diff options
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 3 | ||||
| -rw-r--r-- | 34062-0.txt | 7742 | ||||
| -rw-r--r-- | 34062-0.zip | bin | 0 -> 130402 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34062-8.txt | 5066 | ||||
| -rw-r--r-- | 34062-8.zip | bin | 0 -> 88047 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34062-h.zip | bin | 0 -> 145902 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34062-h/34062-h.htm | 8660 | ||||
| -rw-r--r-- | 34062-h/images/publogo.png | bin | 0 -> 6202 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34062-h/images/tail231.png | bin | 0 -> 564 bytes | |||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 |
11 files changed, 21484 insertions, 0 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..6833f05 --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,3 @@ +* text=auto +*.txt text +*.md text diff --git a/34062-0.txt b/34062-0.txt new file mode 100644 index 0000000..d141103 --- /dev/null +++ b/34062-0.txt @@ -0,0 +1,7742 @@ +The Project Gutenberg EBook of Luftseilerens Skat, by +Claude Grahame-White and Harry Harper + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Luftseilerens Skat + +Author: Claude Grahame-White + Harry Harper + +Translator: Helene Lassen + +Release Date: October 12, 2010 [EBook #34062] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: UTF-8 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUFTSEILERENS SKAT *** + + + + +Produced by Louise Hope, Tor Martin Kristiansen and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + + + + + + +[Denne teksten finnes i to former: UTF-8 (Unicode) og Latin-1. Bruk den +som er best tilgjengelig for din tekstleser. + + --I Unicode-formen har anføreseltegn den „lav-høye“ formen, og + apostrofer er rundet. + --I Latin-1 formen har anførselstegn den «moderne» formen, og + apostrofer har «skrivemaskin»-formen. + +Et par trykkfeil har blitt rettet. De stÃ¥r pÃ¥ slutten av e-teksten.] + + + + + GRAHAME-WHITE og HARRY HARPER + + LUFTSEILERENS SKAT + + + Oversat Av + HELENE LASSEN + + + [Trykkerimerke: W N & co 1872] + + + Kristiania + Forlagt av H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard) + 1914 + + + + + Nationaltrykkeriet + + + + +FORTALE + + +Uagtet flyvekunsten er naadd langt og er i sterk utvikling i vore dage, +vil vel de fleste mene at det aeroplan de her læser om, er et fjernt +fantasi-billede. Men de som stadig studerer flyvekunsten, og ser +vanskeligheterne svinde og sikkerheten vokse, de ser hvorledes +utviklingen vil gaa. + +Luften vil bli fremtidens slagne landevei og gi den hurtigste befordring +for passagerer og gods. Inden 25 aar er gaat, vil en luftflaate i +rasende fart flyve fra England til Amerika paa mindre end 20 timer. + +Ikke for ingenting har vi efter aarhundreders anstrengelser erobret +luften. Menneskeliv er gaat tapt; seiren er dyrt vundet. Men +menneskeheten vil tilslut høste seirens frugter. Først vil luftveiene +forene Europa. Saa litt efter litt hele verden. + +London 1913. + + _Claude Grahame-White._ + + _Harry Harper._ + + + + +KAPITEL I. + +Flyveren Allen Dale. + + +En lunefuld vind strøk henover Langley-sletten. Av og til løiet den av, +for saa pludselig at sætte ind med vindkast paa optil 13 m. pr. sekund. +Paa flyvepladsen stod nogen mænd og stirret ængstelig op i luften. Like +ved var en række skur, og bak disse laa den store aeroplanfabrik. For +flyvning var veiret nærmest farlig; vindmaaleren viste stadig sterkere +og sterkere byger. Og allikevel fløi et militært biplan bent imot +vinden, 2000 fot over hoderne paa de ængstelige ingeniører og +mekanikere. + +Gjennem kikkerterne kunde de se flyverens forvovne kamp. Biplanet duvet +op og ned, og gled betænkelig paa siden. Og dog syntes flyveren i det +avgjørende øieblik at mestre hver bevægelse, mens den vældige motor paa +100 hestekræfter brølte utfordrende. + +„Dette er imponerende, forstaas; men det er ikke egentlig behagelig for +nerverne,“ sa en ingeniør i blaa arbeidsdragt. „Om motoren skulde -- i +en slik vind --“ Han gyste. + +„Ta det med ro. Han der klarer det nok,“ sa en av mekanikerne og saa op +paa aeroplanet, mens han rullet sig en cigaret. „Jeg har set ham oppe i +værre vind end dette, og med et aeroplan som gaar 16 km. langsommere i +timen. Ta det bare med ro, sier jeg. Han vet paa en prik hvad han kan, +og hvad han ikke kan, den karen. Jeg skal gjerne vedde han netop liker +sig nu.“ + +Og saa underlig som det kan synes, var det virkelig saa. Flyveren sat +der foroverbøiet og med alle sanser lys vaakne. Øvelsen hadde lært ham +at opfatte hver liten forandring i motorens dur, og han utfordret kjækt +vinden, 2000 fot over jorden, overlegen som han følte sig ved sin egen +dygtighet og ved vissheten om at han kunde stole blindt paa +flyvemaskinen. + +Uagtet han var anset for at være Englands første flyver, forbauset han +endog sine kolleger ved sin tilsyneladende uvørrenhet. Og allikevel var +hver eneste flyvning, saa skjødesløs og vaagsom den saa ut, +i virkeligheten omhyggelig uttænkt i hver detalj. Baade de atmosfæriske +og andre betingelser var nøiagtig tat i betragtning. Idet han nu møtte +hvert vindkast med nøiagtig den rigtige bevægelse av alle +styre-apparaterne, forsøkte han sig ikke paa noget dumdristig. Det +aeroplan han styrte, var nyt og skulde leveres til hæren; han vilde bare +prøve hvad det dudde til ogsaa under ugunstige betingelser. Det var +Allen Dales stolthet, at aldrig noget aeroplan fra hans fabrik var blit +levert en kjøper uten at han selv først hadde været oppe med det. + +„Aa!“ Et uvilkaarlig utbrud undslap den lille gruppe som stod og iagttok +biplanet. + +Truffet av et nyt og sterkere vindstøt end det hvorfra det netop hadde +reddet sig, kantret biplanet over til den ene side og mistet for en +stund balancen. De lange bæreflater dannet en farlig vinkel. Og saa +begyndte den store flyvemaskine at synke raskt, tilsyneladende uten +kontrol, og gled paa siden slik at en kunde bli sjøsyk bare av at se paa +det. + +For en begynder vilde dette været døden. For Allen Dale var det bare en +paamindelse om at der trængtes en rask handling -- intet mere. + +Ved en forsigtig bevægelse av høiderorene lot han aeroplanet stupe +nedover med en saadan fart at det syntes som om jorden -- dypt under -- +styrtet mot ham. Samtidig gav han sideror og manøvrerte med +bæreflaternes balanceror. Den sidste bevægelse var i øieblikket +virkningsløs. Under denne sidegliden negtet biplanet at lystre enhver +manøver. + +Men flyveren som sat der trygt fastbundet til sit sæte, var uforknyt. +Han holdt blot rattet for høideroret fremover og lot aeroplanet skjene +med næsen nedover, saa det saa ut som det styrtet like lukt i +ødelæggelsen. + +Men som aeroplanet skjenet nedover, syntes et mirakel at ske. Litt efter +litt, men tydelig, syntes pen kritiske vinkel at bli mindre. Aeroplanet +begyndte øiensynlig at rette paa sig. Det var igjen kommet paa ret kjøl, +mens det fremdeles stupte ret ned mot jorden. + +Og nu da flyveren hadde faat sidebalancen i aeroplanet, trak han rattet +tilbake og gik litt efter litt over i horisontal flugt. + +Alle de som betragtet skuespillet, var sakkyndige, saa de kunde beundre +flyverens koldblodige mod og behændighet. Naar et aeroplan skjener til +siden, visste de der ikke er andet at gjøre end at la det stupe ned, +indtil selve faldhastigheten begynder at overvinde dets gliden over til +siden. Det er forresten et fortvilet middel, som kræver staalnerver og +koldt hode. + +Men uagtet Allen Dale neppe selv var sig det bevisst, var han i fare, +en fare som øket for hvert sekund. Vinden tiltok foruroligende, og endnu +var han over 1000 fot oppe i luften. + +„Disse vindkastene øker snart til en 20 meter pr. sekund,“ sa en +mekaniker, og saa tydelig forskrækket ut efter at ha betragtet +vindmaaleren. + +De andre stod tause. De visste de stod like overfor den fare som altid +truer flyveren, naar en storm opstaar mens han er i luften. + +Nu begyndte ogsaa Dale at forstaa faren. Aeroplanets tiltagende duving +op og ned viste ham hvorledes sakerne stod. Forsigtig og med overlegen +dygtighet begyndte han at sætte kursen ned mot jorden. + +De som saa paa, stod med ansigtet mot vinden, mens aeroplanet kjæmpet +sig nedover. Naar et rasende vindstøt fór imot den, syntes hele +aeroplanet at vakle og ryste. Snart stanset det og stod ubevægelig, mens +den vældige motor arbeidet forgjæves. Snart kjæmpet aeroplanet sig +fremover, for saa igjen tvunget av sin styrer, midt imot et 20 meters +vindkast, at bli bokstavelig presset bakover igjen. + +Men det kjæmpet fremdeles. Og da hver eneste liten del av det, selv +motoren som gav det kraft til at kjæmpe mot vinden, var arbeidet i Dales +egen fabrik, turde han betro sit liv til det. + +Nedover, ustanselig kjæmpende sig frem, kom biplanet. Nu var det bare +nogen hundrede fot over hoderne paa tilskuerne nede ved skurene. De +begyndte at føle sig trygge. Men Dale med sine verkende haandled visste +at nu kom det kritiske øieblik. Jo farligere vinden er, desto bedre er +det for flyveren at være høit oppe. Den alvorligste risiko løper han, +naar han efter at ha stanset motoren skal søke at lande. Det er da et +ondskapsfuldt vindkast kan hæve ham det ene øieblik, for saa i det næste +at slynge ham til jorden. + +Efter stadig at være kommet længer og længer ned, slog Dale motoren av +for et øieblik og styrte biplanet nedover i glideflugt. + +Men idet han gjorde dette, vilde ulykken at et vindstøt, værre end noget +av de foregaaende, pludselig rammet maskinen. Vindbølger er nemlig ikke +synlige som bølgerne i sjøen. De kommer aldeles uforvarende over +flyveren. + +Virkningen av dette vindkast var at flyvemaskinen, som allerede i +forveien gled nedover med baugen foran, med et pludselig kast tok en +betydelig steilere kurs. Dale styrtet momentant vertikalt ned mot +flyvepladsen. + +Men han hadde før under glideflugt været ute for slike vindstøt. Derfor +tapte han aldeles ikke besindelsen, uagtet han saa at stillingen nu, saa +nær jorden, var overordentlig farlig. + +Der var bare én ting at gjøre. Og det gjorde han uten spor av +betænkning. Han kjørte sin motor op til fuld kraft, idet han haabet at +mestre den kritiske nedstyrten ved at øke aeroplanets hastighet, hvorved +opnaaddes en kraftigere virkning av høiderorene. Samtidig drog han +rattet saa langt bakover som mulig, for paa denne maate at sætte +vingerne under størst mulig pres, og saaledes hæve næsen paa aeroplanet. + +Et par sekunder sat han forventningsfuld i haab om at se baugen reise +sig. Men nei, der var nok ikke tegn til det. Tvertimot fortsatte +biplanet at styrte hodekulds nedover, mens jorden med rivende fart +syntes at komme styrtende imot ham. + +Dales hjerne arbeidet hurtig; han hadde trænet den til det. I næste +sekund var han klar over den uhyggelige situation. Han var paa det rene +med at vinden ikke hadde tat av efter sit første utbrud, som ofte er +tilfældet. Den tvang fremdeles vingerne nedover. Og intet av hvad han +gjorde, kunde stanse denne fortvilede styrten nedover. + +Tankerne fór lynsnart gjennem ham idet han sank. At naa jorden med slik +fart kunde bare bety én ting -- den sikre død. Aeroplanet var nu helt og +holdent ustyrbart. Hvad var det saa at vælge mellem? + +Dale tænkte. Tankerne krydset hverandre. Det gjaldt at finde ut -- i +næste sekund -- et middel til at redde livet. En anden -- ja de fleste +-- vilde bare ha klamret sig med armene fast til det første og bedste, +for saa aldeles lamslaat at vente det dræpende sammenstøt. Men ikke saa +med Allen Dale. Hvad der gik gjennem ham, var: „Hvis jeg støter mot +jorden, kan ingenting redde mig; ikke med denne fart. Umulig. Der vil +ikke være noget som tar imot støtet. Hvad kan jeg gjøre for at faa noget +til at ta imot det? Hvad kan jeg --“ Saa, i næste sekund kom +inspirationen over ham. Mens de dernede vendte sig bort, eller gjemte +ansigtet i hænderne, ute av stand til at se paa aeroplanets sidste +vanvittige stupen, handlet Dale med hurtige, rolige bevægelser. + +Uagtet biplanet ikke længer lystret høideroret, visste han at det vilde +vende en liten smule til høire eller venstre i faldet, hvis roret blev +svinget hurtig over. Her var en chance, en fortvilet liten, men +allikevel en chance. + +Dale slog motoren av, uagtet aeroplanets fart nedover var slik at det +ikke skulde synes at gjøre stort om motoren arbeidet eller ei. Men saa +svingte han med al sin kraft rorstangen over til venstre. Huket sig saa +ned i sætet for likesom at staalsætte sig til sammenstøtet. Nu var der +ikke mere at gjøre. Han hadde gjort hvad gjøres kunde. + +De dernede som, saa haabløst end det hele saa ut, allikevel ikke hadde +kunnet la være at haabe paa et mirakel i sidste øieblik, de saa nu at +det synkende biplan pludselig gjorde en dreining til venstre. For dem +saa det ut som om denne bevægelse var aldeles hensigtsløs, nærmest en +bevægelse som en maskine uten spor av kontrol kunde finde paa at gjøre. + +Men det var nok ikke saa. Biplanet -- -- + +Men der var ikke tid til at spekulere paa noget. Det glitret i hvite +vinger, mens biplanet snurrende og hvislende i sin rasende fart gjennem +vinden satte baugen nedover. Det fór avsted over hoderne paa tilskuerne, +som stod der aldeles ubevægelige. Men det faldt ikke knust i stykker og +stumper til jorden. Selv i den sidste overhaling ned imot ødelæggelsen, +og i næsten vertikal stilling, lystret biplanet roret. Og undgik det +absolut ødelæggende sammenstøt med jorden. + +Hurtigere næsten end øiet kunde følge det, kastedes flyvemaskinen litt +til den ene side og svingte over aeroplan-skurene. + +Og saa med et smeld som av en eksplosion, og øieblikkelig skjult i en +støvsky boret baugen sig ned i trætaket paa et av skurene. + +Ved den store flyvemaskines vegt og den voldsomme kraft den kom med, +blev taket gjennemboret som om det hadde været av papir. Med sine +sønderbrutte propeller skar biplanet sig med uimotstaaelig kraft gjennem +træverket. Hele baugen som stod frem foran vingerne, gik tvers gjennem +taket og banet sig vei ned i skuret. De lange bjelker i vingerne tok +støtet; de blev bøiet tilbake og brukket som fyrstikker. + +Idet ingeniørerne og mekanikerne med forfærdelse og frygt malt i hvert +træk styrtet frem, saa de gjennem støvskyerne at biplanet hadde presset +sig fast ind i skurtaket. Og her hang det med sine brukkede vinger og +lignet en saaret kjæmpefugl. + +Men det var ikke aeroplanets stilling som fik de forreste mænd til +uvilkaarlig at stanse med et pludselig skrik. + +De hadde alle frygtet det værste for flyveren, et slikt sammenstøt +syntes det umulig at han kunde ha undgaat døden. Derfor kunde de ikke +tro sine egne øine, men styrtet videre mot skuret. + +En skikkelse holdt nemlig paa at vikle sig ut av aeroplanet og kom frem +bakenfor de tilbakebøide vinger, smøg sig nedover aeroplanets næsten +lodret staaende side, og kom saa paa benene paa skurtaket, akkurat ved +siden av det gapende hul hvor baugen hadde boret sig ind. Han viftet +beroligende til dem, og da de andpustne mekanikere var kommet frem, +hørte de til sin forbauselse Dales velkjendte stemme: + +„All right! Ingenting i veien. Hent bare en stige en av dere. Jeg føler +ikke netop trang til at bli sittende heroppe resten av dagen.“ + +De dernede hilste ham med et hjertelig hurra. Men det hele forekom dem +som det rene mirakel. Hvorledes kunde nogen paa en naturlig maate være +sluppet fra et slikt sammenstøt? Det var et mirakel, altsaa; det var den +eneste forklaring. + +Men Dale, som sat der paa taket og kjendte efter alle steder om han ikke +skulde finde nogen kvæstelser, visste at noget mirakel hadde ikke fundet +sted. Han grep i inderlommen paa sin flyverdragt og fik cigaretetuiet +frem. En cigaret var det netop han trængte nu. + +„Skadet? Langtifra, ikke spor,“ svarte han smilende paa +første-mekanikerens ængstelige spørsmaal, idet han kom klatrende op +stigen. + +Dale tændte sin cigaret og forklarte rolig: + +„Maskinen tapte altsaa styringen. Det var ikke mulig at faa svinget +baugen opover. Og jeg visste at om jeg naadde jorden med den fart, vilde +det være forbi med mig. Aldeles sikkert. Saa fik jeg øie paa skurtakene. +Jeg antok at hvis jeg styrte aeroplanet litt til siden og lot den træffe +et av takene, ret paa, med baugen og motoren først, vilde den bryte +tvers gjennem taket og ned i skuret, og det vilde ta av for støtet en +del. Jeg hadde mit elastiske sikkerhetsbelte paa, forstaar De. Jeg +visste at jeg ikke vilde bli kastet ut av sætet. Og til al lykke har vi +jo i denne nye militær-aeroplantype anbragt styreren godt gjemt bak +vingerne.“ + +Dale undersøkte kritisk vraket. + +„Se her,“ ropte han, „taket har gjort tjeneste som støtpute. Først brøt +næsen paa maskinen gjennem det. Det tok en hel del av for det værste +støt. Saa kom vingerne. De tok ogsaa litt av. Slik som jeg sat beskyttet +bak vingerne og godt fastbundet, følte jeg ikke noget sterkt støt. Men +jeg hadde en fornemmelse av at bli malt sønder og sammen. Hvis jeg hadde +naadd jorden, vilde hele maskinen blit knust. Men ved at støte mot +skuret var det taket som maatte gaa med, ikke maskinen. Dette hadde jeg +altsaa tænkt ut. Men det var saamen heldig at roret lystret i sidste +øieblik, saa jeg fik den litt over til venstre.“ + +Den lille gruppe blev en stund staaende paa taket uten at si noget. Saa +kastet Dale cigaretstumpen og sa muntert: + +„Faa den ned av taket saa snart dere kan. Vi er nødt til at la den gaa +tilbake til verkstedet og bli hygget om igjen. Ved Jupiter!“ -- han saa +paa klokken --„den er over 11, og jeg har en hel haug med breve at +undertegne paa kontoret.“ + +Han steg raskt ned av stigen, og gik som om ingen ting var hændt, over +flyvepladsen mot fabrikken. + +„Den der er ikke daarlig. Ikke noget slinger i valsen der,“ sa +første-mekanikeren. „Men saa var det altsaa reparationsarbeidet. Kom her +gutter, og ta i.“ + + + + +KAPITEL II. + +Dales to venner. + + +Efterat Allen Dale hadde kastet sin slitte, oljeflekkede flyverdragt +over en stolryg, satte han sig ved skrivebordet i sit privatkontor i den +aeroplanfabrik han hadde anlagt paa Langley-sletten. En hel haug med +breve laa og ventet paa hans underskrift. Han saa ikke egentlig videre +lysten ut paa dem, for i sit inderste hjerte hadet han alt +kontorarbeide. Var det derimot et nyt aeroplan som skulde prøveflyves -- +det var noget andet. Dale likte aldeles ikke at sitte rolig i et kontor +og undertegne breve. Men siden han nu engang var blit forretningsmand +ved siden av at han var flyver, saa sa hans sunde sans ham at +forretningsbreve maatte baade skrives, læses og undertegnes. Han gjorde +en liten grimase som skulde bety et smil, og strakte sig for at ta en +pen. + +„Ved Jupiter!“ stønnet han; „jeg _er_ jo stiv. Formodentlig kommer jeg +til at faa kjende det en dag eller to at jeg flakset ned paa det taket.“ + +Han læste og undertegnet et par breve, gjespet og fik frem cigaretetuiet +for at faa sig en røk igjen. + +Han var vakker, bredskuldret, ikke 30 aar endnu, og alt verdensberømt. +Det mest karakteristiske ved hans ansigt var den brede, faste og +bestemte mund. + +Som han sat der ved skrivebordet denne lørdag morgen i juni, klædt i en +ledig sommerdres, var der noget vaarlig, sterkt og sundt ved ham. Han +sat tilbakelænet i sin gyngestol og fulgte med øinene en røkring fra +cigaretten. Øinene var klare og blaa; de kunde baade straale av +munterhet og gnistre av pludselig vrede. + +Saa rettet han sig op igjen, trak forretningsmæssig paa skuldrene, som +om han mente det vel var bedst at se til at komme gjennem dette +forbistrede arbeide paa en skikkelig maate. + +Han tok fat igjen, læste og undertegnet, indtil han var færdig med +sidste brev av lørdagsposten, som altid var drøi at komme igjennem. Saa +puffet han med et lettelsens suk papirhaugen tilside, og grep telefonen +som satte ham i forbindelse med de forskjellige avdelinger av fabrikken. + +„Vær saa snild at be Kerr og Longley komme over til mig,“ sa han. +Stemmen hadde en behagelig klang, rask og bestemt. + +Saa gav han sig til at se igjennem nogen kontrakter om konstruktion og +salg av flyvemaskiner. De hadde i flere dage ligget og ventet paa at bli +gjennemset. + +Han sat sterkt fordypet og med rynkede øienbryn og læste gjennem disse +svære dokumenter, da han hørte nogen i gangen utenfor. + +Døren gik op, og ind kom to mænd som begge var Dales høire haand i alle +slags flyveforetagender. Den ene var en liten firskaaren fyr med en +tilsølet blaa bukse som varetræk utenpaa den anden. Ansigtet var morsomt +rynket, fordi han hadde den vane altid at knipe øinene sammen. Men det +var især hænderne som viste hvad slags arbeide han hadde. Egte +arbeidsnæver, kraftige, senete, skidne; ingen vask formaadde at fjerne +sporene av deres arbeide. + +Det var Kerr, „motormanden“ som han kaldtes, kjendt over hele England, +og ogsaa i utlandet, som en fuldstændig trollmand i kunsten at +konstruere aeroplanmotorer. Just nu var alle sakkyndiges opmerksomhet +henvendt paa ham; han hadde nemlig opfundet og med held prøvet en +forbedring ved flyvemotorerne som i ganske betragtelig grad vilde +formindske deres bensinforbruk, og den prøve han hadde foretat med den, +var faldt meget heldig ut. + +Aeroplanbyggere hele verden over hadde anstrengt sig for at faa +motormanden Kerr i sin tjeneste. Men forgjæves, tiltrods for storartede +tilbud. Saken var at Kerr næsten tilbad Allen Dale, som han ansaa for +verdens første flyver. Derfor kunde intet pengetilbud formaa ham til at +forlate sin tjeneste hos Dale. + +Personlig var Kerr en ganske pen, rolig mand som sa meget litet, naar +det da ikke gjaldt motorer. Kom de paa tale, blev han veltalende. Han +hadde forresten sans for humor, og det kom imellem meget fornøielig +frem. + +Den anden var høi og tynd, saa stor kontrast til Kerr som vel mulig. En +vakker mand, men saa næsten litt blasert og træt ut. Han brukte briller +og røkte eftertænksomt paa en pipe. Han gik tvers over gulvet og dumpet +straks ned i en av kontorstolene, idet han nonchalant la det ene ben +oppaa det andet. + +Men hans likeglade utseende løi fuldstændig paa ham. Det var nemlig +Longley, en mand som var likesaa godt kjendt i flyverkredse som hans ven +Kerr. Mens Kerr bygget motorer, gjorde Longley tegninger til de +aeroplaner som Kerrs motorer skulde anbringes i. Og han var overalt +beundret som den skarpsindigste og originaleste tegner av alle slags +aeroplantyper. + +Som Longley sat der, makelig henslængt, dampende paa sin pipe, og ventet +paa at Dale skulde begynde, blev Kerr staaende og nervøst knipe øinene +sammen, mens hans store hænder fingret med en papirvegt som stod paa +Dales pult. + +Den berømte flyver bød Kerr en cigaret, og passiaren dreiet sig en stund +om Dales fald ned paa skurtaket. Dale vilde ikke høre tale om at gjøre +reklame med historien, og skiftet øieblikkelig samtaleemne. + +„Hør her, gutter,“ avbrøt han, „jeg maa i eftermiddag bile over til Sir +Ralph Girdlestone paa Girdlestone Hall. Han kjendte min far meget godt, +og jeg har flere ganger truffet ham ved flyvninger; han er meget +interessert i luftsporten, uagtet han aldrig selv har fløiet. Nu har han +skrevet og bedt mig komme over og spise middag hos sig paa sit gods; det +blir en tur paa en 20 km. Jeg vet ikke om det er noget specielt han vil +mig; men det er ikke utelukket at han tænker paa at kjøpe et aeroplan. +I ethvert tilfælde maa jeg reise.“ + +„Girdlestone? Det forekommer mig at jeg har hørt det navnet før. Er det +ikke han som er slik jæger og opdagelsesreisende?“ + +Det var Longley som spurte, rolig, næsten aandsfraværende. + +„Netop, han er det,“ svarte Dale, vendte sig saa om til Kerr og sa: „Det +er sandt, det var noget jeg skulde spørre dig om. Naar vi nu faar fra os +denne sidste bestilling fra staten, hvad tid tror du saa vi skulde kunne +gaa ivei med vor nye store maskine?“ + +Kerrs rynkede ansigt blev endda mere rynket mens han tænkte. Saa kom det +ivrig: + +„Jeg synes vi burde kunne gaa igang med det straks, hvis du synes det. +De to sidste militær-aeroplaner er nu i maskinhallen. Jeg har idag +prøvet motorerne paa dem.“ + +„Se det.“ Dale nikket bifaldende. „Og den nye oljepumpen og +vandavkjølingen?“ + +Kerrs ansigt lyste op. Nu var han pludselig entusiast. Og uten mere +opmuntring la han ivei med en begeistret beskrivelse av alle de sidst +byggede motorers fuldkommenheter. + +Dale avbrøt ham tilsidst med en munter latter: + +„Jeg tænker du kunde drive paa at snakke om motorer til du blev aldeles +blaa i ansigtet, hvis bare nogen vilde høre paa dig!“ + +Kerrs ansigt la sig i endda dypere folder og saa yderst forvirret ut ved +denne spøkende irettesættelse. Men Longley kom ham til hjælp ved at si: + +„Du har altsaa alle utkastene til den nye maskinen i din pult, Dale? +Hvis du vil, kan jeg se dem igjennem igjen engang i næste uke. Haster +det forresten?“ + +„Nei -- ikke egentlig,“ svarte Dale. „Det er bare det at jeg er ræd +nogen anden kunde komme os i forkjøpet. Franskmændene er like i hælene +paa os nu, vet du. I flyveaffærer gjælder det nu enten at være først, +eller ikke at være. Det skulde ikke være ilde om dere kunde komme hit +imorgen aften alt. Saa kunde vi ta os en røk og snakke om det +altsammen.“ + +Dermed reiste han sig paa sin sedvanlige energiske maate, nikket og +skridtet ut av kontoret og gjennem fabrikken. Tok saa veien mot en liten +vakker villa som laa like ved. Her bodde han, og hadde en gammel +husholderske til at styre huset for sig. Kerr og Longley eiet ogsaa hver +sin villa i nærheten for at kunne være paa stedet bestandig og slippe at +spilde tid ved reiser frem og tilbake til fabrikken. + + + + +KAPITEL III. + +Hemmeligheten om den skjulte skat. + + +Efter at ha spist sin lunch, satte Dale sig ned for at røke, mens han +saa over en haug med privatbreve. Men det var ikke Dales sak at sitte +længe stille ad gangen. Han sprang snart op, tok paa sin bilfrak og +sendte bud efter sin automobil paa 25 hestekræfter med 6 cylinders motor +og plads for to. Med denne kunde han komme avsted saa hurtig han ønsket. + +Hopkins, Dales chauffeur, var en alvorlig, uforstyrrelig ung mand. Han +var fortrolig med Dale, ogsaa med hans kjørefart, som visselig ikke var +saa let at bli fortrolig med. Dale var anset for at være en av de første +automobilkjørere i England. Hans begreper om tempoet var merkværdige. +Han var ikke tilfreds med almindelig tøf-tøf-kjøring. I almindelighet +ønsket han at kjøre forbi alt som færdedes paa en vei. I regelen gjorde +han det ogsaa. Undertiden blev dette en temmelig enerverende +beskjæftigelse for Hopkins, som maatte sitte ved siden av ham. Men litt +efter litt var Hopkins hærdet til at være med paa hvadsomhelst. Han ikke +saa meget som blunket engang, mens Dale nu jaget avsted i lynende fart +og styrtet forbi alle andre biler paa veien til Girdlestone Hall. + +Med denne fart varte det ikke længe før de var ved bestemmelsesstedet, +en graa, imponerende bygning midt inde i en herlig park. + +Dale sprang ut og bad Hopkins føre bilen bort til garagen. I det samme +kom ogsaa Sir Ralph, som var klædt i en ledig jagtdres, ut paa trappen +for at ønske sin gjest velkommen. Han var ikke egentlig sterkbygget, +og det solbrændte ansigt var temmelig langt, ualmindelig høi som ogsaa +panden var. Han hadde brunt, spidst skjeg og en graanende moustache. +Ogsaa haaret var graat ved tindingerne. + +Øinene maatte man lægge merke til; de var graa, skarpe og +gjennemtrængende; det var tydelig at se han var jæger. Allikevel var der +et venlig glimt i dem. + +Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste hjertelig paa Dale. „Se +det,“ sa han. „Jeg er saa glad fordi De hadde tid til at bile over til +mig. Kom ind.“ + +Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar. Om den egentlige +grund til at han hadde bedt Dale at komme, sa Sir Ralph ikke et ord før +middagen var over, og de hadde placert sig i de svære lænestoler i +hallen, hvor alle vægger var prydet med eierens jagttrofæer. + +Sir Ralphs tjener kom ind med kaffe og cigarer. Tjeneren var en meget +alvorlig mand, med et ærbødig væsen; men hans utseende skjæmtes litt av +et iøinefaldende kast med det venstre øie. Efter at han budt om, +forsvandt han øieblikkelig, saa de to blev alene. + +„Se det,“ sa Sir Ralph -- det var hans yndlingsuttryk -- og tændte sin +cigar. „Saa var det den ende jeg skulde spinde Dem. Er De en flink +tilhører, Dale?“ + +„Oprigtig talt, som regel ikke,“ sa Dale leende. + +Sir Ralph smilte, men erklærte at denne gang vilde han bli pent nødt til +at være det. + +„Jeg tror næsten jeg alt er interessert,“ svarte Dale. „Vær saa artig, +begynd, og fortæl hvad det saa er.“ + +Sir Ralph nippet til sin kaffe, satte sig endda makeligere tilrette og +drog nogen langsomme drag av cigaren. Begyndte saa med vel overveiede og +omhyggelig valgte ord. + +„Mange familier som kan føre sin slegt langt tilbake, har blandt sine +forfædre en eller anden som, for at bruke et mildt uttryk, ikke har +været akkurat som han burde være. Hvad os angaar, saa er „spøkelset i +vor slegt“ en sjømand, en sjøfarende kaptein, som var smartere end de +fleste, selv i de tider, men som uheldigvis ikke kunde gjøre penge saa +fort som han vilde med strengt tat ærlige midler. Og saa blev han hvad +jeg er ræd en hel del modige mænd i hans tid blev, han blev sjørøver -- +simpelthen. Han har muligens selv git sig et andet navn, f. eks. +eventyrer; men hvad han la an paa, sættende alt andet tilside, var +utvilsomt sjørøveri. Men naturligvis,“ tilføiet Sir Ralph, idet han +tankefuld tok et drag av cigaren, „den slags ting blev neppe betragtet +som en forbrydelse i de tider, nemlig i midten av det 17de aarhundrede. +Det var da nordøstkysten av Amerika, fra Orinocoelven til Panama-tangen, +var hjemsøkt av sjørøvere. Grunden hertil laa vel i det faktum at denne +strækning var kjendt som det rike spanske hovedland, og at der færdedes +en mængde skibe lastet med kostbare skatter, en herlig fangst for +sjørøvere. Det ser ut som om alle som kunde opdrive et skib og mandskap, +ganske selvfølgelig har sat kursen dit for at røve og plyndre. Og mange +av dem er uten tvil kommet tilbake med rikt bytte. „Granit“-Girdlestone +blev min sjørøverstamfar kaldt, formodentlig paa grund av hans haarde +natur. At dømme efter de beretninger jeg har om ham, maa han ha været en +meget energisk og temmelig hjerteløs mand selv i de slagsmaalstider. +I ethvert tilfælde hadde han hat mere held med sig end de fleste. Han +drev som sjørøver i mange aar, og fik sammen en umaadelig masse +kostbarheter. Ingen i familien har været istand til nøiagtig at +værdsætte hans rigdomme. Men jeg skulde tro de beløp sig til noget nær +£ 2000000, en ganske net sum at skrape sammen, selv for en sjørøver. + +Endelig kom den dag da gamle Granit-Girdlestone fandt det paa tide at +trække sig tilbake fra sin farlige geskjæft med alle sine røvede penge. +Men just som han hadde bestemt sig til at slutte med hele forretningen +og skulde sælge skibet og avskedige mandskapet, synes noget besynderlig +at være hændt. „Granit“ hadde en kamerat som han synes at ha været +forunderlig glad i, ialfald saa glad som denne haardhjertede mand har +kunnet bli i nogen. Kameraten maa ha været en eiendommelig fyr for en +sjørøver at være. Efter at ha været saa fæl en sjørøver som nogen, blev +han pludselig religiøs. Og ikke tilfreds med selv at være omvendt, +begynder han at faa stor magt over min stamfar. + +Han maa sandelig ha faat overbevist ham ganske kraftig om hans +vildfarelser; den gamle sjørøver blev nemlig aldeles lammet av +samvittighetsnag. Han følte sig tydelig overordentlig uvel ved at ha +faat saa mange penge ved sjørøveri, og bestemte sig pludselig til at bli +av med dem allesammen. Ekscentrisk hadde han altid været; men paa sine +gamle dage maa han være blit en smule sindssvak. Ialfald har denne +gudfrygtige kamerat hat en ganske merkelig indflydelse over ham. Gamle +„Granit“ begyndte ivrig at realisere sine skatter. Alt skulde gjøres om +i juveler. Hans første tanke var paa grund av hans religiøse mani at +sænke det hele paa havets bund. Men det synes som han i sidste øieblik +har skiftet mening. Og saa sætter han sig til at utføre en plan saa +merkelig som vel mulig. Istedenfor at sænke sine kostbarheter paa havets +bund, bestemte han sig til at skjule dem paa forskjellige steder og +arrangere en indirekte række med „nøkler“ som skulde føre til +skjulestederne. Det er klart at hvad han vilde, var at gjøre det saa +vanskelig at finde skatten, at der trængtes den høieste grad av +taalmodighet og en søken hele verden over, om der skulde være haab om at +finde den. Jeg tænker ogsaa den gamle fyr har ment at den som tilslut +fandt skatten, maatte være en saare ihærdig mand, vel værdig til at +opnaa en saadan belønning. Ingen kan jo saa nøie vite hvad der gik +igjennem den snurrige gamle fyrs hode. Jeg tænker mig bare det har været +noget slikt. + +Men én ting var det at utarbeide en saadan plan, en anden at utføre den. +Granit-Girdlestone brukte aar før han kunde faa alt arrangert som han +vilde. Først gjorde han en hemmelig reise og skjulte selve skatten, som +han efter mange overlægninger placerte paa en liten, ikke kartlagt ø i +det nordlige Atlanterhav. Saa la han ivei med at sprede „nøklerne“ til +at finde stedet rundt om paa de forskjelligste steder i verden. + +Hvad han gjorde, var altsaa at vælge et sted, og saa faa en av sine +officerer eller sjøfolk til at nedsætte sig der, idet han gav dem nok +penger til at kunne komme godt igang med en eller anden bestilling. +Enhver av disse fik en „nøkkel“ som de skulde ta i forvaring til +gjengjæld for de penge gamle „Granit“ sendte over til dem. Og naar de +døde, skulde de overgi „nøkkelen“ til sin søn eller nærmeste slegtning. +Hvis en familie døde ut, skulde „nøkkelen“ gaa over til en anden +familie, og saaledes videre, indtil nogen med den nødvendige fuldmagt +kom og fordret hemmeligheten utlevert.“ + +Ved dette punkt i fortællingen saa Sir Ralph over til Dale og sa +smilende: „Jeg ser hvad De tænker; hvorfor i alverden har ikke De selv +gjort fordring paa skatten istedenfor at sitte og fortælle mig alt +dette?“ + +Dale lo. „Ganske rigtig. Jeg tænkte noget slikt: men jeg vilde ikke +forstyrre Dem, da jeg var altfor interessert.“ + +„Det glæder mig at jeg ikke har trættet Dem,“ bemerket Sir Ralph, og +fortsatte saa: „Jeg har virkelig en grund hvorfor jeg ikke personlig har +brydd mig om denne skat. For det første sitter jeg meget godt i det. +Selve pengene frister mig ikke, og jeg har altid tænkt at jeg helst +vilde la dem være hvor de var. Jeg liker aldeles ikke den maate hvorpaa +de er vundet, og derfor har jeg ikke ønsket at gjøre noget for at faa +dem. Og noget lignende tænker jeg andre i familien før mig har tænkt, +siden ingen av os har rørt en finger for at prøve paa at kræve disse +penger. + +Men nu,“ sa Sir Ralph og blev alvorligere, „nu er der opstaat en ny +situation. For et par aar siden var jeg i New York og støtte der paa en +tysker, en rigtig fiks fyr, som gik under navn av professor Schultz. +Siden er jeg kommet efter at han har paatagne navn i dusinvis og er helt +igjennem en kjeltring. Han er høi, igrunden staut at se paa, med et +busket, sort skjeg og nogen smaa, eiendommelig gjennemtrængende øine. + +Nu, da jeg traf ham, gav han sig ut for astronom, Gud vet av hvilken +grund. + +Saa maa jeg heller ikke glemme at fortælle at han reiste over med mig +paa samme baat i november, ikke nu sidste aar, men forrige. + +Han var meget underholdende, rigtig en morsom fyr at være sammen med. +Saamen, vi blev saa gode venner ombord at jeg paa flyende flekken +inviterte ham til mig i julen. Han kom naturligvis, og uten at ane det +dumpet jeg midt oppi det med en kjeltring. + +Da det var i juleferierne, hadde jeg mine to gutter, Jack og Tony, +hjemme, og nu kom de ogsaa ind i historien om familieskatten. For flere +aar siden, før min hustru døde, hadde hun fortalt smaagutterne noget av +denne romantiske historie om skatten. Efter dette hadde de naturligvis +stadig plaget mig for at faa vite mere. Og netop den julen da tyskeren +var hos os, lovte jeg at jeg vilde fortælle dem resten. De var jo store +gutter nu, og jeg var blit kjed av stadig at si nei. + +Saa en eftermiddag, her i hallen, fik de historien. Jeg fortalte dem +forresten ikke alt; det syntes jeg ikke var rigtig; men de fik vite de +vigtigste ting, mens jeg beholdt en hel del detaljer. Jeg husker at jeg +hadde holdt mig inde et par dage paa grund av reumatisme, som jeg ofte +faar naar jeg har gaat for meget paa jagt i fugtig veir. Den eftermiddag +jeg taler om, var gutterne og jeg saa godt som alene i huset, alle de +andre var ute paa jagt eller for at spille golf. + +Jeg skulde gjerne ha svoret paa at der ikke var en sjæl i huset foruten +os mens jeg fortalte gutterne historien; men efter hvad jeg siden fik +høre, maa denne tyske skurken ha lyttet. Ved at spørre mig for, fik jeg +vite at man trodde han hadde været paa sit værelse den eftermiddagen. +Jeg formoder at han virkelig har listet sig nedover trapperne til han +kom saa nær at han kunde høre mig, og saa har lyttet uten at bli set. + +Men jeg hadde ingen anelse om dette dengang. Det var ikke før flere +maaneder senere, da jeg talte med en ven som jeg trygt tør stole paa, +og som netop var kommet tilbake fra nordøstkysten av Syd-Amerika. Han +fortalte at en mand som nøiagtig svarte til tyskerens utseende, var gaat +ut paa en ekspedition for at finde en skjult skat paa en viss ø. + +Nu var det snart gjort at lægge sammen to og to. Og efter hvad jeg fandt +ut, syntes det utvilsomt at fyren var paa spor efter skatten. Han hadde +hørt saa meget av hvad jeg fortalte gutterne, at han kunde finde ut øens +beliggenhet. Og saa kan de forlate Dem paa jeg ikke var sen om at foreta +flere undersøkelser. Jeg kom da ogsaa efter at „professor Schultz“s +ekspedition hadde været forgjæves. Han kom tilbake fra øen uten nogen +skat, hvilket øiensynlig var en stor skuffelse. Mine undersøkelser førte +ogsaa til andre oplysninger, nemlig at den elskværdige „professor“ var +et av de vigtigste medlemmer i en bande internationale svindlere og +hemmelig sammensvorne. + +Førend han begyndte at dyrke mit bekjendtskap, maa han uten tvil ha hørt +noget av historien om den skjulte skat. Og jeg tænker at hvemsomhelst +som gider gjøre historiske studier i de spanske besiddelser, vilde faa +høre litt om hvorledes gamle Girdlestone hadde anbragt sin formue. +Sikkert er det ialfald at han med hensigt dyrket mit bekjendtskap. Men +det fryder mig at vite at denne kjeltringen som hadde lyttet utenfor min +dør, reiste forgjæves. Det er ikke saa vanskelig at finde øen, ser De. +Det er bare at reise til mundingen av den store flod Omano, og saa styre +en viss kurs indtil man er likeoverfor øen. Men gamle „Granit“ var en +gløg fyr. Han skjønte godt at det at finde øen var temmelig uvigtig; +naar man ikke hadde de andre nødvendige „nøkler“, kunde man gjerne +tilbringe aar paa øen uten at bli klokere paa skatten. + +Et faktum er det, at før nogen kan gjøre sig haab om at finde skatten, +maa man være kommet i besiddelse av fire vigtige „nøkler“. For at faa +den ene, maa man til det sydøstlige Arabien; den anden faar man paa en ø +i det Indiske Hav; den tredje paa en anden ø, denne gang i det sydlige +Stillehav. Den fjerde maa man finde paa kysten av Kalifornien. Naar den +som søker, kommer til disse steder, maa han opsøke den mand som har +„nøkkelen“. Han vil enten være en efterkommer av den som først blev +betrodd hemmeligheten, eller tilhøre den familie til hvem disse maatte +ha overdraget „nøkkelen“. Til denne maa man saa si visse ord, som +tilsammen danner en sætning. Man maa ogsaa vise ham noget -- et tegn. +Saa vil han svare med ett ord -- bare ett eneste ett. Det er hele +hemmeligheten, at enhver av disse fire har hvert sit ord, bare ett, +altsaa. Men disse fire ord skal, naar man engang har faat dem, danne den +sætning som aabenbarer hemmeligheten om paa hvilket sted skatten ligger +skjult paa øen. Meget sindrig, ikke sandt?“ + +„Overordentlig,“ svarte Dale. + +Sir Ralph fortsatte: „Nu kan altsaa tyskeren ikke ha hørt alt det jeg +fortalte mine gutter den dag. Alt hvad han vet, er sikkerlig bare +hvorledes han skal finde frem til øen, og saa navnet paa et av de steder +hvor „nøklerne“ er, nemlig det i Arabien. Jeg er viss paa at han maa ha +hørt det, fordi en opdager som jeg kjender, nylig kom hjem fra en +studiereise i Arabien, og fortalte at en mand som sikkert maa ha været +vor tysker, hadde gjort en mængde forespørsler i en viss bys +handelskvarter. + +Naturligvis vil ikke Schultz med sin nydelige bande i ryggen opgi saken. +Det gjælder altfor mange penge til det. Han vil være istand til +hvadsomhelst for at opnaa flere oplysninger, og jeg tviler ikke et +øieblik paa at han ikke vil betænke sig paa at bruke voldsomme midler, +hvis han tror det vil hjælpe ham til at naa maalet.“ + +Sir Ralph var meget alvorlig da han sa: + +„Det er nu blit klart for mig hvad jeg har at gjøre. Jeg har lagt min +plan.“ + +„Jeg tror jeg har gjettet den,“ sa Dale rolig. „De vil selv ta ut og +lete efter skatten.“ + +„Ganske rigtig. Ikke fordi jeg behøver pengene, men fordi jeg ønsker at +sætte en stopper for at disse kjeltringerne skal faa snuset op +hemmeligheten. Og nu er jeg kommet til det punkt som jeg vet vil +interessere Dem overordentlig,“ sa Sir Ralph og tændte en ny cigar. + +„Det er netop hvad jeg har sittet og ventet paa,“ svarte Dale. „Og jeg +vil si Dem,“ tilføiet han hjertelig, „at hvis De kan bruke mig her, saa +vil jeg hjælpe Dem av alle kræfter. Det er hvad jeg foreløbig kan love.“ + +„Godt,“ sa Sir Ralph og nikket bifaldende. Saa fortsatte han livlig: „De +fortalte mig for en maaneds tid siden at De holdt paa at gjøre tegning +til et aeroplan av en aldeles ny type. Meningen var, tror jeg, at det +skulde kunne flyve lange avstande uten at gaa ned, og ogsaa kunne bære +en del fragtgods, om det behøvdes?“ Han stanset og saa spørgende paa +Dale. + +„Ja, og aeroplanet er tegnet,“ svarte Dale. „Merkelig nok talte vi om +den netop idag, og sa at vi haabet at kunne begynde med den nu straks.“ + +„Se det!“ Sir Ralph saa straalende ut, og var meget ivrig da han spurte: +„Hvis De tillater det, vil jeg bestille dette aeroplan til den første +reise.“ + +Dale bøide sig fremover: „De mener?“ + +„Jeg mener akkurat dette: en luftreise rundt jorden for at søke efter de +omtalte „nøkler“ og finde ut hemmeligheten med den begravne skat.“ + +„Ved Jupiter!“ var alt hvad Dale fik sagt. + +„Spørsmaalet er nu,“ fortsatte Sir Ralph, „kan Deres aeroplan gjøre +dette?“ + +„Det har jeg ikke spor av tvil om,“ svarte Dale. „Vi blir nødt til at +øke dens bensin- og oljebeholdning; men det kan gjøres.“ + +„Godt. Jeg vil leie aeroplanet og bære alle omkostninger,“ sa Sir Ralph +bestemt. + +Men her protesterte Dale: „Nei, det vil bli et saa storartet +eksperiment, at jeg vil skaffe Dem aeroplanet uten nogen omkostninger. +Siden kan vi jo dele utgifterne.“ + +„Naa, jaja,“ svarte Sir Ralph, „det kan vi jo snakke om siden.“ + +„Og nu gjælder det for mig,“ sa Dale, „at se over tegningerne til +aeroplanet igjen. Jeg har dem i min pult. Og saa vil jeg, hvis De +tillater det, be mine to nærmeste venner, Kerr og Longley, at komme +herover og hilse paa Dem. Ved Jupiter!“ han saa paa sit ur, „klokken er +12. Da maa jeg øieblikkelig avsted.“ + +„Vent et øieblik; jeg maa faa gi Dem en ny cigar.“ Sir Ralph aapnet +kassen. „Aa, der er ikke flere.“ + +Han fór op, men istedenfor at ringe, gik han raskt over til en portiere +som hang mellem hallen og en lang gang ned til tjenernes værelser. + +Han puffet utaalmodig portieren tilside, tok saa to skridt tilbake, +maalløs av forbauselse. + +Like bak portieren stod tjeneren Simmonds, stum og sfinxlignende. Hans +bleke, glatrakede ansigt var aldeles ubevægelig; der var bare et +underlig glimt i øinene. + + + + +KAPITEL IV. + +En tyv i natten. + + +„Simmonds, hvad i alverden --“ + +Sir Ralphs stemme var bydende, og hans skarpe graa øine saa forbauset +spørgende paa ham. + +Men tjenerens ansigt viste bare den mest uttryksløse høflighet idet han +traadte frem foran portieren. + +„Undskyld at jeg skræmte Dem, Sir.“ Stemmen var aldeles rolig. „Jeg kom +just for at spørre om det var noget De manglet.“ + +Sir Ralph saa igjen granskende paa ham. Men han var fremdeles like +ubevægelig og korrekt alvorlig. + +„Godt.“ Sir Ralph var litt kort. „Telefoner til garagen efter hr. Dales +bil, og la os saa faa nogen flere cigarer.“ + +„Øieblikkelig, Sir.“ Og tjeneren trak sig langsomt og aldeles fattet +tilbake. + +Sir Ralph saa paa Dale og slog op en liten latter. „Vet De, jeg tror jeg +begynder at bli en smule nervøs i anledning av denne affæren med +skatten. I det samme jeg saa Simmonds staa der bak portieren, fór det et +øieblik gjennem mig at han lyttet, likesom den kjeltringen av en +tysker.“ + +Dale saa forskrækket ut. „Han ser da saa tilbakeholden og velopdragen +ut. Har De hat ham længe?“ + +„Nei, ikke mer end nogen faa maaneder. Men jeg husker at han hadde de +aller bedste anbefalinger.“ + +Dale nikket, men saa fremdeles litt betænkelig ut. I det samme kom +tjeneren ind igjen og bevæget sig langsomt over gulvet med et bret i +haanden. Hans ansigt var nu fuldstændig uttryksløst som en maske. + +„Cigarer, Sir.“ Det lød rolig og ærbødig. Han satte brettet ned og +forsvandt lydløst. + +Dale tok en cigar og tændte den uten at si noget, tilstod saa med et +smil: „Jeg liker ikke det kastet med øinene paa den fyren. Det er noget +saa eiendommelig ved det.“ + +„De har ret, Dale,“ sa Sir Ralph smilende. „Men en mand behøver jo ikke +absolut være en skurk, fordi om han skjeler litt, hvad?“ + +De lo begge. I det samme hørte de Dales motor utenfor. + +„Farvel, Sir Ralph,“ sa flyveren. „Jeg vil gaa like paa den sak vi har +talt om. Saa kan vi senere gaa alt nøiere over. Jeg vil først gjøre en +beregning og skrive den ned.“ + +„Det er udmerket,“ svarte Sir Ralph. „Imidlertid, ikke et ord til +nogen!“ + +„Selvfølgelig ikke. Stol bare paa mig, Sir Ralph.“ + +„Det vet jeg at jeg kan,“ var svaret. + +Dagen efter, søndag, sat Dale i sit hyggelige lille hjem like ved +aeroplan-verkstedet, sammen med Kerr og Longley, som efter hans +indbydelse var kommet indom for at faa en røk og en passiar sammen med +ham. + +Det var blit sent; den lille salong var fuld av cigar- og cigaretrøk, +men de tre venner lot ikke til at tænke paa opbrud. Det var ikke saa +ofte de hadde tid til lange personlige konferanser. + +Dale hadde, uten at røbe reisens egentlige maal, sittet og fortalt de to +andre om Sir Ralphs storartede plan, en jordomseiling pr. aeroplan. + +„Naturligvis er det en voldsom historie at begi sig ut paa,“ sa Dale, +„og jeg sa selvfølgelig ikke paa staaende fot at vi kunde paata os den. +Jeg maatte tale med dere først. Men min mening er, at om vi kunde gjøre +noget slikt, saa vilde det være en førsterangs reklame for vor nye +flyvemaskine, noget absolut overbevisende, om det lykkedes.“ + +Longley nikket bifaldende og fyldte sin uundværlige pipe paany. + +Kerr la ansigtet i de mest eftertænksomme folder. Om litt kom det: „Hvad +den slags aeroplaner angaar, saa er alt i orden; de vil flyve hvor længe +det skal være. Det behøver vi ikke ha nogen bekymring for. Men det +vanskeligste punkt er om vi kan faa med nok brændsel. Hvis vi f. eks. +brukte et aeroplan som er bestemt, la os si for 12 personer, men bare +tok 6 med, burde vi ha plads nok i tankene for bensin og olje til +adskillige tusen kilometers fart uten at lande.“ + +Longley, som nu hadde faat tændt sin pipe, gav ogsaa sit besyv med: + +„Farten er naturligvis i dette tilfælde det avgjørende. Jeg regner at vi +med vort system, som tillater en mindsken av bæreflaterne under flugt, +burde kunne gjøre litt mere end 160 km. i timen. Det er en svær fart, +selvfølgelig, men jeg tror at aeroplanet vil kunne klare den. Og du vet, +Dale, at et aeroplan som flyver med den fart, burde kunne bane sig vei +uhindret av al slags vind.“ + +„Det er saa,“ sa flyveren samtykkende. „Man maa ha ordentlig fart i +storm. Apropos, Longley,“ tilføiet han, „viser de utkast som jeg har i +min skuffe paa kontoret, din sidste opfindelse med hensyn til at „reve“ +aeroplan-vingerne?“ + +„Nei, ikke som noget færdig resultat,“ var svaret. „De utkast som vi la +ned i din pult, gjælder en tidligere type. Det aeroplanet kunde ikke gaa +med saa stor fart som det sidste jeg har utarbeidet. Jeg tror virkelig +ikke at det vilde klare mer end omkring 120 km. i timen. Men med dette +nye system“ -- Longley blaaste ut en hel sky med røk --„burde vi, naar +motoren var drevet op til det yderste, kunne præstere som maksimum noget +slikt som en 230 km. i timen. Men selvfølgelig, det vilde ogsaa være +grænsen.“ + +„Ved Jupiter!“ utbrøt Dale, „dette er imponerende. Hvis vi kan omgjøre +denne flyvemaskinen til en virkelig praktisk passager-befordrer -- da +vil du minsandten snart kunne flotte dig med et hus i Park Lane, Kerr!“ + +Ingeniøren sa smilende idet han saa paa sine svære arbeidsnæver: „Et hus +i Park Lane er ikke netop i min genre. Et net litet hus paa landet et +sted, med et idealt verksted til at arbeide i, vilde --“ + +„Bli flere motorer!“ avbrøt Dale ham leende. + +Slik fortsattes passiaren. De tre var gode kamerater og nød en god spøk +likesaa godt som de alvorlige planer om den storartede flyvetur. + +Røken laa nu som tyk taake over hele værelset. Da klokken slog 2, ropte +Dale: „Ved Jupiter! Vi er værre end de værste sladresøstre til at dra +tiden ut. Tør jeg spørre om ingen av dere føler trang til at lægge sig?“ + +„Ikke jeg for min part,“ svarte Longley, og da Kerr nikket samtykkende, +tilføiet Longley: + +„Hvad jeg hadde lyst til, Dale, var at gaa indom fabrikken paa hjemveien +og faa de utkastene i pulten din. Jeg tror det vilde være fornuftig at +se dem igjennem litt nu mens vi har alt dette i hodet endnu. Jeg kunde +ta papirerne med mig hjem og gaa igjennem dem imorgen tidlig før jeg +kommer paa fabrikken.“ + +„Det var en god idé,“ svarte Dale. „Jeg vil gaa med. Litt frisk luft var +ikke av veien.“ + +„Jeg blir ogsaa med,“ ropte Kerr. Og dermed gik de alle tre i +maaneskinnet over til den store, øde fabrik. + +De var kommet omtrent halvveis, da Dale stanset og ropte: „Hør!“ + +I nattens stilhet hørte de fra hovedveien, som laa litt bakenfor +fabrikken og krydset pladsen foran den, tydelig lyden av en automobil +som blev sat igang. Det var en stor motors kraftige tøf, tøf. + +Dale lyttet: „De der har ordentlig kraft,“ sa han. „Hør, de kjører nu; +det er ikke tvil om det.“ + +De lyttet, og hørte bilen fjerne sig med voldsom fart. + +„Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,“ mente Kerr. + +De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han +aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved +Dales dør. + +Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte skarpt +i: „Jeg spør hvad dette er?“ + +Han følte sig for paa gulvet i mørket, og fór saa forskrækket tilbake. + +„Riv av en fyrstikke! Fort!“ hvisket han. Dale kom bort til ham med en +tændt fyrstikke, og i det svake, blafrende lys saa de et blekt ansigt. +Det var Jenkins, som hadde nattevakten ved fabrikken. Der laa han paa +ryggen i gangen. + +Manden slog øinene op da lysskjæret faldt paa ham, han bevæget saavidt +læberne og mumlet: „Han er gaat,“ lukket saa øinene igjen. Blodet randt +fra et saar tversover panden. + +„La os faa ham ind paa mit kontor,“ sa Dale raskt. „Det er lysere +derinde.“ + +Kerr og Longley løftet forsigtig manden op og famlet sig frem gjennem +gangen efter Dale, som gik foran og fik skrudd paa lyset i kontoret. +Idet de la Jenkins ned paa gulvteppet, fik de se Dale staa og stirre +temmelig forbløffet paa sin pult. Lokket var brutt op, og hans private +papirer laa strødd omkring. + +„Ved Jupiter, tyveri!“ ropte han. „Men hvad i alverden er det de har +villet ha?“ + +Et øieblik tidde de alle tre. Saa sa Kerr rolig: „Jenkins maa kunne +hjælpe os. La os se om han er farlig saaret.“ + +De gav sig nu alle til at stelle med ham. Kerr laget en udmerket bandage +av et haandklæ, og bandt det rundt mandens hode. Han syntes ikke at ha +faat mer end dette ene, men temmelig dype hul i panden. Om et par +minutter rørte han paa sig, og aapnet igjen øinene. De tre reiste ham op +fra teppet og fik sat ham ned i Dales makelige kontorstol. + +Han var dødelig blek, men det saa ut som om han hadde faat bevisstheten +igjen. + +„Er De saa bra at De kan fortælle os noget om dette, Jenkins?“ spurte +Dale venlig. + +„Ja, det kan jeg nok,“ svarte han svakt, men tydelig. „Jeg skulde just +ta min vanlige runde kl. 1, da jeg pludselig faar høre en underlig støi. +Jeg lytter, og synes den kommer fra et sted i nærheten av Deres kontor. +Saa gaar jeg rolig fremover, og som jeg kommer ind i gangen, ser jeg det +lyser under kontordøren. Jeg kryper videre, og gjør saa et hop ind. +Og der staar en stor lang fyr og sorterer papirer i Deres skuffe. Han +vender sig rundt, og jeg gjør et byks imot ham. Saa farer vi om en +stund, slaar og fegter til jeg faar revet av ham en slags maske han +hadde for ansigtet.“ + +„Hvordan saa han ut?“ avbrøt Dale ivrig. + +„Aa, han var høi og fint barbert, saan litt gammelagtig, og med en +pudsig skjeling, som et kast at kalde for, i det venstre øie.“ + +„Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Dette er nok ikke til at ta feil av.“ + +Han plystret og saa mildest talt forbauset ut. + +„Hvad er det du mener? Hvad er paafærde, Dale?“ spurte Longley +mystificert. + +Kerr saa ogsaa umaadelig forfærdet ut. + +Endelig sa Dale: „Dette er ilde, gutter. Naturligvis forstaar dere +ingenting av det. Saken er, jeg kunde ikke iaften fortælle dere alt Sir +Ralph fortalte mig. Jeg forpligtet mig til taushet. Derfor maa jeg tie +til han gir mig lov til at tale.“ + +„Ja -- men hvad har denne historien her med det?“ spurte Longley. + +„Det kan jeg ikke forklare nu uten at bryte mit løfte. Men da Jenkins +beskrev mig fyrens utseende, fik jeg et ordentlig chok. Fordi jeg tror +det er Sir Ralphs tjener som har brutt pulten op. Og han visste nok hvad +han lette efter, skulde jeg tro!“ + +Longley grep mekanisk i lommen efter snadden sin. Kerr simpelthen bare +glodde paa Dale, og fik tusen rynker i ansigtet. + +„Ja, dere forstaar,“ fortsatte Dale, „hvis det er som jeg tror, saa er +den fyren ingen almindelig tjener, men medlem av en farlig +forbryderbande. Fortsæt saa, Jenkins.“ + +„Det skal jeg gjøre,“ sa Jenkins, som nu øiensynlig var kommet sig +betydelig. „Denne fyren og jeg hadde en ordentlig batalje. Jeg gjorde +mit bedste for at faa bugt med ham; men det var et stridt arbeide. Vi +var kommet ut gjennem døren, og der laa vi og basket om hverandre ute i +gangen. Pludselig faar han en haand fri, og gir mig et slag i hodet med +det redskapet han hadde brukket op pulten med. Og dermed var jeg ute av +sagaen, som dere vilde si, og visste ikke mere av mig før jeg fik se +Kerr staa over mig.“ + +Dale gik bort til pulten og undersøkte den nøie. Derpaa saa han over +alle papirerne som laa strødd utover. Saa rettet han sig op og sa: +„Netop som jeg tænkte, ja. De utkastene til det nye passager-aeroplan +som jeg hadde her, er alle væk. Men ikke noget andet er borte. Manden +har visst hvad han vilde ha, og har ikke brydd sig med noget andet.“ + +„Du mener --?“ Det var Longley som spurte. + +„Alt staar aldeles klart for mig nu,“ erklærte Dale. „Denne kjeltring av +en tjener stod bak en portiere igaaraftes, da Sir Ralph gik ut for at be +om nogen cigarer. Det slog mig som besynderlig da ogsaa at han skulde +staa der. Men nu har jeg ingen tvil om hvad han vilde. Han hadde staat +der og lyttet, mens Sir Ralph fortalte mig en vigtig hemmelighet.“ + +Kerr og Longley saa ikke ut til at forstaa noget av alt dette. + +„Hør her, gutter,“ fortsatte Dale, „det er en hemmelighet, og det en +meget værdifuld, som Sir Ralph er i besiddelse av. En fiffig tysker +søkte for en tid siden at faa tak i den, men det lykkedes ham ikke at +faa vite alt hvad han ønsket. Og nu er det klart at denne falske +opvarterfyren paa en eller anden maate er kommet i huset der for at faa +lurt ut resten, og --“ + +„Men, jeg spør, Dale,“ avbrøt Longley, „hvorfor skulde manden komme hit +og bryte op din pult?“ + +„Det er let at forklare,“ var svaret. „Den flyvningen vi har snakket om, +har nemlig at gjøre med Sir Ralphs hemmelighet. Forstaar dere? Godt. Jeg +husker tydelig at jeg fortalte Sir Ralph at utkastene til aeroplanet laa +i min pult. Fyren har staat bak portieren, hørt det hele, og saa bestemt +sig til at faa vore utkast.“ + +„Men hvad vil han med dem?“ spurte Kerr, fremdeles like forbauset. + +„Jeg tror,“ svarte Dale, „at det er en stor og farlig bande som arbeider +her. Og de har bestemt sig til at ville faa fat i Sir Ralphs hemmelighet +paa en eller anden maate. Jeg antar deres plan er -- hvis da ikke denne +tyven blir fakket, og vi faar vore papirer tilbake -- at bygge en +flyvemaskine efter vore tegninger, og saa gjøre den samme flyvning som +vi har uttænkt.“ + +„Men hvad er det det gjælder?“ Det var Longley som spurte. „Naa ja,“ +tilføiet han raskt, „jeg husker nu at du jo ikke har lov til at fortælle +mig det.“ + +„Men,“ sa Dale eftertænksomt, „jeg tror igrunden ikke det kan gjøre +noget at fortælle dere det. Gevinsten for vinderen i denne lille +forretning er saan et par millioner pund. Det er det hele.“ + +Kerr plystret og blunket med øinene. Longley røkte med en meget +tankefuld mine et par minutter. Saa sa han rolig: „Husker du den bilen +vi hørte paa veien her for en stund siden, Dale?“ + +Dale nikket. + +„Mon ikke det skulde ha været tyvens?“ tilføiet Longley. + +„Ved Jupiter! Jeg tror du har ret, gutten min!“ ropte Dale. + +„Men hvis det var ham, kan vi saa ikke faa stoppet ham et eller andet +sted?“ spurte Kerr. + +„Uheldig at vi ikke kan beskrive bilen,“ bemerket Longley. + +„Nei, men takket være Jenkins kan vi jo gi en temmelig nøiagtig +beskrivelse av manden,“ sa Dale. „Jeg ringer øieblikkelig op til +politiet, og fortæller hvad vi vet. De kan saa sende underretningen +videre og faa bilen stoppet. Det er ialfald en chance for det.“ + +De andre nikket samtykkende. Og snart stod Dale og talte med +politi-inspektøren i Kempston, en liten by som laa en 14-15 km. derfra. + +Mens Dale telefonerte, gik Kerr paa opdagelse i værelset ved siden av, +og kom tilbake med en flaske brændevin, som de hadde der i tilfælde av +ulykkeshændelser. Han paastod at Jenkins trængte litt. + +Kerr hadde ogsaa gjort en opdagelse derinde, og denne meddelte han +Longley mens Dale telefonerte. + +„Der staar et vindu aapent derinde,“ hvisket han. „Det er brutt op. Saa +der er altsaa fyren kommet ind.“ + +Imidlertid stod Dale ved telefonen. Og efter at ha git en hurtig +beskrivelse av tyven, hørte de ham forbauset rope: „Hvad? Ved Jupiter! +De sier ikke det?“ + +Meddelelsen blev øiensynlig gjentat av inspektøren. Dale lyttet mer og +mer forbauset. Saa la han røret væk og vendte sig til de andre. + +„Dette slaar rekorden,“ erklærte han. + +„Hvad er det nu da? Sandelig en anstrengende nat,“ sa Longley. + +„Dere vil neppe tro det,“ svarte Dale; „men politiet hadde alt faat +signalementet til den foregivne tjener før jeg ringte dem op, og var alt +ivei med at lete efter ham.“ + +„Men hvorfor?“ spurte Kerr. + +„Det er netop pointet,“ svarte Dale. „De er efter ham for et tyveri hos +Sir Ralph Girdlestone.“ + +„Men --“ avbrøt Longley. „Aa nei, hvad kan det nytte at spekulere paa +dette. Det er det rene mysterium.“ + +„Ja, det er en ganske eiendommelig historie,“ var Dale enig i. „Denne +tjeneren staar uten tvil i forbindelse med den tyske kjeltringen som +først hadde prøvd at faa tak i Sir Ralphs hemmelighet. Efter at ha hørt +vor samtale igaaraftes, maa han ha bestemt sig til først at bestjæle Sir +Ralph, og saa komme hit og bryte ind hos mig. Jeg vil rigtig haabe at +han ikke har stjaalet noget hos Sir Ralph som gir ham nøkkelen til vor +hemmelighet. Har han det, saa avhænger alt av om vi faar tak i ham.“ + +Kerr avbrøt ham pludselig: „Hør!“ + +De lyttet alle; og i nattens stilhet hørte de tydelig en automobil nærme +sig fabrikken. + +„Hvem i alverden --?“ ropte Dale. Han og Longley løp ut gjennem gangen, +mens Kerr blev tilbake hos Jenkins. + +Idet de naadde ytterdøren, skinte lygterne fra en stor sekscylinders- +motor like i øinene paa dem. Den stoppet like utenfor døren, og en +mand sprang ut. + +„Er det Dem, Dale?“ + +„Ja, det er. Er det virkelig Sir Ralph Girdlestone?“ + +„Ja,“ svarte han og kom nu bort til de to andre og hilste smilende paa +dem. „Jeg hadde alt lagt mig, men fik ikke sove. Først prøvde jeg +naturligvis at faa fat i Dem i telefonen, men forgjæves. Og da jeg ikke +vilde vente til imorgen, bilet jeg likesaa godt herover.“ + +De tre mænd gik indover til kontoret. + +„Jeg saa det lyste her da jeg kjørte ned fra hovedveien,“ sa Sir Ralph. +„Jeg maa si dere arbeider langt utover. Hvad betyr det egentlig?“ + +De var nu kommet ind paa kontoret. Sir Ralph fik øieblikkelig øie paa +Jenkins, som fremdeles sat der i Dales stol, blek og med bandage over +hodet. + +„Hvad i alverden betyr dette, Dale?“ spurte han overrasket. + +Dale smilte litt morsk, tændte en cigaret og svarte saa rolig: „Det +betyr bare det, Sir Ralph, at Deres korrekte, respektable tjener, han +med træ-ansigtet og det omtalte kast med øiet, har gjort os den ære at +avlægge os en uvelkommen visit.“ + +Sir Ralph fór forbauset og ærgerlig op. + +„Og ikke det alene,“ fortsatte Dale, „men han slutter sin natlige visit +med et mordforsøk paa min vaktmester her, for saa at forsvinde med vore +tegninger til det store aeroplan som vi diskuterte efter middag hos Dem +forleden aften. Det er muntert, ikke sandt?“ + +„Store himmel!“ Sir Ralph satte sig, stum av forfærdelse. + +„Og nu har vi netop hørt fra politiet,“ tilføiet Dale, „at denne +interessante herre ogsaa har bestjaalet Dem.“ + +Sir Ralph nikket mørk. + +„Kanske De vil berette hvad der er hændt hos Dem, saa kan vi sammenligne +begivenheterne,“ sa Dale. + +Sir Ralph tok sig sammen. + +„Godt. Da jeg kom hjem fra en tur iaften, fortalte de andre tjenere mig +at denne humbugmakeren av en opvarter ikke var at finde noget sted. Jeg +lot gjøre forespørsler og ventet en stund, men væk var han. Det var mig +først aldeles ubegripelig. Men da han fremdeles ikke var at finde, +begyndte jeg at bli mistænksom. + +Saa gik jeg ind i biblioteket. Men jeg skulde fortalt, Dale, at like før +De kom over til mig, hadde jeg studert et visst dokument og et visst +tegn -- for at opfriske min hukommelse i anledning av det vi snakket om +-- De vet. Godt, da jeg nu igjen kommer ind i biblioteket, og gaar og +studerer paa hvad denne fyrens forsvinden skal bety, finder jeg lokket +paa min pult splintret og brutt op. Og en liten privat skuffe hvor jeg +gjemte disse ting, var aldeles i stykker, og -- hvad der er det +vigtigste -- baade skrivelsen og det „tegn“ som jeg hadde der, var +borte.“ + +„For en fuldblods kjeltring!“ ropte Dale. „Noksaa rimelig at jeg hadde +mistillid til ham straks.“ + +„Det hadde jeg ogsaa til en viss grad,“ sa Sir Ralph. „Naa ja, det er +ikke stort mere at fortælle. Jeg hørte av de andre tjenere at fyren +hadde telefonert til London, og da lukket sig omhyggelig inde i +telefonrummet, saa ingen skulde høre ham. Saa De skjønner det er en +hyggelig bande vi har faat med at gjøre, Dale.“ + +„Saamen, ja. Men nu kommer hovedsaken, Sir Ralph, hvilken værdi hadde de +ting han stjal fra Dem?“ + +Istedenfor at svare, saa Sir Ralph spørgende paa Kerr og Longley, uviss +om han kunde tale frit ut. + +Dale forstod, og kom ham til hjælp ved høitidelig at forestille sine to +venner for ham. + +„De er mine intime venner, Sir Ralph. Og foruten at være mine kolleger +og bedste hjælpere i mit arbeide, vil de begge følge os paa den reise vi +har snakket om. De kan ha fuld tillid til dem.“ + +Men nu kom vaktmesteren paa benene. + +„Jeg forstaar De vil være alene,“ sa han til Dale. „Jeg er meget bedre +nu, saa jeg rusler over til mig selv. Jeg er bare litt sjaber endnu. +Imorgen er jeg like god igjen.“ + +Kerr tilbød at følge ham, men det vilde han ikke høre noget om. „Jeg +staar udmerket paa mine egne ben nu; og paa hjemveien gaar jeg indom den +andre vaktmesteren, Richardson, og faar ham til at ta resten av +nattevakten for mig.“ + +Dermed gik han. + +„Nu, Sir Ralph?“ sa Dale. + +Sir Ralph saa meget alvorlig ut da han sa: „Idet jeg forklarer hvad jeg +nu vil gjøre, viser jeg Deres to venner den mest absolute tillid, Dale.“ + +Baade Kerr og Longley nikket alvorlig. + +„Godt,“ fortsatte Sir Ralph, „hvad den skurken har stukket sig bort med, +er hverken mer eller mindre end hele nøkkelen til opdagelsen av +skatten.“ + + + + +KAPITEL V. + +Et kapløp med tiden. + + +„Ved Jupiter! saa ilde trodde jeg ikke det hadde været,“ ropte Dale. + +„Jo, det er nok saa,“ fortsatte Sir Ralph. „Men jeg kan kanske gjøre alt +litt forstaaeligere for Dem, hvis jeg fortæller Dem de stjaalne sakers +historie. Jeg maa bare først for Deres to venners skyld gi et litet +resumé av den historie som jeg alt har fortalt Dem, Dale.“ + +Dette gjorde han ogsaa med prisværdig korthet, mens Kerr og Longley +hørte paa med den største interesse. Efterat de saa hadde opfattet det +væsentligste, fortsatte han: „Noget av det værste er, at blandt det som +blev stjaalet fra min pult, var et litet, temmelig daarlig tegnet kart, +og en rar, gammeldags ring. + +Disse ting var blit overlevert mig av min far, til ham av hans far, og +saaledes fra slegt til slegt. Hvad det kartet viste, var en viss del av +Syd-Amerikas nordøstlige kyst, like ved mundingen av floden Omano. Paa +kartet var avtegnet en pil som pekte øst-nord-øst. Saa var der en +primitiv tegning av en ø med et høit fjeld i midten. I et hjørne av +kartet var skrevet: „Øen og fjeldet.“ Under dette stod navnene paa de +steder og folk hvor de fire „nøkler“ til skatten var at finde. + +Hvad nu den stjaalne ring angaar, saa er den en vegtig, glat guldring. +Øverst paa den er en rund plate, hvor der er indridset et gammeldags +skib, kanske det som gamle Granit-Girdlestone selv førte. Men jeg +glemmer et punkt. Den ring min foregivne tjener stjal, er ikke +originalen som Granit-Girdlestone overleverte os. Min bedstefar beundret +nemlig saa den originale ring, at han vilde ha den paa bestandig. Men da +han ikke vilde risikere at miste den, fik han gjort en udmerket kopi av +den, som han brukte istedet. Og denne er det som er stjaalet. Kopien er +saa lik originalen, at det er umulig at kjende dem fra hverandre. Men +originalen er altsaa indelukket i mit jernskap.“ + +„Muligens har dette nogen betydning,“ bemerket Longley. „Men vilde De +fortælle os, Sir Ralph, hvilken rolle ringen spiller i denne affære?“ + +„Naturligvis. Hør her historien om de fire „nøkler“,“ svarte Sir Ralph. +„Allerførst maa dere vite, at da de første indehavere av disse „nøkler“, +eller stikord, døde, overgav de dem til sine nærmeste slegtninger, og +saa videre nedover. Men naar et familienavn utdødde, og „nøkkelen“ gik +over til en mand med et nyt navn, maatte dette meldes til den som paa +den tid var familiens overhode. + +Saa maa dere ogsaa vite, at ingen av de fire som har „nøklerne“, vet +hvad betydningen av dem er. De aner ikke at det gjælder en skjult skat. +De gjør simpelthen bare hvad deres forgjængere har instruert dem om.“ + +Sir Ralph gjorde en pause for at faa tændt en cigar, fortsatte saa med +et lettelsens suk: „Gudskelov, nu er jeg snart ved slutten av denne +lange historie. Da min far overgav mig disse papirer, stod saken med +hensyn til „nøklerne“ slik, at først maatte man til en sjøby som heter +Murkat ved Onam-bugten i Arabien. Den mand som her har „nøkkelen“, heter +Laroche og driver handel der ved kysten. + +For at faa den anden „nøkkel“, maa man finde eieren av en del rismarker, +en mand ved navn Hermann, som skulde bo paa et litet sted som heter +Komataja i den nordlige del av øen Sukara i det Indiske Hav. Nøkkel nr. +3 befinder sig paa en øgruppe kjendt under navnet Rigi i det sydlige +Stillehav. Og en mand ved navn Jensen bor der i en liten by eller +landsby, Sura, og er indehaveren av denne „nøkkel“. Jeg vet intet mer om +ham end hans navn. + +Og saa er vi kommet til den sidste „nøkkel“. For at faa den maa man til +byen San Frananco paa Kalifornia-kysten. Og her heter manden +Montgomery.“ + +Dale, Longley og Kerr hadde med den største opmerksomhet hørt paa alt +dette. + +Dale spurte: „Men hvad maa man saa gjøre for at faa disse mennesker til +at aabenbare sin hemmelighet?“ + +„Det er sandt, det har jeg virkelig glemt at fortælle,“ sa Sir Ralph +smilende. „Men det er snart fortalt. Naar man finder manden, sier man +bare til ham: „Øen.“ Saa svarer han: „Hvad saa?“ Saa fortsætter man: „Og +fjeldet.“ Dertil svarer han: „Hvor er tegnet?“ Saa viser man ham ringen, +og -- hvis han er tilfredsstillet, sier han det ene ord som er hans del +i „nøkkelen“. Har man saa faat alle fire ord, saa reiser man til øen, +og der -- saa fortæller familiesagnet ialfald -- vil disse fire ord +aabenbare hemmeligheten.“ + +„Har nu virkelig denne kjeltring av en opvarter alle disse oplysninger +angaaende „nøklerne“? Er De viss paa det?“ spurte Dale. + +„Ja, alt hvad jeg har fortalt her, finder han i de stjaalne papirer.“ + +„Men han har altsaa ikke den originale ring. Det er jo en trøst,“ mente +Longley. + +„Ganske vist,“ svarte Sir Ralph, „men kopien er aldeles lik originalen; +jeg har nøie undersøkt dem begge.“ + +Kerr mente at den eneste chance de hadde, var at faa fyren grepet før +han blev færdig til at komme avsted. Han reiste rimeligvis over til +fastlandet. + +Det trodde ogsaa Sir Ralph, men var bange for at der ikke var stor +sandsynlighet for at faa grepet ham. Politiet hadde rigtignok hans +signalement, men ingen visste hvordan den bil saa ut som han var +forsvundet i. Han var naturligvis godt forklædt, og desuten hadde han +hjælp av en mægtig bande; det var der ingen tvil om. + +Sir Ralph skiftet nu samtaleemne og spurte Dale om hvor stor værdi de +stjaalne papirer hadde. + +„Ja, nu faar jeg ogsaa fortælle min historie,“ sa Dale smilende. +„Naturligvis har manden, da han hørte os snakke sammen om dette, bestemt +sig til at faa fat i mine tegninger til aeroplanet sammen med hvad han +vilde røve fra Dem. Hvis der staar en mægtig svindlerbande bak ham, saa +tviler jeg ikke paa at de vil kunne bygge en stor flyvemaskine efter de +tegninger han har stjaalet, og saa prøve at faa skatten før os.“ + +„Det samme tror jeg,“ sa Sir Ralph. „Saken er nu om de stjaalne utkast +er fuldstændige nok.“ + +„Ja, de er fuldstændige, forsaavidt det gjælder den første flyvemaskine +av Longleys nye type,“ svarte Dale. „Men senere har han forbedret den +noget og har laget nye utkast. Begge aeroplaner er like hvad selve +skroget og den almindelige konstruktion angaar; men der er en forskjel. +Paa den sidste, som Longley har tegningerne til, er der en ny opfindelse +med at „reve“ vingerne, saa det blir større fart. Og vi er overbevist om +at dette system er bedre end det paa den første. Det er sikkert at nr. +2 av disse aeroplaner maa kunne flyve betydelig fortere end det første.“ + +Longley fremhævet at dette jo var en vigtig forskjel. + +Naturligvis var det saa, mente Sir Ralph, da det jo betydde, at om denne +banden ogsaa bygget et aeroplan, saa vilde ikke det komme saa hurtig +frem som Longleys. + +„Netop,“ sa Dale, „og om det kommer til et kapløp efter den skjulte +skat, saa vil vi ha den fordel at ha det hurtigst gaaende aeroplan.“ + +„Naturligvis skjønner disse skurkene at de ikke har nogen utsigt til at +komme før os med jernbane eller dampskib, saa de er temmelig nødt til at +bygge et aeroplan. Men tror De at de kan faa gjort det noget sted, +Dale?“ spurte Sir Ralph. + +„Det tror jeg nok. Rimeligvis tar de sine stjaalne tegninger med til +Paris, og faar flyvemaskinen sat sammen der.“ + +Longley bragte et nyt spørsmaal paa bane: + +„Har De nogen idé om, Sir Ralph, hvor lang reise vi er nødt til at gjøre +for at faa disse „nøkler“, komme til øen og saa tilbake igjen?“ + +„Jeg har bare saa omtrentlig regnet det ut; men jeg skulde tro at hele +reisen skulde bli 25 000 engelske mil.“ + +Kerr plystret, og hans rynkede ansigt blev et eneste smil: „Det var ikke +daarlig,“ mumlet han. „Med andre ord en verdensomflyvning? Det var noget +for mine motorer at prøve sig paa.“ + +„Det næste spørsmaal blir nu hvor snart vi kan faa aeroplanet færdig. +Hvad sier De til det, Dale?“ spurte Sir Ralph. + +„Det spørsmaal kan Kerr og Longley bedst svare paa. Hvordan er det med +selve motorerne, Kerr?“ + +„De to vi tænker paa at bruke, de nye paa 750 hestekræfter, er jo +færdige alt.“ + +Dale saa nu spørgende paa Longley, som sat fordypet i tanker og røkte. +Efter litt betænkning sa han: „Med de hjælpemidler og den arbeidsstok vi +har, tænker jeg vi skulde være istand til at faa konstruert selve +flyvemaskinen paa, la os si tre uker. Ikke sandt, Dale? Men da maatte vi +ogsaa arbeide under høitryk.“ + +„Naturligvis. Og saa er det altsaa at sætte det hele sammen; det vilde +ta omtrent en uke, antar jeg?“ + +„Noget slikt, ja,“ svarte Longley. + +„Den kunde altsaa bli færdig paa en maaned?“ spurte Sir Ralph. „Vi er nu +i slutten av juni, og skulde altsaa kunne være færdige til at komme +avsted sidst i juli?“ + +„Ja. Men vi maa ikke glemme at en slik flyvemaskine maatte være +ordentlig prøvet før vi satte avsted paa en saan reise med den,“ sa +Dale. + +„Ja, det hadde jeg ikke tænkt paa,“ indrømmet Sir Ralph. „Men si mig nu +hvilke utsigter De tror de andre har til at faa bygget sin flyvemaskine +i en fart?“ + +„Det faar de gjort i Frankrike,“ mente Kerr. + +„Tegningerne er saa absolut i orden, saa det vil være lettere og +hurtigere for dem at bygge den flyvemaskinen end den vi skal ta fat +paa,“ tilføiet Longley. „Mens de har sine tegninger aldeles færdige, +blir vi nødt til at gjøre et par nye til nogen smaa forandringer i vor. +Og det vil jo spille en stor rolle hvem som blir færdig til at starte +først.“ + +„Det er jeg enig med Longley i, Sir Ralph,“ bemerket Dale. „Men De kan +være aldeles tryg for at vi skal arbeide dag og nat for at bli færdige. +Og om vi ikke kan bli færdige før disse kjeltringerne, saa skal vi +ialfald komme avsted samtidig med dem.“ + +„Godt,“ sa Sir Ralph. „Det glæder mig meget at høre Dem forsikre dette.“ + +„Og saa faar vi ikke glemme at vor flyvemaskine gaar hurtigere,“ trøstet +Dale. + +„Ja, det er et vigtig punkt,“ sa Sir Ralph. „Men, à propos, kan de andre +skaffe en flink flyver til sit aeroplan?“ + +„Det vil ikke være vanskelig,“ mente Dale. „En utlært flyver -- og det +er nok av dem utenlands -- vil kunne styre aeroplanet udmerket. Det vil +ikke være vanskelig at styre et slikt --“ Her avbrøt telefonringning +dem. + +Dale tok imot. + +„Det er fra politiet i Kempston,“ meldte han. „De har fundet en forlatt +automobil paa en vei utenfor London. Fuldmægtigen tror det maa være den +bil vor mand er reist med. Men der er uheldigvis ikke noget spor av +manden selv. Og saa, Sir Ralph, sier han at de har gjort forespørsler +efter den forretning som De gav dem adressen til, det sted hvor den +foregivne tjener hadde faat sine attester fra. Men det gatenummer +eksisterer ikke.“ + +„Det kunde jeg tænke. Alt sammen er bare bedrag. Jeg har nok været +altfor godtroende. Men fyren spilte sin rolle saa godt, og alt syntes at +være i den skjønneste orden.“ + +„Formodentlig har han forlatt bilen, da han skjønte politiet vilde være +paa jagt efter den, og har saa tat et tidlig morgentog til London. Jeg +er ræd de har tapt sporet av ham nu,“ mente Dale. + +„Jaja; saa er det klart at vi ikke har andet at gjøre end at se til at +faa vor flyvemaskine færdig saa snart som mulig og se at vinde paa disse +kjeltringerne,“ sa Sir Ralph. + +„Netop,“ svarte Dale. „Vi vil arbeide under høitryk; det kan De lite +paa. Vi er absolut likesaa ivrige som Dem, Sir Ralph.“ + +„Det er vi,“ forsikret Longley og Kerr. + +„Godt; saa har jeg bare igjen at si at jeg maa faa lov til at bære +ekstrautgifterne ved dette hastverksarbeide.“ + +Dale vilde protestere; men Sir Ralph holdt paa sit. Og dermed var den +sak avgjort. + + * * * + +Og nu begyndte et kapløp med tiden i de store aeroplanverksteder paa +Langley-sletten. Hastverksarbeider var blit utført der før ogsaa, naar +flyvemaskiner skulde være færdige til de store kapflyvninger. Men noget +saa voldsomt som dette hadde de aldrig været ute for. Der blev arbeidet +dag og nat i alle verksteder. Alle mulige hjælpemidler blev anvendt for +at spare tid. Ekstrabetaling og tantième for hurtig arbeide blev utdelt +med ødsel haand. Alt andet arbeide blev sat tilside, og alle +bestræbelser gik ut paa dette ene. + +Dale, Longley og Kerr sparte ikke sig selv; de arbeidet likesaa haardt +som sine folk, undte sig neppe tid til at spise. + +Saaledes gik dagene, altfor hurtig, syntes Dale. Men det var ingen tvil +om at de gjorde storartet fremgang, det var de alle tre enige om. Om 14 +dage vilde alle de vigtigste dele av maskinen være færdige til at sættes +sammen. Og nøiagtig to uker og to dage efter kom Kerr ind paa Dales +kontor og sa at motorerne var færdige til at sættes ind. Hele hans +arbeidsslitte ansigt var et eneste triumferende smil. + +Samme dag var ogsaa propellerne færdige og sat ind i maskinhallen, hvor +alt skulde sættes sammen. + +Saa den følgende morgen, efter at ha konferert med Longley og Kerr, og +efter nøiagtig at ha inspicert alt det færdige arbeide, telefonerte Dale +til Sir Ralph, at aeroplanet, ifølge deres løfte, skulde staa fuldt +færdig til eftersyn en maaned paa dagen fra arbeidet var begyndt. + +Og Sir Ralph telefonerte straalende sine lykønskninger tilbake. + + * * * + +Tre uker præcis fra den dag arbeidet var sat igang, bragte +arbeidsstokken alle de forskjellige dele fra de mange verksteder ind i +maskinhallen, hvor alt det hittil færdige laa. + +Under tilsyn av Dale, Longley og Kerr tok saa duelige mænd fat paa det +vanskelige arbeide, og den store flyvemaskine begyndte litt efter litt +at anta skikkelse. Det var imponerende at se den for hver time bli +større og større, mens en hel hær av arbeidere sværmet under, over og +omkring den. Ikke et øieblik spildtes, og dog blev alt arbeide gjort paa +det alleromhyggeligste. + +Og saa kom den dag tiden var utløpet. Dale gik tidlig om morgenen til +sit kontor, og hadde neppe tat plads ved skrivebordet, før telefonerne +fra alle de forskjellige verksteder begyndte at kime. + +Den første i telefonen var Kerr, som hadde arbeidet hele natten med en +ekstra stab av arbeidere. + +„Jeg er glad ved at kunne melde at alt er færdig.“ Han hørtes litt træt. +„Vi har holdt tiden, som vi lovte.“ + +„Ved Jupiter! det er storartet!“ Dale var begeistret. „Men nu er du saa +god du har dig iseng, kjære Kerr. Jeg ringer øieblikkelig op til Sir +Ralph.“ + +„Ja, her er jeg,“ svartes der straks. „Naturligvis vet jeg at nu er +maaneden ute. Jeg kunde ikke godt glemme det. Jeg hadde ogsaa tænkt at +komme over i eftermiddag. Ikke netop fordi jeg ventet at finde alt +færdig. Jeg er bange De har tat for meget paa Dem --“ + +Dale avbrøt ham triumferende: „Hvis De kommer i eftermiddag, skal De +finde aeroplanet med hver eneste liten ting i orden.“ + +„Godt!“ var alt hvad Sir Ralph svarte. Men der laa adskillig uttryk i +det ene ord. Dale smilte da han la hørerøret ned. + + * * * + +Det var en deilig eftermiddag Sir Ralph kom kjørende for at bese den nye +flyvemaskine. Solskinnet strømmet ind gjennem de høie vinduer i den +store hal hvor den stod opstillet, idet han kom ind sammen med Dale, +Kerr og Longley. + +Sir Ralph blev staaende aldeles maalløs da han fik se aeroplanet. Men +saa ropte han: „Dette _er_ et herlig syn, Dale!“ + +De fire mænd stod aldeles stumme en stund og stirret paa dette storverk +av menneskelig geni. + +Sir Ralphs første indtryk var overvældende. Saa fæstet han sig ved de to +store, vidt utspredte vinger, vel hundrede fot fra spids til spids. +Mellem dem, løpende spidst ut til de bakerste styreflater, den lange, +elegante, rørformede gondol. Baugen var avrundet, men mot agterenden +smalnet den av i en fin spids. Alt paa skroget hadde en fin, sølvgraa +farve; og Sir Ralph la merke til at det var skjæret fra alle de +metalplater det var overtrukket med, som gav det denne farve. Under den +forreste del av gondolen var understellet med ski og hjul. Under den +spidse agterende var smaa meier. + +„Udmerket! Udmerket!“ ropte Sir Ralph. Han fandt ikke ord til at +uttrykke sin beundring, men den stod tydelig at læse i hans ansigt. + +„Kom nu først med og se flyvemaskinen forfra,“ sa Dale og tok ham under +armen. + +De gik alle foran aeroplanet, saa de hadde baugen midt imot og over sig. +Understellet hævet skroget 20 fot over jorden. Sir Ralph la ogsaa merke +til at spidsen av baugen stak frem litt foran vingerne. Paa oversiden av +gondolen, akkurat i forkant og mellem bæreflaterne, var en lav, +klokkeformet kuppel. Det var styretaarnet, som var forsynet med smaa, +tykke speilglasruter, forat man skulde ha fri utsigt til alle kanter. +Like nedenfor kuppelen, fæstet til yttersiden av gondolen, var en mægtig +lyskaster, som kunde styres derfra. + +Da Sir Ralph hadde iagttat alt dette, vendte han sig til Dale og sa +rolig: „Vet De hvad, dette er det fineste arbeide jeg har set i mit liv, +og jeg skulde da ha set litt av hvert paa dette omraade ogsaa.“ + +„Jeg er glad, ja, vi er alle glade for at De har faat et saa fordelagtig +indtryk, Sir Ralph,“ svarte Dale. + +„Men nu maa De forklare mig alt om aeroplanet,“ sa Sir Ralph. + +Dale lo. „Det var en voldsom ordre! Men det jeg selv ikke har greie paa, +faar Kerr og Longley forklare. Et kjært arbeide for os alle. Ikke sandt, +gutter?“ + +„Vi har jo levet sammen med denne flyvemaskinen hele maaneden, da,“ sa +Longley smilende. + +„Og har nogen ret til at være stolt av et arbeide, saa har dere det,“ +erklærte Sir Ralph. „Tænke sig til dette aeroplanet oppe i luften!“ Han +stirret beundrende paa det. „Men fortæl nu, Dale.“ + +Flyveren begyndte: „Det første jeg vil fortælle, er at vi har bygget +aeroplanet helt igjennem av metal. Da det var saa stort og av en aldeles +ny type, bestemt til at gaa meget hurtig, vilde træ ikke være tjenlig. +Det vilde være upaalidelig. Saa fik vi fremstillet et særlig let metal, +og har bygget alt av det. Det er en blanding av aluminium, kobber og +flere andre metaller. Det er næsten saa let som aluminium, og er +allikevel saa sterkt som staal.“ + +„Det maa være et fremskridt,“ mente Sir Ralph. „Istedenfor de tynde +aeroplaner av træ og staaltraad har dere solide konstruktioner av metal. +Udmerket!“ + +„Læg nu merke til bæreflaterne,“ fortsatte Dale. „De ser at de likesom +alle andre aeroplanvinger er buet. Her efterligner vi en fuglevinge, og +opnaar saaledes at utnytte lufttrykket paa bedste maate idet vi stiger. +Paa grund av den sterke fart vi maa sætte paa, er dette med „buen“ et +punkt vi har studert meget nøie. Og Longley forsikrer at vi nu har faat +den all right.“ + +„Hvorfor har skroget denne avspidsede form?“ spurte Sir Ralph. + +„Meningen er,“ svarte Dale, „at faa en form som kan gaa gjennem luften +med den mindst mulige friktion. Luften gjør naturligvis motstand naar et +aeroplan farer fort gjennem den, derfor har vi søkt at utfinde en form +som byder mindst mulig motstand mot luften. Baugen er, som De ser, +temmelig rund. Hensigten hermed er, at luften av den avrundede forstevn +skal skyves hurtig til siden, der skal saa at si gjøres et hul i luften; +denne skal saa glide jevnt henover langs det sterkt avsmalnende skrog. +Enhver detalj maa jo nøie uttænkes paa forhaand naar man bygger et +aeroplan som dette. Og nu vil jeg be Longley forklare Dem det vigtigste +ved vor flyvemaskine, noget som er absolut nyt og uprøvet hittil. Jeg +mener vor opfindelse med at „reve“ vingerne, saa vi kan mindske deres +omfang naar vi er i flugt, og saaledes opnaa en meget sterk fart.“ + + + + +KAPITEL VI. + +Beskrivelse av aeroplanet. + + +Longley begyndte: + +„Det er ikke saa let at gjøre alt dette klart for Dem; men jeg skal da +prøve. Med et almindelig aeroplan, forstaar De, maa man overveie saavel +start og landing som flugten (gjennem luften). Sæt f. eks. at De bygger +Deres flyvemaskine med smaa bæreflater, den vil da opnaa en stor fart. +Det er alt godt og vel naar De først er oppe i luften; men det er om at +gjøre at komme dit op og at komme ned igjen. Jeg mener, hvis Deres +aeroplan er bygget som hurtigflyvende, saa kræves der ogsaa stor fart +for at det skal kunne bæres og løftes tilveirs av sine bæreflater, og +det vil uvilkaarlig ogsaa glide ned til marken med en svær fart. Dette +vil igjen i realiteten si, at flyvehastigheten mer eller mindre maa +rette sig efter den maksimalfart med hvilken man kan kjøre aeroplanet +henover marken uten fare for at det skal ødelægges eller slaa koldbøtte. +Det er temmelig vanskelig at la en flyvemaskine lande i sterk +glideflugt, hvis man ikke har en plads saa slet som et billardbord at +gaa ned paa. Og saa heldig kan man ikke altid vente at være.“ + +„Jeg tror jeg forstaar Dem,“ sa Sir Ralph. „De har søkt at komme over +denne vanskelighet ved at bygge en flyvemaskine som kan forandre farten +under flyvningen ved at ha forskjellige hastighetsutvekslinger som paa +en automobil?“ + +„Netop,“ svarte Longley fornøiet. „Hvad jeg hadde foresat mig, var at +faa istand et aeroplan som kunde stige ganske langsomt, og saa øke +farten ved at reducere bæreflaterne, indtil det har arbeidet sig op til +160 km. i timen. Men nu skal jeg vise Dem noget,“ fortsatte han og førte +Sir Ralph rundt flyvemaskinen til de stod under en av de store utbredte +vinger. + +„Læg merke til,“ sa han og pekte, „at paa den ytre vingespids spreder +metalribberne sig ut fra et knutepunkt i forkant av vingen.“ + +„Som en vifte,“ faldt Dale ind. + +„Rigtig,“ sa Longley, og fortsatte saa: „Som De nu ser vingen, viser den +sig i hele sin utstrækning, færdig til at løfte flyvemaskinen op i +luften. Ønsker De at gjøre vingen mindre, kan dette utføres inde i +styrehuset med et haandtak, hvormed vingens vifteformede del foldes +sammen. Som De ser, glir alle ribberne let ind til hinanden.“ + +„Ja, dette forstaar jeg,“ svarte Sir Ralph, „men hvordan faar De gjort +dette mens flyvemaskinen er i luften?“ + +„Det er let at forklare. Idet man stiger op, eller naar man vil flyve +langsomt, spreder man vingerne helt ut, som De nu ser dem. Men har man +naadd en passe høide og vil sætte fart paa, kan man litt efter litt +„reve“ vingerne slik som jeg har forklart. Og naar saa bæreflaterne er +mindst, har farten naadd maksimum. Forklarer jeg tydelig?“ + +Sir Ralph nikket. + +Nu var det Dales tur til at forklare hvorledes de smale horisontale og +vertikale vinger som var fæstet til agterenden av flyvemaskinen, styrte +dens bevægelser mens den var i flugt. + +„Det er meget simpelt,“ sa flyveren. „Naar man vil stige eller synke, +er det bare at bevæge de horisontale vinger op eller ned. Dette har til +følge at agterdelen av flyvemaskinen svinger nedover eller opover, +hvorved lufttrykket mot bæreflaterne øker eller avtar. Og vil man styre +til siden, svinges bare de opretstaaende vinger paa samme maate som man +behandler roret paa et skib.“ + +„Og saa var det fremdriften,“ sa Sir Ralph. „Det er et vidunder hvordan +dere faar gjort alt dette indlysende for mig, som er fuldstændig lægmand +paa dette omraade.“ + +„Godt,“ sa Dale, „nu er vi kommet til selve motorerne; de er Kerrs +specialitet, saa nu trækker jeg mig tilbake.“ + +Sir Ralph lo og vendte sig til Kerr: + +„Kom an, og belær mig De ogsaa.“ + +Kerr smilte litt forlegen, kremtet og begyndte: + +„De ser, Sir Ralph, at vi har indrettet dette aeroplan til at drives av +to motorer. Jeg skal snart vise Dem disse. Vi tar kraften fra disse to +motorer og fører den ut i fire propeller. Den ene av motorerne driver de +to propeller som De kan se er fæstet paa hver side av hovedvingerne. +Og den anden driver de to andre som vi har fæstet nærmere skroget og +bakenfor vingerne.“ + +„Vi har ikke sat propellerne like efter hinanden, fordi lufttrykket fra +den første da vilde hindre den andens arbeide,“ forklarte Longley. + +Saa var det Dale igjen som forklarte Sir Ralph alt om understellet som +hele aeroplanet hvilte paa. + +„Det er ikke egentlig noget særlig at bemerke ved det,“ sa flyveren. „Et +aeroplan maa jo for at rulle hen over marken ha hjul, og disse maa være +gjort fjærende for at dæmpe støtet ved landingen. Vi har naturligvis +bare maattet bygge alt meget sterkere her ogsaa for vort aeroplan. Men +vi har indført noget som jeg tror er meget heldig. Under flyvningen kan +man ved at bevæge et haandtak i styrehuset løfte hele understellet op +bakover langs skroget. Meningen med det er da naturligvis at mindske +luftens tryk mot flyvemaskinen naar den er i sterk fart.“ + +Sir Ralph nikket forstaaende, og spurte saa om de nu kunde bese +aeroplanet indvendig. Det mente ogsaa Dale, da de nu hadde vist ham alt +væsentlig utvendig. + +De gik videre bak de store vinger og kom til en stige som var gjort av +samme lette graa metal som aeroplanet. Den førte op til en liten +skyvedør i selve skroget like agtenom vingerne. De klatret op ad stigen +og kom ind i et litet lavt rum oplyst ved et skylight. Midt paa gulvet +stod et bord med smaa stoler omkring, og rundt væggene var bekvemme +løibænker. Alt var laget av det samme lette metal. + +„Dette skal være vor spisestue, røkeværelse og dagligstue,“ forklarte +Dale. „Det er ikke stort, men vi hadde jo ikke saa megen plads at avse. +Og dette aeroplanet vil komme til at flyve saa fort at vi aldrig behøver +at være ombord her saa længe om gangen.“ + +Sir Ralph satte sig ned i en av de smaa stoler og saa sig om. + +„Bak os, saa at si i halen av skibet, er vore forraadskammere,“ fortalte +Longley. + +„Hvor har De saa bensinen og oljen til motorerne?“ spurte Sir Ralph. + +„I forenden av flyvemaskinen og i bunden har vi en række beholdere hvor +vi kan ha vort brændsel, og pumpe det op til motorerne eftersom det +trænges,“ svarte Kerr. + +„Kerr mener virkelig,“ sa Dale, „at vi skal være istand til at føre med +nok bensin for en 15000 km. uten at behøve at fylde beholderne. Vi skal +jo ha et meget litet mandskap, og desuten ha maskiner som bruker et +minimum av bensin.“ + +Longley forklarte ogsaa Sir Ralph principperne med de smaa ventiler i +skroget, som skulde skaffe frisk luft i kahytten naar alle skyvedørene +og vinduerne var lukket. + +Derefter gik turen gjennem en liten skyvedør ut i agterenden av +flyvemaskinen, hvor der var et litet rum. Der stod paa en metalfot en +liten og temmelig uanselig kanon. + +„Du alverden!“ ropte Sir Ralph. „Dette ser da ut til at være et +blodtørstig vaaben!“ + +Dale lo, men forsikret at det var en meget fiffig indretning. „Den er +konstruert specielt for aeroplaner, og sender ut en eksploderende bombe +som har en meget lang skudvidde. Platformen som kanonen staar paa, og +manden som behandler den, kan ved hjælp av nogen apparater løftes op +gjennem en lem og komme op paa skroget. Der kan kanonen svinges rundt og +skyte i alle retninger. Longley er vor kanonér, og forstaar denne lille +kanon saa godt som nogen professionist.“ + +„Naa ja, naturligvis,“ sa Sir Ralph alvorlig, „vi kommer til at flyve +over mange slags rare land, saa det er sikkert klokt at De har tat denne +forholdsregel ogsaa.“ + +„Tror nok det, ja,“ svarte flyveren. + +De viste nu ogsaa Sir Ralph talerøret, som forbandt kanonrummet med +styrehuset foran i aeroplanet, forat de som styrte flyvemaskinen, kunde +instruere kanonéren, om det var nødvendig at skyte. + +Idet de fortsatte bakover i aeroplanet, kom de gjennem endnu en skyvedør +ind i soverummet. Her saa Sir Ralph et halvt dusin hyggelige smaa senger +som var skrudd fast i gulvet. Derfra kom man ind i det sidste rum, som +var meget rummelig og bestemt som oplagssted for alt det som var +nødvendig at ha med paa en saa lang reise. Ved siden av oplagsrummet var +et litet rum for traadløs telegraf. + +„Her har vi en ypperlig indretning som staar i forbindelse med den,“ +forklarte Longley. Han viste frem en net liten mahogniæske. „Se paa +denne; den kan uten vanskelighet bæres i lommen, og er udmerket at ha +med, om nogen vil fjerne sig et stykke fra aeroplanet, f. eks. naar vi +gjør stans et sted. Han kan da, om det er nødvendig, kaldes tilbake ved +traadløst telegram fra kahytten her, naar han hører en summende lyd i +æsken.“ + +„Overmaade sindrig,“ sa Sir Ralph beundrende. + +Dale forklarte videre at der paa styreplatformen ogsaa var en klokke som +varskodde naar instrumentet her mottok et traadløst telegram. + +„Men hvad i al verden er dette?“ ropte pludselig Sir Ralph. + +De andre brast i latter. + +„Jeg skjønte at De vilde bli forbauset over denne,“ sa flyveren. „Men +det er virkelig en liten bil. Vi har hængt den op der, men kan fire den +ned gjennem en aapning i gulvet. Vi kunde jo nemlig naar vi lander ved +en av vore stoppesteder, være noksaa langt fra nærmeste by eller +landsby. I det tilfælde tænker jeg at en slik liten bil vilde være +letvint at svippe frem og tilbake i. Ikke sandt?“ + +„Ja, vet dere hvad, gutter,“ sa Sir Ralph, „det er da ikke den ting dere +ikke har tænkt paa! Sandelig minsandten om det er!“ + +Det næste som blev vist frem, var en net liten elektrisk kokeovn, som de +kunde tilberede alle sine maaltider paa. Herfra gik selskapet til +maskinrummet, som var anbragt i forenden av skroget. Her var det +naturligvis Kerr som maatte til, og han gik da ogsaa øieblikkelig igang +med at fremvise sine to motorer. Begge hadde seks cylindre, stod ved +siden av hverandre paa et metalstillas, og repræsenterte hver en styrke +paa 750 til 1000 hestekræfter. De drev aeroplanets fire propeller. + +Kerr forklarte at begge motorerne sammen drev aeroplanet; men om den ene +av en eller anden grund skulde stanse eller bli ubrukelig, kunde den +anden gaa med sterkere fart, og kunde holde skibet i luften alene indtil +kameraten var blit reparert og færdig til at gaa paany. + +Mellem de to motorer saa Sir Ralph at maskinistens sæte var anbragt. +Foran dette var et instrument som stod i forbindelse med styrehuset, +og ved hjælp av dette kunde flyveren signalisere sine instrukser til +ingeniøren. Endvidere var der instrumenter som viste motorernes +omdreiningstal, og som maalte oljeforbruket. Like ved motorerne stod en +liten elektrisk dynamo, som tok sin kraft fra dem og oplyste hele det +indre av aeroplanet om natten. Lyskasteren fik ogsaa en del strøm fra +den, og den forsynte radiatorerne i alle rum med varme, da det jo var +nødvendig at motarbeide kulden i de forskjellige høider. + +Midt i maskinrummet var en let stige som førte op til en skyvedør, +anbragt ved siden av skylightet. Gjennem denne dør kunde man, om man +ønsket det, komme ut paa en liten indgjærdet platform bak taarnet. + +Dale og Longley førte saa Sir Ralph over til den platform hvor flyveren +skulde sitte. Den var anbragt like under taarnet, saa man maatte stige +nogen trappetrin op til den. Da Sir Ralph stod paa platformen, hadde han +den frieste utsigt til alle kanter gjennem vinduerne rundt taarnet. + +Dale forklarte hvorledes den som hadde ledelsen av aeroplanet, kunde +styre det under flyvningen. + +„Dette lille messinghjul er akkurat som et almindelig hjul paa +kommandobroen av et skib. Naar man dreier det til den ene eller anden +kant, svinger det rorene bak i aeroplanet.“ + +„Og like foran manden ved hjulet,“ tilføiet Longley, „er det kompas han +styrer efter. Læg ogsaa merke til en træramme like ved med et indfældt +kart over de landskaper man flyver over.“ + +„Storartet!“ ropte Sir Ralph beundrende. + +„Og her til venstre for styrehjulet,“ fortsatte Dale, „ser De et par +metalhaandtak som stikker op av gulvet paa styre-platformen. Ved at +bevæge disse er det vi kan reve vingerne slik som Longley forklarte Dem, +og saaledes regulere farten. Ved hjælp av disse kan vi ogsaa hindre +aeroplanet i at gli til siden, hvis der kommer for mange vindstøt naar +det flyver langsomt. Her til høire er ogsaa to rat. Det ene styrer +høideroret og gjør at vi kan stige eller synke. Det andet er til at +trække understellet paa maskinen op eller ned.“ + +„Og disse to smaa hjul?“ spurte Sir Ralph, og pekte paa to ganske smaa +metalhjul som stod til høire for styrehjulet. + +„De styrer lyskasteren,“ sa Longley. + +„Ved den ene side av kartet ser De en skive,“ fortsatte Dale. „Den viser +hvor høit vi er i luften. Paa den anden side er en lignende skive som +angir farten, og viser hvor mange km. i timen vi flyver. Over kartet +hænger, som De ser, et ur som viser tiden vi har brukt til de +forskjellige steder paa en lang reise.“ + +Sir Ralph erklærte paa ny at han aldrig i sit liv hadde set noget saa +fuldkomment i alle dele. + +„Apropos, Dale, naar tror De vi kan gjøre en liten prøvetur med +aeroplanet?“ + +Dale svarte at det var nødvendig først at regulere motorerne ordentlig +mens aeroplanet stod i hallen, før de tok det ut til flyvning. I det +hele maatte alt arbeide endnu en gang nøie sees over. Men han mente at +de maatte kunne bli færdige til at prøveflyve om en ukes tid. + +„Godt,“ sa Sir Ralph. „Det skulde undre mig om de elendige +konkurrenterne vore da skulde komme os i forkjøpet.“ + +Dermed forlot de hallen. Sir Ralph vendte sig og sendte det vældige +aeroplan endnu et beundrende blik, før de gik ind paa Dales hyggelige +kontor. Og mens tobaksrøken indhyllet dem i sine graa skyer, diskuterte +de ivrig alle detaljer angaaende den lange reise. + +Dale hadde en hel samling karter fra de forskjellige dele av verden, +hvor de steder de skulde besøke, var merket med rødt blæk. Han bøide sig +over et av karterne og sa: „Se nu her, her er med prikkede linjer +avmerket vor første flugt. Vi passerer først Kanalen over til Frankrike, +saa til Tyskland og over de Bayerske Alper. Saa ser dere flyvelinjen +gaar over Lille-Asien og den Syriske Ørken, og derpaa over den Persiske +Bugt, Onambugten og det sydøstlige Arabien. Og her, Sir Ralph, er vort +landested, Murkat.“ + +„Det ser svimlende langt ut naar man ser det slik paa et kart,“ bemerket +Sir Ralph smilende. + +„Det er ogsaa langt,“ svarte Dale, „ca. 5550 km.“ + +Longley tok et langt drag av pipen og tok frem et andet kart, hvor han +hadde streket op deres næste flyvning. + +„Vi flyver over den Arabiske Bugt, saa et slag tvers over Indien, over +den Bengalske Bugt til øen Sukara. Det er -- ja, la mig nu se -- det er +utregnet; her staar det, vel 4200 km.“ + +„Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Det er en temmelig flot distanse!“ + +De andre nikket samtykkende. + +„Her er vor tredje trip,“ sa Longley, som fremdeles studerte kartet. „Nu +har jeg --“ hans sedvanlige sindsro syntes et øieblik at forlate ham -- +„dette blir en ordentlig flyvning! 8700 km.! Fra Sukara-øen ret over de +Ostindiske Øer til Ny Guinea, og saa tvers over havet til Rigi-øerne i +det sydlige Stillehav.“ + +„Skal vi snakke om avstand, saa er den fjerde flyvning næsten likesaa +ilde,“ sa Dale, som stod over et andet kart. „Det blir tilsammen ca. +8000 km. Den gaar fra Rigi-øerne ret over Stillehavet til San Frananco +paa kysten av Kalifornien. Men jeg ser jeg har sat et landingsmerke +omtrent halvveis over, paa Grandwich-øerne. Dette sted kan vi sætte os i +forbindelse med paa forhaand pr. telegraf, saa hvis vi behøver det, kan +vi komme ned der og ta ombord mere bensin.“ + +„Det lyder beroligende,“ erklærte Sir Ralph og gav sig nu til selv at +studere karterne. „Se her har jeg fundet vor femte tur. Her er San +Frananco ved mundingen av Omanofloden paa den nordøstlige kyst av +Syd-Amerika. Det blir næsten 7000 km. Og saa flyver vi naturligvis +videre i det nordlige Atlanterhav for at finde vor ø der.“ + +„Og glem nu ikke,“ tilføiet Dale leende, „at vi har en ganske pen +avstand at flyve over Atlanterhavet før vi kommer hjem igjen, efterat vi +er færdige med vore forretninger.“ + +„Ja, det har De nok ret i,“ sa Sir Ralph. „La os nu se hvad alt dette +blir med hjemreisen. Det blir over 40000 km.! En flyvning paa over 40000 +km. -- hører De det, Dale? Men kan virkelig et aeroplan gjøre saa lang +reise som dette uten at være nede mellem landingsstederne?“ + +„Det nytter det ikke at spørre mig om,“ svarte Dale. „Jeg flyver saa +længe som skibet vil gaa. Men det er vor ven Kerrs motorer som staar for +det hele.“ + +Kerr smilte fornøiet og rullet sig en ny cigaret. + +„Hvad motorerne angaar, saa kan De stole paa dem. Om den ene skulde gaa +istykker, vil den anden holde det gaaende til den første blir reparert. +Det er praktisk talt umulig at de begge skulde bli ubrukelige paa én +gang. De forstaar, jeg vil hele tiden holde øie med dem.“ + +„Jeg holder med Kerr,“ sa Dale. „Jeg tror ikke vi behøver være bekymret +for hans motorer.“ + +„Saa har vi spørsmaalet om at ta ind brændsel paa veien,“ sa Longley. + +Dale mente ogsaa at det var et meget vigtig spørsmaal, som nok trængte +at diskuteres. + +Dale foreslog at de bedst kunde ordne dette spørsmaal ved paa forhaand +at ha telegrafert til forskjellige steder. Og han nævnte ogsaa de steder +hvor han trodde det var fordelagtigst at faa arrangert dette. + +Alle bifaldt hans forslag. Longley mente at de maatte ordne depoter for +olje slik at de aldrig behøvde at flyve mere end 16000 km. før de fik +fyldt sine beholdere. + +Kerr forsikret at aeroplanet kunde bære saameget olje om gangen, da de +ellers hadde let ballast. Det var jo egentlig bygget til at bære tolv +passagerer. + +„Men jeg har ogsaa tænkt paa noget andet,“ sa Sir Ralph. „Vil Schultz og +hans bande være istand til at indrette sig paa en lignende maate med +hensyn til bensin til motorerne?“ + +„Det er jeg bange for de kan,“ svarte Dale. „Dette er netop noget de kan +lære av de stjaalne utkast.“ + +Longley spurte om ikke de andre mente de burde undersøke litt om hvad +banden hadde fore. + +„Det har jeg virkelig tænkt paa,“ svarte Sir Ralph. „Jeg har en agent i +Paris som gjør undersøkelser, hovedsagelig hos aeroplanbyggere. Men det +har ikke ledet til noget. Politiet er naturligvis ogsaa efter vor +foregivne tjener; men de er heller ikke kommet nogen vei.“ + +„Det værste er,“ bemerket Dale, „at der er saa mange steder rundt om i +Frankrike hvor der bygges aeroplaner, og hvor arbeidet med at sætte det +sammen kan gjøres i al stilhet.“ + +„Og saa et sidste spørsmaal,“ sa Sir Ralph; „hvor lang tid tror dere at +denne vor lille luftreise rundt jorden vil ta?“ + +„Det er vanskelig at besvare,“ sa Dale. „Men én ting er sikkert: der er +ingen grund til at tro at vi ikke gjennemsnitlig skulde kunne flyve 160 +km. i timen paa alle vore turer. Vi vil jo hele tiden holde os høit oppe +hvor vinden er roligst.“ + +Longley sat en stund beskjæftiget med blyant og papir, og sa saa: „Jeg +skjønner virkelig ikke andet end at vi maatte kunne gjøre det hele, +opholdene ved stoppestederne iberegnet, paa, la mig si en 16-17 dage.“ + +„Saa sandt jeg lever, dere tar pusten fra mig, gutter!“ erklærte Sir +Ralph. „16-17 dage! Ja, kan vi gjøre turen paa den tid, saa skal vi +sætte en rekord som de røverne skal finde det temmelig vanskelig at +slaa. 16-17 dage! Det skal noget til for bare at fatte en slik tanke!“ + + + + +KAPITEL VII. + +Den første flugt. + + +Hele den følgende uke tilbragte Dale, Longley og Kerr det meste av sin +tid i den store hal hvor flyvemaskinen stod. Time efter time prøvde Kerr +motorerne, og lyttet til hver lyd som kunde tænkes at bety at noget slog +feil og ikke var i orden. Han var ustanselig over og under dem naar de +var igang, utrættelig i at forvisse sig om at alt var som det skulde. + +Longley og Dale undersøkte likesaa ivrig alt paa sit omraade. Men +endelig kom dagen, den 26de juli, da alt var istand til en +prøveflyvning. Dale gik til telefonen og ringte op Sir Ralph: + +„Nu er det ikke andet igjen at gjøre end at faa aeroplanet ut av hallen +og gjøre en tur med det. Vil De komme over til os med det samme?“ + +„Jeg flyver som en fugl,“ svarte Sir Ralph og lo muntert. „Og slikt et +veir til at flyve i!“ tilføiet han. + +Det var ogsaa en herlig sommermorgen; og da den svære flyvemaskine blev +trillet ut og stod ute, skinnende ny og fin i solskinnet med de store +vinger utspredt, var det virkelig et imponerende syn. + +Sir Ralph kom med en viss fart i en av sine smaa, lette biler, og blev +et øieblik staaende stille i stum beundring. + +Han fortalte dem at han om morgenen hadde hørt fra sin agent i Paris. +Og han berettet at for nogen uker siden var et stort parti av en let +metalblanding som bare bruktes til aeroplaner, bestilt hos et firma i +Paris. Men hvem som hadde kjøpt det, eller hvem det var sendt til, +visste man ikke. „Jeg skulde tro,“ sa Sir Ralph, „og gjør ikke De ogsaa +det, Dale, at denne ordre viser at Schultz og hans bande bygger et +aeroplan?“ + +Baade Dale og Longley var enige i at det saa slik ut. + +„Og saa har jeg et forslag at gjøre,“ sa Sir Ralph. „Hvis ingen av dere +har noget imot det, saa vilde jeg gjerne at vor prøvetur idag skulde gaa +til Sandholme og tilbake. Det er et litet sted en 300 km. herfra, hvor +mine to gutter gaar paa skole. Idag slutter de netop skolen til +sommerferierne, og jeg synes det vilde være fornøielig at komme og hente +dem hjem med flyvemaskinen. Hvad sier De, Dale?“ + +Dale lo og mente det var et morsomt paafund. For gutterne maatte det jo +bli deres livs stolteste oplevelse, og saa fik de anledning til at prøve +aeroplanet paa en passelig lang tur. + +Saa blev alt ordnet. Sir Ralph sendte bestyreren paa skolen et telegram +og meldte deres ankomst. + +Mens mekanikerne fyldte bensin i beholderne, indtok herrerne en munter +liten frokost paa Dales kontor, og gik saa over igjen til flyvemaskinen +som stod færdig til sin prøveflugt. Alle klatret saa op over stigen og +ind i aeroplanet. Kerr trak stigen op og lukket døren. + +Dale løp op paa styre-platformen, og Kerr indtok sin plads mellem begge +motorerne. + +„Færdig?“ spurte Dale. + +„All right,“ svarte Kerr. + +„Godt, saa starter vi,“ sa Dale. + +Kerr sluttet tændingen paa motorerne, som straks begyndte med sagte +fart. Der var ingen rasling eller støi, bare en mægtig, summende lyd. + +„At motorerne gaar saa rolige ogsaa!“ ropte Sir Ralph. „Jeg trodde de +skulde gjøre en pokkers støi.“ + +„Kerr har faat dem til at tie,“ svarte Dale. „Dette er noget andet end +de støiende motorer som bruktes i de første aeroplaner. De var til at +bli gal over.“ + +Efter et signal fra Dale satte Kerr mere kraft paa motorerne, og fik +derved ogsaa propellerne igang. Sir Ralph saa ut gjennem taarnvinduerne +og fik se de fire propeller begynde at gaa rundt. + +Dale saa paa klokken. Den var akkurat halv tre. Saa flyttet han +haandtaket paa den lille maskintelegraf som var fæstet ved siden av +styrehjulet. En liten klokke ringte, og Kerr saa den røde viser paa +skiven foran sig svinge rundt, indtil den viste paa fuld fart forover. + +Øieblikkelig aapnet han tilførselsventilerne paa de store motorer, og +deres summen gik over til en høiere, mere intens lyd. Litt efter litt +lot han saa al kraften fra motorerne gaa over i propellerne. + +Sir Ralph, som hele tiden stod og saa ut, kunde nu ikke længer skjelne +propellerne, saa hurtig gik de, og paa samme tid følte han at hele +flyvemaskinen begyndte at bevæge sig fremover. Fabrikbygningen, som han +netop hadde set, forsvandt pludselig, og jorden under dem syntes at løpe +imot dem. Men der var ingen støting eller rysting; det vældige aeroplan +gik aldeles støtt. + +Dale saa, ved at regulere det instrument som viste farten, at den nu var +sterk nok til at de store vinger kunde løfte dem opover. Han bevæget +rattet for høideroret. + +Sir Ralph følte platformen under sig komme litt paaskjæve; det var det +hele. Men da han nu saa ned, syntes han jorden langsomt sank under dem. +Der var ingen slags voldsom bevægelse. Han hadde bare følelsen av at de +hang aldeles stille i luften, mens en ukjendt magt tvang jorden til at +falde ned under dem. En høist eiendommelig fornemmelse. + +„Den kom fint ivei, ikke sandt?“ hørte han flyveren si. „Vi har hele +vingeflaterne ute nu, som De vet. Den stiger langsomt, ikke stort mere +end en 45 km. i timen. Jeg vil la den stige en stund endnu, og saa +svinge den i den retning vi skal gaa.“ + +Han hadde et kart foran sig, hvor en rød linje viste retningen mot +Sandholme. + +De steg hurtig nu. Under sig saa de utstrakt hele Langley-sletten med +veien som et hvitt baand gjennem den. + +Dale saa igjen paa en av skiverne. „Tusen fot er høiden nu, saa nu +snur vi.“ + +Han dreiet det lille messinghjul rundt. Sir Ralph følte en svak rysting, +og saa av jordens bevægelse under dem at de hadde begyndt at svinge +rundt. Langt borte kom en skog tilsyne, og det glitret i et vand som laa +der som et litet speil. Og idet de i en halvcirkel svinget rundt, fik +Sir Ralph et glimt av taket og piperne paa aeroplanfabrikken, og nu like +ret foran dem, ragende op over alle de andre bygninger, den store +maskinhal. + +„Den lystrer roret fint, ikke sandt?“ spurte Dale igjen. + +„Min kjære ven, jeg har ikke ord for at uttrykke mine følelser,“ svarte +Sir Ralph. + +Dale lo fornøiet, idet han stadig saa paa kompasset, derfra paa kartet, +og saa paa kompasset igjen, mens han dreiet styrehjulet frem og tilbake. + +Tilsidst sa han: „Nu har vi retningen, like paa.“ + +Fabrikken blev borte under dem, og de saa hvor Langley-sletten endte i +tyk skog med fjeld bakom. Sir Ralph følte heller ikke at aeroplanet +bevæget sig fremover; det var fremdeles som om de hang i rummet, mens +jorden ganske langsomt, næsten umerkelig, bevæget sig under dem. + +Dale dreiet et av rattene. „Nu trak jeg op understellet,“ forklarte han. +„Vi maa nemlig snart ha litt sterkere fart endda. Letvint maate at komme +avsted paa, ikke sandt?“ spurte han. + +„Fredelig, det er ordet som uttrykker hvad jeg føler,“ svarte Sir Ralph. +„Vi hænger her, ikke fæstet til nogen ting. Alt andet bevæger sig og +foretar sig noget, alle undtagen vi. En pudsig forestilling!“ + +„Og allikevel gaar vi med en fart av 60-70 km. i timen,“ svarte Dale. +„Men det er fordi aeroplanet er saa høit oppe fra jorden, at De ikke +føler hvor hurtig den farer.“ + +Nu kom ogsaa Longley slentrende likesom tilfældig op paa platformen, +og saa ut som om han gik omkring og ruslet paa kontoret hjemme. + +„Jeg har netop tat mig en tur rundt og set over alt,“ fortalte han Dale. +„Jeg hadde ventet mig meget av flyvemaskinen vor; men dette forbauser +mig, saa udmerket som alt gaar. Jeg synes den burde faa endda litt +sterkere fart.“ + +Dale dreiet igjen litt paa et rat. Sir Ralph følte at aeroplanet rystet +let. Det var det eneste som viste at farten var blit sterkere. + +Longley smilte tilfreds og stoppet sig en pipe. + +„Jeg tror jeg vilde slippe den avsted endda litt fortere,“ sa han igjen, +idet han strøk fyrstikken av. + +Dale dreiet igjen paa hjulet, mens Longley blaaste sine røkskyer ut og +stod sammen med Sir Ralph og saa ut av taarnvinduerne. + +„Hvad er dette?“ spurte Dale. Der var kommet en ny lyd sammen med +motorernes summen, en slags søvnig fossedur, foraarsaget ved vindens +voldsomme fart mot vingerne og skroget. + +„Nu faar det være nok,“ mente Longley. Dale saa paa viseren som angav +farten, og ropte: „Ved Jupiter! nu har vi næsten 150 km. i timen!“ + +Dale saa ogsaa paa høidemaaleren. „To tusen fot, og vi stiger fremdeles +litt.“ + +Panoramaet under dem tok sig storartet ut. Det var som et vældig, +ophøiet kart, hvor skogene stod i klumper og lignet smaa grupper av +leketøistrær, mens en jernbanelinje som en tynd, glinsende metaltraad +gik gjennem landskapet mil efter mil. + +„Prægtig veiviser for en flyver det der!“ utbrøt Sir Ralph. + +„Ja, De kan saa si,“ svarte Longley. + +„At vi gaar saa rolig,“ sa Sir Ralph. „Jeg hadde trodd at vi maatte +rulle en smule. Men ikke spor av det heller. Støtt som hjemme i stuen +vor gaar vi.“ + +Longley smilte. „Jeg hadde ventet at denne flyvemaskinen skulde ha god +balance; men jeg tilstaar at den har overrasket mig.“ + +Sir Ralph nikket og forsikret at det var som at gaa paa dækket av en av +de store dampere. + +„Nu har vi naadd fem tusen fot,“ meldte Dale. + +De andre nikket uten at vende sig om. De saa nu tydelig at de var +steget. Alt nede paa jorden var blit saa smaat. De store bygninger var +som prikker her og der i landskapet. En fin røk hang over en liten by +litt tilhøire for dem. Den saa fjern og ubetydelig ut. + +„Jorden er liten allikevel,“ sa Sir Ralph smilende, „idetmindste naar vi +ser den fra slik en høide.“ + +„Seks tusen fot,“ ropte Dale. Sir Ralph saa ned og fik øie paa en fin +taake som svævet som et slør mellem dem og jorden. Det syntes at vokse +og brede sig utover. I et øieblik hadde det slettet jorden aldeles ut. +De fløt som paa en stor sjø i rummet. + +„Skyer,“ sa Longley kort. „Vi holder paa at stige over dem nu, forstaar +De.“ Derpaa vendte han sig til Dale: „Jeg tænker vi holder os her i +denne høiden nu.“ + +De kunde endnu ha øket farten, da vingerne kunde „reves“ litt mer, men +Longley mente det ikke var værdt paa den første prøvetur at drive den +til det yderste, ialfald ikke før paa tilbaketuren. Han foreslog at de +nu skulde slaa sig ned inde i kahytten en stund og gjøre sig det makelig +der. Sir Ralph satte sig ved bordet i en av de smaa stoler, Longley +strakte sig makelig paa en av løibænkene. + +Det lille rum var meget koselig. De følte saa godt som ingen rysten, +og det eneste de hørte, var motorernes summen og vindens susen forbi +aeroplanet. + +„Herlig!“ erklærte Sir Ralph. „Tænke sig at vi er 6000 fot oppe og +styrter gjennem luften med en fart av 150 km. i timen! Og her sitter +vi likesaa komfortabelt som naar vi tar os en røk efter lunch +paa Girdlestone Hall, eller som i røkeværelset paa en stor +atlanterhavsfarer.