diff options
| author | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-14 20:09:29 -0700 |
|---|---|---|
| committer | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-14 20:09:29 -0700 |
| commit | 73811610f137a1086f2a877833a9c32da4c97be2 (patch) | |
| tree | 0bc6290e900d3fe78c3cbbbd79820c74e0863378 /38080-8.txt | |
Diffstat (limited to '38080-8.txt')
| -rw-r--r-- | 38080-8.txt | 12293 |
1 files changed, 12293 insertions, 0 deletions
diff --git a/38080-8.txt b/38080-8.txt new file mode 100644 index 0000000..3006ccc --- /dev/null +++ b/38080-8.txt @@ -0,0 +1,12293 @@ +The Project Gutenberg EBook of Fædrene æde Druer, by Gustav Wied + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Fædrene æde Druer + Slægten, Opus 2 + +Author: Gustav Wied + +Release Date: November 21, 2011 [EBook #38080] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FÆDRENE ÆDE DRUER *** + + + + +Produced by The Online Distributed Proofreading Team at +https://www.pgdp.net (This book was produced from scanned +images of public domain material from the Google Print +project.) + + + + + +Afskriverens bemærkninger: S p a t i e r e t tekst i originalen er +angivet med _understreg_, kursiv med §paragraftegn§ og fed tekst med +#firkant#. Originalen indeholdt en rettelsesliste sidst i bogen; +disse rettelser er indført i nærværende e-bog. Endvidere er åbenlyse +trykfejl rettet, mens forfatterens skrivemåde i øvrigt er bevaret, +herunder fx Natalia/Natalie. + + + + + GUSTAV WIED + + FÆDRENE + ÆDE DRUER -- + + ROMAN + + SLÆGTEN. OPUS 2. + + Man skal fodre sine Karusser og + gøre sin Whisky stærkere! + + GYLDENDALSKE BOGHANDEL + + NORDISK FORLAG + + KØBENHAVN OG KRISTIANIA + + 1908 + + + FR. BAGGES KGL. HOF-BOGTRYKKERI + + 1908 + + + + +Published 26. Sept. 1908. Privilege of Copyright in the United States +reservered under the Act approved March 3, 1905 by _Gustav Wied_. + + + + + TIL + + GEORG BRANDES + + I + + BEUNDRING OG VENSKAB. + + + + +OPTAKTEN + + + + + 30/8. + +Grusomme Isidor, hvorfor sad Du hele Tiden og talte med Moder? +Mærkede Du ikke, at jeg hele Tiden saa paa Dig henne fra Vinduet og +blev blegere og blegere af bare Længsel ligesom en lille syg Blomst, +der længes efter Solen? Jeg elsker Dig, Fætter Isidor, jeg _elsker_ +Dig, saa jeg kunde skrige! Ved Du, hvad jeg gør om Aftenen, naar jeg +kommer i Seng? Jeg tager _det_ Lommetørklæde, som Du tabte forleden +Dag ude i Entréen og ikke kunde finde igen, og lægger over mit Ansigt +og drømmer om Dig, lige til jeg falder i Søvn, det lugter saa dejligt +af din Parfume, og nu har jeg selv købt mig en Flaske Violette Russe +ude hos Matrejalist Ingerslev. Aa, lille, søde, rare Fætter Isidor, +naar _Du_ kommer og besøger os, er det ligesom Solen, der skinner, og +jeg kunde godt sidde hele Tiden paa en Skammel ved dine Fødder og se +paa Dig uden at blive træt; men det _maa_ jeg jo ikke, da Du er +gift. Pigebørnene gør Nar af mig, fordi jeg saa gerne vil tale om +Dig, saa nu _nævner_ jeg aldrig dit Navn mere, og naar jeg ikke _kan_ +lade være, saa gaar jeg hen i en Krog og siger ganske stille for mig +selv, »Isidor, jeg _elsker_ Dig!« Og sommetider naar Tyrk og jeg er +nede i mit Hus, saa taler jeg _højt_ om Dig, og jeg tror, at Tyrk +forstaar mig, for han ser saa bedrøvet lige ind i Øjnene paa mig, og +saa græder jeg, og han slikker mig i Ansigtet; hvad bryder jeg mig om +at faa Bændelorm; jeg vilde gerne blive syg og dø, for saa vilde de +andre nok sende Dig min Dagbog, og Du vilde tænke med Kærlighed paa +din lille S, hvis Hjerte er bristet. Men der er _én_ Ting, jeg vil +bede Dig om, Isidor, og det er, at Du ikke vil tegne et grinagtigt +Billede af mig med brændende Hjerter eller saadan noget paa, som Du +plejer, for jeg elsker Dig saa trofast, maa Du tro, at det ikke er +til at gøre Nar af; og _kan_ Du ikke lade være at tegne, Isidor, vil +Du saa for Guds Aasyn love mig ikke at vise det til Søstrene? Aa, +hvor vilde jeg dog gerne blive _rigtig_ syg, for saa fik Du nok Lov +af Rosita til at sidde ved min Seng og holde mig i Haanden, naar jeg +skulde dø, for Du kan være vis paa, at hvis Rosita blev syg og døde, +og Du saa giftede Dig med mig, saa skulde jeg nok være en god Moder +for jeres Børn, og jeg skulde _hver_ Dag gaa med dem ud paa +Kirkegaarden og fortælle dem om hende; men Ens højeste Ønsker bliver +jo aldrig opfyldte her i denne sørgelige Verden. Farvel, søde, +lille, elskede Fætter Isidor, nu skal jeg og Tyrk en Tur ned i +Strandskoven. + + Din til Døden + S. + +Det er sandt, da Du var gaaet, lagde Moder Kort op for at se, om jeg +fik den, jeg holdt mest af i Verden; men jeg fik ham ikke. Du kan +tro, jeg græd! + +Det var naturligvis paa _min_ Opfordring, at Moder gjorde det, for +hun _ved_ ingenting naturligvis. + + + + +Det var paa Herregaarden Havslundegaard sen Eftermiddag i September. + +De fire Søstre stod skjult bag Gardinerne oppe i Fruens store +Soveværelse paa første Sal og kiggede ud: + +-- Han _kan_ det ikke! Han _gør_ det ikke! sagde Anna, der imod +Sædvane var Fyr og Flamme. + +-- Jo, Du skal se, han gør det! nikkede Charlotte. + +-- Jamen han _kan_ da ikke ... for _Mors_ Skyld! + +-- Pyt! blæste Frederikke -- hvad tror Du, han bryder sig om _det_! + +Men den lille, femtenaarige Sofie, den yngste, der var sorthaaret og +mørk, medens de andre Søstre var slanke og lyse, traadte bleg af +Harme et Skridt tilbage ud paa Gulvet, hendes Hænder var knyttede, og +hendes brune Øjne gnistrede: + +-- _Gør_ han det, sagde hun -- betragter jeg ham ikke mere som min +_Far_! + +-- Ha! det ta'r han sig vist let! lo Frederikke. + +I det samme lød det stakaandet fra Charlotte: + +-- Der er Vognen! + +Og Pigebørnene for igen til Vinduerne ... + +Men det var kun en Arbejdsvogn, der rumlede over den brolagte Vej +mellem Ladegaarden og Borggaarden. + +-- Er der nogen, der ved, hvor Mor er henne? spurgte Sofie saa. + +-- Hun har vel lukket sig inde i Kapellet. + +-- At hun kan holde det Liv ud! + +-- Det er, fordi hun er en Helt! + +-- Det er os Børn, hun lever for! + +-- ... Men der staar hun jo ovre! udbrød Frederikke pludselig. + +-- Hvor? Hvor? lød det fra de andre. + +-- Bag Gardinet i Strygestuen. + +-- Ja, ved Gud! ... Lad være med at se derover! ... Ja, det er Synd, +hvis hun opdager, at vi har set hende! + +Den lille Sofies Øjne flammede: + +-- Jeg kunde slaa Far ihjel! sagde hun. + +Frederikke pegede ivrig: + +-- Og se, der staar Olga henne bag Sirenerne! + +-- Og Ane har lukket Bryggersdøren paa Klem! supplerede Anna. + +-- Og se Gartneren, han lister rundt ovre under Akasietræerne! + +-- Og der kommer de tre Gamle ud af Asylet! + +-- De er ikke bange! + +-- Nej, for de holder med Mor! + +-- Det gør vel _hele_ Gaarden! nikkede Sofie. + +I det samme lød der Smæld af en Pisk og Stampen af Hestehove. + +-- _Der er Vognen!_ + +Pigebørnene stod et Øjeblik i aandeløs Spænding. + +-- Ved Gud i Himlen, hun sidder der! brast det saa ud af Anna. + +-- Og i Landaueren! I Mors egen Vogn! supplerede Charlotte. + +-- Og den er _nedslaaet_! lød det indigneret fra Frederikke. + +Men den lille Sofie sprang ude af sig selv op paa den nærmeste Stol: + +-- Jeg lukker Vinduet op, sagde hun, hendes Læber dirrede, og Stemmen +var tyk af frembrydende Graad -- jeg lukker Vinduet op og raaber +_Tæve_ til hende! + +-- Men er Du da _gal_, Tøs! Anna _rev_ Søsteren ned af Stolen og bort +fra Vinduet, som hun allerede havde faaet aabnet og givet et Stød, +saa at det fløj klirrende tilbage mod Muren -- Du ved jo, at det bare +kommer til at gaa ud over _Mor_! + +Sofie sled sig løs og vilde atter frem; og da hun blev standset af de +andre, kastede hun sig næsegrus paa Gulvet foran dem og brast ud i en +hysterisk Hulken. + + + + +Landaueren var imidlertid naaet op foran Hoveddøren, og Kusken slog +paa ny et smældende Knald. + +Paa Vognens Bagsæde sad »Tæven« opstadset og udsmykket med fjerprydet +Hat med Roser og flagrende Baand. De smaa, stikkende sorte Øjne i det +ret kønne Ansigt for stadig hid og did rundt til Hovedbygningens +Vinduer og Døre; medens de tykke behandskede Fingre nervøst pillede +ved Kniplingerne paa det altfor elegante Overstykke; og hendes fede, +posede Kinder blev rødere og rødere. + +Saaledes sad hun et Par Minutter og ventede, mere og mere ophidset +ved Situationen: + +-- Det var igen et af hans sædvanlige fjollede Paafund, at hun skulde +rulle her op og hente ham, i Stedet for at han burde være kørt ned +til Økonomibygningen og taget hende paa! Her sad hun til Grin for +hele Gaardens Besætning ...! Og det kunde ligne ham selv at staa og +grine af hende inde bag Vinduet! + +Hun syntes i sin Ophidselse at høre Mumlen og Fnisen rundt fra +Bygningens halvmørke Hjørner og Kroge. Og pludselig opdagede hun paa +Bænken henne foran »Asylet« de tre Gamle, der ivrig gestikulerende +stak Hovederne sammen og hviskede. + +-- Satans ogsaa, at hun ikke simpelthen havde sagt Nej, da han +foreslog, at Vognen skulde køre her op med hende ...! + +Solen var lidt efter lidt sunket ned bag Lindene i Parken. Skyggerne +over Gaardspladsen blev længere og længere. Den store røde Bygning, +der nu i Aftenskumringen fik en næsten blaasort Tone, laa som uddød. +Ikke en Lyd hørtes. Kun af og til lød en lille, klagende Piben fra +det aabentstaaende Vindue paa første Sal, som i Trækvinden sagte +bevægedes frem og tilbage ... + +En Flok Raager og Krager slog sig skrigende og larmende ned paa +Taarntaget. + +Fruentimmeret i Vognen for sammen og rettede sin svære Krop: + +-- Lars, Herren har vist ikke hørt os. Slaa et Knald til! + +Kusken rørte sig ikke. + +Da huggede hun i rasende Forbitrelse en Hæl ned mod Vognbunden, saa +det rungede: + +-- Kan han ikke høre, Fæ, naar man snakker til ham! Slaa et Knald +til, siger jeg! + +Men uden at røre paa sig og uden at lystre Ordre brummede Kusken +trægt og modvilligt, som var det ham en Overvindelse at aabne +Munden: + +-- Ta' 'en med Ro, bitte Jomfru Helmer; Husbond viser sig nok, naar +det passer ham ... + +-- -- + +Lidt efter blev Entrédøren aabnet, og Godsejeren, Hr. Nils +Uldahl-Ege, traadte ud. Han var en lille, mager Mand med velplejet +hvidt Haar og Skæg; smuk og fin at se til, men med et Par store, +vandblaa, upaalidelige Øjne. + +-- Er det en Manér at la' mig sidde her og vente til Grin for hele +Gaarden! skræppede Fruentimmeret i Vognen øjeblikkelig op. + +Han glippede nervøst med Øjnene: + +-- Saa, saa, Mathilde; Du sidder jo rart ... og her kommer jeg jo. +Har Du husket Kufferten? + +-- Ja, den staar hos Lars. + +Uldahl saa sig hurtig og sky omkring. Saa steg han op i Vognen og +satte sig ved sin Dames Side. Han fyldte ikke meget der. + +Pludselig greb Jomfruen ham haardt i Armen: + +-- Se, se! sagde hun og pegede over mod Strygestuens Vinduer i østre +Fløj -- der staar din Frue ovre! Hils paa hende! + +Det glimtede ondt i Godsejerens Blik, og han tog Hatten dybt og +ceremonielt af. Samtidig fik han et af sine smaa pikante Indfald: Den +kære Familie skulde end yderligere ydmyges; _Døtrene_ havde han dog +endnu saa nogenlunde Krammet paa! + +-- Anna! raabte han op mod Vinduet paa første Sal -- Anna og I andre +Pigebørn, kom herned og sig pænt Farvel til Far og den gode Jomfru +Helmer! + +Jomfruen lo haanligt: + +-- Hæ, de hytter sig sgu nok! + +Nils Uldahls Ansigt blev mørkerødt: + +-- Anna! brølede han saa ganske ubehersket -- kom øjeblikkelig herned +og tag dine Søstre med! + +Men nu drejede Kusken sig halvt om paa Sædet, løftede Pisken til +Hatten og sagde med sin sindige Stemme: + +-- Med Forlov, Husbond, Frøknerne er vist gaaen ud at spadsere. + +-- Saa--e? Har Du set dem? + +-- Jo ... + +-- Hvor er de gaaet hen? + +-- De gik for en lille halv Time siden ned ad Strandskoven til. + +Uldahl vidste, at Lars løj; men han var glad over ikke at behøve at +forfølge Sagen yderligere: + +-- Det kunde Du jo ha' sagt straks, dit Fæ! ... Kør saa! ... Til +Stationen! ... Men lidt hurtig! + +Lars strammede Tøjlerne; og Vognen svingede fra Døren. + +Da de kørte forbi Bænken foran »Asylet«, skævede Jomfru Helmer om for +at se, om de Gamle vilde rejse sig og hilse. Men de var forsvundet. +Bænken stod tom. + +Saa skudrede hun sig magelig til Rette i den bløde Landauer: + +-- Nu var der kun Fornøjelserne tilbage! + +Ogsaa Nils Uldahl lænede sig lettet mod Vognens Hynder: + +-- Nu skal vi rigtig ud at more os, lille Mathilde! + +-- _Tæve!_ klang det saa pludselig hen over Gaardspladsen som i et +Skrig fra en høj og skinger Pigestemme -- _Nu kører Godsejer +Uldahl-Ege bort med sin_ ... + +Et Vindue sloges klirrende i. Stemmen blev ligesom _hugget_ over af +Lyden. + + + + +Man vaagnede paa Havslundegaard som til nyt Liv, naar Godsejeren var +bortrejst. + +Om det saa var de tre Gamle ovre i Asylet, blev de ligesom yngre og +tryggere. De gik rankere over Gaardspladsen, naar de skulde til +Maaltiderne i Herskabskøkkenet. Og de tittede ikke sky og fortrykte +til Taarnværelset i Stueetagen, hvor »Husbond« residerede. + +Ikke at han egentlig paa nogen Maade fortrædigede dem. Tværtimod, han +gav dem alt, hvad deres gamle Hjerter begærede: Mad, Klæder, Husly og +Brændsel. Men der stod en vond og tung Luft omkring ham. Jomfru +Ingwersen paastod, at hendes Astma blev værre, naar Husbond var +hjemme. Hun sagde, at hans Nærværelse var at føle, ligesom naar om +Sommeren et Tordenvejr laa og rugede nede bag Strandskoven, før det +brød løs; man vidste aldrig, hvad det kunde ende med. -- Men naar han +saa var udengaards, blot kørt til Byen en Eftermiddag, hævedes +Trykket straks, og Astmaen bedredes. + +Jomfru Ingwersen var firsindstyve Aar og havde tjent Familien Uldahl, +siden hun var otte. Hun havde oplevet hele Verdenshistorien, sagde +hun; var begyndt som Gaasepige hos Etatsraadens Fader paa Egesborg og +var endt som Kammerjomfru hos Etatsraadinden. Og sad nu som +Stiftsdame paa Havslunde. + +Som Følge af denne sin Alder og Karriére var Jomfru Ingwersen +naturligvis selvskreven den fornemste i Asylet. + +Efter hende i Aar og Rang sorterede Jomfru Rottbøl. Hun var kun +halvfjerds og havde haft fire Børn, der alle var døde. Saa har man +prøvet _det_ med, sagde hun. Hun havde ernæret sig og Børnene ved +Syning. Fædrene saa hun nemlig aldrig noget til efter Katastroferne. +Men hun syede og syede. »Syfingeren« paa hendes venstre Haand var +endnu ganske sort og prikket af Naalen. Og Børnene fik hun opdraget +og skulde nu til at have lidt Glæde og anden Gavn af dem. Men saa gik +de hen og døde, den ene efter den anden, førend de endnu havde naaet +deres tyvende Aar. Jomfru Rottbøl blev lidt tosset af disse hyppige +Dødsfald og skulde paa Fattiggaarden. Men saa friede den rare Fru +Uldahl hende fra den Forsmædelse og gav hende Plads i Asylet. + +Lavest i Rangen stod Madam Lurvadt. Hun var femogtres og havde været +lovformelig gift; hvad hun under visse Ordveksler med Rottbøl var +stolt af. Ellers var der ingen særlig Grund for hende til at pukke +paa sit Ægteskab. Hun var kommet til Gaarden som Havekone. Men da +hendes Mand var endt med at traktere hende med Slag og derefter lægge +hende paa Loftet, medens han selv og hans utugtige Kvindfolk +rummesterede i Stueetagen, havde Fru Uldahl i sit Hjertes Godhed +taget sig af hende og forbudt Tyrannen at sætte sine Fødder paa +Havslunde. + +Disse tre Damer var altsaa »Asylets« ærværdige Beboere. + + + + +-- Ingwersen! Er I gaaet i Seng? + +Der blev banket paa. Døren aabnedes, og Frøken Frederikke stak sit +blondlokkede Hoved ind. + +Asylstuen saa paa denne Tid af Aftenen underlig hemmelighedsfuld ud, +stor som den var og kun oplyst af en lille lavstammet Lampe, der stod +paa et Bord oppe i Krogen ved Vinduerne. Det første Indtryk man fik +af Rummet, var, at det var »draget« til Lig: De hvide Stykker for +Vinduerne, de hvide Mure, det hvide Loft og de hvide Senge. Og saa i +Halvmørket midt i alt dette hvide de tre smaa mørkklædte Kvinder +fimrende rundt paa deres bløde, lydløse Filtsko ... + +-- Jeg skulde spørge, om I havde Lyst til at drikke Kaffe med os +andre? + +-- Jamen jøsses, lille Frederikke, vi er jo ved at gaa til Ro ...! +lød det forskrækket fra Ingwersen. + +-- Ja, vi er li'e ved at gaa til Ro, lille Frederikke ... repeterede +Rottbøl. + +De havde alle tre faaet Kapperne af, og sad nu hver paa sin Stol med +Haarnaalene i Munden og flettede »Pindene« for Natten. + +Men Madam Lurvadt, det unge Blod, anbragte gesvindt sin +Hovedbeklædning paa dens Sted, stoppede Fletningerne op og sagde: + +-- Ka' vi gaa saaden? + +-- Javel, kan I saa! Skynd Jer nu bare! Saa løber jeg over og siger, +at I kommer ... + +Sandt at sige havde de Gamle ventet paa denne Indbydelse lige siden +Aftensmaden. Der plejede altid at være Kaffelystigheder ovre i +Herskabsfløjen, naar »Husbond« var rejst ... men til sidst havde de +helt opgivet Haabet for den Dag; og uden at meddele sig til +hverandre, havde de alle tre haft samme Tanke, at Frøknerne +naturligvis ikke kunde faa sig til at lave Lystighed i Aften med den +Tort, der var overgaaet deres Mor, at Jomfru Helmer var kommet +kørende lige op for Næsen af dem allesammen i Fruens egen Karet ... + +Og nu var alligevel Frøken Frederikke kommet og havde inviteret dem! + +Glade og travle fik de Kapperne paa, Tørklæderne over Hovederne og +Haandlygten tændt: + +-- Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen. + +Og Lurvadt blæste Lampen ud; hun havde det meste Vejr tilovers. + +Og med Tøfler uden paa Filtskoene balancerede saa »Asylerne« i +Gaasegang over den mørke Gaardsplads. + +Ingwersen gik i Spidsen med Haandlygten. + + + + +Disse »Kaffelystigheder«, der fejrede Godsejerens Bortrejse, holdtes +i Køkkenet. Der blev stillet ti Stole op omkring det store, +hvidskurede Midterbord, en ved hver Ende og fire ned langs Siderne. +Man havde sin bestemte Plads: Fru Uldahl sad øverst ved Bordenden; +saa kom Frøkenerne og Pigerne med de Gamle imellem sig; og nederst +nede sad, som eneste Herre, Tyrk paa sin Bænk ved Siden af Frøken +Sofie. -- To store Messingkaffekander gik paa Omgang og Skaale med +hjemmebagt Bagværk fra Blikdaaserne i Spisekammeret. Og naar den +første Kop var tømt, tændte Frøkenerne deres Piber, og Morskaben +begyndte. + +-- -- + +Straks Asylerne i Aften kom ind i Køkkenet, saa de, at Fruens Stol +ikke var stillet frem. + +-- Mor har Hovedpine, sagde Anna. + +-- Vi skulde hilse ... lagde Charlotte til. + +Men de øvrige Stole stod paa deres Pladser. Den store Hængelampe over +Bordet lyste med festlig Glans. Kopperne var sat rundt; og fra de +okkergule Vægge skinnede det blanke Kobbertøj. + +-- Lurvadt, blæs! sagde Ingwersen. + +Og Lurvadt blæste lydig Haandlygten ud. + +Ane Kokkepige kom fra Komfuret med de fyldte Kaffekander. + +-- Sesaa! sagde hun -- Værsgod! Her er Nydelsen! + +Men alle saa tænkte de det samme, at det blev vist kun smaat med +Glæden i Aften, da Fru Line ikke var her ... + +-- Skal vi saa sætte os ind? + +Charlotte tog Jomfru Ingwersen under Armen og førte hende til Bords. +De andre fulgte tavse efter. Kaffen blev skænket, og Bagværket bødes +rundt. + +-- Sofie! Du glemmer jo Tyrk! sagde Anna. + +Men Sofie blev siddende ubevægelig. Hendes Øjne var røde af Graad, og +Musklerne om hendes Læber dirrede. + +De Gamle skottede hjælpeløst hen mod hende ... + +Saa rejste Frederikke sig og løb hen til Tyrk, der laa i sin Kurv bag +Komfuret -- han var en stor, hvid- og brun-plettet St. Bernhardshund +med et Par dybt melankolske Øjne. + +-- Saa her ligger Paschaen og breder sig! sagde hun -- Skammer han +sig ikke? Alle Damerne er allerede gaaet til Bords! + +Tyrk hævede Hovedet og saa paa hende med et døende Blik og slikkede +hendes Haand. + +-- Ja, det er godt nok, lo hun og ruskede ham i Øret -- men kom saa! + +Det knagede og bragede i Kurvens Fletværk under Hundens logrende +Bevægelser. Men op kom han ikke. + +-- Vil Du rejse Dig, din Sovetryne, ellers vælter jeg Dig ud! Du skal +jo hen og ha' Kaffe! + +Atter skreg og bragede Kurven; men Tyrk blev, hvor han var. + +-- Han er da 'nte syg vel? lød det fra Ingwersen. + +Frøkenen lagde kyndig en Haand om Dyrets Snude ... den var kold og +fugtig, som den skulde være: + +-- Næi, han er bare doven ... Aa, Ane, Du er saa stærk, kom og vælt +ham ud. + +Ane fløj til og tog fat ... Tyrk gjorde sig ligesom _tung_ og sendte +hende et bebrejdende, trøstesløst Blik. Men hun baksede bare løs og +fik Kurven paa Højkant. Hunden gjorde et Spring frem for ikke at +_trimle_ ud, og samtidig hørtes en raslende og skrattende Lyd, der +ligesom hoppede efter ham hen ad Gulvet. + +Kokkepigen slap Kurven og slog Hænderne sammen: + +-- Naa _saadan_ at forstaa, sagde hun -- han har igen vaaren paa +Dumpejagt! + +Hele Selskabet brast i Latter. Om det saa var Frøken Sofie, saa lo +hun: + +-- Men _Hund_ dog ...! sagde hun. + +Tyrk stod fuldstændig lammet midt paa Gulvet. Hovedet næsten skjulte +han mellem Forpoterne, og Halen hang skamfuld mod Jorden ... Og +bundet til denne Hale hang i et Stykke Hyssing en gammel, værkbruden +og hullet Blikkasserolle; anbragt paa dette Sted et Udsvævelsens og +Letsindighedens Symbol. + +-- Fy--e, for en væmmelig gammel Udhaler! sagde Frøken Frederikke med +løftet Pegefinger. + +Og ogsaa alle de andre Kvinder sagde: Fy--e ...! + +-- -- + +Men lidt efter sad Forbryderen paa sin Bænk for Bordenden ved Siden +af Frøken Sofie og lappede skyldfri i sig: holøp! holøp! af Kaffen og +Bagværket, der stod serveret i en Spølkum paa et Stykke Voksdug foran +ham. + +Frøkenerne tændte deres Piber; og Snakken og Lystigheden tog Fart. + +Og pludselig greb Frøken Frederikke Kasserollen, der laa hjemløs paa +Gulvet ved hendes Fødder: + +-- Saadan en skulde der bindes i _Far_! sagde hun og anbragte +Genstanden med et Smæld paa Bordet midt imellem Kaffeopdækningen. + + + + + 6/10. + +Hvorfor har Du ikke været her saa længe, Isidor? Jeg saa, at Post Ole +i Dag havde Brev fra Dig til Moder; hvad har I to at skrive om? Er +det om det forfærdelige med Fader og Jomfru Helmer? Ja stakkels, +stakkels Moder, var jeg i hendes Sted, vilde jeg skilles og gaa min +Vej med os allesammen; men det _vil_ hun ikke, og jeg synes, at hun +tager det hele altfor roligt; men det er vel, fordi hun er vant til +det. Aa, naar jeg ser, hvordan Du og »Resedaen« har det sammen, og +hvor god Du er mod Povl og Jørgen, saa synes jeg, at hele mit Liv er +forspildt, fordi jeg ingen rigtig Barndom har haft. Anna og Charlotte +siger, at de kan huske, dengang Fader og Moder var gode Venner, men +det kan _jeg_ ikke; og hvis jeg ikke havde _Dig_ at tænke paa, Fætter +Isidor, og saa Tyrk, og saa _Moder_ naturligvis og _Søstrene_; men +_mest Dig_ alligevel, _mest Dig_! saa brød jeg mig slet ikke om at +leve. Jeg ved godt, at det er Synd imod Moder at tænke saadan, men +da der er ingen, der ved det, saa gør det jo ikke noget. _De maatte +allesammen gerne dø, Isidor, allesammen, undtagen Dig!_ jeg _mener_ +det, ved _Gud_! Og ved Du, hvad jeg er kommet til at tænke paa? Jeg +er kommet til at tænke paa, at det _smukke_ i vort Forhold _netop_ er +det, at jeg ikke kan faa Dig, og at Du ikke aner det mindste om, hvor +usigelig, ufattelig højt jeg elsker Dig! Det er ligesom, jeg kommer +Dig nærmere, _netop_ fordi jeg staar Dig saa fjernt; men det kan vist +kun en _Kvinde_ forstaa. + + Din til Døden + S. + +Du ved ikke, hvor det Stykke Radergummi er blevet af, som laa paa dit +Skrivetøj; _det hænger paa mit Bryst i en sort Silkesnor_! + + + + +FORHISTORIEN + + + + +Fruen til Havslundegaard havde været gift engang tidligere. + +Jomfru Ingwersen beretter, at da Nils Uldahl for godt en tyve Aar +siden kom kørende gennem Landsbyen Husum ovre vesterpaa i Landet, +hvor han havde været til tre Dages Jagt m. m. hos en ligesindet +Jorddrot, saa han, da han rullede forbi Krohaven, en stor, blond +Kvinde bararmet og fuldbarmet gaa derinde og plukke Frugt ned. Hun +var dejlig at skue, yppig og rund som de Æbler, hun samlede. Hendes +fine, regelmæssige Ansigt og gyldenblonde Haar lyste i Solen. Og der +var i hendes Bevægelser, naar hun langsomt løftede Armene og brød af +Frugterne over sit Hoved, en særegen, rolig næsten lad Ynde. + +Der gik et Stød af rislende Behag igennem Nils Uldahl: + +-- Hvem er _det_? spurgte han Kusken. + +-- Det er Madam Reimers, Kromandens Kone. + +-- Vend, og kør ind i Gaarden! + +Og medens Kusken parerede Ordre, sagde Husbonden til sig selv: + +-- Den Krosnude, hvad Fanden skal _han_ med det pragtfulde +Fruentimmer! + +-- -- + +I otte Dage og Nætter blev Nils Uldahl boende i Husum Kro. Og da +han den niende Dags Aften kørte derfra, sad Line Reimers ved hans +Side ... + +Der gik de vildeste Rygter om denne Affære. Men omsider fæstnede +denne Version sig, at Uldahl havde _købt_ Konen af Kromanden for +kontant Titusinde Kroner. -- Og da Eks-Gemalen et halvt Aar efter +solgte Kroen og rejste til Amerika, var man aldeles sikker paa, at +saadan forholdt Sagen sig. + +Og saa er Reimers ude af Sagaen ... + +-- -- + +Paa de Tider, altsaa for godt og vel en Snes Aar tilbage, levede og +regerede den gamle Etatsraad og hans udenvæltske Frue endnu paa +Slægtens Stamgaard, Egesborg. + +Sønnen Frantz, den yngste, havde Kragholm; og Nils sad hen paa en +mindre Gaard, Thorsminde, da han jo som den ældste skulde overtage +Hovedgaarden, naar Forældrene døde. -- + +Her paa Thorsminde etablerede Nils straks Madam Reimers som sin +Hustru til Slægtens fygende Forargelse. Men det brød de Elskende +sig Fejl om. De avlede to Døtre sammen; og Nils skrev, bare han +var uden for Døren, de mest glødende Breve til sin Line. Og da +Separationstiden var omme, giftede han sig lovformelig med hende. + +Og nu skete det, at da Madam Line Reimers, der hidtil var blevet rent +ud fornægtet af Familien, omsider præsenteredes paa Egesborg som Fru +Nils Uldahl, vandt hun straks alle for sig ved sin Skønhed, sin +Blidhed og sit forunderlige store, naive Hjerte, der ikke kendte til +Svig. -- + +Det var de lykkeligste Aar i Lines og Nils's Samliv. Uldahl, hvis +lange Ungkarlestand havde været ét uafbrudt Orgie af Drik, Spil og +Kvinder, holdt sig hjemme paa sin Gaard og var glad ved sin Kone. Og +med hende var der kommet Orden og Sparsommelighed til Huse. Ingen +vilde Sviregilder mere, hvor Vinen flød og Pengesedlerne føg, og de +forskræmte Tjenestepiger ud paa Natten sad blege bag de laasede +Kammerdøre. -- Nu var »Mis'en« og »Femkorten« afløst af L'hombren, +der vel kunde fremvise Beter paa flere Alens Højde, men som dog +aldrig udartede til, at man slog Plat og Krone om en Præmietyr eller +en Husbestyrerinde. -- Spillebordene var sat ind i Dagligstuen, og +der sad i Sofahjørnet Gaardens stovte Frue og lod sine klare, blaa +Øjne vandre fra Strikketøjet eller Sytøjet hen til Herrerne ved +Toddyglassene og manede til Fred og Forsoning, naar de stundum røg +sammen og slog i de grøntbetrukne Mahogniborde, saa Jetonsene stod i +Vejret: + +-- Naanaa, lille Godsejer Heine, skaan Møblerne! ... + +Og Godsejer Heine sprang op fra Stolen, bøjede sin kluntede Krop hen +mod Sofaen og sagde: + +-- Min Frue ... alt for _Damerne_! + +Og Spillet fortsattes i Ro -- indtil næste Eksplosion ... + +Klokken elleve trak Husfruen sig tilbage, medens Herrerne stod i +Række og bukkede. Og naar Døren havde lukket sig efter hende, faldt +ikke én af dem paa at komme med et saftigt Ord, skønt alle i Tankerne +fulgte hende videre -- helt ind paa hendes Leje. + +Kun Ægtemanden kunde undertiden lade en eller anden obskøn Bemærkning +falde i skadefro Hoveren over, at hun netop var _hans_ Sengekammerat. + +Men da slog Godsejer Heine paa ny i Bordet: + +-- Hold Kæft, Uldahl! + +Og Godsejer Tortsen og Kammerjunker Frølich blev om mulig endnu +rødere i Hoved og paa Hals end før og sagde: + +-- Du er et Svin, Nils! + +-- -- -- Men rent ud rørende blev disse halvtæmmede Bjørnes Færd, +naar ud paa Natten deres Vogne kørte for Døren: De skældte Kuskene +ud, fordi Vognhjulene larmede for stærkt mod Brostenene, og fordi +Hestene stampede og var urolige. Og ude i Entréen, der paa Thorsminde +stødte umiddelbart op til Soveværelset, listede de rundt og talte +hviskende og snublede over deres egne vaklende Ben for ikke at vække +Fru Line ... »der inde«. + +Og deres Øjne var fulde af Længsel og Kognak, naar de saa hen mod den +lukkede Sovekammerdør ... + +Thi der var _det_ ved Fru Uldahl, at hun trods sin blonde Ro og sin +hele kyske lidt lade Tilsynekomst, virkede stærkt erotisk netop paa +disse Mænds Sanser. Hun stod rimeligvis for dem som Typen paa hin +rene, hvide Kvinde, de engang i deres Manddoms første, frygtsomme +Opvaagnen havde knælet for i Drømme. Og nu saa de pludselig, efter et +Liv i Brunst og Skuffelse, Drømmenes Genstand færdes lyslevende for +deres Øjne. + +Deraf vel paa én Gang baade deres Respekt og deres Begær. -- -- + +Ogsaa Nils Uldahl vedblev, selv i de Aar, hvor han rasede vildest og +ondest mod sin Hustru, at nære en vis mystisk Respekt for hende ... +en Respekt ganske vist, som tirrede og ophidsede ham, og gjorde hans +Ondskab end mere indædt raffineret. + +Men i Tiden paa Thorsminde gik alt endnu roligt og godt. Og da Parret +senere efter Etatsraadens og hans Kones Død flyttede til +Havslundegaard, levede det ogsaa her i de første Aar nogenlunde +fordrageligt. Fru Line fødte sin Mand ialt syv Døtre, hvoraf de tre +ældste døde som ganske smaa, medens de andre efterhaanden voksede op +til blomstrende og blondlokkede unge Kvinder, som fordum deres Moder +var det, da Nils Uldahl i Tidernes Morgen saa hende i Æblehaven ved +Husum Kro. + +Kun Frøken Sofie var som sagt mørkhaaret og brunøjet. Jomfru +Ingwersen sagde, at hun lignede sin Farmoder, Etatsraadinden, der jo +var »født et Steds dernede i Varmen«. + + + + +Der var i Havslunde Park, hvor denne paa en trehundrede Alen gik ned +til Strandkanten, en stor, halvcirkelformet Lysning kaldet +»Badeplænen«. -- Naar man stod oppe paa Havesalens høje Stentrappe og +saa frem over Borggravens Bro, saa man den i Solskinsvejr ligge som +et gyldengrønt Tæppe for Enden af den lange Lindeallé. Og bag Tæppet +igen laa en smal Stribe skinnende hvidt Sand, og saa kom Bugten med +sine blaagraa Bølger ... + +Herned flyttede Fru Line paa Sommerformiddage efter Frokosttid sin +hele Børnestue med dens Inventar af Ammer, Barnevogne, Vugger, Børn +og Legetøj. Det var et Mylr som af en Folkevandring, naar Toget trak +gennem Lindealléen. Og naar man slog Lejr paa Plænen hernede, +kastedes Lyden af Stemmerne, Latteren og Tummelen vidt ud over +Bugtens Vand ... + +Paa en højrygget, hvidmalet Tremmebænk, der i Tiden af Pigebørnene +fik Navnet »Fruens Stade«, sad saa Fru Line og Jomfru Rottbøl med en +Stabel Børnetøj imellem sig og syede, stoppede og bødede, medens +Legen gik i Solskinnet mellem Barnepigerne og de større Børn, og +Ammerne i Skyggen under Træerne puslede med Vuggerne. Thi det hændte, +at man paa Havslunde i de Aar havde _to_ Spædbørn at sysle med paa én +Gang, det ene paa nær kun godt ni Maaneder ældre end det andet ... + +Naar Fru Uldahl sad her paa sin Bænk med sine Børn omkring sig, +omgivet af Parkens og Gaardens trygge og skærmende Ly, var hun fuldt +ud tilfreds og lykkelig. Og hun følte i saadanne Stunder en dyb +Taknemmelighed gro i sig mod den Mand, der havde gjort hende delagtig +i alt dette, havde valgt netop hende til sit Livs Ledsagerinde og +trofast havde holdt fast ved hende i de Aar, da alle stod dem imod og +skjult og aabenlyst arbejdede paa at drage ham fra hende ... Og naar +hun derfor uden nogen Art af Vægring aabnede sin Favn for ham og +syntes beredvillig at give sig hans hede og utæmmede Sanser i +Vold, saa var det for hende snarere som en Indfrielse af en +Taknemmelighedsgæld, end det just var, fordi hendes Blod flammede og +sydede i fuld Samklang med hans. + +Og én Grund endnu var der, hvorfor hun stedse var ham beredt og +lydig, skønt hans erotiske Krav til hende, alt som Aarene gik, gav +sig selsommere og selsommere Udslag. Hun forstod nemlig, saa dybt hun +nu havde lært ham at kende, at bøjede hun sig ikke paa dette Punkt +blindt for hans Vilje, vilde deres Samlivs tilsyneladende saa jævne +og fredelige Harmoni være brudt. Derfor tvang hun sig og var ham +hørig, selv om hendes ufordærvede og kyske Natur atter og atter +rejste sig i skamfuld Protest. + +-- -- + +Der laa i Lysningen, paa Grænsen mellem Plæne og Strand et Badehus. +Døren vendte ud imod Havet, og fra en hvidmalet Flagstang over den +vajede en lang, dannebrogsfarvet Vimpel. + +I dette Badehus næsten boede og levede Børnene, da de blev ældre, +Sommerdagen lang. De klædte sig af og paa inde i Huset, laa og +strakte sig paa Strandbredden og lod sig gennembage af Solen, vadede +ud og dukkede sig i Bølgerne, kom atter tilbage skinnende af Væde, +rullede sig i Sandet og lod sig dænge til af hverandre, saa at deres +smaa, vævre Legemer saa ud, som var de pudrede, naar de igen plaskede +ud i Vandet ... + +Dette var Børneleg i Dag og Sol. Men rundt paa Egnen sneg det Rygte +sig, at naar Natten faldt paa, og kun Maanen lyste over Bugtens Vand, +»legede« paa Strandbredden hernede to andre hvide og nøgne +Menneskebørn -- Herren til Havslundegaard og hans lydige Frue. + + + + +Saa indtraf for omtrent femten Aar tilbage hin Begivenhed, der med ét +Slag og for stedse satte en Mur imellem Ægtefolkene. + +Mange kaldte Fru Uldahls Adfærd den Gang for rent ud taabelig og +meningsløs, for Herregud, vi lever nu dog engang paa Jorden! -- Men +hun handlede, som hun handlede, fordi hun i Følge sin usammensatte og +retlinede Natur kunde ikke andet. + +-- -- + +Det var en Majdag med Sol og syngende Lærker. + +Nils Uldahl havde ved Frokostbordet paa Børnenes Vegne spøgende +ansøgt Lærerinden om, at de i Anledning af det pragtfulde Vejr maatte +faa fri fra Skole. + +Dette var naadigst blevet bevilliget, og Fru Line var da gaaet med +den lille, den Gang fem-seksaarige Anna ned i Strandskoven for at +plukke Anemoner. + +Men en halv Time efter kommer saa Barnet løbende ganske forstyrret af +Graad og Fortvivlelse ind i Køkkenet og beretter, at Moderen var +faldet om nede i Granskoven og kunde ikke rejse sig og vilde ikke +svare. + +Men da de skyndte sig derned, Husjomfruen og begge Stuepigerne, efter +først at have sendt Jørgen Tjener ud for at lede efter Husbond, mødte +de paa Stien over Enghavemarken Fru Uldahl, der langsomt kom gaaende +op imod Gaarden. Hænderne holdt hun presset haardt ind mod +Underlivet, og kun Fod for Fod slæbte hun sig frem ... Hun var den +Gang højt frugtsommelig med sin yngste Datter, Sofie. + +-- Men Frue dog! Er Fruen blevet syg? + +-- Ja ... + +Og varsomt ledte de hende hjem og bragte hende til Sengs. Og medens +de endnu gik og syslede om hende, stod pludselig Nils Uldahl bleg og +ophidset i Sygeværelsets Dør: + +-- Hvad er her paa Færde? + +-- Fruen er blevet syg ... + +-- Naa--e, det er vel ikke værre ... Jeg skal ringe, hvis der bliver +Brug for Jer. + +-- Jamen, Husbond ... + +Han stampede forbitret i Gulvet: + +-- Gaa, sagde jeg! + +Og Kvinderne listede ud ... + +Da Døren havde lukket sig efter dem, traadte Nils hen til Sengen: + +-- Undskyld, at jeg blev heftig; men de Fruentimmer irriterede +mig ... + +Fru Line svarede ikke. + +Saa smilede han dumt, søgte at mande sig op og sagde flot og +friskfyragtig: + +-- Er det nu noget at tage sig saa nær, Line ... Hva' Fanden, den +Smule Kys paa en Foraarsdag, hi-hi! Du véd jo, at Du og jeg har det +saadan sammen, at ingen for Alvor kan komme os imellem. + +Hun saa forvildet op paa ham: + +-- Ja, Nils, ja ... sagde hun -- men jeg vil hellere vente med at +tale med Dig til en anden Dag ... jeg er saa træt. + +-- Hum! ... Det er saagu' din egen Skyld da! Du kunde jo ha' taget +det roligt og ... og gemytligt, som den Bagatel det er. Ikke? Er det +ikke din egen Skyld, synes Du? + +-- Jo ... Men lad mig nu være lidt alene, Nils ... + +-- Som Du vil! + +Han gik tæt hen til Sengen og bøjede sig ned over hende: + +-- Vi to, der har det saa godt sammen, som ingen andre ... hviskede +han kælent og tog om hende. + +Hun trak sig sky og hastig bort; hendes Øjne blev store og fulde af +Angest. + +-- Hæ! lo han ondt -- hi, hi! Ja, Du er sgu en rar Mimose! Og det +klæder Dig, efter alt det, der er foregaaet imellem _os_! ... Men det +bliver værst for _Dig_! + +Og han forlod Værelset og smældede Døren i efter sig ... + +-- -- + +Da han var borte, lukkede Fru Uldahl Øjnene og laa stille hen. Der +gled af og til ligesom en Iling af Smerte frem over hendes Ansigt, +thi Tankerne lod hende ingen Ro ... + +Der var hændet »den Bagatel«, at hun paa sin Spadseretur nede i +Strandskoven havde set Nils sidde paa en Digekant inde mellem +Granerne i hed Omfavnelse med Børnenes Lærerinde. Og i samme Nu var +Fru Line sunket til Jorden tvunget i Knæ som af en stor, grum Haand, +der havde knuget sine Staalfingre ind om hendes Hjerte ... + +Men det var ikke just det, at Nils havde kærtegnet en anden Kvinde, +der voldte hende den dybeste Ve, thi hun havde levet længe nok til at +lære, at Mændene uden Skrupler tager al den Gunst og Gave, der bydes +dem. Nej, det, der voldte hende den bitreste Pine var, at hun i alle +disse Aar _forgæves_ havde givet sig hans syge Sanser i Vold. Det var +det, der nu, da hun saa pludselig og uforberedt saa ham begære en +anden, en _ny_, havde grebet hende med en saa stivnende Forfærdelse, +at hun et Øjeblik havde troet, og _haabet_, at det var Døden, der kom +... For Børnenes Skyld og for Hjemmets Skyld havde hun ofret sig. Og +fordi hun vidste, at han var syg. Og fordi han virkelig engang havde +holdt af hende, hvad hans Breve beviste. Og fordi hun _nu_ følte +Medlidenhed med ham. Og fordi han _dengang_ havde gjort hende til +sin Hustru -- og fordi, og fordi, og fordi ...! + +Alt dette malede rundt i hendes Hjerne; og altsammen endte det +ufravigelig i denne ene forfærdende Tanke: At nu var det hele +forgæves ... + +Der blev banket paa Døren, og Husjomfruen traadte ind: + +-- Hvordan har Fruen det? + +-- Jo, Tak ... nu gaar det bedre ... + +-- Skal vi saa ta' Kernemælkssuppe eller Sulevælling til Forret, Frue +...? + + + + +I godt fjorten Dage holdt Nils Uldahl sig borte fra sin Kones +Sygeværelse. Men hver Morgen afleverede Jørgen Tjener hans Kort ved +Døren og forhørte til Fruens Befindende. -- Der laa til sidst en hel +lille Stabel Visitkort paa hendes Toiletbord: + + +----------------------------+ + | | + | Nils Uldahl-Ege | + | | + | Havslundegaard. | + +----------------------------+ + +Saa endelig midt i tredje Uge, en Formiddag i den reglementerede +Visittid, mødte Hr. Godsejeren selv frem. + +Han var i sort Frakke, lyse Benklæder og Lakstøvler (dog uden +Handsker og Hat). Og han trakterede sin Frue med den udsøgteste +Høflighed. Bevidnede hende sin dybe Glæde over, at hun atter +befandt sig vel, og udtalte Haabet om snart at se hende nede i +Dagligværelserne. + +Der blev ikke nævnet et Ord om Lærerinden og Granskoven. Og efter en +halv Times Forløb trak han sig høfligst tilbage for ikke at +»fatiguere« ... + +Men samme Dags Aften, da alle var gaaet til Ro, trængte han beruset +og larmende ind i Soveværelset og krævede sin Ægtemandsret. Og Fru +Line maatte true med at ringe paa Hjælp, før hun atter fik ham paa +Døren. + +-- -- + +Endnu et Par Gange forsøgte han at tiltvinge sig sin gamle Magt over +hende. Første Gang ved at trygle og græde og kaste sig paa Knæ og +angre og love Bod og Bedring og evig, ubrødelig Troskab: »Hun var dog +hans eneste virkelige Kærlighed!« -- Anden Gang ved i drukkent Raseri +at lægge Haand paa hende og slaa hende i Gulvet og skrige op om at +jage hende nøgen ud af Gaarden tilbage til det »Bonderak«, hvorfra +hun var kommet. + +Men Fru Line forblev ubøjelig. Og hun lod sin Seng flytte ud af det +hidtil fælles Soveværelse og ind i et Værelse ved Siden af +Barnestuen. + +Hvilken Manøvre han øjeblikkelig besvarede med helt at rømme bort fra +første Sal og etablere sig som Martyr i to smaa Rum i Taarnets +Stueetage ... + + + + +Det var frygtelige Aar, de der nu fulgte. Og havde ikke Fru Uldahl +haft denne næsten reflektionsløse Hengivelse i Skæbnen, som saa +afgjort prægede hendes Liv i gode som i onde Dage, havde hun vel +næppe heller staaet dem igennem uden at tage Skade paa sin Sjæl. + +Men nu var det tværtimod, som om hun voksede med Ulykken, blev +større, rummeligere, mere overlegen. Ja, der udviklede sig endogsaa +hos hende lidt efter lidt en Art sørgmodig Humor, som fik hende til +at se paa Begivenhederne fra oven og nedefter, og som var vaagnet i +hende i de vidunderlige Dage, da hendes Mands chevalereske Visitkort +hobede sig op paa hendes Toiletbord. Smilende, men gennem Taarer +betragtede hun Livet og dets Foreteelser paa én Gang viis og naiv som +»Folket«, hvoraf hun var rundet ... + +Men ligesom dette Folk ikke kan leve og trives ret uden at have +noget, hvortil det kan hælde sit Hoved i Tro og Drøm, saaledes havde +ogsaa hun sin Kimære til Trøst og Husvalelse i vanskelige Timer -- +nemlig den saa miskendte og foragtede Kortoplægningskunst. + +Hun havde lært denne velsignelsesrige Tilflugt at kende allerede +som Barn, da hun efter sine Forældres Død kom i Huset hos sin +Mormoder, en paa de Tider berømt, gammel Kvinde, der ganske vist +selvfølgelig troede baade paa Gud og hans skinbarlige Modsætning, +men som dog stedse saavel i egne som i andres kritiske Øjeblikke +fik sine Tvivl og derfor greb til Kortene som de eneste alvidende +og ufejlbarlige ... + +Imidlertid havde Fru Line i sit Ægteskabs første lykkelige Aar saa +godt som lagt al Religionsøvelse paa Hylden -- Lykken trænger som +bekendt ikke til Narkose. Men da Sorgen kom og Skuffelsen og +Skismaet, tyede hun paa ny tilbage til sin Gud for at finde Kraft og +Lægedom. Og Time efter Time kunde hun nu sidde med sine Kort og +gennem dem vinde den Vished og Tryghed, der overgaar al Forstand. Thi +var Varslerne hende ikke gunstige i første Omgang, lagde hun Kortene +op og op igen, indtil Resultatet slutteligen svarede til +Forventningen. Og gik Lykken hende uvægerligt imod, havde hun jo som +en sidste Balsam alle Nils's Breve fra de gode Aar ... + +Hun havde indrettet sig et Slags »Kapel« i det cirkelrunde +Taarnkammer paa første Sal. Og der sad hun saa bag Laas og Rigler og +raadspurgte sine Kort og læste gamle Kærlighedsbreve. + +Og samtidig laa hendes Mand i Taarnrummet umiddelbart nedenunder og +sov den natlige Rus ud, som hans Martyrium hyppigere og hyppigere +paalagde ham ... + +Saaledes fandt de begge Hvile. + + + + +Joachim Uldahl-Ege hed Etatsraadens eneste overlevende Broder. Han +var paa dette Tidspunkt 70 Aar, Ungkarl og ejede Gaarden Store +Ravnsholt et Par Mil sønden for Havslunde. Han var en lille, +firskaaren Træbul med snehvidt Haar og Skæg og en Stemme saa dyb og +rungende, at Børn krøb i Skjul, naar de hørte den. Desuden var han +halt og støttede sig, hvor han gik og stod, til en tyk Elfenbensstav, +der vejede sine fulde fem Pund og var skaaret ud af en eneste Tand. + +Denne Stav var Skyld i et ulægeligt Brud mellem Nils og Onkelen. Den +var nemlig et Familiestykke, der var gaaet i Arv i lige Linie fra +Tipoldefader Uldahl, den store ostindiske Købmand, som havde +hjembragt den fra en Rejse. Men saa havde Etatsraaden engang tabt den +i et Parti Billard til Joachim. Derpaa havde Nils ved et Besøg paa +Ravnsholt efter Etatsraadens Død bemægtiget sig Klenodiet og taget +det med sig hjem, idet han paastod, at Faderen ikke havde haft Ret +til at skille sig af med det. Men Joachim var Dagen efter mødt op +med Kongens Foged og havde ladet sig Staven udlægge. Det var denne +Ydmygelse, Nils aldrig havde kunnet tilgive ... + +Joachim Uldahl var i de sidste Aar ikke kommet uden for sin Ejendoms +Grænser, »thi hvad ragede det øvrige _ham_!« + +Men en skønne Dag holdt han imidlertid i sin lave Jagtvogn foran +Havslundegaards Stentrappe. Han sad midt i den bageste Agestol, +foroverbøjet, støttende sig til den omtalte Stav og dampende af en +sølvbeslagen Merskumspibe med Hans Majestæt Christian VIIIs Billede i +Laaget. + +Idet Vognen rumlede over Broen ind i Borggaarden, viste Nils's Ansigt +sig bag et af Taarnvinduerne i Stueetagen, men forsvandt straks igen. + +Jørgen Tjener kom ud og tog imod. + +-- Er Husbond hjemme? + +Jørgen, der havde skarp Ordre til altid at nægte Nils hjemme, saa +idiotisk ud og sagde: + +-- Nu kommer Fruen ... + +-- Hjælp mig ned! + +Tjeneren hjalp; og Joachim stagede sig op ad Trappen. + +I Entréen kom Fru Line ham i Møde. Hun var for en knap Uge siden +staaet op efter at have bragt den lille Sofie til Verden. Og hun var +bleg og slank og skønnere end nogensinde: + +-- Velkommen, Onkel Joachim ... + +Den Gamle saa beundrende op og ned ad hende. Ogsaa hans Hjerte havde +hun straks ved deres første Møde lagt for sine Fødder: + +-- Naa, sagde han, da Mønstringen var til Ende -- saa hun _har_ +kælvet? + +Fru Uldahl rødmede. + +-- Hvordan gik det ... _uden_ Dyrlæge? + +-- Jo--e, Tak ... + +-- Ja, hun har jo Øvelsen! + +Da Jørgen havde hjulpet den Gamle Tøjet af gik Herskabet ind i +Dagligstuen. + +-- Hvor er Nils? + +Fruen saa forlegen i Gulvet. + +-- Kan I nu ikke forliges længere? + +-- Nej ... lød det sagte. + +-- Næ, jeg har hørt om det; det er derfor, jeg kommer. Er det Dig, +der er blevet udtilbens? Det ligner Dig ellers ikke. + +Fru Line vidste ikke Raad for at svare: + +-- Nej det ... ja det ... stammede hun. + +-- Næ, naturligvis er det Nils, den Tamp! Men Børn faar I da; saa til +Tider maa I vel være enige? + +-- Det er kommet senere, Onkel, det ... + +-- Har han andre Kvindfolk? Det er vel _det_? + +-- Ja--e ... + +Fru Line vilde ikke have sagt dette Ja; for det _var_ jo ikke det +afgørende, dette med de andre; men ... + +-- Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle -- vi har aldrig kunnet +taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet +en Kone som _Du_, Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde +sig til _Dig_. Hvor er han, Bæstet? + +-- Aa, Onkel, det nytter ikke ... + +-- Jeg er taget herover for det samme! + +-- Ja, men ... + +-- Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? + +-- Nej, han ... + +-- Naa? + +-- Aa, Onkel Joachim, jeg beder Dig ... jeg kender ham ... Og +Menneskene er jo nu engang, som de er ... + +-- Gu' er de ej! Hvor har Du ham? Naa? + +-- Han har lukket sig inde i Taarnet ... + +-- Jeg skal da vel ikke op af _flere_ Trapper? + +-- Nej, det er herude ved Entréen ... Men, han lukker Dig ikke ind, +Onkel. + +-- Det skal vi faa at se! ... Er hun kommet væk, Lærermo'eren? + +-- Ja ... + +-- Har I faaet en ny? + +-- Ja ... + +-- Ligger han ogsaa i med hende? + +Fru Uldahl rødmede, men maatte ogsaa smile: + +-- Aa, Onkel dog ...! + +Joachim stavrede ivrig ud i Entréen og hen til Taarndøren. Fru Line +blev i Dagligstuen. + +-- Nils! kaldte den Gamle, og hans Røst gjaldede mod Loft og Vægge -- +Jeg vil tale med Dig, Nils ...! og da der intet Svar kom, huggede han +hidsig Stavens Dupsko ind mod Dørfyldingen -- Hører Du ikke, Dreng! +Tror Du, jeg er kommet herover for at holdes for Nar? + +Fru Line viste sig i Dagligstuedøren: + +-- Han lukker ikke op, sagde hun -- om Du saa satte Ild paa Gaarden! + +Men nu steg Vreden den Gamle til Hjernen som ved et Stempelslag. Han +hug Staven ned mod Gulvfliserne, saa at den hoppede højt og var ved +at falde fra ham: + +-- Saa gaar jeg ud og splintrer Vinduerne! sagde han -- for _se_ ham +vil jeg Fandentame! + +Men Fru Line lagde bønlig en Haand paa hans Arm: + +-- Aa nej, Onkel Joachim, det kommer bare bag efter til at gaa ud +over mig og Børnene ... + +Den Gamle standsede: + +-- Er han da rent splintrende gal, Nils, derinde? + +-- Han er begyndt at ... + +-- At hvad? + +-- ... at drikke ... + +Onkelen satte igen Staven haardt i Gulvet: + +-- Naa saadan! ... Hør, min Pige, tag nu Du og Ungerne Tøjet paa og +kør med _mig_ til Ravnsholt og bliv dèr med det samme; saa henter +jeg Lærerinden og Jeres andre Pakkenilliker i Morgen ... Du er for +god til dette her Leben! + +Fru Uldahl smilede: + +-- Hvad tror Du, Madam Henriksen vilde sige? spurgte hun. + +-- Hvad rager det hende? Gaarden er vel _min_ ... endnu! + +-- Og saa er jeg ogsaa bange for, Onkel, at Du selv vilde fortryde +det, naar Du fik talt os. + +-- Tror Du? mumlede han -- Kan sgu gerne være. Men saa _var_ I der! + +Han haltede op og ned ad Gulvet: + +-- Passer han Gaarden? + +-- Ja--e, det gør han vist ... Mig har han jo aldrig sat ind i sine +Sager. + +-- De siger, at han spiller? + +-- Vel ikke mere end han plejer ... + +-- Faar Du, hvad Du skal bruge? + +-- Ja. + +-- Du skal se, han kommer til at sjokke fra Havslunde, ligesom han +maatte sjokke fra Egesborg! + +-- _Det_ kunde han jo da ikke gøre ved, Onkel ... + +-- Gu' kunde han saa! Der er ingen, der har Tillid til ham! Han gaar +fallit som alle de andre Ejere af Havslunde ... gid han saa ogsaa +vilde hænge sig! ... Du vil altsaa ikke med til Ravnsholt? + +Atter smilede Fru Line: + +-- Nej Tak, Onkel Joachim; en Kone bør være, hvor hendes Mand er ... +Jeg er ogsaa den eneste, han til syvende og sidst har lidt Respekt +for. + +-- Velbekomme! ... Ja, saa kører jeg igen med min Lamperøg! ... Adjø! + +-- Vil Onkel ikke have en Forfriskning? + +-- Nej, jeg vil ikke. Jeg spiser kun hjemme! ... Adjø! + +-- Har Onkel ikke Lyst til at se Børnene? + +-- De hyler jo, bare jeg viser mig! + +-- Naa--e, nej, nu er de vokset til og blevet fornuftigere ... + +Hun gik ud i Entréen og kaldte op ad Trappen til Børnene, at de +skulde komme ned. De kom ogsaa allesammen myldrende frem deroppe og +stak de smaa lyslokkede Hoveder ud mellem Tremmerne. Men da de saa +den Gamle, hvis Stemme de havde hørt buldre gennem Huset, tog de +øjeblikkelig Flugten tilbage til Barnekammeret. + +-- Hø! lo Joachim og kiggede langt efter dem -- det var sgu vist +blevet en nydelig Forestilling, hvis jeg havde faaet _dem_ med til +Ravnsholt! Du er klog nok, lille Line! ... Skal det være et +Farvel-Smask? spurgte han saa. + +Og Fru Line, der syntes, at han var bleven behandlet ondt, overlod +ham sin røde Mund, som han anbragte et kraftigt Kys paa ... + +Saa tændte han sin Christian VIII og kørte bort. + +-- -- + +Kun to Gange endnu i disse femten Aar kom Onkel Joachim til +Havslunde; men ingen af Gangene fik han Brodersønnen i Tale. + +Derimod vænnede Pigebørnene sig lidt efter lidt til ham og besøgte +ham af og til paa Ravnsholt, hvor han da holdt lange Lovtaler for dem +over deres Moder, medens han samtidig betroede dem, at deres Fader +var en Vindbøjtel og burde skydes. + +Dette fik imidlertid Nils Nys om og nedlagde Forbud mod Besøgene. + +Men han var jo saa ofte borte fra Gaarden ... + + + + +Allerede i en Aarrække havde Godsejer Uldahl beklædt Posten som +Havslunde Kommunes Sogneraadsformand. Hans Regeringsform var absolut +despotisk. Og Raadets øvrige Medlemmer, Bønder og Proprietærer, +bøjede sig villigt for ham, da han altid røgtede sin Bestilling til +deres og Sognets Fordel. Ja, det endte endogsaa med, at de i deres +snu Eftergivenhed overlod ham al Korrespondance og alle Regnskaber; +saa at Uldahl til sidst var den eneste i Forsamlingen, der tilfulde +var à jour med Sagerne. -- + +Men saa indtraf Brudet med Fru Line og Nils's paafølgende »Martyrium« +i Taarnet ... + +Han indfandt sig nu pludselig ikke mere ved Sogneraadsmøderne. +Raadets Breve og Forespørgsler lod han ubesvarede. Og da nogle +Medlemmer engang mødte op for at afæske ham en Forklaring, lod han +dem blive staaende uden for i Entréen uden saa meget som blot at +aabne Døren paa Klem, saa at de dog i det mindste kunde se, at der +var Liv i ham. + +Dette resulterede selvfølgelig i, at man ved næste Sogneraadsmøde +valgte sig en anden Formand. + +Men Nils laa stadig inde med Bøgerne og Regnskaberne. + +I samfulde to Maaneder forsøgte man at faa disse Sager fra ham med +det gode. Men han forholdt sig stadig uden Livstegn. + +Saa tabte man Taalmodigheden og indgav Klage til Amtet, der kendte +ham pligtig til, under en Dagsmulkt af ti Kroner, at udlevere alle +Bøger og Papirer Sognet vedrørende. + +Herpaa svarede Nils undtagelsesvis, at han skulde aflevere Sagerne, +naar det konvenerede ham. + +Hvorpaa Amtet lod sige, at hvis ikke »det omspurgte« var kommet +Sogneraadet i Hænde inden fireogtyve Timer, vilde den afsagte +Kendelse faa tilbagevirkende Kraft med og fra den Dato at regne, paa +hvilken den ny Formand var blevet valgt. + +Paa dette Ultimatum gav Nils intet Svar. -- Og først en god Maaned +senere sendte han de kriminelle Bøger og Dokumenter af Sted ledsaget +af den ifaldende Bøde sirlig regnet ud paa Dage, Timer, Minutter og +Sekunder og stor: 965 Kr. og 56 Øre ... + +Saaledes var Nils Uldahl-Ege i sit private som i sit offentlige Liv. +Og saaledes vedblev han at være, indtil Naadens Tid var inde og det +store Omslag. + +-- -- + +Og dog valgtes han ikkedestomindre nogle Aar senere ind i det danske +Folketing. + +Naturligvis stillede han sig som Oppositionsmand. Ikke af +Overbevisning, thi han havde ingen; men dels fordi hans Standsfæller +lidt efter lidt havde trukket sig tilbage fra ham, og dels fordi han +i Følge sit hele Naturel _maatte_ opponere. Han var en af den Slags +»Karakterer«, der i et givet Øjeblik ikke viger tilbage for at hævde, +at Sneen er _sort_. -- + +Han blev altsaa valgt. Og det, der muliggjorde hans Valg var, at han +netop kom ind i Politikken i den Periode, da Bønderne endnu ikke var +vaagnet til fuld Bevidsthed om deres Magt og Vælde og derfor ansaa +det for noget særlig fint at blive repræsenteret paa Tinge af en +Godsejer -- selv om de Mand og Mand imellem ansaa ham for forrykt. -- + +Hans Valgmøder rundt i Egnens Kroer og Forsamlingshuse blev et sandt +Triumftog, hvor han hilstes med Hurraraab og Haandklap endogsaa af +sine fordums Kolleger i Sogneraadet -- thi Snakketøj havde han. + +Og da han paa selve Valgdagen drev sin Nedladenhed saa vidt, at han +lod spænde for sine Høstvogne, femten i Tal, udstyrede dem med +magelige Halmsæder og Øl og Brændevin, selv anbragte sig som Kusk paa +den forreste og saaledes kørte rundt i Kredsen og samlede Vælgere op, +da hyldedes han endogsaa af Socialdemokratiet som en sand Demagog; +fik i Begejstringens Rus dets Stemmer og stod ved Valghandlingen som +Triumfator over Højre-Kandidaten, der sammen med sine faatallige +Tilhængere kun var mødt frem gaaende paa deres konservative Kød-Ben. + +Saaledes sejrede som altid, saavel før som senere saa ogsaa ved dette +Valg, Idealismen i dansk Politik. -- + +Og i Dag, den 27. September, var Hr. Nils sammen med sin +Økonomiforvalterske, Jomfru Mathilde, rejst til Hovedstaden for efter +Sommerferien paa ny at give Møde ved Rigsdagens Aabning den bekendte +første Mandag i Oktober. + + + + +ROMANEN + + + + +Spat-Marie, Maren Ørentvist og Johanne Læg-Dig-ned, eller Lig-Johanne +havde været til Pæremarked i Kværkeby og kom nu vandrende ad +Landevejen for hjemgaaende. + +De talte og lo og grinede, saa det klang over Markerne. Især var det +Johanne, der var ved Humør; hun dansede sommetider og sang og +sparkede op i Skørterne, saa at de to andre var ved at dø af Latter; +hun havde faaet hældt godt paa Dunken. -- I hver Landsby, de kom +igennem, fôr Hundene halsende ud af Døre og Porte ved Spektaklet, og +Karlfolk og Fruentimmer raabte de tre Madammer an og gjorde Halløj. +Men Kællingerne klaskede sig bare gemytlig paa Bagen og gik videre. +-- + +Spat-Marie var lille, firkantet og halt. Maren Ørentvist lang og +duknakket. Lig-Johanne høj, knoglestærk og mandfolkeagtig med et +mærkelig fint Raceansigt hærget af Drik og andre Glæder. -- Alle +havde de Kurv paa Armen med Markedsindkøb. Stadshattene med de +brogede Blomster sad dem skævt paa Hovederne; og Kjolerne havde de af +Sparsommelighedshensyn byltet op omkring Livet, saa at de lappede +Underskørter saas og Uldhoserne og Fedtelædersskoene ... + +Klokken var godt ti Aften, men det var Fuldmaane; og Johanne havde +købt en Flaske Kirsebærrom til femogtredive Øre, som de diverterede +sig af. + +Nu var der faldet lidt Ro over dem, og de gik og talte +sagligt-indgaaende om Spat-Maries vanskabte Datter Alexandra. + +-- Hun er ikke noget _Menneske_! paastod Johanne. + +-- Hva' _er_ hun ikke? Hva' er hun _da_? spurgte Moderen. + +-- Hun er _det_, de kalder en _Munstrum_, forklarede den anden kyndig +-- saadan en, Gud skikker vos i hans Vrede. + +Og Maren Ørentvist supplerede: + +-- Hun kan jo hverken se, eller høre, eller gaa, eller krybe, kan hun +ikke! + +-- Nej, indrømmede Marie -- _det_ kan hun ikke. Men hun har hele +Sanselivet paa _Følelsen_, har hun. I skulde se hende kende baade mig +og hendes Far, saasnart vi bare trine ind i Stuen. + +-- _Far!