initial commit of ebook 38220HEADmain

9 files changed, 30957 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/38220-0.txt b/38220-0.txt
new file mode 100644
index 0000000..326757a
--- /dev/null
+++ b/38220-0.txt
@@ -0,0 +1,9488 @@
+Project Gutenberg's Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard, by Henrik Scharling
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard
+
+Author: Henrik Scharling
+
+Release Date: December 4, 2011 [EBook #38220]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: UTF-8
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED NYTAARSTID I NØDDEBO ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+Denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift; i nedenstående
+tekst er _understreg_ brugt til at angive s p a t i e r e t tekst,
+mens =lighedstegn= er brugt til at angive antikvaskrift. Åbenlyse
+trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er for
+øvrigt bevaret, som fx variationen Øieblik/Øjeblik.
+
+
+
+
+   Ved Nytaarstid
+          i
+ Nøddebo Præstegaard.
+
+ Fortælling
+ af
+
+ Nicolai,
+ 18 Aar gammel
+ (Henrik Scharling.)
+
+ Kjøbenhavn.
+
+ C. A. Reitzels Forlag.
+
+ 1889.
+
+
+ Niende Oplag.
+
+ Kjøbenhavn.
+ Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
+
+
+
+
+Forord til niende Oplag.
+
+
+Da i sin Tid »Nøddebo Præstegaard« dukkede op for min Phantasi i sine
+allerførste løse og taagede Omrids, var min første Tanke den at
+bringe Stoffet i dramatisk Form og udarbeide det til et Lystspil. Den
+Anerkjendelse, som J. L. Heiberg havde ydet mit første digteriske
+Arbeide (»Moderne Christendom«, Komedie i fem Handlinger, 1859) kunde
+nok opmuntre til et saadant Forsøg. Imidlertid havde jeg snart gjort
+Bekjendtskab med de Vanskeligheder, som stille sig i Veien for en
+Opførelse paa Skuepladsen, og jeg var begyndt at komme til
+Erkjendelse af, at der hertil hører en dramatisk Lykkestjerne, som
+ikke synes at have lyst over min Vugge. Jeg opgav derfor denne Tanke
+og valgte den fortællende Form, der vistnok i dette Tilfælde var
+ulige heldigere og mere stemmende med Æmnet.
+
+Underligt nok skulde det dog føje sig saa, at »Nøddebo Præstegaard«
+skulde bringes i dramatisk Form og føres frem paa »de Brædder, som
+betyde Verden«. Dette skete mange Aar senere -- Bogen havde alt
+fejret sit Jubilæum -- og uden nogensomhelst Foranledning eller
+Medvirkning fra min Side. En talentfuld Skuespiller ved Folketheatret
+havde efter Opfordring af Direktøren ved samme Theater paataget sig
+dette Hverv. Gjennem Aviserne kom jeg til Kundskab herom. I og for
+sig havde jeg Intet derimod, men vilde holde mig ganske udenfor og
+lade Sagen gaae sin egen Gang. Nærstaaende Venner foreholdt mig
+imidlertid, at Følgen heraf vilde blive, at jeg vilde blive holdt for
+den egentlige Bearbeider og følgelig komme til at bære det æsthetiske
+Ansvar for Bearbeidelsen.
+
+Forat undgaae dette lod jeg en kort Erklæring indrykke i »Berlingske
+Tidende« og »Dagbladet« (17-18 October 1888). Men nu begyndte Røret
+først ret, idet Spørgsmaalet om danske Forfatteres retslige Stilling
+overfor slige dramatiske Bearbeidelser blev bragt frem, hvilket
+tilsidst førte til et Tillæg til Eftertryksloven, der sikkrer
+Forfatterens Ret paa det nævnte Omraade.
+
+Imidlertid skulde det ikke blive ved Folketheatrets Bearbeidelse.
+Ogsaa Provindsskuespillere henvendte sig til mig med Anmodning om at
+maatte bearbeide »Nøddebo Præstegaard« for Scenen. Heller ikke her
+blev Tilladelsen nægtet, og saaledes rasede en Slags dramatisk
+Nøddebo-Mani over hele Landet. Af disse forskjellige Dramatiseringer
+fik jeg kun Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med Folketheatrets,
+der forekom mig at være foretagen med livfuld Forstaaelse af
+Fortællingens Hovedpersoner. Den stillede sig i det Hele temmelig
+frit overfor den og kunde vel egentlig snarere betegnes som en
+dramatisk Omskrivning af samme. Den gjorde megen Lykke hos Publikum
+og oplevede i Vinterens Løb en lang Række Opførelser for fuldt Hus.
+Disse mange Opførelser saavel i som udenfor Hovedstaden vakte en
+forøget Opmærksomhed for Fortællingen, og saaledes skete det, at det
+efter vore Forhold betydelige Jubilæums-Oplag blev udsolgt hurtigere,
+end baade Forlægger og Forfatter havde ventet, og et nyt blev
+nødvendigt. Det udsendes med det Ønske, at »Nøddebo Præstegaard«
+fremdeles maa bevare den glade og talrige Vennekreds, som den i
+Aarenes Løb har erhvervet sig.
+
+    Oktober 1889.
+
+                                                Forf.
+
+
+
+
+1862-1887.
+
+
+    =Eheu fugaces, Nicolai! Nicolai!
+    Anni labuntur! -- --=
+
+udbryder Præsten i Nøddebo med et Citat af Horats. Og nu ere fem og
+tyve Aar rullede henover »Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard«. Det
+har for denne Fortælling været glade og lykkelige Aar: den havde
+ingen polemisk Braad og vakte derfor heller intet Anstød. Fra dens
+første Fremtræden har Lykkens Solskin hvilet over den, og overalt,
+hvor den kom frem, fik den en blid og gunstig Modtagelse. I Aar kan
+altsaa Nøddebo Præstegaard feire sit Femogtyve-Aars Jubilæum, og som
+man jo gjerne ved slige Leiligheder kaster Blikket tilbage over det
+Svundne og mindes de fordums Dage -- saa kan det maaske være paa sin
+Plads at give nogle Meddelelser om de ikke ganske almindelige
+Vilkaar, hvorunder den blev til.
+
+Allerførst kan da her bemærkes det besynderlige Modsætningsforhold,
+som finder Sted mellem Fortællingens Tilblivelse og det over samme
+hvilende Grundpræg. Thi denne Digtning, der er gjennemtrængt af Fred
+og Ro og Hjemmets Glæde, er bleven til under Forhold af ganske modsat
+Natur. Den er skreven under et stærkt omtumlet Reiseliv og et ikke
+mindre bevæget indre Sjæleliv. Den har først og fremmest havt den
+Betydning at være et aandeligt Hvilepunkt for Forfatteren selv, og
+det er maaske Grunden til, at den senere er bleven det for
+mangfoldige Andre. Thi fra saare Mange har Forfatteren modtaget varm
+Taksigelse, og det ikke blot fra glade og tilfredse Mennesker, der i
+denne Fortælling fandt en Gjenklang af deres egne lykkelige
+Livsforhold, men ogsaa fra syge og bekymrede Mennesker, som sukkede
+under Livets Tryk, men ved Læsningen af denne Bog have fundet Lise og
+Husvalelse af den Art, som Digtekunsten formaaer at give.
+
+Men er dette nu Digt eller Virkelighed? Ere de i Fortællingen
+optrædende Personer virkelige, ikke opdigtede? Atter og atter er
+dette Spørgsmaal blevet gjort Forfatteren, ja der er endog sendt ham
+Breve fra Udlandet derom.
+
+Svaret herpaa bliver: den foreliggende Fortælling er gjennemgaaende
+bygget paa et nøie og omhyggeligt Virkelighedsstudium, men rigtignok
+ikke i den Betydning, hvori en moderne, meget høirøstet Æsthetik
+tager dette Ord. Thi en photografisk Gjengivelse af Virkeligheden er
+den paa ingen Maade: havde den været det, vilde den neppe have kunnet
+vedligeholde Interessen i saa mange Aar. Den Art Skildringer, der
+tage deres Stof umiddelbart fra Virkeligheden uden at underkaste det
+nogen kunstnerisk eller poetisk Omdannelse, kunne vel vække en
+øieblikkelig Opsigt og blive Gjenstand for Omtale, men de formaae
+ikke at bevare Interessen, thi Publicum vil snart gjøre den
+Opdagelse, at en Kunst, der ikke stiller sig anden Opgave end at give
+et tro Billed af Livets Trivialiteter og Elendigheder i al deres
+fattige Nøgenhed, den er det ikke værd at offre synderlig Tid eller
+Penge paa.
+
+Hvad nu først de i Fortællingen optrædende Personer angaaer, da er
+det vel saa, at de henholde sig til virkelige Personer, der have
+staaet Forfatteren nær. Men de kunne dog paa ingen Maade siges at
+være Portræter, og Vedkommende vilde være i deres fulde Ret, om de
+protesterede mod en saadan Opfattelse. Thi det er kun enkelte Sider
+eller Charaktertræk, der ere benyttede, men paa den Vis, at de ere
+blevne videre udførte ved Phantasiens Hjælp saaledes, at de kom til
+at passe ind i Fortællingens Gang. De ere i Virkeligheden mere at
+betragte som frie Omdigtelser end som Portrætligheder.
+
+Det Samme gjælder om de Begivenheder og Forhold, som forekomme i
+Fortællingen. Ogsaa her ligge ofte virkelige Tildragelser til Grund,
+ligesom ogsaa de Sjælstilstande, der skildres, hyppig ere
+Gjengivelser af Forfatterens egne indre Oplevelser. Men Hovedsagen
+bliver atter her, at Personer, Begivenheder og Forhold, der i
+Virkeligheden stode langt fra hinanden og Intet havde at gjøre med
+hinanden, i Fortællingen ere bragte ind under et fælles digterisk
+Synspunkt og i Stemningens Inderlighed sammensmæltede til Enhed. Og
+det er vel det, som man til Syvende og Sidst trods alle moderne
+æsthetiske Doctriner kalder Poesi.
+
+Hvad nu Fortællingens ydre Tilbliven angaaer, da er den fra
+Begyndelsen til Enden nedskreven i Udlandet. Vel havde jeg allerede i
+Hjemmet fattet den Plan at skrive en Digtning af denne eller lignende
+Art, men den stod for mig i de løseste Omrids. Det var først efter at
+have forladt Hjemmet, at jeg for Alvor tog fat paa den og gav den
+fast Form og Skikkelse.
+
+I Juni 1861 forlod jeg Danmark forat tiltræde en længere
+Udenlandsreise i videnskabelige Øiemed, der kom til at vare henimod
+halvfjerde Aar. Strasburg blev det første Sted, hvor jeg gjorde et
+længere Ophold for at høre Forelæsninger ved det derværende, den Gang
+franske, Universitet. Under det stille ensformige Liv, som jeg her
+førte, vaagnede Længselen efter Hjemmet med fuld Styrke og tyngede
+ofte haardt paa Sindet. Da tog jeg fat paa Fortællingen for at
+frigjøre mig for Hjemveens Tryk. Gjenstanden for den skulde være de
+første Elskovsrørelser i det unge Gemyt og de Skuffelser, som
+Ungdommens Uerfarenhed og Selvovervurdering gjerne medfører. Bogens
+Navn skulde være »Mit første Felttog i Amors Regiment« -- en Titel,
+som dog maaske var lidt søgt og derfor snart blev opgiven. Handlingen
+skulde henlægges til en Præstegaard: til disse havde jeg ganske godt
+Kjendskab paa Grund af talrige Besøg i adskillige af dem, og mange
+glade Minder knyttede sig til dem. Jeg valgte Navnet Nøddebo
+Præstegaard efter først at have forvisset mig om, at der vel findes
+en Kirke i Nordsjælland af dette Navn, ovenikjøbet en af de ældste i
+Danmark, men derimod ingen Præstegaard. Endelig blev Fortællingen
+lagt i Munden paa en attenaarig Student, thi i denne Alder udfolder
+Elskoven sig i sin første umiddelbare Friskhed, men spiller kun paa
+Overfladen uden at fremkalde de dybere Sjælsrørelser, som først ytre
+sig i en modnere Alder. Hermed var det givet, at hele Fortællingen
+kunde holdes i en let og munter Tone.
+
+Samtidig med, at jeg hørte tydske og franske theologiske
+Forelæsninger og studerede Schleiermachers Dogmatik, tog jeg fat paa
+Fortællingen. De Omgivelser, hvorunder jeg færdedes, vare vel
+skikkede til at sætte mig i den rette Stemning. Elsaß er et frugtbart
+og kornrigt Land ligesom Danmark; de gyldne Sædemarker, de mange
+Frugthaver, Lunde og Smaaskove, Alt hvilende i Midsommersolens stærke
+Hede, fremkaldte levende Mindet om Hjemmet, medens atter de blaae
+Bjærge i det Fjerne og Strasburgermünsterens høie Spir, der behersker
+hele Landskabet rundt omkring, bare tilstrækkeligt Vidnesbyrd om, at
+jeg var i det Fremmede. Minderne om Hjemmet sammenknyttedes med de
+lyse Forventninger om fjerne og ukjendte Egne, som jeg snart skulde
+gjennemreise, og satte Phantasi og Stemning i rig Bevægelse. Og hvad
+der mellem alt det Øvrige fik særegen Betydning, var Tanken om hint
+mærkelige Ungdomsaar, som Goethe havde tilbragt i Strasburg, og
+navnlig hans Besøg i Sesenheim, der gjør ham saa stor Ære som Digter,
+men kun ringe Ære som Menneske. Jeg læste de paagjældende Steder i
+hans Levnetsløb, steg jævnlig op paa Strasburgermünsteren, hvor den
+store Digter ofte havde staaet ved Solnedgang og skuet ud over det
+skjønne Landskab, ja jeg gjorde endog en Udflugt til Sesenheim.
+Præstegaarden var ombygget, men Egnen og Stedlighederne vare dog de
+samme, og jeg kunde tage Plads paa en Bænk i Haven, hvorom der
+fortaltes, at Digteren og hans Frederikke ofte havde siddet ved
+hinandens Side. Alt dette var vel egnet til at fremkalde Stemninger
+og Phantasier, der maatte være frugtbargjørende for min Fortælling.
+
+Denne skred da ogsaa godt fremad. Men i Slutningen af August forlod
+jeg Strasburg for at tiltræde en længere Reise til Grækenland og
+Palæstina. Nu fulgte et Par Maaneders meget omtumlede Reiseliv, hvor
+der slet ikke kunde være Tale om at skrive Andet end de nødvendige
+Breve til Hjemmet. Først i Athen kom jeg atter til Ro. Naar bortsees
+fra de vidunderlige Mindesmærker og de skjønne Naturomgivelser er
+Athen en meget stille By uden forstyrrende Adspredelser; der fandtes
+den Gang hverken Theater eller Concerter. Des bedre Tid var der til
+Studier af forskjellig Art og til Digtning. Vistnok vare alle
+Omgivelser i høi Grad forskjellige fra Hjemmet, men Fortællingen var
+jo nu sat godt i Gang, Tonen og Stemningen var slaaet an, og det
+gjaldt kun om at holde den fast og føre den videre i samme Retning.
+Aftenerne, der begyndte at længes, udfyldtes ved Samtaler med min
+kjære Reisefælle, Valdemar Schmidt, der var stødt til mig i Triest.
+Han, der selv er Præstesøn, havde endnu bedre Kjendskab til
+Præstegaardene end jeg og hjalp mig til Kundskab om Et og Andet, der
+var mig noget usikkert, uden at jeg dog meddelte ham Noget af
+Fortællingen eller om det Arbeide, jeg havde for. Billedhugger
+Hertzog, der samtidig var i Athen og jævnlig besøgte os, saae
+tilfældigvis de mange beskrevne Ark ligge foran mig og udbrød,
+formodentlig i den Tanke, at det var en videnskabelig Afhandling: »De
+er dog en flittig Mand!« -- men heller ikke han fik noget at vide
+derom.
+
+Den gode Hygge, vi havde i Athen, endtes i December, da vi tiltraadte
+Reisen til Pharaonernes gamle Land. Nye Indtryk, nye Mærkværdigheder,
+store og herlige Skjønhedssyner! det pragtfulde Kairo er som et
+Æventyr af Tusindogeen Nat, men den, som ikke forfølger særlige
+videnskabelige eller kunstneriske Øiemed, vil dog efter nogle Dages
+Forløb have nok af dette Æventyr. Nu traf det sig saaledes, at efter
+en Uges Tids Forløb reiste Vald. Schmidt op til Alexandria forat leie
+en Nilbaad og ordne Alt til Reisen opad Nilen. I en halv Snes Dage
+var jeg da overladt til mig selv og vandrede alene om i den store
+brogede By mellem de mylrende Turbaner. Jævnlig spadserede jeg
+gjennem de skyggefulde Sykomore-Alleer ned til Nilen og saae over til
+de gaadefulde Pyramider, hvis spidse Toppe reiste sig paa den
+modsatte Bred. Under alle disse fremmede æventyrlige Indtryk kunde
+der paakomme mig en stærk Længsel efter Hjemmets Fred og Hygge, og
+saa tyede jeg ind i Nøddebo Præstegaard.
+
+Saa kom Nilreisen istand. Det er en herlig Reise, især naar den ikke,
+hvad nuomstunder er Tilfældet, foretages paa en Dampbaad, men paa en
+Dahabieh (d. e. ægyptisk Seilbaad). Man glider forbi Palmelunde, der
+speile sig i Floden, og skuer herlige Tempelruiner. Men det er ogsaa
+en meget ensformig Reise, især naar det er Vindstille eller Vinden er
+contrær, thi da maa Baaden trækkes op imod Strømmen af de arabiske
+Baadsfolk. Paa Nilfloden fuldendtes min Fortælling. De sidste Sider
+skrev jeg om Aftenen i vor lille Kahyt ved tændte Lys. Da den sidste
+Side var skreven, gik jeg op paa Dækket. Det var blevet Nat; en
+pragtfuld ægyptisk Himmel med tindrende Stjerner hvælvede sig over
+mit Hoved. De Stemninger og Tanker, der bevægede mit Sind, formede
+jeg i de følgende Dage til et lille Digt, hvilket i de senere Udgaver
+blev trykt som en Hilsen til Hjemmet.
+
+Fortællingen var færdig, men Reisen var langtfra færdig. Den strakte
+sig over Palæstina, Syrien og Constantinopel, Tydskland og Schweiz,
+saa et Par Maaneders stille Ophold ved Universitetet i Erlangen -- et
+fortræffeligt Sted at samle sig efter en Reise i Orienten -- endelig
+en Vinter i Rom. Under alle disse Omvandringer var Nøddebo
+Præstegaard min stadige Ledsager, den blev hyppig tagen frem, paa Ny
+gjennemlæst, pyntet og pudset.
+
+I Juli 1862 kom jeg pludselig hjem, uden at Nogen ventede det. Hvad
+der drev mig hjem, var Længselen efter at gjensee mine Kjære efter to
+Aars Fraværelse og Ønsket om at faae min Bog udgivet i Trykken. Det
+sidste skete, uden at Nogen fik Noget derom at vide. Jeg var
+tvivlraadig, om jeg skulde sætte mit Navn paa Titelbladet eller
+udgive den pseudonymt. Forlæggeren raadede til det Sidste, og det var
+vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt, om Bogen havde
+faaet saa god Modtagelse, dersom den havde baaret Forfatterens Navn.
+
+I October 1862 reiste jeg atter bort -- denne Gang gjaldt Reisen
+Holland og England. Faa Dage efter min Bortreise kom Bogen ud. Jeg
+tog indtil videre Ophold i Utrecht, hvor jeg gjorde mig bekjendt med
+hollandske Kirkeforhold og studerede hollandsk Theologi. Om min Bog
+hørte jeg Intet, hvad der var rimeligt nok, da jeg ingen danske
+Aviser saae og heller ikke i Breve kunde vente at høre Noget, efterdi
+jeg ikke havde betroet mig til Nogen. Dog begyndte den lange Taushed
+at ængste mig, og jeg frygtede for, at Fortællingen, der havde været
+mig selv til saa stor Glæde og Opmuntring, skulde gaae upaaagtet hen
+mellem de mange andre Noveller og Romaner. Endelig henad Jul kom de
+første Efterretninger; Bogen var omsider naaet frem til mine
+Nærmeste, der snart havde gjættet paa mig som Forfatter. Og nu fik
+jeg Budskab om den gode Modtagelse, som den havde faaet.
+
+I Efteraaret 1865 udkom anden lidt forkortede Udgave. Forfatterens
+Navn var nu blevet almindelig bekjendt, og dette var formodentlig
+Aarsag i, at Kritiken stillede sig temmelig kjølig og fandt
+Fortællingen ubetydelig. Kritikens Indsigelse kom imidlertid for
+seent, thi Publicum havde nu engang vundet Bogen kjær og lod sig ikke
+mere foreskrive nogen Dom om den. Nye Oplag fulgte efter hinanden med
+faa Aars Mellemrum.
+
+Ogsaa i Udlandet blev Fortællingen kjendt og vandt mange Venner. I
+England udkom en Oversættelse i Pragtudstyr -- i Sverig og Tydskland
+fulgte forskjellige Oversættelser efter hinanden. Den sidste
+autoriserede tydske Oversættelse er besørget ved Hr. P. J. Willatsen
+i Bremen, der med stor Flid og Omhu har arbeidet paa at gjøre den
+nordiske Literatur bekjendt i Tydskland. Ogsaa paa Fransk udkom en
+Oversættelse i =Bibliothèque universelle=.
+
+Man kunde have ventet, at en Fortælling, der havde havt saa afgjort
+Held med sig, snart vilde have fremkaldt flere lignende. Naar dette
+ikke skete, var Aarsagen dels de eiendommelige Vilkaar, hvorunder
+Nøddebo Præstegaard var bleven til, dels og fornemmelig den, at andre
+Opgaver lagde Beslag paa Forfatterens Kræfter. Hertil kom det
+ulykkelige Krigsaar, som drog Sind og Tanker i en anden Retning
+(»Uffe Hjælms og Palle Løves Bedrifter« 1866 -- andet Opl. 1886).
+Først flere Aar efter følte Forfatteren Lyst til at digte en lignende
+Fortælling og skrev da, under jævnlige Afbrydelser af en stærkt
+optaget Universitets-Virksomhed, »Min Hustru og jeg« (begyndt i Juli
+1870, endt i December 1872). Den udkom i Efteraaret 1875 i tre Oplag
+umiddelbart efter hinanden; et fjerde Oplag fulgte 1881. Den er dog
+ikke saa meget en Fortsættelse af som snarere et Modstykke til
+Nøddebo Præstegaard. Naar denne skæmtende fortæller om Elskovens
+første urolige Rørelser og Skuffelser, saa har hin sat sig til Opgave
+at give en Fremstilling af Ægteskabets Lykke i al dets rige Fred og
+Velsignelse, der udfolder sig over en Skildring af den danske
+Sommerfriskhed som sin Baggrund. Ogsaa denne Fortælling udkom i en
+svensk, tydsk og engelsk Oversættelse og synes navnlig at have vundet
+Bifald i Tydskland, hvor den er udkommen i forskellige Oversættelser;
+den sidste, autoriserede, er besørget ved P. J. Willatsen i Bremen.
+
+Paa den omtalte Vis er Nøddebo Præstegaard bleven til:
+Strasburger-Münsteren, Athens Akropolis og Nilfloden med Ægyptens
+Pyramider og Templer, det er Rammen, hvorigjennem Hjemmet sees i et
+Fjernsyn. Naar denne Digtning, som er fostret af Længsel efter
+Hjemmet og er spiret op i de fremmede Lande, nu i sit 25aarige
+Levnetsløb har vundet en Udbredelse, som langt har overgaaet
+Forfatterens Forventninger, da tør det vel haabes, at den ogsaa i
+kommende Aar vil fremkalde Glæde og Munterhed samt et lyst og glad
+Syn paa Livet fremfor Alt hos den opvoxende Ungdom.
+
+    Kjøbenhavn, October 1887.
+
+                                        Henrik Scharling.
+
+
+
+
+Til mine Kjære i Hjemmet!
+
+
+                        Ombord paa Nilfloden, i Februar 1861.
+
+    Dagen nu svinder, og Solen nedglider
+    Hisset bag Palmernes skyggende Hang,
+    Nilfloden vugger mod Baadens Sider,
+    Mumler saa tyst en underlig Sang.
+    Snart paa Ægyptens Nathimmel funkle
+    Tusinde Stjerner i underfuld Pragt,
+    Aftenens Skygger, de tause og dunkle,
+    Over den speilklare Flod har sig lagt.
+
+    Ene jeg sidder, langt borte fra Eder,
+    Tankerne flyve da op imod Nord,
+    Ile mod Danmarks de elskede Steder,
+    Der, hvor min Kjærligheds Længsel boer.
+    Ei kan blandt prægtige Templer jeg glemme
+    Straatækte Hus og den duftende Vang,
+    Krogede Pil omkring Søen derhjemme,
+    Hjemlivets Fred og mit Modersmaals Klang.
+
+    Stille -- jeg lytter -- jeg synes at høre
+    Velkjendte Røster fra velkjendte Kyst,
+    Og som et Echo møder mit Øre
+    Toner, der juble af Liv og af Lyst --
+    Ja det er Eders, nu kjender jeg atter
+    Stemmernes gamle fortrolige Klang,
+    Ordet, der lyder i Spøg og i Latter,
+    Sindigt, alvorligt, i Tale og Sang.
+
+    Se, hvad jeg hørte, det flux jeg fremstilled,
+    Hastig jeg nedskrev de vingede Ord.
+    Lidt efter lidt der sig danned et Billed,
+    Da var min Glæde usigelig stor;
+    Ofte, naar Savnet og Vemod og Længsel
+    Laa paa mit Sind som et tyngende Bly,
+    Da tog jeg Billedet frem -- og mit Fængsel
+    Sprængtes, og Livslysten vaagned paa ny.
+
+    Nu dog til Eder mit Billed jeg sender,
+    Kjærlige Tanker har fostret det frem,
+    Tag det som Hilsen til Venner og Frænder,
+    Hilsen til Sjællands skovkrandsede Hjem!
+    Derhen jeg længes, naar Stjernerne funkle
+    Hist paa det Blaae i vidunderlig Pragt,
+    Derom jeg drømmer, naar Natten den dunkle
+    Over den speilklare Flod har sig lagt.
+
+
+
+
+Du stille, venlige Præstegaard, Dig bringer jeg min Hilsen! Som den
+blysomme Martsviol skjuler sig mellem det yppig voxende Græs,
+saaledes skjuler Du Dig bag de mægtige Lindes skyggende Bladehang, og
+Vandreren seer kun et Glimt af dine hvide Vægge titte frem bag det
+grønne Løv. Flygtig iler han Dig forbi, han veed ikke, hvilke Skatte
+Du bærer i dit Skjød. Men jeg veed det, og jeg kjender Dig! Jeg kom
+til Dig i de hede Sommerdage, da Solens Straaler faldt brændende
+henad den støvede Landevei, og hvert Græsstraa gispede efter en
+forfriskende Regndraabe; træt og mødig var jeg, men indenfor dine
+Vægge fandt jeg Skygge og Ly, naar Døtrene modtoge mig med en munter
+Velkomsthilsen, medens Husmoderen rakte mig den qvægende Lædskedrik.
+Og jeg kom til Dig i de tunge, mørke Vinterdage; Taage og Mulm
+hvilede over Mark og Eng, og Taage og Mulm hvilede over mine Tanker,
+men indenfor dine Vægge fandt jeg Sommerfriskhed og Sommerglæde, og
+som en kraftig Nordenvind forjog Præstemandens muntre Tale de tunge,
+døsige Tanker. Derfor takker jeg Dig, og derfor bringer jeg Dig min
+Hilsen! Var jeg langt borte fra Dig, jeg skulde ikke glemme Dig --
+vandrede jeg blandt Resterne af Hellas' svundne Herlighed, dog
+skulde jeg mindes Dig; stod jeg i Pharaonernes gamle Land, dog skulde
+dit lave Straatag med de hvide Skorstene rage høiere op for min Tanke
+end Ægyptens høieste Pyramide.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Se det er Ouverturen, men den er ikke af mig, den er af Gamle. Hermed
+hænger det saaledes sammen. Da jeg havde tilbragt den sidste Halvdeel
+af min Juleferie i Nøddebo Præstegaard, fik jeg Lyst til at
+nedskrive, hvad jeg havde oplevet derude, og da jeg havde skrevet
+det, fik jeg ogsaa Lyst til at lade det trykke, for saaledes gaaer
+det altid: Skridt for Skridt gaaer man fremad paa Fordærvelsens brede
+Bane, til man tilsidst ender med at blive Forfatter. Imidlertid følte
+jeg selv, at det var et meget voveligt Skridt, jeg her stod i Begreb
+med at gjøre, og derfor besluttede jeg først at høre, hvad Corpus
+Juris vilde sige til mit Forehavende. Corpus Juris er nemlig en stor
+Kritikus, og hvis han bifaldt min Plan, saa turde jeg være saa
+temmelig rolig for mit Værks senere Skjæbne. Saa skrev jeg det først
+meget zirlig af, for at der ikke skulde være saameget som en skæv
+Linie, der kunde vække Corpus Juris' Mishag, og derpaa overleverede
+jeg ham Bogen, idet jeg tillige fortalte ham min Plan. Corpus Juris
+tog Bogen; i to Dage sagde han ikke Noget: jeg troer ikke, at Noah
+kan mere spændt have ventet paa sin Dues Tilbagekomst, end jeg
+ventede paa min Bogs Tilbagekomst -- men jeg turde ikke spørge. Paa
+den tredie Dag rakte Corpus Juris mig Bogen og sagde: »Ja der bliver
+jo saameget Jux trykket nuomstunder, saa kan Du ogsaa gjerne lade dit
+trykke!« Det var ikke meget opmuntrende for en ung Forfatter, og i
+Grunden var jeg ikke klogere end før. Jeg besluttede derfor at
+appellere til Høiesteret, det vil sige, at spørge Gamle om hans
+Mening. Gamle var mere human i sin Dom: han sagde, at der var meget
+Godt i Bogen, men man kunde jo nok mærke, at Forfatteren var vel
+ungdommelig. Dog herpaa kunde der ogsaa raades Bod: jeg kunde jo lade
+trykke paa Titelbladet, hvor gammel jeg er, saa vidste Folk, at de
+maatte ikke stille store Fordringer, og kjøbte de saa Bogen, maatte
+de selv tage Skade for Hjemgjæld. Kun fordrede Gamle, at da Bogen
+blandt Andet ogsaa handlede om ham, vilde han skrive en lille
+Indledning, der kunde være som en Slags Ouverture. Herover blev jeg
+heelt forskrækket, thi jeg kunde nok tænke, hvordan den Ouverture kom
+til at lyde, men jeg maatte lystre Gamle. Nu staaer Ouverturen der:
+og naar man har læst den igjennem og bagefter læser min Bog, bliver
+man vist ligesaa overrasket, som man vilde blive, naar man efter
+Ouverturen til Hakon Jarl fik see Kong Salomon og Jørgen Hattemager.
+
+Thi ligesaa høitidsfuldt som Gamle har stemt Harpens Strænge, ligesaa
+muntert og let agter jeg at røre dem. Om Nogen skulde vente at finde
+dybe psychologiske Blik, store verdenshistoriske Begivenheder eller
+maaskee endog dæmoniske Tanker her, han vilde blive høilig skuffet.
+Nei, der er saamænd ikke det mindste Dæmoniske hverken ved mig eller
+ved min Bog, men, som Taskenspilleren pleier at sige, naar han gjør
+sine Kunster: det gaaer Altsammen ganske naturligt til. Værre var
+det derimod, at Corpus Juris havde indvendt mod min Bog, at der ikke
+var Handling nok i den: men dertil svarede Gamle, at det laa i Sagens
+Natur, for en Præstegaard er ikke Skuepladsen for et stort fem Acts
+Drama, men kun for en lille Idyl: i en Præstegaard handler man ikke
+-- man passiarer. Det var et gyldent Ord af Gamle. Thi i min Bog
+handler man heller ikke, nei man passiarer. Ja saaledes vil jeg
+fortælle, som naar man en dunkel Vinteraften sidder i en fortrolig
+Kreds af Venner og passiarer, i hin Stund, hvor Dagen saa smaat
+lister til Sengs, og Natten kommer og holder Hænderne for vore Øine
+og spørger: hvem er det? Saaledes vil jeg fortælle, at mine Ord maa
+løbe som den rislende Bæk: Ingen veed, hvor den kommer fra, og Ingen
+veed, hvor den løber hen, man hører den kun surre og surre og surre
+-- saaledes netop vil jeg fortælle, og falder saa ogsaa En og Anden i
+Søvn, nu vel, saa lad ham sove og -- drømme!
+
+Men hvem er Gamle, og hvem er Corpus Juris? Ja det har jeg jo reent
+glemt at sige -- det er mine to ældre Brødre. Det forstaaer sig, de
+er da ikke døbte Gamle og Corpus Juris, men saaledes har jeg kaldt
+dem, fordi jeg synes, at disse Navne passe saa godt paa dem. Vi ere
+nemlig tre Brødre: Gamle, Corpus Juris og jeg. Jeg, Nicolai, er atten
+Aar gammel, som der staaer paa Titelbladet, og theologisk Student,
+det vil da sige vordende theologisk Student, for i Aar er jeg kun
+Rus. Jeg er af et meget muntert Gemyt, og jeg seer da heller ingen
+Grund, hvorfor jeg skulde kalde Jorden en Jammerdal. Hertil mener dog
+Corpus Juris, at jeg kunde have Grund nok, naar der var mere Alvor i
+mig, men trods mine atten Aar er jeg et reent Barn, hvorover jeg
+burde skamme mig. Men hertil mener nu atter Gamle, at jeg ingen Grund
+har, thi det er i mange Henseender godt at bevare Barnesindet saa
+længe som muligt. Overhovedet maa jeg sige til Gamles Roes, at han er
+meget mere human end Corpus Juris, hvad han jo ogsaa lagde for Dagen
+ved Bedømmelsen af min Bog. Gamle er min ældste Broder, han hedder
+egentlig Christopher, men jeg har kaldt ham Gamle, for det Første,
+fordi han er theologisk Candidat, og det synes mig, at alle
+theologiske Candidater have noget vist Gammelagtigt ved sig: det er
+ligesom man saae den spirende Velærværdighed allerede begynde at
+udfolde sig. Dernæst er han min Manuductør, eller rettere min
+vordende Manuductør, thi hidtil har jeg endnu ikke fortaget mig paa
+Theologien. Endelig er han som den Ældste øverste Bestyrer af Huset,
+den, til hvem der appelleres i alle Tvivlsspørgsmaal, og hvis Dom da
+staaer ved Magt uden at kunne ændres. Med Hensyn til Temperamentet
+kunde jeg næsten troe, at Gamle er Phlegmatiker; dog er det muligt,
+at jeg gjør ham Uret, thi Gamle er mig i mange Henseender en Gaade,
+som det endnu aldrig er lykkedes mig at blive rigtig klog paa.
+Endelig Corpus Juris er den Næstældste og hedder egentlig Frederik,
+han er, hvad ogsaa Navnet antyder, Jurist, og Jurist lige ud til
+Haarspidserne; dermed har jeg sagt Alt, hvad der kan siges til hans
+Roes og til hans Dadel. Han er afgjort Choleriker, det er der ingen
+Tvivl om: =fiat justitia, pereat mundus=! det er hans Valgsprog. Naar
+jeg seer hans sikre bestemte Gang, da er det mig, som saae jeg
+Christian den Femtes Lov lyslevende marschere forbi mig. Gamle er 24
+Aar og Corpus Juris er 23, begge To har de taget Embedsexamen for et
+Aar siden, og dog var Ingen af dem forlovet endnu. »Ja saa bliver de
+det saamænd heller aldrig«, sagde jeg mange Gange til mig selv, »for
+naar man er 24 Aar gammel og har sin Embedsexamen, hvad er der saa
+mere at betænke sig paa?« Men jeg ærgrede mig i mit stille Sind
+derover, for da jeg ingen Søster har, vilde jeg dog i det Mindste
+gjerne have en Svigerinde, men hvor i al Verden skulde hun komme fra,
+naar mine Brødre ikke vilde forlove sig? Engang, da vi havde drukket
+vor The og fik os vor sædvanlige Aftenpassiar -- Corpus Juris var i
+usædvanlig godt Humør -- lod jeg saa et Par Ord falde om, at jeg
+syntes, det var paa Tide, at de begge To tænkte derpaa, men Gamle
+svarede ganske rolig: »Det er Noget, Du ikke forstaaer Dig paa,
+Nicolai« -- hvorover jeg blev saa forbløffet, at jeg pludselig holdt
+inde og aldrig siden har vovet at tale til dem derom. Hvad mig selv
+angaaer, da tør jeg ikke forlove mig som Student -- thi Gamle har
+mange Gange sagt, at det er det Fordærveligste, som et Menneske kan
+gjøre -- men jeg har lovet mig selv, at samme Dag, som jeg om
+Formiddagen har været oppe til Embedsexamen, gaaer jeg om
+Eftermiddagen ud og forlover mig, for jeg vil sandelig ikke gaae og
+blive en gammel Pebersvend som mine to ældre Brødre.
+
+Vi tre Brødre ere Sønner af en Herredsfoged ovre i Jylland. For sex
+Aar siden kom Gamle og Corpus Juris herover for at studere og havde
+nu taget deres Embedsexamen for et Aar siden; i Sommer kom jeg
+herover og er endnu aldeles fortryllet af al den Herlighed, jeg seer,
+saa at jeg endnu, skjøndt jeg har været her i fem Maaneder, kan gaae
+i hele Timer og see paa de store Huse, de pragtfulde Boutiker og de
+mange Mennesker, hvorfor ogsaa Corpus Juris siger, at man skulde tage
+mig for den pantsatte Bondedreng og ikke for en akademisk Borger. --
+Vi boe paa Hjørnet af Vestergade og Vestervold, paa femte Sal, eller
+som man nok pleier at sige, paa Qvisten. Jeg er meget vel fornøiet
+med at boe saa høit oppe, for saa har man en deilig Udsigt ud over
+Volden, og naar Gamle og Corpus Juris ere ude, kan jeg sætte mig
+overskrævs i Vindueskarmen med det ene Been ud paa Taget, see op i
+den klare blaae Luft og synge omkap med Fuglene, uden at Nogen beder
+mig om at tie stille. Corpus Juris er ogsaa vel fornøiet med
+Leiligheden: de mange Trapper op og ned give saadan en sund Motion,
+man sparer hver Dag en heel Times Spadseretour derved. Gamle endelig
+siger, at det er ham aldeles ligegyldigt, om han boer i Kjælderen
+eller paa Qvisten, naar han bare maa faae Lov at boe et Sted.
+
+Hvad Husbestyrelsen angaaer, da er den fordeelt saaledes mellem os,
+at Gamle som den Ældste staaer for Alting, hvilket i Virkeligheden
+vil sige, at han staaer for Ingenting. Han er nemlig meget upraktisk
+og lever for det Meste i sine egne Tanker og er derfor i høi Grad
+uskikket til denne Verdens Anliggender, derfor gaaer Alt i Grunden
+efter Corpus Juris' Hoved, saa at Forholdet mellem Gamle og Corpus
+Juris er, som det pleier at være i et velordnet Ægteskab: Manden
+fører Overcommandoen, men Konen commanderer over Alt. Dog maa jeg
+sige, at naar Gamle engang imellem ligesom vaagner op og siger,
+hvorledes han vil have det, saa skeer det ogsaa efter hans Villie,
+hvormeget end Corpus Juris har at sige derimod. Jeg som den Yngste
+har naturligvis Ingenting at sige, ikke engang saa meget som Lov til
+at kriticere, uden at Corpus Juris lader mig vide, at jeg er altfor
+meget en Kik-in-die-Welt, til at jeg kan tale med om nogen Ting.
+Ogsaa Omsorgen for de forskjellige Livets aandelige Sphærer er
+fordeelt mellem os: Gamle forestaaer de kirkelige Anliggender i
+Ordets bogstavelige Forstand, forsaavidt som han strængt overholder,
+at vi hver Søn- og Helligdag gaae i Kirke. Det Æsthetiske er mig
+anbetroet, forsaavidt man ved et æsthetisk Liv forstaaer et saadant,
+hvor man snart fri og ubunden driver om paa Gader og Stræder midt i
+den travle Folkemasse og glæder sig ved Beskuelsen af det mangfoldige
+Liv, som rører sig overalt, snart staaer og stirrer ud ad Vinduet og
+bygger Luftcasteller af de graae Efteraarsskyer. Corpus Juris staaer
+for det Politiske; det vil sige, han læser hver Dag Aviserne, og
+meddeler os Indholdet af disse tilligemed et belærende Foredrag over,
+hvorledes Sagerne uden Tvivl inden kort Tid maae komme til at staae:
+begge Dele ere af stor Nytte for Gamle og mig, da Ingen af os
+nogensinde læser Aviserne: jeg har ikke Tid dertil, thi naar man hver
+Dag skal passe sine Forelæsninger og Informationer, være i
+Studenterforeningen og desuden være til Stede ved alle mulig
+forefaldende Begivenheder, og saa ovenikjøbet studere lidt, hvor
+skulde man saa faae Tid til at læse Aviserne? Gamle læser ikke
+Aviserne af Princip, og det giver Anledning til jævnlige Disputer
+mellem ham og Corpus Juris. Den Sidste anvender nemlig hver Morgen
+ved sin The en Time til at studere Dagbladet, og denne Lecture har en
+synlig oplivende Virkning paa ham, thi medens han forinden er ordknap
+og utilgængelig, saa er han efter Studiet af Dagbladet det
+omgængeligste og behageligste Menneske. Men nu er det en af Gamles
+Yndlingspaastande, at Aviserne tjene kun til at bortødsle Folks Tid:
+i gamle Dage, siger han, baade skrev og læste man store Bøger,
+nuomstunder gjør man ingen af Delene, bare fordi man skal læse
+Aviserne. Corpus Juris priser derimod Aviserne saa høit, som om al
+aandelig Velsignelse udgik fra dem. Hvem af dem, der har Ret, veed
+jeg ikke: dog troer jeg, at Gamle er noget ensidig, thi efter min
+Mening bestaaer Forskjellen mellem nuomstunder og før kun deri, at de
+Folk, som nu blot læser Aviserne, læste i gamle Dage slet Ingenting.
+Hertil kommer, at medens Corpus Juris er en meget ivrig Politiker,
+saa er Gamle det slet ikke: Gamle mener nemlig, at Hovedsagen er, at
+Alle blive gode Christne, og naar dette først er Tilfældet, saa er
+det aldeles ligegyldigt, om Bondevennerne eller Professorpartiet
+staaer ved Roret, thi »Naar hver sin Dont ret gjøre vil, Saa staaer
+det vel i Huset til«, det gjælder ogsaa om Staten. Dog Gamle har nu
+saamange underlige Meninger. Men det er naturligt, at disse
+Meningsforskjelligheder mellem ham og Corpus Juris give Anledning til
+jævnlige Disputer, der i Almindelighed finde Sted ved Middagsbordet,
+som jeg overhovedet har lagt Mærke til, at Folk ere altid meest
+oplagte til at disputere ved Middagsbordet; Morgen og Aften er man
+meget mere føielig og eftergivende, men om Middagen viger man ikke
+en Haarsbred fra sin Mening; hvori dette kan have sin Grund,
+overlader jeg til Psychologerne at bedømme, men Enhver vil vist have
+Leilighed til at kunne overtyde sig om Sandheden af denne Bemærkning.
+Men naar dette undtages, da leve vi forøvrigt sammen i broderlig
+Samdrægtighed, som sig hør og bør. Engang imellem hændes det jo, naar
+jeg ikke længer kan styre den overstrømmende Glæde, som boer i mig,
+at jeg maa give den Luft i min Yndlingssang, en Stump af en norsk
+Matrosvise, som jeg engang har hørt dem synge ude paa Toldboden:
+
+    »Hive langsomt fra Land -- hive langsomt fra Land!
+    De bergenske Møer snart vi møde kan --
+    Ohi--ohøi! ohi--ohøi!«
+
+hvorpaa Gamle hæver sit majestætiske Hoved fra Bogen og siger:
+»Stille, Nicolai!« -- eller ogsaa, at jeg i min Harme og Forbittrelse
+over ikke at kunne forstaae Propædeutiken, aftegner den philosophiske
+Professor hængende i en Galge, hvilket tildrager mig en streng
+Straffeprædiken af Corpus Juris, der finder det høist upassende at
+aftegne en af Universitetsprofessorerne i en saadan Stilling, hvori
+jeg ogsaa maa give ham Ret -- saadanne Smaasammenstød have vi flere
+af, men de ere i Regelen strax bilagte, og derfor regner jeg dem ikke
+for Noget.
+
+Det var en Tirsdag Eftermiddag i Juleferien: de to Juledage vare
+forbi. Klokken var henimod fire; Tusmørket var begyndt at rykke frem,
+alle Gjenstande begyndte at faae dette usikkre, taagede Udseende, der
+kunde bringe En paa den Tanke, at de vare ifærd med at løse sig op i
+Mørket og selv blive til bare Mørke. Gamle laa henne paa Sophaen i
+den mørkeste Deel af Værelset; man kunde kun kjende ham paa noget
+Lyst, det var hans Krave og hans Ansigt, alt det Øvrige var paa Grund
+af Mørket blevet til Eet med Sophaen. Han laa i sine egne
+Betragtninger, i hvilken Tilstand han befinder sig allerbedst; hans
+Pibe var for tredie Gang gaaet ud: Gamle vil nemlig gjerne have Piben
+i Munden, for saa tænker man bedre, siger han -- men naar han saa
+begynder at tænke, gaaer Piben ud og skal tændes paa Ny, hvorfor jeg
+er overbevist om, at han bruger mange flere Penge til Svovlstikker
+end til Tobak. Som sagt, Gamle laa paa Sophaen: Corpus Juris sad i
+Gyngestolen med alle det svundne Aars Dagblade foran sig og qvægede
+sig øiensynligt ved alle de lykkelige Morgentimer, som Læsningen
+heraf havde forskaffet ham. Jeg stod i Vinduet, saae ud i de
+dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var gaaet ned, og trommede
+ganske sagte paa Ruden: »Hive langsomt fra Land -- de bergenske Møer
+snart vi møde kan -- ohi--ohøi!«
+
+Paa en Gang siger Gamle: »Hør, Frederik, skal vi tage Nicolai med til
+Nøddebo imorgen?«
+
+»Nicolai har vist ingen Penge«, svarede Corpus Juris.
+
+Nei det var da soleklart, at jeg ingen Penge kunde have, med mindre
+jeg havde stjaalet nogle fra Corpus Juris; den 27de i Maaneden, hvor
+er det saa muligt at have en Skilling i Lommen?
+
+»Har Nicolai ingen Penge«, sagde Gamle, »saa vil jeg betale Reisen
+for ham«.
+
+Jeg blev høilig overrasket over denne Rundhaandethed hos Gamle, der
+kom saa aldeles uventet.
+
+»Men der er Ingen, der venter ham derude, han kommer blot til
+Uleilighed«, indvendte Corpus Juris.
+
+»I Nøddebo Præstegaard kommer aldrig Nogen til Uleilighed, mindst
+Nogen af Faders Sønner.«
+
+Nu var jeg aldeles overbevist om, at jeg kom med til Nøddebo, i hvad
+saa end Corpus Juris havde at sige, thi det var klart, at Gamle
+_vilde_ det.
+
+»Men Nicolais Tøi er heller ikke i Orden«, yttrede Corpus Juris, der
+endnu ikke vilde give tabt.
+
+»Saa laane vi ham Noget af vort«, svarede Gamle, og dermed var Sagen
+afgjort.
+
+Nu maa jeg imidlertid oprigtig talt tilstaae, at jeg havde ikke nogen
+overdreven Lyst til at komme til Nøddebo. -- Nøddebo Præstegaard
+ligger to Mil fra Roskilde ved Roskildefjordens Bredder, og Præsten
+her er en gammel Ungdomsven af Fader. Gamle og Corpus Juris havde
+tilbragt de to sidste Sommerferier derude og ligeledes i Efteraaret
+hyppig aflagt Besøg. Jeg havde aldrig gjæstet Nøddebo og var heller
+ikke synderlig ivrig derefter, thi naar jeg spurgte Gamle, hvad Rart
+der var derude, svarede han mig, at Præsten havde saadant et godt
+Bibliothek, og spurgte jeg Corpus Juris, fik jeg samme Svar, hvad der
+ikke undrede mig lidet, da denne ellers ikke er nogen synderlig ivrig
+Theolog; men han sagde ogsaa, at navnlig med Hensyn til Kirkeretten
+var Bibliotheket særdeles godt forsynet. Efter paa et Par nærmere
+Forespørgsler aldrig at have faaet andet Svar end: Bibliotheket og
+Kirkeretten, fik jeg tilsidst den Idee om Nøddebo Præstegaard, at man
+ikke bestilte Andet derude end sidde i Bibliotheket og studere
+Kirkeret fra Morgen til Aften. Da man ligesaagodt kan gjøre det
+hjemme i Kjøbenhavn, saa ansaae jeg det ikke for Umagen værd at drage
+derud. Men da nu Gamle tilbød at betale Reisen, og da jeg ikke ret
+vidste, hvad jeg skulde gjøre af mig selv i Juleferien, naar Brødrene
+vare borte, saa tog jeg imod Tilbudet i den Tanke, at jeg maaskee
+ogsaa kunde finde Noget i det Bibliothek, som kunde særlig
+interessere mig.
+
+Saa gave vi os da til at pakke Tøiet sammen, og da jeg saae Kuffert
+og Vadsæk opstillede paa Gulvet, følte jeg endog heftig Lyst efter at
+komme til Nøddebo, for jeg kan aldrig see en Kuffert, uden at jeg
+faaer Lyst til at reise.
+
+Næste Morgen bleve vi vækkede ved en stærk Banken paa Døren: det var
+Karlen, der kom for at bære Tøiet til Banegaarden. Corpus Juris foer
+i Veiret: »Hillemænd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op,
+Christopher! op, Nicolai!« Jeg for mit Vedkommende havde mere Lyst
+til at blive liggende i Sengen og synge: »Hive langsomt fra Land!
+hive langsomt fra Land« -- men der hjalp ingen Kjæremoer, jeg maatte
+op af Sengen. For da at blive rigtig vaagen og ligeledes purre Gamle
+op, istemmede jeg med kraftig Røst det gamle Bjarkemaal: »Vaagner,
+vaagner, danske Helte! Vaagner, spænder Sværd ved Bælte!« men blev
+afbrudt af Corpus Juris: »Aa hold dog op med den Sang, det ligner jo
+ikke noget at begynde allerede paa Morgenstunden dermed!« Jeg taug,
+for jeg huskede paa, at Corpus Juris havde ikke læst Dagbladet endnu,
+men jeg sagde tillige med et Suk til mig selv: »Sæt, de nu ikke
+holder Dagbladet i Nøddebo Præstegaard, saa er Corpus Juris jo i
+daarligt Humør hele Dagen igjennem!« -- ja havde der bare været Tid,
+saa havde jeg gjerne søgt nogle gamle Dagblade op, for at han i al
+Fald kunde have dem at læse derude. Men der var ingen Tid at give
+bort, vi maatte klæde os paa i størst mulige Fart. Corpus Juris stod
+allerede i fuld Reiseklædning med Haanden paa Laasen og skyndede paa
+os; det var knap nok, at Gamle kunde faae Tid til at trække
+Galoscherne paa og tage sin uadskillelige Paraply med sig. Ja i sin
+Iver for at komme afsted væltede Corpus Juris et tomt Blækhus og tog
+deraf Leilighed til at skænde paa mig, fordi jeg nu i tre Dage havde
+glemt at komme Blæk i det, hvad der dog virkelig under de nærværende
+Omstændigheder snarere syntes mig at fortjene Paaskjønnelse. Omsider
+vare vi alle færdige og forlode Værelset.
+
+Idet vi traadte ud paa Gaden, slog en bidende Kulde os imøde, jo det
+var en rigtig Julekulde. Himlen var ganske dunkelblaa, Maanen var
+endnu ikke gaaet ned, men stod bleg og forfrossen paa Himlen, og gul
+og gusten saae den ud, som En, der har været paa Svir hele Natten
+igjennem. Sneen knirkede under vore Fødder, idet vi mere løb end gik;
+imidlertid kom vi dog endnu i rette Tid, men hvordan vi fik Billet,
+kom ind i Vognen og tog Plads, det maa Corpus Juris fortælle, for
+det besørgede han: jeg veed kun, at der skete en heel Deel omkring
+mig i stor Hurtighed, og at jeg først kom rigtig til mig selv, da vi
+vare ved Valby. -- Om selve Jernbanefarten er der forøvrigt ikke
+videre at fortælle, og hvad skulde der vel ogsaa være at fortælle om
+en Jernbanefart, hvor man den ene Gang kjører akkurat som den anden?
+Vi tre Brødre vare alene i Coupéen: Gamle og Corpus Juris satte sig
+hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at være synderlig
+conversabel. Ved Hedehusene indtraadte et Par nye Passagerer, en ung
+Pige med hendes Moder. Den unge Pige havde det deiligste Par
+lyseblaae Øine, som man kan tænke sig, hvorfor jeg naturligvis satte
+mig ligeoverfor hende og havde den største Lyst at tale til hende,
+men jeg syntes ikke rigtig det gik an, da vi jo slet ikke kjendte
+hinanden. Saa sad jeg i al Taushed og saae paa hende; det vidste jeg
+da, jeg havde Lov til, indtil hun pludselig slog Øinene op og saae
+paa mig. Jeg blev noget flau, thi hun havde bestemt mærket, at jeg
+havde siddet og seet paa hende. Derfor vendte jeg hurtig mit Blik ud
+ad Vinduet, men kunde nu mærke, hvorledes hun sad og saae paa mig.
+»Tør Du see paa mig, saa tør jeg vel ogsaa see paa Dig«, tænkte jeg
+og saae atter paa hende, men nu vendte hun hurtig Blikket mod det
+andet Vindue, som om hun slet ikke havde seet paa mig. Saa kunde jeg
+en Stund sidde i Ro og see paa hende, indtil hun atter saae hen paa
+mig, hvorpaa jeg atter saae ud ad Vinduet. Saaledes vedbleve vi at
+føre en taus Øienkrig hele Tiden: den Ene saae paa den Anden,
+saalænge indtil den Anden mærkede det, og saa saae den Anden paa den
+Ene o. s. fr., lige indtil vi naaede Roskilde. Her traadte Moderen
+ud, og den unge Pige fulgte bagefter. Idet hun gik forbi mig, kunde
+jeg ikke lade være at sige »Farvel« til hende. »Farvel!« svarede hun
+med saa sød en Stemme, at jeg bitterlig fortrød, at jeg ikke før
+havde talt til hende. Men nu var det for silde: endnu kunde jeg
+skimte hendes blaae Silkehat skinne frem mellem Folkemængden, og saa
+var hun borte.
+
+Vi Andre stege nu ogsaa ud og gik hen for at see, om Præstens Vogn
+var der -- jo, der holdt den; ved at see os reiste Kudsken sig, og
+idet han med den ene Haand holdt et Par stolte Brune i Ave, tog han
+til den lodne Peltshue med den anden.
+
+»Goddag Niels«, raabte Corpus Juris, »hvordan staaer det til i
+Præstegaarden?«
+
+»Tak, ellers Godt«, svarede Niels, »de har længe ventet paa
+Herrerne.«
+
+»Derfor komme vi ogsaa tre Mand stærk, for naar det kommer, saa
+kommer det Alt paa een Gang.«
+
+»Ja saa«, svarede Niels, »det var ellers slemt nok.«
+
+»Hvorfor det? Er der ikke Plads i Præstegaarden?«
+
+»Jo, der er Plads til tyve endnu, om det skulde være -- men her paa
+Vognen« -- og Niels saae sig betænksomt om -- »jeg har gjort nogle
+Indkjøb idag og derfor -- --«
+
+»Er der ikke Andet i Veien«, raabte jeg, »den Sag skal vi snart
+klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa sætter jeg
+mig paa den.«
+
+»Ja det kan vi«, raabte Corpus Juris og sprang op, »kom nu! hurtig!«
+
+»Vi vil først hen at see Domkirken«, svarede Gamle rolig, »Nicolai
+har ikke seet Domkirken endnu.«
+
+»Den kan han jo altid faae at see en anden Gang, lad nu dog ikke
+Niels vente længer.«
+
+»Nicolai skal see Domkirken«, lød Gamles Svar, »Niels venter nok for
+min Skyld saa længe.«
+
+»For _min_ Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee studere Aarstal derhenne?«
+og Corpus Juris blinkede hen til Gamle.
+
+»Nicolai skal see Domkirken«, svarede Gamle, der selv begyndte at lee
+og tog mig under Armen, medens Corpus Juris atter sprang af Vognen
+for at følge os.
+
+En af Dørene til Kirken stod heldigvis aaben, og vi gik ind i Kirken.
+Corpus Juris førte mig rundt, viste og forklarede mig Alting. Gamle
+derimod, som havde paataget sig at vise mig Kirken, forsvandt
+øjeblikkelig; formodentlig var han henne at studere Aarstal. Jeg
+savnede ham imidlertid ikke, thi jeg var aldeles optagen af det
+Skjønne og Herlige, som jeg saae. Jeg tænkte paa alle de navnkundige
+Mænd, hvis Been hvile her, det forekom mig, som om deres Aander
+omsvævede os under de høje Kirkehaller og sagte talte sammen om de
+svundne Tiders Stordaad. Corpus Juris fortalte og fortalte, jeg
+lyttede til: det var mig, som om de døde Navne bleve levende for mig,
+som om jeg saae de purpurklædte Konger og de kutteklædte Klærke træde
+os imøde -- jeg glemte Nøddebo og mig selv og Alt, indtil Corpus
+Juris endelig sagde: »Ja nu tør vi ikke blive længer.« Det var mig,
+som vaagnede jeg op af en dyb Drøm; fra de svundne Tider kaldtes jeg
+tilbage til Nutiden.
+
+»Men hvor er Christopher?« spurgte jeg.
+
+»Der kommer han henne, nu er han færdig.«
+
+»Har han da virkelig siddet og studeret Aarstal i al den Tid?«
+
+»Ja han har«, svarede Corpus Juris smaaleende, »Du veed, at han
+interesserer sig for Sligt.«
+
+»Han arbejder maaskee paa en Afhandling desangaaende?«
+
+»Ja, han arbejder af alle Kræfter derpaa«, svarede Corpus Juris, idet
+han med Møie holdt Latteren tilbage. Jeg saae forundret paa ham, men
+han løb fra mig hen til Gamle, som han tog under Armen, og de gik i
+Forvejen tilbage til Vognen, medens jeg fulgte langsomt bagefter,
+ganske opfyldt af Alt, hvad jeg havde seet og hørt.
+
+Men nu gjaldt det om at faae Plads paa Vognen. Gamle skulde sidde paa
+den forreste Agestol ved Siden af Niels, Corpus Juris paa den anden
+ved Siden af en heel Deel Pakker, som vare opstablede der, og jeg bag
+i Vognen paa Kufferten. Corpus Juris og jeg kom snart til Sæde, men
+ikke saa med Gamle. Han er ikke nogen stor Gymnastiker; et Par Gange
+sprang han op paa Hjulet, men hver Gang dumpede han ned igjen. Saa
+vilde Corpus Juris hjælpe ham, og ved fælles Bestræbelser lykkedes
+det dem tilsidst at brække Rygstykket paa Agestolen itu.
+
+»Nej veed Du hvad, Christopher«, raabte jeg, »lad Du før mig sidde
+hos Niels, saa kan Du sætte Dig op paa Kufferten her.« Saaledes
+skete det da, og vi rullede afsted.
+
+Da vi vare komne udenfor Byen, maatte jeg idelig vende mig om for at
+betragte Domkirken, der havde fængslet alle mine Tanker. Der stod den
+med sine lette, ranke Spir knejsende op i den blaae Luft høit over
+alle Smaahusenes Vrimmel. Jeg saae tilbage i Vognen paa mine to
+Brødre: der sad Corpus Juris lænet tilbage, tæt indsvøbt i sin store
+Kavai, Hatten sad lidt paa Snur, der var noget vist Kjækt og
+Hoverende ved ham, som om han vilde udfordre den hele Verden til
+Kamp. Bagved ham sad Gamle paa Kufferten med Haanden under Kinden og
+tænkte.
+
+»Det er dog underligt med Gamle«, sagde jeg til mig selv, »altid
+tænker og tænker og tænker han. Hvad kan han dog have saa meget at
+tænke paa? Eller sidder han maaske ogsaa og tænker paa Domkirken, paa
+Aarstallet, som han har fundet derinde?«
+
+»Naa, Gamle, falder Du nu i Tanker igjen«, raabte Niels. Jeg blev
+ganske forskrækket over, at han turde tiltale min Broder paa den
+Maade, men opdagede snart, at Tiltalen gjaldt den ene Hest.
+
+»Hedder den Gamle?« spurgte jeg forundret.
+
+»Ja han gjør.«
+
+»Hvor gammel er den da?«
+
+»Aa han er endelig ikke saa gammel endda, men han er saa speculerende
+og falder gjerne i Tanker, helst naar han skal trække Vognen. Men det
+maae vi curere ham for«, og Niels slog et Knald med Pidsken, der
+bragte baade Gamle bag i Vognen og Gamle foran Vognen til at fare i
+Veiret, og den Sidste til at paaskynde sin Gang noget mere.
+
+Nu var jo Samtalen kommen ind paa det Punkt, hvor man altid skal
+begynde med Kudske, nemlig om Heste, men da jeg ikke er nogen
+synderlig stor Hestekjender, søgte jeg at dreje Samtalen bort herfra
+for at faae noget at vide om Præstegaarden, hvilket interesserede mig
+ulige mere.
+
+»Præsten er vel en meget lærd Mand?«
+
+»Aa ja det kan nok hænde sig.«
+
+»Har han mange Bøger?«
+
+»Ja flere, end jeg kan læse«, (derfor behøvede Bibliotheket nu ikke
+at være saa grumme stort).
+
+»Men han har aldrig været gift?«
+
+»Ja, hvorfor ikke?«
+
+Jeg blev noget forundret over dette Spørgsmaal, thi jeg kunde da ikke
+vide Grunden, hvorfor Præsten ikke havde giftet sig.
+
+Niels saae lidt hen for sig, derpaa sagde han: »Ellesens er Præsten
+da gift.«
+
+»Er han gift?« udbrød jeg, »han har maaskee Børn?«
+
+»To Døtre.«
+
+To Døtre! ih men du store chinesiske Keiser med tre Haar paa din
+skaldede Isse, det havde jo Gamle og Corpus Juris aldrig talt om!
+
+»Er de smukke?«
+
+»Aa ja«, svarede Niels med et polisk Smil.
+
+»Og muntre?«
+
+»Ja nu kan Herren jo selv see.«
+
+To Døtre, smukke og muntre! og saa gaaer Gamle og Corpus Juris kun
+og roder i Bibliotheket og Kirkeretten! jo, det var rigtignok paa
+høie Tid, at jeg kom til Nøddebo for at hævde Familiens Ære og vise,
+at den dog ikke bestaaer af lutter Læseheste.
+
+Vi kjørte forbi en lille Bakke, paa Toppen af hvilken der stod en
+Bænk, fra hvilken man maatte have en prægtig Udsigt over Fjorden. Om
+det var Præstens Døtre, eller hvad der var Grunden, veed jeg ikke
+-- nok, det forekom mig i samme Øieblik, som om det pludselig blev
+mildt og varmt Sommerveir, Buskene oppe paa Bakken vare fuldt
+udsprungne og dækkede med deres skyggende Løv over Bænken, og paa
+Bænken sad (ja, jeg behøver vel ikke at sige hvem), og ved hans Side
+en ung Pige, Haand i Haand sadde de og saae udover Issefjorden, hvis
+sagte rislende Bølger forgyldtes af den nedgaaende Aftensol, og de
+saae ind i hinandens Øine og --
+
+»Holdt, her vil jeg af«, raabte Corpus Juris.
+
+»Hvad nu«, sagde Gamle, »vil Du maaskee ogsaa studere Aarstal?«
+
+»Ja vist, ja vist«, svarede Corpus Juris, der i et Par Spring var
+oppe paa Toppen af Bakken, undersøgte omhyggeligt Barken paa et
+gammelt Lindetræ deroppe og kom derpaa ned igjen, hvorpaa Reisen
+fortsattes. Men jeg var forstemt og ærgerlig, jeg var bleven afbrudt
+i et af mine yndigste Drømmerier, saadant et, som man maa takke
+Apollo og alle ni Muser for, naar det vederfares En, og hvorfor? bare
+fordi Corpus Juris skulde op og søge efter nogle gamle Aarstal. Ja
+vel veed jeg, at Roskildeegnen er rig paa gamle Minder, men leve vi
+da i Fortiden, slet ikke i Nutiden? Og skal den hele Verden kun være
+en stor Bog, hvori vi læse om hvad Forfædrene have gjort, medens vi
+reent glemme, at nu leve vi, og nu er Tiden for os til at handle? Jo,
+det kunde blive nogle fornøielige Dage, vi skulde tilbringe i Nøddebo
+-- formodentlig hele Dagen trave om i Bibliotheket og støve op i
+gamle Folianter!
+
+Heldigvis vendte mine Tanker snart tilbage til det sidste Æmne, som
+havde været Gjenstand for Samtalen mellem Niels og mig, og jeg søgte
+at faae lidt nærmere at vide af Niels om de unge Piger. Niels
+iagttog imidlertid en vis diplomatisk Taushed, svarede kun med
+Eenstavelsesord og et polisk Smil, saa at Alt, hvad jeg fik at vide,
+var, at den ene hed Emmy og var tyve Aar gammel, den anden hed Andrea
+Margrethe og var atten Aar gammel.
+
+Disse Efterretninger satte mig i en vis blandet Stemning af Uro og
+Glæde. Thi jeg har lagt Mærke til en forunderlig Egenskab, som jeg
+har, og som jeg næsten troer er noget Eiendommeligt for mig, den
+bestaaer nemlig i, at jeg bliver forelsket i alle de unge Piger, som
+jeg seer. Jeg har undertiden hørt ældre Personer sige, at Grunden,
+hvorfor de ere forblevne ugifte, er, at de ikke have kunnet finde
+nogen, som passede for dem. Det er forunderligt! mig gaaer det lige
+omvendt, saa at hvis jeg forbliver ugift, saa vilde det være, fordi
+de passe Alle saa godt til mig, at jeg ikke veed, hvem jeg skal
+vælge. Thi ved at foretrække En kommer jeg til at tilsidesætte ti
+Andre, som jeg i Grunden holder ligesaa meget af. Derfor er det mig
+ordentlig en vis Beroligelse at høre, nu er enten denne eller hin
+bleven forlovet, thi saa har jeg altid een mindre at vælge imellem.
+Men hvad hjælper det? Det gaaer her som med Hydras Hoved, thi for
+hver en ung Pige af mit Bekjendtskab, som bliver forlovet, lærer jeg
+ti andre at kjende, og saa er Nøden lige stor. Jeg er ofte bange for,
+at det virkelig tilsidst skal gaa mig som Burydans Æsel, især da
+Corpus Juris siger, at jeg har flere Egenskaber tilfælles med samme
+Æsel. Engang betroede jeg mig til Gamle herom, da vi Arm i Arm ved
+Nattetid vandrede hjem fra et Bal, hvor jeg ved min Ankomst ikke
+kjendte en eneste af Damerne og ved min Bortgang var bleven forelsket
+i dem Alle tilhobe, men Gamle trøstede mig med, at jeg kun skulde
+være rolig; naar Tidens Fylde kom, fik jeg nok at vide, hvem det
+skulde være. Og saa har jeg da slaaet mig til Ro ved Tanken om, at
+der jo endnu er fem Aar, til jeg tager min Embedsexamen. -- Men nu
+skulde jeg atter lære to unge Piger at kjende, og det var at
+forudsee, at min Uro derved vilde stige to Grader paa Ny. Men paa den
+anden Side var der en hemmelig Stemme indeni mig, som hviskede til
+mig: »Trøst Dig, Nicolai, Tiden er kommen, da al din Uro skal have
+Ende. Thi hvad Du nu faaer at see, er saa livsaligt, at det overgaaer
+Alt, hvad Du hidtil har seet. Hvad Du længe har søgt og søgt
+forgæves, skal Du nu finde -- al din Tvivl skal have Ende.« Denne
+Stemme lød med en saadan Sikkerhed, at jeg i mit Hjerte var aldeles
+overbevist om dens Sandhed. Hvorledes den var opstaaet i mig, veed
+jeg ikke; det var Synd at beskylde Niels for at have ophidset min
+Phantasi med nogen flammende, begeistret Beskrivelse, thi han taug
+næsten ganske stille, men hvilken Vismand har endnu formaaet at kunne
+gjøre Rede for alle de underlige Tanker, der kunne opkomme i et
+Menneskehjerte?
+
+Alt som vi kjørte, bleve disse Tanker mere og mere levende hos mig,
+en Række liflige Billeder stege frem for min Sjæl, og tilsidst maatte
+jeg give mine overstrømmende Følelser Luft, jeg sang derfor af mine
+Lungers fulde Kraft:
+
+    »Paa Landet i den stille Vraa
+    _Studentens_ Ankomst er en Fest,
+    Men, smukke Glut, pas bare paa,
+    Han bliver Dig saa dyr en Gjæst,
+    Du gjerne ham vil beværte --
+    Om lidt han be'er,
+    Men tager meer,
+    Indtil i dit aabne Hjerte
+    Fundet han har sit Qvarteer.«[1]
+
+     [1] Efter Hostrup.
+
+Jeg var lige kommen til Enden og vilde til at synge Verset om igjen,
+for jeg syntes det passede saa godt til Situationen, da vi hørte et
+svært Bums bagved.
+
+»Vi spildte vist Herren paa Kufferten«, sagde Niels.
+
+Jeg saae mig om, jo ganske rigtig! Gamle og Kufferten vare faldne af
+Vognen. Jeg sprang hurtig ned, for at see, om Gamle var kommen til
+Skade -- -- nei, han var ikke: han stod ganske rolig og saae paa
+Kufferten, som om han ventede paa, at den vilde stige først op igjen.
+Men Corpus Juris skjændte: »Kan Du da ikke engang sidde fast paa en
+Vogn, Christopher?« -- ja han havde godt ved at snakke, han sad fast
+og godt paa en Agestol, og ikke som Gamle paa en Kuffert. Ved Hjælp
+af Niels fik vi Kufferten og Gamle satte op igjen, og Corpus Juris
+paatog sig at holde paa Kufferten, for at Ulykken ikke atter skulde
+hændes. Hver Gang vi saa kjørte op ad en Bakke, raabte jeg til Corpus
+Juris: »Holder Du?« og hver Gang svarede ikke Corpus Juris, men
+Gamle: »Ja, jeg holder«, som om det skulde hindre Kufferten fra at
+falde, at han, der selv sad ovenpaa den, holdt fast i den ene Hank!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var dog et ganske mageløst Veir! Himlen bredte sit straalende
+klare Paulun ud over vore Hoveder; paa begge Sider af Veien stode
+Træer og Buske i deres Juleklædning, det vil sige Rim paa alle Grene
+og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og let, det var,
+ligesom man kunde flyve; det var umuligt at tie, jeg maatte synge min
+Yndlingssang: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land«, --
+selv Corpus Juris istemmede: »De bergenske Møer snart vi møde kan«,
+medens Gamle brummede Omkvædet: »Ohi--ohøi! ohi--ohøi!« med sine
+halvanden Tone, for mere har han ikke. -- Nu dreiede vi ind til Høire
+og kom til den sidste Bakke, oppe paa Toppen af hvilken Præstegaarden
+laa, der ligesom Kirken var bygget lidt udenfor Landsbyen. Niels
+pidskede paa Gamle (naturligvis ham foran Vognen), og i et lystigt
+Trav naaede vi snart Præstegaarden. Foran Porten stode to store
+Træer, rundt om paa alle Sider vare tætte Buske; nu var Løvet
+affaldet, saa man kunde see igjennem de nøgne Grene, men om Sommeren
+maatte Præstegaarden ligge lunt og tæt som en Fuglerede indenfor det
+grønne Løv, der dækkede den paa alle Sider. Jeg saae nøie paa den:
+den havde i sit Ydre ikke det Allermindste, der kunde bringe En til
+at tænke paa Universitetsbibliotheket eller Kongens Bibliothek -- men
+maaskee des mere i det Indre, tænkte jeg med et stille Suk. Foran
+Gaarden var en tilfrossen Dam, paa hvilken Landsbyens Ungdom løb paa
+Skøiter eller uden Skøiter, eftersom Enhvers Formueomstændigheder
+tillode ham. En lille Purk paa fem Aar med en stor rød Hue paa
+Hovedet standsede midt i en Svingning og blev af Forundring staaende
+paa eet Been, da vi kjørte forbi: det var Julenissen, der bød os
+velkommen. Nu svingede vi ind ad Porten, en Flok dorske Ænder, der
+havde leiret sig her, foer som en Flok snaddrende Forridere ind i
+Gaarden for at mælde vor Ankomst, hvilken end ydermere blev bevidnet
+af Lænkehundens høie Gjøen.
+
+»Der er Andrea Margrethe«, hørte jeg Gamle hviske til Corpus Juris,
+idet han pegede paa en ung Pige, som kom tilsyne i Døren, »og der er
+Emmy!« hviskede Corpus Juris tilbage til Gamle, idet en anden ung
+Pige nærmede sig den første. »Velkommen! Velkommen!« lød det oppe fra
+Forstuedøren, og »Hurra!« raabte jeg, som om Velkomsthilsenen særlig
+gjaldt mig, uagtet ingen af de unge Piger havde havt den Fornøielse
+at see mig før. Nu holdt vi foran Døren; i et Nu vare vi Alle af
+Vognen, jeg begriber endnu ikke, hvorledes Gamle i den Fart kom ned
+af sin Kuffert. Men distrait er han jo altid, og istedenfor at række
+Haanden til Andrea Margrethe, den velsignede Pige, som stod og rakte
+begge Hænderne ud imod os, stormede han hovedkulds ind i Forstuen.
+Jeg fik akkurat Tid til at give ham et stærkt Stød i Ryggen for at
+bringe ham til Besindelse, og dette gjorde ogsaa sin Virkning. Men
+som man altid gaaer fra den ene Yderlighed over til den anden,
+saaledes ogsaa her: havde Gamle viist for stor Ligegyldighed mod
+Andrea Margrethe, saa vilde han nu gjøre det godt ved atter at vise
+for stor Hjertelighed mod Emmy; thi den Iver, hvormed han greb og
+trykkede hendes Hænder, var større, end som almindelig Høflighed
+fordrer.
+
+»Men hvorfor kommer De først saa seent? Vi havde saa bestemt ventet
+Dem i Juledagene«, sagde Andrea Margrethe.
+
+»De havde lovet at prædike for Fader anden Juledag«, sagde Emmy til
+Gamle.
+
+»Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.«
+
+»Ja saaledes gaaer det jo«, sagde Andrea Margrethe, »De lover og
+lover, men --«
+
+»Det maa Du ikke sige«, sagde Emmy, »Du veed jo ikke, hvad
+Christopher har havt at bestille i denne Tid.«
+
+Christopher! o hvilken liflig Klang laa der ikke i dette Ord!
+Efternavnet og det formelle Hr. var kastet bort -- saaledes maa det
+jo ogsaa være mellem vordende Svoger og Svigerinde -- endnu sagde de
+»De« til hinanden, men det skulde jeg snart forandre. Thi jeg havde
+ikke drømt falsk paa Vognen; hvad jeg saae, overstraalede i Friskhed
+og Liv Alt, hvad jeg hidtil havde seet; jeg følte det, her skulde
+jeg finde, hvad jeg søgte. Andrea Margrethe var lille af Væxt, men
+hun besad et Par spillende brune Øine, et glatliggende kastaniebrunt
+Haar og et saa muntert Smil, at man reent glemte, om hun var lille
+eller høi, naar hun talte; man saae kun Liv og Friskhed og Ungdom.
+Emmy var mere bleg, hendes sorte Haar faldt glat ned til begge Sider
+over den hvide, klare Pande, Øinene vare store og blaagraae med et
+usigeligt Udtryk af Kjærlighed og Ømhed. Hun var lille og spinkel,
+men der var noget saa Fint og Zart ved hende, at jeg ikke veed noget
+Bedre at sammenligne hende med end en Lotusblomst, skjøndt jeg
+egentlig ikke rigtig veed, hvordan en Lotusblomst seer ud. Hun var
+iført en staalgraae Kjole, medens Andrea Margrethe bar en mørkebrun;
+hvad Tøiet var af, seer jeg mig desværre ikke istand til at angive.
+Gamle mener, at det var Kannevas, men deri troer jeg rigtignok, at
+han tager Feil, for Kannevas er jo Noget, som man syer Lommetørklæder
+af; rigtignok paastaaer han det med stor Bestemthed, men Gamle taler
+altid med stor Bestemthed, især naar det er om Ting, han ikke
+forstaaer sig paa.
+
+Døren til Dagligstuen gik op, og Præsten kom ud. Det var en høi,
+kraftig bygget Mand paa henved de tredsindstyve. Kalot bar han paa
+Hovedet og graahaaret var han, men i de klare blaae Øine lyste endnu
+Ungdommens Herlighed. »=Tandem venere bubulci=«, raabte han med en
+Stemme, saa Vinduerne klirrede, »er det en Tid at holde Jul paa, naar
+baade Julegrøden og Julegaasen er spist? Nu kommer I til tomme Fade,
+men det er Eders egen Skyld.«
+
+Præsten havde endnu ikke seet mig, hvorfor Gamle paatog sig at
+præsentere mig som det yngste Medlem af Familien.
+
+»Altsaa tredie Udgave«, svarede Præsten, »formodentlig fuld af
+Trykfeil ligesom begge de andre, men nu skal vi til at læse sidste
+Correctur herude, saa hjælper det nok. Forresten er han jo meget pænt
+indbunden. Hvad er Titlen?«
+
+»Nicolai, theologisk Student«, svarede jeg.
+
+»Nicolai? dog vel ikke i Slægt med de Nicolaiter, Apokalypsens tredie
+Capitel, hvilke sige, at man ikke maa tage til Ægte?«
+
+»Mener De, om jeg er Mormon?« spurgte jeg, for jeg forstod ikke
+Præsten.
+
+»Mormon? Lære Mormonerne, at man ikke maa tage til Ægte? Kjære Ven,
+hvorledes staaer det sig med deres Christendoms Kundskab? Og De er
+theologisk Student?«
+
+Jeg var noget skamfuld over min Uvidenhed, men heldigvis lagde Gamle
+sig imellem ved at sige:
+
+»Der siges ikke om de Nicolaiter, at de lærte, at man maa ikke tage
+til Ægte, og forøvrigt nævnes de ikke i Apokalypsens tredie, men i
+det andet Capitel.«
+
+»Her er Manden«, raabte Præsten, idet han traadte tre Skridt tilbage:
+»ὥδε ἡ σοφία ἐστίν: her er Visdom. Nu bliver vi trakterede
+med ægte Skildpadde paa Aandens Taffel, det er noget Andet for
+en stakkels Landsbypræst end at sidde og tælle Tiender og
+Fattigregnskaber efter. -- Naa, har I nu taget Seletøiet af Jer, saa
+kom ind og faae Foder«, dermed førte han os ind i Dagligstuen, hvor
+Frokostbordet stod dækket. Her kom Præstekonen, der havde de samme
+venlige brune Øine som Andrea Margrethe, os imøde og omfavnede os saa
+hjertelig, som om hun kunde være vor Moder.
+
+»Ja Mo'er, nu har Du da faaet Nummer Tre at kjæle og dægge for«,
+sagde Præsten. »Naar Mo'er bare kan faae Lov at kysse og klappe de
+unge Mennesker, saa er hun fornøiet: _jeg_ kan skjøtte mig selv. --
+Men hvor skal vi nu give Nicolai Natteleie? Ja jeg tilbyder ham min
+Skammel til Hovedpude og mit Skakbrædt til Overdyne, saa har jeg
+opfyldt Gjæstfrihedens Pligter mod ham.«
+
+»Nicolai skal faae saa god en Seng, som Nogen kan ønske sig«, sagde
+Præstekonen.
+
+»Ja, ja, jeg spørger kun for en Ordens Skyld. Forøvrigt har hele
+Huset i tre Dage ventet Eders Ankomst: Andrea Margrethe har faaet
+Krinoline paa i Anledning af Dagens Høitidelighed.«
+
+»Det er jo ikke sandt Fa'er«, sagde Andrea Margrethe, »den har jeg
+længe gaaet med.«
+
+»Har Du det? Ja, jeg tvivler ikke paa det, for kan I bare finde paa
+Noget, som kan trække Pengene ud af Lommen paa mig, saa ere I
+fornøiede. »Oldenborre, flyv, flyv, imorgen faae vi godt Veir«,
+synger I, hver Gang en Daler flyver ud af Lommen paa mig, og tilsidst
+synger I: »men den, der kommer allersidst, skal i den sorte Gryde«,
+det er nu mig selv, for jeg lever da nok den Dag, da tre Rettens
+Betjente komme herud for at slæbe mig i Slutteriet.«
+
+»Men, kjære Fa'er, vi ere da nødte til at gaae ordentlig klædte; vil
+man leve mellem Mennesker, maa man dog ogsaa see ud som et Menneske.«
+
+»Naa, saa det er at see ud som et Menneske? Hør, veed De hvad,
+Nicolai, imorgen skal de laane en af Andrea Margrethes Krinoliner,
+for De skulde dog ogsaa see ud som et Menneske.«
+
+Efter Præstekonens Opfordring toge vi nu Plads omkring Kaffebordet
+for at faae Noget at styrke os paa efter den kolde Reise.
+
+»Spis nu, kjære Venner«, sagde Præstekonen, »og tag til Takke med,
+hvad Huset formaaer.«
+
+»Ja spis, spis«, sagde Præsten, »især vil jeg anbefale Dem denne Ost,
+det er en ypperlig Ost, den smager saa udmærket af Lysetælle.«
+
+»Men det er jo ikke sandt, Fa'er, det er jo en meget god Ost.«
+
+»Ja vist er det en god Ost, det er jo netop det, jeg siger: naar vi
+ellers faae Besøg af Kjøbenhavnerne, saa spiser de en saadan Ost op i
+otte Dage: denne har nu varet otte Maaneder, og jeg haaber, at den
+vil vare otte Maaneder endnu, for der er aldrig Nogen, der rører ved
+den. Det er, som jeg siger, en udmærket Ost.«
+
+Jeg skar et Stykke af Osten, men maatte give Præstekonen Ret: Osten
+feilede Intet.
+
+»De skal heller ikke troe Alt, hvad Fa'er siger«, sagde Andrea
+Margrethe, »Osten er meget god.«
+
+»Ja naar Du siger det, saa tier jeg«, sagde Præsten. »=Mulier taceat
+in ecclesia=, det er udlagt: »i Kirken taler Fa'er, og vi tier:
+hjemme taler vi, og Fa'er tier.««
+
+»Nu kan vore Gjæster jo selv høre«, sagde Emmy, »hvem der taler meest
+herhjemme.«
+
+»Ja nu: naar her ere Fremmede, saa forstaaer I nok at give det
+Udseende af, som om Alt gik saa grumme rigtig til; men De skulde
+komme herud til dagligdags, og saa skulde De faae at see, hvordan det
+gaaer til. Emmy staaer i den ene Ende af Præstegaarden og Andrea
+Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei hop, saa maa jeg
+stakkels gamle Mand galoppere frem og tilbage og parere Ordrer.«
+
+Dette sagde Præsten med den mest alvorlige Mine, hvorfor jeg sad
+aldeles betuttet og saae paa ham. Emmy, denne fine, zarte unge Pige
+staae og commandere -- og Præsten, denne svære, stærke Mand med en
+Stemme, der kunde overdøve et Tordenskrald, løbe frem og tilbage for
+at parere Ordrer! Præstekonen maa have seet min Forundring, thi hun
+sagde: »Jeg haaber, at De vil komme oftere til os, Nicolai, saa kan
+De jo selv see, hvordan det gaaer til herude til dagligdags.«
+
+»Ja det haaber jeg ogsaa«, sagde Præsten, »og saa kan De fortælle os
+Nyt derinde fra Kjøbenhavn. Maaskee har De alt idag noget Interessant
+at meddele mig.«
+
+Jeg svarede, at det desværre ikke var Tilfældet, men naar Præsten
+vilde henvende sig til Frederik, kunde han maaskee faae sit Ønske
+opfyldt, da denne fulgte mere med Tidens Begivenheder end jeg.
+
+»Frederik veed aldrig at fortælle mig Andet, end hvad jeg selv veed i
+Forveien«, sagde Præsten, »men jeg kan jo gjerne gjøre et Forsøg.
+Jurist, =quid novi ex Africa=?«
+
+»Hvad behager?« foer Corpus Juris op, han var midt i en ivrig Samtale
+med Andrea Margrethe.
+
+»Om Forladelse, jeg saae ikke, at De var anderswo engagirt! Jeg vilde
+blot vide, om der var passeret noget Mærkeligt inde i Hovedstaden.«
+
+»Ja der er jo --« og nu gjentog Corpus Juris det Foredrag over de
+seneste politiske Begivenheder, som han to Dage i Forveien havde
+holdt for Gamle og mig. Men Præsten var ikke saa taknemlig en
+Tilhører: »Ja alt det veed jeg«, udbrød han, »det kan jeg jo selv
+læse i Aviserne.«
+
+»Ja saa veed jeg ikke noget Nyt at fortælle.«
+
+»Men hvad bestiller De da derinde i Kjøbenhavn? De gaaer bestemt den
+hele Dag deroppe i Kontorerne med Hænderne i Lommerne og ryger Cigar.
+Kan De ikke tage Dem noget Nyttigt for? Hvorfor arrangerer De ikke et
+lille Oprør, saa at man f. Ex. den næste Dag kunde læse i Aviserne:
+»Igaaraftes fandt et heftigt Sammenstød Sted paa Kongens Nytorv
+mellem Matroserne og Studenterne. Et ungt Menneske, ved Navn Nicolai,
+blev hængt paa en Lygtepæl.« See saadant Noget, det kunde more mig!
+Men nu gaaer I jo bare derinde og spiser og drikker og sover og la'er
+Verden gaae sin sædvanlige Gang: det er der jo ikke det allermindste
+Fornøielige ved. -- Har I heller ikke oplevet noget Nyt og Mærkeligt
+paa Eders Reise herud idag?«
+
+»Jo det er sandt, jeg maa bede Dem meget undskylde«, sagde Gamle,
+»jeg har været saa uheldig at brække Rygstykket paa den forreste
+Agestol itu.«
+
+»Det gjør aldeles ikke Noget, tvertimod, jeg er Dem meget forbunden
+derfor. Jeg har længe nok sagt til Niels, at den Agestol vilde gaae
+itu, hvis han ikke sørgede for at sætte den ordentlig i Stand. Niels
+meente Nei, den holdt nok: nu har De viist, at jeg havde Ret, og det
+er jeg Dem meget taknemlig for. -- Men sig mig nu en Gang, hvorfor kom
+De ikke herud anden Juledag at prædike for mig, som De havde lovet?«
+
+Gamle meente, at han ikke havde aflagt noget bestemt Løfte: men blot
+lovet en Gang ved Leilighed at komme ud og prædike for Præsten.
+Tilmed havde han alt lovet Pastor Petersen i Ollerup at prædike for
+ham anden Juledag.
+
+»Prædikede De da for ham?« spurgte Præsten.
+
+»Nei jeg gjorde ikke, for Kulden blev altfor stræng.«
+
+»Kulden? Nu har jeg hørt det med! Nei veed De hvad, min Fa'er, jeg
+kan nok mærke, hvordan det hænger sammen: til mig siger De, at De kan
+ikke prædike for mig, for De skal prædike for Pastor Petersen i
+Ollerup, og til Pastor Petersen i Ollerup siger De formodentlig, at
+De ikke kan prædike for ham, for De skal prædike for mig: saa holder
+De os begge to for Nar og bliver liggende i god Ro og Mag paa Deres
+Sopha. -- Men vilde De ikke prædike for mig, saa kunde De dog i det
+mindste være kommet herud og holdt Jul med os paa god gammel Viis,
+istedenfor at De nu kommer med stor Fornemhed, efterat Alt er forbi.«
+
+Gamle sagde, at han havde frygtet for at komme til Uleilighed.
+
+»Uleilighed? Og er De nogensinde kommen til Uleilighed herude? Er det
+nogensinde hændt Dem, naar De kom herud, at man stod med en Feiekost
+i Døren og raabte: Marsch, høire om! hjem igjen? -- ja det skulde da
+være Emmy, der havde gjort det i min Fraværelse, det kunde nok ligne
+hende.«
+
+Jeg saae hen paa Emmy, der i det Samme rakte Brødbakken til Gamle,
+jeg saae den lille fine Haand, hvor de blaae Aarer skinnede igjennem
+den hvide Hud, og saa tænke sig denne Haand svinge en mægtig Feiekost
+forat jage Gamle, skikkelige Gamle, der kom vandrende i sine egne
+Tanker, paa Døren: nei det var reent umuligt bare at tænke sig det!
+
+»Men jeg veed nok, hvad der var i Veien«, vedblev Præsten, »De vilde
+heller blive inde i Sodom og Gomorrha for at gaae paa Dandsebod og
+flytte Skilter end komme ud til en skikkelig Landsbypræst forat holde
+en ærbar og sømmelig Jul.«
+
+-- -- Samtalen dreiede sig nu hen til forskjellige Personer af fælles
+Bekjendtskab, om hvilke man skifteviis spurgte og hørte Nyt.
+
+Jeg kan nu ikke nægte, at det er en af mine Svagheder, at jeg gjerne
+vil vise mig for Alle fra saa fordeelagtig en Side som muligt, i
+hvilken Hensigt jeg benytter mig af allehaande smaa uskyldige Midler.
+Da jeg nu vidste, at Bibliotheket var Præstens Øjesteen, meente jeg,
+at den sikkreste Maade at vinde hans Gunst paa vilde være at vise
+Interesse for Bibliotheket, og derfor bad jeg om Tilladelse til at
+maatte besee det.
+
+»Mit Bibliothek? hvad vil de derovre?«
+
+Jeg yttrede, at jeg besad stor Interesse for Bøger og Bogsamlinger.
+
+»Naa saaledes!« udbrød Præsten; »De hører altsaa ogsaa til de kjære
+Mennesker, som mene, at hver Dag gaaer tabt, hvori de ikke har læst i
+en Bog!«
+
+Hvor forskrækket jeg blev over at see min levende Interesse for
+Bibliotheket modtaget paa en saadan Maade, kan man vel nok tænke sig.
+
+»Et ungt Menneske som De«, vedblev Præsten, »han skal see sig om i
+Verden og Livet -- den Tid kommer tidsnok, da han sidder og læser sig
+blind over Bøgerne.«
+
+Men det var jo ganske mine egne Anskuelser, Præsten der udtalte --
+det var dog en yderst ubehagelig Situation, jeg var kommen i; jeg gav
+med største Fornøielse baade Bibliotheket og Videnskaben en god Dag,
+men det gik dog ikke an saaledes pludselig at forandre Mening, og for
+Skams Skyld maatte jeg blive staaende ved mit Forlangende.
+
+»Saa De vil endelig derover? ja, ja, saa kom da!« sagde Præsten,
+idet han reiste sig og gik i Forveien. Jeg fulgte ham over i
+Studereværelset, men her ventede en ny Skuffelse mig. Jeg havde
+nemlig ifølge Gamles og Corpus Juris' Beskrivelser af Nøddebo
+Præstegaard altid tænkt mig Bibliotheket som noget særdeles
+Colossalt, hvor man reent blev borte mellem lutter Bøger -- men her
+fandt jeg kun tre Reoler med Bøger, som man magelig kunde oversee paa
+een Gang. Var det virkelig det Bibliothek, hvorom Brødrene havde talt
+saa meget? Jeg kunde ikke skjule min Forbauselse, men udbrød: »Er det
+Alt?«
+
+»Er De ikke fornøiet dermed? Læs De først de Bøger grundigt igjennem,
+saa troer jeg nok, De kan hjælpe Dem for det Første.«
+
+»Men -- men Kirkeretten --« stammede jeg.
+
+»Kirkeretten? den staaer her: »Provst Møllers Haandbog for Præster«
+-- mere Kirkeret behøver jeg ikke.«
+
+»Men Frederik -- Frederik havde sagt mig, at De -- De besad saa mange
+Bøger over -- i Kirkeretten.«
+
+»Frederik? Ja nu forstaaer jeg -- det er Juristen, som kommer med sin
+Kirkeret forat faae Præst og Menighed i Proces med hinanden, og saa
+kan han stikke Pengene i Lommen. Nei hils De Frederik og sig ham, at
+vi lever sammen som gode Christne herude og forliges som Brødre --
+det er vor Kirkeret. -- Ja nu skal jeg til mit Arbeid, men hvis det
+kan more Dem, maa De gjerne blive herovre og læse i Provst Møllers
+Haandbog for Præster.«
+
+Med al Agtelse for Provst Møller og hans Haandbog kan jeg dog ikke
+nægte, at jeg foretrak Emmys og Andrea Margrethes Selskab.
+
+»Saa De vil heller gaae over til de andre Dagdrivere?« sagde Præsten,
+»ja saa gaa da, jeg tænkte nok, at Deres Studier i Kirkeretten ikke
+vare saa overdrevent ivrige.«
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg gik da over til de andre Dagdrivere, det vil sige, til Emmy og
+Andrea Margrethe, for det var nærmest dem, jeg vilde have en Passiar
+med. Jeg fandt hele Selskabet forsamlet i Dagligstuen, hvor en
+munter Ild flammede i Kakkelovnen, thi det var stræng Vinter udenfor.
+Dette kunde man imidlertid herinde have ondt nok ved at begribe, thi
+naar man saae, hvor lifligt Solen skinnede gjennem de røde Gardiner,
+hvor blaae og klar Himlen hvælvede sig udenfor, naar man saae, hvor
+Vinduerne vare fulde af duftende Zwibler og gule og blaae Kroskus'er,
+og fremfor Alt, naar man saae paa Andrea Margrethe, da kunde man
+rigtignok fristes til at troe, at det var ligesaa frisk og varm
+Sommer udenfor som indenfor, ja jeg var bestemt gaaet hen og havde
+aabnet Vinduerne ud til Haven, om ikke de lange Istapper, der hang
+ned fra Taget og med tusindfoldigt Spil glimrede i Solstraalerne,
+havde fortalt mig, at det var fem Graders Kulde udenfor.
+-- Præstekonen, Emmy og Andrea Margrethe vare hver beskjæftiget med
+sit Haandarbeide; Gamle sad ved Siden af Emmy, Corpus Juris ved Siden
+af Andrea Margrethe, men mellem Emmy og Andrea Margrethe stod en tom
+Stol, og den besatte jeg: skjøndt sidst ankommen havde jeg dog faaet
+den bedste Plads!
+
+Mit første Udbrud gjaldt naturligvis Corpus Juris, hvor han kunde
+sige, at Præsten havde saadan et ypperligt Bibliothek over
+Kirkeretten. Jeg kunde see paa ham, at dette Spørgsmaal satte ham i
+Forlegenhed, men Corpus Juris er ikke den Mand, der naar han først
+har sagt Noget, siden skulde gaae fra sit Ord.
+
+»Jo«, svarede han langtrukkent, næsten som om han søgte efter Ordene,
+»Præsten har ogsaa gode Bøger over Kirkeretten, for -- for jeg skal
+sige Dig, det kommer ikke an paa Qvantiteten, men paa Qvaliteten af
+Bøgerne.«
+
+»Det er ganske sandt, men der maa dog i hvert Fald være en om end nok
+saa ringe Qvantitet, og veed Du, hvor mange Bøger han har?«
+
+»Ja -- han har -- han har jo kun et Par, men det er ogsaa de
+allerfortrinligste Værker i den Retning.«
+
+»Nei han har kun een, kun een eneste een!« raabte jeg triumferende,
+for nu var det jo aabenbart, at jeg havde fanget Corpus Juris.
+
+»Ja, men det er ogsaa den allerbedste; naar man har studeret den
+rigtig grundigt igjennem, saa behøver man ikke mere.«
+
+»Ja hvad er det da for en?«
+
+»Det er -- det er Kolderup Rosenvinges -- --«
+
+»Nei det er Provst Møllers Haandbog for Præster«, raabte jeg, stolt
+af saaledes i enhver Henseende at have overbevist Corpus Juris paa
+uigjendrivelig Maade om hans Uret. Men man skal ikke glæde sig for
+tidlig over sin Seir; jeg fik pludselig en ny Modstander i Andrea
+Margrethe, der følte sig krænket, fordi jeg, som hun sagde, spottede
+over hendes Faders Bibliothek.
+
+»Jeg vil ikke i mindste Maade tale ilde om Bibliotheket«, sagde jeg,
+»det er sandelig mere end stort nok for mig, men jeg vil blot, at
+Frederik skal erkjende, at han har Uret. Baade han og Christopher
+have givet mig aldeles feilagtige Forestillinger om Præstegaarden
+herude: vil De tænke Dem, de har ikke engang fortalt mig, at Præsten
+herude var gift og havde Børn, saa at jeg til den Dag idag ikke har
+anet hverken Deres eller Deres Søsters Tilværelse. Hvad siger De
+dertil?«
+
+Andrea Margrethe sagde ikke Noget, og de Andre taug ogsaa stille, saa
+at der opstod en Pause. Jeg følte mig lidt uhyggelig tilmode herved,
+thi jeg havde en Fornemmelse af, at jeg havde sagt noget galt, for
+hvorfor skulde de ellers tie? Jeg sad og tyggede paa det Bibliothek,
+for det var uden Tvivl der, at Feilen laa, men jeg vidste ikke ret,
+hvorledes jeg skulde gjøre det godt igjen.
+
+Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke havde Lyst til at besee
+Haven, samt Kjøkken og Kjælder og Loer og Lader.
+
+»Det kan ikke hjælpe at vise det nu, der er jo Ingenting at see«,
+indvendte Præstekonen. »De skal komme herud igjen til Sommer,
+Nicolai, og saa skal De faa at see, hvor smukt der er herude.«
+
+»Jo vist er der Noget at see«, svarede Andrea Margrethe, »der er
+Udsigten over Fjorden fra Lindehøien af, den er bestandig lige smuk,
+og desuden har De vistnok saa megen Phantasi, Nicolai, at De kan
+tænke Dem, hvorledes der seer ud om Sommeren.«
+
+Jo saamegen Phantasi havde jeg magelig, og i mit stille Sind tænkte
+jeg, at var der ikke Andet at see paa, saa var der i al Fald Andrea
+Margrethe, og i hendes Selskab vilde jeg betragte selv en Reise til
+Siberien som en lille Sommerudflugt.
+
+Andrea Margrethe kastede hurtigt en Kaabe om sig, tog en lille Kyse
+paa Hovedet, der om muligt gjorde hende endnu smukkere, og derpaa gik
+vi ud, først til Kjøkkenet, hvor Tallerkener og Fade vare opstillede
+i en Orden, der maatte bringe ethvert Husmoderhjerte til at svulme af
+Begeistring.
+
+»Her commanderer jeg ude«, sagde Andrea Margrethe, idet hun med en
+vis Stolthed saae sig omkring.
+
+»Det vil da sige, i Fællesskab med Deres Moder og Søster,« tilføiede
+jeg.
+
+»Nei de har ikke meget at sige herude, thi vel har Emmy og jeg deelt
+Husbestyrelsen mellem os, saa at vi skifteviis have Uge, men Emmy kan
+ikke ret komme udaf det alene, hun maa altid have mig til Hjælp i
+hendes Uge.«
+
+»Deres Søster holder maaske ikke synderlig af de huslige
+Forretninger?« spurgte jeg.
+
+»Nei, hun holder mere af at læse.«
+
+»Holder De da ikke af at læse?«
+
+»Aa jo, naar jeg ikke har Andet at bestille, men -- see der kommer
+Gamle for at faae Brød.«
+
+Jeg vendte mig forbauset omkring, men da jeg ikke saae noget
+Menneske, men derimod et Hestehoved, der straktes ind gjennem det
+aabne Vindue, forstod jeg, at det var den firbenede Gamle, hvorom
+Talen var.
+
+Andrea Margrethe gav Hesten et Stykke Brød, idet hun klappede den og
+talte godt for den.
+
+»Hvor gammel er den egentlig?« spurgte jeg.
+
+»Den er ligesaa gammel som jeg: vi holde Fødselsdag sammen.«
+
+»Hvorledes høitideligholder da Gamle sin Fødselsdag?«
+
+»Jeg fletter en Blomsterkrands, som jeg sætter paa Hovedet af den, og
+som den bagefter faaer Lov til at æde. -- -- Men kom nu ind og see
+Fadeburet!«
+
+Jeg fulgte hende ind i Fadeburet, hvor en krydret Duft af Kager og
+Syltetøi strømmede mig imøde og bragte min Phantasi til at vugge sig
+i allehaande ubestemte Forestillinger om et Slaraffenland, hvor
+Husene ere byggede af Pandekager og Gaderne brolagte med Pebernødder.
+
+»Holder De af Jødekager?« spurgte Andrea Margrethe mig.
+
+Jeg vidste ikke, hvad Jødekage var, men da jeg uden Undtagelse holder
+af Alt, hvad der ender paa -kage, svarede jeg øieblikkeligt Ja.
+
+»Saa tag nogle af disse her -- dem har jeg selv bagt: smage de ikke
+godt?«
+
+»Udmærket«, svarede jeg med Munden fuld af Kage, »men de ere noget
+tørre.«
+
+»Nu skal De faae Mjød at drikke dertil,« sagde Andrea Margrethe, idet
+hun tog en Flaske ned og skjænkede mig et Glas fuldt, »see nu kan De
+bilde Dem ind, at De er i Valhalla og drikker Mjød og spiser
+Jødekager.«
+
+»Og bliver opvartet af skjønne Valkyrier«, tænkte jeg, men jeg turde
+ikke sige det høit, thi der var Noget ved Andrea Margrethe, som
+gjorde, at jeg ikke ret havde Mod til at sige hende Complimenter,
+skjøndt jeg ellers ikke pleier at være forknyt i den Retning.
+
+»Nu skal vi ned i Mælkestuen -- denne Vei -- hold Dem godt fast i
+Rækværket, Trappen er steil« -- men selv løb Andrea Margrethe ned af
+den saa let, at hun var heelt nede, medens jeg endnu stolprede paa de
+øverste Trin. Dernede stod det ene Mælkefad ved Siden af det andet --
+min Tanke druknede i et Ocean af Tykmælk, oplagt Mælk og Jordbær med
+Fløde. Men Andrea Margrethe hengav sig ikke til slige udskeiende
+Phantasier, hendes Tanker vare henvendte paa det Praktiske, hun
+stræbte at forklare mig Alt og at vise mig Alt saa nøie som muligt --
+jo det var rigtignok et heelt andet Bibliothek og en heel anden
+Bibliothekar, end jeg havde drømt om, og jeg maa tilstaae, at jeg
+fandt Bibliotheket langt interessantere end Universitetsbibliotheket,
+og Bibliothekaren langt elskværdigere end dem oppe paa Kongens
+Bibliothek. -- Folkestue, Bryggers, Alt maatte jeg besee, »for De
+skal vide Besked med Alt«, sagde Andrea Margrethe, »De vil jo selv
+være Præst, saa maa De ogsaa vide, hvordan der seer ud i en
+Præstegaard, at De kan indrette Deres egen paa samme Maade.«
+
+Ja nu vidste jeg ikke alene, hvordan min Præstegaard, men ogsaa
+hvordan min Præstekone skulde see ud.
+
+»See derovre ligger Loen og Stalden, dem kan Niels vise Dem«, sagde
+Andrea Margrethe, idet hun pegede over paa den modsatte Længe.
+
+»Men det kan vente til siden«, skyndte jeg mig at sige, da jeg slet
+ikke skøttede om at have Niels til Fører istedetfor Andrea Margrethe.
+»Lad os nu gaae ud at see Haven.«
+
+Men det var ikke saa hurtigt gjort at komme til Haven. Ikke fordi der
+var særlige Hindringer at overvinde -- der var hverken Bjerge eller
+Floder at overskride: og naar man endelig vilde, kunde man være
+derude i to Minutter -- men der var saa meget paa Vejen, der maatte
+undersøges og betragtes. Først mødte vi Semiramis, den hvide Kat, og
+i den Anledning maatte Andrea Margrethe meddele mig et kort Udtog af
+dens Levnetsløb, ligesom jeg ogsaa maatte see, hvorledes den kunde
+spinde og »susse«, hvilket Sidste bestod deri, at naar man holdt
+begge Hænder foran den, kunde den springe over dem. Dernæst kom vi
+forbi Brønden, og her skulde vi da prøve, hvor godt Øiemaal jeg
+havde, om jeg nemlig kunde angive, hvor dyb Brønden var; til Andrea
+Margrethes store Glæde angav jeg kun den halve Dybde, thi den Brønd
+var Præstegaardens Stolthed, eftersom Præsten selv havde ladet den
+bore. Dernæst skulde jeg prøve, om jeg kunde trække Spanden op, men
+det vilde sikkerligt have endt med, at Spanden havde trukket mig ned,
+om ikke Andrea Margrethe var kommen mig til Hjælp. Endnu maatte jeg
+kaste et Blik op til Storkereden, »at jeg kunde see, at det var en
+rigtig Præstegaard, for til en rigtig Præstegaard hører der altid en
+Storkerede«, som Andrea Margrethe sagde -- dernæst fik jeg at vide,
+at Storken offrede, ganske som de andre Medlemmer af Menigheden, idet
+den hvert andet Aar kastede et Æg, og hvert andet en Unge ned.
+
+Men Alt dette tog Tid, for Andrea Margrethe var en Hader af
+Overfladiskhed, og jeg fandt slet ikke, at der var nogen Grund til at
+skynde mig, saalænge jeg maatte see ind i hendes klare, brune Øine og
+høre hendes friske, muntre Stemme. Omsider kom vi da ud i Haven. I
+Begyndelsen saae jeg ikke Andet end nøgne Træer og Snee og Iis, men
+Andrea Margrethe vidste snart at give mig det rette Syn paa Sagen.
+Derhenne voxede om Sommeren de deiligste Mosroser -- i dette Bed,
+der var krandset med Aurikler, stod et Myrthetræ, hist var
+Jasminlysthuset, og der voxede Jordbærrene -- -- ja det var ligesom
+om det blev deilig, varm Sommer paa een Gang, det var mig, som om jeg
+vandrede under store skyggefulde Valnøddetræer, og fornam den
+yndigste Duft af Roser og Nelliker og Levkøier.
+
+»Her raader De vel ogsaa ude?« spurgte jeg, thi jeg havde
+uvilkaarligt faaet den Idee, at Andrea Margrethe var i Grunden
+Dronningen herude, efter hendes Villie maatte Alt rette sig, for
+hendes Skyld var Alt bygget, og Præst og Præstekone og Karle og
+Piger, Alt var der kun forat tjene hende.
+
+Jeg blev derfor noget overrasket, da Andrea Margrethe svarede Nei.
+
+»Ikke det?«
+
+»Nei her raader Moder ude, og De skal ikke troe, at vi Andre faae Lov
+til at sige Noget her. Det er ellers Skade, for jeg har saa mange
+udmærkede Ideer, men Mo'er vil ikke følge mine Raad.«
+
+»Hvad vilde De da have forandret?«
+
+»Hvad jeg vilde have forandret? Kan De ikke see det store gamle
+Grantræ der? det skulde ryddes, saa vilde der blive en mageløs Udsigt
+herfra udover Fjorden.«
+
+»Ja De har Ret; men veed De hvad, saa skulde vi ogsaa hugge
+Valnøddetræet om, saa blev her mere lyst og frit.«
+
+»De gamle Stikkelsbærbuske derhenne skulde ogsaa bort; der kunde
+blive en udmærket Græsplaine«, meente Andrea Margrethe.
+
+»Ja men saa maatte vi ogsaa tage Nøddehækken bort, at her kunde blive
+en aaben fri Plads.«
+
+Saameget var da vist, at maatte Andrea Margrethe og jeg faae Lov til
+at raade, saa skulde Alt snart faae et ganske andet Udseende. Men
+godt var det, at Præstekonen ikke hørte vore udmærkede Ideer, thi de
+vilde vist have vakt hendes Forfærdelse i høi Grad. Ogsaa kan det
+gjerne være, at vi maaskee gik vel vidt i vore Reformer, men deels
+var det mig en sand Fornøielse at være paa Parti med Andrea
+Margrethe, deels er jeg en stor Ven af Forandring, og da det er langt
+lettere at rive ned end bygge op, saa foretrækker jeg altid det
+første.
+
+»Men det Allerbedste har De ikke seet«, sagde Andrea Margrethe, »det
+er Lindehøien -- kom nu derhen.« Saa gik vi til Lindehøien, der laa
+yderst i Haven og havde sit Navn af et stort Lindetræ, der stod oppe
+paa Toppen. Udenfor Haven gik en Brink brat ned til Fjorden, hvis
+blanke isdækte Flade strakte sig som et bredt skinnende Baand mellem
+de sneedækte Banker paa begge Sider. »Sæt Dem nu ned paa min Bænk,
+saa skal De see en udmærket Udsigt« -- -- jeg saae mig omkring, men
+kunde ingen Bænk see. Andrea Margrethe lo. »Nei De skal op i Træet«,
+sagde hun endelig, »der er min Bænk oppe. See her, tag fat i dette
+Reb, og sæt saa Fødderne paa disse Udhug her i Træet, saa kommer De
+derop -- jeg skal strax komme bagefter, der er akkurat Plads til To.«
+Jeg balancerede derop med noget Besvær og havde neppe taget Plads,
+før Andrea Margrethe, der var væver som et Egern, alt sad ved min
+Side. »Tænk Dem nu, naar det er Sommer«, sagde hun, »og en sagte
+Vind gynger Træet frem og tilbage -- kan De tænke Dem noget lifligere
+end at sidde heroppe, rundt omgivet af Grønt paa alle Sider, ligesom
+i en Vugge, og saa høre Fuglene qviddre rundt omkring -- ja det maa
+De selv komme herud at prøve, for, ikke sandt, herefter kommer De
+altid ud med Deres Brødre?« -- Jo det kunde Andrea Margrethe være
+ganske vis paa. »Her kan jeg sidde oppe hele Timer og læse«, vedblev
+hun.
+
+»Og læse?« spurgte jeg forskrækket, thi det var mig, ligesom om jeg
+saae Bibliotheket som et mørkt Spøgelse i Baggrunden.
+
+»Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden, for jeg læser kun
+ganske lidt, saa falder jeg i Tanker og seer op imellem de grønne
+Blade, hvorledes den klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og
+hvorledes Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store gule
+Blommer. -- -- Men jeg fryser«, afbrød hun pludselig, idet hun sprang
+ned, »kom, lad os løbe omkap op til Præstegaarden.«
+
+Det Forslag fandt jeg meget fornuftigt, for det var ligesom om
+Vinteren i sin Fortørnelse over, at vi kun talte om Sommeren, som om
+Vinteren slet ikke existerede, begyndte at lade os mærke sin Existens
+paa en temmelig følelig Maade. Løbe omkap vilde jeg imidlertid ikke,
+thi hvorfor skulde jeg løbe bort fra Andrea Margrethe? Det vilde jo
+være høist taabeligt! Men derimod løbe ved Siden af hende, det vilde
+jeg gjøre. Men jeg mærkede snart, at omend Andrea Margrethe maatte
+tage to Skridt, hver Gang jeg tog eet, saa forstod hun ogsaa at
+flytte Fødderne dobbelt saa hurtigt som jeg, saa at jeg maatte
+anstrænge mig af yderste Evne for ikke at blive den bageste. Nu vare
+vi ved Valnøddetræet -- den, der kunde svinge først om det, havde i
+Grunden vundet, thi da kunde man hele Tiden holde sig forrest. Derfor
+gjorde jeg ogsaa mine Skridt dobbelt saa lange som før, blot et
+Spring endnu og da -- falder jeg over en af Rødderne, der strakte sig
+ud i Gangen, lige i Armene paa Corpus Juris, der kom gaaende fra den
+anden Side og blev høilig forbauset over denne broderlige Omfavnelse.
+
+»Jeg kom først, jeg kom først«, raabte Andrea Margrethe, idet hun
+dandsede rundt om mig, som en Indianer dandser rundt om sin faldne
+Fjende, »ikke sandt, Frederik, jeg kom først?«
+
+»Jo vist kom De først«, svarede han, »og derfor kommer jeg ogsaa
+forat bringe Dem Kampprisen. See her har jeg nogle Zwibelløg til Dem,
+som ere meget sjældne, og hvis Blomster ere af en usædvanlig
+Skjønhed.«
+
+»Nei virkelig? o det er deiligt! jeg holder saa meget af Zwibler.
+Tak, Frederik, tak -- vi maae strax op og vise Mo'er dem, hun vil
+blive ligesaa glad som jeg.«
+
+»Vi ere ikke ved Præstegaarden endnu«, sagde jeg.
+
+»Saa De vil ikke give tabt endnu? ja lad os prøve een Gang til!«
+
+Men denne Gang vilde jeg ikke vise nogen utidig Skaansel; strax fra
+første Øieblik tog jeg Tilløb af alle Kræfter -- og foer afsted, saa
+Stikkelsbærgrenene sloge mig over Benene og Kirsebærtræerne sloge mod
+mit Hoved: det var, som om hele Haven havde sammensvoret sig mod mig
+for at hjælpe Andrea Margrethe. Men jeg bred mig om Intet -- afsted
+over Stok og Steen -- nu var jeg inde i Gaarden, men bestandigt havde
+jeg Andrea Margrethe ved Siden af mig -- det var, som om hun blev
+baaren af usynlige Aander -- i samme Øjeblik naaede vi begge til
+Foden af Trappen, der førte op til Forstuedøren, men her kunde jeg
+tage tre Trin i hvert Spring, medens hun kun kunde tage eet -- med et
+voldsomt Tag rev jeg Døren op og tørnede lige mod Præsten, der ganske
+roligt kom spadserende, i al Ro og Mag rygende af sin Meerskumspibe.
+Saa hæftigt var Sammenstødet, at Præsten tumlede over mod den ene Væg
+og tabte sin Pibe, og jeg mod den anden.
+
+»Hei! hjælp! Gevalt! Gevalt!« raabte Præsten, saa at Præstekonen,
+Emmy og Gamle forfærdede styrtede til fra Dagligstuen i samme
+Øieblik, som Andrea Margrethe og Corpus Juris kom ind ad
+Forstuedøren.
+
+»Hvad er der paa Færde? Hvad er der paa Færde?«
+
+»Hvad der er paa Færde? Nicolai har slaaet mig ihjel!«
+
+»Hvor har Du stødt Dig? Slog Du Dig slemt?«
+
+»Om jeg har slaaet mig? Jeg har slaaet mig saaledes, at jeg nu vil
+gaae over og skrive en Ligprædiken over mig selv, saa kan Christopher
+holde den istedenfor den Juleprædiken, som han ikke holdt. -- -- Og
+see min Pibe -- min deilige Pibe -- nei Nicolai, Nicolai -- at De
+vilde slaae _mig_ ihjel, det kan jeg tilgive Dem, for jeg er kun et
+syndigt Menneske, men at De har slaaet min Pibe ihjel, som aldrig har
+voldet Nogen Sorg, men kun skaffet mig Glæde og Opmuntring, det
+tilgiver jeg Dem ikke!«
+
+»Ja men see, Fa'er, Pibehovedet er kun gaaet i to Stykker«, sagde
+Andrea Margrethe, der havde samlet Stykkerne op, »vi kan binde dem
+sammen ved at snurre noget Traad om dem, saa er det saa godt som nyt
+igjen.«
+
+»Ja bind Du Stykkerne sammen, og lad mig saa see, Du hjælper Nicolai
+med at slaae alle Ruderne ud i Præstegaarden, at I kan blive færdige
+med det Stykke Arbeide til Middag«, sagde Præsten, idet han gik.
+
+»Blev han vred?« hviskede jeg til Andrea Margrethe.
+
+»Vred? Nei saa kan De troe, han havde nok talt til Dem paa en anden
+Maade -- nei han er slet ikke vred; De kan være ganske rolig.« -- --
+
+»See her, Mo'er, hvilke deilige Zwibelløg Frederik har foræret mig«,
+sagde Andrea Margrethe, da vi atter vare komne til Ro i Dagligstuen.
+
+»Og see her, hvad Christopher har bragt mig«, sagde Emmy, idet hun
+rakte en Bog til Andrea Margrethe.
+
+»Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten! Nu, Christopher, der har De
+gjort en god Gjerning, for den Bog har Emmy gaaet og talt om, jeg
+veed ikke i hvor lang Tid. Lad os nu see, om den virkelig er saa
+fortræffelig -- see her om Sjælens Udødelighed -- -- Spinoza -- --
+Jacobi -- det er bestemt altfor lærd for mig -- det forstaaer jeg
+ikke noget af. Hvad mener De, Frederik?«
+
+»Ja det gaaer mig som Dem: jeg har ogsaa i langsommelig Tid hørt
+Christopher prise den Bog som noget ganske overordentligt -- men jeg
+hører formodentlig heller ikke til de Indviede, thi den gik ogsaa
+over min Forstand, og jeg forstod ikke tilstrækkelig at paaskjønne
+den.«
+
+»Ja naar den gaaer over Deres Forstand, saa er det intet Under, at
+den gaaer langt over min: nei saa foretrækker jeg Zwibelløg; det er
+da Noget, som jeg kan forstaae. -- Nei men Mo'er, Du skulde blot
+høre, Nicolai er af samme Mening som jeg, at der nødvendigvis maa
+skee Forandringer i Haven.«
+
+»Kan De nu heller ikke lade min stakkels Have være i Fred?« spurgte
+Præstekonen med et venligt Smil.
+
+»Og han gik langt videre end jeg«, vedblev Andrea Margrethe, »han vil
+ikke alene have Grantræet og de gamle Stikkelsbærbuske bort, men
+ogsaa Valnøddetræet og Nøddehækken.«
+
+»Det gamle prægtige Valnøddetræ vil De hugge om? Nei det mener De
+bestemt ikke«, sagde Emmy.
+
+Nei vist meente jeg det ikke -- det kunde jeg strax mærke blot ved at
+høre den Tone, hvori Emmy sagde disse Ord.
+
+»Og saa Nøddehækken ovenikjøbet!« vedblev Emmy. »Hvad skulde der saa
+blive af Nøddegangen! De skulde blot vide, hvor rart man kan gaae og
+samtale med hinanden i Nøddegangen en Sommerdag.«
+
+Ja, i samme Øieblik faldt det mig paa Sinde, hvor lifligt det maatte
+være en stille Midsommeraften, naar Solen kastede sine sidste rødlige
+Straaler mellem det dunkle Løv, at vandre der ved Emmys Side og høre
+hendes Ord, milde og qvægende som Natteduggen efter den solhede Dag;
+jeg fortrød bitterligt mine utidige Reformplaner og erklærede, at jeg
+havde ikke saa nøie overveiet mine Ord, jeg havde jo ikke seet Haven
+ved Sommertid; maaskee jeg da vilde forandre Mening.
+
+»Forandre Mening!« udbrød Andrea Margrethe, »jo De er en trofast
+Hjælper -- udenfor er De af samme Mening som jeg, og her, hvor De
+skulde hjælpe mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens Parti.
+Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa her ikke skee den
+allermindste Forandring; Alt skal blive staaende den ene Dag som den
+anden, indtil det tilsidst falder sammen af bare Kjedsommelighed.«
+
+»Holder De saa meget af det Gamle?« spurgte jeg Emmy.
+
+»Ja«, svarede hun, »jeg holder af det Gamle, thi det Gamle er rigt
+paa Erindringer, og i Erindringen boer Fred og Hvile. Der er ikke et
+Træ i Haven, uden at Mindet om en eller anden lykkelig Time knytter
+sig dertil. Mellem disse Træer er jeg voxet op, de have seet mine
+Barndomssorger og mine Barndomsglæder, de tykkes mig at være gamle
+Venner, og naar jeg hører de sagte Vinde suse mellem deres Grene, da
+er det mig, som om de bragte mig en Hilsen fra de svundne Tider --
+hvorledes skulde jeg da nænne at lade dem omhugge?«
+
+»Men jeg elsker det Nye«, sagde Andrea Margrethe ivrigt, »deri er Liv
+og deri er Friskhed, ja jeg troer bestemt, at Vorherre maa være af
+samme Mening som jeg, ellers havde han vist ikke givet os fire
+Aarstider, men kun een.«
+
+»Havde Vorherre været af din Mening«, svarede Emmy, »da havde han vel
+den ene Sommer gjort Græsset grønt og den næste rødt istedenfor --«
+
+»Knak!« sagde det i det Samme, det var Emmys Sax, som Gamle havde
+siddet og leget med, og som nu brak midt over. Ligesom nemlig Kong
+Midas havde den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rørte ved, blev
+til Guld, saaledes har Gamle den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han
+rører ved, gaaer itu. Han blev imidlertid højst ulykkelig og bad Emmy
+tusinde Gange om Forladelse.
+
+»O det gjør Intet«, svarede denne, »Saxen var gammel og sløv.«
+
+»Jeg skal tage den med til Byen for at lade den istandsætte.«
+
+»Det er ikke Umagen værd; jeg har tilmed en anden Sax.«
+
+Dermed lod Gamle sig trøste og tog atter fat paa Stumperne, jeg troer
+næsten for at see, om de ikke kunde brækkes lidt mere itu endnu.
+
+Corpus Juris gik hen til Pianofortet og slog et Par Accorder an.
+»Skal vi have en Sang?« spurgte han.
+
+»O ja, en Sang, en Sang!« istemmede Andrea Margrethe strax.
+
+»Kan De synge?« spurgte jeg.
+
+»Ja naturligvis kan vi synge«, svarede Andrea Margrethe ligesaa
+forundret, som om jeg havde spurgt hende, om hun kunde tale.
+
+»Hvad kan De da synge?«
+
+»Vi kan mange Slags Sange, vi kan de gamle Kæmpeviser.«
+
+»De gamle Kæmpeviser, kan De virkelig dem?«
+
+»Ja dem kan vi rigtignok -- de lange Sommerdage, naar Emmy og jeg
+sidde ved vort Haandarbeide ude i Jasminlysthuset, lære vi dem udenad
+og synge dem. Vil De høre den om de syvogfirsindstyve, der droge ud
+fra Hald -- vi kan alle syvogfirsindstyve Vers -- eller vil De høre:
+Svend Vonved sidder i Bure -- eller Svend Feldings Vise?«
+
+»Vi kan faae dem alle, den ene efter den anden«, sagde Corpus Juris,
+der havde sat sig ved Pianofortet for at accompagnere. »Lad os
+begynde med Svend Vonved.«
+
+Saa sang vi om Svend Vonved og saa om Ramund hin Unge og saa om
+Jomfru Kirsten -- Andrea Margrethe var utrættelig, og vi maatte synge
+dem fra Ende til anden, thi man kan ikke forstaae Viserne, naar man
+ikke synger alle Versene, sagde hun.
+
+»Se her holder De altsaa dog af det Gamle«, sagde jeg til hende.
+
+»Men de Viser ere heller ikke gamle«, svarede hun, »de blive aldrig
+gamle, men ere bestandigt unge og friske. Eller troer De maaskee, at
+jeg holder mere af dem, fordi de ere tre eller fire Aarhundreder
+gamle? Ak nei, det er mig det Samme, om de ere skrevne igaar eller
+for fjorten Aarhundreder siden -- blot de ere smukke, saa holder jeg
+af dem.«
+
+»De har Ret«, sagde Corpus Juris, »de Sange blive aldrig gamle. I
+hine Tider forstod man at digte, nu er det slet bevendt med
+Digtekunsten.«
+
+»Det veed jeg dog ikke«, meente Gamle, »tvertimod skulde jeg mene, at
+hvad der i hine Sange ligger skjult som svage Spirer, det har i vore
+Dage udviklet sig som rig og mangefold bevæget Lyrik, der i fulde og
+klare Toner, snart i Veemod og Smerte, snart i livsfyldig og
+svulmende Glæde formaaer at udtale, hvad hine Tiders Sangere kun
+formaaede svagt at fremstamme.«
+
+Nu var Disputen i fuld Gang: Gamle og Corpus Juris førte an, Emmy og
+Andrea Margrethe vare Secundanter. Disse to sidste havde egentlig,
+underligt nok, skiftet Mening, thi nu var det Emmy, der, følgende
+Gamles Mening, holdt paa det Nye, medens derimod Andrea Margrethe,
+der var paa Corpus Juris' Parti, forsvarede det Gamle. Disputen var
+temmelig varm, især fra Corpus Juris' Side, ikke saa meget, fordi det
+just var ham om de gamle Kæmpeviser at gjøre, men snarere fordi han
+vilde forsvare Andrea Margrethes Mening. Naturligvis maatte
+Præstekonen og jeg ogsaa give vort Besyv med i Laget, og efterhaanden
+naaede Disputen hen til det Punkt, hvor Enhver er tilfreds, naar han
+blot kan høre sig selv tale, og er aldeles døv for, hvad de Andre
+muligvis kunde have at sige, og da jeg nu havde den stærkeste Stemme,
+var jeg vistnok ogsaa den, som følte sig meest tilfredsstillet. Midt
+under denne hæftige Debat traadte Præsten ind.
+
+»Skal vi saa have Middagsmad?« spurgte han.
+
+»Strax«, svarede Andrea Margrethe, idet hun gik ud.
+
+»Hvorom dreiede Striden sig?« spurgte Præsten, idet han tog Plads i
+den store Lænestol.
+
+Corpus Juris forklarede Stridsspørgsmaalet for ham, og han hørte
+opmærksomt efter. »Ja jeg holder med Christopher,« sagde Præsten
+tilsidst, »jeg troer næsten ogsaa, at man gjør for meget Væsen af de
+Kæmpeviser. Vil De sammenligne dem, kan De finde ti eller tolv med
+aldeles den samme Tanke og Indhold. Derfor vil jeg ingenlunde nægte,
+at de gjemme en rig Poesi i sig, men ofte ligger denne som et raat,
+uforarbeidet Stof, der ligesom endnu venter paa sin kunstneriske
+Behandling. -- De seer saa adspredt ud, Nicolai, hvad mener De
+derom?«
+
+»Ja«, svarede jeg tankeløs: Striden havde for mig tabt sin Interesse,
+da Andrea Margrethe var gaaet sin Vei.
+
+»Det var fornuftig meent«, sagde Præsten. »De sidder nok og tænker
+paa den Poesi, der ligger skjult i Middagsmaden. Heldigviis kommer
+Andrea Margrethe der for at kalde os til Bords. Maa jeg have den
+Ære?« og han bød mig høitideligt Armen og anviste mig Hæderspladsen i
+Sophaen ved Siden af sig.
+
+»Nei der skal Christopher sidde som den Ældste«, indvendte
+Præstekonen.
+
+»Nei, Nicolai skal sidde her«, svarede Præsten, »han vilde slaae mig
+ihjel i Formiddags, derfor byder jeg ham nu at sidde ved min høire
+Side, thi vi skulle gjengjælde Ondt med Godt.«
+
+Hermed blev det, tilmed da Gamle ikke følte sig pirret af nogen
+Ærgjerrighed efter at sidde i Højsædet, men erklærede sig
+veltilfreds med den Plads, han havde faaet mellem Præstekonen og
+Emmy.
+
+Andrea Margrethe sad mellem Corpus Juris og mig, og jeg skulde lige
+til at fortælle hende noget særdeles Morsomt, da hun alvorligt lagde
+Fingeren paa Munden: Præsten havde begyndt at læse Bordbøn.
+
+»Hør Nicolai«, sagde Præsten efter endt Bordbøn, »det er nu strax en
+Trykfejl, som jeg maa rette hos Dem: inde i det store Babel bruger
+man ikke at læse Bordbøn, men det bruger vi ude hos os.«
+
+»Men det kunde Nicolai jo ikke vide«, sagde Præstekonen.
+
+»Derfor siger jeg ham det ogsaa«, svarede Præsten.
+
+Alt ovenfor har jeg bemærket, at ved Middagsbordet ere Folk særligt
+oplagte til at disputere, og denne Erfaring fik jeg ogsaa stadfæstet
+her. Først leveredes der nogle Forpostfægtninger mellem Præsten og
+Andrea Margrethe angaaende Middagsmaden, som Præsten tillod sig at
+kritisere temmelig strængt. Andrea Margrethe var imidlertid
+ingenlunde velstemt mod en saadan Kritik, der i saa høi Grad angreb
+hendes husmoderlige Stolthed.
+
+»Det maa jeg sige«, endte Præsten, »at vore Gjæster faae en temmelig
+tarvelig Modtagelse. Men maaskee gjør Andrea Margrethe det kun for
+siden at overraske dem desto mere.«
+
+»Anretningen er tarvelig, men god«, svarede Andrea Margrethe.
+»=Persicos odi semper separatus=.«
+
+»=Apparatus=«, rettede Gamle.
+
+»Saa? Fader siger altid =Separatus=.«
+
+»Taler De tidt Latin?« spurgte jeg.
+
+»Ja«, svarede Andrea Margrethe, »der gaaer aldrig en Tallerken itu,
+uden at jeg siger: =sic transit gloria mundi=, og naar jeg vil bede
+Fader om Noget, ender jeg altid med at sige: =sic volo, sic jubeo,
+stat pro natione voluntas=.«
+
+»=Ratione=, ikke =natione=«, rettede atter Gamle, »=natione= giver jo
+ingen Mening.«
+
+»Ja men Fader siger altid =natione=.«
+
+»Ja Du maa saamænd med største Fornøielse snakke dit Pernillelatin«,
+sagde Præsten, »naar Du bare vilde lade være at beskylde mig for at
+have lært Dig det, thi det vidner sandelig ikke om datterlig
+Kjærlighed, at Du paa den Maade berøver mig mit gode Navn og
+Rygte.« --
+
+Men den egentlige Hovedfægtning blev foranlediget ved, at der blev
+mældt, at Halte-Ane befandt sig ude i Kjøkkenet og bad om et Par
+Skilling. Gamle gik ud og gav hende Noget, men blev derfor haardt
+angreben af Corpus Juris, der ikke havde synderlig tilovers for
+Halte-Ane, men paastod, at hun drak Alting op, hvad man gav hende.
+
+»Man burde gaae strængere frem mod slige Landstrygersker«, endte han
+med at sige, »nu lader man dem gaae i Fred, og derfor vrimle alle
+Landeveie af dem.«
+
+»Ja vist burde man gaae frem med større Strænghed«, sagde Gamle med
+en vis Bitterhed, »de Fattige og Ulykkelige sætter man i Fængsel, saa
+er man fri for at see paa dem.«
+
+»Ikke i Fængsel, men i Fattighuus«, svarede Corpus Juris, »der er
+rigelig Understøttelse til dem.«
+
+»Har Du prøvet, hvad det vil sige at være under Fattigvæsenets
+Opsyn«, spurgte Gamle, »siden Du taler om den »rigelige«
+Understøttelse?«
+
+»Fattighuset kan naturligviis ikke være et Palads«, lød Svaret, »men
+det er den sædvanlige Flæbevornhed og Tosse-Godmodighed, at man
+istedenfor at skære Kræftskaden rask bort, lader den udbrede sig i Ro
+og Mag til Fordærvelse for det Hele.«
+
+Nu var Signalet givet til en ny Disput, og Alle rustede sig paa det
+Ivrigste. Men Corpus Juris havde udtalt sin Mening med saa stor
+Eensidighed, at den fandt almindelig Misbilligelse; selv Andrea
+Margrethe, der før havde staaet paa hans Parti, kunde ikke længere
+dele hans Anskuelser, men sluttede sig til Modpartiet, og saaledes
+kom da Corpus Juris til at staae ganske ene overfor Præstekonen,
+Emmy, Andrea Margrethe, Gamle og mig, der Alle vare lige begjærlige
+efter at faae Ordet, saa at Corpus Juris neppe fik Tid til at besvare
+eet Spørgsmaal, før tre eller fire nye allerede vare forelagte ham,
+saa at om Corpus Juris end havde været tre Gange saa stor en
+Dialektiker, som han er, vilde han dog ikke have kunnet holde Stand
+mod Overmagten, om ikke af anden Grund, saa fordi det tilsidst var
+umuligt at høre, hvad der blev sagt. Den Eneste, der forholdt sig
+rolig, var Præsten; han sagde ikke et eneste Ord, men idet han lagde
+Armene overkors paa Bordet, saae han snart paa den Ene, snart paa den
+Anden af de ivrige Talere, altid med den mest forundrede Mine, som om
+han vilde sige: »Nu har jeg i mine Levedage aldrig hørt Magen!«
+Endelig da Andrea Margrethe og jeg havde beviist Corpus Juris, at vi
+Alle ere skrøbelige Mennesker (Noget, som han egentlig aldrig havde
+benægtet), og Præstekonen havde foreholdt ham, at der er mange
+uskyldige Fattige, medens Gamle og Emmy udviklede, at Samfundet skal
+øve Retfærdighed, men den Enkelte skal øve Barmhjertighed -- saa blev
+Corpus Juris bragt til Fornuft, han vendte sig mod Andrea Margrethe
+og sagde: »Ja, jeg beder Dem undskylde, om jeg har været for
+paastaaelig i mine Meninger, og for i Gjerningen at vise, at jeg
+virkelig er enig med Dem, saa dømmer jeg mig selv til at betale
+Halte-Ane to Mark.« Derpaa gik han ud og gav Halte-Ane de to Mark,
+hvorfor han ogsaa ved sin Gjenindtrædelse blev hilset med høie
+Jubelraab: og nu var den farlige Middagstime forbi, saa der var ikke
+flere Disputer at frygte for denne Dag.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Dæmringstimen var kommen, den stille, venlige Dæmringstime: atter
+sadde vi i fortrolig Samtale rundt om den store Porcellænskakkelovn,
+der i den mørke Krog saae ud som et stort hvidt Spøgelse -- snart
+faldt Ordene let og muntert, da var det Andrea Margrethe, som førte
+an, snart var Talen rolig og sindig, da var det Gamle og Emmy, som
+ledede den.
+
+»Men De har ikke seet Emmys Værelse endnu«, sagde Andrea Margrethe
+til mig.
+
+»Og heller ikke Deres«, svarede jeg.
+
+»O, mit er der ikke meget ved at see, jeg har næsten aldrig Tid at
+være der, jeg har altfor meget at tage Vare paa herude.«
+
+»Har De Lyst til at see mit Værelse«, sagde Emmy, »saa skal De gaae
+derop med mig nu, inden det bliver ganske mørkt.«
+
+Saa fulgte jeg da med Emmy op paa Qvisten, thi der var hendes
+Værelse. »Her er noget mørkt, tag Dem iagt, at De ikke støder Dem«,
+sagde hun til mig, »ræk mig Deres Haand, saa skal jeg føre Dem.« Og
+dermed lagde hun sin lille, fine Haand inden i min, idet hun langsomt
+drog mig efter sig: ja vel kunde hun være en sikker Fører gjennem
+alle truende mørke Skygger, tænkte jeg ved mig selv. »Buk Dem, at De
+ikke støder Deres Hoved«, sagde hun til mig, idet hun lukkede Døren
+til Værelset op; »smaat er det Altsammen, men man skal lære at nøies
+med Lidet.«
+
+Ja vel var Værelset lidet, og dog forekom det mig at være saa rigt.
+Hvori denne Rigdom egentlig bestod, veed jeg ikke, thi der var ingen
+kostbare Møbler, rigt broderede Tæpper, eller store Speile med
+forgyldte Rammer: nei Alt var simpelt og tarveligt. Men Alt passede
+saa godt sammen, der var en saadan Fred og Ro over det Hele, at det
+næsten syntes mig, som om dette Bord og disse Stole vare levende, som
+om man godt kunde tilbringe hele Timer i deres Selskab uden at kjede
+sig. Paa Væggen hang et Billede, der forestillede en Skare gode
+Engle, som vaage over en sovende ung Pige: det forekom mig at være et
+Billed af selve det lille Værelse, ogsaa her vaagede gode Engle og
+bragte Stilhed og Ro i Sjælen for Enhver, som traadte herind. Jeg
+satte mig i den lille Sopha og saae mig langsomt om til alle Sider,
+det var, som om jeg ret vilde indsuge Billedet af Alt, hvad jeg
+saae, for uudslettelig at bevare det i min Erindring. Paa
+Væggen ligeoverfor mig hang en gammel Violin, omslynget af en
+Evighedskrands. Jeg saae paa Violinen, jeg saae paa Evighedskrandsen,
+uden ret selv at vide, hvad jeg egentlig tænkte i dette Øieblik.
+
+»De seer paa den Violin«, sagde Emmy til mig, »De vil maaskee vide,
+hvad den har at gjøre her hos mig: det har været Bedstefaders, derfor
+gjemmer jeg den.«
+
+»Ja saa -- spillede han paa Violin?« spurgte jeg -- det var egentlig
+et dumt Spørgsmaal, men jeg syntes jeg skulde sige Noget, men vidste
+ikke selv, hvad det skulde være.
+
+»Ja han gjorde -- jeg kan endnu tydelig mindes ham, jeg var ti Aar
+gammel, da han døde. Jeg kan huske, hvorledes han kunde sidde og
+kjæle for den Violin, som kunde den være et lille Barn, hvorledes han
+kunde spille paa den, saa Taarerne kom mig i Øinene derved: derfor
+gjemmer jeg den bestandigt; De veed jo, at jeg holder af det Gamle«,
+tilføiede hun med et stille Smil.
+
+»Ja det veed jeg«, svarede jeg, »men jeg veed ikke, hvorledes De
+faaer Tid til at tænke saa meget paa det Gamle. Jeg maa altid tænke
+paa det Nye, paa det, som skal komme: der er saa meget, som ligger
+foran mig, saa meget, som skal udrettes -- hvad der ligger bagved
+mig, det er jo forbi og kan ikke gjøres om.«
+
+»Saaledes gaaer det vel de Fleste«, sagde Emmy, »men derfor føle de
+saamegen Uro, saamegen Utilfredshed. I Erindringen ligger Hvile og
+Fred, den kan ikke tages fra os. See vi fremad i Livet, da maa vi
+tidt ængstes og forsage, for hvad der skal komme; see vi tilbage, da
+ere vi trygge og rolige og takke Gud for, hvad han har givet. Først
+naar vi forstaae at leve i Erindring og Haab paa een Gang, først da
+forstaae vi at leve paa den rette Maade.«
+
+Dette sagde Emmy paa sin sædvanlige blide, stille Maade; det lød
+næsten mere, som om hun udtalte sine egne Tanker for sig selv, end
+som om hun talte til mig. Jeg hørte hende gjerne tale, thi ikke alene
+i hendes Ord, men ogsaa i hendes Stemme, i hendes Bevægelser var et
+Udtryk af Ro og stille Sjælefred, som uvilkaarligt meddeelte sig til
+mig, saa at jeg, naar jeg talte med hende, havde ligesom en
+Fornemmelse af, at jeg hævedes til en høiere og bedre Verden, hvor
+der ikke var den Uro og Ufred, som her er nede, men hvor Alt bevægede
+sig lydløst og stille som de rødlige Aftenskyer, der svæve forbi den
+synkende Sol. Og der var Noget i Emmys Væsen, der syntes mig saa
+bekjendt, som om jeg i lang, lang Tid havde levet sammen med hende;
+der var en Anden, om hvem hun saa levende erindrede mig, men hvem var
+denne Anden? Hvem var det, der ganske som Emmy ogsaa syntes ligesom
+at kunne hvile i sig selv, at kunne lade den støiende, larmende
+Verden storme forbi sig som et brusende Vandfald uden selv at lade
+sig rive med af Strømmen? Jeg tænkte og tænkte, men det var mig
+umuligt at finde -- hver Gang jeg ikke saae paa Emmy, da syntes jeg,
+at nu var jeg lige ved at gribe det, men hver Gang, jeg atter fæstede
+mit Blik paa hendes fine, udtryksfulde Ansigt, paa hendes klare,
+sjælfulde Øine, da svandt det atter bort fra mig.
+
+Det blev nu efterhaanden ganske mørkt, kun en ganske svag Lysning
+tilkjendegav, hvor Vinduet var, ellers var Alt ukjendeligt; selv
+Emmy, der havde taget Plads ved min Side, kunde jeg ikke see længer,
+jeg kunde kun høre hendes Stemme. Hun fortalte, og jeg hørte efter, i
+dette Øieblik havde jeg glemt Præst og Præstekone, Corpus Juris og
+Andrea Margrethe og Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette
+Øieblik til for mig.
+
+»Hvor er Manddræberen Nicolai henne?« lød pludseligt en stærk Stemme
+nede fra Gangen. Jeg foer forskrækket i Veiret -- disse Ord dannede
+en skjærende Mislyd til de Tanker og de Stemninger, der i dette
+Øieblik bevægede sig i mig.
+
+»Det er Fader, der kalder paa Dem«, sagde Emmy, idet hun reiste sig,
+»kom og lad os gaae ned, det er jo ogsaa saa mørkt.«
+
+Atter tog hun min Haand for sikkert at lede mig igjennem Mørket; det
+var mig, som om min gode Engel førte mig.
+
+Nede i Gangen traf vi Præsten med sin Studerelampe i Haanden og
+Gamle. »Naa er De der«, raabte Præsten mig imøde, »hvad for Mørkets
+Gjerninger pønser De nu paa? Kom over med mig i Studereværelset, saa
+skal vi ha'e os en luun Passiar, for nu har jeg Lov til at hvile
+efter endt Dagværk.«
+
+Jeg fulgte, skjøndt halvt uvillig, jeg havde havt mere Lyst til at
+blive ved at samtale med Emmy, men det gik jo ikke an at sige Nei til
+Præsten. Da vi kom over i Studereværelset, sagde Præsten, idet han
+satte Lampen fra sig: »De kan da vel ryge en Pibe Tobak, Nicolai?«
+Det var min mindste Kunst. »Ja for jeg skulde da vel ikke troe, at De
+holder mere af en Cigar?« Jo jeg kunde jo rigtignok ikke nægte, at
+jeg foretrak en Cigar. »Ih fy skam Dem«, sagde Præsten, »saa De hører
+altsaa ogsaa til disse forfinede unge Herrer, som finde sig for gode
+til en ærlig Pibe. Nu kan jeg begribe, hvorfor De vilde min stakkels
+Meerskumspibe tillivs i Formiddags, det var af pure Nag og Avind. Men
+siden De helst ryger en Cigar, saa er det da en stor Lykke, at jeg --
+--« her standsede han, idet han tog en Pibe ned af Væggen for at
+undersøge den; jeg troede han vilde fortsætte: »at jeg har Cigarer«
+-- men Præsten fortsatte: »at jeg ingen Cigarer har, for jeg vilde
+nødig bestyrke Dem i Deres Overdaadighed. -- Værs'go, der staaer
+Piberne -- tag, hvad for en, De vil, og lad, som De var hjemme.« --
+
+»De spurgte mig i Formiddags om mit Bibliothek«, sagde Præsten, idet
+han satte sig i sin Gyngestol og tog et Par lange Drag af sin Pibe.
+»Nu sandt at sige, jeg har aldrig været en Ven af den overdreven
+megen Læsning: læs lidt og læs godt! heller læse een god Bog ti Gange
+end ti middelmaadige Bøger een Gang -- det er min Grundsætning i saa
+Henseende«.
+
+»Saa mener De altsaa som hin arabiske Feltherre, at man gjorde bedst
+i at brænde alle Bogsamlinger«, sagde Gamle.
+
+»En stor Deel kunde saamænd gjerne brændes, uden at man vilde mærke
+synderlig til Tabet. Forøvrigt har jeg ikke fordømt Læsning i og for
+sig, men kun den overdrevne Læsning. Man skal lære af Livet; der kan
+man lære mere og bedre end af Bøgerne.
+
+»Men det er en tung og besværlig Vei«, indvendte Gamle, »og mangen En
+vilde paa den Maade ikke engang komme saavidt, at han kunde vide,
+hvordan han skulde lære.«
+
+»Det kan være sandt nok, men paa den anden Side er der dem, der læse
+saa meget, at de for bare Lærdom ikke engang vide, hvad det vil sige
+at leve. Jeg kan huske fra mine Studenterdage en af mine Bekjendte:
+det var et sandt Jern til at læse. Naar der hændelsesvis af og til
+kunde forløbe en Maaned, hvori jeg ikke havde seet ham, saa spurgte
+jeg ham, naar vi atter traf sammen, ikke hvor mange Bøger, men hvor
+mange Alen Bøger han havde læst, siden vi sidst saaes. Han vilde være
+Landsbypræst ligesom jeg, men havde endnu aldrig sat sin Fod udenfor
+Hovedstadens Volde. Endelig fik jeg ham en Gang til at følge med mig
+i et Besøg hos en af mine Slægtninge, der var Præst paa Landet, men
+hvad der her allermeest forbausede ham, det var, at Avlskarlen aldrig
+havde hørt tale om Cicero. Og saadant et Menneske vil være
+Sjælesørger paa Landet, hvad skal det føre til?«
+
+»Til saadan Yderlighed behøver man jo ikke at gaae«, sagde Gamle,
+»der gives en Middelvei: man kan lære baade af Bøgerne og af Livet.«
+
+I det Samme bankede det paa Døren, og en fattig Husmand traadte ind.
+Gamle og jeg vilde fjerne os, men Præsten sagde: »Bliv kun siddende,
+det er en af mine Sognefolk, der saamænd ikke vil gjøre Dem Fortræd.
+-- Værs'go og sid ned Peer; hvordan staaer det sig hjemme hos Jer?«
+
+»Jo Tak, som saa«, sagde Peer, idet han blev staaende ved Døren. »Jeg
+kommer ellers for at bringe Præsten nogle Penge«.
+
+»Det er smukt af Jer, Peer, det skulde I gjøre noget oftere.«
+
+»Men Præsten maa ikke blive vred, at jeg først saa seent kommer med
+dem.«
+
+»Nei det veed I jo nok; naar I bringer mig Penge, bliver jeg aldrig
+vred. -- Hvordan har Konen og Børnene det?«
+
+»Aa jo, det kunde være værre, men det kunde da ogsaa være bedre.«
+
+»Hvad er det for en Snak? Skal I ikke takke Vorherre for, at I har
+det saa godt, som I har det? Kan I huske ifjor, da I havde brækket
+Armen: jo det var en Nød og Elendighed, -- men iaar, da I er sund og
+stærk og har Jert daglige Brød, skal I saa ikke takke Gud derfor af
+Jert ganske Hjerte?«
+
+»Jo«, svarede Peer noget skamfuld, »men vi er jo ikke altid, som vi
+burde være.«
+
+»Det var et sandt Ord, Peer; naar vi ikke ere fornøiede og glade, saa
+er det vor egen Skyld -- Vorherre sender os kun Godt, det er os selv,
+der vender det til det Onde.« Præsten gik et Par Gange i Taushed op
+og ned ad Gulvet, som om han vilde give Peer Tid til at tænke noget
+nøiere over, hvad han havde sagt. Idet han derpaa pludselig gik over
+til et heelt andet Æmne, sagde han: »Læser I noget i Aviserne, som
+jeg sender Jer?«
+
+»Jo Tak skal Præsten ha'e, dem har vi da rigtignok en stor Fornøielse
+af.«
+
+»Læser I dem nu ogsaa rigtig grundig?«
+
+»Jo vi gjør, baade det fra Indlandet og det fra Udlandet, og hvem der
+ere døde, og Følgetongen -- Altsammen læser vi.«
+
+»Det var Ret. -- Nu Gud være med Jer, Peer, hils Konen fra mig.«
+
+»Tak Fa'er, farvel!« og med et høfligt Skrabud gik Peer bort.
+
+»Se der kan De see, hvad for Studier vi drive herude«, sagde Præsten
+til os, »vi læser Aviserne forlæns og baglæns, hvad siger De dertil?«
+
+Det var nu imidlertid den alleruheldigste Lecture, som Præsten kunde
+have valgt for sine Sognebørn, thi efter Gamles Mening ere jo
+Aviserne den pure Fordærvelse. Dog indskrænkede Gamle af Hensyn til
+Præsten sig til at sige, at man vel nok kunde finde bedre Læsning for
+Bonden end Aviserne.
+
+»Det forstaaer sig«, svarede Præsten, Peer vilde jo sikkerlig have
+langt mere Nytte af sine Studier, om jeg vilde laane ham
+Schleiermachers Dogmatik og Richard Rothes Ethik.
+
+»Der er gudelige Bøger og Andagtsbøger i tilstrækkelig Antal, som man
+kan udbrede blandt Almuen«, sagde Gamle uden at lade sig forstyrre af
+Præstens Yttring.
+
+»Ja det har De Ret i, og tilsidst kunne vi faae saamange
+Andagtsbøger, at der slet ingen Plads bliver mere til Andagten. Man
+overfylder Almuen med Katechismer og Psalmebøger og Prædikener og
+Postiller, saa at den tilsidst bliver ligesaa kjed deraf som
+Bagerbørn af Hvedebrød. Nei man skal kun give dem lidt og lidt ad
+Gangen, saa faaer de bestandig Lyst efter mere.«
+
+»Ja hvad skal man da give dem at læse?« spurgte Gamle.
+
+»Det hører De jo: Aviserne. Der finder De et saare alsidigt Indhold,
+som kan bearbeides paa mange forskjellige Maader. De skulde høre,
+hvilke fromme Betragtninger Peer og jeg mangen Gang kunne anstille
+over Aviserne. Snart er der udbrudt Krig mellem Frankrig og Østerrig,
+og saa undersøge vi, hvorvidt det er tilladeligt at føre Krig eller
+ikke; snart er der død en eller anden stor General, saa tænke vi paa,
+hvorlunde Alting hernede er Forfængelighed, endelig er der stor
+Hungersnød i en eller anden Egn af Sverrig, og saa takke vi Gud,
+fordi han har givet os saa rig en Høst. Idag var Peer ikke rigtig
+oplagt, men ellers maa jeg til min Skam bekjende, at han mangen Gang
+forstaaer at finde meget mere i Aviserne end jeg. Det kommer
+overhovedet ikke saa meget an paa, hvad man læser, som hvordan man
+læser. Ifjor var her en Mand i Sognet, der læste saa meget i Biblen,
+at han tilsidst ved velvillig Understøttelse af et Par Baptister fik
+ud, at han var besat af Djævelen. Følgelig vilde han ikke arbeide,
+for siden Djævelen var i ham, var jo Alt, hvad han gjorde, Djævelens
+Gjerning. Konen kom til mig og klagede sin Nød: veed De, hvordan jeg
+saa curerede ham?«
+
+»Nei?«
+
+»Ved Hjælp af »Jeppe paa Bjerget«. Jeg gik hen til ham, tog Biblen
+og de andre Skrifter fra ham og sagde, at nu kunde han til en
+Forandring læse »Jeppe paa Bjerget«. Manden saae jo noget forbauset
+paa mig, men da han har stor Respect for mig, adlød han. Dagen efter
+kom jeg atter til ham, og »Jeppe paa Bjerget« havde foreløbig gjort
+sin Virkning: Manden havde for Øieblikket glemt Djævelen og tænkte
+kun paa »Jeppe paa Bjerget«. Nu bad jeg ham ganske i Forbigaaende om
+at hjælpe mig med et Stykke Veiarbeide: det lovede han mig strax, for
+Folkene herude ere meget tjenstvillige. Derpaa laante jeg ham et Par
+Smaafortællinger, der dog imidlertid ikke sysselsatte ham saa meget
+som »Jeppe paa Bjerget«. Jeg talte nu daglig med ham, om hvad han
+havde læst, fik ham lidt efter lidt til at tage fat paa sit Arbeide
+igjen, de mørke Griller svandt bort, og tilsidst var hele
+Djævlehistorien glemt.«
+
+Gamle lod sig dog endnu ikke ganske overbevise, men meente, at i al
+Fald skulde man holde sig til de historiske Skrifter og lade Almuen
+læse dem.
+
+»Ja det er godt nok, men De skal ikke troe, at De uden videre faaer
+Bonden til at læse Sligt. Ja giv Bonden en Røverroman om Alexander
+Magnus: den Slags Geschichter læser han, men giv ham en velskreven
+Historie, og han lægger den til Side: det er ikke Noget for ham. Nei
+man maa gaae langsomt, ganske langsomt frem. De gode Kjøbenhavnere
+leve i den Indbildning, at alle Mennesker have gaaet i Latinskole og
+studeret Classikerne som de selv. Nei hvad det først kommer an paa,
+det er at vække Sands og Interesse i forskjellig Retning, og dertil
+ere som sagt Aviserne godt skikkede, naar man forstaaer at benytte
+dem paa rette Maade -- siden kan man altid bygge videre.«
+
+Jeg beklagede i mit stille Sind, at Corpus Juris ikke var tilstede:
+det vilde have frydet hans Hjerte at høre denne Forelæsning, skjøndt
+han forøvrigt ikke læste sine Aviser ganske paa samme Maade som
+Præsten og Peer.
+
+»Overhovedet«, begyndte Præsten atter efter en lille Pause, »skal vi
+huske vel paa, at vi Mennesker ere skrøbelige Kar og smaa Kar, der
+saare let løbe over, naar man kommer for Meget i os. Det gjælder
+derfor om at finde det rette Maal. Jeg er altid meget forsigtig i saa
+Henseende: ogsaa paa mine Døtre har jeg givet vel Agt og vogtet mig
+for at proppe for Meget i dem. Jeg troer ikke, at det skal falde
+svært at tælle de Bøger, som Andrea Margrethe har læst, og dog er jeg
+vis paa, at hun skal nok kunne hjælpe sig igjennem Verden med den
+Ladning Visdom, som hun har ombord.«
+
+»Men Emmy --« sagde jeg, idet jeg endnu dvælede i den blide rolige
+Stemning, som var fremkaldt ved Samtalen med hende.
+
+»Med Emmy er det en anden Sag«, svarede Præsten, »hun har altid gaaet
+sine egne Veje, ja jeg kunde næsten fristes til at sige, hun har
+opdraget sig selv. Hun har altid havt Lyst til Bøgerne -- i
+Begyndelsen søgte jeg vel at sætte en Stopper derfor, men det kom der
+ikke noget ud af: nu, tænkte jeg saa, Enhver maa have Lov at gaae
+sine Veje, tvinge hende vilde jeg i al Fald ikke, og saa lod jeg
+hende beholde sine Bøger i Fred. Men især siden Christopher er
+begyndt at komme her, er det blevet langt værre, og han har meget paa
+sin Samvittighed: han slæber den ene Bog til Huse efter den anden,
+saa tilsidst bliver jeg vel nødt til at bygge et lille Udhus, for at
+skaffe Plads til de mange Bøger.«
+
+Gamle sad med et underligt stille Smil, men gjorde intet Forsøg paa
+at forsvare sig; hans Pibe var gaaet ud som sædvanlig, og han selv
+lod ogsaa til at være gaaet ud, det vil sige, hans Tanker, thi medens
+Præsten begyndte at fortælle om forskjellige Bryderier, som han havde
+havt i sin Menighed, og udtalte sin Beklagelse herover, sad Gamle med
+et yderst fornøieligt Ansigt, som om dette glædede ham særdeles, og
+legede med Qvasterne paa Sophapuderne og overlod til mig at anbringe
+de behørige »Saa?« »Nei virkelig?« etc. paa de forskjellige passende
+Steder. Heldigvis lykkedes dette mig saa godt, at Præsten ikke
+mærkede Gamles Aandsfraværelse, før denne ulykkeligvis selv fik en
+Anelse om, at det dog var passende i det Mindste at yttre en vis
+Deeltagelse, og derfor netop ligesom Præsten havde endt en lang
+Skildring af den Bevægelse, hvori et Par Mormoner havde sat hele
+Menigheden, spurgte, om man havde mærket Noget til Mormonerne her i
+Egnen. Saa vare da alle mine Bestræbelser spildte, og jeg ventede
+allerede, at et svært Tordenveir skulde bryde løs over ulykkelige
+Gamle, men til min store Forundring gjentog Præsten med stor
+Taalmodighed sin lange Fortælling, hvilket endydermere vare mig Bevis
+paa den høie Stjerne, Gamle indtog hos Præsten, medens jeg tænkte
+ved mig selv: »Det skulde Du have prøvet paa, Nicolai --!«
+
+Gamle vaagnede op af sine Drømmerier og yttrede mere Interesse for
+Sagen, saa jeg meente, at nu behøvedes min Nærværelse vel ikke
+længer, og i al Stilhed listede jeg mig da bort i Haab om at træffe
+Emmy eller Andrea Margrethe. Da jeg kom over i Dagligstuen, fandt jeg
+Andrea Margrethe og Corpus Juris alene. Den sidste var ifærd med at
+læse nogle lyriske Digte høit, dog lod det ikke til, at han var
+kommen i nogen synderlig lyrisk Stemning, for da han saae mig,
+spurgte han mig i en temmelig gnaven Tone om, hvad jeg vilde. Jeg
+svarede, at jeg vilde nyde hans og Andrea Margrethes angenehme
+Compagni, men at han iøvrigt ikke skulde lade sig forstyrre i
+Oplæsningen. Det lod ikke til, at Corpus Juris havde rigtig Lyst til
+at fortsætte, dog gjorde han det efter Andrea Margrethes Opfordring,
+men læste saa slet, at Andrea Margrethe tilsidst bad mig om at læse i
+hans Sted. Dette satte imidlertid ikke Corpus Juris i bedre Humør, og
+han begyndte nu at øve en saa bidende Kritik over min Oplæsning, at
+vi upaatvivlelig tilsidst vilde være komne i en hæftig Ordstrid, om
+ikke Andrea Margrethe havde vidst at jævne Alt ved sit gode Humør.
+Jeg tænkte forgæves over, hvad der dog kunde have sat Corpus Juris i
+saa slet Stemning, thi han havde hele Dagen været særdeles munter og
+oprømt. Tilsidst lagde jeg Bogen fra mig i Haab om paa denne Maade at
+bringe Freden tilbage, men forgæves, nu var Corpus Juris engang
+kommen i sit kritiske Hjørne, og saa Vee over, hvad der falder i hans
+Hænder; det bliver uden Naade og Barmhjertighed heglet igjennem fra
+Ende til anden, var det saa end det Ypperste og Bedste: for med en
+god Villie kan man nok finde Feil overalt. Nu kriticerede han ikke
+længer min Oplæsning, men tog fat paa selve Digtene, som jeg havde
+læst høit. Saaledes husker jeg blandt Andet et Digt, der begyndte med
+de Ord: »Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vover«, et Digt, som jeg
+altid havde holdt overordentlig meget af, men som nu fik en saare
+ynkelig Medfart, navnlig de fire Slutningslinier:
+
+    »Har Du ei lyttet til mangefold Smerte
+    »Selv hos den fjedrede Flok?
+    »Sig et Godnat til mit bævende Hjerte!
+    »Sig det, Du veed det jo nok!«
+
+»Bævende Hjerte!« udbrød Corpus Juris i høieste Grad opirret, som om
+det kunde være en personlig Fornærmelse mod ham selv, »hvad er det
+for et bævende Hjerte, som der skal siges Godnat til? Er det
+Digterens eget, hvad nærmest synes mig at være Meningen, hvad skal
+saa den sidste Linie betyde: »Sig det, Du veed det jo nok« -- skal
+Fuglen da sige til ham, hvad han selv godt veed i Forveien?«
+
+»Ordene ere lidt utydelige«, tillod jeg mig at indvende, »dog troer
+jeg nok, at de kunne forsvares. Det er naturligvis ikke Digterens
+eget Hjerte, der menes, men hans Elskedes, i Analogi med et andet af
+hans Digte, hvor han siger: »Mit søde lille Hjerte, hvad tænker Du
+da?««
+
+»Hvad er det for en Snak«, raabte Corpus Juris; »jeg kan begribe, at
+En kan sige til sin Kjæreste: »mit søde lille Hjerte«, men at ville
+sige til hende: »mit bævende Hjerte«, det er reent Nonsens.«
+
+I det Samme traadte Gamle ind, og jeg skyndte mig at forelægge ham
+Spørgsmaalet. Efter at have hørt de forskjellige Meninger erklærede
+han ganske rolig, at det Hele havde ikke Noget at sige, for der var
+ingen Mening i Ordene, men det var Noget, man ikke saa sjeldent kunde
+træffe hos vore Digtere. Denne rolige Dom var imidlertid saa langt
+fra at stille Corpus Juris tilfreds, at den tværtimod gød ny Olie i
+Ilden, idet han paastod, at det var Noget, som Digterne paa ingen
+Maade havde Lov til, ja de burde endog drages til Ansvar derfor, thi
+naar man af alle andre Mennesker fordrede, at de skulde mene, hvad de
+sagde, saa kunde man ogsaa fordre det af Digterne, men det var jo
+umuligt, at de kunde mene, hvad de sagde, naar der overhovedet ingen
+Mening var i, hvad de sagde. Ja han meente endog, at man, naar man
+vilde drive Tingen til Conseqvents, kunde anlægge Sag imod Digterne
+for Bedrageri, fordi de fik Publicum til at troe, at der var Mening
+i, hvad de sagde, og saa var der jo ingen Mening deri. (Ved mig selv
+tænkte jeg, at man kunde med ligesaa stor Ret anlægge Sag mod Corpus
+Juris, for der syntes mig heller ingen Mening at være, i hvad han
+sagde, men disse Tanker beholdt jeg viselig for mig selv, for ikke at
+fremkalde end mere Strid.) Andrea Margrethe, der overhovedet ikke var
+nogen stor Ven af den megen Disputeren, var imidlertid gaaet bort og
+kom nu tilbage med Julekage og Mjød i Haab om paa denne Maade bedst
+at bringe Striden til Ende, og hendes Haab var ikke forgæves, thi
+hvad enten det var den liflige Mjød, eller det var Andrea Margrethes
+milde, klare Øine, som det var umuligt at see paa uden at komme i
+godt Humør, nok er det, Corpus Juris blev formildet og erklærede, at
+der var forresten meget Smukt i det omtalte Digt, og dette var
+allerede en stor Indrømmelse fra hans Side, da han ellers før vilde
+lade Livet end vige saameget som et Haarsbred fra, hvad han kalder
+sin »rigtige Overbevisning.«
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ved Aftensbordet indtoge vi de samme Pladser som ved Middagsbordet,
+med Undtagelse af, at Andrea Margrethe havde taget sin Post bag
+Themaskinen, ikke uden Sorg for mig, da den store kobberrøde Maskine
+reent skjulte hendes venlige Ansigt, saa at jeg kun fra Tid til anden
+kunde høre hendes muntre Stemme.
+
+»Naa Nicolai«, sagde Præsten til mig, »hvor mange Gange har De saa
+været paa Dandsebod i Vinter?«
+
+»Paa Dandsebod?« spurgte jeg forundret.
+
+»Ja Fa'er, hvorfor bruger Du ogsaa det Ord?« sagde Præstekonen,
+»Nicolai veed jo slet ikke, hvad han skal tænke om os -- min Mand
+mener, om De har været mange Gange paa Bal i Vinter.«
+
+»Aa Nicolai veed saamænd nok, hvad det vil sige at komme paa
+Dandsebod. Jeg holder mest af at nævne Tingen ved sit rette Navn. Vi
+skal ikke gjøre os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod
+her paa Søndag til Forargelse for hele Menigheden.«
+
+»Skal her være Bal?« spurgte jeg overrasket.
+
+»Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som Nicolai forstod sig
+paa? Se, hvor Øinene spille som Stjerner i Hovedet paa ham -- jo
+Nicolai, vi skal have Dandsebod, det er kun altfor vist, til Sorg for
+mig, til Forargelse for Menigheden og til uhyre Glæde for Andrea
+Margrethe, der egentlig er den, der har bragt det Hele i Stand -- nu
+kan De selv see, hvad jeg siger, at det ikke er mig, men Andrea
+Margrethe, som commanderer her i Huset, og jeg er jo nødt til at føie
+mig efter hende.«
+
+Gamle opkastede sig som Forsvarer af Andrea Margrethes Mening, idet
+han paastod, at Dands var en meget uskyldig Fornøielse.
+
+»Ogsaa Du min Søn Brutus!« sagde Præsten, »ja jeg vidste det jo nok,
+at hvis jeg ikke rettede mig efter Andrea Margrethes Villie, saa
+vilde jeg i fjorten Dage ikke have Fred i mit eget Hus, derfor giver
+jeg efter, for vi Mennesker ere svage Væsener alle tilhobe, især naar
+man har en Datter som Andrea Margrethe.«
+
+Jeg kunde ikke drikke min The for bare Glæde. At komme paa Bal, at
+dandse med Emmy og Andrea Margrethe -- det var ganske mageløst!
+
+»Hvad tænker De paa?« sagde Præsten til mig, »De seer saa erotisk ud,
+De tænker da vel aldrig paa at forlove Dem?«
+
+»Altid skal Du tale med de unge Mennesker om Forlovelser«, sagde
+Præstekonen, »det er jo bare at sætte dem Griller i Hovedet.«
+
+»Siger jeg, at de skal forlove sig?« spurgte Præsten, »nei her kan
+Christopher og Frederik være mine Vidner -- har jeg ikke tidt og
+mange Gange advaret Dem mod at forlove Dem? har jeg ikke sagt til
+Dem, at De skulde speile Dem i mit ulykkelige Exempel, hvorledes jeg
+har faaet een Kone og to Døtre, bare fordi jeg i min Ungdom en eneste
+Gang begik den Ubesindighed at forlove mig? Har jeg ikke sagt atter
+og atter: Kjære Venner, spis, men forspis Jer ikke -- lov, men forlov
+Jer ikke!«
+
+»Men Du vedbliver dog at tale saalænge derom, at de virkelig tilsidst
+gaae hen og forlove sig. Der var jo slet ingen Grund til at tale til
+Nicolai derom.«
+
+»Med Nicolai«, sagde Præsten, »er det en anden Sag. Saadant et
+Menneske, der forsøger paa at slaae mig ihjel, snakker høit under
+Bordbønnen og ryger Cigar istedenfor Pibe, for ham er der ikke anden
+Redning, end at han maa forlove sig. -- Se der sidder Andrea
+Margrethe, hende skulde De tage, saa fik De en Kone, der kunde sætte
+Skik paa Dem. Og Vielsen skal De faae gratis, saa profiterer De altid
+saa meget derved.«
+
+Godt var det da, at Gamle havde saa alvorlig indskærpet mig, at det
+Taabeligste, et Menneske kan gjøre, er at forlove sig som Student,
+thi ellers havde jeg bestemt forlovet mig paa Øieblikket. --
+
+Præsten blev endnu siddende en Timestid og passiarede med os, derpaa
+bød han os Godnat, og idet han udtalte Ønsket om at maatte have den
+Fornøielse at see os næste Morgen Kl. 8, gik han bort. Jeg meente, at
+vi Andre maatte vel ogsaa gaae til Sengs nu, men Andrea Margrethe
+forsikkrede mig, at det var slet ikke nødvendigt: Præstens
+Sovekammer laa to Værelser fra Dagligstuen, hvor vi befandt os, saa
+at vi godt kunde blive oppe endnu en Stund, naar vi blot ikke vilde
+tale altfor høit og ikke disputere. Det lovede vi, og nu gik
+Præstekonen ogsaa bort efter endnu en Gang at have indskærpet os
+Nødvendigheden af at tale sagte.
+
+Mine Tanker vendte sig alle mod det forestaaende Bal, og da Andrea
+Margrethes gik samme Vei, var det naturligt, at vi mødtes.
+
+»De kan troe, at jeg har kæmpet en haard Dyst« sagde Andrea
+Margrethe, »og saa maatte jeg som sædvanlig staae ganske alene, thi
+Emmy tør aldrig sige Andet, end hvad Fa'er vil.«
+
+»Det var ikke uden Grund, at Fader havde Betænkeligheder«, svarede
+Emmy, »Du veed jo godt, at her er Enkelte i Menigheden, der altid
+ville tale mod Fader og med Glæde gribe enhver Leilighed til at dadle
+ham.«
+
+»Skulde man bryde sig om, hvad de Mennesker siger«, meente Andrea
+Margrethe, »saa kunde man hverken staae eller gaae eller gjøre nogen
+Verdens Ting.«
+
+»Men Du veed ogsaa, at Fader selv har Noget mod Dands og Bal, og at
+han aldrig er rigtig glad, naar vi blive indbudne til Dands.«
+
+»Men det er bare Overtro hos Fader«, sagde Andrea Margrethe, »hvad
+Ondt skulde der være i at dandse? Det Allersimpleste er, at man
+lader, som om man ikke mærker det, og gjør, som man vil.«
+
+Nu -- Tilladelsen til Dands var given, det var for mig Hovedsagen.
+Jeg brød mig ikke om, hvem eller hvormange der kom: Emmy og Andrea
+Margrethe kom, de vare mig =instar omnium=, og for ikke at komme for
+seent bad jeg strax hver især af dem om to Dandse.
+
+»To Dandse«, sagde Andrea Margrethe, »og jeg har ogsaa lovet Frederik
+to og Christopher een!«
+
+»Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love mig to -- hvorfor
+skulde han have flere end jeg?«
+
+Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og Emmy gjorde det Samme.
+
+»Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge To«, vedblev jeg.
+
+»Men netop Borddandsen er det, som jeg skal dandse med Frederik«,
+sagde Andrea Margrethe.
+
+»Og jeg skal dandse den med Christopher«, sagde Emmy.
+
+»Ja saa vil jeg ingen Dame have til Borddandsen, men sætter mig midt
+imellem Dem begge To«, sagde jeg og gjorde derpaa hurtig ved mig selv
+følgende Overslag: »to Dandse med Emmy og to med Andrea Margrethe,
+det er fire Dandse, Borddandsen med dem begge, det er fem Dandse, saa
+er der vel endnu to eller tre Dandse tilbage, men i dem tager jeg
+ingen Dame, men stiller mig op ved Siden af Emmy eller Andrea
+Margrethe og byder dem op, naar Leilighed gives, saa dandser jeg hele
+Aftenen kun med Emmy og Andrea Margrethe -- o det lader sig ypperlig
+gjøre!«
+
+»Holder De meget af at dandse?« spurgte jeg Andrea Margrethe.
+
+»O jeg kunde gjerne dandse hver Dag fra Morgen til Aften og skulde
+aldrig blive træt«, sagde hun.
+
+»Det mener Du ikke«, sagde Emmy.
+
+»Jo vist mener jeg det -- og Du holder ogsaa af at dandse, men Du tør
+ikke sige det af Frygt for Fader.«
+
+»Jeg har aldrig lagt Skjul paa, at jeg holder af at dandse«, svarede
+Emmy.
+
+»Hver Gang vi blive budne til Bal, gjør Du dog Vanskeligheder.«
+
+»Ja fordi jeg veed, at Fader holder ikke af det og helst saae, at vi
+blev hjemme.«
+
+»Det siger ikke noget; naar vi kommer hjem og har moret os godt, er
+Fader dog altid glad.«
+
+»Hør, skulle vi ikke prøve en lille Dands?« spurgte jeg Andrea
+Margrethe.
+
+»Nei det gaaer ikke an, saa vække vi Fader.«
+
+»Men vi kan dandse ganske sagte -- Frederik, dands Du med Emmy, saa
+dandser jeg med Andrea Margrethe -- Christopher, Du kan synge: »Ach
+du lieber Augustin« for os, saa dandse vi en Sagtevals efter den, det
+kan Ingen høre.«
+
+»Men ganske sagte«, bad Andrea Margrethe, der ikke kunde modstaae
+Fristelsen. »Og saa slukke vi Lampen og trække Rullegardinet op og
+dandse i Maaneskin.« Med disse Ord slukkede hun Lampen og trak
+Gardinet op, saa det lyse klare Fuldmaaneskin straalede ind til os.
+
+Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy og Corpus Juris at
+dandse Sagtevals i Maaneskin, medens Gamle sad i Sophaen og
+brummede: »Ach du lieber Augustin« paa en ren feil Melodi.
+
+»Du synger falsk, Christopher«, raabte jeg, og nu begyndte Andrea
+Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen ganske sagte, men lidt efter
+lidt høiere og høiere:
+
+    Ach du lieber Augustin,
+    Alles ist væk, væk, væk!
+
+»Hurtigere!« raabte Corpus Juris, der begyndte at blive ivrig, og nu
+stemmede han ogsaa i. Uden at vi selv mærkede det, sang vi bestandig
+høiere og høiere og hurtigere og hurtigere:
+
+    Alles ist væk, væk, væk --
+    Væk, væk, væk, væk, væk, væk,
+    Alles ist væk!
+
+Men hvor høit vi end raabte det sidste »Væk«, var der dog en Stemme
+henne i Døren, der raabte det endnu høiere -- vi vendte os
+forskrækkede om -- der stod Præsten i Slobrok og med Nathue paa, og
+stirrede paa os som en Død fra Graven.
+
+»Ach du lieber Augustin, Alles ist weg!« raabte han, »ja det kan jeg
+rigtignok synge! Her er jo et Spektakel, som om hele Bistrupgaard
+havde sat hinanden Stævne! Og Nicolai som sædvanlig i Spidsen! Og saa
+slukker I ovenikjøbet Lampen, for at Ingen skal see, hvad for Mørkets
+Gjerninger I bedrive!«
+
+»Kunde Du virkelig høre det?« spurgte Andrea Margrethe, der var den
+første, der fik saameget Mod tilbage, at hun kunde tale.
+
+»Om jeg kunde høre det? Jeg skal love for, at det kan høres hele
+Sognet over, saa at det nok skal siges, at nu er det reent galt fat
+oppe i Præstegaarden: de holde Dands og Spektakel hver eneste Nat i
+den hellige Juleuge!«
+
+»Det gjør mig ondt«, begyndte Gamle --
+
+»Ja det gjør mig ondt«, afbrød Præsten ham, »at jeg seer mig nødsaget
+til at afbryde denne behagelige Soiree, men jeg maa virkelig anmode
+de høie Herskaber om at forføje sig til Sengs. God rolig Nat!« og
+dermed gik han.
+
+»Ja saa er det vel bedst, vi gaae til Sengs«, sagde Andrea Margrethe
+med et lille Suk. »Her er Deres Lys, De kjender jo selv Veien op til
+det grønne og det blaae Gjæstekammer: Nicolai, De skal ligge i
+Værelset ved Siden af; Deres Brødre vil nok vise Dem, hvor det er.«
+
+Men der var egentlig Ingen af os, som havde Lyst til at gaae i Seng,
+ikke engang Gamle. Corpus Juris var gaaet hen og stod i det aabne
+Vindue forat afkjøle sig. Vi Andre gik stiltiende hen til ham og saae
+ud over det herlige Vinterlandskab, der udfoldede sig for os. Det
+blaalighvide Snelagen dækkede Mark og Eng, Stilhed og Ro herskede
+over Alt og dannede en paafaldende Modsætning til den Larm, som vi
+nylig havde gjort. Høit oppe paa den dunkelblaae Himmel straalede den
+klare Fuldmaane og de funklende Stjerner ned til os, som om de vilde
+bringe Fred og Ro i vore Hjerter. Lette Nattetaager svævede over
+Træer og Buske, saa lydløst og tyst, at det næsten var os, som om vi
+kunde høre Nattens Taushed. En Stund stode vi Alle ganske stille;
+der var Ingen, der vilde sige Noget. Endelig brød Corpus Juris ud:
+
+    »Den stille Vinteraften alt
+    »I Nattens Favntag glider,
+    »Og sagte hviskes overalt:
+    »Nu er det paa de Tider.
+    »Beskjærm os Alle, tause Nat,
+    »Naar vi paa Leiet ligge --
+
+Her faldt Gamle pludseligt ind:
+
+    »Og drømmer Nogen om sin Skat --
+    »Vi bede: væk ham ikke.«[2]
+
+     [2] H. Hertz.
+
+Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og
+ilede bort.
+
+Jeg saae forundret efter dem; hvad skulde det betyde? Jeg saae paa
+Andrea Margrethe og Emmy, der endnu stode tause i Vinduet, og til min
+Overraskelse saae jeg, hvorledes trods det blege Maaneskin, der
+kastede et blaalighvidt, spøgelseagtigt Skær over Alt, deres Kinder
+dog blussede i hæftig Rødme. Jeg fandt, at jeg ogsaa burde vise mig
+som ridderlig Troubadour ligesaavel som mine Brødre -- jeg ledte
+efter i hele min Hukommelseskasse forat finde noget Passende: jeg
+kunde jo en heel Skare af Viser og Sange udenad -- dog i dette Øieblik
+var det, som om Alt var svundet bort; alle mine Anstrængelser vare
+forgæves; jeg rømmede mig et Par Gange og saa -- sagde jeg Godnat og
+gik min Vei, ærgrende mig over min Glemsomhed og Kejtethed.
+
+Da jeg gik op ad Trappen, kunde jeg høre Gamle og Corpus Juris tale
+sagte sammen deroppe, men jeg var i dette Øieblik ikke oplagt til en
+gemytlig Aftenpassiar, som vi ellers pleiede at faae os hjemme i
+Kjøbenhavn. Ogsaa taug Gamle og Corpus Juris stille, da jeg kom
+derop. -- -- Der var tre Gjæsteværelser, hver med egen Udgang til
+Corridoren, som løb forbi dem, men tillige førte Døre fra det ene ind
+til det andet, og disse Døre lode vi staae aabne for større
+Selskabeligheds Skyld. Denne Aften var der imidlertid Ingen, som
+yttrede Lyst til slig Selskabelighed. Vi sagde hinanden hurtig Godnat
+og gik derpaa Hver til Sit.
+
+Jeg var lidt forstemt over mit sidste uheldige Forsøg, dog gik denne
+Forstemthed snart over. Thi for det Første ligger det ikke i min
+Characteer at fange Griller og for det Andet frembød denne min første
+Dag i Nøddebo Præstegaard saamange smukke Erindringer, der i
+bestandig vexlende Rækker fremstillede sig for mine Tanker, at jeg
+ikke kunde falde i Søvn. Hvad var det dog ikke for et velsignet Sted
+denne Præstegaard, hvilken Munterhed og Glæde boede ikke her -- og
+hvad for en Lykke, om man hver Dag kunde see disse prægtige
+Mennesker, hver Dag tale med dem. Meest dvælede mine Tanker ved
+Døtrene. Jeg tænkte paa Emmy: det var mig, som om Stemningen af den
+Ro og Fred, jeg havde fornummet i Samtalen med hende, endnu hvilede
+over mig; bestandig klang hendes Ord for mine Øren: »jeg elsker det
+Gamle, thi i det Gamle boer Erindringens Fred og Hvile!« Ja i
+Erindringen boer Fred, det følte ogsaa jeg nu, da jeg mønstrede den
+lange Dag i Tankerne og lod det Alt samle i een Sum for mig. Og jeg
+tænkte paa Andrea Margrethe: hvor hun var munter og snaksom! Og hvor
+hun kunde lee, ja det var dog ganske mærkeligt! Men Gamle siger
+ogsaa, at der er Ingen, der kan lee saameget som unge Piger. Deraf
+har jeg draget den Slutning, at saa maae unge Piger være de
+fuldkomneste af alle Mennesker. Den berømte =Dr.= Swift har nemlig
+sagt, at derved udmærker Mennesket sig fremfor Dyrene, at det kan
+lee, og deraf har jeg sluttet videre, at jo mere et Menneske kan lee,
+des fuldkomnere maa det være, og da nu unge Piger lee allermest, saa
+maa unge Piger være de allerfuldkomneste Mennesker. Men hertil siger
+Corpus Juris, at i denne Slutning ere Præmisserne ligesaa falske som
+Conclusionen, og kun en attenaarig Rus kunde begaae en saadan
+Feilslutning.
+
+Jeg kunde ikke falde i Søvn, jeg laa og tænkte paa Præstegaarden,
+hvor jeg havde befundet mig saa vel hele Dagen. Og paa een Gang stod
+det lyst og klart for min Sjæl, hvad jeg hidtil kun dunkelt havde
+anet, og en indre Stemme sagde til mig med stor Sikkerhed: »Nicolai,
+her skal Du blive forlovet!« Ja saaledes maatte det være, det var der
+ingen Tvivl om! Derfor havde Præstegaarde altid staaet for min Tanke
+i saa herlig en Belysning, derfor var jeg altid bleven glad blot ved
+at høre det Ord »Præstegaard« -- fordi jeg engang skulde blive
+forlovet i en Præstegaard. Og netop en Præstegaard som denne maatte
+det være, det kunde jeg ganske bestemt mærke paa mig selv. Hvad var
+det dog ikke for velsignede Mennesker her, strax fra første Øieblik
+havde de jo modtaget mig, som om jeg var en Søn af Huset, de havde
+bestemt ogsaa en Fornemmelse af, at jeg vilde blive forlovet her. Ja
+Præsten havde jo selv sagt til mig, at jeg skulde forlove mig; vel
+havde han sagt det i Spøg, men =hæ nugæ ad seria ducunt=: den Dag
+skulde nok komme, da det blev til Alvor; Præsten havde uden at vide
+det udtalt en Propheti. Men fire eller fem lange Aar vilde ligge
+imellem, thi jeg vilde ikke forlove mig som Student, det stod fast; i
+de Aar skulde der arbeides, arbeides strængt, men saa kommer Lønnen.
+Jeg vilde tage Examen ved Sommertid, ikke ved Juletid, thi Sommeren
+er dog den bedste Aarstid til at forlove sig i. Naar jeg da er
+færdig, kjører jeg endnu samme Dag med Jernbanetoget Kl. 2½ til
+Roskilde -- nei det er sandt, Examen ender jo først Kl. 4, nu vel,
+saa tager jeg med Aftentoget Kl. 7; Kl. 8 er jeg i Roskilde -- der
+skaffer jeg mig en Hest, og saa har jeg en mageløs Ridetour i den
+stille Sommeraften langs Roskildefjorden -- Skridt for Skridt rider
+jeg med tankefuldt Sind -- indtil jeg nærmer mig Præstegaarden, da
+sætter jeg pludselig i Galop: Alle fare til Døren ved det dundrende
+Hovslag, jeg svinger mig af Hesten og fortæller, hvordan det er gaaet
+mig, og saa siger jeg -- -- -- ja hvad jeg saa sagde, fik jeg ikke ret
+udtænkt, thi hver Gang jeg kom saa vidt, vendte mine Tanker om til
+Roskilde, hvor jeg bestiger Hesten, og atter rider jeg langs Fjorden
+og kommer til Præstegaarden og svinger mig af Hesten -- og saa atter
+tilbage til Roskilde -- og saaledes vedblev jeg at fare frem og
+tilbage og svinge mig paa Hesten og svinge mig af Hesten, indtil jeg
+tilsidst faldt i Søvn og drømte, jeg skulde springe paa Hesten i
+Gymnastiksalen; men hver Gang jeg skulde gjøre det afgjørende Spring,
+spændte Gamle og Corpus Juris Been for mig, saa jeg faldt og maatte
+forsøge forfra igjen med samme Resultat.
+
+       *       *       *       *       *
+
+»Befaler Deres Durchlauchtighed et Regnbad eller et Douchebad?« --
+ved disse Ord vaagnede jeg næste Morgen, idet tillige et Par kolde
+Draaber Vand, som faldt ned paa min Næse, mældte mig, at der ikke
+overlodes mig lang Tid til Valget. Jeg foer i Veiret -- der stod
+Præsten og holdt Vandkanden over mit Hoved.
+
+»Klokken -- Klokken er vist ikke ni endnu«, sagde jeg, idet jeg
+strakte mig velbehagelig i Sengen.
+
+»Og mener De, at De er kommen herud for at ligge i Sengen til høit op
+ad Formiddagen?« lød Svaret. »Vi andre christne Mennesker har
+allerede sunget vor Morgenpsalme, men det bruger De naturligvis
+ikke.«
+
+»Er Gam- er Christopher, vilde jeg sige, og Frederik allerede oppe?«
+
+»Kommer det Dem ved, hvad Christopher og Frederik tager sig til? --
+Naa, skynd Dem nu, saa skal vi gaae en Morgentour sammen, og jeg skal
+vise Dem Byen Nøddebos Mærkværdigheder.«
+
+Da det lod til, at Præsten havde i Sinde ikke at vige fra mig, førend
+jeg var bleven paaklædt, saa gjorde jeg mig i Hast færdig. Gamle var
+allerede oppe, men idet jeg gik forbi Corpus Juris' Værelse, saae
+jeg, hvorledes han laa nok saa sødelig og sov derinde. Jeg havde den
+største Lyst til at løbe ind og vække ham, for hvorfor skulde han
+have det bedre end jeg? men Præsten greb mig i Armen, idet han sagde:
+»Vil De nu bare passe Dem selv og smukt lade Frederik i Fred.«
+
+Idet vi gik igjennem Forstuen mødte vi Andrea Margrethe. Hun syntes
+at være i fuld Virksomhed, et stort hvidt Kjøkkenforklæde havde hun
+bundet om sig og saae om muligt endnu mere fornøielig ud end Dagen i
+Forveien. »Godmorgen«, sagde hun til mig, »vil De ikke først drikke
+en Kop The, inden De gaaer ud?«
+
+»Nicolai skal først gaae med mig og betragte Nøddebos
+Mærkværdigheder«, sagde Præsten, »saa kan han altid siden komme hjem
+og drikke Thevand.«
+
+Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg brød mig ikke det Mindste om
+Nøddebos Mærkværdigheder, men vilde langt heller blive hjemme og
+drikke The med Andrea Margrethe, men jeg havde nok mærket, at det gik
+ikke an at sige Præsten imod, og derfor fulgte jeg ham.
+
+»Præstegaarden selv er der ikke videre at see paa«, begyndte Præsten.
+»Kun maa jeg bede Dem betragte Hundehuset; De seer, at Indgangen
+dertil er bygget i Rundbuestilen, hvilket tyder paa, at det maa være
+meget gammelt.«
+
+»Hvor er Lænkehunden henne?« spurgte jeg.
+
+»Lænkehunden gaaer frit omkring og lever af at æde Kyllinger.«
+
+»Men hvorfor faaer den da Lov at gaae frit omkring?« spurgte jeg
+forundret.
+
+»Fordi Mo'er og Børnene vil have det, og saa maae jeg tie stille.
+Den Ting lærer De ogsaa nok, naar De engang bliver gift og faaer Kone
+og Børn.«
+
+Det forekom mig underligt, at Præsten altid talte saa meget om, at
+hans Kone og Døtre førte Kommandoen, medens dog i Grunden Alt gik
+efter hans Villie, ja jeg syntes næsten, at han stundum tiltalte dem
+med en vis Haardhed. Jeg kunde ikke dye mig, men lod et Par Ord falde
+derom.
+
+»Ja saa«, sagde Præsten idet han pludselig standsede og saae paa mig
+med et gjennemborende Blik, saa at jeg maatte slaae mine Øine til
+Jorden, men jeg lagde dog Mærke til, at der spillede et lunefuldt
+Smil om hans Læber. »Saa det er Deres meget ærede Mening? -- Naar De
+kan lade være at sladdre af Skole, skal jeg fortælle Dem en
+Hemmelighed, og det er, at naar man har med Fruentimmer at bestille,
+gjør man bedst i ikke at fortælle dem, hvormeget man holder af dem,
+for det kan de ikke godt taale at høre. Men det hører nu ogsaa til de
+Ting, som De vil erfare, naar De engang selv bliver gift.« Dermed
+dreiede han sig rask omkring og gik videre.
+
+Det var atter en straalende Morgen, hvormed Dagen begyndte. Den lave
+Pileallee, der førte op til Præstegaarden, og som om Sommeren var
+ringe og uanseelig, glimrede nu i sin vinterlige Herlighed, bestrøet
+fra øverst til nederst med Rimfrost, mod hvilken Solstraalerne brøde
+sig i et tusindfoldigt Spil. Solen var alt kommen et Stykke op paa
+Himlen og ligesom badede den vinterfrosne Jord i sit Flammehav.
+
+»Luk nu Øinene op og see Dem rigtig omkring«, sagde Præsten til mig,
+»og tak Vorherre, der har givet Dem Øine til at see paa al den
+Herlighed, og tak mig, der fik Dem til at lukke Øinene op. Se nu
+der«, vedblev han, idet han strakte Haanden ud mod de snedækte Banker
+og den frosne Fjord:
+
+    =»Vides, ut alta stet nive candidum
+    Nøddebo, nec jam sustineant onus
+    Silvæ laborantes, geluqve
+    Flumina constiterint acuto[3].«=
+
+     [3] Hor. Od. I, 9.
+
+Hvor prægtig der end var, tænkte jeg dog, at der var langt prægtigere
+hjemme, hvor jeg kunde sidde og samtale uforstyrret med Emmy og
+Andrea Margrethe, og jeg lod derfor et Par Ord falde om, at det var
+dog temmelig koldt endnu; det vilde være bedre at vente til opad
+Dagen med at spadsere, for saa vilde det være mildere.
+
+»Opad Dagen?« sagde Præsten, »nu det er sandt, jeg har jo reent
+glemt, at De har været til Dands og Lystighed i Nat. Ja maaskee De
+før vil hjem og i Seng igjen, saa kunne vi jo gaae os en lille
+Morgentour i Aften Kl. 7, og derefter vende hjem for paa Ny at dandse
+Julia Hopsasa. Det er saadan en rar christelig Maade at holde Jul
+paa.«
+
+Da jeg ikke gjerne vilde, at Præsten skulde udbrede sig videre over
+dette Æmne, saa skyndte jeg mig at forsikkre ham, at jeg var meget
+glad over at være kommen saa tidlig ud, for Morgenen var dog den
+allerbedste Tid paa Dagen, saa var Alt saa frisk og saa herligt.
+
+»Det er meget fornuftig talt«, sagde Præsten, »det er rigtignok lige
+det Modsatte af, hvad De sagde for et Øieblik siden, men det gjør jo
+ikke Noget.«
+
+Vi vare nu komne ned ad Skrænterne til Fjorden. Langs med denne løb
+en bred Sti, paa hvis Sider der hist og her voxede nogle Hasselbuske.
+
+»Her seer De Langelinie«, sagde Præsten, »om Formiddagen møder De her
+Nøddebos Beaumonde, det vil sige min Kone og mine Døtre, thi Byens
+øvrige Befolkning anseer det for en utilladelig Luxus at spadsere.«
+
+Vi kom forbi et lille Hus, der saae temmelig forfaldent ud. Præsten
+vendte sig pludselig om mod mig og spurgte, om jeg var Bondeven.
+
+»Aa ja, paa en Maade«, svarede jeg tøvende, thi trods alle Corpus
+Juris' Bestræbelser er jeg endnu ikke kommen til Klarhed over mine
+politiske Anskuelser.
+
+»Naa De veed det ikke rigtig selv«, sagde Præsten. »Ellers vilde jeg
+have sagt Dem, at De her i dette Hus kunde qvæge Dem ved Samtaler med
+en Aandsbeslægtet. Peder Sørensen, som boer her, er Stadens første
+Politikus, hvem det vil være en sand Glæde i et belærende Foredrag at
+udvikle for Dem, at Universitetsbibliotheket burde bruges til at lave
+Kræmmerhuse af, at Professorerne burde stikkes ind i Kongens
+Livgarde, og at Præsterne burde sættes til at vogte Gæs. Hvad det
+Sidste angaaer, synes jeg nu ikke, at der er Grund til Klage,
+saalænge som vi har mange af Peder Sørensens Kompagni hos os.«
+
+Efter at have fulgt et Stykke langs med Fjorden dreiede vi ind over
+Markerne og nærmede os Landsbyen. De hvide Gaarde laae tæt ved Siden
+af hverandre; hist og her steg en Røgsøile ganske langsomt i Veiret.
+Paa en lille Bakke inde i Byen hævede en teglhængt Bygning sig, hvis
+gule Mure skinnede stærkt i Sollyset og hævede den frem over de hvide
+Gaarde rundtomkring.
+
+»Det er vel Skolen?« spurgte jeg, idet jeg pegede derop.
+
+»Det er Universitetet«, svarede Præsten corrigerende. »Der kommer en
+af Pallas Athenes Sønner, en ung Rus«, tilføiede han, idet han pegede
+paa en fire Aars Purk, der kom os i Møde, gnavende paa et stort Æble.
+
+»Goddag, min Dreng«, sagde Præsten til ham, »værs'go at tage
+Kaskjetten af for din Præst, Høflighed klæder en ung Mand som Dig saa
+smukt.« Drengen rev hurtig Kaskjetten af og stod og stirrede paa os
+med Kaskjetten i den ene Haand og Æblet i den anden. »Hvordan har din
+Fa'er det? er han nu bleven rask igjen?« vedblev Præsten. Drengen
+svarede ikke, stum af Forbauselse eller Forskrækkelse blev han
+staaende uforandret i samme Stilling.
+
+»Ja lad os ikke forstyrre ham«, sagde Præsten, idet han greb mig i
+Armen og trak videre afsted med mig. »Som De seer, er han fordybet i
+sine politiske Betragtninger og grunder uden Tvivl over, hvilke
+Forandringer Valgloven bør underkastes for paa bedste Maade at kunne
+svare til Tidernes Tarv. Pas De paa, i den Dreng stikker der en
+Minister eller maaskee endog en Journalist, han seer mig ud til
+Allehaande. -- -- Men se, se, der kommer Rector Magnificus i egen
+høie Person«, og med disse Ord pegede Præsten paa en høi, mager Mand
+i en luvslidt Frakke med en noget rødladen Næse, der i samme Øieblik
+traadte ud af Døren paa Skolehuset. »Han er ikke uniformeret, men
+illumineret, som De seer.«
+
+»Drikker han?« spurgte jeg.
+
+»Ikke mere end som nødvendigt er for at kalde Geisten tillive, naar
+han skal udføre sin Embedsgjerning som han pleier at sige.«
+
+I det Samme kom Skolelæreren hen til os og efter at have hilst paa os
+tilbød han at vise mig Skolen. Denne var snart beseet, og Præsten bad
+nu om Nøglerne til Kirken for at vise mig den.
+
+Kirken laa i Udkanten af Landsbyen, saaledes at Kirkegaarden ved en
+lille Lindeallee stod i Forbindelse med Præstegaardshaven.
+Kirkegaarden syntes forøvrigt at være holdt i ganske god Stand, men
+for Øieblikket vare alle Gravhøie overtrukne med et hvidt Snelagen,
+over hvilket kun hist og her et Kors eller en Gravsteen ragede op.
+
+Kirken selv havde ikke noget Særegent ved sig, den saae ud som alle
+vore Landsbykirker. Det Eneste, der vakte min Opmærksomhed, var et
+lille Orgel, hvorfor jeg spurgte Præsten, om Skolelæreren spillede
+godt paa Orgel.
+
+»Han spiller ikke ilde«, svarede denne, »kun har han vel megen Lyst
+til at lave nogle kunstige Triller. Men hvad der derimod er ganske
+mærkeligt, det er vor Klokkeringning. Hver Gang, der skal ringes
+til Begravelse, ringer Klokken nok saa muntert og lystigt:
+»lingelingelingeling«, men skal der ringes til Bryllup, saa ringer
+han ganske langsomt og alvorligt: »bim--bam, bim--bam, bim--bam.««
+
+»Hvorfor ringer han saaledes?« spurgte jeg.
+
+»Manden er Philosoph«, svarede Præsten, »han har selv været gift i
+atten Aar; det er Frugterne af sin Livserfaring, han nu nedlægger i
+sin Klokkeringning.«
+
+Jeg fik Lyst til selv at prøve Orgelet, hvorfor jeg gik op til det,
+medens Præsten satte sig ned i en af Kirkestolene. Skjøndt Orgelet
+kun var lille, løde Tonerne dog smukt og harmonisk hen under
+Kirkehvælvingerne. Efter at have spillet flere gamle Psalmemelodier
+igjennem, tilsidst »Hvo ikkun lader Herren raade«, gik jeg atter ned
+i Kirken, hvor jeg fandt Præsten siddende meget alvorlig, med Hovedet
+støttet til den ene Haand, dybt hensunken i sine egne Tanker.
+
+»Ja, hvo ikkun lader Herren raade!« udbrød han, da jeg kom hen til
+ham, »men det er en svær Kunst at lære. Vi ville selv raade for Alt,
+og derfor gaaer Alt galt. Vi lægge lange Planer for Fremtiden, i Aar
+ville vi gjøre det, til næste Aar det, og det tredie Aar det: og
+gaaer saa ikke Alt efter vort Hoved, saa blive vi forstemte og
+mismodige og mene i høieste Grad at være forurettede af Skæbnen.
+Kjøbmanden vil tjene saa og saa mange Penge, den lærde vil skrive saa
+og saa mange Bøger, Statsmanden vil gjennemføre disse og hine
+Reformer, og lykkes det ikke, ja saa ere de nogle yderst ulykkelige
+Mennesker, der ere i deres fulde Ret til at klage over Styrelsen. Se,
+derover har jeg nu prædiket alle de Aar, jeg har været her, og dog
+saa gammel, som jeg er, gaaer jeg endnu bestandig og bygger
+Luftkasteller og lægger Fremtidsplaner og bliver ilde tilmode, naar
+de ikke lykkes mig -- for jeg kan nok prædike rigtig, men jeg kan
+ikke handle rigtig.«
+
+»Ja«, tillod jeg mig at indvende, idet jeg tænkte paa mine egne
+Fremtidsplaner, som jeg havde fattet i den forløbne Nat, og som ogsaa
+strakte sig temmelig langt ud i Tiden, »det er dog nødvendigt, at man
+lægger en vis Plan, hvorefter man vil handle, ellers maa man jo
+handle blindthen blot efter Øieblikkets Indskydelse.«
+
+»Naturligvis maa man handle efter en vis Plan, det har jeg jo aldrig
+benægtet, men vi skulle ikke sætte os altfor fast i Hovedet, at det
+netop skal gaae til paa den Maade, som vi nu efter vor Visdom mene er
+den bedste. Men her er det netop, at vort Stivsind og Egenraadighed
+kommer for Dagen. Thi det er egentlig ikke saameget i og for sig den
+Ting, at vore Ønsker ikke opfyldes, der vækker vor Uvillie og Harme,
+som derimod den Omstændighed, at _vor_ Villie ikke sættes igjennem,
+at _vi_ ikke kunne regere Alt, som vi nu engang havde bestemt. Og
+hvad ere saa alle vore mange Planer? Daarligdom og Usselhed -- galt
+nok kan det see ud i Verden, men værre vilde det see ud, om det
+skulde gaae efter vor Villie. Derfor er det godt, at der er En, som
+har forbeholdt sig sit Veto og engang imellem standser os, naar vi
+ere altfor ivrige. Kom nu og lad os gaae hjem og drikke The!«
+
+Med denne noget pludselige Vending reiste Præsten sig, og vi gik ud
+af Kirken. Tause gik vi ved hinandens Side over Kirkegaarden, gjennem
+den lille Lindeallee ind i Præstegaardshaven. Hver af os havde nok at
+tænke paa. Jeg gik og tænkte paa mine Drømme fra den foregaaende
+Aften, som kun slet stemmede med Præstens Tale. Men har man ikke
+engang Lov til at bygge Luftkasteller, naar man er ung, hvad skal man
+saa tage sig til? Det dagligdags Liv er dog altfor ensformigt, til
+at man kan holde ud at gaae saaledes fra den ene Dag til den anden
+som i en stor Trædemølle -- saa maa man dog virkelig en Gang imellem
+til en Opmuntring udmale sig Fremtiden, som den skal være, naar vi
+engang blive Herrer og komme til at raade.
+
+Vi traadte nu atter ind i Dagligstuen. Henne i Sophaen bag Thebordet
+sad Corpus Juris og Andrea Margrethe, medens Emmy tilligemed
+Præstekonen og Gamle havde taget Plads om det lille Sybord ved
+Vinduet. Emmy bød mig Godmorgen, idet jeg traadte ind; en Solstraale
+faldt netop hen over hendes hvide, klare Pande, Fred og Ro hvilede
+over hendes Ansigt og syntes at meddele sig til Enhver, der kom i
+hendes Nærhed. Gamle, der sad ved hendes Side, saae ogsaa usigelig
+lykkelig ud; i den ene Haand holdt han sin Pibe, der var gaaet ud som
+sædvanlig, i den anden holdt han et Knippe Nøgler, med hvilket han
+uafladelig raslede, som om han paa denne Maade vilde accompagnere de
+Tilstedeværendes Tale. Ogsaa Corpus Juris, der sad ved Siden af
+Andrea Margrethe, syntes at være i et udmærket Solskinshumør. Han
+talte og lo, saa jeg var helt forbauset, thi det var en heel anden
+Corpus Juris end den, som jeg ellers var vant til at see om Morgenen.
+Det var imidlertid ikke blot denne Gang, men overhovedet hver Morgen,
+vi tilbragte i Nøddebo, at Corpus Juris viste sig saa elskværdig, og
+det uagtet han aldrig fik Dagbladet at see, thi Præsten holdt ikke
+Dagbladet. Jeg kunde fristes til at troe, at det var Andrea
+Margrethe, der nu udøvede samme Virkning paa ham, som tidligere
+Dagbladet, ja endog i langt høiere Grad, thi medens han altid maatte
+studere Dagbladet i det mindste een Time, inden han kunde blive i
+godt Humør, saa behøvede han kun at see paa Andrea Margrethe et
+eneste Øieblik, og strax blev han et nyt Menneske.
+
+Jeg blev staaende midt paa Gulvet og betragtede disse to Grupper, den
+i Sophaen og den ved Vinduet, og vidste ikke rigtig selv, til hvilken
+jeg skulde slutte mig, da Andrea Margrethe afgjorde Valget for mig
+ved at byde mig hen til Thebordet ved Siden af Corpus Juris. Men
+dermed var det ogsaa forbi med dennes gode Humør, og han begyndte
+atter at blive gnaven og fortrædelig. Først klagede han over, at jeg
+traadte ham paa Foden, idet jeg satte mig, saa irettesatte han mig,
+fordi jeg kom for meget Sukker i min The, kort sagt han tiltalte mig
+paa en saadan Maade, at Andrea Margrethe maatte bede ham erindre, at
+jeg ikke længer var et Barn, men nok selv vidste at opføre mig paa
+den rette Maade. Overhovedet var hele Corpus Juris' Opførsel imod mig
+i de Dage mig paafaldende. Hjemme paa Vestergade vare vi altid de
+bedste Venner af Verden, her i Nøddebo kunde jeg derimod ikke komme
+ham tre Skridt nær, førend han strax begyndte at vrisse ad mig. Det
+var mig umuligt at vide, hvad Grunden kunde være hertil; jeg
+gjennemgik i Tankerne alle mine Ord og Handlinger for at udfinde, om
+jeg muligvis kunde have stødt ham med Et eller Andet -- men forgæves,
+jeg var mig ikke noget Saadant bevidst. Paa den anden Side var det
+naturligt, at en saa uvenlig Opførsel fra Corpus Juris' Side maatte
+fremkalde en lignende Stemning hos mig. Ja, jeg begyndte paa en
+Maade at føle et vist Nag til ham; thi medens jeg om Morgenen maatte
+op af min gode Seng for at spadsere en Morgentur med Præsten, kunde
+Corpus Juris blive liggende nok saa magelig og strække sig af
+Hjertens Lyst; bagefter kunde han uforstyrret faae en Passiar med
+Andrea Margrethe, og da jeg nu kom til for at deltage i denne, blev
+jeg modtaget paa saa uvenlig en Maade, -- det var dog ingen broderlig
+Handlemaade! Andrea Margrethe talte imidlertid saa venligt og lo saa
+muntert, at det var umuligt, at nogen fortrædelig eller ubehagelig
+Stemning kunde længe vedvare.
+
+Idet jeg hændelsesvis kastede et Blik ud af Vinduet, saae jeg den før
+omtalte Lænkehund spadsere forbi, og jeg spurgte derfor Andrea
+Margrethe, hvorfor den fik Lov til at gaae frit omkring, da den efter
+Præstens Sigende var saa slem til at tage Kyllinger.
+
+»Den er ikke slem til at tage Kyllinger«, svarede Andrea Margrethe,
+»kun een eneste Gang, da den var Hvalp, vilde den lege med en Kylling
+og kom til at bide den ihjel, det er det Hele.«
+
+»Ja da vare dens Hvalpeaar temmelig længe«, meente Præsten, »for det
+er ikke længere siden end i forrige Uge, at jeg traf den i Hønsehuset
+og maatte jage den ud deraf.«
+
+»Ja det var for at tage Rotter«, svarede Andrea Margrethe, der aldrig
+var forlegen for Svar, »der er saa mange Rotter i Hønsehuset.«
+
+»Rotter?« sagde Præsten, »ja det er nok tobenede Rotter med Vinger
+paa -- gid jeg engang maatte faae nogle af de Rotter til Middag! --
+Se, hvor er nu min store gule Hane bleven af?« vedblev han, idet han
+saae ud af Vinduet, hvor Hønsene netop bleve fodrede, »har Trofast
+maaskee ogsaa taget den for en Rotte?«
+
+»Der kommer den jo«, sagde Andrea Margrethe, idet hun pegede paa en
+prægtig Hane, der ganske langsomt med majestætiske Trin kom ind ad
+Porten og sluttede sig til den øvrige Flok.
+
+»Ja see, er det nu ikke et prægtigt Dyr«, sagde Præsten, idet han
+vendte sig om til mig, »Mage til den Hane finder De ikke i hele
+Sognet; see, hvor den basker med Vingerne og kroer sig midt imellem
+alle sine Koner: ja det er da ogsaa den eneste Mormon, som jeg taaler
+her i Præstegaarden.« -- Ved Synet af denne Hane foer pludselig en
+Tanke gjennem mit Hoved, som siden op ad Dagen modnedes til Klarhed
+hos mig.
+
+Lidt efter trak Præsten sit Uhr op af Lommen og sagde: »Ja nu er det
+vel paa Tide at gaae til sit Arbeide, Klokken er allerede over Ti.
+Hvad har De i Sinde at tage Dem for, Nicolai, vil De maaskee gaae i
+Seng igjen?«
+
+»Jeg vil blive hvor jeg er«, svarede jeg, idet jeg blev siddende paa
+min Plads.
+
+»Naa, De vil blive hos Andrea Margrethe, ja husk vel paa, hvad jeg
+sagde igaaraftes. Det er meget betænksomt af Dem, at De først vil
+træffe de nødvendige Forberedelser, inden De slaaer det store Slag.
+Lykke paa Reisen, Nicolai!«
+
+Da Præsten var gaaet, opstod en lille Pause. Jeg var ganske
+forskrækket over hans sidste Ord, jeg følte, hvorledes alt Blodet
+voldsomt strømmede mig til Hjertet. Anderledes med Andrea Margrethe
+og Emmy: de forholdt sig begge aldeles rolige, som om Intet var
+sagt. Med Hensyn til Emmy var dette endda ikke saa paafaldende, thi
+hun bevarede altid sit stille og rolige Væsen, men med Andrea
+Margrethe var det en heel anden Sag. Hun pleiede ellers ikke at tie
+stille, naar Præsten sagde Noget, som hun ikke syntes om, men tog
+sædvanlig uforsagt til Gjenmæle. Nu derimod taug hun stille, det var
+da aabenbart, at saavel hun som Emmy havde tænkt over Sagen, og at de
+begge vare komne til samme Resultat som jeg: nu kan det ikke skee,
+men engang naar tre eller fire Aar ere gaaede, da kommer Tiden, da
+der skal tales aabenlyst uden Skrømt. Ja jeg saae endog, hvorledes
+Andrea Margrethe kastede et stjaalent Smil hen til Corpus Juris, som
+om hun vilde hilse paa sin tilkommende Svoger. Denne syntes
+imidlertid ikke at bemærke det; han rejste sig, gik med hurtige
+Skridt et Par Gange op og ned ad Gulvet som En, der utaalmodig venter
+paa Noget, og spurgte derpaa pludselig, om vi ikke skulde gaae ud at
+spadsere.
+
+»Ja lad os gaae ned og løbe paa Skøjter paa Fjorden«, sagde Andrea
+Margrethe, »for De kan da vel løbe paa Skøjter, Nicolai?«
+
+»Ja«, svarede jeg freidig; jeg vidste rigtignok, at jeg var ingen
+Mester deri, men hvor Andrea Margrethe og Emmy kunde færdes, der
+turde jeg ogsaa følge med.
+
+»Det var deiligt«, sagde Andrea Margrethe, »thi der er ingen af Deres
+Brødre, der kan.«
+
+»Jo«, svarede Corpus Juris, »nu troer jeg ogsaa nok, at jeg kan det.«
+
+Jeg blev temmelig overrasket ved at høre dette, thi jeg havde aldrig
+seet Noget til, at Corpus Juris havde øvet sig i Skøjteløben.
+
+Den Eneste, der gjorde nogen Indvending mod vor Skøjteløben, var
+Præstekonen. Hun maa vist have havt en Anelse om, hvorledes det stod
+sig med min Færdighed heri, thi hun bad mig paa det Indstændigste at
+lade være. Andrea Margrethe forsikkrede derimod, at der var ikke
+allermindste Fare; hvis jeg faldt, skulde hun nok hjælpe mig op
+igjen. Saa gav Præstekonen tilsidst efter. -- En ny Vanskelighed
+opstod imidlertid med Hensyn til Skøjterne. Thi vel havde baade
+Andrea Margrethe og Emmy hver to Par Skøjter og tilbød os dem
+tillaans, men det befandtes snart, at deres Fødder ingenlunde vare af
+samme Dimensioner som vore. Ogsaa her fandt Andrea Margrethe dog paa
+Udvei, idet vi nemlig kunde gaae ind til Skolelæreren og laane hans
+Sønners Skøjter.
+
+Saa begave vi os paa Veien, ledsagede af Præstekonens Formaninger,
+der blev staaende i Døren og endnu engang tilraabte mig at være
+forsigtig.
+
+Vi gik ned igjennem Pilealleen. »Se, disse gamle Piletræer«, sagde
+Andrea Margrethe, »at Fader nu ikke kan lade dem tage bort! De staae
+saa vindt og skjævt ved Siden af hinanden -- var det nu ikke langt
+bedre at hugge dem om og plante en smuk lille Lindealle istedenfor?«
+
+De gamle Piletræer fandt en varm Forsvarer i Emmy. »Mellem disse
+gamle Piletræer har Bedstefader vandret mangen Aftenstund«, sagde
+hun, »og seet Solen glide ned over Fjordens Banker hist i Vester --
+og nu vil Du hugge dem om?«
+
+»Ja men skulle vi lade Alt det blive staaende, som har været fra
+Bedstefaders Tid«, meente Andrea Margrethe, »saa bleve vi da tilsidst
+nødte til selv at flytte ud af Præstegaarden, for ellers veed jeg
+ikke, hvor vi skulde faae Plads til alle de gamle Træer og gamle
+Møbler, som Du vil gjemme paa. Har jeg ikke Ret Frederik?«
+
+»Jo vist har De Ret«, svarede denne, idet han bøiede sig ned og rev
+et lille Pileskud op af Jorden, som om han vilde bidrage Sit til, at
+det Gamle kunde snarest mulig faae Ende. »Men det er desværre ikke
+alene her, men i alle mulige Retninger beholde vi alt for meget af
+det Gamle. Vi gaae meget for langsomt frem, alt for meget af den
+gamle Slendrian have vi beholdt; tidt og mange Gange maa jeg udbryde:
+
+    »Wann wird doch das Blatt sich wenden,
+    Und das Reich der Alten enden?«
+
+Men vent blot: snart kommer den yngre Slægt frem, og saa skal vi faae
+noget Andet at see: den har Kraft til at -- til at --«
+
+»Til at skrive Aviser«, fuldførte Gamle i en temmelig skarp Tone.
+Corpus Juris var ikke tilsinds at lade den tilkastede Handske blive
+liggende, men heldigvis naaede vi i samme Øieblik Skolelærerens Hus,
+og medens vi prøvede Skøjterne, blev Stridsspørgsmaalet glemt.
+
+Idet vi nærmede os Fjorden, fløi en stor Fugl hen over den.
+
+»Se en Maage, en Maage!« raabte Andrea Margrethe.
+
+»Er det saa mærkeligt?« spurgte jeg.
+
+»Mærkeligt er det ikke, men det er morsomt. Jeg kan aldrig see en
+Maage uden at misunde den.«
+
+»Hvorfor misunder De den?«
+
+»Tænk at kunne flyve langt, langt bort ligesom den, at kunne see
+fjerne fremmede Lande, det maa dog være mageløst!« Og Andrea
+Margrethe fulgte Fuglens Flugt med længselsfulde Blikke.
+
+Vi kom ned til Fjorden og medens Corpus Juris og jeg omhyggelig
+undersøgte Terrænet, hvor man bedst kunde vove Udfarten, vare Emmy og
+Andrea Margrethe alt langt ude paa den blanke Flade. De løb med en
+Lethed og Sikkerhed, som gjorde Corpus Juris og mig beklemte om
+Hjertet ved Tanken om den Præstation, som vi skulde afgive ovenpaa.
+
+»Nu skal jeg løbe mit Navn«, raabte Andrea Margrethe ind til os, og
+nu løb hun i kjække raske Svingninger et =Andrea Margrethe= -- »og nu
+Deres«, raabte hun op til Corpus Juris -- og øieblikkelig stod der et
+zirligt =Frederik= ved Siden af.
+
+»Vil De ogsaa løbe mit Navn«, bad jeg.
+
+»Det kan De selv komme ud og skrive«, var hendes Svar, »De har da vel
+ikke i Sinde at blive staaende hele Tiden paa Strandbredden.«
+
+Det lod rigtignok til, at baade Corpus Juris og jeg havde meest Lyst
+til at blive paa Strandbredden, der var i al Fald ingen af os, som
+gjorde Anstalter til at komme afsted. Hvad Gamle angik, da havde han
+roligt taget Plads paa en stor Steen under et Træ, men han havde jo
+heller ikke sagt, at han kunde løbe paa Skøjter. Corpus Juris
+erklærede som en klog General, at han vilde foreløbig blive paa
+Strandbredden, for hvis der skulde tilstøde mig noget Uheld, da kunde
+han strax ile til Hjælp. Jeg for mit Vedkommende tænkte, at man kunde
+ligesaa gjerne springe i det som krybe i det og begyndte derfor at
+spænde Skøjterne paa. Saa kom jeg ud paa Isen -- og Lykken hjælper de
+Kjække, ja det er dog et sandt Ord, jeg blev ganske forbauset over,
+saa godt jeg kunde løbe. Vel vare mine første Svingninger noget
+usikkre, og jeg slingrede frem og tilbage som en Skibsmast i Storm,
+men snart fik jeg mere Hold paa mig selv, saa at endog Andrea
+Margrethe erklærede, at naar jeg fik lidt mere Øvelse, vilde jeg
+kunne løbe ligesaagodt som hun selv. Hun foreslog mig nu, at jeg
+skulde tage hende i Haanden, og saa skulde vi begge ile Emmy i Møde,
+der var løbet et godt Stykke op ad Fjorden. Det gik jeg strax ind
+paa, og nu ilede vi afsted. Jo længere vi kom fremad, des hurtigere
+fløi vi -- nu fik vi Emmy i Sigte. Denne raabte Noget til os, som vi
+ikke kunde forstaae. Hendes Raab blev imidlertid høiere, og vi
+syntes, at hun raabte: »En Maage! en Maage!« Dette fandt vi ikke var
+nogen Grund til at standse og fortsatte derfor Løbet. Hun havde
+imidlertid raabt: »En Vaage! en Vaage!« idet der nemlig befandt sig
+en saadan foran os, der var hugget Dagen i Forveien, men i Nattens
+Løb var bleven bedækket med en tynd Isskorpe, hvorfor vi ikke kunde
+see den. Vi vilde derfor ufeilbarlig begge være løbne lige i Vaagen,
+om ikke den samme gode Aand, der vaagede over Palnatoke, da han løb
+ned ad Kullen, nu ogsaa havde vaaget over os. Pludselig sprang nemlig
+en af Remmene paa mine Skøjter, og jeg styrtede lige saa lang, jeg
+var, foran Andrea Margrethe, som derved blev standset. Hun hjalp mig
+atter op, og nu kom ogsaa Emmy til og forklarede os, hvad hun havde
+meent. Saa styrede vi alle Tre vort Løb tilbage mod Strandbredden,
+hvor vi fandt Corpus Juris i Begreb med at binde Skøjterne paa; han
+var nemlig ifærd med at ile mig til Hjælp, som han havde lovet før.
+Vi naaede det faste Land i samme Øieblik, som Corpus Juris yderst
+forsigtig og holdende sig fast i nogle Pilebuske vovede sig ned paa
+Isen. Jeg tilraabte ham frisk Mod, og da jeg nu selv var i Sikkerhed,
+var det mig en vis Glæde at skulle see Corpus Juris paa Glatis. Men
+Andrea Margrethe satte sig derimod, hun erklærede, at der muligvis
+kunde være flere Vaager, og at han derfor skulde vente til en anden
+Gang, naar vi havde undersøgt Isen nøiere, og at vi nu for denne Gang
+skulde begive os hjem. Gamle og Emmy vare af samme Mening, og da
+Corpus Juris selv ikke viste synderlig Lyst til at komme ud paa Isen,
+saa begave vi os paa Hjemveien.
+
+Uagtet den uheldige Slutning var jeg meget vel tilfreds med mig selv.
+Jeg havde viist, at jeg kunde løbe paa Skøjter, og allerede det var
+mig en stor Tilfredsstillelse. Men hvad der var mig end kjærere: der
+var Udsigt til, at jeg oftere kunde komme til at nyde denne Glæde
+sammen med Emmy og Andrea Margrethe. Denne Sidste vilde endog have,
+at vi endnu samme Aften skulde gaae derned igjen for at løbe i
+Maaneskin, hvilket hun beskrev som en særdeles stor Fornøielse. Gamle
+satte sig vel derimod og meente, at det var høist uforsigtigt: naar
+vi alt ved Dagslyset havde udsat os for saa stor en Fare, hvormeget
+lettere kunde Sligt da ikke skee ved det usikkre Maanelys. Men Andrea
+Margrethe paastod, at det var en overdreven Ængstelighed: nu vidste
+vi jo, hvor Vaagen var, og behøvede altsaa ikke længer at frygte den,
+ogsaa løb jeg jo saa godt, at jeg vist ikke vilde være bange derfor.
+Jeg erklærede, at jeg ikke nærede den mindste Frygt i saa Henseende,
+men at jeg med største Glæde vilde gaae derned igjen om Aftenen;
+hvilket ogsaa var sandt, thi jeg kunde nok tænke, at hverken Gamle
+eller Corpus Juris vilde følge med, og saaledes kunde jeg da løbe
+ganske alene derude med Andrea Margrethe.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg omtalte før, at jeg ved Synet af den store Hushane havde
+undfanget en Plan. Der var nemlig, som jeg oftere har berørt,
+opstaaet et vist spændt Forhold mellem Corpus Juris og mig, og jeg
+meente mig forurettet af ham. Synet af Hanen gav mig nu Idee til en
+Hævnplan. Jeg havde nemlig ofte hørt fortælle om, at det skulde være
+saa morsomt at stille en Hane ind i Soveværelset og da at see
+Vedkommendes Forskrækkelse, naar han pludselig bliver vækket af
+Hanegal. Dette havde jeg nu i Sinde at forsøge næste Morgen med
+Corpus Juris, thi det havde været mig en ikke ringe Tort at see ham i
+al Magelighed tage sin Morgenslummer, medens jeg maatte ud at
+spadsere Morgentur med Præsten. Da det imidlertid ved slige
+Forehavender er godt at have en Deeltager, saa besluttede jeg at tale
+til Andrea Margrethe derom; hun vilde sikkert skænke mig en virksom
+Understøttelse. Virkelig gik hun ogsaa strax med stor Beredvillighed
+ind paa min Plan, da jeg fortalte hende, hvorledes man havde at bære
+sig ad ved en saadan Leilighed. Men da jeg fortalte hende, at det var
+Corpus Juris, der skulde være Gjenstand for Spasen, saa blev hun
+uenig med mig, idet hun bestemt vilde sætte Hanen ind i Gamles
+Værelse. Dette var mig meget imod, thi jeg havde aldeles ingen Grund
+til at vække Gamle, der jo ikke i mindste Maade havde viist Uvillie
+mod mig, ja hvem jeg endog kunde takke for, at jeg var kommen med til
+Nøddebo. Men Andrea Margrethe stod haardnakket paa sin Mening, ja hun
+truede endog med, hvis jeg ikke gav efter, da at aabenbare Alt for
+Corpus Juris. Dette var egentlig et Forræderi af hende, men jeg blev
+nødt til at give efter, idet jeg dog trøstede mig med, at i Grunden
+var det ligegyldigt, i hvis Værelse Hanen blev sat, thi da Døren stod
+aaben mellem de to Soveværelser, vilde de i hvert Fald begge to blive
+vækkede. -- Da vi vare blevne enige om dette Punkt, traf vi endnu den
+Aftale, at vi begge To om Aftenen, efterat Solen var gaaet ned, og
+før Maanen endnu var staaet op, skulde liste os ind i Hønsehuset og
+bemægtige os Hanen. Dette vilde være den bedste Tid, eftersom det da
+var mørkt, og Hanen altsaa sov; ogsaa kunde vi da bedst gjøre det
+ubemærket, hvilket var os af stor Vigtighed, paa det at Ingen skulde
+røbe vort Forehavende for Gamle og Corpus Juris.
+
+Enhver, der har lagt en Plan, den være sig stor eller lille, længes
+altid med Utaalmodighed efter Øieblikket, da han kan udføre den, og
+saaledes længtes jeg da ogsaa med største Utaalmodighed efter det
+Øieblik, da Tusmørket skulde falde paa. Endelig kom det, og jeg vilde
+strax afsted, men Andrea Margrethe meente, at for en Sikkerheds Skyld
+var det bedst at vente til Klokken henved fem, thi paa den Tid vilde
+det være aldeles mørkt. Saa maatte jeg styre min Utaalmodighed endnu
+en Times Tid, men nu fremstode nye Hindringer. Corpus Juris vaagede
+nemlig som en Argus over hver af Andrea Margrethes og mine
+Bevægelser, saa jeg næsten kunde fristes til at troe, at vor Plan var
+bleven røbet for ham, skjøndt det var mig umuligt at begribe,
+hvorledes. Men aldrig saasnart stod Andrea Margrethe op for at gaae
+ud, og jeg reiste mig for at følge hende, før Corpus Juris
+øieblikkelig spurgte, hvor vi vilde hen. Vel undgik Andrea Margrethe
+ham et Par Gange ved at sige, at hun skulde besørge Noget ude i
+Kjøkkenet, men Følgen heraf var, at jeg maatte blive tilbage, og da
+jeg engang gjorde et Forsøg paa at komme ud med hende ved at tilbyde
+hende mit Følgeskab, erklærede Corpus Juris, at han vilde ogsaa følge
+hende. Endelig fandt Andrea Margrethe et ubemærket Øieblik, hvori hun
+hviskede til mig, at jeg skulde gaae i Forveien og vente paa hende i
+Forstuen, da vilde hun strax komme bagefter. Paa denne Maade lykkedes
+det os at skuffe Corpus Juris' Opmærksomhed, skjøndt jeg nærede Frygt
+for, at han skulde følge vore Bevægelser fra Vinduet af. Men da vi
+kom ud i Gaarden, saae jeg, at alle Gardinerne vare nedrullede, saa
+at vi i den Henseende kunde være rolige.
+
+Det var forøvrigt ikke fuldt saa mørkt, som vi havde ønsket. Foroven
+funklede de klare Stjerner, og forneden havde Sneen bredt sit lyse
+Tæppe over Alt, saa at man med Lethed kunde see Enhver, der gik over
+Gaardsrummet. Vi stode derfor et Øieblik stille og saae os om, men
+der var Intet, der kunde forurolige os. Alle Døre og Skodder vare
+lukkede, kun gjennem Rullegardinerne i Præstens Værelse kunde vi see
+Lys, men af Skyggen, som bevægede sig op og ned, kunde vi slutte os
+til, at Præsten gik op og ned ad Gulvet, rimeligvis fordybet i sin
+Nytaarsprædiken, saa at vi heller ikke fra denne Side havde Noget at
+frygte. Dyb Stilhed herskede over Alt, kun hist og her hørte vi en
+Hunds fjerne Gjøen. Øieblikket var gunstigt; med hurtige Skridt ilede
+vi over Gaardsrummet henimod Hønsehuset. Med Forsigtighed lukkede vi
+Døren op: ogsaa her var Alt Stilhed og Ro, Ænderne laae paa Gulvet og
+sov med Hovederne skjulte under Vingerne -- oppe paa Hjalet sad
+Hønsene i tætte Rader, og kun en og anden dreiede Hovedet, da vi
+aabnede Døren. Andrea Margrethe vilde først gaae ind og tage Hanen,
+eftersom hun var den meest Behændige og bedst kjendte Husrummet. Men
+Hønsene sadde for høit oppe, saa hun kunde ikke naae dem. Saa maatte
+jeg gaae ind istedenfor, medens Andrea Margrethe holdt Vagt ved Døren
+og passede paa, at Ingen nærmede sig, idet hun tillige sagte hviskede
+ind til mig, at jeg endelig maatte være forsigtig og ikke gjøre Støi.
+Dette søgte jeg efter bedste Evne at efterkomme, men det var ingen
+let Sag, thi der var meget mørkt derinde, saa jeg havde ondt ved at
+see mig for. Dog var jeg lykkelig kommet hen til Hjalet og skulde
+lige til at gribe efter Hanen, da jeg i det Samme uheldigvis kom til
+at træde paa en And, der laa og sov paa Gulvet. Denne udstødte nogle
+høie Skrig, der strax bleve istemmede af hele Flokken, og nu opstod
+en grændseløs Forvirring. Alle Hønsene fløi op, skreg omkap med
+Ænderne og fløi rundt omkring, idet de baskede mig i Hovedet med
+deres Vinger, saa jeg blev aldeles fortumlet. Midt under alt dette
+hørte vi et Vindue blive lukket op og Præstens Stentorstemme raabe ud
+i Gaarden: »Aa Niels, nu er Trofast bestemt kommen ind i Hønsehuset
+igjen; løb hen og jag ham ud, og giv ham nogle ordentlige Bank!«
+Hverken Andrea Margrethe eller jeg havde Lyst til at overtage
+Trofast' Parti ved denne Leilighed, og da vi heller ikke ønskede at
+blive overraskede af Niels i en =tête à tête= inde i Hønsehuset,
+besluttede vi skyndsomst at tage Flugten. Men af et Par klapprende
+Træsko, der bestandig rykkede nærmere og nærmere, kunde vi slutte os
+til, at Niels allerede var rykket i Felten, og at det var umuligt at
+komme ubemærket bort. »Lad os skjule os herinde, følg blot mig!«
+hviskede Andrea Margrethe, idet hun greb mig i Armen og trak mig
+bagefter sig ind i et mørkt Rum, hvorpaa hun skjød en Dør i efter os.
+Det var Brændekammeret, der stødte op til Hønsehuset, som hun havde
+ført mig ind i, og hvor der akkurat var saa megen Plads tilovers, at
+vi To kunde staae derinde.
+
+Lidt efter kunde vi høre, at Niels marscherede ind i Hønsehuset, men
+det lod ikke til, at hans Nærværelse tjente til at berolige de
+oprørte Gemytter. Larmen og Uroen vedblev, medens Niels undersøgte
+Alt paa det Omhyggeligste. Omsider gik han atter ud og raabte over
+til Præsten, at der var Intet at opdage, Trofast maatte atter være
+løben bort. »Ja, ja«, lød Svaret, »saa kan Du give ham nogle Prygl,
+naar Du siden finder ham; foreløbig er det bedst, at Du lukker Døren
+godt i og stænger for den, at Trofast ikke atter skal komme derind!«
+
+Niels efterkom Befalingen og lidt efter kunde vi høre, hvorledes han
+fjernede sig med tunge Skridt. Vi listede os frem af vort Skjulested
+-- men hvad skulde vi nu gjøre? Takket være Præstens Forsigtighed
+stode vi som to Fanger, der ikke kunde komme bort. Døren til
+Brændekammeret, som førte ud til Gaarden, var stænget, og nu havde
+Niels lukket Døren til Hønsehuset. Vi søgte efter en Sprække i Døren,
+gjennem hvilken man muligvis kunde stikke en lille Pind og paa den
+Maade aabne Døren, men forgæves, der var ikke et eneste Hul eller
+Sprække at opdage; den syntes at være gjort saa forsvarlig, at den
+gjerne kunde bruges til en virkelig Fængselsdør. Jeg foreslog, at vi
+skulde banke stærkt paa og kalde Nogen til; vor Raaben og Banken
+maatte snart blive hørt, eftersom Kjøkkenet og Folkestuen var i
+Nærheden. Men netop derfor forbød Andrea Margrethe det, thi Følgen af
+vor Banken og Kalden til saa usædvanlig Tid og Sted vilde kun blive
+den, at hele Mandskabet, baade Karle og Piger, kom ud, og vi vilde
+blive en Gjenstand for almindelig Latter. Hun vilde derfor, at vi
+skulde slaae os lidt til Taals; det kunde ikke vare længe, før man
+bemærkede vor Fraværelse inde i Dagligstuen, og da vilde enten
+Præstekonen eller Emmy eller en af mine Brødre komme ud for at søge
+efter os, og da kunde vi kalde en af dem til for at aabne Døren. Saa
+gave vi da os til at vente, men det var ikke videre fornøieligt:
+Opholdsstedet var yderst ubehageligt, bælmørkt var der derinde,
+Luften var qvælende, der var knap saamegen Plads, at vi kunde finde
+Fodfæste, og vi turde ikke røre os af Pletten af Frygt for atter at
+fremkalde et almindeligt Oprør. Dertil kom en vis Uro, hvori vi begge
+og navnlig Andrea Margrethe befandt os. For dog at faae Tiden til at
+gaae med Noget begyndte vi at gjætte Gaader. Men heller ikke dette
+vilde hjælpe: hvert Øieblik standsede vi og lyttede til Døren for at
+høre, om Ingen skulde komme. Forgæves -- det syntes, som om hele
+Gaarden var uddød. Ved at søge efter fandt jeg en Svovlstik i min
+Vestelomme: den besluttede jeg at tænde, skjøndt Andrea Margrethe
+ivrig formanede mig til at være forsigtig, at jeg ikke satte Ild paa
+hele Præstegaarden, og vi To bleve levende indebrændte. Jeg rev til
+-- for et Øieblik blev der ganske lyst derinde, saa jeg kunde oversee
+Alt. Andrea Margrethe stod tæt ved Siden af mig, med den ene Haand
+støttede hun sig til min Skulder, med den anden holdt hun fast i et
+gammelt Hampereb, som hang paa Væggen. Bagved os sadde alle Hønsene i
+tætte Rader og stirrede forbausede paa os, medens Ænderne laa nede
+paa Jorden, skubbede til hverandre og smaasnakkede om, hvad der vel
+havde bevæget os To til at søge vort Qvarteer inde hos dem. I det
+Samme gik Svovlstikken ud, og vi stode atter i det tidligere
+Bælmørke. Hvorlænge vi egentlig bleve saaledes staaende, veed jeg
+ikke: mig forekom det at være en lille Evighed. Tilsidst kunde jeg
+ikke holde det ud længer, jeg hævede alt Armen for at slaae et
+Dommedagsslag paa Døren -- da i det Samme en af Dørene i den
+modsatte Ende af Præstegaarden blev aabnet, og vi hørte en Mængde
+Stemmer, der alle talte i Munden paa hinanden, men blandt hvilke
+Gamles og Corpus Juris' overdøvede alle de Andres. Kort efter hørte
+vi et Regiment Træsko galoppere over Gaarden ud af Porten -- saa blev
+Alt igjen stille. Vi ventede, om Nogen skulde nærme sig os, men nei,
+der kom Ingen -- Alt blev ligesaa roligt, som det havde været før.