“ + +„Det er vidunderlig. Selvfølgelig,“ svarte Longley. „Men vi +professionister begynder at se paa alt dette som noget helt naturlig og +virkelig. Vi vet at luften vil bli fremtidens slagne landevei, saa vi +sætter os ikke ned og falder i beundring over det mer. Det er jo altid +saa med dem som sitter midt oppe i en bevægelse; de har vanskelig for at +se det maleriske ved den.“ + +„Det forstaar jeg nok,“ sa Sir Ralph. „Men denne flyvemaskinen, og slik +som den flyver, er noget saa vidunderlig, at jeg har meget vanskelig for +at uttrykke hvad jeg føler.“ + +Longley nikket forstaaelsesfuldt. De sat en liten stund tause og røkte. +Saa sprang Sir Ralph op: „Det var en idé! At jeg ikke har tænkt paa det +før!“ + +„Naada?“ + +„Jo, hvorfor kan jeg ikke ta begge gutterne mine med mig istedenfor at +la dem bli hjemme i ferierne?“ + +Longley mente det nok kunde være en morsom plan; men de maatte jo huske +paa Schultz og hans komplot, som nok ikke vilde vike tilbake for noget, +naar det gjaldt at vinde paa dem. Saa de burde vel være litt forsigtige. +Det var jo en risiko ved at ta gutterne med. + +Det var det nok, mente Sir Ralph ogsaa. „Men jeg tror ikke vi behøver +tænke saa meget paa den. Deres far har utsat sit liv for fare rundt om i +verden, og de har desuten begge bestemt sig til at bli soldater. Jeg har +nok ogsaa tænkt paa at vi vil komme ut for litt av hvert fra professor +Schultz og hans kamerater. Men saadan en reise vilde jo være umaadelig +opdragende for gutterne, ikke sandt, Longley?“ + +„Naturligvis; men la os drøfte saken med Dale.“ + +De gik øieblikkelig til ham, og da han hadde hørt hvad det gjaldt, sa +han at han syntes det var en storartet anledning, som gutterne ikke +burde la gaa fra sig. „Ta dem med! Naturligvis er der risiko ved det, +men jeg haaber da vi skal kunne passe paa dem. Og om de to gutterne blir +med, vil det ikke gjøre stor forskjel i tyngden. En ypperlig plan synes +jeg det er!“ + +„Det glæder mig uhyre at De ser det slik,“ svarte Sir Ralph. Og dermed +var det bestemt at gutterne skulde være med. „Men det skal være en +hemmelighet,“ sa han, „jeg vil la de smaa slyngler faa denne store +overraskelse i aller sidste øieblik.“ + +Dale saa paa klokken. „Klokken er fire. Da maa vi være temmelig nær vort +bestemmelsessted. Si mig, Sir Ralph, De vet vel om der er noget i +nærheten av skolen som vi kan bruke som landemerke?“ + +„Skolen selv er en stor, hvit bygning med et taarn i midten, og ligger +for sig selv i en park. Saa den skal jeg nok kunne kjende igjen.“ + +„Det er udmerket,“ svarte Dale. „Har De noget imot at holde utkik +gjennem taarnvinduerne? Vi flyver fremdeles over nogen skyer, men jeg +vil snart dale litt.“ + +Sir Ralph stillet sig ved vinduet og stirret ut. + +„Apropos,“ sa Dale, „mon der er et sted i nærheten av skolen hvor det +gaar an at lande?“ + +„Like foran hovedbygningen er der en stor, aapen græsslette,“ svarte Sir +Ralph, „netop hvad De behøver, skulde jeg tro?“ + +„Udmerket! Vi burde kunne komme fint ned der.“ + +Dale begyndte nu at styre aeroplanet litt nedover og at flyve nærmere +jorden, samtidig som han signaliserte til Kerr om at sagtne farten. Han +forklarte Sir Ralph hvorledes det var mulig med en slik flyvemaskine at +holde ret kurs i luften ved hjælp av kart og kompas. Krydsende nedover +gled aeroplanet tilsyneladende let og uten anstrengelse. Dale gav agt +paa høidemaaleren, og Sir Ralph saa hele tiden ut gjennem vinduet. +Pludselig ropte han at han kunde se jorden tydelig. + +„Vi er bare 3500 fot nu,“ sa Dale, „jeg tænker --“ + +Sir Ralph avbrøt ham: „Ret foran os! Sandelig er vi ret foran skolen. +Aldeles sikkert!“ + +Dale bad Longley ta styrehjulet et øieblik, og gik bort til vinduet hvor +Sir Ralph stod. + +Like foran dem, men endnu langt borte, laa en liten hvit firkant +indfattet i grønt. + + + + +KAPITEL VIII. + +Ved Sandholme skole. + + +„Det der er skolen, den lille firkantede flekken,“ sa Sir Ralph. Han og +Dale stod og saa ut av vinduet. „Til høire for den, over trærne, er +landsbyen og kirken. Jeg kjender mig godt igjen.“ + +„La os se paa klokken,“ sa Dale og vendte sig om. „Ved Jupiter! vi skal +være nede bare nogen faa minutter over de to timer. Det er ikke daarlig. +Tre hundrede km. paa vel to timer.“ + +„Ypperlig!“ erklærte Sir Ralph. „Jeg synes dere kan være stolte av at ha +styrt aldeles rigtig bare ved hjælp av kart og kompas. Og Kerr med +motorerne sine -- han burde nu ogsaa ha sin blomsterbuket.“ + +Dale og Longley lo, men Kerr som fremdeles var beskjæftiget med sit, +hadde ikke hørt bemerkningen. + +Dale tok nu hjulet fra Longley. „Jeg maa slaa vingerne ut igjen,“ +forklarte han. „De maa ha betydelig mere omfang naar vi skal lande.“ + +„Nu er vi gaat ned til 80-90 km. i timen,“ meldte Longley, som hadde +holdt øie med hurtighetsmaaleren. + +De saa nu tydelig skolebygningen inde i den statelige park. „70 km. +i timen,“ lød det fra Longley. + +Dale dreiet hjulet til venstre og forberedte sig til nedstigningen. + +„Der er sletten jeg talte om,“ sa Sir Ralph til Dale. „Det er en stor, +aapen slette.“ + +„Ja, den vil passe udmerket. Vi vil faa plads til at lande midt imot +hovedbygningen. Umulig at faa det heldigere.“ + +Med endnu en dreining av hjulet svinget aeroplanet rundt, saa façaden av +huset laa ret imot dem, og neppe 1000 fot nedenfor dem. Saa +signalisertes der til Kerr: „Slaa begge motorerne av.“ + +Det blev en underlig stilhet da motorerne pludselig tidde stille. +Samtidig dukket forenden kjendelig nedover, idet Dale opererte med +høideroret. Longley og Sir Ralph stod nu begge ved en av sidevinduerne +for ikke at skygge for Dale i det kritiske øieblik under landingen. + +Takene paa skolebygningerne var ret under føtterne paa dem. + +„Se,“ hvisket Sir Ralph for ikke at forstyrre Dale; „bestyreren har +sikkert faat mit telegram, siden han har faat alle gutterne ut paa +terrassen for at vente paa os. Og alle lærerne ogsaa!“ + +Med sikre, nydelige bevægelser førte Dale aeroplanet ned mot jorden, og +slog samtidig over det haandtak som førte „skiene“ ned i stilling. De +andre hadde bare en fornemmelse av at synke bløtt nedover mot marken. + +Nu var de bare 100 fot fra jorden; nu ikke mere end 50. Aldeles støtt +gled de i spiraler nedover. + +I det samme hjulene under skiene rørte jorden, rullet aeroplanet let +fremover et litet stykke, og stod saa stille paa græsplænen bare nogen +faa meter fra gutterne som stod opstillet, stumme av forbauselse. + +„Bravo!“ ropte Sir Ralph og grep Dales haand. „Den landingen var +finfin.“ + +„Ikke saa værst,“ svarte flyveren. „Men efter denne tørn maa jeg ha mig +en cigaret.“ + +Nu kom ogsaa Kerr frem og fik sine fortjente komplimenter. Han la +ansigtet i sine mest smilende rynker, og forlangte ogsaa sin cigaret. +„Disse motorerne vil vi ikke faa stort bryderi med,“ sa han rolig; „de +vil gi os al den kraft vi behøver.“ + +„Hvem vil saa gaa iland?“ spurte Dale leende. + +„Se bare ut,“ ropte Sir Ralph, „hele flyvemaskinen er beleiret av en +bande med gutter.“ + +„La os bare komme ut,“ mente Longley, „ellers styrter de ind til os.“ + +Han aapnet døren og satte stigen ut. Ikke før kom døren op, før der +hørtes et Babel av guttestemmer. De skrek og hujet og ropte hurra. + +„De maa først ut, Sir Ralph,“ sa Longley. + +„Ja ja, jeg skjønner jeg er utset til offeret,“ sa han leende. + +I det samme han satte foten paa stigen, lød der et øredøvende: „Hurra +for Sir Ralph Girdlestone!“ + +Sir Ralph stod smilende paa stigen og viftet med hatten. Saa gik han ned +av stigen, fulgt av de tre andre. Hurrarop paany. Disse steg da de fik +øie paa Dale, som gutterne kjendte fra billeder i aviserne. + +Idet de kom ned, trængte to gutter sig ivrig frem i trængselen. „Hallo, +far!“ ropte den ene, en slank gut med Sir Ralphs graa øine. Like efter +ham kom en mindre gut med briller, litt blek og forlæst at se paa, men +med et meget intelligent ansigt. + +„Sandelig min hat!“ fik den ældste støtt frem. „Make til aeroplan!“ + +Sir Ralph forestillet dem leende for de andre: „Dette er altsaa mine to +gutter. Jack, 16 aar gammel, lever bare for lek og sport. Ikke sandt, +din slyngel? Og her er Tony, 14 aar gammel. Han er slik en læsehest, +at han alt vet mere end sin far.“ + +Nu kom bestyreren frem og hilste paa Sir Ralph, og blev præsentert for +de andre, mens han lykønsket dem alle med den storartede flyvning. +De blev invitert til te i den store spisesal, hvor de passiarte med +bestyreren og ivrig diskuterte flyvningens fremtid. Sir Ralph spøkte med +gutterne sine. De blev ogsaa snart venner med den godmodige Kerr, som +svarte saa fort han kunde paa alle deres mange spørsmaal. + +Naturligvis var Jack og Tony dagens misundte hovedpersoner blandt +skolegutterne. Rygtet om at de skulde faa flyve med tilbake til +Langley-sletten, var alt sivet ut. + +Efter teen delte Dale, Longley og Kerr skolegutterne mellem sig i +partier og tok dem med op i aeroplanet, hvor de viste og forklarte dem +alting. Sir Ralph var blit igjen inde for at hjælpe sine gutter med +forberedelser til reisen. Nu viste de sig paa terrassen alle tre, og et +par bud gik efter dem med deres bagage. + +Skolegutterne lo og ropte hurra da de saa dem komme imot aeroplanet. + +„Reise hjem i ferierne i et aeroplan med bagage og alt! Er ikke det +storartet, saa vet jeg ikke,“ ropte Jack Girdlestone, idet han blev +omringet av en flok kamerater som vilde si farvel. + +„Ja, er du noget til mand, Jack, saa faar du Dale til at flyve den +flyvemaskinen over til os igjen i næste semester og ta en tur med os +allesammen,“ sa en av dem. + +„Intet mindre end en serie med luftreiser,“ bemerket Sir Ralph. „Jeg +skal selvfølgelig forebringe saken for Dale. Men kom nu, din slyngel,“ +sa han til Jack og grep ham i armen. + +Gutterne trængte sig rundt om aeroplanet for at se avreisen, og sendte +ut en ny lattersalve da de saa tjenerne klatre værdig opover stigen med +bagagen som de satte indenfor døren. + +Saa kom avskeden. „Alle mand ombord!“ ropte Sir Ralph spøkende. Alle gik +op over stigen, og Kerr som gik sidst, lukket skyvedøren igjen. + +De to gutter løp frem og saa ut gjennem vinduerne. Derfra kunde de se +kameraterne nede paa marken, og fik anledning til nok en avskedshilsen +med vifting og vinking. + +Imidlertid hadde Dale og Kerr indtat sine pladser. Og mens Jack og Tony +fremdeles stod og stirret ut gjennem vinduerne, blev pludselig gutterne, +lærerne og terrassen borte for dem. De vendte sig om i største +forbauselse og fik se Dale staa ved styrehjulet og le til dem. + +„Sandelig min hat!“ gispet Jack; „vi har startet, har vi ikke, hr. +Dale?“ + +Gutterne fór tilbake til vinduerne igjen, og saa jorden bli trukket +langsomt bort under dem. Jack ropte igjen: „Vi flyver! Vi er oppe i +luften!“ + +Gutterne rendte om for at se paa alt og faa forklaring paa alt mulig. +Litt efter litt saa de skolen som en lang, hvit leketøisbygning, og +menneskene som smaa figurer spredt omkring den. + +„Hvor toskete folk ser ut naar man ser dem fra en slik høide,“ erklærte +Jack overlegent. + +„De ser ut som smaa svarte pinder med en liten klat hvit maling i +toppen,“ sa Tony. + +Dale maatte le. „Ja, den lille hvite klatten, det er ansigterne deres +naar de staar og stirrer op paa os.“ + +Aeroplanet steg og steg. Da viseren stod paa 7500 fot, blev et slør av +lette, uldne skyer trukket mellem aeroplanet og jorden. De fór avsted i +det aapne rum. + +Longley var ogsaa nu meget interessert i hvor sterkt de kunde øke +farten. „Nu har vi viseren paa 160 km.,“ meldte han. „Jeg vilde gi den +endda et litet puf, og saa stoppe, Dale.“ + +Flyveren nikket samtykkende. „Nu har vi naadd 180 i timen!“ Longley +maatte rope for at overdøve larmen, og tilføiet saa til Sir Ralph: „Den +_kan_ endda litt til; men vi vil ikke drive den længer den første dag.“ + +Litt senere foreslog Dale at sagtne farten litt igjen. „Tilbake til 150 +i timen. Det kan være nok for resten av turen.“ Han øket igjen +vingeomfanget; det voldsomme tryk av luften mot skroget blev svakere, +og vindens tuten døde litt efter litt bort. + +Det begyndte nu at bli tusmørkt, saa Kerr hadde skrudd paa lys i den +elektriske lampe som hang mellem begge motorerne. Paa styreplatformen +blev ogsaa en lampe tændt og kastet et klart lys over kompasset og +kartet. + +„Nu har vi fløiet i halvanden time,“ meldte Dale. „Jeg tror jeg vil dale +litt nu; det kan ikke være længe før vi har Langley-sletten isigte.“ + +„Men vil De kunne se at lande?“ spurte Tony. „Det vil være mørkt om en +halv time.“ + +„Vi vil faa lys som kan lede os under selve nedstigningen,“ svarte Dale. +„Der er en lyskaster paa fabriktaket; jeg har latt den sætte op der til +flyvesignal.“ + +Aeroplanet sank nu temmelig hurtig. Da de var henimot 3000 fot fra +jorden, kaldte Longley gutterne over til et av sidevinduerne. De saa i +den retning han pekte, og fik i det fjerne, dypt nede, øie paa en +samling av smaa, blinkende lys, som sendte en fin, hvit dis op i luften. + +„Fromesgate -- jeg saa det netop paa kartet. Og det ligger ikke mere end +45 km. fra vor slette. Vi skal snart være der nu,“ tilføiet Longley. + +„Du har ret, Longley. Vi gaar like paa stedet,“ ropte Dale straks efter. + +Gutterne skyndte sig over til det forreste vindu hvor Sir Ralph stod. +Midt for aeroplanet, men tilsyneladende endnu langt borte, pekte en tynd +stang med et klart, hvitt lys op i luften. Det var lyskasteren paa +fabriktaket. + +„Staa rolige her hos mig nu,“ sa Sir Ralph til gutterne. „Dale og +Longley vil ha sin fulde hyre med at faa aeroplanet ned i mørke.“ + +Farten sagtnet. Pludselig saa de lyskasteren forandre plads og bevæge +sig til høire for dem. Sir Ralph forklarte at Dale styrte til venstre +for at kunne gjøre en halvcirkel og lande paa den aapne slette bak +fabrikken. + +Lyskasteren straalte klarere og klarere. Aeroplanet styrte nu ret imot +fabrikken. Pludselig fik Tony øie paa en liten klar, rød flamme i +nærheten av lyskasteren, men længer nede. „Hvad er det?“ spurte han +hviskende. + +„Et baal,“ svarte Sir Ralph. „Longley nævnte at arbeiderne i fabrikken +vilde tænde et baal midt paa landingspladsen. Dette vil være en god +hjælp for Dale, saa hjulene paa understellet kommer paa jorden uten at +støte. Hvis det var belgmørkt nede paa marken, vilde det være omtrent +umulig at vite akkurat hvor den var.“ + +Nu lød telegrafklokken, og øieblikkelig stanset motorerne. Ned gjennem +mørket, og i absolut stilhet gled aeroplanet som en vældig natfugl. + +„Det er som at synke paa et skib ned gjennem en dyp, sort sjø med det +baalet dernede paa bunden,“ syntes Jack. + +Dale og Longley steg ned fra styreplatformen. + +„En flot landing, dette ogsaa,“ erklærte den sidste. + + + + +KAPITEL IX. + +En start i den ellevte time. + + +Efterat selskapet var kommet ut av aeroplanet, var det at trille det +forsigtig ind i maskinhallen, et arbeide som de maatte ha mange til at +hjælpe sig med. Saa spaserte de tre herrer over igjen til Sir Ralph og +gutterne, som hadde staat og betragtet denne akt med den største +interesse. + +„Hør nu her, mine venner,“ ropte Sir Ralph, „nu vil vi ha os en bedre +middag ovenpaa denne anstrengende tur. Dere har uten videre at bile over +til Girdlestone Hall med mig -- vil ikke høre noget som ligner en +indvending. Vi skal ha os en lystig aften, og jeg vil være vert. Dermed +basta.“ + +Og dermed blev det. Der blev telefonert til Girdlestone med ordre om +middagen, og nogen minutter efter sat Sir Ralph og gutterne i en bil, +mens de tre andre fulgte efter i en anden. + +Turen til Girdlestone Hall tok ikke lang tid, men Jack undlot ikke at +bemerke, at det gik ikke videre fort i forhold til flyvningen. +Festmiddagen var aldeles improvisert, men just derfor saa meget +morsommere, syntes gutterne. Sir Ralph holdt rigtignok en tale, men den +var prisværdig kort og fuld av vitser, især var der mange spøkefulde +hentydninger til Kerr og hans elskede motorer. Saa foreslog ogsaa Sir +Ralph at de skulde drikke en skaal for held og lykke paa deres +verdensomflyvning. Og den blev drukket med begeistring. + +Men saa kom middagens clou. Saa uventet at det rent tok pusten fra dem, +kom nyheten over gutterne. + +De blev komplet stumme en forholdsvis lang stund, da deres far pludselig +fortalte dem at de skulde faa være med paa turen. Men saa sprat Jack op +og satte i et hurra, som ingen av hans skolekamerater vilde hat noget at +si paa. Mens Tony var saa betat at han ikke kunde foreta sig noget andet +end gaa alvorlig rundt det store bord og ta sin far i haanden. + +„Men hør her, smaa slyngler, dere skal værsaagod gjøre nytte for dere, +endda det er ferier,“ sa Sir Ralph. I det samme kom en tjener ind med et +telegram paa et bret. + +„Telegram fra utlandet. En gut kom cyklende over med det fra landsbyen, +endda telegrafkontoret var lukket,“ forklarte tjeneren. + +Der faldt en forventningsfuld taushet over det lille selskap. Sir Ralph +vendte sig til Dale, som sat nærmest. „Meget vigtig efterretning. Min +agent i Paris -- som er aldeles paalidelig -- telegraferer: Stort +monoplan med usedvanlig fart bemerket i nærheten av Paris imorges. +Taake. Intet mer hørt. Fløi i sydøstlig retning.“ + +„De har ret, dette _er_ vigtig,“ var Dale enig i. „Deres ven Schultz og +hans hjælpere har øiensynlig været særdeles flittige. Jeg er sikker paa +det er aeroplanet som de har bygget efter vore tegninger. Mot sydøst. +Det vil si de er alt paa vei til Murkat for at finde den første +„nøkkel“.“ + +„Det vil ogsaa si,“ sa Longley rolig, „at vi maa være avsted saa fort +dagen gryr imorgen.“ + +„Ved Jupiter!“ sa Dale. „Men vi skal kunne gjøre det ogsaa, det vet vi +fra vor flyvning idag.“ + +„Vor stilling forekommer mig at være slik,“ sa Sir Ralph, „at selv om +disse kjeltringerne er istand til at være foran os saa længe til de faar +opsnappet to, eller endog tre av „nøklerne“, saa maa vi allikevel kunne +naa dem igjen før de er ved selve øen. Og det er pointet, ikke sandt, +gutter?“ + +Longley nikket. + +Sir Ralph fortsatte: „Og selv om de som har „nøklerne“, har overlatt sin +hemmelighet til disse fyrene før vi naar de forskjellige stoppesteder, +saa blir de nødt til ogsaa at gi os dem, naar de hører at vi har baade +det rigtige stikord og ringen.“ + +Dale mente ogsaa, at dersom de bare kunde naa de andre igjen paa den +sidste flyvning, saa vilde alt klare sig. Han tvilte ogsaa paa at de +andre hadde faat tid til at skaffe sig en saa kraftig kanon som de +hadde. Skulde det komme til et alvorlig sammenstøt, vilde dette være et +vigtig punkt til deres fordel. „Vi kan flyve hurtigere, og vi er bedre +væbnet atpaa kjøpet,“ sluttet han. + +Imidlertid hadde Longley gjort sine beregninger paa baksiden av en +konvolut, og kommet til det resultat, at om de startet næste morgen, +skulde de være ved første stoppested, altsaa Murkat, allerede dagen +efter de andre, og saa litt efter litt hale ind paa dem. Selv om de tok +uheld og forsinkelser med i beregningen, trodde han virkelig de vilde +kunne naa San Frananco før de andre, og saaledes være førstemand paa øen +med den skjulte skat. + +„Og saa er det nok paa tide at bryte op,“ sa Dale. „Jeg tænker ikke det +blir tale om at faa lægge sig i nat, gutter,“ sa han smilende til +Longley og Kerr. + +„Og jeg kommer øieblikkelig over til fabrikken,“ erklærte Sir Ralph +raskt. „Vi maa i hui og hast faa provianten ombord. Jeg overtar omsorgen +for alt det, har hat en hel del med denslags at gjøre paa mine store +jagtutflugter og reiser, vet dere.“ + +Gutterne forlangte ogsaa at faa være med; de vilde saa allikevel ikke +lukke et øie hele natten, erklærte de. Sir Ralph smilte, men gav dem lov +til at være med. + + * * * + +Tidlig næste morgen, litt trætte at se paa unegtelig, men allikevel saa +energiske som vel mulig, sat de alle samlet til frokost i Dales villa. +Dale, Longley og Kerr hadde hele natten ved hjælp av en arbeidsstok som +de i en fart hadde faat samlet sammen, arbeidet i aeroplanet; og nu var +alt gjort undtagen at fylde de store bensinbeholdere under skroget. + +Sir Ralph hadde telefonert som en rasende og bilet adskillige ganger +frem og tilbake mellem fabrikken og Kempston, nærmeste by, for at ordne +med en stor vareautomobil som skulde bringe frem alt hvad de trængte av +proviant. Den var nu ventende hvert øieblik. Efter frokosten skyndte de +sig tilbake til aeroplanet. Jack og Tony moret sig storartet; med +undtagelse av et par timers søvn paa Dales kontor, hadde de været i +aktivitet hele natten, og været til virkelig nytte med at løpe erender +og ta imot telefonbesked. Nu drøftet de med sin far hvad de skulde ta +sig til paa den lange reise. Tony hadde sendt bud hjem efter sit +fotografiapparat, som han vilde ha med. Og Jack vilde samle paa alle +slags sjeldne ting, faa istand et helt museum av egg, stener, o.s.v. + +Blandt de ting Sir Ralph hadde anskaffet til reisen, var en hel del +besynderlige klæsplag, nærmest et slags brynjer. Smaa metalringer var +lænket i hverandre og sammenvævet med klæde og tyndt skind. Han hadde +brukt disse paa sine reiser i fremmede verdensdele før, og ingen kunde +vite om de ikke kunde faa bruk for dem nu ogsaa. + +Tiltrods for at alle gjorde vidundere av raskt arbeide, var der +uundgaaelige forsinkelser. Provianten kom to timer senere end lovet; og +saa var det at forsyne enhver ting paa bedste maate, et ingenlunde let +arbeide, da pladsen var meget begrænset. + +„Mit arbeide er ikke nogen ordentlig job, som f. eks. at fylde +bensinbeholderne,“ sa Sir Ralph, „men det er at sørge for alle de tusen +smaa filleting som ingen husker før i sidste øieblik.“ + +Det var nu blit lunchtid, og mens første-mekanikeren tok et sidste +overblik over aeroplanet, og forvisset sig om at alt var paa sin plads, +fik Sir Ralph og de andre tid til at indta et raskt maaltid paa Dales +kontor. Under dette kom Dale frem med en række karter, som han hadde +latt gjøre specielt for deres reise. Hvert enkelt av dem viste hvor +flyvningen maatte gaa for at naa til de fire „nøkler“, og alle var +særlig praktisk indrettet, saa at flyveren altid kunde ha det nødvendige +kart for øie under farten. + +Mens Dale med stolthet fremviste og forklarte sine karter, blev et +visitkort bragt ind. + +Dale saa paa kortet: „Aha, en interviewer! Rygtet om vor færd har spredt +sig.“ + +Den unge journalist fik ikke stort ut av dem, men gjorde med en meget +vigtig mine sine notater med hurtigskrift. Da han hørte at det gjaldt +intet mindre end en verdensomflyvning, trodde han først det var en spøk; +men da han forstod at det virkelig var alvor, skyndte han sig avsted for +at telegrafere den sensationelle nyhet til London. + +Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen og +gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til +førstemand ved fabrikken: „Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har +fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for +hjemkomsten.“ + +„Farvel, hr. Dale,“ svarte manden, „og lykke paa reisen.“ + +De omkringstaaende arbeidere rev luerne av og ropte et kort hurra. + +Dale smilte og viftet med haanden, skjøv saa døren til og gik forut til +de andre. + +„La gaa!“ ropte han til Kerr. Og dermed begyndte motorerne at synge. +I næste øieblik løp de bortover pladsen, for saa at stige fot for fot op +i luften. + +Longley noterte tiden. „Klokken er 2,30 præcis, og idag har vi onsdag +den 27de juli. Det maa selvfølgelig nedskrives i journalen.“ + +„Jeg skulde tro vi er 30 timer efter det andre aeroplan,“ sa Sir Ralph. + +„Omtrent,“ svarte Longley. + +Flyvningen var begyndt. + + * * * + +For at opnaa de bedst mulige betingelser for flyvningen, hadde Dale +drevet aeroplanet op til en høide av 7000 fot. De hadde fløiet gjennem +et tæt belte av uldne skyer, og i den første halvtime saa de ingenting +hverken over eller under sig. + +Sir Ralph og gutterne stod hos Dale ved styrehjulet og saa paa kartet, +hvor en rød strek viste den linje de skulde følge. + +„Vi kan ikke se jorden nu, men jeg skal snart dale nedenfor skyerne for +at være sikker paa at vi har absolut rigtig kurs. Jeg antar at vi skal +kunne se Kanalen naar vi har fløiet i tre kvarter. Og saa skal jeg passe +paa at dale i ret tid til at faa et glimt av den engelske kyst før vi +forlater den.“ + +Dale holdt sit løfte. Under dem, og ikke mere end 4-5 km. borte, laa +kystlinjen ved Dover. De store klipper der saa fra deres høide ut bare +som smaa, ubetydelige hauger. Foran dem laa Kanalen, graa og blank, +indtil den ogsaa snart blev borte i taaken. + +Og saa, med en forbausende hurtighet forsvandt landet for dem. De hvite +klipper ved Dover blev graa, for saa helt at forsvinde. Under dem, paa +alle sider, laa sjøen stille og dorsk. Her og der passerte et skib. De +saa bare ut som prikker med en lang hale av røk efter sig. + +Men neppe var den engelske kystlinje forsvundet og blit borte i taaken, +før den franske begyndte at vise sig. Tony, som ivrig holdt utkik hele +tiden, fik først øie paa en liten klump, som Longley erklærte var det +berømte forbjerg Grisnez. Straks efter gjenkjendte Sir Ralph den +klippemur ved Blanc Nez, ca. 5 km. fra Calais, hvorfra den avdøde, +ulykkelige flyver Hubert Latham steg op paa sine to skjæbnesvangre +flyvninger over Kanalen i juli 1909. + +Calais laa nu ret foran dem, og pekte med sit høie fyrtaarn som en tynd, +hvit stang op i taaken. + +Nøiagtig en time efter starten fløi de over den franske sjøby, og fik +saa i sigte den lange, rette saakaldte „nationalvei“, som mil efter mil +strækker sig over landet, og gjør denne del av Frankrike saa gunstig for +luftseilas. + +Sir Ralph mente at der nu paa en stund ikke vilde bli noget merkelig at +se ut efter. Han foreslog derfor at de skulde gaa ind i salongen og faa +sig en kop te. „Hvad sier dere til det? Gutterne mine vil være kokker.“ + +Jack og Tony var henrykt over dette forslag, og skyndte sig ind i det +bakerste rum, hvor de øieblikkelig gav sig ikast med den elektriske +kokeovn. Som ekstratraktement fik de ogsaa istand ristet brød, rikelig +forsynt med smør og servert pent paa et litet aluminiumsfat. + +Klokken var fire, da Sir Ralph inviterte alle ind i salongen til te. De +svævet fremdeles over fransk land, og var nu i en høide av næsten 10 000 +fot. + + + + +KAPITEL X. + +Den lange reise begynder. + + +Det første maaltid ombord i aeroplanet blev en fuldstændig sukces for +Sir Ralph og gutterne, som hadde laget den delikateste te. Jacks ristede +brød var saa udmerket at han øieblikkelig blev utnævnt til fast +„brød-rister“ for resten av turen. + +De andre løste hverandre av ved styrehjulet, og lovte ogsaa Kerr at ha +et øie med motorerne mens han drak sin te; men det var med møie de fik +ham til at forlate dem, da han mente at han netop i begyndelsen maatte +gi nøie agt paa dem. + +Dale begyndte nu ogsaa at indvie Sir Ralph i kunsten at styre, saa han +ogsaa kunde ta sin tørn der naar det var nødvendig. + +Mens Sir Ralph fik sin første time, hjalp Longley gutterne med at ta av +bordet. Bakefter spilte de domino, mens Longley sat hos dem i salongen +og røkte sin pipe. + +„Jeg maa hvert øieblik klype mig i armen for at forvisse mig om at det +virkelig er mig som er i luften,“ sa Jack leende. „Hvis ikke dette +rummet var saa litet, kunde vi godt indbilde os at vi var ombord paa en +stor damper. Men det ligner igrunden mere en kupé paa et tog hvor de har +spisevogner, røke- og læsesalonger.“ + +Longley var enig. Han fik saa frem en bok som skulde brukes som journal +paa reisen, og mens Tony saa paa hvorledes Longley begyndte at gjøre +sine notater, fik han en brilliant idé. Han vilde skrive reisens +historie, en sandfærdig beretning om hver dags hændelser. Longley mente +det var en god plan. Tony lo fornøiet, og gjorde sig store forhaabninger +om at hans far muligens vilde la hans optegnelser trykke naar de kom +hjem igjen. + +Mens han var ivrig optat med at begynde paa dette arbeide, kom Dale +tilbake efter at ha sat Sir Ralph alene igjen paa sin første tørn ved +styrehjulet. Aeroplanet var i den rigtige høide, alt var for øieblikket +meget liketil, det var bare at dreie hjulet litt nu og da for at følge +retningen som kompasset viste. + +„Klokken er halv syv nu,“ meldte Dale. „Vi har været fire timer i +luften, og ifølge vort kart skal vi netop ha passert grænsen mellem +Frankrike og Tyskland.“ + +Longley gik for at løse Kerr av, og Dale satte sig i salongen og pratet +litt med gutterne. Litt før det blev aldeles mørkt, gik de forut og saa +ned. Dypt nede kunde de saavidt se jorden, taaket og utydelig. + +Gutterne stod ved taarnvinduerne og saa ut. + +„Jeg ser en lang stripe av noget ikke langt foran os,“ meldte Jack. „Det +maa vel være en fjeldkjede?“ + +Dale gik bort til Sir Ralph paa styreplatformen og studerte kartet. „Det +maa være de bayerske alper,“ mente han. + +Nu blev det elektriske lys forut skrudd paa; og gutterne, som fremdeles +stod og stirret ut, saa jorden begynde at forsvinde i blaasort mørke. + +Som kontrast til det triste, uendelige øde utenfor lyste det hyggelig og +hjemlig inde i aeroplanet. Det var lamper med skjermer paa +styreplatformen og over motorerne, mens en stor kuppel hang i taket i +forkahytten. Fra døren ind til de andre rum kom nu ogsaa et muntert lys, +som viste at Dale hadde skrudd lyset paa ogsaa inde i salongen. + +„Jeg tænker vi nærmer os aftenstid,“ ropte Sir Ralph fra +styreplatformen. „Hvad mener De, Longley?“ + +„Jeg tilstaar at jeg er sulten igjen, ialfald,“ svarte Longley leende. +„Det er en trøst at vite vort spiskammer saa velforsynt.“ + +Sir Ralph foreslog at gutterne skulde hjælpe Dale med aftensmaten; og +under latter og moro kokte de egg, stekte skinke og laget baade kaffe og +kakao. + +Mens de tok hver sit korte skift paa styreplatformen, indtok de et +muntert maaltid, mens jorden, 10000 fot under dem, laa taus, indsvøpt i +hemmelighetsfulde skygger og stadig økende mørke. + +Efter en koselig røk ordnet Dale og Longley med inddelingen av +nattevakterne. Gutterne blev kommandert tilsengs, og i betragtning av at +de faktisk ikke hadde været av klærne forrige nat, for ikke at tale om +dagens mange merkelige indtryk, var de ikke uvillige til at lystre. +De gik ind i soveværelset og krøp ned i hver sin av de smaa, koselige +senger. + + * * * + +Hele natten gjennem styrtet aeroplanet ufortrødent frem i mørket uten +nogenslags forstyrrelse i maskineriet. + +Henimot daggry blæste det en sterk vind, som fik aeroplanet til at rulle +litt. Men bevægelsen var ikke saa sterk at gutterne vaaknet. De hadde +sovet uforstyrret hele tiden uten at høre ombytningen av vakterne. + +Sir Ralph og Longley saa ved daggry paa kartet, som viste at de var over +Bulgarien. Paa grund av skyer fik de dog bare av og til saavidt et glimt +av landet. + +Men klokken halv seks, da gutterne vaaknet av lyset som strømmet ind +gjennem skylightet i soveværelset, var der en eiendommelig utsigt fra +taarnvinduet. Alt land var forsvundet. Man saa bare ned paa en umaadelig +vandflate, som skinnet som glas i morgensolen. Til venstre saa man +utydelig en taaket, sort linje som antydet en eller anden kyst. + +„Det Ægæiske Hav,“ fortalte Sir Ralph gutterne. „Og linjen viser en del +av Tyrkiets kyst.“ + +Snart blev kysten tydeligere, og ved hjælp av kikkerter kunde gutterne +se klynger av huser paa en bergskraaning. Ved at raadføre sig med +kartet, fandt de ut at det var Enos, en liten tyrkisk kystby. + +Dale og Kerr, som hadde ligget og sovet til nu efter sin nattevakt, kom +nu ogsaa frem i forkahytten og begyndte at diskutere det interessante +emne frokost. + +Under tilberedelsen av den fløi de over Dardanellerne, men saa ingenting +paa grund av tyk taake. Av og til kom litt land tilsyne. Kartet viste at +det var Lille-Asia. + +Snart saa de tydelig bjergkjeder. Det var Taurus-bergene. Nu og da saa +de et fremtrædende landmerke; men for det meste laa jorden nu flat og +uinteressant under dem, bare av og til avbrutt av elver og sjøer, som +livet litt op i landskapet. + +Timerne gik hurtig til lunch. De var da over den Syriske Ørken; trist og +øde laa den der. + +Time efter time fløi de fremad. Først henimot aften avløstes det triste, +ensformige landskap av et glitrende vand, som viste sig at være den +Persiske Bugt. + +Mørket faldt nu paa. Dale og Longley begyndte at gjøre beregninger efter +dagens erfaringer, og fandt ut at om alt fremdeles gik vel, skulde deres +første flyvetur være tilende straks efterat det var blit lyst næste +morgen. + +Da gutterne igjen blev sendt tilsengs, erklærte de at ville være oppe +saa tidlig næste morgen at de kunde faa se landingsstedet. + +Ved første stripe av dagslys var selskapet samlet i taarnet; men der var +endnu intet at se hverken av land eller hav paa grund av taaken, og det +uagtet Dale var dalet ned til en høide av litt over 6000 fot. + +„Hvad vi nu burde se,“ forklarte Longley, „er fjeldlinjen langs kysten +av Onambugten. Den gaar like ved sjøen, og fortsætter ret op til Murkat, +hvor vi skal lande. Vi burde være like ved der nu.“ + +Kort efter begyndte solen at feie væk de rullende taakedotter som +stængte synet for dem. Og de fik snart øie paa den fjeldkjede som +Longley hadde talt om. + +De fløi nu paralelt med den takkede og litet indbydende arabiske kyst. +Fjeldene steg ret op fra vandet, og fortsatte saa langt fremover som de +kunde se. + +Longley tilstod at han var litt ængstelig for ikke at finde et passende +landingssted naar de naadde Murkat. Han og Sir Ralph studerte nøie +kartet, som viste dem at like ovenfor den lille kystby som var deres +bestemmelsessted og laa for sig selv paa den klippefulde strand, var der +en dal midt imellem en fjeldgruppe. + +„Der tænker jeg vi skal kunne komme ned,“ sa Dale. „Det er en trøst at +understellet er beregnet paa at kunne taale en ujevn landing.“ + +Just som Dale var begyndt at synke langsomt ned til en høide av 3-4000 +fot, fik de ved en pludselig dreining av kystlinjen tydelig se sit +bestemmelsessted. Byen laa langs stranden under høie aaser. Og i en +fordypning mellem tre høidedrag nogen km. længer ind laa dalen som Sir +Ralph og Longley hadde utset sig paa kartet. Med en bevægelse av +styrehjulet fik Dale aeroplanet ind mot land, idet han sagtnet farten +betydelig. Han lot den gaa to ganger rundt dalen, og sank for hver gang +lavere ned. Telegrafklokken ringte, og Kerr stanset sine motorer. +Aeroplanet kom hurtig og temmelig brat ned mot jorden. Overflaten var +meget ujevn, saa de tiltrods for Dales nydelige manøvrering fik nogen +støt saa voldsomme at gutterne holdt paa at stupe overende. Men +aeroplanet kom snart til ro. + +Longley noterte tiden. Kl. 4,45 fm. „Og det vil si at vi har fløiet +uavbrutt i 38¼ time paa en strækning av 5600 km. Gjennemsnitlig 150 km. +i timen.“ + +„Kan vi holde den fart gaaende, skulde jeg tro vor ven Schultz blir nødt +til at skynde sig,“ sa Dale og lo. + +Dalen var aldeles øde og ubebodd, og fjeldene omkring den skjulte +utsigten videre indover landet. + +„Vi har ikke netop faat nogen entusiastisk mottagelse her,“ bemerket Sir +Ralph og smilte. + +„Ikke netop det, nei,“ sa Longley. „Slik som vi listet os stille ned i +taaken, tænker jeg ikke nogen i byen la merke til os.“ + +Efter en liten hastverksfrokost blev der holdt krigsraad. I dette blev +det besluttet at bilen skulde tages ut, og at Dale og Sir Ralph saa +hurtig som mulig skulde kjøre ned til byen og se at træffe manden som +hadde den første „nøkkel“. + +Gutterne vilde naturligvis være med paa denne utflugt; de lovte at gjøre +sig saa tynde at der nok skulde bli plads til dem ogsaa, endda bilen +bare var til to. Men her nedla sir Ralph et bestemt veto. Da de ikke +hadde set noget til det andet aeroplan paa veien, maatte man tro at det +var kommet frem før dem til Murkat og nu var paa veien til næste +landingssted. Var det saa, var der ikke et minut at tape, og han og Dale +maatte se at faa utført sit erende saa fort som mulig. + +Den lille bil blev heist ned paa marken. Dale fik motoren igang og +kjørte den først langsomt over den ujevne grund, indtil han fandt en +slags sti som øiensynlig førte ned til byen. Her steg Sir Ralph, som +hittil hadde trasket efter, ogsaa ind, og dermed satte de avsted over +stok og sten. Snart kom de til en brat bakke som førte like ned i byen. + + + + +KAPITEL XI. + +Hemmeligheten ved ringen. + + +Byens gater var trange og ildelugtende. Solen stekte ogsaa forfærdelig +der nede, og de faa europæere og arabere som var at se, gik dovent og +drev omkring i gaterne. Ved at faa øie paa bilen viste de bare en mild +forundring. Det saa i det hele tat ikke ut til at nogetsomhelst kunde +forbause dem. + +Dale stanset, vinket til en svartsmusket, tarvelig klædt franskmand og +spurte om veien til den britiske konsul. Manden pekte paa en hvit +bygning med høie mure omkring, like ved havnen. Efter nogen minutters +kjørsel var de der og ringte paa. En landsmand som talte engelsk, lukket +op. Sir Ralph bad ham hilse konsulen og si at de var engelske reisende +som ønsket at tale med ham om en vigtig sak. Mens de ventet paa svar, +kom nogen arabere bort til dem og omringet bilen, som allikevel lot til +at interessere dem en liten smule. Tjeneren kom om et par minutter +tilbake, og meldte at konsulen vilde ta imot dem straks. Han førte dem +gjennem en have og til en veranda hvor der var behagelig kjølig, gik saa +tilbake til bilen, som han vilde redde for de nysgjerrige lediggjængere +paa gaten. + +Konsulen, som var en ældre, elskværdig utseende engelskmand med briller +og i skinnende hvit lerretsdres, kom ut paa verandaen og hilste venlig +paa dem. + +„Mit navn er Clayton, hvad kan jeg gjøre for Dem? Men fortæl mig først +hvordan i alverden dere pludselig kan dumpe ned her i en automobil?“ + +De fremmede lo, præsenterte sig, og forklarte at de var kommet i +aeroplan om morgenen og hadde landet i en dal bak byen. + +„En høist merkværdig kjendsgjerning, i mer end én henseende,“ sa +konsulen, som kjendte begge herrerne av navn. „Og det er ikke længer +siden end igaar morges at vi ogsaa hadde besøk av et stort aeroplan. Det +landet ogsaa et sted bak byen. Da kom ogsaa et par mænd til mig og hadde +en mængde spørsmaal at gjøre mig. Hvad betyr alt dette?“ Han saa aldeles +perpleks ut. + +„Vilde De, før vi beroliger Dem, ha noget imot at gi os en beskrivelse +av hvordan disse to mænd saa ut?“ spurte Sir Ralph. + +„Nei -- hvis jeg nu bare husker dem. La mig se. Den fyr som snakket +mest, var temmelig før; jeg husker ogsaa at han hadde skjeg, smaa, +livlige øine og talte med utpræget tysk akcent.“ + +„Schultz,“ mumlet Sir Ralph og nikket. + +„Den anden sa litet, men han var høi, husker jeg, og glatraket. Han +hadde ogsaa et kast med det ene øie.“ + +Sir Ralph maatte smile og vendte sig til Dale: „Min forhenværende +tjener.“ + +Konsulen fortsatte: „Hvad disse fyrene syntes at ha saan pokkers hast +med, var at finde en franskmand som bor nede blandt fiskerne, og som +heter Laroche. Han er velkjendt her og eier et par smaa skibe. Jeg viste +dem hvor de skulde finde ham; men jeg kan ikke tro deres mission kunde +lykkes, for jeg fik meget snart efter se dem gaa tilbake, og da saa de +meget misfornøiede ut. De gik vist like op til bjergpasset igjen; +i ethvert fald saa jeg straks efter deres aeroplan flyve i fuld fart +langs kysten.“ + +„Hvad De har fortalt os, er av overordentlig stor interesse for os, hr. +Clayton,“ sa Sir Ralph, „især det om at det ikke saa ut til at de fik +den underretning de vilde ha her.“ + +Konsulen lo. „Det er godt mine herrer forstaar dette; for mig er det +hele temmelig mystisk.“ + +„Vi skylder Dem at forklare os litt tydeligere,“ sa Sir Ralph, „siden De +har kunnet gi os en saa værdifuld oplysning.“ + +Derefter fortalte de i korte træk hele historien. + +Konsulen hørte med den største interesse paa dem. Og da de var færdige, +sa han: „Jeg er meget glad over at ha kunnet hjælpe Dem; og har jeg +dermed kunnet gjøre noget som skader disse kjeltringerne litt, saa meget +desto bedre. Jeg vil sende en mand med Dem ned til havnen for at finde +denne Laroche saa fort som mulig. Det er bedst ikke at bruke bilen +derned; veien er saa brat.“ + +Konsulen instruerte sin tjener til at følge dem, og lot en anden ta vare +paa bilen. Dale og Sir Ralph fulgte manden gjennem en række trange, +daarlig holdte gater, og kom ned til havnen. Her var et par træbrygger +og en hel del bygninger som saa ut som skur til bruk for varer. + +Den indfødte spurte sig for hos folk de kom forbi, og førte saa de +reisende til en liten bronsefarvet franskmand med mørk mustache og +spidst skjeg. Han stod blandt nogen andre europæere. + +„Det er hr. Laroche,“ sa tjeneren, som efter endt erende vendte om og +gik tilbake. + +Sir Ralph nærmet sig hurtig manden, tiltalte ham paa fransk og spurte om +han kunde avse nogen minutter til dem. + +Den lille mand vendte sig og saa mistænkelig paa den fremmede. „Jeg +taler engelsk,“ sa han. „Hvad er det De vil mig?“ + +„Det kan jeg ikke godt si Dem her. Kan vi ikke gaa et sted hvor vi kan +være uforstyrret?“ + +Franskmanden saa fremdeles mistænksom ut, men førte dem ut paa bryggen +til et litet træskur, som han øiensynlig brukte som kontor eller butik. +Han bad dem følge sig ind, vendte sig saa raskt mot Sir Ralph og bad ham +si sit erende. + +„Jeg tænker De netop har hat besøk av nogen som hadde et lignende erende +som vi,“ svarte Sir Ralph. + +Manden knep øinene sammen og kastet et hurtig, undersøkende blik paa dem +begge. + +„Jeg tror jeg kan gjette hvad De vil nu,“ sa han. „Men jeg tilstaar at +hele affæren for mig er et mysterium. Men saa meget synes at være +sikkert: Her er noget slags ondt igjære.“ + +„Det har De ret i,“ svarte Sir Ralph. „Men jeg haaber De snart skal +komme efter at det ikke er vi som er bedragerne.“ + +Derpaa gav han uten videre parlamentering det nødvendige stikord, og +viste Laroche ringen som han hadde i lommen. + +Franskmanden grep den ivrig, og holdt den op mot lyset for at undersøke +den. Saa tok han platen med skibet paa mellem fingrene og forsøkte at +dreie den rundt. Platen var i tidens løp blit stiv, og negtet først at +gi efter. Men om et øieblik vandt hans sterke fingre over den, saa den +lot sig skrue løs. Hurtig dreiet og dreiet han til den var helt løs og +laa inde i hans haand. Saa gik han nærmere bort til vinduet og stirret +ængstelig, ikke paa skibet som var indgravert i platen, men paa baksiden +av den, hvor der tilsyneladende ikke var noget at se. Dale og Sir Ralph +saa forbauset paa ham, men forholdt sig aldeles stille. + +Pludselig hørte de et utrop som tydelig var diktert av tilfredshet. +Manden vendte sig saa mot de fremmede og sa rolig: „Ja, her er tegnet.“ + +Sir Ralph tok raskt den lille guldplate og saa nøie paa baksiden av den, +som han hadde set franskmanden gjøre. + +„Jeg ser ingenting,“ tilstod han, „uten to linjer som synes ridset ind i +guldet. Jeg faar ingenting ut av dem.“ + +„For mig er de tydelige nok,“ sa manden. „I de papirer min far overgav +mig ved sin død, stod det at jeg maatte se efter dette tegn, om ringen +nogengang skulde bli levert mig.“ + +„Men hvad er saa tegnet?“ spurte Sir Ralph. + +„Et slags rids av øen og fjeldet,“ svarte Laroche. „De som ikke vet hvad +de skal se efter, kan vistnok ikke finde ut dette; men for mig er det +tydelig nok. Denne ring er den egte; det er der ingen tvil om.“ + +„Men hvad var det saa med den ringen som de to andre viste Dem?“ spurte +Sir Ralph ivrig. + +„Forsiden kunde ikke skrues av. Ellers maa jeg tilstaa det var en +udmerket efterligning.“ + +Sir Ralph vendte sig fornøiet til Dale. „Nu skjønner jeg det. Den ring +som min bedstefar lot gjøre efter denne, kan ikke ha været en saa +nøiagtig kopi som jeg trodde.“ + +„Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Det undrer mig ikke at vor ven Schultz og +hans tjener gik om med sure fjæs!“ + +„Men nu vil de naturligvis se at komme avsted saa fort som mulig til +næste sted, og se om de da har lykken bedre med sig. Men det gaar +sikkerlig ikke heldigere der.“ + +„Jeg fortalte ikke de andre at deres ring var uegte,“ forklarte Laroche. +„Alt jeg sa, var at den ikke opfyldte de betingelser som maatte til for +at jeg kunde gi dem ordet. Men De har den rette ring, det er jeg +overbevist om. Derfor gir jeg Dem det ord som mine papirer sier at jeg +skal si. Ordet er „_Giv_“.“ + +Hverken Dale eller Sir Ralph sa noget paa en stund. Men saa satte Sir +Ralph i at le. „Paa min ære, det ordet sier ikke stort! Men vi maa +naturligvis ha de øvrige ord ogsaa for at faa sætningen utfyldt.“ + +„Jeg vet intet mer end hvad jeg har fortalt Dem,“ sa franskmanden. „De +har opfyldt betingelserne; derfor gav jeg Dem ordet. Det er det hele. +Min far fortalte mig hvad hans far hadde fortalt ham; og vi skulde +ingenting spørre om, bare gi ordet.“ + +Da de skjønte her ikke var mere at faa vite, takket de Laroche og sa +farvel. Utenfor konsulens hus hadde nu en hel del arabere samlet sig og +stod der og glante paa automobilen. De reisende trængte sig gjennem dem +og traf igjen konsulen, som de fortalte om sit møte med Laroche, og +takket ham varmt for hjælpen. Hvorpaa de igjen steg ind i bilen og +skyndte sig tilbake til aeroplanet. + +Imidlertid hadde de andre fordrevet tiden med forskjellig. Longley og +Kerr hadde tat sig til at se over om alt var i orden, mens gutterne tok +sig en liten spasertur i dalen, men ikke længer bort end at de hele +tiden kunde se aeroplanet. Solen stekte uutholdelig, saa da Tony hadde +faat fotografert aeroplanet som det stod der og hvilte, var de glad ved +at komme ind igjen. Efter at ha set paa Longley og Kerr arbeide med +motorer og propeller, bad Jack Kerr opfylde et løfte han hadde git dem +under flyvningen, nemlig at vise dem hvorledes deres traadløse telegraf +arbeidet. + +Kerr var villig, og gutterne var meget optat av hans beskrivelse av +apparatet og hvordan det virket. Men det som interesserte dem aller +mest, var det sindrige lille apparat som var til at ta med sig ut, og +ved hjælp av hvilket hvemsomhelst av dem kunde bli øieblikkelig kaldt +tilbake ved et traadløst signal. + +Kerr viste dem den lille mahogni-æske, som var saa liten at den kunde +gjemmes i lommen. Kerr la den ned i sin frakkelomme, og førte saa +gutterne bort til en skjult elektrisk knap i salongen, og bad Tony +trykke paa den. + +Øieblikkelig begyndte en vedholdende, surrende lyd inde i Kerrs lomme. +I det samme Tony slap knappen, stanset lyden. Tony trykket igjen paa +knappen, tre ganger raskt paa hverandre. Og tre korte lyd svarte +øieblikkelig fra æsken. + +Derpaa viste Kerr dem en anden knap, som ogsaa stod i forbindelse med +signal-apparatet, og som var trykket ned i gulvet under et av +bordbenene. + +„Vi har anbragt den der,“ forklarte han, „forat man, om man var i fare, +kunde signalisere der uten at gaa over gulvet til den anden knap.“ + +Saa fandt Jack frem et spil som de hadde tat med for at fordrive en +ledig stund. De tok det med sig ned i forkahytten, hvor der mellem +styreplatformen og motorerne var plads til at bruke det. + +Efter at ha moret sig med dette en times tid, ruslet de om i aeroplanet. +Jack gik bort til et av vinduerne og stod og saa ut: „Av alle de +kjedsommelige hul jeg har set i mit liv, tror jeg denne dalen vinder +prisen,“ gjespet han. „Endnu har vi da ikke set en levende sjæl.“ + +Pludselig satte han i: „Sandelig min hat! Kom hit nogen -- fort!“ + +Longley kom bort til vinduet: „Naada?“ + +„Sandelig min hat! Dette var rart. Netop som jeg hadde sagt at vi ikke +hadde set et liv siden vi landet her, sprang det pludselig en fyr frem +fra den trægruppen der over og viftet med armene over til aeroplanet.“ + +Longley stirret. „Jeg tror du ser syner, gut,“ sa han leende. „Der er jo +ingenting at se.“ + +„Men der var en mand der for et øieblik siden,“ paastod Jack. „Jeg er +aldeles sikker paa det. Han maa ha gjemt sig igjen da jeg vendte mig om +og ropte paa dere.“ + +„Meget mystisk,“ sa Longley og smilte. „Men hvis der virkelig er nogen +der, saa haaber jeg han vil være saa venlig at komme over til os.“ + +Han vilde til at gaa bort fra vinduet igjen, da Jack grep ham i armen og +ropte: „Se, der er han igjen!“ + +Longley vendte sig raskt og saa i den retning Jack pekte. Og nu var det +ingen tvil om at der virkelig var en mand. Han var kommet ut fra +træklyngen, de kunde tydelig se ham. Igjen hævet han armen og gjorde en +vinkende bevægelse. + +„Hvad i alverden skal dette bety?“ spekulerte Longley. Han gav nøie agt +paa fyren. „Det er klart at han vil se at komme i forbindelse med os. +Men hvorfor kommer han ikke nærmere, mon?“ + +Tony og Kerr kom nu ogsaa bort til vinduet og betragtet fyrens underlige +fagter. Nu vinket han som en rasende. + +„Jeg faar gaa ned til utgangsdøren og be ham komme over til os,“ mente +Longley. + +Som sagt, saa gjort; han gik ned og vinket ivrig til manden igjen som +for at invitere ham over. + +Men virkningen av dette var høist merkelig. Han forstod sikkert hvad +Longley mente, men istedenfor at følge opfordringen, stod han et øieblik +aldeles stille som for at henlede opmerksomheten endda mere paa sig, og +rystet energisk paa hodet. Derpaa begyndte han igjen at vinke, og vilde +øiensynlig at nogen fra aeroplanet skulde komme ned til ham. + +„Godt, naar ikke bjerget vil gaa til Muhammed, saa --“ begyndte Longley, +og smilte først, men blev saa litt alvorlig: „Dette kunde jo være et bud +til os fra byen fra de andre. Og kanske den fyren der er mistænksom og +ikke tør nærme sig aeroplanet. Tror du ikke vi maa undersøke dette, +Kerr?“ + +„Jo, det tror jeg virkelig,“ mente ingeniøren. „Jeg vil selv gaa over og +se hvorfor han gjør alt dette opstyret.“ + +Han vilde til at gaa ned ad stigen, da Longley raskt ropte ham tilbake: +„Hør her, kjære ven. Vi faar ikke glemme at vi har med en forbryderbande +at gjøre. Den manden der ute kan være et aldeles uskyldig bud; +formodentlig er han det; men vi bør ta alle forsigtighetsregler. Saa du +bør ta en revolver i lommen. Jeg vil ogsaa holde ordentlig øie med dig +fra taarnvinduet.“ + +Kerr lo litt, og syntes øiensynlig at Longley gjorde for meget ut av +dette, men tok allikevel revolveren med. Satte saa tvers over sletten +mot den lille træklyngen, hvor de fremdeles kunde se manden staa. + +Longley lukket døren, og han og gutterne gik op i taarnet, hvorfra de +kunde se Kerr traske bortover den ujevne dal. Om nogen minutter saa de +ham borte ved manden, som hele tiden hadde staat stille og ventet paa +ham. Her saa de Kerr stanse, de to hadde saa tydelig en slags samtale, +hvorefter de vendte sig og forsvandt bak trærne. + +Et minut eller saa hændte der intet. Dalen laa, saa langt de kunde se, +øde og forlatt. + +„Er det bare et bud den fyren bringer, saa haaber jeg Kerr ikke blir +længe borte,“ sa Jack forhaabningsfuldt. + +„Men hvorfor mon de gik bak de trærne?“ spurte Tony ængstelig. + +Longley, som selv var litt ræd, sa bare: „Naa ja, det faar vi jo snart +vite; vi faar vente litt, og saa --“ + +Han blev pludselig avbrutt. De hørte alle tre en støi som kom fra det +indre av aeroplanet. Longley syntes det hørtes som om døren ut var blit +heftig skjøvet tilside. + +Uten et ord vendte han sig om og løp gjennem gangen som førte til +salongen. Da han var kommet saa langt, at han kunde se døren, blev han +staaende stille, aldeles forvirret ved hvad han fik se. Døren var +utenfra blit sprængt tilside med et eller andet instrument, og Longley +stirret i høieste forbauselse paa fire mænd som kom stormende ind i +aeroplanet, stygge, sortsmuskede fyrer, italienere eller spaniere saa +det ut til, med tilsølte, fillete klær og skidne skjerf bundet om +halsen. + +To av dem hadde revolvere i haanden, de andre hadde korte, bredbladede +kniver. + +Overraskelsen var saa voldsom at Longley blev staaende i gangen aldeles +lammet. Hvor de indtrængende var kommet fra var umulig at begripe. Men +deres truende stillinger var ikke til at ta feil av. + +Longley tok sig sammen, og kastet sig uten betænkning rasende over den +første av de fire mænd. Fyren blev hindret i at bruke revolveren, men +svinget sig istedenfor behændig om og undgik det rasende slag som +Longley hadde rettet imot ham. + +Næstemand, som kom like efter, fik saa git Longley et vældig slag i +hodet, før han hadde gjenvundet balansen efter sit uheldige utfald. + +Longley tumlet om i gangen aldeles lammet av det voldsomme slag. +Øieblikkelig blev han trukket ved føtterne ind i salongen og bundet paa +hænder og føtter. De andre styrtet saa ind i taarnet hvor gutterne blev +staaende likesom Longley, uten med det samme at kunne foreta sig nogen +ting, og stirret paa de skulende røvere. + + + + +KAPITEL XII. + +Tony gir alarmsignalet. + + +„Ta ikke igjen, og gjør ikke noget spektakel,“ hvisket Jack til Tony da +den første av de fire mænd kom styrtende mot dem og mumlet noget paa et +aldeles fremmed sprog. + +De blev øieblikkelig omringet og skubbet ind i salongen, hvor de blev +bundet og kneblet og lagt utstrakt paa gulvet. + +Efter at være kommet paa det rene med at der ikke var flere paa +aeroplanet, begyndte de fire at rumstere og lete fra den ene ende av +aeroplanet til den anden. Først brøt de op skufferne i salongbordet og +undersøkte i en fart indholdet. Efter at ha revet ut dagboken og en +mængde løse papirer som Longley hadde gjort en del beregninger paa, +puttet anføreren alt dette i lommen. De andre undersøkte Longley, som +fremdeles laa bevisstløs, og tok ut av hans lommer nogen breve og en +liten notisbok. Saa styrtet de forover til forkahytten, men kom straks +tilbake, synlig skuffet over ikke at ha fundet hvad de vilde. + +Anføreren gjorde nu tegn til de andre, som øieblikkelig reiste gutterne +op og tok knebelen ut av munden paa dem. Føreren satte et truende ansigt +op og sa paa gebrokkent engelsk: „Papirer! Forstaar? Papirer!“ Saa +gjorde han en pause, saa skarpt paa dem og tilføiet: „Skatten! Penge! +Forstaar -- hvad?“ + +Tony sa ingenting, stod der bare blek og bestemt, mens Jack rystet paa +hodet og svarte lavt men tydelig: „Forstaar ikke.“ + +Manden gjentok utaalmodig sine spørsmaal. Jack rystet fremdeles +uforstaaende paa hodet. + +Den samme mand som hadde slaat Longley saa han styrtet om, kom nu bort, +saa truende paa gutten og sa: „Faa dig til at snakke! Fort!“ Han hævet +armen og saa paa anføreren som for at be om lov til at slaa til Jack. +Men han rystet utaalmodig paa hodet. De hadde ikke tid til at bry sig +mere med gutterne, som igjen blev kneblet og kastet ned paa gulvet. + +Derefter fór de fire igjen om og rumsterte overalt. Gutterne kunde høre +dem kaste alt om hverandre i oplagsrummet. + +Netop da var det at Tony, som laa paa ryggen halvt under bordet, følte +noget under den ene fot. Som et lyn kom tanken om knappen og det +traadløse signal Kerr hadde forklart dem. Kerr hadde jo den lille +mahogniæske i lommen! Tony fik saavidt forandret stilling saa han kom +med foten like over knappen, og fik trykket tre ganger paa den. Han +ventet et par sekunder, gjentok saa signalet. + +Hvor Kerr er, maa han høre signalet og forstaa her er fare paa færde, +tænkte Tony. + +Føreren kom igjen ind i salongen; men at Tony hadde forandret stilling +litt, vakte ingen mistanke. + +„Ingenting finde,“ sa han og saa ærgerlig paa gutterne. Og saa med en +vild bevægelse: „Rive istykker! Bryte op! Ødelægge aeroplanet!“ + +Han ropte til de andre og bad dem skynde sig. Øieblikkelig var de der og +hadde med endel brækjern som de hadde fundet i oplagsrummet. + +Føreren pekte mot forkahytten, og avsted styrtet de. + +Et øieblik efter hørtes et smeld og klirren av glas. Gutterne forstod +altfor godt hvad de gjorde. De brukte brækjernene for at ødelægge +aeroplanets styreredskaper. + +Nok et smeld, sterkere end det første; men guttene laa der hjælpeløse, +kunde ingenting gjøre for at hindre ødelæggelsen. Tony fik bare flyttet +sig litt igjen, saa han fik sendt endnu et signal. + +Men da, just som han med hælen skulde gjøre det tredje tryk, blev +utgangsdøren sagte aapnet, og Kerrs ansigt, med tusen ængstelige rynker, +kikket forsigtig ind i salongen. + +Først fik han øie paa Longley, som laa bundet, likblek og med lukkede +øine. Et øieblik efter tiltrak Tony sig ved en liten bevægelse med +føtterne hans opmerksomhet. Kerr fik se ham ligge bundet under bordet. +Han listet sig bort og tok knebelen ut av Tonys mund. + +„Hvad er hændt?“ støtte ham frem, idet han ogsaa løste repene rundt hans +armer og ben. + +Tony forklarte det hviskende. I det samme hørtes et skrik fra +forkahytten og lyden av ilsomme skridt; men de saa ingen. Kerr fik ogsaa +løst repene om Jack. Idet han reiste sig, kom nok et smeld og drøn, og +straks efter hørtes fottrin i gangen mellem forkahytten og salongen. + +Kerr løp over gulvet og klemte sig op mot væggen ved siden av døren. En +mand viste sig i døraapningen, anføreren, som ikke saa Kerr klemt op mot +væggen, men blev forbauset staaende ved at se begge gutterne staa +opreist. Han vilde til at rope paa de andre, men i samme øieblik styrtet +Kerr frem og gav ham et voldsomt slag i hodet. Manden stupte fremover +uten at faa suk for sig, og blev liggende paa gulvet. + +Nu hørtes de andre utenfor. Kerr vendte sig om og stod like overfor de +tre andre. + +Den første blev staaende og maape av forbauselse, men da han fik se sin +anfører ligge utstrakt paa gulvet, løftet han krigersk brækjernet han +hadde i haanden. Kerr løp behændig til siden, undgik slaget, og grep +manden om livet. Men i det samme kom de to andre efter, og den ene fyrte +av et revolverskud. Frygten for at træffe kameraten gjorde ham usikker, +han sigtet feil, kulen gik tversover rummet og støtte mot en av +metalvæggene. Men mens Kerr og hans motstander fremdeles kjæmpet med +hverandre, kom den anden av de to banditter pludselig springende frem +med brækjernet hævet for at slaa Kerr i hodet. + +Jack saa øieblikkelig den fare Kerr svævet i. Uten at betænke sig et +sekund sprang han bort og grep manden i armen, idet han skulde til at +slaa. + +Han vendte sig om med en ed og strævet for at komme løs; men Jack +klynget sig desperat fast til ham. Manden fik brækjernet over i den +anden haand, og løftet den for at slaa Jack i ansigtet. I samme øieblik +gav revolvermanden, som ikke hadde kunnet komme forbi Kerr og hans +motstander, et varselsskrik og pekte mot indgangsdøren. + +Tony saa sig ogsaa om og fik se to skikkelser krype ind gjennem døren. +Idet de rettet sig op, satte gutterne i et glædesskrik. Det var Sir +Ralph og Dale. + +Sir Ralph opfattet øieblikkelig situationen, hævet sin revolver og +skjøt. + +Han som var ifærd med at slaa til Jack, slap pludselig sit vaaben og +satte i et smerteskrik. Dale vilde støte til den mand som stod med +revolveren færdig til at skyte paa Sir Ralph. Men Dale var for sen; +skuddet gik av, og Sir Ralph tok sig til ansigtet. Der gik en rød stripe +over det ene kind, og der dryppet litt blod. Kulen hadde streifet +kindet, idet den fór forbi ham. Dale skjøt et øieblik efter, og manden +laa der som en bylt. + +Kerr, som nu saa at der var hjælp at faa, fik revet sig løs fra sin +mand, som øieblikkelig satte paa sprang ut gjennem døren og forsvandt. +Kerr vilde forfølge ham, men Sir Ralph, som stod med lommetørklædet for +kindet, ropte: „La ham fare!“ + +Den mand som Sir Ralph hadde saaret, viste ikke lyst til at opta kampen, +men rakte armen i veiret til tegn paa overgivelse. Dales motstander, som +bare var midlertidig lammet ved det heftige slag i ansigtet, satte sig +op paa gulvet og viste et dypt skaar under øiet. Da Sir Ralph vendte +revolveren mot ham, gjorde han ogsaa tegn til at overgi sig, og Dale tok +fra ham vaabenet, som laa paa gulvet ved siden av ham. Anføreren, som +Kerr hadde slaat overende, laa fremdeles bevisstløs paa samme sted. + +Dale og Kerr løftet nu Longley forsigtig op og satte ham paa en av +bænkene. Han var fremdeles aldeles hvit og sat med lukkede øine. + +Sir Ralph, som bare var ubetydelig saaret, sa at de maatte la allesammen +gaa. „Vi har ikke tid til at besørge dem ned til byen, og vi kan ikke ha +fanger med os i aeroplanet. Naturligvis er de leiet av Schultz. Da det +ikke lykkedes ham at faa „nøkkelen“, har han betalt disse til at anfalde +os, i haab om at de skulde finde noget som kunde vise ham hvad han hadde +feilet i.“ + +„Ja, la os bare se at faa dem ut av aeroplanet,“ mente Dale ogsaa, „saa +vi kan komme avsted saa fort som mulig.“ + +„Men de har ogsaa ødelagt en hel del nede i forkahytten, fortalte Tony +mig,“ sa Kerr. + +Dale saa forskrækket ut. „Undersøk dette øieblikkelig, Kerr, saa vil Sir +Ralph og jeg se til at faa kastet ut dette nye mandskapet vort.“ + +Kerr nikket og skyndte sig avsted. + +Nu begyndte anføreren at røre paa sig. Sir Ralph kommanderte de andre +til at hjælpe ham, pekte betydningsfuldt paa sin revolver og viste mot +døren. + +Mere var ikke nødvendig. Støttende sin vaklende anfører gik de straks, +og skulde til at gaa ned ad stigen, da Tony husket de papirer føreren +hadde raspet med sig og puttet i lommen. Dale kaldte dem tilbake og fik +papirerne. Derpaa saa de dem langsomt forsvinde i retning ned mot byen. + +Imidlertid fik Dale heldt nogen draaper konjak i Longley, og løste paa +snippen, mens gutterne gned hans hænder og føtter. Der kom snart litt +farve i kinderne, og han begyndte at puste dypt og regelmæssig. Nu +aapnet han øinene og saa sig forvildet om. + +„Alt i orden nu,“ sa Dale, „lig bare rolig og prøv at sove igjen.“ + +Longley syntes at forstaa, og lukket straks øinene. + +Sir Ralph hadde forsøkt at lukke utgangsdøren, men patentlaasen var +brutt istykker, sa han. + +Dale mente det gik an, om det var hele skaden. Kerr kom tilbake og saa +lettet ut. De hadde nok gjort en hel del skade, men ikke mere end de +kunde utbedre paa en time eller to. + +Kerr fortalte dem saa om manden som hadde viftet til dem, og saa +indbildt Kerr at han hadde „et brev fra en ven“ som han skulde hente +nede i byen, om han vilde vente litt. Han hadde da ogsaa ventet, indtil +signalet fra aeroplanet hadde faat ham til at ile tilbake. Manden som +viftet, hadde altsaa gjort det for at holde ham væk fra aeroplanet. + +„Men hvem signaliserte saa?“ spurte Sir Ralph raskt. Tony blev rød; og +da Jack fortalte at det var Tony som hadde gjort det, fik han ros av sin +far. Likeledes Jack, som Tony fortalte hadde hængt sig fast i armen paa +den manden som vilde slaat Kerr. + +„Jeg tænker vi var kloke som tok Jack og Tony med os, jeg,“ sa Dale. + +Sir Ralph sa at han virkelig var stolt av gutterne sine. Men -- der var +altsaa farer. De fik nok se til at være forsigtigere. + +Longley laa fremdeles i dyp søvn; men pulsen slog roligere, saa de +haabet det bare var et chok som snart vilde gaa over. + +De andre gav sig saa ifærd med at reparere styrehjulet, kompasset, +laasen, og hvad ellers banditterne hadde set sit snit til at faa +ødelagt. Litt over to timer gik med, saa var alt i orden igjen. Longley +sov fremdeles. De andre tok sig ogsaa en kort hvil, før de igjen fløi +videre. + +I journalen blev notert: Den anden flyvning begyndte kl. 6 em. 29de +juli. + +Snart forsvandt Murkat med sin takkede kystlinje. Under og foran dem laa +det Arabiske Hav. + +Aftensmaaltidet, som blev indtat efterat det var blit mørkt, var ikke +egentlig muntert. Alle tanker dreiet sig om Longley som laa der likedan +med lukkede øine. + +Men Dale forsikret at han vilde komme sig snart. Han hadde set et +lignende tilfælde med en flyver som hadde faat et voldsomt støt. Da det +jo ikke var tale om at faa Longleys hjælp til at styre, skulde de tre +andre dele nattevakterne mellem sig. + +Kl. 10, da Kerr og gutterne kom ind for at lægge sig, laa sjøen +speilblank under dem og glitret som sølv i maaneskinnet. Kerr gik bort +til Longley, som nu laa vaaken. Han grep Kerrs haand og spurte: „Er vi i +flugt?“ + +„Ja, og alt er i orden.“ + +„Men hvad --“ + +„Ingen spørsmaal, kjære ven. Vent til imorgen!“ Og han fik Longley til +at drikke et litet glas melk med egg og konjak i. + +Dermed la Longley sig lydig til at sove igjen, og i de følgende tre +timer fløi aeroplanet med en fart av 150 km. i timen med kursen mot den +indiske kyst i nærheten av Goa. + + + + +KAPITEL XIII. + +150 km. i timen. + + +Præcis kl. 1 var Kerr igjen i forkahytten efter sin tre timers hvile. + +Havet laa der fremdeles under dem, koldt og uendelig øde. Sir Ralph gik +nu ind for at hvile, mens Kerr overtok hjulet, og Dale satte sig ned ved +motorerne. + +Ikke en lyd hørtes uten motorernes „drum-drum-drum“. Dale saa Kerr sitte +der og dreie hjulet efter kompasset, indtil han holdt paa at sovne av. +Han sprang op og begyndte at drøfte med Kerr spørsmaalet om en +luft-passager-rute mellem London og Paris. De tre timer gik igjen. Og +Sir Ralph overtok hjulet, mens Kerr igjen fik sine motorer at passe. + +Endnu var intet andet at se end himmel og hav, og aeroplanet fløi videre +i to timer. Litt før kl. 6 kaldte Sir Ralph Kerr over i styrehuset. + +„Der har vi kysten,“ sa han rolig. + +Først ganske svakt, men snart med tydelige linjer kom landet tilsyne. + +„Nu ser vi fjeldlinjen reise sig, en vældig graa mur litt inde i +landet,“ pekte Sir Ralph. „Det er de vestlige Ghatsbjerge.“ + +Kort efter passerte de Goa, og ved frokosttid var de paa flugt tversover +Indien, en tur som ifølge deres beregninger skulde være tilende ved +middagstid. + +Longley var nu saa meget bedre, at Dale da han stod op kl. 7, kunde +fortælle ham de sidste begivenheter. Efter frokost blev patienten +hjulpet ind i salongen og lagt paa en av løibænkene. Han saa temmelig +blek og daarlig ut endnu. Men selv forsikret han at til middag skulde +han være frisk igjen. + +Nogen minutter før tolv kunde Dale, som da styrte, se den østlige +kystlinje; et kvarter senere blev motorerne stoppet efter næsten tyve +timers uavladelig arbeide, og aeroplanet landet i utkanten av Redas, den +kystby som Dale hadde telegrafert til om at faa fyldt bensin-beholderne. + +Under det korte ophold der skrev Tony i sin reiseberetning blandt andet +følgende: „Dale gjorde en storartet landing midt paa en øde, brændende +het slette utenfor byen. Støvskyer blæste hele tiden over den. Agenten +som var bestilt til at forsyne os med bensin, gik paa utkik da vi kom, +og inden en halv time kom han med kanderne, kjørende i nogen skranglete +vogner. Sammen med ham kom en mængde baade indfødte og hvite for at +glane paa os. + +Alt gik i lynende fart, da vi ikke hadde et minut at tape, og i mindre +end en time fra det vi landet, hadde vi igjen startet. + +Dale spurte mange om de hadde set noget til det andet aeroplan. Men alle +sa nei.“ + +Da selskapet sat ved lunchen, var Redas alt forsvundet, mens aeroplanet +var 9000 fot over den Bengalske Bugt, og pekte med sin graa baug i +retning mot øen Sukara i det Indiske Hav, hvor de haabet at faa den +næste „nøkkel“. + +Efter lunch vilde ogsaa Longley være i styrehuset, skjønt han endnu saa +blek og medtat ut. + +Dale studerte kartet og maalte avstanden til Sukara. Det var endnu ca. +1500 km. igjen, en strækning som de mente at kunne klare inden midnat. + +„Men hvordan skal vi kunne lande i mørke paa ukjendt grund, Dale?“ +spurte Sir Ralph. + +Flyveren svarte: „Vi faar bruke lyskasteren, og kredse om til vi finder +en aapen plads. Vi kan ikke tape alle de timerne til det blir lyst.“ + +Longley underrettet om at han, før de reiste, hadde søkt at faa +indhentet saa mange geografiske oplysninger som mulig om de steder hvor +de skulde lande. Og dette sted, Komataja, paa øen de nu reiste til, var +en liten landsby 4 à 5 km. ind i landet. Bak byen var fjelde, men han +antok at der mellem byen og havet maatte være opdyrket land, nok til at +lande paa. + +Det Indiske Hav laa hele tiden 10000 fot under dem og glitret koldt i +det tiltagende mørke. Et par ganger var der falsk alarm om at øen var +isigte, men litt over kl. 10½ ropte Jack, som holdt utkik i +taarnvinduet: + +„Jeg har staat her sikkert i fem minutter og stirret paa en liten sort +flek paa vandet ret foran os, og den har ikke forandret sig. Jeg skal +vedde hvad dere vil paa at det ikke er en sky. Se, far, se, nu blir den +mørkere og større!“ + +Dale tok frem en natkikkert og stillet den omhyggelig. „Sandelig, Jack +er en veritabel Kolumbus,“ sa han og lo; „det er ganske rigtig øen.“ + +Om landingen paa Komataja har Tony i sin dagbok git en utførlig +beretning, hvorav vi tillater os at gjøre et passende utdrag. Den eneste +rettelse vi har tillatt os, er at vi har indskutt et og andet komma og +semikolon. + +„Idet vi kom nærmere, saa vi at øen var lang og smal, og at vi nærmet os +dens ene ende. Longley, som endnu saa temmelig sjaber ut, men selv +forsikret at han var all right, fortalte os at det lille sted Komataja +laa i den ene ende av øen ved foten av et bjerg, en 2-3 km. fra +stranden. Mens jeg endnu syntes vi var langt fra land, stoppet Dale +motorerne og forberedte sig til at lande. Saa viste han os sin elegante +„glideflugt“. Satte saa motorerne igang igjen og kredset rundt for at +finde et landingssted. Far styrte hele tiden lyskasteren. Det klare lys +faldt først paa toppene av vældige trær; saa der var ikke til at lande. +Far maatte kaste lyset længere ind paa øen, mens Dale styrte aeroplanet +langs stranden. + +Om et par minutter hadde lyskasteren fundet frem en samling smaa +firkanter. De lignet mest dominobrikker med sorte prikker; men vi kom +snart efter at det var en klynge enetages huser som laa i den ene ende +av en rydning i skogen. De sorte prikker var vinduer og dører. + +Dale dreiet hjulet rundt og satte kursen mot dem. Da vi kom nærmere, saa +vi at et stort stykke and var ryddet der, og at lave, hvite træhuser, +smaa hytter og lange, skurlignende bygninger laa spredt omkring. + +Far og Dale var enige om at her maatte de lande. Vi gjorde en rask og +brat nedstigning, og dumpet temmelig haardt ned akkurat midt paa +rydningen. + +Hvad der nu hændte, lignet den fornøieligste scene paa et teater. Et +øieblik var alt stilt. Ikke en lyd, ikke en bevægelse. Men saa, likesaa +pludselig som paa scenen, begyndte hus og hytter at tømmes. Hvite og +indfødte om hinanden kom myldrende ind i straalen av vor lyskaster. De +fleste hvite hadde kastet frakker over sin natdragt og faat tøfler paa; +men de indfødte hadde ikke brydd sig med nogen slike formaliteter, de +løp omkring aldeles forstyrrede. + +Dale og far aapnet døren og ropte av alle kræfter: „Hermann!“ + +Et øieblik efter trængte en mand sig frem, og kom hæseblæsende frem til +stigen. Det var en tyk, velstaaende tysker, og viste sig at være netop +vor mand, d.v.s. han som hadde „nøkkelen“. + +„Næsten unaturlig heldig og letvint,“ bemerket Kerr. „Kan ikke tro det +er sundt at faa noget i den grad givendes!“ + +Men den tykke tyskeren begyndte, saa snart han hadde faat pusten igjen, +at røke gemytlig paa en av fars store cigarer, og gav os med én gang, +from som et lam, „nøkkelen“, efter at vi naturligvis først hadde vist +ham ringen og latt ham skru platen av. + +Heller ikke dette ord var meget oplysende. Det lød: „Agt.“ „Ikke stort +at reise mange tusen km. for,“ sa Dale tørt. + +Men far sier vi faar vente til vi faar alle fire ordene, saa forstaar vi +vel litt mere. + +Kerr kunde forresten heller ikke la være at holde moro med de to ordene +vi hadde faat. „Giv agt -- paa Schultz, blir det vel,“ sa han saa pudsig +at vi alle maatte le. + +Men vi blev snart optat med alvorligere ting. Tyskeren fortalte at det +andet aeroplan hadde landet der forrige dag om morgenen. Schultz hadde +brisket sig paa alle maater, men til ingen nytte. Ringen hadde for anden +gang svigtet ham, og han hadde ikke været istand til at faa „nøkkelen“, +hvor meget han baade lokket og truet. + +„Han var mægtig sint,“ sa Hermann og smilte ved erindringen om hans +utseende. + +Schultz hadde altsaa øieblikkelig sat avsted i sin flyvemaskine igjen. +De andre mente vi maatte sætte efter ham straks; men far foreslog at vi +først skulde ta os en god søvn, og saa diskutere vore videre planer +imorgen, naar vi igjen var i flugt. + +Forslaget var for fristende for os alle. Vi var dygtig trætte; Jack +ogsaa, om end ingen ting i verden skulde faat ham til at være ved det. + +Tyskeren Hermann fik nok en cigar og tok saa umaadelig høflig avsked +med os. + +Én maatte naturligvis holde nattevakt -- vi tænkte paa vore erfaringer +fra Murkat. Dale tilbød sig at ta den første. De andre skulde løse av. +Longley vilde ogsaa, men blev enstemmig forbudt det. + +Og dermed godnat!“ ender Tony sin beretning. + +Kl. 6 næste morgen, efterat tyskeren hadde været der igjen for at si +farvel, og rimeligvis for at bli budt endda en av Sir Ralphs cigarer, +hævet aeroplanet sig igjen og begyndte sin 9000 km.s flyvning til +Rigiøerne i det sydlige Stillehav, hvor den tredje „nøkkel“ var at faa. +Ruten lød paa: tvers over Malacca-strædet, over halvøen Malaga, og saa +tvers over det sydlige Kinesiske Hav. + +Efter frokost holdt Sir Ralph krigsraad i forkahytten. Han fremholdt, at +da Schultz jo nu maatte ha forstaat at han ingen chance hadde til at faa +„nøklerne“, maatte de se at sætte sig i hans sted og finde ut hvad han +nu agtet at foreta sig. + +Longley, som nu var omtrent sig selv igjen, erklærte at hvis han var +Schultz, vilde han vente til de andre hadde faat „nøklerne“ og fundet +skatten, og saa søke at røve den fra dem. + +„Ganske rigtig. Netop det tænker jeg de kjeltringerne vil gjøre,“ var +Sir Ralph enig i. + +„Vi maa derfor betale med samme mynt,“ sa Dale. „Jeg vet ikke hvordan de +er utstyrt med hensyn til vaaben, men jeg er ialfald sikker paa at de +ikke har en bedre kanon end vor.“ + +Tre utdrag av journalen vil vise aeroplanets reise de næste tyve timer. + +„I mørkningen 31te juli -- passerer Borneo.“ + +„Kl. 8 efterm. 1ste august -- kysten av Ny-Guinea i sigte.“ + +Efter frokost stod gutterne sammen med sin far og saa ut paa de vilde, +øde og ubebodde trakter under dem. „Her er endnu uopdagede regioner,“ +forklarte Sir Ralph. „Nogen av indbyggerne her er berygtede +menneskeætere.“ + +„Faar haabe ikke Kerr stopper motorerne sine netop her, da,“ sa Jack +tørt. + +Efter lunch stod Sir Ralph igjen i taarnvinduet med sin kikkert. + +Han hadde en tid holdt øie med en høide som han nu tydelig kunde se. + +Han vendte sig braat: „Dale, kom hit litt, er De snild.“ + +Sir Ralph gav ham kikkerten. + +„Se paa den høiden. Der er en rydning under den. Ser De noget der?“ + +Dale stillet kikkerten og sa om et øieblik rolig: „Der ligger et +aeroplan og hviler paa den rydningen. Jeg ser det tydelig.“ + +„Se igjen!“ foreslog Sir Ralph. + +Dale tok kikkerten: „Et monoplan! av graat metal. Rørformet gondol. +Og -- ved Jupiter! kuppelformet styretaarn!“ + +„Netop, ja. Maken til vort, ikke sandt?“ spurte Sir Ralph. + +„De tror --?“ + +Sir Ralph smilte. + +„Jeg tror, min kjære Dale, at vi vil finde vor ven Schultz der nede paa +den rydningen.“ + + + + +KAPITEL XIV. + +Kampen i skogrydningen. + + +Dale tok igjen kikkerten og saa nøie paa monoplanet. + +„Det ser ikke ut til at ha tat skade paa noget vis. Baade bæreflaterne +og skroget ser i hvert fald ut til at være i orden. Det maa være en +motorskade de er gaat ned for at reparere.“ + +Sir Ralph vilde svare, men blev avbrutt av Longley, som spurte hvad i +alverden de stod og stirret saa intenst paa. + +Sir Ralph vendte sig smilende: „Kom selv og se.“ Tilføiet saa til Dale: +„Mon vi ikke burde styre litt nærmere?“ + +Dale var enig; og da han hadde tat Longleys plads ved hjulet, svinget +han aeroplanet i retning mot høiden over rydningen. + +Longley stod imidlertid aldeles fordypet og stirret gjennem kikkerten +paa det fremmede aeroplan. Det gik et par minutter før han uttalte sig. +Saa kom det, vel overveiet og sikkert: „Det der aeroplan er bygget efter +vore tegninger. Kan ikke være noget andet. De har øiensynlig valgt den +rydningen som et heldig landingssted, hvor de kunde faa reparert +skaden.“ + +Gutterne, som hadde faat høre den store nyhet, forlangte at faa se i +kikkerten, de ogsaa. + +Dale styrte ret mot høiden, som var et godt landemerke; og de nærmet sig +hurtig stedet. + +Jack, som stod med kikkerten, mens Tony utaalmodig ventet paa sin tur +til at faa se, satte i et forbauset utrop, og vendte sig raskt mot de +andre: „Der kommer en mængde smaa røksøiler ut fra aeroplanet. Sandelig +tror jeg ikke de skyter!“ ropte han ophidset. „Se far, se du!“ + +„Din lille sensationsmaker!“ sa Sir Ralph leende, men tok allikevel +kikkerten. + +Monoplanet var nu blit synlig ogsaa uten kikkert; men nogen detaljer +kunde de endnu ikke se med blotte øine. + +Bare Jack, som saa ualmindelig skarpt, utbrøt igjen, endda mer ophidset: +„Jeg ser røkskyer nu, uten kikkert ogsaa. Jo, jeg gjør! Kan ikke du, +Tony? eller Longley?“ + +Begge forsikret nei; men nu sa Sir Ralph bestemt: „Jack har allikevel +ret. Det ser ut som om de skyter fra en platform bak styretaarnet.“ + +„Naturligvis maken til vort taarn,“ sa Longley. „Men hvad gjælder det, +Sir Ralph? Kan De se hvad de skyter paa?“ + +„Ikke nu ialfald kan jeg se det. Jeg kan ikke se nogen paa rydningen. +Men om et minut eller to maa vi være nær nok til at kunne overse alt.“ + +„Sæt litt mere fart paa, Dale!“ ropte Longley. + +„Har saa gjort,“ var svaret. + +„Nu kan jeg ogsaa se røkskyerne,“ ropte Tony. „Der kom tre like efter +hinanden.“ + +Longley hadde ogsaa set disse. Aeroplanet styrtet nu avsted med saa stor +fart at de snart tydelig kunde iagtta den scene de saa ivrig hadde +speidet efter. + +Rydningen i skogen var langagtig, og kunde vel være 2 à 300 meter paa +det bredeste. Den laa som en oase i en uhyre strækning av tætpakket +skog, like ved foten av et brat berg, hvis top var næsten flat. +Monoplanet, som de nu tydelig kunde se ligge der med vidtutspredte +vinger og tilspidset skrog, var kommet ned omtrent i midten av +rydningen. Og hvert minut saa de nu tydelig uten kikkert at røksøiler +steg op fra et punkt øverst paa skroget, like bak taarnet. + +„Men hvad er det de skyter efter?“ spurte Longley igjen. „Der er jo +ingenting at se i nærheten av dem nu heller.“ + +„Gi mig kikkerten, Tony,“ sa Sir Ralph og begyndte at se gjennem den, +holdende den saa støtt som den sterke fart tillot. Men førend han kunde +faa sagt hvad han saa, ropte Jack igjen: „Jeg spør, far, hvad er de +mørke flekkerne i kanten av rydningen for noget? De var ikke der for et +øieblik siden.“ + +„Du har ret, det var de ikke,“ svarte Sir Ralph. „Men nu er mysteriet +opklaret, Longley. Den flyvemaskinen blir angrepet av de indfødte. De +har nu samlet sig ytterst i rydningen for at styrte mot dem, tænker jeg. +Og de paa monoplanet søker at holde dem tilbake ved sine geværskud.“ + +„Det vil de ikke længe være istand til, det jeg tror,“ sa Longley rolig. +„En hel horde av de indfødte er der jo alt, og jeg tænker der snart +kommer flere rundt omkring fra. Jeg indser ikke hvorledes de skulde +kunne motstaa et slikt stormangrep. I ethvert fald misunder jeg dem ikke +stillingen.“ + +„Mon de har en maskin-kanon? Kan dere si mig det?“ ropte Dale fra +styrehjulet. Han hadde opfattet saa meget av samtalen at han var med. + +„Endnu er det ialfald bare geværild,“ svarte Sir Ralph. „Jeg ser ikke +noget tegn til en kanon paa aeroplanet.“ + +Dale mente at om de hadde nogen, vilde de nok bruke den. Og hvis de ikke +hadde, saa trodde han ikke at de vilde være istand til at holde de vilde +borte med en to-tre rifler. + +De var nu kommet saa nær at de alle tydelig saa hvad der gik for sig. +De paa det strandede monoplan dukket sig ned paa platformen bak +styretaarnet og fyrte gjentagne ganger mot de indfødte, som nu +øiensynlig planla en øieblikkelig storm mot flyvemaskinen. De stod nu +opstillet baade foran og paa siden av den. + +„Hvad nu, far?“ spurte Jack. „Har du tænkt at hjælpe dem?“ + +Sir Ralph saa med et ironisk smil paa Dale og Longley før han svarte. +„Sandelig, Jack, du faar vente og se. Vi maa komme litt nærmere før vi +kan overse alt og faa bestemt os. Det er en noksaa eiendommelig +situation pludselig at være kommet op i for os.“ + +Pludselig ropte Tony: „De begynder at komme frem fra skogen. Se, fort! +Det maa være mange hundrede av dem. Se, nu løper de alle!“ + +De andre vendte sig mot vinduet. + +„Et stormangrep, akkurat som jeg tænkte det, ja,“ sa Sir Ralph. „Men vil +de kunne stanse dem med de geværene, det er spørsmaalet?“ + +Sterkt foroverbøiet kom de indfødte fremover. Set ovenfra saa det ut som +bitte smaa brune maur kom krypende frem fra trærne. I tre forskjellige +flokker sprang de frem over rydningen, de første 50 meter eller saa uten +nølen eller stans, men da der saa kom smaa ondskapsfulde røksøiler fra +monoplanet, stanset her og der en av de smaa springende tingester og +blev staaende ubevægelige, mens de fleste lot sig rive med av den +bølgende angrepsmasse som fløi mot flyvemaskinen. + +„De bruker sine vaaben godt og vel beregnet,“ maatte Sir Ralph indrømme. + +Jo nærmere de indfødte kom aeroplanet, desto voldsommere blev ilden fra +platformen. En stadig økende masse av faldne hindret fremrykningen, og +man kunde se de forreste begynde at sagtne løpet. + +„De vil faa stanset dem denne gang. De vilde liker ikke den geværilden,“ +sa Sir Ralph. + +Ikke før var det sagt, før den fremrykkende linje blev brutt, og de +indfødte styrtet hodekulds tilbake til skogranden, forfulgt av de +dræpende kuler fra monoplanet. + +Men dette var bare en frist, forstod de. Sir Ralph mente at ved næste +angrep vilde der komme mange flere, og da vilde ikke nogen slags +geværild kunne stanse dem. + +„Nu er tiden kommet for os til at blande os i det, ikke sandt, Sir +Ralph, siden vi ser den vanskelighet de er kommet op i?“ ropte Dale fra +styrehuset. Han hadde stanset farten merkbart, og de bevæget sig nu +nedover mot rydningen. + +„Jeg er glad ved at høre Dem si dette,“ svarte Sir Ralph. „Selv om de +dernede er Schultz og hans kompani -- og det tror jeg ikke det er nogen +tvil om -- saa kan vi ikke la disse vilde massakrere dem uten at løfte +en haand for at hjælpe dem. Det er utelukket.“ + +„Det er jeg ogsaa enig i,“ sa Longley, „endda jeg tviler paa om Schultz, +hvis han var i vort sted, vilde ha set noget av alt dette der nede, men +bare fløiet videre.“ + +„Det tror jeg gjerne han hadde gjort,“ sa Sir Ralph, „men det kan jo +ikke ændre noget i vor handlemaate. Vi faar se at bære os ad som +mennesker.“ + +„Det er min mening ogsaa,“ sa Dale alvorlig. Derpaa vendte han sig +smilende til Longley: „Dette vil altsaa si at du blir nødt til at faa op +den ertekanonen din bak i aeroplanet, og det litt rapt, og saa vise os +om du er en virkelig skytter eller en ret og slet dilettant.“ + +„Godt,“ sa Longley smilende igjen. „Er der saa nogen frivillige som vil +hjælpe mig med at faa kanonen op?“ + +„Jeg!“ ropte Jack straalende av iver. + +„Jeg ogsaa -- aa la mig faa lov!“ bad Tony. + +Sir Ralph vilde protestere, men Longley sa han vilde staa inde for at +ingen av de to smaa blodtørstige slyngler skulde komme til skade. „De +kan ogsaa være til nytte for mig ved at hente ammunition fra +oplagsrummet.“ + +„Bravo, Longley!“ ropte Jack henrykt. + +„Vil saa De ta kommandoen, Sir Ralph?“ spurte Dale. „Jeg er styrmand, og +Longley manøvrerer kanonen; men vi maa ha en til at dirigere det hele.“ + +„Men hvorfor skal jeg?“ Sir Ralph vilde protestere. + +„Jo, fordi De forleden nat fortalte mig, da vi hadde vakt sammen, at De +har været med i flere sammenstøt med de vilde. Saa denne jobben maa bli +Deres,“ forsikret Dale. + +Sir Ralph lo, men maatte gi sig, og begyndte øieblikkelig at gi nogen +ordrer, mens Longley og gutterne skyndte sig til kanonrummet bak +salongen. Der begyndte de straks at operere med en stang og fik skjøvet +til side en lem i taket, hvorigjennem kanonen skulde heises op. +Imidlertid var Jack instruert til at dreie et hjul som fik baade kanonen +og platformen til at hæve sig langsomt op fra gulvet. Mens disse to var +optat med dette, blev Tony sendt ind i oplagsrummet for at finde kassen +med de smaa eksploderende bomber. + +Sir Ralph stod ved taarnvinduet og saa ut. „Hvor høit er vi nu, Dale?“ + +„Tusen fot. Vi har dalet de sidste fem minutter.“ + +„La os gli ned til omtrent hundrede fot,“ befalte Sir Ralph. „Sæt saa +motoren igang igjen, og hold os langsomt svævende. Min plan er at vi +skal kredse om rydningen saa langsomt som mulig for at kunne gjøre god +bruk av kanonen, om det behøves.“ + +„Godt,“ svarte Dale og ringte for at faa motorerne stoppet. Ordren blev +øieblikkelig lystret av Kerr, som forresten svævet i den sorteste +uvidenhet om hvad der gik for sig. Han hadde bare hørt en tilfældig +bemerkning nu og da, og faat en forklaring i farten av Longley om +hvorfor han begav sig til kanonrummet. + +I samme nu motorerne stoppet, stupte aeroplanet saa brat ned, at Sir +Ralph maatte gripe fat i messingrækverket rundt taarnvinduet for ikke at +tape balansen. + +Stille og støtt gled aeroplanet nedover. Dale stod med haanden paa +rattet, færdig til at stanse nedstigningen i samme øieblik de naadde den +høide Sir Ralph hadde bestemt. + +Rydningen saa ut som et ovalt grønt teppe, nydelig bredt ut mellem de +omstaaende trær. Den var nu ret under, og syntes at løftes hurtig op mot +dem. + +Sir Ralph ropte pludselig: „Nu har mændene paa monoplanet set os! Det +ser jeg paa deres bevægelser. Men jeg tror ikke de vilde har faat øie +paa os. De maa være altfor optat av sin nye angrepsplan til at ha faat +tid til at se op.“ + +„Fem hundrede fot,“ meldte Dale. „Nu stanser jeg.“ + +„Godt,“ svarte Sir Ralph, ropte saa raskt: „Jeg hadde altsaa ret. De +vilde tænker virkelig paa et angrep. De danner linje i ly av trærne. Vi +maa se at faa spændt benene unda dem nu, ellers kommer de myldrende ind +i flyvemaskinen om et minut eller to. Gaa ned til to hundrede fot, Dale, +saa nær jorden som De kan, uten at røre trærne.“ + +„Nu er vi der,“ lød det straks efter. „Jeg stanser glidningen og krydser +saa lavt jeg kan over rydningen.“ + +„Det er godt. Og saa var det kanonen da.“ + +Han gik over til talerøret, som stod i forbindelse med kanonrummet. Han +blæste ned i det, lyttet et øieblik, nikket saa og talte hurtig ned i +røret: „Ja, jeg hørte godt. Kanonen er alt oppe og ladd. Var det ikke +saa? Udmerket! Men hør nu, Longley. Dale styrer ret op over rydningen og +flyver saa lavt som mulig. Hvis dette pakket har begyndt at styrte frem +idet vi passerer dem, saa gi dem en bombe saa fort De kan, først den ene +flokken, og saa den anden. Eftersom jeg kan se, vil de denne gang styrte +frem i to partier, et fra hver side. Og naturligvis maa De gi dem en +dosis til, om det er nødvendig. Saa vil vi gjøre helt om, og gi dem +samme behandling fra den anden kant, hvis det behøves. Vil De være saa +venlig at gjenta dette? Godt!“ + +Sir Ralph hængte røret paa sin plads. Telegrafklokken ringte, og +motorerne blev sat igang. I det samme ropte Dale: + +„Der er de ute, Sir Ralph! I hundredevis! De løper som bare pokker! +Og ved Jupiter! der skyter de fra monoplanet ogsaa!“ + +Sir Ralph sprang til vinduet. De var nu bare 150 fot over jorden, og +skulde netop flyve tvers over rydningen i den ene ende av den. Midt paa +den aapne plads, og med agterenden mot dem, stod det strandede monoplan. +Paa platformen bak styretaarnet laa et halvt dusin mænd, tre paa hver +side, med geværerne støttet mot rækverket. + +Magre og kobberfarvede, slanke og rapfotede, med foroverbøide hoder, fór +de indfødte over sletten. I haanden hadde de kortskaftede spyd. Hvert +øieblik tumlet en overende med krampagtige armbevægelser, og laa der som +en skutt hare, mens deres kamerater hensynsløst stormet videre. De var +nu kommet over sin rædsel for geværkulerne, og fuldstændig likeglade med +livet løp de med brændende øine, bare optat av at naa sit maal. + +„De fyrene paa monoplanet kunde likesaa godt bruke korkepistoler, saa +haabløst er det for dem at faa stanset det angrepet med de vaaben de +har,“ erklærte Sir Ralph. „Men hvor er nu vor skytter? Skulde det ikke +nu være hans tur til at optræde, Dale? Jeg vil spørre ham i talerøret.“ + +De var nu bare 100 fot oppe, og fløi like over krigsscenen, idet Sir +Ralph forlot vinduet og grep talerøret. Men i det samme lød der et +smeld. + +„Ved Jupiter! Se paa det, Sir Ralph!“ ropte Dale fra styrehuset. Sir +Ralph slængte røret fra sig, sprang tilbake til vinduet og saa straks et +gapende hul i de vildes tætpakkede rækker til venstre. Og indhyllet i +blaa røk laa over et dusin skikkelser ubevægelige i en halvcirkel. + +Forfærdet over dette uventede myrderi, sagtnet de andre farten litt. +Idet de saa op, fik de saa endelig øie paa det graa uhyre i luften som +hadde sendt denne dødbringende tordenkile ned blandt dem. De som ledet +angrepet, stirret forfærdet op i luften og sprang ganske langsomt, +stanset derpaa raadvilde, mens de bakenfor i ren panik klumpet sig +sammen. + +Førend de fik tid til at komme sig igjen, lot kanonen paany høre fra +sig, skarpt og ubarmhjertig. Longley hadde svinget den om til den anden +side for at naa de indfødte som styrtet fremover til høire. + +Bomben, som var liten, men av stor kraft, kom ikke med fuldt saa stor +præcision som den første. Istedenfor at falde ned i den forreste linje +av de fremstormende, som Longley hadde ment, traf den jorden og +eksploderte en meter eller saa foran dem. + +Men virkningen var likesaa ødelæggende som om den var faldt ned mellem +dem. Ikke mer end et halvt dusin faldt denne gang, men eksplosionen like +foran dem, og jorden som sprutet tilveirs, forfærdet de indfødte i +høieste grad. Ogsaa disse stanset like saa raadvilde som de første, +og stirret i undrende rædsel op mot den gaadefulde angriper der oppe. + +Mens flyvemaskinen svævet majestætisk mellem de to flokker av krypende +vilde, ropte Sir Ralph over til Dale: „Sving nu, saa fort De kan. Det +pakket der nede vil nu overveie situationen. Det _kan_ hænde at de har +nok med denne ene dosis, og flygter. Men jeg tror heller de tar sig +sammen om et øieblik og vil risikere nok et angrep. Altsaa maa vi komme +ret over sletten en gang til, og pepre dem paany hvis det behøves. +Longley gjør god nytte ved den kanonen, Dale, ikke sandt?“ + +„Han er en fuldstændig virtuos til at bruke den,“ svarte Dale og smilte. +Derpaa adlød han Sir Ralphs ordre, og styrte som han hadde sagt. + +Imidlertid snakket Sir Ralph med Longley i talerøret: „Sandelig, nu +skulde nogen av vore torpedobaatfolk ha set os! De vilde ha drømt om +luftkrig inat og vaaknet op dyvaate av sved! Ja -- all right; Dale +flyver over dem igjen, og hvis vore svarte venner dernede skulde trænge +litt mere av samme slags, vil De saa gi dem en omgang til? Godt!“ + +Sir Ralph gik tilbake til sit vindu, og saa nu at de ordnet sig til at +gaa ret over sletten. Han saa at mange av dem endnu var ubestemte og +like saa nær paa at ta flugten. Men han saa ogsaa at et halvt dusin +kraftige, brune karer med vilde bevægelser og løftede spyd fór om mellem +de vaklende og øiensynlig ophidset dem til fortsat kamp. + +„Formodentlig anførere, eller kanske shamaner,“ forklarte Sir Ralph +raskt. „De prøver sikkert at stive dem op til at ta imot mere pludselig +død fra det høie.“ + +„De faar dem nok til,“ ropte Dale. „Se, nu sætter de sig alt i +bevægelse.“ + +Og det var virkelig saa. Langsomt i begyndelsen, og med skulende blik op +mot fienden i luften som begyndte at nærme sig dem igjen. Men snart fik +de sit mod igjen og satte avsted i fuldt løp. + +Den anden flok, som imidlertid hadde lusket om paa den anden side av +monoplanet, blev nu som hypnotisert av de andres heltemodige eksempel, +og styrtet pludselig frem i rasende fart, de ogsaa. + +Den sprutende ild fra monoplanet syntes nu næsten at være dem aldeles +likegyldig, uagtet den ene efter den anden av dem sprat op for at falde +livløs om. + +„Godt gjort! De fyrene er av rette sorten!“ sa Sir Ralph beundrende. + +„Ja -- har aldrig set maken, ved Jupiter!“ forsikret Dale. + +Men nu kom deres kanon igjen med sin myndige, skarpe tale for tredje +gang. + + + + +KAPITEL XV. + +De indfødte blir slaat tilbake. + + +Aeroplanet var nu like ved og omtrent i samme høide som de indfødtes +baktrop. Men istedenfor at styre like over dem, svinget Dale litt til +høire, forat Longley skulde faa bedre oversigt og la sin bombe falde der +hvor den vilde gjøre mest ødelæggelse, d.v.s. midt i de forreste rækker. + +Akkurat der faldt ogsaa bomben. Og idet den eksploderte i et eneste +virvar av røk og støv og vaklende brune skikkelser, fór den dræpende +frem gjennem de tre, fire forreste rækker. + +Virkningen var forbløffende. Tolv, fjorten mand blev grusomt rammet og +slynget væk. Men rækkerne fyldtes øieblikkelig. Ingen pause, ingen +nølen. Raseriet drev dem bare videre frem. + +„Ved Jupiter, Sir Ralph!“ ropte Dale. „Denne gang gir de sig ikke.“ + +Sir Ralph nikket rolig og vilde svare, da der igjen kom et smeld fra +deres kanon. Denne gang hadde Longley rettet skuddet mot den anden flok, +som angrep fra den motsatte side av det strandede monoplan. Ogsaa denne +gang blev der et gapende hul i rækkerne. Men ogsaa her blev hullet +øieblikkelig fyldt av nye, som rasende kastet sig ind i kampen. + +Men nu var aeroplanets stilling blit mindre heldig. Sir Ralph blev +straks opmerksom paa det og kommanderte høit og klart: „Sving +aeroplanet, Dale, saa fort som mulig! Vi maa bakenfor flyvemaskinen +dernede, forat Longley kan faa sendt dem det avgjørende skud. Men fort!“ + +Og med slik pludselig heftighet blev de svinget rundt, at Sir Ralph +maatte gripe i vindusrækverket for ikke at bli kastet overende. I det +samme saa han den lange, graa vinge tilhøire for taarnet bøie opover +indtil den stod næsten ret op og ned i luften, paa samme tid som den +venstre vinge bøides saa dypt ned at den næsten slæpte langs jorden. + +I denne stilling svinget aeroplanet rundt. Det saa vitterlig ut som om +det stod og dreiet rundt paa den ene vingespids. Gulvet i styrehuset +stod paa ende, som om det pludselig vilde agere væg. + +Den mesterlige manøvre hvirvlet dem op i midten av rydningen. Og her saa +de snart at det strandede aeroplans stilling var blit kritisk. Begge +flokker var nu naadd frem til det. De yret omkring det, og de indfødte +slynget sine korte kastespyd efter de mænd som dukket sig ned paa +platformen over dem, mens nogen prøvde paa at klatre opover skroget. + +Men disse bestræbelser blev der foreløbig sat en stopper for. Stigen var +naturligvis heist op, og de forsøkte forgjæves at faa tak i noget at +klatre efter. + +En del av dem styrtet saa til agterenden; den laa litt lavere. Og her +lykkedes det virkelig nogen at faa kravlet sig op paa skroget; men idet +de reiste sig, gled de paa de glatte metalplater og nedover mot +platformen. De som stod der og saa den nye, overhængende fare, brukte +sine automatiske pistoler med beundringsværdig dygtighet. En av dem laa +jamrende med et spyd gjennem benet; men de andre aapnet en ødelæggende +ild mot de vilde, som kom kravlende og glidende imot dem. + +Tumlende bakover og til siden gled en 10-12 stykker av dem hylende og +jamrende hjælpeløst ned paa jorden. + +I denne kritiske situation, da virkelig de paa platformen var i stor +fare, var det at Longleys kanon igjen tok tilorde. To ganger, like efter +hinanden, lød et skud. De indfødte, som igjen fik føle deres ødelæggende +virkning, begyndte at vike. Og efterat endnu fire bomber var eksplodert +mellem dem, begyndte de at ta flugten. Først bare en del, mens andre +fremdeles kjæmpet med fortvilelsens mod. + +Under dette, og mens der endnu var nogen nølende tilbake, kom nok en +velrettet bombe. Dette blev avgjørende. I den skrækkeligste forvirring +fór resten ind i skogen og søkte ly bak trærne. + +Sir Ralph saa smilende paa Dale: „Det der var en ordentlig tørn.“ + +Der blev saa holdt krigsraad om hvad der videre var at gjøre. De hadde +gjort sin pligt ved at hjælpe mandskapet paa den anden flyvemaskine mot +de indfødte. Skulde de saa flyve direkte videre? Eller skulde de lande +paa rydningen et øieblik, de ogsaa, for at faa en hyggelig passiar med +skurken Schultz? + +Det var Sir Ralph som hadde fremsat disse spørsmaal. + +Dale lo og svarte: „Personlig vilde det være mig en utsøkt nydelse at +høre Dem si vor ven Schultz nogen rigtig drøie sandheter, Sir Ralph!“ + +Sir Ralph tilstod at det ogsaa var fristende for ham. „Vi maatte da +naturligvis tydelig la ham forstaa, at om han ikke holder sig væk fra os +herefter, vil der ikke bli vist ham nogenslags barmhjertighet. Han +skjønner vel bedre hvad det vil si nu, som han har set nogen av Longleys +meritter med kanonen. Ja -- saa sandelig vil jeg benytte anledningen til +at snakke med den slyngel!“ + +„Godt,“ sa Dale, „saa lander vi her saa nær de andre som mulig. Men vi +holder motorerne gaaende, saa vi kan stikke av igjen saasnart De har +skjeldt skurken ut.“ + +Mens Dale manøvrerte nedover, gik Sir Ralph over til Longley og +gutterne. + +Baade Jack og Tony var alvorlige og forfærdede over det skuespil de +hadde været vidne til. „Far -- hvor mange av de indfødte har vi dræpt?“ +spurte Jack. + +„Aa, en hel del, er jeg bange,“ svarte han alvorlig. „Men vi var jo nødt +til at hjælpe de hvite, og vi kunde ikke tillate at de blev overvundet +og pint av disse vilde menneskene.“ + +Gutterne var fremdeles stille. Men efterat Sir Ralph hadde komplimentert +Longley for hans udmerkede arbeide, begyndte han at fortælle om deres +sidste plan, at lande en stund her for at snakke med dem paa det andet +aeroplan. + +„Naar saa er, faar jeg nok bli staaende her ved kanonen,“ erklærte +Longley bestemt. „Ikke tør jeg tro de kjeltringerne et minut, ikke +engang like efter at vi har reddet dem fra at bli massakrert av de +vilde. Svindlere av Schultz’s type _kan_ simpelthen ikke gjøre andet end +skurkestreker.“ + +Sir Ralph nikket alvorlig: „Jeg er enig med Dem, Longley. Jeg vil bare +kortest mulig forklare dem, at det blir værst for dem selv, om de nu +ikke holder sig væk fra os. Dale og jeg vit føre forhandlingen fra +platformen. De holder Dem skjult her med gutterne. Det er jo ikke +nødvendig at de faar vite derover akkurat hvor mange vi er her ombord. + +Hvad et pludselig forræderi angaar, saa indestaar jeg for at jeg skal +kunne beskytte baade mig selv og Dale mot det.“ + +„Hvad mener du med det, far?“ spurte Jack. + +„Bry dig ikke med det, lille hr. nysgjerrigper,“ svarte han smilende. +„Bli du bare her og hjælp Longley.“ + +Dermed gik Sir Ralph. Men førend han gik ned paa platformen, gik han +indom oplagsrummet. + + + + +KAPITEL XVI. + +Forræderi. + + +Imidlertid hadde aeroplanet gjort en elegant halvcirkel, og med baugen +nedover gled den sagtelig mot rydningen. + +De paa den anden flyvemaskine hadde nu faat sin saarede kamerat med ned, +og et par stod paa platformen og stirret paa det dalende aeroplan. De +indfødte var ikke at se mere noget sted; de var som sunket i jorden. +Bare de lemlæstede brune skikkelser som laa strødd utover sletten, +mindet uhyggelig om det blodige skuespil. + +I en jevn glidning førte Dale aeroplanet mot jorden, og et minut eller +saa før det berørte den, hævet baugen sig litt. Like bakenfor, og litt +til høire for det andet aeroplan, støtte de mot jorden. + +„Just ikke noget terræn til at lande paa dette, ved Jupiter!“ ropte +flyveren ærgerlig. Gulvet han stod paa, gik op og ned, idet de humpet +fremover stok og sten. Farten sagtnet dog litt efter litt, og aeroplanet +blev staaende næsten side om side med det andet; ikke mer end en meter +eller to mellem vingespidserne paa dem. + +„Hold øie med alt her, vil du Kerr?“ ropte Dale og sprang ned fra +styrehuset. + +Det skal jeg nok, svarte ingeniøren. „Men dere tar vel endelig pistoler +med?“ + +„Naturligvis -- vær bare ikke bekymret for os,“ svarte Dale, og gik saa +med Sir Ralph op ad den stige som førte til platformen oppaa skroget. +Idet de nu stod like overfor den anden flyvemaskine, fik de øie paa to +mænd der. + +Den ene var firskaaren, svær og klumpet av figur, og hadde et mørkt, +busket skjeg, som helt skjulte det nederste av ansigtet. Den anden var +slankere bygget og litt høiere; ogsaa han saa ut til at være en kraftig +fyr. Han var glatraket og blek. Begge var klædt i ledige blaa +arbeids-dragter. + +„Det der er Schultz, den hovne tosken,“ hvisket Sir Ralph. „Og den anden +burde De selv kjende igjen, Dale.“ + +„Javist, gjør jeg,“ mumlet flyveren. „Sidst jeg saa ham, var paa +Girdlestone Hall. Deres tjener!“ + +Sir Ralph nikket smilende, ropte saa temmelig ironisk, men klart og +tydelig over til dem paa flyvemaskinen: „Nei se, goddag, hr. professor!“ + +Tyskeren vak op ved denne uventede hilsen, og pustet kinderne op, saa +øinene bare blev to streker i det fete, dorske ansigt. Han hadde +vanskelig for at finde et passende svar, foretrak derfor at late som om +han ikke hadde hørt rigtig. + +„Hvad for noget De sagde?“ sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet +stemme. + +Sir Ralph lo. „Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til +forretningerne straks.“ + +„Forretning -- ja vel,“ svarte tyskeren. „Men husk jeg kjende Dem +begge to.“ + +„Det er godt,“ svarte Sir Ralph fremdeles smilende. „Men De ser ikke +netop ut til at være overvældet av taknemmelighet mot os fordi vi har +frelst Deres liv,“ kom det ironisk. + +„Taknemmelig -- ach ja, naturligvis. Men nu vil De vel blive her hos os +til vore motorer blive istand?“ + +„Kunde ikke falde os ind,“ svarte Sir Ralph raskt. „Vi flyver om et +minut. Men jeg vil bare si Dem det, at naar vi brukte vor kanon til +hjælp for Dem, saa var det bare fordi vi som skikkelige mennesker ikke +kunde undgaa det. Og skulde jeg være saa uheldig at høre noget mere om +Dem naar jeg kommer til et civilisert sted igjen, saa lar jeg Dem +arrestere som den kjeltring av en tyv De er. Tør jeg spørre om De er +med?“ + +Tyskerens ansigt blev kridhvitt, og hans smaa øine skjøt morderiske lyn +under de tunge øienlok. Men han behersket sig saavidt at han fik sagt: +„Jeg ikke forstaa Deres fornærmelser.“ + +Derpaa bøide han sig ned og sa noget til en eller anden i kahytten under +ham, vendte sig saa igjen til Sir Ralph og sa: + +„Just nu De have forspranget. Men vente lidet grand; vi have magt hele +verden over, og De komme til at gaa i fælden engang De ikke vente det. +Mine venner her sige mig vi maa være ædelmodige, fordi De have hjulpet +os. Derfor sige vi: Vi er villige til ikke at skade Dem eller ødelægge +Deres aeroplan, hvis De love os, skriftlig, at dele skatten med os. +De forstaar?“ + +Istedenfor at svare kastet Sir Ralph hodet bakover og storlo, mens Dale +vendte kjeltringerne ryggen og tændte sig en cigaret. + +Saa sa Sir Ralph tørt: „Én ting har jeg paa det rene, nemlig at De er en +fræk slyngel, og desuten rigtig fornøielig ogsaa. Men vi spenderer ikke +flere ord paa Dem. Vi har git Dem en advarsel, og vi spøker ikke. Hvis +De viser Dem med Deres flyvemaskine, bygget efter vore tegninger, og +kommer i skudvidde av os, hvorsomhelst det maatte være, saa skyter vi +den simpelthen i filler. Haabende at dette er tydelig tale, sier jeg Dem +adjø.“ + +„Behage vente en minut,“ bad tyskeren. „Jeg gjøre mine venner et +spørsmaal først.“ + +Sir Ralph stanset, og baade han og Dale ventet mens tyskeren igjen bøide +sig ned og sa noget til de andre i kahytten under ham. Endelig kom han +med irriterende langsomhet bort til rækverket igjen og sa: „Mine venner +bede med mig at De vilde komme et par minutter over til os, saa vi +diskutere reisen sammen.“ + +„Ikke meget rimelig at vi skulde ville det,“ svarte Sir Ralph skarpt. +„Hvorfor skulde vi ogsaa det? De har ingen ting med vore forretninger +paa denne reise.“ + +„Saa vil der blive ulykke -- det vil jeg sige Dem,“ svarte tyskeren. +„Bedst at lyde min raad, komme med mig her nu!“ + +„Hvis De virkelig tror at vi skulde være slike idioter, at vi som andre +fluer gaar like ind i edderkoppens væv, saa maa De ikke ha store tanker +om os. Vi staar bare her og spilder vor kostbare tid.“ + +„Saa begge være rigtig dumme mænd,“ erklærte tyskeren. „Naar ulykken +komme, det blive eders egen feil.“ + +„Slubbert!“ det var det eneste indlæg Dale gav i denne samtale. Saa la +han haanden paa Sir Ralphs arm og sa ærgerlig: „La os gaa. Jeg holder +ikke ut at høre den grøtete stemmen hans længer.“ + +„Nei, ikke jeg heller,“ sa Sir Ralph og smilte. + +Men før de hadde faat vendt sig, hørte de tyskerens stemme igjen: + +„Saa bringe De altsaa ulykken over Dem selv.“ Dermed gik han et skridt +tilbake og løftet den ene armen litt. + +Dale og Sir Ralph saa denne bevægelse, men trodde bare det var en +teatralsk gestus som avslutning paa hvad han hadde sagt. Sir Ralph lo +likeglad og skulde til at vifte et ironisk farvel til ham, da de i det +samme hørte Longley rope: „Kom ned! Øieblikkelig!“ + +Han hadde set hvad der hadde undgaat de to andre, optat som de var med +samtalen. Liggende paa vakt bak sin kanon hadde han set, at idet +tyskeren gjorde den gestus med armen, opstod der en bevægelse ved døren +like bak ham. + +Og i det samme han saa det og ropte paa de andre, utviklet +begivenheterne sig med rivende fart. + +Med overraskende hurtighet hoppet tre mænd op gjennem en lem i gulvet. +Longley, som hadde utsigt fra siden, fik øie paa dem straks deres hoder +stak op bak tyskeren, og ropte igjen av alle kræfter: „Se ut, begge! +Disse djævlene pønser paa noget skrækkelig!“ Derpaa sprang han med +rasende fart tilbake og kastet en bombe ind i kanonen. + +Men tyskerens listig uttænkte forræderi var ikke saa let at forebygge. +Før Longley kunde faa svinget kanonen i stilling, hadde Schultz og hans +kamerat flyttet sig, og de tre som saa pludselig var dukket op, la +geværerne til skulderen og skjøt uten videre paa Sir Ralph og Dale. + +Aldeles overrumplet fik de ikke gjort noget for at redde sig. Sir Ralph +stupte paa knæ, mens Dale vaklet hjælpeløs tvers over den trange +platform. + + + + +KAPITEL XVII. + +En passager kommer ombord. + + +Samtidig med skuddet og med at Sir Ralph stupte paa knæ og Dale tumlet +bakover, svingte Longley rasende og i lynende fart kanonmundingen mot +platformen der over. Og næste øieblik vilde hele det pakket der været +blaast bort, hvis der ikke var indtruffet en likesaa uventet som +dramatisk avbrytelse. + +Ikke før hadde Sir Ralph mistet fotfæstet, førend han med en aldeles +utrolig raskhet kom paa benene igjen og ropte med en stemme som +ihvertfald var aldeles uskadt: „Sigt paa dem, Longley! Men skyt ikke +uten at de rører sig!“ + +Og dermed gik han uten at skjælve bort til rækverket og saa paa dem som +vilde myrdet ham, med et alvorlig og bestemt ansigt. For at gjøre +miraklet endda større, kom ogsaa Dale sig op, trak bare paa skuldrene, +gik med faste skridt over til Sir Ralph og stillet sig ved hans side. +Og Dale hadde man trodd endda værre saaret end Sir Ralph. + +Tyskeren derimot skalv synlig i knærne, og hans ansigtsfarve gik over +fra graat til dødelig hvitt. + +Han blunket krampagtig med øinene, og saa ut til ikke at kunne tro sine +egne øine. Men der stod de to som nu skulde ha ligget i de sidste +trækninger, lyslevende og rolige for ham. Koldsved bedækket hans pande, +og han strakte skjælvende haanden ut for at støtte sig til rækverket. +Aldeles lamslaat av forfærdelse stod baade han og de andre og stirret +dumt frem for sig. Og førend de fik sin forstands bruk igjen, fik de se +kanonmundingen vendt mot sig, saa de følte sig aldeles i den vrede mands +vold som stod bøiet bak den. + +Men nu lød Sir Ralphs stemme klar og fast, hvert ord faldt som et +svøpeslag ned blandt de usle kjeltringerne som stod og hørte paa ham: + +„Jeg har bare at si ett ord, og i løpet av et sekund vil dere være +sprængt i filler. Men en bombe vilde være altfor godt for slike som +dere, og det vilde desuten være at berøve bøddelen det arbeide som +tilkommer ham, uten tvil. Det ondskapsfulde forræderi mislykkedes; men +nu vet vi for nogen hunder dere er. Hvis én av dere rører sig et skridt +mens vi sætter aeroplanet igang, vil vi utrydde dere som det elendigste +kryp. Og hvis dere vover dere inden skudvidde av os efter dette, det +være sig under hvilketsomhelst paaskud, vil det være signalet til at vi +skyter. Og nu vil vi ikke længer besudle os med at underhandle med dere. +Gaa ned, Dale, og vær saa snild at la os komme avsted. Jeg vil bli +staaende her og holde vakt til vi er vel igang. Og De, Longley, skyter +paa dem øieblikkelig, naar jeg gjør tegn med haanden.“ + +Dale gik straks ned i forkahytten, og lot Sir Ralph bli staaende ved +rækverket, mens de elendige kjeltringerne paa det andet aeroplan stod +aldeles ubevægelige og stumme. + +Om et øieblik begyndte motorerne at summe; de fire propeller tok til at +gaa rundt, og aeroplanet begyndte at rulle bortover rydningen. + +Sir Ralph slap ikke øinene fra skurkene derover, som stod og saa paa dem +med rædde og hadefulde blik. Men hverken tyskeren eller hans medskyldige +følte nogen lyst paa videre forsøk i forræderi, saa længe de hadde +Longleys kanon vendt truende mot sig. Og i næste øieblik var aeroplanet +kommet op fra jorden og steg hurtig tilveirs. + +Idet rydningen sank under dem, hørte de Longley si: „Sir Ralph, har jeg +tilladelse til at gi de fyrene dernede en liten lærdom tilslut?“ + +„Hvordan mener De?“ + +„Jeg hadde lyst til at slippe ned den bomben jeg har i kanonen, akkurat +saa nær maskinen at de bestene paa platformen kunde bli oversprøitet av +jord og støv uten at bli saaret. Faar jeg lov?“ + +„Værsaagod! Det skræmmeskuddet vil de ha godt av.“ + +Neppe var dette sagt før kanonen hostet en haard, advarende lyd. Og +bomben grov et gapende hul i jorden like ved monoplanets vinge. Og saa, +idet den sprang, fór en søile av jord og smaasten høit op i luften og +faldt som en regn paa platformdækket. + +Skurkene, som fremdeles stod der ubevægelige, bedækket pludselig +ansigtet med hænderne, og pilte som skræmte harer ind gjennem døren og +ind i flyvemaskinen. + +„Ypperlig!“ ropte Sir Ralph. „Med det mesterskuddet har De faat +dødsskrækken ind i dem, Longley. Og saa tænker jeg De lukker butikken og +kommer ned. Det blir kjølig ute.“ + +En sterk vind var begyndt at blaase idet aeroplanet tok fart, og Sir +Ralph maatte støtte sig til rækverket da han vilde gaa ned. + +I forkahytten fandt han Dale optat med at styre, mens den taalmodige +Kerr, som ikke hadde faat ta nogen aktiv del i det sidste eventyr, sat +der med sine motorer som nu gik med fuld fart. + +Da Jack fik se sin far, ropte han ængstelig: „Men jeg spør, er du ikke +saaret, far? Og Dale? Du maa da være saaret? Vi saa dig synke i knæ.“ + +„Nei da, alt vel, Jack,“ svarte Sir Ralph muntert. „Jeg ser ikke ut til +at være dødelig saaret, vel? Og Dale? Nu satte han jo kursen ned i +forkahytten, og saa ut som han syntes det hadde været bare moro at agere +skjold.“ + +„Jeg begynder at ane hvad miraklet bestaar i,“ sa Longley og smilte +rolig. + +Sir Ralph lo og nød den forbauselse som endnu stod skrevet paa gutternes +ansigter. + +„Naa ja: En, to, tre!“ Og dermed knappet han op sin frak. Under den +blinket det i noget metal. + +„Se der har dere hemmeligheten. Det er en av de „brynjerne“ jeg snakket +om. Det er det hele. Jeg fik Dale til at ta en paa ogsaa. Ganske +liketil, ikke sandt? Men jeg saa tyskeren bli kridhvit av overtroisk +frygt, da han saa os vandre om som om ingenting var hændt, istedenfor at +vi skulde være faldt døde om.“ + +Men nu maa vi for korthets skyld, og for at skaffe plads til de mere +merkelige hændelser, nøie os med nogen utdrag av Longleys journal: + +Kl. 4 em. 1ste aug. -- Vel avsted igjen. + +Kl. 7,30 em. 1ste aug. -- Forlatt Ny-Guinea-kysten og ut over det +sydlige Stillehav. + +Ved nattens frembrud 1ste aug. -- Fremdeles over Stillehavet. + +Ved daggry 2den aug. -- Flyver over en hel del smaa øer. + +Middag 2den aug. -- Ny-Hebriderne i sigte. + +Kl. 5 em. 2den aug. -- Naadd vort bestemmelsessted, øen Lita Veda, +tilhørende Rigi-gruppen. Fløiet 8800 km. paa denne reise. Akkurat 58 +timer i luften. Landet like ved en liten kystby ved navn Sura. Mand med +„nøkkelen“ -- Jensen -- let at finde. Det tredje ord viste sig at være +„paa“. Altsaa: „_Giv agt paa._“ + +Kl. 5 morgen 3dje aug. -- Flyvningen begyndt igjen over Stillehavet for +at naa San Frananco paa Kaliforniakysten, hvor det sidste ord i +„nøkkelen“ er at faa. + +Daggry 4de aug. -- Fremdeles over Stillehavet. + +Middag 4de aug. -- Naadd Merono paa Grandwich-øerne. Landet her for at +fylde bensinbeholderne. Forsyningen bragt os ved ekstrabaat, bestilt pr. +telegram fra Dale. + +Kl. 3 em. 4de aug. -- Flyvningen fortsætter. + +Ved nattetid 4de aug. -- Over havet. + +Daggry 5te aug. -- Fremdeles over havet. + + * * * + +Den samme dag, mens gutterne og Dale, som nu var blit dygtige kokker, +holdt paa at tilberede frokosten, hørtes pludselig en skarp +klokkeringning fra forkahytten. + +Sir Ralph styrte, og Kerr, som altid opmerksom paa sine motorers +søvndyssende lyd, passiarte litt med Longley, som stod ved siden av ham. + +Longley satte i et forbauset utrop. „Vi faar et traadløst telegram,“ +erklærte han. „Der har vi det igjen. Det er signalklokken fra +instrumentet i vort telegrafrum. Jeg faar se hvad jeg kan faa ut av det, +kanske det er noget vigtig.“ + +Han skyndte sig gjennem oplagsrummet, fulgt av gutternes ivrige +spørsmaal, og lukket sig inde i den lille kahyt. + +Fem minutter omtrent var han derinde, og da han kom ut igjen, saa han +aldeles het ut. Frokosten stod paa bordet. + +„Naa, noget vigtig?“ spurte Dale. + +„Ja, det er. Men av en eller anden grund er telegrammet saa springende, +at jeg bare her og der kan faa noget ut av det. Men saa meget er ialfald +tydelig.“ Han saa paa et stykke papir han hadde i haanden: „Der er en +damper ved navn „Grand Falls“ ikke langt fra os, og derfra telegraferer +de om maskinskade og at de behøver hjælp. Saa meget var tydelig. Men +skibets nøiagtige beliggenhet og videre detaljer er utydelig. Jeg kunde +ikke opfatte noget mere. Dette var forresten rart, for at dømme efter +hvor tydelig det andet hørtes, skulde jeg tro skibet ikke var langt +fra os.