_ grinede Maren -- sagde Du _Far_? _Ham_ fornemmer nok +hverken hun eller Du ret meget til. + +-- Saa ham, hun _kalder_ sin Far da, for Saten, dit Fæ! snærrede +Marie arrigt. + +Men nu tog Johanne Ordet; baade hun og Maren var inderst inde +misundelige paa Veninden, der havde dette mærkelige Barn, som hun +tjente mangen en god Øre paa: + +-- Og saa er hun jo ikke engang noget rigtig _Fruentimmer_ engang, +sagde hun -- Jordmoderen vidste jo hverken, om hun var en Dreng eller +en Pige. + +-- Hun hedder sgu da _Alexandra_, véd jeg! sagde Marie. + +-- Hun kunde sgu lis'godt ha' hedt _Nikodemus_! grinte Maren. + +Og Johanne fastslog sin Paastand fra før: + +-- Ja, hun er grangivelig det, de kalder en Munstrum! + +Men pludselig gjorde hun et Par smaa stive Hop henad Landevejen, +Lig-Johanne, og drejede rundt og slog ud med Armene: + +-- Skal vi smage paa Mosten? spurgte hun saa og trak Romflasken frem. + +De andre skævede sky til hende: Skulde hun faa sit Anfald ...? Men de +smagte da paa Rommen alle tre og gik videre ... + +Spiret paa Havslundegaards Taarn viste sig dunkelt over Træerne. +Morsomt nok kom Fløj-Hanen engang til at sidde midt i Maanen. Det +grinte Kvindfolkene forfærdelig af, indtil Maren Ørentvist sagde: + +-- _Er_ hun kommen hjem, Helmeren? + +-- Næi endnu ikke, sagde Johanne. Og Spat-Marie lo ondt: + +-- Saadan trakterede han sgu ikke vos andre i _vor_ Tid! + +-- Næi, vi blev pænt ved _Jorden_, gjorde vi. + +-- Og _Børn_ faar hun helleringen af. + +-- De si'er, at han har gi'et hende saadan et _Undskyldningsapparat_, +som de kalder det, der forhindrer det, oplyste Maren. + +Johanne hug vredt en Haand ud i Luften: + +-- Saaden et kunde han gerne ha' spenderet paa en anden en osse, saa +ha'de vi sparet _det_! + +-- De kendtes vel ikke den Gang, mente Marie. + +-- Næi, kanske .. Verden gaar jo fremad. + +Men Maren Ørentvist, der var barnløs, grinede fornøjet og sagde: + +-- Ja, _jeg_ behøvede ingen ... altsaa! + +-- Næi, Fanden hytter jo _sine_! sukkede Johanne. + +Da standsede Spat-Marie pludselig sin Gang; og med de smaa vaade Øjne +hævet mod Maanen sagde hun, og det kom dybt fra hendes Moderhjerte: + +-- Véd I hvad, Maren og Johanne, sagde hun -- Vorherre kunde for saa +evig vist gerne ha' beholdt de to andre ... men _Alexandra_ vil jeg +aldrig ophøre og takke ham for i hans blaa Himmel! + +-- Amen og Hallejuja! vrængede Johanne og tog paa ny et Par Dansetrin +-- Er der nogen, der vil smage igen? + +Konerne nikkede Ja; og Romflasken kom frem og blev tømt. + +-- Du har vel saa Markedsgave med til Alexandra? spurgte Maren, da +man igen var begyndt at gaa. + +-- Gu' har jeg saa, naturligvis. Nu skal I se. Det er en Mølle. + +Marie halede en lille Træmølle op af Kurven og blæste paa Vingerne, +saa de snurrede. + +-- Den kan hun jo ingen Glæde ha' af. + +-- Monikke! Jo, det kan Du bande paa! Hun kan _føle_, kan hun, naar +den vinder. Hun har haft saaden en før. Hun blæser paa den og holder +den op for Ansigtet; og saa griner hun, saa det klukker. + +-- Og hva' har Du saa til de andre? + +-- Ingenting! ... de kan jo baade se og høre og springe omkring; hva' +Fa'en skal de saa med Legetøj! ... Men vi skal være gode imod dem, +Vorherre har været ond ved, staar der. + +Maren Ørentvist laante Møllen og blæste paa den, saa den snurrede +vildt: + +-- Se, hvor den suser! sagde hun henrykt. + +Men Lig-Johanne, der hidtil havde forholdt sig tavs, snappede +pludselig Apparatet fra hende: + +-- Nu vil _jeg_ prøve! sagde hun. + +Og hun spilede Kinderne op og blæste, saa det gnistrede for Øjnene af +hende; og medens Vingerne peb paa deres Akse, stod hun og vuggede i +Hofterne og rokkede med Hovedet: + +-- Snurre--lurre--lurre! sagde hun og smilede fjoget -- +Snurre--lurre--lurre! Gi' mig den, Marie, hva'? La' mig beholde den? +Det er li'som at drikke Brændevin ... + +-- Næ, Du kan tro nej, min Skrukhøne! sagde Marie og stoppede hurtig +Møllen tilbage i Kurven -- Tror Du, jeg vil bedrage Alexandra! + +-- -- + +Lidt efter naaede de ind paa Havslunde By-Gade. Alle Døre var lukkede +og alle Vinduer mørke. + +Klokken var nu godt elleve. + +De tre Veninder gik stille frem ad Gaden. Her vilde de ingen +»Opstandelse« lave, for her var de kendt. + +Men da de kom frem til Havslundegaards Havedige, greb Johanne sig +pludselig til Hovedet og sagde: + +-- Det er sært, saaden en Forskel, der kan være paa Søskende! + +Det gav et Sæt i Marie og Maren. De vidste godt, hvad hun hentydede +til; men de kunde ikke lide, at der blev snakket om det. Hele Sognet +vidste, at Godsejeren og Johanne havde haft med hinanden at gøre, og +hun selv sagde det jo ogsaa tydelig nok; men derfor skulde hun netop +vogte sig for at slaa paa Slægtskabet ... De to andre havde jo ogsaa +... Men de var da ikke i Familie med ham. + +-- Hører I ikke, hvad jeg siger? gentog Johanne irriteret over deres +Tavshed, og hendes Stemme lød høj og skrattende -- Jeg siger, _at det +er en sær Forskel, der kan være paa Søskende_! + +Marie greb hende i Armen og vilde trække af Sted med hende: + +-- Jo, jo, hviskede hun hastig -- vi hører det nok! Men saaden no'et +holder man Kæft med ... Kom nu Johanne. + +Men Johanne rev sig løs og raabte, saa det klang i den stille, +maanelyse Luft: + +-- _Er der nogen af Jer maaske, der har været i Seng med sin egen +Bror?_ ... Ulykken er ude efter ham! Ulykken er ude efter ham! +vedblev hun og truede ind mod Gaarden. -- Men han hænger sig ikke, +eller skyder sig, som de andre, der har ejet Havslunde. Han bliver +snarere _hellig_, den Usselryg ... Fader vor, Du som er i Himlen ... +hun foldede Hænderne og skreg af Latter. + +-- Nu stikker _jeg_ sgu af! sagde Ørentvisten -- for nu faar hun sit +Anfald. + +-- Nej, Maren, Maren, vi maa da blive; vi kan da ikke forsvare for +Gud at lade hende ene! + +-- Fa'en ...! sagde Maren og satte i Rend ned ad en Sidevej. + +-- Maren, _Maren_ dog ...! + +Johanne havde ganske rigtig faaet sit Anfald. Hun løftede sirligt op +i Skørterne og begyndte at synge en lille munter Melodi og dansede +dertil. Hendes Øjne skinnede i Skæret fra Maanen; hun var lutter Smil +og Glæde; Livet syntes hende frydefuldt; + + Min lille Rosenblomme (sang hun), min søde Rosmarin, + naar Vintren hun er omme, saa vil jeg være din ... + +Spat-Marie stod hjælpeløs og saa til. Snart maatte hun le af Johannes +sære Dans; og snart græd hun. For hvad skulde hun gribe til med +hende, nu de var alene ... + +Da gjorde hun pludselig omkring og skrumplede bort, saa hurtig hendes +halvandet Ben kunde flytte sig -- -- + +Og Johanne fortsatte stille sin ensomme Dans i den lyse Maanenat. +Indtil hun omsider styrtede om og blev liggende. + + + + +»Frøken Sofies Hus« laa nede i Elmekrattet ved Foden af de store +Fyrretræer, hvis nøgne rustrøde Stammer og vildt strittende Kroner +ragede højt op over Parkens andre Træer. Og Evigheden sang deri. + +Huset var sammentømret af gamle Bræddestumper og helt overgrot af +Slyngroser og vild Klematis. Lejligheden bestod af en Forstue, der +tillige benyttedes som Køkken, og en Salon, fire Alen lang og tre +Alen bred. Og man kunde ikke staa oprejst derinde. + +-- -- + +Sofie og hendes »uægte« Fætter, Herredsfuldmægtig Isidor Seemann, laa +paa Gulvhynderne under Vinduerne og talte dybsindigt sammen; det +»elskede« Frøken Sofie. Paa Tærskelen ud til Forstuen sad Tyrk. -- +Fuldmægtigen var en femogtrediveaarig, bredskuldret Mand, lys af Lød +og tilsyneladende rolig og ligevægtig: + +-- Ja, ser Du, lille Kusine, sagde han -- hos saadanne gamle Slægter +som vor, der har nydt Alverdens Fryd og Sorg og Herlighed, bliver til +sidst kun Sorgen tilbage; og den kan ingen Slægt leve paa, og saa +visner den og raadner og dør. + +-- Man plejer at dø, _før_ man raadner! riposterede hun. + +-- Nej, ikke Slægterne, lille Ven. + +-- Véd Du, hvad _jeg_ tror, Fætter Isidor? ... _Jeg_ tror, at Du +siger alt dette om Dig selv bare for at være interessant ... saa sund +og kraftig Du ser ud! + +-- Jeg er en kalket Grav ... smilede han, idet han samtidig godt +indsaa, at der var noget perverst i at ligge her og tale saadan til +et Barn. + +-- Og alle de morsomme Billeder, Du tegner! vedblev hun. + +Han gjorde sin Stemme dyb og mørk: + +-- Ja, jeg burde ogsaa meget hellere altid tegne Lig! + +Hun lo: + +-- Ja, det skulde Du virkelig gøre! + +-- Jeg _har_ prøvet det, nikkede han -- men _de_ bliver ogsaa +»morsomme«! han rejste sig op paa Albuen -- Se, nu for Eksempel det +Billede, jeg tegnede af Jer, da Du havde fortalt mig om din Fars og +Jomfru Helmers Køretur forleden. Jeg syntes virkelig, at det var en +meget trist Historie. Du havde Taarer i Øjnene, da Du fortalte. Og +jeg fik den dybeste Medlidenhed med Jer allesammen ... Men hvordan +blev saa Billedet? Selv din Mor brast i Latter, da hun saa det. + +-- Jamen det _var_ virkelig ogsaa morsomt, Fætter Isidor! Alle de +Ansigter rundt i Vinduer og Døre ... Og Far, der lignede en gammel +Tændstik .. Og Jomfru Helmer, som var lavet af Blodpølser ... Og Mor, +der stod med to lange, triste Taarer, der hængte hende helt ned paa +Brystet! Jo, véd Du hvad, det _var_ morsomt! ... Og jeg vilde ønske, +at Du boede her paa Havslunde, for saa vilde det blive meget lettere +for os. + +-- Sig ikke det, Barnlille! + +Hun saa forundret hen mod ham: + +-- Hvorfor ikke? + +-- Fordi jeg er saa utrolig sur til Hverdag ... Jeg skal nemlig betro +Dig, lille Sofie, at de, der laver sørgmodige Billeder, de er glade i +Omgang; men de, der laver »morsomme«, de er rasende bedrøvelige at +have med at gøre ... thi kun saaledes fuldkommengøres den +guddommelige Retfærdighed! + +Frøken Sofie sukkede dybt: + +-- Gud, hvor _mine_ Billeder saa vilde blive morsomme, sagde hun -- +hvis jeg kunde tegne. + +-- _Er_ Du da saa grusommelig bedrøvet? + +-- _Forfærdelig!_ smilede hun, og Taarerne steg hende samtidig til +Øjnene -- Og i Morgen kommer oven i Købet Jomfru Helmer tilbage ... +Og vil Du tænke Dig, at Far har skrevet til Forvalteren, at Lars igen +skal møde med Mors Vogn paa Stationen og hente hende! + +-- Ja--e, lille Sofie ... Men naar din Mor selv tager det roligt, +saa ... + +-- Aa--r, der er ingen Indignation i Mor! Og heller ikke i Søstrene! +De _gider_ ikke! Jeg er den eneste her, der rigtig er noget ved! Jeg +ligner Farmor, siger Ingwersen; hun pryglede Farfar; Ingwersen og +Tjeneren maatte skille dem. _Det_ var en Kone! + +-- Jamen kan saa ikke _Du_ tage og prygle Forvalteren da ...? + +-- Nu gør Du Nar af mig, Fætter Isidor ... + +-- Nej, nej, nej! + +-- Du tager mig _aldrig_ alvorlig! + +-- Jo, jo, jo! + +Sofie rejste sig ivrig: + +-- Jeg _har_ forbudt Lars at køre derned med _den_ Vogn; men han gør +det naturligvis alligevel! ... Bare her var et rigtig _Mandfolk_ paa +Gaarden, der kunde sige Far ordentlig Besked. Far han er fejg, ser +Du; han er en rigtig Kryster! Jeg har jo set, hvordan han lusker af, +naar Mor endelig en Gang bliver vred og siger ham Besked. Hun kunde +sagtens tøjle ham, hvis hun bare vilde! + +-- Jamen kan saa ikke _Du_ ... + +-- Nej, jeg kan ikke. Jeg har jo prøvet det. Men jeg kommer bare til +at græde, fordi jeg er en _Tøs_, og fordi jeg synes, at det hele her +er saa forfærdelig sørgeligt. Aa hvor kunde vi dog ha' det godt her +paa Havslunde, men saa gaar den gamle, væmmelige Fyr og ødelægger det +hele for os! + +Taarerne strømmede hende ned over Kinderne. De ligefrem _sprang_ +hende ud af Øjnene, saa hastigt og pludseligt kom de: + +-- Hvad ... er ... en Fallitgaard? spurgte hun samtidig -- Ja, nu +_tuder_ jeg naturligvis igen! forsøgte hun saa at le -- Men hvad er +en Fallitgaard? + +-- En Fallitgaard, lille Sofie ...? Det er en Gaard, hvor man om +Morgenen haaber, om Middagen frygter, og om Aftenen drikker sig fuld, +begaar Selvmord, eller bliver Kristen! + +-- Hæ, hæ! lo hun underlig forceret, medens Taarerne stadig randt +hende ned over Kinderne -- Blæse være med det hele! + +Isidor, der ligeledes havde rejst sig, vilde lægge en Arm om hende; +men hun trak sig sky bort: + +-- Tag og _tegn_ mig, Fætter! sagde hun -- at vi kan faa en Ende paa +det Tuderi! + +-- Jamen, jeg skal jo tage Dig _alvorligt_, siger Du ... + +-- Nej, nej, nej ...! Tegn bare! + +Han rakte Armen frem mod hende: + +-- Kys mig først ... + +-- Men Isidor dog ...! sagde hun dybt bebrejdende og rødmede helt op +under Haaret. + +-- Undskyld ... bad han angergiven -- Men Du saa' saa allerkæreste +ud. + +-- _Tegn!_ kommanderede hun. + +-- _Ja!_ + +Og han tog sin Skitsebog frem og tegnede et Billede af hende, hvor +hun stod midt i Havslunde Borggaard som en Fontæne med Vandet +brusende ud af Øjne, Næse, Mund og Øren, saa at hendes Kjole, +Strømper og Sko, hele Gaardspladsen, Træerne, Parken, Haven -- den +ganske Ejendom drev af Væde ... + +Men midt i det hele Taarehav svømmede Nils Uldahl rundt med et +Badekar bundet i Halen. + +Og i Karret sad Jomfru Helmer med en opslaaet Paraply over sig. + + + + +Der var Diskussion i »Asylet« i Anledning af Isidor Seemanns +Besøg ... + +Det var ved Sengetid. De Gamle sad paa Stolene hver foran sin Seng og +klædte sig af. Henne paa Kommoden foran Vinduerne brændte Lampen. + +-- _Nej!_ sagde Jomfru Ingwersen afgjort -- det var Frøken _Natalie_, +var 'et, Etatsraadens _ældste_ Datter, der blev gift med ham, +Bangkiren i Paris. + +-- Naa, nikkede Rottbøl medgørlig -- ja, _De_ maa jo vide det, +Ingwersen, for De er jo sæl Mor til hende. + +Ingwersen blev sprutrød helt ned paa sin gamle Hals: + +-- Hva' _er 'et_, De si'er, Menneske! + +-- Ja, er De ikke Mor til Frøken Natalie? + +-- Sludder! De skulde hellere rent og bart holde Deres Mund, skulde +De, end komme med saaden no'et Vrævl! + +Rottbøl, der havde en af sine slemme Dage, nikkede: + +-- Ja, det kan De sgu sagtens sige, som har Deres Forstand! nikkede +hun -- Men det er ikke saaden at sitte her og tie stille hele Tiden, +naar I andre snakker. + +-- Jo, naar man'te kan komme med andet end Vrævl, saa tier man! + +Ingwersen sad nu i rødstribet Uldklokke og bare Arme og saa krigersk +ud. + +-- Men det var dante Bangkiren, der var Far til Isidor? kom det fra +Lurvadt, der surrede et langt Linnedbind omkring sit venstre Ben. + +-- _Nej_, sagde Ingwersen -- det var 'et ikke, for Natalie ha'de +allerede Isidor, _førend_ hun fik Bangkiren ... jeg har oplevet hele +Verdenshistorien. + +-- Der _fik_ jeg den! smilede Rottbøl henrykt. Det var en Loppe, hun +længe havde jaget rundt paa sin Krop efter. + +-- Ja, for hun ha'de ham ved Tegnelærer Jakobæussen, fortsatte +Lurvadt. + +-- Ja, berigtigede Ingwersen -- og hun fik ham, mens hun var forlovet +med Godsejer Brandt, ham, der senere giftede Juliane Sehested fra +Børglum. + +-- Jeg kan ikke hitte ud a' det med al det Familieskab! sagde Rottbøl +misfornøjet. Hun havde samtidig med at hun anspændt lyttede til +Samtalen, bundet sit Natklæde om Hovedet. Knuden sad hende foran i +Panden som to smaa Horn. + +Ingwersen lod sig ikke forstyrre af hendes Snak, men fortsatte: + +-- Og hun, Rositta, Isidors Kone, hun er en Datter af Frøken +_Bettina_, Etatsraadens _yngste_ Datter, der blev gift med ham, +_Po_lakken, Greven derovre fra Rusland. + +-- Der ser man Guds Finger! lød det fra Rottbøl. + +Men Lurvadt spurgte: + +-- Jamen, Ingwersen, hvordan er saa Isidor kommen til at hedde +_Seemann_ da, naar hans Far hed _Jakobæussen_ og var Tegnelærer? + +-- Fordi Etatsraaden skikkede Drengen væk fra Egesborg og lod ham +adomptere af Proprietær Seemann ovre paa Fyn, der var gift med en +langt ude Kusine til Etatsraaden! forklarede Ingwersen og halede +Sove-Hoserne paa. + +Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: + +-- Var Frøken Natalie Isidors Mor? + +-- _Ja, saagu' i Himlen var hun saa!_ sagde Ingwersen fortærende. + +-- Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. + +-- Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. + +-- Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort -- Og lad vos saa komme i +Seng! + +Men Rottbøl smilede paa én Gang lykkeligt ud i Luften og gentog +Ordet: Drausenbeimir ... med et saligt Udtryk i sine smaa vanvittige +Øjne. Hun havde det med at forelske sig i underligt klingende Ord og +gentage dem atter og atter, endevende dem og jonglere med dem. + +-- Saa, mumlede Ingwersen arrigt -- nu skal vi høre paa _det_ lige +til Nytaar! + +Men Lurvadt spurgte ufortrødent: + +-- Véd De no'et om, Ingwersen, at Rosittas Mor brak Halsen? + +-- Javel gjorde hun saa. + +-- Hvor brak hun den? + +-- I no'et de kalder Schweiz. + +-- Hva' vilde hun dèr? + +-- Hun var rendt derned med _Po_lakkens Kammertjener. + +-- Drau--rausenbeimir ... lød det fra Rottbøl. + +-- Var 'et ham, der brak den paa hende? spurgte Lurvadt. + +-- Nej, hun faldt ned af en Udsigt. + +-- Døde hun? + +-- Kan _De_ kaske brække Halsen uden at dø? + +-- Hva' vilde hun ogsaa paa de Udsigter med den Kammertjener? + +-- Hun vilde vel _elske_ ham ... De vil jo allesammen _elske_ i vor +Familie! ... Men sluk nu Lampen, at vi kan komme til Ro. + +Ingwersen rejste sig og krøb op i sin Seng. Hun var i stumpet Særk, +graa Modest, Natkappe og lange, sorte Uldhoser. + +Rottbøl laa allerede nede under sin Dyne: Man saa ikke andet af hende +end hendes spillende Øjne og Nattørklædets smaa Horn: -- +Drausenbeimir ...! hviskede hun og skudrede sig velbehageligt til +Rette -- Drau--rau--sausenbeimir! + +-- Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen vredt. + +Og Lurvadt humpede paa sit omvundne Ben hen til Kommoden og slukkede +Lampen. Saa kravlede ogsaa hun til Køjs: + +-- Men sig mig engang, Ingwersen, spurgte hun lidt efter -- hvorfor +fik Nils her ikke Egesborg efter Etatsraaden, da han døde? + +-- Fordi _Po_lakken og Bangkiren ikke vilde betro ham deres Penge ... +Og saa sover vi! Godnat! Og sov vel begge to! + +-- Tak i lige Maade ... sagde Lurvadt. + +Men Rottbøl hørte intet. Hun laa fordybet i glade Minder og nynnede +sin sædvanlige Aftensang, den, hun havde nynnet for sine Børn, da de +var smaa og levende: + + Stormen lad den kun fnyse, + Bølgen lad den kun slaa; + Drømmenes Land, de lyse, + Kan de dog aldrig naa ... + +-- Drausenbeimir ...! fniste hun saa lyksalig lidt efter og sov ind. + + + + +Jomfru Helmer havde faaet forærende af Forvalter Anders Jensen-Homo +en Stol, en Mahognitræs »Flugtstol« betrukket med græsgrønt Plyds og +med en broderet Rosenguirlande ned ad Midten. + +Men hver Gang Forvalteren senere følte sig brøstholden af Damen, +bemægtigede han sig Gaven og skjulte den paa de utroligste Steder, +indtil den en skønne Dag, naar Parret atter var blevet forligt, paa +ny dukkede op i hendes Værelse. + +Denne Manøvre gentog sig Gang paa Gang til Gaardens udelte +Fornøjelse. Og ogsaa nu, da Jomfruen vendte tilbage fra sin +Københavnstur, saa hun, da hun traadte ind i sin Stue, at Stolen var +væk. Hun havde jo nok tænkt sig Muligheden deraf; men havde dog lige +til det sidste haabet, at Forvalteren omsider var kommen til Fornuft. + +-- Hum! sagde hun -- har Mennesket nu alligevel været herinde! + +Hendes Fortrolige, Sørine Folkekokkepige, der kom med Kufferten ude +fra Vognen, kunde ikke tilbageholde et ondskabsfuldt Grin: + +-- Hæ, ja! han hentede Smeden og lod Døren dirke op. + +-- Det _Fæ_! sagde Jomfruen -- Mon han aldrig vil faa sin Forstand! +... Er der ellers sket noget? + +-- Næi. + +-- Fruen har ikke været hernede og snuse? + +-- Næi. + +-- Og Tøserne? + +-- Næi ... + +Sørine var begyndt at gaa rundt om sit Herskab og se beundrende op og +ned ad hende, og nu slap det ud: + +-- Hvor er Jomfruen dog skjøn i det Tøj! + +-- Ja ... Og nu skal man til at sjove igen. + +Sørine snusede Luften til sig: + +-- Og som Jomfruen dog lugter! + +-- Ja ... Men gaa nu ud til dit Arbejde; jeg kommer, naar jeg har +skiftet. + +Sørine gik. Klokken var seks. Det var snart Nadvertid ... + +Jomfru Helmer gav sig til at afføre sig Rejsestadsen. Hun tog +langsomt ligesom modstræbende Stykke for Stykke af sin Krop, indtil +hun stod fuldstændig nøgen -- stor, pragtfuld og blændende hvid. Hun +snusede ud i Luften ligesom Sørine før: + +-- Al den Parfume, han altid gik og hældte over hende ... Og nu +skulde man til at gaa rundt her og stinke af sur Valle og Tørverøg! + +Hun lagde Sagerne omhyggelig sammen og gemte dem hen. Saa tog hun en +grov Hørlærreds Særk frem og de andre Dagligklæder ... Saa bankede +det med ét haardt paa Døren. + +-- Her kommer ingen ind! sagde hun; men forskrækket blev hun ikke. + +Døren aabnedes, og Forvalteren viste sig, høj, bredskuldret og +sortskægget. + +-- Hva' vil _Du_? Vent udenfor til jeg har faaet nogle Klæder paa! + +Men han traadte helt ind, og Nøglen vred han om i Laasen efter sig. + +-- Hæ! lo hun haanlig og gav sig rolig til at trække Særken paa. + +Der blev en Pause. De saa paa hinanden som to Kattedyr; om det saa +var Tænderne, saa saas de -- og Forvalterens store, røde Næver +krummede sig. + +Saa gik han tæt hen til hende. Hun stod nu i Strømpefødder og +Underskørt. + +-- Vil Du _slaa_? spurgte hun og huggede til hans Arm, der havde +løftet sig. + +Han lod Armen synke: + +-- Næi ... + +-- Hva' vil Du da? Jeg troede, vi ha'de alting paa det rene? Hva' +skal de Fjollerier til med den Stol? Du gaar og gør vos begge to til +Grin for hele Egnen. Jeg er jo ikke din Kærrest længere; det blev vi +jo enige om, straks jeg begyndte med den anden; saa det kan jo være +_Dig_ ligemeget, _hva'_ jeg foretager mig, ikke? Det er jo Aftalen, +ikke? + +-- Men at Du saadan rejste væk med ham lige for Næsen af mig uden at +sige noget. + +-- Hva' rager det _Dig_, hva' jeg gør? Har jeg ikke Lov til at gøre, +hva' jeg vil? Ha'de jeg sagt noget, ha'de Du bare skabt Dig taavelig. + +Han stod myg og fortrykt foran hende: + +-- Og at han saadan sendte mig af By den Dag, sagde han -- Hele +Gaarden grinede, da jeg kom hjem. + +Hun lo højt ved Tanken: + +-- Saa kunde Du jo ha' grinet med! Naar vi ikke er Kærrester længer. + +-- Det er der ingen, der tror .... + +-- Det er saa sgu _din_ Fejl da! Ta' Dig en Bislaaferske saalænge og +stop Munden paa dem. + +-- Det mener Du ikke, Mathilde ... + +Hun lo og kastede sig pludselig tungt ind til ham: + +-- Nej, naturligvis mener jeg det ikke, sagde hun og strøg en Haand +ned over hans Krop -- Men hvorfor kan Du saa ikke opføre Dig +fornuftig? Herregud, den Splejs til Godsejer, lo hun raat -- han kan +sgu ingen Skade gøre! Og det er jo altid _Dig_, jeg _tænker_ paa ... +Og nu han er borte, saa kan Du jo komme, saa tit Du vil, véd Du. + +Han knugede hende ind til sig, saa at han næsten løftede hende fra +Gulvet. + +Men hun gjorde sig fri: + +-- Gaa saa! sagde hun -- Og kom igen i Aften ... + +Han gik lydig hen mod Døren. Men saa greb hun ham ved Armen: + +-- Se her, Anders ...! hun tog to Hundredekronesedler frem af sin +Portemonnæ -- se her, hvad jeg har kapret denne Gang! Sæt dem ind i +Banken til de andre. + +Hun trak en Kommodeskuffe ud og tog en Bankbog frem. + +Forvalteren havde hurtig snappet Pengesedlerne. Der kom et underlig +glubsk Udtryk i hans Ansigt: + +-- Nu er det lige fire Tusind og fem hundrede! sagde han. + +-- Ja; og naar han nu kommer hjem til Julen, saa siger jeg op til +Majdag; det plejer at hjælpe. + +Han blev igen urolig: + +-- Skal vi ikke nøjes med dem, vi har, Mathilde ...? + +-- Snak! Vi skal da op til de fem Tusind idetmindste. + +Han svarede ikke, men stod og arbejdede nervøst med Laasen, som han +ikke kunde faa op. + +-- Du har nok glemt, at den er drejet om, drillede hun -- Vilde Du +myrde mig? + +Han mumlede noget uforstaaeligt og gik. + +-- Stolen! raabte hun efter ham -- Husk, at ta' Stolen med! + +-- Ja ... lød det udenfor. + +-- Hvor har Du den? ... Naa! + +-- Oppe paa Høstænget ... + +Hun lo, saa det sang i Ruderne: + +-- _At_ Du dog ikke kan bevare din Forstand, Anders! + + + + +Fru _Karen_ Uldahl, gift med Nils Uldahls yngre Broder, Frantz, var +det eneste Medlem af Slægten, hvis Hjerte stedse forblev lukket for +Fru Line ... + +Fru Karen var en lang, bleg, glathaaret Skabning, ret køn af Ansigt, +men haard og kold af Karakter. -- Og hendes Ægteskab med Frantz +skulde ingenlunde blidne hende. + +Ingwersen fortalte, at den gamle Etatsraad først havde bestemt hende +som Dyretæmmerske for sin ældste Søn. Men da Nils fornam sin Faders +Hensigt, erklærede han kort og godt, at han havde aldrig sat Pris paa +at pille Andeskrog. + +Saa transporteredes Pigen over paa Frantz, der i det hele var af et +frommere og mere medgørligt Sindelag, og som desuden netop paa den +Tid var vendt tilbage, mat og udarbejdet, fra en af sine berømmelige +Ekskursioner og derfor var ganske modstandsudygtig. + +-- Gifter Du Dig med Karen Heinemann, skal jeg endnu engang tilgive +Dig, sagde Etatsraaden til ham -- Gifter Du Dig ikke med hende, maa +Du Fandenfløjtemig sejle din egen Sø! + +Og Frantz, der sad stor og fed og udslukt paa en Stol inde paa +Kontoret paa Egesborg, nikkede sløvt til alt, hvad den Gamle sagde; +og skrev derpaa efter Diktat et saapas glødende Frierbrev til Damen. + +Og en Maaned efter var de Ægtefolk og erholdt i Brudegave Skøde paa +Gaarden Kragholm. + +-- Nu maa _Du_ tage Dig af Frantz! sagde Etatsraaden til Bruden -- +Jeg har saagu nok at skaffe med de andre! + +Og Fru Karen viste sig i det lange Løb delvis denne sin Mission +voksen. + +-- -- + +Med Frantz Uldahls sære og berømmelige Excesser forholdt det sig +saaledes: + +Han kunde i Aarevis te sig som det fredsommeligste og haandterligste +Væsen, der glad og omgængelig røgtede sin Landmandsgerning. Men saa +en skønne Dag fôr Dævelen i ham, og han forlod Gaard og Hjem og +turede Landet rundt med alskens Pak og Skrabsammen af begge Køn og +kom saa først en Maaned eller to senere skulkende tilbage næsten uden +Klæder paa Kroppen og i en aandelig og legemlig Tilstand, der for +lange Tider gjorde ham udygtig til enhver menneskelig Beskæftigelse. +-- Man fandt ham gerne en Morgen siddende stivfrossen paa en +Grøftekant i Nærheden af Gaarden, eller liggende halvdød nede mellem +Halmstakkene. Og han blev da bragt op i sin Seng og vadsket og renset +og pudset og plejet, indtil han efter mange Ugers Forløb atter var +saa vidt restitueret, at han kunde vise sig udendørs. -- I +Mellemtiden flød der ind til Egesborg en Strøm af ubetalte Regninger +fra alle Landets Kroer og Kipper. Etatsraaden betalte dem de første +Par Gange pligtskyldigst; men da der engang efter en saadan Tourné +endogsaa indløb Fordringer fra saa fjerntliggende Egne som Holsten, +Lauenborg og Ditmarsken, brast den gamle Herres Taalmodighed, og han +svor sin Yndlingsed og sagde: _Vil_ han ud, saa skal han, Hans sorte +Majestæt fløjtemig ogsaa _komme_ ud! Hvorpaa han sendte Sønnen med en +Fragtdamper til Tasmanien eller van Diemensland. + +Men syv Maaneder efter returnerede Frantz atter til Fædrenegaarden +fuld af Hjemvé og nøgen til Bæltestedet. + +Dette Trip kostede Etatsraaden runde 8000 Kroner, og han spekulerede +fra nu af kun paa at vælte Ansvaret fra sig og faa Sønnen energisk +gift. + +Hvilket altsaa omsider lykkedes. + +-- -- -- + +Fru Frantz Uldahls Had til Fru Line skrev sig først og fornemmeligst +fra, at det var lykkedes _hende_ at fængsle og binde Nils saaledes +til sig, at han gjorde hende til sin Hustru og derved, hvad alle den +Gang formodede, til Herskerinde paa Familiegodset, medens Karen selv +maatte nøjes med at residere paa en Anneksgaard. + +Og dertil kom end yderligere, at næppe var Fru Line bleven +præsenteret for Svigerforældrene, før hun ganske vandt dem for sig og +fortrængte den anden fra den Plads, hun hidtil ubestridt havde +indtaget som fortrolig Raadgiver og Formidler de to Gamle imellem. + +Etatsraaden og hans Kone havde nemlig i umindelige Tider leven i en +Art væbnet Nevtralitet fremkaldt af hans Kvindekærhed og hendes +Kreoler-Jalousi. (Hun var født i spansk Amerika.) + +De boede i hele den sidste Halvdel af deres Ægteskab i hver sin Etage +af Hovedbygningen paa Egesborg, ligesom Nils og Line nu paa +Havslundegaard. Og Rigsarkiveuse Ingwersen beretter, at naar de +tilfældigvis mødtes paa Trapper og Gange, kunde de ligefrem række +Tunge og fare løs paa hinanden, saa at hun og Tjeneren maatte ile til +og skille dem ad og transportere dem ind bag hver sin Dør ... + +I Stedet for nu at virke som Forligsstifter havde Fru Karen, saasnart +hun fik fast Fod paa Egesborg, tvært imod set sin Fordel i at ophidse +disse to iltre gamle Mennesker mod hinanden. Indsmigrende og +kattevenlig, som hun kunde være, forstod hun at gaa dem under Øjne; +dadlede _ham_, naar hun talte med _hende_, og omvendt. Og hun fik det +til sidst bragt derhen, at de ikke engang kunde taale at høre +hinanden nævne. Og samtidig lod hun sig af dem begge paanøde +Foræringer og Stikpenge for sin opofrende og uegennyttige +Handlemaade. + +Men saa kom Fru Line og ødelagde aldeles disse indbringende +Transaktioner for hende. + +_Hun_ anvendte nemlig i sin naive Retlinethed en ganske modsat +Fremgangsmaade over for Svigerforældrene, idet hun mildt og +sagtmodigt gjorde alt for at bringe en Forsoning til Veje imellem +dem. + +Og det lykkedes virkelig ogsaa til Dels, idet de Gamle ganske vist +stadig blev boende hver for sig, men dog i deres sidste Leveaar kunde +passere hinanden uden at hvæse hørligt og kunde indtage Maaltider +sammen uden at slynge hinanden Æggeskaller og Sildeben i Hovedet ... + +Men ét Overtag havde Fru Karen over Fru Line: Hun forblev barnløs og +kunde saaledes bedre disponere over sin Tid og være borte fra +Hjemmet. Og da den gamle Etatsraad blev syg og skulde dø, kunde hun +derfor helt ofre sig for ham, som det hedder. Hun tog øjeblikkelig +til Egesborg og blev hos ham og plejede ham saa omhyggeligt, at da +han omsider var vandret heden, kunde hun fremlægge et Papir med hans +Underskrift paa, at han havde godskrevet hende og Frantz de 75,000 +Kroner, han havde haft indestaaende paa anden Prioritet i deres +Ejendom ... + +Etatsraadinden overlevede kun sin Mand et halvt Aar. Ogsaa hendes +sidste Timer blev blidnede af Fru Karens travle Hænder. Og i Følge +Ingwersen var den gamle Dame næppe bleven kold imellem sine Lagener, +førend den omhyggelige Svigerdatter gav sig til at ordne hendes +Skuffer og Gemmer med stor Omhu og rigt Udbytte ... + +Ved Etatsraadindens Begravelse mødte de to udenlandske Svogere frem +paa egne og Børns Vegne. Og allerede en Time efter Jordpaakastelsen +stod Luften i Brand omkring Sørgeskaren. Nils vilde som den ældste +Søn sætte sig i Besiddelse af Stamgaarden. Ikke før Du har udbetalt +os vor Arvelod! sagde de andre. Vil I ruinere mig? skreg Nils. Og +Bankieren talte fransk, Greven talte polsk, Nils og Fru Karen talte +dansk, og der var ikke Enighed at opnaa. Frantz og Fru Line gik deres +Vej ud af hver sin Dør og ned i Haven, hvor de mødtes og talte meget +fredelig sammen. + +Enden paa det hele Arvepostyr blev, at Egesborg blev solgt, og de +fire Arvinger drog hver til sit med godt en halv Million Kroner i +Lommen. + +Hvorefter Nils solgte Thorsminde og købte Havslundegaard, der var +nogle hundrede Tønder Land større. Gaarden var en saakaldet +»Fallitgaard«. De to sidste Ejere havde begaaet Selvmord af Mangel +paa Subsistensmidler. + +Men Nils havde jo Penge nok og lod sætte et Taarn paa Hovedfløjen -- +saa havde han noget at springe ned fra, sagde Omegnen. + +Og herind paa Havslunde drog altsaa Nils Uldahl med sin Kone og sine +Børn; medens han samtidig nedlagde det kraftigste Forbud mod, at +hans Omgivelser nogen Sinde nævnede Ordet Egesborg -- saameget mere +som Gaarden var bleven købt af en hovedrig Bonde og Studepranger ved +Navn Søren Knudsen. + +-- -- + +Det skar Fru Karen i hendes sensible Hjerte at se, hvor udmærket Nils +og Line stadig kom ud af det med hinanden; thi selv levede hun Aar +efter Aar i en pinlig Usikkerhed med sin Frantz. Han var aldrig til +at lide paa. Bedst som han tyk og godmodig begyndte at indgyde +Tillid, stak han af. Han havde i sit Ægteskab allerede foretaget en +seks syv Lyn-Tournéer, og det ikke blot rundt i sit Fædreland, men +ogsaa i Broderrigerne Norge og Sverig. Og hver Gang var han vendt +miserabel tilbage, skamfuld, slunken, sløv og pengeløs. Han lignede, +naar han returnerede fra disse Lystrejser, en stor, gammel, bedrøvet +Abe, som tilskyndet af sine Urlængsler, var brudt ud af sit Bur, men +uvant med Brugen af Friheden, atter var vendt tilbage til Fængselet, +Lænkerne -- og Føden. + +Men klog, som hun var, tog Fru Karen disse smaa Uregelmæssigheder paa +den eneste rette Maade. Hun skændte ikke og larmede ikke op, men +klædte sig i Halvsorg, anlagde en blid og lidende Maske og erklærede, +at hendes Livs fornemste Opgave skulde være at lette den tunge +Prøvelse, der var lagt paa hendes elskede Mands Skuldre. -- Og lidt +efter lidt lykkedes det hende virkelig ogsaa at lette den saaledes, +at hun mildt og kærligt satte ham fra Styret baade af Gaard og Formue +og paa sparsomme Lommepenge. + +-- -- + +Saa indtraf Bruddet mellem Nils og Line. + +Med Jubel i Hjertet anlagde Fru Karen nu Helsorg og bevidnede med +duggede Øjne, at _denne_ Ulykke var hende langt smerteligere at bære +end hendes egen, thi hun havde altid elsket sin Svoger og Svigerinde +og set op til dem paa Grund af deres mønsterværdige Samliv; det havde +været hende som en Stjerne i Livets Ørken. + +Og hun lod spænde for og kørte de fire Mil til Havslundegaard for at +trøste. + +Men hun vendte fnysende tilbage. Fru Line havde ikke vist sig. + +-- Herskabet er sygt ... havde Jørgen Tjener sagt. + +Og denne Sygdom havde end yderligere befæstet Venskabet mellem +Svigerinderne ... + + + + + 12/11. + +Uf, jeg er saa _arrig_ i Dag, kære Isidor, at jeg baade har Hovedpine +og Kvalme. Og véd Du hvorfor? Fordi Fader igen har sendt Moder et +Brev, hvori han baade kalder hende »Højtærede Fru Line Uldahl« og +siger »De« til hende og »vil Fruen være af den Godhed!« Han er en +rigtig gammel _Abekat_, er han; og jeg tror aldeles ikke, at Du har +Ret i, hvad Du paastod i Torsdags, da vi havde vor yndige Samtale +inde i Kabinettet, at han er _et ulykkeligt Menneske_. Han er _ond_, +er han, og _vigtig_ og _skabagtig_, og var _jeg_ i Moders Sted, saa +sendte jeg ham hans Breve _uaabnede_ tilbage! Men vil Du _tænke_ Dig, +hun _smiler_ bare af dem og siger »Aa, Herregud, kan _det_ more ham!« +Og Søstrene ler med; men jeg er altid lige ved at lave _Fontæne_, som +Du kalder det, af bare Arrigskab, for jeg synes, at det ligefrem er +_uværdigt_ for en Kvinde at lade sig behandle saaledes. Véd Du, hvad +jeg havde den største Lyst til, Fætter Isidor? Jeg havde den største +Lyst til at rejse til København og gaa op i Folketinget og holde en +lang Tale om Fader; men maaske er de allesammen saadan nogle +Lumskeriker deroppe, og saa nyttede det jo ikke. Du har jo nok set i +Bladene, hvor han bliver rost og hævet til Skyerne derinde? Og ved +Gud i Himmelen vil Du tro mig, at Moder gaar hver Gang rundt her og +er stolt af det, ved _Gud_! Det _er_ nu sandt, at der er noget _lavt_ +og _hundeagtigt_ ved os Kvinder; bare fordi det nu er hendes _Mand_, +saa synes hun straks, at det er storartet, skønt hun godt véd, at +han ikke mener et Ord af det, som han staar og brækker af sig +om Bønderne; han ligefrem _hader_ dem, det har jeg jo hørt saa +tit. Du har jo selv hørt, naar han bralrer op herhjemme til +Middagsselskaberne; _jeg_ er lige ved at brække mig! Men jeg er jo +ogsaa bare en fejg Kvinde; i Stedet for at rejse mig og fortælle alle +Gæsterne, hvor ussel og nedrig han er; og vil Du tro mig, at _Moder_ +vilde blive _mest_ vred, hvis jeg gjorde det, saadan er vi usselige +svage Kvinder, og jeg kan godt forstaa, at _Du_ og andre _rigtige_ +Mænd mange Gange maa foragte os _dybt_. Aa, hvor vilde jeg dog ønske, +at jeg var saadan en Kvinde som Charlotte Corday eller Jomfruen fra +Orleans, for saa skulde jeg vise Jer noget andet! Og vil Du tro mig, +Fætter Isidor, naar jeg siger Dig, at jeg _er_ saadan en +_indvendig_, men naar jeg saa skal _handle_, saa bliver jeg bare kold +over hele Kroppen og sveder og _kan_ ikke; men jeg har mange, mange +Gange _drømt_, at jeg _var_ saadan en stolt Kvinde, ikke naar jeg +sover, forstaar Du, men naar jeg gaar Tur med Tyrk, eller sidder nede +i mit Hus, eller ligger ude i Skoven! Og saa siger jeg Fader +ordentlig Besked, og han fortryder hele sin slette Opførsel og jager +Jomfru Helmer og alle de andre grimme Fruentimmer bort og fortryder +det hele og bliver gode Venner med Moder igen; og vi kommer +allesammen til at holde saameget af ham, saa at det bliver en stor +Lykke for os at leve her paa Havslundegaard, den dejligste Gaard i +Verden! Aa, lille, gode, søde, rare Fætter Isidor, bare man kunde +drømme _altid_, for man bliver saa forfærdelig bedrøvet, naar man +vaagner og kommer til at huske paa, hvordan det er i Virkeligheden! +Jeg vilde næsten ønske, at jeg var ligesom stakkels Jomfru Rottbøl! +Men nu vil jeg slutte for i Dag, og tilgiv, at jeg har talt saameget +om mig selv. + + Din til Døden + S. + +Vil Du tænke Dig, at der i Gaar kom den yndigste lille, islandske +Hest sendende fra Fader! Den er saa lodden paa Benene, at det ser ud, +som om den havde Bukser paa. Den er _forfærdelig_ sød! Pigebørnene er +henrykte og har allerede kaldt den »Mikkel«. Men _jeg_ rører den +ikke, naturligvis, _jeg tager ikke imod Bestikkelser_! For véd Du, +hvorfor han sender den? Naturligvis bare fordi han nu snart kommer +hjem til Jul. Jeg _kender_ ham! + + + + +Isidor Seemann var altsaa (conf. »Asylernes« Aftensamtale) en Søn +af Natalia Uldahl og Tegne- og Gymnastik-Lærer Hans Jakobæussen +ved Latinskolen i Nabobyen. Forbindelsen knyttedes ved et +Borgerforeningsbal. Men da Resultatet blev synligt, gik den gamle +Etatsraad ind paa Skolen og gennempryglede for Elevernes Aasyn Hr. +Jakobæussen med sin Stok. Og Skandalen endte med, at den flinke +Gymnastiker maatte pakke sine Kufferter og forsvinde, medens +Etatsraaden ifaldt en Bøde. + +Da denne var betalt, gik samme energiske Olding til Frøkenens +daværende officielle Forlovede, Godsejer Ole Brandt til Svendstrup, +og formaaede ham quand même til, under Løfte om øjeblikkelig +Skilsmisse, at lade sig vie til Pigen. Hvorpaa Ole og Natalia ægtede +hinanden i Havslundegaards Spisestue og umiddelbart derefter +separeredes paa Kontoret. + +Fire Maaneder derpaa bragte Fru Brandt en ung Jakobæus til Verden. Og +efter at Etatsraaden havde foræret Drengen til en barnløs Halvkusine +af sig, der var gift med en Proprietær Seemann til Maglegaard ved +Faaborg, rejste han selv med Frue og Døtre paa en to Maaneders +Rekreationstur til Rivieraen ... + +Her paa denne eventyrlige Kyst blev Frøken Natalia gift med en jødisk +Bankier fra Paris. Og Frøken Bettina hjemførtes sammesteds fra af en +polsk Greve. + +Efter hvilke Succéser Etatsraadens lettede vendte hjem. + +Natalie døde et Par Aar senere Straadøden i sit Palæ paa Champs +Elysées efterladende sig en ægtefødt Søn, medens Bettina efter at +have bragt Datteren, Rositta, til Verden, faldt, som Ingwersen alt +har fortalt, ned af en Udsigt i Schweiz, hvor hun var paa Lystrejse +med sin Mands Kammertjener, og brækkede Halsen. + +Og nu havde Etatsraaden altsaa kun sine to Sønner tilbage. + +Hvilket maaske ogsaa kunde være tilstrækkeligt ... + +-- -- + +Den lille Isidor var under alle disse Begivenheder bleven adopteret +af Seemann og voksede op paa den stille og fredelige fynske Gaard. + +Da han blev Student og skulde læse videre i Hovedstaden, solgte +Plejeforældrene Gaarden og fulgte med ham; saa uundværlig var han +bleven dem. + +Og da han senere havde taget sin juridiske Embedseksamen og fik +Ansættelse som Fuldmægtig paa Havslunde- og Søby- Herreders Kontor, +drog de ogsaa med ham her over ... + +Men saa skete det, at Isidor engang ved et Besøg paa Havslundegaard +traf sin polske Kusine, Rositta. De to Slægtninge fandt straks stort +Behag i hinanden; særlig fordi de kunde sidde Timer igennem og holde +Mund sammen og alligevel føle dyb Glæde ved hinandens Selskab. De +besluttede derfor efter et Par tavse Møder ikke mere at skilles, +giftede sig og byggede et Hus efter deres Hoveder, saaledes nemlig, +at de fik hver sin Lejlighed med kun fælles Spisestue. -- Og nu havde +de været gift i ni Aar med et Udbytte af to Sønner paa henholdsvis +otte og seks Aar ... + +Til at begynde med var gamle Fru Seemann meget ilde til Mode ved +Sønnens Forlovelse og Giftermaal. Hun mente, at han vilde glemme sine +Forældre, og at hans Kone ikke var ham værdig; i hvilken Anledning +hun fældede mange Sorgens Taarer. + +Men da hun lidt efter lidt lærte Fru Rositta at kende nøjere og +opdagede, hvilken elskelig og fornuftig lille Kvinde hun var, frydede +hun sig i sit Hjerte og indesluttede taknemmelig Svigerdatteren i +sine aftenlige Bønner: Tak, kære Vorherre, sagde hun, at Du nu har +givet os to barnløse gamle Mennesker _to_ Børn; og undskyld, at jeg +er gaaet i Rette med Dig! ... Og da hun saa senere paa samme nemme +Façon endogsaa blev Bedstemoder, græd hun bitterlig af Glæde. + +-- Ja, Du har nu altid haft let til Vandet, Mor! sagde gamle Seemann +-- Men det er nu _din_ Fornøjelse. + +Og Fruen lo og greb ham om begge Skuldre og rystede eftertrykkeligt +til: + +-- Du er en rigtig Træpind, Far! + +-- Hvad siger Du, Mor? + +Hr. Seemann nød foruden sit ligelige Gemyt ogsaa Lykken af med Aarene +at være bleven betydelig tunghør. + +-- _Jeg siger, at Du er en rigtig Træpind!_ + +-- Naa, siger Du det ... Ja, det er der jo _nogen_, der skal være ... + +De Gamle havde stadig Sønnens Ungkarleværelse staaende i urørt Stand. +Om Vinteren endogsaa opvarmet. Og hver Dag, naar »Fuldmægtigen« gik +fra sit Kontor, besøgte han dem. Han og Fruen sad da gerne i en +Hjørnesofa inde i »Værelset« og »talte gammelt«. Fader Seemann +derimod deltog sjælden i Samtalerne. Han opholdt sig i Dagligstuen +ved Siden af med sine Aviser. + +Men hvert Øjeblik maatte Fruen op af Sofaen og ind til ham og spørge, +naar der var noget fra Fortiden, de to andre ikke kunde hitte Rede i. +Hun skreg da ind i hans »gode« Øre: + +-- Hør, Far, var det _Niels Hansen_, der købte vores Wienervogn, Du +véd ... eller var det _Rasmus Poulsen_? + +Den Gamle tittede da skælmsk frem over Brillerne med sine smaa +Syposeøjne: + +-- Snakker I _nu_ om _Wienervognen_, Mor? sagde han -- Ja, I har +_travlt_! ... Det var _Rasmus Poulsen_, der købte den ... I +Fruentimmer kan da heller aldrig _huske_! + +Saa dukkede han paa ny ned i Aviserne; og Fruen gik tilbage til +Sofaen ... + +Saaledes bevaredes i Familien Seemann Livets Kontinuitet. Og Isidor +havde hjemme i sine Mapper mangen en munter Illustration til disse +Repetitionskurser. + + + + +Onkel Joachim var syg. + +Der var ikke tilflydt Familien paa Havslunde nogen direkte Meddelelse +derom, Rygtet var kun naaet frem gennem Post-Ole. Men samme Dag, hun +fik det at vide, bad Fru Line alligevel sine Pigebørn om at tage over +og se til Patienten: + +-- Onkel er meget syg, sagde hun -- Der er Fare paa Færde. Jeg har +set det i Kortene. + +-- Vil Mor ikke selv med? + +-- Nej, lille Sofie, det véd I, jeg bliver helst hjemme ... og særlig +da i saadan et Blæstvejr. + +-- Mor skulde engang spørge sine Kort, om Mor har godt af altid at +sidde inde og svulme. + +Det var Frøken Frederikke, der talte. -- Fru Line slog smilende efter +hende: + +-- Fy, din skidt Tøs, at gøre Nar af sin egen Mor! + +-- Jamen Frederikke har Ret, sagde Anna -- Mor sidder altfor meget +stille. + +-- Mor begynder at ligne Madam Nærup! nikkede Charlotte. (Madam Nærup +var Distriktets uformelige Fødselshjælperske.) + +-- Mor er dejlig! sagde Frøken Sofie og saa forelsket paa Fru Line -- +Mor ligner en Enkedronning! + +-- Med Dobbelthage! supplerede Frederikke og trak sig uden for +Skudvidde ... + +Men sandt var det, at der i de sidste Aar var kommet noget bredt og +matroneagtigt over Fru Uldahl. Hendes længe bevarede ungpigeagtige +Slankhed var forsvundet. Men skøn var hun som altid med sit +askeblonde Haar under den sorte Fløjelshue. Og hun førte sit Legeme +med en Holdning og en rolig Anstand, der fik alle andre Kvinder, naar +de kom i hendes Nærhed, til at synes smaa og ubetydelige. + +-- _Tager_ Mor saa ikke med? + +-- Nej, lille Sofie ... Og der er heller ikke Plads. + +-- Jo, jeg kan sidde paa Bukken. + +-- Nej, der skal Tyrk være, ellers gaar han rundt her og græder hele +Eftermiddagen. -- Saa telefonerer jeg altsaa til Ravnsholt og +spørger, om Onkel vil ha' Jer ... + +Og det gjorde hun. Og Joachim svarede personlig fra sin Seng, at han +glædede sig til at se »Firkløveret«. + +Saa rent dødsens var han da ikke; om end hans Stemme havde lydt lidt +mindre buldrende end ellers. + +-- -- + +Køreturen til Ravnsholt foregik i den lille Charabanc. Siden Jomfru +Helmers Københavnsrejse benyttede ingen af Gaardens Damer godvillig +Landaueren. Og den gamle lukkede Karosse, Flueskabet kaldet, fra +Etatsraadens Tid, var for tung for Vejene. + +Frøkenerne sad bag i Vognen hyllet i Sjaler og Pelsværk, thi det var +blæst op til en halv Storm. + +Og foran paa Bukken sad Tyrk, der stor og mægtig ragede frem højt +over Hovedet af Kusken. + +Der blev ikke talt meget under Køreturen; man havde nok at gøre med +at holde sammen paa Sjalerne. Kun af og til, naar Blæsten blev særlig +ondartet, vendte Lars sig om fra Forsædet og raabte: + +-- Frysser I, Frøkner? + +Hvortil regelmæssig en af de unge Piger hylede: + +-- Nej--i ...! + +-- -- + +Uden for »Familiehuset« stod Spat-Marie og Maren Ørentvist og fløj i +Blæsten: + +-- Der er _di_ fra _Gaarden_! sagde Marie -- Se _Tyrken_! + +Hun og Maren havde baaret Pigen Alexandra om i Læ af Gavlen. +Skiftingen skulde gerne ud et Par Gange om Dagen, hvordan Vejret saa +var, havde Doktoren sagt. Og nu sad hun i sin Stol indbyldtet i Dyner +og Klæder. Man saa ikke andet af hende end hendes frygtelige +Underansigt, hvis forlængede Kæbeparti lignede Trynen paa et Svin. + +-- Da--a' ...! hilste Konerne ydmygt, da Vognen rullede forbi. Men +straks derpaa tilføjede Spat-Marie lavmælt: + +-- En op, en anden ned! Der ager _di_, og der sidder _hun_! + +Frøkenerne nikkede venlig til Genhilsen. Men da Vognen var naaet et +Stykke bort fra Huset, lød det pludselig fra Frederikke: + +-- Hvem af os synes I, hun mest ligner? + +De brast alle fire ud i en underlig anstrengt Latter; og Frøken Sofie +sagde hurtig: + +-- Vi taler ikke til Mor om, at vi har set hende! + +Og saa forsvandt Huset bag Møllebanken. + +-- -- + +Da Charabancen var naaet et Stykke ud ad Landevejen, vendte Lars sig +pludselig om: + +-- Der kommer Hofjægermesterens, Frøkner! + +Og umiddelbart efter holdt to Ryttere, en Herre og en Dame, fulgt af +en Meute halsende Hunde, deres Heste an hver paa sin Side af +Køretøjet, der ligeledes standsede. + +Det var ganske rigtig Hofjægermesterens, Palle Uldahl til Hvidgaard +og Frue. Han var en lyshaaret Kæmpe med et vældigt Fuldskæg, der +naaede ham langt ned paa Brystet. Hun var høj, slank, næsten mager, +med gnistrende sort Haar og smaa, gyldenlakbrune, længselsfulde Øjne. +Dertil var hun stærkt sminket; og hendes Læber var smalle og +blodrøde. Frøken Sofie havde engang sagt om hende, at hun saa +»skæbnesvanger« ud. + +-- Hvad Fanden, Pigebørn, er I ogsaa ude i det Vejr! raabte +Hofjægermesteren. + +-- Vi kunde kende Jer paa Tyrk! lo Fruen. + +Frøkenerne kom frem af Sjalerne: + +-- Goddag, Onkel Palle! Goddag, Tante Mona! Ja, vi er skam! + +-- Goddag, Goddag, Unger! Hofjægermesteren slog ud med Haanden -- +Skal I til Ravnsholt? ... Vil Du _staa_! tordnede han i det samme til +Hesten og strammede Tøjlerne, saa Dyret stejlede -- Hele Familien er +nok paa Tæerne i Dag! lo han derpaa. -- Vi mødte Kragholmer-Kareten +før med Fru Karen; hun kørte, som der var Ild i Enden paa hende. + +-- Er Tante Karen ogsaa ...? + +-- Ja--h! Alle Testamentejægerne er paa Krigsstien. Men den Gamle vil +ikke se os for sine Øjne ... Det er dog Satan til Blæst! ... Men saa +hold dog Kæft, Hunde! ... han har lukket Døren for sig, har Fatter +Joachim, og sat Madam Pompadour født Henriksen udenfor paa Vagt. _Vi_ +slap da ikke ind; og I andre gør det saagu' heller ikke! + +-- Jo, Onkel har selv ... begyndte Frøken Anna. + +Men før hun fik talt ud, foretog Hofjægermesteren et pludselig Chock +imod Hundene, der fôr gøende og glammende rundt omkring Vognen, hvor +_Tyrk_ fra Bukken sekunderede dem med sin Tøndebas -- Fanden skal +staa i Jer! tordnede han og slog med sin Ridepisk ned mellem Dyrene, +saa at de hylende spredtes til alle Sider -- Det er jo ikke til at +høre Ørenlyd! ... Kom saa, Mona! Skægget flyver af mig! raabte han +videre, da et Vindstød i det samme gav sig til at flaa i ham -- Her +er ikke til at være! ... Farvel, Pigebørn! Og god Lykke! Ja, vi ser +Jer vel ikke paa Hvidgaard, før vi skal dø? Men der bliver ikke noget +at hole, for vi æder det op! ... Kom saa, Mona! + +Det havde været Hofjægermesterinden umuligt at faa sin Hest til at +staa rolig. Stormen og Hundene gjorde den nervøs. Den havde danset og +stampet og prustet, saa at hendes Ridedragt var ganske oversaat med +hvide Skumflager. -- Nu slog hun leende ud med Haanden til Afsked og +satte i Firspring efter sin Mand fulgt af den halsende og larmende +Meute: + +-- Farvel, farvel! Og hils den dejlige Fru Line! + +Frøken Sofie kiggede efter hende: + +-- Tante Mona _er_ nu storartet! sagde hun afgjort -- Saa kan I andre +sige, hvad I _vil_! + +-- Jamen Gud, Pigebarn, lo Frederikke -- vi har jo ikke sagt et Muk! + +Der kom et brølende Vindstød; og Frøkenerne forsvandt bag +Sjalerne ... + +Lidt efter tittede Frøken Sofie igen frem: + +-- Der ligger Egesborg! sagde hun og pegede ud over Markerne mod en +stor, hvid, firkantet Bygning, op til hvilken der førte en Allé af +gamle, vejrbidte og halvt udgaaede Egetrær. + +-- Ja, sagde Anna, som havde besøgt Gaarden i Bedsteforældrenes +Tid -- der var dejligt! Sikke Stuer! Og sikken Udsigt fra +Selskabsværelserne paa første Sal! + +-- Og nu bor vi paa en Fallitgaard! sagde Frøken Charlotte. + +-- Ja, vi er jo alle Vorherre en Fallit skyldig! nikkede Frøken +Frederikke. + +Men Frøken Sofie krøb ind bag sit Sjal og sukkede ... + +-- -- + +Da Charabancen rullede ind paa Ravnsholts Grund, strøg en lukket Vogn +forbi for udgaaende: + +-- Det var Kragholmeren! meldte Lars fra Bukken -- Jeg saa Fruen +indvendig. + + + + +Madam Henriksen (af Hofjægermesteren døbt: Pompadour) hed den store, +tavse Bondekone, der havde været Onkel Joachims Husbestyrerinde i +henved tredive Aar. Hun var kommen til Gaarden, da hun var en +fem-seksogtyve, havde styret Huset for ham til hans fulde Tilfredshed +og engang imellem faaet et Barn med ham, ialt fire. Men de var alle +døde kort efter Fødselen, og to af dem havde været ligesaa fæle og +uhyggelige Misfostre, som Nils Uldahls og Spat-Maries Alexandra. Men +selv havde Madam Henriksen fra sit Giftermaals Tid tre velvoksne +Sønner, tre tavse, paalidelige og arbejdsomme Mennesker ligesom +Moderen. De tjente alle paa Ravnsholt nu i forskellige Stillinger, +spiste og sov sammen med de andre Karle og stod med Hatten i Haanden, +naar de talte til Godsejeren. Men han kunde godt lide dem og +udmærkede dem paa mange Maader baade for deres egen og for deres +Moders Skyld. + +-- -- + +Da Vognen med Tyrk og de unge Damer gjorde Holdt foran Hovedtrappen, +kom Madam Henriksen frem i Døren: + +-- Men Gud Fader, se Hunden! sagde hun og glemte helt at hilse paa +Damerne -- har han sat der hele Vejen i det Vejr? + +-- Ja, han har saamænd! + +-- Det er Synd a' Jer ... + +-- Aa, han er jo godt klædt paa! + +-- Hvordan gaar det med Onkel? + +-- Jo--e ... Men lad dog Hunden komme ned og ind i Varmen! + +-- Madam Henriksen tænker slet ikke paa os andre! lo Frederikke. + +-- Naa--e, _Menneskene_ klarer sig nok! + +Frøken Sofie fløjtede Tyrk ned fra hans Sæde. + +-- Der er Varme i Kontoret, hvis Frøkenen vil ta' ham der ind. + +-- Maa vi andre ogsaa komme med? + +-- Ja, værsgod ... + +Madam Henriksen aabnede Døren til Kontoret. -- Det var et stort +nøgent Rum med sandstrøet Gulv, simple Træmøbler og en lille, fedtet +Voksdugssofa. Henne i et Hjørne buldrede en Jærnkakkelovn. Der var +kun et Kappegardin for Vinduet. + +-- Hvordan har Onkel det? spurgte Frøken Anna. + +-- Jo--e ... + +-- Maa vi komme ind til ham? + +-- Ja, Frøknerne er jo _bestilt_ ... Men nu skal jeg hente Kaffen. +Og Hunden kan faa et Fad Mælk. + +-- Han vil hellere ha' Kaffe, Madam Henriksen. + +Madammens Øjne voksede: + +-- _Drikker han Kaffe?