+Der var al Sandsynlighed for, at Husets Folk vare sendte ud for at
+søge efter os, altsaa kunde vi gjerne begynde at banke og raabe uden
+at blive overraskede af dem. Men paa den anden Side var der heller
+ikke stor Rimelighed for, at Nogen kunde høre os, thi Dagligstuen laa
+for langt borte. Dertil kom, at ved det første Slag, jeg førte mod
+Døren, begyndte Hønsene at flagre op, saa jeg øieblikkelig maatte
+lade være. Atter maatte vi slaae os til Taals: Folkene maatte dog een
+Gang komme hjem igjen, og da fik vi at overgive os paa Naade og
+Unaade. Saa ventede vi atter en Stund, da hørte jeg pludselig lette
+Fodtrin ile forbi. »Halloh«, raabte jeg, saa høit jeg kunde -- -- den
+Forbiilende standsede -- nok et »Halloh«, der blev besvaret med et
+»Hvor?« -- det var Corpus Juris' Stemme. »Her, her«, raabte jeg --
+»ja hvor? hvor?« blev der raabt tilbage -- »her, her i Hønsehuset!«
+»I Hønse-!« men inden Corpus Juris fik fuldendt sit Forundringsraab,
+stod han alt ved Døren, rev den op i Hast, og ud styrtede jeg som en
+Død -- nei jeg vilde sige som en Ikke-Død af sin Ligkiste, naar denne
+atter bliver aabnet. »Men hvor -- hvor er Andrea Margrethe?« spurgte
+Corpus Juris forfærdet -- »der«, svarede jeg, idet Andrea Margrethe,
+som først havde holdt sig lidt tilbage, nu traadte ud. Men hvad gik
+der dog af Corpus Juris? I Begyndelsen frygtede jeg, at han havde
+taget Skade paa sin Forstand -- han var lige ved at kaste sig paa Knæ
+for hende, greb hendes Hænder, trykkede dem og begyndte en Strøm af
+usammenhængende Ord, hvoraf jeg kun kunde opfatte ganske enkelte,
+som: Is -- løbe paa Skøiter -- Vaage -- drukne o. s. v. Saaledes trak
+han os efter sig, uden at det var os muligt at forstaae, hvad han
+egentlig meente, indtil vi kom ind i Dagligstuen. Her gik Præsten op
+og ned ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen i synlig Uro som En, der
+venter paa Noget: Præstekonen og Emmy stode derimod henne ved et af
+Vinduerne, som vendte mod Haven, havde rullet Gardinet op og aabnet
+Skodderne og syntes ivrig at speide efter Noget. »Her er de!« raabte
+Corpus Juris triumpherende, idet han trak os ind bagefter sig som en
+seirende Feltherre fører sine fangne Fjender efter sig.
+
+»Hvor kommer I fra?« spurgte Præsten overrasket.
+
+»Fra Hønsehuset!« svarede Corpus Juris i en selvtilfreds Tone, som om
+det var hans Sindrighed, man kunde takke for denne Opdagelse, medens
+han dog aldrig vilde have fundet os, om jeg ikke havde raabt ham an.
+
+»Fra Hønsehuset!« udbrød Præsten, »og hvad« -- mere fik han ikke sagt,
+thi Præstekonen var som ude af sig selv af Glæde over at see os
+igjen, ja selv Emmy syntes at være kommen i en stærk bevæget
+Tilstand, -- og jeg saae endog en Taare blinke i hendes store klare
+Øie.
+
+Men vare de Andre forbausede ved at erfare, hvor vi havde været, saa
+var vor Forbauselse ikke mindre over at finde dem i en saadan
+Bevægelse. Først efterat Præstekonen havde omfavnet os fire eller fem
+Gange, og den første Glæde over Gjensynet havde faaet Luft, først da
+fik vi efterhaanden Forklaring over, hvorledes Sagerne forholdt sig.
+Corpus Juris havde strax lagt Mærke til vor Fraværelse og yttret Uro
+derover, uden at de Andre havde bekymret sig synderlig derom. Men da
+en halv Time gik, og vi endnu ikke vare komne tilbage, begyndte ogsaa
+de Andre at undre sig. Saa kom Præsten over fra sit Værelse, og da
+han ikke saae os, havde han spurgt efter os uden at kunne erholde
+nogen Underretning. Dog meente Præstekonen, at vi vare maaskee gaaede
+ud at spadsere sammen, skjøndt Præsten fandt, at det var en underlig
+Tid at spadsere paa. Man havde raabt ud i Haven paa os i den Tanke,
+at vi muligvis kunde være der -- men der var intet Svar kommet paa
+Raabene. Medens man nu anstillede forskjellige Gisninger om, hvor vi
+vel kunde været gaaede hen, fik Gamle pludselig den ulykkelige Idee,
+at vi maatte været gaaede ned til Fjorden sammen for at løbe paa
+Skøjter. Han erindrede sig, at vi havde om Morgenen talt om, at det
+kunde være morsomt at løbe paa Skøjter i Maaneskin, tillige erindrede
+han sig Vaagen, som vi nær vare styrtede i, og af Alt dette kom han
+til det Resultat, at der maatte være skeet en Ulykke. Præsten meente
+vel, at det havde ingen Fare, for »Ukrudt forgaaer ikke saa let«,
+men Gamle lod sig ikke stille tilfreds, men var gaaet ned til
+Fjorden for at søge efter os. Da han ikke havde fundet os, var han
+atter kommen tilbage, aldeles fortvivlet: han var ganske vis paa, at
+vi vare druknede. Nu var ogsaa Præsten bleven urolig over vor lange
+Udeblivelse og havde derfor sendt Gaardens Folk ud for at søge efter
+os: det var denne almindelige Afmarsch, som vi havde hørt inde fra
+vort Skjulested. Efter at man en Tid lang havde anstillet frugtesløse
+Undersøgelser nede ved Fjorden, var Corpus Juris atter ilet tilbage
+til Præstegaarden for at see, om vi dog ikke skulde være komne. Det
+var den Gang, at vi havde kaldt ad ham og saaledes atter vare blevne
+fundne.
+
+Ligesom Præstekonen og Corpus Juris havde fortalt dette, gik Døren
+op, og Gamle traadte ind. Men hvor saae han dog ud! Fra øverst til
+nederst var han dækket med Leer og Jord, hvorimellem der sad store
+Klumper Snee, der vare begyndte at smælte og som smaa Bjergstrømme
+rislede ned ad ham. Ansigtet var ligeledes dækket af Jord og Støv, og
+i Panden havde han slaaet et Hul, hvoraf Blodet løb ned ad den høire
+Kind. Jeg blev staaende stum af Forskrækkelse ved dette Syn, men
+neppe fik Gamle Øie paa mig, før han styrtede hen imod mig, omfavnede
+mig og slap mig ikke, før jeg var bleven et nøiagtigt Afbillede af
+ham selv. Derpaa ilede han hen til Andrea Margrethe, men heldigvis
+standsede Præsten ham i Farten og sagde, at denne helst vilde modtage
+hans Lykønskninger paa Afstand. Først nu kom Gamle til Besindelse om,
+hvorledes han egentlig saae ud. Han fortalte os da, at han, efter at
+man forgæves havde søgt os nede ved Stranden, var aldeles overbevist
+om, at vi vare forulykkede, at han ude af sig selv af Sorg og
+Fortvivlelse var løben tilbage til Præstegaarden; paa Veien var han
+snublet og faldet i en dyb Grav, hvor Bevidstheden et Øieblik havde
+forladt ham. Derpaa havde han atter reist sig op og var løben videre,
+indtil han nu kom til os og fandt os begge udenfor al Fare.
+
+Gamle og jeg stode og stirrede paa hinanden: det var vanskeligt at
+sige, hvem af os der saa værst ud.
+
+»Se der staaer Originalen«, sagde Præsten, idet han pegede paa Gamle,
+»og der staaer Copien«, idet han pegede paa mig -- »Ligheden er
+slaaende: det er dog Jammerskade, at Bogtrykkerkunsten alt er
+opfunden, ellers var det falden i vort Lod at gjøre Verden bekjendt
+med den herlige Opfindelse.«
+
+Præstekonen havde imidlertid hentet Eddike og Vand for at bade Gamles
+Pande, og det viste sig, at Saaret var ubetydeligt. Vi gik nu begge
+op paa vore Værelser for at skifte Klæder. Det var godt, at jeg kunde
+hjælpe Gamle hermed, thi han var endnu saa bevæget, at han hverken
+kunde sandse eller samle. Først vilde han iføre sig Corpus Juris'
+Klæder, og da jeg havde gjort ham opmærksom paa Feiltagelsen, vilde
+han trække Frakken paa før Vesten. Endelig blev han færdig og gik
+atter ned. Da jeg derpaa i Hast havde omklædt mig selv, tøvede jeg et
+Øieblik. »Endnu er der Tid«, sagde jeg til mig selv, »Slaget er ikke
+tabt endnu. Der er Ingen, der egentlig har faaet vor Plan at vide,
+vort Forehavende er ikke blevet røbet. Endnu kan det udføres: nu
+kjender Du Leiligheden derovre -- Du kan i Hast løbe derover og tage
+Hanen, sætte den i Corpus Juris' Værelse og atter gaae ind, uden at
+Nogen, ikke engang Andrea Margrethe har nys om Sagen.« Som tænkt, saa
+gjort: jeg foer afsted over til Hønsehuset, saae mig forsigtig
+omkring til alle Sider, at ikke Trofast eller Niels eller Præsten
+skulde være i Nærheden, aabnede Døren, gav nøie Agt, at jeg ikke
+atter skulde træde paa Ænderne, og fik Hanen lykkelig og vel fat. Saa
+tilbage, ind paa Corpus Juris' Værelse: der stod et stort Klædeskab,
+som næsten naaede heelt op til Loftet; ovenpaa det kunde jeg bedst
+gjemme Hanen. Pladsen var imidlertid kun knap, men jeg gav Hanen et
+lille Tryk paa Hovedet, og saa kunde den nok faae Plads deroppe.
+Magelig sad den jo rigtignok ikke, men en Hane behøver da heller ikke
+at have det saa forskrækkelig magelig, og des før vilde den vaagne og
+glæde Corpus Juris med sine natlige Toner.
+
+Da jeg atter kom ned, fandt jeg Familien ved Aftensbordet.
+
+»Hør Nicolai«, sagde Præsten til mig, »kunde jeg nu ikke faae at
+vide, hvad De egentlig vilde ovre i det Hønsehus?«
+
+Jeg havde ikke troet, at jeg paa Ny skulde blive underkastet noget
+Forhør desangaaende og havde derfor ikke i Tide været betænkt paa
+Svaret. Jeg maatte nu søge at redde mig derfra, saa godt jeg kunde,
+men det vilde ikke ret lykkes mig, og jeg kunde nok mærke, at min
+Beretning blev temmelig usammenhængende og meningsløs.
+
+»Ja saa«, sagde Præsten, da jeg omsider var færdig, »og slige
+Historier troer De, at De kan binde mig paa Ærmet? Nei min unge Ven,
+jeg forstaaer nok, hvad der stikker bagved. De er en Don Juan, en
+fuldstændig Don Juan, skjøndt det er græsseligt at tænke sig alt i
+saa ung en Alder at være saa fordærvet! Igaar søgte De at slaae
+Faderen ihjel, idag holder De natlige Stævnemøder med Datteren i
+Hønsehuset. Men saa er det bedst strax at gjøre en Ende derpaa; nu
+har De uden videre Tøven strax paa Stedet at forlove Dem med Andrea
+Margrethe.«
+
+Jeg var lige saa tilfreds med denne Dom som Aalen, der af Molboerne
+blev dømt til at druknes. Hvad derimod Andrea Margrethe meente, kunde
+jeg ikke ret komme efter. Hun var ivrig sysselsat med Themaskinen og
+syntes at glemme Alt over denne. Hendes Ansigt udtrykte ikke Uvillie,
+men heller ikke Bifald med, hvad Præsten havde sagt. Ikke desmindre
+troede jeg mig dog i Stand til at raade disse Runer; hendes Mening
+var upaatvivlelig den samme, som den havde været i Formiddags, da
+Præsten havde berørt det samme Æmne: nu kan det ikke skee, men engang
+om tre eller fire Aar, naar Nicolai har faaet sin Embedsexamen, saa
+kan der tales for Alvor derom.
+
+Corpus Juris fik pludselig Lyst til at spadsere. Det var ogsaa en af
+disse mærkelige Forandringer, der var foregaaet med Corpus Juris
+herude. Hjemme i Kjøbenhavn havde han kun sjeldent Lyst til at
+spadsere; i det deiligste Solskinsveir kunde han ligge hjemme paa
+Sophaen og læse i en Roman, medens Gamle og jeg travede om paa
+Langelinie og Frederiksberg, og kun efter mange Overtalelser kunde vi
+undertiden faae ham til at deeltage i disse Vandringer. Men her i
+Nøddebo vilde han hvert Øieblik ud at spadsere. Navnlig nu for
+Øieblikket fandt jeg Tiden meget ubeleilig dertil, Klokken var over
+otte, og jeg syntes, han kunde have spadseret nok nede ved Fjorden,
+da han søgte efter os. Gamle var for sit Vedkommende ogsaa fuldkommen
+tilfreds med den Spadseretour, han havde faaet, men Andrea Margrethe
+derimod var af samme Mening som Corpus Juris.
+
+»Hvor skal vi da gaae hen?« spurgte jeg, der altid var rede til at
+gaae, saasnart Andrea Margrethe vilde gaae.
+
+»Vi vil gaae ud paa Kirkegaarden«, svarede denne.
+
+»Hvad skal vi paa Kirkegaarden?«
+
+»Der er saa smukt ude i Maaneskin og saa kan vi see Spøgelser
+derude.«
+
+»Kan De see Spøgelser?« spurgte jeg, »jeg har aldrig været saa
+lykkelig.«
+
+»Ja men jeg er et Søndagsbarn«, svarede Andrea Margrethe, »jeg er
+født en Søndag, og derfor kan jeg see Spøgelser og Utysker.«
+
+»Se Dig selv i Speilet, saa seer Du strax eet Utyske«, sagde Præsten.
+
+»Skal vi saa gaae?« spurgte Corpus Juris, der var gaaet ud og nu
+atter kom tilbage med Andrea Margrethes Kaabe og Hat.
+
+»Gaaer Du ikke med, Emmy?« spurgte Andrea Margrethe.
+
+»Ja jeg veed ikke ret -- gaaer De med, Christopher?«
+
+»Jeg er træt«, svarede Gamle, »jeg har mere Lyst til at blive her hos
+Deres Forældre.«
+
+»Christopher er et godt Menneske«, sagde Præsten, »han tænker paa os
+Gamle; I Andre tænke bare paa at føjte og more Eder -- vi Gamle kan
+smukt sidde hjemme og kjede os.«
+
+Emmy erklærede, at hun vilde ogsaa blive hjemme.
+
+»Geneer Dig ikke«, sagde Præsten, »gaa kun med, det har Du alligevel
+mest Lyst til.«
+
+Det lod imidlertid ikke til, at Emmy havde Lyst dertil. Hun satte sig
+rolig ned ved Siden af Gamle og vilde begynde paa et Haandarbeide, og
+først da Andrea Margrethe erklærede, at hvis Emmy ikke gik med, saa
+vilde hun heller ikke gaae med, lod Emmy sig navnlig ved Corpus
+Juris' og mine Overtalelser bevæge til at gjøre Følgeskab.
+
+Jeg skyndte mig hen at byde Andrea Margrethe Armen, men Corpus Juris
+kom mig i Forkjøbet. Saa maatte jeg følges med Emmy, og jeg havde
+ingen Grund til at fortryde Følgeskabet. Jeg havde den Dag næsten
+slet ikke talt med Emmy, saa jeg benyttede nu Leiligheden til at
+indhente det Forsømte. Sneen knirkede under vore Fødder, det var
+bitterlig koldt, men ved Emmys Side glemte jeg snart baade Is og
+Kulde og Sne. Hendes Tale var mild og rolig, den var et klart Udtryk
+af hendes Tanker, der var rene og skjønne som de klare, hvide
+Maanestraaler. Alt, hvad hun talte om, blev ligesom hævet op i en
+lysere, skjønnere Verden, det var, som forstod hun at opfatte
+Harmonien i Alt, saa at enhver Dissonants, enhver Uoverensstemmelse
+og Strid forsvandt. Meget, der hidtil ikke havde vakt min
+Opmærksomhed, forstod hun at aabne mit Blik for, saa at jeg pludselig
+saae det i et heelt andet Lys. Som den kyndige Juveleer veed at
+skatte den kostelige Ædelsteen, der for den Uindviede tager sig ud
+som en ringe og uanseelig Kiselsteen, saaledes vidste hun strax at
+paaskjønne, hvad godt og smukt der kunde være hos et Menneske, medens
+Andre ikke kunde see noget Usædvanligt deri. Blandt Andet kom vi til
+at tale sammen om Gamle, og jeg blev i høi Grad overrasket ved at
+høre den Inderlighed og Varme, hvormed hun omtalte ham. For mig havde
+Gamle altid staaet i en vis Afstand; det gik mig med ham som med saa
+meget Andet: jeg tog det, som det var, uden at gjøre mig selv
+Regnskab for, hvorledes det egentlig forholdt sig dermed. Gamle var
+min Broder, og jeg holdt meget af ham, men noget særdeles
+Overordentligt havde jeg dog aldrig troet at finde hos ham.
+Anderledes med Emmy, hun var nærved at betragte Gamle som et Slags
+høiere Væsen. Hun kunde ikke noksom prise hans aabne Sands for alt
+Skjønt og Stort, hans rige Kundskaber, hans ædle og medfølende Hjerte
+for Andres Nød og Kummer. Jeg svarede hertil, at uden at ville
+nedsætte Gamle maatte jeg dog tilstaae, at han meest levede i sine
+egne Drømmerier og ikke syntes at bekymre sig stort om den Verden,
+der omgav ham.
+
+»Og det siger De«, svarede Emmy med en Iver, jeg ikke før havde seet
+hos hende, »det siger De, der endnu i Dag har havt Beviser paa den
+Kjærlighed, hvormed han tænker paa Dem.«
+
+»Hvorledes det?« spurgte jeg.
+
+»Har De da allerede glemt, hvilken Skræk han har udstaaet i Aften for
+Deres Skyld? De skulde blot have seet, hvor urolig han var, da De var
+borte, hvor han -- ja De saae ham jo selv, da han kom tilbage, var
+faldet og havde slaaet sig og dog ikke agtede derpaa, saa opfyldt var
+han af Tanken om Dem. Og nu hans Glæde over at gjensee Dem, agtet De
+heller ikke den for Noget?«
+
+»Ja det var nu saadan en høitidelig Leilighed«, indvendte jeg, »han
+troede, jeg var druknet, og saa var det da ikke saa underligt, at han
+blev glad ved at finde mig levende: det Samme vilde jeg have gjort i
+hans Sted uden at regne mig det til synderlig Fortjeneste. Men De
+skulde see ham til Dagligdags, saa kan han gaae undertiden hele Timer
+indesluttet i sig selv uden at sige et eneste Ord.«
+
+»Og er det da de bedste Mennesker, som tale meest? Troer De, at den,
+som har mange Ord, ogsaa gjemmer Meget i Hjertet?«
+
+»Det troer jeg just ikke, men jeg mener dog, at man gjerne kan tale
+lidt sammen engang imellem, uden at det just behøver at være saa
+uhyre dybsindigt. Ellers kunde man tilsidst staae Fare for ikke at
+tale et eneste Ord den hele lange Dag. Og naar han virkelig gjemmer
+saa meget i sig, som De troer, hvorfor meddeler han da ikke os Andre
+lidt af sin megen Visdom? Saalænge han beholder den for sig selv, er
+den dog kun en død Skat.«
+
+»Har De da nogensinde bedet ham derom, og han har afslaaet det? Har
+De nogensinde begyndt en Samtale med ham, og han har viist Dem
+uvillig bort?«
+
+Jeg begyndte næsten at frygte for, at jeg havde gjort Emmy vred. Jeg
+havde just heller ikke tilsigtet et saadant bestemt Angreb paa Gamle,
+thi jeg nærede ingenlunde ringe Tanker om ham, men ifølge den
+Modsigelsesaand, som boer i os Mennesker, kunne vi aldrig høre Nogen
+roses paa særdeles Maade, uden vi strax føle os opfordrede til at
+fremdrage Skyggesiderne og mangen Gang dvæle mere ved disse, end vi
+egentlig havde betænkt fra først af.
+
+Vi havde imidlertid naaet Kirkegaarden og vare gaaede et Par Gange
+omkring den, uden at jeg i Samtalens Hede havde lagt Mærke dertil. Nu
+standsede jeg og saae mig om, og Emmy, der maaskee frygtede for at
+have været altfor ivrig, standsede ogsaa. Kirken, der ved Dagslyset
+saa temmelig uanseelig ud, syntes at være voxet i Maanelyset. Dens
+hvide Mure, som kastede de blege Maanestraaler tilbage, havde ligesom
+et aandeagtigt Udseende. Rundt om laa Gravhøi ved Siden af Gravhøi,
+dækkede af det hvide Snelagen: ikke et Græsstraa var at see, ikke en
+Fugl var at høre -- her havde den blege Død opreist sin Throne: Alt
+var Kulde, Død og Taushed. En stærk Modsætning hertil var det
+pludselig at høre Latter og høirøstet Tale; det var Corpus Juris og
+Andrea Margrethe, som ligeledes vare gaaede Kirkegaarden rundt og nu
+atter kom os i Møde. De vare i en hæftig Ordstrid sammen, men i al
+Venskabelighed, thi de lo ligesaameget som de talte. Efterhaanden som
+de kom nærmere, kunde vi bedre forstaae, hvad de sagde.
+
+»Deri gjorde hun Ret«, paastod Andrea Margrethe, »jeg vilde have
+gjort det Samme i hendes Sted.«
+
+»Hvilket?« tillod jeg mig at spørge, da de i det Samme standsede lige
+foran os.
+
+»Frederik har netop fortalt mig en Historie om en ung og deilig
+Ridderjomfru, der boede paa en gammel Borg paa den anden Side af
+Fjorden, og som sagde Nei til syv Beilere.«
+
+»Hvorfor gjorde hun det?«
+
+»For at de ikke skulde troe, at hun uden Videre vilde sige Ja til den
+Første, den Bedste, der kom. I hendes Sted vilde jeg gjort det
+Samme.«
+
+»Ja saa«, sagde jeg og taug lidt stille. Vi forlode atter
+Kirkegaarden og vendte tilbage til Haven. Derpaa sagde jeg atter:
+»Kjender De Visen om »Roselil og hendes Moder«?«
+
+»Ja vist saa«, sagde Andrea Margrethe uden at ane, hvor jeg vilde
+hen.
+
+»Vil De ikke synge den for os?«
+
+»Jo gjerne«, svarede Andrea Margrethe noget forundret over dette
+pludselige Forlangende. Først da hun kom til Slutningen af Sangen, og
+jeg ovenikjøbet havde den Dristighed at stemme i med ganske sagte:
+»Roselil blev saa rød som et dryppende Blod« -- -- først da forstod
+hun, hvad jeg havde meent. Hun standsede imidlertid ikke, men sang
+rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: »Den Hr. Peder syntes De vel
+sagtens godt om?«
+
+»Ja«, svarede jeg uden Betænkning.
+
+»Det kan jeg tænke, men kjender De ogsaa Visen om »der arme Peter«?«
+
+»Nei den kjender jeg ikke.«
+
+»Nu vel, saa skal jeg ogsaa synge den for Dem« -- -- og nu begyndte
+hun at synge:
+
+    »Der Hans und die Grethe tanzen herum
+    Und jauchzen vor lauter Freude.
+    Der Peter steht so still und stumm
+    Und ist so blaß wie Kreide.
+
+    Der Hans und die Grethe sind Bräutigam und Braut
+    Und blitzen im Hochzeitsgeschmeide.
+    Der arme Peter die Nägel kaut
+    Und geht im Werkeltagskleide.«[4]
+
+     [4] H. Heine.
+
+Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde: »Hvad synes De om den Hr.
+Peter?«
+
+»Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.«
+
+»Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme Maade. -- Kom, lad os
+gaae hjem«, sagde hun derpaa til Corpus Juris, og de To gik hurtig i
+Forveien.
+
+Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea Margrethe havde sagt
+til mig. Hvad meente hun egentlig med disse Ord? Vare de en
+Tilbagevisning, at jeg skulde vogte mig og ikke altfor dristig trænge
+mig frem, eller vare de en Opmuntring, at jeg skulde tale, medens det
+endnu var Tid, at jeg ikke siden maatte fortryde min Taushed? Disse
+Gaader formaaede jeg ikke at løse, men der opstod i dette Øieblik en
+vis Bitterhed hos mig mod Andrea Margrethe, fordi ogsaa hun, som jeg
+hidtil havde holdt for saa aaben og ærlig, syntes at høre blandt dem,
+der gjerne føre tvetunget Tale.
+
+»Skal vi ikke ogsaa gaae hjem?« spurgte Emmy.
+
+Lyden af denne blide Røst stemte mig atter mildere. Her, tænkte jeg
+ved mig selv, her ved din Side staaer i det Mindste Een, hvis Sjæl
+er aaben og reen, Een, som ikke kjender til skuffende og tvetunget
+Tale, men hvis Ord ere rene og klare som hendes Tanker.
+
+»Se nu falder De jo selv i Tanker og lever i Deres egne Drømme«,
+sagde Emmy til mig, »og det var netop det, som De før anklagede
+Christopher for.«
+
+Ja Gamle, hvad havde han at falde i Tanker over? Men naar man har
+faaet en saadan Sphinxgaade at løse som den, der nys var forelagt
+mig, saa var det vel ikke underligt, om man tænkte saalænge over den,
+at man tilsidst blev til Steen. At dette ikke hændtes mig, derfor
+kunde jeg takke Emmys milde og livsalige Tale.
+
+Da vi nærmede os Præstegaarden, saae vi Corpus Juris og Andrea
+Margrethe staae og titte ind ad Vinduet til Dagligstuen. Vi gik ogsaa
+derhen og saae Præsten, Præstekonen og Gamle sidde derinde om en stor
+Punschebolle. =Edite, bibete, collegiales!= sang Præsten ud til os,
+og idet han hævede det fulde Glas i Veiret, raabte han til os: »Se
+saaledes gaaer det de artige Børn, som smukt blive hjemme; de faae
+Punsch at drikke, medens de uartige kan staae udenfor med tørre
+Munde. Se Nicolai, hvor han seer ulykkelig ud -- ja saa faae vi vel
+forbarme os over Eder og tage Eder til Naade. Kom da ind, saa skal I
+ogsaa faae Landets Goder at smage!«
+
+Saa kom vi ind og toge Alle Plads om Punschebollen. -- »Smager den
+Punsch ikke godt? for jeg har lavet den!« spurgte Andrea Margrethe
+mig. »Udmærket!« svarede jeg med inderlig Glæde; ikke over Punschens
+Godhed, men fordi jeg af Andrea Margrethes Ord til mig kunde see, at
+der Intet var i Vejen mellem os, men at vi begge atter vare gode
+Venner som forhen. -- Ogsaa Præsten var i udmærket Humør. Han
+fortalte gamle Historier fra sine Studenterdage, hvorlunde de, naar
+de exercerede, vare tre Mand om at stille een Uniform, hvorledes de
+paa Hjemmarschen stillede Fanen ind i Porten og selv gik op til
+Conditoren og drak Toddy o. s. v. Jeg sad i fuld Henrykkelse og
+lyttede til og tænkte: »ak ja, det var de gode, gamle, lykkelige
+Dage, hvem der dog levede i dem!«
+
+Andrea Margrethe var den, som først afbrød Præsten. Hun havde jo
+overhovedet ikke megen Sympathi for de gode gamle Dage, og det var
+vel sagtens heller ikke første Gang, at hun hørte disse Fortællinger.
+Nu foreslog hun, at vi alle tilsammen skulde skrive et Rimbrev.
+
+»Ja det vil vel sige«, sagde Præsten, »at _jeg_ skal skrive et
+Rimbrev, for I Andre pleie altid smukt at tie stille ved den
+Leilighed.«
+
+»Christopher kan godt skrive Vers«, sagde Emmy, »han har tidligere
+viist mig Digte, som han har skrevet.«
+
+»Og Frederik kan ogsaa rime«, sagde Andrea Margrethe, »saa Du kan
+faae Hjælp nok, naar Du først vil begynde.«
+
+»Ja hvorom skal vi da skrive?« spurgte Præsten. Det var vanskeligt
+nok at finde et Thema: den ene foreslog dette, den anden hint, men de
+foreslagne Æmner befandtes at være ubrugbare. Endelig sagde Præsten:
+»Nu har jeg fundet et Æmne, der er værdigt at besynges. Vi ville
+skrive et Rimbrev over til Nicolais Fader og fortælle ham om Nicolais
+Forlovelse med Andrea Margrethe, det vil bestemt glæde ham at høre,
+hvilke Fremskridt hans Søn gjør herovre.«
+
+Dette Æmne var ikke efter Andrea Margrethes Smag, men hun blev nødt
+til at give efter. Præsten beordrede nu almindelig Stilhed, for at vi
+kunde blive inspirerede: jeg fik Pen og Papir og blev udnævnt til
+Secretair, »thi«, som Præsten sagde, »jeg var vistnok altfor bevæget
+til selv at kunne udtrykke mine Tanker.«
+
+Der indtraadte nogle Minuters dybe Taushed, hvori jeg havde
+tilstrækkelig Tid til at betragte de forskjellige Ansigter.
+Præstekonen og de to Døtre vare sysselsatte med deres Haandarbeider
+og lode ikke til at ville tage activ Deel i Forfatterskabet. Præsten
+sad med en meget dybsindig Mine og blæste den ene tykke Røgsky ud af
+sin Pibe efter den anden, saa at han tilsidst forekom mig som en stor
+Dampmaskine, der arbeidede og arbeidede for at fabrikere Vers. Corpus
+Juris sad med Hovedet støttet paa begge Hænder og saae stivt over paa
+Andrea Margrethe, som om Synet af hende skulde begeistre ham. Paa
+Gamle var der ikke noget at see, han sad ganske som sædvanlig med et
+vist drømmende Udtryk i sine Øjne, saa jeg troede, han var falden i
+Tanker og reent havde glemt det Hele. Men denne Gang havde jeg dog
+gjort ham Uret, thi han var endog den Første, som begyndte. »Skriv,
+Nicolai«, sagde han til mig, og derpaa begyndte han at dictere:
+
+    »Vi binde i Rimenes festlige Klang
+    »Den Nyhed, vi har Dig at bringe,
+    »Thi mægtig fra Hjertet frembruser vor Sang,
+    »Og ei vi formaae den at tvinge.
+    »To elskende Hjerter -- -- to elskende Hjerter --
+
+det er dog kjedeligt, nu har jeg glemt Slutningen«, sagde Gamle, idet
+han forgæves søgte efter i sin Hukommelse.
+
+»Saa kan Nicolai skrive saaledes«, sagde Præsten:
+
+    »To elskende Hjerter, der længtes saa svart,
+    »Har fundet hinanden -- det gik i en Fart.«
+
+Gamle var ikke fornøiet med den Slutning, men Aanden var vegen fra
+ham, og han saae sig ikke i Stand til at lave nogen bedre, hvorfor
+den blev staaende.
+
+En lille Stund sadde vi atter stille, derpaa sagde Præsten: »Skriv
+Nicolai:
+
+    »Dog mange Lyder
+    »Besidder _Han_,
+    »Og snart hans Dyder
+    »Man tælle kan:
+    »Sort er hans Øje,
+    »Og sort hans Sjæl;
+    »Vi maae ham kalde
+    »En Laban fæl.«
+
+Jeg havde endnu ikke faaet sat Punktum, før Corpus Juris raabte:
+»Skriv Nicolai!« og nu dicterede han saa hurtig, at jeg knap kunde
+følge ham:
+
+    »Men _Hendes_ Dyder
+    »Er uden Tal,
+    »Og ingen Lyder
+    »Man finde skal.
+    »Klart hendes Øie,
+    »Lyst hendes Sind,
+    »Frisk hendes Tale
+    »Som Morgenvind.«
+
+Andrea Margrethe bøjede sig ned over sit Sytøj og syede saa ivrig, at
+det undrede mig, at hun ikke stak sig i Fingrene; men Præsten udbrød:
+»Nei see til Juristen, hvor han kunde galloppere afsted, da han først
+kom op paa Vingehesten; det havde jeg aldrig troet. Det forstaaer
+sig: det Meste deraf var jo Plagiat efter mig.«
+
+»Nei«, raabte Corpus Juris, »Plagiat er det sandelig ikke; Formen var
+maaskee den samme, men Indholdet var nyt, og det er ikke Formen, men
+Indholdet, som det kommer an paa.«
+
+»Hu ha, jeg tier, jeg tier«, sagde Præsten, »før mig bare ikke en
+Proces paa Halsen, saa jeg bliver nødt til at gaae fra Hus og Hjem.
+Deres Vers ere ganske splinternye, og det er mine, som er Plagiat
+efter Deres: er De saa fornøiet med den Erklæring?«
+
+»Men Du har været altfor stræng mod Nicolai«, sagde Præstekonen, »det
+Vers maa Du lave om.«
+
+»Nei saamænd gjør jeg ej«, svarede Præsten, »Nicolai er et skændigt
+Menneske, der burde afmales med endnu sortere Farver. Saadan en
+attenaars Don Juan -- det er jo græsseligt! -- -- Men hvem
+fortsætter?«
+
+»Nu maa De komme med Noget«, sagde Corpus Juris, idet han bøjede sig
+over mod Præstekonen.
+
+»Ja lad nu Mo'er ogsaa komme frem«, sagde Præsten, »hendes bliver
+bestemt det Bedste af det Altsammen, -- saa faae vi saadan en smuk
+Slutning.«
+
+Præstekonen vilde i Begyndelsen ikke, men da Corpus Juris blev ved at
+trænge ind paa hende, begyndte hun først lidt frygtsomt, men senere
+mere roligt:
+
+    »Dog vistnok din Længsel maa være stor,
+    »De Elskendes Navne at vide,
+    »Thi skikke vi did da det vingede Ord,
+    »Og sikkert derpaa tør Du lide:
+    »Thi Bruden er Jomfru Andrea saa skjøn --«
+
+Her afbrød Præsten hende pludselig:
+
+    »Men Labanen det er din egen Søn!«
+
+Alle Præstekonens Indsigelser hjalp ikke, Præsten paastod,
+understøttet af Corpus Juris, at denne Slutning skulde blive
+staaende, og vilde tage Brevet til sig for næste Dag at sende det
+afsted. »Jeg skal love for, at Deres Fader vil blive fornøiet, naar
+han faaer slige Nyheder at høre«, sagde Præsten.
+
+Jeg beholdt imidlertid Brevet, idet jeg paastod, at der skulde tages
+en Afskrift, thi det nærværende Exemplar var skrevet altfor utydelig,
+til at det kunde bortsendes, og under dette Paaskud gjemte jeg Brevet
+i min Tegnebog med den stille Beslutning, at det skulde aldrig komme
+videre -- men maaskee nok et lignende af samme Indhold, dog i en
+anden Form.
+
+Den Aften blev vi ikke siddende længe oppe for ikke at forstyrre
+Præstens Nattero, kun en ganske kort Tid bleve vi endnu sammen,
+efterat Præsten var gaaet bort fra os, og derpaa skiltes vi fra
+hverandre. Corpus Juris havde endnu Noget at sige Andrea Margrethe,
+hvorfor jeg skyndte mig i Forveien op paa hans Værelse for at see
+efter, om Hanen endnu var der -- jo der sad den oppe lunt og godt og
+sov, uden at Nogen kunde mærke dens Tilstedeværelse: men imorgen
+tidlig -- sikken et Spektakel, der vil blive, naar Hanen begynder at
+gale og Corpus Juris at skænde!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg havde ikke sovet ret længe, før jeg atter vaagnede; mit Blod var
+i stærk Uro, og mine Tanker i ikke mindre. Jeg maatte tænke paa det
+Rimbrev, vi havde skrevet. Jeg var aldrig rigtig paa det Rene med, om
+Præsten talte Spøg eller Alvor, thi hans Ansigt var sædvanlig aldeles
+uforandret. Kunde han dog nu ikke have meent noget mere med dette
+Brev end en blot Spøg? Kunde det dog ikke være som et hemmeligt Vink
+om, at jeg skulde blot ikke være bange; naar jeg kun dristigt gik
+frem, turde jeg nok være vis paa Sejr. Jeg gjennemgik i Erindringen
+Alt, hvad Præsten havde sagt den Aften, og des mere blev jeg
+bestyrket i denne min Overbevisning. Jeg vilde vente fire eller fem
+Aar, til jeg havde faaet min Embedsexamen: saaledes havde jeg tænkt
+den foregaaende Aften -- men hvorfor vilde jeg vente saalænge? Fordi
+Gamle havde sagt det -- men var da Gamle ufeilbar i sine Meninger og
+Domme? Der var jo mange Mennesker, der havde forlovet sig i samme
+Alder som den, hvori jeg var, og som dog vare blevne meget lykkelige
+Ægtemænd. Kan man overhovedet bestemme nogen Alder for et Menneske,
+hvori han skal forlove sig? -- -- -- Fire eller fem Aar: det er en
+lang Tid -- hvem veed, hvad der kan skee imidlertid? Kunde ikke en
+Anden komme mig i Forkjøbet? Ja denne Anden kunde jo komme inden et
+halvt Aar, inden en Maaned, og saa kunde jeg hele mit Liv igjennem
+angre min Uforsigtighed, at jeg nu havde forsømt det gunstige Øjeblik
+og ikke talt, medens det endnu var Tid. Thi at det nu netop var den
+rette Tid til at tale, det var klart af Alt: havde ikke Andrea
+Margrethe selv sagt til mig, at jeg skulde vogte mig, at det ikke
+gik mig som den arme Peter. Naar jeg tænkte paa hele hendes Opførsel
+imod mig, hvorledes vi, der før slet ikke havde anet hinandens
+Tilværelse, nu i Løbet af to Dage havde stiftet et saa nøie
+Bekjendtskab, at vi omgikkes som Broder og Søster -- hvad kunde hun
+vel med disse Ord mene Andet end netop, at jeg skulde benytte Tiden,
+at jeg ikke tilsidst kom til at staae som Trediemand, ligesom den
+arme Peter. -- -- Men jeg gjorde maaskee dog bedst i at vente lidt
+endnu, at betænke mig ret, at jeg om fornødent endnu i Tide kunde
+trække mig tilbage -- -- nei, nei, en rigtig Elsker tænker aldrig paa
+at trække sig tilbage, han kaster enhver Bro af bagved sig og iler
+kun fremad, indtil han finder enten Sejr eller Undergang.
+
+Jeg kunde ikke blive liggende rolig, jeg sprang op af Sengen, gik
+hen og aabnede et Vindue. Jeg saae op mod den stille, klare
+Stjernehimmel; men atter vendte mine gamle Tvivl tilbage. Gamle havde
+sagt, at det var den største Taabelighed at forlove sig som Student,
+tidligere havde jeg altid fulgt Gamles Raad og befundet mig vel
+derved, hvorfor vilde jeg da ikke gjøre det nu? -- -- I det Samme
+faldt et stort og prægtigt Stjerneskud: »nei, nei«, sagde jeg til mig
+selv, »Du skal ikke tvivle og ikke frygte, der seer Du Tegnet paa
+dine Ønskers Opfyldelse, gaa kun freidig frem og stol dristig paa din
+Lykke!«
+
+Disse sidste Ord maa jeg formodentlig have sagt høit, thi Corpus
+Juris raabte ind til mig: »Hvad er der paa Færde, Nicolai? Snakker Du
+i Søvne?« -- og da han reiste sig op og saae mig staae i det aabne
+Vindue, gav han sig til at skænde og heftig bebreide mig min
+Uforsigtighed. Nu begyndte ogsaa Gamle at røre sig. »Nicolai,
+Nicolai, hvad har Du for?« og da han saae mig i det aabne Vindue:
+»men er Du gaaet fra Forstanden? I aabent Vindue midt om Natten ved
+Juletider uden at være paaklædt -- -- vil Du paa Øjeblikket gaae i
+Seng igjen. Du kan forkjøle Dig og blive syg, faae Brystsyge og
+Tæring deraf« -- -- »og Koldfeber og Typhus«, tilføiede Corpus Juris,
+»og smitte hele Huset; vil Du nu strax gaae i Seng.« Saa maatte jeg
+lukke Vinduet og gaae i Seng; lidt efter kunde jeg atter høre Gamles
+og Corpus Juris' dybe Aandedrag, der tilkjendegav mig, at de begge
+vare faldne i en sød Slummer. »Og saadanne Menneskers Raad vil Du
+følge?« sagde jeg til mig selv, »Mennesker, der kun tænke paa at
+forkjøle sig og blive syge; hvad forstaaer de dem paa at forlove sig?
+Men det er Følgen af at gaae og blive en gammel Pebersvend: saa
+tænker man kun paa Brystsyge og Tæring og Typhus og Koldfeber -- --
+saadanne to Ærkephilistre!« og i dette Øjeblik følte jeg mig optændt
+af saa heftig Vrede mod Gamle og Corpus Juris, at jeg næsten kunde
+have Lyst til at paadrage mig en Typhus eller Koldfeber bare for at
+have den Fornøielse at smitte dem. Ved en meget naturlig
+Tankeforbindelse kom jeg til at tænke paa Hanen, som jeg havde
+anbragt inde hos Corpus Juris, thi denne vilde dog vist blive
+ærgerlig derover, og selv Gamle var istand til at blive gnaven. Denne
+Tanke virkede saa beroligende paa mig, at jeg atter faldt i Søvn.
+Efter nogle Timers Forløb vaagnede jeg med den samme Tanke, hvormed
+jeg var slumret ind: Hanen. Men det undrede mig, at jeg slet ikke
+havde hørt Noget til den endnu: det maatte dog bestemt snart være
+Morgen. Jeg tog mit Uhr ned og følte paa Viserne, Klokken maatte være
+henved sex. Men hvad er det dog for en Syvsover af en Hane, der ikke
+havde galet endnu? Eller skulde den have galet, medens jeg sov, uden
+at jeg havde hørt det? nei det var umuligt. Eller skulde den endelig
+være spadseret bort af sig selv -- nei det kunde den jo heller ikke,
+thi Udgangsdøren var lukket. Jeg maatte op at see, hvordan det kunde
+hænge sammen. Jeg stod atter op og listede mig ganske sagte over
+Gulvet ind til Corpus Juris og stak Haanden op over det store Skab --
+jo ganske rigtig, Hanen sad deroppe endnu. Jeg gav et lille Puf til
+den for at vække den, men i det Samme begyndte Corpus Juris at
+strække sig i sin Seng, og jeg skyndte mig hurtig tilbage af Frygt
+for, at han skulde vaagne og see mig. Saa laa jeg ganske stille og
+ventede paa, at Hanen skulde begynde at gale, men der var ikke
+mindste Tegn til, at det vilde skee. Man kunde næsten fristes til at
+troe, at Hanen havde været til Julesvir i de sidste Nætter og nu var
+i Færd med at sove Rusen ud. Medens jeg laa og speculerede over, hvor
+vidt der kunde være nogen Sandsynlighed herfor, eller hvad anden
+Grund der vel kunde findes til denne mærkværdige Taushed, faldt jeg
+paa Ny i Søvn.
+
+Da jeg atter vaagnede, var det højlys Dag, Solen skinnede muntert ind
+af mine Vinduer. Jeg foer i Veiret og gned mine Øjne; min første
+Tanke var atter: Hanen, Hanen! Jeg saae ind i Corpus Juris Værelse
+-- Sengen var tom; jeg saae ind til Gamle: samme Situation. Det var
+dog altfor mærkeligt, nu maatte jeg have Forklaring, og i eet Spring
+var jeg inde hos Corpus Juris: Hanen sad der endnu. »Dit uforskammede
+Dyr«, raabte jeg, idet jeg rakte Haanden op og tog den ned, »hvor tør
+Du vove at -- --« forskrækket standsede jeg: Vinger og Hoved hang
+slappe ned -- -- den var død. Forgæves rystede jeg den, forgæves
+vendte jeg den paa alle Ender og Kanter: den var og blev død. Nu
+faldt det mig pludselig ind, at jeg den foregaaende Aften havde
+maattet anbringe et lille Tryk paa dens Hoved for at faae Plads til
+den, at dette Tryk muligvis havde været for stærkt, og at den
+saaledes var bleven qvalt. Jeg lod den falde ned paa Gulvet og hengav
+mig til Betragtninger, der vare af en mindre glædelig Art. Allerede
+det, at den ulykkelige Hane var falden som et Offer for min
+Ubesindighed, voldte mig en vis Smerte, skjøndt jeg trøstede mig med,
+at den upaatvivlelig var død en hurtig Død, og at dens Skæbne vel
+neppe nogensinde vilde være bleven at døe Straadød. Men den var
+Præstens Yndlingsdyr, vidste jeg; hvad mon han vil sige dertil? Og
+paa hvad Maade skulde jeg bedst fortælle, hvad der var skeet -- thi
+det er dog yderst ubehageligt, naar man vil optræde som Elsker og som
+Frier, da at skulle bede om Forladelse som en kaad Skoledreng, der
+har gjort dumme Streger. Et Øjeblik tænkte jeg paa, om det maaskee
+ikke var bedst at afgjøre det Hele paa en flot Maade -- f. Ex. naar
+Præsten spurgte om, hvor Hanen dog kunde være bleven af, da at sige i
+en let henkastet Tone: »den har jeg saamænd slaaet ihjel« -- men
+denne Plan opgav jeg igjen, thi jeg følte, at den var umulig for mig
+at gjennemføre, navnlig naar Emmy eller Andrea Margrethe var
+tilstede. Imidlertid blev jeg ikke klogere af at staae her; jeg skød
+derfor Hanen til Side og gik ned i Haab om, at der vilde aabne sig en
+eller anden Udvei for mig.
+
+Da jeg kom ned i Dagligstuen, fandt jeg den tom, der var Ingen
+tilstede. Themaskinen stod paa Bordet og snurrede, den var ifærd med
+at gaae af Kog; jeg kunde see, at Alle havde drukket The og vare
+formodentlig gaaede ud at spadsere ovenpaa. Saa skænkede jeg mig selv
+en Kop The og satte mig hen i Sophaen. I det samme gik Døren op, og
+Andrea Margrethe traadte ind med blussende Kinder og straalende Øjne;
+frisk og livsalig saae hun ud som den unge Morgen.
+
+»Godmorgen Nicolai«, sagde hun, »men det var dog forskrækkeligt, saa
+længe De har sovet idag.«
+
+»Aa ja«, svarede jeg kort, idet jeg rørte om med Theskeen i min Kop.
+
+»Frederik og jeg har spadseret en mageløs Morgentour sammen«, vedblev
+Andrea Margrethe. Men denne Efterretning var just ikke skikket til at
+sætte mig i bedre Humør, og jeg svarede derfor ganske kort: »Saa?«
+
+»»Aa ja« -- og »saa«, hvad skal det sige?« spurgte Andrea Margrethe.
+»De er i daarligt Humør; er der gaaet Dem noget imod?«
+
+Disse Ord bleve sagte i en saa hjertelig Tone, at jeg samlede Alt mit
+Mod og fortalte, hvad der var skeet.
+
+»Ja det var rigtignok meget slemt, meget slemt«, sagde Andrea
+Margrethe, idet hun rystede paa Hovedet, »det vilde jeg ønske, De
+ikke havde gjort.«
+
+»Troer De, at Deres Fader vil blive vred derover?«
+
+»Vred bliver han vel ikke, men han vil komme i daarligt Humør, og det
+er saa kjedeligt for os Andre.«
+
+»Det var maaskee bedst, om jeg strax fortalte ham Alt«, sagde jeg.
+
+»Nei gjør bare ikke det«, sagde Andrea Margrethe, »saa bliver han jo
+strax i daarligt Humør. Nei lad os hellere vente, saa finde vi
+maaskee paa een eller anden Udvei.« Og hun lagde Fingeren paa Hagen
+og saae heel eftertænksom ud. »Der falder mig Noget ind«, sagde hun
+lidt efter, »Naboens har en Hane, der ligner vor, kun er den noget
+mindre: den kunde vi maaskee laane.«
+
+»Ja hvad kan det hjælpe? Det er jo kun Galgenfrist.«
+
+»Det kan hjælpe meget, for Fader er noget kortsynet og vil ikke lægge
+Mærke dertil, saa kan vi altid vente, til De er reist til Kjøbenhavn,
+og saa først fortælle ham Sagens rette Sammenhæng.«
+
+»Men saa bliver han jo alligevel i daarligt Humør«, indvendte jeg.
+
+»O det gjør ikke Noget, for saa ere vi alene med ham; jeg skal
+desuden nok snakke godt for ham igjen.« Og dermed gik Andrea
+Margrethe ud for at laane Naboens Hane. Lidt efter kom hun atter
+tilbage med den; vi fik den sat ud i Gaarden, hvor den nok saa strunk
+spankulerede op og ned, slog med Vingerne og galede, akkurat, som
+det kunde have været den gamle Hane.
+
+Nu kom Præsten ind, fulgt af Præstekonen og Corpus Juris, lidt efter
+kom Gamle og Emmy. Jeg blev slet ikke glad ved at see hele Selskabet
+samlet, thi jeg frygtede for, at mit Uheld skulde opdages nu, da Alle
+vare tilstede, og jeg saaledes komme til at staae offentlig Skrifte;
+i saa Fald kunde jeg da vente en lang Straffeprædiken af Gamle, og at
+Corpus Juris vilde lee mig dygtig ud.
+
+»Godmorgen Syvsover!« raabte Præsten, idet han kastede sin med
+Rimfrost dækkede Hue hen i Ansigtet paa mig, »den Kunst at sove
+forstaaer De udmærket; De kan da blive Professor deri, hvad Øjeblik
+det skal være.«
+
+»Ja jeg har sovet udmærket«, svarede jeg, idet jeg behagelig strakte
+mig tilbage i Sophaen.
+
+»_Har_ sovet«, sagde Præsten, »jeg troer næsten, at De kunde med
+ligesaa god Grund bruge Præsensformen. -- Nu, hvad for Ulykker har De
+betænkt at anrette idag?«
+
+»Jeg kunde nok have Lyst til at ryge lidt Tobak«, svarede jeg hurtig,
+thi jeg begyndte at frygte for, at Andrea Margrethes Plan dog ikke
+vilde lykkes, og jeg foretrak derfor at faae Præsten over i hans
+Studereværelse, for der at fortælle ham Alt i Enrum, fremfor at staae
+aabenlyst Skrifte i Dagligstuen.
+
+»Tobak? ja det er jo en meget nyttig Gjerning; kom da over med mig«,
+og med disse Ord gik Præsten henimod Døren, medens jeg hurtig sprang
+op for at følge ham. Men idet Præsten lagde Haanden paa Laasen,
+standsede han pludselig og saae opmærksomt udaf Vinduet.
+
+»Det er da underligt med den Hane; den seer ud, som om den var bleven
+mindre end igaar.«
+
+»Det er, fordi den gaaer saa langt borte, den er jo ovre i den anden
+Ende af Gaarden, derfor seer den saa lille ud«, skyndte Andrea
+Margrethe sig at sige, men jeg kunde see paa hendes Ansigt, at hun
+kæmpede en haard Kamp med sig selv for ikke at briste i Latter.
+
+»Aa hvad er det for en Snak«, svarede Præsten; »kom Mo'er og see: er
+den Hane nu ikke bleven mindre end igaar? -- Hør Nicolai«, vedblev
+han, idet han pludselig vendte sig om imod mig, »De har bestemt spist
+Lidt af den igaar, da de var inde i Hønsehuset.«
+
+Nu kunde Andrea Margrethe ikke tvinge sig længer, men brast i Latter.
+
+»Hvad skal det betyde?« spurgte Præsten, og nu var der ikke Andet for
+mig at gjøre end at gaae til Bekjendelse.
+
+»De er et forskrækkeligt Menneske, Nicolai«, sagde Præsten, da jeg
+havde endt min Beretning, »De holder jo ikke Fred, før De har slaaet
+baade Mennesker og Dyr ihjel i Præstegaarden. Det er bedst, De strax
+kommer over at faae noget Tobak, saa er jeg da sikker, at De i al
+Fald saa længe ikke anretter Ulykker.«
+
+Jeg var hjertelig glad over at slippe for saa godt Kjøb, men det
+Værste stod endnu tilbage. Thi for det Første maatte jeg siden, hvad
+jeg nok havde frygtet, høre en lang Straffeprædiken af Gamle, hvori
+han foreholdt mig mine Pligter mod Dyrene. Disse kjendte jeg
+rigtignok meget vel, og tilmed havde jeg jo ikke dræbt Hanen med
+Forsæt, men jeg holdt det dog for rigtigst at tie stille, thi ellers
+vilde Gamle blot have vedblevet endnu længer. Men langt utaaleligere
+opførte Corpus Juris sig. Han overdængede mig med en Mængde
+Spottegloser og Stiklerier om at slaae Haner ihjel, om at ville vække
+andre Folk og selv sove over sig o. s. v. o. s. v. Navnlig hver Gang
+jeg nærmede mig Andrea Margrethe og vilde begynde en Samtale med
+hende, var han utrættelig i at angribe mig med den Slags Vittigheder.
+Tilsidst blev jeg kjed af at høre herpaa, tog Kaskjet og Vinterfrakke
+og gik ud paa Marken. Efterat have vandret noget omkring der ude,
+faldt der mig en ny Hævnplan ind mod Corpus Juris. Jeg gik atter
+tilbage, listede mig op paa hans Værelse, tog de underste
+Sengebrædder ud af hans Seng og gjemte dem i Skabet og stillede
+derpaa Matrasser og Dyner saa kunstig sammen igjen, at det var
+umuligt at see, at der fattedes Noget. Naar da Corpus Juris om
+Aftenen forføjede sig til Sengs, vilde han ufeilbarlig falde paa
+Gulvet. Efterat have fuldført denne Bedrift gik jeg atter ned til de
+Andre og taalte nu rolig alle Corpus Juris' Drillerier, idet jeg
+trøstede mig med, at i Aften kom Touren til mig til at lee, og den
+som leer sidst, han leer bedst.
+
+Alligevel var jeg ikke ganske vel tilmode den Dag. De Planer, som jeg
+havde ruget over om Natten, fremstillede sig atter for mig, uden at
+jeg ret havde Mod til at gjennemføre dem. Jeg var adspredt og gav
+forkeerte Svar, naar jeg blev tiltalt, hvilket end mere gav Corpus
+Juris Lejlighed til at afskyde sine Vittighedspile paa mig. Saa gik
+jeg ud paa Kirkegaarden for at faae Fred; _der_ havde jeg Ro nok til
+at tænke efter. Og dertil kunde jeg trænge, for det var store Sager,
+jeg havde at tænke over. Mine Tanker vare ligesom det oprørte Hav,
+hvor det ene Bølgeslag følger efter det andet, det ene større end det
+andet, og det sidste er det allerstørste. Hvergang jeg havde
+gjennemtænkt een Tankerække og meente, at nu var jeg færdig med den
+og kunde rolig lægge den til Side, saa dukkede pludselig en ny op,
+som var endnu vanskeligere at behandle. Saaledes meente jeg
+tilstrækkelig at have godtgjort, at det var paa Tide, at jeg
+forlovede mig, men pludselig opstod det Spørgsmaal hos mig, om det nu
+ogsaa var afgjort, at jeg skulde forlove mig med Andrea Margrethe.
+Over denne Tvivl blev jeg i høi Grad forbauset, thi jeg var netop
+gaaet ud fra den Tanke, at jeg burde forlove mig med Andrea
+Margrethe, og først derfra var jeg kommen til det Resultat, at det
+netop nu var paa Tide, at jeg forlovede mig. Men nu omstyrtede jeg
+atter Præmisserne, og saa maatte Slutningen nødvendigvis ogsaa falde
+bort, og dermed var da al min hidtidige Eftertænken spildt Arbeide.
+Imidlertid tog jeg dog atter fat paa det sidst opkastede Spørgsmaal,
+om jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe, men hvorledes kunde
+jeg finde noget afgjørende Bevis for Rigtigheden heraf? Jeg tænkte og
+tænkte, men jo mere jeg tænkte, desmindre kom der ud af min Tænken,
+og tilsidst vidste jeg hverken ud eller ind.
+
+Solen, der hidtil havde skinnet klart og muntert, var efterhaanden
+gaaet bag nogle Skyer, hvorved Alt havde faaet et vist sørgeligt og
+mørkt Anstrøg. »Solen har maaskee ogsaa Noget at tænke paa«, sagde
+jeg til mig selv, »derfor bliver den nu ligesaa taageindhyllet som
+mine Tanker. Men det var, som om Solen kunde have gjættet denne
+Formodning og nu vilde retfærdiggjøre sig, thi pludselig brød den
+frem i al sin Glands gjennem Skyerne og kastede sine klare Straaler
+henover den hvide Kirkemur. I det samme Øjeblik var det mig, som om
+mine egne Tanker brøde frem af de Tvivlens Taager, hvori de havde
+været hyllede, thi nu erindrede jeg mig paa een Gang følgende Ord fra
+min philosophiske Propædeutik: »Enhver Forbindelse, der indgaaes
+mellem Mand og Qvinde, bør, om den skal svare til sin Idee, saavel
+fremgaae af Tilbøjelighed som være begrundet i et Fornufthensyn.« Der
+havde jeg jo det Bevis, som jeg søgte, og som soleklart godtgjorde,
+at jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe. Thi denne Forbindelse
+fremgik af Tilbøjelighed, eftersom jeg virkelig var forelsket i
+Andrea Margrethe, og tillige var den begrundet i et Fornufthensyn,
+thi at Andrea Margrethe engang vilde blive en udmærket Præstekone,
+derom vidnede hendes Bestyrelse af Huset, som jeg allerede i min
+første Samtale med hende havde overtydet mig om. Altsaa: her var
+baade Tilbøjelighed og et Fornufthensyn, følgelig burde jeg
+forlove mig med Andrea Margrethe, og burde jeg forlove mig med
+Andrea Margrethe, saa burde jeg forlove mig strax: =qvod erat
+demonstrandum=. Det var, som om en tung Steen var falden fra mit
+Hjerte, jeg følte mig saa fri og let som en Fugl i Luften, og idet
+jeg atter gik gjennem Haven tilbage til Præstegaarden, sang jeg af
+fuld Hals: »Hive langsomt fra Land -- de bergenske Møer snart vi møde
+kan -- ohi ohøi!«
+
+Ved min Indtrædelse i Dagligstuen fandt jeg Corpus Juris og Gamle i
+en heftig Disput; Emmy og Andrea Margrethe sadde som tavse Tilhørere.
+Striden dreiede sig om de danske Studenter og Tonen mellem disse.
+Begge to vare de enige i, at Studenterlivet ingenlunde var, hvad det
+burde og kunde være, men i at forklare Aarsagen til dette Phænomen
+vare de højst uenige. Gamle meente nemlig, at den maatte søges deri,
+at Studenterne nuomstunder gave sig altfor _meget_ af med Politik,
+Corpus Juris søgte den derimod deri, at Studenterne gave sig altfor
+_lidet_ af med Politik. Gamle godtgjorde Sandheden af sin Paastand
+ved at henvise til hine lykkelige Tider, da man efter endt Dagværk
+samledes som trofaste Brødre uden Partistrid og Partihad og i et
+ubundent Ungdomslune slog sig løs fra alle Trivialitetens Sorger og
+Bekymringer. Corpus Juris meente, at det var en svunden Tid, som ikke
+mere lod sig tilbagekalde, nu var Folket vaagnet til Frihed, og det
+var Studenternes Sag at klare og udvikle denne Bevidsthed, det var
+deres Sag at gaae fremmest i Kampen og ikke fejgt og dorsk at trække
+sig tilbage i et gemytligt Philisteri med Nathuen ned over begge
+Øren. Striden var her nærved at gaae over til Personligheder, om ikke
+Andrea Margrethe havde givet den en anden Vending ved at spørge mig
+om min Mening.
+
+»Jeg«, svarede jeg, »jeg mener, at Livet mellem Studenterne er i
+enhver Henseende, hvad det bør og skal være og aldeles upaaklageligt.
+Jeg kommer aldrig op i Studenterforeningen, uden at jeg træffer gode
+Venner og Bekjendte og morer mig udmærket.«
+
+»Der mærker man da strax, at det er Russen, der taler«, sagde Corpus
+Juris med en vis haanlig Betoning, »han seer Alt i et rosenrødt
+Skær.«
+
+»Saa gid alle Studenter vilde vedblive at være Russer«, raabte jeg,
+»men naar man gaaer hen og bliver en gammel vranten« -- Pebersvend,
+vilde jeg have sagt, men blev afbrudt af Andrea Margrethe, der sagde,
+at det glædede hende, at jeg befandt mig saa vel blandt Studenterne,
+men om jeg ogsaa virkelig var vis paa, at Alt var saa fortræffeligt?
+
+»Jo det er jeg vis paa«, svarede jeg med stor Iver, thi jeg
+begyndte at komme i Hede, »i Studenterne boer Ungdomslivet og
+Ungdomsfriskheden, og fra dem skal det udbrede sig over hele Folket
+-- -- de danske Studenter, de kan, hvad de _vil_«, tilføjede jeg med
+stærkt Eftertryk, idet jeg tænkte paa det Forsæt, som jeg havde
+fattet ude paa Kirkegaarden, og hvori jeg nu var urokkelig. Striden
+var imidlertid bleven ført bort fra sin egentlige Gjenstand, og
+Samtalen vendte sig til andre Æmner.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Muligvis kunde En og Anden forarge sig over de hyppige Disputer, der
+fandt Sted mellem os tre Brødre, og mene, at Broderkjærligheden just
+ikke kan være saameget stor mellem os. Men jeg maa hertil svare, at
+vi ikke mene hinanden det saa slemt: det er Noget, der nu engang
+ligger i vor Natur, og som vi maaskee have arvet fra vore gamle
+Forfædre, der først maatte slaae Arme og Been itu paa hinanden, inden
+de kunde blive rigtig gode Venner. Dertil kommer, at denne
+Disputeresyge fremtraadte langt stærkere i hine Dage, vi tilbragte i
+Nøddebo Præstegaard, end den ellers plejer. Man skulde have ventet
+det Modsatte, nemlig at den Fredens og Kjærlighedens Aand, som
+herskede her, ogsaa havde meddeelt sig til os. Dette skete imidlertid
+ikke. Meest Brøde, troer jeg, paahvilede Corpus Juris; han var i hine
+Dage højst pirrelig, han var, om det maa være mig tilladt at bruge en
+uskjøn, men meget træffende Talemaade, ligervis som et raaddent Æg.
+Man kunde sige, hvad man vilde: strax fandt Corpus Juris det
+fornødent at opponere. Overfor Gamle var dette vel sjeldnere
+Tilfældet, thi for denne havde han en vis Respect, men desto
+hyppigere gik det ud over mig, som jeg alt har anført flere Exempler
+paa. -- Efter denne lille Apologi vender jeg atter tilbage til min
+Fortælling.
+
+Da vi om Eftermiddagen sadde samlede i Dagligstuen: Præstekonen, Emmy
+og Andrea Margrethe hver sysselsat med et Haandarbejde, og Gamle,
+Corpus Juris og jeg sad og saae derpaa, traadte Præsten ind og indbød
+mig til et Parti Schach.
+
+Jeg modtog Tilbudet, men i mit stille Sind opkastede jeg det
+Spørgsmaal, hvorfor Præsten ikke ligesaa gjerne kunde have indbudt
+Corpus Juris til at spille Schach. Andrea Margrethe bragte
+Schachbrættet og Brikkerne frem, og vi satte os ned for at begynde
+Spillet.
+
+Uheldigvis havde jeg mine Tanker mere ved Andrea Margrethe end ved
+Schachspillet, og Følgen var, at jeg mistede den ene Officeer efter
+den anden.
+
+»De troer nok, at vi spille »Først af Brættet««, sagde Præsten --
+»Mat!«
+
+For dog at lade, som om jeg havde fulgt Spillet med nogen Interesse,
+maatte jeg forlange Revanche. Men det gik mig ikke bedre anden Gang,
+og tilmed kom jeg uforvarende, idet Præsten sagde mig Mat, til at
+støde min Dronning ned paa Gulvet, saa hun gik midt over.
+
+»Saa«, sagde Præsten, »begynder De nu at gaae løs paa mine stakkels
+Schachbrikker. Nej med Dem er der intet Udkomme, det er jo et
+fuldstændigt Ødelæggelsesprincip, der har taget Bolig i Dem.
+Christopher og Frederik, kom De og lad os faae en fornuftig Schach en
+=quatre=; jeg skal spille med den blinde Mand.«
+
+»Aa lad mig være med som den fjerde Mand«, bad Andrea Margrethe.
+
+»Du?« sagde Præsten, »see Du at faa et Slag Hanrej eller Sortepeer
+med Nicolai, det er Noget for Jer To.«
+
+Andrea Margrethe vedblev imidlertid sin Begjæring og blev saa kraftig
+understøttet af Corpus Juris, der bestemt fordrede hende til Makker
+istedenfor Gamle, saa Præsten tilsidst maatte give efter: han og
+Gamle bleve Makkere, og Corpus Juris og Andrea Margrethe dannede
+Modpartiet. De havde netop indtaget deres Pladser, da vi hørte en
+Vogn rumle ind ad Porten.
+
+»Hvem er det?« spurgte Præsten, idet han lagde Haanden bag Øret for
+at opfatte de Kommendes Stemmer (thi vi havde alt tændt Lys og
+rullet Gardinerne ned).
+
+Andrea Margrethe løb hen til Vinduet og kiggede ud bag Rullegardinet.
+»O vee, o vee, o vee!« raabte hun, »det er Forpagter Kjeldborg med
+hele sin Familie!«
+
+»Er det saadanne græsselige Mennesker, siden De raaber tre Gange
+Vee?« spurgte jeg.
+
+»De ere saa græsselig kjedsommelige, saa der er ingen Ende derpaa«,
+sagde Andrea Margrethe. »Faderen og Sønnen har kun tre Æmner til
+Samtale; det første er Heste, og det andet er Heste, og det tredie er
+ogsaa Heste, og Moderen og de to Døttre har slet ikke Noget, de kan
+tale om!«
+
+»Ja kunde De nu finde paa en eller anden lille Ulykke at more os med
+i Aften, Nicolai«, sagde Præsten, »saa skulde jeg endda tilgive Dem
+al den øvrige Fortræd, De har voldet mig.«
+
+Vi gik ud i Forstuen, jeg ikke lidet spændt paa, hvordan disse
+græsselig kjedsommelige Mennesker kunde see ud, idet jeg ved mig selv
+tænkte, at det skulde dog være sært, om jeg ikke formaaede at sætte
+Liv i dem og derved vise, hvad de danske Studenter ere istand til.
+
+Da vi kom ud, kunde jeg ved den urolig flammende Lampes Skind i
+Begyndelsen ikke see Andet end lutter Peltsfrakker, uldne Tørklæder,
+Kaaber og Schawler, men lidt efter lidt udviklede menneskelige
+Skikkelser sig af disse uformelige Masser. Men disse uformelige
+Masser havde noget Kæmpemæssigt ved sig, saa at jeg næsten kunde
+fristes til at antage dem for henhørende til en anden Menneskerace
+end vi selv. Selv Præsten, der var af en ganske anseelig Højde, kom
+til at see lille ud ved Siden af den svære Forpagter, thi jeg vil nu
+slet ikke tale om Gamle og Corpus Juris, der saae ud som et Par nette
+Smaadrenge ved Siden af Forpagterens Søn, Hr. Hans, som han
+almindelig blev kaldet.
+
+»Goddag og Velkommen«, sagde Præsten, idet han rakte Forpagteren
+Haanden: »det var smukt af Dem at komme over at see til os. Hvor
+Godtfolk er, kommer Godtfolk til: her træffer De tre Kjøbenhavnere,
+hvoraf den ene er Theolog og kan lære Dem, hvad De _bør_ gjøre, den
+anden er Jurist og kan lære Dem, hvad De _skal_ gjøre, den tredie
+hedder Nicolai og kan lære Dem, hvad De hverken bør eller skal
+gjøre.«
+
+»Saa er det vel sagtens Dem, der hedder Nicolai, kan jeg tænke«,
+sagde Forpagteren, idet han trykkede min Haand saa kraftig, at jeg
+troede, at han havde beholdt mine fem Fingre med det Samme. Men der
+var saamegen Hjertelighed i dette Haandtryk, at jeg gjerne tilgav
+dets Voldsomhed, skjøndt jeg maatte slaae Knips vel over ti Gange,
+inden jeg kom til Bevidsthed om, at jeg virkelig havde mine Fingre
+endnu.
+
+Vore Gjæster bleve førte ind i Dagligstuen, hvor der bødes
+Forpagteren og Hr. Hans hver en Pibe, og ved kraftig Understøttelse
+af Præsten og mig var Stuen snart indhyllet i tætte Røgskyer, men,
+som Præsten hviskede til mig, det var saadant et godt Præservativ mod
+at falde i Søvn.
+
+»Er Kjørselen gaaet godt og vel?« spurgte Præsten.
+
+»Jo Tak, vel nok«, lød Svaret, »skjøndt den Nærmer gjorde mig det
+broget nok. Det er et Pokkers stridigt Sind, der stikker i hende.
+Altid vil hun gjøre det Modsatte af, hvad man vil have hende til.
+Igaar vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for
+Pigebørnene skulde kjøre hende, men saa foer hun afsted, som om
+Jorden brændte under hende. Idag vilde jeg derimod gjerne lidt rask
+afsted, for idag kjørte jeg hende selv, og jeg kan nok magte hende,
+men saa var hun knap til at faae af Stedet. Men jeg tænker nok, jeg
+skal faae kureret hende, naar jeg har havt hende et halvt Aars Tid
+endnu. Det er forresten curiøst nok, for det er accurat ligesom
+Pastorens Røde.«
+
+»Ja«, svarede Præsten. Jeg kunde see paa ham, at han alt for længe
+siden havde tabt Traaden, og at hans Tanker vare andensteds henne.
+
+»Ja den Røde blev Pastoren da trukken godt til Vands med. Men det var
+Deres egen Skyld, hvorfor vilde De ikke tage mig paa Raad med? Jeg
+havde netop dengang en prægtig Fux, som jeg vilde af med; den skulde
+De have faaet for halv Pris, men nu blev den solgt til Morten
+Jensen.«
+
+»Saa?« sagde Præsten og gabede, saa jeg kom ogsaa til at gabe,
+hvorfor jeg besluttede at søge lidt Afvexling i Underholdningen. Jeg
+saae, at Hr. Hans var ifærd med at underholde Corpus Juris paa det
+Ivrigste, og at denne lyttede til med tilsyneladende spændt
+Opmærksomhed. Saa gik jeg da hen til dem i Haab om her at finde lidt
+Aandrigheds Føde, men blev høilig skuffet i min Forventning, idet jeg
+nemlig fandt Hr. Hans ifærd med meget omstændelig at beskrive alle de
+fortræffelige Egenskaber, som bemældte Fux, der var bleven solgt til
+Morten Jensen, havde besiddet. Efter nogen Tid at have hørt herpaa,
+paakom der mig atter en heftig Trang til at gabe, og jeg saae mig
+om, hvor jeg kunde finde en ny Adspredelse, medens Corpus Juris med
+en sand Procuratorudholdenhed vedblev at følge Hr. Hans' Foredrag.
+
+Gamle havde taget det fornuftigste Parti; med sin sædvanlige
+Ugeneerthed havde han opsøgt sig en stille Krog, hvor han sad og
+læste. Men dette forekom mig dog at stride altfor meget mod de
+selskabelige Pligter: saa satte jeg mig hen til Damerne, idet jeg
+haabede der at kunne faae mere Leilighed til at udfolde mit
+Conversationstalent.
+
+Andrea Margrethe var her i Færd med at holde Samtalen i Gang, hvilket
+ingenlunde var nogen let Sag. Idet jeg satte mig ved Siden af hende,
+kastede hun et skjælmsk Blik til mig, som om hun vilde sige: »lad os
+nu see, hvad de danske Studenter ere istand til.«
+
+Jeg trak op i min Flipper for ligesom ret at ruste mig og begyndte:
+»Har De seet den unge Skuespiller, der nylig er optraadt i Kjøbenhavn
+og har vakt almindelig Beundring?«
+
+Et bredt »Næh« var Svaret.
+
+»De har maaskee ikke været i Kjøbenhavn i Vinter?«
+
+»Næh.«
+
+»De kommer maaskee overhovedet ikke ofte til Kjøbenhavn?«
+
+»Næh.«
+
+»Det gaaer jo udmærket«, hviskede Andrea Margrethe til mig, »det er
+jo Vaudevillen »Nei«, De spiller for os -- den har jeg saa længe
+ønsket at see.«
+
+»Noch ist Polen nicht verloren«, hviskede jeg til hende, og begyndte
+derpaa atter: »De lever altsaa bestandig paa Landet?«
+
+»Ja.«
+
+»Og De holder meget af Landlivet?«
+
+»Ja.«
+
+»Men Bylivet har dog ogsaa sine Behageligheder?«
+
+»Ja.«
+
+»Saa det er i Grunden vanskeligt at sige, hvad der er det Bedste.«
+
+»Ja.«
+
+Jeg begyndte at længes tilbage efter Hr. Hans' Conversation, der
+havde i det Mindste den Fordeel, at man kunde forholde sig passiv.
+Jeg rømmede mig, taug et Par Øjeblikke stille og rejste mig derpaa
+fra min Stol.
+
+»Der kom nok =finis Poloniæ=«, hviskede Andrea Margrethe. Jeg taug og
+trøstede mig med den gode Bevidsthed, at jeg havde gjort, hvad jeg
+kunde.
+
+Samtalen mellem Hr. Hans og Corpus Juris var endnu paa samme
+Standpunkt. Jeg maatte skjænke Corpus Juris min fulde Beundring: ved
+at see ham staae uforandret i samme Stilling med Præget af den meest
+spændte Opmærksomhed i sit Ansigt, kom jeg til at tænke paa hin
+romerske Skildvagt ved Pompeji, der under Vesuvs Udbrud, medens
+Taarne og Mure styrtede ned rundt omkring ham, og Himmel og Jord
+syntes at ville forgaae, dog blev staaende paa sin Post, fordi der
+var Ingen kommen til Afløsning endnu. Saaledes stod Corpus Juris og
+hørte med ufravendt Opmærksomhed paa Hr. Hans; vel kom jeg nu til
+Afløsning, men Corpus Juris ansaae det dog for rigtigst at blive, og
+godt var det, for jeg havde ikke i ti Minutter hørt fortælle om
+Morten Jensens Fux, før min sidste Rest af Taalmodighed var sluppen
+op. Jeg saae paa mit Uhr: Klokken var Sex -- »Herrejeh«, tænkte jeg,
+»hvordan i al Verden skal Du dog faae denne Aften lykkelig og vel
+bragt til Ende!« Allerede tænkte jeg paa den sidste Udvej, nemlig at
+følge Gamles Exempel, der med den roligste Mine af Verden sad og
+læste i sin Krog, som om Fuxer og Skimler og Morten Jensen og
+Forpagter Kjeldborgs aldrig havde været til -- da jeg fik et let Slag
+paa Skulderen og ved at vende mig om saae Andrea Margrethe staae
+bagved mig.
+
+»Jeg skal ud at besørge Noget i Fadeburet«, sagde hun, »har De Lyst
+at følge med?«
+
+Jeg fulgte øjeblikkelig og havde endnu den Triumph af see Corpus
+Juris kaste længselsfulde Blikke efter os, da vi gik, men Hr. Hans
+holdt ham nu engang altfor fast til, at han kunde slippe bort.
+
+»Jeg maatte forbarme mig over Dem«, sagde Andrea Margrethe, da vi
+havde lukket Døren i efter os, »De saae saa elendig ud.«
+
+»Puh ha«, svarede jeg stønnende, »hvordan skal vi dog faae denne
+Aften til at gaae?«
+
+»Er det de danske Studenter, der kan alt, hvad de vil, som allerede
+tabe Modet? Fy skamme Dem!«
+
+»Ja«, svarede jeg, »men jeg havde heller aldrig troet, at noget
+Menneske kunde være saa kjedsommelig -- der er jo ingen Ende derpaa.«
+
+»Der kan De see, hvad jeg sagde. Men forresten maa De huske paa, at
+jo større Arbeidet og Anstrængelsen er, des større er ogsaa Æren,
+naar man naaer Maalet.«
+
+»Ja, ja«, sagde jeg, »Aftenen er jo heller ikke gaaet endnu. Hvem
+veed, maaskee kan jeg faae en eller anden lykkelig Idee, der
+pludselig kan sætte Liv i hele Selskabet.«
+
+»Ja gid De kunde faae saadan en lykkelig Idee, det vilde være højligt
+at ønske«, sagde Andrea Margrethe, idet vi traadte ind i Fadeburet.
+»Nu skal jeg skænke Dem et Glas Mjød, det kan maaskee inspirere Dem;
+og der har De Jødekager, at De kan styrke Dem efter de havte
+Anstrængelser.«
+
+Saa trak vi to Træstole frem og satte os ned i al Ro og Mag og drak
+Mjød og spiste Jødekager, idet vi lode de Andre derovre skjøtte sig
+selv og slaae Tiden ihjel, som de bedst kunde.
+
+»Forresten«, sagde Andrea Margrethe, idet hun atter fyldte mit Glas,
+som jeg havde tømt, »kunde De have godt af at tage Exempel af
+Frederik; se hvor opmærksomt han stod og hørte paa Hr. Hans'
+Fortællinger, skjøndt de har vist neppe været til at lee sig ihjel
+af, om jeg ellers kjender Hr. Hans ret.«
+
+»Det kan Frederik have godt af«, meente jeg, »han har gaaet og
+drillet mig hele Dagen med den tossede Hane, nu er det en retfærdig
+Straf, der kommer over ham.«
+
+»Men De er ogsaa altfor ømfindtlig, Nicolai, De kan slet ikke taale
+Spøg.«
+
+»Den Slags Spøg holder jeg rigtignok ikke af; men jeg skal sige Dem
+Noget: Frederik er meget drillesyg.«
+
+»Nei, der gjør De Frederik Uret, han er det godmodigste Menneske paa
+Jorden« -- og nu begyndte Andrea Margrethe en Lovtale over Corpus
+Juris, der var et fuldstændigt Sidestykke til den, som jeg igaar
+havde hørt af Emmy over Gamle.
+
+»Hillemænd«, tænkte jeg ved mig selv, »er Gamle og Corpus Juris saa
+godt anskrevne her, hvad maa de da saa ikke synes om Dig?« Og det
+faldt mig ind, om det ikke var bedst nu, da vi sadde alene sammen i
+Fadeburet og under fortrolig Samtale spiste Jødekager og drak Mjød,
+om det ikke var bedst nu at gribe Øjeblikket og betroe Andrea
+Margrethe, hvad jeg havde paa Hjerte. Men jeg vidste ikke ret,
+hvorledes jeg skulde begynde -- om jeg pludselig skulde slaae ind paa
+en alvorlig høitidelig Tone, der kunde passe til den Sags Vigtighed,
+som jeg havde for -- eller om jeg skulde fortsætte den lette,
+spøgefulde Samtale og da pludselig ved en aandrig Vending udtale mine
+Ønsker.
+
+»De seer saa eftertænksom ud, Nicolai«, bemærkede Andrea Margrethe,
+»begynder den store Idee maaskee at komme, den, som skal sætte Liv i
+hele Selskabet?«
+
+»Ja«, tænkte jeg ved mig selv, »det kunde rigtignok være en stor
+Idee, der kunde sætte Liv i hele Selskabet, om jeg nu kom over og
+fortalte, at jeg havde forlovet mig med Andrea Margrethe.«
+
+I det Samme hørte jeg Fodtrin udenfor, og Corpus Juris traadte
+ilfærdig ind.
+
+»Nei det gaaer paa ingen Maade an«, sagde han, »Christopher sidder
+hele Tiden og læser, og nu er De og Nicolai løbet her ud; hvad maa
+Kjeldborgs dog tænke derom? De maa virkelig strax komme tilbage med
+mig.«
+
+»Vil De ikke have et godt Glas Mjød, Frederik«, spurgte Andrea
+Margrethe, »vi sad just og talte om Dem, saa der kunde man da
+rigtignok sige, at naar man taler om Solen, saa skinner den.«
+
+»Tak skal De have«, sagde Corpus Juris, idet han tog mod Glasset og i
+Mangel af en Stol satte sig op paa Bordet, »saa De talte om mig? Hvad
+var det da, om jeg maa være saa fri at spørge?«
+
+»Nicolai klagede over Dem og sagde, at De var saa drillesyg.«
+
+»Saa?« sagde Corpus Juris, idet han rolig blev siddende paa Bordet og
+ikke syntes at ville forhaste sig. »Har jeg været saa slem til at
+drille Dig i Dag, Nicolai?«
+
+»Det synes jeg ikke, Du behøver at spørge om -- jeg har jo ikke
+kunnet gaae et Øjeblik i Fred for Dig.«
+
+»Nu, nu, jeg meente det ikke saa ilde.«
+
+»Det kan gjerne være, Du ikke meente det saa ilde, men for mig har
+det været meget ubehageligt.«
+
+»Ja det er ikke værd at tale mere om den Sag«, sagde Andrea
+Margrethe, »skeet er skeet og lader sig ikke ændre. Men nu bør De
+smukt drikke paa Forlig og Broderskab.«
+
+»Nu som De vil«, sagde Corpus Juris: »paa Forlig og Broderskab -- fra
+imorgen af«, føiede han til, idet han stødte sit Glas imod mit.
+
+»Fra i_morgen_ af«, gjentog jeg med stærk Betoning, thi i det Samme
+faldt det mig ind, hvad jeg havde gjort ved Corpus Juris' Seng, og
+den Spas vilde jeg dog nødig lade gaae fra mig.
+
+Her bleve vi afbrudte ved Emmy, der traadte ind, fulgt af Gamle.
+
+»Sidder De Allesammen her?« spurgte Emmy, »men det gaaer ikke an
+saaledes at lade vore Fremmede blive alene. Andrea Margrethe, Du maa
+i det Mindste gaae ind igjen -- hvad maa dog Kjeldborgs tænke om os?«
+
+»De er saa græsselig kjedsommelige«, sagde Andrea Margrethe med et
+Suk.
+
+»Ja det kan gjerne være, men nu ere de engang vore Gjæster, og saa
+bør vi ogsaa udøve Gjæstfrihedens Pligter mod dem.«
+
+»Christopher, vil De ikke behage at tage Plads«, sagde Andrea
+Margrethe, idet hun trak en tom Smørfjerding frem, hvorpaa Gamle tog
+Sæde med ligesaa megen Alvor og Værdighed, som om det havde været en
+Fløiels Lænestol med forgyldte Arme, der var bleven sat frem til ham.
+
+Emmy skyndede paa os, at vi skulde gaae. »Nei, Christopher maa
+virkelig først have et Glas Mjød«, sagde Andrea Margrethe: og saavel
+Gamle som Corpus Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve
+siddende trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst ogsaa
+slog sig til Ro.
+
+»Ja Du har det godt, Christopher«, sagde Corpus Juris, »Du sidder nok
+saa magelig og læser og overlader til os Andre at underholde
+Kjeldborgs.«
+
+»Naar en Samtale hverken er til Nytte eller til Fornøielse«, svarede
+Gamle, »saa synes jeg ligesaa gjerne man kan tie stille og passe sig
+selv.«
+
+»Ja det har De sandelig Ret i«, udbrød Andrea Margrethe, »gid
+Kjeldborgs vilde være ligesaa fornuftige, saa vilde de ikke komme her
+og hjemsøge os og ødelægge en deilig Aften for os i Juleferien.«
+
+»Saadant Noget maa Du ikke sige«, bemærkede Emmy; »der er meget godt
+ved Kjeldborg, naar man betragter dem paa den rette Maade.«
+
+»Ja saa er det aldrig lykkedes mig at betragte dem paa den rette
+Maade, for jeg har altid fundet dem ubeskrivelig kjedsommelige og i
+Aften over al Maade, ikke sandt, Nicolai?«
+
+Jeg istemmede dette Vidnesbyrd af mit ganske Hjerte, men Emmy
+vedblev: »Da veed Du meget godt, at der er Ingen saa villig til at
+hjælpe de Fattige, som netop Kjeldborgs. Naar der er en eller anden
+Ulykkelig her i Sognet, som Fa'er ikke veed at hjælpe paa anden
+Maade, saa behøver han blot at sige et Ord til Kjeldborg, og strax
+bliver den Sag bragt i Orden. Der er aldrig nogen Fattig, som gaaer
+tomhændet bort fra dem.«
+
+»Ja det kan være meget smukt, men derfor blive de ikke morsommere.
+Jeg vilde holde ti Gange saa meget af dem, naar de blot vilde holde
+sig indenfor deres egne Vægge eller i al Fald kun besøge os, naar vi
+ere alene.«
+
+»Og saa skulde Du betænke den Interesse, de nære for os«, indvendte
+Emmy, »og den Deeltagelse, hvormed de følge os i Sorg og i Glæde. Har
+Du glemt, hvorledes ifjor Vinter, da Du var syg, der ikke hengik
+nogen Dag, uden at de lode spørge til dit Befindende? Overhovedet
+troer jeg neppe, at Du skal finde Mange med saamegen Hjertelighed og
+varm Medfølelse for Andre som Kjeldborgs.«
+
+Jeg tænkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg endnu syntes at
+kunne føle Svien, og begyndte at give Emmy Ret, idet jeg fattede den
+Beslutning at gjøre alt mit for at opmuntre Selskabet.
+
+Nu kom Præstekonen: »Nei nu har jeg aldrig seet saa galt! sidder I
+Allesammen herude? Og Emmy -- og Andrea Margrethe -- jo det er smukt:
+nu sidder Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.«
+
+»Nu komme vi, nu komme vi«, sagde Andrea Margrethe, og saa maatte vi
+afsted.
+
+Der herskede Dødsstilhed inde i Dagligstuen. Forpagteren var bleven
+træt af at fortælle om sine Heste, og Præsten lod til at have opgivet
+ethvert Forsøg paa at føre Samtalen hen paa andre Gjenstande. Begge
+sadde de ganske tause og skød de lange Røgskyer fra sig, medens
+Frøkenerne Kjeldborg sadde saa stille som de forstenede Prindsesser i
+Æventyret om det fortryllede Slot.
+
+»Naa er I endelig der!« raabte Præsten os i Møde: »hvor kommer I fra?
+Har I maaskee igjen været i Høn-«
+
+»Jeg var ude at besørge Noget i Kjøkkenet«, afbrød Andrea Margrethe
+ham hurtig. Og nu blev Themaskinen bragt ind, og der blev skjænket
+The rundt, og glad var jeg, for saa gik den Tid. Men alle mine gode
+Forsætter om at opmuntre Selskabet bleve ikke bragte til Udførelse,
+og jeg sad og ærgrede mig over mig selv. Hvorfor kunde jeg da i det
+Mindste ikke tale med Emmy og Andrea Margrethe, som jeg plejede, og
+lade, som om Kjeldborgs slet ikke var tilstede? Men det vilde ikke
+lykkes; Kjeldborgs laae som en stor, tung Sten og tyngede paa mig.
+For dog at gjøre Noget drak jeg fem Kopper The, men deraf blev jeg
+ikke lystigere.
+
+En liden Afvexling fremkaldtes derved, at Niels traadte ind.
+
+»Hvad vil Du?« spurgte Præsten.
+
+»Jeg vilde blot sige Pastoren, at nu har jeg endelig fundet Trofast
+og givet ham sine Prygl.«
+
+»Hvad for Prygl?« spurgte Præsten forundret.
+
+»Ih de Prygl, som Pastoren sagde igaaraftes, han skulde have, fordi
+han havde været i Hønsehuset.«
+
+Andrea Margrethe udbrød i høje Beklagelser over den ulykkelige
+Trofast, der maatte lide saa uskyldig, men Niels trøstede hende med,
+at havde Trofast denne Gang faaet Prygl uden at have været i
+Hønsehuset, saa havde han nok tidligere været i Hønsehuset, uden at
+faae Prygl, saa det kunde akkurat gaae lige op.
+
+»Det kommer nu over dit og Nicolais Hoved«, sagde Præsten.
+
+»Ja ja«, svarede Andrea Margrethe, »saa skal jeg give Trofast en
+dobbelt Portion Aftensmad i Aften, saa maa det holde ham skadesløs.«
+
+Da Niels var gaaet, spurgte Forpagteren, hvad det var for en
+Historie.
+
+»Det var en ganske mærkelig Historie, der passerede her igaar Aftes.
+Seer De, Nicolai og Andrea Margrethe --«
+
+»Aa Fa'er, det er aldrig værd at fortælle«, udbrød den Sidste ivrig.
+
+»Naa saa Du vil, at det skal være en Hemmelighed? ja saa tier jeg«,
+sagde Præsten.
+
+»Hvad for Noget?« udbrød Forpagteren, idet han forundret saae fra
+Andrea Margrethe hen paa mig og fra mig hen paa Andrea Margrethe, »ja
+jeg tænkte da nok, at de Kjøbenhavnere ikke vare herude for
+Ingenting.«
+
+»Tys, tys, jeg har Ingenting sagt«, sagde Præsten. »Ti bare stille,
+ellers faaer jeg Skjænd hele Dagen imorgen af Andrea Margrethe.«
+
+For at afbryde denne Samtale kaldte Andrea Margrethe paa Pigen og bad
+hende tage Thetøjet bort. Saa sadde vi atter ledige paa Torvet.
+Præsten holdt ikke af Kortspil, saa denne Tidsfordriv kunde vi ikke
+tye til. Andrea Margrethe fik den ene Frøken Kjeldborg anbragt ved
+Pianofortet, hvor hun spillede en lang Sonate, der var ligesaa
+kjedelig som hun selv. Det er overhovedet mærkeligt med den Evne, som
+kjedsommelige Folk have til at gjøre alt muligt kjedeligt: ved at
+høre Frøken Kjeldborg spille, maatte man troe, at hun af alle mulige
+kjedelige Sonater havde udvalgt den allerkjedeligste og den
+allerlængste. Det var en Række af Løb, Triller og Trimulanter, som
+syntes aldrig at ville faae Ende. Tilsidst reiste jeg mig fra min
+Stol, for at gaae hen til Corpus Juris og fortælle ham, at jeg var
+lige paa Nippet til at falde i Søvn; men han kom mig imøde paa
+Halvveien for at gjøre mig den samme Meddelelse med Hensyn til sig
+selv. Saa stillede jeg mig op ad Døren og kneb mig selv af og til i
+Armen for at holde mig vaagen.
+
+Andrea Margrethe kom hen til mig: »De er vist meget søvnig, Nicolai?«
+
+»Ja det er kun med Nød og Neppe, at jeg kan holde mine Øjne aabne.«
+
+»Nu skal jeg lære Dem noget Nyt: vi vil spjælke vore Øjne -- det er
+saadant et ypperligt Middel til at holde sig vaagen.«
+
+»Hvad er det at spjælke sine Øjne?« spurgte jeg forundret.
+
+»Ja giv nu lidt Tid, saa skal De faae at see --« og hun gik hen til
+Brændekurven og kom tilbage med en lille Pind i Haanden. »Seer De: nu
+skære vi en ganske fin lille Pind heraf og sætter op i Øjelaaget --
+saaledes -- see nu sidder den og stikker, og saa kan man ikke falde i
+Søvn.«
+
+»Ja det er ypperligt«, udbrød jeg, »lad mig ogsaa spjælke mine Øjne.«
+
+Men desværre blev der ikke Noget deraf, thi Præstekonen, der havde
+seet, hvad vi havde for, kom og skændte paa os, for det lignede ikke
+Noget at spjælke sine Øjne, naar man havde Fremmede. Saa maatte jeg
+da holde ud, saa godt som jeg kunde; Sonaten vedblev, den forekom mig
+at være ligesaa lang som Kong Xerxes' Hær, der brugte syv Dage og syv
+Nætter til at gaae over Hellespont. Alt havde faaet Præg af Søvnighed
+og Kjedsommelighed; jeg saae hen paa Præsten, han saae ud, som om han
+havde vaaget i de tre sidste Nætter; jeg saae hen paa Corpus Juris,
+han stod og bed sig i Underlæben, hvilket sandsynligvis var et
+Surrogat for at spjælke sine Øjne; jeg saae hen paa Gamle, han sad og
+nikkede med Hovedet, som om han slog Takt til Musiken. Ja selv Lampen
+begyndte at ose og at true med at gaae ud. Mit eneste Haab stod til
+Aftensmaden, om mulig den kunde bringe lidt Liv i Gemytterne. Men
+ogsaa det Haab blev skuffet: Aftensmaden blev anrettet, og vi
+begyndte at spise, men uden at der indtraadte nogensomhelst
+Forandring til det Bedre. Thi naar saadan en Kjedsommelighedens Aand
+først har gjennemtrængt Alle, da er det næsten umuligt at fordrive
+den igjen. Ligesom en smitsom Syge forplanter den sig fra den Ene til
+den Anden, og der er ingen Lægedom. Ikke engang Forpagteren eller Hr.
+Hans talte mere om deres Heste: de sadde ganske tause som alle vi
+andre og nød deres Aftensmad. Det var næsten, som vi feirede et
+Gravøl, og det var ogsaa et Slags Gravøl, tænkte jeg, et Gravøl over
+det gode Humør og Lyst og Liv og Fornøjelighed. Og hvem var saa
+egentlig Skyld deri? Kjeldborgs kunde ikke være det, i al Fald ikke
+Forpagteren og Hr. Hans, de havde jo efter bedste Evne givet deres
+Skærv til den almindelige Underholdning og talt om Heste og atter
+Heste i det Uendelige og først tiet stille, da der ikke længer var
+Nogen, som vilde høre paa dem. Mon Præsten og hans Familie da var
+Skyld deri? Men fra dem var jo hidtil alt Liv og Munterhed udgaaet,
+hvor var det da muligt, at de paa een Gang kunde blive Kilden til
+almindelig Kjedsomhed og Søvnighed? Eller var jeg maaskee selv Aarsag
+deri? Ganske frikjende mig for Skyld turde jeg ikke, thi jeg havde
+ikke engang gjort saameget som Corpus Juris, der, om han end ikke
+selv havde givet Noget til Bedste, dog i det Mindste med ufortrøden
+Opmærksomhed havde hørt paa Hr. Hans' Foredrag over Morten Jensens
+Fux. Jeg var derimod gaaet min Vei og havde med mit slette Exempel
+forført de Andre til at gjøre ligervis, og derved vare Forpagteren og
+Hr. Hans blevne forstemte, da deres Auditorium saaledes lidt efter
+lidt forlod dem, og saa taug de ogsaa stille. Og nu -- nu sad jeg,
+jeg Repræsentanten for den danske Studenterstand, jeg, der skulde
+bringe Liv og Lystighed og Ungdomsfriskhed med mig, jeg sad her og
+taug bomstille og spiste Gaasesteg med Kartofler til som en rigtig
+Philister. Var der da ikke den mindste Gnist af Ild tilbage i mig --
+kunde jeg ikke finde paa en eneste Vittighed, der kunde bære
+Vidnesbyrd om, at en af de »Herrer i Aandernes Rige« var tilstede?
+Eller var jeg end selv for fattig til at finde paa Noget, kunde jeg
+da i det Mindste ikke laane lidt af den Rigdom af Lune og Vid, der
+som et sprudlende Væld var strømmet fra begeistrede Læber, naar vi en
+Lørdagaften sadde samlede om den dampende Punschebolle hist i de
+tilrøgede Haller, og vor rungende Latter og vor jublende Sang bragte
+Bud til Naboer og Gjenboer, at det danske Studenterlune var ikke død
+endnu?
+
+Jeg søgte og søgte og tænkte og tænkte -- men om det var Tanken, der
+var for stor, eller det Stykke Kartoffel, som jeg netop havde i
+Munden, det veed jeg ikke: nok er det, jeg fik Kartoflen i den gale
+Hals. En lille Stund sad jeg stille og ventede, at det vilde gaae
+over, men det blev værre og værre: jeg kunde ikke trække Veiret. Jeg
+vilde raabe om Hjælp, men jeg havde ingen Stemme at raabe med. I min
+Angst greb jeg min Nabo, Hr. Hans, i Armen med en saadan Voldsomhed,
+at han lod Kniv og Gaffel falde og forfærdet foer op fra sin Stol. Nu
+kom der Liv i Selskabet; hvor før herskede Gravens Taushed, blev en
+Raaben, Skrigen og Allarm, saa at det var umuligt at høre Noget. Den
+Ene gav sine gode Raad saavel som den Anden, Alle raabte i Munden paa
+hverandre og Præstekonen løb efter Hofmannsdraaber. Allerede begyndte
+det at sortne for mine Øjne, og Enden vilde formodentlig være bleven,
+at jeg aldrig meer havde spist Kartofler, om ikke Andrea Margrethe
+midt under den almindelige Forvirring havde havt Aandsnærværelse nok
+til at give mig et vel anbragt Stød i Ryggen, der havde til Følge, at
+Kartoflen fløj ud ligervis som en Steen af en Kastemaskine og satte
+sig paa Døren ligeoverfor.
+
+Jeg aandede dybt, og jeg aandede tungt som En, der atter vender
+tilbage til Livet. De Andre kom ogsaa til Ro efter den store
+Forskrækkelse og toge atter Plads, medens Forpagteren fortalte os, at
+for tre Uger siden var ganske det Samme skeet med en af hans Heste,
+der ogsaa havde forslugt sig paa en Kartoffel, men saa havde han
+taget en Tøjrepæl og drevet ned i Halsen paa den og flækket Kartoflen
+og derved frelst Dyret.
+
+»Det var Skade, at De ikke sagde det før«, bemærkede Præsten, »saa
+kunde vi have forsøgt den samme Cur paa Nicolai.«
+
+Og hvad blev nu Følgen af denne Begivenhed? den blev, at den store
+Opgave, paa hvis Løsning jeg forgæves havde arbeidet, nu var løst paa
+en meget simpel Maade. Jeg havde jo siddet og speculeret paa,
+hvorledes jeg skulde bringe Liv i Selskabet, og nu var der kommet Liv
+i Selskabet. Thi ikke blot jeg selv fornam, hvorledes med Livskraften
+og Livsfølelsen mit forrige gode Humør vendte tilbage, men det Samme
+var Tilfældet med alle de Andre. Det er jo bekjendt, at naar man
+lykkelig og vel har overstaaet en stor Fare, saa forvandler den
+tidligere Skræk sig til en næsten overstadig Lystighed. Folk ere
+aldrig saa gemytlige, saa snaksomme og saa meddelsomme, som naar de
+have undgaaet en Ulykke, der truede med almindelig Fordærvelse.
+Enhver har Noget at fortælle, Enhver har Noget at sige, og det sees
+ret, hvorledes Glæden løsner Tungerne. Saaledes gik det ogsaa nu! Den
+Skræk, hvori Alle havde været for min Skyld, havde tilveiebragt den
+hidtil savnede Spænstighed i Gemytterne. Vi snakkede og vi loe, og om
+end En og Anden lo, hvor han ikke skulde lee, saa frembragte det kun
+end mere Latter. Forpagteren begyndte atter at fortælle Historier om
+sine Heste, og Præsten begyndte at fortælle Historier fra sine
+Studenterdage; det Ene som det Andet blev modtaget med lige stor
+Taknemlighed. Nu var det Tidspunkt kommet, jeg saa længe havde ventet
+paa, det Tidspunkt, da jeg skulde optræde og hævde de danske
+Studenters Ære, og jeg foreslog derfor, at vi skulde lege
+Ordsprogsleg, hvilket Forslag blev modtaget med almindelig Jubel.
+
+Borde og Stole bleve flyttede til Side, og saa begyndte vi. Det
+Værste var, at vi vare saa Faa; vi kunde jo kun være fire paa hvert
+Parti (thi Præsten og Præstekonen ligesom Forpagteren og hans Kone
+vilde kun være Tilskuere), men vi vare nu komne i saa godt Humør, at
+vi meente, vi kunde gjøre, hvad det skulde være. Saa blev det
+overdraget til Corpus Juris og mig at vælge hver sit Parti, hvorfor
+jeg skyndte mig at vælge Andrea Margrethe. Men herimod protesterede
+Corpus Juris, idet han paastod, at han som den Ældre havde Ret til at
+vælge først, og at han vilde vælge Andrea Margrethe. Jeg vilde ikke
+give efter, thi jeg kunde indsee, at uden Andrea Margrethe vilde det
+være mig plat umuligt at gjøre Nogetsomhelst, og saaledes kunde der
+gjerne være opstaaet en ny trojansk Krig mellem Corpus Juris og mig,
+om ikke Andrea Margrethe selv havde afgjort Sagen ved at bestemme, at
+hun skulde høre til begge Partier, idet hun kunde gaae over fra det
+ene til det andet skiftevis og saaledes hjælpe begge. Hermed vare vi
+tilfredse, og Corpus Juris valgte nu for sit Vedkommende Emmy, Gamle
+og den ene Frøken Kjeldborg, medens jeg fik Hr. Hans og den anden
+Frøken Kjeldborg. Det var rigtignok saaledes kun et meget lidet
+Mandtal, jeg havde at raade over, men jeg vidste at hjælpe mig.
+Skulde jeg saaledes f. Ex. forestille Gud Thor, der kom agende ind
+paa sin Karre, trukken af to Bukke, saa maatte jeg nøjes med een, for
+jeg havde jo kun een Gedebuk, nemlig Hr. Hans. Men Hr. Hans vidste at
+trampe i Gulvet for fire Gedebukke, saa Virkningen blev den samme.
+Jeg befandt mig overhovedet i samme Stilling som Tordenskjold, der
+kun havde een Mand, og han græd. Thi Hr. Hans havde vel den bedste
+Villie af Verden, men hans Evner stode ingenlunde i Forhold til den
+gode Villie. Det vil sige, alle firbenede Roller udførte han paa en
+fuldkommen tilfredsstillende Maade, men de tobenede skilte han sig
+kun maadelig fra. Det var en Selvfølge, at han ikke kunde bruges,
+hvor der skulde tales, det være sig nu meget eller lidet; men ikke
+engang til stumme Roller kunde han benyttes. Saaledes var han engang
+i en Pantomime udnævnt til at være Troldmanden, der ved et Trylleslag
+forstener Alle; men han kom meget for tidlig ind, inden vi endnu ret
+havde begyndt, saa at jeg, der var Harlekin, maatte bede ham gaae ud
+og komme igjen om to Minuter for at forstene os. I Begyndelsen var
+jeg derfor i stor Forlegenhed med, hvad jeg egentlig skulde bruge ham
+til, indtil det endelig ved en reen Hændelse blev overdraget ham at
+være Hest. Her var Hr. Hans i sit Element: han kunde vrinske som en
+Hest, og han kunde sparke som en Hest, og han kunde pruste som en
+Hest: kort Alt, hvad man med Billighed kan forlange af en Hest, det
+kunde Hr. Hans ogsaa gjøre. Han blev ogsaa belønnet med stormende
+Bifald og var saa tilfreds med sig selv, at han for Fremtiden kun
+vilde spille lutter Hesteroller, saa at jeg nu maatte stadig see at
+finde paa Noget, hvori vi havde Brug for en Hest. -- Med hans Søster
+var jeg derimod endnu værre faren, for hun kunde jo ikke engang
+bruges til at være Hest. Men Andrea Margrethe hjalp mig ud af min Nød
+-- hun kunde være baade her og der og allevegne. Skulde der »komme
+Fremmede«, og Frøken Kjeldborg glemte at banke paa Døren og glemte at
+komme ind, hvad hun altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa
+Bordet og raabte »Kom ind!« og løb hen og lukkede Døren op, saa var
+Frøken Kjeldborg nødt til at komme. Og naar Frøken Kjeldborg glemte,
+hvad hun skulde sige, hvad hun ogsaa altid glemte, saa bar Andrea
+Margrethe sig ad som Holbergs Henrik, idet hun først løb over til
+Frøken Kjeldborg og sagde, hvad denne havde at sige, og dernæst løb
+tilbage til sin egen Plads for at sige, hvad hun selv havde at sige.
+Men derfor havde vi ogsaa den Triumph, at Modparten aldrig kunde
+gjætte, hvad det skulde betyde, som vi havde udført.
+
+Efter Ordsprogslegene begyndte vi paa Pantelegene, for det er dog de
+egentlig gode, gamle Julelege. En stor Mængde Panter samlede vi ind,
+især fra Hr. Hans, der næsten uafbrudt var paa Gulvet. Thi var han
+først kommen derud, saa kom han næsten aldrig ind igjen, for han
+vidste ikke, hvad han skulde sige. En Gang blev han staaende et helt
+Qvarteer og saae paa Andrea Margrethe, indtil Præsten fortalte ham,
+at slig »stum Tilbedelse« var ikke tilladt. -- Da nu Panterne skulde
+indløses og Dommene afsiges, fik jeg pludselig en Idee. Emmy bar
+nemlig Panterne om, og jeg skulde afsige Dommen; men da Emmy ikke
+havde holdt Pantet skjult med tilstrækkelig Omhu, kunde jeg see, at
+det var et af dem, som Andrea Margrethe havde afgivet. Idet jeg nu
+tænkte efter, hvad Dom der vel kunde være mest passende for hende,
+faldt det mig paa Sinde, hvad hun Dagen i Forveien havde sagt om, at
+hun kunde see Spøgelser, og jeg besluttede nu selv at agere Spøgelse.
+Jeg dømte da, at Ejeren til det omhandlede Pant skulde gaae ud paa
+Kirkegaarden og tre Gange raabe sit eget Navn, og da skulde han eller
+hun see sin Tilkommende. Da nu Andrea Margrethe maatte erkjende
+Pantet for sit, gjorde hun vel nogle Vanskeligheder ved at
+efterkomme denne Dom, men da jeg foreholdt hende, at hun jo selv
+havde sagt, at hun kunde see Spøgelser og nu ogsaa maatte vise, at
+hun havde Mod dertil, saa gav hun efter. Imedens hun gik ud for at
+tage Hat og Kaabe paa, listede jeg mig ubemærket bort og løb hurtig
+gjennem Haven op til Kirkegaarden, hvor jeg skjulte mig bag en stor
+Busk. Maanen var netop gaaet bag nogle Skyer, saa at der hvilede et
+usikkert Dæmringslys over Alt omkring mig. Jeg sad bag min Busk og
+ventede og frøs dygtig, thi det var meget koldt, og jeg havde ikke
+givet mig Tid til at tage Overtøi paa. Ogsaa følte jeg mig noget
+uhyggelig tilmode: min Phantasi begyndte allerede at foregjøgle mig
+alle Slags Billeder af Dødningeknokler og Beenrade, som beredte sig
+til at opføre deres klapprende Dands rundt om mig. Hist henne bag en
+nys opkastet Grav forekom det mig, som om der var Noget, der rørte
+sig, ja een Gang syntes det mig endog, som om jeg saae noget Sort
+bevæge sig frem og tilbage og derpaa atter forsvinde. Hvad kunde det
+vel være? Rigtignok var Klokken først henved Ni, og der var altsaa
+endnu længe til den frygtelige Midnatstime, men hvem kunde vide, hvad
+for en urolig Aand, der muligvis kunde faae i Sinde at spadsere sig
+en ensom Aftentour henover Gravene i det stille Maaneskin? Jeg gav
+nøie Agt: i et Par Øjeblikke bemærkede jeg Intet, men saa hørte jeg
+et dybt Suk, der kom netop fra den nye Grav. Jeg fornam, hvorledes
+Blodet stivnede i mig; jeg strøg mig med Haanden over Panden for
+ligesom at forjage alle overtroiske Tanker, men min egen Haand var
+ligesaa kold som en Dødningehaand. Atter hørte jeg et dybt Suk, og
+nu havde jeg upaatvivlelig skyndsomst taget Flugten, naar jeg ikke i
+det Samme havde hørt Andrea Margrethes lette, hurtige Fodtrin nærme
+sig. Hvor hun kunde være, turde jeg vel ogsaa være, og jeg besluttede
+derfor at blive, skjøndt jeg ganske havde tabt Lysten til at agere
+Spøgelse. Andrea Margrethe gik rask frem over Kirkegaarden som En,
+der er bestemt paa ikke at lade sig afskrække af Noget, derpaa
+standsede hun netop tæt ved den nye Grav og saae sig om, men i dette
+Øjeblik var Alt ganske stille. Derpaa begyndte hun at raabe, første
+Gang med en noget skjælvende Stemme, men de to sidste Gange med rolig
+og sikker Stemme: »Andrea Margrethe! Andrea Margrethe! Andrea
+Margrethe!« Men neppe havde hun fuldført det sidste Raab, før en dump
+Stemme svarede »her!« og i det Samme saae jeg en lang sort Skikkelse
+reise sig fra den nye Grav. Haarene reiste sig paa mit Hoved, jeg var
+lige ved at styrte næsegrus til Jorden, da et højt Skrig fra Andrea
+Margrethe kaldte mig til mig selv. Jeg sprang frem, beredt til at
+forsvare hende mod al Verdens Gjengangere og Spøgelser, men snublede
+over en stor Sten og faldt i en stor Snedrive. Hurtig var jeg
+imidlertid oppe igjen, i et Par Spring havde jeg naaet hen til hende,
+og -- -- saae ikke noget huløjet Spøgelse, som jeg havde ventet,
+ifærd med at bortføre Andrea Margrethe, men derimod Corpus Juris i
+egen høie Person, der i de lidenskabeligste Udtryk skjældte sig selv
+for et taabeligt, ubesindigt Menneske, som burde straffes med Fængsel
+og Tugthus og Galge, medens Andrea Margrethe, der strax havde
+gjenvundet sit gamle Mod, søgte at berolige ham ved at sige, at det
+Hele havde ikke noget at betyde. Dog var min Forbauselse stor over at
+see Corpus Juris her, saa var hans sandelig ikke mindre over at see
+mig.
+
+»Hvor kommer Du fra, Nicolai?« spurgte han.
+
+»Jeg kommer henne fra Busken der; men hvor kommer Du fra?«
+
+»Jeg -- jeg --« svarede Corpus Juris stammende, »jeg kommer -- ja det
+kan være det Samme, hvor jeg kommer fra, men hvad vilde Du bag Busken
+der?«
+
+Jeg tøvede noget med Svaret. »Jeg vilde«, sagde jeg endelig, »jeg
+vilde see --«
+
+»Du vilde see, hvor forskrækket Andrea Margrethe blev, og derfor var
+det, Du havde udklækket hele den Plan. Men det er uforsvarligt«,
+vedblev Corpus Juris med stigende Heftighed, idet han nu lod det
+Uveir, hvormed han før havde raset mod sig selv, bryde løs over mit
+Hoved, »det er skammeligt, at Du har kunnet være saa letsindig ikke
+at betænke, hvilken Ulykke Du kunde have anrettet med den dumme
+Spøg.«
+
+»Men hvorfor kom De da herud, Frederik?« afbrød Andrea Margrethe ham
+med et Smil. Corpus Juris mumlede nogle uforstaaelige Ord til Svar.
+»Og saa har De ovenikjøbet«, fortsatte Andrea Margrethe, »glemt, at
+De har drukket Forlig og Broderskab med Nicolai? Jo, De bærer Dem
+rigtignok smukt ad!«
+
+»Nu ja«, sagde Corpus Juris i en mere nedslaaet Tone, »jeg blev
+maaskee lidt for hidsig -- men det var kun af Omsorg for Dem, Andrea
+Margrethe. -- Der er min Haand, Nicolai, fra imorgen af ville vi
+være Brødre og Venner.«
+
+»Ja, fra _imorgen_ af«, gjentog jeg med Eftertryk ligesom tidligere.
+
+Da vi atter traadte ind i Dagligstuen, blev Andrea Margrethe
+bestormet med Spørgsmaal, om hun nu virkelig havde seet sin
+Tilkommende, men hun svarede ganske rolig, at hun kun havde seet
+Corpus Juris og mig. Nu vendte Spørgsmaalene sig til os To, hvad vi
+havde at bestille ude paa Kirkegaarden, hvortil Corpus Juris svarede,
+at han havde villet passe paa, at Andrea Margrethe ikke kom Noget
+til, og jeg meente da, at jeg kunde afgive samme Erklæring.
+
+Forpagteren begyndte nu at tale om, at det var paa Tide at tænke paa
+Hjemfarten, men med ligesaa stor Glæde vi vilde have modtaget dette
+Budskab for et Par Timer siden, ligesaa ukjært var det os nu, da
+Lystigheden var i fuld Gang, og jeg erklærede Forpagteren, at det
+hørte med til god gammel Skik og Brug, at Ungdommen ikke skiltes fra
+hverandre før efter en Dands.
+
+»Da har det aldrig før været Skik og Brug i Nøddebo Præstegaard«,
+bemærkede Forpagteren.
+
+»Og jeg haaber heller aldrig, at det skal blive Skik og Brug
+herefter«, sagde Præsten, »men jeg har jo alt een Gang sagt Dem om
+Nicolai, at han kan lære Dem, hvad De hverken skal eller bør gjøre.«
+
+Imidlertid havde Emmy sat sig hen til Pianofortet: jeg greb hurtig
+Andrea Margrethes Haand og overlod Corpus Juris begge Frøkenerne
+Kjeldborg til behagelig Udvalg. Gamle bar sig ad som sædvanlig ved
+slige Leiligheder, han satte sig ned og blev rolig siddende, indtil
+han fik afgjort med sig selv, hvem af Damerne han vilde være saa
+naadig at dandse med. Denne Gang varede det meget længe, inden Nogen
+kunde finde Bifald for hans Øjne: først da Corpus Juris havde afløst
+Emmy ved Pianofortet, først da var Gamle saa huldsalig at byde Emmy
+op til en Dands. Hr. Hans var ikke saa kræsen i sit Valg, han
+dandsede lige godt, eller om man vil, lige slet med alle Damerne,
+idet han vexelvis anrettede Ulykker med Hovedet og med Fødderne. Med
+de sidste traadte han Damernes Kjoler itu, med det første dandsede
+han tre Gange mod Lysekronen, der hang temmelig lavt, men først
+fjerde Gang lykkedes det ham at slaae den i Gulvet, hvorfor Præsten
+bad ham om endelig at komme igjen til Fastelavn for at hjælpe med til
+at slaae Katten af Tønden, thi deri maatte han vist være en sand
+Mester.
+
+Da Klokken slog Elleve, rullede Forpagterens Vogn for Døren, og nu
+maatte vi da høre op. Atter samledes vi Alle ude i Forstuen for at
+hjælpe vore Gjæster Reisetøiet paa, hvilket var højst fornødent, da
+det paa Grund af Ordsprogslegene, hvor det var blevet anvendt paa
+forskjellige Maader, var kastet hulter til bulter mellem hinanden,
+saa det var vanskeligt at afgjøre, hvad der var vort, og hvad der var
+Kjeldborgs. Endelig havde Hver faaet Sit, Forpagteren traadte, tæt
+indhyllet i sin lodne Kappe og med sin Peltshue paa Hovedet, med
+kraftige Trin op ad Vogntrinene, medens Vognen knagede under den
+store Vægt; med sikker Haand tog han Tømmerne fra Gaardskarlen, der
+hidtil havde havt sin Nød med at holde de vælige Heste, som
+utaalmodigt sparkede Sneen op under sig. Ogsaa den øvrige Familie kom
+nu til Sæde, og som fem mægtige Kolosser sadde de paa Vognen.
+Forpagteren slog et højt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore
+Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den ujævne Steenbro.
+Endnu kunde vi høre Ordet »Heste«, hvilket Forpagteren tilraabte os,
+men de øvrige Ord bleve overdøvede af Vogntummelen, saa at dette Ord
+blev paa en Maade Forpagterens Afskedshilsen, og siden har det altid
+fremstillet sig for min Erindring som Qvintessentsen af hans
+Levevisdom.
+
+Vi Tilbageblevne bleve endnu en lille Stund staaende paa
+Steentrappen, indtil Vognen forsvandt under den mørke Porthvælving,
+og den raslende Lyd af Hjulene tabte sig, da de kom ud paa den bløde
+Landevej. Saa kastede vi endnu et Afskedsblik op til Carlsvognen og
+Nordstjernen og den blege Maane; men det var bidende koldt; den varme
+Aande frøs fast i vore Ansigter, Fingrene begyndte at blive stive --
+derfor søgte vi hurtigt atter tilbage til den lune Kakkelovn.
+
+»Det er længe siden, at jeg har moret mig saa godt«, sagde Præsten,
+idet han efter Sædvane spadserede op og ned ad Gulvet.
+
+»Ja, jeg har virkeligt moret mig ypperligt«, bemærkede Præstekonen.
+
+»Ypperligt!« gjentoge alle vi Andre i eenstemmigt Chor.
+
+»Og hvis er nu Skylden?« spurgte Præsten, »hvem kan vi takke herfor?
+-- See her, her staaer Manden«, vedblev han, idet han lod sin Haand
+falde ned paa min Skulder, »her staaer Ridderen uden Frygt og
+Daddel. Ja Nicolai, det Kunststykke med Kartoflen kan dog kaldes et
+sandt Mesterstykke, hvorved De bragte Liv i de Døde, ellers havde vi
+maaskee nu siddet forstenede af Kjedsomhed og Søvnighed. -- Men hvor
+er Kartoflen bleven af? Den burde indmures her i Døren ligervis som
+de engelske Bomber i Kjøbenhavn, og underneden skulde skrives med
+forgyldte Bogstaver: =Nicolaus fecit=. Ja Nicolai, at De har slaaet
+min Meerskumspibe itu og min Hane ihjel: det tilgiver jeg Dem, thi De
+har nu viist, at De har Hjertet paa det rette Sted. Med en =corona
+civica= burde De smykkes, og i Deres Vaaben burde staae en halvspist
+Kartoffel: saaledes var det Ret at hædre Dig, Du meget opfindsomme
+Nicolai! -- -- Godnat!«
+
+Og uden at sige et Ord mere gik Præsten bort, medens vi Andre bleve
+staaende stumme og saae efter ham. Andrea Margrethe var den, der
+først brød Tausheden. »Ja Nicolai«, udbrød hun, »i Aften har De viist
+os, hvad de danske Studenter due til!«
+
+Jeg blev heel overrasket over al den Ære og Berømmelse, der saa
+uventet strømmede ned over mig, men Corpus Juris bemærkede haanligt:
+»Det er ogsaa en stor Gjerning at forsluge sig paa en Kartoffel!«
+
+»Saa skulde Du rigtigt selv have gjort det!« svarede jeg ivrigt, thi
+skjøndt jeg oprindelig ikke selv havde anseet det for nogen synderlig
+stor Bedrift, begyndte jeg dog at dømme anderledes, da jeg hørte
+hvorledes de Andre roste mig.
+
+»Ja det kan I skjændes om i Morgen«, sagde Gamle, »nu vil vi gaae i
+Seng, for det er jo snart Midnat.«
+
+Saa sagde vi hverandre Godnat, og Gamle, Corpus Juris og jeg
+forføjede os op til vore Soveværelser. Da vi gik op ad Trappen
+sammen, var Corpus Juris' Opførsel mig heel gaadefuld: han skiftede
+paa een Gang Tone, tog mig under Armen, snakkede venligt og
+fortroligt til mig og var saa gemytlig, som jeg ikke i lang Tid havde
+seet ham. Jeg gik derimod og tænkte paa, hvorledes jeg skulde faae
+ham lokket til at gaae i Seng uden at mærke, hvad jeg havde havt for.
+Af denne Forlegenhed hjalp Corpus Juris mig selv ud.
+
+»Hør Nicolai«, sagde han til mig, da vi traadte ind ad Døren, »om
+Morgenen have vi begge To meget ondt for at komme op af Sengen; skal
+vi da nu i Aften prøve, hvem af os der kan først komme i den?«
+
+»Det kan vi gjerne«, svarede jeg, uden ret at kunne forstaae, hvad
+Grund Corpus Juris kunde have til dette Forlangende. Jeg gik over
+Gulvet for at nærme mig min Seng, men Corpus Juris holdt mig tilbage,
+idet han sagde: »Nei, lad os stille os op her i Døren mellem vore
+Værelser; hver sætter da en Stol ved Siden af sig; saa klæde vi os
+hurtig af, og -- een, to, tre, springe vi rask i Seng!«
+
+»Ja det er fortræffeligt!« sagde jeg, inderlig glad over, at Corpus
+Juris selv gik i den Fælde, som jeg havde opstillet for ham.
+
+Saa stillede vi os op, satte hver en Stol ved Siden af sig og
+begyndte at klæde os af. Men jeg forhastede mig just ikke, thi jeg
+vilde gjerne overvære Skuespillet, naar Corpus Juris skulde gjøre
+sit Saltomortale.
+
+»Hvorfor tøver Du?« spurgte denne, der bemærkede min Langsomhed, »er
+Du maaskee bange for, at jeg har noget Ondt i Sinde?«
+
+»Nei paa ingen Maade«, svarede jeg, idet jeg hurtigt gjorde mig
+færdig. Vi vare afklædte paa samme Tid, og -- een, to -- fore vi over
+Gulvet og: tre -- forsvandt vi hver især i et Hav af Dyner. Corpus
+Juris havde nemlig havt den samme gyldne Idee som jeg og taget alle
+Brædderne ud af min Seng, ganske som jeg havde gjort ved hans.
+
+»I er to store Børn begge To«, sagde Gamle, der kom ind for at hjælpe
+os op af den Mængde Puder og Lagener, hvori vi laae og væltede os.
+
+Men dette Dynebad havde den gavnligste Indflydelse paa os begge To,
+thi nu havde vi skaffet vor længe dulgte Harme Luft. Den Uveirssky,
+der hidtil havde svævet mørk og truende mellem os, havde nu faaet
+Udladning, og fra nu af fandt der ikke flere Sammenstød Sted. Da vi
+atter havde bragt vore Senge i Orden, rakte vi hinanden Haanden og
+lovede fra nu af at være Venner og Brødre.
+
+Jeg sov udmærket den Nat og drømte, at jeg spiste Corpus Juris, men
+fik ham i den gale Hals og blev kvalt, hvorpaa Gamle holdt en Ligtale
+over os, der var saa lang og kjedelig, at vi begge To vaagnede op og
+bleve levende igjen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Da jeg vaagnede næste Morgen, var min første Tanke: »idag vil Du
+forlove Dig, Nicolai!« Jeg sprang ud af min Seng for at see,
+hvorledes Veiret var, thi ligesom en dygtig Feltherre først
+undersøger Vind og Veir, inden han begynder Slaget, saaledes anseer
+jeg det ogsaa for nødvendigt at have godt Veir, hver Gang jeg skal
+udføre en eller anden stor Bedrift. Smukt og klart Veir medfører godt
+og frisk Humør, og godt og frisk Humør maa man have, hvad enten man
+nu skal op til Examen, eller man vil forlove sig. Denne Morgen var
+det imidlertid graat og diset, ja der svævede endog Taager over Mark
+og Eng, det syntes, som om Veiret vilde slaae om til Tøveir. Det var
+slet ikke, som jeg ønskede det, thi sligt taaget Veir gjør En ganske
+mørk og trist i Sindet. Men hvad er det i Dag? spurgte jeg mig selv,
+thi ogsaa Dagen er det værd at lægge Mærke til ved slige Leiligheder.
+Det var jo den 31te December, Sylvesterdag -- ja saa var det dog
+aldeles nødvendigt, at jeg forlovede mig inden Aften. Thi med det
+gamle Aar maatte ogsaa alle gamle Tanker bringes til Ende, man maa
+ikke lade noget gaae ufuldendt og ufuldført ind i det nye Aar. Saa
+gjorde det heller ikke noget, at det var taaget i Veiret, thi
+Sylvesterdag maa altid være taaget: den bebuder os jo, at et nyt Aar
+er ifærd med at bryde frem, men hvad det nye Aar bringer, er dunkelt
+og ubestemt, derfor skal der svæve Taager foran dets Komme.
+
+Gamle var allerede staaet op, men Corpus Juris laa endnu og sov. Jeg
+lod ham imidlertid ligge, thi vi havde jo fra i Dag af sluttet
+Venskab og Broderskab. Da jeg kom ned i Stuen, var Præsten og hans
+Familie netop ifærd med at afsynge deres Morgenpsalme, jeg sluttede
+mig til dem og sang med. Jeg tænkte ved mig selv, at det var egentlig
+godt, om man hver Dag stod tidlig op og saae Solen staae op og sang
+sin Morgenpsalme, thi det gjør En saa let og frisk i Sindet. Saaledes
+bære Fuglene sig ad, men derfor ere de ogsaa altid i godt Humør og
+synge af Hjertens Grund under Guds klare Himmel fra Morgen til Aften,
+saa lang som Dagen er.
+
+Da vi havde endt Psalmen, sagde Præsten til mig: »God Morgen Nicolai!
+-- men er det virkelig Dem selv, eller er det ikke snarere Deres
+Gjenfærd, og De selv ligger endnu oppe i Sengen og sover?«
+
+»Nei det er mig selv«, svarede jeg, idet jeg rakte Præsten min Haand.
+
+»Kjød og Blod har De idetmindste -- men saa er Miraklernes Tid jo
+begyndt igjen, siden vi faae Dem at see lysvaagen paa denne Tid af
+Dagen. -- Har De maaskee ogsaa Lyst til at gaae en Morgentour?«
+
+»Ja, det har jeg nok.«
+
+»Men De er jo bleven et heelt nyt Menneske, og det lader til, at De
+med den Kartoffel igaar Aftes ikke alene omskabte hele Selskabet, men
+ogsaa Dem selv. Sligt maa kongeligt belønnes: see her«, og han trak
+en Cigar op af Lommen, »den fandt jeg igaar hændelsesvis i min
+Skriverpult; den skal De trakteres med, thi slig en Selvovervindelse
+bør paaskjønnes. -- -- Gaaer De med, Christopher?«
+
+»Nei jeg vil heller blive her«, svarede denne, idet han saae hen paa
+Emmy.
+
+»Ja, ja da«, sagde Præsten til Gamle, »nu skal De faae Lov at gjøre,
+hvad De vil, for siden skal De gjøre, hvad jeg vil. Jeg har Noget at
+glæde Dem og Frederik med: Fattigregnskabet, ja det husker De nok fra
+ifjor af, da De maatte sidde to hele Dage og regne efter. -- Kom nu,
+Nicolai!«
+
+»De skal faae en udmærket Kop The, naar De kommer hjem«, raabte
+Andrea Margrethe efter mig, idet Præsten lukkede Døren.
+
+»Vi vil gaae den samme Vej, som vi gik iforgaars«, sagde Præsten,
+»først ned til Fjorden, dernæst bag om Landsbyen og saa hjem. Men i
+Dag bliver mit Selskab ikke saa interessant, som det var sidste Gang,
+thi i Dag vil jeg gaae og tie stille, for jeg vil tænke over min
+Prædiken til i Morgen.«
+
+Saa gik vi da og taug stille begge To, Præsten tænkte paa sin
+Prædiken, og jeg paa min Forlovelse. Vi vare begge saa fordybede i
+vore Tanker, at vi bleve meget overraskede ved at see, at vi havde
+tilendebragt Spadseretouren og atter stode udenfor Præstegaarden.
+
+»See hvor Tiden gaaer, naar man tager sig noget Nyttigt for«, sagde
+Præsten, »hvad har De nu gaaet og tænkt paa?«
+
+»Aa paa forskjellige Ting!« svarede jeg.
+
+»Ja det var Ret, Mennesket maa ikke forfalde til Ensidighed. -- Gaa
+De nu ind og drik Deres The; jeg vil over at passe min Dont. Nu har
+jeg faaet saa mange Kræfter, at jeg tænker, jeg kan nok vedblive at
+arbeide til Middag. Farvel, hils Familien!« og dermed gik han over
+til sit Værelse.
+
+I Dagligstuen fandt jeg kun Emmy og Gamle. Andrea Margrethe havde
+overordentligt travlt, hun skulde gjøre Tilberedelser til den næste
+Dag, da vi skulde have »Dandsebod«, som Præsten kaldte det.
+
+»Er Frederik ikke kommen op endnu?« spurgte jeg.
+
+»Han er nok ude at hjælpe Andrea Margrethe«, svarede Gamle.
+
+»Saa vil jeg ud at hjælpe med.«
+
+»Een kan vist være nok«, sagde Gamle tørt.
+
+»Ja jeg vil dog derud«, sagde jeg, men i det Samme traadte Andrea
+Margrethe ind, fulgt af Corpus Juris.
+
+»Jeg vilde netop ud at hjælpe Dem ligesom Frederik«, sagde jeg.
+
+»Tak skal De have, men det behøves ikke, for nu er jeg færdig for det
+Første.«
+
+Saa gik jeg hen og lukkede Pianofortet op og slog nogle Toner an.
+
+»Nei, De maa ikke spille i Dag«, sagde Andrea Margrethe.
+
+»Maa jeg ikke spille? hvorfor ikke?«
+
+»Fordi det er Lørdag, og Lørdag skal der altid være stille i
+Præstegaarden, veed De nok.«
+
+»Men Præsten kan jo umuligt høre, at jeg spiller; der er jo fire
+eller fem lukkede Værelser imellem os.«
+
+»Ja det kan gjerne være, men det er nu een Gang gammel Skik og Brug
+hos os, at der ikke maa spilles om Lørdagen.«
+
+»Men det er jo en taabelig gammel Skik og Brug, som burde afskaffes.
+-- Og hvordan skal jeg nu faae Dagen til at gaae, naar jeg ikke
+engang maa spille?«
+
+»Den Bemærkning er just ikke meget smigrende for os«, sagde Andrea
+Margrethe.
+
+»Men De har saa travlt«, sagde jeg undskyldende, »De skal jo være
+hele Dagen i Kjøkkenet.«
+
+»Saa slemt er det dog heller ikke -- nu skal jeg f. Ex. kjøre til
+Roskilde for at gjøre nogle Indkjøb; har De Lyst at kjøre med, saa
+kan De komme til at kjøre i Slæde.«
+
+»Nei virkelig? De skal kjøre til Roskilde i Kane -- og jeg maa kjøre
+med Dem?«
+
+»Ja saamænd maa De saa, hvis De har Lyst.«
+
+Hvem der var glad, det var mig -- det var jo den allerønskeligste
+Leilighed for mig: i en lethenflyvende Kane, hvor den vælige Hest
+farer frem under Bjældernes Spil, medens de røde Topper kneise og det
+blaae Tæppe bølger ud for Vinden som et Silkeseil -- alene sammen med
+Andrea Margrethe: der kan siges Meget paa en saadan Tour!
+
+Jeg saae ud af Vinduet: »hvad er det for et gammelt Skrumpelskud,
+Niels der trækker frem?«
+
+»Det er jo Slæden eller Kanen, som De saa fornemt kalder den«, sagde
+Andrea Margrethe leende.
+
+»Ja saa«, sagde jeg noget skuffet, men trøstede mig med, at jeg kunde
+vel tale ligesaa godt i en Slæde som i en Kane; Hovedsagen var, at vi
+vare alene.
+
+»Men De har rigtignok Ret«, tilføiede Andrea Margrethe med et Suk,
+det er græsseligt at tænke sig, at vi skal kjøre ind i Roskilde i en
+saadan Dragkiste: alle Folk vil da vende sig om og see efter os.«
+
+»Hvem tror De vil see paa Slæden, naar De sidder i den?« spurgte
+Corpus Juris.
+
+»Fy Frederik!« sagde Andrea Margrethe, idet hun truede med Fingeren,
+»begynder De nu at sige Complimenter, saa faaer De ikke Lov at kjøre
+med.«
+
+»Hvad for Noget? kjører Du med, Frederik?« spurgte jeg forskrækket.
+
+»Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?«
+
+»Men Fattigregnskabet, som Præsten talte om?«
+
+»Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen. Desuden vil Christopher
+først begynde derpaa, saa skal jeg siden komme og hjælpe ham«.
+
+»Jeg skal nok passe Fattigregnskabet: kjør Du kun ganske roligt«,
+sagde Gamle.
+
+Slæden var imidlertid kjørt op for Døren: ved at see nøiere paa den
+blev jeg mere forsonet med den. Let og elegant var den jo langtfra,
+men den havde noget vist Gemytligt ved sig, hvad der overhovedet var
+charakteristisk for alt Bohavet i Præstegaarden.
+
+»Der er Niels med Slæden«, sagde Andrea Margrethe, »saa maa vi skynde
+os at blive færdig.« Hurtigt kom hun igjen, iført Kaabe og Hat.
+
+»Skal Niels være Kudsk?« spurgte jeg, idet jeg steg op i Slæden.
+
+»Nei Frederik vil selv kjøre«, svarede Andrea Margrethe.
+
+»Saa tager De vel Plads her ved Siden af mig paa Bagsædet?«
+
+»Nei jeg maa sidde paa Forsædet ved Siden af Frederik for at vise ham
+Veien.«
+
+»Men vi kjøre jo ligefrem ad den slagne Landevei?«
+
+»Ja, men jeg maa være ved Haanden for at hjælpe, hvis der skulde skee
+et eller andet Uheld.«
+
+Og Andrea Margrethe satte sig op paa Forsædet ved Siden af Corpus
+Juris, medens jeg maatte sidde alene paa det bageste Sæde. Det var
+ogsaa en Fornøielse! saa kunde jeg ligesaa godt være bleven hjemme og
+opgjøre Fattigregnskabet for Gamle.
+
+Præsten aabnede sit Vindue og raabte ud til os: »Hvad er
+det, Frederik? De skulde jo blive hjemme og hjælpe mig med
+Fattigregnskabet, og nu kjører De bort?«
+
+»Det skal jeg nok besørge, naar jeg kommer hjem igjen.«
+
+»Ja vist: morgen, morgen, nur nicht heute o. s. v. -- kjender De den
+Vise? -- -- Skal De være Kudsk?«
+
+»Ja«, svarede Corpus Juris, idet han slog et mægtigt Knald med
+Pidsken.
+
+»Bliv saa bare liggende ganske roligt derude; om en halv Time skal
+Niels komme ud for at samle Dem op igjen.«
+
+»Jeg skal nok bringe baade Heste og Slæde hjem igjen«, sagde Corpus
+Juris med Selvtillid, idet han slog nok et Knald, saa Hestene sprang
+frem, og vi fore ud af Gaarden. Derved kom vi saa hovedkulds afsted,
+at vi nær strax havde opfyldt Præstens Spaadom, idet nemlig Slæden
+tørnede stærkt mod en stor Sten, der laa ved Indkjørslen. Jeg greb
+med Begjærlighed denne Leilighed for at foreslaae en Forandring.
+
+»Lad heller mig kjøre, Frederik«, sagde jeg, »jeg forstaaer det
+bedre.«
+
+»Nei vist ikke nei«, svarede han, »det var kun en Begyndelse: nu
+gaaer det bedre.«
+
+Og i stærkt Trav fore Hestene hen ad Landeveien. Godt var det, at de
+kjendte Veien saa vel, thi Corpus Juris værdigede dem ikke synderlig
+Opmærksomhed, dertil var han i altfor ivrig Samtale med Andrea
+Margrethe. Ogsaa jeg søgte et Par Gange at komme til at deeltage i
+Samtalen ved at spørge om dette eller hiint, som vi kjørte forbi, men
+Andrea Margrethe fik knap Tid til at give et ganske kort Svar, for
+Corpus Juris optog hendes hele Opmærksomhed.
+
+»Ja bi Du min Bro'er«, tænkte jeg ved mig selv, »det er sidste Gang,
+vi lege paa den Maade. Næste Gang vi kjøre ud sammen, saa er det mig,
+der sidder ved Siden af Andrea Margrethe, og saa kan Du faae Lov at
+sidde bag i Slæden og synge »der arme Peter!«
+
+Veiret var mørkt og trist, en kold Østenvind strøg henover Mark og
+Eng; er man saa først i daarligt Humør, er det ikke underligt, om man
+snart begynder at fryse -- Jeg sad og saae paa Hestene: den ene var
+»den Røde«, som Forpagteren havde fortalt saa meget om Dagen i
+Forveien: nu havde jeg Tid nok til at tænke paa Alt, hvad han havde
+berettet mig om den. Og alligevel kunde jeg selv ikke nu finde
+nogetsomhelst Interessant ved »den Røde«, i mine Tanker saae den ud
+som enhver anden Hest. Desmere Opmærksomhed skjænkede jeg den anden
+Hest, det var »Gamle«, thi den syntes mig at svare ganske til sit
+Navn og bære sig ad, som jeg kunde tænke, at Gamle selv, det vil sige
+Christopher, vilde have gjort. Først spidsede den Øren og lagde dem
+tilbage for at høre, hvad Corpus Juris havde at sige Andrea
+Margrethe. Dernæst begyndte den at gaae langsommere for ligesom bedre
+at høre efter, nu rystede den paa Hovedet for at tilkjendegive sit
+Mishag, ja tilsidst begyndte den at pruste, ganske som Gamle pleier
+at rømme sig, naar han vil begynde en Tale.
+
+»Ja bare Gamle vilde tale«, tænkte jeg, »saa skulde Corpus Juris faae
+en Prædiken, som han længe vilde mindes.«
+
+Men Gamle talte ikke; sørgmodigt lod den Hovedet hænge ned, ligesom
+den vilde sige: »han er nu een Gang uforbederlig, saa det kan ikke
+hjælpe, at jeg spilder mine Ord paa ham.« Og Gamle gik ganske
+langsomt med ludende Hoved som En, der tænker nøie efter.
+
+»Kjør dog lidt til, Frederik«, raabte jeg, thi det syntes mig, som om
+den Slædetour aldrig fik Ende; »vi kjøre saa langsomt, som om vi
+fulgte Lig.«
+
+»Vi kjøre hurtig nok: Hestene maae ikke overanstrænges«, var Svaret.
+
+»Overanstrænges? jeg frygter snarere, at de falde i Søvn. Og see,
+hvor mørkt det seer ud i Øster, vi faae stærkt Snefog inden en Time.«
+
+»Det forfrisker«, meente Corpus Juris, dog gav han Gamle et lille Rap
+af Pidsken forat føie mig, saa at vi atter kom hurtigere afsted.
+
+Vi kjørte forbi den lille Høi, hvor jeg den første Dag, da vi kjørte
+fra Roskilde til Nøddebo, havde havt en Slags Aabenbaring, idet jeg
+havde seet en ung Mand sidde ved en ung Piges Side og trykke hendes
+Haand og i den rødmende Solnedgang see ud over Isefjordens gyldne
+Bølger. Corpus Juris lod ogsaa til at see Noget paa Høien, thi han
+pegede derop med Pidsken, og Andrea Margrethe saae ligeledes derop.
+Gamle havde derimod nok en Aabenbaring paa den anden Side af Veien,
+hvor den formodentlig i Aanden har skuet en frodigt voxende
+Havremark, thi den travede henimod Grøften og havde besørget os alle
+derned, om ikke Andrea Margrethe havde seet det og hurtigt trukket
+Tømmerne til den anden Side.
+
+»Der vare vi nær væltede, Frederik«, sagde hun leende. Jeg vilde sige
+hende noget Smukt om, at det var umuligt at vælte, naar man havde
+Andrea Margrethe ved sin Side, men Corpus Juris kom mig i Forkjøbet
+og rev mig Brødet ud af Munden ved at gjøre netop den samme
+Bemærkning.
+
+Omsider kom vi til Roskilde: Heste og Slæde bleve stillede ind i en
+Gjæstgivergaard, og glad var jeg, thi nu kunde jeg uhindret gaae ved
+Andrea Margrethes Side, skjøndt jeg maatte finde mig i, at Corpus
+Juris gik ved hendes anden Side. Men Samtalen vilde slet ikke ret
+komme istand. Een af os kunde vel sige et Par Ord, men de to Andre
+svarede Intet, saa jeg erfarede da ret ved den Leilighed, hvad jeg
+for øvrigt oftere har erfaret, at Tre er et daarligt Tal til at
+spadsere. Vi Tre gik der ved Siden af hinanden op og ned ad Roskilde
+Gader og saae paa Husene og Boutikerne, og gjorde En eller Anden af
+os en Bemærkning, fik han i Regelen kun et ganske kort »Saa?« eller
+»Nei virkelig?« til Svar. Selv Andrea Margrethe var ganske mod
+Sædvane taus og ordknap. Jeg gik i mit stille Sind og ønskede Corpus
+Juris hjem igjen til Fattigregnskabet, saa skulde jeg have benyttet
+Tiden langt bedre end til at gaae og tælle Brostenene i Roskilde
+Gader. Selv Domkirken gik vi i Taushed forbi -- og der havde Corpus
+Juris dog sidste Gang havt saa meget at fortælle mig, nu havde
+hverken han eller jeg en eneste Bemærkning at gjøre om den, ja den
+syntes mig endog at være bleven mindre og uanseeligere, kortsagt at
+see mere hverdagsagtig ud end for tre Dage siden, da den i saa høi
+Grad havde vakt min Beundring. Ligesaa ivrigt som jeg før havde
+ønsket at komme af Slæden, ligesaa ivrigt ønskede jeg nu at komme paa
+Slæden, og jeg troer i Grunden, at Corpus Juris og Andrea Margrethe
+vare ligesaa glade som jeg, da vi havde besørget vore Indkjøb og
+atter kunde berede os til Hjemreisen.
+
+Jeg forlangte at være Kudsk paa Hjemtouren for ogsaa at prøve den
+Fornøielse, og Corpus Juris gav strax efter. Men da jeg fordrede, at
+Andrea Margrethe skulde tage Plads ved min Side som før ved Corpus
+Juris', svarede hun, at det behøvedes ikke: Veien gik jo lige hjemad,
+og Hestene kjendte den godt, og da jeg yttrede, at jeg gjerne vilde
+have Hjælp af hende i paakommende Tilfælde, svarede hun atter, at det
+var unødvendigt, thi jeg behøvede blot at holde Tømmerne i Haanden og
+forresten lade Hestene løbe, som de selv vilde, saa kunde der aldrig
+tilstøde noget Uheld: og med denne Erklæring satte hun sig paa det
+bageste Sæde ved Siden af Corpus Juris.
+
+Det begyndte at snee; Vinden var sprungen om til Nordenvind, saa jeg
+havde Sneen lige i Ansigtet. »Ja kjørte vi langsomt ud, saa skal vi
+sandelig komme hjem i en Fart«, sagde jeg til mig selv, og jeg
+svingede Pidsken og slog løs paa den Røde og Gamle, saa de i strakt
+Carriere fore henad Veien, og Slæden slingrede stærkt til begge
+Sider.
+
+»Hvordan er det, Du kjører?« raabte Frederik til mig, »bliver du ved
+paa den Maade, saa vælte vi.«
+
+»Jeg kjører, som jeg skal kjøre«, svarede jeg, »pas Du blot Dig
+selv«, og atter drev jeg det ene Slag efter det andet mod den
+ulykkelige Gamle.
+
+»Nicolai, De er jo ond mod Dyrene«, sagde Andrea Margrethe til mig.
+
+Hendes Ord gjorde mere Indtryk paa mig end Corpus Juris', og jeg lod
+for Fremtiden Pidsken hvile. Men Gamle og den Røde vare nu engang
+komne i Farten, saa vi fore hurtigt fremad. Snefoget var imidlertid
+tiltaget, tykt og tæt faldt Sneflokkene over os og dækkede os med
+deres hvide Lagen. Mine Fingre vare ganske stive af Kulde, og mine
+Fødder vare som to Istapper, jeg ønskede af ganske Hjerte snart at
+naae til Nøddebo, men endnu var der intet Spor deraf at see. Hvert
+Øjeblik ventede jeg at see Kirketaarnet dukke op, thi det maatte
+kunne sees i en temmelig betydelig Afstand, og efter den Fart at
+dømme, hvori vi kjørte, meente jeg, at vi alt for længe siden maatte
+have naaet Præstegaarden. Men forgjæves speidede jeg igjennem de
+tætte Sneflokke efter et eller andet Kjendemærke, som kunde forkynde
+mig, at vi nærmede os Maalet, thi intet saadant var at opdage. Jeg
+saae til Høire, og jeg saae til Venstre, om jeg ikke muligvis kunde
+see et Huus eller Træ, som jeg kunde erindre fra dengang vi kjørte
+ud, og som kunde sige mig, hvor vi egentlig vare. Men heller ikke
+noget saadant kunde jeg see, tværtimod Alt, hvad jeg saae, syntes mig
+at være saa fremmed, saa ubekjendt. Der stod f. Ex. to høje Bøgetræer
+inde paa Marken, dem kunde jeg slet ikke huske at have seet før. Jeg
+begyndte at frygte for at være kjørt feil, skjøndt jeg ikke kunde
+begribe, hvorledes det var muligt, da Landeveien fra Roskilde til
+Nøddebo var snorlige. Jeg var alligevel noget betænkelig, jeg holdt
+derfor Hestene an og vendte mig om til Andrea Margrethe for at høre
+hendes Mening. Denne, som i den sidste halve Time havde siddet og
+talt sagte sammen med Corpus Juris, reiste sig nu op og saae sig
+omkring.
+
+»Ja hvad er det?« udbrød hun, »vi er jo aldeles paa feil Vei; de to
+Bøgetræer der kjender jeg ikke. Men bi nu lidt«, vedblev hun og saae
+op mod Himlen. »Hvor er Solen nu henne -- den er ganske dækket af
+Skyer -- jo der er der lidt klart, der maa den være: men saa kjøre vi
+jo mod Øst, istedenfor at vi skulde kjøre mod Nord.«
+
+»Ja det er Følgen af, at De ikke vilde sidde ved min Side og vise mig
+Veien«, sagde jeg.
+
+»Vi finde nok hjem igjen, det har ingen Nød«, meente Andrea
+Margrethe. »Vil De ikke give et Øjeblik Tid, saa skal jeg sige Dem,
+hvor vi ere. De maa være kjørt henved en halv Mil forbi Nøddebo, for
+saa svinger Veien af til Højre ind mod Strømbygaard, hvor Kjeldborgs
+boer -- De vilde da vel aldrig ind og besøge dem? -- ja nu kjender
+jeg ogsaa de to store Bøgetræer: de staae kun en lille Fjerdingvei
+fra Strømbygaard.«
+
+»Ere vi virkelig kjørte en halv Mil for langt frem?« spurgte jeg
+forbauset.
+
+»Ja det kommer der ud af at pidske saaledes paa Hestene, som De
+gjorde før. -- Men vil De nu vende Slæden, for vi maae samme Vei
+tilbage.«
+
+»Men vil De da ikke komme over til mig for at vise mig Veien, at jeg
+nu ikke skal kjøre for langt mod Syd, og vi saaledes blive ved at
+flakke frem og tilbage mellem Strømbygaard og Roskilde.«
+
+»Det behøves ikke; jeg kan godt blive siddende, hvor jeg sidder --
+foreløbig har De kun at vende Slæden og saa kjøre lige frem: jeg skal
+nok sige Dem, naar vi skal dreie af til Nøddebo.«
+
+Saa vendte jeg Slæden og kjørte i modsat Retning, hvorved jeg i det
+Mindste erholdt den Fordeel, at jeg fik Vind og Sne i Ryggen. En god
+Stund kjørte vi ganske ligefrem, indtil Andrea Margrethe bøiede sig
+over mig og sagde: »Kan De see den store Kampesten derhenne -- der
+sidder tre Krager paa den -- ja nu fløi de bort -- men der hvor
+Kampestenen er, der skal De svinge ind mod Nøddebo.«
+
+Jeg naaede Kampestenen, og jeg dreiede Slæden om den: nu kunde jeg
+see Kirketaarnet lige for mig. »Men nu maa De kjøre lidt forsigtig«,
+sagde Andrea Margrethe til mig, »for Veien er ujævn og fuld af
+Steen.«
+
+»Vil De da ikke komme over at hjælpe mig, om det skulde være
+fornødent«, bad jeg atter.
+
+»De maa vænne Dem til at kjøre et Par Heste alene; naar De blot er
+lidt forsigtig, saa er der ingen Fare.«
+
+Men maatte jeg ikke have Andrea Margrethe ved min Side, saa brød jeg
+mig heller ikke om at være forsigtig, og atter hævede jeg Pidsken og
+lod Slag paa Slag regne ned over Hestene, der paa Ny fore frem i
+strakt Carriere, saa at Slæden hoppede fra Steen til Steen og hvert
+Øjeblik truedes med at kastes omkuld.
+
+»Tag Dem i Agt, tag Dem i Agt«, raabte Andrea Margrethe bag mig, idet
+hun greb mig i Armen -- jeg hørte ikke, men blev ved at drive Hestene
+fremad. Nu vare vi lige foran Porten, endnu et Pidskeslag -- og vi
+laae alle Tre lunt og godt i en stor Snedrive, medens Hestene fore
+indad Porten med den tomme Slæde bagefter sig.
+
+I det Samme kom Præsten ud gjennem den lille Havelaage: han havde i
+Sinde at gaae os i Møde, men kunde nu spare sig den Uleilighed. »Ja
+sagde jeg det ikke nok«, udbrød han, da han saae os krybe frem af
+Snedriven og ryste Sneen af os, »men det er Jeres egen Skyld! hvorfor
+vilde I ikke følge mit Raad? saa var Niels strax kommen ud og havde
+samlet Jer op, istedenfor at I nu har ligget i tre Timer og ventet
+her, indtil jeg kunde komme ud at hjælpe Jer!«
+
+Nu kom imidlertid ikke alene Niels, men Hans og Peer og Søren, og
+Karen og Maren og Stine, og Præstekonen og Emmy og Gamle; kort hele
+Befolkningen var kommen paa Benene ved at see den tomme Slæde og
+ilede nu ud og slog Kreds om os: mit Uheld kunde da ikke længere
+blive skjult.
+
+»Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik«, sagde Præsten, »De var
+saa stor paa det før, da jeg advarede Dem, og meente, det havde
+ingen Nød. Men nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.«
+
+»Men det var ikke mig, der kjørte«, tog Frederik til Gjenmæle, »det
+var Nicolai.«
+
+»Nicolai!« udbrød Præsten, »den meget opfindsomme Nicolai! var
+det -- --«
+
+»Aa det var den dumme Slæde!« sagde jeg med ilde dulgt Harme.
+
+»Ja De har Ret«, sagde Præsten, »det er nederdrægtigt, hvor disse
+Slæder kunde være ondskabsfulde. Se, hvor udspeculeert at vælte sig
+lige udenfor Porten, netop som De troer Dem i sikker Havn: det er
+formelig en raffineret Grusomhed.«
+
+»Jeg kan ikke begribe det«, tog jeg atter til Orde; »vi har kjørt saa
+udmærket hele Tiden.«
+
+»Ja da kan jeg godt begribe det«, sagde Andrea Margrethe, »for vil De
+blot see, her ligger en stor Steen: over den er Slæden væltet, thi De
+kan forfølge Sporet i den friske Sne lige til den Steen.«
+
+»Og det er netop den Steen«, udbrød Corpus Juris, »for hvilken Du i
+Morges advarede mig, da Du forlangte at kjøre Slæden.«
+
+Jeg taug, thi jeg følte, at mit Forsvar gjorde kun min Sag værre.
+Forøvrigt maa jeg dog sige til Corpus Juris' Roes, at han slet ikke
+omtalte den Sag mere, uagtet han her havde erholdt den skjønneste
+Leilighed til at drille mig, saa gjorde han dog intet Forsøg i den
+Retning. Det syntes virkelig, som om han meente det alvorlig med hint
+Venskab og Broderskab, som vi igaar paa Andrea Margrethes Opfordring
+havde tildrukket hinanden, thi ligesaa frastødende og ubehagelig som
+han tidligere havde været mod mig, ligesaa forekommende og venlig var
+han nu, og uagtet det var ham umuligt ganske at afholde sig fra at
+modsige mig, saa gjorde han det dog altid paa saa skaansom og
+eftergivende en Maade som muligt, saa at i de sidste Dage, vi
+tilbragte i Nøddebo, vare vi ligesaa hjertelige og broderlig stemte
+mod hinanden, som vi altid vare det hjemme paa Vestergade.
+
+Jeg følte mig imidlertid noget flau, thi jeg vidste jo godt, at vort
+sidste Uheld var foraarsaget ved min egen Ubesindighed. Saasnart jeg
+derfor havde forsikkret Præstekonen om, at saavel Hoved som Arme og
+Been vare i fuldkommen uskadt Tilstand, og at jeg hverken trængte til
+Hjortetakssalve eller Opodeldok, listede jeg mig bort fra de Andre og
+gik over i Præstens Studereværelse, hvor jeg bedst kunde være i
+uforstyrret Ensomhed. Jeg tog en Bog ned, men synderlig meget kan jeg
+ikke have læst i den, for jeg kan slet ikke mindes, hvad det var for
+en Bog. Jeg havde jo ogsaa Sager at overveie, der kunde lægge Beslag
+paa alle mine Tanker. Thi det freidige Mod, hvormed jeg om Morgenen
+havde sagt til mig selv: »Idag skal Du forlove Dig, Nicolai!« var nu
+borte. Overtroisk er jeg vel ikke, men det Uheld med Slæden havde
+nedslaaet min Selvtillid. Ogsaa nærede jeg et vist hemmeligt Nag mod
+Andrea Margrethe, fordi hun saa haardnakket havde undslaaet sig for
+at sidde ved min Side. Maaskee havde hun slet ikke tænkt herover og
+var aldeles uskyldig, men jeg var alligevel vred paa hende, og i en
+saadan Stemning, følte jeg, kunde jeg ikke godt aflægge nogen
+Erklæring om evig Kjærlighed. Heller ikke forekom det mig ved nøiere
+Betragtning, at Sylvesterdag var saa heldig en Dag til dette
+Forehavende. Thi den sidste Dag i Aaret har dog noget vist
+Melancholsk ved sig: den kommer indhyllet i Taager og Skyer, ligesom
+om den vilde græde over det svundne Aar, og Alt, hvad man foretager
+sig paa den Dag, faaer ogsaa et vist sørgmodigt Præg. Og endelig var
+det jo Lørdag -- Lørdag, den mest prosaiske Dag i hele Ugen, den Dag,
+hvorpaa man vadsker Trapper og tørrer Tøi, den Dag, hvorpaa man
+bliver trakteret med Øllebrød og kogte Rødspætter: nei Lørdag kan
+aldrig blive nogen god Dag til at forlove sig. Derimod næste Dag var
+det jo Nytaarsdag, da det nye Aar kommer i al sin Straaleglands og
+Herlighed, da man har Held til Alt, hvad man foretager sig, og det
+var Søndag, den mest livsalige Dag i hele Ugen -- jo det var meget
+bedre at vente til imorgen. Og vi skulde tilmed have Dands om
+Aftenen, Venner og Frænder skulde samles i Præstegaarden -- saa kunde
+det strax blive deklareret for Alle. Ja hvad vilde det ikke blive for
+en Overraskelse, naar Præsten ved Aftensbordet pludselig reiste sig
+op og udbragte: »De Nyforlovedes Skaal!«
+
+I disse behagelige Tanker blev jeg afbrudt ved, at man kaldte mig
+over for at spise til Middag. De Andre havde allerede sat sig
+tilbords, da jeg kom.
+
+»Nu De meget opfindsomme Nicolai, hvad har De nu havt for?« spurgte
+Præsten.
+
+Jeg svarede, at jeg havde været ovre i hans Værelse for at læse
+Noget.
+
+»Hvad har De da læst?«
+
+»Aa jeg troer, at det var en af Ingemanns Romaner.«
+
+»De _troer_: det er overordentlig beskedent sagt af Dem i Modsætning
+til den Selvtillid, hvormed det unge Danmark ellers pleier at udtale
+sine ærede Meninger. Det er virkelig forbausende at see, Nicolai,
+hvorledes De hver Dag skrider frem i Dyd og Fuldkommenhed herude, men
+jeg sagde det jo strax ved Deres Ankomst, at vi nok skulde corrigere
+alle Trykfeilene i Dem.«
+
+Jeg svarede Intet, men sad og spiste min Suppe i Taushed.
+
+»Er der gaaet Dem Noget imod?« spurgte Præsten atter, »jeg synes, De
+er saa taus.«
+
+»Nei«, svarede jeg kort.
+
+»Det er ikke rigtig fat med Dem«, vedblev Præsten, »De har bestemt
+havt en eller anden Fortrædelighed i Roskilde. Sig mig engang i al
+Fortrolighed«, og Præsten bøiede sig over Bordet og sagde ganske
+sagte til mig: »der har da vel ikke været Noget i Veien med
+Kjæresten?«
+
+»Aa Fa'er«, udbrød Andrea Margrethe i en ømfindtlig Tone, »jeg vilde
+virkelig ønske, Du vilde lade den Spøg fare.«
+
+»Ja tænkte jeg det ikke«, raabte Præsten, »jeg syntes nok, Nicolai
+saae saa melancholsk ud.«
+
+»Aa vist ikke nei«, vedblev Andrea Margrethe, »men det er virkelig
+ubehageligt for os begge To, som nu f. Ex. igaar, da Kjeldborgs vare
+her -- hvad maa de ikke tænke om os?«
+
+»Ja Meningen heraf er vel, at Du ønsker Forbindelsen hævet? Stakkels
+Nicolai, det gjør mig meget ondt for Dem, men naar Andrea Margrethe
+ikke længere vil, saa er der jo ikke mere at gjøre ved denne Sag.«
+
+Jeg taug, thi jeg vidste ikke ret, hvad jeg skulde sige.
+
+»Stakkels Nicolai!« begyndte Præsten atter, -- »nu forstaaer jeg,
+hvorfor De væltede Slæden -- det var en Slags Desperation; De vilde
+absolut knække Halsen, og da det ikke lykkedes, kastede De Dem med
+denne mageløse Iver over Studierne, saa De ganske glemte
+Middagsmaden, hvad De ellers ikke pleier at gjøre, men De veed nok:
+=philosophia est consolatio omnis doloris=. Ja Nicolai, nu kan De
+sige, at De har været i Roskilde, og nu kan De rigtignok synge:
+
+    »Ak Roskilde, ak Roskilde, du gode gamle Stad,
+    Du grusomt har bedraget mangen brav Soldat--da--dat!«
+
+Jeg trøstede mig ved, at imorgen var der atter en Dag, og da skulde
+Visen faae en anden Lyd.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Om Eftermiddagen maatte Corpus Juris da endelig over til
+Fattigregnskabet, hvor Gamle allerede var anbragt, saa at jeg var ene
+Herre over Valpladsen. Men Andrea Margrethe var ivrig sysselsat ude i
+Kjøkkenet med Tilberedelser til næste Dag, og uagtet jeg nu havde Tid
+og Leilighed til at yde hende den Hjælp, som var befunden unødvendig
+om Morgenen, havde jeg dog ikke rigtig Lyst dertil. Det var ligesom
+den Roskildetour havde kjølnet mig noget. Jeg besluttede derfor intet
+Mere at gjøre denne Dag, men heller vente til næste Dag og da paa een
+Gang uden videre Forberedelser slaae det store Hovedslag. Jeg vilde
+da ikke mere plage mig selv med Tvivl og Betænkeligheder af
+nogensomhelst Art, men rolig vente og da paa een Gang gjøre Ende paa
+det Hele.
+
+Emmy og Præstekonen vare alene i Dagligstuen. Emmy sad paa sin
+sædvanlige Plads i Vinduesfordybningen foran sit Sybord. Jeg tog en
+Bog og satte mig ligeoverfor hende: det var den Plads, som ellers
+Gamle stadig havde abonneret, naar han befandt sig i Dagligstuen. Nu
+stod Pladsen tom, og jeg satte mig derhen og begyndte at læse. Ja
+læse gjorde jeg da egentlig ikke, thi jeg sad og tænkte paa,
+hvorledes jeg bedst skulde begynde en Samtale med Emmy. Da der
+imidlertid ikke vilde falde mig noget særdeles Aandrigt ind, maatte
+jeg tage min Tilflugt til det gamle Æmne, Veiret.
+
+»Det er et kjedeligt Veir idag«, sagde jeg derfor, idet jeg lagde
+Bogen fra mig og saae ud paa den tunge graae Vinterhimmel.
+
+»Det passer godt til Dagen«, svarede Emmy, »Sylvesterdag maa ligesom
+Skærtorsdag helst være lidt graa og taaget.«
+
+»Ja De har Ret, Veiret passer godt til Dagen, thi det Ene er ligesaa
+kjedeligt som det Andet.«
+
+»Kalder De Sylvesterdag for kjedelig?« spurgte Emmy forundret.
+
+»Ja morsom kalder jeg den i al Fald ikke, men det forstaaer sig, den
+har jo rigtignok det Gode ved sig, at saa faae vi Ende paa det gamle
+Aar.«
+
+»Er De da saa glad over, at det gamle Aar forsvinder?«
+
+»Ja det er da ikke saa underligt, for naar man et heelt Aar igjennem
+har maattet trækkes med det gamle Aar, saa kan man vel nok have Lov
+at længes efter noget Nyt.«
+
+»Deri kan jeg rigtignok ingenlunde være enig med Dem«, sagde Emmy,
+idet hun lagde sit Haandarbeide til Side, for ligesom at samle alle
+sine Kræfter til at gaae imod mig. »Det gamle Aar forekommer mig
+altid som en gammel Ven, der hver Dag har bragt mig Godt. Derfor er
+jeg næsten altid sørgmodig paa Sylvesterdag, thi det er mig, ligesom
+jeg maatte skilles fra en gammel trofast Ven, som jeg nu ikke mere
+skal see. Har De aldrig følt noget Saadant?«
+
+»Nei«, svarede jeg, »skulde jeg sammenligne det gamle Aar med Noget,
+vilde jeg sammenligne det med et stort Panorama, der er trukket forbi
+os, og efterhaanden som det rykker længer frem, ønsker man at faae
+vel Ende derpaa, for at see, hvad der saa skal komme efter.«
+
+Emmy fæstede sine store klare Øine paa mig, og sagde derpaa, idet hun
+rystede paa Hovedet: »Det mener De vist ikke, Nicolai.« Et Øjeblik
+taug hun stille, som om hun tænkte efter, hvad hun vilde sige, og
+begyndte derpaa atter: »Sylvesterdag er for mig en underlig Blanding
+af Glæde og Sorg. Thi naar jeg paa den ene Side betænker alt det
+Gode, som jeg har modtaget i det svundne Aar, og al den Fred og
+Velsignelse, som har hvilet over mig, og nu samler Alt dette i en
+Sum og seer det forskjønnet ved Erindringen, da føler jeg en dyb og
+inderlig Glæde og Taknemlighed mod ham, som har givet det Alt -- men
+naar jeg saa atter tænker, at Alt dette hører nu til det Svundne, til
+det, som ligger bag ved mig, da kan jeg ikke tilbagetrænge en vis
+Smerte derover. Derfor har Sylvesterdag altid noget vist Veemodigt
+ved sig, og jeg kan godt lide det stille Graaveir, thi det synes mig
+at passe til den Stemning, som Dagen fører med sig.«
+
+Uagtet jeg ganske maatte give Emmy Ret i, hvad hun sagde, og uagtet
+jeg med en vis Beskæmmelse maatte sige til mig selv, at hendes Tanker
+paa Sylvesterdag vare bedre end mine, kunde jeg dog ikke lade være at
+sige hende imod. »Jeg har slet ikke tænkt paa det gamle Aar i Dag«,
+sagde jeg, »men kun paa det nye, og hvad jeg har i Sinde at udrette
+og foretage i det.«
+
+Atter fæstede Emmy sit klare, rolige Blik paa mig, som om hun vilde
+see mig lige ind i Hjertet, og sagde derpaa paa sin sædvanlige blide
+Maade: »Saa slemt troer jeg ikke om Dem, Nicolai -- De gjør Dem selv
+værre, end De er. De kan umulig lade den sidste Dag i Aaret gaae bort
+uden at bringe en eneste Taknemlighedstanke til Ham, som i saa rigt
+Maal har overvældet Dem med sine gode Gaver.«
+
+Jeg følte mig beskæmmet ved Emmys Tale, thi jeg havde virkelig hele
+Dagen været saa sysselsat med mine Fremtidsplaner, at jeg slet ikke
+havde havt Tid til at tænke paa det Svundne, som Emmy saa bestemt
+forudsatte om mig, thi hun, som selv var saa god, tænkte ogsaa godt
+om alle Andre. -- Jeg havde faaet fat paa et Stykke Papir og sad
+halvt i Tanker og skrev derpaa den ene Gang efter den anden: Emmy
+-- Andrea Margrethe -- Andrea Margrethe -- Emmy. Der var saa stille i
+Stuen; man hørte kun Ilden knitre i Kakkelovnen og det store
+bornholmske Stueuhr gjentage sit ensformige tik -- tak, tik -- tak.
+Semiramis, den hvide Kat, var kommen ind og laa ganske stille ved
+Emmys Fødder, som om den hørte nøie efter, hvad hun sagde.
+Hyacintherne i Vinduet duftede saa stærkt, som om de ret vilde give
+deres Bifald tilkjende med Emmys Tale.
+
+Nu traadte Gamle ind. Da han saae, at hans sædvanlige Plads var
+optagen, tog han en anden Stol og satte sig imellem mig og Emmy. Han
+saae saa oplivet ud i det Øjeblik, som jeg kun sjeldent pleiede at
+see ham.
+
+»Bringer Du godt Budskab, Christopher?« spurgte jeg, »Du seer saa
+glad ud.«
+
+»Godt Budskab kunde jeg vel snarere vente af Dig«, svarede Gamle, »Du
+som har været her, hvor der altid er godt at være.«
+
+»Blev De færdig med Fattigregnskabet?« spurgte Emmy.
+
+»Ikke ganske; Resten faaer at vente til siden.«
+
+»Idag har De ogsaa været flittig«, sagde Emmy, »De har jo næsten
+uafbrudt været sysselsat dermed.«
+
+»Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at hvile. -- Og som
+Belønning for mit Arbeide udbeder jeg mig, at jeg maa spadsere en
+Tour med Dem langs Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.«
+
+»Ja det vil jeg gjerne«, svarede Emmy, idet hun reiste sig: »De gaaer
+vel med, Nicolai?«
+
+Jeg lod mig ikke bede to Gange. Medens Emmy gik ud for at tage Hat og
+Kaabe paa, blev Gamle og jeg siddende alene tilbage.
+
+»Hvad har Du der?« spurgte Gamle, idet han tog det Stykke Papir,
+hvorpaa jeg havde siddet og skrevet.
+
+»Aa det er Noget, jeg sad og skrev i Tanker.«
+
+»Ja saa«, og Gamle tog Papiret, greb Blyanten og fortsatte mit Værk,
+idet han skrev den ene Gang efter den anden: Emmy -- Emmy -- Emmy,
+medens jeg sad og saae paa ham: Var det et Fingerpeg, som Gamle uden
+selv at vide det gav mig, idet han viste mine Tanker hen i en anden
+Retning end den, de hidtil havde fulgt?
+
+Emmy blev meget forundret, da hun ved sin Tilbagekomst fandt os
+siddende endnu ganske rolig, og vi hastede begge ud for at tage
+Overtøi paa. Præstekonen vilde ikke gaae med, men bad os blot om at
+være forsigtige og ikke gaae paa Isen, hvilket vi ogsaa alle Tre
+lovede.
+
+Alt for et Par Timer siden havde det hørt op at snee, Luften var mild
+og frisk. Vi gik først op gjennem Landsbyen: Gamle havde taget Emmy
+under Armen, og jeg gik ved Emmys anden Side: uvilkaarlig maatte jeg
+gjøre en Sammenligning mellem denne Eftermiddagstour i Nøddebo og
+Formiddagstouren i Roskilde. Ogsaa der havde vi jo gaaet Tre sammen,
+men tause, forlegne, forstemte. Her gik vi nu atter Tre sammen, men
+hvor ubundet og hjertelig fløi ikke Ordene mellem os. Og som jeg
+hist i Roskilde ikke kunde undlade at kaste Skylden paa Andrea
+Margrethe for, at vi havde følt os saa kolde og fremmede overfor
+hinanden, saaledes maatte jeg her nærmest tilskrive Emmy, at vi saa
+fortrolig gik Side om Side med hinanden. Thi fra Emmy udgik stedse en
+Fredens og Kjærlighedens Aand, der ligesom gjennemtrængte Alt, hvad
+der kom i hendes Nærhed. Ja selv om vi end ikke talte sammen, om vi i
+nogle Øjeblikke gik tause ved hinandens Side, saa var det mig dog,
+som om vore Tanker ogsaa uden Ordets Hjælp fandt og forstode
+hinanden, saa at vi stedse følte os i Samklang med hinanden. Atter
+fornam jeg Fred og Ro i Sindet, jeg følte mig gjennemtrængt af en
+stille inderlig Livsglæde, og naar jeg saae hen over de snedækte Huse
+og de snedækte Bakker bagved Husene, over hvilke den graalige Himmel
+hvælvede sig, da fornam jeg en saadan Harmoni og Fred saavel udenom
+mig som indeni mig, at mit Hjerte bøjede sig og takkede Gud for alt
+det Gode, som jeg havde modtaget i det svundne Aar, men meest fordi
+jeg havde lært Emmy at kjende.
+
+Hvert et Menneske, som vi mødte paa vor Vandring gjennem Landsbyen,
+det være sig Karle eller Piger, Gamle eller Børn, skulde hilse paa
+Emmy, og til Hver især havde Emmy et Par Ord at sige. Men hvad der
+mere undrede mig, det var, at Gamle syntes at nyde en lignende
+Popularitet som Emmy; ogsaa paa ham blev der hilst, og ogsaa til ham
+blev der talt. Flere spurgte ham, om han ikke snart kom ud at prædike
+for dem, som han havde lovet. Jeg maatte da give Emmy Ret i, hvad hun
+forleden Dag havde sagt til mig, at Gamle ingenlunde levede blot i
+sin egen Drømmeverden, men kjendte mere til den virkelige Verden, end
+jeg havde troet. Navnlig kunde jeg ikke begribe, hvorledes Gamle
+kunde huske Navnene paa alle de fire- eller femaars Purke, hvoraf der
+vrimlede i utrolig Mængde foran alle Husene, og som snart kom
+springende rask imod os for at give os Haanden, snart blev staaende i
+tre Alens Afstand og stirrede paa os og trak sig selv i Haaret for at
+hilse, naar de ingen Kaskjet havde paa Hovedet til at hilse med.
+
+»Men hvor i al Verden kjender Du alle de Børn fra, Christopher?«
+spurgte jeg tilsidst.
+
+»Emmy har lært mig Navnene paa dem i Sommer, da jeg var herude.«
+
+»Og hvor kan De huske Navnene paa dem og kjende den ene fra den
+anden?« spurgte jeg Emmy, »Jeg synes, at de seer allesammen eens ud,
+guult Haar og blaae Øine, og den eneste Forskjel, jeg kan see, det
+er, at den ene er lidt mere smudsig end den anden.«
+
+»Hvad man holder af og har Kjærlighed til, kan man altid kjende«,
+svarede Emmy.
+
+»Men saadan en Mængde«, sagde jeg, »og det er jo ikke alene Børnene,
+men ogsaa de Voxne. Og saa er Navnene ovenikjøbet eens paa dem Alle!
+der er lutter Jeppe Peersen og Peer Jepsen, Mads Eriksen og Erik
+Madsen -- det er jo umuligt at finde Rede i.«
+
+»Jo seer De«, sagde Emmy, »jeg er voxet op blandt dem og har tilbragt
+alle mine Leveaar her. De Ældste af dem har baaret mig paa Armen, og
+saa har jeg atter baaret de Yngste paa Armen. Seer De ham her« -- og
+hun pegede paa en lille treaars Gut, der kom henimod os og rakte Emmy
+den venstre Haand, medens han i den høire holdt et stort Stykke
+Smørrebrød, af hvis rige Velsignelse han vilde have meddeelt Noget
+til mit Frakkeærme, om jeg ikke hurtig var vegen til Side -- »ham har
+jeg holdt over Daaben, det er min Gudsøn -- -- og Dig skulde jeg have
+glemt?« og hun bøiede sig ned og kyssede Barnet -- »men Du maa give
+mig den høire Haand og ikke den venstre -- saaledes.«
+
+I en halvaaben Dør stod en gammel Mand med Piben i Munden: »Seer De
+der«, sagde Emmy, »der staaer nu En af dem, som har baaret mig paa
+Armen. -- Ikke sandt, Peer Olsen«, sagde hun, idet hun gik hen til
+ham, »I har jo baaret mig paa Armen, da jeg var lille?«
+
+»Jo vel saa, jo vel saa«, sagde den Gamle, »men den Gang var jeg
+raskere end nu.«
+
+»Hvordan gaaer det med Helbreden?« spurgte jeg, thi jeg fik ogsaa
+Lyst til at gjøre mig populær.
+
+»Otte og halvfjerdsindstyve Aar«, var Svaret.
+
+»De maa tale høiere til ham, thi han er noget døv«, sagde Emmy.
+
+»Men jeg taler jo ligesaa høit som De.«
+
+»Mig kjender han«, svarede Emmy, »derfor kan han omtrent see paa min
+Mund, hvad jeg siger. Men De er en Fremmed, derfor kan han ikke
+forstaae Dem.« Derpaa vendte hun sig atter til den Gamle: »Se det er
+to unge Herrer inde fra Kjøbenhavn, der begge skal være Præster.«
+
+»Ja saa, ja saa -- kjøn Fyr«, mumlede Peer Olsen, »saadan en Mand
+skulde Jomfruen have.« Jeg følte mig smigret ved denne hæderlige
+Omtale, hvilken jeg antog maatte gjælde mig, for Gamle var det da
+Synd at beskylde for at være en kjøn Fyr.
+
+»Det haster ikke«, meente Emmy, »jeg er ung endnu. -- Se imorgen skal
+Peter Olsen jo for nioghalvfjersindstyvende Gang see Nytaarssolen
+rinde op, det er mere end Nogen af os Andre har seet.«
+
+»Ak ja, ak ja«, sukkede Peer Olsen, »gid Vorherre snart vilde løse op
+for mig!«
+
+»Det maa Peer Olsen ikke sige«, irettesatte Emmy ham.
+
+»Saadant et gammelt Skrumpelskud som jeg, hvad Nytte er jeg til?«
+klagede den Gamle.
+
+»Saalænge Vorherre lader Peer Olsen leve, saalænge er Peer Olsen
+altid til Nytte.«
+
+»Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord«, sagde Peer Olsen og
+kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham.
+
+»Troer De nu, De kan huske Navnet paa ham?« spurgte Emmy mig.
+
+»Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.«
+
+»Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa. Nu
+har De lært en af de Gamle at kjende -- nu skal De ogsaa lære en af
+de Unge at kjende. I den store Gaard derhenne med de to hvide Gavle
+boer en ung rask Gaardmand, som hedder Anders Sørensen; han hænger
+ved Fader og os Alle med Liv og Sjæl. Men han kan ogsaa takke Fader
+for sin Kone.«
+
+»Hvorledes det?«
+
+»Jo, for Anders Sørensen var kun Husmandssøn og tjente hos en rig
+Gaardmand, der havde en eneste Datter, og med hende blev han
+Kjæreste. Men Forældrene vilde ikke tillade en saadan Mesalliance,
+Datteren skulde naturligvis gjøre et anderledes glimrende Parti end
+med en fattig Husmandssøn. Fader, der kjendte ham som en flink og
+rask Karl, turde dog ikke ret tage hans Parti, thi han var ikke
+sikker paa, om han dog ikke havde forelsket sig mere i Gaarden end i
+Datteren. Dengang var netop Krigen udbrudt ovre i Slesvig, og Fader
+overtalte nu Anders Sørensen til, at han skulde gaae med som
+Frivillig, thi Fader vilde nemlig prøve ham, om han vilde blive
+trofast saalænge. Datteren fik imidlertid det ene gode Tilbud efter
+det andet, men hun sagde nei til dem alle, skjøndt Forældrene vare
+haarde imod hende, og hun havde mange bittre Timer. Paa samme Tid fik
+Fader stadig Breve fra Anders Sørensen, hvoraf han kunde see, at
+dennes Tanker vare uforandrede. Saa besluttede Fader da for Alvor at
+tage sig af Sagen, og naar Fader først beslutter Noget for Alvor, saa
+pleier det ogsaa at gaae igjennem. Han talte Forældrene haardt til og
+foreholdt dem, at de havde ikke Ret til at raade over deres Barn
+efter eget Tykke, men de skulde være Vorherre ansvarlige derfor. Det
+gjorde Forældrene bløde, og da saa Anders Sørensen kom hjem fra
+Krigen som Dannebrogsmand og Commandeersergeant, saa fik han dog
+tilsidst Datteren.«
+
+»Men det er jo en heel lille Roman«, udbrød jeg forbauset.
+
+»Dem har vi mange af«, svarede Emmy, »men desværre ere de ikke altid
+saa glædelige. Men de Fleste mene ligesom De, Nicolai, at i en saadan
+lille Landsby kan der ikke være Noget at lægge Mærke til, og saa er
+der ikke en Gaard eller et Hus, uden at det jo har sin Roman. Men vi,
+som leve sammen med disse Mennesker og kjende deres Sorger og deres
+Glæder, vi voxe ogsaa tilsidst saa fast til dem, at vi ikke kunne
+skille os fra dem igjen. Men de hænge da ogsaa af deres ganske Hjerte
+fast ved os -- og nu skal De blot see, hvad for en hjertelig
+Modtagelse, vi faae hos Anders Sørensen.«
+
+Den første Modtagelse var imidlertid ikke saa hjertelig, thi en stor
+glubsk Hund kom farende imod os, og det var kun med Nød og Neppe, at
+Gamle kunde værne om os med sin Paraply. Endelig kom en Karl ud og
+kaldte Hunden til sig.
+
+Den Første, vi dernæst mødte, var en lille gullokket Pige, der kom
+løbende mod os. »Goddag, lille Bodil«, sagde Emmy, idet hun bøiede
+sig ned og kjærtegnede Barnet, »er Fa'er og Mo'er hjemme?«
+
+Inden lille Bodil kunde svare, traadte en ung, smuk Bondekone med et
+Par store brune Øjne ud og bød os Velkommen og førte os ind i Stuen,
+hvor Anders Sørensen sad og læste i en Bog. Saasnart han saa os,
+reiste han sig øjeblikkelig op og lukkede Bogen i.
+
+»Guds Fred og Velkommen«, sagde han, idet han gav os hver især et
+djærvt Haandtryk, »saa faae vi dog endelig engang igjen Folk fra
+Præstens at see hos os; det er da ogsaa længe siden. Værs'go at tage
+Plads!«
+
+Konen beklagede, at hun ikke kunde modtage os oppe i Storstuen, som
+det egentlig burde sig, men nu var der altfor koldt deroppe.
+
+»Nu ja, ja«, sagde Manden, »denne Stue er da ogsaa meget pæn«, og han
+kastede et veltilfreds Blik hen paa de store Egetræskister, der stode
+opstillede langs Væggen. »Men det forstaaer sig, havde vi vidst, at
+vi fik saa fint Besøg idag, saa skulde vi nok have havt Storstuen
+istand til Dem.«
+
+Nu blev der budt frem, hvad Huset formaaede: to store Fade Smørrebrød
+bleve satte for os, og der blev budt Kaffe om; bagefter maatte vi
+ogsaa smage Anders Sørensens Øl og drikke hans Vin. Jeg spiste som en
+Helt, men min Tapperhed blev dog overgaaet af Anders Sørensens
+Gjæstfrihed, der vedblev at nøde mig saalænge, at jeg tilsidst maatte
+erklære, at nu kunde jeg ikke faae en Bid mere ned. Den unge Kone
+førte os dernæst om for at vise os Husets Rigdomme. De store Egetræs
+Kister bleve lukkede op, og det ene Stykke blev taget frem efter det
+andet -- det var, som om det aldrig skulde faae Ende; og Alt det
+skulde lille Bodil have, naar hun engang skulde holde Bryllup: ja
+lille Bodil kunde da magelig holde syv Gange Bryllup paa al den
+Herlighed. Og alt Lintøiet havde Konen selv spundet og vævet og syet
+med sine egne Hænder, for saa var hun vis paa, at det var godt gjort.
+Manden stod ved Siden og beundrede ikke Tøiet, men Konen. »Er det nu
+ikke en mageløs Kone, jeg har«, hviskede han til Gamle, »hendes Lige
+finder De ikke i hele Sognet, ja ikke i hele Verden. Men jeg har da
+ogsaa gaaet en Deel igjennem for hendes Skyld, for det er, som
+Præsten siger, at vi har allermest Glæde af det, som Vorherre først
+lader os døie en Deel Ondt for, inden han giver os det.«
+
+Det begyndte nu at blive mørkt, og vi toge derfor Afsked. Manden og
+Konen og lille Bodil fulgte os heelt ud til Porten: den store
+Bulbider kom farende mod os med sin tidligere Embedsiver, men fik et
+Par Rap af Anders Sørensen, fordi den ikke kunde kjende Folk oppe fra
+Præstegaarden. Saa sagde vi Farvel og fik endnu et ærligt Haandtryk
+til Afsked.
+
+»Det var en prægtig Mand, ham kunde jeg godt lide«, sagde jeg til
+Emmy.
+
+»Tror De nu ogsaa, De kan huske, hvad han hedder?«
+
+»Ja det tror jeg nok.«
+
+»Der kan De see, naar man først lærer dem at kjende, saa husker man
+ogsaa nok Navnene paa dem. Naar De nu kommer herud til Sommer og
+tilbringer Sommerferien hos os, saa skal De snart kjende alle deres
+Navne ligesaa godt som jeg selv.«
+
+Det var paa Tide at gaae hjem, men Emmy vilde gjerne først op paa den
+lille Høi, der ligger bagved Landsbyen, og hvorfra man kan oversee
+hele Byen. Saa gik vi da derhen; der laa vel et temmelig tykt Snelag
+ved Foden af Høien, men det lykkedes os dog at komme lykkelig
+derover. Netop som vi kom op paa Høien, begyndte det at ringe til
+Solnedgang. Solen var rigtignok gaaet ned for en halv Time siden, men
+dengang havde Klokkeren formodentlig været sysselsat med sin
+Vesperkost og derfor meent, at Solen gjerne kunde vente lidt endnu
+med at gaae ned. Vi Tre stode nu oppe paa Høien og saae nedover
+Landsbyen. De enkelte Huse og Gaarde kunde man vel ikke see, dertil
+var Maanelyset for svagt, eftersom Himlen var skydækket; men som en
+samlet Masse kunde man see Landsbyen. Den laa saa stille og rolig,
+Klokketonerne løde saa mildt og venlig hen over den, de lyste Guds
+Fred og Velsignelse. Ingen af os talte et Ord: i den stille
+Vinteraften stode vi tause oppe paa Høien og hørte paa Klokketonerne.
+Nu kom de tre sidste Slag for Gud Fader, Søn og Helligaand -- stærkt
+og kraftig løde de, det sidste vedblev endnu i lang Tid at bæve
+gjennem Luften, og saa blev alt ganske stille.
+
+»Det var for sidste Gang i det gamle Aar«, sagde Emmy, idet hun
+foldede sine Hænder, »Gud være lovet og takket for alt Godt, som han
+har givet os.«
+
+En lille Stund taug vi ganske stille, derpaa begyndte Emmy paa Ny:
+»Naar jeg staaer oppe paa denne Høi, føler jeg mig tilmode, som de
+gamle Konger maa have følt sig tilmode, naar de sadde oppe paa deres
+Slot og saae ud over Land og Rige. Der ligger ogsaa mit Rige nede, og
+Alt, hvad jeg elsker og har kjært, finder jeg dernede.«
+
+»Og Mere begjærer De ikke?« spurgte jeg.
+
+»Nei.«
+
+»De har virkelig slet ikke Mere at ønske?«
+
+»Nu, det forstaaer sig«, svarede Emmy, og trods det dæmrende Mørke
+saae jeg en flygtig Rødme dække hendes Kinder, »Ønsker og Begjæringer
+have vi Mennesker altid. Men De veed vel ogsaa nok, hvad en gammel
+Vismand har sagt, at vi kunne ikke hindre, at Fuglene flyve over vort
+Hoved, men vi kunne vel hindre, at de komme og bygge Rede i Haaret
+paa os. Saaledes ogsaa med vore Ønsker og Begjæringer: vi kunne ikke
+hindre, at de flyve gjennem Sjælen, men vi kunne vel hindre, at de
+fæste blivende Bo derinde.«
+
+Vi gik ned ad Høien og vendte tilbage ad den Sti, som førte langs
+Fjorden. Ogsaa her var Alt tyst og stille, det hvide Snelagen var
+bredt over Alt og ligesom lyste os frem i Mørket.
+
+»Nu er her jo ikke Meget at see«, sagde Emmy, »men om Sommeren, naar
+Bøgetræerne hvælve deres tætte Løvtag over vore Hoveder, medens man
+til den anden Side seer ned i Fjordens friske blaaligklare Vand, saa
+er her velsignet.«
+
+»Men det er da i Grunden ogsaa den eneste Spadseretour, som De har
+her tæt ved Præstegaarden«, indvendte jeg.
+
+»Men netop derfor er den mig desto kjærere. Som det gik med Folkene
+oppe i Landsbyen, saaledes her med Træerne; der er ikke et Træ, ja
+knap en Green her, uden at jeg kjender den, og naar jeg en varm
+Sommerdag sidder her ude paa de græsklædte Brinker med mit
+Haandarbeide, da er det mig, som om jeg midt i den lille Skovensomhed
+dog var omringet af lutter gamle Venner, der Alle hviske saa
+fortrolig til mig og have tusinde Ting at fortælle. Tro mig, Nicolai,
+jo Mindre vi have, des større Pris sætte vi ogsaa derpaa.«
+
+»Det er et sandt Ord«, bemærkede Gamle, »derfor siger ogsaa Apostelen
+Paulus, »at det er godt at nøies med det, man haver«, og: »Tragter
+ikke efter det Høie, men holder Eder til det Lave.« Det er to gode
+Leveregler, som det var godt, om Alle vilde lægge sig paa Hjerte.«
+
+»Ja men det er to græsselig kjedelige Leveregler«, indvendte jeg, »og
+hvis Alle vilde leve derefter, saa vilde Verden tilsidst gaae i Staa,
+ja falde reent i Søvn af bare Kjedsomhed. Nei, Livet er ikke Ro og
+Hvile, men det er Bevægelse og Fremadstræben, Kamp og Anstrængelse --
+»har til Maalet man naaet, sætter strax man et nyt« -- se det er at
+leve paa den rette Maade.«
+
+»Ja det mene jo de Fleste«, svarede Gamle, »og derfor klage de ogsaa
+over den daarlige Verden, som vi leve i: istedetfor at klage over
+deres Umættelighed og Begjærlighed. Saa skeer der dem heller ingen
+Uret, naar det gaaer dem efter den gamle Vise: »Forgangen Nat Vor
+gamle Kat En ung og lækker Muus fik fat« o. s. v.«
+
+Ak ja, jeg tror næsten, at Gamle havde Ret! -- -- Anders Sørensen
+sagde nok, at han havde gaaet meget igjennem for sin Kones Skyld, men
+han var dog en lykkelig Mand, thi han blev kun forelsket een Gang,
+men saa blev han det ogsaa tilgavns, medens jeg derimod -- -- ak ja,
+hvem der var saa lykkelig som Anders Sørensen!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Da vi kom tilbage og vilde gaae ind i Dagligstuen, fandt vi Døren
+laaset af. »De kan ikke komme ind«, raabte Andrea Margrethe indenfor,
+»De maa gaae over til Fader og vente der, til jeg kalder.«
+
+»Hvad skal der gaae for sig?« spurgte jeg Emmy.
+
+»Andrea Margrethe har reist Juletræet igjen; thi da De ikke var hos
+os Juleaften, skal De dog i det Mindste holde Nytaarsaften med os.«
+
+Ovre hos Præsten fandt vi Præstekonen og Corpus Juris.
+
+»Det var godt, at De kom, Nicolai«, raabte Præsten mig i Møde, »jeg
+har siddet og ventet paa Dem: jeg har Noget til Dem.«
+
+»Hvad er det?« spurgte jeg forundret.
+
+»Jeg har fundet en ny Kjæreste til Dem, siden det ikke vil gaae med
+den gamle, men hun koster tyve Daler.«
+
+»Hvad skal det sige?«
+
+»Det skal sige, at Christen Madsen har været her for at sælge sin
+Kjæreste, men hun koster som sagt tyve Daler.«
+
+Endnu var jeg lige klog, jeg forstod ikke et Ord af, hvad Præsten
+sagde. Denne sad i sin store Lænestol med den meest alvorlige Mine og
+blæste den ene tykke Røgsky fra sin Meerskumspibe efter den anden.
+Præstekonen paatog sig at forklare mig Meningen af Præstens
+gaadefulde Tale. »De veed nok, Nicolai,« begyndte hun, »at det gaaer
+ikke altid til blandt Bønderne, som det skulde og burde, og at de
+navnlig ved deres Forlovelser og Brylluper see meget mere paa Pengene
+end paa Hjertelaget, saa at det mangen Gang kun er en reen Handelssag
+mellem dem. Nu er der en gammel Avlskarl herinde hos Naboen ved Navn
+Christen Madsen, han har i ti eller tolv Aar været forlovet med en
+Pige, som ogsaa tjener inde hos Naboen, og som almindelig kaldes
+gamle Ane. Gamle Ane har sparet nogle Skillinger sammen, og det var
+egentlig meest derfor, at Christen Madsen vilde have hende. Bryllupet
+er imidlertid bleven opsat fra det ene Aar til det andet. Men nu har
+Christen Madsen pludselig faaet et godt Tilbud fra en anden Side og
+vil derfor hæve Forbindelsen med gamle Ane. Men det vil gamle Ane
+ikke give sit Samtykke til og først efter flere Underhandlinger har
+hun forsaavidt givet efter, som hun vil give Christen Madsen hans Ord
+tilbage, naar han vil betale hende tyve Daler.«
+
+»Og nu mener jeg«, fortsatte Præsten, »at De, Nicolai, skulde betale
+de tyve Daler, for at Christen Madsen kunde blive fri, og saa skulde
+De selv tage gamle Ane -- hun har noget paa Kistebunden, og hun er
+ikke fyrretyve Aar endnu.«
+
+»Vil Christen Madsen nu ikke betale hende de tyve Daler?« spurgte
+Corpus Juris.
+
+»Nei«, svarede Præsten, »han synes, at det er for Meget; han mener,
+at han er ikke tyve Daler værd, og det har han ogsaa ganske Ret i,
+men at ti Daler ogsaa kunde gjøre det.«
+
+»Det er altsaa gyldigt Ægteskabsløfte?« spurgte Corpus Juris atter
+med ægte juridisk Betoning.
+
+»Ja vist er det gyldigt«, svarede Præsten, »Ægteskabsløftet er nu syv
+Aar gammelt, og om Sommeren gaaer det og vogter Gæs, saa Christen
+Madsen kan paa ingen Maade benægte det.«
+
+Nu kom Andrea Margrethe og bad os komme over. Præsten vilde tage sin
+Lampe med, men det vilde Andrea Margrethe ikke tillade; vi skulde
+gaae derover i Mørke, thi saa vilde Lysene paa Juletræet gjøre des
+større Virkning. Saa maatte vi føle os for gjennem de lange Gange for
+at finde Veien og stødte idelig mod hverandre, indtil vi endelig kom
+over til Dagligstuen. Her maatte vi atter staae stille et Par
+Øjeblikke foran Døren, og derpaa sagde Andrea Margrethe: En -- To --
+Tre! rev hurtig Døren op, og -- Alt var ganske mørkt derinde, kun et
+Par osende Lys laae nede paa Gulvet og udbredte et svagt Lys med
+deres rødlige Tander.
+
+»Hu ha«, raabte Præsten, »hvor de Lys skære i Øinene: jeg er allerede
+bleven ganske blind deraf -- jeg kan slet ingen Ting see.«
+
+Men Andrea Margrethe klagede og jamrede sig, hele hendes skjønne
+Arbeide var spildt. Hvorledes kunde det hænge sammen? -- Omsider fik
+vi et Lys tændt og saae da, at Juletræet var væltet om paa Gulvet og
+laa midt i sin Herlighed som en falden Konge. Og hvem var nu Skyld
+heri?
+
+»Trækvinden kan umulig have gjort det«, meente Andrea Margrethe, »for
+alle Vinduer og Døre ere lukkede.« Vi undersøgte nøie Træet: det var
+øiensynligt, at der var anvendt Vold, thi flere Grene vare knækkede,
+som om man med Voldsomhed havde stødt til det. Men hvem kunde have
+været saa ondskabsfuld at gjøre dette? Andrea Margrethe havde været
+ganske alene, det maatte da være skeet i samme Øjeblik, som hun havde
+forladt Stuen.
+
+»Hier liegt der Hund begraben!« raabte endelig Præsten, »Du skulde
+have husket det gamle Ord: =cave canem=! saa havde Du ikke havt den
+Sorg.«
+
+Ja Trofast maatte være Gjerningsmanden, derom kunde der ingen Tvivl
+være: en stor Honningkage, der havde været anbragt i Toppen af Træet,
+var reven af, saa kun et lille Stykke endnu var tilbage. Denne
+Honningkage maatte have fristet stakkels Trofast altfor stærkt, saa
+Naturen var gaaet over Optugtelsen, og den havde gjort dette
+voldelige Anfald paa Juletræet og derpaa listet sig ud, da Døren blev
+aabnet.
+
+»Men den har bestemt kun gjort det for at jage et Par Rotter bort,
+som den maa have seet deroppe«, sagde Præsten.
+
+Men Andrea Margrethe meente, at saa uforskammet kunde Trofast aldrig
+have været.
+
+»Ja har Trofast ikke gjort det, saa maa Nicolai have gjort det«,
+sagde Præsten, »men Nicolai kan bevise sit =Alibi=, for han har været
+ovre hos mig, men derimod tvivler jeg meget paa, at Trofast kan
+bevise sit =Alibi=«.
+
+Nei det kunde Trofast ikke, thi i samme Øjeblik kom Niels ind
+slæbende Trofast efter sig i den ene Haand og holdende en halvspist
+Honningkage i den anden. Han havde seet Trofast luske afsted med
+Noget i Munden, var sat efter den og havde saaledes grebet den paa
+frisk Gjerning.
+
+»Se der kan Præsten see, det var ikke for Ingenting, jeg gav ham sine
+Prygl forleden Aften«, sagde Niels triumferende.
+
+»Ja jeg veed det nok, Niels, Du er en brav Karl, som altid gjør din
+Skyldighed«, sagde Præsten.
+
+»Men nu skal jeg give ham nok en Lection, der skal lære ham, hvordan
+man har at skikke sig, naar man lever mellem dannede Mennesker«,
+sagde Niels, og beredte sig til at slæbe Synderen afsted, men denne
+hylede saa ynkelig, at selv Andrea Margrethe gik i Forbøn for den.
+
+»Ja lad nu Trofast slippe for denne Gang«, sagde Præsten, »siden det
+er Nytaarsaften. Tilmed har den jo alt taget sin Lønning op forud
+forleden Aften.« Saa slap Trofast da for denne Gang og spadserede ud
+sammen med Niels.
+
+Vi henvendte nu vor Opmærksomhed paa Juletræet, der laa i en sørgelig
+Fornedrelsestilstand paa Gulvet. Vi reiste det atter op, Lysene bleve
+tændte paa Ny, og det straalede snart i den gamle Glands. Der var
+ophængt flere Smaating til Gamle og Corpus Juris, som de egentlig
+skulde have havt Juleaften, men dengang vare de jo ikke komne. Ogsaa
+paa mig var der tænkt, saaledes kom Andrea Margrethe og overrakte mig
+en stor Bog. Da jeg aabnede den, stod der skrevet paa Titelbladet:
+»Lyriske Digte af Nicolai«, forøvrigt var den fuld af lutter tomme
+hvide Blade.
+
+»Hvad skal jeg med den?« spurgte jeg.
+
+»De skal naturligvis skrive den fuld af Deres Digte, som der staar
+paa Titelbladet, og saa lade den trykke, saa bliver De en berømt
+Mand.«
+
+»Ja De kan da aldrig mangle Stof«, sagde Præsten, »alene den
+Roskildetour maa kunne fylde den første Halvdeel af Bogen med
+ulykkelige Kjærlighedsdigte, den anden kan De saa fylde med lykkelige
+Kjærlighedsdigte. Saa kommer Bogen til at bestaae af to Parter,
+hvoraf den første skal hedde: »Ulykkelig Kjærlighed i Roskilde« og
+den anden »Lykkelig Kjærlighed i Nøddebo« -- saa faaer Publikum
+noget af begge Tønder, og det vil det helst have, og Bogen kommer til
+at gjøre stormende Lykke, især hvis De lader gamle Anes Portræt
+aftrykke foran.«
+
+»Nei vist ikke nei«, sagde Præstekonen, »Nicolai skal hverken synge
+om lykkelig eller ulykkelig Kjærlighed. Vil De være Digter, saa skal
+De lære af ham her«, og hun tog et smukt lille Homerhoved ned og gav
+mig, »det er min Gave til Dem. Lær at synge som han, simpelt og
+enfoldig, men sandt og naturlig, om hvad der rører sig i Folkene og i
+det enkelte Menneskehjerte, og da skal De ogsaa altid finde dem, der
+gjerne vil lytte til Deres Sang.«
+
+»Vil Nicolai være Digter?« spurgte Gamle meget forundret.
+
+»Nu saadan egentlig Digter behøver han jo ikke at blive«, sagde Emmy,
+der stod ved Siden af Gamle, »men har De ikke selv sagt, at naar man
+er atten Aar gammel, er man altid Digter, og det har De jo ogsaa selv
+givet Bevis paa.«
+
+»Ja jeg havde tænkt paa«, sagde Præsten, »at forære Nicolai gamle
+Ane, men hun var for stor til at hænge paa Juletræet, og saa maatte
+jeg lade hende blive udenfor.«
+
+Da Lysene omsider var nærved at brænde ud, bleve de slukkede, og
+Juletræet flyttet til Side.
+
+Da vi dernæst havde spist til Aften og Themaskinen og Thedugen vare
+borttagne, og Præsten havde faaet sin Aftenpibe tændt, saa sadde vi
+atter omkring det runde Bord, og Samtalen løb let og muntert mellem
+os som sædvanlig.
+
+»Se nu forsvinder der atter et Aar«, bemærkede Præsten. »=Eheu
+fugaces, Nicolai, Nicolai, labuntur anni= -- men hvor de Aar løbe fra
+os, det er mig ubegribeligt. Mangen Gang kan man synes, at man er
+endnu ung og frisk, indtil man seer alt det Smaakrat, der er voxet op
+omkring En, være ifærd med at blive store Træer, saa opdager man
+pludselig, at man selv er bleven en gammel Cavaleer. Naar jeg tænker
+paa Deres Fader, Christopher, da er det mig, som var det kun tre
+eller fire Dage, siden vi sad paa Skolebænk sammen, og nu sidder her
+tre voxne Sønner af ham. Navnlig Nicolai, hvis Existents jeg for et
+Par Dage siden knap anede, han er pludselig skudt op for mine Øine
+som en stor Paddehat.«
+
+»Ja«, sagde Præstekonen, »men det er godt, at vi ikke selv kunne
+mærke, hvor gamle vi blive, thi det er jo et Vidnesbyrd om, at Aanden
+ældes ikke, men om end Aarene rulle hen over vore Hoveder, og vi
+blive graahaarede og faae Rynker i Panden, saa bliver Sjælen dog evig
+ung, og den mærker Intet til Aarenes Vægt.«
+
+»Det har Du Ret i, Mo'er«, sagde Præsten. »Ja Mo'er siger ikke meget,
+men det hun siger, er altid godt. Saaledes skulde De ogsaa bære Dem
+ad, Nicolai. Lad mig nu engang høre, hvad har De haft for Tanker paa
+Aarets sidste Dag?«
+
+Jeg havde ikke Lyst til saaledes at staa aabenbart Skrifte og svarede
+derfor undvigende: »Aa, jeg har tænkt paa, at imorgen er det
+Nytaarsdag.«
+
+»Det var en dyb Tanke«, sagde Præsten, »den er sin Ophavsmand værdig.
+Det er bestemt ogsaa Dem Nicolai, som den nyere Tid skylder hin
+mærkelige Opdagelse, at naar de gamle Grækere havde fyldt det
+nittende Aar, saa gik de ind i det tyvende. -- Jeg gad dog vidst, om
+I Andre have havt ligesaa dybsindige Tanker som Nicolai. Lad mig nu
+engang høre, hvad har Du tænkt idag, Andrea Margrethe?«
+
+»Jeg har tænkt«, svarede Andrea Margrethe, idet hun hurtig reiste sig
+for at gaae ud, »at det kunde være godt at hente noget Mælkepunsch
+til at drikke det gamle Aars Skaal i.«
+
+»Ja pyt«, sagde Præsten, »men saaledes slipper Du rigtignok ikke fra
+os. Du maa bestemt have tænkt noget meget Rart, siden Du ikke vil
+rykke ud med Sproget. Ja gaa Du kun og hent din Mælkepunsch: den skal
+vi med al Fornøielse drikke, men naar Du kommer tilbage, skal Du
+sandelig fortælle os, hvad Du har tænkt.«
+
+Imedens Andrea Margrethe var borte, spurgte Præsten Emmy: »Nu hvad
+har Du tænkt paa idag?«
+
+»Jeg har tænkt paa alt det Gode, jeg har nydt i det svundne Aar og
+takket Gud derfor«, svarede Emmy.
+
+»Det var smukt tænkt af Dig; Du er din Faders Datter.«
+
+Nu kom Andrea Margrethe tilbage med Mælkepunschen, og Præsten spurgte
+hende paa Ny, hvad hun havde tænkt.
+
+»Jeg har tænkt det samme som Emmy«, svarede Andrea Margrethe hurtig.
+
+»Og Du var borte, da Emmy talte, hvorledes kan Du saa vide, hvad hun
+har tænkt? Nei Du har bestemt tænkt noget, som ikke er rigtig, siden
+Du ikke vil fortælle os det. Men det forstaaer sig, Tanker ere
+toldfrie, og tvinge Dig kan vi jo ikke. -- Nu De, Frederik, hvad har
+De tænkt?«
+
+»Jeg«, svarede Corpus Juris tøvende, som om han søgte at finde paa
+Noget, »jeg -- jeg har havt saa travlt med det Fattigregnskab idag,
+at jeg ikke har havt Tid til at tænke paa Andet.«
+
+»Ja det kan De bilde Andre ind, men De skal ikke mene, at jeg troer
+det. De skal ikke bilde mig ind, at De saaledes er gaaet op i mine
+Anliggender, at De slet ikke har passet Deres egen lille Gryde imens.
+Men vil De ikke sige, hvad De har tænkt, saa skal jeg sige det. De
+har tænkt, om De ikke muligvis kunde gjøre nogle Hokuspus med det
+Fattigregnskab, saaledes at De kunde faae Sogneforstanderskabet og
+Menigheden sat op imod mig og muligvis bringe tre-fire Processer i
+Stand. Jeg har ikke glemt den Kirkeret, som Nicolai talte saa meget
+om, strax da han kom, og jeg veed nok Deres onde Hensigter.
+Formodentlig skal Nicolai og Andrea Margrethe staae Dem bi i dette
+Foretagende, og derfor vil de heller ikke sige, hvad de har tænkt. Ja
+muligvis er det derom, at de har lagt Raad op i Roskilde, medens
+Nicolai, den sorte Sjæl, har søgt at lede mine Tanker i en anden
+Retning. Saa sidder jeg stakkels Mand da omgiven af lutter Forrædere,
+der alle søge at bedaare mig med deres falske Tale. -- Nu da,
+Christopher, har De havt ligesaa onde Tanker som de Andre? Eller hvad
+har De tænkt paa?«
+
+»Jeg har tænkt paa Verdens Undergang«, svarede Gamle med sin
+sædvanlige Alvor.
+
+»Paa Verdens Undergang!« udbrød jeg forbauset og var lige ved at
+briste i Latter.
+
+»Ja paa Verdens Undergang«, sagde Præsten, »det skulde De ogsaa have
+tænkt paa, men De har naturligvis meent, at dette syndige Leben, som
+De fører herude i Nøddebo, med at ryge Cigarer, spise Pebernødder,
+forlove Dem og slaae op igjen, at det skulde vedblive bestandig, men
+det tager De Feil i. -- Men hvad har De tænkt om Verdens Undergang,
+Christopher?«
+
+»Jeg har igjen idag læst efter, hvad der staaer fortalt derom i
+Bibelen, og dermed jævnført en Afhandling, jeg for nogen Tid siden
+har læst af en fransk Astronom, om hvorlunde Maanen engang vilde
+falde ned paa Jorden, og fundet, at det kunde egentlig stemme godt
+med hine Skildringer i Evangelierne.«
+
+»Saa De troer altsaa virkelig, at Maanen engang vil falde ned?«
+spurgte Andrea Margrethe.
+
+»Umuligt er det i al Fald ikke«, svarede Gamle. »Der behøver blot at
+skee en Sagtning i Maanens Rotation paa Grund af en større Modstand i
+Ætheren, der atter har sin Grund i en eller anden os ubekjendt
+Aarsag. Men naar Maanens Rotation formindskes, saa bliver atter
+Følgen heraf, at den ikke længer vil formaae at modstaae Jordens
+Tiltrækningskraft saa stærkt som tidligere, og Jorden vil da
+bestandig drage den nærmere og nærmere til sig, indtil tilsidst
+Tiltrækningskraften bliver saa stærk, at Maanen falder ned paa
+Jorden.«
+
+»Og slaaer os Alle ihjel?« afbrød Andrea Margrethe ham.
+
+»Det behøver den ikke strax at gjøre; thi eftersom Havet indtager den
+største Deel af Jordens Overflade, vil Maanen sandsynligvis falde ned
+i Havet og saa vil dette paa Grund af Maanens store Masse stige over
+sine Bredder og foraarsage en ny Syndflod. Saaledes skeer det da,
+hvad der staaer skrevet om, at Himlens Kræfter skulle røres, om
+Havets Brusen og Menneskenes Skræk og Fortvivlelse. Hertil kommer, at
+da, som De veed, Jordskorpen kun er meget tynd, og indenfor denne
+brænder den vulkanske Ild, saa vil Maanen ved sin Tyngde slaae Jorden
+itu, saa at de underjordiske Flammer bryde frem, og da vil det
+ligeledes skee, hvad der staaer skrevet om, at Elementerne ville
+komme i Brand og opløses. Og saaledes kan man ogsaa tænke sig den
+almindelige Forfærdelse, som der maa blive, naar Menneskene flygte op
+paa de høie Bjerge for at undgaae Havets Bølger og da mødes af de Alt
+fortærende Flammer.«
+
+»Hu ha, det var græsseligt«, sagde Andrea Margrethe, »det maa være
+rædsomt at leve paa de Tider.«
+
+»Det vil det ogsaa blive«, sagde Gamle, »navnlig den Tid, der gaaer
+forud, naar Maanen bestandig rykker nærmere og nærmere og stedse
+bliver større og større, saa at den om Natten staaer som en uhyre
+blodrød Skive, der dækker den halve Himmelhvælving, og om Dagen som
+en kulsort Masse, der hindrer Solens Straaler i at komme til os, thi
+da skal det ogsaa opfyldes, hvad skrevet staaer, at Solen skal
+forvandles til Mørke og Maanen skal blive til Blod, og Stjernerne
+skulle kun give svagt Skin. Og saaledes see Menneskene Maanen Dag for
+Dag blive større og større og komme nærmere og nærmere som en uhyre
+stor Fenrisulv, der kommer for at opsluge Jorden. Og hvor de end
+flygte hen, kunne de ikke undgaae den, ja da vil det være Tid at
+raabe: »Falder over os, I Bjerge! skjuler os I Høie!« og med Alt
+dette ville de dog ikke omvende sig, men vedblive i deres Ugudelighed
+at trodse og spotte lige til det Øjeblik, da Menneskenes Søn kommer
+og skal sees ligesom Lynet, der lyser fra Øster til Vester.«
+
+»Men nu de andre Stjerner«, sagde Corpus Juris, »hvad har Du vel
+tænkt, der skulde blive af dem, Christopher?«
+
+»Hvad der skal blive af de andre Stjerner, kommer ikke os ved«,
+svarede Gamle.
+
+»Og egentlig talt heller ikke, hvad der skal blive af Jorden«, sagde
+Præsten. »Alt, hvad Christopher der har udspeculeret, kan være godt
+nok, men om det er rigtigt, kan dog Ingen sige. Naar vi blot ere fast
+overbeviste om, at Herren een Gang vil komme for at dømme Jorden, saa
+er det nok, og vi behøve ikke at vide, hverken hvornaar eller
+hvorledes han vil komme. Men vi ville bede ham om, at hvad enten han
+kommer tidlig eller sildig, vi da maa være blandt dem, hvis Navne ere
+opskrevne i Livets Bog. Og kom nu og lad os synge vor Psalme og takke
+Vorherre, fordi han har holdt sin Haand over os og naadigen bevaret
+os i det gamle Aar.«
+
+Derpaa reiste Præsten sig ligesom vi Andre, og vi gik hen til
+Pianofortet, hvor Emmy spillede Psalmemelodien, medens Præsten førte
+an med sin kraftige Basstemme, og vi Andre stemmede i med:
+
+    Det gamle Aar henrinder,
+    Saa sagtelig det svinder
+    Og synker i sin Grav.
+    Mens Alt er tyst og stille,
+    En Takkesang vi ville
+    Ham bringe, som det gav.
+
+    Hans stærke Haand har ledet
+    Os sikkert frem og fredet
+    Om os jo hver en Dag.
+    Var Hjertet angst og bange
+    I Timer mørke, lange,
+    Han antog sig vor Sag.
+
+    Ja sluktes alle Sole,
+    Blev alle Stjernepole
+    Saa mørk som Natten hist --
+    Din lyse Sol ei slukkes,
+    Og aldrig skal tillukkes
+    Din Naade, Herre Christ!
+
+    Din Stjernelil oprinder
+    Og Mørkets Magter binder
+    Hver Julenat paa Ny;
+    Ja altid klart den brænder,
+    Saa tidt som Du os sender
+    Det unge Nytaarsny.
+
+    O hvilken salig Glæde,
+    Naar een Gang skal indtræde
+    Det store Juleaar,
+    Naar Himmelklokken ringer
+    Og Nytaarsbud os bringer
+    Om Evighedens Vaar.
+
+    Ja naar den Time kommer,
+    Da Evighedens Sommer
+    Skal bryde herlig frem,
+    Du Fader os bønhøre
+    Og naadigen os føre
+    Til Himlens lyse Hjem!
+
+»Og nu Godnat mine Børn, og Tak for al den Glæde, jeg har havt af
+Eder i det gamle Aar«, sagde Præsten, da vi havde sunget Psalmen.
+»Vorherre holde sin Haand over Eder Alle i det nye Aar -- men Dem,
+Nicolai, giver jeg endnu særlig den Formaning, at De maae ikke more
+Dem med at slaae Potter mod Dørene i Aften, for saadan Skik have vi
+ikke her i Præstegaarden.« Og med denne Formaning forlod Præsten os,
+ledsaget af Præstekonen.
+
+Vi Andre bleve tilbage; vi skulde sidde oppe til Midnat for at
+oppebie det nye Aars Komme. Jeg ventede, at vi skulde have os en
+fornøielig Samtale, men det syntes, som om dette Haab skulde blive
+skuffet. Thi for det Første skilte Corpus Juris og Andrea Margrethe
+sig fra os Andre, idet de satte sig hen i Vinduesfordybningen ved det
+lille Bord for, som de sagde, at spille et Parti Schak. Og det lod
+til at være et meget morsomt Parti Schak, for de hviskede idelig
+sammen og havde hvert Øjeblik Noget at lee af. Men da jeg gik hen til
+dem for at see, hvad det vel kunde være, der var saa morsomt, vare de
+endnu ikke komne videre, end at hver af dem havde trukket to Bønder
+frem. Jeg undrede mig herover, men Corpus Juris sagde, at de havde
+Tiden for sig, men nu vilde de forøvrigt ogsaa begynde at spille for
+Alvor, og nu taug de pludselig stille for ret at hellige Spillet al
+deres Opmærksomhed. Saa satte jeg mig hen i Sophaen ved Siden af
+Emmy. Paa den anden Side af Emmy sad Gamle og læste i sit lille nye
+Testamente formodentlig om Verdens Undergang. Men hans Andagt kunde
+ikke være synderlig stor, for jeg kunde ikke tale to Ord til Emmy,
+uden at Gamle strax gav sit Besyv med, ja tilsidst bemægtigede han
+sig hele Samtalen, saa at jeg ogsaa blev tilovers her. Jeg reiste mig
+og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet, idet jeg ønskede af mit
+ganske Hjerte, at Klokken snart maatte blive Tolv, for jeg kjedede
+mig i Grunden dygtig. Læse havde jeg ikke Lyst til; jeg saae hen paa
+det store bornholmske Stueuhr: Klokken var ikke Elleve endnu -- hvad
+skulde jeg tage mig til i den Tid, som endnu var tilovers? Jeg
+begyndte at blive søvnig og gabede et Par Gange temmelig lydelig.
+
+»De kjeder Dem, Nicolai«, sagde Andrea Margrethe til mig.
+
+»Ja det er da ikke saa underligt«, svarede jeg, »jeg gaaer her som
+femte Hjul paa en Vogn og er aldeles tilovers.«
+
+»Saa maae vi see at finde paa Noget at more Dem med. Emmy vil vistnok
+fortælle os en Historie, naar vi bede hende derom.«
+
+»Kan Emmy fortælle Historier?«
+
+»Ja hun kan fortælle smukke Historier. I de lange Vinteraftener, naar
+Fader mangen Gang har travlt og ikke har Tid at læse høit for os, saa
+sidder Mo'er og Emmy og jeg ganske alene herovre, og saa fortæller
+Emmy Historier for at more os.«
+
+»Er det morsomme Historier?« spurgte jeg.
+
+»De er just ikke til at lee af«, svarede Andrea Margrethe, »men
+man kan altid lære Noget deraf, og det er da i hvert Fald bedre
+end at gaae og kjede sig. -- Emmy, vil Du ikke nok fortælle os en
+Historie?« --
+
+Emmy holdt ikke af at sige Nei, naar hun blev anmodet om Noget,
+og hun indvilligede derfor strax. Andrea Margrethe gjemte
+Schakbrikkerne, Gamle lukkede sin Bog i, og vi toge Alle Plads om
+Emmy, der efterat have tænkt et Øjeblik efter begyndte at fortælle.
+
+       *       *       *       *       *
+
+»Ovre paa Samsø boede engang en vild Vikingehøvding, der hed Knud.
+Hans Borg var opført paa Toppen af en høi Brink og skuede vide ud
+over Havet. Knud havde en Søn, han hed Thjodolf. Thjodolf var kun
+tolv Aar gammel, men haard og vild af Sind, saa at selv Knud havde
+Møie med at tvinge ham. Men dette glædede Knud, thi »haard er
+Fjeldets Væg, men haardere skal Mandens Sind være«, pleiede han at
+sige. Thjodolfs Moder Ingeborg derimod var mild, blid og elskelig, og
+hun græd ofte sine modige Taarer, naar Thjodolf mishandlede Trællene.
+Paa den Tid begyndte Læren om den hvide Christ at udbrede sig i
+Norden, men Knud hadede denne Lære, thi den tyktes ham at være en Tro
+for Qvinder og ikke for Mænd. Han troede paa de gamle Guder, og hver
+Morgen offrede han til Odins Øie, naar det blankt og straalende
+hævede sig over Havet for at skue ud over den ganske Jord. Thjodolf
+troede, som hans Fader troede; men Ingeborg var hemmelig Christen,
+og hun bad Dag og Nat til Gud, at han vilde omvende hendes Mand og
+hendes Søn. Men hun turde aldrig tale et Ord derom, thi Knud hadede
+de Christne til Døden, og Thjodolf hadede, som hans Fader hadede.
+Engang spurgte Knud ham: »Hvad vilde Du gjøre ved den hvide Christ,
+om Du nogensinde mødte ham?« -- »Jeg vilde gjøre saa ved ham«,
+svarede Drengen og jog sin Kniv til Hæftet ind i Bordpladen. »Derfor
+skal Du i Morgen faae Lov til at ride paa min sorte Hingst«, svarede
+Knud glad. Og Thjodolf kunde tæmme den sorte Hingst, men der var
+Ingen, som kunde tæmme Thjodolf. Hans Moder græd saameget over ham,
+at hun døde af Sorg, men Thjodolf blev ikke mildere for det.
+
+Da Thjodolf var tyve Aar gammel, døde ogsaa hans Fader. Men Thjodolf
+vilde ikke sidde ene hjemme paa sin Faders Borg og sove i Arnekrogen;
+han besteg sit Skib med sine bedste Mænd og fulgte Kongen af Danmark,
+der paa den Tid gjorde Tog mod England. I England fandt Thjodolf
+mange flere Christne end i Danmark, thi der var næsten Alle Christne,
+og Landet var fuldt af Kirker og Klostre. Men Thjodolf stormede
+Kirkerne og brændte Klostrene og ihjelslog de blege Munke. I Kongens
+Hær var der en anden ung Mand, der hed Sigvald, han var ligesaa
+tapper som Thjodolf og ligesaa vild en Hedning: saa blandede de To
+Blod sammen og bleve Fostbrødre. Sigvald havde en Søster, Astrid, der
+var blaaøiet og lyshaaret, og Thjodolf elskede hende, og han tog
+hende til Hustru. Nu var Thjodolf en lykkelig Mand: han havde en
+elskelig Hustru og en trofast Ven, hans Navn var kjendt over Land og
+Hav, og Gods og Guld havde han fuldt op af. Men det gamle, vilde Sind
+boede endnu stedse i ham. Saa skete det en Dag, at Thjodolf sad til
+Bords med alle sine Mænd, Sigvald sad ved hans ene Side og Astrid ved
+hans anden: Drikkehornene gik hyppig rundt og bleve flittig tømte, ja
+mere, end som godt var, thi vel var Hornene af Guld, men Ordene, som
+faldt, vare ikke Guld. Da Astrid mærkede dette, bad hun Sangeren, som
+var tilstede for at forherlige deres Bedrifter ved sine Sange, om at
+synge et Qvad. Denne gjorde, som hun bød, og qvad et Drapa til Ære
+for Sigvald, hvori han priste ham som den gjæveste og tappreste af
+alle Mænd. Da han havde endt, lønnede Sigvald ham med en herlig
+Guldring, men Thjodolf sagde: »Det tykkes mig underligt at synge om
+Glænten, naar Ørnen er tilstede.« »Jeg synger nu, som jeg har Lyst
+til«, svarede Sangeren. Astrid bøiede sig over mod ham og bad ham
+ikke at opirre Thjodolf, men heller at synge et Qvad ogsaa til hans
+Ære. »Havde Ord kunnet dræbe mig, var jeg for længe siden død«, sagde
+Sangeren, »og ei frygter jeg for Thjodolfs Mund.« »Saa frygt hans
+Haand«, raabte Thjodolf, idet han sprang op fra sit Sæde og slyngede
+sit Spyd mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen paa ham.
+»Derfor lever ligefuldt den Mand, som er større end Du«, sagde
+Sigvald, thi ogsaa hos ham havde Vinen faaet Overhaand over Viddet.
+»Men nu troer jeg ikke, han lever længer«, sagde Thjodolf, idet han
+hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede død til Jorden. »En Daare
+er den Mand, som dræber sin bedste Ven«, sagde Astrid. »Men større
+Daare den, som taaler Haansord af en Kvinde«, sagde Thjodolf, og
+dermed rendte han sit Sværd gjennem Astrid. Men med det Samme kom han
+til Besindelse og saae nu, hvilken skændig Daad han havde fuldbragt:
+han havde myrdet sin Hustru og dræbt sin bedste Ven, og det ikke i
+ærlig Tvekamp, men som en feig Stimand. Saa tyktes det ham da, at han
+var ikke længer værd at leve mellem Mænd. Saa gik han ned til
+Strandbredden og gik mange, mange Dage der ganske alene og saae ud
+over det mørke Hav og den tunge, graae Himmel. Ofte havde han Lyst
+til at styrte sig i sit eget Sværd for strax at ride til Valhalla og
+der atter at samles med Sigvald og Astrid, men saa meente han atter,
+at til slig Usselkarl som ham var der ingen Plads i Valhalla. En Dag
+mødte han en gammel Mand i en brun Kappe, der spurgte ham, hvad der
+fattedes ham. Thjodolf svarede ikke. »Men jeg veed, hvad der fattes
+Dig«, sagde den Gamle. »Du har dræbt din Hustru og myrdet din
+Fostbroder. Men det er ikke Dig, der har dræbt dem, men den Herre
+Christus, paa det at Du maa erkjende dine Synder og omvende Dig til
+ham og troe paa ham.« »Er Christus slig en Troldkarl, at han har
+forledt mig til at dræbe min Hustru og min bedste Ven, da hører han
+til de onde Jætter, og jeg vil Intet have at skaffe med ham«, sagde
+Thjodolf og vendte den Gamle Ryggen. Men Thjodolfs Had til den hvide
+Christ var atter bleven vakt ved den Gamles Ord, og det faldt ham
+ind, at det var den bedste Maade at gjøre sig værdig til Valhalla
+paa, om han vilde drage ud i Kamp mod den hvide Christ og dræbe
+saamange Christne, som han kunde. Han vendte da tilbage til sin Borg
+og sine Mænd, der modtoge ham med høie Jubelraab. Han spurgte dem, om
+de atter vilde følge ham i Ledingsfærd, og de sloge paa deres Skjolde
+og raabte, at de vilde følge ham til Verdens Ende.
+
+Atter besteg Thjodolf sit Skib og foer vide ud over Havet. Han drog
+nu ned til Syden, til Vælstland og Grækland, thi der nede fra var jo
+Læren om den hvide Christ kommen, saa var det jo ogsaa bedst at
+begynde fra neden, om man vilde rykke den op med Rode. Thjodolf blev
+heel forundret, da han kom derned og saae den klare blaae Himmel og
+fornam det milde varme Klima; Sligt var han ikke vant til i sit
+taagede Hjem. Ogsaa fandt han en Overflod af Vin og søde Frugter, som
+han aldrig havde kjendt før. Men derfor bleve hverken Thjodolf eller
+hans Mænd blødagtige; som den vilde Bjørn faldt de over Landets Børn,
+og hvem de ikke strax dræbte, ham offrede de til Guderne. Thi
+Thjodolf var nu bleven en vild Blotmand. Hver Morgen, naar Solen
+hævede sig klar og straalende over den blanke Havflade, offrede han
+Hjertet af sine christne Fanger til Odins Øie, og Ligene kastede han
+i Søen.
+
+En Dag var det ganske blikstille: Seilene hang slappe ned, der var
+ikke en Vind, som rørte sig. Skibet laa og vuggede sig sagte i det
+dybe klare Hav, det var næsten, som svømmede det i Himlen. Thjodolf
+laa i Forstavnen og tænkte paa Danmark, som han længtes efter, uagtet
+der ikke var nær saa smukt. En lille hvid Sky saae han langt borte.
+Thjodolf laa med halvtillukkede Øine, thi Solen brændte varmt ned paa
+ham. Da syntes det ham pludselig, som om hin lille Sky kom nærmere
+og nærmere, indtil den tilsidst standsede ved hans Side og en Mand
+traadte ud deraf, der saae ud som en Engel, thi hans Øine tindrede
+som to Stjerner, og rundt om det kastaniebrune Haar, der faldt glat
+ned til begge Sider, straalede en Lysglorie. »Tro paa mig, saa vil
+jeg give Dig det evige Liv«, sagde han til Thjodolf. »Hvem er Du?«
+spurgte Thjodolf. »Jeg er den, for hvem Helte skulle bøie Knæ, og som
+Konger skulle tilbede«, lød Svaret. »Saa er Du Christus«, raabte
+Thjodolf, idet han hurtig sprang op og skjød en Pil af imod ham. Men
+i det Samme var Alt forsvundet: Thjodolf saae kun den lille hvide Sky
+langt borte. Pilen faldt pladskende i Vandet et Stykke borte fra
+Skibet. »Hvorfor skjød Du den Pil bort?« spurgte en af Thjodolfs Mænd
+ham, som stod ved hans Side. Thjodolf svarede Intet, men slog Buen
+saa haardt mod Skibsrælingen, at den sprang.
+
+Næste Dag blev det en rasende Storm, tunge mørke Skyer dækkede
+Himlen, og Skibet dreves afsted, Ingen vidste hvorhen. I fire Dage
+varede Stormen, da blev det atter klart og smukt Veir som tidligere.
+Thjodolf befandt sig nu udenfor et Land, som han ikke kjendte, men
+Alt havde et aldeles fremmed Udseende for ham. Langs Kysten voxede
+høie Træer, der ingen Grene havde, men kun Blade oppe i Toppen;
+underlige store Heste kunde man ogsaa see, men de vare langt større
+end Menneskene, der red paa dem, og de havde Pukler paa Ryggen.
+Thjodolfs Mænd gik i Land efter Sædvane og gjorde rigt Bytte, som de
+bragte tilbage til Skibet. De havde ogsaa fanget en Yngling, som de
+førte med sig; han var iført en hvid Linkjortel, hans lange
+kastaniebrune Lokker holdtes tilbage af et Guldbaand, og hans Øine
+tindrede som to Stjerner. Thjodolfs Mænd spurgte, om de skulde offre
+ham til Odins Øje, som de ellers gjorde med alle christne Fanger. Men
+Thjodolf formaaede ikke at sige Ja, han bød sine Mænd at føre
+Ynglingen ned i Skibsrummet og forvare ham vel der. Siden gik
+Thjodolf selv ned til ham. »Troer Du paa Christus?« spurgte han
+Ynglingen. »Ja«, svarede denne. »Hvis Du vil fornægte Christus og
+troe paa Odin og Thor, da vil jeg skænke Dig Livet og atter føre Dig
+tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods og Guld, som Du
+vil«, sagde Thjodolf. »Christus har aldrig fornægtet mig, hvorfor
+skulde jeg da fornægte ham?« sagde Ynglingen. Thjodolf taug en liden
+Stund stille, derpaa sagde han: »Fortæl mig noget om din Christus«,
+thi han havde endnu aldrig hørt Christi Historie. Ynglingen fortalte
+ham det da Altsammen, fortalte om, hvorledes han af egen fri Villie
+var gaaet Døden i Møde og endnu paa Korset havde bedet for sine
+Fjender. »Det var smukt gjort af ham«, sagde Thjodolf, »det var mere
+end jeg kunde have gjort; men troe paa ham vil jeg alligevel ikke.«
+»Din Time er ikke kommen endnu«, svarede Ynglingen, »men giv vel Agt
+paa, hvad jeg siger. Du skal atter vende tilbage til dit Fødeland, og
+den første Gang Du gaaer i Land, skal en stor hvid Fugl komme
+flyvende, den skal Du følge. Den skal føre Dig hen til et stort Hus,
+foran hvilket der staaer to Træer, inde i hint Hus boer en gammel
+Mand med et langt hvidt Skjæg; han skal forkynde Dig om Christus, og
+da skal Du komme til at troe paa ham, thi Guds Visdom er større end
+din Daarskab.« Thjodolf var bleven mere blød i Hu end sædvanlig ved
+Ynglingens Fortælling; men da han atter kom op paa Dækket, saae han,
+hvorledes Solen gik ildrød ned bag de kulsorte Skyer: det var Odins
+Øie, der mørkt og truende saae paa ham. »Det er dog idel
+Kjærlingesnak Altsammen«, meente da Thjodolf, »og jeg er en Daare, at
+jeg laaner Øre dertil.« Han befalede sine Mænd at gaae ned og hente
+Ynglingen op for at offre ham til Odins Øie, men hans Mænd kom
+tilbage og sagde ham, at Ynglingen var forsvunden. Thjodolf gik da
+selv ned i Skibsrummet, men han kunde heller ikke finde ham. Nu
+meente Thjodolf, at det var den lede Trolddom og Kogleri Altsammen,
+som Utgardeloke havde sendt ham for at bringe ham til at fornægte de
+gamle Guder, og han besluttede, om han nogensinde atter skulde møde
+hin Yngling, da at hugge ham i tusinde Stykker.
+
+Thjodolf vilde ikke vende tilbage til Danmark, thi han huskede, hvad
+Ynglingen havde sagt til ham, og han vilde ikke, at disse Ord skulde
+gaae i Opfyldelse, han havde en hemmelig Frygt for, at der laa noget
+Kogleri skjult under dem. Saa vedblev han at hærje paa Middelhavets
+Kyster, hans Skib var fuldt af Guld og Kostbarheder, og hans Navn var
+frygtet overalt. Men tilsidst blev Længslen ham dog for stærk, og han
+kunde ikke længere modstaae. For nu ikke at komme tilbage til
+Danmark, besluttede han at drage til England, thi der saae dog ud
+omtrent som i Danmark. Saa seilede han atter ud paa det store vilde
+Hav og styrede ad England til. Der var Taage og Kulde, Regn og Sne,
+og dog var Thjodolf saa glad herover, at han skammede sig for sig
+selv, thi en Mand maatte ikke være saa blødhjertet. Endnu havde
+Thjodolf ikke naaet Land, da opstod der en forfærdelig Storm, der
+atter drev ham ud paa den aabne Sø. I syv Dage drev Stormen Skibet
+afsted, Thjodolf vidste ikke, hvorhen han kom, thi han kunde
+intetsteds opdage Land, og mørke Skyer dækkede Himlen, saa at han
+hverken kunde see Sol eller Stjerner. Først paa den ottende Dag saae
+han Land, men nu blev Skibet drevet med en saadan Voldsomhed ind mod
+Kysten, at det stødte mod en Sandbanke, og Bølgerne splintrede det.