“ + +„Det er i hvert fald bare maskinskade. De kan ikke ha sunket,“ bemerket +Dale. „Hvad de behøver, er vel at komme paa slæp. Men,“ tilføiet han +smilende, „jeg tror ikke vi kan paata os at ha det skibet hængende efter +os i et taug.“ + +„Kanske vi snart faar et telegram til,“ sa Jack. + +Longley nikket og satte sig til frokostbordet, da pludselig Sir Ralph +ropte fra forkahytten. + +„Jeg skal høre hvad det er,“ sa Dale og fór op. + +Idet flyveren kom springende, pekte Sir Ralph ned og sa: „Jeg fik øie +paa den damperen for omtrent fem minutter siden. Den kom pludselig +tilsyne i en revne i taaken. Jeg agtet først ikke stort paa den; men saa +fik jeg se at den sendte op røkraketter. Den maa være i nogenslags nød, +hvad? Skal jeg forandre kursen, og se at komme ned til den?“ + +„Ved Jupiter maa vi det, ja,“ svarte Dale. „Jeg tænker det maa være den +som har sendt os et traadløst telegram.“ Han fortalte Sir Ralph om de +avbrutte sætninger Longley hadde mottat. + +Sir Ralph dreiet paa rattet og satte kurs mot damperen. Imidlertid +brukte Dale kikkerten. + +„Den har to skorstener, saa det er øiensynlig et stort skib, +formodentlig et passagerskib. Men den signaliserer ikke nu, og der er +ingen baater ute, saa det kan ikke være nogen øieblikkelig fare.“ + +Men i det samme ringte signalklokken heftig igjen, og Longley fór op fra +frokostbordet og ind i telegrafrummet. + +Han kom snart ut igjen og skyndte sig ned i forkahytten med gutterne i +hælene paa sig. + +„Fra „Grand Falls“ igjen,“ meldte Longley. „De sier de har faat øie +paa os.“ + +„Ja, det var vel,“ sa Dale og pekte paa damperen, som de nu saa +tydeligere og tydeligere. + +Longley saa ret frem. „Naturligvis, det er den. Men vi behøver vist ikke +at bekymre os om den. Det ser ut som om maskinen gaar igjen, men +rigtignok bare med halv fart. Og telegrafisten sier at kapteinen har +bestemt at la den gaa med den langsomme farten til San Frananco for at +undgaa omkostningerne med at bli tat paa slæp.“ + +„Vi styrer væk igjen, da, Sir Ralph,“ sa Dale raskt, „og kommer tilbake +til vor kurs igjen.“ + +„Godt,“ lød svaret. Og Sir Ralph dreiet rattet igjen. Men idet de +svinget, lød klokken fra den traadløse igjen, utfordrende. + +„Naa -- hvad er nu paafærde?“ ropte Dale, „stans rattet, Sir Ralph.“ + +Longley skyndte sig igjen til kahytten. Dale sagtnet imidlertid farten, +og instruerte Sir Ralph til at holde kursen mot damperen, i tilfælde av +at de allikevel skulde behøve hjælp. + +Longley var indelukket i kahytten en liten stund. Men uagtet +sveddraaperne perlet i panden paa ham, smilte han fornøiet da han +kom ut. + +„Kapteinen paa „Grand Falls“ har sendt os et bud, som dere ogsaa vil le +av naar dere faar høre det. Han sier at en av hans passagerer er en hr. +John P. Rockerman, en millionær fra Kalifornia. Og det synes som om +denne herre er meget vred. Han har en svær forretning som venter paa ham +i San Frananco, og han sier at hvis han blir heftet med at ligge der og +somle med halv fart, vil han miste, guderne maa vite hvormange tusen +dollars.“ + +„Nu skjønner jeg resten,“ sa Sir Ralph og lo. + +„Ja, jeg ogsaa,“ erklærte Dale. + +„Jeg skjønte dere vilde forstaa det, ja,“ sa Longley. „Kapteinen sier +videre at denne dollarmanden har set vor flyvemaskine, og tilbyr os en +hvilkensomhelst sum for at faa ham op her og ta ham med som passager til +San Frananco.“ + +„Ikke noget at gjøre ved dette, vel, Sir Ralph?“ spurte Dale. +„Overordentlig smart fyr, forresten,“ tilføiet han. „Ikke rart at han +har tjent penge.“ + +„Nei, den slags mennesker lar ikke mange chancer gaa fra sig,“ svarte +Sir Ralph. „Men hør her, Dale, hvorfor ikke heise ham op, hvis det da er +mulig at faa ham ombord? Jeg mener ikke for at ta de pengene han tilbyr +os, naturligvis. Kommer han, skal han være vor gjest. Men jeg tænker paa +det, at om han er en mægtig mand i San Frananco, saa kunde han kanske +bli nyttig for os, og hjælpe os at finde den manden som har den fjerde +„nøkkel“. San Frananco er jo en stor by, og alt vi vet er at manden +heter Montgomery. Vi kunde komme til at spilde en masse tid med at lete +efter ham.“ + +„Ved Jupiter! det er noget i det der,“ sa Dale. Og det mente Longley +ogsaa. + +„Men nu er spørsmaalet,“ fortsatte Dale, „hvordan skal vi bære os ad for +at faa ham op?“ + +Han studerte en stund, foreslog saa at de skulde prøve at komme ned like +over skibet og staa stille i luften saa længe til de kunde faa sluppet +ned en taug-stige. Og hvis saa den smarte millionær var meget rask, +kunde han gripe den og klatre opover. Og saa kunde de hale ham ind +gjennem skyvedøren. + +„Det vil han nok gaa med paa,“ garanterte Sir Ralph; og Longley gik +igjen til telegrafrummet for at underhandle videre og forklare deres +plan om at faa luftpassageren ombord. + +Imidlertid tok Dale selv plads i styrehuset og manøvrerte flyvemaskinen +nedover slik som han hadde forklart de andre. Longley hadde telegrafert +besked ned til skibet. Flyvemaskinen var kommet i den stilling de vilde +ha den, og stod saa godt som aldeles stille i luften, ret over dækket. +Sir Ralph hadde ved hjælp av gutterne faat fæstet en lang taugstige inde +i salongen, og stod nu færdig til at kaste den ut og ned paa dækket. + +„Grand Falls“ hadde stoppet maskinen og laa stille. Paa broen foran den +første skorsten kunde man nu se kapteinen og skibets officerer, og +sammen med dem en liten rask mand med hue og en let overfrak. Han sendte +store røkskyer fra en lang cigar, som flot stak ut av munden paa ham. + +„Der har vi ganske sikkert vor passager,“ sa Sir Ralph idet han stak +hodet ut gjennem døren et øieblik og fik et gufs av den friske vind. Saa +forsatte han leende: „Sandelig har ikke fyren en liten haandkuffert +staaende ved siden av sig paa dækket; han tænker nok at ha bagage med +sig ombord ogsaa!“ + +Aeroplanet hang som en gigantisk sjøfugl over skibet, og saa ut som om +den lurte paa sit bytte. Sir Ralph saa ogsaa at skibsdækkene var tæt +besat med passagerer, som alle stirret op i veiret. + +„Dæk, hallo!“ ropte Sir Ralph. + +Kapteinen paa „Grand Falls“, en firskaaren mørk mand, svarte +øieblikkelig: „Aeroplan, hallo! Kast taugstigen ned, hvis dere er +færdige. Hr. Rockerman sier at det er ikke første gang han klatrer op ad +en slik.“ + +Den lille mand som stod ved siden av kapteinen, tok cigaren ut av munden +og svinget den muntert, for paa denne maate at bekræfte hvad der var +blit sagt. + +„Bli staaende der da!“ ropte Sir Ralph, og i det samme kastet Longley +taugstigen ut. Den snodde sig nedover som en slange, men faldt ned like +utenfor broen. En av officererne lænte sig ut over rækverket og fik +saavidt grepet den og halt den ind. + +Imidlertid fik Dale med adskillig stræv holdt aeroplanet i samme +stilling over skibet. Men det vendte og bevæget sig uavladelig som en +papirdrage i en snor, mens vinden strøk under vingerne paa det. + +„Alt i orden?“ skrek kapteinen. + +„Ja, all right!“ ropte Sir Ralph tilbake. + +Den lille mand begyndte fort at ta alle de omstaaende i haanden, og gik +saa bort til stigen med cigaren fremdeles i mundviken. To av officererne +holdt i stigen, mens han begyndte at klatre op ad den uten at nøle et +øieblik eller vise det mindste tegn til frygt. + +Opstigningen var ingenlunde behagelig; for uagtet officererne holdt +stigen saa støtt som mulig, strammedes og slakkedes den eftersom +aeroplanet svinget med vinden. Og da den blev sluppet løs, hoppet den +ikke alene op og ned, men snurret pludselig rundt i luften. Men med en +apekats behændighet klatret den lille, vevre figuren opover, holdt bare +stille litt, naar stigen svinget saa voldsomt rundt at han holdt paa at +bli svimmel. Saa skjøt han opover igjen som en edderkop i sin væv, mens +aeroplanet svævet over ham. At han dinglet i en anselig høide over +skibsdækket, lot aldeles ikke til at genere den lille mand. + +„Millionær eller ikke, den fyren er ikke dum,“ sa Sir Ralph. Gutterne +var enige, og saa beundrende paa ham; de visste fra gymnastikken hvad +dette var for en vanskelig sport. + +Men opover kom fyren, og idet han klatret, saa de hele tiden røkskyerne +fra cigaren hans. + +Pludselig hørte de klart og tydelig og med sterk amerikansk akcent: +„Puh! fælt til stræv det her! Si mig, Dere deroppe, hvorfor har Dere +ikke en elevator?“ Han hørtes noksaa stakaandet nu. + +„Aa, De klarer det fint,“ ropte Sir Ralph ned til ham. „Ta det bare med +ro nu.“ + +„Ta det med ro, ja! Armene mine verker. Jeg skal si Dere det, at gjøre +mynt, det leter ordentlig paa musklerne. Men jeg er vel snart oppe nu.“ + +Og op kom han de sidste trinene ogsaa, mens Sir Ralph og Longley stod +færdige til at hjælpe ham gjennem døren og ind i salongen. + +„Puh!“ pæste han igjen. „Det er aar siden jeg var en fattig gutunge og +klatret op i masten paa et seilskib. Jeg hadde næsten glemt hvordan det +var. Men hør her! Jeg har en liten kuffert med papirer paa broen +dernede, dokumenter og denslags, for ikke at nævne en kasse cigarer. Bed +dem fæste den til stigen før Dere haler den op, gutter!“ + +„Javist maa vi faa bagagen ombord ogsaa,“ svarte Sir Ralph leende. + +Og op kom haandkufferten. Sir Ralph viftet farvel til de dernede og +lukket døren, mens Longley ropte ned til Dale i forkahytten at de var +klar til at seile. + +Ikke før var motorerne begyndt at surre, før millionæren hoppet op og +bad om at faa komme ned i maskinrummet. „Jeg er aldeles gal efter +maskiner, gutter.“ + +„Kom bare med,“ sa Sir Ralph muntert. „De er vor gjest, og jeg vil +forestille Dem for de andre.“ + +„Jeg tror jeg kommer til at opleve mit livs herligste eventyr,“ sa +millionæren henrykt. „Men John P. Rockerman er ikke den som gjør en +Jules Verne-trip som denne uten at betale for sig, og --“ + +Men Sir Ralph avbrøt ham leende, og snart var den lille fyren i bedste +forstaaelse med dem alle, mens han fór om og saa paa alt og febrilsk bød +frem sine cigarer. + +„240 kilometer i timen! Det kalder jeg at reise!“ ropte han beundrende. +Men idet han manøvrerte cigaren ned i den ene mundviken, spurte han: +„Tør jeg saa spørre hvad det er for nogen ekstra-affærer som er skyld i +at Dere reiser over Stillehavet paa denne elegante maate?“ + +Dale smilte og saa spørgende paa Sir Ralph, som saa forsigtig fortalte +manden litt om grunden til deres reise. + +Millionæren var henrykt. „Da forstaar jeg Dere er paa jagt efter +dollarerne likesom Deres ydmyge tjener her. Og jeg haaber Dere vil naa +maalet. Hvis John P. Rockerman kan hjælpe Dere, saa bed ham bare. Dere +gjør mig en umaadelig tjeneste ved at skysse mig over her med slik fart, +saa jeg vil gjerne gjøre gjengjæld.“ + +Dale fortalte ham at det kunde han kanske faa anledning til, og nævnte +den manden i San Frananco som hadde den fjerde „nøkkel“, og hvis spor de +ikke visste at finde. + +„Gutter!“ sa millionæren med eftertryk; „ved at møte John P. Rockerman +har Dere været ordentlig heldige. Hiram S. Montgomery er en av mine +forretningsforbindelser i San Frananco og en meget anset mand. Hans +forfædre har levet der i mange generationer. + +Si om ikke dette er held? Nok en cigar, hr. Dale?“ + + + + +KAPITEL XVIII. + +„Nøkkelen“ blir fuldstændig, og en duel i luften. + + +Kl. 3 efterm. samme dag styrte aeroplanet nedover til San Franancos +travle havn paa Kaliforniakysten. + +Dale kredset tre ganger rundt byen for at utse sig landingssted, +hvorefter han steg ned i en stor, vakker park i utkanten av byen. Og fem +minutter efter sat Sir Ralph og Dale med Rockerman i en bil og kjørte +raskt til byens forretningsstrøk for at finde Montgomery. + +Rockerman var meget ivrig i at vise dem denne tjeneste til tak for den +hurtige befordring. Og ikke en halv time efter landingen sat Sir Ralph +og Dale i hr. Montgomerys kontor, og fandt til sin glæde at han var den +rette mand. + +Det sidste ord viste sig at være „solopgangen“. Og den fuldstændige +„nøkkel“ blev altsaa nu en sammenhængende sætning: „_Giv agt paa +solopgangen._“ + +Hvorledes denne kunde hjælpe dem til at finde skatten, vilde de vel faa +vite naar de kom til øen. + +Hr. Montgomery, som var en meget gjestfri mand, inviterte hele selskapet +til middag paa byens største hotel, og satte en politivakt ved +aeroplanet mens de var borte. + +Under den lille muntre middag fortalte verten sine gjester om den nyeste +maate at drive sjørøveri paa. I flere maaneder hadde kapteiner som førte +passagerbaater, klaget over at de var blit anholdt paa forskjellige +steder, ikke mange mil ut til havs, av et stort sjørøver-luftskib. Og +metoden hadde hver gang været den samme. Luftskibet svævet lavt nede +over skibet og sigtet paa det med sine to kanoner. Og naar saa den +forfærdede kaptein, truet med ilden fra luftskibet, hadde maattet trække +sine hjælpeløse passagerer op paa dækket, klatret et par væbnede mænd i +taugstiger ned til dem og truet fra dem alle deres juveler og værdifulde +saker. Torpedobaater var sendt ut for at befri sjøen fra disse +luftrøvere, men hadde intet kunnet utrette, da de aldeles ikke hadde +fundet skibet. + +„De gjemmer det vel i et skur som de har bygget paa en øde strand ved +kysten et sted,“ mente Dale, som meget interessert hadde hørt paa sin +verts beretning. + +„Det kan nok være,“ sa Montgomery. „Men jeg har fortalt dette, fordi jeg +tænkte om Dere muligens ved at krydse litt paa denne strækning hvor de +har været, kunde komme ind paa dem og saa ødelægge gasballongen deres?“ + +„Ja, her har vi manden som har denslags i sin magt,“ svarte Dale leende +og pekte paa Longley. + +Longley smilte og svarte rolig: „Ganske vist, hr. Montgomery, er vi +istand til at flyve en god del hurtigere end de kan. Og jeg skulde tro +at vor ene kanon, som er et særskilt godt vaaben, skulde kunne hamle op +med deres to. Klart er det ogsaa, at en duel i luften mellem vort +aeroplan og et luftskib vilde være en meget lærerik oplevelse, endskjønt +jeg for min part ikke har stor tvil om resultatet. Men det er høist +tvilsomt om det i det hele tat vil lykkes os at komme over de +kjeltringerne.“ + +„Det er saa,“ svarte Montgomery; „men om Dere kan avse nogen timer +imorgen til at krydse efter dem, saa gjør det. Har Dere ikke fundet dem +inden middag, saa send mig et traadløst telegram, og fortsæt saa jagten +efter skatten.“ + +Og dette blev de enige om. + + +Havet laa under dem paa alle kanter, og en glødende sol kastet sine +straaler ned paa det. + +Aeroplanet var en times flyvning fra San Frananco, og kredset om, ti +tusen fot oppe i luften, i store cirkler, som en vældig ørn speidende +efter sit bytte. + +Sir Ralph hadde efter frokosten sat Jack og Tony paa vakt i +taarnvinduerne, og lovt en tokrone til den som først fik +sjørøver-luftskibet i sigte. + +En halv times tid hadde de flittig brukt kikkerterne, da Dale, som da +styrte, pludselig sa: „Hvad er det for en prik vi ser der mot horisonten +ret frem?“ + +„Bare en damper,“ svarte Jack skuffet. „Ikke nogen tokrone at tjene +denne gangen.“ + +„Jeg tror nu allikevel vi maa holde kursen dit og faa kapteinen i tale,“ +mente Dale. „Kanske han kan ha hørt noget om luftskibet. Slik som vi +holder paa her, synes jeg det er som at lete efter en naal i et +høilass.“ + +Han vendte baugen mot damperen. + +Imidlertid hadde Tony tat kikkerten fra Jack og stirret ivrig paa +skibet. Saa ropte han pludselig: „Se, Dale, se!“ + +„Naa -- tror du at du har vundet tokronen nu kanske?“ spurte Dale og lo. +Men han tok kikkerten og stod et øieblik og saa gjennem den. + +„Tony, tokronen er din! Det er ikke saa let at faa øie paa den gasblæren +mot himmelen. Men jeg er sikker paa at det er luftskibet, og jeg tror de +kjeltringerne agter at slaa ned paa damperen der nede.“ + +„Sandelig min hat! Da skal vi knipe dem!“ ropte Jack og løp for at +fortælle sin far nyheten. + +De var alle enige om at dette virkelig var luftskibet, og satte med fuld +fart mot det. + +„Aha! de har faat øie paa os og begynder at styre væk,“ sa Sir Ralph. + +„Ganske rigtig. Og det viser netop at det er de kjeltringerne vi er +efter,“ sa Dale. „Men la dem bare fare, foreløbig. Vi skal nok naa dem +igjen; la os først snakke med kapteinen paa damperen.“ + +„Udmerket idé,“ mente Sir Ralph. + +Et par minutter efter var de over dampskibet og praiet det fra +utgangsdøren. Det viste sig at være leiet til en lysttur med en hel del +av San Franancos velstaaende beboere ombord. Saa det vilde blit et +storartet bytte for sjørøverne. Dale var nu endda sikrere paa at det var +sjørøverluftskibet de hadde set, og at det laa og lurte paa damperen. +Han styrte derfor øieblikkelig efter det. De kunde nu tydelig se dets to +store propeller paa hver side av gondolen svinge rundt i luften. Longley +stod og betragtet det kritisk gjennem kikkerten. „Det er ikke en +Zeppeliner,“ erklærte han. „Det har en svær gasballong, der holdes +stramt utspændt ved en indvendig balonet, og er øiensynlig indrettet til +at kunne bære meget, men gaar langsomt. Dets maksimumfart tænker jeg er +omtrent en 60-70 km. i timen, saa vi klarer godt at kredse omkring det.“ + +Aeroplanet halte ogsaa hurtig ind paa sit bytte, og da de der saa at de +var forfulgt, lot de en hel del vandballast gaa overbord, og begyndte +hurtig at stige i det haab, uten tvil, at undgaa angrep saa høit oppe i +luften. + +Men Dale „klatret“ resolut efter. + +„Det er otte av de røverne der ombord,“ fortalte Sir Ralph, som nu hadde +kikkerten; „og de løper op og ned i gondolen som mus i en fælde. Hallo, +der slipper de ned mere vandballast. Men vi faar nok være litt +forsigtige, gutter, naar vi nærmer os dem. Jeg ser to uhyggelige kanoner +paa styrebroen.“ + +„Det har jeg ogsaa set,“ sa Longley. „Og da denne historien sikkerlig +ender med at vi utveksler bomber og blykuler, saa tænker jeg det er +bedst jeg forbereder mig. Skal jeg faa de samme hjælperne mine nu +ogsaa?“ + +Jack og Tony var mere end villige og fulgte ivrige med Longley. + +Efterat luftskibet hadde sluttet at stige og var i en høide av 8000 fot, +sagtnet Dale farten og styrte henimot det. + +„Hold øie med dem, Sir Ralph,“ bad han; „jeg tænker de er av samme +farlige sorten som dem vi før har hat med at bestille.“ + +Dale var nu kommet luftskibet saa nær at det bare var en kilometer +mellem dem. + +„Naa, Sir Ralph,“ begyndte han, men blev avbrutt av et skarpt: „Aa!“ + +Fra luftskibets gondol saaes et blink, en røksky, og et øieblik efter +hørte de en svak, raslende lyd. + +Dale dreiet instinktmæssig rattet. Men just som aeroplanet skulde til at +lystre og svinge til siden, hørtes en skarp, metallisk klang fra den +vingen som var nærmest luftskibet. + +„Jeg spør, Dale,“ ropte Sir Ralph forfærdet. „De slynglerne maa ha +truffet os! Tror De skaden er farlig?“ + +„Kan ikke tænke det,“ svarte Dale rolig. „To eller tre skud fra deres +kanoner har rimeligvis gjort nogen smaa huller i de tynde metalplaterne +i den ene vingen. Men det vil vist ikke gjøre noget, ikke ha spor av +indflydelse paa flyvningen. Og vi kan sætte nye plater paa næste gang vi +lander. Men se allikevel efter.“ + +Sir Ralph saa ut av vinduet. „De har ret, Dale. De har truffet os ute i +vingespidsen. Skuddene er gaat tvers igjennem. Jeg kan se hvor kulerne +er gaat ut igjen.“ + +„Ja, det gjør ingenting,“ forsikret Dale. „Saa længe propellerne er +uskadte, er det ikke noget at være bekymret for. Men disse slynglerne +som har vovet at skyte paa os, de skal ha det igjen! Ved Jupiter!“ + +Ikke før hadde han sagt dette, før de begyndte at fyre paany fra +luftskibet. + +„Ja, hvad er saa programmet?“ spurte Sir Ralph. „Skal vi sprænge dem i +filler straks?“ + +„Nei, paa ingen maate,“ svarte Dale; „vi vil ikke ha deres død paa vor +samvittighet, endda saa store kjeltringer som de er. Men jeg har en +plan.“ + +I faa ord forklarte han denne, og Sir Ralph fandt den aldeles udmerket. + +„Godt, meddel den saa til de andre, er De snild, og bed Longley bruke +almindelige projektiler og ikke bomber. Imens manøvrerer jeg os i rigtig +stilling.“ + +Fra luftskibet skjøt de fremdeles, men da aeroplanet kredset forsigtig +om utenfor skudvidde, var det til ingen nytte. Og nu opdaget mandskapet +paa luftskibet at aeroplanet forandret taktik. Det kom i fuld fart mot +dem, og et glimt, fulgt av et knald, kom fra et sted bakom taarnet. De +forsøkte at møte dette pludselige angrep, men hørte i det samme noget +knake og brake like ved. Det var en av propellerne som var blit rammet +av et skud fra aeroplanet, og nu hang der ubrukelig. + +Der blev en øieblikkelig forvirring. Den anden propel, som nu ingen +kamerat hadde til at hjælpe sig, snurret fremdeles rundt og førte skibet +ut av kurs, like mot fienden. Og før styreren kunde faa stanset +motorerne og kastet roret om, kom der nok et skud og traf den anden +propel med samme fortvilede sikkerhet som første gang. Nu hang begge +propellerne der ødelagte. Motorerne fór aldeles vildt en stund. Saa +stoppet ogsaa de, og skibet begyndte hjælpeløst at drive for vinden. + +„Hør her, min kjære Longley,“ sa Sir Ralph. „De træffer saa sikkert at +det er næsten uhyggelig.“ + +Longley bare smilte og grep som han pleide, efter pipen sin. „Det der +var bare som at skyte mot façaden av et hus.“ Han nikket foragtelig +bortover mot skibet. „Men det som blir vanskelig at træffe, det er, som +jeg har sagt, et hurtigflyvende aeroplan.“ + +„Se, de heiser et hvitt flag i gondolen,“ ropte Jack. + +„De har vel hat nok av Deres opmerksomheter nu da, Longley,“ sa Sir +Ralph leende. + +Men Longley fandt det sikrest fremdeles at ha kanonmundingen vendt imot +dem mens de styrte bort til sin motstander, og Sir Ralph gik ut paa +platformen for at praie mandskapet derover. De stod der alle og hang +over rækverket paa gondolen. + +En høi, tynd, skjegget mand, som øiensynlig var anføreren, svarte med +sterk amerikansk akcent. + +Sir Ralph la merke til at hans undergivne saa ut til at være rigtig +nogen slyngler av blandet nationalitet. + +Amerikaneren, som først bandte stygt, ropte saa over til dem: „De har +faat overtaket over os med den kanonen Deres, det er sikkert nok. Men +hvad er saa betingelserne?“ + +Sir Ralph svarte, langsomt og tydelig: + +„Vinden vil drive Dere tilbake til kysten. Slip ut en del gas saa snart +Dere naar stranden, og land der. Hører De?“ + +„Jeg antar det. Men hvad saa?“ + +„Gjør bare hvad jeg har sagt; det er det hele. Og husk at om Dere finder +paa nogen streker, sprænger vi ballongen i filler.“ + +Efter denne trusel snudde Sir Ralph om og gik ned, mens Dale begyndte at +kredse langsomt om i luften for at holde skridt med det drivende +luftskib. + +Omtrent en time gik med før de naadde kysten; da slap luftskibet ut en +del gas og sank hurtig. Det naadde jorden i en dal bak nogen lave aaser. + +Dale hadde hele tiden fulgt med, og Sir Ralph viste sig nu igjen paa +platformen. + +„Hvad befaler kapteinen nu?“ spurte amerikaneren ironisk. + +„Kom Dere alle ut av gondolen saa fort Dere kan,“ lød svaret. + +„Hvad mener De? Da vil jo skibet vort fare tilveirs og blaase bort som +en fjær!“ protesterte amerikaneren. + +„Det er akkurat hvad vi vil,“ svarte Sir Ralph tørt. + +„Øgler!“ ropte den anden. „Tror De vi vil ut av luftskibet, som har +kostet os tusener paa tusener, bare fordi De befaler os det, og la det +drive av som en anden sæpeboble?“ + +„Ja, jeg gjør,“ svarte Sir Ralph tørt igjen. „Og hvis Dere ikke skynder +Dere, saa sprænger vi baade skibet og Dere i filler.“ + +Amerikaneren svor rædselsfuldt. Men det elendige mandskapet hans, som +var ræd for livet, bestormet ham, og forlangte tydelig at han skulde +lystre fiendens ordre. + +„Men vi kommer til at sulte ihjel her paa denne øde stranden,“ +protesterte han fremdeles. + +„Saa ta noget mat med Dere. Og hør her, hvis Dere ikke er ute av +gondolen inden tre minutter, saa skyter vi.“ Han tok uret frem. + +Amerikaneren svor og bandte, men til ingen nytte. Mandskapet tok ingen +notis av ham længer, men grep alt hvad de kunde faa med av proviant, og +gjorde sig istand til at forlate luftskibet. Og da anføreren saa at han +risikerte at fare alene tilveirs med skibet, gjorde han sig færdig til +at hoppe ut med de andre. + +Sir Ralph saa paa klokken. „Et halvt minut igjen!“ ropte han. + +Neppe hadde han sagt det, førend de alle klatret over rækverket og +hoppet ned. + +I samme øieblik fór luftskibet tilveirs som en anden boble, og strøk med +en viss fart op mot skyerne. + +Dale efter med aeroplanet, og lot de strandede luftsjørøvere bli +staaende der alene og stirre efter sit eget skib og dets erobrer. + +Longley gik igjen ut paa kanon-platformen og tok sigte. Bom! sa det, og +ut sprat et projektil, som traf midt paa gasballongen. I næste øieblik +faldt hele det ødelagte luftskib med et smeld ned paa trætoppene og blev +hængende der. + +Dale vendte sig rolig til Sir Ralph: „En udmerket maate at behandle +sjørøvere paa, ikke sandt?“ + +„Storartet!“ var svaret. + + + + +KAPITEL XIX. + +Øen. + + +Efter at ha øvet justis over de flyvende sjørøvere fortsatte aeroplanet +sin kurs mot sydøst. Søndag morgen, 7de aug., hadde de den Mexikanske +Bugt under sig. Ved frokosttid var de igjen over land; det var Yucatan. +Saa time efter time over det Caraibiske Hav, og da natten kom, fløi de +fremdeles høit oppe og med fuld fart over umaadelige havstrækninger. + +Men ved daggry næste morgen var de alle paafærde, og fik da se at de +hadde naadd det sted de styrte imot, den vide munding av den store +Omano-flod paa den nordøstlige kyst av Syd-Amerika. + +„Men elven er jo brun!“ ropte Jack. + +Sir Ralph forklarte at den hadde denne farve fordi den i sit hurtige løp +førte med sig en hel del jord. + +„Og nu skal altsaa kursen sættes mot øst-nord-øst?“ spurte Dale. + +„Ganske rigtig,“ svarte Sir Ralph. „Ifølge gamle Granit-Girdlestones +kart vil retningen øst-nord-øst fra mundingen av Omanofloden føre os +direkte til øen med vor skat.“ + +Efter frokost holdtes skarp utkik fra taarnvinduerne; men der var endnu +intet andet at se end det ensformige syn av himmel og hav. + +Saa kom lunchen, og forventningerne steg. Klokken var et kvarter over +to, da Dale, som stod i styrehuset og brukte sin kikkert, pludselig +satte i at le og spurte: „Er der en tokrone at vinde nu ogsaa, Sir +Ralph?“ + +„Nei, ikke denne gang,“ kom det leende til svar. „De og gutterne er +altfor skarpsynte for mig!“ + +„Men ser De virkelig noget, Dale?“ spurte Jack ivrig. „Noget virkelig -- +ikke noget narreri!“ + +„Spøk er utelukket, Jack,“ svarte Dale. „Men nu har jeg i tre minutter +set paa noget som, hvis det ikke er øen, maa være noget som prøver paa +at bedrage os.“ + +„Aa, la mig se!“ ropte Jack. + +„Ja, men husk, det er ingen tokrone at vinde denne gangen.“ + +Jack holdt pusten av bare iver, satte saa i: „Sandelig min hat! Der er +den!“ + +„Ta det med ro nu, Jack,“ sa Sir Ralph, som stod ved styrehjulet. „Det +kan nok hænde det er en ø; men er det vor ø?“ + +„Ja, det er pointet,“ sa ogsaa Dale smilende. + +Jack tok kikkerten igjen og ropte snart triumferende: + +„Der er et fjeld paa den øen vi skal til, ikke sandt, far?“ + +„Jo, et stort, spidst fjeld, som stiger næsten ret op fra stranden.“ + +„Ja, da er det vor ø,“ forsikret Jack. „Det Dale saa, _er_ en ø, og der +_er_ et fjeld som staar ret op som en sukkertop.“ + +„Det klinger lovende; men la mig nu ogsaa faa se,“ svarte Sir Ralph. + +„Jeg tror nok du har ret, gutten min,“ sa han om en stund. „Dette er +akkurat øen, slik som jeg efter det gamle kartet har tænkt mig den.“ + +„Men om der skulde være nogen tvil, saa kan vi komme efter om det er den +rette ved at regne ut tiden vi har brukt,“ foreslog Longley. + +Dette gjorde han, og kom til det resultat at de hadde brukt akkurat den +tid de forut hadde beregnet. + +De blev nu allesammen fuldstændig overbevist om at det maatte være +deres ø. + +Der faldt stilhet over dem efter dette. Og de stod alle og stirret mot +den lille lappen som laa der saa ensom ute i havet, men som for hvert +øieblik blev tydeligere og tydeligere for dem. + +Sir Ralph vendte sig mot Dale og sa smilende: + +„Tænk, denne lille flekken har vi reist alle disse tusen kilometer for +at naa! Det ser ikke ut som om det hadde været stort at reise efter.“ + +„Det er saa,“ svarte Dale og tok sig en cigaret. „Det ser næsten ut som +om den kunde glide bort og forsvinde under vandet for os hvad øieblik +det skulde være. Men saa liten som den er, saa er den altid stor nok til +at rumme en net ansamling av kostbarheter,“ tilføiet han leende. + +„Det er sandt, ja,“ svarte Sir Ralph. „Men det som forvirrer mig, er +disse „nøklerne“ vore. „Giv agt paa solopgangen“ -- det lyder visselig +poetisk nok. Men jeg skulde ønsket det hadde været en litt mere praktisk +nøkkel! Hvorfra, f. eks. skal vi gi agt paa solopgangen?“ + +„Jeg har tænkt paa dette, jeg ogsaa,“ sa Longley. „Men jeg ræsonnerer +som saa, Sir Ralph, at Deres stamfar var en meget utspekulert gammel +mand. Han har ikke ment, at fordi om man hadde faat „nøklerne“ og var +kommet til øen, saa skulde alt være klappet og klart da heller. Han har +tænkt som saa, at naar han har hat saa meget stræv og har løpet saa +mangen risiko for at samle skattene, saa skal de som faar dem, ogsaa +gjennemgaa baade farer og vanskeligheter.“ + +Dale var enig, og erklærte at hvad de nu hadde at gjøre, var at finde ut +av den gamle sjørøvers gaade. „Apropos, blir der sat op nogen præmie nu, +Sir Ralph?“ spurte han og blunket til gutterne. + +„Ja, i dette tilfælde absolut,“ lo Sir Ralph. + +„Hvad da?“ spurte Jack fort. + +„Den som finder ut av hemmeligheten med „nøkkelen“, slik at det hjælper +os til at finde skatten, kan nævne hvad han vil -- inden rimelige +grænser -- og han skal faa det.“ + +„Sandelig min hat!“ ropte Jack. „Kanske jeg da kunde ha en chance for at +faa den motor-cykkelen jeg saa længe har ønsket mig!“ + +„Og jeg vil ha et førsterangs mikroskop,“ erklærte Tony. + +„Godt, saa har vi da i ethvert fald to ivrige forskere,“ sa Longley. + +De var nu kommet saa nær øen at de hadde fuld oversigt over den. Den var +liten, meget liten; Sir Ralph anslog den bare til at være en 4-5 km. fra +ende til ende. Den lille øs strand, som havets hvite bølger brøt imot, +var øde og gold, og strakte sig kanske et par hundrede meter indover +land. Saa begyndte et træbelte som ofte var avbrutt; men trærne var +vindskjæve og sønderrevne, og vokste bare halvveis opover fjeldsiden. + +Fjeldet som var avtegnet paa det gamle kart, var rundagtig, næsten +kileformet. Og naar undtages de trær som stod nederst paa det, var det +likesaa øde og stenet at se paa som stranden. + +„Det ser ikke meget hyggelig ut der,“ bemerket Sir Ralph. + +„Kan jeg faa laane kikkerten litt, far; der er noget som det av og til +skinner i paa toppen av fjeldet,“ sa Tony. Det hadde Jack ogsaa lagt +merke til. + +„Vand, tænker jeg,“ sa Dale. + +Tony tok kikkerten. „Ja, det er en stor dam, næsten som en indsjø. Det +ser ut som den dækker hele toppen, akkurat som en kop fyldt med vand.“ + +„Ganske pudsig, ikke sandt?“ spurte Sir Ralph. „Men det er nok mere paa +denne øen end vi kan se med én gang, det kan dere være viss paa. Den +fordypningen kan være blit til ved et vulkansk utbrud, og er saa litt +efter litt fyldt med vand og blit en indsjø.“ + +Dale mente ogsaa at dette var høist sandsynlig. + +Men nu var de kommet saa nær øen at de maatte tænke paa landingen. +Stranden syntes at maatte være det eneste sted hvor det gik an at lande; +men de var enige om at det ikke netop vilde bli nogen fin landingsplads. + +I langsom glideflugt nærmet de sig stranden i den hensigt at lande +paralelt med sjøen, og saa nær trærne som mulig. Aeroplanet sank og +sank, indtil Dale ropte: „Hold dere fast, alle mand! Jeg tænker vi faar +nogen ordentlige støt!“ + +Men advarselen hadde næsten været overflødig. De kom saa behændig ned at +understellet bare ganske let kom i berøring med jorden og sendte stenene +paa stranden rullende ned mot sjøen, mens aeroplanet kom til ro like ved +træbeltet under fjeldet. + +Ingenting rørte sig paa øen; alt var forunderlig stille. Og nu da +motorerne var stanset, hørtes bare bølgernes skvulpen mot stranden. + +„Det ser ikke egentlig ut til at nogen har ventet os her,“ bemerket +Longley, idet han stod i vinduet og saa ut over den øde strand. + +„Saa meget desto bedre,“ svarte Sir Ralph, „man kan greie sig uten +selskap, naar man er paa jagt efter en skat.“ + +„Det er virkelig sandt,“ sa Dale og lo, og gik saa for at indføre +ankomsten til øen i journalen. + +„Kl. 2,30, mandag 8de aug.,“ læste han op. „Vi har nu været 13 dage paa +reisen hit. Godt gjort, gutter?“ + +„Vidunderlig!“ forsikret Sir Ralph. + +„Hvem roper hurra for Kerrs motorer?“ spurte Tony. + +„La gaa!“ ropte Jack. Og dermed satte de i et egte Sandholme-hurra. + +„Ja, jeg _er_ fornøiet med disse motorerne,“ sa Kerr og gned sig i sine +store og kraftige arbeidsnæver. + +Sir Ralph foreslog at de straks skulde ta en tur og inspicere øen. +De kunde endda komme tilbake før det blev mørkt. + +Men hvem skulde saa bli tilbake og holde vakt ved flyvemaskinen? Kerr +forsikret at han maatte se over sine motorer, og Longley at han maatte +indføre en del i dagboken, saa han fik den à jour, desuten reparere +skaden i den ene vingen, og sætte ind tre smaa, nye metalplater. Saa +blev det altsaa disse to som blev tilbake. + + + + +KAPITEL XX. + +Forskjellige opdagelser. + + +Nogen minutter senere steg de andre fire ned ad stigen og begyndte at +gaa bortover de glatte stener paa stranden. Tony hadde sit +fotografiapparat med, og Jack sin boks til at samle rariteter i. + +„Jeg tænker vi maa gaa langs stranden en stund, og saa se at klatre op +over fjeldet, hvis det da lar sig gjøre,“ sa Sir Ralph; „det ser +frygtelig brat ut herfra.“ + +„Ja, kan vi ikke, saa faar vi ty til flyvemaskinen igjen, og flyve +derop,“ sa Dale og lo. + +De gjorde som Sir Ralph hadde foreslaat, og holdt sig nær trærne, hvor +det var forholdsvis let at komme frem der. + +Det var Dale som kom til at gjøre den første opdagelse paa turen. De var +netop kommet forbi en træklynge som skjulte flyvemaskinen for dem, da +han pekte fremover stranden paa noget som laa ikke langt fra sjøen. + +Sir Ralph, som var like efter ham, syntes det saa ut som skelettet av et +dyr. „Jeg ser noget som ligner ribben, langs siden av det. Kanske et dyr +som sjøen har skyllet op. Men la os se efter hvad det er.“ + +De gik derbort med gutterne løpende foran. Jack naadde først frem og +ropte straks til de andre: „Det er en gammel baat.“ + +Ganske rigtig. Det var levningerne av en baat, som de forresten ikke +trodde hadde ligget der saa svært længe. „Jeg tænker dette er en +relikvie efter vor elskelige ven Schultz’ besøk her,“ mente Sir Ralph. +„Som De husker, Dale, trodde jeg det maatte være omtrent et aar siden +han gjorde sit resultatløse besøk her, og saa længe omtrent, tænker jeg +denne baaten kan ha ligget her ogsaa.“ + +„Kanske den hadde faat skade paa en eller anden maate før de reiste, +og at de saa ikke har villet vente til de fik den reparert,“ sa Dale. + +„Høist sandsynlig. De var vel rasende over ikke at ha fundet nogen skat, +saa de var likeglad med den ogsaa. Rimeligvis er de kommet hit med en +kystdamper, og har saa hat et par baater til bruk til og fra skibet. +Gjetninger naturligvis; men i et hvert fald er dette en baat,“ sa Sir +Ralph. „Saa gik vi videre da.“ + +„Nei vent litt, far, jeg maa ha et snapshot av denne gamle baaten,“ sa +Tony. Og mens han tok det, fandt Jack nogen rare kulørte stener paa +stranden. + +Sir Ralph og Dale var nu ifærd med at bane sig vei til foten av fjeldet +for at begynde paa opstigningen, da de pludselig stanset. + +„Hallo!“ sa Dale og saa ned. Han plystret saa smaat. Paa et sted hvor +der var løs jord mellem stenene, fik de se et halvt dusin huller som var +gravet en fem, seks fot dype, og med den opkastede jord ved siden av +sig. + +„Aha!“ sa Sir Ralph og spidset munden. „Dette er interessant, Dale? +Flere beviser paa vor listige professors flid.“ + +„Men hvorfor skulde han grave huller her?“ spurte Jack. + +„Du maa huske paa at Schultz hadde ikke nogen „nøkkel“ da han kom til +øen, som vi har,“ sa Sir Ralph. „Han har naturligvis maattet forsøke sig +frem med litt av hvert, og her har vi ett av hans forsøk. Men én ting +vet vi med visshet, at han ikke fandt skatten, tiltrods for al sin +graving og leting, ellers vilde han ikke ha stjaalet tegningerne fra os +og bygget den flyvemaskinen.“ + +„Og nu faar vi sørge for at han ikke har mere lykke med sig denne gang +heller,“ sa Dale rolig. + +„Ja. Men saa var det opstigningen da,“ sa Sir Ralph. + +Efter at være kommet gjennem skogen, saa de at de nok uten større +vanskelighet kunde komme op paa fjeldet, naar de gik i siksak opover. + +De begyndte da paa veien, og steg opover til de hadde naadd de sidste +trær. Der stanset de for at puste ut, og kunde derfra til begge sider se +stranden. Der laa ogsaa aeroplanet næsten ret ned for dem, og saa ut som +et stort insekt med vinger. Da de saa forsatte opover, skjønte de at +opstigningen blev endda brattere. Nedenfor hadde der været jord mellem +trærne, men her var grunden haard og dækket av en eiendommelig stenart. + +Sir Ralph tok et stykke av den op og betragtet den nøie: „Som jeg +tænkte, dette fjeldet har vulkansk oprindelse; dette er blandet med +størknet lava.“ + +„Rimeligvis er da fordypningen paa toppen krateret, og er siden blit +fyldt med vand,“ mente Dale. + +De klatret høiere og høiere, i gaasegang og temmelig besværlig gik det. +De snublet og gled, men kom da endelig aldeles andpustne og bedækket med +et fint støv efter alle stenene de hadde sparket løs, op paa toppen. Og +der møtte dem et eiendommelig syn. Toppen var praktisk talt rund; det +saa virkelig ut som om nogen „hadde skaaret skalken av den“, som +Tony sa. + +Indsjøen, som de hadde set fra aeroplanet, begyndte bare nogen faa meter +fra der hvor de var kommet op. Og den var ogsaa rund, og fyldte krateret +til bredden som en kop med vand. Rundt om den var der bare nogen faa +meter jord som de kunde gaa paa. Selve sjøen var meget liten, igrunden +ikke større end en dam; tversover kunde den vel være henimot en 100 +meter. + +„Sandelig min hat! dette er en rar sjø,“ sa Jack. „Du burde ta et +billede av den og, Tony, akkurat herfra.“ + +Men Tony hadde for øieblikket ikke tanke for sit fotografiapparat. Han +stod og stirret intenst paa et punkt ved bredden av indsjøen et stykke +borte fra dem. + +„Det stikker noget op av vandet der!“ Han pekte ivrig. + +„Ved Jupiter, det gjør det!“ ropte Dale. „Det ser ut som en stang, ikke +sandt? Du tænker nok paa at vinde det mikroskopet du, Tony? Men la os +gaa bort og se hvad det er.“ + +De gik langs stranden, som var fast og behagelig at spasere paa efter +den besværlige opstigning. Det var en lang stang som stod med en +halvpart over, og den anden halvpart under vandet. Og da Dale og Jack +trak den op av vandet, saa de noget mer ogsaa. Paa den del som hadde +været under vandet, hang nogen trevler av et garn. + +„Aha! rester av et fiskegarn!“ mente Jack. + +„Baade ja og nei,“ svarte hans far og smilte. „Det har været et garn, +men jeg tror det har været brukt til at fiske efter noget som er +adskillig mere værdifuldt end fisk.“ + +„Aa, jeg forstaar,“ sa Tony fort, „det er et garn som de har brukt til +at dra gjennem sjøen her for at se om de kunde fiske skatten op.“ + +„Ganske rigtig,“ nikket Sir Ralph. „Jeg tror nok vi er kommet over nok +en relikvie efter vor ven Schultz. Han har nok ogsaa syntes at det var +noget eget ved denne indsjøen, og har tænkt at skatten laa skjult paa +bunden av den. Og saa har han tat det systematisk.“ + +„Og allikevel ikke fundet noget,“ tilføiet Dale. + +„Men nu skjønner vi hvad de har brukt den baaten der nede til ogsaa; +de har nok hat den her oppe for at kunne dra garnet fra den.“ + +„Ja, men hør nu her,“ sa Jack og satte i at le; „den skatten maa da være +et sted. Jeg tænker ikke den hænger som et andet eple paa et træ; den er +vel heller begravet i jorden et sted.“ + +„Ja, men husk,“ sa Dale, „at det er juveler, og at de sandsynligvis er +pakket sammen i et skrin som vel ikke kan være saa stort, og da er det +jo næsten som at lete efter en naal i et høilass, er det ikke?“ + +Jack tilstod leende at det var det da rigtignok. + +„Men i ethvert fald er vi ikke gaat ut for at finde skatten akkurat nu,“ +avbrøt Sir Ralph dem. „Vi skulde bare foreløbig rekognoscere litt. For +øieblikket har vi ikke andet at gjøre end at gaa tilbake og drikke te og +diskutere alt dette. Saa faar vi se om solopgangen imorgen vil opklare +noget for os.“ + +„Vel talt,“ sa Dale. „Især det om teen. Alt dette rusket og støvet vi +fik i os da vi klatret opover, har gjort mig aldeles tør i strupen.“ + +„Altsaa: Te skal være,“ kommanderte Sir Ralph. Og dermed klatret og gled +de nedover fjeldskraaningen igjen, mens gutterne hujet og ropte for at +tiltrække sig Longleys opmerksomhet. De kunde nemlig se ham paa +platformen nede paa aeroplanet. + + + + +KAPITEL XXI. + +Solopgangen. + + +Det var efter aften samme dag. Sir Ralph bød gjestfrit om sine +yndlingscigar, og foreslog saa at de skulde ha sig en passiar om hvordan +de skulde gripe saken an. De sat saa hyggelig og røkte i den lille +salong, hvor de elektriske lamper lyste festlig op, netop en beleilig +stund til at holde et litet krigsraad. + +At de maatte vente og se solopgangen, var nu i ethvert tilfælde sikkert. + +„Hvad den vil vise os -- om den da i det hele viser os noget -- kan jeg +umulig forestille mig,“ begyndte Sir Ralph. „Men gamle Granit-Girdlestone +var jo ikke nogen dumrian, saa der maa være nogen mening i de ordene: +„Giv agt paa solopgangen.“ Hvad er Deres mening, Longley?“ + +„Naar dette er „nøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ +svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, +saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med den +„nøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“ + +Men nu kom Kerr, som ellers ikke var meget talende av sig, ogsaa med en +bemerkning: + +„Jeg tænker paa det, at hvis det ikke var noget rent galt med motorerne +paa den andre flyvemaskinen, saa tror jeg ikke de kunde bruke mere end +nogen timer til at gjøre dem istand. Derfor maa vi ikke glemme, mens vi +er paa jagt efter skatten her, at der er fare for at vi pludselig kan ha +dem her over hoderne paa os. Og da slipper de nok ned nogen bomber uten +først at si „se op“, eller „med Deres tilladelse“.“ + +„Det var godt du nævnte dette,“ sa Dale, „jeg har selv tænkt paa det, og +at vi maa være paa vakt dag og nat. Og naar nogen av os er ute, maa vi +ikke glemme at ha den lille traadløse med i lommen, saa vi kan bli kaldt +tilbake øieblikkelig av den som har vakt.“ + +Efterat de saa var blit enige om hvorledes nattevakten skulde fordeles, +gik de tilsengs. Dale tok første vakt og gik op og ned ute paa +platformen i maaneskinnet og røkte nok en cigar, som Sir Ralph hadde +nødet ham til at ta. Natten forløp aldeles rolig. Og meget tidlig var de +alle samlet i salongen for at faa en kop te før de gik ut for at se paa +solopgangen. + +De var alle tause, og der laa en høitidelig forventningsfuldhet i +luften. Dale forsøkte at spøke litt med gutterne, men det vilde ikke +rigtig gaa. Nu stod de alle paa den øverste platform. + +Dyp taushet. Endelig brøt Sir Ralph stilheten. „Nu kommer den,“ sa han +næsten hviskende, idet solen viste sine første straaler ute i horisonten +og farvet hele havflaten med rødt og guld. + +Som paa kommando vendte alle sine øine mot fjeldet. De muntre +morgenstraaler, budbringere om den kommende dag, spændtes ut over hele +havet, og badet pludselig fjeldtoppen som de stod og stirret +forventningsfulde op imot, i et væld av gyldent lys. + +Sir Ralph, som fra sine jagt- og opdagelsesreiser var vant til nøie at +gi agt paa alt, lot blikket omhyggelig, næsten forretningsmæssig, fare +hen over hele fjeldet. + +Han rynket panden, men sa ingen ting for ikke at forstyrre de andre. + +Nu laa ogsaa hele øen i solskin, og det glitret i metalplaterne paa +flyvemaskinen. + +Alle stod fremdeles tause og saa paa fjeldet. Og som de stod der, +forsvandt litt efter litt de forventningsfulde uttryk og gav plads for +dyp skuffelse. + +Det var Dale som først brøt stilheten: „Jeg har formodentlig ikke været +opmerksom nok.“ + +„Nei, det har vist ikke jeg heller,“ sa Longley. + +„Og jeg for min part har heller ikke set andet end solen og fjeldet, +ikke noget som kunde være nogenslags ledetraad,“ tilføiet Kerr og saa +litt forlegen ut. + +Men da vendte Sir Ralph sig om til de andre og brast i latter: „Det +letter umaadelig at høre dere alle si dette. Jeg trodde jeg var den +eneste som ingenting hadde set. Men hvad i alverdens rike betyr alt +dette? At solen først naadde fjeldet førend øen nedenfor, saa meget saa +vi alle. Men alt vi kan faa ut av det, er at skatten maa være skjult et +sted deroppe. Og faar vi ikke nogen tydeligere ledetraad end det, saa +kan vi bli gaaende her hele resten av vort liv og grave og rote og +spekulere og tøve.“ + +„Høist besynderlig og høist nedslaaende,“ sa Dale. „Men der er nogens +mening vi ikke har hørt endnu. Hvad sier vore konkurrenter til den +opsatte præmie?“ + +Tony rystet modløs paa hodet. „Jeg saa bare solen skinne over hele +fjeldet. Det er det hele.“ + +„Og du, Jack?“ + +Jack stod fremdeles ved rækverket og saa op mot fjeldet. Han svarte ikke +paa Dales spørsmaal, men spurte pludselig: „Har nogen kikkerten?“ + +„Jeg har den,“ svarte Sir Ralph. + +„Ja, se da gjennem den, tilvenstre, næsten op paa toppen. Kan du se en +fremspringende kant der, eller avsats?“ + +Jack talte fort og ivrig. + +Sir Ralph satte kikkerten for øinene og saa intenst en stund dit op hvor +Jack hadde pekt. + +„Ja, jeg ser det der. Det er ganske rigtig en avsats som stikker frem. +Men hvad tror du saa om den, Jack?“ + +„Ja -- der er kanske ikke noget i dette, naturligvis. Men da den første +solstraale traf fjeldet, forekom det mig at den lille avsatsen fik lyset +alene et sekund eller saa, og stod likesom ut for sig selv -- som om en +lyskaster et øieblik var vendt mot den, forstaar du?“ + +„Hm. Kan ikke si jeg saa noget slikt,“ svarte hans far og saa temmelig +skeptisk ut. + +„Men du skjønner, far, at jeg tilfældigvis saa akkurat dit i det samme +den første solstraale kom. Derfor saa jeg den avsatsen.“ + +„Naar vi tar i betragtning at ingen av os andre saa nogen verdens ting,“ +sa Dale, „saa foreslaar jeg at vi faar os litt frokost, og saa klatrer +op paa fjeldet igjen og undersøker hvad denne mystiske avsatsen er for +noget.“ + +„Et fornuftig forslag,“ sa Longley. + +„Ja, men hvis der ikke er noget i det hele, saa vil dere vel ikke rive +mig i filler for det?“ spurte Jack. + +De andre lo og gik for at faa frokosten istand. + +Kerr blev tilbake paa flyvemaskinen, da han paastod han fremdeles hadde +noget at se over paa motorerne, mens alle de andre tok veien opover +fjeldet igjen. Dale hadde tat den lille traadløse med i lommen, og Sir +Ralph og Longley hadde nogen redskaper med, om der skulde bli noget at +gjøre ved den omtalte avsats. + + + + +KAPITEL XXII. + +Avsatsen og det tomme rum. + + +Følgende sporene fra den første opstigning kom selskapet snart i høide +med avsatsen, men et godt stykke til høire for den; de maatte derfor gaa +langs fjeldsiden et stykke for at naa den. Da de saa var kommet dit, +viste den sig at være ca. 20 fot bred. + +„Det ser ut som om et troll har gaat her og skaaret sig en skive ut av +fjeldsiden,“ sa Jack. + +Efter at ha gjort en foreløbig undersøkelse, som ikke saa ut til at føre +til noget lovende resultat, tok Longley en hakke og begyndte med et +meget grundende uttryk at banke paa den del av avsatsen som stod ret op +og ned som en væg. + +Pludselig vendte han sig mot de andre og sa rolig: „Det er en hul klang +her. Det kan naturligvis være en naturlig hulhet, men jeg synes vi +skulde undersøke det.“ + +Dale kom ivrig med en kniv og begyndte at skrape væk det ytterste lag +paa de steder hvor Longley hadde hørt den hule klang. Sir Ralph hjalp +ogsaa til med sin kniv, og det var han som efter et par minutter ropte: +„Kom her, Longley og se! Her er en revne; jeg kan stikke knivbladet ret +ind gjennem den. Rart, ikke sandt?“ + +Men før Longley kunde svare, ropte Dale ogsaa: „Ved Jupiter! Her er +ogsaa en spræk!“ + +Longley svarte endnu ikke, men saa grundende paa de to lodretgaaende +sprækker, med en 4-5 fots mellemrum. + +Endelig sa han: „Vær saa snild at skrape væk litt mer hist og her mellem +begge sprækkerne.“ + +De skrapte og skrapte, men fandt ikke andet end fjeldvæggen. + +„Prøv litt lavere nede,“ foreslog Longley. + +Sir Ralph gjorde saa. Pludselig ropte han: „Hallo! her er nok en revne! +men denne er horisontal. Ah -- det er vist en slags dør eller kunstig +aapning ind til fjeldet vi er kommet over her!“ + +„Det er min mening ogsaa,“ sa Longley. + +„Sandelig min hat! Jeg har nok faat øie paa det rigtige sted allikevel, +jeg. Det er kanske en hule her. Og da --“ + +Men Sir Ralph avbrøt ham: „Ta det med ro, Jack! endnu har du ikke vundet +motor-cykkelen. Det kan være falsk alarm, vet du.“ + +„Ja, far, men --“ Jack vilde protestere. + +„Værsaagod, alle mand skal skrape! Al diskussion opsættes til vi er +kommet tilbake til flyvemaskinen igjen!“ kommanderte Dale spøkende. + +Alle skrapte ivrige og tause langs hver sin spræk, indtil to vertikale +og horisontale sprækker møttes -- det var en dør. + +„Men hvordan i alverden skal vi faa den op?“ Det var Jack som spurte. + +Longley mente det maatte være en slags lem som var sat der for at skjule +indgangen til en hule. + +Sir Ralph rystet paa hodet: „Aa, dette ligner saa gamle „Granits“ knep!“ + +„Ved Jupiter!“ ropte Dale, „kanske vi har skatten hans bare en meter +eller saa fra os!“ + +Saa var det altsaa at faa løsnet lemmen, men det var nok lettere sagt +end gjort. De puffet og slet, stod bakenfor hverandre alle tre, tilsidst +ogsaa gutterne. Men nei, lemmen stod der, likesaa ubevægelig som om den +skulde være klippen selv. + +Pustende og stønnende gav de sig over. + +„Vi spilder bare tiden med dette,“ sa Dale. + +Da kom Longley med et godt raad. Han foreslog at de skulde se at faa +hugget om et litet træ nede i fjeldskraaningen, og saa bruke det som en +slags brækstang. + +Dale og Jack tilbød at gaa ned til flyvemaskinen og hente et par økser, +og saa komme tilbake med nogen trær. Mens de var borte, skrapte de andre +videre paa døren, og søkte at løsne den litt bedre ved sprækkerne. +Om ikke længe kom Dale og Jack tilbake med økser og trær som de hadde +hugget grenene av, og derfor uten altfor meget stræv hadde faat med op +til avsatsen. + +Ved forenede bestræbelser blev de improviserte brækstænger brukt. Og -- +endelig begyndte den forhærdede lem at røre paa sig. + +„Naa da!“ ropte Sir Ralph og drog pusten dypt. + +Nok et vældig angrep. Og de saa ind i en beksvart fjeldkløft. + +Sir Ralph, som var nærmest aapningen, tumlet hovedkulds ind mot det +gapende tomme rum som viste sig i samme nu som stenlemmen hadde git +efter for dem. Og han kom med slik fart at det ikke er godt at vite hvor +langt han var styrtet indover, hvis han ikke straks var støtt imot en +hindring. + +„Hallo! her har jeg støtt paa en væg,“ sa han. + +„Da kan ikke dette rummet være større end en celle, eller en liten lomme +i fjeldvæggen,“ spøkte Dale. + +Der stod de nu alle og stirret stumme ind i den lille aapning. De saa +bare et litet svart rum, hvor solstraalerne ikke kunde trænge ind, og +kunde derfor ikke faa nogen forestilling om dets form og utstrækning. + +„Vi burde ikke gaa ind der uten lys,“ sa Sir Ralph; „der kunde jo være +hul i gulvet et sted.“ + +„Hvis vi nu --“ begyndte Longley. + +„Hadde en elektrisk lygt,“ fortsatte Dale og tok en op av lommen. + +„Udmerket!“ ropte de andre. „Lys op der nu da!“ + +Dale gik ind med lygten. De andre stod utenfor. I dyp taushet lot Dale +en stund øinene glide op og ned av væggene. + +„Pyt!“ ropte han foragtelig. „Bare dette bitte lille rummet. Og væggene +aldeles glatte.“ + +Han hørtes synlig skuffet. + +„Ja men fordi om det er litet,“ sa Longley, „det er da ikke pointet. +Spørsmaalet er hvad der er i det!“ + +Dale lo med sit sedvanlige humør. „Det har du ret i, Longley! Er bare +skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. + +De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: +„Jeg spør, Dale, _er_ der noget derinde?“ + +Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig --“ + +„Naada?“ + +„Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ + +„Virkelig?“ spurte Sir Ralph. + +„Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. + +„Nei, De har nok ret. Fuldstændig fiasko!“ ropte han ut til Longley. + +Uagtet hulen var hugget ut i fjeldet, indeholdt den ingen verdens ting. + +Dale kom mismodig ut igjen for at trække frisk luft. + +„Kan nogen ha været her før, Dale, og tømt hulen?“ spurte Jack. + +„Oprigtig talt, Jack, det aner jeg ikke.“ + +„Man kunde jo fristes til at tro det,“ sa Longley. „Men naar vi betænker +hvor fast den lemmen sat, saa er det umulig at nogen har været her +nylig. Den har heller sittet der i aarhundreder.“ + +„Ja, men hvad _skal_ vi da tro?“ spurte Dale litt irritert. + +„Denne hulen er jo som skapt for at skjule en skat,“ sa Longley. „Og +husk „nøkkelen“, og at Jack opdaget dette stedet just da solen stod op.“ + +„Jeg for min part er i det fuldstændigste vildrede med hele stasen,“ sa +Dale. + +„Jeg og!“ sa Sir Ralph. „Jeg vet bare at dette med skatten _er_ ingen +myte. Og der kan ikke ha været nogen her paa øen før og fundet den. Det +er jeg viss paa.“ + +Longley var enig i det, men var ogsaa fuldstændig i vildrede paa grund +av den tomme hule. + +Imidlertid hadde Dale gaat utaalmodig op og ned. Saa stanset han +pludselig og sa: „Ved Jupiter! Nu har jeg en idé, et bitte litet lys i +mørket. Den hulen vi har fundet, kan jo være bare et forkammer til en +større hule længer ind i fjeldet?“ + +Idéen blev grepet med iver. De gik ind i hulen igjen og banket høit og +lavt paa alle væggene for at lytte efter en lignende hul klang som de +hadde hørt utenfor hulen. Men ikke tanke om noget slikt. + +„Det er som at slaa mot den solideste klippevæg overalt,“ forsikret +Longley. + +„Ny fiasko!“ sa Sir Ralph mørk. + +„Denne hulen er ikke andet end en illusion, en snare,“ sa Dale ærgerlig. + +De diskuterte igjen frem og tilbake muligheten av at nogen allikevel +kunde ha været der før dem. En av Granit-Girdlestones mænd, f. eks., +gjettet en paa. Men Sir Ralph mente at dette ogsaa var utelukket, saa +slu som den gamle sjørøveren hadde baaret sig ad med alt. + +„End den kameraten som pludselig blev saa religiøs?“ var en av +gjetningerne. + +Men Dale avbrøt nu al diskussion med det forslag at de skulde gaa +tilbake til flyvemaskinen for at hvile og spise. Og saa senere gaa op i +hulen igjen med alle slags redskaper, og grave og banke overalt paany. + + + + +KAPITEL XXIII. + +En ny forskrækkelse. + + +Gutterne, som var løpet i forveien, forsvandt snart nede mellem trærne, +mens de andre mere adstadig fulgte efter og diskuterte dagens +begivenheter. Dale snakket forhaabningsfuldt om hvad en videre gravning +kunde bringe for dagen, da Sir Ralph pludselig avbrøt ham: „Hør, +gutter!“ + +Da stanset alle og lyttet. Over bølgernes monotone brus mot stranden +hørte de en undertrykt, men tydelig, rullende lyd, høist besynderlig og +foruroligende lød den, og vanskelig at si hvorfra den kom. + +„Torden -- kan det være det?“ spurte Dale og lyttet anspændt. + +„Tror ikke det,“ svarte Longley og saa forvirret at. „Torden pleier da +altid at være avbrutt; men dette er jo uten nogen avbrytelse.“ + +„Det kan ikke være noget slags maskineri, ikke motorer,“ sa Dale. + +„Aldeles ikke,“ erklærte Longley. + +De stod stille og lyttet. Lyden var ikke egentlig sterk, men syntes at +være i luften om dem paa alle kanter. Umulig at bestemme hvorfra den +kom. + +„Det ligner allikevel mest fjern torden,“ sa Sir Ralph; „men det er ikke +torden, det er jeg viss paa.“ + +„Vi føler lyden mer end vi hører den,“ sa Longley. + +„Akkurat. Du har uttrykt det bedst,“ sa Dale raskt. + +I det samme la Sir Ralph sig ned og lyttet med øret mot jorden. Han saa +alvorlig ut, saa de andre ventet spændt paa hvad han vilde si. + +„Læg dere ned dere ogsaa, og lyt,“ sa han, „og si mig saa hvad dere +tror.“ + +Et øieblik efter reiste Longley sig. „Den lyden kommer fra fjeldets +indre,“ sa han bestemt. + +„Ja, uten tvil,“ kom det fra Dale. + +„Og det vil si?“ spurte Sir Ralph. + +„At der foregaar noget derinde, ja. En bevægelse; og derfor følte vi +ogsaa lyden mere end vi hørte den.“ + +„Men hvad kan det være?“ spurte Dale. + +Longley rystet paa hodet, men sa at de maatte huske at øen sikkert var +vulkansk. Sir Ralph nikket. + +Lyden hørtes fremdeles, men nu litt mindre tydelig. + +„Spørsmaalet er da om det er farlig; om vi kan risikere at hele øen +synker i havet,“ sa Dale. + +„Eller at fjeldtoppen pludselig ramler ned over os?“ sa Sir Ralph med et +litt tvungent smil. + +De lyttet igjen alle; men nu var der intet at høre. Sir Ralph vendte sig +med en temmelig irritert latter. „Nei hør her, mine venner! nu tilstaar +jeg ærlig at denne øen begynder at gjøre mig nervøs. Først alt dette +oppaa avsatsen og i hulen, uten at faa greie eller rede paa noget, og +saa dette her som pludselig stopper op før vi er kommet efter hvad +det er.“ + +„Aa ja, men dette er vist ikke noget at bekymre sig over,“ sa Longley +beroligende. „Dette fjeldet er vist som en konkylie, som det suser i +bestandig, hvis vi bare hører efter.“ + +„Ja, det er vist ingen grund til ængstelse,“ mente Dale ogsaa. „Vi +behøver ikke forlate øen i panik. Vi faar bare være litt paa vakt.“ + +„Skulde der bli et farlig utbrud, saa blir vi nok varslet saa i tide at +vi faar flyvemaskinen i luften. Vi faar i ethvert tilfælde løpe denne +risiko ogsaa, indtil vi har løst problemet om skatten,“ var Longleys +mening. + +Da de var kommet ned til flyvemaskinen igjen, og faat mat og hvilt litt, +begyndte de paany at diskutere situationen. De vilde saa allikevel vente +til det blev litt kjøligere med igjen at gaa op paa avsatsen. + +Foruten faren ved at Schultz igjen kunde komme over dem, hadde de altsaa +nu at regne med et mulig vulkansk utbrud. Efter at ha snakket frem og +tilbake, foreslog Dale at de allikevel maatte vente med at bryte op fra +øen til de hadde gravet litt mere i hulen. Sir Ralph saa fremdeles +ængstelig ut, men fulgte om aftenen de andre med hakker og spader op paa +avsatsen. + +Og de grov og hakket, systematisk, hele gulvet over og i væggene. Alt +forgjæves. Ingenting kom for en dag, og med verkende armer kom de igjen +ut paa avsatsen. + +Longley lyttet: „Der har vi den lyden igjen!“ + +Ganske rigtig. Nu hørte de alle den samme brummende, skjælvende lyd som +om morgenen. + +Sir Ralph ropte ærgerlig: „Nei, jeg fordrar ikke denne øen! Den er +uhyggelig, den leker med os, spiller os det ene puds efter det andet. +Det er for skattens skyld jeg har tat dere alle med hit, og vi kan +risikere hvert øieblik noget meget værre end Schultz’ angrep. Jeg liker +ikke alt dette -- paa min ære, jeg liker det ikke!“ + +„Tænker De paa at forlate øen og opgi at søke mere, Sir Ralph?“ spurte +Longley rolig. + +„Oprigtig talt, ja.“ + +Det var tusmørkt da de igjen var nede ved flyvemaskinen. „Forstaa mig nu +bare,“ sa Sir Ralph. „Skatten betyr jo ikke noget for mig, det er mere +den sportslige interesse ved denne ekspedition som har optat mig. Jeg +behøver jo ikke skatten, og vilde aldrig faldt paa at søke efter den, +hvis det ikke hadde været for at komme den skurken Schultz i forkjøpet. +Men naar vi som har „nøkkelen“, ikke kan gjøre det bedre end vi har +gjort, saa er det klart at de andre ikke kan komme nogen vei. Og da har +jeg ikke længer nogen interesse av at være her. Vi utsætter os jo for, +Gud vet hvad slags farer, ved at bli her. Et vulkansk utbrud kan komme +hvert øieblik. Kjæmpe mot mennesker og dyr, la gaa, men mot naturen +selv? Nei. Og husk at jeg har ansvaret ved at ha bragt dere alle hit.“ + +Sir Ralph talte meget bestemt, og var absolut for at de skulde gaa op i +flyvemaskinen straks. Men Dale og Longley vilde begge nødig at de skulde +reise før de hadde set endnu en solopgang. Da Sir Ralph fremdeles ingen +lyst hadde til at utsætte avreisen, fik Longley den heldige idé at +foreslaa opstigning i flyvemaskinen straks, men at de kunde kredse om +øen hele natten, og se solopgangen fra aeroplanet. + +Dette gik Sir Ralph villig med paa. Og kort efter sang motorerne sin +søvndyssende sang, mens aeroplanet steg op mot den natlige himmel. + + + + +KAPITEL XXIV. + +Hemmeligheten ved indsjøen, og en ny skuffelse. + + +Helt til daggry kredset flyvemaskinen i store cirkler i ro og mak +omkring øen. Ingenting av betydning hændte om natten. Øen laa der ikke +mange kilometer fra dem, og fjeldet stod som et sort taarn op i luften. +Ved det første dagslys saa de at det stod der uforandret, akkurat som +før. „Fjeldtoppen er altsaa ikke plumpet ned i sjøen endnu,“ bemerket +Dale smilende. + +De fløi nu nærmere øen for at vente paa solopgangen. Og da de første +straaler saaes i horisonten, stod de allesammen paa vakt. Og denne gang +saa de alle tydelig at solen oplyste avsatsen. Intet andet laa saa +utpræget belyst som netop dette sted. Der _maatte_ altsaa være noget i +„nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad skulde +saa alt dette bety? + +„Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda +jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa +faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er +den tat før vi kom.“ + +De andre nikket, og Dale lot aeroplanet gaa ned igjen omtrent til samme +sted hvor de før hadde landet. Ikke før var flyvemaskinen stanset, før +de drog opover til det gamle sted. Men for ogsaa at gi Kerr en leilighet +til at se stedet, vilde Dale denne gang bli tilbake paa flyvemaskinen. + +Efterat de var kommet op paa avsatsen og hadde vist Kerr hvad det var at +se der, foreslog Tony ham at bli med op og se paa indsjøen. Imens vilde +de andre grave endda nogen hul inde i den tomme hvælvingen. Kerr la +ordentlig ivei og naadde toppen først. Tony vilde desuten først ta endnu +et snapshot fra avsatsen. Da han saa kom strævende efter, hørte han Kerr +rope der oppe: „Holder du mig for nar, Tony? Er det en spøk?“ + +„Hvad er spøk?“ + +„Dette om sjøen, vel.“ + +„Hvad er det med den da?“ + +„_Her findes ingen sjø._“ + +Tony stanset som han skulde være truffet av et skud. Saa stor var hans +forbauselse, at han et par minutter ikke fik et ord frem. Endelig gispet +han: „Ingen indsjø? Kerr, det maa være Dem som spøker?“ + +Han kom nu i vild fart op til Kerr. Efter at ha kastet et eneste blik +paa den fordypning som før hadde været fyldt med vand, sa han: + +„Den _er_ forsvundet!“ + +Hele vandflaten var borte; der var ikke tvil om det, og fordypningen laa +der som en fugtig, tom bolle, med smaa pytter her og der i bunden, fyldt +med litt vand. + +„Men den _var_ her igaar!“ ropte Tony, og vilde næsten ikke tro sine +egne øine. + +Kerr saa paa den tomme sjøen, saa paa Tony, og blunket fult: „Men den +kan ikke ha tørret ind, kan den vel?“ + +„Nei, men _hvor_ er det blit av den,“ skrek gutten op med hele ansigtet +som et eneste forfærdet spørsmaalstegn. + +„Det skulde jeg si dig, hvis jeg bare visste det,“ svarte Kerr. „Men +hvad det saa er hændt, saa nytter det ikke at vi to blir staaende her og +glane. Løp ned og fortæl de andre dette. Imens vil jeg forsigtig se mig +om litt her.“ + +Tony styrtet i vildeste fart nedover. Alt hvad han kunde gjøre da han +naadde frem, var at peke opover og si: „Sjøen er borte -- forsvundet!“ + +Da Sir Ralph og Longley hadde kastet et blik paa hans forstyrrede +ansigt, kastet de hakkerne uten at si et ord og sprang opover med Jack i +hælene paa sig, mens stakkars Tony kom strævende efter. + +Da de andre fik se hvad Kerr og Tony hadde set, blev de staaende aldeles +maalløse. + +Longley var den første som fik fatningen igjen: „Dette tænker jeg +opklarer mysteriet med den underlige lyd inde i fjeldet, Sir Ralph.“ + +„Hvordan? Jeg er ikke ganske med, De mener --?“ + +„At den lyden vi hørte, var vand som sildret og fløt gjennem fjeldet.“ + +Sir Ralph stod en stund og tænkte. „Men hvad er det som har gjort at +vandet er rendt bort? Der maa være en grund, og efter al sandsynlighet +har det været en vulkansk uro inde i fjeldet.“ + +Longley smilte litt forlegent: „Jeg har opgjort mig en teori om grunden +til at indsjøen er tømt; men jeg har ikke lyst til at komme frem med den +endnu. La os --“ Han blev avbrutt ved at Kerr ropte og vinket til dem. +Han var gaat et stykke over sjøbunden, idet han forsigtig hadde set sig +for. + +Sir Ralph vilde øieblikkelig springe ut til ham, men stanset, og spurte +Longley om han trodde det kunde være nogen risiko ved at gaa der. + +„Nei, jeg tror ikke paa teorien om vulkanen,“ svarte han, „og haaber +snart at vise Dem hvorfor.“ + +Sir Ralph smilte litt usikkert. „Naa ja, hvis De har en anden forklaring +som ikke har noget med vulkan at gjøre, saa har De min oprigtige +beundring. La os gaa videre.“ + +Med Jack og Tony like i hælene paa sig gik de ned i fordypningen. +Nedstigningen var baade brat og glat; men da de hadde naadd bunden, var +den forholdsvis jevn, og bestod av en skifergraa substans, som for det +meste var haard og fast, men som av og til var litt bløt og efterlot +fugtige spor efter deres fottrin. Kerr hadde vendt om for at møte dem. + +„Det er ikke let at opgjøre sig nogen mening om dette,“ sa han. „Men her +er ingen tegn til nogen slags revne i jorden.“ + +„Nei -- men vent nu bare; Longley har sin teori færdig, han,“ sa Sir +Ralph og saa fult bortover mot Longley. Da Kerr saa spørgende paa ham, +svarte han, at det hadde han ikke netop sagt; men han vilde nu undersøke +noget han var kommet til at tænke paa. + +De andre fulgte nysgjerrig efter ham, mens han strævet fremover mellem +alle pytterne og hadde øinene med sig til alle kanter. De gik til de var +omtrent midt i fordypningen. Der hævet bunden sig pludselig nogen fot i +høiden og dannet en runding. + +„Det er vel en liten dam deroppe,“ mente Tony. + +„Vær ikke saa sikker paa det,“ svarte Longley. + +„Hvad mener De?“ + +Men før Longley kunde svare, sprang Jack derop og saa ned i en hulning. +„Hør her!“ ropte han, „her er et stort, firkantet hul!“ + +I næste øieblik var de andre kommet efter og stirret ned i hullet. Det +skraanet fra alle sider nedover mot midten, og der var en gapende +aapning som syntes at være bundløs. Ingen sa et ord. Men alle saa meget +spændt ut. Det var tydelig at de tænkte sig skatten gjemt her. + +De lot sig forsigtig glide ned henimot aapningen. Men her var det meget +glat -- end om de skulde snuble og falde ned i hullet! + +Sir Ralph var i spidsen og bad gutterne holde sig tæt efter; men da han +hadde gaat nogen skridt, ropte han paa Longley: „Kunde det være mulig at +der var tynd „is“ under her som ikke bar os?“ + +„Hvis denne aapning hadde været naturlig, saa kunde der vel været fare +for det. Men det tror jeg ikke. Hvis min teori er rigtig, er den +kunstig, og da er grunden her fast. Men siden det er mig som har fremsat +denne teori, pligter jeg at gaa i spidsen!“ Og det gjorde han. De andre +fulgte efter. Kerr mente ogsaa at aapningen var kunstig gravet ut, +altsaa. Sir Ralph begyndte ogsaa at tro det. „Og nu begynder jeg at faa +en tæft av Longleys teori,“ sa han. Longley smilte og sa at de maatte +vel faa lov til at pumpe ham nu da. Han forklarte: „Jeg saa virkelig +straks at sjøen maatte være tømt gjennem en kunstig aapning. Men jeg +spurte mig ogsaa om hvordan det vel kunde være gaat for sig. Saa husket +jeg hvor forvirret vi var blit ved den tomme hulen. Og saa var det +inspirationen kom over mig.“ + +De andre saa spændt paa ham. + +„Jeg tror at da vi sprængte den træstammen ind i aapningen til hulen, +traf vi paa en eller anden skjult mekanisme, som gjorde at en anden lem +som laa over dette hullet her, faldt ned, og at saa vandet i indsjøen +randt ut gjennem det.“ + +„Som naar man tar tappen ut av et badekar?“ foreslog Kerr. + +„Netop.“ + +„Saa maa den tomme hulen bare ha været noget til at narre os med,“ sa +Sir Ralph; „nok et puds av gamle Granit-Girdlestone.“ + +Men nu kunde ikke Jack styre sig længer: „Mener dere altsaa at skatten +er i det hullet her?“ + +„Skulde ikke bli forundret om saa var,“ nikket Longley. + +Sir Ralph lo og spurte om nogen hadde en elektrisk lygt med nu. Joda, +Kerr hadde været saa forsynlig. + +Sir Ralph tok lygten og krøp paa knærne henimot aapningen. Nogen meter +fra den la han sig flat ned og lyste nedi hullet. + +De andre ventet saa taalmodig de kunde paa hvad Sir Ralph vilde melde. +Var skatten der? Ikke en lyd kom det fra ham. Han bare flyttet lygten +fra den ene haand til den anden. + +„Naada?“ spurte Longley litt skarpere end han pleiet. + +Endelig kom der et svar: „Dette er ikke noget hul, men en stor hule, som +jeg ikke ser bund eller vægger paa. Men se selv. Grunden er fast nok +her.“ + +Alle fire la sig ned og stirret ned i hulen. Ingenting at se. Longley +tok lygten, lyste og undersøkte paa alle sider. + +„Dette fjeldet er hult som en tromme.“ + +„Ventet De at det skulde være slik?“ spurte Jack. + +„Aldeles ikke. Nu er jo problemet om skatten blit haabløsere end +nogensinde.“ + +„La os kaste en sten ned,“ foreslog Sir Ralph. + +De lyttet intenst, det syntes en evighet, men det varte virkelig flere +sekunder før de endelig hørte stenen falde plaskende mot noget. + +„For en rædsom dybde!“ hvisket Jack forfærdet. + +„Vand i bunden ogsaa,“ sa Kerr, „flere hundrede fot ned.“ + +„Hvad _skal_ det være til at gjemme en skat paa et _slikt_ sted,“ sa Sir +Ralph aldeles opgit. „Om vi nu hadde et rep --“ begyndte han. + +„Vilde ikke hjælpe stort. Luften dernede vilde dræpe den som vaaget at +la sig fire ned,“ forsikret Longley. „Vi kunde jo prøve med et tændt lys +først. Men jeg er temmelig sikker paa at den luften er umulig at +puste i.“ + +„_Aa -- vi faar aldrig skatten ut!_“ sukket Sir Ralph. „Det er bedst vi +ser sandheten i øinene.“ + + + + +KAPITEL XXV. + +Longley har igjen en teori. + + +Der faldt stilhet over dem alle. Overraskelse paa overraskelse hele +tiden siden de kom til øen. De kunde ikke andet end føle sig mismodige +allesammen. + +„Men la os allikevel prøve med det lyset,“ sa Sir Ralph, „for da ialfald +at foreta os noget.“ + +Kerr var straks villig til at gaa ned til flyvemaskinen og hente hvad de +behøvde, men sendte Dale op igjen med det. Forpustet og sved kom han op +til de andre og tok frem et lys, fyrstikker, snorer og en +aluminiumsskaal som Kerr hadde boret nogen huller i. „Og saa tok jeg +allikevel et rep med, om det skulde behøves,“ sa han. + +Derpaa blev snoren stukket ind gjennem hullerne i skaalen, lyset sat i +den, og sænket ned i dypet. Fot for fot sank det; saa begyndte flammen +at blafre og gaa ut. Tre ganger gjorde de forsøket med samme resultat. + +Altsaa, luften der nede var ikke til at puste i. Hvilket vilde si, at om +skatten var der, var den ikke til at faa op. + +„Noget saa umulig!“ ropte Dale. „Men hvilket menneske ved sine fulde fem +vilde finde paa at arrangere noget slikt?“ + +„Kanske gamle Granit-Girdlestone var aldeles sindssvak,“ sa Sir Ralph +tankefuld. + +„Nei, det er utelukket,“ forsikret Longley. + +„Men hvad er saa løsningen paa gaaden?“ spurte Sir Ralph utaalmodig. + +De snakket frem og tilbake om dykkerhjelmer og alle slags hjælpemidler +som de ikke kunde skaffe. + +Longley gik op og ned og spaserte, mens han mekanisk begyndte at stoppe +pipen sin og tænde den omhyggelig. Det var tydelig at hjernen imidlertid +arbeidet med noget. Han kom bort til de andre igjen. „Hvis Deres stamfar +ikke var sindssvak, Sir Ralph, saa er der nu bare én forklaring paa alt +dette som er mulig, d.v.s. hvis ikke alt dette om skatten er en myte.“ + +„Kan vi saa faa høre din forklaring?“ spurte Dale. + +„Ja, og det skal være snart gjort. Men først maa jeg vite hvor avsatsen +og den tomme hule ligger i retning fra denne aapningen her.“ + +Sir Ralph tilbød at gaa over sjøbunden, faa øie paa avsatsen og saa gaa +ut til randen av fjeldet like over den. Han tok Jack med og gik. Dale +vendte sig mot Longley. + +„Hvad vil du saa?“ + +„Jeg vil finde en ny aapning.“ + +„Aa naa -- ja det gjør det hele soleklart for mig!“ sa Dale ironisk. + +„Vent nu bare. Det tar ikke lang tid før vi faar vite om det er noget i +det jeg har tænkt ut nu.“ + +Longley holdt øie med de to som var gaat, og fik snart se Sir Ralph +vifte. + +Der var altsaa avsatsen. Longley gik ned til den jevne sjøbund nedenfor +dem, og gik saa langt at hullet de hadde forlatt, laa bent mellem ham og +Sir Ralph. Dale og Tony saa forbauset paa ham. + +„Kom nu!“ sa Longley. Han hørtes rigtig oplagt. Saa vendte han om og gik +fra aapningen i hulen, idet han stanset hver gang han hadde gaat nogen +meter, for at kaste et blik bortover til Sir Ralph, som fremdeles stod +paa samme sted. + +„Aner ikke hvad du vil, men det er vel bedst at være med,“ sa Dale og +gik med. Men Longley var aldeles optat av sit, saa frem og tilbake og +til siderne, idet han gik. + +Tony som løp nogen skridt foran Dale, hoppet op paa et klippestykke og +ropte: „Se her, Dale!“ Dale saa, og vendte sig fort: „Hør Longley, gamle +ven, her _er_ et hul igjen!“ + +Hverken Dale eller Tony var noget videre forbauset eller optat av det +hullet; men Longley vendte sig lynsnart med et spændt uttryk og formelig +gnistrende øine. Uten at si et ord, styrtet han tilbake til dem. + +Der var ingen tvil om det, nei. Der var et hul, firkantet likesom den +forrige aapning, men meget mindre. + +Longley la sig ned saa lang han var, rev den elektriske lygt op av +lommen og lyste ned i det. De andre kom efter og la sig ogsaa ned ved +hullet. + +„Er det bunden jeg ser der?“ spurte Dale. + +„Ja, det er,“ svarte Longley og hadde vanskelig for at beherske sin +iver. „Det er ikke mer end ti fot dypt her. Og se!“ han svinget lygten +om der nede. „Der ser du væggene. Det er et litet firkantet rum.“ + +„Og der ligger noget dernede!“ ropte Tony. „Kan dere ikke se, noget +firkantet, flatt!“ + +„Ved Jupiter! Jeg ser det jeg ogsaa, like under os!“ ropte Dale. + +Longley vendte lygten ret ned: „Det er den stenlemmen som passer til det +hullet vi ser gjennem.“ + +„Er der ikke smaa mindre huller i gulvet like ved den?“ spurte Tony. + +„Ganske rigtig. Gjennem dem har vandet sildret ned. Har du nu et rep, +Dale?“ + +„Ja, men det er ved det andre hullet.“ + +„Vilde du hente det? Og du Tony, løp til din far og bed ham komme hit.“ + +Dale hoppet op. „Hvad vil du saa gjøre?“ + +„Gaa ned her. Jeg kunde jo bare hænge mig ut over kanten og la mig gli +ned; men jeg tør ikke stole paa at bunden er sikker. Derfor vil jeg ha +et rep under armene. Hvem vet -- det kan være en lokkefugl bare dette +ogsaa, likesom den første hulen. Men vi faar da se.“ + +Dale skyndte sig efter repet. Longley gjorde en løkke og fik det under +armene. Han holdt netop paa med det, da Sir Ralph og gutterne kom +stormende. + +„Gi Dale en haand, Sir Ralph,“ sa Longley; „siden skal jeg forklare mig, +hvis der da er noget at forklare.“ + +Sir Ralph adlød, men saa høist forbauset ut. + +Longley dinglet i tauget, og om et øieblik ropte han: „Holdt!“ De hørte +ham stampe paa bunden der nede. „Gulvet er all right!“ + +Alle la sig ned og saa ned i hulen, hvor Longleys lygt blafret frem og +tilbake. + +„Den er kunstig denne hulen ogsaa,“ ropte han op. „Alt tyder paa det. +I gulvet er der en mængde huller som maa være boret.“ + +„Noget andet at se?“ + +„Vent litt.“ Stilhet en stund. De hørte bare en svak lyd naar han gik om +der nede. Nu stod han i en av krokene. Lysstraalen blev der, længe. + +„Her er en fordypning i gulvet!“ + +Stemmen lød utydelig, fordi han stod bøiet. + +Endnu et øiebliks taushet. Saa kom det: + +„Der ligger noget nede i den -- et skrin, ser det ut til.“ + + + + +KAPITEL XXVI. + +Blyskrinet. + + +De deroppe stod og holdt pusten av bare spænding -- der hørte de +Longleys stemme igjen: „Det _er_ et skrin, et flatt, langt skrin.“ + +Sir Ralph var den første som fik mælet igjen: „Ser det ut som det har +været aapnet?“ + +Igjen en pause som tok ordentlig paa nerverne. + +„Nei. Det er ombundet med jernbaand, og har ikke været rørt.“ + +„Kan du faa tauget om det?“ spurte Dale. + +De saa lyset bevæge sig endda lavere nede. Longley laa paa knæ nu. Saa +reiste han sig. „Jeg løsner tauget under armene mine,“ forklarte han. +„Det ser ut til at være plads til at faa tauget under de baandene som er +om skrinet. Jeg ser ingen haandtak.“ + +Igjen saa de lysstraalen fra lygten flytte sig. „Saa, nu er tauget under +baandene. Træk langsomt, saa vil jeg prøve at lempe det ut av +fordypningen.“ + +Sir Ralph og Dale drog i tauget; men ingen ting gav efter. + +Dale ropte ned: „Hvad er i veien? Det flytter sig jo ikke?“ + +„Men det er ikke fæstet i noget,“ svarte Longley. „Det er bare mægtig +tungt, som bly. Kan dere ikke ta bedre i?“ + +„Skal forsøke.“ Nu hjalp gutterne ogsaa til. De trak saa tauget blev +aldeles stramt og tyndt. Tilsidst hørte de en ramlende lyd. + +„Saa, nu er det løst,“ ropte Longley. „Faa det saa over gulvet.“ + +Skrapende og knakende blev skrinet trukket til de hadde det like under +aapningen. + +„Hold bare tauget stramt! Nu kommer jeg op og hjælper til. Dere vil +aldrig faa det op alene.“ + +Longley kom klatrende op. „Det der er ordentlig tungt! Først vil vi se +at faa det op et stykke, og naar det saa er nær randen, vil jeg læne mig +utover og se at faa svinget det litt. Har vi hakker her? Vi vil behøve +dem til at faa jernbaandene over med.“ + +Gutterne sprang ned til avsatsen for at hente hakkerne. + +Imidlertid trak de tre av alle livsens kræfter i tauget. Ganske langsomt +kom skrinet opover, fot for fot, indtil de kjendte det støte mot kanten +av hullet. + +„Hold det der nu!“ ropte Longley og slap sit tak for at bøie sig ut +over. Kommanderte saa videre: „Slak tauget et par tommer! Saa arbeider +vi alle paa én gang; jeg vil se at faa det over paa siden. Naa -- en, +to, tre!“ + +Med mange slags rare lyd, idet skrinet gnisset over mot stenene, blev +det pludselig synlig, og veltet overende i solskinnet like ved deres +føtter. + +„Ved Jupiter!“ næsten hvæste Dale og gav sig til at stirre paa skrinet. + +Ganske almindelig saa det ut. Et tungt, mørkfarvet skrin, massivt, +omtrent tre fot langt, og kanske et par i bredden, og to brede jernbaand +om det. + +Longley banket paa det. „Det _er_ av bly. Og baandene av jern, klinket +fast i skrinet.“ + +Men nu kom gutterne trampende i fuld fart med hakkerne. Først fik de +jernbaandene over. Saa brøt og strævet de til naglerne var ute. + +„Saa var det lokket!“ sa Sir Ralph. Men heller ikke det var let at faa +op. Longley følte frem og tilbake med en pennekniv for at finde +aapningen. Endelig fandt de den, og fik hakken sprængt ind, saa lokket +tilslut sprang op med et smeld. + +Ingen sa et ord. Men alle hoder var bøiet over skrinet. Intet andet var +at se end en blyplate som laa øverst. + +„Vel for at beskytte det som er under,“ mente Longley, og fik +hakkespidsen ind og lettet platen op. + +Han fór et skridt tilbake. Solen kastet en straale ned i skrinet. Et hav +av farver glitret imot dem. + +„Ved Jupiter!“ hvisket Dale hæst. + +Med et puf av hakken fik Sir Ralph vippet blyplaten helt væk. Og nu +danset solstraalerne bortover en vældig masse av ædelstener, tæt +sammenpakket i skrinet. Der var utallige uslepne diamanter med en uklar, +gulagtig farve, og andre slepne stener med straalende glans laa om +hverandre i umaadelige masser. Deilige blaa, gjennemsigtige safirer laa +og kappedes i skjønhet med de herligste, dyprøde rubiner. + +Synet var slik at det aldeles overvældet dem alle og gjorde dem +maalløse. De simpelthen bare stod og maapet. + +Sir Ralph grep halvt mekanisk ned i haugen og tok op en haandfuld +ædelstener. De formelig lynte i solskinnet. Næsten likesaa mekanisk +spurte han: + +„Hvad tror Dere alt dette er værd?“ + +Longley brøt fortryllelsen ved at si: „Her paa denne øde ø -- +_ingenting_. Men ute i verden, hundreder, tusener pund sterling.“ + +De stod stille en stund igjen, fortapt i beskuelsen. Saa vendte Dale sig +mot Longley: „Men si mig nu, gamle ven, _hvordan_ fandt du ut av dette?“ + +Longley famlet i lommen efter pipen. Nu kunde han ikke undvære den +længer. + +„Det er ganske liketil hvordan jeg fandt det ut. Men gamle +Granit-Girdlestone maa ha tilbragt adskillig tid her paa øen. Først +grave dette rummet her til at gjemme skatten i, saa faa istand en +kunstig sjø i fjeldfordypningen ved at stoppe for det naturlige lufthul +i midten av det. Og saa en mekanisme med nogen stænger som løsnet de +stener som bedækket bunden av sjøen, naar den lemmen paa avsatsen blev +svinget rundt. En sindrig opfindelse, som jeg skulde hat lyst at studere +nøiere. Man kunde jo ha holdt paa her i aarhundreder og gravet hele øen +op, uten at finde nogen verdens ting.“ + +Men her faldt Jack triumferende ind: „Saa _var_ altsaa det at jeg saa +avsatsen, det første trin til at finde skatten?“ + +„Uten tvil,“ forsikret Longley. + +„Og saa faar du altsaa den motorcykkelen?“ sa Dale. + +Jack nikket ivrig. + +„Jeg tror næsten vi faar raad til at gi ham den nu,“ sa Sir Ralph tørt. + +„Men saa til forretninger igjen,“ sa Dale. „Vi maa faa dette skrinet ned +til stranden med en viss fart, og saa komme avsted. Longley skulde ha +ovationer fra os alle, naturligvis, for uten ham hadde vi ikke hat +juvelskrinet. Men -- vi har vor ven Schultz at tænke paa. Sæt om vi +hadde ham her nu?“ + +„Enig med Dale,“ sa Sir Ralph, „men jeg maa gjøre Longley endda et +spørsmaal. Hvorfor vilde De ha avsatsens beliggenhet i forhold til +hullet deroppe?“ + +„Jeg følte mig aldeles viss paa at skatten maatte være et sted her, og +naar den ikke _kunde_ være i den første fordypningen vi fandt, fordi +ingen var istand til at komme derned, saa maatte der være et andet hul +hvor skatten var gjemt. Og jeg vilde ha retningen fra avsatsen, fordi +jeg skjønte at noget derfra stod i forbindelse med indsjøen, nogen +underjordiske stænger eller lignende, som da rimeligvis gik i ret linje. +Og denne formodning var altsaa rigtig og hjalp mig frem. Det er det +hele.“ + +Sir Ralph gav ham haanden uten først at si et ord. Men da Longley +smilende gjengjældte hans haandtryk, sa han: „Vi skylder Dem at vi har +fundet skatten -- absolut. Men da her ikke er tid eller sted til at +holde taler, saa ta bare foreløbig min tak. Og saa ned til +flyvemaskinen.“ + +Vel en time senere laa juvelskrinet sikkert forut i aeroplanet, og +selskapet indtok, trætte men feststemte, et hurtig maaltid før de skulde +ta fat paa sine 3800 engelske mil fra øen og hjem til England. + + + + +KAPITEL XXVII. + +Hvad Tony fik øie paa. Og et kapløp som gjaldt livet. + + +De hadde spist og sat og hvilte litt efterpaa. Kerr skulde jo ogsaa faa +høre om de sidste meriter oppe paa fjeldet. + +„Fem minutter tilstaaes -- ikke mer,“ sa Sir Ralph. „Da maa vi avsted. +Tony, gi mig cigarkassen.“ + +De røkte og passiarte en stund, men da Sir Ralph sa at han ikke kunde +føle sig tryg før de var i luften igjen, reiste de sig alle for at gjøre +sig istand til avreisen. + +Men da Kerr skulde sætte motorerne igang, kom der et par eksplosioner. +Der var noget i veien. + +„Hallo?“ ropte Dale. + +Kerr saa forbauset ut, men undersøkte alt uten at si noget. + +„Betyr dette at vi maa vente længe, Kerr?“ spurte Dale igjen. + +„Aa nei -- en halv time vil være nok. Jeg ser nu hvad det er.“ + +Gutterne stod og saa paa; saa vendte Tony sig til sin far: „Kan jeg gaa +litt opover fjeldet og ta endnu et fotografi? Jeg skulde hat et stort +billede av flyvemaskinen nu med sjøen tydelig til bakgrund. Det vil bare +ta nogen minutter.“ + +Sir Ralph saa spørgende paa Dale. + +„Ja, det kan han vist. Arbeidet med motorerne vil nok ta litt mere end +en halv time ogsaa, tænker jeg. Vil du ha mig med, Tony?“ + +Tilbudet blev mottat med glæde, og da Kerr ikke hadde bruk for mere end +én til hjælp, blev baade Sir Ralph og Jack ogsaa med, mens Longley blev +tilbake. + +Sir Ralph saa paa klokken for at beregne tiden; og dermed gik de opover +fjeldet, til Tony fandt et beleilig sted at ta billedet fra. + +Efterat det var gjort, vandret de nedover mot stranden og bort til den +gamle baaten. Men før de kom dit, fik Tony en idé. Han vilde ta en +gruppe som skulde illustrere da de opdaget avsatsen, og den vilde han +forstørre naar de kom hjem. + +Jack syntes dette var en glimrende idé, og de to andre gik ogsaa med +godt humør ind paa spøken. + +„Vi maa indta dramatiske stillinger,“ sa Sir Ralph. „Se her, Dale, sæt +benene litt fra hverandre, og gjør en gestus med haanden, slik! Saa +staar Jack og jeg bakenfor og ser dit hvor De peker. Er De med?“ + +De gjorde straks en generalprøve, mens Tony gjorde apparatet istand. +Dale stillet sig op og saa med vilje frygtelig keitet ut, saa gutterne +brast i latter, især da Sir Ralph skulde vise ham hvordan han skulde +gjøre for at se rigtig dramatisk ut. + +Tony hadde gjort alt istand, hadde kastet det sorte klæde over +apparatet og flyttet sig hit og dit for at faa den rigtige bakgrund: +Han saa ivrig til alle kanter, mens de andre „filmet“ og efterlignet +kinematograf-skuespillere. I dette øieblik hadde de glemt alt andet, og +moret sig som barn allesammen. Ingen av dem saa at Tony pludselig vak +saa i at apparatet veltet. + +Men Dale hørte det falde, vendte sig hurtig om, og fik se hvordan Tony +saa ut. Han var likblek, øinene stive og stirrende, mens han strævet med +at faa frem et skrik. + +Dale fulgte retningen av Tonys blik. + +_Der, ikke mer end 1000 fot oppe i luften, fløi et monoplan!_ + +Halvt mekanisk fastslog Dale maskinens utseende, form, farve, o.s.v., +og fik saa utstøtt det ene ord: + +„_Schultz!_“ + +Hjælpeløse, urørlige som figurerne i en kinematograf, naar filmen +stopper op, stod Sir Ralph og Jack og stirret op i luften. + +Men hvert sekund var kostbart. Dale kom først til sig selv igjen og +kommanderte: „Tilbake til flyvemaskinen! Løp!“ + +Jack kom først avsted, over stok og sten, gled og snublet paa de glatte +stener. Sir Ralph efter ham; bare Tony nølte et øieblik, og saa paa det +veltede fotografiapparat. Men da ropte Dale skarpt: „Det faar du vente +med! Kom øieblikkelig!“ + +De to andre var nogen meter foran dem. Deres aeroplan laa skjult bak en +træklynge. Et øieblik før hadde det forekommet dem saa nær; nu syntes +avstanden umaadelig. + +„Stans ikke for at se dere tilbake!“ skrek Dale. + +Men fristelsen til at gjøre det var næsten uimotstaaelig. De hørte +nemlig ikke en lyd ovenfra. De visste bare at det vingede uhyre styrte +efter dem. + +„Løp, Tony, fort som et lyn!“ ropte Dale igjen. + +De fór avsted; men det gik fortvilet smaat. Jo fortere de sprang, desto +mere gled de. Og hele tiden den rædsomme skyggen oppe i luften. Dale +glemte sin advarsel til de andre, og stoppet et øieblik for at se sig +tilbake. + +Monoplanet var kommet ned til 500 fot, og styrte ret over dem. Men det +var ikke dette faktum som fik Dale til at snappe efter veiret. Hans +hurtige blik hadde opdaget at skyvedøren paa monoplanet var oppe, og at +en mand lænet sig forover med utstrakt arm. + +Lynsnart opfattet Dale situationen og ropte: + +„Øk farten, dere der foran!“ + +Pustende, pæsende og glidende fór alle videre. Men maalet var endnu +langt borte. Og Dale ventet katastrofen hvert øieblik. + +„Flink gut,“ sa han opmuntrende til Tony, som sprang med kjæmpefart. Nu +var monoplanet ret over dem. Dale saa op igjen, og saa figuren i døren +læne sig utover, og fra hans haand faldt en liten sort gjenstand. Dale +saa den komme, bøide mekanisk hodet til side og fór som en besat videre. +Løpe, løpe, det var det eneste de kunde gjøre. Noget ly uten mellem +trærne, som var et godt stykke fra deres vei, var det ikke tale om at +finde. De næste sekunder syntes en evighet. Uvilkaarlig bøide han hele +tiden hodet mens han tumlet avsted. + +Og saa, litt til høire for dem, hørte de en lyd av noget som faldt og +knustes mot stenene. Sir Ralph og gutterne vendte sig raskt, og saa en +flammetunge som glitret svakt i solskinnet. Og saa syntes jorden under +den at hæve sig. I næste øieblik, mens de fremdeles styrtet fremover, +kom eksplosionen. De var for langt borte til at bli truffet av selve +projektilet; men det regnet med stener omkring dem, og Jack blev truffet +i benet, satte i et skrik, men fortsatte at springe. Sir Ralph blev +truffet i skulderen, snublet og faldt næsten overende. Ogsaa han strævet +allikevel videre fremover. + +Men nu var det værste over denne gang. Og deres egen flyvemaskine var nu +betydelig nærmere. Der var ikke tid til at si et ord, de bare stønnet og +fór videre. + +Saa fik de se monoplanet igjen svinge rundt for at komme foran dem. +Siden det første angrep var mislykket, maatte de forandre stilling. Dale +saa det, forstod, og ropte: + +„Endda fortere! hvis dere kan!“ + +Men det var det de ikke kunde. De gled fortvilet, ustanselig, mens +uhyret over dem hvirvlet imot dem, færdig til et nyt angrep. For Dale +stod det klart at de maatte naa flyvemaskinen før den næste bombe faldt. +Men kunde de det? Han saa ængstelig op mens sveddraaperne silte nedover +kinderne. Og hjertet sank i livet paa ham. Det saa umulig ut at naa frem +tidsnok. Monoplanet hadde svinget halvt om, og hvis de bare hadde løpet +paa slet mark -- men her, paa disse stenene! Hvad var der saa andet at +gjøre end at kaste sig overende og be om at bomben heller ikke denne +gang maatte træffe dem? + +Monoplanet var kommet rundt, fløi endda litt lavere, og kom ubarmhjertig +mot dem. Nu var det saa lavt at de hørte motorerne snurre like over sig. +Og i døren stod ubevægelig manden med bomben. + +Dale kastet et fortvilet blik bort til deres flyvemaskine, og saa at +propellerne der ogsaa var begyndt at gaa rundt, mens en stod i døren og +vinket som rasende til dem. + +„Kerr har gjort alt istand og venter bare --“ Han fik ikke tænkt ut, for +nu hørte han bomben falde mot stranden, ogsaa denne gang til høire, men +nærmere end sidst. Han saa det blinket idet den eksploderte. Og foran +sig saa han Sir Ralphs høire arm falde slapt ned, mens han vaklet og +stupte saa lang han var mellem stenene. Men før Dale naadde ham, var han +igjen oppe og forsøkte at staa paa benene. + +„Like ovenfor hoften,“ gispet han, aldeles graa i ansigtet; „men jeg kan +kanske klare resten ogsaa.“ + +„Gaa paa, gutter, _fort_!“ ropte Dale igjen, da de rædselsslagne var +stanset op. + +Det var noget ved den stemmen som fik dem til at lystre, og uten et ord +la de igjen ivei mot flyvemaskinen, hvorfra der nu kom en løpende mot +dem. + +Dale la sin sterke arm om Sir Ralph, idet han igjen saa op. Monoplanet +gjentok sin forrige manøvre, forberedte sig paa et tredje angrep. + +Understøttet av Dale forsøkte Sir Ralph at gaa et skridt. „Benet er +lammet,“ mumlet han. + +„Aa, forsøk en gang til,“ bad Dale, „nu er vi snart fremme.“ + +Men Sir Ralph kunde ikke; benet svigtet aldeles. + +„Løp selv, Dale,“ stønnet han, „saa vil jeg lægge mig ned og krype +fremover.“ + +„Nei -- ikke paa nogen maate; jeg vil ha Dem med til flyvemaskinen!“ + +Imidlertid svinget monoplanet. + +„Jeg bærer Dem,“ sa Dale. „Jeg bøier mig ned; se at komme op paa ryggen +min. Det vil gjøre ondt; men kan De ikke, er det ute med os.“ + +I det samme stønnet Sir Ralph: „Der er Longley.“ Dale reiste sig og saa +ham komme i stormløp over stranden. Ikke et øieblik spildtes til +forklaringer. + +„Vi bærer ham,“ sa Longley og kastet et blik op til monoplanet. Det var +ikke helt rundt endnu. + +„Hvor snilde dere er,“ mumlet Sir Ralph og undertrykte et smerteskrik +idet de løftet ham. + +Og over stranden løp og gik de med sin byrde, øinene stivt stirrende mot +maalet. + +Monoplanet hadde nu vingerne horisontalt igjen, og var like bak dem, +bare et par hundrede fot oppe. + +De sidste øieblikke var en eneste forvirring. Endnu var der en liten +strækning igjen. Dale og Longley kjæmpet sig frem med monoplanet +hvirvlende efter sig. Ut fra døren paa deres flyvemaskine, hvor gutterne +alt var vel i ly, kom en ny figur styrtende mot dem. Det var Kerr. + +Og med ham til hjælp naadde de stigen. Op fik de Sir Ralph, hvordan +visste ingen av dem; men ind blev han halt; de andre efter. Og saa kom +smeldet. Like ved foten av stigen brast bomben. Stigen blev revet løs; +men alle var inde. Og i samme nu følte de at flyvemaskinen begyndte at +bevæge sig bortover stranden. + + + + +KAPITEL XXVIII. + +Gjengjældelsen. + + +Dale skyndte sig til forkahytten. Motorerne arbeidet med fuld fart uten +at nogen holdt øie med dem. Longley var paa styreplatformen. Da Dale kom +bort til ham, skraadde netop flyvemaskinen opover og skulde tilveirs. +Dale kastet et blik ut gjennem vinduet, og saa at fienden styrte ut +tilhavs, idet den hurtig steg høiere og høiere. + +„Kerr og gutterne er hos Sir Ralph i soverummet,“ forklarte Longley. +Dale nikket og saa igjen ut av vinduet. + +„De djævlerne slipper fra os,“ sa han. + +„Men vi kan flyve fortere, vet du.“ + +„Ja, det kan vi,“ sa Dale haardt, „og vi skal bruke den magten ogsaa. +Det er bare det at længer ute er der skyer, og da vil de prøve at gjemme +sig for os. Men vi skal hænge i, det kan de forlate sig paa! Gaa til +kanonen, du, er du snild, jeg blir her saa længe motorerne klarer sig +alene. Og saa sprænger vi disse udyrene i filler!“ + +Flyvemaskinen var kommet over fjeldet. Da svinget Dale den og satte +tilhavs. Ret foran dem fór monoplanet i fuld fart mot den skybanken Dale +hadde set. + +Dale stod der med sit mest energiske træk om munden, og drev +flyvemaskinen op til rasende fart, saa den rystet og skalv. Men Dale, +som hele tiden holdt stram utkik med den anden flyvemaskine, saa at den +nok vilde naa ind i skyerne først, endda de halte nærmere og nærmere ind +paa den. Og den var for langt borte til at naaes med et skud. + +Og saaledes fløi de, forfølgeren og den forfulgte, idet de hele tiden +steg høiere og høiere. Og saa, mens Dale stirret fremover, blev +monoplanet borte. Det hadde naadd skybanken. Dale styrte videre, mens +tankerne arbeidet: Hvilken vei vilde de andre flyve -- til høire eller +venstre? Det syntes umulig at gjette sig til det. Men saa fik han en +idé. Han husket at naar man lærer at flyve, svinger en flyver først til +venstre. Hvis man nemlig bruker en Gnome-motor -- og det gjør de fleste +-- saa hjælper motorens bevægelse til naar man svinger. Paa den maate +blir det en vane at svinge den veien. Vilde nu disse uvilkaarlig gjøre +det samme og styre til venstre idet de skulde søke at undslippe sine +forfølgere? Dale trodde det, og svinget derfor resolut til venstre, idet +han kom efter ind i skybanken. + +Gjennem taaken fór aeroplanet. Ingenting at se hverken foran eller til +siderne, hverken under eller over. Dale sluttet at svinge til siden, og +satte ret fremover igjen. Heller ingen ting at se. Det var aldeles som +at leke blindebuk. Og hadde han nu tat feil og styrt i gal retning, saa +vilde de aldrig se sin fiende igjen. Men da, just som spændingen var +blit uutholdelig, kom de ut i klar, sollys luft. Og omtrent 1 km. foran +dem, og litt lavere, fløi de andre. + +Dale fik et triumferende uttryk, tok talerøret og ropte til Longley: +„Jeg vil komme nærmere indpaa, saa sagtne farten, og stige saa langt ned +at du faar fuld oversigt. Og da -- la dem faa det!“ + +Avstanden mellem dem blev mindre og mindre, og da styreren paa den anden +flyvemaskine følte at han hadde sin skjæbne like i hælene paa sig, +begyndte han at svinge snart til den ene og snart til den anden side, +vel for at gjøre det vanskeligere for de andre at træffe naar de sigtet. +Noget andet var der heller ikke at gjøre for ham. Om han steg eller +sank, fienden vilde følge ham. Og ind i skybanken igjen kunde han ikke +komme. + +Dale maalte koldt avstanden med øinene, spredte saa ut vinge-enderne og +ropte bestemt ned i talerøret: + +„Nu!“ + +Farten sagtnet, og flyvemaskinen dukket. Dale kastet et blik fremover. +Og i samme nu smaldt det. + +En mørk flek blev synlig bakerst i skroget paa den anden flyvemaskine. +Den dreiet litt til siden, men fik øieblikkelig ret kurs igjen. Og saa +et sekund efter revnet skroget hvor bomben hadde truffet, de bakerste +vinger var sønderrevet og hang dinglende i vinden. Og dermed stupte den +med baugen ned, i lynende fart mot sjøen. + +Dale trak pusten fort og stirret ned. + +Langt nede saa han et øieblik en graa skygge. En vældig vandsprøit stod +til veirs. Og sjøen la sig, rolig og øde som før. + +Dale satte kursen nedover og kredset om en stund dernede. Men intet var +at se uten et forrevet stykke av en vinge. + + +Slutnings-scenen er i spisesalen paa Girdlestone Hall. Sir Ralph halter +endnu efter saaret av bombesplinten; men han har reist sig for at holde +tale. Rundt ham sitter de andre fem og skal feire hjemkomsten med ham. + +„Disse juveler,“ slik ender han sin korte tale, „skulde, naar vi sælger +dem, repræsentere en sum paa £ 2000000. Men ikke et eneste av disse vil +jeg selv ha. Hele summen skal gaa til flyvekunstens fremme, denne kunst +som truer med at revolutionere verden. Vi vil stifte et fond som skal +bestyres av dere tre“ -- han nikket til Dale, Longley og Kerr -- „og +mig. Paa denne maate fremmer vi saken, og kan kanske -- om fare skulde +opstaa -- ogsaa tjene vort land.“ + + + + + INDHOLD + + Side + + Kap. I. Flyveren Allen Dale 5 + “ II. Dales to venner 15 + “ III. Hemmeligheten om den skjulte skat 20 + “ IV. En tyv i natten 32 + “ V. Et kapløp med tiden 47 + “ VI. Beskrivelse av aeroplanet 60 + “ VII. Den første flugt 74 + “ VIII. Ved Sandholme skole 84 + “ IX. En start i den ellevte time 92 + “ X. Den lange reise begynder 100 + “ XI. Hemmeligheten ved ringen 107 + “ XII. Tony gir alarmsignalet 118 + “ XIII. 150 km. i timen 126 + “ XIV. Kampen i skogrydningen 134 + “ XV. De indfødte blir slaat tilbake 146 + “ XVI. Forræderi 150 + “ XVII. En passager kommer ombord 156 + “ XVIII. „Nøkkelen“ blir fuldstændig, + og en duel i luften 169 + “ XIX. Øen 179 + “ XX. Forskjellige opdagelser 185 + “ XXI. Solopgangen 190 + “ XXII. Avsatsen og det tomme rum 195 + “ XXIII. En ny forskrækkelse 201 + “ XXIV. Hemmeligheten ved indsjøen, + og en ny skuffelse 205 + “ XXV. Longley har igjen en teori 212 + “ XXVI. Blyskrinet 216 + “ XXVII. Hvad Tony fik øie paa. + Og et kapløp som gjaldt livet 221 + “ XXVIII. Gjengjældelsen 228 + + + * * * * * + * * * * + + +_Trykkfeil_ + +Feiler angÃ¥r hovedsakelig anførselstegn (manglende eller overflødig). + + Hvad der gik gjennem ham, var: „Hvis jeg støter [„ mangler] + utvilsomt sjørøveri. Men naturligvis,“ tilføiet Sir Ralph + [overflødig „ før _Men_] + „Jeg ser en lang stripe av noget ikke langt foran os,“ meldte Jack. + [„ mangler] + Tony og Kerr kom nu ogsaa bort til vinduet [original: Vinduet] + Jeg vil ogsaa holde ordentlig øie med dig fra taarnvinduet.“ + [“ mangler] + Et øieblik efter hørtes et smeld [original: eftet] + Nu aapnet han øinene og saa sig forvildet om. [. mangler] + Og Dale? Nu satte han jo kursen [original: nu] + Ved daggry 2den aug. -- Flyver over en hel del smaa øer. [-- usynlig] + Kanske jeg da kunde ha en chance [original: kund eha] + „Han har naturligvis maattet forsøke sig frem [„ mangler] + hang nogen trevler av et garn. [overflødig “ etter _garn._] + „Jeg tænker paa det ... eller „med Deres tilladelse“.“ + [yttre “ mangler] + Sir Ralph gjorde saa. [overflødig „ før _Sir_] + „der kunde jo være hul i gulvet et sted.“ [“ mangler] + + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Luftseilerens Skat, by +Claude Grahame-White and Harry Harper + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUFTSEILERENS SKAT *** + +***** This file should be named 34062-0.txt or 34062-0.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/0/6/34062/ + +Produced by Louise Hope, Tor Martin Kristiansen and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. diff --git a/34062-0.zip b/34062-0.