_ + +-- Ja--e ... lo Sofie. + +-- Og saa skulde jeg hilse fra Godsejeren, at der stod Cigarer henne +paa Hylden. + +-- Tak ... + +Pludselig rundedes Konens Øjne af en ny sindsforvirrende Tanke: + +-- _Ryger_ han kanske ogsaa, _Hunden_? + +Pigebørnene brast i Latter: + +-- Nej, nej, nej! + +-- Ja, vi kunde jo aldrig vide, naar I andre gør det! ... Men det +ender skidt med den Rygen, tilføjede hun -- Tobak er for _Mandfolk_! + +-- Fars Søstre røg jo ogsaa ... mente Frederikke. + +-- Jamen, hvor røg de ikke ogsaa _hen_! sagde Pompadour -- Men nu +gaar jeg ud efter Kaffen. + +-- -- + +Da Kaffen var drukket, førte Madam Henriksen de unge Damer ind gennem +to iskolde, salsagtige Dagligstuer, hvor de sparsomme Mahognimøbler +stod stift opstillet langs Væggene, og hvor man maatte balancere frem +i Gaasegang ad smalle »Løbere«. + +Frøken Charlotte tog Mod til sig og spurgte: + +-- Hvorfor kom de fra Kragholm og Hvidgaard ikke ind til Onkel, Madam +Henriksen? + +-- Fordi Godsejeren ikke vilde se dem, lød det kort -- Og Frøknerne +maa heller ikke gerne blive der ret længe; Godsejeren kan ikke taale +det. + +Fra Dagligstuerne naaede man gennem Spisestuen ud i en lang, skummel +Korridor med mange Døre. Paa en Bastmaatte udenfor én af dem laa +Rinaldo, Onkel Joachims gamle Hønsehund. Den var saa gammel, at det +ikke længere gav nogen Lyd, naar den gøede. + +-- Her skal vi ind, sagde Henriksen og strøg Hunden kærtegnende over +Ryggen, før hun aabnede Døren. -- Men Frøknerne maa skræve over ham, +for han kan ikke flytte sig. + +Rinaldo løftede Hovedet, da han sansede de Fremmede, og markerede en +Gøen ved at aabne og lukke Gabet et Par Gange; saa sank han sammen +igen; og Damerne slap over ham ... + +Inde i sit Soveværelse sad Onkel Joachim halvt oprejst i sin Seng +støttet af mange Puder. Hans svære Krop var frygtelig afmagret og +stod knoglet og kantet frem under Skjorten. Ansigtet var graagult, og +det hvide Haar og Skæg pjusket og uredt. + +De fire Søstre blev forskræmt staaende tæt inden for Døren, medens de +uvilkaarlig famlede efter hinandens Hænder. + +Joachim saa missende hen imod dem; hans Øjne var ligesom falmede: + +-- Er det Firkløveret ...? spurgte han. + +-- Ja ... + +-- Ho, ho! lo han hult -- det betyder Lykke! ... Kom nærmere Tøse! +Hans Stemme havde endnu bevaret en Del af sin gamle Klang. + +Pigebørnene nærmede sig, men dog stadig i Klump. + +-- Er I der allesammen? Jeg ser saa daarligt ... + +-- Ja, vi er her allesammen ... det var Anna, der talte -- Hvordan +har Onkel det? + +-- Sæl Tak! Skidt! sagde den Gamle -- Kom helt herhen! + +De unge Piger gled hen til Sengen. Joachim strakte en Haand frem og +fik fat i en af dem: + +-- Hvem er _det_? + +-- Sofie ... + +-- Jeg synes, Du tuder, Tøs? Ser jeg ud, som jeg skal dø? + +-- Ja ... sagde Sofie og brast i høj Hulken. + +Han slængte ligesom i Vrede hendes Haand fra sig ... I det samme gav +et Telefonapparat, der stod paa Bordet ved Siden af Sengen, sig til +at ringe. + +-- Henriksen! sagde han buldrende -- spørg, hvad det er! + +Pompadour, der havde puslet lydløst om i Værelset, satte Tragten for +Øret: + +-- Jovel, ja ... jo ... Nu skal jeg spørge Godsejeren! -- Det er +Købmand Nielsen, der forhører, om vi kan hente de Oliekager i Morgen +...? + +-- Nej, sagde den Gamle -- i Morgen skal vi køre Roer hjem. + +-- Godsejeren vilde bevise ham en Tjeneste, sa'e han ... + +-- Saa--e? Sig, at vi skal komme paa _Fredag_ ... Og ring af! + +-- Jo ... + +-- Hvem er saa _det_? spurgte han og greb fat i et af de andre +Pigebørn. + +-- Frederikke ... + +-- Tuder Du ogsaa? + +-- Næi ... Onkel bliver nok rask igen. + +-- Sludder! Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! + +Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. + +-- Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. + +-- Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt +-- Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. + +Pigebørnene trak sig hen imod Døren: + +-- Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... + +-- Farvel, Tøse! I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det +var vel _det_, I vilde ha' at vide? ... _Men I giver ikke Jeres +Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! +Hører I?_ + +-- Ja ...! sagde Anna forskrækket. + +-- Og hør saa lidt her ... vedblev den Gamle, og der lagde sig et +ondt og hoverende Smil om hans Mund -- Sig til ham fra mig, at det +kan ikke nytte, at han snuser efter Elfenbensstokken, for jeg ta'r +den med mig i Kisten, hæ! + +-- -- + +Da de unge Damer igen sad bænket og indpakket paa Charabancen, +spurgte Frøken Charlotte: + +-- Hvad er det egentlig, Onkel fejler, Madam Henriksen? + +-- De kalder det Kræft i Leveren. + +-- Mener Doktoren, at det er farligt? + +-- Det gør han vel ... + +Og idet hun kastede et Blik op mod Tyrk, der igen tronede paa Bukken, +tilføjede Madammen -- Det var da rart, at Vinden har dovet sig lidt +... for Hundens Skyld. + + + + +Hofjægermester Palle Uldahl var en Brodersønnesøn af Etatsraadens +Fader. Familien havde i to Generationer tjent sig en betydelig Formue +som Plantageriejere paa St. Croix i den gode Tid. Palle var bleven +opdraget hos sin Moders Slægt i Danmark; og da han var atten-tyve +Aar, solgte Faderen, Jakob Reinhold, der imidlertid var bleven +Enkemand, sine vestindiske Besiddelser, drog tilbage til Fædrelandet +og købte efter Nils Uldahls Anvisning Herregaarden Hvidgaard, +beliggende et Par Mil norden for Havslunde. Det var rart, at Familien +blev samlet, mente Nils; det styrkede den og stivede den af mod det +overhaandtagende Bondevælde. Men et Aars Tid senere ragede han og +Jakob Reinhold uklar i Anledning af en fed Dame paa Byens Marked og +blev Uvenner for Livstid. + +Palle, der imidlertid havde lært Landvæsenet, kom nu hjem til +Hvidgaard som en Slags Overinspektør. Det gik udmærket i en Aarrække, +thi Fader og Søn holdt meget af hinanden og var altid kommet +fortræffeligt ud af det sammen. Men saa arriverede der engang et +Beriderselskab til Købstaden. Alle Egnens Uldahler mødte op til +Premiéren, ogsaa Fader og Søn fra Hvidgaard. Men fra den Aftenstund +at regne var Freden ogsaa for stedse forbi imellem dem. + +-- -- + +Mona Lisa hed hun paa Programmet. Og hun var en Djævel af en +Jokeyrytterske, slank og kattesmidig i sit kødfarvede Trikot; +gnistrende sorthaaret og med gulbrune Salamanderøjne. Og særlig kunde +hun, naar Hesten som Sortie satte over Barriéren med hende liggende +henad Ryggen udstøde et Skrig, der fik de mandlige Tilskuere til at +spjætte med Benene, som vilde de sætte efter hende ... + +Ogsaa de to Uldahler fra Hvidgaard spjættede. Men de beherskede sig, +idet de saa sky til hinanden uden at tale. -- Men den næste Aften var +de igen i Circus. Og den næste igen, saalænge Selskabet gav +Forestillinger i Byen. Dog sad de ikke oftere som første Aften ved +Siden af hinanden. Og de kørte ikke længere frem og hjem sammen. De +undgik hinanden og skulede ondt til hinanden. + +Og saa skete det efter Ingwersens Beretning, at da Beriderne havde +afsluttet deres Optræden og indskibet sig for at drage videre til +andre Egne, dukkede Palle Uldahl, da Skibet var naaet et Stykke ud i +Fjorden, pludselig op af Kahytten og gik lige hen til Mona Lisa og +bad hende om at blive hans Kone. Og førend hun endnu havde faaet +svaret, saa de gamle Jakob Reinhold staa ude i Agterstavnen og +stirre paa dem, kridende hvid i sit Ansigt ... og rundt omkring paa +Dækket stak frem bag hver sit Skjul Nils fra Havslunde, Frantz fra +Kragholm og gamle Joachim fra Ravnsholt ... Da brast Mona i en +bragende Latter og faldt Palle om Halsen. -- + +Et halvt Aars Tid efter døde Jakob Reinhold, og de to Unge flyttede +ind paa Hvidgaard ... + +Men Børn fik de ingen af: Thi paa alfar Vej gror intet Græs! siger +gamle Jomfru Ingwersen. + + + + +Hvidgaard var en Idyl ...: en firelænget, énetages Bygning, +hvidkalket med rødt Tegltag og omflydt af Grave med hvide Broer og +hvide Svaner. Paa den gruslagte Gaardsplads en hvidkalket +Sandstens-Fontæne og spraglede Paafugle, der slog Halerne i Hjul ... +Og baade Gaard, Have og Park lunt gemt imellem høje, skovklædte +Bakker. Vinden kunde hyle og brumme i Skovene oppe langs +Bakkekammene, nede i Havens Gange og Gaardens Stuer var den stilleste +Ro ... + +At sige i Jakob Reinholds Tid. Thi med Fru Mona holdt ogsaa Stormen +og Uroen sit Indtog paa Hvidgaard, og Idyllen fløj over i Historien. + +Hun føg nemlig som et Uvejr gennem Huset. Vægge blev revet ned, Døre +og Vinduer blev flyttet, Lofter blev hævet, og Gulve blev sænket. Og +da hun havde raset færdig indendørs, gik hun løs paa Haven og Parken. +Hun vilde ha' _Vuer_! sagde hun. Og hun lod de stolteste Træer +fælde, naar de stod hendes Planer i Vejen. Ja, ud for sine +Dagligstuevinduer lod hun endogsaa Skoven hugge om og Bakken skære +igennem, saa at Østenstormen nu strøg livsaligt ned gennem Haven, +afsved Roserne og fik Kakkelovnene til at ryge. Men hun beordrede +Roserne gravet op og Skorstenene forlængede, hvorved hun ødelagde +baade Havens og Bygningens Skønhed: + +-- _Blæse_ med _det_, sagde hun -- bare vi faar _Luft_! + +Og for at holde sig med Selskab, naar Manden var af Gaarde, gav hun +sig til at samle paa Hunde. Hun drev det til paa én Gang at huse +fjorten, alle af forskellig Race. En grand danois stor som et Føl og +videre ned til en Bologneser ikke større end en god Rotte. + +-- -- + +Fru Monas Vugge havde staaet paa en fjerde Bagsal i København; og hun +var døbt Elise Mortensen. + +Men nu hed hun altsaa Hofjægermesterinde Uldahl og regerede +uindskrænket over sin Kæmpe af en Mand, der aldrig havde tænkt sig +Muligheden af at kunne nyde de Glæder hos en Kvinde, som hun bød paa. +-- Hendes Legeme var som levende Ild, naar han søgte det. Hun slog +sammen om ham som Flammer. Og han lod sig frydefuld fortære. + +-- Hvis jeg nu var bleven gift med din Far ...? sagde hun til ham +engang midt under en saadan Ildsvaade. + +Og uden Tøven svarede han: + +-- Saa var jeg bleven din Elsker! + +Hvorpaa han atter forsvandt i Luerne. + + + + +Jens Oluf Rasmussen, Degn og Kirkesanger ved Havslunde Skole, stod en +Dag kort før Jul ude i Skolegangen, og hans Kone kom fra en Dør, der +førte ind til Lejligheden. + +Da hun saa ham, slog hun Hænderne sammen i Rædsel: + +-- Men, hvad er det dog, Du bestiller, Jens Oluf! + +Han vendte sig hurtig: + +-- Hvad har Du her at gøre? + +-- Aa, Jens Oluf, Jens Oluf ...! + +-- Gaa din Vej, Oline! + +-- Jeg synes, Du staar og spytter paa Børnenes Mad, Jens Oluf ... Aa +Gud, aa Gud, hvad skal det dog blive til med Dig! + +Han gik frem imod hende med Hænderne løftet som til Slag: + +-- Nu _gaar_ Du, Oline! Eller jeg svarer ikke for mig selv! + +Men saa fik han et Hosteanfald og sank sammenknuget og foroverbøjet +ned paa en Bænk. Konen løb til og støttede hans Hoved med sine +Hænder. Inde i Skolestuen larmede Børnene. + +-- Jens, Jens, dette kan jo ikke blive ved ... hun tænkte kun paa den +frygtelige Opdagelse, hun havde gjort; Børnenes Tummel _hørte_ hun +ikke ... + +Hosteanfaldet var overstaaet. Den Syge lukkede Øjnene og lænede sig +kraftløs tilbage mod Væggen. Store, tunge Sveddraaber gled ham ned +over Ansigtet. + +Konen tog sit Lommetørklæde frem og tørrede dem af: + +-- Skal jeg ikke slippe Børnene fri, Jens, og bringe Dig til Sengs? + +-- Nej ... i Overmorgen skal de jo ha' Juleferie ... han aabnede +langsomt Øjnene, der laa dybt i deres Huler omgivet af mørke Ringe; +og Blikket syntes at vokse frem langvejs fra, fra Mile borte, træt, +ydmygt, forpint og forjaget: + +-- Jeg véd snart ingen Raad længere, Oline ... + +-- Jamen, hvor ku' Du dog gøre det? + +-- Jeg ku' gøre det, der var meget værre, naar _det_ kommer over +mig ... + +-- Hvad for nogen Mellemmader er det, Du har spyttet paa? + +-- Det er vel de tre, der staar aabne ... + +-- Saa ta'r jeg dem med mig ... Du kan jo saa sige til Børnene, at de +kan komme ud i Køkkenet og faa noget andet ... Jeg siger saa til dem, +at det er Hunden, der er rendt med dem. + +-- Ja ... + +Konen rejste sig og gik hen til Vindueskarmen, hvor der laa mange +Stabler smaa Frokostpakker. Hun tog de tre øverste, hvis Papir var +løsnet. Saa vendte hun sig. Den Syge var igen sunket tilbage mod +Væggen. I Skolestuen var Larmen vokset: Børnene raabte, skreg, lo og +trampede. + +-- _Skal_ jeg ikke hellere kvitte dem for i Dag, Jens, at Du kan faa +lidt Ro? + +-- _Nej_ ...! sagde Degnen pirrelig, rejste sig med et Ryk og gik ind +til Børnene. + +I samme Nu, han viste sig i Døren, forstummede al Lyd derinde. + +-- -- + +Jens Oluf Rasmussen var, ligesom Lig-Johanne, et Vildskud paa den +Uldahlske Stamme. + +Men Jens var en Søn af _Nils_. + +Overleveringen fortæller, at denne en Dag i sine bedste Aar kom +ridende fra Thorsminde ind paa Rasmus Olufsens Gaard, Lillegaarden, +et Fæste under Egesborg Gods. + +-- Er din Kone hjemme? spurgte han. + +-- Jo, sagde Rasmus Olufsen med Huen i Haanden -- hun er oppe i +Stuen. + +-- Vil Du holde ved Hesten saalænge ... jeg skal tale med hende. + +-- Jo, sagde Rasmus Olufsen. + +Tyve Minutter senere red Hr. Nils atter bort. Og ni Maaneder efter +blev Jens født. + +Han blev Rasmus Olufsen og Hustrus første og eneste Barn. Og han blev +et sygeligt Barn, underlig nervøs og forknyt; men skrap til Bogen, +hvorfor han senere kom paa et Seminarium, hvor han klarede sig vel. +Og efter et Par Hjælpelærerpladser rundt i Omegnen fik han paa +Sogneboernes Opfordring Ansættelse her ved Havslunde Skole. + +Nu var han kommen til Kræfter, og smuk og statelig saa han ud med sin +ranke Skikkelse og sit store Fuldskæg. Og da han var af et mildt og +kærligt Sindelag, blev han vel lidt af Børn og Voksne. I Kirken klang +hans kønne Røst højt over alle andres. Pigerne saa mildt til ham. Og +omsider blev han gift med en velhavende Gaardmandsdatter fra +Nabosognet ... Men et halvt Aar efter brød saa Sygdommen ud. + +Det var »Brystsygen«. Han hostede hult og tæredes hen. Det var, som +prikkede der ham tusinde Naale i Lungerne, sagde han. Hans Ansigt +blev lille og gulblegt bag Skægget. Og hans Øjne blev onde. Thi han, +der før havde været blid og mild og nynnende seminaristglad, begyndte +lidt efter lidt at hade Livet, og hvad Livets var. Han var kun +syvogtyve Aar gammel, men følte sig, alt som Sygdommen skred frem, +bitter og mistrøstig som en Olding, der ikke taaler at se Ungdommen +gro og glædes omkring sig. I Skolen, hvor han før havde været elsket +og forgudet af Børnene for sin forstaaende Munterheds Skyld, sad han +nu tavs og haard og vogtede agtpaagivende paa en Overtrædelse for +med Skadefryd at slaa ned over Synderen. Og det var helst de +rødmussede og livsstruttende, han udvalgte sig som Ofre: + +-- Er _Du_ en stor Dreng? kunde han spørge, og Smilet om hans smalle +Mund blev lystent og rovdyragtigt -- Nej, nu skal jeg vise Dig, +hvordan det er at blive stor! og med sine magre Fingre greb han +Forbryderen fat i de smaa Haar ved Tindingerne og løftede ham i +Vejret: + +-- Voks, voks! sagde han og løftede højere og højere, indtil den arme +Synder balancerede heltoppe paa Spidsen af sine smaa, fortvivlede +Tæer: + +-- Saadan er det at vokse, min Dreng! sagde han -- Saadan er det at +blive stor! ... Og nu kan Du gaa ned og glæde Dig! + +Og han sendte Fyren bort med et Spark, saa han trimlede ... + +-- -- + +Saaledes var Jens Oluf Rasmussen blevet. + +Og i Dag havde altsaa hans Kone opdaget, at han i sit syge Had til +Liv og Sundhed stjal sig til at spytte sine Sygdomsspirer ud paa +Skolebørnenes medbragte Mad. + + + + +Ogsaa for Herskabet paa Havslundegaard blev det en krank Julefest ... + +Thi første Juledag, Eftermiddag Klokken tre, fandt Fodermester +Voldby, da han kom op paa Stænget for at brække et Skift Hø ned til +Kreaturerne, Forvalter Jensen hængende død paa en af Hanebjælkerne -- +og han havde nok først gjort Forsøg paa at drukne sig i Hesteparken, +thi hans Tøj var vaadt og skident til midt paa Brystet. + +-- Naa, saadan sku' _det_ ende ...! sagde Voldby og gav sig sindig +til at skære Strikken over med sin Foldekniv -- Jakobsen! raabte han +ned i Stalden, hvor Eleven gik og fordelte Høet rundt i Krybberne -- +Jakobsen! ... Forvalteren har hængt sig heroppe! + +-- Hva' _har_ han ...! sagde Jakobsen og slap den Favnfuld Hø, han +havde staaet med, bardovs i Gulvet. + +Jakobsen var en stor, sværlemmet Gaardmandssøn paa en sytten-atten +Aar. Og det var første Gang, han var mellem Fremmede ... + +Voldby baksede med Liget for at faa det op paa Armene: + +-- Ja, han har ... og han er allerede kold ... Vil Du ta' imod ham. + +-- _Nej!_ + +-- Sludder! Stil Dig nu op lige under Nedkastet, saa la'r jeg ham saa +gelinde glide ... Naa bli'r det til noget! + +Den Dødes strittende Ben viste sig allerede i Aabningen. + +Jakobsen var bleven hvid som et Lagen og skjalv over hele Kroppen: + +-- Jeg tør ikke, Voldby ... + +-- Sludder! Ta' nu fat! ... _Har_ Du fat? + +-- Ja ... + +-- Ja, saa kommer han! + +Forvalterens svære Krop gled langsomt frem gennem Hullet stiv som en +Bjælke. + +-- Jeg tør ikke, jeg tør ikke ...! stønnede Eleven. + +-- Er Du _gal_, Dreng! Vil Du holde _fast_! Jeg _har_ jo sluppet! + +Liget begyndte pludselig at tage Fart ud over det glatte Hø. Og idet +det faldt tungt ned i Favnen paa Drengen, der ikke kunde magte det, +trængte der sig en Lyd af indeklemt Luft frem af dets Hals: Bæ--uv! +ræbede det lige ind i Ansigtet paa ham. + +Men da slap Eleven vild af Rædsel sit Tag i den Døde og fôr tudende +som en maanesyg Hund ud af Stalden: + +-- Jeg forvinder 'et aldrig! skreg han -- Jeg forvinder 'et aldrig! +Det skulde Voldby ikke ha' faaet mig til! Jeg forvinder 'et aldrig! + +Og medens han flygtede hen over Gaardspladsen og ud over Markerne, +svingede han sindssygt Armene rundt og rundt over sit Hoved som to +Møllevinger ... + +-- -- + +Allerede flere Dage førend Godsejeren vendte hjem fra Rigsdagen for +at holde Juleferie, var der kommet en sær Uro over Forvalter Jensen. +Han luskede og lurede omkring Jomfru Helmer, og hun havde ikke Fred +for ham. Et Par Gange havde han endogsaa lagt Haand paa hende; og hun +havde maattet tilkalde Hjælp for at faa ham vist ud af sit Værelse. + +-- Jeg gør en Ulykke paa en af vos! truede han uden for Vinduet -- +hvis Du la'r ham røre ved Dig! + +Men hun lo imod ham: + +-- Du hytter Dig vel, tænker jeg! + +-- -- + +Saa kom Juleaften. + +Nils Uldahl havde villet tvinge igennem, at Jomfru Helmer skulde +inviteres over i Herskabsbygningen og spise med Familien. Men Fru +Line havde paa sin rolige, ligevægtige Maade, der afskar enhver +Diskussion, sagt, at i saa Tilfælde maatte han og Damen indtage +Nadveren alene, for hun og Pigebørnene vilde da spise paa deres +Værelser. + +Herover var Nils blevet saa forbitret, at han slet ikke havde vist +sig den ganske Dag. Og da der Klokken syv blev kaldt til Bords, tog +han demonstrativt sit Overtøj paa og gik ned i Økonomibygningen, hvor +han tilbragte den hele Aften -- og Natten med. + +Men om Morgenen havde Forvalteren passet ham op i Ladegaarden og +truet ham paa Livet med en Todtenslæger. Og var det rasende Menneske +ikke blevet overmandet af Gaardens Karle, havde han vel ogsaa udført +sit Forsæt. Nu slog de ham i Stenbroen og slæbte ham over paa hans +Kammer og laasede Døren. + +Men op ad Formiddagen var han saa brudt ud. Og nu laa han fredelig og +stille under et Hestedækken ovre i Foderloen ... + + + + +Samme Dags Aften ... + +Oppe i Fru Lines store Soveværelse, der til Dels var møbleret som +Salon, sad hun og Døtrene. De tyede altid her op i vanskelige Tider, +thi de følte sig tryggere her end i Dagligrummene nedenunder, hvor +Faderen pludselig kunde bryde ind og snakke op og lade som ingenting +for saa lidt efter brummende at forsvinde igen, naar han mærkede, at +hans Ord ingen Genklang fandt. + +Frøken Anna sad som sædvanlig og læste, eller lod, som hun læste. +Mest døsede hun over Bogen med Øjnene halvt lukkede. + +Frøken Charlotte og Frøken Frederikke sad med deres Piber over et +Parti Skak. Fru Uldahl lagde Kort op; og Frøken Sofie laa saa lang +hun var henad Gulvtæppet med Tyrk som Hovedpude. + +Der var Dødsensstille paa Gaarden. Klokken var mellem ni og ti. Paa +Bordet under Hængelampen stod en Skaal med Klejner og Pebernødder. + +Pludselig skød Fru Line lidt utaalmodig sine Kort sammen: + +-- Nu skal vi i Seng, Børn! + +-- Hvad er Klokken? spurgte Sofie uden at røre paa sig. + +-- Et Kvarter i ti. + +-- Hvordan tror Mor, at _hun_ vil ha' det i Nat? + +Ved _hun_ forstod man mellem Damerne i Herskabsbygningen altid Jomfru +Helmer. + +-- Aa, hun er vist ligeglad! mente Charlotte med Ansigtet ned over +Skakspillet. + +-- _Træk!_ sagde Frederikke ivrig -- Det er _Dig_, der skal trække! + +Saa blev der en Pause. Man hørte en Dør blive slaaet haardt i et +Steds fjernt i Huset. Det var Nils Uldahl, der gik i Kælderen efter +Vin. Han var igen begyndt kraftig at drikke, naar han var hjemme. + +-- Tror Mor, at Far er ulykkelig? spurgte Frøken Sofie pludselig. + +-- Ulykkelig ... lille Sofie? + +-- Ja, jeg mener, om han saadan altid gaar rundt og er bedrøvet? + +-- Næi ... hvorfor mener Du det? + +-- Aa, ikke for noget ... + +Fru Line rejste sig og gik hen til sin ældste Datter: + +-- Nu skal vi i Seng, lille Anna. + +-- Ja ... sagde Anna uden at løfte Øjnene fra Bogen. + +-- Véd Mor, om Elev Jakobsen er kommen hjem? spurgte Sofie. + +-- Nej ... men det er han vel nok ... Nu lukker jeg et Vindue op, +Pigebørn, for Tobaksrøgen. + +Frøken Sofie, der ligeledes havde rejst sig, gik hen og stillede sig +ved Siden af Moderen foran det aabne Vindue ... det var det samme +Vindue, hvorfra Søstrene havde set Faderen køre bort med sin +Elskerinde ... Maanen og Stjernerne skinnede ned over den hvide +Gaardsplads, hvor Sneen laa i sammenskovlede Hobe. Nede fra Stalden +lød Stampen af en Hest; og langt borte i Parken tudede en Ugle. + +Frøken Sofie fôr gysende sammen. Fru Line lagde en Arm om hende. + +-- Fryser Du? Skal vi lukke? + +-- Nej ... Se, hvor smuk Gaarden ser ud! + +-- Ja ... + +-- Hvad tænker Mor paa ... _lige nu_? + +Fru Line smilede: + +-- Paa at komme i Seng og sove. + +-- Og véd Mor, hvad _jeg_ tænker paa? + +-- Nej ...? + +-- Jeg tænker paa, at hvis der nu med det samme kom gaaende en helt +fremmed Mand dernede i Gaarden, saa vidste han ikke noget af, at +Forvalter Jensen laa nede i Laden og havde hængt sig ... + +-- _Skak!_ lød det i det samme triumferende fra Frederikke -- Og +_mat_! ... Du er ogsaa _mat_! + +-- Vigtigper! sagde Charlotte og fôr op og satte sig paa Skødet af +Søsteren -- Lille Vigtigper! sagde hun og gav sig til at kæle for +hende. + +Og saa trak de Kageskaalen hen til sig og begyndte at spise af +Pebernødderne, idet de gensidig puttede dem i Munden paa hinanden og +lukkede efter med et Kys. + +-- Usch! mumlede Frøken Anna -- det er væmmeligt at se paa Jer to +...! + + * * * * * + +Ovre i Asylet stak de tre Gamle forlængst under Dynerne. Deres +Julegaver havde de anbragt paa Stolene foran Sengene. Kun Jomfru +Rottbøl laa trofast med den fornemste af sine i Armen. Det var en +stor, smukt paaklædt Dukke, som hun havde faaet af Frøkenerne, og som +hun havde døbt Nikoline efter sin for femogtyve Aar siden afdøde +yngste Datter ... + + * * * * * + +Det store Ur i Spisestuen slog tolv. + +Tyrk, der laa paa Maatten foran Frøken Sofies Dør, bjæffede i Søvne. +Han havde svagt fornemmet Lyden af knirkende Fodtrin paa Sneen +udenfor i Haven. + +Det var Sørine Folkekokkepige, der kom fra Julebesøg hos sine +Forældre. -- Ved hendes Side gik Elev Jakobsen. + +Hun havde fundet ham flakkende rundt nede i Strandskoven forfrossen +og fortvivlet. + +Og nu tog hun Drengen med hjem i sin Seng for at trøste og varme +ham ... + + + + +Fru Karen Uldahl fra Kragholm var paa Julebesøg i Villa Seemann og +sad i Dagligstuen og knasede Makroner i sig og drak Madeira. + +Fru Rositta stod i Profil foran Vinduet og satte Traad i sin Synaal. + +-- Men sødeste lille Pige, sagde Fru Karen overrasket -- Du er jo med +Barn! + +Rositta blev blodrød: + +-- Kan det _ses_? spurgte hun og dalede hurtig ned paa Stolen ved +Sybordet. + +-- Ja, nu Du stod der imod Lyset ... Jeg troede for Resten, at det +var et overstaaet Stadium hos Jer? + +-- Det troede vi ogsaa selv, Tante Karen. + +-- Hvor langt er Du henne? + +Tanten saa yderst interesseret ud. + +-- Paa femte Maaned. + +-- Er Du ked af det? + +-- Naa--aa ... det nytter jo ikke. + +-- Næ--e, Du har altid været en lille Filosof! + +Fru Karens Øjne blev nyfigne og skinnende: + +-- Hør, lille Pige, sagde hun og lænede sig fortroligt hen mod +Niecen -- er det sandt, at det er forbundet med en vis ... æ ... +Vellystfornemmelse at føde et Barn? + +Rositta rødmede atter: + +-- Men Tante Karen dog ...! + +-- Ja, det har jeg nemlig hørt ... Jeg har jo aldrig selv været i den +Situation ... Men jeg har _læst_ om det. + +Rositta bøjede Hovedet uden at svare. Fru Karen sendte hende et hvast +Sideblik og fortsatte derpaa ganske uden Overgang: + +-- Skal I til Havslunde paa Fredag? + +-- Ja ... Isidor ... Jeg tager ikke med. + +-- Kan Du forstaa, lille Pige, at de holder Selskab saa hurtig oven +paa det Selvmord? + +-- Naa--aa ... + +-- Det er naturligvis Line, der vil vise Verden ... + +-- Nej, det er dog vist Onkel Nils ... + +-- Maaske. Men saa kunde _hun_ dog sætte sig imod denne Forargelse. + +-- Det er vist ikke saa nemt ... + +-- Aa, hvis hun _vilde_! Men hun gaar rundt der og behager sig i at +spille den undertrykte ... Hun er en daarlig Kone for Nils; han +skulde tages paa en hel anden Maade. + +Fru Rositta smilede uskyldigt; men helt dybt inde i hendes Øjne kom +og forsvandt en Lysprik ikke større end Spidsen af en Naal: + +-- Ja, sagde hun rolig -- han burde have haft Tante Karen! + +Nu var det Fru Uldahls Tur til at rødme; og hendes Øjne flammede +ondt. Men da Rositta stadig saa lige uskyldig og uvidende ud, +beroligede hun sig og nøjedes med at sige: + +-- Ja, maaske ... Jeg har i det mindste vist mig en Opgave voksen, +der var fuldt saa svær som hendes! ... Naa, føjede hun saa til -- +Frantz har i de sidste Aar saamænd ikke givet nogen Grund til Klage; +jeg er fuldt ud tilfreds med min Lod ... nu; og der gaar ikke en Dag, +uden at Frantz er mig taknemmelig! + +-- Jeg holder saameget af Onkel Frantz ... sagde Fru Rositta mildt. + +-- Ja, han er saamænd ogsaa et rigtig erkegodt Menneske ... En Mand +ender _altid_ med at blive det, hans Kone gør ham til! Nu skal vi +snart ha' Sølvbryllup. + +-- Ja, det skal I jo ... i April? + +-- Ja; og hele Slægten skal samles, baade Heinemann'erne og +Uldahl'erne. + +-- Det bliver da morsomt ... + +-- Ja; baade jeg og Frantz glæder os ogsaa meget dertil ... Det +bliver netop en Søndag, saa vi begynder med at gaa i Kirke og takke +Gud; og om Aftenen er der saa Middag paa Kragholm. + +-- Naa! + +-- Ja, Du og din Mand faar naturligvis ogsaa en Indbydelse. + +-- Ja--e Tak ... + +-- Apropos, lille Reseda ... + +-- Det maa Du ikke kalde mig! afbrød den lille Frue heftig. + +-- Men Herregud, det gør jo din Mand ...! + +-- Ja, netop derfor! Ingen andre maa! Jeg vil ikke ha' det! + +Hun var blevet ganske bleg af Ophidselse. + +-- Naa, naa, godt Ord igen ...! sagde Fru Karen forbløffet -- Men det +var det, jeg vilde sige, fortsatte hun saa -- véd Du, om Isidor har +med Onkel Joachims Affærer at gøre? Man siger det. + +Rositta var atter blevet rolig: + +-- Saa--e? sagde hun -- Ja, jeg er ikke inde i min Mands +Forretningssager. + +-- Er han hjemme? + +-- Nej, han er paa Kontoret. + +-- Hør, kunde Du ikke underhaanden skaffe mig det at vide? + +-- Nej, Tante Karen, det kan jeg ikke ... Isidor vilde tro, at jeg +var blevet vanvittig. + +-- Er det da sandt, at I aldrig taler sammen? + +-- Naa--aa, det er maaske lidt overdrevent. Men da aldrig om den +Slags Ting; de morer os ikke. + +-- Det maa da være frygteligt! + +Fru Rositta lo stille: + +-- Tror Du ...? + +Men Fru Karen, der var inde i sit, vedblev: + +-- Har Du og din Mand været derovre? + +-- Hvor? + +-- Paa Ravnsholt ... nu han skal til at dø? + +-- Vi kender ham jo næsten ikke. + +-- ... Hvis din Mand er hans Executor! + +-- Ja ... + +-- Er han da det? + +-- Det véd jeg virkelig ikke, Tante Karen. + +Fru Uldahl satte vredt Tænderne i en ny Makron, saa at den brast med +et Knæk: + +-- Du er _ganske_ umulig, lille Rositta! Du _lever_ jo slet ikke i +_denne_ Verden! + +-- Naa--aa ... jo--o ... lidt ... + +-- Pigebørnene fra Havslunde kom da ind til ham, da de var der. + +-- Saa--aa, gjorde de det ... + +-- Hvad mon de talte om? + +-- Det véd jeg ikke ... Jeg véd ikke engang af, at de har været der. + +-- Naa, ikke ... Jo, jeg tænkte saamænd ogsaa saa smaat paa at tage +derover; det er jo Frantzes kødelige Onkel ... men man trænger sig jo +nødig paa; det kunde saa let misforstaas. + +-- Mon ...? + +-- Ja--e, det kunde ... Og sæt, man ikke slap ind! De fra Hvidgaard +galoperede derover en Dag; men hun, _Pompadour_, som Palle kalder +hende, viste dem af. + +-- Saa--e ... + +-- Men jeg _under_ dem det! + +-- Ja, det gør Tante vel ... + +-- Ja, det ved Gud, jeg gør! Hvad vilde de der! ... Har din Mand talt +noget om, lille Pige, at Joachim har gjort Testamente? + +-- Nej ... + +-- Ja, for Du véd vel, at han og Pompadour har levet som Mand og Kone +i mange Aar! Og saa har hun jo de tre lange Bondelømler af Sønner, +der driver rundt paa Gaarden. + +-- De skal være saa dygtige ... + +-- Ja, som Kreaturpassere! ... Men han testamenterer dem vel nok +nogle Tusind Kroner hver ... Moderen har jo tjent ham tro -- baade i +den ene og den anden Retning. + +-- Ja, det er vel hende, der har styret hele den store Husholdning +... + +-- Det ha'de han hende jo til! ... Og _Nils_ faar _ikke_ Ravnsholt! +han og Joachim kan ikke døje hinanden siden den latterlige Historie +med den Stok ... Men det er _det_, jeg stadig har bebrejdet Frantz, +at han ikke har forstaaet at holde sig til ... og nu er det jo snart +for sent! + +Fru Karen løste Hattebaandene, nippede til sin Madeira og pustede ud. + +Og Fru Rositta betragtede hende stjaalent fra Siden, halvt uvillig og +halvt nysgerrig, idet hun dybt undrede sig over den Forskel, der, +trods alt, kan være paa Mennesker ... + +-- Har Du hørt noget om, lille Pige, at Nils vil købe Egesborg +tilbage, hvis han arver Joachim? + +-- Nej ... + +-- Aa--r, Du er ganske umulig at tale med! + +-- -- + +Lidt efter tog Fru Karen Afsked. + +Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv: + +-- Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd være meget sød, men +hun er og bliver dog et lille Fæ ...! + + + + +Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familiemiddag paa +Havslunde ... + +Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal. + +Nils Uldahl slog paa sit Glas og rejste sig. Der blev dødsensstille: + +-- Mine Damer og Herrer! begyndte han -- Maa jeg paa min kære Hustrus +og egne Vegne bringe Dem en hjertelig Tak, fordi De har gjort os den +Glæde at møde frem her i Aften. Desværre kan vi ikke, saa ofte som vi +gerne vilde det, nyde godt af Deres udsøgte Selskab. Jeg lever jo, +som De véd, en stor Del af Aaret i en Art frivillig Landflygtighed, +idet jeg sammen med en Del andre lige- og uligesindede Kaldsfæller +sidder i Landets Raad og spinder det Tovværk og nitter de Planer, der +holder vort lille Samfund flydende ... Men, mine Damer og Herrer, +ihvor ærefuld og eftertragtet end denne Bestilling er, saa betænker +jeg mig alligevel ikke paa at kalde de Husfædre tifold lykkeligere, +der Aaret rundt kan dvæle i deres Families Skød, saaledes som for +Eksempel min kære Broder Frantz! ... Og naar jeg nu derfor vender +mig til Dig, min højtelskede Hustru, er det for at bringe Dig en ... + +-- _Far_! ... Du _maa_ ikke! ... Hvor _kan_ Du dog! ... Du _maa_ +ikke! + +Frøken Sofie var sprunget op fra sin Plads og stod ligbleg med +skinnende, taarefyldte Øjne og fægtede ganske ude af sig selv med +Armene strakt frem imod Faderen: + +-- Du _maa_ ikke ...! Jeg vil ikke ha' det ...! Du _maa_ ikke! gentog +hun. + +Fru Line skyndte sig hen til hende: + +-- Men Sofie ... lille Sofie ... + +-- Han _maa_ ikke, Mor! ... Sig det til ham! ... Hvor kan han dog +nænne det ...! + +-- Ja, ja, nu skal jeg sige det, nu skal jeg sige det ... Men kom Du +nu med mig! + +Og hun lagde en Arm om Datteren og førte hende ud ... + +Nils Uldahl havde sin Niece Mona til Bords. Han havde, straks da +Frøken Sofie begyndte at skrige op, sat sig med et beklagende +Skuldertræk og livlig givet sig til at konversere sin Borddame. Men +hans Øjne vogtede kolde og haarde paa Døren, Fru Line var gaaet ud +af. Og da det varede ham for længe, inden hun igen viste sig, raabte +han højlydt ned over Bordet: + +-- Aa, Anna, vil Du ikke gaa op og se efter, hvor din Mor bliver af; +man kan ikke saadan forlade sine Gæster! + +-- Far ... lød det bønligt fra Charlotte og Frederikke. + +Men han lod, som om han ikke hørte det, og tilføjede: + +-- Sig, at hun skal komme straks! + +Og Frøken Anna rejste sig og gik ... + +Lidt efter traadte Fru Uldahl ind rolig og behersket: + +-- Undskyld ...! smilede hun, idet hun tog Plads. + +I samme Nu rejste Nils sig: + +-- Ja, mine Damer og Herrer, fortsatte han, som om intet var hændet +-- jeg vilde altsaa bede Dem tømme et Glas for _Hjemmene_! Og til +Dig, min kære Hustru, vil jeg adressere en hjertelig Tak for, hvad Du +gennem mange Aar har været specielt for Hjemmet her paa +Havslundegaard! Samt desuden en Tak for ... + +-- Nils, Nils ...! lød det manende fra Frantz Uldahl. + +Men Nils forstærkede sin Stemme for at overdøve ham: + +-- _... en Tak for den Kærlighed til Deres Fader, som Du stedse har +forstaaet at indpode vore Børn! ... En Skaal altsaa for Hjemmet +repræsenteret ved Fru Line Uldahl-Ege født Sørensen!_ + +Alle Gæsterne rejste sig; og Fru Line løftede smilende, men lidt +bleg, sit Glas imod dem. + +Hvorpaa hun rolig vendte sig om mod Pigerne, der stod afventende ved +Buffeten: + +-- Ja, saa kan I godt servere videre, Olga og Marie ... + +-- Satan til Kone! mumlede Hofjægermester Palle beundrende -- Hvor +har hun den _Verden_ fra! + +-- -- + +I Havesalen og de tilstødende Dagligstuer serveredes Kaffen. + +Alle Kroner og Lampetter var tændt. Og rundt fra Væggene stirrede +Forfædrenes malede Portrætter ud over Forsamlingen: Olaf Uldahl, +Slægtens Grundlægger; og Mathias Uldahl, som havde købt og opbygget +Egesborg; og Etatsraaden og Etatsraadinden; og Frøken Natalia og +Frøken Bettina unge og skønne i dybt nedringede Kjoler og med +kostbare Smykker paa Hals og Arme ... + +Men skønnest af alle Billederne var dog det legemstore Digt over Fru +Line, der hængte paa Havesalens Midtervæg. -- Hendes Mand havde i +Tidernes Morgen ladet hende male af Landets største Maler. Og hun +stod der paa Lærredet, som Nils Uldahl første Gang havde set hende +hin Formiddag i Husum Krohave, stor og yppig under et bugnende +Æbletræ og plukkede Frugt ned ... den Frugt, der skulde blive hende +til Kundskaben paa Godt og Ondt! Hendes fine regelmæssige Ansigt og +gyldenblonde Haar lyste i Solen; og Maleren havde lagt i hendes +dunkelblaa Øjne hele den sprøde Længsel efter »Lykken«, der gør +Ungdomsaarene til saa koglende-løgnagtig-forjættelsesrig en +Skærsommernatsdrøm ... + +-- Er _det_ Fruen? spurgte Møller Hammer, en af Nils Uldahls +Folketingsstillere, han stod og stirrede betaget paa Billedet. + +-- Ja, det er Fruen ... sagde Isidor Seemann, der stod hos. + +-- Ja, Tiden gaar, og Vingerne suser! nikkede Mølleren -- Skal vi gaa +ind og kæve en Kognak, Herredsfuldmægtig? + + + + +Post-Ole bragte Morgenen efter Gildet den triste Meddelelse til +Havslundegaard, at nu var det rent ud kontant skidt med Godsejeren +paa Ravnsholt; hvis han da ikke allerede _var_ død. + +Nils Uldahl satte sig øjeblikkelig i telefonisk Forbindelse med +Kragholm og Hvidgaard. Og de tre Slægtninge besluttede at køre sammen +over til Onkelen og at tage Isidor Seemann med for at have juridisk +Hjælp ved Haanden, om fornødent gjordes. + +Op ad Formiddagen mødtes de fire Herrer derfor igen paa Havslunde. Og +efter en kraftig Frokost kørte de af Sted i Fruens Landauer. Alle +fire var i Pels og lodden Hue med Skindkraven slaaet op om Ørene. Det +var klart Frostvejr; og Marker og Veje var hvide af nyfalden Sne. + +Til at begynde med snakkede man muntert op, lo og fortalte slibrige +Historier. Men lidt efter lidt »slog« Kulden og Frokosten dem, de +blev tavse og nikkede søvnigt hver boret ind i sit Hjørne af Vognen. +Og til sidst sov de alle undtagen Herredsfuldmægtigen. Han sad +lysvaagen og morede sig med at studere sine Slægtninges Ansigter, nu +Søvnen havde lagt dem blot. + +Især var det Kragholmer-Manden, der interesserede ham. + +Frantz Uldahls røde, fedladne Ansigt havde nemlig ikke engang nu, han +slumrede sødelig, mistet det mærkelige hemmelighedsfuldt poliske +Udtryk, som i de senere Aar mere og mere havde præget det. Det var, +som gik han svanger med en Viden, der hvert Øjeblik truede med at faa +ham til at briste ud i en høj Latter: + +-- Ha, ha--a! Der kan I bare se! _Det_ havde I vist ikke troet om +mig! + +Han gjorde sig øjensynlig den største Umage for at tøjle denne sin +indre Lystighed. Men helt lykkedes det ham aldrig. Den trængte paa og +trængte paa og var derfor endt med at lægge over hans tykke, +godmodige Solsikke-Aasyn et Skær af permanent Bristefærdighed, der +ofte fik Fru Karen, bedst som de sad hjemme i Stuerne paa Kragholm, +til irriteret at udbryde: + +-- Men, _Frantz_, dog, hvad _er_ det, der morer Dig saa utroligt? Det +er dog ikke til at holde _ud_ at se paa det Grinebiderfysiognomi! + +Saa slukkedes Frantz's Ansigt brat, Trækkene slappedes og ligesom +døde: + +-- Det er ingenting, lille Karen, sagde han -- ingen Verdens Ting! + +Men straks efter sprang der saa igen en Smilemuskel frem, og saa nok +en og en til ... og snart lyste han paa ny af den samme +hemmelighedsfulde og kildrende indre Heiterkeit. + +Selv naar han sov, bevarede hans Ansigt som Regel et vist overstadigt +Udtryk. Fru Karen havde iagttaget Fænomenet, engang han var faldet i +Søvn ved Middagskaffen. Cigaren havde han tabt, og Armene hang slappe +ned. Men Rynkerne i Øjenkrogene spillede, og Mundvigene var i stadig +polisk Bevægelse. + +Uhyggelig til Mode var Fru Karen ikke blevet, thi det var der ingen +Grund til, saa pærehenrykt Manden saa ud. Men hun var blevet arrig og +usikker. + +Hun havde i aarevis bildt sig ind at kende ham til Bunds, og i lange +Tider havde hans Opførsel ikke givet Anledning til mindste Uro ... +Men _nu_! Hvad _kunde_ det være, han gik rundt og tænkte paa, Fyren! + +Og pludselig slog den forvirrende Tanke ned i hende: + +-- _Skulde_ han mon ligge og grine saadan om Natten ogsaa i Sengen +ved Siden af hende! + +Og straks samme Nat havde hun listet sig til at stryge en Tændstik og +bøje sig hen over ham: + +_Og se, der laa han udstrakt paa Ryggen med Dynen op under Hagen og +det store, skikkelige Ansigt lysende af den forborgneste undersøiske +Fryd!_ + +-- -- + +Just saaledes laa han ogsaa nu i sit Hjørne af Vognen: Øjenvifterne +gik, og Smilene legede; han var ved at kvæles af Latter; indtil han +pludselig forløstes i hjerteligt: Haa, haa, haa--aa! og vaagnede. + +Herredsfuldmægtigen lænede sig leende over imod ham: + +-- Hvad er det dog, Onkel har siddet og moret sig saa kostelig over +hele Tiden? + +Frantz saa betuttet paa ham: + +-- Ingenting, min Dreng, ingen Verdens Ting! mumlede han -- Jeg har +da vel ikke _sagt_ noget? + +-- Jo, Onkel talte en Gang noget om _Østers_! + +Den Gamle blev blussende rød: + +-- Snak ikke om det ...! hviskede han hurtig, da Nils og Palle i det +samme begyndte at røre paa sig. + +Hofjægermesteren gabede: + +-- Hvor langt er vi? + +-- Ved Hejredal Kro ... + +-- Jeg bryder mig Fanden om at arve noget som helst, lød det +pludselig fra Nils -- men _Stokken vil_ jeg sgu ha'! + +-- Ppø--ø ...! blæste Frantz. + +-- Hvad for en Stok? spurgte Palle, der havde glemt Historien. + +-- Tipoldefars ... som den gamle Bandit, Joachim, stjal fra Far i sin +Tid. + +-- Han _vandt_ den! ... i Karoline, rettede Frantz. + +-- _Vandt! Vandt!_ ... Man har ikke Ret til at spille den Slags Ting +bort ... Vel, Isidor? + +-- Aa, jo ... + +-- Et gammelt _Arvestykke_, der skal gaa i lige Linje! Næ, Gu' har +man ej! + +-- Du saa jo da, at Kongens Foged ... begyndte Frantz. + +Nils's Øjne lynede: + +-- Hold Kæft! sagde han -- Stokken er _min_, og det vidste den gamle +Æsel godt, derfor slap han den aldrig af Hænderne ... Hold lidt, +Lars! + +Lars holdt Hestene an; man tændte en Cigar; og Snakken begyndte igen. + +Man gav sig til at tale om Joachims Testamente. Hvordan mon han havde +fordelt Formuen? Pompadour og hendes tre Lømler var naturligvis +blevet godt betænkt; men der var nok at tage af. Man anslog den +Gamles Efterladenskaber til godt tre Hundrede Tusind Kroner foruden +Gaard og Gods. + +-- Men her sidder vi og vrøvler, udbrød saa Hofjægermesteren -- _Du_ +er jo hans juridiske Konsulent, Isidor. + +-- Nej ... det er Sagfører Baur. + +-- Den Bondefanger! brummede Nils stadig ophidset -- Det var da den +værste, han kunde falde i Kløerne paa! + +De snakkede videre om Gaarden, om Besætningen og om Driften. Hvis +_Nils_ fik Ravnsholt, vilde han straks sælge den igen; han havde Brug +for Kontanter, sagde han. Men til en _Bonde_ solgte han ikke! Det +var væmmeligt at se, hvordan de Bøndertampe var begyndt at brede sig +rundt paa Herregaardene. Der gik snart ikke en Dag, uden at man læste +i Avisen, at nu havde én eller anden Nielsen eller Petersen eller +Knudsen købt et eller andet gammelt Gods! + +-- Eller en _Jensen_! supplerede Palle ondskabsfuldt og pegede frem +over Markerne mod Egesborgs høje, hvide Hovedbygning, som de netop +passerede. Den laa støt og fornemt uden Taarne og Dikkedarer, +garderet af sine vældige, hundredaarige Egealléer, bred og statelig +som et Symbol paa svundne Tiders solide Rigdom. + +-- Bonderak! mumlede Nils uden at se ned mod Gaarden. + +-- Sagen er den, nikkede Frantz dybsindig -- at _vi_ er ormstukne, +Broder Nils, og de andre er sunde. Vi er Spredere, og de andre er +Samlere, voilà tout! + +-- Ja, vi er i Sandhed de Udvalgte! lo Hofjægermesteren -- Det tror +_de andre_ da, indtil de selv sidder paa Potten! For det vil engang +gaa _dem_ ligesom os. Fædrene æder Druer, og Børnenes Tænder bliver +sure, ha, ha! ... Men foreløbig er de altsaa endnu _Fædre_! + +-- Aa, _jeg_ skulde nok ha' klaret mig, hvis jeg havde faaet Lov at +blive siddende paa Egesborg! sagde Nils hidsig. + +-- Og havde haft Onkel Joachims Elfenbensstok! mumlede Frantz -- Ja, +den Historie kender vi! + +Isidor Seemann, der stadig forholdt sig tavs, stjal sig til igen at +betragte sine Slægtninges Ansigter: + +Nils's, der før under Søvnen havde set slapt og træt, næsten forpint +ud, var nu, da han var vaagen og i Aande, livligt nok; og de store, +vandblaa, upaalidelige Øjne lyste ondt. + +Palles Ansigt derimod bevarede bag sit vældige Skæg omtrent samme +Udtryk af godmodig og brutal Kraft, hvad enten han sov eller vaagede. +Han lignede Vildmanden i det danske Vaaben, paaklædt, soigneret og i +Legemsstørrelse. + +Og Frantz, den underfundige Sjæl, sad stadig, selv naar han sagde +dybsindige Ting, og stred sin evige Strid med hin hemmelighedsfulde +og ufattelige, undersøiske Lattertilbøjelighed ... + +Lars Kusk meldte fra Bukken: + +-- Der kommer Provst Langkilde og Prokurator Bauer! + +-- Hov! Halløj! Stop en halv! raabte Hofjægermesteren, da Køretøjerne +passerede hinanden. + +Men Provsten og Sagføreren sad saa dybt begravet i deres Pelse, at de +hverken saa eller hørte. + +-- I skal se, at der spekuleres paa Rævestreger, sagde Nils -- siden +baade Loven og Profeterne er ude! ... Kør _til_, Lars! + + + + +Da Landaueren holdt foran Ravnsholt Hovedbygning, kom imod Sædvane +kun en Tjenestepige frem i Døren. + +-- Hvordan staar det til med Godsejeren? spurgte Nils. + +-- Han er ... han er død, stammede Pigen og stak i Graad. + +-- Er han død? + +-- Ja ... han døde ... her for en Time ... siden. + +-- Hvor er Madam Henriksen? + +-- Hun bad mig ... se ... at faa Herrerne ... af Sted igen ... + +Nils blev sprutrød: + +-- Sig, at vi vil tale med hende! + +-- Jo ... + +-- Vi gaar ind paa Kontoret. + +-- Jo ... Pigen forsvandt skyndsomst. + +-- Jeg tror, Kællingen er forrykt, buldrede Nils løs, da man var +kommen ind paa Kontoret -- Vil hun jage Familien paa Porten! + +-- Saa, saa, Nils! manede Frantz -- lad nu være med at lave +Frikadeller lige straks! + +Herredsfuldmægtigen var gaaet hen til Vinduet og saa ud over den øde, +vinterlige Gaardsplads, der var hvid af nyfalden Sne ... + +-- Nu kommer hun ...! sagde Hofjægermesteren. + +Der lød Trin i Entréen af mange og tunge Fødder, og Døren blev sindig +aabnet. + +Det var Pompadour fulgt af sine tre Sønner. + +-- Hvad Fanden har hun dem med for! tænkte Nils og sendte dem et +bistert Øjekast. + +-- Goddag ... hilste Pompadour rolig -- og Velkommen til Ravnsholt! + +Sønnerne sagde intet; men blev staaende bag Moderen som en Livvagt. + +De var store, velskabte Mænd med strenge, alvorlige Ansigter. Deres +Ryg var lidt bøjet af Arbejde. + +Herrerne hilste; og der blev et Øjebliks Tavshed, hvorunder man +ligesom tog Maal af hinanden. + +Saa begyndte Nils famlende: + +-- Ja, Madam Henriksen, vi kommer jo altsaa for sent ... + +-- Det gør I nok ... sagde Pompadour. + +-- Vi vilde have hilst paa Onkel ... + +-- Naa, vilde I det ...? + +Der var over Bondekonen, som hun stod dér foran Herremændene, en egen +bidsk Vagtsomhed. Hun stod, hvor hun stod, følte man, og lod sig ikke +rokke. + +-- Naa, han var jo en gammel Mand! forsøgte Nils i en lettere Tone. + +-- Ja, det var han jo ... lød det uforstyrret. + +-- Vil Madam Henriksen ikke sidde ...? + +-- Tak, jeg staar godt, som jeg staar ... + +Nu tabte Nils Taalmodigheden og gik lige løs paa Sagen: + +-- Har Madam Henriksen nogen Mening om, hvilke testamentariske +Dispositioner min Onkel har efterladt sig? spurgte han +forretningsmæssig. + +-- Det kunde nok hænd's ... sagde Madammen. + +-- Ja, Madam Henriksen har jo været den Afdødes eneste Fortrolige i +mange Aar ... Og jeg kan paa samtlige tilstedeværende Arvingers Vegne +forsikre, at det ikke skal skorte paa Erkendtlighed fra vor Side for +Deres tro Tjeneste. + +Frantz og Palle nikkede tilsluttende. + +-- Tak, sagde Pompadour uden at fortrække en Mine -- men vi klarer +vos nok sæl ... + +Nils var lige ved at fare løs paa hende, men beherskede sig: + +-- Ja, min Onkel har vel rimeligvis betænkt Dem og ... og _Deres_, +nikkede han kort. Og derpaa fortsatte han -- Naamen, for at holde os +til det mere nærliggende ... Min Broder og jeg skal nok ordne det +fornødne med Hensyn til Begravelsen, naar De blot, gode Henriksen, +vil paatage Dem Bespisningen her den Dag. Her kommer rimeligvis en +Hoben gode Mennesker, der vil bevise den salig Afdøde den sidste Ære +... han var jo almindelig afholdt. Men De kan jo tage den Hjælp, De +tiltrænger; knibes skal der ikke, forstaar De ... Er der nogen +bestemt Præst, min Onkel har ønsket sig? + +Pompadour stod rolig og uanfægtet og hørte paa Nils Uldahls lange +Tale. Men hendes Sønner skævede sky til hinanden og flyttede nervøs +paa Fødderne. Og endelig brast det ud af Hans, den ældste: + +-- Du kan jo li'saagodt sige det straks, Mor ... + +-- Hvad er det, der skal siges? fôr Nils rasende op; han havde hele +Tiden haft paa Fornemmelsen, at der laa noget og truede bag Konens +mutte og afvisende Holdning; og nu var hans Selvbeherskelse opbrugt +-- Hvad er det, der skal siges? gentog han, da ingen straks svarede +-- Hvad er det for Lumskerier, I har haft for? Det skulde sgu ikke +undre mig, om I har faaet den gamle Slyngel derinde til baade det ene +og det andet! + +Palle greb ham haardt i Armen: + +-- Men Onkel dog, husk dog paa Huset, Du er i! + +-- Slip mig Dreng! + +-- Kære Onkel Nils ... forsøgte Herredsfuldmægtigen. + +-- Hold Mund! Jeg trænger ikke til Formynder! + +Han var nu ganske ude af sig selv og fôr op og ned ad Gulvet og +fægtede med Armene. + +Saa gik Frantz stille hen til Konen og spurgte næsten venligt: + +-- Naa, hvad er det saa, De har at sige os, lille Madam Henriksen, at +vi kan faa Ende paa det? + +Pompadour vendte sig tøvende og raadvild om mod Sønnerne: Nu, det +skulde frem, var det alligevel ikke saa nemt ... + +Men Sønnerne nikkede alle tre kort og bestemt; og Hans, den ældste, +gentog: + +-- Ja, sig det kun, Mor; de _skal_ jo ha' det at vide ... + +Men endnu et Øjeblik tøvede hun. Det var ogsaa en mægtig Tidende, hun +skulde frembære; hun næsten svimlede ved Tanken og Virkningen: + +-- Det er det, jeg har at sige, begyndte hun saa langsomt -- at +Godsejeren i Formiddags giftede sig med mig ... + +Nu var det sagt, og nu fik hun sin gamle Sikkerhed tilbage: + +-- _Saa nu er Ravnsholt min og Drengenes, og vi skal nok sæl besørge +Begravelsen, og hvad der ellers falder for!_ + +-- Det var som syv Satan! brast det overrasket ud af Frantz. Og +Hofjægermesterens Hænder knyttede sig uvilkaarlig: Vel havde man +ventet sig noget af hvert, men dette var dog _for_ gement af den +Gamle! + +Nils stod et Øjeblik fuldstændig lammet. Men saa gik han pludselig +vild af Raseri løs paa Isidor Seemann og skreg ham ind i Ansigtet: + +-- Staa ikke der som et Umælende! Hvad tror Du, vi har taget Dig med +for? Sig dog den Kælling og hendes Horeyngel Besked! ... Men Du +glæder Dig rimeligvis paa deres Vegne, Du med din _Tegnelærer_ til +Far! + +-- Nils, _Nils_ dog ...! lød det paa ny fra Frantz. + +Men Isidor sagde rolig: + +-- Der er ikke noget at sige, Onkel Nils; vi mødte jo før baade +Provsten og Sagføreren, saa alt er rimeligvis bragt i lovformelig +Orden. + +-- Ja, nikkede Hans, den ældste, -- alt er, som det skal være, saa +der er ikke andre, der har noget at sige her paa Ravnsholt end vi ... + +-- Men Godsejeren har da sat tredive Tusind fast til hver af +Frøknerne ... tilføjede Jeppe, den næstældste, mildnende. + +-- Og er der ellers noget I vil ha' af Møbler og den Slags, saa +sætter vi os vel ikke op imod _det_ ... endte Anders, den yngste. + +De to andre Brødre nikkede bekræftende; og Madam Henriksen sagde: + +-- Nej, ikke naar der da er Rimelighed i det ... + +Alle var de paa en vis Maade forlegne og skamfulde over den uventede +Lykke, der var vederfaredes dem. Aldrig havde de vovet at tænke, at +dette kunde ske; og de forstod saa godt Uldahlernes Harme og +Græmmelse ... men nu det vidunderlige _var_ sket, skulde de vide at +staa paa deres Ret! + +Men Nils fôr op: + +-- Saa den gamle Rakkerpukkel vilde spise ham af med en Naadeskilling +til hans Døtre? Aldrig i Evighed skulde de faa Lov til at modtage +dem. Han var vel Herre i sit Hus og havde Magt til at hindre, at hans +Pigebørn modtog Almisser. Han var Gudskelov endnu i Stand til at føde +dem! ... Sig om Vognen! kommanderede han pludselig -- Ikke et Sekund +længere bliver jeg i dette Rakkerhus! Sig om Vognen, Isidor, og lad +os komme af Sted. + +Frantz og Palle mente det samme: Hvad skulde de blive her længere +for; der var jo intet at gøre. + +Men nu kom Husmoderen op i Pompadour: + +-- Vil I ikke ha' en Bid Brød og en Dram, forinden I rejser? spurgte +hun -- Det er dog en lang Vej ... Og Hestene har da ogsaa godt af at +puste lidt. + +Nils svarede ikke. Hans Øjne var begyndt at løbe ransagende rundt i +Kontorets Kroge. Han var pludselig igen kommen til at tænke paa +Elfenbensstaven, Familieklenodiet. Om han saa skulde vende op og ned +paa hele Huset, vilde han have den med sig: + +-- Hvor er den Stok, min Onkel plejede at gaa med? spurgte han +brydsk. + +Madam Henriksens Øjne fik et sky Udtryk: + +-- Det véd ingen, sagde hun -- I de Maaneder, Godsejeren laa syg, har +ingen set den. + +-- Sludder! Jeg ta'r ikke herfra, før jeg har den! + +Og Nils fôr ud i Entréen og søgte og søgte. Og da han ikke fandt +Stokken dér, brød han ind i Dagligstuerne, hvor »Løberne« dannede +smalle Stier fra Dør til Dør. Han kiggede bag Skabe og Sofaer, i +Hjørner og Kroge. + +Madam Henriksen var fulgt med ham, at han ikke skulde gøre Fortræd; +og hun vilde helst have standset ham, om hun havde kunnet: + +-- Finder vi Stokken, skal vi nok skikke Godsejeren den over, gentog +hun atter og atter, alt som de kom frem -- finder vi Stokken, skal vi +nok skikke Godsejeren den over, for det er jo da saa rimeligt, at +Godsejeren nu faar den. + +Men Nils ænsede ikke hendes Ord. Han larmede videre. Stokken _skulde_ +findes! Det manglede bare, at de ogsaa skulde snyde ham for _den_! + +Han gennemsøgte Havestuen og Spisestuen og de tilstødende Værelser. +Den var der ikke. Og han kom ud i den lange, halvmørke Gang, hvor +gamle Rinaldo laa foran Joachims Dør. Hunden løftede Hovedet og +gøede. Men ikke en Lyd hørtes. + +Pompadour stillede sig hurtig foran Døren: + +-- Nej, nej, sagde hun -- der kan Godsejeren ikke komme ind, der +ligger jo Liget! + +Nils greb hende i Armen for at tvinge hende bort; men hun var +stærkere end han, saa at de ligefrem brødes. + +-- Forbandede Kælling! hvæsede han og hævede Haanden for at slaa. + +Men hun stødte ham haardt for Brystet, saa at han tumlede tilbage. +Og i det samme undveg hun og løb ind gennem Stuerne. + +Han slog hastig en Haand i Dørgrebet for at aabne. Men Døren var +laaset. Nøglen havde siddet i udvendig; og Pompadour havde listet sig +til at dreje den om og tage den med sig ... + +Da gav Nils Uldahl sig til i ubændigt Raseri at hamre løs paa Døren +med Hænder og Fødder, saa at det gungrede gennem Huset ... + +Straks efter kom de andre løbende til og holdt ham fast. + + + + +Landaueren rullede hjemad mod Havslunde. De fire Herrer sad igen +indsvøbt i deres Pelse. -- Da Nils Uldahl næsten med Magt var bleven +bragt til Sæde i Vognen, havde han først skældt og bandet og larmet +op. Saa var han med ét slaaet om og var begyndt at klynke og klage +over, at han var en fuldstændig ruineret Mand, nu han saa skammelig +var bleven snydt for Arven fra Ravnsholt. Men da Frantz og Palle +straks interesseret havde spidset Øren, tav han brat og var ikke mere +til at faa et Ord ud af. + +Nu sad han og sov eller lod, som han sov. Og snart efter var ogsaa de +to andre Herrer faldet hen; deres Øjne lukkede sig, og deres Hoveder +fulgte, viljeløst rokkende, Køretøjets Bevægelser. + +Kun Herredsfuldmægtigen forholdt sig som paa Udturen lysvaagen. Han +tændte en Cigar og stirrede tankefuld ud over de snedækkede Marker. + +Men pludselig forstyrredes han i sine Drømmerier af en lille +hvislende og spruttende Lyd. + +Det var Kragholmeren, der blev overvundet af Latter ... + + + + +I Dag er Fader da endelig rejst tilbage til sin yndige Rigsdag. Véd +Du, hvad Charlotte, Frederikke og jeg gjorde, Isidor, da han kørte ud +af Gaarden? Vi tog hinanden i Hænderne og snurrede rundt ude i +Entréen, lige til vi faldt om alle tre i en Bunke oven paa hinanden +og laa og lo, saa at vi slet ikke kunde rejse os igen. Aa, men det er +nu alligevel saa sørgeligt, at Børn skal føle saadan over for deres +egen Fader! Og det er slet ikke sandt, hvad Fader vil bilde Folk ind, +at det er Moders Skyld, at vi hader ham, for hun gaar netop altid og +formaner os til at være venlige imod ham; og Pigebørnene gør sig +ogsaa Umage for det, _men jeg ikke! Om han saa kom og tiggede mig paa +sine bare Knæ, saa gjorde jeg det ikke!