+Thjodolf og hans Mænd sprang overbord, de kunde Alle svømme i fuld
+Rustning, om det saa skulde være. Men de stærke Bølger reve dem atter
+tilbage, naar de vel meente at have naaet Land, saa at de Alle
+druknede undtagen Thjodolf, hvem en stor Bølge kastede op paa Landet.
+Thjodolf saae sig omkring, men han kunde ikke kjende, hvad det var
+for et Land, thi der laa Sne overalt, og kun hist og her ragede
+nogle Pilebuske frem. Et Stykke borte saae han en Mand i en
+Faareskindspels, og til ham gik han hen for at spørge, hvad det var
+for et Land. »Landet hedder Danmark, og denne Ø hedder Samsø«,
+svarede Manden. Da vilde Thjodolf strax drage bort igjen, men nu
+havde han intet Skib længer og var da nødt til at blive. Dog vilde
+han ikke gaae op i Landet, men besluttede at blive hos hin Mand, som
+han havde truffet, til han muligvis kunde see et Skib, som seilede
+forbi, og saa seile afsted med det.
+
+Næste Morgen, da han atter gik nede ved Strandbredden, saae han en
+stor hvid Søfugl komme flyvende, og atter maatte han tænke paa, hvad
+Ynglingen havde sagt til ham. »Du skal i al Fald ikke blive min
+Veiviser«, sagde han og skjød en Pil efter Fuglen, men traf den ikke.
+Thjodolf meente dog, at den Pil var for god til at skydes bort og gik
+derfor hen for at tage den op. Men da han kom hen til Pilen, saae han
+Fuglen sidde et Stykke derfra paa en stor Steen. Han vilde da forsøge
+anden Gang, men det lykkedes ham ikke bedre. Nu blev Thjodolf
+harmfuld over, at han ikke kunde træffe bedre, og vedblev at forfølge
+Fuglen uden at tænke paa, hvor han kom hen, indtil han tilsidst
+standsede udenfor en stor Bygning, foran hvis Port der stod to høie
+Lindetræer. Da faldt det Thjodolf paa Sinde, at nu havde han dog
+fulgt Fuglen, som Ynglingen havde sagt, at han skulde, og han vilde
+derfor strax vende om. Men idet han saae op ad Bygningen, inden han
+vendte den Ryggen, saae han hin Yngling i et Vindue deroppe, og han
+vinkede ad Thjodolf. »Denne Gang skal Du ikke undgaae mig«, sagde
+Thjodolf, og han drog sit Sværd og gik ind i Gaarden. Men han kunde
+ikke finde Ynglingen, og Alle, hvem han spurgte om ham, sagde, at de
+kjendte ham ikke og havde aldrig seet ham. Thjodolf meente da, at de
+havde skjult ham for ham, og han besluttede derfor at blive der,
+indtil han engang fik hin Yngling at see.
+
+Den Bygning, som Thjodolf var kommen til, var et stort Kloster, og
+Thjodolf levede nu mellem lutter Munke; Munkelivet huede ham ikke,
+det tyktes ham værre end et Trælleliv. Men han kunde ikke komme bort
+derfra, thi han havde intet Skib og maatte derfor vente til Foraaret,
+om han da kunde blive optaget af et eller andet Skib, som seilede
+forbi. Men Tiden faldt Thjodolf saare lang, thi han var ikke vant til
+saaledes at ligge paa den lade Side. Saa bad han en Dag en af Munkene
+om at fortælle ham Noget om Christus, thi det var dog altid en Art
+Tidsfordriv. Munken fortalte ham, og Thjodolf blev heel tankefuld
+derover. Han havde alt hørt det een Gang før, men denne Gang greb det
+ham fast endnu mere. Thi Historien var ganske anderledes, end han
+havde tænkt sig den. Navnlig det, som han tidligere havde spottet
+meest over, at Christus var opstaaet fra de Døde, syntes ham nu at
+være ganske i sin Orden; thi var Christus virkelig Guds Søn, saa
+maatte han ogsaa kunde seire over Alt, selv over Døden. Den gamle
+Munk med det lange hvide Skæg talte saa indtrængende: Thjodolf sad
+ganske stille og hørte efter og ridsede med sit Sværd allehaande
+Figurer i Sandet -- det var en god Tidsfordriv, han der havde fundet
+paa, thi Dagene bleve til Uger, og Ugerne bleve til Maaneder, og før
+han ret vidste det, var det blevet Foraar. Men Thjodolf havde ikke
+Lyst til at bestige et Skib og drage afsted; en Dag sagde han til den
+gamle Munk: »nu troer jeg paa den Herre Christus, lad mig nu blive
+døbt.« Saa blev Thjodolf døbt, og nu blev han for bestandig i
+Klostret. Thi den Uro, der tidligere havde drevet ham afsted til
+fjerne Lande og Have, var nu forsvunden; han fandt saadan en Rigdom i
+sig selv, at han meente, at han kunde gjerne tilbringe en heel
+Evighed alene med sig selv, og han skulde dog ikke blive træt deraf.
+
+Mange Aar tilbragte Thjodolf i Klostret, hans Sværd var forlængst
+fastrustnet i Skeden, og dog tyktes det ham, som havde han kun været
+der en saare liden Tid, thi der var saa meget, som han havde at tænke
+over. Tilsidst blev Thjodolf syg. Det var første Gang, at han var
+syg, men han følte paa sig selv, at det vilde vist ogsaa blive sidste
+Gang. I tidligere Dage vilde han have betragtet det som den største
+Vanære at døe Straadød, men nu dømte Thjodolf anderledes om den Ting,
+som om saamange andre Ting. Han laa stille og taalmodig, hans største
+Glæde var at samtale med de andre Munke om den Herlighed, som han
+snart skulde skue.
+
+Saaledes laae han en Midsommeraften ganske alene, Vinduet stod
+aabent, de store Lindetræer udenfor duftede saa stærkt, Solen var nær
+sin Nedgang. Thjodolf havde vendt sit Ansigt mod det aabne Vindue,
+han laa og saae ud i den blaae, klare Himmel -- langt borte kunde han
+see en lille hvid Sky, og hin Formiddag paa Middelhavet randt ham
+pludselig igjen i Hu. Og atter syntes det ham nu som dengang, at den
+lille Sky kom nærmere og nærmere, indtil den tilsidst svævede ind ad
+det aabne Vindue, og En stod ved hans Side, hvis Øine lyste som to
+Stjerner, og om hans Hoved straalede en klar Lysglorie. »Troer Du
+nu?« -- »Ja Herre, nu troer jeg«, svarede Thjodolf. »Saa har Du
+vundet Livet« -- og saa døde Thjodolf.«
+
+       *       *       *       *       *
+
+Her taug Emmy og vi Andre taug ogsaa. Det var mig næsten, som hørte
+jeg de susende Vingeslag, der bare Thjodolfs Aand ind i den klare
+blaae Himmel. Andrea Margrethe var den, der først brød Tausheden.
+»Det var en smuk Historie, Du der fortalte os, Emmy«, sagde hun, »men
+jeg holder ikke af, at alle den Slags Fortællinger ende med, at
+Helten gaaer i Kloster. Havde jeg været i Thjodolfs Sted, da var jeg
+ikke bleven siddende i det Kloster, men jeg var atter dragen ud
+ligesom tidligere over Land og Hav, for at forkynde Christus
+overalt.«
+
+»Men jeg kan dog ogsaa nok tænke mig«, svarede Emmy, »at En, hvis
+hele Liv havde været en Række af Misgjerninger, som Thjodolfs jo
+havde været, at han kunde synes sig selv at være altfor stor en
+Synder til, at han turde tiltage sig en Evangelist' Gjerning.«
+
+»Deri kan jeg dog ikke give Dem Ret«, sagde Gamle, »thi havde Paulus
+været af den Mening og overhovedet Apostlene, saa var Christendommen
+aldrig kommen videre end til Christus og de tolv Apostle. Deri
+bestaaer jo netop Christendommens Naadebud, at alle vore tidligere
+Synder, de være store eller smaae, ere udslettede, og vi agtes for
+hellige og retfærdige af Gud. Men ikke destomindre havde jeg vist i
+Thjodolfs Sted handlet ligesom han og var bleven i Klostret, thi det
+er ikke Enhvers Sag at blive en Paulus, og det gjælder dog først og
+fremmest at frelse sin egen Sjæl, inden man tænker paa at frelse de
+Andres.«
+
+»Men Klokken, Klokken!« udbrød Andrea Margrethe, »den mangler kun to
+Minutter.«
+
+»Ja hvad saa?« spurgte jeg.
+
+»Hvad saa? det nye Aar er istand til at komme, uden at vi lægge Mærke
+dertil; vi maae op at tage imod det.«
+
+»Hvordan skal vi da bære os ad for at tage mod det nye Aar?«
+
+»Det skal jeg vise Dem: vi lukke først Vinduet op og see op mod
+Himlen og Stjernerne; naar saa Klokken slaaer Tolv, saa veed vi, at
+det nye Aar kommer ned fra Himlen til os, og saa ønske vi hverandre
+glædeligt Nytaar.«
+
+Dermed gik hun hen og aabnede Vinduerne ud til Haven, og vi Andre
+fulgte hende. Atter stode vi som hin første Aften i det aabne Vindue
+og saae ud over de tause Marker og Enge, der vare dækkede af det
+hvide Snelagen, medens Maanen og Stjernerne spredte deres blaalige
+Straaler som et Tryllenet over Alt.
+
+»Se, hvor smukt Maanen skinner ned til os«, sagde Andrea Margrethe.
+»Jeg er næsten vred paa Dem, Christopher, for alt det Onde, De har
+fortalt mig om Maanen; før kunde jeg altid saa godt lide den, den
+forekom mig at være saadan en god gammel Ven, der nikkede saa mildt
+ned til os: men efter hvad De har sagt, saa er den jo egentlig en
+lumsk Røver og Bandit, der kun sidder og lurer paa en bekvem
+Leilighed til at falde ned paa Jorden og slaae den ihjel.«
+
+»Nu«, svarede Gamle, »Maanen er kun Bud for Ham, der maaler Tid og
+Time for os. Snarere kan De derfor betragte Maanen som en god
+Juleengel, der kommer for at fortælle os, at den gamle Tid med al
+sin Kummer og Smerte er forbi, og at den nye Tid med Evighedens
+Salighed skal oprinde for os.«
+
+Andrea Margrethe lagde Fingeren paa Munden og tyssede paa ham, thi
+den gamle Bornholmer begyndte at slaae sine tolv Slag. Vi taug ganske
+stille og lyttede efter -- ni -- ti -- elleve -- tolv! »Glædeligt
+Nytaar!« udbrød Andrea Margrethe, »se nu er det nye Aar kommet!
+glædeligt Nytaar! glædeligt Nytaar! glædeligt Nytaar Allesammen!« Vi
+Andre besvarede hendes Glædesudbrud med det samme: »glædeligt
+Nytaar!«
+
+»O hvor jeg er glad«, sagde Andrea Margrethe, »at det nye Aar er
+kommet. Det er ligesom Alting var blevet ganske nyt og jeg selv med
+-- det er mageløst at have Nytaar, ikke sandt Nicolai?«
+
+»Ja vist«, svarede jeg, »det er deiligt at faae Nytaar, det giver jeg
+Dem Ret i. Og tak for det gamle Aar!«
+
+»Ja Tak for det gamle Aar, det havde jeg jo nær glemt at sige. Vi har
+kun kjendt hinanden i ganske kort Tid, Nicolai, men alligevel ere vi
+dog blevne godt bekjendte med hinanden, og i det næste Aar ville vi
+være som Broder og Søster.«
+
+»Ja vi ville være som Broder og Søster«, svarede jeg, idet jeg rakte
+Haanden til Emmy og Andrea Margrethe -- »og lidt til!« tilføjede jeg
+i mine egne Tanker.
+
+Nu havde vi jo gjort vor Pligt og taget mod det nye Aar, som sig hør
+og bør, nu kunde vi altsaa gjerne forføie os til Sengs. Saa skiltes
+vi fra hinanden, men endnu i Døren vedbleve vi at tilraabe hinanden:
+»Glædeligt Nytaar og Tak for det gamle Aar.«
+
+-- Ja det var deiligt at være i Nøddebo Præstegaard, Alt var saa
+hyggeligt, og Alt, hvad man havde Lyst til, kunde man gjøre -- nei
+det er sandt, een Ting kunde jeg ikke: sove. Thi de Dage, som jeg
+tilbragte derude, vare saa indholdsrige, at jeg som oftest maatte
+tage et Stykke af Natten med for ret at tænke over dem. Saaledes
+ogsaa denne Nat. Thi jeg var om Morgenen staaet op med det bestemte
+Forsæt at forlove mig med Andrea Margrethe, og nu gik jeg i Seng med
+det bestemte Forsæt at forlove mig med Emmy. Thi saaledes var det,
+det kunde ikke nytte at skjule det for mig selv. Jeg havde den Dag
+ret lært Emmy at kjende, jeg havde seet saameget Skjønt og Yndefuldt
+hos hende, at jeg -- ja jeg kan ligesaa gjerne sige det kort og godt
+-- jeg elskede hende. Og naar jeg nu tænkte paa den Sætning af
+Propædeutiken, der Dagen i Forveien havde overbevist mig om, at jeg
+burde forlove mig med Andrea Margrethe, saa lod denne sig ligesaa
+godt anvende med Hensyn til Emmy. Thi denne Sætning sagde jo: »Enhver
+Forbindelse, der indgaaes mellem Mand og Qvinde, bør, om den skal
+svare til sin Idee, saavel fremgaae af Tilbøielighed, som være
+begrundet i et Fornufthensyn« -- men dette lod sig udmærket anvende
+med Hensyn til Emmy. Thi hvad Tilbøieligheden angik, saa var jeg jo
+virkelig forelsket i Emmy, og hvad Fornufthensynet angik, saa var der
+jo ingen Tvivl om, at Emmy vilde blive en fortræffelig Præstekone:
+derpaa havde jeg jo havt Beviser nok under vor Vandring igjennem
+Landsbyen. Hvad nu endelig Alderen angik (thi dertil maa man vel
+ogsaa fornuftigvis tage Hensyn), saa var Emmy tyve Aar og jeg atten
+Aar: det passede ogsaa meget godt. Forsaavidt var Alt i sin Orden,
+thi der var jo Intet til Hinder for, at jeg næste Dag forlovede
+mig med Emmy, men Ulykken var, at jeg kunde ikke glemme Andrea
+Margrethe. Thi Andrea Margrethe besad dog et Liv og en Friskhed og
+Fornøielighed, hvori jeg stemte saa godt med hende. Saaledes skete
+det, at hver Gang Emmys Billed fremsteg for mine Tanker, saa kom
+Andrea Margrethes strax bagefter. Men hvorledes skulde jeg da
+lykkelig og vel komme ud af denne =casus mixtus et quidem
+compositus=? Ellers naar en eller anden alvorlig Sorg trykkede mig,
+da pleiede jeg at henvende mig til Gamle derom; saa maatte jeg vel
+som oftest høre en lang Prædiken af ham, men til Slutning fik jeg dog
+ogsaa et godt Raad, som jeg kunde følge. Men her kunde jeg ikke
+raadspørge Gamle, thi Gamle kunde dog virkelig ikke sige mig, om jeg
+var meest forelsket i Emmy eller i Andrea Margrethe, saa Følgen vilde
+kun blive, at jeg vel fik en lang Prædiken, men intet godt Raad.
+Corpus Juris kunde det heller ikke nytte at tale til, thi han vilde
+lee mig ud og kalde det Hele for Børnestreger.
+
+-- -- Hør hvor Gamle og Corpus Juris snorkede omkap ved Siden af! De
+lykkelige Mennesker, de kunde sagtens sove trygt og rolig; de kjendte
+Intet til Kjærligheds Uro og Kjærligheds Vee. Men jeg derimod! jeg,
+som havde troet, at her i Nøddebo skulde al min Uro faae Ende, jo her
+begyndte den først ret. Thi i Kjøbenhavn, hvor jeg var forelsket i
+dem Alle tilhobe, der havde jeg ingen Nød, men her, hvor jeg kun var
+forelsket i To -- ja nu vidste jeg, hvad ulykkelig Kjærlighed vil
+sige. Thi Folk troe i Almindelighed, at ulykkelig Kjærlighed er at
+være forelsket i _Een_, som man ikke kan erholde -- bah, det har
+Intet at sige, thi man har dog altid det Haab, at man ved en eller
+anden Lykkens Omvexling kan vinde hende. Nei ulykkelig Kjærlighed,
+det er at være forelsket i To -- thi sæt ogsaa det allerlykkeligste
+Tilfælde, at jeg vinder den Ene, saa er dog den Anden, som jeg ogsaa
+elsker, tabt for mig.
+
+»Tikke-tik! tikke-tik! tikke-tik!« sagde mit lille Lommeuhr, der hang
+paa Væggen over min Seng: det lød akkurat, som om det sagde: »Skynd
+dig lidt! skynd Dig lidt! skynd Dig lidt!« Ja skynde mig, det maatte
+jeg. Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige Rivaler jeg
+havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens Omgangskreds; hvilken Skare af
+Fættere og Husvenner kunde der ikke være, der lumskelig snege sig
+frem og snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra mig, medens
+jeg spildte Tiden med mine Grublerier. Imorgen ved Dandsen marscherer
+vel sagtens hele Mandskabet op, og da kunde jeg mønstre dem og skulde
+snart finde ud, hvor Rivalerne var henne, men imorgen ved Dandsen --
+hvad kunde der ikke skee imidlertid! Nei der var intet Andet for --
+jeg maatte haste saameget som mulig: inden fire og tyve Timer maatte
+jeg være forlovet -- og dog, ulykkelige Nicolai: sæt, Du bliver
+forlovet med den Ene og er forelsket i den Anden!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Klokken var vistnok henved To, inden jeg faldt i Søvn, men saa sov
+jeg til Gjengjæld til den lyse Morgenstund. Jeg sprang hurtig ud af
+Sengen for ligesom den foregaaende Dag at iagttage Veiret; det var
+ganske efter Ønske: store Isblomster dækkede Ruderne, men udenfor
+skinnede den unge klare Nytaarssol saa lyst og velsignet, Himlen var
+saa reen og blaa, at jeg følte alt mit gamle freidige Mod vende
+tilbage. Nattens Tanker vare forsvundne med Nattens Mørke: jeg var
+enig med mig selv om, hvad jeg vilde gjøre: jeg vilde lade Lykken
+raade. Thi det er Lykken, som skaber den berømmelige Feltherre, det
+er Lykken, som fremkalder den store Kunstner, og det er Lykken, som
+hjælper den ulykkelige Elsker. Saaledes vare mine Tanker. Jeg
+behøvede ikke længer at plage mig selv med allehaande Tvivl og
+Betænkeligheder: jeg vilde ganske lade Tilfældet raade -- det var det
+allerbeqvemmeste. Om da Emmy eller Andrea Margrethe skulde blive den
+Udkaarede, det kom til at beroe paa, hvem af dem jeg først kunde faae
+i Tale.
+
+I Forstuen mødte jeg Præsten. »Glædeligt Nytaar, Nicolai«, sagde han,
+»og en Kjæreste, inden Aaret er omme!«
+
+»Ja jeg haaber, inden Dagen er omme«, tænkte jeg, men det sagde jeg
+naturligvis ikke høit.
+
+»Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller bruger de maaskee ikke at
+gaae i Kirke om Søndagen?« spurgte Præsten.
+
+»Jo det bruger jeg dog.«
+
+»Ja man kunde jo ikke vide det -- Folk finder paa saa mange nye
+Skikke derinde i Kjøbenhavn. Gudstjenesten begynder forøvrigt
+Klokken Ni, ifald Deres mange Forretninger tillade Dem at komme til
+den Tid«, og dermed gik Præsten over til sit Værelse, medens jeg gik
+ind i Dagligstuen.
+
+Her traf jeg Corpus Juris, der talte ivrig sammen med Emmy og Andrea
+Margrethe. Den Sidste vilde imidlertid gaae bort, da jeg traadte ind.
+
+»Det er da vel ikke for min Skyld, at De gaaer«, sagde jeg, thi det
+forekom mig at være et ondt Varsel, at Andrea Margrethe gik, ligesom
+jeg kom.
+
+»Nei det er ikke«, svarede Andrea Margrethe, »men i Dag har jeg saa
+travlt med at faae Alt bragt i Stand til i Aften, saa De faaer mig
+vist neppe at see hele Dagen«, og med disse Ord gik hun ud i
+Kjøkkenet.
+
+»Saa bliver det altsaa Emmy«, tænkte jeg, »det er jo Skjæbnens
+Villie.«
+
+Men det lod heller ikke til at være Skjæbnens Villie, at det skulde
+være Emmy, thi ogsaa denne reiste sig og gik bort for at blive færdig
+i rette Tid til at gaae i Kirke. Saa blev jeg alene tilbage med
+Corpus Juris, ham kunde jeg tale med, ligesaameget som jeg lystede,
+men det var just ikke hans Selskab, som jeg attraaede. Imidlertid
+besluttede jeg dog at drage saamegen Nytte deraf som mulig. Det faldt
+mig nemlig ind, at naar jeg vilde bære mig lidt fiffig ad, kunde jeg
+maaskee faae Corpus Juris til at sige mig, hvem der i Grunden var at
+foretrække, Emmy eller Andrea Margrethe, uden at han kunde ane,
+hvorfor jeg spurgte ham derom. Corpus Juris havde taget Plads i den
+store Lænestol og sad og læste, dog heldigvis var det ikke
+Dagbladet, han læste, thi da havde jeg aldrig vovet at tale til ham
+om slige Bagateller, men det var en gammel Roman, han havde fundet.
+
+»Hør Frederik«, sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden af ham,
+»sig mig engang, hvem synes Du bedst om, Emmy eller Andrea
+Margrethe?«
+
+»Hvad mener Du dermed?« spurgte Corpus Juris, idet han med et uroligt
+Blik saae hen paa mig som En, der har en ond Samvittighed.
+
+»Jeg mener, hvem af de to unge Piger tiltaler Dig meest?«
+
+»Det forstaaer jeg ikke«, sagde Corpus Juris, idet han reiste sig op
+fra sin Stol og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet -- men det
+er aldrig gode Tegn, naar Corpus Juris begynder at spadsere op og ned
+ad Gulvet.
+
+Alligevel tabte jeg ikke Modet, men vedblev med en vis
+Haardnakkethed: »Det synes jeg dog ikke, er saa svært at forstaae:
+jeg vil vide, hvem Du giver Fortrinet, Emmy eller Andrea Margrethe.«
+
+»Det er jo noget Nonsens«, svarede Corpus Juris. »Fordi jeg synes
+godt om den Ene, kan jeg jo gjerne synes godt om den Anden, og fordi
+jeg mener, at Andrea Margrethe -- aa det er jo noget reent Nonsens«
+-- og dermed spadserede Corpus Juris udaf Døren, idet han lod mig
+forblive i Uvished, hvorvidt det var mine eller hans egne Ord, han
+kaldte for Nonsens. Dog nærede jeg en hemmelig Frygt for, at Corpus
+Juris skulde have gjættet Hensigten af mine Spørgsmaal, og istedenfor
+nu at tale lige ud med sin forblommede Tale vilde give mig at
+forstaae, at han i høieste Grad misbilligede mit Forehavende.
+
+Lidt efter kom Gamle ind, og jeg besluttede da ogsaa at forelægge ham
+dette vanskelige Spørgsmaal, thi Gamle havde vel næppe været saa
+skarpsynet som Corpus Juris, og i alt Fald var han mere rolig end
+denne.
+
+»Sig mig engang, Christopher«, sagde jeg derfor, »hvem holder Du
+egentlig meest af, Emmy eller Andrea Margrethe?«
+
+»Jeg holder meest af Emmy«, svarede Gamle -- se det var reen og klar
+Besked, som jeg der fik!
+
+»Men hvorfor holder Du meest af Emmy?« spurgte jeg videre, thi det
+var jo egentlig dette, som jeg vilde have at vide.
+
+»Nu Sligt kan der ikke gives Grunde for, det er en Følelsessag og
+følgelig noget aldeles Individuelt, men det Individuelle kan der ikke
+gives almengyldige Grunde for, thi dermed vilde det ophøre at være
+individuelt og derimod blive noget Universelt.«
+
+Ak vee! nu trak Gamle sig tilbage indenfor sine philosophiske
+Forskandsninger og slap bort fra mig netop i samme Øjeblik, som jeg
+meente at have fanget ham.
+
+Dog besluttede jeg at gjøre endnu et Forsøg og sagde derfor: »Ja men
+selv om det er noget Individuelt, som Du siger, saa maa Du dog have i
+det Mindste din individuelle Grund dertil, og den vilde jeg gjerne
+vide.«
+
+»Nu da«, sagde Gamle med uforstyrrelig Rolighed, »for at jeg skal
+sige det kort og godt: jeg harmonerer med Emmy. Ethvert Menneske
+bærer i sig et Ideal, som han stræber at realisere, men han føler
+tillige, at han er for svag dertil. Men hver Gang noget af dette
+Ideal (jeg siger _noget_, thi det ganske Ideal faaer han aldrig at
+see i denne Forkrænkelighedens Verden), hver Gang noget af dette
+Ideal træder ham imøde i et andet Menneske, da harmonerer han med
+dette Menneske, og jo mere af dette Ideal han seer, des større er
+Harmonien, thi det er jo ligesom sit eget bedre Jeg, han faaer at
+see. Men det ligger nu i Sagens Natur, at denne Følelse af Harmoni
+maa have en gjensidig Tiltrækning til Følge, og denne gjensidige
+Tiltrækning er det, vi kalde Kjærlighed.«
+
+Aha! der fik vi det at vide: den af dem, med hvem jeg harmonerer
+meest, hende elsker jeg meest. Ja jeg tænkte nok, at jeg kunde faae
+Besked derom hos Gamle, og nu havde jeg ovenikjøbet baaret mig saa
+snildt ad, at jeg denne Gang fik det gode Raad at høre og slap for
+Prædikenen, som ellers pleier at gaae forud.
+
+»Se man taler nu«, vedblev Gamle (thi ligesaa vanskeligt som det er
+at faae Gamle til at tale, ligesaa vanskeligt er det at faae ham til
+at holde op igjen, naar han først har begyndt), »saameget om
+ulykkelig Kjærlighed, men her ligger en stor Misforstaaelse til
+Grund. Thi hvis kun den ene Part føler sig tiltrukken, men den anden
+ikke, og det er jo sædvanligt dette, man kalder ulykkelig Kjærlighed,
+da er dette Tegn til, at der i Virkeligheden ingen Harmoni er, men
+hvor der ingen Harmoni er, er der heller ingen Kjærlighed, og
+følgelig heller ingen ulykkelig Kjærlighed. Hin første Part er da
+bleven skuffet og har troet at see Noget i den anden, som i
+Virkeligheden ikke var der. Om han nu ikke stivsindet vil fastholde,
+hvad der kun er et Blændværk af hans egen Phantasie, da vil han ogsaa
+efter nogen Tids Forløb komme til Erkjendelse af sin Feiltagelse og
+dermed være helbredet. Det eneste Tilfælde, hvor en virkelig
+ulykkelig Kjærlighed kan finde Sted, det er, hvor en Mand og en
+Qvinde (thi fra at tale om Kjærlighed i Almindelighed ere vi jo nu
+komne over til at tale om det særegne Kjærlighedsforhold, som vi
+kalde Elskov), altsaa hvor en Mand og en Qvinde, der virkelig
+harmonere med hinanden og derfor egentlig ere bestemte for hinanden,
+først mødes, efterat den Ene eller maaskee begge To ere bundne til en
+Anden. Thi da finder Harmonien Sted, uden at dog nogen Forening kan
+finde Sted, og her have vi derfor en virkelig ulykkelig Kjærlighed.
+Om nu ikke begge Parter skulle gaae til Grunde, da maae de styrke sig
+i Bøn til Ham, som har Lægedom for al vor Hjertesorg og trøste sig
+ved det Haab, at de atter kunne mødes i en anden Verden under
+lykkeligere Forhold, end som her faldt i deres Lod. Og i dette Haab
+kunne de vel atter tildeels vinde deres tidligere Ro tilbage, skjøndt
+de ville begge altid have en vis Følelse af Tomhed og Savn, der endog
+til sine Tider, og fornemmelig naar Anledning gives, kan gaae over
+til bitter og voldsom Smerte. Forøvrigt kan ogsaa det kaldes en
+ulykkelig Kjærlighed, hvor to Elskende virkelig have fundet hinanden,
+men den ene bortrives af Døden -- for den Tiloversblevne gjælder da
+det Samme, som i det foregaaende Tilfælde.«
+
+Kun halvt om halvt hørte jeg paa Gamles Foredrag over ulykkelig
+Kjærlighed, thi jeg var i dette Øjeblik nærmest beskjæftiget med min
+egen lykkelige Kjærlighed: jeg havde nu fundet, hvorpaa det kommer
+an, nemlig at man harmonerer med hinanden, og var altsaa kommen ud
+over mine tidligere Tvivl. Dog varede Glæden herover ikke længe, thi
+da jeg nu ifølge dette Kjendemærke skulde til at afgjøre, hvem jeg
+vilde foretrække, Emmy eller Andrea Margrethe, saa kom jeg til det
+Resultat, at jeg harmonerede lige godt med dem begge To, saa jeg var
+altsaa ikke kommen videre end før.
+
+Da jeg skulde gaae i Kirke, kom Andrea Margrethe hen for at spørge
+mig, om jeg havde nogen Psalmebog. Det havde jeg ikke, hvorfor hun
+tilbød mig at laane hendes, da hun havde altfor travlt, til at hun
+kunde gaae i Kirke. Jeg takkede hende, da hun gik ud for at hente
+den. Da hun atter kom tilbage med den, vare vi tilfældigvis alene i
+Dagligstuen, og jeg tænkte derfor, om det ikke var bedst nu at gribe
+Øjeblikket: blot to Ord, og saa var jeg ude over alle mine Tvivl og
+Betænkeligheder. Men det var, ligesom Tungen klæbede til Ganen, det
+var mig umuligt at faae de to Ord frem; taus og stum stod jeg og
+vendte op og ned paa Psalmebogen.
+
+»De seer saa nøie paa min Psalmebog«, sagde Andrea Margrethe, »De
+synes maaskee, den seer noget forslidt ud?«
+
+»Nei«, svarede jeg uden dog ret at have hørt, hvad hun havde sagt.
+
+»Ja for jeg skal sige Dem«, vedblev Andrea Margrethe, »den
+allerbedste Roes for en Psalmebog, det er at see rigtig forslidt ud:
+derimod naar Guldsnittet skinner altfor stærkt paa Siderne, det er
+ikke noget godt Tegn.«
+
+»Nu eller aldrig!« sagde jeg til mig selv; jeg gjorde en voldsom
+Kraftanstrængelse for at strække min Haand ud og gribe Andrea
+Margrethes og -- Gamle traadte ind.
+
+»Har De en Psalmebog, Christopher?« spurgte Andrea Margrethe.
+
+»Jo, jeg har laant Emmys«, svarede Gamle.
+
+»Men saa har Emmy jo ingen.«
+
+»Nei det er sandt, det har jeg rigtignok ikke tænkt paa!«
+
+»Men nu skal jeg gaae over og laane en Psalmebog til Dem hos Fader«,
+sagde Andrea Margrethe, »saa kan Emmy faae sin tilbage.«
+
+»Nei lad mig beholde Emmys -- Emmy kan alle Psalmerne udenad, har hun
+sagt mig, saa hun behøver ingen Psalmebog.«
+
+Nu kom Corpus Juris, han vilde ogsaa have en Psalmebog. »Jeg faaer
+vel Lov til at laane Deres som sædvanlig«, sagde han til Andrea
+Margrethe.
+
+»Nei det kan De rigtignok ikke, for jeg har laant den til Nicolai i
+dette Øjeblik: men jeg kan skaffe Dem en ovre hos Fader.«
+
+»Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres -- Nicolai giv mig
+Psalmebogen.«
+
+»Nei saamænd gjør jeg ikke nei«, svarede jeg, »jeg har laant den og
+har lovlig Ret til den.«
+
+»Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for jeg pleier ellers
+altid at laane den. Kom nu med den!«
+
+»Nei Du faaer den ikke -- Du kan ligesaa gjerne tage den anden.«
+
+»Men De maa dog skamme Dem«, udbrød Andrea Margrethe, »to voxne
+Brødre, der kommer op at skjændes -- og det ovenikjøbet om en
+Psalmebog. Det er dog virkelig altfor galt. Vil De endelig begge To
+laane min, saa kan De see sammen i den, det er den simpleste Maade at
+afgjøre Striden paa.«
+
+Corpus Juris mumlede noget om, at han var saa kortsynet, at han
+nødvendigvis maatte have en egen Psalmebog, men gav dog alligevel
+efter, tog mig under Armen -- (sagtens for at jeg ikke skulde løbe
+bort med Psalmebogen), og saa gik vi til Kirke sammen.
+
+Kirken var kold og fugtig, men det gjør ikke Noget, naar man bringer
+et varmt Hjerte med. Det gjorde jeg desværre ikke; vel sang jeg mine
+Psalmer saa høit som Nogen i Menigheden, men mine Tanker vare ikke,
+hvor de skulde være.
+
+Præsten stod nu oppe paa Prædikestolen, Psalmen var endt, men
+Skolelæreren havde ikke endt endnu. Han vedblev med sine Triller og
+Trimulanter paa Orgelet, som var det ham, og ikke Præsten, der skulde
+tale. Jeg kunde see paa Præsten, at han begyndte at blive utaalmodig,
+selv blev jeg ogsaa utaalmodig, og heldigvis blev ogsaa Bælgetræderen
+utaalmodig, thi han ophørte med sin Virksomhed, saa at Skolelæreren
+pludselig standsede midt i en Trille: det fik en brat Ende. Saa
+begyndte Præsten at tale, stærk og kraftig var hans Stemme, men dog
+ikke kraftig nok til at vække mig af min Dvale: den første Halvdeel
+af Prædikenen hørte jeg ikke et Ord af. Men nu begyndte Præsten at
+see stivt ned paa mig, og hvad han sagde, passede saa ganske paa mig,
+at jeg blev nødt til at høre efter, enten jeg vilde eller ikke. Han
+sagde nemlig, at ligesom det nye Aar begynder i Jesu Navn, saaledes
+maa ogsaa al vor Gjerning begynde i dette Navn, om den ret skal blive
+til Velsignelse for os. Derfor maae vi stedse prøve ved Alt, hvad vi
+ville foretage, om vi kunne gjøre det i Jesu Navn; og kunne vi ikke
+det, saa kunne vi ogsaa være visse paa, at der stikker noget Urigtigt
+derunder, og vi handle derfor rigtigt i ikke at gjøre det. -- Se der
+fik jeg et nyt Kriterium paa, hvorvidt mit Forehavende var rigtigt,
+foruden de to Kriterier, som jeg alt tidligere havde; men jeg kan
+ikke nægte, at de to gamle Kriterier, som jeg selv havde fundet paa,
+huede mig bedre end det, som Præsten gav mig. Thi naar jeg vil være
+ganske ærlig og oprigtig mod mig selv, maatte jeg dog tilstaae, at
+hvad jeg nu havde for, det vilde jeg hverken gjøre i Jesu Navn eller
+Vorherres Navn, men slet og ret i mit eget Navn. Alligevel gav jeg
+ikke tabt endnu. »Det er en af disse ideale Fordringer«, sagde jeg
+til mig selv, »som Christendommen stiller til os, men som vi ikke
+kunne efterkomme i Virkeligheden. Præsten selv, der nu staaer og
+prædiker saa ivrig om, at man skal handle i Jesu Navn, han handler
+saamænd heller ikke selv altid derefter. Se nu f. Ex. i Aften har
+han jo givet Lov til, at vi maa have Dands i Præstegaarden, og det
+uagtet han mener, at det ikke er rigtigt. Men naar ikke engang
+Præsten, der er saa gammel og saa erfaren en Mand, handler i Jesu
+Navn, hvor vil Du saa tænke paa? Nei det er som sagt en af disse
+ideale Fordringer, som Christendommen stiller til os, men som intet
+Menneske efterkommer.« -- Det er overhovedet mærkeligt, saa stor en
+Dialektiker man pludselig bliver, naar man vil gjøre Noget, som er
+Uret; selv det dummeste Menneske bliver til en sand Sokrates ved den
+Leilighed, der ved at gjøre saamange Spørgsmaal paa Kryds og paa
+Tværs og at snoe sig med en saadan dialektisk Færdighed, at enhver
+Anden end Samvittigheden vilde give tabt. Men Samvittigheden besidder
+en fast endnu mærkeligere Seighed, i det Mindste besidder min det,
+thi trods alle mine Argumenter og Beviser vedblev den at gjentage med
+en Catos Ufortrødenhed: »_Præterea censeo_, at Nikolai vil gjøre
+Noget, som er urigtigt.« --
+
+Da vi atter vare komne tilbage til Præstegaarden og sadde om
+Kaffebordet, sagde Præsten til mig: »Har De nu hørt vel efter min
+Prædiken, Nicolai?«
+
+»Jo jeg har.«
+
+»Hvad synes De saa om den?«
+
+»Godt«, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke vel sige.
+
+»Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den, thi vi skulle ikke
+alene være Ordets Hørere, men ogsaa dets Gjørere. De er ung endnu,
+lad mig derfor see, at De staaer som et lysende Exempel for os Andre.
+-- Hvad synes Du om min Prædiken, Andrea Margrethe?«
+
+»Jeg har ikke været i Kirke i Dag.«
+
+»Det kan jeg godt lide Dig for; det er saadan en smuk Maade at
+begynde det nye Aar paa med ikke at gaae i Kirke.«
+
+»Jeg skulde blive hjemme og passe Huset.«
+
+»Huset kan nok passe sig selv saalænge; kunde Emmy komme i Kirke,
+kunde Du vel ogsaa.«
+
+»Men hvad vilde Du sige, om vore Gjæster kom i Aften og Intet fik at
+spise?«
+
+»Vore Gjæster lide ingen Nød, de spise snarere for Meget end for
+Lidet. Se min stakkels Ost der, hvor den har faaet galloperende
+Svindsot i de sidste Dage! Jeg havde glædet mig til, at den skulde
+holde ud til Paaske, men det bliver der ikke Noget af, det har
+Juristen sørget for. Se, hvor han nu sidder og huler i den: tag
+Skorpen, min Fa'er, tag Skorpen! den er saa god for unge Tænder. --
+Saa, nu skal Nicolai have den, ja saa er det nok snart forbi med »die
+letzten Zehn vom vierten Regiment«! -- Det er da godt, at De skal
+dandse i Aften, Nicolai; for om otte Dage vil De vist næppe være
+istand dertil -- saa tænker jeg, at selv min Slobrok vil være for
+snæver til Dem!« --
+
+       *       *       *       *       *
+
+Noget efter gik Præsten over paa sit Værelse for at hvile sig, Andrea
+Margrethe gik atter tilbage til sin Virksomhed og tog denne Gang Emmy
+og Præstekonen med sig til Hjælp, Gamle begyndte at læse, og Corpus
+Juris og jeg begyndte at kjede os. Efter et forgjæves Forsøg paa
+at spille Schak, der mislykkedes, fordi vi begge vare lige
+aandsfraværende, fandt Corpus Juris paa, at vi skulde aflægge et
+Nytaarsbesøg hos Skolelæreren. Skjøndt jeg just ikke ventede mig
+synderlig Opmuntring heraf, saa var det dog altid en Forandring. Men
+en Forandring til det Bedre var det egentlig ikke, thi Skolelæreren
+befandtes at være alene, hans Familie var nemlig tagen til Roskilde.
+Vel tog han meget hjertelig imod os, men han var langtfra nogen
+morsom Mand, og da vi havde været der nogen Tid, begyndte jeg at
+fortryde, at vi ikke havde foretrukket at gjøre Anders Sørensen et
+Nytaarsbesøg. Efter at vi nemlig havde gjort de almindelige
+Bemærkninger om Veiret, saa havde vi forbrugt alt det Stof til
+Samtale, som vi kunde opdrive. Corpus Juris forsøgte at lede Talen
+hen paa Politik, men Skolelæreren interesserede sig ikke for Politik.
+Saa sadde vi lidt tause, medens jeg kastede speidende Blik om i Stuen
+for om muligt at finde en eller anden Gjenstand, der kunde siges
+Noget om. Mine Øine faldt tilsidst paa et gammelt Spil Kort, og jeg
+spurgte Skolelæreren, om han kjendte de Kortspil, som vare i Brug
+blandt Bønderne.
+
+»Jo«, svarede han, »Trekort og Schafskopf kjender jeg godt, men det
+er nu ikke saa fine Spil. Nei der er et andet Spil, som jeg har hørt
+saa megen Tale om, og som jeg derfor kunde have Lyst til at lære,
+ifald det ikke er altfor vanskeligt -- det er L'hombre.«
+
+»L'hombre!« udbrød Corpus Juris og jeg i Munden paa hinanden, »da
+hører der saamænd ikke Hexeri til at lære det. Har De Lyst dertil,
+skal vi gjerne strax lære Dem Grundreglerne.«
+
+Det er vanskeligt at sige, hvem der blev meest glad, Skolelæreren ved
+Udsigten til endelig at lære L'hombre, eller Corpus Juris og jeg ved
+endelig at blive satte i Virksomhed. Det gamle Spil Kort kom frem, og
+Undervisningen begyndte. Havde Skolelæreren ligesaa stort Talent til
+alt Andet, som han havde til at lære L'hombre, saa har Styrelsen
+tildelt ham en altfor ringe Plads i Livet. Inden en halv Time kunde
+han selv raade for sine Kort uden fremmed Hjælp, og som Lykken altid
+hjælper Begynderen, saaledes vandt Skolelæreren som oftest, medens
+Corpus Juris og jeg sadde i Uheld, hvilket ikke gjorde ham saa lidt
+kry, medens vi to Andre bleve mere ivrige.
+
+Nu kastede Corpus Juris de to sorte Esser frem.
+
+»Hvad betyder det?« spurgte Skolelæreren.
+
+»Ja det har vi ikke lært Dem endnu: det er =grand tourné=«, sagde
+jeg. »Seer De, naar En har de sorte Esser, saa kan han lægge dem frem
+og spille =grand tourné=, hvilket er ganske som =tourné=, kun at
+Vindingen er noget større. Men om De kan, handler De bedre i at
+spille Solo, thi =grand tourné= er et farligt Spil.«
+
+Skolelæreren begyndte at dreie sig urolig paa sin Stol. »Ja for jeg
+skal sige Dem«, vedblev jeg, »De kan meget let faae et Kort op i en
+Farve, hvori De forøvrigt Intet har, og da risikerer De at blive
+beet.«
+
+»Deres Velærværdighed --« begyndte Skolelæreren, men jeg lod mig ikke
+afbryde, men fortsatte: »Har De derimod Manille og Kongen sjette i
+en vis Farve, saa bør De før spille Solo, thi da har De altid de tre
+Matadorer sikkre og tør nok haabe at være saa heldig at faae to Stik
+endnu, saafremt ikke netop alle de øvrige Trumfer sidde samlede hos
+den ene Modstander, thi da kan det gaae Dem ilde nok.«
+
+Skolelæreren kunde ikke længer styre sin Uro; forlegen sad han og
+famlede mellem Kortene, medens hans Blik ufravendt stirrede hen paa
+Noget bag min Stol. Jeg vendte mig om og fik Øie paa Præsten, der med
+korslagte Arme stod og saae ned paa mig.
+
+»Lad Dem endelig ikke forstyrre«, sagde han, »De har jo et Foredrag,
+som en Rigsdagsmand kunde misunde Dem.«
+
+»Vi skulle bare lære Skolelæreren at spille L'hombre«, sagde jeg.
+
+»Ja det seer jeg, og dertil vælger De Nytaarsdag og Søndagformiddag
+-- De kunde virkelig ikke vælge nogen mere passende Tid. Og det var
+Dem, som skulde gaae ud og lade deres Lys skinne for Menigheden! Saa
+faaer De ovenikjøbet Juristen med Dem -- jo det er to deilige
+Apostle, jeg der har udsendt til at forkynde sand Christendom! Men
+det maa man lade Dem, at De forstaaer at begynde Deres Reformation
+fra Grunden af. Først træder De op inde i Præstegaarden og faaer mine
+Pigebørn til at dandse Julia Hopsasa den hele udslagne Nat igjennem,
+og dernæst gaaer De ind til min skikkelige Skolelærer og faaer ham
+til at sidde og spille L'hombre ved høilys Dag. Formodentlig har De
+nu i Sinde at gaae Sognet rundt fra Gaard til Gaard og fra Hus til
+Hus, indtil man tilsidst overalt kun seer Kortspil fra Morgen til
+Aften og dernæst hører Heidudeldum fra Aften til Morgen. De er
+rigtignok et forskrækkeligt Menneske, Nicolai; i de fire eller fem
+Dage, De har været herude, har De voldt mig mere Bryderi end
+Alverdens Mormoner vilde gjøre i et heelt Aar.«
+
+»Men Deres Velærværdighed maa betænke, at det kun er en uskyldig
+Tidsfordriv«, indvendte Skolelæreren.
+
+»Uskyldig Tidsfordriv!« udbrød Præsten, »ja De har Ret: næste Søndag
+vil jeg have et Spil Kort op paa Prædikestolen, for at jeg kan more
+mig med at lægge Kabale, medens De morer Dem med at spille paa Orgel,
+saa kan Menigheden sidde og vente, til vi To blive færdige med vor
+uskyldige Tidsfordriv.«
+
+»Det var virkelig ikke min Skyld, at Orgelspillet hørte saa pludselig
+op i Dag.«
+
+»Nei det har De ganske Ret i; thi stod det til Dem, saa tænker jeg,
+vi sad endnu Allesammen inde i Kirken og hørte paa Deres
+Orgelconcert. Hvor tidt har jeg dog ikke sagt Dem, at det gaaer ikke
+an med alle de Triller og Trimulanter, hvormed De døver vore Øren.«
+
+»Jeg vilde dog gjerne sætte nogle Ornamenter til Deres
+Velærværdigheds Prædiken«, sagde Skolelæreren.
+
+»Ja det er meget smukt af Dem, men De maa huske paa, at det er mig og
+ikke Orgelet, som skal prædike. Dog lad det nu være godt, jeg haaber,
+at jeg ikke oftere skal faae Anledning til at klage derover. -- Men
+disse to Spillefugle her tager jeg hjem med mig, for at de kunne
+gjøre mit Fattigregnskab færdigt, saa har jeg dem i sikker Forvaring
+saalænge.«
+
+Saa bleve Corpus Juris og jeg anbragte ved Fattigregnskabet, hvor vi
+tilbragte hele Formiddagen og største Delen af Eftermiddagen. I
+Begyndelsen var denne Beskæftigelse just ikke efter min Smag, men
+siden fandt jeg mig bedre deri, thi mine Tanker havde nu faaet noget
+Bestemt at sysle med, saa Tiden gik temmelig hurtig for mig, og før
+jeg ret vidste af det, blev det mørkt.
+
+Jeg gik over i Dagligstuen -- der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe
+syslende med at binde Sløifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og
+sætte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge.
+
+»Hvorfor gaaer De fra mig?« spurgte jeg.
+
+»De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?« sagde Andrea
+Margrethe.
+
+»Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.«
+
+»Og Klokken fem kommer vore Fremmede,« svarede Andrea Margrethe, »De
+seer, at det er paa høie Tid.«
+
+»Hvad for Noget? allerede Klokken Fem -- og saa faae vi Lov til at
+dandse til Klokken Fem imorgen tidlig: det er tolv Timer; det er
+mageløst!«
+
+»Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv hører Herligheden
+op, og Hver gaaer hjem til Sit.«
+
+»Klokken tolv? Nu har jeg aldrig hørt saa galt -- det er paa den Tid,
+vi pleie at begynde inde i Kjøbenhavn, og saa vil De allerede ende
+her, det er jo at vende op og ned paa Alting.«
+
+»Ja da kan De vide, at jeg har kæmpet som en Løve for at faae Lov af
+Fader til at blive ved saalænge. Fader vilde have, at vi skulde høre
+op allerede Klokken Ti.«
+
+»Det er da vel aldrig muligt?«
+
+»Jo saamænd er det saa; han sagde, at han vilde ikke vide Noget af
+det Nattesværmeri, og at vi skulde skilles fra hinanden i god
+borgerlig Tid. Det var først langt om længe, at han gav efter, da jeg
+sagde ham, at saa kunde han ligesaa gjerne reent forbyde os at holde
+Bal, for vi vilde blive til Spot og Skandale for al Verdens
+Mennesker, naar de fik at høre, at vi havde hørt op at dandse
+allerede Klokken Ti.«
+
+Da jeg nu havde faaet at vide, at vore Gjæster kom Klokken Fem,
+besluttede jeg ogsaa selv strax at begynde min Omklædning, thi det
+var en Handling, der vilde tage Tid, eftersom der skulde anvendes den
+størst mulige Umage derpaa. Et Øjeblik tænkte jeg endog, om det ikke
+var bedst, at jeg barberede mig, men jeg opgav dog atter dette
+Forehavende ved Tanken om, at jeg aldrig havde foretaget denne
+Operation før, og at min uøvede Haand derfor saare let kunde
+bibringe mig et Skaar, der ingenlunde vilde tjene til mit Aasyns
+Forskjønnelse. Men den Omhu, som ikke blev viist Skægget, blev
+tildeelt Haaret i fuldt Maal. Ja de gamle Spartanere have vist næppe
+smykket deres Hovedhaar med saa stor Iver før Slaget ved Thermopylæ
+som den, hvormed jeg smykkede mit. Thi jeg skulde jo ogsaa til at
+slaae et Thermopylæslag, og som jeg haabede, med bedre Held end
+Spartanerne. Næst efter Haaret var det det hvide Halstørklæde, paa
+hvilket jeg særlig henvendte min Opmærksomhed. Desværre havde jeg kun
+faaet tre med mig, og efter at have krøllet dem alle tre ligemeget,
+var jeg dog nødt til at tage til Takke med det første. Men stor Sorg
+voldte min Kjole mig: den var bleven aldeles forkrøllet i Kufferten.
+Forgjæves anvendte jeg en halv Time til at stænke Vand paa den og
+trække i den paa alle Ledder og Kanter: det vilde ikke lykkes mig at
+faae den til at straale i sin tidligere Glands.
+
+Jeg aabnede dernæst Døren og traadte ind til Corpus Juris; han trak
+netop sin Kjole paa; det var Puppen, der var ifærd med at blive til
+Sommerfugl. Thi nogen større Forandring kan ikke tænkes end den, som
+foregaaer med Corpus Juris, naar han bortlægger Hverdagsdragten og
+ifører sig Høitidsdragten og det hvide Halstørklæde. Hvert Spor af
+Gnaveri og Vrantenhed, kortsagt hvert Spor af Juristen forsvinder, og
+den fuldendte Selskabsmand staaer der i hele sin kongelige Glorie. Ja
+vil man lære Corpus Juris at kjende fra hans meest kavaleermæssige
+Side, saa maa man see ham mellem unge Damer, jo flere, des bedre. I
+Sandhed, det er et Syn for Guder at see ham staae der med den ene
+Haand indenfor Vesten, med den anden frit gesticulerende eller
+strygende sit mørke Haar bort fra Panden, og nu henvender han Ordet
+snart til den ene og snart til den anden, ikke een er der, som han
+forglemmer -- alle Muser og Chariter have lagt deres Honning paa hans
+Tunge. I saadanne Øjeblikke pleier jeg at stille mig bagved ham og at
+lytte til hans Tale, taus og ærefrygtsfuld, som Disciplen lytter til
+sin Mester.
+
+Da Corpus Juris var færdig, gik vi sammen ind til Gamle for at see,
+hvorvidt han var kommen. Han var fuldt paaklædt; han sad paa en Stol
+og var falden i Tanker. I det Øjeblik vi traadte ind, løftede han
+Hovedet i Veiret -- Herre Jemini, sikken en Knude han havde slaaet
+paa sit Halstørklæde! Havde Gamle havt til Hensigt at hænge sig selv,
+kunde han ikke have bundet en mere haandfast Knude! Corpus Juris gav
+sig øjeblikkelig til at binde den om igjen, og Gamle fandt sig med
+stor Taalmodighed heri. Om Gamle gjælder lige det Modsatte af, hvad
+jeg har sagt om Corpus Juris. Han er uforandret den Samme, hvad Slags
+Dragt han end ifører sig. Heller ikke overfor unge Damer foregaaer
+der nogensomhelst Forandring med Gamle. »De er jo ogsaa Mennesker«,
+pleier han at sige, »hvorfor skulde jeg saa tale anderledes til dem
+end til andre fornuftige Væsener?« Jeg har tidt og mange Gange talt
+med ham derom, men Gamle besidder i visse Henseender et Stivsind, der
+gjør, at han ikke paa nogen Maade viger fra sin een Gang fattede
+Mening. Engang paa et Bal i Efteraaret gjorde han mig det dog altfor
+broget: i en halv Time udviklede han for sin Dame, hvad man forstaaer
+ved det nicæno-constantinopolitanske Symbolum. Jeg kunde see paa den
+stakkels Pige, at hun kjedede sig ganske forskrækkelig. Bagefter
+talte jeg til Gamle derom: »Hvor kan Du dog falde paa Sligt? det kan
+jo aldrig more hende.« »Ja men saa morer det mig«, svarede Gamle, »og
+altsaa morer i al Fald den ene Part sig, istedenfor at ved den
+sædvanlige Balconversation kjede begge Parter sig lige meget.« --
+Nei Gamle forstaaer sig slet ikke paa at omgaaes unge Piger!
+
+»Har Du nu dine Handsker, Christopher?« spurgte Corpus Juris.
+
+»Handsker?« udbrød jeg, »det har jeg aldeles ikke tænkt paa!«
+
+»Ja hvorfor har Du ikke det?« sagde Corpus Juris.
+
+»Hvor kunde jeg vide, at her skulde være Bal -- men det er din Skyld,
+Frederik, hvorfor har Du ikke sagt mig det? Du vidste det godt -- nu
+er der ikke Andet for, Du maa laane mig een af dine.«
+
+»Hvad vil Du med een Handske?«
+
+»Jeg vil gaae med den i Haanden, saa kan Folk altid see, at jeg har
+Handske, jeg vil -- jeg vil -- aa jeg veed ikke selv, hvad jeg vil«,
+udbrød jeg aldeles fortvivlet, thi naar jeg ingen Handsker havde,
+hvad kunde saa al min øvrige Herlighed hjælpe mig?
+
+Midt i min Jammer og Fortvivlelse blev Gamle min Hjælper og
+Redningsmand. »Der har Du et Par«, sagde han pludselig, idet han trak
+et Par Handsker op af Lommen til mig.
+
+»Christopher, Du er dog det meest velsignede af alle Mennesker«,
+udbrød jeg, »har Du virkelig tænkt paa mig?«
+
+»Nei det vil jeg dog ikke sige, at jeg har, men jeg fandt et Par i
+min Lomme, som jeg formodentlig maa have glemt ved en tidligere
+Leilighed«, svarede Gamle. Handskerne vare ganske nye, de passede
+mig, som vare de syede til mig. =All right=! sagde jeg til mig selv,
+nu kunde jeg begynde Slaget, naar det skulde være.
+
+Alle Tre gik vi ned i Dagligstuen, hvor vi fandt Familien ventende
+paa de Fremmede. Emmy og Andrea Margrethe vare iførte hvide
+Balkjoler; Emmy havde en hvid Perlesnor flettet i sit sorte Haar,
+Andrea Margrethe bar en Krands af Roser. Præsten stod midt paa
+Gulvet, iført Kjole, hvidt Halstørklæde og Manschetter. Andrea
+Margrethe var ifærd med at rette paa Halstørklædet, hvilket Præsten
+havde bundet paa samme solide Maade som Gamle.
+
+»Se saa, lad det nu være godt«, sagde Præsten til Andrea Margrethe,
+»nu er jeg deilig nok. Se, hvor Nicolai stirrer paa mig, han har vist
+ondt ved at kjende mig igjen.«
+
+Ja man kunde rigtignok have ondt ved at kjende Præsten, thi hele den
+stive Høitidsdragt passede saa lidt til hans daglige ugeneerte Væsen.
+
+»Ja hvad gjør man ikke for Kone og Børn!« sagde Præsten, idet han
+trak i de stive Manschetter. »Nu synes jeg ellers det var paa Tide,
+at vore Gjæster indfandt sig.«
+
+»Du maa ikke være saa utaalmodig«, bad Andrea Margrethe, »Klokken er
+halv fem, og vore Gjæster ere først indbudne til fem.«
+
+»Ja hvorfor har I saa pyntet mig saa tidlig?« spurgte Præsten. »Nu
+gaaer jeg her og spilder Tiden. Kom Nicolai, lad os gaae over og faae
+os en fornuftig Pibe Tobak.«
+
+Men det vilde Andrea Margrethe paa ingen Maade vide af, thi saa vilde
+vi bringe al Tobakslugten tilbage med os. Andrea Margrethe havde
+overhovedet nok at gjøre med at berolige Præstens Utaalmodighed. Thi
+da han ikke kunde faae Lov at ryge Tobak, begyndte han at spise af de
+smaa Tvebakker, der vare satte frem, og indbød mig til at gjøre det
+Samme.
+
+»Nei det maa Du virkelig ikke, Fa'er«, formanede Andrea Margrethe,
+»hvad maae vore Gjæster tænke, naar de see, at vi have begyndt at
+spise, inden de komme!«
+
+»Ja hvad skal jeg da tage mig til?« sagde Præsten. »Der seer De selv,
+hvorledes jeg bliver behandlet, Nicolai: »det vilde Dyr, som i Skoven
+gaaer, har ikke Fred i sin egen Stue«, saaledes er det at være
+Ægtemand. Nei vil De følge mit Raad, saa gift Dem aldrig, ikke engang
+med gamle Ane, thi De kommer til at fortryde det bagefter.«
+
+Til al Held og Lykke rullede i dette Øjeblik den første Vogn ind i
+Gaarden, og snart fulgtes den af flere. Lidt efter lidt fyldtes Stuen
+med Mennesker. Men det var lutter fremmede Ansigter: der var ikke
+eet, som jeg kjendte. Dog det brød jeg mig ikke om; jeg saae ikke
+engang ret paa Damerne, thi jeg havde kun i Sinde at dandse med Emmy
+og Andrea Margrethe. Men med hvem af dem skulde jeg dandse den første
+Dands? Det var det store Spørgsmaal, paa hvis Afgjørelse mit Livs
+Fremtid skulde beroe. Thi jeg havde nu fuldt og fast besluttet, at
+den af dem, som jeg dandsede første Dands med, hende vilde jeg frie
+til. Jeg grublede og grublede, men jo mere jeg grublede, des
+umuligere var det for mig at komme til nogen Afgjørelse. Naar jeg
+havde besluttet at gaae hen til Andrea Margrethe, saa var der en
+indre Stemme, som sagde til mig: »nei Du skal gaae til Emmy«, og
+vilde jeg gaae til Emmy, sagde en anden indre Stemme til mig: »nei Du
+skal gaae til Andrea Margrethe.«
+
+I dette Øjeblik standsede Andrea Margrethe, som havde meget travlt
+med at tage mod Gjæsterne, foran mig og sagde: »De er da vel ikke
+syg, Nicolai? De seer saa lidende ud.«
+
+»Det er Skjæbnens Vink«, sagde jeg til mig selv, og uden at svare paa
+Andrea Margrethes Spørgsmaal sagde jeg: »De dandser vel den første
+Dands med mig?«
+
+»Nei det kan jeg virkelig ikke«, var Svaret, »thi den har jeg lovet
+Frederik, men anden eller tredie Dands vil jeg gjerne dandse med
+Dem.«
+
+Men kunde jeg ikke dandse første Dands med Andrea Margrethe, saa
+vilde jeg slet ikke dandse med hende. I det Samme traadte et Par nye
+Fremmede ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage imod dem.
+
+Nu kunde jeg spare mig mine Overveielser og gik derfor uden Videre
+hen til Emmy, der i dette Øjeblik talte sammen med Gamle.
+
+»De erindrer vel, at De har lovet mig den første Dands«, sagde jeg
+til Emmy.
+
+»Nei det tager De Feil i«, svarede hun, »thi den har jeg for længe
+siden lovet Christopher. Men hvilken af de følgende Dandse, De
+ønsker, skal jeg gjerne dandse med Dem.«
+
+Men jeg vilde ikke dandse de følgende Dandse, thi jeg var i høieste
+Grad opbragt over det andet Afslag. »Saa er det dog sandt«, sagde jeg
+til mig selv, »at Qvinden er ikke Andet end Løgn og Falskhed og
+Bedrag og Coquetteri. Men saa vil jeg slet ikke dandse i Aften, saa
+kan de have det saa godt; ja om de saa paa deres Knæer vilde bede mig
+om at dandse, vilde jeg dog sige Nei. Jeg vil sige, at jeg har en
+daarlig Fod eller Hovedpine -- eller -- eller -- aa jeg vil sige lige
+ud, at jeg _vil_ ikke dandse.«
+
+I det Samme begyndte Musiken at spille op. Ellers pleier det at være
+et af mine lykkeligste Øjeblikke, og den deiligste Concert lyder ikke
+saa godt for mine Øren som de første Toner fra Violinerne, der kalde
+op til Dands. Denne Aften var det anderledes: Musiken lød i mine Øren
+som ynkelig Fjællebodsmusik. Jeg stod i en Vinduesfordybning, halvt
+skjult bag de lange Gardiner, og saae det ene Par drage forbi mig
+efter det andet. Da Alle vare dragne ind i den store Sal, stillede
+jeg mig op i Døren og underkastede de Dandsende en human og billig
+Kritik, der uden Naade og Barmhjertighed fordømte dem Alle. Gamle
+dandsede som en Dragkiste, Corpus Juris som en Ildtang; den unge Dame
+der med de flagrende Baand saae ud som en pyntet Kanehest, og hun der
+med det blege Ansigt og det rødlige Haar saae ud som Risengrød med
+Kaneel paa. Saaledes gjorde jeg mine Bemærkninger ved hver især. Det
+er nok forøvrigt det, som man kalder at skumle, og Mange have
+forsikkret mig, at det er den største Nydelse, man kan have paa et
+Bal; dog kan jeg ikke sige, at jeg havde synderlig Glæde deraf, men
+maaskee det kom af, at jeg var alene derom.
+
+Ret længe fik jeg imidlertid ikke Ro til disse Betragtninger, thi
+Præsten kom hen til mig og sagde: »Hvorfor staaer De ledig paa
+Torvet, Nicolai?«
+
+»Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.«
+
+»Det var altsaa nødtvungen, De dandsede forleden Aften? Stakkels
+Nicolai!«
+
+»Jeg har desuden en daarlig Fod.«
+
+»Den Sygdom er kommen pludselig over Dem, for et Qvarteer siden
+feilede De jo ikke Noget.«
+
+»Der er heller ikke flere Damer tilovers.«
+
+»Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne i Sophaen? Nei
+jeg mærker nok, De staaer og speculerer paa en eller anden
+Underfundighedsplan, og forat forebygge det maa jeg anmode Dem om, at
+De strax gaaer hen og byder En af de unge Piger der op til Dands.
+=Hic Rhodus, hic salta=!«
+
+Denne Opfordring udtalte Præsten saa høit, at jeg var nødt til at
+efterkomme den. Jeg gik derhen, bukkede stivt for den første den
+bedste uden en Gang at see op og modtog hendes Haand for at føre
+hende ind i Salen. Bestandig gik jeg med Øinene fæstede mod Gulvet,
+idet jeg i mit stille Sind sagde: »Du skal saamænd ikke faae stor
+Fornøielse af at dandse med mig.«
+
+Idet jeg traadte ind i Salen, snublede jeg over Dørtrinnet, derved
+kom jeg til at see op og -- Himmel, Jord og sexten Elementer: det var
+jo min Lysblaaøiede fra Jernbanen, jeg skulde dandse med. Jeg blev
+saa forskrækket, at jeg slap hendes Haand og spurgte: »Er det -- er
+det virkelig Dem?«
+
+»Ja hvem skulde det ellers være?« spurgte hun med det yndigste Smil,
+man kunde tænke sig. »Men jeg troede, De havde glemt mig.«
+
+»O De maa tilgive mig, men jeg er -- --« og nu begyndte jeg paa en
+Strøm af Ord, som jeg ikke anseer det for Umagen værd at opskrive.
+Heller ikke hvad hun sagde, vil jeg meddele, thi for ret at forstaae
+det, var det aldeles nødvendigt at høre hende selv sige det. Men jeg
+var bleven til et heelt nyt Menneske. Alt i mig var Sang og Klang og
+Jubel. Jeg talte og jeg lo og jeg dandsede, og jeg dandsede og jeg lo
+og jeg talte -- bestandig med den Lysblaaøiede.
+
+Man fortæller, at en af vore Philosopher, der har speculeret meget
+over Elskovsforholdet, skal have sagt, at forat more sig rigtig godt
+paa et Bal maa man være forelsket i en af Damerne. Han har Ret, den
+velsignede Mand, han har Ret, det erfarede jeg hin Aften. Thi den
+Kamp, som man maa udstaae for at komme til at dandse med hende, de
+tusinde Paaskud, man maa finde paa, for at fjerne alle Medbeilere --
+o derom har den ingen Anelse, som ikke har forsøgt det. Med den
+Lysblaaøiede dandsede jeg de Dandse, som jeg havde bedt hende om, og
+med den Lysblaaøiede dandsede jeg de Dandse, som jeg ikke havde bedt
+hende om, og kom der Andre, som gjorde deres Fordringer gjældende,
+saa sagde jeg, at hun havde tidligere lovet Dandsen til mig, og hun
+-- ja hun sagde, at hun kunde ikke rigtig huske, hvem hun havde
+lovet den, og jeg greb hendes Haand, og jeg førte hende ind i
+Dandsen, fulgt af vrede Blik og knubbede Ord -- o jeg morede mig
+mageløst den Aften!
+
+Blandt Andet fortalte hun mig, at hendes Fader var Justitsraad, og
+hun havde en Broder, som var Student, og jeg lovede mig selv, at var
+denne Broder end det kjedeligste og ubehageligste Menneske, saa
+skulde han dog blive min Staldbroder, min Jonathan og min
+Hjertensven.
+
+Andrea Margrethe kom og spurgte, naar jeg vilde dandse med hende; jeg
+svarede, at jeg havde ikke flere Dandse tilovers; Emmy kom og gjorde
+samme Spørgsmaal, jeg gav hende det samme Svar. Jeg kunde see paa dem
+Begge, at de vare fortrydelige derover, men det forhøiede kun min
+Glæde. Før var det dem, der havde de høieste Kort og sadde i
+Forhaanden, nu var det mig, der sad inde med Hjerter Es og kunde
+dreie Spillet, som jeg vilde.
+
+_Hun_ var naturligvis min Borddame. Ved et andet Bord lidt fra os
+saae jeg, at Gamle og Corpus Juris sadde, den første havde faaet
+Emmy, den anden Andrea Margrethe til Bords. Men nu misundte jeg dem
+ikke længer, thi jeg havde faaet den til Borddame, som var bedre end
+baade Emmy og Andrea Margrethe. For hun kunde disputere, og det kunde
+hverken Emmy eller Andrea Margrethe gjøre. Thi den Sidste søgte helst
+at undgaae al Disput, og den Første disputerede med al for stor Alvor
+og kun forat komme til Erkjendelse af, hvad der er sandt. Men jeg
+disputerer ikke forat erkjende, hvad der er sandt; thi det er mig
+ligemeget, om det, som jeg forsvarer, er sandt eller usandt, ja jeg
+vil endogsaa helst have, at det skal være usandt, for saa kræves der
+en større Snildrighed forat vinde Seir -- jeg disputerer kun for at
+disputere. Thi denne Kamp med Tanker og Ord, hvor man uafbrudt maa
+være paa sin Post og veie hvert Ord, som man siger, for ikke at give
+Modparten Leilighed til nogetsomhelst uventet Angreb, medens man paa
+den anden Side passer paa hver uklar Tanke, hvert tvetydigt Ord, som
+Modparten gjør sig skyldig i, for øjeblikkelig at kaste sig over det
+og give det den Vending, som han netop ikke vilde tillægge det, og
+saaledes mangen Gang i det Øjeblik, da den Anden troer sig sikker paa
+Seiren og har udtalt sit =quod erat demonstrandum=, da at vise ham,
+at han har netop bevist det, som han ikke vilde bevise, og at han har
+sagt Noget, som han i Grunden aldrig har tænkt paa at sige, og saa at
+see hans Forbauselse over den uventede Ende, som Striden fik -- o det
+er en kongelig Fornøielse! Og den Lysblaaøiede kunde disputere næsten
+endnu bedre end jeg selv, men det var ikke saa underligt, for medens
+hun talte, sad jeg og saae ind i hendes blaae Øine og glemte reent,
+hvad jeg selv havde sagt, indtil hun pludselig taug, og jeg blev nødt
+til atter at sige Noget blot for at have den Fornøielse at høre hende
+tale igjen, og saaledes vedbleve vi, indtil jeg paa een Gang mærkede,
+at Alle omkring os taug stille, og at vi To vare de Eneste, der
+talte. Jeg vendte mig om og saae, at Corpus Juris havde reist sig
+for at holde en Tale. Ved dette Syn greb en heftig Angst mig, thi jeg
+havde aldrig før hørt Corpus Juris holde en Tale. Og jeg veed ikke
+noget ubehageligere end at høre En begynde paa en Tale, og at han saa
+bliver stoppende i Midten og søger efter Ordene -- o man bliver saa
+flau, saa flau paa hans Vegne, saa man kunde gjerne krybe ned under
+sin Stol forat skjule sig. Og naar nu denne uheldige Taler er Ens
+egen Broder -- og hun saa vender sig om til mig for at spørge: »hvad
+er det dog for et ulykkeligt Menneske, der er kommen saa galt
+afsted?« og saa at maatte svare: »det er min Broder!« -- o det er
+græsseligt! Og Corpus Juris vilde gaae fra sin Tale, maaskee inden
+han endnu fik begyndt, thi se, hvor hans Blik svæver usikkert
+omkring, som om han søgte efter Noget, se, hvor han med sin venstre
+Haand griber krampagtig om Servietten, som den Druknende griber efter
+en Planke, forat holde sig fast i. Og dog -- jeg fatter atter Mod,
+thi nu kaster Corpus Juris sit Hoved tilbage, han fæster sit Blik
+skarpt og bestemt paa Præsten, der staaer henne i Døren, og begynder
+med saa rolig og sikker en Stemme, at min Frygt og Angst øjeblikkelig
+forsvandt, thi allerede paa de første Ord kunde jeg høre, at han
+vilde nok komme lykkelig igjennem indtil Enden.
+
+»Mine Damer og Herrer!« saaledes begyndte han, »idet jeg seer mig og
+saamange af mine Jævnaldrende forsamlede her, vi, som tillægge os det
+stolte Navn af de Herrer i Aandernes Rige, da rinder det mig i Hu,
+hvad en af vore Digtere har sagt:
+
+    »En Mester i Tankernes Riger
+    Heel tidt er i Aanden forsagt,
+    En Spot for de deilige Piger
+    Og dristige Svendes Foragt.«[5]
+
+     [5] Poul Møller.
+
+Ingenlunde vil jeg dermed sige, at Nogen af os Unge, som her er
+tilstede, skulde vove at kalde sig for en Mester i Tankernes Riger,
+men jeg mener, at naar selv han, der har udtalt disse Ord, og som
+tilvisse var en Mester i Tankernes Riger, naar selv han har følt sig
+»en Spot for de deilige Piger og dristige Svendes Foragt«, hvorledes
+skal det da gaae os, vi som ikke engang tør kalde os for Svende, ja
+knap for Drenge i Tankernes Riger? Ja vel maae vi frygte for, at vi i
+den stille Tankeverden ved Lampens svage Skin skulle selv blive
+støvede og ormstukne som de gamle Folianter, at vi skulle frygte
+Livet og Lyset som Pallas Athenes lysskye Ugle. Muligvis vil En og
+Anden trøste sig med, »at vi see ved Lampen Musernes Dands«, men
+hertil vil jeg svare, at det blev ikke givet Nogen ved Lampens Skin
+at see Musernes Dands, om ikke først Virkelighedens klare Sol havde
+viist ham Gratiernes Leg. Dog Pallas Athene seer og kjender sine
+Sønners Nød, og det var ikke godt, om ikke hun, den lysblaaøiede
+Visdomsgudinde, skulde vide at afhjælpe den. Saa har hun da udsendt
+en Skare venlige Alfer og Genier rundt om i det ganske Land, at de
+maatte tage Bolig ved hvert Arnested og drage hendes Sønner fra de
+tause Bøger ud til det friske, fyldige Liv. Mangt et Sted blev disse
+Pallas Athenes Udsendinge bortjagne, og man lukkede Døren haardt i
+for dem, men der var ogsaa mangt et Sted, hvor man modtog dem med en
+gjæstfri Velkomsthilsen og bød dem fæste Bo og fulgte deres Kald.
+Ogsaa til det Hus, hvor vi i Aften have forsamlet os, kom en saadan
+Alfeskare, og ikke blev den vist tilbage, ei heller var man døv for
+dens Ord. Og mangen Gang have de venlige Genier ført os herud, det
+være sig nu til den Tid, da Bøgen iførte sig sin Brudedragt, og de
+klare Solstraaler spillede liflig gjennem det lysegrønne Løv, eller
+til den Tid, da det hvide Snelagen havde bredt sig over Mark og Eng
+-- tidt og mangen Gang kom vi hertil, og af det friske Livets Væld,
+som sprudler herude, drak vi Sundhed og Kraft til vor Gjerning. Men
+den, som har modtaget Meget, bør det ogsaa at takke meget, og derfor
+er det, jeg griber denne Leilighed, da vi Alle ere forsamlede her,
+for i Alles Navn, at udtale vor Tak til den gjæve Præstemand og hans
+elskelige Hustru, at de ikke bortstødte de venlige Alfer og Genier,
+men gjæstfrit skjænkede dem Ly og Bo og fulgte deres Kald!«
+
+Et almindeligt Bravoraab belønnede Corpus Juris for hans Tale. Jeg
+undrede mig kun over, hvorfor han ved Siden af Præstens elskelige
+Hustru ikke ogsaa nævnede hans elskelige Døtre, for det vilde jeg
+have gjort, men det gjorde Corpus Juris nu ikke, og Grunden dertil
+maa han selv vide.
+
+»Hvem var det, der holdt den Tale?« spurgte den Lysblaaøiede mig.
+
+»Det er min Broder«, svarede jeg, idet mit Hjerte bankede af Stolthed
+-- alt mit gamle Nag mod Corpus Juris var forsvundet; jeg kunde i
+dette Øjeblik gjerne være gaaet i Ilden for ham.
+
+»Jeg vidste slet ikke af, at De havde nogen Broder«, svarede hun,
+»ham maa De gjøre mig bekjendt med.«
+
+»Ja gjerne«, svarede jeg, idet jeg øjeblikkelig reiste mig forat
+efterkomme hendes Opfordring, thi det var jo bedst, at hun lærte sin
+tilkommende Svoger at kjende, og ved en saadan Leilighed vidste jeg,
+at Corpus Juris vilde vide at optræde paa en Maade, saa at jeg skulde
+have Ære af ham. Idet jeg kom hen til ham, stødte han netop sit Glas
+mod Andrea Margrethes, hans Kinder blussede, og der brændte Ild i
+hans Øie.
+
+»Frederik«, sagde jeg til ham, »min Borddame ønskede gjerne, at jeg
+skulde forestille Dig for hende.«
+
+Corpus Juris saae paa mig som En, der vaagner op af en Drøm. »Aa det
+kan jo vente til siden«, sagde han.
+
+»Hvad er det for et Svar at give til en ung Dame? Kom nu strax og
+følg med mig!«
+
+Corpus Juris reiste sig da og fulgte mig, skjøndt med synlig Uvillie.
+Han traadte hen foran den Lysblaaøiede, gjorde et keitet Buk for
+hende, talte Noget om at have den Fornøielse, gjorde derpaa nok et
+keitet Buk og gik hurtig bort. Jeg stod og stirrede forfærdet efter
+ham: jo det var rigtignok en Broder, som jeg kunde have Ære af! Om
+det saa havde været Gamle, vilde han dog ikke have baaret sig saa
+galt ad!
+
+Dog hun, den Eiegode, saae min Forlegenhed og vidste strax at finde
+paa en Undskyldning. »Det var heller ikke rigtigt af Dem«, sagde
+hun, »saaledes strax at bede ham komme herhid. Han maa vist endnu
+være anstrængt efter den Tale, som han har holdt.«
+
+»Anstrængt!« udbrød jeg i stor Harme, »skal han være anstrængt blot
+efterat have -- --« men heldigvis blev jeg afbrudt derved, at der
+blev deelt en Sang rundt, som vi Alle sang, og som lød saaledes:
+
+    Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang
+    Den unge og lyse Skjærsommer,
+    Vi hilste saa tidt med en jublende Sang
+    De Roser og yndige Blommer.
+
+    Og ofte sig vuggede Tankernes Strøm
+    Mod skyggende kjølig Skjærsommer,
+    End oftere drømte vort Hjerte sin Drøm
+    Om Roser og yndige Blommer.
+
+    Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt
+    Og bortjog den varme Skjærsommer,
+    Og sjældent jo kun i vor Midte vi fandt
+    De Roser og yndige Blommer.
+
+    Iaften de begge os gjæstede dog,
+    Først kom de Roser og Blommer,
+    Men sammen med dem strax i Huset inddrog
+    Den unge og lyse Skjærsommer.
+
+    Lad Skoven staae klædt i sin lysgrønne Dragt
+    I Vaar og i løvrig Skjærsommer,
+    Den udfolder ikke saa herlig en Pragt
+    Som her vore Roser og Blommer.
+
+    Og Nathimlens Stjerner vel funkle med Glands
+    I stille og kjølig Skjærsommer,
+    Dog skjønnere funkler vor straalende Krands
+    Af Roser og yndige Blommer.
+
+    Blandt alle de Stjerner er een dog, hvis Skjær
+    Er klareste Lys i Skjærsommer,
+    Blandt alle de Roser er een dog især
+    Den Rose for Alle de Blommer.
+
+    Gud give, vi Alle, som samled os her,
+    Imellem de Roser og Blommer
+    Maae finde den Rose, vort Hjerte har kjær,
+    Saa grønnes først ret vor Skjærsommer!
+
+Jeg var i høieste Grad begeistret over denne Sang, thi den udtalte
+saa aldeles mine egne Følelser, at jeg ikke selv havde kunnet udtale
+dem bedre. Thi ogsaa jeg havde søgt mellem alle de Roser og Blommer
+uden at kunne finde, men nu havde jeg fundet, og nu sad hun ved min
+Side, hun, Rosen for alle de Blommer!
+
+»Hvem har skrevet den Sang?« spurgte hun mig.
+
+»Det veed jeg ikke, men jeg skal strax faae det at vide«, svarede
+jeg, idet jeg ilede hen til Gamle, der stod ved Emmys Side ikke langt
+fra mig. Men jeg havde nær ikke kjendt ham igjen -- -- var det
+virkelig Gamle, min egen Gamle med de drømmende Øine og det lidt
+foroverbøiede Hoved, var det ham, den ranke Ungersvend, der stod der
+og havde grebet Emmys Haand, som om han aldrig mere vilde slippe den?
+Eller havde Emmy havt Ret, da hun paastod, at jeg kjendte ikke Gamle,
+men den Gamle, som jeg kjendte, og om hvem jeg talte, var en ganske
+anden end den Christopher, som hun kjendte, og om hvem hun talte?
+
+Dog jeg ihukom mit Ærinde og spurgte derfor: »Christopher, veed Du
+ikke, hvem der har skrevet denne Sang?«
+
+Gamle svarede ikke, han vedblev uforandret at see paa Emmy, som om
+han var fortryllet.
+
+»Emmy, kan De sige mig, hvem der har skrevet denne Sang?« spurgte jeg
+da videre.
+
+Heller ikke Emmy svarede, hun saae kun et Øjeblik paa mig, og derpaa
+pegede hun hen paa Christopher.
+
+»Christopher, men er det virkelig« -- -- udbrød jeg, men blev afbrudt
+i det Samme: »Tag Dig i Agt, Nicolai, at Du ikke vælter Vinflasken
+der!« -- jo det var Gamle, min rigtige gamle Gamle, som der talte
+-- nu kjendte jeg ham igjen.
+
+Jeg skyndte mig tilbage til den Lysblaaøiede og fortalte hende, at
+det var min ældste Broder, der havde skrevet Sangen.
+
+»Men hvormange Brødre har De da?« udbrød hun forbauset. »Ham maa De
+virkelig ogsaa gjøre mig bekjendt med!«
+
+»Ja siden!« svarede jeg, thi efterat Corpus Juris havde baaret sig
+saa keitet ad, kunde jeg vente mig alt Muligt af Gamle, og jeg antog
+derfor, at det var bedst, at hun foreløbig kun lærte sine Svogre at
+kjende paa Afstand, thi saa tage Folk sig altid bedst ud: siden kunde
+hun jo have den Fornøielse at stifte et nærmere Bekjendtskab.
+
+Jeg sad og tænkte paa, at nu var Touren til mig at tale, thi nu havde
+begge mine Brødre talt. Jeg kunde udbringe Damernes Skaal, thi den
+var ikke udbragt endnu, og i den Skaal kunde jeg tale om og til den
+Lysblaaøiede alene, uden at Nogen skulde kunne ane det, men hun vilde
+vel nok forstaae mig. Rigtignok havde jeg aldrig holdt Tale før, men
+siden Corpus Juris var kommen saa godt fra sin Tale, kunde jeg vel
+ogsaa gjøre mig Haab om et lignende Held. Dog jeg veed ikke, hvad det
+var for et Kogleri: men hver Gang jeg vilde reise mig fra min Stol og
+slaae paa mit Glas, da var det mig, som om usynlige Baand holdt min
+Haand tilbage og lænkede mig fast til Stolen. Tre Gange forsøgte jeg
+det, og tre Gange maatte jeg opgive Forsøget; det var mig umuligt at
+røre mig af Pletten. Da sagde endelig den Lysblaaøiede til mig: »Vil
+De nu ikke ogsaa holde en Tale?«
+
+»=Omen accipio=«, sagde jeg til mig selv, og for strax at gjøre Ende
+paa al Betænkelighed, skjød jeg min Stol tilbage med saadan
+Voldsomhed, at den væltede om paa Gulvet, og uden at slaae paa mit
+Glas eller paa anden Maade tilkjendegive Selskabet min Hensigt,
+begyndte jeg pludselig: »Mine Damer og Herrer! eller -- forat jeg
+skal tale i Blomstersproget -- mine Roser og Torne -- -- --« videre
+kom jeg ikke, thi her reiste hele Selskabet sig, og der opstod en
+saadan Larm, at det var mig umuligt at overdøve den. Som jeg siden
+fik at vide, havde man nemlig antaget den heftige Maade, hvorpaa jeg
+havde reist mig, for Signal til almindelig Opbrud. Jeg ærgrede mig
+høiligen derover, men havde dog den Trøst, at den Lysblaaøiede
+beklagede af ganske Hjerte, at jeg var bleven afbrudt, thi alene ved
+at høre Begyndelsen, sagde hun, kunde hun mærke, at det maatte blive
+en udmærket Tale. Hermed slog jeg mig til Ro, thi da Talen jo
+egentlig kun skulde holdes for hende, og hun erklærede sig tilfreds
+blot med at høre Begyndelsen, saa var Hovedsagen jo opnaaet.
+
+Og nu begyndte vi atter at dandse, og vi dandsede Cotillon, og hun
+gav mig sin Sløjfe, og jeg gav hende min Sløjfe, og jeg var i den
+syvende Himmel, og jeg begyndte tilsidst at synge ganske høit: »hive
+langsomt fra Land -- de bergenske Møer snart vi møde kan -- ohi --
+ohøi!« indtil Gamle kom hen til mig og sagde, at jeg maatte være
+stille, akkurat, som han pleier at gjøre hjemme paa Vestergade, naar
+vi sidde paa vort Værelse og læse sammen, og jeg pludselig begynder
+at synge. Andrea Margrethe kom og gav mig en Sløjfe, og jeg dandsede
+med hende, og Emmy kom og gav mig en Sløjfe, og jeg dandsede med
+hende, for jeg var ikke længer vred paa dem, jeg var ikke længer vred
+paa noget Menneske, jeg kunde gjerne have kysset dem alle tilhobe --
+og jeg dandsede, og jeg dandsede, og jeg dandsede, og jeg morede mig,
+og jeg morede mig, og jeg morede mig, o det var en ganske mageløs
+Aften!
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- -- O Du lede Uhyre, Du sorte Trold, som med dine gulgrønne Øine
+stirrer paa Alt, til det forsvinder, som med dine ormstukne Tænder
+opæder Alt, til det ikke mere sees, Du, hvis Navn er Forgængelighed,
+Du nærmede Dig ogsaa den Gang og rev hin straalende Aften bort fra
+mig uden at ændse mine Bønner og min Jammer!
+
+Da Klokken slog Tolv, gik Præsten gjennem Salen og sang:
+
+    »Hou Vægter, Klokken er slagen Tolv,
+    Nu er det paa de Tider,
+    Man føier sig til Sengs.«
+
+Forgjæves vare mine Bønner og Forestillinger, forgjæves bad jeg om en
+eneste Dands endnu, blot een eneste lille bitte Dands, den skulde
+ikke vare mere end eet Qvarteer, kun ti Minutter, kun fem Minutter,
+forgjæves, Præsten var ubønhørlig. »For idag«, sagde han, »har jeg
+som hin spartanske Konge ladet Loven sove, men begynde vi nu atter at
+dandse ind paa den næste Dag, saa kommer Loven til at sove i to Dage,
+og saa var den istand til at falde saa dybt i Søvn, at den aldrig
+vaagner mere op igjen.« -- Saa rullede Vognene frem for Døren.
+Præsten hjalp selv vore Gjæster Tøiet paa, for at de kunde komme hjem
+i ordentlig Tid, og bad dem komme snart igjen. Og jeg hjalp den
+Lysblaaøiede Kaaben paa, og jeg sagde Farvel til hende, og hun sagde
+Farvel til mig, og hun satte sig op i Vognen, -- og Vognen rullede ud
+af Porten -- men jeg blev staaende alene tilbage.
+
+Ja jeg blev staaende alene -- det følte jeg ret. Alt det Liv og Lyst
+og Herlighed, der for et Øjeblik siden havde fyldt mit Bryst og
+næsten truet med at sprænge det ved sin overvættes Fylde, var
+forsvundet i et Nu som ved et Trylleslag af en ond Aand. -- Jeg
+traadte ind i den store Sal, der nu stod øde og tom: Stolene stode i
+Uorden hist og her, Lysene brændte døsig i Lysekronen, et tykt Lag
+Støv laa over Alt. Og hun, hun er borte, hun er her ikke mere --
+disse Ord løde mig i Møde som et Echo fra alle Sider. Se derhenne ved
+Kakkelovnen havde jeg sidste Gang talt med hende; ved Siden af Døren
+der sad jeg, da hun kom og rakte mig sin Sløjfe, og i hin
+Vinduesfordybning bag de lange Gardiner havde vi siddet saa længe og
+talt sammen -- o nu var det Alt forbi -- Øde, Tomhed, Kulde og Død var
+der overalt. Jeg satte mig paa en Stol og skjulte mit Ansigt i mine
+Hænder, jeg vilde ikke see paa den Uhyggelighed, som herskede rundt
+omkring mig.
+
+»Hvad mon det kan være, som sidder paa denne Stol?«
+
+Jeg foer i Veiret og saae Præsten staae ved Siden af mig. »Det er
+mig«, svarede jeg i en mat Tone.
+
+»Er det virkelig Nicolai, den meget opfindsomme Nicolai, som sidder
+der! Ja hvis De ikke selv sagde det, saa vilde jeg have ondt ved at
+troe, at det samme Menneske, der for et Qvarteer siden raabte og
+skreg herinde, saa jeg frygtede for, at min stakkels Præstegaard
+skulde falde sammen over Hovedet paa os, at han nu sidder og seer saa
+mørk ud som Hannibals Skygge blandt Carthagos Ruiner.«
+
+Jeg svarede Intet, men sad og pillede paa min Uhrkjæde.
+
+»Men jeg kan nok tænke, hvad der er i Veien«, vedblev Præsten, »for
+jeg kan see Dem lige ind i Hjertet, Nicolai; og veed De, hvordan
+Deres Hjerte seer ud? det seer ud akkurat som den store Skive paa
+Exerceerpladsen, naar Husarerne har skudt til Skive hele Dagen
+igjennem.«
+
+»Ja saa«, sagde jeg, for dog at sige Noget.
+
+»Men den Sag skal De ikke tage Dem altfor nær. Gaa De nu i Seng, saa
+skal Mo'er sende Dem en varm Kop The op imorgen tidlig, og saa kan De
+komme ned til mig og læse lidt i Provst Møllers Haandbog for Præster,
+som De jo interesserer Dem saameget for, saa skal De see, at det
+gaaer nok over. -- Godnat, Nicolai, og god Bedring!«
+
+Da Præsten var gaaet, besluttede jeg i al Stilhed at liste mig bort
+uden at sige Godnat til Nogen af de Andre, thi jeg ønskede ikke
+gjerne at høre flere saadanne Taler som den, Præsten havde holdt til
+mig. Jeg kom ogsaa ubemærket op paa mit Værelse, og efterat have
+tændt mit Lys lukkede jeg begge Dørene, thi jeg vilde være alene.
+Derpaa gik jeg hen og aabnede Vinduet og saae ud i den tause, stille
+Nat. Den kolde Natteluft viftede mig imøde, men den gjorde mig godt,
+thi jeg trængte til at afkjøles. _Hendes_ Billed stod for mine
+Tanker, jeg tænkte og drømte intet Andet end hende. Naar skulde jeg
+atter see hende? hvor lang Tid vilde der forløbe, inden jeg atter
+skulde mødes med hende? Thi nu stod min Beslutning fast, der var ikke
+længer Tvivl og Uklarhed over mig -- hende skulde det være, hende og
+ingen Anden. Det var jo selve Skjæbnens Styrelse, der havde ført mig
+hende imøde, netop i det Øjeblik, da jeg tænkte at binde mig for
+bestandig, ret som om Skjæbnen vilde sige til mig: »Se her, Nicolai,
+her skal Du see, hvad der er Dig forbeholdt, om Du formaaer at give
+Tid og at vente.«
+
+Dog bag ved hendes lyse Skikkelse saae jeg to andre Skikkelser, blege
+og sorrigfulde, det var Emmys og Andrea Margrethes. »Os har Du først
+talt til, og nu forlader Du os«, syntes de at sige til mig. -- »Men
+det er ikke mig, der forlader Eder, det er Eder, der har forladt
+mig«, svarede jeg. -- »Det er ikke Tilfældet; vi vilde kun, at Du
+skulde være mere besindig og ikke storme altfor ubesindig frem, men
+Du er troløs som Veir og Vind.«
+
+Jeg begyndte at blive urolig. Thi hvis jeg nu dog havde taget Feil,
+hvis Emmy og Andrea Margrethe virkelig havde fæstet deres Hu til mig?
+Jeg mindedes Andrea Margrethe, hvor forundret hun havde seet ud, da
+jeg ikke vilde dandse med hende, og hvorledes hun havde spurgt mig,
+om jeg var vred paa hende? -- Hvis det virkelig forholdt sig saa, var
+det da en ridderlig Handlemaade af mig, at jeg først vakte Ønsker og
+Forhaabninger og derpaa pludselig trak mig tilbage, naar jeg saae, at
+det vilde blive Alvor? Var det ikke Usselhed og Feighed? Saa havde
+Præsten dog havt Ret, naar han forleden Dag havde kaldt mig en
+attenaars Don Juan. Og paa den anden Side, hvor var det muligt, at
+jeg kunde fare fort, som jeg havde begyndt, naar der var en Anden,
+hvem mit Hjerte tilhørte?
+
+Min indre Uro blev tilsidst saa stor, at jeg maatte have en Fortrolig
+at udtale mig for. Jeg besluttede at gaae ind og tale til Gamle, thi
+han pleier at være min Raadgiver ved alle vigtige Leiligheder.
+Rigtignok vidste jeg, at Gamle ikke vilde lade mig døe i Synden, men
+selv om han vilde prædike for mig til den lyse Morgenstund, foretrak
+jeg dog det fremfor saaledes at gaae og pine mig selv.
+
+Jeg gik da ind i Gamles Værelse. Der var ganske mørkt derinde, saa
+jeg troede, at han ikke var kommen derop endnu. Men snart saae jeg,
+at der stod En henne i det aabne Vindue. Jeg kunde rigtignok aldrig
+troe, at det var ham, thi det lignede slet ikke Gamle at staae i
+aabent Vindue ved Nytaarstide midt om Natten. Men da jeg kom nærmere,
+saae jeg dog, at det var ham: han stod med foldede Hænder, og saae op
+mod de blinkende Stjerner, hans Ansigt var ganske blegt, og hans
+Læber bevægede sig sagte. To Gange maatte jeg kalde paa ham, inden
+han bemærkede mig. Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg
+havde paa Hjerte, Gamle hørte rolig paa mig, medens et underligt Smil
+spillede om hans Læber. Da jeg var færdig, lagde han sin Haand paa
+mit Hoved, og strøg mit Haar tilbage, idet han sagde: »Nu Nicolai,
+din Nød er ikke saa stor, som Du troer. Hold Dig kun til Vorherre, og
+giv vel Agt paa, hvorledes han vil føre Dig, saa kan din Sorg faae
+Ende, førend Du aner det.« Derpaa bød han mig Godnat, og jeg gik
+atter ind paa mit Værelse, idet jeg ikke noksom kunde undre mig over,
+hvad der gik af Gamle, at han slet ingen Prædiken havde holdt for
+mig, men affærdiget mig saa kort. Imidlertid følte jeg mig ikke
+roligere i Sindet, og jeg besluttede derfor at gaae ind til Corpus
+Juris og betroe ham, hvad jeg havde paa Hjerte. Vel maatte jeg være
+forberedt paa, at han vilde lee mig dygtig ud og muligvis i de næste
+Dage forfølge mig med sine Spotterier, men det forekom mig ogsaa, at
+det kunde være en Slags retfærdig Straf, som jeg taalmodig maatte
+underkaste mig.
+
+Jeg aabnede Døren og traadte ind til ham. Men var der bælmørkt inde
+hos Gamle, saa straalede Alt af Lys hos Corpus Juris. De to Lys foran
+Speilet havde han antændt, og et tredie, som han formodentlig selv
+havde bragt op med sig, havde han sat paa Bordet. Midt imellem disse
+Lys spadserede Corpus Juris frem og tilbage, som om han havde
+anstillet denne Illumination til Ære for sig selv. En stor rød Sløjfe
+holdt han i Haanden, og han gesticulerede hæftig med begge Arme
+omtrent som En, der indøver en Tale, han skal holde.
+
+»Hvad vil Du?« spurgte han mig.
+
+Jeg satte mig paa en Stol og begyndte at fortælle min Historie,
+medens Corpus Juris vedblev at spadsere frem og tilbage.
+
+»Ja hvad mener Du derom?« sagde jeg, da jeg var færdig, og han
+vedblev sine Vandringer uden at svare mig.
+
+»Hvorom?« spurgte Corpus Juris, idet han pludselig holdt inde med sin
+Marsch og standsede foran mig.
+
+»Om det, som jeg nu har fortalt Dig.«
+
+»Ja Du maa undskylde, men jeg var saa optagen af mine egne Tanker, at
+jeg slet ikke har hørt, hvad Du har sagt.«
+
+Jeg maatte da begynde forfra igjen, og Corpus Juris skjænkede mig nu
+større Opmærksomhed. Men neppe var jeg færdig, før han kastede sig
+ned paa en Stol ved Siden af mig og brød ud i en høi Latter. »Ha ha
+ha! nei det er mageløst! ha ha ha! nei Nicolai! Du er glimrende! ha
+ha ha!«
+
+Jeg blev noget stødt herover og foreholdt ham, at det var ingen smuk
+Handlemaade af ham, naar jeg kom for at aabne mit Hjerte i
+Fortrolighed for ham, at han da, istedenfor at staae mig bi med Raad
+og Daad, kun svarede mig med Spotterier.
+
+»Du maa ikke blive vred, Nicolai«, svarede han, »men det er virkelig
+altfor morsomt. Nu kan jeg ikke sige Dig mere, men jeg er vis paa, at
+Du vil selv lee ligesaa meget deraf, som jeg nu -- Godnat og sov
+vel!«
+
+Atter gik jeg ind paa mit Værelse og overlod mig til mine
+Betragtninger. Dog følte jeg min Samvittighed noget beroliget derved,
+at hverken Gamle eller Corpus Juris havde følt sig kaldet til at gaae
+strængt i Rette med mig. Muligvis havde jeg dog ikke baaret mig saa
+ilde ad. --
+
+Der var Nogen der talte sammen inde hos Corpus Juris; var det maaske
+Corpus Juris selv, der begyndte at tale i Søvne? -- Nei, der var to
+Stemmer, kunde jeg høre -- hvad mon Gamle og Corpus Juris kunde have
+at forhandle sammen? Nei det var heller ikke Gamles Stemme, og --
+hvad var det? -- det lød akkurat ligesom et Kys. Hvad i al Verden mon
+Corpus Juris tager sig til? tænkte jeg og lyttede nøie efter -- han
+kan da ikke kysse sig selv, veed jeg. Men nu blev der ganske stille
+derinde -- derimod begyndte det at rasle ganske sagte ude i den lange
+Gang. Det maa jeg see, hvad er -- og jeg ud i Gangen: der var ganske
+mørkt derude; men nu hørte jeg lette Fjed ned ad Trappen. Jeg hen til
+Trappen: i det Øjeblik, jeg ankom der, saae jeg noget Hvidt smutte om
+Hjørnet nedenfor. »Hvem er det?« raabte jeg, saa høit jeg kunde, men
+fik intet Svar. Derimod trak Corpus Juris Hovedet ud af Døren og
+raabte til mig: »Aa Nicolai, hvad er dog det for et Spektakel, Du
+gjør! Du vækker jo hele Huset.« »Men her var Nogen herude i Gangen«,
+svarede jeg. »Aa det har vel været en Kat -- gaa nu i Seng! Klokken
+er jo over Et.«
+
+Ja saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg forføiede mig til Ro og
+slukkede mit Lys. Og nu stod atter _hendes_ Billed saa lyst og klart
+for min Tanke -- hvor hendes Stemme var blød, og hendes Haand var
+fin, og hendes Øine vare klare! Og hin Definition, der alt to Gange
+havde været min Trøst og Husvalelse, den gjorde mig nu atter for
+tredie Gang sikker i min Sag. »Enhver Forbindelse, der indgaaes
+mellem Mand og Qvinde, bør, om den skal svare til sin Idee, saavel
+fremgaae af Tilbøielighed, som være begrundet i et Fornufthensyn.« Ja
+det er dog en skjønne Ting at kunne lidt Philosophi, thi det hjælper
+os til at overhugge mangen Knude, som ellers vilde være uopløselig
+for os. Med Hensyn til hende var jeg nu ganske vis i min Sag, for
+Tilbøieligheden var der og Fornufthensynet ogsaa, thi der var ingen
+Tvivl om, at hun vilde engang i Tiden blive en ypperlig Præstekone.
+
+»Dog hvad er ustadigt som Menneskets Sind og Tanke? Thi da jeg i
+nogen Tid ret havde qvæget min Sjæl ved Beskuelsen af hendes Billed,
+saa fremstege pludselig atter Emmys og Andrea Margrethes Billeder for
+mine Tanker, og denne Gang ikke blege og sorrigfulde som før, men
+leende og muntre og friske og straalende, saaledes som de vare i
+Virkeligheden. Og næsten troer jeg, at de har været ude at hente
+Hjælpetropper, for de førte med sig en heel Skare af unge Piger, som
+jeg alle tidligere havde kjendt og alle tidligere havde elsket.
+Bestandig kom der flere og flere: der var Etatsraadens Datter i
+Kjøbenhavn og Amtmandens Datter i Aarhus og Biskoppens Datter i Ribe
+og Doctorens to Døttre i Ringsted og Præstens tre Døttre i Slagelse
+og -- -- -- ja der var saamange, saamange, at jeg blev ganske svimmel
+deraf. Og Allesammen sagde de til mig: »det er mig, Nicolai!« men
+vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre bagved mig, der
+hviskede til mig: »Du ta'er Feil, Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!«
+-- o det var til at fortvivle over. Forgjæves søgte jeg Hjælp hos
+Philosophien for at faae at vide, hvem det egentlig skulde være,
+forgjæves fremtog jeg atter hin Definition for at see, paa hvem af
+dem den bedst passede, thi jeg opdagede til min Forskrækkelse, at den
+passede lige godt paa dem Allesammen. Thi der var ikke een af dem,
+uden at jeg jo elskede hende, og der var ikke een af dem, uden at hun
+jo med Tiden kunde blive en fortræffelig Præstekone. -- Saa søgte jeg
+min Redning i Flugten, men de fulgte Alle efter mig, bestandig
+omsvævende, ombølgende og omdandsende mig, indtil jeg tilsidst faldt
+i Søvn og drømte, at jeg var Ridder Oluf, der i den maaneklare
+Sommernat bliver forfulgt af Ellepigerne. Jeg red hele Natten
+igjennem, først i den lyse Morgenstund vaagnede jeg og fandt mig til
+min Forundring i min Seng, badet i Sved af det voldsomme Ridt.
+
+Klokken var henimod Ni; jeg stod derfor op, thi jeg vidste, at
+Præsten var ingen Ven af, at man blev liggende længe om Morgenen. Men
+jeg var heel fortumlet og havde Hovedpine, og hele Tiden havde jeg en
+Fornemmelse af, at jeg havde gjort noget Urigtigt. Mine mørke
+Betragtninger fra den foregaaende Aften med Hensyn til Emmy og Andrea
+Margrethe vendte atter tilbage. »Der er ikke Andet for«, sagde jeg
+til mig selv: »jeg maa afbryde dette Forhold. Imorgen reise vi jo
+herfra, og jeg kommer da aldrig mere her tilbage. Hver Gang Brødrene
+komme herud, ville Emmy og Andrea Margrethe spørge: »Kommer Nicolai
+da aldrig mere?« -- men Nicolai kommer aldrig mere. Og Glandsen i
+Emmys Øine slukkes, og Andrea Margrethes friske Kinder bleges, og en
+Dag bæres to sorte Kister ud fra Præstegaarden. Saa kommer Nicolai.
+Og i den milde Sommeraften, naar de stille Aftenvinde vifte sagte
+gjennem Grædepilens Grene, vandrer han ud til deres Hvilested.
+»Grusomme Skjæbne, hvorfor adskiller Du, hvad der hører sammen? Thi
+_min_ var Skylden ikke!« siger han, og med sine Taarer vander han de
+hvide Roser paa deres Grave. Og Solens rødlige Straaler belyse de
+hvide Marmorkors med et gyldent Skjær, og Nicolai bøier sig og bryder
+en Rose af hver af Gravene og siger: »Stakkels unge Roser, hvorfor
+visnede I saa tidlig, hvorfor -- -- --««
+
+Nu trak Corpus Juris sine Støvler paa i Værelset ved Siden af og rev
+mig ud af mine Phantasimalerier. Thi ved denne Leilighed pleier
+Corpus Juris at trampe saaledes i Gulvet, saa man kunde fristes til
+at troe, at der var et heelt Regiment Dragoner inde hos ham. Hvor
+gjerne jeg end vilde vende tilbage til den lyse Phantasiverden,
+hvori jeg nys havde qvæget mig, saa vilde det dog ikke lykkes mig,
+thi Corpus Juris' Støvler havde atter kaldt mig tilbage til den raa
+Virkelighed. Jeg fuldendte min Paaklædning og gik ned.
+
+Hele Familien var som sædvanlig forsamlet om Thebordet.
+
+»Godmorgen, Nicolai«, sagde Præstekonen til mig.
+
+»Godmorgen«, svarede jeg mekanisk, aldeles fordybet i mine egne
+sørgelige Betragtninger.
+
+»Godmorgen, Nicolai«, sagde Emmy og Gamle.
+
+»Godmorgen«, svarede jeg i den samme mekaniske Tone, som før.
+
+»Godmorgen, Nicolai«, raabte Præsten med en Stemme, der kunde kalde
+en Død frem af Graven.
+
+»Godmorgen«, svarede jeg, idet jeg atter kom til mig selv, og --
+
+»Godmorgen, _Svoger_«, sagde Andrea Margrethe, idet hun rakte mig en
+Kop The.
+
+»Hvad -- hvad for Noget?« og Kopperne faldt paa Gulvet og gik i
+tusinde Stykker.
+
+Corpus Juris holdt Andrea Margrethe i Haanden, og Gamle sad i Sophaen
+og holdt Emmy i Haanden. Jeg saae fra den Ene til den Anden og fra
+den Anden til den Ene.
+
+»Men er det -- er det nu ogsaa virkelig sandt?«
+
+»Nei det er ikke«, sagde Præsten. »De skal ikke troe et Ord deraf.
+Det er bare Julespøg og Nytaarsløier Altsammen, ligesom iforgaars med
+Dem og Andrea Margrethe. Imorgen lave vi det Altsammen om igjen.«
+
+Men jeg kunde nok see paa Gamle og Corpus Juris, at det ikke var
+Løier og Comediespil.
+
+»Er Du saa længer vred, fordi jeg lo igaaraftes?« spurgte Corpus
+Juris.
+
+»Om jeg er vred?« og jeg foer hen til dem og omfavnede dem og knugede
+dem og trykkede dem, som om jeg ikke havde seet dem i mange, mange
+Aar.
+
+»Men sig mig dog en Gang, _naar_ er det da skeet?« spurgte jeg, men
+det kunde jeg ikke faae at vide. Thi Gamle sagde, at Sligt skeer ikke
+paa een Gang, for man kan godt forstaae hinanden, uden at man har
+talt til hinanden, saa man er i Grunden forlovet, længe inden man
+bliver forlovet. Dette syntes mig at være lidt meningsløst; men man
+maa ikke være altfor nøieregnende med, hvad Gamle sagde den Dag. Jeg
+vilde dog i det Mindste gjerne vide, om der ikke var skeet Noget paa
+hin Slædefart til Roskilde, men heller ikke det kunde jeg faae at
+vide, thi Andrea Margrethe sagde, at det kunde være akkurat det
+Samme, om det var skeet igaar eller iforgaars: Hovedsagen var, at det
+var skeet. Ogsaa hine mystiske Aarstal fra Domkirken og Landeveien
+randt mig i Hu, og jeg fik da at vide -- ja det kan jeg vel gjerne
+lade være at fortælle, thi Enhver, der ikke af sig selv kan begribe,
+hvad det har været for en Slags Aarstal, han behøver heller ikke at
+vide det.
+
+»Men hvad gjør vi nu med Dem, Nicolai«, sagde Præsten, »for jeg har
+ikke mere end to Døttre. Men alligevel, hvis De vil have gamle Ane,
+saa skal jeg gjerne laane Dem tyve Daler i rentefrit Laan, som De
+først skal tilbagebetale paa Bryllupsdagen.«
+
+Men jeg vilde hverken have gamle Ane eller halte Ane. Thi nu tænkte
+jeg ikke mere paa at forlove mig; nu havde jeg paa een Gang faaet to
+Svigerinder, og det to Svigerinder som Emmy og Andrea Margrethe.
+
+-- -- -- Ja her ender min Beretning om hine mærkelige Dage i Nøddebo
+Præstegaard, for jeg kan ikke huske Mere. Jeg erindrer blot, at vi
+gik om som i en halv Ruus og saae paa hverandre og talte med
+hverandre og loe ad hverandre, men hvad vi talte om og hvad vi loe
+ad, det har jeg glemt.
+
+Hvor Gamle dog saae lykkelig ud! det var, ligesom han var bleven til
+et heelt nyt Menneske, og saa faldt han ikke mere i Tanker. Og Corpus
+Juris var saa elskværdig, som jeg aldrig har seet ham før, han sagde
+mig ikke mere imod, og hvert af mine Ønsker søgte han paa Øjeblikket
+at efterkomme. Kun kunde han ikke lide, at jeg vilde spadsere alene
+med Andrea Margrethe, men tilbød altid sit Følgeskab ved slige
+Leiligheder. Og Emmy og Andrea Margrethe! -- hvor det var morsomt at
+sige »Du« til dem, skjøndt i Begyndelsen sagde jeg rigtignok hele
+Tiden »De« og maatte idelig rette mig selv.
+
+Og jeg selv -- ja jeg var saa glad, saa glad, som jeg aldrig før
+havde været. Ja selv naar hin store Dag kommer, da jeg om Formiddagen
+tager min Embedsexamen, og om Eftermiddagen gaaer ud og forlover mig,
+troer jeg neppe, at jeg kan blive mere glad, end jeg var det i hine
+Dage.
+
+Men hvor jeg havde været blind, at jeg slet Intet havde mærket og
+slet intet havde seet -- ja det er rigtignok et sandt Ord, at det
+Første, man bliver blind paa, det er paa Øinene. Nu forstod jeg det
+Altsammen, nu forstod jeg hele Corpus Juris' Opførsel mod mig, thi
+naar Folk først har trukket Frierhandskerne paa, saa ere de ikke
+længer til at spøge med. Og nu Gamle -- jeg Daare, som ikke havde
+kunnet ane, at Emmy, der holdt saa meget af det Gamle, ogsaa maatte
+holde af Gamle! Og nu forstod jeg ogsaa, hvem det var, som Emmy altid
+havde bragt mig i Tanker, uden at jeg dog ret kunde klare det for
+mig: det var Gamle, som jeg kjendte ham i hans lykkeligste og bedste
+Timer, ja Emmy var Gamle i forbedret Udgave, om jeg maa tale i
+Præstens Lignelser.
+
+-- -- -- Ved Middagsbordet, hvor den bedste Rødvinsflaske var bragt
+frem, udbragte Præsten de Forlovedes Skaal. Da jeg nu den foregaaende
+Aften havde faaet Blod for Tand med Hensyn til at holde Taler, fandt
+jeg, at det var en passende Leilighed til at indhente det Forsømte.
+Og da denne Tale var min Jomfrutale, kan jeg ikke nægte mig den
+Fornøielse at meddele den her. Den lød, om jeg husker ret, omtrent
+saalunde:
+
+»Kjære Venner! Man pleier i Almindelighed at lykønske Folk, der
+heldigen have overstaaet deres Embedsexamen, thi nu have de jo ikke
+flere Examiner tilbage. Men det er i mine Tanker en stor Feiltagelse;
+thi i Reglen staaer baade den farligste og den vanskeligste Examen
+tilbage. Den farligste kalder jeg den, thi ved alle andre Examiner,
+naar man har det Uheld at blive rejiceret eller, som =terminus
+technicus= lyder, at falde igjennem, saa kan man dog altid forsøge
+sin Lykke paa Ny i Haab om næste Gang at have bedre Held. Men sligt
+gaaer ingenlunde an her, og den, som een Gang er bleven rejiceret,
+tillades det ikke at indstille sig paa Ny, og alt, hvad man formaaer
+at gjøre, det er at bære sig ad som de tydske Studenter, der, naar de
+ere blevne viste tilbage fra et Universitet, søge hen til et nyt, for
+der at finde bedre Optagelse. Men ikke alene, at denne Examen er saa
+farlig, den er ogsaa overordentlig vanskelig, og atter heri adskiller
+den sig fra alle andre saadanne Prøver. Thi om disse gjælder det, at
+jo mere man læser, des mere Udsigt har man til et heldigt Udfald, men
+her er det lige omvendt, saa at man gjerne kunde fristes til at
+udraabe med Berlinerstudenten: »ach wai mir, je länger ich lese,
+desto dümmer werde ich!« saaledes seer man ikke saa sjeldent, at
+medens mangen Skomagersvend, og Skræddersvend i en Haandevending
+bestaaer denne Examen, saa blive derimod velstudeerte Folk, der
+gjerne kunde tage Doctorhatten i alle mulige Faculteter, ynkelig
+rejicerede, saasnart de indstille sig til denne Prøve. Da nu dette
+forholder sig saa, kan man vel begribe min Hjertensglæde over, at
+mine to Brødre havde havt saadant Held med sig. Thi et Held er det
+jo, og det være langt fra mig at tilregne dem det som nogen særegen
+Fortjeneste, at de have bestaaet, nei Ære den, som Ære bør -- ikke
+for Christopher og Frederik udbringer jeg denne Skaal, men for de
+klare Øine og de venlige Smil -- eller hvad jeg vilde sige, for
+=Professoribus et Censoribus= ved de to Universiteter, hvorved de
+have bestaaet deres sidste og vanskeligste Examen!«
+
+Hermed stødte jeg mit Glas mod Emmys og Andrea Margrethes.
+Præstekonen lo saa mildt til mig, og Præsten rakte Præstekonen
+Haanden, idet han sagde til hende: »Jo Mo'er, den Skaal vil vi To
+drikke med. Thi Nicolai har Ret: den sidste Examen, jeg havde at
+bestaae, var den værste, og jeg takker Gud, at jeg ikke blev
+rejiceret.«
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og saa har jeg altsaa fortalt om mit første Felttog i Amors Regiment,
+men det bliver vist neppe mit sidste. Om Nogen skulde mene ligesom
+Corpus Juris, at jeg har baaret mig meget barnagtig ad, og at den
+hele Historie ikke geraader mig til synderlig Ære, saa at det var
+meget bedre, om jeg taug stille dermed, istedenfor ovenikjøbet at
+lade den sætte paa Tryk, saa vil jeg bede enhver Saadan mindes den
+første Gang, da han selv drog ud i samme Hensigt, og da vil han vel
+ikke mere dømme mig saa strængt. Den, som er fri for Skyld, kaste den
+første Steen!
+
+-- -- Forøvrigt gaae Tingene hjemme paa Vestergade deres gamle Gang.
+Gamle ligger endnu bestandig paa Sophaen og falder i Tanker; kun har
+han ikke som forhen sin Pibe i Haanden, men et lille Portræt af Emmy,
+som denne har foræret ham. Corpus Juris udvikler sine politiske
+Anskuelser med samme Iver som altid. Den Nydelse, som han stedse har
+fundet i Studiet af Dagbladet, er ingenlunde bleven formindsket,
+fordi han er bleven forlovet. Tværtimod, han har endog ved Andrea
+Margrethes Hjælp faaet Dagbladet indført i Nøddebo Præstegaard. Og
+jeg selv -- ja jeg studerer philosophisk Propædeutik og søger ved
+dens Hjælp at fordrive alle Elskovsgriller. Og nu synger jeg ikke
+længer: »hive langsomt fra Land -- de bergenske Møer snart vi møde
+kan -- ohi -- ohøi!« men naar Dagen er til Ende, og Propædeutiken
+bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes
+Solen sagte synker bag Voldens Træer, og idet jeg trommer med
+Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller
+Corpus Juris kan høre det:
+
+    »Ak bare jeg havde Examen endt!
+    For saa kommer Solen og saa kommer Lykken,
+    Og saa vil jeg strax vende Sorgerne Ryggen;
+    Og saa vil jeg gaae -- vil jeg gaae
+    Med en Guldring paa!«[6]
+
+     [6] Chr. Richardt.
+
+Hver Søndag drager jeg med Brødrene ud til Nøddebo Præstegaard. Og
+jeg ved ingen større Glæde, end naar mine Bekjendte om Mandagen
+spørge mig: »Hvor var Du henne igaar, Nicolai?« -- da at svare dem:
+»Jeg var ude at besøge mine _Svigerinder_.«
+
+Men er det nu ganske vist, at jeg selv først forlover mig om fem Aar,
+naar jeg har taget Embedsexamen? Ja bestemt love det vil jeg ikke,
+for jeg er jo kun et Menneske, men for Tiden vil jeg kun tænke paa
+den philosophiske Propædeutik. Og siden jeg har seet, at Gamle og
+Corpus Juris, om hvem jeg reent havde opgivet Haabet, at de
+nogensinde skulde blive forlovede, i al Fald ikke i denne Verden,
+virkelig omsider ere blevne forlovede og det med saadanne Piger som
+Emmy og Andrea Margrethe, ja saa skulde jeg næsten troe, at man gjør
+bedst i at vente, thi jo længere man venter, des bedre bliver det.
+
+Men den Lysblaaøiede da? -- Ak tal ikke om hende, for saa blive strax
+alle mine gode Forsætter til Intet. Jeg vil kun sige saameget, at
+igaaraftes drak jeg Dus med hendes Broder i Studenterforeningen, og
+at han er et meget vakkert Menneske, men dog ikke saa elskværdig som
+Søsteren.
+
+Og nu Farvel -- dog det er sandt, Eet har jeg endnu at sige. Dersom
+Nogen af dem, som læser, hvad jeg her har fortalt, skulde være saa
+ulykkelig, aldrig at have været i nogen Præstegaard, da vil jeg sige
+til enhver Saadan: »Reis derud, reis strax, reis heller i Dag end i
+Morgen, thi ligesom den, der ikke har været i Danmark, ikke kjender
+det Bedste i Verden, saaledes kjender heller ikke den, som ikke har
+været i en Præstegaard, det Bedste i Danmark. Og dog -- hvad kan det
+nytte, at Du reiser til denne eller hin Præstegaard? -- nei Du maa
+komme netop til saadan en Præstegaard som Nøddebo Præstegaard, og
+netop til saadan en Præstemand og til saadan en Præstekone og fremfor
+Alt til _saadanne to Præstedøtre_!«
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard, by 
+Henrik Scharling
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED NYTAARSTID I NØDDEBO ***
+
+***** This file should be named 38220-0.txt or 38220-0.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/3/8/2/2/38220/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+http://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at http://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit http://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit: http://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     http://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/38220-0.zip b/38220-0.zip
new file mode 100644
index 0000000..8134595
--- /dev/null
+++ b/38220-0.zip
diff --git a/38220-8.txt b/38220-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..7053243
--- /dev/null
+++ b/38220-8.txt
@@ -0,0 +1,9489 @@
+Project Gutenberg's Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard, by Henrik Scharling
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard
+
+Author: Henrik Scharling
+
+Release Date: December 4, 2011 [EBook #38220]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED NYTAARSTID I N�DDEBO ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+Denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift; i nedenst�ende
+tekst er _understreg_ brugt til at angive s p a t i e r e t tekst,
+mens =lighedstegn= er brugt til at angive antikvaskrift. Tekst der er
+skrevet p� gr�sk i originalen er angivet i {kr�llede parenteser}.
+�benlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning
+er for �vrigt bevaret, som fx variationen �ieblik/�jeblik.
+
+
+
+
+   Ved Nytaarstid
+          i
+ N�ddebo Pr�stegaard.
+
+ Fort�lling
+ af
+
+ Nicolai,
+ 18 Aar gammel
+ (Henrik Scharling.)
+
+ Kj�benhavn.
+
+ C. A. Reitzels Forlag.
+
+ 1889.
+
+
+ Niende Oplag.
+
+ Kj�benhavn.
+ Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
+
+
+
+
+Forord til niende Oplag.
+
+
+Da i sin Tid �N�ddebo Pr�stegaard� dukkede op for min Phantasi i sine
+allerf�rste l�se og taagede Omrids, var min f�rste Tanke den at
+bringe Stoffet i dramatisk Form og udarbeide det til et Lystspil. Den
+Anerkjendelse, som J. L. Heiberg havde ydet mit f�rste digteriske
+Arbeide (�Moderne Christendom�, Komedie i fem Handlinger, 1859) kunde
+nok opmuntre til et saadant Fors�g. Imidlertid havde jeg snart gjort
+Bekjendtskab med de Vanskeligheder, som stille sig i Veien for en
+Opf�relse paa Skuepladsen, og jeg var begyndt at komme til
+Erkjendelse af, at der hertil h�rer en dramatisk Lykkestjerne, som
+ikke synes at have lyst over min Vugge. Jeg opgav derfor denne Tanke
+og valgte den fort�llende Form, der vistnok i dette Tilf�lde var
+ulige heldigere og mere stemmende med �mnet.
+
+Underligt nok skulde det dog f�je sig saa, at �N�ddebo Pr�stegaard�
+skulde bringes i dramatisk Form og f�res frem paa �de Br�dder, som
+betyde Verden�. Dette skete mange Aar senere -- Bogen havde alt
+fejret sit Jubil�um -- og uden nogensomhelst Foranledning eller
+Medvirkning fra min Side. En talentfuld Skuespiller ved Folketheatret
+havde efter Opfordring af Direkt�ren ved samme Theater paataget sig
+dette Hverv. Gjennem Aviserne kom jeg til Kundskab herom. I og for
+sig havde jeg Intet derimod, men vilde holde mig ganske udenfor og
+lade Sagen gaae sin egen Gang. N�rstaaende Venner foreholdt mig
+imidlertid, at F�lgen heraf vilde blive, at jeg vilde blive holdt for
+den egentlige Bearbeider og f�lgelig komme til at b�re det �sthetiske
+Ansvar for Bearbeidelsen.
+
+Forat undgaae dette lod jeg en kort Erkl�ring indrykke i �Berlingske
+Tidende� og �Dagbladet� (17-18 October 1888). Men nu begyndte R�ret
+f�rst ret, idet Sp�rgsmaalet om danske Forfatteres retslige Stilling
+overfor slige dramatiske Bearbeidelser blev bragt frem, hvilket
+tilsidst f�rte til et Till�g til Eftertryksloven, der sikkrer
+Forfatterens Ret paa det n�vnte Omraade.
+
+Imidlertid skulde det ikke blive ved Folketheatrets Bearbeidelse.
+Ogsaa Provindsskuespillere henvendte sig til mig med Anmodning om at
+maatte bearbeide �N�ddebo Pr�stegaard� for Scenen. Heller ikke her
+blev Tilladelsen n�gtet, og saaledes rasede en Slags dramatisk
+N�ddebo-Mani over hele Landet. Af disse forskjellige Dramatiseringer
+fik jeg kun Lejlighed til at gj�re Bekjendtskab med Folketheatrets,
+der forekom mig at v�re foretagen med livfuld Forstaaelse af
+Fort�llingens Hovedpersoner. Den stillede sig i det Hele temmelig
+frit overfor den og kunde vel egentlig snarere betegnes som en
+dramatisk Omskrivning af samme. Den gjorde megen Lykke hos Publikum
+og oplevede i Vinterens L�b en lang R�kke Opf�relser for fuldt Hus.
+Disse mange Opf�relser saavel i som udenfor Hovedstaden vakte en
+for�get Opm�rksomhed for Fort�llingen, og saaledes skete det, at det
+efter vore Forhold betydelige Jubil�ums-Oplag blev udsolgt hurtigere,
+end baade Forl�gger og Forfatter havde ventet, og et nyt blev
+n�dvendigt. Det udsendes med det �nske, at �N�ddebo Pr�stegaard�
+fremdeles maa bevare den glade og talrige Vennekreds, som den i
+Aarenes L�b har erhvervet sig.
+
+    Oktober 1889.
+
+                                                Forf.
+
+
+
+
+1862-1887.
+
+
+    =Eheu fugaces, Nicolai! Nicolai!
+    Anni labuntur! -- --=
+
+udbryder Pr�sten i N�ddebo med et Citat af Horats. Og nu ere fem og
+tyve Aar rullede henover �Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard�. Det
+har for denne Fort�lling v�ret glade og lykkelige Aar: den havde
+ingen polemisk Braad og vakte derfor heller intet Anst�d. Fra dens
+f�rste Fremtr�den har Lykkens Solskin hvilet over den, og overalt,
+hvor den kom frem, fik den en blid og gunstig Modtagelse. I Aar kan
+altsaa N�ddebo Pr�stegaard feire sit Femogtyve-Aars Jubil�um, og som
+man jo gjerne ved slige Leiligheder kaster Blikket tilbage over det
+Svundne og mindes de fordums Dage -- saa kan det maaske v�re paa sin
+Plads at give nogle Meddelelser om de ikke ganske almindelige
+Vilkaar, hvorunder den blev til.
+
+Allerf�rst kan da her bem�rkes det besynderlige Mods�tningsforhold,
+som finder Sted mellem Fort�llingens Tilblivelse og det over samme
+hvilende Grundpr�g. Thi denne Digtning, der er gjennemtr�ngt af Fred
+og Ro og Hjemmets Gl�de, er bleven til under Forhold af ganske modsat
+Natur. Den er skreven under et st�rkt omtumlet Reiseliv og et ikke
+mindre bev�get indre Sj�leliv. Den har f�rst og fremmest havt den
+Betydning at v�re et aandeligt Hvilepunkt for Forfatteren selv, og
+det er maaske Grunden til, at den senere er bleven det for
+mangfoldige Andre. Thi fra saare Mange har Forfatteren modtaget varm
+Taksigelse, og det ikke blot fra glade og tilfredse Mennesker, der i
+denne Fort�lling fandt en Gjenklang af deres egne lykkelige
+Livsforhold, men ogsaa fra syge og bekymrede Mennesker, som sukkede
+under Livets Tryk, men ved L�sningen af denne Bog have fundet Lise og
+Husvalelse af den Art, som Digtekunsten formaaer at give.
+
+Men er dette nu Digt eller Virkelighed? Ere de i Fort�llingen
+optr�dende Personer virkelige, ikke opdigtede? Atter og atter er
+dette Sp�rgsmaal blevet gjort Forfatteren, ja der er endog sendt ham
+Breve fra Udlandet derom.
+
+Svaret herpaa bliver: den foreliggende Fort�lling er gjennemgaaende
+bygget paa et n�ie og omhyggeligt Virkelighedsstudium, men rigtignok
+ikke i den Betydning, hvori en moderne, meget h�ir�stet �sthetik
+tager dette Ord. Thi en photografisk Gjengivelse af Virkeligheden er
+den paa ingen Maade: havde den v�ret det, vilde den neppe have kunnet
+vedligeholde Interessen i saa mange Aar. Den Art Skildringer, der
+tage deres Stof umiddelbart fra Virkeligheden uden at underkaste det
+nogen kunstnerisk eller poetisk Omdannelse, kunne vel v�kke en
+�ieblikkelig Opsigt og blive Gjenstand for Omtale, men de formaae
+ikke at bevare Interessen, thi Publicum vil snart gj�re den
+Opdagelse, at en Kunst, der ikke stiller sig anden Opgave end at give
+et tro Billed af Livets Trivialiteter og Elendigheder i al deres
+fattige N�genhed, den er det ikke v�rd at offre synderlig Tid eller
+Penge paa.
+
+Hvad nu f�rst de i Fort�llingen optr�dende Personer angaaer, da er
+det vel saa, at de henholde sig til virkelige Personer, der have
+staaet Forfatteren n�r. Men de kunne dog paa ingen Maade siges at
+v�re Portr�ter, og Vedkommende vilde v�re i deres fulde Ret, om de
+protesterede mod en saadan Opfattelse. Thi det er kun enkelte Sider
+eller Charaktertr�k, der ere benyttede, men paa den Vis, at de ere
+blevne videre udf�rte ved Phantasiens Hj�lp saaledes, at de kom til
+at passe ind i Fort�llingens Gang. De ere i Virkeligheden mere at
+betragte som frie Omdigtelser end som Portr�tligheder.
+
+Det Samme gj�lder om de Begivenheder og Forhold, som forekomme i
+Fort�llingen. Ogsaa her ligge ofte virkelige Tildragelser til Grund,
+ligesom ogsaa de Sj�lstilstande, der skildres, hyppig ere
+Gjengivelser af Forfatterens egne indre Oplevelser. Men Hovedsagen
+bliver atter her, at Personer, Begivenheder og Forhold, der i
+Virkeligheden stode langt fra hinanden og Intet havde at gj�re med
+hinanden, i Fort�llingen ere bragte ind under et f�lles digterisk
+Synspunkt og i Stemningens Inderlighed sammensm�ltede til Enhed. Og
+det er vel det, som man til Syvende og Sidst trods alle moderne
+�sthetiske Doctriner kalder Poesi.
+
+Hvad nu Fort�llingens ydre Tilbliven angaaer, da er den fra
+Begyndelsen til Enden nedskreven i Udlandet. Vel havde jeg allerede i
+Hjemmet fattet den Plan at skrive en Digtning af denne eller lignende
+Art, men den stod for mig i de l�seste Omrids. Det var f�rst efter at
+have forladt Hjemmet, at jeg for Alvor tog fat paa den og gav den
+fast Form og Skikkelse.
+
+I Juni 1861 forlod jeg Danmark forat tiltr�de en l�ngere
+Udenlandsreise i videnskabelige �iemed, der kom til at vare henimod
+halvfjerde Aar. Strasburg blev det f�rste Sted, hvor jeg gjorde et
+l�ngere Ophold for at h�re Forel�sninger ved det derv�rende, den Gang
+franske, Universitet. Under det stille ensformige Liv, som jeg her
+f�rte, vaagnede L�ngselen efter Hjemmet med fuld Styrke og tyngede
+ofte haardt paa Sindet. Da tog jeg fat paa Fort�llingen for at
+frigj�re mig for Hjemveens Tryk. Gjenstanden for den skulde v�re de
+f�rste Elskovsr�relser i det unge Gemyt og de Skuffelser, som
+Ungdommens Uerfarenhed og Selvovervurdering gjerne medf�rer. Bogens
+Navn skulde v�re �Mit f�rste Felttog i Amors Regiment� -- en Titel,
+som dog maaske var lidt s�gt og derfor snart blev opgiven. Handlingen
+skulde henl�gges til en Pr�stegaard: til disse havde jeg ganske godt
+Kjendskab paa Grund af talrige Bes�g i adskillige af dem, og mange
+glade Minder knyttede sig til dem. Jeg valgte Navnet N�ddebo
+Pr�stegaard efter f�rst at have forvisset mig om, at der vel findes
+en Kirke i Nordsj�lland af dette Navn, ovenikj�bet en af de �ldste i
+Danmark, men derimod ingen Pr�stegaard. Endelig blev Fort�llingen
+lagt i Munden paa en attenaarig Student, thi i denne Alder udfolder
+Elskoven sig i sin f�rste umiddelbare Friskhed, men spiller kun paa
+Overfladen uden at fremkalde de dybere Sj�lsr�relser, som f�rst ytre
+sig i en modnere Alder. Hermed var det givet, at hele Fort�llingen
+kunde holdes i en let og munter Tone.
+
+Samtidig med, at jeg h�rte tydske og franske theologiske
+Forel�sninger og studerede Schleiermachers Dogmatik, tog jeg fat paa
+Fort�llingen. De Omgivelser, hvorunder jeg f�rdedes, vare vel
+skikkede til at s�tte mig i den rette Stemning. Elsa� er et frugtbart
+og kornrigt Land ligesom Danmark; de gyldne S�demarker, de mange
+Frugthaver, Lunde og Smaaskove, Alt hvilende i Midsommersolens st�rke
+Hede, fremkaldte levende Mindet om Hjemmet, medens atter de blaae
+Bj�rge i det Fjerne og Strasburgerm�nsterens h�ie Spir, der behersker
+hele Landskabet rundt omkring, bare tilstr�kkeligt Vidnesbyrd om, at
+jeg var i det Fremmede. Minderne om Hjemmet sammenknyttedes med de
+lyse Forventninger om fjerne og ukjendte Egne, som jeg snart skulde
+gjennemreise, og satte Phantasi og Stemning i rig Bev�gelse. Og hvad
+der mellem alt det �vrige fik s�regen Betydning, var Tanken om hint
+m�rkelige Ungdomsaar, som Goethe havde tilbragt i Strasburg, og
+navnlig hans Bes�g i Sesenheim, der gj�r ham saa stor �re som Digter,
+men kun ringe �re som Menneske. Jeg l�ste de paagj�ldende Steder i
+hans Levnetsl�b, steg j�vnlig op paa Strasburgerm�nsteren, hvor den
+store Digter ofte havde staaet ved Solnedgang og skuet ud over det
+skj�nne Landskab, ja jeg gjorde endog en Udflugt til Sesenheim.
+Pr�stegaarden var ombygget, men Egnen og Stedlighederne vare dog de
+samme, og jeg kunde tage Plads paa en B�nk i Haven, hvorom der
+fortaltes, at Digteren og hans Frederikke ofte havde siddet ved
+hinandens Side. Alt dette var vel egnet til at fremkalde Stemninger
+og Phantasier, der maatte v�re frugtbargj�rende for min Fort�lling.
+
+Denne skred da ogsaa godt fremad. Men i Slutningen af August forlod
+jeg Strasburg for at tiltr�de en l�ngere Reise til Gr�kenland og
+Pal�stina. Nu fulgte et Par Maaneders meget omtumlede Reiseliv, hvor
+der slet ikke kunde v�re Tale om at skrive Andet end de n�dvendige
+Breve til Hjemmet. F�rst i Athen kom jeg atter til Ro. Naar bortsees
+fra de vidunderlige Mindesm�rker og de skj�nne Naturomgivelser er
+Athen en meget stille By uden forstyrrende Adspredelser; der fandtes
+den Gang hverken Theater eller Concerter. Des bedre Tid var der til
+Studier af forskjellig Art og til Digtning. Vistnok vare alle
+Omgivelser i h�i Grad forskjellige fra Hjemmet, men Fort�llingen var
+jo nu sat godt i Gang, Tonen og Stemningen var slaaet an, og det
+gjaldt kun om at holde den fast og f�re den videre i samme Retning.
+Aftenerne, der begyndte at l�nges, udfyldtes ved Samtaler med min
+kj�re Reisef�lle, Valdemar Schmidt, der var st�dt til mig i Triest.
+Han, der selv er Pr�stes�n, havde endnu bedre Kjendskab til
+Pr�stegaardene end jeg og hjalp mig til Kundskab om Et og Andet, der
+var mig noget usikkert, uden at jeg dog meddelte ham Noget af
+Fort�llingen eller om det Arbeide, jeg havde for. Billedhugger
+Hertzog, der samtidig var i Athen og j�vnlig bes�gte os, saae
+tilf�ldigvis de mange beskrevne Ark ligge foran mig og udbr�d,
+formodentlig i den Tanke, at det var en videnskabelig Afhandling: �De
+er dog en flittig Mand!� -- men heller ikke han fik noget at vide
+derom.
+
+Den gode Hygge, vi havde i Athen, endtes i December, da vi tiltraadte
+Reisen til Pharaonernes gamle Land. Nye Indtryk, nye M�rkv�rdigheder,
+store og herlige Skj�nhedssyner! det pragtfulde Kairo er som et
+�ventyr af Tusindogeen Nat, men den, som ikke forf�lger s�rlige
+videnskabelige eller kunstneriske �iemed, vil dog efter nogle Dages
+Forl�b have nok af dette �ventyr. Nu traf det sig saaledes, at efter
+en Uges Tids Forl�b reiste Vald. Schmidt op til Alexandria forat leie
+en Nilbaad og ordne Alt til Reisen opad Nilen. I en halv Snes Dage
+var jeg da overladt til mig selv og vandrede alene om i den store
+brogede By mellem de mylrende Turbaner. J�vnlig spadserede jeg
+gjennem de skyggefulde Sykomore-Alleer ned til Nilen og saae over til
+de gaadefulde Pyramider, hvis spidse Toppe reiste sig paa den
+modsatte Bred. Under alle disse fremmede �ventyrlige Indtryk kunde
+der paakomme mig en st�rk L�ngsel efter Hjemmets Fred og Hygge, og
+saa tyede jeg ind i N�ddebo Pr�stegaard.
+
+Saa kom Nilreisen istand. Det er en herlig Reise, is�r naar den ikke,
+hvad nuomstunder er Tilf�ldet, foretages paa en Dampbaad, men paa en
+Dahabieh (d. e. �gyptisk Seilbaad). Man glider forbi Palmelunde, der
+speile sig i Floden, og skuer herlige Tempelruiner. Men det er ogsaa
+en meget ensformig Reise, is�r naar det er Vindstille eller Vinden er
+contr�r, thi da maa Baaden tr�kkes op imod Str�mmen af de arabiske
+Baadsfolk. Paa Nilfloden fuldendtes min Fort�lling. De sidste Sider
+skrev jeg om Aftenen i vor lille Kahyt ved t�ndte Lys. Da den sidste
+Side var skreven, gik jeg op paa D�kket. Det var blevet Nat; en
+pragtfuld �gyptisk Himmel med tindrende Stjerner hv�lvede sig over
+mit Hoved. De Stemninger og Tanker, der bev�gede mit Sind, formede
+jeg i de f�lgende Dage til et lille Digt, hvilket i de senere Udgaver
+blev trykt som en Hilsen til Hjemmet.
+
+Fort�llingen var f�rdig, men Reisen var langtfra f�rdig. Den strakte
+sig over Pal�stina, Syrien og Constantinopel, Tydskland og Schweiz,
+saa et Par Maaneders stille Ophold ved Universitetet i Erlangen -- et
+fortr�ffeligt Sted at samle sig efter en Reise i Orienten -- endelig
+en Vinter i Rom. Under alle disse Omvandringer var N�ddebo
+Pr�stegaard min stadige Ledsager, den blev hyppig tagen frem, paa Ny
+gjenneml�st, pyntet og pudset.
+
+I Juli 1862 kom jeg pludselig hjem, uden at Nogen ventede det. Hvad
+der drev mig hjem, var L�ngselen efter at gjensee mine Kj�re efter to
+Aars Frav�relse og �nsket om at faae min Bog udgivet i Trykken. Det
+sidste skete, uden at Nogen fik Noget derom at vide. Jeg var
+tvivlraadig, om jeg skulde s�tte mit Navn paa Titelbladet eller
+udgive den pseudonymt. Forl�ggeren raadede til det Sidste, og det var
+vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt, om Bogen havde
+faaet saa god Modtagelse, dersom den havde baaret Forfatterens Navn.
+
+I October 1862 reiste jeg atter bort -- denne Gang gjaldt Reisen
+Holland og England. Faa Dage efter min Bortreise kom Bogen ud. Jeg
+tog indtil videre Ophold i Utrecht, hvor jeg gjorde mig bekjendt med
+hollandske Kirkeforhold og studerede hollandsk Theologi. Om min Bog
+h�rte jeg Intet, hvad der var rimeligt nok, da jeg ingen danske
+Aviser saae og heller ikke i Breve kunde vente at h�re Noget, efterdi
+jeg ikke havde betroet mig til Nogen. Dog begyndte den lange Taushed
+at �ngste mig, og jeg frygtede for, at Fort�llingen, der havde v�ret
+mig selv til saa stor Gl�de og Opmuntring, skulde gaae upaaagtet hen
+mellem de mange andre Noveller og Romaner. Endelig henad Jul kom de
+f�rste Efterretninger; Bogen var omsider naaet frem til mine
+N�rmeste, der snart havde gj�ttet paa mig som Forfatter. Og nu fik
+jeg Budskab om den gode Modtagelse, som den havde faaet.
+
+I Efteraaret 1865 udkom anden lidt forkortede Udgave. Forfatterens
+Navn var nu blevet almindelig bekjendt, og dette var formodentlig
+Aarsag i, at Kritiken stillede sig temmelig kj�lig og fandt
+Fort�llingen ubetydelig. Kritikens Indsigelse kom imidlertid for
+seent, thi Publicum havde nu engang vundet Bogen kj�r og lod sig ikke
+mere foreskrive nogen Dom om den. Nye Oplag fulgte efter hinanden med
+faa Aars Mellemrum.
+
+Ogsaa i Udlandet blev Fort�llingen kjendt og vandt mange Venner. I
+England udkom en Overs�ttelse i Pragtudstyr -- i Sverig og Tydskland
+fulgte forskjellige Overs�ttelser efter hinanden. Den sidste
+autoriserede tydske Overs�ttelse er bes�rget ved Hr. P. J. Willatsen
+i Bremen, der med stor Flid og Omhu har arbeidet paa at gj�re den
+nordiske Literatur bekjendt i Tydskland. Ogsaa paa Fransk udkom en
+Overs�ttelse i =Biblioth�que universelle=.
+
+Man kunde have ventet, at en Fort�lling, der havde havt saa afgjort
+Held med sig, snart vilde have fremkaldt flere lignende. Naar dette
+ikke skete, var Aarsagen dels de eiendommelige Vilkaar, hvorunder
+N�ddebo Pr�stegaard var bleven til, dels og fornemmelig den, at andre
+Opgaver lagde Beslag paa Forfatterens Kr�fter. Hertil kom det
+ulykkelige Krigsaar, som drog Sind og Tanker i en anden Retning
+(�Uffe Hj�lms og Palle L�ves Bedrifter� 1866 -- andet Opl. 1886).
+F�rst flere Aar efter f�lte Forfatteren Lyst til at digte en lignende
+Fort�lling og skrev da, under j�vnlige Afbrydelser af en st�rkt
+optaget Universitets-Virksomhed, �Min Hustru og jeg� (begyndt i Juli
+1870, endt i December 1872). Den udkom i Efteraaret 1875 i tre Oplag
+umiddelbart efter hinanden; et fjerde Oplag fulgte 1881. Den er dog
+ikke saa meget en Forts�ttelse af som snarere et Modstykke til
+N�ddebo Pr�stegaard. Naar denne sk�mtende fort�ller om Elskovens
+f�rste urolige R�relser og Skuffelser, saa har hin sat sig til Opgave
+at give en Fremstilling af �gteskabets Lykke i al dets rige Fred og
+Velsignelse, der udfolder sig over en Skildring af den danske
+Sommerfriskhed som sin Baggrund. Ogsaa denne Fort�lling udkom i en
+svensk, tydsk og engelsk Overs�ttelse og synes navnlig at have vundet
+Bifald i Tydskland, hvor den er udkommen i forskellige Overs�ttelser;
+den sidste, autoriserede, er bes�rget ved P. J. Willatsen i Bremen.
+
+Paa den omtalte Vis er N�ddebo Pr�stegaard bleven til:
+Strasburger-M�nsteren, Athens Akropolis og Nilfloden med �gyptens
+Pyramider og Templer, det er Rammen, hvorigjennem Hjemmet sees i et
+Fjernsyn. Naar denne Digtning, som er fostret af L�ngsel efter
+Hjemmet og er spiret op i de fremmede Lande, nu i sit 25aarige
+Levnetsl�b har vundet en Udbredelse, som langt har overgaaet
+Forfatterens Forventninger, da t�r det vel haabes, at den ogsaa i
+kommende Aar vil fremkalde Gl�de og Munterhed samt et lyst og glad
+Syn paa Livet fremfor Alt hos den opvoxende Ungdom.
+
+    Kj�benhavn, October 1887.
+
+                                        Henrik Scharling.
+
+
+
+
+Til mine Kj�re i Hjemmet!
+
+
+                        Ombord paa Nilfloden, i Februar 1861.
+
+    Dagen nu svinder, og Solen nedglider
+    Hisset bag Palmernes skyggende Hang,
+    Nilfloden vugger mod Baadens Sider,
+    Mumler saa tyst en underlig Sang.
+    Snart paa �gyptens Nathimmel funkle
+    Tusinde Stjerner i underfuld Pragt,
+    Aftenens Skygger, de tause og dunkle,
+    Over den speilklare Flod har sig lagt.
+
+    Ene jeg sidder, langt borte fra Eder,
+    Tankerne flyve da op imod Nord,
+    Ile mod Danmarks de elskede Steder,
+    Der, hvor min Kj�rligheds L�ngsel boer.
+    Ei kan blandt pr�gtige Templer jeg glemme
+    Straat�kte Hus og den duftende Vang,
+    Krogede Pil omkring S�en derhjemme,
+    Hjemlivets Fred og mit Modersmaals Klang.
+
+    Stille -- jeg lytter -- jeg synes at h�re
+    Velkjendte R�ster fra velkjendte Kyst,
+    Og som et Echo m�der mit �re
+    Toner, der juble af Liv og af Lyst --
+    Ja det er Eders, nu kjender jeg atter
+    Stemmernes gamle fortrolige Klang,
+    Ordet, der lyder i Sp�g og i Latter,
+    Sindigt, alvorligt, i Tale og Sang.
+
+    Se, hvad jeg h�rte, det flux jeg fremstilled,
+    Hastig jeg nedskrev de vingede Ord.
+    Lidt efter lidt der sig danned et Billed,
+    Da var min Gl�de usigelig stor;
+    Ofte, naar Savnet og Vemod og L�ngsel
+    Laa paa mit Sind som et tyngende Bly,
+    Da tog jeg Billedet frem -- og mit F�ngsel
+    Spr�ngtes, og Livslysten vaagned paa ny.
+
+    Nu dog til Eder mit Billed jeg sender,
+    Kj�rlige Tanker har fostret det frem,
+    Tag det som Hilsen til Venner og Fr�nder,
+    Hilsen til Sj�llands skovkrandsede Hjem!
+    Derhen jeg l�nges, naar Stjernerne funkle
+    Hist paa det Blaae i vidunderlig Pragt,
+    Derom jeg dr�mmer, naar Natten den dunkle
+    Over den speilklare Flod har sig lagt.
+
+
+
+
+Du stille, venlige Pr�stegaard, Dig bringer jeg min Hilsen! Som den
+blysomme Martsviol skjuler sig mellem det yppig voxende Gr�s,
+saaledes skjuler Du Dig bag de m�gtige Lindes skyggende Bladehang, og
+Vandreren seer kun et Glimt af dine hvide V�gge titte frem bag det
+gr�nne L�v. Flygtig iler han Dig forbi, han veed ikke, hvilke Skatte
+Du b�rer i dit Skj�d. Men jeg veed det, og jeg kjender Dig! Jeg kom
+til Dig i de hede Sommerdage, da Solens Straaler faldt br�ndende
+henad den st�vede Landevei, og hvert Gr�sstraa gispede efter en
+forfriskende Regndraabe; tr�t og m�dig var jeg, men indenfor dine
+V�gge fandt jeg Skygge og Ly, naar D�trene modtoge mig med en munter
+Velkomsthilsen, medens Husmoderen rakte mig den qv�gende L�dskedrik.
+Og jeg kom til Dig i de tunge, m�rke Vinterdage; Taage og Mulm
+hvilede over Mark og Eng, og Taage og Mulm hvilede over mine Tanker,
+men indenfor dine V�gge fandt jeg Sommerfriskhed og Sommergl�de, og
+som en kraftig Nordenvind forjog Pr�stemandens muntre Tale de tunge,
+d�sige Tanker. Derfor takker jeg Dig, og derfor bringer jeg Dig min
+Hilsen! Var jeg langt borte fra Dig, jeg skulde ikke glemme Dig --
+vandrede jeg blandt Resterne af Hellas' svundne Herlighed, dog
+skulde jeg mindes Dig; stod jeg i Pharaonernes gamle Land, dog skulde
+dit lave Straatag med de hvide Skorstene rage h�iere op for min Tanke
+end �gyptens h�ieste Pyramide.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Se det er Ouverturen, men den er ikke af mig, den er af Gamle. Hermed
+h�nger det saaledes sammen. Da jeg havde tilbragt den sidste Halvdeel
+af min Juleferie i N�ddebo Pr�stegaard, fik jeg Lyst til at
+nedskrive, hvad jeg havde oplevet derude, og da jeg havde skrevet
+det, fik jeg ogsaa Lyst til at lade det trykke, for saaledes gaaer
+det altid: Skridt for Skridt gaaer man fremad paa Ford�rvelsens brede
+Bane, til man tilsidst ender med at blive Forfatter. Imidlertid f�lte
+jeg selv, at det var et meget voveligt Skridt, jeg her stod i Begreb
+med at gj�re, og derfor besluttede jeg f�rst at h�re, hvad Corpus
+Juris vilde sige til mit Forehavende. Corpus Juris er nemlig en stor
+Kritikus, og hvis han bifaldt min Plan, saa turde jeg v�re saa
+temmelig rolig for mit V�rks senere Skj�bne. Saa skrev jeg det f�rst
+meget zirlig af, for at der ikke skulde v�re saameget som en sk�v
+Linie, der kunde v�kke Corpus Juris' Mishag, og derpaa overleverede
+jeg ham Bogen, idet jeg tillige fortalte ham min Plan. Corpus Juris
+tog Bogen; i to Dage sagde han ikke Noget: jeg troer ikke, at Noah
+kan mere sp�ndt have ventet paa sin Dues Tilbagekomst, end jeg
+ventede paa min Bogs Tilbagekomst -- men jeg turde ikke sp�rge. Paa
+den tredie Dag rakte Corpus Juris mig Bogen og sagde: �Ja der bliver
+jo saameget Jux trykket nuomstunder, saa kan Du ogsaa gjerne lade dit
+trykke!� Det var ikke meget opmuntrende for en ung Forfatter, og i
+Grunden var jeg ikke klogere end f�r. Jeg besluttede derfor at
+appellere til H�iesteret, det vil sige, at sp�rge Gamle om hans
+Mening. Gamle var mere human i sin Dom: han sagde, at der var meget
+Godt i Bogen, men man kunde jo nok m�rke, at Forfatteren var vel
+ungdommelig. Dog herpaa kunde der ogsaa raades Bod: jeg kunde jo lade
+trykke paa Titelbladet, hvor gammel jeg er, saa vidste Folk, at de
+maatte ikke stille store Fordringer, og kj�bte de saa Bogen, maatte
+de selv tage Skade for Hjemgj�ld. Kun fordrede Gamle, at da Bogen
+blandt Andet ogsaa handlede om ham, vilde han skrive en lille
+Indledning, der kunde v�re som en Slags Ouverture. Herover blev jeg
+heelt forskr�kket, thi jeg kunde nok t�nke, hvordan den Ouverture kom
+til at lyde, men jeg maatte lystre Gamle. Nu staaer Ouverturen der:
+og naar man har l�st den igjennem og bagefter l�ser min Bog, bliver
+man vist ligesaa overrasket, som man vilde blive, naar man efter
+Ouverturen til Hakon Jarl fik see Kong Salomon og J�rgen Hattemager.
+
+Thi ligesaa h�itidsfuldt som Gamle har stemt Harpens Str�nge, ligesaa
+muntert og let agter jeg at r�re dem. Om Nogen skulde vente at finde
+dybe psychologiske Blik, store verdenshistoriske Begivenheder eller
+maaskee endog d�moniske Tanker her, han vilde blive h�ilig skuffet.
+Nei, der er saam�nd ikke det mindste D�moniske hverken ved mig eller
+ved min Bog, men, som Taskenspilleren pleier at sige, naar han gj�r
+sine Kunster: det gaaer Altsammen ganske naturligt til. V�rre var
+det derimod, at Corpus Juris havde indvendt mod min Bog, at der ikke
+var Handling nok i den: men dertil svarede Gamle, at det laa i Sagens
+Natur, for en Pr�stegaard er ikke Skuepladsen for et stort fem Acts
+Drama, men kun for en lille Idyl: i en Pr�stegaard handler man ikke
+-- man passiarer. Det var et gyldent Ord af Gamle. Thi i min Bog
+handler man heller ikke, nei man passiarer. Ja saaledes vil jeg
+fort�lle, som naar man en dunkel Vinteraften sidder i en fortrolig
+Kreds af Venner og passiarer, i hin Stund, hvor Dagen saa smaat
+lister til Sengs, og Natten kommer og holder H�nderne for vore �ine
+og sp�rger: hvem er det? Saaledes vil jeg fort�lle, at mine Ord maa
+l�be som den rislende B�k: Ingen veed, hvor den kommer fra, og Ingen
+veed, hvor den l�ber hen, man h�rer den kun surre og surre og surre
+-- saaledes netop vil jeg fort�lle, og falder saa ogsaa En og Anden i
+S�vn, nu vel, saa lad ham sove og -- dr�mme!
+
+Men hvem er Gamle, og hvem er Corpus Juris? Ja det har jeg jo reent
+glemt at sige -- det er mine to �ldre Br�dre. Det forstaaer sig, de
+er da ikke d�bte Gamle og Corpus Juris, men saaledes har jeg kaldt
+dem, fordi jeg synes, at disse Navne passe saa godt paa dem. Vi ere
+nemlig tre Br�dre: Gamle, Corpus Juris og jeg. Jeg, Nicolai, er atten
+Aar gammel, som der staaer paa Titelbladet, og theologisk Student,
+det vil da sige vordende theologisk Student, for i Aar er jeg kun
+Rus. Jeg er af et meget muntert Gemyt, og jeg seer da heller ingen
+Grund, hvorfor jeg skulde kalde Jorden en Jammerdal. Hertil mener dog
+Corpus Juris, at jeg kunde have Grund nok, naar der var mere Alvor i
+mig, men trods mine atten Aar er jeg et reent Barn, hvorover jeg
+burde skamme mig. Men hertil mener nu atter Gamle, at jeg ingen Grund
+har, thi det er i mange Henseender godt at bevare Barnesindet saa
+l�nge som muligt. Overhovedet maa jeg sige til Gamles Roes, at han er
+meget mere human end Corpus Juris, hvad han jo ogsaa lagde for Dagen
+ved Bed�mmelsen af min Bog. Gamle er min �ldste Broder, han hedder
+egentlig Christopher, men jeg har kaldt ham Gamle, for det F�rste,
+fordi han er theologisk Candidat, og det synes mig, at alle
+theologiske Candidater have noget vist Gammelagtigt ved sig: det er
+ligesom man saae den spirende Vel�rv�rdighed allerede begynde at
+udfolde sig. Dern�st er han min Manuduct�r, eller rettere min
+vordende Manuduct�r, thi hidtil har jeg endnu ikke fortaget mig paa
+Theologien. Endelig er han som den �ldste �verste Bestyrer af Huset,
+den, til hvem der appelleres i alle Tvivlssp�rgsmaal, og hvis Dom da
+staaer ved Magt uden at kunne �ndres. Med Hensyn til Temperamentet
+kunde jeg n�sten troe, at Gamle er Phlegmatiker; dog er det muligt,
+at jeg gj�r ham Uret, thi Gamle er mig i mange Henseender en Gaade,
+som det endnu aldrig er lykkedes mig at blive rigtig klog paa.
+Endelig Corpus Juris er den N�st�ldste og hedder egentlig Frederik,
+han er, hvad ogsaa Navnet antyder, Jurist, og Jurist lige ud til
+Haarspidserne; dermed har jeg sagt Alt, hvad der kan siges til hans
+Roes og til hans Dadel. Han er afgjort Choleriker, det er der ingen
+Tvivl om: =fiat justitia, pereat mundus=! det er hans Valgsprog. Naar
+jeg seer hans sikre bestemte Gang, da er det mig, som saae jeg
+Christian den Femtes Lov lyslevende marschere forbi mig. Gamle er 24
+Aar og Corpus Juris er 23, begge To har de taget Embedsexamen for et
+Aar siden, og dog var Ingen af dem forlovet endnu. �Ja saa bliver de
+det saam�nd heller aldrig�, sagde jeg mange Gange til mig selv, �for
+naar man er 24 Aar gammel og har sin Embedsexamen, hvad er der saa
+mere at bet�nke sig paa?� Men jeg �rgrede mig i mit stille Sind
+derover, for da jeg ingen S�ster har, vilde jeg dog i det Mindste
+gjerne have en Svigerinde, men hvor i al Verden skulde hun komme fra,
+naar mine Br�dre ikke vilde forlove sig? Engang, da vi havde drukket
+vor The og fik os vor s�dvanlige Aftenpassiar -- Corpus Juris var i
+us�dvanlig godt Hum�r -- lod jeg saa et Par Ord falde om, at jeg
+syntes, det var paa Tide, at de begge To t�nkte derpaa, men Gamle
+svarede ganske rolig: �Det er Noget, Du ikke forstaaer Dig paa,
+Nicolai� -- hvorover jeg blev saa forbl�ffet, at jeg pludselig holdt
+inde og aldrig siden har vovet at tale til dem derom. Hvad mig selv
+angaaer, da t�r jeg ikke forlove mig som Student -- thi Gamle har
+mange Gange sagt, at det er det Ford�rveligste, som et Menneske kan
+gj�re -- men jeg har lovet mig selv, at samme Dag, som jeg om
+Formiddagen har v�ret oppe til Embedsexamen, gaaer jeg om
+Eftermiddagen ud og forlover mig, for jeg vil sandelig ikke gaae og
+blive en gammel Pebersvend som mine to �ldre Br�dre.
+
+Vi tre Br�dre ere S�nner af en Herredsfoged ovre i Jylland. For sex
+Aar siden kom Gamle og Corpus Juris herover for at studere og havde
+nu taget deres Embedsexamen for et Aar siden; i Sommer kom jeg
+herover og er endnu aldeles fortryllet af al den Herlighed, jeg seer,
+saa at jeg endnu, skj�ndt jeg har v�ret her i fem Maaneder, kan gaae
+i hele Timer og see paa de store Huse, de pragtfulde Boutiker og de
+mange Mennesker, hvorfor ogsaa Corpus Juris siger, at man skulde tage
+mig for den pantsatte Bondedreng og ikke for en akademisk Borger. --
+Vi boe paa Hj�rnet af Vestergade og Vestervold, paa femte Sal, eller
+som man nok pleier at sige, paa Qvisten. Jeg er meget vel forn�iet
+med at boe saa h�it oppe, for saa har man en deilig Udsigt ud over
+Volden, og naar Gamle og Corpus Juris ere ude, kan jeg s�tte mig
+overskr�vs i Vindueskarmen med det ene Been ud paa Taget, see op i
+den klare blaae Luft og synge omkap med Fuglene, uden at Nogen beder
+mig om at tie stille. Corpus Juris er ogsaa vel forn�iet med
+Leiligheden: de mange Trapper op og ned give saadan en sund Motion,
+man sparer hver Dag en heel Times Spadseretour derved. Gamle endelig
+siger, at det er ham aldeles ligegyldigt, om han boer i Kj�lderen
+eller paa Qvisten, naar han bare maa faae Lov at boe et Sted.
+
+Hvad Husbestyrelsen angaaer, da er den fordeelt saaledes mellem os,
+at Gamle som den �ldste staaer for Alting, hvilket i Virkeligheden
+vil sige, at han staaer for Ingenting. Han er nemlig meget upraktisk
+og lever for det Meste i sine egne Tanker og er derfor i h�i Grad
+uskikket til denne Verdens Anliggender, derfor gaaer Alt i Grunden
+efter Corpus Juris' Hoved, saa at Forholdet mellem Gamle og Corpus
+Juris er, som det pleier at v�re i et velordnet �gteskab: Manden
+f�rer Overcommandoen, men Konen commanderer over Alt. Dog maa jeg
+sige, at naar Gamle engang imellem ligesom vaagner op og siger,
+hvorledes han vil have det, saa skeer det ogsaa efter hans Villie,
+hvormeget end Corpus Juris har at sige derimod. Jeg som den Yngste
+har naturligvis Ingenting at sige, ikke engang saa meget som Lov til
+at kriticere, uden at Corpus Juris lader mig vide, at jeg er altfor
+meget en Kik-in-die-Welt, til at jeg kan tale med om nogen Ting.
+Ogsaa Omsorgen for de forskjellige Livets aandelige Sph�rer er
+fordeelt mellem os: Gamle forestaaer de kirkelige Anliggender i
+Ordets bogstavelige Forstand, forsaavidt som han str�ngt overholder,
+at vi hver S�n- og Helligdag gaae i Kirke. Det �sthetiske er mig
+anbetroet, forsaavidt man ved et �sthetisk Liv forstaaer et saadant,
+hvor man snart fri og ubunden driver om paa Gader og Str�der midt i
+den travle Folkemasse og gl�der sig ved Beskuelsen af det mangfoldige
+Liv, som r�rer sig overalt, snart staaer og stirrer ud ad Vinduet og
+bygger Luftcasteller af de graae Efteraarsskyer. Corpus Juris staaer
+for det Politiske; det vil sige, han l�ser hver Dag Aviserne, og
+meddeler os Indholdet af disse tilligemed et bel�rende Foredrag over,
+hvorledes Sagerne uden Tvivl inden kort Tid maae komme til at staae:
+begge Dele ere af stor Nytte for Gamle og mig, da Ingen af os
+nogensinde l�ser Aviserne: jeg har ikke Tid dertil, thi naar man hver
+Dag skal passe sine Forel�sninger og Informationer, v�re i
+Studenterforeningen og desuden v�re til Stede ved alle mulig
+forefaldende Begivenheder, og saa ovenikj�bet studere lidt, hvor
+skulde man saa faae Tid til at l�se Aviserne? Gamle l�ser ikke
+Aviserne af Princip, og det giver Anledning til j�vnlige Disputer
+mellem ham og Corpus Juris. Den Sidste anvender nemlig hver Morgen
+ved sin The en Time til at studere Dagbladet, og denne Lecture har en
+synlig oplivende Virkning paa ham, thi medens han forinden er ordknap
+og utilg�ngelig, saa er han efter Studiet af Dagbladet det
+omg�ngeligste og behageligste Menneske. Men nu er det en af Gamles
+Yndlingspaastande, at Aviserne tjene kun til at bort�dsle Folks Tid:
+i gamle Dage, siger han, baade skrev og l�ste man store B�ger,
+nuomstunder gj�r man ingen af Delene, bare fordi man skal l�se
+Aviserne. Corpus Juris priser derimod Aviserne saa h�it, som om al
+aandelig Velsignelse udgik fra dem. Hvem af dem, der har Ret, veed
+jeg ikke: dog troer jeg, at Gamle er noget ensidig, thi efter min
+Mening bestaaer Forskjellen mellem nuomstunder og f�r kun deri, at de
+Folk, som nu blot l�ser Aviserne, l�ste i gamle Dage slet Ingenting.
+Hertil kommer, at medens Corpus Juris er en meget ivrig Politiker,
+saa er Gamle det slet ikke: Gamle mener nemlig, at Hovedsagen er, at
+Alle blive gode Christne, og naar dette f�rst er Tilf�ldet, saa er
+det aldeles ligegyldigt, om Bondevennerne eller Professorpartiet
+staaer ved Roret, thi �Naar hver sin Dont ret gj�re vil, Saa staaer
+det vel i Huset til�, det gj�lder ogsaa om Staten. Dog Gamle har nu
+saamange underlige Meninger. Men det er naturligt, at disse
+Meningsforskjelligheder mellem ham og Corpus Juris give Anledning til
+j�vnlige Disputer, der i Almindelighed finde Sted ved Middagsbordet,
+som jeg overhovedet har lagt M�rke til, at Folk ere altid meest
+oplagte til at disputere ved Middagsbordet; Morgen og Aften er man
+meget mere f�ielig og eftergivende, men om Middagen viger man ikke
+en Haarsbred fra sin Mening; hvori dette kan have sin Grund,
+overlader jeg til Psychologerne at bed�mme, men Enhver vil vist have
+Leilighed til at kunne overtyde sig om Sandheden af denne Bem�rkning.
+Men naar dette undtages, da leve vi for�vrigt sammen i broderlig
+Samdr�gtighed, som sig h�r og b�r. Engang imellem h�ndes det jo, naar
+jeg ikke l�nger kan styre den overstr�mmende Gl�de, som boer i mig,
+at jeg maa give den Luft i min Yndlingssang, en Stump af en norsk
+Matrosvise, som jeg engang har h�rt dem synge ude paa Toldboden:
+
+    �Hive langsomt fra Land -- hive langsomt fra Land!
+    De bergenske M�er snart vi m�de kan --
+    Ohi--oh�i! ohi--oh�i!�
+
+hvorpaa Gamle h�ver sit majest�tiske Hoved fra Bogen og siger:
+�Stille, Nicolai!� -- eller ogsaa, at jeg i min Harme og Forbittrelse
+over ikke at kunne forstaae Prop�deutiken, aftegner den philosophiske
+Professor h�ngende i en Galge, hvilket tildrager mig en streng
+Straffepr�diken af Corpus Juris, der finder det h�ist upassende at
+aftegne en af Universitetsprofessorerne i en saadan Stilling, hvori
+jeg ogsaa maa give ham Ret -- saadanne Smaasammenst�d have vi flere
+af, men de ere i Regelen strax bilagte, og derfor regner jeg dem ikke
+for Noget.
+
+Det var en Tirsdag Eftermiddag i Juleferien: de to Juledage vare
+forbi. Klokken var henimod fire; Tusm�rket var begyndt at rykke frem,
+alle Gjenstande begyndte at faae dette usikkre, taagede Udseende, der
+kunde bringe En paa den Tanke, at de vare if�rd med at l�se sig op i
+M�rket og selv blive til bare M�rke. Gamle laa henne paa Sophaen i
+den m�rkeste Deel af V�relset; man kunde kun kjende ham paa noget
+Lyst, det var hans Krave og hans Ansigt, alt det �vrige var paa Grund
+af M�rket blevet til Eet med Sophaen. Han laa i sine egne
+Betragtninger, i hvilken Tilstand han befinder sig allerbedst; hans
+Pibe var for tredie Gang gaaet ud: Gamle vil nemlig gjerne have Piben
+i Munden, for saa t�nker man bedre, siger han -- men naar han saa
+begynder at t�nke, gaaer Piben ud og skal t�ndes paa Ny, hvorfor jeg
+er overbevist om, at han bruger mange flere Penge til Svovlstikker
+end til Tobak. Som sagt, Gamle laa paa Sophaen: Corpus Juris sad i
+Gyngestolen med alle det svundne Aars Dagblade foran sig og qv�gede
+sig �iensynligt ved alle de lykkelige Morgentimer, som L�sningen
+heraf havde forskaffet ham. Jeg stod i Vinduet, saae ud i de
+dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var gaaet ned, og trommede
+ganske sagte paa Ruden: �Hive langsomt fra Land -- de bergenske M�er
+snart vi m�de kan -- ohi--oh�i!�
+
+Paa en Gang siger Gamle: �H�r, Frederik, skal vi tage Nicolai med til
+N�ddebo imorgen?�
+
+�Nicolai har vist ingen Penge�, svarede Corpus Juris.
+
+Nei det var da soleklart, at jeg ingen Penge kunde have, med mindre
+jeg havde stjaalet nogle fra Corpus Juris; den 27de i Maaneden, hvor
+er det saa muligt at have en Skilling i Lommen?
+
+�Har Nicolai ingen Penge�, sagde Gamle, �saa vil jeg betale Reisen
+for ham�.
+
+Jeg blev h�ilig overrasket over denne Rundhaandethed hos Gamle, der
+kom saa aldeles uventet.
+
+�Men der er Ingen, der venter ham derude, han kommer blot til
+Uleilighed�, indvendte Corpus Juris.
+
+�I N�ddebo Pr�stegaard kommer aldrig Nogen til Uleilighed, mindst
+Nogen af Faders S�nner.�
+
+Nu var jeg aldeles overbevist om, at jeg kom med til N�ddebo, i hvad
+saa end Corpus Juris havde at sige, thi det var klart, at Gamle
+_vilde_ det.
+
+�Men Nicolais T�i er heller ikke i Orden�, yttrede Corpus Juris, der
+endnu ikke vilde give tabt.
+
+�Saa laane vi ham Noget af vort�, svarede Gamle, og dermed var Sagen
+afgjort.
+
+Nu maa jeg imidlertid oprigtig talt tilstaae, at jeg havde ikke nogen
+overdreven Lyst til at komme til N�ddebo. -- N�ddebo Pr�stegaard
+ligger to Mil fra Roskilde ved Roskildefjordens Bredder, og Pr�sten
+her er en gammel Ungdomsven af Fader. Gamle og Corpus Juris havde
+tilbragt de to sidste Sommerferier derude og ligeledes i Efteraaret
+hyppig aflagt Bes�g. Jeg havde aldrig gj�stet N�ddebo og var heller
+ikke synderlig ivrig derefter, thi naar jeg spurgte Gamle, hvad Rart
+der var derude, svarede han mig, at Pr�sten havde saadant et godt
+Bibliothek, og spurgte jeg Corpus Juris, fik jeg samme Svar, hvad der
+ikke undrede mig lidet, da denne ellers ikke er nogen synderlig ivrig
+Theolog; men han sagde ogsaa, at navnlig med Hensyn til Kirkeretten
+var Bibliotheket s�rdeles godt forsynet. Efter paa et Par n�rmere
+Foresp�rgsler aldrig at have faaet andet Svar end: Bibliotheket og
+Kirkeretten, fik jeg tilsidst den Idee om N�ddebo Pr�stegaard, at man
+ikke bestilte Andet derude end sidde i Bibliotheket og studere
+Kirkeret fra Morgen til Aften. Da man ligesaagodt kan gj�re det
+hjemme i Kj�benhavn, saa ansaae jeg det ikke for Umagen v�rd at drage
+derud. Men da nu Gamle tilb�d at betale Reisen, og da jeg ikke ret
+vidste, hvad jeg skulde gj�re af mig selv i Juleferien, naar Br�drene
+vare borte, saa tog jeg imod Tilbudet i den Tanke, at jeg maaskee
+ogsaa kunde finde Noget i det Bibliothek, som kunde s�rlig
+interessere mig.
+
+Saa gave vi os da til at pakke T�iet sammen, og da jeg saae Kuffert
+og Vads�k opstillede paa Gulvet, f�lte jeg endog heftig Lyst efter at
+komme til N�ddebo, for jeg kan aldrig see en Kuffert, uden at jeg
+faaer Lyst til at reise.
+
+N�ste Morgen bleve vi v�kkede ved en st�rk Banken paa D�ren: det var
+Karlen, der kom for at b�re T�iet til Banegaarden. Corpus Juris foer
+i Veiret: �Hillem�nd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op,
+Christopher! op, Nicolai!� Jeg for mit Vedkommende havde mere Lyst
+til at blive liggende i Sengen og synge: �Hive langsomt fra Land!
+hive langsomt fra Land� -- men der hjalp ingen Kj�remoer, jeg maatte
+op af Sengen. For da at blive rigtig vaagen og ligeledes purre Gamle
+op, istemmede jeg med kraftig R�st det gamle Bjarkemaal: �Vaagner,
+vaagner, danske Helte! Vaagner, sp�nder Sv�rd ved B�lte!� men blev
+afbrudt af Corpus Juris: �Aa hold dog op med den Sang, det ligner jo
+ikke noget at begynde allerede paa Morgenstunden dermed!� Jeg taug,
+for jeg huskede paa, at Corpus Juris havde ikke l�st Dagbladet endnu,
+men jeg sagde tillige med et Suk til mig selv: �S�t, de nu ikke
+holder Dagbladet i N�ddebo Pr�stegaard, saa er Corpus Juris jo i
+daarligt Hum�r hele Dagen igjennem!� -- ja havde der bare v�ret Tid,
+saa havde jeg gjerne s�gt nogle gamle Dagblade op, for at han i al
+Fald kunde have dem at l�se derude. Men der var ingen Tid at give
+bort, vi maatte kl�de os paa i st�rst mulige Fart. Corpus Juris stod
+allerede i fuld Reisekl�dning med Haanden paa Laasen og skyndede paa
+os; det var knap nok, at Gamle kunde faae Tid til at tr�kke
+Galoscherne paa og tage sin uadskillelige Paraply med sig. Ja i sin
+Iver for at komme afsted v�ltede Corpus Juris et tomt Bl�khus og tog
+deraf Leilighed til at sk�nde paa mig, fordi jeg nu i tre Dage havde
+glemt at komme Bl�k i det, hvad der dog virkelig under de n�rv�rende
+Omst�ndigheder snarere syntes mig at fortjene Paaskj�nnelse. Omsider
+vare vi alle f�rdige og forlode V�relset.
+
+Idet vi traadte ud paa Gaden, slog en bidende Kulde os im�de, jo det
+var en rigtig Julekulde. Himlen var ganske dunkelblaa, Maanen var
+endnu ikke gaaet ned, men stod bleg og forfrossen paa Himlen, og gul
+og gusten saae den ud, som En, der har v�ret paa Svir hele Natten
+igjennem. Sneen knirkede under vore F�dder, idet vi mere l�b end gik;
+imidlertid kom vi dog endnu i rette Tid, men hvordan vi fik Billet,
+kom ind i Vognen og tog Plads, det maa Corpus Juris fort�lle, for
+det bes�rgede han: jeg veed kun, at der skete en heel Deel omkring
+mig i stor Hurtighed, og at jeg f�rst kom rigtig til mig selv, da vi
+vare ved Valby. -- Om selve Jernbanefarten er der for�vrigt ikke
+videre at fort�lle, og hvad skulde der vel ogsaa v�re at fort�lle om
+en Jernbanefart, hvor man den ene Gang kj�rer akkurat som den anden?
+Vi tre Br�dre vare alene i Coup�en: Gamle og Corpus Juris satte sig
+hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at v�re synderlig
+conversabel. Ved Hedehusene indtraadte et Par nye Passagerer, en ung
+Pige med hendes Moder. Den unge Pige havde det deiligste Par
+lyseblaae �ine, som man kan t�nke sig, hvorfor jeg naturligvis satte
+mig ligeoverfor hende og havde den st�rste Lyst at tale til hende,
+men jeg syntes ikke rigtig det gik an, da vi jo slet ikke kjendte
+hinanden. Saa sad jeg i al Taushed og saae paa hende; det vidste jeg
+da, jeg havde Lov til, indtil hun pludselig slog �inene op og saae
+paa mig. Jeg blev noget flau, thi hun havde bestemt m�rket, at jeg
+havde siddet og seet paa hende. Derfor vendte jeg hurtig mit Blik ud
+ad Vinduet, men kunde nu m�rke, hvorledes hun sad og saae paa mig.
+�T�r Du see paa mig, saa t�r jeg vel ogsaa see paa Dig�, t�nkte jeg
+og saae atter paa hende, men nu vendte hun hurtig Blikket mod det
+andet Vindue, som om hun slet ikke havde seet paa mig. Saa kunde jeg
+en Stund sidde i Ro og see paa hende, indtil hun atter saae hen paa
+mig, hvorpaa jeg atter saae ud ad Vinduet. Saaledes vedbleve vi at
+f�re en taus �ienkrig hele Tiden: den Ene saae paa den Anden,
+saal�nge indtil den Anden m�rkede det, og saa saae den Anden paa den
+Ene o. s. fr., lige indtil vi naaede Roskilde. Her traadte Moderen
+ud, og den unge Pige fulgte bagefter. Idet hun gik forbi mig, kunde
+jeg ikke lade v�re at sige �Farvel� til hende. �Farvel!� svarede hun
+med saa s�d en Stemme, at jeg bitterlig fortr�d, at jeg ikke f�r
+havde talt til hende. Men nu var det for silde: endnu kunde jeg
+skimte hendes blaae Silkehat skinne frem mellem Folkem�ngden, og saa
+var hun borte.
+
+Vi Andre stege nu ogsaa ud og gik hen for at see, om Pr�stens Vogn
+var der -- jo, der holdt den; ved at see os reiste Kudsken sig, og
+idet han med den ene Haand holdt et Par stolte Brune i Ave, tog han
+til den lodne Peltshue med den anden.
+
+�Goddag Niels�, raabte Corpus Juris, �hvordan staaer det til i
+Pr�stegaarden?�
+
+�Tak, ellers Godt�, svarede Niels, �de har l�nge ventet paa
+Herrerne.�
+
+�Derfor komme vi ogsaa tre Mand st�rk, for naar det kommer, saa
+kommer det Alt paa een Gang.�
+
+�Ja saa�, svarede Niels, �det var ellers slemt nok.�
+
+�Hvorfor det? Er der ikke Plads i Pr�stegaarden?�
+
+�Jo, der er Plads til tyve endnu, om det skulde v�re -- men her paa
+Vognen� -- og Niels saae sig bet�nksomt om -- �jeg har gjort nogle
+Indkj�b idag og derfor -- --�
+
+�Er der ikke Andet i Veien�, raabte jeg, �den Sag skal vi snart
+klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa s�tter jeg
+mig paa den.�
+
+�Ja det kan vi�, raabte Corpus Juris og sprang op, �kom nu! hurtig!�
+
+�Vi vil f�rst hen at see Domkirken�, svarede Gamle rolig, �Nicolai
+har ikke seet Domkirken endnu.�
+
+�Den kan han jo altid faae at see en anden Gang, lad nu dog ikke
+Niels vente l�nger.�
+
+�Nicolai skal see Domkirken�, l�d Gamles Svar, �Niels venter nok for
+min Skyld saa l�nge.�
+
+�For _min_ Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee studere Aarstal derhenne?�
+og Corpus Juris blinkede hen til Gamle.
+
+�Nicolai skal see Domkirken�, svarede Gamle, der selv begyndte at lee
+og tog mig under Armen, medens Corpus Juris atter sprang af Vognen
+for at f�lge os.
+
+En af D�rene til Kirken stod heldigvis aaben, og vi gik ind i Kirken.
+Corpus Juris f�rte mig rundt, viste og forklarede mig Alting. Gamle
+derimod, som havde paataget sig at vise mig Kirken, forsvandt
+�jeblikkelig; formodentlig var han henne at studere Aarstal. Jeg
+savnede ham imidlertid ikke, thi jeg var aldeles optagen af det
+Skj�nne og Herlige, som jeg saae. Jeg t�nkte paa alle de navnkundige
+M�nd, hvis Been hvile her, det forekom mig, som om deres Aander
+omsv�vede os under de h�je Kirkehaller og sagte talte sammen om de
+svundne Tiders Stordaad. Corpus Juris fortalte og fortalte, jeg
+lyttede til: det var mig, som om de d�de Navne bleve levende for mig,
+som om jeg saae de purpurkl�dte Konger og de kuttekl�dte Kl�rke tr�de
+os im�de -- jeg glemte N�ddebo og mig selv og Alt, indtil Corpus
+Juris endelig sagde: �Ja nu t�r vi ikke blive l�nger.� Det var mig,
+som vaagnede jeg op af en dyb Dr�m; fra de svundne Tider kaldtes jeg
+tilbage til Nutiden.
+
+�Men hvor er Christopher?� spurgte jeg.
+
+�Der kommer han henne, nu er han f�rdig.�
+
+�Har han da virkelig siddet og studeret Aarstal i al den Tid?�
+
+�Ja han har�, svarede Corpus Juris smaaleende, �Du veed, at han
+interesserer sig for Sligt.�
+
+�Han arbejder maaskee paa en Afhandling desangaaende?�
+
+�Ja, han arbejder af alle Kr�fter derpaa�, svarede Corpus Juris, idet
+han med M�ie holdt Latteren tilbage. Jeg saae forundret paa ham, men
+han l�b fra mig hen til Gamle, som han tog under Armen, og de gik i
+Forvejen tilbage til Vognen, medens jeg fulgte langsomt bagefter,
+ganske opfyldt af Alt, hvad jeg havde seet og h�rt.
+
+Men nu gjaldt det om at faae Plads paa Vognen. Gamle skulde sidde paa
+den forreste Agestol ved Siden af Niels, Corpus Juris paa den anden
+ved Siden af en heel Deel Pakker, som vare opstablede der, og jeg bag
+i Vognen paa Kufferten. Corpus Juris og jeg kom snart til S�de, men
+ikke saa med Gamle. Han er ikke nogen stor Gymnastiker; et Par Gange
+sprang han op paa Hjulet, men hver Gang dumpede han ned igjen. Saa
+vilde Corpus Juris hj�lpe ham, og ved f�lles Bestr�belser lykkedes
+det dem tilsidst at br�kke Rygstykket paa Agestolen itu.
+
+�Nej veed Du hvad, Christopher�, raabte jeg, �lad Du f�r mig sidde
+hos Niels, saa kan Du s�tte Dig op paa Kufferten her.� Saaledes
+skete det da, og vi rullede afsted.
+
+Da vi vare komne udenfor Byen, maatte jeg idelig vende mig om for at
+betragte Domkirken, der havde f�ngslet alle mine Tanker. Der stod den
+med sine lette, ranke Spir knejsende op i den blaae Luft h�it over
+alle Smaahusenes Vrimmel. Jeg saae tilbage i Vognen paa mine to
+Br�dre: der sad Corpus Juris l�net tilbage, t�t indsv�bt i sin store
+Kavai, Hatten sad lidt paa Snur, der var noget vist Kj�kt og
+Hoverende ved ham, som om han vilde udfordre den hele Verden til
+Kamp. Bagved ham sad Gamle paa Kufferten med Haanden under Kinden og
+t�nkte.
+
+�Det er dog underligt med Gamle�, sagde jeg til mig selv, �altid
+t�nker og t�nker og t�nker han. Hvad kan han dog have saa meget at
+t�nke paa? Eller sidder han maaske ogsaa og t�nker paa Domkirken, paa
+Aarstallet, som han har fundet derinde?�
+
+�Naa, Gamle, falder Du nu i Tanker igjen�, raabte Niels. Jeg blev
+ganske forskr�kket over, at han turde tiltale min Broder paa den
+Maade, men opdagede snart, at Tiltalen gjaldt den ene Hest.
+
+�Hedder den Gamle?� spurgte jeg forundret.
+
+�Ja han gj�r.�
+
+�Hvor gammel er den da?�
+
+�Aa han er endelig ikke saa gammel endda, men han er saa speculerende
+og falder gjerne i Tanker, helst naar han skal tr�kke Vognen. Men det
+maae vi curere ham for�, og Niels slog et Knald med Pidsken, der
+bragte baade Gamle bag i Vognen og Gamle foran Vognen til at fare i
+Veiret, og den Sidste til at paaskynde sin Gang noget mere.
+
+Nu var jo Samtalen kommen ind paa det Punkt, hvor man altid skal
+begynde med Kudske, nemlig om Heste, men da jeg ikke er nogen
+synderlig stor Hestekjender, s�gte jeg at dreje Samtalen bort herfra
+for at faae noget at vide om Pr�stegaarden, hvilket interesserede mig
+ulige mere.
+
+�Pr�sten er vel en meget l�rd Mand?�
+
+�Aa ja det kan nok h�nde sig.�
+
+�Har han mange B�ger?�
+
+�Ja flere, end jeg kan l�se�, (derfor beh�vede Bibliotheket nu ikke
+at v�re saa grumme stort).
+
+�Men han har aldrig v�ret gift?�
+
+�Ja, hvorfor ikke?�
+
+Jeg blev noget forundret over dette Sp�rgsmaal, thi jeg kunde da ikke
+vide Grunden, hvorfor Pr�sten ikke havde giftet sig.
+
+Niels saae lidt hen for sig, derpaa sagde han: �Ellesens er Pr�sten
+da gift.�
+
+�Er han gift?� udbr�d jeg, �han har maaskee B�rn?�
+
+�To D�tre.�
+
+To D�tre! ih men du store chinesiske Keiser med tre Haar paa din
+skaldede Isse, det havde jo Gamle og Corpus Juris aldrig talt om!
+
+�Er de smukke?�
+
+�Aa ja�, svarede Niels med et polisk Smil.
+
+�Og muntre?�
+
+�Ja nu kan Herren jo selv see.�
+
+To D�tre, smukke og muntre! og saa gaaer Gamle og Corpus Juris kun
+og roder i Bibliotheket og Kirkeretten! jo, det var rigtignok paa
+h�ie Tid, at jeg kom til N�ddebo for at h�vde Familiens �re og vise,
+at den dog ikke bestaaer af lutter L�seheste.
+
+Vi kj�rte forbi en lille Bakke, paa Toppen af hvilken der stod en
+B�nk, fra hvilken man maatte have en pr�gtig Udsigt over Fjorden. Om
+det var Pr�stens D�tre, eller hvad der var Grunden, veed jeg ikke
+-- nok, det forekom mig i samme �ieblik, som om det pludselig blev
+mildt og varmt Sommerveir, Buskene oppe paa Bakken vare fuldt
+udsprungne og d�kkede med deres skyggende L�v over B�nken, og paa
+B�nken sad (ja, jeg beh�ver vel ikke at sige hvem), og ved hans Side
+en ung Pige, Haand i Haand sadde de og saae udover Issefjorden, hvis
+sagte rislende B�lger forgyldtes af den nedgaaende Aftensol, og de
+saae ind i hinandens �ine og --
+
+�Holdt, her vil jeg af�, raabte Corpus Juris.
+
+�Hvad nu�, sagde Gamle, �vil Du maaskee ogsaa studere Aarstal?�
+
+�Ja vist, ja vist�, svarede Corpus Juris, der i et Par Spring var
+oppe paa Toppen af Bakken, unders�gte omhyggeligt Barken paa et
+gammelt Lindetr� deroppe og kom derpaa ned igjen, hvorpaa Reisen
+fortsattes. Men jeg var forstemt og �rgerlig, jeg var bleven afbrudt
+i et af mine yndigste Dr�mmerier, saadant et, som man maa takke
+Apollo og alle ni Muser for, naar det vederfares En, og hvorfor? bare
+fordi Corpus Juris skulde op og s�ge efter nogle gamle Aarstal. Ja
+vel veed jeg, at Roskildeegnen er rig paa gamle Minder, men leve vi
+da i Fortiden, slet ikke i Nutiden? Og skal den hele Verden kun v�re
+en stor Bog, hvori vi l�se om hvad Forf�drene have gjort, medens vi
+reent glemme, at nu leve vi, og nu er Tiden for os til at handle? Jo,
+det kunde blive nogle forn�ielige Dage, vi skulde tilbringe i N�ddebo
+-- formodentlig hele Dagen trave om i Bibliotheket og st�ve op i
+gamle Folianter!
+
+Heldigvis vendte mine Tanker snart tilbage til det sidste �mne, som
+havde v�ret Gjenstand for Samtalen mellem Niels og mig, og jeg s�gte
+at faae lidt n�rmere at vide af Niels om de unge Piger. Niels
+iagttog imidlertid en vis diplomatisk Taushed, svarede kun med
+Eenstavelsesord og et polisk Smil, saa at Alt, hvad jeg fik at vide,
+var, at den ene hed Emmy og var tyve Aar gammel, den anden hed Andrea
+Margrethe og var atten Aar gammel.
+
+Disse Efterretninger satte mig i en vis blandet Stemning af Uro og
+Gl�de. Thi jeg har lagt M�rke til en forunderlig Egenskab, som jeg
+har, og som jeg n�sten troer er noget Eiendommeligt for mig, den
+bestaaer nemlig i, at jeg bliver forelsket i alle de unge Piger, som
+jeg seer. Jeg har undertiden h�rt �ldre Personer sige, at Grunden,
+hvorfor de ere forblevne ugifte, er, at de ikke have kunnet finde
+nogen, som passede for dem. Det er forunderligt! mig gaaer det lige
+omvendt, saa at hvis jeg forbliver ugift, saa vilde det v�re, fordi
+de passe Alle saa godt til mig, at jeg ikke veed, hvem jeg skal
+v�lge. Thi ved at foretr�kke En kommer jeg til at tilsides�tte ti
+Andre, som jeg i Grunden holder ligesaa meget af. Derfor er det mig
+ordentlig en vis Beroligelse at h�re, nu er enten denne eller hin
+bleven forlovet, thi saa har jeg altid een mindre at v�lge imellem.
+Men hvad hj�lper det? Det gaaer her som med Hydras Hoved, thi for
+hver en ung Pige af mit Bekjendtskab, som bliver forlovet, l�rer jeg
+ti andre at kjende, og saa er N�den lige stor. Jeg er ofte bange for,
+at det virkelig tilsidst skal gaa mig som Burydans �sel, is�r da
+Corpus Juris siger, at jeg har flere Egenskaber tilf�lles med samme
+�sel. Engang betroede jeg mig til Gamle herom, da vi Arm i Arm ved
+Nattetid vandrede hjem fra et Bal, hvor jeg ved min Ankomst ikke
+kjendte en eneste af Damerne og ved min Bortgang var bleven forelsket
+i dem Alle tilhobe, men Gamle tr�stede mig med, at jeg kun skulde
+v�re rolig; naar Tidens Fylde kom, fik jeg nok at vide, hvem det
+skulde v�re. Og saa har jeg da slaaet mig til Ro ved Tanken om, at
+der jo endnu er fem Aar, til jeg tager min Embedsexamen. -- Men nu
+skulde jeg atter l�re to unge Piger at kjende, og det var at
+forudsee, at min Uro derved vilde stige to Grader paa Ny. Men paa den
+anden Side var der en hemmelig Stemme indeni mig, som hviskede til
+mig: �Tr�st Dig, Nicolai, Tiden er kommen, da al din Uro skal have
+Ende. Thi hvad Du nu faaer at see, er saa livsaligt, at det overgaaer
+Alt, hvad Du hidtil har seet. Hvad Du l�nge har s�gt og s�gt
+forg�ves, skal Du nu finde -- al din Tvivl skal have Ende.� Denne
+Stemme l�d med en saadan Sikkerhed, at jeg i mit Hjerte var aldeles
+overbevist om dens Sandhed. Hvorledes den var opstaaet i mig, veed
+jeg ikke; det var Synd at beskylde Niels for at have ophidset min
+Phantasi med nogen flammende, begeistret Beskrivelse, thi han taug
+n�sten ganske stille, men hvilken Vismand har endnu formaaet at kunne
+gj�re Rede for alle de underlige Tanker, der kunne opkomme i et
+Menneskehjerte?
+
+Alt som vi kj�rte, bleve disse Tanker mere og mere levende hos mig,
+en R�kke liflige Billeder stege frem for min Sj�l, og tilsidst maatte
+jeg give mine overstr�mmende F�lelser Luft, jeg sang derfor af mine
+Lungers fulde Kraft:
+
+    �Paa Landet i den stille Vraa
+    _Studentens_ Ankomst er en Fest,
+    Men, smukke Glut, pas bare paa,
+    Han bliver Dig saa dyr en Gj�st,
+    Du gjerne ham vil bev�rte --
+    Om lidt han be'er,
+    Men tager meer,
+    Indtil i dit aabne Hjerte
+    Fundet han har sit Qvarteer.�[1]
+
+     [1] Efter Hostrup.
+
+Jeg var lige kommen til Enden og vilde til at synge Verset om igjen,
+for jeg syntes det passede saa godt til Situationen, da vi h�rte et
+sv�rt Bums bagved.
+
+�Vi spildte vist Herren paa Kufferten�, sagde Niels.
+
+Jeg saae mig om, jo ganske rigtig! Gamle og Kufferten vare faldne af
+Vognen. Jeg sprang hurtig ned, for at see, om Gamle var kommen til
+Skade -- -- nei, han var ikke: han stod ganske rolig og saae paa
+Kufferten, som om han ventede paa, at den vilde stige f�rst op igjen.
+Men Corpus Juris skj�ndte: �Kan Du da ikke engang sidde fast paa en
+Vogn, Christopher?� -- ja han havde godt ved at snakke, han sad fast
+og godt paa en Agestol, og ikke som Gamle paa en Kuffert. Ved Hj�lp
+af Niels fik vi Kufferten og Gamle satte op igjen, og Corpus Juris
+paatog sig at holde paa Kufferten, for at Ulykken ikke atter skulde
+h�ndes. Hver Gang vi saa kj�rte op ad en Bakke, raabte jeg til Corpus
+Juris: �Holder Du?� og hver Gang svarede ikke Corpus Juris, men
+Gamle: �Ja, jeg holder�, som om det skulde hindre Kufferten fra at
+falde, at han, der selv sad ovenpaa den, holdt fast i den ene Hank!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var dog et ganske magel�st Veir! Himlen bredte sit straalende
+klare Paulun ud over vore Hoveder; paa begge Sider af Veien stode
+Tr�er og Buske i deres Julekl�dning, det vil sige Rim paa alle Grene
+og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og let, det var,
+ligesom man kunde flyve; det var umuligt at tie, jeg maatte synge min
+Yndlingssang: �Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land�, --
+selv Corpus Juris istemmede: �De bergenske M�er snart vi m�de kan�,
+medens Gamle brummede Omkv�det: �Ohi--oh�i! ohi--oh�i!� med sine
+halvanden Tone, for mere har han ikke. -- Nu dreiede vi ind til H�ire
+og kom til den sidste Bakke, oppe paa Toppen af hvilken Pr�stegaarden
+laa, der ligesom Kirken var bygget lidt udenfor Landsbyen. Niels
+pidskede paa Gamle (naturligvis ham foran Vognen), og i et lystigt
+Trav naaede vi snart Pr�stegaarden. Foran Porten stode to store
+Tr�er, rundt om paa alle Sider vare t�tte Buske; nu var L�vet
+affaldet, saa man kunde see igjennem de n�gne Grene, men om Sommeren
+maatte Pr�stegaarden ligge lunt og t�t som en Fuglerede indenfor det
+gr�nne L�v, der d�kkede den paa alle Sider. Jeg saae n�ie paa den:
+den havde i sit Ydre ikke det Allermindste, der kunde bringe En til
+at t�nke paa Universitetsbibliotheket eller Kongens Bibliothek -- men
+maaskee des mere i det Indre, t�nkte jeg med et stille Suk. Foran
+Gaarden var en tilfrossen Dam, paa hvilken Landsbyens Ungdom l�b paa
+Sk�iter eller uden Sk�iter, eftersom Enhvers Formueomst�ndigheder
+tillode ham. En lille Purk paa fem Aar med en stor r�d Hue paa
+Hovedet standsede midt i en Svingning og blev af Forundring staaende
+paa eet Been, da vi kj�rte forbi: det var Julenissen, der b�d os
+velkommen. Nu svingede vi ind ad Porten, en Flok dorske �nder, der
+havde leiret sig her, foer som en Flok snaddrende Forridere ind i
+Gaarden for at m�lde vor Ankomst, hvilken end ydermere blev bevidnet
+af L�nkehundens h�ie Gj�en.
+
+�Der er Andrea Margrethe�, h�rte jeg Gamle hviske til Corpus Juris,
+idet han pegede paa en ung Pige, som kom tilsyne i D�ren, �og der er
+Emmy!� hviskede Corpus Juris tilbage til Gamle, idet en anden ung
+Pige n�rmede sig den f�rste. �Velkommen! Velkommen!� l�d det oppe fra
+Forstued�ren, og �Hurra!� raabte jeg, som om Velkomsthilsenen s�rlig
+gjaldt mig, uagtet ingen af de unge Piger havde havt den Forn�ielse
+at see mig f�r. Nu holdt vi foran D�ren; i et Nu vare vi Alle af
+Vognen, jeg begriber endnu ikke, hvorledes Gamle i den Fart kom ned
+af sin Kuffert. Men distrait er han jo altid, og istedenfor at r�kke
+Haanden til Andrea Margrethe, den velsignede Pige, som stod og rakte
+begge H�nderne ud imod os, stormede han hovedkulds ind i Forstuen.
+Jeg fik akkurat Tid til at give ham et st�rkt St�d i Ryggen for at
+bringe ham til Besindelse, og dette gjorde ogsaa sin Virkning. Men
+som man altid gaaer fra den ene Yderlighed over til den anden,
+saaledes ogsaa her: havde Gamle viist for stor Ligegyldighed mod
+Andrea Margrethe, saa vilde han nu gj�re det godt ved atter at vise
+for stor Hjertelighed mod Emmy; thi den Iver, hvormed han greb og
+trykkede hendes H�nder, var st�rre, end som almindelig H�flighed
+fordrer.
+
+�Men hvorfor kommer De f�rst saa seent? Vi havde saa bestemt ventet
+Dem i Juledagene�, sagde Andrea Margrethe.
+
+�De havde lovet at pr�dike for Fader anden Juledag�, sagde Emmy til
+Gamle.
+
+�Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.�
+
+�Ja saaledes gaaer det jo�, sagde Andrea Margrethe, �De lover og
+lover, men --�
+
+�Det maa Du ikke sige�, sagde Emmy, �Du veed jo ikke, hvad
+Christopher har havt at bestille i denne Tid.�
+
+Christopher! o hvilken liflig Klang laa der ikke i dette Ord!
+Efternavnet og det formelle Hr. var kastet bort -- saaledes maa det
+jo ogsaa v�re mellem vordende Svoger og Svigerinde -- endnu sagde de
+�De� til hinanden, men det skulde jeg snart forandre. Thi jeg havde
+ikke dr�mt falsk paa Vognen; hvad jeg saae, overstraalede i Friskhed
+og Liv Alt, hvad jeg hidtil havde seet; jeg f�lte det, her skulde
+jeg finde, hvad jeg s�gte. Andrea Margrethe var lille af V�xt, men
+hun besad et Par spillende brune �ine, et glatliggende kastaniebrunt
+Haar og et saa muntert Smil, at man reent glemte, om hun var lille
+eller h�i, naar hun talte; man saae kun Liv og Friskhed og Ungdom.
+Emmy var mere bleg, hendes sorte Haar faldt glat ned til begge Sider
+over den hvide, klare Pande, �inene vare store og blaagraae med et
+usigeligt Udtryk af Kj�rlighed og �mhed. Hun var lille og spinkel,
+men der var noget saa Fint og Zart ved hende, at jeg ikke veed noget
+Bedre at sammenligne hende med end en Lotusblomst, skj�ndt jeg
+egentlig ikke rigtig veed, hvordan en Lotusblomst seer ud. Hun var
+if�rt en staalgraae Kjole, medens Andrea Margrethe bar en m�rkebrun;
+hvad T�iet var af, seer jeg mig desv�rre ikke istand til at angive.
+Gamle mener, at det var Kannevas, men deri troer jeg rigtignok, at
+han tager Feil, for Kannevas er jo Noget, som man syer Lommet�rkl�der
+af; rigtignok paastaaer han det med stor Bestemthed, men Gamle taler
+altid med stor Bestemthed, is�r naar det er om Ting, han ikke
+forstaaer sig paa.
+
+D�ren til Dagligstuen gik op, og Pr�sten kom ud. Det var en h�i,
+kraftig bygget Mand paa henved de tredsindstyve. Kalot bar han paa
+Hovedet og graahaaret var han, men i de klare blaae �ine lyste endnu
+Ungdommens Herlighed. �=Tandem venere bubulci=�, raabte han med en
+Stemme, saa Vinduerne klirrede, �er det en Tid at holde Jul paa, naar
+baade Julegr�den og Julegaasen er spist? Nu kommer I til tomme Fade,
+men det er Eders egen Skyld.�
+
+Pr�sten havde endnu ikke seet mig, hvorfor Gamle paatog sig at
+pr�sentere mig som det yngste Medlem af Familien.
+
+�Altsaa tredie Udgave�, svarede Pr�sten, �formodentlig fuld af
+Trykfeil ligesom begge de andre, men nu skal vi til at l�se sidste
+Correctur herude, saa hj�lper det nok. Forresten er han jo meget p�nt
+indbunden. Hvad er Titlen?�
+
+�Nicolai, theologisk Student�, svarede jeg.
+
+�Nicolai? dog vel ikke i Sl�gt med de Nicolaiter, Apokalypsens tredie
+Capitel, hvilke sige, at man ikke maa tage til �gte?�
+
+�Mener De, om jeg er Mormon?� spurgte jeg, for jeg forstod ikke
+Pr�sten.
+
+�Mormon? L�re Mormonerne, at man ikke maa tage til �gte? Kj�re Ven,
+hvorledes staaer det sig med deres Christendoms Kundskab? Og De er
+theologisk Student?�
+
+Jeg var noget skamfuld over min Uvidenhed, men heldigvis lagde Gamle
+sig imellem ved at sige:
+
+�Der siges ikke om de Nicolaiter, at de l�rte, at man maa ikke tage
+til �gte, og for�vrigt n�vnes de ikke i Apokalypsens tredie, men i
+det andet Capitel.�
+
+�Her er Manden�, raabte Pr�sten, idet han traadte tre Skridt tilbage:
+�{h�de h� sophia estin}: her er Visdom. Nu bliver vi trakterede
+med �gte Skildpadde paa Aandens Taffel, det er noget Andet for
+en stakkels Landsbypr�st end at sidde og t�lle Tiender og
+Fattigregnskaber efter. -- Naa, har I nu taget Selet�iet af Jer, saa
+kom ind og faae Foder�, dermed f�rte han os ind i Dagligstuen, hvor
+Frokostbordet stod d�kket. Her kom Pr�stekonen, der havde de samme
+venlige brune �ine som Andrea Margrethe, os im�de og omfavnede os saa
+hjertelig, som om hun kunde v�re vor Moder.
+
+�Ja Mo'er, nu har Du da faaet Nummer Tre at kj�le og d�gge for�,
+sagde Pr�sten. �Naar Mo'er bare kan faae Lov at kysse og klappe de
+unge Mennesker, saa er hun forn�iet: _jeg_ kan skj�tte mig selv. --
+Men hvor skal vi nu give Nicolai Natteleie? Ja jeg tilbyder ham min
+Skammel til Hovedpude og mit Skakbr�dt til Overdyne, saa har jeg
+opfyldt Gj�stfrihedens Pligter mod ham.�
+
+�Nicolai skal faae saa god en Seng, som Nogen kan �nske sig�, sagde
+Pr�stekonen.
+
+�Ja, ja, jeg sp�rger kun for en Ordens Skyld. For�vrigt har hele
+Huset i tre Dage ventet Eders Ankomst: Andrea Margrethe har faaet
+Krinoline paa i Anledning af Dagens H�itidelighed.�
+
+�Det er jo ikke sandt Fa'er�, sagde Andrea Margrethe, �den har jeg
+l�nge gaaet med.�
+
+�Har Du det? Ja, jeg tvivler ikke paa det, for kan I bare finde paa
+Noget, som kan tr�kke Pengene ud af Lommen paa mig, saa ere I
+forn�iede. �Oldenborre, flyv, flyv, imorgen faae vi godt Veir�,
+synger I, hver Gang en Daler flyver ud af Lommen paa mig, og tilsidst
+synger I: �men den, der kommer allersidst, skal i den sorte Gryde�,
+det er nu mig selv, for jeg lever da nok den Dag, da tre Rettens
+Betjente komme herud for at sl�be mig i Slutteriet.�
+
+�Men, kj�re Fa'er, vi ere da n�dte til at gaae ordentlig kl�dte; vil
+man leve mellem Mennesker, maa man dog ogsaa see ud som et Menneske.�
+
+�Naa, saa det er at see ud som et Menneske? H�r, veed De hvad,
+Nicolai, imorgen skal de laane en af Andrea Margrethes Krinoliner,
+for De skulde dog ogsaa see ud som et Menneske.�
+
+Efter Pr�stekonens Opfordring toge vi nu Plads omkring Kaffebordet
+for at faae Noget at styrke os paa efter den kolde Reise.
+
+�Spis nu, kj�re Venner�, sagde Pr�stekonen, �og tag til Takke med,
+hvad Huset formaaer.�
+
+�Ja spis, spis�, sagde Pr�sten, �is�r vil jeg anbefale Dem denne Ost,
+det er en ypperlig Ost, den smager saa udm�rket af Lyset�lle.�
+
+�Men det er jo ikke sandt, Fa'er, det er jo en meget god Ost.�
+
+�Ja vist er det en god Ost, det er jo netop det, jeg siger: naar vi
+ellers faae Bes�g af Kj�benhavnerne, saa spiser de en saadan Ost op i
+otte Dage: denne har nu varet otte Maaneder, og jeg haaber, at den
+vil vare otte Maaneder endnu, for der er aldrig Nogen, der r�rer ved
+den. Det er, som jeg siger, en udm�rket Ost.�
+
+Jeg skar et Stykke af Osten, men maatte give Pr�stekonen Ret: Osten
+feilede Intet.
+
+�De skal heller ikke troe Alt, hvad Fa'er siger�, sagde Andrea
+Margrethe, �Osten er meget god.�
+
+�Ja naar Du siger det, saa tier jeg�, sagde Pr�sten. �=Mulier taceat
+in ecclesia=, det er udlagt: �i Kirken taler Fa'er, og vi tier:
+hjemme taler vi, og Fa'er tier.��
+
+�Nu kan vore Gj�ster jo selv h�re�, sagde Emmy, �hvem der taler meest
+herhjemme.�
+
+�Ja nu: naar her ere Fremmede, saa forstaaer I nok at give det
+Udseende af, som om Alt gik saa grumme rigtig til; men De skulde
+komme herud til dagligdags, og saa skulde De faae at see, hvordan det
+gaaer til. Emmy staaer i den ene Ende af Pr�stegaarden og Andrea
+Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei hop, saa maa jeg
+stakkels gamle Mand galoppere frem og tilbage og parere Ordrer.�
+
+Dette sagde Pr�sten med den mest alvorlige Mine, hvorfor jeg sad
+aldeles betuttet og saae paa ham. Emmy, denne fine, zarte unge Pige
+staae og commandere -- og Pr�sten, denne sv�re, st�rke Mand med en
+Stemme, der kunde overd�ve et Tordenskrald, l�be frem og tilbage for
+at parere Ordrer! Pr�stekonen maa have seet min Forundring, thi hun
+sagde: �Jeg haaber, at De vil komme oftere til os, Nicolai, saa kan
+De jo selv see, hvordan det gaaer til herude til dagligdags.�
+
+�Ja det haaber jeg ogsaa�, sagde Pr�sten, �og saa kan De fort�lle os
+Nyt derinde fra Kj�benhavn. Maaskee har De alt idag noget Interessant
+at meddele mig.�
+
+Jeg svarede, at det desv�rre ikke var Tilf�ldet, men naar Pr�sten
+vilde henvende sig til Frederik, kunde han maaskee faae sit �nske
+opfyldt, da denne fulgte mere med Tidens Begivenheder end jeg.
+
+�Frederik veed aldrig at fort�lle mig Andet, end hvad jeg selv veed i
+Forveien�, sagde Pr�sten, �men jeg kan jo gjerne gj�re et Fors�g.
+Jurist, =quid novi ex Africa=?�
+
+�Hvad behager?� foer Corpus Juris op, han var midt i en ivrig Samtale
+med Andrea Margrethe.
+
+�Om Forladelse, jeg saae ikke, at De var anderswo engagirt! Jeg vilde
+blot vide, om der var passeret noget M�rkeligt inde i Hovedstaden.�
+
+�Ja der er jo --� og nu gjentog Corpus Juris det Foredrag over de
+seneste politiske Begivenheder, som han to Dage i Forveien havde
+holdt for Gamle og mig. Men Pr�sten var ikke saa taknemlig en
+Tilh�rer: �Ja alt det veed jeg�, udbr�d han, �det kan jeg jo selv
+l�se i Aviserne.�
+
+�Ja saa veed jeg ikke noget Nyt at fort�lle.�
+
+�Men hvad bestiller De da derinde i Kj�benhavn? De gaaer bestemt den
+hele Dag deroppe i Kontorerne med H�nderne i Lommerne og ryger Cigar.
+Kan De ikke tage Dem noget Nyttigt for? Hvorfor arrangerer De ikke et
+lille Opr�r, saa at man f. Ex. den n�ste Dag kunde l�se i Aviserne:
+�Igaaraftes fandt et heftigt Sammenst�d Sted paa Kongens Nytorv
+mellem Matroserne og Studenterne. Et ungt Menneske, ved Navn Nicolai,
+blev h�ngt paa en Lygtep�l.� See saadant Noget, det kunde more mig!
+Men nu gaaer I jo bare derinde og spiser og drikker og sover og la'er
+Verden gaae sin s�dvanlige Gang: det er der jo ikke det allermindste
+Forn�ielige ved. -- Har I heller ikke oplevet noget Nyt og M�rkeligt
+paa Eders Reise herud idag?�
+
+�Jo det er sandt, jeg maa bede Dem meget undskylde�, sagde Gamle,
+�jeg har v�ret saa uheldig at br�kke Rygstykket paa den forreste
+Agestol itu.�
+
+�Det gj�r aldeles ikke Noget, tvertimod, jeg er Dem meget forbunden
+derfor. Jeg har l�nge nok sagt til Niels, at den Agestol vilde gaae
+itu, hvis han ikke s�rgede for at s�tte den ordentlig i Stand. Niels
+meente Nei, den holdt nok: nu har De viist, at jeg havde Ret, og det
+er jeg Dem meget taknemlig for. -- Men sig mig nu en Gang, hvorfor kom
+De ikke herud anden Juledag at pr�dike for mig, som De havde lovet?�
+
+Gamle meente, at han ikke havde aflagt noget bestemt L�fte: men blot
+lovet en Gang ved Leilighed at komme ud og pr�dike for Pr�sten.
+Tilmed havde han alt lovet Pastor Petersen i Ollerup at pr�dike for
+ham anden Juledag.
+
+�Pr�dikede De da for ham?� spurgte Pr�sten.
+
+�Nei jeg gjorde ikke, for Kulden blev altfor str�ng.�
+
+�Kulden? Nu har jeg h�rt det med! Nei veed De hvad, min Fa'er, jeg
+kan nok m�rke, hvordan det h�nger sammen: til mig siger De, at De kan
+ikke pr�dike for mig, for De skal pr�dike for Pastor Petersen i
+Ollerup, og til Pastor Petersen i Ollerup siger De formodentlig, at
+De ikke kan pr�dike for ham, for De skal pr�dike for mig: saa holder
+De os begge to for Nar og bliver liggende i god Ro og Mag paa Deres
+Sopha. -- Men vilde De ikke pr�dike for mig, saa kunde De dog i det
+mindste v�re kommet herud og holdt Jul med os paa god gammel Viis,
+istedenfor at De nu kommer med stor Fornemhed, efterat Alt er forbi.�
+
+Gamle sagde, at han havde frygtet for at komme til Uleilighed.
+
+�Uleilighed? Og er De nogensinde kommen til Uleilighed herude? Er det
+nogensinde h�ndt Dem, naar De kom herud, at man stod med en Feiekost
+i D�ren og raabte: Marsch, h�ire om! hjem igjen? -- ja det skulde da
+v�re Emmy, der havde gjort det i min Frav�relse, det kunde nok ligne
+hende.�
+
+Jeg saae hen paa Emmy, der i det Samme rakte Br�dbakken til Gamle,
+jeg saae den lille fine Haand, hvor de blaae Aarer skinnede igjennem
+den hvide Hud, og saa t�nke sig denne Haand svinge en m�gtig Feiekost
+forat jage Gamle, skikkelige Gamle, der kom vandrende i sine egne
+Tanker, paa D�ren: nei det var reent umuligt bare at t�nke sig det!
+
+�Men jeg veed nok, hvad der var i Veien�, vedblev Pr�sten, �De vilde
+heller blive inde i Sodom og Gomorrha for at gaae paa Dandsebod og
+flytte Skilter end komme ud til en skikkelig Landsbypr�st forat holde
+en �rbar og s�mmelig Jul.�
+
+-- -- Samtalen dreiede sig nu hen til forskjellige Personer af f�lles
+Bekjendtskab, om hvilke man skifteviis spurgte og h�rte Nyt.
+
+Jeg kan nu ikke n�gte, at det er en af mine Svagheder, at jeg gjerne
+vil vise mig for Alle fra saa fordeelagtig en Side som muligt, i
+hvilken Hensigt jeg benytter mig af allehaande smaa uskyldige Midler.
+Da jeg nu vidste, at Bibliotheket var Pr�stens �jesteen, meente jeg,
+at den sikkreste Maade at vinde hans Gunst paa vilde v�re at vise
+Interesse for Bibliotheket, og derfor bad jeg om Tilladelse til at
+maatte besee det.
+
+�Mit Bibliothek? hvad vil de derovre?�
+
+Jeg yttrede, at jeg besad stor Interesse for B�ger og Bogsamlinger.
+
+�Naa saaledes!� udbr�d Pr�sten; �De h�rer altsaa ogsaa til de kj�re
+Mennesker, som mene, at hver Dag gaaer tabt, hvori de ikke har l�st i
+en Bog!�
+
+Hvor forskr�kket jeg blev over at see min levende Interesse for
+Bibliotheket modtaget paa en saadan Maade, kan man vel nok t�nke sig.
+
+�Et ungt Menneske som De�, vedblev Pr�sten, �han skal see sig om i
+Verden og Livet -- den Tid kommer tidsnok, da han sidder og l�ser sig
+blind over B�gerne.�
+
+Men det var jo ganske mine egne Anskuelser, Pr�sten der udtalte --
+det var dog en yderst ubehagelig Situation, jeg var kommen i; jeg gav
+med st�rste Forn�ielse baade Bibliotheket og Videnskaben en god Dag,
+men det gik dog ikke an saaledes pludselig at forandre Mening, og for
+Skams Skyld maatte jeg blive staaende ved mit Forlangende.
+
+�Saa De vil endelig derover? ja, ja, saa kom da!� sagde Pr�sten,
+idet han reiste sig og gik i Forveien. Jeg fulgte ham over i
+Studerev�relset, men her ventede en ny Skuffelse mig. Jeg havde
+nemlig if�lge Gamles og Corpus Juris' Beskrivelser af N�ddebo
+Pr�stegaard altid t�nkt mig Bibliotheket som noget s�rdeles
+Colossalt, hvor man reent blev borte mellem lutter B�ger -- men her
+fandt jeg kun tre Reoler med B�ger, som man magelig kunde oversee paa
+een Gang. Var det virkelig det Bibliothek, hvorom Br�drene havde talt
+saa meget? Jeg kunde ikke skjule min Forbauselse, men udbr�d: �Er det
+Alt?�
+
+�Er De ikke forn�iet dermed? L�s De f�rst de B�ger grundigt igjennem,
+saa troer jeg nok, De kan hj�lpe Dem for det F�rste.�
+
+�Men -- men Kirkeretten --� stammede jeg.
+
+�Kirkeretten? den staaer her: �Provst M�llers Haandbog for Pr�ster�
+-- mere Kirkeret beh�ver jeg ikke.�
+
+�Men Frederik -- Frederik havde sagt mig, at De -- De besad saa mange
+B�ger over -- i Kirkeretten.�
+
+�Frederik? Ja nu forstaaer jeg -- det er Juristen, som kommer med sin
+Kirkeret forat faae Pr�st og Menighed i Proces med hinanden, og saa
+kan han stikke Pengene i Lommen. Nei hils De Frederik og sig ham, at
+vi lever sammen som gode Christne herude og forliges som Br�dre --
+det er vor Kirkeret. -- Ja nu skal jeg til mit Arbeid, men hvis det
+kan more Dem, maa De gjerne blive herovre og l�se i Provst M�llers
+Haandbog for Pr�ster.�
+
+Med al Agtelse for Provst M�ller og hans Haandbog kan jeg dog ikke
+n�gte, at jeg foretrak Emmys og Andrea Margrethes Selskab.
+
+�Saa De vil heller gaae over til de andre Dagdrivere?� sagde Pr�sten,
+�ja saa gaa da, jeg t�nkte nok, at Deres Studier i Kirkeretten ikke
+vare saa overdrevent ivrige.�
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg gik da over til de andre Dagdrivere, det vil sige, til Emmy og
+Andrea Margrethe, for det var n�rmest dem, jeg vilde have en Passiar
+med. Jeg fandt hele Selskabet forsamlet i Dagligstuen, hvor en
+munter Ild flammede i Kakkelovnen, thi det var str�ng Vinter udenfor.
+Dette kunde man imidlertid herinde have ondt nok ved at begribe, thi
+naar man saae, hvor lifligt Solen skinnede gjennem de r�de Gardiner,
+hvor blaae og klar Himlen hv�lvede sig udenfor, naar man saae, hvor
+Vinduerne vare fulde af duftende Zwibler og gule og blaae Kroskus'er,
+og fremfor Alt, naar man saae paa Andrea Margrethe, da kunde man
+rigtignok fristes til at troe, at det var ligesaa frisk og varm
+Sommer udenfor som indenfor, ja jeg var bestemt gaaet hen og havde
+aabnet Vinduerne ud til Haven, om ikke de lange Istapper, der hang
+ned fra Taget og med tusindfoldigt Spil glimrede i Solstraalerne,
+havde fortalt mig, at det var fem Graders Kulde udenfor.
+-- Pr�stekonen, Emmy og Andrea Margrethe vare hver beskj�ftiget med
+sit Haandarbeide; Gamle sad ved Siden af Emmy, Corpus Juris ved Siden
+af Andrea Margrethe, men mellem Emmy og Andrea Margrethe stod en tom
+Stol, og den besatte jeg: skj�ndt sidst ankommen havde jeg dog faaet
+den bedste Plads!
+
+Mit f�rste Udbrud gjaldt naturligvis Corpus Juris, hvor han kunde
+sige, at Pr�sten havde saadan et ypperligt Bibliothek over
+Kirkeretten. Jeg kunde see paa ham, at dette Sp�rgsmaal satte ham i
+Forlegenhed, men Corpus Juris er ikke den Mand, der naar han f�rst
+har sagt Noget, siden skulde gaae fra sit Ord.
+
+�Jo�, svarede han langtrukkent, n�sten som om han s�gte efter Ordene,
+�Pr�sten har ogsaa gode B�ger over Kirkeretten, for -- for jeg skal
+sige Dig, det kommer ikke an paa Qvantiteten, men paa Qvaliteten af
+B�gerne.�
+
+�Det er ganske sandt, men der maa dog i hvert Fald v�re en om end nok
+saa ringe Qvantitet, og veed Du, hvor mange B�ger han har?�
+
+�Ja -- han har -- han har jo kun et Par, men det er ogsaa de
+allerfortrinligste V�rker i den Retning.�
+
+�Nei han har kun een, kun een eneste een!� raabte jeg triumferende,
+for nu var det jo aabenbart, at jeg havde fanget Corpus Juris.
+
+�Ja, men det er ogsaa den allerbedste; naar man har studeret den
+rigtig grundigt igjennem, saa beh�ver man ikke mere.�
+
+�Ja hvad er det da for en?�
+
+�Det er -- det er Kolderup Rosenvinges -- --�
+
+�Nei det er Provst M�llers Haandbog for Pr�ster�, raabte jeg, stolt
+af saaledes i enhver Henseende at have overbevist Corpus Juris paa
+uigjendrivelig Maade om hans Uret. Men man skal ikke gl�de sig for
+tidlig over sin Seir; jeg fik pludselig en ny Modstander i Andrea
+Margrethe, der f�lte sig kr�nket, fordi jeg, som hun sagde, spottede
+over hendes Faders Bibliothek.
+
+�Jeg vil ikke i mindste Maade tale ilde om Bibliotheket�, sagde jeg,
+�det er sandelig mere end stort nok for mig, men jeg vil blot, at
+Frederik skal erkjende, at han har Uret. Baade han og Christopher
+have givet mig aldeles feilagtige Forestillinger om Pr�stegaarden
+herude: vil De t�nke Dem, de har ikke engang fortalt mig, at Pr�sten
+herude var gift og havde B�rn, saa at jeg til den Dag idag ikke har
+anet hverken Deres eller Deres S�sters Tilv�relse. Hvad siger De
+dertil?�
+
+Andrea Margrethe sagde ikke Noget, og de Andre taug ogsaa stille, saa
+at der opstod en Pause. Jeg f�lte mig lidt uhyggelig tilmode herved,
+thi jeg havde en Fornemmelse af, at jeg havde sagt noget galt, for
+hvorfor skulde de ellers tie? Jeg sad og tyggede paa det Bibliothek,
+for det var uden Tvivl der, at Feilen laa, men jeg vidste ikke ret,
+hvorledes jeg skulde gj�re det godt igjen.
+
+Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke havde Lyst til at besee
+Haven, samt Kj�kken og Kj�lder og Loer og Lader.
+
+�Det kan ikke hj�lpe at vise det nu, der er jo Ingenting at see�,
+indvendte Pr�stekonen. �De skal komme herud igjen til Sommer,
+Nicolai, og saa skal De faa at see, hvor smukt der er herude.�
+
+�Jo vist er der Noget at see�, svarede Andrea Margrethe, �der er
+Udsigten over Fjorden fra Lindeh�ien af, den er bestandig lige smuk,
+og desuden har De vistnok saa megen Phantasi, Nicolai, at De kan
+t�nke Dem, hvorledes der seer ud om Sommeren.�
+
+Jo saamegen Phantasi havde jeg magelig, og i mit stille Sind t�nkte
+jeg, at var der ikke Andet at see paa, saa var der i al Fald Andrea
+Margrethe, og i hendes Selskab vilde jeg betragte selv en Reise til
+Siberien som en lille Sommerudflugt.
+
+Andrea Margrethe kastede hurtigt en Kaabe om sig, tog en lille Kyse
+paa Hovedet, der om muligt gjorde hende endnu smukkere, og derpaa gik
+vi ud, f�rst til Kj�kkenet, hvor Tallerkener og Fade vare opstillede
+i en Orden, der maatte bringe ethvert Husmoderhjerte til at svulme af
+Begeistring.
+
+�Her commanderer jeg ude�, sagde Andrea Margrethe, idet hun med en
+vis Stolthed saae sig omkring.
+
+�Det vil da sige, i F�llesskab med Deres Moder og S�ster,� tilf�iede
+jeg.
+
+�Nei de har ikke meget at sige herude, thi vel har Emmy og jeg deelt
+Husbestyrelsen mellem os, saa at vi skifteviis have Uge, men Emmy kan
+ikke ret komme udaf det alene, hun maa altid have mig til Hj�lp i
+hendes Uge.�
+
+�Deres S�ster holder maaske ikke synderlig af de huslige
+Forretninger?� spurgte jeg.
+
+�Nei, hun holder mere af at l�se.�
+
+�Holder De da ikke af at l�se?�
+
+�Aa jo, naar jeg ikke har Andet at bestille, men -- see der kommer
+Gamle for at faae Br�d.�
+
+Jeg vendte mig forbauset omkring, men da jeg ikke saae noget
+Menneske, men derimod et Hestehoved, der straktes ind gjennem det
+aabne Vindue, forstod jeg, at det var den firbenede Gamle, hvorom
+Talen var.
+
+Andrea Margrethe gav Hesten et Stykke Br�d, idet hun klappede den og
+talte godt for den.
+
+�Hvor gammel er den egentlig?� spurgte jeg.
+
+�Den er ligesaa gammel som jeg: vi holde F�dselsdag sammen.�
+
+�Hvorledes h�itideligholder da Gamle sin F�dselsdag?�
+
+�Jeg fletter en Blomsterkrands, som jeg s�tter paa Hovedet af den, og
+som den bagefter faaer Lov til at �de. -- -- Men kom nu ind og see
+Fadeburet!�
+
+Jeg fulgte hende ind i Fadeburet, hvor en krydret Duft af Kager og
+Syltet�i str�mmede mig im�de og bragte min Phantasi til at vugge sig
+i allehaande ubestemte Forestillinger om et Slaraffenland, hvor
+Husene ere byggede af Pandekager og Gaderne brolagte med Pebern�dder.
+
+�Holder De af J�dekager?� spurgte Andrea Margrethe mig.
+
+Jeg vidste ikke, hvad J�dekage var, men da jeg uden Undtagelse holder
+af Alt, hvad der ender paa -kage, svarede jeg �ieblikkeligt Ja.
+
+�Saa tag nogle af disse her -- dem har jeg selv bagt: smage de ikke
+godt?�
+
+�Udm�rket�, svarede jeg med Munden fuld af Kage, �men de ere noget
+t�rre.�
+
+�Nu skal De faae Mj�d at drikke dertil,� sagde Andrea Margrethe, idet
+hun tog en Flaske ned og skj�nkede mig et Glas fuldt, �see nu kan De
+bilde Dem ind, at De er i Valhalla og drikker Mj�d og spiser
+J�dekager.�
+
+�Og bliver opvartet af skj�nne Valkyrier�, t�nkte jeg, men jeg turde
+ikke sige det h�it, thi der var Noget ved Andrea Margrethe, som
+gjorde, at jeg ikke ret havde Mod til at sige hende Complimenter,
+skj�ndt jeg ellers ikke pleier at v�re forknyt i den Retning.
+
+�Nu skal vi ned i M�lkestuen -- denne Vei -- hold Dem godt fast i
+R�kv�rket, Trappen er steil� -- men selv l�b Andrea Margrethe ned af
+den saa let, at hun var heelt nede, medens jeg endnu stolprede paa de
+�verste Trin. Dernede stod det ene M�lkefad ved Siden af det andet --
+min Tanke druknede i et Ocean af Tykm�lk, oplagt M�lk og Jordb�r med
+Fl�de. Men Andrea Margrethe hengav sig ikke til slige udskeiende
+Phantasier, hendes Tanker vare henvendte paa det Praktiske, hun
+str�bte at forklare mig Alt og at vise mig Alt saa n�ie som muligt --
+jo det var rigtignok et heelt andet Bibliothek og en heel anden
+Bibliothekar, end jeg havde dr�mt om, og jeg maa tilstaae, at jeg
+fandt Bibliotheket langt interessantere end Universitetsbibliotheket,
+og Bibliothekaren langt elskv�rdigere end dem oppe paa Kongens
+Bibliothek. -- Folkestue, Bryggers, Alt maatte jeg besee, �for De
+skal vide Besked med Alt�, sagde Andrea Margrethe, �De vil jo selv
+v�re Pr�st, saa maa De ogsaa vide, hvordan der seer ud i en
+Pr�stegaard, at De kan indrette Deres egen paa samme Maade.�
+
+Ja nu vidste jeg ikke alene, hvordan min Pr�stegaard, men ogsaa
+hvordan min Pr�stekone skulde see ud.
+
+�See derovre ligger Loen og Stalden, dem kan Niels vise Dem�, sagde
+Andrea Margrethe, idet hun pegede over paa den modsatte L�nge.
+
+�Men det kan vente til siden�, skyndte jeg mig at sige, da jeg slet
+ikke sk�ttede om at have Niels til F�rer istedetfor Andrea Margrethe.
+�Lad os nu gaae ud at see Haven.�
+
+Men det var ikke saa hurtigt gjort at komme til Haven. Ikke fordi der
+var s�rlige Hindringer at overvinde -- der var hverken Bjerge eller
+Floder at overskride: og naar man endelig vilde, kunde man v�re
+derude i to Minutter -- men der var saa meget paa Vejen, der maatte
+unders�ges og betragtes. F�rst m�dte vi Semiramis, den hvide Kat, og
+i den Anledning maatte Andrea Margrethe meddele mig et kort Udtog af
+dens Levnetsl�b, ligesom jeg ogsaa maatte see, hvorledes den kunde
+spinde og �susse�, hvilket Sidste bestod deri, at naar man holdt
+begge H�nder foran den, kunde den springe over dem. Dern�st kom vi
+forbi Br�nden, og her skulde vi da pr�ve, hvor godt �iemaal jeg
+havde, om jeg nemlig kunde angive, hvor dyb Br�nden var; til Andrea
+Margrethes store Gl�de angav jeg kun den halve Dybde, thi den Br�nd
+var Pr�stegaardens Stolthed, eftersom Pr�sten selv havde ladet den
+bore. Dern�st skulde jeg pr�ve, om jeg kunde tr�kke Spanden op, men
+det vilde sikkerligt have endt med, at Spanden havde trukket mig ned,
+om ikke Andrea Margrethe var kommen mig til Hj�lp. Endnu maatte jeg
+kaste et Blik op til Storkereden, �at jeg kunde see, at det var en
+rigtig Pr�stegaard, for til en rigtig Pr�stegaard h�rer der altid en
+Storkerede�, som Andrea Margrethe sagde -- dern�st fik jeg at vide,
+at Storken offrede, ganske som de andre Medlemmer af Menigheden, idet
+den hvert andet Aar kastede et �g, og hvert andet en Unge ned.
+
+Men Alt dette tog Tid, for Andrea Margrethe var en Hader af
+Overfladiskhed, og jeg fandt slet ikke, at der var nogen Grund til at
+skynde mig, saal�nge jeg maatte see ind i hendes klare, brune �ine og
+h�re hendes friske, muntre Stemme. Omsider kom vi da ud i Haven. I
+Begyndelsen saae jeg ikke Andet end n�gne Tr�er og Snee og Iis, men
+Andrea Margrethe vidste snart at give mig det rette Syn paa Sagen.
+Derhenne voxede om Sommeren de deiligste Mosroser -- i dette Bed,
+der var krandset med Aurikler, stod et Myrthetr�, hist var
+Jasminlysthuset, og der voxede Jordb�rrene -- -- ja det var ligesom
+om det blev deilig, varm Sommer paa een Gang, det var mig, som om jeg
+vandrede under store skyggefulde Valn�ddetr�er, og fornam den
+yndigste Duft af Roser og Nelliker og Levk�ier.
+
+�Her raader De vel ogsaa ude?� spurgte jeg, thi jeg havde
+uvilkaarligt faaet den Idee, at Andrea Margrethe var i Grunden
+Dronningen herude, efter hendes Villie maatte Alt rette sig, for
+hendes Skyld var Alt bygget, og Pr�st og Pr�stekone og Karle og
+Piger, Alt var der kun forat tjene hende.
+
+Jeg blev derfor noget overrasket, da Andrea Margrethe svarede Nei.
+
+�Ikke det?�
+
+�Nei her raader Moder ude, og De skal ikke troe, at vi Andre faae Lov
+til at sige Noget her. Det er ellers Skade, for jeg har saa mange
+udm�rkede Ideer, men Mo'er vil ikke f�lge mine Raad.�
+
+�Hvad vilde De da have forandret?�
+
+�Hvad jeg vilde have forandret? Kan De ikke see det store gamle
+Grantr� der? det skulde ryddes, saa vilde der blive en magel�s Udsigt
+herfra udover Fjorden.�
+
+�Ja De har Ret; men veed De hvad, saa skulde vi ogsaa hugge
+Valn�ddetr�et om, saa blev her mere lyst og frit.�
+
+�De gamle Stikkelsb�rbuske derhenne skulde ogsaa bort; der kunde
+blive en udm�rket Gr�splaine�, meente Andrea Margrethe.
+
+�Ja men saa maatte vi ogsaa tage N�ddeh�kken bort, at her kunde blive
+en aaben fri Plads.�
+
+Saameget var da vist, at maatte Andrea Margrethe og jeg faae Lov til
+at raade, saa skulde Alt snart faae et ganske andet Udseende. Men
+godt var det, at Pr�stekonen ikke h�rte vore udm�rkede Ideer, thi de
+vilde vist have vakt hendes Forf�rdelse i h�i Grad. Ogsaa kan det
+gjerne v�re, at vi maaskee gik vel vidt i vore Reformer, men deels
+var det mig en sand Forn�ielse at v�re paa Parti med Andrea
+Margrethe, deels er jeg en stor Ven af Forandring, og da det er langt
+lettere at rive ned end bygge op, saa foretr�kker jeg altid det
+f�rste.
+
+�Men det Allerbedste har De ikke seet�, sagde Andrea Margrethe, �det
+er Lindeh�ien -- kom nu derhen.� Saa gik vi til Lindeh�ien, der laa
+yderst i Haven og havde sit Navn af et stort Lindetr�, der stod oppe
+paa Toppen. Udenfor Haven gik en Brink brat ned til Fjorden, hvis
+blanke isd�kte Flade strakte sig som et bredt skinnende Baand mellem
+de sneed�kte Banker paa begge Sider. �S�t Dem nu ned paa min B�nk,
+saa skal De see en udm�rket Udsigt� -- -- jeg saae mig omkring, men
+kunde ingen B�nk see. Andrea Margrethe lo. �Nei De skal op i Tr�et�,
+sagde hun endelig, �der er min B�nk oppe. See her, tag fat i dette
+Reb, og s�t saa F�dderne paa disse Udhug her i Tr�et, saa kommer De
+derop -- jeg skal strax komme bagefter, der er akkurat Plads til To.�
+Jeg balancerede derop med noget Besv�r og havde neppe taget Plads,
+f�r Andrea Margrethe, der var v�ver som et Egern, alt sad ved min
+Side. �T�nk Dem nu, naar det er Sommer�, sagde hun, �og en sagte
+Vind gynger Tr�et frem og tilbage -- kan De t�nke Dem noget lifligere
+end at sidde heroppe, rundt omgivet af Gr�nt paa alle Sider, ligesom
+i en Vugge, og saa h�re Fuglene qviddre rundt omkring -- ja det maa
+De selv komme herud at pr�ve, for, ikke sandt, herefter kommer De
+altid ud med Deres Br�dre?� -- Jo det kunde Andrea Margrethe v�re
+ganske vis paa. �Her kan jeg sidde oppe hele Timer og l�se�, vedblev
+hun.
+
+�Og l�se?� spurgte jeg forskr�kket, thi det var mig, ligesom om jeg
+saae Bibliotheket som et m�rkt Sp�gelse i Baggrunden.
+
+�Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden, for jeg l�ser kun
+ganske lidt, saa falder jeg i Tanker og seer op imellem de gr�nne
+Blade, hvorledes den klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og
+hvorledes Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store gule
+Blommer. -- -- Men jeg fryser�, afbr�d hun pludselig, idet hun sprang
+ned, �kom, lad os l�be omkap op til Pr�stegaarden.�
+
+Det Forslag fandt jeg meget fornuftigt, for det var ligesom om
+Vinteren i sin Fort�rnelse over, at vi kun talte om Sommeren, som om
+Vinteren slet ikke existerede, begyndte at lade os m�rke sin Existens
+paa en temmelig f�lelig Maade. L�be omkap vilde jeg imidlertid ikke,
+thi hvorfor skulde jeg l�be bort fra Andrea Margrethe? Det vilde jo
+v�re h�ist taabeligt! Men derimod l�be ved Siden af hende, det vilde
+jeg gj�re. Men jeg m�rkede snart, at omend Andrea Margrethe maatte
+tage to Skridt, hver Gang jeg tog eet, saa forstod hun ogsaa at
+flytte F�dderne dobbelt saa hurtigt som jeg, saa at jeg maatte
+anstr�nge mig af yderste Evne for ikke at blive den bageste. Nu vare
+vi ved Valn�ddetr�et -- den, der kunde svinge f�rst om det, havde i
+Grunden vundet, thi da kunde man hele Tiden holde sig forrest. Derfor
+gjorde jeg ogsaa mine Skridt dobbelt saa lange som f�r, blot et
+Spring endnu og da -- falder jeg over en af R�dderne, der strakte sig
+ud i Gangen, lige i Armene paa Corpus Juris, der kom gaaende fra den
+anden Side og blev h�ilig forbauset over denne broderlige Omfavnelse.
+
+�Jeg kom f�rst, jeg kom f�rst�, raabte Andrea Margrethe, idet hun
+dandsede rundt om mig, som en Indianer dandser rundt om sin faldne
+Fjende, �ikke sandt, Frederik, jeg kom f�rst?�
+
+�Jo vist kom De f�rst�, svarede han, �og derfor kommer jeg ogsaa
+forat bringe Dem Kampprisen. See her har jeg nogle Zwibell�g til Dem,
+som ere meget sj�ldne, og hvis Blomster ere af en us�dvanlig
+Skj�nhed.�
+
+�Nei virkelig? o det er deiligt! jeg holder saa meget af Zwibler.
+Tak, Frederik, tak -- vi maae strax op og vise Mo'er dem, hun vil
+blive ligesaa glad som jeg.�
+
+�Vi ere ikke ved Pr�stegaarden endnu�, sagde jeg.
+
+�Saa De vil ikke give tabt endnu? ja lad os pr�ve een Gang til!�
+
+Men denne Gang vilde jeg ikke vise nogen utidig Skaansel; strax fra
+f�rste �ieblik tog jeg Till�b af alle Kr�fter -- og foer afsted, saa
+Stikkelsb�rgrenene sloge mig over Benene og Kirseb�rtr�erne sloge mod
+mit Hoved: det var, som om hele Haven havde sammensvoret sig mod mig
+for at hj�lpe Andrea Margrethe. Men jeg bred mig om Intet -- afsted
+over Stok og Steen -- nu var jeg inde i Gaarden, men bestandigt havde
+jeg Andrea Margrethe ved Siden af mig -- det var, som om hun blev
+baaren af usynlige Aander -- i samme �jeblik naaede vi begge til
+Foden af Trappen, der f�rte op til Forstued�ren, men her kunde jeg
+tage tre Trin i hvert Spring, medens hun kun kunde tage eet -- med et
+voldsomt Tag rev jeg D�ren op og t�rnede lige mod Pr�sten, der ganske
+roligt kom spadserende, i al Ro og Mag rygende af sin Meerskumspibe.
+Saa h�ftigt var Sammenst�det, at Pr�sten tumlede over mod den ene V�g
+og tabte sin Pibe, og jeg mod den anden.
+
+�Hei! hj�lp! Gevalt! Gevalt!� raabte Pr�sten, saa at Pr�stekonen,
+Emmy og Gamle forf�rdede styrtede til fra Dagligstuen i samme
+�ieblik, som Andrea Margrethe og Corpus Juris kom ind ad
+Forstued�ren.
+
+�Hvad er der paa F�rde? Hvad er der paa F�rde?�
+
+�Hvad der er paa F�rde? Nicolai har slaaet mig ihjel!�
+
+�Hvor har Du st�dt Dig? Slog Du Dig slemt?�
+
+�Om jeg har slaaet mig? Jeg har slaaet mig saaledes, at jeg nu vil
+gaae over og skrive en Ligpr�diken over mig selv, saa kan Christopher
+holde den istedenfor den Julepr�diken, som han ikke holdt. -- -- Og
+see min Pibe -- min deilige Pibe -- nei Nicolai, Nicolai -- at De
+vilde slaae _mig_ ihjel, det kan jeg tilgive Dem, for jeg er kun et
+syndigt Menneske, men at De har slaaet min Pibe ihjel, som aldrig har
+voldet Nogen Sorg, men kun skaffet mig Gl�de og Opmuntring, det
+tilgiver jeg Dem ikke!�
+
+�Ja men see, Fa'er, Pibehovedet er kun gaaet i to Stykker�, sagde
+Andrea Margrethe, der havde samlet Stykkerne op, �vi kan binde dem
+sammen ved at snurre noget Traad om dem, saa er det saa godt som nyt
+igjen.�
+
+�Ja bind Du Stykkerne sammen, og lad mig saa see, Du hj�lper Nicolai
+med at slaae alle Ruderne ud i Pr�stegaarden, at I kan blive f�rdige
+med det Stykke Arbeide til Middag�, sagde Pr�sten, idet han gik.
+
+�Blev han vred?� hviskede jeg til Andrea Margrethe.
+
+�Vred? Nei saa kan De troe, han havde nok talt til Dem paa en anden
+Maade -- nei han er slet ikke vred; De kan v�re ganske rolig.� -- --
+
+�See her, Mo'er, hvilke deilige Zwibell�g Frederik har for�ret mig�,
+sagde Andrea Margrethe, da vi atter vare komne til Ro i Dagligstuen.
+
+�Og see her, hvad Christopher har bragt mig�, sagde Emmy, idet hun
+rakte en Bog til Andrea Margrethe.
+
+�Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten! Nu, Christopher, der har De
+gjort en god Gjerning, for den Bog har Emmy gaaet og talt om, jeg
+veed ikke i hvor lang Tid. Lad os nu see, om den virkelig er saa
+fortr�ffelig -- see her om Sj�lens Ud�delighed -- -- Spinoza -- --
+Jacobi -- det er bestemt altfor l�rd for mig -- det forstaaer jeg
+ikke noget af. Hvad mener De, Frederik?�
+
+�Ja det gaaer mig som Dem: jeg har ogsaa i langsommelig Tid h�rt
+Christopher prise den Bog som noget ganske overordentligt -- men jeg
+h�rer formodentlig heller ikke til de Indviede, thi den gik ogsaa
+over min Forstand, og jeg forstod ikke tilstr�kkelig at paaskj�nne
+den.�
+
+�Ja naar den gaaer over Deres Forstand, saa er det intet Under, at
+den gaaer langt over min: nei saa foretr�kker jeg Zwibell�g; det er
+da Noget, som jeg kan forstaae. -- Nei men Mo'er, Du skulde blot
+h�re, Nicolai er af samme Mening som jeg, at der n�dvendigvis maa
+skee Forandringer i Haven.�
+
+�Kan De nu heller ikke lade min stakkels Have v�re i Fred?� spurgte
+Pr�stekonen med et venligt Smil.
+
+�Og han gik langt videre end jeg�, vedblev Andrea Margrethe, �han vil
+ikke alene have Grantr�et og de gamle Stikkelsb�rbuske bort, men
+ogsaa Valn�ddetr�et og N�ddeh�kken.�
+
+�Det gamle pr�gtige Valn�ddetr� vil De hugge om? Nei det mener De
+bestemt ikke�, sagde Emmy.
+
+Nei vist meente jeg det ikke -- det kunde jeg strax m�rke blot ved at
+h�re den Tone, hvori Emmy sagde disse Ord.
+
+�Og saa N�ddeh�kken ovenikj�bet!� vedblev Emmy. �Hvad skulde der saa
+blive af N�ddegangen! De skulde blot vide, hvor rart man kan gaae og
+samtale med hinanden i N�ddegangen en Sommerdag.�
+
+Ja, i samme �ieblik faldt det mig paa Sinde, hvor lifligt det maatte
+v�re en stille Midsommeraften, naar Solen kastede sine sidste r�dlige
+Straaler mellem det dunkle L�v, at vandre der ved Emmys Side og h�re
+hendes Ord, milde og qv�gende som Natteduggen efter den solhede Dag;
+jeg fortr�d bitterligt mine utidige Reformplaner og erkl�rede, at jeg
+havde ikke saa n�ie overveiet mine Ord, jeg havde jo ikke seet Haven
+ved Sommertid; maaskee jeg da vilde forandre Mening.
+
+�Forandre Mening!� udbr�d Andrea Margrethe, �jo De er en trofast
+Hj�lper -- udenfor er De af samme Mening som jeg, og her, hvor De
+skulde hj�lpe mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens Parti.
+Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa her ikke skee den
+allermindste Forandring; Alt skal blive staaende den ene Dag som den
+anden, indtil det tilsidst falder sammen af bare Kjedsommelighed.�
+
+�Holder De saa meget af det Gamle?� spurgte jeg Emmy.
+
+�Ja�, svarede hun, �jeg holder af det Gamle, thi det Gamle er rigt
+paa Erindringer, og i Erindringen boer Fred og Hvile. Der er ikke et
+Tr� i Haven, uden at Mindet om en eller anden lykkelig Time knytter
+sig dertil. Mellem disse Tr�er er jeg voxet op, de have seet mine
+Barndomssorger og mine Barndomsgl�der, de tykkes mig at v�re gamle
+Venner, og naar jeg h�rer de sagte Vinde suse mellem deres Grene, da
+er det mig, som om de bragte mig en Hilsen fra de svundne Tider --
+hvorledes skulde jeg da n�nne at lade dem omhugge?�
+
+�Men jeg elsker det Nye�, sagde Andrea Margrethe ivrigt, �deri er Liv
+og deri er Friskhed, ja jeg troer bestemt, at Vorherre maa v�re af
+samme Mening som jeg, ellers havde han vist ikke givet os fire
+Aarstider, men kun een.�
+
+�Havde Vorherre v�ret af din Mening�, svarede Emmy, �da havde han vel
+den ene Sommer gjort Gr�sset gr�nt og den n�ste r�dt istedenfor --�
+
+�Knak!� sagde det i det Samme, det var Emmys Sax, som Gamle havde
+siddet og leget med, og som nu brak midt over. Ligesom nemlig Kong
+Midas havde den m�rkelige Egenskab, at Alt, hvad han r�rte ved, blev
+til Guld, saaledes har Gamle den m�rkelige Egenskab, at Alt, hvad han
+r�rer ved, gaaer itu. Han blev imidlertid h�jst ulykkelig og bad Emmy
+tusinde Gange om Forladelse.
+
+�O det gj�r Intet�, svarede denne, �Saxen var gammel og sl�v.�
+
+�Jeg skal tage den med til Byen for at lade den istands�tte.�
+
+�Det er ikke Umagen v�rd; jeg har tilmed en anden Sax.�
+
+Dermed lod Gamle sig tr�ste og tog atter fat paa Stumperne, jeg troer
+n�sten for at see, om de ikke kunde br�kkes lidt mere itu endnu.
+
+Corpus Juris gik hen til Pianofortet og slog et Par Accorder an.
+�Skal vi have en Sang?� spurgte han.
+
+�O ja, en Sang, en Sang!� istemmede Andrea Margrethe strax.
+
+�Kan De synge?� spurgte jeg.
+
+�Ja naturligvis kan vi synge�, svarede Andrea Margrethe ligesaa
+forundret, som om jeg havde spurgt hende, om hun kunde tale.
+
+�Hvad kan De da synge?�
+
+�Vi kan mange Slags Sange, vi kan de gamle K�mpeviser.�
+
+�De gamle K�mpeviser, kan De virkelig dem?�
+
+�Ja dem kan vi rigtignok -- de lange Sommerdage, naar Emmy og jeg
+sidde ved vort Haandarbeide ude i Jasminlysthuset, l�re vi dem udenad
+og synge dem. Vil De h�re den om de syvogfirsindstyve, der droge ud
+fra Hald -- vi kan alle syvogfirsindstyve Vers -- eller vil De h�re:
+Svend Vonved sidder i Bure -- eller Svend Feldings Vise?�
+
+�Vi kan faae dem alle, den ene efter den anden�, sagde Corpus Juris,
+der havde sat sig ved Pianofortet for at accompagnere. �Lad os
+begynde med Svend Vonved.�
+
+Saa sang vi om Svend Vonved og saa om Ramund hin Unge og saa om
+Jomfru Kirsten -- Andrea Margrethe var utr�ttelig, og vi maatte synge
+dem fra Ende til anden, thi man kan ikke forstaae Viserne, naar man
+ikke synger alle Versene, sagde hun.
+
+�Se her holder De altsaa dog af det Gamle�, sagde jeg til hende.
+
+�Men de Viser ere heller ikke gamle�, svarede hun, �de blive aldrig
+gamle, men ere bestandigt unge og friske. Eller troer De maaskee, at
+jeg holder mere af dem, fordi de ere tre eller fire Aarhundreder
+gamle? Ak nei, det er mig det Samme, om de ere skrevne igaar eller
+for fjorten Aarhundreder siden -- blot de ere smukke, saa holder jeg
+af dem.�
+
+�De har Ret�, sagde Corpus Juris, �de Sange blive aldrig gamle. I
+hine Tider forstod man at digte, nu er det slet bevendt med
+Digtekunsten.�
+
+�Det veed jeg dog ikke�, meente Gamle, �tvertimod skulde jeg mene, at
+hvad der i hine Sange ligger skjult som svage Spirer, det har i vore
+Dage udviklet sig som rig og mangefold bev�get Lyrik, der i fulde og
+klare Toner, snart i Veemod og Smerte, snart i livsfyldig og
+svulmende Gl�de formaaer at udtale, hvad hine Tiders Sangere kun
+formaaede svagt at fremstamme.�
+
+Nu var Disputen i fuld Gang: Gamle og Corpus Juris f�rte an, Emmy og
+Andrea Margrethe vare Secundanter. Disse to sidste havde egentlig,
+underligt nok, skiftet Mening, thi nu var det Emmy, der, f�lgende
+Gamles Mening, holdt paa det Nye, medens derimod Andrea Margrethe,
+der var paa Corpus Juris' Parti, forsvarede det Gamle. Disputen var
+temmelig varm, is�r fra Corpus Juris' Side, ikke saa meget, fordi det
+just var ham om de gamle K�mpeviser at gj�re, men snarere fordi han
+vilde forsvare Andrea Margrethes Mening. Naturligvis maatte
+Pr�stekonen og jeg ogsaa give vort Besyv med i Laget, og efterhaanden
+naaede Disputen hen til det Punkt, hvor Enhver er tilfreds, naar han
+blot kan h�re sig selv tale, og er aldeles d�v for, hvad de Andre
+muligvis kunde have at sige, og da jeg nu havde den st�rkeste Stemme,
+var jeg vistnok ogsaa den, som f�lte sig meest tilfredsstillet. Midt
+under denne h�ftige Debat traadte Pr�sten ind.
+
+�Skal vi saa have Middagsmad?� spurgte han.
+
+�Strax�, svarede Andrea Margrethe, idet hun gik ud.
+
+�Hvorom dreiede Striden sig?� spurgte Pr�sten, idet han tog Plads i
+den store L�nestol.
+
+Corpus Juris forklarede Stridssp�rgsmaalet for ham, og han h�rte
+opm�rksomt efter. �Ja jeg holder med Christopher,� sagde Pr�sten
+tilsidst, �jeg troer n�sten ogsaa, at man gj�r for meget V�sen af de
+K�mpeviser. Vil De sammenligne dem, kan De finde ti eller tolv med
+aldeles den samme Tanke og Indhold. Derfor vil jeg ingenlunde n�gte,
+at de gjemme en rig Poesi i sig, men ofte ligger denne som et raat,
+uforarbeidet Stof, der ligesom endnu venter paa sin kunstneriske
+Behandling. -- De seer saa adspredt ud, Nicolai, hvad mener De
+derom?�
+
+�Ja�, svarede jeg tankel�s: Striden havde for mig tabt sin Interesse,
+da Andrea Margrethe var gaaet sin Vei.
+
+�Det var fornuftig meent�, sagde Pr�sten. �De sidder nok og t�nker
+paa den Poesi, der ligger skjult i Middagsmaden. Heldigviis kommer
+Andrea Margrethe der for at kalde os til Bords. Maa jeg have den
+�re?� og han b�d mig h�itideligt Armen og anviste mig H�derspladsen i
+Sophaen ved Siden af sig.
+
+�Nei der skal Christopher sidde som den �ldste�, indvendte
+Pr�stekonen.
+
+�Nei, Nicolai skal sidde her�, svarede Pr�sten, �han vilde slaae mig
+ihjel i Formiddags, derfor byder jeg ham nu at sidde ved min h�ire
+Side, thi vi skulle gjengj�lde Ondt med Godt.�
+
+Hermed blev det, tilmed da Gamle ikke f�lte sig pirret af nogen
+�rgjerrighed efter at sidde i H�js�det, men erkl�rede sig
+veltilfreds med den Plads, han havde faaet mellem Pr�stekonen og
+Emmy.
+
+Andrea Margrethe sad mellem Corpus Juris og mig, og jeg skulde lige
+til at fort�lle hende noget s�rdeles Morsomt, da hun alvorligt lagde
+Fingeren paa Munden: Pr�sten havde begyndt at l�se Bordb�n.
+
+�H�r Nicolai�, sagde Pr�sten efter endt Bordb�n, �det er nu strax en
+Trykfejl, som jeg maa rette hos Dem: inde i det store Babel bruger
+man ikke at l�se Bordb�n, men det bruger vi ude hos os.�
+
+�Men det kunde Nicolai jo ikke vide�, sagde Pr�stekonen.
+
+�Derfor siger jeg ham det ogsaa�, svarede Pr�sten.
+
+Alt ovenfor har jeg bem�rket, at ved Middagsbordet ere Folk s�rligt
+oplagte til at disputere, og denne Erfaring fik jeg ogsaa stadf�stet
+her. F�rst leveredes der nogle Forpostf�gtninger mellem Pr�sten og
+Andrea Margrethe angaaende Middagsmaden, som Pr�sten tillod sig at
+kritisere temmelig str�ngt. Andrea Margrethe var imidlertid
+ingenlunde velstemt mod en saadan Kritik, der i saa h�i Grad angreb
+hendes husmoderlige Stolthed.
+
+�Det maa jeg sige�, endte Pr�sten, �at vore Gj�ster faae en temmelig
+tarvelig Modtagelse. Men maaskee gj�r Andrea Margrethe det kun for
+siden at overraske dem desto mere.�
+
+�Anretningen er tarvelig, men god�, svarede Andrea Margrethe.
+�=Persicos odi semper separatus=.�
+
+�=Apparatus=�, rettede Gamle.
+
+�Saa? Fader siger altid =Separatus=.�
+
+�Taler De tidt Latin?� spurgte jeg.
+
+�Ja�, svarede Andrea Margrethe, �der gaaer aldrig en Tallerken itu,
+uden at jeg siger: =sic transit gloria mundi=, og naar jeg vil bede
+Fader om Noget, ender jeg altid med at sige: =sic volo, sic jubeo,
+stat pro natione voluntas=.�
+
+�=Ratione=, ikke =natione=�, rettede atter Gamle, �=natione= giver jo
+ingen Mening.�
+
+�Ja men Fader siger altid =natione=.�
+
+�Ja Du maa saam�nd med st�rste Forn�ielse snakke dit Pernillelatin�,
+sagde Pr�sten, �naar Du bare vilde lade v�re at beskylde mig for at
+have l�rt Dig det, thi det vidner sandelig ikke om datterlig
+Kj�rlighed, at Du paa den Maade ber�ver mig mit gode Navn og
+Rygte.� --
+
+Men den egentlige Hovedf�gtning blev foranlediget ved, at der blev
+m�ldt, at Halte-Ane befandt sig ude i Kj�kkenet og bad om et Par
+Skilling. Gamle gik ud og gav hende Noget, men blev derfor haardt
+angreben af Corpus Juris, der ikke havde synderlig tilovers for
+Halte-Ane, men paastod, at hun drak Alting op, hvad man gav hende.
+
+�Man burde gaae str�ngere frem mod slige Landstrygersker�, endte han
+med at sige, �nu lader man dem gaae i Fred, og derfor vrimle alle
+Landeveie af dem.�
+
+�Ja vist burde man gaae frem med st�rre Str�nghed�, sagde Gamle med
+en vis Bitterhed, �de Fattige og Ulykkelige s�tter man i F�ngsel, saa
+er man fri for at see paa dem.�
+
+�Ikke i F�ngsel, men i Fattighuus�, svarede Corpus Juris, �der er
+rigelig Underst�ttelse til dem.�
+
+�Har Du pr�vet, hvad det vil sige at v�re under Fattigv�senets
+Opsyn�, spurgte Gamle, �siden Du taler om den �rigelige�
+Underst�ttelse?�
+
+�Fattighuset kan naturligviis ikke v�re et Palads�, l�d Svaret, �men
+det er den s�dvanlige Fl�bevornhed og Tosse-Godmodighed, at man
+istedenfor at sk�re Kr�ftskaden rask bort, lader den udbrede sig i Ro
+og Mag til Ford�rvelse for det Hele.�
+
+Nu var Signalet givet til en ny Disput, og Alle rustede sig paa det
+Ivrigste. Men Corpus Juris havde udtalt sin Mening med saa stor
+Eensidighed, at den fandt almindelig Misbilligelse; selv Andrea
+Margrethe, der f�r havde staaet paa hans Parti, kunde ikke l�ngere
+dele hans Anskuelser, men sluttede sig til Modpartiet, og saaledes
+kom da Corpus Juris til at staae ganske ene overfor Pr�stekonen,
+Emmy, Andrea Margrethe, Gamle og mig, der Alle vare lige begj�rlige
+efter at faae Ordet, saa at Corpus Juris neppe fik Tid til at besvare
+eet Sp�rgsmaal, f�r tre eller fire nye allerede vare forelagte ham,
+saa at om Corpus Juris end havde v�ret tre Gange saa stor en
+Dialektiker, som han er, vilde han dog ikke have kunnet holde Stand
+mod Overmagten, om ikke af anden Grund, saa fordi det tilsidst var
+umuligt at h�re, hvad der blev sagt. Den Eneste, der forholdt sig
+rolig, var Pr�sten; han sagde ikke et eneste Ord, men idet han lagde
+Armene overkors paa Bordet, saae han snart paa den Ene, snart paa den
+Anden af de ivrige Talere, altid med den mest forundrede Mine, som om
+han vilde sige: �Nu har jeg i mine Levedage aldrig h�rt Magen!�
+Endelig da Andrea Margrethe og jeg havde beviist Corpus Juris, at vi
+Alle ere skr�belige Mennesker (Noget, som han egentlig aldrig havde
+ben�gtet), og Pr�stekonen havde foreholdt ham, at der er mange
+uskyldige Fattige, medens Gamle og Emmy udviklede, at Samfundet skal
+�ve Retf�rdighed, men den Enkelte skal �ve Barmhjertighed -- saa blev
+Corpus Juris bragt til Fornuft, han vendte sig mod Andrea Margrethe
+og sagde: �Ja, jeg beder Dem undskylde, om jeg har v�ret for
+paastaaelig i mine Meninger, og for i Gjerningen at vise, at jeg
+virkelig er enig med Dem, saa d�mmer jeg mig selv til at betale
+Halte-Ane to Mark.� Derpaa gik han ud og gav Halte-Ane de to Mark,
+hvorfor han ogsaa ved sin Gjenindtr�delse blev hilset med h�ie
+Jubelraab: og nu var den farlige Middagstime forbi, saa der var ikke
+flere Disputer at frygte for denne Dag.
+
+       *       *       *       *       *
+
+D�mringstimen var kommen, den stille, venlige D�mringstime: atter
+sadde vi i fortrolig Samtale rundt om den store Porcell�nskakkelovn,
+der i den m�rke Krog saae ud som et stort hvidt Sp�gelse -- snart
+faldt Ordene let og muntert, da var det Andrea Margrethe, som f�rte
+an, snart var Talen rolig og sindig, da var det Gamle og Emmy, som
+ledede den.
+
+�Men De har ikke seet Emmys V�relse endnu�, sagde Andrea Margrethe
+til mig.
+
+�Og heller ikke Deres�, svarede jeg.
+
+�O, mit er der ikke meget ved at see, jeg har n�sten aldrig Tid at
+v�re der, jeg har altfor meget at tage Vare paa herude.�
+
+�Har De Lyst til at see mit V�relse�, sagde Emmy, �saa skal De gaae
+derop med mig nu, inden det bliver ganske m�rkt.�
+
+Saa fulgte jeg da med Emmy op paa Qvisten, thi der var hendes
+V�relse. �Her er noget m�rkt, tag Dem iagt, at De ikke st�der Dem�,
+sagde hun til mig, �r�k mig Deres Haand, saa skal jeg f�re Dem.� Og
+dermed lagde hun sin lille, fine Haand inden i min, idet hun langsomt
+drog mig efter sig: ja vel kunde hun v�re en sikker F�rer gjennem
+alle truende m�rke Skygger, t�nkte jeg ved mig selv. �Buk Dem, at De
+ikke st�der Deres Hoved�, sagde hun til mig, idet hun lukkede D�ren
+til V�relset op; �smaat er det Altsammen, men man skal l�re at n�ies
+med Lidet.�
+
+Ja vel var V�relset lidet, og dog forekom det mig at v�re saa rigt.
+Hvori denne Rigdom egentlig bestod, veed jeg ikke, thi der var ingen
+kostbare M�bler, rigt broderede T�pper, eller store Speile med
+forgyldte Rammer: nei Alt var simpelt og tarveligt. Men Alt passede
+saa godt sammen, der var en saadan Fred og Ro over det Hele, at det
+n�sten syntes mig, som om dette Bord og disse Stole vare levende, som
+om man godt kunde tilbringe hele Timer i deres Selskab uden at kjede
+sig. Paa V�ggen hang et Billede, der forestillede en Skare gode
+Engle, som vaage over en sovende ung Pige: det forekom mig at v�re et
+Billed af selve det lille V�relse, ogsaa her vaagede gode Engle og
+bragte Stilhed og Ro i Sj�len for Enhver, som traadte herind. Jeg
+satte mig i den lille Sopha og saae mig langsomt om til alle Sider,
+det var, som om jeg ret vilde indsuge Billedet af Alt, hvad jeg
+saae, for uudslettelig at bevare det i min Erindring. Paa
+V�ggen ligeoverfor mig hang en gammel Violin, omslynget af en
+Evighedskrands. Jeg saae paa Violinen, jeg saae paa Evighedskrandsen,
+uden ret selv at vide, hvad jeg egentlig t�nkte i dette �ieblik.
+
+�De seer paa den Violin�, sagde Emmy til mig, �De vil maaskee vide,
+hvad den har at gj�re her hos mig: det har v�ret Bedstefaders, derfor
+gjemmer jeg den.�
+
+�Ja saa -- spillede han paa Violin?� spurgte jeg -- det var egentlig
+et dumt Sp�rgsmaal, men jeg syntes jeg skulde sige Noget, men vidste
+ikke selv, hvad det skulde v�re.
+
+�Ja han gjorde -- jeg kan endnu tydelig mindes ham, jeg var ti Aar
+gammel, da han d�de. Jeg kan huske, hvorledes han kunde sidde og
+kj�le for den Violin, som kunde den v�re et lille Barn, hvorledes han
+kunde spille paa den, saa Taarerne kom mig i �inene derved: derfor
+gjemmer jeg den bestandigt; De veed jo, at jeg holder af det Gamle�,
+tilf�iede hun med et stille Smil.
+
+�Ja det veed jeg�, svarede jeg, �men jeg veed ikke, hvorledes De
+faaer Tid til at t�nke saa meget paa det Gamle. Jeg maa altid t�nke
+paa det Nye, paa det, som skal komme: der er saa meget, som ligger
+foran mig, saa meget, som skal udrettes -- hvad der ligger bagved
+mig, det er jo forbi og kan ikke gj�res om.�
+
+�Saaledes gaaer det vel de Fleste�, sagde Emmy, �men derfor f�le de
+saamegen Uro, saamegen Utilfredshed. I Erindringen ligger Hvile og
+Fred, den kan ikke tages fra os. See vi fremad i Livet, da maa vi
+tidt �ngstes og forsage, for hvad der skal komme; see vi tilbage, da
+ere vi trygge og rolige og takke Gud for, hvad han har givet. F�rst
+naar vi forstaae at leve i Erindring og Haab paa een Gang, f�rst da
+forstaae vi at leve paa den rette Maade.�
+
+Dette sagde Emmy paa sin s�dvanlige blide, stille Maade; det l�d
+n�sten mere, som om hun udtalte sine egne Tanker for sig selv, end
+som om hun talte til mig. Jeg h�rte hende gjerne tale, thi ikke alene
+i hendes Ord, men ogsaa i hendes Stemme, i hendes Bev�gelser var et
+Udtryk af Ro og stille Sj�lefred, som uvilkaarligt meddeelte sig til
+mig, saa at jeg, naar jeg talte med hende, havde ligesom en
+Fornemmelse af, at jeg h�vedes til en h�iere og bedre Verden, hvor
+der ikke var den Uro og Ufred, som her er nede, men hvor Alt bev�gede
+sig lydl�st og stille som de r�dlige Aftenskyer, der sv�ve forbi den
+synkende Sol. Og der var Noget i Emmys V�sen, der syntes mig saa
+bekjendt, som om jeg i lang, lang Tid havde levet sammen med hende;
+der var en Anden, om hvem hun saa levende erindrede mig, men hvem var
+denne Anden? Hvem var det, der ganske som Emmy ogsaa syntes ligesom
+at kunne hvile i sig selv, at kunne lade den st�iende, larmende
+Verden storme forbi sig som et brusende Vandfald uden selv at lade
+sig rive med af Str�mmen? Jeg t�nkte og t�nkte, men det var mig
+umuligt at finde -- hver Gang jeg ikke saae paa Emmy, da syntes jeg,
+at nu var jeg lige ved at gribe det, men hver Gang, jeg atter f�stede
+mit Blik paa hendes fine, udtryksfulde Ansigt, paa hendes klare,
+sj�lfulde �ine, da svandt det atter bort fra mig.
+
+Det blev nu efterhaanden ganske m�rkt, kun en ganske svag Lysning
+tilkjendegav, hvor Vinduet var, ellers var Alt ukjendeligt; selv
+Emmy, der havde taget Plads ved min Side, kunde jeg ikke see l�nger,
+jeg kunde kun h�re hendes Stemme. Hun fortalte, og jeg h�rte efter, i
+dette �ieblik havde jeg glemt Pr�st og Pr�stekone, Corpus Juris og
+Andrea Margrethe og Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette
+�ieblik til for mig.
+
+�Hvor er Manddr�beren Nicolai henne?� l�d pludseligt en st�rk Stemme
+nede fra Gangen. Jeg foer forskr�kket i Veiret -- disse Ord dannede
+en skj�rende Mislyd til de Tanker og de Stemninger, der i dette
+�ieblik bev�gede sig i mig.
+
+�Det er Fader, der kalder paa Dem�, sagde Emmy, idet hun reiste sig,
+�kom og lad os gaae ned, det er jo ogsaa saa m�rkt.�
+
+Atter tog hun min Haand for sikkert at lede mig igjennem M�rket; det
+var mig, som om min gode Engel f�rte mig.
+
+Nede i Gangen traf vi Pr�sten med sin Studerelampe i Haanden og
+Gamle. �Naa er De der�, raabte Pr�sten mig im�de, �hvad for M�rkets
+Gjerninger p�nser De nu paa? Kom over med mig i Studerev�relset, saa
+skal vi ha'e os en luun Passiar, for nu har jeg Lov til at hvile
+efter endt Dagv�rk.�
+
+Jeg fulgte, skj�ndt halvt uvillig, jeg havde havt mere Lyst til at
+blive ved at samtale med Emmy, men det gik jo ikke an at sige Nei til
+Pr�sten. Da vi kom over i Studerev�relset, sagde Pr�sten, idet han
+satte Lampen fra sig: �De kan da vel ryge en Pibe Tobak, Nicolai?�
+Det var min mindste Kunst. �Ja for jeg skulde da vel ikke troe, at De
+holder mere af en Cigar?� Jo jeg kunde jo rigtignok ikke n�gte, at
+jeg foretrak en Cigar. �Ih fy skam Dem�, sagde Pr�sten, �saa De h�rer
+altsaa ogsaa til disse forfinede unge Herrer, som finde sig for gode
+til en �rlig Pibe. Nu kan jeg begribe, hvorfor De vilde min stakkels
+Meerskumspibe tillivs i Formiddags, det var af pure Nag og Avind. Men
+siden De helst ryger en Cigar, saa er det da en stor Lykke, at jeg --
+--� her standsede han, idet han tog en Pibe ned af V�ggen for at
+unders�ge den; jeg troede han vilde forts�tte: �at jeg har Cigarer�
+-- men Pr�sten fortsatte: �at jeg ingen Cigarer har, for jeg vilde
+n�dig bestyrke Dem i Deres Overdaadighed. -- V�rs'go, der staaer
+Piberne -- tag, hvad for en, De vil, og lad, som De var hjemme.� --
+
+�De spurgte mig i Formiddags om mit Bibliothek�, sagde Pr�sten, idet
+han satte sig i sin Gyngestol og tog et Par lange Drag af sin Pibe.
+�Nu sandt at sige, jeg har aldrig v�ret en Ven af den overdreven
+megen L�sning: l�s lidt og l�s godt! heller l�se een god Bog ti Gange
+end ti middelmaadige B�ger een Gang -- det er min Grunds�tning i saa
+Henseende�.
+
+�Saa mener De altsaa som hin arabiske Feltherre, at man gjorde bedst
+i at br�nde alle Bogsamlinger�, sagde Gamle.
+
+�En stor Deel kunde saam�nd gjerne br�ndes, uden at man vilde m�rke
+synderlig til Tabet. For�vrigt har jeg ikke ford�mt L�sning i og for
+sig, men kun den overdrevne L�sning. Man skal l�re af Livet; der kan
+man l�re mere og bedre end af B�gerne.
+
+�Men det er en tung og besv�rlig Vei�, indvendte Gamle, �og mangen En
+vilde paa den Maade ikke engang komme saavidt, at han kunde vide,
+hvordan han skulde l�re.�
+
+�Det kan v�re sandt nok, men paa den anden Side er der dem, der l�se
+saa meget, at de for bare L�rdom ikke engang vide, hvad det vil sige
+at leve. Jeg kan huske fra mine Studenterdage en af mine Bekjendte:
+det var et sandt Jern til at l�se. Naar der h�ndelsesvis af og til
+kunde forl�be en Maaned, hvori jeg ikke havde seet ham, saa spurgte
+jeg ham, naar vi atter traf sammen, ikke hvor mange B�ger, men hvor
+mange Alen B�ger han havde l�st, siden vi sidst saaes. Han vilde v�re
+Landsbypr�st ligesom jeg, men havde endnu aldrig sat sin Fod udenfor
+Hovedstadens Volde. Endelig fik jeg ham en Gang til at f�lge med mig
+i et Bes�g hos en af mine Sl�gtninge, der var Pr�st paa Landet, men
+hvad der her allermeest forbausede ham, det var, at Avlskarlen aldrig
+havde h�rt tale om Cicero. Og saadant et Menneske vil v�re
+Sj�les�rger paa Landet, hvad skal det f�re til?�
+
+�Til saadan Yderlighed beh�ver man jo ikke at gaae�, sagde Gamle,
+�der gives en Middelvei: man kan l�re baade af B�gerne og af Livet.�
+
+I det Samme bankede det paa D�ren, og en fattig Husmand traadte ind.
+Gamle og jeg vilde fjerne os, men Pr�sten sagde: �Bliv kun siddende,
+det er en af mine Sognefolk, der saam�nd ikke vil gj�re Dem Fortr�d.
+-- V�rs'go og sid ned Peer; hvordan staaer det sig hjemme hos Jer?�
+
+�Jo Tak, som saa�, sagde Peer, idet han blev staaende ved D�ren. �Jeg
+kommer ellers for at bringe Pr�sten nogle Penge�.
+
+�Det er smukt af Jer, Peer, det skulde I gj�re noget oftere.�
+
+�Men Pr�sten maa ikke blive vred, at jeg f�rst saa seent kommer med
+dem.�
+
+�Nei det veed I jo nok; naar I bringer mig Penge, bliver jeg aldrig
+vred. -- Hvordan har Konen og B�rnene det?�
+
+�Aa jo, det kunde v�re v�rre, men det kunde da ogsaa v�re bedre.�
+
+�Hvad er det for en Snak? Skal I ikke takke Vorherre for, at I har
+det saa godt, som I har det? Kan I huske ifjor, da I havde br�kket
+Armen: jo det var en N�d og Elendighed, -- men iaar, da I er sund og
+st�rk og har Jert daglige Br�d, skal I saa ikke takke Gud derfor af
+Jert ganske Hjerte?�
+
+�Jo�, svarede Peer noget skamfuld, �men vi er jo ikke altid, som vi
+burde v�re.�
+
+�Det var et sandt Ord, Peer; naar vi ikke ere forn�iede og glade, saa
+er det vor egen Skyld -- Vorherre sender os kun Godt, det er os selv,
+der vender det til det Onde.� Pr�sten gik et Par Gange i Taushed op
+og ned ad Gulvet, som om han vilde give Peer Tid til at t�nke noget
+n�iere over, hvad han havde sagt. Idet han derpaa pludselig gik over
+til et heelt andet �mne, sagde han: �L�ser I noget i Aviserne, som
+jeg sender Jer?�
+
+�Jo Tak skal Pr�sten ha'e, dem har vi da rigtignok en stor Forn�ielse
+af.�
+
+�L�ser I dem nu ogsaa rigtig grundig?�
+
+�Jo vi gj�r, baade det fra Indlandet og det fra Udlandet, og hvem der
+ere d�de, og F�lgetongen -- Altsammen l�ser vi.�
+
+�Det var Ret. -- Nu Gud v�re med Jer, Peer, hils Konen fra mig.�
+
+�Tak Fa'er, farvel!� og med et h�fligt Skrabud gik Peer bort.
+
+�Se der kan De see, hvad for Studier vi drive herude�, sagde Pr�sten
+til os, �vi l�ser Aviserne forl�ns og bagl�ns, hvad siger De dertil?�
+
+Det var nu imidlertid den alleruheldigste Lecture, som Pr�sten kunde
+have valgt for sine Sogneb�rn, thi efter Gamles Mening ere jo
+Aviserne den pure Ford�rvelse. Dog indskr�nkede Gamle af Hensyn til
+Pr�sten sig til at sige, at man vel nok kunde finde bedre L�sning for
+Bonden end Aviserne.
+
+�Det forstaaer sig�, svarede Pr�sten, Peer vilde jo sikkerlig have
+langt mere Nytte af sine Studier, om jeg vilde laane ham
+Schleiermachers Dogmatik og Richard Rothes Ethik.
+
+�Der er gudelige B�ger og Andagtsb�ger i tilstr�kkelig Antal, som man
+kan udbrede blandt Almuen�, sagde Gamle uden at lade sig forstyrre af
+Pr�stens Yttring.
+
+�Ja det har De Ret i, og tilsidst kunne vi faae saamange
+Andagtsb�ger, at der slet ingen Plads bliver mere til Andagten. Man
+overfylder Almuen med Katechismer og Psalmeb�ger og Pr�dikener og
+Postiller, saa at den tilsidst bliver ligesaa kjed deraf som
+Bagerb�rn af Hvedebr�d. Nei man skal kun give dem lidt og lidt ad
+Gangen, saa faaer de bestandig Lyst efter mere.�
+
+�Ja hvad skal man da give dem at l�se?� spurgte Gamle.
+
+�Det h�rer De jo: Aviserne. Der finder De et saare alsidigt Indhold,
+som kan bearbeides paa mange forskjellige Maader. De skulde h�re,
+hvilke fromme Betragtninger Peer og jeg mangen Gang kunne anstille
+over Aviserne. Snart er der udbrudt Krig mellem Frankrig og �sterrig,
+og saa unders�ge vi, hvorvidt det er tilladeligt at f�re Krig eller
+ikke; snart er der d�d en eller anden stor General, saa t�nke vi paa,
+hvorlunde Alting hernede er Forf�ngelighed, endelig er der stor
+Hungersn�d i en eller anden Egn af Sverrig, og saa takke vi Gud,
+fordi han har givet os saa rig en H�st. Idag var Peer ikke rigtig
+oplagt, men ellers maa jeg til min Skam bekjende, at han mangen Gang
+forstaaer at finde meget mere i Aviserne end jeg. Det kommer
+overhovedet ikke saa meget an paa, hvad man l�ser, som hvordan man
+l�ser. Ifjor var her en Mand i Sognet, der l�ste saa meget i Biblen,
+at han tilsidst ved velvillig Underst�ttelse af et Par Baptister fik
+ud, at han var besat af Dj�velen. F�lgelig vilde han ikke arbeide,
+for siden Dj�velen var i ham, var jo Alt, hvad han gjorde, Dj�velens
+Gjerning. Konen kom til mig og klagede sin N�d: veed De, hvordan jeg
+saa curerede ham?�
+
+�Nei?�
+
+�Ved Hj�lp af �Jeppe paa Bjerget�. Jeg gik hen til ham, tog Biblen
+og de andre Skrifter fra ham og sagde, at nu kunde han til en
+Forandring l�se �Jeppe paa Bjerget�. Manden saae jo noget forbauset
+paa mig, men da han har stor Respect for mig, adl�d han. Dagen efter
+kom jeg atter til ham, og �Jeppe paa Bjerget� havde forel�big gjort
+sin Virkning: Manden havde for �ieblikket glemt Dj�velen og t�nkte
+kun paa �Jeppe paa Bjerget�. Nu bad jeg ham ganske i Forbigaaende om
+at hj�lpe mig med et Stykke Veiarbeide: det lovede han mig strax, for
+Folkene herude ere meget tjenstvillige. Derpaa laante jeg ham et Par
+Smaafort�llinger, der dog imidlertid ikke sysselsatte ham saa meget
+som �Jeppe paa Bjerget�. Jeg talte nu daglig med ham, om hvad han
+havde l�st, fik ham lidt efter lidt til at tage fat paa sit Arbeide
+igjen, de m�rke Griller svandt bort, og tilsidst var hele
+Dj�vlehistorien glemt.�
+
+Gamle lod sig dog endnu ikke ganske overbevise, men meente, at i al
+Fald skulde man holde sig til de historiske Skrifter og lade Almuen
+l�se dem.
+
+�Ja det er godt nok, men De skal ikke troe, at De uden videre faaer
+Bonden til at l�se Sligt. Ja giv Bonden en R�verroman om Alexander
+Magnus: den Slags Geschichter l�ser han, men giv ham en velskreven
+Historie, og han l�gger den til Side: det er ikke Noget for ham. Nei
+man maa gaae langsomt, ganske langsomt frem. De gode Kj�benhavnere
+leve i den Indbildning, at alle Mennesker have gaaet i Latinskole og
+studeret Classikerne som de selv. Nei hvad det f�rst kommer an paa,
+det er at v�kke Sands og Interesse i forskjellig Retning, og dertil
+ere som sagt Aviserne godt skikkede, naar man forstaaer at benytte
+dem paa rette Maade -- siden kan man altid bygge videre.�
+
+Jeg beklagede i mit stille Sind, at Corpus Juris ikke var tilstede:
+det vilde have frydet hans Hjerte at h�re denne Forel�sning, skj�ndt
+han for�vrigt ikke l�ste sine Aviser ganske paa samme Maade som
+Pr�sten og Peer.
+
+�Overhovedet�, begyndte Pr�sten atter efter en lille Pause, �skal vi
+huske vel paa, at vi Mennesker ere skr�belige Kar og smaa Kar, der
+saare let l�be over, naar man kommer for Meget i os. Det gj�lder
+derfor om at finde det rette Maal. Jeg er altid meget forsigtig i saa
+Henseende: ogsaa paa mine D�tre har jeg givet vel Agt og vogtet mig
+for at proppe for Meget i dem. Jeg troer ikke, at det skal falde
+sv�rt at t�lle de B�ger, som Andrea Margrethe har l�st, og dog er jeg
+vis paa, at hun skal nok kunne hj�lpe sig igjennem Verden med den
+Ladning Visdom, som hun har ombord.�
+
+�Men Emmy --� sagde jeg, idet jeg endnu dv�lede i den blide rolige
+Stemning, som var fremkaldt ved Samtalen med hende.
+
+�Med Emmy er det en anden Sag�, svarede Pr�sten, �hun har altid gaaet
+sine egne Veje, ja jeg kunde n�sten fristes til at sige, hun har
+opdraget sig selv. Hun har altid havt Lyst til B�gerne -- i
+Begyndelsen s�gte jeg vel at s�tte en Stopper derfor, men det kom der
+ikke noget ud af: nu, t�nkte jeg saa, Enhver maa have Lov at gaae
+sine Veje, tvinge hende vilde jeg i al Fald ikke, og saa lod jeg
+hende beholde sine B�ger i Fred. Men is�r siden Christopher er
+begyndt at komme her, er det blevet langt v�rre, og han har meget paa
+sin Samvittighed: han sl�ber den ene Bog til Huse efter den anden,
+saa tilsidst bliver jeg vel n�dt til at bygge et lille Udhus, for at
+skaffe Plads til de mange B�ger.�
+
+Gamle sad med et underligt stille Smil, men gjorde intet Fors�g paa
+at forsvare sig; hans Pibe var gaaet ud som s�dvanlig, og han selv
+lod ogsaa til at v�re gaaet ud, det vil sige, hans Tanker, thi medens
+Pr�sten begyndte at fort�lle om forskjellige Bryderier, som han havde
+havt i sin Menighed, og udtalte sin Beklagelse herover, sad Gamle med
+et yderst forn�ieligt Ansigt, som om dette gl�dede ham s�rdeles, og
+legede med Qvasterne paa Sophapuderne og overlod til mig at anbringe
+de beh�rige �Saa?� �Nei virkelig?� etc. paa de forskjellige passende
+Steder. Heldigvis lykkedes dette mig saa godt, at Pr�sten ikke
+m�rkede Gamles Aandsfrav�relse, f�r denne ulykkeligvis selv fik en
+Anelse om, at det dog var passende i det Mindste at yttre en vis
+Deeltagelse, og derfor netop ligesom Pr�sten havde endt en lang
+Skildring af den Bev�gelse, hvori et Par Mormoner havde sat hele
+Menigheden, spurgte, om man havde m�rket Noget til Mormonerne her i
+Egnen. Saa vare da alle mine Bestr�belser spildte, og jeg ventede
+allerede, at et sv�rt Tordenveir skulde bryde l�s over ulykkelige
+Gamle, men til min store Forundring gjentog Pr�sten med stor
+Taalmodighed sin lange Fort�lling, hvilket endydermere vare mig Bevis
+paa den h�ie Stjerne, Gamle indtog hos Pr�sten, medens jeg t�nkte
+ved mig selv: �Det skulde Du have pr�vet paa, Nicolai --!�
+
+Gamle vaagnede op af sine Dr�mmerier og yttrede mere Interesse for
+Sagen, saa jeg meente, at nu beh�vedes min N�rv�relse vel ikke
+l�nger, og i al Stilhed listede jeg mig da bort i Haab om at tr�ffe
+Emmy eller Andrea Margrethe. Da jeg kom over i Dagligstuen, fandt jeg
+Andrea Margrethe og Corpus Juris alene. Den sidste var if�rd med at
+l�se nogle lyriske Digte h�it, dog lod det ikke til, at han var
+kommen i nogen synderlig lyrisk Stemning, for da han saae mig,
+spurgte han mig i en temmelig gnaven Tone om, hvad jeg vilde. Jeg
+svarede, at jeg vilde nyde hans og Andrea Margrethes angenehme
+Compagni, men at han i�vrigt ikke skulde lade sig forstyrre i
+Opl�sningen. Det lod ikke til, at Corpus Juris havde rigtig Lyst til
+at forts�tte, dog gjorde han det efter Andrea Margrethes Opfordring,
+men l�ste saa slet, at Andrea Margrethe tilsidst bad mig om at l�se i
+hans Sted. Dette satte imidlertid ikke Corpus Juris i bedre Hum�r, og
+han begyndte nu at �ve en saa bidende Kritik over min Opl�sning, at
+vi upaatvivlelig tilsidst vilde v�re komne i en h�ftig Ordstrid, om
+ikke Andrea Margrethe havde vidst at j�vne Alt ved sit gode Hum�r.
+Jeg t�nkte forg�ves over, hvad der dog kunde have sat Corpus Juris i
+saa slet Stemning, thi han havde hele Dagen v�ret s�rdeles munter og
+opr�mt. Tilsidst lagde jeg Bogen fra mig i Haab om paa denne Maade at
+bringe Freden tilbage, men forg�ves, nu var Corpus Juris engang
+kommen i sit kritiske Hj�rne, og saa Vee over, hvad der falder i hans
+H�nder; det bliver uden Naade og Barmhjertighed heglet igjennem fra
+Ende til anden, var det saa end det Ypperste og Bedste: for med en
+god Villie kan man nok finde Feil overalt. Nu kriticerede han ikke
+l�nger min Opl�sning, men tog fat paa selve Digtene, som jeg havde
+l�st h�it. Saaledes husker jeg blandt Andet et Digt, der begyndte med
+de Ord: �Flyv Fugl, flyv over Fures�ens Vover�, et Digt, som jeg
+altid havde holdt overordentlig meget af, men som nu fik en saare
+ynkelig Medfart, navnlig de fire Slutningslinier:
+
+    �Har Du ei lyttet til mangefold Smerte
+    �Selv hos den fjedrede Flok?
+    �Sig et Godnat til mit b�vende Hjerte!
+    �Sig det, Du veed det jo nok!�
+
+�B�vende Hjerte!� udbr�d Corpus Juris i h�ieste Grad opirret, som om
+det kunde v�re en personlig Forn�rmelse mod ham selv, �hvad er det
+for et b�vende Hjerte, som der skal siges Godnat til? Er det
+Digterens eget, hvad n�rmest synes mig at v�re Meningen, hvad skal
+saa den sidste Linie betyde: �Sig det, Du veed det jo nok� -- skal
+Fuglen da sige til ham, hvad han selv godt veed i Forveien?�
+
+�Ordene ere lidt utydelige�, tillod jeg mig at indvende, �dog troer
+jeg nok, at de kunne forsvares. Det er naturligvis ikke Digterens
+eget Hjerte, der menes, men hans Elskedes, i Analogi med et andet af
+hans Digte, hvor han siger: �Mit s�de lille Hjerte, hvad t�nker Du
+da?��
+
+�Hvad er det for en Snak�, raabte Corpus Juris; �jeg kan begribe, at
+En kan sige til sin Kj�reste: �mit s�de lille Hjerte�, men at ville
+sige til hende: �mit b�vende Hjerte�, det er reent Nonsens.�
+
+I det Samme traadte Gamle ind, og jeg skyndte mig at forel�gge ham
+Sp�rgsmaalet. Efter at have h�rt de forskjellige Meninger erkl�rede
+han ganske rolig, at det Hele havde ikke Noget at sige, for der var
+ingen Mening i Ordene, men det var Noget, man ikke saa sjeldent kunde
+tr�ffe hos vore Digtere. Denne rolige Dom var imidlertid saa langt
+fra at stille Corpus Juris tilfreds, at den tv�rtimod g�d ny Olie i
+Ilden, idet han paastod, at det var Noget, som Digterne paa ingen
+Maade havde Lov til, ja de burde endog drages til Ansvar derfor, thi
+naar man af alle andre Mennesker fordrede, at de skulde mene, hvad de
+sagde, saa kunde man ogsaa fordre det af Digterne, men det var jo
+umuligt, at de kunde mene, hvad de sagde, naar der overhovedet ingen
+Mening var i, hvad de sagde. Ja han meente endog, at man, naar man
+vilde drive Tingen til Conseqvents, kunde anl�gge Sag imod Digterne
+for Bedrageri, fordi de fik Publicum til at troe, at der var Mening
+i, hvad de sagde, og saa var der jo ingen Mening deri. (Ved mig selv
+t�nkte jeg, at man kunde med ligesaa stor Ret anl�gge Sag mod Corpus
+Juris, for der syntes mig heller ingen Mening at v�re, i hvad han
+sagde, men disse Tanker beholdt jeg viselig for mig selv, for ikke at
+fremkalde end mere Strid.) Andrea Margrethe, der overhovedet ikke var
+nogen stor Ven af den megen Disputeren, var imidlertid gaaet bort og
+kom nu tilbage med Julekage og Mj�d i Haab om paa denne Maade bedst
+at bringe Striden til Ende, og hendes Haab var ikke forg�ves, thi
+hvad enten det var den liflige Mj�d, eller det var Andrea Margrethes
+milde, klare �ine, som det var umuligt at see paa uden at komme i
+godt Hum�r, nok er det, Corpus Juris blev formildet og erkl�rede, at
+der var forresten meget Smukt i det omtalte Digt, og dette var
+allerede en stor Indr�mmelse fra hans Side, da han ellers f�r vilde
+lade Livet end vige saameget som et Haarsbred fra, hvad han kalder
+sin �rigtige Overbevisning.�
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ved Aftensbordet indtoge vi de samme Pladser som ved Middagsbordet,
+med Undtagelse af, at Andrea Margrethe havde taget sin Post bag
+Themaskinen, ikke uden Sorg for mig, da den store kobberr�de Maskine
+reent skjulte hendes venlige Ansigt, saa at jeg kun fra Tid til anden
+kunde h�re hendes muntre Stemme.
+
+�Naa Nicolai�, sagde Pr�sten til mig, �hvor mange Gange har De saa
+v�ret paa Dandsebod i Vinter?�
+
+�Paa Dandsebod?� spurgte jeg forundret.
+
+�Ja Fa'er, hvorfor bruger Du ogsaa det Ord?� sagde Pr�stekonen,
+�Nicolai veed jo slet ikke, hvad han skal t�nke om os -- min Mand
+mener, om De har v�ret mange Gange paa Bal i Vinter.�
+
+�Aa Nicolai veed saam�nd nok, hvad det vil sige at komme paa
+Dandsebod. Jeg holder mest af at n�vne Tingen ved sit rette Navn. Vi
+skal ikke gj�re os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod
+her paa S�ndag til Forargelse for hele Menigheden.�
+
+�Skal her v�re Bal?� spurgte jeg overrasket.
+
+�Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som Nicolai forstod sig
+paa? Se, hvor �inene spille som Stjerner i Hovedet paa ham -- jo
+Nicolai, vi skal have Dandsebod, det er kun altfor vist, til Sorg for
+mig, til Forargelse for Menigheden og til uhyre Gl�de for Andrea
+Margrethe, der egentlig er den, der har bragt det Hele i Stand -- nu
+kan De selv see, hvad jeg siger, at det ikke er mig, men Andrea
+Margrethe, som commanderer her i Huset, og jeg er jo n�dt til at f�ie
+mig efter hende.�
+
+Gamle opkastede sig som Forsvarer af Andrea Margrethes Mening, idet
+han paastod, at Dands var en meget uskyldig Forn�ielse.
+
+�Ogsaa Du min S�n Brutus!� sagde Pr�sten, �ja jeg vidste det jo nok,
+at hvis jeg ikke rettede mig efter Andrea Margrethes Villie, saa
+vilde jeg i fjorten Dage ikke have Fred i mit eget Hus, derfor giver
+jeg efter, for vi Mennesker ere svage V�sener alle tilhobe, is�r naar
+man har en Datter som Andrea Margrethe.�
+
+Jeg kunde ikke drikke min The for bare Gl�de. At komme paa Bal, at
+dandse med Emmy og Andrea Margrethe -- det var ganske magel�st!
+
+�Hvad t�nker De paa?� sagde Pr�sten til mig, �De seer saa erotisk ud,
+De t�nker da vel aldrig paa at forlove Dem?�
+
+�Altid skal Du tale med de unge Mennesker om Forlovelser�, sagde
+Pr�stekonen, �det er jo bare at s�tte dem Griller i Hovedet.�
+
+�Siger jeg, at de skal forlove sig?� spurgte Pr�sten, �nei her kan
+Christopher og Frederik v�re mine Vidner -- har jeg ikke tidt og
+mange Gange advaret Dem mod at forlove Dem? har jeg ikke sagt til
+Dem, at De skulde speile Dem i mit ulykkelige Exempel, hvorledes jeg
+har faaet een Kone og to D�tre, bare fordi jeg i min Ungdom en eneste
+Gang begik den Ubesindighed at forlove mig? Har jeg ikke sagt atter
+og atter: Kj�re Venner, spis, men forspis Jer ikke -- lov, men forlov
+Jer ikke!�
+
+�Men Du vedbliver dog at tale saal�nge derom, at de virkelig tilsidst
+gaae hen og forlove sig. Der var jo slet ingen Grund til at tale til
+Nicolai derom.�
+
+�Med Nicolai�, sagde Pr�sten, �er det en anden Sag. Saadant et
+Menneske, der fors�ger paa at slaae mig ihjel, snakker h�it under
+Bordb�nnen og ryger Cigar istedenfor Pibe, for ham er der ikke anden
+Redning, end at han maa forlove sig. -- Se der sidder Andrea
+Margrethe, hende skulde De tage, saa fik De en Kone, der kunde s�tte
+Skik paa Dem. Og Vielsen skal De faae gratis, saa profiterer De altid
+saa meget derved.�
+
+Godt var det da, at Gamle havde saa alvorlig indsk�rpet mig, at det
+Taabeligste, et Menneske kan gj�re, er at forlove sig som Student,
+thi ellers havde jeg bestemt forlovet mig paa �ieblikket. --
+
+Pr�sten blev endnu siddende en Timestid og passiarede med os, derpaa
+b�d han os Godnat, og idet han udtalte �nsket om at maatte have den
+Forn�ielse at see os n�ste Morgen Kl. 8, gik han bort. Jeg meente, at
+vi Andre maatte vel ogsaa gaae til Sengs nu, men Andrea Margrethe
+forsikkrede mig, at det var slet ikke n�dvendigt: Pr�stens
+Sovekammer laa to V�relser fra Dagligstuen, hvor vi befandt os, saa
+at vi godt kunde blive oppe endnu en Stund, naar vi blot ikke vilde
+tale altfor h�it og ikke disputere. Det lovede vi, og nu gik
+Pr�stekonen ogsaa bort efter endnu en Gang at have indsk�rpet os
+N�dvendigheden af at tale sagte.
+
+Mine Tanker vendte sig alle mod det forestaaende Bal, og da Andrea
+Margrethes gik samme Vei, var det naturligt, at vi m�dtes.
+
+�De kan troe, at jeg har k�mpet en haard Dyst� sagde Andrea
+Margrethe, �og saa maatte jeg som s�dvanlig staae ganske alene, thi
+Emmy t�r aldrig sige Andet, end hvad Fa'er vil.�
+
+�Det var ikke uden Grund, at Fader havde Bet�nkeligheder�, svarede
+Emmy, �Du veed jo godt, at her er Enkelte i Menigheden, der altid
+ville tale mod Fader og med Gl�de gribe enhver Leilighed til at dadle
+ham.�
+
+�Skulde man bryde sig om, hvad de Mennesker siger�, meente Andrea
+Margrethe, �saa kunde man hverken staae eller gaae eller gj�re nogen
+Verdens Ting.�
+
+�Men Du veed ogsaa, at Fader selv har Noget mod Dands og Bal, og at
+han aldrig er rigtig glad, naar vi blive indbudne til Dands.�
+
+�Men det er bare Overtro hos Fader�, sagde Andrea Margrethe, �hvad
+Ondt skulde der v�re i at dandse? Det Allersimpleste er, at man
+lader, som om man ikke m�rker det, og gj�r, som man vil.�
+
+Nu -- Tilladelsen til Dands var given, det var for mig Hovedsagen.
+Jeg br�d mig ikke om, hvem eller hvormange der kom: Emmy og Andrea
+Margrethe kom, de vare mig =instar omnium=, og for ikke at komme for
+seent bad jeg strax hver is�r af dem om to Dandse.
+
+�To Dandse�, sagde Andrea Margrethe, �og jeg har ogsaa lovet Frederik
+to og Christopher een!�
+
+�Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love mig to -- hvorfor
+skulde han have flere end jeg?�
+
+Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og Emmy gjorde det Samme.
+
+�Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge To�, vedblev jeg.
+
+�Men netop Borddandsen er det, som jeg skal dandse med Frederik�,
+sagde Andrea Margrethe.
+
+�Og jeg skal dandse den med Christopher�, sagde Emmy.
+
+�Ja saa vil jeg ingen Dame have til Borddandsen, men s�tter mig midt
+imellem Dem begge To�, sagde jeg og gjorde derpaa hurtig ved mig selv
+f�lgende Overslag: �to Dandse med Emmy og to med Andrea Margrethe,
+det er fire Dandse, Borddandsen med dem begge, det er fem Dandse, saa
+er der vel endnu to eller tre Dandse tilbage, men i dem tager jeg
+ingen Dame, men stiller mig op ved Siden af Emmy eller Andrea
+Margrethe og byder dem op, naar Leilighed gives, saa dandser jeg hele
+Aftenen kun med Emmy og Andrea Margrethe -- o det lader sig ypperlig
+gj�re!�
+
+�Holder De meget af at dandse?� spurgte jeg Andrea Margrethe.
+
+�O jeg kunde gjerne dandse hver Dag fra Morgen til Aften og skulde
+aldrig blive tr�t�, sagde hun.
+
+�Det mener Du ikke�, sagde Emmy.
+
+�Jo vist mener jeg det -- og Du holder ogsaa af at dandse, men Du t�r
+ikke sige det af Frygt for Fader.�
+
+�Jeg har aldrig lagt Skjul paa, at jeg holder af at dandse�, svarede
+Emmy.
+
+�Hver Gang vi blive budne til Bal, gj�r Du dog Vanskeligheder.�
+
+�Ja fordi jeg veed, at Fader holder ikke af det og helst saae, at vi
+blev hjemme.�
+
+�Det siger ikke noget; naar vi kommer hjem og har moret os godt, er
+Fader dog altid glad.�
+
+�H�r, skulle vi ikke pr�ve en lille Dands?� spurgte jeg Andrea
+Margrethe.
+
+�Nei det gaaer ikke an, saa v�kke vi Fader.�
+
+�Men vi kan dandse ganske sagte -- Frederik, dands Du med Emmy, saa
+dandser jeg med Andrea Margrethe -- Christopher, Du kan synge: �Ach
+du lieber Augustin� for os, saa dandse vi en Sagtevals efter den, det
+kan Ingen h�re.�
+
+�Men ganske sagte�, bad Andrea Margrethe, der ikke kunde modstaae
+Fristelsen. �Og saa slukke vi Lampen og tr�kke Rullegardinet op og
+dandse i Maaneskin.� Med disse Ord slukkede hun Lampen og trak
+Gardinet op, saa det lyse klare Fuldmaaneskin straalede ind til os.
+
+Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy og Corpus Juris at
+dandse Sagtevals i Maaneskin, medens Gamle sad i Sophaen og
+brummede: �Ach du lieber Augustin� paa en ren feil Melodi.
+
+�Du synger falsk, Christopher�, raabte jeg, og nu begyndte Andrea
+Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen ganske sagte, men lidt efter
+lidt h�iere og h�iere:
+
+    Ach du lieber Augustin,
+    Alles ist v�k, v�k, v�k!
+
+�Hurtigere!� raabte Corpus Juris, der begyndte at blive ivrig, og nu
+stemmede han ogsaa i. Uden at vi selv m�rkede det, sang vi bestandig
+h�iere og h�iere og hurtigere og hurtigere:
+
+    Alles ist v�k, v�k, v�k --
+    V�k, v�k, v�k, v�k, v�k, v�k,
+    Alles ist v�k!
+
+Men hvor h�it vi end raabte det sidste �V�k�, var der dog en Stemme
+henne i D�ren, der raabte det endnu h�iere -- vi vendte os
+forskr�kkede om -- der stod Pr�sten i Slobrok og med Nathue paa, og
+stirrede paa os som en D�d fra Graven.
+
+�Ach du lieber Augustin, Alles ist weg!� raabte han, �ja det kan jeg
+rigtignok synge! Her er jo et Spektakel, som om hele Bistrupgaard
+havde sat hinanden St�vne! Og Nicolai som s�dvanlig i Spidsen! Og saa
+slukker I ovenikj�bet Lampen, for at Ingen skal see, hvad for M�rkets
+Gjerninger I bedrive!�
+
+�Kunde Du virkelig h�re det?� spurgte Andrea Margrethe, der var den
+f�rste, der fik saameget Mod tilbage, at hun kunde tale.
+
+�Om jeg kunde h�re det? Jeg skal love for, at det kan h�res hele
+Sognet over, saa at det nok skal siges, at nu er det reent galt fat
+oppe i Pr�stegaarden: de holde Dands og Spektakel hver eneste Nat i
+den hellige Juleuge!�
+
+�Det gj�r mig ondt�, begyndte Gamle --
+
+�Ja det gj�r mig ondt�, afbr�d Pr�sten ham, �at jeg seer mig n�dsaget
+til at afbryde denne behagelige Soiree, men jeg maa virkelig anmode
+de h�ie Herskaber om at forf�je sig til Sengs. God rolig Nat!� og
+dermed gik han.
+
+�Ja saa er det vel bedst, vi gaae til Sengs�, sagde Andrea Margrethe
+med et lille Suk. �Her er Deres Lys, De kjender jo selv Veien op til
+det gr�nne og det blaae Gj�stekammer: Nicolai, De skal ligge i
+V�relset ved Siden af; Deres Br�dre vil nok vise Dem, hvor det er.�
+
+Men der var egentlig Ingen af os, som havde Lyst til at gaae i Seng,
+ikke engang Gamle. Corpus Juris var gaaet hen og stod i det aabne
+Vindue forat afkj�le sig. Vi Andre gik stiltiende hen til ham og saae
+ud over det herlige Vinterlandskab, der udfoldede sig for os. Det
+blaalighvide Snelagen d�kkede Mark og Eng, Stilhed og Ro herskede
+over Alt og dannede en paafaldende Mods�tning til den Larm, som vi
+nylig havde gjort. H�it oppe paa den dunkelblaae Himmel straalede den
+klare Fuldmaane og de funklende Stjerner ned til os, som om de vilde
+bringe Fred og Ro i vore Hjerter. Lette Nattetaager sv�vede over
+Tr�er og Buske, saa lydl�st og tyst, at det n�sten var os, som om vi
+kunde h�re Nattens Taushed. En Stund stode vi Alle ganske stille;
+der var Ingen, der vilde sige Noget. Endelig br�d Corpus Juris ud:
+
+    �Den stille Vinteraften alt
+    �I Nattens Favntag glider,
+    �Og sagte hviskes overalt:
+    �Nu er det paa de Tider.
+    �Beskj�rm os Alle, tause Nat,
+    �Naar vi paa Leiet ligge --
+
+Her faldt Gamle pludseligt ind:
+
+    �Og dr�mmer Nogen om sin Skat --
+    �Vi bede: v�k ham ikke.�[2]
+
+     [2] H. Hertz.
+
+Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og
+ilede bort.
+
+Jeg saae forundret efter dem; hvad skulde det betyde? Jeg saae paa
+Andrea Margrethe og Emmy, der endnu stode tause i Vinduet, og til min
+Overraskelse saae jeg, hvorledes trods det blege Maaneskin, der
+kastede et blaalighvidt, sp�gelseagtigt Sk�r over Alt, deres Kinder
+dog blussede i h�ftig R�dme. Jeg fandt, at jeg ogsaa burde vise mig
+som ridderlig Troubadour ligesaavel som mine Br�dre -- jeg ledte
+efter i hele min Hukommelseskasse forat finde noget Passende: jeg
+kunde jo en heel Skare af Viser og Sange udenad -- dog i dette �ieblik
+var det, som om Alt var svundet bort; alle mine Anstr�ngelser vare
+forg�ves; jeg r�mmede mig et Par Gange og saa -- sagde jeg Godnat og
+gik min Vei, �rgrende mig over min Glemsomhed og Kejtethed.
+
+Da jeg gik op ad Trappen, kunde jeg h�re Gamle og Corpus Juris tale
+sagte sammen deroppe, men jeg var i dette �ieblik ikke oplagt til en
+gemytlig Aftenpassiar, som vi ellers pleiede at faae os hjemme i
+Kj�benhavn. Ogsaa taug Gamle og Corpus Juris stille, da jeg kom
+derop. -- -- Der var tre Gj�stev�relser, hver med egen Udgang til
+Corridoren, som l�b forbi dem, men tillige f�rte D�re fra det ene ind
+til det andet, og disse D�re lode vi staae aabne for st�rre
+Selskabeligheds Skyld. Denne Aften var der imidlertid Ingen, som
+yttrede Lyst til slig Selskabelighed. Vi sagde hinanden hurtig Godnat
+og gik derpaa Hver til Sit.
+
+Jeg var lidt forstemt over mit sidste uheldige Fors�g, dog gik denne
+Forstemthed snart over. Thi for det F�rste ligger det ikke i min
+Characteer at fange Griller og for det Andet fremb�d denne min f�rste
+Dag i N�ddebo Pr�stegaard saamange smukke Erindringer, der i
+bestandig vexlende R�kker fremstillede sig for mine Tanker, at jeg
+ikke kunde falde i S�vn. Hvad var det dog ikke for et velsignet Sted
+denne Pr�stegaard, hvilken Munterhed og Gl�de boede ikke her -- og
+hvad for en Lykke, om man hver Dag kunde see disse pr�gtige
+Mennesker, hver Dag tale med dem. Meest dv�lede mine Tanker ved
+D�trene. Jeg t�nkte paa Emmy: det var mig, som om Stemningen af den
+Ro og Fred, jeg havde fornummet i Samtalen med hende, endnu hvilede
+over mig; bestandig klang hendes Ord for mine �ren: �jeg elsker det
+Gamle, thi i det Gamle boer Erindringens Fred og Hvile!� Ja i
+Erindringen boer Fred, det f�lte ogsaa jeg nu, da jeg m�nstrede den
+lange Dag i Tankerne og lod det Alt samle i een Sum for mig. Og jeg
+t�nkte paa Andrea Margrethe: hvor hun var munter og snaksom! Og hvor
+hun kunde lee, ja det var dog ganske m�rkeligt! Men Gamle siger
+ogsaa, at der er Ingen, der kan lee saameget som unge Piger. Deraf
+har jeg draget den Slutning, at saa maae unge Piger v�re de
+fuldkomneste af alle Mennesker. Den ber�mte =Dr.= Swift har nemlig
+sagt, at derved udm�rker Mennesket sig fremfor Dyrene, at det kan
+lee, og deraf har jeg sluttet videre, at jo mere et Menneske kan lee,
+des fuldkomnere maa det v�re, og da nu unge Piger lee allermest, saa
+maa unge Piger v�re de allerfuldkomneste Mennesker. Men hertil siger
+Corpus Juris, at i denne Slutning ere Pr�misserne ligesaa falske som
+Conclusionen, og kun en attenaarig Rus kunde begaae en saadan
+Feilslutning.
+
+Jeg kunde ikke falde i S�vn, jeg laa og t�nkte paa Pr�stegaarden,
+hvor jeg havde befundet mig saa vel hele Dagen. Og paa een Gang stod
+det lyst og klart for min Sj�l, hvad jeg hidtil kun dunkelt havde
+anet, og en indre Stemme sagde til mig med stor Sikkerhed: �Nicolai,
+her skal Du blive forlovet!� Ja saaledes maatte det v�re, det var der
+ingen Tvivl om! Derfor havde Pr�stegaarde altid staaet for min Tanke
+i saa herlig en Belysning, derfor var jeg altid bleven glad blot ved
+at h�re det Ord �Pr�stegaard� -- fordi jeg engang skulde blive
+forlovet i en Pr�stegaard. Og netop en Pr�stegaard som denne maatte
+det v�re, det kunde jeg ganske bestemt m�rke paa mig selv. Hvad var
+det dog ikke for velsignede Mennesker her, strax fra f�rste �ieblik
+havde de jo modtaget mig, som om jeg var en S�n af Huset, de havde
+bestemt ogsaa en Fornemmelse af, at jeg vilde blive forlovet her. Ja
+Pr�sten havde jo selv sagt til mig, at jeg skulde forlove mig; vel
+havde han sagt det i Sp�g, men =h� nug� ad seria ducunt=: den Dag
+skulde nok komme, da det blev til Alvor; Pr�sten havde uden at vide
+det udtalt en Propheti. Men fire eller fem lange Aar vilde ligge
+imellem, thi jeg vilde ikke forlove mig som Student, det stod fast; i
+de Aar skulde der arbeides, arbeides str�ngt, men saa kommer L�nnen.
+Jeg vilde tage Examen ved Sommertid, ikke ved Juletid, thi Sommeren
+er dog den bedste Aarstid til at forlove sig i. Naar jeg da er
+f�rdig, kj�rer jeg endnu samme Dag med Jernbanetoget Kl. 2� til
+Roskilde -- nei det er sandt, Examen ender jo f�rst Kl. 4, nu vel,
+saa tager jeg med Aftentoget Kl. 7; Kl. 8 er jeg i Roskilde -- der
+skaffer jeg mig en Hest, og saa har jeg en magel�s Ridetour i den
+stille Sommeraften langs Roskildefjorden -- Skridt for Skridt rider
+jeg med tankefuldt Sind -- indtil jeg n�rmer mig Pr�stegaarden, da
+s�tter jeg pludselig i Galop: Alle fare til D�ren ved det dundrende
+Hovslag, jeg svinger mig af Hesten og fort�ller, hvordan det er gaaet
+mig, og saa siger jeg -- -- -- ja hvad jeg saa sagde, fik jeg ikke ret
+udt�nkt, thi hver Gang jeg kom saa vidt, vendte mine Tanker om til
+Roskilde, hvor jeg bestiger Hesten, og atter rider jeg langs Fjorden
+og kommer til Pr�stegaarden og svinger mig af Hesten -- og saa atter
+tilbage til Roskilde -- og saaledes vedblev jeg at fare frem og
+tilbage og svinge mig paa Hesten og svinge mig af Hesten, indtil jeg
+tilsidst faldt i S�vn og dr�mte, jeg skulde springe paa Hesten i
+Gymnastiksalen; men hver Gang jeg skulde gj�re det afgj�rende Spring,
+sp�ndte Gamle og Corpus Juris Been for mig, saa jeg faldt og maatte
+fors�ge forfra igjen med samme Resultat.
+
+       *       *       *       *       *
+
+�Befaler Deres Durchlauchtighed et Regnbad eller et Douchebad?� --
+ved disse Ord vaagnede jeg n�ste Morgen, idet tillige et Par kolde
+Draaber Vand, som faldt ned paa min N�se, m�ldte mig, at der ikke
+overlodes mig lang Tid til Valget. Jeg foer i Veiret -- der stod
+Pr�sten og holdt Vandkanden over mit Hoved.
+
+�Klokken -- Klokken er vist ikke ni endnu�, sagde jeg, idet jeg
+strakte mig velbehagelig i Sengen.
+
+�Og mener De, at De er kommen herud for at ligge i Sengen til h�it op
+ad Formiddagen?� l�d Svaret. �Vi andre christne Mennesker har
+allerede sunget vor Morgenpsalme, men det bruger De naturligvis
+ikke.�
+
+�Er Gam- er Christopher, vilde jeg sige, og Frederik allerede oppe?�
+
+�Kommer det Dem ved, hvad Christopher og Frederik tager sig til? --
+Naa, skynd Dem nu, saa skal vi gaae en Morgentour sammen, og jeg skal
+vise Dem Byen N�ddebos M�rkv�rdigheder.�
+
+Da det lod til, at Pr�sten havde i Sinde ikke at vige fra mig, f�rend
+jeg var bleven paakl�dt, saa gjorde jeg mig i Hast f�rdig. Gamle var
+allerede oppe, men idet jeg gik forbi Corpus Juris' V�relse, saae
+jeg, hvorledes han laa nok saa s�delig og sov derinde. Jeg havde den
+st�rste Lyst til at l�be ind og v�kke ham, for hvorfor skulde han
+have det bedre end jeg? men Pr�sten greb mig i Armen, idet han sagde:
+�Vil De nu bare passe Dem selv og smukt lade Frederik i Fred.�
+
+Idet vi gik igjennem Forstuen m�dte vi Andrea Margrethe. Hun syntes
+at v�re i fuld Virksomhed, et stort hvidt Kj�kkenforkl�de havde hun
+bundet om sig og saae om muligt endnu mere forn�ielig ud end Dagen i
+Forveien. �Godmorgen�, sagde hun til mig, �vil De ikke f�rst drikke
+en Kop The, inden De gaaer ud?�
+
+�Nicolai skal f�rst gaae med mig og betragte N�ddebos
+M�rkv�rdigheder�, sagde Pr�sten, �saa kan han altid siden komme hjem
+og drikke Thevand.�
+
+Jeg beh�ver vel ikke at sige, at jeg br�d mig ikke det Mindste om
+N�ddebos M�rkv�rdigheder, men vilde langt heller blive hjemme og
+drikke The med Andrea Margrethe, men jeg havde nok m�rket, at det gik
+ikke an at sige Pr�sten imod, og derfor fulgte jeg ham.
+
+�Pr�stegaarden selv er der ikke videre at see paa�, begyndte Pr�sten.
+�Kun maa jeg bede Dem betragte Hundehuset; De seer, at Indgangen
+dertil er bygget i Rundbuestilen, hvilket tyder paa, at det maa v�re
+meget gammelt.�
+
+�Hvor er L�nkehunden henne?� spurgte jeg.
+
+�L�nkehunden gaaer frit omkring og lever af at �de Kyllinger.�
+
+�Men hvorfor faaer den da Lov at gaae frit omkring?� spurgte jeg
+forundret.
+
+�Fordi Mo'er og B�rnene vil have det, og saa maae jeg tie stille.
+Den Ting l�rer De ogsaa nok, naar De engang bliver gift og faaer Kone
+og B�rn.�
+
+Det forekom mig underligt, at Pr�sten altid talte saa meget om, at
+hans Kone og D�tre f�rte Kommandoen, medens dog i Grunden Alt gik
+efter hans Villie, ja jeg syntes n�sten, at han stundum tiltalte dem
+med en vis Haardhed. Jeg kunde ikke dye mig, men lod et Par Ord falde
+derom.
+
+�Ja saa�, sagde Pr�sten idet han pludselig standsede og saae paa mig
+med et gjennemborende Blik, saa at jeg maatte slaae mine �ine til
+Jorden, men jeg lagde dog M�rke til, at der spillede et lunefuldt
+Smil om hans L�ber. �Saa det er Deres meget �rede Mening? -- Naar De
+kan lade v�re at sladdre af Skole, skal jeg fort�lle Dem en
+Hemmelighed, og det er, at naar man har med Fruentimmer at bestille,
+gj�r man bedst i ikke at fort�lle dem, hvormeget man holder af dem,
+for det kan de ikke godt taale at h�re. Men det h�rer nu ogsaa til de
+Ting, som De vil erfare, naar De engang selv bliver gift.� Dermed
+dreiede han sig rask omkring og gik videre.
+
+Det var atter en straalende Morgen, hvormed Dagen begyndte. Den lave
+Pileallee, der f�rte op til Pr�stegaarden, og som om Sommeren var
+ringe og uanseelig, glimrede nu i sin vinterlige Herlighed, bestr�et
+fra �verst til nederst med Rimfrost, mod hvilken Solstraalerne br�de
+sig i et tusindfoldigt Spil. Solen var alt kommen et Stykke op paa
+Himlen og ligesom badede den vinterfrosne Jord i sit Flammehav.
+
+�Luk nu �inene op og see Dem rigtig omkring�, sagde Pr�sten til mig,
+�og tak Vorherre, der har givet Dem �ine til at see paa al den
+Herlighed, og tak mig, der fik Dem til at lukke �inene op. Se nu
+der�, vedblev han, idet han strakte Haanden ud mod de sned�kte Banker
+og den frosne Fjord:
+
+    =�Vides, ut alta stet nive candidum
+    N�ddebo, nec jam sustineant onus
+    Silv� laborantes, geluqve
+    Flumina constiterint acuto[3].�=
+
+     [3] Hor. Od. I, 9.
+
+Hvor pr�gtig der end var, t�nkte jeg dog, at der var langt pr�gtigere
+hjemme, hvor jeg kunde sidde og samtale uforstyrret med Emmy og
+Andrea Margrethe, og jeg lod derfor et Par Ord falde om, at det var
+dog temmelig koldt endnu; det vilde v�re bedre at vente til opad
+Dagen med at spadsere, for saa vilde det v�re mildere.
+
+�Opad Dagen?� sagde Pr�sten, �nu det er sandt, jeg har jo reent
+glemt, at De har v�ret til Dands og Lystighed i Nat. Ja maaskee De
+f�r vil hjem og i Seng igjen, saa kunne vi jo gaae os en lille
+Morgentour i Aften Kl. 7, og derefter vende hjem for paa Ny at dandse
+Julia Hopsasa. Det er saadan en rar christelig Maade at holde Jul
+paa.�
+
+Da jeg ikke gjerne vilde, at Pr�sten skulde udbrede sig videre over
+dette �mne, saa skyndte jeg mig at forsikkre ham, at jeg var meget
+glad over at v�re kommen saa tidlig ud, for Morgenen var dog den
+allerbedste Tid paa Dagen, saa var Alt saa frisk og saa herligt.
+
+�Det er meget fornuftig talt�, sagde Pr�sten, �det er rigtignok lige
+det Modsatte af, hvad De sagde for et �ieblik siden, men det gj�r jo
+ikke Noget.�
+
+Vi vare nu komne ned ad Skr�nterne til Fjorden. Langs med denne l�b
+en bred Sti, paa hvis Sider der hist og her voxede nogle Hasselbuske.
+
+�Her seer De Langelinie�, sagde Pr�sten, �om Formiddagen m�der De her
+N�ddebos Beaumonde, det vil sige min Kone og mine D�tre, thi Byens
+�vrige Befolkning anseer det for en utilladelig Luxus at spadsere.�
+
+Vi kom forbi et lille Hus, der saae temmelig forfaldent ud. Pr�sten
+vendte sig pludselig om mod mig og spurgte, om jeg var Bondeven.
+
+�Aa ja, paa en Maade�, svarede jeg t�vende, thi trods alle Corpus
+Juris' Bestr�belser er jeg endnu ikke kommen til Klarhed over mine
+politiske Anskuelser.
+
+�Naa De veed det ikke rigtig selv�, sagde Pr�sten. �Ellers vilde jeg
+have sagt Dem, at De her i dette Hus kunde qv�ge Dem ved Samtaler med
+en Aandsbesl�gtet. Peder S�rensen, som boer her, er Stadens f�rste
+Politikus, hvem det vil v�re en sand Gl�de i et bel�rende Foredrag at
+udvikle for Dem, at Universitetsbibliotheket burde bruges til at lave
+Kr�mmerhuse af, at Professorerne burde stikkes ind i Kongens
+Livgarde, og at Pr�sterne burde s�ttes til at vogte G�s. Hvad det
+Sidste angaaer, synes jeg nu ikke, at der er Grund til Klage,
+saal�nge som vi har mange af Peder S�rensens Kompagni hos os.�
+
+Efter at have fulgt et Stykke langs med Fjorden dreiede vi ind over
+Markerne og n�rmede os Landsbyen. De hvide Gaarde laae t�t ved Siden
+af hverandre; hist og her steg en R�gs�ile ganske langsomt i Veiret.
+Paa en lille Bakke inde i Byen h�vede en teglh�ngt Bygning sig, hvis
+gule Mure skinnede st�rkt i Sollyset og h�vede den frem over de hvide
+Gaarde rundtomkring.
+
+�Det er vel Skolen?� spurgte jeg, idet jeg pegede derop.
+
+�Det er Universitetet�, svarede Pr�sten corrigerende. �Der kommer en
+af Pallas Athenes S�nner, en ung Rus�, tilf�iede han, idet han pegede
+paa en fire Aars Purk, der kom os i M�de, gnavende paa et stort �ble.
+
+�Goddag, min Dreng�, sagde Pr�sten til ham, �v�rs'go at tage
+Kaskjetten af for din Pr�st, H�flighed kl�der en ung Mand som Dig saa
+smukt.� Drengen rev hurtig Kaskjetten af og stod og stirrede paa os
+med Kaskjetten i den ene Haand og �blet i den anden. �Hvordan har din
+Fa'er det? er han nu bleven rask igjen?� vedblev Pr�sten. Drengen
+svarede ikke, stum af Forbauselse eller Forskr�kkelse blev han
+staaende uforandret i samme Stilling.
+
+�Ja lad os ikke forstyrre ham�, sagde Pr�sten, idet han greb mig i
+Armen og trak videre afsted med mig. �Som De seer, er han fordybet i
+sine politiske Betragtninger og grunder uden Tvivl over, hvilke
+Forandringer Valgloven b�r underkastes for paa bedste Maade at kunne
+svare til Tidernes Tarv. Pas De paa, i den Dreng stikker der en
+Minister eller maaskee endog en Journalist, han seer mig ud til
+Allehaande. -- -- Men se, se, der kommer Rector Magnificus i egen
+h�ie Person�, og med disse Ord pegede Pr�sten paa en h�i, mager Mand
+i en luvslidt Frakke med en noget r�dladen N�se, der i samme �ieblik
+traadte ud af D�ren paa Skolehuset. �Han er ikke uniformeret, men
+illumineret, som De seer.�
+
+�Drikker han?� spurgte jeg.
+
+�Ikke mere end som n�dvendigt er for at kalde Geisten tillive, naar
+han skal udf�re sin Embedsgjerning som han pleier at sige.�
+
+I det Samme kom Skolel�reren hen til os og efter at have hilst paa os
+tilb�d han at vise mig Skolen. Denne var snart beseet, og Pr�sten bad
+nu om N�glerne til Kirken for at vise mig den.
+
+Kirken laa i Udkanten af Landsbyen, saaledes at Kirkegaarden ved en
+lille Lindeallee stod i Forbindelse med Pr�stegaardshaven.
+Kirkegaarden syntes for�vrigt at v�re holdt i ganske god Stand, men
+for �ieblikket vare alle Gravh�ie overtrukne med et hvidt Snelagen,
+over hvilket kun hist og her et Kors eller en Gravsteen ragede op.
+
+Kirken selv havde ikke noget S�regent ved sig, den saae ud som alle
+vore Landsbykirker. Det Eneste, der vakte min Opm�rksomhed, var et
+lille Orgel, hvorfor jeg spurgte Pr�sten, om Skolel�reren spillede
+godt paa Orgel.
+
+�Han spiller ikke ilde�, svarede denne, �kun har han vel megen Lyst
+til at lave nogle kunstige Triller. Men hvad der derimod er ganske
+m�rkeligt, det er vor Klokkeringning. Hver Gang, der skal ringes
+til Begravelse, ringer Klokken nok saa muntert og lystigt:
+�lingelingelingeling�, men skal der ringes til Bryllup, saa ringer
+han ganske langsomt og alvorligt: �bim--bam, bim--bam, bim--bam.��
+
+�Hvorfor ringer han saaledes?� spurgte jeg.
+
+�Manden er Philosoph�, svarede Pr�sten, �han har selv v�ret gift i
+atten Aar; det er Frugterne af sin Livserfaring, han nu nedl�gger i
+sin Klokkeringning.�
+
+Jeg fik Lyst til selv at pr�ve Orgelet, hvorfor jeg gik op til det,
+medens Pr�sten satte sig ned i en af Kirkestolene. Skj�ndt Orgelet
+kun var lille, l�de Tonerne dog smukt og harmonisk hen under
+Kirkehv�lvingerne. Efter at have spillet flere gamle Psalmemelodier
+igjennem, tilsidst �Hvo ikkun lader Herren raade�, gik jeg atter ned
+i Kirken, hvor jeg fandt Pr�sten siddende meget alvorlig, med Hovedet
+st�ttet til den ene Haand, dybt hensunken i sine egne Tanker.
+
+�Ja, hvo ikkun lader Herren raade!� udbr�d han, da jeg kom hen til
+ham, �men det er en sv�r Kunst at l�re. Vi ville selv raade for Alt,
+og derfor gaaer Alt galt. Vi l�gge lange Planer for Fremtiden, i Aar
+ville vi gj�re det, til n�ste Aar det, og det tredie Aar det: og
+gaaer saa ikke Alt efter vort Hoved, saa blive vi forstemte og
+mismodige og mene i h�ieste Grad at v�re forurettede af Sk�bnen.
+Kj�bmanden vil tjene saa og saa mange Penge, den l�rde vil skrive saa
+og saa mange B�ger, Statsmanden vil gjennemf�re disse og hine
+Reformer, og lykkes det ikke, ja saa ere de nogle yderst ulykkelige
+Mennesker, der ere i deres fulde Ret til at klage over Styrelsen. Se,
+derover har jeg nu pr�diket alle de Aar, jeg har v�ret her, og dog
+saa gammel, som jeg er, gaaer jeg endnu bestandig og bygger
+Luftkasteller og l�gger Fremtidsplaner og bliver ilde tilmode, naar
+de ikke lykkes mig -- for jeg kan nok pr�dike rigtig, men jeg kan
+ikke handle rigtig.�
+
+�Ja�, tillod jeg mig at indvende, idet jeg t�nkte paa mine egne
+Fremtidsplaner, som jeg havde fattet i den forl�bne Nat, og som ogsaa
+strakte sig temmelig langt ud i Tiden, �det er dog n�dvendigt, at man
+l�gger en vis Plan, hvorefter man vil handle, ellers maa man jo
+handle blindthen blot efter �ieblikkets Indskydelse.�
+
+�Naturligvis maa man handle efter en vis Plan, det har jeg jo aldrig
+ben�gtet, men vi skulle ikke s�tte os altfor fast i Hovedet, at det
+netop skal gaae til paa den Maade, som vi nu efter vor Visdom mene er
+den bedste. Men her er det netop, at vort Stivsind og Egenraadighed
+kommer for Dagen. Thi det er egentlig ikke saameget i og for sig den
+Ting, at vore �nsker ikke opfyldes, der v�kker vor Uvillie og Harme,
+som derimod den Omst�ndighed, at _vor_ Villie ikke s�ttes igjennem,
+at _vi_ ikke kunne regere Alt, som vi nu engang havde bestemt. Og
+hvad ere saa alle vore mange Planer? Daarligdom og Usselhed -- galt
+nok kan det see ud i Verden, men v�rre vilde det see ud, om det
+skulde gaae efter vor Villie. Derfor er det godt, at der er En, som
+har forbeholdt sig sit Veto og engang imellem standser os, naar vi
+ere altfor ivrige. Kom nu og lad os gaae hjem og drikke The!�
+
+Med denne noget pludselige Vending reiste Pr�sten sig, og vi gik ud
+af Kirken. Tause gik vi ved hinandens Side over Kirkegaarden, gjennem
+den lille Lindeallee ind i Pr�stegaardshaven. Hver af os havde nok at
+t�nke paa. Jeg gik og t�nkte paa mine Dr�mme fra den foregaaende
+Aften, som kun slet stemmede med Pr�stens Tale. Men har man ikke
+engang Lov til at bygge Luftkasteller, naar man er ung, hvad skal man
+saa tage sig til? Det dagligdags Liv er dog altfor ensformigt, til
+at man kan holde ud at gaae saaledes fra den ene Dag til den anden
+som i en stor Tr�dem�lle -- saa maa man dog virkelig en Gang imellem
+til en Opmuntring udmale sig Fremtiden, som den skal v�re, naar vi
+engang blive Herrer og komme til at raade.
+
+Vi traadte nu atter ind i Dagligstuen. Henne i Sophaen bag Thebordet
+sad Corpus Juris og Andrea Margrethe, medens Emmy tilligemed
+Pr�stekonen og Gamle havde taget Plads om det lille Sybord ved
+Vinduet. Emmy b�d mig Godmorgen, idet jeg traadte ind; en Solstraale
+faldt netop hen over hendes hvide, klare Pande, Fred og Ro hvilede
+over hendes Ansigt og syntes at meddele sig til Enhver, der kom i
+hendes N�rhed. Gamle, der sad ved hendes Side, saae ogsaa usigelig
+lykkelig ud; i den ene Haand holdt han sin Pibe, der var gaaet ud som
+s�dvanlig, i den anden holdt han et Knippe N�gler, med hvilket han
+uafladelig raslede, som om han paa denne Maade vilde accompagnere de
+Tilstedev�rendes Tale. Ogsaa Corpus Juris, der sad ved Siden af
+Andrea Margrethe, syntes at v�re i et udm�rket Solskinshum�r. Han
+talte og lo, saa jeg var helt forbauset, thi det var en heel anden
+Corpus Juris end den, som jeg ellers var vant til at see om Morgenen.
+Det var imidlertid ikke blot denne Gang, men overhovedet hver Morgen,
+vi tilbragte i N�ddebo, at Corpus Juris viste sig saa elskv�rdig, og
+det uagtet han aldrig fik Dagbladet at see, thi Pr�sten holdt ikke
+Dagbladet. Jeg kunde fristes til at troe, at det var Andrea
+Margrethe, der nu ud�vede samme Virkning paa ham, som tidligere
+Dagbladet, ja endog i langt h�iere Grad, thi medens han altid maatte
+studere Dagbladet i det mindste een Time, inden han kunde blive i
+godt Hum�r, saa beh�vede han kun at see paa Andrea Margrethe et
+eneste �ieblik, og strax blev han et nyt Menneske.
+
+Jeg blev staaende midt paa Gulvet og betragtede disse to Grupper, den
+i Sophaen og den ved Vinduet, og vidste ikke rigtig selv, til hvilken
+jeg skulde slutte mig, da Andrea Margrethe afgjorde Valget for mig
+ved at byde mig hen til Thebordet ved Siden af Corpus Juris. Men
+dermed var det ogsaa forbi med dennes gode Hum�r, og han begyndte
+atter at blive gnaven og fortr�delig. F�rst klagede han over, at jeg
+traadte ham paa Foden, idet jeg satte mig, saa irettesatte han mig,
+fordi jeg kom for meget Sukker i min The, kort sagt han tiltalte mig
+paa en saadan Maade, at Andrea Margrethe maatte bede ham erindre, at
+jeg ikke l�nger var et Barn, men nok selv vidste at opf�re mig paa
+den rette Maade. Overhovedet var hele Corpus Juris' Opf�rsel imod mig
+i de Dage mig paafaldende. Hjemme paa Vestergade vare vi altid de
+bedste Venner af Verden, her i N�ddebo kunde jeg derimod ikke komme
+ham tre Skridt n�r, f�rend han strax begyndte at vrisse ad mig. Det
+var mig umuligt at vide, hvad Grunden kunde v�re hertil; jeg
+gjennemgik i Tankerne alle mine Ord og Handlinger for at udfinde, om
+jeg muligvis kunde have st�dt ham med Et eller Andet -- men forg�ves,
+jeg var mig ikke noget Saadant bevidst. Paa den anden Side var det
+naturligt, at en saa uvenlig Opf�rsel fra Corpus Juris' Side maatte
+fremkalde en lignende Stemning hos mig. Ja, jeg begyndte paa en
+Maade at f�le et vist Nag til ham; thi medens jeg om Morgenen maatte
+op af min gode Seng for at spadsere en Morgentur med Pr�sten, kunde
+Corpus Juris blive liggende nok saa magelig og str�kke sig af
+Hjertens Lyst; bagefter kunde han uforstyrret faae en Passiar med
+Andrea Margrethe, og da jeg nu kom til for at deltage i denne, blev
+jeg modtaget paa saa uvenlig en Maade, -- det var dog ingen broderlig
+Handlemaade! Andrea Margrethe talte imidlertid saa venligt og lo saa
+muntert, at det var umuligt, at nogen fortr�delig eller ubehagelig
+Stemning kunde l�nge vedvare.
+
+Idet jeg h�ndelsesvis kastede et Blik ud af Vinduet, saae jeg den f�r
+omtalte L�nkehund spadsere forbi, og jeg spurgte derfor Andrea
+Margrethe, hvorfor den fik Lov til at gaae frit omkring, da den efter
+Pr�stens Sigende var saa slem til at tage Kyllinger.
+
+�Den er ikke slem til at tage Kyllinger�, svarede Andrea Margrethe,
+�kun een eneste Gang, da den var Hvalp, vilde den lege med en Kylling
+og kom til at bide den ihjel, det er det Hele.�
+
+�Ja da vare dens Hvalpeaar temmelig l�nge�, meente Pr�sten, �for det
+er ikke l�ngere siden end i forrige Uge, at jeg traf den i H�nsehuset
+og maatte jage den ud deraf.�
+
+�Ja det var for at tage Rotter�, svarede Andrea Margrethe, der aldrig
+var forlegen for Svar, �der er saa mange Rotter i H�nsehuset.�
+
+�Rotter?� sagde Pr�sten, �ja det er nok tobenede Rotter med Vinger
+paa -- gid jeg engang maatte faae nogle af de Rotter til Middag! --
+Se, hvor er nu min store gule Hane bleven af?� vedblev han, idet han
+saae ud af Vinduet, hvor H�nsene netop bleve fodrede, �har Trofast
+maaskee ogsaa taget den for en Rotte?�
+
+�Der kommer den jo�, sagde Andrea Margrethe, idet hun pegede paa en
+pr�gtig Hane, der ganske langsomt med majest�tiske Trin kom ind ad
+Porten og sluttede sig til den �vrige Flok.
+
+�Ja see, er det nu ikke et pr�gtigt Dyr�, sagde Pr�sten, idet han
+vendte sig om til mig, �Mage til den Hane finder De ikke i hele
+Sognet; see, hvor den basker med Vingerne og kroer sig midt imellem
+alle sine Koner: ja det er da ogsaa den eneste Mormon, som jeg taaler
+her i Pr�stegaarden.� -- Ved Synet af denne Hane foer pludselig en
+Tanke gjennem mit Hoved, som siden op ad Dagen modnedes til Klarhed
+hos mig.
+
+Lidt efter trak Pr�sten sit Uhr op af Lommen og sagde: �Ja nu er det
+vel paa Tide at gaae til sit Arbeide, Klokken er allerede over Ti.
+Hvad har De i Sinde at tage Dem for, Nicolai, vil De maaskee gaae i
+Seng igjen?�
+
+�Jeg vil blive hvor jeg er�, svarede jeg, idet jeg blev siddende paa
+min Plads.
+
+�Naa, De vil blive hos Andrea Margrethe, ja husk vel paa, hvad jeg
+sagde igaaraftes. Det er meget bet�nksomt af Dem, at De f�rst vil
+tr�ffe de n�dvendige Forberedelser, inden De slaaer det store Slag.
+Lykke paa Reisen, Nicolai!�
+
+Da Pr�sten var gaaet, opstod en lille Pause. Jeg var ganske
+forskr�kket over hans sidste Ord, jeg f�lte, hvorledes alt Blodet
+voldsomt str�mmede mig til Hjertet. Anderledes med Andrea Margrethe
+og Emmy: de forholdt sig begge aldeles rolige, som om Intet var
+sagt. Med Hensyn til Emmy var dette endda ikke saa paafaldende, thi
+hun bevarede altid sit stille og rolige V�sen, men med Andrea
+Margrethe var det en heel anden Sag. Hun pleiede ellers ikke at tie
+stille, naar Pr�sten sagde Noget, som hun ikke syntes om, men tog
+s�dvanlig uforsagt til Gjenm�le. Nu derimod taug hun stille, det var
+da aabenbart, at saavel hun som Emmy havde t�nkt over Sagen, og at de
+begge vare komne til samme Resultat som jeg: nu kan det ikke skee,
+men engang naar tre eller fire Aar ere gaaede, da kommer Tiden, da
+der skal tales aabenlyst uden Skr�mt. Ja jeg saae endog, hvorledes
+Andrea Margrethe kastede et stjaalent Smil hen til Corpus Juris, som
+om hun vilde hilse paa sin tilkommende Svoger. Denne syntes
+imidlertid ikke at bem�rke det; han rejste sig, gik med hurtige
+Skridt et Par Gange op og ned ad Gulvet som En, der utaalmodig venter
+paa Noget, og spurgte derpaa pludselig, om vi ikke skulde gaae ud at
+spadsere.
+
+�Ja lad os gaae ned og l�be paa Sk�jter paa Fjorden�, sagde Andrea
+Margrethe, �for De kan da vel l�be paa Sk�jter, Nicolai?�
+
+�Ja�, svarede jeg freidig; jeg vidste rigtignok, at jeg var ingen
+Mester deri, men hvor Andrea Margrethe og Emmy kunde f�rdes, der
+turde jeg ogsaa f�lge med.
+
+�Det var deiligt�, sagde Andrea Margrethe, �thi der er ingen af Deres
+Br�dre, der kan.�
+
+�Jo�, svarede Corpus Juris, �nu troer jeg ogsaa nok, at jeg kan det.�
+
+Jeg blev temmelig overrasket ved at h�re dette, thi jeg havde aldrig
+seet Noget til, at Corpus Juris havde �vet sig i Sk�jtel�ben.
+
+Den Eneste, der gjorde nogen Indvending mod vor Sk�jtel�ben, var
+Pr�stekonen. Hun maa vist have havt en Anelse om, hvorledes det stod
+sig med min F�rdighed heri, thi hun bad mig paa det Indst�ndigste at
+lade v�re. Andrea Margrethe forsikkrede derimod, at der var ikke
+allermindste Fare; hvis jeg faldt, skulde hun nok hj�lpe mig op
+igjen. Saa gav Pr�stekonen tilsidst efter. -- En ny Vanskelighed
+opstod imidlertid med Hensyn til Sk�jterne. Thi vel havde baade
+Andrea Margrethe og Emmy hver to Par Sk�jter og tilb�d os dem
+tillaans, men det befandtes snart, at deres F�dder ingenlunde vare af
+samme Dimensioner som vore. Ogsaa her fandt Andrea Margrethe dog paa
+Udvei, idet vi nemlig kunde gaae ind til Skolel�reren og laane hans
+S�nners Sk�jter.
+
+Saa begave vi os paa Veien, ledsagede af Pr�stekonens Formaninger,
+der blev staaende i D�ren og endnu engang tilraabte mig at v�re
+forsigtig.
+
+Vi gik ned igjennem Pilealleen. �Se, disse gamle Piletr�er�, sagde
+Andrea Margrethe, �at Fader nu ikke kan lade dem tage bort! De staae
+saa vindt og skj�vt ved Siden af hinanden -- var det nu ikke langt
+bedre at hugge dem om og plante en smuk lille Lindealle istedenfor?�
+
+De gamle Piletr�er fandt en varm Forsvarer i Emmy. �Mellem disse
+gamle Piletr�er har Bedstefader vandret mangen Aftenstund�, sagde
+hun, �og seet Solen glide ned over Fjordens Banker hist i Vester --
+og nu vil Du hugge dem om?�
+
+�Ja men skulle vi lade Alt det blive staaende, som har v�ret fra
+Bedstefaders Tid�, meente Andrea Margrethe, �saa bleve vi da tilsidst
+n�dte til selv at flytte ud af Pr�stegaarden, for ellers veed jeg
+ikke, hvor vi skulde faae Plads til alle de gamle Tr�er og gamle
+M�bler, som Du vil gjemme paa. Har jeg ikke Ret Frederik?�
+
+�Jo vist har De Ret�, svarede denne, idet han b�iede sig ned og rev
+et lille Pileskud op af Jorden, som om han vilde bidrage Sit til, at
+det Gamle kunde snarest mulig faae Ende. �Men det er desv�rre ikke
+alene her, men i alle mulige Retninger beholde vi alt for meget af
+det Gamle. Vi gaae meget for langsomt frem, alt for meget af den
+gamle Slendrian have vi beholdt; tidt og mange Gange maa jeg udbryde:
+
+    �Wann wird doch das Blatt sich wenden,
+    Und das Reich der Alten enden?�
+
+Men vent blot: snart kommer den yngre Sl�gt frem, og saa skal vi faae
+noget Andet at see: den har Kraft til at -- til at --�
+
+�Til at skrive Aviser�, fuldf�rte Gamle i en temmelig skarp Tone.
+Corpus Juris var ikke tilsinds at lade den tilkastede Handske blive
+liggende, men heldigvis naaede vi i samme �ieblik Skolel�rerens Hus,
+og medens vi pr�vede Sk�jterne, blev Stridssp�rgsmaalet glemt.
+
+Idet vi n�rmede os Fjorden, fl�i en stor Fugl hen over den.
+
+�Se en Maage, en Maage!� raabte Andrea Margrethe.
+
+�Er det saa m�rkeligt?� spurgte jeg.
+
+�M�rkeligt er det ikke, men det er morsomt. Jeg kan aldrig see en
+Maage uden at misunde den.�
+
+�Hvorfor misunder De den?�
+
+�T�nk at kunne flyve langt, langt bort ligesom den, at kunne see
+fjerne fremmede Lande, det maa dog v�re magel�st!� Og Andrea
+Margrethe fulgte Fuglens Flugt med l�ngselsfulde Blikke.
+
+Vi kom ned til Fjorden og medens Corpus Juris og jeg omhyggelig
+unders�gte Terr�net, hvor man bedst kunde vove Udfarten, vare Emmy og
+Andrea Margrethe alt langt ude paa den blanke Flade. De l�b med en
+Lethed og Sikkerhed, som gjorde Corpus Juris og mig beklemte om
+Hjertet ved Tanken om den Pr�station, som vi skulde afgive ovenpaa.
+
+�Nu skal jeg l�be mit Navn�, raabte Andrea Margrethe ind til os, og
+nu l�b hun i kj�kke raske Svingninger et =Andrea Margrethe= -- �og nu
+Deres�, raabte hun op til Corpus Juris -- og �ieblikkelig stod der et
+zirligt =Frederik= ved Siden af.
+
+�Vil De ogsaa l�be mit Navn�, bad jeg.
+
+�Det kan De selv komme ud og skrive�, var hendes Svar, �De har da vel
+ikke i Sinde at blive staaende hele Tiden paa Strandbredden.�
+
+Det lod rigtignok til, at baade Corpus Juris og jeg havde meest Lyst
+til at blive paa Strandbredden, der var i al Fald ingen af os, som
+gjorde Anstalter til at komme afsted. Hvad Gamle angik, da havde han
+roligt taget Plads paa en stor Steen under et Tr�, men han havde jo
+heller ikke sagt, at han kunde l�be paa Sk�jter. Corpus Juris
+erkl�rede som en klog General, at han vilde forel�big blive paa
+Strandbredden, for hvis der skulde tilst�de mig noget Uheld, da kunde
+han strax ile til Hj�lp. Jeg for mit Vedkommende t�nkte, at man kunde
+ligesaa gjerne springe i det som krybe i det og begyndte derfor at
+sp�nde Sk�jterne paa. Saa kom jeg ud paa Isen -- og Lykken hj�lper de
+Kj�kke, ja det er dog et sandt Ord, jeg blev ganske forbauset over,
+saa godt jeg kunde l�be. Vel vare mine f�rste Svingninger noget
+usikkre, og jeg slingrede frem og tilbage som en Skibsmast i Storm,
+men snart fik jeg mere Hold paa mig selv, saa at endog Andrea
+Margrethe erkl�rede, at naar jeg fik lidt mere �velse, vilde jeg
+kunne l�be ligesaagodt som hun selv. Hun foreslog mig nu, at jeg
+skulde tage hende i Haanden, og saa skulde vi begge ile Emmy i M�de,
+der var l�bet et godt Stykke op ad Fjorden. Det gik jeg strax ind
+paa, og nu ilede vi afsted. Jo l�ngere vi kom fremad, des hurtigere
+fl�i vi -- nu fik vi Emmy i Sigte. Denne raabte Noget til os, som vi
+ikke kunde forstaae. Hendes Raab blev imidlertid h�iere, og vi
+syntes, at hun raabte: �En Maage! en Maage!� Dette fandt vi ikke var
+nogen Grund til at standse og fortsatte derfor L�bet. Hun havde
+imidlertid raabt: �En Vaage! en Vaage!� idet der nemlig befandt sig
+en saadan foran os, der var hugget Dagen i Forveien, men i Nattens
+L�b var bleven bed�kket med en tynd Isskorpe, hvorfor vi ikke kunde
+see den. Vi vilde derfor ufeilbarlig begge v�re l�bne lige i Vaagen,
+om ikke den samme gode Aand, der vaagede over Palnatoke, da han l�b
+ned ad Kullen, nu ogsaa havde vaaget over os. Pludselig sprang nemlig
+en af Remmene paa mine Sk�jter, og jeg styrtede lige saa lang, jeg
+var, foran Andrea Margrethe, som derved blev standset. Hun hjalp mig
+atter op, og nu kom ogsaa Emmy til og forklarede os, hvad hun havde
+meent. Saa styrede vi alle Tre vort L�b tilbage mod Strandbredden,
+hvor vi fandt Corpus Juris i Begreb med at binde Sk�jterne paa; han
+var nemlig if�rd med at ile mig til Hj�lp, som han havde lovet f�r.
+Vi naaede det faste Land i samme �ieblik, som Corpus Juris yderst
+forsigtig og holdende sig fast i nogle Pilebuske vovede sig ned paa
+Isen. Jeg tilraabte ham frisk Mod, og da jeg nu selv var i Sikkerhed,
+var det mig en vis Gl�de at skulle see Corpus Juris paa Glatis. Men
+Andrea Margrethe satte sig derimod, hun erkl�rede, at der muligvis
+kunde v�re flere Vaager, og at han derfor skulde vente til en anden
+Gang, naar vi havde unders�gt Isen n�iere, og at vi nu for denne Gang
+skulde begive os hjem. Gamle og Emmy vare af samme Mening, og da
+Corpus Juris selv ikke viste synderlig Lyst til at komme ud paa Isen,
+saa begave vi os paa Hjemveien.
+
+Uagtet den uheldige Slutning var jeg meget vel tilfreds med mig selv.
+Jeg havde viist, at jeg kunde l�be paa Sk�jter, og allerede det var
+mig en stor Tilfredsstillelse. Men hvad der var mig end kj�rere: der
+var Udsigt til, at jeg oftere kunde komme til at nyde denne Gl�de
+sammen med Emmy og Andrea Margrethe. Denne Sidste vilde endog have,
+at vi endnu samme Aften skulde gaae derned igjen for at l�be i
+Maaneskin, hvilket hun beskrev som en s�rdeles stor Forn�ielse. Gamle
+satte sig vel derimod og meente, at det var h�ist uforsigtigt: naar
+vi alt ved Dagslyset havde udsat os for saa stor en Fare, hvormeget
+lettere kunde Sligt da ikke skee ved det usikkre Maanelys. Men Andrea
+Margrethe paastod, at det var en overdreven �ngstelighed: nu vidste
+vi jo, hvor Vaagen var, og beh�vede altsaa ikke l�nger at frygte den,
+ogsaa l�b jeg jo saa godt, at jeg vist ikke vilde v�re bange derfor.
+Jeg erkl�rede, at jeg ikke n�rede den mindste Frygt i saa Henseende,
+men at jeg med st�rste Gl�de vilde gaae derned igjen om Aftenen;
+hvilket ogsaa var sandt, thi jeg kunde nok t�nke, at hverken Gamle
+eller Corpus Juris vilde f�lge med, og saaledes kunde jeg da l�be
+ganske alene derude med Andrea Margrethe.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg omtalte f�r, at jeg ved Synet af den store Hushane havde
+undfanget en Plan. Der var nemlig, som jeg oftere har ber�rt,
+opstaaet et vist sp�ndt Forhold mellem Corpus Juris og mig, og jeg
+meente mig forurettet af ham. Synet af Hanen gav mig nu Idee til en
+H�vnplan. Jeg havde nemlig ofte h�rt fort�lle om, at det skulde v�re
+saa morsomt at stille en Hane ind i Sovev�relset og da at see
+Vedkommendes Forskr�kkelse, naar han pludselig bliver v�kket af
+Hanegal. Dette havde jeg nu i Sinde at fors�ge n�ste Morgen med
+Corpus Juris, thi det havde v�ret mig en ikke ringe Tort at see ham i
+al Magelighed tage sin Morgenslummer, medens jeg maatte ud at
+spadsere Morgentur med Pr�sten. Da det imidlertid ved slige
+Forehavender er godt at have en Deeltager, saa besluttede jeg at tale
+til Andrea Margrethe derom; hun vilde sikkert sk�nke mig en virksom
+Underst�ttelse. Virkelig gik hun ogsaa strax med stor Beredvillighed
+ind paa min Plan, da jeg fortalte hende, hvorledes man havde at b�re
+sig ad ved en saadan Leilighed. Men da jeg fortalte hende, at det var
+Corpus Juris, der skulde v�re Gjenstand for Spasen, saa blev hun
+uenig med mig, idet hun bestemt vilde s�tte Hanen ind i Gamles
+V�relse. Dette var mig meget imod, thi jeg havde aldeles ingen Grund
+til at v�kke Gamle, der jo ikke i mindste Maade havde viist Uvillie
+mod mig, ja hvem jeg endog kunde takke for, at jeg var kommen med til
+N�ddebo. Men Andrea Margrethe stod haardnakket paa sin Mening, ja hun
+truede endog med, hvis jeg ikke gav efter, da at aabenbare Alt for
+Corpus Juris. Dette var egentlig et Forr�deri af hende, men jeg blev
+n�dt til at give efter, idet jeg dog tr�stede mig med, at i Grunden
+var det ligegyldigt, i hvis V�relse Hanen blev sat, thi da D�ren stod
+aaben mellem de to Sovev�relser, vilde de i hvert Fald begge to blive
+v�kkede. -- Da vi vare blevne enige om dette Punkt, traf vi endnu den
+Aftale, at vi begge To om Aftenen, efterat Solen var gaaet ned, og
+f�r Maanen endnu var staaet op, skulde liste os ind i H�nsehuset og
+bem�gtige os Hanen. Dette vilde v�re den bedste Tid, eftersom det da
+var m�rkt, og Hanen altsaa sov; ogsaa kunde vi da bedst gj�re det
+ubem�rket, hvilket var os af stor Vigtighed, paa det at Ingen skulde
+r�be vort Forehavende for Gamle og Corpus Juris.
+
+Enhver, der har lagt en Plan, den v�re sig stor eller lille, l�nges
+altid med Utaalmodighed efter �ieblikket, da han kan udf�re den, og
+saaledes l�ngtes jeg da ogsaa med st�rste Utaalmodighed efter det
+�ieblik, da Tusm�rket skulde falde paa. Endelig kom det, og jeg vilde
+strax afsted, men Andrea Margrethe meente, at for en Sikkerheds Skyld
+var det bedst at vente til Klokken henved fem, thi paa den Tid vilde
+det v�re aldeles m�rkt. Saa maatte jeg styre min Utaalmodighed endnu
+en Times Tid, men nu fremstode nye Hindringer. Corpus Juris vaagede
+nemlig som en Argus over hver af Andrea Margrethes og mine
+Bev�gelser, saa jeg n�sten kunde fristes til at troe, at vor Plan var
+bleven r�bet for ham, skj�ndt det var mig umuligt at begribe,
+hvorledes. Men aldrig saasnart stod Andrea Margrethe op for at gaae
+ud, og jeg reiste mig for at f�lge hende, f�r Corpus Juris
+�ieblikkelig spurgte, hvor vi vilde hen. Vel undgik Andrea Margrethe
+ham et Par Gange ved at sige, at hun skulde bes�rge Noget ude i
+Kj�kkenet, men F�lgen heraf var, at jeg maatte blive tilbage, og da
+jeg engang gjorde et Fors�g paa at komme ud med hende ved at tilbyde
+hende mit F�lgeskab, erkl�rede Corpus Juris, at han vilde ogsaa f�lge
+hende. Endelig fandt Andrea Margrethe et ubem�rket �ieblik, hvori hun
+hviskede til mig, at jeg skulde gaae i Forveien og vente paa hende i
+Forstuen, da vilde hun strax komme bagefter. Paa denne Maade lykkedes
+det os at skuffe Corpus Juris' Opm�rksomhed, skj�ndt jeg n�rede Frygt
+for, at han skulde f�lge vore Bev�gelser fra Vinduet af. Men da vi
+kom ud i Gaarden, saae jeg, at alle Gardinerne vare nedrullede, saa
+at vi i den Henseende kunde v�re rolige.
+
+Det var for�vrigt ikke fuldt saa m�rkt, som vi havde �nsket. Foroven
+funklede de klare Stjerner, og forneden havde Sneen bredt sit lyse
+T�ppe over Alt, saa at man med Lethed kunde see Enhver, der gik over
+Gaardsrummet. Vi stode derfor et �ieblik stille og saae os om, men
+der var Intet, der kunde forurolige os. Alle D�re og Skodder vare
+lukkede, kun gjennem Rullegardinerne i Pr�stens V�relse kunde vi see
+Lys, men af Skyggen, som bev�gede sig op og ned, kunde vi slutte os
+til, at Pr�sten gik op og ned ad Gulvet, rimeligvis fordybet i sin
+Nytaarspr�diken, saa at vi heller ikke fra denne Side havde Noget at
+frygte. Dyb Stilhed herskede over Alt, kun hist og her h�rte vi en
+Hunds fjerne Gj�en. �ieblikket var gunstigt; med hurtige Skridt ilede
+vi over Gaardsrummet henimod H�nsehuset. Med Forsigtighed lukkede vi
+D�ren op: ogsaa her var Alt Stilhed og Ro, �nderne laae paa Gulvet og
+sov med Hovederne skjulte under Vingerne -- oppe paa Hjalet sad
+H�nsene i t�tte Rader, og kun en og anden dreiede Hovedet, da vi
+aabnede D�ren. Andrea Margrethe vilde f�rst gaae ind og tage Hanen,
+eftersom hun var den meest Beh�ndige og bedst kjendte Husrummet. Men
+H�nsene sadde for h�it oppe, saa hun kunde ikke naae dem. Saa maatte
+jeg gaae ind istedenfor, medens Andrea Margrethe holdt Vagt ved D�ren
+og passede paa, at Ingen n�rmede sig, idet hun tillige sagte hviskede
+ind til mig, at jeg endelig maatte v�re forsigtig og ikke gj�re St�i.
+Dette s�gte jeg efter bedste Evne at efterkomme, men det var ingen
+let Sag, thi der var meget m�rkt derinde, saa jeg havde ondt ved at
+see mig for. Dog var jeg lykkelig kommet hen til Hjalet og skulde
+lige til at gribe efter Hanen, da jeg i det Samme uheldigvis kom til
+at tr�de paa en And, der laa og sov paa Gulvet. Denne udst�dte nogle
+h�ie Skrig, der strax bleve istemmede af hele Flokken, og nu opstod
+en gr�ndsel�s Forvirring. Alle H�nsene fl�i op, skreg omkap med
+�nderne og fl�i rundt omkring, idet de baskede mig i Hovedet med
+deres Vinger, saa jeg blev aldeles fortumlet. Midt under alt dette
+h�rte vi et Vindue blive lukket op og Pr�stens Stentorstemme raabe ud
+i Gaarden: �Aa Niels, nu er Trofast bestemt kommen ind i H�nsehuset
+igjen; l�b hen og jag ham ud, og giv ham nogle ordentlige Bank!�
+Hverken Andrea Margrethe eller jeg havde Lyst til at overtage
+Trofast' Parti ved denne Leilighed, og da vi heller ikke �nskede at
+blive overraskede af Niels i en =t�te � t�te= inde i H�nsehuset,
+besluttede vi skyndsomst at tage Flugten. Men af et Par klapprende
+Tr�sko, der bestandig rykkede n�rmere og n�rmere, kunde vi slutte os
+til, at Niels allerede var rykket i Felten, og at det var umuligt at
+komme ubem�rket bort. �Lad os skjule os herinde, f�lg blot mig!�
+hviskede Andrea Margrethe, idet hun greb mig i Armen og trak mig
+bagefter sig ind i et m�rkt Rum, hvorpaa hun skj�d en D�r i efter os.
+Det var Br�ndekammeret, der st�dte op til H�nsehuset, som hun havde
+f�rt mig ind i, og hvor der akkurat var saa megen Plads tilovers, at
+vi To kunde staae derinde.
+
+Lidt efter kunde vi h�re, at Niels marscherede ind i H�nsehuset, men
+det lod ikke til, at hans N�rv�relse tjente til at berolige de
+opr�rte Gemytter. Larmen og Uroen vedblev, medens Niels unders�gte
+Alt paa det Omhyggeligste. Omsider gik han atter ud og raabte over
+til Pr�sten, at der var Intet at opdage, Trofast maatte atter v�re
+l�ben bort. �Ja, ja�, l�d Svaret, �saa kan Du give ham nogle Prygl,
+naar Du siden finder ham; forel�big er det bedst, at Du lukker D�ren
+godt i og st�nger for den, at Trofast ikke atter skal komme derind!�
+
+Niels efterkom Befalingen og lidt efter kunde vi h�re, hvorledes han
+fjernede sig med tunge Skridt. Vi listede os frem af vort Skjulested
+-- men hvad skulde vi nu gj�re? Takket v�re Pr�stens Forsigtighed
+stode vi som to Fanger, der ikke kunde komme bort. D�ren til
+Br�ndekammeret, som f�rte ud til Gaarden, var st�nget, og nu havde
+Niels lukket D�ren til H�nsehuset. Vi s�gte efter en Spr�kke i D�ren,
+gjennem hvilken man muligvis kunde stikke en lille Pind og paa den
+Maade aabne D�ren, men forg�ves, der var ikke et eneste Hul eller
+Spr�kke at opdage; den syntes at v�re gjort saa forsvarlig, at den
+gjerne kunde bruges til en virkelig F�ngselsd�r. Jeg foreslog, at vi
+skulde banke st�rkt paa og kalde Nogen til; vor Raaben og Banken
+maatte snart blive h�rt, eftersom Kj�kkenet og Folkestuen var i
+N�rheden. Men netop derfor forb�d Andrea Margrethe det, thi F�lgen af
+vor Banken og Kalden til saa us�dvanlig Tid og Sted vilde kun blive
+den, at hele Mandskabet, baade Karle og Piger, kom ud, og vi vilde
+blive en Gjenstand for almindelig Latter. Hun vilde derfor, at vi
+skulde slaae os lidt til Taals; det kunde ikke vare l�nge, f�r man
+bem�rkede vor Frav�relse inde i Dagligstuen, og da vilde enten
+Pr�stekonen eller Emmy eller en af mine Br�dre komme ud for at s�ge
+efter os, og da kunde vi kalde en af dem til for at aabne D�ren. Saa
+gave vi da os til at vente, men det var ikke videre forn�ieligt:
+Opholdsstedet var yderst ubehageligt, b�lm�rkt var der derinde,
+Luften var qv�lende, der var knap saamegen Plads, at vi kunde finde
+Fodf�ste, og vi turde ikke r�re os af Pletten af Frygt for atter at
+fremkalde et almindeligt Opr�r. Dertil kom en vis Uro, hvori vi begge
+og navnlig Andrea Margrethe befandt os. For dog at faae Tiden til at
+gaae med Noget begyndte vi at gj�tte Gaader. Men heller ikke dette
+vilde hj�lpe: hvert �ieblik standsede vi og lyttede til D�ren for at
+h�re, om Ingen skulde komme. Forg�ves -- det syntes, som om hele
+Gaarden var udd�d. Ved at s�ge efter fandt jeg en Svovlstik i min
+Vestelomme: den besluttede jeg at t�nde, skj�ndt Andrea Margrethe
+ivrig formanede mig til at v�re forsigtig, at jeg ikke satte Ild paa
+hele Pr�stegaarden, og vi To bleve levende indebr�ndte. Jeg rev til
+-- for et �ieblik blev der ganske lyst derinde, saa jeg kunde oversee
+Alt. Andrea Margrethe stod t�t ved Siden af mig, med den ene Haand
+st�ttede hun sig til min Skulder, med den anden holdt hun fast i et
+gammelt Hampereb, som hang paa V�ggen. Bagved os sadde alle H�nsene i
+t�tte Rader og stirrede forbausede paa os, medens �nderne laa nede
+paa Jorden, skubbede til hverandre og smaasnakkede om, hvad der vel
+havde bev�get os To til at s�ge vort Qvarteer inde hos dem. I det
+Samme gik Svovlstikken ud, og vi stode atter i det tidligere
+B�lm�rke. Hvorl�nge vi egentlig bleve saaledes staaende, veed jeg
+ikke: mig forekom det at v�re en lille Evighed. Tilsidst kunde jeg
+ikke holde det ud l�nger, jeg h�vede alt Armen for at slaae et
+Dommedagsslag paa D�ren -- da i det Samme en af D�rene i den
+modsatte Ende af Pr�stegaarden blev aabnet, og vi h�rte en M�ngde
+Stemmer, der alle talte i Munden paa hinanden, men blandt hvilke
+Gamles og Corpus Juris' overd�vede alle de Andres. Kort efter h�rte
+vi et Regiment Tr�sko galoppere over Gaarden ud af Porten -- saa blev
+Alt igjen stille. Vi ventede, om Nogen skulde n�rme sig os, men nei,
+der kom Ingen -- Alt blev ligesaa roligt, som det havde v�ret f�r.
+Der var al Sandsynlighed for, at Husets Folk vare sendte ud for at
+s�ge efter os, altsaa kunde vi gjerne begynde at banke og raabe uden
+at blive overraskede af dem. Men paa den anden Side var der heller
+ikke stor Rimelighed for, at Nogen kunde h�re os, thi Dagligstuen laa
+for langt borte. Dertil kom, at ved det f�rste Slag, jeg f�rte mod
+D�ren, begyndte H�nsene at flagre op, saa jeg �ieblikkelig maatte
+lade v�re. Atter maatte vi slaae os til Taals: Folkene maatte dog een
+Gang komme hjem igjen, og da fik vi at overgive os paa Naade og
+Unaade. Saa ventede vi atter en Stund, da h�rte jeg pludselig lette
+Fodtrin ile forbi. �Halloh�, raabte jeg, saa h�it jeg kunde -- -- den
+Forbiilende standsede -- nok et �Halloh�, der blev besvaret med et
+�Hvor?� -- det var Corpus Juris' Stemme. �Her, her�, raabte jeg --
+�ja hvor? hvor?� blev der raabt tilbage -- �her, her i H�nsehuset!�
+�I H�nse-!� men inden Corpus Juris fik fuldendt sit Forundringsraab,
+stod han alt ved D�ren, rev den op i Hast, og ud styrtede jeg som en
+D�d -- nei jeg vilde sige som en Ikke-D�d af sin Ligkiste, naar denne
+atter bliver aabnet. �Men hvor -- hvor er Andrea Margrethe?� spurgte
+Corpus Juris forf�rdet -- �der�, svarede jeg, idet Andrea Margrethe,
+som f�rst havde holdt sig lidt tilbage, nu traadte ud. Men hvad gik
+der dog af Corpus Juris? I Begyndelsen frygtede jeg, at han havde
+taget Skade paa sin Forstand -- han var lige ved at kaste sig paa Kn�
+for hende, greb hendes H�nder, trykkede dem og begyndte en Str�m af
+usammenh�ngende Ord, hvoraf jeg kun kunde opfatte ganske enkelte,
+som: Is -- l�be paa Sk�iter -- Vaage -- drukne o. s. v. Saaledes trak
+han os efter sig, uden at det var os muligt at forstaae, hvad han
+egentlig meente, indtil vi kom ind i Dagligstuen. Her gik Pr�sten op
+og ned ad Gulvet med H�nderne paa Ryggen i synlig Uro som En, der
+venter paa Noget: Pr�stekonen og Emmy stode derimod henne ved et af
+Vinduerne, som vendte mod Haven, havde rullet Gardinet op og aabnet
+Skodderne og syntes ivrig at speide efter Noget. �Her er de!� raabte
+Corpus Juris triumpherende, idet han trak os ind bagefter sig som en
+seirende Feltherre f�rer sine fangne Fjender efter sig.
+
+�Hvor kommer I fra?� spurgte Pr�sten overrasket.
+
+�Fra H�nsehuset!� svarede Corpus Juris i en selvtilfreds Tone, som om
+det var hans Sindrighed, man kunde takke for denne Opdagelse, medens
+han dog aldrig vilde have fundet os, om jeg ikke havde raabt ham an.
+
+�Fra H�nsehuset!� udbr�d Pr�sten, �og hvad� -- mere fik han ikke sagt,
+thi Pr�stekonen var som ude af sig selv af Gl�de over at see os
+igjen, ja selv Emmy syntes at v�re kommen i en st�rk bev�get
+Tilstand, -- og jeg saae endog en Taare blinke i hendes store klare
+�ie.
+
+Men vare de Andre forbausede ved at erfare, hvor vi havde v�ret, saa
+var vor Forbauselse ikke mindre over at finde dem i en saadan
+Bev�gelse. F�rst efterat Pr�stekonen havde omfavnet os fire eller fem
+Gange, og den f�rste Gl�de over Gjensynet havde faaet Luft, f�rst da
+fik vi efterhaanden Forklaring over, hvorledes Sagerne forholdt sig.
+Corpus Juris havde strax lagt M�rke til vor Frav�relse og yttret Uro
+derover, uden at de Andre havde bekymret sig synderlig derom. Men da
+en halv Time gik, og vi endnu ikke vare komne tilbage, begyndte ogsaa
+de Andre at undre sig. Saa kom Pr�sten over fra sit V�relse, og da
+han ikke saae os, havde han spurgt efter os uden at kunne erholde
+nogen Underretning. Dog meente Pr�stekonen, at vi vare maaskee gaaede
+ud at spadsere sammen, skj�ndt Pr�sten fandt, at det var en underlig
+Tid at spadsere paa. Man havde raabt ud i Haven paa os i den Tanke,
+at vi muligvis kunde v�re der -- men der var intet Svar kommet paa
+Raabene. Medens man nu anstillede forskjellige Gisninger om, hvor vi
+vel kunde v�ret gaaede hen, fik Gamle pludselig den ulykkelige Idee,
+at vi maatte v�ret gaaede ned til Fjorden sammen for at l�be paa
+Sk�jter. Han erindrede sig, at vi havde om Morgenen talt om, at det
+kunde v�re morsomt at l�be paa Sk�jter i Maaneskin, tillige erindrede
+han sig Vaagen, som vi n�r vare styrtede i, og af Alt dette kom han
+til det Resultat, at der maatte v�re skeet en Ulykke. Pr�sten meente
+vel, at det havde ingen Fare, for �Ukrudt forgaaer ikke saa let�,
+men Gamle lod sig ikke stille tilfreds, men var gaaet ned til
+Fjorden for at s�ge efter os. Da han ikke havde fundet os, var han
+atter kommen tilbage, aldeles fortvivlet: han var ganske vis paa, at
+vi vare druknede. Nu var ogsaa Pr�sten bleven urolig over vor lange
+Udeblivelse og havde derfor sendt Gaardens Folk ud for at s�ge efter
+os: det var denne almindelige Afmarsch, som vi havde h�rt inde fra
+vort Skjulested. Efter at man en Tid lang havde anstillet frugtesl�se
+Unders�gelser nede ved Fjorden, var Corpus Juris atter ilet tilbage
+til Pr�stegaarden for at see, om vi dog ikke skulde v�re komne. Det
+var den Gang, at vi havde kaldt ad ham og saaledes atter vare blevne
+fundne.
+
+Ligesom Pr�stekonen og Corpus Juris havde fortalt dette, gik D�ren
+op, og Gamle traadte ind. Men hvor saae han dog ud! Fra �verst til
+nederst var han d�kket med Leer og Jord, hvorimellem der sad store
+Klumper Snee, der vare begyndte at sm�lte og som smaa Bjergstr�mme
+rislede ned ad ham. Ansigtet var ligeledes d�kket af Jord og St�v, og
+i Panden havde han slaaet et Hul, hvoraf Blodet l�b ned ad den h�ire
+Kind. Jeg blev staaende stum af Forskr�kkelse ved dette Syn, men
+neppe fik Gamle �ie paa mig, f�r han styrtede hen imod mig, omfavnede
+mig og slap mig ikke, f�r jeg var bleven et n�iagtigt Afbillede af
+ham selv. Derpaa ilede han hen til Andrea Margrethe, men heldigvis
+standsede Pr�sten ham i Farten og sagde, at denne helst vilde modtage
+hans Lyk�nskninger paa Afstand. F�rst nu kom Gamle til Besindelse om,
+hvorledes han egentlig saae ud. Han fortalte os da, at han, efter at
+man forg�ves havde s�gt os nede ved Stranden, var aldeles overbevist
+om, at vi vare forulykkede, at han ude af sig selv af Sorg og
+Fortvivlelse var l�ben tilbage til Pr�stegaarden; paa Veien var han
+snublet og faldet i en dyb Grav, hvor Bevidstheden et �ieblik havde
+forladt ham. Derpaa havde han atter reist sig op og var l�ben videre,
+indtil han nu kom til os og fandt os begge udenfor al Fare.
+
+Gamle og jeg stode og stirrede paa hinanden: det var vanskeligt at
+sige, hvem af os der saa v�rst ud.
+
+�Se der staaer Originalen�, sagde Pr�sten, idet han pegede paa Gamle,
+�og der staaer Copien�, idet han pegede paa mig -- �Ligheden er
+slaaende: det er dog Jammerskade, at Bogtrykkerkunsten alt er
+opfunden, ellers var det falden i vort Lod at gj�re Verden bekjendt
+med den herlige Opfindelse.�
+
+Pr�stekonen havde imidlertid hentet Eddike og Vand for at bade Gamles
+Pande, og det viste sig, at Saaret var ubetydeligt. Vi gik nu begge
+op paa vore V�relser for at skifte Kl�der. Det var godt, at jeg kunde
+hj�lpe Gamle hermed, thi han var endnu saa bev�get, at han hverken
+kunde sandse eller samle. F�rst vilde han if�re sig Corpus Juris'
+Kl�der, og da jeg havde gjort ham opm�rksom paa Feiltagelsen, vilde
+han tr�kke Frakken paa f�r Vesten. Endelig blev han f�rdig og gik
+atter ned. Da jeg derpaa i Hast havde omkl�dt mig selv, t�vede jeg et
+�ieblik. �Endnu er der Tid�, sagde jeg til mig selv, �Slaget er ikke
+tabt endnu. Der er Ingen, der egentlig har faaet vor Plan at vide,
+vort Forehavende er ikke blevet r�bet. Endnu kan det udf�res: nu
+kjender Du Leiligheden derovre -- Du kan i Hast l�be derover og tage
+Hanen, s�tte den i Corpus Juris' V�relse og atter gaae ind, uden at
+Nogen, ikke engang Andrea Margrethe har nys om Sagen.� Som t�nkt, saa
+gjort: jeg foer afsted over til H�nsehuset, saae mig forsigtig
+omkring til alle Sider, at ikke Trofast eller Niels eller Pr�sten
+skulde v�re i N�rheden, aabnede D�ren, gav n�ie Agt, at jeg ikke
+atter skulde tr�de paa �nderne, og fik Hanen lykkelig og vel fat. Saa
+tilbage, ind paa Corpus Juris' V�relse: der stod et stort Kl�deskab,
+som n�sten naaede heelt op til Loftet; ovenpaa det kunde jeg bedst
+gjemme Hanen. Pladsen var imidlertid kun knap, men jeg gav Hanen et
+lille Tryk paa Hovedet, og saa kunde den nok faae Plads deroppe.
+Magelig sad den jo rigtignok ikke, men en Hane beh�ver da heller ikke
+at have det saa forskr�kkelig magelig, og des f�r vilde den vaagne og
+gl�de Corpus Juris med sine natlige Toner.
+
+Da jeg atter kom ned, fandt jeg Familien ved Aftensbordet.
+
+�H�r Nicolai�, sagde Pr�sten til mig, �kunde jeg nu ikke faae at
+vide, hvad De egentlig vilde ovre i det H�nsehus?�
+
+Jeg havde ikke troet, at jeg paa Ny skulde blive underkastet noget
+Forh�r desangaaende og havde derfor ikke i Tide v�ret bet�nkt paa
+Svaret. Jeg maatte nu s�ge at redde mig derfra, saa godt jeg kunde,
+men det vilde ikke ret lykkes mig, og jeg kunde nok m�rke, at min
+Beretning blev temmelig usammenh�ngende og meningsl�s.
+
+�Ja saa�, sagde Pr�sten, da jeg omsider var f�rdig, �og slige
+Historier troer De, at De kan binde mig paa �rmet? Nei min unge Ven,
+jeg forstaaer nok, hvad der stikker bagved. De er en Don Juan, en
+fuldst�ndig Don Juan, skj�ndt det er gr�sseligt at t�nke sig alt i
+saa ung en Alder at v�re saa ford�rvet! Igaar s�gte De at slaae
+Faderen ihjel, idag holder De natlige St�vnem�der med Datteren i
+H�nsehuset. Men saa er det bedst strax at gj�re en Ende derpaa; nu
+har De uden videre T�ven strax paa Stedet at forlove Dem med Andrea
+Margrethe.�
+
+Jeg var lige saa tilfreds med denne Dom som Aalen, der af Molboerne
+blev d�mt til at druknes. Hvad derimod Andrea Margrethe meente, kunde
+jeg ikke ret komme efter. Hun var ivrig sysselsat med Themaskinen og
+syntes at glemme Alt over denne. Hendes Ansigt udtrykte ikke Uvillie,
+men heller ikke Bifald med, hvad Pr�sten havde sagt. Ikke desmindre
+troede jeg mig dog i Stand til at raade disse Runer; hendes Mening
+var upaatvivlelig den samme, som den havde v�ret i Formiddags, da
+Pr�sten havde ber�rt det samme �mne: nu kan det ikke skee, men engang
+om tre eller fire Aar, naar Nicolai har faaet sin Embedsexamen, saa
+kan der tales for Alvor derom.
+
+Corpus Juris fik pludselig Lyst til at spadsere. Det var ogsaa en af
+disse m�rkelige Forandringer, der var foregaaet med Corpus Juris
+herude. Hjemme i Kj�benhavn havde han kun sjeldent Lyst til at
+spadsere; i det deiligste Solskinsveir kunde han ligge hjemme paa
+Sophaen og l�se i en Roman, medens Gamle og jeg travede om paa
+Langelinie og Frederiksberg, og kun efter mange Overtalelser kunde vi
+undertiden faae ham til at deeltage i disse Vandringer. Men her i
+N�ddebo vilde han hvert �ieblik ud at spadsere. Navnlig nu for
+�ieblikket fandt jeg Tiden meget ubeleilig dertil, Klokken var over
+otte, og jeg syntes, han kunde have spadseret nok nede ved Fjorden,
+da han s�gte efter os. Gamle var for sit Vedkommende ogsaa fuldkommen
+tilfreds med den Spadseretour, han havde faaet, men Andrea Margrethe
+derimod var af samme Mening som Corpus Juris.
+
+�Hvor skal vi da gaae hen?� spurgte jeg, der altid var rede til at
+gaae, saasnart Andrea Margrethe vilde gaae.
+
+�Vi vil gaae ud paa Kirkegaarden�, svarede denne.
+
+�Hvad skal vi paa Kirkegaarden?�
+
+�Der er saa smukt ude i Maaneskin og saa kan vi see Sp�gelser
+derude.�
+
+�Kan De see Sp�gelser?� spurgte jeg, �jeg har aldrig v�ret saa
+lykkelig.�
+
+�Ja men jeg er et S�ndagsbarn�, svarede Andrea Margrethe, �jeg er
+f�dt en S�ndag, og derfor kan jeg see Sp�gelser og Utysker.�
+
+�Se Dig selv i Speilet, saa seer Du strax eet Utyske�, sagde Pr�sten.
+
+�Skal vi saa gaae?� spurgte Corpus Juris, der var gaaet ud og nu
+atter kom tilbage med Andrea Margrethes Kaabe og Hat.
+
+�Gaaer Du ikke med, Emmy?� spurgte Andrea Margrethe.
+
+�Ja jeg veed ikke ret -- gaaer De med, Christopher?�
+
+�Jeg er tr�t�, svarede Gamle, �jeg har mere Lyst til at blive her hos
+Deres For�ldre.�
+
+�Christopher er et godt Menneske�, sagde Pr�sten, �han t�nker paa os
+Gamle; I Andre t�nke bare paa at f�jte og more Eder -- vi Gamle kan
+smukt sidde hjemme og kjede os.�
+
+Emmy erkl�rede, at hun vilde ogsaa blive hjemme.
+
+�Geneer Dig ikke�, sagde Pr�sten, �gaa kun med, det har Du alligevel
+mest Lyst til.�
+
+Det lod imidlertid ikke til, at Emmy havde Lyst dertil. Hun satte sig
+rolig ned ved Siden af Gamle og vilde begynde paa et Haandarbeide, og
+f�rst da Andrea Margrethe erkl�rede, at hvis Emmy ikke gik med, saa
+vilde hun heller ikke gaae med, lod Emmy sig navnlig ved Corpus
+Juris' og mine Overtalelser bev�ge til at gj�re F�lgeskab.
+
+Jeg skyndte mig hen at byde Andrea Margrethe Armen, men Corpus Juris
+kom mig i Forkj�bet. Saa maatte jeg f�lges med Emmy, og jeg havde
+ingen Grund til at fortryde F�lgeskabet. Jeg havde den Dag n�sten
+slet ikke talt med Emmy, saa jeg benyttede nu Leiligheden til at
+indhente det Fors�mte. Sneen knirkede under vore F�dder, det var
+bitterlig koldt, men ved Emmys Side glemte jeg snart baade Is og
+Kulde og Sne. Hendes Tale var mild og rolig, den var et klart Udtryk
+af hendes Tanker, der var rene og skj�nne som de klare, hvide
+Maanestraaler. Alt, hvad hun talte om, blev ligesom h�vet op i en
+lysere, skj�nnere Verden, det var, som forstod hun at opfatte
+Harmonien i Alt, saa at enhver Dissonants, enhver Uoverensstemmelse
+og Strid forsvandt. Meget, der hidtil ikke havde vakt min
+Opm�rksomhed, forstod hun at aabne mit Blik for, saa at jeg pludselig
+saae det i et heelt andet Lys. Som den kyndige Juveleer veed at
+skatte den kostelige �delsteen, der for den Uindviede tager sig ud
+som en ringe og uanseelig Kiselsteen, saaledes vidste hun strax at
+paaskj�nne, hvad godt og smukt der kunde v�re hos et Menneske, medens
+Andre ikke kunde see noget Us�dvanligt deri. Blandt Andet kom vi til
+at tale sammen om Gamle, og jeg blev i h�i Grad overrasket ved at
+h�re den Inderlighed og Varme, hvormed hun omtalte ham. For mig havde
+Gamle altid staaet i en vis Afstand; det gik mig med ham som med saa
+meget Andet: jeg tog det, som det var, uden at gj�re mig selv
+Regnskab for, hvorledes det egentlig forholdt sig dermed. Gamle var
+min Broder, og jeg holdt meget af ham, men noget s�rdeles
+Overordentligt havde jeg dog aldrig troet at finde hos ham.
+Anderledes med Emmy, hun var n�rved at betragte Gamle som et Slags
+h�iere V�sen. Hun kunde ikke noksom prise hans aabne Sands for alt
+Skj�nt og Stort, hans rige Kundskaber, hans �dle og medf�lende Hjerte
+for Andres N�d og Kummer. Jeg svarede hertil, at uden at ville
+neds�tte Gamle maatte jeg dog tilstaae, at han meest levede i sine
+egne Dr�mmerier og ikke syntes at bekymre sig stort om den Verden,
+der omgav ham.
+
+�Og det siger De�, svarede Emmy med en Iver, jeg ikke f�r havde seet
+hos hende, �det siger De, der endnu i Dag har havt Beviser paa den
+Kj�rlighed, hvormed han t�nker paa Dem.�
+
+�Hvorledes det?� spurgte jeg.
+
+�Har De da allerede glemt, hvilken Skr�k han har udstaaet i Aften for
+Deres Skyld? De skulde blot have seet, hvor urolig han var, da De var
+borte, hvor han -- ja De saae ham jo selv, da han kom tilbage, var
+faldet og havde slaaet sig og dog ikke agtede derpaa, saa opfyldt var
+han af Tanken om Dem. Og nu hans Gl�de over at gjensee Dem, agtet De
+heller ikke den for Noget?�
+
+�Ja det var nu saadan en h�itidelig Leilighed�, indvendte jeg, �han
+troede, jeg var druknet, og saa var det da ikke saa underligt, at han
+blev glad ved at finde mig levende: det Samme vilde jeg have gjort i
+hans Sted uden at regne mig det til synderlig Fortjeneste. Men De
+skulde see ham til Dagligdags, saa kan han gaae undertiden hele Timer
+indesluttet i sig selv uden at sige et eneste Ord.�
+
+�Og er det da de bedste Mennesker, som tale meest? Troer De, at den,
+som har mange Ord, ogsaa gjemmer Meget i Hjertet?�
+
+�Det troer jeg just ikke, men jeg mener dog, at man gjerne kan tale
+lidt sammen engang imellem, uden at det just beh�ver at v�re saa
+uhyre dybsindigt. Ellers kunde man tilsidst staae Fare for ikke at
+tale et eneste Ord den hele lange Dag. Og naar han virkelig gjemmer
+saa meget i sig, som De troer, hvorfor meddeler han da ikke os Andre
+lidt af sin megen Visdom? Saal�nge han beholder den for sig selv, er
+den dog kun en d�d Skat.�
+
+�Har De da nogensinde bedet ham derom, og han har afslaaet det? Har
+De nogensinde begyndt en Samtale med ham, og han har viist Dem
+uvillig bort?�
+
+Jeg begyndte n�sten at frygte for, at jeg havde gjort Emmy vred. Jeg
+havde just heller ikke tilsigtet et saadant bestemt Angreb paa Gamle,
+thi jeg n�rede ingenlunde ringe Tanker om ham, men if�lge den
+Modsigelsesaand, som boer i os Mennesker, kunne vi aldrig h�re Nogen
+roses paa s�rdeles Maade, uden vi strax f�le os opfordrede til at
+fremdrage Skyggesiderne og mangen Gang dv�le mere ved disse, end vi
+egentlig havde bet�nkt fra f�rst af.
+
+Vi havde imidlertid naaet Kirkegaarden og vare gaaede et Par Gange
+omkring den, uden at jeg i Samtalens Hede havde lagt M�rke dertil. Nu
+standsede jeg og saae mig om, og Emmy, der maaskee frygtede for at
+have v�ret altfor ivrig, standsede ogsaa. Kirken, der ved Dagslyset
+saa temmelig uanseelig ud, syntes at v�re voxet i Maanelyset. Dens
+hvide Mure, som kastede de blege Maanestraaler tilbage, havde ligesom
+et aandeagtigt Udseende. Rundt om laa Gravh�i ved Siden af Gravh�i,
+d�kkede af det hvide Snelagen: ikke et Gr�sstraa var at see, ikke en
+Fugl var at h�re -- her havde den blege D�d opreist sin Throne: Alt
+var Kulde, D�d og Taushed. En st�rk Mods�tning hertil var det
+pludselig at h�re Latter og h�ir�stet Tale; det var Corpus Juris og
+Andrea Margrethe, som ligeledes vare gaaede Kirkegaarden rundt og nu
+atter kom os i M�de. De vare i en h�ftig Ordstrid sammen, men i al
+Venskabelighed, thi de lo ligesaameget som de talte. Efterhaanden som
+de kom n�rmere, kunde vi bedre forstaae, hvad de sagde.
+
+�Deri gjorde hun Ret�, paastod Andrea Margrethe, �jeg vilde have
+gjort det Samme i hendes Sted.�
+
+�Hvilket?� tillod jeg mig at sp�rge, da de i det Samme standsede lige
+foran os.
+
+�Frederik har netop fortalt mig en Historie om en ung og deilig
+Ridderjomfru, der boede paa en gammel Borg paa den anden Side af
+Fjorden, og som sagde Nei til syv Beilere.�
+
+�Hvorfor gjorde hun det?�
+
+�For at de ikke skulde troe, at hun uden Videre vilde sige Ja til den
+F�rste, den Bedste, der kom. I hendes Sted vilde jeg gjort det
+Samme.�
+
+�Ja saa�, sagde jeg og taug lidt stille. Vi forlode atter
+Kirkegaarden og vendte tilbage til Haven. Derpaa sagde jeg atter:
+�Kjender De Visen om �Roselil og hendes Moder�?�
+
+�Ja vist saa�, sagde Andrea Margrethe uden at ane, hvor jeg vilde
+hen.
+
+�Vil De ikke synge den for os?�
+
+�Jo gjerne�, svarede Andrea Margrethe noget forundret over dette
+pludselige Forlangende. F�rst da hun kom til Slutningen af Sangen, og
+jeg ovenikj�bet havde den Dristighed at stemme i med ganske sagte:
+�Roselil blev saa r�d som et dryppende Blod� -- -- f�rst da forstod
+hun, hvad jeg havde meent. Hun standsede imidlertid ikke, men sang
+rolig Visen ud og sagde derpaa til mig: �Den Hr. Peder syntes De vel
+sagtens godt om?�
+
+�Ja�, svarede jeg uden Bet�nkning.
+
+�Det kan jeg t�nke, men kjender De ogsaa Visen om �der arme Peter�?�
+
+�Nei den kjender jeg ikke.�
+
+�Nu vel, saa skal jeg ogsaa synge den for Dem� -- -- og nu begyndte
+hun at synge:
+
+    �Der Hans und die Grethe tanzen herum
+    Und jauchzen vor lauter Freude.
+    Der Peter steht so still und stumm
+    Und ist so bla� wie Kreide.
+
+    Der Hans und die Grethe sind Br�utigam und Braut
+    Und blitzen im Hochzeitsgeschmeide.
+    Der arme Peter die N�gel kaut
+    Und geht im Werkeltagskleide.�[4]
+
+     [4] H. Heine.
+
+Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde: �Hvad synes De om den Hr.
+Peter?�
+
+�Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.�
+
+�Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme Maade. -- Kom, lad os
+gaae hjem�, sagde hun derpaa til Corpus Juris, og de To gik hurtig i
+Forveien.
+
+Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea Margrethe havde sagt
+til mig. Hvad meente hun egentlig med disse Ord? Vare de en
+Tilbagevisning, at jeg skulde vogte mig og ikke altfor dristig tr�nge
+mig frem, eller vare de en Opmuntring, at jeg skulde tale, medens det
+endnu var Tid, at jeg ikke siden maatte fortryde min Taushed? Disse
+Gaader formaaede jeg ikke at l�se, men der opstod i dette �ieblik en
+vis Bitterhed hos mig mod Andrea Margrethe, fordi ogsaa hun, som jeg
+hidtil havde holdt for saa aaben og �rlig, syntes at h�re blandt dem,
+der gjerne f�re tvetunget Tale.
+
+�Skal vi ikke ogsaa gaae hjem?� spurgte Emmy.
+
+Lyden af denne blide R�st stemte mig atter mildere. Her, t�nkte jeg
+ved mig selv, her ved din Side staaer i det Mindste Een, hvis Sj�l
+er aaben og reen, Een, som ikke kjender til skuffende og tvetunget
+Tale, men hvis Ord ere rene og klare som hendes Tanker.
+
+�Se nu falder De jo selv i Tanker og lever i Deres egne Dr�mme�,
+sagde Emmy til mig, �og det var netop det, som De f�r anklagede
+Christopher for.�
+
+Ja Gamle, hvad havde han at falde i Tanker over? Men naar man har
+faaet en saadan Sphinxgaade at l�se som den, der nys var forelagt
+mig, saa var det vel ikke underligt, om man t�nkte saal�nge over den,
+at man tilsidst blev til Steen. At dette ikke h�ndtes mig, derfor
+kunde jeg takke Emmys milde og livsalige Tale.
+
+Da vi n�rmede os Pr�stegaarden, saae vi Corpus Juris og Andrea
+Margrethe staae og titte ind ad Vinduet til Dagligstuen. Vi gik ogsaa
+derhen og saae Pr�sten, Pr�stekonen og Gamle sidde derinde om en stor
+Punschebolle. =Edite, bibete, collegiales!= sang Pr�sten ud til os,
+og idet han h�vede det fulde Glas i Veiret, raabte han til os: �Se
+saaledes gaaer det de artige B�rn, som smukt blive hjemme; de faae
+Punsch at drikke, medens de uartige kan staae udenfor med t�rre
+Munde. Se Nicolai, hvor han seer ulykkelig ud -- ja saa faae vi vel
+forbarme os over Eder og tage Eder til Naade. Kom da ind, saa skal I
+ogsaa faae Landets Goder at smage!�
+
+Saa kom vi ind og toge Alle Plads om Punschebollen. -- �Smager den
+Punsch ikke godt? for jeg har lavet den!� spurgte Andrea Margrethe
+mig. �Udm�rket!� svarede jeg med inderlig Gl�de; ikke over Punschens
+Godhed, men fordi jeg af Andrea Margrethes Ord til mig kunde see, at
+der Intet var i Vejen mellem os, men at vi begge atter vare gode
+Venner som forhen. -- Ogsaa Pr�sten var i udm�rket Hum�r. Han
+fortalte gamle Historier fra sine Studenterdage, hvorlunde de, naar
+de exercerede, vare tre Mand om at stille een Uniform, hvorledes de
+paa Hjemmarschen stillede Fanen ind i Porten og selv gik op til
+Conditoren og drak Toddy o. s. v. Jeg sad i fuld Henrykkelse og
+lyttede til og t�nkte: �ak ja, det var de gode, gamle, lykkelige
+Dage, hvem der dog levede i dem!�
+
+Andrea Margrethe var den, som f�rst afbr�d Pr�sten. Hun havde jo
+overhovedet ikke megen Sympathi for de gode gamle Dage, og det var
+vel sagtens heller ikke f�rste Gang, at hun h�rte disse Fort�llinger.
+Nu foreslog hun, at vi alle tilsammen skulde skrive et Rimbrev.
+
+�Ja det vil vel sige�, sagde Pr�sten, �at _jeg_ skal skrive et
+Rimbrev, for I Andre pleie altid smukt at tie stille ved den
+Leilighed.�
+
+�Christopher kan godt skrive Vers�, sagde Emmy, �han har tidligere
+viist mig Digte, som han har skrevet.�
+
+�Og Frederik kan ogsaa rime�, sagde Andrea Margrethe, �saa Du kan
+faae Hj�lp nok, naar Du f�rst vil begynde.�
+
+�Ja hvorom skal vi da skrive?� spurgte Pr�sten. Det var vanskeligt
+nok at finde et Thema: den ene foreslog dette, den anden hint, men de
+foreslagne �mner befandtes at v�re ubrugbare. Endelig sagde Pr�sten:
+�Nu har jeg fundet et �mne, der er v�rdigt at besynges. Vi ville
+skrive et Rimbrev over til Nicolais Fader og fort�lle ham om Nicolais
+Forlovelse med Andrea Margrethe, det vil bestemt gl�de ham at h�re,
+hvilke Fremskridt hans S�n gj�r herovre.�
+
+Dette �mne var ikke efter Andrea Margrethes Smag, men hun blev n�dt
+til at give efter. Pr�sten beordrede nu almindelig Stilhed, for at vi
+kunde blive inspirerede: jeg fik Pen og Papir og blev udn�vnt til
+Secretair, �thi�, som Pr�sten sagde, �jeg var vistnok altfor bev�get
+til selv at kunne udtrykke mine Tanker.�
+
+Der indtraadte nogle Minuters dybe Taushed, hvori jeg havde
+tilstr�kkelig Tid til at betragte de forskjellige Ansigter.
+Pr�stekonen og de to D�tre vare sysselsatte med deres Haandarbeider
+og lode ikke til at ville tage activ Deel i Forfatterskabet. Pr�sten
+sad med en meget dybsindig Mine og bl�ste den ene tykke R�gsky ud af
+sin Pibe efter den anden, saa at han tilsidst forekom mig som en stor
+Dampmaskine, der arbeidede og arbeidede for at fabrikere Vers. Corpus
+Juris sad med Hovedet st�ttet paa begge H�nder og saae stivt over paa
+Andrea Margrethe, som om Synet af hende skulde begeistre ham. Paa
+Gamle var der ikke noget at see, han sad ganske som s�dvanlig med et
+vist dr�mmende Udtryk i sine �jne, saa jeg troede, han var falden i
+Tanker og reent havde glemt det Hele. Men denne Gang havde jeg dog
+gjort ham Uret, thi han var endog den F�rste, som begyndte. �Skriv,
+Nicolai�, sagde han til mig, og derpaa begyndte han at dictere:
+
+    �Vi binde i Rimenes festlige Klang
+    �Den Nyhed, vi har Dig at bringe,
+    �Thi m�gtig fra Hjertet frembruser vor Sang,
+    �Og ei vi formaae den at tvinge.
+    �To elskende Hjerter -- -- to elskende Hjerter --
+
+det er dog kjedeligt, nu har jeg glemt Slutningen�, sagde Gamle, idet
+han forg�ves s�gte efter i sin Hukommelse.
+
+�Saa kan Nicolai skrive saaledes�, sagde Pr�sten:
+
+    �To elskende Hjerter, der l�ngtes saa svart,
+    �Har fundet hinanden -- det gik i en Fart.�
+
+Gamle var ikke forn�iet med den Slutning, men Aanden var vegen fra
+ham, og han saae sig ikke i Stand til at lave nogen bedre, hvorfor
+den blev staaende.
+
+En lille Stund sadde vi atter stille, derpaa sagde Pr�sten: �Skriv
+Nicolai:
+
+    �Dog mange Lyder
+    �Besidder _Han_,
+    �Og snart hans Dyder
+    �Man t�lle kan:
+    �Sort er hans �je,
+    �Og sort hans Sj�l;
+    �Vi maae ham kalde
+    �En Laban f�l.�
+
+Jeg havde endnu ikke faaet sat Punktum, f�r Corpus Juris raabte:
+�Skriv Nicolai!� og nu dicterede han saa hurtig, at jeg knap kunde
+f�lge ham:
+
+    �Men _Hendes_ Dyder
+    �Er uden Tal,
+    �Og ingen Lyder
+    �Man finde skal.
+    �Klart hendes �ie,
+    �Lyst hendes Sind,
+    �Frisk hendes Tale
+    �Som Morgenvind.�
+
+Andrea Margrethe b�jede sig ned over sit Syt�j og syede saa ivrig, at
+det undrede mig, at hun ikke stak sig i Fingrene; men Pr�sten udbr�d:
+�Nei see til Juristen, hvor han kunde galloppere afsted, da han f�rst
+kom op paa Vingehesten; det havde jeg aldrig troet. Det forstaaer
+sig: det Meste deraf var jo Plagiat efter mig.�
+
+�Nei�, raabte Corpus Juris, �Plagiat er det sandelig ikke; Formen var
+maaskee den samme, men Indholdet var nyt, og det er ikke Formen, men
+Indholdet, som det kommer an paa.�
+
+�Hu ha, jeg tier, jeg tier�, sagde Pr�sten, �f�r mig bare ikke en
+Proces paa Halsen, saa jeg bliver n�dt til at gaae fra Hus og Hjem.
+Deres Vers ere ganske splinternye, og det er mine, som er Plagiat
+efter Deres: er De saa forn�iet med den Erkl�ring?�
+
+�Men Du har v�ret altfor str�ng mod Nicolai�, sagde Pr�stekonen, �det
+Vers maa Du lave om.�
+
+�Nei saam�nd gj�r jeg ej�, svarede Pr�sten, �Nicolai er et sk�ndigt
+Menneske, der burde afmales med endnu sortere Farver. Saadan en
+attenaars Don Juan -- det er jo gr�sseligt! -- -- Men hvem
+forts�tter?�
+
+�Nu maa De komme med Noget�, sagde Corpus Juris, idet han b�jede sig
+over mod Pr�stekonen.
+
+�Ja lad nu Mo'er ogsaa komme frem�, sagde Pr�sten, �hendes bliver
+bestemt det Bedste af det Altsammen, -- saa faae vi saadan en smuk
+Slutning.�
+
+Pr�stekonen vilde i Begyndelsen ikke, men da Corpus Juris blev ved at
+tr�nge ind paa hende, begyndte hun f�rst lidt frygtsomt, men senere
+mere roligt:
+
+    �Dog vistnok din L�ngsel maa v�re stor,
+    �De Elskendes Navne at vide,
+    �Thi skikke vi did da det vingede Ord,
+    �Og sikkert derpaa t�r Du lide:
+    �Thi Bruden er Jomfru Andrea saa skj�n --�
+
+Her afbr�d Pr�sten hende pludselig:
+
+    �Men Labanen det er din egen S�n!�
+
+Alle Pr�stekonens Indsigelser hjalp ikke, Pr�sten paastod,
+underst�ttet af Corpus Juris, at denne Slutning skulde blive
+staaende, og vilde tage Brevet til sig for n�ste Dag at sende det
+afsted. �Jeg skal love for, at Deres Fader vil blive forn�iet, naar
+han faaer slige Nyheder at h�re�, sagde Pr�sten.
+
+Jeg beholdt imidlertid Brevet, idet jeg paastod, at der skulde tages
+en Afskrift, thi det n�rv�rende Exemplar var skrevet altfor utydelig,
+til at det kunde bortsendes, og under dette Paaskud gjemte jeg Brevet
+i min Tegnebog med den stille Beslutning, at det skulde aldrig komme
+videre -- men maaskee nok et lignende af samme Indhold, dog i en
+anden Form.
+
+Den Aften blev vi ikke siddende l�nge oppe for ikke at forstyrre
+Pr�stens Nattero, kun en ganske kort Tid bleve vi endnu sammen,
+efterat Pr�sten var gaaet bort fra os, og derpaa skiltes vi fra
+hverandre. Corpus Juris havde endnu Noget at sige Andrea Margrethe,
+hvorfor jeg skyndte mig i Forveien op paa hans V�relse for at see
+efter, om Hanen endnu var der -- jo der sad den oppe lunt og godt og
+sov, uden at Nogen kunde m�rke dens Tilstedev�relse: men imorgen
+tidlig -- sikken et Spektakel, der vil blive, naar Hanen begynder at
+gale og Corpus Juris at sk�nde!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg havde ikke sovet ret l�nge, f�r jeg atter vaagnede; mit Blod var
+i st�rk Uro, og mine Tanker i ikke mindre. Jeg maatte t�nke paa det
+Rimbrev, vi havde skrevet. Jeg var aldrig rigtig paa det Rene med, om
+Pr�sten talte Sp�g eller Alvor, thi hans Ansigt var s�dvanlig aldeles
+uforandret. Kunde han dog nu ikke have meent noget mere med dette
+Brev end en blot Sp�g? Kunde det dog ikke v�re som et hemmeligt Vink
+om, at jeg skulde blot ikke v�re bange; naar jeg kun dristigt gik
+frem, turde jeg nok v�re vis paa Sejr. Jeg gjennemgik i Erindringen
+Alt, hvad Pr�sten havde sagt den Aften, og des mere blev jeg
+bestyrket i denne min Overbevisning. Jeg vilde vente fire eller fem
+Aar, til jeg havde faaet min Embedsexamen: saaledes havde jeg t�nkt
+den foregaaende Aften -- men hvorfor vilde jeg vente saal�nge? Fordi
+Gamle havde sagt det -- men var da Gamle ufeilbar i sine Meninger og
+Domme? Der var jo mange Mennesker, der havde forlovet sig i samme
+Alder som den, hvori jeg var, og som dog vare blevne meget lykkelige
+�gtem�nd. Kan man overhovedet bestemme nogen Alder for et Menneske,
+hvori han skal forlove sig? -- -- -- Fire eller fem Aar: det er en
+lang Tid -- hvem veed, hvad der kan skee imidlertid? Kunde ikke en
+Anden komme mig i Forkj�bet? Ja denne Anden kunde jo komme inden et
+halvt Aar, inden en Maaned, og saa kunde jeg hele mit Liv igjennem
+angre min Uforsigtighed, at jeg nu havde fors�mt det gunstige �jeblik
+og ikke talt, medens det endnu var Tid. Thi at det nu netop var den
+rette Tid til at tale, det var klart af Alt: havde ikke Andrea
+Margrethe selv sagt til mig, at jeg skulde vogte mig, at det ikke
+gik mig som den arme Peter. Naar jeg t�nkte paa hele hendes Opf�rsel
+imod mig, hvorledes vi, der f�r slet ikke havde anet hinandens
+Tilv�relse, nu i L�bet af to Dage havde stiftet et saa n�ie
+Bekjendtskab, at vi omgikkes som Broder og S�ster -- hvad kunde hun
+vel med disse Ord mene Andet end netop, at jeg skulde benytte Tiden,
+at jeg ikke tilsidst kom til at staae som Trediemand, ligesom den
+arme Peter. -- -- Men jeg gjorde maaskee dog bedst i at vente lidt
+endnu, at bet�nke mig ret, at jeg om forn�dent endnu i Tide kunde
+tr�kke mig tilbage -- -- nei, nei, en rigtig Elsker t�nker aldrig paa
+at tr�kke sig tilbage, han kaster enhver Bro af bagved sig og iler
+kun fremad, indtil han finder enten Sejr eller Undergang.
+
+Jeg kunde ikke blive liggende rolig, jeg sprang op af Sengen, gik
+hen og aabnede et Vindue. Jeg saae op mod den stille, klare
+Stjernehimmel; men atter vendte mine gamle Tvivl tilbage. Gamle havde
+sagt, at det var den st�rste Taabelighed at forlove sig som Student,
+tidligere havde jeg altid fulgt Gamles Raad og befundet mig vel
+derved, hvorfor vilde jeg da ikke gj�re det nu? -- -- I det Samme
+faldt et stort og pr�gtigt Stjerneskud: �nei, nei�, sagde jeg til mig
+selv, �Du skal ikke tvivle og ikke frygte, der seer Du Tegnet paa
+dine �nskers Opfyldelse, gaa kun freidig frem og stol dristig paa din
+Lykke!�
+
+Disse sidste Ord maa jeg formodentlig have sagt h�it, thi Corpus
+Juris raabte ind til mig: �Hvad er der paa F�rde, Nicolai? Snakker Du
+i S�vne?� -- og da han reiste sig op og saae mig staae i det aabne
+Vindue, gav han sig til at sk�nde og heftig bebreide mig min
+Uforsigtighed. Nu begyndte ogsaa Gamle at r�re sig. �Nicolai,
+Nicolai, hvad har Du for?� og da han saae mig i det aabne Vindue:
+�men er Du gaaet fra Forstanden? I aabent Vindue midt om Natten ved
+Juletider uden at v�re paakl�dt -- -- vil Du paa �jeblikket gaae i
+Seng igjen. Du kan forkj�le Dig og blive syg, faae Brystsyge og
+T�ring deraf� -- -- �og Koldfeber og Typhus�, tilf�iede Corpus Juris,
+�og smitte hele Huset; vil Du nu strax gaae i Seng.� Saa maatte jeg
+lukke Vinduet og gaae i Seng; lidt efter kunde jeg atter h�re Gamles
+og Corpus Juris' dybe Aandedrag, der tilkjendegav mig, at de begge
+vare faldne i en s�d Slummer. �Og saadanne Menneskers Raad vil Du
+f�lge?� sagde jeg til mig selv, �Mennesker, der kun t�nke paa at
+forkj�le sig og blive syge; hvad forstaaer de dem paa at forlove sig?
+Men det er F�lgen af at gaae og blive en gammel Pebersvend: saa
+t�nker man kun paa Brystsyge og T�ring og Typhus og Koldfeber -- --
+saadanne to �rkephilistre!� og i dette �jeblik f�lte jeg mig opt�ndt
+af saa heftig Vrede mod Gamle og Corpus Juris, at jeg n�sten kunde
+have Lyst til at paadrage mig en Typhus eller Koldfeber bare for at
+have den Forn�ielse at smitte dem. Ved en meget naturlig
+Tankeforbindelse kom jeg til at t�nke paa Hanen, som jeg havde
+anbragt inde hos Corpus Juris, thi denne vilde dog vist blive
+�rgerlig derover, og selv Gamle var istand til at blive gnaven. Denne
+Tanke virkede saa beroligende paa mig, at jeg atter faldt i S�vn.
+Efter nogle Timers Forl�b vaagnede jeg med den samme Tanke, hvormed
+jeg var slumret ind: Hanen. Men det undrede mig, at jeg slet ikke
+havde h�rt Noget til den endnu: det maatte dog bestemt snart v�re
+Morgen. Jeg tog mit Uhr ned og f�lte paa Viserne, Klokken maatte v�re
+henved sex. Men hvad er det dog for en Syvsover af en Hane, der ikke
+havde galet endnu? Eller skulde den have galet, medens jeg sov, uden
+at jeg havde h�rt det? nei det var umuligt. Eller skulde den endelig
+v�re spadseret bort af sig selv -- nei det kunde den jo heller ikke,
+thi Udgangsd�ren var lukket. Jeg maatte op at see, hvordan det kunde
+h�nge sammen. Jeg stod atter op og listede mig ganske sagte over
+Gulvet ind til Corpus Juris og stak Haanden op over det store Skab --
+jo ganske rigtig, Hanen sad deroppe endnu. Jeg gav et lille Puf til
+den for at v�kke den, men i det Samme begyndte Corpus Juris at
+str�kke sig i sin Seng, og jeg skyndte mig hurtig tilbage af Frygt
+for, at han skulde vaagne og see mig. Saa laa jeg ganske stille og
+ventede paa, at Hanen skulde begynde at gale, men der var ikke
+mindste Tegn til, at det vilde skee. Man kunde n�sten fristes til at
+troe, at Hanen havde v�ret til Julesvir i de sidste N�tter og nu var
+i F�rd med at sove Rusen ud. Medens jeg laa og speculerede over, hvor
+vidt der kunde v�re nogen Sandsynlighed herfor, eller hvad anden
+Grund der vel kunde findes til denne m�rkv�rdige Taushed, faldt jeg
+paa Ny i S�vn.
+
+Da jeg atter vaagnede, var det h�jlys Dag, Solen skinnede muntert ind
+af mine Vinduer. Jeg foer i Veiret og gned mine �jne; min f�rste
+Tanke var atter: Hanen, Hanen! Jeg saae ind i Corpus Juris V�relse
+-- Sengen var tom; jeg saae ind til Gamle: samme Situation. Det var
+dog altfor m�rkeligt, nu maatte jeg have Forklaring, og i eet Spring
+var jeg inde hos Corpus Juris: Hanen sad der endnu. �Dit uforskammede
+Dyr�, raabte jeg, idet jeg rakte Haanden op og tog den ned, �hvor t�r
+Du vove at -- --� forskr�kket standsede jeg: Vinger og Hoved hang
+slappe ned -- -- den var d�d. Forg�ves rystede jeg den, forg�ves
+vendte jeg den paa alle Ender og Kanter: den var og blev d�d. Nu
+faldt det mig pludselig ind, at jeg den foregaaende Aften havde
+maattet anbringe et lille Tryk paa dens Hoved for at faae Plads til
+den, at dette Tryk muligvis havde v�ret for st�rkt, og at den
+saaledes var bleven qvalt. Jeg lod den falde ned paa Gulvet og hengav
+mig til Betragtninger, der vare af en mindre gl�delig Art. Allerede
+det, at den ulykkelige Hane var falden som et Offer for min
+Ubesindighed, voldte mig en vis Smerte, skj�ndt jeg tr�stede mig med,
+at den upaatvivlelig var d�d en hurtig D�d, og at dens Sk�bne vel
+neppe nogensinde vilde v�re bleven at d�e Straad�d. Men den var
+Pr�stens Yndlingsdyr, vidste jeg; hvad mon han vil sige dertil? Og
+paa hvad Maade skulde jeg bedst fort�lle, hvad der var skeet -- thi
+det er dog yderst ubehageligt, naar man vil optr�de som Elsker og som
+Frier, da at skulle bede om Forladelse som en kaad Skoledreng, der
+har gjort dumme Streger. Et �jeblik t�nkte jeg paa, om det maaskee
+ikke var bedst at afgj�re det Hele paa en flot Maade -- f. Ex. naar
+Pr�sten spurgte om, hvor Hanen dog kunde v�re bleven af, da at sige i
+en let henkastet Tone: �den har jeg saam�nd slaaet ihjel� -- men
+denne Plan opgav jeg igjen, thi jeg f�lte, at den var umulig for mig
+at gjennemf�re, navnlig naar Emmy eller Andrea Margrethe var
+tilstede. Imidlertid blev jeg ikke klogere af at staae her; jeg sk�d
+derfor Hanen til Side og gik ned i Haab om, at der vilde aabne sig en
+eller anden Udvei for mig.
+
+Da jeg kom ned i Dagligstuen, fandt jeg den tom, der var Ingen
+tilstede. Themaskinen stod paa Bordet og snurrede, den var if�rd med
+at gaae af Kog; jeg kunde see, at Alle havde drukket The og vare
+formodentlig gaaede ud at spadsere ovenpaa. Saa sk�nkede jeg mig selv
+en Kop The og satte mig hen i Sophaen. I det samme gik D�ren op, og
+Andrea Margrethe traadte ind med blussende Kinder og straalende �jne;
+frisk og livsalig saae hun ud som den unge Morgen.
+
+�Godmorgen Nicolai�, sagde hun, �men det var dog forskr�kkeligt, saa
+l�nge De har sovet idag.�
+
+�Aa ja�, svarede jeg kort, idet jeg r�rte om med Theskeen i min Kop.
+
+�Frederik og jeg har spadseret en magel�s Morgentour sammen�, vedblev
+Andrea Margrethe. Men denne Efterretning var just ikke skikket til at
+s�tte mig i bedre Hum�r, og jeg svarede derfor ganske kort: �Saa?�
+
+��Aa ja� -- og �saa�, hvad skal det sige?� spurgte Andrea Margrethe.
+�De er i daarligt Hum�r; er der gaaet Dem noget imod?�
+
+Disse Ord bleve sagte i en saa hjertelig Tone, at jeg samlede Alt mit
+Mod og fortalte, hvad der var skeet.
+
+�Ja det var rigtignok meget slemt, meget slemt�, sagde Andrea
+Margrethe, idet hun rystede paa Hovedet, �det vilde jeg �nske, De
+ikke havde gjort.�
+
+�Troer De, at Deres Fader vil blive vred derover?�
+
+�Vred bliver han vel ikke, men han vil komme i daarligt Hum�r, og det
+er saa kjedeligt for os Andre.�
+
+�Det var maaskee bedst, om jeg strax fortalte ham Alt�, sagde jeg.
+
+�Nei gj�r bare ikke det�, sagde Andrea Margrethe, �saa bliver han jo
+strax i daarligt Hum�r. Nei lad os hellere vente, saa finde vi
+maaskee paa een eller anden Udvei.� Og hun lagde Fingeren paa Hagen
+og saae heel eftert�nksom ud. �Der falder mig Noget ind�, sagde hun
+lidt efter, �Naboens har en Hane, der ligner vor, kun er den noget
+mindre: den kunde vi maaskee laane.�
+
+�Ja hvad kan det hj�lpe? Det er jo kun Galgenfrist.�
+
+�Det kan hj�lpe meget, for Fader er noget kortsynet og vil ikke l�gge
+M�rke dertil, saa kan vi altid vente, til De er reist til Kj�benhavn,
+og saa f�rst fort�lle ham Sagens rette Sammenh�ng.�
+
+�Men saa bliver han jo alligevel i daarligt Hum�r�, indvendte jeg.
+
+�O det gj�r ikke Noget, for saa ere vi alene med ham; jeg skal
+desuden nok snakke godt for ham igjen.� Og dermed gik Andrea
+Margrethe ud for at laane Naboens Hane. Lidt efter kom hun atter
+tilbage med den; vi fik den sat ud i Gaarden, hvor den nok saa strunk
+spankulerede op og ned, slog med Vingerne og galede, akkurat, som
+det kunde have v�ret den gamle Hane.
+
+Nu kom Pr�sten ind, fulgt af Pr�stekonen og Corpus Juris, lidt efter
+kom Gamle og Emmy. Jeg blev slet ikke glad ved at see hele Selskabet
+samlet, thi jeg frygtede for, at mit Uheld skulde opdages nu, da Alle
+vare tilstede, og jeg saaledes komme til at staae offentlig Skrifte;
+i saa Fald kunde jeg da vente en lang Straffepr�diken af Gamle, og at
+Corpus Juris vilde lee mig dygtig ud.
+
+�Godmorgen Syvsover!� raabte Pr�sten, idet han kastede sin med
+Rimfrost d�kkede Hue hen i Ansigtet paa mig, �den Kunst at sove
+forstaaer De udm�rket; De kan da blive Professor deri, hvad �jeblik
+det skal v�re.�
+
+�Ja jeg har sovet udm�rket�, svarede jeg, idet jeg behagelig strakte
+mig tilbage i Sophaen.
+
+�_Har_ sovet�, sagde Pr�sten, �jeg troer n�sten, at De kunde med
+ligesaa god Grund bruge Pr�sensformen. -- Nu, hvad for Ulykker har De
+bet�nkt at anrette idag?�
+
+�Jeg kunde nok have Lyst til at ryge lidt Tobak�, svarede jeg hurtig,
+thi jeg begyndte at frygte for, at Andrea Margrethes Plan dog ikke
+vilde lykkes, og jeg foretrak derfor at faae Pr�sten over i hans
+Studerev�relse, for der at fort�lle ham Alt i Enrum, fremfor at staae
+aabenlyst Skrifte i Dagligstuen.
+
+�Tobak? ja det er jo en meget nyttig Gjerning; kom da over med mig�,
+og med disse Ord gik Pr�sten henimod D�ren, medens jeg hurtig sprang
+op for at f�lge ham. Men idet Pr�sten lagde Haanden paa Laasen,
+standsede han pludselig og saae opm�rksomt udaf Vinduet.
+
+�Det er da underligt med den Hane; den seer ud, som om den var bleven
+mindre end igaar.�
+
+�Det er, fordi den gaaer saa langt borte, den er jo ovre i den anden
+Ende af Gaarden, derfor seer den saa lille ud�, skyndte Andrea
+Margrethe sig at sige, men jeg kunde see paa hendes Ansigt, at hun
+k�mpede en haard Kamp med sig selv for ikke at briste i Latter.
+
+�Aa hvad er det for en Snak�, svarede Pr�sten; �kom Mo'er og see: er
+den Hane nu ikke bleven mindre end igaar? -- H�r Nicolai�, vedblev
+han, idet han pludselig vendte sig om imod mig, �De har bestemt spist
+Lidt af den igaar, da de var inde i H�nsehuset.�
+
+Nu kunde Andrea Margrethe ikke tvinge sig l�nger, men brast i Latter.
+
+�Hvad skal det betyde?� spurgte Pr�sten, og nu var der ikke Andet for
+mig at gj�re end at gaae til Bekjendelse.
+
+�De er et forskr�kkeligt Menneske, Nicolai�, sagde Pr�sten, da jeg
+havde endt min Beretning, �De holder jo ikke Fred, f�r De har slaaet
+baade Mennesker og Dyr ihjel i Pr�stegaarden. Det er bedst, De strax
+kommer over at faae noget Tobak, saa er jeg da sikker, at De i al
+Fald saa l�nge ikke anretter Ulykker.�
+
+Jeg var hjertelig glad over at slippe for saa godt Kj�b, men det
+V�rste stod endnu tilbage. Thi for det F�rste maatte jeg siden, hvad
+jeg nok havde frygtet, h�re en lang Straffepr�diken af Gamle, hvori
+han foreholdt mig mine Pligter mod Dyrene. Disse kjendte jeg
+rigtignok meget vel, og tilmed havde jeg jo ikke dr�bt Hanen med
+Fors�t, men jeg holdt det dog for rigtigst at tie stille, thi ellers
+vilde Gamle blot have vedblevet endnu l�nger. Men langt utaaleligere
+opf�rte Corpus Juris sig. Han overd�ngede mig med en M�ngde
+Spottegloser og Stiklerier om at slaae Haner ihjel, om at ville v�kke
+andre Folk og selv sove over sig o. s. v. o. s. v. Navnlig hver Gang
+jeg n�rmede mig Andrea Margrethe og vilde begynde en Samtale med
+hende, var han utr�ttelig i at angribe mig med den Slags Vittigheder.
+Tilsidst blev jeg kjed af at h�re herpaa, tog Kaskjet og Vinterfrakke
+og gik ud paa Marken. Efterat have vandret noget omkring der ude,
+faldt der mig en ny H�vnplan ind mod Corpus Juris. Jeg gik atter
+tilbage, listede mig op paa hans V�relse, tog de underste
+Sengebr�dder ud af hans Seng og gjemte dem i Skabet og stillede
+derpaa Matrasser og Dyner saa kunstig sammen igjen, at det var
+umuligt at see, at der fattedes Noget. Naar da Corpus Juris om
+Aftenen forf�jede sig til Sengs, vilde han ufeilbarlig falde paa
+Gulvet. Efterat have fuldf�rt denne Bedrift gik jeg atter ned til de
+Andre og taalte nu rolig alle Corpus Juris' Drillerier, idet jeg
+tr�stede mig med, at i Aften kom Touren til mig til at lee, og den
+som leer sidst, han leer bedst.
+
+Alligevel var jeg ikke ganske vel tilmode den Dag. De Planer, som jeg
+havde ruget over om Natten, fremstillede sig atter for mig, uden at
+jeg ret havde Mod til at gjennemf�re dem. Jeg var adspredt og gav
+forkeerte Svar, naar jeg blev tiltalt, hvilket end mere gav Corpus
+Juris Lejlighed til at afskyde sine Vittighedspile paa mig. Saa gik
+jeg ud paa Kirkegaarden for at faae Fred; _der_ havde jeg Ro nok til
+at t�nke efter. Og dertil kunde jeg tr�nge, for det var store Sager,
+jeg havde at t�nke over. Mine Tanker vare ligesom det opr�rte Hav,
+hvor det ene B�lgeslag f�lger efter det andet, det ene st�rre end det
+andet, og det sidste er det allerst�rste. Hvergang jeg havde
+gjennemt�nkt een Tanker�kke og meente, at nu var jeg f�rdig med den
+og kunde rolig l�gge den til Side, saa dukkede pludselig en ny op,
+som var endnu vanskeligere at behandle. Saaledes meente jeg
+tilstr�kkelig at have godtgjort, at det var paa Tide, at jeg
+forlovede mig, men pludselig opstod det Sp�rgsmaal hos mig, om det nu
+ogsaa var afgjort, at jeg skulde forlove mig med Andrea Margrethe.
+Over denne Tvivl blev jeg i h�i Grad forbauset, thi jeg var netop
+gaaet ud fra den Tanke, at jeg burde forlove mig med Andrea
+Margrethe, og f�rst derfra var jeg kommen til det Resultat, at det
+netop nu var paa Tide, at jeg forlovede mig. Men nu omstyrtede jeg
+atter Pr�misserne, og saa maatte Slutningen n�dvendigvis ogsaa falde
+bort, og dermed var da al min hidtidige Eftert�nken spildt Arbeide.
+Imidlertid tog jeg dog atter fat paa det sidst opkastede Sp�rgsmaal,
+om jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe, men hvorledes kunde
+jeg finde noget afgj�rende Bevis for Rigtigheden heraf? Jeg t�nkte og
+t�nkte, men jo mere jeg t�nkte, desmindre kom der ud af min T�nken,
+og tilsidst vidste jeg hverken ud eller ind.
+
+Solen, der hidtil havde skinnet klart og muntert, var efterhaanden
+gaaet bag nogle Skyer, hvorved Alt havde faaet et vist s�rgeligt og
+m�rkt Anstr�g. �Solen har maaskee ogsaa Noget at t�nke paa�, sagde
+jeg til mig selv, �derfor bliver den nu ligesaa taageindhyllet som
+mine Tanker. Men det var, som om Solen kunde have gj�ttet denne
+Formodning og nu vilde retf�rdiggj�re sig, thi pludselig br�d den
+frem i al sin Glands gjennem Skyerne og kastede sine klare Straaler
+henover den hvide Kirkemur. I det samme �jeblik var det mig, som om
+mine egne Tanker br�de frem af de Tvivlens Taager, hvori de havde
+v�ret hyllede, thi nu erindrede jeg mig paa een Gang f�lgende Ord fra
+min philosophiske Prop�deutik: �Enhver Forbindelse, der indgaaes
+mellem Mand og Qvinde, b�r, om den skal svare til sin Idee, saavel
+fremgaae af Tilb�jelighed som v�re begrundet i et Fornufthensyn.� Der
+havde jeg jo det Bevis, som jeg s�gte, og som soleklart godtgjorde,
+at jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe. Thi denne Forbindelse
+fremgik af Tilb�jelighed, eftersom jeg virkelig var forelsket i
+Andrea Margrethe, og tillige var den begrundet i et Fornufthensyn,
+thi at Andrea Margrethe engang vilde blive en udm�rket Pr�stekone,
+derom vidnede hendes Bestyrelse af Huset, som jeg allerede i min
+f�rste Samtale med hende havde overtydet mig om. Altsaa: her var
+baade Tilb�jelighed og et Fornufthensyn, f�lgelig burde jeg
+forlove mig med Andrea Margrethe, og burde jeg forlove mig med
+Andrea Margrethe, saa burde jeg forlove mig strax: =qvod erat
+demonstrandum=. Det var, som om en tung Steen var falden fra mit
+Hjerte, jeg f�lte mig saa fri og let som en Fugl i Luften, og idet
+jeg atter gik gjennem Haven tilbage til Pr�stegaarden, sang jeg af
+fuld Hals: �Hive langsomt fra Land -- de bergenske M�er snart vi m�de
+kan -- ohi oh�i!�
+
+Ved min Indtr�delse i Dagligstuen fandt jeg Corpus Juris og Gamle i
+en heftig Disput; Emmy og Andrea Margrethe sadde som tavse Tilh�rere.
+Striden dreiede sig om de danske Studenter og Tonen mellem disse.
+Begge to vare de enige i, at Studenterlivet ingenlunde var, hvad det
+burde og kunde v�re, men i at forklare Aarsagen til dette Ph�nomen
+vare de h�jst uenige. Gamle meente nemlig, at den maatte s�ges deri,
+at Studenterne nuomstunder gave sig altfor _meget_ af med Politik,
+Corpus Juris s�gte den derimod deri, at Studenterne gave sig altfor
+_lidet_ af med Politik. Gamle godtgjorde Sandheden af sin Paastand
+ved at henvise til hine lykkelige Tider, da man efter endt Dagv�rk
+samledes som trofaste Br�dre uden Partistrid og Partihad og i et
+ubundent Ungdomslune slog sig l�s fra alle Trivialitetens Sorger og
+Bekymringer. Corpus Juris meente, at det var en svunden Tid, som ikke
+mere lod sig tilbagekalde, nu var Folket vaagnet til Frihed, og det
+var Studenternes Sag at klare og udvikle denne Bevidsthed, det var
+deres Sag at gaae fremmest i Kampen og ikke fejgt og dorsk at tr�kke
+sig tilbage i et gemytligt Philisteri med Nathuen ned over begge
+�ren. Striden var her n�rved at gaae over til Personligheder, om ikke
+Andrea Margrethe havde givet den en anden Vending ved at sp�rge mig
+om min Mening.
+
+�Jeg�, svarede jeg, �jeg mener, at Livet mellem Studenterne er i
+enhver Henseende, hvad det b�r og skal v�re og aldeles upaaklageligt.
+Jeg kommer aldrig op i Studenterforeningen, uden at jeg tr�ffer gode
+Venner og Bekjendte og morer mig udm�rket.�
+
+�Der m�rker man da strax, at det er Russen, der taler�, sagde Corpus
+Juris med en vis haanlig Betoning, �han seer Alt i et rosenr�dt
+Sk�r.�
+
+�Saa gid alle Studenter vilde vedblive at v�re Russer�, raabte jeg,
+�men naar man gaaer hen og bliver en gammel vranten� -- Pebersvend,
+vilde jeg have sagt, men blev afbrudt af Andrea Margrethe, der sagde,
+at det gl�dede hende, at jeg befandt mig saa vel blandt Studenterne,
+men om jeg ogsaa virkelig var vis paa, at Alt var saa fortr�ffeligt?
+
+�Jo det er jeg vis paa�, svarede jeg med stor Iver, thi jeg
+begyndte at komme i Hede, �i Studenterne boer Ungdomslivet og
+Ungdomsfriskheden, og fra dem skal det udbrede sig over hele Folket
+-- -- de danske Studenter, de kan, hvad de _vil_�, tilf�jede jeg med
+st�rkt Eftertryk, idet jeg t�nkte paa det Fors�t, som jeg havde
+fattet ude paa Kirkegaarden, og hvori jeg nu var urokkelig. Striden
+var imidlertid bleven f�rt bort fra sin egentlige Gjenstand, og
+Samtalen vendte sig til andre �mner.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Muligvis kunde En og Anden forarge sig over de hyppige Disputer, der
+fandt Sted mellem os tre Br�dre, og mene, at Broderkj�rligheden just
+ikke kan v�re saameget stor mellem os. Men jeg maa hertil svare, at
+vi ikke mene hinanden det saa slemt: det er Noget, der nu engang
+ligger i vor Natur, og som vi maaskee have arvet fra vore gamle
+Forf�dre, der f�rst maatte slaae Arme og Been itu paa hinanden, inden
+de kunde blive rigtig gode Venner. Dertil kommer, at denne
+Disputeresyge fremtraadte langt st�rkere i hine Dage, vi tilbragte i
+N�ddebo Pr�stegaard, end den ellers plejer. Man skulde have ventet
+det Modsatte, nemlig at den Fredens og Kj�rlighedens Aand, som
+herskede her, ogsaa havde meddeelt sig til os. Dette skete imidlertid
+ikke. Meest Br�de, troer jeg, paahvilede Corpus Juris; han var i hine
+Dage h�jst pirrelig, han var, om det maa v�re mig tilladt at bruge en
+uskj�n, men meget tr�ffende Talemaade, ligervis som et raaddent �g.
+Man kunde sige, hvad man vilde: strax fandt Corpus Juris det
+forn�dent at opponere. Overfor Gamle var dette vel sjeldnere
+Tilf�ldet, thi for denne havde han en vis Respect, men desto
+hyppigere gik det ud over mig, som jeg alt har anf�rt flere Exempler
+paa. -- Efter denne lille Apologi vender jeg atter tilbage til min
+Fort�lling.
+
+Da vi om Eftermiddagen sadde samlede i Dagligstuen: Pr�stekonen, Emmy
+og Andrea Margrethe hver sysselsat med et Haandarbejde, og Gamle,
+Corpus Juris og jeg sad og saae derpaa, traadte Pr�sten ind og indb�d
+mig til et Parti Schach.
+
+Jeg modtog Tilbudet, men i mit stille Sind opkastede jeg det
+Sp�rgsmaal, hvorfor Pr�sten ikke ligesaa gjerne kunde have indbudt
+Corpus Juris til at spille Schach. Andrea Margrethe bragte
+Schachbr�ttet og Brikkerne frem, og vi satte os ned for at begynde
+Spillet.
+
+Uheldigvis havde jeg mine Tanker mere ved Andrea Margrethe end ved
+Schachspillet, og F�lgen var, at jeg mistede den ene Officeer efter
+den anden.
+
+�De troer nok, at vi spille �F�rst af Br�ttet��, sagde Pr�sten --
+�Mat!�
+
+For dog at lade, som om jeg havde fulgt Spillet med nogen Interesse,
+maatte jeg forlange Revanche. Men det gik mig ikke bedre anden Gang,
+og tilmed kom jeg uforvarende, idet Pr�sten sagde mig Mat, til at
+st�de min Dronning ned paa Gulvet, saa hun gik midt over.
+
+�Saa�, sagde Pr�sten, �begynder De nu at gaae l�s paa mine stakkels
+Schachbrikker. Nej med Dem er der intet Udkomme, det er jo et
+fuldst�ndigt �del�ggelsesprincip, der har taget Bolig i Dem.
+Christopher og Frederik, kom De og lad os faae en fornuftig Schach en
+=quatre=; jeg skal spille med den blinde Mand.�
+
+�Aa lad mig v�re med som den fjerde Mand�, bad Andrea Margrethe.
+
+�Du?� sagde Pr�sten, �see Du at faa et Slag Hanrej eller Sortepeer
+med Nicolai, det er Noget for Jer To.�
+
+Andrea Margrethe vedblev imidlertid sin Begj�ring og blev saa kraftig
+underst�ttet af Corpus Juris, der bestemt fordrede hende til Makker
+istedenfor Gamle, saa Pr�sten tilsidst maatte give efter: han og
+Gamle bleve Makkere, og Corpus Juris og Andrea Margrethe dannede
+Modpartiet. De havde netop indtaget deres Pladser, da vi h�rte en
+Vogn rumle ind ad Porten.
+
+�Hvem er det?� spurgte Pr�sten, idet han lagde Haanden bag �ret for
+at opfatte de Kommendes Stemmer (thi vi havde alt t�ndt Lys og
+rullet Gardinerne ned).
+
+Andrea Margrethe l�b hen til Vinduet og kiggede ud bag Rullegardinet.
+�O vee, o vee, o vee!� raabte hun, �det er Forpagter Kjeldborg med
+hele sin Familie!�
+
+�Er det saadanne gr�sselige Mennesker, siden De raaber tre Gange
+Vee?� spurgte jeg.
+
+�De ere saa gr�sselig kjedsommelige, saa der er ingen Ende derpaa�,
+sagde Andrea Margrethe. �Faderen og S�nnen har kun tre �mner til
+Samtale; det f�rste er Heste, og det andet er Heste, og det tredie er
+ogsaa Heste, og Moderen og de to D�ttre har slet ikke Noget, de kan
+tale om!�
+
+�Ja kunde De nu finde paa en eller anden lille Ulykke at more os med
+i Aften, Nicolai�, sagde Pr�sten, �saa skulde jeg endda tilgive Dem
+al den �vrige Fortr�d, De har voldet mig.�
+
+Vi gik ud i Forstuen, jeg ikke lidet sp�ndt paa, hvordan disse
+gr�sselig kjedsommelige Mennesker kunde see ud, idet jeg ved mig selv
+t�nkte, at det skulde dog v�re s�rt, om jeg ikke formaaede at s�tte
+Liv i dem og derved vise, hvad de danske Studenter ere istand til.
+
+Da vi kom ud, kunde jeg ved den urolig flammende Lampes Skind i
+Begyndelsen ikke see Andet end lutter Peltsfrakker, uldne T�rkl�der,
+Kaaber og Schawler, men lidt efter lidt udviklede menneskelige
+Skikkelser sig af disse uformelige Masser. Men disse uformelige
+Masser havde noget K�mpem�ssigt ved sig, saa at jeg n�sten kunde
+fristes til at antage dem for henh�rende til en anden Menneskerace
+end vi selv. Selv Pr�sten, der var af en ganske anseelig H�jde, kom
+til at see lille ud ved Siden af den sv�re Forpagter, thi jeg vil nu
+slet ikke tale om Gamle og Corpus Juris, der saae ud som et Par nette
+Smaadrenge ved Siden af Forpagterens S�n, Hr. Hans, som han
+almindelig blev kaldet.
+
+�Goddag og Velkommen�, sagde Pr�sten, idet han rakte Forpagteren
+Haanden: �det var smukt af Dem at komme over at see til os. Hvor
+Godtfolk er, kommer Godtfolk til: her tr�ffer De tre Kj�benhavnere,
+hvoraf den ene er Theolog og kan l�re Dem, hvad De _b�r_ gj�re, den
+anden er Jurist og kan l�re Dem, hvad De _skal_ gj�re, den tredie
+hedder Nicolai og kan l�re Dem, hvad De hverken b�r eller skal
+gj�re.�
+
+�Saa er det vel sagtens Dem, der hedder Nicolai, kan jeg t�nke�,
+sagde Forpagteren, idet han trykkede min Haand saa kraftig, at jeg
+troede, at han havde beholdt mine fem Fingre med det Samme. Men der
+var saamegen Hjertelighed i dette Haandtryk, at jeg gjerne tilgav
+dets Voldsomhed, skj�ndt jeg maatte slaae Knips vel over ti Gange,
+inden jeg kom til Bevidsthed om, at jeg virkelig havde mine Fingre
+endnu.
+
+Vore Gj�ster bleve f�rte ind i Dagligstuen, hvor der b�des
+Forpagteren og Hr. Hans hver en Pibe, og ved kraftig Underst�ttelse
+af Pr�sten og mig var Stuen snart indhyllet i t�tte R�gskyer, men,
+som Pr�sten hviskede til mig, det var saadant et godt Pr�servativ mod
+at falde i S�vn.
+
+�Er Kj�rselen gaaet godt og vel?� spurgte Pr�sten.
+
+�Jo Tak, vel nok�, l�d Svaret, �skj�ndt den N�rmer gjorde mig det
+broget nok. Det er et Pokkers stridigt Sind, der stikker i hende.
+Altid vil hun gj�re det Modsatte af, hvad man vil have hende til.
+Igaar vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for
+Pigeb�rnene skulde kj�re hende, men saa foer hun afsted, som om
+Jorden br�ndte under hende. Idag vilde jeg derimod gjerne lidt rask
+afsted, for idag kj�rte jeg hende selv, og jeg kan nok magte hende,
+men saa var hun knap til at faae af Stedet. Men jeg t�nker nok, jeg
+skal faae kureret hende, naar jeg har havt hende et halvt Aars Tid
+endnu. Det er forresten curi�st nok, for det er accurat ligesom
+Pastorens R�de.�
+
+�Ja�, svarede Pr�sten. Jeg kunde see paa ham, at han alt for l�nge
+siden havde tabt Traaden, og at hans Tanker vare andensteds henne.
+
+�Ja den R�de blev Pastoren da trukken godt til Vands med. Men det var
+Deres egen Skyld, hvorfor vilde De ikke tage mig paa Raad med? Jeg
+havde netop dengang en pr�gtig Fux, som jeg vilde af med; den skulde
+De have faaet for halv Pris, men nu blev den solgt til Morten
+Jensen.�
+
+�Saa?� sagde Pr�sten og gabede, saa jeg kom ogsaa til at gabe,
+hvorfor jeg besluttede at s�ge lidt Afvexling i Underholdningen. Jeg
+saae, at Hr. Hans var if�rd med at underholde Corpus Juris paa det
+Ivrigste, og at denne lyttede til med tilsyneladende sp�ndt
+Opm�rksomhed. Saa gik jeg da hen til dem i Haab om her at finde lidt
+Aandrigheds F�de, men blev h�ilig skuffet i min Forventning, idet jeg
+nemlig fandt Hr. Hans if�rd med meget omst�ndelig at beskrive alle de
+fortr�ffelige Egenskaber, som bem�ldte Fux, der var bleven solgt til
+Morten Jensen, havde besiddet. Efter nogen Tid at have h�rt herpaa,
+paakom der mig atter en heftig Trang til at gabe, og jeg saae mig
+om, hvor jeg kunde finde en ny Adspredelse, medens Corpus Juris med
+en sand Procuratorudholdenhed vedblev at f�lge Hr. Hans' Foredrag.
+
+Gamle havde taget det fornuftigste Parti; med sin s�dvanlige
+Ugeneerthed havde han ops�gt sig en stille Krog, hvor han sad og
+l�ste. Men dette forekom mig dog at stride altfor meget mod de
+selskabelige Pligter: saa satte jeg mig hen til Damerne, idet jeg
+haabede der at kunne faae mere Leilighed til at udfolde mit
+Conversationstalent.
+
+Andrea Margrethe var her i F�rd med at holde Samtalen i Gang, hvilket
+ingenlunde var nogen let Sag. Idet jeg satte mig ved Siden af hende,
+kastede hun et skj�lmsk Blik til mig, som om hun vilde sige: �lad os
+nu see, hvad de danske Studenter ere istand til.�
+
+Jeg trak op i min Flipper for ligesom ret at ruste mig og begyndte:
+�Har De seet den unge Skuespiller, der nylig er optraadt i Kj�benhavn
+og har vakt almindelig Beundring?�
+
+Et bredt �N�h� var Svaret.
+
+�De har maaskee ikke v�ret i Kj�benhavn i Vinter?�
+
+�N�h.�
+
+�De kommer maaskee overhovedet ikke ofte til Kj�benhavn?�
+
+�N�h.�
+
+�Det gaaer jo udm�rket�, hviskede Andrea Margrethe til mig, �det er
+jo Vaudevillen �Nei�, De spiller for os -- den har jeg saa l�nge
+�nsket at see.�
+
+�Noch ist Polen nicht verloren�, hviskede jeg til hende, og begyndte
+derpaa atter: �De lever altsaa bestandig paa Landet?�
+
+�Ja.�
+
+�Og De holder meget af Landlivet?�
+
+�Ja.�
+
+�Men Bylivet har dog ogsaa sine Behageligheder?�
+
+�Ja.�
+
+�Saa det er i Grunden vanskeligt at sige, hvad der er det Bedste.�
+
+�Ja.�
+
+Jeg begyndte at l�nges tilbage efter Hr. Hans' Conversation, der
+havde i det Mindste den Fordeel, at man kunde forholde sig passiv.
+Jeg r�mmede mig, taug et Par �jeblikke stille og rejste mig derpaa
+fra min Stol.
+
+�Der kom nok =finis Poloni�=�, hviskede Andrea Margrethe. Jeg taug og
+tr�stede mig med den gode Bevidsthed, at jeg havde gjort, hvad jeg
+kunde.
+
+Samtalen mellem Hr. Hans og Corpus Juris var endnu paa samme
+Standpunkt. Jeg maatte skj�nke Corpus Juris min fulde Beundring: ved
+at see ham staae uforandret i samme Stilling med Pr�get af den meest
+sp�ndte Opm�rksomhed i sit Ansigt, kom jeg til at t�nke paa hin
+romerske Skildvagt ved Pompeji, der under Vesuvs Udbrud, medens
+Taarne og Mure styrtede ned rundt omkring ham, og Himmel og Jord
+syntes at ville forgaae, dog blev staaende paa sin Post, fordi der
+var Ingen kommen til Afl�sning endnu. Saaledes stod Corpus Juris og
+h�rte med ufravendt Opm�rksomhed paa Hr. Hans; vel kom jeg nu til
+Afl�sning, men Corpus Juris ansaae det dog for rigtigst at blive, og
+godt var det, for jeg havde ikke i ti Minutter h�rt fort�lle om
+Morten Jensens Fux, f�r min sidste Rest af Taalmodighed var sluppen
+op. Jeg saae paa mit Uhr: Klokken var Sex -- �Herrejeh�, t�nkte jeg,
+�hvordan i al Verden skal Du dog faae denne Aften lykkelig og vel
+bragt til Ende!� Allerede t�nkte jeg paa den sidste Udvej, nemlig at
+f�lge Gamles Exempel, der med den roligste Mine af Verden sad og
+l�ste i sin Krog, som om Fuxer og Skimler og Morten Jensen og
+Forpagter Kjeldborgs aldrig havde v�ret til -- da jeg fik et let Slag
+paa Skulderen og ved at vende mig om saae Andrea Margrethe staae
+bagved mig.
+
+�Jeg skal ud at bes�rge Noget i Fadeburet�, sagde hun, �har De Lyst
+at f�lge med?�
+
+Jeg fulgte �jeblikkelig og havde endnu den Triumph af see Corpus
+Juris kaste l�ngselsfulde Blikke efter os, da vi gik, men Hr. Hans
+holdt ham nu engang altfor fast til, at han kunde slippe bort.
+
+�Jeg maatte forbarme mig over Dem�, sagde Andrea Margrethe, da vi
+havde lukket D�ren i efter os, �De saae saa elendig ud.�
+
+�Puh ha�, svarede jeg st�nnende, �hvordan skal vi dog faae denne
+Aften til at gaae?�
+
+�Er det de danske Studenter, der kan alt, hvad de vil, som allerede
+tabe Modet? Fy skamme Dem!�
+
+�Ja�, svarede jeg, �men jeg havde heller aldrig troet, at noget
+Menneske kunde v�re saa kjedsommelig -- der er jo ingen Ende derpaa.�
+
+�Der kan De see, hvad jeg sagde. Men forresten maa De huske paa, at
+jo st�rre Arbeidet og Anstr�ngelsen er, des st�rre er ogsaa �ren,
+naar man naaer Maalet.�
+
+�Ja, ja�, sagde jeg, �Aftenen er jo heller ikke gaaet endnu. Hvem
+veed, maaskee kan jeg faae en eller anden lykkelig Idee, der
+pludselig kan s�tte Liv i hele Selskabet.�
+
+�Ja gid De kunde faae saadan en lykkelig Idee, det vilde v�re h�jligt
+at �nske�, sagde Andrea Margrethe, idet vi traadte ind i Fadeburet.
+�Nu skal jeg sk�nke Dem et Glas Mj�d, det kan maaskee inspirere Dem;
+og der har De J�dekager, at De kan styrke Dem efter de havte
+Anstr�ngelser.�
+
+Saa trak vi to Tr�stole frem og satte os ned i al Ro og Mag og drak
+Mj�d og spiste J�dekager, idet vi lode de Andre derovre skj�tte sig
+selv og slaae Tiden ihjel, som de bedst kunde.
+
+�Forresten�, sagde Andrea Margrethe, idet hun atter fyldte mit Glas,
+som jeg havde t�mt, �kunde De have godt af at tage Exempel af
+Frederik; se hvor opm�rksomt han stod og h�rte paa Hr. Hans'
+Fort�llinger, skj�ndt de har vist neppe v�ret til at lee sig ihjel
+af, om jeg ellers kjender Hr. Hans ret.�
+
+�Det kan Frederik have godt af�, meente jeg, �han har gaaet og
+drillet mig hele Dagen med den tossede Hane, nu er det en retf�rdig
+Straf, der kommer over ham.�
+
+�Men De er ogsaa altfor �mfindtlig, Nicolai, De kan slet ikke taale
+Sp�g.�
+
+�Den Slags Sp�g holder jeg rigtignok ikke af; men jeg skal sige Dem
+Noget: Frederik er meget drillesyg.�
+
+�Nei, der gj�r De Frederik Uret, han er det godmodigste Menneske paa
+Jorden� -- og nu begyndte Andrea Margrethe en Lovtale over Corpus
+Juris, der var et fuldst�ndigt Sidestykke til den, som jeg igaar
+havde h�rt af Emmy over Gamle.
+
+�Hillem�nd�, t�nkte jeg ved mig selv, �er Gamle og Corpus Juris saa
+godt anskrevne her, hvad maa de da saa ikke synes om Dig?� Og det
+faldt mig ind, om det ikke var bedst nu, da vi sadde alene sammen i
+Fadeburet og under fortrolig Samtale spiste J�dekager og drak Mj�d,
+om det ikke var bedst nu at gribe �jeblikket og betroe Andrea
+Margrethe, hvad jeg havde paa Hjerte. Men jeg vidste ikke ret,
+hvorledes jeg skulde begynde -- om jeg pludselig skulde slaae ind paa
+en alvorlig h�itidelig Tone, der kunde passe til den Sags Vigtighed,
+som jeg havde for -- eller om jeg skulde forts�tte den lette,
+sp�gefulde Samtale og da pludselig ved en aandrig Vending udtale mine
+�nsker.
+
+�De seer saa eftert�nksom ud, Nicolai�, bem�rkede Andrea Margrethe,
+�begynder den store Idee maaskee at komme, den, som skal s�tte Liv i
+hele Selskabet?�
+
+�Ja�, t�nkte jeg ved mig selv, �det kunde rigtignok v�re en stor
+Idee, der kunde s�tte Liv i hele Selskabet, om jeg nu kom over og
+fortalte, at jeg havde forlovet mig med Andrea Margrethe.�
+
+I det Samme h�rte jeg Fodtrin udenfor, og Corpus Juris traadte
+ilf�rdig ind.
+
+�Nei det gaaer paa ingen Maade an�, sagde han, �Christopher sidder
+hele Tiden og l�ser, og nu er De og Nicolai l�bet her ud; hvad maa
+Kjeldborgs dog t�nke derom? De maa virkelig strax komme tilbage med
+mig.�
+
+�Vil De ikke have et godt Glas Mj�d, Frederik�, spurgte Andrea
+Margrethe, �vi sad just og talte om Dem, saa der kunde man da
+rigtignok sige, at naar man taler om Solen, saa skinner den.�
+
+�Tak skal De have�, sagde Corpus Juris, idet han tog mod Glasset og i
+Mangel af en Stol satte sig op paa Bordet, �saa De talte om mig? Hvad
+var det da, om jeg maa v�re saa fri at sp�rge?�
+
+�Nicolai klagede over Dem og sagde, at De var saa drillesyg.�
+
+�Saa?� sagde Corpus Juris, idet han rolig blev siddende paa Bordet og
+ikke syntes at ville forhaste sig. �Har jeg v�ret saa slem til at
+drille Dig i Dag, Nicolai?�
+
+�Det synes jeg ikke, Du beh�ver at sp�rge om -- jeg har jo ikke
+kunnet gaae et �jeblik i Fred for Dig.�
+
+�Nu, nu, jeg meente det ikke saa ilde.�
+
+�Det kan gjerne v�re, Du ikke meente det saa ilde, men for mig har
+det v�ret meget ubehageligt.�
+
+�Ja det er ikke v�rd at tale mere om den Sag�, sagde Andrea
+Margrethe, �skeet er skeet og lader sig ikke �ndre. Men nu b�r De
+smukt drikke paa Forlig og Broderskab.�
+
+�Nu som De vil�, sagde Corpus Juris: �paa Forlig og Broderskab -- fra
+imorgen af�, f�iede han til, idet han st�dte sit Glas imod mit.
+
+�Fra i_morgen_ af�, gjentog jeg med st�rk Betoning, thi i det Samme
+faldt det mig ind, hvad jeg havde gjort ved Corpus Juris' Seng, og
+den Spas vilde jeg dog n�dig lade gaae fra mig.
+
+Her bleve vi afbrudte ved Emmy, der traadte ind, fulgt af Gamle.
+
+�Sidder De Allesammen her?� spurgte Emmy, �men det gaaer ikke an
+saaledes at lade vore Fremmede blive alene. Andrea Margrethe, Du maa
+i det Mindste gaae ind igjen -- hvad maa dog Kjeldborgs t�nke om os?�
+
+�De er saa gr�sselig kjedsommelige�, sagde Andrea Margrethe med et
+Suk.
+
+�Ja det kan gjerne v�re, men nu ere de engang vore Gj�ster, og saa
+b�r vi ogsaa ud�ve Gj�stfrihedens Pligter mod dem.�
+
+�Christopher, vil De ikke behage at tage Plads�, sagde Andrea
+Margrethe, idet hun trak en tom Sm�rfjerding frem, hvorpaa Gamle tog
+S�de med ligesaa megen Alvor og V�rdighed, som om det havde v�ret en
+Fl�iels L�nestol med forgyldte Arme, der var bleven sat frem til ham.
+
+Emmy skyndede paa os, at vi skulde gaae. �Nei, Christopher maa
+virkelig f�rst have et Glas Mj�d�, sagde Andrea Margrethe: og saavel
+Gamle som Corpus Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve
+siddende trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst ogsaa
+slog sig til Ro.
+
+�Ja Du har det godt, Christopher�, sagde Corpus Juris, �Du sidder nok
+saa magelig og l�ser og overlader til os Andre at underholde
+Kjeldborgs.�
+
+�Naar en Samtale hverken er til Nytte eller til Forn�ielse�, svarede
+Gamle, �saa synes jeg ligesaa gjerne man kan tie stille og passe sig
+selv.�
+
+�Ja det har De sandelig Ret i�, udbr�d Andrea Margrethe, �gid
+Kjeldborgs vilde v�re ligesaa fornuftige, saa vilde de ikke komme her
+og hjems�ge os og �del�gge en deilig Aften for os i Juleferien.�
+
+�Saadant Noget maa Du ikke sige�, bem�rkede Emmy; �der er meget godt
+ved Kjeldborg, naar man betragter dem paa den rette Maade.�
+
+�Ja saa er det aldrig lykkedes mig at betragte dem paa den rette
+Maade, for jeg har altid fundet dem ubeskrivelig kjedsommelige og i
+Aften over al Maade, ikke sandt, Nicolai?�
+
+Jeg istemmede dette Vidnesbyrd af mit ganske Hjerte, men Emmy
+vedblev: �Da veed Du meget godt, at der er Ingen saa villig til at
+hj�lpe de Fattige, som netop Kjeldborgs. Naar der er en eller anden
+Ulykkelig her i Sognet, som Fa'er ikke veed at hj�lpe paa anden
+Maade, saa beh�ver han blot at sige et Ord til Kjeldborg, og strax
+bliver den Sag bragt i Orden. Der er aldrig nogen Fattig, som gaaer
+tomh�ndet bort fra dem.�
+
+�Ja det kan v�re meget smukt, men derfor blive de ikke morsommere.
+Jeg vilde holde ti Gange saa meget af dem, naar de blot vilde holde
+sig indenfor deres egne V�gge eller i al Fald kun bes�ge os, naar vi
+ere alene.�
+
+�Og saa skulde Du bet�nke den Interesse, de n�re for os�, indvendte
+Emmy, �og den Deeltagelse, hvormed de f�lge os i Sorg og i Gl�de. Har
+Du glemt, hvorledes ifjor Vinter, da Du var syg, der ikke hengik
+nogen Dag, uden at de lode sp�rge til dit Befindende? Overhovedet
+troer jeg neppe, at Du skal finde Mange med saamegen Hjertelighed og
+varm Medf�lelse for Andre som Kjeldborgs.�
+
+Jeg t�nkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg endnu syntes at
+kunne f�le Svien, og begyndte at give Emmy Ret, idet jeg fattede den
+Beslutning at gj�re alt mit for at opmuntre Selskabet.
+
+Nu kom Pr�stekonen: �Nei nu har jeg aldrig seet saa galt! sidder I
+Allesammen herude? Og Emmy -- og Andrea Margrethe -- jo det er smukt:
+nu sidder Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.�
+
+�Nu komme vi, nu komme vi�, sagde Andrea Margrethe, og saa maatte vi
+afsted.
+
+Der herskede D�dsstilhed inde i Dagligstuen. Forpagteren var bleven
+tr�t af at fort�lle om sine Heste, og Pr�sten lod til at have opgivet
+ethvert Fors�g paa at f�re Samtalen hen paa andre Gjenstande. Begge
+sadde de ganske tause og sk�d de lange R�gskyer fra sig, medens
+Fr�kenerne Kjeldborg sadde saa stille som de forstenede Prindsesser i
+�ventyret om det fortryllede Slot.
+
+�Naa er I endelig der!� raabte Pr�sten os i M�de: �hvor kommer I fra?
+Har I maaskee igjen v�ret i H�n-�
+
+�Jeg var ude at bes�rge Noget i Kj�kkenet�, afbr�d Andrea Margrethe
+ham hurtig. Og nu blev Themaskinen bragt ind, og der blev skj�nket
+The rundt, og glad var jeg, for saa gik den Tid. Men alle mine gode
+Fors�tter om at opmuntre Selskabet bleve ikke bragte til Udf�relse,
+og jeg sad og �rgrede mig over mig selv. Hvorfor kunde jeg da i det
+Mindste ikke tale med Emmy og Andrea Margrethe, som jeg plejede, og
+lade, som om Kjeldborgs slet ikke var tilstede? Men det vilde ikke
+lykkes; Kjeldborgs laae som en stor, tung Sten og tyngede paa mig.
+For dog at gj�re Noget drak jeg fem Kopper The, men deraf blev jeg
+ikke lystigere.
+
+En liden Afvexling fremkaldtes derved, at Niels traadte ind.
+
+�Hvad vil Du?� spurgte Pr�sten.
+
+�Jeg vilde blot sige Pastoren, at nu har jeg endelig fundet Trofast
+og givet ham sine Prygl.�
+
+�Hvad for Prygl?� spurgte Pr�sten forundret.
+
+�Ih de Prygl, som Pastoren sagde igaaraftes, han skulde have, fordi
+han havde v�ret i H�nsehuset.�
+
+Andrea Margrethe udbr�d i h�je Beklagelser over den ulykkelige
+Trofast, der maatte lide saa uskyldig, men Niels tr�stede hende med,
+at havde Trofast denne Gang faaet Prygl uden at have v�ret i
+H�nsehuset, saa havde han nok tidligere v�ret i H�nsehuset, uden at
+faae Prygl, saa det kunde akkurat gaae lige op.
+
+�Det kommer nu over dit og Nicolais Hoved�, sagde Pr�sten.
+
+�Ja ja�, svarede Andrea Margrethe, �saa skal jeg give Trofast en
+dobbelt Portion Aftensmad i Aften, saa maa det holde ham skadesl�s.�
+
+Da Niels var gaaet, spurgte Forpagteren, hvad det var for en
+Historie.
+
+�Det var en ganske m�rkelig Historie, der passerede her igaar Aftes.
+Seer De, Nicolai og Andrea Margrethe --�
+
+�Aa Fa'er, det er aldrig v�rd at fort�lle�, udbr�d den Sidste ivrig.
+
+�Naa saa Du vil, at det skal v�re en Hemmelighed? ja saa tier jeg�,
+sagde Pr�sten.
+
+�Hvad for Noget?� udbr�d Forpagteren, idet han forundret saae fra
+Andrea Margrethe hen paa mig og fra mig hen paa Andrea Margrethe, �ja
+jeg t�nkte da nok, at de Kj�benhavnere ikke vare herude for
+Ingenting.�
+
+�Tys, tys, jeg har Ingenting sagt�, sagde Pr�sten. �Ti bare stille,
+ellers faaer jeg Skj�nd hele Dagen imorgen af Andrea Margrethe.�
+
+For at afbryde denne Samtale kaldte Andrea Margrethe paa Pigen og bad
+hende tage Thet�jet bort. Saa sadde vi atter ledige paa Torvet.
+Pr�sten holdt ikke af Kortspil, saa denne Tidsfordriv kunde vi ikke
+tye til. Andrea Margrethe fik den ene Fr�ken Kjeldborg anbragt ved
+Pianofortet, hvor hun spillede en lang Sonate, der var ligesaa
+kjedelig som hun selv. Det er overhovedet m�rkeligt med den Evne, som
+kjedsommelige Folk have til at gj�re alt muligt kjedeligt: ved at
+h�re Fr�ken Kjeldborg spille, maatte man troe, at hun af alle mulige
+kjedelige Sonater havde udvalgt den allerkjedeligste og den
+allerl�ngste. Det var en R�kke af L�b, Triller og Trimulanter, som
+syntes aldrig at ville faae Ende. Tilsidst reiste jeg mig fra min
+Stol, for at gaae hen til Corpus Juris og fort�lle ham, at jeg var
+lige paa Nippet til at falde i S�vn; men han kom mig im�de paa
+Halvveien for at gj�re mig den samme Meddelelse med Hensyn til sig
+selv. Saa stillede jeg mig op ad D�ren og kneb mig selv af og til i
+Armen for at holde mig vaagen.
+
+Andrea Margrethe kom hen til mig: �De er vist meget s�vnig, Nicolai?�
+
+�Ja det er kun med N�d og Neppe, at jeg kan holde mine �jne aabne.�
+
+�Nu skal jeg l�re Dem noget Nyt: vi vil spj�lke vore �jne -- det er
+saadant et ypperligt Middel til at holde sig vaagen.�
+
+�Hvad er det at spj�lke sine �jne?� spurgte jeg forundret.
+
+�Ja giv nu lidt Tid, saa skal De faae at see --� og hun gik hen til
+Br�ndekurven og kom tilbage med en lille Pind i Haanden. �Seer De: nu
+sk�re vi en ganske fin lille Pind heraf og s�tter op i �jelaaget --
+saaledes -- see nu sidder den og stikker, og saa kan man ikke falde i
+S�vn.�
+
+�Ja det er ypperligt�, udbr�d jeg, �lad mig ogsaa spj�lke mine �jne.�
+
+Men desv�rre blev der ikke Noget deraf, thi Pr�stekonen, der havde
+seet, hvad vi havde for, kom og sk�ndte paa os, for det lignede ikke
+Noget at spj�lke sine �jne, naar man havde Fremmede. Saa maatte jeg
+da holde ud, saa godt som jeg kunde; Sonaten vedblev, den forekom mig
+at v�re ligesaa lang som Kong Xerxes' H�r, der brugte syv Dage og syv
+N�tter til at gaae over Hellespont. Alt havde faaet Pr�g af S�vnighed
+og Kjedsommelighed; jeg saae hen paa Pr�sten, han saae ud, som om han
+havde vaaget i de tre sidste N�tter; jeg saae hen paa Corpus Juris,
+han stod og bed sig i Underl�ben, hvilket sandsynligvis var et
+Surrogat for at spj�lke sine �jne; jeg saae hen paa Gamle, han sad og
+nikkede med Hovedet, som om han slog Takt til Musiken. Ja selv Lampen
+begyndte at ose og at true med at gaae ud. Mit eneste Haab stod til
+Aftensmaden, om mulig den kunde bringe lidt Liv i Gemytterne. Men
+ogsaa det Haab blev skuffet: Aftensmaden blev anrettet, og vi
+begyndte at spise, men uden at der indtraadte nogensomhelst
+Forandring til det Bedre. Thi naar saadan en Kjedsommelighedens Aand
+f�rst har gjennemtr�ngt Alle, da er det n�sten umuligt at fordrive
+den igjen. Ligesom en smitsom Syge forplanter den sig fra den Ene til
+den Anden, og der er ingen L�gedom. Ikke engang Forpagteren eller Hr.
+Hans talte mere om deres Heste: de sadde ganske tause som alle vi
+andre og n�d deres Aftensmad. Det var n�sten, som vi feirede et
+Grav�l, og det var ogsaa et Slags Grav�l, t�nkte jeg, et Grav�l over
+det gode Hum�r og Lyst og Liv og Forn�jelighed. Og hvem var saa
+egentlig Skyld deri? Kjeldborgs kunde ikke v�re det, i al Fald ikke
+Forpagteren og Hr. Hans, de havde jo efter bedste Evne givet deres
+Sk�rv til den almindelige Underholdning og talt om Heste og atter
+Heste i det Uendelige og f�rst tiet stille, da der ikke l�nger var
+Nogen, som vilde h�re paa dem. Mon Pr�sten og hans Familie da var
+Skyld deri? Men fra dem var jo hidtil alt Liv og Munterhed udgaaet,
+hvor var det da muligt, at de paa een Gang kunde blive Kilden til
+almindelig Kjedsomhed og S�vnighed? Eller var jeg maaskee selv Aarsag
+deri? Ganske frikjende mig for Skyld turde jeg ikke, thi jeg havde
+ikke engang gjort saameget som Corpus Juris, der, om han end ikke
+selv havde givet Noget til Bedste, dog i det Mindste med ufortr�den
+Opm�rksomhed havde h�rt paa Hr. Hans' Foredrag over Morten Jensens
+Fux. Jeg var derimod gaaet min Vei og havde med mit slette Exempel
+forf�rt de Andre til at gj�re ligervis, og derved vare Forpagteren og
+Hr. Hans blevne forstemte, da deres Auditorium saaledes lidt efter
+lidt forlod dem, og saa taug de ogsaa stille. Og nu -- nu sad jeg,
+jeg Repr�sentanten for den danske Studenterstand, jeg, der skulde
+bringe Liv og Lystighed og Ungdomsfriskhed med mig, jeg sad her og
+taug bomstille og spiste Gaasesteg med Kartofler til som en rigtig
+Philister. Var der da ikke den mindste Gnist af Ild tilbage i mig --
+kunde jeg ikke finde paa en eneste Vittighed, der kunde b�re
+Vidnesbyrd om, at en af de �Herrer i Aandernes Rige� var tilstede?
+Eller var jeg end selv for fattig til at finde paa Noget, kunde jeg
+da i det Mindste ikke laane lidt af den Rigdom af Lune og Vid, der
+som et sprudlende V�ld var str�mmet fra begeistrede L�ber, naar vi en
+L�rdagaften sadde samlede om den dampende Punschebolle hist i de
+tilr�gede Haller, og vor rungende Latter og vor jublende Sang bragte
+Bud til Naboer og Gjenboer, at det danske Studenterlune var ikke d�d
+endnu?
+
+Jeg s�gte og s�gte og t�nkte og t�nkte -- men om det var Tanken, der
+var for stor, eller det Stykke Kartoffel, som jeg netop havde i
+Munden, det veed jeg ikke: nok er det, jeg fik Kartoflen i den gale
+Hals. En lille Stund sad jeg stille og ventede, at det vilde gaae
+over, men det blev v�rre og v�rre: jeg kunde ikke tr�kke Veiret. Jeg
+vilde raabe om Hj�lp, men jeg havde ingen Stemme at raabe med. I min
+Angst greb jeg min Nabo, Hr. Hans, i Armen med en saadan Voldsomhed,
+at han lod Kniv og Gaffel falde og forf�rdet foer op fra sin Stol. Nu
+kom der Liv i Selskabet; hvor f�r herskede Gravens Taushed, blev en
+Raaben, Skrigen og Allarm, saa at det var umuligt at h�re Noget. Den
+Ene gav sine gode Raad saavel som den Anden, Alle raabte i Munden paa
+hverandre og Pr�stekonen l�b efter Hofmannsdraaber. Allerede begyndte
+det at sortne for mine �jne, og Enden vilde formodentlig v�re bleven,
+at jeg aldrig meer havde spist Kartofler, om ikke Andrea Margrethe
+midt under den almindelige Forvirring havde havt Aandsn�rv�relse nok
+til at give mig et vel anbragt St�d i Ryggen, der havde til F�lge, at
+Kartoflen fl�j ud ligervis som en Steen af en Kastemaskine og satte
+sig paa D�ren ligeoverfor.
+
+Jeg aandede dybt, og jeg aandede tungt som En, der atter vender
+tilbage til Livet. De Andre kom ogsaa til Ro efter den store
+Forskr�kkelse og toge atter Plads, medens Forpagteren fortalte os, at
+for tre Uger siden var ganske det Samme skeet med en af hans Heste,
+der ogsaa havde forslugt sig paa en Kartoffel, men saa havde han
+taget en T�jrep�l og drevet ned i Halsen paa den og fl�kket Kartoflen
+og derved frelst Dyret.
+
+�Det var Skade, at De ikke sagde det f�r�, bem�rkede Pr�sten, �saa
+kunde vi have fors�gt den samme Cur paa Nicolai.�
+
+Og hvad blev nu F�lgen af denne Begivenhed? den blev, at den store
+Opgave, paa hvis L�sning jeg forg�ves havde arbeidet, nu var l�st paa
+en meget simpel Maade. Jeg havde jo siddet og speculeret paa,
+hvorledes jeg skulde bringe Liv i Selskabet, og nu var der kommet Liv
+i Selskabet. Thi ikke blot jeg selv fornam, hvorledes med Livskraften
+og Livsf�lelsen mit forrige gode Hum�r vendte tilbage, men det Samme
+var Tilf�ldet med alle de Andre. Det er jo bekjendt, at naar man
+lykkelig og vel har overstaaet en stor Fare, saa forvandler den
+tidligere Skr�k sig til en n�sten overstadig Lystighed. Folk ere
+aldrig saa gemytlige, saa snaksomme og saa meddelsomme, som naar de
+have undgaaet en Ulykke, der truede med almindelig Ford�rvelse.
+Enhver har Noget at fort�lle, Enhver har Noget at sige, og det sees
+ret, hvorledes Gl�den l�sner Tungerne. Saaledes gik det ogsaa nu! Den
+Skr�k, hvori Alle havde v�ret for min Skyld, havde tilveiebragt den
+hidtil savnede Sp�nstighed i Gemytterne. Vi snakkede og vi loe, og om
+end En og Anden lo, hvor han ikke skulde lee, saa frembragte det kun
+end mere Latter. Forpagteren begyndte atter at fort�lle Historier om
+sine Heste, og Pr�sten begyndte at fort�lle Historier fra sine
+Studenterdage; det Ene som det Andet blev modtaget med lige stor
+Taknemlighed. Nu var det Tidspunkt kommet, jeg saa l�nge havde ventet
+paa, det Tidspunkt, da jeg skulde optr�de og h�vde de danske
+Studenters �re, og jeg foreslog derfor, at vi skulde lege
+Ordsprogsleg, hvilket Forslag blev modtaget med almindelig Jubel.
+
+Borde og Stole bleve flyttede til Side, og saa begyndte vi. Det
+V�rste var, at vi vare saa Faa; vi kunde jo kun v�re fire paa hvert
+Parti (thi Pr�sten og Pr�stekonen ligesom Forpagteren og hans Kone
+vilde kun v�re Tilskuere), men vi vare nu komne i saa godt Hum�r, at
+vi meente, vi kunde gj�re, hvad det skulde v�re. Saa blev det
+overdraget til Corpus Juris og mig at v�lge hver sit Parti, hvorfor
+jeg skyndte mig at v�lge Andrea Margrethe. Men herimod protesterede
+Corpus Juris, idet han paastod, at han som den �ldre havde Ret til at
+v�lge f�rst, og at han vilde v�lge Andrea Margrethe. Jeg vilde ikke
+give efter, thi jeg kunde indsee, at uden Andrea Margrethe vilde det
+v�re mig plat umuligt at gj�re Nogetsomhelst, og saaledes kunde der
+gjerne v�re opstaaet en ny trojansk Krig mellem Corpus Juris og mig,
+om ikke Andrea Margrethe selv havde afgjort Sagen ved at bestemme, at
+hun skulde h�re til begge Partier, idet hun kunde gaae over fra det
+ene til det andet skiftevis og saaledes hj�lpe begge. Hermed vare vi
+tilfredse, og Corpus Juris valgte nu for sit Vedkommende Emmy, Gamle
+og den ene Fr�ken Kjeldborg, medens jeg fik Hr. Hans og den anden
+Fr�ken Kjeldborg. Det var rigtignok saaledes kun et meget lidet
+Mandtal, jeg havde at raade over, men jeg vidste at hj�lpe mig.
+Skulde jeg saaledes f. Ex. forestille Gud Thor, der kom agende ind
+paa sin Karre, trukken af to Bukke, saa maatte jeg n�jes med een, for
+jeg havde jo kun een Gedebuk, nemlig Hr. Hans. Men Hr. Hans vidste at
+trampe i Gulvet for fire Gedebukke, saa Virkningen blev den samme.
+Jeg befandt mig overhovedet i samme Stilling som Tordenskjold, der
+kun havde een Mand, og han gr�d. Thi Hr. Hans havde vel den bedste
+Villie af Verden, men hans Evner stode ingenlunde i Forhold til den
+gode Villie. Det vil sige, alle firbenede Roller udf�rte han paa en
+fuldkommen tilfredsstillende Maade, men de tobenede skilte han sig
+kun maadelig fra. Det var en Selvf�lge, at han ikke kunde bruges,
+hvor der skulde tales, det v�re sig nu meget eller lidet; men ikke
+engang til stumme Roller kunde han benyttes. Saaledes var han engang
+i en Pantomime udn�vnt til at v�re Troldmanden, der ved et Trylleslag
+forstener Alle; men han kom meget for tidlig ind, inden vi endnu ret
+havde begyndt, saa at jeg, der var Harlekin, maatte bede ham gaae ud
+og komme igjen om to Minuter for at forstene os. I Begyndelsen var
+jeg derfor i stor Forlegenhed med, hvad jeg egentlig skulde bruge ham
+til, indtil det endelig ved en reen H�ndelse blev overdraget ham at
+v�re Hest. Her var Hr. Hans i sit Element: han kunde vrinske som en
+Hest, og han kunde sparke som en Hest, og han kunde pruste som en
+Hest: kort Alt, hvad man med Billighed kan forlange af en Hest, det
+kunde Hr. Hans ogsaa gj�re. Han blev ogsaa bel�nnet med stormende
+Bifald og var saa tilfreds med sig selv, at han for Fremtiden kun
+vilde spille lutter Hesteroller, saa at jeg nu maatte stadig see at
+finde paa Noget, hvori vi havde Brug for en Hest. -- Med hans S�ster
+var jeg derimod endnu v�rre faren, for hun kunde jo ikke engang
+bruges til at v�re Hest. Men Andrea Margrethe hjalp mig ud af min N�d
+-- hun kunde v�re baade her og der og allevegne. Skulde der �komme
+Fremmede�, og Fr�ken Kjeldborg glemte at banke paa D�ren og glemte at
+komme ind, hvad hun altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa
+Bordet og raabte �Kom ind!� og l�b hen og lukkede D�ren op, saa var
+Fr�ken Kjeldborg n�dt til at komme. Og naar Fr�ken Kjeldborg glemte,
+hvad hun skulde sige, hvad hun ogsaa altid glemte, saa bar Andrea
+Margrethe sig ad som Holbergs Henrik, idet hun f�rst l�b over til
+Fr�ken Kjeldborg og sagde, hvad denne havde at sige, og dern�st l�b
+tilbage til sin egen Plads for at sige, hvad hun selv havde at sige.
+Men derfor havde vi ogsaa den Triumph, at Modparten aldrig kunde
+gj�tte, hvad det skulde betyde, som vi havde udf�rt.
+
+Efter Ordsprogslegene begyndte vi paa Pantelegene, for det er dog de
+egentlig gode, gamle Julelege. En stor M�ngde Panter samlede vi ind,
+is�r fra Hr. Hans, der n�sten uafbrudt var paa Gulvet. Thi var han
+f�rst kommen derud, saa kom han n�sten aldrig ind igjen, for han
+vidste ikke, hvad han skulde sige. En Gang blev han staaende et helt
+Qvarteer og saae paa Andrea Margrethe, indtil Pr�sten fortalte ham,
+at slig �stum Tilbedelse� var ikke tilladt. -- Da nu Panterne skulde
+indl�ses og Dommene afsiges, fik jeg pludselig en Idee. Emmy bar
+nemlig Panterne om, og jeg skulde afsige Dommen; men da Emmy ikke
+havde holdt Pantet skjult med tilstr�kkelig Omhu, kunde jeg see, at
+det var et af dem, som Andrea Margrethe havde afgivet. Idet jeg nu
+t�nkte efter, hvad Dom der vel kunde v�re mest passende for hende,
+faldt det mig paa Sinde, hvad hun Dagen i Forveien havde sagt om, at
+hun kunde see Sp�gelser, og jeg besluttede nu selv at agere Sp�gelse.
+Jeg d�mte da, at Ejeren til det omhandlede Pant skulde gaae ud paa
+Kirkegaarden og tre Gange raabe sit eget Navn, og da skulde han eller
+hun see sin Tilkommende. Da nu Andrea Margrethe maatte erkjende
+Pantet for sit, gjorde hun vel nogle Vanskeligheder ved at
+efterkomme denne Dom, men da jeg foreholdt hende, at hun jo selv
+havde sagt, at hun kunde see Sp�gelser og nu ogsaa maatte vise, at
+hun havde Mod dertil, saa gav hun efter. Imedens hun gik ud for at
+tage Hat og Kaabe paa, listede jeg mig ubem�rket bort og l�b hurtig
+gjennem Haven op til Kirkegaarden, hvor jeg skjulte mig bag en stor
+Busk. Maanen var netop gaaet bag nogle Skyer, saa at der hvilede et
+usikkert D�mringslys over Alt omkring mig. Jeg sad bag min Busk og
+ventede og fr�s dygtig, thi det var meget koldt, og jeg havde ikke
+givet mig Tid til at tage Overt�i paa. Ogsaa f�lte jeg mig noget
+uhyggelig tilmode: min Phantasi begyndte allerede at foregj�gle mig
+alle Slags Billeder af D�dningeknokler og Beenrade, som beredte sig
+til at opf�re deres klapprende Dands rundt om mig. Hist henne bag en
+nys opkastet Grav forekom det mig, som om der var Noget, der r�rte
+sig, ja een Gang syntes det mig endog, som om jeg saae noget Sort
+bev�ge sig frem og tilbage og derpaa atter forsvinde. Hvad kunde det
+vel v�re? Rigtignok var Klokken f�rst henved Ni, og der var altsaa
+endnu l�nge til den frygtelige Midnatstime, men hvem kunde vide, hvad
+for en urolig Aand, der muligvis kunde faae i Sinde at spadsere sig
+en ensom Aftentour henover Gravene i det stille Maaneskin? Jeg gav
+n�ie Agt: i et Par �jeblikke bem�rkede jeg Intet, men saa h�rte jeg
+et dybt Suk, der kom netop fra den nye Grav. Jeg fornam, hvorledes
+Blodet stivnede i mig; jeg str�g mig med Haanden over Panden for
+ligesom at forjage alle overtroiske Tanker, men min egen Haand var
+ligesaa kold som en D�dningehaand. Atter h�rte jeg et dybt Suk, og
+nu havde jeg upaatvivlelig skyndsomst taget Flugten, naar jeg ikke i
+det Samme havde h�rt Andrea Margrethes lette, hurtige Fodtrin n�rme
+sig. Hvor hun kunde v�re, turde jeg vel ogsaa v�re, og jeg besluttede
+derfor at blive, skj�ndt jeg ganske havde tabt Lysten til at agere
+Sp�gelse. Andrea Margrethe gik rask frem over Kirkegaarden som En,
+der er bestemt paa ikke at lade sig afskr�kke af Noget, derpaa
+standsede hun netop t�t ved den nye Grav og saae sig om, men i dette
+�jeblik var Alt ganske stille. Derpaa begyndte hun at raabe, f�rste
+Gang med en noget skj�lvende Stemme, men de to sidste Gange med rolig
+og sikker Stemme: �Andrea Margrethe! Andrea Margrethe! Andrea
+Margrethe!� Men neppe havde hun fuldf�rt det sidste Raab, f�r en dump
+Stemme svarede �her!� og i det Samme saae jeg en lang sort Skikkelse
+reise sig fra den nye Grav. Haarene reiste sig paa mit Hoved, jeg var
+lige ved at styrte n�segrus til Jorden, da et h�jt Skrig fra Andrea
+Margrethe kaldte mig til mig selv. Jeg sprang frem, beredt til at
+forsvare hende mod al Verdens Gjengangere og Sp�gelser, men snublede
+over en stor Sten og faldt i en stor Snedrive. Hurtig var jeg
+imidlertid oppe igjen, i et Par Spring havde jeg naaet hen til hende,
+og -- -- saae ikke noget hul�jet Sp�gelse, som jeg havde ventet,
+if�rd med at bortf�re Andrea Margrethe, men derimod Corpus Juris i
+egen h�ie Person, der i de lidenskabeligste Udtryk skj�ldte sig selv
+for et taabeligt, ubesindigt Menneske, som burde straffes med F�ngsel
+og Tugthus og Galge, medens Andrea Margrethe, der strax havde
+gjenvundet sit gamle Mod, s�gte at berolige ham ved at sige, at det
+Hele havde ikke noget at betyde. Dog var min Forbauselse stor over at
+see Corpus Juris her, saa var hans sandelig ikke mindre over at see
+mig.
+
+�Hvor kommer Du fra, Nicolai?� spurgte han.
+
+�Jeg kommer henne fra Busken der; men hvor kommer Du fra?�
+
+�Jeg -- jeg --� svarede Corpus Juris stammende, �jeg kommer -- ja det
+kan v�re det Samme, hvor jeg kommer fra, men hvad vilde Du bag Busken
+der?�
+
+Jeg t�vede noget med Svaret. �Jeg vilde�, sagde jeg endelig, �jeg
+vilde see --�
+
+�Du vilde see, hvor forskr�kket Andrea Margrethe blev, og derfor var
+det, Du havde udkl�kket hele den Plan. Men det er uforsvarligt�,
+vedblev Corpus Juris med stigende Heftighed, idet han nu lod det
+Uveir, hvormed han f�r havde raset mod sig selv, bryde l�s over mit
+Hoved, �det er skammeligt, at Du har kunnet v�re saa letsindig ikke
+at bet�nke, hvilken Ulykke Du kunde have anrettet med den dumme
+Sp�g.�
+
+�Men hvorfor kom De da herud, Frederik?� afbr�d Andrea Margrethe ham
+med et Smil. Corpus Juris mumlede nogle uforstaaelige Ord til Svar.
+�Og saa har De ovenikj�bet�, fortsatte Andrea Margrethe, �glemt, at
+De har drukket Forlig og Broderskab med Nicolai? Jo, De b�rer Dem
+rigtignok smukt ad!�
+
+�Nu ja�, sagde Corpus Juris i en mere nedslaaet Tone, �jeg blev
+maaskee lidt for hidsig -- men det var kun af Omsorg for Dem, Andrea
+Margrethe. -- Der er min Haand, Nicolai, fra imorgen af ville vi
+v�re Br�dre og Venner.�
+
+�Ja, fra _imorgen_ af�, gjentog jeg med Eftertryk ligesom tidligere.
+
+Da vi atter traadte ind i Dagligstuen, blev Andrea Margrethe
+bestormet med Sp�rgsmaal, om hun nu virkelig havde seet sin
+Tilkommende, men hun svarede ganske rolig, at hun kun havde seet
+Corpus Juris og mig. Nu vendte Sp�rgsmaalene sig til os To, hvad vi
+havde at bestille ude paa Kirkegaarden, hvortil Corpus Juris svarede,
+at han havde villet passe paa, at Andrea Margrethe ikke kom Noget
+til, og jeg meente da, at jeg kunde afgive samme Erkl�ring.
+
+Forpagteren begyndte nu at tale om, at det var paa Tide at t�nke paa
+Hjemfarten, men med ligesaa stor Gl�de vi vilde have modtaget dette
+Budskab for et Par Timer siden, ligesaa ukj�rt var det os nu, da
+Lystigheden var i fuld Gang, og jeg erkl�rede Forpagteren, at det
+h�rte med til god gammel Skik og Brug, at Ungdommen ikke skiltes fra
+hverandre f�r efter en Dands.
+
+�Da har det aldrig f�r v�ret Skik og Brug i N�ddebo Pr�stegaard�,
+bem�rkede Forpagteren.
+
+�Og jeg haaber heller aldrig, at det skal blive Skik og Brug
+herefter�, sagde Pr�sten, �men jeg har jo alt een Gang sagt Dem om
+Nicolai, at han kan l�re Dem, hvad De hverken skal eller b�r gj�re.�
+
+Imidlertid havde Emmy sat sig hen til Pianofortet: jeg greb hurtig
+Andrea Margrethes Haand og overlod Corpus Juris begge Fr�kenerne
+Kjeldborg til behagelig Udvalg. Gamle bar sig ad som s�dvanlig ved
+slige Leiligheder, han satte sig ned og blev rolig siddende, indtil
+han fik afgjort med sig selv, hvem af Damerne han vilde v�re saa
+naadig at dandse med. Denne Gang varede det meget l�nge, inden Nogen
+kunde finde Bifald for hans �jne: f�rst da Corpus Juris havde afl�st
+Emmy ved Pianofortet, f�rst da var Gamle saa huldsalig at byde Emmy
+op til en Dands. Hr. Hans var ikke saa kr�sen i sit Valg, han
+dandsede lige godt, eller om man vil, lige slet med alle Damerne,
+idet han vexelvis anrettede Ulykker med Hovedet og med F�dderne. Med
+de sidste traadte han Damernes Kjoler itu, med det f�rste dandsede
+han tre Gange mod Lysekronen, der hang temmelig lavt, men f�rst
+fjerde Gang lykkedes det ham at slaae den i Gulvet, hvorfor Pr�sten
+bad ham om endelig at komme igjen til Fastelavn for at hj�lpe med til
+at slaae Katten af T�nden, thi deri maatte han vist v�re en sand
+Mester.
+
+Da Klokken slog Elleve, rullede Forpagterens Vogn for D�ren, og nu
+maatte vi da h�re op. Atter samledes vi Alle ude i Forstuen for at
+hj�lpe vore Gj�ster Reiset�iet paa, hvilket var h�jst forn�dent, da
+det paa Grund af Ordsprogslegene, hvor det var blevet anvendt paa
+forskjellige Maader, var kastet hulter til bulter mellem hinanden,
+saa det var vanskeligt at afgj�re, hvad der var vort, og hvad der var
+Kjeldborgs. Endelig havde Hver faaet Sit, Forpagteren traadte, t�t
+indhyllet i sin lodne Kappe og med sin Peltshue paa Hovedet, med
+kraftige Trin op ad Vogntrinene, medens Vognen knagede under den
+store V�gt; med sikker Haand tog han T�mmerne fra Gaardskarlen, der
+hidtil havde havt sin N�d med at holde de v�lige Heste, som
+utaalmodigt sparkede Sneen op under sig. Ogsaa den �vrige Familie kom
+nu til S�de, og som fem m�gtige Kolosser sadde de paa Vognen.
+Forpagteren slog et h�jt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore
+Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den uj�vne Steenbro.
+Endnu kunde vi h�re Ordet �Heste�, hvilket Forpagteren tilraabte os,
+men de �vrige Ord bleve overd�vede af Vogntummelen, saa at dette Ord
+blev paa en Maade Forpagterens Afskedshilsen, og siden har det altid
+fremstillet sig for min Erindring som Qvintessentsen af hans
+Levevisdom.
+
+Vi Tilbageblevne bleve endnu en lille Stund staaende paa
+Steentrappen, indtil Vognen forsvandt under den m�rke Porthv�lving,
+og den raslende Lyd af Hjulene tabte sig, da de kom ud paa den bl�de
+Landevej. Saa kastede vi endnu et Afskedsblik op til Carlsvognen og
+Nordstjernen og den blege Maane; men det var bidende koldt; den varme
+Aande fr�s fast i vore Ansigter, Fingrene begyndte at blive stive --
+derfor s�gte vi hurtigt atter tilbage til den lune Kakkelovn.
+
+�Det er l�nge siden, at jeg har moret mig saa godt�, sagde Pr�sten,
+idet han efter S�dvane spadserede op og ned ad Gulvet.
+
+�Ja, jeg har virkeligt moret mig ypperligt�, bem�rkede Pr�stekonen.
+
+�Ypperligt!� gjentoge alle vi Andre i eenstemmigt Chor.
+
+�Og hvis er nu Skylden?� spurgte Pr�sten, �hvem kan vi takke herfor?
+-- See her, her staaer Manden�, vedblev han, idet han lod sin Haand
+falde ned paa min Skulder, �her staaer Ridderen uden Frygt og
+Daddel. Ja Nicolai, det Kunststykke med Kartoflen kan dog kaldes et
+sandt Mesterstykke, hvorved De bragte Liv i de D�de, ellers havde vi
+maaskee nu siddet forstenede af Kjedsomhed og S�vnighed. -- Men hvor
+er Kartoflen bleven af? Den burde indmures her i D�ren ligervis som
+de engelske Bomber i Kj�benhavn, og underneden skulde skrives med
+forgyldte Bogstaver: =Nicolaus fecit=. Ja Nicolai, at De har slaaet
+min Meerskumspibe itu og min Hane ihjel: det tilgiver jeg Dem, thi De
+har nu viist, at De har Hjertet paa det rette Sted. Med en =corona
+civica= burde De smykkes, og i Deres Vaaben burde staae en halvspist
+Kartoffel: saaledes var det Ret at h�dre Dig, Du meget opfindsomme
+Nicolai! -- -- Godnat!�
+
+Og uden at sige et Ord mere gik Pr�sten bort, medens vi Andre bleve
+staaende stumme og saae efter ham. Andrea Margrethe var den, der
+f�rst br�d Tausheden. �Ja Nicolai�, udbr�d hun, �i Aften har De viist
+os, hvad de danske Studenter due til!�
+
+Jeg blev heel overrasket over al den �re og Ber�mmelse, der saa
+uventet str�mmede ned over mig, men Corpus Juris bem�rkede haanligt:
+�Det er ogsaa en stor Gjerning at forsluge sig paa en Kartoffel!�
+
+�Saa skulde Du rigtigt selv have gjort det!� svarede jeg ivrigt, thi
+skj�ndt jeg oprindelig ikke selv havde anseet det for nogen synderlig
+stor Bedrift, begyndte jeg dog at d�mme anderledes, da jeg h�rte
+hvorledes de Andre roste mig.
+
+�Ja det kan I skj�ndes om i Morgen�, sagde Gamle, �nu vil vi gaae i
+Seng, for det er jo snart Midnat.�
+
+Saa sagde vi hverandre Godnat, og Gamle, Corpus Juris og jeg
+forf�jede os op til vore Sovev�relser. Da vi gik op ad Trappen
+sammen, var Corpus Juris' Opf�rsel mig heel gaadefuld: han skiftede
+paa een Gang Tone, tog mig under Armen, snakkede venligt og
+fortroligt til mig og var saa gemytlig, som jeg ikke i lang Tid havde
+seet ham. Jeg gik derimod og t�nkte paa, hvorledes jeg skulde faae
+ham lokket til at gaae i Seng uden at m�rke, hvad jeg havde havt for.
+Af denne Forlegenhed hjalp Corpus Juris mig selv ud.
+
+�H�r Nicolai�, sagde han til mig, da vi traadte ind ad D�ren, �om
+Morgenen have vi begge To meget ondt for at komme op af Sengen; skal
+vi da nu i Aften pr�ve, hvem af os der kan f�rst komme i den?�
+
+�Det kan vi gjerne�, svarede jeg, uden ret at kunne forstaae, hvad
+Grund Corpus Juris kunde have til dette Forlangende. Jeg gik over
+Gulvet for at n�rme mig min Seng, men Corpus Juris holdt mig tilbage,
+idet han sagde: �Nei, lad os stille os op her i D�ren mellem vore
+V�relser; hver s�tter da en Stol ved Siden af sig; saa kl�de vi os
+hurtig af, og -- een, to, tre, springe vi rask i Seng!�
+
+�Ja det er fortr�ffeligt!� sagde jeg, inderlig glad over, at Corpus
+Juris selv gik i den F�lde, som jeg havde opstillet for ham.
+
+Saa stillede vi os op, satte hver en Stol ved Siden af sig og
+begyndte at kl�de os af. Men jeg forhastede mig just ikke, thi jeg
+vilde gjerne overv�re Skuespillet, naar Corpus Juris skulde gj�re
+sit Saltomortale.
+
+�Hvorfor t�ver Du?� spurgte denne, der bem�rkede min Langsomhed, �er
+Du maaskee bange for, at jeg har noget Ondt i Sinde?�
+
+�Nei paa ingen Maade�, svarede jeg, idet jeg hurtigt gjorde mig
+f�rdig. Vi vare afkl�dte paa samme Tid, og -- een, to -- fore vi over
+Gulvet og: tre -- forsvandt vi hver is�r i et Hav af Dyner. Corpus
+Juris havde nemlig havt den samme gyldne Idee som jeg og taget alle
+Br�dderne ud af min Seng, ganske som jeg havde gjort ved hans.
+
+�I er to store B�rn begge To�, sagde Gamle, der kom ind for at hj�lpe
+os op af den M�ngde Puder og Lagener, hvori vi laae og v�ltede os.
+
+Men dette Dynebad havde den gavnligste Indflydelse paa os begge To,
+thi nu havde vi skaffet vor l�nge dulgte Harme Luft. Den Uveirssky,
+der hidtil havde sv�vet m�rk og truende mellem os, havde nu faaet
+Udladning, og fra nu af fandt der ikke flere Sammenst�d Sted. Da vi
+atter havde bragt vore Senge i Orden, rakte vi hinanden Haanden og
+lovede fra nu af at v�re Venner og Br�dre.
+
+Jeg sov udm�rket den Nat og dr�mte, at jeg spiste Corpus Juris, men
+fik ham i den gale Hals og blev kvalt, hvorpaa Gamle holdt en Ligtale
+over os, der var saa lang og kjedelig, at vi begge To vaagnede op og
+bleve levende igjen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Da jeg vaagnede n�ste Morgen, var min f�rste Tanke: �idag vil Du
+forlove Dig, Nicolai!� Jeg sprang ud af min Seng for at see,
+hvorledes Veiret var, thi ligesom en dygtig Feltherre f�rst
+unders�ger Vind og Veir, inden han begynder Slaget, saaledes anseer
+jeg det ogsaa for n�dvendigt at have godt Veir, hver Gang jeg skal
+udf�re en eller anden stor Bedrift. Smukt og klart Veir medf�rer godt
+og frisk Hum�r, og godt og frisk Hum�r maa man have, hvad enten man
+nu skal op til Examen, eller man vil forlove sig. Denne Morgen var
+det imidlertid graat og diset, ja der sv�vede endog Taager over Mark
+og Eng, det syntes, som om Veiret vilde slaae om til T�veir. Det var
+slet ikke, som jeg �nskede det, thi sligt taaget Veir gj�r En ganske
+m�rk og trist i Sindet. Men hvad er det i Dag? spurgte jeg mig selv,
+thi ogsaa Dagen er det v�rd at l�gge M�rke til ved slige Leiligheder.
+Det var jo den 31te December, Sylvesterdag -- ja saa var det dog
+aldeles n�dvendigt, at jeg forlovede mig inden Aften. Thi med det
+gamle Aar maatte ogsaa alle gamle Tanker bringes til Ende, man maa
+ikke lade noget gaae ufuldendt og ufuldf�rt ind i det nye Aar. Saa
+gjorde det heller ikke noget, at det var taaget i Veiret, thi
+Sylvesterdag maa altid v�re taaget: den bebuder os jo, at et nyt Aar
+er if�rd med at bryde frem, men hvad det nye Aar bringer, er dunkelt
+og ubestemt, derfor skal der sv�ve Taager foran dets Komme.
+
+Gamle var allerede staaet op, men Corpus Juris laa endnu og sov. Jeg
+lod ham imidlertid ligge, thi vi havde jo fra i Dag af sluttet
+Venskab og Broderskab. Da jeg kom ned i Stuen, var Pr�sten og hans
+Familie netop if�rd med at afsynge deres Morgenpsalme, jeg sluttede
+mig til dem og sang med. Jeg t�nkte ved mig selv, at det var egentlig
+godt, om man hver Dag stod tidlig op og saae Solen staae op og sang
+sin Morgenpsalme, thi det gj�r En saa let og frisk i Sindet. Saaledes
+b�re Fuglene sig ad, men derfor ere de ogsaa altid i godt Hum�r og
+synge af Hjertens Grund under Guds klare Himmel fra Morgen til Aften,
+saa lang som Dagen er.
+
+Da vi havde endt Psalmen, sagde Pr�sten til mig: �God Morgen Nicolai!
+-- men er det virkelig Dem selv, eller er det ikke snarere Deres
+Gjenf�rd, og De selv ligger endnu oppe i Sengen og sover?�
+
+�Nei det er mig selv�, svarede jeg, idet jeg rakte Pr�sten min Haand.
+
+�Kj�d og Blod har De idetmindste -- men saa er Miraklernes Tid jo
+begyndt igjen, siden vi faae Dem at see lysvaagen paa denne Tid af
+Dagen. -- Har De maaskee ogsaa Lyst til at gaae en Morgentour?�
+
+�Ja, det har jeg nok.�
+
+�Men De er jo bleven et heelt nyt Menneske, og det lader til, at De
+med den Kartoffel igaar Aftes ikke alene omskabte hele Selskabet, men
+ogsaa Dem selv. Sligt maa kongeligt bel�nnes: see her�, og han trak
+en Cigar op af Lommen, �den fandt jeg igaar h�ndelsesvis i min
+Skriverpult; den skal De trakteres med, thi slig en Selvovervindelse
+b�r paaskj�nnes. -- -- Gaaer De med, Christopher?�
+
+�Nei jeg vil heller blive her�, svarede denne, idet han saae hen paa
+Emmy.
+
+�Ja, ja da�, sagde Pr�sten til Gamle, �nu skal De faae Lov at gj�re,
+hvad De vil, for siden skal De gj�re, hvad jeg vil. Jeg har Noget at
+gl�de Dem og Frederik med: Fattigregnskabet, ja det husker De nok fra
+ifjor af, da De maatte sidde to hele Dage og regne efter. -- Kom nu,
+Nicolai!�
+
+�De skal faae en udm�rket Kop The, naar De kommer hjem�, raabte
+Andrea Margrethe efter mig, idet Pr�sten lukkede D�ren.
+
+�Vi vil gaae den samme Vej, som vi gik iforgaars�, sagde Pr�sten,
+�f�rst ned til Fjorden, dern�st bag om Landsbyen og saa hjem. Men i
+Dag bliver mit Selskab ikke saa interessant, som det var sidste Gang,
+thi i Dag vil jeg gaae og tie stille, for jeg vil t�nke over min
+Pr�diken til i Morgen.�
+
+Saa gik vi da og taug stille begge To, Pr�sten t�nkte paa sin
+Pr�diken, og jeg paa min Forlovelse. Vi vare begge saa fordybede i
+vore Tanker, at vi bleve meget overraskede ved at see, at vi havde
+tilendebragt Spadseretouren og atter stode udenfor Pr�stegaarden.
+
+�See hvor Tiden gaaer, naar man tager sig noget Nyttigt for�, sagde
+Pr�sten, �hvad har De nu gaaet og t�nkt paa?�
+
+�Aa paa forskjellige Ting!� svarede jeg.
+
+�Ja det var Ret, Mennesket maa ikke forfalde til Ensidighed. -- Gaa
+De nu ind og drik Deres The; jeg vil over at passe min Dont. Nu har
+jeg faaet saa mange Kr�fter, at jeg t�nker, jeg kan nok vedblive at
+arbeide til Middag. Farvel, hils Familien!� og dermed gik han over
+til sit V�relse.
+
+I Dagligstuen fandt jeg kun Emmy og Gamle. Andrea Margrethe havde
+overordentligt travlt, hun skulde gj�re Tilberedelser til den n�ste
+Dag, da vi skulde have �Dandsebod�, som Pr�sten kaldte det.
+
+�Er Frederik ikke kommen op endnu?� spurgte jeg.
+
+�Han er nok ude at hj�lpe Andrea Margrethe�, svarede Gamle.
+
+�Saa vil jeg ud at hj�lpe med.�
+
+�Een kan vist v�re nok�, sagde Gamle t�rt.
+
+�Ja jeg vil dog derud�, sagde jeg, men i det Samme traadte Andrea
+Margrethe ind, fulgt af Corpus Juris.
+
+�Jeg vilde netop ud at hj�lpe Dem ligesom Frederik�, sagde jeg.
+
+�Tak skal De have, men det beh�ves ikke, for nu er jeg f�rdig for det
+F�rste.�
+
+Saa gik jeg hen og lukkede Pianofortet op og slog nogle Toner an.
+
+�Nei, De maa ikke spille i Dag�, sagde Andrea Margrethe.
+
+�Maa jeg ikke spille? hvorfor ikke?�
+
+�Fordi det er L�rdag, og L�rdag skal der altid v�re stille i
+Pr�stegaarden, veed De nok.�
+
+�Men Pr�sten kan jo umuligt h�re, at jeg spiller; der er jo fire
+eller fem lukkede V�relser imellem os.�
+
+�Ja det kan gjerne v�re, men det er nu een Gang gammel Skik og Brug
+hos os, at der ikke maa spilles om L�rdagen.�
+
+�Men det er jo en taabelig gammel Skik og Brug, som burde afskaffes.
+-- Og hvordan skal jeg nu faae Dagen til at gaae, naar jeg ikke
+engang maa spille?�
+
+�Den Bem�rkning er just ikke meget smigrende for os�, sagde Andrea
+Margrethe.
+
+�Men De har saa travlt�, sagde jeg undskyldende, �De skal jo v�re
+hele Dagen i Kj�kkenet.�
+
+�Saa slemt er det dog heller ikke -- nu skal jeg f. Ex. kj�re til
+Roskilde for at gj�re nogle Indkj�b; har De Lyst at kj�re med, saa
+kan De komme til at kj�re i Sl�de.�
+
+�Nei virkelig? De skal kj�re til Roskilde i Kane -- og jeg maa kj�re
+med Dem?�
+
+�Ja saam�nd maa De saa, hvis De har Lyst.�
+
+Hvem der var glad, det var mig -- det var jo den aller�nskeligste
+Leilighed for mig: i en lethenflyvende Kane, hvor den v�lige Hest
+farer frem under Bj�ldernes Spil, medens de r�de Topper kneise og det
+blaae T�ppe b�lger ud for Vinden som et Silkeseil -- alene sammen med
+Andrea Margrethe: der kan siges Meget paa en saadan Tour!
+
+Jeg saae ud af Vinduet: �hvad er det for et gammelt Skrumpelskud,
+Niels der tr�kker frem?�
+
+�Det er jo Sl�den eller Kanen, som De saa fornemt kalder den�, sagde
+Andrea Margrethe leende.
+
+�Ja saa�, sagde jeg noget skuffet, men tr�stede mig med, at jeg kunde
+vel tale ligesaa godt i en Sl�de som i en Kane; Hovedsagen var, at vi
+vare alene.
+
+�Men De har rigtignok Ret�, tilf�iede Andrea Margrethe med et Suk,
+det er gr�sseligt at t�nke sig, at vi skal kj�re ind i Roskilde i en
+saadan Dragkiste: alle Folk vil da vende sig om og see efter os.�
+
+�Hvem tror De vil see paa Sl�den, naar De sidder i den?� spurgte
+Corpus Juris.
+
+�Fy Frederik!� sagde Andrea Margrethe, idet hun truede med Fingeren,
+�begynder De nu at sige Complimenter, saa faaer De ikke Lov at kj�re
+med.�
+
+�Hvad for Noget? kj�rer Du med, Frederik?� spurgte jeg forskr�kket.
+
+�Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?�
+
+�Men Fattigregnskabet, som Pr�sten talte om?�
+
+�Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen. Desuden vil Christopher
+f�rst begynde derpaa, saa skal jeg siden komme og hj�lpe ham�.
+
+�Jeg skal nok passe Fattigregnskabet: kj�r Du kun ganske roligt�,
+sagde Gamle.
+
+Sl�den var imidlertid kj�rt op for D�ren: ved at see n�iere paa den
+blev jeg mere forsonet med den. Let og elegant var den jo langtfra,
+men den havde noget vist Gemytligt ved sig, hvad der overhovedet var
+charakteristisk for alt Bohavet i Pr�stegaarden.
+
+�Der er Niels med Sl�den�, sagde Andrea Margrethe, �saa maa vi skynde
+os at blive f�rdig.� Hurtigt kom hun igjen, if�rt Kaabe og Hat.
+
+�Skal Niels v�re Kudsk?� spurgte jeg, idet jeg steg op i Sl�den.
+
+�Nei Frederik vil selv kj�re�, svarede Andrea Margrethe.
+
+�Saa tager De vel Plads her ved Siden af mig paa Bags�det?�
+
+�Nei jeg maa sidde paa Fors�det ved Siden af Frederik for at vise ham
+Veien.�
+
+�Men vi kj�re jo ligefrem ad den slagne Landevei?�
+
+�Ja, men jeg maa v�re ved Haanden for at hj�lpe, hvis der skulde skee
+et eller andet Uheld.�
+
+Og Andrea Margrethe satte sig op paa Fors�det ved Siden af Corpus
+Juris, medens jeg maatte sidde alene paa det bageste S�de. Det var
+ogsaa en Forn�ielse! saa kunde jeg ligesaa godt v�re bleven hjemme og
+opgj�re Fattigregnskabet for Gamle.
+
+Pr�sten aabnede sit Vindue og raabte ud til os: �Hvad er
+det, Frederik? De skulde jo blive hjemme og hj�lpe mig med
+Fattigregnskabet, og nu kj�rer De bort?�
+
+�Det skal jeg nok bes�rge, naar jeg kommer hjem igjen.�
+
+�Ja vist: morgen, morgen, nur nicht heute o. s. v. -- kjender De den
+Vise? -- -- Skal De v�re Kudsk?�
+
+�Ja�, svarede Corpus Juris, idet han slog et m�gtigt Knald med
+Pidsken.
+
+�Bliv saa bare liggende ganske roligt derude; om en halv Time skal
+Niels komme ud for at samle Dem op igjen.�
+
+�Jeg skal nok bringe baade Heste og Sl�de hjem igjen�, sagde Corpus
+Juris med Selvtillid, idet han slog nok et Knald, saa Hestene sprang
+frem, og vi fore ud af Gaarden. Derved kom vi saa hovedkulds afsted,
+at vi n�r strax havde opfyldt Pr�stens Spaadom, idet nemlig Sl�den
+t�rnede st�rkt mod en stor Sten, der laa ved Indkj�rslen. Jeg greb
+med Begj�rlighed denne Leilighed for at foreslaae en Forandring.
+
+�Lad heller mig kj�re, Frederik�, sagde jeg, �jeg forstaaer det
+bedre.�
+
+�Nei vist ikke nei�, svarede han, �det var kun en Begyndelse: nu
+gaaer det bedre.�
+
+Og i st�rkt Trav fore Hestene hen ad Landeveien. Godt var det, at de
+kjendte Veien saa vel, thi Corpus Juris v�rdigede dem ikke synderlig
+Opm�rksomhed, dertil var han i altfor ivrig Samtale med Andrea
+Margrethe. Ogsaa jeg s�gte et Par Gange at komme til at deeltage i
+Samtalen ved at sp�rge om dette eller hiint, som vi kj�rte forbi, men
+Andrea Margrethe fik knap Tid til at give et ganske kort Svar, for
+Corpus Juris optog hendes hele Opm�rksomhed.
+
+�Ja bi Du min Bro'er�, t�nkte jeg ved mig selv, �det er sidste Gang,
+vi lege paa den Maade. N�ste Gang vi kj�re ud sammen, saa er det mig,
+der sidder ved Siden af Andrea Margrethe, og saa kan Du faae Lov at
+sidde bag i Sl�den og synge �der arme Peter!�
+
+Veiret var m�rkt og trist, en kold �stenvind str�g henover Mark og
+Eng; er man saa f�rst i daarligt Hum�r, er det ikke underligt, om man
+snart begynder at fryse -- Jeg sad og saae paa Hestene: den ene var
+�den R�de�, som Forpagteren havde fortalt saa meget om Dagen i
+Forveien: nu havde jeg Tid nok til at t�nke paa Alt, hvad han havde
+berettet mig om den. Og alligevel kunde jeg selv ikke nu finde
+nogetsomhelst Interessant ved �den R�de�, i mine Tanker saae den ud
+som enhver anden Hest. Desmere Opm�rksomhed skj�nkede jeg den anden
+Hest, det var �Gamle�, thi den syntes mig at svare ganske til sit
+Navn og b�re sig ad, som jeg kunde t�nke, at Gamle selv, det vil sige
+Christopher, vilde have gjort. F�rst spidsede den �ren og lagde dem
+tilbage for at h�re, hvad Corpus Juris havde at sige Andrea
+Margrethe. Dern�st begyndte den at gaae langsommere for ligesom bedre
+at h�re efter, nu rystede den paa Hovedet for at tilkjendegive sit
+Mishag, ja tilsidst begyndte den at pruste, ganske som Gamle pleier
+at r�mme sig, naar han vil begynde en Tale.
+
+�Ja bare Gamle vilde tale�, t�nkte jeg, �saa skulde Corpus Juris faae
+en Pr�diken, som han l�nge vilde mindes.�
+
+Men Gamle talte ikke; s�rgmodigt lod den Hovedet h�nge ned, ligesom
+den vilde sige: �han er nu een Gang uforbederlig, saa det kan ikke
+hj�lpe, at jeg spilder mine Ord paa ham.� Og Gamle gik ganske
+langsomt med ludende Hoved som En, der t�nker n�ie efter.
+
+�Kj�r dog lidt til, Frederik�, raabte jeg, thi det syntes mig, som om
+den Sl�detour aldrig fik Ende; �vi kj�re saa langsomt, som om vi
+fulgte Lig.�
+
+�Vi kj�re hurtig nok: Hestene maae ikke overanstr�nges�, var Svaret.
+
+�Overanstr�nges? jeg frygter snarere, at de falde i S�vn. Og see,
+hvor m�rkt det seer ud i �ster, vi faae st�rkt Snefog inden en Time.�
+
+�Det forfrisker�, meente Corpus Juris, dog gav han Gamle et lille Rap
+af Pidsken forat f�ie mig, saa at vi atter kom hurtigere afsted.
+
+Vi kj�rte forbi den lille H�i, hvor jeg den f�rste Dag, da vi kj�rte
+fra Roskilde til N�ddebo, havde havt en Slags Aabenbaring, idet jeg
+havde seet en ung Mand sidde ved en ung Piges Side og trykke hendes
+Haand og i den r�dmende Solnedgang see ud over Isefjordens gyldne
+B�lger. Corpus Juris lod ogsaa til at see Noget paa H�ien, thi han
+pegede derop med Pidsken, og Andrea Margrethe saae ligeledes derop.
+Gamle havde derimod nok en Aabenbaring paa den anden Side af Veien,
+hvor den formodentlig i Aanden har skuet en frodigt voxende
+Havremark, thi den travede henimod Gr�ften og havde bes�rget os alle
+derned, om ikke Andrea Margrethe havde seet det og hurtigt trukket
+T�mmerne til den anden Side.
+
+�Der vare vi n�r v�ltede, Frederik�, sagde hun leende. Jeg vilde sige
+hende noget Smukt om, at det var umuligt at v�lte, naar man havde
+Andrea Margrethe ved sin Side, men Corpus Juris kom mig i Forkj�bet
+og rev mig Br�det ud af Munden ved at gj�re netop den samme
+Bem�rkning.
+
+Omsider kom vi til Roskilde: Heste og Sl�de bleve stillede ind i en
+Gj�stgivergaard, og glad var jeg, thi nu kunde jeg uhindret gaae ved
+Andrea Margrethes Side, skj�ndt jeg maatte finde mig i, at Corpus
+Juris gik ved hendes anden Side. Men Samtalen vilde slet ikke ret
+komme istand. Een af os kunde vel sige et Par Ord, men de to Andre
+svarede Intet, saa jeg erfarede da ret ved den Leilighed, hvad jeg
+for �vrigt oftere har erfaret, at Tre er et daarligt Tal til at
+spadsere. Vi Tre gik der ved Siden af hinanden op og ned ad Roskilde
+Gader og saae paa Husene og Boutikerne, og gjorde En eller Anden af
+os en Bem�rkning, fik han i Regelen kun et ganske kort �Saa?� eller
+�Nei virkelig?� til Svar. Selv Andrea Margrethe var ganske mod
+S�dvane taus og ordknap. Jeg gik i mit stille Sind og �nskede Corpus
+Juris hjem igjen til Fattigregnskabet, saa skulde jeg have benyttet
+Tiden langt bedre end til at gaae og t�lle Brostenene i Roskilde
+Gader. Selv Domkirken gik vi i Taushed forbi -- og der havde Corpus
+Juris dog sidste Gang havt saa meget at fort�lle mig, nu havde
+hverken han eller jeg en eneste Bem�rkning at gj�re om den, ja den
+syntes mig endog at v�re bleven mindre og uanseeligere, kortsagt at
+see mere hverdagsagtig ud end for tre Dage siden, da den i saa h�i
+Grad havde vakt min Beundring. Ligesaa ivrigt som jeg f�r havde
+�nsket at komme af Sl�den, ligesaa ivrigt �nskede jeg nu at komme paa
+Sl�den, og jeg troer i Grunden, at Corpus Juris og Andrea Margrethe
+vare ligesaa glade som jeg, da vi havde bes�rget vore Indkj�b og
+atter kunde berede os til Hjemreisen.
+
+Jeg forlangte at v�re Kudsk paa Hjemtouren for ogsaa at pr�ve den
+Forn�ielse, og Corpus Juris gav strax efter. Men da jeg fordrede, at
+Andrea Margrethe skulde tage Plads ved min Side som f�r ved Corpus
+Juris', svarede hun, at det beh�vedes ikke: Veien gik jo lige hjemad,
+og Hestene kjendte den godt, og da jeg yttrede, at jeg gjerne vilde
+have Hj�lp af hende i paakommende Tilf�lde, svarede hun atter, at det
+var un�dvendigt, thi jeg beh�vede blot at holde T�mmerne i Haanden og
+forresten lade Hestene l�be, som de selv vilde, saa kunde der aldrig
+tilst�de noget Uheld: og med denne Erkl�ring satte hun sig paa det
+bageste S�de ved Siden af Corpus Juris.
+
+Det begyndte at snee; Vinden var sprungen om til Nordenvind, saa jeg
+havde Sneen lige i Ansigtet. �Ja kj�rte vi langsomt ud, saa skal vi
+sandelig komme hjem i en Fart�, sagde jeg til mig selv, og jeg
+svingede Pidsken og slog l�s paa den R�de og Gamle, saa de i strakt
+Carriere fore henad Veien, og Sl�den slingrede st�rkt til begge
+Sider.
+
+�Hvordan er det, Du kj�rer?� raabte Frederik til mig, �bliver du ved
+paa den Maade, saa v�lte vi.�
+
+�Jeg kj�rer, som jeg skal kj�re�, svarede jeg, �pas Du blot Dig
+selv�, og atter drev jeg det ene Slag efter det andet mod den
+ulykkelige Gamle.
+
+�Nicolai, De er jo ond mod Dyrene�, sagde Andrea Margrethe til mig.
+
+Hendes Ord gjorde mere Indtryk paa mig end Corpus Juris', og jeg lod
+for Fremtiden Pidsken hvile. Men Gamle og den R�de vare nu engang
+komne i Farten, saa vi fore hurtigt fremad. Snefoget var imidlertid
+tiltaget, tykt og t�t faldt Sneflokkene over os og d�kkede os med
+deres hvide Lagen. Mine Fingre vare ganske stive af Kulde, og mine
+F�dder vare som to Istapper, jeg �nskede af ganske Hjerte snart at
+naae til N�ddebo, men endnu var der intet Spor deraf at see. Hvert
+�jeblik ventede jeg at see Kirketaarnet dukke op, thi det maatte
+kunne sees i en temmelig betydelig Afstand, og efter den Fart at
+d�mme, hvori vi kj�rte, meente jeg, at vi alt for l�nge siden maatte
+have naaet Pr�stegaarden. Men forgj�ves speidede jeg igjennem de
+t�tte Sneflokke efter et eller andet Kjendem�rke, som kunde forkynde
+mig, at vi n�rmede os Maalet, thi intet saadant var at opdage. Jeg
+saae til H�ire, og jeg saae til Venstre, om jeg ikke muligvis kunde
+see et Huus eller Tr�, som jeg kunde erindre fra dengang vi kj�rte
+ud, og som kunde sige mig, hvor vi egentlig vare. Men heller ikke
+noget saadant kunde jeg see, tv�rtimod Alt, hvad jeg saae, syntes mig
+at v�re saa fremmed, saa ubekjendt. Der stod f. Ex. to h�je B�getr�er
+inde paa Marken, dem kunde jeg slet ikke huske at have seet f�r. Jeg
+begyndte at frygte for at v�re kj�rt feil, skj�ndt jeg ikke kunde
+begribe, hvorledes det var muligt, da Landeveien fra Roskilde til
+N�ddebo var snorlige. Jeg var alligevel noget bet�nkelig, jeg holdt
+derfor Hestene an og vendte mig om til Andrea Margrethe for at h�re
+hendes Mening. Denne, som i den sidste halve Time havde siddet og
+talt sagte sammen med Corpus Juris, reiste sig nu op og saae sig
+omkring.
+
+�Ja hvad er det?� udbr�d hun, �vi er jo aldeles paa feil Vei; de to
+B�getr�er der kjender jeg ikke. Men bi nu lidt�, vedblev hun og saae
+op mod Himlen. �Hvor er Solen nu henne -- den er ganske d�kket af
+Skyer -- jo der er der lidt klart, der maa den v�re: men saa kj�re vi
+jo mod �st, istedenfor at vi skulde kj�re mod Nord.�
+
+�Ja det er F�lgen af, at De ikke vilde sidde ved min Side og vise mig
+Veien�, sagde jeg.
+
+�Vi finde nok hjem igjen, det har ingen N�d�, meente Andrea
+Margrethe. �Vil De ikke give et �jeblik Tid, saa skal jeg sige Dem,
+hvor vi ere. De maa v�re kj�rt henved en halv Mil forbi N�ddebo, for
+saa svinger Veien af til H�jre ind mod Str�mbygaard, hvor Kjeldborgs
+boer -- De vilde da vel aldrig ind og bes�ge dem? -- ja nu kjender
+jeg ogsaa de to store B�getr�er: de staae kun en lille Fjerdingvei
+fra Str�mbygaard.�
+
+�Ere vi virkelig kj�rte en halv Mil for langt frem?� spurgte jeg
+forbauset.
+
+�Ja det kommer der ud af at pidske saaledes paa Hestene, som De
+gjorde f�r. -- Men vil De nu vende Sl�den, for vi maae samme Vei
+tilbage.�
+
+�Men vil De da ikke komme over til mig for at vise mig Veien, at jeg
+nu ikke skal kj�re for langt mod Syd, og vi saaledes blive ved at
+flakke frem og tilbage mellem Str�mbygaard og Roskilde.�
+
+�Det beh�ves ikke; jeg kan godt blive siddende, hvor jeg sidder --
+forel�big har De kun at vende Sl�den og saa kj�re lige frem: jeg skal
+nok sige Dem, naar vi skal dreie af til N�ddebo.�
+
+Saa vendte jeg Sl�den og kj�rte i modsat Retning, hvorved jeg i det
+Mindste erholdt den Fordeel, at jeg fik Vind og Sne i Ryggen. En god
+Stund kj�rte vi ganske ligefrem, indtil Andrea Margrethe b�iede sig
+over mig og sagde: �Kan De see den store Kampesten derhenne -- der
+sidder tre Krager paa den -- ja nu fl�i de bort -- men der hvor
+Kampestenen er, der skal De svinge ind mod N�ddebo.�
+
+Jeg naaede Kampestenen, og jeg dreiede Sl�den om den: nu kunde jeg
+see Kirketaarnet lige for mig. �Men nu maa De kj�re lidt forsigtig�,
+sagde Andrea Margrethe til mig, �for Veien er uj�vn og fuld af
+Steen.�
+
+�Vil De da ikke komme over at hj�lpe mig, om det skulde v�re
+forn�dent�, bad jeg atter.
+
+�De maa v�nne Dem til at kj�re et Par Heste alene; naar De blot er
+lidt forsigtig, saa er der ingen Fare.�
+
+Men maatte jeg ikke have Andrea Margrethe ved min Side, saa br�d jeg
+mig heller ikke om at v�re forsigtig, og atter h�vede jeg Pidsken og
+lod Slag paa Slag regne ned over Hestene, der paa Ny fore frem i
+strakt Carriere, saa at Sl�den hoppede fra Steen til Steen og hvert
+�jeblik truedes med at kastes omkuld.
+
+�Tag Dem i Agt, tag Dem i Agt�, raabte Andrea Margrethe bag mig, idet
+hun greb mig i Armen -- jeg h�rte ikke, men blev ved at drive Hestene
+fremad. Nu vare vi lige foran Porten, endnu et Pidskeslag -- og vi
+laae alle Tre lunt og godt i en stor Snedrive, medens Hestene fore
+indad Porten med den tomme Sl�de bagefter sig.
+
+I det Samme kom Pr�sten ud gjennem den lille Havelaage: han havde i
+Sinde at gaae os i M�de, men kunde nu spare sig den Uleilighed. �Ja
+sagde jeg det ikke nok�, udbr�d han, da han saae os krybe frem af
+Snedriven og ryste Sneen af os, �men det er Jeres egen Skyld! hvorfor
+vilde I ikke f�lge mit Raad? saa var Niels strax kommen ud og havde
+samlet Jer op, istedenfor at I nu har ligget i tre Timer og ventet
+her, indtil jeg kunde komme ud at hj�lpe Jer!�
+
+Nu kom imidlertid ikke alene Niels, men Hans og Peer og S�ren, og
+Karen og Maren og Stine, og Pr�stekonen og Emmy og Gamle; kort hele
+Befolkningen var kommen paa Benene ved at see den tomme Sl�de og
+ilede nu ud og slog Kreds om os: mit Uheld kunde da ikke l�ngere
+blive skjult.
+
+�Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik�, sagde Pr�sten, �De var
+saa stor paa det f�r, da jeg advarede Dem, og meente, det havde
+ingen N�d. Men nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.�
+
+�Men det var ikke mig, der kj�rte�, tog Frederik til Gjenm�le, �det
+var Nicolai.�
+
+�Nicolai!� udbr�d Pr�sten, �den meget opfindsomme Nicolai! var
+det -- --�
+
+�Aa det var den dumme Sl�de!� sagde jeg med ilde dulgt Harme.
+
+�Ja De har Ret�, sagde Pr�sten, �det er nederdr�gtigt, hvor disse
+Sl�der kunde v�re ondskabsfulde. Se, hvor udspeculeert at v�lte sig
+lige udenfor Porten, netop som De troer Dem i sikker Havn: det er
+formelig en raffineret Grusomhed.�
+
+�Jeg kan ikke begribe det�, tog jeg atter til Orde; �vi har kj�rt saa
+udm�rket hele Tiden.�
+
+�Ja da kan jeg godt begribe det�, sagde Andrea Margrethe, �for vil De
+blot see, her ligger en stor Steen: over den er Sl�den v�ltet, thi De
+kan forf�lge Sporet i den friske Sne lige til den Steen.�
+
+�Og det er netop den Steen�, udbr�d Corpus Juris, �for hvilken Du i
+Morges advarede mig, da Du forlangte at kj�re Sl�den.�
+
+Jeg taug, thi jeg f�lte, at mit Forsvar gjorde kun min Sag v�rre.
+For�vrigt maa jeg dog sige til Corpus Juris' Roes, at han slet ikke
+omtalte den Sag mere, uagtet han her havde erholdt den skj�nneste
+Leilighed til at drille mig, saa gjorde han dog intet Fors�g i den
+Retning. Det syntes virkelig, som om han meente det alvorlig med hint
+Venskab og Broderskab, som vi igaar paa Andrea Margrethes Opfordring
+havde tildrukket hinanden, thi ligesaa frast�dende og ubehagelig som
+han tidligere havde v�ret mod mig, ligesaa forekommende og venlig var
+han nu, og uagtet det var ham umuligt ganske at afholde sig fra at
+modsige mig, saa gjorde han det dog altid paa saa skaansom og
+eftergivende en Maade som muligt, saa at i de sidste Dage, vi
+tilbragte i N�ddebo, vare vi ligesaa hjertelige og broderlig stemte
+mod hinanden, som vi altid vare det hjemme paa Vestergade.
+
+Jeg f�lte mig imidlertid noget flau, thi jeg vidste jo godt, at vort
+sidste Uheld var foraarsaget ved min egen Ubesindighed. Saasnart jeg
+derfor havde forsikkret Pr�stekonen om, at saavel Hoved som Arme og
+Been vare i fuldkommen uskadt Tilstand, og at jeg hverken tr�ngte til
+Hjortetakssalve eller Opodeldok, listede jeg mig bort fra de Andre og
+gik over i Pr�stens Studerev�relse, hvor jeg bedst kunde v�re i
+uforstyrret Ensomhed. Jeg tog en Bog ned, men synderlig meget kan jeg
+ikke have l�st i den, for jeg kan slet ikke mindes, hvad det var for
+en Bog. Jeg havde jo ogsaa Sager at overveie, der kunde l�gge Beslag
+paa alle mine Tanker. Thi det freidige Mod, hvormed jeg om Morgenen
+havde sagt til mig selv: �Idag skal Du forlove Dig, Nicolai!� var nu
+borte. Overtroisk er jeg vel ikke, men det Uheld med Sl�den havde
+nedslaaet min Selvtillid. Ogsaa n�rede jeg et vist hemmeligt Nag mod
+Andrea Margrethe, fordi hun saa haardnakket havde undslaaet sig for
+at sidde ved min Side. Maaskee havde hun slet ikke t�nkt herover og
+var aldeles uskyldig, men jeg var alligevel vred paa hende, og i en
+saadan Stemning, f�lte jeg, kunde jeg ikke godt afl�gge nogen
+Erkl�ring om evig Kj�rlighed. Heller ikke forekom det mig ved n�iere
+Betragtning, at Sylvesterdag var saa heldig en Dag til dette
+Forehavende. Thi den sidste Dag i Aaret har dog noget vist
+Melancholsk ved sig: den kommer indhyllet i Taager og Skyer, ligesom
+om den vilde gr�de over det svundne Aar, og Alt, hvad man foretager
+sig paa den Dag, faaer ogsaa et vist s�rgmodigt Pr�g. Og endelig var
+det jo L�rdag -- L�rdag, den mest prosaiske Dag i hele Ugen, den Dag,
+hvorpaa man vadsker Trapper og t�rrer T�i, den Dag, hvorpaa man
+bliver trakteret med �llebr�d og kogte R�dsp�tter: nei L�rdag kan
+aldrig blive nogen god Dag til at forlove sig. Derimod n�ste Dag var
+det jo Nytaarsdag, da det nye Aar kommer i al sin Straaleglands og
+Herlighed, da man har Held til Alt, hvad man foretager sig, og det
+var S�ndag, den mest livsalige Dag i hele Ugen -- jo det var meget
+bedre at vente til imorgen. Og vi skulde tilmed have Dands om
+Aftenen, Venner og Fr�nder skulde samles i Pr�stegaarden -- saa kunde
+det strax blive deklareret for Alle. Ja hvad vilde det ikke blive for
+en Overraskelse, naar Pr�sten ved Aftensbordet pludselig reiste sig
+op og udbragte: �De Nyforlovedes Skaal!�
+
+I disse behagelige Tanker blev jeg afbrudt ved, at man kaldte mig
+over for at spise til Middag. De Andre havde allerede sat sig
+tilbords, da jeg kom.
+
+�Nu De meget opfindsomme Nicolai, hvad har De nu havt for?� spurgte
+Pr�sten.
+
+Jeg svarede, at jeg havde v�ret ovre i hans V�relse for at l�se
+Noget.
+
+�Hvad har De da l�st?�
+
+�Aa jeg troer, at det var en af Ingemanns Romaner.�
+
+�De _troer_: det er overordentlig beskedent sagt af Dem i Mods�tning
+til den Selvtillid, hvormed det unge Danmark ellers pleier at udtale
+sine �rede Meninger. Det er virkelig forbausende at see, Nicolai,
+hvorledes De hver Dag skrider frem i Dyd og Fuldkommenhed herude, men
+jeg sagde det jo strax ved Deres Ankomst, at vi nok skulde corrigere
+alle Trykfeilene i Dem.�
+
+Jeg svarede Intet, men sad og spiste min Suppe i Taushed.
+
+�Er der gaaet Dem Noget imod?� spurgte Pr�sten atter, �jeg synes, De
+er saa taus.�
+
+�Nei�, svarede jeg kort.
+
+�Det er ikke rigtig fat med Dem�, vedblev Pr�sten, �De har bestemt
+havt en eller anden Fortr�delighed i Roskilde. Sig mig engang i al
+Fortrolighed�, og Pr�sten b�iede sig over Bordet og sagde ganske
+sagte til mig: �der har da vel ikke v�ret Noget i Veien med
+Kj�resten?�
+
+�Aa Fa'er�, udbr�d Andrea Margrethe i en �mfindtlig Tone, �jeg vilde
+virkelig �nske, Du vilde lade den Sp�g fare.�
+
+�Ja t�nkte jeg det ikke�, raabte Pr�sten, �jeg syntes nok, Nicolai
+saae saa melancholsk ud.�
+
+�Aa vist ikke nei�, vedblev Andrea Margrethe, �men det er virkelig
+ubehageligt for os begge To, som nu f. Ex. igaar, da Kjeldborgs vare
+her -- hvad maa de ikke t�nke om os?�
+
+�Ja Meningen heraf er vel, at Du �nsker Forbindelsen h�vet? Stakkels
+Nicolai, det gj�r mig meget ondt for Dem, men naar Andrea Margrethe
+ikke l�ngere vil, saa er der jo ikke mere at gj�re ved denne Sag.�
+
+Jeg taug, thi jeg vidste ikke ret, hvad jeg skulde sige.
+
+�Stakkels Nicolai!� begyndte Pr�sten atter, -- �nu forstaaer jeg,
+hvorfor De v�ltede Sl�den -- det var en Slags Desperation; De vilde
+absolut kn�kke Halsen, og da det ikke lykkedes, kastede De Dem med
+denne magel�se Iver over Studierne, saa De ganske glemte
+Middagsmaden, hvad De ellers ikke pleier at gj�re, men De veed nok:
+=philosophia est consolatio omnis doloris=. Ja Nicolai, nu kan De
+sige, at De har v�ret i Roskilde, og nu kan De rigtignok synge:
+
+    �Ak Roskilde, ak Roskilde, du gode gamle Stad,
+    Du grusomt har bedraget mangen brav Soldat--da--dat!�
+
+Jeg tr�stede mig ved, at imorgen var der atter en Dag, og da skulde
+Visen faae en anden Lyd.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Om Eftermiddagen maatte Corpus Juris da endelig over til
+Fattigregnskabet, hvor Gamle allerede var anbragt, saa at jeg var ene
+Herre over Valpladsen. Men Andrea Margrethe var ivrig sysselsat ude i
+Kj�kkenet med Tilberedelser til n�ste Dag, og uagtet jeg nu havde Tid
+og Leilighed til at yde hende den Hj�lp, som var befunden un�dvendig
+om Morgenen, havde jeg dog ikke rigtig Lyst dertil. Det var ligesom
+den Roskildetour havde kj�lnet mig noget. Jeg besluttede derfor intet
+Mere at gj�re denne Dag, men heller vente til n�ste Dag og da paa een
+Gang uden videre Forberedelser slaae det store Hovedslag. Jeg vilde
+da ikke mere plage mig selv med Tvivl og Bet�nkeligheder af
+nogensomhelst Art, men rolig vente og da paa een Gang gj�re Ende paa
+det Hele.
+
+Emmy og Pr�stekonen vare alene i Dagligstuen. Emmy sad paa sin
+s�dvanlige Plads i Vinduesfordybningen foran sit Sybord. Jeg tog en
+Bog og satte mig ligeoverfor hende: det var den Plads, som ellers
+Gamle stadig havde abonneret, naar han befandt sig i Dagligstuen. Nu
+stod Pladsen tom, og jeg satte mig derhen og begyndte at l�se. Ja
+l�se gjorde jeg da egentlig ikke, thi jeg sad og t�nkte paa,
+hvorledes jeg bedst skulde begynde en Samtale med Emmy. Da der
+imidlertid ikke vilde falde mig noget s�rdeles Aandrigt ind, maatte
+jeg tage min Tilflugt til det gamle �mne, Veiret.
+
+�Det er et kjedeligt Veir idag�, sagde jeg derfor, idet jeg lagde
+Bogen fra mig og saae ud paa den tunge graae Vinterhimmel.
+
+�Det passer godt til Dagen�, svarede Emmy, �Sylvesterdag maa ligesom
+Sk�rtorsdag helst v�re lidt graa og taaget.�
+
+�Ja De har Ret, Veiret passer godt til Dagen, thi det Ene er ligesaa
+kjedeligt som det Andet.�
+
+�Kalder De Sylvesterdag for kjedelig?� spurgte Emmy forundret.
+
+�Ja morsom kalder jeg den i al Fald ikke, men det forstaaer sig, den
+har jo rigtignok det Gode ved sig, at saa faae vi Ende paa det gamle
+Aar.�
+
+�Er De da saa glad over, at det gamle Aar forsvinder?�
+
+�Ja det er da ikke saa underligt, for naar man et heelt Aar igjennem
+har maattet tr�kkes med det gamle Aar, saa kan man vel nok have Lov
+at l�nges efter noget Nyt.�
+
+�Deri kan jeg rigtignok ingenlunde v�re enig med Dem�, sagde Emmy,
+idet hun lagde sit Haandarbeide til Side, for ligesom at samle alle
+sine Kr�fter til at gaae imod mig. �Det gamle Aar forekommer mig
+altid som en gammel Ven, der hver Dag har bragt mig Godt. Derfor er
+jeg n�sten altid s�rgmodig paa Sylvesterdag, thi det er mig, ligesom
+jeg maatte skilles fra en gammel trofast Ven, som jeg nu ikke mere
+skal see. Har De aldrig f�lt noget Saadant?�
+
+�Nei�, svarede jeg, �skulde jeg sammenligne det gamle Aar med Noget,
+vilde jeg sammenligne det med et stort Panorama, der er trukket forbi
+os, og efterhaanden som det rykker l�nger frem, �nsker man at faae
+vel Ende derpaa, for at see, hvad der saa skal komme efter.�
+
+Emmy f�stede sine store klare �ine paa mig, og sagde derpaa, idet hun
+rystede paa Hovedet: �Det mener De vist ikke, Nicolai.� Et �jeblik
+taug hun stille, som om hun t�nkte efter, hvad hun vilde sige, og
+begyndte derpaa atter: �Sylvesterdag er for mig en underlig Blanding
+af Gl�de og Sorg. Thi naar jeg paa den ene Side bet�nker alt det
+Gode, som jeg har modtaget i det svundne Aar, og al den Fred og
+Velsignelse, som har hvilet over mig, og nu samler Alt dette i en
+Sum og seer det forskj�nnet ved Erindringen, da f�ler jeg en dyb og
+inderlig Gl�de og Taknemlighed mod ham, som har givet det Alt -- men
+naar jeg saa atter t�nker, at Alt dette h�rer nu til det Svundne, til
+det, som ligger bag ved mig, da kan jeg ikke tilbagetr�nge en vis
+Smerte derover. Derfor har Sylvesterdag altid noget vist Veemodigt
+ved sig, og jeg kan godt lide det stille Graaveir, thi det synes mig
+at passe til den Stemning, som Dagen f�rer med sig.�
+
+Uagtet jeg ganske maatte give Emmy Ret i, hvad hun sagde, og uagtet
+jeg med en vis Besk�mmelse maatte sige til mig selv, at hendes Tanker
+paa Sylvesterdag vare bedre end mine, kunde jeg dog ikke lade v�re at
+sige hende imod. �Jeg har slet ikke t�nkt paa det gamle Aar i Dag�,
+sagde jeg, �men kun paa det nye, og hvad jeg har i Sinde at udrette
+og foretage i det.�
+
+Atter f�stede Emmy sit klare, rolige Blik paa mig, som om hun vilde
+see mig lige ind i Hjertet, og sagde derpaa paa sin s�dvanlige blide
+Maade: �Saa slemt troer jeg ikke om Dem, Nicolai -- De gj�r Dem selv
+v�rre, end De er. De kan umulig lade den sidste Dag i Aaret gaae bort
+uden at bringe en eneste Taknemlighedstanke til Ham, som i saa rigt
+Maal har overv�ldet Dem med sine gode Gaver.�
+
+Jeg f�lte mig besk�mmet ved Emmys Tale, thi jeg havde virkelig hele
+Dagen v�ret saa sysselsat med mine Fremtidsplaner, at jeg slet ikke
+havde havt Tid til at t�nke paa det Svundne, som Emmy saa bestemt
+forudsatte om mig, thi hun, som selv var saa god, t�nkte ogsaa godt
+om alle Andre. -- Jeg havde faaet fat paa et Stykke Papir og sad
+halvt i Tanker og skrev derpaa den ene Gang efter den anden: Emmy
+-- Andrea Margrethe -- Andrea Margrethe -- Emmy. Der var saa stille i
+Stuen; man h�rte kun Ilden knitre i Kakkelovnen og det store
+bornholmske Stueuhr gjentage sit ensformige tik -- tak, tik -- tak.
+Semiramis, den hvide Kat, var kommen ind og laa ganske stille ved
+Emmys F�dder, som om den h�rte n�ie efter, hvad hun sagde.
+Hyacintherne i Vinduet duftede saa st�rkt, som om de ret vilde give
+deres Bifald tilkjende med Emmys Tale.
+
+Nu traadte Gamle ind. Da han saae, at hans s�dvanlige Plads var
+optagen, tog han en anden Stol og satte sig imellem mig og Emmy. Han
+saae saa oplivet ud i det �jeblik, som jeg kun sjeldent pleiede at
+see ham.
+
+�Bringer Du godt Budskab, Christopher?� spurgte jeg, �Du seer saa
+glad ud.�
+
+�Godt Budskab kunde jeg vel snarere vente af Dig�, svarede Gamle, �Du
+som har v�ret her, hvor der altid er godt at v�re.�
+
+�Blev De f�rdig med Fattigregnskabet?� spurgte Emmy.
+
+�Ikke ganske; Resten faaer at vente til siden.�
+
+�Idag har De ogsaa v�ret flittig�, sagde Emmy, �De har jo n�sten
+uafbrudt v�ret sysselsat dermed.�
+
+�Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at hvile. -- Og som
+Bel�nning for mit Arbeide udbeder jeg mig, at jeg maa spadsere en
+Tour med Dem langs Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.�
+
+�Ja det vil jeg gjerne�, svarede Emmy, idet hun reiste sig: �De gaaer
+vel med, Nicolai?�
+
+Jeg lod mig ikke bede to Gange. Medens Emmy gik ud for at tage Hat og
+Kaabe paa, blev Gamle og jeg siddende alene tilbage.
+
+�Hvad har Du der?� spurgte Gamle, idet han tog det Stykke Papir,
+hvorpaa jeg havde siddet og skrevet.
+
+�Aa det er Noget, jeg sad og skrev i Tanker.�
+
+�Ja saa�, og Gamle tog Papiret, greb Blyanten og fortsatte mit V�rk,
+idet han skrev den ene Gang efter den anden: Emmy -- Emmy -- Emmy,
+medens jeg sad og saae paa ham: Var det et Fingerpeg, som Gamle uden
+selv at vide det gav mig, idet han viste mine Tanker hen i en anden
+Retning end den, de hidtil havde fulgt?
+
+Emmy blev meget forundret, da hun ved sin Tilbagekomst fandt os
+siddende endnu ganske rolig, og vi hastede begge ud for at tage
+Overt�i paa. Pr�stekonen vilde ikke gaae med, men bad os blot om at
+v�re forsigtige og ikke gaae paa Isen, hvilket vi ogsaa alle Tre
+lovede.
+
+Alt for et Par Timer siden havde det h�rt op at snee, Luften var mild
+og frisk. Vi gik f�rst op gjennem Landsbyen: Gamle havde taget Emmy
+under Armen, og jeg gik ved Emmys anden Side: uvilkaarlig maatte jeg
+gj�re en Sammenligning mellem denne Eftermiddagstour i N�ddebo og
+Formiddagstouren i Roskilde. Ogsaa der havde vi jo gaaet Tre sammen,
+men tause, forlegne, forstemte. Her gik vi nu atter Tre sammen, men
+hvor ubundet og hjertelig fl�i ikke Ordene mellem os. Og som jeg
+hist i Roskilde ikke kunde undlade at kaste Skylden paa Andrea
+Margrethe for, at vi havde f�lt os saa kolde og fremmede overfor
+hinanden, saaledes maatte jeg her n�rmest tilskrive Emmy, at vi saa
+fortrolig gik Side om Side med hinanden. Thi fra Emmy udgik stedse en
+Fredens og Kj�rlighedens Aand, der ligesom gjennemtr�ngte Alt, hvad
+der kom i hendes N�rhed. Ja selv om vi end ikke talte sammen, om vi i
+nogle �jeblikke gik tause ved hinandens Side, saa var det mig dog,
+som om vore Tanker ogsaa uden Ordets Hj�lp fandt og forstode
+hinanden, saa at vi stedse f�lte os i Samklang med hinanden. Atter
+fornam jeg Fred og Ro i Sindet, jeg f�lte mig gjennemtr�ngt af en
+stille inderlig Livsgl�de, og naar jeg saae hen over de sned�kte Huse
+og de sned�kte Bakker bagved Husene, over hvilke den graalige Himmel
+hv�lvede sig, da fornam jeg en saadan Harmoni og Fred saavel udenom
+mig som indeni mig, at mit Hjerte b�jede sig og takkede Gud for alt
+det Gode, som jeg havde modtaget i det svundne Aar, men meest fordi
+jeg havde l�rt Emmy at kjende.
+
+Hvert et Menneske, som vi m�dte paa vor Vandring gjennem Landsbyen,
+det v�re sig Karle eller Piger, Gamle eller B�rn, skulde hilse paa
+Emmy, og til Hver is�r havde Emmy et Par Ord at sige. Men hvad der
+mere undrede mig, det var, at Gamle syntes at nyde en lignende
+Popularitet som Emmy; ogsaa paa ham blev der hilst, og ogsaa til ham
+blev der talt. Flere spurgte ham, om han ikke snart kom ud at pr�dike
+for dem, som han havde lovet. Jeg maatte da give Emmy Ret i, hvad hun
+forleden Dag havde sagt til mig, at Gamle ingenlunde levede blot i
+sin egen Dr�mmeverden, men kjendte mere til den virkelige Verden, end
+jeg havde troet. Navnlig kunde jeg ikke begribe, hvorledes Gamle
+kunde huske Navnene paa alle de fire- eller femaars Purke, hvoraf der
+vrimlede i utrolig M�ngde foran alle Husene, og som snart kom
+springende rask imod os for at give os Haanden, snart blev staaende i
+tre Alens Afstand og stirrede paa os og trak sig selv i Haaret for at
+hilse, naar de ingen Kaskjet havde paa Hovedet til at hilse med.
+
+�Men hvor i al Verden kjender Du alle de B�rn fra, Christopher?�
+spurgte jeg tilsidst.
+
+�Emmy har l�rt mig Navnene paa dem i Sommer, da jeg var herude.�
+
+�Og hvor kan De huske Navnene paa dem og kjende den ene fra den
+anden?� spurgte jeg Emmy, �Jeg synes, at de seer allesammen eens ud,
+guult Haar og blaae �ine, og den eneste Forskjel, jeg kan see, det
+er, at den ene er lidt mere smudsig end den anden.�
+
+�Hvad man holder af og har Kj�rlighed til, kan man altid kjende�,
+svarede Emmy.
+
+�Men saadan en M�ngde�, sagde jeg, �og det er jo ikke alene B�rnene,
+men ogsaa de Voxne. Og saa er Navnene ovenikj�bet eens paa dem Alle!
+der er lutter Jeppe Peersen og Peer Jepsen, Mads Eriksen og Erik
+Madsen -- det er jo umuligt at finde Rede i.�
+
+�Jo seer De�, sagde Emmy, �jeg er voxet op blandt dem og har tilbragt
+alle mine Leveaar her. De �ldste af dem har baaret mig paa Armen, og
+saa har jeg atter baaret de Yngste paa Armen. Seer De ham her� -- og
+hun pegede paa en lille treaars Gut, der kom henimod os og rakte Emmy
+den venstre Haand, medens han i den h�ire holdt et stort Stykke
+Sm�rrebr�d, af hvis rige Velsignelse han vilde have meddeelt Noget
+til mit Frakke�rme, om jeg ikke hurtig var vegen til Side -- �ham har
+jeg holdt over Daaben, det er min Guds�n -- -- og Dig skulde jeg have
+glemt?� og hun b�iede sig ned og kyssede Barnet -- �men Du maa give
+mig den h�ire Haand og ikke den venstre -- saaledes.�
+
+I en halvaaben D�r stod en gammel Mand med Piben i Munden: �Seer De
+der�, sagde Emmy, �der staaer nu En af dem, som har baaret mig paa
+Armen. -- Ikke sandt, Peer Olsen�, sagde hun, idet hun gik hen til
+ham, �I har jo baaret mig paa Armen, da jeg var lille?�
+
+�Jo vel saa, jo vel saa�, sagde den Gamle, �men den Gang var jeg
+raskere end nu.�
+
+�Hvordan gaaer det med Helbreden?� spurgte jeg, thi jeg fik ogsaa
+Lyst til at gj�re mig popul�r.
+
+�Otte og halvfjerdsindstyve Aar�, var Svaret.
+
+�De maa tale h�iere til ham, thi han er noget d�v�, sagde Emmy.
+
+�Men jeg taler jo ligesaa h�it som De.�
+
+�Mig kjender han�, svarede Emmy, �derfor kan han omtrent see paa min
+Mund, hvad jeg siger. Men De er en Fremmed, derfor kan han ikke
+forstaae Dem.� Derpaa vendte hun sig atter til den Gamle: �Se det er
+to unge Herrer inde fra Kj�benhavn, der begge skal v�re Pr�ster.�
+
+�Ja saa, ja saa -- kj�n Fyr�, mumlede Peer Olsen, �saadan en Mand
+skulde Jomfruen have.� Jeg f�lte mig smigret ved denne h�derlige
+Omtale, hvilken jeg antog maatte gj�lde mig, for Gamle var det da
+Synd at beskylde for at v�re en kj�n Fyr.
+
+�Det haster ikke�, meente Emmy, �jeg er ung endnu. -- Se imorgen skal
+Peter Olsen jo for nioghalvfjersindstyvende Gang see Nytaarssolen
+rinde op, det er mere end Nogen af os Andre har seet.�
+
+�Ak ja, ak ja�, sukkede Peer Olsen, �gid Vorherre snart vilde l�se op
+for mig!�
+
+�Det maa Peer Olsen ikke sige�, irettesatte Emmy ham.
+
+�Saadant et gammelt Skrumpelskud som jeg, hvad Nytte er jeg til?�
+klagede den Gamle.
+
+�Saal�nge Vorherre lader Peer Olsen leve, saal�nge er Peer Olsen
+altid til Nytte.�
+
+�Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord�, sagde Peer Olsen og
+kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham.
+
+�Troer De nu, De kan huske Navnet paa ham?� spurgte Emmy mig.
+
+�Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.�
+
+�Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa. Nu
+har De l�rt en af de Gamle at kjende -- nu skal De ogsaa l�re en af
+de Unge at kjende. I den store Gaard derhenne med de to hvide Gavle
+boer en ung rask Gaardmand, som hedder Anders S�rensen; han h�nger
+ved Fader og os Alle med Liv og Sj�l. Men han kan ogsaa takke Fader
+for sin Kone.�
+
+�Hvorledes det?�
+
+�Jo, for Anders S�rensen var kun Husmandss�n og tjente hos en rig
+Gaardmand, der havde en eneste Datter, og med hende blev han
+Kj�reste. Men For�ldrene vilde ikke tillade en saadan Mesalliance,
+Datteren skulde naturligvis gj�re et anderledes glimrende Parti end
+med en fattig Husmandss�n. Fader, der kjendte ham som en flink og
+rask Karl, turde dog ikke ret tage hans Parti, thi han var ikke
+sikker paa, om han dog ikke havde forelsket sig mere i Gaarden end i
+Datteren. Dengang var netop Krigen udbrudt ovre i Slesvig, og Fader
+overtalte nu Anders S�rensen til, at han skulde gaae med som
+Frivillig, thi Fader vilde nemlig pr�ve ham, om han vilde blive
+trofast saal�nge. Datteren fik imidlertid det ene gode Tilbud efter
+det andet, men hun sagde nei til dem alle, skj�ndt For�ldrene vare
+haarde imod hende, og hun havde mange bittre Timer. Paa samme Tid fik
+Fader stadig Breve fra Anders S�rensen, hvoraf han kunde see, at
+dennes Tanker vare uforandrede. Saa besluttede Fader da for Alvor at
+tage sig af Sagen, og naar Fader f�rst beslutter Noget for Alvor, saa
+pleier det ogsaa at gaae igjennem. Han talte For�ldrene haardt til og
+foreholdt dem, at de havde ikke Ret til at raade over deres Barn
+efter eget Tykke, men de skulde v�re Vorherre ansvarlige derfor. Det
+gjorde For�ldrene bl�de, og da saa Anders S�rensen kom hjem fra
+Krigen som Dannebrogsmand og Commandeersergeant, saa fik han dog
+tilsidst Datteren.�
+
+�Men det er jo en heel lille Roman�, udbr�d jeg forbauset.
+
+�Dem har vi mange af�, svarede Emmy, �men desv�rre ere de ikke altid
+saa gl�delige. Men de Fleste mene ligesom De, Nicolai, at i en saadan
+lille Landsby kan der ikke v�re Noget at l�gge M�rke til, og saa er
+der ikke en Gaard eller et Hus, uden at det jo har sin Roman. Men vi,
+som leve sammen med disse Mennesker og kjende deres Sorger og deres
+Gl�der, vi voxe ogsaa tilsidst saa fast til dem, at vi ikke kunne
+skille os fra dem igjen. Men de h�nge da ogsaa af deres ganske Hjerte
+fast ved os -- og nu skal De blot see, hvad for en hjertelig
+Modtagelse, vi faae hos Anders S�rensen.�
+
+Den f�rste Modtagelse var imidlertid ikke saa hjertelig, thi en stor
+glubsk Hund kom farende imod os, og det var kun med N�d og Neppe, at
+Gamle kunde v�rne om os med sin Paraply. Endelig kom en Karl ud og
+kaldte Hunden til sig.
+
+Den F�rste, vi dern�st m�dte, var en lille gullokket Pige, der kom
+l�bende mod os. �Goddag, lille Bodil�, sagde Emmy, idet hun b�iede
+sig ned og kj�rtegnede Barnet, �er Fa'er og Mo'er hjemme?�
+
+Inden lille Bodil kunde svare, traadte en ung, smuk Bondekone med et
+Par store brune �jne ud og b�d os Velkommen og f�rte os ind i Stuen,
+hvor Anders S�rensen sad og l�ste i en Bog. Saasnart han saa os,
+reiste han sig �jeblikkelig op og lukkede Bogen i.
+
+�Guds Fred og Velkommen�, sagde han, idet han gav os hver is�r et
+dj�rvt Haandtryk, �saa faae vi dog endelig engang igjen Folk fra
+Pr�stens at see hos os; det er da ogsaa l�nge siden. V�rs'go at tage
+Plads!�
+
+Konen beklagede, at hun ikke kunde modtage os oppe i Storstuen, som
+det egentlig burde sig, men nu var der altfor koldt deroppe.
+
+�Nu ja, ja�, sagde Manden, �denne Stue er da ogsaa meget p�n�, og han
+kastede et veltilfreds Blik hen paa de store Egetr�skister, der stode
+opstillede langs V�ggen. �Men det forstaaer sig, havde vi vidst, at
+vi fik saa fint Bes�g idag, saa skulde vi nok have havt Storstuen
+istand til Dem.�
+
+Nu blev der budt frem, hvad Huset formaaede: to store Fade Sm�rrebr�d
+bleve satte for os, og der blev budt Kaffe om; bagefter maatte vi
+ogsaa smage Anders S�rensens �l og drikke hans Vin. Jeg spiste som en
+Helt, men min Tapperhed blev dog overgaaet af Anders S�rensens
+Gj�stfrihed, der vedblev at n�de mig saal�nge, at jeg tilsidst maatte
+erkl�re, at nu kunde jeg ikke faae en Bid mere ned. Den unge Kone
+f�rte os dern�st om for at vise os Husets Rigdomme. De store Egetr�s
+Kister bleve lukkede op, og det ene Stykke blev taget frem efter det
+andet -- det var, som om det aldrig skulde faae Ende; og Alt det
+skulde lille Bodil have, naar hun engang skulde holde Bryllup: ja
+lille Bodil kunde da magelig holde syv Gange Bryllup paa al den
+Herlighed. Og alt Lint�iet havde Konen selv spundet og v�vet og syet
+med sine egne H�nder, for saa var hun vis paa, at det var godt gjort.
+Manden stod ved Siden og beundrede ikke T�iet, men Konen. �Er det nu
+ikke en magel�s Kone, jeg har�, hviskede han til Gamle, �hendes Lige
+finder De ikke i hele Sognet, ja ikke i hele Verden. Men jeg har da
+ogsaa gaaet en Deel igjennem for hendes Skyld, for det er, som
+Pr�sten siger, at vi har allermest Gl�de af det, som Vorherre f�rst
+lader os d�ie en Deel Ondt for, inden han giver os det.�
+
+Det begyndte nu at blive m�rkt, og vi toge derfor Afsked. Manden og
+Konen og lille Bodil fulgte os heelt ud til Porten: den store
+Bulbider kom farende mod os med sin tidligere Embedsiver, men fik et
+Par Rap af Anders S�rensen, fordi den ikke kunde kjende Folk oppe fra
+Pr�stegaarden. Saa sagde vi Farvel og fik endnu et �rligt Haandtryk
+til Afsked.
+
+�Det var en pr�gtig Mand, ham kunde jeg godt lide�, sagde jeg til
+Emmy.
+
+�Tror De nu ogsaa, De kan huske, hvad han hedder?�
+
+�Ja det tror jeg nok.�
+
+�Der kan De see, naar man f�rst l�rer dem at kjende, saa husker man
+ogsaa nok Navnene paa dem. Naar De nu kommer herud til Sommer og
+tilbringer Sommerferien hos os, saa skal De snart kjende alle deres
+Navne ligesaa godt som jeg selv.�
+
+Det var paa Tide at gaae hjem, men Emmy vilde gjerne f�rst op paa den
+lille H�i, der ligger bagved Landsbyen, og hvorfra man kan oversee
+hele Byen. Saa gik vi da derhen; der laa vel et temmelig tykt Snelag
+ved Foden af H�ien, men det lykkedes os dog at komme lykkelig
+derover. Netop som vi kom op paa H�ien, begyndte det at ringe til
+Solnedgang. Solen var rigtignok gaaet ned for en halv Time siden, men
+dengang havde Klokkeren formodentlig v�ret sysselsat med sin
+Vesperkost og derfor meent, at Solen gjerne kunde vente lidt endnu
+med at gaae ned. Vi Tre stode nu oppe paa H�ien og saae nedover
+Landsbyen. De enkelte Huse og Gaarde kunde man vel ikke see, dertil
+var Maanelyset for svagt, eftersom Himlen var skyd�kket; men som en
+samlet Masse kunde man see Landsbyen. Den laa saa stille og rolig,
+Klokketonerne l�de saa mildt og venlig hen over den, de lyste Guds
+Fred og Velsignelse. Ingen af os talte et Ord: i den stille
+Vinteraften stode vi tause oppe paa H�ien og h�rte paa Klokketonerne.
+Nu kom de tre sidste Slag for Gud Fader, S�n og Helligaand -- st�rkt
+og kraftig l�de de, det sidste vedblev endnu i lang Tid at b�ve
+gjennem Luften, og saa blev alt ganske stille.
+
+�Det var for sidste Gang i det gamle Aar�, sagde Emmy, idet hun
+foldede sine H�nder, �Gud v�re lovet og takket for alt Godt, som han
+har givet os.�
+
+En lille Stund taug vi ganske stille, derpaa begyndte Emmy paa Ny:
+�Naar jeg staaer oppe paa denne H�i, f�ler jeg mig tilmode, som de
+gamle Konger maa have f�lt sig tilmode, naar de sadde oppe paa deres
+Slot og saae ud over Land og Rige. Der ligger ogsaa mit Rige nede, og
+Alt, hvad jeg elsker og har kj�rt, finder jeg dernede.�
+
+�Og Mere begj�rer De ikke?� spurgte jeg.
+
+�Nei.�
+
+�De har virkelig slet ikke Mere at �nske?�
+
+�Nu, det forstaaer sig�, svarede Emmy, og trods det d�mrende M�rke
+saae jeg en flygtig R�dme d�kke hendes Kinder, ��nsker og Begj�ringer
+have vi Mennesker altid. Men De veed vel ogsaa nok, hvad en gammel
+Vismand har sagt, at vi kunne ikke hindre, at Fuglene flyve over vort
+Hoved, men vi kunne vel hindre, at de komme og bygge Rede i Haaret
+paa os. Saaledes ogsaa med vore �nsker og Begj�ringer: vi kunne ikke
+hindre, at de flyve gjennem Sj�len, men vi kunne vel hindre, at de
+f�ste blivende Bo derinde.�
+
+Vi gik ned ad H�ien og vendte tilbage ad den Sti, som f�rte langs
+Fjorden. Ogsaa her var Alt tyst og stille, det hvide Snelagen var
+bredt over Alt og ligesom lyste os frem i M�rket.
+
+�Nu er her jo ikke Meget at see�, sagde Emmy, �men om Sommeren, naar
+B�getr�erne hv�lve deres t�tte L�vtag over vore Hoveder, medens man
+til den anden Side seer ned i Fjordens friske blaaligklare Vand, saa
+er her velsignet.�
+
+�Men det er da i Grunden ogsaa den eneste Spadseretour, som De har
+her t�t ved Pr�stegaarden�, indvendte jeg.
+
+�Men netop derfor er den mig desto kj�rere. Som det gik med Folkene
+oppe i Landsbyen, saaledes her med Tr�erne; der er ikke et Tr�, ja
+knap en Green her, uden at jeg kjender den, og naar jeg en varm
+Sommerdag sidder her ude paa de gr�skl�dte Brinker med mit
+Haandarbeide, da er det mig, som om jeg midt i den lille Skovensomhed
+dog var omringet af lutter gamle Venner, der Alle hviske saa
+fortrolig til mig og have tusinde Ting at fort�lle. Tro mig, Nicolai,
+jo Mindre vi have, des st�rre Pris s�tte vi ogsaa derpaa.�
+
+�Det er et sandt Ord�, bem�rkede Gamle, �derfor siger ogsaa Apostelen
+Paulus, �at det er godt at n�ies med det, man haver�, og: �Tragter
+ikke efter det H�ie, men holder Eder til det Lave.� Det er to gode
+Leveregler, som det var godt, om Alle vilde l�gge sig paa Hjerte.�
+
+�Ja men det er to gr�sselig kjedelige Leveregler�, indvendte jeg, �og
+hvis Alle vilde leve derefter, saa vilde Verden tilsidst gaae i Staa,
+ja falde reent i S�vn af bare Kjedsomhed. Nei, Livet er ikke Ro og
+Hvile, men det er Bev�gelse og Fremadstr�ben, Kamp og Anstr�ngelse --
+�har til Maalet man naaet, s�tter strax man et nyt� -- se det er at
+leve paa den rette Maade.�
+
+�Ja det mene jo de Fleste�, svarede Gamle, �og derfor klage de ogsaa
+over den daarlige Verden, som vi leve i: istedetfor at klage over
+deres Um�ttelighed og Begj�rlighed. Saa skeer der dem heller ingen
+Uret, naar det gaaer dem efter den gamle Vise: �Forgangen Nat Vor
+gamle Kat En ung og l�kker Muus fik fat� o. s. v.�
+
+Ak ja, jeg tror n�sten, at Gamle havde Ret! -- -- Anders S�rensen
+sagde nok, at han havde gaaet meget igjennem for sin Kones Skyld, men
+han var dog en lykkelig Mand, thi han blev kun forelsket een Gang,
+men saa blev han det ogsaa tilgavns, medens jeg derimod -- -- ak ja,
+hvem der var saa lykkelig som Anders S�rensen!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Da vi kom tilbage og vilde gaae ind i Dagligstuen, fandt vi D�ren
+laaset af. �De kan ikke komme ind�, raabte Andrea Margrethe indenfor,
+�De maa gaae over til Fader og vente der, til jeg kalder.�
+
+�Hvad skal der gaae for sig?� spurgte jeg Emmy.
+
+�Andrea Margrethe har reist Juletr�et igjen; thi da De ikke var hos
+os Juleaften, skal De dog i det Mindste holde Nytaarsaften med os.�
+
+Ovre hos Pr�sten fandt vi Pr�stekonen og Corpus Juris.
+
+�Det var godt, at De kom, Nicolai�, raabte Pr�sten mig i M�de, �jeg
+har siddet og ventet paa Dem: jeg har Noget til Dem.�
+
+�Hvad er det?� spurgte jeg forundret.
+
+�Jeg har fundet en ny Kj�reste til Dem, siden det ikke vil gaae med
+den gamle, men hun koster tyve Daler.�
+
+�Hvad skal det sige?�
+
+�Det skal sige, at Christen Madsen har v�ret her for at s�lge sin
+Kj�reste, men hun koster som sagt tyve Daler.�
+
+Endnu var jeg lige klog, jeg forstod ikke et Ord af, hvad Pr�sten
+sagde. Denne sad i sin store L�nestol med den meest alvorlige Mine og
+bl�ste den ene tykke R�gsky fra sin Meerskumspibe efter den anden.
+Pr�stekonen paatog sig at forklare mig Meningen af Pr�stens
+gaadefulde Tale. �De veed nok, Nicolai,� begyndte hun, �at det gaaer
+ikke altid til blandt B�nderne, som det skulde og burde, og at de
+navnlig ved deres Forlovelser og Brylluper see meget mere paa Pengene
+end paa Hjertelaget, saa at det mangen Gang kun er en reen Handelssag
+mellem dem. Nu er der en gammel Avlskarl herinde hos Naboen ved Navn
+Christen Madsen, han har i ti eller tolv Aar v�ret forlovet med en
+Pige, som ogsaa tjener inde hos Naboen, og som almindelig kaldes
+gamle Ane. Gamle Ane har sparet nogle Skillinger sammen, og det var
+egentlig meest derfor, at Christen Madsen vilde have hende. Bryllupet
+er imidlertid bleven opsat fra det ene Aar til det andet. Men nu har
+Christen Madsen pludselig faaet et godt Tilbud fra en anden Side og
+vil derfor h�ve Forbindelsen med gamle Ane. Men det vil gamle Ane
+ikke give sit Samtykke til og f�rst efter flere Underhandlinger har
+hun forsaavidt givet efter, som hun vil give Christen Madsen hans Ord
+tilbage, naar han vil betale hende tyve Daler.�
+
+�Og nu mener jeg�, fortsatte Pr�sten, �at De, Nicolai, skulde betale
+de tyve Daler, for at Christen Madsen kunde blive fri, og saa skulde
+De selv tage gamle Ane -- hun har noget paa Kistebunden, og hun er
+ikke fyrretyve Aar endnu.�
+
+�Vil Christen Madsen nu ikke betale hende de tyve Daler?� spurgte
+Corpus Juris.
+
+�Nei�, svarede Pr�sten, �han synes, at det er for Meget; han mener,
+at han er ikke tyve Daler v�rd, og det har han ogsaa ganske Ret i,
+men at ti Daler ogsaa kunde gj�re det.�
+
+�Det er altsaa gyldigt �gteskabsl�fte?� spurgte Corpus Juris atter
+med �gte juridisk Betoning.
+
+�Ja vist er det gyldigt�, svarede Pr�sten, ��gteskabsl�ftet er nu syv
+Aar gammelt, og om Sommeren gaaer det og vogter G�s, saa Christen
+Madsen kan paa ingen Maade ben�gte det.�
+
+Nu kom Andrea Margrethe og bad os komme over. Pr�sten vilde tage sin
+Lampe med, men det vilde Andrea Margrethe ikke tillade; vi skulde
+gaae derover i M�rke, thi saa vilde Lysene paa Juletr�et gj�re des
+st�rre Virkning. Saa maatte vi f�le os for gjennem de lange Gange for
+at finde Veien og st�dte idelig mod hverandre, indtil vi endelig kom
+over til Dagligstuen. Her maatte vi atter staae stille et Par
+�jeblikke foran D�ren, og derpaa sagde Andrea Margrethe: En -- To --
+Tre! rev hurtig D�ren op, og -- Alt var ganske m�rkt derinde, kun et
+Par osende Lys laae nede paa Gulvet og udbredte et svagt Lys med
+deres r�dlige Tander.
+
+�Hu ha�, raabte Pr�sten, �hvor de Lys sk�re i �inene: jeg er allerede
+bleven ganske blind deraf -- jeg kan slet ingen Ting see.�
+
+Men Andrea Margrethe klagede og jamrede sig, hele hendes skj�nne
+Arbeide var spildt. Hvorledes kunde det h�nge sammen? -- Omsider fik
+vi et Lys t�ndt og saae da, at Juletr�et var v�ltet om paa Gulvet og
+laa midt i sin Herlighed som en falden Konge. Og hvem var nu Skyld
+heri?
+
+�Tr�kvinden kan umulig have gjort det�, meente Andrea Margrethe, �for
+alle Vinduer og D�re ere lukkede.� Vi unders�gte n�ie Tr�et: det var
+�iensynligt, at der var anvendt Vold, thi flere Grene vare kn�kkede,
+som om man med Voldsomhed havde st�dt til det. Men hvem kunde have
+v�ret saa ondskabsfuld at gj�re dette? Andrea Margrethe havde v�ret
+ganske alene, det maatte da v�re skeet i samme �jeblik, som hun havde
+forladt Stuen.
+
+�Hier liegt der Hund begraben!� raabte endelig Pr�sten, �Du skulde
+have husket det gamle Ord: =cave canem=! saa havde Du ikke havt den
+Sorg.�
+
+Ja Trofast maatte v�re Gjerningsmanden, derom kunde der ingen Tvivl
+v�re: en stor Honningkage, der havde v�ret anbragt i Toppen af Tr�et,
+var reven af, saa kun et lille Stykke endnu var tilbage. Denne
+Honningkage maatte have fristet stakkels Trofast altfor st�rkt, saa
+Naturen var gaaet over Optugtelsen, og den havde gjort dette
+voldelige Anfald paa Juletr�et og derpaa listet sig ud, da D�ren blev
+aabnet.
+
+�Men den har bestemt kun gjort det for at jage et Par Rotter bort,
+som den maa have seet deroppe�, sagde Pr�sten.
+
+Men Andrea Margrethe meente, at saa uforskammet kunde Trofast aldrig
+have v�ret.
+
+�Ja har Trofast ikke gjort det, saa maa Nicolai have gjort det�,
+sagde Pr�sten, �men Nicolai kan bevise sit =Alibi=, for han har v�ret
+ovre hos mig, men derimod tvivler jeg meget paa, at Trofast kan
+bevise sit =Alibi=�.
+
+Nei det kunde Trofast ikke, thi i samme �jeblik kom Niels ind
+sl�bende Trofast efter sig i den ene Haand og holdende en halvspist
+Honningkage i den anden. Han havde seet Trofast luske afsted med
+Noget i Munden, var sat efter den og havde saaledes grebet den paa
+frisk Gjerning.
+
+�Se der kan Pr�sten see, det var ikke for Ingenting, jeg gav ham sine
+Prygl forleden Aften�, sagde Niels triumferende.
+
+�Ja jeg veed det nok, Niels, Du er en brav Karl, som altid gj�r din
+Skyldighed�, sagde Pr�sten.
+
+�Men nu skal jeg give ham nok en Lection, der skal l�re ham, hvordan
+man har at skikke sig, naar man lever mellem dannede Mennesker�,
+sagde Niels, og beredte sig til at sl�be Synderen afsted, men denne
+hylede saa ynkelig, at selv Andrea Margrethe gik i Forb�n for den.
+
+�Ja lad nu Trofast slippe for denne Gang�, sagde Pr�sten, �siden det
+er Nytaarsaften. Tilmed har den jo alt taget sin L�nning op forud
+forleden Aften.� Saa slap Trofast da for denne Gang og spadserede ud
+sammen med Niels.
+
+Vi henvendte nu vor Opm�rksomhed paa Juletr�et, der laa i en s�rgelig
+Fornedrelsestilstand paa Gulvet. Vi reiste det atter op, Lysene bleve
+t�ndte paa Ny, og det straalede snart i den gamle Glands. Der var
+oph�ngt flere Smaating til Gamle og Corpus Juris, som de egentlig
+skulde have havt Juleaften, men dengang vare de jo ikke komne. Ogsaa
+paa mig var der t�nkt, saaledes kom Andrea Margrethe og overrakte mig
+en stor Bog. Da jeg aabnede den, stod der skrevet paa Titelbladet:
+�Lyriske Digte af Nicolai�, for�vrigt var den fuld af lutter tomme
+hvide Blade.
+
+�Hvad skal jeg med den?� spurgte jeg.
+
+�De skal naturligvis skrive den fuld af Deres Digte, som der staar
+paa Titelbladet, og saa lade den trykke, saa bliver De en ber�mt
+Mand.�
+
+�Ja De kan da aldrig mangle Stof�, sagde Pr�sten, �alene den
+Roskildetour maa kunne fylde den f�rste Halvdeel af Bogen med
+ulykkelige Kj�rlighedsdigte, den anden kan De saa fylde med lykkelige
+Kj�rlighedsdigte. Saa kommer Bogen til at bestaae af to Parter,
+hvoraf den f�rste skal hedde: �Ulykkelig Kj�rlighed i Roskilde� og
+den anden �Lykkelig Kj�rlighed i N�ddebo� -- saa faaer Publikum
+noget af begge T�nder, og det vil det helst have, og Bogen kommer til
+at gj�re stormende Lykke, is�r hvis De lader gamle Anes Portr�t
+aftrykke foran.�
+
+�Nei vist ikke nei�, sagde Pr�stekonen, �Nicolai skal hverken synge
+om lykkelig eller ulykkelig Kj�rlighed. Vil De v�re Digter, saa skal
+De l�re af ham her�, og hun tog et smukt lille Homerhoved ned og gav
+mig, �det er min Gave til Dem. L�r at synge som han, simpelt og
+enfoldig, men sandt og naturlig, om hvad der r�rer sig i Folkene og i
+det enkelte Menneskehjerte, og da skal De ogsaa altid finde dem, der
+gjerne vil lytte til Deres Sang.�
+
+�Vil Nicolai v�re Digter?� spurgte Gamle meget forundret.
+
+�Nu saadan egentlig Digter beh�ver han jo ikke at blive�, sagde Emmy,
+der stod ved Siden af Gamle, �men har De ikke selv sagt, at naar man
+er atten Aar gammel, er man altid Digter, og det har De jo ogsaa selv
+givet Bevis paa.�
+
+�Ja jeg havde t�nkt paa�, sagde Pr�sten, �at for�re Nicolai gamle
+Ane, men hun var for stor til at h�nge paa Juletr�et, og saa maatte
+jeg lade hende blive udenfor.�
+
+Da Lysene omsider var n�rved at br�nde ud, bleve de slukkede, og
+Juletr�et flyttet til Side.
+
+Da vi dern�st havde spist til Aften og Themaskinen og Thedugen vare
+borttagne, og Pr�sten havde faaet sin Aftenpibe t�ndt, saa sadde vi
+atter omkring det runde Bord, og Samtalen l�b let og muntert mellem
+os som s�dvanlig.
+
+�Se nu forsvinder der atter et Aar�, bem�rkede Pr�sten. �=Eheu
+fugaces, Nicolai, Nicolai, labuntur anni= -- men hvor de Aar l�be fra
+os, det er mig ubegribeligt. Mangen Gang kan man synes, at man er
+endnu ung og frisk, indtil man seer alt det Smaakrat, der er voxet op
+omkring En, v�re if�rd med at blive store Tr�er, saa opdager man
+pludselig, at man selv er bleven en gammel Cavaleer. Naar jeg t�nker
+paa Deres Fader, Christopher, da er det mig, som var det kun tre
+eller fire Dage, siden vi sad paa Skoleb�nk sammen, og nu sidder her
+tre voxne S�nner af ham. Navnlig Nicolai, hvis Existents jeg for et
+Par Dage siden knap anede, han er pludselig skudt op for mine �ine
+som en stor Paddehat.�
+
+�Ja�, sagde Pr�stekonen, �men det er godt, at vi ikke selv kunne
+m�rke, hvor gamle vi blive, thi det er jo et Vidnesbyrd om, at Aanden
+�ldes ikke, men om end Aarene rulle hen over vore Hoveder, og vi
+blive graahaarede og faae Rynker i Panden, saa bliver Sj�len dog evig
+ung, og den m�rker Intet til Aarenes V�gt.�
+
+�Det har Du Ret i, Mo'er�, sagde Pr�sten. �Ja Mo'er siger ikke meget,
+men det hun siger, er altid godt. Saaledes skulde De ogsaa b�re Dem
+ad, Nicolai. Lad mig nu engang h�re, hvad har De haft for Tanker paa
+Aarets sidste Dag?�
+
+Jeg havde ikke Lyst til saaledes at staa aabenbart Skrifte og svarede
+derfor undvigende: �Aa, jeg har t�nkt paa, at imorgen er det
+Nytaarsdag.�
+
+�Det var en dyb Tanke�, sagde Pr�sten, �den er sin Ophavsmand v�rdig.
+Det er bestemt ogsaa Dem Nicolai, som den nyere Tid skylder hin
+m�rkelige Opdagelse, at naar de gamle Gr�kere havde fyldt det
+nittende Aar, saa gik de ind i det tyvende. -- Jeg gad dog vidst, om
+I Andre have havt ligesaa dybsindige Tanker som Nicolai. Lad mig nu
+engang h�re, hvad har Du t�nkt idag, Andrea Margrethe?�
+
+�Jeg har t�nkt�, svarede Andrea Margrethe, idet hun hurtig reiste sig
+for at gaae ud, �at det kunde v�re godt at hente noget M�lkepunsch
+til at drikke det gamle Aars Skaal i.�
+
+�Ja pyt�, sagde Pr�sten, �men saaledes slipper Du rigtignok ikke fra
+os. Du maa bestemt have t�nkt noget meget Rart, siden Du ikke vil
+rykke ud med Sproget. Ja gaa Du kun og hent din M�lkepunsch: den skal
+vi med al Forn�ielse drikke, men naar Du kommer tilbage, skal Du
+sandelig fort�lle os, hvad Du har t�nkt.�
+
+Imedens Andrea Margrethe var borte, spurgte Pr�sten Emmy: �Nu hvad
+har Du t�nkt paa idag?�
+
+�Jeg har t�nkt paa alt det Gode, jeg har nydt i det svundne Aar og
+takket Gud derfor�, svarede Emmy.
+
+�Det var smukt t�nkt af Dig; Du er din Faders Datter.�
+
+Nu kom Andrea Margrethe tilbage med M�lkepunschen, og Pr�sten spurgte
+hende paa Ny, hvad hun havde t�nkt.
+
+�Jeg har t�nkt det samme som Emmy�, svarede Andrea Margrethe hurtig.
+
+�Og Du var borte, da Emmy talte, hvorledes kan Du saa vide, hvad hun
+har t�nkt? Nei Du har bestemt t�nkt noget, som ikke er rigtig, siden
+Du ikke vil fort�lle os det. Men det forstaaer sig, Tanker ere
+toldfrie, og tvinge Dig kan vi jo ikke. -- Nu De, Frederik, hvad har
+De t�nkt?�
+
+�Jeg�, svarede Corpus Juris t�vende, som om han s�gte at finde paa
+Noget, �jeg -- jeg har havt saa travlt med det Fattigregnskab idag,
+at jeg ikke har havt Tid til at t�nke paa Andet.�
+
+�Ja det kan De bilde Andre ind, men De skal ikke mene, at jeg troer
+det. De skal ikke bilde mig ind, at De saaledes er gaaet op i mine
+Anliggender, at De slet ikke har passet Deres egen lille Gryde imens.
+Men vil De ikke sige, hvad De har t�nkt, saa skal jeg sige det. De
+har t�nkt, om De ikke muligvis kunde gj�re nogle Hokuspus med det
+Fattigregnskab, saaledes at De kunde faae Sogneforstanderskabet og
+Menigheden sat op imod mig og muligvis bringe tre-fire Processer i
+Stand. Jeg har ikke glemt den Kirkeret, som Nicolai talte saa meget
+om, strax da han kom, og jeg veed nok Deres onde Hensigter.
+Formodentlig skal Nicolai og Andrea Margrethe staae Dem bi i dette
+Foretagende, og derfor vil de heller ikke sige, hvad de har t�nkt. Ja
+muligvis er det derom, at de har lagt Raad op i Roskilde, medens
+Nicolai, den sorte Sj�l, har s�gt at lede mine Tanker i en anden
+Retning. Saa sidder jeg stakkels Mand da omgiven af lutter Forr�dere,
+der alle s�ge at bedaare mig med deres falske Tale. -- Nu da,
+Christopher, har De havt ligesaa onde Tanker som de Andre? Eller hvad
+har De t�nkt paa?�
+
+�Jeg har t�nkt paa Verdens Undergang�, svarede Gamle med sin
+s�dvanlige Alvor.
+
+�Paa Verdens Undergang!� udbr�d jeg forbauset og var lige ved at
+briste i Latter.
+
+�Ja paa Verdens Undergang�, sagde Pr�sten, �det skulde De ogsaa have
+t�nkt paa, men De har naturligvis meent, at dette syndige Leben, som
+De f�rer herude i N�ddebo, med at ryge Cigarer, spise Pebern�dder,
+forlove Dem og slaae op igjen, at det skulde vedblive bestandig, men
+det tager De Feil i. -- Men hvad har De t�nkt om Verdens Undergang,
+Christopher?�
+
+�Jeg har igjen idag l�st efter, hvad der staaer fortalt derom i
+Bibelen, og dermed j�vnf�rt en Afhandling, jeg for nogen Tid siden
+har l�st af en fransk Astronom, om hvorlunde Maanen engang vilde
+falde ned paa Jorden, og fundet, at det kunde egentlig stemme godt
+med hine Skildringer i Evangelierne.�
+
+�Saa De troer altsaa virkelig, at Maanen engang vil falde ned?�
+spurgte Andrea Margrethe.
+
+�Umuligt er det i al Fald ikke�, svarede Gamle. �Der beh�ver blot at
+skee en Sagtning i Maanens Rotation paa Grund af en st�rre Modstand i
+�theren, der atter har sin Grund i en eller anden os ubekjendt
+Aarsag. Men naar Maanens Rotation formindskes, saa bliver atter
+F�lgen heraf, at den ikke l�nger vil formaae at modstaae Jordens
+Tiltr�kningskraft saa st�rkt som tidligere, og Jorden vil da
+bestandig drage den n�rmere og n�rmere til sig, indtil tilsidst
+Tiltr�kningskraften bliver saa st�rk, at Maanen falder ned paa
+Jorden.�
+
+�Og slaaer os Alle ihjel?� afbr�d Andrea Margrethe ham.
+
+�Det beh�ver den ikke strax at gj�re; thi eftersom Havet indtager den
+st�rste Deel af Jordens Overflade, vil Maanen sandsynligvis falde ned
+i Havet og saa vil dette paa Grund af Maanens store Masse stige over
+sine Bredder og foraarsage en ny Syndflod. Saaledes skeer det da,
+hvad der staaer skrevet om, at Himlens Kr�fter skulle r�res, om
+Havets Brusen og Menneskenes Skr�k og Fortvivlelse. Hertil kommer, at
+da, som De veed, Jordskorpen kun er meget tynd, og indenfor denne
+br�nder den vulkanske Ild, saa vil Maanen ved sin Tyngde slaae Jorden
+itu, saa at de underjordiske Flammer bryde frem, og da vil det
+ligeledes skee, hvad der staaer skrevet om, at Elementerne ville
+komme i Brand og opl�ses. Og saaledes kan man ogsaa t�nke sig den
+almindelige Forf�rdelse, som der maa blive, naar Menneskene flygte op
+paa de h�ie Bjerge for at undgaae Havets B�lger og da m�des af de Alt
+fort�rende Flammer.�
+
+�Hu ha, det var gr�sseligt�, sagde Andrea Margrethe, �det maa v�re
+r�dsomt at leve paa de Tider.�
+
+�Det vil det ogsaa blive�, sagde Gamle, �navnlig den Tid, der gaaer
+forud, naar Maanen bestandig rykker n�rmere og n�rmere og stedse
+bliver st�rre og st�rre, saa at den om Natten staaer som en uhyre
+blodr�d Skive, der d�kker den halve Himmelhv�lving, og om Dagen som
+en kulsort Masse, der hindrer Solens Straaler i at komme til os, thi
+da skal det ogsaa opfyldes, hvad skrevet staaer, at Solen skal
+forvandles til M�rke og Maanen skal blive til Blod, og Stjernerne
+skulle kun give svagt Skin. Og saaledes see Menneskene Maanen Dag for
+Dag blive st�rre og st�rre og komme n�rmere og n�rmere som en uhyre
+stor Fenrisulv, der kommer for at opsluge Jorden. Og hvor de end
+flygte hen, kunne de ikke undgaae den, ja da vil det v�re Tid at
+raabe: �Falder over os, I Bjerge! skjuler os I H�ie!� og med Alt
+dette ville de dog ikke omvende sig, men vedblive i deres Ugudelighed
+at trodse og spotte lige til det �jeblik, da Menneskenes S�n kommer
+og skal sees ligesom Lynet, der lyser fra �ster til Vester.�
+
+�Men nu de andre Stjerner�, sagde Corpus Juris, �hvad har Du vel
+t�nkt, der skulde blive af dem, Christopher?�
+
+�Hvad der skal blive af de andre Stjerner, kommer ikke os ved�,
+svarede Gamle.
+
+�Og egentlig talt heller ikke, hvad der skal blive af Jorden�, sagde
+Pr�sten. �Alt, hvad Christopher der har udspeculeret, kan v�re godt
+nok, men om det er rigtigt, kan dog Ingen sige. Naar vi blot ere fast
+overbeviste om, at Herren een Gang vil komme for at d�mme Jorden, saa
+er det nok, og vi beh�ve ikke at vide, hverken hvornaar eller
+hvorledes han vil komme. Men vi ville bede ham om, at hvad enten han
+kommer tidlig eller sildig, vi da maa v�re blandt dem, hvis Navne ere
+opskrevne i Livets Bog. Og kom nu og lad os synge vor Psalme og takke
+Vorherre, fordi han har holdt sin Haand over os og naadigen bevaret
+os i det gamle Aar.�
+
+Derpaa reiste Pr�sten sig ligesom vi Andre, og vi gik hen til
+Pianofortet, hvor Emmy spillede Psalmemelodien, medens Pr�sten f�rte
+an med sin kraftige Basstemme, og vi Andre stemmede i med:
+
+    Det gamle Aar henrinder,
+    Saa sagtelig det svinder
+    Og synker i sin Grav.
+    Mens Alt er tyst og stille,
+    En Takkesang vi ville
+    Ham bringe, som det gav.
+
+    Hans st�rke Haand har ledet
+    Os sikkert frem og fredet
+    Om os jo hver en Dag.
+    Var Hjertet angst og bange
+    I Timer m�rke, lange,
+    Han antog sig vor Sag.
+
+    Ja sluktes alle Sole,
+    Blev alle Stjernepole
+    Saa m�rk som Natten hist --
+    Din lyse Sol ei slukkes,
+    Og aldrig skal tillukkes
+    Din Naade, Herre Christ!
+
+    Din Stjernelil oprinder
+    Og M�rkets Magter binder
+    Hver Julenat paa Ny;
+    Ja altid klart den br�nder,
+    Saa tidt som Du os sender
+    Det unge Nytaarsny.
+
+    O hvilken salig Gl�de,
+    Naar een Gang skal indtr�de
+    Det store Juleaar,
+    Naar Himmelklokken ringer
+    Og Nytaarsbud os bringer
+    Om Evighedens Vaar.
+
+    Ja naar den Time kommer,
+    Da Evighedens Sommer
+    Skal bryde herlig frem,
+    Du Fader os b�nh�re
+    Og naadigen os f�re
+    Til Himlens lyse Hjem!
+
+�Og nu Godnat mine B�rn, og Tak for al den Gl�de, jeg har havt af
+Eder i det gamle Aar�, sagde Pr�sten, da vi havde sunget Psalmen.
+�Vorherre holde sin Haand over Eder Alle i det nye Aar -- men Dem,
+Nicolai, giver jeg endnu s�rlig den Formaning, at De maae ikke more
+Dem med at slaae Potter mod D�rene i Aften, for saadan Skik have vi
+ikke her i Pr�stegaarden.� Og med denne Formaning forlod Pr�sten os,
+ledsaget af Pr�stekonen.
+
+Vi Andre bleve tilbage; vi skulde sidde oppe til Midnat for at
+oppebie det nye Aars Komme. Jeg ventede, at vi skulde have os en
+forn�ielig Samtale, men det syntes, som om dette Haab skulde blive
+skuffet. Thi for det F�rste skilte Corpus Juris og Andrea Margrethe
+sig fra os Andre, idet de satte sig hen i Vinduesfordybningen ved det
+lille Bord for, som de sagde, at spille et Parti Schak. Og det lod
+til at v�re et meget morsomt Parti Schak, for de hviskede idelig
+sammen og havde hvert �jeblik Noget at lee af. Men da jeg gik hen til
+dem for at see, hvad det vel kunde v�re, der var saa morsomt, vare de
+endnu ikke komne videre, end at hver af dem havde trukket to B�nder
+frem. Jeg undrede mig herover, men Corpus Juris sagde, at de havde
+Tiden for sig, men nu vilde de for�vrigt ogsaa begynde at spille for
+Alvor, og nu taug de pludselig stille for ret at hellige Spillet al
+deres Opm�rksomhed. Saa satte jeg mig hen i Sophaen ved Siden af
+Emmy. Paa den anden Side af Emmy sad Gamle og l�ste i sit lille nye
+Testamente formodentlig om Verdens Undergang. Men hans Andagt kunde
+ikke v�re synderlig stor, for jeg kunde ikke tale to Ord til Emmy,
+uden at Gamle strax gav sit Besyv med, ja tilsidst bem�gtigede han
+sig hele Samtalen, saa at jeg ogsaa blev tilovers her. Jeg reiste mig
+og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet, idet jeg �nskede af mit
+ganske Hjerte, at Klokken snart maatte blive Tolv, for jeg kjedede
+mig i Grunden dygtig. L�se havde jeg ikke Lyst til; jeg saae hen paa
+det store bornholmske Stueuhr: Klokken var ikke Elleve endnu -- hvad
+skulde jeg tage mig til i den Tid, som endnu var tilovers? Jeg
+begyndte at blive s�vnig og gabede et Par Gange temmelig lydelig.
+
+�De kjeder Dem, Nicolai�, sagde Andrea Margrethe til mig.
+
+�Ja det er da ikke saa underligt�, svarede jeg, �jeg gaaer her som
+femte Hjul paa en Vogn og er aldeles tilovers.�
+
+�Saa maae vi see at finde paa Noget at more Dem med. Emmy vil vistnok
+fort�lle os en Historie, naar vi bede hende derom.�
+
+�Kan Emmy fort�lle Historier?�
+
+�Ja hun kan fort�lle smukke Historier. I de lange Vinteraftener, naar
+Fader mangen Gang har travlt og ikke har Tid at l�se h�it for os, saa
+sidder Mo'er og Emmy og jeg ganske alene herovre, og saa fort�ller
+Emmy Historier for at more os.�
+
+�Er det morsomme Historier?� spurgte jeg.
+
+�De er just ikke til at lee af�, svarede Andrea Margrethe, �men
+man kan altid l�re Noget deraf, og det er da i hvert Fald bedre
+end at gaae og kjede sig. -- Emmy, vil Du ikke nok fort�lle os en
+Historie?� --
+
+Emmy holdt ikke af at sige Nei, naar hun blev anmodet om Noget,
+og hun indvilligede derfor strax. Andrea Margrethe gjemte
+Schakbrikkerne, Gamle lukkede sin Bog i, og vi toge Alle Plads om
+Emmy, der efterat have t�nkt et �jeblik efter begyndte at fort�lle.
+
+       *       *       *       *       *
+
+�Ovre paa Sams� boede engang en vild Vikingeh�vding, der hed Knud.
+Hans Borg var opf�rt paa Toppen af en h�i Brink og skuede vide ud
+over Havet. Knud havde en S�n, han hed Thjodolf. Thjodolf var kun
+tolv Aar gammel, men haard og vild af Sind, saa at selv Knud havde
+M�ie med at tvinge ham. Men dette gl�dede Knud, thi �haard er
+Fjeldets V�g, men haardere skal Mandens Sind v�re�, pleiede han at
+sige. Thjodolfs Moder Ingeborg derimod var mild, blid og elskelig, og
+hun gr�d ofte sine modige Taarer, naar Thjodolf mishandlede Tr�llene.
+Paa den Tid begyndte L�ren om den hvide Christ at udbrede sig i
+Norden, men Knud hadede denne L�re, thi den tyktes ham at v�re en Tro
+for Qvinder og ikke for M�nd. Han troede paa de gamle Guder, og hver
+Morgen offrede han til Odins �ie, naar det blankt og straalende
+h�vede sig over Havet for at skue ud over den ganske Jord. Thjodolf
+troede, som hans Fader troede; men Ingeborg var hemmelig Christen,
+og hun bad Dag og Nat til Gud, at han vilde omvende hendes Mand og
+hendes S�n. Men hun turde aldrig tale et Ord derom, thi Knud hadede
+de Christne til D�den, og Thjodolf hadede, som hans Fader hadede.
+Engang spurgte Knud ham: �Hvad vilde Du gj�re ved den hvide Christ,
+om Du nogensinde m�dte ham?� -- �Jeg vilde gj�re saa ved ham�,
+svarede Drengen og jog sin Kniv til H�ftet ind i Bordpladen. �Derfor
+skal Du i Morgen faae Lov til at ride paa min sorte Hingst�, svarede
+Knud glad. Og Thjodolf kunde t�mme den sorte Hingst, men der var
+Ingen, som kunde t�mme Thjodolf. Hans Moder gr�d saameget over ham,
+at hun d�de af Sorg, men Thjodolf blev ikke mildere for det.
+
+Da Thjodolf var tyve Aar gammel, d�de ogsaa hans Fader. Men Thjodolf
+vilde ikke sidde ene hjemme paa sin Faders Borg og sove i Arnekrogen;
+han besteg sit Skib med sine bedste M�nd og fulgte Kongen af Danmark,
+der paa den Tid gjorde Tog mod England. I England fandt Thjodolf
+mange flere Christne end i Danmark, thi der var n�sten Alle Christne,
+og Landet var fuldt af Kirker og Klostre. Men Thjodolf stormede
+Kirkerne og br�ndte Klostrene og ihjelslog de blege Munke. I Kongens
+H�r var der en anden ung Mand, der hed Sigvald, han var ligesaa
+tapper som Thjodolf og ligesaa vild en Hedning: saa blandede de To
+Blod sammen og bleve Fostbr�dre. Sigvald havde en S�ster, Astrid, der
+var blaa�iet og lyshaaret, og Thjodolf elskede hende, og han tog
+hende til Hustru. Nu var Thjodolf en lykkelig Mand: han havde en
+elskelig Hustru og en trofast Ven, hans Navn var kjendt over Land og
+Hav, og Gods og Guld havde han fuldt op af. Men det gamle, vilde Sind
+boede endnu stedse i ham. Saa skete det en Dag, at Thjodolf sad til
+Bords med alle sine M�nd, Sigvald sad ved hans ene Side og Astrid ved
+hans anden: Drikkehornene gik hyppig rundt og bleve flittig t�mte, ja
+mere, end som godt var, thi vel var Hornene af Guld, men Ordene, som
+faldt, vare ikke Guld. Da Astrid m�rkede dette, bad hun Sangeren, som
+var tilstede for at forherlige deres Bedrifter ved sine Sange, om at
+synge et Qvad. Denne gjorde, som hun b�d, og qvad et Drapa til �re
+for Sigvald, hvori han priste ham som den gj�veste og tappreste af
+alle M�nd. Da han havde endt, l�nnede Sigvald ham med en herlig
+Guldring, men Thjodolf sagde: �Det tykkes mig underligt at synge om
+Gl�nten, naar �rnen er tilstede.� �Jeg synger nu, som jeg har Lyst
+til�, svarede Sangeren. Astrid b�iede sig over mod ham og bad ham
+ikke at opirre Thjodolf, men heller at synge et Qvad ogsaa til hans
+�re. �Havde Ord kunnet dr�be mig, var jeg for l�nge siden d�d�, sagde
+Sangeren, �og ei frygter jeg for Thjodolfs Mund.� �Saa frygt hans
+Haand�, raabte Thjodolf, idet han sprang op fra sit S�de og slyngede
+sit Spyd mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen paa ham.
+�Derfor lever ligefuldt den Mand, som er st�rre end Du�, sagde
+Sigvald, thi ogsaa hos ham havde Vinen faaet Overhaand over Viddet.
+�Men nu troer jeg ikke, han lever l�nger�, sagde Thjodolf, idet han
+hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede d�d til Jorden. �En Daare
+er den Mand, som dr�ber sin bedste Ven�, sagde Astrid. �Men st�rre
+Daare den, som taaler Haansord af en Kvinde�, sagde Thjodolf, og
+dermed rendte han sit Sv�rd gjennem Astrid. Men med det Samme kom han
+til Besindelse og saae nu, hvilken sk�ndig Daad han havde fuldbragt:
+han havde myrdet sin Hustru og dr�bt sin bedste Ven, og det ikke i
+�rlig Tvekamp, men som en feig Stimand. Saa tyktes det ham da, at han
+var ikke l�nger v�rd at leve mellem M�nd. Saa gik han ned til
+Strandbredden og gik mange, mange Dage der ganske alene og saae ud
+over det m�rke Hav og den tunge, graae Himmel. Ofte havde han Lyst
+til at styrte sig i sit eget Sv�rd for strax at ride til Valhalla og
+der atter at samles med Sigvald og Astrid, men saa meente han atter,
+at til slig Usselkarl som ham var der ingen Plads i Valhalla. En Dag
+m�dte han en gammel Mand i en brun Kappe, der spurgte ham, hvad der
+fattedes ham. Thjodolf svarede ikke. �Men jeg veed, hvad der fattes
+Dig�, sagde den Gamle. �Du har dr�bt din Hustru og myrdet din
+Fostbroder. Men det er ikke Dig, der har dr�bt dem, men den Herre
+Christus, paa det at Du maa erkjende dine Synder og omvende Dig til
+ham og troe paa ham.� �Er Christus slig en Troldkarl, at han har
+forledt mig til at dr�be min Hustru og min bedste Ven, da h�rer han
+til de onde J�tter, og jeg vil Intet have at skaffe med ham�, sagde
+Thjodolf og vendte den Gamle Ryggen. Men Thjodolfs Had til den hvide
+Christ var atter bleven vakt ved den Gamles Ord, og det faldt ham
+ind, at det var den bedste Maade at gj�re sig v�rdig til Valhalla
+paa, om han vilde drage ud i Kamp mod den hvide Christ og dr�be
+saamange Christne, som han kunde. Han vendte da tilbage til sin Borg
+og sine M�nd, der modtoge ham med h�ie Jubelraab. Han spurgte dem, om
+de atter vilde f�lge ham i Ledingsf�rd, og de sloge paa deres Skjolde
+og raabte, at de vilde f�lge ham til Verdens Ende.
+
+Atter besteg Thjodolf sit Skib og foer vide ud over Havet. Han drog
+nu ned til Syden, til V�lstland og Gr�kland, thi der nede fra var jo
+L�ren om den hvide Christ kommen, saa var det jo ogsaa bedst at
+begynde fra neden, om man vilde rykke den op med Rode. Thjodolf blev
+heel forundret, da han kom derned og saae den klare blaae Himmel og
+fornam det milde varme Klima; Sligt var han ikke vant til i sit
+taagede Hjem. Ogsaa fandt han en Overflod af Vin og s�de Frugter, som
+han aldrig havde kjendt f�r. Men derfor bleve hverken Thjodolf eller
+hans M�nd bl�dagtige; som den vilde Bj�rn faldt de over Landets B�rn,
+og hvem de ikke strax dr�bte, ham offrede de til Guderne. Thi
+Thjodolf var nu bleven en vild Blotmand. Hver Morgen, naar Solen
+h�vede sig klar og straalende over den blanke Havflade, offrede han
+Hjertet af sine christne Fanger til Odins �ie, og Ligene kastede han
+i S�en.
+
+En Dag var det ganske blikstille: Seilene hang slappe ned, der var
+ikke en Vind, som r�rte sig. Skibet laa og vuggede sig sagte i det
+dybe klare Hav, det var n�sten, som sv�mmede det i Himlen. Thjodolf
+laa i Forstavnen og t�nkte paa Danmark, som han l�ngtes efter, uagtet
+der ikke var n�r saa smukt. En lille hvid Sky saae han langt borte.
+Thjodolf laa med halvtillukkede �ine, thi Solen br�ndte varmt ned paa
+ham. Da syntes det ham pludselig, som om hin lille Sky kom n�rmere
+og n�rmere, indtil den tilsidst standsede ved hans Side og en Mand
+traadte ud deraf, der saae ud som en Engel, thi hans �ine tindrede
+som to Stjerner, og rundt om det kastaniebrune Haar, der faldt glat
+ned til begge Sider, straalede en Lysglorie. �Tro paa mig, saa vil
+jeg give Dig det evige Liv�, sagde han til Thjodolf. �Hvem er Du?�
+spurgte Thjodolf. �Jeg er den, for hvem Helte skulle b�ie Kn�, og som
+Konger skulle tilbede�, l�d Svaret. �Saa er Du Christus�, raabte
+Thjodolf, idet han hurtig sprang op og skj�d en Pil af imod ham. Men
+i det Samme var Alt forsvundet: Thjodolf saae kun den lille hvide Sky
+langt borte. Pilen faldt pladskende i Vandet et Stykke borte fra
+Skibet. �Hvorfor skj�d Du den Pil bort?� spurgte en af Thjodolfs M�nd
+ham, som stod ved hans Side. Thjodolf svarede Intet, men slog Buen
+saa haardt mod Skibsr�lingen, at den sprang.
+
+N�ste Dag blev det en rasende Storm, tunge m�rke Skyer d�kkede
+Himlen, og Skibet dreves afsted, Ingen vidste hvorhen. I fire Dage
+varede Stormen, da blev det atter klart og smukt Veir som tidligere.
+Thjodolf befandt sig nu udenfor et Land, som han ikke kjendte, men
+Alt havde et aldeles fremmed Udseende for ham. Langs Kysten voxede
+h�ie Tr�er, der ingen Grene havde, men kun Blade oppe i Toppen;
+underlige store Heste kunde man ogsaa see, men de vare langt st�rre
+end Menneskene, der red paa dem, og de havde Pukler paa Ryggen.
+Thjodolfs M�nd gik i Land efter S�dvane og gjorde rigt Bytte, som de
+bragte tilbage til Skibet. De havde ogsaa fanget en Yngling, som de
+f�rte med sig; han var if�rt en hvid Linkjortel, hans lange
+kastaniebrune Lokker holdtes tilbage af et Guldbaand, og hans �ine
+tindrede som to Stjerner. Thjodolfs M�nd spurgte, om de skulde offre
+ham til Odins �je, som de ellers gjorde med alle christne Fanger. Men
+Thjodolf formaaede ikke at sige Ja, han b�d sine M�nd at f�re
+Ynglingen ned i Skibsrummet og forvare ham vel der. Siden gik
+Thjodolf selv ned til ham. �Troer Du paa Christus?� spurgte han
+Ynglingen. �Ja�, svarede denne. �Hvis Du vil forn�gte Christus og
+troe paa Odin og Thor, da vil jeg sk�nke Dig Livet og atter f�re Dig
+tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods og Guld, som Du
+vil�, sagde Thjodolf. �Christus har aldrig forn�gtet mig, hvorfor
+skulde jeg da forn�gte ham?� sagde Ynglingen. Thjodolf taug en liden
+Stund stille, derpaa sagde han: �Fort�l mig noget om din Christus�,
+thi han havde endnu aldrig h�rt Christi Historie. Ynglingen fortalte
+ham det da Altsammen, fortalte om, hvorledes han af egen fri Villie
+var gaaet D�den i M�de og endnu paa Korset havde bedet for sine
+Fjender. �Det var smukt gjort af ham�, sagde Thjodolf, �det var mere
+end jeg kunde have gjort; men troe paa ham vil jeg alligevel ikke.�
+�Din Time er ikke kommen endnu�, svarede Ynglingen, �men giv vel Agt
+paa, hvad jeg siger. Du skal atter vende tilbage til dit F�deland, og
+den f�rste Gang Du gaaer i Land, skal en stor hvid Fugl komme
+flyvende, den skal Du f�lge. Den skal f�re Dig hen til et stort Hus,
+foran hvilket der staaer to Tr�er, inde i hint Hus boer en gammel
+Mand med et langt hvidt Skj�g; han skal forkynde Dig om Christus, og
+da skal Du komme til at troe paa ham, thi Guds Visdom er st�rre end
+din Daarskab.� Thjodolf var bleven mere bl�d i Hu end s�dvanlig ved
+Ynglingens Fort�lling; men da han atter kom op paa D�kket, saae han,
+hvorledes Solen gik ildr�d ned bag de kulsorte Skyer: det var Odins
+�ie, der m�rkt og truende saae paa ham. �Det er dog idel
+Kj�rlingesnak Altsammen�, meente da Thjodolf, �og jeg er en Daare, at
+jeg laaner �re dertil.� Han befalede sine M�nd at gaae ned og hente
+Ynglingen op for at offre ham til Odins �ie, men hans M�nd kom
+tilbage og sagde ham, at Ynglingen var forsvunden. Thjodolf gik da
+selv ned i Skibsrummet, men han kunde heller ikke finde ham. Nu
+meente Thjodolf, at det var den lede Trolddom og Kogleri Altsammen,
+som Utgardeloke havde sendt ham for at bringe ham til at forn�gte de
+gamle Guder, og han besluttede, om han nogensinde atter skulde m�de
+hin Yngling, da at hugge ham i tusinde Stykker.
+
+Thjodolf vilde ikke vende tilbage til Danmark, thi han huskede, hvad
+Ynglingen havde sagt til ham, og han vilde ikke, at disse Ord skulde
+gaae i Opfyldelse, han havde en hemmelig Frygt for, at der laa noget
+Kogleri skjult under dem. Saa vedblev han at h�rje paa Middelhavets
+Kyster, hans Skib var fuldt af Guld og Kostbarheder, og hans Navn var
+frygtet overalt. Men tilsidst blev L�ngslen ham dog for st�rk, og han
+kunde ikke l�ngere modstaae. For nu ikke at komme tilbage til
+Danmark, besluttede han at drage til England, thi der saae dog ud
+omtrent som i Danmark. Saa seilede han atter ud paa det store vilde
+Hav og styrede ad England til. Der var Taage og Kulde, Regn og Sne,
+og dog var Thjodolf saa glad herover, at han skammede sig for sig
+selv, thi en Mand maatte ikke v�re saa bl�dhjertet. Endnu havde
+Thjodolf ikke naaet Land, da opstod der en forf�rdelig Storm, der
+atter drev ham ud paa den aabne S�. I syv Dage drev Stormen Skibet
+afsted, Thjodolf vidste ikke, hvorhen han kom, thi han kunde
+intetsteds opdage Land, og m�rke Skyer d�kkede Himlen, saa at han
+hverken kunde see Sol eller Stjerner. F�rst paa den ottende Dag saae
+han Land, men nu blev Skibet drevet med en saadan Voldsomhed ind mod
+Kysten, at det st�dte mod en Sandbanke, og B�lgerne splintrede det.
+Thjodolf og hans M�nd sprang overbord, de kunde Alle sv�mme i fuld
+Rustning, om det saa skulde v�re. Men de st�rke B�lger reve dem atter
+tilbage, naar de vel meente at have naaet Land, saa at de Alle
+druknede undtagen Thjodolf, hvem en stor B�lge kastede op paa Landet.
+Thjodolf saae sig omkring, men han kunde ikke kjende, hvad det var
+for et Land, thi der laa Sne overalt, og kun hist og her ragede
+nogle Pilebuske frem. Et Stykke borte saae han en Mand i en
+Faareskindspels, og til ham gik han hen for at sp�rge, hvad det var
+for et Land. �Landet hedder Danmark, og denne � hedder Sams��,
+svarede Manden. Da vilde Thjodolf strax drage bort igjen, men nu
+havde han intet Skib l�nger og var da n�dt til at blive. Dog vilde
+han ikke gaae op i Landet, men besluttede at blive hos hin Mand, som
+han havde truffet, til han muligvis kunde see et Skib, som seilede
+forbi, og saa seile afsted med det.
+
+N�ste Morgen, da han atter gik nede ved Strandbredden, saae han en
+stor hvid S�fugl komme flyvende, og atter maatte han t�nke paa, hvad
+Ynglingen havde sagt til ham. �Du skal i al Fald ikke blive min
+Veiviser�, sagde han og skj�d en Pil efter Fuglen, men traf den ikke.
+Thjodolf meente dog, at den Pil var for god til at skydes bort og gik
+derfor hen for at tage den op. Men da han kom hen til Pilen, saae han
+Fuglen sidde et Stykke derfra paa en stor Steen. Han vilde da fors�ge
+anden Gang, men det lykkedes ham ikke bedre. Nu blev Thjodolf
+harmfuld over, at han ikke kunde tr�ffe bedre, og vedblev at forf�lge
+Fuglen uden at t�nke paa, hvor han kom hen, indtil han tilsidst
+standsede udenfor en stor Bygning, foran hvis Port der stod to h�ie
+Lindetr�er. Da faldt det Thjodolf paa Sinde, at nu havde han dog
+fulgt Fuglen, som Ynglingen havde sagt, at han skulde, og han vilde
+derfor strax vende om. Men idet han saae op ad Bygningen, inden han
+vendte den Ryggen, saae han hin Yngling i et Vindue deroppe, og han
+vinkede ad Thjodolf. �Denne Gang skal Du ikke undgaae mig�, sagde
+Thjodolf, og han drog sit Sv�rd og gik ind i Gaarden. Men han kunde
+ikke finde Ynglingen, og Alle, hvem han spurgte om ham, sagde, at de
+kjendte ham ikke og havde aldrig seet ham. Thjodolf meente da, at de
+havde skjult ham for ham, og han besluttede derfor at blive der,
+indtil han engang fik hin Yngling at see.
+
+Den Bygning, som Thjodolf var kommen til, var et stort Kloster, og
+Thjodolf levede nu mellem lutter Munke; Munkelivet huede ham ikke,
+det tyktes ham v�rre end et Tr�lleliv. Men han kunde ikke komme bort
+derfra, thi han havde intet Skib og maatte derfor vente til Foraaret,
+om han da kunde blive optaget af et eller andet Skib, som seilede
+forbi. Men Tiden faldt Thjodolf saare lang, thi han var ikke vant til
+saaledes at ligge paa den lade Side. Saa bad han en Dag en af Munkene
+om at fort�lle ham Noget om Christus, thi det var dog altid en Art
+Tidsfordriv. Munken fortalte ham, og Thjodolf blev heel tankefuld
+derover. Han havde alt h�rt det een Gang f�r, men denne Gang greb det
+ham fast endnu mere. Thi Historien var ganske anderledes, end han
+havde t�nkt sig den. Navnlig det, som han tidligere havde spottet
+meest over, at Christus var opstaaet fra de D�de, syntes ham nu at
+v�re ganske i sin Orden; thi var Christus virkelig Guds S�n, saa
+maatte han ogsaa kunde seire over Alt, selv over D�den. Den gamle
+Munk med det lange hvide Sk�g talte saa indtr�ngende: Thjodolf sad
+ganske stille og h�rte efter og ridsede med sit Sv�rd allehaande
+Figurer i Sandet -- det var en god Tidsfordriv, han der havde fundet
+paa, thi Dagene bleve til Uger, og Ugerne bleve til Maaneder, og f�r
+han ret vidste det, var det blevet Foraar. Men Thjodolf havde ikke
+Lyst til at bestige et Skib og drage afsted; en Dag sagde han til den
+gamle Munk: �nu troer jeg paa den Herre Christus, lad mig nu blive
+d�bt.� Saa blev Thjodolf d�bt, og nu blev han for bestandig i
+Klostret. Thi den Uro, der tidligere havde drevet ham afsted til
+fjerne Lande og Have, var nu forsvunden; han fandt saadan en Rigdom i
+sig selv, at han meente, at han kunde gjerne tilbringe en heel
+Evighed alene med sig selv, og han skulde dog ikke blive tr�t deraf.
+
+Mange Aar tilbragte Thjodolf i Klostret, hans Sv�rd var forl�ngst
+fastrustnet i Skeden, og dog tyktes det ham, som havde han kun v�ret
+der en saare liden Tid, thi der var saa meget, som han havde at t�nke
+over. Tilsidst blev Thjodolf syg. Det var f�rste Gang, at han var
+syg, men han f�lte paa sig selv, at det vilde vist ogsaa blive sidste
+Gang. I tidligere Dage vilde han have betragtet det som den st�rste
+Van�re at d�e Straad�d, men nu d�mte Thjodolf anderledes om den Ting,
+som om saamange andre Ting. Han laa stille og taalmodig, hans st�rste
+Gl�de var at samtale med de andre Munke om den Herlighed, som han
+snart skulde skue.
+
+Saaledes laae han en Midsommeraften ganske alene, Vinduet stod
+aabent, de store Lindetr�er udenfor duftede saa st�rkt, Solen var n�r
+sin Nedgang. Thjodolf havde vendt sit Ansigt mod det aabne Vindue,
+han laa og saae ud i den blaae, klare Himmel -- langt borte kunde han
+see en lille hvid Sky, og hin Formiddag paa Middelhavet randt ham
+pludselig igjen i Hu. Og atter syntes det ham nu som dengang, at den
+lille Sky kom n�rmere og n�rmere, indtil den tilsidst sv�vede ind ad
+det aabne Vindue, og En stod ved hans Side, hvis �ine lyste som to
+Stjerner, og om hans Hoved straalede en klar Lysglorie. �Troer Du
+nu?� -- �Ja Herre, nu troer jeg�, svarede Thjodolf. �Saa har Du
+vundet Livet� -- og saa d�de Thjodolf.�
+
+       *       *       *       *       *
+
+Her taug Emmy og vi Andre taug ogsaa. Det var mig n�sten, som h�rte
+jeg de susende Vingeslag, der bare Thjodolfs Aand ind i den klare
+blaae Himmel. Andrea Margrethe var den, der f�rst br�d Tausheden.
+�Det var en smuk Historie, Du der fortalte os, Emmy�, sagde hun, �men
+jeg holder ikke af, at alle den Slags Fort�llinger ende med, at
+Helten gaaer i Kloster. Havde jeg v�ret i Thjodolfs Sted, da var jeg
+ikke bleven siddende i det Kloster, men jeg var atter dragen ud
+ligesom tidligere over Land og Hav, for at forkynde Christus
+overalt.�
+
+�Men jeg kan dog ogsaa nok t�nke mig�, svarede Emmy, �at En, hvis
+hele Liv havde v�ret en R�kke af Misgjerninger, som Thjodolfs jo
+havde v�ret, at han kunde synes sig selv at v�re altfor stor en
+Synder til, at han turde tiltage sig en Evangelist' Gjerning.�
+
+�Deri kan jeg dog ikke give Dem Ret�, sagde Gamle, �thi havde Paulus
+v�ret af den Mening og overhovedet Apostlene, saa var Christendommen
+aldrig kommen videre end til Christus og de tolv Apostle. Deri
+bestaaer jo netop Christendommens Naadebud, at alle vore tidligere
+Synder, de v�re store eller smaae, ere udslettede, og vi agtes for
+hellige og retf�rdige af Gud. Men ikke destomindre havde jeg vist i
+Thjodolfs Sted handlet ligesom han og var bleven i Klostret, thi det
+er ikke Enhvers Sag at blive en Paulus, og det gj�lder dog f�rst og
+fremmest at frelse sin egen Sj�l, inden man t�nker paa at frelse de
+Andres.�
+
+�Men Klokken, Klokken!� udbr�d Andrea Margrethe, �den mangler kun to
+Minutter.�
+
+�Ja hvad saa?� spurgte jeg.
+
+�Hvad saa? det nye Aar er istand til at komme, uden at vi l�gge M�rke
+dertil; vi maae op at tage imod det.�
+
+�Hvordan skal vi da b�re os ad for at tage mod det nye Aar?�
+
+�Det skal jeg vise Dem: vi lukke f�rst Vinduet op og see op mod
+Himlen og Stjernerne; naar saa Klokken slaaer Tolv, saa veed vi, at
+det nye Aar kommer ned fra Himlen til os, og saa �nske vi hverandre
+gl�deligt Nytaar.�
+
+Dermed gik hun hen og aabnede Vinduerne ud til Haven, og vi Andre
+fulgte hende. Atter stode vi som hin f�rste Aften i det aabne Vindue
+og saae ud over de tause Marker og Enge, der vare d�kkede af det
+hvide Snelagen, medens Maanen og Stjernerne spredte deres blaalige
+Straaler som et Tryllenet over Alt.
+
+�Se, hvor smukt Maanen skinner ned til os�, sagde Andrea Margrethe.
+�Jeg er n�sten vred paa Dem, Christopher, for alt det Onde, De har
+fortalt mig om Maanen; f�r kunde jeg altid saa godt lide den, den
+forekom mig at v�re saadan en god gammel Ven, der nikkede saa mildt
+ned til os: men efter hvad De har sagt, saa er den jo egentlig en
+lumsk R�ver og Bandit, der kun sidder og lurer paa en bekvem
+Leilighed til at falde ned paa Jorden og slaae den ihjel.�
+
+�Nu�, svarede Gamle, �Maanen er kun Bud for Ham, der maaler Tid og
+Time for os. Snarere kan De derfor betragte Maanen som en god
+Juleengel, der kommer for at fort�lle os, at den gamle Tid med al
+sin Kummer og Smerte er forbi, og at den nye Tid med Evighedens
+Salighed skal oprinde for os.�
+
+Andrea Margrethe lagde Fingeren paa Munden og tyssede paa ham, thi
+den gamle Bornholmer begyndte at slaae sine tolv Slag. Vi taug ganske
+stille og lyttede efter -- ni -- ti -- elleve -- tolv! �Gl�deligt
+Nytaar!� udbr�d Andrea Margrethe, �se nu er det nye Aar kommet!
+gl�deligt Nytaar! gl�deligt Nytaar! gl�deligt Nytaar Allesammen!� Vi
+Andre besvarede hendes Gl�desudbrud med det samme: �gl�deligt
+Nytaar!�
+
+�O hvor jeg er glad�, sagde Andrea Margrethe, �at det nye Aar er
+kommet. Det er ligesom Alting var blevet ganske nyt og jeg selv med
+-- det er magel�st at have Nytaar, ikke sandt Nicolai?�
+
+�Ja vist�, svarede jeg, �det er deiligt at faae Nytaar, det giver jeg
+Dem Ret i. Og tak for det gamle Aar!�
+
+�Ja Tak for det gamle Aar, det havde jeg jo n�r glemt at sige. Vi har
+kun kjendt hinanden i ganske kort Tid, Nicolai, men alligevel ere vi
+dog blevne godt bekjendte med hinanden, og i det n�ste Aar ville vi
+v�re som Broder og S�ster.�
+
+�Ja vi ville v�re som Broder og S�ster�, svarede jeg, idet jeg rakte
+Haanden til Emmy og Andrea Margrethe -- �og lidt til!� tilf�jede jeg
+i mine egne Tanker.
+
+Nu havde vi jo gjort vor Pligt og taget mod det nye Aar, som sig h�r
+og b�r, nu kunde vi altsaa gjerne forf�ie os til Sengs. Saa skiltes
+vi fra hinanden, men endnu i D�ren vedbleve vi at tilraabe hinanden:
+�Gl�deligt Nytaar og Tak for det gamle Aar.�
+
+-- Ja det var deiligt at v�re i N�ddebo Pr�stegaard, Alt var saa
+hyggeligt, og Alt, hvad man havde Lyst til, kunde man gj�re -- nei
+det er sandt, een Ting kunde jeg ikke: sove. Thi de Dage, som jeg
+tilbragte derude, vare saa indholdsrige, at jeg som oftest maatte
+tage et Stykke af Natten med for ret at t�nke over dem. Saaledes
+ogsaa denne Nat. Thi jeg var om Morgenen staaet op med det bestemte
+Fors�t at forlove mig med Andrea Margrethe, og nu gik jeg i Seng med
+det bestemte Fors�t at forlove mig med Emmy. Thi saaledes var det,
+det kunde ikke nytte at skjule det for mig selv. Jeg havde den Dag
+ret l�rt Emmy at kjende, jeg havde seet saameget Skj�nt og Yndefuldt
+hos hende, at jeg -- ja jeg kan ligesaa gjerne sige det kort og godt
+-- jeg elskede hende. Og naar jeg nu t�nkte paa den S�tning af
+Prop�deutiken, der Dagen i Forveien havde overbevist mig om, at jeg
+burde forlove mig med Andrea Margrethe, saa lod denne sig ligesaa
+godt anvende med Hensyn til Emmy. Thi denne S�tning sagde jo: �Enhver
+Forbindelse, der indgaaes mellem Mand og Qvinde, b�r, om den skal
+svare til sin Idee, saavel fremgaae af Tilb�ielighed, som v�re
+begrundet i et Fornufthensyn� -- men dette lod sig udm�rket anvende
+med Hensyn til Emmy. Thi hvad Tilb�ieligheden angik, saa var jeg jo
+virkelig forelsket i Emmy, og hvad Fornufthensynet angik, saa var der
+jo ingen Tvivl om, at Emmy vilde blive en fortr�ffelig Pr�stekone:
+derpaa havde jeg jo havt Beviser nok under vor Vandring igjennem
+Landsbyen. Hvad nu endelig Alderen angik (thi dertil maa man vel
+ogsaa fornuftigvis tage Hensyn), saa var Emmy tyve Aar og jeg atten
+Aar: det passede ogsaa meget godt. Forsaavidt var Alt i sin Orden,
+thi der var jo Intet til Hinder for, at jeg n�ste Dag forlovede
+mig med Emmy, men Ulykken var, at jeg kunde ikke glemme Andrea
+Margrethe. Thi Andrea Margrethe besad dog et Liv og en Friskhed og
+Forn�ielighed, hvori jeg stemte saa godt med hende. Saaledes skete
+det, at hver Gang Emmys Billed fremsteg for mine Tanker, saa kom
+Andrea Margrethes strax bagefter. Men hvorledes skulde jeg da
+lykkelig og vel komme ud af denne =casus mixtus et quidem
+compositus=? Ellers naar en eller anden alvorlig Sorg trykkede mig,
+da pleiede jeg at henvende mig til Gamle derom; saa maatte jeg vel
+som oftest h�re en lang Pr�diken af ham, men til Slutning fik jeg dog
+ogsaa et godt Raad, som jeg kunde f�lge. Men her kunde jeg ikke
+raadsp�rge Gamle, thi Gamle kunde dog virkelig ikke sige mig, om jeg
+var meest forelsket i Emmy eller i Andrea Margrethe, saa F�lgen vilde
+kun blive, at jeg vel fik en lang Pr�diken, men intet godt Raad.
+Corpus Juris kunde det heller ikke nytte at tale til, thi han vilde
+lee mig ud og kalde det Hele for B�rnestreger.
+
+-- -- H�r hvor Gamle og Corpus Juris snorkede omkap ved Siden af! De
+lykkelige Mennesker, de kunde sagtens sove trygt og rolig; de kjendte
+Intet til Kj�rligheds Uro og Kj�rligheds Vee. Men jeg derimod! jeg,
+som havde troet, at her i N�ddebo skulde al min Uro faae Ende, jo her
+begyndte den f�rst ret. Thi i Kj�benhavn, hvor jeg var forelsket i
+dem Alle tilhobe, der havde jeg ingen N�d, men her, hvor jeg kun var
+forelsket i To -- ja nu vidste jeg, hvad ulykkelig Kj�rlighed vil
+sige. Thi Folk troe i Almindelighed, at ulykkelig Kj�rlighed er at
+v�re forelsket i _Een_, som man ikke kan erholde -- bah, det har
+Intet at sige, thi man har dog altid det Haab, at man ved en eller
+anden Lykkens Omvexling kan vinde hende. Nei ulykkelig Kj�rlighed,
+det er at v�re forelsket i To -- thi s�t ogsaa det allerlykkeligste
+Tilf�lde, at jeg vinder den Ene, saa er dog den Anden, som jeg ogsaa
+elsker, tabt for mig.
+
+�Tikke-tik! tikke-tik! tikke-tik!� sagde mit lille Lommeuhr, der hang
+paa V�ggen over min Seng: det l�d akkurat, som om det sagde: �Skynd
+dig lidt! skynd Dig lidt! skynd Dig lidt!� Ja skynde mig, det maatte
+jeg. Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige Rivaler jeg
+havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens Omgangskreds; hvilken Skare af
+F�ttere og Husvenner kunde der ikke v�re, der lumskelig snege sig
+frem og snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra mig, medens
+jeg spildte Tiden med mine Grublerier. Imorgen ved Dandsen marscherer
+vel sagtens hele Mandskabet op, og da kunde jeg m�nstre dem og skulde
+snart finde ud, hvor Rivalerne var henne, men imorgen ved Dandsen --
+hvad kunde der ikke skee imidlertid! Nei der var intet Andet for --
+jeg maatte haste saameget som mulig: inden fire og tyve Timer maatte
+jeg v�re forlovet -- og dog, ulykkelige Nicolai: s�t, Du bliver
+forlovet med den Ene og er forelsket i den Anden!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Klokken var vistnok henved To, inden jeg faldt i S�vn, men saa sov
+jeg til Gjengj�ld til den lyse Morgenstund. Jeg sprang hurtig ud af
+Sengen for ligesom den foregaaende Dag at iagttage Veiret; det var
+ganske efter �nske: store Isblomster d�kkede Ruderne, men udenfor
+skinnede den unge klare Nytaarssol saa lyst og velsignet, Himlen var
+saa reen og blaa, at jeg f�lte alt mit gamle freidige Mod vende
+tilbage. Nattens Tanker vare forsvundne med Nattens M�rke: jeg var
+enig med mig selv om, hvad jeg vilde gj�re: jeg vilde lade Lykken
+raade. Thi det er Lykken, som skaber den ber�mmelige Feltherre, det
+er Lykken, som fremkalder den store Kunstner, og det er Lykken, som
+hj�lper den ulykkelige Elsker. Saaledes vare mine Tanker. Jeg
+beh�vede ikke l�nger at plage mig selv med allehaande Tvivl og
+Bet�nkeligheder: jeg vilde ganske lade Tilf�ldet raade -- det var det
+allerbeqvemmeste. Om da Emmy eller Andrea Margrethe skulde blive den
+Udkaarede, det kom til at beroe paa, hvem af dem jeg f�rst kunde faae
+i Tale.
+
+I Forstuen m�dte jeg Pr�sten. �Gl�deligt Nytaar, Nicolai�, sagde han,
+�og en Kj�reste, inden Aaret er omme!�
+
+�Ja jeg haaber, inden Dagen er omme�, t�nkte jeg, men det sagde jeg
+naturligvis ikke h�it.
+
+�Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller bruger de maaskee ikke at
+gaae i Kirke om S�ndagen?� spurgte Pr�sten.
+
+�Jo det bruger jeg dog.�
+
+�Ja man kunde jo ikke vide det -- Folk finder paa saa mange nye
+Skikke derinde i Kj�benhavn. Gudstjenesten begynder for�vrigt
+Klokken Ni, ifald Deres mange Forretninger tillade Dem at komme til
+den Tid�, og dermed gik Pr�sten over til sit V�relse, medens jeg gik
+ind i Dagligstuen.
+
+Her traf jeg Corpus Juris, der talte ivrig sammen med Emmy og Andrea
+Margrethe. Den Sidste vilde imidlertid gaae bort, da jeg traadte ind.
+
+�Det er da vel ikke for min Skyld, at De gaaer�, sagde jeg, thi det
+forekom mig at v�re et ondt Varsel, at Andrea Margrethe gik, ligesom
+jeg kom.
+
+�Nei det er ikke�, svarede Andrea Margrethe, �men i Dag har jeg saa
+travlt med at faae Alt bragt i Stand til i Aften, saa De faaer mig
+vist neppe at see hele Dagen�, og med disse Ord gik hun ud i
+Kj�kkenet.
+
+�Saa bliver det altsaa Emmy�, t�nkte jeg, �det er jo Skj�bnens
+Villie.�
+
+Men det lod heller ikke til at v�re Skj�bnens Villie, at det skulde
+v�re Emmy, thi ogsaa denne reiste sig og gik bort for at blive f�rdig
+i rette Tid til at gaae i Kirke. Saa blev jeg alene tilbage med
+Corpus Juris, ham kunde jeg tale med, ligesaameget som jeg lystede,
+men det var just ikke hans Selskab, som jeg attraaede. Imidlertid
+besluttede jeg dog at drage saamegen Nytte deraf som mulig. Det faldt
+mig nemlig ind, at naar jeg vilde b�re mig lidt fiffig ad, kunde jeg
+maaskee faae Corpus Juris til at sige mig, hvem der i Grunden var at
+foretr�kke, Emmy eller Andrea Margrethe, uden at han kunde ane,
+hvorfor jeg spurgte ham derom. Corpus Juris havde taget Plads i den
+store L�nestol og sad og l�ste, dog heldigvis var det ikke
+Dagbladet, han l�ste, thi da havde jeg aldrig vovet at tale til ham
+om slige Bagateller, men det var en gammel Roman, han havde fundet.
+
+�H�r Frederik�, sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden af ham,
+�sig mig engang, hvem synes Du bedst om, Emmy eller Andrea
+Margrethe?�
+
+�Hvad mener Du dermed?� spurgte Corpus Juris, idet han med et uroligt
+Blik saae hen paa mig som En, der har en ond Samvittighed.
+
+�Jeg mener, hvem af de to unge Piger tiltaler Dig meest?�
+
+�Det forstaaer jeg ikke�, sagde Corpus Juris, idet han reiste sig op
+fra sin Stol og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet -- men det
+er aldrig gode Tegn, naar Corpus Juris begynder at spadsere op og ned
+ad Gulvet.
+
+Alligevel tabte jeg ikke Modet, men vedblev med en vis
+Haardnakkethed: �Det synes jeg dog ikke, er saa sv�rt at forstaae:
+jeg vil vide, hvem Du giver Fortrinet, Emmy eller Andrea Margrethe.�
+
+�Det er jo noget Nonsens�, svarede Corpus Juris. �Fordi jeg synes
+godt om den Ene, kan jeg jo gjerne synes godt om den Anden, og fordi
+jeg mener, at Andrea Margrethe -- aa det er jo noget reent Nonsens�
+-- og dermed spadserede Corpus Juris udaf D�ren, idet han lod mig
+forblive i Uvished, hvorvidt det var mine eller hans egne Ord, han
+kaldte for Nonsens. Dog n�rede jeg en hemmelig Frygt for, at Corpus
+Juris skulde have gj�ttet Hensigten af mine Sp�rgsmaal, og istedenfor
+nu at tale lige ud med sin forblommede Tale vilde give mig at
+forstaae, at han i h�ieste Grad misbilligede mit Forehavende.
+
+Lidt efter kom Gamle ind, og jeg besluttede da ogsaa at forel�gge ham
+dette vanskelige Sp�rgsmaal, thi Gamle havde vel n�ppe v�ret saa
+skarpsynet som Corpus Juris, og i alt Fald var han mere rolig end
+denne.
+
+�Sig mig engang, Christopher�, sagde jeg derfor, �hvem holder Du
+egentlig meest af, Emmy eller Andrea Margrethe?�
+
+�Jeg holder meest af Emmy�, svarede Gamle -- se det var reen og klar
+Besked, som jeg der fik!
+
+�Men hvorfor holder Du meest af Emmy?� spurgte jeg videre, thi det
+var jo egentlig dette, som jeg vilde have at vide.
+
+�Nu Sligt kan der ikke gives Grunde for, det er en F�lelsessag og
+f�lgelig noget aldeles Individuelt, men det Individuelle kan der ikke
+gives almengyldige Grunde for, thi dermed vilde det oph�re at v�re
+individuelt og derimod blive noget Universelt.�
+
+Ak vee! nu trak Gamle sig tilbage indenfor sine philosophiske
+Forskandsninger og slap bort fra mig netop i samme �jeblik, som jeg
+meente at have fanget ham.
+
+Dog besluttede jeg at gj�re endnu et Fors�g og sagde derfor: �Ja men
+selv om det er noget Individuelt, som Du siger, saa maa Du dog have i
+det Mindste din individuelle Grund dertil, og den vilde jeg gjerne
+vide.�
+
+�Nu da�, sagde Gamle med uforstyrrelig Rolighed, �for at jeg skal
+sige det kort og godt: jeg harmonerer med Emmy. Ethvert Menneske
+b�rer i sig et Ideal, som han str�ber at realisere, men han f�ler
+tillige, at han er for svag dertil. Men hver Gang noget af dette
+Ideal (jeg siger _noget_, thi det ganske Ideal faaer han aldrig at
+see i denne Forkr�nkelighedens Verden), hver Gang noget af dette
+Ideal tr�der ham im�de i et andet Menneske, da harmonerer han med
+dette Menneske, og jo mere af dette Ideal han seer, des st�rre er
+Harmonien, thi det er jo ligesom sit eget bedre Jeg, han faaer at
+see. Men det ligger nu i Sagens Natur, at denne F�lelse af Harmoni
+maa have en gjensidig Tiltr�kning til F�lge, og denne gjensidige
+Tiltr�kning er det, vi kalde Kj�rlighed.�
+
+Aha! der fik vi det at vide: den af dem, med hvem jeg harmonerer
+meest, hende elsker jeg meest. Ja jeg t�nkte nok, at jeg kunde faae
+Besked derom hos Gamle, og nu havde jeg ovenikj�bet baaret mig saa
+snildt ad, at jeg denne Gang fik det gode Raad at h�re og slap for
+Pr�dikenen, som ellers pleier at gaae forud.
+
+�Se man taler nu�, vedblev Gamle (thi ligesaa vanskeligt som det er
+at faae Gamle til at tale, ligesaa vanskeligt er det at faae ham til
+at holde op igjen, naar han f�rst har begyndt), �saameget om
+ulykkelig Kj�rlighed, men her ligger en stor Misforstaaelse til
+Grund. Thi hvis kun den ene Part f�ler sig tiltrukken, men den anden
+ikke, og det er jo s�dvanligt dette, man kalder ulykkelig Kj�rlighed,
+da er dette Tegn til, at der i Virkeligheden ingen Harmoni er, men
+hvor der ingen Harmoni er, er der heller ingen Kj�rlighed, og
+f�lgelig heller ingen ulykkelig Kj�rlighed. Hin f�rste Part er da
+bleven skuffet og har troet at see Noget i den anden, som i
+Virkeligheden ikke var der. Om han nu ikke stivsindet vil fastholde,
+hvad der kun er et Bl�ndv�rk af hans egen Phantasie, da vil han ogsaa
+efter nogen Tids Forl�b komme til Erkjendelse af sin Feiltagelse og
+dermed v�re helbredet. Det eneste Tilf�lde, hvor en virkelig
+ulykkelig Kj�rlighed kan finde Sted, det er, hvor en Mand og en
+Qvinde (thi fra at tale om Kj�rlighed i Almindelighed ere vi jo nu
+komne over til at tale om det s�regne Kj�rlighedsforhold, som vi
+kalde Elskov), altsaa hvor en Mand og en Qvinde, der virkelig
+harmonere med hinanden og derfor egentlig ere bestemte for hinanden,
+f�rst m�des, efterat den Ene eller maaskee begge To ere bundne til en
+Anden. Thi da finder Harmonien Sted, uden at dog nogen Forening kan
+finde Sted, og her have vi derfor en virkelig ulykkelig Kj�rlighed.
+Om nu ikke begge Parter skulle gaae til Grunde, da maae de styrke sig
+i B�n til Ham, som har L�gedom for al vor Hjertesorg og tr�ste sig
+ved det Haab, at de atter kunne m�des i en anden Verden under
+lykkeligere Forhold, end som her faldt i deres Lod. Og i dette Haab
+kunne de vel atter tildeels vinde deres tidligere Ro tilbage, skj�ndt
+de ville begge altid have en vis F�lelse af Tomhed og Savn, der endog
+til sine Tider, og fornemmelig naar Anledning gives, kan gaae over
+til bitter og voldsom Smerte. For�vrigt kan ogsaa det kaldes en
+ulykkelig Kj�rlighed, hvor to Elskende virkelig have fundet hinanden,
+men den ene bortrives af D�den -- for den Tiloversblevne gj�lder da
+det Samme, som i det foregaaende Tilf�lde.�
+
+Kun halvt om halvt h�rte jeg paa Gamles Foredrag over ulykkelig
+Kj�rlighed, thi jeg var i dette �jeblik n�rmest beskj�ftiget med min
+egen lykkelige Kj�rlighed: jeg havde nu fundet, hvorpaa det kommer
+an, nemlig at man harmonerer med hinanden, og var altsaa kommen ud
+over mine tidligere Tvivl. Dog varede Gl�den herover ikke l�nge, thi
+da jeg nu if�lge dette Kjendem�rke skulde til at afgj�re, hvem jeg
+vilde foretr�kke, Emmy eller Andrea Margrethe, saa kom jeg til det
+Resultat, at jeg harmonerede lige godt med dem begge To, saa jeg var
+altsaa ikke kommen videre end f�r.
+
+Da jeg skulde gaae i Kirke, kom Andrea Margrethe hen for at sp�rge
+mig, om jeg havde nogen Psalmebog. Det havde jeg ikke, hvorfor hun
+tilb�d mig at laane hendes, da hun havde altfor travlt, til at hun
+kunde gaae i Kirke. Jeg takkede hende, da hun gik ud for at hente
+den. Da hun atter kom tilbage med den, vare vi tilf�ldigvis alene i
+Dagligstuen, og jeg t�nkte derfor, om det ikke var bedst nu at gribe
+�jeblikket: blot to Ord, og saa var jeg ude over alle mine Tvivl og
+Bet�nkeligheder. Men det var, ligesom Tungen kl�bede til Ganen, det
+var mig umuligt at faae de to Ord frem; taus og stum stod jeg og
+vendte op og ned paa Psalmebogen.
+
+�De seer saa n�ie paa min Psalmebog�, sagde Andrea Margrethe, �De
+synes maaskee, den seer noget forslidt ud?�
+
+�Nei�, svarede jeg uden dog ret at have h�rt, hvad hun havde sagt.
+
+�Ja for jeg skal sige Dem�, vedblev Andrea Margrethe, �den
+allerbedste Roes for en Psalmebog, det er at see rigtig forslidt ud:
+derimod naar Guldsnittet skinner altfor st�rkt paa Siderne, det er
+ikke noget godt Tegn.�
+
+�Nu eller aldrig!� sagde jeg til mig selv; jeg gjorde en voldsom
+Kraftanstr�ngelse for at str�kke min Haand ud og gribe Andrea
+Margrethes og -- Gamle traadte ind.
+
+�Har De en Psalmebog, Christopher?� spurgte Andrea Margrethe.
+
+�Jo, jeg har laant Emmys�, svarede Gamle.
+
+�Men saa har Emmy jo ingen.�
+
+�Nei det er sandt, det har jeg rigtignok ikke t�nkt paa!�
+
+�Men nu skal jeg gaae over og laane en Psalmebog til Dem hos Fader�,
+sagde Andrea Margrethe, �saa kan Emmy faae sin tilbage.�
+
+�Nei lad mig beholde Emmys -- Emmy kan alle Psalmerne udenad, har hun
+sagt mig, saa hun beh�ver ingen Psalmebog.�
+
+Nu kom Corpus Juris, han vilde ogsaa have en Psalmebog. �Jeg faaer
+vel Lov til at laane Deres som s�dvanlig�, sagde han til Andrea
+Margrethe.
+
+�Nei det kan De rigtignok ikke, for jeg har laant den til Nicolai i
+dette �jeblik: men jeg kan skaffe Dem en ovre hos Fader.�
+
+�Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres -- Nicolai giv mig
+Psalmebogen.�
+
+�Nei saam�nd gj�r jeg ikke nei�, svarede jeg, �jeg har laant den og
+har lovlig Ret til den.�
+
+�Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for jeg pleier ellers
+altid at laane den. Kom nu med den!�
+
+�Nei Du faaer den ikke -- Du kan ligesaa gjerne tage den anden.�
+
+�Men De maa dog skamme Dem�, udbr�d Andrea Margrethe, �to voxne
+Br�dre, der kommer op at skj�ndes -- og det ovenikj�bet om en
+Psalmebog. Det er dog virkelig altfor galt. Vil De endelig begge To
+laane min, saa kan De see sammen i den, det er den simpleste Maade at
+afgj�re Striden paa.�
+
+Corpus Juris mumlede noget om, at han var saa kortsynet, at han
+n�dvendigvis maatte have en egen Psalmebog, men gav dog alligevel
+efter, tog mig under Armen -- (sagtens for at jeg ikke skulde l�be
+bort med Psalmebogen), og saa gik vi til Kirke sammen.
+
+Kirken var kold og fugtig, men det gj�r ikke Noget, naar man bringer
+et varmt Hjerte med. Det gjorde jeg desv�rre ikke; vel sang jeg mine
+Psalmer saa h�it som Nogen i Menigheden, men mine Tanker vare ikke,
+hvor de skulde v�re.
+
+Pr�sten stod nu oppe paa Pr�dikestolen, Psalmen var endt, men
+Skolel�reren havde ikke endt endnu. Han vedblev med sine Triller og
+Trimulanter paa Orgelet, som var det ham, og ikke Pr�sten, der skulde
+tale. Jeg kunde see paa Pr�sten, at han begyndte at blive utaalmodig,
+selv blev jeg ogsaa utaalmodig, og heldigvis blev ogsaa B�lgetr�deren
+utaalmodig, thi han oph�rte med sin Virksomhed, saa at Skolel�reren
+pludselig standsede midt i en Trille: det fik en brat Ende. Saa
+begyndte Pr�sten at tale, st�rk og kraftig var hans Stemme, men dog
+ikke kraftig nok til at v�kke mig af min Dvale: den f�rste Halvdeel
+af Pr�dikenen h�rte jeg ikke et Ord af. Men nu begyndte Pr�sten at
+see stivt ned paa mig, og hvad han sagde, passede saa ganske paa mig,
+at jeg blev n�dt til at h�re efter, enten jeg vilde eller ikke. Han
+sagde nemlig, at ligesom det nye Aar begynder i Jesu Navn, saaledes
+maa ogsaa al vor Gjerning begynde i dette Navn, om den ret skal blive
+til Velsignelse for os. Derfor maae vi stedse pr�ve ved Alt, hvad vi
+ville foretage, om vi kunne gj�re det i Jesu Navn; og kunne vi ikke
+det, saa kunne vi ogsaa v�re visse paa, at der stikker noget Urigtigt
+derunder, og vi handle derfor rigtigt i ikke at gj�re det. -- Se der
+fik jeg et nyt Kriterium paa, hvorvidt mit Forehavende var rigtigt,
+foruden de to Kriterier, som jeg alt tidligere havde; men jeg kan
+ikke n�gte, at de to gamle Kriterier, som jeg selv havde fundet paa,
+huede mig bedre end det, som Pr�sten gav mig. Thi naar jeg vil v�re
+ganske �rlig og oprigtig mod mig selv, maatte jeg dog tilstaae, at
+hvad jeg nu havde for, det vilde jeg hverken gj�re i Jesu Navn eller
+Vorherres Navn, men slet og ret i mit eget Navn. Alligevel gav jeg
+ikke tabt endnu. �Det er en af disse ideale Fordringer�, sagde jeg
+til mig selv, �som Christendommen stiller til os, men som vi ikke
+kunne efterkomme i Virkeligheden. Pr�sten selv, der nu staaer og
+pr�diker saa ivrig om, at man skal handle i Jesu Navn, han handler
+saam�nd heller ikke selv altid derefter. Se nu f. Ex. i Aften har
+han jo givet Lov til, at vi maa have Dands i Pr�stegaarden, og det
+uagtet han mener, at det ikke er rigtigt. Men naar ikke engang
+Pr�sten, der er saa gammel og saa erfaren en Mand, handler i Jesu
+Navn, hvor vil Du saa t�nke paa? Nei det er som sagt en af disse
+ideale Fordringer, som Christendommen stiller til os, men som intet
+Menneske efterkommer.� -- Det er overhovedet m�rkeligt, saa stor en
+Dialektiker man pludselig bliver, naar man vil gj�re Noget, som er
+Uret; selv det dummeste Menneske bliver til en sand Sokrates ved den
+Leilighed, der ved at gj�re saamange Sp�rgsmaal paa Kryds og paa
+Tv�rs og at snoe sig med en saadan dialektisk F�rdighed, at enhver
+Anden end Samvittigheden vilde give tabt. Men Samvittigheden besidder
+en fast endnu m�rkeligere Seighed, i det Mindste besidder min det,
+thi trods alle mine Argumenter og Beviser vedblev den at gjentage med
+en Catos Ufortr�denhed: �_Pr�terea censeo_, at Nikolai vil gj�re
+Noget, som er urigtigt.� --
+
+Da vi atter vare komne tilbage til Pr�stegaarden og sadde om
+Kaffebordet, sagde Pr�sten til mig: �Har De nu h�rt vel efter min
+Pr�diken, Nicolai?�
+
+�Jo jeg har.�
+
+�Hvad synes De saa om den?�
+
+�Godt�, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke vel sige.
+
+�Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den, thi vi skulle ikke
+alene v�re Ordets H�rere, men ogsaa dets Gj�rere. De er ung endnu,
+lad mig derfor see, at De staaer som et lysende Exempel for os Andre.
+-- Hvad synes Du om min Pr�diken, Andrea Margrethe?�
+
+�Jeg har ikke v�ret i Kirke i Dag.�
+
+�Det kan jeg godt lide Dig for; det er saadan en smuk Maade at
+begynde det nye Aar paa med ikke at gaae i Kirke.�
+
+�Jeg skulde blive hjemme og passe Huset.�
+
+�Huset kan nok passe sig selv saal�nge; kunde Emmy komme i Kirke,
+kunde Du vel ogsaa.�
+
+�Men hvad vilde Du sige, om vore Gj�ster kom i Aften og Intet fik at
+spise?�
+
+�Vore Gj�ster lide ingen N�d, de spise snarere for Meget end for
+Lidet. Se min stakkels Ost der, hvor den har faaet galloperende
+Svindsot i de sidste Dage! Jeg havde gl�det mig til, at den skulde
+holde ud til Paaske, men det bliver der ikke Noget af, det har
+Juristen s�rget for. Se, hvor han nu sidder og huler i den: tag
+Skorpen, min Fa'er, tag Skorpen! den er saa god for unge T�nder. --
+Saa, nu skal Nicolai have den, ja saa er det nok snart forbi med �die
+letzten Zehn vom vierten Regiment�! -- Det er da godt, at De skal
+dandse i Aften, Nicolai; for om otte Dage vil De vist n�ppe v�re
+istand dertil -- saa t�nker jeg, at selv min Slobrok vil v�re for
+sn�ver til Dem!� --
+
+       *       *       *       *       *
+
+Noget efter gik Pr�sten over paa sit V�relse for at hvile sig, Andrea
+Margrethe gik atter tilbage til sin Virksomhed og tog denne Gang Emmy
+og Pr�stekonen med sig til Hj�lp, Gamle begyndte at l�se, og Corpus
+Juris og jeg begyndte at kjede os. Efter et forgj�ves Fors�g paa
+at spille Schak, der mislykkedes, fordi vi begge vare lige
+aandsfrav�rende, fandt Corpus Juris paa, at vi skulde afl�gge et
+Nytaarsbes�g hos Skolel�reren. Skj�ndt jeg just ikke ventede mig
+synderlig Opmuntring heraf, saa var det dog altid en Forandring. Men
+en Forandring til det Bedre var det egentlig ikke, thi Skolel�reren
+befandtes at v�re alene, hans Familie var nemlig tagen til Roskilde.
+Vel tog han meget hjertelig imod os, men han var langtfra nogen
+morsom Mand, og da vi havde v�ret der nogen Tid, begyndte jeg at
+fortryde, at vi ikke havde foretrukket at gj�re Anders S�rensen et
+Nytaarsbes�g. Efter at vi nemlig havde gjort de almindelige
+Bem�rkninger om Veiret, saa havde vi forbrugt alt det Stof til
+Samtale, som vi kunde opdrive. Corpus Juris fors�gte at lede Talen
+hen paa Politik, men Skolel�reren interesserede sig ikke for Politik.
+Saa sadde vi lidt tause, medens jeg kastede speidende Blik om i Stuen
+for om muligt at finde en eller anden Gjenstand, der kunde siges
+Noget om. Mine �ine faldt tilsidst paa et gammelt Spil Kort, og jeg
+spurgte Skolel�reren, om han kjendte de Kortspil, som vare i Brug
+blandt B�nderne.
+
+�Jo�, svarede han, �Trekort og Schafskopf kjender jeg godt, men det
+er nu ikke saa fine Spil. Nei der er et andet Spil, som jeg har h�rt
+saa megen Tale om, og som jeg derfor kunde have Lyst til at l�re,
+ifald det ikke er altfor vanskeligt -- det er L'hombre.�
+
+�L'hombre!� udbr�d Corpus Juris og jeg i Munden paa hinanden, �da
+h�rer der saam�nd ikke Hexeri til at l�re det. Har De Lyst dertil,
+skal vi gjerne strax l�re Dem Grundreglerne.�
+
+Det er vanskeligt at sige, hvem der blev meest glad, Skolel�reren ved
+Udsigten til endelig at l�re L'hombre, eller Corpus Juris og jeg ved
+endelig at blive satte i Virksomhed. Det gamle Spil Kort kom frem, og
+Undervisningen begyndte. Havde Skolel�reren ligesaa stort Talent til
+alt Andet, som han havde til at l�re L'hombre, saa har Styrelsen
+tildelt ham en altfor ringe Plads i Livet. Inden en halv Time kunde
+han selv raade for sine Kort uden fremmed Hj�lp, og som Lykken altid
+hj�lper Begynderen, saaledes vandt Skolel�reren som oftest, medens
+Corpus Juris og jeg sadde i Uheld, hvilket ikke gjorde ham saa lidt
+kry, medens vi to Andre bleve mere ivrige.
+
+Nu kastede Corpus Juris de to sorte Esser frem.
+
+�Hvad betyder det?� spurgte Skolel�reren.
+
+�Ja det har vi ikke l�rt Dem endnu: det er =grand tourn�=�, sagde
+jeg. �Seer De, naar En har de sorte Esser, saa kan han l�gge dem frem
+og spille =grand tourn�=, hvilket er ganske som =tourn�=, kun at
+Vindingen er noget st�rre. Men om De kan, handler De bedre i at
+spille Solo, thi =grand tourn�= er et farligt Spil.�
+
+Skolel�reren begyndte at dreie sig urolig paa sin Stol. �Ja for jeg
+skal sige Dem�, vedblev jeg, �De kan meget let faae et Kort op i en
+Farve, hvori De for�vrigt Intet har, og da risikerer De at blive
+beet.�
+
+�Deres Vel�rv�rdighed --� begyndte Skolel�reren, men jeg lod mig ikke
+afbryde, men fortsatte: �Har De derimod Manille og Kongen sjette i
+en vis Farve, saa b�r De f�r spille Solo, thi da har De altid de tre
+Matadorer sikkre og t�r nok haabe at v�re saa heldig at faae to Stik
+endnu, saafremt ikke netop alle de �vrige Trumfer sidde samlede hos
+den ene Modstander, thi da kan det gaae Dem ilde nok.�
+
+Skolel�reren kunde ikke l�nger styre sin Uro; forlegen sad han og
+famlede mellem Kortene, medens hans Blik ufravendt stirrede hen paa
+Noget bag min Stol. Jeg vendte mig om og fik �ie paa Pr�sten, der med
+korslagte Arme stod og saae ned paa mig.
+
+�Lad Dem endelig ikke forstyrre�, sagde han, �De har jo et Foredrag,
+som en Rigsdagsmand kunde misunde Dem.�
+
+�Vi skulle bare l�re Skolel�reren at spille L'hombre�, sagde jeg.
+
+�Ja det seer jeg, og dertil v�lger De Nytaarsdag og S�ndagformiddag
+-- De kunde virkelig ikke v�lge nogen mere passende Tid. Og det var
+Dem, som skulde gaae ud og lade deres Lys skinne for Menigheden! Saa
+faaer De ovenikj�bet Juristen med Dem -- jo det er to deilige
+Apostle, jeg der har udsendt til at forkynde sand Christendom! Men
+det maa man lade Dem, at De forstaaer at begynde Deres Reformation
+fra Grunden af. F�rst tr�der De op inde i Pr�stegaarden og faaer mine
+Pigeb�rn til at dandse Julia Hopsasa den hele udslagne Nat igjennem,
+og dern�st gaaer De ind til min skikkelige Skolel�rer og faaer ham
+til at sidde og spille L'hombre ved h�ilys Dag. Formodentlig har De
+nu i Sinde at gaae Sognet rundt fra Gaard til Gaard og fra Hus til
+Hus, indtil man tilsidst overalt kun seer Kortspil fra Morgen til
+Aften og dern�st h�rer Heidudeldum fra Aften til Morgen. De er
+rigtignok et forskr�kkeligt Menneske, Nicolai; i de fire eller fem
+Dage, De har v�ret herude, har De voldt mig mere Bryderi end
+Alverdens Mormoner vilde gj�re i et heelt Aar.�
+
+�Men Deres Vel�rv�rdighed maa bet�nke, at det kun er en uskyldig
+Tidsfordriv�, indvendte Skolel�reren.
+
+�Uskyldig Tidsfordriv!� udbr�d Pr�sten, �ja De har Ret: n�ste S�ndag
+vil jeg have et Spil Kort op paa Pr�dikestolen, for at jeg kan more
+mig med at l�gge Kabale, medens De morer Dem med at spille paa Orgel,
+saa kan Menigheden sidde og vente, til vi To blive f�rdige med vor
+uskyldige Tidsfordriv.�
+
+�Det var virkelig ikke min Skyld, at Orgelspillet h�rte saa pludselig
+op i Dag.�
+
+�Nei det har De ganske Ret i; thi stod det til Dem, saa t�nker jeg,
+vi sad endnu Allesammen inde i Kirken og h�rte paa Deres
+Orgelconcert. Hvor tidt har jeg dog ikke sagt Dem, at det gaaer ikke
+an med alle de Triller og Trimulanter, hvormed De d�ver vore �ren.�
+
+�Jeg vilde dog gjerne s�tte nogle Ornamenter til Deres
+Vel�rv�rdigheds Pr�diken�, sagde Skolel�reren.
+
+�Ja det er meget smukt af Dem, men De maa huske paa, at det er mig og
+ikke Orgelet, som skal pr�dike. Dog lad det nu v�re godt, jeg haaber,
+at jeg ikke oftere skal faae Anledning til at klage derover. -- Men
+disse to Spillefugle her tager jeg hjem med mig, for at de kunne
+gj�re mit Fattigregnskab f�rdigt, saa har jeg dem i sikker Forvaring
+saal�nge.�
+
+Saa bleve Corpus Juris og jeg anbragte ved Fattigregnskabet, hvor vi
+tilbragte hele Formiddagen og st�rste Delen af Eftermiddagen. I
+Begyndelsen var denne Besk�ftigelse just ikke efter min Smag, men
+siden fandt jeg mig bedre deri, thi mine Tanker havde nu faaet noget
+Bestemt at sysle med, saa Tiden gik temmelig hurtig for mig, og f�r
+jeg ret vidste af det, blev det m�rkt.
+
+Jeg gik over i Dagligstuen -- der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe
+syslende med at binde Sl�ifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og
+s�tte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge.
+
+�Hvorfor gaaer De fra mig?� spurgte jeg.
+
+�De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?� sagde Andrea
+Margrethe.
+
+�Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.�
+
+�Og Klokken fem kommer vore Fremmede,� svarede Andrea Margrethe, �De
+seer, at det er paa h�ie Tid.�
+
+�Hvad for Noget? allerede Klokken Fem -- og saa faae vi Lov til at
+dandse til Klokken Fem imorgen tidlig: det er tolv Timer; det er
+magel�st!�
+
+�Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv h�rer Herligheden
+op, og Hver gaaer hjem til Sit.�
+
+�Klokken tolv? Nu har jeg aldrig h�rt saa galt -- det er paa den Tid,
+vi pleie at begynde inde i Kj�benhavn, og saa vil De allerede ende
+her, det er jo at vende op og ned paa Alting.�
+
+�Ja da kan De vide, at jeg har k�mpet som en L�ve for at faae Lov af
+Fader til at blive ved saal�nge. Fader vilde have, at vi skulde h�re
+op allerede Klokken Ti.�
+
+�Det er da vel aldrig muligt?�
+
+�Jo saam�nd er det saa; han sagde, at han vilde ikke vide Noget af
+det Nattesv�rmeri, og at vi skulde skilles fra hinanden i god
+borgerlig Tid. Det var f�rst langt om l�nge, at han gav efter, da jeg
+sagde ham, at saa kunde han ligesaa gjerne reent forbyde os at holde
+Bal, for vi vilde blive til Spot og Skandale for al Verdens
+Mennesker, naar de fik at h�re, at vi havde h�rt op at dandse
+allerede Klokken Ti.�
+
+Da jeg nu havde faaet at vide, at vore Gj�ster kom Klokken Fem,
+besluttede jeg ogsaa selv strax at begynde min Omkl�dning, thi det
+var en Handling, der vilde tage Tid, eftersom der skulde anvendes den
+st�rst mulige Umage derpaa. Et �jeblik t�nkte jeg endog, om det ikke
+var bedst, at jeg barberede mig, men jeg opgav dog atter dette
+Forehavende ved Tanken om, at jeg aldrig havde foretaget denne
+Operation f�r, og at min u�vede Haand derfor saare let kunde
+bibringe mig et Skaar, der ingenlunde vilde tjene til mit Aasyns
+Forskj�nnelse. Men den Omhu, som ikke blev viist Sk�gget, blev
+tildeelt Haaret i fuldt Maal. Ja de gamle Spartanere have vist n�ppe
+smykket deres Hovedhaar med saa stor Iver f�r Slaget ved Thermopyl�
+som den, hvormed jeg smykkede mit. Thi jeg skulde jo ogsaa til at
+slaae et Thermopyl�slag, og som jeg haabede, med bedre Held end
+Spartanerne. N�st efter Haaret var det det hvide Halst�rkl�de, paa
+hvilket jeg s�rlig henvendte min Opm�rksomhed. Desv�rre havde jeg kun
+faaet tre med mig, og efter at have kr�llet dem alle tre ligemeget,
+var jeg dog n�dt til at tage til Takke med det f�rste. Men stor Sorg
+voldte min Kjole mig: den var bleven aldeles forkr�llet i Kufferten.
+Forgj�ves anvendte jeg en halv Time til at st�nke Vand paa den og
+tr�kke i den paa alle Ledder og Kanter: det vilde ikke lykkes mig at
+faae den til at straale i sin tidligere Glands.
+
+Jeg aabnede dern�st D�ren og traadte ind til Corpus Juris; han trak
+netop sin Kjole paa; det var Puppen, der var if�rd med at blive til
+Sommerfugl. Thi nogen st�rre Forandring kan ikke t�nkes end den, som
+foregaaer med Corpus Juris, naar han bortl�gger Hverdagsdragten og
+if�rer sig H�itidsdragten og det hvide Halst�rkl�de. Hvert Spor af
+Gnaveri og Vrantenhed, kortsagt hvert Spor af Juristen forsvinder, og
+den fuldendte Selskabsmand staaer der i hele sin kongelige Glorie. Ja
+vil man l�re Corpus Juris at kjende fra hans meest kavaleerm�ssige
+Side, saa maa man see ham mellem unge Damer, jo flere, des bedre. I
+Sandhed, det er et Syn for Guder at see ham staae der med den ene
+Haand indenfor Vesten, med den anden frit gesticulerende eller
+strygende sit m�rke Haar bort fra Panden, og nu henvender han Ordet
+snart til den ene og snart til den anden, ikke een er der, som han
+forglemmer -- alle Muser og Chariter have lagt deres Honning paa hans
+Tunge. I saadanne �jeblikke pleier jeg at stille mig bagved ham og at
+lytte til hans Tale, taus og �refrygtsfuld, som Disciplen lytter til
+sin Mester.
+
+Da Corpus Juris var f�rdig, gik vi sammen ind til Gamle for at see,
+hvorvidt han var kommen. Han var fuldt paakl�dt; han sad paa en Stol
+og var falden i Tanker. I det �jeblik vi traadte ind, l�ftede han
+Hovedet i Veiret -- Herre Jemini, sikken en Knude han havde slaaet
+paa sit Halst�rkl�de! Havde Gamle havt til Hensigt at h�nge sig selv,
+kunde han ikke have bundet en mere haandfast Knude! Corpus Juris gav
+sig �jeblikkelig til at binde den om igjen, og Gamle fandt sig med
+stor Taalmodighed heri. Om Gamle gj�lder lige det Modsatte af, hvad
+jeg har sagt om Corpus Juris. Han er uforandret den Samme, hvad Slags
+Dragt han end if�rer sig. Heller ikke overfor unge Damer foregaaer
+der nogensomhelst Forandring med Gamle. �De er jo ogsaa Mennesker�,
+pleier han at sige, �hvorfor skulde jeg saa tale anderledes til dem
+end til andre fornuftige V�sener?� Jeg har tidt og mange Gange talt
+med ham derom, men Gamle besidder i visse Henseender et Stivsind, der
+gj�r, at han ikke paa nogen Maade viger fra sin een Gang fattede
+Mening. Engang paa et Bal i Efteraaret gjorde han mig det dog altfor
+broget: i en halv Time udviklede han for sin Dame, hvad man forstaaer
+ved det nic�no-constantinopolitanske Symbolum. Jeg kunde see paa den
+stakkels Pige, at hun kjedede sig ganske forskr�kkelig. Bagefter
+talte jeg til Gamle derom: �Hvor kan Du dog falde paa Sligt? det kan
+jo aldrig more hende.� �Ja men saa morer det mig�, svarede Gamle, �og
+altsaa morer i al Fald den ene Part sig, istedenfor at ved den
+s�dvanlige Balconversation kjede begge Parter sig lige meget.� --
+Nei Gamle forstaaer sig slet ikke paa at omgaaes unge Piger!
+
+�Har Du nu dine Handsker, Christopher?� spurgte Corpus Juris.
+
+�Handsker?� udbr�d jeg, �det har jeg aldeles ikke t�nkt paa!�
+
+�Ja hvorfor har Du ikke det?� sagde Corpus Juris.
+
+�Hvor kunde jeg vide, at her skulde v�re Bal -- men det er din Skyld,
+Frederik, hvorfor har Du ikke sagt mig det? Du vidste det godt -- nu
+er der ikke Andet for, Du maa laane mig een af dine.�
+
+�Hvad vil Du med een Handske?�
+
+�Jeg vil gaae med den i Haanden, saa kan Folk altid see, at jeg har
+Handske, jeg vil -- jeg vil -- aa jeg veed ikke selv, hvad jeg vil�,
+udbr�d jeg aldeles fortvivlet, thi naar jeg ingen Handsker havde,
+hvad kunde saa al min �vrige Herlighed hj�lpe mig?
+
+Midt i min Jammer og Fortvivlelse blev Gamle min Hj�lper og
+Redningsmand. �Der har Du et Par�, sagde han pludselig, idet han trak
+et Par Handsker op af Lommen til mig.
+
+�Christopher, Du er dog det meest velsignede af alle Mennesker�,
+udbr�d jeg, �har Du virkelig t�nkt paa mig?�
+
+�Nei det vil jeg dog ikke sige, at jeg har, men jeg fandt et Par i
+min Lomme, som jeg formodentlig maa have glemt ved en tidligere
+Leilighed�, svarede Gamle. Handskerne vare ganske nye, de passede
+mig, som vare de syede til mig. =All right=! sagde jeg til mig selv,
+nu kunde jeg begynde Slaget, naar det skulde v�re.
+
+Alle Tre gik vi ned i Dagligstuen, hvor vi fandt Familien ventende
+paa de Fremmede. Emmy og Andrea Margrethe vare if�rte hvide
+Balkjoler; Emmy havde en hvid Perlesnor flettet i sit sorte Haar,
+Andrea Margrethe bar en Krands af Roser. Pr�sten stod midt paa
+Gulvet, if�rt Kjole, hvidt Halst�rkl�de og Manschetter. Andrea
+Margrethe var if�rd med at rette paa Halst�rkl�det, hvilket Pr�sten
+havde bundet paa samme solide Maade som Gamle.
+
+�Se saa, lad det nu v�re godt�, sagde Pr�sten til Andrea Margrethe,
+�nu er jeg deilig nok. Se, hvor Nicolai stirrer paa mig, han har vist
+ondt ved at kjende mig igjen.�
+
+Ja man kunde rigtignok have ondt ved at kjende Pr�sten, thi hele den
+stive H�itidsdragt passede saa lidt til hans daglige ugeneerte V�sen.
+
+�Ja hvad gj�r man ikke for Kone og B�rn!� sagde Pr�sten, idet han
+trak i de stive Manschetter. �Nu synes jeg ellers det var paa Tide,
+at vore Gj�ster indfandt sig.�
+
+�Du maa ikke v�re saa utaalmodig�, bad Andrea Margrethe, �Klokken er
+halv fem, og vore Gj�ster ere f�rst indbudne til fem.�
+
+�Ja hvorfor har I saa pyntet mig saa tidlig?� spurgte Pr�sten. �Nu
+gaaer jeg her og spilder Tiden. Kom Nicolai, lad os gaae over og faae
+os en fornuftig Pibe Tobak.�
+
+Men det vilde Andrea Margrethe paa ingen Maade vide af, thi saa vilde
+vi bringe al Tobakslugten tilbage med os. Andrea Margrethe havde
+overhovedet nok at gj�re med at berolige Pr�stens Utaalmodighed. Thi
+da han ikke kunde faae Lov at ryge Tobak, begyndte han at spise af de
+smaa Tvebakker, der vare satte frem, og indb�d mig til at gj�re det
+Samme.
+
+�Nei det maa Du virkelig ikke, Fa'er�, formanede Andrea Margrethe,
+�hvad maae vore Gj�ster t�nke, naar de see, at vi have begyndt at
+spise, inden de komme!�
+
+�Ja hvad skal jeg da tage mig til?� sagde Pr�sten. �Der seer De selv,
+hvorledes jeg bliver behandlet, Nicolai: �det vilde Dyr, som i Skoven
+gaaer, har ikke Fred i sin egen Stue�, saaledes er det at v�re
+�gtemand. Nei vil De f�lge mit Raad, saa gift Dem aldrig, ikke engang
+med gamle Ane, thi De kommer til at fortryde det bagefter.�
+
+Til al Held og Lykke rullede i dette �jeblik den f�rste Vogn ind i
+Gaarden, og snart fulgtes den af flere. Lidt efter lidt fyldtes Stuen
+med Mennesker. Men det var lutter fremmede Ansigter: der var ikke
+eet, som jeg kjendte. Dog det br�d jeg mig ikke om; jeg saae ikke
+engang ret paa Damerne, thi jeg havde kun i Sinde at dandse med Emmy
+og Andrea Margrethe. Men med hvem af dem skulde jeg dandse den f�rste
+Dands? Det var det store Sp�rgsmaal, paa hvis Afgj�relse mit Livs
+Fremtid skulde beroe. Thi jeg havde nu fuldt og fast besluttet, at
+den af dem, som jeg dandsede f�rste Dands med, hende vilde jeg frie
+til. Jeg grublede og grublede, men jo mere jeg grublede, des
+umuligere var det for mig at komme til nogen Afgj�relse. Naar jeg
+havde besluttet at gaae hen til Andrea Margrethe, saa var der en
+indre Stemme, som sagde til mig: �nei Du skal gaae til Emmy�, og
+vilde jeg gaae til Emmy, sagde en anden indre Stemme til mig: �nei Du
+skal gaae til Andrea Margrethe.�
+
+I dette �jeblik standsede Andrea Margrethe, som havde meget travlt
+med at tage mod Gj�sterne, foran mig og sagde: �De er da vel ikke
+syg, Nicolai? De seer saa lidende ud.�
+
+�Det er Skj�bnens Vink�, sagde jeg til mig selv, og uden at svare paa
+Andrea Margrethes Sp�rgsmaal sagde jeg: �De dandser vel den f�rste
+Dands med mig?�
+
+�Nei det kan jeg virkelig ikke�, var Svaret, �thi den har jeg lovet
+Frederik, men anden eller tredie Dands vil jeg gjerne dandse med
+Dem.�
+
+Men kunde jeg ikke dandse f�rste Dands med Andrea Margrethe, saa
+vilde jeg slet ikke dandse med hende. I det Samme traadte et Par nye
+Fremmede ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage imod dem.
+
+Nu kunde jeg spare mig mine Overveielser og gik derfor uden Videre
+hen til Emmy, der i dette �jeblik talte sammen med Gamle.
+
+�De erindrer vel, at De har lovet mig den f�rste Dands�, sagde jeg
+til Emmy.
+
+�Nei det tager De Feil i�, svarede hun, �thi den har jeg for l�nge
+siden lovet Christopher. Men hvilken af de f�lgende Dandse, De
+�nsker, skal jeg gjerne dandse med Dem.�
+
+Men jeg vilde ikke dandse de f�lgende Dandse, thi jeg var i h�ieste
+Grad opbragt over det andet Afslag. �Saa er det dog sandt�, sagde jeg
+til mig selv, �at Qvinden er ikke Andet end L�gn og Falskhed og
+Bedrag og Coquetteri. Men saa vil jeg slet ikke dandse i Aften, saa
+kan de have det saa godt; ja om de saa paa deres Kn�er vilde bede mig
+om at dandse, vilde jeg dog sige Nei. Jeg vil sige, at jeg har en
+daarlig Fod eller Hovedpine -- eller -- eller -- aa jeg vil sige lige
+ud, at jeg _vil_ ikke dandse.�
+
+I det Samme begyndte Musiken at spille op. Ellers pleier det at v�re
+et af mine lykkeligste �jeblikke, og den deiligste Concert lyder ikke
+saa godt for mine �ren som de f�rste Toner fra Violinerne, der kalde
+op til Dands. Denne Aften var det anderledes: Musiken l�d i mine �ren
+som ynkelig Fj�llebodsmusik. Jeg stod i en Vinduesfordybning, halvt
+skjult bag de lange Gardiner, og saae det ene Par drage forbi mig
+efter det andet. Da Alle vare dragne ind i den store Sal, stillede
+jeg mig op i D�ren og underkastede de Dandsende en human og billig
+Kritik, der uden Naade og Barmhjertighed ford�mte dem Alle. Gamle
+dandsede som en Dragkiste, Corpus Juris som en Ildtang; den unge Dame
+der med de flagrende Baand saae ud som en pyntet Kanehest, og hun der
+med det blege Ansigt og det r�dlige Haar saae ud som Risengr�d med
+Kaneel paa. Saaledes gjorde jeg mine Bem�rkninger ved hver is�r. Det
+er nok for�vrigt det, som man kalder at skumle, og Mange have
+forsikkret mig, at det er den st�rste Nydelse, man kan have paa et
+Bal; dog kan jeg ikke sige, at jeg havde synderlig Gl�de deraf, men
+maaskee det kom af, at jeg var alene derom.
+
+Ret l�nge fik jeg imidlertid ikke Ro til disse Betragtninger, thi
+Pr�sten kom hen til mig og sagde: �Hvorfor staaer De ledig paa
+Torvet, Nicolai?�
+
+�Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.�
+
+�Det var altsaa n�dtvungen, De dandsede forleden Aften? Stakkels
+Nicolai!�
+
+�Jeg har desuden en daarlig Fod.�
+
+�Den Sygdom er kommen pludselig over Dem, for et Qvarteer siden
+feilede De jo ikke Noget.�
+
+�Der er heller ikke flere Damer tilovers.�
+
+�Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne i Sophaen? Nei
+jeg m�rker nok, De staaer og speculerer paa en eller anden
+Underfundighedsplan, og forat forebygge det maa jeg anmode Dem om, at
+De strax gaaer hen og byder En af de unge Piger der op til Dands.
+=Hic Rhodus, hic salta=!�
+
+Denne Opfordring udtalte Pr�sten saa h�it, at jeg var n�dt til at
+efterkomme den. Jeg gik derhen, bukkede stivt for den f�rste den
+bedste uden en Gang at see op og modtog hendes Haand for at f�re
+hende ind i Salen. Bestandig gik jeg med �inene f�stede mod Gulvet,
+idet jeg i mit stille Sind sagde: �Du skal saam�nd ikke faae stor
+Forn�ielse af at dandse med mig.�
+
+Idet jeg traadte ind i Salen, snublede jeg over D�rtrinnet, derved
+kom jeg til at see op og -- Himmel, Jord og sexten Elementer: det var
+jo min Lysblaa�iede fra Jernbanen, jeg skulde dandse med. Jeg blev
+saa forskr�kket, at jeg slap hendes Haand og spurgte: �Er det -- er
+det virkelig Dem?�
+
+�Ja hvem skulde det ellers v�re?� spurgte hun med det yndigste Smil,
+man kunde t�nke sig. �Men jeg troede, De havde glemt mig.�
+
+�O De maa tilgive mig, men jeg er -- --� og nu begyndte jeg paa en
+Str�m af Ord, som jeg ikke anseer det for Umagen v�rd at opskrive.
+Heller ikke hvad hun sagde, vil jeg meddele, thi for ret at forstaae
+det, var det aldeles n�dvendigt at h�re hende selv sige det. Men jeg
+var bleven til et heelt nyt Menneske. Alt i mig var Sang og Klang og
+Jubel. Jeg talte og jeg lo og jeg dandsede, og jeg dandsede og jeg lo
+og jeg talte -- bestandig med den Lysblaa�iede.
+
+Man fort�ller, at en af vore Philosopher, der har speculeret meget
+over Elskovsforholdet, skal have sagt, at forat more sig rigtig godt
+paa et Bal maa man v�re forelsket i en af Damerne. Han har Ret, den
+velsignede Mand, han har Ret, det erfarede jeg hin Aften. Thi den
+Kamp, som man maa udstaae for at komme til at dandse med hende, de
+tusinde Paaskud, man maa finde paa, for at fjerne alle Medbeilere --
+o derom har den ingen Anelse, som ikke har fors�gt det. Med den
+Lysblaa�iede dandsede jeg de Dandse, som jeg havde bedt hende om, og
+med den Lysblaa�iede dandsede jeg de Dandse, som jeg ikke havde bedt
+hende om, og kom der Andre, som gjorde deres Fordringer gj�ldende,
+saa sagde jeg, at hun havde tidligere lovet Dandsen til mig, og hun
+-- ja hun sagde, at hun kunde ikke rigtig huske, hvem hun havde
+lovet den, og jeg greb hendes Haand, og jeg f�rte hende ind i
+Dandsen, fulgt af vrede Blik og knubbede Ord -- o jeg morede mig
+magel�st den Aften!
+
+Blandt Andet fortalte hun mig, at hendes Fader var Justitsraad, og
+hun havde en Broder, som var Student, og jeg lovede mig selv, at var
+denne Broder end det kjedeligste og ubehageligste Menneske, saa
+skulde han dog blive min Staldbroder, min Jonathan og min
+Hjertensven.
+
+Andrea Margrethe kom og spurgte, naar jeg vilde dandse med hende; jeg
+svarede, at jeg havde ikke flere Dandse tilovers; Emmy kom og gjorde
+samme Sp�rgsmaal, jeg gav hende det samme Svar. Jeg kunde see paa dem
+Begge, at de vare fortrydelige derover, men det forh�iede kun min
+Gl�de. F�r var det dem, der havde de h�ieste Kort og sadde i
+Forhaanden, nu var det mig, der sad inde med Hjerter Es og kunde
+dreie Spillet, som jeg vilde.
+
+_Hun_ var naturligvis min Borddame. Ved et andet Bord lidt fra os
+saae jeg, at Gamle og Corpus Juris sadde, den f�rste havde faaet
+Emmy, den anden Andrea Margrethe til Bords. Men nu misundte jeg dem
+ikke l�nger, thi jeg havde faaet den til Borddame, som var bedre end
+baade Emmy og Andrea Margrethe. For hun kunde disputere, og det kunde
+hverken Emmy eller Andrea Margrethe gj�re. Thi den Sidste s�gte helst
+at undgaae al Disput, og den F�rste disputerede med al for stor Alvor
+og kun forat komme til Erkjendelse af, hvad der er sandt. Men jeg
+disputerer ikke forat erkjende, hvad der er sandt; thi det er mig
+ligemeget, om det, som jeg forsvarer, er sandt eller usandt, ja jeg
+vil endogsaa helst have, at det skal v�re usandt, for saa kr�ves der
+en st�rre Snildrighed forat vinde Seir -- jeg disputerer kun for at
+disputere. Thi denne Kamp med Tanker og Ord, hvor man uafbrudt maa
+v�re paa sin Post og veie hvert Ord, som man siger, for ikke at give
+Modparten Leilighed til nogetsomhelst uventet Angreb, medens man paa
+den anden Side passer paa hver uklar Tanke, hvert tvetydigt Ord, som
+Modparten gj�r sig skyldig i, for �jeblikkelig at kaste sig over det
+og give det den Vending, som han netop ikke vilde till�gge det, og
+saaledes mangen Gang i det �jeblik, da den Anden troer sig sikker paa
+Seiren og har udtalt sit =quod erat demonstrandum=, da at vise ham,
+at han har netop bevist det, som han ikke vilde bevise, og at han har
+sagt Noget, som han i Grunden aldrig har t�nkt paa at sige, og saa at
+see hans Forbauselse over den uventede Ende, som Striden fik -- o det
+er en kongelig Forn�ielse! Og den Lysblaa�iede kunde disputere n�sten
+endnu bedre end jeg selv, men det var ikke saa underligt, for medens
+hun talte, sad jeg og saae ind i hendes blaae �ine og glemte reent,
+hvad jeg selv havde sagt, indtil hun pludselig taug, og jeg blev n�dt
+til atter at sige Noget blot for at have den Forn�ielse at h�re hende
+tale igjen, og saaledes vedbleve vi, indtil jeg paa een Gang m�rkede,
+at Alle omkring os taug stille, og at vi To vare de Eneste, der
+talte. Jeg vendte mig om og saae, at Corpus Juris havde reist sig
+for at holde en Tale. Ved dette Syn greb en heftig Angst mig, thi jeg
+havde aldrig f�r h�rt Corpus Juris holde en Tale. Og jeg veed ikke
+noget ubehageligere end at h�re En begynde paa en Tale, og at han saa
+bliver stoppende i Midten og s�ger efter Ordene -- o man bliver saa
+flau, saa flau paa hans Vegne, saa man kunde gjerne krybe ned under
+sin Stol forat skjule sig. Og naar nu denne uheldige Taler er Ens
+egen Broder -- og hun saa vender sig om til mig for at sp�rge: �hvad
+er det dog for et ulykkeligt Menneske, der er kommen saa galt
+afsted?� og saa at maatte svare: �det er min Broder!� -- o det er
+gr�sseligt! Og Corpus Juris vilde gaae fra sin Tale, maaskee inden
+han endnu fik begyndt, thi se, hvor hans Blik sv�ver usikkert
+omkring, som om han s�gte efter Noget, se, hvor han med sin venstre
+Haand griber krampagtig om Servietten, som den Druknende griber efter
+en Planke, forat holde sig fast i. Og dog -- jeg fatter atter Mod,
+thi nu kaster Corpus Juris sit Hoved tilbage, han f�ster sit Blik
+skarpt og bestemt paa Pr�sten, der staaer henne i D�ren, og begynder
+med saa rolig og sikker en Stemme, at min Frygt og Angst �jeblikkelig
+forsvandt, thi allerede paa de f�rste Ord kunde jeg h�re, at han
+vilde nok komme lykkelig igjennem indtil Enden.
+
+�Mine Damer og Herrer!� saaledes begyndte han, �idet jeg seer mig og
+saamange af mine J�vnaldrende forsamlede her, vi, som till�gge os det
+stolte Navn af de Herrer i Aandernes Rige, da rinder det mig i Hu,
+hvad en af vore Digtere har sagt:
+
+    �En Mester i Tankernes Riger
+    Heel tidt er i Aanden forsagt,
+    En Spot for de deilige Piger
+    Og dristige Svendes Foragt.�[5]
+
+     [5] Poul M�ller.
+
+Ingenlunde vil jeg dermed sige, at Nogen af os Unge, som her er
+tilstede, skulde vove at kalde sig for en Mester i Tankernes Riger,
+men jeg mener, at naar selv han, der har udtalt disse Ord, og som
+tilvisse var en Mester i Tankernes Riger, naar selv han har f�lt sig
+�en Spot for de deilige Piger og dristige Svendes Foragt�, hvorledes
+skal det da gaae os, vi som ikke engang t�r kalde os for Svende, ja
+knap for Drenge i Tankernes Riger? Ja vel maae vi frygte for, at vi i
+den stille Tankeverden ved Lampens svage Skin skulle selv blive
+st�vede og ormstukne som de gamle Folianter, at vi skulle frygte
+Livet og Lyset som Pallas Athenes lysskye Ugle. Muligvis vil En og
+Anden tr�ste sig med, �at vi see ved Lampen Musernes Dands�, men
+hertil vil jeg svare, at det blev ikke givet Nogen ved Lampens Skin
+at see Musernes Dands, om ikke f�rst Virkelighedens klare Sol havde
+viist ham Gratiernes Leg. Dog Pallas Athene seer og kjender sine
+S�nners N�d, og det var ikke godt, om ikke hun, den lysblaa�iede
+Visdomsgudinde, skulde vide at afhj�lpe den. Saa har hun da udsendt
+en Skare venlige Alfer og Genier rundt om i det ganske Land, at de
+maatte tage Bolig ved hvert Arnested og drage hendes S�nner fra de
+tause B�ger ud til det friske, fyldige Liv. Mangt et Sted blev disse
+Pallas Athenes Udsendinge bortjagne, og man lukkede D�ren haardt i
+for dem, men der var ogsaa mangt et Sted, hvor man modtog dem med en
+gj�stfri Velkomsthilsen og b�d dem f�ste Bo og fulgte deres Kald.
+Ogsaa til det Hus, hvor vi i Aften have forsamlet os, kom en saadan
+Alfeskare, og ikke blev den vist tilbage, ei heller var man d�v for
+dens Ord. Og mangen Gang have de venlige Genier f�rt os herud, det
+v�re sig nu til den Tid, da B�gen if�rte sig sin Brudedragt, og de
+klare Solstraaler spillede liflig gjennem det lysegr�nne L�v, eller
+til den Tid, da det hvide Snelagen havde bredt sig over Mark og Eng
+-- tidt og mangen Gang kom vi hertil, og af det friske Livets V�ld,
+som sprudler herude, drak vi Sundhed og Kraft til vor Gjerning. Men
+den, som har modtaget Meget, b�r det ogsaa at takke meget, og derfor
+er det, jeg griber denne Leilighed, da vi Alle ere forsamlede her,
+for i Alles Navn, at udtale vor Tak til den gj�ve Pr�stemand og hans
+elskelige Hustru, at de ikke bortst�dte de venlige Alfer og Genier,
+men gj�stfrit skj�nkede dem Ly og Bo og fulgte deres Kald!�
+
+Et almindeligt Bravoraab bel�nnede Corpus Juris for hans Tale. Jeg
+undrede mig kun over, hvorfor han ved Siden af Pr�stens elskelige
+Hustru ikke ogsaa n�vnede hans elskelige D�tre, for det vilde jeg
+have gjort, men det gjorde Corpus Juris nu ikke, og Grunden dertil
+maa han selv vide.
+
+�Hvem var det, der holdt den Tale?� spurgte den Lysblaa�iede mig.
+
+�Det er min Broder�, svarede jeg, idet mit Hjerte bankede af Stolthed
+-- alt mit gamle Nag mod Corpus Juris var forsvundet; jeg kunde i
+dette �jeblik gjerne v�re gaaet i Ilden for ham.
+
+�Jeg vidste slet ikke af, at De havde nogen Broder�, svarede hun,
+�ham maa De gj�re mig bekjendt med.�
+
+�Ja gjerne�, svarede jeg, idet jeg �jeblikkelig reiste mig forat
+efterkomme hendes Opfordring, thi det var jo bedst, at hun l�rte sin
+tilkommende Svoger at kjende, og ved en saadan Leilighed vidste jeg,
+at Corpus Juris vilde vide at optr�de paa en Maade, saa at jeg skulde
+have �re af ham. Idet jeg kom hen til ham, st�dte han netop sit Glas
+mod Andrea Margrethes, hans Kinder blussede, og der br�ndte Ild i
+hans �ie.
+
+�Frederik�, sagde jeg til ham, �min Borddame �nskede gjerne, at jeg
+skulde forestille Dig for hende.�
+
+Corpus Juris saae paa mig som En, der vaagner op af en Dr�m. �Aa det
+kan jo vente til siden�, sagde han.
+
+�Hvad er det for et Svar at give til en ung Dame? Kom nu strax og
+f�lg med mig!�
+
+Corpus Juris reiste sig da og fulgte mig, skj�ndt med synlig Uvillie.
+Han traadte hen foran den Lysblaa�iede, gjorde et keitet Buk for
+hende, talte Noget om at have den Forn�ielse, gjorde derpaa nok et
+keitet Buk og gik hurtig bort. Jeg stod og stirrede forf�rdet efter
+ham: jo det var rigtignok en Broder, som jeg kunde have �re af! Om
+det saa havde v�ret Gamle, vilde han dog ikke have baaret sig saa
+galt ad!
+
+Dog hun, den Eiegode, saae min Forlegenhed og vidste strax at finde
+paa en Undskyldning. �Det var heller ikke rigtigt af Dem�, sagde
+hun, �saaledes strax at bede ham komme herhid. Han maa vist endnu
+v�re anstr�ngt efter den Tale, som han har holdt.�
+
+�Anstr�ngt!� udbr�d jeg i stor Harme, �skal han v�re anstr�ngt blot
+efterat have -- --� men heldigvis blev jeg afbrudt derved, at der
+blev deelt en Sang rundt, som vi Alle sang, og som l�d saaledes:
+
+    Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang
+    Den unge og lyse Skj�rsommer,
+    Vi hilste saa tidt med en jublende Sang
+    De Roser og yndige Blommer.
+
+    Og ofte sig vuggede Tankernes Str�m
+    Mod skyggende kj�lig Skj�rsommer,
+    End oftere dr�mte vort Hjerte sin Dr�m
+    Om Roser og yndige Blommer.
+
+    Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt
+    Og bortjog den varme Skj�rsommer,
+    Og sj�ldent jo kun i vor Midte vi fandt
+    De Roser og yndige Blommer.
+
+    Iaften de begge os gj�stede dog,
+    F�rst kom de Roser og Blommer,
+    Men sammen med dem strax i Huset inddrog
+    Den unge og lyse Skj�rsommer.
+
+    Lad Skoven staae kl�dt i sin lysgr�nne Dragt
+    I Vaar og i l�vrig Skj�rsommer,
+    Den udfolder ikke saa herlig en Pragt
+    Som her vore Roser og Blommer.
+
+    Og Nathimlens Stjerner vel funkle med Glands
+    I stille og kj�lig Skj�rsommer,
+    Dog skj�nnere funkler vor straalende Krands
+    Af Roser og yndige Blommer.
+
+    Blandt alle de Stjerner er een dog, hvis Skj�r
+    Er klareste Lys i Skj�rsommer,
+    Blandt alle de Roser er een dog is�r
+    Den Rose for Alle de Blommer.
+
+    Gud give, vi Alle, som samled os her,
+    Imellem de Roser og Blommer
+    Maae finde den Rose, vort Hjerte har kj�r,
+    Saa gr�nnes f�rst ret vor Skj�rsommer!
+
+Jeg var i h�ieste Grad begeistret over denne Sang, thi den udtalte
+saa aldeles mine egne F�lelser, at jeg ikke selv havde kunnet udtale
+dem bedre. Thi ogsaa jeg havde s�gt mellem alle de Roser og Blommer
+uden at kunne finde, men nu havde jeg fundet, og nu sad hun ved min
+Side, hun, Rosen for alle de Blommer!
+
+�Hvem har skrevet den Sang?� spurgte hun mig.
+
+�Det veed jeg ikke, men jeg skal strax faae det at vide�, svarede
+jeg, idet jeg ilede hen til Gamle, der stod ved Emmys Side ikke langt
+fra mig. Men jeg havde n�r ikke kjendt ham igjen -- -- var det
+virkelig Gamle, min egen Gamle med de dr�mmende �ine og det lidt
+foroverb�iede Hoved, var det ham, den ranke Ungersvend, der stod der
+og havde grebet Emmys Haand, som om han aldrig mere vilde slippe den?
+Eller havde Emmy havt Ret, da hun paastod, at jeg kjendte ikke Gamle,
+men den Gamle, som jeg kjendte, og om hvem jeg talte, var en ganske
+anden end den Christopher, som hun kjendte, og om hvem hun talte?
+
+Dog jeg ihukom mit �rinde og spurgte derfor: �Christopher, veed Du
+ikke, hvem der har skrevet denne Sang?�
+
+Gamle svarede ikke, han vedblev uforandret at see paa Emmy, som om
+han var fortryllet.
+
+�Emmy, kan De sige mig, hvem der har skrevet denne Sang?� spurgte jeg
+da videre.
+
+Heller ikke Emmy svarede, hun saae kun et �jeblik paa mig, og derpaa
+pegede hun hen paa Christopher.
+
+�Christopher, men er det virkelig� -- -- udbr�d jeg, men blev afbrudt
+i det Samme: �Tag Dig i Agt, Nicolai, at Du ikke v�lter Vinflasken
+der!� -- jo det var Gamle, min rigtige gamle Gamle, som der talte
+-- nu kjendte jeg ham igjen.
+
+Jeg skyndte mig tilbage til den Lysblaa�iede og fortalte hende, at
+det var min �ldste Broder, der havde skrevet Sangen.
+
+�Men hvormange Br�dre har De da?� udbr�d hun forbauset. �Ham maa De
+virkelig ogsaa gj�re mig bekjendt med!�
+
+�Ja siden!� svarede jeg, thi efterat Corpus Juris havde baaret sig
+saa keitet ad, kunde jeg vente mig alt Muligt af Gamle, og jeg antog
+derfor, at det var bedst, at hun forel�big kun l�rte sine Svogre at
+kjende paa Afstand, thi saa tage Folk sig altid bedst ud: siden kunde
+hun jo have den Forn�ielse at stifte et n�rmere Bekjendtskab.
+
+Jeg sad og t�nkte paa, at nu var Touren til mig at tale, thi nu havde
+begge mine Br�dre talt. Jeg kunde udbringe Damernes Skaal, thi den
+var ikke udbragt endnu, og i den Skaal kunde jeg tale om og til den
+Lysblaa�iede alene, uden at Nogen skulde kunne ane det, men hun vilde
+vel nok forstaae mig. Rigtignok havde jeg aldrig holdt Tale f�r, men
+siden Corpus Juris var kommen saa godt fra sin Tale, kunde jeg vel
+ogsaa gj�re mig Haab om et lignende Held. Dog jeg veed ikke, hvad det
+var for et Kogleri: men hver Gang jeg vilde reise mig fra min Stol og
+slaae paa mit Glas, da var det mig, som om usynlige Baand holdt min
+Haand tilbage og l�nkede mig fast til Stolen. Tre Gange fors�gte jeg
+det, og tre Gange maatte jeg opgive Fors�get; det var mig umuligt at
+r�re mig af Pletten. Da sagde endelig den Lysblaa�iede til mig: �Vil
+De nu ikke ogsaa holde en Tale?�
+
+�=Omen accipio=�, sagde jeg til mig selv, og for strax at gj�re Ende
+paa al Bet�nkelighed, skj�d jeg min Stol tilbage med saadan
+Voldsomhed, at den v�ltede om paa Gulvet, og uden at slaae paa mit
+Glas eller paa anden Maade tilkjendegive Selskabet min Hensigt,
+begyndte jeg pludselig: �Mine Damer og Herrer! eller -- forat jeg
+skal tale i Blomstersproget -- mine Roser og Torne -- -- --� videre
+kom jeg ikke, thi her reiste hele Selskabet sig, og der opstod en
+saadan Larm, at det var mig umuligt at overd�ve den. Som jeg siden
+fik at vide, havde man nemlig antaget den heftige Maade, hvorpaa jeg
+havde reist mig, for Signal til almindelig Opbrud. Jeg �rgrede mig
+h�iligen derover, men havde dog den Tr�st, at den Lysblaa�iede
+beklagede af ganske Hjerte, at jeg var bleven afbrudt, thi alene ved
+at h�re Begyndelsen, sagde hun, kunde hun m�rke, at det maatte blive
+en udm�rket Tale. Hermed slog jeg mig til Ro, thi da Talen jo
+egentlig kun skulde holdes for hende, og hun erkl�rede sig tilfreds
+blot med at h�re Begyndelsen, saa var Hovedsagen jo opnaaet.
+
+Og nu begyndte vi atter at dandse, og vi dandsede Cotillon, og hun
+gav mig sin Sl�jfe, og jeg gav hende min Sl�jfe, og jeg var i den
+syvende Himmel, og jeg begyndte tilsidst at synge ganske h�it: �hive
+langsomt fra Land -- de bergenske M�er snart vi m�de kan -- ohi --
+oh�i!� indtil Gamle kom hen til mig og sagde, at jeg maatte v�re
+stille, akkurat, som han pleier at gj�re hjemme paa Vestergade, naar
+vi sidde paa vort V�relse og l�se sammen, og jeg pludselig begynder
+at synge. Andrea Margrethe kom og gav mig en Sl�jfe, og jeg dandsede
+med hende, og Emmy kom og gav mig en Sl�jfe, og jeg dandsede med
+hende, for jeg var ikke l�nger vred paa dem, jeg var ikke l�nger vred
+paa noget Menneske, jeg kunde gjerne have kysset dem alle tilhobe --
+og jeg dandsede, og jeg dandsede, og jeg dandsede, og jeg morede mig,
+og jeg morede mig, og jeg morede mig, o det var en ganske magel�s
+Aften!
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- -- O Du lede Uhyre, Du sorte Trold, som med dine gulgr�nne �ine
+stirrer paa Alt, til det forsvinder, som med dine ormstukne T�nder
+op�der Alt, til det ikke mere sees, Du, hvis Navn er Forg�ngelighed,
+Du n�rmede Dig ogsaa den Gang og rev hin straalende Aften bort fra
+mig uden at �ndse mine B�nner og min Jammer!
+
+Da Klokken slog Tolv, gik Pr�sten gjennem Salen og sang:
+
+    �Hou V�gter, Klokken er slagen Tolv,
+    Nu er det paa de Tider,
+    Man f�ier sig til Sengs.�
+
+Forgj�ves vare mine B�nner og Forestillinger, forgj�ves bad jeg om en
+eneste Dands endnu, blot een eneste lille bitte Dands, den skulde
+ikke vare mere end eet Qvarteer, kun ti Minutter, kun fem Minutter,
+forgj�ves, Pr�sten var ub�nh�rlig. �For idag�, sagde han, �har jeg
+som hin spartanske Konge ladet Loven sove, men begynde vi nu atter at
+dandse ind paa den n�ste Dag, saa kommer Loven til at sove i to Dage,
+og saa var den istand til at falde saa dybt i S�vn, at den aldrig
+vaagner mere op igjen.� -- Saa rullede Vognene frem for D�ren.
+Pr�sten hjalp selv vore Gj�ster T�iet paa, for at de kunde komme hjem
+i ordentlig Tid, og bad dem komme snart igjen. Og jeg hjalp den
+Lysblaa�iede Kaaben paa, og jeg sagde Farvel til hende, og hun sagde
+Farvel til mig, og hun satte sig op i Vognen, -- og Vognen rullede ud
+af Porten -- men jeg blev staaende alene tilbage.
+
+Ja jeg blev staaende alene -- det f�lte jeg ret. Alt det Liv og Lyst
+og Herlighed, der for et �jeblik siden havde fyldt mit Bryst og
+n�sten truet med at spr�nge det ved sin overv�ttes Fylde, var
+forsvundet i et Nu som ved et Trylleslag af en ond Aand. -- Jeg
+traadte ind i den store Sal, der nu stod �de og tom: Stolene stode i
+Uorden hist og her, Lysene br�ndte d�sig i Lysekronen, et tykt Lag
+St�v laa over Alt. Og hun, hun er borte, hun er her ikke mere --
+disse Ord l�de mig i M�de som et Echo fra alle Sider. Se derhenne ved
+Kakkelovnen havde jeg sidste Gang talt med hende; ved Siden af D�ren
+der sad jeg, da hun kom og rakte mig sin Sl�jfe, og i hin
+Vinduesfordybning bag de lange Gardiner havde vi siddet saa l�nge og
+talt sammen -- o nu var det Alt forbi -- �de, Tomhed, Kulde og D�d var
+der overalt. Jeg satte mig paa en Stol og skjulte mit Ansigt i mine
+H�nder, jeg vilde ikke see paa den Uhyggelighed, som herskede rundt
+omkring mig.
+
+�Hvad mon det kan v�re, som sidder paa denne Stol?�
+
+Jeg foer i Veiret og saae Pr�sten staae ved Siden af mig. �Det er
+mig�, svarede jeg i en mat Tone.
+
+�Er det virkelig Nicolai, den meget opfindsomme Nicolai, som sidder
+der! Ja hvis De ikke selv sagde det, saa vilde jeg have ondt ved at
+troe, at det samme Menneske, der for et Qvarteer siden raabte og
+skreg herinde, saa jeg frygtede for, at min stakkels Pr�stegaard
+skulde falde sammen over Hovedet paa os, at han nu sidder og seer saa
+m�rk ud som Hannibals Skygge blandt Carthagos Ruiner.�
+
+Jeg svarede Intet, men sad og pillede paa min Uhrkj�de.
+
+�Men jeg kan nok t�nke, hvad der er i Veien�, vedblev Pr�sten, �for
+jeg kan see Dem lige ind i Hjertet, Nicolai; og veed De, hvordan
+Deres Hjerte seer ud? det seer ud akkurat som den store Skive paa
+Exerceerpladsen, naar Husarerne har skudt til Skive hele Dagen
+igjennem.�
+
+�Ja saa�, sagde jeg, for dog at sige Noget.
+
+�Men den Sag skal De ikke tage Dem altfor n�r. Gaa De nu i Seng, saa
+skal Mo'er sende Dem en varm Kop The op imorgen tidlig, og saa kan De
+komme ned til mig og l�se lidt i Provst M�llers Haandbog for Pr�ster,
+som De jo interesserer Dem saameget for, saa skal De see, at det
+gaaer nok over. -- Godnat, Nicolai, og god Bedring!�
+
+Da Pr�sten var gaaet, besluttede jeg i al Stilhed at liste mig bort
+uden at sige Godnat til Nogen af de Andre, thi jeg �nskede ikke
+gjerne at h�re flere saadanne Taler som den, Pr�sten havde holdt til
+mig. Jeg kom ogsaa ubem�rket op paa mit V�relse, og efterat have
+t�ndt mit Lys lukkede jeg begge D�rene, thi jeg vilde v�re alene.
+Derpaa gik jeg hen og aabnede Vinduet og saae ud i den tause, stille
+Nat. Den kolde Natteluft viftede mig im�de, men den gjorde mig godt,
+thi jeg tr�ngte til at afkj�les. _Hendes_ Billed stod for mine
+Tanker, jeg t�nkte og dr�mte intet Andet end hende. Naar skulde jeg
+atter see hende? hvor lang Tid vilde der forl�be, inden jeg atter
+skulde m�des med hende? Thi nu stod min Beslutning fast, der var ikke
+l�nger Tvivl og Uklarhed over mig -- hende skulde det v�re, hende og
+ingen Anden. Det var jo selve Skj�bnens Styrelse, der havde f�rt mig
+hende im�de, netop i det �jeblik, da jeg t�nkte at binde mig for
+bestandig, ret som om Skj�bnen vilde sige til mig: �Se her, Nicolai,
+her skal Du see, hvad der er Dig forbeholdt, om Du formaaer at give
+Tid og at vente.�
+
+Dog bag ved hendes lyse Skikkelse saae jeg to andre Skikkelser, blege
+og sorrigfulde, det var Emmys og Andrea Margrethes. �Os har Du f�rst
+talt til, og nu forlader Du os�, syntes de at sige til mig. -- �Men
+det er ikke mig, der forlader Eder, det er Eder, der har forladt
+mig�, svarede jeg. -- �Det er ikke Tilf�ldet; vi vilde kun, at Du
+skulde v�re mere besindig og ikke storme altfor ubesindig frem, men
+Du er trol�s som Veir og Vind.�
+
+Jeg begyndte at blive urolig. Thi hvis jeg nu dog havde taget Feil,
+hvis Emmy og Andrea Margrethe virkelig havde f�stet deres Hu til mig?
+Jeg mindedes Andrea Margrethe, hvor forundret hun havde seet ud, da
+jeg ikke vilde dandse med hende, og hvorledes hun havde spurgt mig,
+om jeg var vred paa hende? -- Hvis det virkelig forholdt sig saa, var
+det da en ridderlig Handlemaade af mig, at jeg f�rst vakte �nsker og
+Forhaabninger og derpaa pludselig trak mig tilbage, naar jeg saae, at
+det vilde blive Alvor? Var det ikke Usselhed og Feighed? Saa havde
+Pr�sten dog havt Ret, naar han forleden Dag havde kaldt mig en
+attenaars Don Juan. Og paa den anden Side, hvor var det muligt, at
+jeg kunde fare fort, som jeg havde begyndt, naar der var en Anden,
+hvem mit Hjerte tilh�rte?
+
+Min indre Uro blev tilsidst saa stor, at jeg maatte have en Fortrolig
+at udtale mig for. Jeg besluttede at gaae ind og tale til Gamle, thi
+han pleier at v�re min Raadgiver ved alle vigtige Leiligheder.
+Rigtignok vidste jeg, at Gamle ikke vilde lade mig d�e i Synden, men
+selv om han vilde pr�dike for mig til den lyse Morgenstund, foretrak
+jeg dog det fremfor saaledes at gaae og pine mig selv.
+
+Jeg gik da ind i Gamles V�relse. Der var ganske m�rkt derinde, saa
+jeg troede, at han ikke var kommen derop endnu. Men snart saae jeg,
+at der stod En henne i det aabne Vindue. Jeg kunde rigtignok aldrig
+troe, at det var ham, thi det lignede slet ikke Gamle at staae i
+aabent Vindue ved Nytaarstide midt om Natten. Men da jeg kom n�rmere,
+saae jeg dog, at det var ham: han stod med foldede H�nder, og saae op
+mod de blinkende Stjerner, hans Ansigt var ganske blegt, og hans
+L�ber bev�gede sig sagte. To Gange maatte jeg kalde paa ham, inden
+han bem�rkede mig. Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg
+havde paa Hjerte, Gamle h�rte rolig paa mig, medens et underligt Smil
+spillede om hans L�ber. Da jeg var f�rdig, lagde han sin Haand paa
+mit Hoved, og str�g mit Haar tilbage, idet han sagde: �Nu Nicolai,
+din N�d er ikke saa stor, som Du troer. Hold Dig kun til Vorherre, og
+giv vel Agt paa, hvorledes han vil f�re Dig, saa kan din Sorg faae
+Ende, f�rend Du aner det.� Derpaa b�d han mig Godnat, og jeg gik
+atter ind paa mit V�relse, idet jeg ikke noksom kunde undre mig over,
+hvad der gik af Gamle, at han slet ingen Pr�diken havde holdt for
+mig, men aff�rdiget mig saa kort. Imidlertid f�lte jeg mig ikke
+roligere i Sindet, og jeg besluttede derfor at gaae ind til Corpus
+Juris og betroe ham, hvad jeg havde paa Hjerte. Vel maatte jeg v�re
+forberedt paa, at han vilde lee mig dygtig ud og muligvis i de n�ste
+Dage forf�lge mig med sine Spotterier, men det forekom mig ogsaa, at
+det kunde v�re en Slags retf�rdig Straf, som jeg taalmodig maatte
+underkaste mig.
+
+Jeg aabnede D�ren og traadte ind til ham. Men var der b�lm�rkt inde
+hos Gamle, saa straalede Alt af Lys hos Corpus Juris. De to Lys foran
+Speilet havde han ant�ndt, og et tredie, som han formodentlig selv
+havde bragt op med sig, havde han sat paa Bordet. Midt imellem disse
+Lys spadserede Corpus Juris frem og tilbage, som om han havde
+anstillet denne Illumination til �re for sig selv. En stor r�d Sl�jfe
+holdt han i Haanden, og han gesticulerede h�ftig med begge Arme
+omtrent som En, der ind�ver en Tale, han skal holde.
+
+�Hvad vil Du?� spurgte han mig.
+
+Jeg satte mig paa en Stol og begyndte at fort�lle min Historie,
+medens Corpus Juris vedblev at spadsere frem og tilbage.
+
+�Ja hvad mener Du derom?� sagde jeg, da jeg var f�rdig, og han
+vedblev sine Vandringer uden at svare mig.
+
+�Hvorom?� spurgte Corpus Juris, idet han pludselig holdt inde med sin
+Marsch og standsede foran mig.
+
+�Om det, som jeg nu har fortalt Dig.�
+
+�Ja Du maa undskylde, men jeg var saa optagen af mine egne Tanker, at
+jeg slet ikke har h�rt, hvad Du har sagt.�
+
+Jeg maatte da begynde forfra igjen, og Corpus Juris skj�nkede mig nu
+st�rre Opm�rksomhed. Men neppe var jeg f�rdig, f�r han kastede sig
+ned paa en Stol ved Siden af mig og br�d ud i en h�i Latter. �Ha ha
+ha! nei det er magel�st! ha ha ha! nei Nicolai! Du er glimrende! ha
+ha ha!�
+
+Jeg blev noget st�dt herover og foreholdt ham, at det var ingen smuk
+Handlemaade af ham, naar jeg kom for at aabne mit Hjerte i
+Fortrolighed for ham, at han da, istedenfor at staae mig bi med Raad
+og Daad, kun svarede mig med Spotterier.
+
+�Du maa ikke blive vred, Nicolai�, svarede han, �men det er virkelig
+altfor morsomt. Nu kan jeg ikke sige Dig mere, men jeg er vis paa, at
+Du vil selv lee ligesaa meget deraf, som jeg nu -- Godnat og sov
+vel!�
+
+Atter gik jeg ind paa mit V�relse og overlod mig til mine
+Betragtninger. Dog f�lte jeg min Samvittighed noget beroliget derved,
+at hverken Gamle eller Corpus Juris havde f�lt sig kaldet til at gaae
+str�ngt i Rette med mig. Muligvis havde jeg dog ikke baaret mig saa
+ilde ad. --
+
+Der var Nogen der talte sammen inde hos Corpus Juris; var det maaske
+Corpus Juris selv, der begyndte at tale i S�vne? -- Nei, der var to
+Stemmer, kunde jeg h�re -- hvad mon Gamle og Corpus Juris kunde have
+at forhandle sammen? Nei det var heller ikke Gamles Stemme, og --
+hvad var det? -- det l�d akkurat ligesom et Kys. Hvad i al Verden mon
+Corpus Juris tager sig til? t�nkte jeg og lyttede n�ie efter -- han
+kan da ikke kysse sig selv, veed jeg. Men nu blev der ganske stille
+derinde -- derimod begyndte det at rasle ganske sagte ude i den lange
+Gang. Det maa jeg see, hvad er -- og jeg ud i Gangen: der var ganske
+m�rkt derude; men nu h�rte jeg lette Fjed ned ad Trappen. Jeg hen til
+Trappen: i det �jeblik, jeg ankom der, saae jeg noget Hvidt smutte om
+Hj�rnet nedenfor. �Hvem er det?� raabte jeg, saa h�it jeg kunde, men
+fik intet Svar. Derimod trak Corpus Juris Hovedet ud af D�ren og
+raabte til mig: �Aa Nicolai, hvad er dog det for et Spektakel, Du
+gj�r! Du v�kker jo hele Huset.� �Men her var Nogen herude i Gangen�,
+svarede jeg. �Aa det har vel v�ret en Kat -- gaa nu i Seng! Klokken
+er jo over Et.�
+
+Ja saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg forf�iede mig til Ro og
+slukkede mit Lys. Og nu stod atter _hendes_ Billed saa lyst og klart
+for min Tanke -- hvor hendes Stemme var bl�d, og hendes Haand var
+fin, og hendes �ine vare klare! Og hin Definition, der alt to Gange
+havde v�ret min Tr�st og Husvalelse, den gjorde mig nu atter for
+tredie Gang sikker i min Sag. �Enhver Forbindelse, der indgaaes
+mellem Mand og Qvinde, b�r, om den skal svare til sin Idee, saavel
+fremgaae af Tilb�ielighed, som v�re begrundet i et Fornufthensyn.� Ja
+det er dog en skj�nne Ting at kunne lidt Philosophi, thi det hj�lper
+os til at overhugge mangen Knude, som ellers vilde v�re uopl�selig
+for os. Med Hensyn til hende var jeg nu ganske vis i min Sag, for
+Tilb�ieligheden var der og Fornufthensynet ogsaa, thi der var ingen
+Tvivl om, at hun vilde engang i Tiden blive en ypperlig Pr�stekone.
+
+�Dog hvad er ustadigt som Menneskets Sind og Tanke? Thi da jeg i
+nogen Tid ret havde qv�get min Sj�l ved Beskuelsen af hendes Billed,
+saa fremstege pludselig atter Emmys og Andrea Margrethes Billeder for
+mine Tanker, og denne Gang ikke blege og sorrigfulde som f�r, men
+leende og muntre og friske og straalende, saaledes som de vare i
+Virkeligheden. Og n�sten troer jeg, at de har v�ret ude at hente
+Hj�lpetropper, for de f�rte med sig en heel Skare af unge Piger, som
+jeg alle tidligere havde kjendt og alle tidligere havde elsket.
+Bestandig kom der flere og flere: der var Etatsraadens Datter i
+Kj�benhavn og Amtmandens Datter i Aarhus og Biskoppens Datter i Ribe
+og Doctorens to D�ttre i Ringsted og Pr�stens tre D�ttre i Slagelse
+og -- -- -- ja der var saamange, saamange, at jeg blev ganske svimmel
+deraf. Og Allesammen sagde de til mig: �det er mig, Nicolai!� men
+vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre bagved mig, der
+hviskede til mig: �Du ta'er Feil, Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!�
+-- o det var til at fortvivle over. Forgj�ves s�gte jeg Hj�lp hos
+Philosophien for at faae at vide, hvem det egentlig skulde v�re,
+forgj�ves fremtog jeg atter hin Definition for at see, paa hvem af
+dem den bedst passede, thi jeg opdagede til min Forskr�kkelse, at den
+passede lige godt paa dem Allesammen. Thi der var ikke een af dem,
+uden at jeg jo elskede hende, og der var ikke een af dem, uden at hun
+jo med Tiden kunde blive en fortr�ffelig Pr�stekone. -- Saa s�gte jeg
+min Redning i Flugten, men de fulgte Alle efter mig, bestandig
+omsv�vende, omb�lgende og omdandsende mig, indtil jeg tilsidst faldt
+i S�vn og dr�mte, at jeg var Ridder Oluf, der i den maaneklare
+Sommernat bliver forfulgt af Ellepigerne. Jeg red hele Natten
+igjennem, f�rst i den lyse Morgenstund vaagnede jeg og fandt mig til
+min Forundring i min Seng, badet i Sved af det voldsomme Ridt.
+
+Klokken var henimod Ni; jeg stod derfor op, thi jeg vidste, at
+Pr�sten var ingen Ven af, at man blev liggende l�nge om Morgenen. Men
+jeg var heel fortumlet og havde Hovedpine, og hele Tiden havde jeg en
+Fornemmelse af, at jeg havde gjort noget Urigtigt. Mine m�rke
+Betragtninger fra den foregaaende Aften med Hensyn til Emmy og Andrea
+Margrethe vendte atter tilbage. �Der er ikke Andet for�, sagde jeg
+til mig selv: �jeg maa afbryde dette Forhold. Imorgen reise vi jo
+herfra, og jeg kommer da aldrig mere her tilbage. Hver Gang Br�drene
+komme herud, ville Emmy og Andrea Margrethe sp�rge: �Kommer Nicolai
+da aldrig mere?� -- men Nicolai kommer aldrig mere. Og Glandsen i
+Emmys �ine slukkes, og Andrea Margrethes friske Kinder bleges, og en
+Dag b�res to sorte Kister ud fra Pr�stegaarden. Saa kommer Nicolai.
+Og i den milde Sommeraften, naar de stille Aftenvinde vifte sagte
+gjennem Gr�depilens Grene, vandrer han ud til deres Hvilested.
+�Grusomme Skj�bne, hvorfor adskiller Du, hvad der h�rer sammen? Thi
+_min_ var Skylden ikke!� siger han, og med sine Taarer vander han de
+hvide Roser paa deres Grave. Og Solens r�dlige Straaler belyse de
+hvide Marmorkors med et gyldent Skj�r, og Nicolai b�ier sig og bryder
+en Rose af hver af Gravene og siger: �Stakkels unge Roser, hvorfor
+visnede I saa tidlig, hvorfor -- -- --��
+
+Nu trak Corpus Juris sine St�vler paa i V�relset ved Siden af og rev
+mig ud af mine Phantasimalerier. Thi ved denne Leilighed pleier
+Corpus Juris at trampe saaledes i Gulvet, saa man kunde fristes til
+at troe, at der var et heelt Regiment Dragoner inde hos ham. Hvor
+gjerne jeg end vilde vende tilbage til den lyse Phantasiverden,
+hvori jeg nys havde qv�get mig, saa vilde det dog ikke lykkes mig,
+thi Corpus Juris' St�vler havde atter kaldt mig tilbage til den raa
+Virkelighed. Jeg fuldendte min Paakl�dning og gik ned.
+
+Hele Familien var som s�dvanlig forsamlet om Thebordet.
+
+�Godmorgen, Nicolai�, sagde Pr�stekonen til mig.
+
+�Godmorgen�, svarede jeg mekanisk, aldeles fordybet i mine egne
+s�rgelige Betragtninger.
+
+�Godmorgen, Nicolai�, sagde Emmy og Gamle.
+
+�Godmorgen�, svarede jeg i den samme mekaniske Tone, som f�r.
+
+�Godmorgen, Nicolai�, raabte Pr�sten med en Stemme, der kunde kalde
+en D�d frem af Graven.
+
+�Godmorgen�, svarede jeg, idet jeg atter kom til mig selv, og --
+
+�Godmorgen, _Svoger_�, sagde Andrea Margrethe, idet hun rakte mig en
+Kop The.
+
+�Hvad -- hvad for Noget?� og Kopperne faldt paa Gulvet og gik i
+tusinde Stykker.
+
+Corpus Juris holdt Andrea Margrethe i Haanden, og Gamle sad i Sophaen
+og holdt Emmy i Haanden. Jeg saae fra den Ene til den Anden og fra
+den Anden til den Ene.
+
+�Men er det -- er det nu ogsaa virkelig sandt?�
+
+�Nei det er ikke�, sagde Pr�sten. �De skal ikke troe et Ord deraf.
+Det er bare Julesp�g og Nytaarsl�ier Altsammen, ligesom iforgaars med
+Dem og Andrea Margrethe. Imorgen lave vi det Altsammen om igjen.�
+
+Men jeg kunde nok see paa Gamle og Corpus Juris, at det ikke var
+L�ier og Comediespil.
+
+�Er Du saa l�nger vred, fordi jeg lo igaaraftes?� spurgte Corpus
+Juris.
+
+�Om jeg er vred?� og jeg foer hen til dem og omfavnede dem og knugede
+dem og trykkede dem, som om jeg ikke havde seet dem i mange, mange
+Aar.
+
+�Men sig mig dog en Gang, _naar_ er det da skeet?� spurgte jeg, men
+det kunde jeg ikke faae at vide. Thi Gamle sagde, at Sligt skeer ikke
+paa een Gang, for man kan godt forstaae hinanden, uden at man har
+talt til hinanden, saa man er i Grunden forlovet, l�nge inden man
+bliver forlovet. Dette syntes mig at v�re lidt meningsl�st; men man
+maa ikke v�re altfor n�ieregnende med, hvad Gamle sagde den Dag. Jeg
+vilde dog i det Mindste gjerne vide, om der ikke var skeet Noget paa
+hin Sl�defart til Roskilde, men heller ikke det kunde jeg faae at
+vide, thi Andrea Margrethe sagde, at det kunde v�re akkurat det
+Samme, om det var skeet igaar eller iforgaars: Hovedsagen var, at det
+var skeet. Ogsaa hine mystiske Aarstal fra Domkirken og Landeveien
+randt mig i Hu, og jeg fik da at vide -- ja det kan jeg vel gjerne
+lade v�re at fort�lle, thi Enhver, der ikke af sig selv kan begribe,
+hvad det har v�ret for en Slags Aarstal, han beh�ver heller ikke at
+vide det.
+
+�Men hvad gj�r vi nu med Dem, Nicolai�, sagde Pr�sten, �for jeg har
+ikke mere end to D�ttre. Men alligevel, hvis De vil have gamle Ane,
+saa skal jeg gjerne laane Dem tyve Daler i rentefrit Laan, som De
+f�rst skal tilbagebetale paa Bryllupsdagen.�
+
+Men jeg vilde hverken have gamle Ane eller halte Ane. Thi nu t�nkte
+jeg ikke mere paa at forlove mig; nu havde jeg paa een Gang faaet to
+Svigerinder, og det to Svigerinder som Emmy og Andrea Margrethe.
+
+-- -- -- Ja her ender min Beretning om hine m�rkelige Dage i N�ddebo
+Pr�stegaard, for jeg kan ikke huske Mere. Jeg erindrer blot, at vi
+gik om som i en halv Ruus og saae paa hverandre og talte med
+hverandre og loe ad hverandre, men hvad vi talte om og hvad vi loe
+ad, det har jeg glemt.
+
+Hvor Gamle dog saae lykkelig ud! det var, ligesom han var bleven til
+et heelt nyt Menneske, og saa faldt han ikke mere i Tanker. Og Corpus
+Juris var saa elskv�rdig, som jeg aldrig har seet ham f�r, han sagde
+mig ikke mere imod, og hvert af mine �nsker s�gte han paa �jeblikket
+at efterkomme. Kun kunde han ikke lide, at jeg vilde spadsere alene
+med Andrea Margrethe, men tilb�d altid sit F�lgeskab ved slige
+Leiligheder. Og Emmy og Andrea Margrethe! -- hvor det var morsomt at
+sige �Du� til dem, skj�ndt i Begyndelsen sagde jeg rigtignok hele
+Tiden �De� og maatte idelig rette mig selv.
+
+Og jeg selv -- ja jeg var saa glad, saa glad, som jeg aldrig f�r
+havde v�ret. Ja selv naar hin store Dag kommer, da jeg om Formiddagen
+tager min Embedsexamen, og om Eftermiddagen gaaer ud og forlover mig,
+troer jeg neppe, at jeg kan blive mere glad, end jeg var det i hine
+Dage.
+
+Men hvor jeg havde v�ret blind, at jeg slet Intet havde m�rket og
+slet intet havde seet -- ja det er rigtignok et sandt Ord, at det
+F�rste, man bliver blind paa, det er paa �inene. Nu forstod jeg det
+Altsammen, nu forstod jeg hele Corpus Juris' Opf�rsel mod mig, thi
+naar Folk f�rst har trukket Frierhandskerne paa, saa ere de ikke
+l�nger til at sp�ge med. Og nu Gamle -- jeg Daare, som ikke havde
+kunnet ane, at Emmy, der holdt saa meget af det Gamle, ogsaa maatte
+holde af Gamle! Og nu forstod jeg ogsaa, hvem det var, som Emmy altid
+havde bragt mig i Tanker, uden at jeg dog ret kunde klare det for
+mig: det var Gamle, som jeg kjendte ham i hans lykkeligste og bedste
+Timer, ja Emmy var Gamle i forbedret Udgave, om jeg maa tale i
+Pr�stens Lignelser.
+
+-- -- -- Ved Middagsbordet, hvor den bedste R�dvinsflaske var bragt
+frem, udbragte Pr�sten de Forlovedes Skaal. Da jeg nu den foregaaende
+Aften havde faaet Blod for Tand med Hensyn til at holde Taler, fandt
+jeg, at det var en passende Leilighed til at indhente det Fors�mte.
+Og da denne Tale var min Jomfrutale, kan jeg ikke n�gte mig den
+Forn�ielse at meddele den her. Den l�d, om jeg husker ret, omtrent
+saalunde:
+
+�Kj�re Venner! Man pleier i Almindelighed at lyk�nske Folk, der
+heldigen have overstaaet deres Embedsexamen, thi nu have de jo ikke
+flere Examiner tilbage. Men det er i mine Tanker en stor Feiltagelse;
+thi i Reglen staaer baade den farligste og den vanskeligste Examen
+tilbage. Den farligste kalder jeg den, thi ved alle andre Examiner,
+naar man har det Uheld at blive rejiceret eller, som =terminus
+technicus= lyder, at falde igjennem, saa kan man dog altid fors�ge
+sin Lykke paa Ny i Haab om n�ste Gang at have bedre Held. Men sligt
+gaaer ingenlunde an her, og den, som een Gang er bleven rejiceret,
+tillades det ikke at indstille sig paa Ny, og alt, hvad man formaaer
+at gj�re, det er at b�re sig ad som de tydske Studenter, der, naar de
+ere blevne viste tilbage fra et Universitet, s�ge hen til et nyt, for
+der at finde bedre Optagelse. Men ikke alene, at denne Examen er saa
+farlig, den er ogsaa overordentlig vanskelig, og atter heri adskiller
+den sig fra alle andre saadanne Pr�ver. Thi om disse gj�lder det, at
+jo mere man l�ser, des mere Udsigt har man til et heldigt Udfald, men
+her er det lige omvendt, saa at man gjerne kunde fristes til at
+udraabe med Berlinerstudenten: �ach wai mir, je l�nger ich lese,
+desto d�mmer werde ich!� saaledes seer man ikke saa sjeldent, at
+medens mangen Skomagersvend, og Skr�ddersvend i en Haandevending
+bestaaer denne Examen, saa blive derimod velstudeerte Folk, der
+gjerne kunde tage Doctorhatten i alle mulige Faculteter, ynkelig
+rejicerede, saasnart de indstille sig til denne Pr�ve. Da nu dette
+forholder sig saa, kan man vel begribe min Hjertensgl�de over, at
+mine to Br�dre havde havt saadant Held med sig. Thi et Held er det
+jo, og det v�re langt fra mig at tilregne dem det som nogen s�regen
+Fortjeneste, at de have bestaaet, nei �re den, som �re b�r -- ikke
+for Christopher og Frederik udbringer jeg denne Skaal, men for de
+klare �ine og de venlige Smil -- eller hvad jeg vilde sige, for
+=Professoribus et Censoribus= ved de to Universiteter, hvorved de
+have bestaaet deres sidste og vanskeligste Examen!�
+
+Hermed st�dte jeg mit Glas mod Emmys og Andrea Margrethes.
+Pr�stekonen lo saa mildt til mig, og Pr�sten rakte Pr�stekonen
+Haanden, idet han sagde til hende: �Jo Mo'er, den Skaal vil vi To
+drikke med. Thi Nicolai har Ret: den sidste Examen, jeg havde at
+bestaae, var den v�rste, og jeg takker Gud, at jeg ikke blev
+rejiceret.�
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og saa har jeg altsaa fortalt om mit f�rste Felttog i Amors Regiment,
+men det bliver vist neppe mit sidste. Om Nogen skulde mene ligesom
+Corpus Juris, at jeg har baaret mig meget barnagtig ad, og at den
+hele Historie ikke geraader mig til synderlig �re, saa at det var
+meget bedre, om jeg taug stille dermed, istedenfor ovenikj�bet at
+lade den s�tte paa Tryk, saa vil jeg bede enhver Saadan mindes den
+f�rste Gang, da han selv drog ud i samme Hensigt, og da vil han vel
+ikke mere d�mme mig saa str�ngt. Den, som er fri for Skyld, kaste den
+f�rste Steen!
+
+-- -- For�vrigt gaae Tingene hjemme paa Vestergade deres gamle Gang.
+Gamle ligger endnu bestandig paa Sophaen og falder i Tanker; kun har
+han ikke som forhen sin Pibe i Haanden, men et lille Portr�t af Emmy,
+som denne har for�ret ham. Corpus Juris udvikler sine politiske
+Anskuelser med samme Iver som altid. Den Nydelse, som han stedse har
+fundet i Studiet af Dagbladet, er ingenlunde bleven formindsket,
+fordi han er bleven forlovet. Tv�rtimod, han har endog ved Andrea
+Margrethes Hj�lp faaet Dagbladet indf�rt i N�ddebo Pr�stegaard. Og
+jeg selv -- ja jeg studerer philosophisk Prop�deutik og s�ger ved
+dens Hj�lp at fordrive alle Elskovsgriller. Og nu synger jeg ikke
+l�nger: �hive langsomt fra Land -- de bergenske M�er snart vi m�de
+kan -- ohi -- oh�i!� men naar Dagen er til Ende, og Prop�deutiken
+bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes
+Solen sagte synker bag Voldens Tr�er, og idet jeg trommer med
+Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller
+Corpus Juris kan h�re det:
+
+    �Ak bare jeg havde Examen endt!
+    For saa kommer Solen og saa kommer Lykken,
+    Og saa vil jeg strax vende Sorgerne Ryggen;
+    Og saa vil jeg gaae -- vil jeg gaae
+    Med en Guldring paa!�[6]
+
+     [6] Chr. Richardt.
+
+Hver S�ndag drager jeg med Br�drene ud til N�ddebo Pr�stegaard. Og
+jeg ved ingen st�rre Gl�de, end naar mine Bekjendte om Mandagen
+sp�rge mig: �Hvor var Du henne igaar, Nicolai?� -- da at svare dem:
+�Jeg var ude at bes�ge mine _Svigerinder_.�
+
+Men er det nu ganske vist, at jeg selv f�rst forlover mig om fem Aar,
+naar jeg har taget Embedsexamen? Ja bestemt love det vil jeg ikke,
+for jeg er jo kun et Menneske, men for Tiden vil jeg kun t�nke paa
+den philosophiske Prop�deutik. Og siden jeg har seet, at Gamle og
+Corpus Juris, om hvem jeg reent havde opgivet Haabet, at de
+nogensinde skulde blive forlovede, i al Fald ikke i denne Verden,
+virkelig omsider ere blevne forlovede og det med saadanne Piger som
+Emmy og Andrea Margrethe, ja saa skulde jeg n�sten troe, at man gj�r
+bedst i at vente, thi jo l�ngere man venter, des bedre bliver det.
+
+Men den Lysblaa�iede da? -- Ak tal ikke om hende, for saa blive strax
+alle mine gode Fors�tter til Intet. Jeg vil kun sige saameget, at
+igaaraftes drak jeg Dus med hendes Broder i Studenterforeningen, og
+at han er et meget vakkert Menneske, men dog ikke saa elskv�rdig som
+S�steren.
+
+Og nu Farvel -- dog det er sandt, Eet har jeg endnu at sige. Dersom
+Nogen af dem, som l�ser, hvad jeg her har fortalt, skulde v�re saa
+ulykkelig, aldrig at have v�ret i nogen Pr�stegaard, da vil jeg sige
+til enhver Saadan: �Reis derud, reis strax, reis heller i Dag end i
+Morgen, thi ligesom den, der ikke har v�ret i Danmark, ikke kjender
+det Bedste i Verden, saaledes kjender heller ikke den, som ikke har
+v�ret i en Pr�stegaard, det Bedste i Danmark. Og dog -- hvad kan det
+nytte, at Du reiser til denne eller hin Pr�stegaard? -- nei Du maa
+komme netop til saadan en Pr�stegaard som N�ddebo Pr�stegaard, og
+netop til saadan en Pr�stemand og til saadan en Pr�stekone og fremfor
+Alt til _saadanne to Pr�sted�tre_!�
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard, by 
+Henrik Scharling
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED NYTAARSTID I N�DDEBO ***
+
+***** This file should be named 38220-8.txt or 38220-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/3/8/2/2/38220/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+http://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at http://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit http://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit: http://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     http://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/38220-8.zip b/38220-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..9faf450
--- /dev/null
+++ b/38220-8.zip
diff --git a/38220-h.zip b/38220-h.zip
new file mode 100644
index 0000000..f8f1c91
--- /dev/null
+++ b/38220-h.zip
diff --git a/38220-h/38220-h.htm b/38220-h/38220-h.htm
new file mode 100644
index 0000000..281a0a1
--- /dev/null
+++ b/38220-h/38220-h.htm
@@ -0,0 +1,11964 @@
+<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
+    "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
+<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da">
+  <head>
+    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" />
+    <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
+    <title>Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard, by Henrik Scharling; an eBook from Project Gutenberg</title>
+    <style type="text/css">
+    /* <![CDATA[ */
+body {
+    margin: auto 10%;
+}
+
+h1,h2,h3,h4,h5,h6 {
+    text-align: center;
+    clear: both;
+}
+h1 { line-height: 180%; }
+
+p {
+    margin: 0 auto;
+    text-align: justify;
+}
+.frontmatter p, p.noindent { text-indent: 0; }
+p, p.indent { text-indent: 1em; }
+.cursive    { font-family: cursive; }
+
+hr {
+    width: 33%;
+    margin: 2em auto;
+    clear: both;
+}
+
+ul { margin-left: 0; padding-left: 0; }
+
+.pagenum {
+    /*visibility: hidden;*/
+    color: #999;
+    position: absolute;
+    left: 92%;
+    font-size: smaller;
+    text-align: right;
+    font-style: normal;
+    font-variant: normal;
+    font-weight: normal;
+    text-transform: none;
+    text-decoration: none;
+    letter-spacing: normal;
+    text-indent: 0;
+} /* page numbers */
+a[title].pagenum:after { content: attr(title); }
+
+em {
+    letter-spacing: .2em;
+    margin-right: -.2em;
+    font-style: normal;
+    font-weight: normal;
+    text-decoration: none;
+    font-variant: normal;
+}
+em.i {
+    letter-spacing: 0;
+    margin-right: 0;
+}
+
+.center    { text-align: center; }
+.sp        { letter-spacing: .2em; margin-right: -.2em; font-style: normal; }
+.i         { font-style: italic; }
+.bold      { font-weight: bold; }
+.small     { font-size: 50%; }
+.smaller   { font-size: 85%; }
+.larger    { font-size: 130%; }
+.huge      { font-size: 180%; }
+.l2        { text-align: left; padding-left: 2em; }
+.r4        { text-align: right; padding-right: 4em; }
+
+/* Footnotes */
+.footnotes       { border: 1px dashed; margin-top: 4em; padding-bottom: 1em; }
+.footnote        { margin: auto 10%; font-size: .9em; }
+.footnote .label { position: absolute; right: 84%; text-align: right; }
+
+.fnanchor {
+    vertical-align: top;
+    font-size: 70%;
+    text-decoration: none;
+}
+
+/* Poetry */
+.poem         { margin: auto 10%; text-align: left; }
+.poem br      { display: none; }
+.poem .stanza { margin: 1em 0em; }
+.poem span.i0 { display: block; padding-left: 3em; text-indent: -3em; margin-left: 0em; }
+
+/***/
+
+.trnote {
+    font-family: sans-serif;
+    font-size: 90%;
+    background-color: #ccc;
+    color: #000;
+    border: black 1px dotted;
+    margin: 2em 10%;
+    padding: 1em;
+}
+.trnote ul li { list-style-type: none; }
+
+.topmarg  { margin-top: 4em; }
+
+hr.pagebreak { width: 65%; }
+hr.chapbreak { width: 45%; margin-bottom: 4em; }
+hr.tb { width: 25%; }
+
+a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ }
+
+    /* ]]> */
+    </style>
+  </head>
+<body>
+
+
+<pre>
+
+Project Gutenberg's Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard, by Henrik Scharling
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard
+
+Author: Henrik Scharling
+
+Release Date: December 4, 2011 [EBook #38220]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED NYTAARSTID I N�DDEBO ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+
+</pre>
+
+
+<div class="trnote">
+<h2>Afskriverens bem�rkninger</h2>
+<p>�benlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning
+er i �vrigt bevaret. Bogen er oprindelig trykt med frakturskrift; i
+nedenst�ende tekst er <em class="i">kursiv</em> brugt til at angive antikvaskrift.
+En <a href="#Rettelser">ordliste med rettelser</a> er placeret
+sidst i bogen.</p>
+</div>
+
+
+
+<div class="frontmatter">
+<h1>Ved Nytaarstid<br />
+<span class="small">i</span><br />
+<span class="larger">N�ddebo Pr�stegaard.</span></h1>
+
+<p class="center topmarg"><span class="larger">Fort�lling</span><br />
+<span class="smaller">af</span><br />
+<span class="larger cursive">Nicolai,</span><br />
+<span class="smaller">18 Aar gammel</span><br />
+(Henrik Scharling.)</p>
+
+<p class="center topmarg">Kj�benhavn.<br />
+C. A. Reitzels Forlag.<br />
+1889.</p>
+
+<hr class="pagebreak" />
+
+<p class="center">Niende Oplag.</p>
+
+<p class="center topmarg noindent">Kj�benhavn.<br />
+Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).</p>
+
+</div>
+
+<hr class="pagebreak" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_iii" id="Side_iii" title="[S. iii]"></a></p>
+
+
+
+
+<h2>Forord til niende Oplag.</h2>
+
+
+<p>Da i sin Tid &#8222;N�ddebo Pr�stegaard&#8220; dukkede op for
+min Phantasi i sine allerf�rste l�se og taagede Omrids,
+var min f�rste Tanke den at bringe Stoffet i dramatisk
+Form og udarbeide det til et Lystspil. Den Anerkjendelse,
+som J. L. Heiberg havde ydet mit f�rste digteriske
+Arbeide (&#8222;Moderne Christendom&#8220;, Komedie i
+fem Handlinger, 1859) kunde nok opmuntre til et saadant
+Fors�g. Imidlertid havde jeg snart gjort Bekjendtskab
+med de Vanskeligheder, som stille sig i Veien
+for en Opf�relse paa Skuepladsen, og jeg var begyndt
+at komme til Erkjendelse af, at der hertil h�rer en
+dramatisk Lykkestjerne, som ikke synes at have lyst over
+min Vugge. Jeg opgav derfor denne Tanke og valgte
+den fort�llende Form, der vistnok i dette Tilf�lde var
+ulige heldigere og mere stemmende med �mnet.</p>
+
+<p>Underligt nok skulde det dog f�je sig saa, at
+&#8222;N�ddebo Pr�stegaard&#8220; skulde bringes i dramatisk
+Form og f�res frem paa &#8222;de Br�dder, som betyde<a class="pagenum" name="Side_iv" id="Side_iv" title="[S. iv]"></a>
+Verden&#8220;. Dette skete mange Aar senere &mdash; Bogen
+havde alt fejret sit Jubil�um &mdash; og uden nogensomhelst
+Foranledning eller Medvirkning fra min Side.
+En talentfuld Skuespiller ved Folketheatret havde efter
+Opfordring af Direkt�ren ved samme Theater paataget
+sig dette Hverv. Gjennem Aviserne kom jeg til Kundskab
+herom. I og for sig havde jeg Intet derimod,
+men vilde holde mig ganske udenfor og lade Sagen
+gaae sin egen Gang. N�rstaaende Venner foreholdt
+mig imidlertid, at F�lgen heraf vilde blive, at jeg
+vilde blive holdt for den egentlige Bearbeider og f�lgelig
+komme til at b�re det �sthetiske Ansvar for Bearbeidelsen.</p>
+
+<p>Forat undgaae dette lod jeg en kort Erkl�ring
+indrykke i &#8222;Berlingske Tidende&#8220; og &#8222;Dagbladet&#8220;
+(17&mdash;18 October 1888). Men nu begyndte R�ret
+f�rst ret, idet Sp�rgsmaalet om danske Forfatteres
+retslige Stilling overfor slige dramatiske Bearbeidelser
+blev bragt frem, hvilket tilsidst f�rte til et Till�g til
+Eftertryksloven, der sikkrer Forfatterens Ret paa det
+n�vnte Omraade.</p>
+
+<p>Imidlertid skulde det ikke blive ved Folketheatrets
+Bearbeidelse. Ogsaa Provindsskuespillere henvendte sig
+til mig med Anmodning om at maatte bearbeide
+&#8222;N�ddebo Pr�stegaard&#8220; for Scenen. Heller ikke her
+blev Tilladelsen n�gtet, og saaledes rasede en Slags
+dramatisk N�ddebo-Mani over hele Landet. Af disse<a class="pagenum" name="Side_v" id="Side_v" title="[S. v]"></a>
+forskjellige Dramatiseringer fik jeg kun Lejlighed til
+at gj�re Bekjendtskab med Folketheatrets, der forekom
+mig at v�re foretagen med livfuld Forstaaelse af Fort�llingens
+Hovedpersoner. Den stillede sig i det
+Hele temmelig frit overfor den og kunde vel egentlig
+snarere betegnes som en dramatisk Omskrivning af
+samme. Den gjorde megen Lykke hos Publikum og
+oplevede i Vinterens L�b en lang R�kke Opf�relser
+for fuldt Hus. Disse mange Opf�relser saavel i
+som udenfor Hovedstaden vakte en for�get Opm�rksomhed
+for Fort�llingen, og saaledes skete det, at
+det efter vore Forhold betydelige Jubil�ums-Oplag
+blev udsolgt hurtigere, end baade Forl�gger og Forfatter
+havde ventet, og et nyt blev n�dvendigt. Det
+udsendes med det �nske, at &#8222;N�ddebo Pr�stegaard&#8220;
+fremdeles maa bevare den glade og talrige Vennekreds,
+som den i Aarenes L�b har erhvervet sig.</p>
+
+<p class="l2">Oktober 1889.</p>
+
+<p class="bold cursive r4">Forf.</p>
+
+<hr class="chapbreak" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_vi" id="Side_vi" title="[S. vi]"></a><br />
+<a class="pagenum" name="Side_vii" id="Side_vii" title="[S. vii]"></a></p>
+
+
+
+
+<h2>1862&mdash;1887.</h2>
+
+
+<div class="poem i"><div class="stanza">
+<span class="i0">Eheu fugaces, Nicolai! Nicolai!<br /></span>
+<span class="i0">Anni labuntur! &mdash; &mdash;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p class="noindent">udbryder Pr�sten i N�ddebo med et Citat af Horats.
+Og nu ere fem og tyve Aar rullede henover &#8222;Ved Nytaarstid
+i N�ddebo Pr�stegaard&#8220;. Det har for denne
+Fort�lling v�ret glade og lykkelige Aar: den havde
+ingen polemisk Braad og vakte derfor heller intet Anst�d.
+Fra dens f�rste Fremtr�den har Lykkens Solskin
+hvilet over den, og overalt, hvor den kom frem, fik
+den en blid og gunstig Modtagelse. I Aar kan altsaa
+N�ddebo Pr�stegaard feire sit Femogtyve-Aars Jubil�um,
+og som man jo gjerne ved slige Leiligheder
+kaster Blikket tilbage over det Svundne og mindes de
+fordums Dage &mdash; saa kan det maaske v�re paa sin
+Plads at give nogle Meddelelser om de ikke ganske
+almindelige Vilkaar, hvorunder den blev til.</p>
+
+<p>Allerf�rst kan da her bem�rkes det besynderlige
+Mods�tningsforhold, som finder Sted mellem Fort�llingens
+Tilblivelse og det over samme hvilende Grundpr�g.
+Thi denne Digtning, der er gjennemtr�ngt af
+Fred og Ro og Hjemmets Gl�de, er bleven til under
+Forhold af ganske modsat Natur. Den er skreven under
+et st�rkt omtumlet Reiseliv og et ikke mindre bev�get
+indre Sj�leliv. Den har f�rst og fremmest havt den
+Betydning at v�re et aandeligt Hvilepunkt for Forfatteren
+selv, og det er maaske Grunden til, at den senere<a class="pagenum" name="Side_viii" id="Side_viii" title="[S. viii]"></a>
+er bleven det for mangfoldige Andre. Thi fra saare
+Mange har Forfatteren modtaget varm Taksigelse, og
+det ikke blot fra glade og tilfredse Mennesker, der i
+denne Fort�lling fandt en Gjenklang af deres egne
+lykkelige Livsforhold, men ogsaa fra syge og bekymrede
+Mennesker, som sukkede under Livets Tryk, men ved
+L�sningen af denne Bog have fundet Lise og Husvalelse
+af den Art, som Digtekunsten formaaer at give.</p>
+
+<p>Men er dette nu Digt eller Virkelighed? Ere de
+i Fort�llingen optr�dende Personer virkelige, ikke opdigtede?
+Atter og atter er dette Sp�rgsmaal blevet
+gjort Forfatteren, ja der er endog sendt ham Breve
+fra Udlandet derom.</p>
+
+<p>Svaret herpaa bliver: den foreliggende Fort�lling
+er gjennemgaaende bygget paa et n�ie og omhyggeligt
+Virkelighedsstudium, men rigtignok ikke i den Betydning,
+hvori en moderne, meget h�ir�stet �sthetik tager dette
+Ord. Thi en photografisk Gjengivelse af Virkeligheden
+er den paa ingen Maade: havde den v�ret det,
+vilde den neppe have kunnet vedligeholde Interessen i
+saa mange Aar. Den Art Skildringer, der tage deres
+Stof umiddelbart fra Virkeligheden uden at underkaste
+det nogen kunstnerisk eller poetisk Omdannelse, kunne
+vel v�kke en �ieblikkelig Opsigt og blive Gjenstand for
+Omtale, men de formaae ikke at bevare Interessen, thi
+Publicum vil snart gj�re den Opdagelse, at en Kunst,
+der ikke stiller sig anden Opgave end at give et tro
+Billed af Livets Trivialiteter og Elendigheder i al deres
+fattige N�genhed, den er det ikke v�rd at offre synderlig
+Tid eller Penge paa.</p>
+
+<p>Hvad nu f�rst de i Fort�llingen optr�dende Personer<a class="pagenum" name="Side_ix" id="Side_ix" title="[S. ix]"></a>
+angaaer, da er det vel saa, at de henholde sig
+til virkelige Personer, der have staaet Forfatteren n�r.
+Men de kunne dog paa ingen Maade siges at v�re
+Portr�ter, og Vedkommende vilde v�re i deres fulde
+Ret, om de protesterede mod en saadan Opfattelse.
+Thi det er kun enkelte Sider eller Charaktertr�k, der
+ere benyttede, men paa den Vis, at de ere blevne videre
+udf�rte ved Phantasiens Hj�lp saaledes, at de kom til
+at passe ind i Fort�llingens Gang. De ere i Virkeligheden
+mere at betragte som frie Omdigtelser end som
+Portr�tligheder.</p>
+
+<p>Det Samme gj�lder om de Begivenheder og Forhold,
+som forekomme i Fort�llingen. Ogsaa her ligge
+ofte virkelige Tildragelser til Grund, ligesom ogsaa de
+Sj�lstilstande, der skildres, hyppig ere Gjengivelser af
+Forfatterens egne indre Oplevelser. Men Hovedsagen
+bliver atter her, at Personer, Begivenheder og Forhold,
+der i Virkeligheden stode langt fra hinanden og Intet
+havde at gj�re med hinanden, i Fort�llingen ere bragte
+ind under et f�lles digterisk Synspunkt og i Stemningens
+Inderlighed sammensm�ltede til Enhed. Og det er vel
+det, som man til Syvende og Sidst trods alle moderne
+�sthetiske Doctriner kalder Poesi.</p>
+
+<p>Hvad nu Fort�llingens ydre Tilbliven angaaer, da
+er den fra Begyndelsen til Enden nedskreven i Udlandet.
+Vel havde jeg allerede i Hjemmet fattet den Plan at
+skrive en Digtning af denne eller lignende Art, men
+den stod for mig i de l�seste Omrids. Det var f�rst
+efter at have forladt Hjemmet, at jeg for Alvor tog
+fat paa den og gav den fast Form og Skikkelse.</p>
+
+<p>I Juni 1861 forlod jeg Danmark forat tiltr�de<a class="pagenum" name="Side_x" id="Side_x" title="[S. x]"></a>
+en l�ngere Udenlandsreise i videnskabelige �iemed, der
+kom til at vare henimod halvfjerde Aar. Strasburg blev
+det f�rste Sted, hvor jeg gjorde et l�ngere Ophold for
+at h�re Forel�sninger ved det derv�rende, den Gang
+franske, Universitet. Under det stille ensformige Liv,
+som jeg her f�rte, vaagnede L�ngselen efter Hjemmet
+med fuld Styrke og tyngede ofte haardt paa Sindet.
+Da tog jeg fat paa Fort�llingen for at frigj�re mig
+for Hjemveens Tryk. Gjenstanden for den skulde
+v�re de f�rste Elskovsr�relser i det unge Gemyt og de
+Skuffelser, som Ungdommens Uerfarenhed og Selvovervurdering
+gjerne medf�rer. Bogens Navn skulde v�re
+&#8222;Mit f�rste Felttog i Amors Regiment&#8220; &mdash; en Titel,
+som dog maaske var lidt s�gt og derfor snart blev opgiven.
+Handlingen skulde henl�gges til en Pr�stegaard:
+til disse havde jeg ganske godt Kjendskab paa Grund
+af talrige Bes�g i adskillige af dem, og mange glade
+Minder knyttede sig til dem. Jeg valgte Navnet
+N�ddebo Pr�stegaard efter f�rst at have forvisset mig
+om, at der vel findes en Kirke i Nordsj�lland af dette
+Navn, ovenikj�bet en af de �ldste i Danmark, men
+derimod ingen Pr�stegaard. Endelig blev Fort�llingen
+lagt i Munden paa en attenaarig Student, thi i denne
+Alder udfolder Elskoven sig i sin f�rste umiddelbare
+Friskhed, men spiller kun paa Overfladen uden at fremkalde
+de dybere Sj�lsr�relser, som f�rst ytre sig i en
+modnere Alder. Hermed var det givet, at hele Fort�llingen
+kunde holdes i en let og munter Tone.</p>
+
+<p>Samtidig med, at jeg h�rte tydske og franske theologiske
+Forel�sninger og studerede Schleiermachers Dogmatik,
+tog jeg fat paa Fort�llingen. De Omgivelser,<a class="pagenum" name="Side_xi" id="Side_xi" title="[S. xi]"></a>
+hvorunder jeg f�rdedes, vare vel skikkede til at s�tte mig
+i den rette Stemning. Elsa� er et frugtbart og kornrigt
+Land ligesom Danmark; de gyldne S�demarker, de
+mange Frugthaver, Lunde og Smaaskove, Alt hvilende i
+Midsommersolens st�rke Hede, fremkaldte levende Mindet
+om Hjemmet, medens atter de blaae Bj�rge i det Fjerne
+og Strasburgerm�nsterens h�ie Spir, der behersker hele
+Landskabet rundt omkring, bare tilstr�kkeligt Vidnesbyrd
+om, at jeg var i det Fremmede. Minderne om Hjemmet
+sammenknyttedes med de lyse Forventninger om fjerne
+og ukjendte Egne, som jeg snart skulde gjennemreise,
+og satte Phantasi og Stemning i rig Bev�gelse. Og
+hvad der mellem alt det �vrige fik s�regen Betydning,
+var Tanken om hint m�rkelige Ungdomsaar, som
+Goethe havde tilbragt i Strasburg, og navnlig hans
+Bes�g i Sesenheim, der gj�r ham saa stor �re som Digter,
+men kun ringe �re som Menneske. Jeg l�ste de
+paagj�ldende Steder i hans Levnetsl�b, steg j�vnlig
+op paa Strasburgerm�nsteren, hvor den store Digter
+ofte havde staaet ved Solnedgang og skuet ud over det
+skj�nne Landskab, ja jeg gjorde endog en Udflugt til
+Sesenheim. Pr�stegaarden var ombygget, men Egnen
+og Stedlighederne vare dog de samme, og jeg kunde
+tage Plads paa en B�nk i Haven, hvorom der fortaltes,
+at Digteren og hans Frederikke ofte havde
+siddet ved hinandens Side. Alt dette var vel egnet
+til at fremkalde Stemninger og Phantasier, der maatte
+v�re frugtbargj�rende for min Fort�lling.</p>
+
+<p>Denne skred da ogsaa godt fremad. Men i Slutningen
+af August forlod jeg Strasburg for at tiltr�de
+en l�ngere Reise til Gr�kenland og Pal�stina. Nu<a class="pagenum" name="Side_xii" id="Side_xii" title="[S. xii]"></a>
+fulgte et Par Maaneders meget omtumlede Reiseliv,
+hvor der slet ikke kunde v�re Tale om at skrive Andet
+end de n�dvendige Breve til Hjemmet. F�rst i Athen
+kom jeg atter til Ro. Naar bortsees fra de vidunderlige
+Mindesm�rker og de skj�nne Naturomgivelser er Athen
+en meget stille By uden forstyrrende Adspredelser; der
+fandtes den Gang hverken Theater eller Concerter.
+Des bedre Tid var der til Studier af forskjellig Art og
+til Digtning. Vistnok vare alle Omgivelser i h�i Grad
+forskjellige fra Hjemmet, men Fort�llingen var jo nu
+sat godt i Gang, Tonen og Stemningen var slaaet an,
+og det gjaldt kun om at holde den fast og f�re den
+videre i samme Retning. Aftenerne, der begyndte at
+l�nges, udfyldtes ved Samtaler med min kj�re Reisef�lle,
+Valdemar Schmidt, der var st�dt til mig i Triest.
+Han, der selv er Pr�stes�n, havde endnu bedre Kjendskab
+til Pr�stegaardene end jeg og hjalp mig til Kundskab
+om Et og Andet, der var mig noget usikkert, uden
+at jeg dog meddelte ham Noget af Fort�llingen eller
+om det Arbeide, jeg havde for. Billedhugger Hertzog,
+der samtidig var i Athen og j�vnlig bes�gte os, saae
+tilf�ldigvis de mange beskrevne Ark ligge foran mig
+og udbr�d, formodentlig i den Tanke, at det var en
+videnskabelig Afhandling: &#8222;De er dog en flittig Mand!&#8220;
+&mdash; men heller ikke han fik noget at vide derom.</p>
+
+<p>Den gode Hygge, vi havde i Athen, endtes i December,
+da vi tiltraadte Reisen til Pharaonernes gamle
+Land. Nye Indtryk, nye <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="var: M�rkv�rdigbeder">M�rkv�rdigheder</a>, store og
+herlige Skj�nhedssyner! det pragtfulde Kairo er som et
+�ventyr af Tusindogeen Nat, men den, som ikke forf�lger
+s�rlige videnskabelige eller kunstneriske �iemed,<a class="pagenum" name="Side_xiii" id="Side_xiii" title="[S. xiii]"></a>
+vil dog efter nogle Dages Forl�b have nok af dette
+�ventyr. Nu traf det sig saaledes, at efter en Uges
+Tids Forl�b reiste Vald. Schmidt op til Alexandria
+forat leie en Nilbaad og ordne Alt til Reisen opad
+Nilen. I en halv Snes Dage var jeg da overladt til
+mig selv og vandrede alene om i den store brogede By
+mellem de mylrende Turbaner. J�vnlig spadserede
+jeg gjennem de skyggefulde Sykomore-Alleer ned til
+Nilen og saae over til de gaadefulde Pyramider, hvis
+spidse Toppe reiste sig paa den modsatte Bred. Under
+alle disse fremmede �ventyrlige Indtryk kunde der paakomme
+mig en st�rk L�ngsel efter Hjemmets Fred og
+Hygge, og saa tyede jeg ind i N�ddebo Pr�stegaard.</p>
+
+<p>Saa kom Nilreisen istand. Det er en herlig Reise,
+is�r naar den ikke, hvad nuomstunder er Tilf�ldet,
+foretages paa en Dampbaad, men paa en Dahabieh
+(d. e. �gyptisk Seilbaad). Man glider forbi Palmelunde,
+der speile sig i Floden, og skuer herlige Tempelruiner.
+Men det er ogsaa en meget ensformig Reise, is�r naar
+det er Vindstille eller Vinden er contr�r, thi da maa
+Baaden tr�kkes op imod Str�mmen af de arabiske
+Baadsfolk. Paa Nilfloden fuldendtes min Fort�lling.
+De sidste Sider skrev jeg om Aftenen i vor lille Kahyt
+ved t�ndte Lys. Da den sidste Side var skreven, gik
+jeg op paa D�kket. Det var blevet Nat; en pragtfuld
+�gyptisk Himmel med tindrende Stjerner hv�lvede sig
+over mit Hoved. De Stemninger og Tanker, der bev�gede
+mit Sind, formede jeg i de f�lgende Dage til
+et lille Digt, hvilket i de senere Udgaver blev trykt som
+en Hilsen til Hjemmet.</p>
+
+<p>Fort�llingen var f�rdig, men Reisen var langtfra<a class="pagenum" name="Side_xiv" id="Side_xiv" title="[S. xiv]"></a>
+f�rdig. Den strakte sig over Pal�stina, Syrien og
+Constantinopel, Tydskland og Schweiz, saa et Par Maaneders
+stille Ophold ved Universitetet i Erlangen &mdash; et
+fortr�ffeligt Sted at samle sig efter en Reise i Orienten &mdash;
+endelig en Vinter i Rom. Under alle disse Omvandringer
+var N�ddebo Pr�stegaard min stadige Ledsager,
+den blev hyppig tagen frem, paa Ny gjenneml�st,
+pyntet og pudset.</p>
+
+<p>I Juli 1862 kom jeg pludselig hjem, uden at
+Nogen ventede det. Hvad der drev mig hjem, var
+L�ngselen efter at gjensee mine Kj�re efter to Aars
+Frav�relse og �nsket om at faae min Bog udgivet i
+Trykken. Det sidste skete, uden at Nogen fik Noget
+derom at vide. Jeg var tvivlraadig, om jeg skulde
+s�tte mit Navn paa Titelbladet eller udgive den pseudonymt.
+Forl�ggeren raadede til det Sidste, og det var
+vistnok et godt Raad, thi det er meget <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="var: tvivsomt">tvivlsomt</a>, om
+Bogen havde faaet saa god Modtagelse, dersom den
+havde baaret Forfatterens Navn.</p>
+
+<p>I October 1862 reiste jeg atter bort &mdash; denne
+Gang gjaldt Reisen Holland og England. Faa Dage
+efter min Bortreise kom Bogen ud. Jeg tog indtil
+videre Ophold i Utrecht, hvor jeg gjorde mig bekjendt
+med hollandske Kirkeforhold og studerede hollandsk Theologi.
+Om min Bog h�rte jeg Intet, hvad der var
+rimeligt nok, da jeg ingen danske Aviser saae og heller
+ikke i Breve kunde vente at h�re Noget, efterdi jeg ikke
+havde betroet mig til Nogen. Dog begyndte den lange
+Taushed at �ngste mig, og jeg frygtede for, at Fort�llingen,
+der havde v�ret mig selv til saa stor Gl�de
+og Opmuntring, skulde gaae upaaagtet hen mellem de<a class="pagenum" name="Side_xv" id="Side_xv" title="[S. xv]"></a>
+mange andre Noveller og Romaner. Endelig henad
+Jul kom de f�rste Efterretninger; Bogen var omsider
+naaet frem til mine N�rmeste, der snart havde gj�ttet
+paa mig som Forfatter. Og nu fik jeg Budskab om
+den gode Modtagelse, som den havde faaet.</p>
+
+<p>I Efteraaret 1865 udkom anden lidt forkortede
+Udgave. Forfatterens Navn var nu blevet almindelig
+bekjendt, og dette var formodentlig Aarsag i, at Kritiken
+stillede sig temmelig kj�lig og fandt Fort�llingen ubetydelig.
+Kritikens Indsigelse kom imidlertid for seent,
+thi Publicum havde nu engang vundet Bogen kj�r og
+lod sig ikke mere foreskrive nogen Dom om den. Nye
+Oplag fulgte efter hinanden med faa Aars Mellemrum.</p>
+
+<p>Ogsaa i Udlandet blev Fort�llingen kjendt og vandt
+mange Venner. I England udkom en Overs�ttelse i
+Pragtudstyr &mdash; i Sverig og Tydskland fulgte forskjellige
+Overs�ttelser efter hinanden. Den sidste autoriserede
+tydske Overs�ttelse er bes�rget ved Hr. P. J. Willatsen
+i Bremen, der med stor Flid og Omhu har arbeidet
+paa at gj�re den nordiske Literatur bekjendt i Tydskland.
+Ogsaa paa Fransk udkom en Overs�ttelse i
+<em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">Biblioth�que universelle</em>.</p>
+
+<p>Man kunde have ventet, at en Fort�lling, der
+havde havt saa afgjort Held med sig, snart vilde have
+fremkaldt flere lignende. Naar dette ikke skete, var
+Aarsagen dels de eiendommelige Vilkaar, hvorunder
+N�ddebo Pr�stegaard var bleven til, dels og fornemmelig
+den, at andre Opgaver lagde Beslag paa Forfatterens
+Kr�fter. Hertil kom det ulykkelige Krigsaar, som
+drog Sind og Tanker i en anden Retning (&#8222;Uffe Hj�lms
+og Palle L�ves Bedrifter&#8220; 1866 &mdash; andet Opl. 1886).<a class="pagenum" name="Side_xvi" id="Side_xvi" title="[S. xvi]"></a>
+F�rst flere Aar efter f�lte Forfatteren Lyst til at digte
+en lignende Fort�lling og skrev da, under j�vnlige
+Afbrydelser af en st�rkt optaget Universitets-Virksomhed,
+&#8222;Min Hustru og jeg&#8220; (begyndt i Juli 1870, endt i
+December 1872). Den udkom i Efteraaret 1875 i tre
+Oplag umiddelbart efter hinanden; et fjerde Oplag
+fulgte 1881. Den er dog ikke saa meget en Forts�ttelse
+af som snarere et Modstykke til N�ddebo Pr�stegaard.
+Naar denne sk�mtende fort�ller om Elskovens f�rste
+urolige R�relser og Skuffelser, saa har hin sat sig til
+Opgave at give en Fremstilling af �gteskabets Lykke
+i al dets rige Fred og Velsignelse, der udfolder sig over
+en Skildring af den danske Sommerfriskhed som sin
+Baggrund. Ogsaa denne Fort�lling udkom i en svensk,
+tydsk og engelsk Overs�ttelse og synes navnlig at
+have vundet Bifald i Tydskland, hvor den er udkommen
+i forskellige Overs�ttelser; den sidste, autoriserede, er
+bes�rget ved P. J. Willatsen i Bremen.</p>
+
+<p>Paa den omtalte Vis er N�ddebo Pr�stegaard
+bleven til: Strasburger-M�nsteren, Athens Akropolis og
+Nilfloden med �gyptens Pyramider og Templer, det
+er Rammen, hvorigjennem Hjemmet sees i et Fjernsyn.
+Naar denne Digtning, som er fostret af L�ngsel efter
+Hjemmet og er spiret op i de fremmede Lande, nu i
+sit 25aarige Levnetsl�b har vundet en Udbredelse, som
+langt har overgaaet Forfatterens Forventninger, da t�r
+det vel haabes, at den ogsaa i kommende Aar vil fremkalde
+Gl�de og Munterhed samt et lyst og glad Syn
+paa Livet fremfor Alt hos den opvoxende Ungdom.</p>
+
+<p class="l2">Kj�benhavn, October 1887.</p>
+
+<p class="larger cursive r4">Henrik Scharling.</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+
+<h2>Til mine Kj�re i Hjemmet!</h2>
+
+
+<p class="r4">Ombord paa Nilfloden, i Februar 1861.</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">Dagen nu svinder, og Solen nedglider<br /></span>
+<span class="i0">Hisset bag Palmernes skyggende Hang,<br /></span>
+<span class="i0">Nilfloden vugger mod Baadens Sider,<br /></span>
+<span class="i0">Mumler saa tyst en underlig Sang.<br /></span>
+<span class="i0">Snart paa �gyptens Nathimmel funkle<br /></span>
+<span class="i0">Tusinde Stjerner i underfuld Pragt,<br /></span>
+<span class="i0">Aftenens Skygger, de tause og dunkle,<br /></span>
+<span class="i0">Over den speilklare Flod har sig lagt.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Ene jeg sidder, langt borte fra Eder,<br /></span>
+<span class="i0">Tankerne flyve da op imod Nord,<br /></span>
+<span class="i0">Ile mod Danmarks de elskede Steder,<br /></span>
+<span class="i0">Der, hvor min Kj�rligheds L�ngsel boer.<br /></span>
+<span class="i0">Ei kan blandt pr�gtige Templer jeg glemme<br /></span>
+<span class="i0"><a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="var: Straatakte">Straat�kte</a> Hus og den duftende Vang,<br /></span>
+<span class="i0">Krogede Pil omkring S�en derhjemme,<br /></span>
+<span class="i0">Hjemlivets Fred og mit Modersmaals Klang.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Stille &mdash; jeg lytter &mdash; jeg synes at h�re<br /></span>
+<span class="i0">Velkjendte R�ster fra velkjendte Kyst,<br /></span>
+<span class="i0">Og som et Echo m�der mit �re<br /></span>
+<span class="i0">Toner, der juble af Liv og af Lyst &mdash;<br /></span>
+<span class="i0">Ja det er Eders, nu kjender jeg atter<br /></span>
+<span class="i0">Stemmernes gamle fortrolige Klang,<br /></span>
+<span class="i0">Ordet, der lyder i Sp�g og i Latter,<br /></span>
+<span class="i0">Sindigt, alvorligt, i Tale og Sang.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Se, hvad jeg h�rte, det flux jeg fremstilled,<br /></span>
+<span class="i0">Hastig jeg nedskrev de vingede Ord.<br /></span>
+<span class="i0">Lidt efter lidt der sig danned et Billed,<br /></span>
+<span class="i0">Da var min Gl�de usigelig stor;<br /></span>
+<span class="i0">Ofte, naar Savnet og Vemod og L�ngsel<br /></span>
+<span class="i0">Laa paa mit Sind som et tyngende Bly,<br /></span>
+<span class="i0">Da tog jeg Billedet frem &mdash; og mit F�ngsel<br /></span>
+<span class="i0">Spr�ngtes, og Livslysten vaagned paa ny.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Nu dog til Eder mit Billed jeg sender,<br /></span>
+<span class="i0">Kj�rlige Tanker har fostret det frem,<br /></span>
+<span class="i0">Tag det som Hilsen til Venner og Fr�nder,<br /></span>
+<span class="i0">Hilsen til Sj�llands skovkrandsede Hjem!<br /></span>
+<span class="i0">Derhen jeg l�nges, naar Stjernerne funkle<br /></span>
+<span class="i0">Hist paa det Blaae i vidunderlig Pragt,<br /></span>
+<span class="i0">Derom jeg dr�mmer, naar Natten den dunkle<br /></span>
+<span class="i0">Over den speilklare Flod har sig lagt.<br /></span>
+</div></div>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_1" id="Side_1" title="[S. 1]"></a></p>
+
+<h2>Ved Nytaarstid<br />
+i<br />
+N�ddebo Pr�stegaard.</h2>
+
+
+<p>Du stille, venlige Pr�stegaard, Dig bringer jeg min
+Hilsen! Som den blysomme Martsviol skjuler sig mellem
+det yppig voxende Gr�s, saaledes skjuler Du Dig bag
+de m�gtige Lindes skyggende Bladehang, og Vandreren
+seer kun et Glimt af dine hvide V�gge titte frem
+bag det gr�nne L�v. Flygtig iler han Dig forbi, han
+veed ikke, hvilke Skatte Du b�rer i dit Skj�d. Men
+jeg veed det, og jeg kjender Dig! Jeg kom til Dig
+i de hede Sommerdage, da Solens Straaler faldt
+br�ndende henad den st�vede Landevei, og hvert Gr�sstraa
+gispede efter en forfriskende Regndraabe; tr�t og
+m�dig var jeg, men indenfor dine V�gge fandt jeg
+Skygge og Ly, naar D�trene modtoge mig med en
+munter Velkomsthilsen, medens Husmoderen rakte mig
+den qv�gende L�dskedrik. Og jeg kom til Dig i de
+tunge, m�rke Vinterdage; Taage og Mulm hvilede over
+Mark og Eng, og Taage og Mulm hvilede over mine
+Tanker, men indenfor dine V�gge fandt jeg Sommerfriskhed
+og Sommergl�de, og som en kraftig Nordenvind
+forjog Pr�stemandens muntre Tale de tunge, d�sige
+Tanker. Derfor takker jeg Dig, og derfor bringer
+jeg Dig min Hilsen! Var jeg langt borte fra Dig,
+jeg skulde ikke glemme Dig &mdash; vandrede jeg blandt<a class="pagenum" name="Side_2" id="Side_2" title="[S. 2]"></a>
+Resterne af Hellas' svundne Herlighed, dog skulde jeg
+mindes Dig; stod jeg i Pharaonernes gamle Land,
+dog skulde dit lave Straatag med de hvide Skorstene
+rage h�iere op for min Tanke end �gyptens h�ieste
+Pyramide.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Se det er Ouverturen, men den er ikke af mig,
+den er af Gamle. Hermed h�nger det saaledes sammen.
+Da jeg havde tilbragt den sidste Halvdeel af min Juleferie
+i N�ddebo Pr�stegaard, fik jeg Lyst til at nedskrive,
+hvad jeg havde oplevet derude, og da jeg havde
+skrevet det, fik jeg ogsaa Lyst til at lade det trykke, for
+saaledes gaaer det altid: Skridt for Skridt gaaer man
+fremad paa Ford�rvelsens brede Bane, til man tilsidst
+ender med at blive Forfatter. Imidlertid f�lte jeg selv,
+at det var et meget voveligt Skridt, jeg her stod i Begreb
+med at gj�re, og derfor besluttede jeg f�rst at h�re,
+hvad Corpus Juris vilde sige til mit Forehavende.
+Corpus Juris er nemlig en stor Kritikus, og hvis han
+bifaldt min Plan, saa turde jeg v�re saa temmelig rolig
+for mit V�rks senere Skj�bne. Saa skrev jeg det f�rst
+meget zirlig af, for at der ikke skulde v�re saameget
+som en sk�v Linie, der kunde v�kke <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="var: Korpus">Corpus</a> Juris'
+Mishag, og derpaa overleverede jeg ham Bogen, idet
+jeg tillige fortalte ham min Plan. Corpus Juris tog
+Bogen; i to Dage sagde han ikke Noget: jeg troer ikke,
+at Noah kan mere sp�ndt have ventet paa sin Dues
+Tilbagekomst, end jeg ventede paa min Bogs Tilbagekomst
+&mdash; men jeg turde ikke sp�rge. Paa den tredie
+Dag rakte Corpus Juris mig Bogen og sagde: &#8222;Ja der<a class="pagenum" name="Side_3" id="Side_3" title="[S. 3]"></a>
+bliver jo saameget Jux trykket nuomstunder, saa kan Du
+ogsaa gjerne lade dit trykke!&#8220; Det var ikke meget opmuntrende
+for en ung Forfatter, og i Grunden var jeg
+ikke klogere end f�r. Jeg besluttede derfor at appellere
+til H�iesteret, det vil sige, at sp�rge Gamle om hans
+Mening. Gamle var mere human i sin Dom: han
+sagde, at der var meget Godt i Bogen, men man kunde
+jo nok m�rke, at Forfatteren var vel ungdommelig.
+Dog herpaa kunde der ogsaa raades Bod: jeg kunde jo
+lade trykke paa Titelbladet, hvor gammel jeg er, saa
+vidste Folk, at de maatte ikke stille store Fordringer, og
+kj�bte de saa Bogen, maatte de selv tage Skade for
+Hjemgj�ld. Kun fordrede Gamle, at da Bogen blandt
+Andet ogsaa handlede om ham, vilde han skrive en lille
+Indledning, der kunde v�re som en Slags Ouverture.
+Herover blev jeg heelt forskr�kket, thi jeg kunde nok t�nke,
+hvordan den Ouverture kom til at lyde, men jeg maatte
+lystre Gamle. Nu staaer Ouverturen der: og naar man
+har l�st den igjennem og bagefter l�ser min Bog, bliver
+man vist ligesaa overrasket, som man vilde blive, naar
+man efter Ouverturen til Hakon Jarl fik see Kong Salomon
+og J�rgen Hattemager.</p>
+
+<p>Thi ligesaa h�itidsfuldt som Gamle har stemt Harpens
+Str�nge, ligesaa muntert og let agter jeg at r�re
+dem. Om Nogen skulde vente at finde dybe psychologiske
+Blik, store verdenshistoriske Begivenheder eller maaskee
+endog d�moniske Tanker her, han vilde blive h�ilig
+skuffet. Nei, der er saam�nd ikke det mindste D�moniske
+hverken ved mig eller ved min Bog, men, som
+Taskenspilleren pleier at sige, naar han gj�r sine Kunster:
+det gaaer Altsammen ganske naturligt til. V�rre<a class="pagenum" name="Side_4" id="Side_4" title="[S. 4]"></a>
+var det derimod, at Corpus Juris havde indvendt mod
+min Bog, at der ikke var Handling nok i den: men
+dertil svarede Gamle, at det laa i Sagens Natur, for
+en Pr�stegaard er ikke Skuepladsen for et stort fem Acts
+Drama, men kun for en lille Idyl: i en Pr�stegaard
+handler man ikke &mdash; man passiarer. Det var et gyldent
+Ord af Gamle. Thi i min Bog handler man heller ikke,
+nei man passiarer. Ja saaledes vil jeg fort�lle, som
+naar man en dunkel Vinteraften sidder i en fortrolig
+Kreds af Venner og passiarer, i hin Stund, hvor Dagen
+saa smaat lister til Sengs, og Natten kommer og holder
+H�nderne for vore �ine og sp�rger: hvem er det?
+Saaledes vil jeg fort�lle, at mine Ord maa l�be som
+den rislende B�k: Ingen veed, hvor den kommer fra,
+og Ingen veed, hvor den l�ber hen, man h�rer den kun
+surre og surre og surre &mdash; saaledes netop vil jeg fort�lle,
+og falder saa ogsaa En og Anden i S�vn, nu vel,
+saa lad ham sove og &mdash; dr�mme!</p>
+
+<p>Men hvem er Gamle, og hvem er Corpus Juris?
+Ja det har jeg jo reent glemt at sige &mdash; det er mine
+to �ldre Br�dre. Det forstaaer sig, de er da ikke d�bte
+Gamle og Corpus Juris, men saaledes har jeg kaldt
+dem, fordi jeg synes, at disse Navne passe saa godt
+paa dem. Vi ere nemlig tre Br�dre: Gamle, Corpus
+Juris og jeg. Jeg, Nicolai, er atten Aar gammel, som
+der staaer paa Titelbladet, og theologisk Student, det
+vil da sige vordende theologisk Student, for i Aar er
+jeg kun Rus. Jeg er af et meget muntert Gemyt, og
+jeg seer da heller ingen Grund, hvorfor jeg skulde kalde
+Jorden en Jammerdal. Hertil mener dog Corpus Juris,
+at jeg kunde have Grund nok, naar der var mere Alvor<a class="pagenum" name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"></a>
+i mig, men trods mine atten Aar er jeg et reent Barn,
+hvorover jeg burde skamme mig. Men hertil mener nu
+atter Gamle, at jeg ingen Grund har, thi det er i
+mange Henseender godt at bevare Barnesindet saa l�nge
+som muligt. Overhovedet maa jeg sige til Gamles
+Roes, at han er meget mere human end Corpus Juris,
+hvad han jo ogsaa lagde for Dagen ved Bed�mmelsen
+af min Bog. Gamle er min �ldste Broder, han hedder
+egentlig <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="var: Christoher">Christopher</a>, men jeg har kaldt ham Gamle,
+for det F�rste, fordi han er theologisk Candidat, og det
+synes mig, at alle theologiske Candidater have noget vist
+Gammelagtigt ved sig: det er ligesom man saae den
+spirende Vel�rv�rdighed allerede begynde at udfolde sig.
+Dern�st er han min Manuduct�r, eller rettere min vordende
+Manuduct�r, thi hidtil har jeg endnu ikke fortaget
+mig paa Theologien. Endelig er han som den
+�ldste �verste Bestyrer af Huset, den, til hvem der
+appelleres i alle Tvivlssp�rgsmaal, og hvis Dom da
+staaer ved Magt uden at kunne �ndres. Med Hensyn
+til Temperamentet kunde jeg n�sten troe, at Gamle er
+Phlegmatiker; dog er det muligt, at jeg gj�r ham Uret,
+thi Gamle er mig i mange Henseender en Gaade, som
+det endnu aldrig er lykkedes mig at blive rigtig klog
+paa. Endelig Corpus Juris er den N�st�ldste og hedder
+egentlig Frederik, han er, hvad ogsaa Navnet antyder,
+Jurist, og Jurist lige ud til Haarspidserne; dermed har
+jeg sagt Alt, hvad der kan siges til hans Roes og til
+hans Dadel. Han er afgjort Choleriker, det er der
+ingen Tvivl om: <em class="i" lang="la" xml:lang="la">fiat justitia, pereat mundus</em>! det er
+hans Valgsprog. Naar jeg seer hans sikre bestemte Gang,
+da er det mig, som saae jeg Christian <a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="var: dem">den</a> Femtes Lov<a class="pagenum" name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"></a>
+lyslevende marschere forbi mig. Gamle er 24 Aar og
+Corpus Juris er 23, begge To har de taget Embedsexamen
+for et Aar siden, og dog var Ingen af dem
+forlovet endnu. &#8222;Ja saa bliver de det saam�nd heller
+aldrig&#8220;, sagde jeg mange Gange til mig selv, &#8222;for naar
+man er 24 Aar gammel og har sin Embedsexamen,
+hvad er der saa mere at bet�nke sig paa?&#8220; Men jeg
+�rgrede mig i mit stille Sind derover, for da jeg ingen
+S�ster har, vilde jeg dog i det Mindste gjerne have
+en Svigerinde, men hvor i al Verden skulde hun komme
+fra, naar mine Br�dre ikke vilde forlove sig? Engang,
+da vi havde drukket vor The og fik os vor s�dvanlige
+Aftenpassiar &mdash; Corpus Juris var i us�dvanlig godt
+Hum�r &mdash; lod jeg <a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="var: paa">saa</a> et Par Ord falde om, at jeg
+syntes, det var paa Tide, at de begge To t�nkte derpaa,
+men Gamle svarede ganske rolig: &#8222;Det er Noget,
+Du ikke forstaaer Dig paa, Nicolai&#8220; &mdash; hvorover jeg
+blev saa forbl�ffet, at jeg pludselig holdt inde og aldrig
+siden har vovet at tale til dem derom. Hvad mig selv
+angaaer, da t�r jeg ikke forlove mig som Student &mdash;
+thi Gamle har mange Gange sagt, at det er det Ford�rveligste,
+som et Menneske kan gj�re &mdash; men jeg har
+lovet mig selv, at samme Dag, som jeg om Formiddagen
+har v�ret oppe til Embedsexamen, gaaer jeg om Eftermiddagen
+ud og forlover mig, for jeg vil sandelig ikke
+gaae og blive en gammel Pebersvend som mine to �ldre
+Br�dre.</p>
+
+<p>Vi tre Br�dre ere S�nner af en Herredsfoged ovre
+i Jylland. For sex Aar siden kom Gamle og Corpus
+Juris herover for at studere og havde nu taget deres
+Embedsexamen for et Aar siden; i Sommer kom jeg<a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a>
+herover og er endnu aldeles fortryllet af al den Herlighed,
+jeg seer, saa at jeg endnu, skj�ndt jeg har v�ret
+her i fem Maaneder, kan gaae i hele Timer og see paa
+de store Huse, de pragtfulde Boutiker og de mange
+Mennesker, hvorfor ogsaa Corpus Juris siger, at man
+skulde tage mig for den pantsatte Bondedreng og ikke
+for en akademisk Borger. &mdash; Vi boe paa Hj�rnet af
+Vestergade og Vestervold, paa femte Sal, eller som man
+nok pleier at sige, paa Qvisten. Jeg er meget vel forn�iet
+med at boe saa h�it oppe, for saa har man en
+deilig Udsigt ud over Volden, og naar Gamle og Corpus
+Juris ere ude, kan jeg s�tte mig overskr�vs i Vindueskarmen
+med det ene Been ud paa Taget, see op i den
+klare blaae Luft og synge omkap med Fuglene, uden at
+Nogen beder mig om at tie stille. Corpus Juris er
+ogsaa vel forn�iet med Leiligheden: de mange Trapper
+op og ned give saadan en sund Motion, man sparer
+hver Dag en heel Times Spadseretour derved. Gamle
+endelig siger, at det er ham aldeles ligegyldigt, om han
+boer i Kj�lderen eller paa Qvisten, naar han bare maa
+faae Lov at boe et Sted.</p>
+
+<p>Hvad Husbestyrelsen angaaer, da er den fordeelt
+saaledes mellem os, at Gamle som den �ldste staaer
+for Alting, hvilket i Virkeligheden vil sige, at han staaer
+for Ingenting. Han er nemlig meget upraktisk og lever
+for det Meste i sine egne Tanker og er derfor i h�i
+Grad uskikket til denne Verdens Anliggender, derfor
+gaaer Alt i Grunden efter Corpus Juris' Hoved, saa
+at Forholdet mellem Gamle og Corpus Juris er, som
+det pleier at v�re i et velordnet �gteskab: Manden
+f�rer Overcommandoen, men Konen commanderer over<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a>
+Alt. Dog maa jeg sige, at naar Gamle engang imellem
+ligesom vaagner op og siger, hvorledes han vil have
+det, saa skeer det ogsaa efter hans Villie, hvormeget end
+Corpus Juris har at sige derimod. Jeg som den Yngste
+har naturligvis Ingenting at sige, ikke engang saa
+meget som Lov til at kriticere, uden at Corpus Juris
+lader mig vide, at jeg er altfor meget en <span lang="de" xml:lang="de">Kik-in-die-Welt</span>,
+til at jeg kan tale med om nogen Ting. Ogsaa Omsorgen
+for de forskjellige Livets aandelige Sph�rer er fordeelt
+mellem os: Gamle forestaaer de kirkelige Anliggender i
+Ordets bogstavelige Forstand, forsaavidt som han str�ngt
+overholder, at vi hver S�n- og Helligdag gaae i Kirke.
+Det �sthetiske er mig anbetroet, forsaavidt man ved et
+�sthetisk Liv forstaaer et saadant, hvor man snart fri
+og ubunden driver om paa Gader og Str�der midt i
+den travle Folkemasse og gl�der sig ved Beskuelsen af
+det mangfoldige Liv, som r�rer sig overalt, snart staaer
+og stirrer ud ad Vinduet og bygger Luftcasteller af de
+graae Efteraarsskyer. Corpus Juris staaer for det
+Politiske; det vil sige, han l�ser hver Dag Aviserne, og
+meddeler os Indholdet af disse tilligemed et bel�rende
+Foredrag over, hvorledes Sagerne uden Tvivl inden
+kort Tid maae komme til at staae: begge Dele ere af
+stor Nytte for Gamle og mig, da Ingen af os nogensinde
+l�ser Aviserne: jeg har ikke Tid dertil, thi naar
+man hver Dag skal passe sine Forel�sninger og Informationer,
+v�re i Studenterforeningen og desuden v�re
+til Stede ved alle mulig forefaldende Begivenheder, og
+saa ovenikj�bet studere lidt, hvor skulde man saa faae
+Tid til at l�se Aviserne? Gamle l�ser ikke Aviserne
+af Princip, og det giver Anledning til j�vnlige Disputer<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a>
+mellem ham og Corpus Juris. Den Sidste anvender
+nemlig hver Morgen ved sin The en Time til at
+studere Dagbladet, og denne Lecture har en synlig oplivende
+Virkning paa ham, thi medens han forinden er
+ordknap og utilg�ngelig, saa er han efter Studiet af
+Dagbladet det omg�ngeligste og behageligste Menneske.
+Men nu er det en af Gamles Yndlingspaastande, at
+Aviserne tjene kun til at bort�dsle Folks Tid: i gamle
+Dage, siger han, baade skrev og l�ste man store B�ger,
+nuomstunder gj�r man ingen af Delene, bare fordi
+man skal l�se Aviserne. Corpus Juris priser derimod
+Aviserne saa h�it, som om al aandelig Velsignelse udgik
+fra dem. Hvem af dem, der har Ret, veed jeg ikke:
+dog troer jeg, at Gamle er noget ensidig, thi efter
+min Mening bestaaer Forskjellen mellem nuomstunder
+og f�r kun deri, at de Folk, som nu blot l�ser Aviserne,
+l�ste i gamle Dage slet Ingenting. Hertil
+kommer, at medens Corpus Juris er en meget ivrig
+Politiker, saa er Gamle det slet ikke: Gamle mener
+nemlig, at Hovedsagen er, at Alle blive gode Christne,
+og naar dette f�rst er Tilf�ldet, saa er det aldeles ligegyldigt,
+om Bondevennerne eller Professorpartiet staaer
+ved Roret, thi &#8222;Naar hver sin Dont ret gj�re vil, Saa
+staaer det vel i Huset til&#8220;, det gj�lder ogsaa om
+Staten. Dog Gamle har nu saamange underlige Meninger.
+Men det er naturligt, at disse Meningsforskjelligheder
+mellem ham og Corpus Juris give Anledning
+til j�vnlige Disputer, der i Almindelighed finde Sted
+ved Middagsbordet, som jeg overhovedet har lagt M�rke
+til, at Folk ere altid meest oplagte til at disputere ved
+Middagsbordet; Morgen og Aften er man meget mere<a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a>
+f�ielig og eftergivende, men om Middagen viger man
+ikke en Haarsbred fra sin Mening; hvori dette kan have
+sin Grund, overlader jeg til Psychologerne at bed�mme,
+men Enhver vil vist have Leilighed til at kunne overtyde
+sig om Sandheden af denne Bem�rkning. Men
+naar dette undtages, da leve vi for�vrigt sammen i
+broderlig Samdr�gtighed, som sig h�r og b�r. Engang
+imellem h�ndes det jo, naar jeg ikke l�nger kan styre
+den overstr�mmende Gl�de, som boer i mig, at jeg maa
+give den Luft i min Yndlingssang, en Stump af en
+norsk Matrosvise, som jeg engang har h�rt dem synge
+ude paa Toldboden:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Hive langsomt fra Land &mdash; hive langsomt fra Land!<br /></span>
+<span class="i0">De bergenske M�er snart vi m�de kan &mdash;<br /></span>
+<span class="i0">Ohi&mdash;oh�i! ohi&mdash;oh�i!&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>hvorpaa Gamle h�ver sit majest�tiske Hoved fra Bogen
+og siger: &#8222;Stille, Nicolai!&#8220; &mdash; eller ogsaa, at jeg i
+min Harme og Forbittrelse over ikke at kunne forstaae
+Prop�deutiken, aftegner den philosophiske Professor
+h�ngende i en Galge, hvilket tildrager mig en streng
+Straffepr�diken af Corpus Juris, der finder det h�ist
+upassende at aftegne en af Universitetsprofessorerne i
+en saadan Stilling, hvori jeg ogsaa maa give ham
+Ret &mdash; saadanne Smaasammenst�d have vi flere af,
+men de ere i Regelen strax bilagte, og derfor regner jeg
+dem ikke for Noget.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a></p>
+
+<p>Det var en Tirsdag Eftermiddag i Juleferien: de
+to Juledage vare forbi. Klokken var henimod fire;
+Tusm�rket var begyndt at rykke frem, alle Gjenstande
+begyndte at faae dette usikkre, taagede Udseende, der
+kunde bringe En paa den Tanke, at de vare if�rd
+med at l�se sig op i M�rket og selv blive til bare
+M�rke. Gamle laa henne paa Sophaen i den m�rkeste
+Deel af V�relset; man kunde kun kjende ham paa
+noget Lyst, det var hans Krave og hans Ansigt, alt det
+�vrige var paa Grund af M�rket blevet til Eet med
+Sophaen. Han laa i sine egne Betragtninger, i
+hvilken Tilstand han befinder sig allerbedst; hans Pibe
+var for tredie Gang gaaet ud: Gamle vil nemlig gjerne
+have Piben i Munden, for saa t�nker man bedre, siger
+han &mdash; men naar han saa begynder at t�nke, gaaer
+Piben ud og skal t�ndes paa Ny, hvorfor jeg er overbevist
+om, at han bruger mange flere Penge til Svovlstikker
+end til Tobak. Som sagt, Gamle laa paa Sophaen:
+Corpus Juris sad i Gyngestolen med alle det
+svundne Aars Dagblade foran sig og qv�gede sig �iensynligt
+ved alle de lykkelige Morgentimer, som L�sningen
+heraf havde forskaffet ham. Jeg stod i Vinduet, saae
+ud i de dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var
+gaaet ned, og trommede ganske sagte paa Ruden: &#8222;Hive
+langsomt fra Land &mdash; de bergenske M�er snart vi m�de
+kan &mdash; ohi&mdash;oh�i!&#8220;</p>
+
+<p>Paa en Gang siger Gamle: &#8222;H�r, Frederik, skal
+vi tage Nicolai med til N�ddebo imorgen?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai har vist ingen Penge&#8220;, svarede Corpus
+Juris.</p>
+
+<p>Nei det var da soleklart, at jeg ingen Penge kunde<a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a>
+have, med mindre jeg havde stjaalet nogle fra Corpus
+Juris; den 27de i Maaneden, hvor er det saa muligt
+at have en Skilling i Lommen?</p>
+
+<p>&#8222;Har Nicolai ingen Penge&#8220;, sagde Gamle, &#8222;saa vil
+jeg betale Reisen for ham&#8220;.</p>
+
+<p>Jeg blev h�ilig overrasket over denne Rundhaandethed
+hos Gamle, der kom saa aldeles uventet.</p>
+
+<p>&#8222;Men der er Ingen, der venter ham derude, han
+kommer blot til Uleilighed&#8220;, indvendte Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;I N�ddebo Pr�stegaard kommer aldrig Nogen til
+Uleilighed, mindst Nogen af Faders S�nner.&#8220;</p>
+
+<p>Nu var jeg aldeles overbevist om, at jeg kom med
+til N�ddebo, i hvad saa end Corpus Juris havde at sige,
+thi det var klart, at Gamle <em>vilde</em> det.</p>
+
+<p>&#8222;Men Nicolais T�i er heller ikke i Orden&#8220;, yttrede
+Corpus Juris, der endnu ikke vilde give tabt.</p>
+
+<p>&#8222;Saa laane vi ham Noget af vort&#8220;, svarede Gamle,
+og dermed var Sagen afgjort.</p>
+
+<p>Nu maa jeg imidlertid oprigtig talt tilstaae, at
+jeg havde ikke nogen overdreven Lyst til at komme til
+N�ddebo. &mdash; N�ddebo Pr�stegaard ligger to Mil fra
+Roskilde ved Roskildefjordens Bredder, og Pr�sten her
+er en gammel Ungdomsven af Fader. Gamle og Corpus
+Juris havde tilbragt de to sidste Sommerferier derude
+og ligeledes i Efteraaret hyppig aflagt Bes�g. Jeg
+havde aldrig gj�stet N�ddebo og var heller ikke synderlig
+ivrig derefter, thi naar jeg spurgte Gamle, hvad Rart
+der var derude, svarede han mig, at Pr�sten havde
+saadant et godt Bibliothek, og spurgte jeg Corpus Juris,
+fik jeg samme Svar, hvad der ikke undrede mig lidet,
+da denne ellers ikke er nogen synderlig ivrig Theolog;<a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a>
+men han sagde ogsaa, at navnlig med Hensyn til Kirkeretten
+var Bibliotheket s�rdeles godt forsynet. Efter
+paa et Par n�rmere Foresp�rgsler aldrig at have faaet
+andet Svar end: Bibliotheket og Kirkeretten, fik jeg tilsidst
+den Idee om N�ddebo Pr�stegaard, at man ikke
+bestilte Andet derude end sidde i Bibliotheket og studere
+Kirkeret fra Morgen til Aften. Da man ligesaagodt
+kan gj�re det hjemme i Kj�benhavn, saa ansaae jeg det
+ikke for Umagen v�rd at drage derud. Men da nu
+Gamle tilb�d at betale Reisen, og da jeg ikke ret vidste,
+hvad jeg skulde gj�re af mig selv i Juleferien, naar
+Br�drene vare borte, saa tog jeg imod Tilbudet i den
+Tanke, at jeg maaskee ogsaa kunde finde Noget i det
+Bibliothek, som kunde s�rlig interessere mig.</p>
+
+<p>Saa gave vi os da til at pakke T�iet sammen,
+og da jeg saae Kuffert og Vads�k opstillede paa Gulvet,
+f�lte jeg endog heftig Lyst efter at komme til N�ddebo,
+for jeg kan aldrig see en Kuffert, uden at jeg faaer Lyst
+til at reise.</p>
+
+<p>N�ste Morgen bleve vi v�kkede ved en st�rk
+Banken paa D�ren: det var Karlen, der kom for at
+b�re T�iet til Banegaarden. Corpus Juris foer i Veiret:
+&#8222;Hillem�nd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op,
+Christopher! op, Nicolai!&#8220; Jeg for mit Vedkommende
+havde mere Lyst til at blive liggende i Sengen og synge:
+&#8222;Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land&#8220; &mdash;
+men der hjalp ingen Kj�remoer, jeg maatte op af
+Sengen. For da at blive rigtig vaagen og ligeledes
+purre Gamle op, istemmede jeg med kraftig R�st det
+gamle Bjarkemaal: &#8222;Vaagner, vaagner, danske Helte!
+Vaagner, sp�nder Sv�rd ved B�lte!&#8220; men blev afbrudt<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a>
+af Corpus Juris: &#8222;Aa hold dog op med den Sang, det
+ligner jo ikke noget at begynde allerede paa Morgenstunden
+dermed!&#8220; Jeg taug, for jeg huskede paa, at
+Corpus Juris havde ikke l�st Dagbladet endnu, men
+jeg sagde tillige med et Suk til mig selv: &#8222;S�t, de nu
+ikke holder Dagbladet i N�ddebo Pr�stegaard, saa er
+Corpus Juris jo i daarligt Hum�r hele Dagen igjennem!&#8220;
+&mdash; ja havde der bare v�ret Tid, saa havde jeg
+gjerne s�gt nogle gamle Dagblade op, for at han i al
+Fald kunde have dem at l�se derude. Men der var
+ingen Tid at give bort, vi maatte kl�de os paa i st�rst
+mulige Fart. Corpus Juris stod allerede i fuld Reisekl�dning
+med Haanden paa Laasen og skyndede paa os;
+det var knap nok, at Gamle kunde faae Tid til at tr�kke
+Galoscherne paa og tage sin uadskillelige Paraply med
+sig. Ja i sin Iver for at komme afsted v�ltede Corpus
+Juris et tomt Bl�khus og tog deraf Leilighed til at
+sk�nde paa mig, fordi jeg nu i tre Dage havde glemt
+at komme Bl�k i det, hvad der dog virkelig under de
+n�rv�rende Omst�ndigheder snarere syntes mig at fortjene
+Paaskj�nnelse. Omsider vare vi alle f�rdige og
+forlode V�relset.</p>
+
+<p>Idet vi traadte ud paa Gaden, slog en bidende
+Kulde os im�de, jo det var en rigtig Julekulde. Himlen
+var ganske dunkelblaa, Maanen var endnu ikke gaaet
+ned, men stod bleg og forfrossen paa Himlen, og gul
+og gusten saae den ud, som En, der har v�ret paa
+Svir hele Natten igjennem. Sneen knirkede under vore
+F�dder, idet vi mere l�b end gik; imidlertid kom vi
+dog endnu i rette Tid, men hvordan vi fik Billet, kom
+ind i Vognen og tog Plads, det maa Corpus Juris<a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a>
+fort�lle, for det bes�rgede han: jeg veed kun, at der
+skete en heel Deel omkring mig i stor Hurtighed, og at
+jeg f�rst kom rigtig til mig selv, da vi vare ved Valby.
+&mdash; Om selve Jernbanefarten er der for�vrigt ikke videre
+at fort�lle, og hvad skulde der vel ogsaa v�re at fort�lle
+om en Jernbanefart, hvor man den ene Gang
+kj�rer akkurat som den anden? Vi tre Br�dre vare
+alene i Coup�en: Gamle og Corpus Juris satte sig
+hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at v�re synderlig
+conversabel. Ved Hedehusene indtraadte et Par
+nye Passagerer, en ung Pige med hendes Moder. Den
+unge Pige havde det deiligste Par lyseblaae �ine, som
+man kan t�nke sig, hvorfor jeg naturligvis satte mig
+ligeoverfor hende og havde den st�rste Lyst at tale til
+hende, men jeg syntes ikke rigtig det gik an, da vi
+jo slet ikke kjendte hinanden. Saa sad jeg i al Taushed
+og saae paa hende; det vidste jeg da, jeg havde Lov
+til, indtil hun pludselig slog �inene op og saae paa
+mig. Jeg blev noget flau, thi hun havde bestemt m�rket,
+at jeg havde siddet og seet paa hende. Derfor vendte
+jeg hurtig mit Blik ud ad Vinduet, men kunde nu
+m�rke, hvorledes hun sad og saae paa mig. &#8222;T�r Du
+see paa mig, saa t�r jeg vel ogsaa see paa Dig&#8220;, t�nkte
+jeg og saae atter paa hende, men nu vendte hun hurtig
+Blikket mod det andet Vindue, som om hun slet ikke
+havde seet paa mig. Saa kunde jeg en Stund sidde
+i Ro og see paa hende, indtil hun atter saae hen paa
+mig, hvorpaa jeg atter saae ud ad Vinduet. Saaledes
+vedbleve vi at f�re en taus �ienkrig hele Tiden: den
+Ene saae paa den Anden, saal�nge indtil den Anden
+m�rkede det, og saa saae den Anden paa den Ene o. s. fr.,<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a>
+lige indtil vi naaede Roskilde. Her traadte Moderen
+ud, og den unge Pige fulgte bagefter. Idet hun gik
+forbi mig, kunde jeg ikke lade v�re at sige &#8222;Farvel&#8220; til
+hende. &#8222;Farvel!&#8220; svarede hun med saa s�d en Stemme,
+at jeg bitterlig fortr�d, at jeg ikke f�r havde talt til
+hende. Men nu var det for silde: endnu kunde jeg
+skimte hendes blaae Silkehat skinne frem mellem Folkem�ngden,
+og saa var hun borte.</p>
+
+<p>Vi Andre stege nu ogsaa ud og gik hen for at see,
+om Pr�stens Vogn var der &mdash; jo, der holdt den; ved
+at see os reiste Kudsken sig, og idet han med den ene
+Haand holdt et Par stolte Brune i Ave, tog han til den
+lodne Peltshue med den anden.</p>
+
+<p>&#8222;Goddag Niels&#8220;, raabte Corpus Juris, &#8222;hvordan
+staaer det til i Pr�stegaarden?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Tak, ellers Godt&#8220;, svarede Niels, &#8222;de har l�nge
+ventet paa Herrerne.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Derfor komme vi ogsaa tre Mand st�rk, for naar
+det kommer, saa kommer det Alt paa een Gang.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, svarede Niels, &#8222;det var ellers slemt
+nok.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvorfor det? Er der ikke Plads i Pr�stegaarden?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo, der er Plads til tyve endnu, om det skulde
+v�re &mdash; men her paa Vognen&#8220; &mdash; og Niels saae sig
+bet�nksomt om &mdash; &#8222;jeg har gjort nogle Indkj�b idag
+og derfor &mdash; &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Er der ikke Andet i Veien&#8220;, raabte jeg, &#8222;den
+Sag skal vi snart klare. Vi stille Kufferten op her
+bagest i Vognen, og saa s�tter jeg mig paa den.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja det kan vi&#8220;, raabte Corpus Juris og sprang
+op, &#8222;kom nu! hurtig!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vi vil f�rst hen at see Domkirken&#8220;, svarede Gamle
+rolig, &#8222;Nicolai har ikke seet Domkirken endnu.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Den kan han jo altid faae at see en anden Gang,
+lad nu dog ikke Niels vente l�nger.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai skal see Domkirken&#8220;, l�d Gamles Svar,
+&#8222;Niels venter nok for min Skyld saa l�nge.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;For <em>min</em> Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee
+studere Aarstal derhenne?&#8220; og Corpus Juris blinkede
+hen til Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai skal see Domkirken&#8220;, svarede Gamle, der
+selv begyndte at lee og tog mig under Armen, medens
+Corpus Juris atter sprang af Vognen for at f�lge os.</p>
+
+<p>En af D�rene til Kirken stod heldigvis aaben,
+og vi gik ind i Kirken. Corpus Juris f�rte mig
+rundt, viste og forklarede mig Alting. Gamle derimod,
+som havde paataget sig at vise mig Kirken, forsvandt
+�jeblikkelig; formodentlig var han henne at studere
+Aarstal. Jeg savnede ham imidlertid ikke, thi jeg var
+aldeles optagen af det Skj�nne og Herlige, som jeg
+saae. Jeg t�nkte paa alle de navnkundige M�nd, hvis
+Been hvile her, det forekom mig, som om deres Aander
+omsv�vede os under de h�je Kirkehaller og sagte talte
+sammen om de svundne Tiders Stordaad. Corpus
+Juris fortalte og fortalte, jeg lyttede til: det var mig,
+som om de d�de Navne bleve levende for mig, som om
+jeg saae de purpurkl�dte Konger og de kuttekl�dte
+Kl�rke tr�de os im�de &mdash; jeg glemte N�ddebo og mig
+selv og Alt, indtil Corpus Juris endelig sagde: &#8222;Ja
+nu t�r vi ikke blive l�nger.&#8220; Det var mig, som vaagnede<a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a>
+jeg op af en dyb Dr�m; fra de svundne Tider
+kaldtes jeg tilbage til Nutiden.</p>
+
+<p>&#8222;Men hvor er Christopher?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Der kommer han henne, nu er han f�rdig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Har han da virkelig siddet og studeret Aarstal i
+al den Tid?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja han har&#8220;, svarede Corpus Juris smaaleende,
+&#8222;Du veed, at han interesserer sig for Sligt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Han arbejder maaskee paa en Afhandling desangaaende?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja, han arbejder af alle Kr�fter derpaa&#8220;, svarede
+Corpus Juris, idet han med M�ie holdt Latteren tilbage.
+Jeg saae forundret paa ham, men han l�b fra
+mig hen til Gamle, som han tog under Armen, og de
+gik i Forvejen tilbage til Vognen, medens jeg fulgte
+langsomt bagefter, ganske opfyldt af Alt, hvad jeg havde
+seet og h�rt.</p>
+
+<p>Men nu gjaldt det om at faae Plads paa Vognen.
+Gamle skulde sidde paa den forreste Agestol ved
+Siden af Niels, Corpus Juris paa den anden ved
+Siden af en heel Deel Pakker, som vare opstablede
+der, og jeg bag i Vognen paa Kufferten. Corpus
+Juris og jeg kom snart til S�de, men ikke saa med
+Gamle. Han er ikke nogen stor Gymnastiker; et Par
+Gange sprang han op paa Hjulet, men hver Gang
+dumpede han ned igjen. Saa vilde Corpus Juris
+hj�lpe ham, og ved f�lles Bestr�belser lykkedes det dem
+tilsidst at br�kke Rygstykket paa Agestolen itu.</p>
+
+<p>&#8222;Nej veed Du hvad, Christopher&#8220;, raabte jeg,
+&#8222;lad Du f�r mig sidde hos Niels, saa kan Du s�tte<a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a>
+Dig op paa Kufferten her.&#8220; Saaledes skete det da, og
+vi rullede afsted.</p>
+
+<p>Da vi vare komne udenfor Byen, maatte jeg idelig
+vende mig om for at betragte Domkirken, der havde
+f�ngslet alle mine Tanker. Der stod den med sine
+lette, ranke Spir knejsende op i den blaae Luft h�it
+over alle Smaahusenes Vrimmel. Jeg saae tilbage i
+Vognen paa mine to Br�dre: der sad Corpus Juris
+l�net tilbage, t�t indsv�bt i sin store Kavai, Hatten
+sad lidt paa Snur, der var noget vist Kj�kt og Hoverende
+ved ham, som om han vilde udfordre den hele
+Verden til Kamp. Bagved ham sad Gamle paa Kufferten
+med Haanden under Kinden og t�nkte.</p>
+
+<p>&#8222;Det er dog underligt med Gamle&#8220;, sagde jeg til
+mig<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> selv, &#8222;altid t�nker og t�nker og t�nker han. Hvad
+kan han dog have saa meget at t�nke paa? Eller sidder
+han maaske ogsaa og t�nker paa Domkirken, paa Aarstallet,
+som han har fundet derinde?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Naa, Gamle, falder Du nu i Tanker igjen&#8220;,
+raabte Niels. Jeg blev ganske forskr�kket over, at han
+turde tiltale min Broder paa den Maade, men opdagede
+snart, at Tiltalen gjaldt den ene Hest.</p>
+
+<p>&#8222;Hedder den Gamle?<span class="corr" title="tilf�jet: &#8220;">&#8220;</span> spurgte jeg forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Ja han gj�r.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvor gammel er den da?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa han er endelig ikke saa gammel endda, men
+han er saa speculerende og falder gjerne i Tanker, helst
+naar han skal tr�kke Vognen. Men det maae vi curere
+ham for&#8220;, og Niels slog et Knald med Pidsken, der
+bragte baade Gamle bag i Vognen og Gamle foran<a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a>
+Vognen til at fare i Veiret, og den Sidste til at paaskynde
+sin Gang noget mere.</p>
+
+<p>Nu var jo Samtalen kommen ind paa det Punkt,
+hvor man altid skal begynde med Kudske, nemlig om
+Heste, men da jeg ikke er nogen synderlig stor Hestekjender,
+s�gte jeg at dreje Samtalen bort herfra for at
+faae noget at vide om Pr�stegaarden, hvilket interesserede
+mig ulige mere.</p>
+
+<p>&#8222;Pr�sten er vel en meget l�rd Mand?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa ja det kan nok h�nde sig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Har han mange B�ger?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja flere, end jeg kan l�se&#8220;, (derfor beh�vede
+Bibliotheket nu ikke at v�re saa grumme stort).</p>
+
+<p>&#8222;Men han har aldrig v�ret gift?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja, hvorfor ikke?<span class="corr" title="tilf�jet: &#8220;">&#8220;</span></p>
+
+<p>Jeg blev noget forundret over dette Sp�rgsmaal,
+thi jeg kunde da ikke vide Grunden, hvorfor Pr�sten
+ikke havde giftet sig.</p>
+
+<p>Niels saae lidt hen for sig, derpaa sagde han:
+&#8222;Ellesens er Pr�sten da gift.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Er han gift?&#8220; udbr�d jeg, &#8222;han har maaskee
+B�rn?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;To D�tre.&#8220;</p>
+
+<p>To D�tre! ih men du store chinesiske Keiser med
+tre Haar paa din skaldede Isse, det havde jo Gamle
+og Corpus Juris aldrig talt om!</p>
+
+<p>&#8222;Er de smukke?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa ja&#8220;, svarede Niels med et polisk Smil.</p>
+
+<p>&#8222;Og muntre?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja nu kan Herren jo selv see.&#8220;</p>
+
+<p>To D�tre, smukke og muntre! og saa gaaer<a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a>
+Gamle og Corpus Juris kun og roder i Bibliotheket
+og Kirkeretten! jo, det var rigtignok paa h�ie Tid, at
+jeg kom til N�ddebo for at h�vde Familiens �re og
+vise, at den dog ikke bestaaer af lutter L�seheste.</p>
+
+<p>Vi kj�rte forbi en lille Bakke, paa Toppen af
+hvilken der stod en B�nk, fra hvilken man maatte have
+en pr�gtig Udsigt over Fjorden. Om det var Pr�stens
+D�tre, eller hvad der var Grunden, veed jeg ikke &mdash;
+nok, det forekom mig i samme �ieblik, som om det
+pludselig blev mildt og varmt Sommerveir, Buskene
+oppe paa Bakken vare fuldt udsprungne og d�kkede
+med deres skyggende L�v over B�nken, og paa B�nken
+sad (ja, jeg beh�ver vel ikke at sige hvem), og ved hans
+Side en ung Pige, Haand i Haand sadde de og saae
+udover <span class="sic" title="[sic]">Issefjorden</span>, hvis sagte rislende B�lger forgyldtes
+af den nedgaaende Aftensol, og de saae ind i hinandens
+�ine og &mdash;</p>
+
+<p>&#8222;Holdt, her vil jeg af&#8220;, raabte Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad nu&#8220;, sagde Gamle, &#8222;vil Du maaskee ogsaa
+studere Aarstal?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist, ja vist&#8220;, svarede Corpus Juris, der i
+et Par Spring var oppe paa Toppen af Bakken, unders�gte
+omhyggeligt Barken paa et gammelt Lindetr�
+deroppe og kom derpaa ned igjen, hvorpaa Reisen fortsattes.
+Men jeg var forstemt og �rgerlig, jeg var
+bleven afbrudt i et af mine yndigste Dr�mmerier, saadant
+et, som man maa takke Apollo og alle ni Muser
+for, naar det vederfares En, og hvorfor? bare fordi
+Corpus Juris skulde op og s�ge efter nogle gamle
+Aarstal. Ja vel veed jeg, at Roskildeegnen er rig
+paa gamle Minder, men leve vi da i Fortiden, slet<a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a>
+ikke i Nutiden? Og skal den hele Verden kun v�re
+en stor Bog, hvori vi l�se om hvad Forf�drene have
+gjort, medens vi reent glemme, at nu leve vi, og nu
+er Tiden for os til at handle? Jo, det kunde blive
+nogle forn�ielige Dage, vi skulde tilbringe i N�ddebo
+&mdash; formodentlig hele Dagen trave om i Bibliotheket og
+st�ve op i gamle Folianter!</p>
+
+<p>Heldigvis vendte mine Tanker snart tilbage til det
+sidste �mne, som havde v�ret Gjenstand for Samtalen
+mellem Niels og mig, og jeg s�gte at faae lidt
+n�rmere at vide af Niels om de unge Piger. Niels
+iagttog imidlertid en vis diplomatisk Taushed, svarede
+kun med Eenstavelsesord og et polisk Smil, saa at
+Alt, hvad jeg fik at vide, var, at den ene hed Emmy
+og var tyve Aar gammel, den anden hed Andrea Margrethe
+og var atten Aar gammel.</p>
+
+<p>Disse Efterretninger satte mig i en vis blandet
+Stemning af Uro og Gl�de. Thi jeg har lagt M�rke
+til en forunderlig Egenskab, som jeg har, og som
+jeg n�sten troer er noget Eiendommeligt for mig, den
+bestaaer nemlig i, at jeg bliver forelsket i alle de unge
+Piger, som jeg seer. Jeg har undertiden h�rt �ldre
+Personer sige, at Grunden, hvorfor de ere forblevne
+ugifte, er, at de ikke have kunnet finde nogen, som
+passede for dem. Det er forunderligt! mig gaaer
+det lige omvendt, saa at hvis jeg forbliver ugift, saa
+vilde det v�re, fordi de passe Alle saa godt til mig,
+at jeg ikke veed, hvem jeg skal v�lge. Thi ved at
+foretr�kke En kommer jeg til at tilsides�tte ti Andre,
+som jeg i Grunden holder ligesaa meget af. Derfor er
+det mig ordentlig en vis Beroligelse at h�re, nu er<a class="pagenum" name="Side_23" id="Side_23" title="[S. 23]"></a>
+enten denne eller hin bleven forlovet, thi saa har jeg
+altid een mindre at v�lge imellem. Men hvad hj�lper
+det? Det gaaer her som med Hydras Hoved, thi for
+hver en ung Pige af mit Bekjendtskab, som bliver forlovet,
+l�rer jeg ti andre at kjende, og saa er N�den
+lige stor. Jeg er ofte bange for, at det virkelig tilsidst
+skal gaa mig som Burydans �sel, is�r da Corpus
+Juris siger, at jeg har flere Egenskaber tilf�lles med
+samme �sel. Engang betroede jeg mig til Gamle
+herom, da vi Arm i Arm ved Nattetid vandrede hjem
+fra et Bal, hvor jeg ved min Ankomst ikke kjendte en
+eneste af Damerne og ved min Bortgang var bleven
+forelsket i dem Alle tilhobe, men Gamle tr�stede mig
+med, at jeg kun skulde v�re rolig; naar Tidens Fylde
+kom, fik jeg nok at vide, hvem det skulde v�re. Og
+saa har jeg da slaaet mig til Ro ved Tanken om, at
+der jo endnu er fem Aar, til jeg tager min Embedsexamen.
+&mdash; Men nu skulde jeg atter l�re to unge Piger
+at kjende, og det var at forudsee, at min Uro derved
+vilde stige to Grader paa Ny. Men paa den anden
+Side var der en hemmelig Stemme indeni mig, som
+hviskede til mig: &#8222;Tr�st Dig, Nicolai, Tiden er kommen,
+da al din Uro skal have Ende. Thi hvad Du
+nu faaer at see, er saa livsaligt, at det overgaaer Alt,
+hvad Du hidtil har seet. Hvad Du l�nge har s�gt
+og s�gt forg�ves, skal Du nu finde &mdash; al din Tvivl
+skal have Ende.&#8220; Denne Stemme l�d med en saadan
+Sikkerhed, at jeg i mit Hjerte var aldeles overbevist
+om dens Sandhed. Hvorledes den var opstaaet i mig,
+veed jeg ikke; det var Synd at beskylde Niels for at
+have ophidset min Phantasi med nogen flammende, begeistret<a class="pagenum" name="Side_24" id="Side_24" title="[S. 24]"></a>
+Beskrivelse, thi han taug n�sten ganske stille,
+men hvilken Vismand har endnu formaaet at kunne
+gj�re Rede for alle de underlige Tanker, der kunne opkomme
+i et Menneskehjerte?</p>
+
+<p>Alt som vi kj�rte, bleve disse Tanker mere og
+mere levende hos mig, en R�kke liflige Billeder stege
+frem for min Sj�l, og tilsidst maatte jeg give mine
+overstr�mmende F�lelser Luft, jeg sang derfor af mine
+Lungers fulde Kraft:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Paa Landet i den stille Vraa<br /></span>
+<span class="i0"><em>Studentens</em> Ankomst er en Fest,<br /></span>
+<span class="i0">Men, smukke Glut, pas bare paa,<br /></span>
+<span class="i0">Han bliver Dig saa dyr en Gj�st,<br /></span>
+<span class="i0">Du gjerne ham vil bev�rte &mdash;<br /></span>
+<span class="i0">Om lidt han be'er,<br /></span>
+<span class="i0">Men tager meer,<br /></span>
+<span class="i0">Indtil i dit aabne Hjerte<br /></span>
+<span class="i0">Fundet han har sit Qvarteer.&#8220;<a name="FNanker_1" id="FNanker_1" href="#Fodnote_1" title="Efter Hostrup." class="fnanchor">[1]</a><br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Jeg var lige kommen til Enden og vilde til at synge
+Verset om igjen, for jeg syntes det passede saa godt til
+Situationen, da vi h�rte et sv�rt Bums bagved.</p>
+
+<p>&#8222;Vi spildte vist Herren paa Kufferten&#8220;, sagde
+Niels.</p>
+
+<p>Jeg saae mig om, jo ganske rigtig! Gamle og
+Kufferten vare faldne af Vognen. Jeg sprang hurtig
+ned, for at see, om Gamle var kommen til Skade &mdash; &mdash;
+nei, han var ikke: han stod ganske rolig og saae paa
+Kufferten, som om han ventede paa, at den vilde stige
+f�rst op igjen. Men Corpus Juris skj�ndte: &#8222;Kan Du
+da ikke engang sidde fast paa en Vogn, Christopher?&#8220;<a class="pagenum" name="Side_25" id="Side_25" title="[S. 25]"></a>
+&mdash; ja han havde godt ved at snakke, han sad fast og
+godt paa en Agestol, og ikke som Gamle paa en Kuffert.
+Ved Hj�lp af Niels fik vi Kufferten og Gamle
+satte op igjen, og Corpus Juris paatog sig at holde
+paa Kufferten, for at Ulykken ikke atter skulde h�ndes.
+Hver Gang vi saa kj�rte op ad en Bakke, raabte jeg
+til Corpus Juris: &#8222;Holder Du?&#8220; og hver Gang svarede
+ikke Corpus Juris, men Gamle: &#8222;Ja, jeg holder&#8220;, som
+om det skulde hindre Kufferten fra at falde, at han, der
+selv sad ovenpaa den, holdt fast i den ene Hank!</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Det var dog et ganske magel�st Veir! Himlen
+bredte sit straalende klare Paulun ud over vore Hoveder;
+paa begge Sider af Veien stode Tr�er og Buske
+i deres Julekl�dning, det vil sige Rim paa alle Grene
+og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og
+let, det var, ligesom man kunde flyve; det var umuligt
+at tie, jeg maatte synge min Yndlingssang: &#8222;Hive
+langsomt fra Land! hive langsomt fra Land&#8220;, &mdash; selv
+Corpus Juris istemmede: &#8222;De bergenske M�er snart
+vi m�de kan&#8220;, medens Gamle brummede Omkv�det:
+&#8222;Ohi&mdash;oh�i! ohi&mdash;oh�i!&#8220; med sine halvanden Tone,
+for mere har han ikke. &mdash; Nu dreiede vi ind til H�ire
+og kom til den sidste Bakke, oppe paa Toppen af hvilken
+Pr�stegaarden laa, der ligesom Kirken var bygget
+lidt udenfor Landsbyen. Niels pidskede paa Gamle
+(naturligvis ham foran Vognen), og i et lystigt Trav
+naaede vi snart Pr�stegaarden. Foran Porten stode to
+store Tr�er, rundt om paa alle Sider vare t�tte Buske;<a class="pagenum" name="Side_26" id="Side_26" title="[S. 26]"></a>
+nu var L�vet affaldet, saa man kunde see igjennem de
+n�gne Grene, men om Sommeren maatte Pr�stegaarden
+ligge lunt og t�t som en Fuglerede indenfor det
+gr�nne L�v, der d�kkede den paa alle Sider. Jeg saae
+n�ie paa den: den havde i sit Ydre ikke det Allermindste,
+der kunde bringe En til at t�nke paa Universitetsbibliotheket
+eller Kongens Bibliothek &mdash; men maaskee
+des mere i det Indre, t�nkte jeg med et stille Suk.
+Foran Gaarden var en tilfrossen Dam, paa hvilken
+Landsbyens Ungdom l�b paa Sk�iter eller uden Sk�iter,
+eftersom Enhvers Formueomst�ndigheder tillode
+ham. En lille Purk paa fem Aar med en stor r�d
+Hue paa Hovedet standsede midt i en Svingning og
+blev af Forundring staaende paa eet Been, da vi kj�rte
+forbi: det var Julenissen, der b�d os velkommen. Nu
+svingede vi ind ad Porten, en Flok dorske �nder, der
+havde leiret sig her, foer som en Flok snaddrende Forridere
+ind i Gaarden for at m�lde vor Ankomst, hvilken
+end ydermere blev bevidnet af L�nkehundens h�ie
+Gj�en.</p>
+
+<p>&#8222;Der er Andrea Margrethe&#8220;, h�rte jeg Gamle
+hviske til Corpus Juris, idet han pegede paa en ung
+Pige, som kom tilsyne i D�ren, &#8222;og der er Emmy!&#8220;
+hviskede Corpus Juris tilbage til Gamle, idet en anden
+ung Pige n�rmede sig den f�rste. &#8222;Velkommen! Velkommen!&#8220;
+l�d det oppe fra Forstued�ren, og &#8222;Hurra!&#8220;
+raabte jeg, som om Velkomsthilsenen s�rlig gjaldt mig,
+uagtet ingen af de unge Piger havde havt den Forn�ielse
+at see mig f�r. Nu holdt vi foran D�ren; i
+et Nu vare vi Alle af Vognen, jeg begriber endnu
+ikke, hvorledes Gamle i den Fart kom ned af sin Kuffert.<a class="pagenum" name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"></a>
+Men distrait er han jo altid, og istedenfor at
+r�kke Haanden til Andrea Margrethe, den velsignede
+Pige, som stod og rakte begge H�nderne ud imod os,
+stormede han hovedkulds ind i Forstuen. Jeg fik akkurat
+Tid til at give ham et st�rkt St�d i Ryggen for at
+bringe ham til Besindelse, og dette gjorde ogsaa sin
+Virkning. Men som man altid gaaer fra den ene
+Yderlighed over til den anden, saaledes ogsaa her:
+havde Gamle viist for stor Ligegyldighed mod Andrea
+Margrethe, saa vilde han nu gj�re det godt ved atter
+at vise for stor Hjertelighed mod Emmy; thi den Iver,
+hvormed han greb og trykkede hendes H�nder, var
+st�rre, end som almindelig H�flighed fordrer.</p>
+
+<p>&#8222;Men hvorfor kommer De f�rst saa seent? Vi
+havde saa bestemt ventet Dem i Juledagene&#8220;, sagde
+Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;De havde lovet at pr�dike for Fader anden Juledag&#8220;,
+sagde Emmy til Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saaledes gaaer det jo&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+&#8222;De lover og lover, men &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det maa Du ikke sige&#8220;, sagde Emmy, &#8222;Du veed
+jo ikke, hvad Christopher har havt at bestille i denne
+Tid.&#8220;</p>
+
+<p>Christopher! o hvilken liflig Klang laa der ikke i
+dette Ord! Efternavnet og det formelle Hr. var kastet
+bort &mdash; saaledes maa det jo ogsaa v�re mellem vordende
+Svoger og Svigerinde &mdash; endnu sagde de &#8222;De&#8220;
+til hinanden, men det skulde jeg snart forandre. Thi
+jeg havde ikke dr�mt falsk paa Vognen; hvad jeg saae,
+overstraalede i Friskhed og Liv Alt, hvad jeg hidtil<a class="pagenum" name="Side_28" id="Side_28" title="[S. 28]"></a>
+havde seet; jeg f�lte det, her skulde jeg finde, hvad jeg
+s�gte. Andrea Margrethe var lille af V�xt, men hun
+besad et Par spillende brune �ine, et glatliggende
+kastaniebrunt Haar og et saa muntert Smil, at man
+reent glemte, om hun var lille eller h�i, naar hun
+talte; man saae kun Liv og Friskhed og Ungdom.
+Emmy var mere bleg, hendes sorte Haar faldt glat
+ned til begge Sider over den hvide, klare Pande, �inene
+vare store og blaagraae med et usigeligt Udtryk af
+Kj�rlighed og �mhed. Hun var lille og spinkel, men
+der var noget saa Fint og Zart ved hende, at jeg ikke
+veed noget Bedre at sammenligne hende med end en
+Lotusblomst, skj�ndt jeg egentlig ikke rigtig veed, hvordan
+en Lotusblomst seer ud. Hun var if�rt en staalgraae
+Kjole, medens Andrea Margrethe bar en m�rkebrun;
+hvad T�iet var af, seer jeg mig desv�rre ikke
+istand til at angive. Gamle mener, at det var Kannevas,
+men deri troer jeg rigtignok, at han tager Feil,
+for Kannevas er jo Noget, som man syer Lommet�rkl�der
+af; rigtignok paastaaer han det med stor Bestemthed,
+men Gamle taler altid med stor Bestemthed, is�r
+naar det er om Ting, han ikke forstaaer sig paa.</p>
+
+<p>D�ren til Dagligstuen gik op, og Pr�sten kom
+ud. Det var en h�i, kraftig bygget Mand paa henved
+de tredsindstyve. Kalot bar han paa Hovedet og graahaaret
+var han, men i de klare blaae �ine lyste endnu
+Ungdommens Herlighed. &#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Tandem venere bubulci</em>&#8220;,
+raabte han med en Stemme, saa Vinduerne klirrede,
+&#8222;er det en Tid at holde Jul paa, naar baade Julegr�den
+og Julegaasen er spist? Nu kommer I til
+tomme Fade, men det er Eders egen Skyld.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_29" id="Side_29" title="[S. 29]"></a></p>
+
+<p>Pr�sten havde endnu ikke seet mig, hvorfor Gamle
+paatog sig at pr�sentere mig som det yngste Medlem af
+Familien.</p>
+
+<p>&#8222;Altsaa tredie Udgave&#8220;, svarede Pr�sten, &#8222;formodentlig
+fuld af Trykfeil ligesom begge de andre, men nu
+skal vi til at l�se sidste Correctur herude, saa hj�lper
+det nok. Forresten er han jo meget p�nt indbunden.
+Hvad er Titlen?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai, theologisk Student&#8220;, svarede jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai? dog vel ikke i Sl�gt med de Nicolaiter,
+Apokalypsens tredie Capitel, hvilke sige, at man ikke maa
+tage til �gte?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Mener De, om jeg er Mormon?&#8220; spurgte jeg,
+for jeg forstod ikke Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Mormon? L�re Mormonerne, at man ikke maa
+tage til �gte? Kj�re Ven, hvorledes staaer det sig
+med deres Christendoms Kundskab? Og De er theologisk
+Student?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg var noget skamfuld over min Uvidenhed, men
+heldigvis lagde Gamle sig imellem ved at sige:</p>
+
+<p>&#8222;Der siges ikke om de Nicolaiter, at de l�rte, at
+man maa ikke tage til �gte, og for�vrigt n�vnes de
+ikke i Apokalypsens tredie, men i det andet Capitel.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Her er Manden&#8220;, raabte Pr�sten, idet han traadte
+tre Skridt tilbage: <span class="i" lang="grc" xml:lang="grc">&#8222;&#8037;&#948;&#949; &#7969; &#963;&#959;&#966;&#8055;&#945; &#7952;&#963;&#964;&#8055;&#957;</span>: her er Visdom.
+Nu bliver vi trakterede med �gte Skildpadde paa
+Aandens Taffel, det er noget Andet for en stakkels
+Landsbypr�st end at sidde og t�lle Tiender og Fattigregnskaber
+efter. &mdash; Naa, har I nu taget Selet�iet af
+Jer, saa kom ind og faae Foder&#8220;, dermed f�rte han
+os ind i Dagligstuen, hvor Frokostbordet stod d�kket.<a class="pagenum" name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"></a>
+Her kom Pr�stekonen, der havde de samme venlige
+brune �ine som Andrea Margrethe, os im�de og omfavnede
+os saa hjertelig, som om hun kunde v�re vor
+Moder.</p>
+
+<p>&#8222;Ja Mo'er, nu har Du da faaet Nummer Tre
+at kj�le og d�gge for&#8220;, sagde Pr�sten. &#8222;Naar Mo'er
+bare kan faae Lov at kysse og klappe de unge Mennesker,
+saa er hun forn�iet: <em>jeg</em> kan skj�tte mig selv.
+&mdash; Men hvor skal vi nu give Nicolai Natteleie? Ja
+jeg tilbyder ham min Skammel til Hovedpude og mit
+Skakbr�dt til Overdyne, saa har jeg opfyldt Gj�stfrihedens
+Pligter mod ham.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai skal faae saa god en Seng, som Nogen
+kan �nske sig&#8220;, sagde Pr�stekonen.</p>
+
+<p>&#8222;Ja, ja, jeg sp�rger kun for en Ordens Skyld.
+For�vrigt har hele Huset i tre Dage ventet Eders Ankomst:
+Andrea Margrethe har faaet Krinoline paa i
+Anledning af Dagens H�itidelighed.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er jo ikke sandt Fa'er&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+&#8222;den har jeg l�nge gaaet med.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Har Du det? Ja, jeg tvivler ikke paa det, for
+kan I bare finde paa Noget, som kan tr�kke Pengene
+ud af Lommen paa mig, saa ere I forn�iede. &#8222;Oldenborre,
+flyv, flyv, imorgen faae vi godt Veir&#8220;, synger
+I, hver Gang en Daler flyver ud af Lommen paa mig,
+og tilsidst synger I: &#8222;men den, der kommer allersidst,
+skal i den sorte Gryde&#8220;, det er nu mig selv, for jeg
+lever da nok den Dag, da tre Rettens Betjente komme
+herud for at sl�be mig i Slutteriet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men, kj�re Fa'er, vi ere da n�dte til at gaae<a class="pagenum" name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"></a>
+ordentlig kl�dte; vil man leve mellem Mennesker, maa
+man dog ogsaa see ud som et Menneske.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Naa, saa det er at see ud som et Menneske?
+H�r, veed De hvad, Nicolai, imorgen skal de laane en
+af Andrea Margrethes Krinoliner, for De skulde dog
+ogsaa see ud som et Menneske.&#8220;</p>
+
+<p>Efter Pr�stekonens Opfordring toge vi nu Plads
+omkring Kaffebordet for at faae Noget at styrke os paa
+efter den kolde Reise.</p>
+
+<p>&#8222;Spis nu, kj�re Venner&#8220;, sagde Pr�stekonen, &#8222;og
+tag til Takke med, hvad Huset formaaer.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja spis, spis&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;is�r vil jeg anbefale
+Dem denne Ost, det er en ypperlig Ost, den
+smager saa udm�rket af Lyset�lle.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det er jo ikke sandt, Fa'er, det er jo en
+meget god Ost.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist er det en god Ost, det er jo netop det,
+jeg siger: naar vi ellers faae Bes�g af Kj�benhavnerne,
+saa spiser de en saadan Ost op i otte Dage: denne har
+nu varet otte Maaneder, og jeg haaber, at den vil vare
+otte Maaneder endnu, for der er aldrig Nogen, der
+r�rer ved den. Det er, som jeg siger, en udm�rket
+Ost.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg skar et Stykke af Osten, men maatte give
+Pr�stekonen Ret: Osten feilede Intet.</p>
+
+<p>&#8222;De skal heller ikke troe Alt, hvad Fa'er siger&#8220;,
+sagde Andrea Margrethe, &#8222;Osten er meget god.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja naar Du siger det, saa tier jeg&#8220;, sagde
+Pr�sten. &#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Mulier taceat in ecclesia</em>, det er udlagt: &#8222;i
+Kirken taler Fa'er, og vi tier: hjemme taler vi, og
+Fa'er tier.&#8220;&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_32" id="Side_32" title="[S. 32]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Nu kan vore Gj�ster jo selv h�re&#8220;, sagde Emmy,
+&#8222;hvem der taler meest herhjemme.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja nu: naar her ere Fremmede, saa forstaaer I
+nok at give det Udseende af, som om Alt gik saa grumme
+rigtig til; men De skulde komme herud til dagligdags,
+og saa skulde De faae at see, hvordan det gaaer til.
+Emmy staaer i den ene Ende af Pr�stegaarden og Andrea
+Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei
+hop, saa maa jeg stakkels gamle Mand galoppere frem
+og tilbage og parere Ordrer.&#8220;</p>
+
+<p>Dette sagde Pr�sten med den mest alvorlige Mine,
+hvorfor jeg sad aldeles betuttet og saae paa ham.
+Emmy, denne fine, zarte unge Pige staae og commandere
+&mdash; og Pr�sten, denne sv�re, st�rke Mand med en
+Stemme, der kunde overd�ve et Tordenskrald, l�be frem
+og tilbage for at parere Ordrer! Pr�stekonen maa have
+seet min Forundring, thi hun sagde: &#8222;Jeg haaber, at
+De vil komme oftere til os, Nicolai, saa kan De jo selv
+see, hvordan det gaaer til herude til dagligdags.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det haaber jeg ogsaa&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;og
+saa kan De fort�lle os Nyt derinde fra Kj�benhavn.
+Maaskee har De alt idag noget Interessant at meddele
+mig.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg svarede, at det desv�rre ikke var Tilf�ldet,
+men naar Pr�sten vilde henvende sig til Frederik, kunde
+han maaskee faae sit �nske opfyldt, da denne fulgte mere
+med Tidens Begivenheder end jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Frederik veed aldrig at fort�lle mig Andet, end
+hvad jeg selv veed i Forveien&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;men
+jeg kan jo gjerne gj�re et Fors�g. Jurist, <em class="i" lang="la" xml:lang="la">quid novi ex
+Africa</em>?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_33" id="Side_33" title="[S. 33]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Hvad behager?&#8220; foer Corpus Juris op, han var
+midt i en ivrig Samtale med Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Om Forladelse, jeg saae ikke, at De var <span lang="de" xml:lang="de">anderswo
+engagirt</span>! Jeg vilde blot vide, om der var passeret noget
+M�rkeligt inde i Hovedstaden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja der er jo &mdash;&#8220; og nu gjentog Corpus Juris
+det Foredrag over de seneste politiske Begivenheder, som
+han to Dage i Forveien havde holdt for Gamle og
+mig. Men Pr�sten var ikke saa taknemlig en Tilh�rer:
+&#8222;Ja alt det veed jeg&#8220;, udbr�d han, &#8222;det kan jeg jo
+selv l�se i Aviserne.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa veed jeg ikke noget Nyt at fort�lle.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men hvad bestiller De da derinde i Kj�benhavn?
+De gaaer bestemt den hele Dag deroppe i Kontorerne
+med H�nderne i Lommerne og ryger Cigar. Kan De
+ikke tage Dem noget Nyttigt for? Hvorfor arrangerer
+De ikke et lille Opr�r, saa at man f. Ex. den n�ste
+Dag kunde l�se i Aviserne: &#8222;Igaaraftes fandt et heftigt
+Sammenst�d Sted paa Kongens Nytorv mellem
+Matroserne og Studenterne. Et ungt Menneske, ved
+Navn Nicolai, blev h�ngt paa en Lygtep�l.&#8220; See
+saadant Noget, det kunde more mig! Men nu gaaer
+I jo bare derinde og spiser og drikker og sover og
+la'er Verden gaae sin s�dvanlige Gang: det er der jo
+ikke det allermindste Forn�ielige ved. &mdash; Har I heller
+ikke oplevet noget Nyt og M�rkeligt paa Eders Reise
+herud idag?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo det er sandt, jeg maa bede Dem meget undskylde&#8220;,
+sagde Gamle, &#8222;jeg har v�ret saa uheldig at
+br�kke Rygstykket paa den forreste Agestol itu.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det gj�r aldeles ikke Noget, tvertimod, jeg er<a class="pagenum" name="Side_34" id="Side_34" title="[S. 34]"></a>
+Dem meget forbunden derfor. Jeg har l�nge nok sagt
+til Niels, at den Agestol vilde gaae itu, hvis han ikke
+s�rgede for at s�tte den ordentlig i Stand. Niels
+meente Nei, den holdt nok: nu har De viist, at jeg
+havde Ret, og det er jeg Dem meget taknemlig for. &mdash;
+Men sig mig nu en Gang, hvorfor kom De ikke herud
+anden Juledag at pr�dike for mig, som De havde
+lovet?&#8220;</p>
+
+<p>Gamle meente, at han ikke havde aflagt noget bestemt
+L�fte: men blot lovet en Gang ved Leilighed at
+komme ud og pr�dike for Pr�sten. Tilmed havde han
+alt lovet Pastor Petersen i Ollerup at pr�dike for ham
+anden Juledag.</p>
+
+<p>&#8222;Pr�dikede De da for ham?&#8220; spurgte Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Nei jeg gjorde ikke, for Kulden blev altfor
+str�ng.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kulden? Nu har jeg h�rt det med! Nei veed
+De hvad, min Fa'er, jeg kan nok m�rke, hvordan det
+h�nger sammen: til mig siger De, at De kan ikke
+pr�dike for mig, for De skal pr�dike for Pastor
+Petersen i Ollerup, og til Pastor Petersen i Ollerup
+siger De formodentlig, at De ikke kan pr�dike for
+ham, for De skal pr�dike for mig: saa holder De os
+begge to for Nar og bliver liggende i god Ro og Mag
+paa Deres Sopha. &mdash; Men vilde De ikke pr�dike for
+mig, saa kunde De dog i det mindste v�re kommet
+herud og holdt Jul med os paa god gammel Viis,
+istedenfor at De nu kommer med stor Fornemhed, efterat
+Alt er forbi.&#8220;</p>
+
+<p>Gamle sagde, at han havde frygtet for at komme
+til Uleilighed.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_35" id="Side_35" title="[S. 35]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Uleilighed? Og er De nogensinde kommen til
+Uleilighed herude? Er det nogensinde h�ndt Dem,
+naar De kom herud, at man stod med en Feiekost i
+D�ren og raabte: Marsch, h�ire om! hjem igjen? &mdash;
+ja det skulde da v�re Emmy, der havde gjort det i
+min Frav�relse, det kunde nok ligne hende.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg saae hen paa Emmy, der i det Samme rakte
+Br�dbakken til Gamle, jeg saae den lille fine Haand,
+hvor de blaae Aarer skinnede igjennem den hvide Hud,
+og saa t�nke sig denne Haand svinge en m�gtig Feiekost
+forat jage Gamle, skikkelige Gamle, der kom vandrende
+i sine egne Tanker, paa D�ren: nei det var
+reent umuligt bare at t�nke sig det!</p>
+
+<p>&#8222;Men jeg veed nok, hvad der var i Veien&#8220;, vedblev
+Pr�sten, &#8222;De vilde heller blive inde i Sodom
+og Gomorrha for at gaae paa Dandsebod og flytte
+Skilter end komme ud til en skikkelig Landsbypr�st forat
+holde en �rbar og s�mmelig Jul.&#8220;</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; Samtalen dreiede sig nu hen til forskjellige
+Personer af f�lles Bekjendtskab, om hvilke man skifteviis
+spurgte og h�rte Nyt.</p>
+
+<p>Jeg kan nu ikke n�gte, at det er en af mine
+Svagheder, at jeg gjerne vil vise mig for Alle fra saa
+fordeelagtig en Side som muligt, i hvilken Hensigt jeg
+benytter mig af allehaande smaa uskyldige Midler.
+Da jeg nu vidste, at Bibliotheket var Pr�stens �jesteen,
+meente jeg, at den sikkreste Maade at vinde hans
+Gunst paa vilde v�re at vise Interesse for Bibliotheket,
+og derfor bad jeg om Tilladelse til at maatte
+besee det.</p>
+
+<p>&#8222;Mit Bibliothek? hvad vil de derovre?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_36" id="Side_36" title="[S. 36]"></a></p>
+
+<p>Jeg yttrede, at jeg besad stor Interesse for B�ger
+og Bogsamlinger.</p>
+
+<p>&#8222;Naa saaledes!&#8220; udbr�d Pr�sten; &#8222;De h�rer altsaa
+ogsaa til de kj�re Mennesker, som mene, at hver
+Dag gaaer tabt, hvori de ikke har l�st i en Bog!&#8220;</p>
+
+<p>Hvor forskr�kket jeg blev over at see min levende
+Interesse for Bibliotheket modtaget paa en saadan Maade,
+kan man vel nok t�nke sig.</p>
+
+<p>&#8222;Et ungt Menneske som De&#8220;, vedblev Pr�sten,
+&#8222;han skal see sig om i Verden og Livet &mdash; den Tid
+kommer tidsnok, da han sidder og l�ser sig blind over
+B�gerne.&#8220;</p>
+
+<p>Men det var jo ganske mine egne Anskuelser,
+Pr�sten der udtalte &mdash; det var dog en yderst ubehagelig
+Situation, jeg var kommen i; jeg gav med st�rste
+Forn�ielse baade Bibliotheket og Videnskaben en god
+Dag, men det gik dog ikke an saaledes pludselig at forandre
+Mening, og for Skams Skyld maatte jeg blive
+staaende ved mit Forlangende.</p>
+
+<p>&#8222;Saa De vil endelig derover? ja, ja, saa kom
+da!&#8220; sagde Pr�sten, idet han reiste sig og gik i Forveien.
+Jeg fulgte ham over i Studerev�relset, men
+her ventede en ny Skuffelse mig. Jeg havde nemlig
+if�lge Gamles og Corpus Juris' Beskrivelser af N�ddebo
+Pr�stegaard altid t�nkt mig Bibliotheket som noget
+s�rdeles Colossalt, hvor man reent blev borte mellem
+lutter B�ger &mdash; men her fandt jeg kun tre Reoler med
+B�ger, som man magelig kunde oversee paa een Gang.
+Var det virkelig det Bibliothek, hvorom Br�drene havde
+talt saa meget? Jeg kunde ikke skjule min Forbauselse,
+men udbr�d: &#8222;Er det Alt?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Er De ikke forn�iet dermed? L�s De f�rst de
+B�ger grundigt igjennem, saa troer jeg nok, De kan
+hj�lpe Dem for det F�rste.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men &mdash; men Kirkeretten &mdash;&#8220; stammede jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Kirkeretten? den staaer her: &#8222;Provst M�llers
+Haandbog for Pr�ster&#8220; &mdash; mere Kirkeret beh�ver jeg
+ikke.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Frederik &mdash; Frederik havde sagt mig, at
+De &mdash; De besad saa mange B�ger over &mdash; i Kirkeretten.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Frederik? Ja nu forstaaer jeg &mdash; det er Juristen,
+som kommer med sin Kirkeret forat faae Pr�st og
+Menighed i Proces med hinanden, og saa kan han stikke
+Pengene i Lommen. Nei hils De Frederik og sig ham,
+at vi lever sammen som gode Christne herude og forliges
+som Br�dre &mdash; det er vor Kirkeret. &mdash; Ja nu
+skal jeg til mit Arbeid, men hvis det kan more Dem,
+maa De gjerne blive herovre og l�se i Provst M�llers
+Haandbog for Pr�ster.&#8220;</p>
+
+<p>Med al Agtelse for Provst M�ller og hans Haandbog
+kan jeg dog ikke n�gte, at jeg foretrak Emmys og
+Andrea Margrethes Selskab.</p>
+
+<p>&#8222;Saa De vil heller gaae over til de andre Dagdrivere?&#8220;
+sagde Pr�sten, &#8222;ja saa gaa da, jeg t�nkte
+nok, at Deres Studier i Kirkeretten ikke vare saa overdrevent
+ivrige.&#8220;</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Jeg gik da over til de andre Dagdrivere, det vil
+sige, til Emmy og Andrea Margrethe, for det var
+n�rmest dem, jeg vilde have en Passiar med. Jeg<a class="pagenum" name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"></a>
+fandt hele Selskabet forsamlet i Dagligstuen, hvor en
+munter Ild flammede i Kakkelovnen, thi det var str�ng
+Vinter udenfor. Dette kunde man imidlertid herinde
+have ondt nok ved at begribe, thi naar man saae, hvor
+lifligt Solen skinnede gjennem de r�de Gardiner, hvor
+blaae og klar Himlen hv�lvede sig udenfor, naar man
+saae, hvor Vinduerne vare fulde af duftende Zwibler
+og gule og blaae Kroskus'er, og fremfor Alt, naar man
+saae paa Andrea Margrethe, da kunde man rigtignok
+fristes til at troe, at det var ligesaa frisk og varm
+Sommer udenfor som indenfor, ja jeg var bestemt gaaet
+hen og havde aabnet Vinduerne ud til Haven, om ikke
+de lange Istapper, der hang ned fra Taget og med
+tusindfoldigt Spil glimrede i Solstraalerne, havde fortalt
+mig, at det var fem Graders Kulde udenfor. &mdash;
+Pr�stekonen, Emmy og Andrea Margrethe vare hver
+beskj�ftiget med sit Haandarbeide; Gamle sad ved Siden
+af Emmy, Corpus Juris ved Siden af Andrea Margrethe,
+men mellem Emmy og Andrea Margrethe stod
+en tom Stol, og den besatte jeg: skj�ndt sidst ankommen
+havde jeg dog faaet den bedste Plads!</p>
+
+<p>Mit f�rste Udbrud gjaldt naturligvis Corpus Juris,
+hvor han kunde sige, at Pr�sten havde saadan et
+ypperligt Bibliothek over Kirkeretten. Jeg kunde see
+paa ham, at dette Sp�rgsmaal satte ham i Forlegenhed,
+men Corpus Juris er ikke den Mand, der naar han
+f�rst har sagt Noget, siden skulde gaae fra sit Ord.</p>
+
+<p>&#8222;Jo&#8220;, svarede han langtrukkent, n�sten som om
+han s�gte efter Ordene, &#8222;Pr�sten har ogsaa gode B�ger
+over Kirkeretten, for &mdash; for jeg skal sige Dig, det<a class="pagenum" name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"></a>
+kommer ikke an paa Qvantiteten, men paa Qvaliteten
+af B�gerne.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er ganske sandt, men der maa dog i hvert
+Fald v�re en om end nok saa ringe Qvantitet, og veed
+Du, hvor mange B�ger han har?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja &mdash; han har &mdash; han har jo kun et Par,
+men det er ogsaa de allerfortrinligste V�rker i den
+Retning.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei han har kun een, kun een eneste een!&#8220; raabte
+jeg triumferende, for nu var det jo aabenbart, at jeg
+havde fanget Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Ja, men det er ogsaa den allerbedste; naar man
+har studeret den rigtig grundigt igjennem, saa beh�ver
+man ikke mere.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad er det da for en?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er &mdash; det er Kolderup Rosenvinges &mdash; &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det er Provst M�llers Haandbog for Pr�ster&#8220;,
+raabte jeg, stolt af saaledes i enhver Henseende
+at have overbevist Corpus Juris paa uigjendrivelig
+Maade om hans Uret. Men man skal ikke gl�de sig
+for tidlig over sin Seir; jeg fik pludselig en ny Modstander
+i Andrea Margrethe, der f�lte sig kr�nket,
+fordi jeg, som hun sagde, spottede over hendes Faders
+Bibliothek.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vil ikke i mindste Maade tale ilde om Bibliotheket&#8220;,
+sagde jeg, &#8222;det er sandelig mere end stort
+nok for mig, men jeg vil blot, at Frederik skal erkjende,
+at han har Uret. Baade han og Christopher have
+givet mig aldeles feilagtige Forestillinger om Pr�stegaarden
+herude: vil De t�nke Dem, de har ikke engang
+fortalt mig, at Pr�sten herude var gift og havde B�rn,<a class="pagenum" name="Side_40" id="Side_40" title="[S. 40]"></a>
+saa at jeg til den Dag idag ikke har anet hverken Deres
+eller Deres S�sters Tilv�relse. Hvad siger De dertil?&#8220;</p>
+
+<p>Andrea Margrethe sagde ikke Noget, og de Andre
+taug ogsaa stille, saa at der opstod en Pause. Jeg
+f�lte mig lidt uhyggelig tilmode herved, thi jeg havde
+en Fornemmelse af, at jeg havde sagt noget galt, for
+hvorfor skulde de ellers tie? Jeg sad og tyggede paa
+det Bibliothek, for det var uden Tvivl der, at Feilen
+laa, men jeg vidste ikke ret, hvorledes jeg skulde gj�re
+det godt igjen.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke
+havde Lyst til at besee Haven, samt Kj�kken og Kj�lder
+og Loer og Lader.</p>
+
+<p>&#8222;Det kan ikke hj�lpe at vise det nu, der er jo
+Ingenting at see&#8220;, indvendte Pr�stekonen. &#8222;De skal
+komme herud igjen til Sommer, Nicolai, og saa skal De
+faa at see, hvor smukt der er herude.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo vist er der Noget at see&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe, &#8222;der er Udsigten over Fjorden fra Lindeh�ien
+af, den er bestandig lige smuk, og desuden har
+De vistnok saa megen Phantasi, Nicolai, at De kan
+t�nke Dem, hvorledes der seer ud om Sommeren.&#8220;</p>
+
+<p>Jo saamegen Phantasi havde jeg magelig, og i
+mit stille Sind t�nkte jeg, at var der ikke Andet at see
+paa, saa var der i al Fald Andrea Margrethe, og i
+hendes Selskab vilde jeg betragte selv en Reise til
+<span class="sic" title="[sic]">Siberien</span> som en lille Sommerudflugt.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe kastede hurtigt en Kaabe om
+sig, tog en lille Kyse paa Hovedet, der om muligt
+gjorde hende endnu smukkere, og derpaa gik vi ud, f�rst
+til Kj�kkenet, hvor Tallerkener og Fade vare opstillede<a class="pagenum" name="Side_41" id="Side_41" title="[S. 41]"></a>
+i en Orden, der maatte bringe ethvert Husmoderhjerte
+til at svulme af Begeistring.</p>
+
+<p>&#8222;Her commanderer jeg ude&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+idet hun med en vis Stolthed saae sig omkring.</p>
+
+<p>&#8222;Det vil da sige, i F�llesskab med Deres Moder
+og S�ster,&#8220; tilf�iede jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Nei de har ikke meget at sige herude, thi vel har
+Emmy og jeg deelt Husbestyrelsen mellem os, saa at
+vi skifteviis have Uge, men Emmy kan ikke ret komme
+udaf det alene, hun maa altid have mig til Hj�lp i
+hendes Uge.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Deres S�ster holder maaske ikke synderlig af de
+huslige Forretninger?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Nei, hun holder mere af at l�se.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Holder De da ikke af at l�se?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa jo, naar jeg ikke har Andet at bestille, men
+&mdash; see der kommer Gamle for at faae Br�d.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg vendte mig forbauset omkring, men da jeg
+ikke saae noget Menneske, men derimod et Hestehoved,
+der straktes ind gjennem det aabne Vindue, forstod jeg,
+at det var den firbenede Gamle, hvorom Talen var.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe gav Hesten et Stykke Br�d,
+idet hun klappede den og talte godt for den.</p>
+
+<p>&#8222;Hvor gammel er den egentlig?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Den er ligesaa gammel som jeg: vi holde F�dselsdag
+sammen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvorledes h�itideligholder da Gamle sin F�dselsdag?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg fletter en Blomsterkrands, som jeg s�tter paa
+Hovedet af den, og som den bagefter faaer Lov til at
+�de. &mdash; &mdash; Men kom nu ind og see Fadeburet!&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_42" id="Side_42" title="[S. 42]"></a></p>
+
+<p>Jeg fulgte hende ind i Fadeburet, hvor en krydret
+Duft af Kager og Syltet�i str�mmede mig im�de og
+bragte min Phantasi til at vugge sig i allehaande ubestemte
+Forestillinger om et Slaraffenland, hvor Husene
+ere byggede af Pandekager og Gaderne brolagte med
+Pebern�dder.</p>
+
+<p>&#8222;Holder De af J�dekager?&#8220; spurgte Andrea Margrethe
+mig.</p>
+
+<p>Jeg vidste ikke, hvad J�dekage var, men da jeg
+uden Undtagelse holder af Alt, hvad der ender paa
+&mdash;kage, svarede jeg �ieblikkeligt Ja.</p>
+
+<p>&#8222;Saa tag nogle af disse her &mdash; dem har jeg selv
+bagt: smage de ikke godt?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Udm�rket&#8220;, svarede jeg med Munden fuld af
+Kage, &#8222;men de ere noget t�rre.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu skal De faae Mj�d at drikke dertil,&#8220; sagde
+Andrea Margrethe, idet hun tog en Flaske ned og
+skj�nkede mig et Glas fuldt, &#8222;see nu kan De bilde Dem
+ind, at De er i Valhalla og drikker Mj�d og spiser
+J�dekager.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og bliver opvartet af skj�nne Valkyrier&#8220;, t�nkte
+jeg, men jeg turde ikke sige det h�it, thi der var Noget
+ved Andrea Margrethe, som gjorde, at jeg ikke ret havde
+Mod til at sige hende Complimenter, skj�ndt jeg ellers
+ikke pleier at v�re forknyt i den Retning.</p>
+
+<p>&#8222;Nu skal vi ned i M�lkestuen &mdash; denne Vei &mdash;
+hold Dem godt fast i R�kv�rket, Trappen er steil&#8220; &mdash;
+men selv l�b Andrea Margrethe ned af den saa let, at
+hun var heelt nede, medens jeg endnu stolprede paa de
+�verste Trin. Dernede stod det ene M�lkefad ved
+Siden af det andet &mdash; min Tanke druknede i et Ocean<a class="pagenum" name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"></a>
+af Tykm�lk, oplagt M�lk og Jordb�r med Fl�de.
+Men Andrea Margrethe hengav sig ikke til slige udskeiende
+Phantasier, hendes Tanker vare henvendte paa det
+Praktiske, hun str�bte at forklare mig Alt og at vise
+mig Alt saa n�ie som muligt &mdash; jo det var rigtignok
+et heelt andet Bibliothek og en heel anden Bibliothekar,
+end jeg havde dr�mt om, og jeg maa tilstaae, at jeg
+fandt Bibliotheket langt interessantere end Universitetsbibliotheket,
+og Bibliothekaren langt elskv�rdigere end
+dem oppe paa Kongens Bibliothek. &mdash; Folkestue, Bryggers,
+Alt maatte jeg besee, &#8222;for De skal vide Besked
+med Alt&#8220;, sagde Andrea Margrethe, &#8222;De vil jo selv
+v�re Pr�st, saa maa De ogsaa vide, hvordan der seer
+ud i en Pr�stegaard, at De kan indrette Deres egen
+paa samme Maade.&#8220;</p>
+
+<p>Ja nu vidste jeg ikke alene, hvordan min Pr�stegaard,
+men ogsaa hvordan min Pr�stekone skulde
+see ud.</p>
+
+<p>&#8222;See derovre ligger Loen og Stalden, dem kan
+Niels vise Dem&#8220;, sagde Andrea Margrethe, idet hun
+pegede over paa den modsatte L�nge.</p>
+
+<p>&#8222;Men det kan vente til siden&#8220;, skyndte jeg mig at
+sige, da jeg slet ikke sk�ttede om at have Niels til F�rer
+istedetfor Andrea Margrethe. &#8222;Lad os nu gaae ud at
+see Haven.&#8220;</p>
+
+<p>Men det var ikke saa hurtigt gjort at komme til
+Haven. Ikke fordi der var s�rlige Hindringer at overvinde
+&mdash; der var hverken Bjerge eller Floder at
+overskride: og naar man endelig vilde, kunde man v�re
+derude i to Minutter &mdash; men der var saa meget paa
+Vejen, der maatte unders�ges og betragtes. F�rst<a class="pagenum" name="Side_44" id="Side_44" title="[S. 44]"></a>
+m�dte vi Semiramis, den hvide Kat, og i den Anledning
+maatte Andrea Margrethe meddele mig et kort
+Udtog af dens Levnetsl�b, ligesom jeg ogsaa maatte
+see, hvorledes den kunde spinde og &#8222;susse&#8220;, hvilket
+Sidste bestod deri, at naar man holdt begge H�nder
+foran den, kunde den springe over dem. Dern�st kom
+vi forbi Br�nden, og her skulde vi da pr�ve, hvor
+godt �iemaal jeg havde, om jeg nemlig kunde angive,
+hvor dyb Br�nden var; til Andrea Margrethes store
+Gl�de angav jeg kun den halve Dybde, thi den Br�nd
+var Pr�stegaardens Stolthed, eftersom Pr�sten selv
+havde ladet den bore. Dern�st skulde jeg pr�ve, om
+jeg kunde tr�kke Spanden op, men det vilde sikkerligt
+have endt med, at Spanden havde trukket mig ned, om
+ikke Andrea Margrethe var kommen mig til Hj�lp.
+Endnu maatte jeg kaste et Blik op til Storkereden, &#8222;at
+jeg kunde see, at det var en rigtig Pr�stegaard, for til
+en rigtig Pr�stegaard h�rer der altid en Storkerede&#8220;,
+som Andrea Margrethe sagde &mdash; dern�st fik jeg at vide,
+at Storken offrede, ganske som de andre Medlemmer af
+Menigheden, idet den hvert andet Aar kastede et �g, og
+hvert andet en Unge ned.</p>
+
+<p>Men Alt dette tog Tid, for Andrea Margrethe
+var en Hader af Overfladiskhed, og jeg fandt slet ikke,
+at der var nogen Grund til at skynde mig, saal�nge jeg
+maatte see ind i hendes klare, brune �ine og h�re
+hendes friske, muntre Stemme. Omsider kom vi da
+ud i Haven. I Begyndelsen saae jeg ikke Andet end
+n�gne Tr�er og Snee og Iis, men Andrea Margrethe
+vidste snart at give mig det rette Syn paa Sagen.
+Derhenne voxede om Sommeren de deiligste Mosroser &mdash;<a class="pagenum" name="Side_45" id="Side_45" title="[S. 45]"></a>
+i dette Bed, der var krandset med Aurikler, stod et
+Myrthetr�, hist var Jasminlysthuset, og der voxede
+Jordb�rrene &mdash; &mdash; ja det var ligesom om det blev
+deilig, varm Sommer paa een Gang, det var mig,
+som om jeg vandrede under store skyggefulde Valn�ddetr�er,
+og fornam den yndigste Duft af Roser og Nelliker
+og Levk�ier.</p>
+
+<p>&#8222;Her raader De vel ogsaa ude?&#8220; spurgte jeg, thi
+jeg havde uvilkaarligt faaet den Idee, at Andrea Margrethe
+var i Grunden Dronningen herude, efter hendes
+Villie maatte Alt rette sig, for hendes Skyld var Alt
+bygget, og Pr�st og Pr�stekone og Karle og Piger,
+Alt var der kun forat tjene hende.</p>
+
+<p>Jeg blev derfor noget overrasket, da Andrea Margrethe
+svarede Nei.</p>
+
+<p>&#8222;Ikke det?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei her raader Moder ude, og De skal ikke troe,
+at vi Andre faae Lov til at sige Noget her. Det er
+ellers Skade, for jeg har saa mange udm�rkede Ideer,
+men Mo'er vil ikke f�lge mine Raad.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad vilde De da have forandret?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad jeg vilde have forandret? Kan De ikke
+see det store gamle Grantr� der? det skulde ryddes,
+saa vilde der blive en magel�s Udsigt herfra udover
+Fjorden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja De har Ret; men veed De hvad, saa skulde
+vi ogsaa hugge Valn�ddetr�et om, saa blev her mere
+lyst og frit.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De gamle Stikkelsb�rbuske derhenne skulde ogsaa
+bort; der kunde blive en udm�rket Gr�splaine&#8220;, meente
+Andrea Margrethe.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja men saa maatte vi ogsaa tage N�ddeh�kken
+bort, at her kunde blive en aaben fri Plads.&#8220;</p>
+
+<p>Saameget var da vist, at maatte Andrea Margrethe
+og jeg faae Lov til at raade, saa skulde Alt snart faae
+et ganske andet Udseende. Men godt var det, at Pr�stekonen
+ikke h�rte vore udm�rkede Ideer, thi de vilde
+vist have vakt hendes Forf�rdelse i h�i Grad. Ogsaa
+kan det gjerne v�re, at vi maaskee gik vel vidt i vore
+Reformer, men deels var det mig en sand Forn�ielse
+at v�re paa Parti med Andrea Margrethe, deels er
+jeg en stor Ven af Forandring, og da det er langt
+lettere at rive ned end bygge op, saa foretr�kker jeg
+altid det f�rste.</p>
+
+<p>&#8222;Men det Allerbedste har De ikke seet&#8220;, sagde
+Andrea Margrethe, &#8222;det er Lindeh�ien &mdash; kom nu derhen.&#8220;
+Saa gik vi til Lindeh�ien, der laa yderst i
+Haven og havde sit Navn af et stort Lindetr�, der stod
+oppe paa Toppen. Udenfor Haven gik en Brink brat
+ned til Fjorden, hvis blanke isd�kte Flade strakte sig
+som et bredt skinnende Baand mellem de sneed�kte
+Banker paa begge Sider. &#8222;S�t Dem nu ned paa min
+B�nk, saa skal De see en udm�rket Udsigt&#8220; &mdash; &mdash; jeg
+saae mig omkring, men kunde ingen B�nk see. Andrea
+Margrethe lo. &#8222;Nei De skal op i Tr�et&#8220;, sagde hun
+endelig, &#8222;der er min B�nk oppe. See her, tag fat i
+dette Reb, og s�t saa F�dderne paa disse Udhug her
+i Tr�et, saa kommer De derop &mdash; jeg skal strax komme
+bagefter, der er akkurat Plads til To.&#8220; Jeg balancerede
+derop med noget Besv�r og havde neppe taget
+Plads, f�r Andrea Margrethe, der var v�ver som et
+Egern, alt sad ved min Side. &#8222;T�nk Dem nu, naar<a class="pagenum" name="Side_47" id="Side_47" title="[S. 47]"></a>
+det er Sommer&#8220;, sagde hun, &#8222;og en sagte Vind gynger
+Tr�et frem og tilbage &mdash; kan De t�nke Dem noget
+lifligere end at sidde heroppe, rundt omgivet af Gr�nt
+paa alle Sider, ligesom i en Vugge, og saa h�re Fuglene
+qviddre rundt omkring &mdash; ja det maa De selv
+komme herud at pr�ve, for, ikke sandt, herefter kommer
+De altid ud med Deres Br�dre?&#8220; &mdash; Jo det kunde
+Andrea Margrethe v�re ganske vis paa. &#8222;Her kan jeg
+sidde oppe hele Timer og l�se&#8220;, vedblev hun.</p>
+
+<p>&#8222;Og l�se?&#8220; spurgte jeg forskr�kket, thi det var
+mig, ligesom om jeg saae Bibliotheket som et m�rkt
+Sp�gelse i Baggrunden.</p>
+
+<p>&#8222;Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden,
+for jeg l�ser kun ganske lidt, saa falder jeg i Tanker
+og seer op imellem de gr�nne Blade, hvorledes den
+klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og hvorledes
+Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store
+gule Blommer. &mdash; &mdash; Men jeg fryser&#8220;, afbr�d hun
+pludselig, idet hun sprang ned, &#8222;kom, lad os l�be omkap
+op til Pr�stegaarden.&#8220;</p>
+
+<p>Det Forslag fandt jeg meget fornuftigt, for det
+var ligesom om Vinteren i sin Fort�rnelse over, at vi
+kun talte om Sommeren, som om Vinteren slet ikke
+existerede, begyndte at lade os m�rke sin Existens paa
+en temmelig f�lelig Maade. L�be omkap vilde jeg
+imidlertid ikke, thi hvorfor skulde jeg l�be bort fra
+Andrea Margrethe? Det vilde jo v�re h�ist taabeligt!
+Men derimod l�be ved Siden af hende, det vilde jeg
+gj�re. Men jeg m�rkede snart, at omend Andrea Margrethe
+maatte tage to Skridt, hver Gang jeg tog eet,
+saa forstod hun ogsaa at flytte F�dderne dobbelt saa<a class="pagenum" name="Side_48" id="Side_48" title="[S. 48]"></a>
+hurtigt som jeg, saa at jeg maatte anstr�nge mig af
+yderste Evne for ikke at blive den bageste. Nu vare
+vi ved Valn�ddetr�et &mdash; den, der kunde svinge f�rst
+om det, havde i Grunden vundet, thi da kunde man
+hele Tiden holde sig forrest. Derfor gjorde jeg ogsaa
+mine Skridt dobbelt saa lange som f�r, blot et Spring
+endnu og da &mdash; falder jeg over en af R�dderne, der
+strakte sig ud i Gangen, lige i Armene paa Corpus
+Juris, der kom gaaende fra den anden Side og blev
+h�ilig forbauset over denne broderlige Omfavnelse.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg kom f�rst, jeg kom f�rst&#8220;, raabte Andrea
+Margrethe, idet hun dandsede rundt om mig, som en
+Indianer dandser rundt om sin faldne Fjende, &#8222;ikke
+sandt, Frederik, jeg kom f�rst?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo vist kom De f�rst&#8220;, svarede han, <span class="corr" title="tilføjet: &#8222;">&#8222;</span>og derfor
+kommer jeg ogsaa forat bringe Dem Kampprisen.
+See her har jeg nogle Zwibell�g til Dem, som ere
+meget sj�ldne, og hvis Blomster ere af en us�dvanlig
+Skj�nhed.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei virkelig? o det er deiligt! jeg holder saa
+meget af Zwibler. Tak, Frederik, tak &mdash; vi maae
+strax op og vise Mo'er dem, hun vil blive ligesaa glad
+som jeg.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vi ere ikke ved Pr�stegaarden endnu&#8220;, sagde jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Saa De vil ikke give tabt endnu? ja lad os
+pr�ve een Gang til!&#8220;</p>
+
+<p>Men denne Gang vilde jeg ikke vise nogen utidig
+Skaansel; strax fra f�rste �ieblik tog jeg Till�b af
+alle Kr�fter &mdash; og foer afsted, saa Stikkelsb�rgrenene
+sloge mig over Benene og Kirseb�rtr�erne sloge mod
+mit Hoved: det var, som om hele Haven havde sammensvoret<a class="pagenum" name="Side_49" id="Side_49" title="[S. 49]"></a>
+sig mod mig for at hj�lpe Andrea Margrethe.
+Men jeg bred mig om Intet &mdash; afsted over Stok og
+Steen &mdash; nu var jeg inde i Gaarden, men bestandigt
+havde jeg Andrea Margrethe ved Siden af mig &mdash;
+det var, som om hun blev baaren af usynlige Aander
+&mdash; i samme �jeblik naaede vi begge til Foden af
+Trappen, der f�rte op til Forstued�ren, men her kunde
+jeg tage tre Trin i hvert Spring, medens hun kun
+kunde tage eet &mdash; med et voldsomt Tag rev jeg D�ren
+op og t�rnede lige mod Pr�sten, der ganske roligt kom
+spadserende, i al Ro og Mag rygende af sin Meerskumspibe.
+Saa h�ftigt var Sammenst�det, at Pr�sten
+tumlede over mod den ene V�g og tabte sin Pibe, og
+jeg mod den anden.</p>
+
+<p>&#8222;Hei! hj�lp! Gevalt! Gevalt!&#8220; raabte Pr�sten, saa
+at Pr�stekonen, Emmy og Gamle forf�rdede styrtede til
+fra Dagligstuen i samme �ieblik, som Andrea Margrethe
+og Corpus Juris kom ind ad Forstued�ren.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad er der paa F�rde? Hvad er der paa
+F�rde?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad der er paa F�rde? Nicolai har slaaet
+mig ihjel!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvor har Du st�dt Dig? Slog Du Dig slemt?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Om jeg har slaaet mig? Jeg har slaaet mig
+saaledes, at jeg nu vil gaae over og skrive en Ligpr�diken
+over mig selv, saa kan <a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="var: Christoffer">Christopher</a> holde den
+istedenfor den Julepr�diken, som han ikke holdt. &mdash; &mdash;
+Og see min Pibe &mdash; min deilige Pibe &mdash; nei Nicolai,
+Nicolai &mdash; at De vilde slaae <em>mig</em> ihjel, det kan jeg
+tilgive Dem, for jeg er kun et syndigt Menneske, men
+at De har slaaet min Pibe ihjel, som aldrig har voldet<a class="pagenum" name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"></a>
+Nogen Sorg, men kun skaffet mig Gl�de og Opmuntring,
+det tilgiver jeg Dem ikke!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja men see, Fa'er, Pibehovedet er kun gaaet i
+to Stykker&#8220;, sagde Andrea Margrethe, der havde samlet
+Stykkerne op, &#8222;vi kan binde dem sammen ved at snurre
+noget Traad om dem, saa er det saa godt som nyt
+igjen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja bind Du Stykkerne sammen, og lad mig saa
+see, Du hj�lper Nicolai med at slaae alle Ruderne ud
+i Pr�stegaarden, at I kan blive f�rdige med det Stykke
+Arbeide til Middag&#8220;, sagde Pr�sten, idet han gik.</p>
+
+<p>&#8222;Blev han vred?&#8220; hviskede jeg til Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Vred? Nei saa kan De troe, han havde nok talt
+til Dem paa en anden Maade &mdash; nei han er slet ikke
+vred; De kan v�re ganske rolig.&#8220; &mdash; &mdash;</p>
+
+<p>&#8222;See her, Mo'er, hvilke deilige Zwibell�g Frederik
+har for�ret mig&#8220;, sagde Andrea Margrethe, da vi atter
+vare komne til Ro i Dagligstuen.</p>
+
+<p>&#8222;Og see her, hvad Christopher har bragt mig&#8220;,
+sagde Emmy, idet hun rakte en Bog til Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten! Nu,
+Christopher, der har De gjort en god Gjerning, for den
+Bog har Emmy gaaet og talt om, jeg veed ikke i
+hvor lang Tid. Lad os nu see, om den virkelig er
+saa fortr�ffelig &mdash; see her om Sj�lens Ud�delighed
+&mdash; &mdash; Spinoza &mdash; &mdash; Jacobi &mdash; det er bestemt altfor
+l�rd for mig &mdash; det forstaaer jeg ikke noget af. Hvad
+mener De, Frederik?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det gaaer mig som Dem: jeg har ogsaa i<a class="pagenum" name="Side_51" id="Side_51" title="[S. 51]"></a>
+langsommelig Tid h�rt Christopher prise den Bog som
+noget ganske overordentligt &mdash; men jeg h�rer formodentlig
+heller ikke til de Indviede, thi den gik ogsaa
+over min Forstand, og jeg forstod ikke tilstr�kkelig at
+paaskj�nne den.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja naar den gaaer over Deres Forstand, saa er
+det intet Under, at den gaaer langt over min: nei saa
+foretr�kker jeg Zwibell�g; det er da Noget, som jeg kan
+forstaae. &mdash; Nei men Mo'er, Du skulde blot h�re,
+Nicolai er af samme Mening som jeg, at der n�dvendigvis
+maa skee Forandringer i Haven.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kan De nu heller ikke lade min stakkels Have
+v�re i Fred?&#8220; spurgte Pr�stekonen med et venligt
+Smil.</p>
+
+<p>&#8222;Og han gik langt videre end jeg&#8220;, vedblev Andrea
+Margrethe, &#8222;han vil ikke alene have Grantr�et og
+de gamle Stikkelsb�rbuske bort, men ogsaa Valn�ddetr�et
+og N�ddeh�kken.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det gamle pr�gtige Valn�ddetr� vil De hugge om?
+Nei det mener De bestemt ikke&#8220;, sagde Emmy.</p>
+
+<p>Nei vist meente jeg det ikke &mdash; det kunde jeg strax
+m�rke blot ved at h�re den Tone, hvori Emmy sagde
+disse Ord.</p>
+
+<p>&#8222;Og saa N�ddeh�kken ovenikj�bet!&#8220; vedblev Emmy.
+&#8222;Hvad skulde der saa blive af N�ddegangen! De skulde
+blot vide, hvor rart man kan gaae og samtale med hinanden
+i N�ddegangen en Sommerdag.&#8220;</p>
+
+<p>Ja, i samme �ieblik faldt det mig paa Sinde, hvor
+lifligt det maatte v�re en stille Midsommeraften, naar
+Solen kastede sine sidste r�dlige Straaler mellem det
+dunkle L�v, at vandre der ved Emmys Side og h�re<a class="pagenum" name="Side_52" id="Side_52" title="[S. 52]"></a>
+hendes Ord, milde og qv�gende som Natteduggen efter
+den solhede Dag; jeg fortr�d bitterligt mine utidige Reformplaner
+og erkl�rede, at jeg havde ikke saa n�ie
+overveiet mine Ord, jeg havde jo ikke seet Haven ved
+Sommertid; maaskee jeg da vilde forandre Mening.</p>
+
+<p>&#8222;Forandre Mening!&#8220; udbr�d Andrea Margrethe,
+&#8222;jo De er en trofast Hj�lper &mdash; udenfor er De af
+samme Mening som jeg, og her, hvor De skulde hj�lpe
+mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens
+Parti. Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa
+her ikke skee den allermindste Forandring; Alt skal blive
+staaende den ene Dag som den anden, indtil det tilsidst
+falder sammen af bare Kjedsommelighed.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Holder De saa meget af det Gamle?&#8220; spurgte jeg
+Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede hun, &#8222;jeg holder af det Gamle, thi
+det Gamle er rigt paa Erindringer, og i Erindringen
+boer Fred og Hvile. Der er ikke et Tr� i Haven,
+uden at Mindet om en eller anden lykkelig Time knytter
+sig dertil. Mellem disse Tr�er er jeg voxet op, de
+have seet mine Barndomssorger og mine Barndomsgl�der,
+de tykkes mig at v�re gamle Venner, og naar
+jeg h�rer de sagte Vinde suse mellem deres Grene, da
+er det mig, som om de bragte mig en Hilsen fra de
+svundne Tider &mdash; hvorledes skulde jeg da n�nne at lade
+dem omhugge?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men jeg elsker det Nye&#8220;, sagde Andrea Margrethe
+ivrigt, &#8222;deri er Liv og deri er Friskhed, ja jeg
+troer bestemt, at Vorherre maa v�re af samme Mening
+som jeg, ellers havde han vist ikke givet os fire Aarstider,
+men kun een.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_53" id="Side_53" title="[S. 53]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Havde Vorherre v�ret af din Mening&#8220;, svarede
+Emmy, &#8222;da havde han vel den ene Sommer gjort
+Gr�sset gr�nt og den n�ste r�dt istedenfor &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Knak!&#8220; sagde det i det Samme, det var Emmys
+Sax, som Gamle havde siddet og leget med, og som
+nu brak midt over. Ligesom nemlig Kong Midas
+havde den m�rkelige Egenskab, at Alt, hvad han r�rte
+ved, blev til Guld, saaledes har Gamle den m�rkelige
+Egenskab, at Alt, hvad han r�rer ved, gaaer itu. Han
+blev imidlertid h�jst ulykkelig og bad Emmy tusinde
+Gange om Forladelse.</p>
+
+<p>&#8222;O det gj�r Intet&#8220;, svarede denne, &#8222;Saxen var
+gammel og sl�v.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg skal tage den med til Byen for at lade den
+istands�tte.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er ikke Umagen v�rd; jeg har tilmed en
+anden Sax.&#8220;</p>
+
+<p>Dermed lod Gamle sig tr�ste og tog atter fat paa
+Stumperne, jeg troer n�sten for at see, om de ikke
+kunde br�kkes lidt mere itu endnu.</p>
+
+<p>Corpus Juris gik hen til Pianofortet og slog et
+Par Accorder an. &#8222;Skal vi have en Sang?&#8220; spurgte
+han.</p>
+
+<p>&#8222;O ja, en Sang, en Sang!&#8220; istemmede Andrea
+Margrethe strax.</p>
+
+<p>&#8222;Kan De synge?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Ja naturligvis kan vi synge&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe ligesaa forundret, som om jeg havde spurgt
+hende, om hun kunde tale.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad kan De da synge?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Vi kan mange Slags Sange, vi kan de gamle
+K�mpeviser.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De gamle K�mpeviser, kan De virkelig dem?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja dem kan vi rigtignok &mdash; de lange Sommerdage,
+naar Emmy og jeg sidde ved vort Haandarbeide
+ude i Jasminlysthuset, l�re vi dem udenad og synge
+dem. Vil De h�re den om de syvogfirsindstyve, der
+droge ud fra Hald &mdash; vi kan alle syvogfirsindstyve
+Vers &mdash; eller vil De h�re: Svend Vonved sidder i
+Bure &mdash; eller Svend Feldings Vise?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vi kan faae dem alle, den ene efter den anden&#8220;,
+sagde Corpus Juris, der havde sat sig ved Pianofortet
+for at accompagnere. &#8222;Lad os begynde med Svend
+Vonved.&#8220;</p>
+
+<p>Saa sang vi om Svend Vonved og saa om Ramund
+hin Unge og saa om Jomfru Kirsten &mdash; Andrea
+Margrethe var utr�ttelig, og vi maatte synge dem fra
+Ende til anden, thi man kan ikke forstaae Viserne, naar
+man ikke synger alle Versene, sagde hun.</p>
+
+<p>&#8222;Se her holder De altsaa dog af det Gamle&#8220;,
+sagde jeg til hende.</p>
+
+<p>&#8222;Men de Viser ere heller ikke gamle&#8220;, svarede hun,
+&#8222;de blive aldrig gamle, men ere bestandigt unge og friske.
+Eller troer De maaskee, at jeg holder mere af dem,
+fordi de ere tre eller fire Aarhundreder gamle? Ak nei,
+det er mig det Samme, om de ere skrevne igaar eller
+for fjorten Aarhundreder siden &mdash; blot de ere smukke,
+saa holder jeg af dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De har Ret&#8220;, sagde Corpus Juris, &#8222;de Sange
+blive aldrig gamle. I hine Tider forstod man at digte,
+nu er det slet bevendt med Digtekunsten.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_55" id="Side_55" title="[S. 55]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Det veed jeg dog ikke&#8220;, meente Gamle, &#8222;tvertimod
+skulde jeg mene, at hvad der i hine Sange ligger
+skjult som svage Spirer, det har i vore Dage udviklet
+sig som rig og mangefold bev�get Lyrik, der i fulde og
+klare Toner, snart i Veemod og Smerte, snart i livsfyldig
+og svulmende Gl�de formaaer at udtale, hvad
+hine Tiders Sangere kun formaaede svagt at fremstamme.&#8220;</p>
+
+<p>Nu var Disputen i fuld Gang: Gamle og Corpus
+Juris f�rte an, Emmy og Andrea Margrethe vare
+Secundanter. Disse to sidste havde egentlig, underligt
+nok, skiftet Mening, thi nu var det Emmy, der, f�lgende
+Gamles Mening, holdt paa det Nye, medens
+derimod Andrea Margrethe, der var paa Corpus Juris'
+Parti, forsvarede det Gamle. Disputen var temmelig
+varm, is�r fra Corpus Juris' Side, ikke saa meget,
+fordi det just var ham om de gamle K�mpeviser at
+gj�re, men snarere fordi han vilde forsvare Andrea
+Margrethes Mening. Naturligvis maatte Pr�stekonen
+og jeg ogsaa give vort Besyv med i Laget, og efterhaanden
+naaede Disputen hen til det Punkt, hvor Enhver
+er tilfreds, naar han blot kan h�re sig selv tale,
+og er aldeles d�v for, hvad de Andre muligvis kunde
+have at sige, og da jeg nu havde den st�rkeste Stemme,
+var jeg vistnok ogsaa den, som f�lte sig meest tilfredsstillet.
+Midt under denne h�ftige Debat traadte Pr�sten
+ind.</p>
+
+<p>&#8222;Skal vi saa have Middagsmad?&#8220; spurgte han.</p>
+
+<p>&#8222;Strax&#8220;, svarede Andrea Margrethe, idet hun
+gik ud.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_56" id="Side_56" title="[S. 56]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Hvorom dreiede Striden sig?&#8220; spurgte Pr�sten,
+idet han tog Plads i den store L�nestol.</p>
+
+<p>Corpus Juris forklarede Stridssp�rgsmaalet for
+ham, og han h�rte opm�rksomt efter. &#8222;Ja jeg holder
+med Christopher,&#8220; sagde Pr�sten tilsidst, &#8222;jeg troer
+n�sten ogsaa, at man gj�r for meget V�sen af de
+K�mpeviser. Vil De sammenligne dem, kan De finde
+ti eller tolv med aldeles den samme Tanke og Indhold.
+Derfor vil jeg ingenlunde n�gte, at de gjemme en rig
+Poesi i sig, men ofte ligger denne som et raat, uforarbeidet
+Stof, der ligesom endnu venter paa sin kunstneriske
+Behandling. &mdash; De seer saa adspredt ud, Nicolai,
+hvad mener De derom?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede jeg tankel�s: Striden havde for
+mig tabt sin Interesse, da Andrea Margrethe var
+gaaet sin Vei.</p>
+
+<p>&#8222;Det var fornuftig meent&#8220;, sagde Pr�sten. &#8222;De
+sidder nok og t�nker paa den Poesi, der ligger skjult i
+Middagsmaden. Heldigviis kommer Andrea Margrethe
+der for at kalde os til Bords. Maa jeg have den
+�re?&#8220; og han b�d mig h�itideligt Armen og anviste
+mig H�derspladsen i Sophaen ved Siden af sig.</p>
+
+<p>&#8222;Nei der skal Christopher sidde som den �ldste&#8220;,
+indvendte Pr�stekonen.</p>
+
+<p>&#8222;Nei, Nicolai skal sidde her&#8220;, svarede Pr�sten, &#8222;han
+vilde slaae mig ihjel i Formiddags, derfor byder jeg
+ham nu at sidde ved min h�ire Side, thi vi skulle gjengj�lde
+Ondt med Godt.&#8220;</p>
+
+<p>Hermed blev det, tilmed da Gamle ikke f�lte sig
+pirret af nogen �rgjerrighed efter at sidde i H�js�det,<a class="pagenum" name="Side_57" id="Side_57" title="[S. 57]"></a>
+men erkl�rede sig veltilfreds med den Plads, han havde
+faaet mellem Pr�stekonen og Emmy.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe sad mellem Corpus Juris og
+mig, og jeg skulde lige til at fort�lle hende noget s�rdeles
+Morsomt, da hun alvorligt lagde Fingeren paa
+Munden: Pr�sten havde begyndt at l�se Bordb�n.</p>
+
+<p>&#8222;H�r Nicolai&#8220;, sagde Pr�sten efter endt Bordb�n,
+&#8222;det er nu strax en Trykfejl, som jeg maa rette hos
+Dem: inde i det store Babel bruger man ikke at l�se
+Bordb�n, men det bruger vi ude hos os.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det kunde Nicolai jo ikke vide&#8220;, sagde
+Pr�stekonen.</p>
+
+<p>&#8222;Derfor siger jeg ham det ogsaa&#8220;, svarede Pr�sten.</p>
+
+<p>Alt ovenfor har jeg bem�rket, at ved Middagsbordet
+ere Folk s�rligt oplagte til at disputere, og
+denne Erfaring fik jeg ogsaa stadf�stet her. F�rst
+leveredes der nogle Forpostf�gtninger mellem Pr�sten
+og Andrea Margrethe angaaende Middagsmaden, som
+Pr�sten tillod sig at kritisere temmelig str�ngt. Andrea
+Margrethe var imidlertid ingenlunde velstemt mod en
+saadan Kritik, der i saa h�i Grad angreb hendes husmoderlige
+Stolthed.</p>
+
+<p>&#8222;Det maa jeg sige&#8220;, endte Pr�sten, &#8222;at vore Gj�ster
+faae en temmelig tarvelig Modtagelse. Men maaskee
+gj�r Andrea Margrethe det kun for siden at overraske
+dem desto mere.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Anretningen er tarvelig, men god&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe. &#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Persicos odi semper separatus</em>.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Apparatus</em>&#8220;, rettede Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Saa? Fader siger altid <em class="i" lang="la" xml:lang="la">Separatus</em>.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Taler De tidt Latin?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_58" id="Side_58" title="[S. 58]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede Andrea Margrethe, &#8222;der gaaer
+aldrig en Tallerken itu, uden at jeg siger: <em class="i" lang="la" xml:lang="la">sic transit
+gloria mundi</em>, og naar jeg vil bede Fader om Noget,
+ender jeg altid med at sige: <em class="i" lang="la" xml:lang="la">sic volo, sic jubeo, stat
+pro natione voluntas</em>.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Ratione</em>, ikke <em class="i" lang="la" xml:lang="la">natione</em>&#8220;, rettede atter Gamle, &#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">natione</em>
+giver jo ingen Mening.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja men Fader siger altid <em class="i" lang="la" xml:lang="la">natione</em>.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja Du maa saam�nd med st�rste Forn�ielse
+snakke dit Pernillelatin&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;naar Du bare
+vilde lade v�re at beskylde mig for at have l�rt Dig
+det, thi det vidner sandelig ikke om datterlig Kj�rlighed,
+at Du paa den Maade ber�ver mig mit gode Navn
+og Rygte.&#8220; &mdash;</p>
+
+<p>Men den egentlige Hovedf�gtning blev foranlediget
+ved, at der blev m�ldt, at Halte-Ane befandt sig ude
+i Kj�kkenet og bad om et Par Skilling. Gamle gik ud
+og gav hende Noget, men blev derfor haardt angreben
+af Corpus Juris, der ikke havde synderlig tilovers for
+Halte-Ane, men paastod, at hun drak Alting op, hvad
+man gav hende.</p>
+
+<p>&#8222;Man burde gaae str�ngere frem mod slige Landstrygersker&#8220;,
+endte han med at sige, &#8222;nu lader man
+dem gaae i Fred, og derfor vrimle alle Landeveie
+af dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist burde man gaae frem med st�rre Str�nghed&#8220;,
+sagde Gamle med en vis Bitterhed, &#8222;de Fattige
+og Ulykkelige s�tter man i F�ngsel, saa er man fri for
+at see paa dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ikke i F�ngsel, men i Fattighuus&#8220;, svarede Corpus
+Juris, &#8222;der er rigelig Underst�ttelse til dem.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Har Du pr�vet, hvad det vil sige at v�re under
+Fattigv�senets Opsyn&#8220;, spurgte Gamle, &#8222;siden Du taler
+om den &#8222;rigelige&#8220; Underst�ttelse?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Fattighuset kan naturligviis ikke v�re et Palads&#8220;,
+l�d Svaret, &#8222;men det er den s�dvanlige Fl�bevornhed
+og Tosse-Godmodighed, at man istedenfor at sk�re Kr�ftskaden
+rask bort, lader den udbrede sig i Ro og Mag til
+Ford�rvelse for det Hele.&#8220;</p>
+
+<p>Nu var Signalet givet til en ny Disput, og Alle
+rustede sig paa det Ivrigste. Men Corpus Juris havde
+udtalt sin Mening med saa stor Eensidighed, at den
+fandt almindelig Misbilligelse; selv Andrea Margrethe,
+der f�r havde staaet paa hans Parti, kunde ikke l�ngere
+dele hans Anskuelser, men sluttede sig til Modpartiet,
+og saaledes kom da Corpus Juris til at staae ganske
+ene overfor Pr�stekonen, Emmy, Andrea Margrethe,
+Gamle og mig, der Alle vare lige begj�rlige efter at
+faae Ordet, saa at Corpus Juris neppe fik Tid til at
+besvare eet Sp�rgsmaal, f�r tre eller fire nye allerede
+vare forelagte ham, saa at om Corpus Juris end havde
+v�ret tre Gange saa stor en Dialektiker, som han er,
+vilde han dog ikke have kunnet holde Stand mod Overmagten,
+om ikke af anden Grund, saa fordi det tilsidst
+var umuligt at h�re, hvad der blev sagt. Den Eneste,
+der forholdt sig rolig, var Pr�sten; han sagde ikke et
+eneste Ord, men idet han lagde Armene overkors paa
+Bordet, saae han snart paa den Ene, snart paa den
+Anden af de ivrige Talere, altid med den mest forundrede
+Mine, som om han vilde sige: &#8222;Nu har jeg i
+mine Levedage aldrig h�rt Magen!&#8220; Endelig da Andrea
+Margrethe og jeg havde beviist Corpus Juris, at<a class="pagenum" name="Side_60" id="Side_60" title="[S. 60]"></a>
+vi Alle ere skr�belige Mennesker (Noget, som han egentlig
+aldrig havde ben�gtet), og Pr�stekonen havde foreholdt
+ham, at der er mange uskyldige Fattige, medens
+Gamle og Emmy udviklede, at Samfundet skal �ve
+Retf�rdighed, men den Enkelte skal �ve Barmhjertighed
+&mdash; saa blev Corpus Juris bragt til Fornuft, han
+vendte sig mod Andrea Margrethe og sagde: &#8222;Ja, jeg
+beder Dem undskylde, om jeg har v�ret for paastaaelig
+i mine Meninger, og for i Gjerningen at vise, at jeg
+virkelig er enig med Dem, saa d�mmer jeg mig selv
+til at betale Halte-Ane to Mark.&#8220; Derpaa gik han ud
+og gav Halte-Ane de to Mark, hvorfor han ogsaa ved
+sin Gjenindtr�delse blev hilset med h�ie Jubelraab: og
+nu var den farlige Middagstime forbi, saa der var ikke
+flere Disputer at frygte for denne Dag.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>D�mringstimen var kommen, den stille, venlige
+D�mringstime: atter sadde vi i fortrolig Samtale rundt
+om den store Porcell�nskakkelovn, der i den m�rke
+Krog saae ud som et stort hvidt Sp�gelse &mdash; snart faldt
+Ordene let og muntert, da var det Andrea Margrethe,
+som f�rte an, snart var Talen rolig og sindig, da var
+det Gamle og Emmy, som ledede den.</p>
+
+<p>&#8222;Men De har ikke seet Emmys V�relse endnu&#8220;,
+sagde Andrea Margrethe til mig.</p>
+
+<p>&#8222;Og heller ikke Deres&#8220;, svarede jeg.</p>
+
+<p>&#8222;O, mit er der ikke meget ved at see, jeg har
+n�sten aldrig Tid at v�re der, jeg har altfor meget at
+tage Vare paa herude.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_61" id="Side_61" title="[S. 61]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Har De Lyst til at see mit V�relse&#8220;, sagde
+Emmy, &#8222;saa skal De gaae derop med mig nu, inden
+det bliver ganske m�rkt.&#8220;</p>
+
+<p>Saa fulgte jeg da med Emmy op paa Qvisten,
+thi der var hendes V�relse. &#8222;Her er noget m�rkt, tag
+Dem iagt, at De ikke st�der Dem&#8220;, sagde hun til mig,
+&#8222;r�k mig Deres Haand, saa skal jeg f�re Dem.&#8220; Og
+dermed lagde hun sin lille, fine Haand inden i min,
+idet hun langsomt drog mig efter sig: ja vel kunde hun
+v�re en sikker F�rer gjennem alle truende m�rke Skygger,
+t�nkte jeg ved mig selv. &#8222;Buk Dem, at De ikke
+st�der Deres Hoved&#8220;, sagde hun til mig, idet hun lukkede
+D�ren til V�relset op; &#8222;smaat er det Altsammen,
+men man skal l�re at n�ies med Lidet.&#8220;</p>
+
+<p>Ja vel var V�relset lidet, og dog forekom det
+mig at v�re saa rigt. Hvori denne Rigdom egentlig
+bestod, veed jeg ikke, thi der var ingen kostbare M�bler,
+rigt broderede T�pper, eller store Speile med forgyldte
+Rammer: nei Alt var simpelt og tarveligt. Men Alt
+passede saa godt sammen, der var en saadan Fred og
+Ro over det Hele, at det n�sten syntes mig, som om
+dette Bord og disse Stole vare levende, som om man
+godt kunde tilbringe hele Timer i deres Selskab uden
+at kjede sig. Paa V�ggen hang et Billede, der forestillede
+en Skare gode Engle, som vaage over en sovende
+ung Pige: det forekom mig at v�re et Billed af selve
+det lille V�relse, ogsaa her vaagede gode Engle og
+bragte Stilhed og Ro i Sj�len for Enhver, som traadte
+herind. Jeg satte mig i den lille Sopha og saae mig
+langsomt om til alle Sider, det var, som om jeg ret
+vilde indsuge Billedet af Alt, hvad jeg saae, for uudslettelig<a class="pagenum" name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"></a>
+at bevare det i min Erindring. Paa V�ggen
+ligeoverfor mig hang en gammel Violin, omslynget af
+en Evighedskrands. Jeg saae paa Violinen, jeg saae
+paa Evighedskrandsen, uden ret selv at vide, hvad jeg
+egentlig t�nkte i dette �ieblik.</p>
+
+<p>&#8222;De seer paa den Violin&#8220;, sagde Emmy til mig,
+&#8222;De vil maaskee vide, hvad den har at gj�re her
+hos mig: det har v�ret Bedstefaders, derfor gjemmer
+jeg den.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa &mdash; spillede han paa Violin?&#8220; spurgte
+jeg &mdash; det var egentlig et dumt Sp�rgsmaal, men jeg
+syntes jeg skulde sige Noget, men vidste ikke selv, hvad
+det skulde v�re.</p>
+
+<p>&#8222;Ja han gjorde &mdash; jeg kan endnu tydelig mindes
+ham, jeg var ti Aar gammel, da han d�de. Jeg kan
+huske, hvorledes han kunde sidde og kj�le for den
+Violin, som kunde den v�re et lille Barn, hvorledes
+han kunde spille paa den, saa Taarerne kom mig i
+�inene derved: derfor gjemmer jeg den bestandigt; De
+veed jo, at jeg holder af det Gamle&#8220;, tilf�iede hun med
+et stille Smil.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det veed jeg&#8220;, svarede jeg, &#8222;men jeg veed
+ikke, hvorledes De faaer Tid til at t�nke saa meget
+paa det Gamle. Jeg maa altid t�nke paa det Nye,
+paa det, som skal komme: der er saa meget, som ligger
+foran mig, saa meget, som skal udrettes &mdash; hvad
+der ligger bagved mig, det er jo forbi og kan ikke
+gj�res om.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saaledes gaaer det vel de Fleste&#8220;, sagde Emmy,
+&#8222;men derfor f�le de saamegen Uro, saamegen Utilfredshed.
+I Erindringen ligger Hvile og Fred, den kan<a class="pagenum" name="Side_63" id="Side_63" title="[S. 63]"></a>
+ikke tages fra os. See vi fremad i Livet, da maa vi
+tidt �ngstes og forsage, for hvad der skal komme; see
+vi tilbage, da ere vi trygge og rolige og takke Gud
+for, hvad han har givet. F�rst naar vi forstaae at
+leve i Erindring og Haab paa een Gang, f�rst da forstaae
+vi at leve paa den rette Maade.&#8220;</p>
+
+<p>Dette sagde Emmy paa sin s�dvanlige blide, stille
+Maade; det l�d n�sten mere, som om hun udtalte sine
+egne Tanker for sig selv, end som om hun talte til mig.
+Jeg h�rte hende gjerne tale, thi ikke alene i hendes
+Ord, men ogsaa i hendes Stemme, i hendes Bev�gelser
+var et Udtryk af Ro og stille Sj�lefred, som
+uvilkaarligt meddeelte sig til mig, saa at jeg, naar jeg
+talte med hende, havde ligesom en Fornemmelse af, at
+jeg h�vedes til en h�iere og bedre Verden, hvor der
+ikke var den Uro og Ufred, som her er nede, men hvor
+Alt bev�gede sig lydl�st og stille som de r�dlige Aftenskyer,
+der sv�ve forbi den synkende Sol. Og der var
+Noget i Emmys V�sen, der syntes mig saa bekjendt,
+som om jeg i lang, lang Tid havde levet sammen med
+hende; der var en Anden, om hvem hun saa levende
+erindrede mig, men hvem var denne Anden? Hvem
+var det, der ganske som Emmy ogsaa syntes ligesom
+at kunne hvile i sig selv, at kunne lade den st�iende,
+larmende Verden storme forbi sig som et brusende Vandfald
+uden selv at lade sig rive med af Str�mmen?
+Jeg t�nkte og t�nkte, men det var mig umuligt at
+finde &mdash; hver Gang jeg ikke saae paa Emmy, da syntes
+jeg, at nu var jeg lige ved at gribe det, men hver
+Gang, jeg atter f�stede mit Blik paa hendes fine,<a class="pagenum" name="Side_64" id="Side_64" title="[S. 64]"></a>
+udtryksfulde Ansigt, paa hendes klare, sj�lfulde �ine,
+da svandt det atter bort fra mig.</p>
+
+<p>Det blev nu efterhaanden ganske m�rkt, kun en
+ganske svag Lysning tilkjendegav, hvor Vinduet var,
+ellers var Alt ukjendeligt; selv Emmy, der havde taget
+Plads ved min Side, kunde jeg ikke see l�nger, jeg
+kunde kun h�re hendes Stemme. Hun fortalte, og jeg
+h�rte efter, i dette �ieblik havde jeg glemt Pr�st og
+Pr�stekone, Corpus Juris og Andrea Margrethe og
+Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette
+�ieblik til for mig.</p>
+
+<p>&#8222;Hvor er <a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="var: Manddraberen">Manddr�beren</a> Nicolai henne?&#8220; l�d
+pludseligt en st�rk Stemme <a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="var: ned">nede</a> fra Gangen. Jeg foer
+forskr�kket i Veiret &mdash; disse Ord dannede en skj�rende
+Mislyd til de Tanker og de Stemninger, der i dette
+�ieblik bev�gede sig i mig.</p>
+
+<p>&#8222;Det er Fader, der kalder paa Dem&#8220;, sagde Emmy,
+idet hun reiste sig, &#8222;kom og lad os gaae ned, det er jo
+ogsaa saa m�rkt.&#8220;</p>
+
+<p>Atter tog hun min Haand for sikkert at lede mig
+igjennem M�rket; det var mig, som om min gode Engel
+f�rte mig.</p>
+
+<p>Nede i Gangen traf vi Pr�sten med sin Studerelampe
+i Haanden og Gamle. &#8222;Naa er De der&#8220;, raabte
+Pr�sten mig im�de, &#8222;hvad for M�rkets Gjerninger
+p�nser De nu paa? Kom over med mig i Studerev�relset,
+saa skal vi ha'e os en luun Passiar, for nu
+har jeg Lov til at hvile efter endt Dagv�rk.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg fulgte, skj�ndt halvt uvillig, jeg havde havt
+mere Lyst til at blive ved at samtale med Emmy, men
+det gik jo ikke an at sige Nei til Pr�sten. Da vi kom<a class="pagenum" name="Side_65" id="Side_65" title="[S. 65]"></a>
+over i Studerev�relset, sagde Pr�sten, idet han satte
+Lampen fra sig: &#8222;De kan da vel ryge en Pibe Tobak,
+Nicolai?&#8220; Det var min mindste Kunst. &#8222;Ja for jeg
+skulde da vel ikke troe, at De holder mere af en Cigar?&#8220;
+Jo jeg kunde jo rigtignok ikke n�gte, at jeg foretrak en
+Cigar. &#8222;Ih fy skam Dem&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;saa De
+h�rer altsaa ogsaa til disse forfinede unge Herrer, som
+finde sig for gode til en �rlig Pibe. Nu kan jeg begribe,
+hvorfor De vilde min stakkels Meerskumspibe
+tillivs i Formiddags, det var af pure Nag og Avind.
+Men siden De helst ryger en Cigar, saa er det da en
+stor Lykke, at jeg &mdash; &mdash;&#8220; her standsede han, idet han
+tog en Pibe ned af V�ggen for at unders�ge den; jeg
+troede han vilde forts�tte: &#8222;at jeg har Cigarer&#8220; &mdash;
+men Pr�sten fortsatte: &#8222;at jeg ingen Cigarer har, for
+jeg vilde n�dig bestyrke Dem i Deres Overdaadighed.
+&mdash; V�rs'go, der staaer Piberne &mdash; tag, hvad for en,
+De vil, og lad, som De var hjemme.&#8220; &mdash;</p>
+
+<p>&#8222;De spurgte mig i Formiddags om mit Bibliothek&#8220;,
+sagde Pr�sten, idet han satte sig i sin Gyngestol og tog
+et Par lange Drag af sin Pibe. &#8222;Nu sandt at sige, jeg
+har aldrig v�ret en Ven af den overdreven megen
+L�sning: l�s lidt og l�s godt! heller l�se een god
+Bog ti Gange end ti middelmaadige B�ger een Gang
+&mdash; det er min Grunds�tning i saa Henseende&#8220;.</p>
+
+<p>&#8222;Saa mener De altsaa som hin arabiske Feltherre,
+at man gjorde bedst i at br�nde alle Bogsamlinger&#8220;,
+sagde Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;En stor Deel kunde saam�nd gjerne br�ndes,
+uden at man vilde m�rke synderlig til Tabet. For�vrigt
+har jeg ikke ford�mt <a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="var: L�snig">L�sning</a> i og for sig, men<a class="pagenum" name="Side_66" id="Side_66" title="[S. 66]"></a>
+kun den overdrevne L�sning. Man skal l�re af Livet;
+der kan man l�re mere og bedre end af B�gerne.</p>
+
+<p>&#8222;Men det er en tung og besv�rlig Vei&#8220;, indvendte
+Gamle, &#8222;og mangen En vilde paa den Maade ikke
+engang komme saavidt, at han kunde vide, hvordan han
+skulde l�re.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det kan v�re sandt nok, men paa den anden
+Side er der dem, der l�se saa meget, at de for bare
+L�rdom ikke engang vide, hvad det vil sige at leve.
+Jeg kan huske fra mine Studenterdage en af mine Bekjendte:
+det var et sandt Jern til at l�se. Naar der
+h�ndelsesvis af og til kunde forl�be en Maaned, hvori
+jeg ikke havde seet ham, saa spurgte jeg ham, naar vi
+atter traf sammen, ikke hvor mange B�ger, men hvor
+mange Alen B�ger han havde l�st, siden vi sidst saaes.
+Han vilde v�re Landsbypr�st ligesom jeg, men havde
+endnu aldrig sat sin Fod udenfor Hovedstadens Volde.
+Endelig fik jeg ham en Gang til at f�lge med mig i
+et Bes�g hos en af mine Sl�gtninge, der var Pr�st
+paa Landet, men hvad der her allermeest forbausede
+ham, det var, at Avlskarlen aldrig havde h�rt tale om
+Cicero. Og saadant et Menneske vil v�re Sj�les�rger
+paa Landet, hvad skal det f�re til?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Til saadan Yderlighed beh�ver man jo ikke at
+gaae&#8220;, sagde Gamle, &#8222;der gives en Middelvei: man
+kan l�re baade af B�gerne og af Livet.&#8220;</p>
+
+<p>I det Samme bankede det paa D�ren, og en
+fattig Husmand traadte ind. Gamle og jeg vilde
+fjerne os, men Pr�sten sagde: &#8222;Bliv kun siddende, det
+er en af mine Sognefolk, der saam�nd ikke vil gj�re<a class="pagenum" name="Side_67" id="Side_67" title="[S. 67]"></a>
+Dem Fortr�d. &mdash; V�rs'go og sid ned Peer; hvordan
+staaer det sig hjemme hos Jer?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo Tak, som saa&#8220;, sagde Peer, idet han blev
+staaende ved D�ren. &#8222;Jeg kommer ellers for at bringe
+Pr�sten nogle Penge&#8220;.</p>
+
+<p>&#8222;Det er smukt af Jer, Peer, det skulde I gj�re
+noget oftere.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Pr�sten maa ikke blive vred, at jeg f�rst
+saa seent kommer med dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det veed I jo nok; naar I bringer mig
+Penge, bliver jeg aldrig vred. &mdash; Hvordan har Konen
+og B�rnene det?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa jo, det kunde v�re v�rre, men det kunde da
+ogsaa v�re bedre.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad er det for en Snak? Skal I ikke takke
+Vorherre for, at I har det saa godt, som I har det?
+Kan I huske ifjor, da I havde br�kket Armen: jo det
+var en N�d og Elendighed, &mdash; men iaar, da I er sund
+og st�rk og har Jert daglige Br�d, skal I saa ikke
+takke Gud derfor af Jert ganske Hjerte?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo&#8220;, svarede Peer noget skamfuld, &#8222;men vi er jo
+ikke altid, som vi burde v�re.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var et sandt Ord, Peer; naar vi ikke ere
+forn�iede og glade, saa er det vor egen Skyld &mdash; Vorherre
+sender os kun Godt, det er os selv, der vender
+det til det Onde.&#8220; Pr�sten gik et Par Gange i Taushed
+op og ned ad Gulvet, som om han vilde give Peer
+Tid til at t�nke noget n�iere over, hvad han havde
+sagt. Idet han derpaa pludselig gik over til et heelt
+andet �mne, sagde han: &#8222;L�ser I noget i Aviserne,
+som jeg sender Jer?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Jo Tak skal Pr�sten ha'e, dem har vi da rigtignok
+en stor Forn�ielse af.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;L�ser I dem nu ogsaa rigtig grundig?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo vi gj�r, baade det fra Indlandet og det fra
+Udlandet, og hvem der ere d�de, og F�lgetongen &mdash; Altsammen
+l�ser vi.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var Ret. &mdash; Nu Gud v�re med Jer, Peer,
+hils Konen fra mig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Tak Fa'er, farvel!&#8220; og med et h�fligt Skrabud
+gik Peer bort.</p>
+
+<p>&#8222;Se der kan De see, hvad for Studier vi drive
+herude&#8220;, sagde Pr�sten til os, &#8222;vi l�ser Aviserne forl�ns
+og bagl�ns, hvad siger De dertil?&#8220;</p>
+
+<p>Det var nu imidlertid den alleruheldigste Lecture,
+som Pr�sten kunde have valgt for sine Sogneb�rn, thi
+efter Gamles Mening ere jo Aviserne den pure Ford�rvelse.
+Dog indskr�nkede Gamle af Hensyn til Pr�sten
+sig til at sige, at man vel nok kunde finde bedre
+L�sning for Bonden end Aviserne.</p>
+
+<p>&#8222;Det forstaaer sig&#8220;, svarede Pr�sten, Peer vilde
+jo sikkerlig have langt mere Nytte af sine Studier, om
+jeg vilde laane ham Schleiermachers Dogmatik og Richard
+Rothes Ethik.</p>
+
+<p>&#8222;Der er gudelige B�ger og Andagtsb�ger i tilstr�kkelig
+Antal, som man kan udbrede blandt Almuen&#8220;,
+sagde Gamle uden at lade sig forstyrre af Pr�stens
+Yttring.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det har De Ret i, og tilsidst kunne vi faae
+saamange Andagtsb�ger, at der slet ingen Plads bliver
+mere til Andagten. Man overfylder Almuen med Katechismer
+og Psalmeb�ger og Pr�dikener og Postiller,<a class="pagenum" name="Side_69" id="Side_69" title="[S. 69]"></a>
+saa at den tilsidst bliver ligesaa kjed deraf som Bagerb�rn
+af Hvedebr�d. Nei man skal kun give dem lidt
+og lidt ad Gangen, saa faaer de bestandig Lyst efter
+mere.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad skal man da give dem at l�se?&#8220; spurgte
+Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Det h�rer De jo: Aviserne. Der finder De et
+saare alsidigt Indhold, som kan bearbeides paa mange
+forskjellige Maader. De skulde h�re, hvilke fromme
+Betragtninger Peer og jeg mangen Gang kunne anstille
+over Aviserne. Snart er der udbrudt Krig mellem
+Frankrig og �sterrig, og saa unders�ge vi, hvorvidt
+det er tilladeligt at f�re Krig eller ikke; snart er der
+d�d en eller anden stor General, saa t�nke vi paa,
+hvorlunde Alting hernede er Forf�ngelighed, endelig er
+der stor Hungersn�d i en eller anden Egn af Sverrig,
+og saa takke vi Gud, fordi han har givet os saa rig
+en H�st. Idag var Peer ikke rigtig oplagt, men ellers
+maa jeg til min Skam bekjende, at han mangen Gang
+forstaaer at finde meget mere i Aviserne end jeg. Det
+kommer overhovedet ikke saa meget an paa, hvad man
+l�ser, som hvordan man l�ser. Ifjor var her en
+Mand i Sognet, der l�ste saa meget i Biblen, at han
+tilsidst ved velvillig Underst�ttelse af et Par Baptister
+fik ud, at han var besat af Dj�velen. F�lgelig vilde
+han ikke arbeide, for siden Dj�velen var i ham, var jo
+Alt, hvad han gjorde, Dj�velens Gjerning. Konen kom
+til mig og klagede sin N�d: veed De, hvordan jeg saa
+curerede ham?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ved Hj�lp af &#8222;Jeppe paa Bjerget&#8220;. Jeg gik<a class="pagenum" name="Side_70" id="Side_70" title="[S. 70]"></a>
+hen til ham, tog Biblen og de andre Skrifter fra ham
+og sagde, at nu kunde han til en Forandring l�se
+&#8222;Jeppe paa Bjerget&#8220;. Manden saae jo noget forbauset
+paa mig, men da han har stor Respect for mig,
+adl�d han. Dagen efter kom jeg atter til ham, og
+&#8222;Jeppe paa Bjerget&#8220; havde forel�big gjort sin Virkning:
+Manden havde for �ieblikket glemt Dj�velen og
+t�nkte kun paa &#8222;Jeppe paa Bjerget&#8220;. Nu bad jeg
+ham ganske i Forbigaaende om at hj�lpe mig med et
+Stykke Veiarbeide: det lovede han mig strax, for Folkene
+herude ere meget tjenstvillige. Derpaa laante jeg ham
+et Par Smaafort�llinger, der dog imidlertid ikke sysselsatte
+ham saa meget som &#8222;Jeppe paa Bjerget&#8220;. Jeg
+talte nu daglig med ham, om hvad han havde l�st,
+fik ham lidt efter lidt til at tage fat paa sit Arbeide
+igjen, de m�rke Griller svandt bort, og tilsidst var hele
+Dj�vlehistorien glemt.&#8220;</p>
+
+<p>Gamle lod sig dog endnu ikke ganske overbevise,
+men meente, at i al Fald skulde man holde sig til de
+historiske Skrifter og lade Almuen l�se dem.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er godt nok, men De skal ikke troe, at De
+uden videre faaer Bonden til at l�se Sligt. Ja giv
+Bonden en R�verroman om Alexander Magnus: den
+Slags Geschichter l�ser han, men giv ham en velskreven
+Historie, og han l�gger den til Side: det er ikke
+Noget for ham. Nei man maa gaae langsomt, ganske
+langsomt frem. De gode Kj�benhavnere leve i den
+Indbildning, at alle Mennesker have gaaet i Latinskole
+og studeret Classikerne som de selv. Nei hvad
+det f�rst kommer an paa, det er at v�kke Sands og
+Interesse i forskjellig Retning, og dertil ere som sagt<a class="pagenum" name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"></a>
+Aviserne godt skikkede, naar man forstaaer at benytte
+dem paa rette Maade &mdash; siden kan man altid bygge
+videre.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg beklagede i mit stille Sind, at Corpus Juris
+ikke var tilstede: det vilde have frydet hans Hjerte at
+h�re denne Forel�sning, skj�ndt han for�vrigt ikke l�ste
+sine Aviser ganske paa samme Maade som Pr�sten og
+Peer.</p>
+
+<p>&#8222;Overhovedet&#8220;, begyndte Pr�sten atter efter en
+lille Pause, &#8222;skal vi huske vel paa, at vi Mennesker ere
+skr�belige Kar og smaa Kar, der saare let l�be over,
+naar man kommer for Meget i os. Det gj�lder derfor
+om at finde det rette Maal. Jeg er altid meget forsigtig
+i saa Henseende: ogsaa paa mine D�tre har jeg
+givet vel Agt og vogtet mig for at proppe for Meget i
+dem. Jeg troer ikke, at det skal falde sv�rt at t�lle de
+B�ger, som Andrea Margrethe har l�st, og dog er
+jeg vis paa, at hun skal nok kunne hj�lpe sig igjennem
+Verden med den Ladning Visdom, som hun har ombord.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Emmy &mdash;&#8220; sagde jeg, idet jeg endnu dv�lede
+i den blide rolige Stemning, som var fremkaldt ved
+Samtalen med hende.</p>
+
+<p>&#8222;Med Emmy er det en anden Sag&#8220;, svarede
+Pr�sten, &#8222;hun har altid gaaet sine egne Veje, ja jeg
+kunde n�sten fristes til at sige, hun har opdraget sig
+selv. Hun har altid havt Lyst til B�gerne &mdash; i Begyndelsen
+s�gte jeg vel at s�tte en Stopper derfor,
+men det kom der ikke noget ud af: nu, t�nkte jeg saa,
+Enhver maa have Lov at gaae sine Veje, tvinge hende
+vilde jeg i al Fald ikke, og saa lod jeg hende beholde<a class="pagenum" name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"></a>
+sine B�ger i Fred. Men is�r siden Christopher er
+begyndt at komme her, er det blevet langt v�rre, og
+han har meget paa sin Samvittighed: han sl�ber den
+ene Bog til Huse efter den anden, saa tilsidst bliver jeg
+vel n�dt til at bygge et lille Udhus, for at skaffe Plads
+til de mange B�ger.&#8220;</p>
+
+<p>Gamle sad med et underligt stille Smil, men
+gjorde intet Fors�g paa at forsvare sig; hans Pibe var
+gaaet ud som s�dvanlig, og han selv lod ogsaa til at
+v�re gaaet ud, det vil sige, hans Tanker, thi medens
+Pr�sten begyndte at fort�lle om forskjellige Bryderier,
+som han havde havt i sin Menighed, og udtalte sin
+Beklagelse herover, sad Gamle med et yderst forn�ieligt
+Ansigt, som om dette gl�dede ham s�rdeles, og legede
+med Qvasterne paa Sophapuderne og overlod til mig
+at anbringe de beh�rige &#8222;Saa?&#8220; &#8222;Nei virkelig?&#8220; etc.
+paa de forskjellige passende Steder. Heldigvis lykkedes
+dette mig saa godt, at Pr�sten ikke m�rkede Gamles
+Aandsfrav�relse, f�r denne ulykkeligvis selv fik en
+Anelse om, at det dog var passende i det Mindste at
+yttre en vis Deeltagelse, og derfor netop ligesom Pr�sten
+havde endt en lang Skildring af den Bev�gelse,
+hvori et Par Mormoner havde sat hele Menigheden,
+spurgte, om man havde m�rket Noget til Mormonerne
+her i Egnen. Saa vare da alle mine Bestr�belser
+spildte, og jeg ventede allerede, at et sv�rt Tordenveir
+skulde bryde l�s over ulykkelige Gamle, men til min
+store Forundring gjentog Pr�sten med stor Taalmodighed
+sin lange Fort�lling, hvilket endydermere vare mig
+Bevis paa den h�ie Stjerne, Gamle indtog hos Pr�sten,<a class="pagenum" name="Side_73" id="Side_73" title="[S. 73]"></a>
+medens jeg t�nkte ved mig selv: &#8222;Det skulde Du have
+pr�vet paa, Nicolai &mdash;!&#8220;</p>
+
+<p>Gamle vaagnede op af sine Dr�mmerier og yttrede
+mere Interesse for Sagen, saa jeg meente, at nu beh�vedes
+min N�rv�relse vel ikke l�nger, og i al Stilhed
+listede jeg mig da bort i Haab om at tr�ffe Emmy
+eller Andrea Margrethe. Da jeg kom over i Dagligstuen,
+fandt jeg Andrea Margrethe og Corpus Juris
+alene. Den sidste var if�rd med at l�se nogle lyriske
+Digte h�it, dog lod det ikke til, at han var kommen i
+nogen synderlig lyrisk Stemning, for da han saae mig,
+spurgte han mig i en temmelig gnaven Tone om, hvad
+jeg vilde. Jeg svarede, at jeg vilde nyde hans og
+Andrea Margrethes angenehme Compagni, men at han
+i�vrigt ikke skulde lade sig forstyrre i Opl�sningen.
+Det lod ikke til, at Corpus Juris havde rigtig Lyst til
+at forts�tte, dog gjorde han det efter Andrea Margrethes
+Opfordring, men l�ste saa slet, at Andrea Margrethe
+tilsidst bad mig om at l�se i hans Sted. Dette
+satte imidlertid ikke Corpus Juris i bedre Hum�r, og
+han begyndte nu at �ve en saa bidende Kritik over min
+Opl�sning, at vi upaatvivlelig tilsidst vilde v�re komne
+i en h�ftig Ordstrid, om ikke Andrea Margrethe havde
+vidst at j�vne Alt ved sit gode Hum�r. Jeg t�nkte
+forg�ves over, hvad der dog kunde have sat Corpus
+Juris i saa slet Stemning, thi han havde hele Dagen
+v�ret s�rdeles munter og opr�mt. Tilsidst lagde jeg
+Bogen fra mig i Haab om paa denne Maade at bringe
+Freden tilbage, men forg�ves, nu var Corpus Juris
+engang kommen i sit kritiske Hj�rne, og saa Vee over,
+hvad der falder i hans H�nder; det bliver uden Naade<a class="pagenum" name="Side_74" id="Side_74" title="[S. 74]"></a>
+og Barmhjertighed heglet igjennem fra Ende til anden,
+var det saa end det Ypperste og Bedste: for med en
+god Villie kan man nok finde Feil overalt. Nu kriticerede
+han ikke l�nger min Opl�sning, men tog fat
+paa selve Digtene, som jeg havde l�st h�it. Saaledes
+husker jeg blandt Andet et Digt, der begyndte med de
+Ord: &#8222;Flyv Fugl, flyv over Fures�ens Vover&#8220;, et
+Digt, som jeg altid havde holdt overordentlig meget af,
+men som nu fik en saare ynkelig Medfart, navnlig de
+fire Slutningslinier:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Har Du ei lyttet til mangefold Smerte<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Selv hos den fjedrede Flok?<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Sig et Godnat til mit b�vende Hjerte!<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Sig det, Du veed det jo nok!&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>&#8222;B�vende Hjerte!&#8220; udbr�d Corpus Juris i h�ieste Grad
+opirret, som om det kunde v�re en personlig Forn�rmelse
+mod ham selv, &#8222;hvad er det for et b�vende Hjerte,
+som der skal siges Godnat til? Er det Digterens eget,
+hvad n�rmest synes mig at v�re Meningen, hvad skal
+saa den sidste Linie betyde: &#8222;Sig det, Du veed det jo
+nok&#8220; &mdash; skal Fuglen da sige til ham, hvad han selv
+godt veed i Forveien?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ordene ere lidt utydelige&#8220;, tillod jeg mig at indvende,
+&#8222;dog troer jeg nok, at de kunne forsvares. Det
+er naturligvis ikke Digterens eget Hjerte, der menes,
+men hans Elskedes, i Analogi med et andet af hans
+Digte, hvor han siger: &#8222;Mit s�de lille Hjerte, hvad
+t�nker Du da?&#8220;<span class="corr" title="tilføjet: &#8220;">&#8220;</span></p>
+
+<p>&#8222;Hvad er det for en Snak&#8220;, raabte Corpus Juris;
+&#8222;jeg kan begribe, at En kan sige til sin Kj�reste: &#8222;mit<a class="pagenum" name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"></a>
+s�de lille Hjerte&#8220;, men at ville sige til hende: &#8222;mit
+b�vende Hjerte&#8220;, det er reent Nonsens.&#8220;</p>
+
+<p>I det Samme traadte Gamle ind, og jeg skyndte
+mig at forel�gge ham Sp�rgsmaalet. Efter at have
+h�rt de forskjellige Meninger erkl�rede han ganske
+rolig, at det Hele havde ikke Noget at sige, for der
+var ingen Mening i Ordene, men det var Noget, man
+ikke saa sjeldent kunde tr�ffe hos vore Digtere. Denne
+rolige Dom var imidlertid saa langt fra at stille Corpus
+Juris tilfreds, at den tv�rtimod g�d ny Olie i Ilden,
+idet han paastod, at det var Noget, som Digterne
+paa ingen Maade havde Lov til, ja de burde endog
+drages til Ansvar derfor, thi naar man af alle andre
+Mennesker fordrede, at de skulde mene, hvad de sagde,
+saa kunde man ogsaa fordre det af Digterne, men det
+var jo umuligt, at de kunde mene, hvad de sagde, naar
+der overhovedet ingen Mening var i, hvad de sagde.
+Ja han meente endog, at man, naar man vilde drive
+Tingen til Conseqvents, kunde anl�gge Sag imod
+Digterne for Bedrageri, fordi de fik Publicum til at
+troe, at der var Mening i, hvad de sagde, og saa var
+der jo ingen Mening deri. (Ved mig selv t�nkte jeg,
+at man kunde med ligesaa stor Ret anl�gge Sag mod
+Corpus Juris, for der syntes mig heller ingen Mening
+at v�re, i hvad han sagde, men disse Tanker beholdt
+jeg viselig for mig selv, for ikke at fremkalde end
+mere Strid.<span class="corr" title="tilf�jet: )">)</span> Andrea Margrethe, der overhovedet ikke
+var nogen stor Ven af den megen Disputeren, var
+imidlertid gaaet bort og kom nu tilbage med Julekage
+og Mj�d i Haab om paa denne Maade bedst at bringe
+Striden til Ende, og hendes Haab var ikke forg�ves,<a class="pagenum" name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"></a>
+thi hvad enten det var den liflige Mj�d, eller det var
+Andrea Margrethes milde, klare �ine, som det var
+umuligt at see paa uden at komme i godt Hum�r, nok
+er det, Corpus Juris blev formildet og erkl�rede, at
+der var forresten meget Smukt i det omtalte Digt, og
+dette var allerede en stor Indr�mmelse fra hans Side,
+da han ellers f�r vilde lade Livet end vige saameget
+som et Haarsbred fra, hvad han kalder sin &#8222;rigtige
+Overbevisning.&#8220;</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Ved Aftensbordet indtoge vi de samme Pladser
+som ved Middagsbordet, med Undtagelse af, at Andrea
+Margrethe havde taget sin Post bag Themaskinen, ikke
+uden Sorg for mig, da den store kobberr�de Maskine
+reent skjulte hendes venlige Ansigt, saa at jeg kun fra
+Tid til anden kunde h�re hendes muntre Stemme.</p>
+
+<p>&#8222;Naa Nicolai&#8220;, sagde Pr�sten til mig, &#8222;hvor
+mange Gange har De saa v�ret paa Dandsebod i
+Vinter?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Paa Dandsebod?&#8220; spurgte jeg forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Ja Fa'er, hvorfor bruger Du ogsaa det Ord?&#8220;
+sagde Pr�stekonen, &#8222;Nicolai veed jo slet ikke, hvad han
+skal t�nke om os &mdash; min Mand mener, om De har
+v�ret mange Gange paa Bal i Vinter.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa Nicolai veed saam�nd nok, hvad det vil sige
+at komme paa Dandsebod. Jeg holder mest af at
+n�vne Tingen ved sit rette Navn. Vi skal ikke gj�re
+os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod her
+paa S�ndag til Forargelse for hele Menigheden.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Skal her v�re Bal?&#8220; spurgte jeg overrasket.</p>
+
+<p>&#8222;Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som
+Nicolai forstod sig paa? Se, hvor �inene spille som
+Stjerner i Hovedet paa ham &mdash; jo Nicolai, vi skal
+have Dandsebod, det er kun altfor vist, til Sorg for
+mig, til Forargelse for Menigheden og til uhyre Gl�de
+for Andrea Margrethe, der egentlig er den, der har
+bragt det Hele i Stand &mdash; nu kan De selv see, hvad
+jeg siger, at det ikke er mig, men Andrea Margrethe,
+som commanderer her i Huset, og jeg er jo n�dt til at
+f�ie mig efter hende.&#8220;</p>
+
+<p>Gamle opkastede sig som Forsvarer af Andrea
+Margrethes Mening, idet han paastod, at Dands var en
+meget uskyldig Forn�ielse.</p>
+
+<p>&#8222;Ogsaa Du min S�n Brutus!&#8220; sagde Pr�sten, &#8222;ja
+jeg vidste det jo nok, at hvis jeg ikke rettede mig efter
+Andrea Margrethes Villie, saa vilde jeg i fjorten Dage
+ikke have Fred i mit eget Hus, derfor giver jeg
+efter, for vi Mennesker ere svage V�sener alle tilhobe,
+is�r naar man har en Datter som Andrea Margrethe.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg kunde ikke drikke min The for bare Gl�de.
+At komme paa Bal, at dandse med Emmy og Andrea
+Margrethe &mdash; det var ganske magel�st!</p>
+
+<p>&#8222;Hvad t�nker De paa?&#8220; sagde Pr�sten til mig,
+&#8222;De seer saa erotisk ud, De t�nker da vel aldrig paa at
+forlove Dem?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Altid skal Du tale med de unge Mennesker om
+Forlovelser&#8220;, sagde Pr�stekonen, &#8222;det er jo bare at
+s�tte dem Griller i Hovedet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Siger jeg, at de skal forlove sig?&#8220; spurgte<a class="pagenum" name="Side_78" id="Side_78" title="[S. 78]"></a>
+Pr�sten, &#8222;nei her kan Christopher og Frederik v�re
+mine Vidner &mdash; har jeg ikke tidt og mange Gange advaret
+Dem mod at forlove Dem? har jeg ikke sagt til
+Dem, at De skulde speile Dem i mit ulykkelige Exempel,
+hvorledes jeg har faaet een Kone og to D�tre, bare
+fordi jeg i min Ungdom en eneste Gang begik den Ubesindighed
+at forlove mig? Har jeg ikke sagt atter og
+atter: Kj�re Venner, spis, men forspis Jer ikke &mdash;
+lov, men forlov Jer ikke!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Du vedbliver dog at tale saal�nge derom,
+at de virkelig tilsidst gaae hen og forlove sig. Der
+var jo slet ingen Grund til at tale til Nicolai derom.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Med Nicolai&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;er det en anden
+Sag. Saadant et Menneske, der fors�ger paa at slaae
+mig ihjel, snakker h�it under Bordb�nnen og ryger
+Cigar istedenfor Pibe, for ham er der ikke anden Redning,
+end at han maa forlove sig. &mdash; Se der sidder
+Andrea Margrethe, hende skulde De tage, saa fik De
+en Kone, der kunde s�tte Skik paa Dem. Og Vielsen
+skal De faae gratis, saa profiterer De altid saa meget
+derved.&#8220;</p>
+
+<p>Godt var det da, at Gamle havde saa alvorlig
+indsk�rpet mig, at det Taabeligste, et Menneske kan
+gj�re, er at forlove sig som Student, thi ellers havde
+jeg bestemt forlovet mig paa �ieblikket. &mdash;</p>
+
+<p>Pr�sten blev endnu siddende en Timestid og passiarede
+med os, derpaa b�d han os Godnat, og idet
+han udtalte �nsket om at maatte have den Forn�ielse at
+see os n�ste Morgen Kl. 8, gik han bort. Jeg meente,
+at vi Andre maatte vel ogsaa gaae til Sengs nu,
+men Andrea Margrethe forsikkrede mig, at det var<a class="pagenum" name="Side_79" id="Side_79" title="[S. 79]"></a>
+slet ikke n�dvendigt: Pr�stens Sovekammer laa to
+V�relser fra Dagligstuen, hvor vi befandt os, saa at
+vi godt kunde blive oppe endnu en Stund, naar vi
+blot ikke vilde tale altfor h�it og ikke disputere. Det
+lovede vi, og nu gik Pr�stekonen ogsaa bort efter endnu
+en Gang at have indsk�rpet os N�dvendigheden af at
+tale sagte.</p>
+
+<p>Mine Tanker vendte sig alle mod det forestaaende
+Bal, og da Andrea Margrethes gik samme Vei, var det
+naturligt, at vi m�dtes.</p>
+
+<p>&#8222;De kan troe, at jeg har k�mpet en haard Dyst&#8220;
+sagde Andrea Margrethe, &#8222;og saa maatte jeg som s�dvanlig
+staae ganske alene, thi Emmy t�r aldrig sige
+Andet, end hvad Fa'er vil.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var ikke uden Grund, at Fader havde Bet�nkeligheder&#8220;,
+svarede Emmy, &#8222;Du veed jo godt, at
+her er Enkelte i Menigheden, der altid ville tale mod
+Fader og med Gl�de gribe enhver Leilighed til at dadle
+ham.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Skulde man bryde sig om, hvad de Mennesker
+siger&#8220;, meente Andrea Margrethe, &#8222;saa kunde man
+hverken staae eller gaae eller gj�re nogen Verdens
+Ting.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Du veed ogsaa, at Fader selv har Noget
+mod Dands og Bal, og at han aldrig er rigtig glad,
+naar vi blive indbudne til Dands.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det er bare Overtro hos Fader&#8220;, sagde
+Andrea Margrethe, &#8222;hvad Ondt skulde der v�re i at
+dandse? Det Allersimpleste er, at man lader, som om
+man ikke m�rker det, og gj�r, som man vil.&#8220;</p>
+
+<p>Nu &mdash; Tilladelsen til Dands var given, det var<a class="pagenum" name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"></a>
+for mig Hovedsagen. Jeg br�d mig ikke om, hvem
+eller hvormange der kom: Emmy og Andrea Margrethe
+kom, de vare mig <em class="i" lang="la" xml:lang="la">instar omnium</em>, og for ikke
+at komme for seent bad jeg strax hver is�r af dem om
+to Dandse.</p>
+
+<p>&#8222;To Dandse&#8220;, sagde Andrea Margrethe, &#8222;og jeg
+har ogsaa lovet Frederik to og Christopher een!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love
+mig to &mdash; hvorfor skulde han have flere end jeg?&#8220;</p>
+
+<p>Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og
+Emmy gjorde det Samme.</p>
+
+<p>&#8222;Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge
+To&#8220;, vedblev jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Men netop Borddandsen er det, som jeg skal dandse
+med Frederik&#8220;, sagde Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Og jeg skal dandse den med Christopher&#8220;, sagde
+Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa vil jeg ingen Dame have til Borddandsen,
+men s�tter mig midt imellem Dem begge To&#8220;,
+sagde jeg og gjorde derpaa hurtig ved mig selv f�lgende
+Overslag: &#8222;to Dandse med Emmy og to med
+Andrea Margrethe, det er fire Dandse, Borddandsen
+med dem begge, det er fem Dandse, saa er der vel
+endnu to eller tre Dandse tilbage, men i dem tager
+jeg ingen Dame, men stiller mig op ved Siden af
+Emmy eller Andrea Margrethe og byder dem op, naar
+Leilighed gives, saa dandser jeg hele Aftenen kun med
+Emmy og Andrea Margrethe &mdash; o det lader sig ypperlig
+gj�re!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Holder De meget af at dandse?&#8220; spurgte jeg Andrea
+Margrethe.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"></a></p>
+
+<p>&#8222;O jeg kunde gjerne dandse hver Dag fra Morgen
+til Aften og skulde aldrig blive tr�t&#8220;, sagde hun.</p>
+
+<p>&#8222;Det mener Du ikke&#8220;, sagde Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Jo vist mener jeg det &mdash; og Du holder ogsaa
+af at dandse, men Du t�r ikke sige det af Frygt for
+Fader.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har aldrig lagt Skjul paa, at jeg holder af
+at dandse&#8220;, svarede Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Hver Gang vi blive budne til Bal, gj�r Du dog
+Vanskeligheder.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja fordi jeg veed, at Fader holder ikke af det og
+helst saae, at vi blev hjemme.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det siger ikke noget; naar vi kommer hjem og
+har moret os godt, er Fader dog altid glad.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;H�r, skulle vi ikke pr�ve en lille Dands?&#8220; spurgte
+jeg Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Nei det gaaer ikke an, saa v�kke vi Fader.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men vi kan dandse ganske sagte &mdash; Frederik,
+dands Du med Emmy, saa dandser jeg med Andrea
+Margrethe &mdash; Christopher, Du kan synge: &#8222;<span lang="de" xml:lang="de">Ach du
+lieber Augustin</span>&#8220; for os, saa dandse vi en Sagtevals
+efter den, det kan Ingen h�re.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men ganske sagte&#8220;, bad Andrea Margrethe, der
+ikke kunde modstaae Fristelsen. &#8222;Og saa slukke vi Lampen
+og tr�kke Rullegardinet op og dandse i Maaneskin.&#8220;
+Med disse Ord slukkede hun Lampen og trak Gardinet
+op, saa det lyse klare Fuldmaaneskin straalede ind
+til os.</p>
+
+<p>Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy
+og Corpus Juris at dandse Sagtevals i Maaneskin,<a class="pagenum" name="Side_82" id="Side_82" title="[S. 82]"></a>
+medens Gamle sad i Sophaen og brummede: &#8222;<span lang="de" xml:lang="de">Ach du
+lieber Augustin</span>&#8220; paa en ren feil Melodi.</p>
+
+<p>&#8222;Du synger falsk, Christopher&#8220;, raabte jeg, og nu
+begyndte Andrea Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen
+ganske sagte, men lidt efter lidt h�iere og
+h�iere:</p>
+
+<div class="poem" lang="de" xml:lang="de"><div class="stanza">
+<span class="i0">Ach du lieber Augustin,<br /></span>
+<span class="i0">Alles ist v�k, v�k, v�k!<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>&#8222;Hurtigere!&#8220; raabte Corpus Juris, der begyndte
+at blive ivrig, og nu stemmede han ogsaa i. Uden at
+vi selv m�rkede det, sang vi bestandig h�iere og h�iere
+og hurtigere og hurtigere:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">Alles ist v�k, v�k, v�k &mdash;<br /></span>
+<span class="i0">V�k, v�k, v�k, v�k, v�k, v�k,<br /></span>
+<span class="i0">Alles ist v�k!<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Men hvor h�it vi end raabte det sidste &#8222;V�k&#8220;, var
+der dog en Stemme henne i D�ren, der raabte det endnu
+h�iere &mdash; vi vendte os forskr�kkede om &mdash; der stod
+Pr�sten i Slobrok og med Nathue paa, og stirrede paa
+os som en D�d fra Graven.</p>
+
+<p>&#8222;<span lang="de" xml:lang="de">Ach du lieber Augustin, Alles ist weg</span>!&#8220; raabte
+han, &#8222;ja det kan jeg rigtignok synge! Her er jo et
+Spektakel, som om hele Bistrupgaard havde sat hinanden
+St�vne! Og Nicolai som s�dvanlig i Spidsen! Og saa
+slukker I ovenikj�bet Lampen, for at Ingen skal see,
+hvad for M�rkets Gjerninger I bedrive!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kunde Du virkelig h�re det?&#8220; spurgte Andrea
+Margrethe, der var den f�rste, der fik saameget Mod
+tilbage, at hun kunde tale.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_83" id="Side_83" title="[S. 83]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Om jeg kunde h�re det? Jeg skal love for, at
+det kan h�res hele Sognet over, saa at det nok skal
+siges, at nu er det reent galt fat oppe i Pr�stegaarden:
+de holde Dands og Spektakel hver eneste Nat i den
+hellige Juleuge!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det gj�r mig ondt&#8220;, begyndte Gamle &mdash;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det gj�r mig ondt&#8220;, afbr�d Pr�sten ham, &#8222;at
+jeg seer mig n�dsaget til at afbryde denne behagelige
+Soiree, men jeg maa virkelig anmode de h�ie Herskaber
+om at forf�je sig til Sengs. God rolig Nat!&#8220; og dermed
+gik han.</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa er det vel bedst, vi gaae til Sengs&#8220;, sagde
+Andrea Margrethe med et lille Suk. &#8222;Her er Deres
+Lys, De kjender jo selv Veien op til det gr�nne og det
+blaae Gj�stekammer: Nicolai, De skal ligge i V�relset
+ved Siden af; Deres Br�dre vil nok vise Dem, hvor
+det er.&#8220;</p>
+
+<p>Men der var egentlig Ingen af os, som havde
+Lyst til at gaae i Seng, ikke engang Gamle. Corpus
+Juris var gaaet hen og stod i det aabne Vindue forat
+afkj�le sig. Vi Andre gik stiltiende hen til ham og saae
+ud over det herlige Vinterlandskab, der udfoldede sig
+for os. Det blaalighvide Snelagen d�kkede Mark og
+Eng, Stilhed og Ro herskede over Alt og dannede en
+paafaldende Mods�tning til den Larm, som vi nylig
+havde gjort. H�it oppe paa den dunkelblaae Himmel
+straalede den klare Fuldmaane og de funklende Stjerner
+ned til os, som om de vilde bringe Fred og Ro i vore
+Hjerter. Lette Nattetaager sv�vede over Tr�er og
+Buske, saa lydl�st og tyst, at det n�sten var os, som om
+vi kunde h�re Nattens Taushed. En Stund stode vi<a class="pagenum" name="Side_84" id="Side_84" title="[S. 84]"></a>
+Alle ganske stille; der var Ingen, der vilde sige Noget.
+Endelig br�d Corpus Juris ud:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Den stille Vinteraften alt<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;I Nattens Favntag glider,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Og sagte hviskes overalt:<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Nu er det paa de Tider.<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Beskj�rm os Alle, tause Nat,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Naar vi paa Leiet ligge &mdash;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Her faldt Gamle pludseligt ind:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Og dr�mmer Nogen om sin Skat &mdash;<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Vi bede: v�k ham ikke.&#8220;<a name="FNanker_2" id="FNanker_2" href="#Fodnote_2" title="H. Hertz." class="fnanchor">[2]</a><br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde
+et flygtigt Godnat og ilede bort.</p>
+
+<p>Jeg saae forundret efter dem; hvad skulde det betyde?
+Jeg saae paa Andrea Margrethe og Emmy, der
+endnu stode tause i Vinduet, og til min Overraskelse
+saae jeg, hvorledes trods det blege Maaneskin, der
+kastede et blaalighvidt, sp�gelseagtigt Sk�r over Alt,
+deres Kinder dog blussede i h�ftig R�dme. Jeg fandt,
+at jeg ogsaa burde vise mig som ridderlig Troubadour
+ligesaavel som mine Br�dre &mdash; jeg ledte efter i hele
+min Hukommelseskasse forat finde noget Passende: jeg
+kunde jo en heel Skare af Viser og Sange udenad &mdash;
+dog i dette �ieblik var det, som om Alt var svundet
+bort; alle mine Anstr�ngelser vare forg�ves; jeg r�mmede
+mig et Par Gange og saa &mdash; sagde jeg Godnat<a class="pagenum" name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"></a>
+og gik min Vei, �rgrende mig over min Glemsomhed og
+Kejtethed.</p>
+
+<p>Da jeg gik op ad Trappen, kunde jeg h�re Gamle
+og Corpus Juris tale sagte sammen deroppe, men jeg
+var i dette �ieblik ikke oplagt til en gemytlig Aftenpassiar,
+som vi ellers pleiede at faae os hjemme i
+Kj�benhavn. Ogsaa taug Gamle og Corpus Juris
+stille, da jeg kom derop. &mdash; &mdash; Der var tre Gj�stev�relser,
+hver med egen Udgang til Corridoren, som
+l�b forbi dem, men tillige f�rte D�re fra det ene ind
+til det andet, og disse D�re lode vi staae aabne for
+st�rre Selskabeligheds Skyld. Denne Aften var der
+imidlertid Ingen, som yttrede Lyst til slig Selskabelighed.
+Vi sagde hinanden hurtig Godnat og gik derpaa
+Hver til Sit.</p>
+
+<p>Jeg var lidt forstemt over mit sidste uheldige Fors�g,
+dog gik denne Forstemthed snart over. Thi for
+det F�rste ligger det ikke i min Characteer at fange
+Griller og for det Andet fremb�d denne min f�rste Dag
+i N�ddebo Pr�stegaard saamange smukke Erindringer,
+der i bestandig vexlende R�kker fremstillede sig for
+mine Tanker, at jeg ikke kunde falde i S�vn. Hvad
+var det dog ikke for et velsignet Sted denne Pr�stegaard,
+hvilken Munterhed og Gl�de boede ikke her &mdash; og hvad
+for en Lykke, om man hver Dag kunde see disse pr�gtige
+Mennesker, hver Dag tale med dem. Meest dv�lede
+mine Tanker ved D�trene. Jeg t�nkte paa Emmy:
+det var mig, som om Stemningen af den Ro og Fred,
+jeg havde fornummet i Samtalen med hende, endnu
+hvilede over mig; bestandig klang hendes Ord for mine
+�ren: &#8222;jeg elsker det Gamle, thi i det Gamle boer<a class="pagenum" name="Side_86" id="Side_86" title="[S. 86]"></a>
+Erindringens Fred og Hvile!&#8220; Ja i Erindringen boer
+Fred, det f�lte ogsaa jeg nu, da jeg m�nstrede den
+lange Dag i Tankerne og lod det Alt samle i een
+Sum for mig. Og jeg t�nkte paa Andrea Margrethe:
+hvor hun var munter og snaksom! Og hvor hun kunde
+lee, ja det var dog ganske m�rkeligt! Men Gamle siger
+ogsaa, at der er Ingen, der kan lee saameget som unge
+Piger. Deraf har jeg draget den Slutning, at saa maae
+unge Piger v�re de fuldkomneste af alle Mennesker.
+Den ber�mte <em class="i">Dr.</em> Swift har nemlig sagt, at derved udm�rker
+Mennesket sig fremfor Dyrene, at det kan lee,
+og deraf har jeg sluttet videre, at jo mere et Menneske
+kan lee, des fuldkomnere maa det v�re, og da nu unge
+Piger lee allermest, saa maa unge Piger v�re de allerfuldkomneste
+Mennesker. Men hertil siger Corpus Juris,
+at i denne Slutning ere Pr�misserne ligesaa falske som
+Conclusionen, og kun en attenaarig Rus kunde begaae en
+saadan Feilslutning.</p>
+
+<p>Jeg kunde ikke falde i S�vn, jeg laa og t�nkte
+paa Pr�stegaarden, hvor jeg havde befundet mig saa
+vel hele Dagen. Og paa een Gang stod det lyst og
+klart for min Sj�l, hvad jeg hidtil kun dunkelt havde
+anet, og en indre Stemme sagde til mig med stor
+Sikkerhed: &#8222;Nicolai, her skal Du blive forlovet!&#8220; Ja
+saaledes maatte det v�re, det var der ingen Tvivl om!
+Derfor havde Pr�stegaarde altid staaet for min Tanke
+i saa herlig en Belysning, derfor var jeg altid bleven
+glad blot ved at h�re det Ord &#8222;Pr�stegaard&#8220; &mdash; fordi
+jeg engang skulde blive forlovet i en Pr�stegaard. Og
+netop en Pr�stegaard som denne maatte det v�re, det
+kunde jeg ganske <a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="var: bestemte">bestemt</a> m�rke paa mig selv. Hvad<a class="pagenum" name="Side_87" id="Side_87" title="[S. 87]"></a>
+var det dog ikke for velsignede Mennesker her, strax fra
+f�rste �ieblik havde de jo modtaget mig, som om jeg
+var en S�n af Huset, de havde bestemt ogsaa en Fornemmelse
+af, at jeg vilde blive forlovet her. Ja Pr�sten
+havde jo selv sagt til mig, at jeg skulde forlove
+mig; vel havde han sagt det i Sp�g, men <em class="i" lang="la" xml:lang="la">h� nug�
+ad seria ducunt</em>: den Dag skulde nok komme, da det
+blev til Alvor; Pr�sten havde uden at vide det udtalt
+en Propheti. Men fire eller fem lange Aar vilde ligge
+imellem, thi jeg vilde ikke forlove mig som Student,
+det stod fast; i de Aar skulde der arbeides, arbeides
+str�ngt, men saa kommer L�nnen. Jeg vilde tage
+Examen ved Sommertid, ikke ved Juletid, thi Sommeren
+er dog den bedste Aarstid til at forlove sig i.
+Naar jeg da er f�rdig, kj�rer jeg endnu samme Dag
+med Jernbanetoget Kl. 2� til Roskilde &mdash; nei det er
+sandt, Examen ender jo f�rst Kl. 4, nu vel, saa tager
+jeg med Aftentoget Kl. 7; Kl. 8 er jeg i Roskilde &mdash;
+der skaffer jeg mig en Hest, og saa har jeg en magel�s
+Ridetour i den stille Sommeraften langs Roskildefjorden
+&mdash; Skridt for Skridt rider jeg med tankefuldt Sind
+&mdash; indtil jeg n�rmer mig Pr�stegaarden, da s�tter jeg
+pludselig i Galop: Alle fare til D�ren ved det dundrende
+Hovslag, jeg svinger mig af Hesten og fort�ller,
+hvordan det er gaaet mig, og saa siger jeg &mdash; &mdash; &mdash;
+ja hvad jeg saa sagde, fik jeg ikke ret udt�nkt, thi hver
+Gang jeg kom saa vidt, vendte mine Tanker om til
+Roskilde, hvor jeg bestiger Hesten, og atter rider jeg
+langs Fjorden og kommer til Pr�stegaarden og svinger
+mig af Hesten &mdash; og saa atter tilbage til Roskilde &mdash;
+og saaledes vedblev jeg at fare frem og tilbage og<a class="pagenum" name="Side_88" id="Side_88" title="[S. 88]"></a>
+svinge mig paa Hesten og svinge mig af Hesten, indtil
+jeg tilsidst faldt i S�vn og dr�mte, jeg skulde springe
+paa Hesten i Gymnastiksalen; men hver Gang jeg skulde
+gj�re det afgj�rende Spring, sp�ndte Gamle og Corpus
+Juris Been for mig, saa jeg faldt og maatte fors�ge
+forfra igjen med samme Resultat.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>&#8222;Befaler Deres Durchlauchtighed et Regnbad eller
+et Douchebad?&#8220; &mdash; ved disse Ord vaagnede jeg n�ste
+Morgen, idet tillige et Par kolde Draaber Vand, som
+faldt ned paa min N�se, m�ldte mig, at der ikke overlodes
+mig lang Tid til Valget. Jeg foer i Veiret &mdash;
+der stod Pr�sten og holdt Vandkanden over mit Hoved.</p>
+
+<p>&#8222;Klokken &mdash; Klokken er vist ikke ni endnu&#8220;, sagde
+jeg, idet jeg strakte mig velbehagelig i Sengen.</p>
+
+<p>&#8222;Og mener De, at De er kommen herud for at
+ligge i Sengen til h�it op ad Formiddagen?&#8220; l�d
+Svaret. &#8222;Vi andre christne Mennesker har allerede
+sunget vor Morgenpsalme, men det bruger De naturligvis
+ikke.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Er Gam&mdash; er Christopher, vilde jeg sige, og
+Frederik allerede oppe?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kommer det Dem ved, hvad Christopher og Frederik
+tager sig til? &mdash; Naa, skynd Dem nu, saa skal vi
+gaae en Morgentour sammen, og jeg skal vise Dem Byen
+N�ddebos <a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="var: M�rkv�rkdigheder">M�rkv�rdigheder</a>.&#8220;</p>
+
+<p>Da det lod til, at Pr�sten havde i Sinde ikke at
+vige fra mig, f�rend jeg var bleven paakl�dt, saa gjorde
+jeg mig i Hast f�rdig. Gamle var allerede oppe, men<a class="pagenum" name="Side_89" id="Side_89" title="[S. 89]"></a>
+idet jeg gik forbi Corpus Juris' V�relse, saae jeg, hvorledes
+han laa nok saa s�delig og sov derinde. Jeg
+havde den st�rste Lyst til at l�be ind og v�kke ham,
+for hvorfor skulde han have det bedre end jeg? men
+Pr�sten greb mig i Armen, idet han sagde: &#8222;Vil <a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="var: de">De</a>
+nu bare passe Dem selv og smukt lade Frederik i Fred.&#8220;</p>
+
+<p>Idet vi gik igjennem Forstuen m�dte vi Andrea
+Margrethe. Hun syntes at v�re i fuld Virksomhed, et
+stort hvidt Kj�kkenforkl�de havde hun bundet om sig og
+saae om muligt endnu mere forn�ielig ud end Dagen i
+Forveien. &#8222;Godmorgen&#8220;, sagde hun til mig, &#8222;vil De
+ikke f�rst drikke en Kop The, inden De gaaer ud?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai skal f�rst gaae med mig og betragte N�ddebos
+M�rkv�rdigheder&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;saa kan han
+altid siden komme hjem og drikke Thevand.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg beh�ver vel ikke at sige, at jeg br�d mig ikke
+det Mindste om N�ddebos M�rkv�rdigheder, men vilde
+langt heller blive hjemme og drikke The med Andrea
+Margrethe, men jeg havde nok m�rket, at det gik ikke
+an at sige Pr�sten imod, og derfor fulgte jeg ham.</p>
+
+<p>&#8222;Pr�stegaarden selv er der ikke videre at see paa&#8220;,
+begyndte Pr�sten. &#8222;Kun maa jeg bede Dem betragte
+Hundehuset; De seer, at Indgangen dertil er bygget i
+Rundbuestilen, hvilket tyder paa, at det maa v�re
+meget gammelt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvor er L�nkehunden henne?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;L�nkehunden gaaer frit omkring og lever af at
+�de Kyllinger.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men hvorfor faaer den da Lov at gaae frit omkring?&#8220;
+spurgte jeg forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Fordi Mo'er og B�rnene vil have det, og saa<a class="pagenum" name="Side_90" id="Side_90" title="[S. 90]"></a>
+maae jeg tie stille. Den Ting l�rer De ogsaa nok, naar
+De engang bliver gift og faaer Kone og B�rn.&#8220;</p>
+
+<p>Det forekom mig underligt, at Pr�sten altid talte
+saa meget om, at hans Kone og D�tre f�rte Kommandoen,
+medens dog i Grunden Alt gik efter hans Villie,
+ja jeg syntes n�sten, at han <span class="sic" title="[sic]">stundum</span> tiltalte dem med
+en vis Haardhed. Jeg kunde ikke dye mig, men lod
+et Par Ord falde derom.</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, sagde Pr�sten idet han pludselig standsede
+og saae paa mig med et gjennemborende Blik, saa
+at jeg maatte slaae mine �ine til Jorden, men jeg lagde
+dog M�rke til, at der spillede et lunefuldt Smil om
+hans L�ber. &#8222;Saa det er Deres meget �rede Mening?
+&mdash; Naar De kan lade v�re at sladdre af Skole, skal
+jeg fort�lle Dem en Hemmelighed, og det er, at naar
+man har med Fruentimmer at bestille, gj�r man bedst i
+ikke at fort�lle dem, hvormeget man holder af dem, for
+det kan de ikke godt taale at h�re. Men det h�rer nu
+ogsaa til de Ting, som De vil erfare, naar De engang
+selv bliver gift.&#8220; Dermed dreiede han sig rask omkring
+og gik videre.</p>
+
+<p>Det var atter en straalende Morgen, hvormed
+Dagen begyndte. Den lave Pileallee, der f�rte op til
+Pr�stegaarden, og som om Sommeren var ringe og
+uanseelig, glimrede nu i sin vinterlige Herlighed, bestr�et
+fra �verst til nederst med Rimfrost, mod hvilken
+Solstraalerne br�de sig i et tusindfoldigt Spil. Solen
+var alt kommen et Stykke op paa Himlen og ligesom
+badede den vinterfrosne Jord i sit Flammehav.</p>
+
+<p>&#8222;Luk nu �inene op og see Dem rigtig omkring&#8220;,
+sagde Pr�sten til mig, &#8222;og tak Vorherre, der har givet<a class="pagenum" name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"></a>
+Dem �ine til at see paa al den Herlighed, og tak mig,
+der fik Dem til at lukke �inene op. Se nu der&#8220;,
+vedblev han, idet han strakte Haanden ud mod de sned�kte
+Banker og den frosne Fjord:</p>
+
+<div class="poem i" lang="la" xml:lang="la"><div class="stanza">
+<span class="i0">�Vides, ut alta stet nive candidum<br /></span>
+<span class="i0">N�ddebo, nec jam sustineant onus<br /></span>
+<span class="i0">Silv� laborantes, geluqve<br /></span>
+<span class="i0">Flumina constiterint acuto<a name="FNanker_3" id="FNanker_3" href="#Fodnote_3" title="Hor. Od. I, 9." class="fnanchor">[3]</a>.�<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Hvor pr�gtig der end var, t�nkte jeg dog, at der
+var langt pr�gtigere hjemme, hvor jeg kunde sidde og
+samtale uforstyrret med Emmy og Andrea Margrethe,
+og jeg lod derfor et Par Ord falde om, at det var
+dog temmelig koldt endnu; det vilde v�re bedre at
+vente til opad Dagen med at spadsere, for saa vilde
+det v�re mildere.</p>
+
+<p>&#8222;Opad Dagen?&#8220; sagde Pr�sten, &#8222;nu det er sandt,
+jeg har jo reent glemt, at De har v�ret til Dands og
+Lystighed i Nat. Ja maaskee De f�r vil hjem og i
+Seng igjen, saa kunne vi jo gaae os en lille Morgentour
+i Aften Kl. 7, og derefter vende hjem for paa Ny
+at dandse Julia Hopsasa. Det er saadan en rar christelig
+Maade at holde Jul paa.&#8220;</p>
+
+<p>Da jeg ikke gjerne vilde, at Pr�sten skulde udbrede
+sig videre over dette �mne, saa skyndte jeg mig at forsikkre
+ham, at jeg var meget glad over at v�re kommen
+saa tidlig ud, for Morgenen var dog den allerbedste Tid
+paa Dagen, saa var Alt saa frisk og saa herligt.</p>
+
+<p>&#8222;Det er meget fornuftig talt&#8220;, sagde Pr�sten,<a class="pagenum" name="Side_92" id="Side_92" title="[S. 92]"></a>
+&#8222;det er rigtignok lige det Modsatte af, hvad De sagde
+for et �ieblik siden, men det gj�r jo ikke Noget.&#8220;</p>
+
+<p>Vi vare nu komne ned ad Skr�nterne til Fjorden.
+Langs med denne l�b en bred Sti, paa hvis Sider der
+hist og her voxede nogle Hasselbuske.</p>
+
+<p>&#8222;Her seer De Langelinie&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;om
+Formiddagen m�der De her N�ddebos <span lang="fr" xml:lang="fr">Beaumonde</span>, det
+vil sige min Kone og mine D�tre, thi Byens �vrige
+Befolkning anseer det for en utilladelig Luxus at spadsere.&#8220;</p>
+
+<p>Vi kom forbi et lille Hus, der saae temmelig forfaldent
+ud. Pr�sten vendte sig pludselig om mod mig
+og spurgte, om jeg var Bondeven.</p>
+
+<p>&#8222;Aa ja, paa en Maade&#8220;, svarede jeg t�vende, thi
+trods alle Corpus Juris' Bestr�belser er jeg endnu ikke
+kommen til Klarhed over mine politiske Anskuelser.</p>
+
+<p>&#8222;Naa De veed det ikke rigtig selv&#8220;, sagde Pr�sten.
+&#8222;Ellers vilde jeg have sagt Dem, at De her i
+dette Hus kunde qv�ge Dem ved Samtaler med en
+Aandsbesl�gtet. Peder S�rensen, som boer her, er
+Stadens f�rste Politikus, hvem det vil v�re en sand
+Gl�de i et bel�rende Foredrag at udvikle for Dem, at
+Universitetsbibliotheket burde bruges til at lave Kr�mmerhuse
+af, at Professorerne burde stikkes ind i Kongens
+Livgarde, og at Pr�sterne burde s�ttes til at vogte G�s.
+Hvad det Sidste angaaer, synes jeg nu ikke, at der er
+Grund til Klage, saal�nge som vi har mange af Peder
+S�rensens Kompagni hos os.&#8220;</p>
+
+<p>Efter at have fulgt et Stykke langs med Fjorden
+dreiede vi ind over Markerne og n�rmede os Landsbyen.
+De hvide Gaarde laae t�t ved Siden af hverandre;
+hist og her steg en R�gs�ile ganske langsomt i<a class="pagenum" name="Side_93" id="Side_93" title="[S. 93]"></a>
+Veiret. Paa en lille Bakke inde i Byen h�vede en
+teglh�ngt Bygning sig, hvis gule Mure skinnede st�rkt
+i Sollyset og h�vede den frem over de hvide Gaarde
+rundtomkring.</p>
+
+<p>&#8222;Det er vel Skolen?&#8220; spurgte jeg, idet jeg pegede
+derop.</p>
+
+<p>&#8222;Det er Universitetet&#8220;, svarede Pr�sten corrigerende.
+&#8222;Der kommer en af Pallas Athenes S�nner, en ung
+Rus&#8220;, tilf�iede han, idet han pegede paa en fire Aars
+Purk, der kom os i M�de, gnavende paa et stort �ble.</p>
+
+<p>&#8222;Goddag, min Dreng&#8220;, sagde Pr�sten til ham,
+&#8222;v�rs'go at tage Kaskjetten af for din Pr�st, H�flighed
+kl�der en ung Mand som Dig saa smukt.&#8220; Drengen
+rev hurtig Kaskjetten af og stod og stirrede paa os med
+Kaskjetten i den ene Haand og �blet i den anden.
+&#8222;Hvordan har din Fa'er det? er han nu bleven rask
+igjen?&#8220; vedblev Pr�sten. Drengen svarede ikke, stum
+af Forbauselse eller Forskr�kkelse blev han staaende uforandret
+i samme Stilling.</p>
+
+<p>&#8222;Ja lad os ikke forstyrre ham&#8220;, sagde Pr�sten,
+idet han greb mig i Armen og trak videre afsted med
+mig. &#8222;Som De seer, er han fordybet i sine politiske
+Betragtninger og grunder uden Tvivl over, hvilke Forandringer
+Valgloven b�r underkastes for paa bedste
+Maade at kunne svare til Tidernes Tarv. Pas De
+paa, i den Dreng stikker der en Minister eller <a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="var: maaaskee">maaskee</a>
+endog en Journalist, han seer mig ud til Allehaande.
+&mdash; &mdash; Men se, se, der kommer Rector Magnificus i
+egen h�ie Person&#8220;, og med disse Ord pegede Pr�sten
+paa en h�i, mager Mand i en luvslidt Frakke med en
+noget r�dladen N�se, der i samme �ieblik traadte ud<a class="pagenum" name="Side_94" id="Side_94" title="[S. 94]"></a>
+af D�ren paa Skolehuset. &#8222;Han er ikke uniformeret,
+men illumineret, som De seer.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Drikker han?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Ikke mere end som n�dvendigt er for at kalde
+Geisten tillive, naar han skal udf�re sin Embedsgjerning
+som han pleier at sige.&#8220;</p>
+
+<p>I det Samme kom Skolel�reren hen til os og
+efter at have hilst paa os tilb�d han at vise mig Skolen.
+Denne var snart beseet, og Pr�sten bad nu om N�glerne
+til Kirken for at vise mig den.</p>
+
+<p>Kirken laa i Udkanten af Landsbyen, saaledes at
+Kirkegaarden ved en lille Lindeallee stod i Forbindelse
+med Pr�stegaardshaven. Kirkegaarden syntes for�vrigt
+at v�re holdt i ganske god Stand, men for �ieblikket
+vare alle Gravh�ie overtrukne med et hvidt Snelagen,
+over hvilket kun hist og her et Kors eller en Gravsteen
+ragede op.</p>
+
+<p>Kirken selv havde ikke noget S�regent ved sig, den
+saae ud som alle vore Landsbykirker. Det Eneste, der
+vakte min Opm�rksomhed, var et lille Orgel, hvorfor
+jeg spurgte Pr�sten, om Skolel�reren spillede godt paa
+Orgel.</p>
+
+<p>&#8222;Han spiller ikke ilde&#8220;, svarede denne, &#8222;kun har
+han vel megen Lyst til at lave nogle kunstige Triller.
+Men hvad der derimod er ganske m�rkeligt, det er vor
+Klokkeringning. Hver Gang, der skal ringes til Begravelse,
+ringer Klokken nok saa muntert og lystigt:
+&#8222;lingelingelingeling&#8220;, men skal der ringes til Bryllup,
+saa ringer han ganske langsomt og alvorligt: &#8222;bim&mdash;bam,
+bim&mdash;bam, bim&mdash;bam.&#8220;<span class="corr" title="tilf�jet: &#8220;">&#8220;</span></p>
+
+<p>&#8222;Hvorfor ringer han saaledes?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_95" id="Side_95" title="[S. 95]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Manden er Philosoph&#8220;, svarede Pr�sten, &#8222;han
+har selv v�ret gift i atten Aar; det er Frugterne af sin
+Livserfaring, han nu nedl�gger i sin Klokkeringning.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg fik Lyst til selv at pr�ve Orgelet, hvorfor jeg
+gik op til det, medens Pr�sten satte sig ned i en af
+Kirkestolene. Skj�ndt Orgelet kun var lille, l�de Tonerne
+dog smukt og harmonisk hen under Kirkehv�lvingerne.
+Efter at have spillet flere gamle Psalmemelodier
+igjennem, tilsidst &#8222;Hvo ikkun lader Herren raade&#8220;, gik
+jeg atter ned i Kirken, hvor jeg fandt Pr�sten siddende
+meget alvorlig, med Hovedet st�ttet til den ene Haand,
+dybt hensunken i sine egne Tanker.</p>
+
+<p>&#8222;Ja, hvo ikkun lader Herren raade!&#8220; udbr�d han,
+da jeg kom hen til ham, &#8222;men det er en sv�r Kunst at
+l�re. Vi ville selv raade for Alt, og derfor gaaer
+Alt galt. Vi l�gge lange Planer for Fremtiden, i Aar
+ville vi gj�re det, til n�ste Aar det, og det tredie Aar
+det: og gaaer saa ikke Alt efter vort Hoved, saa blive
+vi forstemte og mismodige og mene i h�ieste Grad at
+v�re forurettede af Sk�bnen. Kj�bmanden vil tjene
+saa og saa mange Penge, den l�rde vil skrive saa og
+saa mange B�ger, Statsmanden vil gjennemf�re disse
+og hine Reformer, og lykkes det ikke, ja saa ere de
+nogle yderst ulykkelige Mennesker, der ere i deres fulde
+Ret til at klage over Styrelsen. Se, derover har jeg
+nu pr�diket alle de Aar, jeg har v�ret her, og dog
+saa gammel, som jeg er, gaaer jeg endnu bestandig og
+bygger Luftkasteller og l�gger Fremtidsplaner og bliver
+ilde tilmode, naar de ikke lykkes mig &mdash; for jeg kan nok
+pr�dike rigtig, men jeg kan ikke handle rigtig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, tillod jeg mig at indvende, idet jeg t�nkte<a class="pagenum" name="Side_96" id="Side_96" title="[S. 96]"></a>
+paa mine egne Fremtidsplaner, som jeg havde fattet i
+den forl�bne Nat, og som ogsaa strakte sig temmelig
+langt ud i Tiden, &#8222;det er dog n�dvendigt, at man
+l�gger en vis Plan, hvorefter man vil handle, ellers
+maa man jo handle blindthen blot efter �ieblikkets Indskydelse.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Naturligvis maa man handle efter en vis Plan,
+det har jeg jo aldrig ben�gtet, men vi skulle ikke s�tte
+os altfor fast i Hovedet, at det netop skal gaae til paa
+den Maade, som vi nu efter vor Visdom mene er den
+bedste. Men her er det netop, at vort Stivsind og
+Egenraadighed kommer for Dagen. Thi det er egentlig
+ikke saameget i og for sig den Ting, at vore �nsker
+ikke opfyldes, der v�kker vor Uvillie og Harme, som
+derimod den Omst�ndighed, at <em>vor</em> Villie ikke s�ttes
+igjennem, at <em>vi</em> ikke kunne regere Alt, som vi nu engang
+havde bestemt. Og hvad ere saa alle vore mange
+Planer? Daarligdom og Usselhed &mdash; galt nok kan det
+see ud i Verden, men v�rre vilde det see ud, om det
+skulde gaae efter vor Villie. Derfor er det godt, at
+der er En, som har forbeholdt sig sit Veto og engang
+imellem standser os, naar vi ere altfor ivrige. Kom nu
+og lad os gaae hjem og drikke The!&#8220;</p>
+
+<p>Med denne noget pludselige Vending reiste Pr�sten
+sig, og vi gik ud af Kirken. Tause gik vi ved hinandens
+Side over Kirkegaarden, gjennem den lille Lindeallee ind
+i Pr�stegaardshaven. Hver af os havde nok at t�nke
+paa. Jeg gik og t�nkte paa mine Dr�mme fra den
+foregaaende Aften, som kun slet stemmede med Pr�stens
+Tale. Men har man ikke engang Lov til at bygge
+Luftkasteller, naar man er ung, hvad skal man saa tage<a class="pagenum" name="Side_97" id="Side_97" title="[S. 97]"></a>
+sig til? Det dagligdags Liv er dog altfor ensformigt,
+til at man kan holde ud at gaae saaledes fra den ene
+Dag til den anden som i en stor Tr�dem�lle &mdash; saa
+maa man dog virkelig en Gang imellem til en Opmuntring
+udmale sig Fremtiden, som den skal v�re, naar vi engang
+blive Herrer og komme til at raade.<span class="corr" title="fjernet: &#8220;"></span></p>
+
+<p>Vi traadte nu atter ind i Dagligstuen. Henne i
+Sophaen bag Thebordet sad Corpus Juris og Andrea
+Margrethe, medens Emmy tilligemed Pr�stekonen og
+Gamle havde taget Plads om det lille Sybord ved
+Vinduet. Emmy b�d mig Godmorgen, idet jeg traadte
+ind; en Solstraale faldt netop hen over hendes hvide,
+klare Pande, Fred og Ro hvilede over hendes Ansigt
+og syntes at meddele sig til Enhver, der kom i hendes
+N�rhed. Gamle, der sad ved hendes Side, saae ogsaa
+usigelig lykkelig ud; i den ene Haand holdt han sin
+Pibe, der var gaaet ud som s�dvanlig, i den anden
+holdt han et Knippe N�gler, med hvilket han uafladelig
+raslede, som om han paa denne Maade vilde accompagnere
+de Tilstedev�rendes Tale. Ogsaa Corpus
+Juris, der sad ved Siden af Andrea Margrethe, syntes
+at v�re i et udm�rket Solskinshum�r. Han talte og
+lo, saa jeg var helt forbauset, thi det var en heel
+anden Corpus Juris end den, som jeg ellers var vant
+til at see om Morgenen. Det var imidlertid ikke blot
+denne Gang, men overhovedet hver Morgen, vi tilbragte
+i N�ddebo, at Corpus Juris viste sig saa elskv�rdig,
+og det uagtet han aldrig fik Dagbladet at see, thi
+Pr�sten holdt ikke Dagbladet. Jeg kunde fristes til at
+troe, at det var Andrea Margrethe, der nu ud�vede
+samme Virkning paa ham, som tidligere Dagbladet, ja<a class="pagenum" name="Side_98" id="Side_98" title="[S. 98]"></a>
+endog i langt h�iere Grad, thi medens han altid maatte
+studere Dagbladet i det mindste een Time, inden han
+kunde blive i godt Hum�r, saa beh�vede han kun at see
+paa Andrea Margrethe et eneste �ieblik, og strax blev
+han et nyt Menneske.</p>
+
+<p>Jeg blev staaende midt paa Gulvet og betragtede
+disse to Grupper, den i Sophaen og den ved Vinduet,
+og vidste ikke rigtig selv, til hvilken jeg skulde slutte
+mig, da Andrea Margrethe afgjorde Valget for mig
+ved at byde mig hen til Thebordet ved Siden af
+Corpus Juris. Men dermed var det ogsaa forbi med
+dennes gode Hum�r, og han begyndte atter at blive
+gnaven og fortr�delig. F�rst klagede han over, at jeg
+traadte ham paa Foden, idet jeg satte mig, saa irettesatte
+han mig, fordi jeg kom for meget Sukker i min
+The, kort sagt han tiltalte mig paa en saadan Maade,
+at Andrea Margrethe maatte bede ham erindre, at jeg
+ikke l�nger var et Barn, men nok selv vidste at opf�re
+mig paa den rette Maade. Overhovedet var hele Corpus
+Juris' Opf�rsel imod mig i de Dage mig paafaldende.
+Hjemme paa Vestergade vare vi altid de bedste
+Venner af Verden, her i N�ddebo kunde jeg derimod
+ikke komme ham tre Skridt n�r, f�rend han strax begyndte
+at vrisse ad mig. Det var mig umuligt at vide,
+hvad Grunden kunde v�re hertil; jeg gjennemgik i
+Tankerne alle mine Ord og Handlinger for at udfinde,
+om jeg muligvis kunde have st�dt ham med Et eller
+Andet &mdash; men forg�ves, jeg var mig ikke noget Saadant
+bevidst. Paa den anden Side var det naturligt,
+at en saa uvenlig Opf�rsel fra Corpus Juris' Side
+maatte fremkalde en lignende Stemning hos mig. Ja,<a class="pagenum" name="Side_99" id="Side_99" title="[S. 99]"></a>
+jeg begyndte paa en Maade at f�le et vist Nag til
+ham; thi medens jeg om Morgenen maatte op af min
+gode Seng for at spadsere en Morgentur med Pr�sten,
+kunde Corpus Juris blive liggende nok saa magelig
+og str�kke sig af Hjertens Lyst; bagefter kunde han
+uforstyrret faae en Passiar med Andrea Margrethe,
+og da jeg nu kom til for at deltage i denne, blev jeg
+modtaget paa saa uvenlig en Maade, &mdash; det var dog
+ingen broderlig Handlemaade! Andrea Margrethe talte
+imidlertid saa venligt og lo saa muntert, at det var
+umuligt, at nogen fortr�delig eller ubehagelig Stemning
+kunde l�nge vedvare.</p>
+
+<p>Idet jeg h�ndelsesvis kastede et Blik ud af Vinduet,
+saae jeg den f�r omtalte L�nkehund spadsere forbi, og
+jeg spurgte derfor Andrea Margrethe, hvorfor den fik
+Lov til at gaae frit omkring, da den efter Pr�stens
+Sigende var saa slem til at tage Kyllinger.</p>
+
+<p>&#8222;Den er ikke slem til at tage Kyllinger&#8220;, svarede
+Andrea Margrethe, &#8222;kun een eneste Gang, da den var
+Hvalp, vilde den lege med en Kylling og kom til at
+bide den ihjel, det er det Hele.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja da vare dens Hvalpeaar temmelig l�nge&#8220;,
+meente Pr�sten, &#8222;for det er ikke l�ngere siden end i
+forrige Uge, at jeg traf den i H�nsehuset og maatte
+jage den ud deraf.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det var for at tage Rotter&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe, der aldrig var forlegen for Svar, &#8222;der er
+saa mange Rotter i H�nsehuset.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Rotter?&#8220; sagde Pr�sten, &#8222;ja det er nok tobenede
+Rotter med Vinger paa &mdash; gid jeg engang maatte faae
+nogle af de Rotter til Middag! &mdash; Se, hvor er nu<a class="pagenum" name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"></a>
+min store gule Hane bleven af?&#8220; vedblev han, idet han
+saae ud af Vinduet, hvor H�nsene netop bleve fodrede,
+&#8222;har Trofast maaskee ogsaa taget den for en Rotte?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der kommer den jo&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+idet hun pegede paa en pr�gtig Hane, der ganske langsomt
+med majest�tiske Trin kom ind ad Porten og sluttede
+sig til den �vrige Flok.</p>
+
+<p>&#8222;Ja see, er det nu ikke et pr�gtigt Dyr&#8220;, sagde
+Pr�sten, idet han vendte sig om til mig, &#8222;Mage til den
+Hane finder De ikke i hele Sognet; see, hvor den basker
+med Vingerne og kroer sig midt imellem alle sine Koner:
+ja det er da ogsaa den eneste Mormon, som jeg taaler
+her i Pr�stegaarden.&#8220; &mdash; Ved Synet af denne Hane
+foer pludselig en Tanke gjennem mit Hoved, som siden
+op ad Dagen modnedes til Klarhed hos mig.</p>
+
+<p>Lidt efter trak Pr�sten sit Uhr op af Lommen og
+sagde: &#8222;Ja nu er det vel paa Tide at gaae til sit
+Arbeide, Klokken er allerede over Ti. Hvad har De
+i Sinde at tage Dem for, Nicolai, vil De maaskee gaae
+i Seng igjen?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vil blive hvor jeg er&#8220;, svarede jeg, idet jeg
+blev siddende paa min Plads.</p>
+
+<p>&#8222;Naa, De vil blive hos Andrea Margrethe, ja
+husk vel paa, hvad jeg sagde igaaraftes. Det er meget
+bet�nksomt af Dem, at De f�rst vil tr�ffe de n�dvendige
+Forberedelser, inden De slaaer det store Slag. Lykke
+paa Reisen, Nicolai!&#8220;</p>
+
+<p>Da Pr�sten var gaaet, opstod en lille Pause. Jeg
+var ganske forskr�kket over hans sidste Ord, jeg f�lte,
+hvorledes alt Blodet voldsomt str�mmede mig til Hjertet.
+Anderledes med Andrea Margrethe og Emmy: de forholdt<a class="pagenum" name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"></a>
+sig begge aldeles rolige, som om Intet var sagt.
+Med Hensyn til Emmy var dette endda ikke saa paafaldende,
+thi hun bevarede altid sit stille og rolige
+V�sen, men med Andrea Margrethe var det en heel
+anden Sag. Hun pleiede ellers ikke at tie stille, naar
+Pr�sten sagde Noget, som hun ikke syntes om, men tog
+s�dvanlig uforsagt til Gjenm�le. Nu derimod taug hun
+stille, det var da aabenbart, at saavel hun som Emmy
+havde t�nkt over Sagen, og at de begge vare komne
+til samme Resultat som jeg: nu kan det ikke skee, men
+engang naar tre eller fire Aar ere gaaede, da kommer
+Tiden, da der skal tales aabenlyst uden Skr�mt. Ja
+jeg saae endog, hvorledes Andrea Margrethe kastede et
+stjaalent Smil hen til Corpus Juris, som om hun vilde
+hilse paa sin tilkommende Svoger. Denne syntes imidlertid
+ikke at bem�rke det; han rejste sig, gik med hurtige
+Skridt et Par Gange op og ned ad Gulvet som
+En, der utaalmodig venter paa Noget, og spurgte derpaa
+pludselig, om vi ikke skulde gaae ud at spadsere.</p>
+
+<p>&#8222;Ja lad os gaae ned og l�be paa Sk�jter paa
+Fjorden&#8220;, sagde Andrea Margrethe, &#8222;for De kan da vel
+l�be paa Sk�jter, Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede jeg freidig; jeg vidste rigtignok, at jeg
+var ingen Mester deri, men hvor Andrea Margrethe og
+Emmy kunde f�rdes, der turde jeg ogsaa f�lge med.</p>
+
+<p>&#8222;Det var deiligt&#8220;, sagde Andrea Margrethe, &#8222;thi
+der er ingen af Deres Br�dre, der kan.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo&#8220;, svarede Corpus Juris, &#8222;nu troer jeg ogsaa
+nok, at jeg kan det.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg blev temmelig overrasket ved at h�re dette,<a class="pagenum" name="Side_102" id="Side_102" title="[S. 102]"></a>
+thi jeg havde aldrig seet Noget til, at Corpus Juris
+havde �vet sig i Sk�jtel�ben.</p>
+
+<p>Den Eneste, der gjorde nogen Indvending mod
+vor Sk�jtel�ben, var Pr�stekonen. Hun maa vist have
+havt en Anelse om, hvorledes det stod sig med min
+F�rdighed heri, thi hun bad mig paa det Indst�ndigste
+at lade v�re. Andrea Margrethe forsikkrede derimod,
+at der var ikke allermindste Fare; hvis jeg faldt, skulde
+hun nok hj�lpe mig op igjen. Saa gav Pr�stekonen
+tilsidst efter. &mdash; En ny Vanskelighed opstod imidlertid
+med Hensyn til Sk�jterne. Thi vel havde baade Andrea
+Margrethe og Emmy hver to Par Sk�jter og
+tilb�d os dem tillaans, men det befandtes snart, at
+deres F�dder ingenlunde vare af samme Dimensioner som
+vore. Ogsaa her fandt Andrea Margrethe dog paa
+Udvei, idet vi nemlig kunde gaae ind til Skolel�reren
+og laane hans S�nners Sk�jter.</p>
+
+<p>Saa begave vi os paa Veien, ledsagede af Pr�stekonens
+Formaninger, der blev staaende i D�ren og endnu
+engang tilraabte mig at v�re forsigtig.</p>
+
+<p>Vi gik ned igjennem Pilealleen. &#8222;Se, disse gamle
+Piletr�er&#8220;, sagde Andrea Margrethe, &#8222;at Fader nu
+ikke kan lade dem tage bort! De staae saa vindt og
+skj�vt ved Siden af hinanden &mdash; var det nu ikke langt
+bedre at hugge dem om og plante en smuk lille Lindealle
+istedenfor?&#8220;</p>
+
+<p>De gamle Piletr�er fandt en varm Forsvarer i
+Emmy. &#8222;Mellem disse gamle Piletr�er har Bedstefader
+vandret mangen Aftenstund&#8220;, sagde hun, <span class="corr" title="tilf�jet: &#8222;">&#8222;</span>og seet Solen
+glide ned over Fjordens Banker hist i Vester &mdash; og nu
+vil Du hugge dem om?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja men skulle vi lade Alt det blive staaende,
+som har v�ret fra Bedstefaders Tid&#8220;, meente Andrea
+Margrethe, &#8222;saa bleve vi da tilsidst n�dte til selv at
+flytte ud af Pr�stegaarden, for ellers veed jeg ikke,
+hvor vi skulde faae Plads til alle de gamle Tr�er og
+gamle M�bler, som Du vil gjemme paa. Har jeg ikke
+Ret Frederik?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo vist har De Ret&#8220;, svarede denne, idet han
+b�iede sig ned og rev et lille Pileskud op af Jorden,
+som om han vilde bidrage Sit til, at det Gamle kunde
+snarest mulig faae Ende. &#8222;Men det er desv�rre ikke
+alene her, men i alle mulige Retninger beholde vi alt
+for meget af det Gamle. Vi gaae meget for langsomt
+frem, alt for meget af den gamle Slendrian have vi
+beholdt; tidt og mange Gange maa jeg udbryde:</p>
+
+<div class="poem" lang="de" xml:lang="de"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Wann wird doch das Blatt sich wenden,<br /></span>
+<span class="i0">Und das Reich der Alten enden?&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Men vent blot: snart kommer den yngre Sl�gt frem,
+og saa skal vi faae noget Andet at see: den har Kraft
+til at &mdash; til at &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Til at skrive Aviser&#8220;, fuldf�rte Gamle i en temmelig
+skarp Tone. Corpus Juris var ikke tilsinds at
+lade den tilkastede Handske blive liggende, men heldigvis
+naaede vi i samme �ieblik Skolel�rerens Hus,
+og medens vi pr�vede Sk�jterne, blev Stridssp�rgsmaalet
+glemt.</p>
+
+<p>Idet vi n�rmede os Fjorden, fl�i en stor Fugl
+hen over den.</p>
+
+<p>&#8222;Se en Maage, en Maage!&#8220; raabte Andrea
+Margrethe.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_104" id="Side_104" title="[S. 104]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Er det saa m�rkeligt?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;M�rkeligt er det ikke, men det er morsomt. Jeg
+kan aldrig see en Maage uden at misunde den.<span class="corr" title="tilf�jet: &#8220;">&#8220;</span></p>
+
+<p>&#8222;Hvorfor misunder De den?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;T�nk at kunne flyve langt, langt bort ligesom den,
+at kunne see fjerne fremmede Lande, det maa dog v�re
+magel�st!&#8220; Og Andrea Margrethe fulgte Fuglens Flugt
+med l�ngselsfulde Blikke.</p>
+
+<p>Vi kom ned til Fjorden og medens Corpus Juris
+og jeg omhyggelig unders�gte Terr�net, hvor man bedst
+kunde vove Udfarten, vare Emmy og Andrea Margrethe
+alt langt ude paa den blanke Flade. De l�b med en
+Lethed og Sikkerhed, som gjorde Corpus Juris og mig
+beklemte om Hjertet ved Tanken om den Pr�station,
+som vi skulde afgive ovenpaa.</p>
+
+<p>&#8222;Nu skal jeg l�be mit Navn&#8220;, raabte Andrea Margrethe
+ind til os, og nu l�b hun i kj�kke raske Svingninger
+et <em class="i">Andrea Margrethe</em> &mdash; &#8222;og nu Deres&#8220;, raabte
+hun op til Corpus Juris &mdash; og �ieblikkelig stod der et
+zirligt <em class="i">Frederik</em> ved Siden af.</p>
+
+<p>&#8222;Vil De ogsaa l�be mit Navn&#8220;, bad jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Det kan De selv komme ud og skrive&#8220;, var hendes
+Svar, &#8222;De har da vel ikke i Sinde at blive staaende
+hele Tiden paa Strandbredden.&#8220;</p>
+
+<p>Det lod rigtignok til, at baade Corpus Juris og
+jeg havde meest Lyst til at blive paa Strandbredden,
+der var i al Fald ingen af os, som gjorde Anstalter
+til at komme afsted. Hvad Gamle angik, da havde han
+roligt taget Plads paa en stor Steen under et Tr�,
+men han havde jo heller ikke sagt, at han kunde l�be
+paa Sk�jter. Corpus Juris erkl�rede som en klog<a class="pagenum" name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"></a>
+General, at han vilde forel�big blive paa Strandbredden,
+for hvis der skulde tilst�de mig noget Uheld,
+da kunde han strax ile til Hj�lp. Jeg for mit Vedkommende
+t�nkte, at man kunde ligesaa gjerne springe
+i det som krybe i det og begyndte derfor at sp�nde
+Sk�jterne paa. Saa kom jeg ud paa Isen &mdash; og
+Lykken hj�lper de Kj�kke, ja det er dog et sandt Ord,
+jeg blev ganske forbauset over, saa godt jeg kunde l�be.
+Vel vare mine f�rste Svingninger noget usikkre, og jeg
+slingrede frem og tilbage som en Skibsmast i Storm,
+men snart fik jeg mere Hold paa mig selv, saa at endog
+Andrea Margrethe erkl�rede, at naar jeg fik lidt mere
+�velse, vilde jeg kunne l�be ligesaagodt som hun selv.
+Hun foreslog mig nu, at jeg skulde tage hende i Haanden,
+og saa skulde vi begge ile Emmy i M�de, der var
+l�bet et godt Stykke op ad Fjorden. Det gik jeg strax
+ind paa, og nu ilede vi afsted. Jo l�ngere vi kom
+fremad, des hurtigere fl�i vi &mdash; nu fik vi Emmy i
+Sigte. Denne raabte Noget til os, som vi ikke kunde
+forstaae. Hendes Raab blev imidlertid h�iere, og vi
+syntes, at hun raabte: &#8222;En Maage! en Maage!&#8220;
+Dette fandt vi ikke var nogen Grund til at standse og
+fortsatte derfor L�bet. Hun havde imidlertid raabt:
+&#8222;En Vaage! en Vaage!&#8220; idet der nemlig befandt sig
+en saadan foran os, der var hugget Dagen i Forveien,
+men i Nattens L�b var bleven bed�kket med en tynd
+Isskorpe, hvorfor vi ikke kunde see den. Vi vilde derfor
+ufeilbarlig begge v�re l�bne lige i Vaagen, om
+ikke den samme gode Aand, der vaagede over Palnatoke,
+da han l�b ned ad Kullen, nu ogsaa havde vaaget over
+os. Pludselig sprang nemlig en af Remmene paa mine<a class="pagenum" name="Side_106" id="Side_106" title="[S. 106]"></a>
+Sk�jter, og jeg styrtede lige saa lang, jeg var, foran
+Andrea Margrethe, som derved blev standset. Hun hjalp
+mig atter op, og nu kom ogsaa Emmy til og forklarede
+os, hvad hun havde meent. Saa styrede vi alle Tre
+vort L�b tilbage mod Strandbredden, hvor vi fandt
+Corpus Juris i Begreb med at binde Sk�jterne paa;
+han var nemlig if�rd med at ile mig til Hj�lp, som
+han havde lovet f�r. Vi naaede det faste Land i samme
+�ieblik, som Corpus Juris yderst forsigtig og holdende
+sig fast i nogle Pilebuske vovede sig ned paa Isen.
+Jeg tilraabte ham frisk Mod, og da jeg nu selv var i
+Sikkerhed, var det mig en vis Gl�de at skulle see Corpus
+Juris paa Glatis. Men Andrea Margrethe satte
+sig derimod, hun erkl�rede, at der muligvis kunde v�re
+flere Vaager, og at han derfor skulde vente til en anden
+Gang, naar vi havde unders�gt Isen n�iere, og at vi
+nu for denne Gang skulde begive os hjem. Gamle og
+Emmy vare af samme Mening, og da Corpus Juris
+selv ikke viste synderlig Lyst til at komme ud paa Isen,
+saa begave vi os paa Hjemveien.</p>
+
+<p>Uagtet den uheldige Slutning var jeg meget vel
+tilfreds med mig selv. Jeg havde viist, at jeg kunde
+l�be paa Sk�jter, og allerede det var mig en stor Tilfredsstillelse.
+Men hvad der var mig end kj�rere: der
+var Udsigt til, at jeg oftere kunde komme til at nyde
+denne Gl�de sammen med Emmy og Andrea Margrethe.
+Denne Sidste vilde endog have, at vi endnu samme
+Aften skulde gaae derned igjen for at l�be i Maaneskin,
+hvilket hun beskrev som en s�rdeles stor Forn�ielse.
+Gamle satte sig vel derimod og meente, at det var
+h�ist uforsigtigt: naar vi alt ved Dagslyset havde udsat<a class="pagenum" name="Side_107" id="Side_107" title="[S. 107]"></a>
+os for saa stor en Fare, hvormeget lettere kunde Sligt
+da ikke skee ved det usikkre Maanelys. Men Andrea
+Margrethe paastod, at det var en overdreven �ngstelighed:
+nu vidste vi jo, hvor Vaagen var, og beh�vede
+altsaa ikke l�nger at frygte den, ogsaa l�b jeg jo saa
+godt, at jeg vist ikke vilde v�re bange derfor. Jeg
+erkl�rede, at jeg ikke n�rede den mindste Frygt i saa
+Henseende, men at jeg med st�rste Gl�de vilde gaae
+derned igjen om Aftenen; hvilket ogsaa var sandt, thi
+jeg kunde nok t�nke, at hverken Gamle eller Corpus
+Juris vilde f�lge med, og saaledes kunde jeg da l�be
+ganske alene derude med Andrea Margrethe.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Jeg omtalte f�r, at jeg ved Synet af den store
+Hushane havde undfanget en Plan. Der var nemlig,
+som jeg oftere har ber�rt, opstaaet et vist sp�ndt Forhold
+mellem Corpus Juris og mig, og jeg meente mig
+forurettet af ham. Synet af Hanen gav mig nu Idee
+til en H�vnplan. Jeg havde nemlig ofte h�rt fort�lle
+om, at det skulde v�re saa morsomt at stille en Hane
+ind i Sovev�relset og da at see Vedkommendes Forskr�kkelse,
+naar han pludselig bliver v�kket af Hanegal.
+Dette havde jeg nu i Sinde at fors�ge n�ste Morgen
+med Corpus Juris, thi det havde v�ret mig en ikke
+ringe Tort at see ham i al Magelighed tage sin Morgenslummer,
+medens jeg maatte ud at spadsere Morgentur
+med Pr�sten. Da det imidlertid ved slige Forehavender
+er godt at have en Deeltager, saa besluttede
+jeg at tale til Andrea Margrethe derom; hun vilde<a class="pagenum" name="Side_108" id="Side_108" title="[S. 108]"></a>
+sikkert sk�nke mig en virksom Underst�ttelse. Virkelig
+gik hun ogsaa strax med stor Beredvillighed ind paa
+min Plan, da jeg fortalte hende, hvorledes man havde
+at b�re sig ad ved en saadan Leilighed. Men da jeg
+fortalte hende, at det var Corpus Juris, der skulde
+v�re Gjenstand for Spasen, saa blev hun uenig med
+mig, idet hun bestemt vilde s�tte Hanen ind i Gamles
+V�relse. Dette var mig meget imod, thi jeg havde
+aldeles ingen Grund til at v�kke Gamle, der jo ikke i
+mindste Maade havde viist Uvillie mod mig, ja hvem
+jeg endog kunde takke for, at jeg var kommen med til
+N�ddebo. Men Andrea Margrethe stod haardnakket
+paa sin Mening, ja hun truede endog med, hvis jeg
+ikke gav efter, da at aabenbare Alt for Corpus Juris.
+Dette var egentlig et Forr�deri af hende, men jeg blev
+n�dt til at give efter, idet jeg dog tr�stede mig med,
+at i Grunden var det ligegyldigt, i hvis V�relse Hanen
+blev sat, thi da D�ren stod aaben mellem de to Sovev�relser,
+vilde de i hvert Fald begge to blive v�kkede.
+&mdash; Da vi vare blevne enige om dette Punkt, traf
+vi endnu den Aftale, at vi begge To om Aftenen,
+efterat Solen var gaaet ned, og f�r Maanen endnu var
+staaet op, skulde liste os ind i H�nsehuset og bem�gtige
+os Hanen. Dette vilde v�re den bedste Tid, eftersom
+det da var m�rkt, og Hanen altsaa sov; ogsaa kunde vi
+da bedst gj�re det ubem�rket, hvilket var os af stor
+Vigtighed, paa det at Ingen skulde r�be vort Forehavende
+for Gamle og Corpus Juris.</p>
+
+<p>Enhver, der har lagt en Plan, den v�re sig stor
+eller lille, l�nges altid med Utaalmodighed efter �ieblikket,
+da han kan udf�re den, og saaledes l�ngtes jeg<a class="pagenum" name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"></a>
+da ogsaa med st�rste Utaalmodighed efter det �ieblik,
+da Tusm�rket skulde falde paa. Endelig kom det, og
+jeg vilde strax afsted, men Andrea Margrethe meente,
+at for en Sikkerheds Skyld var det bedst at vente til
+Klokken henved fem, thi paa den Tid vilde det v�re
+aldeles m�rkt. Saa maatte jeg styre min Utaalmodighed
+endnu en Times Tid, men nu fremstode nye Hindringer.
+Corpus Juris vaagede nemlig som en Argus over hver
+af Andrea Margrethes og mine Bev�gelser, saa jeg
+n�sten kunde fristes til at troe, at vor Plan var bleven
+r�bet for ham, skj�ndt det var mig umuligt at begribe,
+hvorledes. Men aldrig saasnart stod Andrea Margrethe
+op for at gaae ud, og jeg reiste mig for at f�lge hende,
+f�r Corpus Juris �ieblikkelig spurgte, hvor vi vilde
+hen. Vel undgik Andrea Margrethe ham et Par Gange
+ved at sige, at hun skulde bes�rge Noget ude i Kj�kkenet,
+men F�lgen heraf var, at jeg maatte blive tilbage, og
+da jeg engang gjorde et Fors�g paa at komme ud med
+hende ved at tilbyde hende mit F�lgeskab, erkl�rede
+Corpus Juris, at han vilde ogsaa f�lge hende. Endelig
+fandt Andrea Margrethe et ubem�rket �ieblik, hvori
+hun hviskede til mig, at jeg skulde gaae i Forveien og
+vente paa hende i Forstuen, da vilde hun strax komme
+bagefter. Paa denne Maade lykkedes det os at skuffe
+Corpus Juris' Opm�rksomhed, skj�ndt jeg n�rede Frygt
+for, at han skulde f�lge vore Bev�gelser fra Vinduet af.
+Men da vi kom ud i Gaarden, saae jeg, at alle Gardinerne
+vare nedrullede, saa at vi i den Henseende kunde
+v�re rolige.</p>
+
+<p>Det var for�vrigt ikke fuldt saa m�rkt, som vi
+havde �nsket. Foroven funklede de klare Stjerner, og<a class="pagenum" name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"></a>
+forneden havde Sneen bredt sit lyse T�ppe over Alt,
+saa at man med Lethed kunde see Enhver, der gik over
+Gaardsrummet. Vi stode derfor et �ieblik stille og
+saae os om, men der var Intet, der kunde forurolige
+os. Alle D�re og Skodder vare lukkede, kun gjennem
+Rullegardinerne i Pr�stens V�relse kunde vi see Lys,
+men af Skyggen, som bev�gede sig <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="var: op ned">op og ned</a>, kunde
+vi slutte os til, at Pr�sten gik op og ned ad Gulvet,
+rimeligvis fordybet i sin Nytaarspr�diken, saa at vi
+heller ikke fra denne Side havde Noget at frygte. Dyb
+Stilhed herskede over Alt, kun hist og her h�rte vi en
+Hunds fjerne Gj�en. �ieblikket var gunstigt; med hurtige
+Skridt ilede vi over Gaardsrummet henimod H�nsehuset.
+Med Forsigtighed lukkede vi D�ren op: ogsaa
+her var Alt Stilhed og Ro, �nderne laae paa Gulvet
+og sov med Hovederne skjulte under Vingerne &mdash; oppe
+paa <span class="sic" title="[sic]">Hjalet</span> sad H�nsene i t�tte Rader, og kun en og
+anden dreiede Hovedet, da vi aabnede D�ren. Andrea
+Margrethe vilde f�rst gaae ind og tage Hanen, eftersom
+hun var den meest Beh�ndige og bedst kjendte Husrummet.
+Men H�nsene sadde for h�it oppe, saa hun
+kunde ikke naae dem. Saa maatte jeg gaae ind istedenfor,
+medens Andrea Margrethe holdt Vagt ved D�ren
+og passede paa, at Ingen n�rmede sig, idet hun tillige
+sagte hviskede ind til mig, at jeg endelig maatte v�re
+forsigtig og ikke gj�re St�i. Dette s�gte jeg efter bedste
+Evne at efterkomme, men det var ingen let Sag, thi
+der var meget m�rkt derinde, saa jeg havde ondt ved
+at see mig for. Dog var jeg lykkelig kommet hen til
+Hjalet og skulde lige til at gribe efter Hanen, da jeg
+i det Samme uheldigvis kom til at tr�de paa en And,<a class="pagenum" name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"></a>
+der laa og sov paa Gulvet. Denne udst�dte nogle
+h�ie Skrig, der strax bleve istemmede af hele Flokken,
+og nu opstod en gr�ndsel�s Forvirring. Alle H�nsene
+fl�i op, skreg omkap med �nderne og fl�i rundt omkring,
+idet de baskede mig i Hovedet med deres Vinger,
+saa jeg blev aldeles fortumlet. Midt under alt dette
+h�rte vi et Vindue blive lukket op og Pr�stens Stentorstemme
+raabe ud i Gaarden: &#8222;Aa Niels, nu er Trofast
+bestemt kommen ind i H�nsehuset igjen; l�b hen og jag
+ham ud, og giv ham nogle ordentlige Bank!&#8220; Hverken
+Andrea Margrethe eller jeg havde Lyst til at overtage
+<span class="sic" title="[sic]">Trofast'</span> Parti ved denne Leilighed, og da vi heller
+ikke �nskede at blive overraskede af Niels i en <em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">t�te � t�te</em>
+inde i H�nsehuset, besluttede vi skyndsomst at tage
+Flugten. Men af et Par klapprende Tr�sko, der
+bestandig rykkede n�rmere og n�rmere, kunde vi slutte
+os til, at Niels allerede var rykket i Felten, og at det
+var umuligt at komme ubem�rket bort. &#8222;Lad os skjule
+os herinde, f�lg blot mig!&#8220; hviskede Andrea Margrethe,
+idet hun greb mig i Armen og trak mig bagefter sig
+ind i et m�rkt Rum, hvorpaa hun skj�d en D�r i
+efter os. Det var Br�ndekammeret, der st�dte op til
+H�nsehuset, som hun havde f�rt mig ind i, og hvor der
+akkurat var saa megen Plads tilovers, at vi To kunde
+staae derinde.</p>
+
+<p>Lidt efter kunde vi h�re, at Niels marscherede ind
+i H�nsehuset, men det lod ikke til, at hans N�rv�relse
+tjente til at berolige de opr�rte Gemytter. Larmen og
+Uroen vedblev, medens Niels unders�gte Alt paa det
+Omhyggeligste. Omsider gik han atter ud og raabte
+over til Pr�sten, at der var Intet at opdage, Trofast<a class="pagenum" name="Side_112" id="Side_112" title="[S. 112]"></a>
+maatte atter v�re l�ben bort. &#8222;Ja, ja&#8220;, l�d Svaret,
+&#8222;saa kan Du give ham nogle Prygl, naar Du siden
+finder ham; forel�big er det bedst, at Du lukker D�ren
+godt i og st�nger for den, at Trofast ikke atter skal
+komme derind!&#8220;</p>
+
+<p>Niels efterkom Befalingen og lidt efter kunde vi
+h�re, hvorledes han fjernede sig med tunge Skridt. Vi
+listede os frem af vort Skjulested &mdash; men hvad skulde
+vi nu gj�re? Takket v�re Pr�stens Forsigtighed stode
+vi som to Fanger, der ikke kunde komme bort. D�ren
+til Br�ndekammeret, som f�rte ud til Gaarden, var
+st�nget, og nu havde Niels lukket D�ren til H�nsehuset.
+Vi s�gte efter en Spr�kke i D�ren, gjennem hvilken
+man muligvis kunde stikke en lille Pind og paa den
+Maade aabne D�ren, men forg�ves, der var ikke et
+eneste Hul eller Spr�kke at opdage; den syntes at v�re
+gjort saa forsvarlig, at den gjerne kunde bruges til en
+virkelig F�ngselsd�r. Jeg foreslog, at vi skulde banke
+st�rkt paa og kalde Nogen til; vor Raaben og Banken
+maatte snart blive h�rt, eftersom Kj�kkenet og Folkestuen
+var i N�rheden. Men netop derfor forb�d Andrea
+Margrethe det, thi F�lgen af vor Banken og Kalden
+til saa us�dvanlig Tid og Sted vilde kun blive den,
+at hele Mandskabet, baade Karle og Piger, kom ud,
+og vi vilde blive en Gjenstand for almindelig Latter.
+Hun vilde derfor, at vi skulde slaae os lidt til Taals;
+det kunde ikke vare l�nge, f�r man bem�rkede vor Frav�relse
+inde i Dagligstuen, og da vilde enten Pr�stekonen
+eller Emmy eller en af mine Br�dre komme ud
+for at s�ge efter os, og da kunde vi kalde en af dem
+til for at aabne D�ren. Saa gave vi da os til at<a class="pagenum" name="Side_113" id="Side_113" title="[S. 113]"></a>
+vente, men det var ikke videre forn�ieligt: Opholdsstedet
+var yderst ubehageligt, b�lm�rkt var der derinde, Luften
+var qv�lende, der var knap saamegen Plads, at vi
+kunde finde Fodf�ste, og vi turde ikke r�re os af Pletten
+af Frygt for atter at fremkalde et almindeligt Opr�r.
+Dertil kom en vis Uro, hvori vi begge og navnlig
+Andrea Margrethe befandt os. For dog at faae
+Tiden til at gaae med Noget begyndte vi at gj�tte
+Gaader. Men heller ikke dette vilde hj�lpe: hvert �ieblik
+standsede vi og lyttede til D�ren for at h�re, om
+Ingen skulde komme. Forg�ves &mdash; det syntes, som
+om hele Gaarden var udd�d. Ved at s�ge efter fandt
+jeg en Svovlstik i min Vestelomme: den besluttede jeg
+at t�nde, skj�ndt Andrea Margrethe ivrig formanede
+mig til at v�re forsigtig, at jeg ikke satte Ild paa hele
+Pr�stegaarden, og vi To bleve levende indebr�ndte.
+Jeg rev til &mdash; for et �ieblik blev der ganske lyst derinde,
+saa jeg kunde oversee Alt. Andrea Margrethe
+stod t�t ved Siden af mig, med den ene Haand st�ttede
+hun sig til min Skulder, med den anden holdt hun fast
+i et gammelt Hampereb, som hang paa V�ggen. Bagved
+os sadde alle H�nsene i t�tte Rader og stirrede
+forbausede paa os, medens �nderne laa nede paa
+Jorden, skubbede til hverandre og smaasnakkede om,
+hvad der vel havde bev�get os To til at s�ge vort
+Qvarteer inde hos dem. I det Samme gik Svovlstikken
+ud, og vi stode atter i det tidligere B�lm�rke.
+Hvorl�nge vi egentlig bleve saaledes staaende, veed jeg
+ikke: mig forekom det at v�re en lille Evighed. Tilsidst
+kunde jeg ikke holde det ud l�nger, jeg h�vede alt
+Armen for at slaae et Dommedagsslag paa D�ren &mdash;<a class="pagenum" name="Side_114" id="Side_114" title="[S. 114]"></a>
+da i det Samme en af D�rene i den modsatte Ende af
+Pr�stegaarden blev aabnet, og vi h�rte en M�ngde
+Stemmer, der alle talte i Munden paa hinanden, men
+blandt hvilke Gamles og Corpus Juris' overd�vede alle
+de Andres. Kort efter h�rte vi et Regiment Tr�sko
+galoppere over Gaarden ud af Porten &mdash; saa blev Alt
+igjen stille. Vi ventede, om Nogen skulde n�rme sig
+os, men nei, der kom Ingen &mdash; Alt blev ligesaa roligt,
+som det havde v�ret f�r. Der var al Sandsynlighed
+for, at Husets Folk vare sendte ud for at s�ge efter os,
+altsaa kunde vi gjerne begynde at banke og raabe uden
+at blive overraskede af dem. Men paa den anden Side
+var der heller ikke stor Rimelighed for, at Nogen kunde
+h�re os, thi Dagligstuen laa for langt borte. Dertil
+kom, at ved det f�rste Slag, jeg f�rte mod D�ren, begyndte
+H�nsene at flagre op, saa jeg �ieblikkelig maatte lade v�re.
+Atter maatte vi slaae os til Taals: Folkene maatte dog
+een Gang komme hjem igjen, og da fik vi at overgive
+os paa Naade og Unaade. Saa ventede vi atter en
+Stund, da h�rte jeg pludselig lette Fodtrin ile forbi.
+&#8222;Halloh&#8220;, raabte jeg, saa h�it jeg kunde &mdash; &mdash; den
+Forbiilende standsede &mdash; nok et &#8222;Halloh&#8220;, der blev
+besvaret med et &#8222;Hvor?&#8220; &mdash; det var Corpus Juris'
+Stemme. &#8222;Her, her&#8220;, raabte jeg &mdash; &#8222;ja hvor? hvor?&#8220;
+blev der raabt tilbage &mdash; &#8222;her, her i H�nsehuset!&#8220;
+&#8222;I H�nse&mdash;!&#8220; men inden Corpus Juris fik fuldendt
+sit Forundringsraab, stod han alt ved D�ren, rev den
+op i Hast, og ud styrtede jeg som en D�d &mdash; nei jeg
+vilde sige som en Ikke-D�d af sin Ligkiste, naar denne
+atter bliver aabnet. &#8222;Men hvor &mdash; hvor er Andrea<a class="pagenum" name="Side_115" id="Side_115" title="[S. 115]"></a>
+Margrethe?&#8220; spurgte Corpus Juris forf�rdet &mdash; &#8222;der&#8220;,
+svarede jeg, idet Andrea Margrethe, som f�rst havde
+holdt sig lidt tilbage, nu traadte ud. Men hvad gik
+der dog af Corpus Juris? I Begyndelsen frygtede
+jeg, at han havde taget Skade paa sin Forstand &mdash;
+han var lige ved at kaste sig paa Kn� for hende, greb
+hendes H�nder, trykkede dem og begyndte en Str�m af
+usammenh�ngende Ord, hvoraf jeg kun kunde opfatte
+ganske enkelte, som: Is &mdash; l�be paa Sk�iter &mdash; Vaage
+&mdash; drukne o. s. v. Saaledes trak han os efter sig,
+uden at det var os muligt at forstaae, hvad han egentlig
+meente, indtil vi kom ind i Dagligstuen. Her gik
+Pr�sten op og ned ad Gulvet med H�nderne paa Ryggen
+i synlig Uro som En, der venter paa Noget: Pr�stekonen
+og Emmy stode derimod henne ved et af Vinduerne, som
+vendte mod Haven, havde rullet Gardinet op og aabnet
+Skodderne og syntes ivrig at speide efter Noget. &#8222;Her
+er de!&#8220; raabte Corpus Juris triumpherende, idet han
+trak os ind bagefter sig som en seirende Feltherre f�rer
+sine fangne Fjender efter sig.</p>
+
+<p>&#8222;Hvor kommer I fra?&#8220; spurgte Pr�sten overrasket.</p>
+
+<p>&#8222;Fra H�nsehuset!&#8220; svarede Corpus Juris i en
+selvtilfreds Tone, som om det var hans Sindrighed,
+man kunde takke for denne Opdagelse, medens han dog
+aldrig vilde have fundet os, om jeg ikke havde raabt
+ham an.</p>
+
+<p>&#8222;Fra H�nsehuset!&#8220; udbr�d Pr�sten, &#8222;og hvad&#8220; &mdash;
+mere fik han ikke sagt, thi Pr�stekonen var som ude af
+sig selv af Gl�de over at see os igjen, ja selv Emmy
+syntes at v�re kommen i en st�rk bev�get Tilstand, &mdash;<a class="pagenum" name="Side_116" id="Side_116" title="[S. 116]"></a>
+og jeg saae endog en Taare blinke i hendes store klare
+�ie.</p>
+
+<p>Men vare de Andre forbausede ved at erfare, hvor
+vi havde v�ret, saa var vor Forbauselse ikke mindre
+over at finde dem i en saadan Bev�gelse. F�rst efterat
+Pr�stekonen havde omfavnet os fire eller fem Gange,
+og den f�rste Gl�de over Gjensynet havde faaet Luft,
+f�rst da fik vi efterhaanden Forklaring over, hvorledes
+Sagerne forholdt sig. Corpus Juris havde strax lagt
+M�rke til vor Frav�relse og yttret Uro derover, uden
+at de Andre havde bekymret sig synderlig derom. Men
+da en halv Time gik, og vi endnu ikke vare komne tilbage,
+begyndte ogsaa de Andre at undre sig. Saa
+kom Pr�sten over fra sit V�relse, og da han ikke saae
+os, havde han spurgt efter os uden at kunne erholde
+nogen Underretning. Dog meente Pr�stekonen, at vi
+vare maaskee gaaede ud at spadsere sammen, skj�ndt
+Pr�sten fandt, at det var en underlig Tid at spadsere
+paa. Man havde raabt ud i Haven paa os i den
+Tanke, at vi muligvis kunde v�re der &mdash; men der
+var intet Svar kommet paa Raabene. Medens man nu
+anstillede forskjellige Gisninger om, hvor vi vel kunde
+v�ret gaaede hen, fik Gamle pludselig den ulykkelige
+Idee, at vi maatte <span class="sic" title="[sic]">v�ret</span> gaaede ned til Fjorden sammen
+for at l�be paa Sk�jter. Han erindrede sig, at
+vi havde om Morgenen talt om, at det kunde v�re
+morsomt at l�be paa Sk�jter i Maaneskin, tillige erindrede
+han sig Vaagen, som vi n�r vare styrtede i, og
+af Alt dette kom han til det Resultat, at der maatte
+v�re skeet en Ulykke. Pr�sten meente vel, at det havde
+ingen Fare, for &#8222;Ukrudt forgaaer ikke saa let&#8220;, men<a class="pagenum" name="Side_117" id="Side_117" title="[S. 117]"></a>
+Gamle lod sig ikke stille tilfreds, men var gaaet ned til
+Fjorden for at s�ge efter os. Da han ikke havde fundet
+os, var han atter kommen tilbage, aldeles fortvivlet:
+han var ganske vis paa, at vi vare druknede. Nu var
+ogsaa Pr�sten bleven urolig over vor lange Udeblivelse
+og havde derfor sendt Gaardens Folk ud for at s�ge
+efter os: det var denne almindelige Afmarsch, som vi
+havde h�rt inde fra vort Skjulested. Efter at man en
+Tid lang havde anstillet frugtesl�se Unders�gelser nede
+ved Fjorden, var Corpus Juris atter ilet tilbage til
+Pr�stegaarden for at see, om vi dog ikke skulde v�re
+komne. Det var den Gang, at vi havde kaldt ad ham
+og saaledes atter vare blevne fundne.</p>
+
+<p>Ligesom Pr�stekonen og Corpus Juris havde fortalt
+dette, gik D�ren op, og Gamle traadte ind. Men
+hvor saae han dog ud! Fra �verst til nederst var han
+d�kket med Leer og Jord, hvorimellem der sad store
+Klumper Snee, der vare begyndte at sm�lte og som smaa
+Bjergstr�mme rislede ned ad ham. Ansigtet var ligeledes
+d�kket af Jord og St�v, og i Panden havde han
+slaaet et Hul, hvoraf Blodet l�b ned ad den h�ire
+Kind. Jeg blev staaende stum af Forskr�kkelse ved dette
+Syn, men neppe fik Gamle �ie paa mig, f�r han
+styrtede hen imod mig, omfavnede mig og slap mig ikke,
+f�r jeg var bleven et n�iagtigt Afbillede af ham selv.
+Derpaa ilede han hen til Andrea Margrethe, men heldigvis
+standsede Pr�sten ham i Farten og sagde, at
+denne helst vilde modtage hans Lyk�nskninger paa Afstand.
+F�rst nu kom Gamle til Besindelse om, hvorledes
+han egentlig saae ud. Han fortalte os da, at
+han, efter at man forg�ves havde s�gt os nede ved<a class="pagenum" name="Side_118" id="Side_118" title="[S. 118]"></a>
+Stranden, var aldeles overbevist om, at vi vare forulykkede,
+at han ude af sig selv af Sorg og Fortvivlelse
+var l�ben tilbage til Pr�stegaarden; paa Veien var han
+snublet og faldet i en dyb Grav, hvor Bevidstheden et
+�ieblik havde forladt ham. Derpaa havde han atter
+reist sig op og var l�ben videre, indtil han nu kom til
+os og fandt os begge udenfor al Fare.</p>
+
+<p>Gamle og jeg stode og stirrede paa hinanden: det
+var vanskeligt at sige, hvem af os der saa v�rst ud.</p>
+
+<p>&#8222;Se der staaer Originalen&#8220;, sagde Pr�sten, idet
+han pegede paa Gamle, &#8222;og der staaer Copien&#8220;, idet
+han pegede paa mig &mdash; &#8222;Ligheden er slaaende: det er
+dog Jammerskade, at Bogtrykkerkunsten alt er opfunden,
+ellers var det falden i vort Lod at gj�re Verden bekjendt
+med den herlige Opfindelse.&#8220;</p>
+
+<p>Pr�stekonen havde imidlertid hentet Eddike og Vand
+for at bade Gamles Pande, og det viste sig, at Saaret
+var ubetydeligt. Vi gik nu begge op paa vore V�relser
+for at skifte Kl�der. Det var godt, at jeg kunde
+hj�lpe Gamle hermed, thi han var endnu saa bev�get,
+at han hverken kunde sandse eller samle. F�rst vilde
+han if�re sig Corpus Juris' Kl�der, og da jeg havde
+gjort ham opm�rksom paa Feiltagelsen, vilde han tr�kke
+Frakken paa f�r Vesten. Endelig blev han f�rdig og
+gik atter ned. Da jeg derpaa i Hast havde omkl�dt
+mig selv, t�vede jeg et �ieblik. &#8222;Endnu er der Tid&#8220;,
+sagde jeg til mig selv, &#8222;Slaget er ikke tabt endnu.
+Der er Ingen, der egentlig har faaet vor Plan at vide,
+vort Forehavende er ikke blevet r�bet. Endnu kan det
+udf�res: nu kjender Du Leiligheden derovre &mdash; Du
+kan i Hast l�be derover og tage Hanen, s�tte den i<a class="pagenum" name="Side_119" id="Side_119" title="[S. 119]"></a>
+Corpus Juris' V�relse og atter gaae ind, uden at
+Nogen, ikke engang Andrea Margrethe har nys om
+Sagen.&#8220; Som t�nkt, saa gjort: jeg foer afsted over til
+H�nsehuset, saae mig forsigtig omkring til alle Sider,
+at ikke Trofast eller Niels eller Pr�sten skulde v�re i
+N�rheden, aabnede D�ren, gav n�ie Agt, at jeg ikke
+atter skulde tr�de paa �nderne, og fik Hanen lykkelig
+og vel fat. Saa tilbage, ind paa Corpus Juris' V�relse:
+der stod et stort Kl�deskab, som n�sten naaede
+heelt op til Loftet; ovenpaa det kunde jeg bedst gjemme
+Hanen. Pladsen var imidlertid kun knap, men jeg gav
+Hanen et lille Tryk paa Hovedet, og saa kunde den
+nok faae Plads deroppe. Magelig sad den jo rigtignok
+ikke, men en Hane beh�ver da heller ikke at have
+det saa forskr�kkelig magelig, og des f�r vilde den
+vaagne og gl�de Corpus Juris med sine natlige Toner.</p>
+
+<p>Da jeg atter kom ned, fandt jeg Familien ved
+Aftensbordet.</p>
+
+<p>&#8222;H�r Nicolai&#8220;, sagde Pr�sten til mig, &#8222;kunde jeg
+nu ikke faae at vide, hvad De egentlig vilde ovre i det
+H�nsehus?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg havde ikke troet, at jeg paa Ny skulde blive
+underkastet noget Forh�r desangaaende og havde derfor
+ikke i Tide v�ret bet�nkt paa Svaret. Jeg maatte nu
+s�ge at redde mig derfra, saa godt jeg kunde, men det
+vilde ikke ret lykkes mig, og jeg kunde nok m�rke, at
+min Beretning blev temmelig usammenh�ngende og
+meningsl�s.</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, sagde Pr�sten, da jeg omsider var
+f�rdig, &#8222;og slige Historier troer De, at De kan binde
+mig paa �rmet? Nei min unge Ven, jeg forstaaer<a class="pagenum" name="Side_120" id="Side_120" title="[S. 120]"></a>
+nok, hvad der stikker bagved. De er en Don Juan,
+en fuldst�ndig Don Juan, skj�ndt det er gr�sseligt at
+t�nke sig alt i saa ung en Alder at v�re saa ford�rvet!
+Igaar s�gte De at slaae Faderen ihjel, idag holder De
+natlige St�vnem�der med Datteren i H�nsehuset. Men
+saa er det bedst strax at gj�re en Ende derpaa; nu har
+De uden videre T�ven strax paa Stedet at forlove Dem
+med Andrea Margrethe.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg var lige saa tilfreds med denne Dom som
+Aalen, der af Molboerne blev d�mt til at druknes.
+Hvad derimod Andrea Margrethe meente, kunde jeg
+ikke ret komme efter. Hun var ivrig sysselsat med
+Themaskinen og syntes at glemme Alt over denne.
+Hendes Ansigt udtrykte ikke Uvillie, men heller ikke
+Bifald med, hvad Pr�sten havde sagt. Ikke desmindre
+troede jeg mig dog i Stand til at raade disse Runer;
+hendes Mening var upaatvivlelig den samme, som den
+havde v�ret i Formiddags, da Pr�sten havde ber�rt
+det samme �mne: nu kan det ikke skee, men engang
+om tre eller fire Aar, naar Nicolai har faaet sin Embedsexamen,
+saa kan der tales for Alvor derom.</p>
+
+<p>Corpus Juris fik pludselig Lyst til at spadsere.
+Det var ogsaa en af disse m�rkelige Forandringer, der
+var foregaaet med Corpus Juris herude. Hjemme i
+Kj�benhavn havde han kun sjeldent Lyst til at spadsere;
+i det deiligste Solskinsveir kunde han ligge hjemme paa
+Sophaen og l�se i en Roman, medens Gamle og jeg
+travede om paa Langelinie og Frederiksberg, og kun
+efter mange Overtalelser kunde vi undertiden faae ham
+til at deeltage i disse Vandringer. Men her i N�ddebo
+vilde han hvert �ieblik ud at spadsere. Navnlig nu<a class="pagenum" name="Side_121" id="Side_121" title="[S. 121]"></a>
+for �ieblikket fandt jeg Tiden meget ubeleilig dertil,
+Klokken var over otte, og jeg syntes, han kunde have
+spadseret nok nede ved Fjorden, da han s�gte efter os.
+Gamle var for sit Vedkommende ogsaa fuldkommen tilfreds
+med den Spadseretour, han havde faaet, men Andrea
+Margrethe derimod var af samme Mening som
+Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Hvor skal vi da gaae hen?&#8220; spurgte jeg, der
+altid var rede til at gaae, saasnart Andrea Margrethe
+vilde gaae.</p>
+
+<p>&#8222;Vi vil gaae ud paa Kirkegaarden&#8220;, svarede denne.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad skal vi paa Kirkegaarden?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der er saa smukt ude i Maaneskin og saa kan vi
+see Sp�gelser derude.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kan De see Sp�gelser?&#8220; spurgte jeg, &#8222;jeg har
+aldrig v�ret saa lykkelig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja men jeg er et S�ndagsbarn&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe, &#8222;jeg er f�dt en S�ndag, og derfor kan jeg
+see Sp�gelser og Utysker.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Se Dig selv i Speilet, saa seer Du strax eet
+Utyske&#8220;, sagde Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Skal vi saa gaae?&#8220; spurgte Corpus Juris, der
+var gaaet ud og nu atter kom tilbage med Andrea
+Margrethes Kaabe og Hat.</p>
+
+<p>&#8222;Gaaer Du ikke med, Emmy?&#8220; spurgte Andrea
+Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Ja jeg veed ikke ret &mdash; gaaer De med, Christopher?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg er tr�t&#8220;, svarede Gamle, &#8222;jeg har mere Lyst
+til at blive her hos Deres For�ldre.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Christopher er et godt Menneske&#8220;, sagde Pr�sten,<a class="pagenum" name="Side_122" id="Side_122" title="[S. 122]"></a>
+&#8222;han t�nker paa os Gamle; I Andre t�nke bare paa
+at f�jte og more Eder &mdash; vi Gamle kan smukt sidde
+hjemme og kjede os.&#8220;</p>
+
+<p>Emmy erkl�rede, at hun vilde ogsaa blive hjemme.</p>
+
+<p>&#8222;Geneer Dig ikke&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;gaa kun med,
+det har Du alligevel mest Lyst til.&#8220;</p>
+
+<p>Det lod imidlertid ikke til, at Emmy havde Lyst
+dertil. Hun satte sig rolig ned ved Siden af Gamle
+og vilde begynde paa et Haandarbeide, og f�rst da
+Andrea Margrethe erkl�rede, at hvis Emmy ikke gik
+med, saa vilde hun heller ikke gaae med, lod Emmy sig
+navnlig ved Corpus Juris' og mine Overtalelser bev�ge
+til at gj�re F�lgeskab.</p>
+
+<p>Jeg skyndte mig hen at byde Andrea Margrethe
+Armen, men Corpus Juris kom mig i Forkj�bet. Saa
+maatte jeg f�lges med Emmy, og jeg havde ingen
+Grund til at fortryde F�lgeskabet. Jeg havde den Dag
+n�sten slet ikke talt med Emmy, saa jeg benyttede nu
+Leiligheden til at indhente det Fors�mte. Sneen knirkede
+under vore F�dder, det var bitterlig koldt, men
+ved Emmys Side glemte jeg snart baade Is og Kulde
+og Sne. Hendes Tale var mild og rolig, den var et
+klart Udtryk af hendes Tanker, der var rene og skj�nne
+som de klare, hvide Maanestraaler. Alt, hvad hun
+talte om, blev ligesom h�vet op i en lysere, skj�nnere
+Verden, det var, som forstod hun at opfatte Harmonien
+i Alt, saa at enhver Dissonants, enhver Uoverensstemmelse
+og Strid forsvandt. Meget, der hidtil ikke
+havde vakt min Opm�rksomhed, forstod hun at aabne
+mit Blik for, saa at jeg pludselig saae det i et heelt
+andet Lys. Som den kyndige Juveleer veed at skatte<a class="pagenum" name="Side_123" id="Side_123" title="[S. 123]"></a>
+den kostelige �delsteen, der for den Uindviede tager
+sig ud som en ringe og uanseelig Kiselsteen, saaledes
+vidste hun strax at paaskj�nne, hvad godt og smukt
+der kunde v�re hos et Menneske, medens Andre ikke
+kunde see noget Us�dvanligt deri. Blandt Andet kom
+vi til at tale sammen om Gamle, og jeg blev i h�i
+Grad overrasket ved at h�re den Inderlighed og Varme,
+hvormed hun omtalte ham. For mig havde Gamle
+altid staaet i en vis Afstand; det gik mig med ham som
+med saa meget Andet: jeg tog det, som det var, uden
+at gj�re mig selv Regnskab for, hvorledes det egentlig
+forholdt sig dermed. Gamle var min Broder, og
+jeg holdt meget af ham, men noget s�rdeles Overordentligt
+havde jeg dog aldrig troet at finde hos
+ham. Anderledes med Emmy, hun var n�rved at betragte
+Gamle som et Slags h�iere V�sen. Hun kunde
+ikke noksom prise hans aabne Sands for alt Skj�nt
+og Stort, hans rige Kundskaber, hans �dle og medf�lende
+Hjerte for Andres N�d og Kummer. Jeg svarede
+hertil, at uden at ville neds�tte Gamle maatte jeg
+dog tilstaae, at han meest levede i sine egne Dr�mmerier
+og ikke syntes at bekymre sig stort om den Verden,
+der omgav ham.</p>
+
+<p>&#8222;Og det siger De&#8220;, svarede Emmy med en Iver,
+jeg ikke f�r havde seet hos hende, &#8222;det siger De, der
+endnu i Dag har havt Beviser paa den Kj�rlighed,
+hvormed han t�nker paa Dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvorledes det?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Har De da allerede glemt, hvilken Skr�k han har
+udstaaet i Aften for Deres Skyld? De skulde blot have
+seet, hvor urolig han var, da De var borte, hvor han<a class="pagenum" name="Side_124" id="Side_124" title="[S. 124]"></a>
+&mdash; ja De saae ham jo selv, da han kom tilbage, var
+faldet og havde slaaet sig og dog ikke agtede derpaa,
+saa opfyldt var han af Tanken om Dem. Og nu hans
+Gl�de over at gjensee Dem, agtet De heller ikke den
+for Noget?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det var nu saadan en h�itidelig Leilighed&#8220;,
+indvendte jeg, &#8222;han troede, jeg var druknet, og saa var
+det da ikke saa underligt, at han blev glad ved at finde
+mig levende: det Samme vilde jeg have gjort i hans
+Sted uden at regne mig det til synderlig Fortjeneste.
+Men De skulde see ham til Dagligdags, saa kan han
+gaae undertiden hele Timer indesluttet i sig selv uden
+at sige et eneste Ord.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og er det da de bedste Mennesker, som tale
+meest? Troer De, at den, som har mange Ord, ogsaa
+gjemmer Meget i Hjertet?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det troer jeg just ikke, men jeg mener dog, at
+man gjerne kan tale lidt sammen engang imellem, uden
+at det just beh�ver at v�re saa uhyre dybsindigt. Ellers
+kunde man tilsidst staae Fare for ikke at tale et eneste
+Ord den hele lange Dag. Og naar han virkelig gjemmer
+saa meget i sig, som De troer, hvorfor meddeler han
+da ikke os Andre lidt af sin megen Visdom? Saal�nge
+han beholder den for sig selv, er den dog kun en d�d
+Skat.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Har De da nogensinde bedet ham derom, og
+han har afslaaet det? Har De nogensinde begyndt en
+Samtale med ham, og han har viist Dem uvillig bort?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg begyndte n�sten at frygte for, at jeg havde
+gjort Emmy vred. Jeg havde just heller ikke tilsigtet
+et saadant bestemt Angreb paa Gamle, thi jeg n�rede<a class="pagenum" name="Side_125" id="Side_125" title="[S. 125]"></a>
+ingenlunde ringe Tanker om ham, men if�lge den Modsigelsesaand,
+som boer i os Mennesker, kunne vi aldrig
+h�re Nogen roses paa s�rdeles Maade, uden vi strax
+f�le os opfordrede til at fremdrage Skyggesiderne og
+mangen Gang dv�le mere ved disse, end vi egentlig
+havde bet�nkt fra f�rst af.</p>
+
+<p>Vi havde imidlertid naaet Kirkegaarden og vare
+gaaede et Par Gange omkring den, uden at jeg i Samtalens
+Hede havde lagt M�rke dertil. Nu standsede jeg
+og saae mig om, og Emmy, der maaskee frygtede for
+at have v�ret altfor ivrig, standsede ogsaa. Kirken, der
+ved Dagslyset saa temmelig uanseelig ud, syntes at
+v�re voxet i Maanelyset. Dens hvide Mure, som
+kastede de blege Maanestraaler tilbage, havde ligesom et
+aandeagtigt Udseende. Rundt om laa Gravh�i ved
+Siden af Gravh�i, d�kkede af det hvide Snelagen: ikke
+et Gr�sstraa var at see, ikke en Fugl var at h�re &mdash;
+her havde den blege D�d opreist sin Throne: Alt var
+Kulde, D�d og Taushed. En st�rk Mods�tning hertil
+var det pludselig at h�re Latter og h�ir�stet Tale; det
+var Corpus Juris og Andrea Margrethe, som ligeledes
+vare gaaede Kirkegaarden rundt og nu atter kom os i
+M�de. De vare i en h�ftig Ordstrid sammen, men i
+al Venskabelighed, thi de lo ligesaameget som de talte.
+Efterhaanden som de kom n�rmere, kunde vi bedre forstaae,
+hvad de sagde.</p>
+
+<p>&#8222;Deri gjorde hun Ret&#8220;, paastod Andrea Margrethe,
+&#8222;jeg vilde have gjort det Samme i hendes
+Sted.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvilket?&#8220; tillod jeg mig at sp�rge, da de i det
+Samme standsede lige foran os.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_126" id="Side_126" title="[S. 126]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Frederik har netop fortalt mig en Historie om en
+ung og deilig Ridderjomfru, der boede paa en gammel
+Borg paa den anden Side af Fjorden, og som sagde
+Nei til syv Beilere.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvorfor gjorde hun det{.}?{-}&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;For at de ikke skulde troe, at hun uden Videre vilde
+sige Ja til den F�rste, den Bedste, der kom. I hendes
+Sted vilde jeg gjort det Samme.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, sagde jeg og taug lidt stille. Vi forlode
+atter Kirkegaarden og vendte tilbage til Haven.
+Derpaa sagde jeg atter: &#8222;Kjender De Visen om &#8222;Roselil
+og hendes Moder{?&#8220;}&#8220;?{-}&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist saa&#8220;, sagde Andrea Margrethe uden at
+ane, hvor jeg vilde hen.</p>
+
+<p>&#8222;Vil De ikke synge den for os?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo gjerne&#8220;, svarede Andrea Margrethe noget
+forundret over dette pludselige Forlangende. F�rst da
+hun kom til Slutningen af Sangen, og jeg ovenikj�bet
+havde den Dristighed at stemme i med ganske sagte:
+&#8222;Roselil blev saa r�d som et dryppende Blod&#8220; &mdash; &mdash;
+f�rst da forstod hun, hvad jeg havde meent. Hun standsede
+imidlertid ikke, men sang rolig Visen ud og sagde
+derpaa til mig: &#8222;Den Hr. Peder syntes De vel sagtens
+godt om?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede jeg uden Bet�nkning.</p>
+
+<p>&#8222;Det kan jeg t�nke, men kjender De ogsaa Visen
+om &#8222;<span lang="de" xml:lang="de">der arme Peter</span>{?&#8220;}&#8220;?{-}&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei den kjender jeg ikke.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu vel, saa skal jeg ogsaa synge den for Dem&#8220; &mdash;
+&mdash; og nu begyndte hun at synge:</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_127" id="Side_127" title="[S. 127]"></a></p>
+
+<div class="poem" lang="de" xml:lang="de"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Der Hans und die Grethe tanzen herum<br /></span>
+<span class="i0">Und jauchzen vor lauter Freude.<br /></span>
+<span class="i0">Der Peter steht so still und stumm<br /></span>
+<span class="i0">Und ist so bla� wie Kreide.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Der Hans und die Grethe sind Br�utigam und Braut<br /></span>
+<span class="i0">Und blitzen im Hochzeitsgeschmeide.<br /></span>
+<span class="i0">Der arme Peter die N�gel kaut<br /></span>
+<span class="i0">Und geht im Werkeltagskleide.&#8220;<a name="FNanker_4" id="FNanker_4" href="#Fodnote_4" title="H. Heine." class="fnanchor">[4]</a><br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde:
+&#8222;Hvad synes De om den Hr. Peter?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme
+Maade. &mdash; Kom, lad os gaae hjem&#8220;, sagde hun derpaa
+til Corpus Juris, og de To gik hurtig i Forveien.</p>
+
+<p>Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea
+Margrethe havde sagt til mig. Hvad meente hun
+egentlig med disse Ord? Vare de en Tilbagevisning,
+at jeg skulde vogte mig og ikke altfor dristig tr�nge
+mig frem, eller vare de en Opmuntring, at jeg skulde
+tale, medens det endnu var Tid, at jeg ikke siden maatte
+fortryde min Taushed? Disse Gaader formaaede jeg
+ikke at l�se, men der opstod i dette �ieblik en vis
+Bitterhed hos mig mod Andrea Margrethe, fordi ogsaa
+hun, som jeg hidtil havde holdt for saa aaben og �rlig,
+syntes at h�re blandt dem, der gjerne f�re tvetunget
+Tale.</p>
+
+<p>&#8222;Skal vi ikke ogsaa gaae hjem?&#8220; spurgte Emmy.</p>
+
+<p>Lyden af denne blide R�st stemte mig atter mildere.
+Her, t�nkte jeg ved mig selv, her ved din Side<a class="pagenum" name="Side_128" id="Side_128" title="[S. 128]"></a>
+staaer i det Mindste Een, hvis Sj�l er aaben og reen,
+Een, som ikke kjender til skuffende og tvetunget Tale,
+men hvis Ord ere rene og klare som hendes Tanker.</p>
+
+<p>&#8222;Se nu falder De jo selv i Tanker og lever i
+Deres egne Dr�mme&#8220;, sagde Emmy til mig, &#8222;og det
+var netop det, som De f�r anklagede Christopher for.&#8220;</p>
+
+<p>Ja Gamle, hvad havde han at falde i Tanker
+over? Men naar man har faaet en saadan Sphinxgaade
+at l�se som den, der nys var forelagt mig, saa
+var det vel ikke underligt, om man t�nkte saal�nge
+over den, at man tilsidst blev til Steen. At dette ikke
+h�ndtes mig, derfor kunde jeg takke Emmys milde og
+livsalige Tale.</p>
+
+<p>Da vi n�rmede os Pr�stegaarden, saae vi Corpus
+Juris og Andrea Margrethe staae og titte ind ad
+Vinduet til Dagligstuen. Vi gik ogsaa derhen og saae
+Pr�sten, Pr�stekonen og Gamle sidde derinde om en
+stor <a class="corr" name="rett_17" id="rett_17" title="var: Punchebolle">Punschebolle</a>. <em class="i" lang="la" xml:lang="la">Edite, bibete, collegiales!</em> sang Pr�sten
+ud til os, og idet han h�vede det fulde Glas i Veiret,
+raabte han til os: &#8222;Se saaledes gaaer det de artige
+B�rn, som smukt blive hjemme; de faae Punsch at
+drikke, medens de uartige kan staae udenfor med t�rre
+Munde. Se Nicolai, hvor han seer ulykkelig ud &mdash;
+ja saa faae vi vel forbarme os over Eder og tage Eder
+til Naade. Kom da ind, saa skal I ogsaa faae Landets
+Goder at smage!&#8220;</p>
+
+<p>Saa kom vi ind og toge Alle Plads om Punschebollen.
+&mdash; &#8222;Smager den Punsch ikke godt? for jeg
+har lavet den!&#8220; spurgte Andrea Margrethe mig. &#8222;Udm�rket!&#8220;
+svarede jeg med inderlig Gl�de; ikke over
+Punschens Godhed, men fordi jeg af Andrea Margrethes<a class="pagenum" name="Side_129" id="Side_129" title="[S. 129]"></a>
+Ord til mig kunde see, at der Intet var i Vejen
+mellem os, men at vi begge atter vare gode Venner
+som forhen. &mdash; Ogsaa Pr�sten var i udm�rket Hum�r.
+Han fortalte gamle Historier fra sine Studenterdage,
+hvorlunde de, naar de exercerede, vare tre Mand om at
+stille een Uniform, hvorledes de paa Hjemmarschen stillede
+Fanen ind i Porten og selv gik op til Conditoren og
+drak Toddy o. s. v. Jeg sad i fuld Henrykkelse og lyttede
+til og t�nkte: &#8222;ak ja, det var de gode, gamle, lykkelige
+Dage, hvem der dog levede i dem!&#8220;</p>
+
+<p>Andrea Margrethe var den, som f�rst afbr�d
+Pr�sten. Hun havde jo overhovedet ikke megen <a class="corr" name="rett_18" id="rett_18" title="var: Symphathi">Sympathi</a>
+for de gode gamle Dage, og det var vel sagtens
+heller ikke f�rste Gang, at hun h�rte disse Fort�llinger.
+Nu foreslog hun, at vi alle tilsammen skulde skrive et
+Rimbrev.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det vil vel sige&#8220;, sagde Pr�sten, <span class="corr" title="tilføjet: &#8222;">&#8222;</span>at <em>jeg</em> skal
+skrive et Rimbrev, for I Andre pleie altid smukt at
+tie stille ved den Leilighed.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Christopher kan godt skrive Vers&#8220;, sagde Emmy,
+&#8222;han har tidligere viist mig Digte, som han har skrevet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og Frederik kan ogsaa rime&#8220;, sagde Andrea
+Margrethe, &#8222;saa Du kan faae Hj�lp nok, naar Du f�rst
+vil begynde.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvorom skal vi da skrive?&#8220; spurgte Pr�sten.
+Det var vanskeligt nok at finde et Thema: den ene
+foreslog dette, den anden hint, men de foreslagne �mner
+befandtes at v�re ubrugbare. Endelig sagde Pr�sten:
+&#8222;Nu har jeg fundet et �mne, der er v�rdigt at besynges.
+Vi ville skrive et Rimbrev over til Nicolais
+Fader og fort�lle ham om Nicolais Forlovelse med<a class="pagenum" name="Side_130" id="Side_130" title="[S. 130]"></a>
+Andrea Margrethe, det vil bestemt gl�de ham at h�re,
+hvilke Fremskridt hans S�n gj�r herovre.&#8220;</p>
+
+<p>Dette �mne var ikke efter Andrea Margrethes
+Smag, men hun blev n�dt til at give efter. Pr�sten
+beordrede nu almindelig Stilhed, for at vi kunde blive
+inspirerede: jeg fik Pen og Papir og blev udn�vnt til
+Secretair, &#8222;thi&#8220;, som Pr�sten sagde, &#8222;jeg var vistnok
+altfor bev�get til selv at kunne udtrykke mine Tanker.&#8220;</p>
+
+<p>Der indtraadte nogle Minuters dybe Taushed,
+hvori jeg havde tilstr�kkelig Tid til at betragte de forskjellige
+Ansigter. Pr�stekonen og de to D�tre vare
+sysselsatte med deres Haandarbeider og lode ikke til at
+ville tage activ Deel i Forfatterskabet. Pr�sten sad
+med en meget dybsindig Mine og bl�ste den ene tykke
+R�gsky ud af sin Pibe efter den anden, saa at han
+tilsidst forekom mig som en stor Dampmaskine, der
+arbeidede og arbeidede for at fabrikere Vers. Corpus
+Juris sad med Hovedet st�ttet paa begge H�nder og
+saae stivt over paa Andrea Margrethe, som om Synet
+af hende skulde begeistre ham. Paa Gamle var der
+ikke noget at see, han sad ganske som s�dvanlig med
+et vist dr�mmende Udtryk i sine �jne, saa jeg troede,
+han var falden i Tanker og reent havde glemt det
+Hele. Men denne Gang havde jeg dog gjort ham Uret,
+thi han var endog den F�rste, som begyndte. &#8222;Skriv,
+Nicolai&#8220;, sagde han til mig, og derpaa begyndte han
+at dictere:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Vi binde i Rimenes festlige Klang<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Den Nyhed, vi har Dig at bringe,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Thi m�gtig fra Hjertet frembruser vor Sang,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Og ei vi formaae den at tvinge.<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;To elskende Hjerter &mdash; &mdash; to elskende Hjerter &mdash;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_131" id="Side_131" title="[S. 131]"></a></p>
+
+<p class="noindent">det er dog kjedeligt, nu har jeg glemt Slutningen&#8220;,
+sagde Gamle, idet han forg�ves s�gte efter i sin Hukommelse.</p>
+
+<p>&#8222;Saa kan Nicolai skrive saaledes&#8220;, sagde Pr�sten:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;To elskende Hjerter, der l�ngtes saa svart,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Har fundet hinanden &mdash; det gik i en Fart.&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p class="noindent">Gamle var ikke forn�iet med den Slutning, men Aanden
+var vegen fra ham, og han saae sig ikke i Stand til at
+lave nogen bedre, hvorfor den blev staaende.</p>
+
+<p>En lille Stund sadde vi atter stille, derpaa sagde
+Pr�sten: &#8222;Skriv Nicolai:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Dog mange Lyder<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Besidder <em>Han</em>,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Og snart hans Dyder<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Man t�lle kan:<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Sort er hans �je,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Og sort hans Sj�l;<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Vi maae ham kalde<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;En Laban f�l.&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p class="noindent">Jeg havde endnu ikke faaet sat Punktum, f�r Corpus
+Juris raabte: &#8222;Skriv Nicolai!&#8220; og nu dicterede han
+saa hurtig, at jeg knap kunde f�lge ham:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Men <em>Hendes</em> Dyder<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Er uden Tal,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Og ingen Lyder<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Man finde skal.<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Klart hendes �ie,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Lyst hendes Sind,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Frisk hendes Tale<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Som Morgenvind.&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_132" id="Side_132" title="[S. 132]"></a></p>
+
+<p class="noindent">Andrea Margrethe b�jede sig ned over sit Syt�j og
+syede saa ivrig, at det undrede mig, at hun ikke stak
+sig i Fingrene; men Pr�sten udbr�d: &#8222;Nei see til
+Juristen, hvor han kunde galloppere afsted, da han f�rst
+kom op paa Vingehesten; det havde jeg aldrig troet.
+Det forstaaer sig: det Meste deraf var jo Plagiat efter
+mig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei&#8220;, raabte Corpus Juris, &#8222;Plagiat er det
+sandelig ikke; Formen var maaskee den samme, men
+Indholdet var nyt, og det er ikke Formen, men Indholdet,
+som det kommer an paa.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hu ha, jeg tier, jeg tier&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;f�r
+mig bare ikke en Proces paa Halsen, saa jeg bliver n�dt
+til at gaae fra Hus og Hjem. Deres Vers ere ganske
+splinternye, og det er mine, som er Plagiat efter Deres:
+er De saa forn�iet med den Erkl�ring?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Du har v�ret altfor str�ng mod Nicolai&#8220;,
+sagde Pr�stekonen, &#8222;det Vers maa Du lave om.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei saam�nd gj�r jeg ej&#8220;, svarede Pr�sten,
+&#8222;Nicolai er et sk�ndigt Menneske, der burde afmales
+med endnu sortere Farver. Saadan en attenaars Don
+Juan &mdash; det er jo gr�sseligt! &mdash; &mdash; Men hvem forts�tter?{&#8222;}&#8220;{-}</p>
+
+<p>&#8222;Nu maa De komme med Noget&#8220;, sagde Corpus
+Juris, idet han b�jede sig over mod Pr�stekonen.</p>
+
+<p>&#8222;Ja lad nu Mo'er ogsaa komme frem&#8220;, sagde Pr�sten,
+&#8222;hendes bliver bestemt det Bedste af det Altsammen, &mdash;
+saa faae vi saadan en smuk Slutning.&#8220;</p>
+
+<p>Pr�stekonen vilde i Begyndelsen ikke, men da Corpus
+Juris blev ved at tr�nge ind paa hende, begyndte hun
+f�rst lidt frygtsomt, men senere mere roligt:</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_133" id="Side_133" title="[S. 133]"></a></p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Dog vistnok din L�ngsel maa v�re stor,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;De Elskendes Navne at vide,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Thi skikke vi did da det vingede Ord,<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Og sikkert derpaa t�r Du lide:<br /></span>
+<span class="i0">&#8222;Thi Bruden er Jomfru Andrea saa skj�n &mdash;&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Her afbr�d Pr�sten hende pludselig:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Men Labanen det er din egen S�n!&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Alle Pr�stekonens Indsigelser hjalp ikke, Pr�sten
+paastod, underst�ttet af Corpus Juris, at denne Slutning
+skulde blive staaende, og vilde tage Brevet til sig
+for n�ste Dag at sende det afsted. &#8222;Jeg skal love for,
+at Deres Fader vil blive forn�iet, naar han faaer slige
+Nyheder at h�re&#8220;, sagde Pr�sten.</p>
+
+<p>Jeg beholdt imidlertid Brevet, idet jeg paastod, at
+der skulde tages en Afskrift, thi det n�rv�rende Exemplar
+var skrevet altfor utydelig, til at det kunde bortsendes,
+og under dette Paaskud gjemte jeg Brevet i min Tegnebog
+med den stille Beslutning, at det skulde aldrig komme
+videre &mdash; men maaskee nok et lignende af samme Indhold,
+dog i en anden Form.<span class="corr" title="fjernet: &#8220;"></span></p>
+
+<p>Den Aften blev vi ikke siddende l�nge oppe for
+ikke at forstyrre Pr�stens Nattero, kun en ganske kort
+Tid bleve vi endnu sammen, efterat Pr�sten var gaaet
+bort fra os, og derpaa skiltes vi fra hverandre. Corpus
+Juris havde endnu Noget at sige Andrea Margrethe,
+hvorfor jeg skyndte mig i Forveien op paa hans V�relse
+for at see efter, om Hanen endnu var der &mdash; jo der
+sad den oppe lunt og godt og sov, uden at Nogen kunde
+m�rke dens Tilstedev�relse: men imorgen tidlig &mdash; sikken
+et Spektakel, der vil blive, naar Hanen begynder at
+gale og Corpus Juris at sk�nde!</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_134" id="Side_134" title="[S. 134]"></a></p>
+
+<p>Jeg havde ikke sovet ret l�nge, f�r jeg atter vaagnede;
+mit Blod var i st�rk Uro, og mine Tanker i
+ikke mindre. Jeg maatte t�nke paa det Rimbrev, vi
+havde skrevet. Jeg var aldrig rigtig paa det Rene med,
+om Pr�sten talte Sp�g eller Alvor, thi hans Ansigt
+var s�dvanlig aldeles uforandret. Kunde han dog nu
+ikke have meent noget mere med dette Brev end en blot
+Sp�g? Kunde det dog ikke v�re som et hemmeligt
+Vink om, at jeg skulde blot ikke v�re bange; naar jeg
+kun dristigt gik frem, turde jeg nok v�re vis paa Sejr.
+Jeg gjennemgik i Erindringen Alt, hvad Pr�sten havde
+sagt den Aften, og des mere blev jeg bestyrket i denne
+min Overbevisning. Jeg vilde vente fire eller fem
+Aar, til jeg havde faaet min Embedsexamen: saaledes
+havde jeg t�nkt den foregaaende Aften &mdash; men hvorfor
+vilde jeg vente saal�nge? Fordi Gamle havde sagt det
+&mdash; men var da Gamle ufeilbar i sine Meninger og
+Domme? Der var jo mange Mennesker, der havde
+forlovet sig i samme Alder som den, hvori jeg var,
+og som dog vare blevne meget lykkelige �gtem�nd.
+Kan man overhovedet bestemme nogen Alder for et
+Menneske, hvori han skal forlove sig? &mdash; &mdash; &mdash; Fire
+eller fem Aar: det er en lang Tid &mdash; hvem veed, hvad
+der kan skee imidlertid? Kunde ikke en Anden komme
+mig i Forkj�bet? Ja denne Anden kunde jo komme
+inden et halvt Aar, inden en Maaned, og saa kunde
+jeg hele mit Liv igjennem angre min Uforsigtighed, at
+jeg nu havde fors�mt det gunstige �jeblik og ikke talt,
+medens det endnu var Tid. Thi at det nu netop var
+den rette Tid til at tale, det var klart af Alt: havde
+ikke Andrea Margrethe selv sagt til mig, at jeg skulde<a class="pagenum" name="Side_135" id="Side_135" title="[S. 135]"></a>
+vogte mig, at det ikke gik mig som den arme Peter.
+Naar jeg t�nkte paa hele hendes Opf�rsel imod mig,
+hvorledes vi, der f�r slet ikke havde anet hinandens
+Tilv�relse, nu i L�bet af to Dage havde stiftet et saa
+n�ie Bekjendtskab, at vi omgikkes som Broder og S�ster
+&mdash; hvad kunde hun vel med disse Ord mene Andet
+end netop, at jeg skulde benytte Tiden, at jeg ikke tilsidst
+kom til at staae som Trediemand, ligesom den
+arme Peter. &mdash; &mdash; Men jeg gjorde maaskee dog bedst
+i at vente lidt endnu, at bet�nke mig ret, at jeg om
+forn�dent endnu i Tide kunde tr�kke mig tilbage
+&mdash; &mdash; nei, nei, en rigtig Elsker t�nker aldrig paa at
+tr�kke sig tilbage, han kaster enhver Bro af bagved sig
+og iler kun fremad, indtil han finder enten Sejr eller
+Undergang.</p>
+
+<p>Jeg kunde ikke blive liggende rolig, jeg sprang op
+af Sengen, gik hen og aabnede et Vindue. Jeg saae
+op mod den stille, klare Stjernehimmel; men atter vendte
+mine gamle Tvivl tilbage. Gamle havde sagt, at det
+var den st�rste Taabelighed at forlove sig som Student,
+tidligere havde jeg altid fulgt Gamles Raad og befundet
+mig vel derved, hvorfor vilde jeg da ikke gj�re det
+nu? &mdash; &mdash; I det Samme faldt et stort og pr�gtigt
+Stjerneskud: &#8222;nei, nei&#8220;, sagde jeg til mig selv, &#8222;Du
+skal ikke tvivle og ikke frygte, der seer Du Tegnet paa
+dine �nskers Opfyldelse, gaa kun freidig frem og stol
+dristig paa din Lykke!&#8220;</p>
+
+<p>Disse sidste Ord maa jeg formodentlig have sagt
+h�it, thi Corpus Juris raabte ind til mig: &#8222;Hvad er
+der paa F�rde, Nicolai? Snakker Du i S�vne?&#8220; &mdash;
+og da han reiste sig op og saae mig staae i det aabne<a class="pagenum" name="Side_136" id="Side_136" title="[S. 136]"></a>
+Vindue, gav han sig til at sk�nde og heftig bebreide
+mig min Uforsigtighed. Nu begyndte ogsaa Gamle at
+r�re sig. &#8222;Nicolai, Nicolai, hvad har Du for?&#8220; og
+da han saae mig i det aabne Vindue: &#8222;men er Du
+gaaet fra Forstanden? I aabent Vindue midt om Natten
+ved Juletider uden at v�re paakl�dt &mdash; &mdash; vil Du
+paa �jeblikket gaae i Seng igjen. Du kan forkj�le
+Dig og blive syg, faae Brystsyge og T�ring deraf&#8220;
+&mdash; &mdash; &#8222;og Koldfeber og Typhus&#8220;, tilf�iede Corpus
+Juris, &#8222;og smitte hele Huset; vil Du nu strax gaae
+i Seng.&#8220; Saa maatte jeg lukke Vinduet og gaae i
+Seng; lidt efter kunde jeg atter h�re Gamles og Corpus
+Juris' dybe Aandedrag, der tilkjendegav mig, at
+de begge vare faldne i en s�d Slummer. &#8222;Og saadanne
+Menneskers Raad vil Du f�lge?&#8220; sagde jeg til mig
+selv, &#8222;Mennesker, der kun t�nke paa at forkj�le sig og
+blive syge; hvad forstaaer de dem paa at forlove sig?
+Men det er F�lgen af at gaae og blive en gammel
+Pebersvend: saa t�nker man kun paa Brystsyge og
+T�ring og Typhus og Koldfeber &mdash; &mdash; saadanne to
+�rkephilistre!&#8220; og i dette �jeblik f�lte jeg mig opt�ndt
+af saa heftig Vrede mod Gamle og Corpus Juris,
+at jeg n�sten kunde have Lyst til at paadrage mig
+en Typhus eller Koldfeber bare for at have den Forn�ielse
+at smitte dem. Ved en meget naturlig Tankeforbindelse
+kom jeg til at t�nke paa Hanen, som jeg
+havde anbragt inde hos Corpus Juris, thi denne vilde
+dog vist blive �rgerlig derover, og selv Gamle var
+istand til at blive gnaven. Denne Tanke virkede saa
+beroligende paa mig, at jeg atter faldt i S�vn. Efter
+nogle Timers Forl�b vaagnede jeg med den samme<a class="pagenum" name="Side_137" id="Side_137" title="[S. 137]"></a>
+Tanke, hvormed jeg var slumret ind: Hanen. Men
+det undrede mig, at jeg slet ikke havde h�rt Noget til
+den endnu: det maatte dog bestemt snart v�re Morgen.
+Jeg tog mit Uhr ned og f�lte paa Viserne, Klokken
+maatte v�re henved sex. Men hvad er det dog for
+en Syvsover af en Hane, der ikke havde galet endnu?
+Eller skulde den have galet, medens jeg sov, uden at
+jeg havde h�rt det? nei det var umuligt. Eller skulde
+den endelig v�re spadseret bort af sig selv &mdash; nei det
+kunde den jo heller ikke, thi Udgangsd�ren var lukket.
+Jeg maatte op at see, hvordan det kunde h�nge sammen.
+Jeg stod atter op og listede mig ganske sagte over
+Gulvet ind til Corpus Juris og stak Haanden op over
+det store Skab &mdash; jo ganske rigtig, Hanen sad deroppe
+endnu. Jeg gav et lille Puf til den for at v�kke den,
+men i det Samme begyndte Corpus Juris at str�kke
+sig i sin Seng, og jeg skyndte mig hurtig tilbage af
+Frygt for, at han skulde vaagne og see mig. Saa laa
+jeg ganske stille og ventede paa, at Hanen skulde begynde
+at gale, men der var ikke mindste Tegn til, at det
+vilde skee. Man kunde n�sten fristes til at troe, at
+Hanen havde v�ret til Julesvir i de sidste N�tter og
+nu var i F�rd med at sove Rusen ud. Medens jeg
+laa og speculerede over, hvor vidt der kunde v�re nogen
+Sandsynlighed herfor, eller hvad anden Grund der vel
+kunde findes til denne m�rkv�rdige Taushed, faldt jeg
+paa Ny i S�vn.</p>
+
+<p>Da jeg atter vaagnede, var det h�jlys Dag, Solen
+skinnede muntert ind af mine Vinduer. Jeg foer i
+Veiret og gned mine �jne; min f�rste Tanke var atter:
+Hanen, Hanen! Jeg saae ind i Corpus Juris V�relse<a class="pagenum" name="Side_138" id="Side_138" title="[S. 138]"></a>
+&mdash; Sengen var tom; jeg saae ind til Gamle:
+samme Situation. Det var dog altfor m�rkeligt, nu
+maatte jeg have Forklaring, og i eet Spring var jeg
+inde hos Corpus Juris: Hanen sad der endnu. &#8222;Dit
+uforskammede Dyr&#8220;, raabte jeg, idet jeg rakte Haanden
+op og tog den ned, &#8222;hvor t�r Du vove at &mdash; &mdash;&#8220;
+forskr�kket standsede jeg: Vinger og Hoved hang slappe
+ned &mdash; &mdash; den var d�d. Forg�ves rystede jeg den,
+forg�ves vendte jeg den paa alle Ender og Kanter:
+den var og blev d�d. Nu faldt det mig pludselig ind,
+at jeg den foregaaende Aften havde maattet anbringe et
+lille Tryk paa dens Hoved for at faae Plads til den,
+at dette Tryk muligvis havde v�ret for st�rkt, og at
+den saaledes var bleven qvalt. Jeg lod den falde ned
+paa Gulvet og hengav mig til Betragtninger, der vare
+af en mindre gl�delig Art. Allerede det, at den ulykkelige
+Hane var falden som et Offer for min Ubesindighed,
+voldte mig en vis Smerte, skj�ndt jeg tr�stede mig med,
+at den upaatvivlelig var d�d en hurtig D�d, og at
+dens Sk�bne vel neppe nogensinde vilde v�re bleven
+at d�e Straad�d. Men den var Pr�stens Yndlingsdyr,
+vidste jeg; hvad mon han vil sige dertil? Og
+paa hvad Maade skulde jeg bedst fort�lle, hvad der
+var skeet &mdash; thi det er dog yderst ubehageligt, naar
+man vil optr�de som Elsker og som Frier, da at skulle
+bede om Forladelse som en kaad Skoledreng, der har
+gjort dumme Streger. Et �jeblik t�nkte jeg paa, om
+det maaskee ikke var bedst at afgj�re det Hele paa en
+flot Maade &mdash; f. Ex. naar Pr�sten spurgte om, hvor
+Hanen dog kunde v�re bleven af, da at sige i en let
+henkastet Tone: &#8222;den har jeg saam�nd slaaet ihjel&#8220; &mdash;<a class="pagenum" name="Side_139" id="Side_139" title="[S. 139]"></a>
+men denne Plan opgav jeg igjen, thi jeg f�lte, at den
+var umulig for mig at gjennemf�re, navnlig naar Emmy
+eller Andrea Margrethe var tilstede. Imidlertid blev
+jeg ikke klogere af at staae her; jeg sk�d derfor Hanen
+til Side og gik ned i Haab om, at der vilde aabne sig
+en eller anden Udvei for mig.</p>
+
+<p>Da jeg kom ned i Dagligstuen, fandt jeg den tom,
+der var Ingen tilstede. Themaskinen stod paa Bordet
+og snurrede, den var if�rd med at gaae af Kog; jeg
+kunde see, at Alle havde drukket The og vare formodentlig
+gaaede ud at spadsere ovenpaa. Saa sk�nkede
+jeg mig selv en Kop The og satte mig hen i Sophaen.
+I det samme gik D�ren op, og Andrea Margrethe
+traadte ind med blussende Kinder og straalende �jne;
+frisk og livsalig saae hun ud som den unge Morgen.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen Nicolai&#8220;, sagde hun, &#8222;men det var
+dog forskr�kkeligt, saa l�nge De har sovet idag.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa ja&#8220;, svarede jeg kort, idet jeg r�rte om med
+Theskeen i min Kop.</p>
+
+<p>&#8222;Frederik og jeg har spadseret en magel�s Morgentour
+sammen&#8220;, vedblev Andrea Margrethe. Men
+denne Efterretning var just ikke skikket til at s�tte mig
+i bedre Hum�r, og jeg svarede derfor ganske kort:
+&#8222;Saa?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;&#8222;Aa ja&#8220; &mdash; og &#8222;saa&#8220;, hvad skal det sige?&#8220;
+spurgte Andrea Margrethe. &#8222;De er i daarligt Hum�r;
+er der gaaet Dem noget imod?&#8220;</p>
+
+<p>Disse Ord bleve sagte i en saa hjertelig Tone,
+at jeg samlede Alt mit Mod og fortalte, hvad der var
+skeet.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det var rigtignok meget slemt, meget slemt&#8220;,<a class="pagenum" name="Side_140" id="Side_140" title="[S. 140]"></a>
+sagde Andrea Margrethe, idet hun rystede paa Hovedet,
+&#8222;det vilde jeg �nske, De ikke havde gjort.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Troer De, at Deres Fader vil blive vred derover?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vred bliver han vel ikke, men han vil komme i
+daarligt Hum�r, og det er saa kjedeligt for os Andre.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var maaskee bedst, om jeg strax fortalte ham
+Alt&#8220;, sagde jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Nei gj�r bare ikke det&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+&#8222;saa bliver han jo strax i daarligt Hum�r. Nei lad
+os hellere vente, saa finde vi maaskee paa een eller
+anden Udvei.&#8220; Og hun lagde Fingeren paa Hagen og
+saae heel eftert�nksom ud. &#8222;Der falder mig Noget
+ind&#8220;, sagde hun lidt efter, &#8222;Naboens har en Hane, der
+ligner vor, kun er den noget mindre: den kunde vi
+maaskee laane.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad kan det hj�lpe? Det er jo kun Galgenfrist.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det kan hj�lpe meget, for Fader er noget kortsynet
+og vil ikke l�gge M�rke dertil, saa kan vi altid
+vente, til De er reist til Kj�benhavn, og saa f�rst fort�lle
+ham Sagens rette Sammenh�ng.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men saa bliver han jo alligevel i daarligt Hum�r&#8220;,
+indvendte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;O det gj�r ikke Noget, for saa ere vi alene med
+ham; jeg skal desuden nok snakke godt for ham igjen.&#8220;
+Og dermed gik Andrea Margrethe ud for at laane Naboens
+Hane. Lidt efter kom hun atter tilbage med
+den; vi fik den sat ud i Gaarden, hvor den nok saa
+strunk spankulerede op og ned, slog med Vingerne og<a class="pagenum" name="Side_141" id="Side_141" title="[S. 141]"></a>
+galede, akkurat, som det kunde have v�ret den gamle
+Hane.</p>
+
+<p>Nu kom Pr�sten ind, fulgt af Pr�stekonen og
+Corpus Juris, lidt efter kom Gamle og Emmy. Jeg
+blev slet ikke glad ved at see hele Selskabet samlet, thi
+jeg frygtede for, at mit Uheld skulde opdages nu, da
+Alle vare tilstede, og jeg saaledes komme til at staae
+offentlig Skrifte; i saa Fald kunde jeg da vente en lang
+Straffepr�diken af Gamle, og at Corpus Juris vilde
+lee mig dygtig ud.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen Syvsover!&#8220; raabte Pr�sten, idet han
+kastede sin med <a class="corr" name="rett_19" id="rett_19" title="var: Rimfromst">Rimfrost</a> d�kkede Hue hen i Ansigtet
+paa mig, &#8222;den Kunst at sove forstaaer De udm�rket;
+De kan da blive Professor deri, hvad �jeblik det skal
+v�re.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja jeg har sovet udm�rket&#8220;, svarede jeg, idet jeg
+behagelig strakte mig tilbage i Sophaen.</p>
+
+<p>&#8222;<em>Har</em> sovet&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;jeg troer n�sten,
+at De kunde med ligesaa god Grund bruge Pr�sensformen.
+&mdash; Nu, hvad for Ulykker har De bet�nkt at
+anrette idag?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg kunde nok have Lyst til at ryge lidt Tobak&#8220;,
+svarede jeg hurtig, thi jeg begyndte at frygte for, at
+Andrea Margrethes Plan dog ikke vilde lykkes, og jeg
+foretrak derfor at faae Pr�sten over i hans Studerev�relse,
+for der at fort�lle ham Alt i Enrum, fremfor
+at staae aabenlyst Skrifte i Dagligstuen.</p>
+
+<p>&#8222;Tobak? ja det er jo en meget nyttig Gjerning;
+kom da over med mig&#8220;, og med disse Ord gik Pr�sten
+henimod D�ren, medens jeg hurtig sprang op for at
+f�lge ham. Men idet Pr�sten lagde Haanden paa<a class="pagenum" name="Side_142" id="Side_142" title="[S. 142]"></a>
+Laasen, standsede han pludselig og saae opm�rksomt
+udaf Vinduet.</p>
+
+<p>&#8222;Det er da underligt med den Hane; den seer ud,
+som om den var bleven mindre end igaar.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er, fordi den gaaer saa langt borte, den er
+jo ovre i den anden Ende af Gaarden, derfor seer den
+saa lille ud&#8220;, skyndte Andrea Margrethe sig at sige, men
+jeg kunde see paa hendes Ansigt, at hun k�mpede en
+haard Kamp med sig selv for ikke at briste i Latter.</p>
+
+<p>&#8222;Aa hvad er det for en Snak&#8220;, svarede Pr�sten;
+&#8222;kom Mo'er og see: er den Hane nu ikke bleven
+mindre end igaar? &mdash; H�r Nicolai&#8220;, vedblev han, idet
+han pludselig vendte sig om imod mig, &#8222;De har bestemt
+spist Lidt af den igaar, da de var inde i H�nsehuset.&#8220;</p>
+
+<p>Nu kunde Andrea Margrethe ikke tvinge sig l�nger,
+men brast i Latter.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad skal det betyde?&#8220; spurgte Pr�sten, og nu
+var der ikke Andet for mig at gj�re end at gaae til
+Bekjendelse.</p>
+
+<p>&#8222;De er et forskr�kkeligt Menneske, Nicolai&#8220;, sagde
+Pr�sten, da jeg havde endt min Beretning, &#8222;De holder
+jo ikke Fred, f�r De har slaaet baade Mennesker og
+Dyr ihjel i Pr�stegaarden. Det er bedst, De strax
+kommer over at faae noget Tobak, saa er jeg da sikker,
+at De i al Fald saa l�nge ikke anretter Ulykker.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg var hjertelig glad over at slippe for saa godt
+Kj�b, men det V�rste stod endnu tilbage. Thi for det
+F�rste maatte jeg siden, hvad jeg nok havde frygtet,
+h�re en lang Straffepr�diken af Gamle, hvori han
+foreholdt mig mine Pligter mod Dyrene. Disse kjendte<a class="pagenum" name="Side_143" id="Side_143" title="[S. 143]"></a>
+jeg rigtignok meget vel, og tilmed havde jeg jo ikke
+dr�bt Hanen med Fors�t, men jeg holdt det dog for
+rigtigst at tie stille, thi ellers vilde Gamle blot have
+vedblevet endnu l�nger. Men langt utaaleligere opf�rte
+Corpus Juris sig. Han overd�ngede mig med
+en M�ngde Spottegloser og Stiklerier om at slaae
+Haner ihjel, om at ville v�kke andre Folk og selv sove
+over sig o. s. v. o. s. v. Navnlig hver Gang jeg n�rmede
+mig Andrea Margrethe og vilde begynde en Samtale
+med hende, var han utr�ttelig i at angribe mig
+med den Slags Vittigheder. Tilsidst blev jeg kjed af
+at h�re herpaa, tog Kaskjet og Vinterfrakke og gik ud
+paa Marken. Efterat have vandret noget omkring der
+ude, faldt der mig en ny H�vnplan ind mod Corpus
+Juris. Jeg gik atter tilbage, listede mig op paa hans
+V�relse, tog de underste Sengebr�dder ud af hans Seng
+og gjemte dem i Skabet og stillede derpaa Matrasser
+og Dyner saa kunstig sammen igjen, at det var umuligt
+at see, at der fattedes Noget. Naar da Corpus Juris
+om Aftenen forf�jede sig til Sengs, vilde han ufeilbarlig
+falde paa Gulvet. Efterat have fuldf�rt denne Bedrift
+gik jeg atter ned til de Andre og taalte nu rolig alle
+Corpus Juris' Drillerier, idet jeg tr�stede mig med, at
+i Aften kom Touren til mig til at lee, og den som leer
+sidst, han leer bedst.</p>
+
+<p>Alligevel var jeg ikke ganske vel tilmode den Dag.
+De Planer, som jeg havde ruget over om Natten, fremstillede
+sig atter for mig, uden at jeg ret havde Mod
+til at gjennemf�re dem. Jeg var adspredt og gav forkeerte
+Svar, naar jeg blev tiltalt, hvilket end mere gav
+Corpus Juris Lejlighed til at afskyde sine Vittighedspile<a class="pagenum" name="Side_144" id="Side_144" title="[S. 144]"></a>
+paa mig. Saa gik jeg ud paa Kirkegaarden for at
+faae Fred; <em>der</em> havde jeg Ro nok til at t�nke efter.
+Og dertil kunde jeg tr�nge, for det var store Sager,
+jeg havde at t�nke over. Mine Tanker vare ligesom
+det opr�rte Hav, hvor det ene B�lgeslag f�lger efter det
+andet, det ene st�rre end det andet, og det sidste er
+det allerst�rste. Hvergang jeg havde gjennemt�nkt een
+Tanker�kke og meente, at nu var jeg f�rdig med den
+og kunde rolig l�gge den til Side, saa dukkede pludselig
+en ny op, som var endnu vanskeligere at behandle. Saaledes
+meente jeg tilstr�kkelig at have godtgjort, at det
+var paa Tide, at jeg forlovede mig, men pludselig opstod
+det Sp�rgsmaal hos mig, om det nu ogsaa var
+afgjort, at jeg skulde forlove mig med Andrea Margrethe.
+Over denne Tvivl blev jeg i h�i Grad forbauset, thi
+jeg var netop gaaet ud fra den Tanke, at jeg burde
+forlove mig med Andrea Margrethe, og f�rst derfra var
+jeg kommen til det Resultat, at det netop nu var paa
+Tide, at jeg forlovede mig. Men nu omstyrtede jeg
+atter Pr�misserne, og saa maatte Slutningen n�dvendigvis
+ogsaa falde bort, og dermed var da al min hidtidige
+Eftert�nken spildt Arbeide. Imidlertid tog jeg
+dog atter fat paa det sidst opkastede Sp�rgsmaal, om
+jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe, men
+hvorledes kunde jeg finde noget afgj�rende Bevis for
+Rigtigheden heraf? Jeg t�nkte og t�nkte, men jo mere
+jeg t�nkte, desmindre kom der ud af min T�nken, og
+tilsidst vidste jeg hverken ud eller ind.</p>
+
+<p>Solen, der hidtil havde skinnet klart og muntert,
+var efterhaanden gaaet bag nogle Skyer, hvorved Alt
+havde faaet et vist s�rgeligt og m�rkt Anstr�g. &#8222;Solen<a class="pagenum" name="Side_145" id="Side_145" title="[S. 145]"></a>
+har maaskee ogsaa Noget at t�nke paa&#8220;, sagde jeg til
+mig selv, &#8222;derfor bliver den nu ligesaa taageindhyllet
+som mine Tanker. Men det var, som om Solen
+kunde have gj�ttet denne Formodning og nu vilde retf�rdiggj�re
+sig, thi pludselig br�d den frem i al sin
+Glands gjennem Skyerne og kastede sine klare Straaler
+henover den hvide Kirkemur. I det samme �jeblik
+var det mig, som om mine egne Tanker br�de frem af
+de Tvivlens Taager, hvori de havde v�ret hyllede, thi
+nu erindrede jeg mig paa een Gang f�lgende Ord fra
+min philosophiske Prop�deutik: &#8222;Enhver Forbindelse,
+der indgaaes mellem Mand og Qvinde, b�r, om den
+skal svare til sin Idee, saavel fremgaae af Tilb�jelighed
+som v�re begrundet i et Fornufthensyn.&#8220; Der havde
+jeg jo det Bevis, som jeg s�gte, og som soleklart godtgjorde,
+at jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe.
+Thi denne Forbindelse fremgik af Tilb�jelighed, eftersom
+jeg virkelig var forelsket i Andrea Margrethe, og
+tillige var den begrundet i et Fornufthensyn, thi at
+Andrea Margrethe engang vilde blive en udm�rket
+Pr�stekone, derom vidnede hendes Bestyrelse af Huset,
+som jeg allerede i min f�rste Samtale med hende havde
+overtydet mig om. Altsaa: her var baade Tilb�jelighed
+og et Fornufthensyn, f�lgelig burde jeg forlove mig
+med Andrea Margrethe, og burde jeg forlove mig
+med Andrea Margrethe, saa burde jeg forlove mig strax:
+<em class="i" lang="la" xml:lang="la">qvod erat demonstrandum</em>. Det var, som om en tung
+Steen var falden fra mit Hjerte, jeg f�lte mig saa fri
+og let som en Fugl i Luften, og idet jeg atter gik
+gjennem Haven tilbage til Pr�stegaarden, sang jeg af<a class="pagenum" name="Side_146" id="Side_146" title="[S. 146]"></a>
+fuld Hals: &#8222;Hive langsomt fra Land &mdash; de bergenske
+M�er snart vi m�de kan &mdash; ohi oh�i!&#8220;</p>
+
+<p>Ved min Indtr�delse i Dagligstuen fandt jeg Corpus
+Juris og Gamle i en heftig Disput; Emmy og
+Andrea Margrethe sadde som tavse Tilh�rere. Striden
+dreiede sig om de danske Studenter og Tonen mellem
+disse. Begge to vare de enige i, at Studenterlivet
+ingenlunde var, hvad det burde og kunde v�re, men i
+at forklare Aarsagen til dette Ph�nomen vare de h�jst
+uenige. Gamle meente nemlig, at den maatte s�ges
+deri, at Studenterne nuomstunder gave sig altfor <em>meget</em>
+af med Politik, Corpus Juris s�gte den derimod deri,
+at Studenterne gave sig altfor <em>lidet</em> af med Politik.
+Gamle godtgjorde Sandheden af sin Paastand ved at
+henvise til hine lykkelige Tider, da man efter endt Dagv�rk
+samledes som trofaste Br�dre uden Partistrid og
+Partihad og i et ubundent Ungdomslune slog sig l�s fra
+alle Trivialitetens Sorger og Bekymringer. Corpus
+Juris meente, at det var en svunden Tid, som ikke
+mere lod sig tilbagekalde, nu var Folket vaagnet til
+Frihed, og det var Studenternes Sag at klare og udvikle
+denne Bevidsthed, det var deres Sag at gaae
+fremmest i Kampen og ikke fejgt og dorsk at tr�kke sig
+tilbage i et gemytligt Philisteri med Nathuen ned over
+begge �ren. Striden var her n�rved at gaae over til
+Personligheder, om ikke Andrea Margrethe havde givet
+den en anden Vending ved at sp�rge mig om min
+Mening.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg&#8220;, svarede jeg, &#8222;jeg mener, at Livet mellem
+Studenterne er i enhver Henseende, hvad det b�r og
+skal v�re og aldeles upaaklageligt. Jeg kommer aldrig<a class="pagenum" name="Side_147" id="Side_147" title="[S. 147]"></a>
+op i Studenterforeningen, uden at jeg tr�ffer gode
+Venner og Bekjendte og morer mig udm�rket.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der m�rker man da strax, at det er Russen, der
+taler&#8220;, sagde Corpus Juris med en vis haanlig Betoning,
+&#8222;han seer Alt i et rosenr�dt Sk�r.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa gid alle Studenter vilde vedblive at v�re
+Russer&#8220;, raabte jeg, &#8222;men naar man gaaer hen og
+bliver en gammel vranten&#8220; &mdash; Pebersvend, vilde jeg
+have sagt, men blev afbrudt af Andrea Margrethe, der
+sagde, at det gl�dede hende, at jeg befandt mig saa vel
+blandt Studenterne, men om jeg ogsaa virkelig var vis
+paa, at Alt var saa fortr�ffeligt?</p>
+
+<p>&#8222;Jo det er jeg vis paa&#8220;, svarede jeg med stor
+Iver, thi jeg begyndte at komme i Hede, &#8222;i Studenterne
+boer Ungdomslivet og Ungdomsfriskheden, og fra
+dem skal det udbrede sig over hele Folket &mdash; &mdash; de
+danske Studenter, de kan, hvad de <em>vil</em>&#8220;, tilf�jede jeg
+med st�rkt Eftertryk, idet jeg t�nkte paa det Fors�t,
+som jeg havde fattet ude paa Kirkegaarden, og hvori
+jeg nu var urokkelig. Striden var imidlertid bleven
+f�rt bort fra sin egentlige Gjenstand, og Samtalen
+vendte sig til andre �mner.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Muligvis kunde En og Anden forarge sig over
+de hyppige Disputer, der fandt Sted mellem os tre
+Br�dre, og mene, at Broderkj�rligheden just ikke kan
+v�re saameget stor mellem os. Men jeg maa hertil
+svare, at vi ikke mene hinanden det saa slemt: det er
+Noget, der nu engang ligger i vor Natur, og som vi<a class="pagenum" name="Side_148" id="Side_148" title="[S. 148]"></a>
+maaskee have arvet fra vore gamle Forf�dre, der f�rst
+maatte slaae Arme og Been itu paa hinanden, inden
+de kunde blive rigtig gode Venner. Dertil kommer, at
+denne Disputeresyge fremtraadte langt st�rkere i hine
+Dage, vi tilbragte i N�ddebo Pr�stegaard, end den
+ellers plejer. Man skulde have ventet det Modsatte,
+nemlig at den Fredens og Kj�rlighedens Aand, som
+herskede her, ogsaa havde meddeelt sig til os. Dette
+skete imidlertid ikke. Meest Br�de, troer jeg, paahvilede
+Corpus Juris; han var i hine Dage h�jst pirrelig,
+han var, om det maa v�re mig tilladt at bruge en
+uskj�n, men meget tr�ffende Talemaade, ligervis som
+et raaddent �g. Man kunde sige, hvad man vilde:
+strax fandt Corpus Juris det forn�dent at opponere.
+Overfor Gamle var dette vel sjeldnere Tilf�ldet, thi
+for denne havde han en vis Respect, men desto hyppigere
+gik det ud over mig, som jeg alt har anf�rt flere
+Exempler paa. &mdash; Efter denne lille Apologi vender jeg
+atter tilbage til min Fort�lling.</p>
+
+<p>Da vi om Eftermiddagen sadde samlede i Dagligstuen:
+Pr�stekonen, Emmy og Andrea Margrethe hver
+sysselsat med et Haandarbejde, og Gamle, Corpus Juris
+og jeg sad og saae derpaa, traadte Pr�sten ind og indb�d
+mig til et Parti Schach.</p>
+
+<p>Jeg modtog Tilbudet, men i mit stille Sind opkastede
+jeg det Sp�rgsmaal, hvorfor Pr�sten ikke ligesaa
+gjerne kunde have indbudt Corpus Juris til at
+spille Schach. Andrea Margrethe bragte Schachbr�ttet
+og Brikkerne frem, og vi satte os ned for at begynde
+Spillet.</p>
+
+<p>Uheldigvis havde jeg mine Tanker mere ved Andrea<a class="pagenum" name="Side_149" id="Side_149" title="[S. 149]"></a>
+Margrethe end ved Schachspillet, og F�lgen var,
+at jeg mistede den ene Officeer efter den anden.</p>
+
+<p>&#8222;De troer nok, at vi spille &#8222;F�rst af Br�ttet&#8220;&#8220;,
+sagde Pr�sten &mdash; &#8222;Mat!&#8220;</p>
+
+<p>For dog at lade, som om jeg havde fulgt Spillet
+med nogen Interesse, maatte jeg forlange Revanche.
+Men det gik mig ikke bedre anden Gang, og tilmed
+kom jeg uforvarende, idet Pr�sten sagde mig Mat, til
+at st�de min Dronning ned paa Gulvet, saa hun gik
+midt over.</p>
+
+<p>&#8222;Saa&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;begynder De nu at gaae
+l�s paa mine stakkels Schachbrikker. Nej med Dem
+er der intet Udkomme, det er jo et fuldst�ndigt �del�ggelsesprincip,
+der har taget Bolig i Dem. Christopher
+og Frederik, kom De og lad os faae en fornuftig
+Schach <em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">en quatre</em>; jeg skal spille med den blinde
+Mand.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa lad mig v�re med som den fjerde Mand&#8220;,
+bad Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Du?&#8220; sagde Pr�sten, &#8222;see Du at faa et Slag
+Hanrej eller Sortepeer med Nicolai, det er Noget for
+Jer To.&#8220;</p>
+
+<p>Andrea Margrethe vedblev imidlertid sin Begj�ring
+og blev saa kraftig underst�ttet af Corpus Juris, der
+bestemt fordrede hende til Makker istedenfor Gamle, saa
+Pr�sten tilsidst maatte give efter: han og Gamle bleve
+Makkere, og Corpus Juris og Andrea Margrethe dannede
+Modpartiet. De havde netop indtaget deres Pladser,
+da vi h�rte en Vogn rumle ind ad Porten.</p>
+
+<p>&#8222;Hvem er det?&#8220; spurgte Pr�sten, idet han lagde
+Haanden bag �ret for at opfatte de Kommendes Stemmer<a class="pagenum" name="Side_150" id="Side_150" title="[S. 150]"></a>
+(thi vi havde alt t�ndt Lys og rullet Gardinerne
+ned).</p>
+
+<p>Andrea Margrethe l�b hen til Vinduet og kiggede
+ud bag Rullegardinet. &#8222;O vee, o vee, o vee!&#8220; raabte
+hun, &#8222;det er Forpagter Kjeldborg med hele sin Familie!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Er det saadanne gr�sselige Mennesker, siden De
+raaber tre Gange Vee?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;De ere saa gr�sselig kjedsommelige, saa der er
+ingen Ende derpaa&#8220;, sagde Andrea Margrethe. &#8222;Faderen
+og S�nnen har kun tre �mner til Samtale; det
+f�rste er Heste, og det andet er Heste, og det tredie er
+ogsaa Heste, og Moderen og de to D�ttre har slet ikke
+Noget, de kan tale om!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja kunde De nu finde paa en eller anden lille
+Ulykke at more os med i Aften, Nicolai&#8220;, sagde Pr�sten,
+&#8222;saa skulde jeg endda tilgive Dem al den �vrige Fortr�d,
+De har voldet mig.&#8220;</p>
+
+<p>Vi gik ud i Forstuen, jeg ikke lidet sp�ndt paa,
+hvordan disse gr�sselig kjedsommelige Mennesker kunde
+see ud, idet jeg ved mig selv t�nkte, at det skulde dog
+v�re s�rt, om jeg ikke formaaede at s�tte Liv i dem og
+derved vise, hvad de danske Studenter ere istand til.</p>
+
+<p>Da vi kom ud, kunde jeg ved den urolig flammende
+Lampes Skind i Begyndelsen ikke see Andet end
+lutter Peltsfrakker, uldne T�rkl�der, Kaaber og Schawler,
+men lidt efter lidt udviklede menneskelige Skikkelser
+sig af disse uformelige Masser. Men disse uformelige
+Masser havde noget K�mpem�ssigt ved sig, saa at jeg
+n�sten kunde fristes til at antage dem for henh�rende
+til en anden Menneskerace end vi selv. Selv Pr�sten,<a class="pagenum" name="Side_151" id="Side_151" title="[S. 151]"></a>
+der var af en ganske anseelig H�jde, kom til at see lille
+ud ved Siden af den sv�re Forpagter, thi jeg vil nu
+slet ikke tale om Gamle og Corpus Juris, der saae ud
+som et Par nette Smaadrenge ved Siden af Forpagterens
+S�n, Hr. Hans, som han almindelig blev kaldet.</p>
+
+<p>&#8222;Goddag og Velkommen&#8220;, sagde Pr�sten, idet han
+rakte Forpagteren Haanden: &#8222;det var smukt af Dem at
+komme over at see til os. Hvor Godtfolk er, kommer
+Godtfolk til: her tr�ffer De tre Kj�benhavnere, hvoraf
+den ene er Theolog og kan l�re Dem, hvad De <em>b�r</em>
+gj�re, den anden er Jurist og kan l�re Dem, hvad De
+<em>skal</em> gj�re, den tredie hedder Nicolai og kan l�re Dem,
+hvad De hverken b�r eller skal gj�re.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa er det vel sagtens Dem, der hedder Nicolai,
+kan jeg t�nke&#8220;, sagde Forpagteren, idet han trykkede
+min Haand saa kraftig, at jeg troede, at han havde
+beholdt mine fem Fingre med det Samme. Men der
+var saamegen Hjertelighed i dette Haandtryk, at jeg gjerne
+tilgav dets Voldsomhed, skj�ndt jeg maatte slaae Knips
+vel over ti Gange, inden jeg kom til Bevidsthed om, at
+jeg virkelig havde mine Fingre endnu.</p>
+
+<p>Vore Gj�ster bleve f�rte ind i Dagligstuen, hvor
+der b�des Forpagteren og Hr. Hans hver en Pibe, og
+ved kraftig Underst�ttelse af Pr�sten og mig var Stuen
+snart indhyllet i t�tte R�gskyer, men, som Pr�sten
+hviskede til mig, det var saadant et godt Pr�servativ
+mod at falde i S�vn.</p>
+
+<p>&#8222;Er Kj�rselen gaaet godt og vel?&#8220; spurgte Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Jo Tak, vel nok&#8220;, l�d Svaret, &#8222;skj�ndt den N�rmer
+gjorde mig det broget nok. Det er et Pokkers
+stridigt Sind, der stikker i hende. Altid vil hun gj�re<a class="pagenum" name="Side_152" id="Side_152" title="[S. 152]"></a>
+det Modsatte af, hvad man vil have hende til. Igaar
+vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for
+Pigeb�rnene skulde kj�re hende, men saa foer hun afsted,
+som om Jorden br�ndte under hende. Idag vilde jeg
+derimod gjerne lidt rask afsted, for idag kj�rte jeg hende
+selv, og jeg kan nok magte hende, men saa var hun
+knap til at faae af Stedet. Men jeg t�nker nok, jeg
+skal faae kureret hende, naar jeg har havt hende et
+halvt Aars Tid endnu. Det er forresten curi�st nok,
+for det er accurat ligesom Pastorens R�de.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede Pr�sten. Jeg kunde see paa ham,
+at han alt for l�nge siden havde tabt Traaden, og at
+hans Tanker vare andensteds henne.</p>
+
+<p>&#8222;Ja den R�de blev Pastoren da trukken godt til
+Vands med. Men det var Deres egen Skyld, hvorfor
+vilde De ikke tage mig paa Raad med? Jeg havde
+netop dengang en pr�gtig Fux, som jeg vilde af med;
+den skulde De have faaet for halv Pris, men nu blev
+den solgt til Morten Jensen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa?&#8220; sagde Pr�sten og gabede, saa jeg kom
+ogsaa til at gabe, hvorfor jeg besluttede at s�ge lidt
+Afvexling i Underholdningen. Jeg saae, at Hr. Hans
+var if�rd med at underholde Corpus Juris paa det
+Ivrigste, og at denne lyttede til med tilsyneladende
+sp�ndt Opm�rksomhed. Saa gik jeg da hen til dem i
+Haab om her at finde lidt Aandrigheds F�de, men blev
+h�ilig skuffet i min Forventning, idet jeg nemlig fandt
+Hr. Hans if�rd med meget omst�ndelig at beskrive
+alle de fortr�ffelige Egenskaber, som bem�ldte Fux, der
+var bleven solgt til Morten Jensen, havde besiddet.
+Efter nogen Tid at have h�rt herpaa, paakom der mig<a class="pagenum" name="Side_153" id="Side_153" title="[S. 153]"></a>
+atter en heftig Trang til at gabe, og jeg saae mig om,
+hvor jeg kunde finde en ny Adspredelse, medens Corpus
+Juris med en sand Procuratorudholdenhed vedblev at
+f�lge Hr. Hans' Foredrag.</p>
+
+<p>Gamle havde taget det fornuftigste Parti; med sin
+s�dvanlige Ugeneerthed havde han ops�gt sig en stille
+Krog, hvor han sad og l�ste. Men dette forekom mig
+dog at stride altfor meget mod de selskabelige Pligter:
+saa satte jeg mig hen til Damerne, idet jeg haabede
+der at kunne faae mere Leilighed til at udfolde mit
+Conversationstalent.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe var her i F�rd med at holde
+Samtalen i Gang, hvilket ingenlunde var nogen let
+Sag. Idet jeg satte mig ved Siden af hende, kastede
+hun et skj�lmsk Blik til mig, som om hun vilde sige:
+&#8222;lad os nu see, hvad de danske Studenter ere istand
+til.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg trak op i min Flipper for ligesom ret at ruste
+mig og begyndte: &#8222;Har De seet den unge Skuespiller,
+der nylig er optraadt i Kj�benhavn og har vakt almindelig
+Beundring?&#8220;</p>
+
+<p>Et bredt &#8222;N�h&#8220; var Svaret.</p>
+
+<p>&#8222;De har maaskee ikke v�ret i Kj�benhavn i Vinter?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;N�h.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De kommer maaskee overhovedet ikke ofte til Kj�benhavn?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;N�h.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det gaaer jo udm�rket&#8220;, hviskede Andrea Margrethe
+til mig, &#8222;det er jo Vaudevillen &#8222;Nei&#8220;, De
+spiller for os &mdash; den har jeg saa l�nge �nsket at see.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_154" id="Side_154" title="[S. 154]"></a></p>
+
+<p>&#8222;<span lang="de" xml:lang="de">Noch ist Polen nicht verloren</span>&#8220;, hviskede jeg til
+hende, og begyndte derpaa atter: &#8222;De lever altsaa bestandig
+paa Landet?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og De holder meget af Landlivet?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Bylivet har dog ogsaa sine Behageligheder?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa det er i Grunden vanskeligt at sige, hvad der
+er det Bedste.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg begyndte at l�nges tilbage efter Hr. Hans'
+Conversation, der havde i det Mindste den Fordeel, at
+man kunde forholde sig passiv. Jeg r�mmede mig,
+taug et Par �jeblikke stille og rejste mig derpaa fra
+min Stol.</p>
+
+<p>&#8222;Der kom nok <em class="i" lang="la" xml:lang="la">finis Poloni�</em>&#8220;, hviskede Andrea
+Margrethe. Jeg taug og tr�stede mig med den gode
+Bevidsthed, at jeg havde gjort, hvad jeg kunde.</p>
+
+<p>Samtalen mellem Hr. Hans og Corpus Juris var
+endnu paa samme Standpunkt. Jeg maatte skj�nke
+Corpus Juris min fulde Beundring: ved at see ham
+staae uforandret i samme Stilling med Pr�get af den
+meest sp�ndte Opm�rksomhed i sit Ansigt, kom jeg til
+at t�nke paa hin romerske Skildvagt ved Pompeji, der
+under Vesuvs Udbrud, medens Taarne og Mure styrtede
+ned rundt omkring ham, og Himmel og Jord syntes
+at ville forgaae, dog blev staaende paa sin Post, fordi
+der var Ingen kommen til Afl�sning endnu. Saaledes
+stod Corpus Juris og h�rte med ufravendt Opm�rksomhed
+paa Hr. Hans; vel kom jeg nu til Afl�sning,<a class="pagenum" name="Side_155" id="Side_155" title="[S. 155]"></a>
+men Corpus Juris ansaae det dog for rigtigst at blive,
+og godt var det, for jeg havde ikke i ti Minutter h�rt
+fort�lle om Morten Jensens <a class="corr" name="rett_20" id="rett_20" title="var: Fuchs">Fux</a>, f�r min sidste Rest
+af Taalmodighed var sluppen op. Jeg saae paa mit
+Uhr: Klokken var Sex &mdash; &#8222;Herrejeh&#8220;, t�nkte jeg,
+&#8222;hvordan i al Verden skal Du dog faae denne Aften
+lykkelig og vel bragt til Ende!&#8220; Allerede t�nkte jeg
+paa den sidste Udvej, nemlig at f�lge Gamles Exempel,
+der med den roligste Mine af Verden sad og l�ste i
+sin Krog, som om Fuxer og Skimler og Morten Jensen
+og Forpagter Kjeldborgs aldrig havde v�ret til &mdash; da
+jeg fik et let Slag paa Skulderen og ved at vende mig
+om saae Andrea Margrethe staae bagved mig.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg skal ud at bes�rge Noget i Fadeburet&#8220;, sagde
+hun, &#8222;har De Lyst at f�lge med?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg fulgte �jeblikkelig og havde endnu den Triumph
+af see Corpus Juris kaste l�ngselsfulde Blikke efter os,
+da vi gik, men Hr. Hans holdt ham nu engang altfor
+fast til, at han kunde slippe bort.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg maatte forbarme mig over Dem&#8220;, sagde
+Andrea Margrethe, da vi havde lukket D�ren i efter <a class="corr" name="rett_21" id="rett_21" title="var: os, os,">os,</a>
+&#8222;De saae saa elendig ud.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Puh ha&#8220;, svarede jeg st�nnende, &#8222;hvordan skal vi
+dog faae denne Aften til at gaae?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Er det de danske Studenter, der kan alt, hvad de
+vil, som allerede tabe Modet? Fy skamme Dem!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede jeg, &#8222;men jeg havde heller aldrig
+troet, at noget Menneske kunde v�re saa kjedsommelig
+&mdash; der er jo ingen Ende derpaa.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der kan De see, hvad jeg sagde. Men forresten
+maa De huske paa, at jo st�rre Arbeidet og Anstr�ngelsen<a class="pagenum" name="Side_156" id="Side_156" title="[S. 156]"></a>
+er, des st�rre er ogsaa �ren, naar man naaer
+Maalet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja, ja&#8220;, sagde jeg, &#8222;Aftenen er jo heller ikke
+gaaet endnu. Hvem veed, maaskee kan jeg faae en eller
+anden lykkelig Idee, der pludselig kan s�tte Liv i hele
+Selskabet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja gid De kunde faae saadan en lykkelig Idee,
+det vilde v�re h�jligt at �nske&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+idet vi traadte ind i Fadeburet. &#8222;Nu skal jeg
+sk�nke Dem et Glas Mj�d, det kan maaskee inspirere
+Dem; og der har De J�dekager, at De kan styrke Dem
+efter de havte Anstr�ngelser.&#8220;</p>
+
+<p>Saa trak vi to Tr�stole frem og satte os ned i al
+Ro og Mag og drak Mj�d og spiste J�dekager, idet vi
+lode de Andre derovre skj�tte sig selv og slaae Tiden
+ihjel, som de bedst kunde.</p>
+
+<p>&#8222;Forresten&#8220;, sagde Andrea Margrethe, idet hun
+atter fyldte mit Glas, som jeg havde t�mt, &#8222;kunde De
+have godt af at tage Exempel af Frederik; se hvor
+opm�rksomt han stod og h�rte paa Hr. Hans' Fort�llinger,
+skj�ndt de har vist neppe v�ret til at lee sig
+ihjel af, om jeg ellers kjender Hr. Hans ret.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det kan Frederik have godt af&#8220;, meente jeg,
+&#8222;han har gaaet og drillet mig hele Dagen med den
+tossede Hane, nu er det en retf�rdig Straf, der kommer
+over ham.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men De er ogsaa altfor �mfindtlig, Nicolai, De
+kan slet ikke taale Sp�g.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Den Slags Sp�g holder jeg rigtignok ikke af;
+men jeg skal sige Dem Noget: Frederik er meget drillesyg.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_157" id="Side_157" title="[S. 157]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Nei, der gj�r De Frederik Uret, han er det godmodigste
+Menneske paa Jorden&#8220; &mdash; og nu begyndte Andrea
+Margrethe en Lovtale over Corpus Juris, der var
+et fuldst�ndigt Sidestykke til den, som jeg igaar havde
+h�rt af Emmy over Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Hillem�nd&#8220;, t�nkte jeg ved mig selv, &#8222;er Gamle
+og Corpus Juris saa godt anskrevne her, hvad maa
+de da saa ikke synes om Dig?&#8220; Og det faldt mig ind,
+om det ikke var bedst nu, da vi sadde alene sammen i
+Fadeburet og under fortrolig Samtale spiste J�dekager
+og drak Mj�d, om det ikke var bedst nu at gribe �jeblikket
+og betroe Andrea Margrethe, hvad jeg havde paa
+Hjerte. Men jeg vidste ikke ret, hvorledes jeg skulde
+begynde &mdash; om jeg pludselig skulde slaae ind paa en alvorlig
+h�itidelig Tone, der kunde passe til den Sags
+Vigtighed, som jeg havde for &mdash; eller om jeg skulde
+forts�tte den lette, sp�gefulde Samtale og da pludselig
+ved en aandrig Vending udtale mine �nsker.</p>
+
+<p>&#8222;De seer saa eftert�nksom ud, Nicolai&#8220;, bem�rkede
+Andrea Margrethe, &#8222;begynder den store Idee maaskee at
+komme, den, som skal s�tte Liv i hele Selskabet?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, t�nkte jeg ved mig selv, &#8222;det kunde rigtignok
+v�re en stor Idee, der kunde s�tte Liv i hele Selskabet,
+om jeg nu kom over og fortalte, at jeg havde forlovet
+mig med Andrea Margrethe.&#8220;</p>
+
+<p>I det Samme h�rte jeg Fodtrin udenfor, og Corpus
+Juris traadte ilf�rdig ind.</p>
+
+<p>&#8222;Nei det gaaer paa ingen Maade an&#8220;, sagde han,
+&#8222;Christopher sidder hele Tiden og l�ser, og nu er De
+og Nicolai l�bet her ud; hvad maa Kjeldborgs dog<a class="pagenum" name="Side_158" id="Side_158" title="[S. 158]"></a>
+t�nke derom? De maa virkelig strax komme tilbage
+med mig.&#8220;</p>
+
+<p><span class="corr" title="tilføjet: &#8222;">&#8222;</span>Vil De ikke have et godt Glas Mj�d, Frederik&#8220;,
+spurgte Andrea Margrethe, &#8222;vi sad just og talte om
+Dem, saa der kunde man da rigtignok sige, at naar man
+taler om Solen, saa skinner den.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Tak skal De have&#8220;, sagde Corpus Juris, idet han
+tog mod Glasset og i Mangel af en Stol satte sig op
+paa Bordet, &#8222;saa De talte om mig? Hvad var det da,
+om jeg maa v�re saa fri at sp�rge?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai klagede over Dem og sagde, at De var
+saa drillesyg.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa?&#8220; sagde Corpus Juris, idet han rolig blev
+siddende paa Bordet og ikke syntes at ville forhaste sig.
+&#8222;Har jeg v�ret saa slem til at drille Dig i Dag,
+Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det synes jeg ikke, Du beh�ver at sp�rge om
+&mdash; jeg har jo ikke kunnet gaae et �jeblik i Fred for
+Dig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu, nu, jeg meente det ikke saa ilde.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det kan gjerne v�re, Du ikke meente det saa ilde,
+men for mig har det v�ret meget ubehageligt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er ikke v�rd at tale mere om den Sag&#8220;,
+sagde Andrea Margrethe, &#8222;skeet er skeet og lader sig
+ikke �ndre. Men nu b�r De smukt drikke paa Forlig
+og Broderskab.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu som De vil&#8220;, sagde Corpus Juris: &#8222;paa
+Forlig og Broderskab &mdash; fra imorgen af&#8220;, f�iede han
+til, idet han st�dte sit Glas imod mit.</p>
+
+<p>&#8222;Fra i<em>morgen</em> af&#8220;, gjentog jeg med st�rk Betoning,
+thi i det Samme faldt det mig ind, hvad jeg havde<a class="pagenum" name="Side_159" id="Side_159" title="[S. 159]"></a>
+gjort ved Corpus Juris' Seng, og den Spas vilde jeg
+dog n�dig lade gaae fra mig.</p>
+
+<p>Her bleve vi afbrudte ved Emmy, der traadte ind,
+fulgt af Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Sidder De Allesammen her?&#8220; spurgte Emmy,
+&#8222;men det gaaer ikke an saaledes at lade vore Fremmede
+blive alene. Andrea Margrethe, Du maa i det Mindste
+gaae ind igjen &mdash; hvad maa dog Kjeldborgs t�nke
+om os?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De er saa gr�sselig kjedsommelige&#8220;, sagde Andrea
+Margrethe med et Suk.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det kan gjerne v�re, men nu ere de engang
+vore Gj�ster, og saa b�r vi ogsaa ud�ve Gj�stfrihedens
+Pligter mod dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Christopher, vil De ikke behage at tage Plads&#8220;,
+sagde Andrea Margrethe, idet hun trak en tom Sm�rfjerding
+frem, hvorpaa Gamle tog S�de med ligesaa
+megen Alvor og V�rdighed, som om det havde v�ret
+en Fl�iels L�nestol med forgyldte Arme, der var bleven
+sat frem til ham.</p>
+
+<p>Emmy skyndede paa os, at vi skulde gaae. &#8222;Nei,
+Christopher maa virkelig f�rst have et Glas Mj�d&#8220;,
+sagde Andrea Margrethe<span class="sic" title="[sic]">:</span> og saavel Gamle som Corpus
+Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve siddende
+trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst
+ogsaa slog sig til Ro.</p>
+
+<p>&#8222;Ja Du har det godt, Christopher&#8220;, sagde Corpus
+Juris, &#8222;Du sidder nok saa magelig og l�ser og overlader
+til os Andre at underholde Kjeldborgs.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Naar en Samtale hverken er til Nytte eller til<a class="pagenum" name="Side_160" id="Side_160" title="[S. 160]"></a>
+Forn�ielse&#8220;, svarede Gamle, &#8222;saa synes jeg ligesaa gjerne
+man kan tie stille og passe sig selv.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det har De sandelig Ret i&#8220;, udbr�d Andrea
+Margrethe, &#8222;gid Kjeldborgs vilde v�re ligesaa fornuftige,
+saa vilde de ikke komme her og hjems�ge os og
+�del�gge en deilig Aften for os i Juleferien.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saadant Noget maa Du ikke sige&#8220;, bem�rkede
+Emmy; &#8222;der er meget godt ved Kjeldborg, naar man
+betragter dem paa den rette Maade.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa er det aldrig lykkedes mig at betragte
+dem paa den rette Maade, for jeg har altid fundet dem
+ubeskrivelig kjedsommelige og i Aften over al Maade,
+ikke sandt, Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg istemmede dette Vidnesbyrd af mit ganske
+Hjerte, men Emmy vedblev: &#8222;Da veed Du meget godt,
+at der er Ingen saa villig til at hj�lpe de Fattige, som
+netop Kjeldborgs. Naar der er en eller anden Ulykkelig
+her i Sognet, som Fa'er ikke veed at hj�lpe paa
+anden Maade, saa beh�ver han blot at sige et Ord til
+Kjeldborg, og strax bliver den Sag bragt i Orden.
+Der er aldrig nogen Fattig, som gaaer tomh�ndet bort
+fra dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det kan v�re meget smukt, men derfor blive
+de ikke morsommere. Jeg vilde holde ti Gange saa
+meget af dem, naar de blot vilde holde sig indenfor
+deres egne V�gge eller i al Fald kun bes�ge os, naar
+vi ere alene.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og saa skulde Du bet�nke den Interesse, de
+n�re for os&#8220;, indvendte Emmy, &#8222;og den Deeltagelse,
+hvormed de f�lge os i Sorg og i Gl�de. Har Du
+glemt, hvorledes ifjor Vinter, da Du var syg, der<a class="pagenum" name="Side_161" id="Side_161" title="[S. 161]"></a>
+ikke hengik nogen Dag, uden at de lode sp�rge til dit
+Befindende? Overhovedet troer jeg neppe, at Du skal
+finde Mange med saamegen Hjertelighed og varm Medf�lelse
+for Andre som Kjeldborgs.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg t�nkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg
+endnu syntes at kunne f�le Svien, og begyndte at give
+Emmy Ret, idet jeg fattede den Beslutning at gj�re alt
+mit for at opmuntre Selskabet.</p>
+
+<p>Nu kom Pr�stekonen: &#8222;Nei nu har jeg aldrig seet
+saa galt! sidder I Allesammen herude? Og Emmy &mdash;
+og Andrea Margrethe &mdash; jo det er smukt: nu sidder
+Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu komme vi, nu komme vi&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+og saa maatte vi afsted.</p>
+
+<p>Der herskede D�dsstilhed inde i Dagligstuen. Forpagteren
+var bleven tr�t af at fort�lle om sine Heste,
+og Pr�sten lod til at have opgivet ethvert Fors�g paa
+at f�re Samtalen hen paa andre Gjenstande. Begge
+sadde de ganske tause og sk�d de lange R�gskyer fra
+sig, medens Fr�kenerne Kjeldborg sadde saa stille som
+de forstenede Prindsesser i �ventyret om det fortryllede
+Slot.</p>
+
+<p>&#8222;Naa er I endelig der!&#8220; raabte Pr�sten os i
+M�de: &#8222;hvor kommer I fra? Har I maaskee igjen
+v�ret i H�n&mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg var ude at bes�rge Noget i Kj�kkenet&#8220;, afbr�d
+Andrea Margrethe ham hurtig. Og nu blev
+Themaskinen bragt ind, og der blev skj�nket The
+rundt, og glad var jeg, for saa gik den Tid. Men
+alle mine gode Fors�tter om at opmuntre Selskabet
+bleve ikke bragte til Udf�relse, og jeg sad og �rgrede<a class="pagenum" name="Side_162" id="Side_162" title="[S. 162]"></a>
+mig over mig selv. Hvorfor kunde jeg da i det Mindste
+ikke tale med Emmy og Andrea Margrethe, som jeg
+plejede, og lade, som om Kjeldborgs slet ikke var tilstede?
+Men det vilde ikke lykkes; Kjeldborgs laae som
+en stor, tung Sten og tyngede paa mig. For dog at
+gj�re Noget drak jeg fem Kopper The, men deraf blev
+jeg ikke lystigere.</p>
+
+<p>En liden Afvexling fremkaldtes derved, at Niels
+traadte ind.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad vil Du?&#8220; spurgte Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vilde blot sige Pastoren, at nu har jeg endelig
+fundet Trofast og givet ham sine Prygl.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad for Prygl?&#8220; spurgte Pr�sten forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Ih de Prygl, som Pastoren sagde igaaraftes, han
+skulde have, fordi han havde v�ret i H�nsehuset.&#8220;</p>
+
+<p>Andrea Margrethe udbr�d i h�je Beklagelser over
+den ulykkelige Trofast, der maatte lide saa uskyldig, men
+Niels tr�stede hende med, at havde Trofast denne Gang
+faaet Prygl uden at have v�ret i H�nsehuset, saa havde
+han nok tidligere v�ret i H�nsehuset, uden at faae Prygl,
+saa det kunde akkurat gaae lige op.</p>
+
+<p>&#8222;Det kommer nu over dit og Nicolais Hoved&#8220;,
+sagde Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Ja ja&#8220;, svarede Andrea Margrethe, &#8222;saa skal jeg
+give Trofast en dobbelt Portion Aftensmad i Aften, saa
+maa det holde ham skadesl�s.&#8220;</p>
+
+<p>Da Niels var gaaet, spurgte Forpagteren, hvad det
+var for en Historie.</p>
+
+<p>&#8222;Det var en ganske m�rkelig Historie, der passerede
+her igaar Aftes. Seer De, Nicolai og Andrea Margrethe
+&mdash;&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_163" id="Side_163" title="[S. 163]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Aa Fa'er, det er aldrig v�rd at fort�lle&#8220;, udbr�d
+den Sidste ivrig.</p>
+
+<p>&#8222;Naa saa Du vil, at det skal v�re en Hemmelighed?
+ja saa tier jeg&#8220;, sagde Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad for Noget?&#8220; udbr�d Forpagteren, idet han
+forundret saae fra Andrea Margrethe hen paa mig og
+fra mig hen paa Andrea Margrethe, &#8222;ja jeg t�nkte da
+nok, at de Kj�benhavnere ikke vare herude for Ingenting.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Tys, tys, jeg har Ingenting sagt&#8220;, sagde Pr�sten.
+&#8222;Ti bare stille, ellers faaer jeg Skj�nd hele Dagen
+imorgen af Andrea Margrethe.&#8220;</p>
+
+<p>For at afbryde denne Samtale kaldte Andrea Margrethe
+paa Pigen og bad hende tage Thet�jet bort.
+Saa sadde vi atter ledige paa Torvet. Pr�sten holdt
+ikke af Kortspil, saa denne Tidsfordriv kunde vi ikke
+tye til. Andrea Margrethe fik den ene Fr�ken Kjeldborg
+anbragt ved Pianofortet, hvor hun spillede en
+lang Sonate, der var ligesaa kjedelig som hun selv.
+Det er overhovedet m�rkeligt med den Evne, som kjedsommelige
+Folk have til at gj�re alt muligt kjedeligt:
+ved at h�re Fr�ken Kjeldborg spille, maatte man troe,
+at hun af alle mulige kjedelige Sonater havde udvalgt
+den allerkjedeligste og den allerl�ngste. Det var en
+R�kke af L�b, Triller og Trimulanter, som syntes
+aldrig at ville faae Ende. Tilsidst reiste jeg mig fra
+min Stol, for at gaae hen til Corpus Juris og fort�lle
+ham, at jeg var lige paa Nippet til at falde i
+S�vn; men han kom mig im�de paa Halvveien for at
+gj�re mig den samme Meddelelse med Hensyn til sig<a class="pagenum" name="Side_164" id="Side_164" title="[S. 164]"></a>
+selv. Saa stillede jeg mig op ad D�ren og kneb mig
+selv af og til i Armen for at holde mig vaagen.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe kom hen til mig: &#8222;De er vist
+meget s�vnig, Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er kun med N�d og Neppe, at jeg kan
+holde mine �jne aabne.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu skal jeg l�re Dem noget Nyt: vi vil spj�lke
+vore �jne &mdash; det er saadant et ypperligt Middel til at
+holde sig vaagen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad er det at spj�lke sine �jne?&#8220; spurgte jeg
+forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Ja giv nu lidt Tid, saa skal De faae at see &mdash;&#8220;
+og hun gik hen til Br�ndekurven og kom tilbage med
+en lille Pind i Haanden. &#8222;Seer De: nu sk�re vi en
+ganske fin lille Pind heraf og s�tter op i �jelaaget
+&mdash; saaledes &mdash; see nu sidder den og stikker, og saa kan
+man ikke falde i S�vn.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er ypperligt&#8220;, udbr�d jeg, &#8222;lad mig ogsaa
+spj�lke mine �jne.&#8220;</p>
+
+<p>Men desv�rre blev der ikke Noget deraf, thi
+Pr�stekonen, der havde seet, hvad vi havde for, kom
+og sk�ndte paa os, for det lignede ikke Noget at spj�lke
+sine �jne, naar man havde Fremmede. Saa maatte
+jeg da holde ud, saa godt som jeg kunde; Sonaten
+vedblev, den forekom mig at v�re ligesaa lang som
+Kong Xerxes' H�r, der brugte syv Dage og syv N�tter
+til at gaae over Hellespont. Alt havde faaet Pr�g af
+S�vnighed og Kjedsommelighed; jeg saae hen paa Pr�sten,
+han saae ud, som om han havde vaaget i de tre
+sidste N�tter; jeg saae hen paa Corpus Juris, han stod
+og bed sig i Underl�ben, hvilket sandsynligvis var et<a class="pagenum" name="Side_165" id="Side_165" title="[S. 165]"></a>
+Surrogat for at spj�lke sine �jne; jeg saae hen paa
+Gamle, han sad og nikkede med Hovedet, som om han
+slog Takt til Musiken. Ja selv Lampen begyndte at
+ose og at true med at gaae ud. Mit eneste Haab stod
+til Aftensmaden, om mulig den kunde bringe lidt
+Liv i Gemytterne. Men ogsaa det Haab blev skuffet:
+Aftensmaden blev anrettet, og vi begyndte at spise, men
+uden at der indtraadte nogensomhelst Forandring til det
+Bedre. Thi naar saadan en Kjedsommelighedens Aand
+f�rst har gjennemtr�ngt Alle, da er det n�sten umuligt
+at fordrive den igjen. Ligesom en smitsom Syge forplanter
+den sig fra den Ene til den Anden, og der er
+ingen L�gedom. Ikke engang Forpagteren eller Hr.
+Hans talte mere om deres Heste: de sadde ganske tause
+som alle vi andre og n�d deres Aftensmad. Det var
+n�sten, som vi feirede et Grav�l, og det var ogsaa
+et Slags Grav�l, t�nkte jeg, et Grav�l over det gode
+Hum�r og Lyst og Liv og Forn�jelighed. Og hvem
+var saa egentlig Skyld deri? Kjeldborgs kunde ikke
+v�re det, i al Fald ikke Forpagteren og Hr. Hans,
+de havde jo efter bedste Evne givet deres Sk�rv til
+den almindelige Underholdning og talt om Heste og
+atter Heste i det Uendelige og f�rst tiet stille, da der
+ikke l�nger var Nogen, som vilde h�re paa dem. Mon
+Pr�sten og hans Familie da var Skyld deri? Men
+fra dem var jo hidtil alt Liv og Munterhed udgaaet,
+hvor var det da muligt, at de paa een Gang kunde blive
+Kilden til almindelig Kjedsomhed og S�vnighed? Eller
+var jeg maaskee selv Aarsag deri? Ganske frikjende
+mig for Skyld turde jeg ikke, thi jeg havde ikke engang
+gjort saameget som Corpus Juris, der, om han end<a class="pagenum" name="Side_166" id="Side_166" title="[S. 166]"></a>
+ikke selv havde givet Noget til Bedste, dog i det Mindste
+med ufortr�den Opm�rksomhed havde h�rt paa Hr.
+Hans' Foredrag over Morten Jensens Fux. Jeg var
+derimod gaaet min Vei og havde med mit slette Exempel
+forf�rt de Andre til at gj�re ligervis, og derved
+vare Forpagteren og Hr. Hans blevne forstemte, da deres
+Auditorium saaledes lidt efter lidt forlod dem, og saa
+taug de ogsaa stille. Og nu &mdash; nu sad jeg, jeg Repr�sentanten
+for den danske Studenterstand, jeg, der
+skulde bringe Liv og Lystighed og Ungdomsfriskhed med
+mig, jeg sad her og taug bomstille og spiste Gaasesteg
+med Kartofler til som en rigtig Philister. Var der da
+ikke den mindste Gnist af Ild tilbage i mig &mdash; kunde
+jeg ikke finde paa en eneste Vittighed, der kunde b�re
+Vidnesbyrd om, at en af de &#8222;Herrer i Aandernes Rige&#8220;
+var tilstede? Eller var jeg end selv for fattig til at
+finde paa Noget, kunde jeg da i det Mindste ikke laane
+lidt af den Rigdom af Lune og Vid, der som et sprudlende
+V�ld var str�mmet fra begeistrede L�ber, naar
+vi en L�rdagaften sadde samlede om den dampende
+Punschebolle hist i de tilr�gede Haller, og vor rungende
+Latter og vor jublende Sang bragte Bud til Naboer
+og Gjenboer, at det danske Studenterlune var ikke <span class="sic" title="[sic]">d�d</span>
+endnu?</p>
+
+<p>Jeg s�gte og s�gte og t�nkte og t�nkte &mdash; men
+om det var Tanken, der var for stor, eller det Stykke
+Kartoffel, som jeg netop havde i Munden, det veed jeg
+ikke: nok er det, jeg fik Kartoflen i den gale Hals.
+En lille Stund sad jeg stille og ventede, at det vilde
+gaae over, men det blev v�rre og v�rre: jeg kunde
+ikke tr�kke Veiret. Jeg vilde raabe om Hj�lp, men<a class="pagenum" name="Side_167" id="Side_167" title="[S. 167]"></a>
+jeg havde ingen Stemme at raabe med. I min
+Angst greb jeg min Nabo, Hr. Hans, i Armen med
+en saadan Voldsomhed, at han lod Kniv og Gaffel
+falde og forf�rdet foer op fra sin Stol. Nu kom der
+Liv i Selskabet; hvor f�r herskede Gravens Taushed,
+blev en Raaben, Skrigen og Allarm, saa at det var
+umuligt at h�re Noget. Den Ene gav sine gode Raad
+saavel som den Anden, Alle raabte i Munden paa
+hverandre og Pr�stekonen l�b efter Hofmannsdraaber.
+Allerede begyndte det at sortne for mine �jne, og
+Enden vilde formodentlig v�re bleven, at jeg aldrig
+meer havde spist Kartofler, om ikke Andrea Margrethe
+midt under den almindelige Forvirring havde havt Aandsn�rv�relse
+nok til at give mig et vel anbragt St�d i
+Ryggen, der havde til F�lge, at Kartoflen fl�j ud ligervis
+som en Steen af en Kastemaskine og satte sig paa
+D�ren ligeoverfor.</p>
+
+<p>Jeg aandede dybt, og jeg aandede tungt som En,
+der atter vender tilbage til Livet. De Andre kom ogsaa
+til Ro efter den store Forskr�kkelse og toge atter Plads,
+medens Forpagteren fortalte os, at for tre Uger siden
+var ganske det Samme skeet med en af hans Heste, der
+ogsaa havde forslugt sig paa en Kartoffel, men saa havde
+han taget en T�jrep�l og drevet ned i Halsen paa den
+og fl�kket Kartoflen og derved frelst Dyret.</p>
+
+<p>&#8222;Det var Skade, at De ikke sagde det f�r&#8220;, bem�rkede
+Pr�sten, &#8222;saa kunde vi have fors�gt den samme
+Cur paa Nicolai.&#8220;</p>
+
+<p>Og hvad blev nu F�lgen af denne Begivenhed?
+den blev, at den store Opgave, paa hvis L�sning jeg
+forg�ves havde arbeidet, nu var l�st paa en meget<a class="pagenum" name="Side_168" id="Side_168" title="[S. 168]"></a>
+simpel Maade. Jeg havde jo siddet og speculeret paa,
+hvorledes jeg skulde bringe Liv i Selskabet, og nu var
+der kommet Liv i Selskabet. Thi ikke blot jeg selv
+fornam, hvorledes med Livskraften og Livsf�lelsen mit
+forrige gode Hum�r vendte tilbage, men det Samme
+var Tilf�ldet med alle de Andre. Det er jo bekjendt,
+at naar man lykkelig og vel har overstaaet en stor Fare,
+saa forvandler den tidligere Skr�k sig til en n�sten
+overstadig Lystighed. Folk ere aldrig saa gemytlige, saa
+snaksomme og saa meddelsomme, som naar de have
+undgaaet en Ulykke, der truede med almindelig Ford�rvelse.
+Enhver har Noget at fort�lle, Enhver har Noget
+at sige, og det sees ret, hvorledes Gl�den l�sner Tungerne.
+Saaledes gik det ogsaa nu! Den Skr�k, hvori
+Alle havde v�ret for min Skyld, havde tilveiebragt den
+hidtil savnede Sp�nstighed i Gemytterne. Vi snakkede
+og vi loe, og om end En og Anden lo, hvor han ikke
+skulde lee, saa frembragte det kun end mere Latter.
+Forpagteren begyndte atter at fort�lle Historier om sine
+Heste, og Pr�sten begyndte at fort�lle Historier fra sine
+Studenterdage; det Ene som det Andet blev modtaget
+med lige stor Taknemlighed. Nu var det Tidspunkt
+kommet, jeg saa l�nge havde ventet paa, det Tidspunkt,
+da jeg skulde optr�de og h�vde de danske Studenters
+�re, og jeg foreslog derfor, at vi skulde lege Ordsprogsleg,
+hvilket Forslag blev modtaget med almindelig
+Jubel.</p>
+
+<p>Borde og Stole bleve flyttede til Side, og saa
+begyndte vi. Det V�rste var, at vi vare saa Faa; vi
+kunde jo kun v�re fire paa hvert Parti (thi Pr�sten
+og Pr�stekonen ligesom Forpagteren og hans Kone vilde<a class="pagenum" name="Side_169" id="Side_169" title="[S. 169]"></a>
+kun v�re Tilskuere), men vi vare nu komne i saa godt
+Hum�r, at vi meente, vi kunde gj�re, hvad det skulde
+v�re. Saa blev det overdraget til Corpus Juris og
+mig at v�lge hver sit Parti, hvorfor jeg skyndte mig
+at v�lge Andrea Margrethe. Men herimod protesterede
+Corpus Juris, idet han paastod, at han som den �ldre
+havde Ret til at v�lge f�rst, og at han vilde v�lge
+Andrea Margrethe. Jeg vilde ikke give efter, thi jeg
+kunde indsee, at uden Andrea Margrethe vilde det v�re
+mig plat umuligt at gj�re Nogetsomhelst, og saaledes
+kunde der gjerne v�re opstaaet en ny trojansk Krig
+mellem Corpus Juris og mig, om ikke Andrea Margrethe
+selv havde afgjort Sagen ved at bestemme, at
+hun skulde h�re til begge Partier, idet hun kunde gaae
+over fra det ene til det andet skiftevis og saaledes
+hj�lpe begge. Hermed vare vi tilfredse, og Corpus
+Juris valgte nu for sit Vedkommende Emmy, Gamle
+og den ene Fr�ken Kjeldborg, medens jeg fik Hr. Hans
+og den anden Fr�ken Kjeldborg. Det var rigtignok
+saaledes kun et meget lidet Mandtal, jeg havde at raade
+over, men jeg vidste at hj�lpe mig. Skulde jeg saaledes
+f. Ex. forestille Gud Thor, der kom agende ind
+paa sin Karre, trukken af to Bukke, saa maatte jeg n�jes
+med een, for jeg havde jo kun een Gedebuk, nemlig
+Hr. Hans. Men Hr. Hans vidste at trampe i Gulvet
+for fire Gedebukke, saa Virkningen blev den samme.
+Jeg befandt mig overhovedet i samme Stilling som
+Tordenskjold, der kun havde een Mand, og han gr�d.
+Thi Hr. Hans havde vel den bedste Villie af Verden,
+men hans Evner stode ingenlunde i Forhold til den
+gode Villie. Det vil sige, alle firbenede Roller udf�rte<a class="pagenum" name="Side_170" id="Side_170" title="[S. 170]"></a>
+han paa en fuldkommen tilfredsstillende Maade, men de
+tobenede skilte han sig kun maadelig fra. Det var en
+Selvf�lge, at han ikke kunde bruges, hvor der skulde
+tales, det v�re sig nu meget eller lidet; men ikke engang
+til stumme Roller kunde han benyttes. Saaledes var
+han engang i en Pantomime udn�vnt til at v�re Troldmanden,
+der ved et Trylleslag forstener Alle; men han
+kom meget for tidlig ind, inden vi endnu ret havde
+begyndt, saa at jeg, der var Harlekin, maatte bede ham
+gaae ud og komme igjen om to Minuter for at forstene
+os. I Begyndelsen var jeg derfor i stor Forlegenhed
+med, hvad jeg egentlig skulde bruge ham til,
+indtil det endelig ved en reen H�ndelse blev overdraget
+ham at v�re Hest. Her var Hr. Hans i sit Element:
+han kunde vrinske som en Hest, og han kunde sparke
+som en Hest, og han kunde pruste som en Hest: kort
+Alt, hvad man med Billighed kan forlange af en Hest,
+det kunde Hr. Hans ogsaa gj�re. Han blev ogsaa bel�nnet
+med stormende Bifald og var saa tilfreds med
+sig selv, at han for Fremtiden kun vilde spille lutter
+Hesteroller, saa at jeg nu maatte stadig see at finde
+paa Noget, hvori vi havde Brug for en Hest. &mdash; Med
+hans S�ster var jeg derimod endnu v�rre faren, for
+hun kunde jo ikke engang bruges til at v�re Hest. Men
+Andrea Margrethe hjalp mig ud af min N�d &mdash; hun
+kunde v�re baade her og der og allevegne. Skulde der
+&#8222;komme Fremmede&#8220;, og Fr�ken Kjeldborg glemte at
+banke paa D�ren og glemte at komme ind, hvad hun
+altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa Bordet
+og raabte &#8222;Kom ind!&#8220; og l�b hen og lukkede D�ren
+op, saa var Fr�ken Kjeldborg n�dt til at komme. Og<a class="pagenum" name="Side_171" id="Side_171" title="[S. 171]"></a>
+naar Fr�ken Kjeldborg glemte, hvad hun skulde sige,
+hvad hun ogsaa altid glemte, saa bar Andrea Margrethe
+sig ad som Holbergs Henrik, idet hun f�rst l�b over til
+Fr�ken Kjeldborg og sagde, hvad denne havde at sige,
+og dern�st l�b tilbage til sin egen Plads for at sige,
+hvad hun selv havde at sige. Men derfor havde vi
+ogsaa den Triumph, at Modparten aldrig kunde gj�tte,
+hvad det skulde betyde, som vi havde udf�rt.</p>
+
+<p>Efter Ordsprogslegene begyndte vi paa Pantelegene,
+for det er dog de egentlig gode, gamle Julelege. En
+stor M�ngde Panter samlede vi ind, is�r fra Hr. Hans,
+der n�sten uafbrudt var paa Gulvet. Thi var han
+f�rst kommen derud, saa kom han n�sten aldrig ind
+igjen, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. En
+Gang blev han staaende et helt Qvarteer og saae paa
+Andrea Margrethe, indtil Pr�sten fortalte ham, at slig
+&#8222;stum Tilbedelse&#8220; var ikke tilladt. &mdash; Da nu Panterne
+skulde indl�ses og Dommene afsiges, fik jeg pludselig
+en Idee. Emmy bar nemlig Panterne om, og jeg
+skulde afsige Dommen; men da Emmy ikke havde holdt
+Pantet skjult med tilstr�kkelig Omhu, kunde jeg see, at
+det var et af dem, som Andrea Margrethe havde afgivet.
+Idet jeg nu t�nkte efter, hvad Dom der vel
+kunde v�re mest passende for hende, faldt det mig paa
+Sinde, hvad hun Dagen i Forveien havde sagt om, at
+hun kunde see Sp�gelser, og jeg besluttede <a class="corr" name="rett_22" id="rett_22" title="var: uu">nu</a> selv at
+agere Sp�gelse. Jeg d�mte da, at Ejeren til det omhandlede
+Pant skulde gaae ud paa Kirkegaarden og tre
+Gange raabe sit eget Navn, og da skulde han eller hun
+see sin Tilkommende. Da nu Andrea Margrethe maatte
+erkjende Pantet for sit, gjorde hun vel nogle Vanskeligheder<a class="pagenum" name="Side_172" id="Side_172" title="[S. 172]"></a>
+ved at efterkomme denne Dom, men da jeg foreholdt
+hende, at hun jo selv havde sagt, at hun kunde
+see Sp�gelser og nu ogsaa maatte vise, at hun havde
+Mod dertil, saa gav hun efter. Imedens hun gik ud
+for at tage Hat og Kaabe paa, listede jeg mig ubem�rket
+bort og l�b hurtig gjennem Haven op til
+Kirkegaarden, hvor jeg skjulte mig bag en stor Busk.
+Maanen var netop gaaet bag nogle Skyer, saa at der
+hvilede et usikkert D�mringslys over Alt omkring mig.
+Jeg sad bag min Busk og ventede og fr�s dygtig, thi
+det var meget koldt, og jeg havde ikke givet mig Tid
+til at tage Overt�i paa. Ogsaa f�lte jeg mig noget
+uhyggelig tilmode: min Phantasi begyndte allerede at
+foregj�gle mig alle Slags Billeder af D�dningeknokler
+og Beenrade, som beredte sig til at opf�re deres klapprende
+Dands rundt om mig. Hist henne bag en nys
+opkastet Grav forekom det mig, som om der var Noget,
+der r�rte sig, ja een Gang syntes det mig endog, som
+om jeg saae noget Sort bev�ge sig frem og tilbage og
+derpaa atter forsvinde. Hvad kunde det vel v�re?
+Rigtignok var Klokken f�rst henved Ni, og der var
+altsaa endnu l�nge til den frygtelige Midnatstime, men
+hvem kunde vide, hvad for en urolig Aand, der muligvis
+kunde faae i Sinde at spadsere sig en ensom
+Aftentour henover Gravene i det stille Maaneskin? Jeg
+gav n�ie Agt: i et Par �jeblikke bem�rkede jeg Intet,
+men saa h�rte jeg et dybt Suk, der kom netop fra den
+nye Grav. Jeg fornam, hvorledes Blodet stivnede i
+mig; jeg str�g mig med Haanden over Panden for
+ligesom at forjage alle overtroiske Tanker, men min
+egen Haand var ligesaa kold som en D�dningehaand.<a class="pagenum" name="Side_173" id="Side_173" title="[S. 173]"></a>
+Atter h�rte jeg et dybt Suk, og nu havde jeg upaatvivlelig
+skyndsomst taget Flugten, naar jeg ikke i det
+Samme havde h�rt Andrea Margrethes lette, hurtige
+Fodtrin n�rme sig. Hvor hun kunde v�re, turde jeg
+vel ogsaa v�re, og jeg besluttede derfor at blive, skj�ndt
+jeg ganske havde tabt Lysten til at agere Sp�gelse.
+Andrea Margrethe gik rask frem over Kirkegaarden som
+En, der er bestemt paa ikke at lade sig afskr�kke af
+Noget, derpaa standsede hun netop t�t ved den nye
+Grav og saae sig om, men i dette �jeblik var Alt
+ganske stille. Derpaa begyndte hun at raabe, f�rste
+Gang med en noget skj�lvende Stemme, men de to
+sidste Gange med rolig og sikker Stemme: &#8222;Andrea
+Margrethe! Andrea Margrethe! Andrea Margrethe!&#8220;
+Men neppe havde hun fuldf�rt det sidste Raab, f�r en
+dump Stemme svarede &#8222;her!&#8220; og i det Samme saae
+jeg en lang sort Skikkelse reise sig fra den nye Grav.
+Haarene reiste sig paa mit Hoved, jeg var lige ved at
+styrte n�segrus til Jorden, da et h�jt Skrig fra Andrea
+Margrethe kaldte mig til mig selv. Jeg sprang
+frem, beredt til at forsvare hende mod al Verdens
+Gjengangere og Sp�gelser, men snublede over en stor
+Sten og faldt i en stor Snedrive. Hurtig var jeg
+imidlertid oppe igjen, i et Par Spring havde jeg naaet
+hen til hende, og &mdash; &mdash; saae ikke noget hul�jet Sp�gelse,
+som jeg havde ventet, if�rd med at bortf�re
+Andrea Margrethe, men derimod Corpus Juris i egen
+h�ie Person, der i de lidenskabeligste Udtryk skj�ldte
+sig selv for et taabeligt, ubesindigt Menneske, som burde
+straffes med F�ngsel og Tugthus og Galge, medens
+Andrea Margrethe, der strax havde gjenvundet sit gamle<a class="pagenum" name="Side_174" id="Side_174" title="[S. 174]"></a>
+Mod, s�gte at berolige ham ved at sige, at det Hele
+havde ikke noget at betyde. Dog var min Forbauselse
+stor over at see Corpus Juris her, saa var hans sandelig
+ikke mindre over at see mig.</p>
+
+<p>&#8222;Hvor kommer Du fra, Nicolai?&#8220; spurgte han.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg kommer henne fra Busken der; men hvor
+kommer Du fra?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg &mdash; jeg &mdash;&#8220; svarede Corpus Juris stammende,
+&#8222;jeg kommer &mdash; ja det kan v�re det Samme,
+hvor jeg kommer fra, men hvad vilde Du bag Busken
+der?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg t�vede noget med Svaret. &#8222;Jeg vilde&#8220;, sagde
+jeg endelig, &#8222;jeg vilde see &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Du vilde see, hvor forskr�kket Andrea Margrethe
+blev, og derfor var det, Du havde udkl�kket hele den
+Plan. Men det er uforsvarligt&#8220;, vedblev Corpus Juris
+med stigende Heftighed, idet han nu lod det Uveir, hvormed
+han f�r havde raset mod sig selv, bryde l�s over
+mit Hoved, &#8222;det er skammeligt, at Du har kunnet v�re
+saa letsindig ikke at bet�nke, hvilken Ulykke Du kunde
+have anrettet med den dumme Sp�g.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men hvorfor kom De da herud, Frederik?&#8220; afbr�d
+Andrea Margrethe ham med et Smil. Corpus
+Juris mumlede nogle uforstaaelige Ord til Svar. &#8222;Og
+saa har De ovenikj�bet&#8220;, fortsatte Andrea Margrethe,
+&#8222;glemt, at De har drukket Forlig og Broderskab med
+Nicolai? Jo, De b�rer Dem rigtignok smukt ad!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu ja&#8220;, sagde Corpus Juris i en mere nedslaaet
+Tone, &#8222;jeg blev maaskee lidt for hidsig &mdash; men det
+var kun af Omsorg for Dem, Andrea Margrethe. &mdash;<a class="pagenum" name="Side_175" id="Side_175" title="[S. 175]"></a>
+Der er min Haand, Nicolai, fra imorgen af ville vi
+v�re Br�dre og Venner.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja, fra <em>imorgen</em> af&#8220;, gjentog jeg med Eftertryk
+ligesom tidligere.</p>
+
+<p>Da vi atter traadte ind i Dagligstuen, blev Andrea
+Margrethe bestormet med Sp�rgsmaal, om hun nu
+virkelig havde seet sin Tilkommende, men hun svarede
+ganske rolig, at hun kun havde seet Corpus Juris og
+mig. Nu vendte Sp�rgsmaalene sig til os To, hvad vi
+havde at bestille ude paa Kirkegaarden, hvortil Corpus
+Juris svarede, at han havde villet passe paa, at Andrea
+Margrethe ikke kom Noget til, og jeg meente da, at jeg
+kunde afgive samme Erkl�ring.</p>
+
+<p>Forpagteren begyndte nu at tale om, at det var
+paa Tide at t�nke paa Hjemfarten, men med ligesaa
+stor Gl�de vi vilde have modtaget dette Budskab for
+et Par Timer siden, ligesaa ukj�rt var det os nu, da
+Lystigheden var i fuld Gang, og jeg erkl�rede Forpagteren,
+at det h�rte med til god gammel Skik og
+Brug, at Ungdommen ikke skiltes fra hverandre f�r efter
+en Dands.</p>
+
+<p>&#8222;Da har det aldrig f�r v�ret Skik og Brug i
+N�ddebo Pr�stegaard&#8220;, bem�rkede Forpagteren.</p>
+
+<p>&#8222;Og jeg haaber heller aldrig, at det skal blive Skik
+og Brug herefter&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;men jeg har jo alt
+een Gang sagt Dem om Nicolai, at han kan l�re Dem,
+hvad De hverken skal eller b�r gj�re.&#8220;</p>
+
+<p>Imidlertid havde Emmy sat sig hen til Pianofortet:
+jeg greb hurtig Andrea Margrethes Haand og
+overlod Corpus Juris begge Fr�kenerne Kjeldborg til
+behagelig Udvalg. Gamle bar sig ad som s�dvanlig<a class="pagenum" name="Side_176" id="Side_176" title="[S. 176]"></a>
+ved slige Leiligheder, han satte sig ned og blev rolig
+siddende, indtil han fik afgjort med sig selv, hvem af
+Damerne han vilde v�re saa naadig at dandse med.
+Denne Gang varede det meget l�nge, inden Nogen
+kunde finde Bifald for hans �jne: f�rst da Corpus
+Juris havde afl�st Emmy ved Pianofortet, f�rst da var
+Gamle saa huldsalig at byde Emmy op til en Dands.
+Hr. Hans var ikke saa kr�sen i sit Valg, han dandsede
+lige godt, eller om man vil, lige slet med alle Damerne,
+idet han vexelvis anrettede Ulykker med Hovedet
+og med F�dderne. Med de sidste traadte han
+Damernes Kjoler itu, med det f�rste dandsede han tre
+Gange mod Lysekronen, der hang temmelig lavt, men
+f�rst fjerde Gang lykkedes det ham at slaae den i Gulvet,
+hvorfor Pr�sten bad ham om endelig at komme
+igjen til Fastelavn for at hj�lpe med til at slaae Katten
+af T�nden, thi deri maatte han vist v�re en sand
+Mester.</p>
+
+<p>Da Klokken slog Elleve, rullede Forpagterens Vogn
+for D�ren, og nu maatte vi da h�re op. Atter samledes
+vi Alle ude i Forstuen for at hj�lpe vore Gj�ster
+Reiset�iet paa, hvilket var h�jst forn�dent, da det paa
+Grund af Ordsprogslegene, hvor det var blevet anvendt
+paa forskjellige Maader, var kastet hulter til bulter
+mellem hinanden, saa det var vanskeligt at afgj�re, hvad
+der var vort, og hvad der var Kjeldborgs. Endelig
+havde Hver faaet Sit, Forpagteren traadte, t�t indhyllet
+i sin lodne Kappe og med sin Peltshue paa Hovedet,
+med kraftige Trin op ad Vogntrinene, medens
+Vognen knagede under den store V�gt; med sikker Haand
+tog han T�mmerne fra Gaardskarlen, der hidtil havde<a class="pagenum" name="Side_177" id="Side_177" title="[S. 177]"></a>
+havt sin N�d med at holde de v�lige Heste, som utaalmodigt
+sparkede Sneen op under sig. Ogsaa den �vrige
+Familie kom nu til S�de, og som fem m�gtige
+Kolosser sadde de paa Vognen. Forpagteren slog et
+h�jt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore
+Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den
+uj�vne Steenbro. Endnu kunde vi h�re Ordet &#8222;Heste&#8220;,
+hvilket Forpagteren tilraabte os, men de �vrige Ord
+bleve overd�vede af Vogntummelen, saa at dette Ord
+blev paa en Maade Forpagterens Afskedshilsen, og siden
+har det altid fremstillet sig for min Erindring som
+Qvintessentsen af hans Levevisdom.</p>
+
+<p>Vi Tilbageblevne bleve endnu en lille Stund
+staaende paa Steentrappen, indtil Vognen forsvandt
+under den m�rke Porthv�lving, og den raslende Lyd af
+Hjulene tabte sig, da de kom ud paa den bl�de Landevej.
+Saa kastede vi endnu et Afskedsblik op til Carlsvognen
+og Nordstjernen og den blege Maane; men det
+var bidende koldt; den varme Aande fr�s fast i vore
+Ansigter, Fingrene begyndte at blive stive &mdash; derfor
+s�gte vi hurtigt atter tilbage til den lune Kakkelovn.</p>
+
+<p>&#8222;Det er l�nge siden, at jeg har moret mig saa
+godt&#8220;, sagde Pr�sten, idet han efter S�dvane spadserede
+op og ned ad Gulvet.</p>
+
+<p>&#8222;Ja, jeg har virkeligt moret mig ypperligt&#8220;, bem�rkede
+Pr�stekonen.</p>
+
+<p>&#8222;Ypperligt!&#8220; gjentoge alle vi Andre i eenstemmigt
+Chor.</p>
+
+<p>&#8222;Og hvis er nu Skylden?&#8220; spurgte Pr�sten, &#8222;hvem
+kan vi takke herfor? &mdash; See her, her staaer Manden&#8220;,
+vedblev han, idet han lod sin Haand falde ned paa<a class="pagenum" name="Side_178" id="Side_178" title="[S. 178]"></a>
+min Skulder, &#8222;her staaer Ridderen uden Frygt og
+Daddel. Ja Nicolai, det Kunststykke med Kartoflen
+kan dog kaldes et sandt Mesterstykke, hvorved De bragte
+Liv i de D�de, ellers havde vi maaskee nu siddet forstenede
+af Kjedsomhed og S�vnighed. &mdash; Men hvor er
+Kartoflen bleven af? Den burde indmures her i D�ren
+ligervis som de engelske Bomber i Kj�benhavn, og underneden
+skulde skrives med forgyldte Bogstaver: <em class="i" lang="la" xml:lang="la">Nicolaus
+fecit</em>. Ja Nicolai, at De har slaaet min Meerskumspibe
+itu og min Hane ihjel: det tilgiver jeg Dem, thi
+De har nu viist, at De har Hjertet paa det rette Sted.
+Med en <em class="i" lang="la" xml:lang="la">corona civica</em> burde De smykkes, og i Deres
+Vaaben burde staae en halvspist Kartoffel: saaledes var
+det Ret at h�dre Dig, Du meget opfindsomme Nicolai!
+&mdash; &mdash; Godnat!&#8220;</p>
+
+<p>Og uden at sige et Ord mere gik Pr�sten bort,
+medens vi Andre bleve staaende stumme og saae efter
+ham. Andrea Margrethe var den, der f�rst br�d Tausheden.
+&#8222;Ja Nicolai&#8220;, udbr�d hun, &#8222;i Aften har De
+viist os, hvad de danske Studenter due til!&#8220;</p>
+
+<p>Jeg blev heel overrasket over al den �re og Ber�mmelse,
+der saa uventet str�mmede ned over mig, men
+Corpus Juris bem�rkede haanligt: &#8222;Det er ogsaa en
+stor Gjerning at forsluge sig paa en Kartoffel!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa skulde Du rigtigt selv have gjort det!&#8220;
+svarede jeg ivrigt, thi skj�ndt jeg oprindelig ikke selv
+havde anseet det for nogen synderlig stor Bedrift, begyndte
+jeg dog at d�mme anderledes, da jeg h�rte hvorledes
+de Andre roste mig.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det kan I skj�ndes om i Morgen&#8220;, sagde<a class="pagenum" name="Side_179" id="Side_179" title="[S. 179]"></a>
+Gamle, &#8222;nu vil vi gaae i Seng, for det er jo snart
+Midnat.&#8220;</p>
+
+<p>Saa sagde vi hverandre Godnat, og Gamle, Corpus
+Juris og jeg forf�jede os op til vore Sovev�relser.
+Da vi gik op ad Trappen sammen, var Corpus Juris'
+Opf�rsel mig heel gaadefuld: han skiftede paa een Gang
+Tone, tog mig under Armen, snakkede venligt og fortroligt
+til mig og var saa gemytlig, som jeg ikke i lang
+Tid havde seet ham. Jeg gik derimod og t�nkte paa,
+hvorledes jeg skulde faae ham lokket til at gaae i Seng
+uden at m�rke, hvad jeg havde havt for. Af denne
+Forlegenhed hjalp Corpus Juris mig selv ud.</p>
+
+<p>&#8222;H�r Nicolai&#8220;, sagde han til mig, da vi traadte
+ind ad D�ren, &#8222;om Morgenen have vi begge To meget
+ondt for at komme op af Sengen; skal vi da nu i
+Aften pr�ve, hvem af os der kan f�rst komme i den?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det kan vi gjerne&#8220;, svarede jeg, uden ret at
+kunne forstaae, hvad Grund Corpus Juris kunde have
+til dette Forlangende. Jeg gik over Gulvet for at
+n�rme mig min Seng, men Corpus Juris holdt mig
+tilbage, idet han sagde: &#8222;Nei, lad os stille os op her
+i D�ren mellem vore V�relser; hver s�tter da en Stol
+ved Siden af sig; saa kl�de vi os hurtig af, og &mdash;
+een, to, tre, springe vi rask i Seng!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er fortr�ffeligt!&#8220; sagde jeg, inderlig glad
+over, at Corpus Juris selv gik i den F�lde, som jeg
+havde opstillet for ham.</p>
+
+<p>Saa stillede vi os op, satte hver en Stol ved
+Siden af sig og begyndte at kl�de os af. Men jeg
+forhastede mig just ikke, thi jeg vilde gjerne overv�re<a class="pagenum" name="Side_180" id="Side_180" title="[S. 180]"></a>
+Skuespillet, naar Corpus Juris skulde gj�re sit Saltomortale.</p>
+
+<p>&#8222;Hvorfor t�ver Du?&#8220; spurgte denne, der bem�rkede
+min Langsomhed, &#8222;er Du maaskee bange for, at
+jeg har noget Ondt i Sinde?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei paa ingen Maade&#8220;, svarede jeg, idet jeg
+hurtigt gjorde mig f�rdig. Vi vare afkl�dte paa samme
+Tid, og &mdash; een, to &mdash; fore vi over Gulvet og: tre
+&mdash; forsvandt vi hver is�r i et Hav af Dyner. Corpus
+Juris havde nemlig havt den samme gyldne Idee som
+jeg og taget alle Br�dderne ud af min Seng, ganske
+som jeg havde gjort ved hans.</p>
+
+<p>&#8222;I er to store B�rn begge To&#8220;, sagde Gamle,
+der kom ind for at hj�lpe os op af den M�ngde Puder
+og Lagener, hvori vi laae og v�ltede os.</p>
+
+<p>Men dette Dynebad havde den gavnligste Indflydelse
+paa os begge To, thi nu havde vi skaffet vor l�nge
+dulgte Harme Luft. Den Uveirssky, der hidtil havde
+sv�vet m�rk og truende mellem os, havde nu faaet
+Udladning, og fra nu af fandt der ikke flere Sammenst�d
+Sted. Da vi atter havde bragt vore Senge i
+Orden, rakte vi hinanden Haanden og lovede fra nu af
+at v�re Venner og Br�dre.</p>
+
+<p>Jeg sov udm�rket den Nat og dr�mte, at jeg spiste
+Corpus Juris, men fik ham i den gale Hals og blev
+kvalt, hvorpaa Gamle holdt en Ligtale over os, der
+var saa lang og kjedelig, at vi begge To vaagnede op
+og bleve levende igjen.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_181" id="Side_181" title="[S. 181]"></a></p>
+
+<p>Da jeg vaagnede n�ste Morgen, var min f�rste
+Tanke: &#8222;idag vil Du forlove Dig, Nicolai!&#8220; Jeg sprang
+ud af min Seng for at see, hvorledes Veiret var, thi
+ligesom en dygtig Feltherre f�rst unders�ger Vind og
+Veir, inden han begynder Slaget, saaledes anseer jeg
+det ogsaa for n�dvendigt at have godt Veir, hver Gang
+jeg skal udf�re en eller anden stor Bedrift. Smukt og
+klart Veir medf�rer godt og frisk Hum�r, og godt og
+frisk Hum�r maa man have, hvad enten man nu skal
+op til Examen, eller man vil forlove sig. Denne Morgen
+var det imidlertid graat og diset, ja der sv�vede
+endog Taager over Mark og Eng, det syntes, som om
+Veiret vilde slaae om til T�veir. Det var slet ikke,
+som jeg �nskede det, thi sligt taaget Veir gj�r En ganske
+m�rk og trist i Sindet. Men hvad er det i Dag?
+spurgte jeg mig selv, thi ogsaa Dagen er det v�rd at
+l�gge M�rke til ved slige Leiligheder. Det var jo den
+31te December, Sylvesterdag &mdash; ja saa var det dog
+aldeles n�dvendigt, at jeg forlovede mig inden Aften.
+Thi med det gamle Aar maatte ogsaa alle gamle Tanker
+bringes til Ende, man maa ikke lade noget gaae ufuldendt
+og ufuldf�rt ind i det nye Aar. Saa gjorde det
+heller ikke noget, at det var taaget i Veiret, thi Sylvesterdag
+maa altid v�re taaget: den bebuder os jo, at
+et nyt Aar er if�rd med at bryde frem, men hvad det
+nye Aar bringer, er dunkelt og ubestemt, derfor skal
+der sv�ve Taager foran dets Komme.</p>
+
+<p>Gamle var allerede staaet op, men Corpus Juris
+laa endnu og sov. Jeg lod ham imidlertid ligge, thi
+vi havde jo fra i Dag af sluttet Venskab og Broderskab.
+Da jeg kom ned i Stuen, var Pr�sten og hans<a class="pagenum" name="Side_182" id="Side_182" title="[S. 182]"></a>
+Familie netop if�rd med at afsynge deres Morgenpsalme,
+jeg sluttede mig til dem og sang med. Jeg
+t�nkte ved mig selv, at det var egentlig godt, om man
+hver Dag stod tidlig op og saae Solen staae op og
+sang sin Morgenpsalme, thi det gj�r En saa let og
+frisk i Sindet. Saaledes b�re Fuglene sig ad, men
+derfor ere de ogsaa altid i godt Hum�r og synge af
+Hjertens Grund under Guds klare Himmel fra Morgen
+til Aften, saa lang som Dagen er.</p>
+
+<p>Da vi havde endt Psalmen, sagde Pr�sten til mig:
+&#8222;God Morgen Nicolai! &mdash; men er det virkelig Dem
+selv, eller er det ikke snarere Deres Gjenf�rd, og De
+selv ligger endnu oppe i Sengen og sover?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det er mig selv&#8220;, svarede jeg, idet jeg rakte
+Pr�sten min Haand.</p>
+
+<p>&#8222;Kj�d og Blod har De idetmindste &mdash; men saa
+er Miraklernes Tid jo begyndt igjen, siden vi faae Dem
+at see lysvaagen paa denne Tid af Dagen. &mdash; Har
+De maaskee ogsaa Lyst til at gaae en Morgentour?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja, det har jeg nok.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men De er jo bleven et heelt nyt Menneske, og
+det lader til, at De med den Kartoffel igaar Aftes ikke
+alene omskabte hele Selskabet, men ogsaa Dem selv.
+Sligt maa kongeligt bel�nnes: see her&#8220;, og han trak
+en Cigar op af Lommen, &#8222;den fandt jeg igaar h�ndelsesvis
+i min Skriverpult; den skal De trakteres med,
+thi slig en Selvovervindelse b�r paaskj�nnes. &mdash; &mdash;
+Gaaer De med, Christopher?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei jeg vil heller blive her&#8220;, svarede denne, idet
+han saae hen paa Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Ja, ja da&#8220;, sagde Pr�sten til Gamle, &#8222;nu skal<a class="pagenum" name="Side_183" id="Side_183" title="[S. 183]"></a>
+De faae Lov at gj�re, hvad De vil, for siden skal De
+gj�re, hvad jeg vil. Jeg har Noget at gl�de Dem og
+Frederik med: Fattigregnskabet, ja det husker De nok
+fra ifjor af, da De maatte sidde to hele Dage og regne
+efter. &mdash; Kom nu, Nicolai!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De skal faae en udm�rket Kop The, naar De
+kommer hjem&#8220;, raabte Andrea Margrethe efter mig,
+idet Pr�sten lukkede D�ren.</p>
+
+<p>&#8222;Vi vil gaae den samme Vej, som vi gik iforgaars&#8220;,
+sagde Pr�sten, &#8222;f�rst ned til Fjorden, dern�st
+bag om Landsbyen og saa hjem. Men i Dag bliver
+mit Selskab ikke saa interessant, som det var sidste
+Gang, thi i Dag vil jeg gaae og tie stille, for jeg vil
+t�nke over min Pr�diken til i Morgen.&#8220;</p>
+
+<p>Saa gik vi da og taug stille begge To, Pr�sten
+t�nkte paa sin Pr�diken, og jeg paa min Forlovelse.
+Vi vare begge saa fordybede i vore Tanker, at vi bleve
+meget overraskede ved at see, at vi havde tilendebragt
+Spadseretouren og atter stode udenfor Pr�stegaarden.</p>
+
+<p>&#8222;See hvor Tiden gaaer, naar man tager sig noget
+Nyttigt for&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;hvad har De nu gaaet
+og t�nkt paa?&#8220;</p>
+
+<p><span class="corr" title="tilf�jet: &#8222;">&#8222;</span>Aa paa forskjellige Ting!&#8220; svarede jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det var Ret, Mennesket maa ikke forfalde til
+Ensidighed<span class="corr" title="tilf�jet: .">.</span> &mdash; Gaa De nu ind og drik Deres The;
+jeg vil over at passe min Dont. Nu har jeg faaet
+saa mange Kr�fter, at jeg t�nker, jeg kan nok vedblive
+at arbeide til Middag. Farvel, hils Familien!&#8220; og
+dermed gik han over til sit V�relse.</p>
+
+<p>I Dagligstuen fandt jeg kun Emmy og Gamle<span class="corr" title="tilf�jet: .">.</span>
+Andrea Margrethe havde overordentligt travlt, hun skulde<a class="pagenum" name="Side_184" id="Side_184" title="[S. 184]"></a>
+gj�re Tilberedelser til den n�ste Dag, da vi skulde have
+&#8222;Dandsebod&#8220;, som Pr�sten kaldte det.</p>
+
+<p>&#8222;Er Frederik ikke kommen op endnu?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Han er nok ude at hj�lpe Andrea Margrethe&#8220;,
+svarede Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Saa vil jeg ud at hj�lpe med.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Een kan vist v�re nok&#8220;, sagde Gamle t�rt.</p>
+
+<p>&#8222;Ja jeg vil dog derud&#8220;, sagde jeg, men i det
+Samme traadte Andrea Margrethe ind, fulgt af Corpus
+Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vilde netop ud at hj�lpe Dem ligesom Frederik&#8220;,
+sagde jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Tak skal De have, men det beh�ves ikke, for nu
+er jeg f�rdig for det F�rste.&#8220;</p>
+
+<p>Saa gik jeg hen og lukkede Pianofortet op og slog
+nogle Toner an.</p>
+
+<p>&#8222;Nei, De maa ikke spille i Dag&#8220;, sagde Andrea
+Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Maa jeg ikke spille? hvorfor ikke?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Fordi det er L�rdag, og L�rdag skal der altid
+v�re stille i Pr�stegaarden, veed De nok.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Pr�sten kan jo umuligt h�re, at jeg spiller;
+der er jo fire eller fem lukkede V�relser imellem os.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det kan gjerne v�re, men det er nu een Gang
+gammel Skik og Brug hos os, at der ikke maa spilles
+om L�rdagen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det er jo en taabelig gammel Skik og
+Brug, som burde afskaffes. &mdash; Og hvordan skal jeg nu
+faae Dagen til at gaae, naar jeg ikke engang maa
+spille?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_185" id="Side_185" title="[S. 185]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Den Bem�rkning er just ikke meget smigrende for
+os&#8220;, sagde Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Men De har saa travlt&#8220;, sagde jeg undskyldende,
+&#8222;De skal jo v�re hele Dagen i Kj�kkenet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa slemt er det dog heller ikke &mdash; nu skal jeg
+f. Ex. kj�re til Roskilde for at gj�re nogle Indkj�b;
+har De Lyst at kj�re med, saa kan De komme til at
+kj�re i Sl�de.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei virkelig? De skal kj�re til Roskilde i Kane
+&mdash; og jeg maa kj�re med Dem?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saam�nd maa De saa, hvis De har Lyst.&#8220;</p>
+
+<p>Hvem der var glad, det var mig &mdash; det var jo
+den aller�nskeligste Leilighed for mig: i en lethenflyvende
+Kane, hvor den v�lige Hest farer frem under Bj�ldernes
+Spil, medens de r�de Topper kneise og det blaae
+T�ppe b�lger ud for Vinden som et Silkeseil &mdash; alene
+sammen med Andrea Margrethe: der kan siges Meget
+paa en saadan Tour!</p>
+
+<p>Jeg saae ud af Vinduet: &#8222;hvad er det for et gammelt
+Skrumpelskud, Niels der tr�kker frem?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er jo Sl�den eller Kanen, som De saa fornemt
+kalder den&#8220;, sagde Andrea Margrethe leende.</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, sagde jeg noget skuffet, men tr�stede
+mig med, at jeg kunde vel tale ligesaa godt i en Sl�de
+som i en Kane; Hovedsagen var, at vi vare alene.</p>
+
+<p>&#8222;Men De har rigtignok Ret&#8220;, tilf�iede Andrea
+Margrethe med et Suk, det er gr�sseligt at t�nke sig,
+at vi skal kj�re ind i Roskilde i en saadan Dragkiste:
+alle Folk vil da vende sig om og see efter os.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvem tror De vil see paa Sl�den, naar De
+sidder i den?&#8220; spurgte Corpus Juris.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_186" id="Side_186" title="[S. 186]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Fy Frederik!&#8220; sagde Andrea Margrethe, idet hun
+truede med Fingeren, &#8222;begynder De nu at sige Complimenter,
+saa faaer De ikke Lov at kj�re med.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad for Noget? kj�rer Du med, Frederik?&#8220;
+spurgte jeg forskr�kket.</p>
+
+<p>&#8222;Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Fattigregnskabet, som Pr�sten talte om?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen. Desuden
+vil Christopher f�rst begynde derpaa, saa skal jeg
+siden komme og hj�lpe ham&#8220;.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg skal nok passe Fattigregnskabet: kj�r Du kun
+ganske roligt&#8220;, sagde Gamle.</p>
+
+<p>Sl�den var imidlertid kj�rt op for D�ren: ved
+at see n�iere paa den blev jeg mere forsonet med den.
+Let og elegant var den jo langtfra, men den havde
+noget vist Gemytligt ved sig, hvad der overhovedet var
+charakteristisk for alt Bohavet i Pr�stegaarden.</p>
+
+<p>&#8222;Der er Niels med Sl�den&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+&#8222;saa maa vi skynde os at blive f�rdig.&#8220; Hurtigt
+kom hun igjen, if�rt Kaabe og Hat.</p>
+
+<p>&#8222;Skal Niels v�re Kudsk?&#8220; spurgte jeg, idet jeg
+steg op i Sl�den.</p>
+
+<p>&#8222;Nei Frederik vil selv kj�re&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Saa tager De vel Plads her ved Siden af mig
+paa Bags�det?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei jeg maa sidde paa Fors�det ved Siden af
+Frederik for at vise ham Veien.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men vi kj�re jo ligefrem ad den slagne Landevei?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_187" id="Side_187" title="[S. 187]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja, men jeg maa v�re ved Haanden for at hj�lpe,
+hvis der skulde skee et eller andet Uheld.&#8220;</p>
+
+<p>Og Andrea Margrethe satte sig op paa Fors�det
+ved Siden af Corpus Juris, medens jeg maatte sidde
+alene paa det bageste S�de. Det var ogsaa en Forn�ielse!
+saa kunde jeg ligesaa godt v�re bleven hjemme
+og opgj�re Fattigregnskabet for Gamle.</p>
+
+<p>Pr�sten aabnede sit Vindue og raabte ud til os:
+&#8222;Hvad er det, Frederik? De skulde jo blive hjemme
+og hj�lpe mig med Fattigregnskabet, og nu kj�rer De
+bort?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det skal jeg nok bes�rge, naar jeg kommer hjem
+igjen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist: <span lang="de" xml:lang="de">morgen, morgen, nur nicht heute</span> o. s. v.
+&mdash; kjender De den Vise? &mdash; &mdash; Skal De v�re Kudsk?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, svarede Corpus Juris, idet han slog et
+m�gtigt Knald med Pidsken.</p>
+
+<p>&#8222;Bliv saa bare liggende ganske roligt derude; om
+en halv Time skal Niels komme ud for at samle Dem
+op igjen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg skal nok bringe baade Heste og Sl�de hjem
+igjen&#8220;, sagde Corpus Juris med Selvtillid, idet han
+slog nok et Knald, saa Hestene sprang frem, og vi fore
+ud af Gaarden. Derved kom vi saa hovedkulds afsted,
+at vi n�r strax havde opfyldt Pr�stens Spaadom, idet
+nemlig Sl�den t�rnede st�rkt mod en stor Sten, der
+laa ved Indkj�rslen. Jeg greb med Begj�rlighed denne
+Leilighed for at foreslaae en Forandring.</p>
+
+<p>&#8222;Lad heller mig kj�re, Frederik&#8220;, sagde jeg, &#8222;jeg
+forstaaer det bedre.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_188" id="Side_188" title="[S. 188]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Nei vist ikke nei&#8220;, svarede han, &#8222;det var kun en
+Begyndelse: nu gaaer det bedre.&#8220;</p>
+
+<p>Og i st�rkt Trav fore Hestene hen ad Landeveien.
+Godt var det, at de kjendte Veien saa vel, thi Corpus
+Juris v�rdigede dem ikke synderlig Opm�rksomhed,
+dertil var han i altfor ivrig Samtale med Andrea
+Margrethe. Ogsaa jeg s�gte et Par Gange at komme
+til at deeltage i Samtalen ved at sp�rge om dette eller
+hiint, som vi kj�rte forbi, men Andrea Margrethe fik
+knap Tid til at give et ganske kort Svar, for Corpus
+Juris optog hendes hele Opm�rksomhed.</p>
+
+<p>&#8222;Ja bi Du min Bro'er&#8220;, t�nkte jeg ved mig selv,
+&#8222;det er sidste Gang, vi lege paa den Maade. N�ste
+Gang vi kj�re ud sammen, saa er det mig, der sidder
+ved Siden af Andrea Margrethe, og saa kan Du faae
+Lov at sidde bag i Sl�den og synge &#8222;der arme Peter!&#8220;</p>
+
+<p>Veiret var m�rkt og trist, en kold �stenvind str�g
+henover Mark og Eng; er man saa f�rst i daarligt
+Hum�r, er det ikke underligt, om man snart begynder
+at fryse &mdash; Jeg sad og saae paa Hestene: den ene var
+&#8222;den R�de&#8220;, som Forpagteren havde fortalt saa meget
+om Dagen i Forveien: nu havde jeg Tid nok til at
+t�nke paa Alt, hvad han havde berettet mig om den.
+Og alligevel kunde jeg selv ikke nu finde nogetsomhelst
+Interessant ved &#8222;den R�de&#8220;, i mine Tanker saae den
+ud som enhver anden Hest. Desmere Opm�rksomhed
+skj�nkede jeg den anden Hest, det var &#8222;Gamle&#8220;, thi den
+syntes mig at svare ganske til sit Navn og b�re sig ad,
+som jeg kunde t�nke, at Gamle selv, det vil sige Christopher,
+vilde have gjort. F�rst spidsede den �ren og
+lagde dem tilbage for at h�re, hvad Corpus Juris havde<a class="pagenum" name="Side_189" id="Side_189" title="[S. 189]"></a>
+at sige Andrea Margrethe. Dern�st begyndte den at
+gaae langsommere for ligesom bedre at h�re efter, nu
+rystede den paa Hovedet for at tilkjendegive sit Mishag,
+ja tilsidst begyndte den at pruste, ganske som
+Gamle pleier at r�mme sig, naar han vil begynde en
+Tale.</p>
+
+<p>&#8222;Ja bare Gamle vilde tale&#8220;, t�nkte jeg, &#8222;saa
+skulde Corpus Juris faae en Pr�diken, som han l�nge
+vilde mindes.&#8220;</p>
+
+<p>Men Gamle talte ikke; s�rgmodigt lod den Hovedet
+h�nge ned, ligesom den vilde sige: &#8222;han er nu een
+Gang uforbederlig, saa det kan ikke hj�lpe, at jeg spilder
+mine Ord paa ham.&#8220; Og Gamle gik ganske langsomt
+med ludende Hoved som En, der t�nker n�ie
+efter.</p>
+
+<p>&#8222;Kj�r dog lidt til, Frederik&#8220;, raabte jeg, thi det
+syntes mig, som om den Sl�detour aldrig fik Ende;
+&#8222;vi kj�re saa langsomt, som om vi fulgte Lig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vi kj�re hurtig nok: Hestene maae ikke overanstr�nges&#8220;,
+var Svaret.</p>
+
+<p>&#8222;Overanstr�nges? jeg frygter snarere, at de falde
+i S�vn. Og see, hvor m�rkt det seer ud i �ster, vi
+faae st�rkt Snefog inden en Time.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det forfrisker&#8220;, meente Corpus Juris, dog gav
+han Gamle et lille Rap af Pidsken forat f�ie mig, saa
+at vi atter kom hurtigere afsted.</p>
+
+<p>Vi kj�rte forbi den lille H�i, hvor jeg den f�rste
+Dag, da vi kj�rte fra Roskilde til N�ddebo, havde
+havt en Slags Aabenbaring, idet jeg havde seet en ung
+Mand sidde ved en ung Piges Side og trykke hendes
+Haand og i den r�dmende Solnedgang see ud over<a class="pagenum" name="Side_190" id="Side_190" title="[S. 190]"></a>
+Isefjordens gyldne B�lger. Corpus Juris lod ogsaa
+til at see Noget paa H�ien, thi han pegede derop med
+Pidsken, og Andrea Margrethe saae ligeledes derop.
+Gamle havde derimod nok en Aabenbaring paa den
+anden Side af Veien, hvor den formodentlig i Aanden
+har skuet en frodigt voxende Havremark, thi den travede
+henimod Gr�ften og havde bes�rget os alle derned, om
+ikke Andrea Margrethe havde seet det og hurtigt trukket
+T�mmerne til den anden Side.</p>
+
+<p>&#8222;Der vare vi n�r v�ltede, Frederik&#8220;, sagde hun
+leende. Jeg vilde sige hende noget Smukt om, at det
+var umuligt at v�lte, naar man havde Andrea Margrethe
+ved sin Side, men Corpus Juris kom mig i
+Forkj�bet og rev mig Br�det ud af Munden ved at
+gj�re netop den samme Bem�rkning.</p>
+
+<p>Omsider kom vi til Roskilde: Heste og Sl�de
+bleve stillede ind i en Gj�stgivergaard, og glad var jeg,
+thi nu kunde jeg uhindret gaae ved Andrea Margrethes
+Side, skj�ndt jeg maatte finde mig i, at Corpus Juris
+gik ved hendes anden Side. Men Samtalen vilde slet
+ikke ret komme istand. Een af os kunde vel sige et
+Par Ord, men de to Andre svarede Intet, saa jeg erfarede
+da ret ved den Leilighed, hvad jeg for �vrigt
+oftere har erfaret, at Tre er et daarligt Tal til at
+spadsere. Vi Tre gik der ved Siden af hinanden op
+og ned ad <span class="sic" title="[sic]">Roskilde Gader</span> og saae paa Husene og Boutikerne,
+og gjorde En eller Anden af os en Bem�rkning,
+fik han i Regelen kun et ganske kort &#8222;Saa?&#8220;
+eller &#8222;Nei virkelig?&#8220; til Svar. Selv Andrea Margrethe
+var ganske mod S�dvane taus og ordknap. Jeg
+gik i mit stille Sind og �nskede Corpus Juris hjem<a class="pagenum" name="Side_191" id="Side_191" title="[S. 191]"></a>
+igjen til Fattigregnskabet, saa skulde jeg have benyttet
+Tiden langt bedre end til at gaae og t�lle Brostenene
+i Roskilde Gader. Selv Domkirken gik vi i Taushed
+forbi &mdash; og der havde Corpus Juris dog sidste Gang
+havt saa meget at fort�lle mig, nu havde hverken han
+eller jeg en eneste Bem�rkning at gj�re om den, ja den
+syntes mig endog at v�re bleven mindre og uanseeligere,
+kortsagt at see mere hverdagsagtig ud end for tre Dage
+siden, da den i saa h�i Grad havde vakt min Beundring.
+Ligesaa ivrigt som jeg f�r havde �nsket at komme
+af Sl�den, ligesaa ivrigt �nskede jeg nu at komme paa
+Sl�den, og jeg troer i Grunden, at Corpus Juris og
+Andrea Margrethe vare ligesaa glade som jeg, da vi
+havde bes�rget vore Indkj�b og atter kunde berede os
+til Hjemreisen.</p>
+
+<p>Jeg forlangte at v�re Kudsk paa Hjemtouren for
+ogsaa at pr�ve den Forn�ielse, og Corpus Juris gav
+strax efter. Men da jeg fordrede, at Andrea Margrethe
+skulde tage Plads ved min Side som f�r ved Corpus
+Juris', svarede hun, at det beh�vedes ikke: Veien gik
+jo lige hjemad, og Hestene kjendte den godt, og da jeg
+yttrede, at jeg gjerne vilde have Hj�lp af hende i paakommende
+Tilf�lde, svarede hun atter, at det var un�dvendigt,
+thi jeg beh�vede blot at holde T�mmerne i
+Haanden og forresten lade Hestene l�be, som de selv
+vilde, saa kunde der aldrig tilst�de noget Uheld: og med
+denne Erkl�ring satte hun sig paa det bageste S�de
+ved Siden af Corpus Juris.</p>
+
+<p>Det begyndte at snee; Vinden var sprungen om
+til Nordenvind, saa jeg havde Sneen lige i Ansigtet.
+&#8222;Ja kj�rte vi langsomt ud, saa skal vi sandelig komme<a class="pagenum" name="Side_192" id="Side_192" title="[S. 192]"></a>
+hjem i en Fart&#8220;, sagde jeg til mig selv, og jeg svingede
+Pidsken og slog l�s paa den R�de og Gamle, saa
+de i strakt Carriere fore henad Veien, og Sl�den slingrede
+st�rkt til begge Sider.</p>
+
+<p>&#8222;Hvordan er det, Du kj�rer?&#8220; raabte Frederik til
+mig, &#8222;bliver du ved paa den Maade, saa v�lte vi.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg kj�rer, som jeg skal kj�re&#8220;, svarede jeg, &#8222;pas
+Du blot Dig selv&#8220;, og atter drev jeg det ene Slag
+efter det andet mod den ulykkelige Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai, De er jo ond mod Dyrene&#8220;, sagde Andrea
+Margrethe til mig.</p>
+
+<p>Hendes Ord gjorde mere Indtryk paa mig end
+Corpus Juris', og jeg lod for Fremtiden Pidsken hvile.
+Men Gamle og den R�de vare nu engang komne i
+Farten, saa vi fore hurtigt fremad. Snefoget var
+imidlertid tiltaget, tykt og t�t faldt Sneflokkene over
+os og d�kkede os med deres hvide Lagen. Mine Fingre
+vare ganske stive af Kulde, og mine F�dder vare som
+to Istapper, jeg �nskede af ganske Hjerte snart at naae
+til N�ddebo, men endnu var der intet Spor deraf at
+see. Hvert �jeblik ventede jeg at see Kirketaarnet dukke
+op, thi det maatte kunne sees i en temmelig betydelig
+Afstand, og efter den Fart at d�mme, hvori vi kj�rte,
+meente jeg, at vi alt for l�nge siden maatte have naaet
+Pr�stegaarden. Men forgj�ves speidede jeg igjennem
+de t�tte Sneflokke efter et eller andet Kjendem�rke,
+som kunde forkynde mig, at vi n�rmede os Maalet,
+thi intet saadant var at opdage. Jeg saae til H�ire,
+og jeg saae til Venstre, om jeg ikke muligvis kunde see
+et Huus eller Tr�, som jeg kunde erindre fra dengang
+vi kj�rte ud, og som kunde sige mig, hvor vi egentlig<a class="pagenum" name="Side_193" id="Side_193" title="[S. 193]"></a>
+vare. Men heller ikke noget saadant kunde jeg see,
+tv�rtimod Alt, hvad jeg saae, syntes mig at v�re saa
+fremmed, saa ubekjendt. Der stod f. Ex. to h�je B�getr�er
+inde paa Marken, dem kunde jeg slet ikke huske
+at have seet f�r. Jeg begyndte at frygte for at
+v�re kj�rt feil, skj�ndt jeg ikke kunde begribe, hvorledes
+det var muligt, da Landeveien fra Roskilde til N�ddebo
+var snorlige. Jeg var alligevel noget bet�nkelig, jeg
+holdt derfor Hestene an og vendte mig om til Andrea
+Margrethe for at h�re hendes Mening. Denne, som
+i den sidste halve Time havde siddet og talt sagte sammen
+med Corpus Juris, reiste sig nu op og saae sig
+omkring.</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad er det?&#8220; udbr�d hun, &#8222;vi er jo aldeles
+paa feil Vei; de to B�getr�er der kjender jeg ikke.
+Men bi nu lidt&#8220;, vedblev hun og saae op mod Himlen.
+&#8222;Hvor er Solen nu henne &mdash; den er ganske d�kket af
+Skyer &mdash; jo der er der lidt klart, der maa den v�re:
+men saa kj�re vi jo mod �st, istedenfor at vi skulde
+kj�re mod Nord.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er F�lgen af, at De ikke vilde sidde ved
+min Side og vise mig Veien&#8220;, sagde jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Vi finde nok hjem igjen, det har ingen N�d&#8220;,
+meente Andrea Margrethe. &#8222;Vil De ikke give et �jeblik
+Tid, saa skal jeg sige Dem, hvor vi ere. De maa
+v�re kj�rt henved en halv Mil forbi N�ddebo, for
+saa svinger Veien af til H�jre ind mod Str�mbygaard,
+hvor Kjeldborgs boer &mdash; De vilde da vel aldrig ind
+og bes�ge dem? &mdash; ja nu kjender jeg ogsaa de to store
+B�getr�er: de staae kun en lille Fjerdingvei fra Str�mbygaard.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_194" id="Side_194" title="[S. 194]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ere vi virkelig kj�rte en halv Mil for langt
+frem?&#8220; spurgte jeg forbauset.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det kommer der ud af at pidske saaledes paa
+Hestene, som De gjorde f�r. &mdash; Men vil De nu vende
+Sl�den, for vi maae samme Vei tilbage.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men vil De da ikke komme over til mig for at
+vise mig Veien, at jeg nu ikke skal kj�re for langt mod
+Syd, og vi saaledes blive ved at flakke frem og tilbage
+mellem Str�mbygaard og Roskilde.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det beh�ves ikke; jeg kan godt blive siddende,
+hvor jeg sidder &mdash; forel�big har De kun at vende Sl�den
+og saa kj�re lige frem: jeg skal nok sige Dem, naar vi
+skal dreie af til N�ddebo.&#8220;</p>
+
+<p>Saa vendte jeg Sl�den og kj�rte i modsat Retning,
+hvorved jeg i det Mindste erholdt den Fordeel, at
+jeg fik Vind og Sne i Ryggen. En god Stund kj�rte
+vi ganske ligefrem, indtil Andrea Margrethe b�iede sig
+over mig og sagde: &#8222;Kan De see den store Kampesten
+derhenne &mdash; der sidder tre Krager paa den &mdash; ja nu
+fl�i de bort &mdash; men der hvor Kampestenen er, der skal
+De svinge ind mod N�ddebo.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg naaede Kampestenen, og jeg dreiede Sl�den
+om den: nu kunde jeg see Kirketaarnet lige for mig.
+&#8222;Men nu maa De kj�re lidt forsigtig&#8220;, sagde Andrea
+Margrethe til mig, &#8222;for Veien er uj�vn og fuld af
+Steen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vil De da ikke komme over at hj�lpe mig, om
+det skulde v�re forn�dent&#8220;, bad jeg atter.</p>
+
+<p>&#8222;De maa v�nne Dem til at kj�re et Par Heste
+alene; naar De blot er lidt forsigtig, saa er der ingen
+Fare.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_195" id="Side_195" title="[S. 195]"></a></p>
+
+<p>Men maatte jeg ikke have Andrea Margrethe ved
+min Side, saa br�d jeg mig heller ikke om at v�re forsigtig,
+og atter h�vede jeg Pidsken og lod Slag paa
+Slag regne ned over Hestene, der paa Ny fore frem i
+strakt Carriere, saa at Sl�den hoppede fra Steen til
+Steen og hvert �jeblik truedes med at kastes omkuld.</p>
+
+<p>&#8222;Tag Dem i Agt, tag Dem i Agt&#8220;, raabte Andrea
+Margrethe bag mig, idet hun greb mig i Armen
+&mdash; jeg h�rte ikke, men blev ved at drive Hestene fremad.
+Nu vare vi lige foran Porten, endnu et Pidskeslag &mdash;
+og vi laae alle Tre lunt og godt i en stor Snedrive,
+medens Hestene fore indad Porten med den tomme Sl�de
+bagefter sig.</p>
+
+<p>I det Samme kom Pr�sten ud gjennem den lille
+Havelaage: han havde i Sinde at gaae os i M�de,
+men kunde nu spare sig den Uleilighed. &#8222;Ja sagde jeg
+det ikke nok&#8220;, udbr�d han, da han saae os krybe frem
+af Snedriven og ryste Sneen af os, &#8222;men det er Jeres
+egen Skyld! hvorfor vilde I ikke f�lge mit Raad? saa
+var Niels strax kommen ud og havde samlet Jer op,
+istedenfor at I nu har ligget i tre Timer og ventet her,
+indtil jeg kunde komme ud at hj�lpe Jer!&#8220;</p>
+
+<p>Nu kom imidlertid ikke alene Niels, men Hans og
+Peer og S�ren, og Karen og Maren og Stine, og
+Pr�stekonen og Emmy og Gamle; kort hele Befolkningen
+var kommen paa Benene ved at see den tomme
+Sl�de og ilede nu ud og slog Kreds om os: mit Uheld
+kunde da ikke l�ngere blive skjult.</p>
+
+<p>&#8222;Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik&#8220;,
+sagde Pr�sten, &#8222;De var saa stor paa det f�r, da jeg<a class="pagenum" name="Side_196" id="Side_196" title="[S. 196]"></a>
+advarede Dem, og meente, det havde ingen N�d. Men
+nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det var ikke mig, der kj�rte&#8220;, tog Frederik
+til Gjenm�le, &#8222;det var Nicolai.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nicolai!&#8220; udbr�d Pr�sten, &#8222;den meget opfindsomme
+Nicolai! var det &mdash; &mdash;&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa det var den dumme Sl�de!&#8220; sagde jeg med
+ilde dulgt Harme.</p>
+
+<p>&#8222;Ja De har Ret&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;det er nederdr�gtigt,
+hvor disse Sl�der kunde v�re ondskabsfulde.
+Se, hvor udspeculeert at v�lte sig lige udenfor Porten,
+netop som De troer Dem i sikker Havn: det er formelig
+en raffineret Grusomhed.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg kan ikke begribe det&#8220;, tog jeg atter til Orde;
+&#8222;vi har kj�rt saa udm�rket hele Tiden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja da kan jeg godt begribe det&#8220;, sagde Andrea
+Margrethe, &#8222;for vil De blot see, her ligger en stor
+Steen: over den er Sl�den v�ltet, thi De kan forf�lge
+Sporet i den friske Sne lige til den Steen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og det er netop den Steen&#8220;, udbr�d Corpus
+Juris, &#8222;for hvilken Du i Morges advarede mig, da Du
+forlangte at kj�re Sl�den.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg taug, thi jeg f�lte, at mit Forsvar gjorde kun
+min Sag v�rre. For�vrigt maa jeg dog sige til Corpus
+Juris' Roes, at han slet ikke omtalte den Sag
+mere, uagtet han her havde erholdt den skj�nneste Leilighed
+til at drille mig, saa gjorde han dog intet Fors�g
+i den Retning. Det syntes virkelig, som om han
+meente det alvorlig med hint Venskab og Broderskab,
+som vi igaar paa Andrea Margrethes Opfordring havde
+tildrukket hinanden, thi ligesaa frast�dende og ubehagelig<a class="pagenum" name="Side_197" id="Side_197" title="[S. 197]"></a>
+som han tidligere havde v�ret mod mig, ligesaa forekommende
+og venlig var han nu, og uagtet det var
+ham umuligt ganske at afholde sig fra at modsige mig,
+saa gjorde han det dog altid paa saa skaansom og eftergivende
+en Maade som muligt, saa at i de sidste Dage,
+vi tilbragte i N�ddebo, vare vi ligesaa hjertelige og
+broderlig stemte mod hinanden, som vi altid vare det
+hjemme paa Vestergade.</p>
+
+<p>Jeg f�lte mig imidlertid noget flau, thi jeg vidste
+jo godt, at vort sidste Uheld var foraarsaget ved min
+egen Ubesindighed. Saasnart jeg derfor havde forsikkret
+Pr�stekonen om, at saavel Hoved som Arme og Been
+vare i fuldkommen uskadt Tilstand, og at jeg hverken
+tr�ngte til Hjortetakssalve eller Opodeldok, listede jeg
+mig bort fra de Andre og gik over i Pr�stens Studerev�relse,
+hvor jeg bedst kunde v�re i uforstyrret Ensomhed.
+Jeg tog en Bog ned, men synderlig meget kan
+jeg ikke have l�st i den, for jeg kan slet ikke mindes,
+hvad det var for en Bog. Jeg havde jo ogsaa Sager
+at overveie, der kunde l�gge Beslag paa alle mine
+Tanker. Thi det freidige Mod, hvormed jeg om Morgenen
+havde sagt til mig selv: &#8222;Idag skal Du forlove
+Dig, Nicolai!&#8220; var nu borte. Overtroisk er jeg vel
+ikke, men det Uheld med Sl�den havde nedslaaet min
+Selvtillid. Ogsaa n�rede jeg et vist hemmeligt Nag
+mod Andrea Margrethe, fordi hun saa haardnakket havde
+undslaaet sig for at sidde ved min Side. Maaskee
+havde hun slet ikke t�nkt herover og var aldeles uskyldig,
+men jeg var alligevel vred paa hende, og i en
+saadan Stemning, f�lte jeg, kunde jeg ikke godt <a class="corr" name="rett_23" id="rett_23" title="var: affl�gge">afl�gge</a>
+nogen Erkl�ring om evig Kj�rlighed. Heller ikke forekom<a class="pagenum" name="Side_198" id="Side_198" title="[S. 198]"></a>
+det mig ved n�iere Betragtning, at Sylvesterdag
+var saa heldig en Dag til dette Forehavende. Thi den
+sidste Dag i Aaret har dog noget vist Melancholsk ved
+sig: den kommer indhyllet i Taager og Skyer, ligesom
+om den vilde gr�de over det svundne Aar, og Alt, hvad
+man foretager sig paa den Dag, faaer ogsaa et vist
+s�rgmodigt Pr�g. Og endelig var det jo L�rdag &mdash;
+L�rdag, den mest prosaiske Dag i hele Ugen, den Dag,
+hvorpaa man vadsker Trapper og t�rrer T�i, den Dag,
+hvorpaa man bliver trakteret med �llebr�d og kogte
+R�dsp�tter: nei L�rdag kan aldrig blive nogen god Dag
+til at forlove sig. Derimod n�ste Dag var det jo
+Nytaarsdag, da det nye Aar kommer i al sin Straaleglands
+og Herlighed, da man har Held til Alt, hvad
+man foretager sig, og det var S�ndag, den mest livsalige
+Dag i hele Ugen &mdash; jo det var meget bedre at
+vente til imorgen. Og vi skulde tilmed have Dands
+om Aftenen, Venner og Fr�nder skulde samles i Pr�stegaarden
+&mdash; saa kunde det strax blive deklareret for
+Alle. Ja hvad vilde det ikke blive for en Overraskelse,
+naar Pr�sten ved Aftensbordet pludselig reiste sig op og
+udbragte: &#8222;De Nyforlovedes Skaal!&#8220;</p>
+
+<p>I disse behagelige Tanker blev jeg afbrudt ved, at
+man kaldte mig over for at spise til Middag. De Andre
+havde allerede sat sig tilbords, da jeg kom.</p>
+
+<p>&#8222;Nu De meget opfindsomme Nicolai, hvad har De
+nu havt for?&#8220; spurgte Pr�sten.</p>
+
+<p>Jeg svarede, at jeg havde v�ret ovre i hans V�relse
+for at l�se Noget.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad har De da l�st?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_199" id="Side_199" title="[S. 199]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Aa jeg troer, at det var en af Ingemanns Romaner.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De <em>troer</em>: det er overordentlig beskedent sagt
+af Dem i Mods�tning til den Selvtillid, hvormed det
+unge Danmark ellers pleier at udtale sine �rede Meninger.
+Det er virkelig forbausende at see, Nicolai,
+hvorledes De hver Dag skrider frem i Dyd og Fuldkommenhed
+herude, men jeg sagde det jo strax ved Deres
+Ankomst, at vi nok skulde corrigere alle Trykfeilene i
+Dem.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg svarede Intet, men sad og spiste min Suppe i
+Taushed.</p>
+
+<p>&#8222;Er der gaaet Dem Noget imod?&#8220; spurgte Pr�sten
+atter, &#8222;jeg synes, De er saa taus.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei&#8220;, svarede jeg kort.</p>
+
+<p>&#8222;Det er ikke rigtig fat med Dem&#8220;, vedblev Pr�sten,
+&#8222;De har bestemt havt en eller anden Fortr�delighed
+i Roskilde. Sig mig engang i al Fortrolighed&#8220;,
+og Pr�sten b�iede sig over Bordet og sagde ganske sagte
+til mig: &#8222;der har da vel ikke v�ret Noget i Veien med
+Kj�resten?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa Fa'er&#8220;, udbr�d Andrea Margrethe i en �mfindtlig
+Tone, &#8222;jeg vilde virkelig �nske, Du vilde lade
+den Sp�g fare.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja t�nkte jeg det ikke&#8220;, raabte Pr�sten, &#8222;jeg
+syntes nok, Nicolai saae saa melancholsk ud.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa vist ikke nei&#8220;, vedblev Andrea Margrethe,
+&#8222;men det er virkelig ubehageligt for os begge To, som
+nu f. Ex. igaar, da Kjeldborgs vare her &mdash; hvad maa
+de ikke t�nke om os?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja Meningen heraf er vel, at Du �nsker Forbindelsen<a class="pagenum" name="Side_200" id="Side_200" title="[S. 200]"></a>
+h�vet? Stakkels Nicolai, det gj�r mig meget
+ondt for Dem, men naar Andrea Margrethe ikke l�ngere
+vil, saa er der jo ikke mere at gj�re ved denne
+Sag.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg taug, thi jeg vidste ikke ret, hvad jeg skulde
+sige.</p>
+
+<p>&#8222;Stakkels Nicolai!&#8220; begyndte Pr�sten atter, &mdash;
+&#8222;nu forstaaer jeg, hvorfor De v�ltede Sl�den &mdash; det
+var en Slags Desperation; De vilde absolut kn�kke
+Halsen, og da det ikke lykkedes, kastede De Dem med
+denne magel�se Iver over Studierne, saa De ganske
+glemte Middagsmaden, hvad De ellers ikke pleier at
+gj�re, men De veed nok: <em class="i" lang="la" xml:lang="la">philosophia est consolatio
+omnis doloris</em>. Ja Nicolai, nu kan De sige, at De
+har v�ret i Roskilde, og nu kan De rigtignok synge:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Ak Roskilde, ak Roskilde, du gode gamle Stad,<br /></span>
+<span class="i0">Du grusomt har bedraget mangen brav Soldat&mdash;da&mdash;dat!&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Jeg tr�stede mig ved, at imorgen var der atter en
+Dag, og da skulde Visen faae en anden Lyd.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Om Eftermiddagen maatte Corpus Juris da endelig
+over til Fattigregnskabet, hvor Gamle allerede var
+anbragt, saa at jeg var ene Herre over Valpladsen.
+Men Andrea Margrethe var ivrig sysselsat ude i
+Kj�kkenet med Tilberedelser til n�ste Dag, og uagtet
+jeg nu havde Tid og Leilighed til at yde hende den
+Hj�lp, som var befunden un�dvendig om Morgenen,
+havde jeg dog ikke rigtig Lyst dertil. Det var ligesom<a class="pagenum" name="Side_201" id="Side_201" title="[S. 201]"></a>
+den Roskildetour havde kj�lnet mig noget. Jeg besluttede
+derfor intet Mere at gj�re denne Dag, men
+heller vente til n�ste Dag og da paa een Gang uden
+videre Forberedelser slaae det store Hovedslag. Jeg vilde
+da ikke mere plage mig selv med Tvivl og Bet�nkeligheder
+af nogensomhelst Art, men rolig vente og da paa
+een Gang gj�re Ende paa det Hele.</p>
+
+<p>Emmy og Pr�stekonen vare alene i Dagligstuen.
+Emmy sad paa sin s�dvanlige Plads i Vinduesfordybningen
+foran sit Sybord. Jeg tog en Bog og satte
+mig ligeoverfor hende: det var den Plads, som ellers
+Gamle stadig havde abonneret, naar han befandt sig i
+Dagligstuen. Nu stod Pladsen tom, og jeg satte mig
+derhen og begyndte at l�se. Ja l�se gjorde jeg da
+egentlig ikke, thi jeg sad og t�nkte paa, hvorledes jeg
+bedst skulde begynde en Samtale med Emmy. Da der
+imidlertid ikke vilde falde mig noget s�rdeles Aandrigt
+ind, maatte jeg tage min Tilflugt til det gamle �mne,
+Veiret.</p>
+
+<p>&#8222;Det er et kjedeligt Veir idag&#8220;, sagde jeg derfor,
+idet jeg lagde Bogen fra mig og saae ud paa den tunge
+graae Vinterhimmel.</p>
+
+<p>&#8222;Det passer godt til Dagen&#8220;, svarede Emmy,
+&#8222;Sylvesterdag maa ligesom Sk�rtorsdag helst v�re lidt
+graa og taaget.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja De har Ret, Veiret passer godt til Dagen,
+thi det Ene er ligesaa kjedeligt som det Andet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kalder De Sylvesterdag for kjedelig?&#8220; spurgte
+Emmy forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Ja morsom kalder jeg den i al Fald ikke, men<a class="pagenum" name="Side_202" id="Side_202" title="[S. 202]"></a>
+det forstaaer sig, den har jo rigtignok det Gode ved sig,
+at saa faae vi Ende paa det gamle Aar.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Er De da saa glad over, at det gamle Aar forsvinder?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er da ikke saa underligt, for naar man
+et heelt Aar igjennem har maattet tr�kkes med det
+gamle Aar, saa kan man vel nok have Lov at l�nges
+efter noget Nyt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Deri kan jeg rigtignok ingenlunde v�re enig med
+Dem&#8220;, sagde Emmy, idet hun lagde sit Haandarbeide
+til Side, for ligesom at samle alle sine Kr�fter til at
+gaae imod mig. &#8222;Det gamle Aar forekommer mig altid
+som en gammel Ven, der hver Dag har bragt mig Godt.
+Derfor er jeg n�sten altid s�rgmodig paa Sylvesterdag,
+thi det er mig, ligesom jeg maatte skilles fra en
+gammel trofast Ven, som jeg nu ikke mere skal see. Har
+De aldrig f�lt noget Saadant?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei&#8220;, svarede jeg, &#8222;skulde jeg sammenligne det
+gamle Aar med Noget, vilde jeg sammenligne det med
+et stort Panorama, der er trukket forbi os, og efterhaanden
+som det rykker l�nger frem, �nsker man at
+faae vel Ende derpaa, for at see, hvad der saa skal
+komme efter.&#8220;</p>
+
+<p>Emmy f�stede sine store klare �ine paa mig, og
+sagde derpaa, idet hun rystede paa Hovedet: &#8222;Det
+mener De vist ikke, Nicolai.&#8220; Et �jeblik taug hun
+stille, som om hun t�nkte efter, hvad hun vilde sige,
+og begyndte derpaa atter: &#8222;Sylvesterdag er for mig en
+underlig Blanding af Gl�de og Sorg. Thi naar jeg
+paa den ene Side bet�nker alt det Gode, som jeg har
+modtaget i det svundne Aar, og al den Fred og Velsignelse,<a class="pagenum" name="Side_203" id="Side_203" title="[S. 203]"></a>
+som har hvilet over mig, og nu samler Alt
+dette i en Sum og seer det forskj�nnet ved Erindringen,
+da f�ler jeg en dyb og inderlig Gl�de og Taknemlighed
+mod ham, som har givet det Alt &mdash; men
+naar jeg saa atter t�nker, at Alt dette h�rer nu til det
+Svundne, til det, som ligger bag ved mig, da kan jeg
+ikke tilbagetr�nge en vis Smerte derover. Derfor har
+Sylvesterdag altid noget vist Veemodigt ved sig, og jeg
+kan godt lide det stille Graaveir, thi det synes mig at
+passe til den Stemning, som Dagen f�rer med sig.&#8220;</p>
+
+<p>Uagtet jeg ganske maatte give Emmy Ret i, hvad
+hun sagde, og uagtet jeg med en vis Besk�mmelse
+maatte sige til mig selv, at hendes Tanker paa Sylvesterdag
+vare bedre end mine, kunde jeg dog ikke lade
+v�re at sige hende imod. &#8222;Jeg har slet ikke t�nkt paa
+det gamle Aar i Dag&#8220;, sagde jeg, &#8222;men kun paa det
+nye, og hvad jeg har i Sinde at udrette og foretage i
+det.&#8220;</p>
+
+<p>Atter f�stede Emmy sit klare, rolige Blik paa mig,
+som om hun vilde see mig lige ind i Hjertet, og sagde
+derpaa paa sin s�dvanlige blide Maade: &#8222;Saa slemt
+troer jeg ikke om Dem, Nicolai &mdash; De gj�r Dem selv
+v�rre, end De er. De kan umulig lade den sidste Dag
+i Aaret gaae bort uden at bringe en eneste Taknemlighedstanke
+til Ham, som i saa rigt Maal har overv�ldet
+Dem med sine gode Gaver.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg f�lte mig besk�mmet ved Emmys Tale, thi
+jeg havde virkelig hele Dagen v�ret saa sysselsat med
+mine Fremtidsplaner, at jeg slet ikke havde havt Tid
+til at t�nke paa det Svundne, som Emmy saa bestemt
+forudsatte om mig, thi hun, som selv var saa god,<a class="pagenum" name="Side_204" id="Side_204" title="[S. 204]"></a>
+t�nkte ogsaa godt om alle Andre. &mdash; Jeg havde faaet
+fat paa et Stykke Papir og sad halvt i Tanker og
+skrev derpaa den ene Gang efter den anden: Emmy &mdash;
+Andrea Margrethe &mdash; Andrea Margrethe &mdash; Emmy.
+Der var saa stille i Stuen; man h�rte kun Ilden
+knitre i Kakkelovnen og det store bornholmske Stueuhr
+gjentage sit ensformige tik &mdash; tak, tik &mdash; tak. Semiramis,
+den hvide Kat, var kommen ind og laa ganske
+stille ved Emmys F�dder, som om den h�rte n�ie efter,
+hvad hun sagde. Hyacintherne i Vinduet duftede saa
+st�rkt, som om de ret vilde give deres Bifald tilkjende
+med Emmys Tale.</p>
+
+<p>Nu traadte Gamle ind. Da han saae, at hans
+s�dvanlige Plads var optagen, tog han en anden Stol
+og satte sig imellem mig og Emmy. Han saae saa oplivet
+ud i det �jeblik, som jeg kun sjeldent pleiede at
+see ham.</p>
+
+<p>&#8222;Bringer Du godt Budskab, Christopher?&#8220; spurgte
+jeg, &#8222;Du seer saa glad ud.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Godt Budskab kunde jeg vel snarere vente af
+Dig&#8220;, svarede Gamle, &#8222;Du som har v�ret her, hvor der
+altid er godt at v�re.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Blev De f�rdig med Fattigregnskabet?&#8220; spurgte
+Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Ikke ganske; Resten faaer at vente til siden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Idag har De ogsaa v�ret flittig&#8220;, sagde Emmy,
+&#8222;De har jo n�sten uafbrudt v�ret sysselsat dermed.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at
+hvile. &mdash; Og som Bel�nning for mit Arbeide udbeder
+jeg mig, at jeg maa spadsere en Tour med Dem langs
+Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_205" id="Side_205" title="[S. 205]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja det vil jeg gjerne&#8220;, svarede Emmy, idet hun
+reiste sig: &#8222;De gaaer vel med, Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg lod mig ikke bede to Gange. Medens Emmy
+gik ud for at tage Hat og Kaabe paa, blev Gamle og
+jeg siddende alene tilbage.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad har Du der?&#8220; spurgte Gamle, idet han
+tog det Stykke Papir, hvorpaa jeg havde siddet og
+skrevet.</p>
+
+<p>&#8222;Aa det er Noget, jeg sad og skrev i Tanker.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, og Gamle tog Papiret, greb Blyanten
+og fortsatte mit V�rk, idet han skrev den ene Gang
+efter den anden: Emmy &mdash; Emmy &mdash; Emmy, medens
+jeg sad og saae paa ham: Var det et Fingerpeg, som
+Gamle uden selv at vide det gav mig, idet han viste
+mine Tanker hen i en anden Retning end den, de hidtil
+havde fulgt?</p>
+
+<p>Emmy blev meget forundret, da hun ved sin Tilbagekomst
+fandt os siddende endnu ganske rolig, og vi
+hastede begge ud for at tage Overt�i paa. Pr�stekonen
+vilde ikke gaae med, men bad os blot om at v�re forsigtige
+og ikke gaae paa Isen, hvilket vi ogsaa alle Tre
+lovede.</p>
+
+<p>Alt for et Par Timer siden havde det h�rt op at
+snee, Luften var mild og frisk. Vi gik f�rst op gjennem
+Landsbyen: Gamle havde taget Emmy under Armen,
+og jeg gik ved Emmys anden Side: uvilkaarlig
+maatte jeg gj�re en Sammenligning mellem denne Eftermiddagstour
+i N�ddebo og Formiddagstouren i Roskilde.
+Ogsaa der havde vi jo gaaet Tre sammen, men
+tause, forlegne, forstemte. Her gik vi nu atter Tre
+sammen, men hvor ubundet og hjertelig fl�i ikke Ordene<a class="pagenum" name="Side_206" id="Side_206" title="[S. 206]"></a>
+mellem os. Og som jeg hist i Roskilde ikke kunde
+undlade at kaste Skylden paa Andrea Margrethe for,
+at vi havde f�lt os saa kolde og fremmede overfor
+hinanden, saaledes maatte jeg her n�rmest tilskrive
+Emmy, at vi saa fortrolig gik Side om Side med
+hinanden. Thi fra Emmy udgik stedse en Fredens og
+Kj�rlighedens Aand, der ligesom gjennemtr�ngte Alt,
+hvad der kom i hendes N�rhed. Ja selv om vi end
+ikke talte sammen, om vi i nogle �jeblikke gik tause
+ved hinandens Side, saa var det mig dog, som om vore
+Tanker ogsaa uden Ordets Hj�lp fandt og forstode
+hinanden, saa at vi stedse f�lte os i Samklang med
+hinanden. Atter fornam jeg Fred og Ro i Sindet, jeg
+f�lte mig gjennemtr�ngt af en stille inderlig Livsgl�de,
+og naar jeg saae hen over de sned�kte Huse og de sned�kte
+Bakker bagved Husene, over hvilke den graalige
+Himmel hv�lvede sig, da fornam jeg en saadan Harmoni
+og Fred saavel udenom mig som indeni mig, at
+mit Hjerte b�jede sig og takkede Gud for alt det Gode,
+som jeg havde modtaget i det svundne Aar, men meest
+fordi jeg havde l�rt Emmy at kjende.</p>
+
+<p>Hvert et Menneske, som vi m�dte paa vor Vandring
+gjennem Landsbyen, det v�re sig Karle eller Piger,
+Gamle eller B�rn, skulde hilse paa Emmy, og til
+Hver is�r havde Emmy et Par Ord at sige. Men
+hvad der mere undrede mig, det var, at Gamle syntes
+at nyde en lignende Popularitet som Emmy; ogsaa paa
+ham blev der hilst, og ogsaa til ham blev der talt.
+Flere spurgte ham, om han ikke snart kom ud at pr�dike
+for dem, som han havde lovet. Jeg maatte da give Emmy
+Ret i, hvad hun forleden Dag havde sagt til mig, at<a class="pagenum" name="Side_207" id="Side_207" title="[S. 207]"></a>
+Gamle ingenlunde levede blot i sin egen Dr�mmeverden,
+men kjendte mere til den virkelige Verden, end jeg havde
+troet. Navnlig kunde jeg ikke begribe, hvorledes Gamle
+kunde huske Navnene paa alle de fire- eller femaars
+Purke, hvoraf der vrimlede i utrolig M�ngde foran
+alle Husene, og som snart kom springende rask imod os
+for at give os Haanden, snart blev staaende i tre Alens
+Afstand og stirrede paa os og trak sig selv i Haaret
+for at hilse, naar de ingen Kaskjet havde paa Hovedet
+til at hilse med.</p>
+
+<p>&#8222;Men hvor i al Verden kjender Du alle de B�rn
+fra, Christopher?&#8220; spurgte jeg tilsidst.</p>
+
+<p>&#8222;Emmy har l�rt mig Navnene paa dem i Sommer,
+da jeg var herude.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og hvor kan De huske Navnene paa dem og
+kjende den ene fra den anden?&#8220; spurgte jeg Emmy,
+&#8222;Jeg synes, at de seer allesammen eens ud, guult
+Haar og blaae �ine, og den eneste Forskjel, jeg kan
+see, det er, at den ene er lidt mere smudsig end den
+anden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad man holder af og har Kj�rlighed til, kan
+man altid kjende&#8220;, svarede Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Men saadan en M�ngde&#8220;, sagde jeg, &#8222;og det er
+jo ikke alene B�rnene, men ogsaa de Voxne. Og saa er
+Navnene ovenikj�bet eens paa dem Alle! der er lutter
+Jeppe Peersen og Peer Jepsen, Mads Eriksen og Erik
+Madsen &mdash; det er jo umuligt at finde Rede i.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo seer De&#8220;, sagde Emmy, &#8222;jeg er voxet op
+blandt dem og har tilbragt alle mine Leveaar her. De
+�ldste af dem har baaret mig paa Armen, og saa har
+jeg atter baaret de Yngste paa Armen. Seer De ham<a class="pagenum" name="Side_208" id="Side_208" title="[S. 208]"></a>
+her&#8220; &mdash; og hun pegede paa en lille treaars Gut, der
+kom henimod os og rakte Emmy den venstre Haand,
+medens han i den h�ire holdt et stort Stykke Sm�rrebr�d,
+af hvis rige Velsignelse han vilde have meddeelt
+Noget til mit Frakke�rme, om jeg ikke hurtig var vegen
+til Side &mdash; &#8222;ham har jeg holdt over Daaben, det er
+min Guds�n &mdash; &mdash; og Dig skulde jeg have glemt?&#8220;
+og hun b�iede sig ned og kyssede Barnet &mdash; &#8222;men Du
+maa give mig den h�ire Haand og ikke den venstre &mdash;
+saaledes.&#8220;</p>
+
+<p>I en halvaaben D�r stod en gammel Mand med
+Piben i Munden: &#8222;Seer De der&#8220;, sagde Emmy, &#8222;der
+staaer nu En af dem, som har baaret mig paa Armen.
+&mdash; Ikke sandt, Peer Olsen&#8220;, sagde hun, idet hun gik
+hen til ham, &#8222;I har jo baaret mig paa Armen, da jeg
+var lille?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo vel saa, jo vel saa&#8220;, sagde den Gamle, &#8222;men
+den Gang var jeg raskere end nu.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvordan gaaer det med <span class="sic" title="[sic]">Helbreden</span>?&#8220; spurgte jeg,
+thi jeg fik ogsaa Lyst til at gj�re mig popul�r.</p>
+
+<p>&#8222;Otte og halvfjerdsindstyve Aar&#8220;, var Svaret.</p>
+
+<p>&#8222;De maa tale h�iere til ham, thi han er noget
+d�v&#8220;, sagde Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Men jeg taler jo ligesaa h�it som De.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Mig kjender han&#8220;, svarede Emmy, &#8222;derfor kan
+han omtrent see paa min Mund, hvad jeg siger. Men
+De er en Fremmed, derfor kan han ikke forstaae Dem.&#8220;
+Derpaa vendte hun sig atter til den Gamle: &#8222;Se det
+er to unge Herrer inde fra Kj�benhavn, der begge skal
+v�re Pr�ster.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja saa, ja saa &mdash; kj�n Fyr&#8220;, mumlede Peer<a class="pagenum" name="Side_209" id="Side_209" title="[S. 209]"></a>
+Olsen, &#8222;saadan en Mand skulde Jomfruen have.&#8220; Jeg
+f�lte mig smigret ved denne h�derlige Omtale, hvilken
+jeg antog maatte gj�lde mig, for Gamle var det da
+Synd at beskylde for at v�re en kj�n Fyr.</p>
+
+<p>&#8222;Det haster ikke&#8220;, meente Emmy, &#8222;jeg er ung
+endnu. &mdash; Se imorgen skal Peter Olsen jo for <span class="sic" title="[sic]">nioghalvfjersindstyvende</span>
+Gang see Nytaarssolen rinde op,
+det er mere end Nogen af os Andre har seet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ak ja, ak ja&#8220;, sukkede Peer Olsen, &#8222;gid Vorherre
+snart vilde l�se op for mig!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det maa Peer Olsen ikke sige&#8220;, irettesatte Emmy
+ham.</p>
+
+<p>&#8222;Saadant et gammelt Skrumpelskud som jeg, hvad
+Nytte er jeg til?&#8220; klagede den Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Saal�nge Vorherre lader Peer Olsen leve, saal�nge
+er Peer Olsen altid til Nytte.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord&#8220;,
+sagde Peer Olsen og kyssede Emmys lille hvide Haand,
+inden vi gik bort fra ham.</p>
+
+<p>&#8222;Troer De nu, De kan huske Navnet paa ham?&#8220;
+spurgte Emmy mig.</p>
+
+<p>&#8222;Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der kan De see: hvad man har Interesse for,
+det husker man ogsaa. Nu har De l�rt en af de Gamle
+at kjende &mdash; nu skal De ogsaa l�re en af de Unge
+at kjende. I den store Gaard derhenne med de to
+hvide Gavle boer en ung rask Gaardmand, som hedder
+Anders S�rensen; han h�nger ved Fader og os Alle
+med Liv og Sj�l. Men han kan ogsaa takke Fader
+for sin Kone.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvorledes det?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_210" id="Side_210" title="[S. 210]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Jo, for Anders S�rensen var kun Husmandss�n
+og tjente hos en rig Gaardmand, der havde en
+eneste Datter, og med hende blev han Kj�reste. Men
+For�ldrene vilde ikke tillade en saadan Mesalliance,
+Datteren skulde naturligvis gj�re et anderledes glimrende
+Parti end med en fattig Husmandss�n. Fader, der
+kjendte ham som en flink og rask Karl, turde dog ikke
+ret tage hans Parti, thi han var ikke sikker paa, om
+han dog ikke havde forelsket sig mere i Gaarden end
+i Datteren. Dengang var netop Krigen udbrudt ovre
+i Slesvig, og Fader overtalte nu Anders S�rensen til,
+at han skulde gaae med som Frivillig, thi Fader vilde
+nemlig pr�ve ham, om han vilde blive trofast saal�nge.
+Datteren fik imidlertid det ene gode Tilbud efter det
+andet, men hun sagde nei til dem alle, skj�ndt For�ldrene
+vare haarde imod hende, og hun havde mange
+bittre Timer. Paa samme Tid fik Fader stadig Breve
+fra Anders S�rensen, hvoraf han kunde see, at dennes
+Tanker vare uforandrede. Saa besluttede Fader da for
+Alvor at tage sig af Sagen, og naar Fader f�rst beslutter
+Noget for Alvor, saa pleier det ogsaa at gaae
+igjennem. Han talte For�ldrene haardt til og foreholdt
+dem, at de havde ikke Ret til at raade over deres Barn
+efter eget Tykke, men de skulde v�re Vorherre ansvarlige
+derfor. Det gjorde For�ldrene bl�de, og da saa Anders
+S�rensen kom hjem fra Krigen som Dannebrogsmand
+og Commandeersergeant, saa fik han dog tilsidst Datteren.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det er jo en heel lille Roman&#8220;, udbr�d jeg
+forbauset.</p>
+
+<p>&#8222;Dem har vi mange af&#8220;, svarede Emmy, &#8222;men<a class="pagenum" name="Side_211" id="Side_211" title="[S. 211]"></a>
+desv�rre ere de ikke altid saa gl�delige. Men de Fleste
+mene ligesom De, Nicolai, at i en saadan lille Landsby
+kan der ikke v�re Noget at l�gge M�rke til, og saa
+er der ikke en Gaard eller et Hus, uden at det jo har
+sin Roman. Men vi, som leve sammen med disse
+Mennesker og kjende deres Sorger og deres Gl�der,
+vi voxe ogsaa tilsidst saa fast til dem, at vi ikke kunne
+skille os fra dem igjen. Men de h�nge da ogsaa af
+deres ganske Hjerte fast ved os &mdash; og nu skal De blot
+see, hvad for en hjertelig Modtagelse, vi faae hos Anders
+S�rensen.&#8220;</p>
+
+<p>Den f�rste Modtagelse var imidlertid ikke saa hjertelig,
+thi en stor glubsk Hund kom farende imod os, og
+det var kun med N�d og Neppe, at Gamle kunde v�rne
+om os med sin Paraply. Endelig kom en Karl ud og
+kaldte Hunden til sig.</p>
+
+<p>Den F�rste, vi dern�st m�dte, var en lille gullokket
+Pige, der kom l�bende mod os. &#8222;Goddag, lille
+Bodil&#8220;, sagde Emmy, idet hun b�iede sig ned og kj�rtegnede
+Barnet, &#8222;er Fa'er og Mo'er hjemme?&#8220;</p>
+
+<p>Inden lille Bodil kunde svare, traadte en ung,
+smuk Bondekone med et Par store brune �jne ud og
+b�d os Velkommen og f�rte os ind i Stuen, hvor
+Anders S�rensen sad og l�ste i en Bog. Saasnart
+han saa os, reiste han sig �jeblikkelig op og lukkede
+Bogen i.</p>
+
+<p>&#8222;Guds Fred og Velkommen&#8220;, sagde han, idet han
+gav os hver is�r et dj�rvt Haandtryk, &#8222;saa faae vi
+dog endelig engang igjen Folk fra Pr�stens at see hos
+os; det er da ogsaa l�nge siden. V�rs'go at tage Plads!&#8220;</p>
+
+<p>Konen beklagede, at hun ikke kunde modtage os<a class="pagenum" name="Side_212" id="Side_212" title="[S. 212]"></a>
+oppe i Storstuen, som det egentlig burde sig, men nu
+var der altfor koldt deroppe.</p>
+
+<p>&#8222;Nu ja, ja&#8220;, sagde Manden, &#8222;denne Stue er da
+ogsaa meget p�n&#8220;, og han kastede et veltilfreds Blik
+hen paa de store Egetr�skister, der stode opstillede langs
+V�ggen. &#8222;Men det forstaaer sig, havde vi vidst, at
+vi fik saa fint Bes�g idag, saa skulde vi nok have havt
+Storstuen istand til Dem.&#8220;</p>
+
+<p>Nu blev der budt frem, hvad Huset formaaede:
+to store Fade Sm�rrebr�d bleve satte for os, og der
+blev budt Kaffe om; bagefter maatte vi ogsaa smage
+Anders S�rensens �l og drikke hans Vin. Jeg spiste
+som en Helt, men min Tapperhed blev dog overgaaet
+af Anders S�rensens Gj�stfrihed, der vedblev at n�de
+mig saal�nge, at jeg tilsidst maatte erkl�re, at nu kunde
+jeg ikke faae en Bid mere ned. Den unge Kone f�rte
+os dern�st om for at vise os Husets Rigdomme. De
+store Egetr�s Kister bleve lukkede op, og det ene
+Stykke blev taget frem efter det andet &mdash; det var, som
+om det aldrig skulde faae Ende; og Alt det skulde lille
+Bodil have, naar hun engang skulde holde Bryllup: ja
+lille Bodil kunde da magelig holde syv Gange Bryllup
+paa al den Herlighed. Og alt Lint�iet havde Konen
+selv spundet og v�vet og syet med sine egne H�nder,
+for saa var hun vis paa, at det var godt gjort.
+Manden stod ved Siden og beundrede ikke T�iet, men
+Konen. &#8222;Er det nu ikke en magel�s Kone, jeg har&#8220;,
+hviskede han til Gamle, &#8222;hendes Lige finder De ikke i
+hele Sognet, ja ikke i hele Verden. Men jeg har da
+ogsaa gaaet en Deel igjennem for hendes Skyld, for det
+er, som Pr�sten siger, at vi har allermest Gl�de af<a class="pagenum" name="Side_213" id="Side_213" title="[S. 213]"></a>
+det, som Vorherre f�rst lader os d�ie en Deel Ondt
+for, inden han giver os det.&#8220;</p>
+
+<p>Det begyndte nu at blive m�rkt, og vi toge derfor
+Afsked. Manden og Konen og lille Bodil fulgte os
+heelt ud til Porten: den store Bulbider kom farende
+mod os med sin tidligere Embedsiver, men fik et Par
+Rap af Anders S�rensen, fordi den ikke kunde kjende
+Folk oppe fra Pr�stegaarden. Saa sagde vi Farvel og
+fik endnu et �rligt Haandtryk til Afsked.</p>
+
+<p>&#8222;Det var en pr�gtig Mand, ham kunde jeg godt
+lide&#8220;, sagde jeg til Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Tror De nu ogsaa, De kan huske, hvad han
+hedder?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det tror jeg nok.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der kan De see, naar man f�rst l�rer dem at
+kjende, saa husker man ogsaa nok Navnene paa dem.
+Naar De nu kommer herud til Sommer og tilbringer
+Sommerferien hos os, saa skal De snart kjende alle deres
+Navne ligesaa godt som jeg selv.&#8220;</p>
+
+<p>Det var paa Tide at gaae hjem, men Emmy
+vilde gjerne f�rst op paa den lille H�i, der ligger bagved
+Landsbyen, og hvorfra man kan oversee hele Byen.
+Saa gik vi da derhen; der laa vel et temmelig tykt
+Snelag ved Foden af H�ien, men det lykkedes os dog
+at komme lykkelig derover. Netop som vi kom op paa
+H�ien, begyndte det at ringe til Solnedgang. Solen
+var rigtignok gaaet ned for en halv Time siden, men
+dengang havde Klokkeren formodentlig v�ret sysselsat
+med sin Vesperkost og derfor meent, at Solen gjerne
+kunde vente lidt endnu med at gaae ned. Vi Tre stode
+nu oppe paa H�ien og saae nedover Landsbyen. De<a class="pagenum" name="Side_214" id="Side_214" title="[S. 214]"></a>
+enkelte Huse og Gaarde kunde man vel ikke see, dertil
+var Maanelyset for svagt, eftersom Himlen var skyd�kket;
+men som en samlet Masse kunde man see
+Landsbyen. Den laa saa stille og rolig, Klokketonerne
+l�de saa mildt og venlig hen over den, de lyste Guds
+Fred og Velsignelse. Ingen af os talte et Ord:
+i den stille Vinteraften stode vi tause oppe paa H�ien
+og h�rte paa Klokketonerne. Nu kom de tre sidste
+Slag for Gud Fader, S�n og Helligaand &mdash; st�rkt
+og kraftig l�de de, det sidste vedblev endnu i lang
+Tid at b�ve gjennem Luften, og saa blev alt ganske
+stille.</p>
+
+<p>&#8222;Det var for sidste Gang i det gamle Aar&#8220;, sagde
+Emmy, idet hun foldede sine H�nder, &#8222;Gud v�re lovet
+og takket for alt Godt, som han har givet os.&#8220;</p>
+
+<p>En lille Stund taug vi ganske stille, derpaa begyndte
+Emmy paa Ny: &#8222;Naar jeg staaer oppe paa
+denne H�i, f�ler jeg mig tilmode, som de gamle Konger
+maa have f�lt sig tilmode, naar de sadde oppe paa deres
+Slot og saae ud over Land og Rige. Der ligger ogsaa
+mit Rige nede, og Alt, hvad jeg elsker og har kj�rt,
+finder jeg dernede.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og Mere begj�rer De ikke?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Nei.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;De har virkelig slet ikke Mere at �nske?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu, det forstaaer sig&#8220;, svarede Emmy, og trods
+det d�mrende M�rke saae jeg en flygtig R�dme d�kke
+hendes Kinder, &#8222;�nsker og Begj�ringer have vi Mennesker
+altid. Men De veed vel ogsaa nok, hvad en
+gammel Vismand har sagt, at vi kunne ikke hindre,
+at Fuglene flyve over vort Hoved, men vi kunne vel<a class="pagenum" name="Side_215" id="Side_215" title="[S. 215]"></a>
+hindre, at de komme og bygge Rede i Haaret paa os.
+Saaledes ogsaa med vore �nsker og Begj�ringer: vi
+kunne ikke hindre, at de flyve gjennem Sj�len, men vi
+kunne vel hindre, at de f�ste blivende Bo derinde.&#8220;</p>
+
+<p>Vi gik ned ad H�ien og vendte tilbage ad den
+Sti, som f�rte langs Fjorden. Ogsaa her var Alt tyst
+og stille, det hvide Snelagen var bredt over Alt og
+ligesom lyste os frem i M�rket.</p>
+
+<p>&#8222;Nu er her jo ikke Meget at see&#8220;, sagde Emmy,
+&#8222;men om Sommeren, naar B�getr�erne hv�lve deres
+t�tte L�vtag over vore Hoveder, medens man til den
+anden Side seer ned i Fjordens friske blaaligklare Vand,
+saa er her velsignet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men det er da i Grunden ogsaa den eneste
+Spadseretour, som De har her t�t ved Pr�stegaarden&#8220;,
+indvendte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Men netop derfor er den mig desto kj�rere.
+Som det gik med Folkene oppe i Landsbyen, saaledes
+her med Tr�erne; der er ikke et Tr�, ja knap en Green
+her, uden at jeg kjender den, og naar jeg en varm
+Sommerdag sidder her ude paa de gr�skl�dte Brinker
+med mit Haandarbeide, da er det mig, som om jeg
+midt i den lille Skovensomhed dog var omringet af
+lutter gamle Venner, der Alle hviske saa fortrolig til
+mig og have tusinde Ting at fort�lle. Tro mig, Nicolai,
+jo Mindre vi have, des st�rre Pris s�tte vi
+ogsaa derpaa.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er et sandt Ord&#8220;, bem�rkede Gamle, &#8222;derfor
+siger ogsaa Apostelen Paulus, &#8222;at det er godt at
+n�ies med det, man haver&#8220;, og: &#8222;Tragter ikke efter det
+H�ie, men holder Eder til det Lave.&#8220; Det er to gode<a class="pagenum" name="Side_216" id="Side_216" title="[S. 216]"></a>
+Leveregler, som det var godt, om Alle vilde l�gge sig
+paa Hjerte.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja men det er to gr�sselig kjedelige Leveregler&#8220;,
+indvendte jeg, &#8222;og hvis Alle vilde leve derefter,
+saa vilde Verden tilsidst gaae i Staa, ja falde reent i
+S�vn af bare Kjedsomhed. Nei, Livet er ikke Ro og
+Hvile, men det er Bev�gelse og Fremadstr�ben, Kamp
+og Anstr�ngelse &mdash; &#8222;har til Maalet man naaet, s�tter
+strax man et nyt&#8220; &mdash; se det er at leve paa den rette
+Maade.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det mene jo de Fleste&#8220;, svarede Gamle, &#8222;og
+derfor klage de ogsaa over den daarlige Verden, som
+vi leve i: istedetfor at klage over deres Um�ttelighed
+og Begj�rlighed. Saa skeer der dem heller ingen Uret,
+naar det gaaer dem efter den gamle Vise: &#8222;Forgangen
+Nat Vor gamle Kat En ung og l�kker Muus fik fat&#8220;
+o. s. v.&#8220;</p>
+
+<p>Ak ja, jeg tror n�sten, at Gamle havde Ret!
+&mdash; &mdash; Anders S�rensen sagde nok, at han havde gaaet
+meget igjennem for sin Kones Skyld, men han var dog
+en lykkelig Mand, thi han blev kun forelsket een Gang,
+men saa blev han det ogsaa tilgavns, medens jeg derimod
+&mdash; &mdash; ak ja, hvem der var saa lykkelig som
+Anders S�rensen!</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Da vi kom tilbage og vilde gaae ind i Dagligstuen,
+fandt vi D�ren laaset af. &#8222;De kan ikke komme ind&#8220;,
+raabte Andrea Margrethe indenfor, &#8222;De maa gaae over
+til Fader og vente der, til jeg kalder.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_217" id="Side_217" title="[S. 217]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Hvad skal der gaae for sig?&#8220; spurgte jeg Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Andrea Margrethe har reist Juletr�et igjen; thi
+da De ikke var hos os Juleaften, skal De dog i det
+Mindste holde Nytaarsaften med os.&#8220;</p>
+
+<p>Ovre hos Pr�sten fandt vi Pr�stekonen og Corpus
+Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Det var godt, at De kom, Nicolai&#8220;, raabte Pr�sten
+mig i M�de, &#8222;jeg har siddet og ventet paa Dem: jeg
+har Noget til Dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad er det?&#8220; spurgte jeg forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har fundet en ny Kj�reste til Dem, siden
+det ikke vil gaae med den gamle, men hun koster tyve
+Daler.{&#8222;}&#8220;{-}</p>
+
+<p>&#8222;Hvad skal det sige?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det skal sige, at Christen Madsen har v�ret her
+for at s�lge sin Kj�reste, men hun koster som sagt tyve
+Daler.&#8220;</p>
+
+<p>Endnu var jeg lige klog, jeg forstod ikke et Ord
+af, hvad Pr�sten sagde. Denne sad i sin store L�nestol
+med den meest alvorlige Mine og bl�ste den ene
+tykke R�gsky fra sin Meerskumspibe efter den anden.
+Pr�stekonen paatog sig at forklare mig Meningen af
+Pr�stens gaadefulde Tale. &#8222;De veed nok, Nicolai,&#8220;
+begyndte hun, &#8222;at det gaaer ikke altid til blandt B�nderne,
+som det skulde og burde, og at de navnlig ved
+deres Forlovelser og Brylluper see meget mere paa
+Pengene end paa Hjertelaget, saa at det mangen Gang
+kun er en reen Handelssag mellem dem. Nu er der en
+gammel Avlskarl herinde hos Naboen ved Navn Christen
+Madsen, han har i ti eller tolv Aar v�ret forlovet
+med en Pige, som ogsaa tjener inde hos Naboen, og<a class="pagenum" name="Side_218" id="Side_218" title="[S. 218]"></a>
+som almindelig kaldes gamle Ane. Gamle Ane har
+sparet nogle Skillinger sammen, og det var egentlig
+meest derfor, at Christen Madsen vilde have hende.
+Bryllupet er imidlertid bleven opsat fra det ene Aar
+til det andet. Men nu har Christen Madsen pludselig
+faaet et godt Tilbud fra en anden Side og vil derfor
+h�ve Forbindelsen med gamle Ane. Men det vil gamle
+Ane ikke give sit Samtykke til og f�rst efter flere Underhandlinger
+har hun forsaavidt givet efter, som hun vil
+give Christen Madsen hans Ord tilbage, naar han vil
+betale hende tyve Daler.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og nu mener jeg&#8220;, fortsatte Pr�sten, &#8222;at De,
+Nicolai, skulde betale de tyve Daler, for at Christen
+Madsen kunde blive fri, og saa skulde De selv tage
+gamle Ane &mdash; hun har noget paa Kistebunden, og
+hun er ikke fyrretyve Aar endnu.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vil Christen Madsen nu ikke betale hende de tyve
+Daler?&#8220; spurgte Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Nei&#8220;, svarede Pr�sten, &#8222;han synes, at det er
+for Meget; han mener, at han er ikke tyve Daler v�rd,
+og det har han ogsaa ganske Ret i, men at ti Daler
+ogsaa kunde gj�re det.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er altsaa gyldigt �gteskabsl�fte?&#8220; spurgte
+Corpus Juris atter med �gte juridisk Betoning.</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist er det gyldigt&#8220;, svarede Pr�sten, &#8222;�gteskabsl�ftet
+er nu syv Aar gammelt, og om Sommeren
+gaaer det og vogter G�s, saa Christen Madsen kan paa
+ingen Maade ben�gte det.&#8220;</p>
+
+<p>Nu kom Andrea Margrethe og bad os komme
+over. Pr�sten vilde tage sin Lampe med, men det
+vilde Andrea Margrethe ikke tillade; vi skulde gaae<a class="pagenum" name="Side_219" id="Side_219" title="[S. 219]"></a>
+derover i M�rke, thi saa vilde Lysene paa Juletr�et
+gj�re des st�rre Virkning. Saa maatte vi f�le os for
+gjennem de lange Gange for at finde Veien og st�dte
+idelig mod hverandre, indtil vi endelig kom over til
+Dagligstuen. Her maatte vi atter staae stille et Par
+�jeblikke foran D�ren, og derpaa sagde Andrea Margrethe:
+En &mdash; To &mdash; Tre! rev hurtig D�ren op, og &mdash;
+Alt var ganske m�rkt derinde, kun et Par osende Lys
+laae nede paa Gulvet og udbredte et svagt Lys med
+deres r�dlige Tander.</p>
+
+<p>&#8222;Hu ha&#8220;, raabte Pr�sten, &#8222;hvor de Lys sk�re i
+�inene: jeg er allerede bleven ganske blind deraf &mdash; jeg
+kan slet ingen Ting see.&#8220;</p>
+
+<p>Men Andrea Margrethe klagede og jamrede sig,
+hele hendes skj�nne Arbeide var spildt. Hvorledes kunde
+det h�nge sammen? &mdash; Omsider fik vi et Lys t�ndt
+og saae da, at Juletr�et var v�ltet om paa Gulvet
+og laa midt i sin Herlighed som en falden Konge. Og
+hvem var nu Skyld heri?</p>
+
+<p>&#8222;Tr�kvinden kan umulig have gjort det&#8220;, meente
+Andrea Margrethe, &#8222;for alle Vinduer og D�re ere
+lukkede.&#8220; Vi unders�gte n�ie Tr�et: det var �iensynligt,
+at der var anvendt Vold, thi flere Grene vare
+kn�kkede, som om man med Voldsomhed havde st�dt til
+det. Men hvem kunde have v�ret saa ondskabsfuld at
+gj�re dette? Andrea Margrethe havde v�ret ganske
+alene, det maatte da v�re skeet i samme <a class="corr" name="rett_24" id="rett_24" title="var: �keblik">�jeblik</a>, som
+hun havde forladt Stuen.</p>
+
+<p>&#8222;<span lang="de" xml:lang="de">Hier liegt der Hund begraben!</span>&#8220; raabte endelig
+Pr�sten, &#8222;Du skulde have husket det gamle Ord: <em class="i" lang="la" xml:lang="la">cave
+canem</em>! saa havde Du ikke havt den Sorg.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_220" id="Side_220" title="[S. 220]"></a></p>
+
+<p>Ja Trofast maatte v�re Gjerningsmanden, derom
+kunde der ingen Tvivl v�re: en stor Honningkage, der
+havde v�ret anbragt i Toppen af Tr�et, var reven af,
+saa kun et lille Stykke endnu var tilbage. Denne
+Honningkage maatte have fristet stakkels Trofast altfor
+st�rkt, saa Naturen var gaaet over Optugtelsen, og den
+havde gjort dette voldelige Anfald paa Juletr�et og
+derpaa listet sig ud, da D�ren blev aabnet.</p>
+
+<p>&#8222;Men den har bestemt kun gjort det for at jage
+et Par Rotter bort, som den maa have seet deroppe&#8220;,
+sagde Pr�sten.</p>
+
+<p>Men Andrea Margrethe meente, at saa uforskammet
+kunde Trofast aldrig have v�ret.</p>
+
+<p>&#8222;Ja har Trofast ikke gjort det, saa maa Nicolai
+have gjort det&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;men Nicolai kan bevise
+sit <em class="i">Alibi</em>, for han har v�ret ovre hos mig, men
+derimod tvivler jeg meget paa, at Trofast kan bevise
+sit <em class="i">Alibi</em>&#8220;.</p>
+
+<p>Nei det kunde Trofast ikke, thi i samme �jeblik
+kom Niels ind sl�bende Trofast efter sig i den ene
+Haand og holdende en halvspist Honningkage i den
+anden. Han havde seet Trofast luske afsted med Noget
+i Munden, var sat efter den og havde saaledes grebet
+den paa frisk Gjerning.</p>
+
+<p>&#8222;Se der kan Pr�sten see, det var ikke for Ingenting,
+jeg gav ham sine Prygl forleden Aften&#8220;, sagde
+Niels triumferende.</p>
+
+<p>&#8222;Ja jeg veed det nok, Niels, Du er en brav Karl,
+som altid gj�r din Skyldighed&#8220;, sagde Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Men nu skal jeg give ham nok en Lection, der
+skal l�re ham, hvordan man har at skikke sig, naar man<a class="pagenum" name="Side_221" id="Side_221" title="[S. 221]"></a>
+lever mellem dannede Mennesker&#8220;, sagde Niels, og beredte
+sig til at sl�be Synderen afsted, men denne hylede
+saa ynkelig, at selv Andrea Margrethe gik i Forb�n
+for den.</p>
+
+<p>&#8222;Ja lad nu Trofast slippe for denne Gang&#8220;, sagde
+Pr�sten, &#8222;siden det er Nytaarsaften. Tilmed har den
+jo alt taget sin L�nning op forud forleden Aften.&#8220; Saa
+slap Trofast da for denne Gang og spadserede ud sammen
+med Niels.</p>
+
+<p>Vi henvendte nu vor Opm�rksomhed paa Juletr�et,
+der laa i en s�rgelig Fornedrelsestilstand paa Gulvet.
+Vi reiste det atter op, Lysene bleve t�ndte paa Ny, og
+det straalede snart i den gamle Glands. Der var oph�ngt
+flere Smaating til Gamle og Corpus Juris,
+som de egentlig skulde have havt Juleaften, men dengang
+vare de jo ikke komne. Ogsaa paa mig var der t�nkt,
+saaledes kom Andrea Margrethe og overrakte mig en
+stor Bog. Da jeg aabnede den, stod der skrevet paa
+Titelbladet: &#8222;Lyriske Digte af Nicolai&#8220;, for�vrigt var
+den fuld af lutter tomme hvide Blade.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad skal jeg med den?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;De skal naturligvis skrive den fuld af Deres Digte,
+som der staar paa Titelbladet, og saa lade den trykke,
+saa bliver De en ber�mt Mand.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja De kan da aldrig mangle Stof&#8220;, sagde Pr�sten,
+&#8222;alene den Roskildetour maa kunne fylde den f�rste
+Halvdeel af Bogen med ulykkelige Kj�rlighedsdigte, den
+anden kan De saa fylde med lykkelige Kj�rlighedsdigte.
+Saa kommer Bogen til at bestaae af to Parter, hvoraf
+den f�rste skal hedde: &#8222;Ulykkelig Kj�rlighed i Roskilde&#8220;
+og den anden &#8222;Lykkelig Kj�rlighed i N�ddebo&#8220; &mdash; saa<a class="pagenum" name="Side_222" id="Side_222" title="[S. 222]"></a>
+faaer Publikum noget af begge T�nder, og det vil det
+helst have, og Bogen kommer til at gj�re stormende
+Lykke, is�r hvis De lader gamle Anes Portr�t aftrykke
+foran.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei vist ikke nei&#8220;, sagde Pr�stekonen, &#8222;Nicolai
+skal hverken synge om lykkelig eller ulykkelig Kj�rlighed.
+Vil De v�re Digter, saa skal De l�re af ham her&#8220;,
+og hun tog et smukt lille Homerhoved ned og gav mig,
+&#8222;det er min Gave til Dem. L�r at synge som han,
+simpelt og enfoldig, men sandt og naturlig, om hvad
+der r�rer sig i Folkene og i det enkelte Menneskehjerte,
+og da skal De ogsaa altid finde dem, der gjerne vil
+lytte til Deres Sang.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vil Nicolai v�re Digter?&#8220; spurgte Gamle meget
+forundret.</p>
+
+<p>&#8222;Nu saadan egentlig Digter beh�ver han jo ikke at
+blive&#8220;, sagde Emmy, der stod ved Siden af Gamle,
+&#8222;men har De ikke selv sagt, at naar man er atten Aar
+gammel, er man altid Digter, og det har De jo ogsaa
+selv givet Bevis paa.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja jeg havde t�nkt paa&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;at
+for�re Nicolai gamle Ane, men hun var for stor til at
+h�nge paa Juletr�et, og saa maatte jeg lade hende
+blive udenfor.&#8220;</p>
+
+<p>Da Lysene omsider var n�rved at br�nde ud,
+bleve de slukkede, og Juletr�et flyttet til Side.</p>
+
+<p>Da vi dern�st havde spist til Aften og Themaskinen
+og Thedugen vare borttagne, og Pr�sten havde faaet
+sin Aftenpibe t�ndt, saa sadde vi atter omkring det
+runde Bord, og Samtalen l�b let og muntert mellem
+os som s�dvanlig.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_223" id="Side_223" title="[S. 223]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Se nu forsvinder der atter et Aar&#8220;, bem�rkede
+Pr�sten. &#8222;<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Eheu fugaces, Nicolai, Nicolai, labuntur
+anni</em> &mdash; men hvor de Aar l�be fra os, det er mig
+ubegribeligt. Mangen Gang kan man synes, at man
+er endnu ung og frisk, indtil man seer alt det Smaakrat,
+der er voxet op omkring En, v�re if�rd med at blive
+store Tr�er, saa opdager man pludselig, at man selv
+er bleven en <a class="corr" name="rett_25" id="rett_25" title="var: gemmel">gammel</a> Cavaleer. Naar jeg t�nker paa
+Deres Fader, Christopher, da er det mig, som var det
+kun tre eller fire Dage, siden vi sad paa Skoleb�nk
+sammen, og nu sidder her tre voxne S�nner af ham.
+Navnlig Nicolai, hvis Existents jeg for et Par Dage
+siden knap anede, han er pludselig skudt op for mine
+�ine som en stor Paddehat.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja&#8220;, sagde Pr�stekonen, &#8222;men det er godt, at
+vi ikke selv kunne m�rke, hvor gamle vi blive, thi det
+er jo et Vidnesbyrd om, at Aanden �ldes ikke, men
+om end Aarene rulle hen over vore Hoveder, og vi
+blive graahaarede og faae Rynker i Panden, saa bliver
+Sj�len dog evig ung, og den m�rker Intet til Aarenes
+V�gt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det har Du Ret i, Mo'er&#8220;, sagde Pr�sten. &#8222;Ja
+Mo'er siger ikke meget, men det hun siger, er altid
+godt. Saaledes skulde De ogsaa b�re Dem ad, Nicolai.
+Lad mig nu engang h�re, hvad har De haft for Tanker
+paa Aarets sidste Dag?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg havde ikke Lyst til saaledes at staa aabenbart
+Skrifte og svarede derfor undvigende: &#8222;Aa, jeg har
+t�nkt paa, at imorgen er det Nytaarsdag.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var en dyb Tanke&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;den er
+sin Ophavsmand v�rdig. Det er bestemt ogsaa Dem<a class="pagenum" name="Side_224" id="Side_224" title="[S. 224]"></a>
+Nicolai, som den nyere Tid skylder hin m�rkelige Opdagelse,
+at naar de gamle Gr�kere havde fyldt det
+nittende Aar, saa gik de ind i det tyvende. &mdash; Jeg gad
+dog vidst, om I Andre have havt ligesaa dybsindige
+Tanker som Nicolai. Lad mig nu engang h�re, hvad
+har Du t�nkt idag, Andrea Margrethe?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har t�nkt&#8220;, svarede Andrea Margrethe, idet
+hun hurtig reiste sig for at gaae ud, &#8222;at det kunde
+v�re godt at hente noget M�lkepunsch til at drikke det
+gamle Aars Skaal i.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja pyt&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;men saaledes slipper
+Du rigtignok ikke fra os. Du maa bestemt have t�nkt
+noget meget Rart, siden Du ikke vil rykke ud med
+Sproget. Ja gaa Du kun og hent din M�lkepunsch:
+den skal vi med al Forn�ielse drikke, men naar Du
+kommer tilbage, skal Du sandelig fort�lle os, hvad Du
+har t�nkt.&#8220;</p>
+
+<p>Imedens Andrea Margrethe var borte, spurgte
+Pr�sten Emmy: &#8222;Nu hvad har Du t�nkt paa idag?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har t�nkt paa alt det Gode, jeg har nydt i
+det svundne Aar og takket Gud derfor&#8220;, svarede Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Det var smukt t�nkt af Dig; Du er din Faders
+Datter.&#8220;</p>
+
+<p>Nu kom Andrea Margrethe tilbage med M�lkepunschen,
+og Pr�sten spurgte hende paa Ny, hvad hun
+havde t�nkt.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har t�nkt det samme som Emmy&#8220;, svarede
+Andrea Margrethe hurtig.</p>
+
+<p>&#8222;Og Du var borte, da Emmy talte, hvorledes
+kan Du saa vide, hvad hun har t�nkt? Nei Du har
+bestemt t�nkt noget, som ikke er rigtig, siden Du ikke<a class="pagenum" name="Side_225" id="Side_225" title="[S. 225]"></a>
+vil fort�lle os det. Men det forstaaer sig, Tanker ere
+toldfrie, og tvinge Dig kan vi jo ikke. &mdash; Nu De,
+Frederik, hvad har De t�nkt?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg&#8220;, svarede Corpus Juris t�vende, som om han
+s�gte at finde paa Noget, &#8222;jeg &mdash; jeg har havt saa <a class="corr" name="rett_26" id="rett_26" title="var: tralvt">travlt</a>
+med det Fattigregnskab idag, at jeg ikke har havt Tid
+til at t�nke paa Andet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja det kan De bilde Andre ind, men De skal
+ikke mene, at jeg troer det. De skal ikke bilde mig ind,
+at De saaledes er gaaet op i mine Anliggender, at De
+slet ikke har passet Deres egen lille Gryde imens.
+Men vil De ikke sige, hvad De har t�nkt, saa skal
+jeg sige det. De har t�nkt, om De ikke muligvis
+kunde gj�re nogle <span class="sic" title="[sic]">Hokuspus</span> med det Fattigregnskab,
+saaledes at De kunde faae Sogneforstanderskabet og
+Menigheden sat op imod mig og muligvis bringe {tre fire}tre-fire{-}
+Processer i Stand. Jeg har ikke glemt den Kirkeret,
+som Nicolai talte saa meget om, strax da han kom,
+og jeg veed nok Deres onde Hensigter. Formodentlig
+skal Nicolai og Andrea Margrethe staae Dem bi i dette
+Foretagende, og derfor vil de heller ikke sige, hvad de
+har t�nkt. Ja muligvis er det derom, at de har lagt
+Raad op i Roskilde, medens Nicolai, den sorte Sj�l,
+har s�gt at lede mine Tanker i en anden Retning. Saa
+sidder jeg stakkels Mand da omgiven af lutter Forr�dere,
+der alle s�ge at bedaare mig med deres falske
+Tale. &mdash; Nu da, Christopher, har De havt ligesaa
+onde Tanker som de Andre? Eller hvad har De t�nkt
+paa?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har t�nkt paa Verdens Undergang&#8220;, svarede
+Gamle med sin s�dvanlige Alvor.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_226" id="Side_226" title="[S. 226]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Paa Verdens Undergang!&#8220; udbr�d jeg forbauset
+og var lige ved at briste i Latter.</p>
+
+<p>&#8222;Ja paa Verdens Undergang&#8220;, sagde Pr�sten, &#8222;det
+skulde De ogsaa have t�nkt paa, men De har naturligvis
+meent, at dette syndige Leben, som De f�rer
+herude i N�ddebo, med at ryge Cigarer, spise Pebern�dder,
+forlove Dem og slaae op igjen, at det skulde
+vedblive bestandig, men det tager De Feil i. &mdash; Men
+hvad har De t�nkt om Verdens Undergang, Christopher?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har igjen idag l�st efter, hvad der staaer
+fortalt derom i Bibelen, og dermed j�vnf�rt en Afhandling,
+jeg for nogen Tid siden har l�st af en fransk
+Astronom, om hvorlunde Maanen engang vilde falde ned
+paa Jorden, og fundet, at det kunde egentlig stemme
+godt med hine Skildringer i Evangelierne.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa De troer altsaa virkelig, at Maanen engang
+vil falde ned?&#8220; spurgte Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Umuligt er det i al Fald ikke&#8220;, svarede Gamle.
+&#8222;Der beh�ver blot at skee en Sagtning i Maanens
+Rotation paa Grund af en st�rre Modstand i �theren,
+der atter har sin Grund i en eller anden os ubekjendt
+Aarsag. Men naar Maanens Rotation formindskes,
+saa bliver atter F�lgen heraf, at den ikke l�nger vil
+formaae at modstaae Jordens Tiltr�kningskraft saa
+st�rkt som tidligere, og Jorden vil da bestandig drage
+den n�rmere og n�rmere til sig, indtil tilsidst Tiltr�kningskraften
+bliver saa st�rk, at Maanen falder ned paa
+Jorden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og slaaer os Alle ihjel?&#8220; afbr�d Andrea Margrethe
+ham.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_227" id="Side_227" title="[S. 227]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Det beh�ver den ikke strax at gj�re; thi eftersom
+Havet indtager den st�rste Deel af Jordens Overflade,
+vil Maanen sandsynligvis falde ned i Havet og saa
+vil dette paa Grund af Maanens store Masse stige
+over sine Bredder og foraarsage en ny Syndflod. Saaledes
+skeer det da, hvad der staaer skrevet om, at Himlens
+Kr�fter skulle r�res, om Havets Brusen og Menneskenes
+Skr�k og Fortvivlelse. Hertil kommer, at<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> da,
+som De veed, Jordskorpen kun er meget tynd, og indenfor
+denne br�nder den vulkanske Ild, saa vil Maanen
+ved sin Tyngde slaae Jorden itu, saa at de underjordiske
+Flammer bryde frem, og da vil det ligeledes skee, hvad
+der staaer skrevet om, at Elementerne ville komme i
+Brand og opl�ses. Og saaledes kan man ogsaa t�nke
+sig den almindelige Forf�rdelse, som der maa blive,
+naar Menneskene flygte op paa de h�ie Bjerge for at
+undgaae Havets B�lger og da m�des af de Alt fort�rende
+Flammer.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hu ha, det var gr�sseligt&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+&#8222;det maa v�re r�dsomt at leve paa de Tider.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det vil det ogsaa blive&#8220;, sagde Gamle, &#8222;navnlig
+den Tid, der gaaer forud, naar Maanen bestandig rykker
+n�rmere og n�rmere og stedse bliver st�rre og st�rre,
+saa at den om Natten staaer som en uhyre blodr�d
+Skive, der d�kker den halve Himmelhv�lving, og om
+Dagen som en kulsort Masse, der hindrer Solens
+Straaler i at komme til os, thi da skal det ogsaa opfyldes,
+hvad skrevet staaer, at Solen skal forvandles
+til M�rke og Maanen skal blive til Blod, og Stjernerne
+skulle kun give svagt Skin. Og saaledes see
+Menneskene Maanen Dag for Dag blive st�rre og<a class="pagenum" name="Side_228" id="Side_228" title="[S. 228]"></a>
+st�rre og komme n�rmere og n�rmere som en uhyre
+stor Fenrisulv, der kommer for at opsluge Jorden. Og
+hvor de end flygte hen, kunne de ikke undgaae den, ja
+da vil det v�re Tid at raabe: &#8222;Falder over os, I
+Bjerge! skjuler os I H�ie!&#8220; og med Alt dette ville de
+dog ikke omvende sig, men vedblive i deres Ugudelighed
+at trodse og spotte lige til det �jeblik, da <a class="corr" name="rett_27" id="rett_27" title="var: Menneskens">Menneskenes</a>
+S�n kommer og skal sees ligesom Lynet, der lyser fra
+�ster til Vester.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men nu de andre Stjerner&#8220;, sagde Corpus Juris,
+&#8222;hvad har Du vel t�nkt, der skulde blive af dem,
+Christopher?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad der skal blive af de andre Stjerner, kommer
+ikke os ved&#8220;, svarede Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Og egentlig talt heller ikke, hvad der skal blive
+af Jorden&#8220;, sagde Pr�sten. &#8222;Alt, hvad Christopher
+der har udspeculeret, kan v�re godt nok, men om det
+er rigtigt, kan dog Ingen sige. Naar vi blot ere fast
+overbeviste om, at Herren een Gang vil komme for at
+d�mme Jorden, saa er det nok, og vi beh�ve ikke at
+vide, hverken hvornaar eller hvorledes han vil komme.
+Men vi ville bede ham om, at hvad enten han kommer
+tidlig eller sildig, vi da maa v�re blandt dem, hvis
+Navne ere opskrevne i Livets Bog. Og kom nu og lad
+os synge vor Psalme og takke Vorherre, fordi han har
+holdt sin Haand over os og naadigen bevaret os i det
+gamle Aar.&#8220;</p>
+
+<p>Derpaa reiste Pr�sten sig ligesom vi Andre, og
+vi gik hen til Pianofortet, hvor Emmy spillede Psalmemelodien,
+medens Pr�sten f�rte an med sin kraftige
+Basstemme, og vi Andre stemmede i med:</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_229" id="Side_229" title="[S. 229]"></a></p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">Det gamle Aar henrinder,<br /></span>
+<span class="i0">Saa sagtelig det svinder<br /></span>
+<span class="i0">Og synker i sin Grav.<br /></span>
+<span class="i0">Mens Alt er tyst og stille,<br /></span>
+<span class="i0">En Takkesang vi ville<br /></span>
+<span class="i0">Ham bringe, som det gav.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Hans st�rke Haand har ledet<br /></span>
+<span class="i0">Os sikkert frem og fredet<br /></span>
+<span class="i0">Om os jo hver en Dag.<br /></span>
+<span class="i0">Var Hjertet angst og bange<br /></span>
+<span class="i0">I Timer m�rke, lange,<br /></span>
+<span class="i0">Han antog sig vor Sag.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Ja sluktes alle Sole,<br /></span>
+<span class="i0">Blev alle Stjernepole<br /></span>
+<span class="i0">Saa m�rk som Natten hist &mdash;<br /></span>
+<span class="i0">Din lyse Sol ei slukkes,<br /></span>
+<span class="i0">Og aldrig skal tillukkes<br /></span>
+<span class="i0">Din Naade, Herre Christ!<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Din Stjernelil oprinder<br /></span>
+<span class="i0">Og M�rkets Magter binder<br /></span>
+<span class="i0">Hver Julenat paa Ny;<br /></span>
+<span class="i0">Ja altid klart den br�nder,<br /></span>
+<span class="i0">Saa tidt som Du os sender<br /></span>
+<span class="i0">Det unge Nytaarsny.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">O hvilken salig Gl�de,<br /></span>
+<span class="i0">Naar een Gang skal indtr�de<br /></span>
+<span class="i0">Det store Juleaar,<br /></span>
+<span class="i0">Naar Himmelklokken ringer<br /></span>
+<span class="i0">Og Nytaarsbud os bringer<br /></span>
+<span class="i0">Om Evighedens Vaar.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0"><a class="pagenum" name="Side_230" id="Side_230" title="[S. 230]"></a>Ja naar den Time kommer,<br /></span>
+<span class="i0">Da Evighedens Sommer<br /></span>
+<span class="i0">Skal bryde herlig frem,<br /></span>
+<span class="i0">Du Fader os b�nh�re<br /></span>
+<span class="i0">Og naadigen os f�re<br /></span>
+<span class="i0">Til Himlens lyse Hjem!<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>&#8222;Og nu Godnat mine B�rn, og Tak for al den
+Gl�de, jeg har havt af Eder i det gamle Aar&#8220;, sagde
+Pr�sten, da vi havde sunget Psalmen. &#8222;Vorherre holde
+sin Haand over Eder Alle i det nye Aar &mdash; men Dem,
+Nicolai, giver jeg endnu s�rlig den Formaning, at De
+maae ikke more Dem med at slaae Potter mod D�rene
+i Aften, for saadan Skik have vi ikke her i Pr�stegaarden.&#8220;
+Og med denne Formaning forlod Pr�sten
+os, ledsaget af Pr�stekonen.</p>
+
+<p>Vi Andre bleve tilbage; vi skulde sidde oppe til
+Midnat for at oppebie det nye Aars Komme. Jeg
+ventede, at vi skulde have os en forn�ielig Samtale,
+men det syntes, som om dette Haab skulde blive skuffet.
+Thi for det F�rste skilte Corpus Juris og Andrea
+Margrethe sig fra os Andre, idet de satte sig hen i
+Vinduesfordybningen ved det lille Bord for, som de
+sagde, at spille et Parti Schak. Og det lod til at
+v�re et meget <a class="corr" name="rett_28" id="rett_28" title="var: morsort">morsomt</a> Parti Schak, for de hviskede
+idelig sammen og havde hvert �jeblik Noget at lee af.
+Men da jeg gik hen til dem for at see, hvad det vel
+kunde v�re, der var saa morsomt, vare de endnu ikke
+komne videre, end at hver af dem havde trukket to
+B�nder frem. Jeg undrede mig herover, men Corpus
+Juris sagde, at de havde Tiden for sig, men nu vilde
+de for�vrigt ogsaa begynde at spille for Alvor, og nu<a class="pagenum" name="Side_231" id="Side_231" title="[S. 231]"></a>
+taug de pludselig stille for ret at hellige Spillet al
+deres Opm�rksomhed. Saa satte jeg mig hen i Sophaen
+ved Siden af Emmy. Paa den anden Side af
+Emmy sad Gamle og l�ste i sit lille nye Testamente
+formodentlig om Verdens Undergang. Men hans Andagt
+kunde ikke v�re synderlig stor, for jeg kunde ikke
+tale to Ord til Emmy, uden at Gamle strax gav sit
+Besyv med, ja tilsidst bem�gtigede han sig hele Samtalen,
+saa at jeg ogsaa blev tilovers her. Jeg reiste
+mig og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet, idet
+jeg �nskede af mit ganske Hjerte, at Klokken snart maatte
+blive Tolv, for jeg kjedede mig i Grunden dygtig. L�se
+havde jeg ikke Lyst til; jeg saae hen paa det store bornholmske
+Stueuhr: Klokken var ikke Elleve endnu &mdash;
+hvad skulde jeg tage mig til i den Tid, som endnu var
+tilovers? Jeg begyndte at blive s�vnig og gabede et
+Par Gange temmelig lydelig.</p>
+
+<p>&#8222;De kjeder Dem, Nicolai&#8220;, sagde Andrea Margrethe
+til mig.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er da ikke saa underligt&#8220;, svarede jeg,
+&#8222;jeg gaaer her som femte Hjul paa en Vogn og er
+aldeles tilovers.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Saa maae vi see at finde paa Noget at more
+Dem med. Emmy vil vistnok fort�lle os en Historie,
+naar vi bede hende derom.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Kan Emmy fort�lle Historier?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hun kan fort�lle smukke Historier. I de lange
+Vinteraftener, naar Fader mangen Gang har travlt og
+ikke har Tid at l�se h�it for os, saa sidder Mo'er og
+Emmy og jeg ganske alene herovre, og saa fort�ller
+Emmy Historier for at more os.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_232" id="Side_232" title="[S. 232]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Er det morsomme Historier?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;De er just ikke til at lee af&#8220;, svarede Andrea
+Margrethe, &#8222;men man kan altid l�re Noget deraf, og
+det er da i hvert Fald bedre end at gaae og kjede sig.
+&mdash; Emmy, vil Du ikke nok fort�lle os en Historie?&#8220; &mdash;</p>
+
+<p>Emmy holdt ikke af at sige Nei, naar hun blev
+anmodet om Noget, og hun indvilligede derfor strax.
+Andrea Margrethe gjemte Schakbrikkerne, Gamle lukkede
+sin Bog i, og vi toge Alle Plads om Emmy, der efterat
+have t�nkt et �jeblik efter begyndte at fort�lle.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>&#8222;Ovre paa Sams� boede engang en vild Vikingeh�vding,
+der hed Knud. Hans Borg var opf�rt paa
+Toppen af en h�i Brink og skuede vide ud over Havet.
+Knud havde en S�n, han hed Thjodolf. Thjodolf
+var kun tolv Aar gammel, men haard og vild af Sind,
+saa at selv Knud havde M�ie med at tvinge ham.
+Men dette gl�dede Knud, thi &#8222;haard er Fjeldets V�g,
+men haardere skal Mandens Sind v�re&#8220;, pleiede han
+at sige. Thjodolfs Moder Ingeborg derimod var mild,
+blid og elskelig, og hun gr�d ofte sine modige Taarer,
+naar Thjodolf mishandlede Tr�llene. Paa den Tid
+begyndte L�ren om den hvide Christ at udbrede sig i
+Norden, men Knud hadede denne L�re, thi den tyktes
+ham at v�re en Tro for Qvinder og ikke for M�nd.
+Han troede paa de gamle Guder, og hver Morgen offrede
+han til Odins �ie, naar det blankt og straalende
+h�vede sig over Havet for at skue ud over den ganske
+Jord. Thjodolf troede, som hans Fader troede; men<a class="pagenum" name="Side_233" id="Side_233" title="[S. 233]"></a>
+Ingeborg var hemmelig Christen, og hun bad Dag og
+Nat til Gud, at han vilde omvende hendes Mand og
+hendes S�n. Men hun turde aldrig tale et Ord derom,
+thi Knud hadede de Christne til D�den, og Thjodolf
+hadede, som hans Fader hadede. Engang spurgte Knud
+ham: &#8222;Hvad vilde Du gj�re ved den hvide Christ, om
+Du nogensinde m�dte ham?&#8220; &mdash; &#8222;Jeg vilde gj�re saa
+ved ham&#8220;, svarede Drengen og jog sin Kniv til H�ftet
+ind i Bordpladen. &#8222;Derfor skal Du i Morgen faae
+Lov til at ride paa min sorte Hingst&#8220;, svarede Knud
+glad. Og Thjodolf kunde t�mme den sorte Hingst, men
+der var Ingen, som kunde t�mme Thjodolf. Hans Moder
+gr�d saameget over ham, at hun d�de af Sorg, men
+Thjodolf blev ikke mildere for det.</p>
+
+<p>Da Thjodolf var tyve Aar gammel, d�de ogsaa
+hans Fader. Men Thjodolf vilde ikke sidde ene hjemme
+paa sin Faders Borg og sove i Arnekrogen; han besteg
+sit Skib med sine bedste M�nd og fulgte Kongen af
+Danmark, der paa den Tid gjorde Tog mod England.
+I England fandt Thjodolf mange flere Christne end i
+Danmark, thi der var n�sten Alle Christne, og Landet
+var fuldt af Kirker og Klostre. Men Thjodolf stormede
+Kirkerne og br�ndte Klostrene og ihjelslog de blege
+Munke. I Kongens H�r var der en anden ung
+Mand, der hed Sigvald, han var ligesaa tapper som
+Thjodolf og ligesaa vild en Hedning: saa blandede de
+To Blod sammen og bleve Fostbr�dre. Sigvald havde
+en S�ster, Astrid, der var blaa�iet og lyshaaret, og
+Thjodolf elskede hende, og han tog hende til Hustru.
+Nu var Thjodolf en lykkelig Mand: han havde en elskelig
+Hustru og en trofast Ven, hans Navn var kjendt<a class="pagenum" name="Side_234" id="Side_234" title="[S. 234]"></a>
+over Land og Hav, og Gods og Guld havde han fuldt
+op af. Men det gamle, vilde Sind boede endnu stedse
+i ham. Saa skete det en Dag, at Thjodolf sad til Bords
+med alle sine M�nd, Sigvald sad ved hans ene Side
+og Astrid ved hans anden: Drikkehornene gik hyppig
+rundt og bleve flittig t�mte, ja mere, end som godt
+var, thi vel var Hornene af Guld, men Ordene, som
+faldt, vare ikke Guld. Da Astrid m�rkede dette, bad
+hun Sangeren, som var tilstede for at forherlige deres
+Bedrifter ved sine Sange, om at synge et Qvad.
+Denne gjorde, som hun b�d, og qvad et Drapa til
+�re for Sigvald, hvori han priste ham som den gj�veste
+og tappreste af alle M�nd. Da han havde endt,
+l�nnede Sigvald ham med en herlig Guldring, men
+Thjodolf sagde: &#8222;Det tykkes mig underligt at synge om
+Gl�nten, naar �rnen er tilstede.&#8220; &#8222;Jeg synger nu,
+som jeg har Lyst til&#8220;, svarede Sangeren. Astrid b�iede
+sig over mod ham og bad ham ikke at opirre Thjodolf,
+men heller at synge et Qvad ogsaa til hans �re{,}.{-}
+&#8222;Havde Ord kunnet dr�be mig, var jeg for l�nge siden
+d�d&#8220;, sagde Sangeren, &#8222;og ei frygter jeg for Thjodolfs
+Mund.&#8220; &#8222;Saa frygt hans Haand&#8220;, raabte Thjodolf,
+idet han sprang op fra sit S�de og slyngede sit Spyd
+mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen
+paa ham. &#8222;Derfor lever ligefuldt den Mand, som
+er st�rre end Du&#8220;, sagde Sigvald, thi ogsaa hos ham
+havde Vinen faaet Overhaand over Viddet. &#8222;Men nu
+troer jeg ikke, han lever l�nger&#8220;, sagde Thjodolf, idet
+han hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede d�d til
+Jorden. &#8222;En Daare er den Mand, som dr�ber sin
+bedste Ven&#8220;, sagde Astrid. &#8222;Men st�rre Daare den,<a class="pagenum" name="Side_235" id="Side_235" title="[S. 235]"></a>
+som taaler Haansord af en Kvinde&#8220;, sagde Thjodolf,
+og dermed rendte han sit Sv�rd gjennem Astrid. Men
+med det Samme kom han til Besindelse og saae nu,
+hvilken sk�ndig Daad han havde fuldbragt: han havde
+myrdet sin Hustru og dr�bt sin bedste Ven, og det ikke
+i �rlig Tvekamp, men som en feig Stimand. Saa
+tyktes det ham da, at han var ikke l�nger v�rd at leve
+mellem M�nd. Saa gik han ned til Strandbredden og
+gik mange, mange Dage der ganske alene og saae ud
+over det m�rke Hav og den tunge, graae Himmel.
+Ofte havde han Lyst til at styrte sig i sit eget Sv�rd
+for strax at ride til Valhalla og der atter at samles
+med Sigvald og Astrid, men saa meente han atter, at
+til slig Usselkarl som ham var der ingen Plads i Valhalla.
+En Dag m�dte han en gammel Mand i en
+brun Kappe, der spurgte ham, hvad der fattedes ham.
+Thjodolf svarede ikke. &#8222;Men jeg veed, hvad der fattes
+Dig&#8220;, sagde den Gamle. &#8222;Du har dr�bt din Hustru
+og myrdet din Fostbroder. Men det er ikke Dig, der
+har dr�bt dem, men den Herre Christus, paa det at Du
+maa erkjende dine Synder og omvende Dig til ham og
+troe paa ham.&#8220; &#8222;Er Christus slig en Troldkarl, at
+han har forledt mig til at dr�be min Hustru og min
+bedste Ven, da h�rer han til de onde J�tter, og jeg
+vil Intet have at skaffe med ham&#8220;, sagde Thjodolf og
+vendte den Gamle Ryggen. Men Thjodolfs Had til
+den hvide Christ var atter bleven vakt ved den Gamles
+Ord, og det faldt ham ind, at det var den bedste
+Maade at gj�re sig v�rdig til <a class="corr" name="rett_29" id="rett_29" title="var: Vahalla">Valhalla</a> paa, om han
+vilde drage ud i Kamp mod den hvide Christ og dr�be
+saamange Christne, som han kunde. Han vendte da<a class="pagenum" name="Side_236" id="Side_236" title="[S. 236]"></a>
+tilbage til sin Borg og sine M�nd, der modtoge ham
+med h�ie Jubelraab. Han spurgte dem, om de atter
+vilde f�lge ham i Ledingsf�rd, og de sloge paa deres
+Skjolde og raabte, at de vilde f�lge ham til Verdens
+Ende.</p>
+
+<p>Atter besteg Thjodolf sit Skib og foer vide ud
+over Havet. Han drog nu ned til Syden, til V�lstland
+og Gr�kland, thi der nede fra var jo L�ren om
+den hvide Christ kommen, saa var det jo ogsaa bedst
+at begynde fra neden, om man vilde rykke den op med
+Rode. Thjodolf blev heel forundret, da han kom derned
+og saae den klare blaae Himmel og fornam det
+milde varme Klima; Sligt var han ikke vant til i sit
+taagede Hjem. Ogsaa fandt han en Overflod af Vin
+og s�de Frugter, som han aldrig havde kjendt f�r.
+Men derfor bleve hverken Thjodolf eller hans M�nd
+bl�dagtige; som den vilde Bj�rn faldt de over Landets
+B�rn, og hvem de ikke strax dr�bte, ham offrede de til
+Guderne. Thi Thjodolf var nu bleven en vild Blotmand.
+Hver Morgen, naar Solen h�vede sig klar og
+straalende over den blanke Havflade, offrede han Hjertet
+af sine christne Fanger til Odins �ie, og Ligene kastede
+han i S�en.</p>
+
+<p>En Dag var det ganske blikstille: Seilene hang
+slappe ned, der var ikke en Vind, som r�rte sig. Skibet
+laa og vuggede sig sagte i det dybe klare Hav, det var
+n�sten, som sv�mmede det i Himlen. Thjodolf laa i
+Forstavnen og t�nkte paa Danmark, som han l�ngtes
+efter, uagtet der ikke var n�r saa smukt. En lille hvid
+Sky saae han langt borte. Thjodolf laa med halvtillukkede
+�ine, thi Solen br�ndte varmt ned paa ham.<a class="pagenum" name="Side_237" id="Side_237" title="[S. 237]"></a>
+Da syntes det ham pludselig, som om hin lille Sky
+kom n�rmere og n�rmere, indtil den tilsidst standsede
+ved hans Side og en Mand traadte ud deraf, der saae
+ud som en Engel, thi hans �ine tindrede som to Stjerner,
+og rundt om det kastaniebrune Haar, der faldt glat
+ned til begge Sider, straalede en Lysglorie. &#8222;Tro paa
+mig, saa vil jeg give Dig det evige Liv&#8220;, sagde han til
+Thjodolf. &#8222;Hvem er Du?&#8220; spurgte Thjodolf. &#8222;Jeg
+er den, for hvem Helte skulle b�ie Kn�, og som Konger
+skulle tilbede&#8220;, l�d Svaret. &#8222;Saa er Du Christus&#8220;,
+raabte Thjodolf, idet han hurtig sprang op og
+skj�d en Pil af imod ham. Men i det Samme var
+Alt forsvundet: Thjodolf saae kun den lille hvide Sky
+langt borte. Pilen faldt pladskende i Vandet et Stykke
+borte fra Skibet. &#8222;Hvorfor skj�d Du den Pil bort?&#8220;
+spurgte en af Thjodolfs M�nd ham, som stod ved hans
+Side. Thjodolf svarede Intet, men slog Buen saa haardt
+mod Skibsr�lingen, at den sprang.</p>
+
+<p>N�ste Dag blev det en rasende Storm, tunge
+m�rke Skyer d�kkede Himlen, og Skibet dreves afsted,
+Ingen vidste hvorhen. I fire Dage varede Stormen,
+da blev det atter klart og smukt Veir som tidligere.
+Thjodolf befandt sig nu udenfor et Land, som han ikke
+kjendte, men Alt havde et aldeles fremmed Udseende
+for ham. Langs Kysten voxede h�ie Tr�er, der ingen
+Grene havde, men kun Blade oppe i Toppen; underlige
+store Heste kunde man ogsaa see, men de vare langt st�rre
+end Menneskene, der red paa dem, og de havde Pukler paa
+Ryggen. Thjodolfs M�nd gik i Land efter S�dvane og
+gjorde rigt Bytte, som de bragte tilbage til Skibet. De
+havde ogsaa fanget en Yngling, som de f�rte med sig;<a class="pagenum" name="Side_238" id="Side_238" title="[S. 238]"></a>
+han var if�rt en hvid Linkjortel, hans lange kastaniebrune
+Lokker holdtes tilbage af et Guldbaand, og hans �ine
+tindrede som to Stjerner. Thjodolfs M�nd spurgte, om
+de skulde offre ham til Odins �je, som de ellers gjorde
+med alle christne Fanger. Men Thjodolf formaaede ikke
+at sige Ja, han b�d sine M�nd at f�re Ynglingen
+ned i Skibsrummet og forvare ham vel der. Siden
+gik Thjodolf selv ned til ham. &#8222;Troer Du paa Christus?&#8220;
+spurgte han Ynglingen. &#8222;Ja&#8220;, svarede denne.
+&#8222;Hvis Du vil forn�gte Christus og troe paa Odin og
+Thor, da vil jeg sk�nke Dig Livet og atter f�re Dig
+tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods
+og Guld, som Du vil&#8220;, sagde Thjodolf. &#8222;Christus har
+aldrig forn�gtet mig, hvorfor skulde jeg da forn�gte
+ham?&#8220; sagde Ynglingen. Thjodolf taug en liden Stund
+stille, derpaa sagde han: &#8222;Fort�l mig noget om din
+Christus&#8220;, thi han havde endnu aldrig h�rt Christi
+Historie. Ynglingen fortalte ham det da Altsammen,
+fortalte om, hvorledes han af egen fri Villie var gaaet
+D�den i M�de og endnu paa Korset havde bedet for
+sine Fjender. &#8222;Det var smukt gjort af ham&#8220;, sagde
+Thjodolf, &#8222;det var mere end jeg kunde have gjort;
+men troe paa ham vil jeg alligevel ikke.&#8220; &#8222;Din Time
+er ikke kommen endnu&#8220;, svarede Ynglingen, &#8222;men giv
+vel Agt paa, hvad jeg siger. Du skal atter vende tilbage
+til dit F�deland, og den f�rste Gang Du gaaer
+i Land, skal en stor hvid Fugl komme flyvende, den skal
+Du f�lge. Den skal f�re Dig hen til et stort Hus,
+foran hvilket der staaer to Tr�er, inde i hint Hus
+boer en gammel Mand med et langt hvidt Skj�g;
+han skal forkynde Dig om Christus, og da skal Du<a class="pagenum" name="Side_239" id="Side_239" title="[S. 239]"></a>
+komme til at troe paa ham, thi Guds Visdom er st�rre
+end din Daarskab.&#8220; Thjodolf var bleven mere bl�d i
+Hu end s�dvanlig ved Ynglingens Fort�lling; men da
+han atter kom op paa D�kket, saae han, hvorledes
+Solen gik ildr�d ned bag de kulsorte Skyer: det var
+Odins �ie, der m�rkt og truende saae paa ham. &#8222;Det
+er dog idel Kj�rlingesnak Altsammen&#8220;, meente da Thjodolf,
+&#8222;og jeg er en Daare, at jeg laaner �re dertil.&#8220;
+Han befalede sine M�nd at gaae ned og hente Ynglingen
+op for at offre ham til Odins �ie, men hans
+M�nd kom tilbage og sagde ham, at Ynglingen var
+forsvunden. Thjodolf gik da selv ned i Skibsrummet,
+men han kunde heller ikke finde ham. Nu meente Thjodolf,
+at det var den lede Trolddom og Kogleri Altsammen,
+som Utgardeloke havde sendt ham for at bringe
+ham til at forn�gte de gamle Guder, og han besluttede,
+om han nogensinde atter skulde m�de hin Yngling, da
+at hugge ham i tusinde Stykker.</p>
+
+<p>Thjodolf vilde ikke vende tilbage til Danmark, thi
+han huskede, hvad Ynglingen havde sagt til ham, og
+han vilde ikke, at disse Ord skulde gaae i Opfyldelse,
+han havde en hemmelig Frygt for, at der laa noget
+Kogleri skjult under dem. Saa vedblev han at h�rje
+paa Middelhavets Kyster, hans Skib var fuldt af Guld
+og Kostbarheder, og hans Navn var frygtet overalt.
+Men tilsidst blev L�ngslen ham dog for st�rk, og han
+kunde ikke l�ngere modstaae. For nu ikke at komme tilbage
+til Danmark, besluttede han at drage til England,
+thi der saae dog ud omtrent som i Danmark. Saa
+seilede han atter ud paa det store vilde Hav og styrede
+ad England til. Der var Taage og Kulde, Regn og<a class="pagenum" name="Side_240" id="Side_240" title="[S. 240]"></a>
+Sne, og dog var Thjodolf saa glad herover, at han
+skammede sig for sig selv, thi en Mand maatte ikke v�re
+saa bl�dhjertet. Endnu havde Thjodolf ikke naaet Land,
+da opstod der en forf�rdelig Storm, der atter drev ham
+ud paa den aabne S�. I syv Dage drev Stormen
+Skibet afsted, Thjodolf vidste ikke, hvorhen han kom,
+thi han kunde intetsteds opdage Land, og m�rke Skyer
+d�kkede Himlen, saa at han hverken kunde see Sol eller
+Stjerner. F�rst paa den ottende Dag saae han Land,
+men nu blev Skibet drevet med en saadan Voldsomhed
+ind mod Kysten, at det st�dte mod en Sandbanke, og
+B�lgerne splintrede det. Thjodolf og hans M�nd sprang
+overbord, de kunde Alle sv�mme i fuld Rustning, om
+det saa skulde v�re. Men de st�rke B�lger reve dem
+atter tilbage, naar de vel meente at have naaet Land,
+saa at de Alle druknede undtagen Thjodolf, hvem en
+stor B�lge kastede op paa Landet. Thjodolf saae sig
+omkring, men han kunde ikke kjende, hvad det var for
+et Land, thi der laa Sne overalt, og kun hist og her
+ragede nogle Pilebuske frem. Et Stykke borte saae han
+en Mand i en Faareskindspels, og til ham gik han
+hen for at sp�rge, hvad det var for et Land. &#8222;Landet
+hedder Danmark, og denne � hedder Sams�&#8220;, svarede
+Manden. Da vilde Thjodolf strax drage bort igjen,
+men nu havde han intet Skib l�nger og var da n�dt
+til at blive. Dog vilde han ikke gaae op i Landet,
+men besluttede at blive hos hin Mand, som han havde
+truffet, til han muligvis kunde see et Skib, som seilede
+forbi, og saa seile afsted med det.</p>
+
+<p>N�ste Morgen, da han atter gik nede ved Strandbredden,
+saae han en stor hvid S�fugl komme flyvende,<a class="pagenum" name="Side_241" id="Side_241" title="[S. 241]"></a>
+og atter maatte han t�nke paa, hvad Ynglingen havde
+sagt til ham. &#8222;Du skal i al Fald ikke blive min Veiviser&#8220;,
+sagde han og skj�d en Pil efter Fuglen, men
+traf den ikke. Thjodolf meente dog, at den Pil var
+for god til at skydes bort og gik derfor hen for at tage
+den op. Men da han kom hen til Pilen, saae han
+Fuglen sidde et Stykke derfra paa en stor Steen. Han
+vilde da fors�ge anden Gang, men det lykkedes ham
+ikke bedre. Nu blev Thjodolf harmfuld over, at han
+ikke kunde tr�ffe bedre, og vedblev at forf�lge Fuglen
+uden at t�nke paa, hvor han kom hen, indtil han tilsidst
+standsede udenfor en stor Bygning, foran hvis Port
+der stod to h�ie Lindetr�er. Da faldt det Thjodolf
+paa Sinde, at nu havde han dog fulgt Fuglen, som
+Ynglingen havde sagt, at han skulde, og han vilde derfor
+strax vende om. Men idet han saae op ad Bygningen,
+inden han vendte den Ryggen, saae han hin
+Yngling i et Vindue deroppe, og han vinkede ad Thjodolf.
+&#8222;Denne Gang skal Du ikke undgaae mig&#8220;, sagde
+Thjodolf, og han drog sit Sv�rd og gik ind i Gaarden.
+Men han kunde ikke finde Ynglingen, og Alle, hvem han
+spurgte om ham, sagde, at de kjendte ham ikke og havde
+aldrig seet ham. Thjodolf meente da, at de havde skjult
+ham for ham, og han besluttede derfor at blive der,
+indtil han engang fik hin Yngling at see.</p>
+
+<p>Den Bygning, som Thjodolf var kommen til, var
+et stort Kloster, og Thjodolf levede nu mellem lutter
+Munke; Munkelivet huede ham ikke, det tyktes ham
+v�rre end et Tr�lleliv. Men han kunde ikke komme
+bort derfra, thi han havde intet Skib og maatte derfor
+vente til Foraaret, om han da kunde blive optaget af<a class="pagenum" name="Side_242" id="Side_242" title="[S. 242]"></a>
+et eller andet Skib, som seilede forbi. Men Tiden faldt
+Thjodolf saare lang, thi han var ikke vant til saaledes
+at ligge paa den lade Side. Saa bad han en Dag
+en af Munkene om at fort�lle ham Noget om Christus,
+thi det var dog altid en Art Tidsfordriv. Munken
+fortalte ham, og Thjodolf blev heel tankefuld derover.
+Han havde alt h�rt det een Gang f�r, men
+denne Gang greb det ham fast endnu mere. Thi Historien
+var ganske anderledes, end han havde t�nkt sig
+den. Navnlig det, som han tidligere havde spottet meest
+over, at Christus var opstaaet fra de D�de, syntes
+ham nu at v�re ganske i sin Orden; thi var Christus
+virkelig Guds S�n, saa maatte han ogsaa kunde seire
+over Alt, selv over D�den. Den gamle Munk med
+det lange hvide Sk�g talte saa indtr�ngende: Thjodolf
+sad ganske stille og h�rte efter og ridsede med sit
+Sv�rd allehaande Figurer i Sandet &mdash; det var en god
+Tidsfordriv, han der havde fundet paa, thi Dagene
+bleve til Uger, og Ugerne bleve til Maaneder, og f�r
+han ret vidste det, var det blevet Foraar. Men Thjodolf
+havde ikke Lyst til at bestige et Skib og drage afsted;
+en Dag sagde han til den gamle Munk: &#8222;nu
+troer jeg paa den Herre Christus, lad mig nu blive
+d�bt.&#8220; Saa blev Thjodolf d�bt, og nu blev han for
+bestandig i Klostret. Thi den Uro, der tidligere havde
+drevet ham afsted til fjerne Lande og Have, var nu
+forsvunden; han fandt saadan en Rigdom i sig selv,
+at han meente, at han kunde gjerne tilbringe en heel
+Evighed alene med sig selv, og han skulde dog ikke blive
+tr�t deraf.</p>
+
+<p>Mange Aar tilbragte Thjodolf i Klostret, hans<a class="pagenum" name="Side_243" id="Side_243" title="[S. 243]"></a>
+Sv�rd var forl�ngst fastrustnet i Skeden, og dog tyktes
+det ham, som havde han kun v�ret der en saare liden
+Tid, thi der var saa meget, som han havde at t�nke
+over. Tilsidst blev Thjodolf syg. Det var f�rste Gang,
+at han var syg, men han f�lte paa sig selv, at det
+vilde vist ogsaa blive sidste Gang. I tidligere Dage
+vilde han have betragtet det som den st�rste Van�re at
+d�e Straad�d, men nu d�mte Thjodolf anderledes om
+den Ting, som om saamange andre Ting. Han laa
+stille og taalmodig, hans st�rste Gl�de var at samtale
+med de andre Munke om den Herlighed, som han snart
+skulde skue.</p>
+
+<p>Saaledes laae han en Midsommeraften ganske alene,
+Vinduet stod aabent, de store Lindetr�er udenfor duftede
+saa st�rkt, Solen var n�r sin Nedgang. Thjodolf
+havde vendt sit Ansigt mod det aabne Vindue, han laa
+og saae ud i den blaae, klare Himmel &mdash; langt borte
+kunde han see en lille hvid Sky, og hin Formiddag
+paa Middelhavet randt ham pludselig igjen i Hu. Og
+atter syntes det ham nu som dengang, at den lille Sky
+kom n�rmere og n�rmere, indtil den tilsidst sv�vede ind
+ad det aabne Vindue, og En stod ved hans Side, hvis
+�ine lyste som to Stjerner, og om hans Hoved straalede
+en klar Lysglorie. &#8222;Troer Du nu?&#8220; &mdash; &#8222;Ja Herre,
+nu troer jeg&#8220;, svarede Thjodolf. &#8222;Saa har Du vundet
+Livet&#8220; &mdash; og saa d�de Thjodolf.&#8220;</p>
+
+<hr class="pagebreak" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_244" id="Side_244" title="[S. 244]"></a></p>
+
+<p>Her taug Emmy og vi Andre taug ogsaa. Det
+var mig n�sten, som h�rte jeg de susende Vingeslag,
+der bare Thjodolfs Aand ind i den klare blaae Himmel.
+Andrea Margrethe var den, der f�rst br�d Tausheden.
+&#8222;Det var en smuk Historie, Du der fortalte os, Emmy&#8220;,
+sagde hun, &#8222;men jeg holder ikke af, at alle den Slags
+Fort�llinger ende med, at Helten gaaer i Kloster.
+Havde jeg v�ret i Thjodolfs Sted, da var jeg ikke
+bleven siddende i det Kloster, men jeg var atter dragen
+ud ligesom tidligere over Land og Hav, for at forkynde
+Christus overalt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men jeg kan dog ogsaa nok t�nke mig&#8220;, svarede
+Emmy, &#8222;at En, hvis hele Liv havde v�ret en R�kke
+af Misgjerninger, som Thjodolfs jo havde v�ret, at
+han kunde synes sig selv at v�re altfor stor en Synder
+til, at han turde tiltage sig en <span class="sic" title="[sic]">Evangelist'</span> Gjerning.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Deri kan jeg dog ikke give Dem Ret&#8220;, sagde
+Gamle, &#8222;thi havde Paulus v�ret af den Mening og
+overhovedet Apostlene, saa var Christendommen aldrig
+kommen videre end til Christus og de tolv Apostle.
+Deri bestaaer jo netop Christendommens Naadebud, at
+alle vore tidligere Synder, de v�re store eller smaae,
+ere udslettede, og vi agtes for hellige og retf�rdige af
+Gud. Men ikke destomindre havde jeg vist i Thjodolfs
+Sted handlet ligesom han og var bleven i Klostret, thi
+det er ikke Enhvers Sag at blive en Paulus, og det
+gj�lder dog f�rst og fremmest at frelse sin egen Sj�l,
+inden man t�nker paa at frelse de Andres.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Klokken, Klokken!&#8220; udbr�d Andrea Margrethe,
+&#8222;den mangler kun to Minutter.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad saa?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_245" id="Side_245" title="[S. 245]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Hvad saa? det nye Aar er istand til at komme,
+uden at vi l�gge M�rke dertil; vi maae op at tage
+imod det.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvordan skal vi da b�re os ad for at tage mod
+det nye Aar?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det skal jeg vise Dem: vi lukke f�rst Vinduet op
+og see op mod Himlen og Stjernerne; naar saa Klokken
+slaaer Tolv, saa veed vi, at det nye Aar kommer ned
+fra Himlen til os, og saa �nske vi hverandre gl�deligt
+Nytaar.&#8220;</p>
+
+<p>Dermed gik hun hen og aabnede Vinduerne ud til
+Haven, og vi Andre fulgte hende. Atter stode vi
+som hin f�rste Aften i det aabne Vindue og saae ud
+over de tause Marker og Enge, der vare d�kkede af
+det hvide Snelagen, medens Maanen og Stjernerne
+spredte deres blaalige Straaler som et Tryllenet over
+Alt.</p>
+
+<p>&#8222;Se, hvor smukt Maanen skinner ned til os&#8220;,
+sagde Andrea Margrethe. &#8222;Jeg er n�sten vred paa
+Dem, Christopher, for alt det Onde, De har fortalt
+mig om Maanen; f�r kunde jeg altid saa godt lide
+den, den forekom mig at v�re saadan en god gammel
+Ven, der nikkede saa mildt ned til os: men efter hvad
+De har sagt, saa er den jo egentlig en lumsk R�ver
+og Bandit, der kun sidder og lurer paa en bekvem
+Leilighed til at falde ned paa Jorden og slaae den
+ihjel.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu&#8220;, svarede Gamle, &#8222;Maanen er kun Bud for
+Ham, der maaler Tid og Time for os. Snarere kan
+De derfor betragte Maanen som en god Juleengel, der
+kommer for at fort�lle os, at den gamle Tid med al<a class="pagenum" name="Side_246" id="Side_246" title="[S. 246]"></a>
+sin Kummer og Smerte er forbi, og at den nye Tid
+med Evighedens Salighed skal oprinde for os.&#8220;</p>
+
+<p>Andrea Margrethe lagde Fingeren paa Munden
+og tyssede paa ham, thi den gamle Bornholmer begyndte
+at slaae sine tolv Slag. Vi taug ganske stille
+og lyttede efter &mdash; ni &mdash; ti &mdash; elleve &mdash; tolv! &#8222;Gl�deligt
+Nytaar!&#8220; udbr�d Andrea Margrethe, &#8222;se nu er det
+nye Aar kommet! gl�deligt Nytaar! gl�deligt Nytaar!
+gl�deligt Nytaar Allesammen!&#8220; Vi Andre besvarede
+hendes Gl�desudbrud med det samme: &#8222;gl�deligt
+Nytaar!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;O hvor jeg er glad&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+&#8222;at det nye Aar er kommet. Det er ligesom Alting var
+blevet ganske nyt og jeg selv med &mdash; det er magel�st
+at have Nytaar, ikke sandt Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vist&#8220;, svarede jeg, &#8222;det er deiligt at faae
+Nytaar, det giver jeg Dem Ret i. Og tak for det
+gamle Aar!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja Tak for det gamle Aar, det havde jeg jo
+n�r glemt at sige. Vi har kun kjendt hinanden i ganske
+kort Tid, Nicolai, men alligevel ere vi dog blevne godt
+bekjendte med hinanden, og i det n�ste Aar ville vi
+v�re som Broder og S�ster.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja vi ville v�re som Broder og S�ster&#8220;, svarede
+jeg, idet jeg rakte Haanden til Emmy og Andrea
+Margrethe &mdash; &#8222;og lidt til!&#8220; tilf�jede jeg i mine egne
+Tanker.</p>
+
+<p>Nu havde vi jo gjort vor Pligt og taget mod det
+nye Aar, som sig h�r og b�r, nu kunde vi altsaa
+gjerne forf�ie os til Sengs. Saa skiltes vi fra hinanden,
+men endnu i D�ren vedbleve vi at tilraabe<a class="pagenum" name="Side_247" id="Side_247" title="[S. 247]"></a>
+hinanden: &#8222;Gl�deligt Nytaar og Tak for det gamle
+Aar.&#8220;</p>
+
+<p>&mdash; Ja det var deiligt at v�re i N�ddebo Pr�stegaard,
+Alt var saa hyggeligt, og Alt, hvad man havde
+Lyst til, kunde man gj�re &mdash; nei det er sandt, een Ting
+kunde jeg ikke: sove. Thi de Dage, som jeg tilbragte
+derude, vare saa indholdsrige, at jeg som oftest maatte
+tage et Stykke af Natten med for ret at t�nke over
+dem. Saaledes ogsaa denne Nat. Thi jeg var om
+Morgenen staaet op med det bestemte Fors�t at forlove
+mig med Andrea Margrethe, og nu gik jeg i Seng
+med det bestemte Fors�t at forlove mig med Emmy.
+Thi saaledes var det, det kunde ikke nytte at skjule det
+for mig selv. Jeg havde den Dag ret l�rt Emmy at
+kjende, jeg havde seet saameget Skj�nt og Yndefuldt
+hos hende, at jeg &mdash; ja jeg kan ligesaa gjerne sige det
+kort og godt &mdash; jeg elskede hende. Og naar jeg nu
+t�nkte paa den S�tning af Prop�deutiken, der Dagen
+i Forveien havde overbevist mig om, at jeg burde forlove
+mig med Andrea Margrethe, saa lod denne sig
+ligesaa godt anvende med Hensyn til Emmy. Thi
+denne S�tning sagde jo: &#8222;Enhver Forbindelse, der
+indgaaes mellem Mand og Qvinde, b�r, om den skal
+svare til sin Idee, saavel fremgaae af Tilb�ielighed,
+som v�re begrundet i et Fornufthensyn&#8220; &mdash; men dette
+lod sig udm�rket anvende med Hensyn til Emmy. Thi
+hvad Tilb�ieligheden angik, saa var jeg jo virkelig forelsket
+i Emmy, og hvad Fornufthensynet angik, saa var
+der jo ingen Tvivl om, at Emmy vilde blive en fortr�ffelig
+Pr�stekone: derpaa havde jeg jo havt Beviser
+nok under vor Vandring igjennem Landsbyen. Hvad nu<a class="pagenum" name="Side_248" id="Side_248" title="[S. 248]"></a>
+endelig Alderen angik (thi dertil maa man vel ogsaa
+fornuftigvis tage Hensyn), saa var Emmy tyve Aar og
+jeg atten Aar: det passede ogsaa meget godt. Forsaavidt
+var Alt i sin Orden, thi der var jo Intet til Hinder
+for, at jeg n�ste Dag forlovede mig med Emmy, men
+Ulykken var, at jeg kunde ikke glemme Andrea Margrethe.
+Thi Andrea Margrethe besad dog et Liv og en Friskhed
+og Forn�ielighed, hvori jeg stemte saa godt med
+hende. Saaledes skete det, at hver Gang Emmys Billed
+fremsteg for mine Tanker, saa kom Andrea Margrethes
+strax bagefter. Men hvorledes skulde jeg da lykkelig og
+vel komme ud af denne <em class="i" lang="la" xml:lang="la">casus mixtus et quidem compositus</em>?
+Ellers naar en eller anden alvorlig Sorg
+trykkede mig, da pleiede jeg at henvende mig til Gamle
+derom; saa maatte jeg vel som oftest h�re en lang
+Pr�diken af ham, men til Slutning fik jeg dog ogsaa
+et godt Raad, som jeg kunde f�lge. Men her kunde
+jeg ikke raadsp�rge Gamle, thi Gamle kunde dog virkelig
+ikke sige mig, om jeg var meest forelsket i Emmy
+eller i Andrea Margrethe, saa F�lgen vilde kun blive,
+at jeg vel fik en lang Pr�diken, men intet godt Raad.
+Corpus Juris kunde det heller ikke nytte at tale til,
+thi han vilde lee mig ud og kalde det Hele for
+B�rnestreger.</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; H�r hvor Gamle og Corpus Juris snorkede
+omkap ved Siden af! De lykkelige Mennesker, de
+kunde sagtens sove trygt og rolig; de kjendte Intet
+til Kj�rligheds Uro og Kj�rligheds Vee. Men jeg
+derimod! jeg, som havde troet, at her i N�ddebo skulde
+al min Uro faae Ende, jo her begyndte den f�rst ret.
+Thi i Kj�benhavn, hvor jeg var forelsket i dem Alle<a class="pagenum" name="Side_249" id="Side_249" title="[S. 249]"></a>
+tilhobe, der havde jeg ingen N�d, men her, hvor jeg
+kun var forelsket i To &mdash; ja nu vidste jeg, hvad
+ulykkelig Kj�rlighed vil sige. Thi Folk troe i Almindelighed,
+at ulykkelig Kj�rlighed er at v�re forelsket i
+<em>Een</em>, som man ikke kan erholde &mdash; bah, det har Intet
+at sige, thi man har dog altid det Haab, at man ved
+en eller anden Lykkens Omvexling kan vinde hende.
+Nei ulykkelig Kj�rlighed, det er at v�re forelsket i To
+&mdash; thi s�t ogsaa det allerlykkeligste Tilf�lde, at jeg
+vinder den Ene, saa er dog den Anden, som jeg ogsaa
+elsker, tabt for mig.</p>
+
+<p>&#8222;Tikke-tik! tikke-tik! tikke-tik!&#8220; sagde mit lille
+Lommeuhr, der hang paa V�ggen over min Seng: det
+l�d akkurat, som om det sagde: &#8222;Skynd dig lidt! skynd
+Dig lidt! skynd Dig lidt!&#8220; Ja skynde mig, det maatte
+jeg. Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige
+Rivaler jeg havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens
+Omgangskreds; hvilken Skare af F�ttere og Husvenner
+kunde der ikke v�re, der lumskelig snege sig frem og
+snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra
+mig, medens jeg spildte Tiden med mine Grublerier.
+Imorgen ved Dandsen marscherer vel sagtens hele
+Mandskabet op, og da kunde jeg m�nstre dem og skulde
+snart finde ud, hvor Rivalerne var henne, men imorgen
+ved Dandsen &mdash; hvad kunde der ikke skee imidlertid! Nei
+der var intet Andet for &mdash; jeg maatte haste saameget
+som mulig: inden fire og tyve Timer maatte jeg v�re
+forlovet &mdash; og dog, ulykkelige Nicolai: s�t, Du bliver
+forlovet med den Ene og er forelsket i den Anden!</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_250" id="Side_250" title="[S. 250]"></a></p>
+
+<p>Klokken var vistnok henved To, inden jeg faldt i
+S�vn, men saa sov jeg til Gjengj�ld til den lyse
+Morgenstund. Jeg sprang hurtig ud af Sengen for
+ligesom den foregaaende Dag at iagttage Veiret; det
+var ganske efter �nske: store Isblomster d�kkede Ruderne,
+men udenfor skinnede den unge klare Nytaarssol
+saa lyst og velsignet, Himlen var saa reen og blaa, at
+jeg f�lte alt mit gamle freidige Mod vende tilbage.
+Nattens Tanker vare forsvundne med Nattens M�rke:
+jeg var enig med mig selv om, hvad jeg vilde gj�re:
+jeg vilde lade Lykken raade. Thi det er Lykken, som
+skaber den ber�mmelige Feltherre, det er Lykken, som
+fremkalder den store Kunstner, og det er Lykken, som
+hj�lper den ulykkelige Elsker. Saaledes vare mine Tanker.
+Jeg beh�vede ikke l�nger at plage mig selv med allehaande
+Tvivl og Bet�nkeligheder: jeg vilde ganske
+lade Tilf�ldet raade &mdash; det var det allerbeqvemmeste.
+Om da Emmy eller Andrea Margrethe skulde blive den
+Udkaarede, det kom til at beroe paa, hvem af dem jeg
+f�rst kunde faae i Tale.</p>
+
+<p>I Forstuen m�dte jeg Pr�sten. &#8222;Gl�deligt Nytaar,
+Nicolai&#8220;, sagde han, &#8222;og en Kj�reste, inden Aaret
+er omme!&#8220;</p>
+
+<p><span class="corr" title="tilføjet: &#8222;">&#8222;</span>Ja jeg haaber, inden Dagen er omme&#8220;, t�nkte
+jeg, men det sagde jeg naturligvis ikke h�it.</p>
+
+<p>&#8222;Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller
+bruger de maaskee ikke at gaae i Kirke om S�ndagen?&#8220;
+spurgte Pr�sten.</p>
+
+<p>&#8222;Jo det bruger jeg dog.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja man kunde jo ikke vide det &mdash; Folk finder
+paa saa mange nye Skikke derinde i Kj�benhavn. Gudstjenesten<a class="pagenum" name="Side_251" id="Side_251" title="[S. 251]"></a>
+begynder for�vrigt Klokken Ni, ifald Deres
+mange Forretninger tillade Dem at komme til den Tid&#8220;,
+og dermed gik Pr�sten over til sit V�relse, medens jeg
+gik ind i Dagligstuen.</p>
+
+<p>Her traf jeg Corpus Juris, der talte ivrig sammen
+med Emmy og Andrea Margrethe. Den Sidste vilde
+imidlertid gaae bort, da jeg traadte ind.</p>
+
+<p>&#8222;Det er da vel ikke for min Skyld, at De gaaer&#8220;,
+sagde jeg, thi det forekom mig at v�re et ondt Varsel,
+at Andrea Margrethe gik, ligesom jeg kom.</p>
+
+<p>&#8222;Nei det er ikke&#8220;, svarede Andrea Margrethe,
+&#8222;men i Dag har jeg saa travlt med at faae Alt bragt i
+Stand til i Aften, saa De faaer mig vist neppe at
+see hele Dagen&#8220;, og med disse Ord gik hun ud i
+Kj�kkenet.</p>
+
+<p>&#8222;Saa bliver det altsaa Emmy&#8220;, t�nkte jeg, &#8222;det
+er jo Skj�bnens Villie.&#8220;</p>
+
+<p>Men det lod heller ikke til at v�re Skj�bnens
+Villie, at det skulde v�re Emmy, thi ogsaa denne reiste
+sig og gik bort for at blive f�rdig i rette Tid til at
+gaae i Kirke. Saa blev jeg alene tilbage med Corpus
+Juris, ham kunde jeg tale med, ligesaameget som jeg
+lystede, men det var just ikke hans Selskab, som jeg
+attraaede. Imidlertid besluttede jeg dog at drage saamegen
+Nytte deraf som mulig. Det faldt mig nemlig
+ind, at naar jeg vilde b�re mig lidt fiffig ad, kunde
+jeg maaskee faae Corpus Juris til at sige mig, hvem
+der i Grunden var at foretr�kke, Emmy eller Andrea
+Margrethe, uden at han kunde ane, hvorfor jeg spurgte
+ham derom. Corpus Juris havde taget Plads i den
+store L�nestol og sad og l�ste, dog heldigvis var det<a class="pagenum" name="Side_252" id="Side_252" title="[S. 252]"></a>
+ikke Dagbladet, han l�ste, thi da havde jeg aldrig vovet
+at tale til ham om slige Bagateller, men det var en
+gammel Roman, han havde fundet.</p>
+
+<p>&#8222;H�r Frederik&#8220;, sagde jeg, idet jeg satte mig ned
+ved Siden af ham, &#8222;sig mig engang, hvem synes Du
+bedst om, Emmy eller Andrea Margrethe?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad mener Du dermed?&#8220; spurgte Corpus Juris,
+idet han med et uroligt Blik saae hen paa mig som En,
+der har en ond Samvittighed.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg mener, hvem af de to unge Piger tiltaler
+Dig meest?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det forstaaer jeg ikke&#8220;, sagde Corpus Juris, idet
+han reiste sig op fra sin Stol og begyndte at spadsere
+op og ned ad Gulvet &mdash; men det er aldrig gode Tegn,
+naar Corpus Juris begynder at spadsere op og ned ad
+Gulvet.</p>
+
+<p>Alligevel tabte jeg ikke Modet, men vedblev med
+en vis Haardnakkethed: &#8222;Det synes jeg dog ikke, er saa
+sv�rt at forstaae: jeg vil vide, hvem Du giver Fortrinet,
+Emmy eller Andrea Margrethe.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er jo noget Nonsens&#8220;, svarede Corpus Juris{,}.{-}
+&#8222;Fordi jeg synes godt om den Ene, kan jeg jo gjerne
+synes godt om den Anden, og fordi jeg mener, at
+Andrea Margrethe &mdash; aa det er jo noget reent Nonsens&#8220;
+&mdash; og dermed spadserede Corpus Juris udaf
+D�ren, idet han lod mig forblive i Uvished, hvorvidt
+det var mine eller hans egne Ord, han kaldte for Nonsens.
+Dog n�rede jeg en hemmelig Frygt for, at
+Corpus Juris skulde have gj�ttet Hensigten af mine
+Sp�rgsmaal, og istedenfor nu at tale lige ud med sin<a class="pagenum" name="Side_253" id="Side_253" title="[S. 253]"></a>
+forblommede Tale vilde give mig at forstaae, at han i
+h�ieste Grad misbilligede mit Forehavende.</p>
+
+<p>Lidt efter kom Gamle ind, og jeg besluttede da
+ogsaa at forel�gge ham dette vanskelige Sp�rgsmaal,
+thi Gamle havde vel n�ppe v�ret saa skarpsynet som
+Corpus Juris, og i alt Fald var han mere rolig end
+denne.</p>
+
+<p>&#8222;Sig mig engang, Christopher&#8220;, sagde jeg derfor,
+&#8222;hvem holder Du egentlig meest af, Emmy eller Andrea
+Margrethe?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg holder meest af Emmy&#8220;, svarede Gamle &mdash;
+se det var reen og klar Besked, som jeg der fik!</p>
+
+<p>&#8222;Men hvorfor holder Du meest af Emmy?&#8220; spurgte
+jeg videre, thi det var jo egentlig dette, som jeg vilde
+have at vide.</p>
+
+<p>&#8222;Nu Sligt kan der ikke gives Grunde for, det er
+en F�lelsessag og f�lgelig noget aldeles Individuelt,
+men det Individuelle kan der ikke gives almengyldige
+Grunde for, thi dermed vilde det oph�re at v�re individuelt
+og derimod blive noget Universelt.&#8220;</p>
+
+<p>Ak vee! nu trak Gamle sig tilbage indenfor sine
+philosophiske Forskandsninger og slap bort fra mig
+netop i samme �jeblik, som jeg meente at have fanget
+ham.</p>
+
+<p>Dog besluttede jeg at gj�re endnu et Fors�g og
+sagde derfor: &#8222;Ja men selv om det er noget Individuelt,
+som Du siger, saa maa Du dog have i det
+Mindste din individuelle Grund dertil, og den vilde jeg
+gjerne vide.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu da&#8220;, sagde Gamle med uforstyrrelig Rolighed,<a class="pagenum" name="Side_254" id="Side_254" title="[S. 254]"></a>
+&#8222;for at jeg skal sige det kort og godt: jeg harmonerer
+med Emmy. Ethvert Menneske b�rer i sig et Ideal,
+som han str�ber at realisere, men han f�ler tillige, at
+han er for svag dertil. Men hver Gang noget af dette
+Ideal (jeg siger <em>noget</em>, thi det ganske Ideal faaer han
+aldrig at see i denne Forkr�nkelighedens Verden),
+hver Gang noget af dette Ideal tr�der ham im�de i
+et andet Menneske, da harmonerer han med dette Menneske,
+og jo mere af dette Ideal han seer, des st�rre
+er Harmonien, thi det er jo ligesom sit eget bedre Jeg,
+han faaer at see. Men det ligger nu i Sagens Natur,
+at denne F�lelse af Harmoni maa have en gjensidig
+Tiltr�kning til F�lge, og denne gjensidige Tiltr�kning
+er det, vi kalde Kj�rlighed.&#8220;</p>
+
+<p><span class="sic" title="[sic]">Aha</span>! der fik vi det at vide: den af dem, med
+hvem jeg harmonerer meest, hende elsker jeg meest. Ja
+jeg t�nkte nok, at jeg kunde faae Besked derom hos
+Gamle, og nu havde jeg ovenikj�bet baaret mig saa
+snildt ad, at jeg denne Gang fik det gode Raad at
+h�re og slap for Pr�dikenen, som ellers pleier at gaae
+forud.</p>
+
+<p>&#8222;Se man taler nu&#8220;, vedblev Gamle (thi ligesaa
+vanskeligt som det er at faae Gamle til at tale, ligesaa
+vanskeligt er det at faae ham til at holde op igjen,
+naar han f�rst har begyndt), &#8222;saameget om ulykkelig
+Kj�rlighed, men her ligger en stor Misforstaaelse til
+Grund. Thi hvis kun den ene Part f�ler sig tiltrukken,
+men den anden ikke, og det er jo s�dvanligt dette,
+man kalder ulykkelig Kj�rlighed, da er dette Tegn til,
+at der i Virkeligheden ingen Harmoni er, men hvor
+der ingen Harmoni er, er der heller ingen Kj�rlighed,<a class="pagenum" name="Side_255" id="Side_255" title="[S. 255]"></a>
+og f�lgelig heller ingen ulykkelig Kj�rlighed. Hin f�rste
+Part er da bleven skuffet og har troet at see Noget i
+den anden, som i Virkeligheden ikke var der. Om han
+nu ikke stivsindet vil fastholde, hvad der kun er et
+Bl�ndv�rk af hans egen Phantasie, da vil han ogsaa
+efter nogen Tids Forl�b komme til Erkjendelse af sin
+Feiltagelse og dermed v�re helbredet. Det eneste Tilf�lde,
+hvor en virkelig ulykkelig Kj�rlighed kan finde
+Sted, det er, hvor en Mand og en Qvinde (thi fra
+at tale om Kj�rlighed i Almindelighed ere vi jo nu
+komne over til at tale om det s�regne Kj�rlighedsforhold,
+som vi kalde Elskov), altsaa hvor en Mand og en
+Qvinde, der virkelig harmonere med hinanden og derfor
+egentlig ere bestemte for hinanden, f�rst m�des, efterat
+den Ene eller maaskee begge To ere bundne til en
+Anden. Thi da finder Harmonien Sted, uden at dog
+nogen Forening kan finde Sted, og her have vi derfor
+en virkelig ulykkelig Kj�rlighed. Om nu ikke begge
+Parter skulle gaae til Grunde, da maae de styrke sig i
+B�n til Ham, som har L�gedom for al vor Hjertesorg
+og tr�ste sig ved det Haab, at de atter kunne
+m�des i en anden Verden under lykkeligere Forhold,
+end som her faldt i deres Lod. Og i dette Haab
+kunne de vel atter tildeels vinde deres tidligere Ro tilbage,
+skj�ndt de ville begge altid have en vis F�lelse
+af Tomhed og Savn, der endog til sine Tider, og fornemmelig
+naar Anledning gives, kan gaae over til
+bitter og voldsom Smerte. For�vrigt kan ogsaa det
+kaldes en ulykkelig Kj�rlighed, hvor to Elskende virkelig
+have fundet hinanden, men den ene bortrives af D�den<a class="pagenum" name="Side_256" id="Side_256" title="[S. 256]"></a>
+&mdash; for den Tiloversblevne gj�lder da det Samme, som
+i det foregaaende Tilf�lde.&#8220;</p>
+
+<p>Kun halvt om halvt h�rte jeg paa Gamles Foredrag
+over ulykkelig Kj�rlighed, thi jeg var i dette �jeblik
+n�rmest beskj�ftiget med min egen lykkelige Kj�rlighed:
+jeg havde nu fundet, hvorpaa det kommer an,
+nemlig at man harmonerer med hinanden, og var
+altsaa kommen ud over mine tidligere Tvivl. Dog
+varede Gl�den herover ikke l�nge, thi da jeg nu if�lge
+dette Kjendem�rke skulde til at afgj�re, hvem jeg vilde
+foretr�kke, Emmy eller Andrea Margrethe, saa kom
+jeg til det Resultat, at jeg harmonerede lige godt med
+dem begge To, saa jeg var altsaa ikke kommen videre
+end f�r.</p>
+
+<p>Da jeg skulde gaae i Kirke, kom Andrea Margrethe
+hen for at sp�rge mig, om jeg havde nogen
+Psalmebog. Det havde jeg ikke, hvorfor hun tilb�d
+mig at laane hendes, da hun havde altfor travlt, til at
+hun kunde gaae i Kirke. Jeg takkede hende, da hun
+gik ud for at hente den. Da hun atter kom tilbage med
+den, vare vi tilf�ldigvis alene i Dagligstuen, og jeg
+t�nkte derfor, om det ikke var bedst nu at gribe �jeblikket:
+blot to Ord, og saa var jeg ude over alle
+mine Tvivl og Bet�nkeligheder. Men det var, ligesom
+Tungen kl�bede til Ganen, det var mig umuligt at faae
+de to Ord frem; taus og stum stod jeg og vendte op
+og ned paa Psalmebogen.</p>
+
+<p>&#8222;De seer saa n�ie paa min Psalmebog&#8220;, sagde
+Andrea Margrethe, &#8222;De synes maaskee, den seer noget
+forslidt ud?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_257" id="Side_257" title="[S. 257]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Nei&#8220;, svarede jeg uden dog ret at have h�rt,
+hvad hun havde sagt.</p>
+
+<p>&#8222;Ja for jeg skal sige Dem&#8220;, vedblev Andrea Margrethe,
+&#8222;den allerbedste Roes for en Psalmebog, det
+er at see rigtig forslidt ud: derimod naar Guldsnittet
+skinner altfor st�rkt paa Siderne, det er ikke noget
+godt Tegn.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nu eller aldrig!&#8220; sagde jeg til mig selv; jeg
+gjorde en voldsom Kraftanstr�ngelse for at str�kke min
+Haand ud og gribe Andrea Margrethes og &mdash; Gamle
+traadte ind.</p>
+
+<p>&#8222;Har De en Psalmebog, Christopher?&#8220; spurgte
+Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Jo, jeg har laant Emmys&#8220;, svarede Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Men saa har Emmy jo ingen.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det er sandt, det har jeg rigtignok ikke t�nkt
+paa!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men nu skal jeg gaae over og laane en Psalmebog
+til Dem hos Fader&#8220;, sagde Andrea Margrethe, &#8222;saa
+kan Emmy faae sin tilbage.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei lad mig beholde Emmys &mdash; Emmy kan alle
+Psalmerne udenad, har hun sagt mig, saa hun beh�ver
+ingen Psalmebog.&#8220;</p>
+
+<p>Nu kom Corpus Juris, han vilde ogsaa have en
+Psalmebog. &#8222;Jeg faaer vel Lov til at laane Deres
+som s�dvanlig&#8220;, sagde han til Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Nei det kan De rigtignok ikke, for jeg har laant
+den til Nicolai i dette �jeblik: men jeg kan skaffe Dem
+en ovre hos Fader.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres &mdash;
+Nicolai giv mig Psalmebogen.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_258" id="Side_258" title="[S. 258]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Nei saam�nd gj�r jeg ikke nei&#8220;, svarede jeg, &#8222;jeg
+har laant den og har lovlig Ret til den.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for
+jeg pleier ellers altid at laane den. Kom nu med
+den!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei Du faaer den ikke &mdash; Du kan ligesaa gjerne
+tage den anden.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men De maa dog skamme Dem&#8220;, udbr�d Andrea
+Margrethe, &#8222;to voxne Br�dre, der kommer op at skj�ndes
+&mdash; og det ovenikj�bet om en Psalmebog. Det er dog
+virkelig altfor galt. Vil De endelig begge To laane
+min, saa kan De see sammen i den, det er den simpleste
+Maade at afgj�re Striden paa.&#8220;</p>
+
+<p>Corpus Juris mumlede noget om, at han var saa
+kortsynet, at han n�dvendigvis maatte have en egen
+Psalmebog, men gav dog alligevel efter, tog mig under
+Armen &mdash; (sagtens for at jeg ikke skulde l�be bort med
+Psalmebogen), og saa gik vi til Kirke sammen.</p>
+
+<p>Kirken var kold og fugtig, men det gj�r ikke Noget,
+naar man bringer et varmt Hjerte med. Det gjorde
+jeg desv�rre ikke; vel sang jeg mine Psalmer saa h�it
+som Nogen i Menigheden, men mine Tanker vare ikke,
+hvor de skulde v�re.</p>
+
+<p>Pr�sten stod nu oppe paa Pr�dikestolen, Psalmen
+var endt, men Skolel�reren havde ikke endt endnu. Han
+vedblev med sine Triller og Trimulanter paa Orgelet,
+som var det ham, og ikke Pr�sten, der skulde tale.
+Jeg kunde see paa Pr�sten, at han begyndte at blive
+utaalmodig, selv blev jeg ogsaa utaalmodig, og heldigvis
+blev ogsaa B�lgetr�deren utaalmodig, thi han
+oph�rte med sin Virksomhed, saa at Skolel�reren<a class="pagenum" name="Side_259" id="Side_259" title="[S. 259]"></a>
+pludselig standsede midt i en Trille: det fik en brat
+Ende. Saa begyndte Pr�sten at tale, st�rk og kraftig
+var hans Stemme, men dog ikke kraftig nok til at v�kke
+mig af min Dvale: den f�rste Halvdeel af Pr�dikenen
+h�rte jeg ikke et Ord af. Men nu begyndte Pr�sten
+at see stivt ned paa mig, og hvad han sagde, passede
+saa ganske paa mig, at jeg blev n�dt til at h�re efter,
+enten jeg vilde eller ikke. Han sagde nemlig, at ligesom
+det nye Aar begynder i Jesu Navn, saaledes maa
+ogsaa al vor Gjerning begynde i dette Navn, om den
+ret skal blive til Velsignelse for os. Derfor maae vi
+stedse pr�ve ved Alt, hvad vi ville foretage, om vi
+kunne gj�re det i Jesu Navn; og kunne vi ikke det,
+saa kunne vi ogsaa v�re visse paa, at der stikker noget
+Urigtigt derunder, og vi handle derfor rigtigt i ikke at
+gj�re det. &mdash; Se der fik jeg et nyt Kriterium paa,
+hvorvidt mit Forehavende var rigtigt, foruden de to
+Kriterier, som jeg alt tidligere havde; men jeg kan ikke
+n�gte, at de to gamle Kriterier, som jeg selv havde
+fundet paa, huede mig bedre end det, som Pr�sten
+gav mig. Thi naar jeg vil v�re ganske �rlig og oprigtig
+mod mig selv, maatte jeg dog tilstaae, at hvad
+jeg nu havde for, det vilde jeg hverken gj�re i Jesu
+Navn eller Vorherres Navn, men slet og ret i mit
+eget Navn. Alligevel gav jeg ikke tabt endnu. &#8222;Det
+er en af disse ideale Fordringer&#8220;, sagde jeg til mig
+selv, &#8222;som Christendommen stiller til os, men som vi
+ikke kunne efterkomme i Virkeligheden. Pr�sten selv,
+der nu staaer og pr�diker saa ivrig om, at man skal
+handle i Jesu Navn, han handler saam�nd heller ikke
+selv altid derefter. Se nu f. Ex. i Aften har han<a class="pagenum" name="Side_260" id="Side_260" title="[S. 260]"></a>
+jo givet Lov til, at vi maa have Dands i Pr�stegaarden,
+og det uagtet han mener, at det ikke er rigtigt. Men
+naar ikke engang Pr�sten, der er saa gammel og saa
+erfaren en Mand, handler i Jesu Navn, hvor vil Du
+saa t�nke paa? Nei det er som sagt en af disse
+ideale Fordringer, som Christendommen stiller til os,
+men som intet Menneske efterkommer.&#8220; &mdash; Det er overhovedet
+m�rkeligt, saa stor en Dialektiker man pludselig
+bliver, naar man vil gj�re Noget, som er Uret; selv
+det dummeste Menneske bliver til en sand Sokrates ved
+den Leilighed, der ved at gj�re saamange Sp�rgsmaal
+paa Kryds og paa Tv�rs og at snoe sig med en saadan
+dialektisk F�rdighed, at enhver Anden end Samvittigheden
+vilde give tabt. Men Samvittigheden besidder
+en fast endnu m�rkeligere Seighed, i det Mindste besidder
+min det, thi trods alle mine Argumenter og
+Beviser vedblev den at gjentage med en Catos Ufortr�denhed:
+&#8222;<em>Pr�terea censeo</em>, at Nikolai vil gj�re Noget,
+som er urigtigt.&#8220; &mdash;</p>
+
+<p>Da vi atter vare komne tilbage til Pr�stegaarden
+og sadde om Kaffebordet, sagde Pr�sten til mig: &#8222;Har
+De nu h�rt vel efter min Pr�diken, Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo jeg har.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad synes De saa om den?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Godt&#8220;, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke
+vel sige.</p>
+
+<p>&#8222;Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den,
+thi vi skulle ikke alene v�re Ordets H�rere, men ogsaa
+dets Gj�rere. De er ung endnu, lad mig derfor see,
+at De staaer som et lysende Exempel for os Andre. &mdash;<a class="pagenum" name="Side_261" id="Side_261" title="[S. 261]"></a>
+Hvad synes Du om min Pr�diken, Andrea Margrethe?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har ikke v�ret i Kirke i Dag.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det kan jeg godt lide Dig for; det er saadan en
+smuk Maade at begynde det nye Aar paa med ikke at
+gaae i Kirke.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg skulde blive hjemme og passe Huset.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Huset kan nok passe sig selv saal�nge; kunde
+Emmy komme i Kirke, kunde Du vel ogsaa.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men hvad vilde Du sige, om vore Gj�ster kom
+i Aften og Intet fik at spise?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vore Gj�ster lide ingen N�d, de spise snarere
+for Meget end for Lidet. Se min stakkels Ost der,
+hvor den har faaet galloperende Svindsot i de sidste
+Dage! Jeg havde gl�det mig til, at den skulde holde
+ud til Paaske, men det bliver der ikke Noget af,
+det har Juristen s�rget for. Se, hvor han nu sidder
+og huler i den: tag Skorpen, min Fa'er, tag Skorpen!
+den er saa god for unge T�nder. &mdash; Saa, nu skal
+Nicolai have den, ja saa er det nok snart forbi med
+&#8222;<span lang="de" xml:lang="de">die letzten Zehn vom vierten Regiment</span>&#8220;! &mdash; Det er
+da godt, at De skal dandse i Aften, Nicolai; for om
+otte Dage vil De vist n�ppe v�re istand dertil &mdash; saa
+t�nker jeg, at selv min Slobrok vil v�re for sn�ver
+til Dem!&#8220; &mdash;</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Noget efter gik Pr�sten over paa sit V�relse for
+at hvile sig, Andrea Margrethe gik atter tilbage til sin
+Virksomhed og tog denne Gang Emmy og Pr�stekonen<a class="pagenum" name="Side_262" id="Side_262" title="[S. 262]"></a>
+med sig til Hj�lp, Gamle begyndte at l�se, og Corpus
+Juris og jeg begyndte at kjede os. Efter et forgj�ves
+Fors�g paa at spille Schak, der mislykkedes, fordi vi
+begge vare lige aandsfrav�rende, fandt Corpus Juris
+paa, at vi skulde afl�gge et Nytaarsbes�g hos Skolel�reren.
+Skj�ndt jeg just ikke ventede mig synderlig
+Opmuntring heraf, saa var det dog altid en Forandring.
+Men en Forandring til det Bedre var det
+egentlig ikke, thi Skolel�reren befandtes at v�re alene,
+hans Familie var nemlig tagen til Roskilde. Vel tog
+han meget hjertelig imod os, men han var langtfra
+nogen morsom Mand, og da vi havde v�ret der nogen
+Tid, begyndte jeg at fortryde, at vi ikke havde foretrukket
+at gj�re Anders S�rensen et Nytaarsbes�g.
+Efter at vi nemlig havde gjort de almindelige Bem�rkninger
+om Veiret, saa havde vi forbrugt alt det Stof
+til Samtale, som vi kunde opdrive. Corpus Juris
+fors�gte at lede Talen hen paa Politik, men Skolel�reren
+interesserede sig ikke for Politik. Saa sadde
+vi lidt tause, medens jeg kastede speidende Blik om i
+Stuen for om muligt at finde en eller anden Gjenstand,
+der kunde siges Noget om. Mine �ine faldt tilsidst
+paa et gammelt Spil Kort, og jeg spurgte Skolel�reren,
+om han kjendte de Kortspil, som vare i Brug blandt
+B�nderne.</p>
+
+<p>&#8222;Jo&#8220;, svarede han, &#8222;Trekort og Schafskopf kjender
+jeg godt, men det er nu ikke saa fine Spil. Nei der er
+et andet Spil, som jeg har h�rt saa megen Tale om,
+og som jeg derfor kunde have Lyst til at l�re, ifald
+det ikke er altfor vanskeligt &mdash; det er L'hombre.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;L'hombre!&#8220; udbr�d Corpus Juris og jeg i Munden<a class="pagenum" name="Side_263" id="Side_263" title="[S. 263]"></a>
+paa hinanden, &#8222;da h�rer der saam�nd ikke Hexeri til at
+l�re det. Har De Lyst dertil, skal vi gjerne strax l�re
+Dem Grundreglerne.&#8220;</p>
+
+<p>Det er vanskeligt at sige, hvem der blev meest glad,
+Skolel�reren ved Udsigten til endelig at l�re L'hombre,
+eller Corpus Juris og jeg ved endelig at blive satte i
+Virksomhed. Det gamle Spil Kort kom frem, og
+Undervisningen begyndte. Havde Skolel�reren ligesaa
+stort Talent til alt Andet, som han havde til at l�re
+L'hombre, saa har Styrelsen tildelt ham en altfor ringe
+Plads i Livet. Inden en halv Time kunde han selv
+raade for sine Kort uden fremmed Hj�lp, og som Lykken
+altid hj�lper Begynderen, saaledes vandt Skolel�reren
+som oftest, medens Corpus Juris og jeg sadde i Uheld,
+hvilket ikke gjorde ham saa lidt kry, medens vi to Andre
+bleve mere ivrige.</p>
+
+<p>Nu kastede Corpus Juris de to sorte Esser frem.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad betyder det?&#8220; spurgte Skolel�reren.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det har vi ikke l�rt Dem endnu: det er
+<em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">grand tourn�</em>&#8220;, sagde jeg. &#8222;Seer De, naar En har
+de sorte Esser, saa kan han l�gge dem frem og spille
+<em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">grand tourn�</em>, hvilket er ganske som <em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">tourn�</em>, kun at
+Vindingen er noget st�rre. Men om De kan, handler
+De bedre i at spille Solo, thi <em class="i" lang="fr" xml:lang="fr">grand tourn�</em> er et
+farligt Spil.&#8220;</p>
+
+<p>Skolel�reren begyndte at dreie sig urolig paa sin
+Stol. &#8222;Ja for jeg skal sige Dem&#8220;, vedblev jeg, &#8222;De
+kan meget let faae et Kort op i en Farve, hvori De
+for�vrigt Intet har, og da risikerer De at blive beet.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Deres Vel�rv�rdighed &mdash;&#8220; begyndte Skolel�reren,
+men jeg lod mig ikke afbryde, men fortsatte: &#8222;Har De<a class="pagenum" name="Side_264" id="Side_264" title="[S. 264]"></a>
+derimod Manille og Kongen sjette i en vis Farve, saa
+b�r De f�r spille Solo, thi da har De altid de tre
+Matadorer sikkre og t�r nok haabe at v�re saa heldig
+at faae to Stik endnu, saafremt ikke netop alle de �vrige
+Trumfer sidde samlede hos den ene Modstander, thi da
+kan det gaae Dem ilde nok.&#8220;</p>
+
+<p>Skolel�reren kunde ikke l�nger styre sin Uro; forlegen
+sad han og famlede mellem Kortene, medens hans
+Blik ufravendt stirrede hen paa Noget bag min Stol.
+Jeg vendte mig om og fik �ie paa Pr�sten, der med
+korslagte Arme stod og saae ned paa mig.</p>
+
+<p>&#8222;Lad Dem endelig ikke forstyrre&#8220;, sagde han, &#8222;De
+har jo et Foredrag, som en Rigsdagsmand kunde misunde
+Dem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Vi skulle bare l�re Skolel�reren at spille L'hombre&#8220;,
+sagde jeg.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det seer jeg, og dertil v�lger De Nytaarsdag
+og S�ndagformiddag &mdash; De kunde virkelig ikke v�lge
+nogen mere passende Tid. Og det var Dem, som
+skulde gaae ud og lade deres Lys skinne for Menigheden!
+Saa faaer De ovenikj�bet Juristen med Dem
+&mdash; jo det er to deilige Apostle, jeg der har udsendt til
+at forkynde sand Christendom! Men det maa man lade
+Dem, at De forstaaer at begynde Deres Reformation
+fra Grunden af. F�rst tr�der De op inde i Pr�stegaarden
+og faaer mine Pigeb�rn til at dandse Julia
+Hopsasa den hele udslagne Nat igjennem, og dern�st
+gaaer De ind til min skikkelige Skolel�rer og faaer ham
+til at sidde og spille L'hombre ved h�ilys Dag. Formodentlig
+har De nu i Sinde at gaae Sognet rundt
+fra Gaard til Gaard og fra Hus til Hus, indtil man<a class="pagenum" name="Side_265" id="Side_265" title="[S. 265]"></a>
+tilsidst overalt kun seer Kortspil fra Morgen til Aften
+og dern�st h�rer Heidudeldum fra Aften til Morgen.
+De er rigtignok et forskr�kkeligt Menneske, Nicolai; i de
+fire eller fem Dage, De har v�ret herude, har De voldt
+mig mere Bryderi end Alverdens Mormoner vilde gj�re
+i et heelt Aar.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Men Deres Vel�rv�rdighed maa bet�nke, at
+det kun er en uskyldig Tidsfordriv&#8220;, indvendte Skolel�reren.</p>
+
+<p>&#8222;Uskyldig Tidsfordriv!&#8220; udbr�d Pr�sten, &#8222;ja De
+har Ret: n�ste S�ndag vil jeg have et Spil Kort op
+paa Pr�dikestolen, for at jeg kan more mig med at
+l�gge Kabale, medens De morer Dem med at spille
+paa Orgel, saa kan Menigheden sidde og vente, til vi
+To blive f�rdige med vor uskyldige Tidsfordriv.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var virkelig ikke min Skyld, at Orgelspillet
+h�rte saa pludselig op i Dag.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det har De ganske Ret i; thi stod det til
+Dem, saa t�nker jeg, vi sad endnu Allesammen inde i
+Kirken og h�rte paa Deres Orgelconcert. Hvor tidt
+har jeg dog ikke sagt Dem, at det gaaer ikke an med
+alle de Triller og Trimulanter, hvormed De d�ver
+vore �ren.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vilde dog gjerne s�tte nogle Ornamenter til
+Deres Vel�rv�rdigheds Pr�diken&#8220;, sagde Skolel�reren.</p>
+
+<p>&#8222;Ja det er meget smukt af Dem, men De maa
+huske paa, at det er mig og ikke Orgelet, som skal pr�dike.
+Dog lad det nu v�re godt, jeg haaber, at jeg
+ikke oftere skal faae Anledning til at klage derover. &mdash;
+Men disse to Spillefugle her tager jeg hjem med mig,<a class="pagenum" name="Side_266" id="Side_266" title="[S. 266]"></a>
+for at de kunne gj�re mit Fattigregnskab f�rdigt, saa
+har jeg dem i sikker Forvaring saal�nge.&#8220;</p>
+
+<p>Saa bleve Corpus Juris og jeg anbragte ved
+Fattigregnskabet, hvor vi tilbragte hele Formiddagen og
+st�rste Delen af Eftermiddagen. I Begyndelsen var
+denne Besk�ftigelse just ikke efter min Smag, men
+siden fandt jeg mig bedre deri, thi mine Tanker havde
+nu faaet noget Bestemt at sysle med, saa Tiden gik
+temmelig hurtig for mig, og f�r jeg ret vidste af det,
+blev det m�rkt.</p>
+
+<p>Jeg gik over i Dagligstuen &mdash; der fandt jeg
+Emmy og Andrea Margrethe syslende med at binde
+Sl�ifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og
+s�tte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig
+begge.</p>
+
+<p>&#8222;Hvorfor gaaer De fra mig?&#8220; spurgte jeg.</p>
+
+<p>&#8222;De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne
+Dragt?&#8220; sagde Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&#8222;Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Og Klokken fem kommer vore Fremmede,&#8220; svarede
+Andrea Margrethe, &#8222;De seer, at det er paa h�ie Tid.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad for Noget? allerede Klokken Fem &mdash; og
+saa faae vi Lov til at dandse til Klokken Fem imorgen
+tidlig: det er tolv Timer; det er magel�st!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv
+h�rer Herligheden op, og Hver gaaer hjem til Sit.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Klokken tolv? Nu har jeg aldrig h�rt saa galt
+&mdash; det er paa den Tid, vi pleie at begynde inde i
+Kj�benhavn, og saa vil De allerede ende her, det er jo
+at vende op og ned paa Alting.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_267" id="Side_267" title="[S. 267]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja da kan De vide, at jeg har k�mpet som en
+L�ve for at faae Lov af Fader til at blive ved saal�nge.
+Fader vilde have, at vi skulde h�re op allerede
+Klokken Ti.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er da vel aldrig muligt?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jo saam�nd er det saa; han sagde, at han vilde
+ikke vide Noget af det Nattesv�rmeri, og at vi skulde
+skilles fra hinanden i god borgerlig Tid. Det var f�rst
+langt om l�nge, at han gav efter, da jeg sagde ham,
+at saa kunde han ligesaa gjerne reent forbyde os at
+holde Bal, for vi vilde blive til Spot og Skandale for
+al Verdens Mennesker, naar de fik at h�re, at vi havde
+h�rt op at dandse allerede Klokken Ti.&#8220;</p>
+
+<p>Da jeg nu havde faaet at vide, at vore Gj�ster
+kom Klokken Fem, besluttede jeg ogsaa selv strax <a class="corr" name="rett_30" id="rett_30" title="var: et">at</a> begynde
+min Omkl�dning, thi det var en Handling, der
+vilde tage Tid, eftersom der skulde anvendes den st�rst
+mulige Umage derpaa. Et �jeblik t�nkte jeg endog,
+om det ikke var bedst, at jeg barberede mig, men jeg
+opgav dog atter dette Forehavende ved Tanken om, at
+jeg aldrig havde foretaget denne Operation f�r, og at
+min u�vede Haand derfor saare let kunde bibringe mig
+et Skaar, der ingenlunde vilde tjene til mit Aasyns
+Forskj�nnelse. Men den Omhu, som ikke blev viist
+Sk�gget, blev tildeelt Haaret i fuldt Maal. Ja de
+gamle Spartanere have vist n�ppe smykket deres Hovedhaar
+med saa stor Iver f�r Slaget ved Thermopyl�
+som den, hvormed jeg smykkede mit. Thi jeg skulde
+jo ogsaa til at slaae et Thermopyl�slag, og som jeg
+haabede, med bedre Held end Spartanerne. N�st
+efter Haaret var det det hvide Halst�rkl�de, paa<a class="pagenum" name="Side_268" id="Side_268" title="[S. 268]"></a>
+hvilket jeg s�rlig henvendte min Opm�rksomhed. Desv�rre
+havde jeg kun faaet tre med mig, og efter at
+have kr�llet dem alle tre ligemeget, var jeg dog n�dt
+til at tage til Takke med det f�rste. Men stor Sorg
+voldte min Kjole mig: den var bleven aldeles forkr�llet
+i Kufferten. Forgj�ves anvendte jeg en halv Time til
+at st�nke Vand paa den og tr�kke i den paa alle Ledder
+og Kanter: det vilde ikke lykkes mig at faae den til at
+straale i sin tidligere Glands.</p>
+
+<p>Jeg aabnede dern�st D�ren og traadte ind til
+Corpus Juris; han trak netop sin Kjole paa; det var
+Puppen, der var if�rd med at blive til Sommerfugl.
+Thi nogen st�rre Forandring kan ikke t�nkes end den,
+som foregaaer med Corpus Juris, naar han bortl�gger
+Hverdagsdragten og if�rer sig H�itidsdragten og det
+hvide Halst�rkl�de. Hvert Spor af Gnaveri og Vrantenhed,
+kortsagt hvert Spor af Juristen forsvinder, og
+den fuldendte Selskabsmand staaer der i hele sin kongelige
+Glorie. Ja vil man l�re Corpus Juris at kjende
+fra hans meest kavaleerm�ssige Side, saa maa man see
+ham mellem unge Damer, jo flere, des bedre. I
+Sandhed, det er et Syn for Guder at see ham staae
+der med den ene Haand indenfor Vesten, med den anden
+frit gesticulerende eller strygende sit m�rke Haar bort
+fra Panden, og nu henvender han Ordet snart til den
+ene og snart til den anden, ikke een er der, som han
+forglemmer &mdash; alle Muser og Chariter have lagt deres
+Honning paa hans Tunge. I saadanne �jeblikke pleier
+jeg at stille mig bagved ham og at lytte til hans
+Tale, taus og �refrygtsfuld, som Disciplen lytter til
+sin Mester.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_269" id="Side_269" title="[S. 269]"></a></p>
+
+<p>Da Corpus Juris var f�rdig, gik vi sammen ind
+til Gamle for at see, hvorvidt han var kommen. Han
+var fuldt paakl�dt; han sad paa en Stol og var falden
+i Tanker. I det �jeblik vi traadte ind, l�ftede han
+Hovedet i Veiret &mdash; Herre Jemini, sikken en Knude
+han havde slaaet paa sit Halst�rkl�de! Havde Gamle
+havt til Hensigt at h�nge sig selv, kunde han ikke have
+bundet en mere haandfast Knude! Corpus Juris gav
+sig �jeblikkelig til at binde den om igjen, og Gamle
+fandt sig med stor Taalmodighed heri. Om Gamle
+gj�lder lige det Modsatte af, hvad jeg har sagt om
+Corpus Juris. Han er uforandret den Samme, hvad
+Slags Dragt han end if�rer sig. Heller ikke overfor
+unge Damer foregaaer der nogensomhelst Forandring
+med Gamle. &#8222;De er jo ogsaa Mennesker&#8220;, pleier han
+at sige, &#8222;hvorfor skulde jeg saa tale anderledes til dem
+end til andre fornuftige V�sener?&#8220; Jeg har tidt og
+mange Gange talt med ham derom, men Gamle besidder
+i visse Henseender et Stivsind, der gj�r, at han ikke
+paa nogen Maade viger fra sin een Gang fattede Mening.
+Engang paa et Bal i Efteraaret gjorde han
+mig det dog altfor broget: i en halv Time udviklede
+han for sin Dame, hvad man forstaaer ved det nic�no-constantinopolitanske
+Symbolum. Jeg kunde see paa
+den stakkels Pige, at hun kjedede sig ganske forskr�kkelig.
+Bagefter talte jeg til Gamle derom: &#8222;Hvor kan
+Du dog falde paa Sligt? det kan jo aldrig more
+hende.&#8220; &#8222;Ja men saa morer det mig&#8220;, svarede Gamle,
+&#8222;og altsaa morer i al Fald den ene Part sig, istedenfor
+at ved den s�dvanlige Balconversation kjede begge<a class="pagenum" name="Side_270" id="Side_270" title="[S. 270]"></a>
+Parter sig lige meget.&#8220; &mdash; Nei Gamle forstaaer sig slet
+ikke paa at omgaaes unge Piger!</p>
+
+<p>&#8222;Har Du nu dine Handsker, Christopher?&#8220; spurgte
+Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Handsker?&#8220; udbr�d jeg, &#8222;det har jeg aldeles ikke
+t�nkt paa!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvorfor har Du ikke det?&#8220; sagde Corpus
+Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Hvor kunde jeg vide, at her skulde v�re Bal &mdash;
+men det er din Skyld, Frederik, hvorfor har Du ikke
+sagt mig det? Du vidste det godt &mdash; nu er der ikke
+Andet for, Du maa laane mig een af dine.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad vil Du med een Handske?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vil gaae med den i Haanden, saa kan Folk
+altid see, at jeg har Handske, jeg vil &mdash; jeg vil &mdash;
+aa jeg veed ikke selv, hvad jeg vil&#8220;, udbr�d jeg aldeles
+fortvivlet, thi naar jeg ingen Handsker havde, hvad kunde
+saa al min �vrige Herlighed hj�lpe mig?</p>
+
+<p>Midt i min Jammer og Fortvivlelse blev Gamle
+min Hj�lper og Redningsmand. &#8222;Der har Du et Par&#8220;,
+sagde han pludselig, idet han trak et Par Handsker op
+af Lommen til mig.</p>
+
+<p>&#8222;Christopher, Du er dog det meest velsignede af
+alle Mennesker&#8220;, udbr�d jeg, &#8222;har Du virkelig t�nkt
+paa mig?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det vil jeg dog ikke sige, at jeg har, men
+jeg fandt et Par i min Lomme, som jeg formodentlig
+maa have glemt ved en tidligere Leilighed&#8220;, svarede
+Gamle. Handskerne vare ganske nye, de passede mig,
+som vare de syede til mig. <em class="i" lang="en" xml:lang="en">All right</em>! sagde jeg til<a class="pagenum" name="Side_271" id="Side_271" title="[S. 271]"></a>
+mig selv, nu kunde jeg begynde Slaget, naar det skulde
+v�re.</p>
+
+<p>Alle Tre gik vi ned i Dagligstuen, hvor vi fandt
+Familien ventende paa de Fremmede. Emmy og Andrea
+Margrethe vare if�rte hvide Balkjoler; Emmy havde
+en hvid Perlesnor flettet i sit sorte Haar, Andrea Margrethe
+bar en Krands af Roser. Pr�sten stod midt paa
+Gulvet, if�rt Kjole, hvidt Halst�rkl�de og Manschetter.
+Andrea Margrethe var if�rd med at rette paa Halst�rkl�det,
+hvilket Pr�sten havde bundet paa samme solide
+Maade som Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Se saa, lad det nu v�re godt&#8220;, sagde Pr�sten
+til Andrea Margrethe, &#8222;nu er jeg deilig nok. Se,
+hvor Nicolai stirrer paa mig, han har vist ondt ved at
+kjende mig igjen.&#8220;</p>
+
+<p>Ja man kunde rigtignok have ondt ved at kjende
+Pr�sten, thi hele den stive H�itidsdragt passede saa lidt
+til hans daglige ugeneerte V�sen.</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad gj�r man ikke for Kone og B�rn!&#8220;
+sagde Pr�sten, idet han trak i de stive Manschetter.
+&#8222;Nu synes jeg ellers det var paa Tide, at vore Gj�ster
+indfandt sig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Du maa ikke v�re saa utaalmodig&#8220;, bad Andrea
+Margrethe, &#8222;Klokken er halv fem, og vore Gj�ster ere
+f�rst indbudne til fem.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvorfor har I saa pyntet mig saa tidlig?&#8220;
+spurgte Pr�sten. &#8222;Nu gaaer jeg her og spilder Tiden.
+Kom Nicolai, lad os gaae over og faae os en fornuftig
+Pibe Tobak.&#8220;</p>
+
+<p>Men det vilde Andrea Margrethe paa ingen Maade
+vide af, thi saa vilde vi bringe al Tobakslugten tilbage<a class="pagenum" name="Side_272" id="Side_272" title="[S. 272]"></a>
+med os. Andrea Margrethe havde overhovedet nok at
+gj�re med at berolige Pr�stens Utaalmodighed. Thi
+da han ikke kunde faae Lov at ryge Tobak, begyndte
+han at spise af de smaa Tvebakker, der vare satte frem,
+og indb�d mig til at gj�re det Samme.</p>
+
+<p>&#8222;Nei det maa Du virkelig ikke, Fa'er&#8220;, formanede
+Andrea Margrethe, &#8222;hvad maae vore Gj�ster t�nke,
+naar de see, at vi have begyndt at spise, inden de
+komme!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad skal jeg da tage mig til?&#8220; sagde Pr�sten.
+&#8222;Der seer De selv, hvorledes jeg bliver behandlet,
+Nicolai: &#8222;det vilde Dyr, som i Skoven gaaer, har ikke
+Fred i sin egen Stue&#8220;, saaledes er det at v�re �gtemand.
+Nei vil De f�lge mit Raad, saa gift Dem aldrig,
+ikke engang med gamle Ane, thi De kommer til at fortryde
+det bagefter.&#8220;</p>
+
+<p>Til al Held og Lykke rullede i dette �jeblik den
+f�rste Vogn ind i Gaarden, og snart fulgtes den af
+flere. Lidt efter lidt fyldtes Stuen med Mennesker.
+Men det var lutter fremmede Ansigter: der var ikke eet,
+som jeg kjendte. Dog det br�d jeg mig ikke om; jeg
+saae ikke engang ret paa Damerne, thi jeg havde kun
+i Sinde at dandse med Emmy og Andrea Margrethe.
+Men med hvem af dem skulde jeg dandse den f�rste
+Dands? Det var det store Sp�rgsmaal, paa hvis
+Afgj�relse mit Livs Fremtid skulde beroe. Thi jeg
+havde nu fuldt og fast besluttet, at den af dem, som
+jeg dandsede f�rste Dands med, hende vilde jeg frie
+til. Jeg grublede og grublede, men jo mere jeg
+grublede, des umuligere var det for mig at komme til
+nogen Afgj�relse. Naar jeg havde besluttet at gaae<a class="pagenum" name="Side_273" id="Side_273" title="[S. 273]"></a>
+hen til Andrea Margrethe, saa var der en indre
+Stemme, som sagde til mig: &#8222;nei Du skal gaae til
+Emmy&#8220;, og vilde jeg gaae til Emmy, sagde en anden
+indre Stemme til mig: &#8222;nei Du skal gaae til Andrea
+Margrethe.&#8220;</p>
+
+<p>I dette �jeblik standsede Andrea Margrethe, som
+havde meget travlt med at tage mod Gj�sterne, foran
+mig og sagde: &#8222;De er da vel ikke syg, Nicolai? De
+seer saa lidende ud.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det er Skj�bnens Vink&#8220;, sagde jeg til mig selv,
+og uden at svare paa Andrea Margrethes Sp�rgsmaal
+sagde jeg: &#8222;De dandser vel den f�rste Dands med
+mig?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det kan jeg virkelig ikke&#8220;, var Svaret, &#8222;thi
+den har jeg lovet Frederik, men anden eller tredie Dands
+vil jeg gjerne dandse med Dem.&#8220;</p>
+
+<p>Men kunde jeg ikke dandse f�rste Dands med Andrea
+Margrethe, saa vilde jeg slet ikke dandse med
+hende. I det Samme traadte et Par nye Fremmede
+ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage
+imod dem.</p>
+
+<p>Nu kunde jeg spare mig mine Overveielser og gik
+derfor uden Videre hen til Emmy, der i dette �jeblik
+talte sammen med Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;De erindrer vel, at De har lovet mig den f�rste
+Dands&#8220;, sagde jeg til Emmy.</p>
+
+<p>&#8222;Nei det tager De Feil i&#8220;, svarede hun, &#8222;thi den
+har jeg for l�nge siden lovet Christopher. Men hvilken
+af de f�lgende Dandse, De �nsker, skal jeg gjerne dandse
+med Dem.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_274" id="Side_274" title="[S. 274]"></a></p>
+
+<p>Men jeg vilde ikke dandse de f�lgende Dandse, thi
+jeg var i h�ieste Grad opbragt over det andet Afslag.
+&#8222;Saa er det dog sandt&#8220;, sagde jeg til mig selv, &#8222;at
+Qvinden er ikke Andet end L�gn og Falskhed og Bedrag
+og Coquetteri. Men saa vil jeg slet ikke dandse i
+Aften, saa kan de have det saa godt; ja om de saa
+paa deres Kn�er vilde bede mig om at dandse, vilde jeg
+dog sige Nei. Jeg vil sige, at jeg har en daarlig Fod
+eller Hovedpine &mdash; eller &mdash; eller &mdash; aa jeg vil sige
+lige ud, at jeg <em>vil</em> ikke dandse.&#8220;</p>
+
+<p>I det Samme begyndte Musiken at spille op.
+Ellers pleier det at v�re et af mine lykkeligste �jeblikke,
+og den deiligste Concert lyder ikke saa godt for
+mine �ren som de f�rste Toner fra Violinerne, der
+kalde op til Dands. Denne Aften var det anderledes:
+Musiken l�d i mine �ren som ynkelig Fj�llebodsmusik.
+Jeg stod i en Vinduesfordybning, halvt skjult bag de
+lange Gardiner, og saae det ene Par drage forbi mig
+efter det andet. Da Alle vare dragne ind i den store
+Sal, stillede jeg mig op i D�ren og underkastede de
+Dandsende en human og billig Kritik, der uden Naade
+og Barmhjertighed ford�mte dem Alle. Gamle dandsede
+som en Dragkiste, Corpus Juris som en Ildtang; den
+unge Dame der med de flagrende Baand saae ud som
+en pyntet Kanehest, og hun der med det blege Ansigt
+og det r�dlige Haar saae ud som Risengr�d med
+Kaneel paa. Saaledes gjorde jeg mine Bem�rkninger
+ved hver is�r. Det er nok for�vrigt det, som man
+kalder at skumle, og Mange have forsikkret mig, at det
+er den st�rste Nydelse, man kan have paa et Bal;
+dog kan jeg ikke sige, at jeg havde synderlig Gl�de<a class="pagenum" name="Side_275" id="Side_275" title="[S. 275]"></a>
+deraf, men maaskee det kom af, at jeg var alene
+derom.</p>
+
+<p>Ret l�nge fik jeg imidlertid ikke Ro til disse Betragtninger,
+thi Pr�sten kom hen til mig og sagde:
+&#8222;Hvorfor staaer De ledig paa Torvet, Nicolai?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Det var altsaa n�dtvungen, De dandsede forleden
+Aften? Stakkels Nicolai!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Jeg har desuden en daarlig Fod.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Den Sygdom er kommen pludselig over Dem,
+for et Qvarteer siden feilede De jo ikke Noget.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Der er heller ikke flere Damer tilovers.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne
+i Sophaen? Nei jeg m�rker nok, De staaer og speculerer
+paa en eller anden Underfundighedsplan, og forat
+forebygge det maa jeg anmode Dem om, at De strax
+gaaer hen og byder En af de unge Piger der op til
+Dands. <em class="i" lang="la" xml:lang="la">Hic Rhodus, hic salta</em>!&#8220;</p>
+
+<p>Denne Opfordring udtalte Pr�sten saa h�it, at
+jeg var n�dt til at efterkomme den. Jeg gik derhen,
+bukkede stivt for den f�rste den bedste uden en Gang
+at see op og modtog hendes Haand for at f�re hende
+ind i Salen. Bestandig gik jeg med �inene f�stede
+mod Gulvet, idet jeg i mit stille Sind sagde: &#8222;Du
+skal saam�nd ikke faae stor Forn�ielse af at dandse
+med mig.&#8220;</p>
+
+<p>Idet jeg traadte ind i Salen, snublede jeg over
+D�rtrinnet, derved kom jeg til at see op og &mdash; Himmel,
+Jord og sexten Elementer: det var jo min Lysblaa�iede
+fra Jernbanen, jeg skulde dandse med. Jeg<a class="pagenum" name="Side_276" id="Side_276" title="[S. 276]"></a>
+blev saa forskr�kket, at jeg slap hendes Haand og
+spurgte: &#8222;Er det &mdash; er det virkelig Dem?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvem skulde det ellers v�re?&#8220; spurgte hun
+med det yndigste Smil, man kunde t�nke sig. &#8222;Men
+jeg troede, De havde glemt mig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;O De maa tilgive mig, men jeg er &mdash; &mdash;&#8220; og
+nu begyndte jeg paa en Str�m af Ord, som jeg ikke
+anseer det for Umagen v�rd at opskrive. Heller ikke
+hvad hun sagde, vil jeg meddele, thi for ret at forstaae
+det, var det aldeles n�dvendigt at h�re hende selv
+sige det. Men jeg var bleven til et heelt nyt Menneske.
+Alt i mig var Sang og Klang og Jubel. Jeg
+talte og jeg lo og jeg dandsede, og jeg dandsede og
+jeg lo og jeg talte &mdash; bestandig med den Lysblaa�iede.</p>
+
+<p>Man fort�ller, at en af vore Philosopher, der har
+speculeret meget over Elskovsforholdet, skal have sagt,
+at forat more sig rigtig godt paa et Bal maa man
+v�re forelsket i en af Damerne. Han har Ret, den
+velsignede Mand, han har Ret, det erfarede jeg hin
+Aften. Thi den Kamp, som man maa udstaae for
+at komme til at dandse med hende, de tusinde Paaskud,
+man maa finde paa, for at fjerne alle Medbeilere
+&mdash; o derom har den ingen Anelse, som ikke har fors�gt
+det. Med den Lysblaa�iede dandsede jeg de
+Dandse, som jeg havde bedt hende om, og med den
+Lysblaa�iede dandsede jeg de Dandse, som jeg ikke
+havde bedt hende om, og kom der Andre, som gjorde
+deres Fordringer gj�ldende, saa sagde jeg, at hun
+havde tidligere lovet Dandsen til mig, og hun &mdash; ja<a class="pagenum" name="Side_277" id="Side_277" title="[S. 277]"></a>
+hun sagde, at hun kunde ikke rigtig huske, hvem hun
+havde lovet den, og jeg greb hendes Haand, og jeg
+f�rte hende ind i Dandsen, fulgt af vrede Blik og
+knubbede Ord &mdash; o jeg morede mig magel�st den
+Aften!</p>
+
+<p>Blandt Andet fortalte hun mig, at hendes Fader
+var Justitsraad, og hun havde en Broder, som var
+Student, og jeg lovede mig selv, at var denne Broder
+end det kjedeligste og ubehageligste Menneske, saa skulde
+han dog blive min Staldbroder, min Jonathan og min
+Hjertensven.</p>
+
+<p>Andrea Margrethe kom og spurgte, naar jeg vilde
+dandse med hende; jeg svarede, at jeg havde ikke flere
+Dandse tilovers; Emmy kom og gjorde samme Sp�rgsmaal,
+jeg gav hende det samme Svar. Jeg kunde see
+paa dem Begge, at de vare fortrydelige derover, men
+det forh�iede kun min Gl�de. F�r var det dem, der
+havde de h�ieste Kort og sadde i Forhaanden, nu var
+det mig, der sad inde med Hjerter Es og kunde dreie
+Spillet, som jeg vilde.</p>
+
+<p><em>Hun</em> var naturligvis min Borddame. Ved et
+andet Bord lidt fra os saae jeg, at Gamle og Corpus
+Juris sadde, den f�rste havde faaet Emmy, den anden
+Andrea Margrethe til Bords. Men nu misundte
+jeg dem ikke l�nger, thi jeg havde faaet den til Borddame,
+som var bedre end baade Emmy og Andrea
+Margrethe. For hun kunde disputere, og det kunde
+hverken Emmy eller Andrea Margrethe gj�re. Thi den
+Sidste s�gte helst at undgaae al Disput, og den F�rste
+disputerede med al for stor Alvor og kun forat komme<a class="pagenum" name="Side_278" id="Side_278" title="[S. 278]"></a>
+til Erkjendelse af, hvad der er sandt. Men jeg disputerer
+ikke forat erkjende, hvad der er sandt; thi det er
+mig ligemeget, om det, som jeg forsvarer, er sandt eller
+usandt, ja jeg vil endogsaa helst have, at det skal v�re
+usandt, for saa kr�ves der en st�rre Snildrighed forat
+vinde Seir &mdash; jeg disputerer kun for at disputere. Thi
+denne Kamp med Tanker og Ord, hvor man uafbrudt
+maa v�re paa sin Post og veie hvert Ord, som man
+siger, for ikke at give Modparten Leilighed til nogetsomhelst
+uventet Angreb, medens man paa den anden
+Side passer paa hver uklar Tanke, hvert tvetydigt Ord,
+som Modparten gj�r sig skyldig i, for �jeblikkelig at
+kaste sig over det og give det den Vending, som han
+netop ikke vilde till�gge det, og saaledes mangen Gang
+i det �jeblik, da den Anden troer sig sikker paa Seiren
+og har udtalt sit <em class="i" lang="la" xml:lang="la">quod erat demonstrandum</em>, da at
+vise ham, at han har netop bevist det, som han ikke
+vilde bevise, og at han har sagt Noget, som han i
+Grunden aldrig har t�nkt paa at sige, og saa at see
+hans Forbauselse over den uventede Ende, som Striden
+fik &mdash; o det er en kongelig Forn�ielse! Og den Lysblaa�iede
+kunde disputere n�sten endnu bedre end jeg selv,
+men det var ikke saa underligt, for medens hun talte,
+sad jeg og saae ind i hendes blaae �ine og glemte
+reent, hvad jeg selv havde sagt, indtil hun pludselig
+taug, og jeg blev n�dt til atter at sige Noget blot for
+at have den Forn�ielse at h�re hende tale igjen, og
+saaledes vedbleve vi, indtil jeg paa een Gang m�rkede,
+at Alle omkring os taug stille, og at vi To vare de
+Eneste, der talte. Jeg vendte mig om og saae, at<a class="pagenum" name="Side_279" id="Side_279" title="[S. 279]"></a>
+Corpus Juris havde reist sig for at holde en Tale.
+Ved dette Syn greb en heftig Angst mig, thi jeg havde
+aldrig f�r h�rt Corpus Juris holde en Tale. Og jeg
+veed ikke noget ubehageligere end at h�re En begynde
+paa en Tale, og at han saa bliver stoppende i Midten
+og s�ger efter Ordene &mdash; o man bliver saa flau, saa flau
+paa hans Vegne, saa man kunde gjerne krybe ned under
+sin Stol forat skjule sig. Og naar nu denne uheldige
+Taler er Ens egen Broder &mdash; og hun saa vender sig
+om til mig for at sp�rge: &#8222;hvad er det dog for et ulykkeligt
+Menneske, der er kommen saa galt afsted?&#8220; og
+saa at maatte svare: &#8222;det er min Broder!&#8220; &mdash; o det er
+gr�sseligt! Og Corpus Juris vilde gaae fra sin Tale,
+maaskee inden han endnu fik begyndt, thi se, hvor
+hans Blik sv�ver usikkert omkring, som om han s�gte
+efter Noget, se, hvor han med sin venstre Haand griber
+krampagtig om Servietten, som den Druknende griber
+efter en Planke, forat holde sig fast i. Og dog &mdash; jeg
+fatter atter Mod, thi nu kaster Corpus Juris sit Hoved
+tilbage, han f�ster sit Blik skarpt og bestemt paa Pr�sten,
+der staaer henne i D�ren, og begynder med saa
+rolig og sikker en Stemme, at min Frygt og Angst
+�jeblikkelig forsvandt, thi allerede paa de f�rste Ord
+kunde jeg h�re, at han vilde nok komme lykkelig igjennem
+indtil Enden.</p>
+
+<p>&#8222;Mine Damer og Herrer!&#8220; saaledes begyndte han,
+&#8222;idet jeg seer mig og saamange af mine J�vnaldrende
+forsamlede her, vi, som till�gge os det stolte Navn af
+de Herrer i Aandernes Rige, da rinder det mig i Hu,
+hvad en af vore Digtere har sagt:</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_280" id="Side_280" title="[S. 280]"></a></p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;En Mester i Tankernes Riger<br /></span>
+<span class="i0">Heel tidt er i Aanden forsagt,<br /></span>
+<span class="i0">En Spot for de deilige Piger<br /></span>
+<span class="i0">Og dristige Svendes Foragt.&#8220;<a name="FNanker_5" id="FNanker_5" href="#Fodnote_5" title="Poul M�ller." class="fnanchor">[5]</a><br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Ingenlunde vil jeg dermed sige, at Nogen af os
+Unge, som her er tilstede, skulde vove at kalde sig for
+en Mester i Tankernes Riger, men jeg mener, at naar
+selv han, der har udtalt disse Ord, og som tilvisse
+var en Mester i Tankernes Riger, naar selv han har
+f�lt sig &#8222;en Spot for de deilige Piger og dristige
+Svendes Foragt&#8220;, hvorledes skal det da gaae os, vi
+som ikke engang t�r kalde os for Svende, ja knap for
+Drenge i Tankernes Riger? Ja vel maae vi frygte
+for, at vi i den stille Tankeverden ved Lampens svage
+Skin skulle selv blive st�vede og ormstukne som de
+gamle Folianter, at vi skulle frygte Livet og Lyset som
+Pallas Athenes lysskye Ugle. Muligvis vil En og
+Anden tr�ste sig med, &#8222;at vi see ved Lampen Musernes
+Dands&#8220;, men hertil vil jeg svare, at det blev ikke givet
+Nogen ved Lampens Skin at see Musernes Dands,
+om ikke f�rst Virkelighedens klare Sol havde viist ham
+Gratiernes Leg. Dog Pallas Athene seer og kjender
+sine S�nners N�d, og det var ikke godt, om ikke hun,
+den lysblaa�iede Visdomsgudinde, skulde vide at afhj�lpe
+den. Saa har hun da udsendt en Skare venlige
+Alfer og Genier rundt om i det ganske Land, at
+de maatte tage Bolig ved hvert Arnested og drage
+hendes S�nner fra de tause B�ger ud til det friske,
+fyldige Liv. Mangt et Sted blev disse Pallas Athenes<a class="pagenum" name="Side_281" id="Side_281" title="[S. 281]"></a>
+Udsendinge bortjagne, og man lukkede D�ren haardt
+i for dem, men der var ogsaa mangt et Sted, hvor
+man modtog dem med en gj�stfri Velkomsthilsen og
+b�d dem f�ste Bo og fulgte deres Kald. Ogsaa til
+det Hus, hvor vi i Aften have forsamlet os, kom en
+saadan Alfeskare, og ikke blev den vist tilbage, ei heller
+var man d�v for dens Ord. Og mangen Gang have
+de venlige Genier f�rt os herud, det v�re sig nu til
+den Tid, da B�gen if�rte sig sin Brudedragt, og de
+klare Solstraaler spillede liflig gjennem det lysegr�nne
+L�v, eller til den Tid, da det hvide Snelagen havde
+bredt sig over Mark og Eng &mdash; tidt og mangen Gang
+kom vi hertil, og af det friske Livets V�ld, som
+sprudler herude, drak vi Sundhed og Kraft til vor
+Gjerning. Men den, som har modtaget Meget, b�r
+det ogsaa at takke meget, og derfor er det, jeg griber
+denne Leilighed, da vi Alle ere forsamlede her, for i
+Alles Navn, at udtale vor Tak til den gj�ve Pr�stemand
+og hans elskelige Hustru, at de ikke bortst�dte de
+venlige Alfer og Genier, men gj�stfrit skj�nkede dem Ly
+og Bo og fulgte deres Kald!&#8220;</p>
+
+<p>Et almindeligt Bravoraab bel�nnede Corpus Juris
+for hans Tale. Jeg undrede mig kun over, hvorfor
+han ved Siden af Pr�stens elskelige Hustru ikke ogsaa
+n�vnede hans elskelige D�tre, for det vilde jeg have
+gjort, men det gjorde Corpus Juris nu ikke, og Grunden
+dertil maa han selv vide.</p>
+
+<p>&#8222;Hvem var det, der holdt den Tale?&#8220; spurgte
+den Lysblaa�iede mig.</p>
+
+<p>&#8222;Det er min Broder&#8220;, svarede jeg, idet mit Hjerte
+bankede af Stolthed &mdash; alt mit gamle Nag mod Corpus<a class="pagenum" name="Side_282" id="Side_282" title="[S. 282]"></a>
+Juris var forsvundet; jeg kunde i dette �jeblik gjerne
+v�re gaaet i Ilden for ham.</p>
+
+<p>&#8222;Jeg vidste slet ikke af, at De havde nogen Broder&#8220;,
+svarede hun, &#8222;ham maa De gj�re mig bekjendt
+med.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja gjerne&#8220;, svarede jeg, idet jeg �jeblikkelig
+reiste mig forat efterkomme hendes Opfordring, thi det
+var jo bedst, at hun l�rte sin tilkommende Svoger at
+kjende, og ved en saadan Leilighed vidste jeg, at Corpus
+Juris vilde vide at optr�de paa en Maade, saa
+at jeg skulde have �re af ham. Idet jeg kom hen
+til ham, st�dte han netop sit Glas mod Andrea Margrethes,
+hans Kinder blussede, og der br�ndte Ild i
+hans �ie.</p>
+
+<p>&#8222;Frederik&#8220;, sagde jeg til ham, &#8222;min Borddame
+�nskede gjerne, at jeg skulde forestille Dig for hende.&#8220;</p>
+
+<p>Corpus Juris saae paa mig som En, der vaagner
+op af en Dr�m. &#8222;Aa det kan jo vente til siden&#8220;,
+sagde han.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad er det for et Svar at give til en ung
+Dame? Kom nu strax og f�lg med mig!&#8220;</p>
+
+<p>Corpus Juris reiste sig da og fulgte mig, skj�ndt
+med synlig Uvillie. Han traadte hen foran den Lysblaa�iede,
+gjorde et keitet Buk for hende, talte Noget
+om at have den Forn�ielse, gjorde derpaa nok et keitet
+Buk og gik hurtig bort. Jeg stod og stirrede forf�rdet
+efter ham: jo det var rigtignok en Broder, som jeg
+kunde have �re af! Om det saa havde v�ret Gamle,
+vilde han dog ikke have baaret sig saa galt ad!</p>
+
+<p>Dog hun, den Eiegode, saae min Forlegenhed og
+vidste strax at finde paa en Undskyldning. &#8222;Det var<a class="pagenum" name="Side_283" id="Side_283" title="[S. 283]"></a>
+heller ikke rigtigt af Dem&#8220;, sagde hun, &#8222;saaledes strax
+at bede ham komme herhid. Han maa vist endnu v�re
+anstr�ngt efter den Tale, som han har holdt.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Anstr�ngt!&#8220; udbr�d jeg i stor Harme, &#8222;skal han
+v�re anstr�ngt blot efterat have &mdash; &mdash;&#8220; men heldigvis
+blev jeg afbrudt derved, at der blev deelt en Sang
+rundt, som vi Alle sang, og som l�d saaledes:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang<br /></span>
+<span class="i0">Den unge og lyse Skj�rsommer,<br /></span>
+<span class="i0">Vi hilste saa tidt med en jublende Sang<br /></span>
+<span class="i0">De Roser og yndige Blommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Og ofte sig vuggede Tankernes Str�m<br /></span>
+<span class="i0">Mod skyggende kj�lig Skj�rsommer,<br /></span>
+<span class="i0">End oftere dr�mte vort Hjerte sin Dr�m<br /></span>
+<span class="i0">Om Roser og yndige Blommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt<br /></span>
+<span class="i0">Og bortjog den varme Skj�rsommer,<br /></span>
+<span class="i0">Og sj�ldent jo kun i vor Midte vi fandt<br /></span>
+<span class="i0">De Roser og yndige Blommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Iaften de begge os gj�stede dog,<br /></span>
+<span class="i0">F�rst kom de Roser og Blommer,<br /></span>
+<span class="i0">Men sammen med dem strax i Huset inddrog<br /></span>
+<span class="i0">Den unge og lyse Skj�rsommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Lad Skoven staae kl�dt i sin lysgr�nne Dragt<br /></span>
+<span class="i0">I Vaar og i l�vrig Skj�rsommer,<br /></span>
+<span class="i0">Den udfolder ikke saa herlig en Pragt<br /></span>
+<span class="i0">Som her vore Roser og Blommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Og Nathimlens Stjerner vel funkle med Glands<br /></span>
+<span class="i0">I stille og kj�lig Skj�rsommer,<br /></span>
+<span class="i0">Dog skj�nnere funkler vor straalende Krands<br /></span>
+<span class="i0">Af Roser og yndige Blommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0"><a class="pagenum" name="Side_284" id="Side_284" title="[S. 284]"></a>Blandt alle de Stjerner er een dog, hvis Skj�r<br /></span>
+<span class="i0">Er klareste Lys i Skj�rsommer,<br /></span>
+<span class="i0">Blandt alle de Roser er een dog is�r<br /></span>
+<span class="i0">Den Rose for Alle de Blommer.<br /></span>
+</div><br /><div class="stanza">
+<span class="i0">Gud give, vi Alle, som samled os her,<br /></span>
+<span class="i0">Imellem de Roser og Blommer<br /></span>
+<span class="i0">Maae finde den Rose, vort Hjerte har kj�r,<br /></span>
+<span class="i0">Saa gr�nnes f�rst ret vor Skj�rsommer!<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Jeg var i h�ieste Grad begeistret over denne Sang,
+thi den udtalte saa aldeles mine egne F�lelser, at jeg
+ikke selv havde kunnet udtale dem bedre. Thi ogsaa
+jeg havde s�gt mellem alle de Roser og Blommer uden
+at kunne finde, men nu havde jeg fundet, og nu sad
+hun ved min Side, hun, Rosen for alle de Blommer!</p>
+
+<p>&#8222;Hvem har skrevet den Sang?&#8220; spurgte hun mig.</p>
+
+<p>&#8222;Det veed jeg ikke, men jeg skal strax faae det at
+vide&#8220;, svarede jeg, idet jeg ilede hen til Gamle, der
+stod ved Emmys Side ikke langt fra mig. Men jeg
+havde n�r ikke kjendt ham igjen &mdash; &mdash; var det virkelig
+Gamle, min egen Gamle med de dr�mmende �ine
+og det lidt foroverb�iede Hoved, var det ham, den
+ranke Ungersvend, der stod der og havde grebet Emmys
+Haand, som om han aldrig mere vilde slippe den?
+Eller havde Emmy havt Ret, da hun paastod, at jeg
+kjendte ikke Gamle, men den Gamle, som jeg kjendte,
+og om hvem jeg talte, var en ganske anden end den
+Christopher, som hun kjendte, og om hvem hun talte?</p>
+
+<p>Dog jeg ihukom mit �rinde og spurgte derfor:
+&#8222;Christopher, veed Du ikke, hvem der har skrevet
+denne Sang?&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_285" id="Side_285" title="[S. 285]"></a></p>
+
+<p><a class="corr" name="rett_31" id="rett_31" title="var: Christopher">Gamle</a> svarede ikke, han vedblev uforandret at
+see paa Emmy, som om han var fortryllet.</p>
+
+<p>&#8222;Emmy, kan De sige mig, hvem der har skrevet
+denne Sang?&#8220; spurgte jeg da videre.</p>
+
+<p>Heller ikke Emmy svarede, hun saae kun et �jeblik
+paa mig, og derpaa pegede hun hen paa Christopher.</p>
+
+<p>&#8222;Christopher, men er det virkelig&#8220; &mdash; &mdash; udbr�d
+jeg, men blev afbrudt i det Samme: &#8222;Tag Dig i Agt,
+Nicolai, at Du ikke v�lter Vinflasken der!&#8220; &mdash; jo det
+var Gamle, min rigtige gamle Gamle, som der talte &mdash;
+nu kjendte jeg ham igjen.</p>
+
+<p>Jeg skyndte mig tilbage til den Lysblaa�iede og
+fortalte hende, at det var min �ldste Broder, der havde
+skrevet Sangen.</p>
+
+<p>&#8222;Men hvormange Br�dre har De da?&#8220; udbr�d
+hun forbauset. &#8222;Ham maa De virkelig ogsaa gj�re
+mig bekjendt med!&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja siden!&#8220; svarede jeg, thi efterat Corpus Juris
+havde baaret sig saa keitet ad, kunde jeg vente mig alt
+Muligt af Gamle, og jeg antog derfor, at det var
+bedst, at hun forel�big kun l�rte sine Svogre at kjende
+paa Afstand, thi saa tage Folk sig altid bedst ud: siden
+kunde hun jo have den Forn�ielse at stifte et n�rmere
+Bekjendtskab.</p>
+
+<p>Jeg sad og t�nkte paa, at nu var Touren til
+mig at tale, thi nu havde begge mine Br�dre talt.
+Jeg kunde udbringe Damernes Skaal, thi den var ikke
+udbragt endnu, og i den Skaal kunde jeg tale om og
+til den Lysblaa�iede alene, uden at Nogen skulde kunne
+ane det, men hun vilde vel nok forstaae mig. Rigtignok<a class="pagenum" name="Side_286" id="Side_286" title="[S. 286]"></a>
+havde jeg aldrig holdt Tale f�r, men siden Corpus
+Juris var kommen saa godt fra sin Tale, kunde jeg
+vel ogsaa gj�re mig Haab om et lignende Held. Dog jeg
+veed ikke, hvad det var for et Kogleri: men hver Gang
+jeg vilde reise mig fra min Stol og slaae paa mit
+Glas, da var det mig, som om usynlige Baand holdt
+min Haand tilbage og l�nkede mig fast til Stolen.
+Tre Gange fors�gte jeg det, og tre Gange maatte jeg
+opgive Fors�get; det var mig umuligt at r�re mig af
+Pletten. Da sagde endelig den Lysblaa�iede til mig:
+&#8222;Vil De nu ikke ogsaa holde en Tale?&#8220;</p>
+
+<p>�<em class="i" lang="la" xml:lang="la">Omen accipio</em>�, sagde jeg til mig selv, og for
+strax at gj�re Ende paa al Bet�nkelighed, skj�d jeg
+min Stol tilbage med saadan Voldsomhed, at den
+v�ltede om paa Gulvet, og uden at slaae paa mit
+Glas eller paa anden Maade tilkjendegive Selskabet
+min Hensigt, begyndte jeg pludselig: &#8222;Mine Damer
+og Herrer! eller &mdash; forat jeg skal tale i Blomstersproget
+&mdash; mine Roser og Torne &mdash; &mdash; &mdash;&#8220; videre
+kom jeg ikke, thi her reiste hele Selskabet sig, og der
+opstod en saadan Larm, at det var mig umuligt at
+overd�ve den. Som jeg siden fik at vide, havde man
+nemlig antaget den heftige Maade, hvorpaa jeg havde
+reist mig, for Signal til almindelig Opbrud. Jeg
+�rgrede mig h�iligen derover, men havde dog den Tr�st,
+at den Lysblaa�iede beklagede af ganske Hjerte, at jeg
+var bleven afbrudt, thi alene ved at h�re Begyndelsen,
+sagde hun, kunde hun m�rke, at det maatte blive en
+udm�rket Tale. Hermed slog jeg mig til Ro, thi da
+Talen jo egentlig kun skulde holdes for hende, og hun<a class="pagenum" name="Side_287" id="Side_287" title="[S. 287]"></a>
+erkl�rede sig tilfreds blot med at h�re Begyndelsen, saa
+var Hovedsagen jo opnaaet.</p>
+
+<p>Og nu begyndte vi atter at dandse, og vi dandsede
+Cotillon, og hun gav mig sin Sl�jfe, og jeg gav
+hende min Sl�jfe, og jeg var i den syvende Himmel,
+og jeg begyndte tilsidst at synge ganske h�it: &#8222;hive
+langsomt fra Land &mdash; de bergenske M�er snart vi m�de
+kan &mdash; ohi &mdash; oh�i!&#8220; indtil Gamle kom hen til mig
+og sagde, at jeg maatte v�re stille, akkurat, som han
+pleier at gj�re hjemme paa Vestergade, naar vi sidde
+paa vort V�relse og l�se sammen, og jeg pludselig
+begynder at synge. Andrea Margrethe kom og gav
+mig en Sl�jfe, og jeg dandsede med hende, og Emmy
+kom og gav mig en Sl�jfe, og jeg dandsede med hende,
+for jeg var ikke l�nger vred paa dem, jeg var ikke
+l�nger vred paa noget Menneske, jeg kunde gjerne have
+kysset dem alle tilhobe &mdash; og jeg dandsede, og jeg
+dandsede, og jeg dandsede, og jeg morede mig, og jeg
+morede mig, og jeg morede mig, o det var en ganske
+magel�s Aften!<span class="corr" title="fjernet: &#8220;"></span></p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>&mdash; &mdash; O Du lede Uhyre, Du sorte Trold, som
+med dine gulgr�nne �ine stirrer paa Alt, til det forsvinder,
+som med dine ormstukne T�nder op�der Alt,
+til det ikke mere sees, Du, hvis Navn er Forg�ngelighed,
+Du n�rmede Dig ogsaa den Gang og rev hin
+straalende Aften bort fra mig uden at �ndse mine B�nner
+og min Jammer!</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_288" id="Side_288" title="[S. 288]"></a></p>
+
+<p>Da Klokken slog Tolv, gik Pr�sten gjennem Salen
+og sang:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Hou V�gter, Klokken er slagen Tolv,<br /></span>
+<span class="i0">Nu er det paa de Tider,<br /></span>
+<span class="i0">Man f�ier sig til Sengs.&#8220;<br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Forgj�ves vare mine B�nner og Forestillinger,
+forgj�ves bad jeg om en eneste Dands endnu, blot een
+eneste lille bitte Dands, den skulde ikke vare mere end
+eet Qvarteer, kun ti Minutter, kun fem Minutter, forgj�ves,
+Pr�sten var ub�nh�rlig. &#8222;For idag&#8220;, sagde
+han, &#8222;har jeg som hin spartanske Konge ladet Loven
+sove, men begynde vi nu atter at dandse ind paa den
+n�ste Dag, saa kommer Loven til at sove i to Dage,
+og saa var den istand til at falde saa dybt i S�vn,
+at den aldrig vaagner mere op igjen.&#8220; &mdash; Saa rullede
+Vognene frem for D�ren. Pr�sten hjalp selv vore
+Gj�ster T�iet paa, for at de kunde komme hjem i
+ordentlig Tid, og bad dem komme snart igjen. Og jeg
+hjalp den Lysblaa�iede Kaaben paa, og jeg sagde Farvel
+til hende, og hun sagde Farvel til mig, og hun satte sig
+op i Vognen, &mdash; og Vognen rullede ud af Porten &mdash;
+men jeg blev staaende alene tilbage.</p>
+
+<p>Ja jeg blev staaende alene &mdash; det f�lte jeg ret.
+Alt det Liv og Lyst og Herlighed, der for et �jeblik
+siden havde fyldt mit Bryst og n�sten truet med at
+spr�nge det ved sin overv�ttes Fylde, var forsvundet i
+et Nu som ved et Trylleslag af en ond Aand. &mdash; Jeg
+traadte ind i den store Sal, der nu stod �de og tom:
+Stolene stode i Uorden hist og her, Lysene br�ndte
+d�sig i Lysekronen, et tykt Lag St�v laa over Alt<span class="corr" title="tilføjet: .">.</span><a class="pagenum" name="Side_289" id="Side_289" title="[S. 289]"></a>
+Og hun, hun er borte, hun er her ikke mere &mdash; disse
+Ord l�de mig i M�de som et Echo fra alle Sider.
+Se derhenne ved Kakkelovnen havde jeg sidste Gang
+talt med hende; ved Siden af D�ren der sad jeg, da
+hun kom og rakte mig sin Sl�jfe, og i hin Vinduesfordybning
+bag de lange Gardiner havde vi siddet saa
+l�nge og talt sammen &mdash; o nu var det Alt forbi &mdash;
+�de, Tomhed, Kulde og D�d var der overalt. Jeg
+satte mig paa en Stol og skjulte mit Ansigt i mine
+H�nder, jeg vilde ikke see paa den Uhyggelighed, som
+herskede rundt omkring mig.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad mon det kan v�re, som sidder paa denne
+Stol?&#8220;</p>
+
+<p>Jeg foer i Veiret og saae Pr�sten staae ved Siden
+af mig. &#8222;Det er mig&#8220;, svarede jeg i en mat Tone.</p>
+
+<p>&#8222;Er det virkelig Nicolai, den meget opfindsomme
+Nicolai, som sidder der! Ja hvis De ikke selv sagde
+det, saa vilde jeg have ondt ved at troe, at det samme
+Menneske, der for et Qvarteer siden raabte og skreg
+herinde, saa jeg frygtede for, at min stakkels Pr�stegaard
+skulde falde sammen over Hovedet paa os, at han
+nu sidder og seer saa m�rk ud som Hannibals Skygge
+blandt Carthagos Ruiner.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg svarede Intet, men sad og pillede paa min
+Uhrkj�de.</p>
+
+<p>&#8222;Men jeg kan nok t�nke, hvad der er i Veien&#8220;,
+vedblev Pr�sten, &#8222;for jeg kan see Dem lige ind i
+Hjertet, Nicolai; og veed De, hvordan Deres Hjerte
+seer ud? det seer ud akkurat som den store Skive paa
+Exerceerpladsen, naar Husarerne har skudt til Skive hele
+Dagen igjennem.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_290" id="Side_290" title="[S. 290]"></a></p>
+
+<p>&#8222;Ja saa&#8220;, sagde jeg, for dog at sige Noget.</p>
+
+<p>&#8222;Men den Sag skal De ikke tage Dem altfor n�r.
+Gaa De nu i Seng, saa skal Mo'er sende Dem en varm
+Kop The op imorgen tidlig, og saa kan De komme ned
+til mig og l�se lidt i Provst M�llers Haandbog for
+Pr�ster, som De jo interesserer Dem saameget for, saa
+skal De see, at det gaaer nok over. &mdash; Godnat, Nicolai,
+og god Bedring!&#8220;</p>
+
+<p>Da Pr�sten var gaaet, besluttede jeg i al Stilhed
+at liste mig bort uden at sige Godnat til Nogen af de
+Andre, thi jeg �nskede ikke gjerne at h�re flere saadanne
+Taler som den, Pr�sten havde holdt til mig. Jeg kom
+ogsaa ubem�rket op paa mit V�relse, og efterat have
+t�ndt mit Lys lukkede jeg begge D�rene, thi jeg vilde
+v�re alene. Derpaa gik jeg hen og aabnede Vinduet
+og saae ud i den tause, stille Nat. Den kolde Natteluft
+viftede mig im�de, men den gjorde mig godt, thi jeg
+tr�ngte til at afkj�les. <em>Hendes</em> Billed stod for mine
+Tanker, jeg t�nkte og dr�mte intet Andet end hende.
+Naar skulde jeg atter see hende? hvor lang Tid vilde
+der forl�be, inden jeg atter skulde m�des med hende?
+Thi nu stod min Beslutning fast, der var ikke l�nger
+Tvivl og Uklarhed over mig &mdash; hende skulde det v�re,
+hende og ingen Anden. Det var jo selve Skj�bnens
+Styrelse, der havde f�rt mig hende im�de, netop i det
+�jeblik, da jeg t�nkte at binde mig for bestandig, ret
+som om Skj�bnen vilde sige til mig: &#8222;Se her, Nicolai,
+her skal Du see, hvad der er Dig forbeholdt, om Du
+formaaer at give Tid og at vente.&#8220;</p>
+
+<p>Dog bag ved hendes lyse Skikkelse saae jeg to andre
+Skikkelser, blege og sorrigfulde, det var Emmys og<a class="pagenum" name="Side_291" id="Side_291" title="[S. 291]"></a>
+Andrea Margrethes. &#8222;Os har Du f�rst talt til, og nu
+forlader Du os&#8220;, syntes de at sige til mig. &mdash; &#8222;Men
+det er ikke mig, der forlader Eder, det er Eder, der
+har forladt mig&#8220;, svarede jeg. &mdash; &#8222;Det er ikke Tilf�ldet;
+vi vilde kun, at Du skulde v�re mere besindig
+og ikke storme altfor ubesindig frem, men Du er trol�s
+som Veir og Vind.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg begyndte at blive urolig. Thi hvis jeg nu
+dog havde taget Feil, hvis Emmy og Andrea Margrethe
+virkelig havde f�stet deres Hu til mig? Jeg mindedes
+Andrea Margrethe, hvor forundret hun havde seet ud,
+da jeg ikke vilde dandse med hende, og hvorledes hun
+havde spurgt mig, om jeg var vred paa hende? &mdash;
+Hvis det virkelig forholdt sig saa, var det da en ridderlig
+Handlemaade af mig, at jeg f�rst vakte �nsker og
+Forhaabninger og derpaa pludselig trak mig tilbage,
+naar jeg saae, at det vilde blive Alvor? Var det ikke
+Usselhed og Feighed? Saa havde Pr�sten dog havt
+Ret, naar han forleden Dag havde kaldt mig en attenaars
+Don Juan. Og paa den anden Side, hvor var
+det muligt, at jeg kunde fare fort, som jeg havde begyndt,
+naar der var en Anden, hvem mit Hjerte tilh�rte?</p>
+
+<p>Min indre Uro blev tilsidst saa stor, at jeg maatte
+have en Fortrolig at udtale mig for. Jeg besluttede at
+gaae ind og tale til Gamle, thi han pleier at v�re min
+Raadgiver ved alle vigtige Leiligheder. Rigtignok vidste
+jeg, at Gamle ikke vilde lade mig d�e i Synden, men
+selv om han vilde pr�dike for mig til den lyse Morgenstund,
+foretrak jeg dog det fremfor saaledes at gaae og
+pine mig selv.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_292" id="Side_292" title="[S. 292]"></a></p>
+
+<p>Jeg gik da ind i Gamles V�relse. Der var ganske
+m�rkt derinde, saa jeg troede, at han ikke var kommen
+derop endnu. Men snart saae jeg, at der stod En
+henne i det aabne Vindue. Jeg kunde rigtignok aldrig
+troe, at det var ham, thi det lignede slet ikke Gamle
+at staae i aabent Vindue ved Nytaarstide midt om
+Natten. Men da jeg kom n�rmere, saae jeg dog, at
+det var ham: han stod med foldede H�nder, og saae
+op mod de blinkende Stjerner, hans Ansigt var ganske
+blegt, og hans L�ber bev�gede sig sagte. To Gange
+maatte jeg kalde paa ham, inden han bem�rkede mig.
+Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg havde
+paa Hjerte, Gamle h�rte rolig paa mig, medens et
+underligt Smil spillede om hans L�ber. Da jeg var
+f�rdig, lagde han sin Haand paa mit Hoved, og str�g
+mit Haar tilbage, idet han sagde: &#8222;Nu Nicolai, din
+N�d er ikke saa stor, som Du troer. Hold Dig kun
+til Vorherre, og giv vel Agt paa, hvorledes han vil
+f�re Dig, saa kan din Sorg faae Ende, f�rend Du
+aner det.&#8220; Derpaa b�d han mig Godnat, og jeg gik
+atter ind paa mit V�relse, idet jeg ikke noksom kunde
+undre mig over, hvad der gik af Gamle, at han slet
+ingen Pr�diken havde holdt for mig, men aff�rdiget
+mig saa kort. Imidlertid f�lte jeg mig ikke roligere i
+Sindet, og jeg besluttede derfor at gaae ind til Corpus
+Juris og betroe ham, hvad jeg havde paa Hjerte. Vel
+maatte jeg v�re forberedt paa, at han vilde lee mig
+dygtig ud og muligvis i de n�ste Dage forf�lge mig
+med sine Spotterier, men det forekom mig ogsaa, at
+det kunde v�re en Slags retf�rdig Straf, som jeg taalmodig
+maatte underkaste mig.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_293" id="Side_293" title="[S. 293]"></a></p>
+
+<p>Jeg aabnede D�ren og traadte ind til ham. Men
+var der b�lm�rkt inde hos Gamle, saa straalede Alt af
+Lys hos Corpus Juris. De to Lys foran Speilet
+havde han ant�ndt, og et tredie, som han formodentlig
+selv havde bragt op med sig, havde han sat paa Bordet.
+Midt imellem disse Lys spadserede Corpus Juris frem
+og tilbage, som om han havde anstillet denne Illumination
+til �re for sig selv. En stor r�d Sl�jfe
+holdt han i Haanden, og han gesticulerede h�ftig med
+begge Arme omtrent som En, der ind�ver en Tale, han
+skal holde.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad vil Du?&#8220; spurgte han mig.</p>
+
+<p>Jeg satte mig paa en Stol og begyndte at fort�lle
+min Historie, medens Corpus Juris vedblev at spadsere
+frem og tilbage.</p>
+
+<p>&#8222;Ja hvad mener Du derom?&#8220; sagde jeg, da jeg
+var f�rdig, og han vedblev sine Vandringer uden at
+svare mig.</p>
+
+<p>&#8222;Hvorom?&#8220; spurgte Corpus Juris, idet han pludselig
+holdt inde med sin Marsch og standsede foran mig.</p>
+
+<p>&#8222;Om det, som jeg nu har fortalt Dig.&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Ja Du maa undskylde, men jeg var saa optagen
+af mine egne Tanker, at jeg slet ikke har h�rt, hvad
+Du har sagt.&#8220;</p>
+
+<p>Jeg maatte da begynde forfra igjen, og Corpus
+Juris skj�nkede mig nu st�rre Opm�rksomhed. Men
+neppe var jeg f�rdig, f�r han kastede sig ned paa en
+Stol ved Siden af mig og br�d ud i en h�i Latter.
+&#8222;Ha ha ha! nei det er magel�st! ha ha ha! nei Nicolai!
+Du er glimrende! ha ha ha!&#8220;</p>
+
+<p>Jeg blev noget st�dt herover og foreholdt ham, at<a class="pagenum" name="Side_294" id="Side_294" title="[S. 294]"></a>
+det var ingen smuk Handlemaade af ham, naar jeg kom
+for at aabne mit Hjerte i Fortrolighed for ham, at han
+da, istedenfor at staae mig bi med Raad og Daad, kun
+svarede mig med Spotterier.</p>
+
+<p>&#8222;Du maa ikke blive vred, Nicolai&#8220;, svarede han,
+&#8222;men det er virkelig altfor morsomt. Nu kan jeg ikke
+sige Dig mere, men jeg er vis paa, at Du vil selv
+lee ligesaa meget deraf, som jeg nu &mdash; Godnat og
+sov vel!&#8220;</p>
+
+<p>Atter gik jeg ind paa mit V�relse og overlod
+mig til mine Betragtninger. Dog f�lte jeg min Samvittighed
+noget beroliget derved, at hverken Gamle eller
+Corpus Juris havde f�lt sig kaldet til at gaae str�ngt
+i Rette med mig. Muligvis havde jeg dog ikke baaret
+mig saa ilde ad. &mdash;</p>
+
+<p>Der var Nogen der talte sammen inde hos Corpus
+Juris; var det maaske Corpus Juris selv, der begyndte
+at tale i S�vne? &mdash; Nei, der var to Stemmer,
+kunde jeg h�re &mdash; hvad mon Gamle og Corpus Juris
+kunde have at forhandle sammen? Nei det var heller
+ikke Gamles Stemme, og &mdash; hvad var det? &mdash; det l�d
+akkurat ligesom et Kys. Hvad i al Verden mon Corpus
+Juris tager sig til? t�nkte jeg og lyttede n�ie efter &mdash;
+han kan da ikke kysse sig selv, veed jeg. Men nu blev
+der ganske stille derinde &mdash; derimod begyndte det at
+rasle ganske sagte ude i den lange Gang. Det maa
+jeg see, hvad er &mdash; og jeg ud i Gangen: der var
+ganske m�rkt derude; men nu h�rte jeg lette Fjed ned
+ad Trappen. Jeg hen til Trappen: i det �jeblik, jeg
+ankom der, saae jeg noget Hvidt smutte om Hj�rnet
+nedenfor. &#8222;Hvem er det?&#8220; raabte jeg, saa h�it jeg<a class="pagenum" name="Side_295" id="Side_295" title="[S. 295]"></a>
+kunde, men fik intet Svar. Derimod trak Corpus
+Juris Hovedet ud af D�ren og raabte til mig: &#8222;Aa
+Nicolai, hvad er dog det for et Spektakel, Du gj�r!
+Du v�kker jo hele Huset.&#8220; &#8222;Men her var Nogen
+herude i Gangen&#8220;, svarede jeg. &#8222;Aa det har vel
+v�ret en Kat &mdash; gaa nu i Seng! Klokken er jo over
+Et.&#8220;</p>
+
+<p>Ja saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg
+forf�iede mig til Ro og slukkede mit Lys. Og nu
+stod atter <em>hendes</em> Billed saa lyst og klart for min
+Tanke &mdash; hvor hendes Stemme var bl�d, og hendes
+Haand var fin, og hendes �ine vare klare! Og hin
+Definition, der alt to Gange havde v�ret min Tr�st
+og Husvalelse, den gjorde mig nu atter for tredie Gang
+sikker i min Sag. &#8222;Enhver Forbindelse, der indgaaes
+mellem Mand og Qvinde, b�r, om den skal svare
+til sin Idee, saavel fremgaae af Tilb�ielighed, som v�re
+begrundet i et Fornufthensyn.&#8220; Ja det er dog en
+skj�nne Ting at kunne lidt Philosophi, thi det hj�lper
+os til at overhugge mangen Knude, som ellers vilde
+v�re uopl�selig for os. Med Hensyn til hende var
+jeg nu ganske vis i min Sag, for Tilb�ieligheden var
+der og Fornufthensynet ogsaa, thi der var ingen Tvivl
+om, at hun vilde engang i Tiden blive en ypperlig
+Pr�stekone.</p>
+
+<p>&#8222;Dog hvad er ustadigt som Menneskets Sind og
+Tanke? Thi da jeg i nogen Tid ret havde qv�get
+min Sj�l ved Beskuelsen af hendes Billed, saa fremstege
+pludselig atter Emmys og Andrea Margrethes
+Billeder for mine Tanker, og denne Gang ikke blege
+og sorrigfulde som f�r, men leende og muntre og friske<a class="pagenum" name="Side_296" id="Side_296" title="[S. 296]"></a>
+og straalende, saaledes som de vare i Virkeligheden.
+Og n�sten troer jeg, at de har v�ret ude at hente
+Hj�lpetropper, for de f�rte med sig en heel Skare af
+unge Piger, som jeg alle tidligere havde kjendt og alle
+tidligere havde elsket. Bestandig kom der flere og flere:
+der var Etatsraadens Datter i Kj�benhavn og Amtmandens
+Datter i Aarhus og Biskoppens Datter i Ribe
+og Doctorens to D�ttre i Ringsted og Pr�stens tre
+D�ttre i Slagelse og &mdash; &mdash; &mdash; ja der var saamange,
+saamange, at jeg blev ganske svimmel deraf. Og Allesammen
+sagde de til mig: &#8222;det er mig, Nicolai!&#8220; men
+vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre
+bagved mig, der hviskede til mig: &#8222;Du ta'er Feil,
+Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!&#8220; &mdash; o det var til at
+fortvivle over. Forgj�ves s�gte jeg Hj�lp hos Philosophien
+for at faae at vide, hvem det egentlig skulde
+v�re, forgj�ves fremtog jeg atter hin Definition for at
+see, paa hvem af dem den bedst passede, thi jeg opdagede
+til min Forskr�kkelse, at den passede lige godt
+paa dem Allesammen. Thi der var ikke een af dem,
+uden at jeg jo elskede hende, og der var ikke een af dem,
+uden at hun jo med Tiden kunde blive en fortr�ffelig
+Pr�stekone. &mdash; Saa s�gte jeg min Redning i Flugten,
+men de fulgte Alle efter mig, bestandig omsv�vende,
+omb�lgende og omdandsende mig, indtil jeg tilsidst faldt
+i S�vn og dr�mte, at jeg var Ridder Oluf, der i den
+maaneklare Sommernat bliver forfulgt af Ellepigerne.
+Jeg red hele Natten igjennem, f�rst i den lyse Morgenstund
+vaagnede jeg og fandt mig til min Forundring i
+min Seng, badet i Sved af det voldsomme Ridt.</p>
+
+<p>Klokken var henimod Ni; jeg stod derfor op, thi<a class="pagenum" name="Side_297" id="Side_297" title="[S. 297]"></a>
+jeg vidste, at Pr�sten var ingen Ven af, at man blev
+liggende l�nge om Morgenen. Men jeg var heel fortumlet
+og havde Hovedpine, og hele Tiden havde jeg
+en Fornemmelse af, at jeg havde gjort noget Urigtigt.
+Mine m�rke Betragtninger fra den foregaaende Aften
+med Hensyn til Emmy og Andrea Margrethe vendte
+atter tilbage. &#8222;Der er ikke Andet for&#8220;, sagde jeg til
+mig selv: &#8222;jeg maa afbryde dette Forhold. Imorgen
+reise vi jo herfra, og jeg kommer da aldrig mere her
+tilbage. Hver Gang Br�drene komme herud, ville Emmy
+og Andrea Margrethe sp�rge: &#8222;Kommer Nicolai da
+aldrig mere?&#8220; &mdash; men Nicolai kommer aldrig mere. Og
+Glandsen i Emmys �ine slukkes, og Andrea Margrethes
+friske Kinder bleges, og en Dag b�res to sorte Kister
+ud fra Pr�stegaarden. Saa kommer Nicolai. Og i den
+milde Sommeraften, naar de stille Aftenvinde vifte sagte
+gjennem Gr�depilens Grene, vandrer han ud til deres
+Hvilested. &#8222;Grusomme Skj�bne, hvorfor adskiller Du,
+hvad der h�rer sammen? Thi <em>min</em> var Skylden ikke!&#8220;
+siger han, og med sine Taarer vander han de hvide
+Roser paa deres Grave. Og Solens r�dlige Straaler
+belyse de hvide Marmorkors med et gyldent Skj�r, og
+Nicolai b�ier sig og bryder en Rose af hver af Gravene
+og siger: &#8222;Stakkels unge Roser, hvorfor visnede I saa
+tidlig, hvorfor &mdash; &mdash; &mdash;&#8220;<span class="corr" title="tilf�jet: &#8220;">&#8220;</span></p>
+
+<p>Nu trak Corpus Juris sine St�vler paa i V�relset
+ved Siden af og rev mig ud af mine Phantasimalerier.
+Thi ved denne Leilighed pleier Corpus Juris
+at trampe saaledes i Gulvet, saa man kunde fristes til
+at troe, at der var et heelt Regiment Dragoner inde
+hos ham. Hvor gjerne jeg end vilde vende tilbage til<a class="pagenum" name="Side_298" id="Side_298" title="[S. 298]"></a>
+den <span class="sic" title="[sic]">lyse</span> Phantasiverden, hvori jeg nys havde qv�get
+mig, saa vilde det dog ikke lykkes mig, thi Corpus
+Juris' St�vler havde atter kaldt mig tilbage til den
+raa Virkelighed. Jeg fuldendte min Paakl�dning og
+gik ned.</p>
+
+<p>Hele Familien var som s�dvanlig forsamlet om
+Thebordet.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen, Nicolai&#8220;, sagde Pr�stekonen til mig.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen&#8220;, svarede jeg mekanisk, aldeles fordybet
+i mine egne s�rgelige Betragtninger.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen, Nicolai&#8220;, sagde Emmy og Gamle.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen&#8220;, svarede jeg i den samme mekaniske
+Tone, som f�r.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen, Nicolai&#8220;, raabte Pr�sten med en
+Stemme, der kunde kalde en D�d frem af Graven.</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen&#8220;, svarede jeg, idet jeg atter kom til
+mig selv, og &mdash;</p>
+
+<p>&#8222;Godmorgen, <em>Svoger</em>&#8220;, sagde Andrea Margrethe,
+idet hun rakte mig en Kop The.</p>
+
+<p>&#8222;Hvad &mdash; hvad for Noget?&#8220; og Kopperne faldt
+paa Gulvet og gik i tusinde Stykker.</p>
+
+<p>Corpus Juris holdt Andrea Margrethe i Haanden,
+og Gamle sad i Sophaen og holdt Emmy i Haanden.
+Jeg saae fra den Ene til den Anden og fra den Anden
+til den Ene.</p>
+
+<p>&#8222;Men er det &mdash; er det nu ogsaa virkelig sandt?&#8220;</p>
+
+<p>&#8222;Nei det er ikke&#8220;, sagde Pr�sten. &#8222;De skal ikke
+troe et Ord deraf. Det er bare Julesp�g og Nytaarsl�ier
+Altsammen, ligesom iforgaars med Dem og Andrea
+Margrethe. Imorgen lave vi det Altsammen om
+igjen.&#8220;</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_299" id="Side_299" title="[S. 299]"></a></p>
+
+<p>Men jeg kunde nok see paa Gamle og Corpus Juris,
+at det ikke var L�ier og Comediespil.</p>
+
+<p>&#8222;Er Du saa l�nger vred, fordi jeg lo igaaraftes?&#8220;
+spurgte Corpus Juris.</p>
+
+<p>&#8222;Om jeg er vred?&#8220; og jeg foer hen til dem og
+omfavnede dem og knugede dem og trykkede dem, som
+om jeg ikke havde seet dem i mange, mange Aar.</p>
+
+<p>&#8222;Men sig mig dog en Gang, <em>naar</em> er det da
+skeet?&#8220; spurgte jeg, men det kunde jeg ikke faae at vide.
+Thi Gamle sagde, at Sligt skeer ikke paa een Gang,
+for man kan godt forstaae hinanden, uden at man har
+talt til hinanden, saa man er i Grunden forlovet, l�nge
+inden man bliver forlovet. Dette syntes mig at v�re
+lidt meningsl�st; men man maa ikke v�re altfor n�ieregnende
+med, hvad Gamle sagde den Dag. Jeg vilde
+dog i det Mindste gjerne vide, om der ikke var skeet
+Noget paa hin Sl�defart til Roskilde, men heller ikke
+det kunde jeg faae at vide, thi Andrea Margrethe sagde,
+at det kunde v�re akkurat det Samme, om det var skeet
+igaar eller iforgaars: Hovedsagen var, at det var skeet.
+Ogsaa hine mystiske Aarstal fra Domkirken og Landeveien
+randt mig i Hu, og jeg fik da at vide &mdash; ja det
+kan jeg vel gjerne lade v�re at fort�lle, thi Enhver,
+der ikke af sig selv kan begribe, hvad det har v�ret for
+en Slags Aarstal, han beh�ver heller ikke at vide det.</p>
+
+<p>&#8222;Men hvad gj�r vi nu med Dem, Nicolai&#8220;, sagde
+Pr�sten, &#8222;for jeg har ikke mere end to D�ttre. Men
+alligevel, hvis De vil have gamle Ane, saa skal jeg
+gjerne laane Dem tyve Daler i rentefrit Laan, som De
+f�rst skal tilbagebetale paa Bryllupsdagen.&#8220;</p>
+
+<p>Men jeg vilde hverken have gamle Ane eller halte<a class="pagenum" name="Side_300" id="Side_300" title="[S. 300]"></a>
+Ane. Thi nu t�nkte jeg ikke mere paa at forlove mig;
+nu havde jeg paa een Gang faaet to Svigerinder, og
+det to Svigerinder som Emmy og Andrea Margrethe.</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; &mdash; Ja her ender min Beretning om hine
+m�rkelige Dage i N�ddebo Pr�stegaard, for jeg kan ikke
+huske Mere. Jeg erindrer blot, at vi gik om som i en
+halv Ruus og saae paa hverandre og talte med hverandre
+og loe ad hverandre, men hvad vi talte om og
+hvad vi loe ad, det har jeg glemt.</p>
+
+<p>Hvor Gamle dog saae lykkelig ud! det var, ligesom
+han var bleven til et heelt nyt Menneske, og saa
+faldt han ikke mere i Tanker. Og Corpus Juris var
+saa elskv�rdig, som jeg aldrig har seet ham f�r, han
+sagde mig ikke mere imod, og hvert af mine �nsker
+s�gte han paa �jeblikket at efterkomme. Kun kunde
+han ikke lide, at jeg vilde spadsere alene med Andrea
+Margrethe, men tilb�d altid sit F�lgeskab ved slige Leiligheder.
+Og Emmy og Andrea Margrethe! &mdash; hvor
+det var morsomt at sige &#8222;Du&#8220; til dem, skj�ndt i Begyndelsen
+sagde jeg rigtignok hele Tiden &#8222;De&#8220; og maatte
+idelig rette mig selv.</p>
+
+<p>Og jeg selv &mdash; ja jeg var saa glad, saa glad, som
+jeg aldrig f�r havde v�ret. Ja selv naar hin store
+Dag kommer, da jeg om Formiddagen tager min Embedsexamen,
+og om Eftermiddagen gaaer ud og forlover mig,
+troer jeg neppe, at jeg kan blive mere glad, end jeg
+var det i hine Dage.</p>
+
+<p>Men hvor jeg havde v�ret blind, at jeg slet Intet
+havde m�rket og slet intet havde seet &mdash; ja det er
+rigtignok et sandt Ord, at det F�rste, man bliver blind
+paa, det er paa �inene. Nu forstod jeg det Altsammen,<a class="pagenum" name="Side_301" id="Side_301" title="[S. 301]"></a>
+nu forstod jeg hele Corpus Juris' Opf�rsel mod mig,
+thi naar Folk f�rst har trukket Frierhandskerne paa, saa
+ere de ikke l�nger til at sp�ge med. Og nu Gamle &mdash;
+jeg Daare, som ikke havde kunnet ane, at Emmy, der
+holdt saa meget af det Gamle, ogsaa maatte holde af
+Gamle! Og nu forstod jeg ogsaa, hvem det var, som
+Emmy altid havde bragt mig i Tanker, uden at jeg dog
+ret kunde klare det for mig: det var Gamle, som jeg
+kjendte ham i hans lykkeligste og bedste Timer, ja Emmy
+var Gamle i forbedret Udgave, om jeg maa tale i
+Pr�stens Lignelser.</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; &mdash; Ved Middagsbordet, hvor den bedste
+R�dvinsflaske var bragt frem, udbragte Pr�sten de
+Forlovedes Skaal. Da jeg nu den foregaaende Aften
+havde faaet Blod for Tand med Hensyn til at holde
+Taler, fandt jeg, at det var en passende Leilighed til
+at indhente det Fors�mte. Og da denne Tale var min
+Jomfrutale, kan jeg ikke n�gte mig den Forn�ielse at
+meddele den her. Den l�d, om jeg husker ret, omtrent
+saalunde:</p>
+
+<p>&#8222;Kj�re Venner! Man pleier i Almindelighed at
+lyk�nske Folk, der heldigen have overstaaet deres Embedsexamen,
+thi nu have de jo ikke flere Examiner tilbage.
+Men det er i mine Tanker en stor Feiltagelse;
+thi i Reglen staaer baade den farligste og den vanskeligste
+Examen tilbage. Den farligste kalder jeg den, thi
+ved alle andre Examiner, naar man har det Uheld at
+blive rejiceret eller, som <em class="i" lang="la" xml:lang="la">terminus technicus</em> lyder, at
+falde igjennem, saa kan man dog altid fors�ge sin Lykke
+paa Ny i Haab om n�ste Gang at have bedre Held.
+Men sligt gaaer ingenlunde an her, og den, som een<a class="pagenum" name="Side_302" id="Side_302" title="[S. 302]"></a>
+Gang er bleven rejiceret, tillades det ikke at indstille
+sig paa Ny, og alt, hvad man formaaer at gj�re, det
+er at b�re sig ad som de tydske Studenter, der, naar
+de ere blevne viste tilbage fra et Universitet, s�ge hen
+til et nyt, for der at finde bedre Optagelse. Men ikke
+alene, at denne Examen er saa farlig, den er ogsaa
+overordentlig vanskelig, og atter heri adskiller den sig
+fra alle andre saadanne Pr�ver. Thi om disse gj�lder
+det, at jo mere man l�ser, des mere Udsigt har man
+til et heldigt Udfald, men her er det lige omvendt, saa
+at man gjerne kunde fristes til at udraabe med Berlinerstudenten:
+&#8222;<span lang="de" xml:lang="de">ach wai mir, je l�nger ich lese, desto d�mmer
+werde ich</span>!&#8220; saaledes seer man ikke saa sjeldent, at
+medens mangen Skomagersvend, og Skr�ddersvend i en
+Haandevending bestaaer denne Examen, saa blive derimod
+velstudeerte Folk, der gjerne kunde tage Doctorhatten i
+alle mulige Faculteter, ynkelig rejicerede, saasnart de
+indstille sig til denne Pr�ve. Da nu dette forholder sig
+saa, kan man vel begribe min Hjertensgl�de over, at
+mine to Br�dre havde havt saadant Held med sig. Thi
+et Held er det jo, og det v�re langt fra mig at tilregne
+dem det som nogen s�regen Fortjeneste, at de
+have bestaaet, nei �re den, som �re b�r &mdash; ikke for
+Christopher og Frederik udbringer jeg denne Skaal, men
+for de klare �ine og de venlige Smil &mdash; eller hvad
+jeg vilde sige, for <em class="i" lang="la" xml:lang="la">Professoribus et Censoribus</em> ved de
+to Universiteter, hvorved de have bestaaet deres sidste
+og vanskeligste Examen!&#8220;</p>
+
+<p>Hermed st�dte jeg mit Glas mod Emmys og Andrea
+Margrethes. Pr�stekonen lo saa mildt til mig, og
+Pr�sten rakte Pr�stekonen Haanden, idet han sagde til<a class="pagenum" name="Side_303" id="Side_303" title="[S. 303]"></a>
+hende: &#8222;Jo Mo'er, den Skaal vil vi To drikke med.
+Thi Nicolai har Ret: den sidste Examen, jeg havde at
+bestaae, var den v�rste, og jeg takker Gud, at jeg ikke
+blev rejiceret.&#8220;</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Og saa har jeg altsaa fortalt om mit f�rste Felttog
+i Amors Regiment, men det bliver vist neppe mit sidste.
+Om Nogen skulde mene ligesom Corpus Juris, at jeg
+har baaret mig meget barnagtig ad, og at den hele
+Historie ikke geraader mig til synderlig �re, saa at det
+var meget bedre, om jeg taug stille dermed, istedenfor
+ovenikj�bet at lade den s�tte paa Tryk, saa vil jeg bede
+enhver Saadan mindes den f�rste Gang, da han selv
+drog ud i samme Hensigt, og da vil han vel ikke mere
+d�mme mig saa str�ngt. Den, som er fri for Skyld,
+kaste den f�rste Steen!</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; For�vrigt gaae Tingene hjemme paa Vestergade
+deres gamle Gang. Gamle ligger endnu bestandig
+paa Sophaen og falder i Tanker; kun har han ikke som
+forhen sin Pibe i Haanden, men et lille Portr�t af
+Emmy, som denne har for�ret ham. Corpus Juris udvikler
+sine politiske Anskuelser med samme Iver som altid.
+Den Nydelse, som han stedse har fundet i Studiet af
+Dagbladet, er ingenlunde bleven formindsket, fordi han
+er bleven forlovet. Tv�rtimod, han har endog ved
+Andrea Margrethes Hj�lp faaet Dagbladet indf�rt i
+N�ddebo Pr�stegaard. Og jeg selv &mdash; ja jeg studerer
+philosophisk Prop�deutik og s�ger ved dens Hj�lp at
+fordrive alle Elskovsgriller. Og nu synger jeg ikke<a class="pagenum" name="Side_304" id="Side_304" title="[S. 304]"></a>
+l�nger: &#8222;hive langsomt fra Land &mdash; de bergenske M�er
+snart vi m�de kan &mdash; ohi &mdash; oh�i!&#8220; men naar Dagen
+er til Ende, og Prop�deutiken bliver lagt til Side, saa
+staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes Solen sagte synker
+bag Voldens Tr�er, og idet jeg trommer med Fingrene
+paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle
+eller Corpus Juris kan h�re det:</p>
+
+<div class="poem"><div class="stanza">
+<span class="i0">&#8222;Ak bare jeg havde Examen endt!<br /></span>
+<span class="i0">For saa kommer Solen og saa kommer Lykken,<br /></span>
+<span class="i0">Og saa vil jeg strax vende Sorgerne Ryggen;<br /></span>
+<span class="i0">Og saa vil jeg gaae &mdash; vil jeg gaae<br /></span>
+<span class="i0">Med en Guldring paa!&#8220;<a name="FNanker_6" id="FNanker_6" href="#Fodnote_6" title="Chr. Richardt." class="fnanchor">[6]</a><br /></span>
+</div></div>
+
+<p>Hver S�ndag drager jeg med Br�drene ud til
+N�ddebo Pr�stegaard. Og jeg ved ingen st�rre Gl�de,
+end naar mine Bekjendte om Mandagen sp�rge mig:
+&#8222;Hvor var Du henne igaar, Nicolai?&#8220; &mdash; da at svare
+dem: &#8222;Jeg var ude at bes�ge mine <em>Svigerinder</em>.&#8220;</p>
+
+<p>Men er det nu ganske vist, at jeg selv f�rst forlover
+mig om fem Aar, naar jeg har taget Embedsexamen?
+Ja bestemt love det vil jeg ikke, for jeg er
+jo kun et Menneske, men for Tiden vil jeg kun t�nke
+paa den philosophiske Prop�deutik. Og siden jeg har
+seet, at Gamle og Corpus Juris, om hvem jeg reent
+havde opgivet Haabet, at de nogensinde skulde blive forlovede,
+i al Fald ikke i denne Verden, virkelig omsider
+ere blevne forlovede og det med saadanne Piger som
+Emmy og Andrea Margrethe, ja saa skulde jeg n�sten
+troe, at man gj�r bedst i at vente, thi jo l�ngere man
+venter, des bedre bliver det.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_305" id="Side_305" title="[S. 305]"></a></p>
+
+<p>Men den Lysblaa�iede da? &mdash; Ak tal ikke om
+hende, for saa blive strax alle mine gode Fors�tter til
+Intet. Jeg vil kun sige saameget, at igaaraftes drak
+jeg Dus med hendes Broder i Studenterforeningen,
+og at han er et meget vakkert Menneske, men dog ikke
+saa elskv�rdig som S�steren.</p>
+
+<p>Og nu Farvel &mdash; dog det er sandt, Eet har jeg
+endnu at sige. Dersom Nogen af dem, som l�ser, hvad
+jeg her har fortalt, skulde v�re saa ulykkelig, aldrig at
+have v�ret i nogen Pr�stegaard, da vil jeg sige til
+enhver Saadan: &#8222;Reis derud, reis strax, reis heller
+i Dag end i Morgen, thi ligesom den, der ikke har v�ret
+i Danmark, ikke kjender det Bedste i Verden, saaledes
+kjender heller ikke den, som ikke har v�ret i en Pr�stegaard,
+det Bedste i Danmark. Og dog &mdash; hvad kan
+det nytte, at Du reiser til denne eller hin Pr�stegaard?
+&mdash; nei Du maa komme netop til saadan en Pr�stegaard
+som N�ddebo Pr�stegaard, og netop til saadan en
+Pr�stemand og til saadan en Pr�stekone og fremfor Alt
+til <em>saadanne to Pr�sted�tre</em>!<span class="sic" title="[sic]">&#8220;</span></p>
+
+
+
+<div class="footnotes">
+<h2><a name="FODNOTER" id="FODNOTER"></a>Fodnoter</h2>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1" href="#FNanker_1"><span class="label">[1]</span></a>
+ Efter Hostrup.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_2" id="Fodnote_2" href="#FNanker_2"><span class="label">[2]</span></a>
+ H. Hertz.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_3" id="Fodnote_3" href="#FNanker_3"><span class="label">[3]</span></a>
+ Hor. Od. I, 9.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_4" id="Fodnote_4" href="#FNanker_4"><span class="label">[4]</span></a>
+ H. Heine.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_5" id="Fodnote_5" href="#FNanker_5"><span class="label">[5]</span></a>
+ Poul M�ller.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_6" id="Fodnote_6" href="#FNanker_6"><span class="label">[6]</span></a>
+ Chr. Richardt.</p></div>
+</div>
+
+
+<div class="trnote">
+<h2><a name="Rettelser" id="Rettelser"></a>Afskriverens rettelser</h2>
+<ul>
+<li><a href="#rett_1">s. 1</a>: Land. Nye Indtryk, nye M�rkv�rdigheder[M�rkv�rdigbeder], store og</li>
+<li><a href="#rett_2">s. 1</a>: vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt[tvivsomt], om</li>
+<li><a href="#rett_3">s. 1</a>: Straat�kte[Straatakte] Hus og den duftende Vang,</li>
+<li><a href="#rett_4">s. 2</a>: som en sk�v Linie, der kunde v�kke Corpus[Korpus] Juris'</li>
+<li><a href="#rett_5">s. 5</a>: egentlig Christopher[Christoher], men jeg har kaldt ham Gamle,</li>
+<li><a href="#rett_6">s. 6</a>: da er det mig, som saae jeg Christian den[dem] Femtes Lov</li>
+<li><a href="#rett_7">s. 6</a>: Hum�r &mdash; lod jeg saa[paa] et Par Ord falde om, at jeg</li>
+<li><a href="#rett_8">s. 49</a>: over mig selv, saa kan Christopher[Christoffer] holde den</li>
+<li><a href="#rett_9">s. 64</a>: &#8222;Hvor er Manddr�beren[Manddraberen] Nicolai henne?&#8220; l�d</li>
+<li><a href="#rett_10">s. 64</a>: pludseligt en st�rk Stemme nede[ned] fra Gangen. Jeg foer</li>
+<li><a href="#rett_11">s. 66</a>: har jeg ikke ford�mt L�sning[L�snig] i og for sig, men</li>
+<li><a href="#rett_12">s. 87</a>: kunde jeg ganske bestemt[bestemte] m�rke paa mig selv. Hvad</li>
+<li><a href="#rett_13">s. 88</a>: N�ddebos M�rkv�rdigheder[M�rkv�rkdigheder].&#8220;</li>
+<li><a href="#rett_14">s. 89</a>: Pr�sten greb mig i Armen, idet han sagde: &#8222;Vil De[de]</li>
+<li><a href="#rett_15">s. 93</a>: paa, i den Dreng stikker der en Minister eller maaskee[maaaskee]</li>
+<li><a href="#rett_16">s. 110</a>: men af Skyggen, som bev�gede sig op og ned[op ned], kunde</li>
+<li><a href="#rett_17">s. 128</a>: stor Punschebolle[Punchebolle]. <em class="i" lang="la" xml:lang="la">Edite, bibete, collegiales!</em> sang Pr�sten</li>
+<li><a href="#rett_18">s. 129</a>: Pr�sten. Hun havde jo overhovedet ikke megen Sympathi[Symphathi]</li>
+<li><a href="#rett_19">s. 141</a>: kastede sin med Rimfrost[Rimfromst] d�kkede Hue hen i Ansigtet</li>
+<li><a href="#rett_20">s. 155</a>: fort�lle om Morten Jensens Fux[Fuchs], f�r min sidste Rest</li>
+<li><a href="#rett_21">s. 155</a>: Andrea Margrethe, da vi havde lukket D�ren i efter os,[os, os,]</li>
+<li><a href="#rett_22">s. 171</a>: hun kunde see Sp�gelser, og jeg besluttede nu[uu] selv at</li>
+<li><a href="#rett_23">s. 197</a>: saadan Stemning, f�lte jeg, kunde jeg ikke godt afl�gge[affl�gge]</li>
+<li><a href="#rett_24">s. 219</a>: alene, det maatte da v�re skeet i samme �jeblik[�keblik], som</li>
+<li><a href="#rett_25">s. 223</a>: er bleven en gammel[gemmel] Cavaleer. Naar jeg t�nker paa</li>
+<li><a href="#rett_26">s. 225</a>: s�gte at finde paa Noget, &#8222;jeg &mdash; jeg har havt saa travlt[tralvt]</li>
+<li><a href="#rett_27">s. 228</a>: at trodse og spotte lige til det �jeblik, da Menneskenes[Menneskens]</li>
+<li><a href="#rett_28">s. 230</a>: v�re et meget morsomt[morsort] Parti Schak, for de hviskede</li>
+<li><a href="#rett_29">s. 235</a>: Maade at gj�re sig v�rdig til Valhalla[Vahalla] paa, om han</li>
+<li><a href="#rett_30">s. 267</a>: kom Klokken Fem, besluttede jeg ogsaa selv strax at[et] begynde</li>
+<li><a href="#rett_31">s. 285</a>: Gamle[Christopher] svarede ikke, han vedblev uforandret at</li>
+</ul>
+</div>
+
+
+
+
+
+
+
+
+<pre>
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Ved Nytaarstid i N�ddebo Pr�stegaard, by 
+Henrik Scharling
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED NYTAARSTID I N�DDEBO ***
+
+***** This file should be named 38220-h.htm or 38220-h.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/3/8/2/2/38220/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+http://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at http://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit http://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit: http://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     http://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+
+</pre>
+
+</body>
+</html>
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..0b5e3e7
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #38220 (https://www.gutenberg.org/ebooks/38220)