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..3ea75f7 --- /dev/null +++ b/34062-0.zip diff --git a/34062-8.txt b/34062-8.txt new file mode 100644 index 0000000..10e11b4 --- /dev/null +++ b/34062-8.txt @@ -0,0 +1,5066 @@ +The Project Gutenberg EBook of Luftseilerens Skat, by +Claude Grahame-White and Harry Harper + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Luftseilerens Skat + +Author: Claude Grahame-White + Harry Harper + +Translator: Helene Lassen + +Release Date: October 12, 2010 [EBook #34062] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUFTSEILERENS SKAT *** + + + + +Produced by Louise Hope, Tor Martin Kristiansen and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + + + + + + +[Denne teksten finnes i to former: UTF-8 (Unicode) og Latin-1. Bruk den +som er best tilgjengelig for din tekstleser. + + --I Unicode-formen har anføreseltegn den «lav-høye» formen, og + apostrofer er rundet. + --I Latin-1 formen har anførselstegn den «moderne» formen, og + apostrofer har «skrivemaskin»-formen. + +Et par trykkfeil har blitt rettet. De står på slutten av e-teksten.] + + + + + GRAHAME-WHITE og HARRY HARPER + + LUFTSEILERENS SKAT + + + Oversat Av + HELENE LASSEN + + + [Trykkerimerke: W N & co 1872] + + + Kristiania + Forlagt av H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard) + 1914 + + + + + Nationaltrykkeriet + + + + +FORTALE + + +Uagtet flyvekunsten er naadd langt og er i sterk utvikling i vore dage, +vil vel de fleste mene at det aeroplan de her læser om, er et fjernt +fantasi-billede. Men de som stadig studerer flyvekunsten, og ser +vanskeligheterne svinde og sikkerheten vokse, de ser hvorledes +utviklingen vil gaa. + +Luften vil bli fremtidens slagne landevei og gi den hurtigste befordring +for passagerer og gods. Inden 25 aar er gaat, vil en luftflaate i +rasende fart flyve fra England til Amerika paa mindre end 20 timer. + +Ikke for ingenting har vi efter aarhundreders anstrengelser erobret +luften. Menneskeliv er gaat tapt; seiren er dyrt vundet. Men +menneskeheten vil tilslut høste seirens frugter. Først vil luftveiene +forene Europa. Saa litt efter litt hele verden. + +London 1913. + + _Claude Grahame-White._ + + _Harry Harper._ + + + + +KAPITEL I. + +Flyveren Allen Dale. + + +En lunefuld vind strøk henover Langley-sletten. Av og til løiet den av, +for saa pludselig at sætte ind med vindkast paa optil 13 m. pr. sekund. +Paa flyvepladsen stod nogen mænd og stirret ængstelig op i luften. Like +ved var en række skur, og bak disse laa den store aeroplanfabrik. For +flyvning var veiret nærmest farlig; vindmaaleren viste stadig sterkere +og sterkere byger. Og allikevel fløi et militært biplan bent imot +vinden, 2000 fot over hoderne paa de ængstelige ingeniører og +mekanikere. + +Gjennem kikkerterne kunde de se flyverens forvovne kamp. Biplanet duvet +op og ned, og gled betænkelig paa siden. Og dog syntes flyveren i det +avgjørende øieblik at mestre hver bevægelse, mens den vældige motor paa +100 hestekræfter brølte utfordrende. + +«Dette er imponerende, forstaas; men det er ikke egentlig behagelig for +nerverne,» sa en ingeniør i blaa arbeidsdragt. «Om motoren skulde -- i +en slik vind --» Han gyste. + +«Ta det med ro. Han der klarer det nok,» sa en av mekanikerne og saa op +paa aeroplanet, mens han rullet sig en cigaret. «Jeg har set ham oppe i +værre vind end dette, og med et aeroplan som gaar 16 km. langsommere i +timen. Ta det bare med ro, sier jeg. Han vet paa en prik hvad han kan, +og hvad han ikke kan, den karen. Jeg skal gjerne vedde han netop liker +sig nu.» + +Og saa underlig som det kan synes, var det virkelig saa. Flyveren sat +der foroverbøiet og med alle sanser lys vaakne. Øvelsen hadde lært ham +at opfatte hver liten forandring i motorens dur, og han utfordret kjækt +vinden, 2000 fot over jorden, overlegen som han følte sig ved sin egen +dygtighet og ved vissheten om at han kunde stole blindt paa +flyvemaskinen. + +Uagtet han var anset for at være Englands første flyver, forbauset han +endog sine kolleger ved sin tilsyneladende uvørrenhet. Og allikevel var +hver eneste flyvning, saa skjødesløs og vaagsom den saa ut, +i virkeligheten omhyggelig uttænkt i hver detalj. Baade de atmosfæriske +og andre betingelser var nøiagtig tat i betragtning. Idet han nu møtte +hvert vindkast med nøiagtig den rigtige bevægelse av alle +styre-apparaterne, forsøkte han sig ikke paa noget dumdristig. Det +aeroplan han styrte, var nyt og skulde leveres til hæren; han vilde bare +prøve hvad det dudde til ogsaa under ugunstige betingelser. Det var +Allen Dales stolthet, at aldrig noget aeroplan fra hans fabrik var blit +levert en kjøper uten at han selv først hadde været oppe med det. + +«Aa!» Et uvilkaarlig utbrud undslap den lille gruppe som stod og iagttok +biplanet. + +Truffet av et nyt og sterkere vindstøt end det hvorfra det netop hadde +reddet sig, kantret biplanet over til den ene side og mistet for en +stund balancen. De lange bæreflater dannet en farlig vinkel. Og saa +begyndte den store flyvemaskine at synke raskt, tilsyneladende uten +kontrol, og gled paa siden slik at en kunde bli sjøsyk bare av at se paa +det. + +For en begynder vilde dette været døden. For Allen Dale var det bare en +paamindelse om at der trængtes en rask handling -- intet mere. + +Ved en forsigtig bevægelse av høiderorene lot han aeroplanet stupe +nedover med en saadan fart at det syntes som om jorden -- dypt under -- +styrtet mot ham. Samtidig gav han sideror og manøvrerte med +bæreflaternes balanceror. Den sidste bevægelse var i øieblikket +virkningsløs. Under denne sidegliden negtet biplanet at lystre enhver +manøver. + +Men flyveren som sat der trygt fastbundet til sit sæte, var uforknyt. +Han holdt blot rattet for høideroret fremover og lot aeroplanet skjene +med næsen nedover, saa det saa ut som det styrtet like lukt i +ødelæggelsen. + +Men som aeroplanet skjenet nedover, syntes et mirakel at ske. Litt efter +litt, men tydelig, syntes pen kritiske vinkel at bli mindre. Aeroplanet +begyndte øiensynlig at rette paa sig. Det var igjen kommet paa ret kjøl, +mens det fremdeles stupte ret ned mot jorden. + +Og nu da flyveren hadde faat sidebalancen i aeroplanet, trak han rattet +tilbake og gik litt efter litt over i horisontal flugt. + +Alle de som betragtet skuespillet, var sakkyndige, saa de kunde beundre +flyverens koldblodige mod og behændighet. Naar et aeroplan skjener til +siden, visste de der ikke er andet at gjøre end at la det stupe ned, +indtil selve faldhastigheten begynder at overvinde dets gliden over til +siden. Det er forresten et fortvilet middel, som kræver staalnerver og +koldt hode. + +Men uagtet Allen Dale neppe selv var sig det bevisst, var han i fare, +en fare som øket for hvert sekund. Vinden tiltok foruroligende, og endnu +var han over 1000 fot oppe i luften. + +«Disse vindkastene øker snart til en 20 meter pr. sekund,» sa en +mekaniker, og saa tydelig forskrækket ut efter at ha betragtet +vindmaaleren. + +De andre stod tause. De visste de stod like overfor den fare som altid +truer flyveren, naar en storm opstaar mens han er i luften. + +Nu begyndte ogsaa Dale at forstaa faren. Aeroplanets tiltagende duving +op og ned viste ham hvorledes sakerne stod. Forsigtig og med overlegen +dygtighet begyndte han at sætte kursen ned mot jorden. + +De som saa paa, stod med ansigtet mot vinden, mens aeroplanet kjæmpet +sig nedover. Naar et rasende vindstøt fór imot den, syntes hele +aeroplanet at vakle og ryste. Snart stanset det og stod ubevægelig, mens +den vældige motor arbeidet forgjæves. Snart kjæmpet aeroplanet sig +fremover, for saa igjen tvunget av sin styrer, midt imot et 20 meters +vindkast, at bli bokstavelig presset bakover igjen. + +Men det kjæmpet fremdeles. Og da hver eneste liten del av det, selv +motoren som gav det kraft til at kjæmpe mot vinden, var arbeidet i Dales +egen fabrik, turde han betro sit liv til det. + +Nedover, ustanselig kjæmpende sig frem, kom biplanet. Nu var det bare +nogen hundrede fot over hoderne paa tilskuerne nede ved skurene. De +begyndte at føle sig trygge. Men Dale med sine verkende haandled visste +at nu kom det kritiske øieblik. Jo farligere vinden er, desto bedre er +det for flyveren at være høit oppe. Den alvorligste risiko løper han, +naar han efter at ha stanset motoren skal søke at lande. Det er da et +ondskapsfuldt vindkast kan hæve ham det ene øieblik, for saa i det næste +at slynge ham til jorden. + +Efter stadig at være kommet længer og længer ned, slog Dale motoren av +for et øieblik og styrte biplanet nedover i glideflugt. + +Men idet han gjorde dette, vilde ulykken at et vindstøt, værre end noget +av de foregaaende, pludselig rammet maskinen. Vindbølger er nemlig ikke +synlige som bølgerne i sjøen. De kommer aldeles uforvarende over +flyveren. + +Virkningen av dette vindkast var at flyvemaskinen, som allerede i +forveien gled nedover med baugen foran, med et pludselig kast tok en +betydelig steilere kurs. Dale styrtet momentant vertikalt ned mot +flyvepladsen. + +Men han hadde før under glideflugt været ute for slike vindstøt. Derfor +tapte han aldeles ikke besindelsen, uagtet han saa at stillingen nu, saa +nær jorden, var overordentlig farlig. + +Der var bare én ting at gjøre. Og det gjorde han uten spor av +betænkning. Han kjørte sin motor op til fuld kraft, idet han haabet at +mestre den kritiske nedstyrten ved at øke aeroplanets hastighet, hvorved +opnaaddes en kraftigere virkning av høiderorene. Samtidig drog han +rattet saa langt bakover som mulig, for paa denne maate at sætte +vingerne under størst mulig pres, og saaledes hæve næsen paa aeroplanet. + +Et par sekunder sat han forventningsfuld i haab om at se baugen reise +sig. Men nei, der var nok ikke tegn til det. Tvertimot fortsatte +biplanet at styrte hodekulds nedover, mens jorden med rivende fart +syntes at komme styrtende imot ham. + +Dales hjerne arbeidet hurtig; han hadde trænet den til det. I næste +sekund var han klar over den uhyggelige situation. Han var paa det rene +med at vinden ikke hadde tat av efter sit første utbrud, som ofte er +tilfældet. Den tvang fremdeles vingerne nedover. Og intet av hvad han +gjorde, kunde stanse denne fortvilede styrten nedover. + +Tankerne fór lynsnart gjennem ham idet han sank. At naa jorden med slik +fart kunde bare bety én ting -- den sikre død. Aeroplanet var nu helt og +holdent ustyrbart. Hvad var det saa at vælge mellem? + +Dale tænkte. Tankerne krydset hverandre. Det gjaldt at finde ut -- i +næste sekund -- et middel til at redde livet. En anden -- ja de fleste +-- vilde bare ha klamret sig med armene fast til det første og bedste, +for saa aldeles lamslaat at vente det dræpende sammenstøt. Men ikke saa +med Allen Dale. Hvad der gik gjennem ham, var: «Hvis jeg støter mot +jorden, kan ingenting redde mig; ikke med denne fart. Umulig. Der vil +ikke være noget som tar imot støtet. Hvad kan jeg gjøre for at faa noget +til at ta imot det? Hvad kan jeg --» Saa, i næste sekund kom +inspirationen over ham. Mens de dernede vendte sig bort, eller gjemte +ansigtet i hænderne, ute av stand til at se paa aeroplanets sidste +vanvittige stupen, handlet Dale med hurtige, rolige bevægelser. + +Uagtet biplanet ikke længer lystret høideroret, visste han at det vilde +vende en liten smule til høire eller venstre i faldet, hvis roret blev +svinget hurtig over. Her var en chance, en fortvilet liten, men +allikevel en chance. + +Dale slog motoren av, uagtet aeroplanets fart nedover var slik at det +ikke skulde synes at gjøre stort om motoren arbeidet eller ei. Men saa +svingte han med al sin kraft rorstangen over til venstre. Huket sig saa +ned i sætet for likesom at staalsætte sig til sammenstøtet. Nu var der +ikke mere at gjøre. Han hadde gjort hvad gjøres kunde. + +De dernede som, saa haabløst end det hele saa ut, allikevel ikke hadde +kunnet la være at haabe paa et mirakel i sidste øieblik, de saa nu at +det synkende biplan pludselig gjorde en dreining til venstre. For dem +saa det ut som om denne bevægelse var aldeles hensigtsløs, nærmest en +bevægelse som en maskine uten spor av kontrol kunde finde paa at gjøre. + +Men det var nok ikke saa. Biplanet -- -- + +Men der var ikke tid til at spekulere paa noget. Det glitret i hvite +vinger, mens biplanet snurrende og hvislende i sin rasende fart gjennem +vinden satte baugen nedover. Det fór avsted over hoderne paa tilskuerne, +som stod der aldeles ubevægelige. Men det faldt ikke knust i stykker og +stumper til jorden. Selv i den sidste overhaling ned imot ødelæggelsen, +og i næsten vertikal stilling, lystret biplanet roret. Og undgik det +absolut ødelæggende sammenstøt med jorden. + +Hurtigere næsten end øiet kunde følge det, kastedes flyvemaskinen litt +til den ene side og svingte over aeroplan-skurene. + +Og saa med et smeld som av en eksplosion, og øieblikkelig skjult i en +støvsky boret baugen sig ned i trætaket paa et av skurene. + +Ved den store flyvemaskines vegt og den voldsomme kraft den kom med, +blev taket gjennemboret som om det hadde været av papir. Med sine +sønderbrutte propeller skar biplanet sig med uimotstaaelig kraft gjennem +træverket. Hele baugen som stod frem foran vingerne, gik tvers gjennem +taket og banet sig vei ned i skuret. De lange bjelker i vingerne tok +støtet; de blev bøiet tilbake og brukket som fyrstikker. + +Idet ingeniørerne og mekanikerne med forfærdelse og frygt malt i hvert +træk styrtet frem, saa de gjennem støvskyerne at biplanet hadde presset +sig fast ind i skurtaket. Og her hang det med sine brukkede vinger og +lignet en saaret kjæmpefugl. + +Men det var ikke aeroplanets stilling som fik de forreste mænd til +uvilkaarlig at stanse med et pludselig skrik. + +De hadde alle frygtet det værste for flyveren, et slikt sammenstøt +syntes det umulig at han kunde ha undgaat døden. Derfor kunde de ikke +tro sine egne øine, men styrtet videre mot skuret. + +En skikkelse holdt nemlig paa at vikle sig ut av aeroplanet og kom frem +bakenfor de tilbakebøide vinger, smøg sig nedover aeroplanets næsten +lodret staaende side, og kom saa paa benene paa skurtaket, akkurat ved +siden av det gapende hul hvor baugen hadde boret sig ind. Han viftet +beroligende til dem, og da de andpustne mekanikere var kommet frem, +hørte de til sin forbauselse Dales velkjendte stemme: + +«All right! Ingenting i veien. Hent bare en stige en av dere. Jeg føler +ikke netop trang til at bli sittende heroppe resten av dagen.» + +De dernede hilste ham med et hjertelig hurra. Men det hele forekom dem +som det rene mirakel. Hvorledes kunde nogen paa en naturlig maate være +sluppet fra et slikt sammenstøt? Det var et mirakel, altsaa; det var den +eneste forklaring. + +Men Dale, som sat der paa taket og kjendte efter alle steder om han ikke +skulde finde nogen kvæstelser, visste at noget mirakel hadde ikke fundet +sted. Han grep i inderlommen paa sin flyverdragt og fik cigaretetuiet +frem. En cigaret var det netop han trængte nu. + +«Skadet? Langtifra, ikke spor,» svarte han smilende paa +første-mekanikerens ængstelige spørsmaal, idet han kom klatrende op +stigen. + +Dale tændte sin cigaret og forklarte rolig: + +«Maskinen tapte altsaa styringen. Det var ikke mulig at faa svinget +baugen opover. Og jeg visste at om jeg naadde jorden med den fart, vilde +det være forbi med mig. Aldeles sikkert. Saa fik jeg øie paa skurtakene. +Jeg antok at hvis jeg styrte aeroplanet litt til siden og lot den træffe +et av takene, ret paa, med baugen og motoren først, vilde den bryte +tvers gjennem taket og ned i skuret, og det vilde ta av for støtet en +del. Jeg hadde mit elastiske sikkerhetsbelte paa, forstaar De. Jeg +visste at jeg ikke vilde bli kastet ut av sætet. Og til al lykke har vi +jo i denne nye militær-aeroplantype anbragt styreren godt gjemt bak +vingerne.» + +Dale undersøkte kritisk vraket. + +«Se her,» ropte han, «taket har gjort tjeneste som støtpute. Først brøt +næsen paa maskinen gjennem det. Det tok en hel del av for det værste +støt. Saa kom vingerne. De tok ogsaa litt av. Slik som jeg sat beskyttet +bak vingerne og godt fastbundet, følte jeg ikke noget sterkt støt. Men +jeg hadde en fornemmelse av at bli malt sønder og sammen. Hvis jeg hadde +naadd jorden, vilde hele maskinen blit knust. Men ved at støte mot +skuret var det taket som maatte gaa med, ikke maskinen. Dette hadde jeg +altsaa tænkt ut. Men det var saamen heldig at roret lystret i sidste +øieblik, saa jeg fik den litt over til venstre.» + +Den lille gruppe blev en stund staaende paa taket uten at si noget. Saa +kastet Dale cigaretstumpen og sa muntert: + +«Faa den ned av taket saa snart dere kan. Vi er nødt til at la den gaa +tilbake til verkstedet og bli hygget om igjen. Ved Jupiter!» -- han saa +paa klokken --«den er over 11, og jeg har en hel haug med breve at +undertegne paa kontoret.» + +Han steg raskt ned av stigen, og gik som om ingen ting var hændt, over +flyvepladsen mot fabrikken. + +«Den der er ikke daarlig. Ikke noget slinger i valsen der,» sa +første-mekanikeren. «Men saa var det altsaa reparationsarbeidet. Kom her +gutter, og ta i.» + + + + +KAPITEL II. + +Dales to venner. + + +Efterat Allen Dale hadde kastet sin slitte, oljeflekkede flyverdragt +over en stolryg, satte han sig ved skrivebordet i sit privatkontor i den +aeroplanfabrik han hadde anlagt paa Langley-sletten. En hel haug med +breve laa og ventet paa hans underskrift. Han saa ikke egentlig videre +lysten ut paa dem, for i sit inderste hjerte hadet han alt +kontorarbeide. Var det derimot et nyt aeroplan som skulde prøveflyves -- +det var noget andet. Dale likte aldeles ikke at sitte rolig i et kontor +og undertegne breve. Men siden han nu engang var blit forretningsmand +ved siden av at han var flyver, saa sa hans sunde sans ham at +forretningsbreve maatte baade skrives, læses og undertegnes. Han gjorde +en liten grimase som skulde bety et smil, og strakte sig for at ta en +pen. + +«Ved Jupiter!» stønnet han; «jeg _er_ jo stiv. Formodentlig kommer jeg +til at faa kjende det en dag eller to at jeg flakset ned paa det taket.» + +Han læste og undertegnet et par breve, gjespet og fik frem cigaretetuiet +for at faa sig en røk igjen. + +Han var vakker, bredskuldret, ikke 30 aar endnu, og alt verdensberømt. +Det mest karakteristiske ved hans ansigt var den brede, faste og +bestemte mund. + +Som han sat der ved skrivebordet denne lørdag morgen i juni, klædt i en +ledig sommerdres, var der noget vaarlig, sterkt og sundt ved ham. Han +sat tilbakelænet i sin gyngestol og fulgte med øinene en røkring fra +cigaretten. Øinene var klare og blaa; de kunde baade straale av +munterhet og gnistre av pludselig vrede. + +Saa rettet han sig op igjen, trak forretningsmæssig paa skuldrene, som +om han mente det vel var bedst at se til at komme gjennem dette +forbistrede arbeide paa en skikkelig maate. + +Han tok fat igjen, læste og undertegnet, indtil han var færdig med +sidste brev av lørdagsposten, som altid var drøi at komme igjennem. Saa +puffet han med et lettelsens suk papirhaugen tilside, og grep telefonen +som satte ham i forbindelse med de forskjellige avdelinger av fabrikken. + +«Vær saa snild at be Kerr og Longley komme over til mig,» sa han. +Stemmen hadde en behagelig klang, rask og bestemt. + +Saa gav han sig til at se igjennem nogen kontrakter om konstruktion og +salg av flyvemaskiner. De hadde i flere dage ligget og ventet paa at bli +gjennemset. + +Han sat sterkt fordypet og med rynkede øienbryn og læste gjennem disse +svære dokumenter, da han hørte nogen i gangen utenfor. + +Døren gik op, og ind kom to mænd som begge var Dales høire haand i alle +slags flyveforetagender. Den ene var en liten firskaaren fyr med en +tilsølet blaa bukse som varetræk utenpaa den anden. Ansigtet var morsomt +rynket, fordi han hadde den vane altid at knipe øinene sammen. Men det +var især hænderne som viste hvad slags arbeide han hadde. Egte +arbeidsnæver, kraftige, senete, skidne; ingen vask formaadde at fjerne +sporene av deres arbeide. + +Det var Kerr, «motormanden» som han kaldtes, kjendt over hele England, +og ogsaa i utlandet, som en fuldstændig trollmand i kunsten at +konstruere aeroplanmotorer. Just nu var alle sakkyndiges opmerksomhet +henvendt paa ham; han hadde nemlig opfundet og med held prøvet en +forbedring ved flyvemotorerne som i ganske betragtelig grad vilde +formindske deres bensinforbruk, og den prøve han hadde foretat med den, +var faldt meget heldig ut. + +Aeroplanbyggere hele verden over hadde anstrengt sig for at faa +motormanden Kerr i sin tjeneste. Men forgjæves, tiltrods for storartede +tilbud. Saken var at Kerr næsten tilbad Allen Dale, som han ansaa for +verdens første flyver. Derfor kunde intet pengetilbud formaa ham til at +forlate sin tjeneste hos Dale. + +Personlig var Kerr en ganske pen, rolig mand som sa meget litet, naar +det da ikke gjaldt motorer. Kom de paa tale, blev han veltalende. Han +hadde forresten sans for humor, og det kom imellem meget fornøielig +frem. + +Den anden var høi og tynd, saa stor kontrast til Kerr som vel mulig. En +vakker mand, men saa næsten litt blasert og træt ut. Han brukte briller +og røkte eftertænksomt paa en pipe. Han gik tvers over gulvet og dumpet +straks ned i en av kontorstolene, idet han nonchalant la det ene ben +oppaa det andet. + +Men hans likeglade utseende løi fuldstændig paa ham. Det var nemlig +Longley, en mand som var likesaa godt kjendt i flyverkredse som hans ven +Kerr. Mens Kerr bygget motorer, gjorde Longley tegninger til de +aeroplaner som Kerrs motorer skulde anbringes i. Og han var overalt +beundret som den skarpsindigste og originaleste tegner av alle slags +aeroplantyper. + +Som Longley sat der, makelig henslængt, dampende paa sin pipe, og ventet +paa at Dale skulde begynde, blev Kerr staaende og nervøst knipe øinene +sammen, mens hans store hænder fingret med en papirvegt som stod paa +Dales pult. + +Den berømte flyver bød Kerr en cigaret, og passiaren dreiet sig en stund +om Dales fald ned paa skurtaket. Dale vilde ikke høre tale om at gjøre +reklame med historien, og skiftet øieblikkelig samtaleemne. + +«Hør her, gutter,» avbrøt han, «jeg maa i eftermiddag bile over til Sir +Ralph Girdlestone paa Girdlestone Hall. Han kjendte min far meget godt, +og jeg har flere ganger truffet ham ved flyvninger; han er meget +interessert i luftsporten, uagtet han aldrig selv har fløiet. Nu har han +skrevet og bedt mig komme over og spise middag hos sig paa sit gods; det +blir en tur paa en 20 km. Jeg vet ikke om det er noget specielt han vil +mig; men det er ikke utelukket at han tænker paa at kjøpe et aeroplan. +I ethvert tilfælde maa jeg reise.» + +«Girdlestone? Det forekommer mig at jeg har hørt det navnet før. Er det +ikke han som er slik jæger og opdagelsesreisende?» + +Det var Longley som spurte, rolig, næsten aandsfraværende. + +«Netop, han er det,» svarte Dale, vendte sig saa om til Kerr og sa: «Det +er sandt, det var noget jeg skulde spørre dig om. Naar vi nu faar fra os +denne sidste bestilling fra staten, hvad tid tror du saa vi skulde kunne +gaa ivei med vor nye store maskine?» + +Kerrs rynkede ansigt blev endda mere rynket mens han tænkte. Saa kom det +ivrig: + +«Jeg synes vi burde kunne gaa igang med det straks, hvis du synes det. +De to sidste militær-aeroplaner er nu i maskinhallen. Jeg har idag +prøvet motorerne paa dem.» + +«Se det.» Dale nikket bifaldende. «Og den nye oljepumpen og +vandavkjølingen?» + +Kerrs ansigt lyste op. Nu var han pludselig entusiast. Og uten mere +opmuntring la han ivei med en begeistret beskrivelse av alle de sidst +byggede motorers fuldkommenheter. + +Dale avbrøt ham tilsidst med en munter latter: + +«Jeg tænker du kunde drive paa at snakke om motorer til du blev aldeles +blaa i ansigtet, hvis bare nogen vilde høre paa dig!» + +Kerrs ansigt la sig i endda dypere folder og saa yderst forvirret ut ved +denne spøkende irettesættelse. Men Longley kom ham til hjælp ved at si: + +«Du har altsaa alle utkastene til den nye maskinen i din pult, Dale? +Hvis du vil, kan jeg se dem igjennem igjen engang i næste uke. Haster +det forresten?» + +«Nei -- ikke egentlig,» svarte Dale. «Det er bare det at jeg er ræd +nogen anden kunde komme os i forkjøpet. Franskmændene er like i hælene +paa os nu, vet du. I flyveaffærer gjælder det nu enten at være først, +eller ikke at være. Det skulde ikke være ilde om dere kunde komme hit +imorgen aften alt. Saa kunde vi ta os en røk og snakke om det +altsammen.» + +Dermed reiste han sig paa sin sedvanlige energiske maate, nikket og +skridtet ut av kontoret og gjennem fabrikken. Tok saa veien mot en liten +vakker villa som laa like ved. Her bodde han, og hadde en gammel +husholderske til at styre huset for sig. Kerr og Longley eiet ogsaa hver +sin villa i nærheten for at kunne være paa stedet bestandig og slippe at +spilde tid ved reiser frem og tilbake til fabrikken. + + + + +KAPITEL III. + +Hemmeligheten om den skjulte skat. + + +Efter at ha spist sin lunch, satte Dale sig ned for at røke, mens han +saa over en haug med privatbreve. Men det var ikke Dales sak at sitte +længe stille ad gangen. Han sprang snart op, tok paa sin bilfrak og +sendte bud efter sin automobil paa 25 hestekræfter med 6 cylinders motor +og plads for to. Med denne kunde han komme avsted saa hurtig han ønsket. + +Hopkins, Dales chauffeur, var en alvorlig, uforstyrrelig ung mand. Han +var fortrolig med Dale, ogsaa med hans kjørefart, som visselig ikke var +saa let at bli fortrolig med. Dale var anset for at være en av de første +automobilkjørere i England. Hans begreper om tempoet var merkværdige. +Han var ikke tilfreds med almindelig tøf-tøf-kjøring. I almindelighet +ønsket han at kjøre forbi alt som færdedes paa en vei. I regelen gjorde +han det ogsaa. Undertiden blev dette en temmelig enerverende +beskjæftigelse for Hopkins, som maatte sitte ved siden av ham. Men litt +efter litt var Hopkins hærdet til at være med paa hvadsomhelst. Han ikke +saa meget som blunket engang, mens Dale nu jaget avsted i lynende fart +og styrtet forbi alle andre biler paa veien til Girdlestone Hall. + +Med denne fart varte det ikke længe før de var ved bestemmelsesstedet, +en graa, imponerende bygning midt inde i en herlig park. + +Dale sprang ut og bad Hopkins føre bilen bort til garagen. I det samme +kom ogsaa Sir Ralph, som var klædt i en ledig jagtdres, ut paa trappen +for at ønske sin gjest velkommen. Han var ikke egentlig sterkbygget, +og det solbrændte ansigt var temmelig langt, ualmindelig høi som ogsaa +panden var. Han hadde brunt, spidst skjeg og en graanende moustache. +Ogsaa haaret var graat ved tindingerne. + +Øinene maatte man lægge merke til; de var graa, skarpe og +gjennemtrængende; det var tydelig at se han var jæger. Allikevel var der +et venlig glimt i dem. + +Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste hjertelig paa Dale. «Se +det,» sa han. «Jeg er saa glad fordi De hadde tid til at bile over til +mig. Kom ind.» + +Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar. Om den egentlige +grund til at han hadde bedt Dale at komme, sa Sir Ralph ikke et ord før +middagen var over, og de hadde placert sig i de svære lænestoler i +hallen, hvor alle vægger var prydet med eierens jagttrofæer. + +Sir Ralphs tjener kom ind med kaffe og cigarer. Tjeneren var en meget +alvorlig mand, med et ærbødig væsen; men hans utseende skjæmtes litt av +et iøinefaldende kast med det venstre øie. Efter at han budt om, +forsvandt han øieblikkelig, saa de to blev alene. + +«Se det,» sa Sir Ralph -- det var hans yndlingsuttryk -- og tændte sin +cigar. «Saa var det den ende jeg skulde spinde Dem. Er De en flink +tilhører, Dale?» + +«Oprigtig talt, som regel ikke,» sa Dale leende. + +Sir Ralph smilte, men erklærte at denne gang vilde han bli pent nødt til +at være det. + +«Jeg tror næsten jeg alt er interessert,» svarte Dale. «Vær saa artig, +begynd, og fortæl hvad det saa er.» + +Sir Ralph nippet til sin kaffe, satte sig endda makeligere tilrette og +drog nogen langsomme drag av cigaren. Begyndte saa med vel overveiede og +omhyggelig valgte ord. + +«Mange familier som kan føre sin slegt langt tilbake, har blandt sine +forfædre en eller anden som, for at bruke et mildt uttryk, ikke har +været akkurat som han burde være. Hvad os angaar, saa er «spøkelset i +vor slegt» en sjømand, en sjøfarende kaptein, som var smartere end de +fleste, selv i de tider, men som uheldigvis ikke kunde gjøre penge saa +fort som han vilde med strengt tat ærlige midler. Og saa blev han hvad +jeg er ræd en hel del modige mænd i hans tid blev, han blev sjørøver -- +simpelthen. Han har muligens selv git sig et andet navn, f. eks. +eventyrer; men hvad han la an paa, sættende alt andet tilside, var +utvilsomt sjørøveri. Men naturligvis,» tilføiet Sir Ralph, idet han +tankefuld tok et drag av cigaren, «den slags ting blev neppe betragtet +som en forbrydelse i de tider, nemlig i midten av det 17de aarhundrede. +Det var da nordøstkysten av Amerika, fra Orinocoelven til Panama-tangen, +var hjemsøkt av sjørøvere. Grunden hertil laa vel i det faktum at denne +strækning var kjendt som det rike spanske hovedland, og at der færdedes +en mængde skibe lastet med kostbare skatter, en herlig fangst for +sjørøvere. Det ser ut som om alle som kunde opdrive et skib og mandskap, +ganske selvfølgelig har sat kursen dit for at røve og plyndre. Og mange +av dem er uten tvil kommet tilbake med rikt bytte. «Granit»-Girdlestone +blev min sjørøverstamfar kaldt, formodentlig paa grund av hans haarde +natur. At dømme efter de beretninger jeg har om ham, maa han ha været en +meget energisk og temmelig hjerteløs mand selv i de slagsmaalstider. +I ethvert tilfælde hadde han hat mere held med sig end de fleste. Han +drev som sjørøver i mange aar, og fik sammen en umaadelig masse +kostbarheter. Ingen i familien har været istand til nøiagtig at +værdsætte hans rigdomme. Men jeg skulde tro de beløp sig til noget nær +£ 2000000, en ganske net sum at skrape sammen, selv for en sjørøver. + +Endelig kom den dag da gamle Granit-Girdlestone fandt det paa tide at +trække sig tilbake fra sin farlige geskjæft med alle sine røvede penge. +Men just som han hadde bestemt sig til at slutte med hele forretningen +og skulde sælge skibet og avskedige mandskapet, synes noget besynderlig +at være hændt. «Granit» hadde en kamerat som han synes at ha været +forunderlig glad i, ialfald saa glad som denne haardhjertede mand har +kunnet bli i nogen. Kameraten maa ha været en eiendommelig fyr for en +sjørøver at være. Efter at ha været saa fæl en sjørøver som nogen, blev +han pludselig religiøs. Og ikke tilfreds med selv at være omvendt, +begynder han at faa stor magt over min stamfar. + +Han maa sandelig ha faat overbevist ham ganske kraftig om hans +vildfarelser; den gamle sjørøver blev nemlig aldeles lammet av +samvittighetsnag. Han følte sig tydelig overordentlig uvel ved at ha +faat saa mange penge ved sjørøveri, og bestemte sig pludselig til at bli +av med dem allesammen. Ekscentrisk hadde han altid været; men paa sine +gamle dage maa han være blit en smule sindssvak. Ialfald har denne +gudfrygtige kamerat hat en ganske merkelig indflydelse over ham. Gamle +«Granit» begyndte ivrig at realisere sine skatter. Alt skulde gjøres om +i juveler. Hans første tanke var paa grund av hans religiøse mani at +sænke det hele paa havets bund. Men det synes som han i sidste øieblik +har skiftet mening. Og saa sætter han sig til at utføre en plan saa +merkelig som vel mulig. Istedenfor at sænke sine kostbarheter paa havets +bund, bestemte han sig til at skjule dem paa forskjellige steder og +arrangere en indirekte række med «nøkler» som skulde føre til +skjulestederne. Det er klart at hvad han vilde, var at gjøre det saa +vanskelig at finde skatten, at der trængtes den høieste grad av +taalmodighet og en søken hele verden over, om der skulde være haab om at +finde den. Jeg tænker ogsaa den gamle fyr har ment at den som tilslut +fandt skatten, maatte være en saare ihærdig mand, vel værdig til at +opnaa en saadan belønning. Ingen kan jo saa nøie vite hvad der gik +igjennem den snurrige gamle fyrs hode. Jeg tænker mig bare det har været +noget slikt. + +Men én ting var det at utarbeide en saadan plan, en anden at utføre den. +Granit-Girdlestone brukte aar før han kunde faa alt arrangert som han +vilde. Først gjorde han en hemmelig reise og skjulte selve skatten, som +han efter mange overlægninger placerte paa en liten, ikke kartlagt ø i +det nordlige Atlanterhav. Saa la han ivei med at sprede «nøklerne» til +at finde stedet rundt om paa de forskjelligste steder i verden. + +Hvad han gjorde, var altsaa at vælge et sted, og saa faa en av sine +officerer eller sjøfolk til at nedsætte sig der, idet han gav dem nok +penger til at kunne komme godt igang med en eller anden bestilling. +Enhver av disse fik en «nøkkel» som de skulde ta i forvaring til +gjengjæld for de penge gamle «Granit» sendte over til dem. Og naar de +døde, skulde de overgi «nøkkelen» til sin søn eller nærmeste slegtning. +Hvis en familie døde ut, skulde «nøkkelen» gaa over til en anden +familie, og saaledes videre, indtil nogen med den nødvendige fuldmagt +kom og fordret hemmeligheten utlevert.» + +Ved dette punkt i fortællingen saa Sir Ralph over til Dale og sa +smilende: «Jeg ser hvad De tænker; hvorfor i alverden har ikke De selv +gjort fordring paa skatten istedenfor at sitte og fortælle mig alt +dette?» + +Dale lo. «Ganske rigtig. Jeg tænkte noget slikt: men jeg vilde ikke +forstyrre Dem, da jeg var altfor interessert.» + +«Det glæder mig at jeg ikke har trættet Dem,» bemerket Sir Ralph, og +fortsatte saa: «Jeg har virkelig en grund hvorfor jeg ikke personlig har +brydd mig om denne skat. For det første sitter jeg meget godt i det. +Selve pengene frister mig ikke, og jeg har altid tænkt at jeg helst +vilde la dem være hvor de var. Jeg liker aldeles ikke den maate hvorpaa +de er vundet, og derfor har jeg ikke ønsket at gjøre noget for at faa +dem. Og noget lignende tænker jeg andre i familien før mig har tænkt, +siden ingen av os har rørt en finger for at prøve paa at kræve disse +penger. + +Men nu,» sa Sir Ralph og blev alvorligere, «nu er der opstaat en ny +situation. For et par aar siden var jeg i New York og støtte der paa en +tysker, en rigtig fiks fyr, som gik under navn av professor Schultz. +Siden er jeg kommet efter at han har paatagne navn i dusinvis og er helt +igjennem en kjeltring. Han er høi, igrunden staut at se paa, med et +busket, sort skjeg og nogen smaa, eiendommelig gjennemtrængende øine. + +Nu, da jeg traf ham, gav han sig ut for astronom, Gud vet av hvilken +grund. + +Saa maa jeg heller ikke glemme at fortælle at han reiste over med mig +paa samme baat i november, ikke nu sidste aar, men forrige. + +Han var meget underholdende, rigtig en morsom fyr at være sammen med. +Saamen, vi blev saa gode venner ombord at jeg paa flyende flekken +inviterte ham til mig i julen. Han kom naturligvis, og uten at ane det +dumpet jeg midt oppi det med en kjeltring. + +Da det var i juleferierne, hadde jeg mine to gutter, Jack og Tony, +hjemme, og nu kom de ogsaa ind i historien om familieskatten. For flere +aar siden, før min hustru døde, hadde hun fortalt smaagutterne noget av +denne romantiske historie om skatten. Efter dette hadde de naturligvis +stadig plaget mig for at faa vite mere. Og netop den julen da tyskeren +var hos os, lovte jeg at jeg vilde fortælle dem resten. De var jo store +gutter nu, og jeg var blit kjed av stadig at si nei. + +Saa en eftermiddag, her i hallen, fik de historien. Jeg fortalte dem +forresten ikke alt; det syntes jeg ikke var rigtig; men de fik vite de +vigtigste ting, mens jeg beholdt en hel del detaljer. Jeg husker at jeg +hadde holdt mig inde et par dage paa grund av reumatisme, som jeg ofte +faar naar jeg har gaat for meget paa jagt i fugtig veir. Den eftermiddag +jeg taler om, var gutterne og jeg saa godt som alene i huset, alle de +andre var ute paa jagt eller for at spille golf. + +Jeg skulde gjerne ha svoret paa at der ikke var en sjæl i huset foruten +os mens jeg fortalte gutterne historien; men efter hvad jeg siden fik +høre, maa denne tyske skurken ha lyttet. Ved at spørre mig for, fik jeg +vite at man trodde han hadde været paa sit værelse den eftermiddagen. +Jeg formoder at han virkelig har listet sig nedover trapperne til han +kom saa nær at han kunde høre mig, og saa har lyttet uten at bli set. + +Men jeg hadde ingen anelse om dette dengang. Det var ikke før flere +maaneder senere, da jeg talte med en ven som jeg trygt tør stole paa, +og som netop var kommet tilbake fra nordøstkysten av Syd-Amerika. Han +fortalte at en mand som nøiagtig svarte til tyskerens utseende, var gaat +ut paa en ekspedition for at finde en skjult skat paa en viss ø. + +Nu var det snart gjort at lægge sammen to og to. Og efter hvad jeg fandt +ut, syntes det utvilsomt at fyren var paa spor efter skatten. Han hadde +hørt saa meget av hvad jeg fortalte gutterne, at han kunde finde ut øens +beliggenhet. Og saa kan de forlate Dem paa jeg ikke var sen om at foreta +flere undersøkelser. Jeg kom da ogsaa efter at «professor Schultz»s +ekspedition hadde været forgjæves. Han kom tilbake fra øen uten nogen +skat, hvilket øiensynlig var en stor skuffelse. Mine undersøkelser førte +ogsaa til andre oplysninger, nemlig at den elskværdige «professor» var +et av de vigtigste medlemmer i en bande internationale svindlere og +hemmelig sammensvorne. + +Førend han begyndte at dyrke mit bekjendtskap, maa han uten tvil ha hørt +noget av historien om den skjulte skat. Og jeg tænker at hvemsomhelst +som gider gjøre historiske studier i de spanske besiddelser, vilde faa +høre litt om hvorledes gamle Girdlestone hadde anbragt sin formue. +Sikkert er det ialfald at han med hensigt dyrket mit bekjendtskap. Men +det fryder mig at vite at denne kjeltringen som hadde lyttet utenfor min +dør, reiste forgjæves. Det er ikke saa vanskelig at finde øen, ser De. +Det er bare at reise til mundingen av den store flod Omano, og saa styre +en viss kurs indtil man er likeoverfor øen. Men gamle «Granit» var en +gløg fyr. Han skjønte godt at det at finde øen var temmelig uvigtig; +naar man ikke hadde de andre nødvendige «nøkler», kunde man gjerne +tilbringe aar paa øen uten at bli klokere paa skatten. + +Et faktum er det, at før nogen kan gjøre sig haab om at finde skatten, +maa man være kommet i besiddelse av fire vigtige «nøkler». For at faa +den ene, maa man til det sydøstlige Arabien; den anden faar man paa en ø +i det Indiske Hav; den tredje paa en anden ø, denne gang i det sydlige +Stillehav. Den fjerde maa man finde paa kysten av Kalifornien. Naar den +som søker, kommer til disse steder, maa han opsøke den mand som har +«nøkkelen». Han vil enten være en efterkommer av den som først blev +betrodd hemmeligheten, eller tilhøre den familie til hvem disse maatte +ha overdraget «nøkkelen». Til denne maa man saa si visse ord, som +tilsammen danner en sætning. Man maa ogsaa vise ham noget -- et tegn. +Saa vil han svare med ett ord -- bare ett eneste ett. Det er hele +hemmeligheten, at enhver av disse fire har hvert sit ord, bare ett, +altsaa. Men disse fire ord skal, naar man engang har faat dem, danne den +sætning som aabenbarer hemmeligheten om paa hvilket sted skatten ligger +skjult paa øen. Meget sindrig, ikke sandt?» + +«Overordentlig,» svarte Dale. + +Sir Ralph fortsatte: «Nu kan altsaa tyskeren ikke ha hørt alt det jeg +fortalte mine gutter den dag. Alt hvad han vet, er sikkerlig bare +hvorledes han skal finde frem til øen, og saa navnet paa et av de steder +hvor «nøklerne» er, nemlig det i Arabien. Jeg er viss paa at han maa ha +hørt det, fordi en opdager som jeg kjender, nylig kom hjem fra en +studiereise i Arabien, og fortalte at en mand som sikkert maa ha været +vor tysker, hadde gjort en mængde forespørsler i en viss bys +handelskvarter. + +Naturligvis vil ikke Schultz med sin nydelige bande i ryggen opgi saken. +Det gjælder altfor mange penge til det. Han vil være istand til +hvadsomhelst for at opnaa flere oplysninger, og jeg tviler ikke et +øieblik paa at han ikke vil betænke sig paa at bruke voldsomme midler, +hvis han tror det vil hjælpe ham til at naa maalet.» + +Sir Ralph var meget alvorlig da han sa: + +«Det er nu blit klart for mig hvad jeg har at gjøre. Jeg har lagt min +plan.» + +«Jeg tror jeg har gjettet den,» sa Dale rolig. «De vil selv ta ut og +lete efter skatten.» + +«Ganske rigtig. Ikke fordi jeg behøver pengene, men fordi jeg ønsker at +sætte en stopper for at disse kjeltringerne skal faa snuset op +hemmeligheten. Og nu er jeg kommet til det punkt som jeg vet vil +interessere Dem overordentlig,» sa Sir Ralph og tændte en ny cigar. + +«Det er netop hvad jeg har sittet og ventet paa,» svarte Dale. «Og jeg +vil si Dem,» tilføiet han hjertelig, «at hvis De kan bruke mig her, saa +vil jeg hjælpe Dem av alle kræfter. Det er hvad jeg foreløbig kan love.» + +«Godt,» sa Sir Ralph og nikket bifaldende. Saa fortsatte han livlig: «De +fortalte mig for en maaneds tid siden at De holdt paa at gjøre tegning +til et aeroplan av en aldeles ny type. Meningen var, tror jeg, at det +skulde kunne flyve lange avstande uten at gaa ned, og ogsaa kunne bære +en del fragtgods, om det behøvdes?» Han stanset og saa spørgende paa +Dale. + +«Ja, og aeroplanet er tegnet,» svarte Dale. «Merkelig nok talte vi om +den netop idag, og sa at vi haabet at kunne begynde med den nu straks.» + +«Se det!» Sir Ralph saa straalende ut, og var meget ivrig da han spurte: +«Hvis De tillater det, vil jeg bestille dette aeroplan til den første +reise.» + +Dale bøide sig fremover: «De mener?» + +«Jeg mener akkurat dette: en luftreise rundt jorden for at søke efter de +omtalte «nøkler» og finde ut hemmeligheten med den begravne skat.» + +«Ved Jupiter!» var alt hvad Dale fik sagt. + +«Spørsmaalet er nu,» fortsatte Sir Ralph, «kan Deres aeroplan gjøre +dette?» + +«Det har jeg ikke spor av tvil om,» svarte Dale. «Vi blir nødt til at +øke dens bensin- og oljebeholdning; men det kan gjøres.» + +«Godt. Jeg vil leie aeroplanet og bære alle omkostninger,» sa Sir Ralph +bestemt. + +Men her protesterte Dale: «Nei, det vil bli et saa storartet +eksperiment, at jeg vil skaffe Dem aeroplanet uten nogen omkostninger. +Siden kan vi jo dele utgifterne.» + +«Naa, jaja,» svarte Sir Ralph, «det kan vi jo snakke om siden.» + +«Og nu gjælder det for mig,» sa Dale, «at se over tegningerne til +aeroplanet igjen. Jeg har dem i min pult. Og saa vil jeg, hvis De +tillater det, be mine to nærmeste venner, Kerr og Longley, at komme +herover og hilse paa Dem. Ved Jupiter!» han saa paa sit ur, «klokken er +12. Da maa jeg øieblikkelig avsted.» + +«Vent et øieblik; jeg maa faa gi Dem en ny cigar.» Sir Ralph aapnet +kassen. «Aa, der er ikke flere.» + +Han fór op, men istedenfor at ringe, gik han raskt over til en portiere +som hang mellem hallen og en lang gang ned til tjenernes værelser. + +Han puffet utaalmodig portieren tilside, tok saa to skridt tilbake, +maalløs av forbauselse. + +Like bak portieren stod tjeneren Simmonds, stum og sfinxlignende. Hans +bleke, glatrakede ansigt var aldeles ubevægelig; der var bare et +underlig glimt i øinene. + + + + +KAPITEL IV. + +En tyv i natten. + + +«Simmonds, hvad i alverden --» + +Sir Ralphs stemme var bydende, og hans skarpe graa øine saa forbauset +spørgende paa ham. + +Men tjenerens ansigt viste bare den mest uttryksløse høflighet idet han +traadte frem foran portieren. + +«Undskyld at jeg skræmte Dem, Sir.» Stemmen var aldeles rolig. «Jeg kom +just for at spørre om det var noget De manglet.» + +Sir Ralph saa igjen granskende paa ham. Men han var fremdeles like +ubevægelig og korrekt alvorlig. + +«Godt.» Sir Ralph var litt kort. «Telefoner til garagen efter hr. Dales +bil, og la os saa faa nogen flere cigarer.» + +«Øieblikkelig, Sir.» Og tjeneren trak sig langsomt og aldeles fattet +tilbake. + +Sir Ralph saa paa Dale og slog op en liten latter. «Vet De, jeg tror jeg +begynder at bli en smule nervøs i anledning av denne affæren med +skatten. I det samme jeg saa Simmonds staa der bak portieren, fór det et +øieblik gjennem mig at han lyttet, likesom den kjeltringen av en +tysker.» + +Dale saa forskrækket ut. «Han ser da saa tilbakeholden og velopdragen +ut. Har De hat ham længe?» + +«Nei, ikke mer end nogen faa maaneder. Men jeg husker at han hadde de +aller bedste anbefalinger.» + +Dale nikket, men saa fremdeles litt betænkelig ut. I det samme kom +tjeneren ind igjen og bevæget sig langsomt over gulvet med et bret i +haanden. Hans ansigt var nu fuldstændig uttryksløst som en maske. + +«Cigarer, Sir.» Det lød rolig og ærbødig. Han satte brettet ned og +forsvandt lydløst. + +Dale tok en cigar og tændte den uten at si noget, tilstod saa med et +smil: «Jeg liker ikke det kastet med øinene paa den fyren. Det er noget +saa eiendommelig ved det.» + +«De har ret, Dale,» sa Sir Ralph smilende. «Men en mand behøver jo ikke +absolut være en skurk, fordi om han skjeler litt, hvad?» + +De lo begge. I det samme hørte de Dales motor utenfor. + +«Farvel, Sir Ralph,» sa flyveren. «Jeg vil gaa like paa den sak vi har +talt om. Saa kan vi senere gaa alt nøiere over. Jeg vil først gjøre en +beregning og skrive den ned.» + +«Det er udmerket,» svarte Sir Ralph. «Imidlertid, ikke et ord til +nogen!» + +«Selvfølgelig ikke. Stol bare paa mig, Sir Ralph.» + +«Det vet jeg at jeg kan,» var svaret. + +Dagen efter, søndag, sat Dale i sit hyggelige lille hjem like ved +aeroplan-verkstedet, sammen med Kerr og Longley, som efter hans +indbydelse var kommet indom for at faa en røk og en passiar sammen med +ham. + +Det var blit sent; den lille salong var fuld av cigar- og cigaretrøk, +men de tre venner lot ikke til at tænke paa opbrud. Det var ikke saa +ofte de hadde tid til lange personlige konferanser. + +Dale hadde, uten at røbe reisens egentlige maal, sittet og fortalt de to +andre om Sir Ralphs storartede plan, en jordomseiling pr. aeroplan. + +«Naturligvis er det en voldsom historie at begi sig ut paa,» sa Dale, +«og jeg sa selvfølgelig ikke paa staaende fot at vi kunde paata os den. +Jeg maatte tale med dere først. Men min mening er, at om vi kunde gjøre +noget slikt, saa vilde det være en førsterangs reklame for vor nye +flyvemaskine, noget absolut overbevisende, om det lykkedes.» + +Longley nikket bifaldende og fyldte sin uundværlige pipe paany. + +Kerr la ansigtet i de mest eftertænksomme folder. Om litt kom det: «Hvad +den slags aeroplaner angaar, saa er alt i orden; de vil flyve hvor længe +det skal være. Det behøver vi ikke ha nogen bekymring for. Men det +vanskeligste punkt er om vi kan faa med nok brændsel. Hvis vi f. eks. +brukte et aeroplan som er bestemt, la os si for 12 personer, men bare +tok 6 med, burde vi ha plads nok i tankene for bensin og olje til +adskillige tusen kilometers fart uten at lande.» + +Longley, som nu hadde faat tændt sin pipe, gav ogsaa sit besyv med: + +«Farten er naturligvis i dette tilfælde det avgjørende. Jeg regner at vi +med vort system, som tillater en mindsken av bæreflaterne under flugt, +burde kunne gjøre litt mere end 160 km. i timen. Det er en svær fart, +selvfølgelig, men jeg tror at aeroplanet vil kunne klare den. Og du vet, +Dale, at et aeroplan som flyver med den fart, burde kunne bane sig vei +uhindret av al slags vind.» + +«Det er saa,» sa flyveren samtykkende. «Man maa ha ordentlig fart i +storm. Apropos, Longley,» tilføiet han, «viser de utkast som jeg har i +min skuffe paa kontoret, din sidste opfindelse med hensyn til at «reve» +aeroplan-vingerne?» + +«Nei, ikke som noget færdig resultat,» var svaret. «De utkast som vi la +ned i din pult, gjælder en tidligere type. Det aeroplanet kunde ikke gaa +med saa stor fart som det sidste jeg har utarbeidet. Jeg tror virkelig +ikke at det vilde klare mer end omkring 120 km. i timen. Men med dette +nye system» -- Longley blaaste ut en hel sky med røk --«burde vi, naar +motoren var drevet op til det yderste, kunne præstere som maksimum noget +slikt som en 230 km. i timen. Men selvfølgelig, det vilde ogsaa være +grænsen.» + +«Ved Jupiter!» utbrøt Dale, «dette er imponerende. Hvis vi kan omgjøre +denne flyvemaskinen til en virkelig praktisk passager-befordrer -- da +vil du minsandten snart kunne flotte dig med et hus i Park Lane, Kerr!» + +Ingeniøren sa smilende idet han saa paa sine svære arbeidsnæver: «Et hus +i Park Lane er ikke netop i min genre. Et net litet hus paa landet et +sted, med et idealt verksted til at arbeide i, vilde --» + +«Bli flere motorer!» avbrøt Dale ham leende. + +Slik fortsattes passiaren. De tre var gode kamerater og nød en god spøk +likesaa godt som de alvorlige planer om den storartede flyvetur. + +Røken laa nu som tyk taake over hele værelset. Da klokken slog 2, ropte +Dale: «Ved Jupiter! Vi er værre end de værste sladresøstre til at dra +tiden ut. Tør jeg spørre om ingen av dere føler trang til at lægge sig?» + +«Ikke jeg for min part,» svarte Longley, og da Kerr nikket samtykkende, +tilføiet Longley: + +«Hvad jeg hadde lyst til, Dale, var at gaa indom fabrikken paa hjemveien +og faa de utkastene i pulten din. Jeg tror det vilde være fornuftig at +se dem igjennem litt nu mens vi har alt dette i hodet endnu. Jeg kunde +ta papirerne med mig hjem og gaa igjennem dem imorgen tidlig før jeg +kommer paa fabrikken.» + +«Det var en god idé,» svarte Dale. «Jeg vil gaa med. Litt frisk luft var +ikke av veien.» + +«Jeg blir ogsaa med,» ropte Kerr. Og dermed gik de alle tre i +maaneskinnet over til den store, øde fabrik. + +De var kommet omtrent halvveis, da Dale stanset og ropte: «Hør!» + +I nattens stilhet hørte de fra hovedveien, som laa litt bakenfor +fabrikken og krydset pladsen foran den, tydelig lyden av en automobil +som blev sat igang. Det var en stor motors kraftige tøf, tøf. + +Dale lyttet: «De der har ordentlig kraft,» sa han. «Hør, de kjører nu; +det er ikke tvil om det.» + +De lyttet, og hørte bilen fjerne sig med voldsom fart. + +«Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,» mente Kerr. + +De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han +aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved +Dales dør. + +Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte skarpt +i: «Jeg spør hvad dette er?» + +Han følte sig for paa gulvet i mørket, og fór saa forskrækket tilbake. + +«Riv av en fyrstikke! Fort!» hvisket han. Dale kom bort til ham med en +tændt fyrstikke, og i det svake, blafrende lys saa de et blekt ansigt. +Det var Jenkins, som hadde nattevakten ved fabrikken. Der laa han paa +ryggen i gangen. + +Manden slog øinene op da lysskjæret faldt paa ham, han bevæget saavidt +læberne og mumlet: «Han er gaat,» lukket saa øinene igjen. Blodet randt +fra et saar tversover panden. + +«La os faa ham ind paa mit kontor,» sa Dale raskt. «Det er lysere +derinde.» + +Kerr og Longley løftet forsigtig manden op og famlet sig frem gjennem +gangen efter Dale, som gik foran og fik skrudd paa lyset i kontoret. +Idet de la Jenkins ned paa gulvteppet, fik de se Dale staa og stirre +temmelig forbløffet paa sin pult. Lokket var brutt op, og hans private +papirer laa strødd omkring. + +«Ved Jupiter, tyveri!» ropte han. «Men hvad i alverden er det de har +villet ha?» + +Et øieblik tidde de alle tre. Saa sa Kerr rolig: «Jenkins maa kunne +hjælpe os. La os se om han er farlig saaret.» + +De gav sig nu alle til at stelle med ham. Kerr laget en udmerket bandage +av et haandklæ, og bandt det rundt mandens hode. Han syntes ikke at ha +faat mer end dette ene, men temmelig dype hul i panden. Om et par +minutter rørte han paa sig, og aapnet igjen øinene. De tre reiste ham op +fra teppet og fik sat ham ned i Dales makelige kontorstol. + +Han var dødelig blek, men det saa ut som om han hadde faat bevisstheten +igjen. + +«Er De saa bra at De kan fortælle os noget om dette, Jenkins?» spurte +Dale venlig. + +«Ja, det kan jeg nok,» svarte han svakt, men tydelig. «Jeg skulde just +ta min vanlige runde kl. 1, da jeg pludselig faar høre en underlig støi. +Jeg lytter, og synes den kommer fra et sted i nærheten av Deres kontor. +Saa gaar jeg rolig fremover, og som jeg kommer ind i gangen, ser jeg det +lyser under kontordøren. Jeg kryper videre, og gjør saa et hop ind. +Og der staar en stor lang fyr og sorterer papirer i Deres skuffe. Han +vender sig rundt, og jeg gjør et byks imot ham. Saa farer vi om en +stund, slaar og fegter til jeg faar revet av ham en slags maske han +hadde for ansigtet.» + +«Hvordan saa han ut?» avbrøt Dale ivrig. + +«Aa, han var høi og fint barbert, saan litt gammelagtig, og med en +pudsig skjeling, som et kast at kalde for, i det venstre øie.» + +«Ved Jupiter!» satte Dale i. «Dette er nok ikke til at ta feil av.» + +Han plystret og saa mildest talt forbauset ut. + +«Hvad er det du mener? Hvad er paafærde, Dale?» spurte Longley +mystificert. + +Kerr saa ogsaa umaadelig forfærdet ut. + +Endelig sa Dale: «Dette er ilde, gutter. Naturligvis forstaar dere +ingenting av det. Saken er, jeg kunde ikke iaften fortælle dere alt Sir +Ralph fortalte mig. Jeg forpligtet mig til taushet. Derfor maa jeg tie +til han gir mig lov til at tale.» + +«Ja -- men hvad har denne historien her med det?» spurte Longley. + +«Det kan jeg ikke forklare nu uten at bryte mit løfte. Men da Jenkins +beskrev mig fyrens utseende, fik jeg et ordentlig chok. Fordi jeg tror +det er Sir Ralphs tjener som har brutt pulten op. Og han visste nok hvad +han lette efter, skulde jeg tro!» + +Longley grep mekanisk i lommen efter snadden sin. Kerr simpelthen bare +glodde paa Dale, og fik tusen rynker i ansigtet. + +«Ja, dere forstaar,» fortsatte Dale, «hvis det er som jeg tror, saa er +den fyren ingen almindelig tjener, men medlem av en farlig +forbryderbande. Fortsæt saa, Jenkins.» + +«Det skal jeg gjøre,» sa Jenkins, som nu øiensynlig var kommet sig +betydelig. «Denne fyren og jeg hadde en ordentlig batalje. Jeg gjorde +mit bedste for at faa bugt med ham; men det var et stridt arbeide. Vi +var kommet ut gjennem døren, og der laa vi og basket om hverandre ute i +gangen. Pludselig faar han en haand fri, og gir mig et slag i hodet med +det redskapet han hadde brukket op pulten med. Og dermed var jeg ute av +sagaen, som dere vilde si, og visste ikke mere av mig før jeg fik se +Kerr staa over mig.» + +Dale gik bort til pulten og undersøkte den nøie. Derpaa saa han over +alle papirerne som laa strødd utover. Saa rettet han sig op og sa: +«Netop som jeg tænkte, ja. De utkastene til det nye passager-aeroplan +som jeg hadde her, er alle væk. Men ikke noget andet er borte. Manden +har visst hvad han vilde ha, og har ikke brydd sig med noget andet.» + +«Du mener --?» Det var Longley som spurte. + +«Alt staar aldeles klart for mig nu,» erklærte Dale. «Denne kjeltring av +en tjener stod bak en portiere igaaraftes, da Sir Ralph gik ut for at be +om nogen cigarer. Det slog mig som besynderlig da ogsaa at han skulde +staa der. Men nu har jeg ingen tvil om hvad han vilde. Han hadde staat +der og lyttet, mens Sir Ralph fortalte mig en vigtig hemmelighet.» + +Kerr og Longley saa ikke ut til at forstaa noget av alt dette. + +«Hør her, gutter,» fortsatte Dale, «det er en hemmelighet, og det en +meget værdifuld, som Sir Ralph er i besiddelse av. En fiffig tysker +søkte for en tid siden at faa tak i den, men det lykkedes ham ikke at +faa vite alt hvad han ønsket. Og nu er det klart at denne falske +opvarterfyren paa en eller anden maate er kommet i huset der for at faa +lurt ut resten, og --» + +«Men, jeg spør, Dale,» avbrøt Longley, «hvorfor skulde manden komme hit +og bryte op din pult?» + +«Det er let at forklare,» var svaret. «Den flyvningen vi har snakket om, +har nemlig at gjøre med Sir Ralphs hemmelighet. Forstaar dere? Godt. Jeg +husker tydelig at jeg fortalte Sir Ralph at utkastene til aeroplanet laa +i min pult. Fyren har staat bak portieren, hørt det hele, og saa bestemt +sig til at faa vore utkast.» + +«Men hvad vil han med dem?» spurte Kerr, fremdeles like forbauset. + +«Jeg tror,» svarte Dale, «at det er en stor og farlig bande som arbeider +her. Og de har bestemt sig til at ville faa fat i Sir Ralphs hemmelighet +paa en eller anden maate. Jeg antar deres plan er -- hvis da ikke denne +tyven blir fakket, og vi faar vore papirer tilbake -- at bygge en +flyvemaskine efter vore tegninger, og saa gjøre den samme flyvning som +vi har uttænkt.» + +«Men hvad er det det gjælder?» Det var Longley som spurte. «Naa ja,» +tilføiet han raskt, «jeg husker nu at du jo ikke har lov til at fortælle +mig det.» + +«Men,» sa Dale eftertænksomt, «jeg tror igrunden ikke det kan gjøre +noget at fortælle dere det. Gevinsten for vinderen i denne lille +forretning er saan et par millioner pund. Det er det hele.» + +Kerr plystret og blunket med øinene. Longley røkte med en meget +tankefuld mine et par minutter. Saa sa han rolig: «Husker du den bilen +vi hørte paa veien her for en stund siden, Dale?» + +Dale nikket. + +«Mon ikke det skulde ha været tyvens?» tilføiet Longley. + +«Ved Jupiter! Jeg tror du har ret, gutten min!» ropte Dale. + +«Men hvis det var ham, kan vi saa ikke faa stoppet ham et eller andet +sted?» spurte Kerr. + +«Uheldig at vi ikke kan beskrive bilen,» bemerket Longley. + +«Nei, men takket være Jenkins kan vi jo gi en temmelig nøiagtig +beskrivelse av manden,» sa Dale. «Jeg ringer øieblikkelig op til +politiet, og fortæller hvad vi vet. De kan saa sende underretningen +videre og faa bilen stoppet. Det er ialfald en chance for det.» + +De andre nikket samtykkende. Og snart stod Dale og talte med +politi-inspektøren i Kempston, en liten by som laa en 14-15 km. derfra. + +Mens Dale telefonerte, gik Kerr paa opdagelse i værelset ved siden av, +og kom tilbake med en flaske brændevin, som de hadde der i tilfælde av +ulykkeshændelser. Han paastod at Jenkins trængte litt. + +Kerr hadde ogsaa gjort en opdagelse derinde, og denne meddelte han +Longley mens Dale telefonerte. + +«Der staar et vindu aapent derinde,» hvisket han. «Det er brutt op. Saa +der er altsaa fyren kommet ind.» + +Imidlertid stod Dale ved telefonen. Og efter at ha git en hurtig +beskrivelse av tyven, hørte de ham forbauset rope: «Hvad? Ved Jupiter! +De sier ikke det?» + +Meddelelsen blev øiensynlig gjentat av inspektøren. Dale lyttet mer og +mer forbauset. Saa la han røret væk og vendte sig til de andre. + +«Dette slaar rekorden,» erklærte han. + +«Hvad er det nu da? Sandelig en anstrengende nat,» sa Longley. + +«Dere vil neppe tro det,» svarte Dale; «men politiet hadde alt faat +signalementet til den foregivne tjener før jeg ringte dem op, og var alt +ivei med at lete efter ham.» + +«Men hvorfor?» spurte Kerr. + +«Det er netop pointet,» svarte Dale. «De er efter ham for et tyveri hos +Sir Ralph Girdlestone.» + +«Men --» avbrøt Longley. «Aa nei, hvad kan det nytte at spekulere paa +dette. Det er det rene mysterium.» + +«Ja, det er en ganske eiendommelig historie,» var Dale enig i. «Denne +tjeneren staar uten tvil i forbindelse med den tyske kjeltringen som +først hadde prøvd at faa tak i Sir Ralphs hemmelighet. Efter at ha hørt +vor samtale igaaraftes, maa han ha bestemt sig til først at bestjæle Sir +Ralph, og saa komme hit og bryte ind hos mig. Jeg vil rigtig haabe at +han ikke har stjaalet noget hos Sir Ralph som gir ham nøkkelen til vor +hemmelighet. Har han det, saa avhænger alt av om vi faar tak i ham.» + +Kerr avbrøt ham pludselig: «Hør!» + +De lyttet alle; og i nattens stilhet hørte de tydelig en automobil nærme +sig fabrikken. + +«Hvem i alverden --?» ropte Dale. Han og Longley løp ut gjennem gangen, +mens Kerr blev tilbake hos Jenkins. + +Idet de naadde ytterdøren, skinte lygterne fra en stor sekscylinders- +motor like i øinene paa dem. Den stoppet like utenfor døren, og en +mand sprang ut. + +«Er det Dem, Dale?» + +«Ja, det er. Er det virkelig Sir Ralph Girdlestone?» + +«Ja,» svarte han og kom nu bort til de to andre og hilste smilende paa +dem. «Jeg hadde alt lagt mig, men fik ikke sove. Først prøvde jeg +naturligvis at faa fat i Dem i telefonen, men forgjæves. Og da jeg ikke +vilde vente til imorgen, bilet jeg likesaa godt herover.» + +De tre mænd gik indover til kontoret. + +«Jeg saa det lyste her da jeg kjørte ned fra hovedveien,» sa Sir Ralph. +«Jeg maa si dere arbeider langt utover. Hvad betyr det egentlig?» + +De var nu kommet ind paa kontoret. Sir Ralph fik øieblikkelig øie paa +Jenkins, som fremdeles sat der i Dales stol, blek og med bandage over +hodet. + +«Hvad i alverden betyr dette, Dale?» spurte han overrasket. + +Dale smilte litt morsk, tændte en cigaret og svarte saa rolig: «Det +betyr bare det, Sir Ralph, at Deres korrekte, respektable tjener, han +med træ-ansigtet og det omtalte kast med øiet, har gjort os den ære at +avlægge os en uvelkommen visit.» + +Sir Ralph fór forbauset og ærgerlig op. + +«Og ikke det alene,» fortsatte Dale, «men han slutter sin natlige visit +med et mordforsøk paa min vaktmester her, for saa at forsvinde med vore +tegninger til det store aeroplan som vi diskuterte efter middag hos Dem +forleden aften. Det er muntert, ikke sandt?» + +«Store himmel!» Sir Ralph satte sig, stum av forfærdelse. + +«Og nu har vi netop hørt fra politiet,» tilføiet Dale, «at denne +interessante herre ogsaa har bestjaalet Dem.» + +Sir Ralph nikket mørk. + +«Kanske De vil berette hvad der er hændt hos Dem, saa kan vi sammenligne +begivenheterne,» sa Dale. + +Sir Ralph tok sig sammen. + +«Godt. Da jeg kom hjem fra en tur iaften, fortalte de andre tjenere mig +at denne humbugmakeren av en opvarter ikke var at finde noget sted. Jeg +lot gjøre forespørsler og ventet en stund, men væk var han. Det var mig +først aldeles ubegripelig. Men da han fremdeles ikke var at finde, +begyndte jeg at bli mistænksom. + +Saa gik jeg ind i biblioteket. Men jeg skulde fortalt, Dale, at like før +De kom over til mig, hadde jeg studert et visst dokument og et visst +tegn -- for at opfriske min hukommelse i anledning av det vi snakket om +-- De vet. Godt, da jeg nu igjen kommer ind i biblioteket, og gaar og +studerer paa hvad denne fyrens forsvinden skal bety, finder jeg lokket +paa min pult splintret og brutt op. Og en liten privat skuffe hvor jeg +gjemte disse ting, var aldeles i stykker, og -- hvad der er det +vigtigste -- baade skrivelsen og det «tegn» som jeg hadde der, var +borte.» + +«For en fuldblods kjeltring!» ropte Dale. «Noksaa rimelig at jeg hadde +mistillid til ham straks.» + +«Det hadde jeg ogsaa til en viss grad,» sa Sir Ralph. «Naa ja, det er +ikke stort mere at fortælle. Jeg hørte av de andre tjenere at fyren +hadde telefonert til London, og da lukket sig omhyggelig inde i +telefonrummet, saa ingen skulde høre ham. Saa De skjønner det er en +hyggelig bande vi har faat med at gjøre, Dale.» + +«Saamen, ja. Men nu kommer hovedsaken, Sir Ralph, hvilken værdi hadde de +ting han stjal fra Dem?» + +Istedenfor at svare, saa Sir Ralph spørgende paa Kerr og Longley, uviss +om han kunde tale frit ut. + +Dale forstod, og kom ham til hjælp ved høitidelig at forestille sine to +venner for ham. + +«De er mine intime venner, Sir Ralph. Og foruten at være mine kolleger +og bedste hjælpere i mit arbeide, vil de begge følge os paa den reise vi +har snakket om. De kan ha fuld tillid til dem.» + +Men nu kom vaktmesteren paa benene. + +«Jeg forstaar De vil være alene,» sa han til Dale. «Jeg er meget bedre +nu, saa jeg rusler over til mig selv. Jeg er bare litt sjaber endnu. +Imorgen er jeg like god igjen.» + +Kerr tilbød at følge ham, men det vilde han ikke høre noget om. «Jeg +staar udmerket paa mine egne ben nu; og paa hjemveien gaar jeg indom den +andre vaktmesteren, Richardson, og faar ham til at ta resten av +nattevakten for mig.» + +Dermed gik han. + +«Nu, Sir Ralph?» sa Dale. + +Sir Ralph saa meget alvorlig ut da han sa: «Idet jeg forklarer hvad jeg +nu vil gjøre, viser jeg Deres to venner den mest absolute tillid, Dale.» + +Baade Kerr og Longley nikket alvorlig. + +«Godt,» fortsatte Sir Ralph, «hvad den skurken har stukket sig bort med, +er hverken mer eller mindre end hele nøkkelen til opdagelsen av +skatten.» + + + + +KAPITEL V. + +Et kapløp med tiden. + + +«Ved Jupiter! saa ilde trodde jeg ikke det hadde været,» ropte Dale. + +«Jo, det er nok saa,» fortsatte Sir Ralph. «Men jeg kan kanske gjøre alt +litt forstaaeligere for Dem, hvis jeg fortæller Dem de stjaalne sakers +historie. Jeg maa bare først for Deres to venners skyld gi et litet +resumé av den historie som jeg alt har fortalt Dem, Dale.» + +Dette gjorde han ogsaa med prisværdig korthet, mens Kerr og Longley +hørte paa med den største interesse. Efterat de saa hadde opfattet det +væsentligste, fortsatte han: «Noget av det værste er, at blandt det som +blev stjaalet fra min pult, var et litet, temmelig daarlig tegnet kart, +og en rar, gammeldags ring. + +Disse ting var blit overlevert mig av min far, til ham av hans far, og +saaledes fra slegt til slegt. Hvad det kartet viste, var en viss del av +Syd-Amerikas nordøstlige kyst, like ved mundingen av floden Omano. Paa +kartet var avtegnet en pil som pekte øst-nord-øst. Saa var der en +primitiv tegning av en ø med et høit fjeld i midten. I et hjørne av +kartet var skrevet: «Øen og fjeldet.» Under dette stod navnene paa de +steder og folk hvor de fire «nøkler» til skatten var at finde. + +Hvad nu den stjaalne ring angaar, saa er den en vegtig, glat guldring. +Øverst paa den er en rund plate, hvor der er indridset et gammeldags +skib, kanske det som gamle Granit-Girdlestone selv førte. Men jeg +glemmer et punkt. Den ring min foregivne tjener stjal, er ikke +originalen som Granit-Girdlestone overleverte os. Min bedstefar beundret +nemlig saa den originale ring, at han vilde ha den paa bestandig. Men da +han ikke vilde risikere at miste den, fik han gjort en udmerket kopi av +den, som han brukte istedet. Og denne er det som er stjaalet. Kopien er +saa lik originalen, at det er umulig at kjende dem fra hverandre. Men +originalen er altsaa indelukket i mit jernskap.» + +«Muligens har dette nogen betydning,» bemerket Longley. «Men vilde De +fortælle os, Sir Ralph, hvilken rolle ringen spiller i denne affære?» + +«Naturligvis. Hør her historien om de fire «nøkler»,» svarte Sir Ralph. +«Allerførst maa dere vite, at da de første indehavere av disse «nøkler», +eller stikord, døde, overgav de dem til sine nærmeste slegtninger, og +saa videre nedover. Men naar et familienavn utdødde, og «nøkkelen» gik +over til en mand med et nyt navn, maatte dette meldes til den som paa +den tid var familiens overhode. + +Saa maa dere ogsaa vite, at ingen av de fire som har «nøklerne», vet +hvad betydningen av dem er. De aner ikke at det gjælder en skjult skat. +De gjør simpelthen bare hvad deres forgjængere har instruert dem om.» + +Sir Ralph gjorde en pause for at faa tændt en cigar, fortsatte saa med +et lettelsens suk: «Gudskelov, nu er jeg snart ved slutten av denne +lange historie. Da min far overgav mig disse papirer, stod saken med +hensyn til «nøklerne» slik, at først maatte man til en sjøby som heter +Murkat ved Onam-bugten i Arabien. Den mand som her har «nøkkelen», heter +Laroche og driver handel der ved kysten. + +For at faa den anden «nøkkel», maa man finde eieren av en del rismarker, +en mand ved navn Hermann, som skulde bo paa et litet sted som heter +Komataja i den nordlige del av øen Sukara i det Indiske Hav. Nøkkel nr. +3 befinder sig paa en øgruppe kjendt under navnet Rigi i det sydlige +Stillehav. Og en mand ved navn Jensen bor der i en liten by eller +landsby, Sura, og er indehaveren av denne «nøkkel». Jeg vet intet mer om +ham end hans navn. + +Og saa er vi kommet til den sidste «nøkkel». For at faa den maa man til +byen San Frananco paa Kalifornia-kysten. Og her heter manden +Montgomery.» + +Dale, Longley og Kerr hadde med den største opmerksomhet hørt paa alt +dette. + +Dale spurte: «Men hvad maa man saa gjøre for at faa disse mennesker til +at aabenbare sin hemmelighet?» + +«Det er sandt, det har jeg virkelig glemt at fortælle,» sa Sir Ralph +smilende. «Men det er snart fortalt. Naar man finder manden, sier man +bare til ham: «Øen.» Saa svarer han: «Hvad saa?» Saa fortsætter man: «Og +fjeldet.» Dertil svarer han: «Hvor er tegnet?» Saa viser man ham ringen, +og -- hvis han er tilfredsstillet, sier han det ene ord som er hans del +i «nøkkelen». Har man saa faat alle fire ord, saa reiser man til øen, +og der -- saa fortæller familiesagnet ialfald -- vil disse fire ord +aabenbare hemmeligheten.» + +«Har nu virkelig denne kjeltring av en opvarter alle disse oplysninger +angaaende «nøklerne»? Er De viss paa det?» spurte Dale. + +«Ja, alt hvad jeg har fortalt her, finder han i de stjaalne papirer.» + +«Men han har altsaa ikke den originale ring. Det er jo en trøst,» mente +Longley. + +«Ganske vist,» svarte Sir Ralph, «men kopien er aldeles lik originalen; +jeg har nøie undersøkt dem begge.» + +Kerr mente at den eneste chance de hadde, var at faa fyren grepet før +han blev færdig til at komme avsted. Han reiste rimeligvis over til +fastlandet. + +Det trodde ogsaa Sir Ralph, men var bange for at der ikke var stor +sandsynlighet for at faa grepet ham. Politiet hadde rigtignok hans +signalement, men ingen visste hvordan den bil saa ut som han var +forsvundet i. Han var naturligvis godt forklædt, og desuten hadde han +hjælp av en mægtig bande; det var der ingen tvil om. + +Sir Ralph skiftet nu samtaleemne og spurte Dale om hvor stor værdi de +stjaalne papirer hadde. + +«Ja, nu faar jeg ogsaa fortælle min historie,» sa Dale smilende. +«Naturligvis har manden, da han hørte os snakke sammen om dette, bestemt +sig til at faa fat i mine tegninger til aeroplanet sammen med hvad han +vilde røve fra Dem. Hvis der staar en mægtig svindlerbande bak ham, saa +tviler jeg ikke paa at de vil kunne bygge en stor flyvemaskine efter de +tegninger han har stjaalet, og saa prøve at faa skatten før os.» + +«Det samme tror jeg,» sa Sir Ralph. «Saken er nu om de stjaalne utkast +er fuldstændige nok.» + +«Ja, de er fuldstændige, forsaavidt det gjælder den første flyvemaskine +av Longleys nye type,» svarte Dale. «Men senere har han forbedret den +noget og har laget nye utkast. Begge aeroplaner er like hvad selve +skroget og den almindelige konstruktion angaar; men der er en forskjel. +Paa den sidste, som Longley har tegningerne til, er der en ny opfindelse +med at «reve» vingerne, saa det blir større fart. Og vi er overbevist om +at dette system er bedre end det paa den første. Det er sikkert at nr. +2 av disse aeroplaner maa kunne flyve betydelig fortere end det første.» + +Longley fremhævet at dette jo var en vigtig forskjel. + +Naturligvis var det saa, mente Sir Ralph, da det jo betydde, at om denne +banden ogsaa bygget et aeroplan, saa vilde ikke det komme saa hurtig +frem som Longleys. + +«Netop,» sa Dale, «og om det kommer til et kapløp efter den skjulte +skat, saa vil vi ha den fordel at ha det hurtigst gaaende aeroplan.» + +«Naturligvis skjønner disse skurkene at de ikke har nogen utsigt til at +komme før os med jernbane eller dampskib, saa de er temmelig nødt til at +bygge et aeroplan. Men tror De at de kan faa gjort det noget sted, +Dale?» spurte Sir Ralph. + +«Det tror jeg nok. Rimeligvis tar de sine stjaalne tegninger med til +Paris, og faar flyvemaskinen sat sammen der.» + +Longley bragte et nyt spørsmaal paa bane: + +«Har De nogen idé om, Sir Ralph, hvor lang reise vi er nødt til at gjøre +for at faa disse «nøkler», komme til øen og saa tilbake igjen?» + +«Jeg har bare saa omtrentlig regnet det ut; men jeg skulde tro at hele +reisen skulde bli 25 000 engelske mil.» + +Kerr plystret, og hans rynkede ansigt blev et eneste smil: «Det var ikke +daarlig,» mumlet han. «Med andre ord en verdensomflyvning? Det var noget +for mine motorer at prøve sig paa.» + +«Det næste spørsmaal blir nu hvor snart vi kan faa aeroplanet færdig. +Hvad sier De til det, Dale?» spurte Sir Ralph. + +«Det spørsmaal kan Kerr og Longley bedst svare paa. Hvordan er det med +selve motorerne, Kerr?» + +«De to vi tænker paa at bruke, de nye paa 750 hestekræfter, er jo +færdige alt.» + +Dale saa nu spørgende paa Longley, som sat fordypet i tanker og røkte. +Efter litt betænkning sa han: «Med de hjælpemidler og den arbeidsstok vi +har, tænker jeg vi skulde være istand til at faa konstruert selve +flyvemaskinen paa, la os si tre uker. Ikke sandt, Dale? Men da maatte vi +ogsaa arbeide under høitryk.» + +«Naturligvis. Og saa er det altsaa at sætte det hele sammen; det vilde +ta omtrent en uke, antar jeg?» + +«Noget slikt, ja,» svarte Longley. + +«Den kunde altsaa bli færdig paa en maaned?» spurte Sir Ralph. «Vi er nu +i slutten av juni, og skulde altsaa kunne være færdige til at komme +avsted sidst i juli?» + +«Ja. Men vi maa ikke glemme at en slik flyvemaskine maatte være +ordentlig prøvet før vi satte avsted paa en saan reise med den,» sa +Dale. + +«Ja, det hadde jeg ikke tænkt paa,» indrømmet Sir Ralph. «Men si mig nu +hvilke utsigter De tror de andre har til at faa bygget sin flyvemaskine +i en fart?» + +«Det faar de gjort i Frankrike,» mente Kerr. + +«Tegningerne er saa absolut i orden, saa det vil være lettere og +hurtigere for dem at bygge den flyvemaskinen end den vi skal ta fat +paa,» tilføiet Longley. «Mens de har sine tegninger aldeles færdige, +blir vi nødt til at gjøre et par nye til nogen smaa forandringer i vor. +Og det vil jo spille en stor rolle hvem som blir færdig til at starte +først.» + +«Det er jeg enig med Longley i, Sir Ralph,» bemerket Dale. «Men De kan +være aldeles tryg for at vi skal arbeide dag og nat for at bli færdige. +Og om vi ikke kan bli færdige før disse kjeltringerne, saa skal vi +ialfald komme avsted samtidig med dem.» + +«Godt,» sa Sir Ralph. «Det glæder mig meget at høre Dem forsikre dette.» + +«Og saa faar vi ikke glemme at vor flyvemaskine gaar hurtigere,» trøstet +Dale. + +«Ja, det er et vigtig punkt,» sa Sir Ralph. «Men, à propos, kan de andre +skaffe en flink flyver til sit aeroplan?» + +«Det vil ikke være vanskelig,» mente Dale. «En utlært flyver -- og det +er nok av dem utenlands -- vil kunne styre aeroplanet udmerket. Det vil +ikke være vanskelig at styre et slikt --» Her avbrøt telefonringning +dem. + +Dale tok imot. + +«Det er fra politiet i Kempston,» meldte han. «De har fundet en forlatt +automobil paa en vei utenfor London. Fuldmægtigen tror det maa være den +bil vor mand er reist med. Men der er uheldigvis ikke noget spor av +manden selv. Og saa, Sir Ralph, sier han at de har gjort forespørsler +efter den forretning som De gav dem adressen til, det sted hvor den +foregivne tjener hadde faat sine attester fra. Men det gatenummer +eksisterer ikke.» + +«Det kunde jeg tænke. Alt sammen er bare bedrag. Jeg har nok været +altfor godtroende. Men fyren spilte sin rolle saa godt, og alt syntes at +være i den skjønneste orden.» + +«Formodentlig har han forlatt bilen, da han skjønte politiet vilde være +paa jagt efter den, og har saa tat et tidlig morgentog til London. Jeg +er ræd de har tapt sporet av ham nu,» mente Dale. + +«Jaja; saa er det klart at vi ikke har andet at gjøre end at se til at +faa vor flyvemaskine færdig saa snart som mulig og se at vinde paa disse +kjeltringerne,» sa Sir Ralph. + +«Netop,» svarte Dale. «Vi vil arbeide under høitryk; det kan De lite +paa. Vi er absolut likesaa ivrige som Dem, Sir Ralph.» + +«Det er vi,» forsikret Longley og Kerr. + +«Godt; saa har jeg bare igjen at si at jeg maa faa lov til at bære +ekstrautgifterne ved dette hastverksarbeide.» + +Dale vilde protestere; men Sir Ralph holdt paa sit. Og dermed var den +sak avgjort. + + * * * + +Og nu begyndte et kapløp med tiden i de store aeroplanverksteder paa +Langley-sletten. Hastverksarbeider var blit utført der før ogsaa, naar +flyvemaskiner skulde være færdige til de store kapflyvninger. Men noget +saa voldsomt som dette hadde de aldrig været ute for. Der blev arbeidet +dag og nat i alle verksteder. Alle mulige hjælpemidler blev anvendt for +at spare tid. Ekstrabetaling og tantième for hurtig arbeide blev utdelt +med ødsel haand. Alt andet arbeide blev sat tilside, og alle +bestræbelser gik ut paa dette ene. + +Dale, Longley og Kerr sparte ikke sig selv; de arbeidet likesaa haardt +som sine folk, undte sig neppe tid til at spise. + +Saaledes gik dagene, altfor hurtig, syntes Dale. Men det var ingen tvil +om at de gjorde storartet fremgang, det var de alle tre enige om. Om 14 +dage vilde alle de vigtigste dele av maskinen være færdige til at sættes +sammen. Og nøiagtig to uker og to dage efter kom Kerr ind paa Dales +kontor og sa at motorerne var færdige til at sættes ind. Hele hans +arbeidsslitte ansigt var et eneste triumferende smil. + +Samme dag var ogsaa propellerne færdige og sat ind i maskinhallen, hvor +alt skulde sættes sammen. + +Saa den følgende morgen, efter at ha konferert med Longley og Kerr, og +efter nøiagtig at ha inspicert alt det færdige arbeide, telefonerte Dale +til Sir Ralph, at aeroplanet, ifølge deres løfte, skulde staa fuldt +færdig til eftersyn en maaned paa dagen fra arbeidet var begyndt. + +Og Sir Ralph telefonerte straalende sine lykønskninger tilbake. + + * * * + +Tre uker præcis fra den dag arbeidet var sat igang, bragte +arbeidsstokken alle de forskjellige dele fra de mange verksteder ind i +maskinhallen, hvor alt det hittil færdige laa. + +Under tilsyn av Dale, Longley og Kerr tok saa duelige mænd fat paa det +vanskelige arbeide, og den store flyvemaskine begyndte litt efter litt +at anta skikkelse. Det var imponerende at se den for hver time bli +større og større, mens en hel hær av arbeidere sværmet under, over og +omkring den. Ikke et øieblik spildtes, og dog blev alt arbeide gjort paa +det alleromhyggeligste. + +Og saa kom den dag tiden var utløpet. Dale gik tidlig om morgenen til +sit kontor, og hadde neppe tat plads ved skrivebordet, før telefonerne +fra alle de forskjellige verksteder begyndte at kime. + +Den første i telefonen var Kerr, som hadde arbeidet hele natten med en +ekstra stab av arbeidere. + +«Jeg er glad ved at kunne melde at alt er færdig.» Han hørtes litt træt. +«Vi har holdt tiden, som vi lovte.» + +«Ved Jupiter! det er storartet!» Dale var begeistret. «Men nu er du saa +god du har dig iseng, kjære Kerr. Jeg ringer øieblikkelig op til Sir +Ralph.» + +«Ja, her er jeg,» svartes der straks. «Naturligvis vet jeg at nu er +maaneden ute. Jeg kunde ikke godt glemme det. Jeg hadde ogsaa tænkt at +komme over i eftermiddag. Ikke netop fordi jeg ventet at finde alt +færdig. Jeg er bange De har tat for meget paa Dem --» + +Dale avbrøt ham triumferende: «Hvis De kommer i eftermiddag, skal De +finde aeroplanet med hver eneste liten ting i orden.» + +«Godt!» var alt hvad Sir Ralph svarte. Men der laa adskillig uttryk i +det ene ord. Dale smilte da han la hørerøret ned. + + * * * + +Det var en deilig eftermiddag Sir Ralph kom kjørende for at bese den nye +flyvemaskine. Solskinnet strømmet ind gjennem de høie vinduer i den +store hal hvor den stod opstillet, idet han kom ind sammen med Dale, +Kerr og Longley. + +Sir Ralph blev staaende aldeles maalløs da han fik se aeroplanet. Men +saa ropte han: «Dette _er_ et herlig syn, Dale!» + +De fire mænd stod aldeles stumme en stund og stirret paa dette storverk +av menneskelig geni. + +Sir Ralphs første indtryk var overvældende. Saa fæstet han sig ved de to +store, vidt utspredte vinger, vel hundrede fot fra spids til spids. +Mellem dem, løpende spidst ut til de bakerste styreflater, den lange, +elegante, rørformede gondol. Baugen var avrundet, men mot agterenden +smalnet den av i en fin spids. Alt paa skroget hadde en fin, sølvgraa +farve; og Sir Ralph la merke til at det var skjæret fra alle de +metalplater det var overtrukket med, som gav det denne farve. Under den +forreste del av gondolen var understellet med ski og hjul. Under den +spidse agterende var smaa meier. + +«Udmerket! Udmerket!» ropte Sir Ralph. Han fandt ikke ord til at +uttrykke sin beundring, men den stod tydelig at læse i hans ansigt. + +«Kom nu først med og se flyvemaskinen forfra,» sa Dale og tok ham under +armen. + +De gik alle foran aeroplanet, saa de hadde baugen midt imot og over sig. +Understellet hævet skroget 20 fot over jorden. Sir Ralph la ogsaa merke +til at spidsen av baugen stak frem litt foran vingerne. Paa oversiden av +gondolen, akkurat i forkant og mellem bæreflaterne, var en lav, +klokkeformet kuppel. Det var styretaarnet, som var forsynet med smaa, +tykke speilglasruter, forat man skulde ha fri utsigt til alle kanter. +Like nedenfor kuppelen, fæstet til yttersiden av gondolen, var en mægtig +lyskaster, som kunde styres derfra. + +Da Sir Ralph hadde iagttat alt dette, vendte han sig til Dale og sa +rolig: «Vet De hvad, dette er det fineste arbeide jeg har set i mit liv, +og jeg skulde da ha set litt av hvert paa dette omraade ogsaa.» + +«Jeg er glad, ja, vi er alle glade for at De har faat et saa fordelagtig +indtryk, Sir Ralph,» svarte Dale. + +«Men nu maa De forklare mig alt om aeroplanet,» sa Sir Ralph. + +Dale lo. «Det var en voldsom ordre! Men det jeg selv ikke har greie paa, +faar Kerr og Longley forklare. Et kjært arbeide for os alle. Ikke sandt, +gutter?» + +«Vi har jo levet sammen med denne flyvemaskinen hele maaneden, da,» sa +Longley smilende. + +«Og har nogen ret til at være stolt av et arbeide, saa har dere det,» +erklærte Sir Ralph. «Tænke sig til dette aeroplanet oppe i luften!» Han +stirret beundrende paa det. «Men fortæl nu, Dale.» + +Flyveren begyndte: «Det første jeg vil fortælle, er at vi har bygget +aeroplanet helt igjennem av metal. Da det var saa stort og av en aldeles +ny type, bestemt til at gaa meget hurtig, vilde træ ikke være tjenlig. +Det vilde være upaalidelig. Saa fik vi fremstillet et særlig let metal, +og har bygget alt av det. Det er en blanding av aluminium, kobber og +flere andre metaller. Det er næsten saa let som aluminium, og er +allikevel saa sterkt som staal.» + +«Det maa være et fremskridt,» mente Sir Ralph. «Istedenfor de tynde +aeroplaner av træ og staaltraad har dere solide konstruktioner av metal. +Udmerket!» + +«Læg nu merke til bæreflaterne,» fortsatte Dale. «De ser at de likesom +alle andre aeroplanvinger er buet. Her efterligner vi en fuglevinge, og +opnaar saaledes at utnytte lufttrykket paa bedste maate idet vi stiger. +Paa grund av den sterke fart vi maa sætte paa, er dette med «buen» et +punkt vi har studert meget nøie. Og Longley forsikrer at vi nu har faat +den all right.» + +«Hvorfor har skroget denne avspidsede form?» spurte Sir Ralph. + +«Meningen er,» svarte Dale, «at faa en form som kan gaa gjennem luften +med den mindst mulige friktion. Luften gjør naturligvis motstand naar et +aeroplan farer fort gjennem den, derfor har vi søkt at utfinde en form +som byder mindst mulig motstand mot luften. Baugen er, som De ser, +temmelig rund. Hensigten hermed er, at luften av den avrundede forstevn +skal skyves hurtig til siden, der skal saa at si gjøres et hul i luften; +denne skal saa glide jevnt henover langs det sterkt avsmalnende skrog. +Enhver detalj maa jo nøie uttænkes paa forhaand naar man bygger et +aeroplan som dette. Og nu vil jeg be Longley forklare Dem det vigtigste +ved vor flyvemaskine, noget som er absolut nyt og uprøvet hittil. Jeg +mener vor opfindelse med at «reve» vingerne, saa vi kan mindske deres +omfang naar vi er i flugt, og saaledes opnaa en meget sterk fart.» + + + + +KAPITEL VI. + +Beskrivelse av aeroplanet. + + +Longley begyndte: + +«Det er ikke saa let at gjøre alt dette klart for Dem; men jeg skal da +prøve. Med et almindelig aeroplan, forstaar De, maa man overveie saavel +start og landing som flugten (gjennem luften). Sæt f. eks. at De bygger +Deres flyvemaskine med smaa bæreflater, den vil da opnaa en stor fart. +Det er alt godt og vel naar De først er oppe i luften; men det er om at +gjøre at komme dit op og at komme ned igjen. Jeg mener, hvis Deres +aeroplan er bygget som hurtigflyvende, saa kræves der ogsaa stor fart +for at det skal kunne bæres og løftes tilveirs av sine bæreflater, og +det vil uvilkaarlig ogsaa glide ned til marken med en svær fart. Dette +vil igjen i realiteten si, at flyvehastigheten mer eller mindre maa +rette sig efter den maksimalfart med hvilken man kan kjøre aeroplanet +henover marken uten fare for at det skal ødelægges eller slaa koldbøtte. +Det er temmelig vanskelig at la en flyvemaskine lande i sterk +glideflugt, hvis man ikke har en plads saa slet som et billardbord at +gaa ned paa. Og saa heldig kan man ikke altid vente at være.» + +«Jeg tror jeg forstaar Dem,» sa Sir Ralph. «De har søkt at komme over +denne vanskelighet ved at bygge en flyvemaskine som kan forandre farten +under flyvningen ved at ha forskjellige hastighetsutvekslinger som paa +en automobil?» + +«Netop,» svarte Longley fornøiet. «Hvad jeg hadde foresat mig, var at +faa istand et aeroplan som kunde stige ganske langsomt, og saa øke +farten ved at reducere bæreflaterne, indtil det har arbeidet sig op til +160 km. i timen. Men nu skal jeg vise Dem noget,» fortsatte han og førte +Sir Ralph rundt flyvemaskinen til de stod under en av de store utbredte +vinger. + +«Læg merke til,» sa han og pekte, «at paa den ytre vingespids spreder +metalribberne sig ut fra et knutepunkt i forkant av vingen.» + +«Som en vifte,» faldt Dale ind. + +«Rigtig,» sa Longley, og fortsatte saa: «Som De nu ser vingen, viser den +sig i hele sin utstrækning, færdig til at løfte flyvemaskinen op i +luften. Ønsker De at gjøre vingen mindre, kan dette utføres inde i +styrehuset med et haandtak, hvormed vingens vifteformede del foldes +sammen. Som De ser, glir alle ribberne let ind til hinanden.» + +«Ja, dette forstaar jeg,» svarte Sir Ralph, «men hvordan faar De gjort +dette mens flyvemaskinen er i luften?» + +«Det er let at forklare. Idet man stiger op, eller naar man vil flyve +langsomt, spreder man vingerne helt ut, som De nu ser dem. Men har man +naadd en passe høide og vil sætte fart paa, kan man litt efter litt +«reve» vingerne slik som jeg har forklart. Og naar saa bæreflaterne er +mindst, har farten naadd maksimum. Forklarer jeg tydelig?» + +Sir Ralph nikket. + +Nu var det Dales tur til at forklare hvorledes de smale horisontale og +vertikale vinger som var fæstet til agterenden av flyvemaskinen, styrte +dens bevægelser mens den var i flugt. + +«Det er meget simpelt,» sa flyveren. «Naar man vil stige eller synke, +er det bare at bevæge de horisontale vinger op eller ned. Dette har til +følge at agterdelen av flyvemaskinen svinger nedover eller opover, +hvorved lufttrykket mot bæreflaterne øker eller avtar. Og vil man styre +til siden, svinges bare de opretstaaende vinger paa samme maate som man +behandler roret paa et skib.» + +«Og saa var det fremdriften,» sa Sir Ralph. «Det er et vidunder hvordan +dere faar gjort alt dette indlysende for mig, som er fuldstændig lægmand +paa dette omraade.» + +«Godt,» sa Dale, «nu er vi kommet til selve motorerne; de er Kerrs +specialitet, saa nu trækker jeg mig tilbake.» + +Sir Ralph lo og vendte sig til Kerr: + +«Kom an, og belær mig De ogsaa.» + +Kerr smilte litt forlegen, kremtet og begyndte: + +«De ser, Sir Ralph, at vi har indrettet dette aeroplan til at drives av +to motorer. Jeg skal snart vise Dem disse. Vi tar kraften fra disse to +motorer og fører den ut i fire propeller. Den ene av motorerne driver de +to propeller som De kan se er fæstet paa hver side av hovedvingerne. +Og den anden driver de to andre som vi har fæstet nærmere skroget og +bakenfor vingerne.» + +«Vi har ikke sat propellerne like efter hinanden, fordi lufttrykket fra +den første da vilde hindre den andens arbeide,» forklarte Longley. + +Saa var det Dale igjen som forklarte Sir Ralph alt om understellet som +hele aeroplanet hvilte paa. + +«Det er ikke egentlig noget særlig at bemerke ved det,» sa flyveren. «Et +aeroplan maa jo for at rulle hen over marken ha hjul, og disse maa være +gjort fjærende for at dæmpe støtet ved landingen. Vi har naturligvis +bare maattet bygge alt meget sterkere her ogsaa for vort aeroplan. Men +vi har indført noget som jeg tror er meget heldig. Under flyvningen kan +man ved at bevæge et haandtak i styrehuset løfte hele understellet op +bakover langs skroget. Meningen med det er da naturligvis at mindske +luftens tryk mot flyvemaskinen naar den er i sterk fart.» + +Sir Ralph nikket forstaaende, og spurte saa om de nu kunde bese +aeroplanet indvendig. Det mente ogsaa Dale, da de nu hadde vist ham alt +væsentlig utvendig. + +De gik videre bak de store vinger og kom til en stige som var gjort av +samme lette graa metal som aeroplanet. Den førte op til en liten +skyvedør i selve skroget like agtenom vingerne. De klatret op ad stigen +og kom ind i et litet lavt rum oplyst ved et skylight. Midt paa gulvet +stod et bord med smaa stoler omkring, og rundt væggene var bekvemme +løibænker. Alt var laget av det samme lette metal. + +«Dette skal være vor spisestue, røkeværelse og dagligstue,» forklarte +Dale. «Det er ikke stort, men vi hadde jo ikke saa megen plads at avse. +Og dette aeroplanet vil komme til at flyve saa fort at vi aldrig behøver +at være ombord her saa længe om gangen.» + +Sir Ralph satte sig ned i en av de smaa stoler og saa sig om. + +«Bak os, saa at si i halen av skibet, er vore forraadskammere,» fortalte +Longley. + +«Hvor har De saa bensinen og oljen til motorerne?» spurte Sir Ralph. + +«I forenden av flyvemaskinen og i bunden har vi en række beholdere hvor +vi kan ha vort brændsel, og pumpe det op til motorerne eftersom det +trænges,» svarte Kerr. + +«Kerr mener virkelig,» sa Dale, «at vi skal være istand til at føre med +nok bensin for en 15000 km. uten at behøve at fylde beholderne. Vi skal +jo ha et meget litet mandskap, og desuten ha maskiner som bruker et +minimum av bensin.» + +Longley forklarte ogsaa Sir Ralph principperne med de smaa ventiler i +skroget, som skulde skaffe frisk luft i kahytten naar alle skyvedørene +og vinduerne var lukket. + +Derefter gik turen gjennem en liten skyvedør ut i agterenden av +flyvemaskinen, hvor der var et litet rum. Der stod paa en metalfot en +liten og temmelig uanselig kanon. + +«Du alverden!» ropte Sir Ralph. «Dette ser da ut til at være et +blodtørstig vaaben!» + +Dale lo, men forsikret at det var en meget fiffig indretning. «Den er +konstruert specielt for aeroplaner, og sender ut en eksploderende bombe +som har en meget lang skudvidde. Platformen som kanonen staar paa, og +manden som behandler den, kan ved hjælp av nogen apparater løftes op +gjennem en lem og komme op paa skroget. Der kan kanonen svinges rundt og +skyte i alle retninger. Longley er vor kanonér, og forstaar denne lille +kanon saa godt som nogen professionist.» + +«Naa ja, naturligvis,» sa Sir Ralph alvorlig, «vi kommer til at flyve +over mange slags rare land, saa det er sikkert klokt at De har tat denne +forholdsregel ogsaa.» + +«Tror nok det, ja,» svarte flyveren. + +De viste nu ogsaa Sir Ralph talerøret, som forbandt kanonrummet med +styrehuset foran i aeroplanet, forat de som styrte flyvemaskinen, kunde +instruere kanonéren, om det var nødvendig at skyte. + +Idet de fortsatte bakover i aeroplanet, kom de gjennem endnu en skyvedør +ind i soverummet. Her saa Sir Ralph et halvt dusin hyggelige smaa senger +som var skrudd fast i gulvet. Derfra kom man ind i det sidste rum, som +var meget rummelig og bestemt som oplagssted for alt det som var +nødvendig at ha med paa en saa lang reise. Ved siden av oplagsrummet var +et litet rum for traadløs telegraf. + +«Her har vi en ypperlig indretning som staar i forbindelse med den,» +forklarte Longley. Han viste frem en net liten mahogniæske. «Se paa +denne; den kan uten vanskelighet bæres i lommen, og er udmerket at ha +med, om nogen vil fjerne sig et stykke fra aeroplanet, f. eks. naar vi +gjør stans et sted. Han kan da, om det er nødvendig, kaldes tilbake ved +traadløst telegram fra kahytten her, naar han hører en summende lyd i +æsken.» + +«Overmaade sindrig,» sa Sir Ralph beundrende. + +Dale forklarte videre at der paa styreplatformen ogsaa var en klokke som +varskodde naar instrumentet her mottok et traadløst telegram. + +«Men hvad i al verden er dette?» ropte pludselig Sir Ralph. + +De andre brast i latter. + +«Jeg skjønte at De vilde bli forbauset over denne,» sa flyveren. «Men +det er virkelig en liten bil. Vi har hængt den op der, men kan fire den +ned gjennem en aapning i gulvet. Vi kunde jo nemlig naar vi lander ved +en av vore stoppesteder, være noksaa langt fra nærmeste by eller +landsby. I det tilfælde tænker jeg at en slik liten bil vilde være +letvint at svippe frem og tilbake i. Ikke sandt?» + +«Ja, vet dere hvad, gutter,» sa Sir Ralph, «det er da ikke den ting dere +ikke har tænkt paa! Sandelig minsandten om det er!» + +Det næste som blev vist frem, var en net liten elektrisk kokeovn, som de +kunde tilberede alle sine maaltider paa. Herfra gik selskapet til +maskinrummet, som var anbragt i forenden av skroget. Her var det +naturligvis Kerr som maatte til, og han gik da ogsaa øieblikkelig igang +med at fremvise sine to motorer. Begge hadde seks cylindre, stod ved +siden av hverandre paa et metalstillas, og repræsenterte hver en styrke +paa 750 til 1000 hestekræfter. De drev aeroplanets fire propeller. + +Kerr forklarte at begge motorerne sammen drev aeroplanet; men om den ene +av en eller anden grund skulde stanse eller bli ubrukelig, kunde den +anden gaa med sterkere fart, og kunde holde skibet i luften alene indtil +kameraten var blit reparert og færdig til at gaa paany. + +Mellem de to motorer saa Sir Ralph at maskinistens sæte var anbragt. +Foran dette var et instrument som stod i forbindelse med styrehuset, +og ved hjælp av dette kunde flyveren signalisere sine instrukser til +ingeniøren. Endvidere var der instrumenter som viste motorernes +omdreiningstal, og som maalte oljeforbruket. Like ved motorerne stod en +liten elektrisk dynamo, som tok sin kraft fra dem og oplyste hele det +indre av aeroplanet om natten. Lyskasteren fik ogsaa en del strøm fra +den, og den forsynte radiatorerne i alle rum med varme, da det jo var +nødvendig at motarbeide kulden i de forskjellige høider. + +Midt i maskinrummet var en let stige som førte op til en skyvedør, +anbragt ved siden av skylightet. Gjennem denne dør kunde man, om man +ønsket det, komme ut paa en liten indgjærdet platform bak taarnet. + +Dale og Longley førte saa Sir Ralph over til den platform hvor flyveren +skulde sitte. Den var anbragt like under taarnet, saa man maatte stige +nogen trappetrin op til den. Da Sir Ralph stod paa platformen, hadde han +den frieste utsigt til alle kanter gjennem vinduerne rundt taarnet. + +Dale forklarte hvorledes den som hadde ledelsen av aeroplanet, kunde +styre det under flyvningen. + +«Dette lille messinghjul er akkurat som et almindelig hjul paa +kommandobroen av et skib. Naar man dreier det til den ene eller anden +kant, svinger det rorene bak i aeroplanet.» + +«Og like foran manden ved hjulet,» tilføiet Longley, «er det kompas han +styrer efter. Læg ogsaa merke til en træramme like ved med et indfældt +kart over de landskaper man flyver over.» + +«Storartet!» ropte Sir Ralph beundrende. + +«Og her til venstre for styrehjulet,» fortsatte Dale, «ser De et par +metalhaandtak som stikker op av gulvet paa styre-platformen. Ved at +bevæge disse er det vi kan reve vingerne slik som Longley forklarte Dem, +og saaledes regulere farten. Ved hjælp av disse kan vi ogsaa hindre +aeroplanet i at gli til siden, hvis der kommer for mange vindstøt naar +det flyver langsomt. Her til høire er ogsaa to rat. Det ene styrer +høideroret og gjør at vi kan stige eller synke. Det andet er til at +trække understellet paa maskinen op eller ned.» + +«Og disse to smaa hjul?» spurte Sir Ralph, og pekte paa to ganske smaa +metalhjul som stod til høire for styrehjulet. + +«De styrer lyskasteren,» sa Longley. + +«Ved den ene side av kartet ser De en skive,» fortsatte Dale. «Den viser +hvor høit vi er i luften. Paa den anden side er en lignende skive som +angir farten, og viser hvor mange km. i timen vi flyver. Over kartet +hænger, som De ser, et ur som viser tiden vi har brukt til de +forskjellige steder paa en lang reise.» + +Sir Ralph erklærte paa ny at han aldrig i sit liv hadde set noget saa +fuldkomment i alle dele. + +«Apropos, Dale, naar tror De vi kan gjøre en liten prøvetur med +aeroplanet?» + +Dale svarte at det var nødvendig først at regulere motorerne ordentlig +mens aeroplanet stod i hallen, før de tok det ut til flyvning. I det +hele maatte alt arbeide endnu en gang nøie sees over. Men han mente at +de maatte kunne bli færdige til at prøveflyve om en ukes tid. + +«Godt,» sa Sir Ralph. «Det skulde undre mig om de elendige +konkurrenterne vore da skulde komme os i forkjøpet.» + +Dermed forlot de hallen. Sir Ralph vendte sig og sendte det vældige +aeroplan endnu et beundrende blik, før de gik ind paa Dales hyggelige +kontor. Og mens tobaksrøken indhyllet dem i sine graa skyer, diskuterte +de ivrig alle detaljer angaaende den lange reise. + +Dale hadde en hel samling karter fra de forskjellige dele av verden, +hvor de steder de skulde besøke, var merket med rødt blæk. Han bøide sig +over et av karterne og sa: «Se nu her, her er med prikkede linjer +avmerket vor første flugt. Vi passerer først Kanalen over til Frankrike, +saa til Tyskland og over de Bayerske Alper. Saa ser dere flyvelinjen +gaar over Lille-Asien og den Syriske Ørken, og derpaa over den Persiske +Bugt, Onambugten og det sydøstlige Arabien. Og her, Sir Ralph, er vort +landested, Murkat.» + +«Det ser svimlende langt ut naar man ser det slik paa et kart,» bemerket +Sir Ralph smilende. + +«Det er ogsaa langt,» svarte Dale, «ca. 5550 km.» + +Longley tok et langt drag av pipen og tok frem et andet kart, hvor han +hadde streket op deres næste flyvning. + +«Vi flyver over den Arabiske Bugt, saa et slag tvers over Indien, over +den Bengalske Bugt til øen Sukara. Det er -- ja, la mig nu se -- det er +utregnet; her staar det, vel 4200 km.» + +«Ved Jupiter!» satte Dale i. «Det er en temmelig flot distanse!» + +De andre nikket samtykkende. + +«Her er vor tredje trip,» sa Longley, som fremdeles studerte kartet. «Nu +har jeg --» hans sedvanlige sindsro syntes et øieblik at forlate ham -- +«dette blir en ordentlig flyvning! 8700 km.! Fra Sukara-øen ret over de +Ostindiske Øer til Ny Guinea, og saa tvers over havet til Rigi-øerne i +det sydlige Stillehav.» + +«Skal vi snakke om avstand, saa er den fjerde flyvning næsten likesaa +ilde,» sa Dale, som stod over et andet kart. «Det blir tilsammen ca. +8000 km. Den gaar fra Rigi-øerne ret over Stillehavet til San Frananco +paa kysten av Kalifornien. Men jeg ser jeg har sat et landingsmerke +omtrent halvveis over, paa Grandwich-øerne. Dette sted kan vi sætte os i +forbindelse med paa forhaand pr. telegraf, saa hvis vi behøver det, kan +vi komme ned der og ta ombord mere bensin.» + +«Det lyder beroligende,» erklærte Sir Ralph og gav sig nu til selv at +studere karterne. «Se her har jeg fundet vor femte tur. Her er San +Frananco ved mundingen av Omanofloden paa den nordøstlige kyst av +Syd-Amerika. Det blir næsten 7000 km. Og saa flyver vi naturligvis +videre i det nordlige Atlanterhav for at finde vor ø der.» + +«Og glem nu ikke,» tilføiet Dale leende, «at vi har en ganske pen +avstand at flyve over Atlanterhavet før vi kommer hjem igjen, efterat vi +er færdige med vore forretninger.» + +«Ja, det har De nok ret i,» sa Sir Ralph. «La os nu se hvad alt dette +blir med hjemreisen. Det blir over 40000 km.! En flyvning paa over 40000 +km. -- hører De det, Dale? Men kan virkelig et aeroplan gjøre saa lang +reise som dette uten at være nede mellem landingsstederne?» + +«Det nytter det ikke at spørre mig om,» svarte Dale. «Jeg flyver saa +længe som skibet vil gaa. Men det er vor ven Kerrs motorer som staar for +det hele.» + +Kerr smilte fornøiet og rullet sig en ny cigaret. + +«Hvad motorerne angaar, saa kan De stole paa dem. Om den ene skulde gaa +istykker, vil den anden holde det gaaende til den første blir reparert. +Det er praktisk talt umulig at de begge skulde bli ubrukelige paa én +gang. De forstaar, jeg vil hele tiden holde øie med dem.» + +«Jeg holder med Kerr,» sa Dale. «Jeg tror ikke vi behøver være bekymret +for hans motorer.» + +«Saa har vi spørsmaalet om at ta ind brændsel paa veien,» sa Longley. + +Dale mente ogsaa at det var et meget vigtig spørsmaal, som nok trængte +at diskuteres. + +Dale foreslog at de bedst kunde ordne dette spørsmaal ved paa forhaand +at ha telegrafert til forskjellige steder. Og han nævnte ogsaa de steder +hvor han trodde det var fordelagtigst at faa arrangert dette. + +Alle bifaldt hans forslag. Longley mente at de maatte ordne depoter for +olje slik at de aldrig behøvde at flyve mere end 16000 km. før de fik +fyldt sine beholdere. + +Kerr forsikret at aeroplanet kunde bære saameget olje om gangen, da de +ellers hadde let ballast. Det var jo egentlig bygget til at bære tolv +passagerer. + +«Men jeg har ogsaa tænkt paa noget andet,» sa Sir Ralph. «Vil Schultz og +hans bande være istand til at indrette sig paa en lignende maate med +hensyn til bensin til motorerne?» + +«Det er jeg bange for de kan,» svarte Dale. «Dette er netop noget de kan +lære av de stjaalne utkast.» + +Longley spurte om ikke de andre mente de burde undersøke litt om hvad +banden hadde fore. + +«Det har jeg virkelig tænkt paa,» svarte Sir Ralph. «Jeg har en agent i +Paris som gjør undersøkelser, hovedsagelig hos aeroplanbyggere. Men det +har ikke ledet til noget. Politiet er naturligvis ogsaa efter vor +foregivne tjener; men de er heller ikke kommet nogen vei.» + +«Det værste er,» bemerket Dale, «at der er saa mange steder rundt om i +Frankrike hvor der bygges aeroplaner, og hvor arbeidet med at sætte det +sammen kan gjøres i al stilhet.» + +«Og saa et sidste spørsmaal,» sa Sir Ralph; «hvor lang tid tror dere at +denne vor lille luftreise rundt jorden vil ta?» + +«Det er vanskelig at besvare,» sa Dale. «Men én ting er sikkert: der er +ingen grund til at tro at vi ikke gjennemsnitlig skulde kunne flyve 160 +km. i timen paa alle vore turer. Vi vil jo hele tiden holde os høit oppe +hvor vinden er roligst.» + +Longley sat en stund beskjæftiget med blyant og papir, og sa saa: «Jeg +skjønner virkelig ikke andet end at vi maatte kunne gjøre det hele, +opholdene ved stoppestederne iberegnet, paa, la mig si en 16-17 dage.» + +«Saa sandt jeg lever, dere tar pusten fra mig, gutter!» erklærte Sir +Ralph. «16-17 dage! Ja, kan vi gjøre turen paa den tid, saa skal vi +sætte en rekord som de røverne skal finde det temmelig vanskelig at +slaa. 16-17 dage! Det skal noget til for bare at fatte en slik tanke!» + + + + +KAPITEL VII. + +Den første flugt. + + +Hele den følgende uke tilbragte Dale, Longley og Kerr det meste av sin +tid i den store hal hvor flyvemaskinen stod. Time efter time prøvde Kerr +motorerne, og lyttet til hver lyd som kunde tænkes at bety at noget slog +feil og ikke var i orden. Han var ustanselig over og under dem naar de +var igang, utrættelig i at forvisse sig om at alt var som det skulde. + +Longley og Dale undersøkte likesaa ivrig alt paa sit omraade. Men +endelig kom dagen, den 26de juli, da alt var istand til en +prøveflyvning. Dale gik til telefonen og ringte op Sir Ralph: + +«Nu er det ikke andet igjen at gjøre end at faa aeroplanet ut av hallen +og gjøre en tur med det. Vil De komme over til os med det samme?» + +«Jeg flyver som en fugl,» svarte Sir Ralph og lo muntert. «Og slikt et +veir til at flyve i!» tilføiet han. + +Det var ogsaa en herlig sommermorgen; og da den svære flyvemaskine blev +trillet ut og stod ute, skinnende ny og fin i solskinnet med de store +vinger utspredt, var det virkelig et imponerende syn. + +Sir Ralph kom med en viss fart i en av sine smaa, lette biler, og blev +et øieblik staaende stille i stum beundring. + +Han fortalte dem at han om morgenen hadde hørt fra sin agent i Paris. +Og han berettet at for nogen uker siden var et stort parti av en let +metalblanding som bare bruktes til aeroplaner, bestilt hos et firma i +Paris. Men hvem som hadde kjøpt det, eller hvem det var sendt til, +visste man ikke. «Jeg skulde tro,» sa Sir Ralph, «og gjør ikke De ogsaa +det, Dale, at denne ordre viser at Schultz og hans bande bygger et +aeroplan?» + +Baade Dale og Longley var enige i at det saa slik ut. + +«Og saa har jeg et forslag at gjøre,» sa Sir Ralph. «Hvis ingen av dere +har noget imot det, saa vilde jeg gjerne at vor prøvetur idag skulde gaa +til Sandholme og tilbake. Det er et litet sted en 300 km. herfra, hvor +mine to gutter gaar paa skole. Idag slutter de netop skolen til +sommerferierne, og jeg synes det vilde være fornøielig at komme og hente +dem hjem med flyvemaskinen. Hvad sier De, Dale?» + +Dale lo og mente det var et morsomt paafund. For gutterne maatte det jo +bli deres livs stolteste oplevelse, og saa fik de anledning til at prøve +aeroplanet paa en passelig lang tur. + +Saa blev alt ordnet. Sir Ralph sendte bestyreren paa skolen et telegram +og meldte deres ankomst. + +Mens mekanikerne fyldte bensin i beholderne, indtok herrerne en munter +liten frokost paa Dales kontor, og gik saa over igjen til flyvemaskinen +som stod færdig til sin prøveflugt. Alle klatret saa op over stigen og +ind i aeroplanet. Kerr trak stigen op og lukket døren. + +Dale løp op paa styre-platformen, og Kerr indtok sin plads mellem begge +motorerne. + +«Færdig?» spurte Dale. + +«All right,» svarte Kerr. + +«Godt, saa starter vi,» sa Dale. + +Kerr sluttet tændingen paa motorerne, som straks begyndte med sagte +fart. Der var ingen rasling eller støi, bare en mægtig, summende lyd. + +«At motorerne gaar saa rolige ogsaa!» ropte Sir Ralph. «Jeg trodde de +skulde gjøre en pokkers støi.» + +«Kerr har faat dem til at tie,» svarte Dale. «Dette er noget andet end +de støiende motorer som bruktes i de første aeroplaner. De var til at +bli gal over.» + +Efter et signal fra Dale satte Kerr mere kraft paa motorerne, og fik +derved ogsaa propellerne igang. Sir Ralph saa ut gjennem taarnvinduerne +og fik se de fire propeller begynde at gaa rundt. + +Dale saa paa klokken. Den var akkurat halv tre. Saa flyttet han +haandtaket paa den lille maskintelegraf som var fæstet ved siden av +styrehjulet. En liten klokke ringte, og Kerr saa den røde viser paa +skiven foran sig svinge rundt, indtil den viste paa fuld fart forover. + +Øieblikkelig aapnet han tilførselsventilerne paa de store motorer, og +deres summen gik over til en høiere, mere intens lyd. Litt efter litt +lot han saa al kraften fra motorerne gaa over i propellerne. + +Sir Ralph, som hele tiden stod og saa ut, kunde nu ikke længer skjelne +propellerne, saa hurtig gik de, og paa samme tid følte han at hele +flyvemaskinen begyndte at bevæge sig fremover. Fabrikbygningen, som han +netop hadde set, forsvandt pludselig, og jorden under dem syntes at løpe +imot dem. Men der var ingen støting eller rysting; det vældige aeroplan +gik aldeles støtt. + +Dale saa, ved at regulere det instrument som viste farten, at den nu var +sterk nok til at de store vinger kunde løfte dem opover. Han bevæget +rattet for høideroret. + +Sir Ralph følte platformen under sig komme litt paaskjæve; det var det +hele. Men da han nu saa ned, syntes han jorden langsomt sank under dem. +Der var ingen slags voldsom bevægelse. Han hadde bare følelsen av at de +hang aldeles stille i luften, mens en ukjendt magt tvang jorden til at +falde ned under dem. En høist eiendommelig fornemmelse. + +«Den kom fint ivei, ikke sandt?» hørte han flyveren si. «Vi har hele +vingeflaterne ute nu, som De vet. Den stiger langsomt, ikke stort mere +end en 45 km. i timen. Jeg vil la den stige en stund endnu, og saa +svinge den i den retning vi skal gaa.» + +Han hadde et kart foran sig, hvor en rød linje viste retningen mot +Sandholme. + +De steg hurtig nu. Under sig saa de utstrakt hele Langley-sletten med +veien som et hvitt baand gjennem den. + +Dale saa igjen paa en av skiverne. «Tusen fot er høiden nu, saa nu +snur vi.» + +Han dreiet det lille messinghjul rundt. Sir Ralph følte en svak rysting, +og saa av jordens bevægelse under dem at de hadde begyndt at svinge +rundt. Langt borte kom en skog tilsyne, og det glitret i et vand som laa +der som et litet speil. Og idet de i en halvcirkel svinget rundt, fik +Sir Ralph et glimt av taket og piperne paa aeroplanfabrikken, og nu like +ret foran dem, ragende op over alle de andre bygninger, den store +maskinhal. + +«Den lystrer roret fint, ikke sandt?» spurte Dale igjen. + +«Min kjære ven, jeg har ikke ord for at uttrykke mine følelser,» svarte +Sir Ralph. + +Dale lo fornøiet, idet han stadig saa paa kompasset, derfra paa kartet, +og saa paa kompasset igjen, mens han dreiet styrehjulet frem og tilbake. + +Tilsidst sa han: «Nu har vi retningen, like paa.» + +Fabrikken blev borte under dem, og de saa hvor Langley-sletten endte i +tyk skog med fjeld bakom. Sir Ralph følte heller ikke at aeroplanet +bevæget sig fremover; det var fremdeles som om de hang i rummet, mens +jorden ganske langsomt, næsten umerkelig, bevæget sig under dem. + +Dale dreiet et av rattene. «Nu trak jeg op understellet,» forklarte han. +«Vi maa nemlig snart ha litt sterkere fart endda. Letvint maate at komme +avsted paa, ikke sandt?» spurte han. + +«Fredelig, det er ordet som uttrykker hvad jeg føler,» svarte Sir Ralph. +«Vi hænger her, ikke fæstet til nogen ting. Alt andet bevæger sig og +foretar sig noget, alle undtagen vi. En pudsig forestilling!» + +«Og allikevel gaar vi med en fart av 60-70 km. i timen,» svarte Dale. +«Men det er fordi aeroplanet er saa høit oppe fra jorden, at De ikke +føler hvor hurtig den farer.» + +Nu kom ogsaa Longley slentrende likesom tilfældig op paa platformen, +og saa ut som om han gik omkring og ruslet paa kontoret hjemme. + +«Jeg har netop tat mig en tur rundt og set over alt,» fortalte han Dale. +«Jeg hadde ventet mig meget av flyvemaskinen vor; men dette forbauser +mig, saa udmerket som alt gaar. Jeg synes den burde faa endda litt +sterkere fart.» + +Dale dreiet igjen litt paa et rat. Sir Ralph følte at aeroplanet rystet +let. Det var det eneste som viste at farten var blit sterkere. + +Longley smilte tilfreds og stoppet sig en pipe. + +«Jeg tror jeg vilde slippe den avsted endda litt fortere,» sa han igjen, +idet han strøk fyrstikken av. + +Dale dreiet igjen paa hjulet, mens Longley blaaste sine røkskyer ut og +stod sammen med Sir Ralph og saa ut av taarnvinduerne. + +«Hvad er dette?» spurte Dale. Der var kommet en ny lyd sammen med +motorernes summen, en slags søvnig fossedur, foraarsaget ved vindens +voldsomme fart mot vingerne og skroget. + +«Nu faar det være nok,» mente Longley. Dale saa paa viseren som angav +farten, og ropte: «Ved Jupiter! nu har vi næsten 150 km. i timen!» + +Dale saa ogsaa paa høidemaaleren. «To tusen fot, og vi stiger fremdeles +litt.» + +Panoramaet under dem tok sig storartet ut. Det var som et vældig, +ophøiet kart, hvor skogene stod i klumper og lignet smaa grupper av +leketøistrær, mens en jernbanelinje som en tynd, glinsende metaltraad +gik gjennem landskapet mil efter mil. + +«Prægtig veiviser for en flyver det der!» utbrøt Sir Ralph. + +«Ja, De kan saa si,» svarte Longley. + +«At vi gaar saa rolig,» sa Sir Ralph. «Jeg hadde trodd at vi maatte +rulle en smule. Men ikke spor av det heller. Støtt som hjemme i stuen +vor gaar vi.» + +Longley smilte. «Jeg hadde ventet at denne flyvemaskinen skulde ha god +balance; men jeg tilstaar at den har overrasket mig.» + +Sir Ralph nikket og forsikret at det var som at gaa paa dækket av en av +de store dampere. + +«Nu har vi naadd fem tusen fot,» meldte Dale. + +De andre nikket uten at vende sig om. De saa nu tydelig at de var +steget. Alt nede paa jorden var blit saa smaat. De store bygninger var +som prikker her og der i landskapet. En fin røk hang over en liten by +litt tilhøire for dem. Den saa fjern og ubetydelig ut. + +«Jorden er liten allikevel,» sa Sir Ralph smilende, «idetmindste naar vi +ser den fra slik en høide.» + +«Seks tusen fot,» ropte Dale. Sir Ralph saa ned og fik øie paa en fin +taake som svævet som et slør mellem dem og jorden. Det syntes at vokse +og brede sig utover. I et øieblik hadde det slettet jorden aldeles ut. +De fløt som paa en stor sjø i rummet. + +«Skyer,» sa Longley kort. «Vi holder paa at stige over dem nu, forstaar +De.» Derpaa vendte han sig til Dale: «Jeg tænker vi holder os her i +denne høiden nu.» + +De kunde endnu ha øket farten, da vingerne kunde «reves» litt mer, men +Longley mente det ikke var værdt paa den første prøvetur at drive den +til det yderste, ialfald ikke før paa tilbaketuren. Han foreslog at de +nu skulde slaa sig ned inde i kahytten en stund og gjøre sig det makelig +der. Sir Ralph satte sig ved bordet i en av de smaa stoler, Longley +strakte sig makelig paa en av løibænkene. + +Det lille rum var meget koselig. De følte saa godt som ingen rysten, +og det eneste de hørte, var motorernes summen og vindens susen forbi +aeroplanet. + +«Herlig!» erklærte Sir Ralph. «Tænke sig at vi er 6000 fot oppe og +styrter gjennem luften med en fart av 150 km. i timen! Og her sitter +vi likesaa komfortabelt som naar vi tar os en røk efter lunch +paa Girdlestone Hall, eller som i røkeværelset paa en stor +atlanterhavsfarer.» + +«Det er vidunderlig. Selvfølgelig,» svarte Longley. «Men vi +professionister begynder at se paa alt dette som noget helt naturlig og +virkelig. Vi vet at luften vil bli fremtidens slagne landevei, saa vi +sætter os ikke ned og falder i beundring over det mer. Det er jo altid +saa med dem som sitter midt oppe i en bevægelse; de har vanskelig for at +se det maleriske ved den.» + +«Det forstaar jeg nok,» sa Sir Ralph. «Men denne flyvemaskinen, og slik +som den flyver, er noget saa vidunderlig, at jeg har meget vanskelig for +at uttrykke hvad jeg føler.» + +Longley nikket forstaaelsesfuldt. De sat en liten stund tause og røkte. +Saa sprang Sir Ralph op: «Det var en idé! At jeg ikke har tænkt paa det +før!» + +«Naada?» + +«Jo, hvorfor kan jeg ikke ta begge gutterne mine med mig istedenfor at +la dem bli hjemme i ferierne?» + +Longley mente det nok kunde være en morsom plan; men de maatte jo huske +paa Schultz og hans komplot, som nok ikke vilde vike tilbake for noget, +naar det gjaldt at vinde paa dem. Saa de burde vel være litt forsigtige. +Det var jo en risiko ved at ta gutterne med. + +Det var det nok, mente Sir Ralph ogsaa. «Men jeg tror ikke vi behøver +tænke saa meget paa den. Deres far har utsat sit liv for fare rundt om i +verden, og de har desuten begge bestemt sig til at bli soldater. Jeg har +nok ogsaa tænkt paa at vi vil komme ut for litt av hvert fra professor +Schultz og hans kamerater. Men saadan en reise vilde jo være umaadelig +opdragende for gutterne, ikke sandt, Longley?» + +«Naturligvis; men la os drøfte saken med Dale.» + +De gik øieblikkelig til ham, og da han hadde hørt hvad det gjaldt, sa +han at han syntes det var en storartet anledning, som gutterne ikke +burde la gaa fra sig. «Ta dem med! Naturligvis er der risiko ved det, +men jeg haaber da vi skal kunne passe paa dem. Og om de to gutterne blir +med, vil det ikke gjøre stor forskjel i tyngden. En ypperlig plan synes +jeg det er!» + +«Det glæder mig uhyre at De ser det slik,» svarte Sir Ralph. Og dermed +var det bestemt at gutterne skulde være med. «Men det skal være en +hemmelighet,» sa han, «jeg vil la de smaa slyngler faa denne store +overraskelse i aller sidste øieblik.» + +Dale saa paa klokken. «Klokken er fire. Da maa vi være temmelig nær vort +bestemmelsessted. Si mig, Sir Ralph, De vet vel om der er noget i +nærheten av skolen som vi kan bruke som landemerke?» + +«Skolen selv er en stor, hvit bygning med et taarn i midten, og ligger +for sig selv i en park. Saa den skal jeg nok kunne kjende igjen.» + +«Det er udmerket,» svarte Dale. «Har De noget imot at holde utkik +gjennem taarnvinduerne? Vi flyver fremdeles over nogen skyer, men jeg +vil snart dale litt.» + +Sir Ralph stillet sig ved vinduet og stirret ut. + +«Apropos,» sa Dale, «mon der er et sted i nærheten av skolen hvor det +gaar an at lande?» + +«Like foran hovedbygningen er der en stor, aapen græsslette,» svarte Sir +Ralph, «netop hvad De behøver, skulde jeg tro?» + +«Udmerket! Vi burde kunne komme fint ned der.» + +Dale begyndte nu at styre aeroplanet litt nedover og at flyve nærmere +jorden, samtidig som han signaliserte til Kerr om at sagtne farten. Han +forklarte Sir Ralph hvorledes det var mulig med en slik flyvemaskine at +holde ret kurs i luften ved hjælp av kart og kompas. Krydsende nedover +gled aeroplanet tilsyneladende let og uten anstrengelse. Dale gav agt +paa høidemaaleren, og Sir Ralph saa hele tiden ut gjennem vinduet. +Pludselig ropte han at han kunde se jorden tydelig. + +«Vi er bare 3500 fot nu,» sa Dale, «jeg tænker --» + +Sir Ralph avbrøt ham: «Ret foran os! Sandelig er vi ret foran skolen. +Aldeles sikkert!» + +Dale bad Longley ta styrehjulet et øieblik, og gik bort til vinduet hvor +Sir Ralph stod. + +Like foran dem, men endnu langt borte, laa en liten hvit firkant +indfattet i grønt. + + + + +KAPITEL VIII. + +Ved Sandholme skole. + + +«Det der er skolen, den lille firkantede flekken,» sa Sir Ralph. Han og +Dale stod og saa ut av vinduet. «Til høire for den, over trærne, er +landsbyen og kirken. Jeg kjender mig godt igjen.» + +«La os se paa klokken,» sa Dale og vendte sig om. «Ved Jupiter! vi skal +være nede bare nogen faa minutter over de to timer. Det er ikke daarlig. +Tre hundrede km. paa vel to timer.» + +«Ypperlig!» erklærte Sir Ralph. «Jeg synes dere kan være stolte av at ha +styrt aldeles rigtig bare ved hjælp av kart og kompas. Og Kerr med +motorerne sine -- han burde nu ogsaa ha sin blomsterbuket.» + +Dale og Longley lo, men Kerr som fremdeles var beskjæftiget med sit, +hadde ikke hørt bemerkningen. + +Dale tok nu hjulet fra Longley. «Jeg maa slaa vingerne ut igjen,» +forklarte han. «De maa ha betydelig mere omfang naar vi skal lande.» + +«Nu er vi gaat ned til 80-90 km. i timen,» meldte Longley, som hadde +holdt øie med hurtighetsmaaleren. + +De saa nu tydelig skolebygningen inde i den statelige park. «70 km. +i timen,» lød det fra Longley. + +Dale dreiet hjulet til venstre og forberedte sig til nedstigningen. + +«Der er sletten jeg talte om,» sa Sir Ralph til Dale. «Det er en stor, +aapen slette.» + +«Ja, den vil passe udmerket. Vi vil faa plads til at lande midt imot +hovedbygningen. Umulig at faa det heldigere.» + +Med endnu en dreining av hjulet svinget aeroplanet rundt, saa façaden av +huset laa ret imot dem, og neppe 1000 fot nedenfor dem. Saa +signalisertes der til Kerr: «Slaa begge motorerne av.» + +Det blev en underlig stilhet da motorerne pludselig tidde stille. +Samtidig dukket forenden kjendelig nedover, idet Dale opererte med +høideroret. Longley og Sir Ralph stod nu begge ved en av sidevinduerne +for ikke at skygge for Dale i det kritiske øieblik under landingen. + +Takene paa skolebygningerne var ret under føtterne paa dem. + +«Se,» hvisket Sir Ralph for ikke at forstyrre Dale; «bestyreren har +sikkert faat mit telegram, siden han har faat alle gutterne ut paa +terrassen for at vente paa os. Og alle lærerne ogsaa!» + +Med sikre, nydelige bevægelser førte Dale aeroplanet ned mot jorden, og +slog samtidig over det haandtak som førte «skiene» ned i stilling. De +andre hadde bare en fornemmelse av at synke bløtt nedover mot marken. + +Nu var de bare 100 fot fra jorden; nu ikke mere end 50. Aldeles støtt +gled de i spiraler nedover. + +I det samme hjulene under skiene rørte jorden, rullet aeroplanet let +fremover et litet stykke, og stod saa stille paa græsplænen bare nogen +faa meter fra gutterne som stod opstillet, stumme av forbauselse. + +«Bravo!» ropte Sir Ralph og grep Dales haand. «Den landingen var +finfin.» + +«Ikke saa værst,» svarte flyveren. «Men efter denne tørn maa jeg ha mig +en cigaret.» + +Nu kom ogsaa Kerr frem og fik sine fortjente komplimenter. Han la +ansigtet i sine mest smilende rynker, og forlangte ogsaa sin cigaret. +«Disse motorerne vil vi ikke faa stort bryderi med,» sa han rolig; «de +vil gi os al den kraft vi behøver.» + +«Hvem vil saa gaa iland?» spurte Dale leende. + +«Se bare ut,» ropte Sir Ralph, «hele flyvemaskinen er beleiret av en +bande med gutter.» + +«La os bare komme ut,» mente Longley, «ellers styrter de ind til os.» + +Han aapnet døren og satte stigen ut. Ikke før kom døren op, før der +hørtes et Babel av guttestemmer. De skrek og hujet og ropte hurra. + +«De maa først ut, Sir Ralph,» sa Longley. + +«Ja ja, jeg skjønner jeg er utset til offeret,» sa han leende. + +I det samme han satte foten paa stigen, lød der et øredøvende: «Hurra +for Sir Ralph Girdlestone!» + +Sir Ralph stod smilende paa stigen og viftet med hatten. Saa gik han ned +av stigen, fulgt av de tre andre. Hurrarop paany. Disse steg da de fik +øie paa Dale, som gutterne kjendte fra billeder i aviserne. + +Idet de kom ned, trængte to gutter sig ivrig frem i trængselen. «Hallo, +far!» ropte den ene, en slank gut med Sir Ralphs graa øine. Like efter +ham kom en mindre gut med briller, litt blek og forlæst at se paa, men +med et meget intelligent ansigt. + +«Sandelig min hat!» fik den ældste støtt frem. «Make til aeroplan!» + +Sir Ralph forestillet dem leende for de andre: «Dette er altsaa mine to +gutter. Jack, 16 aar gammel, lever bare for lek og sport. Ikke sandt, +din slyngel? Og her er Tony, 14 aar gammel. Han er slik en læsehest, +at han alt vet mere end sin far.» + +Nu kom bestyreren frem og hilste paa Sir Ralph, og blev præsentert for +de andre, mens han lykønsket dem alle med den storartede flyvning. +De blev invitert til te i den store spisesal, hvor de passiarte med +bestyreren og ivrig diskuterte flyvningens fremtid. Sir Ralph spøkte med +gutterne sine. De blev ogsaa snart venner med den godmodige Kerr, som +svarte saa fort han kunde paa alle deres mange spørsmaal. + +Naturligvis var Jack og Tony dagens misundte hovedpersoner blandt +skolegutterne. Rygtet om at de skulde faa flyve med tilbake til +Langley-sletten, var alt sivet ut. + +Efter teen delte Dale, Longley og Kerr skolegutterne mellem sig i +partier og tok dem med op i aeroplanet, hvor de viste og forklarte dem +alting. Sir Ralph var blit igjen inde for at hjælpe sine gutter med +forberedelser til reisen. Nu viste de sig paa terrassen alle tre, og et +par bud gik efter dem med deres bagage. + +Skolegutterne lo og ropte hurra da de saa dem komme imot aeroplanet. + +«Reise hjem i ferierne i et aeroplan med bagage og alt! Er ikke det +storartet, saa vet jeg ikke,» ropte Jack Girdlestone, idet han blev +omringet av en flok kamerater som vilde si farvel. + +«Ja, er du noget til mand, Jack, saa faar du Dale til at flyve den +flyvemaskinen over til os igjen i næste semester og ta en tur med os +allesammen,» sa en av dem. + +«Intet mindre end en serie med luftreiser,» bemerket Sir Ralph. «Jeg +skal selvfølgelig forebringe saken for Dale. Men kom nu, din slyngel,» +sa han til Jack og grep ham i armen. + +Gutterne trængte sig rundt om aeroplanet for at se avreisen, og sendte +ut en ny lattersalve da de saa tjenerne klatre værdig opover stigen med +bagagen som de satte indenfor døren. + +Saa kom avskeden. «Alle mand ombord!» ropte Sir Ralph spøkende. Alle gik +op over stigen, og Kerr som gik sidst, lukket skyvedøren igjen. + +De to gutter løp frem og saa ut gjennem vinduerne. Derfra kunde de se +kameraterne nede paa marken, og fik anledning til nok en avskedshilsen +med vifting og vinking. + +Imidlertid hadde Dale og Kerr indtat sine pladser. Og mens Jack og Tony +fremdeles stod og stirret ut gjennem vinduerne, blev pludselig gutterne, +lærerne og terrassen borte for dem. De vendte sig om i største +forbauselse og fik se Dale staa ved styrehjulet og le til dem. + +«Sandelig min hat!» gispet Jack; «vi har startet, har vi ikke, hr. +Dale?» + +Gutterne fór tilbake til vinduerne igjen, og saa jorden bli trukket +langsomt bort under dem. Jack ropte igjen: «Vi flyver! Vi er oppe i +luften!» + +Gutterne rendte om for at se paa alt og faa forklaring paa alt mulig. +Litt efter litt saa de skolen som en lang, hvit leketøisbygning, og +menneskene som smaa figurer spredt omkring den. + +«Hvor toskete folk ser ut naar man ser dem fra en slik høide,» erklærte +Jack overlegent. + +«De ser ut som smaa svarte pinder med en liten klat hvit maling i +toppen,» sa Tony. + +Dale maatte le. «Ja, den lille hvite klatten, det er ansigterne deres +naar de staar og stirrer op paa os.» + +Aeroplanet steg og steg. Da viseren stod paa 7500 fot, blev et slør av +lette, uldne skyer trukket mellem aeroplanet og jorden. De fór avsted i +det aapne rum. + +Longley var ogsaa nu meget interessert i hvor sterkt de kunde øke +farten. «Nu har vi viseren paa 160 km.,» meldte han. «Jeg vilde gi den +endda et litet puf, og saa stoppe, Dale.» + +Flyveren nikket samtykkende. «Nu har vi naadd 180 i timen!» Longley +maatte rope for at overdøve larmen, og tilføiet saa til Sir Ralph: «Den +_kan_ endda litt til; men vi vil ikke drive den længer den første dag.» + +Litt senere foreslog Dale at sagtne farten litt igjen. «Tilbake til 150 +i timen. Det kan være nok for resten av turen.» Han øket igjen +vingeomfanget; det voldsomme tryk av luften mot skroget blev svakere, +og vindens tuten døde litt efter litt bort. + +Det begyndte nu at bli tusmørkt, saa Kerr hadde skrudd paa lys i den +elektriske lampe som hang mellem begge motorerne. Paa styreplatformen +blev ogsaa en lampe tændt og kastet et klart lys over kompasset og +kartet. + +«Nu har vi fløiet i halvanden time,» meldte Dale. «Jeg tror jeg vil dale +litt nu; det kan ikke være længe før vi har Langley-sletten isigte.» + +«Men vil De kunne se at lande?» spurte Tony. «Det vil være mørkt om en +halv time.» + +«Vi vil faa lys som kan lede os under selve nedstigningen,» svarte Dale. +«Der er en lyskaster paa fabriktaket; jeg har latt den sætte op der til +flyvesignal.» + +Aeroplanet sank nu temmelig hurtig. Da de var henimot 3000 fot fra +jorden, kaldte Longley gutterne over til et av sidevinduerne. De saa i +den retning han pekte, og fik i det fjerne, dypt nede, øie paa en +samling av smaa, blinkende lys, som sendte en fin, hvit dis op i luften. + +«Fromesgate -- jeg saa det netop paa kartet. Og det ligger ikke mere end +45 km. fra vor slette. Vi skal snart være der nu,» tilføiet Longley. + +«Du har ret, Longley. Vi gaar like paa stedet,» ropte Dale straks efter. + +Gutterne skyndte sig over til det forreste vindu hvor Sir Ralph stod. +Midt for aeroplanet, men tilsyneladende endnu langt borte, pekte en tynd +stang med et klart, hvitt lys op i luften. Det var lyskasteren paa +fabriktaket. + +«Staa rolige her hos mig nu,» sa Sir Ralph til gutterne. «Dale og +Longley vil ha sin fulde hyre med at faa aeroplanet ned i mørke.» + +Farten sagtnet. Pludselig saa de lyskasteren forandre plads og bevæge +sig til høire for dem. Sir Ralph forklarte at Dale styrte til venstre +for at kunne gjøre en halvcirkel og lande paa den aapne slette bak +fabrikken. + +Lyskasteren straalte klarere og klarere. Aeroplanet styrte nu ret imot +fabrikken. Pludselig fik Tony øie paa en liten klar, rød flamme i +nærheten av lyskasteren, men længer nede. «Hvad er det?» spurte han +hviskende. + +«Et baal,» svarte Sir Ralph. «Longley nævnte at arbeiderne i fabrikken +vilde tænde et baal midt paa landingspladsen. Dette vil være en god +hjælp for Dale, saa hjulene paa understellet kommer paa jorden uten at +støte. Hvis det var belgmørkt nede paa marken, vilde det være omtrent +umulig at vite akkurat hvor den var.» + +Nu lød telegrafklokken, og øieblikkelig stanset motorerne. Ned gjennem +mørket, og i absolut stilhet gled aeroplanet som en vældig natfugl. + +«Det er som at synke paa et skib ned gjennem en dyp, sort sjø med det +baalet dernede paa bunden,» syntes Jack. + +Dale og Longley steg ned fra styreplatformen. + +«En flot landing, dette ogsaa,» erklærte den sidste. + + + + +KAPITEL IX. + +En start i den ellevte time. + + +Efterat selskapet var kommet ut av aeroplanet, var det at trille det +forsigtig ind i maskinhallen, et arbeide som de maatte ha mange til at +hjælpe