_ Det kan gerne være, at jeg +er hystererisk, som Anna siger, at jeg er, men jeg vilde forgaa af +Skam, hvis jeg skulde sleske for én, som jeg hader, _og jeg hader +Fader_; det er ham, der har ødelagt hele mit Liv, for saadan som han +behandler Moder. Jeg forsikrer Dig, Fætter Isidor, at jeg kunde have +_dræbt_ ham, da han forleden holdt sin modbydelige Tale; havde jeg +haft en Revolver, havde jeg skudt ham ned som et skadeligt Kryb! +_Han_, »_ulykkelig_«, som Du siger af dit gode Hjerte; nej han er +_ond, ond, ond_! ellers _kan_ man ikke gøre saadan noget. Og véd Du +hvad, Fætter Isidor, nu skal jeg sige Dig noget alvorligt, som jeg +ikke har betroet andre, men dette sørgelige Forhold imellem Fader og +Moder har gjort, _at jeg ikke mere tror paa Gud_! Det er frygteligt, +ikke? og jeg er ogsaa selv saa forfærdelig ulykkelig derover, men jeg +_kan_ ikke. Jeg sagde det forleden Dag til Ingwersen, men hun er +ogsaa den eneste, jeg har betroet mig til, og hun sagde, at det var +en af de syv Dødssynder, for hvilke der ingen Sinde findes +Tilgivelse! Pyt, hvad bryder jeg mig om _det_, gensvarede jeg hende, +lad mig saa bare blive fordømt! Men der er jo alligevel _det_, Fætter +Isidor, at jeg alligevel er bange. Og det er især om Aftenen, naar +jeg er kommen i Seng og lader være med at bede min Aftenbøn; saa +hører jeg saamange underlige Lyde, der pusler omkring inde i +Værelset, og Luften bevæger sig, der er nogen, der lister rundt og +slæber deres Klædebon paa Gulvet; og saa tænker jeg, nu _kommer_ det, +der _er_ det! og saa borer jeg mig ned under Dynen og ligger der og +mærker, hvorledes Aanderne griber fat i min Seng og gynger den frem +og tilbage; og jeg bliver saa forfærdet, at jeg folder Hænderne og +giver mig til at bede Aftenbøn alligevel, og det plejer at hjælpe; +men i Torsdags Aftes maatte jeg bede den tre Gange, inden Sengen stod +stille; og saa ser jeg Forvalter Jensen hænge dernede i Laden, og +Jomfru Helmer, der staar og griner af ham, og Spat-Maries +forfærdelige Alexandra, som de jo siger er min Søster! Aa Isidor, +Isidor, Du maa ikke blive vred paa mig og tro, at min Kærlighed til +Dig ikke er ægte, men hvor _vilde_ jeg dog sommetider ønske, at jeg +maatte dø af et Hjerteslag eller en Blodprop, for saa var det hele da +forbi! + +Men nu kalder Frederikke paa mig, og saa maa jeg skynde mig at +slutte, for vi skal ud at rutsje med Mikkel, Du véd, den lille +islandske Hest, som Fader har foræret os, han trækker Slæden op paa +Bakkerne, og saa rutsjer vi ned, det er saa morsomt. + +Naturligvis var jeg en _Pjalt_, og er nu ligesaa henrykt over Mikkel +som Søstrene; _men ikke, naar den gamle Svend er hjemme_! + + Farvel! I Hast! + Din til Døden + S. + +Véd Du, hvad der staar uden paa min Dagbog? Der staar: + + Spredte Blade + til + I. S. + eller den, + som jeg elsker højest i Verden + at læses af ham + efter + min Død + S. U-E. + + + + +Allerede Dagen efter Onkel Joachims Død var Nils Uldahl rejst tilbage +til København efter først i en fnysende Skrivelse at have underrettet +Skifteretten om, at hans Døtre ikke ønskede at modtage den tiltænkte +Arv. -- Og ved den Gamles Begravelse var Familien kun bleven +repræsenteret af Isidor Seemann. + +Paa Kragholm, fortalte man, havde Fru Karen lukket sin Mand inde for +at ikke hans gode Hjerte skulde løbe af med ham. Og paa Hvidgaard var +Herskabet fuldt optaget af egne Sager. + +Thi skønt Fru Mona nu havde været gift med sin Palle i godt tolv Aar, +var hun dog stadig ikke faldet til Ro. Zigøjnerblodet prikkede hende +i Aarerne, og der gik ikke en Dag til Ende, uden at hun mindst ti +Gange tænkte paa at flygte bort fra den hele borgerlige Herlighed og +tage fat paa sin gamle, fuglefri Haandtering. Men endnu sad hun fast. +Der var saameget, der bandt hende: det dejlige Hjem, den pragtfulde +Mand, Heste, Vogne, Kusk, Tjener, Guld og Ære. + +Og alligevel, alligevel! Det blev værre og værre for hende at holde +dette Fængselsliv ud. Nu var hun femogtredive Aar; og om ikke længe +vilde hun være en gammel Kone! + +Disse Tanker kunde gøre hende vild og ubændig. Fernissen gled af +hende, og hun kunde staa midt i den hvide, stille Gaard som Tøsen fra +den københavnske Bagsal og sende en Strøm af skingrende Skældsord +efter sin fredsæle Mand, der i saadanne Stunder helst tog Flugten +bort i Skovene eller ud over Markerne ... Og naar han saa efter +Timers Forløb igen viste sig, kastede hun sig angergiven ind til ham +og bad og tryglede om Forsoning og Tilgivelse. + +Og han tog hende i sine stærke Arme. Og de glemte alle Stridigheder +... + +Men atter og atter brød Længselen efter tidligere Tiders frie og +ubundne Liv op i hende: + +-- Palle, kunde hun bede og krybe indsmigrende sammen paa hans Skød +-- lille Palledreng, hør nu paa mig og sig Ja? ... Lad os sælge hele +Kramkisten her, lave os et første Klasses Circus og rejse Verden +rundt? »Mona Lisa« er endnu ikke glemt. Du kan tro, vi skal tjene +Penge! ... Og naar vi saa faar Gigt og Podagra, saa kan vi jo købe +Hvidgaard tilbage og køre rundt her i Rullestol til vore Dages Ende. +Saa har vi da i det mindste _levet_! + +Men Palle rystede smilende paa sit Vildmandshoved: + +-- Nej, nej, lille Mona, det gaar ikke; det forstaar jeg mig ikke paa +... Og jeg vil ogsaa helst beholde Dig for mig selv! -- Men nu skal +jeg sige Dig en Ting, min Pige; nu bygger jeg Dig et Ridehus hernede +bag Mejeriet, Du véd, under de store Elmetræer ud til Vejen. Og saa +køber jeg Dig et Par rigtige Arabere; saa kan Du ride og more Dig saa +galt, Du vil! + +Hun faldt ham henrykt om Halsen: + +-- Jamen Publikum? spurgte hun saa -- Hvor faar vi Publikum fra? Jeg +kan ikke arbejde uden Publikum. + +-- Publikum ...? sagde han og klaskede sig paa Laaret -- Publikum ... +det er _mig_! eneste Palle Uldahl til Hvidgaard! ... Tror Du, jeg vil +unde andre _den_ Fornøjelse! + +-- -- + +Og Ridehuset blev bygget og Hestene købt; og Mona Lisa begyndte paa +ny hed af Iver at øve sig i Jockeyridt og Hestedressur. Hendes +Kommandoraab og Kampskrig klang langt ud over Vejen, saa at Bønderne +korsede sig, naar de kørte forbi. + +Og ret længe nøjedes Palle ikke med at være Tilskuer. Fru Monas +Begejstring rev ham med sig. Han blev hendes Elev og lærte at ride +Kunstridt og Skoleridt. Og de jog Side om Side Manegen rundt i det +vildeste Parforceløb, hvor Staldknægtene stod med Stænger og +Risgærder, som Hestene satte over, saa at Savsmuldet føg i Luften. + +Det var to pragtfulde sorte Hingste, de red, »Castor« og »Pollux«, +fine, slanke og nervøse Skabninger, som Mona Lisa selv. Og naar +Dyrene fôr af Sted med vajende Manker og prustende Næsebor, ophidsede +indtil Vildskab og sitrende af Utaalmodighed, kunde Fru Mona gribes +af saa sød en Rus, at hun glemte, hvem og hvor hun var, kastede sig +bag over langs Hesteryggen og udstødte det Skrig, der fordum i hendes +Circustid havde jaget Blodet som Ildbække gennem Tilskuernes Aarer. + +Og da holdt Palle Uldahl sin Hest an i aandeløs Betagelse: + +-- Mona, _Mona_! skreg han, og der strøg ham en Rædsel gennem Hjertet +for, at det engang skulde gaa galt. + +Men Mona lo og piskede løs paa Hestens Sider: + +-- Hæi -- hopla, Castor! ... Hu--iii! + +Og Castor satte i Spring med hende ind gennem Porten og ind i +Stalden, der ved en Tilbygning var sat i Forbindelse med +Ridehuset ... + +Men lige overfor, i den modsatte Gavl, var indrettet et Par Bade- og +Paaklædnings-Værelser med tæppebelagte Gulve og bløde Løjbænke. Her +trak Herskabet sig efter endt Opvisning tilbage, tog Bad og klædte +sig om, medens Rideknægtene ude i Stalden afgned de dampende Heste -- +og turnerede mangehaande Vittigheder. + +-- -- + +Saa gik et Par Aars Tid. Og da Mand og Hustru en Vinterdag stod nøgne +og frotterede sig i et af Paaklædningsrummene, kom Mona tilbage til +sin fikse Idé: + +-- _Nu_ kunde vi da godt sælge Hvidgaard, Palledreng, sagde hun -- og +lave et Circus; for nu er Du ligesaa dygtig, som jeg. + +Men Palle rystede igen paa Hovedet: + +-- Nej, lille Mona, det gaar ikke; jeg passer ikke til det. Dette her +er noget andet bare for sin Fornøjelses Skyld. Men saadan at flakke +rundt og vise sig frem ... nej, nej! + +Og han slog Armene om hende og trykkede hende ind til sig: + +-- Men skynd Dig nu lidt at komme i Klæderne, sagde han -- saa skal +Du se! Den russiske Slæde, jeg har bestilt til Dig, er kommet i +Morges og staar ovre i Vognremisen. + +-- _Er_ den kommet! Og det siger Du først nu! + +-- -- + +»Den russiske Slæde« havde Fru Mona set afbildet i et udenlandsk Blad +og faaet en mægtig Lyst til. Og straks havde hendes Mand ladet én +indforskrive fra St. Petersborg. Den havde kun ét højt og smalt Sæde +paa lange spinkle Meder og kunde kun benyttes af én Person. Men netop +dette, havde tiltalt hende: Tænk, at faa Castor og Pollux spændt for +et saadant Køretøj og saa under Piskesmæld og Klokkeklang at fare af +Sted, saa Vinden skreg En om Ørene! + +Og nu stod Slæden der: rødlakeret og straalende med et stort +Isbjørneskind over Forlæderet og to høje, forgyldte Lygtestandere +henne bag Skærmnettet: Det maatte være som et Æventyr at jage i denne +Slæde henover de hvide Veje en maanelys Nat, naar Sneen skreg under +Hestenes Hove, og Stjernerne lo af Kulde! + +-- -- + +Og Aften efter Aften lod nu Fru Mona Vinteren igennem spænde for +Slæden, og fôr saa med Topper og Svajfere og ringlende Klokkespil +bort over Vindebroen, medens Skæret fra de høje Standlygter legede i +Hestenes blankstriglede Kroppe under det bølgende Kanenet. + +Og rundt om hende halsede, tumlede og rasede hele Hunde-Meuten, +væltede hinanden, bed, sloges og glammede løs ... Hektor, Freja, +Herkules, Sonja, Chasseur ... og strøg saa i Firspring efter Slæden +frem over de tavse Veje. + +Det var som selve Kong Valdemars vilde Jagt, der lagde al Vejfred +øde! + +Og hæderlige Nattevandrere veg forfærdet i Grøften, naar Synet +nærmede sig. Og der stod de saa i Sne til Bugen og stirrede efter +hende og kunde ikke komme til Vejret igen. + +-- Det Djævelskab! mumlede de -- Det Djævelskab til Beriderfrue! Hun +jager nok Livet af sig selv engang! + +Og de kravlede møjsommeligt frem af Sneen, medens Toget rasede +videre ... + + + + +Det var Fastelavns Søndag. + +Hele Havslunde By havde Uger igennem glædet sig til denne Højtidsdag. +Frøken Frederikke havde nemlig arrangeret en Kostumefest nede paa den +islagte Bugt foran Badeplænen. Og der var udstedt Indbydelser til +alle Sognets Beboere. + +-- -- + +Allerede Klokken otte Morgen var Frederikke ude af Sengen og henne +ved Vinduet for at se paa Vejret: Det var stille, diset Frost med Rim +over alle Træer og Buske. + +Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa +Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som +Vagt: + +-- Sover Du, Sofie? + +-- Ja ... lød det gnavent. + +-- Det bliver det dejligste Vejr! + +-- Hvad er Klokken? + +-- Otte! + +Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen. + +Saa slog Frederikke arrigt i Døren, sparkede til Tyrk: Store Bæst, +ligger her og breder sig! ... og skyndte sig forbi Annas Værelse og +ind til Charlotte: + +-- Det er det dejligste Vejr, Charlotte, og blikstille! ... + +Charlotte rejste sig hastig over Ende: + +-- Hvad er Klokken? + +-- Otte ... + +-- Saa er det altfor tidligt at staa op ... Kom hellere her og put +Dig lidt ned til mig? + +Frederikke rødmede: + +-- Nej, ikke mere ... Det vil jeg ikke mere ... + +Charlottes Øjne lynede: + +-- Saa siger jeg til Mor, at Du løber og spiller Kæreste med Elev +Jakobsen! + +-- Pyt! Hvad tror Du, jeg bryder mig om _det_! + +Den anden slog øjeblikkelig om: + +-- Kom ...? bad hun ydmygt og strakte Armene frem. + +-- _Nej_, siger jeg jo! + +Og ud fôr Frederikke af Værelset ... + + + + +Klokken var tre. Solen var forlængst brudt frem og havde jaget Taagen +paa Flugt. Kostumefesten var i fuld Gang ... + +Lørdag Aften havde Elev Jakobsen og et Par af Karlene fejet og vandet +en stor Skøjtebane nede paa Bugten, og den laa nu staalblank og +skinnende. + +Der vajede Flag og Vimpler fra lange Stænger med Granguirlander +imellem. Havebænkene var stillet frem; og fra en Forhøjning bygget af +Cementtønder og Vognbunde truttede fire Horn-Musici. + +I Badeteltet lavede Ane Kokkepige Kaffe, og Frøken Anna og Olga +Stuepige gik rundt udklædte som Hvedebrødskoner med uhyre Hankekurve +i Aag over Skuldrene og solgte gratis Fastelavnsboller. Priserne steg +hurtigt og fabelagtigt, thi Olga havde fundet paa, at den, der kunde +nævne den højeste Pengesum, skulde beværtes først. Femhundrede og +halvtredsindstyvetusinde Millioner Kroner for en Kop Kaffe med Brød +var en ren Spotpris; og man bød stadig hinanden over; det morede +Gæsterne at svælge i disse uhyre Tal; de blev svimle af det og +følte sig for en Gang Skyld som Matadorer, hvad der forhøjede +Stemningen ... + +Med »Kostumeringen« derimod var det kun saa som saa. Man holdt ikke +af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. + +Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra +Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin +Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt +Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde. Og hun saa +henrivende ud: det gulblonde Haar krusede frem om Pande og Kinder, +Munden smilede, og Øjnene lo. Og dertil var hun kun atten Aar og +havde det lækreste lille, buttede Legeme lige til at gaa rundt og +kysse paa. Der stod en Duft af Erotik om hende, saa at alle +Karlfolkene var som galne efter at komme i hendes Nærhed. + +Men bedst som de logrede og vred sig, kom Frøken Charlotte, der var i +Mandsklæder og stod bag paa den lille Enspænderslæde forspændt med +Islænder-Mikkel, og snappede hende bort for Næsen af dem og forsvandt +langt ud over Bugtens snebelagte Isdække. + +-- Nu farer Charlotte igen af med Minka! smilede Fru Line, der saa +til inde fra Land. + +-- Ja, det faar de da allenfals ingen _Børn_ af! sagde Staldkarlen, +gamle Jens Pinedød, eller Pin'de-Jens, som Medtjenerne kaldte ham. + +De omkringstaaende Koner og Piger hvinede af Latter, og Fru Line lo +muntert med. + +Hun havde paa Døtrenes indstændige Anmodning kostumeret sig i +Pelskaabe, Sommerhat og Solskærm. Hun gik rundt og talte med Konerne +og Børnene. Og hvor hun viste sig, spirede Smilet og Glæden; saa +ligefrem og »gement« kunde hun belægge sine Ord ... + +Nu opstod der pludselig en frygtelig Larm og Forvirring med Hylen og +Skrigen og Flugt til alle Sider. + +Det var Fru Mona fra Hvidgaard, der kom farende fra Lindealléen i +Russer-Slæden og med hele Hundekoblet efter sig. + +Hun knaldede med Pisken, saa at Hestene stejlede og Hundene trimlede: + +-- Goddag, Børn! Naa, hvordan morer I Jer? + +-- Tante Mona, Tante Mona! raabte Frøken Sofie og løb hen mod Slæden. + +Men Tante Mona standsede ikke. Hun svingede Køretøjet et Par Gange +rundt paa Pladsen og raabte tilbage: + +-- Jeg skal hjem til Middag! Jeg vilde blot se, hvordan I havde det! + +Saa drejede hun igen Castor og Pollux ned ad Lindealléen: + +-- Farvel, Farvel! raabte hun og svingede med Pisken og forsvandt. + +Hundene væltede efter hende ... + +Hansine Havekone kom hen og nejede for Fru Line. Hendes gamle Ansigt +lyste af alle Rynker: + +-- Nej, saa priser jeg dog vores _egen_ Frue! sagde hun -- hende, den +anden, er da et sært Vildskud! + +-- Hun er jo endnu ved Ungdommen, lille Hansine, smilede Fru Uldahl +tilbage. Og for at forebygge al videre Tale om Fruen fra Hvidgaard, +spurgte hun -- Har Hansine faaet Kaffe? + +-- Jo, mange Tak da ... + +-- Hvad maatte Hansine betale for den? + +-- Hi--ja--e, lo den Gamle -- En slap da ellers med to Hundrede +Miljoner, hi, hi! + +-- Det var billigt! Skal Hansine ikke have en Kop til? + +-- Jo ... _Penge_ kniber det jo ikke med i Dag! + +Og Hansine rokkede fornøjet hen til Ane Kokkepige i Badeteltet: + +-- Ti Tusind Miljoner Kroner og tre Mark og fire, Ane! sagde hun +grinende og fik den femte Kop Kaffe udleveret ... + +Ungdommen derimod gav sig næppe Tid til at spise. Den løb paa +Skøjter, gled paa Glidebaner, snurrede paa Iskarrusel, knuste +Jydepotter og slog Katten af Tønden. Der var stundom paa Festpladsen +en Larmen, Raaben og Spektakel, som holdt hele Verden Frikvarter der +paa Stedet ... og saa kom oven i Købet Frøken Charlotte engang +imellem farende med sin Slæde midt ind i den hele Hurlumhej: + +-- Ta' hende! Nap hende! raabte Karlene og jog Næverne ud efter den +lille Mose-Minka. + +Men Charlotte slog løs paa Mikkel, og Pigebørnene forsvandt igen ud +over Isen ... + +-- -- + +Saa lød der paa ny Piskesmæld og Klokkekimen fra Lindealléen. Man +troede, at det var den gale Fru Mona, der kom tilbage. Men saa viste +det sig at være Lars Kusk, der var ude at sole de tre Gamle fra +Asylet. Han svingede med Bredslæden lige hen foran Musikken, saa +Skimlerne dansede. + +-- Nejmen, det er jo _Asylerne_! sagde Frøken Sofie og løb op fra +Isen med Skøjterne paa ... Hun var i Cycledragt med Posebenklæder og +rød- og blaa-stribet Fiskertrøje. Paa Hovedet havde hun en skotsk +Hue, der sad hende bag ad Nakken og skjulte Haaret: + +-- Vil I ha' en Tur med? spurgte hun og pegede ud mod Iskarrusellen, +hvor Børnenes Slæder susede vildt i lange Reb. + +-- I Gu' fri og frels, lille Sofie! sagde Ingwersen -- saa blev der +nok ingenting igen af vos! + +Rottbøl sad stille lyksalig med »Nikoline« paa Skødet. Solen varmede +den Gamles Ansigt og Hænder; og Dukken, der laa halvt ned, vendte +velbehageligt det hvide ud af Øjnene. + +-- Vil I ikke smage vores Kaffe? spurgte Fru Line og vinkede af +Hvedebrødskonerne, at de skulde komme. + +-- Jo--o ...! nikkede Lurvadt med lækkersultne Øjne. + +-- Nej, vi vil ikke! sagde Ingwersen -- Jeg fryser ved Søen! Kør saa, +Lars! + +-- Jamen en _Bolle_? raabte Frøken Anna -- En _Bolle_? + +Og da Slæden i det samme satte sig i Bevægelse, slyngede hun en Bolle +midt ind imellem de Gamle. + +Og man saa straks seks gridske Hænder jage frem for at kapre den ... + +-- Ja, saadan sku' man ha' 'et! sagde Maren Ørentvist til Spat-Marie +og pegede. + +-- Ja, de har 'et sgu som Dronninger! nikkede Marie. + +-- Og saa hører de endda ikke til _Familien_! mumlede Lig-Johanne -- +Skønt hvem ka' for Resten vide det! + +Alle tre Madammer var i Søndagspudsen og havde syt sig et Par ekstra +Tøjblomster og Baandender paa Konehattene for at accentuere Festen. + +Spat-Marie humpede rundt med sin Alexandra i en værkbruden Barnevogn +med Gummihjul. Pigen var emballeret i Puder og Sjaler; og kun hendes +forfærdelige Svinetryne saas uophørlig gnaskende Bagværk i sig. Naar +den ene Bolle var fortæret, hylede hun op og slog om sig, indtil hun +fik den næste. Moderen rev bogstavelig talt Hvedebrødet ud af +Hænderne paa de omstaaende Børn for at fylde det i Datteren. Saaledes +gik det ogsaa hjemme til Hverdag med Føden. Alexandras to smaa +Brødre Anders og Nils Peter, og Lig-Johannes Juliane holdt sig derfor +i Dag klogelig uden for Skudvidde ... + +Spat-Marie, der længe havde kigget langøjet efter Fru Line, drejede +nu Vognen med Datteren resolut i Vejen for hende: + +-- ... 'da--a! hilste hun katteslesk -- ja _vi_ maa da ri'nok osse +hilse paa Fruen. + +Frøken Sofie, der stadig stavrede rundt med Skøjterne paa, vilde +trække sin Moder bort med sig, men Fru Uldahl blev staaende: + +-- Goddag, Marie! nikkede hun venlig, men undgik dog at se paa +Monstrummet i Vognen -- hvordan har vi det? + +-- Jo, Tak, lille Frue, smiskede den anden -- saadan som Smaafolk kan +ha' 'et ... Vintren er jo haard! + +Alexandra begyndte at grynte ilde. Bollen, hun sad med, var næsten +opædt. Hun hvæsede og brummede over den som et Dyr; og Spyttet flød +hende ud af Mundvigene. + +Ogsaa Maren og Johanne havde nærmet sig. Og de omstaaende +Fruentimmers Ansigter blev rævespidse og agtpaagivende: Nu blev der +Spas! + +Men Frøken Sofie rykkede Fru Line haardt i Kaaben: + +-- Mor skal gaa med, sagde hun nervøst -- straks! Jeg kan ikke holde +ud at staa længere paa de Skøjter! + +Og da Alexandra i det samme gav sig til at hyle op for Alvor, +nikkede Fru Uldahl Farvel og fulgte med Datteren. + +-- Hæ, hæ! grinede Lig-Johanne ondt -- hun er ikke dristig ved vos +... _Fruen_! + +Og de andre Smaakoners Ansigter saa skuffede ud. + +-- -- + +Borte paa Skøjtebanen legede Ungdommen Tagfat. Man lo og larmede, saa +det hørtes langt op paa Land. + +Heroppe stod Sørine Folkekokkepige og saa hadsk ud. Elev Jakobsens +Latter klang nemlig højt over alle de andres; han havde forlængst +glemt Affæren med Forvalter Jensens Selvmord. Og siden Sørine +Juledags Aften saa moderligt havde taget sig af ham, var der kommet +baade Liv og Spræl i hans tunge, saftfyldte Krop. + +Og nu fôr han rundt derude paa Isen og gramsede efter Pigerne, saa at +hans halvgamle Læremoder var ved at springe af Skindet af Jalousi. + +Især var det væmmeligt at se paa, saa han og Frøken Frederikke kunde +more sig sammen; de løb med krydsede Arme Banen rundt og mødtes og +skiltes og satte efter hinanden og snublede og laa og rodede rundt, +saa de var nærved at himle af Latter: + +-- Naa, Fanden for Resten med Frøken Frederikke, for der kunde jo +aldrig være Tale om noget de to imellem alligevel! Det var de andre +Pigebørn, Sørine ikke kunde taale, at han gav sig af med. Og hun +havde flere Gange besluttet at gaa sin Vej for at slippe for Synet +af al den Forargelse; men hun kunde ikke faa sig til det; hun _kunde_ +ikke komme af Sted, skønt Skinsygen bed hende som en ond Orm: + +-- Og saa er det endda mig, der har sat _Liv_ i ham! tænkte hun og +knyttede Næverne inden for Sjalet, som hun havde slaaet op over +Hovedet -- Han vidste sgu hverken ud eller ind, da jeg fik fat i ham! +Og pludselig spyttede hun tænderskærende ud over Isen, medens hun +samtidig tudbrølede ved Tanken om, at det nu rimeligvis vilde gaa med +Jakobsen, ligesom det for et Par Aar siden var gaaet med en anden ung +og ubehjælpsom Mand, hun havde taget sig af: han var endt med at +kalde hende »et gammelt Lær«, og var saa blevet Kærest med en af +Mejeripigerne: + +-- Aa Gud, aa Gud! hulkede hun fuldstændig ubehersket -- altid er det +de unge, skallede Tøse, der ta'r Brødet ud af Munden paa vos Ældre! +Og her med Jakobsen handlede jeg dog af den skæreste Medlidenhed, for +at Drengen ikke skulde ligge der alene paa sit mørke Leje, da det Fæ +til Forvalter var gaaet hen og hængt sig og faldet ned i Armene paa +ham ...! Aa Gud, aa Hu--u, lille, sødde, velsignede Jakobsen, hvor +kan Du nænne det, hvor kan Du nænne det ...! + +-- Hva' staar Du der og ser saa broget ud i Ansigtet efter? spurgte +Pin'de-Jens, der kom forbi. + +Sørine trak Sjalet tættere om Hovedet: + +-- Hva' rager det Dig? + +-- Næi, saagu' ... Er 'et ham, Jakobæus derude, der sætter Vandet op +i Dig? ... Slaa Du heller Tappen i Tønden og la' Ungdommen fornøje +sig. + +-- Li'som Du og Johanne! + +-- Li'som jeg og Johanne, ja ... Baade Du og jeg har pin'de faaet, +hva' _vi_ har haft godt af i _vor_ Tid; lad nu de andre komme lidt +til. + +Sørine vendte sig bort og svarede ikke. + +Og gamle Pin'de-Jens stavrede videre; han skulde hjem og se til +Hestene ... + +Godsejeren havde i sin Tid købt ham til at gifte sig med Lig-Johanne, +da hun var blevet frugtsommelig, og givet dem fri Bolig i +Familiehuset. + +Men Jens tilbragte sine fleste Dage i Hestestalden oppe paa Gaarden, +og sine Nætter i et Rum ved Skæreloen. Spurgte man ham, hvorfor han +aldrig var hos sin Kone, sagde han, idet han rystede begge sine +Hænder i Højde med Ørene: + +-- Nej, nej, nej, go' Ven; der har jeg pin'de ikke noget at skaffe! + +Han gav trolig Johanne Halvdelen af sin Løn. Men Hovedstolen, de fem +Hundredekronesedler, han havde faaet for at tage hende, gemte han og +flyttede om med paa de forborgneste Steder. + +Kun paa Søn- og Hellig-Dage tog han dem frem til Beskuelse ... + +-- -- + +-- Gaar Mor nu op? + +-- Ja, lille Sofie, jeg begynder at fryse. + +-- Men Mor kommer vel ned igen, naar de kulørte Lamper skal tændes? + +-- Ja, det kan Du tro! Jeg vil da nok se den Stads! + +Frøken Sofie vendte Ansigtet bort og saa ud over Isen: + +-- Hvorfor mon Fætter Isidor ikke kommer med Drengene, som han lovede +i Onsdags ... + +Fru Line betragtede hende smilende: + +-- Rositta er jo ikke rigtig rask, véd Du ... + +Ude paa Skøjteløberbanen spasede Frøken Frederikke stadig rundt med +Elev Jakobsen. Og Charlotte og Minka fôr leende forbi i Kanen: + +-- Du holder Dig altid saa alene, lille Sofie, sagde Fru Uldahl og +strøg Datteren ned over Kinden. + +-- Det véd Mor, jeg holder mest af ... sagde Sofie, og hendes Øjne +fyldtes med Taarer. + +-- -- + +Solen var gaaet ned, og Mørket faldt paa. Et Par af Karlene havde +lavet Begfakler, som de tændte og jog af Sted med henover Isen. + +-- Jakobsen ...? hviskede Sørine Kokkepige, da Eleven kom op for at +hente de kulørte Lamper i Badeteltet. Hun havde ikke flyttet sig af +Stedet, hvor hun stod; og hendes Ansigt var blaat af Graad og Kulde: + +-- Jakobsen ...? Lille, go'e Jakobsen ...? + +Men Eleven hørte hende ikke. + +Han gik og fløjtede ... + + + + +I Villa Seemann var man ikke glade ved det Barn, der skulde komme. +»Bummerten« havde man døbt det med et Forsøg paa at tage Sagen +humoristisk. Og Isidor havde lavet en Tegning af det, hvorpaa det +stod paa et Katheder, lille, gammelklogt og med Briller paa Næsen, og +bebrejdede sine sønderknuste Forældre, at det var blevet til ... + +Men Fru Rositta gik stille og omfangsrig rundt i Stuerne, medens +Isidor angergivent puslede om hende. + +Ogsaa denne Situation havde Herredsfuldmægtigen foreviget. + +Men ligemeget hjalp det ... + +Det skulde heller ikke bidrage til at løfte Sindene, at gamle Fru +Seemanns Humør i den senere Tid var sunket ned under Nulpunktet. +Grunden hertil kunde ingen blive klog paa; og naar man spurgte hende, +svarede hun ufravigelig: + +-- Det véd jeg ikke ... jeg er bare saa bedrøvet. + +Men saa endelig en Dag under ét af Isidors sædvanlige Besøg, fik den +gamle Dame Luft ... + +De sad paa deres »Mindeplads« i Hjørnesofaen; Fru Seemanns Hage +sitrede nervøst, og hendes Øjne var duggede af Taarer. + +-- Men hvad er der dog i Vejen, lille Thora? spurgte Isidor og tog +hendes Haand -- Sig mig det dog nu? + +Og saa kom det under stærk Hulken: + +-- Det er _Far_ ...! + +-- Og hvad gør saa han da? + +-- Han lader mig sidde saameget alene ... + +-- Jamen, det vilde da være svært upassende, om Thora gik med ham hen +i Klubben, det er jo kun for Mandfolk. + +-- Ja, det véd jeg nok ... Og der er saamænd ingen, der er gladere +end jeg over, at det gamle Skind har mældt sig ind i den. + +-- Naa, jamen ... + +-- ... Men jeg _kan_ ikke taale at sidde alene, det véd han godt ... +og det sagde Fru Willemoes ogsaa, da hun var her igaar, at det var en +stor Skam af ham ... og saa sagde jeg det til ham, da han kom hjem, +at hun havde sagt det ... og saa sagde han, at han vilde smide hende +paa Hovedet ned ad Trappen, næste Gang hun kom; for hun skulde ikke +gaa og sætte ondt mellem Ægtefolk, sagde han. + +-- Og tror Thora, at han gør det? + +Fru Seemann blev rød og hidsig: + +-- Nej, min Dreng, nikkede hun -- saa kender Du kun din Fader +daarlig! Han er virkelig altfor nobel og fin en Karakter til at kunne +finde paa saadan noget! + +Isidor myrdede et Smil: + +-- Naamen, saa er det jo ikke noget at tage sig saa nær, lille Kone. + +-- Nej, sukkede hun, da hun mærkede, at hun var slaaet -- nej, det er +heller ikke saameget _det_ ... + +Ogsaa Isidor sukkede: + +-- Hvad er det _da_ ...? + +Den gamle Dame stirrede fortabt hen for sig; hendes Hænder laa nu i +hendes Skød, og Tommelfingrene boltrede sig i nervøs og rasende Fart +omkring hinanden: + +-- Det er mit _Salighedshaab_ ... brast det ud af hende. + +-- Men Herregud, lille Mor, lo Herredsfuldmægtigen og klappede hende +paa Kinden -- Du kan da begribe, at St. Peder vil blive henrykt ved +at se Dig! ... Næ, er det _Dig_, Thora Seemann! vil han sige og brede +Armene ud: Kom dog her, saa skal jeg bære Dig lige ind for Vorherres +Throne! + +Den gamle Frue smilede, medens Taarerne endnu løb hende ned over +Kinderne: + +-- Ja, var det _Dig_, der var St. Peder, lille Isidor, saa havde jeg +nok ingen Nød ... + +-- Thora kan godt faa en Anbefaling med fra mig. + +-- Fy, saadan noget spøger man ikke med! + +-- Nej, det er virkelig ogsaa mit ramme Alvor! Du, der er saa sød og +elskelig, skulde _Du_ ikke komme glat i Himlen, saa kom der slet +ingen! + +Fru Thora rystede stille paa Hovedet: + +-- Nej, sagde hun -- jeg er tit ond og urimelig baade mod Far og Jer +andre ... Men det er heller ikke _det_, føjede hun trøstesløs til -- +for _det_ kan jo afbedes ... + +Her begyndte Tomlerne igen at suse vildt; og idet hun selvopgivende +støttede sin Pande mod Sønnens Skulder, sagde hun hulkende: + +-- Jeg _kan_ ikke tro paa Jesu ubesmittede Fødsel, lille Isidor ... +og ingen kommer til Faderen uden gennem Sønnen! + +Herredsfuldmægtigen maatte bide sig haardt i Læben for ikke at komme +til at le: + +-- Endelig var det da lykkedes den gamle Dame at sætte ham ordentlig +til Vægs! + +Og han følte den dybeste Beundring for hendes Snedighed ... samtidig +med at han havde den inderligste Medlidenhed med hende, thi hun led +jo ved al dette Tænkeri. + +Og saa smilede han igen: + +Saalangt han kunde huske tilbage, var der nemlig blevet ført denne +stille Kamp imellem dem om hvem af dem, der kunde faa Overtaget. + +Saasnart Fru Thora havde fundet en ny Grund til at sørge og udgyde +Taarer, havde Isidor straks søgt at paavise hende, at det ingen +Grund var; og hun havde tilsyneladende ladet sig trøste. + +Men inderst inde havde hun følt sig irriteret over, at han altid +skulde gaa af med Sejren. + +Og hun udtænkte subtilere og subtilere Aarsager til Bedrøvelse. Hun +_maatte_ græde, ellers var der ingen Fornøjelse ved Livet. Men hun +forlangte paa den anden Side ogsaa at blive _trøstet_! + +Naar Isidor gik op ad Trappen til Forældrenes Lejlighed, tænkte han +altid med en vis Beklemmelse: Gud véd, hvad den lille Thora _nu_ har +hittet paa af Spidsfindigheder! Men hidtil havde han dog som sagt +haft Held med sig til at bevise hende over. Hvad der ogsaa i +Øjeblikket kunde bevirke, at hun følte sig lysere og lettere til +Mode. + +Men naar hun saa igen var bleven ene, reagerede hun irriteret mod +hans Dialektik og pønskede og pønskede for dog endelig og uafviselig +engang at kunne sætte Sønnen Bet og spille en Trumf ud, som han ikke +evnede at stikke. + +Og det var nu altsaa i Dag omsider lykkedes hende: + +Den »ubesmittede Undfangelse« kunde han ikke give igen paa. + +Allermindst med sin Rosittas nuværende Tilstand in mente! + +Han greb derfor i sin Vaande til en Vittighed: + +-- Herregud, lille Thora, sagde han og klappede hende igen paa Kinden +-- naar Vorherre har kunnet lave alt det andet, har han da ogsaa +sagtens kunnet lave et lille Barn! + +Men den gamle Dame vilde ikke saaledes lade ham slippe udenom, nu hun +endelig havde faaet ham i Saksen: + +-- Hvor er Livet dog frygteligt! klynkede hun -- Ingen har man at +tale med, og ingen, der kan hjælpe En! + +-- Men lille Mor dog ... + +-- Jamen saa _trøst_ mig da Dreng! sagde hun pludselig haardt og +arrigt -- Du plejer jo ellers altid at prale af, at Du kan _trøste_ +mig! + +-- Næmen _Kone_ dog ...! udbrød Herredsfuldmægtigen overrasket -- nu +bliver hun jo uartig! + +Og i samme Nu kastede den gamle Frue sig angerfuldt ind til ham, +gemte paa ny Ansigtet ved hans Skulder og hulkede: + +-- Ja, ja, ja ... jeg er ond, det véd jeg nok ... men det er fordi, +jeg er syg af at sidde saameget alene ...! + +Nu var man altsaa atter ved Udgangspunktet ... + +Men Fruen, der i Tide opdagede det, fortsatte: + +-- Og saa tror jeg ogsaa, Isidor, at det meget kommer af, at jeg +hører til den frygtelige Familie ... + +-- Mener Du din Mands? + +-- _Nej!_ sagde hun hidsig -- jeg mener _Uldahlerne_, naturligvis! + +(Nils Uldahl stod for Fru Thora som noget i Retning af selve Rolf +Blaaskæg.) + +-- Det er da en fornem og anset Familie ... mente Isidor. + +-- Ja, jeg skal love for det med _den_ Nils! + +-- Vilde Thora maaske hellere være født Sørensen? + +-- Nej, saagu da om jeg vilde! + +-- Naa, jamen ... Og saa er det da ogsaa Uldahlernes Skyld, at Du har +faaet _mig_! + +Fru Seemanns Ansigt blev ét stort, lyst Smil: + +-- Ja, Gud velsigne Etatsraaden for _det_! sagde hun -- Du mit +Solskinsbarn! + +I det samme hørte man Entrédøren blive aabnet, og der lød Skridt i +Forstuen. + +Fru Seemann tørrede hurtig Øjnene og pudsede Næse: + +-- Der er Far! sagde hun -- Han maa ikke se, at jeg har grædt; det er +Synd for ham ...! og hun begyndte umotiveret at le og snakke op -- Nu +skal Du se, Isidor, nu har jeg fundet de Billeder frem, vi talte om +igaar ...! + +Hun skyndte sig ind i Dagligstuen og kom tilbage med en Papæske fuld +af gamle Fotografier, som hun med nervøs Hast gav sig til at brede ud +paa Bordet foran Sofaen: + +-- Vi si'er ikke no'et til Far! sagde hun -- Vi si'er ikke no'et til +Far! + +Gamle Seemann traadte ind: + +-- Naa, vi har nok travlt? nikkede han, og hans smaa Sypose-Øjne lo +fornøjet -- Goddag, Isidor! Goddag, Mor! ... Hva' tror I, der staar +ude i Entréen til Jer? + +Døren gled stille op, og Herredsfuldmægtigens Smaadrenge, Povl og +Jørgen, viste sig: + +-- Det var Bedstefar, der tog os med ... Han sa'e, vi _skulde_ ...! +undskyldte de deres uanmeldte Ankomst og saa hen paa Faderen. + +-- Men det er jo _Børnene_! sagde Fruen og løb til og kyssede og +omfavnede dem -- _Det_ var rigtignok en Overraskelse! + +Povl, den ældste af Drengene, var slank og mørkhaaret med et fint, +blegt Ansigt og store, »tænkende«, blaa Øjne. Jørgen, den yngste, var +tyk, næsten firkantet, lyslokket og gaminagtig. + +Gamle Seemann sendte sin Kone et sky, ransagende Blik, han havde ond +Samvittighed, fordi han lod hende være alene -- men han elskede sin +Klub. + +-- Hvordan gaar det, Mor? + +-- Godt, Far! + +-- Ja, det kan jeg omtrent tænke, naar Isidor er hos Dig ... smilede +han lettet. + +Og saa tog han en Avis, gik ind i Dagligstuen, satte sig i sin Stol +ved Vinduet og gav sig til at læse. + +Han begyndte paa Bladets Forside med Titel og Dato, og endte paa dets +Bagside med Redaktør og Bogtrykker. + +Drengene stod tavse og velopdragne ved Bordet hvor Faderen og +Bedstemoderen sad og gennemsaa de gamle Fotografier. + +-- Kan I se, hvem _det_ er? spurgte Herredsfuldmægtigen og rakte et +Billede frem. + +-- Det er Bedstemor! sagde Povl sagkyndig. + +-- Det ligner ikke ret godt en Bedstemor, mente Jørgen. + +-- Nej, for det er ogsaa mange, mange Aar siden, hun blev +fotograferet, min Dreng ... Men her er jo _to_ Billeder af samme +Slags, Thora! Maa jeg ha' det ene? + +-- Ja, værsaagod, lille Isidor ... Er der _to_? Det vidste jeg +saamænd ikke. + +Herredsfuldmægtigen puttede Fotografiet i sin Tegnebog ... + +Drengene forholdt sig stadig tavse og disciplinerede. Povl +selvfølgeligt; Jørgen med mere Overvindelse. + +-- Hvordan har Jeres Mor det? spurgte den gamle Frue. + +-- Godt! sagde Povl. + +-- Hun har faaet saadan en stor Mave! sagde Jørgen. + +-- Har hun _det_? lo Fruen. + +-- Ja, med en lille Bror inden i. + +Den gamle Dame lo højt; og Herredsfuldmægtigen smilede: + +-- Saa, Jørgen Bøllesen, nu ikke for veltalende. + +-- Nej! sagde Drengen og klemte Munden sammen. + +-- Vil I have hver en Appelsin, Drenge? + +Børnene saa over paa Faderen, og da han nikkede samtykkende, sagde +de: + +-- Ja, Tak ... + +-- Det er dog de to sødeste Unger, man kan tænke sig! smilede den +gamle Frue -- Willemoeses Børn var her igaar, de var saa næsvise og +uartige, at det var en Gru. + +-- Ja--e ... sagde Herredsfuldmægtigen -- Og saa faar Willemoes +rimeligvis engang i Tiden meget større Glæde af _dem_, end jeg af +mine! + +-- Maa vi spise Appelsinerne? spurgte Jørgen. + +-- Nej, gem dem; nu skal vi hjem ... Og gaa saa ind og sig Farvel til +Bedstefar. + +Gamle Seemann sad fordybet i sin Avis. Han hverken saa eller hørte +Børnene. Og de stod der endnu tavse og velopdragne foran ham, da +Faderen kom ind i Dagligstuen: + +-- Har I sagt Farvel? + +-- Bedstefar læser, sagde Povl. + +-- Og saa maa vi ikke forstyrre, sagde Jørgen ... + +Han havde følt den mest kriblende Lyst til at stikke en Finger +igennem Avisen og sige Bøh--h! + +Men han havde lært at beherske sig. + +-- -- + +Da Herredsfuldmægtigen kom hjem og tog Portrættet frem, han havde +faaet af sin Moder, opdagede han, at der bag paa det stod nogle +skønne Vers, som han selv for treogtyve Aar siden havde digtet og +nedprentet. + +Og han satte sig straks til sit Skrivebord og affattede følgende +Brev, som han lod Povl løbe hen med til Bedstemoderen: + + Kære Elskede! + + Se her, hvad der stod paa det Billede af Dig, Du før gav mig: + + Den Stemme som der først mig monne lære + At skelne Livets Onder, Livets Goder + Den Stemme evindeligt velsignet være + Thi den tilhørte Dig min elskte Moder + + * * * * * + + Naar Du engang træt af din Vej hernede + Dig hæver op til Gud, hvor Du har hjemme + Da vil jeg trofast om Dit Minde frede + Og aldrig, aldrig Moders Navn forglemme + + I. Seemann + + \18 / + \ / + 18 × 84 + / \ + / 7 \ + + Og dette siger jeg endnu treogtyve Aar senere. Du vil deraf se, + hvilken herlig og velsignet lille Thora-Mor, Du er og stedse har + været. + + Din Søn + Isidor Seemann. + +-- -- + +Der den gamle Dame havde læst dette til Ende, græd hun længe og med +heftigt snurrende Tommelfingre. + +Men denne Gang af Glæde ... + + + + +Præcis paa Slaget otte fik Herredsfuldmægtig Seemann bragt sin +Morgenkaffe op i sin Privatlejlighed. + +Naar han havde drukket Kaffen, tændte han en Pibe, og satte sig hen i +et Sofahjørne og »tænkte«. + +Fra ni til ti gik han Morgentur efter først at have fodret Karusserne +nede i Havedammen. + +Fra ti til tolv arbejdede han paa Herredskontoret inde i Byen. + +Klokken en Kvart paa ét spiste han Frokost hjemme (solo). + +Fra ét til tre var han igen paa Kontoret. + +Saa spiste han Middag sammen med Familien; drak Kaffe, røg en Cigar, +gik Eftermiddagstur, kom hjem seks en halv, læste, tegnede og +»tænkte« inde hos sig selv, indtil Klokken slog ni og Børnene var +puttet i Seng. + +Saa drak han og Fruen Te i Spisestuen, hvorpaa de læste, røg og tav +stille sammen i Dagligstuen, indtil Uret paa Sekretæren henne i +Hjørnet slog elleve. Da rejste de sig, sagde Godnat til hinanden og +gik hver til sit Soveværelse med Ønsket om et ligesaa behageligt +Samvær Dagen derpaa og alle deres Livsens øvrige Dage tilende ... + + * * * * * + +Den høje Standlampe paa Midterbordet inde i Dagligstuen var tændt. +Lille og topmavet sad Fru Rositta i dens Skær og syede Barnetøj til +»Bummerten«. + +Stuen var hyggelig udstyret med Tæppe paa Gulvet, gamle Mahognimøbler +og gamle Kobberstik. + +Paa Bordet ved Siden af Syæsken stod en Buket Violer, der fyldte +Rummet med sin Vaarduft. + +Børnene var bragt til Ro. Alt i Huset var stille ... + +Saa slog Uret paa Sekretæren ni. Den lille Frue løftede Hovedet. +Døre blev aabnet og lukket. Det var Isidor, der kom fra sin +Privatlejlighed med sin Pibe og sin Aftenwhisky. + +I Aften havde Herredsfuldmægtigen drukket Te paa sit Værelse, hvad +undertiden hændte ... + +Da han passerede Fru Rosittas Stol, strøg han hende blidt ned over +Kinden; og hun saa op fra sit Sytøj og nikkede. + +Hvorefter han satte sig paa sin sædvanlige Plads for Bordenden, tog +en Bog og gav sig til at læse. + +Og Stilheden bredte sig paa ny. Man hørte kun Urets Dikken og den +lille hæse Lyd af Traaden, naar Fruen drog den igennem Lærredet ... + +Saa bragede der pludselig et Stykke Kul inde i Kakkelovnen, saa +Stumperne raslede mod Laagen. + +-- Naa ...! sagde Herredsfuldmægtigen. + +-- Ja--e ... smilede Fruen næsten undskyldende. + +Hvorpaa de tav videre haardnakket, ubrødeligt, nidkært, indtil Uret +slog elleve, og man rejste sig for at gaa hver til sit ... + +Men i Aften lagde Fru Rositta i Stedet for straks at sige Godnat, +sine Arme om Gemalens Hals, smilede stille og sagde: + +-- Saa gik da den Dag til Ende, Isidor! Hvormange af samme Surdejg +tror Du, at vi endnu har tilbage? + +-- Mange! sagde han -- Uhyre mange! + +-- Det var kedeligt ... + +-- Ja--e, men der er jo ikke noget at gøre ved det! Og saa har vi det +da ogsaa for den Sags Skyld ganske rart. + +-- Ja--e ... + +-- Godnat, lille Reseda! ... Vil hun ikke smage min Whisky? + +-- Nej Tak ... endnu ikke! + +-- Naa--e, saa er det jo da ikke helt paa det yderste med hende! + +Fru Rositta stak sin Arm ind under sin Mands. Og de begyndte at gaa +frem og tilbage i Stuen. + +-- Kan Du huske, spurgte hun -- da Du vænnede mig _af_ med at drikke? + +-- Ja. + +-- Og nu vil Du vænne mig til det igen? + +-- Ja--e ... jeg har nemlig i Mellemtiden indset, at det alligevel er +det eneste saliggørende! + +Hun standsede og saa ham smilende op i Ansigtet: + +-- Vi er i Grunden et Par stolte -- _Kavalerer_, ha'de jeg nær sagt! + +-- Ja, vi er gode at faa Forstand af! + +Hun begyndte igen at gaa: + +-- Det er ogsaa det forfærdelige Klima, vi lever i, Isidor! + +-- Tror Du, lille? + +-- Ja, hvis Solen skinnede noget mere, og vi var fri for al den Blæst +og Slud, saa vilde Menneskene være meget gladere. + +Herredsfuldmægtigen rystede paa Hovedet: + +-- Jeg tror, det bunder dybere ... sagde han -- Jeg tror, at +Menneskeslægten er bleven for gammel! ... Kan Du huske den triste +Mand, vi saa nede i Monte Carlo? Han spillede og spillede af bare +Lede; og da han havde spillet alting væk, gik han hen og hængte sig i +en af Palmerne ... Og han var endda fra Sicilien, hvor der baade er +Sol og Varme! + +Hun smilede igen: + +-- Hvor godt vi to dog altid forstaar at trøste hinanden, Isidor! + +-- Vi hører jo ogsaa begge to til den livsglade Slægt, Uldahl-Ege, +lille! ... Men det er dog utroligt, saa vi bliver snakkesalige, naar +vi skal i Seng! Klokken er straks halv Tolv! + +-- Bare lidt endnu? bad hun og trak ham med sig. Og de begyndte igen +at vandre op og ned. + +-- Véd Du, hvad Jørgen sagde i Aften, da han blev klædt af? spurgte +hun. + +-- Den Bølle, han siger saameget! Det har han vist efter _Dig_! ... +Naa, hvad sagde han saa? + +-- Han sagde, at jeg skulde købe ham en Ballon; og saa skulde han og +jeg flyve op med den »li'saa højt«, vi kunde komme; og naar vi saa +ikke kunde komme højere, sagde han, »skulde vi slaa Hul paa Verden og +flyve udenfor«! + +-- Gud Fader i Pæretræet, Reseda, Drengen er jo Religionsstifter! + +-- Og da jeg saa spurgte ham, hvad dér var, sagde han: _Der ligger +alle de Julegaver, jeg skal have til næste Aar!_ ... Og Du skulde set +hans _Øjne_, Isidor! ... Hvor er det dog Synd, at Børn skal blive +voksne! + +-- Ja, de burde kvæles paa Konfirmationsdagen; det har jeg altid +holdt paa ...! Men har hun for Resten selv haft det saa videre +dejligt som Barn, lille, dernede i Polen? + +-- Nej ... lød det sagtmodig. + +-- Og Pigebørnene paa Havslunde ... tror Du, at de har været videre +henrykte ved deres Barndom? + +-- Nej ... Men derfor skal man ogsaa altid være _god_ imod Børn! + +-- Maaske ...? Jeg er nu blevet noget mistænksom over for alle +kategoriske Imperativer! ... Men nu _vil_ jeg Fanden gale mig i Seng! +Det er dog et Djævelens Snakketøj Du har! Havde jeg anet det, havde +jeg ikke taget Dig! + +-- Nu skal jeg gaa, Isidor ... smilede hun -- Godnat! + +-- Godnat, lille! Vil hun saa ikke smage min Whisky? + +-- Nej, jeg vil ikke ... Jo, for Resten, saa falder jeg hurtigere i +Søvn! + +Og hun tog hans Glas og næsten tømte det ... + +Om »Bummerten« talte de ikke. + + + + +Inde over Herredsfuldmægtigens Arbejdsbord hængte et Par Kopier af +Frøken Natalias og Frøken Bettinas yppige, skønne og levelystne +Portrætter i Havslundegaards Havesal ... + +Da Isidor kom ind fra Dagligstuen, nikkede han gemytligt til dem: + +-- Mødrene drikker Champagne, sagde han -- og Børnenes Hoveder bliver +skøre! ... Og kun Gud, den Alvidende, kan sige, hvad Ende det skal +tage med Børnebørnene! + +Saa lavede han sig en frisk Whisky og begyndte at klæde sig af: + +-- _Sagen er den_, sagde han -- _at man skulde have sig en acceptabel +Gud at falde tilbage paa, lille Reseda_! + +Der var tændt Lamper og Lys baade i Arbejdsværelset og Soveværelset. + +Isidor gik frem og tilbage mellem Stuerne under Afklædningen. Af og +til tog han et Par Dansetrin og nynnede dertil. Dette var hans +hyggeligste Time. Han følte sig her i sin Ensomhed Ansigt til Ansigt +med selve Livet og hinsides al »Kultur« og konventionelle Hensyn. + +... Herredsfuldmægtig Seemann led nemlig af en pinefuld Sygdom, en +Art galgenhumoristisk Sanct-Vejts-Dans, som det kostede ham megen +Møje at skjule, naar han var sammen med andre Mennesker. + +Især havde Musik en uheldsvanger Indflydelse paa hans Befindende; og +han udstod de frygteligste Kvaler, naar henne paa Kontoret en +Lirekasse gav sig til at spille udenfor paa Gaden, samtidig med at +der stod en agtværdig Mand ved hans Pult og forhandlede »alvorlige« +Sager med ham: + +-- Tschimdadera og Tschimdadera og Tschimdadera-da-da-a ...! begyndte +det da at tralle og bølge inden i Isidor; og han følte den mest +kriblende Lyst til at gribe den agtværdige om Livet og polkere rundt +med ham -- Hvorfor tage den Smule vanvittige Tilværelse saa +højtidelig! + +Men han betvang sig naturligvis og forhandlede videre. + +Og den agtværdige gik ud paa Gaden forbi Lirekassen og roste +Herredsfuldmægtigen for andre agtværdige og kaldte ham en sjælden +rolig, besindig og alvorlig Mand ... + +-- Ha, ha, ha, hi-i-i ...! + +Isidor greb pludselig en Lineal fra Bordet; og idet han benyttede den +som Guitar, gav han sig til at valse rundt i Værelset, medens han +sang højlydt til en selvlavet Melodi: + +-- Ak, hvor Livet dog er rigt -- plum, plum! (slog han paa Linealen) +-- og skønt -- plum-plum! -- og dybt -- plum, plum! -- Og ak, hvor +paa Jorden færdes vel min Fader Jakobæus, at jeg kan takke ham, fordi +jeg blev til! -- Min Fader Jakobæus, hin habile Gymnastiker, der +avlede mig paa et Klubbal -- plum, plum! -- midt imellem Lancieren og +Françaisen -- avlede mig med den stolte Frøken Natalia fra Havslunde, +der var forlovet med en Godsejer, blev gift med en Bankier og døde af +Kræft -- plum, plum! -- i Leveren i sit Palæ paa Champs Elysées ...? +-- Thi Du skal ære din Fader og din Moder, staar der, og Du skal +frygte din Gud og elske dit -- plum, plum! -- Fædreneland! + +Han kastede »Guitaren« fra sig, tog en Spilledaase frem af +Bordskuffen og trak den op. Og da den satte i med en March, gav han +sig til at strunke rundt mellem Møblerne med martialske Skridt og +værdig Holdning, kun iført blaastribede Silkeunderbenklæder og en +højrød Fez, som han engang paa en Rejse til Spanien havde faaet i +Morgengave af en dejlig Pige i Alicante; en dejlig og gudfrygtig +Pige, der havde stjaalet den fra en Tyrk, som hun trods Koranens Bud +havde drukket plakatfuld og udplyndret; thi hun var en nidkær Kristen +og over hendes gæstfri Seng hang den lidende Frelser ... + +Isidor greb atter Linealen; og medens Spilledaasen aflirede en +indsmigrende Pas de deux, spillede og sang han om Kap med den: + +-- O Miranda, Du -- plum, plum! -- uforglemmelige! -- Vort +Modersmaal er dejligt, det har saa mild en Klang; og Du talte spansk, +og jeg talte fynsk, men vi forstod hinanden, som kun en Mand og en -- +plum, plum! -- Kvinde kan det! -- O Miranda, med de brune Lemmer og +det hede Skød! -- O, Miranda Madonna, med den røde Mund, der stank af +Hvidløg! -- Hvor er Livet dog rigt -- plum, plum! -- og skønt -- +plum, plum! -- og guddommelig meningsløst! -- Og nu har jeg gjort en +Bummert paa min Kone, skønt Gud skal vide, at der er -- plum, plum! +-- Uldahler nok i Verden i Forvejen! + +Han kastede Linealen fra sig og lavede sig en tredje Whisky: + +-- Skaal! sagde han og traadte hen foran sin Moders Portræt -- Skaal, +Madam Jakobæussen! Nu kan jeg se Sandheden stift i Øjnene! Livet er +en Tingeltangel digtet og sat i Scene af hin store drukne Faun, der +sidder vel salveret et eller andet Sted uden for det hele og holder +Traadene i sin Haand ... Præsterne kalder ham Gud! + +Skaal! + +Og han tog en Flaske Opium frem af en Skrivebordsskuffe og hældte +nogle Draaber af den i sin Whisky for bedre at falde i Søvn ... + +-- -- + +Men næste Formiddag præcis Klokken ti sad Herredsfuldmægtig Seemann +paa sin Kontorstol og indgød sine Medborgere Agtelse. + + + + +Povl og Jørgen maatte frit lege og tumle, hvor de vilde rundt i hele +Haven. + +Kun øverst oppe, umiddelbart omkring Huset, turde de ikke komme. Og +særlig da ikke naar Faderen var hjemme. + +-- Herredsfuldmægtigen skal ha' Ro! sagde Jørgen. + +Men ellers stod Isidor paa den allerfortræffeligste Fod med sit +Afkom ... + +-- -- + +Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af April. Solen lyste, +Træer og Buske tænkte paa at springe ud, og Østenvinden peb ondt. + +Ude paa Stentrappen foran Huset stod Fuldmægtigen i tyk Vinterfrakke +og glædede sig over Vaaren. I Haanden holdt han et afskaaret Stykke +Hvedebrød, som han skulde ned med til Karusserne. + +Jørgen kom tæt og firkantet ud af Gadedøren og stillede sig ved Siden +af Faderen: + +-- Maa jeg gaa med Dig ud at spadsere? spurgte han. + +Isidor saa ned imod ham og nænnede ikke at sige nej: + +-- Ja Du maa. + +Drengen bukkede, som man kan tænke sig en Huggeblok vilde bukke: + +-- Tak! + +-- Men Du maa ikke sige et Muk paa hele Turen! + +-- Nej! + +-- Og Du maa ikke holde mig i Haanden. + +-- Nej! + +-- Skal Du ikke have en Overfrakke paa? + +-- _Næ--j!_ sagde Drengen foragteligt -- Det er kun gamle Mænd! + +Og de gik sammen ned igennem Haven. + +Næppe havde de gaaet ti Skridt, førend Jørgens Fingre listede sig ind +i Faderens Haand. + +-- Blev vi ikke enige om, at Du ikke skulde holde mig i Haanden? + +-- Jo ... lo Drengen forlegen og trak hurtig Fingrene til sig -- det +glemte jeg nok ... altsaa! + +Paa Affaldsdyngen bag Nøddehækken stod Povl med Armene korslagte over +Brystet og stirrede fanatisk ud over Karussedammen. + +-- Hvad bestiller _Du_? spurgte Isidor. + +Drengen saa ikke til ham; men spejdede ufravendt frem over Dammen: + +-- Jeg er Napoleon den første, der staar paa Alperne og ser ud over +Middelhavet! sagde han. + +Isidor tog til Hatten: + +-- Tillader Deres Majestæt, at jeg fodrer Kar... _Delfinerne_? + +Povl slog naadigt ud med Haanden: + +-- Værsaaartig, min Herre! sagde han. + +-- -- + +Da Herredsfuldmægtigen og Jørgen var færdig med Fodringen af Fiskene, +gik de ud af Haven og drejede om forbi Amtssygehuset og ind i Byens +»Anlæg«. Herinde skød Blokke af Tulipaner og Paaskeliljer frem, og +Østenvinden bed ... + +-- Fryser Du ikke, Jørgen? + +-- Nej, det er jo Sommer! + +Jørgen havde for længst igen anbragt sin Haand i Faderens. Men sin +Mund havde han dog hidtil bevaret tavs. + +Nu gik der imidlertid pludselig Hul paa den; og idet han knyttede sin +venstre Haand og stødte den angrebsvis frem i Luften, spurgte han: + +-- Vil Du tro, Far, at jeg kan tæve Carl Petersen? + +Herredsfuldmægtigen fôr sammen ved Forstyrrelsen: + +-- Jeg synes, vi blev enige om, at vi skulde ikke tale! sagde han +saa. + +-- Ja ...! nikkede Drengen -- Men hvis Du var saadan indeni, li'som +jeg, saa kunde _Du_ vist heller ikke tie stille ret længe! + +De kom ind paa Stien langs Søen. Jørgen kastede et misbilligende Blik +ned mod det skidengraa Vand: + +-- Det er kedeligt, at der ikke er Hvalfiske her! sagde han. + +Isidor svarede ikke. + +Lidt efter mødte de en Dame, som Drengen hilste: + +-- Det var min Reservefrøken henne fra Børnehaven, oplyste han. + +Og Herredsfuldmægtigen, der syntes, at det var Synd at knevle ham +længere, spurgte imødekommende: + +-- Hvad hedder hun? + +-- Hun hedder Fru Mathiesen ... _Maa_ jeg mere? + +Og da Faderen nikkede samtykkende, stod Munden ikke lukket paa +Drengen i den Timestid, Turen varede ... + +-- -- + +Da de atter naaede tilbage til Villaens Have, kom Povl og den omtalte +Carl Petersen springende frem imod dem fra en Busk: + +-- Stands, eller I er Dødsens! + +Begge Drengene havde en Krans af Fjer om Hovedet. Deres Ansigter var +tatoverede røde og blaa; og i Næse og Øren bar de Ringe af +Sodavandsflaskestaaltraad. De var bevæbnet til Tænderne med Buer, +Pile, Spyd og Lanser. Og Povl bar som Tegn paa sin højere Afstamning +et gammelt Katteskind paa venstre Skulder. + +Jørgen forstummede af Beundring midt i en Sætning. + +-- Jeg er en ung Indianerhøvding af Inkastammen! forklarede Povl og +holdt sin Lanse frem foran Isidors Bryst -- Carl Petersen er min +Vaabendrager. Og vi er ude paa Rekognonsagering med Ordre fra min +Fader Ligæderen til at støde enhver ned, der ikke giver Feltraabet! + +-- Og hvorledes lyder det? spurgte Herredsfuldmægtigen i Angest. + +-- De ni Vande! + +-- _De ni Vande!