sig med. Saa spaserte de tre herrer over igjen til Sir Ralph og +gutterne, som hadde staat og betragtet denne akt med den største +interesse. + +«Hør nu her, mine venner,» ropte Sir Ralph, «nu vil vi ha os en bedre +middag ovenpaa denne anstrengende tur. Dere har uten videre at bile over +til Girdlestone Hall med mig -- vil ikke høre noget som ligner en +indvending. Vi skal ha os en lystig aften, og jeg vil være vert. Dermed +basta.» + +Og dermed blev det. Der blev telefonert til Girdlestone med ordre om +middagen, og nogen minutter efter sat Sir Ralph og gutterne i en bil, +mens de tre andre fulgte efter i en anden. + +Turen til Girdlestone Hall tok ikke lang tid, men Jack undlot ikke at +bemerke, at det gik ikke videre fort i forhold til flyvningen. +Festmiddagen var aldeles improvisert, men just derfor saa meget +morsommere, syntes gutterne. Sir Ralph holdt rigtignok en tale, men den +var prisværdig kort og fuld av vitser, især var der mange spøkefulde +hentydninger til Kerr og hans elskede motorer. Saa foreslog ogsaa Sir +Ralph at de skulde drikke en skaal for held og lykke paa deres +verdensomflyvning. Og den blev drukket med begeistring. + +Men saa kom middagens clou. Saa uventet at det rent tok pusten fra dem, +kom nyheten over gutterne. + +De blev komplet stumme en forholdsvis lang stund, da deres far pludselig +fortalte dem at de skulde faa være med paa turen. Men saa sprat Jack op +og satte i et hurra, som ingen av hans skolekamerater vilde hat noget at +si paa. Mens Tony var saa betat at han ikke kunde foreta sig noget andet +end gaa alvorlig rundt det store bord og ta sin far i haanden. + +«Men hør her, smaa slyngler, dere skal værsaagod gjøre nytte for dere, +endda det er ferier,» sa Sir Ralph. I det samme kom en tjener ind med et +telegram paa et bret. + +«Telegram fra utlandet. En gut kom cyklende over med det fra landsbyen, +endda telegrafkontoret var lukket,» forklarte tjeneren. + +Der faldt en forventningsfuld taushet over det lille selskap. Sir Ralph +vendte sig til Dale, som sat nærmest. «Meget vigtig efterretning. Min +agent i Paris -- som er aldeles paalidelig -- telegraferer: Stort +monoplan med usedvanlig fart bemerket i nærheten av Paris imorges. +Taake. Intet mer hørt. Fløi i sydøstlig retning.» + +«De har ret, dette _er_ vigtig,» var Dale enig i. «Deres ven Schultz og +hans hjælpere har øiensynlig været særdeles flittige. Jeg er sikker paa +det er aeroplanet som de har bygget efter vore tegninger. Mot sydøst. +Det vil si de er alt paa vei til Murkat for at finde den første +«nøkkel».» + +«Det vil ogsaa si,» sa Longley rolig, «at vi maa være avsted saa fort +dagen gryr imorgen.» + +«Ved Jupiter!» sa Dale. «Men vi skal kunne gjøre det ogsaa, det vet vi +fra vor flyvning idag.» + +«Vor stilling forekommer mig at være slik,» sa Sir Ralph, «at selv om +disse kjeltringerne er istand til at være foran os saa længe til de faar +opsnappet to, eller endog tre av «nøklerne», saa maa vi allikevel kunne +naa dem igjen før de er ved selve øen. Og det er pointet, ikke sandt, +gutter?» + +Longley nikket. + +Sir Ralph fortsatte: «Og selv om de som har «nøklerne», har overlatt sin +hemmelighet til disse fyrene før vi naar de forskjellige stoppesteder, +saa blir de nødt til ogsaa at gi os dem, naar de hører at vi har baade +det rigtige stikord og ringen.» + +Dale mente ogsaa, at dersom de bare kunde naa de andre igjen paa den +sidste flyvning, saa vilde alt klare sig. Han tvilte ogsaa paa at de +andre hadde faat tid til at skaffe sig en saa kraftig kanon som de +hadde. Skulde det komme til et alvorlig sammenstøt, vilde dette være et +vigtig punkt til deres fordel. «Vi kan flyve hurtigere, og vi er bedre +væbnet atpaa kjøpet,» sluttet han. + +Imidlertid hadde Longley gjort sine beregninger paa baksiden av en +konvolut, og kommet til det resultat, at om de startet næste morgen, +skulde de være ved første stoppested, altsaa Murkat, allerede dagen +efter de andre, og saa litt efter litt hale ind paa dem. Selv om de tok +uheld og forsinkelser med i beregningen, trodde han virkelig de vilde +kunne naa San Frananco før de andre, og saaledes være førstemand paa øen +med den skjulte skat. + +«Og saa er det nok paa tide at bryte op,» sa Dale. «Jeg tænker ikke det +blir tale om at faa lægge sig i nat, gutter,» sa han smilende til +Longley og Kerr. + +«Og jeg kommer øieblikkelig over til fabrikken,» erklærte Sir Ralph +raskt. «Vi maa i hui og hast faa provianten ombord. Jeg overtar omsorgen +for alt det, har hat en hel del med denslags at gjøre paa mine store +jagtutflugter og reiser, vet dere.» + +Gutterne forlangte ogsaa at faa være med; de vilde saa allikevel ikke +lukke et øie hele natten, erklærte de. Sir Ralph smilte, men gav dem lov +til at være med. + + * * * + +Tidlig næste morgen, litt trætte at se paa unegtelig, men allikevel saa +energiske som vel mulig, sat de alle samlet til frokost i Dales villa. +Dale, Longley og Kerr hadde hele natten ved hjælp av en arbeidsstok som +de i en fart hadde faat samlet sammen, arbeidet i aeroplanet; og nu var +alt gjort undtagen at fylde de store bensinbeholdere under skroget. + +Sir Ralph hadde telefonert som en rasende og bilet adskillige ganger +frem og tilbake mellem fabrikken og Kempston, nærmeste by, for at ordne +med en stor vareautomobil som skulde bringe frem alt hvad de trængte av +proviant. Den var nu ventende hvert øieblik. Efter frokosten skyndte de +sig tilbake til aeroplanet. Jack og Tony moret sig storartet; med +undtagelse av et par timers søvn paa Dales kontor, hadde de været i +aktivitet hele natten, og været til virkelig nytte med at løpe erender +og ta imot telefonbesked. Nu drøftet de med sin far hvad de skulde ta +sig til paa den lange reise. Tony hadde sendt bud hjem efter sit +fotografiapparat, som han vilde ha med. Og Jack vilde samle paa alle +slags sjeldne ting, faa istand et helt museum av egg, stener, o.s.v. + +Blandt de ting Sir Ralph hadde anskaffet til reisen, var en hel del +besynderlige klæsplag, nærmest et slags brynjer. Smaa metalringer var +lænket i hverandre og sammenvævet med klæde og tyndt skind. Han hadde +brukt disse paa sine reiser i fremmede verdensdele før, og ingen kunde +vite om de ikke kunde faa bruk for dem nu ogsaa. + +Tiltrods for at alle gjorde vidundere av raskt arbeide, var der +uundgaaelige forsinkelser. Provianten kom to timer senere end lovet; og +saa var det at forsyne enhver ting paa bedste maate, et ingenlunde let +arbeide, da pladsen var meget begrænset. + +«Mit arbeide er ikke nogen ordentlig job, som f. eks. at fylde +bensinbeholderne,» sa Sir Ralph, «men det er at sørge for alle de tusen +smaa filleting som ingen husker før i sidste øieblik.» + +Det var nu blit lunchtid, og mens første-mekanikeren tok et sidste +overblik over aeroplanet, og forvisset sig om at alt var paa sin plads, +fik Sir Ralph og de andre tid til at indta et raskt maaltid paa Dales +kontor. Under dette kom Dale frem med en række karter, som han hadde +latt gjøre specielt for deres reise. Hvert enkelt av dem viste hvor +flyvningen maatte gaa for at naa til de fire «nøkler», og alle var +særlig praktisk indrettet, saa at flyveren altid kunde ha det nødvendige +kart for øie under farten. + +Mens Dale med stolthet fremviste og forklarte sine karter, blev et +visitkort bragt ind. + +Dale saa paa kortet: «Aha, en interviewer! Rygtet om vor færd har spredt +sig.» + +Den unge journalist fik ikke stort ut av dem, men gjorde med en meget +vigtig mine sine notater med hurtigskrift. Da han hørte at det gjaldt +intet mindre end en verdensomflyvning, trodde han først det var en spøk; +men da han forstod at det virkelig var alvor, skyndte han sig avsted for +at telegrafere den sensationelle nyhet til London. + +Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen og +gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til +førstemand ved fabrikken: «Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har +fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for +hjemkomsten.» + +«Farvel, hr. Dale,» svarte manden, «og lykke paa reisen.» + +De omkringstaaende arbeidere rev luerne av og ropte et kort hurra. + +Dale smilte og viftet med haanden, skjøv saa døren til og gik forut til +de andre. + +«La gaa!» ropte han til Kerr. Og dermed begyndte motorerne at synge. +I næste øieblik løp de bortover pladsen, for saa at stige fot for fot op +i luften. + +Longley noterte tiden. «Klokken er 2,30 præcis, og idag har vi onsdag +den 27de juli. Det maa selvfølgelig nedskrives i journalen.» + +«Jeg skulde tro vi er 30 timer efter det andre aeroplan,» sa Sir Ralph. + +«Omtrent,» svarte Longley. + +Flyvningen var begyndt. + + * * * + +For at opnaa de bedst mulige betingelser for flyvningen, hadde Dale +drevet aeroplanet op til en høide av 7000 fot. De hadde fløiet gjennem +et tæt belte av uldne skyer, og i den første halvtime saa de ingenting +hverken over eller under sig. + +Sir Ralph og gutterne stod hos Dale ved styrehjulet og saa paa kartet, +hvor en rød strek viste den linje de skulde følge. + +«Vi kan ikke se jorden nu, men jeg skal snart dale nedenfor skyerne for +at være sikker paa at vi har absolut rigtig kurs. Jeg antar at vi skal +kunne se Kanalen naar vi har fløiet i tre kvarter. Og saa skal jeg passe +paa at dale i ret tid til at faa et glimt av den engelske kyst før vi +forlater den.» + +Dale holdt sit løfte. Under dem, og ikke mere end 4-5 km. borte, laa +kystlinjen ved Dover. De store klipper der saa fra deres høide ut bare +som smaa, ubetydelige hauger. Foran dem laa Kanalen, graa og blank, +indtil den ogsaa snart blev borte i taaken. + +Og saa, med en forbausende hurtighet forsvandt landet for dem. De hvite +klipper ved Dover blev graa, for saa helt at forsvinde. Under dem, paa +alle sider, laa sjøen stille og dorsk. Her og der passerte et skib. De +saa bare ut som prikker med en lang hale av røk efter sig. + +Men neppe var den engelske kystlinje forsvundet og blit borte i taaken, +før den franske begyndte at vise sig. Tony, som ivrig holdt utkik hele +tiden, fik først øie paa en liten klump, som Longley erklærte var det +berømte forbjerg Grisnez. Straks efter gjenkjendte Sir Ralph den +klippemur ved Blanc Nez, ca. 5 km. fra Calais, hvorfra den avdøde, +ulykkelige flyver Hubert Latham steg op paa sine to skjæbnesvangre +flyvninger over Kanalen i juli 1909. + +Calais laa nu ret foran dem, og pekte med sit høie fyrtaarn som en tynd, +hvit stang op i taaken. + +Nøiagtig en time efter starten fløi de over den franske sjøby, og fik +saa i sigte den lange, rette saakaldte «nationalvei», som mil efter mil +strækker sig over landet, og gjør denne del av Frankrike saa gunstig for +luftseilas. + +Sir Ralph mente at der nu paa en stund ikke vilde bli noget merkelig at +se ut efter. Han foreslog derfor at de skulde gaa ind i salongen og faa +sig en kop te. «Hvad sier dere til det? Gutterne mine vil være kokker.» + +Jack og Tony var henrykt over dette forslag, og skyndte sig ind i det +bakerste rum, hvor de øieblikkelig gav sig ikast med den elektriske +kokeovn. Som ekstratraktement fik de ogsaa istand ristet brød, rikelig +forsynt med smør og servert pent paa et litet aluminiumsfat. + +Klokken var fire, da Sir Ralph inviterte alle ind i salongen til te. De +svævet fremdeles over fransk land, og var nu i en høide av næsten 10 000 +fot. + + + + +KAPITEL X. + +Den lange reise begynder. + + +Det første maaltid ombord i aeroplanet blev en fuldstændig sukces for +Sir Ralph og gutterne, som hadde laget den delikateste te. Jacks ristede +brød var saa udmerket at han øieblikkelig blev utnævnt til fast +«brød-rister» for resten av turen. + +De andre løste hverandre av ved styrehjulet, og lovte ogsaa Kerr at ha +et øie med motorerne mens han drak sin te; men det var med møie de fik +ham til at forlate dem, da han mente at han netop i begyndelsen maatte +gi nøie agt paa dem. + +Dale begyndte nu ogsaa at indvie Sir Ralph i kunsten at styre, saa han +ogsaa kunde ta sin tørn der naar det var nødvendig. + +Mens Sir Ralph fik sin første time, hjalp Longley gutterne med at ta av +bordet. Bakefter spilte de domino, mens Longley sat hos dem i salongen +og røkte sin pipe. + +«Jeg maa hvert øieblik klype mig i armen for at forvisse mig om at det +virkelig er mig som er i luften,» sa Jack leende. «Hvis ikke dette +rummet var saa litet, kunde vi godt indbilde os at vi var ombord paa en +stor damper. Men det ligner igrunden mere en kupé paa et tog hvor de har +spisevogner, røke- og læsesalonger.» + +Longley var enig. Han fik saa frem en bok som skulde brukes som journal +paa reisen, og mens Tony saa paa hvorledes Longley begyndte at gjøre +sine notater, fik han en brilliant idé. Han vilde skrive reisens +historie, en sandfærdig beretning om hver dags hændelser. Longley mente +det var en god plan. Tony lo fornøiet, og gjorde sig store forhaabninger +om at hans far muligens vilde la hans optegnelser trykke naar de kom +hjem igjen. + +Mens han var ivrig optat med at begynde paa dette arbeide, kom Dale +tilbake efter at ha sat Sir Ralph alene igjen paa sin første tørn ved +styrehjulet. Aeroplanet var i den rigtige høide, alt var for øieblikket +meget liketil, det var bare at dreie hjulet litt nu og da for at følge +retningen som kompasset viste. + +«Klokken er halv syv nu,» meldte Dale. «Vi har været fire timer i +luften, og ifølge vort kart skal vi netop ha passert grænsen mellem +Frankrike og Tyskland.» + +Longley gik for at løse Kerr av, og Dale satte sig i salongen og pratet +litt med gutterne. Litt før det blev aldeles mørkt, gik de forut og saa +ned. Dypt nede kunde de saavidt se jorden, taaket og utydelig. + +Gutterne stod ved taarnvinduerne og saa ut. + +«Jeg ser en lang stripe av noget ikke langt foran os,» meldte Jack. «Det +maa vel være en fjeldkjede?» + +Dale gik bort til Sir Ralph paa styreplatformen og studerte kartet. «Det +maa være de bayerske alper,» mente han. + +Nu blev det elektriske lys forut skrudd paa; og gutterne, som fremdeles +stod og stirret ut, saa jorden begynde at forsvinde i blaasort mørke. + +Som kontrast til det triste, uendelige øde utenfor lyste det hyggelig og +hjemlig inde i aeroplanet. Det var lamper med skjermer paa +styreplatformen og over motorerne, mens en stor kuppel hang i taket i +forkahytten. Fra døren ind til de andre rum kom nu ogsaa et muntert lys, +som viste at Dale hadde skrudd lyset paa ogsaa inde i salongen. + +«Jeg tænker vi nærmer os aftenstid,» ropte Sir Ralph fra +styreplatformen. «Hvad mener De, Longley?» + +«Jeg tilstaar at jeg er sulten igjen, ialfald,» svarte Longley leende. +«Det er en trøst at vite vort spiskammer saa velforsynt.» + +Sir Ralph foreslog at gutterne skulde hjælpe Dale med aftensmaten; og +under latter og moro kokte de egg, stekte skinke og laget baade kaffe og +kakao. + +Mens de tok hver sit korte skift paa styreplatformen, indtok de et +muntert maaltid, mens jorden, 10000 fot under dem, laa taus, indsvøpt i +hemmelighetsfulde skygger og stadig økende mørke. + +Efter en koselig røk ordnet Dale og Longley med inddelingen av +nattevakterne. Gutterne blev kommandert tilsengs, og i betragtning av at +de faktisk ikke hadde været av klærne forrige nat, for ikke at tale om +dagens mange merkelige indtryk, var de ikke uvillige til at lystre. +De gik ind i soveværelset og krøp ned i hver sin av de smaa, koselige +senger. + + * * * + +Hele natten gjennem styrtet aeroplanet ufortrødent frem i mørket uten +nogenslags forstyrrelse i maskineriet. + +Henimot daggry blæste det en sterk vind, som fik aeroplanet til at rulle +litt. Men bevægelsen var ikke saa sterk at gutterne vaaknet. De hadde +sovet uforstyrret hele tiden uten at høre ombytningen av vakterne. + +Sir Ralph og Longley saa ved daggry paa kartet, som viste at de var over +Bulgarien. Paa grund av skyer fik de dog bare av og til saavidt et glimt +av landet. + +Men klokken halv seks, da gutterne vaaknet av lyset som strømmet ind +gjennem skylightet i soveværelset, var der en eiendommelig utsigt fra +taarnvinduet. Alt land var forsvundet. Man saa bare ned paa en umaadelig +vandflate, som skinnet som glas i morgensolen. Til venstre saa man +utydelig en taaket, sort linje som antydet en eller anden kyst. + +«Det Ægæiske Hav,» fortalte Sir Ralph gutterne. «Og linjen viser en del +av Tyrkiets kyst.» + +Snart blev kysten tydeligere, og ved hjælp av kikkerter kunde gutterne +se klynger av huser paa en bergskraaning. Ved at raadføre sig med +kartet, fandt de ut at det var Enos, en liten tyrkisk kystby. + +Dale og Kerr, som hadde ligget og sovet til nu efter sin nattevakt, kom +nu ogsaa frem i forkahytten og begyndte at diskutere det interessante +emne frokost. + +Under tilberedelsen av den fløi de over Dardanellerne, men saa ingenting +paa grund av tyk taake. Av og til kom litt land tilsyne. Kartet viste at +det var Lille-Asia. + +Snart saa de tydelig bjergkjeder. Det var Taurus-bergene. Nu og da saa +de et fremtrædende landmerke; men for det meste laa jorden nu flat og +uinteressant under dem, bare av og til avbrutt av elver og sjøer, som +livet litt op i landskapet. + +Timerne gik hurtig til lunch. De var da over den Syriske Ørken; trist og +øde laa den der. + +Time efter time fløi de fremad. Først henimot aften avløstes det triste, +ensformige landskap av et glitrende vand, som viste sig at være den +Persiske Bugt. + +Mørket faldt nu paa. Dale og Longley begyndte at gjøre beregninger efter +dagens erfaringer, og fandt ut at om alt fremdeles gik vel, skulde deres +første flyvetur være tilende straks efterat det var blit lyst næste +morgen. + +Da gutterne igjen blev sendt tilsengs, erklærte de at ville være oppe +saa tidlig næste morgen at de kunde faa se landingsstedet. + +Ved første stripe av dagslys var selskapet samlet i taarnet; men der var +endnu intet at se hverken av land eller hav paa grund av taaken, og det +uagtet Dale var dalet ned til en høide av litt over 6000 fot. + +«Hvad vi nu burde se,» forklarte Longley, «er fjeldlinjen langs kysten +av Onambugten. Den gaar like ved sjøen, og fortsætter ret op til Murkat, +hvor vi skal lande. Vi burde være like ved der nu.» + +Kort efter begyndte solen at feie væk de rullende taakedotter som +stængte synet for dem. Og de fik snart øie paa den fjeldkjede som +Longley hadde talt om. + +De fløi nu paralelt med den takkede og litet indbydende arabiske kyst. +Fjeldene steg ret op fra vandet, og fortsatte saa langt fremover som de +kunde se. + +Longley tilstod at han var litt ængstelig for ikke at finde et passende +landingssted naar de naadde Murkat. Han og Sir Ralph studerte nøie +kartet, som viste dem at like ovenfor den lille kystby som var deres +bestemmelsessted og laa for sig selv paa den klippefulde strand, var der +en dal midt imellem en fjeldgruppe. + +«Der tænker jeg vi skal kunne komme ned,» sa Dale. «Det er en trøst at +understellet er beregnet paa at kunne taale en ujevn landing.» + +Just som Dale var begyndt at synke langsomt ned til en høide av 3-4000 +fot, fik de ved en pludselig dreining av kystlinjen tydelig se sit +bestemmelsessted. Byen laa langs stranden under høie aaser. Og i en +fordypning mellem tre høidedrag nogen km. længer ind laa dalen som Sir +Ralph og Longley hadde utset sig paa kartet. Med en bevægelse av +styrehjulet fik Dale aeroplanet ind mot land, idet han sagtnet farten +betydelig. Han lot den gaa to ganger rundt dalen, og sank for hver gang +lavere ned. Telegrafklokken ringte, og Kerr stanset sine motorer. +Aeroplanet kom hurtig og temmelig brat ned mot jorden. Overflaten var +meget ujevn, saa de tiltrods for Dales nydelige manøvrering fik nogen +støt saa voldsomme at gutterne holdt paa at stupe overende. Men +aeroplanet kom snart til ro. + +Longley noterte tiden. Kl. 4,45 fm. «Og det vil si at vi har fløiet +uavbrutt i 38¼ time paa en strækning av 5600 km. Gjennemsnitlig 150 km. +i timen.» + +«Kan vi holde den fart gaaende, skulde jeg tro vor ven Schultz blir nødt +til at skynde sig,» sa Dale og lo. + +Dalen var aldeles øde og ubebodd, og fjeldene omkring den skjulte +utsigten videre indover landet. + +«Vi har ikke netop faat nogen entusiastisk mottagelse her,» bemerket Sir +Ralph og smilte. + +«Ikke netop det, nei,» sa Longley. «Slik som vi listet os stille ned i +taaken, tænker jeg ikke nogen i byen la merke til os.» + +Efter en liten hastverksfrokost blev der holdt krigsraad. I dette blev +det besluttet at bilen skulde tages ut, og at Dale og Sir Ralph saa +hurtig som mulig skulde kjøre ned til byen og se at træffe manden som +hadde den første «nøkkel». + +Gutterne vilde naturligvis være med paa denne utflugt; de lovte at gjøre +sig saa tynde at der nok skulde bli plads til dem ogsaa, endda bilen +bare var til to. Men her nedla sir Ralph et bestemt veto. Da de ikke +hadde set noget til det andet aeroplan paa veien, maatte man tro at det +var kommet frem før dem til Murkat og nu var paa veien til næste +landingssted. Var det saa, var der ikke et minut at tape, og han og Dale +maatte se at faa utført sit erende saa fort som mulig. + +Den lille bil blev heist ned paa marken. Dale fik motoren igang og +kjørte den først langsomt over den ujevne grund, indtil han fandt en +slags sti som øiensynlig førte ned til byen. Her steg Sir Ralph, som +hittil hadde trasket efter, ogsaa ind, og dermed satte de avsted over +stok og sten. Snart kom de til en brat bakke som førte like ned i byen. + + + + +KAPITEL XI. + +Hemmeligheten ved ringen. + + +Byens gater var trange og ildelugtende. Solen stekte ogsaa forfærdelig +der nede, og de faa europæere og arabere som var at se, gik dovent og +drev omkring i gaterne. Ved at faa øie paa bilen viste de bare en mild +forundring. Det saa i det hele tat ikke ut til at nogetsomhelst kunde +forbause dem. + +Dale stanset, vinket til en svartsmusket, tarvelig klædt franskmand og +spurte om veien til den britiske konsul. Manden pekte paa en hvit +bygning med høie mure omkring, like ved havnen. Efter nogen minutters +kjørsel var de der og ringte paa. En landsmand som talte engelsk, lukket +op. Sir Ralph bad ham hilse konsulen og si at de var engelske reisende +som ønsket at tale med ham om en vigtig sak. Mens de ventet paa svar, +kom nogen arabere bort til dem og omringet bilen, som allikevel lot til +at interessere dem en liten smule. Tjeneren kom om et par minutter +tilbake, og meldte at konsulen vilde ta imot dem straks. Han førte dem +gjennem en have og til en veranda hvor der var behagelig kjølig, gik saa +tilbake til bilen, som han vilde redde for de nysgjerrige lediggjængere +paa gaten. + +Konsulen, som var en ældre, elskværdig utseende engelskmand med briller +og i skinnende hvit lerretsdres, kom ut paa verandaen og hilste venlig +paa dem. + +«Mit navn er Clayton, hvad kan jeg gjøre for Dem? Men fortæl mig først +hvordan i alverden dere pludselig kan dumpe ned her i en automobil?» + +De fremmede lo, præsenterte sig, og forklarte at de var kommet i +aeroplan om morgenen og hadde landet i en dal bak byen. + +«En høist merkværdig kjendsgjerning, i mer end én henseende,» sa +konsulen, som kjendte begge herrerne av navn. «Og det er ikke længer +siden end igaar morges at vi ogsaa hadde besøk av et stort aeroplan. Det +landet ogsaa et sted bak byen. Da kom ogsaa et par mænd til mig og hadde +en mængde spørsmaal at gjøre mig. Hvad betyr alt dette?» Han saa aldeles +perpleks ut. + +«Vilde De, før vi beroliger Dem, ha noget imot at gi os en beskrivelse +av hvordan disse to mænd saa ut?» spurte Sir Ralph. + +«Nei -- hvis jeg nu bare husker dem. La mig se. Den fyr som snakket +mest, var temmelig før; jeg husker ogsaa at han hadde skjeg, smaa, +livlige øine og talte med utpræget tysk akcent.» + +«Schultz,» mumlet Sir Ralph og nikket. + +«Den anden sa litet, men han var høi, husker jeg, og glatraket. Han +hadde ogsaa et kast med det ene øie.» + +Sir Ralph maatte smile og vendte sig til Dale: «Min forhenværende +tjener.» + +Konsulen fortsatte: «Hvad disse fyrene syntes at ha saan pokkers hast +med, var at finde en franskmand som bor nede blandt fiskerne, og som +heter Laroche. Han er velkjendt her og eier et par smaa skibe. Jeg viste +dem hvor de skulde finde ham; men jeg kan ikke tro deres mission kunde +lykkes, for jeg fik meget snart efter se dem gaa tilbake, og da saa de +meget misfornøiede ut. De gik vist like op til bjergpasset igjen; +i ethvert fald saa jeg straks efter deres aeroplan flyve i fuld fart +langs kysten.» + +«Hvad De har fortalt os, er av overordentlig stor interesse for os, hr. +Clayton,» sa Sir Ralph, «især det om at det ikke saa ut til at de fik +den underretning de vilde ha her.» + +Konsulen lo. «Det er godt mine herrer forstaar dette; for mig er det +hele temmelig mystisk.» + +«Vi skylder Dem at forklare os litt tydeligere,» sa Sir Ralph, «siden De +har kunnet gi os en saa værdifuld oplysning.» + +Derefter fortalte de i korte træk hele historien. + +Konsulen hørte med den største interesse paa dem. Og da de var færdige, +sa han: «Jeg er meget glad over at ha kunnet hjælpe Dem; og har jeg +dermed kunnet gjøre noget som skader disse kjeltringerne litt, saa meget +desto bedre. Jeg vil sende en mand med Dem ned til havnen for at finde +denne Laroche saa fort som mulig. Det er bedst ikke at bruke bilen +derned; veien er saa brat.» + +Konsulen instruerte sin tjener til at følge dem, og lot en anden ta vare +paa bilen. Dale og Sir Ralph fulgte manden gjennem en række trange, +daarlig holdte gater, og kom ned til havnen. Her var et par træbrygger +og en hel del bygninger som saa ut som skur til bruk for varer. + +Den indfødte spurte sig for hos folk de kom forbi, og førte saa de +reisende til en liten bronsefarvet franskmand med mørk mustache og +spidst skjeg. Han stod blandt nogen andre europæere. + +«Det er hr. Laroche,» sa tjeneren, som efter endt erende vendte om og +gik tilbake. + +Sir Ralph nærmet sig hurtig manden, tiltalte ham paa fransk og spurte om +han kunde avse nogen minutter til dem. + +Den lille mand vendte sig og saa mistænkelig paa den fremmede. «Jeg +taler engelsk,» sa han. «Hvad er det De vil mig?» + +«Det kan jeg ikke godt si Dem her. Kan vi ikke gaa et sted hvor vi kan +være uforstyrret?» + +Franskmanden saa fremdeles mistænksom ut, men førte dem ut paa bryggen +til et litet træskur, som han øiensynlig brukte som kontor eller butik. +Han bad dem følge sig ind, vendte sig saa raskt mot Sir Ralph og bad ham +si sit erende. + +«Jeg tænker De netop har hat besøk av nogen som hadde et lignende erende +som vi,» svarte Sir Ralph. + +Manden knep øinene sammen og kastet et hurtig, undersøkende blik paa dem +begge. + +«Jeg tror jeg kan gjette hvad De vil nu,» sa han. «Men jeg tilstaar at +hele affæren for mig er et mysterium. Men saa meget synes at være +sikkert: Her er noget slags ondt igjære.» + +«Det har De ret i,» svarte Sir Ralph. «Men jeg haaber De snart skal +komme efter at det ikke er vi som er bedragerne.» + +Derpaa gav han uten videre parlamentering det nødvendige stikord, og +viste Laroche ringen som han hadde i lommen. + +Franskmanden grep den ivrig, og holdt den op mot lyset for at undersøke +den. Saa tok han platen med skibet paa mellem fingrene og forsøkte at +dreie den rundt. Platen var i tidens løp blit stiv, og negtet først at +gi efter. Men om et øieblik vandt hans sterke fingre over den, saa den +lot sig skrue løs. Hurtig dreiet og dreiet han til den var helt løs og +laa inde i hans haand. Saa gik han nærmere bort til vinduet og stirret +ængstelig, ikke paa skibet som var indgravert i platen, men paa baksiden +av den, hvor der tilsyneladende ikke var noget at se. Dale og Sir Ralph +saa forbauset paa ham, men forholdt sig aldeles stille. + +Pludselig hørte de et utrop som tydelig var diktert av tilfredshet. +Manden vendte sig saa mot de fremmede og sa rolig: «Ja, her er tegnet.» + +Sir Ralph tok raskt den lille guldplate og saa nøie paa baksiden av den, +som han hadde set franskmanden gjøre. + +«Jeg ser ingenting,» tilstod han, «uten to linjer som synes ridset ind i +guldet. Jeg faar ingenting ut av dem.» + +«For mig er de tydelige nok,» sa manden. «I de papirer min far overgav +mig ved sin død, stod det at jeg maatte se efter dette tegn, om ringen +nogengang skulde bli levert mig.» + +«Men hvad er saa tegnet?» spurte Sir Ralph. + +«Et slags rids av øen og fjeldet,» svarte Laroche. «De som ikke vet hvad +de skal se efter, kan vistnok ikke finde ut dette; men for mig er det +tydelig nok. Denne ring er den egte; det er der ingen tvil om.» + +«Men hvad var det saa med den ringen som de to andre viste Dem?» spurte +Sir Ralph ivrig. + +«Forsiden kunde ikke skrues av. Ellers maa jeg tilstaa det var en +udmerket efterligning.» + +Sir Ralph vendte sig fornøiet til Dale. «Nu skjønner jeg det. Den ring +som min bedstefar lot gjøre efter denne, kan ikke ha været en saa +nøiagtig kopi som jeg trodde.» + +«Ved Jupiter!» satte Dale i. «Det undrer mig ikke at vor ven Schultz og +hans tjener gik om med sure fjæs!» + +«Men nu vil de naturligvis se at komme avsted saa fort som mulig til +næste sted, og se om de da har lykken bedre med sig. Men det gaar +sikkerlig ikke heldigere der.» + +«Jeg fortalte ikke de andre at deres ring var uegte,» forklarte Laroche. +«Alt jeg sa, var at den ikke opfyldte de betingelser som maatte til for +at jeg kunde gi dem ordet. Men De har den rette ring, det er jeg +overbevist om. Derfor gir jeg Dem det ord som mine papirer sier at jeg +skal si. Ordet er «_Giv_».» + +Hverken Dale eller Sir Ralph sa noget paa en stund. Men saa satte Sir +Ralph i at le. «Paa min ære, det ordet sier ikke stort! Men vi maa +naturligvis ha de øvrige ord ogsaa for at faa sætningen utfyldt.» + +«Jeg vet intet mer end hvad jeg har fortalt Dem,» sa franskmanden. «De +har opfyldt betingelserne; derfor gav jeg Dem ordet. Det er det hele. +Min far fortalte mig hvad hans far hadde fortalt ham; og vi skulde +ingenting spørre om, bare gi ordet.» + +Da de skjønte her ikke var mere at faa vite, takket de Laroche og sa +farvel. Utenfor konsulens hus hadde nu en hel del arabere samlet sig og +stod der og glante paa automobilen. De reisende trængte sig gjennem dem +og traf igjen konsulen, som de fortalte om sit møte med Laroche, og +takket ham varmt for hjælpen. Hvorpaa de igjen steg ind i bilen og +skyndte sig tilbake til aeroplanet. + +Imidlertid hadde de andre fordrevet tiden med forskjellig. Longley og +Kerr hadde tat sig til at se over om alt var i orden, mens gutterne tok +sig en liten spasertur i dalen, men ikke længer bort end at de hele +tiden kunde se aeroplanet. Solen stekte uutholdelig, saa da Tony hadde +faat fotografert aeroplanet som det stod der og hvilte, var de glad ved +at komme ind igjen. Efter at ha set paa Longley og Kerr arbeide med +motorer og propeller, bad Jack Kerr opfylde et løfte han hadde git dem +under flyvningen, nemlig at vise dem hvorledes deres traadløse telegraf +arbeidet. + +Kerr var villig, og gutterne var meget optat av hans beskrivelse av +apparatet og hvordan det virket. Men det som interesserte dem aller +mest, var det sindrige lille apparat som var til at ta med sig ut, og +ved hjælp av hvilket hvemsomhelst av dem kunde bli øieblikkelig kaldt +tilbake ved et traadløst signal. + +Kerr viste dem den lille mahogni-æske, som var saa liten at den kunde +gjemmes i lommen. Kerr la den ned i sin frakkelomme, og førte saa +gutterne bort til en skjult elektrisk knap i salongen, og bad Tony +trykke paa den. + +Øieblikkelig begyndte en vedholdende, surrende lyd inde i Kerrs lomme. +I det samme Tony slap knappen, stanset lyden. Tony trykket igjen paa +knappen, tre ganger raskt paa hverandre. Og tre korte lyd svarte +øieblikkelig fra æsken. + +Derpaa viste Kerr dem en anden knap, som ogsaa stod i forbindelse med +signal-apparatet, og som var trykket ned i gulvet under et av +bordbenene. + +«Vi har anbragt den der,» forklarte han, «forat man, om man var i fare, +kunde signalisere der uten at gaa over gulvet til den anden knap.» + +Saa fandt Jack frem et spil som de hadde tat med for at fordrive en +ledig stund. De tok det med sig ned i forkahytten, hvor der mellem +styreplatformen og motorerne var plads til at bruke det. + +Efter at ha moret sig med dette en times tid, ruslet de om i aeroplanet. +Jack gik bort til et av vinduerne og stod og saa ut: «Av alle de +kjedsommelige hul jeg har set i mit liv, tror jeg denne dalen vinder +prisen,» gjespet han. «Endnu har vi da ikke set en levende sjæl.» + +Pludselig satte han i: «Sandelig min hat! Kom hit nogen -- fort!» + +Longley kom bort til vinduet: «Naada?» + +«Sandelig min hat! Dette var rart. Netop som jeg hadde sagt at vi ikke +hadde set et liv siden vi landet her, sprang det pludselig en fyr frem +fra den trægruppen der over og viftet med armene over til aeroplanet.» + +Longley stirret. «Jeg tror du ser syner, gut,» sa han leende. «Der er jo +ingenting at se.» + +«Men der var en mand der for et øieblik siden,» paastod Jack. «Jeg er +aldeles sikker paa det. Han maa ha gjemt sig igjen da jeg vendte mig om +og ropte paa dere.» + +«Meget mystisk,» sa Longley og smilte. «Men hvis der virkelig er nogen +der, saa haaber jeg han vil være saa venlig at komme over til os.» + +Han vilde til at gaa bort fra vinduet igjen, da Jack grep ham i armen og +ropte: «Se, der er han igjen!» + +Longley vendte sig raskt og saa i den retning Jack pekte. Og nu var det +ingen tvil om at der virkelig var en mand. Han var kommet ut fra +træklyngen, de kunde tydelig se ham. Igjen hævet han armen og gjorde en +vinkende bevægelse. + +«Hvad i alverden skal dette bety?» spekulerte Longley. Han gav nøie agt +paa fyren. «Det er klart at han vil se at komme i forbindelse med os. +Men hvorfor kommer han ikke nærmere, mon?» + +Tony og Kerr kom nu ogsaa bort til vinduet og betragtet fyrens underlige +fagter. Nu vinket han som en rasende. + +«Jeg faar gaa ned til utgangsdøren og be ham komme over til os,» mente +Longley. + +Som sagt, saa gjort; han gik ned og vinket ivrig til manden igjen som +for at invitere ham over. + +Men virkningen av dette var høist merkelig. Han forstod sikkert hvad +Longley mente, men istedenfor at følge opfordringen, stod han et øieblik +aldeles stille som for at henlede opmerksomheten endda mere paa sig, og +rystet energisk paa hodet. Derpaa begyndte han igjen at vinke, og vilde +øiensynlig at nogen fra aeroplanet skulde komme ned til ham. + +«Godt, naar ikke bjerget vil gaa til Muhammed, saa --» begyndte Longley, +og smilte først, men blev saa litt alvorlig: «Dette kunde jo være et bud +til os fra byen fra de andre. Og kanske den fyren der er mistænksom og +ikke tør nærme sig aeroplanet. Tror du ikke vi maa undersøke dette, +Kerr?» + +«Jo, det tror jeg virkelig,» mente ingeniøren. «Jeg vil selv gaa over og +se hvorfor han gjør alt dette opstyret.» + +Han vilde til at gaa ned ad stigen, da Longley raskt ropte ham tilbake: +«Hør her, kjære ven. Vi faar ikke glemme at vi har med en forbryderbande +at gjøre. Den manden der ute kan være et aldeles uskyldig bud; +formodentlig er han det; men vi bør ta alle forsigtighetsregler. Saa du +bør ta en revolver i lommen. Jeg vil ogsaa holde ordentlig øie med dig +fra taarnvinduet.» + +Kerr lo litt, og syntes øiensynlig at Longley gjorde for meget ut av +dette, men tok allikevel revolveren med. Satte saa tvers over sletten +mot den lille træklyngen, hvor de fremdeles kunde se manden staa. + +Longley lukket døren, og han og gutterne gik op i taarnet, hvorfra de +kunde se Kerr traske bortover den ujevne dal. Om nogen minutter saa de +ham borte ved manden, som hele tiden hadde staat stille og ventet paa +ham. Her saa de Kerr stanse, de to hadde saa tydelig en slags samtale, +hvorefter de vendte sig og forsvandt bak trærne. + +Et minut eller saa hændte der intet. Dalen laa, saa langt de kunde se, +øde og forlatt. + +«Er det bare et bud den fyren bringer, saa haaber jeg Kerr ikke blir +længe borte,» sa Jack forhaabningsfuldt. + +«Men hvorfor mon de gik bak de trærne?» spurte Tony ængstelig. + +Longley, som selv var litt ræd, sa bare: «Naa ja, det faar vi jo snart +vite; vi faar vente litt, og saa --» + +Han blev pludselig avbrutt. De hørte alle tre en støi som kom fra det +indre av aeroplanet. Longley syntes det hørtes som om døren ut var blit +heftig skjøvet tilside. + +Uten et ord vendte han sig om og løp gjennem gangen som førte til +salongen. Da han var kommet saa langt, at han kunde se døren, blev han +staaende stille, aldeles forvirret ved hvad han fik se. Døren var +utenfra blit sprængt tilside med et eller andet instrument, og Longley +stirret i høieste forbauselse paa fire mænd som kom stormende ind i +aeroplanet, stygge, sortsmuskede fyrer, italienere eller spaniere saa +det ut til, med tilsølte, fillete klær og skidne skjerf bundet om +halsen. + +To av dem hadde revolvere i haanden, de andre hadde korte, bredbladede +kniver. + +Overraskelsen var saa voldsom at Longley blev staaende i gangen aldeles +lammet. Hvor de indtrængende var kommet fra var umulig at begripe. Men +deres truende stillinger var ikke til at ta feil av. + +Longley tok sig sammen, og kastet sig uten betænkning rasende over den +første av de fire mænd. Fyren blev hindret i at bruke revolveren, men +svinget sig istedenfor behændig om og undgik det rasende slag som +Longley hadde rettet imot ham. + +Næstemand, som kom like efter, fik saa git Longley et vældig slag i +hodet, før han hadde gjenvundet balansen efter sit uheldige utfald. + +Longley tumlet om i gangen aldeles lammet av det voldsomme slag. +Øieblikkelig blev han trukket ved føtterne ind i salongen og bundet paa +hænder og føtter. De andre styrtet saa ind i taarnet hvor gutterne blev +staaende likesom Longley, uten med det samme at kunne foreta sig nogen +ting, og stirret paa de skulende røvere. + + + + +KAPITEL XII. + +Tony gir alarmsignalet. + + +«Ta ikke igjen, og gjør ikke noget spektakel,» hvisket Jack til Tony da +den første av de fire mænd kom styrtende mot dem og mumlet noget paa et +aldeles fremmed sprog. + +De blev øieblikkelig omringet og skubbet ind i salongen, hvor de blev +bundet og kneblet og lagt utstrakt paa gulvet. + +Efter at være kommet paa det rene med at der ikke var flere paa +aeroplanet, begyndte de fire at rumstere og lete fra den ene ende av +aeroplanet til den anden. Først brøt de op skufferne i salongbordet og +undersøkte i en fart indholdet. Efter at ha revet ut dagboken og en +mængde løse papirer som Longley hadde gjort en del beregninger paa, +puttet anføreren alt dette i lommen. De andre undersøkte Longley, som +fremdeles laa bevisstløs, og tok ut av hans lommer nogen breve og en +liten notisbok. Saa styrtet de forover til forkahytten, men kom straks +tilbake, synlig skuffet over ikke at ha fundet hvad de vilde. + +Anføreren gjorde nu tegn til de andre, som øieblikkelig reiste gutterne +op og tok knebelen ut av munden paa dem. Føreren satte et truende ansigt +op og sa paa gebrokkent engelsk: «Papirer! Forstaar? Papirer!» Saa +gjorde han en pause, saa skarpt paa dem og tilføiet: «Skatten! Penge! +Forstaar -- hvad?» + +Tony sa ingenting, stod der bare blek og bestemt, mens Jack rystet paa +hodet og svarte lavt men tydelig: «Forstaar ikke.» + +Manden gjentok utaalmodig sine spørsmaal. Jack rystet fremdeles +uforstaaende paa hodet. + +Den samme mand som hadde slaat Longley saa han styrtet om, kom nu bort, +saa truende paa gutten og sa: «Faa dig til at snakke! Fort!» Han hævet +armen og saa paa anføreren som for at be om lov til at slaa til Jack. +Men han rystet utaalmodig paa hodet. De hadde ikke tid til at bry sig +mere med gutterne, som igjen blev kneblet og kastet ned paa gulvet. + +Derefter fór de fire igjen om og rumsterte overalt. Gutterne kunde høre +dem kaste alt om hverandre i oplagsrummet. + +Netop da var det at Tony, som laa paa ryggen halvt under bordet, følte +noget under den ene fot. Som et lyn kom tanken om knappen og det +traadløse signal Kerr hadde forklart dem. Kerr hadde jo den lille +mahogniæske i lommen! Tony fik saavidt forandret stilling saa han kom +med foten like over knappen, og fik trykket tre ganger paa den. Han +ventet et par sekunder, gjentok saa signalet. + +Hvor Kerr er, maa han høre signalet og forstaa her er fare paa færde, +tænkte Tony. + +Føreren kom igjen ind i salongen; men at Tony hadde forandret stilling +litt, vakte ingen mistanke. + +«Ingenting finde,» sa han og saa ærgerlig paa gutterne. Og saa med en +vild bevægelse: «Rive istykker! Bryte op! Ødelægge aeroplanet!» + +Han ropte til de andre og bad dem skynde sig. Øieblikkelig var de der og +hadde med endel brækjern som de hadde fundet i oplagsrummet. + +Føreren pekte mot forkahytten, og avsted styrtet de. + +Et øieblik efter hørtes et smeld og klirren av glas. Gutterne forstod +altfor godt hvad de gjorde. De brukte brækjernene for at ødelægge +aeroplanets styreredskaper. + +Nok et smeld, sterkere end det første; men guttene laa der hjælpeløse, +kunde ingenting gjøre for at hindre ødelæggelsen. Tony fik bare flyttet +sig litt igjen, saa han fik sendt endnu et signal. + +Men da, just som han med hælen skulde gjøre det tredje tryk, blev +utgangsdøren sagte aapnet, og Kerrs ansigt, med tusen ængstelige rynker, +kikket forsigtig ind i salongen. + +Først fik han øie paa Longley, som laa bundet, likblek og med lukkede +øine. Et øieblik efter tiltrak Tony sig ved en liten bevægelse med +føtterne hans opmerksomhet. Kerr fik se ham ligge bundet under bordet. +Han listet sig bort og tok knebelen ut av Tonys mund. + +«Hvad er hændt?» støtte ham frem, idet han ogsaa løste repene rundt hans +armer og ben. + +Tony forklarte det hviskende. I det samme hørtes et skrik fra +forkahytten og lyden av ilsomme skridt; men de saa ingen. Kerr fik ogsaa +løst repene om Jack. Idet han reiste sig, kom nok et smeld og drøn, og +straks efter hørtes fottrin i gangen mellem forkahytten og salongen. + +Kerr løp over gulvet og klemte sig op mot væggen ved siden av døren. En +mand viste sig i døraapningen, anføreren, som ikke saa Kerr klemt op mot +væggen, men blev forbauset staaende ved at se begge gutterne staa +opreist. Han vilde til at rope paa de andre, men i samme øieblik styrtet +Kerr frem og gav ham et voldsomt slag i hodet. Manden stupte fremover +uten at faa suk for sig, og blev liggende paa gulvet. + +Nu hørtes de andre utenfor. Kerr vendte sig om og stod like overfor de +tre andre. + +Den første blev staaende og maape av forbauselse, men da han fik se sin +anfører ligge utstrakt paa gulvet, løftet han krigersk brækjernet han +hadde i haanden. Kerr løp behændig til siden, undgik slaget, og grep +manden om livet. Men i det samme kom de to andre efter, og den ene fyrte +av et revolverskud. Frygten for at træffe kameraten gjorde ham usikker, +han sigtet feil, kulen gik tversover rummet og støtte mot en av +metalvæggene. Men mens Kerr og hans motstander fremdeles kjæmpet med +hverandre, kom den anden av de to banditter pludselig springende frem +med brækjernet hævet for at slaa Kerr i hodet. + +Jack saa øieblikkelig den fare Kerr svævet i. Uten at betænke sig et +sekund sprang han bort og grep manden i armen, idet han skulde til at +slaa. + +Han vendte sig om med en ed og strævet for at komme løs; men Jack +klynget sig desperat fast til ham. Manden fik brækjernet over i den +anden haand, og løftet den for at slaa Jack i ansigtet. I samme øieblik +gav revolvermanden, som ikke hadde kunnet komme forbi Kerr og hans +motstander, et varselsskrik og pekte mot indgangsdøren. + +Tony saa sig ogsaa om og fik se to skikkelser krype ind gjennem døren. +Idet de rettet sig op, satte gutterne i et glædesskrik. Det var Sir +Ralph og Dale. + +Sir Ralph opfattet øieblikkelig situationen, hævet sin revolver og +skjøt. + +Han som var ifærd med at slaa til Jack, slap pludselig sit vaaben og +satte i et smerteskrik. Dale vilde støte til den mand som stod med +revolveren færdig til at skyte paa Sir Ralph. Men Dale var for sen; +skuddet gik av, og Sir Ralph tok sig til ansigtet. Der gik en rød stripe +over det ene kind, og der dryppet litt blod. Kulen hadde streifet +kindet, idet den fór forbi ham. Dale skjøt et øieblik efter, og manden +laa der som en bylt. + +Kerr, som nu saa at der var hjælp at faa, fik revet sig løs fra sin +mand, som øieblikkelig satte paa sprang ut gjennem døren og forsvandt. +Kerr vilde forfølge ham, men Sir Ralph, som stod med lommetørklædet for +kindet, ropte: «La ham fare!» + +Den mand som Sir Ralph hadde saaret, viste ikke lyst til at opta kampen, +men rakte armen i veiret til tegn paa overgivelse. Dales motstander, som +bare var midlertidig lammet ved det heftige slag i ansigtet, satte sig +op paa gulvet og viste et dypt skaar under øiet. Da Sir Ralph vendte +revolveren mot ham, gjorde han ogsaa tegn til at overgi sig, og Dale tok +fra ham vaabenet, som laa paa gulvet ved siden av ham. Anføreren, som +Kerr hadde slaat overende, laa fremdeles bevisstløs paa samme sted. + +Dale og Kerr løftet nu Longley forsigtig op og satte ham paa en av +bænkene. Han var fremdeles aldeles hvit og sat med lukkede øine. + +Sir Ralph, som bare var ubetydelig saaret, sa at de maatte la allesammen +gaa. «Vi har ikke tid til at besørge dem ned til byen, og vi kan ikke ha +fanger med os i aeroplanet. Naturligvis er de leiet av Schultz. Da det +ikke lykkedes ham at faa «nøkkelen», har han betalt disse til at anfalde +os, i haab om at de skulde finde noget som kunde vise ham hvad han hadde +feilet i.» + +«Ja, la os bare se at faa dem ut av aeroplanet,» mente Dale ogsaa, «saa +vi kan komme avsted saa fort som mulig.» + +«Men de har ogsaa ødelagt en hel del nede i forkahytten, fortalte Tony +mig,» sa Kerr. + +Dale saa forskrækket ut. «Undersøk dette øieblikkelig, Kerr, saa vil Sir +Ralph og jeg se til at faa kastet ut dette nye mandskapet vort.» + +Kerr nikket og skyndte sig avsted. + +Nu begyndte anføreren at røre paa sig. Sir Ralph kommanderte de andre +til at hjælpe ham, pekte betydningsfuldt paa sin revolver og viste mot +døren. + +Mere var ikke nødvendig. Støttende sin vaklende anfører gik de straks, +og skulde til at gaa ned ad stigen, da Tony husket de papirer føreren +hadde raspet med sig og puttet i lommen. Dale kaldte dem tilbake og fik +papirerne. Derpaa saa de dem langsomt forsvinde i retning ned mot byen. + +Imidlertid fik Dale heldt nogen draaper konjak i Longley, og løste paa +snippen, mens gutterne gned hans hænder og føtter. Der kom snart litt +farve i kinderne, og han begyndte at puste dypt og regelmæssig. Nu +aapnet han øinene og saa sig forvildet om. + +«Alt i orden nu,» sa Dale, «lig bare rolig og prøv at sove igjen.» + +Longley syntes at forstaa, og lukket straks øinene. + +Sir Ralph hadde forsøkt at lukke utgangsdøren, men patentlaasen var +brutt istykker, sa han. + +Dale mente det gik an, om det var hele skaden. Kerr kom tilbake og saa +lettet ut. De hadde nok gjort en hel del skade, men ikke mere end de +kunde utbedre paa en time eller to. + +Kerr fortalte dem saa om manden som hadde viftet til dem, og saa +indbildt Kerr at han hadde «et brev fra en ven» som han skulde hente +nede i byen, om han vilde vente litt. Han hadde da ogsaa ventet, indtil +signalet fra aeroplanet hadde faat ham til at ile tilbake. Manden som +viftet, hadde altsaa gjort det for at holde ham væk fra aeroplanet. + +«Men hvem signaliserte saa?» spurte Sir Ralph raskt. Tony blev rød; og +da Jack fortalte at det var Tony som hadde gjort det, fik han ros av sin +far. Likeledes Jack, som Tony fortalte hadde hængt sig fast i armen paa +den manden som vilde slaat Kerr. + +«Jeg tænker vi var kloke som tok Jack og Tony med os, jeg,» sa Dale. + +Sir Ralph sa at han virkelig var stolt av gutterne sine. Men -- der var +altsaa farer. De fik nok se til at være forsigtigere. + +Longley laa fremdeles i dyp søvn; men pulsen slog roligere, saa de +haabet det bare var et chok som snart vilde gaa over. + +De andre gav sig saa ifærd med at reparere styrehjulet, kompasset, +laasen, og hvad ellers banditterne hadde set sit snit til at faa +ødelagt. Litt over to timer gik med, saa var alt i orden igjen. Longley +sov fremdeles. De andre tok sig ogsaa en kort hvil, før de igjen fløi +videre. + +I journalen blev notert: Den anden flyvning begyndte kl. 6 em. 29de +juli. + +Snart forsvandt Murkat med sin takkede kystlinje. Under og foran dem laa +det Arabiske Hav. + +Aftensmaaltidet, som blev indtat efterat det var blit mørkt, var ikke +egentlig muntert. Alle tanker dreiet sig om Longley som laa der likedan +med lukkede øine. + +Men Dale forsikret at han vilde komme sig snart. Han hadde set et +lignende tilfælde med en flyver som hadde faat et voldsomt støt. Da det +jo ikke var tale om at faa Longleys hjælp til at styre, skulde de tre +andre dele nattevakterne mellem sig. + +Kl. 10, da Kerr og gutterne kom ind for at lægge sig, laa sjøen +speilblank under dem og glitret som sølv i maaneskinnet. Kerr gik bort +til Longley, som nu laa vaaken. Han grep Kerrs haand og spurte: «Er vi i +flugt?» + +«Ja, og alt er i orden.» + +«Men hvad --» + +«Ingen spørsmaal, kjære ven. Vent til imorgen!» Og han fik Longley til +at drikke et litet glas melk med egg og konjak i. + +Dermed la Longley sig lydig til at sove igjen, og i de følgende tre +timer fløi aeroplanet med en fart av 150 km. i timen med kursen mot den +indiske kyst i nærheten av Goa. + + + + +KAPITEL XIII. + +150 km. i timen. + + +Præcis kl. 1 var Kerr igjen i forkahytten efter sin tre timers hvile. + +Havet laa der fremdeles under dem, koldt og uendelig øde. Sir Ralph gik +nu ind for at hvile, mens Kerr overtok hjulet, og Dale satte sig ned ved +motorerne. + +Ikke en lyd hørtes uten motorernes «drum-drum-drum». Dale saa Kerr sitte +der og dreie hjulet efter kompasset, indtil han holdt paa at sovne av. +Han sprang op og begyndte at drøfte med Kerr spørsmaalet om en +luft-passager-rute mellem London og Paris. De tre timer gik igjen. Og +Sir Ralph overtok hjulet, mens Kerr igjen fik sine motorer at passe. + +Endnu var intet andet at se end himmel og hav, og aeroplanet fløi videre +i to timer. Litt før kl. 6 kaldte Sir Ralph Kerr over i styrehuset. + +«Der har vi kysten,» sa han rolig. + +Først ganske svakt, men snart med tydelige linjer kom landet tilsyne. + +«Nu ser vi fjeldlinjen reise sig, en vældig graa mur litt inde i +landet,» pekte Sir Ralph. «Det er de vestlige Ghatsbjerge.» + +Kort efter passerte de Goa, og ved frokosttid var de paa flugt tversover +Indien, en tur som ifølge deres beregninger skulde være tilende ved +middagstid. + +Longley var nu saa meget bedre, at Dale da han stod op kl. 7, kunde +fortælle ham de sidste begivenheter. Efter frokost blev patienten +hjulpet ind i salongen og lagt paa en av løibænkene. Han saa temmelig +blek og daarlig ut endnu. Men selv forsikret han at til middag skulde +han være frisk igjen. + +Nogen minutter før tolv kunde Dale, som da styrte, se den østlige +kystlinje; et kvarter senere blev motorerne stoppet efter næsten tyve +timers uavladelig arbeide, og aeroplanet landet i utkanten av Redas, den +kystby som Dale hadde telegrafert til om at faa fyldt bensin-beholderne. + +Under det korte ophold der skrev Tony i sin reiseberetning blandt andet +følgende: «Dale gjorde en storartet landing midt paa en øde, brændende +het slette utenfor byen. Støvskyer blæste hele tiden over den. Agenten +som var bestilt til at forsyne os med bensin, gik paa utkik da vi kom, +og inden en halv time kom han med kanderne, kjørende i nogen skranglete +vogner. Sammen med ham kom en mængde baade indfødte og hvite for at +glane paa os. + +Alt gik i lynende fart, da vi ikke hadde et minut at tape, og i mindre +end en time fra det vi landet, hadde vi igjen startet. + +Dale spurte mange om de hadde set noget til det andet aeroplan. Men alle +sa nei.» + +Da selskapet sat ved lunchen, var Redas alt forsvundet, mens aeroplanet +var 9000 fot over den Bengalske Bugt, og pekte med sin graa baug i +retning mot øen Sukara i det Indiske Hav, hvor de haabet at faa den +næste «nøkkel». + +Efter lunch vilde ogsaa Longley være i styrehuset, skjønt han endnu saa +blek og medtat ut. + +Dale studerte kartet og maalte avstanden til Sukara. Det var endnu ca. +1500 km. igjen, en strækning som de mente at kunne klare inden midnat. + +«Men hvordan skal vi kunne lande i mørke paa ukjendt grund, Dale?» +spurte Sir Ralph. + +Flyveren svarte: «Vi faar bruke lyskasteren, og kredse om til vi finder +en aapen plads. Vi kan ikke tape alle de timerne til det blir lyst.» + +Longley underrettet om at han, før de reiste, hadde søkt at faa +indhentet saa mange geografiske oplysninger som mulig om de steder hvor +de skulde lande. Og dette sted, Komataja, paa øen de nu reiste til, var +en liten landsby 4 à 5 km. ind i landet. Bak byen var fjelde, men han +antok at der mellem byen og havet maatte være opdyrket land, nok til at +lande paa. + +Det Indiske Hav laa hele tiden 10000 fot under dem og glitret koldt i +det tiltagende mørke. Et par ganger var der falsk alarm om at øen var +isigte, men litt over kl. 10½ ropte Jack, som holdt utkik i +taarnvinduet: + +«Jeg har staat her sikkert i fem minutter og stirret paa en liten sort +flek paa vandet ret foran os, og den har ikke forandret sig. Jeg skal +vedde hvad dere vil paa at det ikke er en sky. Se, far, se, nu blir den +mørkere og større!» + +Dale tok frem en natkikkert og stillet den omhyggelig. «Sandelig, Jack +er en veritabel Kolumbus,» sa han og lo; «det er ganske rigtig øen.» + +Om landingen paa Komataja har Tony i sin dagbok git en utførlig +beretning, hvorav vi tillater os at gjøre et passende utdrag. Den eneste +rettelse vi har tillatt os, er at vi har indskutt et og andet komma og +semikolon. + +«Idet vi kom nærmere, saa vi at øen var lang og smal, og at vi nærmet os +dens ene ende. Longley, som endnu saa temmelig sjaber ut, men selv +forsikret at han var all right, fortalte os at det lille sted Komataja +laa i den ene ende av øen ved foten av et bjerg, en 2-3 km. fra +stranden. Mens jeg endnu syntes vi var langt fra land, stoppet Dale +motorerne og forberedte sig til at lande. Saa viste han os sin elegante +«glideflugt». Satte saa motorerne igang igjen og kredset rundt for at +finde et landingssted. Far styrte hele tiden lyskasteren. Det klare lys +faldt først paa toppene av vældige trær; saa der var ikke til at lande. +Far maatte kaste lyset længere ind paa øen, mens Dale styrte aeroplanet +langs stranden. + +Om et par minutter hadde lyskasteren fundet frem en samling smaa +firkanter. De lignet mest dominobrikker med sorte prikker; men vi kom +snart efter at det var en klynge enetages huser som laa i den ene ende +av en rydning i skogen. De sorte prikker var vinduer og dører. + +Dale dreiet hjulet rundt og satte kursen mot dem. Da vi kom nærmere, saa +vi at et stort stykke and var ryddet der, og at lave, hvite træhuser, +smaa hytter og lange, skurlignende bygninger laa spredt omkring. + +Far og Dale var enige om at her maatte de lande. Vi gjorde en rask og +brat nedstigning, og dumpet temmelig haardt ned akkurat midt paa +rydningen. + +Hvad der nu hændte, lignet den fornøieligste scene paa et teater. Et +øieblik var alt stilt. Ikke en lyd, ikke en bevægelse. Men saa, likesaa +pludselig som paa scenen, begyndte hus og hytter at tømmes. Hvite og +indfødte om hinanden kom myldrende ind i straalen av vor lyskaster. De +fleste hvite hadde kastet frakker over sin natdragt og faat tøfler paa; +men de indfødte hadde ikke brydd sig med nogen slike formaliteter, de +løp omkring aldeles forstyrrede. + +Dale og far aapnet døren og ropte av alle kræfter: «Hermann!» + +Et øieblik efter trængte en mand sig frem, og kom hæseblæsende frem til +stigen. Det var en tyk, velstaaende tysker, og viste sig at være netop +vor mand, d.v.s. han som hadde «nøkkelen». + +«Næsten unaturlig heldig og letvint,» bemerket Kerr. «Kan ikke tro det +er sundt at faa noget i den grad givendes!» + +Men den tykke tyskeren begyndte, saa snart han hadde faat pusten igjen, +at røke gemytlig paa en av fars store cigarer, og gav os med én gang, +from som et lam, «nøkkelen», efter at vi naturligvis først hadde vist +ham ringen og latt ham skru platen av. + +Heller ikke dette ord var meget oplysende. Det lød: «Agt.» «Ikke stort +at reise mange tusen km. for,» sa Dale tørt. + +Men far sier vi faar vente til vi faar alle fire ordene, saa forstaar vi +vel litt mere. + +Kerr kunde forresten heller ikke la være at holde moro med de to ordene +vi hadde faat. «Giv agt -- paa Schultz, blir det vel,» sa han saa pudsig +at vi alle maatte le. + +Men vi blev snart optat med alvorligere ting. Tyskeren fortalte at det +andet aeroplan hadde landet der forrige dag om morgenen. Schultz hadde +brisket sig paa alle maater, men til ingen nytte. Ringen hadde for anden +gang svigtet ham, og han hadde ikke været istand til at faa «nøkkelen», +hvor meget han baade lokket og truet. + +«Han var mægtig sint,» sa Hermann og smilte ved erindringen om hans +utseende. + +Schultz hadde altsaa øieblikkelig sat avsted i sin flyvemaskine igjen. +De andre mente vi maatte sætte efter ham straks; men far foreslog at vi +først skulde ta os en god søvn, og saa diskutere vore videre planer +imorgen, naar vi igjen var i flugt. + +Forslaget var for fristende for os alle. Vi var dygtig trætte; Jack +ogsaa, om end ingen ting i verden skulde faat ham til at være ved det. + +Tyskeren Hermann fik nok en cigar og tok saa umaadelig høflig avsked +med os. + +Én maatte naturligvis holde nattevakt -- vi tænkte paa vore erfaringer +fra Murkat. Dale tilbød sig at ta den første. De andre skulde løse av. +Longley vilde ogsaa, men blev enstemmig forbudt det. + +Og dermed godnat!» ender Tony sin beretning. + +Kl. 6 næste morgen, efterat tyskeren hadde været der igjen for at si +farvel, og rimeligvis for at bli budt endda en av Sir Ralphs cigarer, +hævet aeroplanet sig igjen og begyndte sin 9000 km.s flyvning til +Rigiøerne i det sydlige Stillehav, hvor den tredje «nøkkel» var at faa. +Ruten lød paa: tvers over Malacca-strædet, over halvøen Malaga, og saa +tvers over det sydlige Kinesiske Hav. + +Efter frokost holdt Sir Ralph krigsraad i forkahytten. Han fremholdt, at +da Schultz jo nu maatte ha forstaat at han ingen chance hadde til at faa +«nøklerne», maatte de se at sætte sig i hans sted og finde ut hvad han +nu agtet at foreta sig. + +Longley, som nu var omtrent sig selv igjen, erklærte at hvis han var +Schultz, vilde han vente til de andre hadde faat «nøklerne» og fundet +skatten, og saa søke at røve den fra dem. + +«Ganske rigtig. Netop det tænker jeg de kjeltringerne vil gjøre,» var +Sir Ralph enig i. + +«Vi maa derfor betale med samme mynt,» sa Dale. «Jeg vet ikke hvordan de +er utstyrt med hensyn til vaaben, men jeg er ialfald sikker paa at de +ikke har en bedre kanon end vor.» + +Tre utdrag av journalen vil vise aeroplanets reise de næste tyve timer. + +«I mørkningen 31te juli -- passerer Borneo.» + +«Kl. 8 efterm. 1ste august -- kysten av Ny-Guinea i sigte.» + +Efter frokost stod gutterne sammen med sin far og saa ut paa de vilde, +øde og ubebodde trakter under dem. «Her er endnu uopdagede regioner,» +forklarte Sir Ralph. «Nogen av indbyggerne her er berygtede +menneskeætere.» + +«Faar haabe ikke Kerr stopper motorerne sine netop her, da,» sa Jack +tørt. + +Efter lunch stod Sir Ralph igjen i taarnvinduet med sin kikkert. + +Han hadde en tid holdt øie med en høide som han nu tydelig kunde se. + +Han vendte sig braat: «Dale, kom hit litt, er De snild.» + +Sir Ralph gav ham kikkerten. + +«Se paa den høiden. Der er en rydning under den. Ser De noget der?» + +Dale stillet kikkerten og sa om et øieblik rolig: «Der ligger et +aeroplan og hviler paa den rydningen. Jeg ser det tydelig.» + +«Se igjen!» foreslog Sir Ralph. + +Dale tok kikkerten: «Et monoplan! av graat metal. Rørformet gondol. +Og -- ved Jupiter! kuppelformet styretaarn!» + +«Netop, ja. Maken til vort, ikke sandt?» spurte Sir Ralph. + +«De tror --?» + +Sir Ralph smilte. + +«Jeg tror, min kjære Dale, at vi vil finde vor ven Schultz der nede paa +den rydningen.» + + + + +KAPITEL XIV. + +Kampen i skogrydningen. + + +Dale tok igjen kikkerten og saa nøie paa monoplanet. + +«Det ser ikke ut til at ha tat skade paa noget vis. Baade bæreflaterne +og skroget ser i hvert fald ut til at være i orden. Det maa være en +motorskade de er gaat ned for at reparere.» + +Sir Ralph vilde svare, men blev avbrutt av Longley, som spurte hvad i +alverden de stod og stirret saa intenst paa. + +Sir Ralph vendte sig smilende: «Kom selv og se.» Tilføiet saa til Dale: +«Mon vi ikke burde styre litt nærmere?» + +Dale var enig; og da han hadde tat Longleys plads ved hjulet, svinget +han aeroplanet i retning mot høiden over rydningen. + +Longley stod imidlertid aldeles fordypet og stirret gjennem kikkerten +paa det fremmede aeroplan. Det gik et par minutter før han uttalte sig. +Saa kom det, vel overveiet og sikkert: «Det der aeroplan er bygget efter +vore tegninger. Kan ikke være noget andet. De har øiensynlig valgt den +rydningen som et heldig landingssted, hvor de kunde faa reparert +skaden.» + +Gutterne, som hadde faat høre den store nyhet, forlangte at faa se i +kikkerten, de ogsaa. + +Dale styrte ret mot høiden, som var et godt landemerke; og de nærmet sig +hurtig stedet. + +Jack, som stod med kikkerten, mens Tony utaalmodig ventet paa sin tur +til at faa se, satte i et forbauset utrop, og vendte sig raskt mot de +andre: «Der kommer en mængde smaa røksøiler ut fra aeroplanet. Sandelig +tror jeg ikke de skyter!» ropte han ophidset. «Se far, se du!» + +«Din lille sensationsmaker!» sa Sir Ralph leende, men tok allikevel +kikkerten. + +Monoplanet var nu blit synlig ogsaa uten kikkert; men nogen detaljer +kunde de endnu ikke se med blotte øine. + +Bare Jack, som saa ualmindelig skarpt, utbrøt igjen, endda mer ophidset: +«Jeg ser røkskyer nu, uten kikkert ogsaa. Jo, jeg gjør! Kan ikke du, +Tony? eller Longley?» + +Begge forsikret nei; men nu sa Sir Ralph bestemt: «Jack har allikevel +ret. Det ser ut som om de skyter fra en platform bak styretaarnet.» + +«Naturligvis maken til vort taarn,» sa Longley. «Men hvad gjælder det, +Sir Ralph? Kan De se hvad de skyter paa?» + +«Ikke nu ialfald kan jeg se det. Jeg kan ikke se nogen paa rydningen. +Men om et minut eller to maa vi være nær nok til at kunne overse alt.» + +«Sæt litt mere fart paa, Dale!» ropte Longley. + +«Har saa gjort,» var svaret. + +«Nu kan jeg ogsaa se røkskyerne,» ropte Tony. «Der kom tre like efter +hinanden.» + +Longley hadde ogsaa set disse. Aeroplanet styrtet nu avsted med saa stor +fart at de snart tydelig kunde iagtta den scene de saa ivrig hadde +speidet efter. + +Rydningen i skogen var langagtig, og kunde vel være 2 à 300 meter paa +det bredeste. Den laa som en oase i en uhyre strækning av tætpakket +skog, like ved foten av et brat berg, hvis top var næsten flat. +Monoplanet, som de nu tydelig kunde se ligge der med vidtutspredte +vinger og tilspidset skrog, var kommet ned omtrent i midten av +rydningen. Og hvert minut saa de nu tydelig uten kikkert at røksøiler +steg op fra et punkt øverst paa skroget, like bak taarnet. + +«Men hvad er det de skyter efter?» spurte Longley igjen. «Der er jo +ingenting at se i nærheten av dem nu heller.» + +«Gi mig kikkerten, Tony,» sa Sir Ralph og begyndte at se gjennem den, +holdende den saa støtt som den sterke fart tillot. Men førend han kunde +faa sagt hvad han saa, ropte Jack igjen: «Jeg spør, far, hvad er de +mørke flekkerne i kanten av rydningen for noget? De var ikke der for et +øieblik siden.» + +«Du har ret, det var de ikke,» svarte Sir Ralph. «Men nu er mysteriet +opklaret, Longley. Den flyvemaskinen blir angrepet av de indfødte. De +har nu samlet sig ytterst i rydningen for at styrte mot dem, tænker jeg. +Og de paa monoplanet søker at holde dem tilbake ved sine geværskud.» + +«Det vil de ikke længe være istand til, det jeg tror,» sa Longley rolig. +«En hel horde av de indfødte er der jo alt, og jeg tænker der snart +kommer flere rundt omkring fra. Jeg indser ikke hvorledes de skulde +kunne motstaa et slikt stormangrep. I ethvert fald misunder jeg dem ikke +stillingen.» + +«Mon de har en maskin-kanon? Kan dere si mig det?» ropte Dale fra +styrehjulet. Han hadde opfattet saa meget av samtalen at han var med. + +«Endnu er det ialfald bare geværild,» svarte Sir Ralph. «Jeg ser ikke +noget tegn til en kanon paa aeroplanet.» + +Dale mente at om de hadde nogen, vilde de nok bruke den. Og hvis de ikke +hadde, saa trodde han ikke at de vilde være istand til at holde de vilde +borte med en to-tre rifler. + +De var nu kommet saa nær at de alle tydelig saa hvad der gik for sig. +De paa det strandede monoplan dukket sig ned paa platformen bak +styretaarnet og fyrte gjentagne ganger mot de indfødte, som nu +øiensynlig planla en øieblikkelig storm mot flyvemaskinen. De stod nu +opstillet baade foran og paa siden av den. + +«Hvad nu, far?» spurte Jack. «Har du tænkt at hjælpe dem?» + +Sir Ralph saa med et ironisk smil paa Dale og Longley før han svarte. +«Sandelig, Jack, du faar vente og se. Vi maa komme litt nærmere før vi +kan overse alt og faa bestemt os. Det er en noksaa eiendommelig +situation pludselig at være kommet op i for os.» + +Pludselig ropte Tony: «De begynder at komme frem fra skogen. Se, fort! +Det maa være mange hundrede av dem. Se, nu løper de alle!» + +De andre vendte sig mot vinduet. + +«Et stormangrep, akkurat som jeg tænkte det, ja,» sa Sir Ralph. «Men vil +de kunne stanse dem med de geværene, det er spørsmaalet?» + +Sterkt foroverbøiet kom de indfødte fremover. Set ovenfra saa det ut som +bitte smaa brune maur kom krypende frem fra trærne. I tre forskjellige +flokker sprang de frem over rydningen, de første 50 meter eller saa uten +nølen eller stans, men da der saa kom smaa ondskapsfulde røksøiler fra +monoplanet, stanset her og der en av de smaa springende tingester og +blev staaende ubevægelige, mens de fleste lot sig rive med av den +bølgende angrepsmasse som fløi mot flyvemaskinen. + +«De bruker sine vaaben godt og vel beregnet,» maatte Sir Ralph indrømme. + +Jo nærmere de indfødte kom aeroplanet, desto voldsommere blev ilden fra +platformen. En stadig økende masse av faldne hindret fremrykningen, og +man kunde se de forreste begynde at sagtne løpet. + +«De vil faa stanset dem denne gang. De vilde liker ikke den geværilden,» +sa Sir Ralph. + +Ikke før var det sagt, før den fremrykkende linje blev brutt, og de +indfødte styrtet hodekulds tilbake til skogranden, forfulgt av de +dræpende kuler fra monoplanet. + +Men dette var bare en frist, forstod de. Sir Ralph mente at ved næste +angrep vilde der komme mange flere, og da vilde ikke nogen slags +geværild kunne stanse dem. + +«Nu er tiden kommet for os til at blande os i det, ikke sandt, Sir +Ralph, siden vi ser den vanskelighet de er kommet op i?» ropte Dale fra +styrehuset. Han hadde stanset farten merkbart, og de bevæget sig nu +nedover mot rydningen. + +«Jeg er glad ved at høre Dem si dette,» svarte Sir Ralph. «Selv om de +dernede er Schultz og hans kompani -- og det tror jeg ikke det er nogen +tvil om -- saa kan vi ikke la disse vilde massakrere dem uten at løfte +en haand for at hjælpe dem. Det er utelukket.» + +«Det er jeg ogsaa enig i,» sa Longley, «endda jeg tviler paa om Schultz, +hvis han var i vort sted, vilde ha set noget av alt dette der nede, men +bare fløiet videre.» + +«Det tror jeg gjerne han hadde gjort,» sa Sir Ralph, «men det kan jo +ikke ændre noget i vor handlemaate. Vi faar se at bære os ad som +mennesker.» + +«Det er min mening ogsaa,» sa Dale alvorlig. Derpaa vendte han sig +smilende til Longley: «Dette vil altsaa si at du blir nødt til at faa op +den ertekanonen din bak i aeroplanet, og det litt rapt, og saa vise os +om du er en virkelig skytter eller en ret og slet dilettant.» + +«Godt,» sa Longley smilende igjen. «Er der saa nogen frivillige som vil +hjælpe mig med at faa kanonen op?» + +«Jeg!» ropte Jack straalende av iver. + +«Jeg ogsaa -- aa la mig faa lov!» bad Tony. + +Sir Ralph vilde protestere, men Longley sa han vilde staa inde for at +ingen av de to smaa blodtørstige slyngler skulde komme til skade. «De +kan ogsaa være til nytte for mig ved at hente ammunition fra +oplagsrummet.» + +«Bravo, Longley!» ropte Jack henrykt. + +«Vil saa De ta kommandoen, Sir Ralph?» spurte Dale. «Jeg er styrmand, og +Longley manøvrerer kanonen; men vi maa ha en til at dirigere det hele.» + +«Men hvorfor skal jeg?» Sir Ralph vilde protestere. + +«Jo, fordi De forleden nat fortalte mig, da vi hadde vakt sammen, at De +har været med i flere sammenstøt med de vilde. Saa denne jobben maa bli +Deres,» forsikret Dale. + +Sir Ralph lo, men maatte gi sig, og begyndte øieblikkelig at gi nogen +ordrer, mens Longley og gutterne skyndte sig til kanonrummet bak +salongen. Der begyndte de straks at operere med en stang og fik skjøvet +til side en lem i taket, hvorigjennem kanonen skulde heises op. +Imidlertid var Jack instruert til at dreie et hjul som fik baade kanonen +og platformen til at hæve sig langsomt op fra gulvet. Mens disse to var +optat med dette, blev Tony sendt ind i oplagsrummet for at finde kassen +med de smaa eksploderende bomber. + +Sir Ralph stod ved taarnvinduet og saa ut. «Hvor høit er vi nu, Dale?» + +«Tusen fot. Vi har dalet de sidste fem minutter.» + +«La os gli ned til omtrent hundrede fot,» befalte Sir Ralph. «Sæt saa +motoren igang igjen, og hold os langsomt svævende. Min plan er at vi +skal kredse om rydningen saa langsomt som mulig for at kunne gjøre god +bruk av kanonen, om det behøves.» + +«Godt,» svarte Dale og ringte for at faa motorerne stoppet. Ordren blev +øieblikkelig lystret av Kerr, som forresten svævet i den sorteste +uvidenhet om hvad der gik for sig. Han hadde bare hørt en tilfældig +bemerkning nu og da, og faat en forklaring i farten av Longley om +hvorfor han begav sig til kanonrummet. + +I samme nu motorerne stoppet, stupte aeroplanet saa brat ned, at Sir +Ralph maatte gripe fat i messingrækverket rundt taarnvinduet for ikke at +tape balansen. + +Stille og støtt gled aeroplanet nedover. Dale stod med haanden paa +rattet, færdig til at stanse nedstigningen i samme øieblik de naadde den +høide Sir Ralph hadde bestemt. + +Rydningen saa ut som et ovalt grønt teppe, nydelig bredt ut mellem de +omstaaende trær. Den var nu ret under, og syntes at løftes hurtig op mot +dem. + +Sir Ralph ropte pludselig: «Nu har mændene paa monoplanet set os! Det +ser jeg paa deres bevægelser. Men jeg tror ikke de vilde har faat øie +paa os. De maa være altfor optat av sin nye angrepsplan til at ha faat +tid til at se op.» + +«Fem hundrede fot,» meldte Dale. «Nu stanser jeg.» + +«Godt,» svarte Sir Ralph, ropte saa raskt: «Jeg hadde altsaa ret. De +vilde tænker virkelig paa et angrep. De danner linje i ly av trærne. Vi +maa se at faa spændt benene unda dem nu, ellers kommer de myldrende ind +i flyvemaskinen om et minut eller to. Gaa ned til to hundrede fot, Dale, +saa nær jorden som De kan, uten at røre trærne.» + +«Nu er vi der,» lød det straks efter. «Jeg stanser glidningen og krydser +saa lavt jeg kan over rydningen.» + +«Det er godt. Og saa var det kanonen da.» + +Han gik over til talerøret, som stod i forbindelse med kanonrummet. Han +blæste ned i det, lyttet et øieblik, nikket saa og talte hurtig ned i +røret: «Ja, jeg hørte godt. Kanonen er alt oppe og ladd. Var det ikke +saa? Udmerket! Men hør nu, Longley. Dale styrer ret op over rydningen og +flyver saa lavt som mulig. Hvis dette pakket har begyndt at styrte frem +idet vi passerer dem, saa gi dem en bombe saa fort De kan, først den ene +flokken, og saa den anden. Eftersom jeg kan se, vil de denne gang styrte +frem i to partier, et fra hver side. Og naturligvis maa De gi dem en +dosis til, om det er nødvendig. Saa vil vi gjøre helt om, og gi dem +samme behandling fra den anden kant, hvis det behøves. Vil De være saa +venlig at gjenta dette? Godt!» + +Sir Ralph hængte røret paa sin plads. Telegrafklokken ringte, og +motorerne blev sat igang. I det samme ropte Dale: + +«Der er de ute, Sir Ralph! I hundredevis! De løper som bare pokker! +Og ved Jupiter! der skyter de fra monoplanet ogsaa!» + +Sir Ralph sprang til vinduet. De var nu bare 150 fot over jorden, og +skulde netop flyve tvers over rydningen i den ene ende av den. Midt paa +den aapne plads, og med agterenden mot dem, stod det strandede monoplan. +Paa platformen bak styretaarnet laa et halvt dusin mænd, tre paa hver +side, med geværerne støttet mot rækverket. + +Magre og kobberfarvede, slanke og rapfotede, med foroverbøide hoder, fór +de indfødte over sletten. I haanden hadde de kortskaftede spyd. Hvert +øieblik tumlet en overende med krampagtige armbevægelser, og laa der som +en skutt hare, mens deres kamerater hensynsløst stormet videre. De var +nu kommet over sin rædsel for geværkulerne, og fuldstændig likeglade med +livet løp de med brændende øine, bare optat av at naa sit maal. + +«De fyrene paa monoplanet kunde likesaa godt bruke korkepistoler, saa +haabløst er det for dem at faa stanset det angrepet med de vaaben de +har,» erklærte Sir Ralph. «Men hvor er nu vor skytter? Skulde det ikke +nu være hans tur til at optræde, Dale? Jeg vil spørre ham i talerøret.» + +De var nu bare 100 fot oppe, og fløi like over krigsscenen, idet Sir +Ralph forlot vinduet og grep talerøret. Men i det samme lød der et +smeld. + +«Ved Jupiter! Se paa det, Sir Ralph!» ropte Dale fra styrehuset. Sir +Ralph slængte røret fra sig, sprang tilbake til vinduet og saa straks et +gapende hul i de vildes tætpakkede rækker til venstre. Og indhyllet i +blaa røk laa over et dusin skikkelser ubevægelige i en halvcirkel. + +Forfærdet over dette uventede myrderi, sagtnet de andre farten litt. +Idet de saa op, fik de saa endelig øie paa det graa uhyre i luften som +hadde sendt denne dødbringende tordenkile ned blandt dem. De som ledet +angrepet, stirret forfærdet op i luften og sprang ganske langsomt, +stanset derpaa raadvilde, mens de bakenfor i ren panik klumpet sig +sammen. + +Førend de fik tid til at komme sig igjen, lot kanonen paany høre fra +sig, skarpt og ubarmhjertig. Longley hadde svinget den om til den anden +side for at naa de indfødte som styrtet fremover til høire. + +Bomben, som var liten, men av stor kraft, kom ikke med fuldt saa stor +præcision som den første. Istedenfor at falde ned i den forreste linje +av de fremstormende, som Longley hadde ment, traf den jorden og +eksploderte en meter eller saa foran dem. + +Men virkningen var likesaa ødelæggende som om den var faldt ned mellem +dem. Ikke mer end et halvt dusin faldt denne gang, men eksplosionen like +foran dem, og jorden som sprutet tilveirs, forfærdet de indfødte i +høieste grad. Ogsaa disse stanset like saa raadvilde som de første, +og stirret i undrende rædsel op mot den gaadefulde angriper der oppe. + +Mens flyvemaskinen svævet majestætisk mellem de to flokker av krypende +vilde, ropte Sir Ralph over til Dale: «Sving nu, saa fort De kan. Det +pakket der nede vil nu overveie situationen. Det _kan_ hænde at de har +nok med denne ene dosis, og flygter. Men jeg tror heller de tar sig +sammen om et øieblik og vil risikere nok et angrep. Altsaa maa vi komme +ret over sletten en gang til, og pepre dem paany hvis det behøves. +Longley gjør god nytte ved den kanonen, Dale, ikke sandt?» + +«Han er en fuldstændig virtuos til at bruke den,» svarte Dale og smilte. +Derpaa adlød han Sir Ralphs ordre, og styrte som han hadde sagt. + +Imidlertid snakket Sir Ralph med Longley i talerøret: «Sandelig, nu +skulde nogen av vore torpedobaatfolk ha set os! De vilde ha drømt om +luftkrig inat og vaaknet op dyvaate av sved! Ja -- all right; Dale +flyver over dem igjen, og hvis vore svarte venner dernede skulde trænge +litt mere av samme slags, vil De saa gi dem en omgang til? Godt!» + +Sir Ralph gik tilbake til sit vindu, og saa nu at de ordnet sig til at +gaa ret over sletten. Han saa at mange av dem endnu var ubestemte og +like saa nær paa at ta flugten. Men han saa ogsaa at et halvt dusin +kraftige, brune karer med vilde bevægelser og løftede spyd fór om mellem +de vaklende og øiensynlig ophidset dem til fortsat kamp. + +«Formodentlig anførere, eller kanske shamaner,» forklarte Sir Ralph +raskt. «De prøver sikkert at stive dem op til at ta imot mere pludselig +død fra det høie.» + +«De faar dem nok til,» ropte Dale. «Se, nu sætter de sig alt i +bevægelse.» + +Og det var virkelig saa. Langsomt i begyndelsen, og med skulende blik op +mot fienden i luften som begyndte at nærme sig dem igjen. Men snart fik +de sit mod igjen og satte avsted i fuldt løp. + +Den anden flok, som imidlertid hadde lusket om paa den anden side av +monoplanet, blev nu som hypnotisert av de andres heltemodige eksempel, +og styrtet pludselig frem i rasende fart, de ogsaa. + +Den sprutende ild fra monoplanet syntes nu næsten at være dem aldeles +likegyldig, uagtet den ene efter den anden av dem sprat op for at falde +livløs om. + +«Godt gjort! De fyrene er av rette sorten!» sa Sir Ralph beundrende. + +«Ja -- har aldrig set maken, ved Jupiter!» forsikret Dale. + +Men nu kom deres kanon igjen med sin myndige, skarpe tale for tredje +gang. + + + + +KAPITEL XV. + +De indfødte blir slaat tilbake. + + +Aeroplanet var nu like ved og omtrent i samme høide som de indfødtes +baktrop. Men istedenfor at styre like over dem, svinget Dale litt til +høire, forat Longley skulde faa bedre oversigt og la sin bombe falde der +hvor den vilde gjøre mest ødelæggelse, d.v.s. midt i de forreste rækker. + +Akkurat der faldt ogsaa bomben. Og idet den eksploderte i et eneste +virvar av røk og støv og vaklende brune skikkelser, fór den dræpende +frem gjennem de tre, fire forreste rækker. + +Virkningen var forbløffende. Tolv, fjorten mand blev grusomt rammet og +slynget væk. Men rækkerne fyldtes øieblikkelig. Ingen pause, ingen +nølen. Raseriet drev dem bare videre frem. + +«Ved Jupiter, Sir Ralph!» ropte Dale. «Denne gang gir de sig ikke.» + +Sir Ralph nikket rolig og vilde svare, da der igjen kom et smeld fra +deres kanon. Denne gang hadde Longley rettet skuddet mot den anden flok, +som angrep fra den motsatte side av det strandede monoplan. Ogsaa denne +gang blev der et gapende hul i rækkerne. Men ogsaa her blev hullet +øieblikkelig fyldt av nye, som rasende kastet sig ind i kampen. + +Men nu var aeroplanets stilling blit mindre heldig. Sir Ralph blev +straks opmerksom paa det og kommanderte høit og klart: «Sving +aeroplanet, Dale, saa fort som mulig! Vi maa bakenfor flyvemaskinen +dernede, forat Longley kan faa sendt dem det avgjørende skud. Men fort!» + +Og med slik pludselig heftighet blev de svinget rundt, at Sir Ralph +maatte gripe i vindusrækverket for ikke at bli kastet overende. I det +samme saa han den lange, graa vinge tilhøire for taarnet bøie opover +indtil den stod næsten ret op og ned i luften, paa samme tid som den +venstre vinge bøides saa dypt ned at den næsten slæpte langs jorden. + +I denne stilling svinget aeroplanet rundt. Det saa vitterlig ut som om +det stod og dreiet rundt paa den ene vingespids. Gulvet i styrehuset +stod paa ende, som om det pludselig vilde agere væg. + +Den mesterlige manøvre hvirvlet dem op i midten av rydningen. Og her saa +de snart at det strandede aeroplans stilling var blit kritisk. Begge +flokker var nu naadd frem til det. De yret omkring det, og de indfødte +slynget sine korte kastespyd efter de mænd som dukket sig ned paa +platformen over dem, mens nogen prøvde paa at klatre opover skroget. + +Men disse bestræbelser blev der foreløbig sat en stopper for. Stigen var +naturligvis heist op, og de forsøkte forgjæves at faa tak i noget at +klatre efter. + +En del av dem styrtet saa til agterenden; den laa litt lavere. Og her +lykkedes det virkelig nogen at faa kravlet sig op paa skroget; men idet +de reiste sig, gled de paa de glatte metalplater og nedover mot +platformen. De som stod der og saa den nye, overhængende fare, brukte +sine automatiske pistoler med beundringsværdig dygtighet. En av dem laa +jamrende med et spyd gjennem benet; men de andre aapnet en ødelæggende +ild mot de vilde, som kom kravlende og glidende imot dem. + +Tumlende bakover og til siden gled en 10-12 stykker av dem hylende og +jamrende hjælpeløst ned paa jorden. + +I denne kritiske situation, da virkelig de paa platformen var i stor +fare, var det at Longleys kanon igjen tok tilorde. To ganger, like efter +hinanden, lød et skud. De indfødte, som igjen fik føle deres ødelæggende +virkning, begyndte at vike. Og efterat endnu fire bomber var eksplodert +mellem dem, begyndte de at ta flugten. Først bare en del, mens andre +fremdeles kjæmpet med fortvilelsens mod. + +Under dette, og mens der endnu var nogen nølende tilbake, kom nok en +velrettet bombe. Dette blev avgjørende. I den skrækkeligste forvirring +fór resten ind i skogen og søkte ly bak trærne. + +Sir Ralph saa smilende paa Dale: «Det der var en ordentlig tørn.» + +Der blev saa holdt krigsraad om hvad der videre var at gjøre. De hadde +gjort sin pligt ved at hjælpe mandskapet paa den anden flyvemaskine mot +de indfødte. Skulde de saa flyve direkte videre? Eller skulde de lande +paa rydningen et øieblik, de ogsaa, for at faa en hyggelig passiar med +skurken Schultz? + +Det var Sir Ralph som hadde fremsat disse spørsmaal. + +Dale lo og svarte: «Personlig vilde det være mig en utsøkt nydelse at +høre Dem si vor ven Schultz nogen rigtig drøie sandheter, Sir Ralph!» + +Sir Ralph tilstod at det ogsaa var fristende for ham. «Vi maatte da +naturligvis tydelig la ham forstaa, at om han ikke holder sig væk fra os +herefter, vil der ikke bli vist ham nogenslags barmhjertighet. Han +skjønner vel bedre hvad det vil si nu, som han har set nogen av Longleys +meritter med kanonen. Ja -- saa sandelig vil jeg benytte anledningen til +at snakke med den slyngel!» + +«Godt,» sa Dale, «saa lander vi her saa nær de andre som mulig. Men vi +holder motorerne gaaende, saa vi kan stikke av igjen saasnart De har +skjeldt skurken ut.» + +Mens Dale manøvrerte nedover, gik Sir Ralph over til Longley og +gutterne. + +Baade Jack og Tony var alvorlige og forfærdede over det skuespil de +hadde været vidne til. «Far -- hvor mange av de indfødte har vi dræpt?» +spurte Jack. + +«Aa, en hel del, er jeg bange,» svarte han alvorlig. «Men vi var jo nødt +til at hjælpe de hvite, og vi kunde ikke tillate at de blev overvundet +og pint av disse vilde menneskene.» + +Gutterne var fremdeles stille. Men efterat Sir Ralph hadde komplimentert +Longley for hans udmerkede arbeide, begyndte han at fortælle om deres +sidste plan, at lande en stund her for at snakke med dem paa det andet +aeroplan. + +«Naar saa er, faar jeg nok bli staaende her ved kanonen,» erklærte +Longley bestemt. «Ikke tør jeg tro de kjeltringerne et minut, ikke +engang like efter at vi har reddet dem fra at bli massakrert av de +vilde. Svindlere av Schultz's type _kan_ simpelthen ikke gjøre andet end +skurkestreker.» + +Sir Ralph nikket alvorlig: «Jeg er enig med Dem, Longley. Jeg vil bare +kortest mulig forklare dem, at det blir værst for dem selv, om de nu +ikke holder sig væk fra os. Dale og jeg vit føre forhandlingen fra +platformen. De holder Dem skjult her med gutterne. Det er jo ikke +nødvendig at de faar vite derover akkurat hvor mange vi er her ombord. + +Hvad et pludselig forræderi angaar, saa indestaar jeg for at jeg skal +kunne beskytte baade mig selv og Dale mot det.» + +«Hvad mener du med det, far?» spurte Jack. + +«Bry dig ikke med det, lille hr. nysgjerrigper,» svarte han smilende. +«Bli du bare her og hjælp Longley.» + +Dermed gik Sir Ralph. Men førend han gik ned paa platformen, gik han +indom oplagsrummet. + + + + +KAPITEL XVI. + +Forræderi. + + +Imidlertid hadde aeroplanet gjort en elegant halvcirkel, og med baugen +nedover gled den sagtelig mot rydningen. + +De paa den anden flyvemaskine hadde nu faat sin saarede kamerat med ned, +og et par stod paa platformen og stirret paa det dalende aeroplan. De +indfødte var ikke at se mere noget sted; de var som sunket i jorden. +Bare de lemlæstede brune skikkelser som laa strødd utover sletten, +mindet uhyggelig om det blodige skuespil. + +I en jevn glidning førte Dale aeroplanet mot jorden, og et minut eller +saa før det berørte den, hævet baugen sig litt. Like bakenfor, og litt +til høire for det andet aeroplan, støtte de mot jorden. + +«Just ikke noget terræn til at lande paa dette, ved Jupiter!» ropte +flyveren ærgerlig. Gulvet han stod paa, gik op og ned, idet de humpet +fremover stok og sten. Farten sagtnet dog litt efter litt, og aeroplanet +blev staaende næsten side om side med det andet; ikke mer end en meter +eller to mellem vingespidserne paa dem. + +«Hold øie med alt her, vil du Kerr?» ropte Dale og sprang ned fra +styrehuset. + +Det skal jeg nok, svarte ingeniøren. «Men dere tar vel endelig pistoler +med?» + +«Naturligvis -- vær bare ikke bekymret for os,» svarte Dale, og gik saa +med Sir Ralph op ad den stige som førte til platformen oppaa skroget. +Idet de nu stod like overfor den anden flyvemaskine, fik de øie paa to +mænd der. + +Den ene var firskaaren, svær og klumpet av figur, og hadde et mørkt, +busket skjeg, som helt skjulte det nederste av ansigtet. Den anden var +slankere bygget og litt høiere; ogsaa han saa ut til at være en kraftig +fyr. Han var glatraket og blek. Begge var klædt i ledige blaa +arbeids-dragter. + +«Det der er Schultz, den hovne tosken,» hvisket Sir Ralph. «Og den anden +burde De selv kjende igjen, Dale.» + +«Javist, gjør jeg,» mumlet flyveren. «Sidst jeg saa ham, var paa +Girdlestone Hall. Deres tjener!» + +Sir Ralph nikket smilende, ropte saa temmelig ironisk, men klart og +tydelig over til dem paa flyvemaskinen: «Nei se, goddag, hr. professor!» + +Tyskeren vak op ved denne uventede hilsen, og pustet kinderne op, saa +øinene bare blev to streker i det fete, dorske ansigt. Han hadde +vanskelig for at finde et passende svar, foretrak derfor at late som om +han ikke hadde hørt rigtig. + +«Hvad for noget De sagde?» sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet +stemme. + +Sir Ralph lo. «Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til +forretningerne straks.» + +«Forretning -- ja vel,» svarte tyskeren. «Men husk jeg kjende Dem +begge to.» + +«Det er godt,» svarte Sir Ralph fremdeles smilende. «Men De ser ikke +netop ut til at være overvældet av taknemmelighet mot os fordi vi har +frelst Deres liv,» kom det ironisk. + +«Taknemmelig -- ach ja, naturligvis. Men nu vil De vel blive her hos os +til vore motorer blive istand?» + +«Kunde ikke falde os ind,» svarte Sir Ralph raskt. «Vi flyver om et +minut. Men jeg vil bare si Dem det, at naar vi brukte vor kanon til +hjælp for Dem, saa var det bare fordi vi som skikkelige mennesker ikke +kunde undgaa det. + + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Luftseilerens Skat, by +Claude Grahame-White and Harry Harper + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUFTSEILERENS SKAT *** + +***** This file should be named 34062-8.txt or 34062-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/0/6/34062/ + +Produced by Louise Hope, Tor Martin Kristiansen and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. diff --git a/34062-8.zip b/34062-8.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..b0058cc --- /dev/null +++ b/34062-8.zip diff --git a/34062-h.zip b/34062-h.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..08f053b --- /dev/null +++ b/34062-h.zip diff --git a/34062-h/34062-h.htm b/34062-h/34062-h.htm new file mode 100644 index 0000000..562aaa4 --- /dev/null +++ b/34062-h/34062-h.htm @@ -0,0 +1,8660 @@ +<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> + +<html lang = "no"> +<head> +<title>Luftseilerens Skat</title> + +<meta http-equiv = "Content-Type" content = "text/html; charset=UTF-8"> + +<style type = "text/css"> + +/* standard styles */ + +body {margin-left: 10%; margin-right: 10%;} + +hr {width: 80%; margin-top: 1em; margin-bottom: 1em; +text-align: center;} +hr.mid {width: 40%;} + +table a {text-decoration: none;} + +h1, h2, h3, h4, h5, h6 {text-align: center; font-style: normal; +font-weight: normal; line-height: 1.5; margin-top: .5em; +margin-bottom: .5em;} + +h1 {font-size: 300%; font-weight: bold;} +h2 {font-size: 180%; font-variant: small-caps;} +h3 {font-size: 150%;} +div.maintext h3 {margin-top: 2em;} +h3 span.number {font-size: 67%;} +h3 span.title {font-size: 100%; font-weight: bold;} +h4 {font-size: 120%;} +h5 {font-size: 100%;} +h6 {font-size: 85%;} + +p {margin-top: .5em; margin-bottom: 0; line-height: 1.2;} + +p.illustration {text-align: center; margin-top: 1em; +margin-bottom: 1em;} + +p.center {text-align: center;} +p.rightside {text-align: center; margin-left: 50%;} + +p.asterisks {text-align: center; letter-spacing: 1em; margin-left: 1em;} +p.space {margin-top: 1.6em;} + +h3 + p:first-letter {float: left; clear: left; font-size: 240%; +line-height: .5; margin-top: .25em; padding-right: .1em;} + +/* tables */ + +table {margin-left: auto; margin-right: auto; margin-top: 1em; +margin-bottom: 1em; font-size: inherit; font-family: inherit;} + +td {vertical-align: top; text-align: left; padding: .1em;} + +td.right {text-align: right;} +td.number, td.item {text-align: right;} +td.number {vertical-align: bottom; padding-left: 1em;} +td.item {padding-right: .5em;} +td.center {text-align: center;} + +table p {margin-left: 1em; text-indent: -1em; line-height: normal; +margin-top: 0;} + + +/* text formatting */ + +span.smallest {font-size: 75%;} +span.larger {font-size: 110%;} + + +/* correction popup */ + +ins.correction {text-decoration: none; border-bottom: thin dotted red;} + +/* page number */ + +span.pagenum {position: absolute; right: 2%; font-size: 90%; +font-weight: normal; font-style: normal; text-align: right; +text-indent: 0;} + +/* Transcriber's Note */ + +.mynote {background-color: #DDE; color: #000; +font-family: sans-serif; font-size: 90%;} + +div.mynote {margin: 1em 5% 4em; padding: .5em 1em 1em;} +p.mynote {margin: 1em 5%; padding: 1em;} +div.mynote a {text-decoration: none;} + +</style> +</head> + +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Luftseilerens Skat, by +Claude Grahame-White and Harry Harper + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Luftseilerens Skat + +Author: Claude Grahame-White + Harry Harper + +Translator: Helene Lassen + +Release Date: October 12, 2010 [EBook #34062] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: UTF-8 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUFTSEILERENS SKAT *** + + + + +Produced by Louise Hope, Tor Martin Kristiansen and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + + + + + +</pre> + + +<div class = "mynote"> + +<p><a name = "start" id = "start">Denne teksten</a> bruker UTF-8 +(Unicode) tekstkodning. Hvis apostrofer, anførselstegn, æ, ø, eller Ã¥ +vises merkelig, kan du ha en ukompatibel browser eller utilgengelig +fonte. Start med Ã¥ sikre at browserens «character set» eller «file +encoding» er satt til Unicode (UTF-8). Det kan ogsÃ¥ være nødvendig Ã¥ +endre standardfonten for browseren.</p> + +<p>Et par typografiske feil har blitt rettet, hovedsakelig +anførselsestegn (manglende eller overflødig). De er endret i teksten med +<ins class = "correction" title = "som dette">mouse-hover +popups</ins>.</p> + +<p class = "center"> +<a href = "#fortale">Fortale</a><br> +<a href = "#page5">Luftseilerens Skat</a><br> +<a href = "#innhold">Innhold</a></p> + +</div> + + +<h2>GRAHAME-WHITE og HARRY HARPER</h2> + +<h1>LUFTSEILERENS SKAT</h1> + +<h3><span class = "smallest">OVERSAT AV</span><br> +HELENE LASSEN</h3> + +<p> <br> </p> + +<p class = "illustration"> +<img src = "images/publogo.png" width = "69" height = "88" +alt = "W N & co 1872" title = "W N & co 1872"></p> + +<h5><span class = "larger">KRISTIANIA</span><br> +FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)<br> +1914</h5> + +<hr class = "mid"> + +<p> <br> </p> + +<h6>NATIONALTRYKKERIET</h6> + +<p> <br> </p> + +<hr class = "mid"> + +<div class = "maintext"> + +<span class = "pagenum"><a name = "page3" id = "page3">3</a></span> +<h3><a name = "fortale" id = "fortale">FORTALE</a></h3> + +<p>Uagtet flyvekunsten er naadd langt og er i sterk utvikling i vore +dage, vil vel de fleste mene at det aeroplan de her læser om, er et +fjernt fantasi-billede. Men de som stadig studerer flyvekunsten, og ser +vanskelig­heterne svinde og sikkerheten vokse, de ser hvorledes +utviklingen vil gaa.</p> + +<p>Luften vil bli fremtidens slagne landevei og gi den hurtigste +befordring for passagerer og gods. Inden 25 aar er gaat, vil en +luftflaate i rasende fart flyve fra England til Amerika paa mindre end +20 timer.</p> + +<p>Ikke for ingenting har vi efter aarhundreders anstrengelser erobret +luften. Menneskeliv er gaat tapt; seiren er dyrt vundet. Men +menneskeheten vil tilslut høste seirens frugter. Først vil luftveiene +forene Europa. Saa litt efter litt hele verden.</p> + +<p>London 1913.</p> + +<p class = "rightside"><i>Claude Grahame-White.</i><br> +<i>Harry Harper.</i></p> + + +<hr class = "mid"> + +<span class = "pagenum"><a name = "page5" id = "page5">5</a></span> + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_I" id = "chap_I"> +KAPITEL I.</a></span><br> +<span class = "title"> +Flyveren Allen Dale.</span></h3> + + +<p>En lunefuld vind strøk henover Langley-sletten. Av og til løiet den +av, for saa pludselig at sætte ind med vindkast paa optil 13 m. pr. +sekund. Paa flyvepladsen stod nogen mænd og stirret ængstelig op i +luften. Like ved var en række skur, og bak disse laa den store +aeroplanfabrik. For flyvning var veiret nærmest farlig; vindmaaleren +viste stadig sterkere og sterkere byger. Og allikevel fløi et militært +biplan bent imot vinden, 2000 fot over hoderne paa de ængstelige +ingeniører og mekanikere.</p> + +<p>Gjennem kikkerterne kunde de se flyverens forvovne kamp. Biplanet +duvet op og ned, og gled betænkelig paa siden. Og dog syntes flyveren i +det avgjørende øieblik at mestre hver bevægelse, mens den vældige motor +paa 100 hestekræfter brølte utfordrende.</p> + +<p>„Dette er imponerende, forstaas; men det er ikke egentlig behagelig +for nerverne,“ sa en ingeniør i blaa arbeidsdragt. „Om motoren skulde +— i en slik vind —“ Han gyste.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page6" id = "page6">6</a></span> +<p>„Ta det med ro. Han der klarer det nok,“ sa en av mekanikerne og saa +op paa aeroplanet, mens han rullet sig en cigaret. „Jeg har set ham oppe +i værre vind end dette, og med et aeroplan som gaar 16 km. langsommere i +timen. Ta det bare med ro, sier jeg. Han vet paa en prik hvad han kan, +og hvad han ikke kan, den karen. Jeg skal gjerne vedde han netop liker +sig nu.“</p> + +<p>Og saa underlig som det kan synes, var det virkelig saa. Flyveren sat +der foroverbøiet og med alle sanser lys vaakne. Øvelsen hadde lært ham +at opfatte hver liten forandring i motorens dur, og han utfordret kjækt +vinden, 2000 fot over jorden, overlegen som han følte sig ved sin egen +dygtighet og ved vissheten om at han kunde stole blindt paa +flyvemaskinen.</p> + +<p>Uagtet han var anset for at være Englands første flyver, forbauset +han endog sine kolleger ved sin tilsyneladende uvørrenhet. Og allikevel +var hver eneste flyvning, saa skjødesløs og vaagsom den saa ut, +i virkeligheten omhyggelig uttænkt i hver detalj. Baade de +atmosfæriske og andre betingelser var nøiagtig tat i betragtning. Idet +han nu møtte hvert vindkast med nøiagtig den rigtige bevægelse av alle +styre-apparaterne, forsøkte han sig ikke paa noget dumdristig. Det +aeroplan han styrte, var nyt og skulde leveres til hæren; han vilde bare +prøve hvad det dudde til ogsaa under ugunstige betingelser. Det var +Allen Dales stolthet, at aldrig noget aeroplan fra hans fabrik var blit +levert en kjøper uten at han selv først hadde været oppe med det.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page7" id = "page7">7</a></span> +<p>„Aa!“ Et uvilkaarlig utbrud undslap den lille gruppe som stod og +iagttok biplanet.</p> + +<p>Truffet av et nyt og sterkere vindstøt end det hvorfra det netop +hadde reddet sig, kantret biplanet over til den ene side og mistet for +en stund balancen. De lange bæreflater dannet en farlig vinkel. Og saa +begyndte den store flyvemaskine at synke raskt, tilsyneladende uten +kontrol, og gled paa siden slik at en kunde bli sjøsyk bare av at se paa +det.</p> + +<p>For en begynder vilde dette været døden. For Allen Dale var det bare +en paamindelse om at der trængtes en rask handling — intet +mere.</p> + +<p>Ved en forsigtig bevægelse av høiderorene lot han aeroplanet stupe +nedover med en saadan fart at det syntes som om jorden — dypt +under — styrtet mot ham. Samtidig gav han sideror og manøvrerte +med bæreflaternes balanceror. Den sidste bevægelse var i øieblikket +virkningsløs. Under denne sidegliden negtet biplanet at lystre enhver +manøver.</p> + +<p>Men flyveren som sat der trygt fastbundet til sit sæte, var uforknyt. +Han holdt blot rattet for høideroret fremover og lot aeroplanet skjene +med næsen nedover, saa det saa ut som det styrtet like lukt i +ødelæggelsen.</p> + +<p>Men som aeroplanet skjenet nedover, syntes et mirakel at ske. Litt +efter litt, men tydelig, syntes pen kritiske vinkel at bli mindre. +Aeroplanet begyndte øiensynlig at rette paa sig. Det var igjen kommet +paa ret kjøl, mens det fremdeles stupte ret ned mot jorden.</p> + +<p>Og nu da flyveren hadde faat sidebalancen i aeroplanet, trak han +rattet tilbake og gik litt efter litt over i horisontal flugt.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page8" id = "page8">8</a></span> +<p>Alle de som betragtet skuespillet, var sakkyndige, saa de kunde +beundre flyverens koldblodige mod og behændighet. Naar et aeroplan +skjener til siden, visste de der ikke er andet at gjøre end at la det +stupe ned, indtil selve faldhastigheten begynder at overvinde dets +gliden over til siden. Det er forresten et fortvilet middel, som kræver +staalnerver og koldt hode.</p> + +<p>Men uagtet Allen Dale neppe selv var sig det bevisst, var han i fare, +en fare som øket for hvert sekund. Vinden tiltok foruroligende, og endnu +var han over 1000 fot oppe i luften.</p> + +<p>„Disse vindkastene øker snart til en 20 meter pr. sekund,“ sa en +mekaniker, og saa tydelig forskrækket ut efter at ha betragtet +vindmaaleren.</p> + +<p>De andre stod tause. De visste de stod like overfor den fare som +altid truer flyveren, naar en storm opstaar mens han er i luften.</p> + +<p>Nu begyndte ogsaa Dale at forstaa faren. Aeroplanets tiltagende +duving op og ned viste ham hvorledes sakerne stod. Forsigtig og med +overlegen dygtighet begyndte han at sætte kursen ned mot jorden.</p> + +<p>De som saa paa, stod med ansigtet mot vinden, mens aeroplanet kjæmpet +sig nedover. Naar et rasende vindstøt fór imot den, syntes hele +aeroplanet at vakle og ryste. Snart stanset det og stod ubevægelig, mens +den vældige motor arbeidet forgjæves. Snart kjæmpet aeroplanet sig +fremover, for saa igjen tvunget av sin styrer, midt imot et 20 meters +vindkast, at bli bokstavelig presset bakover igjen.</p> + +<p>Men det kjæmpet fremdeles. Og da hver eneste liten del av det, selv +motoren som gav det kraft til +<span class = "pagenum"><a name = "page9" id = "page9">9</a></span> +at kjæmpe mot vinden, var arbeidet i Dales egen fabrik, turde han betro +sit liv til det.</p> + +<p>Nedover, ustanselig kjæmpende sig frem, kom biplanet. Nu var det bare +nogen hundrede fot over hoderne paa tilskuerne nede ved skurene. De +begyndte at føle sig trygge. Men Dale med sine verkende haandled visste +at nu kom det kritiske øieblik. Jo farligere vinden er, desto bedre er +det for flyveren at være høit oppe. Den alvorligste risiko løper han, +naar han efter at ha stanset motoren skal søke at lande. Det er da et +ondskapsfuldt vindkast kan hæve ham det ene øieblik, for saa i det næste +at slynge ham til jorden.</p> + +<p>Efter stadig at være kommet længer og længer ned, slog Dale motoren +av for et øieblik og styrte biplanet nedover i glideflugt.</p> + +<p>Men idet han gjorde dette, vilde ulykken at et vindstøt, værre end +noget av de foregaaende, pludselig rammet maskinen. Vindbølger er nemlig +ikke synlige som bølgerne i sjøen. De kommer aldeles uforvarende over +flyveren.</p> + +<p>Virkningen av dette vindkast var at flyvemaskinen, som allerede i +forveien gled nedover med baugen foran, med et pludselig kast tok en +betydelig steilere kurs. Dale styrtet momentant vertikalt ned mot +flyvepladsen.</p> + +<p>Men han hadde før under glideflugt været ute for slike vindstøt. +Derfor tapte han aldeles ikke besindelsen, uagtet han saa at stillingen +nu, saa nær jorden, var overordentlig farlig.</p> + +<p>Der var bare én ting at gjøre. Og det gjorde han uten spor av +betænkning. Han kjørte sin motor +<span class = "pagenum"><a name = "page10" id = "page10">10</a></span> +op til fuld kraft, idet han haabet at mestre den kritiske nedstyrten ved +at øke aeroplanets hastighet, hvorved opnaaddes en kraftigere virkning +av høiderorene. Samtidig drog han rattet saa langt bakover som mulig, +for paa denne maate at sætte vingerne under størst mulig pres, og +saaledes hæve næsen paa aeroplanet.</p> + +<p>Et par sekunder sat han forventningsfuld i haab om at se baugen reise +sig. Men nei, der var nok ikke tegn til det. Tvertimot fortsatte +biplanet at styrte hodekulds nedover, mens jorden med rivende fart +syntes at komme styrtende imot ham.</p> + +<p>Dales hjerne arbeidet hurtig; han hadde trænet den til det. +I næste sekund var han klar over den uhyggelige situation. Han var +paa det rene med at vinden ikke hadde tat av efter sit første utbrud, +som ofte er tilfældet. Den tvang fremdeles vingerne nedover. Og intet av +hvad han gjorde, kunde stanse denne fortvilede styrten nedover.</p> + +<p>Tankerne fór lynsnart gjennem ham idet han sank. At naa jorden med +slik fart kunde bare bety én ting — den sikre død. Aeroplanet var +nu helt og holdent ustyrbart. Hvad var det saa at vælge mellem?</p> + +<p>Dale tænkte. Tankerne krydset hverandre. Det gjaldt at finde ut +— i næste sekund — et middel til at redde livet. En +anden — ja de fleste — vilde bare ha klamret sig med armene +fast til det første og bedste, for saa aldeles lamslaat at vente det +dræpende sammenstøt. Men ikke saa med Allen Dale. Hvad der gik gjennem +ham, var: <ins class = "correction" title = "„ mangler">„Hvis</ins> jeg +støter mot jorden, kan ingenting redde mig; ikke med denne fart. Umulig. +Der vil ikke være noget som tar imot støtet. Hvad kan jeg gjøre for at +faa +<span class = "pagenum"><a name = "page11" id = "page11">11</a></span> +noget til at ta imot det? Hvad kan jeg —“ Saa, i næste +sekund kom inspirationen over ham. Mens de dernede vendte sig bort, +eller gjemte ansigtet i hænderne, ute av stand til at se paa aeroplanets +sidste vanvittige stupen, handlet Dale med hurtige, rolige +bevægelser.</p> + +<p>Uagtet biplanet ikke længer lystret høideroret, visste han at det +vilde vende en liten smule til høire eller venstre i faldet, hvis roret +blev svinget hurtig over. Her var en chance, en fortvilet liten, men +allikevel en chance.</p> + +<p>Dale slog motoren av, uagtet aeroplanets fart nedover var slik at det +ikke skulde synes at gjøre stort om motoren arbeidet eller ei. Men saa +svingte han med al sin kraft rorstangen over til venstre. Huket sig saa +ned i sætet for likesom at staalsætte sig til sammenstøtet. Nu var der +ikke mere at gjøre. Han hadde gjort hvad gjøres kunde.</p> + +<p>De dernede som, saa haabløst end det hele saa ut, allikevel ikke +hadde kunnet la være at haabe paa et mirakel i sidste øieblik, de saa nu +at det synkende biplan pludselig gjorde en dreining til venstre. For dem +saa det ut som om denne bevægelse var aldeles hensigtsløs, nærmest en +bevægelse som en maskine uten spor av kontrol kunde finde paa at +gjøre.</p> + +<p>Men det var nok ikke saa. Biplanet — —</p> + +<p>Men der var ikke tid til at spekulere paa noget. Det glitret i hvite +vinger, mens biplanet snurrende og hvislende i sin rasende fart gjennem +vinden satte baugen nedover. Det fór avsted over hoderne paa tilskuerne, +som stod der aldeles ubevægelige. Men det +<span class = "pagenum"><a name = "page12" id = "page12">12</a></span> +faldt ikke knust i stykker og stumper til jorden. Selv i den sidste +overhaling ned imot ødelæggelsen, og i næsten vertikal stilling, lystret +biplanet roret. Og undgik det absolut ødelæggende sammenstøt med +jorden.</p> + +<p>Hurtigere næsten end øiet kunde følge det, kastedes flyvemaskinen +litt til den ene side og svingte over aeroplan-skurene.</p> + +<p>Og saa med et smeld som av en eksplosion, og øieblikkelig skjult i en +støvsky boret baugen sig ned i trætaket paa et av skurene.</p> + +<p>Ved den store flyvemaskines vegt og den voldsomme kraft den kom med, +blev taket gjennemboret som om det hadde været av papir. Med sine +sønderbrutte propeller skar biplanet sig med uimotstaaelig kraft gjennem +træverket. Hele baugen som stod frem foran vingerne, gik tvers gjennem +taket og banet sig vei ned i skuret. De lange bjelker i vingerne tok +støtet; de blev bøiet tilbake og brukket som fyrstikker.</p> + +<p>Idet ingeniørerne og mekanikerne med forfærdelse og frygt malt i +hvert træk styrtet frem, saa de gjennem støvskyerne at biplanet hadde +presset sig fast ind i skurtaket. Og her hang det med sine brukkede +vinger og lignet en saaret kjæmpefugl.</p> + +<p>Men det var ikke aeroplanets stilling som fik de forreste mænd til +uvilkaarlig at stanse med et pludselig skrik.</p> + +<p>De hadde alle frygtet det værste for flyveren, et slikt sammenstøt +syntes det umulig at han kunde ha undgaat døden. Derfor kunde de ikke +tro sine egne øine, men styrtet videre mot skuret.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page13" id = "page13">13</a></span> +<p>En skikkelse holdt nemlig paa at vikle sig ut av aeroplanet og kom +frem bakenfor de tilbakebøide vinger, smøg sig nedover aeroplanets +næsten lodret staaende side, og kom saa paa benene paa skurtaket, +akkurat ved siden av det gapende hul hvor baugen hadde boret sig ind. +Han viftet beroligende til dem, og da de andpustne mekanikere var kommet +frem, hørte de til sin forbauselse Dales velkjendte stemme:</p> + +<p>„All right! Ingenting i veien. Hent bare en stige en av dere. Jeg +føler ikke netop trang til at bli sittende heroppe resten av dagen.“</p> + +<p>De dernede hilste ham med et hjertelig hurra. Men det hele forekom +dem som det rene mirakel. Hvorledes kunde nogen paa en naturlig maate +være sluppet fra et slikt sammenstøt? Det var et mirakel, altsaa; det +var den eneste forklaring.</p> + +<p>Men Dale, som sat der paa taket og kjendte efter alle steder om han +ikke skulde finde nogen kvæstelser, visste at noget mirakel hadde ikke +fundet sted. Han grep i inderlommen paa sin flyverdragt og fik +cigaretetuiet frem. En cigaret var det netop han trængte nu.</p> + +<p>„Skadet? Langtifra, ikke spor,“ svarte han smilende paa +første-mekanikerens ængstelige spørsmaal, idet han kom klatrende op +stigen.</p> + +<p>Dale tændte sin cigaret og forklarte rolig:</p> + +<p>„Maskinen tapte altsaa styringen. Det var ikke mulig at faa svinget +baugen opover. Og jeg visste at om jeg naadde jorden med den fart, vilde +det være forbi med mig. Aldeles sikkert. Saa fik jeg øie paa skurtakene. +Jeg antok at hvis jeg styrte aeroplanet litt til +<span class = "pagenum"><a name = "page14" id = "page14">14</a></span> +siden og lot den træffe et av takene, ret paa, med baugen og motoren +først, vilde den bryte tvers gjennem taket og ned i skuret, og det vilde +ta av for støtet en del. Jeg hadde mit elastiske sikkerhetsbelte paa, +forstaar De. Jeg visste at jeg ikke vilde bli kastet ut av sætet. Og til +al lykke har vi jo i denne nye militær-aeroplantype anbragt styreren +godt gjemt bak vingerne.“</p> + +<p>Dale undersøkte kritisk vraket.</p> + +<p>„Se her,“ ropte han, „taket har gjort tjeneste som støtpute. Først +brøt næsen paa maskinen gjennem det. Det tok en hel del av for det +værste støt. Saa kom vingerne. De tok ogsaa litt av. Slik som jeg sat +beskyttet bak vingerne og godt fastbundet, følte jeg ikke noget sterkt +støt. Men jeg hadde en fornemmelse av at bli malt sønder og sammen. Hvis +jeg hadde naadd jorden, vilde hele maskinen blit knust. Men ved at støte +mot skuret var det taket som maatte gaa med, ikke maskinen. Dette hadde +jeg altsaa tænkt ut. Men det var saamen heldig at roret lystret i sidste +øieblik, saa jeg fik den litt over til venstre.“</p> + +<p>Den lille gruppe blev en stund staaende paa taket uten at si noget. +Saa kastet Dale cigaretstumpen og sa muntert:</p> + +<p>„Faa den ned av taket saa snart dere kan. Vi er nødt til at la den +gaa tilbake til verkstedet og bli hygget om igjen. Ved Jupiter!“ — +han saa paa klokken —„den er over 11, og jeg har en hel haug med +breve at undertegne paa kontoret.“</p> + +<p>Han steg raskt ned av stigen, og gik som om ingen ting var hændt, +over flyvepladsen mot fabrikken.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page15" id = "page15">15</a></span> +<p>„Den der er ikke daarlig. Ikke noget slinger i valsen der,“ sa +første-mekanikeren. „Men saa var det altsaa reparations­arbeidet. Kom her +gutter, og ta i.“</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_II" id = "chap_II"> +KAPITEL II.</a></span><br> +<span class = "title"> +Dales to venner.</span></h3> + + +<p>Efterat Allen Dale hadde kastet sin slitte, oljeflekkede flyverdragt +over en stolryg, satte han sig ved skrivebordet i sit privatkontor i den +aeroplanfabrik han hadde anlagt paa Langley-sletten. En hel haug med +breve laa og ventet paa hans underskrift. Han saa ikke egentlig videre +lysten ut paa dem, for i sit inderste hjerte hadet han alt +kontorarbeide. Var det derimot et nyt aeroplan som skulde prøveflyves +— det var noget andet. Dale likte aldeles ikke at sitte rolig i et +kontor og undertegne breve. Men siden han nu engang var blit +forretningsmand ved siden av at han var flyver, saa sa hans sunde sans +ham at forretnings­breve maatte baade skrives, læses og undertegnes. Han +gjorde en liten grimase som skulde bety et smil, og strakte sig for at +ta en pen.</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ stønnet han; „jeg <i>er</i> jo stiv. Formodentlig +kommer jeg til at faa kjende det en dag eller to at jeg flakset ned paa +det taket.“</p> + +<p>Han læste og undertegnet et par breve, gjespet og fik frem +cigaretetuiet for at faa sig en røk igjen.</p> + +<p>Han var vakker, bredskuldret, ikke 30 aar endnu, +<span class = "pagenum"><a name = "page16" id = "page16">16</a></span> +og alt verdensberømt. Det mest karakteristiske ved hans ansigt var den +brede, faste og bestemte mund.</p> + +<p>Som han sat der ved skrivebordet denne lørdag morgen i juni, klædt i +en ledig sommerdres, var der noget vaarlig, sterkt og sundt ved ham. Han +sat tilbakelænet i sin gyngestol og fulgte med øinene en røkring fra +cigaretten. Øinene var klare og blaa; de kunde baade straale av +munterhet og gnistre av pludselig vrede.</p> + +<p>Saa rettet han sig op igjen, trak forretningsmæssig paa skuldrene, +som om han mente det vel var bedst at se til at komme gjennem dette +forbistrede arbeide paa en skikkelig maate.</p> + +<p>Han tok fat igjen, læste og undertegnet, indtil han var færdig med +sidste brev av lørdagsposten, som altid var drøi at komme igjennem. Saa +puffet han med et lettelsens suk papirhaugen tilside, og grep telefonen +som satte ham i forbindelse med de forskjellige avdelinger av +fabrikken.</p> + +<p>„Vær saa snild at be Kerr og Longley komme over til mig,“ sa han. +Stemmen hadde en behagelig klang, rask og bestemt.</p> + +<p>Saa gav han sig til at se igjennem nogen kontrakter om konstruktion +og salg av flyvemaskiner. De hadde i flere dage ligget og ventet paa at +bli gjennemset.</p> + +<p>Han sat sterkt fordypet og med rynkede øienbryn og læste gjennem +disse svære dokumenter, da han hørte nogen i gangen utenfor.</p> + +<p>Døren gik op, og ind kom to mænd som begge var Dales høire haand i +alle slags flyvefore­tagender. Den ene var en liten firskaaren fyr med en +tilsølet +<span class = "pagenum"><a name = "page17" id = "page17">17</a></span> +blaa bukse som varetræk utenpaa den anden. Ansigtet var morsomt rynket, +fordi han hadde den vane altid at knipe øinene sammen. Men det var især +hænderne som viste hvad slags arbeide han hadde. Egte arbeidsnæver, +kraftige, senete, skidne; ingen vask formaadde at fjerne sporene av +deres arbeide.</p> + +<p>Det var Kerr, „motormanden“ som han kaldtes, kjendt over hele +England, og ogsaa i utlandet, som en fuldstændig trollmand i kunsten at +konstruere aeroplanmotorer. Just nu var alle sakkyndiges opmerksomhet +henvendt paa ham; han hadde nemlig opfundet og med held prøvet en +forbedring ved flyvemotorerne som i ganske betragtelig grad vilde +formindske deres bensinforbruk, og den prøve han hadde foretat med den, +var faldt meget heldig ut.</p> + +<p>Aeroplanbyggere hele verden over hadde anstrengt sig for at faa +motormanden Kerr i sin tjeneste. Men forgjæves, tiltrods for storartede +tilbud. Saken var at Kerr næsten tilbad Allen Dale, som han ansaa for +verdens første flyver. Derfor kunde intet pengetilbud formaa ham til at +forlate sin tjeneste hos Dale.</p> + +<p>Personlig var Kerr en ganske pen, rolig mand som sa meget litet, naar +det da ikke gjaldt motorer. Kom de paa tale, blev han veltalende. Han +hadde forresten sans for humor, og det kom imellem meget fornøielig +frem.</p> + +<p>Den anden var høi og tynd, saa stor kontrast til Kerr som vel mulig. +En vakker mand, men saa næsten litt blasert og træt ut. Han brukte +briller og røkte eftertænksomt paa en pipe. Han gik tvers over gulvet og +dumpet straks ned i en av kontorstolene, +<span class = "pagenum"><a name = "page18" id = "page18">18</a></span> +idet han nonchalant la det ene ben oppaa det andet.</p> + +<p>Men hans likeglade utseende løi fuldstændig paa ham. Det var nemlig +Longley, en mand som var likesaa godt kjendt i flyverkredse som hans ven +Kerr. Mens Kerr bygget motorer, gjorde Longley tegninger til de +aeroplaner som Kerrs motorer skulde anbringes i. Og han var overalt +beundret som den skarpsindigste og originaleste tegner av alle slags +aeroplantyper.</p> + +<p>Som Longley sat der, makelig henslængt, dampende paa sin pipe, og +ventet paa at Dale skulde begynde, blev Kerr staaende og nervøst knipe +øinene sammen, mens hans store hænder fingret med en papirvegt som stod +paa Dales pult.</p> + +<p>Den berømte flyver bød Kerr en cigaret, og passiaren dreiet sig en +stund om Dales fald ned paa skurtaket. Dale vilde ikke høre tale om at +gjøre reklame med historien, og skiftet øieblikkelig samtaleemne.</p> + +<p>„Hør her, gutter,“ avbrøt han, „jeg maa i eftermiddag bile over til +Sir Ralph Girdlestone paa Girdlestone Hall. Han kjendte min far meget +godt, og jeg har flere ganger truffet ham ved flyvninger; han er meget +interessert i luftsporten, uagtet han aldrig selv har fløiet. Nu har han +skrevet og bedt mig komme over og spise middag hos sig paa sit gods; det +blir en tur paa en 20 km. Jeg vet ikke om det er noget specielt han vil +mig; men det er ikke utelukket at han tænker paa at kjøpe et aeroplan. +I ethvert tilfælde maa jeg reise.“</p> + +<p>„Girdlestone? Det forekommer mig at jeg har +<span class = "pagenum"><a name = "page19" id = "page19">19</a></span> +hørt det navnet før. Er det ikke han som er slik jæger og +opdagelses­reisende?“</p> + +<p>Det var Longley som spurte, rolig, næsten aandsfraværende.</p> + +<p>„Netop, han er det,“ svarte Dale, vendte sig saa om til Kerr og sa: +„Det er sandt, det var noget jeg skulde spørre dig om. Naar vi nu faar +fra os denne sidste bestilling fra staten, hvad tid tror du saa vi +skulde kunne gaa ivei med vor nye store maskine?“</p> + +<p>Kerrs rynkede ansigt blev endda mere rynket mens han tænkte. Saa kom +det ivrig:</p> + +<p>„Jeg synes vi burde kunne gaa igang med det straks, hvis du synes +det. De to sidste militær-aeroplaner er nu i maskinhallen. Jeg har idag +prøvet motorerne paa dem.“</p> + +<p>„Se det.“ Dale nikket bifaldende. „Og den nye oljepumpen og +vandavkjølingen?“</p> + +<p>Kerrs ansigt lyste op. Nu var han pludselig entusiast. Og uten mere +opmuntring la han ivei med en begeistret beskrivelse av alle de sidst +byggede motorers fuldkommenheter.</p> + +<p>Dale avbrøt ham tilsidst med en munter latter:</p> + +<p>„Jeg tænker du kunde drive paa at snakke om motorer til du blev +aldeles blaa i ansigtet, hvis bare nogen vilde høre paa dig!“</p> + +<p>Kerrs ansigt la sig i endda dypere folder og saa yderst forvirret ut +ved denne spøkende irettesættelse. Men Longley kom ham til hjælp ved +at si:</p> + +<p>„Du har altsaa alle utkastene til den nye maskinen i din pult, Dale? +Hvis du vil, kan jeg se dem igjennem igjen engang i næste uke. Haster +det forresten?“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page20" id = "page20">20</a></span> +<p>„Nei — ikke egentlig,“ svarte Dale. „Det er bare det at jeg er +ræd nogen anden kunde komme os i forkjøpet. Franskmændene er like i +hælene paa os nu, vet du. I flyveaffærer gjælder det nu enten at +være først, eller ikke at være. Det skulde ikke være ilde om dere kunde +komme hit imorgen aften alt. Saa kunde vi ta os en røk og snakke om det +altsammen.“</p> + +<p>Dermed reiste han sig paa sin sedvanlige energiske maate, nikket og +skridtet ut av kontoret og gjennem fabrikken. Tok saa veien mot en liten +vakker villa som laa like ved. Her bodde han, og hadde en gammel +husholderske til at styre huset for sig. Kerr og Longley eiet ogsaa hver +sin villa i nærheten for at kunne være paa stedet bestandig og slippe at +spilde tid ved reiser frem og tilbake til fabrikken.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_III" id = "chap_III"> +KAPITEL III.</a></span><br> +<span class = "title"> +Hemmeligheten om den skjulte skat.</span></h3> + + +<p>Efter at ha spist sin lunch, satte Dale sig ned for at røke, mens han +saa over en haug med privatbreve. Men det var ikke Dales sak at sitte +længe stille ad gangen. Han sprang snart op, tok paa sin bilfrak og +sendte bud efter sin automobil paa 25 hestekræfter med 6 cylinders motor +og plads for to. Med denne kunde han komme avsted saa hurtig han +ønsket.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page21" id = "page21">21</a></span> +<p>Hopkins, Dales chauffeur, var en alvorlig, uforstyrrelig ung mand. +Han var fortrolig med Dale, ogsaa med hans kjørefart, som visselig ikke +var saa let at bli fortrolig med. Dale var anset for at være en av de +første automobil­kjørere i England. Hans begreper om tempoet var +merkværdige. Han var ikke tilfreds med almindelig tøf-tøf-kjøring. +I almindelighet ønsket han at kjøre forbi alt som færdedes paa en +vei. I regelen gjorde han det ogsaa. Undertiden blev dette en +temmelig enerverende beskjæftigelse for Hopkins, som maatte sitte ved +siden av ham. Men litt efter litt var Hopkins hærdet til at være med paa +hvadsomhelst. Han ikke saa meget som blunket engang, mens Dale nu jaget +avsted i lynende fart og styrtet forbi alle andre biler paa veien til +Girdlestone Hall.</p> + +<p>Med denne fart varte det ikke længe før de var ved +bestemmelses­stedet, en graa, imponerende bygning midt inde i en herlig +park.</p> + +<p>Dale sprang ut og bad Hopkins føre bilen bort til garagen. I det +samme kom ogsaa Sir Ralph, som var klædt i en ledig jagtdres, ut paa +trappen for at ønske sin gjest velkommen. Han var ikke egentlig +sterkbygget, og det solbrændte ansigt var temmelig langt, ualmindelig +høi som ogsaa panden var. Han hadde brunt, spidst skjeg og en graanende +moustache. Ogsaa haaret var graat ved tindingerne.</p> + +<p>Øinene maatte man lægge merke til; de var graa, skarpe og +gjennem­trængende; det var tydelig at se han var jæger. Allikevel var der +et venlig glimt i dem.</p> + +<p>Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste +<span class = "pagenum"><a name = "page22" id = "page22">22</a></span> +hjertelig paa Dale. „Se det,“ sa han. „Jeg er saa glad fordi De hadde +tid til at bile over til mig. Kom ind.“</p> + +<p>Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar. Om den +egentlige grund til at han hadde bedt Dale at komme, sa Sir Ralph ikke +et ord før middagen var over, og de hadde placert sig i de svære +lænestoler i hallen, hvor alle vægger var prydet med eierens +jagttrofæer.</p> + +<p>Sir Ralphs tjener kom ind med kaffe og cigarer. Tjeneren var en meget +alvorlig mand, med et ærbødig væsen; men hans utseende skjæmtes litt av +et iøinefaldende kast med det venstre øie. Efter at han budt om, +forsvandt han øieblikkelig, saa de to blev alene.</p> + +<p>„Se det,“ sa Sir Ralph — det var hans yndlingsuttryk — og +tændte sin cigar. „Saa var det den ende jeg skulde spinde Dem. Er De en +flink tilhører, Dale?“</p> + +<p>„Oprigtig talt, som regel ikke,“ sa Dale leende.</p> + +<p>Sir Ralph smilte, men erklærte at denne gang vilde han bli pent nødt +til at være det.</p> + +<p>„Jeg tror næsten jeg alt er interessert,“ svarte Dale. „Vær saa +artig, begynd, og fortæl hvad det saa er.“</p> + +<p>Sir Ralph nippet til sin kaffe, satte sig endda makeligere tilrette +og drog nogen langsomme drag av cigaren. Begyndte saa med vel overveiede +og omhyggelig valgte ord.</p> + +<p>„Mange familier som kan føre sin slegt langt tilbake, har blandt sine +forfædre en eller anden som, for at bruke et mildt uttryk, ikke har +været akkurat +<span class = "pagenum"><a name = "page23" id = "page23">23</a></span> +som han burde være. Hvad os angaar, saa er „spøkelset i vor slegt“ en +sjømand, en sjøfarende kaptein, som var smartere end de fleste, selv i +de tider, men som uheldigvis ikke kunde gjøre penge saa fort som han +vilde med strengt tat ærlige midler. Og saa blev han hvad jeg er ræd en +hel del modige mænd i hans tid blev, han blev sjørøver — +simpelthen. Han har muligens selv git sig et andet navn, f. eks. +eventyrer; men hvad han la an paa, sættende alt andet tilside, var +utvilsomt sjørøveri. <ins class = "correction" title = +"overflødig „ før «Men»">Men</ins> naturligvis,“ tilføiet Sir Ralph, +idet han tankefuld +tok et drag av cigaren, „den slags ting blev neppe betragtet som en +forbrydelse i de tider, nemlig i midten av det 17de aarhundrede. Det var +da nordøstkysten av Amerika, fra Orinocoelven til Panama-tangen, var +hjemsøkt av sjørøvere. Grunden hertil laa vel i det faktum at denne +strækning var kjendt som det rike spanske hovedland, og at der færdedes +en mængde skibe lastet med kostbare skatter, en herlig fangst for +sjørøvere. Det ser ut som om alle som kunde opdrive et skib og mandskap, +ganske selvfølgelig har sat kursen dit for at røve og plyndre. Og mange +av dem er uten tvil kommet tilbake med rikt bytte. „Granit“-Girdlestone +blev min sjørøverstamfar kaldt, formodentlig paa grund av hans haarde +natur. At dømme efter de beretninger jeg har om ham, maa han ha været en +meget energisk og temmelig hjerteløs mand selv i de slagsmaalstider. +I ethvert tilfælde hadde han hat mere held med sig end de fleste. +Han drev som sjørøver i mange aar, og fik sammen en umaadelig masse +kostbarheter. Ingen i familien har været istand til nøiagtig at +værdsætte +<span class = "pagenum"><a name = "page24" id = "page24">24</a></span> +hans rigdomme. Men jeg skulde tro de beløp sig til noget nær +£ 2000000, en ganske net sum at skrape sammen, selv for en +sjørøver.</p> + +<p>Endelig kom den dag da gamle Granit-Girdlestone fandt det paa tide at +trække sig tilbake fra sin farlige geskjæft med alle sine røvede penge. +Men just som han hadde bestemt sig til at slutte med hele forretningen +og skulde sælge skibet og avskedige mandskapet, synes noget besynderlig +at være hændt. „Granit“ hadde en kamerat som han synes at ha været +forunderlig glad i, ialfald saa glad som denne haardhjertede mand har +kunnet bli i nogen. Kameraten maa ha været en eiendommelig fyr for en +sjørøver at være. Efter at ha været saa fæl en sjørøver som nogen, blev +han pludselig religiøs. Og ikke tilfreds med selv at være omvendt, +begynder han at faa stor magt over min stamfar.</p> + +<p>Han maa sandelig ha faat overbevist ham ganske kraftig om hans +vildfarelser; den gamle sjørøver blev nemlig aldeles lammet av +samvittig­hetsnag. Han følte sig tydelig overordentlig uvel ved at ha +faat saa mange penge ved sjørøveri, og bestemte sig pludselig til at bli +av med dem allesammen. Ekscentrisk hadde han altid været; men paa sine +gamle dage maa han være blit en smule sindssvak. Ialfald har denne +gudfrygtige kamerat hat en ganske merkelig indflydelse over ham. Gamle +„Granit“ begyndte ivrig at realisere sine skatter. Alt skulde gjøres om +i juveler. Hans første tanke var paa grund av hans religiøse mani at +sænke det hele paa havets bund. Men det synes som han i sidste øieblik +har skiftet mening. Og saa sætter han sig til at utføre en +<span class = "pagenum"><a name = "page25" id = "page25">25</a></span> +plan saa merkelig som vel mulig. Istedenfor at sænke sine kostbarheter +paa havets bund, bestemte han sig til at skjule dem paa forskjellige +steder og arrangere en indirekte række med „nøkler“ som skulde føre til +skjulestederne. Det er klart at hvad han vilde, var at gjøre det saa +vanskelig at finde skatten, at der trængtes den høieste grad av +taalmodighet og en søken hele verden over, om der skulde være haab om at +finde den. Jeg tænker ogsaa den gamle fyr har ment at den som tilslut +fandt skatten, maatte være en saare ihærdig mand, vel værdig til at +opnaa en saadan belønning. Ingen kan jo saa nøie vite hvad der gik +igjennem den snurrige gamle fyrs hode. Jeg tænker mig bare det har været +noget slikt.</p> + +<p>Men én ting var det at utarbeide en saadan plan, en anden at utføre +den. Granit-Girdlestone brukte aar før han kunde faa alt arrangert som +han vilde. Først gjorde han en hemmelig reise og skjulte selve skatten, +som han efter mange overlægninger placerte paa en liten, ikke kartlagt ø +i det nordlige Atlanterhav. Saa la han ivei med at sprede „nøklerne“ til +at finde stedet rundt om paa de forskjelligste steder i verden.</p> + +<p>Hvad han gjorde, var altsaa at vælge et sted, og saa faa en av sine +officerer eller sjøfolk til at nedsætte sig der, idet han gav dem nok +penger til at kunne komme godt igang med en eller anden bestilling. +Enhver av disse fik en „nøkkel“ som de skulde ta i forvaring til +gjengjæld for de penge gamle „Granit“ sendte over til dem. Og naar de +døde, skulde de overgi „nøkkelen“ til sin søn eller nærmeste slegtning. +Hvis en familie døde ut, skulde „nøkkelen“ gaa over til en anden +familie, og saaledes +<span class = "pagenum"><a name = "page26" id = "page26">26</a></span> +videre, indtil nogen med den nødvendige fuldmagt kom og fordret +hemmeligheten utlevert.“</p> + +<p>Ved dette punkt i fortællingen saa Sir Ralph over til Dale og sa +smilende: „Jeg ser hvad De tænker; hvorfor i alverden har ikke De selv +gjort fordring paa skatten istedenfor at sitte og fortælle mig alt +dette?“</p> + +<p>Dale lo. „Ganske rigtig. Jeg tænkte noget slikt: men jeg vilde ikke +forstyrre Dem, da jeg var altfor interessert.“</p> + +<p>„Det glæder mig at jeg ikke har trættet Dem,“ bemerket Sir Ralph, og +fortsatte saa: „Jeg har virkelig en grund hvorfor jeg ikke personlig har +brydd mig om denne skat. For det første sitter jeg meget godt i det. +Selve pengene frister mig ikke, og jeg har altid tænkt at jeg helst +vilde la dem være hvor de var. Jeg liker aldeles ikke den maate hvorpaa +de er vundet, og derfor har jeg ikke ønsket at gjøre noget for at faa +dem. Og noget lignende tænker jeg andre i familien før mig har tænkt, +siden ingen av os har rørt en finger for at prøve paa at kræve disse +penger.</p> + +<p>Men nu,“ sa Sir Ralph og blev alvorligere, „nu er der opstaat en ny +situation. For et par aar siden var jeg i New York og støtte der paa en +tysker, en rigtig fiks fyr, som gik under navn av professor Schultz. +Siden er jeg kommet efter at han har paatagne navn i dusinvis og er helt +igjennem en kjeltring. Han er høi, igrunden staut at se paa, med et +busket, sort skjeg og nogen smaa, eiendommelig gjennem­trængende +øine.</p> + +<p>Nu, da jeg traf ham, gav han sig ut for astronom, Gud vet av hvilken +grund.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page27" id = "page27">27</a></span> +<p>Saa maa jeg heller ikke glemme at fortælle at han reiste over med mig +paa samme baat i november, ikke nu sidste aar, men forrige.</p> + +<p>Han var meget underholdende, rigtig en morsom fyr at være sammen med. +Saamen, vi blev saa gode venner ombord at jeg paa flyende flekken +inviterte ham til mig i julen. Han kom naturligvis, og uten at ane det +dumpet jeg midt oppi det med en kjeltring.</p> + +<p>Da det var i juleferierne, hadde jeg mine to gutter, Jack og Tony, +hjemme, og nu kom de ogsaa ind i historien om familieskatten. For flere +aar siden, før min hustru døde, hadde hun fortalt smaagutterne noget av +denne romantiske historie om skatten. Efter dette hadde de naturligvis +stadig plaget mig for at faa vite mere. Og netop den julen da tyskeren +var hos os, lovte jeg at jeg vilde fortælle dem resten. De var jo store +gutter nu, og jeg var blit kjed av stadig at si nei.</p> + +<p>Saa en eftermiddag, her i hallen, fik de historien. Jeg fortalte dem +forresten ikke alt; det syntes jeg ikke var rigtig; men de fik vite de +vigtigste ting, mens jeg beholdt en hel del detaljer. Jeg husker at jeg +hadde holdt mig inde et par dage paa grund av reumatisme, som jeg ofte +faar naar jeg har gaat for meget paa jagt i fugtig veir. Den eftermiddag +jeg taler om, var gutterne og jeg saa godt som alene i huset, alle de +andre var ute paa jagt eller for at spille golf.</p> + +<p>Jeg skulde gjerne ha svoret paa at der ikke var en sjæl i huset +foruten os mens jeg fortalte gutterne historien; men efter hvad jeg +siden fik høre, maa +<span class = "pagenum"><a name = "page28" id = "page28">28</a></span> +denne tyske skurken ha lyttet. Ved at spørre mig for, fik jeg vite at +man trodde han hadde været paa sit værelse den eftermiddagen. Jeg +formoder at han virkelig har listet sig nedover trapperne til han kom +saa nær at han kunde høre mig, og saa har lyttet uten at bli set.</p> + +<p>Men jeg hadde ingen anelse om dette dengang. Det var ikke før flere +maaneder senere, da jeg talte med en ven som jeg trygt tør stole paa, og +som netop var kommet tilbake fra nordøstkysten av Syd-Amerika. Han +fortalte at en mand som nøiagtig svarte til tyskerens utseende, var gaat +ut paa en ekspedition for at finde en skjult skat paa en +viss ø.</p> + +<p>Nu var det snart gjort at lægge sammen to og to. Og efter hvad jeg +fandt ut, syntes det utvilsomt at fyren var paa spor efter skatten. Han +hadde hørt saa meget av hvad jeg fortalte gutterne, at han kunde finde +ut øens beliggenhet. Og saa kan de forlate Dem paa jeg ikke var sen om +at foreta flere undersøkelser. Jeg kom da ogsaa efter at „professor +Schultz“s ekspedition hadde været forgjæves. Han kom tilbake fra øen +uten nogen skat, hvilket øiensynlig var en stor skuffelse. Mine +undersøkelser førte ogsaa til andre oplysninger, nemlig at den +elskværdige „professor“ var et av de vigtigste medlemmer i en bande +internationale svindlere og hemmelig sammensvorne.</p> + +<p>Førend han begyndte at dyrke mit bekjendtskap, maa han uten tvil ha +hørt noget av historien om den skjulte skat. Og jeg tænker at +hvemsomhelst som gider gjøre historiske studier i de spanske +besiddelser, vilde faa høre litt om hvorledes gamle +<span class = "pagenum"><a name = "page29" id = "page29">29</a></span> +Girdlestone hadde anbragt sin formue. Sikkert er det ialfald at han med +hensigt dyrket mit bekjendtskap. Men det fryder mig at vite at denne +kjeltringen som hadde lyttet utenfor min dør, reiste forgjæves. Det er +ikke saa vanskelig at finde øen, ser De. Det er bare at reise til +mundingen av den store flod Omano, og saa styre en viss kurs indtil man +er likeoverfor øen. Men gamle „Granit“ var en gløg fyr. Han skjønte godt +at det at finde øen var temmelig uvigtig; naar man ikke hadde de andre +nødvendige „nøkler“, kunde man gjerne tilbringe aar paa øen uten at bli +klokere paa skatten.</p> + +<p>Et faktum er det, at før nogen kan gjøre sig haab om at finde +skatten, maa man være kommet i besiddelse av fire vigtige „nøkler“. For +at faa den ene, maa man til det sydøstlige Arabien; den anden faar man +paa en ø i det Indiske Hav; den tredje paa en anden ø, denne gang i det +sydlige Stillehav. Den fjerde maa man finde paa kysten av Kalifornien. +Naar den som søker, kommer til disse steder, maa han opsøke den mand som +har „nøkkelen“. Han vil enten være en efterkommer av den som først blev +betrodd hemmeligheten, eller tilhøre den familie til hvem disse maatte +ha overdraget „nøkkelen“. Til denne maa man saa si visse ord, som +tilsammen danner en sætning. Man maa ogsaa vise ham noget — et +tegn. Saa vil han svare med ett ord — bare ett eneste ett. Det er +hele hemmeligheten, at enhver av disse fire har hvert sit ord, bare ett, +altsaa. Men disse fire ord skal, naar man engang har faat dem, danne den +sætning som aabenbarer hemmeligheten +<span class = "pagenum"><a name = "page30" id = "page30">30</a></span> +om paa hvilket sted skatten ligger skjult paa øen. Meget sindrig, ikke +sandt?“</p> + +<p>„Overordentlig,“ svarte Dale.</p> + +<p>Sir Ralph fortsatte: „Nu kan altsaa tyskeren ikke ha hørt alt det jeg +fortalte mine gutter den dag. Alt hvad han vet, er sikkerlig bare +hvorledes han skal finde frem til øen, og saa navnet paa et av de steder +hvor „nøklerne“ er, nemlig det i Arabien. Jeg er viss paa at han maa ha +hørt det, fordi en opdager som jeg kjender, nylig kom hjem fra en +studiereise i Arabien, og fortalte at en mand som sikkert maa ha været +vor tysker, hadde gjort en mængde forespørsler i en viss bys +handelskvarter.</p> + +<p>Naturligvis vil ikke Schultz med sin nydelige bande i ryggen opgi +saken. Det gjælder altfor mange penge til det. Han vil være istand til +hvadsomhelst for at opnaa flere oplysninger, og jeg tviler ikke et +øieblik paa at han ikke vil betænke sig paa at bruke voldsomme midler, +hvis han tror det vil hjælpe ham til at naa maalet.“</p> + +<p>Sir Ralph var meget alvorlig da han sa:</p> + +<p>„Det er nu blit klart for mig hvad jeg har at gjøre. Jeg har lagt min +plan.“</p> + +<p>„Jeg tror jeg har gjettet den,“ sa Dale rolig. „De vil selv ta ut og +lete efter skatten.“</p> + +<p>„Ganske rigtig. Ikke fordi jeg behøver pengene, men fordi jeg ønsker +at sætte en stopper for at disse kjeltringerne skal faa snuset op +hemmeligheten. Og nu er jeg kommet til det punkt som jeg vet vil +interessere Dem overordentlig,“ sa Sir Ralph og tændte en ny cigar.</p> + +<p>„Det er netop hvad jeg har sittet og ventet paa,“ +<span class = "pagenum"><a name = "page31" id = "page31">31</a></span> +svarte Dale. „Og jeg vil si Dem,“ tilføiet han hjertelig, „at hvis De +kan bruke mig her, saa vil jeg hjælpe Dem av alle kræfter. Det er hvad +jeg foreløbig kan love.“</p> + +<p>„Godt,“ sa Sir Ralph og nikket bifaldende. Saa fortsatte han livlig: +„De fortalte mig for en maaneds tid siden at De holdt paa at gjøre +tegning til et aeroplan av en aldeles ny type. Meningen var, tror jeg, +at det skulde kunne flyve lange avstande uten at gaa ned, og ogsaa kunne +bære en del fragtgods, om det behøvdes?“ Han stanset og saa spørgende +paa Dale.</p> + +<p>„Ja, og aeroplanet er tegnet,“ svarte Dale. „Merkelig nok talte vi om +den netop idag, og sa at vi haabet at kunne begynde med den nu +straks.“</p> + +<p>„Se det!“ Sir Ralph saa straalende ut, og var meget ivrig da han +spurte: „Hvis De tillater det, vil jeg bestille dette aeroplan til den +første reise.“</p> + +<p>Dale bøide sig fremover: „De mener?“</p> + +<p>„Jeg mener akkurat dette: en luftreise rundt jorden for at søke efter +de omtalte „nøkler“ og finde ut hemmeligheten med den begravne +skat.“</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ var alt hvad Dale fik sagt.</p> + +<p>„Spørsmaalet er nu,“ fortsatte Sir Ralph, „kan Deres aeroplan gjøre +dette?“</p> + +<p>„Det har jeg ikke spor av tvil om,“ svarte Dale. „Vi blir nødt til at +øke dens bensin- og oljebeholdning; men det kan gjøres.“</p> + +<p>„Godt. Jeg vil leie aeroplanet og bære alle omkostninger,“ sa Sir +Ralph bestemt.</p> + +<p>Men her protesterte Dale: „Nei, det vil bli et saa storartet +eksperiment, at jeg vil skaffe Dem +<span class = "pagenum"><a name = "page32" id = "page32">32</a></span> +aeroplanet uten nogen omkostninger. Siden kan vi jo dele +utgifterne.“</p> + +<p>„Naa, jaja,“ svarte Sir Ralph, „det kan vi jo snakke om siden.“</p> + +<p>„Og nu gjælder det for mig,“ sa Dale, „at se over tegningerne til +aeroplanet igjen. Jeg har dem i min pult. Og saa vil jeg, hvis De +tillater det, be mine to nærmeste venner, Kerr og Longley, at komme +herover og hilse paa Dem. Ved Jupiter!“ han saa paa sit ur, „klokken er +12. Da maa jeg øieblikkelig avsted.“</p> + +<p>„Vent et øieblik; jeg maa faa gi Dem en ny cigar.“ Sir Ralph aapnet +kassen. „Aa, der er ikke flere.“</p> + +<p>Han fór op, men istedenfor at ringe, gik han raskt over til en +portiere som hang mellem hallen og en lang gang ned til tjenernes +værelser.</p> + +<p>Han puffet utaalmodig portieren tilside, tok saa to skridt tilbake, +maalløs av forbauselse.</p> + +<p>Like bak portieren stod tjeneren Simmonds, stum og sfinxlignende. +Hans bleke, glatrakede ansigt var aldeles ubevægelig; der var bare et +underlig glimt i øinene.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_IV" id = "chap_IV"> +KAPITEL IV.</a></span><br> +<span class = "title"> +En tyv i natten.</span></h3> + + +<p>„Simmonds, hvad i alverden —“</p> + +<p>Sir Ralphs stemme var bydende, og hans skarpe graa øine saa forbauset +spørgende paa ham.</p> + +<p>Men tjenerens ansigt viste bare den mest uttryksløse høflighet idet +han traadte frem foran portieren.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page33" id = "page33">33</a></span> +<p>„Undskyld at jeg skræmte Dem, Sir.“ Stemmen var aldeles rolig. „Jeg +kom just for at spørre om det var noget De manglet.“</p> + +<p>Sir Ralph saa igjen granskende paa ham. Men han var fremdeles like +ubevægelig og korrekt alvorlig.</p> + +<p>„Godt.“ Sir Ralph var litt kort. „Telefoner til garagen efter hr. +Dales bil, og la os saa faa nogen flere cigarer.“</p> + +<p>„Øieblikkelig, Sir.“ Og tjeneren trak sig langsomt og aldeles fattet +tilbake.</p> + +<p>Sir Ralph saa paa Dale og slog op en liten latter. „Vet De, jeg tror +jeg begynder at bli en smule nervøs i anledning av denne affæren med +skatten. I det samme jeg saa Simmonds staa der bak portieren, fór +det et øieblik gjennem mig at han lyttet, likesom den kjeltringen av en +tysker.“</p> + +<p>Dale saa forskrækket ut. „Han ser da saa tilbakeholden og velopdragen +ut. Har De hat ham længe?“</p> + +<p>„Nei, ikke mer end nogen faa maaneder. Men jeg husker at han hadde de +aller bedste anbefalinger.“</p> + +<p>Dale nikket, men saa fremdeles litt betænkelig ut. I det samme kom +tjeneren ind igjen og bevæget sig langsomt over gulvet med et bret i +haanden. Hans ansigt var nu fuldstændig uttryksløst som en maske.</p> + +<p>„Cigarer, Sir.“ Det lød rolig og ærbødig. Han satte brettet ned og +forsvandt lydløst.</p> + +<p>Dale tok en cigar og tændte den uten at si noget, tilstod saa med et +smil: „Jeg liker ikke det kastet med øinene paa den fyren. Det er noget +saa eiendommelig ved det.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page34" id = "page34">34</a></span> +<p>„De har ret, Dale,“ sa Sir Ralph smilende. „Men en mand behøver jo +ikke absolut være en skurk, fordi om han skjeler litt, hvad?“</p> + +<p>De lo begge. I det samme hørte de Dales motor utenfor.</p> + +<p>„Farvel, Sir Ralph,“ sa flyveren. „Jeg vil gaa like paa den sak vi +har talt om. Saa kan vi senere gaa alt nøiere over. Jeg vil først gjøre +en beregning og skrive den ned.“</p> + +<p>„Det er udmerket,“ svarte Sir Ralph. „Imidlertid, ikke et ord til +nogen!“</p> + +<p>„Selvfølgelig ikke. Stol bare paa mig, Sir Ralph.“</p> + +<p>„Det vet jeg at jeg kan,“ var svaret.</p> + +<p>Dagen efter, søndag, sat Dale i sit hyggelige lille hjem like ved +aeroplan-verkstedet, sammen med Kerr og Longley, som efter hans +indbydelse var kommet indom for at faa en røk og en passiar sammen med +ham.</p> + +<p>Det var blit sent; den lille salong var fuld av cigar- og cigaretrøk, +men de tre venner lot ikke til at tænke paa opbrud. Det var ikke saa +ofte de hadde tid til lange personlige konferanser.</p> + +<p>Dale hadde, uten at røbe reisens egentlige maal, sittet og fortalt de +to andre om Sir Ralphs storartede plan, en jordomseiling pr. +aeroplan.</p> + +<p>„Naturligvis er det en voldsom historie at begi sig ut paa,“ sa Dale, +„og jeg sa selvfølgelig ikke paa staaende fot at vi kunde paata os den. +Jeg maatte tale med dere først. Men min mening er, at om vi kunde gjøre +noget slikt, saa vilde det være en førsterangs reklame for vor nye +flyvemaskine, noget absolut overbevisende, om det lykkedes.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page35" id = "page35">35</a></span> +<p>Longley nikket bifaldende og fyldte sin uundværlige pipe paany.</p> + +<p>Kerr la ansigtet i de mest eftertænksomme folder. Om litt kom det: +„Hvad den slags aeroplaner angaar, saa er alt i orden; de vil flyve hvor +længe det skal være. Det behøver vi ikke ha nogen bekymring for. Men det +vanskeligste punkt er om vi kan faa med nok brændsel. Hvis vi +f. eks. brukte et aeroplan som er bestemt, la os si for 12 +personer, men bare tok 6 med, burde vi ha plads nok i tankene for bensin +og olje til adskillige tusen kilometers fart uten at lande.“</p> + +<p>Longley, som nu hadde faat tændt sin pipe, gav ogsaa sit besyv +med:</p> + +<p>„Farten er naturligvis i dette tilfælde det avgjørende. Jeg regner at +vi med vort system, som tillater en mindsken av bæreflaterne under +flugt, burde kunne gjøre litt mere end 160 km. i timen. Det er en +svær fart, selvfølgelig, men jeg tror at aeroplanet vil kunne klare den. +Og du vet, Dale, at et aeroplan som flyver med den fart, burde kunne +bane sig vei uhindret av al slags vind.“</p> + +<p>„Det er saa,“ sa flyveren samtykkende. „Man maa ha ordentlig fart i +storm. Apropos, Longley,“ tilføiet han, „viser de utkast som jeg har i +min skuffe paa kontoret, din sidste opfindelse med hensyn til at „reve“ +aeroplan-vingerne?“</p> + +<p>„Nei, ikke som noget færdig resultat,“ var svaret. „De utkast som vi +la ned i din pult, gjælder en tidligere type. Det aeroplanet kunde ikke +gaa med saa stor fart som det sidste jeg har utarbeidet. Jeg tror +virkelig ikke at det vilde klare mer end +<span class = "pagenum"><a name = "page36" id = "page36">36</a></span> +omkring 120 km. i timen. Men med dette nye system“ — Longley +blaaste ut en hel sky med røk —„burde vi, naar motoren var drevet +op til det yderste, kunne præstere som maksimum noget slikt som en 230 +km. i timen. Men selvfølgelig, det vilde ogsaa være grænsen.“</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ utbrøt Dale, „dette er imponerende. Hvis vi kan +omgjøre denne flyvemaskinen til en virkelig praktisk passager-befordrer +— da vil du minsandten snart kunne flotte dig med et hus i Park +Lane, Kerr!“</p> + +<p>Ingeniøren sa smilende idet han saa paa sine svære arbeidsnæver: „Et +hus i Park Lane er ikke netop i min genre. Et net litet hus paa landet +et sted, med et idealt verksted til at arbeide i, +vilde —“</p> + +<p>„Bli flere motorer!“ avbrøt Dale ham leende.</p> + +<p>Slik fortsattes passiaren. De tre var gode kamerater og nød en god +spøk likesaa godt som de alvorlige planer om den storartede +flyvetur.</p> + +<p>Røken laa nu som tyk taake over hele værelset. Da klokken slog 2, +ropte Dale: „Ved Jupiter! Vi er værre end de værste sladresøstre til at +dra tiden ut. Tør jeg spørre om ingen av dere føler trang til at lægge +sig?“</p> + +<p>„Ikke jeg for min part,“ svarte Longley, og da Kerr nikket +samtykkende, tilføiet Longley:</p> + +<p>„Hvad jeg hadde lyst til, Dale, var at gaa indom fabrikken paa +hjemveien og faa de utkastene i pulten din. Jeg tror det vilde være +fornuftig at se dem igjennem litt nu mens vi har alt dette i hodet +endnu. Jeg kunde ta papirerne med mig hjem og gaa igjennem dem imorgen +tidlig før jeg kommer paa fabrikken.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page37" id = "page37">37</a></span> +<p>„Det var en god idé,“ svarte Dale. „Jeg vil gaa med. Litt frisk luft +var ikke av veien.“</p> + +<p>„Jeg blir ogsaa med,“ ropte Kerr. Og dermed gik de alle tre i +maaneskinnet over til den store, øde fabrik.</p> + +<p>De var kommet omtrent halvveis, da Dale stanset og ropte: „Hør!“</p> + +<p>I nattens stilhet hørte de fra hovedveien, som laa litt bakenfor +fabrikken og krydset pladsen foran den, tydelig lyden av en automobil +som blev sat igang. Det var en stor motors kraftige tøf, tøf.</p> + +<p>Dale lyttet: „De der har ordentlig kraft,“ sa han. „Hør, de kjører +nu; det er ikke tvil om det.“</p> + +<p>De lyttet, og hørte bilen fjerne sig med voldsom fart.</p> + +<p>„Hat et uheld, saa det haster, tænker jeg,“ mente Kerr.</p> + +<p>De tre gik videre, ind paa en sidevei som førte til Dales kontor. Han +aapnet selv, og de famlet sig frem gjennem den mørke gang som endte ved +Dales dør.</p> + +<p>Kerr gik først; pludselig hører de to andre ham snuble og sætte +skarpt i: „Jeg spør hvad dette er?“</p> + +<p>Han følte sig for paa gulvet i mørket, og fór saa forskrækket +tilbake.</p> + +<p>„Riv av en fyrstikke! Fort!“ hvisket han. Dale kom bort til ham med +en tændt fyrstikke, og i det svake, blafrende lys saa de et blekt +ansigt. Det var Jenkins, som hadde nattevakten ved fabrikken. Der laa +han paa ryggen i gangen.</p> + +<p>Manden slog øinene op da lysskjæret faldt paa ham, han bevæget +saavidt læberne og mumlet: „Han +<span class = "pagenum"><a name = "page38" id = "page38">38</a></span> +er gaat,“ lukket saa øinene igjen. Blodet randt fra et saar tversover +panden.</p> + +<p>„La os faa ham ind paa mit kontor,“ sa Dale raskt. „Det er lysere +derinde.“</p> + +<p>Kerr og Longley løftet forsigtig manden op og famlet sig frem gjennem +gangen efter Dale, som gik foran og fik skrudd paa lyset i kontoret. +Idet de la Jenkins ned paa gulvteppet, fik de se Dale staa og stirre +temmelig forbløffet paa sin pult. Lokket var brutt op, og hans private +papirer laa strødd omkring.</p> + +<p>„Ved Jupiter, tyveri!“ ropte han. „Men hvad i alverden er det de har +villet ha?“</p> + +<p>Et øieblik tidde de alle tre. Saa sa Kerr rolig: „Jenkins maa kunne +hjælpe os. La os se om han er farlig saaret.“</p> + +<p>De gav sig nu alle til at stelle med ham. Kerr laget en udmerket +bandage av et haandklæ, og bandt det rundt mandens hode. Han syntes ikke +at ha faat mer end dette ene, men temmelig dype hul i panden. Om et par +minutter rørte han paa sig, og aapnet igjen øinene. De tre reiste ham op +fra teppet og fik sat ham ned i Dales makelige kontorstol.</p> + +<p>Han var dødelig blek, men det saa ut som om han hadde faat +bevisstheten igjen.</p> + +<p>„Er De saa bra at De kan fortælle os noget om dette, Jenkins?“ spurte +Dale venlig.</p> + +<p>„Ja, det kan jeg nok,“ svarte han svakt, men tydelig. „Jeg skulde +just ta min vanlige runde kl. 1, da jeg pludselig faar høre en underlig +støi. Jeg lytter, og synes den kommer fra et sted i nærheten av Deres +kontor. Saa gaar jeg rolig fremover, og som jeg kommer ind i gangen, ser +jeg det lyser +<span class = "pagenum"><a name = "page39" id = "page39">39</a></span> +under kontordøren. Jeg kryper videre, og gjør saa et hop ind. Og der +staar en stor lang fyr og sorterer papirer i Deres skuffe. Han vender +sig rundt, og jeg gjør et byks imot ham. Saa farer vi om en stund, slaar +og fegter til jeg faar revet av ham en slags maske han hadde for +ansigtet.“</p> + +<p>„Hvordan saa han ut?“ avbrøt Dale ivrig.</p> + +<p>„Aa, han var høi og fint barbert, saan litt gammelagtig, og med en +pudsig skjeling, som et kast at kalde for, i det venstre øie.“</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Dette er nok ikke til at ta +feil av.“</p> + +<p>Han plystret og saa mildest talt forbauset ut.</p> + +<p>„Hvad er det du mener? Hvad er paafærde, Dale?“ spurte Longley +mystificert.</p> + +<p>Kerr saa ogsaa umaadelig forfærdet ut.</p> + +<p>Endelig sa Dale: „Dette er ilde, gutter. Naturligvis forstaar dere +ingenting av det. Saken er, jeg kunde ikke iaften fortælle dere alt Sir +Ralph fortalte mig. Jeg forpligtet mig til taushet. Derfor maa jeg tie +til han gir mig lov til at tale.“</p> + +<p>„Ja — men hvad har denne historien her med det?“ spurte +Longley.</p> + +<p>„Det kan jeg ikke forklare nu uten at bryte mit løfte. Men da Jenkins +beskrev mig fyrens utseende, fik jeg et ordentlig chok. Fordi jeg tror +det er Sir Ralphs tjener som har brutt pulten op. Og han visste nok hvad +han lette efter, skulde jeg tro!“</p> + +<p>Longley grep mekanisk i lommen efter snadden sin. Kerr simpelthen +bare glodde paa Dale, og fik tusen rynker i ansigtet.</p> + +<p>„Ja, dere forstaar,“ fortsatte Dale, „hvis det er +<span class = "pagenum"><a name = "page40" id = "page40">40</a></span> +som jeg tror, saa er den fyren ingen almindelig tjener, men medlem av en +farlig forbryderbande. Fortsæt saa, Jenkins.“</p> + +<p>„Det skal jeg gjøre,“ sa Jenkins, som nu øiensynlig var kommet sig +betydelig. „Denne fyren og jeg hadde en ordentlig batalje. Jeg gjorde +mit bedste for at faa bugt med ham; men det var et stridt arbeide. Vi +var kommet ut gjennem døren, og der laa vi og basket om hverandre ute i +gangen. Pludselig faar han en haand fri, og gir mig et slag i hodet med +det redskapet han hadde brukket op pulten med. Og dermed var jeg ute av +sagaen, som dere vilde si, og visste ikke mere av mig før jeg fik se +Kerr staa over mig.“</p> + +<p>Dale gik bort til pulten og undersøkte den nøie. Derpaa saa han over +alle papirerne som laa strødd utover. Saa rettet han sig op og sa: +„Netop som jeg tænkte, ja. De utkastene til det nye passager-aeroplan +som jeg hadde her, er alle væk. Men ikke noget andet er borte. Manden +har visst hvad han vilde ha, og har ikke brydd sig med noget andet.“</p> + +<p>„Du mener —?“ Det var Longley som spurte.</p> + +<p>„Alt staar aldeles klart for mig nu,“ erklærte Dale. „Denne kjeltring +av en tjener stod bak en portiere igaaraftes, da Sir Ralph gik ut for at +be om nogen cigarer. Det slog mig som besynderlig da ogsaa at han skulde +staa der. Men nu har jeg ingen tvil om hvad han vilde. Han hadde staat +der og lyttet, mens Sir Ralph fortalte mig en vigtig hemmelighet.“</p> + +<p>Kerr og Longley saa ikke ut til at forstaa noget av alt dette.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page41" id = "page41">41</a></span> +<p>„Hør her, gutter,“ fortsatte Dale, „det er en hemmelighet, og det en +meget værdifuld, som Sir Ralph er i besiddelse av. En fiffig tysker +søkte for en tid siden at faa tak i den, men det lykkedes ham ikke at +faa vite alt hvad han ønsket. Og nu er det klart at denne falske +opvarterfyren paa en eller anden maate er kommet i huset der for at faa +lurt ut resten, og —“</p> + +<p>„Men, jeg spør, Dale,“ avbrøt Longley, „hvorfor skulde manden komme +hit og bryte op din pult?“</p> + +<p>„Det er let at forklare,“ var svaret. „Den flyvningen vi har snakket +om, har nemlig at gjøre med Sir Ralphs hemmelighet. Forstaar dere? Godt. +Jeg husker tydelig at jeg fortalte Sir Ralph at utkastene til aeroplanet +laa i min pult. Fyren har staat bak portieren, hørt det hele, og saa +bestemt sig til at faa vore utkast.“</p> + +<p>„Men hvad vil han med dem?“ spurte Kerr, fremdeles like +forbauset.</p> + +<p>„Jeg tror,“ svarte Dale, „at det er en stor og farlig bande som +arbeider her. Og de har bestemt sig til at ville faa fat i Sir Ralphs +hemmelighet paa en eller anden maate. Jeg antar deres plan er — +hvis da ikke denne tyven blir fakket, og vi faar vore papirer tilbake +— at bygge en flyvemaskine efter vore tegninger, og saa gjøre den +samme flyvning som vi har uttænkt.“</p> + +<p>„Men hvad er det det gjælder?“ Det var Longley som spurte. „Naa ja,“ +tilføiet han raskt, „jeg husker nu at du jo ikke har lov til at fortælle +mig det.“</p> + +<p>„Men,“ sa Dale eftertænksomt, „jeg tror igrunden ikke det kan gjøre +noget at fortælle dere det. +<span class = "pagenum"><a name = "page42" id = "page42">42</a></span> +Gevinsten for vinderen i denne lille forretning er saan et par millioner +pund. Det er det hele.“</p> + +<p>Kerr plystret og blunket med øinene. Longley røkte med en meget +tankefuld mine et par minutter. Saa sa han rolig: „Husker du den bilen +vi hørte paa veien her for en stund siden, Dale?“</p> + +<p>Dale nikket.</p> + +<p>„Mon ikke det skulde ha været tyvens?“ tilføiet Longley.</p> + +<p>„Ved Jupiter! Jeg tror du har ret, gutten min!“ ropte Dale.</p> + +<p>„Men hvis det var ham, kan vi saa ikke faa stoppet ham et eller andet +sted?“ spurte Kerr.</p> + +<p>„Uheldig at vi ikke kan beskrive bilen,“ bemerket Longley.</p> + +<p>„Nei, men takket være Jenkins kan vi jo gi en temmelig nøiagtig +beskrivelse av manden,“ sa Dale. „Jeg ringer øieblikkelig op til +politiet, og fortæller hvad vi vet. De kan saa sende underretningen +videre og faa bilen stoppet. Det er ialfald en chance for det.“</p> + +<p>De andre nikket samtykkende. Og snart stod Dale og talte med +politi-inspektøren i Kempston, en liten by som laa en 14-15 km. +derfra.</p> + +<p>Mens Dale telefonerte, gik Kerr paa opdagelse i værelset ved siden +av, og kom tilbake med en flaske brændevin, som de hadde der i tilfælde +av ulykkes­hændelser. Han paastod at Jenkins trængte litt.</p> + +<p>Kerr hadde ogsaa gjort en opdagelse derinde, og denne meddelte han +Longley mens Dale telefonerte.</p> + +<p>„Der staar et vindu aapent derinde,“ hvisket han. „Det er brutt op. +Saa der er altsaa fyren kommet ind.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page43" id = "page43">43</a></span> +<p>Imidlertid stod Dale ved telefonen. Og efter at ha git en hurtig +beskrivelse av tyven, hørte de ham forbauset rope: „Hvad? Ved Jupiter! +De sier ikke det?“</p> + +<p>Meddelelsen blev øiensynlig gjentat av inspektøren. Dale lyttet mer +og mer forbauset. Saa la han røret væk og vendte sig til de andre.</p> + +<p>„Dette slaar rekorden,“ erklærte han.</p> + +<p>„Hvad er det nu da? Sandelig en anstrengende nat,“ sa Longley.</p> + +<p>„Dere vil neppe tro det,“ svarte Dale; „men politiet hadde alt faat +signalementet til den foregivne tjener før jeg ringte dem op, og var alt +ivei med at lete efter ham.“</p> + +<p>„Men hvorfor?“ spurte Kerr.</p> + +<p>„Det er netop pointet,“ svarte Dale. „De er efter ham for et tyveri +hos Sir Ralph Girdlestone.“</p> + +<p>„Men —“ avbrøt Longley. „Aa nei, hvad kan det nytte at +spekulere paa dette. Det er det rene mysterium.“</p> + +<p>„Ja, det er en ganske eiendommelig historie,“ var Dale enig i. „Denne +tjeneren staar uten tvil i forbindelse med den tyske kjeltringen som +først hadde prøvd at faa tak i Sir Ralphs hemmelighet. Efter at ha hørt +vor samtale igaaraftes, maa han ha bestemt sig til først at bestjæle Sir +Ralph, og saa komme hit og bryte ind hos mig. Jeg vil rigtig haabe at +han ikke har stjaalet noget hos Sir Ralph som gir ham nøkkelen til vor +hemmelighet. Har han det, saa avhænger alt av om vi faar tak i ham.“</p> + +<p>Kerr avbrøt ham pludselig: „Hør!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page44" id = "page44">44</a></span> +<p>De lyttet alle; og i nattens stilhet hørte de tydelig en automobil +nærme sig fabrikken.</p> + +<p>„Hvem i alverden —?“ ropte Dale. Han og Longley løp ut gjennem +gangen, mens Kerr blev tilbake hos Jenkins.</p> + +<p>Idet de naadde ytterdøren, skinte lygterne fra en stor +sekscylinders-motor like i øinene paa dem. Den stoppet like utenfor +døren, og en mand sprang ut.</p> + +<p>„Er det Dem, Dale?“</p> + +<p>„Ja, det er. Er det virkelig Sir Ralph Girdlestone?“</p> + +<p>„Ja,“ svarte han og kom nu bort til de to andre og hilste smilende +paa dem. „Jeg hadde alt lagt mig, men fik ikke sove. Først prøvde jeg +naturligvis at faa fat i Dem i telefonen, men forgjæves. Og da jeg ikke +vilde vente til imorgen, bilet jeg likesaa godt herover.“</p> + +<p>De tre mænd gik indover til kontoret.</p> + +<p>„Jeg saa det lyste her da jeg kjørte ned fra hovedveien,“ sa Sir +Ralph. „Jeg maa si dere arbeider langt utover. Hvad betyr det +egentlig?“</p> + +<p>De var nu kommet ind paa kontoret. Sir Ralph fik øieblikkelig øie paa +Jenkins, som fremdeles sat der i Dales stol, blek og med bandage over +hodet.</p> + +<p>„Hvad i alverden betyr dette, Dale?“ spurte han overrasket.</p> + +<p>Dale smilte litt morsk, tændte en cigaret og svarte saa rolig: „Det +betyr bare det, Sir Ralph, at Deres korrekte, respektable tjener, han +med træ-ansigtet og det omtalte kast med øiet, har gjort os den ære at +avlægge os en uvelkommen visit.“</p> + +<p>Sir Ralph fór forbauset og ærgerlig op.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page45" id = "page45">45</a></span> +<p>„Og ikke det alene,“ fortsatte Dale, „men han slutter sin natlige +visit med et mordforsøk paa min vaktmester her, for saa at forsvinde med +vore tegninger til det store aeroplan som vi diskuterte efter middag hos +Dem forleden aften. Det er muntert, ikke sandt?“</p> + +<p>„Store himmel!“ Sir Ralph satte sig, stum av forfærdelse.</p> + +<p>„Og nu har vi netop hørt fra politiet,“ tilføiet Dale, „at denne +interessante herre ogsaa har bestjaalet Dem.“</p> + +<p>Sir Ralph nikket mørk.</p> + +<p>„Kanske De vil berette hvad der er hændt hos Dem, saa kan vi +sammenligne begivenheterne,“ sa Dale.</p> + +<p>Sir Ralph tok sig sammen.</p> + +<p>„Godt. Da jeg kom hjem fra en tur iaften, fortalte de andre tjenere +mig at denne humbugmakeren av en opvarter ikke var at finde noget sted. +Jeg lot gjøre forespørsler og ventet en stund, men væk var han. Det var +mig først aldeles ubegripelig. Men da han fremdeles ikke var at finde, +begyndte jeg at bli mistænksom.</p> + +<p>Saa gik jeg ind i biblioteket. Men jeg skulde fortalt, Dale, at like +før De kom over til mig, hadde jeg studert et visst dokument og et visst +tegn — for at opfriske min hukommelse i anledning av det vi +snakket om — De vet. Godt, da jeg nu igjen kommer ind i +biblioteket, og gaar og studerer paa hvad denne fyrens forsvinden skal +bety, finder jeg lokket paa min pult splintret og brutt op. Og en liten +privat skuffe hvor jeg gjemte disse ting, var +<span class = "pagenum"><a name = "page46" id = "page46">46</a></span> +aldeles i stykker, og — hvad der er det vigtigste — baade +skrivelsen og det „tegn“ som jeg hadde der, var borte.“</p> + +<p>„For en fuldblods kjeltring!“ ropte Dale. „Noksaa rimelig at jeg +hadde mistillid til ham straks.“</p> + +<p>„Det hadde jeg ogsaa til en viss grad,“ sa Sir Ralph. „Naa ja, det er +ikke stort mere at fortælle. Jeg hørte av de andre tjenere at fyren +hadde telefonert til London, og da lukket sig omhyggelig inde i +telefonrummet, saa ingen skulde høre ham. Saa De skjønner det er en +hyggelig bande vi har faat med at gjøre, Dale.“</p> + +<p>„Saamen, ja. Men nu kommer hovedsaken, Sir Ralph, hvilken værdi hadde +de ting han stjal fra Dem?“</p> + +<p>Istedenfor at svare, saa Sir Ralph spørgende paa Kerr og Longley, +uviss om han kunde tale frit ut.</p> + +<p>Dale forstod, og kom ham til hjælp ved høitidelig at forestille sine +to venner for ham.</p> + +<p>„De er mine intime venner, Sir Ralph. Og foruten at være mine +kolleger og bedste hjælpere i mit arbeide, vil de begge følge os paa den +reise vi har snakket om. De kan ha fuld tillid til dem.“</p> + +<p>Men nu kom vaktmesteren paa benene.</p> + +<p>„Jeg forstaar De vil være alene,“ sa han til Dale. „Jeg er meget +bedre nu, saa jeg rusler over til mig selv. Jeg er bare litt sjaber +endnu. Imorgen er jeg like god igjen.“</p> + +<p>Kerr tilbød at følge ham, men det vilde han ikke høre noget om. „Jeg +staar udmerket paa mine egne ben nu; og paa hjemveien gaar jeg indom den +andre vaktmesteren, Richardson, og faar ham til at ta resten av +nattevakten for mig.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page47" id = "page47">47</a></span> +<p>Dermed gik han.</p> + +<p>„Nu, Sir Ralph?“ sa Dale.</p> + +<p>Sir Ralph saa meget alvorlig ut da han sa: „Idet jeg forklarer hvad +jeg nu vil gjøre, viser jeg Deres to venner den mest absolute tillid, +Dale.“</p> + +<p>Baade Kerr og Longley nikket alvorlig.</p> + +<p>„Godt,“ fortsatte Sir Ralph, „hvad den skurken har stukket sig bort +med, er hverken mer eller mindre end hele nøkkelen til opdagelsen av +skatten.“</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_V" id = "chap_V"> +KAPITEL V.</a></span><br> +<span class = "title"> +Et kapløp med tiden.</span></h3> + + +<p>„Ved Jupiter! saa ilde trodde jeg ikke det hadde været,“ ropte +Dale.</p> + +<p>„Jo, det er nok saa,“ fortsatte Sir Ralph. „Men jeg kan kanske gjøre +alt litt forstaaeligere for Dem, hvis jeg fortæller Dem de stjaalne +sakers historie. Jeg maa bare først for Deres to venners skyld gi et +litet resumé av den historie som jeg alt har fortalt Dem, Dale.“</p> + +<p>Dette gjorde han ogsaa med prisværdig korthet, mens Kerr og Longley +hørte paa med den største interesse. Efterat de saa hadde opfattet det +væsentligste, fortsatte han: „Noget av det værste er, at blandt det som +blev stjaalet fra min pult, var et litet, temmelig daarlig tegnet kart, +og en rar, gammeldags ring.</p> + +<p>Disse ting var blit overlevert mig av min far, til ham av hans far, +og saaledes fra slegt til slegt. Hvad det kartet viste, var en viss del +av Syd-Amerikas +<span class = "pagenum"><a name = "page48" id = "page48">48</a></span> +nordøstlige kyst, like ved mundingen av floden Omano. Paa kartet var +avtegnet en pil som pekte øst-nord-øst. Saa var der en primitiv tegning +av en ø med et høit fjeld i midten. I et hjørne av kartet var +skrevet: „Øen og fjeldet.“ Under dette stod navnene paa de steder og +folk hvor de fire „nøkler“ til skatten var at finde.</p> + +<p>Hvad nu den stjaalne ring angaar, saa er den en vegtig, glat +guldring. Øverst paa den er en rund plate, hvor der er indridset et +gammeldags skib, kanske det som gamle Granit-Girdlestone selv førte. Men +jeg glemmer et punkt. Den ring min foregivne tjener stjal, er ikke +originalen som Granit-Girdlestone overleverte os. Min bedstefar beundret +nemlig saa den originale ring, at han vilde ha den paa bestandig. Men da +han ikke vilde risikere at miste den, fik han gjort en udmerket kopi av +den, som han brukte istedet. Og denne er det som er stjaalet. Kopien er +saa lik originalen, at det er umulig at kjende dem fra hverandre. Men +originalen er altsaa indelukket i mit jernskap.“</p> + +<p>„Muligens har dette nogen betydning,“ bemerket Longley. „Men vilde De +fortælle os, Sir Ralph, hvilken rolle ringen spiller i denne +affære?“</p> + +<p>„Naturligvis. Hør her historien om de fire „nøkler“,“ svarte Sir +Ralph. „Allerførst maa dere vite, at da de første indehavere av disse +„nøkler“, eller stikord, døde, overgav de dem til sine nærmeste +slegtninger, og saa videre nedover. Men naar et familienavn utdødde, og +„nøkkelen“ gik over til en mand med et nyt navn, maatte dette meldes til +den som paa den tid var familiens overhode.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page49" id = "page49">49</a></span> +<p>Saa maa dere ogsaa vite, at ingen av de fire som har „nøklerne“, vet +hvad betydningen av dem er. De aner ikke at det gjælder en skjult skat. +De gjør simpelthen bare hvad deres forgjængere har instruert +dem om.“</p> + +<p>Sir Ralph gjorde en pause for at faa tændt en cigar, fortsatte saa +med et lettelsens suk: „Gudskelov, nu er jeg snart ved slutten av denne +lange historie. Da min far overgav mig disse papirer, stod saken med +hensyn til „nøklerne“ slik, at først maatte man til en sjøby som heter +Murkat ved Onam-bugten i Arabien. Den mand som her har „nøkkelen“, heter +Laroche og driver handel der ved kysten.</p> + +<p>For at faa den anden „nøkkel“, maa man finde eieren av en del +rismarker, en mand ved navn Hermann, som skulde bo paa et litet sted som +heter Komataja i den nordlige del av øen Sukara i det Indiske Hav. +Nøkkel nr. 3 befinder sig paa en øgruppe kjendt under navnet Rigi i +det sydlige Stillehav. Og en mand ved navn Jensen bor der i en liten by +eller landsby, Sura, og er indehaveren av denne „nøkkel“. Jeg vet intet +mer om ham end hans navn.</p> + +<p>Og saa er vi kommet til den sidste „nøkkel“. For at faa den maa man +til byen San Frananco paa Kalifornia-kysten. Og her heter manden +Montgomery.“</p> + +<p>Dale, Longley og Kerr hadde med den største opmerksomhet hørt paa alt +dette.</p> + +<p>Dale spurte: „Men hvad maa man saa gjøre for at faa disse mennesker +til at aabenbare sin hemmelighet?“</p> + +<p>„Det er sandt, det har jeg virkelig glemt at fortælle,“ sa Sir Ralph +smilende. „Men det er snart +<span class = "pagenum"><a name = "page50" id = "page50">50</a></span> +fortalt. Naar man finder manden, sier man bare til ham: „Øen.“ Saa +svarer han: „Hvad saa?“ Saa fortsætter man: „Og fjeldet.“ Dertil svarer +han: „Hvor er tegnet?“ Saa viser man ham ringen, og — hvis han er +tilfredsstillet, sier han det ene ord som er hans del i „nøkkelen“. Har +man saa faat alle fire ord, saa reiser man til øen, og der — saa +fortæller familiesagnet ialfald — vil disse fire ord aabenbare +hemmeligheten.“</p> + +<p>„Har nu virkelig denne kjeltring av en opvarter alle disse +oplysninger angaaende „nøklerne“? Er De viss paa det?“ spurte Dale.</p> + +<p>„Ja, alt hvad jeg har fortalt her, finder han i de stjaalne +papirer.“</p> + +<p>„Men han har altsaa ikke den originale ring. Det er jo en trøst,“ +mente Longley.</p> + +<p>„Ganske vist,“ svarte Sir Ralph, „men kopien er aldeles lik +originalen; jeg har nøie undersøkt dem begge.“</p> + +<p>Kerr mente at den eneste chance de hadde, var at faa fyren grepet før +han blev færdig til at komme avsted. Han reiste rimeligvis over til +fastlandet.</p> + +<p>Det trodde ogsaa Sir Ralph, men var bange for at der ikke var stor +sandsynlighet for at faa grepet ham. Politiet hadde rigtignok hans +signalement, men ingen visste hvordan den bil saa ut som han var +forsvundet i. Han var naturligvis godt forklædt, og desuten hadde han +hjælp av en mægtig bande; det var der ingen tvil om.</p> + +<p>Sir Ralph skiftet nu samtaleemne og spurte Dale om hvor stor værdi de +stjaalne papirer hadde.</p> + +<p>„Ja, nu faar jeg ogsaa fortælle min historie,“ sa +<span class = "pagenum"><a name = "page51" id = "page51">51</a></span> +Dale smilende. „Naturligvis har manden, da han hørte os snakke sammen om +dette, bestemt sig til at faa fat i mine tegninger til aeroplanet sammen +med hvad han vilde røve fra Dem. Hvis der staar en mægtig svindlerbande +bak ham, saa tviler jeg ikke paa at de vil kunne bygge en stor +flyvemaskine efter de tegninger han har stjaalet, og saa prøve at faa +skatten før os.“</p> + +<p>„Det samme tror jeg,“ sa Sir Ralph. „Saken er nu om de stjaalne +utkast er fuldstændige nok.“</p> + +<p>„Ja, de er fuldstændige, forsaavidt det gjælder den første +flyvemaskine av Longleys nye type,“ svarte Dale. „Men senere har han +forbedret den noget og har laget nye utkast. Begge aeroplaner er like +hvad selve skroget og den almindelige konstruktion angaar; men der er en +forskjel. Paa den sidste, som Longley har tegningerne til, er der en ny +opfindelse med at „reve“ vingerne, saa det blir større fart. Og vi er +overbevist om at dette system er bedre end det paa den første. Det er +sikkert at nr. 2 av disse aeroplaner maa kunne flyve betydelig +fortere end det første.“</p> + +<p>Longley fremhævet at dette jo var en vigtig forskjel.</p> + +<p>Naturligvis var det saa, mente Sir Ralph, da det jo betydde, at om +denne banden ogsaa bygget et aeroplan, saa vilde ikke det komme saa +hurtig frem som Longleys.</p> + +<p>„Netop,“ sa Dale, „og om det kommer til et kapløp efter den skjulte +skat, saa vil vi ha den fordel at ha det hurtigst gaaende aeroplan.“</p> + +<p>„Naturligvis skjønner disse skurkene at de ikke +<span class = "pagenum"><a name = "page52" id = "page52">52</a></span> +har nogen utsigt til at komme før os med jernbane eller dampskib, saa de +er temmelig nødt til at bygge et aeroplan. Men tror De at de kan faa +gjort det noget sted, Dale?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„Det tror jeg nok. Rimeligvis tar de sine stjaalne tegninger med til +Paris, og faar flyvemaskinen sat sammen der.“</p> + +<p>Longley bragte et nyt spørsmaal paa bane:</p> + +<p>„Har De nogen idé om, Sir Ralph, hvor lang reise vi er nødt til at +gjøre for at faa disse „nøkler“, komme til øen og saa tilbake +igjen?“</p> + +<p>„Jeg har bare saa omtrentlig regnet det ut; men jeg skulde tro at +hele reisen skulde bli 25 000 engelske mil.“</p> + +<p>Kerr plystret, og hans rynkede ansigt blev et eneste smil: „Det var +ikke daarlig,“ mumlet han. „Med andre ord en verdens­omflyvning? Det var +noget for mine motorer at prøve sig paa.“</p> + +<p>„Det næste spørsmaal blir nu hvor snart vi kan faa aeroplanet færdig. +Hvad sier De til det, Dale?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„Det spørsmaal kan Kerr og Longley bedst svare paa. Hvordan er det +med selve motorerne, Kerr?“</p> + +<p>„De to vi tænker paa at bruke, de nye paa 750 hestekræfter, er jo +færdige alt.“</p> + +<p>Dale saa nu spørgende paa Longley, som sat fordypet i tanker og +røkte. Efter litt betænkning sa han: „Med de hjælpemidler og den +arbeidsstok vi har, tænker jeg vi skulde være istand til at faa +konstruert selve flyvemaskinen paa, la os si tre uker. Ikke sandt, Dale? +Men da maatte vi ogsaa arbeide under høitryk.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page53" id = "page53">53</a></span> +<p>„Naturligvis. Og saa er det altsaa at sætte det hele sammen; det +vilde ta omtrent en uke, antar jeg?“</p> + +<p>„Noget slikt, ja,“ svarte Longley.</p> + +<p>„Den kunde altsaa bli færdig paa en maaned?“ spurte Sir Ralph. „Vi er +nu i slutten av juni, og skulde altsaa kunne være færdige til at komme +avsted sidst i juli?“</p> + +<p>„Ja. Men vi maa ikke glemme at en slik flyvemaskine maatte være +ordentlig prøvet før vi satte avsted paa en saan reise med den,“ sa +Dale.</p> + +<p>„Ja, det hadde jeg ikke tænkt paa,“ indrømmet Sir Ralph. „Men si mig +nu hvilke utsigter De tror de andre har til at faa bygget sin +flyvemaskine i en fart?“</p> + +<p>„Det faar de gjort i Frankrike,“ mente Kerr.</p> + +<p>„Tegningerne er saa absolut i orden, saa det vil være lettere og +hurtigere for dem at bygge den flyvemaskinen end den vi skal ta fat +paa,“ tilføiet Longley. „Mens de har sine tegninger aldeles færdige, +blir vi nødt til at gjøre et par nye til nogen smaa forandringer i vor. +Og det vil jo spille en stor rolle hvem som blir færdig til at starte +først.“</p> + +<p>„Det er jeg enig med Longley i, Sir Ralph,“ bemerket Dale. „Men De +kan være aldeles tryg for at vi skal arbeide dag og nat for at bli +færdige. Og om vi ikke kan bli færdige før disse kjeltringerne, saa skal +vi ialfald komme avsted samtidig med dem.“</p> + +<p>„Godt,“ sa Sir Ralph. „Det glæder mig meget at høre Dem forsikre +dette.“</p> + +<p>„Og saa faar vi ikke glemme at vor flyvemaskine gaar hurtigere,“ +trøstet Dale.</p> + +<p>„Ja, det er et vigtig punkt,“ sa Sir Ralph. „Men, +<span class = "pagenum"><a name = "page54" id = "page54">54</a></span> +à propos, kan de andre skaffe en flink flyver til sit aeroplan?“</p> + +<p>„Det vil ikke være vanskelig,“ mente Dale. „En utlært flyver — +og det er nok av dem utenlands — vil kunne styre aeroplanet +udmerket. Det vil ikke være vanskelig at styre et slikt —“ +Her avbrøt telefonringning dem.</p> + +<p>Dale tok imot.</p> + +<p>„Det er fra politiet i Kempston,“ meldte han. „De har fundet en +forlatt automobil paa en vei utenfor London. Fuldmægtigen tror det maa +være den bil vor mand er reist med. Men der er uheldigvis ikke noget +spor av manden selv. Og saa, Sir Ralph, sier han at de har gjort +forespørsler efter den forretning som De gav dem adressen til, det sted +hvor den foregivne tjener hadde faat sine attester fra. Men det +gatenummer eksisterer ikke.“</p> + +<p>„Det kunde jeg tænke. Alt sammen er bare bedrag. Jeg har nok været +altfor godtroende. Men fyren spilte sin rolle saa godt, og alt syntes at +være i den skjønneste orden.“</p> + +<p>„Formodentlig har han forlatt bilen, da han skjønte politiet vilde +være paa jagt efter den, og har saa tat et tidlig morgentog til London. +Jeg er ræd de har tapt sporet av ham nu,“ mente Dale.</p> + +<p>„Jaja; saa er det klart at vi ikke har andet at gjøre end at se til +at faa vor flyvemaskine færdig saa snart som mulig og se at vinde paa +disse kjeltringerne,“ sa Sir Ralph.</p> + +<p>„Netop,“ svarte Dale. „Vi vil arbeide under høitryk; det kan De lite +paa. Vi er absolut likesaa ivrige som Dem, Sir Ralph.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page55" id = "page55">55</a></span> +<p>„Det er vi,“ forsikret Longley og Kerr.</p> + +<p>„Godt; saa har jeg bare igjen at si at jeg maa faa lov til at bære +ekstra­utgifterne ved dette hastverks­arbeide.“</p> + +<p>Dale vilde protestere; men Sir Ralph holdt paa sit. Og dermed var den +sak avgjort.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>Og nu begyndte et kapløp med tiden i de store aeroplanverksteder paa +Langley-sletten. Hastverks­arbeider var blit utført der før ogsaa, naar +flyvemaskiner skulde være færdige til de store kapflyvninger. Men noget +saa voldsomt som dette hadde de aldrig været ute for. Der blev arbeidet +dag og nat i alle verksteder. Alle mulige hjælpemidler blev anvendt for +at spare tid. Ekstrabetaling og tantième for hurtig arbeide blev utdelt +med ødsel haand. Alt andet arbeide blev sat tilside, og alle +bestræbelser gik ut paa dette ene.</p> + +<p>Dale, Longley og Kerr sparte ikke sig selv; de arbeidet likesaa +haardt som sine folk, undte sig neppe tid til at spise.</p> + +<p>Saaledes gik dagene, altfor hurtig, syntes Dale. Men det var ingen +tvil om at de gjorde storartet fremgang, det var de alle tre enige om. +Om 14 dage vilde alle de vigtigste dele av maskinen være færdige til at +sættes sammen. Og nøiagtig to uker og to dage efter kom Kerr ind paa +Dales kontor og sa at motorerne var færdige til at sættes ind. Hele hans +arbeidsslitte ansigt var et eneste triumferende smil.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page56" id = "page56">56</a></span> +<p>Samme dag var ogsaa propellerne færdige og sat ind i maskinhallen, +hvor alt skulde sættes sammen.</p> + +<p>Saa den følgende morgen, efter at ha konferert med Longley og Kerr, +og efter nøiagtig at ha inspicert alt det færdige arbeide, telefonerte +Dale til Sir Ralph, at aeroplanet, ifølge deres løfte, skulde staa fuldt +færdig til eftersyn en maaned paa dagen fra arbeidet var begyndt.</p> + +<p>Og Sir Ralph telefonerte straalende sine lykønskninger tilbake.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>Tre uker præcis fra den dag arbeidet var sat igang, bragte +arbeidsstokken alle de forskjellige dele fra de mange verksteder ind i +maskinhallen, hvor alt det hittil færdige laa.</p> + +<p>Under tilsyn av Dale, Longley og Kerr tok saa duelige mænd fat paa +det vanskelige arbeide, og den store flyvemaskine begyndte litt efter +litt at anta skikkelse. Det var imponerende at se den for hver time bli +større og større, mens en hel hær av arbeidere sværmet under, over og +omkring den. Ikke et øieblik spildtes, og dog blev alt arbeide gjort paa +det aller­omhygge­ligste.</p> + +<p>Og saa kom den dag tiden var utløpet. Dale gik tidlig om morgenen til +sit kontor, og hadde neppe tat plads ved skrivebordet, før telefonerne +fra alle de forskjellige verksteder begyndte at kime.</p> + +<p>Den første i telefonen var Kerr, som hadde arbeidet hele natten med +en ekstra stab av arbeidere.</p> + +<p>„Jeg er glad ved at kunne melde at alt er færdig.“ +<span class = "pagenum"><a name = "page57" id = "page57">57</a></span> +Han hørtes litt træt. „Vi har holdt tiden, som vi lovte.“</p> + +<p>„Ved Jupiter! det er storartet!“ Dale var begeistret. „Men nu er du +saa god du har dig iseng, kjære Kerr. Jeg ringer øieblikkelig op til Sir +Ralph.“</p> + +<p>„Ja, her er jeg,“ svartes der straks. „Naturligvis vet jeg at nu er +maaneden ute. Jeg kunde ikke godt glemme det. Jeg hadde ogsaa tænkt at +komme over i eftermiddag. Ikke netop fordi jeg ventet at finde alt +færdig. Jeg er bange De har tat for meget paa Dem —“</p> + +<p>Dale avbrøt ham triumferende: „Hvis De kommer i eftermiddag, skal De +finde aeroplanet med hver eneste liten ting i orden.“</p> + +<p>„Godt!“ var alt hvad Sir Ralph svarte. Men der laa adskillig uttryk i +det ene ord. Dale smilte da han la hørerøret ned.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>Det var en deilig eftermiddag Sir Ralph kom kjørende for at bese den +nye flyvemaskine. Solskinnet strømmet ind gjennem de høie vinduer i den +store hal hvor den stod opstillet, idet han kom ind sammen med Dale, +Kerr og Longley.</p> + +<p>Sir Ralph blev staaende aldeles maalløs da han fik se aeroplanet. Men +saa ropte han: „Dette <i>er</i> et herlig syn, Dale!“</p> + +<p>De fire mænd stod aldeles stumme en stund og stirret paa dette +storverk av menneskelig geni.</p> + +<p>Sir Ralphs første indtryk var overvældende. Saa fæstet han sig ved de +to store, vidt utspredte vinger, +<span class = "pagenum"><a name = "page58" id = "page58">58</a></span> +vel hundrede fot fra spids til spids. Mellem dem, løpende spidst ut til +de bakerste styreflater, den lange, elegante, rørformede gondol. Baugen +var avrundet, men mot agterenden smalnet den av i en fin spids. Alt paa +skroget hadde en fin, sølvgraa farve; og Sir Ralph la merke til at det +var skjæret fra alle de metalplater det var overtrukket med, som gav det +denne farve. Under den forreste del av gondolen var understellet med ski +og hjul. Under den spidse agterende var smaa meier.</p> + +<p>„Udmerket! Udmerket!“ ropte Sir Ralph. Han fandt ikke ord til at +uttrykke sin beundring, men den stod tydelig at læse i hans ansigt.</p> + +<p>„Kom nu først med og se flyvemaskinen forfra,“ sa Dale og tok ham +under armen.</p> + +<p>De gik alle foran aeroplanet, saa de hadde baugen midt imot og over +sig. Understellet hævet skroget 20 fot over jorden. Sir Ralph la ogsaa +merke til at spidsen av baugen stak frem litt foran vingerne. Paa +oversiden av gondolen, akkurat i forkant og mellem bæreflaterne, var en +lav, klokkeformet kuppel. Det var styretaarnet, som var forsynet med +smaa, tykke speilglasruter, forat man skulde ha fri utsigt til alle +kanter. Like nedenfor kuppelen, fæstet til yttersiden av gondolen, var +en mægtig lyskaster, som kunde styres derfra.</p> + +<p>Da Sir Ralph hadde iagttat alt dette, vendte han sig til Dale og sa +rolig: „Vet De hvad, dette er det fineste arbeide jeg har set i mit liv, +og jeg skulde da ha set litt av hvert paa dette omraade ogsaa.“</p> + +<p>„Jeg er glad, ja, vi er alle glade for at De +<span class = "pagenum"><a name = "page59" id = "page59">59</a></span> +har faat et saa fordelagtig indtryk, Sir Ralph,“ svarte Dale.</p> + +<p>„Men nu maa De forklare mig alt om aeroplanet,“ sa Sir Ralph.</p> + +<p>Dale lo. „Det var en voldsom ordre! Men det jeg selv ikke har greie +paa, faar Kerr og Longley forklare. Et kjært arbeide for os alle. Ikke +sandt, gutter?“</p> + +<p>„Vi har jo levet sammen med denne flyvemaskinen hele maaneden, da,“ +sa Longley smilende.</p> + +<p>„Og har nogen ret til at være stolt av et arbeide, saa har dere det,“ +erklærte Sir Ralph. „Tænke sig til dette aeroplanet oppe i luften!“ Han +stirret beundrende paa det. „Men fortæl nu, Dale.“</p> + +<p>Flyveren begyndte: „Det første jeg vil fortælle, er at vi har bygget +aeroplanet helt igjennem av metal. Da det var saa stort og av en aldeles +ny type, bestemt til at gaa meget hurtig, vilde træ ikke være tjenlig. +Det vilde være upaalidelig. Saa fik vi fremstillet et særlig let metal, +og har bygget alt av det. Det er en blanding av aluminium, kobber og +flere andre metaller. Det er næsten saa let som aluminium, og er +allikevel saa sterkt som staal.“</p> + +<p>„Det maa være et fremskridt,“ mente Sir Ralph. „Istedenfor de tynde +aeroplaner av træ og staaltraad har dere solide konstruktioner av metal. +Udmerket!“</p> + +<p>„Læg nu merke til bæreflaterne,“ fortsatte Dale. „De ser at de +likesom alle andre aeroplanvinger er buet. Her efterligner vi en +fuglevinge, og opnaar saaledes at utnytte lufttrykket paa bedste maate +idet vi stiger. Paa grund av den sterke fart vi +<span class = "pagenum"><a name = "page60" id = "page60">60</a></span> +maa sætte paa, er dette med „buen“ et punkt vi har studert meget nøie. +Og Longley forsikrer at vi nu har faat den all right.“</p> + +<p>„Hvorfor har skroget denne avspidsede form?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„Meningen er,“ svarte Dale, „at faa en form som kan gaa gjennem +luften med den mindst mulige friktion. Luften gjør naturligvis motstand +naar et aeroplan farer fort gjennem den, derfor har vi søkt at utfinde +en form som byder mindst mulig motstand mot luften. Baugen er, som De +ser, temmelig rund. Hensigten hermed er, at luften av den avrundede +forstevn skal skyves hurtig til siden, der skal saa at si gjøres et hul +i luften; denne skal saa glide jevnt henover langs det sterkt +avsmalnende skrog. Enhver detalj maa jo nøie uttænkes paa forhaand naar +man bygger et aeroplan som dette. Og nu vil jeg be Longley forklare Dem +det vigtigste ved vor flyvemaskine, noget som er absolut nyt og uprøvet +hittil. Jeg mener vor opfindelse med at „reve“ vingerne, saa vi kan +mindske deres omfang naar vi er i flugt, og saaledes opnaa en meget +sterk fart.“</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_VI" id = "chap_VI"> +KAPITEL VI.</a></span><br> +<span class = "title"> +Beskrivelse av aeroplanet.</span></h3> + + +<p>Longley begyndte:</p> + +<p>„Det er ikke saa let at gjøre alt dette klart for Dem; men jeg skal +da prøve. Med et almindelig aeroplan, forstaar De, maa man overveie +saavel start +<span class = "pagenum"><a name = "page61" id = "page61">61</a></span> +og landing som flugten (gjennem luften). Sæt f. eks. at De bygger +Deres flyvemaskine med smaa bæreflater, den vil da opnaa en stor fart. +Det er alt godt og vel naar De først er oppe i luften; men det er om at +gjøre at komme dit op og at komme ned igjen. Jeg mener, hvis Deres +aeroplan er bygget som hurtigflyvende, saa kræves der ogsaa stor fart +for at det skal kunne bæres og løftes tilveirs av sine bæreflater, og +det vil uvilkaarlig ogsaa glide ned til marken med en svær fart. Dette +vil igjen i realiteten si, at flyve­hastigheten mer eller mindre maa +rette sig efter den maksimalfart med hvilken man kan kjøre aeroplanet +henover marken uten fare for at det skal ødelægges eller slaa koldbøtte. +Det er temmelig vanskelig at la en flyvemaskine lande i sterk +glideflugt, hvis man ikke har en plads saa slet som et billardbord at +gaa ned paa. Og saa heldig kan man ikke altid vente at være.“</p> + +<p>„Jeg tror jeg forstaar Dem,“ sa Sir Ralph. „De har søkt at komme over +denne vanskelighet ved at bygge en flyvemaskine som kan forandre farten +under flyvningen ved at ha forskjellige hastighets­utvekslinger som paa +en automobil?“</p> + +<p>„Netop,“ svarte Longley fornøiet. „Hvad jeg hadde foresat mig, var at +faa istand et aeroplan som kunde stige ganske langsomt, og saa øke +farten ved at reducere bæreflaterne, indtil det har arbeidet sig op til +160 km. i timen. Men nu skal jeg vise Dem noget,“ fortsatte han og +førte Sir Ralph rundt flyvemaskinen til de stod under en av de store +utbredte vinger.</p> + +<p>„Læg merke til,“ sa han og pekte, „at paa den +<span class = "pagenum"><a name = "page62" id = "page62">62</a></span> +ytre vingespids spreder metalribberne sig ut fra et knutepunkt i forkant +av vingen.“</p> + +<p>„Som en vifte,“ faldt Dale ind.</p> + +<p>„Rigtig,“ sa Longley, og fortsatte saa: „Som De nu ser vingen, viser +den sig i hele sin utstrækning, færdig til at løfte flyvemaskinen op i +luften. Ønsker De at gjøre vingen mindre, kan dette utføres inde i +styrehuset med et haandtak, hvormed vingens vifteformede del foldes +sammen. Som De ser, glir alle ribberne let ind til hinanden.“</p> + +<p>„Ja, dette forstaar jeg,“ svarte Sir Ralph, „men hvordan faar De +gjort dette mens flyvemaskinen er i luften?“</p> + +<p>„Det er let at forklare. Idet man stiger op, eller naar man vil flyve +langsomt, spreder man vingerne helt ut, som De nu ser dem. Men har man +naadd en passe høide og vil sætte fart paa, kan man litt efter litt +„reve“ vingerne slik som jeg har forklart. Og naar saa bæreflaterne er +mindst, har farten naadd maksimum. Forklarer jeg tydelig?“</p> + +<p>Sir Ralph nikket.</p> + +<p>Nu var det Dales tur til at forklare hvorledes de smale horisontale +og vertikale vinger som var fæstet til agterenden av flyvemaskinen, +styrte dens bevægelser mens den var i flugt.</p> + +<p>„Det er meget simpelt,“ sa flyveren. „Naar man vil stige eller synke, +er det bare at bevæge de horisontale vinger op eller ned. Dette har til +følge at agterdelen av flyvemaskinen svinger nedover eller opover, +hvorved lufttrykket mot bæreflaterne øker eller avtar. Og vil man styre +til siden, svinges +<span class = "pagenum"><a name = "page63" id = "page63">63</a></span> +bare de opretstaaende vinger paa samme maate som man behandler roret paa +et skib.“</p> + +<p>„Og saa var det fremdriften,“ sa Sir Ralph. „Det er et vidunder +hvordan dere faar gjort alt dette indlysende for mig, som er fuldstændig +lægmand paa dette omraade.“</p> + +<p>„Godt,“ sa Dale, „nu er vi kommet til selve motorerne; de er Kerrs +specialitet, saa nu trækker jeg mig tilbake.“</p> + +<p>Sir Ralph lo og vendte sig til Kerr:</p> + +<p>„Kom an, og belær mig De ogsaa.“</p> + +<p>Kerr smilte litt forlegen, kremtet og begyndte:</p> + +<p>„De ser, Sir Ralph, at vi har indrettet dette aeroplan til at drives +av to motorer. Jeg skal snart vise Dem disse. Vi tar kraften fra disse +to motorer og fører den ut i fire propeller. Den ene av motorerne driver +de to propeller som De kan se er fæstet paa hver side av hovedvingerne. +Og den anden driver de to andre som vi har fæstet nærmere skroget og +bakenfor vingerne.“</p> + +<p>„Vi har ikke sat propellerne like efter hinanden, fordi lufttrykket +fra den første da vilde hindre den andens arbeide,“ forklarte +Longley.</p> + +<p>Saa var det Dale igjen som forklarte Sir Ralph alt om understellet +som hele aeroplanet hvilte paa.</p> + +<p>„Det er ikke egentlig noget særlig at bemerke ved det,“ sa flyveren. +„Et aeroplan maa jo for at rulle hen over marken ha hjul, og disse maa +være gjort fjærende for at dæmpe støtet ved landingen. Vi har +naturligvis bare maattet bygge alt meget sterkere her ogsaa for vort +aeroplan. Men vi har indført +<span class = "pagenum"><a name = "page64" id = "page64">64</a></span> +noget som jeg tror er meget heldig. Under flyvningen kan man ved at +bevæge et haandtak i styrehuset løfte hele understellet op bakover langs +skroget. Meningen med det er da naturligvis at mindske luftens tryk mot +flyvemaskinen naar den er i sterk fart.“</p> + +<p>Sir Ralph nikket forstaaende, og spurte saa om de nu kunde bese +aeroplanet indvendig. Det mente ogsaa Dale, da de nu hadde vist ham alt +væsentlig utvendig.</p> + +<p>De gik videre bak de store vinger og kom til en stige som var gjort +av samme lette graa metal som aeroplanet. Den førte op til en liten +skyvedør i selve skroget like agtenom vingerne. De klatret op ad stigen +og kom ind i et litet lavt rum oplyst ved et skylight. Midt paa gulvet +stod et bord med smaa stoler omkring, og rundt væggene var bekvemme +løibænker. Alt var laget av det samme lette metal.</p> + +<p>„Dette skal være vor spisestue, røkeværelse og dagligstue,“ forklarte +Dale. „Det er ikke stort, men vi hadde jo ikke saa megen plads at avse. +Og dette aeroplanet vil komme til at flyve saa fort at vi aldrig behøver +at være ombord her saa længe om gangen.“</p> + +<p>Sir Ralph satte sig ned i en av de smaa stoler og saa sig om.</p> + +<p>„Bak os, saa at si i halen av skibet, er vore forraadskammere,“ +fortalte Longley.</p> + +<p>„Hvor har De saa bensinen og oljen til motorerne?“ spurte Sir +Ralph.</p> + +<p>„I forenden av flyvemaskinen og i bunden har vi en række beholdere +hvor vi kan ha vort brændsel, +<span class = "pagenum"><a name = "page65" id = "page65">65</a></span> +og pumpe det op til motorerne eftersom det trænges,“ svarte Kerr.</p> + +<p>„Kerr mener virkelig,“ sa Dale, „at vi skal være istand til at føre +med nok bensin for en 15000 km. uten at behøve at fylde beholderne. Vi +skal jo ha et meget litet mandskap, og desuten ha maskiner som bruker et +minimum av bensin.“</p> + +<p>Longley forklarte ogsaa Sir Ralph principperne med de smaa ventiler i +skroget, som skulde skaffe frisk luft i kahytten naar alle skyvedørene +og vinduerne var lukket.</p> + +<p>Derefter gik turen gjennem en liten skyvedør ut i agterenden av +flyvemaskinen, hvor der var et litet rum. Der stod paa en metalfot en +liten og temmelig uanselig kanon.</p> + +<p>„Du alverden!“ ropte Sir Ralph. „Dette ser da ut til at være et +blodtørstig vaaben!“</p> + +<p>Dale lo, men forsikret at det var en meget fiffig indretning. „Den er +konstruert specielt for aeroplaner, og sender ut en eksploderende bombe +som har en meget lang skudvidde. Platformen som kanonen staar paa, og +manden som behandler den, kan ved hjælp av nogen apparater løftes op +gjennem en lem og komme op paa skroget. Der kan kanonen svinges rundt og +skyte i alle retninger. Longley er vor kanonér, og forstaar denne lille +kanon saa godt som nogen professionist.“</p> + +<p>„Naa ja, naturligvis,“ sa Sir Ralph alvorlig, „vi kommer til at flyve +over mange slags rare land, saa det er sikkert klokt at De har tat denne +forholdsregel ogsaa.“</p> + +<p>„Tror nok det, ja,“ svarte flyveren.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page66" id = "page66">66</a></span> +<p>De viste nu ogsaa Sir Ralph talerøret, som forbandt kanonrummet med +styrehuset foran i aeroplanet, forat de som styrte flyvemaskinen, kunde +instruere kanonéren, om det var nødvendig at skyte.</p> + +<p>Idet de fortsatte bakover i aeroplanet, kom de gjennem endnu en +skyvedør ind i soverummet. Her saa Sir Ralph et halvt dusin hyggelige +smaa senger som var skrudd fast i gulvet. Derfra kom man ind i det +sidste rum, som var meget rummelig og bestemt som oplagssted for alt det +som var nødvendig at ha med paa en saa lang reise. Ved siden av +oplagsrummet var et litet rum for traadløs telegraf.</p> + +<p>„Her har vi en ypperlig indretning som staar i forbindelse med den,“ +forklarte Longley. Han viste frem en net liten mahogniæske. „Se paa +denne; den kan uten vanskelighet bæres i lommen, og er udmerket at ha +med, om nogen vil fjerne sig et stykke fra aeroplanet, f. eks. naar +vi gjør stans et sted. Han kan da, om det er nødvendig, kaldes tilbake +ved traadløst telegram fra kahytten her, naar han hører en summende lyd +i æsken.“</p> + +<p>„Overmaade sindrig,“ sa Sir Ralph beundrende.</p> + +<p>Dale forklarte videre at der paa styreplatformen ogsaa var en klokke +som varskodde naar instrumentet her mottok et traadløst telegram.</p> + +<p>„Men hvad i al verden er dette?“ ropte pludselig Sir Ralph.</p> + +<p>De andre brast i latter.</p> + +<p>„Jeg skjønte at De vilde bli forbauset over denne,“ sa flyveren. „Men +det er virkelig en liten bil. Vi har hængt den op der, men kan fire den +ned gjennem +<span class = "pagenum"><a name = "page67" id = "page67">67</a></span> +en aapning i gulvet. Vi kunde jo nemlig naar vi lander ved en av vore +stoppesteder, være noksaa langt fra nærmeste by eller landsby. +I det tilfælde tænker jeg at en slik liten bil vilde være letvint +at svippe frem og tilbake i. Ikke sandt?“</p> + +<p>„Ja, vet dere hvad, gutter,“ sa Sir Ralph, „det er da ikke den ting +dere ikke har tænkt paa! Sandelig minsandten om det er!“</p> + +<p>Det næste som blev vist frem, var en net liten elektrisk kokeovn, som +de kunde tilberede alle sine maaltider paa. Herfra gik selskapet til +maskinrummet, som var anbragt i forenden av skroget. Her var det +naturligvis Kerr som maatte til, og han gik da ogsaa øieblikkelig igang +med at fremvise sine to motorer. Begge hadde seks cylindre, stod ved +siden av hverandre paa et metalstillas, og repræsenterte hver en styrke +paa 750 til 1000 hestekræfter. De drev aeroplanets fire propeller.</p> + +<p>Kerr forklarte at begge motorerne sammen drev aeroplanet; men om den +ene av en eller anden grund skulde stanse eller bli ubrukelig, kunde den +anden gaa med sterkere fart, og kunde holde skibet i luften alene indtil +kameraten var blit reparert og færdig til at gaa paany.</p> + +<p>Mellem de to motorer saa Sir Ralph at maskinistens sæte var anbragt. +Foran dette var et instrument som stod i forbindelse med styrehuset, og +ved hjælp av dette kunde flyveren signalisere sine instrukser til +ingeniøren. Endvidere var der instrumenter som viste motorernes +omdreiningstal, og som maalte oljeforbruket. Like ved motorerne stod en +liten elektrisk dynamo, som tok sin kraft fra dem og oplyste hele det +<span class = "pagenum"><a name = "page68" id = "page68">68</a></span> +indre av aeroplanet om natten. Lyskasteren fik ogsaa en del strøm fra +den, og den forsynte radiatorerne i alle rum med varme, da det jo var +nødvendig at motarbeide kulden i de forskjellige høider.</p> + +<p>Midt i maskinrummet var en let stige som førte op til en skyvedør, +anbragt ved siden av skylightet. Gjennem denne dør kunde man, om man +ønsket det, komme ut paa en liten indgjærdet platform bak taarnet.</p> + +<p>Dale og Longley førte saa Sir Ralph over til den platform hvor +flyveren skulde sitte. Den var anbragt like under taarnet, saa man +maatte stige nogen trappetrin op til den. Da Sir Ralph stod paa +platformen, hadde han den frieste utsigt til alle kanter gjennem +vinduerne rundt taarnet.</p> + +<p>Dale forklarte hvorledes den som hadde ledelsen av aeroplanet, kunde +styre det under flyvningen.</p> + +<p>„Dette lille messinghjul er akkurat som et almindelig hjul paa +kommandobroen av et skib. Naar man dreier det til den ene eller anden +kant, svinger det rorene bak i aeroplanet.“</p> + +<p>„Og like foran manden ved hjulet,“ tilføiet Longley, „er det kompas +han styrer efter. Læg ogsaa merke til en træramme like ved med et +indfældt kart over de landskaper man flyver over.“</p> + +<p>„Storartet!“ ropte Sir Ralph beundrende.</p> + +<p>„Og her til venstre for styrehjulet,“ fortsatte Dale, „ser De et par +metalhaandtak som stikker op av gulvet paa styre-platformen. Ved at +bevæge disse er det vi kan reve vingerne slik som Longley forklarte Dem, +og saaledes regulere farten. Ved hjælp av disse kan vi ogsaa hindre +aeroplanet i at +<span class = "pagenum"><a name = "page69" id = "page69">69</a></span> +gli til siden, hvis der kommer for mange vindstøt naar det flyver +langsomt. Her til høire er ogsaa to rat. Det ene styrer høideroret og +gjør at vi kan stige eller synke. Det andet er til at trække +understellet paa maskinen op eller ned.“</p> + +<p>„Og disse to smaa hjul?“ spurte Sir Ralph, og pekte paa to ganske +smaa metalhjul som stod til høire for styrehjulet.</p> + +<p>„De styrer lyskasteren,“ sa Longley.</p> + +<p>„Ved den ene side av kartet ser De en skive,“ fortsatte Dale. „Den +viser hvor høit vi er i luften. Paa den anden side er en lignende skive +som angir farten, og viser hvor mange km. i timen vi flyver. Over +kartet hænger, som De ser, et ur som viser tiden vi har brukt til de +forskjellige steder paa en lang reise.“</p> + +<p>Sir Ralph erklærte paa ny at han aldrig i sit liv hadde set noget saa +fuldkomment i alle dele.</p> + +<p>„Apropos, Dale, naar tror De vi kan gjøre en liten prøvetur med +aeroplanet?“</p> + +<p>Dale svarte at det var nødvendig først at regulere motorerne +ordentlig mens aeroplanet stod i hallen, før de tok det ut til flyvning. +I det hele maatte alt arbeide endnu en gang nøie sees over. Men han +mente at de maatte kunne bli færdige til at prøveflyve om en ukes +tid.</p> + +<p>„Godt,“ sa Sir Ralph. „Det skulde undre mig om de elendige +konkurrenterne vore da skulde komme os i forkjøpet.“</p> + +<p>Dermed forlot de hallen. Sir Ralph vendte sig og sendte det vældige +aeroplan endnu et beundrende blik, før de gik ind paa Dales hyggelige +kontor. Og +<span class = "pagenum"><a name = "page70" id = "page70">70</a></span> +mens tobaksrøken indhyllet dem i sine graa skyer, diskuterte de ivrig +alle detaljer angaaende den lange reise.</p> + +<p>Dale hadde en hel samling karter fra de forskjellige dele av verden, +hvor de steder de skulde besøke, var merket med rødt blæk. Han bøide sig +over et av karterne og sa: „Se nu her, her er med prikkede linjer +avmerket vor første flugt. Vi passerer først Kanalen over til Frankrike, +saa til Tyskland og over de Bayerske Alper. Saa ser dere flyvelinjen +gaar over Lille-Asien og den Syriske Ørken, og derpaa over den Persiske +Bugt, Onambugten og det sydøstlige Arabien. Og her, Sir Ralph, er vort +landested, Murkat.“</p> + +<p>„Det ser svimlende langt ut naar man ser det slik paa et kart,“ +bemerket Sir Ralph smilende.</p> + +<p>„Det er ogsaa langt,“ svarte Dale, „ca. 5550 km.“</p> + +<p>Longley tok et langt drag av pipen og tok frem et andet kart, hvor +han hadde streket op deres næste flyvning.</p> + +<p>„Vi flyver over den Arabiske Bugt, saa et slag tvers over Indien, +over den Bengalske Bugt til øen Sukara. Det er — ja, la mig nu se +— det er utregnet; her staar det, vel 4200 km.“</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Det er en temmelig flot distanse!“</p> + +<p>De andre nikket samtykkende.</p> + +<p>„Her er vor tredje trip,“ sa Longley, som fremdeles studerte kartet. +„Nu har jeg —“ hans sedvanlige sindsro syntes et øieblik at +forlate ham — „dette blir en ordentlig flyvning! 8700 km.! Fra +Sukara-øen ret over de Ostindiske Øer til Ny Guinea, +<span class = "pagenum"><a name = "page71" id = "page71">71</a></span> +og saa tvers over havet til Rigi-øerne i det sydlige Stillehav.“</p> + +<p>„Skal vi snakke om avstand, saa er den fjerde flyvning næsten likesaa +ilde,“ sa Dale, som stod over et andet kart. „Det blir tilsammen ca. +8000 km. Den gaar fra Rigi-øerne ret over Stillehavet til San Frananco +paa kysten av Kalifornien. Men jeg ser jeg har sat et landingsmerke +omtrent halvveis over, paa Grandwich-øerne. Dette sted kan vi sætte os i +forbindelse med paa forhaand pr. telegraf, saa hvis vi behøver det, kan +vi komme ned der og ta ombord mere bensin.“</p> + +<p>„Det lyder beroligende,“ erklærte Sir Ralph og gav sig nu til selv at +studere karterne. „Se her har jeg fundet vor femte tur. Her er San +Frananco ved mundingen av Omanofloden paa den nordøstlige kyst av +Syd-Amerika. Det blir næsten 7000 km. Og saa flyver vi naturligvis +videre i det nordlige Atlanterhav for at finde vor ø der.“</p> + +<p>„Og glem nu ikke,“ tilføiet Dale leende, „at vi har en ganske pen +avstand at flyve over Atlanterhavet før vi kommer hjem igjen, efterat vi +er færdige med vore forretninger.“</p> + +<p>„Ja, det har De nok ret i,“ sa Sir Ralph. „La os nu se hvad alt dette +blir med hjemreisen. Det blir over 40000 km.! En flyvning paa over 40000 +km. — hører De det, Dale? Men kan virkelig et aeroplan gjøre saa +lang reise som dette uten at være nede mellem landings­stederne?“</p> + +<p>„Det nytter det ikke at spørre mig om,“ svarte Dale. „Jeg flyver saa +længe som skibet vil gaa. Men det er vor ven Kerrs motorer som staar for +det hele.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page72" id = "page72">72</a></span> +<p>Kerr smilte fornøiet og rullet sig en ny cigaret.</p> + +<p>„Hvad motorerne angaar, saa kan De stole paa dem. Om den ene skulde +gaa istykker, vil den anden holde det gaaende til den første blir +reparert. Det er praktisk talt umulig at de begge skulde bli ubrukelige +paa én gang. De forstaar, jeg vil hele tiden holde øie med dem.“</p> + +<p>„Jeg holder med Kerr,“ sa Dale. „Jeg tror ikke vi behøver være +bekymret for hans motorer.“</p> + +<p>„Saa har vi spørsmaalet om at ta ind brændsel paa veien,“ sa +Longley.</p> + +<p>Dale mente ogsaa at det var et meget vigtig spørsmaal, som nok +trængte at diskuteres.</p> + +<p>Dale foreslog at de bedst kunde ordne dette spørsmaal ved paa +forhaand at ha telegrafert til forskjellige steder. Og han nævnte ogsaa +de steder hvor han trodde det var fordelagtigst at faa arrangert +dette.</p> + +<p>Alle bifaldt hans forslag. Longley mente at de maatte ordne depoter +for olje slik at de aldrig behøvde at flyve mere end 16000 km. før de +fik fyldt sine beholdere.</p> + +<p>Kerr forsikret at aeroplanet kunde bære saameget olje om gangen, da +de ellers hadde let ballast. Det var jo egentlig bygget til at bære tolv +passagerer.</p> + +<p>„Men jeg har ogsaa tænkt paa noget andet,“ sa Sir Ralph. „Vil Schultz +og hans bande være istand til at indrette sig paa en lignende maate med +hensyn til bensin til motorerne?“</p> + +<p>„Det er jeg bange for de kan,“ svarte Dale. +<span class = "pagenum"><a name = "page73" id = "page73">73</a></span> +„Dette er netop noget de kan lære av de stjaalne utkast.“</p> + +<p>Longley spurte om ikke de andre mente de burde undersøke litt om hvad +banden hadde fore.</p> + +<p>„Det har jeg virkelig tænkt paa,“ svarte Sir Ralph. „Jeg har en agent +i Paris som gjør undersøkelser, hovedsagelig hos aeroplanbyggere. Men +det har ikke ledet til noget. Politiet er naturligvis ogsaa efter vor +foregivne tjener; men de er heller ikke kommet nogen vei.“</p> + +<p>„Det værste er,“ bemerket Dale, „at der er saa mange steder rundt om +i Frankrike hvor der bygges aeroplaner, og hvor arbeidet med at sætte +det sammen kan gjøres i al stilhet.“</p> + +<p>„Og saa et sidste spørsmaal,“ sa Sir Ralph; „hvor lang tid tror dere +at denne vor lille luftreise rundt jorden vil ta?“</p> + +<p>„Det er vanskelig at besvare,“ sa Dale. „Men én ting er sikkert: der +er ingen grund til at tro at vi ikke gjennemsnitlig skulde kunne flyve +160 km. i timen paa alle vore turer. Vi vil jo hele tiden holde os +høit oppe hvor vinden er roligst.“</p> + +<p>Longley sat en stund beskjæftiget med blyant og papir, og sa saa: +„Jeg skjønner virkelig ikke andet end at vi maatte kunne gjøre det hele, +opholdene ved stoppestederne iberegnet, paa, la mig si en 16-17 +dage.“</p> + +<p>„Saa sandt jeg lever, dere tar pusten fra mig, gutter!“ erklærte Sir +Ralph. „16-17 dage! Ja, kan vi gjøre turen paa den tid, saa skal vi +sætte en rekord som de røverne skal finde det temmelig vanskelig at +slaa. 16-17 dage! Det skal noget til for bare at fatte en slik +tanke!“</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page74" id = "page74">74</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_VII" id = "chap_VII"> +KAPITEL VII.</a></span><br> +<span class = "title"> +Den første flugt.</span></h3> + + +<p>Hele den følgende uke tilbragte Dale, Longley og Kerr det meste av +sin tid i den store hal hvor flyvemaskinen stod. Time efter time prøvde +Kerr motorerne, og lyttet til hver lyd som kunde tænkes at bety at noget +slog feil og ikke var i orden. Han var ustanselig over og under dem naar +de var igang, utrættelig i at forvisse sig om at alt var som det +skulde.</p> + +<p>Longley og Dale undersøkte likesaa ivrig alt paa sit omraade. Men +endelig kom dagen, den 26de juli, da alt var istand til en +prøveflyvning. Dale gik til telefonen og ringte op Sir Ralph:</p> + +<p>„Nu er det ikke andet igjen at gjøre end at faa aeroplanet ut av +hallen og gjøre en tur med det. Vil De komme over til os med det +samme?“</p> + +<p>„Jeg flyver som en fugl,“ svarte Sir Ralph og lo muntert. „Og slikt +et veir til at flyve i!“ tilføiet han.</p> + +<p>Det var ogsaa en herlig sommermorgen; og da den svære flyvemaskine +blev trillet ut og stod ute, skinnende ny og fin i solskinnet med de +store vinger utspredt, var det virkelig et imponerende syn.</p> + +<p>Sir Ralph kom med en viss fart i en av sine smaa, lette biler, og +blev et øieblik staaende stille i stum beundring.</p> + +<p>Han fortalte dem at han om morgenen hadde hørt fra sin agent i Paris. +Og han berettet at for nogen uker siden var et stort parti av en let +metalblanding +<span class = "pagenum"><a name = "page75" id = "page75">75</a></span> +som bare bruktes til aeroplaner, bestilt hos et firma i Paris. Men hvem +som hadde kjøpt det, eller hvem det var sendt til, visste man ikke. „Jeg +skulde tro,“ sa Sir Ralph, „og gjør ikke De ogsaa det, Dale, at denne +ordre viser at Schultz og hans bande bygger et aeroplan?“</p> + +<p>Baade Dale og Longley var enige i at det saa slik ut.</p> + +<p>„Og saa har jeg et forslag at gjøre,“ sa Sir Ralph. „Hvis ingen av +dere har noget imot det, saa vilde jeg gjerne at vor prøvetur idag +skulde gaa til Sandholme og tilbake. Det er et litet sted en 300 km. +herfra, hvor mine to gutter gaar paa skole. Idag slutter de netop skolen +til sommerferierne, og jeg synes det vilde være fornøielig at komme og +hente dem hjem med flyvemaskinen. Hvad sier De, Dale?“</p> + +<p>Dale lo og mente det var et morsomt paafund. For gutterne maatte det +jo bli deres livs stolteste oplevelse, og saa fik de anledning til at +prøve aeroplanet paa en passelig lang tur.</p> + +<p>Saa blev alt ordnet. Sir Ralph sendte bestyreren paa skolen et +telegram og meldte deres ankomst.</p> + +<p>Mens mekanikerne fyldte bensin i beholderne, indtok herrerne en +munter liten frokost paa Dales kontor, og gik saa over igjen til +flyvemaskinen som stod færdig til sin prøveflugt. Alle klatret saa op +over stigen og ind i aeroplanet. Kerr trak stigen op og lukket +døren.</p> + +<p>Dale løp op paa styre-platformen, og Kerr indtok sin plads mellem +begge motorerne.</p> + +<p>„Færdig?“ spurte Dale.</p> + +<p>„All right,“ svarte Kerr.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page76" id = "page76">76</a></span> +<p>„Godt, saa starter vi,“ sa Dale.</p> + +<p>Kerr sluttet tændingen paa motorerne, som straks begyndte med sagte +fart. Der var ingen rasling eller støi, bare en mægtig, summende +lyd.</p> + +<p>„At motorerne gaar saa rolige ogsaa!“ ropte Sir Ralph. „Jeg trodde de +skulde gjøre en pokkers støi.“</p> + +<p>„Kerr har faat dem til at tie,“ svarte Dale. „Dette er noget andet +end de støiende motorer som bruktes i de første aeroplaner. De var til +at bli gal over.“</p> + +<p>Efter et signal fra Dale satte Kerr mere kraft paa motorerne, og fik +derved ogsaa propellerne igang. Sir Ralph saa ut gjennem taarnvinduerne +og fik se de fire propeller begynde at gaa rundt.</p> + +<p>Dale saa paa klokken. Den var akkurat halv tre. Saa flyttet han +haandtaket paa den lille maskintelegraf som var fæstet ved siden av +styrehjulet. En liten klokke ringte, og Kerr saa den røde viser paa +skiven foran sig svinge rundt, indtil den viste paa fuld fart +forover.</p> + +<p>Øieblikkelig aapnet han tilførselsventilerne paa de store motorer, og +deres summen gik over til en høiere, mere intens lyd. Litt efter litt +lot han saa al kraften fra motorerne gaa over i propellerne.</p> + +<p>Sir Ralph, som hele tiden stod og saa ut, kunde nu ikke længer +skjelne propellerne, saa hurtig gik de, og paa samme tid følte han at +hele flyvemaskinen begyndte at bevæge sig fremover. Fabrikbygningen, som +han netop hadde set, forsvandt pludselig, og jorden under dem syntes at +løpe imot dem. Men der var ingen støting eller rysting; det vældige +aeroplan gik aldeles støtt.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page77" id = "page77">77</a></span> +<p>Dale saa, ved at regulere det instrument som viste farten, at den nu +var sterk nok til at de store vinger kunde løfte dem opover. Han bevæget +rattet for høideroret.</p> + +<p>Sir Ralph følte platformen under sig komme litt paaskjæve; det var +det hele. Men da han nu saa ned, syntes han jorden langsomt sank under +dem. Der var ingen slags voldsom bevægelse. Han hadde bare følelsen av +at de hang aldeles stille i luften, mens en ukjendt magt tvang jorden +til at falde ned under dem. En høist eiendommelig fornemmelse.</p> + +<p>„Den kom fint ivei, ikke sandt?“ hørte han flyveren si. „Vi har hele +vingeflaterne ute nu, som De vet. Den stiger langsomt, ikke stort mere +end en 45 km. i timen. Jeg vil la den stige en stund endnu, og saa +svinge den i den retning vi skal gaa.“</p> + +<p>Han hadde et kart foran sig, hvor en rød linje viste retningen mot +Sandholme.</p> + +<p>De steg hurtig nu. Under sig saa de utstrakt hele Langley-sletten med +veien som et hvitt baand gjennem den.</p> + +<p>Dale saa igjen paa en av skiverne. „Tusen fot er høiden nu, saa nu +snur vi.“</p> + +<p>Han dreiet det lille messinghjul rundt. Sir Ralph følte en svak +rysting, og saa av jordens bevægelse under dem at de hadde begyndt at +svinge rundt. Langt borte kom en skog tilsyne, og det glitret i et vand +som laa der som et litet speil. Og idet de i en halvcirkel svinget +rundt, fik Sir Ralph et glimt av taket og piperne paa aeroplan­fabrikken, +og nu like ret foran dem, ragende op over alle de andre bygninger, den +store maskinhal.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page78" id = "page78">78</a></span> +<p>„Den lystrer roret fint, ikke sandt?“ spurte Dale igjen.</p> + +<p>„Min kjære ven, jeg har ikke ord for at uttrykke mine følelser,“ +svarte Sir Ralph.</p> + +<p>Dale lo fornøiet, idet han stadig saa paa kompasset, derfra paa +kartet, og saa paa kompasset igjen, mens han dreiet styrehjulet frem og +tilbake.</p> + +<p>Tilsidst sa han: „Nu har vi retningen, like paa.“</p> + +<p>Fabrikken blev borte under dem, og de saa hvor Langley-sletten endte +i tyk skog med fjeld bakom. Sir Ralph følte heller ikke at aeroplanet +bevæget sig fremover; det var fremdeles som om de hang i rummet, mens +jorden ganske langsomt, næsten umerkelig, bevæget sig under dem.</p> + +<p>Dale dreiet et av rattene. „Nu trak jeg op understellet,“ forklarte +han. „Vi maa nemlig snart ha litt sterkere fart endda. Letvint maate at +komme avsted paa, ikke sandt?“ spurte han.</p> + +<p>„Fredelig, det er ordet som uttrykker hvad jeg føler,“ svarte Sir +Ralph. „Vi hænger her, ikke fæstet til nogen ting. Alt andet bevæger sig +og foretar sig noget, alle undtagen vi. En pudsig forestilling!“</p> + +<p>„Og allikevel gaar vi med en fart av 60-70 km. i timen,“ svarte Dale. +„Men det er fordi aeroplanet er saa høit oppe fra jorden, at De ikke +føler hvor hurtig den farer.“</p> + +<p>Nu kom ogsaa Longley slentrende likesom tilfældig op paa platformen, +og saa ut som om han gik omkring og ruslet paa kontoret hjemme.</p> + +<p>„Jeg har netop tat mig en tur rundt og set over alt,“ fortalte han +Dale. „Jeg hadde ventet mig meget av flyvemaskinen vor; men dette +forbauser mig, saa +<span class = "pagenum"><a name = "page79" id = "page79">79</a></span> +udmerket som alt gaar. Jeg synes den burde faa endda litt sterkere +fart.“</p> + +<p>Dale dreiet igjen litt paa et rat. Sir Ralph følte at aeroplanet +rystet let. Det var det eneste som viste at farten var blit +sterkere.</p> + +<p>Longley smilte tilfreds og stoppet sig en pipe.</p> + +<p>„Jeg tror jeg vilde slippe den avsted endda litt fortere,“ sa han +igjen, idet han strøk fyrstikken av.</p> + +<p>Dale dreiet igjen paa hjulet, mens Longley blaaste sine røkskyer ut +og stod sammen med Sir Ralph og saa ut av taarnvinduerne.</p> + +<p>„Hvad er dette?“ spurte Dale. Der var kommet en ny lyd sammen med +motorernes summen, en slags søvnig fossedur, foraarsaget ved vindens +voldsomme fart mot vingerne og skroget.</p> + +<p>„Nu faar det være nok,“ mente Longley. Dale saa paa viseren som angav +farten, og ropte: „Ved Jupiter! nu har vi næsten 150 km. +i timen!“</p> + +<p>Dale saa ogsaa paa høidemaaleren. „To tusen fot, og vi stiger +fremdeles litt.“</p> + +<p>Panoramaet under dem tok sig storartet ut. Det var som et vældig, +ophøiet kart, hvor skogene stod i klumper og lignet smaa grupper av +leketøistrær, mens en jernbanelinje som en tynd, glinsende metaltraad +gik gjennem landskapet mil efter mil.</p> + +<p>„Prægtig veiviser for en flyver det der!“ utbrøt Sir Ralph.</p> + +<p>„Ja, De kan saa si,“ svarte Longley.</p> + +<p>„At vi gaar saa rolig,“ sa Sir Ralph. „Jeg hadde trodd at vi maatte +rulle en smule. Men ikke spor av det heller. Støtt som hjemme i stuen +vor gaar vi.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page80" id = "page80">80</a></span> +<p>Longley smilte. „Jeg hadde ventet at denne flyvemaskinen skulde ha +god balance; men jeg tilstaar at den har overrasket mig.“</p> + +<p>Sir Ralph nikket og forsikret at det var som at gaa paa dækket av en +av de store dampere.</p> + +<p>„Nu har vi naadd fem tusen fot,“ meldte Dale.</p> + +<p>De andre nikket uten at vende sig om. De saa nu tydelig at de var +steget. Alt nede paa jorden var blit saa smaat. De store bygninger var +som prikker her og der i landskapet. En fin røk hang over en liten by +litt tilhøire for dem. Den saa fjern og ubetydelig ut.</p> + +<p>„Jorden er liten allikevel,“ sa Sir Ralph smilende, „idetmindste naar +vi ser den fra slik en høide.“</p> + +<p>„Seks tusen fot,“ ropte Dale. Sir Ralph saa ned og fik øie paa en fin +taake som svævet som et slør mellem dem og jorden. Det syntes at vokse +og brede sig utover. I et øieblik hadde det slettet jorden aldeles +ut. De fløt som paa en stor sjø i rummet.</p> + +<p>„Skyer,“ sa Longley kort. „Vi holder paa at stige over dem nu, +forstaar De.“ Derpaa vendte han sig til Dale: „Jeg tænker vi holder os +her i denne høiden nu.“</p> + +<p>De kunde endnu ha øket farten, da vingerne kunde „reves“ litt mer, +men Longley mente det ikke var værdt paa den første prøvetur at drive +den til det yderste, ialfald ikke før paa tilbaketuren. Han foreslog at +de nu skulde slaa sig ned inde i kahytten en stund og gjøre sig det +makelig der. Sir Ralph satte sig ved bordet i en av de smaa stoler, +Longley strakte sig makelig paa en av løibænkene.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page81" id = "page81">81</a></span> +<p>Det lille rum var meget koselig. De følte saa godt som ingen rysten, +og det eneste de hørte, var motorernes summen og vindens susen forbi +aeroplanet.</p> + +<p>„Herlig!“ erklærte Sir Ralph. „Tænke sig at vi er 6000 fot oppe og +styrter gjennem luften med en fart av 150 km. i timen! Og her +sitter vi likesaa komfortabelt som naar vi tar os en røk efter lunch paa +Girdlestone Hall, eller som i røkeværelset paa en stor +atlanter­havsfarer.“</p> + +<p>„Det er vidunderlig. Selvfølgelig,“ svarte Longley. „Men vi +professionister begynder at se paa alt dette som noget helt naturlig og +virkelig. Vi vet at luften vil bli fremtidens slagne landevei, saa vi +sætter os ikke ned og falder i beundring over det mer. Det er jo altid +saa med dem som sitter midt oppe i en bevægelse; de har vanskelig for at +se det maleriske ved den.“</p> + +<p>„Det forstaar jeg nok,“ sa Sir Ralph. „Men denne flyvemaskinen, og +slik som den flyver, er noget saa vidunderlig, at jeg har meget +vanskelig for at uttrykke hvad jeg føler.“</p> + +<p>Longley nikket forstaaelsesfuldt. De sat en liten stund tause og +røkte. Saa sprang Sir Ralph op: „Det var en idé! At jeg ikke har tænkt +paa det før!“</p> + +<p>„Naada?“</p> + +<p>„Jo, hvorfor kan jeg ikke ta begge gutterne mine med mig istedenfor +at la dem bli hjemme i ferierne?“</p> + +<p>Longley mente det nok kunde være en morsom plan; men de maatte jo +huske paa Schultz og hans komplot, som nok ikke vilde vike tilbake for +noget, +<span class = "pagenum"><a name = "page82" id = "page82">82</a></span> +naar det gjaldt at vinde paa dem. Saa de burde vel være litt forsigtige. +Det var jo en risiko ved at ta gutterne med.</p> + +<p>Det var det nok, mente Sir Ralph ogsaa. „Men jeg tror ikke vi behøver +tænke saa meget paa den. Deres far har utsat sit liv for fare rundt om i +verden, og de har desuten begge bestemt sig til at bli soldater. Jeg har +nok ogsaa tænkt paa at vi vil komme ut for litt av hvert fra professor +Schultz og hans kamerater. Men saadan en reise vilde jo være umaadelig +opdragende for gutterne, ikke sandt, Longley?“</p> + +<p>„Naturligvis; men la os drøfte saken med Dale.“</p> + +<p>De gik øieblikkelig til ham, og da han hadde hørt hvad det gjaldt, sa +han at han syntes det var en storartet anledning, som gutterne ikke +burde la gaa fra sig. „Ta dem med! Naturligvis er der risiko ved det, +men jeg haaber da vi skal kunne passe paa dem. Og om de to gutterne blir +med, vil det ikke gjøre stor forskjel i tyngden. En ypperlig plan synes +jeg det er!“</p> + +<p>„Det glæder mig uhyre at De ser det slik,“ svarte Sir Ralph. Og +dermed var det bestemt at gutterne skulde være med. „Men det skal være +en hemmelighet,“ sa han, „jeg vil la de smaa slyngler faa denne store +overraskelse i aller sidste øieblik.“</p> + +<p>Dale saa paa klokken. „Klokken er fire. Da maa vi være temmelig nær +vort bestem­melsessted. Si mig, Sir Ralph, De vet vel om der er noget i +nærheten av skolen som vi kan bruke som landemerke?“</p> + +<p>„Skolen selv er en stor, hvit bygning med et +<span class = "pagenum"><a name = "page83" id = "page83">83</a></span> +taarn i midten, og ligger for sig selv i en park. Saa den skal jeg nok +kunne kjende igjen.“</p> + +<p>„Det er udmerket,“ svarte Dale. „Har De noget imot at holde utkik +gjennem taarnvinduerne? Vi flyver fremdeles over nogen skyer, men jeg +vil snart dale litt.“</p> + +<p>Sir Ralph stillet sig ved vinduet og stirret ut.</p> + +<p>„Apropos,“ sa Dale, „mon der er et sted i nærheten av skolen hvor det +gaar an at lande?“</p> + +<p>„Like foran hovedbygningen er der en stor, aapen græsslette,“ svarte +Sir Ralph, „netop hvad De behøver, skulde jeg tro?“</p> + +<p>„Udmerket! Vi burde kunne komme fint ned der.“</p> + +<p>Dale begyndte nu at styre aeroplanet litt nedover og at flyve nærmere +jorden, samtidig som han signaliserte til Kerr om at sagtne farten. Han +forklarte Sir Ralph hvorledes det var mulig med en slik flyvemaskine at +holde ret kurs i luften ved hjælp av kart og kompas. Krydsende nedover +gled aeroplanet tilsyneladende let og uten anstrengelse. Dale gav agt +paa høidemaaleren, og Sir Ralph saa hele tiden ut gjennem vinduet. +Pludselig ropte han at han kunde se jorden tydelig.</p> + +<p>„Vi er bare 3500 fot nu,“ sa Dale, „jeg tænker —“</p> + +<p>Sir Ralph avbrøt ham: „Ret foran os! Sandelig er vi ret foran skolen. +Aldeles sikkert!“</p> + +<p>Dale bad Longley ta styrehjulet et øieblik, og gik bort til vinduet +hvor Sir Ralph stod.</p> + +<p>Like foran dem, men endnu langt borte, laa en liten hvit firkant +indfattet i grønt.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page84" id = "page84">84</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_VIII" id = "chap_VIII"> +KAPITEL VIII.</a></span><br> +<span class = "title"> +Ved Sandholme skole.</span></h3> + + +<p>„Det der er skolen, den lille firkantede flekken,“ sa Sir Ralph. Han +og Dale stod og saa ut av vinduet. „Til høire for den, over trærne, er +landsbyen og kirken. Jeg kjender mig godt igjen.“</p> + +<p>„La os se paa klokken,“ sa Dale og vendte sig om. „Ved Jupiter! vi +skal være nede bare nogen faa minutter over de to timer. Det er ikke +daarlig. Tre hundrede km. paa vel to timer.“</p> + +<p>„Ypperlig!“ erklærte Sir Ralph. „Jeg synes dere kan være stolte av at +ha styrt aldeles rigtig bare ved hjælp av kart og kompas. Og Kerr med +motorerne sine — han burde nu ogsaa ha sin blomsterbuket.“</p> + +<p>Dale og Longley lo, men Kerr som fremdeles var beskjæftiget med sit, +hadde ikke hørt bemerkningen.</p> + +<p>Dale tok nu hjulet fra Longley. „Jeg maa slaa vingerne ut igjen,“ +forklarte han. „De maa ha betydelig mere omfang naar vi skal lande.“</p> + +<p>„Nu er vi gaat ned til 80-90 km. i timen,“ meldte Longley, som hadde +holdt øie med hurtighets­maaleren.</p> + +<p>De saa nu tydelig skolebygningen inde i den statelige park. „70 km. +i timen,“ lød det fra Longley.</p> + +<p>Dale dreiet hjulet til venstre og forberedte sig til +nedstigningen.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page85" id = "page85">85</a></span> +<p>„Der er sletten jeg talte om,“ sa Sir Ralph til Dale. „Det er en +stor, aapen slette.“</p> + +<p>„Ja, den vil passe udmerket. Vi vil faa plads til at lande midt imot +hovedbygningen. Umulig at faa det heldigere.“</p> + +<p>Med endnu en dreining av hjulet svinget aeroplanet rundt, saa façaden +av huset laa ret imot dem, og neppe 1000 fot nedenfor dem. Saa +signalisertes der til Kerr: „Slaa begge motorerne av.“</p> + +<p>Det blev en underlig stilhet da motorerne pludselig tidde stille. +Samtidig dukket forenden kjendelig nedover, idet Dale opererte med +høideroret. Longley og Sir Ralph stod nu begge ved en av sidevinduerne +for ikke at skygge for Dale i det kritiske øieblik under landingen.</p> + +<p>Takene paa skolebygningerne var ret under føtterne paa dem.</p> + +<p>„Se,“ hvisket Sir Ralph for ikke at forstyrre Dale; „bestyreren har +sikkert faat mit telegram, siden han har faat alle gutterne ut paa +terrassen for at vente paa os. Og alle lærerne ogsaa!“</p> + +<p>Med sikre, nydelige bevægelser førte Dale aeroplanet ned mot jorden, +og slog samtidig over det haandtak som førte „skiene“ ned i stilling. De +andre hadde bare en fornemmelse av at synke bløtt nedover mot +marken.</p> + +<p>Nu var de bare 100 fot fra jorden; nu ikke mere end 50. Aldeles støtt +gled de i spiraler nedover.</p> + +<p>I det samme hjulene under skiene rørte jorden, rullet aeroplanet let +fremover et litet stykke, og stod saa stille paa græsplænen bare nogen +faa meter +<span class = "pagenum"><a name = "page86" id = "page86">86</a></span> +fra gutterne som stod opstillet, stumme av forbauselse.</p> + +<p>„Bravo!“ ropte Sir Ralph og grep Dales haand. „Den landingen var +finfin.“</p> + +<p>„Ikke saa værst,“ svarte flyveren. „Men efter denne tørn maa jeg ha +mig en cigaret.“</p> + +<p>Nu kom ogsaa Kerr frem og fik sine fortjente komplimenter. Han la +ansigtet i sine mest smilende rynker, og forlangte ogsaa sin cigaret. +„Disse motorerne vil vi ikke faa stort bryderi med,“ sa han rolig; „de +vil gi os al den kraft vi behøver.“</p> + +<p>„Hvem vil saa gaa iland?“ spurte Dale leende.</p> + +<p>„Se bare ut,“ ropte Sir Ralph, „hele flyvemaskinen er beleiret av en +bande med gutter.“</p> + +<p>„La os bare komme ut,“ mente Longley, „ellers styrter de ind +til os.“</p> + +<p>Han aapnet døren og satte stigen ut. Ikke før kom døren op, før der +hørtes et Babel av guttestemmer. De skrek og hujet og ropte hurra.</p> + +<p>„De maa først ut, Sir Ralph,“ sa Longley.</p> + +<p>„Ja ja, jeg skjønner jeg er utset til offeret,“ sa han leende.</p> + +<p>I det samme han satte foten paa stigen, lød der et øredøvende: „Hurra +for Sir Ralph Girdlestone!“</p> + +<p>Sir Ralph stod smilende paa stigen og viftet med hatten. Saa gik han +ned av stigen, fulgt av de tre andre. Hurrarop paany. Disse steg da de +fik øie paa Dale, som gutterne kjendte fra billeder i aviserne.</p> + +<p>Idet de kom ned, trængte to gutter sig ivrig frem i trængselen. +„Hallo, far!“ ropte den ene, en slank +<span class = "pagenum"><a name = "page87" id = "page87">87</a></span> +gut med Sir Ralphs graa øine. Like efter ham kom en mindre gut med +briller, litt blek og forlæst at se paa, men med et meget intelligent +ansigt.</p> + +<p>„Sandelig min hat!“ fik den ældste støtt frem. „Make til +aeroplan!“</p> + +<p>Sir Ralph forestillet dem leende for de andre: „Dette er altsaa mine +to gutter. Jack, 16 aar gammel, lever bare for lek og sport. Ikke sandt, +din slyngel? Og her er Tony, 14 aar gammel. Han er slik en læsehest, at +han alt vet mere end sin far.“</p> + +<p>Nu kom bestyreren frem og hilste paa Sir Ralph, og blev præsentert +for de andre, mens han lykønsket dem alle med den storartede flyvning. +De blev invitert til te i den store spisesal, hvor de passiarte med +bestyreren og ivrig diskuterte flyvningens fremtid. Sir Ralph spøkte med +gutterne sine. De blev ogsaa snart venner med den godmodige Kerr, som +svarte saa fort han kunde paa alle deres mange spørsmaal.</p> + +<p>Naturligvis var Jack og Tony dagens misundte hovedpersoner blandt +skolegutterne. Rygtet om at de skulde faa flyve med tilbake til +Langley-sletten, var alt sivet ut.</p> + +<p>Efter teen delte Dale, Longley og Kerr skolegutterne mellem sig i +partier og tok dem med op i aeroplanet, hvor de viste og forklarte dem +alting. Sir Ralph var blit igjen inde for at hjælpe sine gutter med +forberedelser til reisen. Nu viste de sig paa terrassen alle tre, og et +par bud gik efter dem med deres bagage.</p> + +<p>Skolegutterne lo og ropte hurra da de saa dem komme imot +aeroplanet.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page88" id = "page88">88</a></span> +<p>„Reise hjem i ferierne i et aeroplan med bagage og alt! Er ikke det +storartet, saa vet jeg ikke,“ ropte Jack Girdlestone, idet han blev +omringet av en flok kamerater som vilde si farvel.</p> + +<p>„Ja, er du noget til mand, Jack, saa faar du Dale til at flyve den +flyvemaskinen over til os igjen i næste semester og ta en tur med os +allesammen,“ sa en av dem.</p> + +<p>„Intet mindre end en serie med luftreiser,“ bemerket Sir Ralph. „Jeg +skal selvfølgelig forebringe saken for Dale. Men kom nu, din slyngel,“ +sa han til Jack og grep ham i armen.</p> + +<p>Gutterne trængte sig rundt om aeroplanet for at se avreisen, og +sendte ut en ny lattersalve da de saa tjenerne klatre værdig opover +stigen med bagagen som de satte indenfor døren.</p> + +<p>Saa kom avskeden. „Alle mand ombord!“ ropte Sir Ralph spøkende. Alle +gik op over stigen, og Kerr som gik sidst, lukket skyvedøren igjen.</p> + +<p>De to gutter løp frem og saa ut gjennem vinduerne. Derfra kunde de se +kameraterne nede paa marken, og fik anledning til nok en avskedshilsen +med vifting og vinking.</p> + +<p>Imidlertid hadde Dale og Kerr indtat sine pladser. Og mens Jack og +Tony fremdeles stod og stirret ut gjennem vinduerne, blev pludselig +gutterne, lærerne og terrassen borte for dem. De vendte sig om i største +forbauselse og fik se Dale staa ved styrehjulet og le til dem.</p> + +<p>„Sandelig min hat!“ gispet Jack; „vi har startet, har vi ikke, hr. +Dale?“</p> + +<p>Gutterne fór tilbake til vinduerne igjen, og saa +<span class = "pagenum"><a name = "page89" id = "page89">89</a></span> +jorden bli trukket langsomt bort under dem. Jack ropte igjen: „Vi +flyver! Vi er oppe i luften!“</p> + +<p>Gutterne rendte om for at se paa alt og faa forklaring paa alt mulig. +Litt efter litt saa de skolen som en lang, hvit leketøisbygning, og +menneskene som smaa figurer spredt omkring den.</p> + +<p>„Hvor toskete folk ser ut naar man ser dem fra en slik høide,“ +erklærte Jack overlegent.</p> + +<p>„De ser ut som smaa svarte pinder med en liten klat hvit maling i +toppen,“ sa Tony.</p> + +<p>Dale maatte le. „Ja, den lille hvite klatten, det er ansigterne deres +naar de staar og stirrer op paa os.“</p> + +<p>Aeroplanet steg og steg. Da viseren stod paa 7500 fot, blev et slør +av lette, uldne skyer trukket mellem aeroplanet og jorden. De fór avsted +i det aapne rum.</p> + +<p>Longley var ogsaa nu meget interessert i hvor sterkt de kunde øke +farten. „Nu har vi viseren paa 160 km.,“ meldte han. „Jeg vilde gi den +endda et litet puf, og saa stoppe, Dale.“</p> + +<p>Flyveren nikket samtykkende. „Nu har vi naadd 180 i timen!“ Longley +maatte rope for at overdøve larmen, og tilføiet saa til Sir Ralph: „Den +<i>kan</i> endda litt til; men vi vil ikke drive den længer den første +dag.“</p> + +<p>Litt senere foreslog Dale at sagtne farten litt igjen. „Tilbake til +150 i timen. Det kan være nok for resten av turen.“ Han øket igjen +vingeomfanget; det voldsomme tryk av luften mot skroget blev svakere, og +vindens tuten døde litt efter litt bort.