_ gentog begge de overrumplede hurtig. + +-- De ni Vande, passér! sagde Povl og lod Lansen synke. + +Men i det samme stak han en Finger i Vejret og lyttede anspændt: + +-- Hyss! sagde han -- Hører I den skarpe Fløjten! Irokeserne er +rykket frem hinsides den store Sø! Hurtig, dæk Jer! + +Og han og Carl Petersen sank paa Hug bag Busken og trak de andre med +sig. + +-- De har naaet Bredden! vedblev Povl bleg af Sindsbevægelse -- Hører +I den lette Raslen i Sivene? Hvis Urokse anfører dem, er vi fortabte! + +-- Langtryne, sagde Vaabendrager Petersen ophidset -- den hvide Mand +rejser sig! + +Povl sigtede med sin Bue mod Herredsfuldmægtigen, der var bleven træt +i Knæene: + +-- Rør Dig ikke, eller jeg skyder! sagde han. + +Isidor sank uvilkaarlig paa Hug igen: + +-- Naade ...? bad han -- Naade for en ældre Herre? Kan I ikke bruge +den unge Mand her? Jeg skænker Jer ham. + +-- Aa, jo, hva' Povl? bad Jørgen rystende af Kampiver. + +Povl Langtryne vekslede et Par Ord paa Inkasproget med sin +Vaabendrager. + +-- Radamaly suopis sek! sagde han -- Vi har Brug for en Blodhund. + +Jørgen stak øjeblikkelig Snuden mod Jorden og fraadede vildt. + +-- Af Sted! kommanderede Langtryne -- Min Fader Ligæderen vil møde os +i Sumpene nord for de store Søer! + +Og bort smuttede Indianerne mellem Buskene. + +Snart hørte man kun Blodhundens Glammen i det fjerne ... + +-- -- + +Grøngul af Misundelse vandrede Herredsfuldmægtigen ene op imod +Huset. + + + + +Paa Store Ravnsholt gik alt i samme solide Gænge, som medens Joachim +Uldahl levede. Pompadour, der havde ført Overkommandoen under +Godsejerens Sygdom, stod fremdeles for Styret, og hendes Sønner adlød +hende uden at kny. + +Men hun behandlede dem med større Honnør nu. Og man fortalte, at hun +endogsaa havde været hos Prokurator Bauer og forhørt, om det ikke var +muligt, at »Drengene« kunde antage Navnet Uldahl. Og da det ikke lod +sig gøre, blev hun vred og lod sig ogsaa stadig selv kalde Henriksen +... Hun vedblev med at være den første, der stod op om Morgenen, +gjorde Ild paa til Davren, vækkede Tjenestefolkene og satte Arbejdet +i Trit. + +Men om Middagen præsiderede hun i Herskabsspisestuen for Sønnerne, +der var flyttet op i Hovedbygningen, hvor de havde faaet hver sit +Værelse og spiste »inde«. + +-- -- + +Onkel Joachim havde ikke alene giftet sig med Pompadour, men han +havde ogsaa, for til Gavns at ærgre sin Familie, ved Testamente +indsat hende til sin Universalarving, med Undtagelse af nogle +Smaalegater og de Hundrede og tyve Tusinde Kroner, han havde bestemt +for Pigebørnene paa Havslunde. + +Men skønt Madam Henriksen altsaa saaledes baade af Navn og Gavn var +Nummer ét paa Ejendommen, ansaas dog stiltiende Mand og Mand imellem +hendes ældste Søn Hans for Ravnsholts nuværende og fremtidige Herre. +Det var ogsaa altid ham, Moderen raadførte sig med angaaende Gaardens +Drift og øvrige Forretninger. + +Ogsaa de to yngre Brødre, Jeppe og Anders, havde ligefra Barndommen +af betragtet ham som Familiens naturlige Overhoved. Ikke fordi han +just var den dygtigste, thi de andre gav ham i den Henseende intet +efter, men fordi han nu engang var den ældste. Og desuden var de tre +Brødre blevet enige med deres Moder om, at saasnart Lejlighed gaves, +skulde Jeppe og Anders have hver sin passende Landejendom ligesom +Hans. De kunde dog alligevel ikke i Længden gaa her paa Ravnsholt +alle tre og falde over hverandre ... + +Men foreløbig gik det altsaa paa den gode gamle Vis. + +Og de ikke alene arbejdede sammen nu som forhen; men de vedblev ogsaa +at studere sammen. De havde i Drengeaarene kun gaaet i Landsbyskole, +og havde derfor, lige siden de blev voksne, ihærdigt stræbt efter at +indhente det forsømte. Og de sad nu hver Aften efter Nadvertid inde +under Hængelampen paa Kontoret og læste og skrev og regnede og +retledede hinanden og hjalp hinanden. + +Og i Krogen bag Pengeskabet sad Madam Henriksen i Godsejerens gamle +Læderlænestol og hørte andægtig beundrende til ... + +Men saa kom Historien med Minka fra Mosen. + +-- -- + +Allerede flere Aar før Joachim Uldahls Død havde Hans været gode +Venner med en Pige ved Navn Marie Sejfert og bekommet et Par Børn med +hende. Hun var Datter af en Træskomand i Landsbyen og »syede« hjemme +hos sine Forældre. Hans havde altid været til Sinds at ville gifte +hende, men havde ikke turdet tale til Godsejeren derom. Og Pompadour +havde ogsaa ivrig fraraadet det, da man aldrig kunde vide, hvordan +den gamle Herre vilde stille sig til Sagen: + +-- Bi Du heller til Godsejeren er puttet hen, sagde hun -- det kan +aldrig vare saa farlig længe; og saa bli'r der nok et Par Skilling +efter ham; og saa er Du din egen Mand. + +Og Hans indsaa det rigtige i Ræsonnementet og biede ... + +Men saa skete jo det uventede med Moderens Giftermaal og Ophøjelse. + +Allerede Dagen efter Begravelsen, hvor der var blevet vist hende +megen Respekt og Deltagelse, tog hun Sønnen afsides og sagde: + +-- Har Du snakket noget afgørende med Marie Sejfert? + +Hans saa ned for sig: + +-- ... Næi ... + +-- Er Du opsat paa hende endnu? + +-- ... Næi ... + +-- Ja, Sagen har jo ogsaa ændret sig. + +-- ... Ja--e ... + +-- Og Du behøver jo ikke at ta' til Takke med hvemsomhelst nu. + +-- ... Næi ... + +-- Hvordan vil Du befri Dig? + +Hans stirrede stadig ned i Gulvet og sagde: + +-- ... Hendes Far vilde gerne ha' en lille Træskohandel ovre i +Rynkeby ... + +Madam Henriksen sendte sin kloge Søn et beundrende Blik: + +-- Naa, sagde hun -- ja, det kan der vel nok blive Udvej for ... +Hvormeget skal han sætte i den? + +-- Syvhundrede Kroner ... + +-- Ja--e, det er jo Penge ... + +-- Ja--e ... Men Jeppe og Anders behøver jo ikke at faa Næsen +imellem ... + +-- Næi ... sagde Pompadour -- naturligvis! + +Og en fjorten Dages Tid efter flyttede Træskofamilien med Datter og +Datterbørn til Rynkeby, fem gode Mil ud ad Kongevejen fra Ravnsholt +Gaard og Gods ... + +-- -- + +Men hvad Hans Henriksen ikke talte med sin Moder om, var den +vanvittige Lidenskab, der havde grebet ham efter at eje, kramme og +knuge den lille Djævleunge Minka fra Mosen. Han havde aldrig +fornummet en saadan Følelse før. Han var ganske syg af Begær efter +hende. + +Han havde set hende nu sidste Nytaarsdag ved en Dilettantforestilling +i Forsamlingsbygningen. Hun stod i Tableau som »Nattens Dronning«. Og +bagefter havde hun danset og fjaset med de unge Karlfolk, der var +rent vilde efter hende. Hans Henriksen havde hun hverken haft Blik +eller Ord for. Men hans begærlige Øjne havde fulgt hende overalt. Og +med Næverne knyttet i Bukselommerne havde han svoret paa, at hun +skulde blive hans, om han saa skulde passe hende op en mørk Nat og +voldtage hende! + +-- -- + +Minka, der jo var Datter af en baade betitlet og velhavende Mand, var +imidlertid ikke saadan at komme op ved for en halvgammel +Tjenestekarl. + +Men saasnart Hans var blevet Godsejersøn, spændte han en Dag for sin +Vogn og kørte i al Hemmelighed til Mosegaarden for at se paa en Tyr, +der stod averteret til Salg. + +Han blev særdeles ærbødigt modtaget af Jægermesteren og Frue. Men +Minka saa han ikke noget til; og spørge efter hende vilde han ikke. +Saa tog han Forkøbsret paa Tyren og kørte hjem igen. + +Næste Gang, han kørte til Mosegaarden, var netop den Fastelavns +Søndag, Minka skulde til Kostumefest paa Havslundegaard. Og han kom +akkurat, som hun stod i Begreb med at stige til Vogns. Saa heller +ikke dennegang gik det i Orden med Tyren. + +Og da han tredje Gang indfandt sig, fortalte Forældrene med megen +Stolthed, at Frøken Charlotte fra Havslunde Dagen i Forvejen havde +afhentet Minka til et længere Besøg. + +Nu syntes Hans ikke godt, at han kunde trække Tyrehandelen længere +ud, og den blev derfor afsluttet. + +-- -- + +Men Begæret efter Minka sad ham stadig som en Kræft i Brystet og aad +og gnavede og lod ham ingen Fred. + +Han spændte derfor efter en Ugestids Forløb igen for sin Vogn. Men +kørte denne Gang til Havslunde. + +Hans havde været Soldat sammen med Nataniel Larsen, Gaardens ny +Forvalter. Og som Paaskud for Besøget angav han, at han kom for at se +paa Konstruktionen af en Radsaamaskine, som han maaske vilde anskaffe +sig Magen til.... + +De sad inde paa Forvalterens Værelse og snakkede sammen. + +Larsen var en høj, knoglestærk Person, sortsmudset og gullig af +Ansigtsfarve, med et Par stikkende, ublufærdige, gulbrune Øjne af +dem, der gør Fruentimmerne løse i Knæene. Han var Præstesøn, men +»uægte« født, idet han var Frugten af en Forbindelse mellem hin +ulykkelige Erotoman, Pastor Mascani til Næsgaardene og Utterslev, og +en Lærerinde ved Navn Ingeborg Larsen. + +Navnet Nataniel havde Moderen givet ham i Betragtning af hans +teologiske Afstamning ... + +Det var første Gang efter Arvehistorien, at Hans og Nataniel taltes +ved: + +-- Ja, nu har Du sgu skudt Papegøjen, Henriksen! sagde Forvalteren -- +Satans osse, at Ens Mor var Lærerinde og ikke Husholderske, ha, ha! + +Jomfru Helmer kom ind med en Flaske Øl og en Bid Brød. Hun blev +afventende staaende foran Bordet. + +Larsen saa haanligt op og ned ad hende: + +-- Ja, Tak, Jomfru, sagde han saa snerrende -- _spise_ kan vi selv! +... Den gamle Daase! vedblev han, da Jomfruen gnistrende af Vrede +havde forladt Værelset -- Godt, at hun skal væk til Majdag, saa at +man slipper for hendes Paahæng! ... Du kan tænke Dig, grinede han op +-- at en Nat, straks efter jeg var kommet her til Gaarden, stiller +hun Fandengaleme herinde i Kammeret hos mig og lader, som om hun gaar +i Søvne! ... Ha, ha, men det kan jo nok være, at jeg fik vækket hende +lidt snelt med Vandkanden der henne ... hun er ikke min Type med al +det Sul; mine skal kunne _sno_ sig, forstaar Du! + +-- Saa hader hun Dig vel? spurgte Hans. + +-- Ja, med Damp, sgu! ... Og jeg har ogsaa stoppet hende i alle de +Rapserier, hun var vant til her fra den forrige Selvmorders Tid ... +At nogen kan blive saa tosset efter et Fruentimmer, det har jeg +aldrig kunnet forstaa! vedblev Forvalteren -- Herregud, man kan jo +gaa hen med 'et til et andet! ... Gud véd for Resten, hvad de to +Kumpaner tilsammen har kostet Godsejeren! + +-- Er han ikke gode Venner med hende mere? + +-- Næi ... Og nu staar der jo i Aviserne, at han snart skal være +Minister; saa maa han jo rense ud ... for Ministre med Kærester har +man da aldrig set, hi, hi! ... Men vi skal vel over og se paa den +Saamaskine? ... + +Da de skraaede over Ladegaarden, mødte de Frøken Sofie, der kom med +en Salonbøsse i Haanden og Tyrk efter sig. + +Det gav et Stød i hende af Ubehag, da hun saa Forvalteren. Og Tyrk +viste Tænder og knurrede. + +-- Goddag, Hans Henriksen, sagde Frøkenen venligt og standsede foran +ham -- Hvordan lever _De_? + +Hans rødmede. Han havde ikke set nogen af Familien Uldahl siden +Joachims Død. + +-- Hvordan har gamle Rinaldo det? spurgte Frøkenen og strøg +beroligende Tyrk henover Ryggen for at undgaa Forvalterens sjofle +Øjne, der spillede om hende. + +-- Rinaldo er død, Frøken ... Vi skød ham samme Dag, Godsejeren blev +begravet. + +-- Kan De ikke komme og gøre det samme ved Tyrk, naar jeg dør, Hans +Henriksen? + +-- Frøkenen tænker vel da ikke saasnart paa _det_? + +-- Man kan aldrig vide det! lo hun. + +Forvalteren trængte sig frem: + +-- Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. + +Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: + +-- I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans +-- Far fabler bestandig om den i sine Breve. + +-- Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i +Kisten. + +Sofie lo: + +-- Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils +Deres Mor! ... + +-- _Storsnudet_ Kram! sagde Forvalter Larsen og saa forbitret efter +Frøkenen, da hun gik videre uden tilsyneladende at have bemærket hans +Nærværelse. + +-- Jeg synes mere, hun ser _trist_ ud ..... mente Hans. + +-- Hæ, ja! grinede Nataniel -- hun trænger til lidt ... (Her gjorde +han en obskøn Gebærde) ... _Du_ skulde sgu lægge Dig efter hende, nu +Du selv er blevet en stor Ka'l! fortsatte han -- Jeg saa hendes Ben +her forleden Dag, hun faldt over en Bjælke nede i Laden ... +Naa-da-da-da! F. F.! Bacon with Lægs, hvabeha'er! + +-- Det var den Saamaskine, vi skulde se paa! sagde Hans Henriksen +kort. + +-- Jo ... det er her ovre i Vognskuret ... Du har nok faaet Bomuld om +Dig, hi, hi! + +-- -- + +Da de var færdige med at besigtige Maskinen, og Vognen igen holdt +forspændt, pegede Forvalteren over mod Elev Jakobsen, der netop kom +ud af Kostalden: + +-- Kender Du den Irisk? spurgte han. + +-- Nej ... + +-- Det er en ren Gud Amor! Han ta'r Luven fra alle os andre! + +-- Saa--e ... + +-- Ja ... Om det saa er vores Frøken Frederikke, saa er hun gal efter +ham. Men han ser knap ad hendes Vej til længere, siden denne hersens +Mose-Minka er kommet paa Besøg her. + +Hans Henriksen gav et uvilkaarligt Ryk i Tømmerne, saa at Hestene +dansede: + +-- Hoa -- hoa, saa, saa ...! beroligede han dem. + +-- Men hun _er_ ogsaa en lækker lille Pakke Mad! vedblev Forvalteren +og smaskede -- Hende vilde jeg sgu hellere ha' i min Seng end en +Loppe! ... Kender Du hende? + +-- Nej! sagde Hans og Blodet jog ham til Hovedet -- Gør _Du_? + +-- Næi ...! + +-- Saa skulde Du tale lidt mindre frit om hende! synes jeg. + +-- Naa--e, Fa'en! haanede den anden -- Naar hun kan rende her og +spille Knupveninde med vores Frøken Charlotte, saa er hun sgu ikke +bedre værd! + +-- Knupveninde ...? + +-- Ja, Gu' er de _Knup_veninder! De sover sammen, og de kører ud +sammen, og de gaar i Bad sammen ... _den_ er jo tydelig nok! Men det +er sgu Synd og Skam for vos Mandfolk, for vi skulde da ogsaa gerne +ha' lidt af dette søde, søde, søde Hva'beha'er! han vred vellystig +sin lange, magre Krop -- Ha--ha! Hva'? + +Men Hans Henriksen sagde pludselig Farvel og sprang op i Vognen. Han +kunde næppe styre sin Lyst til at slaa Forvalteren midt i hans gule +Fjæs med Skaftet af sin Pisk: + +-- Farvel! gentog han og løftede idetsamme Pisken som til Hilsen. + +-- Men Du holder jo Skaftet opad, Menneske! lo den anden -- Hva' +Fanden gaar der af Dig, saa travlt Du pludselig faar! Rider Maren +Dig? + +Hans gav Hestene Tøjlen uden at svare. + +Men bag sin Ryg hørte han Nataniels onde Grinen ... + +-- -- + +En Mils Vej paa den anden Side Havslunde mødte Hans Henriksen Frantz +Uldahl fra Kragholm. Han kom bred og veltilpas ridende paa sin tykke +Pasgænger. + +-- Goddag, Goddag! raabte Kragholmeren og nikkede venligt til den +unge Mand. + +Hr. Frantz var jo i Øjeblikket uden for Fru Karens Kontrol, og saa +løb Hjertet af med ham. + + + + + 3/4. + +Det er jo det forfærdelige, Isidor, at jeg aldrig kan _tale_, om det, +der mest opfylder mig. Da Du var her igaar, vilde jeg have sagt noget +til Dig og spurgt Dig til Raads, men jeg _kunde_ ikke faa det over +mine Læber, det sad som en tyk Klump i min Hals; men nu vil jeg +_skrive_ det, saa faar Du det engang at læse, og saa vil Du tænke paa +din lille Veninde, naar hun engang er død. _Det er den nye Forvalter, +der gør mig saa bange, Isidor!_ og det var mest om ham, jeg vilde +have talt med Dig. Bare jeg _ser_ ham, kommer jeg til at ryste; det +er hans _Øjne_! Jeg véd ikke, hvordan jeg skal forklare Dig det; _men +det er ligesom, man stod ganske nøgen, naar han ser paa En_! Han kan +være nok saa høflig og venlig, men man er alligevel lige ved at +skrige, »lad være at se paa mig med de Øjne!« Og saa har han samtidig +saadan et væmmeligt _snavset_ Smil. Baade Søstrene og Pigerne her +siger det samme, men de bliver bare _arrige_ paa ham og ikke bange, +saadan som jeg. Frederikke sagde forleden, at det endte med, at hun +en Dag slog Larsen lige midt i Ansigtet; men _jeg_ har mest Lyst til +at løbe min Vej fra ham og gemme mig. Og alligevel, Isidor, og det er +det frygtelige og det _nedværdigende_ for mig, _jeg føler ogsaa Trang +til at kaste mig om Halsen paa ham_ og skrige i vilden Sky, »her er +jeg, gør med mig, hvad Du vil, og lad mig saa være i Fred!« Og vil Du +tro, at jeg flere Gange har været _lige ved_ at gøre det! Men _hvis_ +jeg nu gør det, Isidor, hvis jeg nu gør det, hvad saa? _Ja, saa maa +jeg dræbe mig selv bagefter_, thi den Skam kan jeg ikke overleve! Og +en af Familien _skal_ jo dø her paa Havslunde, siger Jomfru +Ingwersen, ligesom begge de forrige Ejere, saa lad det bare blive +mig, som er den ulykkeligste. Men nu skal Du bare høre; jeg faldt +forleden Dag, da jeg løb og legede med Tyrk nede i Laden, og da jeg +vilde rejse mig stod Forvalteren pludselig bøjet over mig og rørte +ved mig for at hjælpe mig, og hans _Øjne_, aa Du skulde have set hans +_Øjne_! jeg var lige ved at besvime, da jeg følte hans Hænder paa min +Krop, og var Tyrk ikke i det samme sprunget til og havde revet ham +væk, véd jeg ikke, hvad der vilde være sket, for, Isidor, Isidor, det +er forfærdelig, det jeg nu siger Dig, men det er _sandt! jeg laa og +ønskede, at han vilde slaa Armene rigtig om mig og trykke mig ind til +sig!_ Men Gudskelov at Tyrk rev ham bort, for saa sprang jeg op og +flygtede. Men er det ikke forfærdeligt, Fætter Isidor, at det +Menneske har faaet saadan en _hemmelig Magt_ over mig, at jeg slet +ikke næsten kan tænke paa andet end ham? jeg ser ham alle Vegne og +drømmer om ham om Natten, aa, hvor er det dog frygteligt! Og ingen +har jeg at tale med, og ingen at betro mig til, for hvad vilde I +tænke om mig, hvis jeg fortalte Jer alt det stygge, jeg gaar og +tænker paa! Og der er meget mere end det med Forvalteren; for +Frederikke løber rundt og holder Stævnemøder med Elev Jakobsen, og +Charlotte og Minka fra Mosen er »Kærester« siger Olga Stuepige; og +Anna, ja det er næsten værst med Anna, og det er forfærdeligt at sige +det, men jeg har opdaget at hun sommetider lister sig ind i Fadeburet +og drikker af Husholdningsmadeiraen, og saa lukker hun sig inde og +ligger mange Timer paa sin Seng og sover! Hvor er jeg dog ked over, +at Moder er kommet ind i saadan en gammel ødelagt Familie, hun som +kunde have haft det saa godt imellem de sunde og raske Mennesker, hun +kommer fra; men godt er det da, at hun vist slet ikke ser noget af +det altsammen, hun tror, at alting er, som det skal være, og naar hun +er færdig med Huset, sidder hun med sine Kort og med Faders gamle +Breve fra den Gang, han og hun elskede hinanden. _Jeg_ er den eneste, +der ser, hvor galt det staar til med os allesammen; men det er vel +saa en Byrde, Gud har lagt paa mine Skuldre, fordi jeg ikke længere +tror paa ham; aa Isidor, Isidor, Du maa hjælpe mig, ellers véd jeg +ikke, hvad det skal blive til! + + Din til Døden + S. + + * * * * * + +Isidor, naar Du kommer her næste Gang, maa Du gerne kysse mig; men Du +skal ikke spørge om det i Forvejen, -- for saa siger jeg bare nej. + + Din + S. + + + + +Det maatte undre enhver, der kendte noget til de huslige Forhold paa +Kragholm, at se, hvorledes Frantz Uldahl i Aarenes Løb stadig var +tiltaget i Fylde og Omfang. + +Man vidste, at Fru Karen førte et strengt økonomisk Regimente; og +Tjenestefolkene klagede altid paa Kosten. Men hun slog deres +Klagemaal ned med at henvise til, at Herskabet selv levede ingenlunde +yppigere. + +Og de Lommepenge, hun overlod sin Mand, skulde ikke lægge Sul paa +ham. De strakte akkurat til til Tobak og Tandpulver. + +Og alligevel blev han trindere og gladere for hvert Aar, der gik. +Smilet stod ham konstant om Læber og Øjne; og om Natten laa han og +klukkede af sin undersøiske Latter, der nu var udartet til en +kondenseret Fnisen, som ved sin Styrke kunde faa Fru Karen til at +slaa en irriteret Klo i Natskjorten paa ham og hale løs, indtil han +vaagnede og fôr gnaven over Ende. + +-- Hvad _ligger_ Du dog der og ler af, Frantz! Det er en væmmelig +Vane, Du har lagt Dig til. Jeg faar ikke Søvn i Øjnene! + +-- _Ler?_ Jeg _ler_ sgu ikke! + +-- Hvad er det da for Lyde, Du frembringer? + +-- Det maa være min Asthma, brummede han -- den er altid værst, naar +jeg kommer i Seng. + +Onkel Frantz var nemlig begyndt at lide af Aandenød, paastod han, og +han red til den Ende daglig lange Ture, hvordan Vejret end var, for +at faa frisk Luft og Bevægelse. + +Han red gerne af Sted Klokken et en halv umiddelbart efter +Middagskaffen, og kunde da blive borte en fire-fem Timer. To Gange om +Ugen, Onsdag og Lørdag, kørte han til Byen til noget, han kaldte +»Landmandsmøder«, hvorfra han først vendte hjem sent paa Natten. Og +Fru Karen gjorde ham aldrig Bebrejdelser derfor, da dette var hans +eneste Form for Udskejelser nu. + +I de sidste ti Aar havde han ikke været uden for Herredet; naar +undtages et Par Rejser til Hovedstaden sammen med sin Kone ... Og nu +skulde de altsaa snart have Sølvbryllup. + +-- -- + +Der ligger en Kro, Herritslev Kro, hedder den, godt to Mil fra +Kragholm og omtrent midt imellem Hvidgaarden og Store Ravnsborg. + +Kroen ejedes den Gang af en Enke, Sidsel Christoffersen, som var vidt +og bredt berømt for sin fortræffelige Mad ... + +En Eftermiddag Hofjægermester Palle og hans Mona kom ridende der +forbi, syntes Hofjægermesteren, at han saa et Glimt af Frantz's +lysende Ansigt, da de passerede Vinduerne. + +-- Mona! sagde han og holdt Hesten an -- Saa' Du Kragholmeren? Det er +Fanden gale mig _Madam Christoffersen_, der feder ham op, skal Du se! +Vi maa derind! + +Og de satte hurtig Hestene i Stald og gik ind i Krostuen. + +Og ganske rigtig, de fandt Frantz Uldahl derinde! + +Men han sad stilfærdig ved det skurede Fyrretræsbord og nød en Kop +Kaffe med et nattegammelt Stykke Wienerbrød til. + +Men _det_ skal jo ikke lægge nævneværdig Talg paa sin Mand. + +-- -- + +Sølvbryllupsdagen nærmede sig. + +Der var udstedt op mod halvthundrede Indbydelser. Og da flere af +Gæsterne skulde komme langvejs fra, var alle Kragholms Gæsteværelser +sat i Stand. Fru Karen havde besluttet at fejre denne Milepæl paa en +Maade, der kunde give Verden et fyldigt Indtryk af, hvor lykkeligt et +Samliv hun og hendes Frantz, trods alt, havde ført i disse -- ak, +altfor hurtig henrundne -- femogtyve Aar ... + +Ti Dage før Højtideligheden tog Brudeparret til København for at gøre +Indkøb. Intet skulde spares. Karen ligefrem _øste_ Penge ud. Den ene +store Kasse fyldt til Laaget med Delikatesser indgik til Kragholm +efter den anden. Og da alt var besørget, satte Mand og Kone sig +fortrøstningsfuldt i Toget for hjemgaaende. + +Men saa skete det, at da Fru Karen under Samsø vilde tale med sin +Frantz, var han intet Steds at finde. Hun søgte hele Skibet rundt og +spurgte og spurgte, men han var der ikke. Han havde trofast ledsaget +hende om Bord i Kallundborg og anbragt hende paa en Sofa i +Damekahytten. + +Men fra det Øjeblik var ethvert Spor af ham udslettet ... + +Hjemkommen til Kragholm ventede og ventede Bruden. Men Gommen kom +ikke. Og der var kun tre Dage til Festen. + +Da udgød Fru Karen, vel for første Gang i sit Liv, sande Taarer. Og +siddende midt imellem to uhyre Overflødighedshorn, telegraferede hun +til Gæsterne, baade de Uldahler og de Heinemanner, at de skulde ikke +komme, Gildet var opgivet, Frantz's Aandenød havde forværret sig. + +Men Delikatesse-Kasserne lod hun gaa Retur til København, da Sagerne +Gud være lovet var taget paa Aarsregning. + +-- -- + +Dette var Kragholmermandens uigenkaldelig sidste Udflugt. + +Og da han fjorten Dage senere returnerede et Steds nede fra +Bagpommeren og en Aftenstund blev fundet i en Halmstak uden for +Laden og baaret op i sin Seng forhutlet, sløv og klejnmodig, var +Smilet ganske forsvundet af hans Ansigt, og hans Øjne var som Hunden +Tyrks bedrøvede indtil Døden. + +-- Hvor _kunde_ Du gøre det, Frantz? spurgte hans dybt forurettede +Hustru. + +-- Møv, møv ... grumlede Frantz og krøb længere ned under Dynen -- +Lad mig være i Fred! + +Men Fru Karen nuslede og puslede omkring ham paa kvindevis, syltede +ham ind i smertefuld-bebrejdende Omhu og lod ham ingen Ro. Medens hun +dog samtidig havde den Glæde at konstatere, at han ikke mere gav +efter for sine mystiske Latteranfald hverken ved Dag eller Nat. Og +hun fattede i sit Hjerte det Haab, at det var Tanken om dette +Sølvbryllupspuds, der havde fremkaldt hans dulgte Munterhed, og at +han nu for stedse var helbredet ... + +Men da Frantz Uldahl tre Uger efter havde overvundet Følgerne af sin +Bryllupsrejse, optog han paa ny sine Rideture og genvandt lidt efter +lidt sin fordums Fylde ... + +Og en Nat vækkedes Fru Karen af sit Blund ved, at han igen laa og +fnisede underfundigere end nogen Sinde. + +Og da skal hun have grædt sanddru Taarer for anden Gang. + + + + +Medens ingen nogen Sinde søgte Raad og Hjælp hos Fruen paa Kragholm, +var Fru Line paa Havslundegaard derimod som en Trøstens og +Husvalelsens Engel for den ganske Egn. Alle syge og sorgfulde kom til +hende med deres Bekymringer. Og hun gjorde, hvad hun kunde for at +glæde og lindre. + +-- -- + +Madam Oline Rasmussen, den brystsyge Degns Kone, stod grædende i +Havslunde Køkken. + +-- Er det saa rent galt med Manden? spurgte Ane Kokkepige deltagende. + +-- Ok Gud, ok Gud, ja, det er saa rent, rent snavs ... hulkede Oline +-- og nu mente da baade Jens Oluf og jeg, at vi vilde bede Fruen se +over, om hun da _vil_ ... + +-- Hun har jo sagt ja ... sagde Ane. + +Men samtidig sendte hun Degnekonen et ransagende Blik; for der gik +Rygter i Sognet om hende og den nye Hjælpelærer. + +Og desuden vidste jo enhver, at Jens Rasmussen var Søn af Nils +Uldahl. + +Saa det var underligt, at Fruen havde samtykket i at gaa med; men hun +var jo tossegod! + +-- Der kommer Fruen! sagde Ane højt og lyttede hen mod Døren til +Anrettergangen. + +Fru Line traadte lidt efter ind; og Degnekonen brast paa ny i Graad. + +Men førend Fruen endnu kunde faa sagt et Trøstens Ord, blev Døren til +Gaarden revet op, og Minka fra Mosen kom farende ind forfulgt af +Frøken Charlotte. Begge lo og støjede de, saa det klang i Køkkenet: + +-- Hjælp! Hjælp! raabte Minka og vilde søge Beskyttelse hos Fru Line. + +-- Stop hende! Stop hende! skreg Charlotte og søgte at gribe fat i +Veninden. + +Men saa fik de samtidig Øje paa den grædende Oline og standsede +forlegne. + +Ane Kokkepige sendte Minka et hvast Blik. Hele Gaarden var forarget +over, at den »Bondetøs« sprang rundt her og spillede hjemme. + +-- Kom saa, lille Oline, sagde Fru Uldahl og nikkede Farvel til +Pigebørnene. + +Degnekonen løftede taknemmelig sine foldede Hænder frem mod Fruen: + +-- Sikken en Lykke for Jens, sagde hun -- sikken en Lykke for Jens! + +Og saa gik de. + +Men næppe havde Døren lukket sig efter dem, førend de to Unge igen +begyndte paa deres Leg. + +-- -- + +Da Madam Rasmussen og Fru Uldahl var naaet ind i Haven foran +Degneboligen, kom en lille tretten-fjortenaars Tøs styrtende imod +dem: + +-- Han er staaen ud af sin Seng, fortalte hun bleg af Skræk -- +Rasmussen er staaen ud af sin Seng, fordi Hjælpelæreren sang inde i +Skolestuen. + +Og hun pegede op mod Huset, hvor Degnens udtærede Ansigt et Øjeblik +saas bag et Vindue i Sovekammeret. + +Oline udstødte et Skrig og satte af Sted over de lysegrønne Plæner og +nysaaede Bede. + +Fru Uldahl forsøgte at berolige det forskræmte Pigebarn, der var +stukket i Graad: + +-- Saa, saa, lille Ingermarie ... sagde hun og kærtegnede Barnet -- +saa, saa, nu er _vi_ her jo! + +Men Tøsen græd og snakkede og lod sig ikke trøste: + +-- Jeg skulde jo være ved ham, berettede hun snøftende -- medens +Madammen løb op paa Gaarden efter Fruen ... men saa begyndte Andersen +... at synge inde i Skolestuen ... og saa vilde ... Rasmussen ind og +tæve ham, sagde han ... og saa blev jeg saa ræd, saa ræd ... + +-- Ja, kom Du nu kun med mig, lille Ingermarie, saa ... + +-- _Nej!_ sagde Pigen rædselslagen -- ikke for aldrig _det_! Nu løber +jeg hjem! + +Og bort flygtede hun ud gennem Havelaagen og ned ad Vejen ... + +Fru Uldahl gik ind i Degneboligens Storstue og satte sig til at +vente. + +Der var rent og sirligt derinde. Over de giftiggrønne Plydsesmøbler +laa hvide hæklede Stykker. I Vinduskarmene stod velplejede Blomster. +Et lille Rosentræs lyserøde Knopper udsendte en fin Duft ... + +Fru Line smilede stille og mindedes en lignende Stue, som hun selv +engang i Ro og Fred havde puslet og røgtet langt borte i Fortiden i +Husum Kro ... men saa var Nils kommet og havde draget hende ind i +noget andet ... og nu vidste hun ikke mere, om hun længtes tilbage +mod sin svundne Ungdom, eller om det blot var Tanken om hine sorgløse +Dage, der fyldte hendes Hjerte med stille Vemod ... + +Degnekonen viste sit forskræmte Ansigt i Døren til Soveværelset: + +-- Hvis Fruen saa vilde komme ...? Nu er han bleven rolig. + +Fru Uldahl rejste sig og fulgte. + +Ogsaa i Soveværelset var alt pillent og propert. Og Solen skinnede +varmt frem mellem de hvide, blondebesatte Gardiner. + +I den nærmeste af Ægtesengene sad Jens Oluf halvt oprejst, støttet af +mange Puder. Hans dybtliggende, mørktrandede Øjne var lukkede; hans +Ansigt var gustengult og indfaldent; og hans forhen rige Haar og +Skæg var ligesom visnet bort, faldet af i store nøgne Pletter. + +Men hvad der næsten gjorde det pinligste Indtryk var, at under den +sirligt ombøjede Skjortekrave var bundet dette døende Menneske et +skrigende, højrødt Slips. + +Oline, der saa Fru Uldahls forundrede Blik, hviskede ligesom +undskyldende: + +-- Ja, han _vilde_ jo pyntes til Fruen ... og det nytter ikke at gøre +ham imod ... Her er Fruen, Jens Oluf! sagde hun saa og gik hen og +lagde sin Haand paa Mandens Arm. + +Den Syge slog langsomt Øjnene op og saa hen mod Fru Line med et Blik, +der først lidt efter lidt syntes at vaagne, saa sløret var det af +Træthed og Lede: + +-- Tak ... at Fruen kom, nikkede han anstrengt og afbrudt -- Det er +mit sidste Haab ... for Fruen, der selv har gennemgaaet saa meget ... +og stadig har holdt Dem mild og god ... De maa jo kunne gi' en sølle +Stymper som mig ... et godt Raad at dø paa. + +Fru Line satte sig stille paa Stolen foran hans Seng og tog hans +Haand; men slap den igen, da den var kold og vaad ... og tog den +igen, da hun syntes, det var Synd, om han mærkede noget: + +-- Og hvad er det saa, der trykker, Jens Rasmussen? spurgte hun og +bøjede sig frem imod ham. + +Degnen laa lidt uden at svare; saa sagde han, og dybt i hans triste +Øjne lyste et Glimt frem: + +-- Det er _Vreden_ ...! sagde han. + +-- Og hvem er De da saa vred paa? + +Hans Øjne flammede stærkere, og han rev sin Haand til sig: + +-- Paa alle Jer, der er raske og varme! + +-- Jens Oluf ... bad Oline, der stod ved hans Hovedgærde -- stem Dig +nu ikke op igen ... + +Men han ænsede hende ikke og fortsatte: + +-- Og jeg er vred paa Solen, der skinner, sagde han -- og paa +Fuglene, der synger! Jeg er vred paa Ungdommen, der leger paa de +blomsterklædte Marker. Og jeg er vred paa Foraaret, som just nu +knoppes derude! + +-- Jens Oluf ... Jens Oluf ... + +-- ... Hvorfor døde jeg ikke, medens det endnu var Vinter! vedblev +han -- Hvorfor gravede man mig ikke ned i Sneen! Hvorfor skal jeg +ligge her og tæres hen og raadne, naar det andet spirer og vokser! + +Fru Line vilde tale. Men han lod hende ikke komme til Orde. Han +løftede sine magre knoglede Hænder frem som til Besværgelse: + +-- Hvad har jeg dog gjort, at jeg skal være hjemfalden til dette? +vedblev han paa sit kunstlede Bogsprog -- Hvad har jeg forbrudt? Hvad +er min Synd? Kan _jeg_ for, at min Mo-der har avlet mig i uren +Brynde? Sig mig det, at jeg kan bede om Tilgivelse! Lad mig leve, at +jeg dog kan gøre Bod! Jeg er ung, og man snyder mig for min Ungdom +... man bedrager mig for mit Liv ... man holder mig usseligt for Nar! +... Solguld og blaa Himmel og grønne Skove viste man mig og sagde: Se +dette er Livet, al dette giver jeg Dig! ... og da jeg saa knælede ned +og vilde gribe til og fylde mine Hænder med al Verdens Herlighed, saa +var det kun Støv og Jord og Aske og Løgn ...! + +Hans Arme faldt slappe ned, og han sank rallende tilbage i Puderne. + +-- Jens Oluf, Jens Oluf ... hulkede Konen. Og Fru Line sad raadløs. + +Da lød der paa én Gang Fodtrin udenfor paa Havegangen, og en høj ung +Mand gik nynnende forbi Vinduerne. Han var barhovedet, og hans +rødblonde Haar flammede i Solen. + +Degnen fôr over Ende med et Ryk: + +-- Der er han igen, der er han igen! skreg han og vilde ud af Sengen +-- Judas! Judas! + +Og Fru Line og hans Kone maatte kæmpe med ham for at holde ham +tilbage. + +-- -- + +Da Degnen igen var faldet til Ro, forsøgte Fru Line at faa ham i +Tale. Mildt og stille tog hun fat og sagde ham mange gode og dulmende +Ord om sin egen rolige Maade at bære Livet og dets Tilskikkelser +paa. + +Indtil han pludselig træt og haabløst løftede sine Øjne op mod hende +og sagde som i et Skrig: + +-- _Dét nytter ikke! Det nytter ikke! Menneskene bôr for langt fra +hverandre!_ + + + + +Lørdagen den fjerde Maj døde Jens Oluf Rasmussen. Og samme Dag fødtes +i Villa Seemann det ventede Barn ... + +Det havde været en vanskelig Fødsel. Og da Barnet omsider kom til +Verden, viste det sig at være et stakkels, vanskabt lille Væsen, en +Dreng med et frygteligt Hareskaar og et uformeligt, opsvulmet Hoved. + +Fru Nærup, Fødselshjælpersken, havde straks bragt det af Vejen +uden at præsentere Rositta det. Og havde derpaa sendt Bud efter +Isidor, som efter sin Kones Ønske havde opholdt sig henne paa +Herredskontoret ... + +Allerede ude paa Stentrappen foran Huset kom Jordemoderen ham i Møde. +Hendes fedladne Ansigt var blegt og bevæget. + +-- Der er da ikke noget i Vejen med Patienten? spurgte Isidor angst. + +-- Nej, Fruen har det godt nok ... Det er Barnet. + +-- Hvad er der i Vejen med det? + +-- Det er ... + +-- Er det dødfødt? + +-- Nej ... desværre! havde jeg nær sagt. Men nu kan +Herredsfuldmægtigen jo selv se ... Og Herredsfuldmægtigen maa ... maa +tage sig sammen ...! Jeg har bragt den Lille op paa Gæsteværelset +uden at vise Fruen ham ... Det er forfærdeligt, at der kan sættes +saadanne Børn i Verden! + +-- -- + +I samme Øjeblik Isidor saa den nyfødte, sagde han til sig selv: + +-- _Det Barn maa ikke leve!_ + +Og han vendte sig bort fra det næsten i Rædsel. + +Han havde engang i Anledning af Spat-Maries Alexandra talt med Fru +Rositta om, at saadanne ulykkelige Skabninger straks ved Fødselen +burde udslettes af de Levendes Tal; og de havde været fuldstændig +enige. + +Nu skulde han altsaa føre sin Teori ud i Praksis. + +Men han maatte selvfølgelig handle alene. Han kunde ingen Medvider +have. + +Atter saa han ned mod Barnet, der laa i sin Kurveseng foran ham. Og +atter fôr der en Gysen igennem ham: + +Drengens svulne og uformelige Hoved hang kraftløst ned mod den ene +Skulder. Halsen var for svag til at bære det. Men det, der +fornemmeligst gav Barnet dets hele gruopvækkende Karakter var, at +Mund og Næse gik i ét og dannede et stort gabende Hareskaar, en lang, +blodrød Flænge, der næsten strakte sig tværs over Ansigtet fra Øre +til Øre. + +Og oven over denne Flænge, over et Par store, triste Øjne, hvælvede +sig en høj frembuet Pande, der var gennemfuret af dybe, tanketunge +Rynker, som om dette usle lille sidste Skud paa den Uldahlske Stamme +allerede før Fødselen havde siddet inde med al Slægtens bitre +Viden ... + +Isidor rettede sig. Hans Beslutning var uigenkaldelig: + +-- Ikke en Dag til Ende skulde dette arme mishandlede Væsen faa Lov +til at leve! + +Og han gav sig rolig og uden Vaklen til at overtænke Sagen: + +-- Stuepigen skulde vaage hos Drengen om Natten. Selv vilde +Isidor opholde sig i Dagligstuen. Og før Pigen gik til Ro, vilde han +paa en eller anden Maade skaffe sig Lejlighed til at give Barnet en +kraftig Dosis af de Opiumsdraaber, som han havde staaende i sit +Skrivebord ... + +-- -- + +Bag de nedrullede Gardiner i Soveværelset laa Fru Rositta bleg og +udmattet. + +Men da Isidor kom for at spørge til hendes Befindende, nikkede hun +ham smilende i Møde og rakte en Haand frem imod ham: + +-- Saa blev da _det_ overstaaet, lille Isidor! sagde hun paa sin +stille, lune Maade -- Har Du set »Bummerten«? + +Herredsfuldmægtigen smilede igen og satte sig paa Sengekanten: + +-- Ja, jeg har, sagde han -- Han ser noget svagelig ud. + +-- Gør han det, det lille Pus? Det var maaske derfor, at Fru Nærup +løb med ham, inden jeg fik ham at se? + +-- Naa--e, næi, det tror jeg ikke ... Hun mente vel blot, at Du +trængte til Ro. + +-- Ja, jeg er ogsaa træt ... Er han pæn at se paa, Drengen? + +-- Meget pæn, ja ... Og hvordan har _Du_ det? Var det strengt? + +-- Nu er det jo overstaaet ... gentog Fru Rositta og lukkede Øjnene +ved Tanken. + +Herredsfuldmægtigen tog hendes Haand og kyssede den: + +-- Tapre lille Kone ...! sagde han -- Men sov nu og lad være med at +tænke! Lad, som om det hele slet ikke vedkommer Dig! + +-- Ja ... Sig mig bare, hvem I har sat til at passe Drengen? + +-- Foreløbig har altsaa Fru Nærup ham. Men Elise skal være hos ham i +Nat. Jeg lægger mig ind i Dagligstuen paa Sofaen. Povl og Jørgen +bliver henne hos Seemannerne, hvor Du har sendt dem hen imorges, +samtidig med at Du jog mig paa Kontoret ... Farvel ... Og vil Du saa +være saa henrivende elskværdig at holde din Mund! + +-- -- + +Da Jordemoderen henimod Klokken ni Aften havde puslet Moderen og +Barnet for Natten og var gaaet hjem, kaldte Isidor paa Stuepigen og +bad hende bringe et Brev ind paa Posthuset. Og medens hun nu var +borte, gik han selv op til Barnet og gav det Opiumet. + +Og da Pigen kom tilbage, sagde han til hende: + +-- De bliver altsaa hos Drengen i Nat, Elise. Skulde han vise sig +særlig urolig, saa kom ned og kald paa mig. Men De skal ikke komme +herind; bank bare stille paa Døren, at vi ikke skal vække Fruen. + +Og da han havde sagt Godnat til Rositta, lagde han sig fuldt paaklædt +paa Sofaen. Døren ind til Soveværelset lod han staa paa Klem. I +Dagligstuen brændte en Natlampe. + +Men han kunde ikke falde i Søvn; laa og stirrede med vidtaabne Øjne +ud i Rummet: + +-- Nu havde han altsaa for første Gang i sit Liv udført en virkelig +»Bedrift«. Han var ligefrem stolt deraf og følte sig halvvejs som en +Banebryder; tænkte endogsaa et Øjeblik paa at notere Begivenheden ned +og gemme Papiret hen, saa at Efterverdenen kunde faa at vide, at han, +Isidor Seemann af Slægten Uldahl, trods alt, havde været forud for +sine Samtidige. Thi det stod ham nemlig klart, at de Dage vilde +komme, da det simpelthen vilde blive paabudt ved Lov, det, han nu i +Dag havde maattet snige sig til. + +-- Isidor ... lød det inde fra Soveværelset. + +Herredsfuldmægtigen var med et Sæt oppe af Sofaen og inde hos sin +Kone: + +-- Hvad er der, lille Ven? spurgte han hurtig og mærkede, at han var +mere nervøs, end han havde troet. + +-- Aa vil Du ikke give mig lidt at drikke ... + +Han rakte hende Vandglasset, og hun drak begærlig. + +-- Tak ... sagde hun -- Det var næsten Synd af mig at vække Dig; men +jeg var saa tørstig ... Sov Du? + +-- Ja ... sagde han hurtig -- Du har da ikke Feber? + +-- Nej, slet ikke ... Véd Du, om Drengen sover? + +-- Det gør han vist; der er ganske roligt deroppe. + +-- Du vil vel ikke liste Dig op ved Døren og lytte ...? Elise er jo +ikke vant til at passe Børn. + +-- Jo, det skal jeg nok ... Men læg Du Dig nu ned igen og bryd Dig om +ingenting andet end at sove. + +-- Du er saa god, Isidor ... + +-- _Det_ er jeg! Jeg er et af de bedste Mennesker siden Syndfloden! + +Da Rositta igen var faldet i Søvn, listede han tilbage til +Dagligstuen og trak Døren til efter sig. + +Han følte sig mere og mere nervøs, syntes, at Tiden trak unødig længe +ud, laa og lyttede anspændt efter, om ikke Pigen skulde komme ned ad +Trappen og kalde paa ham.... Men alt i Huset forblev roligt. + +Saa faldt han lidt efter lidt hen i en Døs og sov ind. Indtil han paa +én Gang saa Soveværelsets Dør langsomt glide op, og den nyfødte +stikke sit frygtelige Ansigt ind og stirre hen imod ham med store +anklagende Øjne. Og samtidig lød der en stille Banken som af spæde +Fingre mod en Rude ... + +Isidor fôr over Ende og saa sig forvildet om. Saa gentog Bankningen +sig; og han vaagnede helt og skyndte sig hen til Entrédøren og +aabnede. + +Udenfor stod Stuepigen bleg og rystende. + +-- Hvad er der, Elise? + +-- Drengen er syg ... han kan næsten ikke faa Vejret ... + +Isidor stod et Øjeblik tvivlraadig. Men saa tog han sin Beslutning: + +-- Løb straks til Byen efter Doktoren, befalede han -- og bed ham +komme med det samme. Er Doktor Larsen ikke hjemme, saa hent en anden +... Men gaa ud gennem Køkkenet, og vis ogsaa Doktoren den Vej, at +Fruen ikke hører noget! + +-- -- + +Oppe i Gæsteværelset laa Barnet. Herredsfuldmægtigen stod bøjet over +ham. Drengens Ansigt var end frygteligere at se, nu han droges med +Døden. Øjnene var lukkede, og Hænderne krampagtig knyttede. Men han +aandede endnu; svagt og med en underlig pibende Lyd trak han Vejret. +Det hørtes som Klynket fra en sølle, lille dødsramt Fugl, som Livet +ikke vilde slippe ... + +Og saa denne gabende, blodrøde Flænge! + +Isidor blev mere og mere ophidset, alt som Minutterne gik, og Drengen +vedblev at leve: + +-- Sæt nu Lægen kom og begyndte paa sine Oplivningsforsøg, og sine +Bade, saa at hele Huset kom i Oprør, og Rositta vaagnede og vilde +have Grunden til Uroen at vide ...! + +Der lagde sig som en Taage for Herredsfuldmægtigens Øjne. Han greb +famlende for sig frem i Luften. + +Og pludselig, uden nogen forudgaaende Beslutning, snappede han en +Pude af den nærmeste Seng og pressede den haardt ned omkring sin Søns +Ansigt. + +-- -- + +Et Kvarters Tid efter kom Elise med Lægen. + +Han gik straks hen til Drengens Leje og bøjede sig undersøgende ned +over ham: + +-- Er han død, Doktor? spurgte Isidor fuldstændig rolig. + +-- Ja, sagde Doktoren -- og godt det samme! + +Derpaa vendte han sig om mod Herredsfuldmægtigen og fortsatte +indtrængende og alvorlig, som var det en Sag, han længe og nøje havde +tænkt igennem: + +-- Og efter min Mening burde der ligefrem være en Lov, som paabød, at +saadanne smaa, ulykkelige Skabninger ikke _maatte_ leve! ... Men den +Anskuelse kan De som Jurist og Øvrighedsperson naturligvis ikke dele, +Hr. Herredsfuldmægtig? + +-- Nej ...! sagde Isidor. + +-- -- + +Senere paa Natten, da Isidor Seemann igen laa og halvsov paa Sofaen i +Dagligstuen, drømte han, at han vandrede rastløs om ude i sin Have. + +Frem og tilbage gik han, rundt ad Gange og over Plæner. Han vilde +bort, flygte, han vidste ikke for hvad. + +Da lyder der pludselig frem bag en Busk en stille, fornøjet Latter, +en underlig spæd næsten vellystig lille Fnisen, der faar ham til at +skudre sig i Ubehag. Han vil helst liste væk igen, ikke se, hvad der +gemmer sig bag Busken, helst leve Livet til Ende i Uvidenhed. + +Men han _kan_ ikke flygte, han drives fremad og hen til Stedet. + +Og da han bøjer Grenene til Side, ser han sin nyfødte Søn og +Spat-Maries forfærdelige Alexandra ligge der paa Grønsværet foran sig +i den hedeste Omfavnelse ... + +Hurtig trækker han sin Skitsebog frem og giver sig til at tegne. + +-- Det er raat, Isidor! Det er raat! lyder det mod ham fra alle +Sider. + +Men han svarer: + +-- Det er ikke mere raat end selve Livet! + +Og rolig tegner han videre... + + + + +Nils Uldahl var igen paa Havslunde ... + +Kort efter Rigsdagens Slutning i April havde Fru Line modtaget +følgende Skrivelse dateret København: + + Fru Line Uldahl-Ege + Havslundegaard. + + Jeg rejser en af de nærmeste Dage til Udlandet og kommer ikke til + Havslundegaard før i Begyndelsen af Maj. + + I Tvivlsmaal kan De henvende Dem til min Forvalter Larsen, der + har modtaget skriftlige Instrukser alt fornødent. + + Uldahl-Ege. + +Denne Ukas blev modtaget med almindelig Jubel baade i Hovedfløjen og +i Asylet; og der blev straks samme Aften afholdt en ekstraordinær +Kaffelystighed. + +-- Den gamle Svend tør ikke komme hjem, førend Jomfru Helmer er +rejst! sagde Frøken Frederikke. + +Og Pigebarnet havde Ret. Nils Uldahl vovede ikke at vise sig paa +Havslunde, saalænge Mathilde Helmer endnu færdedes der. Hun havde +Vinteren igennem bombarderet ham med Breve, der afvekslende truede og +klagede, fordi hun i dobbelt Forstand var blevet »sagt op«. + +Men Nils havde anvendt sin gode, gamle Fremgangsmaade og ladet enhver +Henvendelse ubesvaret. + +-- -- + +Saa den første Maj drog Jomfruen bort. Og en ti-tolv Dage senere +vendte Nils Uldahl tilbage. + +Han blev hentet paa Stationen af Lars Kusk og gik direkte ind i sit +Taarnværelse uden at hilse hverken paa Kone eller Børn. + +Klokken var da to. + +Klokken fem kom Olga Stuepige og bankede frygtsomt paa hans Dør: + +-- Der er rettet an til Middag, Husbond ... meldte hun. + +Intet Svar. + +Hun forsøgte igen; men med samme Resultat ... + +Og ejheller ved Aftensbordet viste han sig. + +Men da Fruen og Døtrene senere sad inde i Dagligstuen omkring Lampen, +hørte de ham komme ud i Entréen, tage sit Overtøj paa og forlade +Huset. + +Og senere, da alle var gaaet til Ro, og han var vendt tilbage fra sin +Udflugt, begyndte han at vandre rundt i Værelserne nedenunder, aabne +og lukke Døre, gaa ud i Køkkenet og ned i Kælderen og tilbage igen, +saa at Tyrk oppe i Sovekammerkorridoren hvert Øjeblik fôr hen til +Trappen og gøede rasende. + +Denne Rummesteren gentog sig nu Nat efter Nat. Men efterhaanden +vænnede man sig til det, som man i Aarenes Løb havde lært at vænne +sig til Husherrens mange andre Besynderligheder. Og om det saa var +Tyrk, lod han sig ikke længere forstyrre ... + +Men Nils undgik omhyggelig ethvert Samkvem med sin Familie. Sine +Maaltider fik han serveret paa en Bakke, der blev sat ud i Entréen +paa et Bord foran hans Dør. Og undertiden spiste han deraf, +undertiden ikke. Der kunde gaa hele Dage hen, hvor han ikke tog Føde +til sig. Og da sov han rimeligvis tungt og dyrisk den Rus ud, som han +igen var begyndt at søge Hvile i. I det mindste kunde man stundum +høre hans Snorken langt ud i Gaarden. + +-- Hvad mon der er gaaet Far imod? spurgte Fru Line. + +-- Aa, han har vel spillet nogle Penge væk! sagde Frøken Charlotte. + +Men ellers lod Damerne ham leve, som han vilde, nogenlunde tilfredse, +saalænge han blot holdt sig i Ro hos sig selv. + +Thi værre var det for dem, naar han pludselig fandt paa at stige frem +af sit Hi og agere Husfader. + +Dette skete fornemmeligst, naar der var Gæster. Døren fra Entréen +kunde da med ét gaa op, og »Manden« træde ind i Dagligstuen smilende +og spøgende, som havde han for et Øjeblik siden forladt sin kære +Familie og nu kom tilbage. + +-- -- + +Ved en saadan Lejlighed var det, at han for første Gang traf sammen +med Minka fra Mosen. Hun havde paa alle Maader vidst at undgaa ham, +bævende i sit Hjerte af Skræk ved de Historier, Frøken Charlotte +havde berettet om ham. + +Men da Nils nu resolut gik hen til hende og elskværdig og indtagende, +som han kunde være imod fremmede, bevidnede hende sin Glæde over, at +en saa smuk og frisk ung Pige vilde holde hans Døtre med Selskab, +følte hun sig ikke alene i højeste Grad smigret, men slog +øjeblikkelig om og blev ganske betaget af den fine gamle Herre. + +Og om Aftenen oppe paa deres fælles Soveværelse sagde hun indigneret +til Frøken Charlotte: + +-- Det er jo slet ikke sandt, alt hvad I har gaaet og fortalt mig om +Jeres Far! Han er jo den sødeste gamle Mand, man kan tænke sig. Og +det er virkelig en Skam, saadan I behandler ham! + +-- Synes Du? spurgte Charlotte tørt. + +-- Ja ... Og det er din Mors og Jer Pigebørns Skyld, at Forholdet her +paa Havslunde er, som det er! + +Charlotte smilede overbærende, som man smiler af et kært Barn, der +»snakker med«; strakte Armene frem imod hende og sagde: + +-- Du er henrivende fra Top til Taa! Kys mig! + +Men Minka undveg hende vrippent: + +-- Lad mig være! + +Hvorpaa de klædte sig af i surmulende Tavshed. + +-- -- + +Sagen var den, at Minka var bleven led ved sit intime Venskabsforhold +til Frøken Uldahl. Der var nemlig, rimeligvis fremkaldt og næret af +dette Forhold, begyndt at vaagne i hende en egen nyfigen Interesse +for det andet Køn; en Interesse, der bevirkede, at naar hun kom +sammen med Mænd, var det hende umuligt at beherske sig. Der kom en +Uro og Nervøsitet over hele hendes lille buttede Person, som gjorde +hende endnu mere tiltrækkende. Og det morede hende at se Mændenes +Begær glimte utvetydigt frem i deres Øjne. + +Atter og atter havde der i den Anledning fundet Scener Sted imellem +de to Pigebørn med alle et regulært Kærlighedsforholds Taarer, +Bebrejdelser og Opsigelser. + +Men hidtil var dog disse Skærmydsler stedse endt med Fred og +Forsoning. + +-- -- + +Straks næste Formiddag efter sit første Møde med Mose-Minka havde +Nils Uldahl indfundet sig ved Frokostbordet. Og trods Fru Lines og +Døtrenes afvisende Holdning og mutte Miner, havde han ved sin muntre +Snak og forlibte Øjekast faaet den lille Minka til at le saa +hjerteligt og te sig saa overstadigt, at Frøken Charlotte bleg af +Harme og Skinsyge pludselig havde grebet hende i Armen og sagt: + +-- Hvordan er det, Du skaber Dig! Kom her, jeg vil tale med Dig! + +Men Nils havde spøgende bemægtiget sig Minkas anden Arm og var +trukket af med hende: + +-- Nej, kom De hellere med mig, lille Frøken! sagde han. + +Og saa var han og hun højt leende løbet ud i Entréen og ind i +Taarnværelset, hvor de havde drejet Døren i Laas efter sig ... + +Men et Kvarterstid efter var Mosepigen atter kommen farende ud rød i +Kammen og med Haaret i Uorden. + +Nils havde bag den aflaasede Dør villet forgribe sig paa hende. + + + + +Sommeren var inde. Parken stod grøn. Og paa den store Plæne foran +Havesalen blomstrede Roserne ... + +Post-Ole kom stavrende ved sin Stok op igennem Borggaarden. Han gik +hurtigere til i Dag, end han plejede. Sveden trillede ham i store +Draaber ned over Næsen. + +Midt i Gaarden mødte han Fru Line og Frøken Sofie, der havde været +nede at fodre Hønsene. + +-- Fruen véd det vel? spurgte Ole med Huen i Haanden, men uden først +at hilse Goddag. + +-- Nej ... sagde Fru Uldahl smilende; hun kendte af Erfaring +Post-Oles Verdensbegivenheder -- hvad er der sket, Ole? Har Præstens +Brune brækket et Ben? + +Frøken Sofie lo. Men Ole sagde krænket: + +-- Ikke det _jeg_ véd af! ... Men ellers er Manden paa Kragholm da +død i Aftes Klokken elleve! + +-- Onkel _Frantz_! sagde Frøken Sofie overrasket. + +-- Ja, _Frantz_, ja, ... nikkede Ole, der rolig havde givet sig til +at lede Gaardens Postsager frem af sin Taske -- han stod og var ved +at gaa til Sengs, og saa skvat han om og var død med det samme ... +Her er tre Breve til Herren og et til Frederikke og saa Aviserne. + +-- Hvem har Ole hørt det af? spurgte Fru Line. + +-- De sa'e det inde i Byen ... Er der Post med tilbage? + +-- Nej ... + +-- Ja saa, Farvel! + +-- Skal Ole ikke ind og have sin Kaffe? + +-- Nej, jeg har ikke Stunder ... + +Og bort stavrede den Gamle fornærmet. Posttasken daskede vredt imod +hans Hofte. + +Fru Line gik op til Huset og ind i Entréen. Hun lagde Aviserne og +Godsejerens Breve fra sig paa Bordet foran Taarndøren og vilde gaa +igen. Men saa vendte hun sig resolut og bankede paa: + +-- Nils ...? + +Intet Svar. + +-- Nils ... din Broder paa Kragholm er død ... + +Men da der fremdeles intet Svar kom, gik hun atter ned i Gaarden, +hvor Frøken Sofie stod og ventede. + +-- Han lukkede naturligvis ikke op for Mor? + +-- Nej ... + +Den unge Piges Øjne lynede: + +-- Bare det var _ham_, der var død! sagde hun. + +-- Men _Sofie_ ... + +-- Ja, det siger jeg! Saa kunde vi andre da leve i Fred! + +Forvalter Larsen kom gaaende nede fra Ladegaarden. Da Frøkenen saa' +ham, gjorde hun brat omkring og gik over mod Asylet: + +-- Jeg gaar over til de Gamle ... + +Fru Uldahl vinkede af Forvalteren: + +-- Er Husbond hjemme, Larsen? + +-- Nej, Godsejeren red til Kragholm straks i Morges tidlig begrundet +paa en Telefonmeddelelse, han fik. + +Fru Line tøvede: Skulde hun fortælle om Dødsfaldet eller ikke? Ogsaa +hun følte et sært Ubehag i Forvalterens Nærværelse; men i sin +Hjælpeløshed sagde hun: + +-- Det er min Svoger, der pludselig er død ... + +-- Naa, Herregud, er han det ... Ja, Enken kommer jo ikke til at lide +Nød ... + +-- Nej ... + +-- -- + +Fru Line gik om forbi Gavlen og ned i Parken, hvor Pigebørnene +opholdt sig. + +I en Hængekøje laa Frøken Anna og døsede. + +-- Onkel Frantz er død i Aftes, lille Anna ... + +-- Saa--aa? Hvad er _han_ død af? + +-- Det var vist et Hjerteslag ... + +-- Naa; ja han var jo ogsaa blevet saa tyk ... + +Frøken Charlotte, Frøken Frederikke og Minka fra Mosen gik henne paa +Plænen og spillede Kroket. + +-- Her er igen et Brev til Dig, lille Frederikke ... + +Frederikke snappede hurtig Brevet og puttede det i Lommen. Charlotte +fløjtede: + +-- Hu-it! sagde hun. + +-- Pas Dig selv, Tøs! blæste Frederikke. + +-- Onkel Frantz er død i Aftes, lille Frederikke ... sagde Fru Line +saa. + +-- Er Onkel _Frantz_ ...! Saa er Tante Karen da henrykt! + +-- Hvad siger Mor? spurgte Charlotte, der igen var optaget af Spillet +-- Det er _Dig_, der skal slaa, Minka! + +Og Minka slog til sin Kugle, saa at Fru Uldahl maatte hoppe for ikke +at faa den over Fødderne. + +Pigebørnene brast i Latter. Og endnu leende gentog Charlotte +Spørgsmaalet: + +-- Hvad var det, Mor fortalte om Onkel Frantz? + +-- Han er pludselig død i Aftes Klokken elleve ... + +-- Men bevares vel dog! ... Véd den gamle Svend det? + +-- Ja, han er redet derover ... + +-- Gudskelov, saa er vi da fri for ham i Dag! ... Nu er det _din_ +Tur, Frederikke! + +Og Frederikke stillede sig op til omhyggelig Sigte og fik sin Kugle +flot gennem Midterbuen ... + +-- -- + +Saaledes blev Budskabet om Frantz Uldahls Død modtaget paa +Havslundegaard. + +Kun Jomfru Ingwersen sagde ovre i Asylet til Frøken Sofie: + +-- Gud ta' ham i naadig Varetægt, lille Sofie! Frantz har altid været +den bedste af Børnene fra Egesborg ... + + + + +Paa Kragholm. Samme Dag. Middag ... + +Inde i det grønne Gæsteværelse laa Frantz Uldahl under et stort, +hvidt Lagen. Værelset var blevet gjort i Stand til Sølvbryllupet og +gemte endnu en svag Lugt af Kalk og Maling. Gardinerne var trukket +for Vinduerne. Udenfor i Haven kvidrede Fuglene. + +To midaldrende Koner staar i Samtale ved Sengens Hovedgærde. De har +vadsket og »klædt« Husherren og skal nu hjem til Middagsmaden. + +-- Ja, siger den højeste af dem, en Kvinde med en vældig Ørnenæse og +hvasse Øjne -- straks, da Fruen sendte Bud efter mig i Aftes, og vi +flyttede ham her ind fra Sovekammeret, saa han sgu ud i Ansigtet som +de fleste Lig. + +Den mindste af Konerne, firkantet og mild at se til, løftede Dækket +bort fra den Dødes Ansigt: + +-- Og nu ligger han stadig og griner ... sagde hun -- Monstro han vil +blive ved med det til han raadner? + +Den første kastede et kyndigt Blik ned paa Onkel Frantz, der laa +rødmusset og smilende, som under en munter Drøm. + +-- Det lader sgu til det! sagde hun -- Nu er det li'som Fniset sku' +briste ud af ham. + +Den anden jog pietetsfuld en Flue væk, der summede omkring Ligets +Næsebor: + +-- Hvem er det, der er inde hos Fruen? + +-- Det er ham, den gale Godsejer fra Havslundegaard og Hof_jæ_geren +fra Hvidgaarden og saa Herredsfuldmægtigen inde fra Byen ... han +hører jo osse paa en Maade til Familien. + +-- Mon der bli'er noget for _dem_ at hole? + +-- Næi, hun har sgu nok sørget for at faa sig tilskrevet det hele, +kender jeg _den_ Gnietaske ret! + +Den firkantede Kone lagde Dækket tilbage over den Dødes Ansigt, +medens den lange fortsatte: + +-- Véd Du, hvad _jeg_ tror, at han ligger og griner af, Jensine? + +-- Nej ...? spurgte denne anden nyfigen. + +-- _Jeg_ tror, at han har snydt Fruen i det legemlige. + +-- Tror Du ...? + +-- Ja ... han har vel haft sig et Par Bislaafersker, som nu melder +sig og laver Fest. + +-- Ja--e, nikkede den firkantede -- de Uldahlsfolk har jo altid +vaaren fortærende efter Hunkønnet ... De siger, at det skriver sig +fra Etatsraaden, han ha'de nok _tre_ Stene, siger de. Men det er vel +Løgn. + +-- Nej, det er sgu rigtig nok! bedyrede den lange -- for Maren Smeds +har sæl fortalt mig det, og hun var med paa Egesborg aa vadske ham! +... Naamen lad vos nu se at liste hjem efter aa faa lavet den Skefuld +Middag til Tiden! + +Og Konerne gik. Og der blev Tavshed hos den Døde ... + +En Solstraale smuttede ind mellem Gardinerne og faldt spillende hen +over Sengens Dække, der et Øjeblik syntes at bevæge sig, som om +Frantz Uldahl nu i sin Ensomhed slap Latteren løs. + + * * * * * + +Men ingen fik nogen Sinde Forklaring paa, hvorfor denne sære Mand sit +hele paatvungne Ægteskab igennem havde gaaet rundt og moret sig saa +kongeligt. + +Thi Fru Karen paastod haardnakket, at det var Løgn og ondskabsfuld +Klaffer, hvad der senere fortaltes om et Par digre Brevskaber, hun +skulde have modtaget kort efter Gemalens Jordfæstelse. + +Det ene Brevskab, sagde man, var fra Værten i Byens Hotel, der hvor +»Landmandsmøderne« holdtes; og det andet var fra Madam Christoffersen +i Harritslev Kro, hvor Palle havde overrumplet Onkelen i at nyde +Kaffe med Wienerbrød. + +Og begge Skrivelser indeholdt, paastodes der, favnelange +specificerede Regninger paa nogle fede Ekstramaaltider, Frantz Uldahl +paa Grund af sin Kones økonomiske Sans havde set sig nødsaget til at +indtage næsten hele sit Ægteskab igennem. + +Hotellets Krav lød paa 8773 Kroner og 66 Øre; og Kroens paa 3455 +Kroner og 15 Øre. + +Hvilket tilsammenlagt udgør 12228 Kroner og 81 Øre ... + +-- -- + +Men Fru Karen lod paa sin Mands Grav prente i Guld: + + Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet! + +Hvorefter hun averterede Kragholm til Salg og beredte sig paa at +flytte til Hovedstaden for at fly Sorgen og Minderne. + + + + +Sommeren var altsaa inde, Høet stod i Stakke. Deherrer Lovgivere +raslede af Sted fra Kro til Kro og talte