</p> + +<p>Det begyndte nu at bli tusmørkt, saa Kerr hadde +<span class = "pagenum"><a name = "page90" id = "page90">90</a></span> +skrudd paa lys i den elektriske lampe som hang mellem begge motorerne. +Paa styreplatformen blev ogsaa en lampe tændt og kastet et klart lys +over kompasset og kartet.</p> + +<p>„Nu har vi fløiet i halvanden time,“ meldte Dale. „Jeg tror jeg vil +dale litt nu; det kan ikke være længe før vi har Langley-sletten +isigte.“</p> + +<p>„Men vil De kunne se at lande?“ spurte Tony. „Det vil være mørkt om +en halv time.“</p> + +<p>„Vi vil faa lys som kan lede os under selve nedstigningen,“ svarte +Dale. „Der er en lyskaster paa fabriktaket; jeg har latt den sætte op +der til flyvesignal.“</p> + +<p>Aeroplanet sank nu temmelig hurtig. Da de var henimot 3000 fot fra +jorden, kaldte Longley gutterne over til et av sidevinduerne. De saa i +den retning han pekte, og fik i det fjerne, dypt nede, øie paa en +samling av smaa, blinkende lys, som sendte en fin, hvit dis op i +luften.</p> + +<p>„Fromesgate — jeg saa det netop paa kartet. Og det ligger ikke +mere end 45 km. fra vor slette. Vi skal snart være der nu,“ tilføiet +Longley.</p> + +<p>„Du har ret, Longley. Vi gaar like paa stedet,“ ropte Dale straks +efter.</p> + +<p>Gutterne skyndte sig over til det forreste vindu hvor Sir Ralph stod. +Midt for aeroplanet, men tilsyneladende endnu langt borte, pekte en tynd +stang med et klart, hvitt lys op i luften. Det var lyskasteren paa +fabriktaket.</p> + +<p>„Staa rolige her hos mig nu,“ sa Sir Ralph til gutterne. „Dale og +Longley vil ha sin fulde hyre med at faa aeroplanet ned i mørke.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page91" id = "page91">91</a></span> +<p>Farten sagtnet. Pludselig saa de lyskasteren forandre plads og bevæge +sig til høire for dem. Sir Ralph forklarte at Dale styrte til venstre +for at kunne gjøre en halvcirkel og lande paa den aapne slette bak +fabrikken.</p> + +<p>Lyskasteren straalte klarere og klarere. Aeroplanet styrte nu ret +imot fabrikken. Pludselig fik Tony øie paa en liten klar, rød flamme i +nærheten av lyskasteren, men længer nede. „Hvad er det?“ spurte han +hviskende.</p> + +<p>„Et baal,“ svarte Sir Ralph. „Longley nævnte at arbeiderne i +fabrikken vilde tænde et baal midt paa landingspladsen. Dette vil være +en god hjælp for Dale, saa hjulene paa understellet kommer paa jorden +uten at støte. Hvis det var belgmørkt nede paa marken, vilde det være +omtrent umulig at vite akkurat hvor den var.“</p> + +<p>Nu lød telegrafklokken, og øieblikkelig stanset motorerne. Ned +gjennem mørket, og i absolut stilhet gled aeroplanet som en vældig +natfugl.</p> + +<p>„Det er som at synke paa et skib ned gjennem en dyp, sort sjø med det +baalet dernede paa bunden,“ syntes Jack.</p> + +<p>Dale og Longley steg ned fra styreplatformen.</p> + +<p>„En flot landing, dette ogsaa,“ erklærte den sidste.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page92" id = "page92">92</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_IX" id = "chap_IX"> +KAPITEL IX.</a></span><br> +<span class = "title"> +En start i den ellevte time.</span></h3> + + +<p>Efterat selskapet var kommet ut av aeroplanet, var det at trille det +forsigtig ind i maskinhallen, et arbeide som de maatte ha mange til at +hjælpe sig med. Saa spaserte de tre herrer over igjen til Sir Ralph og +gutterne, som hadde staat og betragtet denne akt med den største +interesse.</p> + +<p>„Hør nu her, mine venner,“ ropte Sir Ralph, „nu vil vi ha os en bedre +middag ovenpaa denne anstrengende tur. Dere har uten videre at bile over +til Girdlestone Hall med mig — vil ikke høre noget som ligner en +indvending. Vi skal ha os en lystig aften, og jeg vil være vert. Dermed +basta.“</p> + +<p>Og dermed blev det. Der blev telefonert til Girdlestone med ordre om +middagen, og nogen minutter efter sat Sir Ralph og gutterne i en bil, +mens de tre andre fulgte efter i en anden.</p> + +<p>Turen til Girdlestone Hall tok ikke lang tid, men Jack undlot ikke at +bemerke, at det gik ikke videre fort i forhold til flyvningen. +Festmiddagen var aldeles improvisert, men just derfor saa meget +morsommere, syntes gutterne. Sir Ralph holdt rigtignok en tale, men den +var prisværdig kort og fuld av vitser, især var der mange spøkefulde +hentydninger til Kerr og hans elskede motorer. Saa foreslog ogsaa Sir +Ralph at de skulde drikke en skaal for held og lykke paa deres +verdens­omflyvning. Og den blev drukket med begeistring.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page93" id = "page93">93</a></span> +<p>Men saa kom middagens clou. Saa uventet at det rent tok pusten fra +dem, kom nyheten over gutterne.</p> + +<p>De blev komplet stumme en forholdsvis lang stund, da deres far +pludselig fortalte dem at de skulde faa være med paa turen. Men saa +sprat Jack op og satte i et hurra, som ingen av hans skolekamerater +vilde hat noget at si paa. Mens Tony var saa betat at han ikke kunde +foreta sig noget andet end gaa alvorlig rundt det store bord og ta sin +far i haanden.</p> + +<p>„Men hør her, smaa slyngler, dere skal værsaagod gjøre nytte for +dere, endda det er ferier,“ sa Sir Ralph. I det samme kom en tjener +ind med et telegram paa et bret.</p> + +<p>„Telegram fra utlandet. En gut kom cyklende over med det fra +landsbyen, endda telegraf­kontoret var lukket,“ forklarte tjeneren.</p> + +<p>Der faldt en forventningsfuld taushet over det lille selskap. Sir +Ralph vendte sig til Dale, som sat nærmest. „Meget vigtig efterretning. +Min agent i Paris — som er aldeles paalidelig — +telegraferer: Stort monoplan med usedvanlig fart bemerket i nærheten av +Paris imorges. Taake. Intet mer hørt. Fløi i sydøstlig retning.“</p> + +<p>„De har ret, dette <i>er</i> vigtig,“ var Dale enig i. „Deres ven +Schultz og hans hjælpere har øiensynlig været særdeles flittige. Jeg er +sikker paa det er aeroplanet som de har bygget efter vore tegninger. Mot +sydøst. Det vil si de er alt paa vei til Murkat for at finde den første +„nøkkel“.“</p> + +<p>„Det vil ogsaa si,“ sa Longley rolig, „at vi maa være avsted saa fort +dagen gryr imorgen.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page94" id = "page94">94</a></span> +<p>„Ved Jupiter!“ sa Dale. „Men vi skal kunne gjøre det ogsaa, det vet +vi fra vor flyvning idag.“</p> + +<p>„Vor stilling forekommer mig at være slik,“ sa Sir Ralph, „at selv om +disse kjeltringerne er istand til at være foran os saa længe til de faar +opsnappet to, eller endog tre av „nøklerne“, saa maa vi allikevel kunne +naa dem igjen før de er ved selve øen. Og det er pointet, ikke sandt, +gutter?“</p> + +<p>Longley nikket.</p> + +<p>Sir Ralph fortsatte: „Og selv om de som har „nøklerne“, har overlatt +sin hemmelighet til disse fyrene før vi naar de forskjellige +stoppesteder, saa blir de nødt til ogsaa at gi os dem, naar de hører at +vi har baade det rigtige stikord og ringen.“</p> + +<p>Dale mente ogsaa, at dersom de bare kunde naa de andre igjen paa den +sidste flyvning, saa vilde alt klare sig. Han tvilte ogsaa paa at de +andre hadde faat tid til at skaffe sig en saa kraftig kanon som de +hadde. Skulde det komme til et alvorlig sammenstøt, vilde dette være et +vigtig punkt til deres fordel. „Vi kan flyve hurtigere, og vi er bedre +væbnet atpaa kjøpet,“ sluttet han.</p> + +<p>Imidlertid hadde Longley gjort sine beregninger paa baksiden av en +konvolut, og kommet til det resultat, at om de startet næste morgen, +skulde de være ved første stoppested, altsaa Murkat, allerede dagen +efter de andre, og saa litt efter litt hale ind paa dem. Selv om de tok +uheld og forsinkelser med i beregningen, trodde han virkelig de vilde +kunne naa San Frananco før de andre, og saaledes være førstemand paa øen +med den skjulte skat.</p> + +<p>„Og saa er det nok paa tide at bryte op,“ sa +<span class = "pagenum"><a name = "page95" id = "page95">95</a></span> +Dale. „Jeg tænker ikke det blir tale om at faa lægge sig i nat, gutter,“ +sa han smilende til Longley og Kerr.</p> + +<p>„Og jeg kommer øieblikkelig over til fabrikken,“ erklærte Sir Ralph +raskt. „Vi maa i hui og hast faa provianten ombord. Jeg overtar omsorgen +for alt det, har hat en hel del med denslags at gjøre paa mine store +jagtutflugter og reiser, vet dere.“</p> + +<p>Gutterne forlangte ogsaa at faa være med; de vilde saa allikevel ikke +lukke et øie hele natten, erklærte de. Sir Ralph smilte, men gav dem lov +til at være med.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>Tidlig næste morgen, litt trætte at se paa unegtelig, men allikevel +saa energiske som vel mulig, sat de alle samlet til frokost i Dales +villa. Dale, Longley og Kerr hadde hele natten ved hjælp av en +arbeidsstok som de i en fart hadde faat samlet sammen, arbeidet i +aeroplanet; og nu var alt gjort undtagen at fylde de store +bensinbeholdere under skroget.</p> + +<p>Sir Ralph hadde telefonert som en rasende og bilet adskillige ganger +frem og tilbake mellem fabrikken og Kempston, nærmeste by, for at ordne +med en stor vareautomobil som skulde bringe frem alt hvad de trængte av +proviant. Den var nu ventende hvert øieblik. Efter frokosten skyndte de +sig tilbake til aeroplanet. Jack og Tony moret sig storartet; med +undtagelse av et par timers søvn paa Dales kontor, hadde de været i +aktivitet hele natten, og været til virkelig nytte med at løpe erender +og ta imot telefonbesked. +<span class = "pagenum"><a name = "page96" id = "page96">96</a></span> +Nu drøftet de med sin far hvad de skulde ta sig til paa den lange reise. +Tony hadde sendt bud hjem efter sit fotografi­apparat, som han vilde ha +med. Og Jack vilde samle paa alle slags sjeldne ting, faa istand et helt +museum av egg, stener, o.s.v.</p> + +<p>Blandt de ting Sir Ralph hadde anskaffet til reisen, var en hel del +besynderlige klæsplag, nærmest et slags brynjer. Smaa metalringer var +lænket i hverandre og sammenvævet med klæde og tyndt skind. Han hadde +brukt disse paa sine reiser i fremmede verdensdele før, og ingen kunde +vite om de ikke kunde faa bruk for dem nu ogsaa.</p> + +<p>Tiltrods for at alle gjorde vidundere av raskt arbeide, var der +uundgaaelige forsinkelser. Provianten kom to timer senere end lovet; og +saa var det at forsyne enhver ting paa bedste maate, et ingenlunde let +arbeide, da pladsen var meget begrænset.</p> + +<p>„Mit arbeide er ikke nogen ordentlig job, som f. eks. at fylde +bensin­beholderne,“ sa Sir Ralph, „men det er at sørge for alle de tusen +smaa filleting som ingen husker før i sidste øieblik.“</p> + +<p>Det var nu blit lunchtid, og mens første-mekanikeren tok et sidste +overblik over aeroplanet, og forvisset sig om at alt var paa sin plads, +fik Sir Ralph og de andre tid til at indta et raskt maaltid paa Dales +kontor. Under dette kom Dale frem med en række karter, som han hadde +latt gjøre specielt for deres reise. Hvert enkelt av dem viste hvor +flyvningen maatte gaa for at naa til de fire „nøkler“, og alle var +særlig praktisk indrettet, saa at flyveren +<span class = "pagenum"><a name = "page97" id = "page97">97</a></span> +altid kunde ha det nødvendige kart for øie under farten.</p> + +<p>Mens Dale med stolthet fremviste og forklarte sine karter, blev et +visitkort bragt ind.</p> + +<p>Dale saa paa kortet: „Aha, en interviewer! Rygtet om vor færd har +spredt sig.“</p> + +<p>Den unge journalist fik ikke stort ut av dem, men gjorde med en meget +vigtig mine sine notater med hurtigskrift. Da han hørte at det gjaldt +intet mindre end en verdens­omflyvning, trodde han først det var en spøk; +men da han forstod at det virkelig var alvor, skyndte han sig avsted for +at telegrafere den sensationelle nyhet til London.</p> + +<p>Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen +og gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til +førstemand ved fabrikken: „Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har +fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for +hjemkomsten.“</p> + +<p>„Farvel, hr. Dale,“ svarte manden, „og lykke paa reisen.“</p> + +<p>De omkringstaaende arbeidere rev luerne av og ropte et kort +hurra.</p> + +<p>Dale smilte og viftet med haanden, skjøv saa døren til og gik forut +til de andre.</p> + +<p>„La gaa!“ ropte han til Kerr. Og dermed begyndte motorerne at synge. +I næste øieblik løp de bortover pladsen, for saa at stige fot for +fot op i luften.</p> + +<p>Longley noterte tiden. „Klokken er 2,30 præcis, og idag har vi onsdag +den 27de juli. Det maa selvfølgelig nedskrives i journalen.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page98" id = "page98">98</a></span> +<p>„Jeg skulde tro vi er 30 timer efter det andre aeroplan,“ sa Sir +Ralph.</p> + +<p>„Omtrent,“ svarte Longley.</p> + +<p>Flyvningen var begyndt.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>For at opnaa de bedst mulige betingelser for flyvningen, hadde Dale +drevet aeroplanet op til en høide av 7000 fot. De hadde fløiet gjennem +et tæt belte av uldne skyer, og i den første halvtime saa de ingenting +hverken over eller under sig.</p> + +<p>Sir Ralph og gutterne stod hos Dale ved styrehjulet og saa paa +kartet, hvor en rød strek viste den linje de skulde følge.</p> + +<p>„Vi kan ikke se jorden nu, men jeg skal snart dale nedenfor skyerne +for at være sikker paa at vi har absolut rigtig kurs. Jeg antar at vi +skal kunne se Kanalen naar vi har fløiet i tre kvarter. Og saa skal jeg +passe paa at dale i ret tid til at faa et glimt av den engelske kyst før +vi forlater den.“</p> + +<p>Dale holdt sit løfte. Under dem, og ikke mere end 4-5 km. borte, laa +kystlinjen ved Dover. De store klipper der saa fra deres høide ut bare +som smaa, ubetydelige hauger. Foran dem laa Kanalen, graa og blank, +indtil den ogsaa snart blev borte i taaken.</p> + +<p>Og saa, med en forbausende hurtighet forsvandt landet for dem. De +hvite klipper ved Dover blev graa, for saa helt at forsvinde. Under dem, +paa alle sider, laa sjøen stille og dorsk. Her og der passerte et skib. +De saa bare ut som prikker med en lang hale av røk efter sig.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page99" id = "page99">99</a></span> +<p>Men neppe var den engelske kystlinje forsvundet og blit borte i +taaken, før den franske begyndte at vise sig. Tony, som ivrig holdt +utkik hele tiden, fik først øie paa en liten klump, som Longley erklærte +var det berømte forbjerg Grisnez. Straks efter gjenkjendte Sir Ralph den +klippemur ved Blanc Nez, ca. 5 km. fra Calais, hvorfra den avdøde, +ulykkelige flyver Hubert Latham steg op paa sine to skjæbnesvangre +flyvninger over Kanalen i juli 1909.</p> + +<p>Calais laa nu ret foran dem, og pekte med sit høie fyrtaarn som en +tynd, hvit stang op i taaken.</p> + +<p>Nøiagtig en time efter starten fløi de over den franske sjøby, og fik +saa i sigte den lange, rette saakaldte „nationalvei“, som mil efter mil +strækker sig over landet, og gjør denne del av Frankrike saa gunstig for +luftseilas.</p> + +<p>Sir Ralph mente at der nu paa en stund ikke vilde bli noget merkelig +at se ut efter. Han foreslog derfor at de skulde gaa ind i salongen og +faa sig en kop te. „Hvad sier dere til det? Gutterne mine vil være +kokker.“</p> + +<p>Jack og Tony var henrykt over dette forslag, og skyndte sig ind i det +bakerste rum, hvor de øieblikkelig gav sig ikast med den elektriske +kokeovn. Som ekstra­traktement fik de ogsaa istand ristet brød, rikelig +forsynt med smør og servert pent paa et litet aluminiumsfat.</p> + +<p>Klokken var fire, da Sir Ralph inviterte alle ind i salongen til te. +De svævet fremdeles over fransk land, og var nu i en høide av næsten 10 +000 fot.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page100" id = +"page100">100</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_X" id = "chap_X"> +KAPITEL X.</a></span><br> +<span class = "title"> +Den lange reise begynder.</span></h3> + + +<p>Det første maaltid ombord i aeroplanet blev en fuldstændig sukces for +Sir Ralph og gutterne, som hadde laget den delikateste te. Jacks ristede +brød var saa udmerket at han øieblikkelig blev utnævnt til fast +„brød-rister“ for resten av turen.</p> + +<p>De andre løste hverandre av ved styrehjulet, og lovte ogsaa Kerr at +ha et øie med motorerne mens han drak sin te; men det var med møie de +fik ham til at forlate dem, da han mente at han netop i begyndelsen +maatte gi nøie agt paa dem.</p> + +<p>Dale begyndte nu ogsaa at indvie Sir Ralph i kunsten at styre, saa +han ogsaa kunde ta sin tørn der naar det var nødvendig.</p> + +<p>Mens Sir Ralph fik sin første time, hjalp Longley gutterne med at ta +av bordet. Bakefter spilte de domino, mens Longley sat hos dem i +salongen og røkte sin pipe.</p> + +<p>„Jeg maa hvert øieblik klype mig i armen for at forvisse mig om at +det virkelig er mig som er i luften,“ sa Jack leende. „Hvis ikke dette +rummet var saa litet, kunde vi godt indbilde os at vi var ombord paa en +stor damper. Men det ligner igrunden mere en kupé paa et tog hvor de har +spisevogner, røke- og læsesalonger.“</p> + +<p>Longley var enig. Han fik saa frem en bok som skulde brukes som +journal paa reisen, og mens Tony saa paa hvorledes Longley begyndte at +gjøre sine +<span class = "pagenum"><a name = "page101" id = +"page101">101</a></span> +notater, fik han en brilliant idé. Han vilde skrive reisens historie, en +sandfærdig beretning om hver dags hændelser. Longley mente det var en +god plan. Tony lo fornøiet, og gjorde sig store forhaabninger om at hans +far muligens vilde la hans optegnelser trykke naar de kom hjem +igjen.</p> + +<p>Mens han var ivrig optat med at begynde paa dette arbeide, kom Dale +tilbake efter at ha sat Sir Ralph alene igjen paa sin første tørn ved +styrehjulet. Aeroplanet var i den rigtige høide, alt var for øieblikket +meget liketil, det var bare at dreie hjulet litt nu og da for at følge +retningen som kompasset viste.</p> + +<p>„Klokken er halv syv nu,“ meldte Dale. „Vi har været fire timer i +luften, og ifølge vort kart skal vi netop ha passert grænsen mellem +Frankrike og Tyskland.“</p> + +<p>Longley gik for at løse Kerr av, og Dale satte sig i salongen og +pratet litt med gutterne. Litt før det blev aldeles mørkt, gik de forut +og saa ned. Dypt nede kunde de saavidt se jorden, taaket og +utydelig.</p> + +<p>Gutterne stod ved taarnvinduerne og saa ut.</p> + +<p><ins class = "correction" title = "„ mangler">„Jeg</ins> ser en lang +stripe av noget ikke langt foran os,“ meldte Jack. „Det maa vel være en +fjeldkjede?“</p> + +<p>Dale gik bort til Sir Ralph paa styreplatformen og studerte kartet. +„Det maa være de bayerske alper,“ mente han.</p> + +<p>Nu blev det elektriske lys forut skrudd paa; og gutterne, som +fremdeles stod og stirret ut, saa jorden begynde at forsvinde i blaasort +mørke.</p> + +<p>Som kontrast til det triste, uendelige øde utenfor +<span class = "pagenum"><a name = "page102" id = +"page102">102</a></span> +lyste det hyggelig og hjemlig inde i aeroplanet. Det var lamper med +skjermer paa styreplatformen og over motorerne, mens en stor kuppel hang +i taket i forkahytten. Fra døren ind til de andre rum kom nu ogsaa et +muntert lys, som viste at Dale hadde skrudd lyset paa ogsaa inde i +salongen.</p> + +<p>„Jeg tænker vi nærmer os aftenstid,“ ropte Sir Ralph fra +styreplatformen. „Hvad mener De, Longley?“</p> + +<p>„Jeg tilstaar at jeg er sulten igjen, ialfald,“ svarte Longley +leende. „Det er en trøst at vite vort spiskammer saa velforsynt.“</p> + +<p>Sir Ralph foreslog at gutterne skulde hjælpe Dale med aftensmaten; og +under latter og moro kokte de egg, stekte skinke og laget baade kaffe og +kakao.</p> + +<p>Mens de tok hver sit korte skift paa styreplatformen, indtok de et +muntert maaltid, mens jorden, 10000 fot under dem, laa taus, indsvøpt i +hemmelighets­fulde skygger og stadig økende mørke.</p> + +<p>Efter en koselig røk ordnet Dale og Longley med inddelingen av +nattevakterne. Gutterne blev kommandert tilsengs, og i betragtning av at +de faktisk ikke hadde været av klærne forrige nat, for ikke at tale om +dagens mange merkelige indtryk, var de ikke uvillige til at lystre. De +gik ind i soveværelset og krøp ned i hver sin av de smaa, koselige +senger.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>Hele natten gjennem styrtet aeroplanet ufortrødent frem i mørket uten +nogenslags forstyrrelse i maskineriet.</p> + +<p>Henimot daggry blæste det en sterk vind, som +<span class = "pagenum"><a name = "page103" id = +"page103">103</a></span> +fik aeroplanet til at rulle litt. Men bevægelsen var ikke saa sterk at +gutterne vaaknet. De hadde sovet uforstyrret hele tiden uten at høre +ombytningen av vakterne.</p> + +<p>Sir Ralph og Longley saa ved daggry paa kartet, som viste at de var +over Bulgarien. Paa grund av skyer fik de dog bare av og til saavidt et +glimt av landet.</p> + +<p>Men klokken halv seks, da gutterne vaaknet av lyset som strømmet ind +gjennem skylightet i soveværelset, var der en eiendommelig utsigt fra +taarnvinduet. Alt land var forsvundet. Man saa bare ned paa en umaadelig +vandflate, som skinnet som glas i morgensolen. Til venstre saa man +utydelig en taaket, sort linje som antydet en eller anden kyst.</p> + +<p>„Det Ægæiske Hav,“ fortalte Sir Ralph gutterne. „Og linjen viser en +del av Tyrkiets kyst.“</p> + +<p>Snart blev kysten tydeligere, og ved hjælp av kikkerter kunde +gutterne se klynger av huser paa en bergskraaning. Ved at raadføre sig +med kartet, fandt de ut at det var Enos, en liten tyrkisk kystby.</p> + +<p>Dale og Kerr, som hadde ligget og sovet til nu efter sin nattevakt, +kom nu ogsaa frem i forkahytten og begyndte at diskutere det +interessante emne frokost.</p> + +<p>Under tilberedelsen av den fløi de over Dardanellerne, men saa +ingenting paa grund av tyk taake. Av og til kom litt land tilsyne. +Kartet viste at det var Lille-Asia.</p> + +<p>Snart saa de tydelig bjergkjeder. Det var Taurus-bergene. Nu og da +saa de et fremtrædende landmerke; men for det meste laa jorden nu flat +og +<span class = "pagenum"><a name = "page104" id = +"page104">104</a></span> +uinteressant under dem, bare av og til avbrutt av elver og sjøer, som +livet litt op i landskapet.</p> + +<p>Timerne gik hurtig til lunch. De var da over den Syriske Ørken; trist +og øde laa den der.</p> + +<p>Time efter time fløi de fremad. Først henimot aften avløstes det +triste, ensformige landskap av et glitrende vand, som viste sig at være +den Persiske Bugt.</p> + +<p>Mørket faldt nu paa. Dale og Longley begyndte at gjøre beregninger +efter dagens erfaringer, og fandt ut at om alt fremdeles gik vel, skulde +deres første flyvetur være tilende straks efterat det var blit lyst +næste morgen.</p> + +<p>Da gutterne igjen blev sendt tilsengs, erklærte de at ville være oppe +saa tidlig næste morgen at de kunde faa se landingsstedet.</p> + +<p>Ved første stripe av dagslys var selskapet samlet i taarnet; men der +var endnu intet at se hverken av land eller hav paa grund av taaken, og +det uagtet Dale var dalet ned til en høide av litt over 6000 fot.</p> + +<p>„Hvad vi nu burde se,“ forklarte Longley, „er fjeldlinjen langs +kysten av Onambugten. Den gaar like ved sjøen, og fortsætter ret op til +Murkat, hvor vi skal lande. Vi burde være like ved der nu.“</p> + +<p>Kort efter begyndte solen at feie væk de rullende taakedotter som +stængte synet for dem. Og de fik snart øie paa den fjeldkjede som +Longley hadde talt om.</p> + +<p>De fløi nu paralelt med den takkede og litet indbydende arabiske +kyst. Fjeldene steg ret op fra vandet, og fortsatte saa langt fremover +som de kunde se.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page105" id = +"page105">105</a></span> +<p>Longley tilstod at han var litt ængstelig for ikke at finde et +passende landingssted naar de naadde Murkat. Han og Sir Ralph studerte +nøie kartet, som viste dem at like ovenfor den lille kystby som var +deres bestem­melsessted og laa for sig selv paa den klippefulde strand, +var der en dal midt imellem en fjeldgruppe.</p> + +<p>„Der tænker jeg vi skal kunne komme ned,“ sa Dale. „Det er en trøst +at understellet er beregnet paa at kunne taale en ujevn landing.“</p> + +<p>Just som Dale var begyndt at synke langsomt ned til en høide av +3-4000 fot, fik de ved en pludselig dreining av kystlinjen tydelig se +sit bestem­melsessted. Byen laa langs stranden under høie aaser. Og i en +fordypning mellem tre høidedrag nogen km. længer ind laa dalen som Sir +Ralph og Longley hadde utset sig paa kartet. Med en bevægelse av +styrehjulet fik Dale aeroplanet ind mot land, idet han sagtnet farten +betydelig. Han lot den gaa to ganger rundt dalen, og sank for hver gang +lavere ned. Telegrafklokken ringte, og Kerr stanset sine motorer. +Aeroplanet kom hurtig og temmelig brat ned mot jorden. Overflaten var +meget ujevn, saa de tiltrods for Dales nydelige manøvrering fik nogen +støt saa voldsomme at gutterne holdt paa at stupe overende. Men +aeroplanet kom snart til ro.</p> + +<p>Longley noterte tiden. Kl. 4,45 fm. „Og det vil si at vi har fløiet +uavbrutt i 38¼ time paa en strækning av 5600 km. Gjennemsnitlig 150 km. +i timen.“</p> + +<p>„Kan vi holde den fart gaaende, skulde jeg tro vor ven Schultz blir +nødt til at skynde sig,“ sa Dale og lo.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page106" id = +"page106">106</a></span> +<p>Dalen var aldeles øde og ubebodd, og fjeldene omkring den skjulte +utsigten videre indover landet.</p> + +<p>„Vi har ikke netop faat nogen entusiastisk mottagelse her,“ bemerket +Sir Ralph og smilte.</p> + +<p>„Ikke netop det, nei,“ sa Longley. „Slik som vi listet os stille ned +i taaken, tænker jeg ikke nogen i byen la merke til os.“</p> + +<p>Efter en liten hastverksfrokost blev der holdt krigsraad. I dette +blev det besluttet at bilen skulde tages ut, og at Dale og Sir Ralph saa +hurtig som mulig skulde kjøre ned til byen og se at træffe manden som +hadde den første „nøkkel“.</p> + +<p>Gutterne vilde naturligvis være med paa denne utflugt; de lovte at +gjøre sig saa tynde at der nok skulde bli plads til dem ogsaa, endda +bilen bare var til to. Men her nedla sir Ralph et bestemt veto. Da de +ikke hadde set noget til det andet aeroplan paa veien, maatte man tro at +det var kommet frem før dem til Murkat og nu var paa veien til næste +landingssted. Var det saa, var der ikke et minut at tape, og han og Dale +maatte se at faa utført sit erende saa fort som mulig.</p> + +<p>Den lille bil blev heist ned paa marken. Dale fik motoren igang og +kjørte den først langsomt over den ujevne grund, indtil han fandt en +slags sti som øiensynlig førte ned til byen. Her steg Sir Ralph, som +hittil hadde trasket efter, ogsaa ind, og dermed satte de avsted over +stok og sten. Snart kom de til en brat bakke som førte like ned i +byen.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page107" id = +"page107">107</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XI" id = "chap_XI"> +KAPITEL XI.</a></span><br> +<span class = "title"> +Hemmeligheten ved ringen.</span></h3> + + +<p>Byens gater var trange og ildelugtende. Solen stekte ogsaa +forfærdelig der nede, og de faa europæere og arabere som var at se, gik +dovent og drev omkring i gaterne. Ved at faa øie paa bilen viste de bare +en mild forundring. Det saa i det hele tat ikke ut til at nogetsomhelst +kunde forbause dem.</p> + +<p>Dale stanset, vinket til en svartsmusket, tarvelig klædt franskmand +og spurte om veien til den britiske konsul. Manden pekte paa en hvit +bygning med høie mure omkring, like ved havnen. Efter nogen minutters +kjørsel var de der og ringte paa. En landsmand som talte engelsk, lukket +op. Sir Ralph bad ham hilse konsulen og si at de var engelske reisende +som ønsket at tale med ham om en vigtig sak. Mens de ventet paa svar, +kom nogen arabere bort til dem og omringet bilen, som allikevel lot til +at interessere dem en liten smule. Tjeneren kom om et par minutter +tilbake, og meldte at konsulen vilde ta imot dem straks. Han førte dem +gjennem en have og til en veranda hvor der var behagelig kjølig, gik saa +tilbake til bilen, som han vilde redde for de nysgjerrige lediggjængere +paa gaten.</p> + +<p>Konsulen, som var en ældre, elskværdig utseende engelskmand med +briller og i skinnende hvit lerretsdres, kom ut paa verandaen og hilste +venlig paa dem.</p> + +<p>„Mit navn er Clayton, hvad kan jeg gjøre for +<span class = "pagenum"><a name = "page108" id = +"page108">108</a></span> +Dem? Men fortæl mig først hvordan i alverden dere pludselig kan dumpe +ned her i en automobil?“</p> + +<p>De fremmede lo, præsenterte sig, og forklarte at de var kommet i +aeroplan om morgenen og hadde landet i en dal bak byen.</p> + +<p>„En høist merkværdig kjendsgjerning, i mer end én henseende,“ sa +konsulen, som kjendte begge herrerne av navn. „Og det er ikke længer +siden end igaar morges at vi ogsaa hadde besøk av et stort aeroplan. Det +landet ogsaa et sted bak byen. Da kom ogsaa et par mænd til mig og hadde +en mængde spørsmaal at gjøre mig. Hvad betyr alt dette?“ Han saa aldeles +perpleks ut.</p> + +<p>„Vilde De, før vi beroliger Dem, ha noget imot at gi os en +beskrivelse av hvordan disse to mænd saa ut?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„Nei — hvis jeg nu bare husker dem. La mig se. Den fyr som +snakket mest, var temmelig før; jeg husker ogsaa at han hadde skjeg, +smaa, livlige øine og talte med utpræget tysk akcent.“</p> + +<p>„Schultz,“ mumlet Sir Ralph og nikket.</p> + +<p>„Den anden sa litet, men han var høi, husker jeg, og glatraket. Han +hadde ogsaa et kast med det ene øie.“</p> + +<p>Sir Ralph maatte smile og vendte sig til Dale: „Min forhenværende +tjener.“</p> + +<p>Konsulen fortsatte: „Hvad disse fyrene syntes at ha saan pokkers hast +med, var at finde en franskmand som bor nede blandt fiskerne, og som +heter Laroche. Han er velkjendt her og eier et par smaa skibe. Jeg viste +dem hvor de skulde finde ham; men jeg kan ikke tro deres mission kunde +lykkes, for jeg fik +<span class = "pagenum"><a name = "page109" id = +"page109">109</a></span> +meget snart efter se dem gaa tilbake, og da saa de meget misfornøiede +ut. De gik vist like op til bjergpasset igjen; i ethvert fald saa +jeg straks efter deres aeroplan flyve i fuld fart langs kysten.“</p> + +<p>„Hvad De har fortalt os, er av overordentlig stor interesse for os, +hr. Clayton,“ sa Sir Ralph, „især det om at det ikke saa ut til at de +fik den underretning de vilde ha her.“</p> + +<p>Konsulen lo. „Det er godt mine herrer forstaar dette; for mig er det +hele temmelig mystisk.“</p> + +<p>„Vi skylder Dem at forklare os litt tydeligere,“ sa Sir Ralph, „siden +De har kunnet gi os en saa værdifuld oplysning.“</p> + +<p>Derefter fortalte de i korte træk hele historien.</p> + +<p>Konsulen hørte med den største interesse paa dem. Og da de var +færdige, sa han: „Jeg er meget glad over at ha kunnet hjælpe Dem; og har +jeg dermed kunnet gjøre noget som skader disse kjeltringerne litt, saa +meget desto bedre. Jeg vil sende en mand med Dem ned til havnen for at +finde denne Laroche saa fort som mulig. Det er bedst ikke at bruke bilen +derned; veien er saa brat.“</p> + +<p>Konsulen instruerte sin tjener til at følge dem, og lot en anden ta +vare paa bilen. Dale og Sir Ralph fulgte manden gjennem en række trange, +daarlig holdte gater, og kom ned til havnen. Her var et par træbrygger +og en hel del bygninger som saa ut som skur til bruk for varer.</p> + +<p>Den indfødte spurte sig for hos folk de kom forbi, og førte saa de +reisende til en liten bronsefarvet franskmand med mørk mustache og +spidst skjeg. Han stod blandt nogen andre europæere.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page110" id = +"page110">110</a></span> +<p>„Det er hr. Laroche,“ sa tjeneren, som efter endt erende vendte om og +gik tilbake.</p> + +<p>Sir Ralph nærmet sig hurtig manden, tiltalte ham paa fransk og spurte +om han kunde avse nogen minutter til dem.</p> + +<p>Den lille mand vendte sig og saa mistænkelig paa den fremmede. „Jeg +taler engelsk,“ sa han. „Hvad er det De vil mig?“</p> + +<p>„Det kan jeg ikke godt si Dem her. Kan vi ikke gaa et sted hvor vi +kan være uforstyrret?“</p> + +<p>Franskmanden saa fremdeles mistænksom ut, men førte dem ut paa +bryggen til et litet træskur, som han øiensynlig brukte som kontor eller +butik. Han bad dem følge sig ind, vendte sig saa raskt mot Sir Ralph og +bad ham si sit erende.</p> + +<p>„Jeg tænker De netop har hat besøk av nogen som hadde et lignende +erende som vi,“ svarte Sir Ralph.</p> + +<p>Manden knep øinene sammen og kastet et hurtig, undersøkende blik paa +dem begge.</p> + +<p>„Jeg tror jeg kan gjette hvad De vil nu,“ sa han. „Men jeg tilstaar +at hele affæren for mig er et mysterium. Men saa meget synes at være +sikkert: Her er noget slags ondt igjære.“</p> + +<p>„Det har De ret i,“ svarte Sir Ralph. „Men jeg haaber De snart skal +komme efter at det ikke er vi som er bedragerne.“</p> + +<p>Derpaa gav han uten videre parlamentering det nødvendige stikord, og +viste Laroche ringen som han hadde i lommen.</p> + +<p>Franskmanden grep den ivrig, og holdt den op mot lyset for at +undersøke den. Saa tok han platen +<span class = "pagenum"><a name = "page111" id = +"page111">111</a></span> +med skibet paa mellem fingrene og forsøkte at dreie den rundt. Platen +var i tidens løp blit stiv, og negtet først at gi efter. Men om et +øieblik vandt hans sterke fingre over den, saa den lot sig skrue løs. +Hurtig dreiet og dreiet han til den var helt løs og laa inde i hans +haand. Saa gik han nærmere bort til vinduet og stirret ængstelig, ikke +paa skibet som var indgravert i platen, men paa baksiden av den, hvor +der tilsyneladende ikke var noget at se. Dale og Sir Ralph saa forbauset +paa ham, men forholdt sig aldeles stille.</p> + +<p>Pludselig hørte de et utrop som tydelig var diktert av tilfredshet. +Manden vendte sig saa mot de fremmede og sa rolig: „Ja, her er +tegnet.“</p> + +<p>Sir Ralph tok raskt den lille guldplate og saa nøie paa baksiden av +den, som han hadde set franskmanden gjøre.</p> + +<p>„Jeg ser ingenting,“ tilstod han, „uten to linjer som synes ridset +ind i guldet. Jeg faar ingenting ut av dem.“</p> + +<p>„For mig er de tydelige nok,“ sa manden. „I de papirer min far +overgav mig ved sin død, stod det at jeg maatte se efter dette tegn, om +ringen nogengang skulde bli levert mig.“</p> + +<p>„Men hvad er saa tegnet?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„Et slags rids av øen og fjeldet,“ svarte Laroche. „De som ikke vet +hvad de skal se efter, kan vistnok ikke finde ut dette; men for mig er +det tydelig nok. Denne ring er den egte; det er der ingen +tvil om.“</p> + +<p>„Men hvad var det saa med den ringen som de to andre viste Dem?“ +spurte Sir Ralph ivrig.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page112" id = +"page112">112</a></span> +<p>„Forsiden kunde ikke skrues av. Ellers maa jeg tilstaa det var en +udmerket efterligning.“</p> + +<p>Sir Ralph vendte sig fornøiet til Dale. „Nu skjønner jeg det. Den +ring som min bedstefar lot gjøre efter denne, kan ikke ha været en saa +nøiagtig kopi som jeg trodde.“</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ satte Dale i. „Det undrer mig ikke at vor ven Schultz +og hans tjener gik om med sure fjæs!“</p> + +<p>„Men nu vil de naturligvis se at komme avsted saa fort som mulig til +næste sted, og se om de da har lykken bedre med sig. Men det gaar +sikkerlig ikke heldigere der.“</p> + +<p>„Jeg fortalte ikke de andre at deres ring var uegte,“ forklarte +Laroche. „Alt jeg sa, var at den ikke opfyldte de betingelser som maatte +til for at jeg kunde gi dem ordet. Men De har den rette ring, det er jeg +overbevist om. Derfor gir jeg Dem det ord som mine papirer sier at jeg +skal si. Ordet er „<i>Giv</i>“.“</p> + +<p>Hverken Dale eller Sir Ralph sa noget paa en stund. Men saa satte Sir +Ralph i at le. „Paa min ære, det ordet sier ikke stort! Men vi maa +naturligvis ha de øvrige ord ogsaa for at faa sætningen utfyldt.“</p> + +<p>„Jeg vet intet mer end hvad jeg har fortalt Dem,“ sa franskmanden. +„De har opfyldt betingelserne; derfor gav jeg Dem ordet. Det er det +hele. Min far fortalte mig hvad hans far hadde fortalt ham; og vi skulde +ingenting spørre om, bare gi ordet.“</p> + +<p>Da de skjønte her ikke var mere at faa vite, takket de Laroche og sa +farvel. Utenfor konsulens +<span class = "pagenum"><a name = "page113" id = +"page113">113</a></span> +hus hadde nu en hel del arabere samlet sig og stod der og glante paa +automobilen. De reisende trængte sig gjennem dem og traf igjen konsulen, +som de fortalte om sit møte med Laroche, og takket ham varmt for +hjælpen. Hvorpaa de igjen steg ind i bilen og skyndte sig tilbake til +aeroplanet.</p> + +<p>Imidlertid hadde de andre fordrevet tiden med forskjellig. Longley og +Kerr hadde tat sig til at se over om alt var i orden, mens gutterne tok +sig en liten spasertur i dalen, men ikke længer bort end at de hele +tiden kunde se aeroplanet. Solen stekte uutholdelig, saa da Tony hadde +faat fotografert aeroplanet som det stod der og hvilte, var de glad ved +at komme ind igjen. Efter at ha set paa Longley og Kerr arbeide med +motorer og propeller, bad Jack Kerr opfylde et løfte han hadde git dem +under flyvningen, nemlig at vise dem hvorledes deres traadløse telegraf +arbeidet.</p> + +<p>Kerr var villig, og gutterne var meget optat av hans beskrivelse av +apparatet og hvordan det virket. Men det som interesserte dem aller +mest, var det sindrige lille apparat som var til at ta med sig ut, og +ved hjælp av hvilket hvemsomhelst av dem kunde bli øieblikkelig kaldt +tilbake ved et traadløst signal.</p> + +<p>Kerr viste dem den lille mahogni-æske, som var saa liten at den kunde +gjemmes i lommen. Kerr la den ned i sin frakkelomme, og førte saa +gutterne bort til en skjult elektrisk knap i salongen, og bad Tony +trykke paa den.</p> + +<p>Øieblikkelig begyndte en vedholdende, surrende lyd inde i Kerrs +lomme. I det samme Tony slap knappen, stanset lyden. Tony trykket +igjen paa +<span class = "pagenum"><a name = "page114" id = +"page114">114</a></span> +knappen, tre ganger raskt paa hverandre. Og tre korte lyd svarte +øieblikkelig fra æsken.</p> + +<p>Derpaa viste Kerr dem en anden knap, som ogsaa stod i forbindelse med +signal-apparatet, og som var trykket ned i gulvet under et av +bordbenene.</p> + +<p>„Vi har anbragt den der,“ forklarte han, „forat man, om man var i +fare, kunde signalisere der uten at gaa over gulvet til den anden +knap.“</p> + +<p>Saa fandt Jack frem et spil som de hadde tat med for at fordrive en +ledig stund. De tok det med sig ned i forkahytten, hvor der mellem +styreplatformen og motorerne var plads til at bruke det.</p> + +<p>Efter at ha moret sig med dette en times tid, ruslet de om i +aeroplanet. Jack gik bort til et av vinduerne og stod og saa ut: „Av +alle de kjedsommelige hul jeg har set i mit liv, tror jeg denne dalen +vinder prisen,“ gjespet han. „Endnu har vi da ikke set en levende +sjæl.“</p> + +<p>Pludselig satte han i: „Sandelig min hat! Kom hit nogen — +fort!“</p> + +<p>Longley kom bort til vinduet: „Naada?“</p> + +<p>„Sandelig min hat! Dette var rart. Netop som jeg hadde sagt at vi +ikke hadde set et liv siden vi landet her, sprang det pludselig en fyr +frem fra den trægruppen der over og viftet med armene over til +aeroplanet.“</p> + +<p>Longley stirret. „Jeg tror du ser syner, gut,“ sa han leende. „Der er +jo ingenting at se.“</p> + +<p>„Men der var en mand der for et øieblik siden,“ paastod Jack. „Jeg er +aldeles sikker paa det. Han maa ha gjemt sig igjen da jeg vendte mig om +og ropte paa dere.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page115" id = +"page115">115</a></span> +<p>„Meget mystisk,“ sa Longley og smilte. „Men hvis der virkelig er +nogen der, saa haaber jeg han vil være saa venlig at komme over +til os.“</p> + +<p>Han vilde til at gaa bort fra vinduet igjen, da Jack grep ham i armen +og ropte: „Se, der er han igjen!“</p> + +<p>Longley vendte sig raskt og saa i den retning Jack pekte. Og nu var +det ingen tvil om at der virkelig var en mand. Han var kommet ut fra +træklyngen, de kunde tydelig se ham. Igjen hævet han armen og gjorde en +vinkende bevægelse.</p> + +<p>„Hvad i alverden skal dette bety?“ spekulerte Longley. Han gav nøie +agt paa fyren. „Det er klart at han vil se at komme i forbindelse med +os. Men hvorfor kommer han ikke nærmere, mon?“</p> + +<p>Tony og Kerr kom nu ogsaa bort til <ins class = "correction" title = +"originalen har «Vinduet»">vinduet</ins> og betragtet fyrens underlige +fagter. Nu vinket han som en rasende.</p> + +<p>„Jeg faar gaa ned til utgangsdøren og be ham komme over til os,“ +mente Longley.</p> + +<p>Som sagt, saa gjort; han gik ned og vinket ivrig til manden igjen som +for at invitere ham over.</p> + +<p>Men virkningen av dette var høist merkelig. Han forstod sikkert hvad +Longley mente, men istedenfor at følge opfordringen, stod han et øieblik +aldeles stille som for at henlede opmerksomheten endda mere paa sig, og +rystet energisk paa hodet. Derpaa begyndte han igjen at vinke, og vilde +øiensynlig at nogen fra aeroplanet skulde komme ned til ham.</p> + +<p>„Godt, naar ikke bjerget vil gaa til Muhammed, saa —“ begyndte +Longley, og smilte først, men blev saa litt alvorlig: „Dette kunde jo +være et bud til os +<span class = "pagenum"><a name = "page116" id = +"page116">116</a></span> +fra byen fra de andre. Og kanske den fyren der er mistænksom og ikke tør +nærme sig aeroplanet. Tror du ikke vi maa undersøke dette, Kerr?“</p> + +<p>„Jo, det tror jeg virkelig,“ mente ingeniøren. „Jeg vil selv gaa over +og se hvorfor han gjør alt dette opstyret.“</p> + +<p>Han vilde til at gaa ned ad stigen, da Longley raskt ropte ham +tilbake: „Hør her, kjære ven. Vi faar ikke glemme at vi har med en +forbryderbande at gjøre. Den manden der ute kan være et aldeles uskyldig +bud; formodentlig er han det; men vi bør ta alle forsigtighets­regler. +Saa du bør ta en revolver i lommen. Jeg vil ogsaa holde ordentlig øie +med dig fra taarnvinduet<ins class = "correction" title = +"“ mangler">.“ </ins></p> + +<p>Kerr lo litt, og syntes øiensynlig at Longley gjorde for meget ut av +dette, men tok allikevel revolveren med. Satte saa tvers over sletten +mot den lille træklyngen, hvor de fremdeles kunde se manden staa.</p> + +<p>Longley lukket døren, og han og gutterne gik op i taarnet, hvorfra de +kunde se Kerr traske bortover den ujevne dal. Om nogen minutter saa de +ham borte ved manden, som hele tiden hadde staat stille og ventet paa +ham. Her saa de Kerr stanse, de to hadde saa tydelig en slags samtale, +hvorefter de vendte sig og forsvandt bak trærne.</p> + +<p>Et minut eller saa hændte der intet. Dalen laa, saa langt de kunde +se, øde og forlatt.</p> + +<p>„Er det bare et bud den fyren bringer, saa haaber jeg Kerr ikke blir +længe borte,“ sa Jack forhaabnings­fuldt.</p> + +<p>„Men hvorfor mon de gik bak de trærne?“ spurte Tony ængstelig.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page117" id = +"page117">117</a></span> +<p>Longley, som selv var litt ræd, sa bare: „Naa ja, det faar vi jo +snart vite; vi faar vente litt, og saa —“</p> + +<p>Han blev pludselig avbrutt. De hørte alle tre en støi som kom fra det +indre av aeroplanet. Longley syntes det hørtes som om døren ut var blit +heftig skjøvet tilside.</p> + +<p>Uten et ord vendte han sig om og løp gjennem gangen som førte til +salongen. Da han var kommet saa langt, at han kunde se døren, blev han +staaende stille, aldeles forvirret ved hvad han fik se. Døren var +utenfra blit sprængt tilside med et eller andet instrument, og Longley +stirret i høieste forbauselse paa fire mænd som kom stormende ind i +aeroplanet, stygge, sortsmuskede fyrer, italienere eller spaniere saa +det ut til, med tilsølte, fillete klær og skidne skjerf bundet om +halsen.</p> + +<p>To av dem hadde revolvere i haanden, de andre hadde korte, +bredbladede kniver.</p> + +<p>Overraskelsen var saa voldsom at Longley blev staaende i gangen +aldeles lammet. Hvor de indtrængende var kommet fra var umulig at +begripe. Men deres truende stillinger var ikke til at ta +feil av.</p> + +<p>Longley tok sig sammen, og kastet sig uten betænkning rasende over +den første av de fire mænd. Fyren blev hindret i at bruke revolveren, +men svinget sig istedenfor behændig om og undgik det rasende slag som +Longley hadde rettet imot ham.</p> + +<p>Næstemand, som kom like efter, fik saa git Longley et vældig slag i +hodet, før han hadde gjenvundet balansen efter sit uheldige utfald.</p> + +<p>Longley tumlet om i gangen aldeles lammet av +<span class = "pagenum"><a name = "page118" id = +"page118">118</a></span> +det voldsomme slag. Øieblikkelig blev han trukket ved føtterne ind i +salongen og bundet paa hænder og føtter. De andre styrtet saa ind i +taarnet hvor gutterne blev staaende likesom Longley, uten med det samme +at kunne foreta sig nogen ting, og stirret paa de skulende røvere.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XII" id = "chap_XII"> +KAPITEL XII.</a></span><br> +<span class = "title"> +Tony gir alarmsignalet.</span></h3> + + +<p>„Ta ikke igjen, og gjør ikke noget spektakel,“ hvisket Jack til Tony +da den første av de fire mænd kom styrtende mot dem og mumlet noget paa +et aldeles fremmed sprog.</p> + +<p>De blev øieblikkelig omringet og skubbet ind i salongen, hvor de blev +bundet og kneblet og lagt utstrakt paa gulvet.</p> + +<p>Efter at være kommet paa det rene med at der ikke var flere paa +aeroplanet, begyndte de fire at rumstere og lete fra den ene ende av +aeroplanet til den anden. Først brøt de op skufferne i salongbordet og +undersøkte i en fart indholdet. Efter at ha revet ut dagboken og en +mængde løse papirer som Longley hadde gjort en del beregninger paa, +puttet anføreren alt dette i lommen. De andre undersøkte Longley, som +fremdeles laa bevisstløs, og tok ut av hans lommer nogen breve og en +liten notisbok. Saa styrtet de forover til forkahytten, men kom straks +tilbake, synlig skuffet over ikke at ha fundet hvad de vilde.</p> + +<p>Anføreren gjorde nu tegn til de andre, som +<span class = "pagenum"><a name = "page119" id = +"page119">119</a></span> +øieblikkelig reiste gutterne op og tok knebelen ut av munden paa dem. +Føreren satte et truende ansigt op og sa paa gebrokkent engelsk: +„Papirer! Forstaar? Papirer!“ Saa gjorde han en pause, saa skarpt paa +dem og tilføiet: „Skatten! Penge! Forstaar — hvad?“</p> + +<p>Tony sa ingenting, stod der bare blek og bestemt, mens Jack rystet +paa hodet og svarte lavt men tydelig: „Forstaar ikke.“</p> + +<p>Manden gjentok utaalmodig sine spørsmaal. Jack rystet fremdeles +uforstaaende paa hodet.</p> + +<p>Den samme mand som hadde slaat Longley saa han styrtet om, kom nu +bort, saa truende paa gutten og sa: „Faa dig til at snakke! Fort!“ Han +hævet armen og saa paa anføreren som for at be om lov til at slaa til +Jack. Men han rystet utaalmodig paa hodet. De hadde ikke tid til at bry +sig mere med gutterne, som igjen blev kneblet og kastet ned paa +gulvet.</p> + +<p>Derefter fór de fire igjen om og rumsterte overalt. Gutterne kunde +høre dem kaste alt om hverandre i oplagsrummet.</p> + +<p>Netop da var det at Tony, som laa paa ryggen halvt under bordet, +følte noget under den ene fot. Som et lyn kom tanken om knappen og det +traadløse signal Kerr hadde forklart dem. Kerr hadde jo den lille +mahogniæske i lommen! Tony fik saavidt forandret stilling saa han kom +med foten like over knappen, og fik trykket tre ganger paa den. Han +ventet et par sekunder, gjentok saa signalet.</p> + +<p>Hvor Kerr er, maa han høre signalet og forstaa her er fare paa færde, +tænkte Tony.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page120" id = +"page120">120</a></span> +<p>Føreren kom igjen ind i salongen; men at Tony hadde forandret +stilling litt, vakte ingen mistanke.</p> + +<p>„Ingenting finde,“ sa han og saa ærgerlig paa gutterne. Og saa med en +vild bevægelse: „Rive istykker! Bryte op! Ødelægge aeroplanet!“</p> + +<p>Han ropte til de andre og bad dem skynde sig. Øieblikkelig var de der +og hadde med endel brækjern som de hadde fundet i oplagsrummet.</p> + +<p>Føreren pekte mot forkahytten, og avsted styrtet de.</p> + +<p>Et øieblik <ins class = "correction" +title = "originalen har «eftet»">efter</ins> +hørtes et smeld og klirren av glas. Gutterne +forstod altfor godt hvad de gjorde. De brukte brækjernene for at +ødelægge aeroplanets styreredskaper.</p> + +<p>Nok et smeld, sterkere end det første; men guttene laa der +hjælpeløse, kunde ingenting gjøre for at hindre ødelæggelsen. Tony fik +bare flyttet sig litt igjen, saa han fik sendt endnu et signal.</p> + +<p>Men da, just som han med hælen skulde gjøre det tredje tryk, blev +utgangsdøren sagte aapnet, og Kerrs ansigt, med tusen ængstelige rynker, +kikket forsigtig ind i salongen.</p> + +<p>Først fik han øie paa Longley, som laa bundet, likblek og med lukkede +øine. Et øieblik efter tiltrak Tony sig ved en liten bevægelse med +føtterne hans opmerksomhet. Kerr fik se ham ligge bundet under bordet. +Han listet sig bort og tok knebelen ut av Tonys mund.</p> + +<p>„Hvad er hændt?“ støtte ham frem, idet han ogsaa løste repene rundt +hans armer og ben.</p> + +<p>Tony forklarte det hviskende. I det samme hørtes et skrik fra +forkahytten og lyden av ilsomme skridt; men de saa ingen. Kerr fik ogsaa +løst repene om +<span class = "pagenum"><a name = "page121" id = +"page121">121</a></span> +Jack. Idet han reiste sig, kom nok et smeld og drøn, og straks efter +hørtes fottrin i gangen mellem forkahytten og salongen.</p> + +<p>Kerr løp over gulvet og klemte sig op mot væggen ved siden av døren. +En mand viste sig i døraapningen, anføreren, som ikke saa Kerr klemt op +mot væggen, men blev forbauset staaende ved at se begge gutterne staa +opreist. Han vilde til at rope paa de andre, men i samme øieblik styrtet +Kerr frem og gav ham et voldsomt slag i hodet. Manden stupte fremover +uten at faa suk for sig, og blev liggende paa gulvet.</p> + +<p>Nu hørtes de andre utenfor. Kerr vendte sig om og stod like overfor +de tre andre.</p> + +<p>Den første blev staaende og maape av forbauselse, men da han fik se +sin anfører ligge utstrakt paa gulvet, løftet han krigersk brækjernet +han hadde i haanden. Kerr løp behændig til siden, undgik slaget, og grep +manden om livet. Men i det samme kom de to andre efter, og den ene fyrte +av et revolverskud. Frygten for at træffe kameraten gjorde ham usikker, +han sigtet feil, kulen gik tversover rummet og støtte mot en av +metalvæggene. Men mens Kerr og hans motstander fremdeles kjæmpet med +hverandre, kom den anden av de to banditter pludselig springende frem +med brækjernet hævet for at slaa Kerr i hodet.</p> + +<p>Jack saa øieblikkelig den fare Kerr svævet i. Uten at betænke sig et +sekund sprang han bort og grep manden i armen, idet han skulde til at +slaa.</p> + +<p>Han vendte sig om med en ed og strævet for at komme løs; men Jack +klynget sig desperat fast til +<span class = "pagenum"><a name = "page122" id = +"page122">122</a></span> +ham. Manden fik brækjernet over i den anden haand, og løftet den for at +slaa Jack i ansigtet. I samme øieblik gav revolvermanden, som ikke +hadde kunnet komme forbi Kerr og hans motstander, et varselsskrik og +pekte mot indgangsdøren.</p> + +<p>Tony saa sig ogsaa om og fik se to skikkelser krype ind gjennem +døren. Idet de rettet sig op, satte gutterne i et glædesskrik. Det var +Sir Ralph og Dale.</p> + +<p>Sir Ralph opfattet øieblikkelig situationen, hævet sin revolver og +skjøt.</p> + +<p>Han som var ifærd med at slaa til Jack, slap pludselig sit vaaben og +satte i et smerteskrik. Dale vilde støte til den mand som stod med +revolveren færdig til at skyte paa Sir Ralph. Men Dale var for sen; +skuddet gik av, og Sir Ralph tok sig til ansigtet. Der gik en rød stripe +over det ene kind, og der dryppet litt blod. Kulen hadde streifet +kindet, idet den fór forbi ham. Dale skjøt et øieblik efter, og manden +laa der som en bylt.</p> + +<p>Kerr, som nu saa at der var hjælp at faa, fik revet sig løs fra sin +mand, som øieblikkelig satte paa sprang ut gjennem døren og forsvandt. +Kerr vilde forfølge ham, men Sir Ralph, som stod med lommetørklædet for +kindet, ropte: „La ham fare!“</p> + +<p>Den mand som Sir Ralph hadde saaret, viste ikke lyst til at opta +kampen, men rakte armen i veiret til tegn paa overgivelse. Dales +motstander, som bare var midlertidig lammet ved det heftige slag i +ansigtet, satte sig op paa gulvet og viste et dypt skaar under øiet. Da +Sir Ralph vendte revolveren mot ham, gjorde han ogsaa tegn til at overgi +sig, og Dale tok +<span class = "pagenum"><a name = "page123" id = +"page123">123</a></span> +fra ham vaabenet, som laa paa gulvet ved siden av ham. Anføreren, som +Kerr hadde slaat overende, laa fremdeles bevisstløs paa samme sted.</p> + +<p>Dale og Kerr løftet nu Longley forsigtig op og satte ham paa en av +bænkene. Han var fremdeles aldeles hvit og sat med lukkede øine.</p> + +<p>Sir Ralph, som bare var ubetydelig saaret, sa at de maatte la +allesammen gaa. „Vi har ikke tid til at besørge dem ned til byen, og vi +kan ikke ha fanger med os i aeroplanet. Naturligvis er de leiet av +Schultz. Da det ikke lykkedes ham at faa „nøkkelen“, har han betalt +disse til at anfalde os, i haab om at de skulde finde noget som +kunde vise ham hvad han hadde feilet i.“</p> + +<p>„Ja, la os bare se at faa dem ut av aeroplanet,“ mente Dale ogsaa, +„saa vi kan komme avsted saa fort som mulig.“</p> + +<p>„Men de har ogsaa ødelagt en hel del nede i forkahytten, fortalte +Tony mig,“ sa Kerr.</p> + +<p>Dale saa forskrækket ut. „Undersøk dette øieblikkelig, Kerr, saa vil +Sir Ralph og jeg se til at faa kastet ut dette nye mandskapet vort.“</p> + +<p>Kerr nikket og skyndte sig avsted.</p> + +<p>Nu begyndte anføreren at røre paa sig. Sir Ralph kommanderte de andre +til at hjælpe ham, pekte betydningsfuldt paa sin revolver og viste mot +døren.</p> + +<p>Mere var ikke nødvendig. Støttende sin vaklende anfører gik de +straks, og skulde til at gaa ned ad stigen, da Tony husket de papirer +føreren hadde raspet med sig og puttet i lommen. Dale kaldte dem tilbake +og fik papirerne. Derpaa saa de dem langsomt forsvinde i retning ned mot +byen.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page124" id = +"page124">124</a></span> +<p>Imidlertid fik Dale heldt nogen draaper konjak i Longley, og løste +paa snippen, mens gutterne gned hans hænder og føtter. Der kom snart +litt farve i kinderne, og han begyndte at puste dypt og regelmæssig. Nu +aapnet han øinene og saa sig forvildet om<ins class = "correction" title += ". mangler">. </ins></p> + +<p>„Alt i orden nu,“ sa Dale, „lig bare rolig og prøv at sove +igjen.“</p> + +<p>Longley syntes at forstaa, og lukket straks øinene.</p> + +<p>Sir Ralph hadde forsøkt at lukke utgangsdøren, men patentlaasen var +brutt istykker, sa han.</p> + +<p>Dale mente det gik an, om det var hele skaden. Kerr kom tilbake og +saa lettet ut. De hadde nok gjort en hel del skade, men ikke mere end de +kunde utbedre paa en time eller to.</p> + +<p>Kerr fortalte dem saa om manden som hadde viftet til dem, og saa +indbildt Kerr at han hadde „et brev fra en ven“ som han skulde hente +nede i byen, om han vilde vente litt. Han hadde da ogsaa ventet, indtil +signalet fra aeroplanet hadde faat ham til at ile tilbake. Manden som +viftet, hadde altsaa gjort det for at holde ham væk fra aeroplanet.</p> + +<p>„Men hvem signaliserte saa?“ spurte Sir Ralph raskt. Tony blev rød; +og da Jack fortalte at det var Tony som hadde gjort det, fik han ros av +sin far. Likeledes Jack, som Tony fortalte hadde hængt sig fast i armen +paa den manden som vilde slaat Kerr.</p> + +<p>„Jeg tænker vi var kloke som tok Jack og Tony med os, jeg,“ sa +Dale.</p> + +<p>Sir Ralph sa at han virkelig var stolt av gutterne sine. Men — +der var altsaa farer. De fik nok se til at være forsigtigere.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page125" id = +"page125">125</a></span> +<p>Longley laa fremdeles i dyp søvn; men pulsen slog roligere, saa de +haabet det bare var et chok som snart vilde gaa over.</p> + +<p>De andre gav sig saa ifærd med at reparere styrehjulet, kompasset, +laasen, og hvad ellers banditterne hadde set sit snit til at faa +ødelagt. Litt over to timer gik med, saa var alt i orden igjen. Longley +sov fremdeles. De andre tok sig ogsaa en kort hvil, før de igjen fløi +videre.</p> + +<p>I journalen blev notert: Den anden flyvning begyndte kl. 6 em. 29de +juli.</p> + +<p>Snart forsvandt Murkat med sin takkede kystlinje. Under og foran dem +laa det Arabiske Hav.</p> + +<p>Aftensmaaltidet, som blev indtat efterat det var blit mørkt, var ikke +egentlig muntert. Alle tanker dreiet sig om Longley som laa der likedan +med lukkede øine.</p> + +<p>Men Dale forsikret at han vilde komme sig snart. Han hadde set et +lignende tilfælde med en flyver som hadde faat et voldsomt støt. Da det +jo ikke var tale om at faa Longleys hjælp til at styre, skulde de tre +andre dele nattevakterne mellem sig.</p> + +<p>Kl. 10, da Kerr og gutterne kom ind for at lægge sig, laa sjøen +speilblank under dem og glitret som sølv i maaneskinnet. Kerr gik bort +til Longley, som nu laa vaaken. Han grep Kerrs haand og spurte: „Er vi i +flugt?“</p> + +<p>„Ja, og alt er i orden.“</p> + +<p>„Men hvad —“</p> + +<p>„Ingen spørsmaal, kjære ven. Vent til imorgen!“ Og han fik Longley +til at drikke et litet glas melk med egg og konjak i.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page126" id = +"page126">126</a></span> +<p>Dermed la Longley sig lydig til at sove igjen, og i de følgende tre +timer fløi aeroplanet med en fart av 150 km. i timen med kursen mot +den indiske kyst i nærheten av Goa.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XIII" id = "chap_XIII"> +KAPITEL XIII.</a></span><br> +<span class = "title"> +150 km. i timen.</span></h3> + + +<p>Præcis kl. 1 var Kerr igjen i forkahytten efter sin tre timers +hvile.</p> + +<p>Havet laa der fremdeles under dem, koldt og uendelig øde. Sir Ralph +gik nu ind for at hvile, mens Kerr overtok hjulet, og Dale satte sig ned +ved motorerne.</p> + +<p>Ikke en lyd hørtes uten motorernes „drum-drum-drum“. Dale saa Kerr +sitte der og dreie hjulet efter kompasset, indtil han holdt paa at sovne +av. Han sprang op og begyndte at drøfte med Kerr spørsmaalet om en +luft-passager-rute mellem London og Paris. De tre timer gik igjen. Og +Sir Ralph overtok hjulet, mens Kerr igjen fik sine motorer at passe.</p> + +<p>Endnu var intet andet at se end himmel og hav, og aeroplanet fløi +videre i to timer. Litt før kl. 6 kaldte Sir Ralph Kerr over i +styrehuset.</p> + +<p>„Der har vi kysten,“ sa han rolig.</p> + +<p>Først ganske svakt, men snart med tydelige linjer kom landet +tilsyne.</p> + +<p>„Nu ser vi fjeldlinjen reise sig, en vældig graa mur litt inde i +landet,“ pekte Sir Ralph. „Det er de vestlige Ghatsbjerge.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page127" id = +"page127">127</a></span> +<p>Kort efter passerte de Goa, og ved frokosttid var de paa flugt +tversover Indien, en tur som ifølge deres beregninger skulde være +tilende ved middagstid.</p> + +<p>Longley var nu saa meget bedre, at Dale da han stod op kl. 7, kunde +fortælle ham de sidste begivenheter. Efter frokost blev patienten +hjulpet ind i salongen og lagt paa en av løibænkene. Han saa temmelig +blek og daarlig ut endnu. Men selv forsikret han at til middag skulde +han være frisk igjen.</p> + +<p>Nogen minutter før tolv kunde Dale, som da styrte, se den østlige +kystlinje; et kvarter senere blev motorerne stoppet efter næsten tyve +timers uavladelig arbeide, og aeroplanet landet i utkanten av Redas, den +kystby som Dale hadde telegrafert til om at faa fyldt +bensin-beholderne.</p> + +<p>Under det korte ophold der skrev Tony i sin reiseberetning blandt +andet følgende: „Dale gjorde en storartet landing midt paa en øde, +brændende het slette utenfor byen. Støvskyer blæste hele tiden over den. +Agenten som var bestilt til at forsyne os med bensin, gik paa utkik da +vi kom, og inden en halv time kom han med kanderne, kjørende i nogen +skranglete vogner. Sammen med ham kom en mængde baade indfødte og hvite +for at glane paa os.</p> + +<p>Alt gik i lynende fart, da vi ikke hadde et minut at tape, og i +mindre end en time fra det vi landet, hadde vi igjen startet.</p> + +<p>Dale spurte mange om de hadde set noget til det andet aeroplan. Men +alle sa nei.“</p> + +<p>Da selskapet sat ved lunchen, var Redas alt forsvundet, mens +aeroplanet var 9000 fot over den +<span class = "pagenum"><a name = "page128" id = +"page128">128</a></span> +Bengalske Bugt, og pekte med sin graa baug i retning mot øen Sukara i +det Indiske Hav, hvor de haabet at faa den næste „nøkkel“.</p> + +<p>Efter lunch vilde ogsaa Longley være i styrehuset, skjønt han endnu +saa blek og medtat ut.</p> + +<p>Dale studerte kartet og maalte avstanden til Sukara. Det var endnu +ca. 1500 km. igjen, en strækning som de mente at kunne klare inden +midnat.</p> + +<p>„Men hvordan skal vi kunne lande i mørke paa ukjendt grund, Dale?“ +spurte Sir Ralph.</p> + +<p>Flyveren svarte: „Vi faar bruke lyskasteren, og kredse om til vi +finder en aapen plads. Vi kan ikke tape alle de timerne til det blir +lyst.“</p> + +<p>Longley underrettet om at han, før de reiste, hadde søkt at faa +indhentet saa mange geografiske oplysninger som mulig om de steder hvor +de skulde lande. Og dette sted, Komataja, paa øen de nu reiste til, var +en liten landsby 4 à 5 km. ind i landet. Bak byen var fjelde, men han +antok at der mellem byen og havet maatte være opdyrket land, nok til at +lande paa.</p> + +<p>Det Indiske Hav laa hele tiden 10000 fot under dem og glitret koldt i +det tiltagende mørke. Et par ganger var der falsk alarm om at øen var +isigte, men litt over kl. 10½ ropte Jack, som holdt utkik i +taarnvinduet:</p> + +<p>„Jeg har staat her sikkert i fem minutter og stirret paa en liten +sort flek paa vandet ret foran os, og den har ikke forandret sig. Jeg +skal vedde hvad dere vil paa at det ikke er en sky. Se, far, se, nu blir +den mørkere og større!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page129" id = +"page129">129</a></span> +<p>Dale tok frem en natkikkert og stillet den omhyggelig. „Sandelig, +Jack er en veritabel Kolumbus,“ sa han og lo; „det er ganske rigtig +øen.“</p> + +<p>Om landingen paa Komataja har Tony i sin dagbok git en utførlig +beretning, hvorav vi tillater os at gjøre et passende utdrag. Den eneste +rettelse vi har tillatt os, er at vi har indskutt et og andet komma og +semikolon.</p> + +<p>„Idet vi kom nærmere, saa vi at øen var lang og smal, og at vi nærmet +os dens ene ende. Longley, som endnu saa temmelig sjaber ut, men selv +forsikret at han var all right, fortalte os at det lille sted Komataja +laa i den ene ende av øen ved foten av et bjerg, en 2-3 km. fra +stranden. Mens jeg endnu syntes vi var langt fra land, stoppet Dale +motorerne og forberedte sig til at lande. Saa viste han os sin elegante +„glideflugt“. Satte saa motorerne igang igjen og kredset rundt for at +finde et landingssted. Far styrte hele tiden lyskasteren. Det klare lys +faldt først paa toppene av vældige trær; saa der var ikke til at lande. +Far maatte kaste lyset længere ind paa øen, mens Dale styrte aeroplanet +langs stranden.</p> + +<p>Om et par minutter hadde lyskasteren fundet frem en samling smaa +firkanter. De lignet mest dominobrikker med sorte prikker; men vi kom +snart efter at det var en klynge enetages huser som laa i den ene ende +av en rydning i skogen. De sorte prikker var vinduer og dører.</p> + +<p>Dale dreiet hjulet rundt og satte kursen mot dem. Da vi kom nærmere, +saa vi at et stort stykke and var ryddet der, og at lave, hvite +træhuser, smaa +<span class = "pagenum"><a name = "page130" id = +"page130">130</a></span> +hytter og lange, skurlignende bygninger laa spredt omkring.</p> + +<p>Far og Dale var enige om at her maatte de lande. Vi gjorde en rask og +brat nedstigning, og dumpet temmelig haardt ned akkurat midt paa +rydningen.</p> + +<p>Hvad der nu hændte, lignet den fornøieligste scene paa et teater. Et +øieblik var alt stilt. Ikke en lyd, ikke en bevægelse. Men saa, likesaa +pludselig som paa scenen, begyndte hus og hytter at tømmes. Hvite og +indfødte om hinanden kom myldrende ind i straalen av vor lyskaster. De +fleste hvite hadde kastet frakker over sin natdragt og faat tøfler paa; +men de indfødte hadde ikke brydd sig med nogen slike formaliteter, de +løp omkring aldeles forstyrrede.</p> + +<p>Dale og far aapnet døren og ropte av alle kræfter: „Hermann!“</p> + +<p>Et øieblik efter trængte en mand sig frem, og kom hæseblæsende frem +til stigen. Det var en tyk, velstaaende tysker, og viste sig at være +netop vor mand, d.v.s. han som hadde „nøkkelen“.</p> + +<p>„Næsten unaturlig heldig og letvint,“ bemerket Kerr. „Kan ikke tro +det er sundt at faa noget i den grad givendes!“</p> + +<p>Men den tykke tyskeren begyndte, saa snart han hadde faat pusten +igjen, at røke gemytlig paa en av fars store cigarer, og gav os med én +gang, from som et lam, „nøkkelen“, efter at vi naturligvis først hadde +vist ham ringen og latt ham skru platen av.</p> + +<p>Heller ikke dette ord var meget oplysende. Det lød: „Agt.“ „Ikke +stort at reise mange tusen km. for,“ sa Dale tørt.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page131" id = +"page131">131</a></span> +<p>Men far sier vi faar vente til vi faar alle fire ordene, saa forstaar +vi vel litt mere.</p> + +<p>Kerr kunde forresten heller ikke la være at holde moro med de to +ordene vi hadde faat. „Giv agt — paa Schultz, blir det vel,“ sa +han saa pudsig at vi alle maatte le.</p> + +<p>Men vi blev snart optat med alvorligere ting. Tyskeren fortalte at +det andet aeroplan hadde landet der forrige dag om morgenen. Schultz +hadde brisket sig paa alle maater, men til ingen nytte. Ringen hadde for +anden gang svigtet ham, og han hadde ikke været istand til at faa +„nøkkelen“, hvor meget han baade lokket og truet.</p> + +<p>„Han var mægtig sint,“ sa Hermann og smilte ved erindringen om hans +utseende.</p> + +<p>Schultz hadde altsaa øieblikkelig sat avsted i sin flyvemaskine +igjen. De andre mente vi maatte sætte efter ham straks; men far foreslog +at vi først skulde ta os en god søvn, og saa diskutere vore videre +planer imorgen, naar vi igjen var i flugt.</p> + +<p>Forslaget var for fristende for os alle. Vi var dygtig trætte; Jack +ogsaa, om end ingen ting i verden skulde faat ham til at være ved +det.</p> + +<p>Tyskeren Hermann fik nok en cigar og tok saa umaadelig høflig avsked +med os.</p> + +<p>Én maatte naturligvis holde nattevakt — vi tænkte paa vore +erfaringer fra Murkat. Dale tilbød sig at ta den første. De andre skulde +løse av. Longley vilde ogsaa, men blev enstemmig forbudt det.</p> + +<p>Og dermed godnat!“ ender Tony sin beretning.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page132" id = +"page132">132</a></span> +<p>Kl. 6 næste morgen, efterat tyskeren hadde været der igjen for at si +farvel, og rimeligvis for at bli budt endda en av Sir Ralphs cigarer, +hævet aeroplanet sig igjen og begyndte sin 9000 km.s flyvning til +Rigiøerne i det sydlige Stillehav, hvor den tredje „nøkkel“ var at faa. +Ruten lød paa: tvers over Malacca-strædet, over halvøen Malaga, og saa +tvers over det sydlige Kinesiske Hav.</p> + +<p>Efter frokost holdt Sir Ralph krigsraad i forkahytten. Han fremholdt, +at da Schultz jo nu maatte ha forstaat at han ingen chance hadde til at +faa „nøklerne“, maatte de se at sætte sig i hans sted og finde ut hvad +han nu agtet at foreta sig.</p> + +<p>Longley, som nu var omtrent sig selv igjen, erklærte at hvis han var +Schultz, vilde han vente til de andre hadde faat „nøklerne“ og fundet +skatten, og saa søke at røve den fra dem.</p> + +<p>„Ganske rigtig. Netop det tænker jeg de kjeltringerne vil gjøre,“ var +Sir Ralph enig i.</p> + +<p>„Vi maa derfor betale med samme mynt,“ sa Dale. „Jeg vet ikke hvordan +de er utstyrt med hensyn til vaaben, men jeg er ialfald sikker paa at de +ikke har en bedre kanon end vor.“</p> + +<p>Tre utdrag av journalen vil vise aeroplanets reise de næste tyve +timer.</p> + +<p>„I mørkningen 31te juli — passerer Borneo.“</p> + +<p>„Kl. 8 efterm. 1ste august — kysten av Ny-Guinea i sigte.“</p> + +<p>Efter frokost stod gutterne sammen med sin far og saa ut paa de +vilde, øde og ubebodde trakter under dem. „Her er endnu uopdagede +regioner,“ +<span class = "pagenum"><a name = "page133" id = +"page133">133</a></span> +forklarte Sir Ralph. „Nogen av indbyggerne her er berygtede +menneskeætere.“</p> + +<p>„Faar haabe ikke Kerr stopper motorerne sine netop her, da,“ sa Jack +tørt.</p> + +<p>Efter lunch stod Sir Ralph igjen i taarnvinduet med sin kikkert.</p> + +<p>Han hadde en tid holdt øie med en høide som han nu tydelig +kunde se.</p> + +<p>Han vendte sig braat: „Dale, kom hit litt, er De snild.“</p> + +<p>Sir Ralph gav ham kikkerten.</p> + +<p>„Se paa den høiden. Der er en rydning under den. Ser De noget +der?“</p> + +<p>Dale stillet kikkerten og sa om et øieblik rolig: „Der ligger et +aeroplan og hviler paa den rydningen. Jeg ser det tydelig.“</p> + +<p>„Se igjen!“ foreslog Sir Ralph.</p> + +<p>Dale tok kikkerten: „Et monoplan! av graat metal. Rørformet gondol. +Og — ved Jupiter! kuppelformet styretaarn!“</p> + +<p>„Netop, ja. Maken til vort, ikke sandt?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„De tror —?“</p> + +<p>Sir Ralph smilte.</p> + +<p>„Jeg tror, min kjære Dale, at vi vil finde vor ven Schultz der nede +paa den rydningen.“</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page134" id = +"page134">134</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XIV" id = "chap_XIV"> +KAPITEL XIV.</a></span><br> +<span class = "title"> +Kampen i skogrydningen.</span></h3> + + +<p>Dale tok igjen kikkerten og saa nøie paa monoplanet.</p> + +<p>„Det ser ikke ut til at ha tat skade paa noget vis. Baade +bæreflaterne og skroget ser i hvert fald ut til at være i orden. Det maa +være en motorskade de er gaat ned for at reparere.“</p> + +<p>Sir Ralph vilde svare, men blev avbrutt av Longley, som spurte hvad i +alverden de stod og stirret saa intenst paa.</p> + +<p>Sir Ralph vendte sig smilende: „Kom selv og se.“ Tilføiet saa til +Dale: „Mon vi ikke burde styre litt nærmere?“</p> + +<p>Dale var enig; og da han hadde tat Longleys plads ved hjulet, svinget +han aeroplanet i retning mot høiden over rydningen.</p> + +<p>Longley stod imidlertid aldeles fordypet og stirret gjennem kikkerten +paa det fremmede aeroplan. Det gik et par minutter før han uttalte sig. +Saa kom det, vel overveiet og sikkert: „Det der aeroplan er bygget efter +vore tegninger. Kan ikke være noget andet. De har øiensynlig valgt den +rydningen som et heldig landingssted, hvor de kunde faa reparert +skaden.“</p> + +<p>Gutterne, som hadde faat høre den store nyhet, forlangte at faa se i +kikkerten, de ogsaa.</p> + +<p>Dale styrte ret mot høiden, som var et godt landemerke; og de nærmet +sig hurtig stedet.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page135" id = +"page135">135</a></span> +<p>Jack, som stod med kikkerten, mens Tony utaalmodig ventet paa sin tur +til at faa se, satte i et forbauset utrop, og vendte sig raskt mot de +andre: „Der kommer en mængde smaa røksøiler ut fra aeroplanet. Sandelig +tror jeg ikke de skyter!“ ropte han ophidset. „Se far, se du!“</p> + +<p>„Din lille sensationsmaker!“ sa Sir Ralph leende, men tok allikevel +kikkerten.</p> + +<p>Monoplanet var nu blit synlig ogsaa uten kikkert; men nogen detaljer +kunde de endnu ikke se med blotte øine.</p> + +<p>Bare Jack, som saa ualmindelig skarpt, utbrøt igjen, endda mer +ophidset: „Jeg ser røkskyer nu, uten kikkert ogsaa. Jo, jeg gjør! Kan +ikke du, Tony? eller Longley?“</p> + +<p>Begge forsikret nei; men nu sa Sir Ralph bestemt: „Jack har allikevel +ret. Det ser ut som om de skyter fra en platform bak styretaarnet.“</p> + +<p>„Naturligvis maken til vort taarn,“ sa Longley. „Men hvad gjælder +det, Sir Ralph? Kan De se hvad de skyter paa?“</p> + +<p>„Ikke nu ialfald kan jeg se det. Jeg kan ikke se nogen paa rydningen. +Men om et minut eller to maa vi være nær nok til at kunne overse +alt.“</p> + +<p>„Sæt litt mere fart paa, Dale!“ ropte Longley.</p> + +<p>„Har saa gjort,“ var svaret.</p> + +<p>„Nu kan jeg ogsaa se røkskyerne,“ ropte Tony. „Der kom tre like efter +hinanden.“</p> + +<p>Longley hadde ogsaa set disse. Aeroplanet styrtet nu avsted med saa +stor fart at de snart tydelig kunde iagtta den scene de saa ivrig hadde +speidet efter.</p> + +<p>Rydningen i skogen var langagtig, og kunde vel +<span class = "pagenum"><a name = "page136" id = +"page136">136</a></span> +være 2 à 300 meter paa det bredeste. Den laa som en oase i en uhyre +strækning av tætpakket skog, like ved foten av et brat berg, hvis top +var næsten flat. Monoplanet, som de nu tydelig kunde se ligge der med +vidtutspredte vinger og tilspidset skrog, var kommet ned omtrent i +midten av rydningen. Og hvert minut saa de nu tydelig uten kikkert at +røksøiler steg op fra et punkt øverst paa skroget, like bak taarnet.</p> + +<p>„Men hvad er det de skyter efter?“ spurte Longley igjen. „Der er jo +ingenting at se i nærheten av dem nu heller.“</p> + +<p>„Gi mig kikkerten, Tony,“ sa Sir Ralph og begyndte at se gjennem den, +holdende den saa støtt som den sterke fart tillot. Men førend han kunde +faa sagt hvad han saa, ropte Jack igjen: „Jeg spør, far, hvad er de +mørke flekkerne i kanten av rydningen for noget? De var ikke der for et +øieblik siden.“</p> + +<p>„Du har ret, det var de ikke,“ svarte Sir Ralph. „Men nu er mysteriet +opklaret, Longley. Den flyvemaskinen blir angrepet av de indfødte. De +har nu samlet sig ytterst i rydningen for at styrte mot dem, tænker jeg. +Og de paa monoplanet søker at holde dem tilbake ved sine geværskud.“</p> + +<p>„Det vil de ikke længe være istand til, det jeg tror,“ sa Longley +rolig. „En hel horde av de indfødte er der jo alt, og jeg tænker der +snart kommer flere rundt omkring fra. Jeg indser ikke hvorledes de +skulde kunne motstaa et slikt stormangrep. I ethvert fald misunder +jeg dem ikke stillingen.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page137" id = +"page137">137</a></span> +<p>„Mon de har en maskin-kanon? Kan dere si mig det?“ ropte Dale fra +styrehjulet. Han hadde opfattet saa meget av samtalen at han var +med.</p> + +<p>„Endnu er det ialfald bare geværild,“ svarte Sir Ralph. „Jeg ser ikke +noget tegn til en kanon paa aeroplanet.“</p> + +<p>Dale mente at om de hadde nogen, vilde de nok bruke den. Og hvis de +ikke hadde, saa trodde han ikke at de vilde være istand til at holde de +vilde borte med en to-tre rifler.</p> + +<p>De var nu kommet saa nær at de alle tydelig saa hvad der gik for sig. +De paa det strandede monoplan dukket sig ned paa platformen bak +styretaarnet og fyrte gjentagne ganger mot de indfødte, som nu +øiensynlig planla en øieblikkelig storm mot flyvemaskinen. De stod nu +opstillet baade foran og paa siden av den.</p> + +<p>„Hvad nu, far?“ spurte Jack. „Har du tænkt at hjælpe dem?“</p> + +<p>Sir Ralph saa med et ironisk smil paa Dale og Longley før han svarte. +„Sandelig, Jack, du faar vente og se. Vi maa komme litt nærmere før vi +kan overse alt og faa bestemt os. Det er en noksaa eiendommelig +situation pludselig at være kommet op i for os.“</p> + +<p>Pludselig ropte Tony: „De begynder at komme frem fra skogen. Se, +fort! Det maa være mange hundrede av dem. Se, nu løper de alle!“</p> + +<p>De andre vendte sig mot vinduet.</p> + +<p>„Et stormangrep, akkurat som jeg tænkte det, ja,“ sa Sir Ralph. „Men +vil de kunne stanse dem med de geværene, det er spørsmaalet?“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page138" id = +"page138">138</a></span> +<p>Sterkt foroverbøiet kom de indfødte fremover. Set ovenfra saa det ut +som bitte smaa brune maur kom krypende frem fra trærne. I tre +forskjellige flokker sprang de frem over rydningen, de første 50 meter +eller saa uten nølen eller stans, men da der saa kom smaa ondskapsfulde +røksøiler fra monoplanet, stanset her og der en av de smaa springende +tingester og blev staaende ubevægelige, mens de fleste lot sig rive med +av den bølgende angrepsmasse som fløi mot flyvemaskinen.</p> + +<p>„De bruker sine vaaben godt og vel beregnet,“ maatte Sir Ralph +indrømme.</p> + +<p>Jo nærmere de indfødte kom aeroplanet, desto voldsommere blev ilden +fra platformen. En stadig økende masse av faldne hindret fremrykningen, +og man kunde se de forreste begynde at sagtne løpet.</p> + +<p>„De vil faa stanset dem denne gang. De vilde liker ikke den +geværilden,“ sa Sir Ralph.</p> + +<p>Ikke før var det sagt, før den fremrykkende linje blev brutt, og de +indfødte styrtet hodekulds tilbake til skogranden, forfulgt av de +dræpende kuler fra monoplanet.</p> + +<p>Men dette var bare en frist, forstod de. Sir Ralph mente at ved næste +angrep vilde der komme mange flere, og da vilde ikke nogen slags +geværild kunne stanse dem.</p> + +<p>„Nu er tiden kommet for os til at blande os i det, ikke sandt, Sir +Ralph, siden vi ser den vanskelighet de er kommet op i?“ ropte Dale fra +styrehuset. Han hadde stanset farten merkbart, og de bevæget sig nu +nedover mot rydningen.</p> + +<p>„Jeg er glad ved at høre Dem si dette,“ svarte +<span class = "pagenum"><a name = "page139" id = +"page139">139</a></span> +Sir Ralph. „Selv om de dernede er Schultz og hans kompani — og det +tror jeg ikke det er nogen tvil om — saa kan vi ikke la disse +vilde massakrere dem uten at løfte en haand for at hjælpe dem. Det er +utelukket.“</p> + +<p>„Det er jeg ogsaa enig i,“ sa Longley, „endda jeg tviler paa om +Schultz, hvis han var i vort sted, vilde ha set noget av alt dette der +nede, men bare fløiet videre.“</p> + +<p>„Det tror jeg gjerne han hadde gjort,“ sa Sir Ralph, „men det kan jo +ikke ændre noget i vor handlemaate. Vi faar se at bære os ad som +mennesker.“</p> + +<p>„Det er min mening ogsaa,“ sa Dale alvorlig. Derpaa vendte han sig +smilende til Longley: „Dette vil altsaa si at du blir nødt til at faa op +den ertekanonen din bak i aeroplanet, og det litt rapt, og saa vise os +om du er en virkelig skytter eller en ret og slet dilettant.“</p> + +<p>„Godt,“ sa Longley smilende igjen. „Er der saa nogen frivillige som +vil hjælpe mig med at faa kanonen op?“</p> + +<p>„Jeg!“ ropte Jack straalende av iver.</p> + +<p>„Jeg ogsaa — aa la mig faa lov!“ bad Tony.</p> + +<p>Sir Ralph vilde protestere, men Longley sa han vilde staa inde for at +ingen av de to smaa blodtørstige slyngler skulde komme til skade. „De +kan ogsaa være til nytte for mig ved at hente ammunition fra +oplagsrummet.“</p> + +<p>„Bravo, Longley!“ ropte Jack henrykt.</p> + +<p>„Vil saa De ta kommandoen, Sir Ralph?“ spurte Dale. „Jeg er styrmand, +og Longley manøvrerer +<span class = "pagenum"><a name = "page140" id = +"page140">140</a></span> +kanonen; men vi maa ha en til at dirigere det hele.“</p> + +<p>„Men hvorfor skal jeg?“ Sir Ralph vilde protestere.</p> + +<p>„Jo, fordi De forleden nat fortalte mig, da vi hadde vakt sammen, at +De har været med i flere sammenstøt med de vilde. Saa denne jobben maa +bli Deres,“ forsikret Dale.</p> + +<p>Sir Ralph lo, men maatte gi sig, og begyndte øieblikkelig at gi nogen +ordrer, mens Longley og gutterne skyndte sig til kanonrummet bak +salongen. Der begyndte de straks at operere med en stang og fik skjøvet +til side en lem i taket, hvorigjennem kanonen skulde heises op. +Imidlertid var Jack instruert til at dreie et hjul som fik baade kanonen +og platformen til at hæve sig langsomt op fra gulvet. Mens disse to var +optat med dette, blev Tony sendt ind i oplagsrummet for at finde kassen +med de smaa eksploderende bomber.</p> + +<p>Sir Ralph stod ved taarnvinduet og saa ut. „Hvor høit er vi nu, +Dale?“</p> + +<p>„Tusen fot. Vi har dalet de sidste fem minutter.“</p> + +<p>„La os gli ned til omtrent hundrede fot,“ befalte Sir Ralph. „Sæt saa +motoren igang igjen, og hold os langsomt svævende. Min plan er at vi +skal kredse om rydningen saa langsomt som mulig for at kunne gjøre god +bruk av kanonen, om det behøves.“</p> + +<p>„Godt,“ svarte Dale og ringte for at faa motorerne stoppet. Ordren +blev øieblikkelig lystret av Kerr, som forresten svævet i den sorteste +uvidenhet om hvad der gik for sig. Han hadde bare hørt en tilfældig +bemerkning nu og da, og faat en forklaring i +<span class = "pagenum"><a name = "page141" id = +"page141">141</a></span> +farten av Longley om hvorfor han begav sig til kanonrummet.</p> + +<p>I samme nu motorerne stoppet, stupte aeroplanet saa brat ned, at Sir +Ralph maatte gripe fat i messing­rækverket rundt taarnvinduet for ikke at +tape balansen.</p> + +<p>Stille og støtt gled aeroplanet nedover. Dale stod med haanden paa +rattet, færdig til at stanse nedstigningen i samme øieblik de naadde den +høide Sir Ralph hadde bestemt.</p> + +<p>Rydningen saa ut som et ovalt grønt teppe, nydelig bredt ut mellem de +omstaaende trær. Den var nu ret under, og syntes at løftes hurtig op mot +dem.</p> + +<p>Sir Ralph ropte pludselig: „Nu har mændene paa monoplanet set os! Det +ser jeg paa deres bevægelser. Men jeg tror ikke de vilde har faat øie +paa os. De maa være altfor optat av sin nye angrepsplan til at ha faat +tid til at se op.“</p> + +<p>„Fem hundrede fot,“ meldte Dale. „Nu stanser jeg.“</p> + +<p>„Godt,“ svarte Sir Ralph, ropte saa raskt: „Jeg hadde altsaa ret. De +vilde tænker virkelig paa et angrep. De danner linje i ly av trærne. Vi +maa se at faa spændt benene unda dem nu, ellers kommer de myldrende ind +i flyvemaskinen om et minut eller to. Gaa ned til to hundrede fot, Dale, +saa nær jorden som De kan, uten at røre trærne.“</p> + +<p>„Nu er vi der,“ lød det straks efter. „Jeg stanser glidningen og +krydser saa lavt jeg kan over rydningen.“</p> + +<p>„Det er godt. Og saa var det kanonen da.“</p> + +<p>Han gik over til talerøret, som stod i forbindelse med kanonrummet. +Han blæste ned i det, lyttet et øieblik, nikket saa og talte hurtig ned +i røret: „Ja, +<span class = "pagenum"><a name = "page142" id = +"page142">142</a></span> +jeg hørte godt. Kanonen er alt oppe og ladd. Var det ikke saa? Udmerket! +Men hør nu, Longley. Dale styrer ret op over rydningen og flyver saa +lavt som mulig. Hvis dette pakket har begyndt at styrte frem idet vi +passerer dem, saa gi dem en bombe saa fort De kan, først den ene +flokken, og saa den anden. Eftersom jeg kan se, vil de denne gang styrte +frem i to partier, et fra hver side. Og naturligvis maa De gi dem en +dosis til, om det er nødvendig. Saa vil vi gjøre helt om, og gi dem +samme behandling fra den anden kant, hvis det behøves. Vil De være saa +venlig at gjenta dette? Godt!“</p> + +<p>Sir Ralph hængte røret paa sin plads. Telegrafklokken ringte, og +motorerne blev sat igang. I det samme ropte Dale:</p> + +<p>„Der er de ute, Sir Ralph! I hundredevis! De løper som bare pokker! +Og ved Jupiter! der skyter de fra monoplanet ogsaa!“</p> + +<p>Sir Ralph sprang til vinduet. De var nu bare 150 fot over jorden, og +skulde netop flyve tvers over rydningen i den ene ende av den. Midt paa +den aapne plads, og med agterenden mot dem, stod det strandede monoplan. +Paa platformen bak styretaarnet laa et halvt dusin mænd, tre paa hver +side, med geværerne støttet mot rækverket.</p> + +<p>Magre og kobberfarvede, slanke og rapfotede, med foroverbøide hoder, +fór de indfødte over sletten. I haanden hadde de kortskaftede spyd. +Hvert øieblik tumlet en overende med krampagtige armbevægelser, og laa +der som en skutt hare, mens deres kamerater hensynsløst stormet videre. +De var nu kommet over +<span class = "pagenum"><a name = "page143" id = +"page143">143</a></span> +sin rædsel for geværkulerne, og fuldstændig likeglade med livet løp de +med brændende øine, bare optat av at naa sit maal.</p> + +<p>„De fyrene paa monoplanet kunde likesaa godt bruke korkepistoler, saa +haabløst er det for dem at faa stanset det angrepet med de vaaben de +har,“ erklærte Sir Ralph. „Men hvor er nu vor skytter? Skulde det ikke +nu være hans tur til at optræde, Dale? Jeg vil spørre ham i +talerøret.“</p> + +<p>De var nu bare 100 fot oppe, og fløi like over krigsscenen, idet Sir +Ralph forlot vinduet og grep talerøret. Men i det samme lød der et +smeld.</p> + +<p>„Ved Jupiter! Se paa det, Sir Ralph!“ ropte Dale fra styrehuset. Sir +Ralph slængte røret fra sig, sprang tilbake til vinduet og saa straks et +gapende hul i de vildes tætpakkede rækker til venstre. Og indhyllet i +blaa røk laa over et dusin skikkelser ubevægelige i en halvcirkel.</p> + +<p>Forfærdet over dette uventede myrderi, sagtnet de andre farten litt. +Idet de saa op, fik de saa endelig øie paa det graa uhyre i luften som +hadde sendt denne dødbringende tordenkile ned blandt dem. De som ledet +angrepet, stirret forfærdet op i luften og sprang ganske langsomt, +stanset derpaa raadvilde, mens de bakenfor i ren panik klumpet sig +sammen.</p> + +<p>Førend de fik tid til at komme sig igjen, lot kanonen paany høre fra +sig, skarpt og ubarmhjertig. Longley hadde svinget den om til den anden +side for at naa de indfødte som styrtet fremover til høire.</p> + +<p>Bomben, som var liten, men av stor kraft, kom ikke med fuldt saa stor +præcision som den første. +<span class = "pagenum"><a name = "page144" id = +"page144">144</a></span> +Istedenfor at falde ned i den forreste linje av de fremstormende, som +Longley hadde ment, traf den jorden og eksploderte en meter eller saa +foran dem.</p> + +<p>Men virkningen var likesaa ødelæggende som om den var faldt ned +mellem dem. Ikke mer end et halvt dusin faldt denne gang, men +eksplosionen like foran dem, og jorden som sprutet tilveirs, forfærdet +de indfødte i høieste grad. Ogsaa disse stanset like saa raadvilde som +de første, og stirret i undrende rædsel op mot den gaadefulde angriper +der oppe.</p> + +<p>Mens flyvemaskinen svævet majestætisk mellem de to flokker av +krypende vilde, ropte Sir Ralph over til Dale: „Sving nu, saa fort De +kan. Det pakket der nede vil nu overveie situationen. Det <i>kan</i> +hænde at de har nok med denne ene dosis, og flygter. Men jeg tror heller +de tar sig sammen om et øieblik og vil risikere nok et angrep. Altsaa +maa vi komme ret over sletten en gang til, og pepre dem paany hvis det +behøves. Longley gjør god nytte ved den kanonen, Dale, ikke sandt?“</p> + +<p>„Han er en fuldstændig virtuos til at bruke den,“ svarte Dale og +smilte. Derpaa adlød han Sir Ralphs ordre, og styrte som han hadde +sagt.</p> + +<p>Imidlertid snakket Sir Ralph med Longley i talerøret: „Sandelig, nu +skulde nogen av vore torpedobaatfolk ha set os! De vilde ha drømt om +luftkrig inat og vaaknet op dyvaate av sved! Ja — all right; Dale +flyver over dem igjen, og hvis vore svarte venner dernede skulde trænge +litt mere av samme slags, vil De saa gi dem en omgang til? Godt!“</p> + +<p>Sir Ralph gik tilbake til sit vindu, og saa nu at de ordnet sig til +at gaa ret over sletten. Han +<span class = "pagenum"><a name = "page145" id = +"page145">145</a></span> +saa at mange av dem endnu var ubestemte og like saa nær paa at ta +flugten. Men han saa ogsaa at et halvt dusin kraftige, brune karer med +vilde bevægelser og løftede spyd fór om mellem de vaklende og øiensynlig +ophidset dem til fortsat kamp.</p> + +<p>„Formodentlig anførere, eller kanske shamaner,“ forklarte Sir Ralph +raskt. „De prøver sikkert at stive dem op til at ta imot mere pludselig +død fra det høie.“</p> + +<p>„De faar dem nok til,“ ropte Dale. „Se, nu sætter de sig alt i +bevægelse.“</p> + +<p>Og det var virkelig saa. Langsomt i begyndelsen, og med skulende blik +op mot fienden i luften som begyndte at nærme sig dem igjen. Men snart +fik de sit mod igjen og satte avsted i fuldt løp.</p> + +<p>Den anden flok, som imidlertid hadde lusket om paa den anden side av +monoplanet, blev nu som hypnotisert av de andres heltemodige eksempel, +og styrtet pludselig frem i rasende fart, de ogsaa.</p> + +<p>Den sprutende ild fra monoplanet syntes nu næsten at være dem aldeles +likegyldig, uagtet den ene efter den anden av dem sprat op for at falde +livløs om.</p> + +<p>„Godt gjort! De fyrene er av rette sorten!“ sa Sir Ralph +beundrende.</p> + +<p>„Ja — har aldrig set maken, ved Jupiter!“ forsikret Dale.</p> + +<p>Men nu kom deres kanon igjen med sin myndige, skarpe tale for tredje +gang.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page146" id = +"page146">146</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XV" id = "chap_XV"> +KAPITEL XV.</a></span><br> +<span class = "title"> +De indfødte blir slaat tilbake.</span></h3> + + +<p>Aeroplanet var nu like ved og omtrent i samme høide som de indfødtes +baktrop. Men istedenfor at styre like over dem, svinget Dale litt til +høire, forat Longley skulde faa bedre oversigt og la sin bombe falde der +hvor den vilde gjøre mest ødelæggelse, d.v.s. midt i de forreste +rækker.</p> + +<p>Akkurat der faldt ogsaa bomben. Og idet den eksploderte i et eneste +virvar av røk og støv og vaklende brune skikkelser, fór den dræpende +frem gjennem de tre, fire forreste rækker.</p> + +<p>Virkningen var forbløffende. Tolv, fjorten mand blev grusomt rammet +og slynget væk. Men rækkerne fyldtes øieblikkelig. Ingen pause, ingen +nølen. Raseriet drev dem bare videre frem.</p> + +<p>„Ved Jupiter, Sir Ralph!“ ropte Dale. „Denne gang gir de sig +ikke.“</p> + +<p>Sir Ralph nikket rolig og vilde svare, da der igjen kom et smeld fra +deres kanon. Denne gang hadde Longley rettet skuddet mot den anden flok, +som angrep fra den motsatte side av det strandede monoplan. Ogsaa denne +gang blev der et gapende hul i rækkerne. Men ogsaa her blev hullet +øieblikkelig fyldt av nye, som rasende kastet sig ind i kampen.</p> + +<p>Men nu var aeroplanets stilling blit mindre heldig. Sir Ralph blev +straks opmerksom paa det og kommanderte høit og klart: „Sving +aeroplanet, Dale, saa +<span class = "pagenum"><a name = "page147" id = +"page147">147</a></span> +fort som mulig! Vi maa bakenfor flyvemaskinen dernede, forat Longley kan +faa sendt dem det avgjørende skud. Men fort!“</p> + +<p>Og med slik pludselig heftighet blev de svinget rundt, at Sir Ralph +maatte gripe i vindusrækverket for ikke at bli kastet overende. +I det samme saa han den lange, graa vinge tilhøire for taarnet bøie +opover indtil den stod næsten ret op og ned i luften, paa samme tid som +den venstre vinge bøides saa dypt ned at den næsten slæpte langs +jorden.</p> + +<p>I denne stilling svinget aeroplanet rundt. Det saa vitterlig ut som +om det stod og dreiet rundt paa den ene vingespids. Gulvet i styrehuset +stod paa ende, som om det pludselig vilde agere væg.</p> + +<p>Den mesterlige manøvre hvirvlet dem op i midten av rydningen. Og her +saa de snart at det strandede aeroplans stilling var blit kritisk. Begge +flokker var nu naadd frem til det. De yret omkring det, og de indfødte +slynget sine korte kastespyd efter de mænd som dukket sig ned paa +platformen over dem, mens nogen prøvde paa at klatre opover skroget.</p> + +<p>Men disse bestræbelser blev der foreløbig sat en stopper for. Stigen +var naturligvis heist op, og de forsøkte forgjæves at faa tak i noget at +klatre efter.</p> + +<p>En del av dem styrtet saa til agterenden; den laa litt lavere. Og her +lykkedes det virkelig nogen at faa kravlet sig op paa skroget; men idet +de reiste sig, gled de paa de glatte metalplater og nedover mot +platformen. De som stod der og saa den nye, overhængende fare, brukte +sine automatiske pistoler med beundrings­værdig dygtighet. En av dem laa +<span class = "pagenum"><a name = "page148" id = +"page148">148</a></span> +jamrende med et spyd gjennem benet; men de andre aapnet en ødelæggende +ild mot de vilde, som kom kravlende og glidende imot dem.</p> + +<p>Tumlende bakover og til siden gled en 10-12 stykker av dem hylende og +jamrende hjælpeløst ned paa jorden.</p> + +<p>I denne kritiske situation, da virkelig de paa platformen var i stor +fare, var det at Longleys kanon igjen tok tilorde. To ganger, like efter +hinanden, lød et skud. De indfødte, som igjen fik føle deres ødelæggende +virkning, begyndte at vike. Og efterat endnu fire bomber var eksplodert +mellem dem, begyndte de at ta flugten. Først bare en del, mens andre +fremdeles kjæmpet med fortvilelsens mod.</p> + +<p>Under dette, og mens der endnu var nogen nølende tilbake, kom nok en +velrettet bombe. Dette blev avgjørende. I den skrækkeligste +forvirring fór resten ind i skogen og søkte ly bak trærne.</p> + +<p>Sir Ralph saa smilende paa Dale: „Det der var en ordentlig tørn.“</p> + +<p>Der blev saa holdt krigsraad om hvad der videre var at gjøre. De +hadde gjort sin pligt ved at hjælpe mandskapet paa den anden +flyvemaskine mot de indfødte. Skulde de saa flyve direkte videre? Eller +skulde de lande paa rydningen et øieblik, de ogsaa, for at faa en +hyggelig passiar med skurken Schultz?</p> + +<p>Det var Sir Ralph som hadde fremsat disse spørsmaal.</p> + +<p>Dale lo og svarte: „Personlig vilde det være mig en utsøkt nydelse at +høre Dem si vor ven Schultz nogen rigtig drøie sandheter, Sir +Ralph!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page149" id = +"page149">149</a></span> +<p>Sir Ralph tilstod at det ogsaa var fristende for ham. „Vi maatte da +naturligvis tydelig la ham forstaa, at om han ikke holder sig væk fra os +herefter, vil der ikke bli vist ham nogenslags barmhjertighet. Han +skjønner vel bedre hvad det vil si nu, som han har set nogen av Longleys +meritter med kanonen. Ja — saa sandelig vil jeg benytte +anledningen til at snakke med den slyngel!“</p> + +<p>„Godt,“ sa Dale, „saa lander vi her saa nær de andre som mulig. Men +vi holder motorerne gaaende, saa vi kan stikke av igjen saasnart De har +skjeldt skurken ut.“</p> + +<p>Mens Dale manøvrerte nedover, gik Sir Ralph over til Longley og +gutterne.</p> + +<p>Baade Jack og Tony var alvorlige og forfærdede over det skuespil de +hadde været vidne til. „Far — hvor mange av de indfødte har vi +dræpt?“ spurte Jack.</p> + +<p>„Aa, en hel del, er jeg bange,“ svarte han alvorlig. „Men vi var jo +nødt til at hjælpe de hvite, og vi kunde ikke tillate at de blev +overvundet og pint av disse vilde menneskene.“</p> + +<p>Gutterne var fremdeles stille. Men efterat Sir Ralph hadde +komplimentert Longley for hans udmerkede arbeide, begyndte han at +fortælle om deres sidste plan, at lande en stund her for at snakke med +dem paa det andet aeroplan.</p> + +<p>„Naar saa er, faar jeg nok bli staaende her ved kanonen,“ erklærte +Longley bestemt. „Ikke tør jeg tro de kjeltringerne et minut, ikke +engang like efter at vi har reddet dem fra at bli massakrert av de +vilde. Svindlere av Schultz's type <i>kan</i> simpelthen ikke gjøre +andet end skurkestreker.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page150" id = +"page150">150</a></span> +<p>Sir Ralph nikket alvorlig: „Jeg er enig med Dem, Longley. Jeg vil +bare kortest mulig forklare dem, at det blir værst for dem selv, om de +nu ikke holder sig væk fra os. Dale og jeg vit føre forhandlingen fra +platformen. De holder Dem skjult her med gutterne. Det er jo ikke +nødvendig at de faar vite derover akkurat hvor mange vi er her +ombord.</p> + +<p>Hvad et pludselig forræderi angaar, saa indestaar jeg for at jeg skal +kunne beskytte baade mig selv og Dale mot det.“</p> + +<p>„Hvad mener du med det, far?“ spurte Jack.</p> + +<p>„Bry dig ikke med det, lille hr. nysgjerrigper,“ svarte han smilende. +„Bli du bare her og hjælp Longley.“</p> + +<p>Dermed gik Sir Ralph. Men førend han gik ned paa platformen, gik han +indom oplagsrummet.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XVI" id = "chap_XVI"> +KAPITEL XVI.</a></span><br> +<span class = "title"> +Forræderi.</span></h3> + + +<p>Imidlertid hadde aeroplanet gjort en elegant halvcirkel, og med +baugen nedover gled den sagtelig mot rydningen.</p> + +<p>De paa den anden flyvemaskine hadde nu faat sin saarede kamerat med +ned, og et par stod paa platformen og stirret paa det dalende aeroplan. +De indfødte var ikke at se mere noget sted; de var som sunket i jorden. +Bare de lemlæstede brune skikkelser som laa strødd utover sletten, +mindet uhyggelig om det blodige skuespil.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page151" id = +"page151">151</a></span> +<p>I en jevn glidning førte Dale aeroplanet mot jorden, og et minut +eller saa før det berørte den, hævet baugen sig litt. Like bakenfor, og +litt til høire for det andet aeroplan, støtte de mot jorden.</p> + +<p>„Just ikke noget terræn til at lande paa dette, ved Jupiter!“ ropte +flyveren ærgerlig. Gulvet han stod paa, gik op og ned, idet de humpet +fremover stok og sten. Farten sagtnet dog litt efter litt, og aeroplanet +blev staaende næsten side om side med det andet; ikke mer end en meter +eller to mellem vingespidserne paa dem.</p> + +<p>„Hold øie med alt her, vil du Kerr?“ ropte Dale og sprang ned fra +styrehuset.</p> + +<p>Det skal jeg nok, svarte ingeniøren. „Men dere tar vel endelig +pistoler med?“</p> + +<p>„Naturligvis — vær bare ikke bekymret for os,“ svarte Dale, og +gik saa med Sir Ralph op ad den stige som førte til platformen oppaa +skroget. Idet de nu stod like overfor den anden flyvemaskine, fik de øie +paa to mænd der.</p> + +<p>Den ene var firskaaren, svær og klumpet av figur, og hadde et mørkt, +busket skjeg, som helt skjulte det nederste av ansigtet. Den anden var +slankere bygget og litt høiere; ogsaa han saa ut til at være en kraftig +fyr. Han var glatraket og blek. Begge var klædt i ledige blaa +arbeids-dragter.</p> + +<p>„Det der er Schultz, den hovne tosken,“ hvisket Sir Ralph. „Og den +anden burde De selv kjende igjen, Dale.“</p> + +<p>„Javist, gjør jeg,“ mumlet flyveren. „Sidst jeg saa ham, var paa +Girdlestone Hall. Deres tjener!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page152" id = +"page152">152</a></span> +<p>Sir Ralph nikket smilende, ropte saa temmelig ironisk, men klart og +tydelig over til dem paa flyvemaskinen: „Nei se, goddag, hr. +professor!“</p> + +<p>Tyskeren vak op ved denne uventede hilsen, og pustet kinderne op, saa +øinene bare blev to streker i det fete, dorske ansigt. Han hadde +vanskelig for at finde et passende svar, foretrak derfor at late som om +han ikke hadde hørt rigtig.</p> + +<p>„Hvad for noget De sagde?“ sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet +stemme.</p> + +<p>Sir Ralph lo. „Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til +forretningerne straks.“</p> + +<p>„Forretning — ja vel,“ svarte tyskeren. „Men husk jeg kjende +Dem begge to.“</p> + +<p>„Det er godt,“ svarte Sir Ralph fremdeles smilende. „Men De ser ikke +netop ut til at være overvældet av taknemmelighet mot os fordi vi har +frelst Deres liv,“ kom det ironisk.</p> + +<p>„Taknemmelig — ach ja, naturligvis. Men nu vil De vel blive her +hos os til vore motorer blive istand?“</p> + +<p>„Kunde ikke falde os ind,“ svarte Sir Ralph raskt. „Vi flyver om et +minut. Men jeg vil bare si Dem det, at naar vi brukte vor kanon til +hjælp for Dem, saa var det bare fordi vi som skikkelige mennesker ikke +kunde undgaa det. Men hør ogsaa hvad mer jeg har at si Dem, hr. skurk: +Hvis De og Deres medskurker vover paa nogen slags maate at krydse vor +vei herefter, vil der ikke bli vist Dem et fnug av barmhjertighet. Og +skulde jeg være saa uheldig at høre noget mere om Dem naar jeg kommer +til et +<span class = "pagenum"><a name = "page153" id = +"page153">153</a></span> +civilisert sted igjen, saa lar jeg Dem arrestere som den kjeltring av en +tyv De er. Tør jeg spørre om De er med?“</p> + +<p>Tyskerens ansigt blev kridhvitt, og hans smaa øine skjøt morderiske +lyn under de tunge øienlok. Men han behersket sig saavidt at han fik +sagt: „Jeg ikke forstaa Deres fornærmelser.“</p> + +<p>Derpaa bøide han sig ned og sa noget til en eller anden i kahytten +under ham, vendte sig saa igjen til Sir Ralph og sa:</p> + +<p>„Just nu De have forspranget. Men vente lidet grand; vi have magt +hele verden over, og De komme til at gaa i fælden engang De ikke vente +det. Mine venner her sige mig vi maa være ædelmodige, fordi De have +hjulpet os. Derfor sige vi: Vi er villige til ikke at skade Dem eller +ødelægge Deres aeroplan, hvis De love os, skriftlig, at dele skatten med +os. De forstaar?“</p> + +<p>Istedenfor at svare kastet Sir Ralph hodet bakover og storlo, mens +Dale vendte kjeltringerne ryggen og tændte sig en cigaret.</p> + +<p>Saa sa Sir Ralph tørt: „Én ting har jeg paa det rene, nemlig at De er +en fræk slyngel, og desuten rigtig fornøielig ogsaa. Men vi spenderer +ikke flere ord paa Dem. Vi har git Dem en advarsel, og vi spøker ikke. +Hvis De viser Dem med Deres flyvemaskine, bygget efter vore tegninger, +og kommer i skudvidde av os, hvorsomhelst det maatte være, saa skyter vi +den simpelthen i filler. Haabende at dette er tydelig tale, sier jeg Dem +adjø.“</p> + +<p>„Behage vente en minut,“ bad tyskeren. „Jeg gjøre mine venner et +spørsmaal først.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page154" id = +"page154">154</a></span> +<p>Sir Ralph stanset, og baade han og Dale ventet mens tyskeren igjen +bøide sig ned og sa noget til de andre i kahytten under ham. Endelig kom +han med irriterende langsomhet bort til rækverket igjen og sa: „Mine +venner bede med mig at De vilde komme et par minutter over til os, saa +vi diskutere reisen sammen.“</p> + +<p>„Ikke meget rimelig at vi skulde ville det,“ svarte Sir Ralph skarpt. +„Hvorfor skulde vi ogsaa det? De har ingen ting med vore forretninger +paa denne reise.“</p> + +<p>„Saa vil der blive ulykke — det vil jeg sige Dem,“ svarte +tyskeren. „Bedst at lyde min raad, komme med mig her nu!“</p> + +<p>„Hvis De virkelig tror at vi skulde være slike idioter, at vi som +andre fluer gaar like ind i edderkoppens væv, saa maa De ikke ha store +tanker om os. Vi staar bare her og spilder vor kostbare tid.“</p> + +<p>„Saa begge være rigtig dumme mænd,“ erklærte tyskeren. „Naar ulykken +komme, det blive eders egen feil.“</p> + +<p>„Slubbert!“ det var det eneste indlæg Dale gav i denne samtale. Saa +la han haanden paa Sir Ralphs arm og sa ærgerlig: „La os gaa. Jeg holder +ikke ut at høre den grøtete stemmen hans længer.“</p> + +<p>„Nei, ikke jeg heller,“ sa Sir Ralph og smilte.</p> + +<p>Men før de hadde faat vendt sig, hørte de tyskerens stemme igjen:</p> + +<p>„Saa bringe De altsaa ulykken over Dem selv.“ Dermed gik han et +skridt tilbake og løftet den ene armen litt.</p> + +<p>Dale og Sir Ralph saa denne bevægelse, men +<span class = "pagenum"><a name = "page155" id = +"page155">155</a></span> +trodde bare det var en teatralsk gestus som avslutning paa hvad han +hadde sagt. Sir Ralph lo likeglad og skulde til at vifte et ironisk +farvel til ham, da de i det samme hørte Longley rope: „Kom ned! +Øieblikkelig!“</p> + +<p>Han hadde set hvad der hadde undgaat de to andre, optat som de var +med samtalen. Liggende paa vakt bak sin kanon hadde han set, at idet +tyskeren gjorde den gestus med armen, opstod der en bevægelse ved døren +like bak ham.</p> + +<p>Og i det samme han saa det og ropte paa de andre, utviklet +begivenheterne sig med rivende fart.</p> + +<p>Med overraskende hurtighet hoppet tre mænd op gjennem en lem i +gulvet. Longley, som hadde utsigt fra siden, fik øie paa dem straks +deres hoder stak op bak tyskeren, og ropte igjen av alle kræfter: „Se +ut, begge! Disse djævlene pønser paa noget skrækkelig!“ Derpaa sprang +han med rasende fart tilbake og kastet en bombe ind i kanonen.</p> + +<p>Men tyskerens listig uttænkte forræderi var ikke saa let at +forebygge. Før Longley kunde faa svinget kanonen i stilling, hadde +Schultz og hans kamerat flyttet sig, og de tre som saa pludselig var +dukket op, la geværerne til skulderen og skjøt uten videre paa Sir Ralph +og Dale.</p> + +<p>Aldeles overrumplet fik de ikke gjort noget for at redde sig. Sir +Ralph stupte paa knæ, mens Dale vaklet hjælpeløs tvers over den trange +platform.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page156" id = +"page156">156</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XVII" id = "chap_XVII"> +KAPITEL XVII.</a></span><br> +<span class = "title"> +En passager kommer ombord.</span></h3> + + +<p>Samtidig med skuddet og med at Sir Ralph stupte paa knæ og Dale +tumlet bakover, svingte Longley rasende og i lynende fart kanonmundingen +mot platformen der over. Og næste øieblik vilde hele det pakket der +været blaast bort, hvis der ikke var indtruffet en likesaa uventet som +dramatisk avbrytelse.</p> + +<p>Ikke før hadde Sir Ralph mistet fotfæstet, førend han med en aldeles +utrolig raskhet kom paa benene igjen og ropte med en stemme som +ihvertfald var aldeles uskadt: „Sigt paa dem, Longley! Men skyt ikke +uten at de rører sig!“</p> + +<p>Og dermed gik han uten at skjælve bort til rækverket og saa paa dem +som vilde myrdet ham, med et alvorlig og bestemt ansigt. For at gjøre +miraklet endda større, kom ogsaa Dale sig op, trak bare paa skuldrene, +gik med faste skridt over til Sir Ralph og stillet sig ved hans side. Og +Dale hadde man trodd endda værre saaret end Sir Ralph.</p> + +<p>Tyskeren derimot skalv synlig i knærne, og hans ansigtsfarve gik over +fra graat til dødelig hvitt.</p> + +<p>Han blunket krampagtig med øinene, og saa ut til ikke at kunne tro +sine egne øine. Men der stod de to som nu skulde ha ligget i de sidste +trækninger, lyslevende og rolige for ham. Koldsved bedækket hans pande, +og han strakte skjælvende haanden ut for at støtte sig til rækverket. +Aldeles lamslaat av forfærdelse stod baade han og de andre og stirret +<span class = "pagenum"><a name = "page157" id = +"page157">157</a></span> +dumt frem for sig. Og førend de fik sin forstands bruk igjen, fik de se +kanonmundingen vendt mot sig, saa de følte sig aldeles i den vrede mands +vold som stod bøiet bak den.</p> + +<p>Men nu lød Sir Ralphs stemme klar og fast, hvert ord faldt som et +svøpeslag ned blandt de usle kjeltringerne som stod og hørte paa +ham:</p> + +<p>„Jeg har bare at si ett ord, og i løpet av et sekund vil dere være +sprængt i filler. Men en bombe vilde være altfor godt for slike som +dere, og det vilde desuten være at berøve bøddelen det arbeide som +tilkommer ham, uten tvil. Det ondskapsfulde forræderi mislykkedes; men +nu vet vi for nogen hunder dere er. Hvis én av dere rører sig et skridt +mens vi sætter aeroplanet igang, vil vi utrydde dere som det elendigste +kryp. Og hvis dere vover dere inden skudvidde av os efter dette, det +være sig under hvilketsomhelst paaskud, vil det være signalet til at vi +skyter. Og nu vil vi ikke længer besudle os med at underhandle med dere. +Gaa ned, Dale, og vær saa snild at la os komme avsted. Jeg vil bli +staaende her og holde vakt til vi er vel igang. Og De, Longley, skyter +paa dem øieblikkelig, naar jeg gjør tegn med haanden.“</p> + +<p>Dale gik straks ned i forkahytten, og lot Sir Ralph bli staaende ved +rækverket, mens de elendige kjeltringerne paa det andet aeroplan stod +aldeles ubevægelige og stumme.</p> + +<p>Om et øieblik begyndte motorerne at summe; de fire propeller tok til +at gaa rundt, og aeroplanet begyndte at rulle bortover rydningen.</p> + +<p>Sir Ralph slap ikke øinene fra skurkene derover, +<span class = "pagenum"><a name = "page158" id = +"page158">158</a></span> +som stod og saa paa dem med rædde og hadefulde blik. Men hverken +tyskeren eller hans medskyldige følte nogen lyst paa videre forsøk i +forræderi, saa længe de hadde Longleys kanon vendt truende mot sig. Og i +næste øieblik var aeroplanet kommet op fra jorden og steg hurtig +tilveirs.</p> + +<p>Idet rydningen sank under dem, hørte de Longley si: „Sir Ralph, har +jeg tilladelse til at gi de fyrene dernede en liten lærdom tilslut?“</p> + +<p>„Hvordan mener De?“</p> + +<p>„Jeg hadde lyst til at slippe ned den bomben jeg har i kanonen, +akkurat saa nær maskinen at de bestene paa platformen kunde bli +oversprøitet av jord og støv uten at bli saaret. Faar jeg lov?“</p> + +<p>„Værsaagod! Det skræmmeskuddet vil de ha godt av.“</p> + +<p>Neppe var dette sagt før kanonen hostet en haard, advarende lyd. Og +bomben grov et gapende hul i jorden like ved monoplanets vinge. Og saa, +idet den sprang, fór en søile av jord og smaasten høit op i luften og +faldt som en regn paa platformdækket.</p> + +<p>Skurkene, som fremdeles stod der ubevægelige, bedækket pludselig +ansigtet med hænderne, og pilte som skræmte harer ind gjennem døren og +ind i flyvemaskinen.</p> + +<p>„Ypperlig!“ ropte Sir Ralph. „Med det mesterskuddet har De faat +dødsskrækken ind i dem, Longley. Og saa tænker jeg De lukker butikken og +kommer ned. Det blir kjølig ute.“</p> + +<p>En sterk vind var begyndt at blaase idet aeroplanet tok fart, og Sir +Ralph maatte støtte sig til rækverket da han vilde gaa ned.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page159" id = +"page159">159</a></span> +<p>I forkahytten fandt han Dale optat med at styre, mens den taalmodige +Kerr, som ikke hadde faat ta nogen aktiv del i det sidste eventyr, sat +der med sine motorer som nu gik med fuld fart.</p> + +<p>Da Jack fik se sin far, ropte han ængstelig: „Men jeg spør, er du +ikke saaret, far? Og Dale? Du maa da være saaret? Vi saa dig synke i +knæ.“</p> + +<p>„Nei da, alt vel, Jack,“ svarte Sir Ralph muntert. „Jeg ser ikke ut +til at være dødelig saaret, vel? Og Dale? <ins class = "correction" +title = "originalen har «nu»">Nu</ins> satte han jo kursen ned i +forkahytten, og saa ut som han syntes det hadde været bare moro at agere +skjold.“</p> + +<p>„Jeg begynder at ane hvad miraklet bestaar i,“ sa Longley og smilte +rolig.</p> + +<p>Sir Ralph lo og nød den forbauselse som endnu stod skrevet paa +gutternes ansigter.</p> + +<p>„Naa ja: En, to, tre!“ Og dermed knappet han op sin frak. Under den +blinket det i noget metal.</p> + +<p>„Se der har dere hemmeligheten. Det er en av de „brynjerne“ jeg +snakket om. Det er det hele. Jeg fik Dale til at ta en paa ogsaa. Ganske +liketil, ikke sandt? Men jeg saa tyskeren bli kridhvit av overtroisk +frygt, da han saa os vandre om som om ingenting var hændt, istedenfor at +vi skulde være faldt døde om.“</p> + +<p>Men nu maa vi for korthets skyld, og for at skaffe plads til de mere +merkelige hændelser, nøie os med nogen utdrag av Longleys journal:</p> + +<p>Kl. 4 em. 1ste aug. — Vel avsted igjen.</p> + +<p>Kl. 7,30 em. 1ste aug. — Forlatt Ny-Guinea-kysten og ut over +det sydlige Stillehav.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page160" id = +"page160">160</a></span> +<p>Ved nattens frembrud 1ste aug. — Fremdeles over +Stillehavet.</p> + +<p>Ved daggry 2den aug. <ins class = "correction" title = +"strek unsynlig">—</ins> Flyver over en hel del smaa øer.</p> + +<p>Middag 2den aug. — Ny-Hebriderne i sigte.</p> + +<p>Kl. 5 em. 2den aug. — Naadd vort bestemmelsessted, øen Lita +Veda, tilhørende Rigi-gruppen. Fløiet 8800 km. paa denne reise. Akkurat +58 timer i luften. Landet like ved en liten kystby ved navn Sura. Mand +med „nøkkelen“ — Jensen — let at finde. Det tredje ord viste +sig at være „paa“. Altsaa: „<i>Giv agt paa.</i>“</p> + +<p>Kl. 5 morgen 3dje aug. — Flyvningen begyndt igjen over +Stillehavet for at naa San Frananco paa Kalifornia­kysten, hvor det +sidste ord i „nøkkelen“ er at faa.</p> + +<p>Daggry 4de aug. — Fremdeles over Stillehavet.</p> + +<p>Middag 4de aug. — Naadd Merono paa Grandwich-øerne. Landet her +for at fylde bensin­beholderne. Forsyningen bragt os ved ekstrabaat, +bestilt pr. telegram fra Dale.</p> + +<p>Kl. 3 em. 4de aug. — Flyvningen fortsætter.</p> + +<p>Ved nattetid 4de aug. — Over havet.</p> + +<p>Daggry 5te aug. — Fremdeles over havet.</p> + +<p class = "asterisks">* * *</p> + +<p>Den samme dag, mens gutterne og Dale, som nu var blit dygtige kokker, +holdt paa at tilberede frokosten, hørtes pludselig en skarp +klokkeringning fra forkahytten.</p> + +<p>Sir Ralph styrte, og Kerr, som altid opmerksom paa sine motorers +søvndyssende lyd, passiarte litt med Longley, som stod ved siden av +ham.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page161" id = +"page161">161</a></span> +<p>Longley satte i et forbauset utrop. „Vi faar et traadløst telegram,“ +erklærte han. „Der har vi det igjen. Det er signalklokken fra +instrumentet i vort telegrafrum. Jeg faar se hvad jeg kan faa ut av det, +kanske det er noget vigtig.“</p> + +<p>Han skyndte sig gjennem oplagsrummet, fulgt av gutternes ivrige +spørsmaal, og lukket sig inde i den lille kahyt.</p> + +<p>Fem minutter omtrent var han derinde, og da han kom ut igjen, saa han +aldeles het ut. Frokosten stod paa bordet.</p> + +<p>„Naa, noget vigtig?“ spurte Dale.</p> + +<p>„Ja, det er. Men av en eller anden grund er telegrammet saa +springende, at jeg bare her og der kan faa noget ut av det. Men saa +meget er ialfald tydelig.“ Han saa paa et stykke papir han hadde i +haanden: „Der er en damper ved navn „Grand Falls“ ikke langt fra os, og +derfra telegraferer de om maskinskade og at de behøver hjælp. Saa meget +var tydelig. Men skibets nøiagtige beliggenhet og videre detaljer er +utydelig. Jeg kunde ikke opfatte noget mere. Dette var forresten rart, +for at dømme efter hvor tydelig det andet hørtes, skulde jeg tro skibet +ikke var langt fra os.“</p> + +<p>„Det er i hvert fald bare maskinskade. De kan ikke ha sunket,“ +bemerket Dale. „Hvad de behøver, er vel at komme paa slæp. Men,“ +tilføiet han smilende, „jeg tror ikke vi kan paata os at ha det skibet +hængende efter os i et taug.“</p> + +<p>„Kanske vi snart faar et telegram til,“ sa Jack.</p> + +<p>Longley nikket og satte sig til frokostbordet, da pludselig Sir Ralph +ropte fra forkahytten.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page162" id = +"page162">162</a></span> +<p>„Jeg skal høre hvad det er,“ sa Dale og fór op.</p> + +<p>Idet flyveren kom springende, pekte Sir Ralph ned og sa: „Jeg fik øie +paa den damperen for omtrent fem minutter siden. Den kom pludselig +tilsyne i en revne i taaken. Jeg agtet først ikke stort paa den; men saa +fik jeg se at den sendte op røkraketter. Den maa være i nogenslags nød, +hvad? Skal jeg forandre kursen, og se at komme ned til den?“</p> + +<p>„Ved Jupiter maa vi det, ja,“ svarte Dale. „Jeg tænker det maa være +den som har sendt os et traadløst telegram.“ Han fortalte Sir Ralph om +de avbrutte sætninger Longley hadde mottat.</p> + +<p>Sir Ralph dreiet paa rattet og satte kurs mot damperen. Imidlertid +brukte Dale kikkerten.</p> + +<p>„Den har to skorstener, saa det er øiensynlig et stort skib, +formodentlig et passagerskib. Men den signaliserer ikke nu, og der er +ingen baater ute, saa det kan ikke være nogen øieblikkelig fare.“</p> + +<p>Men i det samme ringte signalklokken heftig igjen, og Longley fór op +fra frokostbordet og ind i telegrafrummet.</p> + +<p>Han kom snart ut igjen og skyndte sig ned i forkahytten med gutterne +i hælene paa sig.</p> + +<p>„Fra „Grand Falls“ igjen,“ meldte Longley. „De sier de har faat øie +paa os.“</p> + +<p>„Ja, det var vel,“ sa Dale og pekte paa damperen, som de nu saa +tydeligere og tydeligere.</p> + +<p>Longley saa ret frem. „Naturligvis, det er den. Men vi behøver vist +ikke at bekymre os om den. Det ser ut som om maskinen gaar igjen, men +rigtignok +<span class = "pagenum"><a name = "page163" id = +"page163">163</a></span> +bare med halv fart. Og telegrafisten sier at kapteinen har bestemt at la +den gaa med den langsomme farten til San Frananco for at undgaa +omkostningerne med at bli tat paa slæp.“</p> + +<p>„Vi styrer væk igjen, da, Sir Ralph,“ sa Dale raskt, „og kommer +tilbake til vor kurs igjen.“</p> + +<p>„Godt,“ lød svaret. Og Sir Ralph dreiet rattet igjen. Men idet de +svinget, lød klokken fra den traadløse igjen, utfordrende.</p> + +<p>„Naa — hvad er nu paafærde?“ ropte Dale, „stans rattet, Sir +Ralph.“</p> + +<p>Longley skyndte sig igjen til kahytten. Dale sagtnet imidlertid +farten, og instruerte Sir Ralph til at holde kursen mot damperen, +i tilfælde av at de allikevel skulde behøve hjælp.</p> + +<p>Longley var indelukket i kahytten en liten stund. Men uagtet +sveddraaperne perlet i panden paa ham, smilte han fornøiet da han +kom ut.</p> + +<p>„Kapteinen paa „Grand Falls“ har sendt os et bud, som dere ogsaa vil +le av naar dere faar høre det. Han sier at en av hans passagerer er en +hr. John P. Rockerman, en millionær fra Kalifornia. Og det synes som om +denne herre er meget vred. Han har en svær forretning som venter paa ham +i San Frananco, og han sier at hvis han blir heftet med at ligge der og +somle med halv fart, vil han miste, guderne maa vite hvormange tusen +dollars.“</p> + +<p>„Nu skjønner jeg resten,“ sa Sir Ralph og lo.</p> + +<p>„Ja, jeg ogsaa,“ erklærte Dale.</p> + +<p>„Jeg skjønte dere vilde forstaa det, ja,“ sa Longley. „Kapteinen sier +videre at denne dollarmanden har set vor flyvemaskine, og tilbyr os en +hvilkensomhelst +<span class = "pagenum"><a name = "page164" id = +"page164">164</a></span> +sum for at faa ham op her og ta ham med som passager til San +Frananco.“</p> + +<p>„Ikke noget at gjøre ved dette, vel, Sir Ralph?“ spurte Dale. +„Overordentlig smart fyr, forresten,“ tilføiet han. „Ikke rart at han +har tjent penge.“</p> + +<p>„Nei, den slags mennesker lar ikke mange chancer gaa fra sig,“ svarte +Sir Ralph. „Men hør her, Dale, hvorfor ikke heise ham op, hvis det da er +mulig at faa ham ombord? Jeg mener ikke for at ta de pengene han tilbyr +os, naturligvis. Kommer han, skal han være vor gjest. Men jeg tænker paa +det, at om han er en mægtig mand i San Frananco, saa kunde han kanske +bli nyttig for os, og hjælpe os at finde den manden som har den fjerde +„nøkkel“. San Frananco er jo en stor by, og alt vi vet er at manden +heter Montgomery. Vi kunde komme til at spilde en masse tid med at lete +efter ham.“</p> + +<p>„Ved Jupiter! det er noget i det der,“ sa Dale. Og det mente Longley +ogsaa.</p> + +<p>„Men nu er spørsmaalet,“ fortsatte Dale, „hvordan skal vi bære os ad +for at faa ham op?“</p> + +<p>Han studerte en stund, foreslog saa at de skulde prøve at komme ned +like over skibet og staa stille i luften saa længe til de kunde faa +sluppet ned en taug-stige. Og hvis saa den smarte millionær var meget +rask, kunde han gripe den og klatre opover. Og saa kunde de hale ham ind +gjennem skyvedøren.</p> + +<p>„Det vil han nok gaa med paa,“ garanterte Sir Ralph; og Longley gik +igjen til telegrafrummet for at underhandle videre og forklare deres +plan om at faa luftpassageren ombord.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page165" id = +"page165">165</a></span> +<p>Imidlertid tok Dale selv plads i styrehuset og manøvrerte +flyvemaskinen nedover slik som han hadde forklart de andre. Longley +hadde telegrafert besked ned til skibet. Flyvemaskinen var kommet i den +stilling de vilde ha den, og stod saa godt som aldeles stille i luften, +ret over dækket. Sir Ralph hadde ved hjælp av gutterne faat fæstet en +lang taugstige inde i salongen, og stod nu færdig til at kaste den ut og +ned paa dækket.</p> + +<p>„Grand Falls“ hadde stoppet maskinen og laa stille. Paa broen foran +den første skorsten kunde man nu se kapteinen og skibets officerer, og +sammen med dem en liten rask mand med hue og en let overfrak. Han sendte +store røkskyer fra en lang cigar, som flot stak ut av munden paa +ham.</p> + +<p>„Der har vi ganske sikkert vor passager,“ sa Sir Ralph idet han stak +hodet ut gjennem døren et øieblik og fik et gufs av den friske vind. Saa +forsatte han leende: „Sandelig har ikke fyren en liten haandkuffert +staaende ved siden av sig paa dækket; han tænker nok at ha bagage med +sig ombord ogsaa!“</p> + +<p>Aeroplanet hang som en gigantisk sjøfugl over skibet, og saa ut som +om den lurte paa sit bytte. Sir Ralph saa ogsaa at skibsdækkene var tæt +besat med passagerer, som alle stirret op i veiret.</p> + +<p>„Dæk, hallo!“ ropte Sir Ralph.</p> + +<p>Kapteinen paa „Grand Falls“, en firskaaren mørk mand, svarte +øieblikkelig: „Aeroplan, hallo! Kast taugstigen ned, hvis dere er +færdige. Hr. Rockerman sier at det er ikke første gang han klatrer op ad +en slik.“</p> + +<p>Den lille mand som stod ved siden av kapteinen, +<span class = "pagenum"><a name = "page166" id = +"page166">166</a></span> +tok cigaren ut av munden og svinget den muntert, for paa denne maate at +bekræfte hvad der var blit sagt.</p> + +<p>„Bli staaende der da!“ ropte Sir Ralph, og i det samme kastet Longley +taugstigen ut. Den snodde sig nedover som en slange, men faldt ned like +utenfor broen. En av officererne lænte sig ut over rækverket og fik +saavidt grepet den og halt den ind.</p> + +<p>Imidlertid fik Dale med adskillig stræv holdt aeroplanet i samme +stilling over skibet. Men det vendte og bevæget sig uavladelig som en +papirdrage i en snor, mens vinden strøk under vingerne paa det.</p> + +<p>„Alt i orden?“ skrek kapteinen.</p> + +<p>„Ja, all right!“ ropte Sir Ralph tilbake.</p> + +<p>Den lille mand begyndte fort at ta alle de omstaaende i haanden, og +gik saa bort til stigen med cigaren fremdeles i mundviken. To av +officererne holdt i stigen, mens han begyndte at klatre op ad den uten +at nøle et øieblik eller vise det mindste tegn til frygt.</p> + +<p>Opstigningen var ingenlunde behagelig; for uagtet officererne holdt +stigen saa støtt som mulig, strammedes og slakkedes den eftersom +aeroplanet svinget med vinden. Og da den blev sluppet løs, hoppet den +ikke alene op og ned, men snurret pludselig rundt i luften. Men med en +apekats behændighet klatret den lille, vevre figuren opover, holdt bare +stille litt, naar stigen svinget saa voldsomt rundt at han holdt paa at +bli svimmel. Saa skjøt han opover igjen som en edderkop i sin væv, mens +aeroplanet svævet over ham. At han dinglet i en anselig høide +<span class = "pagenum"><a name = "page167" id = +"page167">167</a></span> +over skibsdækket, lot aldeles ikke til at genere den lille mand.</p> + +<p>„Millionær eller ikke, den fyren er ikke dum,“ sa Sir Ralph. Gutterne +var enige, og saa beundrende paa ham; de visste fra gymnastikken hvad +dette var for en vanskelig sport.</p> + +<p>Men opover kom fyren, og idet han klatret, saa de hele tiden +røkskyerne fra cigaren hans.</p> + +<p>Pludselig hørte de klart og tydelig og med sterk amerikansk akcent: +„Puh! fælt til stræv det her! Si mig, Dere deroppe, hvorfor har Dere +ikke en elevator?“ Han hørtes noksaa stakaandet nu.</p> + +<p>„Aa, De klarer det fint,“ ropte Sir Ralph ned til ham. „Ta det bare +med ro nu.“</p> + +<p>„Ta det med ro, ja! Armene mine verker. Jeg skal si Dere det, at +gjøre mynt, det leter ordentlig paa musklerne. Men jeg er vel snart +oppe nu.“</p> + +<p>Og op kom han de sidste trinene ogsaa, mens Sir Ralph og Longley stod +færdige til at hjælpe ham gjennem døren og ind i salongen.</p> + +<p>„Puh!“ pæste han igjen. „Det er aar siden jeg var en fattig gutunge +og klatret op i masten paa et seilskib. Jeg hadde næsten glemt hvordan +det var. Men hør her! Jeg har en liten kuffert med papirer paa broen +dernede, dokumenter og denslags, for ikke at nævne en kasse cigarer. Bed +dem fæste den til stigen før Dere haler den op, gutter!“</p> + +<p>„Javist maa vi faa bagagen ombord ogsaa,“ svarte Sir Ralph +leende.</p> + +<p>Og op kom haandkufferten. Sir Ralph viftet farvel til de dernede og +lukket døren, mens Longley ropte ned til Dale i forkahytten at de var +klar til at seile.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page168" id = +"page168">168</a></span> +<p>Ikke før var motorerne begyndt at surre, før millionæren hoppet op og +bad om at faa komme ned i maskinrummet. „Jeg er aldeles gal efter +maskiner, gutter.“</p> + +<p>„Kom bare med,“ sa Sir Ralph muntert. „De er vor gjest, og jeg vil +forestille Dem for de andre.“</p> + +<p>„Jeg tror jeg kommer til at opleve mit livs herligste eventyr,“ sa +millionæren henrykt. „Men John P. Rockerman er ikke den som gjør en +Jules Verne-trip som denne uten at betale for sig, og —“</p> + +<p>Men Sir Ralph avbrøt ham leende, og snart var den lille fyren i +bedste forstaaelse med dem alle, mens han fór om og saa paa alt og +febrilsk bød frem sine cigarer.</p> + +<p>„240 kilometer i timen! Det kalder jeg at reise!“ ropte han +beundrende. Men idet han manøvrerte cigaren ned i den ene mundviken, +spurte han: „Tør jeg saa spørre hvad det er for nogen ekstra-affærer som +er skyld i at Dere reiser over Stillehavet paa denne elegante +maate?“</p> + +<p>Dale smilte og saa spørgende paa Sir Ralph, som saa forsigtig +fortalte manden litt om grunden til deres reise.</p> + +<p>Millionæren var henrykt. „Da forstaar jeg Dere er paa jagt efter +dollarerne likesom Deres ydmyge tjener her. Og jeg haaber Dere vil naa +maalet. Hvis John P. Rockerman kan hjælpe Dere, saa bed ham bare. Dere +gjør mig en umaadelig tjeneste ved at skysse mig over her med slik fart, +saa jeg vil gjerne gjøre gjengjæld.“</p> + +<p>Dale fortalte ham at det kunde han kanske faa anledning til, og +nævnte den manden i San Frananco +<span class = "pagenum"><a name = "page169" id = +"page169">169</a></span> +som hadde den fjerde „nøkkel“, og hvis spor de ikke visste at finde.</p> + +<p>„Gutter!“ sa millionæren med eftertryk; „ved at møte John P. +Rockerman har Dere været ordentlig heldige. Hiram S. Montgomery er en av +mine forretnings­forbindelser i San Frananco og en meget anset mand. Hans +forfædre har levet der i mange generationer.</p> + +<p>Si om ikke dette er held? Nok en cigar, hr. Dale?“</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XVIII" id = "chap_XVIII"> +KAPITEL XVIII.</a></span><br> +<span class = "title"> +„Nøkkelen“ blir fuldstændig, og en duel i luften.</span></h3> + + +<p>Kl. 3 efterm. samme dag styrte aeroplanet nedover til San Franancos +travle havn paa Kalifornia­kysten.</p> + +<p>Dale kredset tre ganger rundt byen for at utse sig landingssted, +hvorefter han steg ned i en stor, vakker park i utkanten av byen. Og fem +minutter efter sat Sir Ralph og Dale med Rockerman i en bil og kjørte +raskt til byens forretnings­strøk for at finde Montgomery.</p> + +<p>Rockerman var meget ivrig i at vise dem denne tjeneste til tak for +den hurtige befordring. Og ikke en halv time efter landingen sat Sir +Ralph og Dale i hr. Montgomerys kontor, og fandt til sin glæde at han +var den rette mand.</p> + +<p>Det sidste ord viste sig at være „solopgangen“. Og den fuldstændige +„nøkkel“ blev altsaa nu en sammenhængende sætning: „<i>Giv agt paa +solopgangen.</i>“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page170" id = +"page170">170</a></span> +<p>Hvorledes denne kunde hjælpe dem til at finde skatten, vilde de vel +faa vite naar de kom til øen.</p> + +<p>Hr. Montgomery, som var en meget gjestfri mand, inviterte hele +selskapet til middag paa byens største hotel, og satte en politivakt ved +aeroplanet mens de var borte.</p> + +<p>Under den lille muntre middag fortalte verten sine gjester om den +nyeste maate at drive sjørøveri paa. I flere maaneder hadde +kapteiner som førte passagerbaater, klaget over at de var blit anholdt +paa forskjellige steder, ikke mange mil ut til havs, av et stort +sjørøver-luftskib. Og metoden hadde hver gang været den samme. +Luftskibet svævet lavt nede over skibet og sigtet paa det med sine to +kanoner. Og naar saa den forfærdede kaptein, truet med ilden fra +luftskibet, hadde maattet trække sine hjælpeløse passagerer op paa +dækket, klatret et par væbnede mænd i taugstiger ned til dem og truet +fra dem alle deres juveler og værdifulde saker. Torpedobaater var sendt +ut for at befri sjøen fra disse luftrøvere, men hadde intet kunnet +utrette, da de aldeles ikke hadde fundet skibet.</p> + +<p>„De gjemmer det vel i et skur som de har bygget paa en øde strand ved +kysten et sted,“ mente Dale, som meget interessert hadde hørt paa sin +verts beretning.</p> + +<p>„Det kan nok være,“ sa Montgomery. „Men jeg har fortalt dette, fordi +jeg tænkte om Dere muligens ved at krydse litt paa denne strækning hvor +de har været, kunde komme ind paa dem og saa ødelægge gasballongen +deres?“</p> + +<p>„Ja, her har vi manden som har denslags i sin magt,“ svarte Dale +leende og pekte paa Longley.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page171" id = +"page171">171</a></span> +<p>Longley smilte og svarte rolig: „Ganske vist, hr. Montgomery, er vi +istand til at flyve en god del hurtigere end de kan. Og jeg skulde tro +at vor ene kanon, som er et særskilt godt vaaben, skulde kunne hamle op +med deres to. Klart er det ogsaa, at en duel i luften mellem vort +aeroplan og et luftskib vilde være en meget lærerik oplevelse, endskjønt +jeg for min part ikke har stor tvil om resultatet. Men det er høist +tvilsomt om det i det hele tat vil lykkes os at komme over de +kjeltringerne.“</p> + +<p>„Det er saa,“ svarte Montgomery; „men om Dere kan avse nogen timer +imorgen til at krydse efter dem, saa gjør det. Har Dere ikke fundet dem +inden middag, saa send mig et traadløst telegram, og fortsæt saa jagten +efter skatten.“</p> + +<p>Og dette blev de enige om.</p> + +<p class = "space"> +Havet laa under dem paa alle kanter, og en glødende sol kastet sine +straaler ned paa det.</p> + +<p>Aeroplanet var en times flyvning fra San Frananco, og kredset om, ti +tusen fot oppe i luften, i store cirkler, som en vældig ørn +speidende efter sit bytte.</p> + +<p>Sir Ralph hadde efter frokosten sat Jack og Tony paa vakt i +taarnvinduerne, og lovt en tokrone til den som først fik +sjørøver-luftskibet i sigte.</p> + +<p>En halv times tid hadde de flittig brukt kikkerterne, da Dale, som da +styrte, pludselig sa: „Hvad er det for en prik vi ser der mot horisonten +ret frem?“</p> + +<p>„Bare en damper,“ svarte Jack skuffet. „Ikke nogen tokrone at tjene +denne gangen.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page172" id = +"page172">172</a></span> +<p>„Jeg tror nu allikevel vi maa holde kursen dit og faa kapteinen i +tale,“ mente Dale. „Kanske han kan ha hørt noget om luftskibet. Slik som +vi holder paa her, synes jeg det er som at lete efter en naal i et +høilass.“</p> + +<p>Han vendte baugen mot damperen.</p> + +<p>Imidlertid hadde Tony tat kikkerten fra Jack og stirret ivrig paa +skibet. Saa ropte han pludselig: „Se, Dale, se!“</p> + +<p>„Naa — tror du at du har vundet tokronen nu kanske?“ spurte +Dale og lo. Men han tok kikkerten og stod et øieblik og saa gjennem +den.</p> + +<p>„Tony, tokronen er din! Det er ikke saa let at faa øie paa den +gasblæren mot himmelen. Men jeg er sikker paa at det er luftskibet, og +jeg tror de kjeltringerne agter at slaa ned paa damperen der nede.“</p> + +<p>„Sandelig min hat! Da skal vi knipe dem!“ ropte Jack og løp for at +fortælle sin far nyheten.</p> + +<p>De var alle enige om at dette virkelig var luftskibet, og satte med +fuld fart mot det.</p> + +<p>„Aha! de har faat øie paa os og begynder at styre væk,“ sa Sir +Ralph.</p> + +<p>„Ganske rigtig. Og det viser netop at det er de kjeltringerne vi er +efter,“ sa Dale. „Men la dem bare fare, foreløbig. Vi skal nok naa dem +igjen; la os først snakke med kapteinen paa damperen.“</p> + +<p>„Udmerket idé,“ mente Sir Ralph.</p> + +<p>Et par minutter efter var de over dampskibet og praiet det fra +utgangsdøren. Det viste sig at være leiet til en lysttur med en hel del +av San Franancos velstaaende beboere ombord. Saa det vilde blit et +storartet bytte for sjørøverne. Dale var nu endda +<span class = "pagenum"><a name = "page173" id = +"page173">173</a></span> +sikrere paa at det var sjørøver­luftskibet de hadde set, og at det laa og +lurte paa damperen. Han styrte derfor øieblikkelig efter det. De kunde +nu tydelig se dets to store propeller paa hver side av gondolen svinge +rundt i luften. Longley stod og betragtet det kritisk gjennem kikkerten. +„Det er ikke en Zeppeliner,“ erklærte han. „Det har en svær gasballong, +der holdes stramt utspændt ved en indvendig balonet, og er øiensynlig +indrettet til at kunne bære meget, men gaar langsomt. Dets maksimumfart +tænker jeg er omtrent en 60-70 km. i timen, saa vi klarer godt at +kredse omkring det.“</p> + +<p>Aeroplanet halte ogsaa hurtig ind paa sit bytte, og da de der saa at +de var forfulgt, lot de en hel del vandballast gaa overbord, og begyndte +hurtig at stige i det haab, uten tvil, at undgaa angrep saa høit oppe i +luften.</p> + +<p>Men Dale „klatret“ resolut efter.</p> + +<p>„Det er otte av de røverne der ombord,“ fortalte Sir Ralph, som nu +hadde kikkerten; „og de løper op og ned i gondolen som mus i en fælde. +Hallo, der slipper de ned mere vandballast. Men vi faar nok være litt +forsigtige, gutter, naar vi nærmer os dem. Jeg ser to uhyggelige kanoner +paa styrebroen.“</p> + +<p>„Det har jeg ogsaa set,“ sa Longley. „Og da denne historien sikkerlig +ender med at vi utveksler bomber og blykuler, saa tænker jeg det er +bedst jeg forbereder mig. Skal jeg faa de samme hjælperne mine nu +ogsaa?“</p> + +<p>Jack og Tony var mere end villige og fulgte ivrige med Longley.</p> + +<p>Efterat luftskibet hadde sluttet at stige og var i +<span class = "pagenum"><a name = "page174" id = +"page174">174</a></span> +en høide av 8000 fot, sagtnet Dale farten og styrte henimot det.</p> + +<p>„Hold øie med dem, Sir Ralph,“ bad han; „jeg tænker de er av samme +farlige sorten som dem vi før har hat med at bestille.“</p> + +<p>Dale var nu kommet luftskibet saa nær at det bare var en kilometer +mellem dem.</p> + +<p>„Naa, Sir Ralph,“ begyndte han, men blev avbrutt av et skarpt: +„Aa!“</p> + +<p>Fra luftskibets gondol saaes et blink, en røksky, og et øieblik efter +hørte de en svak, raslende lyd.</p> + +<p>Dale dreiet instinktmæssig rattet. Men just som aeroplanet skulde til +at lystre og svinge til siden, hørtes en skarp, metallisk klang fra den +vingen som var nærmest luftskibet.</p> + +<p>„Jeg spør, Dale,“ ropte Sir Ralph forfærdet. „De slynglerne maa ha +truffet os! Tror De skaden er farlig?“</p> + +<p>„Kan ikke tænke det,“ svarte Dale rolig. „To eller tre skud fra deres +kanoner har rimeligvis gjort nogen smaa huller i de tynde metalplaterne +i den ene vingen. Men det vil vist ikke gjøre noget, ikke ha spor av +indflydelse paa flyvningen. Og vi kan sætte nye plater paa næste gang vi +lander. Men se allikevel efter.“</p> + +<p>Sir Ralph saa ut av vinduet. „De har ret, Dale. De har truffet os ute +i vingespidsen. Skuddene er gaat tvers igjennem. Jeg kan se hvor kulerne +er gaat ut igjen.“</p> + +<p>„Ja, det gjør ingenting,“ forsikret Dale. „Saa længe propellerne er +uskadte, er det ikke noget at være bekymret for. Men disse slynglerne +som har +<span class = "pagenum"><a name = "page175" id = +"page175">175</a></span> +vovet at skyte paa os, de skal ha det igjen! Ved Jupiter!“</p> + +<p>Ikke før hadde han sagt dette, før de begyndte at fyre paany fra +luftskibet.</p> + +<p>„Ja, hvad er saa programmet?“ spurte Sir Ralph. „Skal vi sprænge dem +i filler straks?“</p> + +<p>„Nei, paa ingen maate,“ svarte Dale; „vi vil ikke ha deres død paa +vor samvittighet, endda saa store kjeltringer som de er. Men jeg har en +plan.“</p> + +<p>I faa ord forklarte han denne, og Sir Ralph fandt den aldeles +udmerket.</p> + +<p>„Godt, meddel den saa til de andre, er De snild, og bed Longley bruke +almindelige projektiler og ikke bomber. Imens manøvrerer jeg os i rigtig +stilling.“</p> + +<p>Fra luftskibet skjøt de fremdeles, men da aeroplanet kredset +forsigtig om utenfor skudvidde, var det til ingen nytte. Og nu opdaget +mandskapet paa luftskibet at aeroplanet forandret taktik. Det kom i fuld +fart mot dem, og et glimt, fulgt av et knald, kom fra et sted bakom +taarnet. De forsøkte at møte dette pludselige angrep, men hørte i det +samme noget knake og brake like ved. Det var en av propellerne som var +blit rammet av et skud fra aeroplanet, og nu hang der ubrukelig.</p> + +<p>Der blev en øieblikkelig forvirring. Den anden propel, som nu ingen +kamerat hadde til at hjælpe sig, snurret fremdeles rundt og førte skibet +ut av kurs, like mot fienden. Og før styreren kunde faa stanset +motorerne og kastet roret om, kom der nok et skud og traf den anden +propel med samme fortvilede sikkerhet som første gang. Nu hang begge +propellerne der ødelagte. Motorerne fór aldeles vildt +<span class = "pagenum"><a name = "page176" id = +"page176">176</a></span> +en stund. Saa stoppet ogsaa de, og skibet begyndte hjælpeløst at drive +for vinden.</p> + +<p>„Hør her, min kjære Longley,“ sa Sir Ralph. „De træffer saa sikkert +at det er næsten uhyggelig.“</p> + +<p>Longley bare smilte og grep som han pleide, efter pipen sin. „Det der +var bare som at skyte mot façaden av et hus.“ Han nikket foragtelig +bortover mot skibet. „Men det som blir vanskelig at træffe, det er, som +jeg har sagt, et hurtigflyvende aeroplan.“</p> + +<p>„Se, de heiser et hvitt flag i gondolen,“ ropte Jack.</p> + +<p>„De har vel hat nok av Deres opmerksomheter nu da, Longley,“ sa Sir +Ralph leende.</p> + +<p>Men Longley fandt det sikrest fremdeles at ha kanonmundingen vendt +imot dem mens de styrte bort til sin motstander, og Sir Ralph gik ut paa +platformen for at praie mandskapet derover. De stod der alle og hang +over rækverket paa gondolen.</p> + +<p>En høi, tynd, skjegget mand, som øiensynlig var anføreren, svarte med +sterk amerikansk akcent.</p> + +<p>Sir Ralph la merke til at hans undergivne saa ut til at være rigtig +nogen slyngler av blandet nationalitet.</p> + +<p>Amerikaneren, som først bandte stygt, ropte saa over til dem: „De har +faat overtaket over os med den kanonen Deres, det er sikkert nok. Men +hvad er saa betingelserne?“</p> + +<p>Sir Ralph svarte, langsomt og tydelig:</p> + +<p>„Vinden vil drive Dere tilbake til kysten. Slip ut en del gas saa +snart Dere naar stranden, og land der. Hører De?“</p> + +<p>„Jeg antar det. Men hvad saa?“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page177" id = +"page177">177</a></span> +<p>„Gjør bare hvad jeg har sagt; det er det hele. Og husk at om Dere +finder paa nogen streker, sprænger vi ballongen i filler.“</p> + +<p>Efter denne trusel snudde Sir Ralph om og gik ned, mens Dale begyndte +at kredse langsomt om i luften for at holde skridt med det drivende +luftskib.</p> + +<p>Omtrent en time gik med før de naadde kysten; da slap luftskibet ut +en del gas og sank hurtig. Det naadde jorden i en dal bak nogen lave +aaser.</p> + +<p>Dale hadde hele tiden fulgt med, og Sir Ralph viste sig nu igjen paa +platformen.</p> + +<p>„Hvad befaler kapteinen nu?“ spurte amerikaneren ironisk.</p> + +<p>„Kom Dere alle ut av gondolen saa fort Dere kan,“ lød svaret.</p> + +<p>„Hvad mener De? Da vil jo skibet vort fare tilveirs og blaase bort +som en fjær!“ protesterte amerikaneren.</p> + +<p>„Det er akkurat hvad vi vil,“ svarte Sir Ralph tørt.</p> + +<p>„Øgler!“ ropte den anden. „Tror De vi vil ut av luftskibet, som har +kostet os tusener paa tusener, bare fordi De befaler os det, og la det +drive av som en anden sæpeboble?“</p> + +<p>„Ja, jeg gjør,“ svarte Sir Ralph tørt igjen. „Og hvis Dere ikke +skynder Dere, saa sprænger vi baade skibet og Dere i filler.“</p> + +<p>Amerikaneren svor rædselsfuldt. Men det elendige mandskapet hans, som +var ræd for livet, bestormet ham, og forlangte tydelig at han skulde +lystre fiendens ordre.</p> + +<p>„Men vi kommer til at sulte ihjel her paa denne øde stranden,“ +protesterte han fremdeles.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page178" id = +"page178">178</a></span> +<p>„Saa ta noget mat med Dere. Og hør her, hvis Dere ikke er ute av +gondolen inden tre minutter, saa skyter vi.“ Han tok uret frem.</p> + +<p>Amerikaneren svor og bandte, men til ingen nytte. Mandskapet tok +ingen notis av ham længer, men grep alt hvad de kunde faa med av +proviant, og gjorde sig istand til at forlate luftskibet. Og da +anføreren saa at han risikerte at fare alene tilveirs med skibet, gjorde +han sig færdig til at hoppe ut med de andre.</p> + +<p>Sir Ralph saa paa klokken. „Et halvt minut igjen!“ ropte han.</p> + +<p>Neppe hadde han sagt det, førend de alle klatret over rækverket og +hoppet ned.</p> + +<p>I samme øieblik fór luftskibet tilveirs som en anden boble, og strøk +med en viss fart op mot skyerne.</p> + +<p>Dale efter med aeroplanet, og lot de strandede luftsjørøvere bli +staaende der alene og stirre efter sit eget skib og dets erobrer.</p> + +<p>Longley gik igjen ut paa kanon-platformen og tok sigte. Bom! sa det, +og ut sprat et projektil, som traf midt paa gasballongen. I næste +øieblik faldt hele det ødelagte luftskib med et smeld ned paa trætoppene +og blev hængende der.</p> + +<p>Dale vendte sig rolig til Sir Ralph: „En udmerket maate at behandle +sjørøvere paa, ikke sandt?“</p> + +<p>„Storartet!“ var svaret.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page179" id = +"page179">179</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XIX" id = "chap_XIX"> +KAPITEL XIX.</a></span><br> +<span class = "title"> +Øen.</span></h3> + + +<p>Efter at ha øvet justis over de flyvende sjørøvere fortsatte +aeroplanet sin kurs mot sydøst. Søndag morgen, 7de aug., hadde de den +Mexikanske Bugt under sig. Ved frokosttid var de igjen over land; det +var Yucatan. Saa time efter time over det Caraibiske Hav, og da natten +kom, fløi de fremdeles høit oppe og med fuld fart over umaadelige +havstrækninger.</p> + +<p>Men ved daggry næste morgen var de alle paafærde, og fik da se at de +hadde naadd det sted de styrte imot, den vide munding av den store +Omano-flod paa den nordøstlige kyst av Syd-Amerika.</p> + +<p>„Men elven er jo brun!“ ropte Jack.</p> + +<p>Sir Ralph forklarte at den hadde denne farve fordi den i sit hurtige +løp førte med sig en hel del jord.</p> + +<p>„Og nu skal altsaa kursen sættes mot øst-nord-øst?“ spurte Dale.</p> + +<p>„Ganske rigtig,“ svarte Sir Ralph. „Ifølge gamle Granit-Girdlestones +kart vil retningen øst-nord-øst fra mundingen av Omanofloden føre os +direkte til øen med vor skat.“</p> + +<p>Efter frokost holdtes skarp utkik fra taarnvinduerne; men der var +endnu intet andet at se end det ensformige syn av himmel og hav.</p> + +<p>Saa kom lunchen, og forventningerne steg. Klokken var et kvarter over +to, da Dale, som stod i styrehuset +<span class = "pagenum"><a name = "page180" id = +"page180">180</a></span> +og brukte sin kikkert, pludselig satte i at le og spurte: „Er der en +tokrone at vinde nu ogsaa, Sir Ralph?“</p> + +<p>„Nei, ikke denne gang,“ kom det leende til svar. „De og gutterne er +altfor skarpsynte for mig!“</p> + +<p>„Men ser De virkelig noget, Dale?“ spurte Jack ivrig. „Noget virkelig +— ikke noget narreri!“</p> + +<p>„Spøk er utelukket, Jack,“ svarte Dale. „Men nu har jeg i tre +minutter set paa noget som, hvis det ikke er øen, maa være noget som +prøver paa at bedrage os.“</p> + +<p>„Aa, la mig se!“ ropte Jack.</p> + +<p>„Ja, men husk, det er ingen tokrone at vinde denne gangen.“</p> + +<p>Jack holdt pusten av bare iver, satte saa i: „Sandelig min hat! Der +er den!“</p> + +<p>„Ta det med ro nu, Jack,“ sa Sir Ralph, som stod ved styrehjulet. +„Det kan nok hænde det er en ø; men er det vor ø?“</p> + +<p>„Ja, det er pointet,“ sa ogsaa Dale smilende.</p> + +<p>Jack tok kikkerten igjen og ropte snart triumferende:</p> + +<p>„Der er et fjeld paa den øen vi skal til, ikke sandt, far?“</p> + +<p>„Jo, et stort, spidst fjeld, som stiger næsten ret op fra +stranden.“</p> + +<p>„Ja, da er det vor ø,“ forsikret Jack. „Det Dale saa, <i>er</i> en ø, +og der <i>er</i> et fjeld som staar ret op som en sukkertop.“</p> + +<p>„Det klinger lovende; men la mig nu ogsaa faa se,“ svarte Sir +Ralph.</p> + +<p>„Jeg tror nok du har ret, gutten min,“ sa han +<span class = "pagenum"><a name = "page181" id = +"page181">181</a></span> +om en stund. „Dette er akkurat øen, slik som jeg efter det gamle kartet +har tænkt mig den.“</p> + +<p>„Men om der skulde være nogen tvil, saa kan vi komme efter om det er +den rette ved at regne ut tiden vi har brukt,“ foreslog Longley.</p> + +<p>Dette gjorde han, og kom til det resultat at de hadde brukt akkurat +den tid de forut hadde beregnet.</p> + +<p>De blev nu allesammen fuldstændig overbevist om at det maatte være +deres ø.</p> + +<p>Der faldt stilhet over dem efter dette. Og de stod alle og stirret +mot den lille lappen som laa der saa ensom ute i havet, men som for +hvert øieblik blev tydeligere og tydeligere for dem.</p> + +<p>Sir Ralph vendte sig mot Dale og sa smilende:</p> + +<p>„Tænk, denne lille flekken har vi reist alle disse tusen kilometer +for at naa! Det ser ikke ut som om det hadde været stort at reise +efter.“</p> + +<p>„Det er saa,“ svarte Dale og tok sig en cigaret. „Det ser næsten ut +som om den kunde glide bort og forsvinde under vandet for os hvad +øieblik det skulde være. Men saa liten som den er, saa er den altid stor +nok til at rumme en net ansamling av kostbarheter,“ tilføiet han +leende.</p> + +<p>„Det er sandt, ja,“ svarte Sir Ralph. „Men det som forvirrer mig, er +disse „nøklerne“ vore. „Giv agt paa solopgangen“ — det lyder +visselig poetisk nok. Men jeg skulde ønsket det hadde været en litt mere +praktisk nøkkel! Hvorfra, f. eks. skal vi gi agt paa +solopgangen?“</p> + +<p>„Jeg har tænkt paa dette, jeg ogsaa,“ sa Longley. „Men jeg ræsonnerer +som saa, Sir Ralph, at Deres stamfar var en meget utspekulert gammel +mand. Han +<span class = "pagenum"><a name = "page182" id = +"page182">182</a></span> +har ikke ment, at fordi om man hadde faat „nøklerne“ og var kommet til +øen, saa skulde alt være klappet og klart da heller. Han har tænkt som +saa, at naar han har hat saa meget stræv og har løpet saa mangen risiko +for at samle skattene, saa skal de som faar dem, ogsaa gjennemgaa baade +farer og vanskeligheter.“</p> + +<p>Dale var enig, og erklærte at hvad de nu hadde at gjøre, var at finde +ut av den gamle sjørøvers gaade. „Apropos, blir der sat op nogen præmie +nu, Sir Ralph?“ spurte han og blunket til gutterne.</p> + +<p>„Ja, i dette tilfælde absolut,“ lo Sir Ralph.</p> + +<p>„Hvad da?“ spurte Jack fort.</p> + +<p>„Den som finder ut av hemmeligheten med „nøkkelen“, slik at det +hjælper os til at finde skatten, kan nævne hvad han vil — inden +rimelige grænser — og han skal faa det.“</p> + +<p>„Sandelig min hat!“ ropte Jack. „Kanske jeg da <ins class = +"correction" title = "originalen har «kund eha»">kunde ha</ins> en +chance for at faa den motor-cykkelen jeg saa længe har ønsket mig!“</p> + +<p>„Og jeg vil ha et førsterangs mikroskop,“ erklærte Tony.</p> + +<p>„Godt, saa har vi da i ethvert fald to ivrige forskere,“ sa +Longley.</p> + +<p>De var nu kommet saa nær øen at de hadde fuld oversigt over den. Den +var liten, meget liten; Sir Ralph anslog den bare til at være en 4-5 km. +fra ende til ende. Den lille øs strand, som havets hvite bølger brøt +imot, var øde og gold, og strakte sig kanske et par hundrede meter +indover land. Saa begyndte et træbelte som ofte var avbrutt; men trærne +<span class = "pagenum"><a name = "page183" id = +"page183">183</a></span> +var vindskjæve og sønderrevne, og vokste bare halvveis opover +fjeldsiden.</p> + +<p>Fjeldet som var avtegnet paa det gamle kart, var rundagtig, næsten +kileformet. Og naar undtages de trær som stod nederst paa det, var det +likesaa øde og stenet at se paa som stranden.</p> + +<p>„Det ser ikke meget hyggelig ut der,“ bemerket Sir Ralph.</p> + +<p>„Kan jeg faa laane kikkerten litt, far; der er noget som det av og +til skinner i paa toppen av fjeldet,“ sa Tony. Det hadde Jack ogsaa lagt +merke til.</p> + +<p>„Vand, tænker jeg,“ sa Dale.</p> + +<p>Tony tok kikkerten. „Ja, det er en stor dam, næsten som en indsjø. +Det ser ut som den dækker hele toppen, akkurat som en kop fyldt med +vand.“</p> + +<p>„Ganske pudsig, ikke sandt?“ spurte Sir Ralph. „Men det er nok mere +paa denne øen end vi kan se med én gang, det kan dere være viss paa. Den +fordypningen kan være blit til ved et vulkansk utbrud, og er saa litt +efter litt fyldt med vand og blit en indsjø.“</p> + +<p>Dale mente ogsaa at dette var høist sandsynlig.</p> + +<p>Men nu var de kommet saa nær øen at de maatte tænke paa landingen. +Stranden syntes at maatte være det eneste sted hvor det gik an at lande; +men de var enige om at det ikke netop vilde bli nogen fin +landingsplads.</p> + +<p>I langsom glideflugt nærmet de sig stranden i den hensigt at lande +paralelt med sjøen, og saa nær trærne som mulig. Aeroplanet sank og +sank, indtil Dale ropte: „Hold dere fast, alle mand! Jeg tænker vi faar +nogen ordentlige støt!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page184" id = +"page184">184</a></span> +<p>Men advarselen hadde næsten været overflødig. De kom saa behændig ned +at understellet bare ganske let kom i berøring med jorden og sendte +stenene paa stranden rullende ned mot sjøen, mens aeroplanet kom til ro +like ved træbeltet under fjeldet.</p> + +<p>Ingenting rørte sig paa øen; alt var forunderlig stille. Og nu da +motorerne var stanset, hørtes bare bølgernes skvulpen mot stranden.</p> + +<p>„Det ser ikke egentlig ut til at nogen har ventet os her,“ bemerket +Longley, idet han stod i vinduet og saa ut over den øde strand.</p> + +<p>„Saa meget desto bedre,“ svarte Sir Ralph, „man kan greie sig uten +selskap, naar man er paa jagt efter en skat.“</p> + +<p>„Det er virkelig sandt,“ sa Dale og lo, og gik saa for at indføre +ankomsten til øen i journalen.</p> + +<p>„Kl. 2,30, mandag 8de aug.,“ læste han op. „Vi har nu været 13 dage +paa reisen hit. Godt gjort, gutter?“</p> + +<p>„Vidunderlig!“ forsikret Sir Ralph.</p> + +<p>„Hvem roper hurra for Kerrs motorer?“ spurte Tony.</p> + +<p>„La gaa!“ ropte Jack. Og dermed satte de i et egte +Sandholme-hurra.</p> + +<p>„Ja, jeg <i>er</i> fornøiet med disse motorerne,“ sa Kerr og gned sig +i sine store og kraftige arbeidsnæver.</p> + +<p>Sir Ralph foreslog at de straks skulde ta en tur og inspicere øen. De +kunde endda komme tilbake før det blev mørkt.</p> + +<p>Men hvem skulde saa bli tilbake og holde vakt ved flyvemaskinen? Kerr +forsikret at han maatte +<span class = "pagenum"><a name = "page185" id = +"page185">185</a></span> +se over sine motorer, og Longley at han maatte indføre en del i +dagboken, saa han fik den à jour, desuten reparere skaden i den ene +vingen, og sætte ind tre smaa, nye metalplater. Saa blev det altsaa +disse to som blev tilbake.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XX" id = "chap_XX"> +KAPITEL XX.</a></span><br> +<span class = "title"> +Forskjellige opdagelser.</span></h3> + + +<p>Nogen minutter senere steg de andre fire ned ad stigen og begyndte at +gaa bortover de glatte stener paa stranden. Tony hadde sit +fotografi­apparat med, og Jack sin boks til at samle +rariteter i.</p> + +<p>„Jeg tænker vi maa gaa langs stranden en stund, og saa se at klatre +op over fjeldet, hvis det da lar sig gjøre,“ sa Sir Ralph; „det ser +frygtelig brat ut herfra.“</p> + +<p>„Ja, kan vi ikke, saa faar vi ty til flyvemaskinen igjen, og flyve +derop,“ sa Dale og lo.</p> + +<p>De gjorde som Sir Ralph hadde foreslaat, og holdt sig nær trærne, +hvor det var forholdsvis let at komme frem der.</p> + +<p>Det var Dale som kom til at gjøre den første opdagelse paa turen. De +var netop kommet forbi en træklynge som skjulte flyvemaskinen for dem, +da han pekte fremover stranden paa noget som laa ikke langt fra +sjøen.</p> + +<p>Sir Ralph, som var like efter ham, syntes det saa ut som skelettet av +et dyr. „Jeg ser noget som ligner ribben, langs siden av det. Kanske et +dyr +<span class = "pagenum"><a name = "page186" id = +"page186">186</a></span> +som sjøen har skyllet op. Men la os se efter hvad det er.“</p> + +<p>De gik derbort med gutterne løpende foran. Jack naadde først frem og +ropte straks til de andre: „Det er en gammel baat.“</p> + +<p>Ganske rigtig. Det var levningerne av en baat, som de forresten ikke +trodde hadde ligget der saa svært længe. „Jeg tænker dette er en +relikvie efter vor elskelige ven Schultz' besøk her,“ mente Sir Ralph. +„Som De husker, Dale, trodde jeg det maatte være omtrent et aar siden +han gjorde sit resultatløse besøk her, og saa længe omtrent, tænker jeg +denne baaten kan ha ligget her ogsaa.“</p> + +<p>„Kanske den hadde faat skade paa en eller anden maate før de reiste, +og at de saa ikke har villet vente til de fik den reparert,“ sa +Dale.</p> + +<p>„Høist sandsynlig. De var vel rasende over ikke at ha fundet nogen +skat, saa de var likeglad med den ogsaa. Rimeligvis er de kommet hit med +en kystdamper, og har saa hat et par baater til bruk til og fra skibet. +Gjetninger naturligvis; men i et hvert fald er dette en baat,“ sa Sir +Ralph. „Saa gik vi videre da.“</p> + +<p>„Nei vent litt, far, jeg maa ha et snapshot av denne gamle baaten,“ +sa Tony. Og mens han tok det, fandt Jack nogen rare kulørte stener paa +stranden.</p> + +<p>Sir Ralph og Dale var nu ifærd med at bane sig vei til foten av +fjeldet for at begynde paa opstigningen, da de pludselig stanset.</p> + +<p>„Hallo!“ sa Dale og saa ned. Han plystret saa smaat. Paa et sted hvor +der var løs jord mellem stenene, fik de se et halvt dusin huller som var +<span class = "pagenum"><a name = "page187" id = +"page187">187</a></span> +gravet en fem, seks fot dype, og med den opkastede jord ved siden av +sig.</p> + +<p>„Aha!“ sa Sir Ralph og spidset munden. „Dette er interessant, Dale? +Flere beviser paa vor listige professors flid.“</p> + +<p>„Men hvorfor skulde han grave huller her?“ spurte Jack.</p> + +<p>„Du maa huske paa at Schultz hadde ikke nogen „nøkkel“ da han kom til +øen, som vi har,“ sa Sir Ralph. <ins class = "correction" title = +"„ mangler">„Han</ins> har naturligvis maattet forsøke sig frem med litt av +hvert, og her har vi ett av hans forsøk. Men én ting vet vi med visshet, +at han ikke fandt skatten, tiltrods for al sin graving og leting, ellers +vilde han ikke ha stjaalet tegningerne fra os og bygget den +flyvemaskinen.“</p> + +<p>„Og nu faar vi sørge for at han ikke har mere lykke med sig denne +gang heller,“ sa Dale rolig.</p> + +<p>„Ja. Men saa var det opstigningen da,“ sa Sir Ralph.</p> + +<p>Efter at være kommet gjennem skogen, saa de at de nok uten større +vanskelighet kunde komme op paa fjeldet, naar de gik i siksak +opover.</p> + +<p>De begyndte da paa veien, og steg opover til de hadde naadd de sidste +trær. Der stanset de for at puste ut, og kunde derfra til begge sider se +stranden. Der laa ogsaa aeroplanet næsten ret ned for dem, og saa ut som +et stort insekt med vinger. Da de saa forsatte opover, skjønte de at +opstigningen blev endda brattere. Nedenfor hadde der været jord mellem +trærne, men her var grunden haard og dækket av en eiendommelig +stenart.</p> + +<p>Sir Ralph tok et stykke av den op og betragtet den nøie: „Som jeg +tænkte, dette fjeldet har vulkansk oprindelse; dette er blandet med +størknet lava.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page188" id = +"page188">188</a></span> +<p>„Rimeligvis er da fordypningen paa toppen krateret, og er siden blit +fyldt med vand,“ mente Dale.</p> + +<p>De klatret høiere og høiere, i gaasegang og temmelig besværlig gik +det. De snublet og gled, men kom da endelig aldeles andpustne og +bedækket med et fint støv efter alle stenene de hadde sparket løs, op +paa toppen. Og der møtte dem et eiendommelig syn. Toppen var praktisk +talt rund; det saa virkelig ut som om nogen „hadde skaaret skalken av +den“, som Tony sa.</p> + +<p>Indsjøen, som de hadde set fra aeroplanet, begyndte bare nogen faa +meter fra der hvor de var kommet op. Og den var ogsaa rund, og fyldte +krateret til bredden som en kop med vand. Rundt om den var der bare +nogen faa meter jord som de kunde gaa paa. Selve sjøen var meget liten, +igrunden ikke større end en dam; tversover kunde den vel være henimot en +100 meter.</p> + +<p>„Sandelig min hat! dette er en rar sjø,“ sa Jack. „Du burde ta et +billede av den og, Tony, akkurat herfra.“</p> + +<p>Men Tony hadde for øieblikket ikke tanke for sit fotografi­apparat. +Han stod og stirret intenst paa et punkt ved bredden av indsjøen et +stykke borte fra dem.</p> + +<p>„Det stikker noget op av vandet der!“ Han pekte ivrig.</p> + +<p>„Ved Jupiter, det gjør det!“ ropte Dale. „Det ser ut som en stang, +ikke sandt? Du tænker nok paa at vinde det mikroskopet du, Tony? Men la +os gaa bort og se hvad det er.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page189" id = +"page189">189</a></span> +<p>De gik langs stranden, som var fast og behagelig at spasere paa efter +den besværlige opstigning. Det var en lang stang som stod med en +halvpart over, og den anden halvpart under vandet. Og da Dale og Jack +trak den op av vandet, saa de noget mer ogsaa. Paa den del som hadde +været under vandet, hang nogen trevler av et garn<ins class = +"correction" title = "overflødig “ etter «garn»">. </ins></p> + +<p>„Aha! rester av et fiskegarn!“ mente Jack.</p> + +<p>„Baade ja og nei,“ svarte hans far og smilte. „Det har været et garn, +men jeg tror det har været brukt til at fiske efter noget som er +adskillig mere værdifuldt end fisk.“</p> + +<p>„Aa, jeg forstaar,“ sa Tony fort, „det er et garn som de har brukt +til at dra gjennem sjøen her for at se om de kunde fiske +skatten op.“</p> + +<p>„Ganske rigtig,“ nikket Sir Ralph. „Jeg tror nok vi er kommet over +nok en relikvie efter vor ven Schultz. Han har nok ogsaa syntes at det +var noget eget ved denne indsjøen, og har tænkt at skatten laa skjult +paa bunden av den. Og saa har han tat det systematisk.“</p> + +<p>„Og allikevel ikke fundet noget,“ tilføiet Dale.</p> + +<p>„Men nu skjønner vi hvad de har brukt den baaten der nede til ogsaa; +de har nok hat den her oppe for at kunne dra garnet fra den.“</p> + +<p>„Ja, men hør nu her,“ sa Jack og satte i at le; „den skatten maa da +være et sted. Jeg tænker ikke den hænger som et andet eple paa et træ; +den er vel heller begravet i jorden et sted.“</p> + +<p>„Ja, men husk,“ sa Dale, „at det er juveler, og at de sandsynligvis +er pakket sammen i et skrin som vel ikke kan være saa stort, og da er +det jo +<span class = "pagenum"><a name = "page190" id = +"page190">190</a></span> +næsten som at lete efter en naal i et høilass, er det ikke?“</p> + +<p>Jack tilstod leende at det var det da rigtignok.</p> + +<p>„Men i ethvert fald er vi ikke gaat ut for at finde skatten akkurat +nu,“ avbrøt Sir Ralph dem. „Vi skulde bare foreløbig rekognoscere litt. +For øieblikket har vi ikke andet at gjøre end at gaa tilbake og drikke +te og diskutere alt dette. Saa faar vi se om solopgangen imorgen vil +opklare noget for os.“</p> + +<p>„Vel talt,“ sa Dale. „Især det om teen. Alt dette rusket og støvet vi +fik i os da vi klatret opover, har gjort mig aldeles tør i strupen.“</p> + +<p>„Altsaa: Te skal være,“ kommanderte Sir Ralph. Og dermed klatret og +gled de nedover fjeld­skraaningen igjen, mens gutterne hujet og ropte for +at tiltrække sig Longleys opmerksomhet. De kunde nemlig se ham paa +platformen nede paa aeroplanet.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXI" id = "chap_XXI"> +KAPITEL XXI.</a></span><br> +<span class = "title"> +Solopgangen.</span></h3> + + +<p>Det var efter aften samme dag. Sir Ralph bød gjestfrit om sine +yndlingscigar, og foreslog saa at de skulde ha sig en passiar om hvordan +de skulde gripe saken an. De sat saa hyggelig og røkte i den lille +salong, hvor de elektriske lamper lyste festlig op, netop en beleilig +stund til at holde et litet krigsraad.</p> + +<p>At de maatte vente og se solopgangen, var nu i ethvert tilfælde +sikkert.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page191" id = +"page191">191</a></span> +<p>„Hvad den vil vise os — om den da i det hele viser os noget +— kan jeg umulig forestille mig,“ begyndte Sir Ralph. „Men gamle +Granit-Girdlestone var jo ikke nogen dumrian, saa der maa være nogen +mening i de ordene: „Giv agt paa solopgangen.“ Hvad er Deres mening, +Longley?“</p> + +<p>„Naar dette er „nøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ +svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, +saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med den +„nøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“</p> + +<p>Men nu kom Kerr, som ellers ikke var meget talende av sig, ogsaa med +en bemerkning:</p> + +<p>„Jeg tænker paa det, at hvis det ikke var noget rent galt med +motorerne paa den andre flyvemaskinen, saa tror jeg ikke de kunde bruke +mere end nogen timer til at gjøre dem istand. Derfor maa vi ikke glemme, +mens vi er paa jagt efter skatten her, at der er fare for at vi +pludselig kan ha dem her over hoderne paa os. Og da slipper de nok ned +nogen bomber uten først at si „se op“, eller „med Deres tilladelse<ins +class = "correction" title = "ytre “ mangler">“.“ </ins></p> + +<p>„Det var godt du nævnte dette,“ sa Dale, „jeg har selv tænkt paa det, +og at vi maa være paa vakt dag og nat. Og naar nogen av os er ute, maa +vi ikke glemme at ha den lille traadløse med i lommen, saa vi kan bli +kaldt tilbake øieblikkelig av den som har vakt.“</p> + +<p>Efterat de saa var blit enige om hvorledes nattevakten skulde +fordeles, gik de tilsengs. Dale tok første vakt og gik op og ned ute paa +platformen i maaneskinnet og røkte nok en cigar, som Sir Ralph +<span class = "pagenum"><a name = "page192" id = +"page192">192</a></span> +hadde nødet ham til at ta. Natten forløp aldeles rolig. Og meget tidlig +var de alle samlet i salongen for at faa en kop te før de gik ut for at +se paa solopgangen.</p> + +<p>De var alle tause, og der laa en høitidelig forventnings­fuldhet i +luften. Dale forsøkte at spøke litt med gutterne, men det vilde ikke +rigtig gaa. Nu stod de alle paa den øverste platform.</p> + +<p>Dyp taushet. Endelig brøt Sir Ralph stilheten. „Nu kommer den,“ sa +han næsten hviskende, idet solen viste sine første straaler ute i +horisonten og farvet hele havflaten med rødt og guld.</p> + +<p>Som paa kommando vendte alle sine øine mot fjeldet. De muntre +morgenstraaler, budbringere om den kommende dag, spændtes ut over hele +havet, og badet pludselig fjeldtoppen som de stod og stirret +forventnings­fulde op imot, i et væld av gyldent lys.</p> + +<p>Sir Ralph, som fra sine jagt- og opdagelsesreiser var vant til nøie +at gi agt paa alt, lot blikket omhyggelig, næsten forretnings­mæssig, +fare hen over hele fjeldet.</p> + +<p>Han rynket panden, men sa ingen ting for ikke at forstyrre de +andre.</p> + +<p>Nu laa ogsaa hele øen i solskin, og det glitret i metalplaterne paa +flyvemaskinen.</p> + +<p>Alle stod fremdeles tause og saa paa fjeldet. Og som de stod der, +forsvandt litt efter litt de forventnings­fulde uttryk og gav plads for +dyp skuffelse.</p> + +<p>Det var Dale som først brøt stilheten: „Jeg har formodentlig ikke +været opmerksom nok.“</p> + +<p>„Nei, det har vist ikke jeg heller,“ sa Longley.</p> + +<p>„Og jeg for min part har heller ikke set andet +<span class = "pagenum"><a name = "page193" id = +"page193">193</a></span> +end solen og fjeldet, ikke noget som kunde være nogenslags ledetraad,“ +tilføiet Kerr og saa litt forlegen ut.</p> + +<p>Men da vendte Sir Ralph sig om til de andre og brast i latter: „Det +letter umaadelig at høre dere alle si dette. Jeg trodde jeg var den +eneste som ingenting hadde set. Men hvad i alverdens rike betyr alt +dette? At solen først naadde fjeldet førend øen nedenfor, saa meget saa +vi alle. Men alt vi kan faa ut av det, er at skatten maa være skjult et +sted deroppe. Og faar vi ikke nogen tydeligere ledetraad end det, saa +kan vi bli gaaende her hele resten av vort liv og grave og rote og +spekulere og tøve.“</p> + +<p>„Høist besynderlig og høist nedslaaende,“ sa Dale. „Men der er nogens +mening vi ikke har hørt endnu. Hvad sier vore konkurrenter til den +opsatte præmie?“</p> + +<p>Tony rystet modløs paa hodet. „Jeg saa bare solen skinne over hele +fjeldet. Det er det hele.“</p> + +<p>„Og du, Jack?“</p> + +<p>Jack stod fremdeles ved rækverket og saa op mot fjeldet. Han svarte +ikke paa Dales spørsmaal, men spurte pludselig: „Har nogen +kikkerten?“</p> + +<p>„Jeg har den,“ svarte Sir Ralph.</p> + +<p>„Ja, se da gjennem den, tilvenstre, næsten op paa toppen. Kan du se +en fremspringende kant der, eller avsats?“</p> + +<p>Jack talte fort og ivrig.</p> + +<p>Sir Ralph satte kikkerten for øinene og saa intenst en stund dit op +hvor Jack hadde pekt.</p> + +<p>„Ja, jeg ser det der. Det er ganske rigtig en +<span class = "pagenum"><a name = "page194" id = +"page194">194</a></span> +avsats som stikker frem. Men hvad tror du saa om den, Jack?“</p> + +<p>„Ja — der er kanske ikke noget i dette, naturligvis. Men da den +første solstraale traf fjeldet, forekom det mig at den lille avsatsen +fik lyset alene et sekund eller saa, og stod likesom ut for sig selv +— som om en lyskaster et øieblik var vendt mot den, +forstaar du?“</p> + +<p>„Hm. Kan ikke si jeg saa noget slikt,“ svarte hans far og saa +temmelig skeptisk ut.</p> + +<p>„Men du skjønner, far, at jeg tilfældigvis saa akkurat dit i det +samme den første solstraale kom. Derfor saa jeg den avsatsen.“</p> + +<p>„Naar vi tar i betragtning at ingen av os andre saa nogen verdens +ting,“ sa Dale, „saa foreslaar jeg at vi faar os litt frokost, og saa +klatrer op paa fjeldet igjen og undersøker hvad denne mystiske avsatsen +er for noget.“</p> + +<p>„Et fornuftig forslag,“ sa Longley.</p> + +<p>„Ja, men hvis der ikke er noget i det hele, saa vil dere vel ikke +rive mig i filler for det?“ spurte Jack.</p> + +<p>De andre lo og gik for at faa frokosten istand.</p> + +<p>Kerr blev tilbake paa flyvemaskinen, da han paastod han fremdeles +hadde noget at se over paa motorerne, mens alle de andre tok veien +opover fjeldet igjen. Dale hadde tat den lille traadløse med i lommen, +og Sir Ralph og Longley hadde nogen redskaper med, om der skulde bli +noget at gjøre ved den omtalte avsats.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page195" id = +"page195">195</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXII" id = "chap_XXII"> +KAPITEL XXII.</a></span><br> +<span class = "title"> +Avsatsen og det tomme rum.</span></h3> + + +<p>Følgende sporene fra den første opstigning kom selskapet snart i +høide med avsatsen, men et godt stykke til høire for den; de maatte +derfor gaa langs fjeldsiden et stykke for at naa den. Da de saa var +kommet dit, viste den sig at være ca. 20 fot bred.</p> + +<p>„Det ser ut som om et troll har gaat her og skaaret sig en skive ut +av fjeldsiden,“ sa Jack.</p> + +<p>Efter at ha gjort en foreløbig undersøkelse, som ikke saa ut til at +føre til noget lovende resultat, tok Longley en hakke og begyndte med et +meget grundende uttryk at banke paa den del av avsatsen som stod ret op +og ned som en væg.</p> + +<p>Pludselig vendte han sig mot de andre og sa rolig: „Det er en hul +klang her. Det kan naturligvis være en naturlig hulhet, men jeg synes vi +skulde undersøke det.“</p> + +<p>Dale kom ivrig med en kniv og begyndte at skrape væk det ytterste lag +paa de steder hvor Longley hadde hørt den hule klang. Sir Ralph hjalp +ogsaa til med sin kniv, og det var han som efter et par minutter ropte: +„Kom her, Longley og se! Her er en revne; jeg kan stikke knivbladet ret +ind gjennem den. Rart, ikke sandt?“</p> + +<p>Men før Longley kunde svare, ropte Dale ogsaa: „Ved Jupiter! Her er +ogsaa en spræk!“</p> + +<p>Longley svarte endnu ikke, men saa grundende +<span class = "pagenum"><a name = "page196" id = +"page196">196</a></span> +paa de to lodretgaaende sprækker, med en 4-5 fots mellemrum.</p> + +<p>Endelig sa han: „Vær saa snild at skrape væk litt mer hist og her +mellem begge sprækkerne.“</p> + +<p>De skrapte og skrapte, men fandt ikke andet end fjeldvæggen.</p> + +<p>„Prøv litt lavere nede,“ foreslog Longley.</p> + +<p><ins class = "correction" title = "overflødig „ før «Sir»">Sir</ins> +Ralph gjorde saa. Pludselig ropte han: „Hallo! her er nok en revne! men +denne er horisontal. Ah — det er vist en slags dør eller kunstig +aapning ind til fjeldet vi er kommet over her!“</p> + +<p>„Det er min mening ogsaa,“ sa Longley.</p> + +<p>„Sandelig min hat! Jeg har nok faat øie paa det rigtige sted +allikevel, jeg. Det er kanske en hule her. Og da —“</p> + +<p>Men Sir Ralph avbrøt ham: „Ta det med ro, Jack! endnu har du ikke +vundet motor-cykkelen. Det kan være falsk alarm, vet du.“</p> + +<p>„Ja, far, men —“ Jack vilde protestere.</p> + +<p>„Værsaagod, alle mand skal skrape! Al diskussion opsættes til vi er +kommet tilbake til flyvemaskinen igjen!“ kommanderte Dale spøkende.</p> + +<p>Alle skrapte ivrige og tause langs hver sin spræk, indtil to +vertikale og horisontale sprækker møttes — det var en dør.</p> + +<p>„Men hvordan i alverden skal vi faa den op?“ Det var Jack som +spurte.</p> + +<p>Longley mente det maatte være en slags lem som var sat der for at +skjule indgangen til en hule.</p> + +<p>Sir Ralph rystet paa hodet: „Aa, dette ligner saa gamle „Granits“ +knep!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page197" id = +"page197">197</a></span> +<p>„Ved Jupiter!“ ropte Dale, „kanske vi har skatten hans bare en meter +eller saa fra os!“</p> + +<p>Saa var det altsaa at faa løsnet lemmen, men det var nok lettere sagt +end gjort. De puffet og slet, stod bakenfor hverandre alle tre, tilsidst +ogsaa gutterne. Men nei, lemmen stod der, likesaa ubevægelig som om den +skulde være klippen selv.</p> + +<p>Pustende og stønnende gav de sig over.</p> + +<p>„Vi spilder bare tiden med dette,“ sa Dale.</p> + +<p>Da kom Longley med et godt raad. Han foreslog at de skulde se at faa +hugget om et litet træ nede i fjeld­skraaningen, og saa bruke det som en +slags brækstang.</p> + +<p>Dale og Jack tilbød at gaa ned til flyvemaskinen og hente et par +økser, og saa komme tilbake med nogen trær. Mens de var borte, skrapte +de andre videre paa døren, og søkte at løsne den litt bedre ved +sprækkerne. Om ikke længe kom Dale og Jack tilbake med økser og trær som +de hadde hugget grenene av, og derfor uten altfor meget stræv hadde faat +med op til avsatsen.</p> + +<p>Ved forenede bestræbelser blev de improviserte brækstænger brukt. Og +— endelig begyndte den forhærdede lem at røre paa sig.</p> + +<p>„Naa da!“ ropte Sir Ralph og drog pusten dypt.</p> + +<p>Nok et vældig angrep. Og de saa ind i en beksvart fjeldkløft.</p> + +<p>Sir Ralph, som var nærmest aapningen, tumlet hovedkulds ind mot det +gapende tomme rum som viste sig i samme nu som stenlemmen hadde git +efter for dem. Og han kom med slik fart at det ikke er godt at vite hvor +langt han var styrtet +<span class = "pagenum"><a name = "page198" id = +"page198">198</a></span> +indover, hvis han ikke straks var støtt imot en hindring.</p> + +<p>„Hallo! her har jeg støtt paa en væg,“ sa han.</p> + +<p>„Da kan ikke dette rummet være større end en celle, eller en liten +lomme i fjeldvæggen,“ spøkte Dale.</p> + +<p>Der stod de nu alle og stirret stumme ind i den lille aapning. De saa +bare et litet svart rum, hvor solstraalerne ikke kunde trænge ind, og +kunde derfor ikke faa nogen forestilling om dets form og +utstrækning.</p> + +<p>„Vi burde ikke gaa ind der uten lys,“ sa Sir Ralph; „der kunde jo +være hul i gulvet et sted<ins class = "correction" title = +"“ mangler">.“ </ins></p> + +<p>„Hvis vi nu —“ begyndte Longley.</p> + +<p>„Hadde en elektrisk lygt,“ fortsatte Dale og tok en op av lommen.</p> + +<p>„Udmerket!“ ropte de andre. „Lys op der nu da!“</p> + +<p>Dale gik ind med lygten. De andre stod utenfor. I dyp taushet lot +Dale en stund øinene glide op og ned av væggene.</p> + +<p>„Pyt!“ ropte han foragtelig. „Bare dette bitte lille rummet. Og +væggene aldeles glatte.“</p> + +<p>Han hørtes synlig skuffet.</p> + +<p>„Ja men fordi om det er litet,“ sa Longley, „det er da ikke pointet. +Spørsmaalet er hvad der er i det!“</p> + +<p>Dale lo med sit sedvanlige humør. „Det har du ret i, Longley! Er bare +skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt.</p> + +<p>De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig +længer: „Jeg spør, Dale, <i>er</i> der noget derinde?“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page199" id = +"page199">199</a></span> +<p>Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig +—“</p> + +<p>„Naada?“</p> + +<p>„Hulen er tom! Her findes ingen ting!“</p> + +<p>„Virkelig?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen.</p> + +<p>„Nei, De har nok ret. Fuldstændig fiasko!“ ropte han ut til +Longley.</p> + +<p>Uagtet hulen var hugget ut i fjeldet, indeholdt den ingen verdens +ting.</p> + +<p>Dale kom mismodig ut igjen for at trække frisk luft.</p> + +<p>„Kan nogen ha været her før, Dale, og tømt hulen?“ spurte Jack.</p> + +<p>„Oprigtig talt, Jack, det aner jeg ikke.“</p> + +<p>„Man kunde jo fristes til at tro det,“ sa Longley. „Men naar vi +betænker hvor fast den lemmen sat, saa er det umulig at nogen har været +her nylig. Den har heller sittet der i aarhundreder.“</p> + +<p>„Ja, men hvad <i>skal</i> vi da tro?“ spurte Dale litt irritert.</p> + +<p>„Denne hulen er jo som skapt for at skjule en skat,“ sa Longley. „Og +husk „nøkkelen“, og at Jack opdaget dette stedet just da solen +stod op.“</p> + +<p>„Jeg for min part er i det fuldstændigste vildrede med hele stasen,“ +sa Dale.</p> + +<p>„Jeg og!“ sa Sir Ralph. „Jeg vet bare at dette med skatten <i>er</i> +ingen myte. Og der kan ikke ha været nogen her paa øen før og fundet +den. Det er jeg viss paa.“</p> + +<p>Longley var enig i det, men var ogsaa fuldstændig i vildrede paa +grund av den tomme hule.</p> + +<p>Imidlertid hadde Dale gaat utaalmodig op og ned. +<span class = "pagenum"><a name = "page200" id = +"page200">200</a></span> +Saa stanset han pludselig og sa: „Ved Jupiter! Nu har jeg en idé, et +bitte litet lys i mørket. Den hulen vi har fundet, kan jo være bare et +forkammer til en større hule længer ind i fjeldet?“</p> + +<p>Idéen blev grepet med iver. De gik ind i hulen igjen og banket høit +og lavt paa alle væggene for at lytte efter en lignende hul klang som de +hadde hørt utenfor hulen. Men ikke tanke om noget slikt.</p> + +<p>„Det er som at slaa mot den solideste klippevæg overalt,“ forsikret +Longley.</p> + +<p>„Ny fiasko!“ sa Sir Ralph mørk.</p> + +<p>„Denne hulen er ikke andet end en illusion, en snare,“ sa Dale +ærgerlig.</p> + +<p>De diskuterte igjen frem og tilbake muligheten av at nogen allikevel +kunde ha været der før dem. En av Granit-Girdlestones mænd, +f. eks., gjettet en paa. Men Sir Ralph mente at dette ogsaa var +utelukket, saa slu som den gamle sjørøveren hadde baaret sig ad med +alt.</p> + +<p>„End den kameraten som pludselig blev saa religiøs?“ var en av +gjetningerne.</p> + +<p>Men Dale avbrøt nu al diskussion med det forslag at de skulde gaa +tilbake til flyvemaskinen for at hvile og spise. Og saa senere gaa op i +hulen igjen med alle slags redskaper, og grave og banke overalt +paany.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page201" id = +"page201">201</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXIII" id = "chap_XXIII"> +KAPITEL XXIII.</a></span><br> +<span class = "title"> +En ny forskrækkelse.</span></h3> + + +<p>Gutterne, som var løpet i forveien, forsvandt snart nede mellem +trærne, mens de andre mere adstadig fulgte efter og diskuterte dagens +begivenheter. Dale snakket forhaabnings­fuldt om hvad en videre gravning +kunde bringe for dagen, da Sir Ralph pludselig avbrøt ham: „Hør, +gutter!“</p> + +<p>Da stanset alle og lyttet. Over bølgernes monotone brus mot stranden +hørte de en undertrykt, men tydelig, rullende lyd, høist besynderlig og +foruroligende lød den, og vanskelig at si hvorfra den kom.</p> + +<p>„Torden — kan det være det?“ spurte Dale og lyttet +anspændt.</p> + +<p>„Tror ikke det,“ svarte Longley og saa forvirret at. „Torden pleier +da altid at være avbrutt; men dette er jo uten nogen avbrytelse.“</p> + +<p>„Det kan ikke være noget slags maskineri, ikke motorer,“ sa Dale.</p> + +<p>„Aldeles ikke,“ erklærte Longley.</p> + +<p>De stod stille og lyttet. Lyden var ikke egentlig sterk, men syntes +at være i luften om dem paa alle kanter. Umulig at bestemme hvorfra den +kom.</p> + +<p>„Det ligner allikevel mest fjern torden,“ sa Sir Ralph; „men det er +ikke torden, det er jeg viss paa.“</p> + +<p>„Vi føler lyden mer end vi hører den,“ sa Longley.</p> + +<p>„Akkurat. Du har uttrykt det bedst,“ sa Dale raskt.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page202" id = +"page202">202</a></span> +<p>I det samme la Sir Ralph sig ned og lyttet med øret mot jorden. Han +saa alvorlig ut, saa de andre ventet spændt paa hvad han +vilde si.</p> + +<p>„Læg dere ned dere ogsaa, og lyt,“ sa han, „og si mig saa hvad dere +tror.“</p> + +<p>Et øieblik efter reiste Longley sig. „Den lyden kommer fra fjeldets +indre,“ sa han bestemt.</p> + +<p>„Ja, uten tvil,“ kom det fra Dale.</p> + +<p>„Og det vil si?“ spurte Sir Ralph.</p> + +<p>„At der foregaar noget derinde, ja. En bevægelse; og derfor følte vi +ogsaa lyden mere end vi hørte den.“</p> + +<p>„Men hvad kan det være?“ spurte Dale.</p> + +<p>Longley rystet paa hodet, men sa at de maatte huske at øen sikkert +var vulkansk. Sir Ralph nikket.</p> + +<p>Lyden hørtes fremdeles, men nu litt mindre tydelig.</p> + +<p>„Spørsmaalet er da om det er farlig; om vi kan risikere at hele øen +synker i havet,“ sa Dale.</p> + +<p>„Eller at fjeldtoppen pludselig ramler ned over os?“ sa Sir Ralph med +et litt tvungent smil.</p> + +<p>De lyttet igjen alle; men nu var der intet at høre. Sir Ralph vendte +sig med en temmelig irritert latter. „Nei hør her, mine venner! nu +tilstaar jeg ærlig at denne øen begynder at gjøre mig nervøs. Først alt +dette oppaa avsatsen og i hulen, uten at faa greie eller rede paa noget, +og saa dette her som pludselig stopper op før vi er kommet efter hvad +det er.“</p> + +<p>„Aa ja, men dette er vist ikke noget at bekymre sig over,“ sa Longley +beroligende. „Dette fjeldet er vist som en konkylie, som det suser i +bestandig, hvis vi bare hører efter.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page203" id = +"page203">203</a></span> +<p>„Ja, det er vist ingen grund til ængstelse,“ mente Dale ogsaa. „Vi +behøver ikke forlate øen i panik. Vi faar bare være litt paa vakt.“</p> + +<p>„Skulde der bli et farlig utbrud, saa blir vi nok varslet saa i tide +at vi faar flyvemaskinen i luften. Vi faar i ethvert tilfælde løpe denne +risiko ogsaa, indtil vi har løst problemet om skatten,“ var Longleys +mening.</p> + +<p>Da de var kommet ned til flyvemaskinen igjen, og faat mat og hvilt +litt, begyndte de paany at diskutere situationen. De vilde saa allikevel +vente til det blev litt kjøligere med igjen at gaa op paa avsatsen.</p> + +<p>Foruten faren ved at Schultz igjen kunde komme over dem, hadde de +altsaa nu at regne med et mulig vulkansk utbrud. Efter at ha snakket +frem og tilbake, foreslog Dale at de allikevel maatte vente med at bryte +op fra øen til de hadde gravet litt mere i hulen. Sir Ralph saa +fremdeles ængstelig ut, men fulgte om aftenen de andre med hakker og +spader op paa avsatsen.</p> + +<p>Og de grov og hakket, systematisk, hele gulvet over og i væggene. Alt +forgjæves. Ingenting kom for en dag, og med verkende armer kom de igjen +ut paa avsatsen.</p> + +<p>Longley lyttet: „Der har vi den lyden igjen!“</p> + +<p>Ganske rigtig. Nu hørte de alle den samme brummende, skjælvende lyd +som om morgenen.</p> + +<p>Sir Ralph ropte ærgerlig: „Nei, jeg fordrar ikke denne øen! Den er +uhyggelig, den leker med os, spiller os det ene puds efter det andet. +Det er for skattens skyld jeg har tat dere alle med hit, og vi kan +risikere hvert øieblik noget meget værre end +<span class = "pagenum"><a name = "page204" id = +"page204">204</a></span> +Schultz' angrep. Jeg liker ikke alt dette — paa min ære, jeg liker +det ikke!“</p> + +<p>„Tænker De paa at forlate øen og opgi at søke mere, Sir Ralph?“ +spurte Longley rolig.</p> + +<p>„Oprigtig talt, ja.“</p> + +<p>Det var tusmørkt da de igjen var nede ved flyvemaskinen. „Forstaa mig +nu bare,“ sa Sir Ralph. „Skatten betyr jo ikke noget for mig, det er +mere den sportslige interesse ved denne ekspedition som har optat mig. +Jeg behøver jo ikke skatten, og vilde aldrig faldt paa at søke efter +den, hvis det ikke hadde været for at komme den skurken Schultz i +forkjøpet. Men naar vi som har „nøkkelen“, ikke kan gjøre det bedre end +vi har gjort, saa er det klart at de andre ikke kan komme nogen vei. Og +da har jeg ikke længer nogen interesse av at være her. Vi utsætter os jo +for, Gud vet hvad slags farer, ved at bli her. Et vulkansk utbrud kan +komme hvert øieblik. Kjæmpe mot mennesker og dyr, la gaa, men mot +naturen selv? Nei. Og husk at jeg har ansvaret ved at ha bragt dere alle +hit.“</p> + +<p>Sir Ralph talte meget bestemt, og var absolut for at de skulde gaa op +i flyvemaskinen straks. Men Dale og Longley vilde begge nødig at de +skulde reise før de hadde set endnu en solopgang. Da Sir Ralph fremdeles +ingen lyst hadde til at utsætte avreisen, fik Longley den heldige idé at +foreslaa opstigning i flyvemaskinen straks, men at de kunde kredse om +øen hele natten, og se solopgangen fra aeroplanet.</p> + +<p>Dette gik Sir Ralph villig med paa. Og kort efter sang motorerne sin +søvndyssende sang, mens aeroplanet steg op mot den natlige himmel.</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page205" id = +"page205">205</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXIV" id = "chap_XXIV"> +KAPITEL XXIV.</a></span><br> +<span class = "title"> +Hemmeligheten ved indsjøen, og en ny skuffelse.</span></h3> + + +<p>Helt til daggry kredset flyvemaskinen i store cirkler i ro og mak +omkring øen. Ingenting av betydning hændte om natten. Øen laa der ikke +mange kilometer fra dem, og fjeldet stod som et sort taarn op i luften. +Ved det første dagslys saa de at det stod der uforandret, akkurat som +før. „Fjeldtoppen er altsaa ikke plumpet ned i sjøen endnu,“ bemerket +Dale smilende.</p> + +<p>De fløi nu nærmere øen for at vente paa solopgangen. Og da de første +straaler saaes i horisonten, stod de allesammen paa vakt. Og denne gang +saa de alle tydelig at solen oplyste avsatsen. Intet andet laa saa +utpræget belyst som netop dette sted. Der <i>maatte</i> altsaa være +noget i „nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad +skulde saa alt dette bety?</p> + +<p>„Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda +jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa +faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er +den tat før vi kom.“</p> + +<p>De andre nikket, og Dale lot aeroplanet gaa ned igjen omtrent til +samme sted hvor de før hadde landet. Ikke før var flyvemaskinen stanset, +før de drog opover til det gamle sted. Men for ogsaa at gi Kerr en +leilighet til at se stedet, vilde Dale denne gang bli tilbake paa +flyvemaskinen.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page206" id = +"page206">206</a></span> +<p>Efterat de var kommet op paa avsatsen og hadde vist Kerr hvad det var +at se der, foreslog Tony ham at bli med op og se paa indsjøen. Imens +vilde de andre grave endda nogen hul inde i den tomme hvælvingen. Kerr +la ordentlig ivei og naadde toppen først. Tony vilde desuten først ta +endnu et snapshot fra avsatsen. Da han saa kom strævende efter, hørte +han Kerr rope der oppe: „Holder du mig for nar, Tony? Er det en +spøk?“</p> + +<p>„Hvad er spøk?“</p> + +<p>„Dette om sjøen, vel.“</p> + +<p>„Hvad er det med den da?“</p> + +<p>„<i>Her findes ingen sjø.</i>“</p> + +<p>Tony stanset som han skulde være truffet av et skud. Saa stor var +hans forbauselse, at han et par minutter ikke fik et ord frem. Endelig +gispet han: „Ingen indsjø? Kerr, det maa være Dem som spøker?“</p> + +<p>Han kom nu i vild fart op til Kerr. Efter at ha kastet et eneste blik +paa den fordypning som før hadde været fyldt med vand, sa han:</p> + +<p>„Den <i>er</i> forsvundet!“</p> + +<p>Hele vandflaten var borte; der var ikke tvil om det, og fordypningen +laa der som en fugtig, tom bolle, med smaa pytter her og der i bunden, +fyldt med litt vand.</p> + +<p>„Men den <i>var</i> her igaar!“ ropte Tony, og vilde næsten ikke tro +sine egne øine.</p> + +<p>Kerr saa paa den tomme sjøen, saa paa Tony, og blunket fult: „Men den +kan ikke ha tørret ind, kan den vel?“</p> + +<p>„Nei, men <i>hvor</i> er det blit av den,“ skrek gutten +<span class = "pagenum"><a name = "page207" id = +"page207">207</a></span> +op med hele ansigtet som et eneste forfærdet spørsmaalstegn.</p> + +<p>„Det skulde jeg si dig, hvis jeg bare visste det,“ svarte Kerr. „Men +hvad det saa er hændt, saa nytter det ikke at vi to blir staaende her og +glane. Løp ned og fortæl de andre dette. Imens vil jeg forsigtig se mig +om litt her.“</p> + +<p>Tony styrtet i vildeste fart nedover. Alt hvad han kunde gjøre da han +naadde frem, var at peke opover og si: „Sjøen er borte — +forsvundet!“</p> + +<p>Da Sir Ralph og Longley hadde kastet et blik paa hans forstyrrede +ansigt, kastet de hakkerne uten at si et ord og sprang opover med Jack i +hælene paa sig, mens stakkars Tony kom strævende efter.</p> + +<p>Da de andre fik se hvad Kerr og Tony hadde set, blev de staaende +aldeles maalløse.</p> + +<p>Longley var den første som fik fatningen igjen: „Dette tænker jeg +opklarer mysteriet med den underlige lyd inde i fjeldet, Sir Ralph.“</p> + +<p>„Hvordan? Jeg er ikke ganske med, De mener —?“</p> + +<p>„At den lyden vi hørte, var vand som sildret og fløt gjennem +fjeldet.“</p> + +<p>Sir Ralph stod en stund og tænkte. „Men hvad er det som har gjort at +vandet er rendt bort? Der maa være en grund, og efter al sandsynlighet +har det været en vulkansk uro inde i fjeldet.“</p> + +<p>Longley smilte litt forlegent: „Jeg har opgjort mig en teori om +grunden til at indsjøen er tømt; men jeg har ikke lyst til at komme frem +med den endnu. La os —“ Han blev avbrutt ved at Kerr ropte og +vinket til dem. Han var gaat et stykke over sjøbunden, idet han +forsigtig hadde set sig for.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page208" id = +"page208">208</a></span> +<p>Sir Ralph vilde øieblikkelig springe ut til ham, men stanset, og +spurte Longley om han trodde det kunde være nogen risiko ved at gaa +der.</p> + +<p>„Nei, jeg tror ikke paa teorien om vulkanen,“ svarte han, „og haaber +snart at vise Dem hvorfor.“</p> + +<p>Sir Ralph smilte litt usikkert. „Naa ja, hvis De har en anden +forklaring som ikke har noget med vulkan at gjøre, saa har De min +oprigtige beundring. La os gaa videre.“</p> + +<p>Med Jack og Tony like i hælene paa sig gik de ned i fordypningen. +Nedstigningen var baade brat og glat; men da de hadde naadd bunden, var +den forholdsvis jevn, og bestod av en skifergraa substans, som for det +meste var haard og fast, men som av og til var litt bløt og efterlot +fugtige spor efter deres fottrin. Kerr hadde vendt om for at møte +dem.</p> + +<p>„Det er ikke let at opgjøre sig nogen mening om dette,“ sa han. „Men +her er ingen tegn til nogen slags revne i jorden.“</p> + +<p>„Nei — men vent nu bare; Longley har sin teori færdig, han,“ sa +Sir Ralph og saa fult bortover mot Longley. Da Kerr saa spørgende paa +ham, svarte han, at det hadde han ikke netop sagt; men han vilde nu +undersøke noget han var kommet til at tænke paa.</p> + +<p>De andre fulgte nysgjerrig efter ham, mens han strævet fremover +mellem alle pytterne og hadde øinene med sig til alle kanter. De gik til +de var omtrent midt i fordypningen. Der hævet bunden sig pludselig nogen +fot i høiden og dannet en runding.</p> + +<p>„Det er vel en liten dam deroppe,“ mente Tony.</p> + +<p>„Vær ikke saa sikker paa det,“ svarte Longley.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page209" id = +"page209">209</a></span> +<p>„Hvad mener De?“</p> + +<p>Men før Longley kunde svare, sprang Jack derop og saa ned i en +hulning. „Hør her!“ ropte han, „her er et stort, firkantet hul!“</p> + +<p>I næste øieblik var de andre kommet efter og stirret ned i hullet. +Det skraanet fra alle sider nedover mot midten, og der var en gapende +aapning som syntes at være bundløs. Ingen sa et ord. Men alle saa meget +spændt ut. Det var tydelig at de tænkte sig skatten gjemt her.</p> + +<p>De lot sig forsigtig glide ned henimot aapningen. Men her var det +meget glat — end om de skulde snuble og falde ned i hullet!</p> + +<p>Sir Ralph var i spidsen og bad gutterne holde sig tæt efter; men da +han hadde gaat nogen skridt, ropte han paa Longley: „Kunde det være +mulig at der var tynd „is“ under her som ikke bar os?“</p> + +<p>„Hvis denne aapning hadde været naturlig, saa kunde der vel været +fare for det. Men det tror jeg ikke. Hvis min teori er rigtig, er den +kunstig, og da er grunden her fast. Men siden det er mig som har fremsat +denne teori, pligter jeg at gaa i spidsen!“ Og det gjorde han. De andre +fulgte efter. Kerr mente ogsaa at aapningen var kunstig gravet ut, +altsaa. Sir Ralph begyndte ogsaa at tro det. „Og nu begynder jeg at faa +en tæft av Longleys teori,“ sa han. Longley smilte og sa at de maatte +vel faa lov til at pumpe ham nu da. Han forklarte: „Jeg saa virkelig +straks at sjøen maatte være tømt gjennem en kunstig aapning. Men jeg +spurte mig ogsaa om hvordan det vel kunde være gaat for sig. Saa husket +jeg hvor +<span class = "pagenum"><a name = "page210" id = +"page210">210</a></span> +forvirret vi var blit ved den tomme hulen. Og saa var det inspirationen +kom over mig.“</p> + +<p>De andre saa spændt paa ham.</p> + +<p>„Jeg tror at da vi sprængte den træstammen ind i aapningen til hulen, +traf vi paa en eller anden skjult mekanisme, som gjorde at en anden lem +som laa over dette hullet her, faldt ned, og at saa vandet i indsjøen +randt ut gjennem det.“</p> + +<p>„Som naar man tar tappen ut av et badekar?“ foreslog Kerr.</p> + +<p>„Netop.“</p> + +<p>„Saa maa den tomme hulen bare ha været noget til at narre os med,“ sa +Sir Ralph; „nok et puds av gamle Granit-Girdlestone.“</p> + +<p>Men nu kunde ikke Jack styre sig længer: „Mener dere altsaa at +skatten er i det hullet her?“</p> + +<p>„Skulde ikke bli forundret om saa var,“ nikket Longley.</p> + +<p>Sir Ralph lo og spurte om nogen hadde en elektrisk lygt med nu. Joda, +Kerr hadde været saa forsynlig.</p> + +<p>Sir Ralph tok lygten og krøp paa knærne henimot aapningen. Nogen +meter fra den la han sig flat ned og lyste nedi hullet.</p> + +<p>De andre ventet saa taalmodig de kunde paa hvad Sir Ralph vilde +melde. Var skatten der? Ikke en lyd kom det fra ham. Han bare flyttet +lygten fra den ene haand til den anden.</p> + +<p>„Naada?“ spurte Longley litt skarpere end han pleiet.</p> + +<p>Endelig kom der et svar: „Dette er ikke noget hul, men en stor hule, +som jeg ikke ser bund +<span class = "pagenum"><a name = "page211" id = +"page211">211</a></span> +eller vægger paa. Men se selv. Grunden er fast nok her.“</p> + +<p>Alle fire la sig ned og stirret ned i hulen. Ingenting at se. Longley +tok lygten, lyste og undersøkte paa alle sider.</p> + +<p>„Dette fjeldet er hult som en tromme.“</p> + +<p>„Ventet De at det skulde være slik?“ spurte Jack.</p> + +<p>„Aldeles ikke. Nu er jo problemet om skatten blit haabløsere end +nogensinde.“</p> + +<p>„La os kaste en sten ned,“ foreslog Sir Ralph.</p> + +<p>De lyttet intenst, det syntes en evighet, men det varte virkelig +flere sekunder før de endelig hørte stenen falde plaskende mot +noget.</p> + +<p>„For en rædsom dybde!“ hvisket Jack forfærdet.</p> + +<p>„Vand i bunden ogsaa,“ sa Kerr, „flere hundrede fot ned.“</p> + +<p>„Hvad <i>skal</i> det være til at gjemme en skat paa et <i>slikt</i> +sted,“ sa Sir Ralph aldeles opgit. „Om vi nu hadde et rep —“ +begyndte han.</p> + +<p>„Vilde ikke hjælpe stort. Luften dernede vilde dræpe den som vaaget +at la sig fire ned,“ forsikret Longley. „Vi kunde jo prøve med et tændt +lys først. Men jeg er temmelig sikker paa at den luften er umulig at +puste i.“</p> + +<p>„<i>Aa — vi faar aldrig skatten ut!</i>“ sukket Sir Ralph. „Det +er bedst vi ser sandheten i øinene.“</p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page212" id = +"page212">212</a></span> +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXV" id = "chap_XXV"> +KAPITEL XXV.</a></span><br> +<span class = "title"> +Longley har igjen en teori.</span></h3> + + +<p>Der faldt stilhet over dem alle. Overraskelse paa overraskelse hele +tiden siden de kom til øen. De kunde ikke andet end føle sig mismodige +allesammen.</p> + +<p>„Men la os allikevel prøve med det lyset,“ sa Sir Ralph, „for da +ialfald at foreta os noget.“</p> + +<p>Kerr var straks villig til at gaa ned til flyvemaskinen og hente hvad +de behøvde, men sendte Dale op igjen med det. Forpustet og sved kom han +op til de andre og tok frem et lys, fyrstikker, snorer og en +aluminiumsskaal som Kerr hadde boret nogen huller i. „Og saa tok jeg +allikevel et rep med, om det skulde behøves,“ sa han.</p> + +<p>Derpaa blev snoren stukket ind gjennem hullerne i skaalen, lyset sat +i den, og sænket ned i dypet. Fot for fot sank det; saa begyndte flammen +at blafre og gaa ut. Tre ganger gjorde de forsøket med samme +resultat.</p> + +<p>Altsaa, luften der nede var ikke til at puste i. Hvilket vilde si, at +om skatten var der, var den ikke til at faa op.</p> + +<p>„Noget saa umulig!“ ropte Dale. „Men hvilket menneske ved sine fulde +fem vilde finde paa at arrangere noget slikt?“</p> + +<p>„Kanske gamle Granit-Girdlestone var aldeles sindssvak,“ sa Sir Ralph +tankefuld.</p> + +<p>„Nei, det er utelukket,“ forsikret Longley.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page213" id = +"page213">213</a></span> +<p>„Men hvad er saa løsningen paa gaaden?“ spurte Sir Ralph +utaalmodig.</p> + +<p>De snakket frem og tilbake om dykkerhjelmer og alle slags +hjælpemidler som de ikke kunde skaffe.</p> + +<p>Longley gik op og ned og spaserte, mens han mekanisk begyndte at +stoppe pipen sin og tænde den omhyggelig. Det var tydelig at hjernen +imidlertid arbeidet med noget. Han kom bort til de andre igjen. „Hvis +Deres stamfar ikke var sindssvak, Sir Ralph, saa er der nu bare én +forklaring paa alt dette som er mulig, d.v.s. hvis ikke alt dette om +skatten er en myte.“</p> + +<p>„Kan vi saa faa høre din forklaring?“ spurte Dale.</p> + +<p>„Ja, og det skal være snart gjort. Men først maa jeg vite hvor +avsatsen og den tomme hule ligger i retning fra denne aapningen +her.“</p> + +<p>Sir Ralph tilbød at gaa over sjøbunden, faa øie paa avsatsen og saa +gaa ut til randen av fjeldet like over den. Han tok Jack med og gik. +Dale vendte sig mot Longley.</p> + +<p>„Hvad vil du saa?“</p> + +<p>„Jeg vil finde en ny aapning.“</p> + +<p>„Aa naa — ja det gjør det hele soleklart for mig!“ sa Dale +ironisk.</p> + +<p>„Vent nu bare. Det tar ikke lang tid før vi faar vite om det er noget +i det jeg har tænkt ut nu.“</p> + +<p>Longley holdt øie med de to som var gaat, og fik snart se Sir Ralph +vifte.</p> + +<p>Der var altsaa avsatsen. Longley gik ned til den jevne sjøbund +nedenfor dem, og gik saa langt at hullet de hadde forlatt, laa bent +mellem ham og Sir Ralph. Dale og Tony saa forbauset paa ham.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page214" id = +"page214">214</a></span> +<p>„Kom nu!“ sa Longley. Han hørtes rigtig oplagt. Saa vendte han om og +gik fra aapningen i hulen, idet han stanset hver gang han hadde gaat +nogen meter, for at kaste et blik bortover til Sir Ralph, som fremdeles +stod paa samme sted.</p> + +<p>„Aner ikke hvad du vil, men det er vel bedst at være med,“ sa Dale og +gik med. Men Longley var aldeles optat av sit, saa frem og tilbake og +til siderne, idet han gik.</p> + +<p>Tony som løp nogen skridt foran Dale, hoppet op paa et klippestykke +og ropte: „Se her, Dale!“ Dale saa, og vendte sig fort: „Hør Longley, +gamle ven, her <i>er</i> et hul igjen!“</p> + +<p>Hverken Dale eller Tony var noget videre forbauset eller optat av det +hullet; men Longley vendte sig lynsnart med et spændt uttryk og formelig +gnistrende øine. Uten at si et ord, styrtet han tilbake til dem.</p> + +<p>Der var ingen tvil om det, nei. Der var et hul, firkantet likesom den +forrige aapning, men meget mindre.</p> + +<p>Longley la sig ned saa lang han var, rev den elektriske lygt op av +lommen og lyste ned i det. De andre kom efter og la sig ogsaa ned ved +hullet.</p> + +<p>„Er det bunden jeg ser der?“ spurte Dale.</p> + +<p>„Ja, det er,“ svarte Longley og hadde vanskelig for at beherske sin +iver. „Det er ikke mer end ti fot dypt her. Og se!“ han svinget lygten +om der nede. „Der ser du væggene. Det er et litet firkantet rum.“</p> + +<p>„Og der ligger noget dernede!“ ropte Tony. „Kan dere ikke se, noget +firkantet, flatt!“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page215" id = +"page215">215</a></span> +<p>„Ved Jupiter! Jeg ser det jeg ogsaa, like under os!“ ropte Dale.</p> + +<p>Longley vendte lygten ret ned: „Det er den stenlemmen som passer til +det hullet vi ser gjennem.“</p> + +<p>„Er der ikke smaa mindre huller i gulvet like ved den?“ spurte +Tony.</p> + +<p>„Ganske rigtig. Gjennem dem har vandet sildret ned. Har du nu et rep, +Dale?“</p> + +<p>„Ja, men det er ved det andre hullet.“</p> + +<p>„Vilde du hente det? Og du Tony, løp til din far og bed ham komme +hit.“</p> + +<p>Dale hoppet op. „Hvad vil du saa gjøre?“</p> + +<p>„Gaa ned her. Jeg kunde jo bare hænge mig ut over kanten og la mig +gli ned; men jeg tør ikke stole paa at bunden er sikker. Derfor vil jeg +ha et rep under armene. Hvem vet — det kan være en lokkefugl bare +dette ogsaa, likesom den første hulen. Men vi faar da se.“</p> + +<p>Dale skyndte sig efter repet. Longley gjorde en løkke og fik det +under armene. Han holdt netop paa med det, da Sir Ralph og gutterne kom +stormende.</p> + +<p>„Gi Dale en haand, Sir Ralph,“ sa Longley; „siden skal jeg forklare +mig, hvis der da er noget at forklare.“</p> + +<p>Sir Ralph adlød, men saa høist forbauset ut.</p> + +<p>Longley dinglet i tauget, og om et øieblik ropte han: „Holdt!“ De +hørte ham stampe paa bunden der nede. „Gulvet er all right!“</p> + +<p>Alle la sig ned og saa ned i hulen, hvor Longleys lygt blafret frem +og tilbake.</p> + +<p>„Den er kunstig denne hulen ogsaa,“ ropte han +<span class = "pagenum"><a name = "page216" id = +"page216">216</a></span> +op. „Alt tyder paa det. I gulvet er der en mængde huller som maa +være boret.“</p> + +<p>„Noget andet at se?“</p> + +<p>„Vent litt.“ Stilhet en stund. De hørte bare en svak lyd naar han gik +om der nede. Nu stod han i en av krokene. Lysstraalen blev der, +længe.</p> + +<p>„Her er en fordypning i gulvet!“</p> + +<p>Stemmen lød utydelig, fordi han stod bøiet.</p> + +<p>Endnu et øiebliks taushet. Saa kom det:</p> + +<p>„Der ligger noget nede i den — et skrin, ser det ut til.“</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXVI" id = "chap_XXVI"> +KAPITEL XXVI.</a></span><br> +<span class = "title"> +Blyskrinet.</span></h3> + + +<p>De deroppe stod og holdt pusten av bare spænding — der hørte de +Longleys stemme igjen: „Det <i>er</i> et skrin, et flatt, langt +skrin.“</p> + +<p>Sir Ralph var den første som fik mælet igjen: „Ser det ut som det har +været aapnet?“</p> + +<p>Igjen en pause som tok ordentlig paa nerverne.</p> + +<p>„Nei. Det er ombundet med jernbaand, og har ikke været rørt.“</p> + +<p>„Kan du faa tauget om det?“ spurte Dale.</p> + +<p>De saa lyset bevæge sig endda lavere nede. Longley laa paa knæ nu. +Saa reiste han sig. „Jeg løsner tauget under armene mine,“ forklarte +han. „Det ser ut til at være plads til at faa tauget under de baandene +som er om skrinet. Jeg ser ingen haandtak.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page217" id = +"page217">217</a></span> +<p>Igjen saa de lysstraalen fra lygten flytte sig. „Saa, nu er tauget +under baandene. Træk langsomt, saa vil jeg prøve at lempe det ut av +fordypningen.“</p> + +<p>Sir Ralph og Dale drog i tauget; men ingen ting gav efter.</p> + +<p>Dale ropte ned: „Hvad er i veien? Det flytter sig jo ikke?“</p> + +<p>„Men det er ikke fæstet i noget,“ svarte Longley. „Det er bare mægtig +tungt, som bly. Kan dere ikke ta bedre i?“</p> + +<p>„Skal forsøke.“ Nu hjalp gutterne ogsaa til. De trak saa tauget blev +aldeles stramt og tyndt. Tilsidst hørte de en ramlende lyd.</p> + +<p>„Saa, nu er det løst,“ ropte Longley. „Faa det saa over gulvet.“</p> + +<p>Skrapende og knakende blev skrinet trukket til de hadde det like +under aapningen.</p> + +<p>„Hold bare tauget stramt! Nu kommer jeg op og hjælper til. Dere vil +aldrig faa det op alene.“</p> + +<p>Longley kom klatrende op. „Det der er ordentlig tungt! Først vil vi +se at faa det op et stykke, og naar det saa er nær randen, vil jeg læne +mig utover og se at faa svinget det litt. Har vi hakker her? Vi vil +behøve dem til at faa jernbaandene over med.“</p> + +<p>Gutterne sprang ned til avsatsen for at hente hakkerne.</p> + +<p>Imidlertid trak de tre av alle livsens kræfter i tauget. Ganske +langsomt kom skrinet opover, fot for fot, indtil de kjendte det støte +mot kanten av hullet.</p> + +<p>„Hold det der nu!“ ropte Longley og slap sit tak for at bøie sig ut +over. Kommanderte saa videre: „Slak tauget et par tommer! Saa arbeider +vi alle +<span class = "pagenum"><a name = "page218" id = +"page218">218</a></span> +paa én gang; jeg vil se at faa det over paa siden. Naa — en, to, +tre!“</p> + +<p>Med mange slags rare lyd, idet skrinet gnisset over mot stenene, blev +det pludselig synlig, og veltet overende i solskinnet like ved deres +føtter.</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ næsten hvæste Dale og gav sig til at stirre paa +skrinet.</p> + +<p>Ganske almindelig saa det ut. Et tungt, mørkfarvet skrin, massivt, +omtrent tre fot langt, og kanske et par i bredden, og to brede jernbaand +om det.</p> + +<p>Longley banket paa det. „Det <i>er</i> av bly. Og baandene av jern, +klinket fast i skrinet.“</p> + +<p>Men nu kom gutterne trampende i fuld fart med hakkerne. Først fik de +jernbaandene over. Saa brøt og strævet de til naglerne var ute.</p> + +<p>„Saa var det lokket!“ sa Sir Ralph. Men heller ikke det var let at +faa op. Longley følte frem og tilbake med en pennekniv for at finde +aapningen. Endelig fandt de den, og fik hakken sprængt ind, saa lokket +tilslut sprang op med et smeld.</p> + +<p>Ingen sa et ord. Men alle hoder var bøiet over skrinet. Intet andet +var at se end en blyplate som laa øverst.</p> + +<p>„Vel for at beskytte det som er under,“ mente Longley, og fik +hakkespidsen ind og lettet platen op.</p> + +<p>Han fór et skridt tilbake. Solen kastet en straale ned i skrinet. Et +hav av farver glitret imot dem.</p> + +<p>„Ved Jupiter!“ hvisket Dale hæst.</p> + +<p>Med et puf av hakken fik Sir Ralph vippet blyplaten helt væk. Og nu +danset solstraalerne bortover en vældig masse av ædelstener, tæt +sammenpakket i skrinet. Der var utallige uslepne diamanter med en +<span class = "pagenum"><a name = "page219" id = +"page219">219</a></span> +uklar, gulagtig farve, og andre slepne stener med straalende glans laa +om hverandre i umaadelige masser. Deilige blaa, gjennemsigtige safirer +laa og kappedes i skjønhet med de herligste, dyprøde rubiner.</p> + +<p>Synet var slik at det aldeles overvældet dem alle og gjorde dem +maalløse. De simpelthen bare stod og maapet.</p> + +<p>Sir Ralph grep halvt mekanisk ned i haugen og tok op en haandfuld +ædelstener. De formelig lynte i solskinnet. Næsten likesaa mekanisk +spurte han:</p> + +<p>„Hvad tror Dere alt dette er værd?“</p> + +<p>Longley brøt fortryllelsen ved at si: „Her paa denne øde ø — +<i>ingenting</i>. Men ute i verden, hundreder, tusener pund +sterling.“</p> + +<p>De stod stille en stund igjen, fortapt i beskuelsen. Saa vendte Dale +sig mot Longley: „Men si mig nu, gamle ven, <i>hvordan</i> fandt du ut +av dette?“</p> + +<p>Longley famlet i lommen efter pipen. Nu kunde han ikke undvære den +længer.</p> + +<p>„Det er ganske liketil hvordan jeg fandt det ut. Men gamle +Granit-Girdlestone maa ha tilbragt adskillig tid her paa øen. Først +grave dette rummet her til at gjemme skatten i, saa faa istand en +kunstig sjø i fjeld­fordypningen ved at stoppe for det naturlige lufthul +i midten av det. Og saa en mekanisme med nogen stænger som løsnet de +stener som bedækket bunden av sjøen, naar den lemmen paa avsatsen blev +svinget rundt. En sindrig opfindelse, som jeg skulde hat lyst at studere +nøiere. Man kunde jo ha holdt paa her i aarhundreder og gravet hele øen +op, uten at finde nogen verdens ting.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page220" id = +"page220">220</a></span> +<p>Men her faldt Jack triumferende ind: „Saa <i>var</i> altsaa det at +jeg saa avsatsen, det første trin til at finde skatten?“</p> + +<p>„Uten tvil,“ forsikret Longley.</p> + +<p>„Og saa faar du altsaa den motorcykkelen?“ sa Dale.</p> + +<p>Jack nikket ivrig.</p> + +<p>„Jeg tror næsten vi faar raad til at gi ham den nu,“ sa Sir Ralph +tørt.</p> + +<p>„Men saa til forretninger igjen,“ sa Dale. „Vi maa faa dette skrinet +ned til stranden med en viss fart, og saa komme avsted. Longley skulde +ha ovationer fra os alle, naturligvis, for uten ham hadde vi ikke hat +juvelskrinet. Men — vi har vor ven Schultz at tænke paa. Sæt om vi +hadde ham her nu?“</p> + +<p>„Enig med Dale,“ sa Sir Ralph, „men jeg maa gjøre Longley endda et +spørsmaal. Hvorfor vilde De ha avsatsens beliggenhet i forhold til +hullet deroppe?“</p> + +<p>„Jeg følte mig aldeles viss paa at skatten maatte være et sted her, +og naar den ikke <i>kunde</i> være i den første fordypningen vi fandt, +fordi ingen var istand til at komme derned, saa maatte der være et andet +hul hvor skatten var gjemt. Og jeg vilde ha retningen fra avsatsen, +fordi jeg skjønte at noget derfra stod i forbindelse med indsjøen, nogen +underjordiske stænger eller lignende, som da rimeligvis gik i ret linje. +Og denne formodning var altsaa rigtig og hjalp mig frem. Det er det +hele.“</p> + +<p>Sir Ralph gav ham haanden uten først at si et ord. Men da Longley +smilende gjengjældte hans haandtryk, sa han: „Vi skylder Dem at vi har +fundet skatten — absolut. Men da her ikke er tid eller +<span class = "pagenum"><a name = "page221" id = +"page221">221</a></span> +sted til at holde taler, saa ta bare foreløbig min tak. Og saa ned til +flyvemaskinen.“</p> + +<p>Vel en time senere laa juvelskrinet sikkert forut i aeroplanet, og +selskapet indtok, trætte men feststemte, et hurtig maaltid før de skulde +ta fat paa sine 3800 engelske mil fra øen og hjem til England.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXVII" id = "chap_XXVII"> +KAPITEL XXVII.</a></span><br> +<span class = "title"> +Hvad Tony fik øie paa. Og et kapløp som gjaldt livet.</span></h3> + + +<p>De hadde spist og sat og hvilte litt efterpaa. Kerr skulde jo ogsaa +faa høre om de sidste meriter oppe paa fjeldet.</p> + +<p>„Fem minutter tilstaaes — ikke mer,“ sa Sir Ralph. „Da maa vi +avsted. Tony, gi mig cigarkassen.“</p> + +<p>De røkte og passiarte en stund, men da Sir Ralph sa at han ikke kunde +føle sig tryg før de var i luften igjen, reiste de sig alle for at gjøre +sig istand til avreisen.</p> + +<p>Men da Kerr skulde sætte motorerne igang, kom der et par +eksplosioner. Der var noget i veien.</p> + +<p>„Hallo?“ ropte Dale.</p> + +<p>Kerr saa forbauset ut, men undersøkte alt uten at si noget.</p> + +<p>„Betyr dette at vi maa vente længe, Kerr?“ spurte Dale igjen.</p> + +<p>„Aa nei — en halv time vil være nok. Jeg ser nu hvad +det er.“</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page222" id = +"page222">222</a></span> +<p>Gutterne stod og saa paa; saa vendte Tony sig til sin far: „Kan jeg +gaa litt opover fjeldet og ta endnu et fotografi? Jeg skulde hat et +stort billede av flyvemaskinen nu med sjøen tydelig til bakgrund. Det +vil bare ta nogen minutter.“</p> + +<p>Sir Ralph saa spørgende paa Dale.</p> + +<p>„Ja, det kan han vist. Arbeidet med motorerne vil nok ta litt mere +end en halv time ogsaa, tænker jeg. Vil du ha mig med, Tony?“</p> + +<p>Tilbudet blev mottat med glæde, og da Kerr ikke hadde bruk for mere +end én til hjælp, blev baade Sir Ralph og Jack ogsaa med, mens Longley +blev tilbake.</p> + +<p>Sir Ralph saa paa klokken for at beregne tiden; og dermed gik de +opover fjeldet, til Tony fandt et beleilig sted at ta billedet fra.</p> + +<p>Efterat det var gjort, vandret de nedover mot stranden og bort til +den gamle baaten. Men før de kom dit, fik Tony en idé. Han vilde ta en +gruppe som skulde illustrere da de opdaget avsatsen, og den vilde han +forstørre naar de kom hjem.</p> + +<p>Jack syntes dette var en glimrende idé, og de to andre gik ogsaa med +godt humør ind paa spøken.</p> + +<p>„Vi maa indta dramatiske stillinger,“ sa Sir Ralph. „Se her, Dale, +sæt benene litt fra hverandre, og gjør en gestus med haanden, slik! Saa +staar Jack og jeg bakenfor og ser dit hvor De peker. Er De med?“</p> + +<p>De gjorde straks en generalprøve, mens Tony gjorde apparatet istand. +Dale stillet sig op og saa med vilje frygtelig keitet ut, saa gutterne +brast i latter, især da Sir Ralph skulde vise ham hvordan han skulde +gjøre for at se rigtig dramatisk ut.</p> + +<p>Tony hadde gjort alt istand, hadde kastet det +<span class = "pagenum"><a name = "page223" id = +"page223">223</a></span> +sorte klæde over apparatet og flyttet sig hit og dit for at faa den +rigtige bakgrund: Han saa ivrig til alle kanter, mens de andre „filmet“ +og efterlignet kinematograf-skuespillere. I dette øieblik hadde de +glemt alt andet, og moret sig som barn allesammen. Ingen av dem saa at +Tony pludselig vak saa i at apparatet veltet.</p> + +<p>Men Dale hørte det falde, vendte sig hurtig om, og fik se hvordan +Tony saa ut. Han var likblek, øinene stive og stirrende, mens han +strævet med at faa frem et skrik.</p> + +<p>Dale fulgte retningen av Tonys blik.</p> + +<p><i>Der, ikke mer end 1000 fot oppe i luften, fløi et +monoplan!</i></p> + +<p>Halvt mekanisk fastslog Dale maskinens utseende, form, farve, o.s.v., +og fik saa utstøtt det ene ord:</p> + +<p>„<i>Schultz!</i>“</p> + +<p>Hjælpeløse, urørlige som figurerne i en kinematograf, naar filmen +stopper op, stod Sir Ralph og Jack og stirret op i luften.</p> + +<p>Men hvert sekund var kostbart. Dale kom først til sig selv igjen og +kommanderte: „Tilbake til flyvemaskinen! Løp!“</p> + +<p>Jack kom først avsted, over stok og sten, gled og snublet paa de +glatte stener. Sir Ralph efter ham; bare Tony nølte et øieblik, og saa +paa det veltede fotografi­apparat. Men da ropte Dale skarpt: „Det faar du +vente med! Kom øieblikkelig!“</p> + +<p>De to andre var nogen meter foran dem. Deres aeroplan laa skjult bak +en træklynge. Et øieblik før hadde det forekommet dem saa nær; nu syntes +avstanden umaadelig.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page224" id = +"page224">224</a></span> +<p>„Stans ikke for at se dere tilbake!“ skrek Dale.</p> + +<p>Men fristelsen til at gjøre det var næsten uimotstaaelig. De hørte +nemlig ikke en lyd ovenfra. De visste bare at det vingede uhyre styrte +efter dem.</p> + +<p>„Løp, Tony, fort som et lyn!“ ropte Dale igjen.</p> + +<p>De fór avsted; men det gik fortvilet smaat. Jo fortere de sprang, +desto mere gled de. Og hele tiden den rædsomme skyggen oppe i luften. +Dale glemte sin advarsel til de andre, og stoppet et øieblik for at se +sig tilbake.</p> + +<p>Monoplanet var kommet ned til 500 fot, og styrte ret over dem. Men +det var ikke dette faktum som fik Dale til at snappe efter veiret. Hans +hurtige blik hadde opdaget at skyvedøren paa monoplanet var oppe, og at +en mand lænet sig forover med utstrakt arm.</p> + +<p>Lynsnart opfattet Dale situationen og ropte:</p> + +<p>„Øk farten, dere der foran!“</p> + +<p>Pustende, pæsende og glidende fór alle videre. Men maalet var endnu +langt borte. Og Dale ventet katastrofen hvert øieblik.</p> + +<p>„Flink gut,“ sa han opmuntrende til Tony, som sprang med kjæmpefart. +Nu var monoplanet ret over dem. Dale saa op igjen, og saa figuren i +døren læne sig utover, og fra hans haand faldt en liten sort gjenstand. +Dale saa den komme, bøide mekanisk hodet til side og fór som en besat +videre. Løpe, løpe, det var det eneste de kunde gjøre. Noget ly uten +mellem trærne, som var et godt stykke fra deres vei, var det ikke tale +om at finde. De næste sekunder syntes en evighet. Uvilkaarlig bøide han +hele tiden hodet mens han tumlet avsted.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page225" id = +"page225">225</a></span> +<p>Og saa, litt til høire for dem, hørte de en lyd av noget som faldt og +knustes mot stenene. Sir Ralph og gutterne vendte sig raskt, og saa en +flammetunge som glitret svakt i solskinnet. Og saa syntes jorden under +den at hæve sig. I næste øieblik, mens de fremdeles styrtet +fremover, kom eksplosionen. De var for langt borte til at bli truffet av +selve projektilet; men det regnet med stener omkring dem, og Jack blev +truffet i benet, satte i et skrik, men fortsatte at springe. Sir Ralph +blev truffet i skulderen, snublet og faldt næsten overende. Ogsaa han +strævet allikevel videre fremover.</p> + +<p>Men nu var det værste over denne gang. Og deres egen flyvemaskine var +nu betydelig nærmere. Der var ikke tid til at si et ord, de bare stønnet +og fór videre.</p> + +<p>Saa fik de se monoplanet igjen svinge rundt for at komme foran dem. +Siden det første angrep var mislykket, maatte de forandre stilling. Dale +saa det, forstod, og ropte:</p> + +<p>„Endda fortere! hvis dere kan!“</p> + +<p>Men det var det de ikke kunde. De gled fortvilet, ustanselig, mens +uhyret over dem hvirvlet imot dem, færdig til et nyt angrep. For Dale +stod det klart at de maatte naa flyvemaskinen før den næste bombe faldt. +Men kunde de det? Han saa ængstelig op mens sveddraaperne silte nedover +kinderne. Og hjertet sank i livet paa ham. Det saa umulig ut at naa frem +tidsnok. Monoplanet hadde svinget halvt om, og hvis de bare hadde løpet +paa slet mark — men her, paa disse stenene! Hvad var der saa andet +at gjøre end at kaste sig overende +<span class = "pagenum"><a name = "page226" id = +"page226">226</a></span> +og be om at bomben heller ikke denne gang maatte træffe dem?</p> + +<p>Monoplanet var kommet rundt, fløi endda litt lavere, og kom +ubarmhjertig mot dem. Nu var det saa lavt at de hørte motorerne snurre +like over sig. Og i døren stod ubevægelig manden med bomben.</p> + +<p>Dale kastet et fortvilet blik bort til deres flyvemaskine, og saa at +propellerne der ogsaa var begyndt at gaa rundt, mens en stod i døren og +vinket som rasende til dem.</p> + +<p>„Kerr har gjort alt istand og venter bare —“ Han fik ikke tænkt +ut, for nu hørte han bomben falde mot stranden, ogsaa denne gang til +høire, men nærmere end sidst. Han saa det blinket idet den eksploderte. +Og foran sig saa han Sir Ralphs høire arm falde slapt ned, mens han +vaklet og stupte saa lang han var mellem stenene. Men før Dale naadde +ham, var han igjen oppe og forsøkte at staa paa benene.</p> + +<p>„Like ovenfor hoften,“ gispet han, aldeles graa i ansigtet; „men jeg +kan kanske klare resten ogsaa.“</p> + +<p>„Gaa paa, gutter, <i>fort</i>!“ ropte Dale igjen, da de rædselsslagne +var stanset op.</p> + +<p>Det var noget ved den stemmen som fik dem til at lystre, og uten et +ord la de igjen ivei mot flyvemaskinen, hvorfra der nu kom en løpende +mot dem.</p> + +<p>Dale la sin sterke arm om Sir Ralph, idet han igjen saa op. +Monoplanet gjentok sin forrige manøvre, forberedte sig paa et tredje +angrep.</p> + +<p>Understøttet av Dale forsøkte Sir Ralph at gaa et skridt. „Benet er +lammet,“ mumlet han.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page227" id = +"page227">227</a></span> +<p>„Aa, forsøk en gang til,“ bad Dale, „nu er vi snart fremme.“</p> + +<p>Men Sir Ralph kunde ikke; benet svigtet aldeles.</p> + +<p>„Løp selv, Dale,“ stønnet han, „saa vil jeg lægge mig ned og krype +fremover.“</p> + +<p>„Nei — ikke paa nogen maate; jeg vil ha Dem med til +flyvemaskinen!“</p> + +<p>Imidlertid svinget monoplanet.</p> + +<p>„Jeg bærer Dem,“ sa Dale. „Jeg bøier mig ned; se at komme op paa +ryggen min. Det vil gjøre ondt; men kan De ikke, er det ute +med os.“</p> + +<p>I det samme stønnet Sir Ralph: „Der er Longley.“ Dale reiste sig og +saa ham komme i stormløp over stranden. Ikke et øieblik spildtes til +forklaringer.</p> + +<p>„Vi bærer ham,“ sa Longley og kastet et blik op til monoplanet. Det +var ikke helt rundt endnu.</p> + +<p>„Hvor snilde dere er,“ mumlet Sir Ralph og undertrykte et smerteskrik +idet de løftet ham.</p> + +<p>Og over stranden løp og gik de med sin byrde, øinene stivt stirrende +mot maalet.</p> + +<p>Monoplanet hadde nu vingerne horisontalt igjen, og var like bak dem, +bare et par hundrede fot oppe.</p> + +<p>De sidste øieblikke var en eneste forvirring. Endnu var der en liten +strækning igjen. Dale og Longley kjæmpet sig frem med monoplanet +hvirvlende efter sig. Ut fra døren paa deres flyvemaskine, hvor gutterne +alt var vel i ly, kom en ny figur styrtende mot dem. Det var Kerr.</p> + +<p>Og med ham til hjælp naadde de stigen. Op fik de Sir Ralph, hvordan +visste ingen av dem; men ind blev han halt; de andre efter. Og saa kom +<span class = "pagenum"><a name = "page228" id = +"page228">228</a></span> +smeldet. Like ved foten av stigen brast bomben. Stigen blev revet løs; +men alle var inde. Og i samme nu følte de at flyvemaskinen begyndte at +bevæge sig bortover stranden.</p> + + + + +<h3><span class = "number"><a name = "chap_XXVIII" id = "chap_XXVIII"> +KAPITEL XXVIII.</a></span><br> +<span class = "title"> +Gjengjældelsen.</span></h3> + + +<p>Dale skyndte sig til forkahytten. Motorerne arbeidet med fuld fart +uten at nogen holdt øie med dem. Longley var paa styreplatformen. Da +Dale kom bort til ham, skraadde netop flyvemaskinen opover og skulde +tilveirs. Dale kastet et blik ut gjennem vinduet, og saa at fienden +styrte ut tilhavs, idet den hurtig steg høiere og høiere.</p> + +<p>„Kerr og gutterne er hos Sir Ralph i soverummet,“ forklarte Longley. +Dale nikket og saa igjen ut av vinduet.</p> + +<p>„De djævlerne slipper fra os,“ sa han.</p> + +<p>„Men vi kan flyve fortere, vet du.“</p> + +<p>„Ja, det kan vi,“ sa Dale haardt, „og vi skal bruke den magten ogsaa. +Det er bare det at længer ute er der skyer, og da vil de prøve at gjemme +sig for os. Men vi skal hænge i, det kan de forlate sig paa! Gaa til +kanonen, du, er du snild, jeg blir her saa længe motorerne klarer sig +alene. Og saa sprænger vi disse udyrene i filler!“</p> + +<p>Flyvemaskinen var kommet over fjeldet. Da svinget Dale den og satte +tilhavs. Ret foran dem fór monoplanet i fuld fart mot den skybanken Dale +hadde set.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page229" id = +"page229">229</a></span> +<p>Dale stod der med sit mest energiske træk om munden, og drev +flyvemaskinen op til rasende fart, saa den rystet og skalv. Men Dale, +som hele tiden holdt stram utkik med den anden flyvemaskine, saa at den +nok vilde naa ind i skyerne først, endda de halte nærmere og nærmere ind +paa den. Og den var for langt borte til at naaes med et skud.</p> + +<p>Og saaledes fløi de, forfølgeren og den forfulgte, idet de hele tiden +steg høiere og høiere. Og saa, mens Dale stirret fremover, blev +monoplanet borte. Det hadde naadd skybanken. Dale styrte videre, mens +tankerne arbeidet: Hvilken vei vilde de andre flyve — til høire +eller venstre? Det syntes umulig at gjette sig til det. Men saa fik han +en idé. Han husket at naar man lærer at flyve, svinger en flyver først +til venstre. Hvis man nemlig bruker en Gnome-motor — og det gjør +de fleste — saa hjælper motorens bevægelse til naar man svinger. +Paa den maate blir det en vane at svinge den veien. Vilde nu disse +uvilkaarlig gjøre det samme og styre til venstre idet de skulde søke at +undslippe sine forfølgere? Dale trodde det, og svinget derfor resolut +til venstre, idet han kom efter ind i skybanken.</p> + +<p>Gjennem taaken fór aeroplanet. Ingenting at se hverken foran eller +til siderne, hverken under eller over. Dale sluttet at svinge til siden, +og satte ret fremover igjen. Heller ingen ting at se. Det var aldeles +som at leke blindebuk. Og hadde han nu tat feil og styrt i gal retning, +saa vilde de aldrig se sin fiende igjen. Men da, just som spændingen var +blit uutholdelig, kom de ut i klar, sollys luft. Og omtrent 1 km. foran +dem, og litt lavere, fløi de andre.</p> + +<span class = "pagenum"><a name = "page230" id = +"page230">230</a></span> +<p>Dale fik et triumferende uttryk, tok talerøret og ropte til Longley: +„Jeg vil komme nærmere indpaa, saa sagtne farten, og stige saa langt ned +at du faar fuld oversigt. Og da — la dem faa det!“</p> + +<p>Avstanden mellem dem blev mindre og mindre, og da styreren paa den +anden flyvemaskine følte at han hadde sin skjæbne like i hælene paa sig, +begyndte han at svinge snart til den ene og snart til den anden side, +vel for at gjøre det vanskeligere for de andre at træffe naar de sigtet. +Noget andet var der heller ikke at gjøre for ham. Om han steg eller +sank, fienden vilde følge ham. Og ind i skybanken igjen kunde han ikke +komme.</p> + +<p>Dale maalte koldt avstanden med øinene, spredte saa ut vinge-enderne +og ropte bestemt ned i talerøret:</p> + +<p>„Nu!“</p> + +<p>Farten sagtnet, og flyvemaskinen dukket. Dale kastet et blik +fremover. Og i samme nu smaldt det.</p> + +<p>En mørk flek blev synlig bakerst i skroget paa den anden +flyvemaskine. Den dreiet litt til siden, men fik øieblikkelig ret kurs +igjen. Og saa et sekund efter revnet skroget hvor bomben hadde truffet, +de bakerste vinger var sønderrevet og hang dinglende i vinden. Og dermed +stupte den med baugen ned, i lynende fart mot sjøen.</p> + +<p>Dale trak pusten fort og stirret ned.</p> + +<p>Langt nede saa han et øieblik en graa skygge. En vældig vandsprøit +stod til veirs. Og sjøen la sig, rolig og øde som før.</p> + +<p>Dale satte kursen nedover og kredset om en +<span class = "pagenum"><a name = "page231" id = +"page231">231</a></span> +stund dernede. Men intet var at se uten et forrevet stykke av en +vinge.</p> + +<p class = "space"> +Slutnings-scenen er i spisesalen paa Girdlestone Hall. Sir Ralph halter +endnu efter saaret av bombesplinten; men han har reist sig for at holde +tale. Rundt ham sitter de andre fem og skal feire hjemkomsten med +ham.</p> + +<p>„Disse juveler,“ slik ender han sin korte tale, „skulde, naar vi +sælger dem, repræsentere en sum paa £ 2000000. Men ikke et eneste +av disse vil jeg selv ha. Hele summen skal gaa til flyvekunstens fremme, +denne kunst som truer med at revolutionere verden. Vi vil stifte et fond +som skal bestyres av dere tre“ — han nikket til Dale, Longley og +Kerr — „og mig. Paa denne maate fremmer vi saken, og kan kanske +— om fare skulde opstaa — ogsaa tjene vort land.“</p> + +<p class = "illustration"> +<img src = "images/tail231.png" width = "108" height = "21" +alt = "pynt"></p> + + + + +<span class = "pagenum"><a name = "page232" id = +"page232">232</a></span> +<h3><a name = "innhold" id = "innhold"> +INDHOLD</a></h3> + +<table summary = "innholdsfortegnelse"> +<tr> +<td></td> +<td></td> +<td></td> +<td class = "right">Side</td> +</tr> +<tr> +<td>Kap.</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_I">I.</a></td> +<td>Flyveren Allen Dale</td> +<td class = "number"><a href = "#page5">5</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_II">II.</a></td> +<td>Dales to venner</td> +<td class = "number"><a href = "#page15">15</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_III">III.</a></td> +<td>Hemmeligheten om den skjulte skat</td> +<td class = "number"><a href = "#page20">20</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_IV">IV.</a></td> +<td>En tyv i natten</td> +<td class = "number"><a href = "#page32">32</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_V">V.</a></td> +<td>Et kapløp med tiden</td> +<td class = "number"><a href = "#page47">47</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_VI">VI.</a></td> +<td>Beskrivelse av aeroplanet</td> +<td class = "number"><a href = "#page60">60</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_VII">VII.</a></td> +<td>Den første flugt</td> +<td class = "number"><a href = "#page74">74</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_VIII">VIII.</a></td> +<td>Ved Sandholme skole</td> +<td class = "number"><a href = "#page84">84</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_IX">IX.</a></td> +<td>En start i den ellevte time</td> +<td class = "number"><a href = "#page92">92</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_X">X.</a></td> +<td>Den lange reise begynder</td> +<td class = "number"><a href = "#page100">100</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XI">XI.</a></td> +<td>Hemmeligheten ved ringen</td> +<td class = "number"><a href = "#page107">107</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XII">XII.</a></td> +<td>Tony gir alarmsignalet</td> +<td class = "number"><a href = "#page118">118</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XIII">XIII.</a></td> +<td>150 km. i timen</td> +<td class = "number"><a href = "#page126">126</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XIV">XIV.</a></td> +<td>Kampen i skogrydningen</td> +<td class = "number"><a href = "#page134">134</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XV">XV.</a></td> +<td>De indfødte blir slaat tilbake</td> +<td class = "number"><a href = "#page146">146</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XVI">XVI.</a></td> +<td>Forræderi</td> +<td class = "number"><a href = "#page150">150</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XVII">XVII.</a></td> +<td>En passager kommer ombord</td> +<td class = "number"><a href = "#page156">156</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XVIII">XVIII.</a></td> +<td><p>„Nøkkelen“ blir fuldstændig, og en duel i luften</p></td> +<td class = "number"><a href = "#page169">169</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XIX">XIX.</a></td> +<td>Øen</td> +<td class = "number"><a href = "#page179">179</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XX">XX.</a></td> +<td>Forskjellige opdagelser</td> +<td class = "number"><a href = "#page185">185</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXI">XXI.</a></td> +<td>Solopgangen</td> +<td class = "number"><a href = "#page190">190</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXII">XXII.</a></td> +<td>Avsatsen og det tomme rum</td> +<td class = "number"><a href = "#page195">195</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXIII">XXIII.</a></td> +<td>En ny forskrækkelse</td> +<td class = "number"><a href = "#page201">201</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXIV">XXIV.</a></td> +<td><p>Hemmeligheten ved indsjøen, og en ny skuffelse</p></td> +<td class = "number"><a href = "#page205">205</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXV">XXV.</a></td> +<td>Longley har igjen en teori</td> +<td class = "number"><a href = "#page212">212</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXVI">XXVI.</a></td> +<td>Blyskrinet</td> +<td class = "number"><a href = "#page216">216</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXVII">XXVII.</a></td> +<td><p>Hvad Tony fik øie paa. Og et kapløp som gjaldt livet</p></td> +<td class = "number"><a href = "#page221">221</a></td> +</tr> +<tr> +<td class = "center">„</td> +<td class = "item"><a href = "#chap_XXVIII">XXVIII.</a></td> +<td>Gjengjældelsen</td> +<td class = "number"><a href = "#page228">228</a></td> +</tr> +</table> + +</div> +<!-- end div maintext --> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Luftseilerens Skat, by +Claude Grahame-White and Harry Harper + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUFTSEILERENS SKAT *** + +***** This file should be named 34062-h.htm or 34062-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/0/6/34062/ + +Produced by Louise Hope, Tor Martin Kristiansen and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> + diff --git a/34062-h/images/publogo.png b/34062-h/images/publogo.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..933cc90 --- /dev/null +++ b/34062-h/images/publogo.png diff --git a/34062-h/images/tail231.png b/34062-h/images/tail231.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..1fcc6a9 --- /dev/null +++ b/34062-h/images/tail231.png diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..27fe9bd --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #34062 (https://www.gutenberg.org/ebooks/34062) |