løfterigt til deres Vælgere. +Der stod en Flom af Løgn og Bavl ud over Landet ... + +Men Folketingsmand, Godsejer Uldahl-Ege sad fremdeles nagelfast i sit +Taarnværelse paa Havslundegaard. + +Og dog var han nu »Lykken« nærmere end nogen Sinde. Aviserne drøftede +indgaaende og næsten daglig hans Udsigt til ved et af de den Gang +hyppige Ministerskifter at rykke op paa en af Taburetterne. + +Nils Uldahl havde nemlig i Aarenes Løb forstaaet at gøre sig politisk +gældende; thi han besad baade Selvtillid og Snakketøj og havde derfor +allerede beklædt adskillige Tillidsposter. I afvigte Samling var han +endogsaa bleven valgt til Ordfører for Finansudvalget; og stod +saaledes for Øjeblikket udadtil i sin Anseelses Zenith ... + +Men indadtil, hjemme paa sin Gaard ... Ja, det syntes aldeles ikke at +have nogen som helst Indflydelse paa Hr. Uldahl-Eges Privatliv, at +han om kortere eller længere Tid maaske vilde stige til en af +Landets højeste Værdigheder. Hans Huseren paa Havslunde var tværtimod +denne Sommer endmere -- uforbeholden end nogen Sinde. Efter et nyt +forgæves Attentat paa den lille Mose-Minka, der havde haft til Følge, +at hun maatte ty hjem til sine Forældre, havde han indladt sig i +Forbindelse med en af Gaardens Mejeripiger. Og sammen med hende og en +kæmpemæssig Smed nede fra Landsbyen fejrede han vilde, natlige Orgier +i sin Fæstning i Herskabsfløjen eller i Dullens Jomfrubur (som hun +delte med seks andre) i Økonomibygningen. + +Og om Dagen sov han saa Sviren ud, døv for enhver Tilnærmelse fra +sine Omgivelser ... + +Gang paa Gang havde hans Stillere sendt ham forgæves Opfordringer til +i Lighed med de øvrige Folketingsmænd at drage ud paa de +reglementerede Vælgermøder. + +Og da Deherrer omsider mødte frem i Deputation for at tale ham til +Rette, anvendte han sin gamle Taktik med at lade dem staa ubønhørte +udenfor sin aflaasede Taarndør. + +Og Fru Line maatte omsider gribe ind og forklare dem, at Godsejeren +var syg; medens hun samtidig snildelig bød dem ind i Spisestuen paa +en Bid Brød og et Glas Øl. + +Hvad de selvfølgelig ikke kastede Vrag paa. + +Men da de senere efter endt Fodring drog bort, opløftede den ældste +Bondemand iblandt dem sin Røst og sagde: + +-- _Næste_ Gang stemmer vi paa en af vore egne! Er vi enige om _det_, +Folkens? + +De andre Bondemænd nikkede hertil et samdrægtigt: _Ja_! + +Og hermed var Nils Uldahls politiske Dødsdom fældet. + + * * * * * + +En Formiddag i Begyndelsen af Juli rullede en Charabanc op foran +Havslundegaards Portal. I Vognen sad to civilklædte Herrer og to +Herrer prydet med Uniformshuer. + +Det var Herredsfuldmægtig Seemann, en Politibetjent og et Par +Befuldmægtigede fra Kreditforeningen. + +Fru Line gik dem bleg om Kind i Møde i Entréen. I Døren til +Dagligstuen saas Pigebørnenes blege Ansigter. Nils viste sig ikke. + +-- Men Isidor, stammede Fru Uldahl -- hvad betyder dog dette? + +Herredsfuldmægtigen greb medfølende hendes fremstrakte Haand og +beholdt den i sin: + +-- Vær bare ikke ængstelig, sagde han -- det hele ordner sig nok, +naar vi faar talt med Onkel Nils ... Er han hjemme? + +-- Ja, men Du véd jo ... + +-- Vi _maa_ og _skal_ tale med ham, Tante; det er aldeles nødvendigt! + +-- Ja -- ja ... sagde Fru Line forvirret -- nu skal jeg forsøge ... + +Men førend hun endnu var naaet hen til Taarndøren, skød Frøken Sofie +Søstrene til Side og kom frem fra Dagligstuen: + +-- Nej, lad _mig_! sagde hun ophidset -- Gaa Mor hellere ind i Stuen +til de andre. Mor kan ikke taale den Slags Sindsbevægelser -- og hun +lagde en Arm om Fru Uldahl og førte hende tilbage til Dagligstuen og +lukkede Døren. + +Derpaa vendte hun sig om imod Herredsfuldmægtigen. Hendes Læber +dirrede, og hendes Øjne flammede: + +-- Hvad _vil_ I her? spurgte hun. + +Isidor stod forvirret: + +-- Vi ... ja ... + +-- Ja, hvad skal jeg sige til Far, at I vil ham? + +-- Sig, at det er Folk fra Kreditforeningen, saa véd han Besked. + +Frøkenen gik hen til Taarndøren og bankede paa: + +-- Far, her er Bud fra Kreditforeningen, som skal tale med Dig! + +Men hun fik intet Svar. + +-- Saa bankede hun igen og haardere: + +-- Far, hører Du ikke! Du maa lukke op! ... Han er drukken! sagde hun +saa -- Det er han hver Dag nu! Og han hører det ikke! Han lukker ikke +op! + +Og idet hun igen vendte sig om imod Fætteren, spurgte hun, og hendes +Ansigt var hvidt og koldt: + +-- Skal vi nu til at gaa Fallit, ligesom alle de andre, der har ejet +Havslunde? ... Og det er _Du_ med til? + +-- Nej, nej, lille Sofie! Det ordner sig nok, -- naar vi først faar +talt med Godsejeren. + +Men hun overhørte hans Ord, saa ophidset var hun. Hun gik tæt hen til +ham, saa tæt, at han uvilkaarlig rykkede et Skridt tilbage: + +-- Hvor er din Skitsebog, lille Ven? spurgte hun og lo haanlig -- Jeg +ser ikke noget til din Skitsebog! Skal Du ikke _tegne_ dette her? Det +maatte da være morsomt. + +-- Næmen, kære, lille Barn dog, Du er jo ... + +-- Ja, hvad _vil_ Du her da? + +-- Jeg har jo sagt Dig, at vi kommer fra Kreditforeningen ... Din Far +har ikke betalt sine Renter for de to sidste Terminer ... Og han +svarer ikke paa de Breve, der bliver sendt ... + +Frøken Sofie afbrød ham: + +-- Og det skulde netop _Du_ ud at fortælle os! sagde hun -- Det +skulde netop være _Dig_, der jog os fra Havslunde, i Stedet for at +gøre alt, hvad der stod i din Magt for at hindre det! ... Aa, Isidor, +Isidor, hvem i den hele, vide Verden skal jeg nu tro paa ...? + +Og idet hun slog Hænderne for Ansigtet, brast hun ud i en krampagtig +Graad, som hun forgæves søgte at dæmpe og flygtede tilbage ind i +Dagligstuen. Døren blev staaende aaben efter hende. + +Herredsfuldmægtigen saa sig hjælpeløs og forpint omkring. De andre +Herrer havde diskret trukket sig ud paa Stentrappen foran Huset. +Gennem den aabne Dør til Dagligstuen hørte Isidor Frøken Sofies +Hulken og Fru Lines Tyssen: + +-- Saa, saa, lille Sofie, saa, saa ... vær nu en rolig og fornuftig +lille Pige ...! + +-- Jamen, hvis de nu jager os fra Havslunde, Mor ... hvis de nu jager +os fra Havslunde ...! + +-- Nej, nej, vist gør de ikke nej ... Far har jo Penge nok ... Far er +jo en rig Mand, siger alle Mennesker ... + +Isidor stod et Øjeblik ubeslutsom. Det var som lammedes hele hans +Væsen af Sorg og Medfølelse ikke blot med disse hans Slægtninge her, +men med den hele store Jordens Hob af Mennesker ... + +Saa rev han sig pludselig med Vold løs af sine Tanker, og gik hen til +Taarndøren og bankede paa: + +-- Onkel Nils, kaldte han -- Det er mig, Isidor Seemann ... Du +maa lukke op; jeg skal tale med Dig angaaende de Penge til +Kreditforeningen ... Alting kan jo ordnes endnu. + +Og da han syntes at høre en svag Puslen inde bag Døren, en stille +Skuren, som om en Slaa blev skudt fra, gentog han sin Banken højere +og kraftigere og nævnede paa ny sit Navn og sit Ærinde. + +I det samme blev Døren hastig aabnet, og han saa som i et Syn Nils +Uldahls forsvirede Ansigt indrammet af det hvide Haar og Skæg: + +-- Snak med min Kone! Dette her kommer ikke _mig_ ved! + +-- Jamen, Onkel Nils, din Kone er jo slet ikke inde i disse ... + +Men førend Isidor fik talt ud, blev Døren atter slaaet i, og Slaaen +skudt for ... + + + + +Det viste sig ved Kreditforeningens indgaaende Undersøgelse, at Nils +Uldahl var en saa godt som ruineret Mand. + +Hans hele store Formue var løbet ud i Sandet. Hvad han havde brugt +den til, forstod ingen. Det eneste synlige Resultat af Pengene var +det Taarn, han i sin Forfængelighed havde faaet muret til Huset ... + +Men Mand og Mand imellem fortaltes det, at han havde ødet Slægtens +Formue bort paa Spil og Kvinder. Blandt andet, sagde man, at en +daværende Tronarving og nuværende Monark, der en Tid var berømt for +sin Spillesyge, skulde en Nat ved en Revanche-Baccarat have blokket +ham for op mod Hundrede Tusinde Kroner, som Nils næste Dag prompte +lod udbetale. Man var jo Gentlemen paa begge Sider! + +Og endvidere paastodes det, at en yngre, letlevende Skuespillerinde i +Hovedstaden ved ekstraordinære Lejligheder bar paa sin befærdede Barm +et svimlende kostbart Smykke, som Herren til Havslunde skulde have +overrakt hende i Morgengave efter en ligesaa svimlende Nat ... + +Disse og talrige lignende vare Rygterne. + +Men Nils Uldahl selv fremkom ikke med nogensomhelst Art af Oplysning. +Han stængede sin Taarndør og lod Fru Line og Isidor Seemann klare +Vanskelighederne. + +-- -- + +Den Dag Forretningerne med Kreditforeningen var saa vidt i Orden, at +man kunde overskue Situationen, sagde Herredsfuldmægtigen til Fru +Uldahl: + +-- Maa jeg give Dig et Raad, Tante Line? + +-- Ja, gerne, min Ven ... + +Fuldmægtigen tøvede et Øjeblik ligesom uvis. Saa sagde han: + +-- Du skulde lade Onkel Nils erklære umyndig, Tante; der er Grunde +nok til det. + +Men uden saa meget som et Sekunds Betænkning svarede Fru Uldahl et +afgjort: + +-- Nej! ... Pengene er Uldahls, sagde hun -- og Gaarden er Uldahls. +Og han har Lov til at handle med sine Sager, som han vil. + +-- Gaarden er ikke længere hans, men Kreditforeningens, indvendte +Isidor -- saa den har han altsaa ingen Raadighed over ... Men hvem +borger Dig for, at han nu ikke ogsaa ødsler de Penge bort, der bliver +til Rest? + +Fru Line blev haardnakket ved sit: + +-- Pengene er _hans_! gentog hun -- Ene hans! Jeg bragte ham +ingenting. Og Pigebørnene har jo nu i Fremtiden Arven efter Onkel +Joachim, saa de lider ingen Nød. + +-- Jamen sæt, Tante, at han opfører sig saaledes, at Kreditforeningen +ser sig nødsaget til at bede Jer forlade Havslunde? Nu sidder I her; +og med en fornuftig Økonomi kunde I maaske blive siddende her for +bestandig. Gaarden er i god Drift og kan rimeligvis ad Aare igen gaa +over til Familien. Men jeg mener rigtignok absolut, at det maa +tilraades, at _Du_ ... + +-- Nej, lille Isidor, nej; jeg gør det _ikke_! Jeg vil ikke ogsaa +bringe _den_ Skam over hans Hoved. Og selv om han nu _blev_ gjort +umyndig, som Du siger; det nyttede ikke noget. Naar han kom og bad +mig om Penge, vilde jeg alligevel give ham dem. For de er og bliver +dog hans, hvordan man saa end vender og drejer det. + +-- Jamen Tante, fortsatte Herredsfuldmægtigen indtrængende -- om Du +nu ogsaa selv er saa stærk, at Du vil kunde bære, hvad der end sker, +saa bør Du dog tænke paa, hvilken Sorg det vilde være for dine Børn +at skulle forlade Stedet her, som de elsker saa højt. + +-- Deres Fader maatte forlade Egesborg før dem! sagde Fru Line -- Og +der er jo ikke Tale om, har Du selv sagt, at vi behøver at tage bort +fra Havslunde. + +-- Nej, ganske vist ikke foreløbig ... Men det _kan_ komme saa vidt +... Og hvad tror Du, at der vilde blive af _Sofie_, om hun skulde +bort fra Stedet her? Tænk Dig hende tvunget til at leve i en +Bylejlighed, eller bare ethvert andet Steds end netop Havslunde! Jeg +er bange for, Tante, at hun ikke stod det igennem med det underlige +Sind, hun har. + +Fru Uldahl tøvede en Stund, inden hun svarede. Derpaa sagde hun +stille og varmt, som fødtes Ordene dybt i hendes enfoldige Hjerte ... +og hun tog en af Herredsfuldmægtigens Hænder og klappede den, medens +hun talte: + +Tak lille Isidor, sagde hun -- fordi Du tænker saa kærligt paa +Børnene og mig ... Men det er _Nils_, der trænger til Hensynsfuldhed +nu, da alt er styrtet sammen om ham. Og jeg _kan_ ikke være med til +yderligere at ydmyge den Mand, der engang har været baade kærlig og +fintfølende overfor _mig_ ... jo han _har_, min Ven! Husk paa alt +det, han i sin Tid maatte døje af sin rige og ansete Familie, fordi +han ikke vilde slippe mig! Og nu skulde jeg lønne ham med at saare +ham dybere end nogen anden formaar det. Nej, lille Isidor, jeg siger +absolut Nej! Pigebørnene og jeg klarer os nok, hvordan det saa end +gaar; nu bør der tænkes paa _ham_! han lider allerede tilstrækkelig +ved det, der er hændt. Jeg kender ham. Han er paa sin Maade stolt og +ærekær ... Og god og kærlig er han ogsaa ... jo han er! ... eller +maaske snarere _var_! ... Du skulde blot læse hans Breve til mig fra +de første Aar, medens vi endnu boede paa Thorsminde! Den, der som jeg +har oplevet de Tider sammen med Nils, kan ikke nu være med til at +støde til den hældende Vogn ... Lad der saa end ske, hvad der vil! + +Isidor trak smilende paa Skuldrene ... men bøjede sig uvilkaarlig +samtidig ned og kyssede Fru Lines Haand ... + + + + +Forholdene paa Havslunde var foreløbig blevet ordnet saaledes, at +Kreditforeningen skulde administrere Gaarden med Forvalter Larsen som +Bestyrer; medens Familien Uldahl skulde blive boende i Hovedfløjen og +have udbetalt en mindre aarlig Appanage ... + +-- -- + +Samme Dag denne Ordning var truffet, og Isidor Seemann var taget +hjem, sad om Aftenen efter Tetid Fru Line og hendes Døtre inde i +Dagligstuen. + +Lampen var tændt; men ingen tog sig noget til. Man sad hver i sine +triste Tanker. + +Paa sit Tæppe i Krogen ved Kaminen laa Tyrk og sov. Hans dybe +Aandedrag var den eneste Lyd, der hørtes ... + +Pludselig rejste Fru Line sig: + +-- Jeg gaar over og henter Far, sagde hun uden at se hen paa Døtrene +-- Det er Synd, at han i Aften skal sidde derovre i Taarnet alene. + +-- Mor ...! lød det hurtig og angstfuldt fra Frøken Sofie. + +Men Fru Uldahl lod, som om hun ikke hørte det og forlod Stuen. + +-- Usch! sagde Frøken Charlotte foragtelig og lod sine Hænder glide +ned over sine slanke Hofter -- at Mor kan nedværdige sig i den Grad! + +-- Skal vi gaa op til os selv? foreslog Frederikke. + +-- Nej ...! sagde Sofie afgjort -- saa bliver Mor jo alene med ham. + +Frøken Anna, den ældste, sagde ingenting. Hun laa med Nakken bøjet +tilbage mod Stoleryggen og stirrede ud i Luften. + +-- Jeg synes, det er det _laveste_, jeg endnu har oplevet, begyndte +Frederikke igen -- at laase sig inde og lade Mor, der ikke har +_Begreb_ om den Slags Forretninger, være ene om det hele! + +-- Det ligner de tapre Mandfolk! sagde Charlotte kort -- Underligt, +at han ikke ligefrem er rejst bort. + +-- Han har vel ingen Penge haft ... mente Frederikke. + +Og Sofie, der lille og bleg krøb sammen i sin Stol, spurgte: + +-- Er vi nu fattige? + +Men Anna sagde stadig intet. Det var, som kom Sagen aldeles ikke +hende ved. Hun havde lukket Øjnene og vuggede langsomt Hovedet frem +og tilbage over Stoleryggen. + +-- Anna ...? + +-- Ja ... + +-- Sover Du? + +-- Næi ... + +-- Hørte Du, at Mor gik over for at hente den gamle Svend? + +-- Ja--e ... (Hovedet vuggede stadig, og Øjnene forblev lukkede) ... +det hørte jeg godt. + +Det var Frederikke, der havde spurgt. Og nu sagde Charlotte som Svar +paa Sofies Spørgsmaal: + +-- Næi, _fattige_ er vi ikke. Vi har jo Onkel Joachims Penge; og dem +kan Far ikke røre, siger din _himmelske_ Isidor. + +Frøken Sofie krøb længere ned i Stolen og sendte Søsteren et sygt +Blik: Hvor kunde hun dog nænne at være saa ond! + +Men Frøken Frederikke, der ikke havde hørt, hvad de to andre talte +om, lo stille hen for sig og sagde: + +-- »Jeres Far, den Vindbeutel!« ... Kan I huske, at det kaldte Onkel +Joachim ham, sidste Gang vi var paa Ravnsholt? + +-- Ja, han var en klog Mand! nikkede Frøken Charlotte -- Aa, _Anna_, +udbrød hun saa irriteret -- _kan_ Du ikke sidde stille med det Hoved! +Jeg bliver ganske søsyg af at se paa Dig! + +Anna rettede sig. Men kun for et Øjeblik. Saa støttede hun Albuerne +mod Bordpladen og lod Hovedet synke ned i Hænderne. + +-- Hun er fuld! sagde Charlotte haardt og ufølsomt -- Nu drikker hun +Kogesprit! + +-- Hvad er det, Du siger, Tøs ...! mumlede Anna; men uden at flytte +paa sig. + +Frøken Sofie saa op med et næsten forvildet Blik. Taarerne stod hende +i Øjnene, og hun vilde helst være flygtet til Jordens Rand og ladet +sig glide ud og bort fra det altsammen ... + +Der blev nu en længere Pause; indtil Frøken Frederikke spurgte, og +med det uskyldigste Ansigt af Verden: + +-- Har Du hørt, Charlotte, at Mose-Minka skal giftes med Hans +Henriksen fra Ravnsholt? + +Blodet fôr Charlotte til Kinderne som ved et Stempelslag: + +-- Hvem siger _det_? + +-- Pigerne ... + +-- Naa, jeg troede, det var Elev Jakobsen ... eller en af dine +Handelsrejsende, Du havde det fra. + +Nu var det Frederikkes Tur at rødme ... + +-- Jeg fryser ... sagde Frøken Sofie og skudrede sig -- Jeg synes, +her er koldt ... + +Frøken Anna var atter begyndt at vugge sit Hoved frem og tilbage. + +Ingen talte mere ... + +Saaledes sad de fire Søstre og ventede paa deres Forældre. + + + + +Tyrk løftede lyttende sit store tungsindige Ansigt og knurrede. + +Frøken Sofie løb hen til ham: + +-- Vil Du tie! sagde hun og spændte sine Hænder om hans Gab. + +-- _Lad_ ham bare! sagde Frederikke. + +-- Nej, han maa ikke ... for Mors Skyld! + +Der lød Trin udenfor i Entréen. Og Nils og Fru Line traadte ind. + +I samme Øjeblik fôr Tyrk op fra sit Leje og gav sig til at gø +rungende. + +-- Hold Kæft! sagde Sofie ude af sig selv af Nervøsitet og sparkede +til Hunden, saa at den klynkende krøb tilbage paa Tæppet. Men dens +Øjne fulgte stadig enhver af Godsejerens Bevægelser. Den taalte ikke +Synet af Husets Herre. Og da han for at indsmigre sig prøvede paa at +klappe den, snappede Dyret glubsk efter hans Haand. + +-- Aa, lille Sofie ... bad Fru Line -- tror Du ikke, at det er bedst +at lukke Tyrk ud? Han er saa urolig. + +Sofie rejste sig: + +-- Kom Tyrk ...! + +Og Hunden næsten krøb ud gennem Døren ... + +-- -- + +Nils Uldahl var bleven staaende midt paa Gulvet. Han saá saa inderlig +brødebetynget og ynkværdig ud. Al hans fordums Storhed og +Fripostighed syntes at have forladt ham, nu han for første Gang var +stillet Ansigt til Ansigt med dem, han saa skammelig havde forraadt. +Han famlede med Hænderne og drejede paa Kroppen, som vidste han +hverken, hvad han skulde sige, eller hvad han skulde foretage sig. Og +saa havde han klædt sig saa vanvittig friskfyragtig paa til +Situationen: lyse Benklæder, broget Vest og brun, stumprumpet +Fløjelsjakke. + +Hans Hjælpeløshed virkede smittende paa Fru Line, der saa bedende +rundt til sine Døtre, om de dog ikke vilde have Forbarmelse med ham. + +Men Charlotte og Frederikke sad tavse og utilgængelige paa deres +Stole. Og Frøken Anna havde ikke engang løftet Hovedet fra Hænderne +ved Forældrenes Komme. + +Herfra var ingen Redning at hente ... + +Da derfor Frøken Sofie traadte ind i Stuen igen efter at have lukket +Tyrk ud i Gaarden, gjorde Nils i sin Kvide et forfjamsket-fortvivlet +Forsøg paa at komme over det døde Punkt. Han gik rask hen imod hende, +lagde en Arm om hendes Liv og spurgte flot og frejdigt: + +-- Naa, lille Pige, fik hun saa det fæle Dyr sat paa Porten? + +-- Ja ... hviskede Sofie og trak sig bort for at undgaa hans +Berøring. + +Men da han i det samme smilende bøjede sig over hende som for at +trykke et faderligt Kys paa hendes Pande, og hun saa hans røde, +posede Ansigt og lugtede hans stinkende Spiritusaande, blev hun +grebet af en saadan Rædsel og Væmmelse, at Gulvet ligesom gled bort +under hendes Fødder; og hun vilde være styrtet om, hvis ikke Fru Line +og Frøken Frederikke var ilet til og havde grebet hende og bragt +hende bort. + +-- -- + +Da Døren havde lukket sig efter dem, rejste ogsaa Frøken Charlotte +sig og forlod Værelset ... + +Og nu var altsaa Nils Uldahl ladet ene tilbage med Frøken Anna, der +paa ny havde lagt sig bagover mod Stoleryggen og langsomt og uden +Ophør vuggede sit Hoved frem og tilbage, og frem og tilbage ... + + + + +Det forholdt sig rigtigt, som Frøken Frederikke havde sagt: Minka fra +Mosen skulde giftes med Hans fra Ravnsholt. + +Saasnart det nemlig rygtedes, at hun var vendt tilbage fra Havslunde, +var Hans Henriksen øjeblikkelig igen kørt over til Mosegaarden for at +fri. + +Han blev vel modtaget af Forældrene, der længe havde anet Grunden til +hans hyppige Besøg. + +Og da Minka et Par Gange rigtig havde faaet set paa dette store, +velskabte Stykke Mandfolk, hvis brændende Øjne hang ved hende, hvor +hun saa gik og stod, fôr hun en Dag, han atter tavs og tryglende sad +i hendes Stue, pludselig op paa hans Skød, puttede sig ind til ham og +sagde: + +-- Saa tag mig da, din gamle Bjørn! + +Hans havde grædt og hylet ude af sig selv af Henrykkelse over endelig +at holde hende i sine Arme. Han havde trykket hende saadan ind til +sig og i sin Glæde maset saaledes med hende, at hun var bleven ganske +ør og bange, men alligevel i den højeste Fryd og Vaande raabt: + +-- Mere! Mere ...! + +Og endnu samme Aften førend han drog hjem, havde de fejret en +glødende Bryllupsfest nede i det duftende, nyslaaede Hø paa Engen, +medens Elvertaagerne dansede, og Frøerne sang ... + +-- Charlotte, Charlotte! skrev Minka Dagen derefter i et Brev til sin +fordums Veninde -- Charlotte, Charlotte! Tag Dig en _Mand_, Pigebarn! +Prøv det! Ved Gud i Himmelen, Du vil ikke fortryde det! + + Din lille oppe over alle Skyer + + Veninde + Minka Thorsen. + +-- -- + +Da Mose-Minka var eneste Barn, og Jægermester Thorsen ansaas for +meget velhavende, mødte Partiet kun Tilslutning hos Madam Henriksen +-- skønt Pigebarnet var godt og vel femogtyve Aar yngre end sin +Fæstemand. + +En Dag efter Middag lod Madammen derfor spænde for og kørte paa Visit +hos sine nye Slægtninge. Hans maatte blive hjemme. Pompadour _saa_ +bedst, naar hun var alene ... + +Og som en Dronning tronede Madam Henriksen en Timestid senere i +Mosegaardens fornemste Sofa hyldet og komplimenteret af Jægermesteren +og Frue. + +-- -- + +Efter Velkomstkaffen blev hun vist rundt ude og inde. Hendes kyndige +Øjne vurderede Inventar og Besætning paa en Ottendedel Øre; og hun +fandt alt saare godt. Mosegaarden lagt til Ravnsholt, kalkulerede +hun, vilde engang i Tiden gøre hendes ældste Søn til en af Egnens +anseeligste Mænd. + +Og pludselig sagde hun: + +-- Véd I, at Hans igaar er bleven valgt til Sogneraadsformand? + +Nej, det vidste Svigerforældrene ikke. + +Jo, det var han. Med fem Stemmer mod to -- og de to havde endda kun +stemt paa hinanden! + +-- Ha, ha, ha! lo Jægermesteren og slog sig paa Laarene. + +Thorsen var en stor, tykblodet og larmende Bondemand, der havde +annammet sin Titel, fordi hans Kone var en Halvkusine til +Landbrugsministeren. + +-- -- + +Under hele Madam Henriksens Besøg havde Minka omsnoet sin Svigermoder +som en Kattekilling. Men Madammen havde holdt sig stiv og stram i sin +sorte Merinoskjole og vurderet hende. Begge havde de ved første +Øjekast indset, at de aldrig vilde komme til at stemme sammen. +Pompadour fandt »Tøsen« for »fin«; og »Tøsen« fandt Pompadour for +grov. Det maatte ende med Kamp. Men begge slog sig foreløbig til +Taals med, at de jo havde Hans paa deres Side ... + +-- -- + +-- Ja De véd vel, Thorsen, at min Søn Jeppe er ved at købe Kragholm +af Frantzes Enke? spurgte Pompadour pludselig, bedst som man sad ved +Afskedsteen og talte om Kvægpriserne. + +-- Ja, jeg hørte det forleden ude i Byen ... Nu mangler De snart bare +Havslunde, ha, ha! + +Madam Henriksen rettede sig i Merinoen: + +-- Kommer Tid, kommer Lejlighed! sagde hun -- Nils derovre er da godt +paa Vej nedad! ... Hans Tøser og han kan prise dem lykkelige for de +Hundredeogtyvetusind, de fik efter Joachim! + +-- Ja og dem kan Nils vel ikke røre? + +-- Nej, det er der sørget for. De staar i Overformynderiet til 4½. +Han prøvede jo i sin Galskab over, at vi fik Gaarden, at forbyde +Døtrene at ta' imod Arven ... men nu maa han være glad til! + +-- Hvor er det dog sørgeligt med saadanne Forhold ... sukkede +Fru Thorsen, en lang, mager og trist Dame, der havde været +Privatlærerinde, da Thorsen i sin Manddom plukkede hende ... en fin +og sart Blomst. Nu var hun knækket; men altsaa Jægermesterinde -- +Hvor er det dog sørgeligt! .... sagde hun -- Vor Minka var jo +inviteret derover i nogen Tid i Vinter, men ... Aa, lille Minka, tag +og gaa ind i Kabinettet; det er ikke _alt_, hvad vi ældre siger, at +en ung og uskyldig Pige har godt af at høre ... + +-- Aa--rr ...! vrissede Minka og blev, hvor hun var. + +Men da ramtes hun af et Blik fra sin Svigermoder, der uvilkaarlig +fik hende til at rejse sig og liste af. + +Pompadours tynde, graasprængte Haar var skilt i Midten og kæmmet glat +ned bag Ørene, hvor det samledes til en lille, karakterfast Knold. Og +noget mildnende Hovedsæt bar hun ikke. Kraniet saas i alle dets +respektindgydende Linjer ... + +Da Minka var gaaet, begyndte Fru Thorsen paa sin triste Maade at +udbrede sig om Nils Uldahls Attentater paa hendes Datter ... + +Men Jægermesteren brast ud i en larmende Latter: + +-- Ha, ha, ha! lo han -- Ja, hva' Fa'en ..! + +-- Ja, _Du_ ler, Thorsen ...! sagde Fruen og fortsatte derpaa sit +Sørgekvad om Forholdene paa Havslundegaard, der var den ganske Omegn +en stadig Kilde til Forargelse ... + +Men nu huggede Madam Henriksen ind: + +-- Hvorfor sendte De saa Deres Datter derover? spurgte hun hvast -- +De vidste jo det altsammen i Forvejen! + +Fru Thorsen brød hastig af, Samtalen tog en anden Vending. + +-- -- + +Lidt efter tog man Afsked, og Pompadour steg til Vogns ... + +Da Minka udenfor paa Stentrappen rakte sin Svigermoder sin lille, +hvide Haand til Farvel og bad hende hilse Hans, besvarede den Gamle +ikke hendes Hilsen, men stirrede et Par Sekunder tavs paa den unge +Piges Haand og sagde saa: + +-- En Landmandskones Hænder skal være _røde_! sagde hun og ligesom +_slængte_ Haanden fra sig -- Men det _gi'r_ sig vel! + +Og saa kørte hun. + +-- Uopdragne Kælling! sagde Minka og spyttede efter Vognen. + + + + +Jomfru Ingwersen havde plat ud nægtet at forlade Asylstuen. Det var +hendes Astma, det i flere Maaneder havde været galt med. Nu var denne +Sygdom ganske vist i Bedring i den rare, lune Sommerluft; men saa +havde hun faaet Nyregrus i Benene, sagde hun. Og naar Rottbøl og +Lurvadt gik ned i Parken for at sole sig, blev Ingwersen stadig +siddende paa sin Stol og gav i lange Enetaler ondt af sig. + +Saa længe de to andre derimod befandt sig i Værelset hos hende, +opfordrede hun dem ustandselig og irriteret til at gaa ud og nyde +deres Ungdom. Hun vilde _aller_helst være alene! + +Men næppe var de borte, førend hun hensank i dystre Spekulationer +over den menneskelige Egoisme og sin egen Forladthed ... + +-- -- + +Frøken Sofie stak Hovedet ind ad Asylets aabentstaaende Vindue. Et +Øjeblik efter saas Tyrks markerede Ansigtstræk ved Siden af hende. +Han havde lagt Forpoterne op i Vindueskarmen. Frøkenen slog en Arm om +hans Hals. Saaledes stod de: + +-- Ingwersen, sagde Frøkenen -- der trakteres med Chocolade nede paa +Badeplænen! + +-- Hvad kommer det _mig_ ved ... knurrede Ingwersen. + +Men uden at svare kravlede Sofie ind gennem Vinduet, og Tyrk sprang +efter: + +-- Ih Du min Gud og Skaber! skreg Ingwersen, da hun saa dem. + +Og medens hun sad modstandsløs af Forfærdelse, gav Frøkenen hende Hat +og »Mantille« paa, skiftede Pampusserne om med Lædersko, rejste hende +fra Stolen, stak sin Arm ind under hendes og sagde saa: + +-- Nu gaar vi! + +-- Vi vinder aldrig frem ... klynkede Ingwersen mellem Graad og +Latter. + +-- Vel gør vi saa! sagde Frøkenen -- Og hvis Ingwersen bliver træt, +sætter vi hende op paa Tyrk. Kom saa! + +Og Fod for Fod tridsede de frem over Gaardspladsen og ind i +Parken ... + +»Husbond« var straks fra Morgenstunden af redet af Gaarde. + +-- -- + +Nede paa Badeplænen var Chocoladebordet anbragt foran »Fruens Stade«. +Kopperne og Kanderne skinnede i Sollyset. -- De unge Damer havde +været i Bad; og deres brogede Badedragter laa til Tørring paa +Grønsværet strittende med Arme og Ben. + +-- Der kommer de! sagde Frederikke og pegede op mod Lindealléen, +hvor Sofie og Ingwersen netop viste sig. + +-- Jeg _vidste_ det, nikkede Lurvadt -- Ingwersen vil bare gøres a'! +Hendes Ben er ikke nær saa galne som mine! + +Fru Line sad tavs og saa hen mod Jomfru Rottbøl, der puslede med sine +Dukker henne omkring Badeteltet. + +Jomfruen havde siden Jul endyderligere bekommet tre Børn og havde nu +fire som i sin Ungdoms Vaar. Men hun holdt mest af Juledukken, +Nikoline, der var den største, og som hun paastod, at hun havde faaet +med Onkel Joachim fra Ravnsholt seks Dage efter hans Død. Han havde +besøgt hende samme Nat, han blev begravet, fortalte hun; og Nikoline +laa allerede fuld færdig og paaklædt hos hende i Sengen næste Morgen. +-- Gud er stor! + +Rottbøl bar Børnene ud og ind af Teltet, spadserede med dem, kørte +dem rundt i Frøken Sofies gamle Dukkevogn, nynnede for dem, naar de +ikke vilde sove, tog dem op og lod dem forrette smaa paatrængende +Ærinder inde bag Buskene, puttede dem til Vogns igen og kørte videre, +medens hun af og til, højt og skingrende satte i med et Par Linjer af +sin Yndlingssang om Drømmenes Land det lyse, som intet ondt eller +fælt kunde naa ... + +-- Rottbøl! kaldte Fru Uldahl -- nu skal vi ha' Chocoladen! + +Og Jomfruen kom trillende med alle fire Unger sammenpakkede i +Vognen, som hun stillede ved Siden af sig tæt ind til Bænken: + +-- De sover ... hviskede hun og hævede tyssende den sortprikkede +»Syfinger« -- Nu sover de ...! + +Men pludselig faldt hun i en ynkelig Graad. + +-- Hvad _er_ der dog, lille Rottbøl ... spurgte Fru Line. + +Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: + +-- Hun har ... peb hun -- hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... +jeg helst vilde ... ha' ...! + +-- Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var +bidt én Mundfuld af -- her er den. Og ti saa stille! + +Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og +Brødet. + +-- -- + +Da Maaltidet var nydt, gav Ane Kokkepige, Olga Stuepige og de fire +Frøkener sig til at lege »To Mand frem for en Enke«. Men det blev de +hurtig ked af, rimeligvis fordi der ingen »Mand« var, og begyndte saa +at bombardere hverandre med de halvvaade Badedragter, som de byldtede +sammen og kylede efter hinanden. + +Og Klædningsstykkerne løste sig op paa deres Vej gennem Luften og +lignede kluntede Ballonfigurer, der undertiden tørnede imod hinanden +og dumpede til Jorden med et vaadt Klask, medens Pigebørnene fôr til +for atter at gribe dem og tumlede rundt og sloges og faldt og lo +(navnlig Ane Kokkepige), saa at Ekkoet hørtes inde mellem Træerne og +langt ud over Vandet ... + +-- Ja, Ingwersen véd vel, at Nils har maattet overgive Gaarden til +Kreditforeningen? spurgte Fru Line, der en Stund havde siddet tavs og +set paa de Unges Leg. + +Lurvadt gik og dækkede af Bordet og puttede Sagerne i Kurvene. + +-- Jo ... nikkede Ingwersen, og hendes smaa, koleriske Øjne glimtede +-- Og nu er hun, Karen, derovre nok ved at sælge Kragholm til en af +Madam Henriksens Drenge ...! Uldahlsnavnet er ved at gaa i Rotterne, +er det ...! Hvad tror Fruen, _Etas_raaden vilde ha' sagt til det! + +-- Nils er vist ogsaa taget til Kragholm for at snakke hende fra det, +Ingwersen ... + +-- Hæ! Hva' kommer det _ham_ ved! Han skulde hellere ha' fejet for +sin egen Dør, mens Tid var! + +Fru Line tav og vendte sig igen om efter Pigebørnene. + +-- Jamen vi _sidder_ her dog, Ingwersen ... forsøgte hun. + +-- Ja--e ... saalænge det _varer_! nikkede den Gamle -- Men jeg la'r +mig ikke sætte ud her fra ligesom fra Egesborg ...! Ikke før de bær +mig med Benene foran! + +Fru Uldahl bøjede sig beroligende hen mod hende: + +-- Vi _bliver_ her, Ingwersen, sagde hun fortrøstningsfuldt -- +Naturligvis _bliver_ vi her! + +-- -- + +Rottbøl var med sin Dukkevogn trippet tilbage til Teltet. + +Hun stod og saa ud over Bugten, der spillede grønligt i Solen. Hendes +Ansigt blev gladere og gladere, som tænkte hun paa noget sært +fornøjeligt: + +-- Rodendendron ...! hviskede hun saa med et lyst Smil -- Roden -- +loden -- doden -- dendron ... (Hun havde for et Par Dage siden hørt +en af de unge Piger bruge Ordet.) ... Og saa gav hun sig travlt og +ivrigt til at pille smaa, flade Sten op fra Strandkanten og slaa +Smut. + +Indtil hun pludselig standsede midt i Morskaben og gav sig bitterlig +til at græde. + +En Moder bør kun tænke paa sine Børn; og nu var det med Et faldet +hende ind, at hun længe, længe, i hundrede Aar vist, ganske havde +glemt sine! + +Og hun skyndte sig hen til Badeteltet, halede Dukkerne en efter en +frem af Vognen, kyssede dem heftigt, knappede sit Kjoleliv op og +lagde dem til sit Bryst: + +-- Sut saa ...! sagde hun og smilede paa ny og var lykkelig ... + +-- -- + +-- Lurvadt, hjælp mig op! + +Lurvadt adlød ... + +Men da de skulde til at sætte sig i Bevægelse, viste det sig, at +Ingwersens Ben nægtede at gøre Tjeneste. Hun sank om paa Bænken med +en Stønnen og erklærede kategorisk, at her vilde hun dø, og at det +var en Skarnsstreg uden Sidestykke, at Frøken Sofie havde faaet halet +hende her ned! + +Pigebørnene kom stimlende til røde og varme af Legen. + +-- Hvad er det, Ingwersen? spurgte Frøken Frederikke. + +-- Hva' det _er_? vrissede den Gamle og ømmede sig -- Det er mit +_Nyre_grus, begribeligvis! + +-- Det hedder _Myrekryb_, Ingwersen, retledede Charlotte -- Det er +_Myrekryb_, Du har i Benene. + +-- Ja, det er _Stikkegigt_! sagde Lurvadt -- Det har jeg fortalt +hende mange Gange. + +-- Det er ligemeget, _hva'_ det er! erklærede Ingwersen -- Men jeg +_flytter_ mig ikke. Her vil jeg sidde og dø. I maa helst allesammen +gaa Jeres Vej og lade mig krepere _i Fred_, for det holder jeg mest +af. + +-- Naa, naa, lille Ingwersen ... trøstede Fru Line -- Hvis Du ikke +mener, at Du kan taale at gaa op, vil Ane Kokkepige vist gerne bære +Dig; hun er saa stærk. + +-- Jeg ta'r hende som en Sveske! sagde Ane. + +Ingwersen blev sprutrød: + +-- _Bære ...!_ gentog hun -- Bære mig! Ikke saa længe jeg _lever_! +Hva' vilde ogsaa Sofie med mig hernede? Jeg sa'e det jo! Jeg gamle, +værkbrudne Menneske, der aldrig skulde forlade sin Seng! + +Frøken Sofie var yderst ulykkelig. Og de stod alle og saa hjælpeløse +ud ... + +Saa sagde pludselig Frøken Frederikke: + +-- _Nu henter jeg en Vogn!_ og fløj af Sted op mod Gaarden. + +Alle saa langt efter hende og tænkte: + +-- Hvad mon det er for en Vogn ...? + +Og Frøken Sofie følte som et Stik i sit Hjerte ved Tanken om, at Nils +Uldahl for rigtig at ærgre og drille sine Døtre havde ladet sin +Drikkebroder Smeden faa baade »Mikkel« og det lille Køretøj, som han +havde foræret Pigebørnene i Julegave. En Morgen, de var kommet ned i +Stalden, var baade Hesten og Vognen borte. Og Pin'de-Jens havde +fortalt, at Smeden var kørt væk med dem om Natten, da Husbond havde +tabt begge Dele til ham i »Seksogtres«. + +Og den lille Frøken følte igen dale ned over sig hele Tyngden af den +knugende Misére, hvorunder Familien levede, og som hun for et Øjeblik +halvvejs havde formaaet at glemme, medens hun og Søstrene tumlede +rundt derude paa Plænen ... + +Men saa brast hun pludselig sammen med Fru Line og de andre ud i en +høj Latter ved at se Frederikke komme trækkende med den store, +rødmalede Legevogn, som de havde brugt at køre hinanden i som Børn! + +Ingwersen gjorde Vrøvl og daskede om sig med Armene. Men omsider blev +hun dog anbragt i Vognen. Og Pigebørnene rullede af Sted med hende op +igennem Parken. + +Rottbøl havde set sit Snit til at stikke alle sine fire Tøse ned +rundt om i Køretøjet: + +-- Saa fik de da _den_ Fornøjelse med! + + + + +Saaledes gik Formiddagen hen ... + +Men om Aftenen, da det var begyndt at skumre, kom Frøken Frederikke +grædende og jamrende op paa Fru Lines Værelse, hvor hun kastede sig +ned paa Gulvet foran Moderen og fortalte og fortalte afbrudt af +Klagen og Hulken. Hendes Haar var i Uorden, hendes Klæder tilsmudsede +og forrevne; og hele hendes Legeme skælvede af Graad og Ophidselse. + +-- Hvad er der dog hændet, lille Frederikke? spurgte Fru Line +bestyrtet -- hvad er der dog hændet? Saa, saa, saa, tal nu lidt +roligere. Jeg kan ikke forstaa, hvad Du siger. + +Og Frøken Frederikke gav sig lidt mere behersket til paa ny at +fortælle: + +-- Det var Elev Jakobsen, der ... hun havde mødt ham nede ved Frøken +Sofies Hus ... og saa havde de spadseret sammen ... og hun havde ikke +tænkt paa noget ... og saa var de gaaet ind i Huset ... og pludselig +havde Jakobsen grebet fat i hende og villet kysse hende ... men hun +havde forsvaret sig ... og saa havde han væltet hende om paa Gulvet +paa en af Hynderne ... og ... og stoppet hende sit Lommetørklæde i +Munden, for at hun ikke skulde skrige ... og hun var næsten besvimet +... og saa havde han revet Klæderne af hende ... og voldtaget hende +... og ... og da hun igen var kommet til sig selv, var han borte ... +men Lommetørklædet havde han glemt, og her var det ... + +Fru Line sad bleg og tavs og hørte paa Datterens Fortælling. Hendes +Haand, der til at begynde med havde strøget blidt og beroligende hen +over Frederikkes Haar, standsede lidt efter lidt, som Beretningen +skred frem; og nu laa den ubevægelig, gledet ned paa den unge Piges +Skulder. Og hun fandt ikke Ord at svare paa sit Barns Klage ... + +Frederikke saa hurtig op: + +-- Mor tror mig ikke? spurgte hun; og hendes Øjne var flakkende og +upaalidelige som Faderens undertiden var det -- Mor tror mig ikke +...? gentog hun. + +Fru Uldahl tog sig sammen: + +-- Jo, jo! sagde hun hastig -- vel tror jeg Dig, lille Frederikke, +naturligvis tror jeg Dig! ... Men kom nu med ind til Dig selv og gaa +i Seng. Saa taler vi videre om Sagen i Morgen. Du er altfor nervøs +nu. Du kan let blive syg. + +Frederikke rejste sig lydig: + +-- Her er hans Lommetørklæde, sagde hun saa med en underlig tør og +ivrig Stemme og rakte Tørklædet frem -- det maa Mor passe godt paa, +for det er da et Bevis, hvis han vil nægte ... + +Da Frøkenen var afklædt og bragt til Ro, tog Fru Line hendes Klæder +og bar dem bort med sig. + +De var iturevne og tilsmudsede som af grove og iltre Hænder. + + + + +Elev Jakobsen stod ret op og ned lige inden for Dagligstuedøren og +græd, som var han pisket. Taarerne strømmede det store Mandfolk ned +over Kinderne, og han vred i Vaande sine arbejdsrøde Hænder ... + +-- Jeg _har_ ikke gjort det! sagde han -- Jeg har ikke saameget som +_rørt_ ved Frøkenen ... jeg løb min Vej, førend det blev til noget +... jeg blev saa forskrækket for, hvad der kunde ske, at jeg _rev_ +Døren op og _løb_ ud af Huset og lige ned paa mit Kammer ... Fruen +kan sæl spørge Forvalter Larsen, for han sa'e netop: Har Du Ild i +Rumpen, Jakobsen? nede i Ladegaarden, da jeg rendte ham forbi ... Men +jeg sa'e ikke andet end: Hva' rager det _Dem_, Larsen! og rendte +videre ... Fruen _maa_ tro mig, saasandt der er en Gud til! Jeg har +altid staaet imod, naar Frøkenen skabte sig kælen og gned sig op a' +mig ... Det var hende, der i Aften fik mig med ind i Sofies Hus, da +vi mødtes ... hun sa'e, at hun vilde vise mig noget derinde ... og +saa la'e hun sig op af mig og vilde ha', jeg skulde kysse hende ... +men saa var det, at jeg blev saa forskrækket, at jeg løb min Vej ... +Fruen kan sæl spørge Sørine og de andre Piger nede i Ladegaarden, om +jeg ikke altid har holdt mig til _dem_, naar det _skulde_ være ... De +vil allesammen ha' fat i mig, men det kan jeg da ikke gøre ved ... og +naar jeg saa blev arrig paa dem, saa var det, at jeg _gik_ med +Frøkenen ... men _rørt_ hende har jeg ikke ... det _har_ jeg ikke ... +Det er meget snarere noget med en af alle de Handelsrejsende, +Frøkenen altid skriver til og faar Brev fra ... hun lyver mig paa, +hvis hun siger, det er mig, der har bragt hende i Ulykke ... og jeg +forstaar ikke, hvorfor hun vil gøre mig ondt ... saadan en fin Dame +... og saa _mig_, der ikke er andet end som en Tjenende ... + +Taarerne styrtede Drengen ud af Øjnene, og han snøftede og stønnede +og søgte samtidig rundt paa sig for at finde sin Lommeklud; men den +var der ikke. + +Fru Uldahl rakte uvilkaarlig det Tørklæde frem, som Frederikke havde +givet hende: + +-- Værsgod, sagde hun, -- Er det det, De søger? + +-- Tak ... sagde han; og uden i sin Tilintetgørelsestilstand at føle +den mindste Forundring over, at _Fruen_ havde hans Tørklæde, gav han +sig øjeblikkelig til at snyde Næse og tørre Øjne. Hvorefter han vred +Klædet rundt og rundt til en lille tør fortvivlet Klump, som han +stod og holdt foran sig i de sammenknugede Hænder: + +-- Tror Fruen mig ikke ...? spurgte han saa, og hans troskyldige Øjne +bønfaldt om Tiltro. + +-- Jo ... nikkede Fru Line -- jeg tror Dem ... + +-- Kan jeg saa gaa ...? + +-- Ja ... + +-- Ja, saa god Nat da, Frue ... og Tak! + +-- Godnat ... + +-- -- + +Fru Uldahl havde straks, da Eleven traadte ind i Dagligstuen, set, at +han var uskyldig i den Forbrydelse, hendes Datter havde beskyldt ham +for. + +Hun anede det allerede, medens hun endnu sad og lyttede til +Frederikkes Klagemaal; det var saa skurrende fuldt af falske Toner. +Men da hun senere saa hendes tilsmudsede og iturevne Linned, tvivlede +hun paa ny og sendte Olga Stuepige ned i Ladegaarden for at bede Elev +Jakobsen fremstille sig. + +Dog næppe havde hun set ham Ansigt til Ansigt, førend Tvivlen igen +forsvandt ... + +Over for Datteren havde hun været usikker, som hun altid var det +baade over for Børnene og Nils, fordi hun i dybeste Forstand ikke +følte sig i Slægt med dem, ikke forstod dem, syntes, at de var +_finere_ og _fornemmere_ end hun. + +Men her, stillet lige over for en af sine egne, et Menneske, der var +rundet af samme Rod som hun selv, en ærlig, usammensat, »ukultiveret« +Sjæl, hvis Veje var retlinede, og hvis Væsen ikke kendte til +Forstillelse, ... tog hun øjeblikkelig og instinktmæssig hans Parti. + +Og hensynsfuldt og afdæmpet havde hun sagt ham, hvad han var beskyldt +for, men at hun ikke troede det. + +Og nu var Eleven altsaa gaaet, og Fru Line sad ene med sine vildsomme +Tanker ... + +Saa rejste hun sig besluttet, ryddede en Plads paa Bordtæppet under +Hængelampen, tog sine Kort frem og lagde en »Stjerne« ... + + + + +Nils Uldahl var denne Gang borte fra Havslunde i fem Døgn, uden at +nogen vidste, hvor han opholdt sig ... eller for den Sags Skyld brød +sig om at vide det. Man følte bare som altid hans Fravær som en +Lettelse ... + +Saa endelig den sjette Dags Morgen kom der Telefonmeddelelse om, at +han sent den foregaaende Nat var ankommen til Hvidgaard og agtede at +blive der et Par Dage: + +-- Men, sagde Hofjægermesteren, der selv var i Telefonen (og Fru +Line, som talte med ham, hørte hans dybe Latterkluk) -- men, kære +Frue, De kommer saagu hurtigst mulig til at skikke et Par Sæt Klæder +og noget Linned herover, da Lovgiveren oprigtig talt er i en +miserabel Forfatning! Kan De ikke sende Pigebørnene af Sted med det? +Det er saa længe siden, vi har set dem ... + +Men Pigebørnene sagde afgjort Nej. + +Fru Uldahl maatte da, saa nødig hun end vilde, anmode Forvalter +Larsen om at lade Lars Kusk tage derover. + +Lars Kusk var optaget, sagde Forvalteren studs. + +Siden Kreditforeningen havde indsat Larsen som Bestyrer af Gaarden, +følte han sig nemlig som Enehersker. Og desuden var han ladet med +Hævntørst og Galde, fordi han trods sin sleske Lumsken omkring +Frøkenerne ikke havde kunnet faa Indpas i Hovedfløjen -- Men han +skulde Satanvælteham nok faa Ram paa en af de Mæfikker engang! svor +han. + +-- Lars Kusk var optaget, svarede han altsaa Fruen -- og havde andet +at gøre end at ride Lystture! + +Saa henvendte Fru Line sig til Fodermester Voldby, der øjeblikkelig, +fornemmeligst for at »krepere« Larsen, sendte Elev Jakobsen af Sted +paa den ene af Kørehestene. Den anden benyttede Nils selv ... + +Angaaende Affæren i Frøken Sofies Hus blev der ikke oftere nævnet et +Ord mellem Fruen og Eleven. + +Og Frederikke havde paa sin Moders indtrængende Forestillinger taget +sin Anklage imod ham tilbage. Men Sandheden vilde hun ikke frem med. +Hun paastod, at hun havde været syg, og derfor hverken havde vidst, +hvad hun gjorde eller sagde. + +-- -- + +En noget lignende Forklaring paa _sit_ Tilfælde afgav ogsaa Nils +Uldahl, da han i den omtalte sene Nattetime pludselig vækkede Hr. +Palle og Fru Mona af deres sødeste Søvn ved med Snærten af sin +Ridepisk at kviste løs paa deres Sovekammervindue. + +Hofjægermesteren tumlede halvvaagen ud af Sengen og løftede +Rullegardinet til Side: + +-- Hva' Satan ...! sagde han, og al Søvn forlod ham -- Hvad i Helvede +er dette her! ... Mona, kom skal Du se! + +Fru Mona kom til: + +-- Det er Kommandantens Statue fra Don Juan! sagde hun og brast i +Latter. + +Vinduet, de stod ved, vendte mod Haven. Og udenfor paa den hvide +Grusgang holdt midt i Maanelyset en Hest med sin Rytter. Rytteren sad +stiv og strunk i Sadelen, og Ridepisken holdt han foran sig som en +Kommandostav. + +-- Du Mona ... sagde Hofjægermesteren saa, og Latteren tog ogsaa ham +-- det er Minsalighed Folketinget fra Havslunde! Og han er +stivdrukken! ... Hvor er dit Fotografiapparat? + +Han rev Vinduet op: + +-- Er det _Dig_, Onkel Nils? + +-- Ja ... sagde Statuen hæst og rusten -- Hvad er Klokken, Børn, i +denne forbandede Nat? + +Mona fik et nyt Latteranfald: + +-- Du maa gaa ud og faa ham ind, Palle! + +-- Ja ... ja ...! + +Hofjægermesteren skyndte sig i Klæderne. Men han maatte gennem +Gaarden for at komme om i Haven; saa det tog Tid. + +-- Nu kommer Palle straks, Onkel Nils ... sagde Fru Mona, medens hun +ilfærdig iførte sig de nødvendigste Klædningsstykker. + +Men Onkel Nils gav intet Svar ... + +Lidt efter steg Palles Hoved op over Vindueskarmen: + +-- Mona ...? hviskede han -- Mona ...? + +-- Ja ... + +-- Nu _sover_ de, den Undegaleme! + +-- Hvem? + +-- Nils og Hesten! + +-- _Nej_ da! + +-- Jo, se ... + +Og han pegede paa Statuen, der træt og udaset var sunken sammen. +Hestens Hoved var dalet ned mod dens Forben, og Tømmen hængte den +løst om Halsen. Ogsaa Kommandanten havde bøjet Hovedet; hans Arme +hang slappe, og Staven var gledet ham ud af Haanden ... + +-- Aa Herregud, den gamle Don Quixote! sagde Fru Mona medfølende -- +_Tag_ ham dog, Palle, inden han dumper ned! + +Og Palle løftede leende Onkelen af Sadelen og bar ham ind. + +Nils mumlede en hel Mængde om Vorherre og Egesborg, medens +Hofjægermesteren slæbte af med ham -- om Vorherre og Egesborg og +Onkel Joachims Elfenbensstav ... + + + + +Det, der mest pinte Fru Mona i hendes »Trældomsstand«, som hun i +bitre Stunder kaldte sit Ægteskab, var, at der intet »skete«. Hun +begærede Begivenheder, og her randt Dagene den ene til Ende som den +anden. + +Og for hver Dag følte hun sig et Aar ældre, paastod hun ... + +Hun fandt derfor paa de særeste og urimeligste Ting for at +tilfredsstille sin Trang til Oplevelser. Men det var dog +fornemmeligst, naar Palle var borte fra Gaarden, at hun slog sig løs; +thi hun nærede en stille Respekt for hans Kræfter. Et Par Gange var +hun i sin Ubændighed faret løs paa ham med Knive og andre +Mordinstrumenter. Men Hofjægermesteren havde grebet hende med sine +Jærnhænder om Haandledene og sat hende i Knæ, saa at hun maatte gaa +til Sengs med kolde Omslag om Armene. + +Og der laa hun saa og angrede og bad om Tilgivelse, indtil han rørt +og god satte sig paa Sengekanten og trøstede hende og spøgte og lo. +Hvorpaa de igen en Tid glemte al Strid og Uoverensstemmelse, og om +Nætterne suste bort med hinanden i _Taifuner_ af Elskov, der efterpaa +fik dem til at ligge som livløse ved hinandens Side ... + +-- Palledreng ... kunde Mona saa klynke, idet hun mat lod sine Fingre +glide gennem hans Vildmandsskæg -- Palledreng ... Du er stor i din +Kærlighed, mægtig, overvældende ... men det er kun mit _Legeme_, Du +elsker! + +-- Ja ... og Du _mit_ ... mumlede Palle skakmat og sov ind ... + +Men medens disse tropiske Nætter var al det Livskryderi, Palle +forlangte -- og han havde jo desuden i Mellemakterne sin Gaard og sit +Landvæsen, der interesserede ham! -- saa krævede Mona sine Dage fulde +af »Optrin« og »Hændelser«. Og naar der intet »skete«, søgte hun selv +at fremkalde Sensation og Spænding ved sine Ord og Handlinger: + +-- Palle, spurgte hun for Eksempel pludselig en Gang -- véd Du, at +jeg stjæler fra Dig? + +-- Ja, min _Marv_! lo Palle og kneb hende skælmsk i Øret. + +-- Nej, dine _Penge_! nikkede hun alvorlig. + +-- Saa--aa? Værsgod, stjæl væk! Det bliver jo i Familien. + +-- Ja, nu husker Du altsaa, at Du har givet mig Lov? + +-- _Det_ skal jeg! ... Og hvad vil Du saa bruge de Penge til? + +-- Til at løbe bort for ... _alene_, da Du jo ikke vil med. + +-- Du kommer nok tilbage igen, lille Mona ... Du kan ikke undvære +mig! ... Men jeg havde for Resten netop tænkt paa, vedblev han -- at +vi snart skulde gøre en lille Rejse sammen. + +Hun fôr ham om Halsen: + +-- Palle! Jeg elsker Dig! Du er det bedste af alle Mennesker! Hvor +skal vi hen? + +-- Til Berlin. + +-- _Palle ...!_ raabte hun henrykt -- Og til Paris? + +-- Lad gaa, ja! + +Nu brast hun i Graad af Glæde: + +-- Aa Palle, Palle, at jeg nogen Sinde kan være ond imod Dig! + +Og de rejste bort paa en Maanedstid. Boede paa Hoteller, spiste ved +table d'hote, gik i Butikker, Teatre, Varietéer. Og ingen Sky +formørkede i disse frydefulde Uger Fru Monas »skæbnesvangre« Øjne. +Hun lo overmodigt og lykkelig og paastod, at nu kunde hun godt være +et helt _Aar_ paa Hvidgaard uden at blive »ond« ... + +Men næppe nærmede Toget sig igen den hjemlige Jærnbanestation, før +hun blev bleg og tavs. + +Og da Landaueren med hende og Palle holdt foran Gaardens Trappe, +knyttede hun sine Hænder og hviskede hen for sig: + +-- Hvor jeg _hader_ denne Gaard ...! + +Og snart begyndte paa ny den gamle Krigstilstand. Det var Mona +umuligt ret længe ad Gangen at styre sit Sind ... + +... En Dag, Palle som sædvanlig var flygtet ud i Mark og Skov for at +faa Ro, slap hun i sit Raseri fire af Hundene løs paa Svanerne i +Voldgraven. Det blev et Naumachia uden Lige! Hundene halsede, +Svanerne hvæsede, Bølgerne slog i Sprøjt op mod Bredden, og Vandet +flød af Haar og Dun. + +Fru Mona stod paa Broen og ledede Slaget: + +-- _Paa_ dem! _Paa_ dem! skreg hun -- Hektor! Herkules! Sonja! +Chasseur! Hæi, hopla, løs paa Uldahlerne, mine Dyr! (Hun faldt +pludselig paa at kalde Svanerne ved dette Fællesnavn) ... Løs paa +Uldahlerne! Kan I se den store, fede derhenne! Det er _Palle_! Løs +paa ham! Riv ham, flaa ham, bid ham! Det er ham, der holder os +allesammen indespærrede! ... Det var Ret, Hektor! Det var Ret! Ha--a, +ha, ha! (Hun klappede i Hænderne og kastede sig i Ekstase imod Broens +Rækværk) ... Ha--a, ha, ha! skreg hun -- Det var godt! Det var godt! + +Hektor havde hugget sine Kæber om Svanens Hals. Og nu kastede alle +fire Hunde sig som rasende over Fuglen, rev og sled i den, og bed den +til Døde; medens den øvrige Svaneflok skrigende flygtede og baskede +Vandet til Skum med deres stækkede Vinger ... + +Da Hofjægermesteren kom hjem, laa Mona angergiven i sin Seng. Og han +tilgav hende som sædvanlig under en stor Forsoningsfest. + +Og næste Dag spiste de i Samdrægtighed Svanesteg til Middag. + +-- -- + +Saa lod hun Hundene skyde. + +En Dag, kort Tid efter, da Palle var rejst bort for en Ugestid, lod +hun i sin Ensomhed alle Hundene skyde. Hun sagde, at det skulde være +som en Art Pønitense. Naar man havde syndet, sagde hun, skulde man +ofre det kæreste, man ejede. + +Og hun lod Gartneren anlægge en »Bods-Allé« langs Vejen, der førte +fra Haven til Skoven. Vejen var beplantet med Rønnebærtræer. Og +imellem disse maatte han opkaste Gravhøje over de døde Dyr, syv Høje +paa hver Side. Paa Højene blev anbragt Mindestene med Hundenes Navne. +Og i samfulde fjorten Dage gik hun hver Morgen sørgeklædt og under +Taarer og smykkede Gravene med Grønt og Blomster ... + +Sidenhen fik Græs og Ukrudt Lov til at gro der, som det vilde. + +-- -- + +Palle Uldahl havde den Uskik at gaa rundt med sine Penge, Sølv som +Guld og Sedler, løse i sine Lommer. Og han havde aldrig, thi det +vilde ikke anstaa sig for en Mand i hans Stilling, Tal paa det Beløb, +han i Øjeblikket bar hos sig. Det kunde undertiden udgøre Hundreder +af Kroner. Blev der ham for mange, saa at de fyldte ham for meget, +tømte han Lommerne ud i sin Skrivebordsskuffe, som han undertiden +laasede, undertiden ikke. + +Straks i deres Ægteskabs Begyndelse havde Fru Mona foreholdt ham det +utilbørlige i dette Sløseri. Men han havde ikke villet lade sig sige. +Han fandt nemlig selv Façonen særdeles grand-seigneur-agtig. + +-- Du gør dine Omgivelser til Forbrydere! sagde hun. + +Men han lo hende ud. + +Og som for at drille hende tømte han nu ogsaa stadig sine Lommer og +anbragte Pengene paa Bordet ved Siden af sig, naar han satte sig til +at læse eller skrive, eller lagde sig til at sove til Middag ... og +glemte dem saa efter sig, naar han forlod Værelset ... + +Da var det, at den Tanke en Dag opstod i hende at forsøge paa, om han +virkelig ikke skulde kunne mærke, hvis nogle af Pengene forsvandt. Og +hun gav sig til, saa ofte Lejlighed fandtes, at nappe en Krone hist +og en Tokrone her. Til at begynde med var det hendes Agt at +tilbagelevere ham det altsammen igen, naar hun havde faaet samlet en +større Sum, bare for at vise ham hvilken Fristelse, han udsatte +Folkene i Huset for ved sin Galskab. + +Men efterhaanden som Beløbet, hun tilvendte sig, øgedes, medens +samtidig hendes Længsel efter det tidligere frie og ubundne Liv +voksede sig større og større i hende, besluttede hun at gemme disse +Penge hen til eget Brug ... til at »frigøre« sig for, kaldte hun det. +Hun tog ingen Bestemmelse om, hvornaar denne Frigørelse skulde finde +Sted, ejheller om, hvor stor Summen skulde være, forinden den +iværksattes; hun bare stjal og stjal og samlede og samlede. Det blev +som en Sport for hende. Og hun nøjedes ikke længere med de tilfældige +Smaasummer, hun i Dagens Løb kunde komme over. Hun listede sig til om +Natten at rane af sin Mands Lommer. Og da han engang imod Sædvane +havde aflaaset sin Skrivebordsskuffe, prøvede hun, medens han var i +Marken, alle sine Nøgler i Laasen, indtil hun fandt en, der passede. + +Og hun blev ivrigere og ivrigere i sin Samlermani, saa at til sidst +Spændingen ved disse Tyverier næsten blev hende »Sensation« nok. Kun +i enkelte ubeskæftigede Øjeblikke kunde hun endnu hensynke i vage +Drømmerier om den »Frihed«, hun engang skulde nyde ved Hjælp af disse +-- Sparepenge. + +Sin Samvittighed stillede hun hurtig til Ro. Hun havde advaret ham. +Og da han ikke vilde lytte til hendes Advarsel, var _hun_ dog i det +mindste den nærmeste til at profitere deraf ... + + + + +Elev Jakobsen naaede ikke til Hvidgaard med Godsejerens Klæder før +henad Klokken elleve, saa at Nils Uldahl først viste sig, da +Frokostgongongen lød. + +Fru Mona gik ham smilende i Møde og bød ham Velkommen; og han bøjede +sig kavalermæssig og kyssede hendes Haand. + +Men Hofjægermesteren klukkede: + +-- Hvordan har Onkel sovet? + +Nilses flakkende Pupiler trak sig vredt sammen. Men i næste Sekund +tog han sit Parti og svarede leende: + +-- Som en Sten, min Dreng! + +Og idet han atter vendte sig til Mona, sagde han: + +-- Ja, undskyld, Frue, min lidt ureglementerede Tilsynekomst i Nat. + +Hofjægermesteren klukkede højere: + +-- Hvor _kom_ Onkel egentlig fra? + +-- Ja, det véd jeg oprigtig talt ikke, kære Palle! ... Jeg begyndte i +Torsdags Aftes ovre hos Heine paa Mattrup. Og saa om Fredagen red han +og jeg til Sølund til Mackeprang ... Og om Lørdagen tog vi alle tre +til Hareskov til Frølich ... og ... ja saa véd jeg Pinedød ikke mere! + +-- I er Minsalighed nogle Kraftka'le lo Palle Men hvorfor Fanden kom +I ikke ogsaa til Hvidgaard efter _mig_? + +Nils Uldahl stirrede hypnotisk frem for sig: + +-- Jeg tror ogsaa nok, vi var paa Vej ... sagde han -- men saa tabte +jeg de andre ... + +-- Ja, I Mandfolk _lever_ da! lød det med et Suk fra Fru Mona. + +-- Tante Line mente i Telefonen, at Du var redet til Kragholm? +spurgte Hofjægermesteren. + +Nilses Øjne fyldtes paa ny af Vrede: + +-- Det var jeg ogsaa ... Jeg vilde over og forbyde Karen at sælge +Gaarden til den Bondetamp, Jeppe Henriksen. + +-- Jamen den Handel _er_ jo gaaet i Orden, Onkel! + +-- Det véd jeg nok! Men jeg sagde til hende, at hun maatte lade Købet +gaa om igen ... Jeg er vel Slægtens Overhoved og skal værne om +Navnet! + +Hofjægermesteren brast i Latter: + +-- Og Karen lystrede vel? + +-- Næ, Gu' gjorde hun ej! Hun bad mig passe mig selv ... Og saa +skældte jeg hende Huden fuld og red til Mattrup. + +-- Hvad vil Onkel ogsaa blande sig op i de Sager for? spurgte Mona. + +Nils slog en Haand i Bordet: + +-- Fordi jeg ikke vil ha' det Bonderak til at rende her og spille +Herrer paa vore Ejendomme! + +-- Ak, ak, lille Onkel, lo Palle -- den Vej skal dog alle vore Gaarde +engang! ... Og det burde _Du_ jo for Resten være stolt af, tilføjede +han drillende -- Du som er Bondeven! + +-- Gud Fanden om jeg er! + +-- Ja, da er det da dem, der har valgt Dig ind i Tinget! ... Og Du +smigrede da ogsaa tykt for dem i sin Tid. + +-- ... Da jeg havde Brug for dem som Stemmekvæg, ja! Men nu er de +blevet mig for storsnudede ... Jeg har ogsaa nedlagt mit Mandat, +Fanden skulde længere gaa de Bæsters Ærinder! + +-- De kan ogsaa nok klare sig selv ... desværre! sagde Palle og +sukkede dertil -- Saa Onkel har nedlagt sit Mandat? Men hvad bliver +det saa til med Ministerværdigheden? + +-- Avissludder! vrissede Nils -- Og tror Du, at jeg gad vise mig +derinde i København nu, man har sat mig under Formynderskab! + +Hofjægermesteren var paa Nippet til at spørge om, hvor Onkelens +Formue i Grunden var blevet af, og om Historien om den kongelige +Højhed var sand ... Men han greb sig i det og tav. + +Der blev nu en lidt pinlig Pause; indtil Fru Mona spurgte: + +-- Har Onkel ikke Lyst til at se Palle og mig øve os nede i Ridehuset +efter Frokost? Du kan tro, at vi er bleven dygtige! + +-- Jo! sagde Nils; og hans Øjne spillede ved Tanken. + +Hvorefter man talte videre om Heste og Hestedressur ... + + + + +-- Vil Onkel ikke selv ride en lille Omgang? spurgte Fru Mona, da de +stod ovre i Ridehuset. + +-- Nej, Tak, min Pige, jeg har redet tilstrækkelig foreløbig! + +-- Ja, kom saa, Palledreng, og lad os faa klædt os om! + +Og hun stak sin Arm ind under Hofjægermesterens og trak af med +ham ... + +Nils Uldahl var nu ladt ene tilbage i det store, hvidmalede Rum. +Dagskæret faldt grønlig-dæmpet af Trækronerne udenfor ned gennem +Tagets Glasruder. Fra den aabentstaaende Port ind til Stalden hørtes +Hestenes Stampen og Prusten; og fra Paaklædningsværelserne i Gavlen +lød Hofjægermesterens og Monas muntre Latter. + +Men Nils opfattede intet af dette. Nu han var uden Publikum, faldt +Trætheden efter de mange Dage og Nætters anstrengende Strabadser +pludselig over ham. Han vaklede hen til en Stol, der stod borte i et +Hjørne, sank ned paa den, pustede tungt et Par Gange og sov ind under +en højttonende Snorken ... og drømte en af sine sædvanlige Drømme: + +... Det myldrede med Kvinder paa Gulvet foran hans Seng. De dansede +og snoede sig omkring ham, og deres hvide Lemmer lyste som i Skæret +af en usynlig Ild ... + +-- Tag os ind til Dig, Nils Uldahl? bad de. + +-- Nej, sagde han -- jeg er træt og gammel! Jeg skal sove! + +Og de lo haanligt op og forsvandt ... + +Men lidt efter saa han dem igen vrimle frem fra alle Rummets +halvmørke Kroge. Og de kom denne Gang slæbende med store, tunge +Bjælker, som de under Latter og Pludren lagde krydsvis hen over hans +Seng. De arbejdede og slæbte, og deres Legemer krummede sig i ond +Iver, medens de stablede en svinglende og vaklende Pyramide af +Bjælker op over ham, højere og højere, helt op under Taarnstuens +hvælvede Loft ... + +-- Tag os ind til Dig, Nils Uldahl? + +-- Nej! sagde han. + +Saa lo de paa ny vildt og truende: + +-- Han duer ikke mere! sagde de -- Lad ham dø! + +Og pludselig saa han Minka fra Mosen løse sig ud fra de andre og løbe +frem over Gulvet. Og med begge sine smaa hvide Hænder stødte hun til +den underste Bjælke, den, der bar den hele Bygning ... og i samme +Øjeblik ramlede Pyramiden i et bragende og buldrende Kaos ned over +ham ... + +Og da vaagnede han, vækket ved Lyden af sin egen Snorken. + +-- -- + +-- Onkel har nok faaet sig en lille Lur? + +Nils Uldahl rejste sig forvirret: + +-- Ja ... Men nu er jeg igen lysvaagen! smilede han galant og bukkede +for Fru Mona, der stod foran ham med Ridekjolens Slæb kastet over +Armen og i Færd med at knappe sine Handsker. + +-- Nu skal _jeg_ ...! vedblev han og greb ivrig hendes Haand for at +hjælpe -- Hvor ser De dog pragtfuld ud! sagde han, og hans Øjne +skinnede -- Palle kan sagtens være glad! + +-- Det er jeg ogsaa! nikkede Hofjægermesteren. Han stod skrævende +midt paa Manegen i sine høje Lakstøvler og med Ridepisken stukket +under Armen. De stramtsluttende Skindbenklæder fremviste ublufærdigt +hans kraftige Ben med mere. + +-- Gu' er jeg glad for Damen! sagde han. + +-- Uff, I _Mandfolk_ ...! lo Fru Mona og daskede Nils koket paa den +ene Kind. + +_Tøsen_ i hende begyndte at vaagne, nu hun skulde til at »optræde«. + +-- Kan Onkel huske den første Aften, De saa mig? spurgte hun -- Den +Aften, da alle Uldahlerne sad rundt paa Bænkene i Circus og skar +Tænder af hinanden? + +-- Om jeg _kan_! lo han tilbage -- Storartet! _Storartet_ saa De ud! +... _Mona Lisa_ ...! sagde han saa, og hans Øjne _aad_ hende -- Og +da De kastede Dem bag over paa Hesten og skreg og forsvandt ind over +Barriéren! ... Pragtfuldt! ... Vi var som gale allesammen bag efter! +Jeg havde gerne givet ti Tusinde Kroner for Dem samme Nat! + +Hun slog ham atter paa Kinden: + +-- Men nu er jeg vel faldet i Pris? + +-- Nej, _steget_! steget! er De; ligesom den ædle Drue! + +-- Der er Hestene! meldte Hofjægermesteren tørt. Han havde i +Bevidstheden om sin Sultansret smilende staaet og betragtet Nils, +hvis Alder og Træthed ganske syntes forsvundet, og som trippende paa +sine lidt stive Ben havde voltigeret omkring Fru Mona, en brunstig +Hane lig, latterlig indtil Marven ... + +Mona slap Slæbet ned fra Armen: + +-- Nu gælder det! sagde hun og blev paa én Gang alvorlig -- Henrik, +hjælp mig! + +Rideknægten bøjede sig og strakte en Haand frem. Og hun anbragte sin +Fod i den og svang sig i Sadelen. + +-- Skoleridt! sagde hun og lod Ridepisken kærtegnende glide ned langs +Castors Hals. + +-- Well, Mylady! bukkede Palle, der nylig for fjerde Gang havde læst +»De tre Musketterer«. + +Og Opvisningen begyndte ... + +Hestene dansede og veg uden om hinanden en til højre og en til +venstre, rundt og rundt i de sirligste Valsetrin. Mona nynnede Takten +dertil i Mangel af Musik. Hun haandterede Tømmerne som en Mandolinens +Mester sine Strenge. Det mindste Tryk af hendes Fingre »gav Tone« i +Dyret under hende. Og saa fintmærkende var Castor blevet gennem +hendes Dressur, at det saa ud, som lød den kun sit eget gratiøse +Lune, naar den rytmisk vuggende sin tunge Krop ligesom legende gled +hen over Manegens Bark. + +Hofjægermesteren og hans Pollux fulgte kluntet efter. Til sidst trak +de sig ganske ud af Spillet, og Palle red hen ved Siden af Nils +Uldahl: + +-- Se, se! hviskede han betaget -- Er hun ikke pompøs! + +Mona havde lukket Øjnene, og der laa et vellystigt Smil om hendes +Mund, medens hun langsomt og som i Drømme lod sit Legeme vugges frem +og tilbage i Takt med Hestens Bevægelser. + +Men pludselig udstødte hun sit Kampskrig fra Circus, sit skingrende: +Hæi, hopla! og i det samme suste Pisken ned og op igen, ned og op +igen tværs over Dyrets Bringe. + +Castor syntes først ligesom at studse; saa virrede den protesterende +med Hovedet, stejlede, prustede, bed i Bidslet, satte derpaa frem i +et Spring og fôr i vild og vanvittig Karriére Manegen rundt. Det saa +ud, som havde Ryttersken mistet Herredømmet over sin Hest. + +-- Mona! Mona! skreg Hofjægermesteren i Angest. + +Ogsaa Nils Uldahl skreg, men uartikuleret og uden selv at vide af +det. + +Og Rideknægten sprang til som for at gribe det rasende Dyr.... + +Men Fru Mona slog afværgende ud med Haanden og lod atter Piskeslagene +suse ned over Castors Hals: + +-- Hæ--i, hopla! Hæ--i hopla! Hæi-- hopla! Hæ--i--i--i ...! raabte +hun og kastede sig i Ekstase bag over mod Hestens Kryds ... Hatten +faldt af hende, hendes Haar løstes op, Pisken smed hun fra sig: + +-- Hæ--i, hopla, Castor! Hæ--i! Hæ--i! Hæ--i! ... Hun troede sig i et +menneskefyldt Circus ... Orkestret tav, og hun hørte Publikums +forventningsfulde Stønnen, nu hun skulde udføre sit berømte Trick, +det, der havde faaet Mona Lisas Navn til at lyse med tommehøje +Bogstaver paa alle Plakatsøjler Europa over: + +-- Hæ--i, hopla! jublede hun og greb fastere i Tømmerne for at lette +Hesten det sidste, stolte Spring over Barriéren, ud gennem Porten og +bort i Stalden ... medens Bifaldet vilde knitre efter hende som et +Hagelvejrs Rasen mod et Glastags Ruder ... + +Men i næste Nu laa hun paa Manegens Bark med Hjernen knust mod en af +Portens Stolper. + +-- -- + +Blind og sanseløs af det vilde Løb, af Slagene og Skrigene var Castor +snublet over Fru Monas Hat og havde slynget hende af Sadelen og ind +mod Stolpens Kant. + +-- -- + +Saaledes befriede Døden Mona Lisa, Kvinden med de stærke Sanser og +det fredløse Hjerte ... + + + + +Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede ... + +Bedstefader Seemann og hans Hustru Thora var paa Besøg hos +Isidors og sad glade og vel tilpas nede paa den hvide Bænk ved +Karussedammen. Rositta og Drengene laa i en Høstak ved Siden af; +og Herredsfuldmægtigen stod og smuldrede Franskbrød ud til +Karusserne ... + +-- Nej _se_ dog, Far, _Fiskene_, _se_! raabte den gamle Frue ivrig +som et Barn. + +-- Ja, jeg ser dem nok, Mor ... + +-- Hvor _er_ her dog dejligt her i Haven, lille Rositta! + +-- Ja, ikkesandt, Bedstemor! + +-- Jo, jo, hvor _er_ her dog dejligt! + +Gamle Fru Seemann vidste intet frydefuldere end at »komme paa Visit« +hos sin elskede Søn. + +-- Næ, se dog den _store_ der! vedblev hun og pegede ned mod Vandet. + +-- Det er Gorm den Gamle, forklarede Herredsfuldmægtigen -- Og den +anden der kommer er hans Kone, Thyra Dannebod. + +-- Ha, ha! ... Har alle Fiskene Navn? + +-- Nej, kun de største. + +Jørgen havde stille rejst sig fra Høstakken og var listet hen ved +Siden af Faderen: + +-- Maa _jeg_ nu lidt ...? bad han. + +Isidor overlod ham Brødskiven. + +-- Tak! sagde Drengen og smilede lyksalig. + +Der var myldrende fuldt af store og smaa Karusser lige under +Vandskorpen. De trængtes mellem hverandre og masede paa, snappede +Brødsmulerne af hinandens Mund og stak til Bunds med Rovet. + +Ogsaa Povl havde rejst sig og stod nu ved Siden af Broderen: + +-- Se, Bedstemor, sagde han og greb hendes Haand -- der er »det blege +Ansigt« ... og der er »Undervandsbaaden« ... og der er »Maria +Magdalena«, kan Du se hvor from hun ser ud? + +-- Sikke dog Navne paa _Karusser_, lille Povl! sagde den gamle Frue +uvillig. + +-- Det er ikke Karusser, det er _Delfiner_, sagde Drengen -- Det +si'er Far sæl; og det er ham, der har givet dem Navne ... Og den dér +rene, pæne dér hedder »den ubesmittede Undfangelse«. + +-- Hva' _gør_ 'en ...! + +-- Hvornaar skal hun, Mona, begraves? spurgte pludselig gamle +Seemann, der var faldet i Tanker. + +Øjeblikkelig begyndte Fru Thoras Tommelfingre at snurre: + +-- Ak ja ...! sukkede hun -- _Døden_ ... _Døden_ ...! + +-- Paa Torsdag, sagde Isidor. + +-- Du skal vel _følge_? spurgte den gamle Herre. + +-- Ja. + +-- Ja, _jeg_ duer ikke mere til at være med til den Slags +Narrestreger! brummede den gamle vredt bare ved Tanken om, at nogen +muligvis kunde falde paa at opfordre ham dertil -- Man staar der og +samler Gigt! + +-- Nej, naturligvis skal Du blive hjemme, nikkede Herredsfuldmægtigen +-- Jeg skal nok bringe en Hilsen fra Dig. + +-- Men en _Krans_ maa vi da sende, Far! mente Fru Thora. + +-- Ja, det maa vi vel ... + +-- Ja, _det_ maa vi! + +-- Aa nej, Mor, se dog de to der, hvor er de søde! + +Jørgen smed Resten af Brødet ud i Dammen og gav sig til at løbe efter +et Par brogede Sommerfugle, der boltrende sig om hinanden fløj hen +over Grønsværet. Men inden han naaede dem, stak de til Vejrs og +forsvandt. + +-- Han fik dem ikke! noterede Povl med Tilfredshed. + +Fru Thoras Tommelfingre var endnu i Bevægelse: + +-- Det var en forfærdelig Død, hun fik .... _Mona_! sagde hun -- Jeg +kan ikke falde i Søvn om Natten ved at tænke paa det. + +-- Hva' si'er Du, Mor? + +-- _Jeg siger, at jeg kan ikke falde i Søvn for at tænke paa Monas +Død!_ + +Gamle Seemann skulede arrigt: + +-- Mor skal altid _tænke_! + +-- Ja, tænk, Rositta og Isidor, Far _tænker_ aldrig! + +-- Næ, hva' skal de Narrestreger til! + +-- Jamen, naar man nu ikke kan lade _være_! + +-- Visvas, vel kan man saa! ... Hvem køber dit _Hø_, Isidor? + +Herredsfuldmægtigen smilede: + +-- Havemanden faar det for at slaa det. + +-- Du er flot, maa jeg sige! Den Stak der er da nok sine _fem_ Kroner +værd. + +-- Og _Børn_ er der ingen af ... vedblev Fru Thora, hun slap nødig et +sørgeligt Emne. -- Er Du ikke ked, lille Rositta, over at Du ikke fik +Lov til at beholde den sidste? + +Rositta lagde sin Haand oven paa Svigermoderens ... til Dels for at +faa Tommelfingrene standsede: + +-- Aa, nej, Bedstemor, jeg har jo de andre ... + +-- Ja ... nikkede den gamle Frue -- og man maa jo bøje sig for Guds +Vilje ... + +-- Vil Far ikke ryge? spurgte Herredsfuldmægtigen. + +-- Jo Tak, min Dreng ... men _Pibe_! + +-- Ja, nu skal jeg hente en ... + +Og Isidor gik op mod Huset ... + +Povl og Jørgen var begyndt at lege Hest. Jørgen havde faaet et Tøjr +om den ene Arm og vrinskede og stampede utaalmodig, medens Povl dybt +alvorlig trak af med ham for at sætte ham paa Græs. + +Lidt efter dukkede ogsaa Vaabendrager Petersen frem som skudt op af +Jorden. Og de tre Drenge gav sig til at lege Dyrskue ... + +Fru Rositta tog Plads paa Bænken imellem Svigerforældrene. Hun stak +sine Arme ind under deres og skudrede sig hyggelig til Rette: + +-- Det er dejligt med den Sol, vi har i Sommer, sagde hun -- +Ikkesandt, Bedstefar? Det er noget for os to Gamle? + +-- Ja, min Pi'e! ... Kan Du ikke ogsaa se, hvor Mor er kommet sig? +Hun ligner snart en ung Pi'e igen! + +-- _Det_ gør hun! nikkede Rositta -- Hun ser meget yngre ud end jeg. + +Fru Thora daskede hende fornøjet over Haanden: + +-- Hvor kan Du nu sige saadan noget, Rositta! Du mener det jo slet +ikke! + +-- Jo, _det_ gør jeg! + +-- Ja, _det_ gør hun sgu! bedyrede den Gamle. + +-- Aa--r, I Sludrebøtter ...! lo Fru Thora smigret. + +Ogsaa gamle Seemann lo. Han vidste nok, hvordan en Madpose skulde +skæres, han, trods sine halvfjerdsindstyve Aar. + +-- Er det Købmand Bruns nye Villa, det Hus derovre? spurgte han saa. + +-- Ja. + +-- Det er meget pænt; men jeg kan ikke lide sorte Tage; de skal være +røde. + +-- Ja, _Du_ skal nu ha' alting _rødt_, Far! + +Den gamle Herres Sypose-Øjne trak sig polisk sammen. Det var akkurat +den Replik, han havde ventet paa: + +-- Det er, fordi det minder mig om dine Kinder, Mor! + +-- Næ, nu bli'r Du minsandten for slem med dine Komplimenter! sagde +Fru Thora -- Flyt Dig lidt, Rositta, at jeg kan komme til at knibe +ham, det gamle Utyske, som sidder der og har mig til Bedste midt i +mine aabne Øjne! + +Og hun bøjede sig frem over Svigerdatteren og kneb sin Mand i det ene +Ben. + +-- Au, au! skreg han -- Nej, la' vær', la' vær', Mor! Det kildne er +ikke gaaet af mig endnu! + +-- Ja, vil Du saa dy Dig, dit gamle Spøgelse? + +-- Ja, ja! jeg skal aldrig gøre det mere! + +-- Se, hvor han er køn, naar han ler! hviskede Fru Thora i Øret paa +Rositta -- Maa jeg sige, at det er _Dig_, der har sagt det, ellers +tror han bare, at jeg siger det for at smigre ham? + +Og uden at afvente Svigerdatterens Svar sagde hun højt: + +-- _Rositta siger, at Du er saa køn, naar Du ler, Far!_ + +-- Ja, Rositta har altid haft en god Smag! nikkede den Gamle. + +-- Det har _jeg_ da ogsaa! + +-- Ja, derfor tog Du mig vel? + +-- Næ, hvor han er _indbilsk_, det gamle Uhyre! Jeg maa paa ham igen! + +Og hun gav sig atter til at knibe løs. + +-- Naa, her gaar det nok lystigt til? smilede Herredsfuldmægtigen, +som i det samme kom oppe fra Huset med Piben. + +-- Ja, det er Far, der er saa vigtig! + +-- Ja, _utrolig_! lagde Rositta til. + +-- Sludder Tøse! lo den Gamle -- Lad mig faa Ild paa Skorstenen, +Isidor, at jeg kan _ryge_ dem ud! + +Og da Piben var tændt, sendte han en mægtig Røgsky ind mellem +Damerne; men de lo bare af ham og erklærede, at de _var_ tilrøgede. + +Saa klemte ogsaa Isidor sig ned paa Bænken. Og man pludrede videre. + +Og Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede. + +Og henne paa Plænen legede de andre Børn ... + +-- -- + +Anna Stuepige kom og meldte: + +-- Der er en Kone oppe, som absolut vil tale med Herredsfuldmægtigen. + +-- Kender De hende? + +-- Ja; det er Johanne ude fra Havslundegaards Familiehus. + +-- Lig-Johanne? + +Stuepigen rødmede: + +-- Ja--e ... Men der _kommer_ hun! Og jeg sagde endda, at hun skulde +vente, til jeg kom tilbage. + +-- Aa--r! sagde Isidor ærgerlig -- Se, at faa hende bort igen, Anna! +Sig, at her er Gæster. + +Men Lig-Johanne var ingen »Strø-for-Høns«. Hun stødte Stuepigen til +Side og gik frem. Hendes Gang var usikker, og hendes Ansigt blussede. + +-- Hun er jo drukken ...! sagde Fru Thora og krøb nærmere ind til sin +Svigerdatter -- _Far, hun er drukken!_ + +-- Naa, er hun det, min Pige? nikkede gamle Seemann og ledte sine +Briller frem. + +Isidor havde rejst sig, og Børnene kom nysgerrige løbende. + +-- Hvad vil De her nu igen, Johanne? spurgte Herredsfuldmægtigen +haardt -- Jeg har jo sagt Dem, at De skal faa Bud, naar Sagen er +ordnet. + +Johanne var standset, da hun saa de mange Mennesker: + +-- Det var de Penge ... mumlede hun. + +-- Ja, jeg har endnu ikke faaet talt med Jens ... De skal nok faa +Bud, saasnart Sagen er i Orden! gentog Isidor -- Men gaa nu, jeg har +ikke Tid til at tale med Dem i Dag! + +-- Det var de Penge ... De er li'saagodt mine ... + +-- Jovel, ja! Men gaa nu, hører De! + +Lig-Johanne stod lidt og stirrede sløvt ud for sig. Saa gjorde hun +pludselig omkring og dinglede bort. + +Herredsfuldmægtigen gik atter hen og satte sig paa Bænken: + +-- Naa, i Dag var hun da temmelig medgørlig ... sagde han. + +-- Er 'et ikke hende, som Nils Uldahl har et ... begyndte gamle +Seemann højlydt. + +-- Hyss, Bedstefar, Børnene ...! sagde Fru Rositta. + +Og saa tav de alle en Stund og stirrede efter Lig-Johanne. Stemningen +var blevet saa underlig mat. + +Fru Thoras Tommelfingre var atter begyndt at snurre: + +-- Den Nils, den Nils ...! sukkede hun -- Hvor er Jorden dog fuld af +sørgelige Ting! + +-- Saa, nu skal Mor til at _tænke_ igen! vrissede gamle Seemann og +sugede løs paa Piben, saa den skrattede. + + + + +Det var fra først af de andre Koner i Familiehuset, Spat-Marie og +Maren Ørentvist, der havde sat i Johanne, at hun absolut burde +forlange Halvdelen af de Penge udbetalt, som hendes Mand i sin Tid +havde faaet af Nils Uldahl for at gifte sig med hende. + +De paastod, at hendes Ære ligefrem krævede det. + +Og det var lidt efter lidt lykkedes dem at hidse hende i den Grad op, +at hun og Pin'de-Jens endogsaa et Par Gange havde lagt Haand paa +hinanden den Sag angaaende. + +Men endnu laa Jens da med de femhundrede Kroner i Behold. Og han +agtede at forsvare dem til sin sidste Blodsdraabe, sagde han. For var +der noget i Verden, der tilhørte ham med Ret og Retfærdighed, saa var +det vel Pin'de nok de dyre Skillinger, han havde erhvervet ved at +lade sig smede sammen med det Stykke Svinetrug af et Fruentimmer! + +Sagen var nemlig den, at Jens paa sine gamle Dage, da Maven ikke +kunde taale mere, var blevet fanatisk Afholdsmand. Han saa ikke den +Vej længere, en Snaps stod. Hvad han kunde have drukket og horet bort +i sin Ungdom, Gudbevares, det blev en Sag mellem ham og Vorherre. +_Nu_ taalte han ikke _Lugten_ engang hverken af Spiritus eller +Fruentimmer. Man blev da vel ældre for at forbedre sig! + +Anderledes med Johanne. Alt som Aarene gik, drak hun tættere og +tættere og holdt til med Sognets værste Didriker. Og _var_ hun ædru +en Dag, blev hun syg og laa hen med Opkastninger. Selv Spat-Marie tog +Forargelse af hendes Levned og slog Kors for sig og Alexandra, naar +hun hørte Johanne lamentere med sine Mandfolk ved Siden af. + +Marie havde endogsaa engang sendt sin Mand ind for at paatale +Spektaklet. Men da han forblev derinde, Snøbelen, og deltog i +Opstandelsen, var hun en halv Timestid efter, da alt var blevet saa +mærkelig roligt, selv listet hen foran et af Vinduerne for at sondere +Valpladsen gennem et Hul, hun kendte i Forhængsstykket. + +Og det Syn, der da havde aabenbaret sig for hende, skulde hun aldrig +forgjette, om hun saa blev halvfems: + +Gæsterne var borte og hendes egen Hertug med dem. Men midt paa Gulvet +laa Lig-Johanne splitternøgen med en tømt Brændevinsflaske mellem +Knæene. _Prop var der ikke i Flasken, den var sat i hende ... »saa +sandt der er en Gud til!«_ Og henne i et Hjørne af Stuen sad lille +Juliane paa en Skammel og sov ... + +Marie havde øjeblikkelig hentet Maren Ørentvist og en tre-fire andre +Koner fra Nabolaget, at de kunde fryde sig ved Synet. Og efter at de +tilsammen en Stund havde priset Gud Herren og lovtakket ham, at de +ikke var som _dette_ Kar, gik de ind og puttede Johanne i Seng og tog +Juliane med sig ... »For En har jo da kristelige Fornimmelser!« + +Hvorpaa Spat-Marie skyndsomst var fløjet hen paa Gaarden for at være +Nummer ét til at berette Jens Pinedød Baduljen ... + +Men Jens havde gudhengivent svaret: + +-- Hva' Satan rager det mig! + +Han skikkede punktlig hver Lørdag Aften Halvdelen af sin Ugeløn hen +til Konen og Barnet, saa ingen skulde komme her og spille Polka for +ham i den Anledning! + +-- -- + +Men som Tiden gik, og Lig-Johanne ganske blev udygtig til +regelmæssigt Arbejde, aad Tanken om Mandens femhundrede urørte Kroner +sig dybere og dybere ind i hende. Hun blev besat af disse Penge. Hun +drømte om dem om Natten og snusede rundt efter dem om Dagen. Hun +_vilde_ have fat i dem og _maatte_ have fat i dem! Hvortil hun +egentlig vilde bruge dem, stod hende ikke klart. Maaske til at drikke +sig lige lukt ned i Helvede for, da der dog alligevel ikke mere +fandtes nogen Glæde for hende paa Jorden. Og maaske foresvævede der +hende ogsaa i hendes omtaagede Tilstand noget som et fjernt Haab om, +at Pengene paa en eller anden Maade skulde kunne »frelse« hende. + +Hun havde engang i en Avis læst om et Drankerasyl, hvor man kunde +helbredes og lære at forsværge Nydelsen af stærke Drikke og +andre Uhumskheder. Og det blev hende da senere, hver Gang +Deliriums-Angesten indfandt sig, hendes Livs store Maal at komme ind +paa et saadant Asyl ... Men hun vilde _betale_ for sig og ikke smides +paa Fattigpleje! Hun, der var af saa fin og fornem en Familie ...! + +-- -- + +Med disse og mangehaande andre forvirrede Tanker tumlede Lig-Johannes +Hjerne baade Dag og Nat. Og hun pinte og plagede Manden, snart med +Bønner og snart med Trusler, om i det mindste bare at overlade hende +et Par hundrede Kroner af sin Skat, bare _ét_ Hundrede! Og da Jens +stadig viste sig lige urokkelig afvisende, voksede der efterhaanden +op i hende et vildt og uforsonligt Had imod ham. Og hun gik rundt og +lurede paa en Lejlighed til med Magt at fratage ham, hvad han ikke +godvillig vilde rykke ud med. + +... Han som dog vidste, for det havde hun under grædende Taarer sagt +ham, at disse Penge kunde _frelse_ hende og igen gøre hende til et +skikkeligt og agtværdigt Menneske ... + + + + +Saa gik Pin'de-Jens en Torsdag Formiddag og mugede nede i +Hestestalden og sang dertil. Denne Syngen var i Aarenes Løb blevet +ham en Vane. Men han anede ikke selv, at han gav Lyd fra sig: + + Roser og Liljer, skal pry-de min Grav (sang han), + naar jeg fra Verdens vil-dene Hav + styrer mod Him-melens Bolig ... + +Frøken Sofie kom fra Foderloen som sædvanlig fulgt i Hælene af Tyrk. + +Hun standsede paa Tærskelen og lyttede smilende til Sangen. + +Jenses Stemme knirkede og hvinede om Kap med Trillebøren, han skød +foran sig: + + ... Og naar jeg hviler i Kisten min, + da vil jeg smykkes med Bru-delin + og med Myrtekransen fortrolig ... + Tradialla, hidia (satte han saa vældigt i), hidalla hida, + for en Biskum, for en Baskum, + for en halla hidia! + +Og han skreg dette Omkvæd i den Grad splintrende falsk ud, at Tyrk +bjæffede derved, og Frøken Sofie brast i Latter. + +-- Ih, men Gud, staar hun der, bitte Sofie? sagde Jens saa og +stirrede forbavset hen mod hende og Hunden -- Jeg ha'de smen slet +ikke fornummet hendes Komme. Som de smaa Tær dog kan liste! + +-- Jens er nok glad i Dag? + +-- _Glad?_ Næ, jeg er Fa'eme ikke _glad_! De Tider er forbi. + +-- Jamen Jens gik da og sang, saa det kunde høres helt ud i Loen. + +-- _Sang? Jeg?_ Nej, det er Pin'de ikke Tider til at synge i. Det har +vaaren Trillebøren; hun trænger til Smørelse. + +-- Hidialla, hidia ... begyndte Frøkenen at nynne for at friskne paa +den Gamles Hukommelse ... + +Men i det samme blev Døren ud til Møddingen revet op, og Lig-Johanne +ravede halvdrukken ind: + +-- Jeg skal ha' no'en Penge, Jens! sagde hun uden Hilsen og +Indledning. + +Jens løftede Skovlen, han stod med, ligesom til Forsvar: + +-- Har jeg ikke sagt Dig, at jeg ikke vil ha' dit Rend her paa +Gaarden! ... Og Du fik jo de Penge, Du skulde ha', i Lørdags. + +-- Dem _har_ jeg sgu brugt, he--he! grinede hun. + +-- Til at drikke op, ja! + +-- Ja--e ... Men nu vil jeg ha' en Snaps til, for i Dag er det min +Fødselsdag! + +Jens lod Skovlen synke: + +-- Er det din Fødselsdag, Johanne ...? spurgte han næsten mildt. + +-- Ja ... Og jeg skal ha' fremmede, skal jeg ... (Hun nejede dybt:) +Har man ikke ogsaa den For_nøj_else at se _Dig_, he--he? + +-- Nejnej, nejnej! sagde han forfærdet. + +-- Det er sgu ogsaa ligemejet! lo hun op -- Naar bare jeg faar de +Penge. Frem med dem! + +-- Jeg har ingen før Lørdag ... + +Hun gik ham truende ind paa Livet. Og da han igen gjorde Mine til at +løfte Skovlen imod hende, greb hun den fat med begge Hænder om +Skaftet. + +Saaledes stod de hadefuldt Ansigt til Ansigt: + +-- Du hører jo, at det er i _Dag_, jeg har Fødselsdag! sagde hun -- +Hva' Satan kan det saa nytte, at Du præker op om Lørdag? + +-- Jeg har ingen ... gentog han stædig. + +-- Saa Du har ingen? vrængede hun -- Du ligger jo da og roder med +alle de femhundrede, Du fik af Bror Nils for at ta' mig. Hvor er +_de_? + +Jens kastede et forskrækket Blik hen mod Foderloen. Men Frøkenen var +borte. Døren stod paa Klem efter hende, saa hurtig var hun kommen af +Sted. + +-- Saasaa, bitte Johanne, saasaa ... begyndte han spagfærdig at tysse +paa. Han var med Et blevet bange for Udtrykket i hendes Øjne. Og hun +var jo ogsaa saameget yngre og stærkere end han. De Gange, de havde +taget Livtag, havde _han_ altid faaet de værste Klø -- Saasaa, sagde +han -- saasaa ... Kan Du redressere Dig med en Hal'tresøre, kan der +vel nok blive Udvej for at skaffe den da, siden det er din Gebursdag +... Men _mere_ har jeg Pin'de heller ikke at undvære! + +Johanne sendte ham et ransagende Blik. De stod endnu begge og holdt +paa Skovlen: + +-- Jaja, sagde hun -- saa lad mig faa _dem_. Men lidt villigt; for +jeg har travlt! + +-- Nu skal jeg hente dem ... De ligger inde i min Kiste i Kammeret. +Men _Du_ behøver ikke at gaa med! + +Han slap sit Greb i Skovlskaftet og gik hurtig hen mod Døren til sit +Lukaf. + +Lig-Johanne blev staaende med Skovlen i Hænderne og kiggede sig +taaget omkring i Stalden: + +Alle Hestene var ude. Kun henne i den store Herskabsbaas stod +Kørehestene. De havde nysgerrigt drejet Hovederne og stirrede hen mod +hende. + +-- Hva' Fanden glor I efter! sagde hun arrigt -- Ka' I mon passe Jer +sæl? + +Og i sin drukne Utilregnelighed slyngede hun pludselig Skovlen, hun +stod med, hen imellem dem, saa at de stejlede og slog bag ud af +Skræk. + +-- He--he! grinede hun fornøjet. + +Saa vendte hun sig utaalmodig: + +-- Jens, hvor bli'er Du af? + +Og da Manden hverken svarede eller viste sig, vaklede hun paa +Taaspidserne hen til Kammersdøren og tittede ind: + +Jens laa paa Knæ paa Stengulvet derinde og rodede i sin Klædekiste. +Han havde for otte Dage siden endelig bekvemmet sig til at undvære +Synet af de femhundrede, kontante Kroner og sat dem i Sparekassen; +der stod de sikrere, nu Johanne var begyndt at lumske saa begærlig om +efter dem. Og nu saa hun, at han netop var i Færd med at gemme Bogen +paa Bunden af Kisten. + +Da det var besørget, fandt han sin Pengepung frem. Og Johanne kunde +se, at der var baade Kronestykker og Tokroner i den, saa at det +voldte ham Umage at hitte Smaapengene frem til de halvtredsindstyve +Øre, han vilde spise hende af med: + +-- Den Satan! mumlede hun, og Blodet sydede hende til Hjernen -- Den +nærige Satan! + +Jens maatte have hørt hende røre paa sig, thi han drejede Ansigtet +halvt om og raabte ud mod hende: + +-- Nu kommer jeg straks, Johanne. Det er de sidste Øre, jeg har, saa +det ta'r nogen Tid at plukke dem sammen. + +Men nu kunde Johanne ikke styre sig længere; hun rev Døren op og fôr +ind. Og førend Jens kunde faa rejst sig, havde hun grebet ham med +begge Hænder i Nakken og huggede i vildt Raseri hans Hoved op og ned +mod Kistens Kant: + +-- Saa det er de sidste, Du har? hvæsede hun -- Ja, jeg skal lære +Dig! Jeg skal lære Dig! + +Og hun vedblev at hamre snart hans Hoved og snart hans Hals ned mod +Kistekanten: + +-- Og vil Du saa med det samme rykke ud med de femhundrede Kroner, Du +fik for at ta' mig! skreg hun -- Vil Du! Vil Du! Var det dem, Du +puttede væk i Bogen før? Hva'? Var 'et? Kan Du faa Kæften paa Gled? +Ka' Du? Jeg slipper Dig ikke, før Du har sagt det! + +Og hun blev ved med at hamre løs ... + +Indtil Jens omsider ikke mere gjorde Modstand. Og da han heller ikke +svarede hende, løsnede hun endelig sit Greb i ham og lod ham fri: + +-- Kan Du _nu_ faa Munden op kanske! sagde hun. + +Men han sank sammen slap og livløs paa Gulvet foran hendes Fødder. + +Hun ænsede det ikke. Hurtig snappede hun Skindpungen, der var faldet +fra ham, og puttede den i Lommen: + +-- Nu er det _min_! sagde hun -- Og nu ta'r jeg ogsaa Bankebogen, +he--he! saa det bli'r vist herefter _Dig_, der kommer til at tigge en +anden En! + +Og hun fandt Sparekassebogen frem og stoppede den ind bag Kjolelivet: + +-- Naa, kan Du se at faa lettet Dig! + +Hun sparkede til ham med Foden. Men Jens sank bare yderligere sammen. + +Da gik der paa én Gang et iskoldt Stød igennem hende, og hendes +Hjerne blev som fejet for Taage: + +-- Var han død? Ha'de hun slaaet ham ihjel? _Det_ ha'de da ellers +ikke været Meningen! + +Hun bøjede sig hurtig ned over ham, greb ham i Skulderen og vendte +hans Ansigt opad: Det var sorteblaat og blodigt, og hans Øjne var +traadt halvt ud af deres Huler. + +Hun slap ham igen og tog et Par Skridt som for at flygte. + +Men i næste Øjeblik blev hun paa ny staaende: + +-- Mon der var kommet nogen ind i Stalden siden sidst? + +Hun lindede paa Døren og kiggede: + +-- Nej, den var stadig tom ... + +Saa bøjede hun sig atter ned over Jens; og idet hun løftede ham op +paa sine Arme, næsten løb hun med ham ud af Kammeret, hen gennem +Midtergangen og hen til Herskabsbaasen, hvor hun med Opbydelsen af +alle sine Kræfter slyngede ham ind mellem Kørehestene ... + +Saa flygtede hun. + +Men førend hun forlod Stalden, var hun igen inde i Kammeret og lagde +Pungen og Sparebogen tilbage i Kisten: + +-- Nu, han var død, vilde hun jo bekomme det altsammen paa lovlig Vis +... Og det andet kunde føre til Opdagelse! + +Kun en Tokrone stak hun til sig. + +Det var jo hendes Fødselsdag. + + + + +Hans Henriksens og den lille Minkas Bryllup var blevet fejret med +stor og tung Bondepragt paa Mosegaarden. Festen varede i tre Dage; og +den tredje Dags Aften drog Brudeparret til Ravnsholt. + +Men dermed var ogsaa Glæden forbi; thi Ottendedagen derpaa kom Fru +Minka en sen Aftentime spadserende tilbage til Fædrenehjemmet og +erklærede kategorisk, at ingen Magt i Himmelen eller paa Jorden +skulde nogen Sinde oftere faa hende til at leve under Tag med gamle +Madam Henriksen: + +-- Jeg har ikke giftet mig med Hans for at blive Tjenestepige hos +hans Moder! sagde hun. + +Jægermesterinden, der var ene hjemme, vred i Vaande sine Hænder: + +-- Sødeste lille Minka, sødeste lille Minka, tænk dog paa Skandalen +...! + +-- Jeg er ligeglad! blæste Datteren. + +-- Jamen, holder Du da ikke af din Mand? + +-- Jo ... men han er et Fjols, der lader sig regere af den Gamle! + +En Vogn susede i rasende Fart op for Døren. Det var Hans, der var sat +efter Konen. + +Han kom stormende ind i Stuen med Overfrakke og Hat paa og Pisk i +Haanden. Hans skikkelige Ansigt var ligblegt, og hele hans store, +svære Legeme rystede: + +-- Minka ... stammede han -- lille Minka ... + +Og han sank paa Knæ foran hende med Hænderne foldede om Piskeskaftet. + +Minka brast ud i en klokkeren Latter ved Synet: + +-- Aa Mor, bad hun -- lad os være lidt alene ... + +Fru Thorsen forsvandt som en Vind. + +Mosepigen gik nu stille hen og tog Hatten af sin Mands Hoved og +Pisken af hans Hænder. Og stadig lo hun; hun havde arvet en god Del +af sin Faders Latterevne: + +-- Saa Hans, rejs Dig nu, klukkede hun -- at vi kan tale fornuftig +sammen. Du ser rent vanvittig komisk ud, som Du ligger der! + +Hans skrumlede op og stillede sig klejnmodig foran hende som en +Dreng, der trygler om Tilgivelse. + +-- Det er vist ogsaa bedst, hi -- hi! sagde hun -- det er vist ogsaa +bedst, at Du ta'r Overfrakken af ... ellers kan Du ikke rigtig +omfavne mig. + +Han rev og sled i Frakken, fik den endelig af og kastede den fra sig +paa Gulvet: + +-- _Maa_ jeg ...? _Maa_ jeg ...? Du er altsaa ikke vred paa mig ...? + +-- Jo, jeg er ... for Du er et Fæ! ... Saa, saa, saa ...! + +Hans havde løftet hende op i sine Arme; og medens han holdt hende +liggende der, som man holder et lille Barn, knugede han hende ind til +sig og kyssede hendes Øjne, hendes Kinder og hendes Mund atter og +atter, som vilde han aldrig ophøre dermed: + +-- Minka, Minka, Minka, Du véd ikke, hvor jeg er gal efter Dig! + +Taarerne stormede ham ud af Øjnene, og han hulkede og klagede som et +Menneske, der er blevet frelst fra en overhængende Ulykke, men endnu +ikke ret er kommet til sig selv efter Skrækken. + +Og Minka laa bleg og stille og gav sig hen under hans Kærtegns +Styrke. Af og til gik der en vellystig Gysen igennem hende, og da +smilede hun og bad: Mere! Mere! ... Og han kyssede hende igen og igen +og igen ... + +-- Minka, Minka ... Du er saa fin og blød! + +Hun slog Armene om hans Hals og hviskede: + +-- Du maa blive her i Nat ... + +Forvirret løftede han Hovedet og stirrede ned paa hende: + +-- Ta'r _Du_ da ikke med til Ravnsholt ...? + +-- Nej ... Men slip mig! Der _kommer_ nogen! + +Det var Jægermesteren, der vendte tilbage fra et Besøg paa en +Nabogaard. Hans Kone havde ikke hørt ham komme, saa han traadte +ubekymret ind i Stuen: + +-- Naa, her staar I og elsker! lo han buldrende op -- Og Hestene +udenfor la'r I skøtte sig selv! I er et Par skjønne Papegøjer! + +-- Vi bliver her i Nat ...! sagde Minka hurtig. Saa var _den_ Sag +klaret. + +-- I skal være velkommen, Børn! ... Men det er da ingen Grund til at +lade Hestene staa udenfor, ha, ha! + +-- Nej ... smilede Minka og spillede den blysomme -- vi ... æ ... vi +... Aa, Hans, gaa Du ud og faa spændt fra! afbrød hun saa leende sig +selv -- Og tag dit Overtøj med. + +Hans samlede Tøjet sammen og tumlede ud. + +-- I har det nok stadig med Varme, hva'? lo Jægermesteren og saa +efter ham -- Ak ja, hvem der endnu aad friskbagt Hvedebrød, ha, ha! +En anden Ens Kage er blevet noget tør! + +Fru Minka gik hen og stillede sig ret op og ned foran Faderen og saa +ham besluttet ind i Øjnene: + +-- Jeg er rendt min Vej fra Ravnsholt! sagde hun rolig og uden at +blinke -- Og Hans er kommet herover for at hente mig tilbage; det var +derfor, Vognen holdt derude ... Men jeg sætter ikke mine Fødder der +paa Gaarden mere! Er Du med paa _den_? + +Jægermesterens Arme faldt slapt ned, og hans fede Ansigt fik et +maabende Udtryk: + +-- Men Pige dog ... hvad er det Du siger? + +-- Ja, det _sa'e_ jeg! + +-- Véd din Mor det? + +-- Ja. + +-- Jamen i den Alstyrendes Almægtiges højtlovede Navn, bruste han +endelig ud -- hvor_for_ er Du rendt Pigebarn? I elsker jo hverandre +meget værre end som to almindelige Turtelduer; det saa jeg jo li'e +nu! + +Minka var paa et hængende Haar igen bristet i Latter. Hvor var de +Mandfolk dog bundgrinagtige baade i deres Vrede og deres Glæde ...! +Men hun betvang sin Munterhed og sagde med en velkonstrueret +Antydning af Graad i Stemmen: + +-- Har _Du_ ... opdraget din Datter ... til at være Tjenestepige? + +-- _Nej_, Fandenfløjteme har jeg da ej nej! + +-- Jamen det er _det_, de vil gøre mig til ovre paa Ravnsholt. + +-- Hvem? + +-- Pompadour! + +-- Og hvad siger din Mand? + +-- Han er en Nathue ... + +-- Jamen Du _elsker_ ham jo, Tøs! + +-- Jeg _elsker_ ham, ja ... Og jeg kan slet ikke leve uden ham ... Og +derfor maa Du lade ham flytte her over og faa Mosegaarden i +Forpagtning ...! + +Nu var det Jægermesterens Tur til at le, og _han_ holdt ikke igen: + +-- Ha, ha, ha! brast han ud og slog sig paa Laarene, saa det klaskede +-- Saa skulde din Mor og jeg kanske flytte til Pompadouren? + +Men Minka kastede sig nu ind til ham og slap for Alvor Graaden løs; +Tidspunktet var inde. + +Og hun gav sig til at jamre og klage og stille sig hysterisk og raabe +op om, at hvis hendes Forældre tvang hende til at tage tilbage til +Ravnsholt, vilde der ikke gaa mange Dage hen, førend de skulde sørge +hendes Død, og hun gik endda med et lille Barn under sit Hjerte! + +Til sidst faldt hun i Besvimelse og blev baaret ind paa en Seng i +Gæstekammeret. + +Derinde kom hun igen til sig selv og forlangte nu med høj Røst og +flagrende Arme, at Forældrene skulde gaa deres Vej, hun kunde ikke +taale at have andre om sig end sin Mand. + +Og da de to Gamle resigneret var listet af, sprang hun ud af Sengen, +løb hen og laasede Døren, fôr om Halsen paa Hans, græd, lo og skreg +og puttede sig ind til ham fuldstændig ude af sig selv ... + +Men lidt efter blev alt stille. + +-- -- + +-- Nu sover hun ... hviskede Jægermesterinden, der sammen med sin +Mand stod uden for Døren og lyttede. + +-- _Javel_ ...! mumlede Jægermesteren og gemte Ansigtet bort. + +-- _Ler_ Du i et saadant Øjeblik, Thorsen! sagde Fruen forarget. + +-- _Nej_, Gud Fader fri og frels, Kone! ... Men lad vos nu la' de +Unge ha' Ro! + +Og han trak hende forsigtig bort med sig ... + + + + +Da Hans Henriksen tidlig næste Morgen rullede ind paa Ravnsholt, stod +hans Moder paa Trappen foran Hoveddøren streng og uafviselig som en +Skæbne. + +Han dukkede sig under hendes Blik og skyndte sig at spænde Hestene +fra og faa dem om i Stalden. + +Men da han kom tilbage for at hænge Kørepisken paa dens Plads i +Entréen, stod Pompadour der endnu: + +-- Jeg har noget at snakke med Dig om, sagde hun rolig og gik ind paa +Kontoret. + +Hans fulgte efter: + +-- Hvis det er Minka, der skal holde for, tænkte han og knyttede +Hænderne i Bukselommerne -- saa skal jeg vide at svare! + +Men Madam Henriksen nævnede ikke Svigerdatteren. + +Hun satte sig tavs og lukket i Onkel Joachims Lænestol bag +Pengeskabet. + +Sønnen tog Plads i Sofaen ... Gaardens Lyde hørtes tydelig i +Stilheden. + +-- Kan der snart gaa Hul paa Dig! fôr Hans paa én Gang op, saa nervøs +blev han af at sidde der og vente paa, hvad der skulde komme. + +Pompadour lod, som om hun ikke mærkede hans Ophidselse: + +-- Her var nogle Mænd i Aftes, da Du var kørt bort, begyndte hun +sindigt -- de vilde gerne ha' talt med Dig med det samme. Men jeg +sa'e, at Du var a' By, og at de ikke kunde træffe Dig før en Gang i +Formiddag. + +Hans sendte Moderen et lurende Blik: Hvad var nu _det_ for noget? +Hvorfor snakkede hun ikke rent ud om Minka straks? + +-- Hvad vilde de mig? spurgte han. + +-- Det faar Du vel at vide, naar de nu indfinder sig. + +-- _Hvem_ var det? + +-- Det var Sognefogden og Mølleren og et Par andre af Nils Havslundes +Stillere. + +-- Ja, han har jo nedlagt sit Mandat ... + +-- Det har han nok, ja ... + +Ny Pause, i hvilken de begge stirrede tomt ud for sig. + +-- Lagde de ikke deres Ærinde ud for Dig? spurgte Hans saa. + +-- Jo--e ... men jeg kerer mig ikke om at blande mig i andres +Affærer. + +-- Nej, det _plejer_ Du jo ikke! lød det skarpt -- Hva' drejede det +sig saa om? + +-- Ja, nu kommer de vel snart, saa faar Du jo sæl Besked. + +Hans rejste sig brat: + +-- Ja, saa gaar jeg ud og ser til Folkene ... De er vel sat i +Arbejde? + +-- Ja, det har da nok jeg og Anders besørget for et _Par_ Timer +siden, smilede Pompadour ondt -- Ingen vidste jo, naar det passede +_Dig_ at komme tilbage. + +Hans slog en Næve i Bordet. Nu var de endelig, hvor de skulde: + +-- Minka er min _Kone_! sagde han -- Og naar _Du_ jager hende af +Gaarde, saa maa _jeg_ vel ... + +Men Moderen afbrød ham stadig lige rolig: + +-- De vilde ellers, Sognefogden og Mølleren og de andre, begyndte +hun, som om hun slet ikke havde hørt hans vrede Ord -- de vilde da +ellers forhøre, om Du var villig til at stille Dig nu ved +Suppleringsvalget efter Nils Havslunde ... De vilde helst ha' en af +vore egne ind nu, sagde de. Og de mente, at der kunde garanteres for +dit Valg, da Du nyder saa stor en An_se_else paa Egnen, sagde de, og +var dygtig. + +Hans havde igen sat sig. Han var blevet ganske bleg af Overraskelse: + +-- Det kan jeg ikke paatage mig ... mumlede han -- det har jeg ingen +Kyndighed i ... + +-- Det maa de andre vel da synes, siden de kommer til Dig! mente +Pompadour. + +-- Ja--e, det maa de vel ... Og hvad synes Du, Mor? + +Hun sendte ham et hvast Sideblik: + +-- Hæ ...! bryder Du Dig om at vide _det_ ...? + +-- Det har jeg jo altid gjort! + +-- Aa ja, vel saa ... Ja, saa synes jeg, at Du skal ta' imod Tilbudet +og sige Tak til. Det er dog en Slags Ærens Vej at komme ind paa og en +Hæder baade for Dig og vos andre ... Et Menneske kan udrette meget, +bare det sætter sig det for. Nu ser vi, hvor tykt Du klarer Dig som +Sogneraadsformand; og det mente Du heller ikke, Du kunde paatage Dig. +Tror Du, vi ha'de siddet her, hvor vi nu sidder, om _jeg_ ha'de været +kranksindet af mig? + +Før Hans kunde faa svaret, kom Anders, den yngste af Sønnerne, hurtig +ind fra Entréen: + +-- Naa, der _er_ I! sagde han -- Sognefogden og Mølleren og de andre +er kommet ind gennem Haven og vil snakke med Dig, Hans. + +-- Nu skal _jeg_ hente dem ... sagde Pompadour og rejste sig af +Stolen. + +Og idet hun gik forbi Hans, tilføjede hun: + +-- Husk nu paa, hvad jeg har tilraadet Dig! + +Da Moderen var ude af Døren, spurgte Anders hastig, og han rødmede +derved: + +-- Fandt Du saa Minka? + +Hans saa vredt til ham: + +-- Ja, hun var paa Mosegaarden naturligvis; hvor skulde hun ellers +være! + +Anders' Øjne lyste af Glæde: + +-- Aa Gudskelov da! sagde han. Derpaa vedblev han -- Jeg vilde ha' +været ud i Aftes og ledt efter Jer; men Mor vilde ikke ha' det. + +-- Hva' skulde det ogsaa ha' været godt for! ... mumlede Hans og +vendte ham Ryggen ... + +Nu kom Madam Henriksen med Mændene. + +Og straks efter forlod hun og Anders Stuen ... Hans saa langt efter +hende, da Døren lukkedes. + +-- -- + +Men da Deputationen igen forlod Ravnsholt, havde Hans Henriksen +afgivet sit Løfte om ved det forestaaende Suppleringsvalg at stille +sig som Folketingsmand i Nils Uldahls Sted. + + + + +Udrustet med Instrukser fra Hovedkvarteret begyndte Hans Henriksen nu +altsaa at holde Vælgermøder. Det gik lidt akavet for ham i +Begyndelsen; men snart lærte han Taget og Fraserne og kunde slynge +Parolen ud med den fornødne Rutine. Da han tilmed var en velbegavet +Mand, og Tilhørerne desuden var glade ved at se en af deres egne paa +Talerstolen, lykkedes det ham snart at vinde Gehør iblandt dem. Og +allerede ved fjerde Møde kunde Sejren anses for givet.... + +Hvad der ogsaa meget bidrog til at forhøje Stemningen blandt Bønderne +var, at Madam Henriksen som oftest indfandt sig ved Møderne. + +Det var Sognefogden, der havde Æren af at have hittet paa dette +virksomme Trick. Han anbragte Pompadour paa en iøjnefaldende Plads +oppe i Nærheden af Talerstolen. Og naar hun sad dér rank og statelig +og lod sine kloge Øjne vandre ud over Forsamlingen, saá man i hende +ligesom et Symbol paa Bondestandens voksende Magtfylde ... + +Hvad havde ikke denne rolige og besindige Kvinde formaaet at sætte +igennem! ... Som fattig Enke med tre uforsørgede Børn var hun draget +ind paa Ravnsholt som blot og bart Tyende. Og nu sad hun ikke alene +dér som Ejerinde af Gaarden og alle dens Herligheder kvit og frit; +men ogsaa Børnene havde hun forstaaet at bringe frem. Hans, hendes +ældste, Arvingen til Ravnsholt, havde hun faaet gift med den +velhavende Jægermester Thorsens eneste Barn. Jeppe, den næstældste, +havde hun faaet anbragt paa Kragholm. Og man forsikrede Mand og Mand +imellem, at hun allerede havde Kig paa Havslundegaard til sin yngste +Søn, Anders, naar nu Nils Uldahl om ikke længe maatte takke af. + +Tre Sønner og en Herregaard til hver. Det var som at høre om de +stærke Ridderfruer i Middelalderen! + +Og Bønderne gned sig i Hænderne og grinede fedt: + +-- He, he! Saaledes vilde alle »Godsejerne« Landet over lidt efter +lidt blive fejet ned af deres gamle Arve-Sæder, og »vi sæl« vilde +klyve derop i Stedet! ... Længe leve vor nye Folketingskandidat! +raabte de -- Manden af vor egen Midte! + +Og en Dag foreslog saa Sognefogden ligefrem, at man skulde give Madam +Henriksen et Hurra med: + +-- ... Idet jeg, motiverede han Forslaget -- ligesom i denne ene +Kvinde, der trods det, at hun ved sin egen Dygtighed og Klogskab har +forskaffet sig Ret til at bære et fint og fornemt Navn, alligevel har +foretrukket i Lighed med vos andre at bibeholde sit eget simple +Bondenavn ... og det er _det_, man i højeste Forstand kan kalde +_Bondekultur_, _det_, ikke at skamme sig ved sit _enfoldige Navn_! +... altsaa, det var det, jeg vilde sige: idet jeg altsaa ligesom i +hende vil sammenslutte alle den frie og fremskredne Bondestands +stærke og dygtige Kvinder, vil jeg bede Forsamlingen med mig at +udbringe et Leve for vores Folketingskandidats Moder, Madam +Henriksen, _Gaard_ejerinde til Ravnsholt og Kragholm ... og vi kan +saagu' godt ta' _Havslunde_ med, saa vidt jeg har ladet mig fortælle! +... Hun leve! + +Og Hurraraabene drønede op omkring Pompadour, hvis Ansigt maaske blev +en Kende blegere, men som ellers modtog Folkets Hyldest uden at +fortrække en Mine. + +Kun havde hun straks ved Begyndelsen af Sognefogdens Tale rejst sig. +Enten det nu var for at bevise ham en Ære, eller for at de +Tilstedeværende bedre skulde kunne se hende ... + + * * * * * + +Saa ofte det i disse travle Tider lod sig gøre, tog Hans Henriksen +til Mosegaarden og blev Natten over hos sin Kone. + +Intet kunde nemlig bringe den lille Fru Minka fra sin én Gang fattede +Beslutning om ingen Sinde mere at sætte sine Fødder paa Ravnsholt. + +Og hvad Madam Henriksen angik, saa syntes hun ganske at have strøget +Svigerdatteren ud af sin Bevidsthed. Det var, som havde Sønnens +Giftermaal aldrig fundet Sted. Hans havde et Par Gange forsøgt at faa +Moderen til at udtale sig om Sagen; han fandt Situationen baade +pinlig og latterlig; men hun havde vendt ham Ryggen og tiet +haardnakket. + +Og da han var blevet hidsig og højrøstet og havde villet tvinge +hende, havde hun rolig rejst sig fra sin Plads og forladt +Værelset ... + +Saa lærte omsider ogsaa Hans sig til Tavshed paa dette Punkt. Og nu +var det paa Ravnsholt, som havde de Dage aldrig været, da to +Kvindeviljer dér kæmpede en uvejrslummer Kamp paa Liv og Død. + +De Privatværelser, der var blevet sat i Stand til Ægtefolkene, stod +aflaasede hen. + +Minka fra Mosen var slettet ud. Ingen nævnede mere hendes Navn. + +Undtagen Anders, den yngste. + +Han kunde undertiden spørge, medens Blodet jog ham til Kinderne: + +-- Hvordan har Minka det? + +-- Godt! sagde Hans kort og gav sig til at tale om noget andet. + +-- -- + +Saa kom Valgdagen; og Hans Henriksen sejrede, som forudsat var, med +stor Majoritet. + + + + +NAT. + + +_I Villa Seemann._ + +Fru Rositta var paa Aftenbesøg hos sin Mand. De laa Side om Side i +hans Seng. Og paa Natbordet foran dem beroede tvende kraftige +Whiskyer. + +Der var mørkt i Værelset; men Døren ind til Herredsfuldmægtigens +Arbejdsrum stod paa Klem. Og derinde var alle Lys tændte. + +Ægteparret sov sødeligt med Armene om hinandens Skuldre. + +Et Vindue stod aabent, og udenfor laa Haven tavs og stille i +teateragtigt Maanelys ... + +Isidor drog Vejret dybt og vaagnede derved. Forsigtig gjorde han sin +Arm fri, rejste sig over Ende og strakte Haanden ud efter sit +Whiskyglas. + +-- Hvad bestiller Du? spurgte Rositta endnu halvt sovende. + +-- Jeg _drikker_! sagde han. + +Rositta lo: + +-- Ja, vi er et Par nette Forældre! + +-- _Særdeles_ nette! bekræftede han -- har vi ikke bekommet sunde, +glade og smukke Børn! ... Skaal! + +-- Skaal! lo hun tilbage og greb sit Glas og stødte imod hans. + +-- Menneskene burde kun leve om Natten! sagde Isidor saa og saá hen +mod Vinduet -- Og dertil burde det altid være Maaneskin! + +-- Ja! nikkede hun -- Skal vi gaa en Tur i Haven? + +-- Gerne, min Elskede! + +-- _Vil_ Du virkelig? + +-- Gerne, min Reseda! Alt hvad _Du_ vil, vil ogsaa jeg ... paa denne +Tid af Døgnet. + +-- Jamen husk, at Du er »Øvrighedsperson«! + +-- Ikke om Natten ...! + +Rositta lo overstadigt, rimeligvis lidt paavirket af Whiskyen. Hun +stak Fødderne i sine Tøfler og tog sin Slaabrok paa, den, hvori hun +var kommen. + +Isidor iførte sig Morgensko og lang, lys Støvfrakke. + +-- Jeg maa først over at se til Børnene ... sagde Rositta saa. + +Men han svarede: + +-- Børnene hviler i Abrahams Skød, min Reseda; lad dem hvile der ... +Natten er Forældrenes Tid! + +Og han slog Armen om hendes Liv og drog hende med sig gennem Entréen +og ud i Haven ... + +Luften var lun og fuld af Duft fra de duggede Roser. + +Isidor og Rositta gik ned imod Dammen: + +-- Nu skulde vi have haft noget Brød til Fiskene ...! sagde hun. + +-- Det _har_ vi! Se her! ... han viste hende et Stykke Brød, som han +tog op af Lommen paa sin Frakke -- Jeg gaar sommetider herned alene, +naar jeg ikke kan falde i Søvn. + +Nede foran Dammen smuldrede de Brødet og kastede det ud. Og Fiskene +skød op gennem det sorte Vand og lyste som Sølvglimt i Maaneskinnet. + +-- Hvor det er smukt! sagde Rositta. + +-- Ja, nikkede han -- man skal fodre sine Karusser og gøre sin Whisky +stærkere, lille Reseda ... og saa lade Vorherre husere med Resten +...! + +Saaledes talede i den skønne Midsommernat Hr. candidatus juris Isidor +Severin Seemann, Herredsfuldmægtig for Havslunde og Søby Herreder ... + + +_Paa Havslundegaard._ + +Ejheller den lille Sofie Uldahl kunde sove. Længe havde hun ligget +og stirret hen mod det maanelyse Gardin og lyttet til Faderens og +Smedens Rummesteren i det nattestille Hus. Og naar hun af og til +overvældet af Træthed lukkede Øjnene, saa hun de frygteligste +Syner ... + +Pludselig sprang hun ud af Sengen, trak Benklæder og Strømper paa, +tændte Lampen og satte sig til at skrive i sin Dagbog, som hun fandt +frem af en aflaaset Kommodeskuffe: + +Kære, lille, gode Isidor (skrev hun), det er saa længe siden, jeg har +talt med Dig, og nu er det Nat, og Du ligger rimeligvis i din Seng og +sover trygt og godt som alle gode og retskafne Mennesker. Men _jeg_ +kan ikke sove, thi jeg har saameget forfærdeligt at tænke paa. En +frygtelig Hemmelighed hviler paa mit Sind foruden alt det andet +sørgelige med Fader, Moder og Søstrene. Men nu _kan_ jeg ikke længere +bære den alene. Hvis Du var her i dette Øjeblik, tror jeg, at jeg +_fortalte_ Dig det hele, saa forpint er jeg af at gaa og bære paa +noget, som ingen anden véd; og nu vil jeg _skrive_ det, for naar jeg +skriver til _Dig_, Isidor, er det ligesom, Du sidder her ved Siden af +mig og hører paa mig: Det er _Johanne_, Du véd, hende de kalder +_Lig-Johanne_, og som de siger er Faders Søster og alligevel har et +Barn med ham. _Det er hende, der har slaaet Pin'de-Jens ihjel, +Isidor!_ Er det ikke forfærdeligt? Du var jo selv herude og +undersøge, da det var sket; og I troede allesammen, at han selv ved +en Ulykke var kommet ind under Hestene. Men det er Johanne, der har +_kastet_ ham derind! _Jeg stod bag Døren til Foderloen og saa det +hele!_ Hun kom bærende med ham paa Armene inde fra hans Kammer; hvad +de havde bestilt derinde, véd jeg ikke; jeg hørte bare, at hun bad +ham om nogle Penge, som han ikke vilde give hende, og saa raabte hun +højt, og saa blev alting stille; men da hun kom bærende med ham inde +fra Kammeret, saa han allerede ud, som om han var død, maaske har hun +kvalt ham; _og saa bar hun ham hen bagved Kørehestene og kastede ham +ind under dem_! Og saa løb hun sin Vej, og _jeg_ ogsaa. Det var +ligesom, der faldt noget ned inde i mit Hoved, og jeg _løb_ ned +gennem Kostalden og Svinestien og ned i Laden, hvor jeg gemte mig +inde i Halmen og laa og skreg og sang og græd og slet ikke vidste af +mig selv, førend Forvalter Larsen pludselig sad ved Siden af mig og +trøstede mig og spurgte, hvad der var i Vejen og vilde kysse mig; men +jeg slog ham lige midt i Ansigtet og slap fra ham og ud af Laden; jeg +véd slet ikke, hvor Tyrk var bleven af; og ved Gud, Isidor, da var +jeg lige ved at løbe min Vej langt ud i Verden, eller ned til Bugten +ved Badeplænen og kaste mig i Vandet og dø bort fra alt det +forfærdelige, der findes paa Jorden; for lille, lille Isidor, Du véd +ikke, hvad jeg, der dog er saa ung, allerede har maattet gennemgaa! +Ved Gud, jeg vilde ønske, at jeg snart maatte dø, eller blive +_rigtig_ syg og faa høj Feber, saa at jeg ingenting vidste af mig +selv, for nu kommer det allerværste, Isidor, nu kommer det +allerværste! Først var det kun om Natten i Søvne, jeg saa det; men nu +er det ogsaa om Dagen, bedst som jeg sidder eller gaar og tænker paa +ingenting. Det er noget med en stor Skikkelse, en _Kæmpe_, eller en +Gud, der viser sig for mig; han griber med sine lange Arme en hel +Flok Mennesker paa én Gang og kaster dem ind under et Kobbel vældige +Heste, der sparker dem og tramper paa dem, og jeg hører dem mase +Hovene ned i Kødet, og Knoglerne knaser, og der lyder Skrig og +Bønner, og jeg lukker Øjnene og véd godt, at det bare er noget, jeg +bilder mig ind, men jeg kan alligevel se det saa tydeligt og høre +det, og jeg stopper Fingrene i Ørene og skriger med, men det hjælper +ikke; og om Natten har jeg lavet mig to smaa Kugler af Moders Syvoks, +som jeg putter i Ørene, og som jeg har ridset tre smaa Kors paa hver +for Fader, Søn og Helligaand ... + +-- -- + +Der lød et Drøn gennem Huset af Gangdøren, der blev slaaet i. Frøken +Sofie rejste sig hurtig og løb hen til Vinduet. + +Og hun saa i Maaneskæret sin Fader og hans Hjerteven Smeden Arm i Arm +dingle ned gennem Borggaarden barhovedede og i Skjorteærmer ... + + * * * * * + +Smeden og Nils Uldahl havde siddet ved deres Drik og Prat lige siden +Klokken ni. De drak helst den klare Brændevin nu, det andet bed ikke. + +Nils sad og pralede af alle de Fruentimmer, han havde haft, og af +alle de Penge, de havde kostet ham. Saa var han faldet i med at jamre +op om Stamgodset og om Elfenbensstaven. Og naar han naaede _det_ +Punkt af Rusen, græd han og svor, at var Staven forblevet i Familiens +Eje i lige Linie, saa havde han, Nils, endnu siddet rig og anset paa +Fædrenegaarden. Thi det var den Stav, Familien Uldahl skyldte al sin +fordums Ære og Magt. Der var noget helligt ved den Stav. Den var af +Gud velsignet og Englene velbehagelig. Det var _det_, han havde faaet +Færten af, den gamle salige Bandit Joachim, og derfor havde han faaet +lokket Klenodiet fra Etatsraaden. Og nu havde han oven i Købet taget +Staven med sig i Graven. Pompadour havde faaet Ordre til at putte den +i Kisten til ham. For Joachim hadede Nils med et grusomt Had: + +-- Fandenlyneme! Og véd Du hvorfor, Smed ... he, he! véd Du, hvorfor? + +Smeden rystede sløvt paa Hovedet. Sagen interesserede ham ikke. Han +havde snart hørt om Egesborg og den fjollede Stav vel de hundrede +Gange. + +-- Fordi jeg engang tog en dejlig Tøs fra ham, he! fortsatte Nils -- +Joachim kunde ikke gøre noget rigtig ved hende; og saa kom hun til +_mig_! For i _den_ Retning, he! saa havde _jeg_ sgu den krabateste +Elfenbensstav! + +Smeden _pladskede_ ud i en brølende Latter. _Den_ Historie havde han +ikke hørt før! + +Men han holdt ligesaa pludselig inde igen med Latteren og spurgte: + +-- Skal vi saa ha' det Slag Kort, Godsejer? + +Nils sagde Ja. Og Kortene kom frem. Parret trak i Skjorteærmer og +spillede Seksogtres en Timestid. Lo og bandede og slog i Bordet, saa +det hørtes viden om Gaard. Nils tabte som sædvanlig; og det blev han +til sidst ked af: + +-- Hvor Fanden bliver Rikke af i Aften? spurgte han pludselig og +kastede Kortene fra sig. + +-- Lad vos gaa ned og hitte hende? foreslog Smeden medgørlig og +stoppede Gevinsten i Lommen. + +Nils ravede op af Stolen: + +-- Du siger noget, Smed! Vi gaar ned og ser til Tøserne! + +Og de tog hinanden under Armen og vaklede pludrende og grinende ned +gennem Gaarden ... + +Midsommernattens Maane lyste paa deres Vej. Og bag Gardinet i sit +Soveværelse stod Frøken Sofie og saa efter dem.... + +Da de var naaet ned i Ladegaarden, standsede Nils Uldahl pludselig, +slog en Haand op mod den stjernefunklende Himmel og sagde fra Sjælens +Dyb: + +-- Den menneskelige Brunst, Smed, rejser sig som en Obelisk over +Jorden i evig Længsel mod Saturns Ring! + +-- Ja--e ... sagde Smeden og kiggede andagtsfuld op mod de samme +evige Stjerner -- men vi maa jo vide at bøje vos for Guds Vilje, +Godsejer ... + + * * * * * + +Ovre i Mejeripigernes store Fælles-Kammer bag Bryggerset var der lyst +som om Dagen: Maanen hængte tyk og rund lige udenfor de gardinløse +Vinduer ... + +Omkring fra de seks Bræddesenge, der var tømret op langs Væggene, +hørtes Snorken og Pusten og stille Hvisken. + +Varmen og Osen i Rummet var kvælende ... + +Der lød snublende Trin og brummende Tale i Bryggersgangen udenfor. +Døren blev stødt op, og Nils og Smeden tumlede ind: + +-- Go'aften Pi'er! lød Smedens Stemme -- Mon I har Brug for et Par +paalidelige Folk? + +-- Du rører ikke Rikke, Smed! hvæsede Nils pludselig ophidset og greb +Vennen i Brystet. + +-- _Nej, nej_ ...! sagde Smeden betuttet og rystede ham af sig -- +Rolig, rolig! ... Hva' for en Seng ligger hun i? + +-- I den yderste til højre ... + +-- Saa ta'r jeg simpelthen en af dem til venstre, Godsejer! + +Der havde hidtil været musestille rundt i Sengene. Al Snorken og +Pusten var død hen. Man hørte kun hist og her et lille forskræmt +Skrig, eller en møjsommelig undertrykt Fnisen. + +Men da Smeden begyndte at rode rundt i den nærmeste Seng til venstre, +voksede der pludselig et stort nøgent Mandfolk op af den: + +-- Hva' Saten vil Du her, din Smedetamp! tordnede han -- Ka' Du +holde dine beskidte Fingre hos Dig sæl! + +I samme Øjeblik rejste der sig en Karl over Ende i hver Seng, og i +somme af dem to: + +-- _Ud_ med Jer! brølede én. + +-- Hyss, Husbond er med! hviskede en forskræmt Pigerøst. + +-- Jeg vil _blæse_ ham et Stykke! ... Han kan holde sig til sine +egne! ... Han er ikke mere _Husbond_, end som vi! lød det rundt +omkring fra; og et Par af Karlene gjorde Mine til at ville springe ud +paa Gulvet. Men Pigerne holdt skrigende og grædende fat i dem. + +Kammeret fyldtes af Graad, Eder og Raab. Smeden gav Svar paa Tiltale. + +Under alt dette, havde der hele Tiden fra den nærmeste Seng tilhøjre +lydt en spæd, halvkvalt Klynken. + +Nils Uldahl bøjede sig ned over Sengen: + +-- Rikke ... hviskede han og søgte rundt imellem Dynerne -- skynd Dig +lidt at komme i Klæderne, Rikke ... saa gaar vi op til _mig_! + +Paa én Gang fik han fat i en lille, skælvende Haand, der søgte at +rive sig løs igen. + +-- Hvem er _det_? spurgte Nils. + +-- Det er _mig_ ... græd Stemmen. + +-- Hvad for en mig? + +-- Lisbeth ... den nye Gaasepige ... + +-- Hvor er Rikke? + +-- Jeg ... véd ... ikke ... hulkede Barnet. + +-- Hun ligger ovre ved Forvalter Larsen! raabte saa en raa +Mandfolkerøst i Sengen ved Siden af. + +-- Der render hun over hver Nat, naar hun ikke er ovre hos _Dig_! +sagde en anden. + +-- Gaa Du dér over og hent hende, Nils Fallit! grinede en tredje. + +-- Se, I kan faa Røven med Jer og det lidt hurtig! skreg en fjerde og +begyndte at kravle tværs over sin Dame -- ellers skal vi illeminere +den for Jer! + +Der stod et Drøn af Latter rundt fra alle Sengene, rungende +Mandslatter og skingrende Kvindehvin. + +-- Kom, Godsejer ... hviskede Smeden midt i Larmen -- her er ikke Bid +for _vos_ i Aften. + +Men Nils hørte ham ikke. Han stod og tænkte paa at krybe ned til +Gaasepigen. Hun var saa lind og varm at føle paa ... + +Da greb Vennen ham fat i Armen og rev ham med sig. + +Og Latteren _stod_ ud af Døren efter dem. + + * * * * * + +Oppe i Borggaarden fik Smeden Kig paa en Lampe, der brændte bag det +hvide Forhængsstykke i et af »Asylets« Vinduer. + +Jomfru Ingwersen havde i de sidste otte Dage været temmelig daarlig, +haft Feber og Aandenød; derfor havde Fru Line paabudt, at Lampen +skulde være tændt om Natten. + +Smeden standsede og pegede mod Vinduet: + +-- Skal vi vesitte de Gamle, Godsejer? + +-- Hvad Glæde kan vi ha' af _det_? brummede Nils, der endnu gik og +tænkte paa Gaasepigens intacte Former. + +-- Bare obselvere deres Forskrækkelse! mente Smeden lystig -- De har +vist ikke set Mandfolk ved Nattetid i de sidste _hundrede_ Aar! + +-- He, he! grinede Nils, der begyndte at faa Smag for Spasen. + +-- Vi fortrædiger dem begribeligvis ikke, vedblev Smeden at lokke -- +Vi lister bare ind og gaar rundt paa Gulvet uden at mæle et Ord. + +-- Lad os ta' Støvlerne af ... hviskede Nils, da de var kommet ind i +Gangen. Han var nu ligesaa ivrig som den anden ... + +Inde i Asylstuen sov Rottbøl og Lurvadt sødelig. Men Ingwersen laa +med vidtaabne Øjne og stirrede frem for sig. Hun havde nylig haft et +fælt Anfald, og Feberen krøb rundt i hendes Hjerne. Hun lyttede vredt +til de to andres velsignede Prusten og anklagede Gud ... + +Men paa én Gang ser hun Døren ud til Gangen gaa op og to Gespenster +glide ind. De var sorte forneden og hvide foroven og havde +Menneskehoveder ... + +Ingwersen greb sig til Hjertet og vilde raabe, men kunde ikke ... + +Gespensterne gav sig til at svæve rundt og rundt paa Gulvet. +Sommetider var de kun to, syntes Ingwersen, men sommetider voksede de +og gik midt over og blev til fire, seks, otte, hele Stuen fuld: _Det +var alle Havslundegaards tidligere Ejere, alle dem, der havde hængt +og druknet og skudt sig ...!_ Ingwersens Seng begyndte at vugge frem +og tilbage ... Loftet drejede sig, Væggene sank, og Lampen henne paa +Kommoden blev til et vældigt flammende Baal: + +-- _Lurvadt!_ + +Endelig havde hun faaet Vejr til et Skrig. Et af Gespensterne havde +bøjet sig ned over hende. + +-- _Lurvadt!_ + +Lurvadt rejste sig halvt op i Puderne: + +-- Hva' er 'et? spurgte hun gnavent, (og hun syntes i sin halvvaagne +Tilstand at se to Skikkelser forsvinde ud af Døren; men glemte det +øjeblikkelig igen, da alt i Stuen ellers var, som det skulde være) -- +Hva' er 'et, Ingwersen? spurgte hun -- Vil De mig no'et? + +Men da hun intet Svar fik, dumpede hun atter om i Dynerne og faldt +straks i Søvn ... + +Ingwersen _kunde_ ikke svare. Hun hørte Lurvadts Spørgsmaal, og saa +Gespensterne svæve bort, men ikke en Lyd formaaede hun at faa over +sine Læber. Hun kæmpede og kæmpede og anspændte alle sine Kræfter for +bare at kunne faa et eneste hørligt Ord frem ... hendes Ansigt blev +ganske blaat af Anstrengelse ... der væltede store, sorte Skyer op +foran hendes Øjne ... buldrende Vogne larmede ind gennem Værelset ... +og udenfor skreg og skreg det af Mennesker, der sloges: + +-- Jesus, vær mig arme Synder naadig! + +Saa lød der paa én Gang et hvinende, skærende Skrig, der _hug_ ind +mod hendes Trommehinder, saa de sprængtes ... Og alt blev tavst for +evig. + +-- _Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør!_ + +Lurvadt var tumlet op ved Skriget og stod nu hjælpeløs rokkende foran +den Syges Seng: + +-- _Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør!_ gentog hun og famlede i +Vildelse rundt paa Kommoden efter Vandglasset, saa at det væltede, og +Vandet flød ned over hendes nøgne Fødder: + +-- _Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør!_ blev hun ved at raabe. + +Rottbøl havde rejst sit lille, blide Ansigt fra Puden. Nattørklædets +Knuder sad hende som to smaa Horn i Panden: + +-- Er det galt med Nikoline? spurgte hun, da hun hørte Vandets +Rislen, og halede Juledukken frem, som altid laa afklædt i Sengen ved +Siden af hende -- Nu skal Mor hjælpe ... + +Og hun holdt med begge Hænder Dukken ud over Sengekanten, idet hun +satte sin Tunge ind mod Tænderne og frembragte en hvislende Lyd: + +-- Tssss ...! sagde hun -- Saa, saa, saa ...! Nu sover vi pænt igen +...! + +Og med Dukken i Armen lagde hun sig tilbage i Sengen, medens hun +beroligende nynnede sin Yndlingssang om Drømmenes stormfri Lande ... + + +_Hos gamle Seemanns._ + +-- Sover Du, Far? + +-- Øff ...! Hva' er 'et, Mor? + +-- _Sover_ Du? + +-- Næi ... + +-- Skal Du ikke _op_? + +-- Jeg har været oppe ... + +-- Det har jeg ikke hørt ... + +-- Jeg har været oppe _alligevel_! + +-- Nu véd jeg, hvad Du skal gi' mig til min Fødselsdag. + +-- Hum ...? + +-- Du skal gi' mig seks nye Særker. + +-- Du holder junde af at faa nyttige Ting ellers ... til Højtiderne. + +-- Nej ... Og saa en Flaske Spridevaldemar. + +-- Hum ... + +-- Og en Æske fint Brevpapir. + +-- Er der ellers ikke andre _Smo_ting! ... Og skal vi saa sove? + +-- Ja, _Du_ kan sagtens! Bare Du _lægger_ Dig, falder Du i Søvn! + +-- Du kan jo lade være med at _tænke_! ... God_nat_! + +De gamle Seemanns Soveværelse vendte imod Nord, saa Maanen saa de +ikke noget til. Men der brændte hos dem en lille Natlampe. + +Sengene stod ikke længere Side om Side som i Ungdommens saftrige +Tider, men var begge anbragt langs samme Væg og med en massiv +Dragkiste imellem. + +Paa Dragkisten stod Lampen, og i dens vage Lys saa man paa den hvide +Hovedpude i Sengen til højre Fru Thoras lille, fine Ansigt indrammet +af en blondeprydet Natkappe ... og i Sengen til venstre Bedstefader +Seemanns høje Skaldepande og buskede Skæg. + +Taffeluret paa Spejlkonsollen inde i Dagligstuen slog. + +Den gamle Frue talte Slagene: + +-- _Tolv!_ sagde hun klagende -- Nu er Klokken _tolv_, Far; og jeg +har endnu ikke lukket et Øje! + +-- Øff ...! lød det fra den anden Hovedpude -- Da si'er Du da sæl, at +Du ikke hørte, at jeg var _oppe_ før! + +Fru Thora tav fornærmet. Men lidt efter tog hun fat igen: + +-- Den Hvidkaalssuppe ha'de Marie rigtig haft Held med sig i i +Middags! sagde hun. + +-- Hum ...! Kartoflerne var _raa_! + +-- Vist var de ej; det er bare no'en nye, vi har faaet, der godt +kunde ha' taalt og kogt lidt længere. + +-- Ja, det er jo _det_, jeg _si'er_! + +-- Nej, Du sa'e, at de var _raa_; og det er Synd for Marie, der +ellers er saa flink ... Du kom sent hjem fra Klubben i Dag; Isidor +sad og ventede for at hilse paa Dig. + +-- Vi kunde ikke blive færdig med den Domino ... Lassen er saa +langsom. + +-- Hvem vandt? + +-- _Jeg_ naturligvis ... _syv_ Partier. + +-- Ja, Du banker dem snart allesammen derhenne ... (Fru Thora gabede +højlydt) ... Nu synes jeg, jeg begynder at føle mig søvnig ... +Godnat, Far! ... Hvor er det dog no'en søde Børn, Isidors ... saa +opmærksomme mod os Gamle. + +-- Ja, de er meget søde ... Godnat ... og sov vel! + +-- Tak i lige Maade ... Ja, nu tror jeg, jeg _kan_, Gudskelov! (Fruen +gabede igen) ... Man har det bedst i sin Seng! sagde hun -- +Frederiksen var her da i Formiddags med Gasregningen. + +-- Hum ... Hvor _mejet_? + +-- Elve Kroner. + +-- Var det ikke _mejet_? + +-- Nej, vi har strøget to Gange. + +-- _Betalte_ Du? + +-- Ja ... Husk nu, Du _skylder_ mig ... Og hal'treds Øre for den Lap +paa Galochen ... (Hun gabede for tredie Gang) Ak, ja, ja, ja! sagde +hun -- Véd Du, hvad der saa tidt gør mig ondt, Far ... at jeg ikke +kan faa Dig til at bede Aftenbøn med mig. + +-- Jeg er for gammel til den Slags Narrestreger! brummede han og +vendte sig demonstrativt -- God_nat_! + +Midt paa Fru Thoras Dyne viste der sig nogle svage underjordiske +Bølgebevægelser. Det var hendes Tommelfingre, der begyndte at snurre. + +Men Bevægelsen døde dog hen uden at have kulmineret. Søvnen tog +hende ... + + +_I Familiehuset._ + +Lige indtil Klokken godt to havde der været stille inde hos +Lig-Johanne. + +Men saa vaagnede den lille Juliane, der delte Seng med Moderen, ved +at denne pludselig greb hende i Brystet og sagde: + +-- Der _er_ de! og i samme Nu stod midt ude paa Gulvet. + +Juliane, som vidste Besked med Anfaldene, sprang ogsaa ud af Sengen +og løb hen og greb Moderens Haand. + +-- Der _er_ de! Kan Du høre? De kommer nærmere! -- stødte Johanne +frem i sin Angest. + +Men den lille klappede beroligende hendes Haand: + +-- Nej, nej, vist ikke saa, Mor ... sagde hun sagtmodig -- Kom, saa +_gaar_ vi lidt; det plejer jo at hjælpe. + +Og Moder og Datter begyndte at vandre op og ned i Værelset. + +-- Luk Øjnene, Mor; jeg skal nok lede Dig. + +Lig-Johanne klemte Øjnene fast i. Og Juliane førte hende varsomt frem +og tilbage over Gulvet. + +-- Hurtigere! Hurtigere! + +-- Jamen her er jo ikke Plads, Mor ... + +Gennem de lave, smaarudede Vinduer saa man ud over Markerne, der laa +hvide af Maanetaage. Hist og her ragede et Træ frem og Taget af et +Hus. + +-- Hurtigere! Hurtigere, Juliane! Ellers kan jeg høre dem! + +-- Ja, ja ... sagde den lille og fremskyndede Farten, saa godt det +lod sig gøre i den snævre Stue ... + +Da Sagerne efter Pin'de-Jenses Død var ordnede, havde Johanne faaet +udleveret hans kontante Penge, hans Sparekassebog og Kisten med hans +Ejendele. + +Der havde været Forslag oppe om at tage Bogen under Forvaring og kun +udbetale hende en mindre Sum ad Gangen. Men Johanne havde i den +Anledning raset og skabt sig gal; og man var derfor nøjedes med at +dele de femhundrede Kroner, hvoraf den ene Halvdel blev sat fast for +Juliane, medens Resten blev overgivet Moderen. Og hun havde ikke +været ædru siden. + +Tanken om at komme ind paa et Drankerasyl og blive gjort til +Menneske, var forlængst dunstet bort og glemt. Lig-Johanne tænkte +ikke paa andet end at fylde sig med døvende Drikke. Saasnart hun +havde sovet en Rus ud, begyndte hun paa en frisk; hun taalte ikke at +tænke paa Jens og hans Endeligt, skønt ingen havde fattet Mistanke +til hende ... + +-- Hurtigere! Hurtigere, Juliane! + +-- Ja, ja ... Vil Mor ikke, at vi skal tage vores Træsko paa, som vi +plejer, saa hører Du ikke saa godt? + +-- Jo! Hvor er de? + +Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem. Og nu begyndte de +begge at larme op og ned ad Gulvet, saa at Støjen gav Genlyd i hele +Huset, Johannes Stue laa i Midten ... + +-- Nu er det galt med hende derinde igen! mumlede Spat-Marie, der +boede i den nordre Stue -- Aldrig ka' En faa sin Nattero i Fred! + +Og Maren Ørentvist i den søndre Stue trak Dynen bedre op over Hovedet +og bandede i Søvne. + +Men inde hos Lig-Johanne vedblev de at trave ... + +-- Hør! Hør! Juliane! Nu er de lige her udenfor! + +-- Tramp, Mor, tramp! sagde den lille og satte selv Fødderne i +Gulvet, saa at det værkede i hendes magre Knæ. Hun havde forlængst +opdaget, at det ikke nyttede at ville tale Moderen til Fornuft; man +maatte gaa ind paa hendes Idéer for nogenlunde at beholde Magten over +hende: + +-- Tramp, tramp! gentog Juliane. + +Og de trampede nu begge løs, saa at Spat-Marie gav sig til at dundre +i Væggen. + +Johanne knugede Datterens Haand, saa at Barnet var ved at skrige: + +-- _Hør!_ hviskede hun stiv af Angest. + +-- Det er bare Marie her ved Siden af, Mor ... + +Og de travede videre ... + +Den Dag Lig-Johanne havde kastet sin Mand ind under Hestene og var +flygtet bort gennem Døren til Møddingen, havde Svinepasseren, Rasmus +Repsholt, netop lukket alle Smaagrisene, vel et halvt hundrede +Stykker, ud. Johanne var faret midt op imellem dem, og var faldet +omkuld, havde rejst sig fortumlet og var faldet igen, medens Grisene +i deres Forskrækkelse hvinende og skrigende var løbet hen over hende +og havde traadt hende paa Kroppen og i Ansigtet. + +Dog, det havde mindre at sige, da hun var sluppet uset bort. + +Men Natten efter Mandens Begravelse, da hun havde drukket sig en +kraftig Rus for at kunne sove, var hun pludselig vaagnet midt om +Natten ved at Stuen havde været stuvende fuld af Smaagrise. De sad +paa deres Haler Side om Side, saa mange Gulvet kunde rumme, og gloede +paa hende med deres smaa onde, rødkantede Øjne, indtil hun havde +faaet Juliane til at kravle ud af Sengen og jage dem væk med Kosten. + +Men hele Natten til hen paa den lyse Morgen havde Johanne kunnet høre +Dyrenes Skraben og Grynten rundt omkring Huset ... + +Og det var denne Grynten og Skraben, Lig-Johanne nu altid troede at +høre, naar Anfaldene meldte sig. + +Ind i Stuen vovede Bæsterne sig ikke oftere, da der sov et uskyldigt +Barn derinde. Men nu pønskede de paa at _vælte_ Huset; Jens skulde +hævnes. Og Johanne hørte dem komme anstigende i tusindvis og grave og +rode i Jorden med deres Tryner. Hver eneste Nat hørte hun dem. Der +kom flere og flere til. Nu var der vist snart over en Million! Og i +Nat vilde det ske! I Nat vilde de komme og vælte Huset ned over +hendes syndige Hovede ...! + +-- Der er de! Der er de, Juliane! Hør, hør! + +-- Nej, nej, Mor, det er bare en Vogn, der kører forbi ... + +Men Johanne rev sin Haand ud af Datterens og fôr hen til Vinduet: + +-- Se, se! hviskede hun, og Rædselen fik Haarene paa hendes Hoved til +at fryse; thi hun saa ude i Maanelyset en uhyre Halvcirkel af sorte, +hvide og brogede Svin rykke frem. De rodede Jorden op Tryne ved +Tryne, deres smaa, onde Øjne lyste som Ild, og deres Grynten fyldte +Luften med en ond Lyd som af et stort Hjuls brummende Svingen ... +_Nu_ vilde det ske! _Nu_ var Øjeblikket inde! Om et Minut vilde de +have omringet Huset og væltet Grundvolden; Murene vilde styrte +sammen, og Dyrene trampe hen over hendes Ansigt og Lemmer med deres +stinkende Fødder ligesom hin Dag paa Havslundegaards Mødding ...! + +-- Luk Øjnene, Mor! Luk Øjnene! + +Men førend Datteren kunde forhindre det, fôr Lig-Johanne hen til +Døren, rev den op og løb ud. Træskoene slængte hun af sig. Og idet +hun trak Særken sammen om de nøgne Ben, krummede hun sig forover for +at samle al sin Styrke og satte i et langt Spring tværs over Svinene +og bort i Maanetaagen ... + + +_Paa Hvidgaard._ + +Klokken var fem. Solen havde været fremme en Time ... + +Karlene kom ludende af Søvn smaaluntende nede fra Ladegaarden for at +æde Davre i Borgestuen ... Svanerne pladskede allerede rundt i +Voldgraven. Og omkring Fontænen i Borggaarden gik Paafuglene og slog +Hjul og skreg deres ildelydende Skrig ... + +-- Hold Kæft! sagde en morgengnaven Karl, da han gik forbi, og +sparkede arrigt en Sten midt ind imellem dem ... + +-- -- + +Paa sit ensomme Leje i det store Soveværelse mod Haven laa +Hofjægermester Palle og sov. + +Solskæret paa Ruderne havde ikke formaaet at vække ham og ejheller +Støjen fra den vaagnende Gaard. Sent var han nemlig gaaet til Ro, og +Time efter Time havde Savn og Længsel holdt ham vaagen. + +Først ud paa Morgenstunden havde Søvnen forbarmet sig over ham -- som +det hedder. + +Men da drømte han ... + +Igen og igen drømte han den samme bittersøde Drøm om sin Hustru Mona: + +Hun laa ved hans Side, Armene havde hun slynget om hans Hals, og +hendes Legeme brændte imod hans ... Men naar han da vilde tage hende +ind til sig for at favne hende helt, svandt hun bort, og han vaagnede +beskæmmet og var ensom som før ... + +Saaledes gled hans Enkemands-Nætter hen. + +-- -- + +Alvilda hed en af Gaardens Stuepiger, et stort og kraftigt Kvindekøn +paa et Par og tyve Aar ... + +Palle og Mona havde ofte sammen moret sig over Pigens maabende +Betagelse af sin Husbonds mandige Skønhed. Hun kunde standse op midt +i sit Arbejde ved Middagsbordet for at glo paa ham _lam_ af Ærefrygt. +Han var hende en Aabenbaring, en _Guddom_, for hvem hun følte en +sitrende Trang til at _ydmyge_ sig. I den dybeste Underdanighed vilde +hun have ladet sig føre til hans Leje for efter endt Højtidsoffer +knælende at have sat hans Fod paa sin Nakke og takket ham for, hvad +han havde ydet ... Thi hun var _Kvinden_ i Renkultur, _Hønen_ af +Guds Naade, der i grænseløs Underkastelsestrang nejer sig mod Jord, +naar hun møder paa sin Vej _ham_ den eneste ene: Manden, Elskeren, +_Hanen_! + +-- -- + +Saalænge Fru Mona levede, havde Palle Uldahl ikke haft Tanke for +andre Kvinder. De kunde være lokkende og æggende i deres modne +Skønhed, som i sin Tid Fru Line paa Havslundegaard var det ... eller +de kunde være spillende, sansehidsende unge som den lille Minka fra +Mosegaarden ... Palle saa vel paa dem med Behag; men han begærede dem +ikke. Han vidste, at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og +mangfoldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas Arme ... + +Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han var ladet ene +tilbage. + +Og da var det, at Angeren greb ham, Angeren over et forspildt Liv, og +drev ham hvileløs rundt i Hvidgaards tomme Stuer: + +-- Han havde syndet tungt baade mod sig selv og Mona! Hendes Død +havde klaret hans Blik, og han saa nu grant, at det i Grunden slet +ikke var Monas _Legeme_, der fornemmeligst havde bundet ham til +hende: _det var hendes Sjæl_! Hendes rige, mangfoldige _Sjæl_, var +det, der havde fyldt hans Dage med en April-Maaneds rigtskiftende +Taarer og Sol! .... Ak, hvorfor kom man aldrig til Sandhedens gyldne +Erkendelse, førend det var for silde ...! + +Og han besluttede at benytte hele Resten af sit Liv til at sone denne +Synd. Han vilde gøre Mona Lisa et Tempel i sit Bryst; en Helligdom, +hvori hendes forklarede Træk skulde evigt lyse ham i Møde; et _Altar_ +vilde han oprejse hende, foran hvilket han kunde ofre til hendes +velsignede Minde! + +Som hun havde været hans første egentlige Kærlighed, skulde hun blive +hans sidste. Aldrig skulde nogen anden Kvinde fortrænge Mona Lisas +Billede af hans Hjerte og hans Arme! + +Saaledes svor han. + +Og det var, som om hans Længsel efter den store Hedenfarne Dag for +Dag ligesom lutredes derved, blev renere, sartere, mere aandig ... + +-- -- + +Klokken slog syv. Det bankede stille paa Døren, og Alvilda Stuepige +traadte ind med en Bakke, hvorpaa stod Hofjægermesterens Morgenmad: +seks Spejlæg, fire Stykker afskaaret Skinke, Brød, Smør og Kaffe, som +hun anbragte paa Bordet foran hans Seng. + +Palle fôr over Ende hed af Søvn og Drømme: + +-- _Mona_ ...! stammede han og bredte henrykt Armene ud ... + +Og først ni Maaneder senere blev han klar over Fejltagelsen. + + + + +SLUTNINGEN + + + + +Dagen efter sin mislykkede Ekspedition til Mejeriet havde Nils Uldahl +og Smeden, væbnede med kraftige Egespir, opsøgt Forvalter Larsen for +at tage Hævn over ham for hans Blasfemi med Rikke. + +Men Gaardens Karle var, imod Sædvane, ilet Forvalteren til Hjælp; og +der havde fundet et regulært Slag Sted, som var endt med de to +Venners forsmædelige Nederlag. + +Man havde maattet _bære_ dem hjem. Smeden til hans Hytte i Landsbyen. +Og Godsejeren til hans Taarnværelse. + +Og medens Nils Uldahl laa her i Uger skamslaaet, værkbruden og ædru, +var det, at hans Livs store Vendepunkt indtraf ... + +-- -- + +Det var sig en Aftenstund, medens Fru Line trofast sad ved sin Mands +Seng og skiftede de vaade, kølende Omslag paa hans skamferede Næse, +at Nils pludselig greb hendes Haand og hviskede et: Tak! ... saa ømt +og usigelig mildt, at hendes store, varme Kvindehjerte rørtes til +Bunden derved. Hun glemte alt det onde, han i deres Ægteskabs lange +og trange Aar havde forvoldt hende; thi det var, som lød der i dette +ene ydmyge Tak en Genklang af alle de fine og forstaaelsesfulde Ord, +der fyldte hver Side af hans Ungdoms Kærlighedsbreve, dem hun endnu, +trods alt, pietetsfuldt forvarede, og som ofte, sammen med hin +trøsterige Kortoplægningskunst, havde bragt hende frelst over saa +mange bitre Stunder ... + +Og Blidheden i hans Blik og Stemme indgød hende paa én Gang Mod til +at meddele ham det, hun hidtil havde skjult for ham, men som dog +engang _maatte_ siges: + +-- Nils ... begyndte hun tøvende -- jeg har noget ... noget at +fortælle Dig ... Tror Du, at Du er stærk nok til at kunne taale at +høre det? + +-- Jeg véd det ... nikkede han stille bag Omslagene. + +-- _Véd_ Du det? + +-- Ja ... Men fortæl kun. + +Hun tøvede endnu. Taarerne steg hende i Øjnene, saa stor var hendes +Medfølelse med ham, og hun glemte ganske, at Ulykken ligesaa fuldt +ramte baade hende og Børnene: + +-- Vi skal rejse fra Havslunde, Nils ... lød det saa -- Forvalter +Larsen har været hos Kreditforeningen, og den har givet ham Medhold +... Gaarden er solgt. + +-- Til hvem? + +-- Til ... til Hans Henriksen fra Ravnsholt. + +Her havde hun ventet et Skrig af Harme og saá paa ham i angstfuld +Forventning: + +-- Nils, stakkels Nils ... sagde hun. + +Men han bøjede kun ydmygt sit skamferede Hoved saa dybt og +angergivent, at det kolde Omslag paa hans Næse faldt af: + +-- Og hvad siger Pigebørnene? hviskede han. + +-- Aa, at Du dog tænker først paa _dem_, Nils! sagde hun og lagde +Omslaget igen til Rette -- Hvor Du er god! + +-- Jeg vil forsøge paa at blive det ... smilede han sørgmodigt +tilbage -- Men Du svarede mig ikke paa mit Spørgsmaal ... + +-- Jo, skyndte hun sig -- Sofie er naturligvis meget nedslaaet; hun +mener jo ikke, at hun kan leve noget andet Sted end her ... Men de +andre tager det roligt. + +-- Og Du selv, Line? + +-- Aa, _jeg_! smilede hun -- bryd Dig ikke om _mig_! ... Jeg var bare +bange, Nils, at Du ... Saaledes baade at miste Egesborg og Havslunde +... Og at det netop skulde være dem fra _Ravnsholt_, der ... + +Han greb hendes Haand og trykkede den taknemmelig: + +-- Man maa lære at bøje sig for Guds Vilje ... sagde han. + +-- Ja ... + +Fru Line trak sin Haand til sig og sendte ham et uroligt Blik. +Angesten og Usikkerheden tog hende igen: + +-- Hvad var der foregaaet med Nils? Hvorfra denne pludselige Ydmyghed +og Gudsfrygt! Det var jo ellers kun, naar han var beruset, at han +blev religiøs ... Skulde han uden hendes Vidende ...? + +-- Jeg har længe vidst, hvordan det vilde ende, fortsatte han, da +Fruen stadig forblev tavs -- lige siden Onkel Joachim fik lokket den +Stav fra Fader, har jeg vidst, at det vilde komme, baade Ulykken med +Egesborg og med Gaarden her ... derfor styrtede jeg mig ud i dette +vilde Liv. Men nu har Gud jo vendt det til det gode, smilede han glad +-- og vi kan begynde at bygge op igen, Du, Børnene og jeg ... For +ikke sandt, Line, I vil tilgive mig ... I svigter mig ikke, vel? + +-- Nej ... stammede hun forvirret. + +-- Aa, hent dem! Hent Børnene! vedblev han ligesom henrevet af det +ny, der gærede i ham -- Hent Børnene, kære Hustru, at vi kan glæde os +sammen over det, der er sket ... alle! + +Omslaget faldt igen af hans Næse, og hun lagde det atter til Rette: + +-- Det Omslag ... sagde hun. + +-- Ja, det Omslag! gentog han begejstret -- Det store, store Omslag! +... Hent Børnene, Line, min Hustru, at jeg kan bekende det for dem! + +-- Jamen Nils ... forsøgte hun. + +-- Aa, Line, Line, saa svigter Du mig dog alligevel! sagde han +smerteligt. + +-- Nej, nej, jeg gør ikke, Nils ... Men ... men _hvad_ er det, vi +skal glæde os over? + +-- Over at det gamle er forbigangent og alt er blevet nyt! + +Hun bøjede sig hurtig ned over ham og greb ham i Skulderen: + +-- Du har _drukket_, Nils! sagde hun -- Og Doktoren havde dog saa +strengt forbudt det! + +-- Ja, jeg har drukket! raabte han i Ekstase -- Men af et Væld saa +dybt og rigt, at mit Hjerte svulmer derved! ... Hent Børnene, at jeg +ogsaa kan give _dem_ at drikke! + +-- Jamen, Nils ... + +-- Hent Børnene, Line! Jeg beder Dig! At den store Prøve kan finde +Sted! + +-- Hvilken Prøve ...? + +-- Om _Kærlighed_ overvinder alt ... Hent Børnene! + +Og Fru Line adlød ... + +-- -- + +Men Pigebørnene nægtede samdrægtig at være hende følgagtig: + +-- Jeg tror ikke et Sekund paa den gamle drevne Svend! sagde Frøken +Charlotte -- Han vil bare have fat i vore Penge! + + + + +Madam Pompadour Henriksen havde i det lange Løb omsider maattet bøje +sig, og den lille Mose-Minka triumferede ... + +Sagen havde haft følgende Forløb: + +Da Handelen om Havslundegaard var bleven indledet med +Kreditforeningen, havde det været Madam Henriksens Plan, naar Købet +var gaaet i Orden, at anbringe sin næstældste Søn, Jeppe, paa +Havslunde og lade Anders, den yngste, overtage Kragholm, der var +mindre. Og naar saa Hans, den ældste, fik Ravnsholt, den største af +de tre Gaarde, tilskødet, var enhver af Sønnerne blevet forsørget +efter Aldersmaal, og Retfærdigheden sket Fyldest ... + +Men ude paa Mosegaarden sad altsaa den landflygtige Fru Minka, der +ogsaa vilde have et Ord med i Laget: + +-- Hans! sagde hun derfor en Dag til sin Ægte- og Folketingsmand -- +hvorlænge vil Du endnu gaa rundt her til Latter for hele Egnen? + +Hans stirrede beskæmmet mod Gulvet, medens Minka betragtede ham +prøvende. + +Og Resultatet af denne Undersøgelse blev, at da han igen løftede +Øjnene for at svare, kastede hun sig højt hulkende til hans Bryst: + +-- Du elsker mig ikke mere, Hans, klagede hun -- for saa vilde Du +ikke finde Dig i, at din Moder saaledes nedværdigede mig! + +Hans strøg, klappede og knugede sin Dame og forsikrede, at han aldrig +havde elsket hende højere end netop for nærværende. + +-- Saa maa der gøres en Ende paa den Komedie, sagde hun og bremsede +sin Graad -- Du maa forlange, at din Mor flytter med Jeppe til +Havslundegaard og lader os to være i Fred paa Ravnsholt! + +-- _Det gør hun ikke!_ sagde Hans med dyb Overbevisning. + +Men da rev Minka sig ud af hans Arme og raabte: + +-- Saa forbyder jeg Dig nogensinde oftere at komme her paa +Mosegaarden! Og _kommer_ Du alligevel, lukker jeg mig inde paa mit +Værelse, og Du skal ikke faa Lov til at se saa meget som en Flig af +min _Kjole_ engang! Jeg _vil_ ikke længere finde mig i denne lumpne +Behandling! Er _Du_ et _Mand_folk? Skal _Du_ hjælpe til at styre +Landet? Hæ, jeg ser Dig staa og fjotte inde i Folketinget, Du som +ikke engang er Mand for at bringe Orden i dine egne Affærer! + +-- Lille Minka, lille Minka ... Slaa koldt Vand i Blodet ... + +-- Jeg vil _skilles_! fôr hun fort -- Det er meget bedre, at vi +_skilles_; saa faar vi da en Ende paa det! + +Her begyndte hun paa ny at klage og jamre, som skulde hendes arme +Mose-Hjerte briste: + +-- Og _jeg_, der holder saameget af Dig, hulkede hun -- det véd Du da +selv! + +-- Ja, det vidste han, det vidste han ...! + +Og han gav sig i sin høje Nød atter til at stryge, klappe, knuge og +forsikre ... + +Hvornæst de gik i Seng. + +Og Morgenen derpaa, da han tog Afsked, svor han at ville tale +alvorligt med sin Moder. + +-- -- + +Men naturligvis mødte han den stejleste Modstand. + +Pompadour, der aldrig i sit Liv havde let før, slog i sin Uøvethed en +Art Latter op, som nærmest lignede Brølet fra et vondt Dyr, da hun +hørte Sønnens Forslag om at vige Gaarden til Fordel for ham og +Svigerdatteren: + +-- Ha, ha, ha! sagde hun -- Ikke om I saa møder her udenfor med tolv +sorte Hingste, skal Du faa flyttet mig saameget som en _Tomme_ for +den snottede Tøses Skyld! + +-- -- + +Da Hans returnerede til Mosegaarden med dette pompøse Afslag, gav +Minka ham som Velkomst en kraftig Ørefigen og lukkede sig inde: + +-- Hun vilde ikke _se_ ham! Hun kunde ikke _taale_ det! Hun vilde +_skilles_! Hun kunde ikke _udstaa_ ham! ... + +Men en halv Time efter, da han sad i Jægermesterens Kontor og +drøftede Sagen med Forældrene, blev Døren fra Entréen aabnet paa +Klem, og et blaarødt, gennembrølet Ansigt viste sig i Sprækken og +sagde mildt, men afbrudt af Hikke: + +-- Hans ... kom ... lidt ... + +Og Hans skrumlede henrykt op og ud ... + +Minka havde nu i sin Ensomhed udklækket en anden Plan: + +De to ældste Brødre skulde bytte Gaarde: + +-- Jeppe tager Ravnsholt, sagde hun -- og Du tager Havslunde. Og saa +flytter jeg til Dig! Er Du ikke henrykt? + +Hans gumlede. + +-- Jamen Ravnsholt er jo godt hundrede Tønder Land større ... kom det +saa. + +Da sank Minka livløs ned for hans Fødder: + +-- Gaa! Bort fra mine Øjne! Du elsker mig ikke! + +-- -- + +Men den folkekaarne blev. Og Sagen ordnedes efter usigelige Baduljer, +som hans Kone havde villet det ... + +Fremtiden laa nu lys for de Unge. + + + + +Den første September skulde den nye Ejer overtage Havslunde; og +Familien Uldahl havde derfor fuldt op at gøre med at forberede og +ordne alt fornødent ... + +Den femtende August blev der afholdt en Auktion over Indbo og +Brugsgenstande. Alle Sagerne var anbragt i Borggaarden. Vejret var +godt; og Folk kom myldrende milevidt fra som Ravne til et Aadsel ... + +Henne i Hjørnet mellem Hovedfløjen og »Asylet« var lavet en +Forhøjning af Tønder og Brædder, og her sad Auktionarius og raabte, +saa hans Stemme skar gennem Larm og Snak. + +Det var egentlig Isidor Seemann, der skulde have fungeret som +Udraaber, men han havde overladt Sviren til anden Fuldmægtig: + +-- Tre Kroner og femoghalvfjerds! skreg denne Stedfortræder +muntert frem over Hovederne paa Forsamlingen -- Tre Kroner og +femoghalvfjerds! ... Ingen bedre? Ingen bedre? ... Det er en ganske +dejlig Overfrakke! Der er ligefrem Silkefoer i den! ... Det er noget +for _Dem_, Kristian Poulsen (Han pegede frem mod en lille grinende +Bondemand)! Tre Kroner og femoghalvfjerds for en silkeforet +Overfrakke, det er jo Røverkøb! Naa, Kristian Poulsen, bli'er det til +noget? (Kristian Poulsen nikkede) _Fire_ Kroner! Første ... anden ... +tredje Gang! _Fi-re Kro-ner!_ ... Bum! (Hammeren faldt.) Værsgod, +Kristian Poulsen! Slid Frakken med Helsen! ... Eller lad den sy om +til Deres Svigermoder, hun har vist godt af at blive silkefoeret! + +Publikum klukkede og vred sig af Latter. + +Et nyt Nummer blev raabt op ... + +-- -- + +De Uldahlske Damer havde lukket sig inde paa deres Værelser. + +Men Nils havde taget Martyriet paa sig og gik stille og ydmygt +omkring mellem Mængden. Arrene fra Kampen med Forvalter Larsen saas +endnu tydelig i hans Ansigt; navnlig det store, blodrøde tværs over +Næsen. Men Nils bar dem uanfægtet til Skue; og Fred og Forsoning +lyste i hans Øjne. + +Denne Helgen-Adfærd beredte mangen en tilstedeværende en dyb +Skuffelse. Man havde glædet sig til at se »Godsejeren« vakle drukken +rundt og larme og rase, som han ellers plejede, naar den mindste +Smaating stod ham imod. + +Der var endogsaa en forstærket Politistyrke af to Mand til Stede! + +Men her, hvor Nils Uldahls Gods og Ejendom under Latter og +Vittigheder spredtes for alle Vinde, og en nyfigen og skadefro Hob +dulgt og aabenlyst frydede sig over hans Hjems Ruin, her gik han selv +fredsommeligt om, rolig og behersket, som vedkom den hele +Vederstyggelighed slet ikke _ham_. + +Det var til at ærgre sig pukkelrygget over! ... Men der kom da Gud +være lovet Hans Henriksen og Kone fra Ravnsholt ... og de stilede +lige hen imod Nils ... saa nu _maatte_ det da forhaabentlig ende med +en Komedie! + +Og man noterede med Tilfredshed, at det store Ar tværs over +Godsejerens Næse, blev end rødere og kendeligere, da han fik Øje paa +Parret ...! + +Minka gik og lo og talte højt og pegede de Sager ud, som hendes Mand +burde købe. + +-- Hyss! Der er Godsejeren! sagde Hans pludselig og vilde dreje af. + +Men Nils rakte venligt smilende Haanden frem og sagde: + +-- Goddag, Hans Henriksen ...! Ja, nu er det _Dem_, der skal tage +Kampen op her. Bed Vorherre hjælpe Dem, at De ikke farer i _mit_ +Kølvand! + +Og da Hans stod stum uden Evne til at klare Øjeblikket, vendte Nils +sig til Minka: + +-- Goddag, lille Frue ...! Saa De er ogsaa kommet til Auktion ... + +-- Ja--e ... stammede Minka rødmende. Det var deres første Møde efter +hans Voldtægtsforsøg. + +Men Nils klappede faderligt hendes buttede Kind og fortsatte: + +-- Ja, se nu at faa Manden til at købe saa meget som muligt ... saa +bliver det da, hvor det hører hjemme. + +Og han klappede hende engang til og gik smilende bort ... + +-- Satans ogsaa! mumlede Bønderne skuffet -- Hva' gaar der af ham i +Dag! + +... Da tonede Forvalter Larsen frem, lang og overmodig. + +Han hilste højrøstet paa de omkringstaaende, medens han haanligt +plirende saa' hen mod sin fordums Herre og Husbond: + +-- Saadan skal de ha' det, de Smørtyve! fniste han. + +Nils Uldahl standsede sin Gang, da han hørte Forvalterens onde +Fnisen. + +Saa gjorde han sindig omkring og gik tilbage. Hans Ansigt var blegt, +og Arrene stod i det som Strimer af Blod. + +-- _Endelig!_ tænkte Bønderne befriet -- Nu _kommer_ det! + +Men paa ny bød Nils Uldahl fredsommeligt en Haand frem: + +-- Forvalter Larsen, sagde han, og kun faa opfattede, at hans Stemme +dirrede en Smule -- kan De tilgive en gammel Mand hans utidige +Overilelse ... Jeg gør Dem herved min Undskyldning! Vil De række mig +Deres Haand som Tegn paa Forsoning? + +Forfjamsket stak Forvalteren sin Haand frem, og Nils greb den og +trykkede den ... + +Og da Nils Uldahl endogsaa senere paa Dagen gik hen og hilste paa sin +Arvefjende gamle Søren Jensen, »Studeprangeren«, der havde købt hans +Fædrenegaard Egesborg, indsaa Bønderne, at Godsejeren havde taget +Skade paa sin Forstand og opgav ham ... + + + + +Frøken Charlotte havde gjort sin Fader Uret ved ikke at ville tro paa +hans gennemgribende Sjælsomvæltning; thi Dag fulgte paa Dag uden at +Nils Uldahl i mindste Maade faldt tilbage til sit gamle syndefulde +Levned. Spiritus nød han ikke mere, Kort rørte han ikke, og ikke saa +han ad Kvinder til. + +Ja selv sin Hjerteven Smeden, der paa ny havde meldt sig til +Tjeneste, viste han Vintervejen. + +Naturligvis dog først efter i milde Vendinger at have prøvet paa at +tale til hans udødelige Sjæl ... + +Gribende var det at se disse to gamle Kombattanter, hvidhaarede og +arrede af den samme Livets Kamp, sidde tørmundede Side om Side i +Taarnværelset ved hint alderstegne Mahognitræs Klapbord, hvorover +fordum Vinen havde flydt og Kortene danset ...! + +Nils Uldahl havde fortalt om, hvorledes Frelsen var kommet til ham +gennem hans kære, salige Moder, der havde vist sig for ham i Drømme +og ved sine Ord og Bønner manet ham bort fra Fortabelsens brede, +asfalterede Vej ind paa Forsagelsens smalle og stenede ditto: + +-- Smed, Smed! endte han sin ophøjede Tale -- Vend om! Vend om! Ogsaa +_Din_ Besøgelsestid er nu inde! + +Men Smeden kneb underfundigt et Øje sammen: + +-- Og Godsejeren vil heller ikke mere ha' med _Fruentimmer_ at gøre? +spurgte han. + +-- Nej, nej! sagde Nils forfærdet -- Aldrig! + +-- Men hvor vil Godsejeren saa blive af med 'et, da? + +-- Det maa Gud om! + +-- Og _drikke_, vil Godsejeren heller ikke mere? + +-- Nej! + +-- Jamen hvad er der saa tilbage, spør jeg? + +-- Fors_a_gelsen, Smed! Den store Glæde ved Fors_a_gelsen! + +Men Smeden rystede sit hvide Hoved. + +-- Jeg synes saamæn, vi maa forsage nok i Forvejen, sagde han -- at +Vorherre gerne kunde unde vos de Par Fornøjelser, der er til Rest! + +Og atter kneb han skælmsk et Øje til: + +-- Vil Godsejeren kanske saa heller ikke _spise_ mere? + +Nils smilede overbærende: + +-- Jo, _spise_ vil jeg, sagde han -- Men kun det _fornødne_! + +-- Naa _dog_! nikkede Smeden, og Latteren tog ham -- Ja, saa +Velbekomme da! sagde han og stod op -- Og Adjøs med det samme ... Og +god Fornøjelse! + +-- Tænk nu over mine Ord, Smed! raabte Godsejeren efter ham. + +-- Ja -- ha--ha--a! sagde Vennen og fôr af Sted. + +Nils Uldahl saa ham fra sit Vindue flygte krumrygget ned gennem +Gaarden. Benene slog sommetider ligefrem Kryds under Smeden, saadan +lo han. + +Men dette rørte ingenlunde Hr. Nils. Han vidste jo, at Forsagelsens +Vej var kantet af Haanens Torne og Spottens Skarntyder ... + + + + +Det var Bortrejsens Dag ... + +Familien Uldahl sad om Frokostbordet i Spisestuen. Hen paa +Eftermiddagen skulde man forlade Havslunde. + +Kasser og Kurve stod fuldt pakkede langs Væggene, og Sække med Linned +og Klæder, og Byldter af Dyner og Puder. + +Vinduerne var uden Gardiner. Dagslyset faldt skærende ind over det +hele Kaos ... + +Man spiste under fuldstændig Tavshed. Kun af og til lød et »Værsgod« +og et »Tak«, naar Fadene gik rundt ... + +Pludselig dukkede Frøken Sofies lille, blege Ansigt op foran en af +Ruderne ud mod Haven; men forsvandt straks igen, uden at nogen havde +set hende. + +Nils Uldahl sad og stirrede vedholdende ned i sin Tallerken. Foran +ham stod et Glas Mælk ... + +Ved Fru Lines Formidling havde han i de sidste Par Uger hver Dag +deltaget i Familiens Maaltider. Og naar om Aftenen Lampen i +Dagligstuen blev tændt, gled han stille ind fra Døren til Entréen og +satte sig paa en beskeden Stol i en Krog taknemmelig over, at man +ikke viste ham bort, eller rejste sig og lod ham ene tilbage ... + +Alt dette havde Fru Lines varmtfølende Hjerte og gode milde Ord lidt +efter lidt faaet gennemført. + +Kun Frøken Sofie holdt sig vedblivende urokkelig afvisende overfor +enhver Art af Forsoning. Faderen var endogsaa blevet hende om mulig +endnu modbydeligere siden hans Ydmyghedsperiode var begyndt. Hun +spiste aldrig sammen med de andre; og hun forlod et Værelse, saasnart +Nils viste sig. Han syntes hende et lumsk og urent Dyr, og hun flyede +gysende hans Nærhed. En Dag, da hun og Nils tilfældigvis mødtes i +Entréen, og han frygtsomt og bønfaldende havde lagt sin Haand paa +hendes Skulder, flygtede hun ud i Gaarden og kastede op af Væmmelse +ved hans Berøring. + +Fru Line havde atter og atter tryglet og bedt hende om at beherske +sig. Men Sofie havde vendt sit forskræmte Ansigt op mod hende og +sagt: + +-- Jeg _kan_ ikke, Mor, jeg _kan_ ikke! Det nytter ikke! + +-- Jamen, lille Sofie, husk dog paa, at naar vi nu flytter til Byen +og faar en meget mindre Lejlighed, saa bliver Du jo nødt til at ... + +Sofie afbrød hende: + +-- Jeg flytter ikke med! sagde hun haardt -- Og lad mig saa være i +Fred! + +Og Fru Line havde resigneret bøjet Hovedet. Hun forstod ikke sine +Børns haarde Hjerter ... + +Og da hun senere oppe i »Kapellet« efter Sædvane havde taget sine +Kort frem for ved deres trofaste Hjælp, at søge Trøst og Oplysning +for Fremtiden, havde der midt i en ellers løfterig Stjerne pludselig +lagt sig et sort og uigennemskueligt Spader-Es i Vejen, saa at alt +fremdeles henlaa i Uvished og Mørke ... + +-- -- + +Ogsaa fra Samkvemmet med sine Søstre havde Frøken Sofie trukket sig +tilbage. Hun fandt i sit lille, oprørske Hjerte, at de bar sig lavt +og usselt ad ved saaledes at tage Faderen til Naade, blot fordi han +nu, som hun i sin ungdommelige Kortsynethed kaldte det: »krøb og +logrede og skabede sig hellig!« + +Og hun undgik deres Selskab og strejfede Dagene igennem kun fulgt af +Tyrk rundt i Skovene og langs Bugtens Strand ... + +Hun var som en fredløs og vildfarende lille Fugl, der en Nat +pludselig er vaagnet af sine Drømme og har set, tæt foran sig, i et +Kattedyrs gulgrønne Blik al Livets isnende Rædsel ... + +Kære, kære Isidor (skrev hun for sidste Gang i sin Dagbog), jeg kan +ikke mere holde Livet ud. Naar de andre i Eftermiddag tager herfra, +tager jeg ikke med. Jeg _vil_ ikke bort fra Havslunde! Jeg vilde jo +alligevel bare springe af Vognen og skrige og skrige og løbe tilbage +og blive vanvittig af Længsel! Hvor kan man dog elske et Sted saa +højt, hvor man har haft det saa ondt? Jeg véd det ikke. Nej jeg vil +dø, det er det eneste, der er for mig at gøre. _Og saa er der jo +ogsaa alt det andet forfærdelige, jeg har oplevet, Isidor, baade det, +jeg har fortalt Dig, og det ingen Mennesker nogen Sinde skal faa at +vide, og allermindst Du!_ Der er et Sted nede ved Bugten ved de to +høje Klitter, der kan I finde mig, der er saa kønt. Jeg véd godt, at +Tyrk vil springe ud efter mig, men saa tager jeg ham om Halsen og +trækker hans Hoved ned under Vandet, og saa synker vi begge to. +Farvel, Farvel, kæreste, kæreste Isidor! Glem mig ikke! Men jeg er +alligevel saa bange! + + Din lille + Sofie Uldahl-Ege + Død den 28. August 1904. + +Nu sluger jeg det Stykke Radérgummi, som jeg tog inde paa dit +Skrivebord; det skal ingen andre eje. + + + + +EPILOG + + + + +Det var en Søndag Formiddag op under Jul. Der laa Sne over Byens +Tage; og alt var øde og tomt ... + +Men saa faldt pludselig Kirkeklokkerne i, de hellige Porte sloges op, +Menigheden fyldte Gaden, ønskede hinanden Velbekomme og ilede hjem +til Middagsmaden. + +Nils Uldahl og gamle Fru Thora Seemann forlod Kirken Side om Side, +Salmebøgerne havde de i Hænderne. + +-- Vil Fruen ikke tage min Arm? Det er lidt glat. + +-- Jo Tusind Tak ...! Ja, det er lidt glat med den Sne. Men ellers et +yndigt Vejr saa mildt og stille. Hvem skulde tro, at det snart var +Jul! ... Hvordan har de det hjemme? + +Fru Thora vidste godt, at Nils ikke havde videre Samkvem med +Familien; men hun holdt paa Formerne. + +-- Jo Tak, rigtig godt. + +-- Fruen og Døtrene komme aldrig i Guds Hus, synes jeg ...? + +-- Nej, desværre ...! Pas paa den Glidebane dér! + +-- Ja, jeg ser den, ja; de Børn, de Børn; men det er jo _Børn_! ... +Det var en yndig Præken i Dag; synes De ikke, Hr. Uldahl? + +-- Udmærket! Jeg kommer til at sætte mere og mere Pris paa Provst +Lindemann. + +-- Ja, han _er_ en dejlig Mand, _dejlig_! ... Tak, ja nu er jeg jo +allerede hjemme. Og Tak for Led_sa_gelsen. + +-- Nej, jeg følger da virkelig Fruen op ad Trapperne! + +Den gamle Dame lo fornøjet: + +-- _Gør_ De? Ja De er en udsøgt Kavaler, _er_ De! + +Da Nils havde ringet paa, og Fru Seemann stod i Entréen, sagde han: + +-- Ja, saa kommer jeg altsaa paa Tirsdag? + +-- Ja, Tusind Tak! De véd ikke, hvormeget De er for mig! + +-- Følelsen er gensidig, kære Frue! Det giver en saadan fælles +Tryghed at være sammen med Mennesker, der forstaar En! + +-- Gud velsigne Dem, ja, ikkesandt?... Tør jeg bede Dem hilse hjemme. + +-- Jeg i lige Maade Deres Mand. + +-- Tak! ... Ja, saa paa Tirsdag? + +-- Paa Tirsdag, ja! ... Farvel, kære Fru Seemann, og Tak for i Dag. + +-- Farvel, farvel, kære Hr. Uldahl! Og Gud velsigne Dem en Gang til +for det, vi er for hinanden! + +-- -- + +Nils Uldahl havde vundet gamle Fru Seemanns Hjerte ved at fortælle +hende hele sin Lidelseshistorie med sin Kone og sine Børn, som ved +deres Uvenlighed imod ham havde drevet ham ud i et syndigt Liv. Og +dernæst berettede han den kønne Historie om, hvorledes hans kære, +afdøde Moder havde bevirket hans Omvendelse ved at vise sig for ham +med Maning og Bønner. + +Hvorefter Fru Seemann fuldstændig overvunden havde faaet ham optaget +i Menigheden. + +Og nu kom han hyppig paa Besøg hos hende, hvor de sad i Minde-Sofaen +og talte om de højeste Ting, medens gamle Fader Seemann uimodtagelig +for alle denne og den hinsidige Verdens Narrestreger læste sine +Aviser i Dagligstuen ved Siden af ... + +Men det dybeste og uudsletteligste Indtryk havde dog Hr. Nils gjort +paa Fru Thora ved indgaaende at forklare og udlægge for hende Dogmet +om den ubesmittede Jomfrufødsel; dette fundamentale Spørgsmaal, som +ikke engang hendes kloge og højtelskede Søn Isidor havde turdet tage +op til alvorlig Behandling ... + +-- -- + +Familien Uldahl var flyttet ind paa første Sal i en gammel +Købmandsgaard, der laa ved Byens søndre Port. + +Fru Line og Pigebørnene havde lejet Lejligheden, fordi der hørte en +stor gammel Have til. Saa var Overgangen ikke _just_ saa svær. Og +blive paa Egnen vilde de; nu havde Fru Line jo desuden ogsaa faaet +Frøken Sofies Gravsted at pusle om ... + +Nils forholdt sig ganske passiv til sin Families Handlinger, +taknemmelig over, at man ikke ganske forstødte ham. Stille og +beskeden førte han sig op. Og da han paa sit ydmyge Forslag om af +opportune Hensyn at dele Soveværelse med sin Hustru som i gamle Dage, +fik et betuttet Afslag, valgte han sig, for at genere saa lidt som +mulig, et Par afsides Værelser oppe paa Loftet ved Siden af +Pigekammeret. + +Og her levede han tilbagetrukkent og stille og viste sig kun ved +Maaltiderne.... + +Men denne hjerteløse Forvisning fra Arne og Seng vakte naturligvis en +betydelig Opsigt i den lille By. Gamle Fru Seemann paastod ligefrem +at det var _skændigt_, som hans Damer behandlede ham. Rundt i andre +kristelige Hjem sagde man det samme. Og Nils blev lidt efter lidt +betragtet som noget af en Martyr. + +Selv det, at han et Par Gange, inden Naaden endnu ret havde faaet +Krammet paa ham, havde haft et let Tilbagefald og var blevet set +beruset paa Gaden, afkræftede ingenlunde hans Anseelse. Han angrede +nemlig saa aldeles nydelig bag efter, levnede sig ikke selv Ære og +sagde, at det skulde ikke undre ham, om Gud til sidst mistede +Taalmodigheden ... + +Saa ofte Lejlighed gaves, gik han i Kirke. Og udsatte sig end +yderligere for Verdens Spot ved Morgen og Aften at uddele religiøse +Traktater til Arbejderne. Ja, han optraadte endogsaa af og til i +gudelige Forsamlinger og lagde hele sin Fortid blot; hvad der vandt +ham mangt et Øre i Menigheden ... + +Kun Fru Line og hendes Døtre forholdt sig stadig uforstaaende og +afvisende over for denne Bevægelse. + +Fru Line var bleven mere og mere indesluttet og faamælt siden sin +Yndlingsdatters saa sørgelige Død. Ikke engang Kortene ydede hende +længere nogen Trøst. Hun havde læst Frøken Sofies Dagbog, førend hun +overleverede den til Isidor Seemann; og denne Læsning havde røvet +hende hendes vante Ro. Hendes Mod var brudt, og hendes forhen saa +stærke og taalsomme Sjæl havde mistet sin Spændkraft; thi hun havde +jo ikke engang haft Evne til at forstaa og hjælpe sit stakkels, +ensomme Barn. Og hun gentog fortvivlet den brystsyge Jens Olufs Ord: +Det nytter ikke! Det nytter ikke! Menneskene boer saa langt fra +hverandre! ... Og hun havde dog haft den mest redebonne Vilje ... + +Kun naar hun sad i Lurvadts og Rottbøls lille Værelse henne i den +Stiftelse, hvor Pigebørnene havde faaet dem anbragt, fandt hun en +stakket Trøst. Lurvadt maatte da atter og atter berette om alt, hvad +hun kunde huske om Frøken Sofie, muntert og bedrøveligt mellem +hinanden. + +Og Fru Line sad saa og lyttede stille til, medens Rottbøl i et +Hjørne af Stuen puslede med sine Dukker og nynnede sin Yndlingssang +om Drømmenes skyløse Lande ... Eller jonglerede med et eller andet +mærkeligt Ord: + +-- Fallitgaard, Lafitgaard, Fallit--skidt--Kredit-Gaard! var den +nyeste Forøgelse af hendes Repertoire ... + +Og som Fru Line hensled Livet, saaledes ogsaa hendes Døtre. De +passede sig selv og gik hver sine Veje. + +Frøken Anna sløsede Dagene igennem ved en Bog, som hun aldrig læste +i. Og Frøken Charlotte og Frøken Frederikke sad dampende paa deres +Piber og fordybede sig, hver paa sin Maade, i Tanken om Tiltrækningen +mellem de menneskelige Køn ... + +_Kun Martyren, Nils Uldahl-Ege, den ringeagtede, den fornægtede, den +i enhver Henseende forhenværende rejste højere og højere sit hvide, +kampslagne Hoved sejrrigt over Fortidens Aske:_ + +#Thi han havde fundet Gud ...# + + + + +GYLDENDALSKE BOGHANDEL · NORDISK FORLAG + +GUSTAV WIED + + +#Menneskenes Børn.# I-II. Novelletter. 3,00. + +#En Hjemkomst.# Sørgespil i 4 Akter. 0,75. + +#Silhuetter.# Fortællinger. 2,50. + +#Barnlige Sjæle.# Fortællinger. 3,50. + +#Ungdomshistorier.# En Fortælling. 2. Oplag. 3,50. + +#Lystige Historier.# 3,00. + +#Bedstemoders Manuskript.# Spredte Billeder af Livet i Aarhundredets +Midte. 3,00. + +#Erotik.# Satyrspil i 3 Akter. 2,50. + +#Den gamle Pavillon.# Skuespil i 3 Akter. 2,75. + +#H. C. Andersen.# Stemninger og Æventyr. Med Tegninger af §Viggo +Pedersen§. 3,00. + +#Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde.# 4 Satyrspil. 2. Oplag. 3,50. + +#Slægten.# Roman. 4. Oplag. 5,00, ib. 7,00. + +#Livsens Ondskab.# Billeder fra Gammelkøbing. 3. Oplag. 5,50. + +#Det svage Køn.# 4 Satyrspil. 5. Oplag. 3,50. + +#Thummelumsen.# Komedie i 5 Billeder. 2,75. + +#Knagsted.# Billeder fra Ind- og Udland. 2. Oplag. 5,50, ib. 7,50. + +#Hendes gamle Naade.# Skuespil i 5 Akter. 2,75. + +#Et Opgør.# En lille Komedie i 1 Akt. 1,50. + +#Byens Stolthed.# Komedie i 5 Akter. 2,75. + +#Dansemus.# Et Satyrspil. 5,50. + +#Ranke Viljer.# Satyrspil i 4 Akter. 3,25. + +#Fra Land og By.# Samlede Fortællinger i Folkeudgave. Med +Forfatterens Portræt. I-II. 5,00, ib. 8,50. + + * * * * * + +#Første Violin.# Komedie i 4 Akter af §Jens Petersen§ og §Gustav +Wied§. 3,50. + +#Atalanta# eller #Naar Piger har Penge#. Komedie af §Jens Petersen§ +og §Gustav Wied§. 3,75. + + + FR. BAGGES KGL. HOF-BOGTRYKKERI. KØBENHAVN + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Fædrene æde Druer, by Gustav Wied + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FÆDRENE ÆDE DRUER *** + +***** This file should be named 38080-8.txt or 38080-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/8/0/8/38080/ + +Produced by The Online Distributed Proofreading Team at +https://www.pgdp.net (This book was produced from scanned +images of public domain material from the Google Print +project.) + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |