initial commit of ebook 24486HEADmain

5 files changed, 13418 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/24486-8.txt b/24486-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..165d799
--- /dev/null
+++ b/24486-8.txt
@@ -0,0 +1,13402 @@
+The Project Gutenberg EBook of Samlede Værker, by Jeppe Aakjær
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Samlede Værker
+       Første Bind
+
+Author: Jeppe Aakjær
+
+Release Date: February 2, 2008 [EBook #24486]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK SAMLEDE VÆRKER ***
+
+
+
+
+Produced by Steen Christensen and the Online Distributed
+Proofreading Team at http://www.pgdp.net
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+JEPPE AAKJÆR
+
+
+
+
+SAMLEDE VÆRKER
+
+I
+
+
+
+
+JEPPE AAKJÆR
+
+SAMLEDE VÆRKER
+
+FØRSTE BIND
+
+DIGTE 1885-1908
+
+
+
+
+GYLDENDALSKE BOGHANDEL--NORDISK FORLAG
+
+KJØBENHAVN OG KRISTIANIA 1918
+
+FYENS STIFSBOGTRYKKERI (DREYER)
+
+
+
+
+Det er nu om ved tyve Aar siden, at jeg udsendte min _første_
+Digtsamling, "Derude fra Kjærene". Senere er der fulgt fem efter foruden
+et Udvalg: "Liv og Sang".
+
+I Almindelighed ordner man vel sine Vers efter deres Indhold og
+Samhørighed; sørger saavidt muligt for, at det ene Digt ikke misklæder
+det andet. Slige Hensyn er der ladet haant om i denne Udgave; her hvor
+det har været mig om at gjøre at vise min digteriske Udvikling, har jeg
+foretrukket at ordne efter Tidsfølgen, der kun er bleven brudt et Par
+Steder, hvor en Digtcyklus var saa intimt sammenføjet, at en Omordning
+ikke syntes heldig. For at faa Udviklingsbilledet saa klart frem som
+muligt har jeg medtaget en Del Digte, som æstetisk set hører til
+Undermaalerne; det gjælder først og fremmest nogle Vers, som ligger
+langt tilbage i min Produktion; de er kun sat ind for Perspektivets
+Skyld. Man maa dog ikke tro, at jeg har taget med baade Revl og Krat.
+2-300 Ungdomsdigte, om _det_ gør det, har pænt maattet blive hjemme;
+ogsaa en Haandfuld Digte, som tidligere har været med i Samlingerne--mest
+i den første--har delt Skæbne med disse, fordi jeg nu af én eller anden
+Grund er bleven led ved dem.
+
+Men i alt væsentlig rummer nærværende Samling hvad der har staaet i:
+"Derude fra Kjærene" (1899), "Fri Felt" (1905), "Rugens Sange" (1906),
+"Muld og Malm" (1909), "Den Sommer og den Eng-" (1910) og "Vejr og Vind
+og Folkesind" (1916), desuden ca. 60 Digte--det er noget nær en
+Femtepart--som ikke tidligere har været ude i Bogform, deraf en Snes
+Stykker fra de to sidste Aar.
+
+Jeg har gjort mig megen Umage For gjennem Breve og Dagbøger etc. at
+bestemme det enkelte Digts Tilblivelsestid. Hvor der i saa Henseende er
+Uoverensstemmelse mellem, denne og tidligere Udgaver bedes nærværende
+lagt til Grund. Et Digt har sommetider ligget i mit Sind i Aarevis;
+Tallet ved Foden angiver da kun det Datum, da jeg anser det for færdigt.
+
+Det er uhyre svært nu efter mange Aars Forløb at faa den Slags
+korrekt--det gjælder ikke blot Digtets Fødselsdata men ogsaa Noterne bag
+i Bindene--; og Fejl er der selvfølgelig begaaet. Men paa de fleste
+Punkter mener jeg dog, at mine Oplysninger skal holde Stik. Og de, der
+ikke bryder sig om mine med saa megen Møje fremskaffede Noter osv., kan
+jo lade dem uænsede.
+
+Jenle, 10. August 1918.
+
+_Jeppe Aakjær._
+
+
+
+
+INDHOLD.
+
+Aa spil de Toner
+Aften-Gjøgen
+Aftenstævne
+An Mari hinne Filosofi
+An Mari trajter Øl
+Anna
+An Wolles Dreng
+Arbejd!
+Arbejdersang
+Arbejdernes Læseselskab
+Arbejdersølvbryllup
+
+Barnet og den gamle Gaard
+Bedst i Danmark
+Bileam og hans Æsel
+Bjærgmands-Snak
+Bjørnstjerne Bjørnson
+Bonde-Gymnastik
+Bondens Datter synger
+Bondestudent
+Bondevise
+Bossen
+Brev afbrudt
+Brudeslot
+Bryllupsvise
+Burns
+
+Da de dømte Zola
+Da man skød Trofast
+Den Fattiges Blad
+Den første Lærke
+Den Gaang te a war gywt med Lavs
+Den Gud jeg beder til
+Den jydske Lyng
+Den revolutionære Student
+Den syge Yngling
+Der fløj en liden Sommerfugl
+Der gaar saameget tilspilde
+De syge Typografer
+Det banked paa min Rude
+Det "levende" Ord
+Drachmann
+De Unges Forening
+Du blege Kvinde
+Du kjender ikke Engen
+Du og jeg
+Dødsramt
+
+Efteraarsvise
+Endnu et bitte Nyk
+En Fabel
+En koged Hummer
+En Mindesten
+En Synd
+Evald Tang Kristensen
+
+Foraar i Roskilde
+Forpagter Lars
+Forspil (til "Rugens Sange")
+For vi træder hverandre i Dyndet ned
+Fra Landsbyen
+Frederiksberg
+Fræ den Jen Jepp aa te denaan
+Fødselsdag
+Født i Juli
+Første Gang
+
+Gaa i Skoven
+Gammel Kjærlighed
+Glad Vise
+Gravvers
+Grundlovssang til Fjandboerne
+
+Hedelandet
+Hedens Degn
+Hedevandring I-II
+Hegel
+Hellesø
+Herkules
+Hjem fræ Plovgild
+Hjemme
+Hjøle-Thames
+Holger Drachmann
+Husmandsbryllup
+Hvad gjør det
+Hyldest-Telegram
+Høgen
+Høg over Høg
+Hørup
+Høst
+Høstvise
+Høvl og Knast
+
+I Burns' Fødehjem
+I den gule Lupin
+I en Prækenbog
+Ifald--
+Ifald jeg kunde danse
+I Mørke
+I Nattens Time
+I Randbøl Dal
+
+Jacob Hegel
+Jagtaflysning
+Jacob og hans Sønner
+Jeg gik mig ud
+Jeg gik til Vinduet
+Jeg kysser dine Kinder
+Jeg var saa træt
+Jenn hjemm
+Jens Fisker
+Jens Hurra
+Jens Hvøvtrup
+Jens og hans Viv
+Jens Vejmand
+Johanne Rambusch
+Jul
+Juleaften
+Julebrev til Hjemmet
+Jylland
+Jørgen ved Bækken
+Ka Drebæk
+Karlsvognen
+Karup Aa
+Kilden
+Kjesten
+Klokken
+Klokkeren
+Ko og Hjort
+Kom mi bette Kipkal
+Kommer I snart
+Kornmod
+Kvindevalgret
+
+Laan mig tyve Dukater
+Leen slibes
+Liden Maja
+Lokesæd
+Lykønskning
+Løwn og Sand
+
+Maagen
+Maanen kysser Rugneget
+Mads Tammeses Maren
+Majsang
+Majsol
+Med en Cykle
+Med et Bind Digte
+Medlidenhed
+Mejeristsang
+Mejeristvise
+Milde Øjne
+Mine Helte
+Min Fødeby
+Min Hjemmen
+Mi Nanne, ja
+Min Venindes Øjne
+Morgendugg
+
+Naar Rugen skal ind
+Nat
+Natmandsvise
+
+Ole
+Ole Nygaard
+Ole Starn
+Om Zeus steg ned
+
+Paa Hedens Høje
+Paa Lochlea
+Paa Munkebjærg
+Paa æ stur Hyw
+Per Søwren
+Pinsevise
+Polemisk
+Politisk Uenighed
+Pressen
+Proletar-Borgmesteren
+Pæ Sivensak
+
+Regnvejrsstemning
+Robert Burns
+Rugens Sange
+Rugens kjøres hjem
+Rugen lægges
+Rævejagt
+Røjter Anners og hans Muer
+
+Saadan gaar det
+Saa fager fór hun
+Saa sig mig
+Sagn
+Salling
+Salmetone
+Schandorph
+Se dig ud
+Silentium
+Skuespillerinden paa Heden
+Smeden og Missionæren
+Store Jon
+Strindberg
+Strømmen drev
+Studenter-Maj
+Studentersamfundets Ruskantate
+Svendemands Venner
+Sundt Blod
+Søren Olesen
+
+Telegrafen paa Heden
+Til Marie
+Torden
+Tre-Konger
+Tre Trolde
+Trosskifte
+Tyendesang
+
+Ung
+
+Vaar
+Vaar-Rim
+Valgsang
+Ved Rugskjellet
+Ved Vesterhavet
+Venstrevise
+Viggo Hørup
+Vi er Siv
+Vi sad alene
+Vindenes Vise
+Vinterbilleder
+Vinterrugen
+
+Æ gammel Smed
+Æ gammel Snejker
+Æ Muespig
+Æ Spøgels
+
+Øwe æ Æwn
+
+
+
+
+I NATTENS TIME.
+
+
+Ja pust du kun, du Nattevind,
+du naar dog ej i Kamret ind
+trods al din Bøn og Klage;
+thi jeg er ung og sund og varm
+med solbeskinnet Haab i Barm,
+mens du i Kulde knager,
+og Kuld jeg ej fordrager.
+
+Nej bort med dig du Nattetrold,
+hvi staar du der saa fræk og kold
+og hamrer paa min Rude;
+du ved jo dog mit vante Svar,
+det samme som det altid var:
+"Aa, bliv du bare ude
+og hold kun op at tude!"
+
+Men kommer Vaar og Søndenvind
+Og hvisker øm og mild og lind:
+"Kom ud min Kjæledægge"
+straks smider jeg i støvet Krog
+Examenskravets Kvalme-Bog;
+og saa til Spring at lægge
+ud over Tvangens Vægge!
+
+Vinter 1885.
+
+
+
+
+TORDEN.
+
+
+Jeg sidder og stirrer paa Tordenskyen,
+der driver med Trusel hen over Byen.
+
+Det ruller med Skrald, og Lynet flammer,
+det knitrer i Luften, og synker og rammer.
+En Dødens Stilhed paa Mark og i Stuer,
+hver Sangfugl tier, hver Skabning gruer.
+
+I Stalden brøler det bundne Kvæg
+og støder Hornet mod Husets Væg.
+
+Mens Tordenhammeren slaar derude,
+det ængstelig stirrer mod Staldens Rude.
+
+Stolt skrider Skyen, hvor Himlen hvælver,
+den agter kun lidet, Al-Skabningen skjælver.
+
+Som kløvende Spyd, som borende Pile
+de ildrøde Lyn gjennem Lufthavet ile.
+
+Og Tordenen ruller som Latter af Trolde,
+saa Vandrere standse og Vejret holde.
+
+O, vældige Syn! Et Trodsens Billed
+jeg ser her for mig paa Himlen stillet.
+
+Jeg elsker dig Torden, din rensende Evnes
+forskrækkende Magt med Beundring skal nævnes.
+
+Jeg ved, du kan slaa, at dit Lyn det kan dræbe,
+for mig er det intet; som dig vil jeg stræbe
+
+at vække det dorske og bringe de Sløve
+til Tænkning og Handling og Idræt, de øve.
+
+Bæv aldrig for Lyn, skjælv ikke for Torden;
+den renser jo Luften og frisker paa Jorden.
+
+Jo sortere Skyen des klarere Solen,
+der straaler bag ved den i Dronningstolen.
+
+Langt bedre en Stund under Ildskyens Kaabe
+end leve sit Liv som en negrende Taabe.
+
+Langt hellere vækkes af Tordenens Røster
+end gaa som et Fjog og dø som en Kryster.
+
+Rul, rallende Torden, med Drøn imod Polen,
+jeg ved, bag dit Skyhang der straaler Solen!
+
+Tastumgaard 22/5 1887.
+
+
+
+
+I EN PRÆKENBOG TIL MINE FORÆLDRE.
+
+
+Kjære Far og kjære Mor,
+eders Søn er bleven stor,
+voxet fra sin Barnekjol',
+tumler sig i Slud og Sol,
+og han higer, og han længes,
+smaat han sejrer, haardt han trænges.
+Smaat i Livets Kamp han staar sig,
+tit han falder der og slaar sig.
+Moders Øje vogter ej
+længer paa "den lilles" Vej.
+Faders Haand ej længer frede
+kan om Troens Blomsterbede.
+Mindet om min Far og Mor
+gjør dog tit min Tro saa stor.
+Og nu har jer store Søn
+blot en lille barnlig Bøn:
+Naar I læse Herrens Ord,
+naar I bede Fadervor,
+naar jer barneblide Tro
+op mod Jesus danner Bro,
+naar I føle tryg og kjær,
+at Vorherre er jer nær,
+tænk da lidt paa mig, paa Sønnen,
+løft mig op til Gud i Bønnen!
+
+Askov 14/11 1887.
+
+
+
+
+HVAD GJØR DET.
+
+
+Hvad gjør det, at vi haanes
+og jages fra Plet til Plet,
+naar inde i Hjærtets Kamre
+det hvisker, at _vi_ har Ret.
+
+Hvad gjør det, at man mærker
+vor Daad med det ondes Navn,
+naar hele vort Væsens Attraa
+staar efter at gøre Gavn.
+Hvad gjør det, at vi slettes
+af Menighedstavlen ud,
+naar Hjærtets reneste Længsel
+om Kvælden gaar op mod Gud.
+
+Hvad gjør det, at vi synker
+med Byrden, Livet os gav,
+naar det lille Lys, vi tændte,
+maa flakke over vor Grav.
+
+Hvad gjør det, at vi glemmes,
+naar Livet her er forbi,
+de kommer langt større efter
+med stærkere Tro end vi.
+
+Askov, Efteraar 1887.
+
+
+
+
+MEJERISTSANG.
+
+
+Jeg synger om en Stand,
+hvis Ry er naa't til Engelland
+og gaar fra By til By,
+fra Rye og op til Thy,
+hvis Snilles Værker jog
+Alverden rundt paa Skib og Tog,
+og sælges Drittelvis
+til bedste Markedspris.
+
+Vort Land var lig en Ørk,
+hver anden Mand en fattig Tyrk,
+saa gusten og saa tynd
+som sorten Arvesynd.
+Vi spiste branket Flæsk,
+Kartoffelgrød og Fedt og Fisk,
+mens farvet Smør og Ost
+var bare Guders Kost.
+
+Og Jorden drejed rundt,
+og rundt og rundt, og den har tront,
+og hundred Aar løb væk
+ved Fedtebrød og Spæk.
+
+Da kom en skjønne Flok
+af Gudesønner, tror jeg nok,
+herned og lærte os
+den Kunst at malke "Bos".
+
+Og Koen, hun sa'e: Buh,
+og Malkepigen, hun sa'e: Puh!
+Mens skuret Malkespand
+blev fyldt indtil sin Rand;
+og med en Kjærnestav
+vi hamred Smørret ud deraf
+og smurte det paa Brød;
+og nu blev Kinden rød.
+
+Paa ny kom Bud paa Stand:
+"Gjør Danmark til et "smørret" Land.
+Fej Kjærnebøtten ud
+med Ostekop og -klud.
+Saa Centrifugen op,
+en Skorsten rejs, hvis høje Top
+skal staa som Tidens Tegn
+i hver en Landboegn!"
+
+De Huse rejste sig
+med slanke Spir langs Alfarvej.
+Folk kom og saa derpaa
+og mumled: "Kan det gaa!"
+De sendte, mens de gik,
+til Skorstenspiben op et Blik,
+hvori der laa et: "Nej,
+det gaar i Verden ej!"
+
+Men Dampens Aand tog fat
+og sled for tred've Dag og Nat;
+der stod af Damp og Dur
+en Sky om Tag og Mur;
+det surred og det sang,
+en Jærntraadsnerve klang og sprang;
+en ny lagt ind for den,
+saa tog han fat igjen.
+
+Og Larmen Fra hans Slid
+gik over Egnen hid og did,
+en Surr, en Melodi,
+som af en Kjæmpebi;
+man vented, at han skvat;
+men endnu ind i mørkest' Nat
+han tog de samme Tag,
+ja tar dem selv i Dag.
+
+De Mejerister er
+et eviglystigt Folkefærd,
+med Latter, Larm og Sang
+henrinder Dagen lang;
+med Støvlen fuld af Vand
+og Næven i en Flødespand,
+i Sprøjt af alle Slags,
+de boltrer sig som Lax.
+
+Drik Mejeristens Skaal
+i Kjærnemælk til bredfuldt Maal,
+og tøm den til dens Bund,
+for Kjærnemælk er sund,
+og det er Standen med,
+og derfor skal paa dette Sted
+nu Mejeristen ha'
+et dansk Hurra, Hurra!
+
+Jebjærg Mejeri, Juli 1888.
+
+
+
+
+STRINDBERG.
+
+
+Du er en Samson i Litteraturen,
+dine Værker slog Revner i Samfundsmuren.
+Hvor du farer frem, er der Ild og Røg,
+styrtende Altre og røde Luer,
+mod dig alle andre er tamme som Duer,
+  du er en Høg;
+du er Basunen, der forfærder Vrimlen,
+du er Titanen, der stormer Himlen.
+
+Vi unge hader det tamme og dovne,
+men agter højt det titanisk forvovne;
+er vi ej Alle Strindbergianere,
+alle som du er vi Republikanere,
+alle vi hader det Samfundsælte,
+i hvilket Evner forgiftes og smelte;
+som du vil vi løse de stramme Bælter,
+der snører Livet paa alle Felter,
+og gjør det umuligt for andre at voxe
+end dem, der ofrer til Dumhedens Oxe.
+Tag da vor Hyldest, du Verdensomvælter;
+der hvor du bygger, ogsaa _vi_ telter.
+
+Jebjærg Mejeri 1888.
+
+
+
+
+BONDE-GYMNASTIK.
+
+
+Se Fædrelandet løfter sig frem
+i Foraarssol med Hjem ind ved Hjem;
+langs Banker graa staar Rugen og gror,
+igjennem Engene Bækken sig snor.
+Hist et Gjærde, her en Skov
+rammer Agrene ind,
+Karlen nynner bag sin Plov
+i den lunende Vind;
+langs med Stranden Skibe sejler,
+Himlen i Havet sig spejler.
+
+I dette Land har Bønderne slidt
+i tusind Aar, før Landet blev dit;
+de rydded Skoven, Lyngen de sved,
+saa i Bugter sig Hugormen vred.
+Ploven skar, og Jærnet brak,
+Muldet glinsed i Sol,
+Stene kløv'des, Rødder knak
+For det synkende Staal:
+Bondens Kamp for Hjem og Føde:
+Bag ham laa Landet i Grøde.
+
+Da kom en Tid med Svøber og Sved,
+hvor Trællearbejd bøjed ham ned,
+hans Knæ sig krummed, tung blev hans Gang,
+og Panden sænkedes, Brystet blev trang.
+Kraften stivned i hans Lænd,
+Gigt hans Lemmer forvred,
+Musklen trætned i sit Spænd
+i den evige Sved.
+Haard er Krig for Brød og Lykke;
+Arbejd gir krogede Rygge.
+
+Fra disse Bønder stammer vi ned;
+vi slider selv, som Fædrene sled;
+hvor deres Arbejd gik under Tvang
+se, der gaar vort under Frihed og Sang.
+Bondeblodet ruller tungt,
+det er mættet med Kraft,
+det er sundt om ikke ungt,
+det en Fortid har haft.
+Te jer da, saa alle skjønner:
+disse er Bøndernes Sønner!
+
+Men Slidets Mærker fjern fra jer Krop!
+De brede Skuldre løft dem kun op;
+sæt Foden frem i Arbejdertakt,
+saa det kan skjønnes, at I er en Magt!
+Senen i den stærke Arm,--
+gjør den spændstig og lin,
+Blodet i den brede Barm,--
+lad den ildne som Vin!
+Øv jer flinkt, saa I fornemmer
+Sundhed i Sjæl som i Lemmer!
+
+Gid Held maa følge al eders Flok!
+Naar Pligten kalder, møder I nok,
+og følger Tidens gjaldende Lur,
+for det er Ungdommens rette Natur.
+I vil elske dette Land,
+som staar grønt her i Vaar,
+I vil hjælpe, hvor I kan,
+paa de trykkede Kaar.
+Har I adlet eders Kræfter,
+lad det da voxe derefter!
+
+Jebjærg, Foraar 1890.
+
+
+
+
+VI SAD ALENE--
+
+
+Vi sad alene i den stille Kvæld,
+ved Siden plaskede et Kildevæld.
+
+Fra Dalen steg der op en hvidblaa Røg,
+og paa et Dige kukkede en Gjøg.
+
+Naturen var saa tavs, og vi var tavse;
+endogsaa Gjøgen gjorde nu en Pavse.--
+
+Da følte jeg, en Kind blev lagt mod min,
+saa blød som Barnets og som Silke fin.
+
+Og mens hun Armen om mit Hoved slog
+og blidt og langsomt mig imod sig drog--
+
+med Ord, der siden i mit Øre bæve,
+hun hvisked sagte: "Det er skjønt at leve!"
+
+Jebjærg 18/7 1890.
+
+
+
+
+ARBEJD!
+
+
+I Skaglen skal du drage
+den lange, lange Dag.
+Gaa ej med Suk tilbage
+i Tøjet som en Plag,
+men træk som gammel Hest,
+læg Bringen ud i Selen,
+og fremad uden Skelen;
+da gaar dit Arbejd bedst.
+
+18/7 1890.
+
+
+
+
+UNG.
+
+
+Han var endnu en skjægløs Gut,
+men med et vildt og uredt Haar;
+i Sjælen Lys, i Tanken Krudt;--
+og enogtyve Aar.
+
+Han elsked Sandhed som sin Sjæl,
+men blev en Skjælm og Løgner kaldt;
+det slog hans glade Tro ihjel,
+hans Frejdighed, hans alt!
+
+Det tændte i ham Hadets Brand
+og ætsed al hans Glæde ud,
+indtil paa Livets golde Sand
+han stod foruden Gud.
+
+Da saa det ud, som han forgik;
+men det var blot et kort Sekund,
+saa lyste Ilden i hans Blik,
+og Smilet om hans Mund.
+
+Da fyldtes han endnu engang
+af Ungdomsmodets Helligaand,
+i Brystet løsnede en Sang
+sig ud af sine Baand.
+
+Og Hjærtet slog, og Barmen steg,
+og Livet laa der langt og lyst
+som Fjorden under Solskinsleg,
+med Blink fra Kyst til Kyst.
+
+August 1890.
+
+
+
+
+AA, SPIL DE TONER--
+
+
+Aa, spil de Toner, du spilled før,
+og spil dem saa godt, du lærte,
+saa spiller du Djævlene fra min Dør
+og Himmerig ind i mit Hjærte.
+
+Saa standser Skyggernes sære Spøg,
+Dødsrædslen slipper sit Bytte,
+og Driftens evigt-huggende Høg
+den standser sit Hak for at lytte.
+
+Saa jages Syndernes sorte Flok
+af Sindet som rædde Fugle,
+Hjærtets Furier sættes i Blok,
+og Vilddyret kryber i Hule.
+
+Jeg bli'r saa fri, jeg bli'r saa glad
+som Lam, der paa Toften springer,
+Sorgernes Skyer skilles ad,
+mens Mindernes Klokker ringer.
+
+Hjørlunde 12/2 1891.
+
+
+
+
+I RANDBØL DAL.
+
+
+Jeg drømte, at jeg sad i Edens Lund,
+og Solen baded den i hede Flammer;
+en Bæk igjennemskar dens Blomsterbund,
+og Eva vandred nøgen blandt dens Stammer.
+
+Smaaengle vimsed allevegne om
+og sladred under røde Parasoller,
+og ud fra Havens Dyb Gud Fader kom
+med Kappen lagt i Værdighedens Folder.
+
+Og tusend Fugle sang fra Cedres Top,
+og Duen kurrede i Rosens Ranke;
+Guldfluesværme lived Luften op,
+og Abel fletted Baand i Løvens Manke.
+
+Og der var Livsens Lykke, hvor jeg saa,
+og ingen Broder gav den anden Skrammer,
+men Bien summede fra Straa til Straa,
+og Tubalkain svang den tunge Hammer.
+
+Jeg vaagnede og saa mod Himlen ud,
+mod Vest og Nord og Øst stod Skovens Rammer;
+alvorlig knejsed Granen i sit Skrud,
+og Bækken vandred nøgen blandt dens Stammer.
+
+Her er saa yndig i den svale Dal
+med sine Graner, sine Hytter lave;
+selv _uden_ Engle, uden Nattergal
+er Randbøldalen ret en Edens Have.
+
+2/6 1891.
+
+
+
+
+FØDT I JULI MAANED--
+
+
+Saa du er født i Juli Maaned,
+da Himlen allerblidest blaaner,
+da Bølgen paa den danske Sø
+gaar klukkende fra Ø til Ø,--
+da Rug og Hvede Kjærne sætter,
+og gule Blomster Marken spætter,
+da Føl og Kalv paa Engen springer,
+og Leens Blad paa Toften klinger,
+da Sivet sig for Vinden krummer,
+mens Tordenregn paa Taget trommer,
+kort sagt: midt i den danske Sommer!
+
+Nu er det først jeg rigtig fatter
+din friske, lyse Barnelatter,
+der altid mig om Sommer minded:
+saa har du Sommervejr i Sindet!
+
+Naar nu om Lidt du Dame bliver
+og lange Skjørter indforskriver,
+og "Magasin du Nord" Korsettet
+faar hvert et Træk af Barm udslettet,
+og lagt _dig_ i de samme Skruer
+som andre kjælne Modeduer--
+o, glem da ej for Selskabskjolen
+hin Fødselsskjænk fra Junisolen.
+
+Hjørlunde 10/7 1891.
+
+
+
+
+DET "LEVENDE" ORD.
+
+
+Af levende Menneskers
+døde Tale
+lærte jeg intet;
+af døde Mænds
+levende Værker
+lærte jeg alt.
+    Leve de døde!
+
+19/9 1891.
+
+
+
+
+DU BLEGE KVINDE--
+
+
+Du blege Kvinde med det blonde Haar,
+som ud og ind i mine Tanker gaar
+og skaber i mit Sind den søde Hygge,
+du som jeg ej for Verdens Guld vil miste,
+og som engang vil græde ved min Kiste,--
+dig ønsker jeg af al min Sjæl: til Lykke!
+
+De glider eet for eet, de Ungdomsaar,
+Minutter, Dage, Uger gaar og gaar,
+om lidt er du og jeg vel ogsaa gamle;
+saa staar en Dag ved Dødens Port et Par,
+krumbøjede, som stille hjælpes ad,
+svagsynede, frem til en Grav at famle----
+
+O nej! De maa ej svinde altfor brat,
+man maa ej røve os vor sidste Skat,
+vi _maa_ forenes, før det er for silde!
+Nu netop, mens vor Tanke Gnister slaar,
+og Elskovsstrømmen bredt i Aaren gaar,
+var Tid at ringe ind til Bryllupsgilde.
+
+Jeg burde ta dig i min unge Arm,
+som her jeg sidder, elskovsglad og varm,
+med Aaren fyldt af al den Fryd du tændte,
+og skjænke Dig saa varm og blød en Stol,
+et Hjem med Roser og med Morgensol----
+men, kjære elskte, du faar vente, vente!
+
+Thi jeg er fattig. Jeg fik intet Guld;
+af Sten har Skjæbnen maalt mig Skjæppen fuld,
+men Brødet skifted den iblandt de andre.
+Og Venneflokken var som oftest tynd,
+men tykkere var Sladrens ækle Dynd,
+der slænges efter dem, som ene vandre.
+
+Nej, jeg fik ingen Gaard med lange Agre,
+og ingen Køer, fede eller magre,
+det højeste, jeg naaede, var--Kredit!
+Men jeg fik Fantasi, og Haab i Strømme
+og smukke Tanker, fagre Elskovsdrømme,
+mod slige Skatte vejer Guld kun lidt.
+
+Og jeg fik dig, du blide, blonde Pige,
+og endnu aldrig har jeg mødt din Lige,
+saa sand og elskelig og kvindefin;
+og det er mig den største Fryd af alle,
+naar lange Skygger over Vejen falde,
+at sidde med din varme Haand i min.
+
+Da bliver mine Følelser saa blide,
+da ser jeg Guder gjennem Luften ride,
+da er jeg lutter Nerve og Musik;
+da viger Jordens Smuds, og Linden dufter,
+og milde Vindes Vift min Kind omlufter;--
+mens al Bekymring drukner i _dit_ Blik.----
+
+6/11 1891.
+
+
+
+
+MIN VENINDES ØJNE.
+
+
+Har du set min Venindes Øjne,
+de store skiftende brune,
+der snart er fyldte med Helvedeskval,
+snart straaler i Latter og Lune?
+
+Hvor er det dog fat med de Øjne?
+De minder om Søer i Skove;
+de suger i sig min vaagne Ve,
+min Hvile, naar jeg vil sove.
+
+De er som Fjorden i Stille
+med sejlende Skyer over,
+men dybe, dybe som Havet selv,
+og dunkle som rørte Vover.
+
+Nu er de som Engenes Taage,
+og nu som spejlende Brønde;
+nu ligner de Damme i Maaneskin
+i deres bedaarende Ynde.
+
+Der luner en Ild i de Øjne,
+en vild fortærende Lue;
+den dølges ej helt af de sænkede Laag
+og Brynenes bøjede Bue.
+
+Det raser bag disse Vipper;
+der er Graad i Øjnenes Kroge;
+men brat kan der komme et Øjekast,
+der minder om tirrede Snoge.
+
+--Jeg har stirret for dybt i de Øjne,
+der fristed som strømmende Vande,
+paa Bunden af hvilke vi tror at se
+Æventyr-Himle og -Lande.
+
+En Dag vil min Sjæl fange Kræfter
+og vikle sig af sine Løgne
+og kaste sig i denne sugende Sø
+og synke til Bunds i de Øjne.
+
+Kjbh. 3/2 1892.
+
+
+
+
+FØRSTE GANG.
+
+
+Aa, giv mig saa det ene Kys!
+Hvad kan vel det forvolde?
+Du loved mig det ganske nys,
+ens Løfter skal man holde.
+Du har jo nok alligevel,
+hvad skal da Karrigheden til?
+
+Du ved, jeg trænger det saa haardt,
+jeg skal jo ud at fare,
+skal mange, mange Mile bort
+fra dig, min lille Klara.
+Kanske jeg kommer alt til Vaar,
+kanske om--mange, mange Aar.
+
+Du vil! O, Glut, hvor er du sød,
+hvor takker jeg dig, Klara.
+Men hvorfor bliver du saa rød?
+Der er jo ingen Fare.
+Du skjælver, Klara, som et Rør?
+Aa, du har aldrig kysset før!
+
+Vær rolig, søde Klaralil,
+nej, græd dog ej, du kjære!
+Den Sag er ganske ligetil,
+det er saa let at lære.
+Nu bøjer du din fine Hals,
+saa bliver der et Kys tilfals.
+
+Nu tog jeg det; ja se det, du,
+Begyndelsen var vakker;
+saa du vil kysse mer endnu;
+kys du kun væk; jeg takker!
+Du gjør det bedre selv end jeg,
+og, Klara, hvor det klæder dig!
+
+--Nu kysser jeg dig Dag og Nat,
+saa længe det vil vare,
+og bliver hos min egen Skat;
+nu vil jeg ikke fare.
+Thi var det ikke Synd mod dig,
+om jeg fo'r ud og drukned mig!
+
+Kjbh. 4/2 1892.
+
+
+
+
+IFALD JEG KUNDE DANSE--
+
+
+Ifald jeg kunde danse,
+jeg valgte den skjønneste ud
+af alle skjønne Piger
+og dansed mig hende til brud.
+
+Med Armen om hendes Midje
+efter en Galopade
+midt paa Gulvet jeg standsed
+og raabte: Leve de glade!
+
+Saa atter i Tonernes Malstrøm
+jeg kasted mig med hende
+og lo og sang, og dansed
+lige til Verdens Ende.
+
+Men nu kan jeg ikke danse,
+end ikke en Galopade,
+og derfor er jeg brændt inde
+med denne Skaal for de glade.
+
+Kjbh. 24/2 1892.
+
+
+
+
+LAAN MIG TYVE DUKATER--
+
+
+Laan mig tyve Dukater,
+da skriver jeg dig et Digt
+fuld af Sprogets Topaser,
+saa stemningsmættet og rigt.
+
+Laan mig tyve Dukater,
+saa drikker jeg en Perial
+og glemmer al min Armod,
+og at jeg er bindegal.
+
+Laan mig tyve Dukater,
+da alt imod intet jeg vædder,
+at jeg skal "højne Niveauet"
+og faa betalt min Skrædder.
+
+Laan mig tyve Dukater,
+da gjør jeg saa stort et Gilde
+for undervurderte Talenter
+og for det sultende Snille.
+
+Laan mig tyve Dukater,
+da holder jeg en Tale,
+mens Vinen mig stiger til Hodet,
+med Tro paa det Ideale.
+
+Laan mig tyve Dukater,
+du faar dem med Renters Renter,
+naar salig jeg skuer de Glæder,
+som arme Poeter venter:
+
+Hint demokratiske hinsides,
+hvor jeg faar de saligste Skinker,
+men Rigfolk skal strides og bides
+om "Lobskovs" og Hundekjødsfinker.
+
+1/3 1892.
+
+
+
+
+MINE HELTE.
+
+
+Min Helt det er den stærke Lucifer,
+der svang fra Øst mod Mørkets Gud sit Spær,
+min Helt er du, Lysbringeren Prometheus,
+som klippespiddet endnu raabte: "Ve, Zeus!"
+Min Helt er Saul, hin Fyrste i Judæa,
+som stred, forladt af Gud, mod hele Filistæa.
+_Min_ Helt er hver en vild, titanisk Kjætter,
+der bar en Fakkel gjennem Jordens Nætter!
+
+1/3 1892.
+
+
+
+
+FØDSELSDAG.
+
+
+Gid du maa skjænke Verden endnu meget Smør
+og aldrig savne Kjøbere af Mel og Sukker;
+brænd ikke inde med din Hamp og Hør,
+hav altid Lænsere af dine Krukker!
+
+Gid dine Kaffebønners søde Em
+maa længe Fryde hver en gammel Kjælling,
+din Sago finde Vej til hvert et Hjem,
+din Ris beaande Sallingboens Vælling!
+
+O, gid den Mælk, som mistet har sit Fedt,
+maa længe kvæge Sallingboens Grise,
+ja gid at al din Ost maa blive ædt,
+hver Draabe Valle vorde Svinespise!
+
+Lad sent Bicyklen ruste i din Stald
+og aldrig Kjedlen tabe af sin Spænding;
+noter dig nøje Konjunkturens Fald;
+sæt over Grøften i en snæver Vending.
+
+Da vil du staa i Livets Cykleløb
+som Sejerherre, naar de andre styrte;
+thi den som holder ud og ej gir Kjøb,
+han faar Medaljens Guld og Hædrens Myrte.
+
+2/3 1892.
+
+
+
+
+LIDEN MAJA.
+
+
+Og det var liden Maja,
+saa glad var hendes Sind,
+hun sang omkap med Lærken
+og løb som Søndenvind.
+
+Og det var liden Maja,
+hun var kun femten Aar,
+en halvt-udfoldet Rose
+i den spirende Vaar.
+
+Og det var liden Maja,
+hun lo med et Smil,
+som Solen, der skinner
+paa Skyer i April.
+
+Og det var liden Maja
+med et Hjærte saa let,
+hun kjendte endnu ikke
+til Sorger og Korset.
+
+Hun saa paa alt og alle
+med sit varmeste Blik,
+det eneste hun hadede,
+var "Sprog" og Grammatik.
+
+Langt hell're, end hun dvæled,
+hos Skolens barske Møer,
+sprang hun over Marken
+med de bissende Køer.
+
+Og talte hendes Tanter
+om "Mands-Tyranni",
+lo hun og fløjted
+en Dansemelodi.
+
+Saa sød var liden Maja
+i sit femtende Aar,
+en halvt-udfoldet Rose
+i den spirende Vaar.
+
+--Men snart er Maja voxen,
+og saa er alt forbi;
+saa maa hun tage paa sig
+det vante Liberi.
+
+Den lange, lange Kjole,
+det snærende Korset,
+de struttende Blonder
+og den stivede Manchet.
+
+Saa er der Staal og Fiskeben,
+hvor før der var Natur,
+og for utvungen Barnlighed
+der bydes paa--Figur.
+
+Og saa skal ogsaa Maja,
+snik-snakke Kvindesag.
+Gud, lad din ringe Tjener
+ej opleve den Dag!
+
+Kjbh. 6/5 1892.
+
+
+
+
+FRA LANDSBYEN.
+
+
+Hans Kinder de var fregnede,
+hans Næse den var blaa,
+hans Læber de var blegnede
+og farvede af Skraa.
+
+Hans Haar stod om hans Hoved
+som pisket Skorstensrøg,
+hans Aandedræt var mættet
+af Brændevin og Løg.
+
+Hans Ben var stokketynde,
+og Brystet smalt og fladt,
+i Krop og Væxt en Mynde,
+i Hovedform en Kat.
+
+Men rig som bare Pokker
+var denne grimme Mand,
+og derfor tog den smukke
+Sofie ham til Mand.
+
+Hun plejede og passed
+den ækle gamle Bjørn,
+blev krammet af hans Labber
+og Moder til hans Børn;
+
+blev graa og grim og gammel,
+som det er Livets Hang
+at gjøre det, der ofte
+var ungt og smukt engang.
+
+Men jeg har set Sofie
+gaa bag sin Husbonds Gaard,
+og naar hun kom tilbage,
+var Øjet rødt Graad.
+
+Og jeg har set Sofie,
+med et gaa rent istaa,
+og jeg har længe gjættet,
+hvad saa hun tænkte paa.
+
+Saa tænkte hun paa Søren,
+den stakkels kjønne Fyr,
+med hvem hun havde digtet
+saa mangt et Æventyr.
+
+Han var saa smuk som fattig
+og elsked hende ømt,
+men siden er som skuffet
+til Amerika han rømt.
+
+Hun tænker paa en Aften
+i et maanelyst Krat,
+hun tænker paa en anden
+og tredje Sommernat.
+
+Hun tænker paa hans Kys,
+der var sødere end Vin,
+hun tænker paa hans Haand,
+hvor den var god og fin.
+
+Hun tænker paa, hvorledes
+den gled i hendes Haar
+og vakte dunkle Ønsker,
+der løstes ud i Graad.
+
+Hun tænker paa hans Ømhed,
+hans Ild, hans Elskovsbrand--
+og dernæst gaar Sofia
+ind til sin grimme Mand.
+
+Sommer 1892.
+
+
+
+
+DØDSRAMT.
+
+
+Naar Hvalen rammes af Harpunens Tand,
+da flygter den med opspil't Mund fra Land.
+
+Mod Dybet jager den i Ve og Vaande
+og løfter kun sit Hoved for at aande.
+
+Dens Hale basker som en Dampskibsskrue,
+dens runde Øjne smaa i Smerte lue.
+
+Tangskoven klyver den og Sildens Stime
+og drager efter sig en blodig Strime.
+
+--Som Hvalen dødsramt kløv det brede Hav
+for i dets tavse Dyb at naa en Grav,
+
+saa saa jeg alt det saarede og slagne,
+det lumpent svegne og det koldt bedragne
+
+at ile rastløst imod Ørkners Øde,
+for uset der at græde og forbløde.
+
+Aakjær 25/6 1892.
+
+
+
+
+HYLDEST-TELEGRAM.
+
+
+Af syv Studenter er de sex Poeter,
+blandt otte Præster er der _ni_ Profeter,
+og alle Mejerister er Athleter,
+der rider--Himlen ved--hvormange tusend Meter,
+og altid faar Medaljer, aldrig Beter.
+
+Jeg glæder mig pligtskyldigst ved hvad sket er,
+Gid I maa have endnu mange Tête-a-tête'r
+med Sportens Gud, før vi blandt Stjerner og Kometer
+skal samles foran Porten til St. Peter!
+
+I Sejrherrer i den ædle Sport,
+rid dog for Guds Skyld aldrig længer bort,
+end jeg kan sende mit Lykønskningskort!
+
+Den sidste store vovsomme Rekord
+den gjælder ovennævnte Peters Port;
+og der skal _Esper_, Jyllands første Rytter,
+i Haanden trykke Nimrod størst blandt Asiens Skytter!
+
+1/7 1892.
+
+
+
+
+JEG GIK TIL VINDVET--
+
+
+Jeg gik til Vindvet og stirred ud,
+men Skyerne drev med Regn og Slud.
+"Saa bli'r hun hjemme, det er et Tegn;
+    hun hader Regn".
+
+Jeg gik bag Laden og saa mod Vest,
+men Stormen sadled den høje Hest.
+"Saa er hun ejheller i Dag min Gjæst,
+    hun hader Blæst".
+
+Jeg gik og glædtes den Dag saa lang,
+for Solen skinned, og Lærken sang.
+"I Dag hun kommer, min Sjæls Idol,
+    hun elsker Sol!"
+
+Hun kom mod Aften saa glad i Sind,
+med Sundhedsrødme paa Mund og Kind;
+med Latter ind i min Arm hun sprang.
+    "Faldt Tiden lang!"
+
+Vi sad ved Gavlen, mens Dagen svandt;
+af Toftens Blomster en Krans hun bandt;
+hun smiled op fra en blaa Viol:
+    "Fik du nu Sol!"
+
+Aakjær 4/8 1892.
+
+
+
+
+TIL MARIE.
+
+
+Saa sluttede en Aargang
+af _dit_ Livs Billedtidende,
+som har bragt Sol ag Vaarsang
+og Frostnætter bidende,
+
+og Elskovs søde Glæder,
+naar ingen tænkte paa det,
+og Graad paa øde Steder,
+naar ingen andre saa det.
+
+De blide Sommernætter,
+saa lange og saa lyse,
+kan endnu varme Sindet,
+naar vi herinde fryse.
+
+De blide Sommernætter,
+da Lysalfer spøgte
+omkring os i Skjæret
+fra Mars'es røde Lygte.
+
+De blide Sommernætter,
+saa lyse og saa fagre,
+da Agerhønen klukked
+fra de duggede Agre,
+naar vi foer den forbi
+paa vor natlige Færden,
+saa saligt betagne,
+som ejed vi Verden.----
+
+O, det var skjønne Timer,
+for Sorger kemisk Fri;
+nu sidder jeg og rimer
+om Ting, der er Forbi!
+
+Saa sluttede en Aargang
+af _dit_ Livs Billedtidende,
+og Sommersol og Vaarsang
+svandt uden dit Vidende.
+
+Helt svandt de dog ikke,
+de ligger kun i Dvale
+til næste Sommer kommer
+med Sol over Dale.
+
+Thi hvad vi engang leved
+kan aldrig rigtig svinde,
+og mindst af alt kan Elskov
+imellem Mand og Kvinde.
+
+Den overlever Slægter,
+ja overlever Livet,
+til den alene bliver
+Udødelighed givet.
+
+Den Tro har jeg faaet
+usvigelig i Eje
+i stille Gang med dig
+ad sidste Sommers Veje.
+
+Om den vil jeg hygge,
+om den vil jeg frede,
+saa længe som en Lærke
+i Lyngen bygger Rede.
+
+Om den vil jeg vaage,
+Om den vil jeg værne
+saalænge Juninatten
+oplives af en Stjerne!
+
+Nu har vi set paa Aarets
+de mange Billedblade,
+de stygge og de tunge,
+de lyse og de glade.
+
+Nu ordner du dem varligt,
+og bind saa Aaret ind
+med alle sine Minder
+i Guld og Fløjelsbind--
+
+og sæt det op paa Hylden
+til de andre fir' og tyve,
+at det kan staa og straale
+mens Timerne flyve.
+
+6/11 1892.
+
+
+
+
+GRAVVERS.
+
+
+Han var saa rig, som man kan blive
+i Fjandbo-Land,
+og derfor kaldtes han syd for Skive,
+"den rige Mand".
+
+Hans Juleoffer var blandt de større
+til Præst og Degn,
+han sværmed for Kongen og "ott'ogfyrre"
+og stemt' paa _Klein_.
+
+Han sværmed og for Postej og Skinker
+og Grød med Kanel,
+et Allerhelvedes Fad med Finker
+slog ham ihjel.
+
+Han sad en Dag med det Fad i Haanden,
+han svimlede.
+Og ned i Fadet han opgav Aanden--
+og himlede!
+
+26/12 1892.
+
+
+
+
+DER FLØJ EN LIDEN SOMMERFUGL.
+
+
+Der fløj en liden Sommerfugl
+hen over Bondens Tag;
+_den_ tænkte saamænd ikke
+paa den yderste Dag.
+
+Den tænkte kun at nyde
+det Livets Sekund,
+som den havde kysset fra
+sin Mor, Naturens Mund.
+
+Den gav sig hen til Flugten
+i Luftens varme Blaa;
+paa rene, hvide Vinger
+den fløj paa maa og faa.
+
+Den nød sin egen Dejlighed
+og trodsed Tyngdens Lov,
+og ikke Spor den tænkte
+paa næste Dags Behov.
+
+Var ikke Himlen havblaa,
+og Solen ret som Guld,
+og Livet lyst og herligt,
+og Verden frydefuld!
+
+Bestandig fòr den op og ned
+som et stormjaget Løv,
+hvad heller som en Barnesjæl,
+nys skilt fra sit Støv.
+
+Og som den fløj saa sjæleglad,
+en Bejler kom til.
+Gud, hvor han var oprigtig
+og fyrig og vild!
+
+Han bad om Lov at følge,
+hun nikkede og lo;
+thi hvorfor flyve ene,
+naar man kan blive to!
+
+De traadte Ætrens Elveslør
+foruden mange Ord,
+mens dybt dernede rulled
+den snavsede Jord.
+
+Og mætte af Dansen
+i Junidages Sol,
+de daled gjennem Luften
+og fandt en dejlig Stol.
+
+Midt i en hvidrød Æbleblomst--
+saa salig som en Gud--
+han vifted med sit Vingepar
+sin lille hvide Brud.
+
+Der holdt de deres Bryllup
+foruden nogen Præst,
+for saaledes hued det
+de Sommerfugle bedst.
+
+Og Grenen vugged op og ned
+i Sommerdagens Luft,
+og Æbleblomsten yded dem
+sin allerbedste Duft.
+
+Og Grenen svajed, Skyen drev,
+og Dagens Lys blev slukt--
+Tak, elskte smaa! I lærte mig,
+hvordan man elsker smukt..
+
+Kjbh. Juni 1893.
+
+
+
+
+LYKØNSKNING.
+
+
+Som et Tog Beduiner
+over Sandets øde Flader,
+saadan ride mine Ønsker
+frem i lange tavse Rader.
+
+Som et Tog af Beduiner
+langs ad Ørknens vide Veje,
+vandre mine Ønskers Hære
+ind for Dem i Dag og neje.
+
+Mere Guld end Ørknen rummer,
+mer end en Kamel kan bære,
+mer end Ørknens Søn kan røve
+_Deres_ Part af Lykken være!
+
+Friske Kinder, klare Øjne,
+Latter, Sang og søde Drømme,
+Solskinstanker, Hjærtensgodhed
+ind i Deres Dage strømme!
+
+Som et Tog af Beduiner
+i Damasker-Stadens Gader,
+saadan vælde mine Ønsker
+frem i lange, tavse Rader.
+
+7/9 1893.
+
+
+
+
+NAT.
+
+
+Mens Jorden sover Rusen ud,
+og Nattens Time haster,
+da sidder den brave, gamle Gud
+deroppe og ryger sin Knaster.
+
+Han skuer vemodig til vor Jord,
+og tidt hans Taarer trille:
+"I Mennesker, som dernede bor,
+hvor arter I jer ilde!
+
+Ja sov I kun, saa har jeg Fred,
+I er nogle slemme Fyre.
+Det er ej let for mig gamle Gud
+I Menneskebørn at styre".
+
+Og Natten summer, og alt er tavs,
+kun hist et Skrig af en Vibe:--
+et Kornmodsglimt over Skyen gaar--
+det er Gud, der slaar Ild til sin Pibe.
+
+Kjbh. 16/10 1893.
+
+
+
+
+IFALD--
+
+
+Ifald du skulde vaagne
+ved Klang som af en Gige,
+tro ikke straks som Jeppe,
+du er i Himmerige.
+
+Tro hellere, hvad sandt er,
+du er en fattig Fanden,
+der ligger paa et Tagrum
+og lytter til Liremanden.
+
+Januar 1894.
+
+
+
+
+EN SYND.
+
+
+Hun rakte frem sin Mund til Kys,
+men jeg var ung og dum og Fejg;
+hvor gjerne jeg end vilde det,
+jeg gjorde det dog ej.
+
+Og denne fagre, friske Mund,
+der luede af sødt Begjær
+og svulmede med tusind Kys,
+den kom jeg ikke nær.
+
+Da rødmed hun, som ind mod Høst
+en Valmublomst i Middagsglød,
+to klare Taarer tindred frem
+og sank i hendes Skjød.
+
+Saa sprang hun op og tog sin Hat,
+og sa' Farvel med bortvendt Blik.
+Aa, Gud, hvor glad og frisk hun kom,
+hvor sønderknust hun gik!
+
+Og naar jeg tænker paa, hvad Synd
+jeg har at angre før min Død,
+jeg tænker paa det Taarepar,
+der sank i hendes Skjød.
+
+Kjbh. 14/1 1894.
+
+
+
+
+SAA FAGER FOR HUN--
+
+
+Saa fager fòr hun gjennem Havens Gange
+en Raa kan ikke flytte Foden bedre,
+det var et Syn, som Løb hun Frem paa Fjedre,
+og hun var Fuld af Skjælmeri og Sange.
+
+Hun søgte mig, der sad bag Hyldens Grene
+og slugte hendes Dejlighed med Øjet,
+Nu stod hun for mig straalende fornøjet:
+"Men kjære, sidder du da her alene!"
+
+O, tænk jer hende, varm og duftombruset,
+at hvile paa mit Knæ i Aftenrøden
+og hviske, at hun elsker mig til Døden,
+--kan ikke mindre gjør et Hoved kruset?
+
+Og denne Mund, de sorte Øjenvipper,
+og disse Hænder, skjælvende og myge,
+der uafbrudt om mine Kinder stryge,
+de gjør det af med alle ens Principper.
+
+Og Maanen danser over Lindetoppe
+og strør sit Guld paa tvendes Elskovsleje.
+Og naar to Sjæle slig hinanden eje,
+da ler du, alvorsfulde Gud, deroppe.
+
+Kjbh. 27/4 1894.
+
+
+
+
+VAAR.
+
+
+Nu løves alle Bøge,
+nu summer Bi i Hækken,
+nu lufter Vinden sydfra,
+og Gjedden slaar i Bækken.
+
+Nu bues Verdenshvælvet
+med Himle over Himle;
+vi stirrer i det Blaadyb,
+til alle Sanser svimle.
+
+Nu løftes alle Barme
+af stor og mægtig Længsel;
+men Fangen fælder Taarer
+bag Jærnet i sit Fængsel.
+
+Kjbh. 4/5 1894.
+
+
+
+
+DU KJENDER IKKE ENGEN--
+
+
+Du kjender ikke Engen
+bag ved min Faders Lade,
+hvor tusind friske Blomster
+i Morgendug sig bade,
+
+og ej den Vellugtsbølge,
+der stiger fra Violen
+og fra dens tusind Søstre,
+naar de faar Kys af Solen.
+
+--Jeg tror, i alle Blomster,
+som sig paa Engen fjæle,
+der dølge sig fordægtigt
+smaa fine Kvindesjæle,
+
+som snart i Længsel skjælve
+og snart i Fryd inddysses,
+men saligt gjennembæves,
+naar de af Solen kysses.
+
+Se derfor er vi alle
+ved Blomsterne saa glade,
+og bøje os til Jorden
+og kysse deres Blade,--
+
+og derfor er det bedste,
+der siges om en Kvinde,
+at hun er skjøn som Rosen
+og bly som en Kjærminde.
+
+--De er en lille Maj-Blomst,
+der ler mod Morgensolen,
+og De har vakre Søstre
+i Liljen og Violen.--
+
+Thi friskere end Rosen,
+end Engens Kabbeleje
+og alle Vaarens Blomster,
+er lille Frøken Maja.
+
+6/5 1894.
+
+
+
+
+SALMETONE.
+
+
+Den sidste Sang af Dagen, det første Skrig af Nat
+nu mødes under Himlens Buetage,
+nu standser Dagens Fugle den glade Tagfat,
+men Uglen udflyver for at jage.
+
+Jeg er saa ræd i Natten, jeg er saa glad ved Dag,
+min Jubel nærer sig ved Lysets Strømme,
+men hejser Natherolden sit sorgsorte Flag,
+da fyldes min Sjæl af Vemods-Drømme.
+
+Da græder hvert et Minde, der før mod Himlen sang,
+jeg gjæstes da af Bud fra Dødens Rige,
+og alt, hvad jeg har syndet og fejlet engang,
+som Skygger sig om mit Leje snige.
+
+--O Dag bag dine Bjærge, vi venter paa vor Drot,
+stræk ud dit Scepter over Jordens Flige!
+thi er der ikke skrevet: at Lyset er godt?
+Vær lovet, o Sol, jeg ser dig stige!
+
+Jebjærg 13/6 1894.
+
+
+
+
+BREV AFBRUDT.
+
+
+Nu trykker Søvnen mine Øjenlaage,
+tilgiv, min Skat, jeg kan ej længer vaage!
+
+Et Blik endnu ud af den aabne Rude,
+før Hovedet jeg sænker mod dets Pude:
+
+Dér vandrer Maanen over Østerhimlen,
+en Kronprinsesse iblandt hele Vrimlen.
+
+I hendes Nærhed fire blanke Stjerner
+omkredser hende som en Flok af Terner.
+
+Vist tusend Funker gjennem Natten flimrer,
+mens nordom Dagens Fakkel halvtændt skimrer.
+
+Og dybt i Syd, i stor og ensom Pragt,
+der holder Sirius paa Himlen Vagt.
+
+Derinde under Nattens største Stjerne
+der sover du, min Hustru, i det fjærne.
+
+Og mens mit Blik det vide Rum udmaaler,
+jeg sender tusind Kys ad Stjerners Straaler,
+
+der lig en Regn af Stjerneskudsraketter
+skal gjennemstribe dine Drømmenætter.
+
+Aakjær 29/7 1894.
+
+
+
+
+STRØMMEN DREV--
+
+
+Strømmen drev og tog Baaden med
+gjennem grønne Enge;
+blandt gule Iris vi drev afsted;
+Folk var i Senge.
+
+De gule Iris du brak og strøde
+paa Baadens Bund,
+og trykked vildt dine Læber røde
+imod min Mund.
+
+Og paa det gule, duftende Lagen
+du knæled ned;
+med strakte Arme saa hvide som Dagen
+du drog mig med.
+
+Dit Shawl du kasted omkring os begge
+mod Nattens Duggen;
+jeg hørte ikkun dit Hjærte pikke
+og Aaens Klukken.
+
+Da glemte vi dem, der laa derinde
+ved Væggetøjet,
+hver Mand med Ryggen imod sin Kvinde,
+i Søvnen bøjet.
+
+Mens Lygtemanden med Blus paa Lampen
+paa Kjæret spøgte,
+og Mosentrolden med megen Dampen
+sin Pibe røgte--
+
+Mens Elverpiger med sære Fagter
+drev Leg i Sivet,
+vi gav os hen til de høje Magter,
+der styrer Livet.
+
+Aakjær 22/8 1894.
+
+
+
+
+POLEMISK.
+
+
+Det mindste Tryk paa et raadent Æg,
+og Skallen brister i Stykker;
+da sprøjter det op i dit Syn og Skjæg
+og lugter som alle Ulykker.
+
+Jeg trykked engang paa en saadan Fyr.
+Paa hvem? Dit Spørgsmaal kan spares.
+Min Dristighed faldt mig forøvrigt dyr,
+thi Lugten--Gud Fader bevars!
+
+Kjbh. Novbr. 1894.
+
+
+
+
+FORPAGTER LARS.
+
+
+Forpagter Lars med den store Vom,
+der døde igaar, og som var saa from,
+ifald man kan lide paa "Vennernes" Dom,
+skal _han_ til Himmels--I Engle smaa,
+da faar I noget at slæbe paa!
+
+1894.
+
+
+
+
+JEG KYSSER DINE KINDER--
+
+
+Jeg kysser dine Kinder, jeg kysser dine Læber,
+jeg ildnes af de Druer, jeg plukker paa din Mund;
+jeg hidses af den Tanke: hvor ærligt end jeg stræber,
+saa kan jeg aldrig tømme det Bæger til dets Bund.
+
+Ja, som en tørstig Vandrer mod Kvæld ved Kilden knæler
+og øser under Skjælven dens aftensvale Drik,
+saa knæler jeg og skjælver, imens jeg henrykt stjæler
+din røde Munds Berusning, dit vege Drømme-Blik.
+
+1895.
+
+
+
+
+DA MAN SKØD TROFAST.
+
+
+Saa er du død, min laadne Ven,
+skudt ned paa maa og faa;
+dit Morgenbjæf, dit Aftenskjænd
+det svarer aldrig mer igjen
+mod Hjemmets Mure graa.
+
+Naar jeg fra Staden vendte hjem
+den lange, lange Vej,
+og jeg fik Døren lidt paa Klem,
+fik hilst paa Mor, fik Skjæmten frem,
+jeg spurgte efter dig.
+
+Og sprang du over Tærsklen ind
+med Glædeshyl og -Hop,
+og klapped jeg dit gule Skind,
+da først kom i mit rørte Sind
+den rette Stemning op.
+
+Da saa jeg, Hjemmet var som før,
+i Mindet ingen Mist,
+fra Klinken i den brune Dør
+indtil _dit_ laadne Skinds Kulør
+var alting just som sidst.
+
+Men nu er det en anden Sag,
+for nu er du jo skudt;
+nu har du haft _din_ Dommedag,
+din Pande har man sprængt i Kvag
+med Rævehagl og Krudt.
+
+Ak, at jeg ej kan hjælpe dig,
+at tavs er nu din Mund!
+Du logrer aldrig mer for mig,
+din Dom den appelleres ej,
+du var jo _kun_ en Hund.
+
+Men jeg vil sukke næste Aar
+og mærke Mindets Brist,
+naar jeg paa Hjemmets Tærskel staar
+og sér, at i den gamle Gaard
+er alt ej helt som sidst.
+
+Kjbh. 17/9 1895.
+
+
+
+
+DEN GUD JEG BEDER TIL.
+
+
+Den Gud, jeg beder til i Løn
+--som ej i Himle bor--
+han elsker mer een tænkende
+end tusinde, som tror.
+
+Han hader Lugt af Bukkefedt
+og svedent Lammekjød
+og trænger ej til Styrkedrik
+af Nektar eller Mjød.
+
+Hvor Offerflammens fede Røg
+fra Stenen lang og ru
+besudler Himlens klare Blaa,
+der fly'r han fra med Gru.
+
+Hvor Præstehaanden ringbesat
+slaar ned i Prækestol,
+jeg fandt ham ej, men, o saa tit
+i Aftnens milde Sol.
+
+Naar Dagens sidste Fakkelblink
+belyste Fjord og Vig,
+bag kobberrøde Skyers Rand
+jeg saa hans Kjortelflig.
+
+Og dette milde, varme Pust,
+jeg følte mod min Kind,
+se det var Gudens Aandedrag,
+og ikke Nattens Vind.
+
+Og saa jeg fra den høje Bro
+dybt i den dunkle Aa,
+jeg saa hans Aasyns milde Træk
+blandt Bundens Stene staa.
+
+Og gik jeg i den tavse Skov
+omkring i Maanens Skjær,
+jeg følte i den mindste Ting,
+at Guden var mig nær.
+
+Hans Stemme lød i Bækkens Sang,
+i Agerhønens Kluk,
+i Musens Pip paa Grøftekant,
+i Andetrækkets Suk.
+
+Og dette brede Himmelhvælv
+saavel som mindste Dam,
+den tavse Skov, det vide Hav,
+_alt_ er det fyldt af ham.
+
+Hans Kirke spænder ud sit Telt
+med Stjærner Himlen rundt;
+den brede Jord er Nadverbord,
+og Havet Døbefont.
+
+Dybt bøjer jeg mit Knæ for ham
+tæt ind ved Havets Bred
+og be'r af alt mit unge Mod
+her midt i Nattens Fred.
+
+Og styrket styrer jeg min Vej
+og følger Kaldets Bud
+i aldrig rokket Tro paa dig,
+_Naturens_ stærke Gud.
+
+Kjbh. Novbr. 1895.
+
+
+
+
+I MØRKE.
+
+
+Jeg ser mod Himlen. Ej een Stjærne blinker,
+i Rummet hænger der kun tunge Taager.
+Hvor er "det Øje, som i Natten vaager",
+mens Havet brøler under sine Brinker?
+
+Jet ser mod Jorden. Sorte Popler luder
+langs Vejen, hvor jeg gaar i Sjap og Ælte;
+tolv Skingre Slag fra Taarnet Midnat meldte
+mens Lyset sluktes trindt i alle Ruder.
+
+Eet Lys bevarer dog sin fulde Styrke.
+Derude, hvor dets lille Flamme strider,
+en fattig Sjæl de sidste Kvaler lider.--
+Kan du nu finde Gud i dette Mørke?
+
+1895.
+
+
+
+
+BONDESTUDENT.
+
+
+Saa tror du, Studenter er tør som en Pind,--
+da skulde du rigtignok vide,
+hvor Blodet kan jage med Il mod hans Kind,
+naar Tjørnene klæder sig hvide,
+da rejser han Ho'det og ter sig saa sky
+og lister sig ud af den larmende By.
+
+Han vandrer da ud i den grønnende Vaar,
+hvor Lammene leger paa Høje,
+den springende Hare, den snigende Maar,
+--han følger det alt med sit Øje,--
+han aabner sin Favn for at kryste den Jord,
+hvor Mennesket vandrer, og Blomsterne gror.
+
+Med Ryg mod en Stamme og Haand over Bryn
+han spejder saa vidt over Lande;
+hans Sjæl suger Fred af det herlige Syn,
+mens Vaarvinden kysser hans Pande;
+hans Hue er falmet, hans Jakke er slidt,
+men Armod og Laser han ænser nu lidt.
+
+Thi nu er tilende den Vinter saa ful
+med _Madvig_ og Kakkelovnsrøgen,
+med Rykkeres Mængde til "Kjørmis" og Jul
+og sejg og evindelig "Søgen",
+med Skoser fra Hjemmet og "Hjælpernes" Trop,
+naar Mønten gik fløjten, og Sulet slap op.
+
+Thi her hersker Gjøgen, ham skylder du ej,
+han kukker som du for sin Føde
+og elsker som du den fortryllende Maj
+med knoppende Valmuer røde;
+og ligesom du sover Gjøgen paa Kvist,
+er ikke des mindre en stor Optimist.
+
+Saa løft da din Hat for den evige Vaar,
+for Droslen og Viben og Gjøgen,
+for Hjorten, der fri gjennem Skovene gaar,
+for Duen, der kurrer i Bøgen;
+--og saa gaar du hjem til den larmende By
+og drejer din knirkende Kværnsten paany.
+
+Kjbh. 1/5 1896.
+
+
+
+
+BRYLLUPSVISE.
+
+
+Naar Duen vipper paa Bøgegren,
+der pyntet staar med lyse Knopper,--
+og Bækken klukker blandt glatte Sten,
+og Skaden kaad i Pilen hopper,--
+da stryger Vinden saa lindt om Kyst,
+at Sorgen smælter med Sneen tyst;
+    du blir saa god,
+    og du faar Mod
+at vove Dyst igjen med Livet.
+
+Som Fuglen længes bag Vaarens Hegn
+og søger sig en Viv at vinde,
+som han kan elske i Sol og Regn;
+--saa længes ogsaa Mand og Kvinde.
+Hvert givet Løfte, hvert halvglemt Ord
+faar Lød og Farver, mens Rugen gror.
+    --Til Lærkesang
+    og Klokkeklang
+gaar tvende op mod Kirkens Alter.
+
+--Saa følger Livets den lange Dag,
+med Sommersol og Vintervæde,
+hvor fælles Sorger gi'r fælles Sag,
+og fælles Stræben fælles Glæde.
+Og sortner Søen omkring vor Stavn,
+vi staar dog fastere Favn i Favn;
+    --det er vor Tro,
+    at helst hos _to_
+vil Lykkens Svale Rede bygge.
+
+Kjbh. Maj 1896.
+
+
+
+
+SVENDEMANDS VENNER
+
+BØRNERIM.
+
+
+Her er Soen, sikken en!
+Messingring i Næsen,
+lange Øren, korte Ben,
+uopdraget Væsen,
+spiser uden Smække paa,
+for hun _er_ en rigtig So,
+bruger aldrig Gaffel,
+Kniv og Vandkaraffel.
+
+Missekatten lopper sig
+med sin laadne Læbe,
+Vaskesvamp den lider ej,
+ynder ingen Sæbe;
+dog er Mis saa pæn og ren,
+har de nysseligste Ben,
+visker sig om Snuden,
+spejler sig i Ruden.
+
+Skinner Sol i Stuen ind,
+vaagner Mis i Karmen,
+standser Mundens travle Spind,
+mærker Sult i Tarmen,
+ta'r sin Søndagshale paa,
+lister ud blandt Græs og Straa,
+søger Musens Rede
+for dens Børn at æde.
+
+Hanen er en farlig Fyr,
+svanser rundt og praler,
+hopper op og gjør Postyr,
+bander, saa det galer.
+Hønen siger kun saa lidt,
+men hun tænker sikkert sit,
+vralter ind i Bøvlen
+og gjør Æg i Vrøvlen.
+
+Vædderen, den tykke Bels,
+vil Smaadrenge stange,
+Faaret i sin hvide Pels
+bræger over Vange.
+Ved den blanke Mosedam
+klipper Mor det lille Lam,
+saa faar Mama Klokker,
+saa faar Søster Sokker.
+
+Kippekalven har det godt,
+den skal ej i Skole,
+faar saa tit en Havretot
+af den store Ole,
+slippes ud paa Engen grøn,
+finder Verden lys og skjøn,
+drikker Mælk af Spanden
+og faar Horn i Panden.
+
+Koen staar i Kløver tæt
+mellem Høns og Humler,
+æder sig saa trind og mæt,
+lægger sig og gumler,
+letter snart sin dovne Krop,
+stikker Halen lige op,
+render over Ende
+Bedstefar og _Svende_.
+
+Føllet gaar saa strunk omkring,
+pytter ad det hele,
+gjør saa kaade Hop og Spring,
+kjender ej til Sele;
+ved sin Moders Patte faar
+det en dejlig Mælketaar,
+og i Bondens Havre
+æder det sin Davre.
+
+Store Heste lider jeg;
+naar til Vands de drage,
+da vil store Ole mig
+op paa Hoppen tage.
+Og naar jeg er blevet stor,
+ager vi til Bedstemor.
+Lotte gaar ved Lisken;
+saa skal jeg ha' Pisken.
+
+4/8 1896.
+
+
+
+
+HOLGER DRACHMANN.
+
+
+Under Stranden gaar en ensom Ridder,
+Kappen flagrer i den kaade Blæst;
+rundt ham glimter Sandets øde Vidder,
+spejdende paa Klitten Maagen sidder,
+bag ham stejler Bølgens hvide Hest.
+
+Dansken kjender ham, den blonde Kjæmpe,
+helt en Sanger, fuldt en Rytmens Mand;
+han har aldrig faret frem med Lempe,
+aldrig søgt sin Vredes Baal at dæmpe;
+der er ingen i vort Land som han.
+
+Der, hvor under hvide, stejle Brinker
+Bølgen leger med det gule Rav,
+der, hvor Fiskens Bug i Garnet blinker,
+der, hvor han Lars Kruses Baad tilvinker,
+blev han viet til det store Hav.
+
+Og hun tog ham i de stærke Arme,
+hængte Stridens Glavind om hans Lænd,
+gød ham i hans Blod sin Golfstrøms Varme,
+lagde Uvejrsmodet i hans Harme;
+thi hun lider ikkun kjække Mænd.
+
+Hvor Novembernattens Storme tude,
+tænker vi paa ham og paa hans Hav;
+og mens bladløst Poplens Gren derude
+kaster rædde Skygger paa vor Rude,
+mindes vi hans Rytmes Gangertrav.
+
+I en Tid, hvor idel Stønnen høres
+fra forpinte Hjærters Ribbensbur,
+hvor kun Skumringsklynk imod vort Øres
+smertesvulne Trommehinde føres,
+lyder frelsende _hans_ glade Lur.
+
+Naar om hundred Aar han bleg om Panden
+hviler, Danmark, i din Moderfavn,
+og to Elskte ensom gaar ved Stranden,
+vil de se paa Havet, paa hinanden,
+se--og hviske Holger Drachmanns Navn.
+
+Oktbr. 1896.
+
+
+
+
+SAA SIG MIG--
+
+
+Der risler en Bæk i det stenede Krat,
+den risler ved Dag, og den risler ved Nat.
+
+Der synger en Fugl under Storbøgens Tjæld,
+den synger ved Gry, og den synger ved Kvæld.
+
+Der sidder en Kvinde i Jomfruers Lag,
+hun ler, saa det gjalder i Væg og i Tag.
+
+--Højt skatter jeg Bækkens den rislende Lyst,
+og Solsorten rørte en Stræng i mit Bryst.
+
+Men stærkest jeg elsker det levende Væld
+af lysøjet Jubel ved Gry og ved Kvæld.
+
+Saa sig mig da, Evas blaaøjede Datter,
+hvor henter du fra denne rislende Latter?
+
+Vinter 1897.
+
+
+
+
+STUDENT-MAJ.
+
+
+I Syden saar man Kanoners Sæd,
+mens vi herhjemme saar vor Havre;
+_dér_ flygter Bonden forskræmt og ræd,
+hos os han spiser trygt sin Davre;
+han tygger sindigt og med Grundighed,
+det haster ikke, for vor Bonde ved:
+    gaar det end smaat,
+    gaar det dog godt;
+og gaar det ej--naa ja, saa staar det.
+
+Vi er et Folk af en egen Art
+og kom som oftest sidst til Gildet;
+de Ben, de store har mætte spart,
+dem har vi andre gjærne pillet.
+I Politik vi naa'de ikke højt,
+vi lød for villigt Junkerpibens Fløjt;
+    Alter og Slot,
+    Tietgen og Thott,
+det rimed altid godt i Danmark.
+
+Vi prygler løs paa den samme Sæk
+og stadig med den samme Kølle;
+vi holder Vask ved den samme Bæk
+og kjører mest til samme Mølle;
+vi gaar til Baller, og vi gaar til Bad;
+vi kan saa Smukt hinanden udenad.
+    Den Sag er fæl,
+    det slaar ihjel,
+langt mer end Kugler og Kanoner.
+
+--Nu væves yndeligt Eng og Mark
+med Kavling og med Kavelotte;
+og Storken, Foraarets Patriark,
+gaar rundt, alvorlig som en Skotte.
+Brushanen danser ved den blanke Aa;
+fra Busken ser hans unge Viv derpaa.
+    --Hejsa og Hop!
+    Vinduet op!
+og lad os faa lidt Luft i Stuen!
+
+Se, der fløj Høgen dit Hus forbi,
+og over Taget svitter Svalen;
+den snilde Ræv gaar paa Frieri
+med Smil om Mund og Dusk paa Halen.
+Raabukken gaar saa strunk som en Student,
+der lige nys har faaet sin Frakke vendt.
+    --Hejsa, min Glut!
+    vent et Minut,
+saa gaar jeg glad med dig i Skoven!
+
+Kjbh. 1/5 1897.
+
+
+
+
+JENS HURRA.
+
+
+Jens Hurra kaldtes en Ungersvend
+med Halm i Sko og med Rem om Lænd,
+med Hestekræfter og Bjørnemod,
+den fejreste Gut i hver Dansebod.
+
+Hans svære Lemmer, hans Nævers Vægt
+gav allevegne hans Ord Respekt;
+i mangt et vestjydsk Fyrrebord
+end sidder Mærker af Jens Kno'r.
+
+Han var den flinkeste Arbejdsmand,
+der sled for Føden i Jydens Land,
+hvad enten han svang den hvinende Plejl,
+hvad eller han æltede Ler til Tegl.
+
+Han lo ved Gry, og han sang ved Kvæld;
+Jens Hurras Humør gik aldrig paa Hæld:
+han tog om Livet hver vakker Tøs,
+de kyssed gjerne den ranke Knøs.
+
+I Høsletstiden, naar Leen klang,
+og rædde Frøer for Æggen sprang,
+da voxed hans Kræfter, og Læs paa Læs
+han strø'de om sig af slaget Græs.
+
+Der gled i Engen en sølvblank Aa;
+naar Sol var nede, og Nat faldt paa,
+da stimed sammen paa Aaens Bred
+en Hær af Piger, og Jens var med.
+
+De slog i Strømmen med Rivens Tand;
+hvem bar dem over det brede Vand!
+Jens tog dem paa Armen to og to
+og kløv saa Aaen i sømslagne Sko.
+
+Men Vandet skvulped om Knøsens Lænd,
+de smukke jamred med Klynk og Skjænd,
+de knuged ængstelig Kjæmpens Hals.
+Jens gik saa let, som han traadte en Vals.
+
+Han mored sig ved deres Angst og Mén
+og kneb dem blidt i de tykke Ben,
+saa slap han dem ned paa Bredden grøn;
+et Kys af hver var hans Færgeløn.
+
+Jens Hurra ejed ej Sølv i Skrin,
+men Viddets krasseste Brændevin,
+--der hverken, var ren eller fuselfri--
+han havde sin Lyst og Styrke i.
+
+Hans Stolthed var en Harmonika,
+der kunde han trække Toner a',
+der kunde gjøre en Kat jaloux
+og tolke Alverdens Elskovsgru.--
+
+En frisk, en brav, en gemytlig Gut;
+mon ogsaa det brave kan gaa kaput;
+hans Død kom til ham lidt før end bedt,
+og sidste Gang havde Kjæmpen lét.
+
+Det spurgtes vidt over Hedens Land,
+at Jens var mærket til Dødens Mand;
+man tog det med Ro efter Landsens Sæd,
+men alle de muntreste Piger græd.
+
+Da Jens kom efter, hans Død var nær,
+han kaldte stille paa Røgteren Per;
+"Naa, Per, her ligger jeg ret som en Klud;
+mit sidste Glas har _jeg_ stukket ud.
+
+Lad Folk da sige: Han drak og sled,
+hvad bedst han gjorde, man næppe ved.
+Den Dag han døde--men aldrig før--
+man saa Jens Hurra i snavs Humør!
+
+Og hils saa alle de Piger smaa,
+foruden mig de nu danse maa;
+de tusind Kys, de mig villigt gav,
+dem ta'r jeg taknemlig med i min Grav.
+
+Og hiv saa ned fra sin Læderstrop
+Harmonikaen, og spil en Galop;
+det volder ellers saa stort Besvær
+at slippe af med den Smule Vejr.
+
+Mit Spilleværk være da dit til Tak
+med samt den Rest af min Røgtobak;
+det er min Vilje, mit sidste Bud,
+og dermed farvel og befaler Gud!"
+
+Per Røgter steg op paa et Kistelaag,
+hans Træskohæle mod Kisten slog;
+de Toner skingred som Ulvehyl,
+de skar som Sav, og de prak som Syl.
+
+Per Røgter, berust af sin sære Kunst,
+sig hidsed op til en egen Brunst.
+"Naa Jens, hvad tykkes du, skal vi ha' mer?"
+Men ingen svared; da standsed Per
+
+og sprang fra Kisten: "Aa, Jens, giv Tid!"
+Men Vennen havde alt stridt sin Strid.
+Jens Hurras Aand var faret herfra
+paa Tonerne af hans Harmonika.
+
+Foraar 1897.
+
+
+
+
+DER GAAR SAA MEGET TIL SPILDE.
+
+
+Der gaar saa meget til Spilde
+paa denne syndige Jord:
+de skjønneste Tanker, de varmeste Taarer,
+det blideste Blomsterflor.
+
+Se, udover Gjærdet hænger
+Rosernes duftende Klynger;
+de sidder og venter paa Æventyr,
+mens Vinden dem nænsomt gynger.
+
+De dufter saa blidt, de spreder sig vidt,
+men ingen kommer og plukker;
+da bliver de kjed af al Verdens Ting
+og sagte Kalkene lukker.
+
+Snart drysser ned i det vaade Sand
+den Sansernes Lyst og Glæde,
+og Bondens vraltende Oxespand
+paa Rosenbladene træde.
+
+Der fødes saa meget paa denne Jord,
+som aldrig Liv har krævet;
+der dør saa meget foruden Spor,
+som aldrig rigtig fik levet.
+
+Der svulmer mangen en Jomfrubarm
+og knoppes som Rose paa Stilke,
+som aldrig krystet af Mandens Arm
+maa rynkes af Savn bag sin Silke.
+
+Ja, visne vil Pigers og Rosers Flor,
+de røde saa vel som de hvide;
+men den, som vil leve paa denne Jord,
+han plukke de Roser i Tide!
+
+Juni 1897.
+
+
+
+
+JEG VAR SAA TRÆT--
+
+
+Jeg var saa træt af Byens Larm
+og Usselhed;
+jeg maatte ud, ha' Luft, bli' varm,
+se Sol gaa ned.
+
+Jeg maatte bort fra Gadens Kvalm
+og Stadens Pest,
+og sove paa Alkovens Halm
+som Bondens Gjæst.
+
+Jeg maatte væk fra Vrøvl og Øl
+og Gydens Stank,
+og bade mig med Engens Føl
+i Aaen blank.
+
+Jeg længtes som et fanget Dyr,
+som Ravn i Bur,
+mod brune Heders Æventyr
+og Guds Natur.
+
+Jeg lukked med et Smæld min Bog
+og greb min Hat;
+til Byens klumre Ravnekrog:
+god rolig Nat!
+
+Efteraar 1897.
+
+
+
+
+HEDEVANDRING.
+
+I.
+
+
+Her har jeg Himlene over min Isse,
+her har jeg Lyngheden under min Fod.
+Musen har Rede i guldgule Visse,
+Hugormen døser ved Gyvelens Rod.
+    Graalærkens Sang,
+    Faar'klokkens Klang,
+gjør af min Vandring en Paradisgang.
+
+Haren ta'r Spring over Blaabær og Rævling,
+ilsom den svinder bag Lynghøjens Kam,
+inde bag Bakkerne lusker en Grævling:
+vogt da, o Hyrde, de hvide smaa Lam!
+    Ser du hans Bo,
+    lad ham i Ro,
+han bider lukt gjennem Strømper og Sko.
+
+Dunlet i Luften sejler en Maage,
+Sollyset glitrer i Vingernes Pragt;
+lavt over Lynghavet styrer en Raage,
+kluntet er Flugten, og sort er dens Dragt.
+    Raage og Ravn--
+    hvad gjør et Navn:
+Heden ta'r alt i sin dølgende Favn!
+
+Viben har Unger bag Porsenes Ranker--
+duk dig, nu slaar hun jo ned i din Hat!
+Ræven, den snilde, bag Tyttebærranker
+lærer sin Yngel at lege Tagfat,
+    træder sin Dans,
+    svinger sin Svans,
+hele den vildene Hede er hans.
+
+Her vil jeg drømme fra Sorgernes Skare,
+skylle dem bort i et jublende Væld,
+sende dem væk med den flygtende Hare,
+bade min Sjæl i den duggende Kvæld.
+    Solen gaar ned,
+    Himmerigs Fred!
+sænk't over Lyngen og Sindene med!
+
+1897.
+
+
+II.
+
+
+Med raske Trin jeg over Lyngen skred,
+og Mosset knased under Støvlens Saaler;
+mod Vestens Flammeporte Solen gled
+og favned Heden med de sidste Straaler.
+
+Sært dufter Porsen nu i Duggens Bad,
+kulsorte Skyer Tordenregn bebude,
+og langt mod Øst bag Tørvestakkes Rad
+en Bonde ager hjem bag sine Stude.
+
+Fra Luften stiger Fugle langsomt ned,
+de ser sig skræmte om, før Læ de søge;
+thi Nattens Hede har ej idel Fred,
+men den har ogsaa Rævepak og Høge.
+
+Se, derfor skjælver hver en lille Fugl,
+der søger spejdende den aabne Rede;
+for den har intet lovbetrygget Skjul,
+og intet, intet Fadervor at bede.
+
+Og derfor hører jeg et Vemodssuk
+just nu, da Solens Baad til Havs vil sejle,
+jeg hører det i Agerhønens Kluk
+og i dit Tungsindsfløjt, graagule Hjejle.
+
+Og selv jag gribes af din Tungsindsgru,
+din Natterædsel, store, brune Hede;
+thi lille Fugl, jeg er forladt som du
+og har ej noget Fadervor at bede.
+
+1897.
+
+
+
+
+RÆVEJAGT.
+
+
+Aahej, Hr. Mikkel, nu har jeg dig,
+nu skal din Røver skydes!
+For Kyllingrov og for Lammesteg
+skal nu din Pels mig ydes.
+
+Jeg fattes bare din røde Hud
+blandt alle de Rævepelse,
+hvormed jeg forer et Bryllupsskrud,
+en Kaabe fin til min Else."--
+
+Og hastig brænder vor Skytte løs,
+blandt Bakkerne drøner Knaldet.
+Hr. Mikkel bliver en Kjende nervøs
+ved Haglenes Smælden i Faldet.
+
+Men Mikkel smutter i Bakken brat,
+han vil saa nødig skydes;
+langt hellere da en Vinternat
+med Sulten i Graven brydes.
+
+Den Skytte rusker med øvet Haand
+i Lyngens knudrede Ranker;
+af dem og af Vidjens vege Vaand
+et Læs for Hulen han sanker.
+
+"Aahaa! god Mikkel, giv bare Tid,
+nu skal du ej længer fryse!"
+Den Røg sig breder saa fed og hvid
+og bringer vor Ræv til at nyse.
+
+Den trygge Skytte ved Hullet blev,
+han huskede ikke, Taaben:
+det maatte være en daarlig Ræv,
+der ej holdt en Bagdør aaben.
+
+Mens Ilden spraged af al sin Magt
+og slikked om Rævens Køje,
+og Røgen slog gjennem Hulens Tragt
+og sved i hans snedige Øje.
+
+Hr. Mikkel gjennem sin nordre Port
+fortrak for den sviende Flamme;
+den snilde Mester havde just gjort
+hin Løngangsdør for det samme.
+
+Men da han naaed et Bakkenæs
+og saa den Røg opstige,
+han skar sit allerfiffigste Fjæs
+og vendte sig som for at sige:
+
+"Ja driv du kun dit golde Stræv
+og riv i Rævlingens Buske;
+et Faar har aldrig luret en Ræv,
+saa længe da _jeg_ kan huske.
+
+Jeg haaber, at baade jeg og du
+skal slide Tiden med Helse,
+om ogsaa du nødes en Gang endnu
+at vente en Stund paa din Else."
+
+1897.
+
+
+
+
+SAGN.
+
+
+Graavidjen brummer i Nattens Sus,
+og Haglen trommer mod lynglagt Hus,
+  mens Ræven skriger paa Heden.
+
+En Kvinde lytter bag Hyttens Karm:
+"Jeg hørte Raab og forvirret Larm,
+  og Ræven skriger paa Heden!
+
+Ak, vaagner nu ogsaa Drengen spæd!
+Hans Far er ude, jeg er saa ræd,
+  naar Ræven skriger paa Heden!
+
+_Han_ tog til Marked; Gud naade mig,
+hans onde Nabo tog samme Vej!
+  Hør, Ræven, Ræven paa Heden!"
+
+--Bag lynglagt Hytte ved Bakkens Fod
+udøser Skurken sin Uvens Blod,
+  mens Barnet græder paa Heden.
+
+Hvor Vidjen dølger en sumpet Sig,
+der sænkes i Nattens Mulm et Lig,
+  mens Ræven skræber paa Heden.
+
+Hvor Vandet klunker om Brinker graa,
+der gaar den Brasen saa bred i Aa.
+
+Der vandrer Fiskeren Natten lang
+med Aaleblus og med Toggerstang.
+
+Med eet han staar i en lyngkranst Sig,
+hvor Sagnet gaar om et nedsænkt Lig.
+
+Et Pust fra Sumpen, et iskoldt Gus
+udslukker Fiskerens Aaleblus.
+
+Da var det, som tusind Fugle for
+med Suk og Susen fra Syd til Nord.
+
+Begyndte som pibende Klynk og Kluk,
+og endte i skrigende Vi og Vok!
+
+Da slap den Fisker sin Toggerstang,
+og over Grøfter og Kjær han sprang.
+
+Han glemte sit Garn, han glemte sin Fangst,
+hans Strube snøredes til af Angst.
+
+Thi over hans Isse lavt over Jord
+de sorte Helvedes Fugle for.
+
+Og hvor han stirred blandt Banker graa,
+han idel gloende Øjne saa.
+
+Den arme Fisker, med Skum for Mund
+de fandt ham den næste Morgenstund.
+
+Hans Aand var rystet indtil hans Død,
+nu ligger han hyllet i Jordens Skjød.
+
+Saa klinger endnu det natlige Sagn,
+mens Bonden ved Midnat sætter sin Agn,
+  og Ræven skræber paa Heden.
+
+1897.
+
+
+
+
+BILEAM OG HANS ÆSEL.
+
+4. Mos. 22.
+
+
+Det var "den Guds Profete" Bileam
+han gjorde Navn og Stand og Stilling Skam,
+saa at et stakkels Æsel maatte bøde
+med Suk og Støn Profetens Syndebrøde,
+og Herrens Vredes Lyn til Solskin vende.
+Nuvel! Saa hør; Historien er denne.
+
+Kong Balak herskede i Moabs Land,
+for Øjeblikket just en plaget Mand,
+thi ret som Okser Markens Græs opslikker
+og Ørknens Aande Bækkens Strømme drikker,
+fortærede den vrede Israelit
+hans Landes Grænsers Grøde vidt og bredt.
+Da skjalv af Vrede Balak, Zippors Søn,
+og sendte til Profeten Bud og Bøn
+og lod de Ældste gjorde deres Lænder;
+med store Punge i de magre Hænder
+de traadte under Bileams Palmers Skygge
+og bøjede de gamle Hofmandsrygge
+med allerunderdanigst Pietet
+for Bileam, Beors Søn, men Guds Profet.
+Profeten skeled til de store Punge
+og bad dem dristigt løse deres Tunge.
+Da traadte frem den ældste Moabit,
+hans Gang var vaklende, hans Skjæg var hvidt
+som Moabs Floder, naar om Høst de skummer,
+hans Aasyns Rynker talte kun om Kummer.
+"Vort Land er hærget af en Røverflok,
+den ænser ikke Sten og ikke Stok,
+den skjuler Jordens Kreds; som bange Kid
+vort Folk omflakker hjemløst hid og did;
+dens Gjærninger er alle af det onde,
+den hugger Palmen om i vore Lunde,
+den spreder Kildens Stene over Sandet,
+af sønderslaaet Cisterne vælder Vandet.
+Thi beder Balak, Moabs Majestæt;
+kom dette Folk tit Hjælp, o Guds Profet,
+band Israeliten! Thi dem _du_ forbander
+de rejser aldrig mer de frække Pander!"
+Den gamle tav, hans Sølv mod Jorden klirred;
+Profeten rømmede sig lidt forvirret:
+"Hvad her er Ret jeg skal faa aabenbaret;
+bliv her i Nat, min Gud skal give Svaret."
+
+Alt kolde Nattepust i Ørknen vandre
+og Pinjens Kogler slaar imod hverandre,
+Vildæslet hviled alt den rappe Hov.
+Teltsnoren raslede, Profeten sov,
+mens Maanelyset over Tæppet faldt.
+Da stod i Teltets Dør en høj Gestalt,
+Profeten vaagned pludselig og gøs,
+det var som Blodet i hans Aarer frøs,
+thi Skikkelsen i Døren steg og steg,
+Profeten hvisked skjælvende og bleg:
+"Hvad vil du, Gud? Tag, bort de strænge Blikke".
+En Tordenrøst: "Vogt dig, forband dem ikke!"
+Og atter suser Ørknens kolde Vind,
+og atter slumrede Profeten ind.
+Saasnart de Ældste vaagnede ved Dag
+de sendtes bort med uforrettet Sag.
+Kong Balak jamrede med Graad og Klage,
+der de kom uden Bileam tilbage.
+Med større Sække sendte han igjen
+de magre Oldinge til Pethor hen,
+og atter blev vor Bileam charmeret
+og af de store Sækkes Sølv duperet,
+og atter blev han truet haardt af Gud,
+men op ad Dagen kom der Kontrabud,
+Gud vilde ikke mer hans Rejse dadle,
+--Da lod Profeten skyndsomst Æslet sadle
+og Moabs Gamlinger i Haab forlod ham,
+men brat optændtes Herrens Vrede mod ham!
+
+Det var en underdejlig Morgenstund,
+man kunde se helt ned til Flodens Bund,
+og Duggen laa endnu paa Markens Lilje;
+Profeten sang, og Æslet lød hans Vilje
+og travede, hvad Æsel trave kan,
+med rejste Øren imod Moabs Land.
+De naaede en Hulvej kold og dyb;
+paa Bunden gik der tykt med alskens Kryb,
+en Pinjeskov paa Skrænten stejl og brat
+indhylled med sin Skygge alt i Nat.
+Kun Fod for Fod Profeten kunde ride,
+med eet sprang Æslet med et Ryk til Side,
+thi foran begge, midt i Æslets Vej--
+for Dyret synlig for Profeten ej--
+der hvor Giftliljen snor sin blege Stængel,
+der stod med Sværd i Hænde Herrens Engel.
+
+Profeten rasende ved Æslets Spring,
+lod Svøben suse ned i rappe Sving,
+og Æslet sprang omkring fra Væg til Væg,
+saa Stenen skrabede Profetens Læg:
+det gøs for Sværdet og for Englens Blik,
+der gjennembored det som Lansestik;
+det syntes Æslet bindegalt det hele.
+Fortvivlelsen og Skrækken gav det Mæle,
+og sandelig, vor Æsel holdt en Tale,
+der glimtvis strejfed det originale.
+Af Svøben pint den raabte: "Men for Fanden,
+er Guds Profet da gaaet fra Forstanden!
+Ser du da ikke der den lange Bengel
+--thi hvad ved jeg, maaske en Herrens Engel--
+med Flammesværdet og med Flammeøjet
+og sorte Lokker over Silketøjet;
+han kløver sikkert baade dig og mig,
+ifald vi gjør et Skridt ad denne Vej----"
+
+Med drøje Ord udskammed Æslet Præsten,
+men selv du maa hos Moses læse Resten.
+
+De gamle Fabler er slet ej saa gale,
+thi alle har vi jo hørt Æsler tale.
+
+Jebjerg 30/7 1897.
+
+
+
+
+MILDE ØJNE.
+
+
+De er kun faa der aner, hvilken Magt
+der er i tvende milde Øjne lagt:
+
+To milde Øjne døved ofte Staal,
+to milde Øjne slukked mangt et Baal.
+
+Hvor alt var stængt for Trods og Vredesblik,
+to milde Øjne Døren aaben fik.
+
+De standsed tit i Flugten Hadets Lyn
+og vendte det til et Forsoningssyn.
+
+De lagde Balsam paa de Smertens Saar,
+som haarde Sind og onde Hænder slaar.
+
+For milde Øjnes Magt sank Peder ned,
+dengang han angerknust gik ud og græd,
+
+og tit et Kvindeblik en Yngling bandt,
+der stod med Foden over Fjældets Kant.
+
+I denne Glans af gode, milde Øjne
+skal Jorden lutre sig og sine Løgne.
+
+28/9 1897.
+
+
+
+
+VINDENES VISE.
+
+
+  Il, smil,
+  Søndenvind,
+Vaarens blide Datter,
+du er Himlens Sendebud,
+Knoppens Ven og Blomstens Gud,
+mens jeg er knap Forfatter.
+
+  Hæs, hvæs,
+  Østenvind!
+Dig kan jeg ikke lide.
+Mon du selv kan sige mig,
+hvem der ret kan lide dig,
+som alting grønt vil svide?
+
+  Ryg, knyg,
+  Nordenvind!
+Alle høje Graner
+frygter for dit hvasse Ris,
+gyser for din Sne og Is
+og dine glubske Vaner.
+
+  Sus, brus,
+  Vestenvind,
+sadl kun højt din Ganger!
+Bark mit Skind og brun min Kind,
+fyld min Lunge, styrk mit Sind
+og gjør mig til din Sanger.
+
+1/10 1897.
+
+
+
+
+POLITISK UENIGHED.
+
+
+Der sad to Venner ved et Krostubord
+og talte om det sidste Kejsermord.
+
+Den ene havde just _sit_ Standpunkt klaret
+og ikke Kejsere og Konger sparet:
+
+Var de ej Snyltere i Folkets Hus?
+"Som Hund og Stodder frier sit Skind for Lus,
+
+saa hører det til Samfundshygiejne
+at gi' _dem_ sure Dage alle Vegne."
+
+Med disse Ord han sig tilbage lagde.
+Den anden strøg sin Manke op og sagde:
+
+"Har du lagt Mærke til en Humlebi,
+der strider for at komme i det fri?"
+
+Med uafladelige Stød af Snuden
+den uden Ophør bombarderer Ruden.
+
+Dens Ryg, dens Braad og Ben sig anspændt krumme,
+almægtigt rasende den høres brumme.
+
+Det dirrer synligt i de smaa Tentakler,
+imens den giftfyldt over Glaret vakler.
+
+Men næste Morgen vil et lille Lig
+i Karmen melde om en haabløs Krig.
+
+Den knuste Panden mod den blanke Rude,
+et Trodsens Barn, hvis Saga her er ude.
+
+--Som Humlebien raser du og jeg,
+endskjønt vi ved, vor Rasen nytter ej.
+
+Thi nytter noget Individets Trodsen
+mod Samfundsbøddelen, mod Magtkolossen?
+
+En Dag vil selv den bedste knuse Panden,
+hvis ej forinden han har tabt Forstanden.
+
+Og atter vil et frisk og blodigt Lig,
+fortælle Verden om en haabløs Krig.
+
+En saaret Stakkel løftes op ved Armen
+og jordes lydløst som hin Bi i Karmen.
+
+Og urørt smælder Tyranniets Fane,
+og evigt gaar vor Jord sin krumme Bane."
+
+--Saa talte klogt og skeptisk Pessimisten;
+men bagom Skjægget brummed Anarkisten.
+
+Jebjærg 1/10 1897.
+
+
+
+
+SALLING.
+
+EN SKJÆMTEVISE.
+
+
+Musen sad ved dine Strande,
+skjønt hun blev lidt vaad,
+tog sig til den blege Pande,
+brast saa ud i Graad,
+raabte højlydt: "Her er Degne,
+Præster, Provster allevegne;
+ingen dog til Musens Glæde
+vil _dit_ Drapa kvæde.
+
+Har jeg ikke klædt dig Jorden
+grøn fra Top til Taa;
+gaar der ikke Torsk i Fjorden
+større end som saa?
+Du har nok af krumme Bække,
+Mel og Gryn i dine Sække,
+Gammeløl i Kjæld'rens Mørke
+mod en Høstdags Tørke.
+
+--Grevefejdens røde Lue
+hærged langs din Kyst,
+kasted Blink i Bondens Stue,
+Angst i Munkens Bryst.
+Har du glemt _Jens Hvas_ hin brydske,
+eller har du glemt _Kræn Tyske_?
+Ak, blandt dine Stormænd alle
+nævnes ingen Skjalde!"
+
+--Og hun greb _mig_ haardt i Kraven,
+skjænked mig sit Kald,
+og jeg kasted mig paa Maven,
+og jeg blev _din_ Skjald.
+Se, fra Resengab til Nautrup,
+ja, fra Aalbæk Strand til Flautrup,
+Lem og Hem og Hjark og Junget
+har jeg dig besunget.
+
+Mellem Sø og salte Sunde
+blinker frem et Land;
+Ploven ej dets Muld kan bunde,
+næppe Spaden kan.
+Alt er fedt og fladt, og Flaget
+smælder over Ladetaget,
+der hvor Brudeskaren bugter
+sig langs Engens Slugter.
+
+Sallingland, jeg vil dig ligne
+ved en Bondetøs;
+hendes Læber Gud velsigne,
+Blikket er en Mø's;
+bred er Hoften, fyldig Barmen,
+fast er Foden, kjødfuld Armen,
+Fjorden kaad og overgivet
+ta'r den Glut om Livet.
+
+Salling, dine hvide Stude
+lyser langs din Kyst,
+dine trinde, rige Brude
+er en Bejlers Lyst;
+hvilken Rus, ja hvilken Lykke
+til et mandigt Bryst at trykke
+sammen med en elsket Kone
+30,000 Kr.!
+
+Brede Gaarde, store Haver
+spredte paa din Muld!
+Hvem kan tælle dine Traver,
+dine Grisekuld!
+Fyrretyve Kirketaarne,
+hvide som i Marmor skaarne,
+peger tindrende mod Himlen
+mellem Gaardevrimlen.
+
+Op og ned i brede Vover
+bølger tungt din Rug,
+Ternen sejler let derover
+med sin bleggraa Bug.
+
+Skov i Øster, Hav i Vester,
+røde Hopper, fede Præster--
+saadan staar du for mit Øje
+set fra dine Høje.
+
+Himmel, skjærm det Folk fra Snue,
+skjøt dets røde Føl!
+Værn dets Ager, vogt dets Drue:
+Sallings Gammeløl!
+Lad det bruse, lad det skumme,
+lad det Landsens Kræfter rumme!
+Sign, o Gud, de fede Stude
+og de trinde Brude!
+
+Jebjærg 8/10 1897.
+
+
+
+
+MEJERIST-VISE.
+
+
+Hej, Mejerister, tør Fløden af Skægget,
+røm jer og rens nu jer Bas--bur-ru-ru!
+Syng saa en Vise saa dyb og bevæget
+her ved vor glade Kalas--bur-ru-ru!
+Glem Moralisternes Vaasen og Væv;
+Livet, minsæl, har et underligt Væsen,
+  vær ikke for kræsen,
+  gaa frem efter Næsen,
+om ogsaa den stundom er sodet og skjæv.
+
+Mælken kasseres, fordi den har Syre,
+Kjællingen bliver saa but--bur-ru-ru!
+Hør, hvor hun larmer med Eder saa dyre,
+snyder med Fingren sin Trut--bur-ru-ru!
+Giftfyldt hun halser til Manden afsted:
+"De Mejerister, de er dog en Plage,
+  har nogen kjendt Mage,
+  _vor_ Mælk tør de vrage!
+Nej, de Mejerister skuld' Fanden ta' ved!"
+
+Grovsmeden ind ad Kontordøren klyver:
+"Tror I kanske, jeg er gal? Bur-ru-ru!
+Aldrig betaler _jeg_ ringeste Styver,
+nej, om det blot var en halv! Bur-ru-ru!
+--Se, hvor han spytter og gnubber sit Knæ,
+bander og stamper, saa Bøtterne bæve,
+  slaar ud med sin Næve
+  og bruger en Kjæve,
+betaler sin Regning,--og gaar saa, det Fæ!
+
+Damphesten aser som Samson i Møllen;
+hør, hvor den pruster saa svedt--bur-ru-ru!
+En tømmer Spanden, en anden maa skyll'en,
+her gjøres Helved dig hedt--bur-ru-ru!
+Men har du redet din pjuskede Lok,
+tag saa et Kys ved den første den bedste,
+  saa faar du de fleste
+  man elsker sin Næste,
+og det siger Præsten, at det maa du nok!
+
+Jebjærg 9/10 1897.
+
+
+
+
+OM ZEUS STEG NED--!
+
+
+Om Zeus steg ned fra Himlen,
+tog Hat og Stok og Støvler paa
+og gik omkring paa maa og faa
+og blanded sig i Vrimlen--
+
+Om han kom ind i Staden,
+hvor ærlig Mand i Skygge staar,
+mens guldbesinnede Æsler gaar
+i Flokke midt ad Gaden--
+
+Om han kom ind i Gyden,
+hvor Solens Straaler knapt er kjendt,
+hvor Salt omtrent er permanent,
+som Rendestenens Flyden--
+
+Ja, tren han ind i Kirken,
+hvor tændte Lys for Altret staar,
+mens Præst og Klokker svedig gaar
+omkring i bjergsom Virken--
+
+_Jeg_ tror han løfted Stokken
+og lod den "tærske Sædebyg"
+paa mangen bred og lasket Ryg,
+endog i Præsteflokken.
+
+Kjbh. 29/12 1897.
+
+
+
+
+TROSSKIFTE.
+
+
+Du hellige Kirke i Syd og Nord,
+der er mod en Stymper saa streng,
+tillader Fyrstinden ret sære Ting,
+naar hun skal i Brudeseng.
+
+Thi naar Prinsessen af Bünkenburg
+formæles med Prinsen af Reusz,
+der skiftes Chemisse som Konfessjon:
+"Es lebe das heilige Kreutz!"
+
+Igaar højluthersk Prinsessen sad
+paa Slotskirkens polstrede Bænk;
+idag hun befingrer en Rosenkrans
+og douches af Vievandsstænk.
+
+Og Præsterne messer i Kirkens Kor,
+og Bønner opsendes til Gud;
+saa skifter Prinsessen af Bünkenburg Tro
+til Salver af Riffelskud.
+
+Det flager i Havnen, det ringer i Land,
+paa Slottet et glimrende Bal,
+nu gnider vist Paven sin slunkne Vom,
+men Bünkenburgbispen er gal.
+
+Festblussene slukkes, Kalaset er endt,
+om lidt gaar Prinsessen til Køjs
+og avler Kongsemner til Folkenes Lyst
+med Fyrsten: Prinsen af Reusz.
+
+Kjbh. 15/1 1898.
+
+
+
+
+DEN SYGE YNGLING.
+
+
+Jeg bad til Gud een eneste Bøn.
+
+Mig syntes hans Jord saa rørende skjøn,
+mig syntes hans Himmel saa dulmende blaa;
+man blev ret saa god af at stirre derpaa.
+
+Jeg vandred saa glad mod den stigende Sol
+og plukked imellem en dugget Viol;
+jeg strakte mig salig paa Ageren grøn
+og bad af mit inderste Hjærte en Bøn.
+
+Bad ikke om Sølv og ikke om Guld,
+ej Rader af Køer paa tommetykt Muld,
+
+og ikke--som ellers Menneskets Kuld--
+jeg hyklede Graad bag en Lommeklud
+og spændte en medbragt Pose ud
+og bad saa Himlene styrte den fuld.
+
+Mig syntes hans Jord saa daarende skjøn,
+og derfor jeg bad den eneste Bøn:
+"Barmhjertige Gud, jeg elsker dit Værk,
+lad altid mig nyde det _sund og stærk!_"
+
+Jeg rejste mig salig fra Ageren grøn,
+jeg tro'de saavist, at han hørte min Bøn.
+
+Men alle saa hører vi Herren til,
+og Gud kan jo gjøre med sit, hvad han vil;
+een plager han længe, een slaar han ihjel,
+men god skal han være alligevel.
+
+Mig gav han lønligt i Siden et Stik,
+saa Livet sortnede for mit Blik;
+jeg hylledes ind i en aarlang Nat,
+mens Engenes Blomster visnede brat.
+
+Se derfor beder jeg aldrig mer,
+om og jeg imellem mod Himlen ser.
+
+Kjbh. Jan. 1898.
+
+
+
+
+HERKULES.
+
+
+Ung Herkules kasted sig rundt i sin Seng;
+skjøn Omphale laa ved hans Side.
+"Hvad er det dig fattes, min egen Dreng?
+hun fritted med Øjne saa blide.
+
+Ung Herkules rejste sig op med et Sæt,
+saa Sengen i Fugerne jamred:
+"Nu vel, jeg er bleven af Ømheden mæt
+og aander saa trangt her i Kamret.
+
+Jeg ledes ved i Alkover smaa
+saa hvide Kvinder at kryste
+og længes efter paa Fjælde graa
+med laadne Skjælmer at dyste.
+
+Jeg hader din Seng og din trinde Lænd,
+din Hal, hvor Narren slaar Mølle;
+o, Omphale, Omphale, ræk mig igjen
+min Løvehud og min Kølle!"
+
+Kjbh. 21/1 1898.
+
+
+
+
+DA DE DØMTE ZOLA.
+
+
+Saa fik du da endelig Digteren dømt,
+du Verdens forbandede Skjøge,
+der aldrig Tid eller Stund har forsømt
+Nationernes Synder at øge,
+der tog vore Sønner og tæred vort Brød,
+der myrded og hærged og fængsled og skød,
+til du var alene om Magten.
+
+Det vidste alt længe den menige Mand,
+der pløjer og hamrer og høvler,
+at intet kan trampe et Folk og et Land
+som Krigerens pløkrede Støvler,
+at Retten er fældet, at Loven er brændt,
+at Spydet er mod den retfærdige vendt,
+hvor Sablen støttes af Korset.
+
+Og saa blev han dømt, den glødende Aand,
+Evropas digtende Tænker,
+der løfted mod Gud sin besværgende Haand
+for En, der sad bøjet i Lænker.
+Nu slæbes han selv til Fængselets Krypt,
+og der vil de gjemme ham sikkert og dybt,
+mens Stjærnerne tændes og slukkes.
+
+Men det vil du angre, du franske Nation,
+der bor i de hundrede Stæder
+og vandrer omkring mellem Rhinen og Rhôn'
+og nævntes i Verden med Hæder.
+Der kommer en Dag, da Navnet Dreyfus
+vil fylde dit Blod med isnende Gys
+og rødme din sænkede Pande.
+
+Og da vil der løsnes et Suk i din Barm
+mod ham, der for Retfærd har dystet,
+mod ham, du forfulgte med Raaben og Larm
+og flaaede Ordnen af Brystet;
+og da vil du samle hver Stump af hans Ben,
+og smykke hans Minde og kranse hans Sten
+og pynte dig selv med hans Hæder.
+
+Kjbh. 22/1 1898.
+
+
+
+
+BEDST I DANMARK.
+
+
+Lyd af Latter, Klang af Gafler,
+Taler for den nye Præst,
+som for Bisp og for Kolleger
+fejrer en lukullisk Fest.
+
+Stegen dufter, Vinen perler
+rødligt paa de hvide Skjæg,
+medens Kristus tornekronet
+vaander sig paa Salens Væg.
+
+Og de fromme Gubber glædes
+kristeligt ved Øl og Mad,
+og ydmygeligt de tømmer
+Glas og Bæger, Skaal og Fad.
+
+Og de løfter sig i Sædet
+under Rømerglassets Klang,
+og de synes, der er dejligt
+i vor lille Dannevang.
+
+"Tro mig, Venner", siger Bispen,
+sætter Gaflen lidt i Hvil,
+mens hans Blik langs Bordet glider
+i et stort og saligt Smil:
+
+"Al den Sorg, som Folket trykker.
+Kivet mellem Mand og Mand,
+al den Men, som Hadet brygger
+i vort elskte Fædreland--
+
+det er blot en liden Skygge;
+faar vi først den rette Tro,
+skal paany de Daner bygge
+kristeligt i Fred og Ro.
+
+----Aa, vi kjender disse Røster,
+disse plumpe Raab om Brød;
+maa jeg spørge, mine Præster,
+lider man i Danmark Nød?
+
+Føder Gud ej Ravnens Unger,
+overstraaler Liljens Dragt
+ikke, som Salmisten sjunger,
+selve Salomons i Pragt?
+
+Bølger ikke Kornet fagert
+paa den blide danske Vang;
+klinger ikke lifligt sammen
+Lærkeslag og Klokkeklang?
+
+Intetsteds der ofres bedre
+til Begravelse og Jul;
+ingen Mad os bedre smager
+end det gode, danske Sul.
+
+Hvorfor da misunde Frankrig,
+hvorfor skue hen til Schweiz?
+--Aa, vi har det godt i Danmark!
+----Ræk mig Stegen, Pastor Steisz!"
+
+23/1 1898.
+
+
+
+
+SMEDEN OG MISSIONÆREN.
+
+
+Den raske Smed har alt optændt sit Baal,
+og Hamren danser paa det røde Staal,
+mens Smedjens Rum af Gnistesværme fyldes,
+og Loftets Sod af Flammerne forgyldes.
+
+Og ude i den blide Foraarsdag
+ned fra hans gamle Hyttes skjæve Tag
+der lyder Fløjtetriller, det er Stæren.
+Da træder over Tærsklen Missionæren.
+
+Vor Smed ham hilser med et Nakkekast,
+imens Hans Fromhed taler haardt og hvast
+om stakkels Syndere i Djævlens Vold,
+om dem, der rystes rundt i Satans Sold,
+om Ordets Under os om Verdens Salt
+og _Bønnen_, der har Lægedom for alt.
+
+Vor raske Smed har ladet Hamren synke,
+og over Panden tegner sig en Rynke.
+
+"Hvad taler du om Synd og evig Død;
+jeg maa vel skaffe mig og mine Brød;
+thi den Maxime gjælder kun hos eder,
+at _den_ faar gratis Brød, der flittig beder.
+
+Hvad Troen angaar har enhver vel sin;
+hvorfor bebrejde _mig_, jeg ej har _din_?
+Du beder sammenkrøben i dit Kammer,
+jeg beder her med Haanden om min Hammer.
+Og hvem kan vide, Præst, maaske dens Klang
+naar højere end eders Salmesang.
+
+Men lad mig nu i Ro, for I skal bede,
+men jeg",--han pirred op i Ilden--"jeg skal smede".
+
+Ad øde Veje svinder Missionæren,--
+men bag ham hamrer Smeden, fløjter Stæren.
+
+25/1 1898.
+
+
+
+
+DET BANKED PAA MIN RUDE--
+
+
+Det banked paa min Rude
+alt i den sene Nat;
+derude stod min Yngling,
+min Elskede, min Skat.
+
+Jeg tog ham om hans Hoved
+og kyssede hans Kind;
+hvor kunde jeg vel nægte
+min Gut at komme ind!
+
+Og op han sprang i Karmen
+saa let som en Bold,
+og ned i mine Arme,
+mens jeg hans Hænder holdt.
+
+Han slynged sig ind til mig
+saa smygende let,
+og vugged mig og kyssed mig
+saa hedt, aa, saa hedt!
+
+Han løfted mig fra Jorden
+med Armen om mit Liv;
+jeg blev i hans Favntag
+saa veg som et Siv.
+
+Han løfted mig, han kyssed mig,
+han favned mig saa fast,
+at mit Hjærte det bæved,
+og mit Bælte det brast.
+
+Saa ved jeg ikke mere;
+jeg svimled i hans Kys,
+mens ind ad Vindvet vælded
+Fuldmaanens brede Lys.
+
+Og lad kun Verden snakke
+og sige, hvad den vil,
+der er dog ingen Lykke
+som Elskovens til.
+
+Vinter 1898.
+
+
+
+
+KLOKKEREN.
+
+
+En Klokker er Klokker hvordan det gaar,
+men denne var bare et Klokkefaar.
+
+Det hvideste Lam i hans Menighed,
+med hende attraaed han Enighed.
+
+Han fried til Grete med fagre Ord,
+men Lammet løb brægende hjem til sin Mor.
+
+Den Klokker ikke et Suk begreb
+og hængte sig saa i sit Klokkereb.
+
+Vinter 1898.
+
+
+
+
+TRE TROLDE.
+
+
+Der var tre vældige Trolde;
+de drak sig drivende fuld;
+saa blev de tapre og bolde
+og sloge hverandre omkuld.
+
+En gik paa Hodet i Dammen,
+én rullede ned i en Grøft,
+den sidste krængede Hammen
+og styrted med Brøl i en Kløft.
+
+Vi se, at naar Troldene drikke
+og siden begynde at slaas,
+da gaar det Bæsterne ikke
+en Smule bedre end os.
+
+Vinter 1898.
+
+
+
+
+BRUDESLOT.
+
+
+Ude paa Per Krænsens Vestermark
+bag en gammel Pil med skallet Bark
+staar et tomt og faldefærdigt Skur,
+brugt i fordums Tid som Kalvebur.
+
+Vindvet skeler stygt mod Jorden ned,
+Døren knap af sine Hængsler ved;
+men i Hytten er en Bunke Straa,
+det har mangen Jomfru hvilet paa.
+
+Denne Hytte er et Trylleslot,
+Egnens smukke Piger ved det godt,
+der saa mangen fik sin Brudeseng,
+mer end Løfte om den første Dreng.
+
+Der er herligt i den Hyttes Skjød,
+naar en Hedebrand gjør Himlen rød;
+Juninattens Maane skjænker Lys,
+Bondes sunde Datter Kys paa Kys.
+
+Vinden leger i den gamle Pil,
+Græssets Sanger gnider glad sin Fil.
+Gik der nogen paa den øde Sti?
+Det var blot en Brok, der strøg forbi.
+
+Hu, i Piletræet skreg en Ravn,
+Morgenrøden tænder alt sin Bavn,
+Marken sløres af en blaalig Em,
+to og to gaar unge Elskte hjem.
+
+Natten lænker mig til Pigens Mund,
+der er Trolddom paa den Hyttes Bund,
+Egnens smukke Piger ved det godt,
+og de kalder Hytten: Brudeslot.
+
+Foraar 1898.
+
+
+
+
+VAAR-RIM.
+
+
+Moders Dyner er lagt paa Hæs,
+Koen dryner--hun vil paa Græs,
+Bien brummer om Kubens Mund,
+Toflen trommer mod Aftenstund.
+
+Viben skriger, dens Kuld er fuld,
+Blomsten stiger af solbagt Muld,
+Hønen nipper et Korn i Flæng,
+Musen pipper i Barselseng.
+
+Katten med hvide Sokker paa
+gaar paa Diget blandt Klokker blaa,
+nyser hastigt i Lysets Bad,
+spiser paa Skrømt et dugget Blad.
+
+Nu ta'r Pigerne Pynten paa,
+Forklæ'r hvide og Tøfler smaa,
+Perlekransen om nysat Haar--
+Tøflerne danser mod Gildesgaard.
+
+Sommer 1898.
+
+[Footnote: _dryner_, et langtrukkent, undertrykt Brøl hos Koen;
+_Toflen_, Bekkasinen.]
+
+
+
+
+REGNVEJRSSTEMNING.
+
+
+Fra ensom Vraa jeg stirrer ud
+i Dagens Graa og Vejrets Slud.
+
+Nys pisked Regn mod Husets Væg,
+nu hænger Dryp i Tagets Skjæg.
+
+De Draaber falder een for een
+og splintres brat mod Gaardens Sten.
+
+En Draabe fik ej andet Kald
+end det at pønse paa sit Fald.
+
+--Som Dryp fra Tag saa synker ned
+min Nat, min Dag mod Evighed.
+
+Og uden Stands, mens Regnen slaar,
+_idag_ forvandles til _igaar_.
+
+Een Draabe fyldt af Lysets Guld,
+een levret sort som Jordens Muld.
+
+Saa drypper ned ens Hjærteblod
+i Evighedens staalgraa Flod.
+
+29/6 1898.
+
+
+
+
+MEDLIDENHED.
+
+
+Kom alle Hunde til min Dør
+og vilde saa gjærne slikke,
+jeg væbned mig med mit spanske Rør
+og prygled den hele Klike.
+
+Gik alle Præster, som Gud har skabt,
+frem for mig med Bedekranse
+og bad for min Sjæl "som gaar fortabt",
+hvor skulde min Svøbe danse!
+
+Bliv fra mig med jeres Medlidenhed!
+Jeg aldrig for Døden skjælved;
+og reddes ved jer!--nej, hellere ned
+i Kvalernes dybeste Helved.
+
+--Ej saa, at jeg hader den milde Haand,
+der glatter Fortvivlelsens Rynke,
+men blot den flade, forhyklede Aand,
+der smigrer sig selv ved at ynke.
+
+Ej dem jeg hader, som Lindring bar
+til Fattigfolks livshaarde Vaner,
+men dem, der selv først Røvere var,
+og senere--Samaritaner.
+
+Giv Retfærd Sæde ved Verdens Ror,
+fri Folket fra Dumhedens Mare,
+sørg for, at ingen gjør ondt mod sin Bro'r,
+da kan du "Medlidenhed" spare.
+
+Da voxer der Brød til hvert sultende Barn,
+der leger langs Rendestensbrættet,
+og Lasten, der fisker med lovløse Garn,
+skal ingen fange i Nettet.
+
+Da skaber enhver sig sit eget Behov,
+og ingen Nødlidende gyser.
+Først da er der Mening i Sang og i Lov,
+naar ingen sulter og fryser.
+
+Efteraar 1898.
+
+
+
+
+GAA I SKOVEN.
+
+
+Er du syg i dit Sind, er der Brod i din Sjæl,
+er der Ebbe og Fald i dit Mod,
+har Misundelsens Giftyngel stunget din Hæl
+og beslimet din Sti, at som havrullet Pæl
+den bedragerisk svigter din Fod,
+  sidder Sorg ved dit Fad,
+  sidder Savn ved dit Krus,
+  er der lavt til dit Loft,
+  er der trangt i dit Hus--
+    gaa i Skoven!
+
+Er der Lys over Hjem, er der Majsommervind,
+er der Vaarhimles tindrende Blaa;
+er der vuggende, sukkende Drøm i dit Sind,
+er der Længsel mod _en_, der har rødnet din Kind,
+skjønt den før kun var gusten og graa;
+  synes Verden dig daarende
+  blank som et Spejl,
+  og dit Liv som et Hav
+  med vel tusinde Sejl:
+    gaa i Skoven!
+
+O, du susende, brusende, rodstærke Skov
+med din Bøgs blødt omfrynsede Blad!
+Under blankstammet Birk skinner Daadyrets Bov,
+i din Jord staar der Spor af dets flygtende Klov,
+i din Top kvidrer Smaafugl sig glad;
+  og med Høg over Bøg
+  glider Tankerne ben
+  for at vende tilbage
+  som Drømme igjen
+    gjennem Skoven.
+
+14/5 1899.
+
+
+
+
+HØGEN.
+
+
+Vær hilset Høg over Granetop,
+du stolteste Fugl i Skoven!
+Du stirrer trodsigt mod Himlen op,
+din Flugt er vild og forvoven.
+
+Du kløver Brisen i vilden Lyst,
+mens grønligt Øjnene spejde:
+du hugger dit Næb i din Fjendes Bryst,
+og aldrig du skjænker ham Lejde.
+
+Du er en Røver for Gud og Mand,
+i Blod du sølede Hammen;
+du ser med Foragt paa den vrikkende And,
+der spejler sin Fedme i Dammen.
+
+Jeg elsker vel ej din blodige Klo,
+men Flugtens Sus om din Bringe,
+dit vilde Blik fra dit stolte Bo
+og Solens Blink paa din Vinge.
+
+16/5 1899.
+
+
+
+
+KLOKKEN.
+
+
+Jeg kommer langs en øde Sti,
+der gjennem Rug sig slynger,
+mens Aftenklokkers Harmoni
+sig ind i Sjælen synger.
+
+Den sære Sang af Klokkers Klang
+ved Sommeraftentide,
+det er et Stykke Hedenskab,
+som alle godt kan lide.
+
+Bestig en Høj en Junikvæld,
+lyt spændt ud over Landet,
+og mærk dig denne dybe Lyd
+af Graad og Jubel blandet.
+
+Og prøv, om ikke du endnu,
+mens Myg om Øret svirre,
+kan høre Oldtidsslægters Tro
+i Klokkemalmet dirre.
+
+Juni 1899.
+
+
+
+
+KJESTEN.
+
+
+Ung Kjesten red sine Foler tilvands
+  --horrihej.--
+Der sad ved Aaen den sorte Frans
+  --horrihej.
+Og Frans han hwøwted, og Kjesten gled
+paa nøgen Fod i hans Arme ned--
+  --hor-ri-hej!
+
+Gud naade dig Kjesten i Franses Arm.
+  --horrihej--
+thi aldrig du laa ved saa falsk en Barm.
+  --horrihej.--
+Han lokker alle de Piger smaa,
+der færdes om Kvæld ved den dampende Aa.
+  --hor-ri-hej!
+
+Hvad hjælper Vægren en Pigelil
+  --horrihej--
+naar Natten kogler, og Manden vil
+  --horrihej.
+En Sivbusk ved en lulllende Aa
+er svigefuld Grund at hvile paa
+  --hor-ri-hej!
+
+Det var alt langt over Midjenat
+  --horrihej--
+før Kjesten fik sine Foler fat
+  horrihej.--
+Saa blussende rød hun hjemad red,
+hans Kys,--endnu de paa Kinden sved
+  --hor-ri-hej!
+
+Ej mere saa hun den sorte Frans
+  --horrihej.--
+Ej mere rider hun Føl tilvands
+  --horrihej;
+men ofte gaar hun om Kvæld ved Aa,
+mens Taarer drypper paa Vrist og Taa
+  --hor-ri-hej!
+
+Jebjærg 12/6 1899.
+
+
+
+
+SAADAN GAAR DET.
+
+
+Der gik saa krumme Veje
+ned til den blide Aa,
+hvor Padderokker neje
+om Ællingerne smaa--
+
+Hvor Baaden sagte strammer
+den tynde Hampesnor,
+og Trævlekronen brammer
+i blegrødt Silkeflor--
+
+Hvor Gjedden staar og stirrer
+med gnavent Underbed,
+mens smaa Libeller svirrer
+sylfidelet afsted--
+
+Hvor Rylen gaar og nusser
+blandt Breddens vaade Sten
+hvor Viben Vingen pudser,
+og Storken viser Ben.
+
+Men saa kom Industrien
+og saa paa den Idyl;
+den aged ud paa Engen
+en hæslig Hoben Fyld.
+
+Den tinged og den tegned
+og rammed Bjælker ned;
+i sytten lange Uger
+gik hundred Mand og sled.
+
+Da letted Stork og Ryle,
+i Skræk de langvejs fór;
+selv Baaden rædselsslagen
+rev ud sin Hampesnor.
+
+Og Aaens Vande vred sig
+i Skum om Værkets Hjul,
+og selve Gjedden bed sig
+i Kjæben i sit Skjul.
+
+Men Dampens Dæmon snøfter
+urolig Dag og Nat,
+og kjækt Fabrikken løfter
+sin sodbedækte Hat.
+
+Dens Varer er de beste,
+dens Ry er viden kjendt;
+afvigte Vinter gav den
+sin Stifter ti Procent.
+
+De gamle krumme Veje
+blev macadamisert.
+Gud ved om Fremgangsmaaden
+dog ikke var Forkert!
+
+Jebjærg 5/8 1899.
+
+
+
+
+AFTENSTÆVNE.
+
+
+Naar Køerne er malket, og Mælken siet op,
+og Æggene er samlet ind fra Vrøvlen,
+naar Kattene har faaet sig en Taar i deres Kop,
+og Kalvene en Borren Hø i Bøvlen,
+da stænger jeg for Hytten, dog ikke altfor haardt,
+jeg sætter beresten en bitte Pind i,
+den vil min snilde Hendrik med Lethed lirke bort,
+mit Kammers ligefor det gaar du ind i.
+
+Men alt maa ske med Læmpe, og alt maa gaa med List
+og du, min elskede, maa gaa paa Sokker,
+for mærkede min Fader vor Hensigt, tror jeg vist,
+at jeg fik Hug og du, ja du fik Pokker.
+Og derfor vær forsigtig, min egen, egen Skat,
+kom først til Døren, naar min Far han snorker,
+og hvil i mine Arme, og vær hos mig i Nat,
+og jeg skal elske dig saa ømt, jeg orker!
+
+5/8 1899.
+
+
+
+
+SKUESPILLERINDEN PAA HEDEN.
+
+
+Legende Barn af en legende By,
+hvor tør du danse paa Lynghedens Høje,
+hvor tør du juble din Trille mod Sky,
+her hvor enhver har lidt Graad i sit Øje!
+
+--Heden har Skræmsel, og Heden har Savn,
+Sangen og Glæden, dem kjender den ikke;
+sidder der to med hinanden i Favn,
+er det med sky og med nedslagne Blikke.
+
+--Saadan omtrent har man skrevet og sagt,
+lidt vi dog agter den Jeremiade!
+Er end vor Hede alvorlig i Dragt,
+yder dens Tuer dog Læ for de glade.
+
+Hør, hvor det jubler af Lærker i Sky;
+hørte du gladere Sange derhjemme?
+Legende Barn af en legende By,
+løft kun med Lynghedens Lærke din Stemme.
+
+Græshoppen sidder saa trind og saa glad,
+gnider sig Skanken i Mangel af Fele,
+stryger og lytter og lirer sit Kvad,
+stolt af sig selv og tilfreds med det Hele.
+
+Legende Barn af en legende By,
+dans du kun dristigt paa Lyngen den brune,
+og, naar du trættes, bag Porsbuskens Ly
+del med en Sanger dit smittende Lune.
+
+Jebjærg 13/8 1899.
+
+
+
+
+OLE.
+
+
+Ole sad paa en Knold og sang
+  lal-la-la!
+Faar og Beder omkring ham sprang
+  --tral-la-la!
+
+Lyngen sused, og Skyen gled,
+Udflugtslængsler i Hjærtet sved.
+
+Heden stænged, og Mindet spandt;
+Moders Øjne dog stærkest bandt.
+
+Snart den Ting dog blev aabenbar;
+Minder gjør ikke Sagen klar.
+
+Stak saa Ole en Dag i Trav,
+stod med ét ved det store Hav.
+
+Øjet skinnede, Taaren randt,
+intet mere i Verden bandt.
+
+Over Havene Hyrden fór,
+Faarene staar der endnu og glor.
+
+Ej kan Bede og Faar forstaa
+  --lal-la-la!
+Længslers Tog over Bølger blaa
+  --tral-la-la!
+
+Jebjærg 13/8 1890.
+
+
+
+
+KOM MI BETTE KIPKAL.
+
+
+A haar tjent Jens Masen
+no halvanden Or,
+skjønt han er en Asen
+_i_ og _om_ hans Gord.
+
+A maa pas hans Høwde,
+a maa ref hans Fyld;
+haar æ ett aa løw ve,
+saa faar a æ Skyld.
+
+A haar gyd hans Ruesstok,
+a haar past hans Lamm,
+drøwen med hans Goesflok
+aa og i æ Damm.
+
+Rejen med hans Følkloj,
+fløt en affentow,
+rend æ Gord si Møllboj,
+nær de anner sow.
+
+Der haar ingen frej mæ,
+a haar hat æ stræng,
+skjønt æ Stoder stej mæ
+næjsten uden Peng.
+
+--Kom mi bette Kipkal,
+kom mi bette Kwi!
+Hosbond han er hwipgal
+søn ved Awtensti.
+
+Derfor maa du rapp dæ
+no mi bette gul;
+her haar a di Klaptræ,
+hwor haar do di Mul?
+
+Bløw wor Hosbond hwipgal,
+det war ild aa spør;
+kom mi bette Kipkal
+med di løjen Ør!
+
+13/8 1899.
+
+[Footnote: _Høwde_, Kreaturer; _ref hans Fyld_, ribbe hans Fjer
+(Gaase- og Hønsefjer); _haar æ ett_, har _det_ intet (= Kreaturerne);
+_gyd hans Ruesstok_, gjødet hans Roser; _Rejen med hans Følkloj_,
+redet med hans Plag; _fløt en affentow_, flyttet den af og til;
+_Møllboj_, Møllebod; _frej mæ_, fæsted mig; _stej mæ_, fæsted mig;
+_Kwi_, Kvie; _hwipgal_, hastig gal; _gul_, gule; _Klaptræ_, Bindsel;
+_løjen_, laadne.]
+
+
+
+
+MADS TAMMESES MAREN.
+
+
+Mads Tammeses Maren haaj Bejlere nok;
+hwer Sønde sáa rend dæ paa Towten en Skok;
+men hwa skal en gjør med dem Piger saa smo,
+hwem alle gefalle, men ingen maa fo.
+
+De Bejler de spejler dem sjel og dje Stads,
+drøw Lojer og Skojer og Flanni og Fjas;
+men ingen te Ringen war rigtig tepas,
+for klared han Maren, han straaned paa Mads.
+
+Ras Væwer han skæwer en Kjende for vidt,
+og Pejer han sejer saa bettele ledt;
+Jepp holdt sæ for kroged, og Povel for rank,
+og Wolle haaj salle en Ør i æ Bank.
+
+Øg søn gik der Or, og søn gik der Daw,
+den Bejlen te Maren kam aalle ilaw;
+ad Ore saa gik hun i Pever og Frø,
+saa no war hun gro, hwo hun hejsen war rø.
+
+Men Maren hun kigger fræ Tammeses Lowt;
+no holder der salle en Kjæft paa æ Towt;
+og Facet det bløw da, te Maren bløw sejn
+te Tâf for æ Præjst og te Grin for æ Egn.
+
+Husk endle, I Piger, i Træsko og Skow;
+Der tæskes, imen der er nøj o æ Low;
+der kommer de Dage--ja det ved Worherr!
+da I vil ha alle, men ingen ha jer.
+
+Jebjærg 15/8 1899.
+
+
+
+
+PER SØWREN.
+
+
+Med Bisselær i mine Sko
+og godt Humør til Færden,
+med ringe Mønt, men Tørst for to
+saadan kom jeg til Verden.
+Min Mor gik rundt og Grise skar,
+min Far han spilled paa Lire,
+hvis det var _ham_, der var min Far,
+for Sognet har skjænket mig fire,--
+thi een var for lidt for Per Søwren!
+
+Hvorfor jeg egentlig blev til,
+paa det jeg grunder stændigt,
+men kun eet Svar der komme vil:
+Min Mor fandt det nødvendigt!
+Ej sættes paa Anklagebænk
+du, som er nu i Graven;
+da Livet var din enest' Skjænk
+saa Moder: Tak for Gaven!
+Den slides med Taal af Per Søwren.
+
+Og jeg gaar rundt Fra Hus til Hus
+og klinker gamle Fade
+og limer Hank paa søndret Krus
+og holder Godtfolk glade.
+At sidde ved en halvtømt Kop
+og kildre Fjol paa Halsen,
+mens Pigebørn gjør høje Hop
+og tumler sig i Valsen;
+Hej, det er et Liv for Per Søwren!
+
+I fordums Tid jeg viden drog
+og drev mod Syd med Stude;
+men da det ikke mer Forslog,
+saa samlede jeg Klude.
+Jeg bragte Piger Markedskram
+og Baand og Blonder stive,
+fik hist et Kys og her en Dram,
+og hvad en Glut kan give;
+for sligt er en Skat for Per Søwren.
+
+Jeg aldrig gaar en Kro forbi,
+naar jeg har Mønt i Pungen;
+den Mand, der slider støvet Sti,
+maa ogsaa læske Tungen.
+En Mark paa Disken slænger jeg:
+"Nu Vært, lidt rap paa Haanden!
+Een Pæl til dig og to til mig!
+saa skal vi fugte Aanden;
+men een er for lidt for Per Søwren!
+
+I hvert et Sogn der sad en Tøs
+for mig i stille Venten,
+og naar tilsidst jeg rev mig løs,
+hun fulgte mig til Stenten;
+der sa' hun mig et ømt Farvel
+og kyssed mig paa Panden;
+og bagved næste Sogneskjel
+der mødte mig--den anden;
+for een var for lidt for Per Søwren!
+
+Ja, saadan fór jeg Landet om
+og stavred over Heden,
+fra Storken fløj, til Viben kom,
+og Sommeren var leden.
+Den Sommerdag blev aldrig lang,
+naar Tørsten først var slukket;
+een Lærke over Issen sang,
+og een mod Munden klukked,
+for een var for lidt for Per Søwren!
+
+--Og gaar det saa en Dag paa Held
+med Krus og Rus og Resten,
+saa gjør jeg op min Syndegjæld
+og træder ind for Præsten:
+"Du Mand, hvis Fag det er at tro:
+naar jeg er død og borte,
+saa bed for mig en Bøn, nej to,
+og ikke altfor korte,
+for een er for lidt for Per Søwren.
+
+Thi Folk af min Kaliber, Præst,
+de glemmes let i Vrimlen,
+de bydes sidst til Livets Fest,
+og de har længst til Himlen.
+Og var jeg undertiden slem,
+saa hils nu din Vorherre,
+og sig fra mig, jeg kjender dem,
+der var adskilligt værre,
+og dog kommer ind før Per Søwren.
+
+Ja, snart er Per en gammel Knægt
+med Skimmelsvamp paa Tanden,
+han slingrer under Livets Vægt,
+hans Øl staar surt i Kanden.
+Og er en Dag der ingen Per
+at øjne under Festen,
+da trænges ej til Spørgen mer,
+enhver vil gjætte Resten;
+Godnat og Guds Fred med Per Søwren!
+
+16/8 1890.
+
+
+
+
+DEN GAANG TE A WAR GYWT MED LAVS.
+
+
+Den Gaang te a war gywt med _Lavs_
+  --aa jøsse, jøsse jammen!
+da strented a med Gled mi Klaws,
+mi Daa gik hen med Gammen.
+
+For bejer Mand war ett end Lavs
+  --aa jøsse, jøsse jammen--
+de skjønnest Ting a fæk tegavs,
+og aalti holdt vi sammen.
+
+Men sin saa bløw a gywt med _Klavs_
+  --aa jøsse, jøsse jammen--
+mi Trow a føst haaj gin te Lavs
+og no no ga--a hamen!
+
+Men der fæk a sgi hwedt mi Saws!
+  --aa jøsse, jøsse jammen--
+den Klavs det er det bare Snavs,
+hwor aalt gaar ud paa Drammen.
+
+Og mæler a en Muk mod Klavs
+  --aa jøsse, jøsse jammen--
+saa brøler han: "Herut, haraus!"
+saa rød som Kok i Kammen.
+
+Og blywr æ Gywr ett ssat o Klavs
+  --aa jøsse, jøsse jammen--
+saa skir æ sajtens jetiddavs,
+a drowner mæ i Dammen.
+
+17/8 1899.
+
+[Footnote: _strented_, vand Garn; _Klaws_, Garnfed; _hwedt_, hvæsset;
+_Gywr_, Gjordene; _jetiddavs_, engang.]
+
+
+
+
+JØRGEN VED BÆKKEN.
+
+
+    Hun vogtede Faar,
+han ejede Gods, og han aattede Gaard;
+dog ofte han søgte bag Lynghedens Høje
+den Fattige Tøs i den falmede Trøje,
+og drog hun med Hjorden forbi, med et: Hov!
+    han standsed sin Plov.
+
+    Men Mette hun veg.
+_Saa_ mange han elsked, _saa_ mange han sveg;
+hvor turde da hun gi' sit Hjærte til Kjende
+og haabe, han mente det ærligt med hende?
+Hvor tit blev den fattige ikke forladt
+    blot efter en Nat.
+
+    Men saa blev han ond,
+og Eder og Trusler besudled hans Mund;
+men Mette, hun flygted bag Lynghedens Høje,
+mens han stod ved Ploven med Graad i sit Øje.
+Og bøjet han pløjed, og Solen gik ned.
+    Og Dagene gled.
+
+    Han tumled og drak;
+de stærkeste flygted, hvor Kniven han trak.
+Man vidste, hvor _Jørgen ved Bækken_ var inde,
+der kjendtes ej Fred for Mand eller Kvinde,
+een var der, som kunde ha' blidnet de Kaar,
+    men hun drev med Faar.
+
+    Saa var det en Nat,
+da legedes atter et blodigt Tagfat.
+Fra Krosalen hørte man Fjolbuen dure
+og Sinkstøvler trampe i Svejtrit og Ture,
+og ned gjennem Huset man skogred og drak
+    og røgte Tobak.
+
+    Da lød der er Brag,
+som skulde det varsle den yderste Dag;
+halvtslumrende Gjæster slap Hanken paa Kanden
+og saa med Forfærdelse rundt paa hinanden.
+Forvirringen, Larmen og Raabene steg,
+    og Værten blev bleg.
+
+    Saa gik der en Dør;
+man kjendte en Mumlen som Susen i Rør;
+man mærked paa Støjen og Talen forvildet,
+at Jørgen ved Bækken var kommen til Gildet.
+Det vidste i Salen hver svedende Svend,
+    at nu blev der Spænd.
+
+    Først svang han en Stol
+og mased med den baade Spill'mand og Fjol;
+saa greb han i Bringen den bredest i Laget
+og hev ham til Vejrs, saa det braged i Taget;
+ad Gulvet han rulled ham hen med et Skvalp:
+    "Af Vejen, din Hvalp!"
+
+    Nu sluttedes Kreds.
+Snart stod der om Kjæmpen af Karle en Snes;
+som Gjæs, der napper i Angst efter Ræven,
+saa førte de Slaget med Rysten og Bæven;
+og Spændingen voxed, og Salen blev tømt,
+    og Øllet forsømt.
+
+    Men Jørgen han stod
+saa spændstig i Læggen, saa fast paa sin Fod;
+hans blaanende Aarer de svulmed paa Armen,
+paa Læben der lyste et Smil gjennem Harmen;
+hans Knoer de hvidnede, Øjet skød Lyn
+    bag mørknende Bryn.
+
+    Saa styrted han ind,
+og Flokken sig spredte som Avner i Vind.
+Dog ej de formaaed at fly for den stærke,
+der susede ned som Høg over Lærke
+med Buler og Skrammer, saa Blodet det drap
+    med Praasen omkap.
+
+    En Raaben, et Rend
+af rasende, rædde, bestøvlede Mænd!
+Hist krummed sig een, og her styrted en anden
+med kløvede Læber og Buler i Panden.
+Hvor ikke hans Haand kunde gjøre sin Del,
+    han planted sin Hæl.
+
+    Og Flokken svandt ind;
+snart stod der paa Gulvet kun han og _Jens Pind_,
+en Oxe i Styrke, Krakiler for Resten,
+der stredes med alle fra Smeden til Præsten;
+til Dato med _Pinden_ slet ingen fik Has;
+    nu kom han tilpas.
+
+    Fra neden og op
+han maaltes af Jørgen fra Taa og til Top;
+et Spring! og han slængte sin Hæl mod hans Skulder,
+saa Pinden knak over med Brag og med Bulder.
+Jens tog efter Kniven, men Jørgen var hos
+    og tøjled hans Trods.
+
+    Han hvidned af Harm
+og slog ham i Skallen og bøjed hans Arm,
+og Kvinderne hvined: "Nu myrder han Pinden,
+hvis Himlen ej sender ham Frelse forinden!"
+Til Hjaalp var der ingen, der flytted en Fod;
+    hvem skulde ha' Mod?
+
+    Brat standsed al Kiv,
+der hørtes en Hvisken som Susen i Siv,
+og ned gjennem Krohusets stinkende Gange
+bevæged en Kvinde sig, liden og bange:
+tungsindigt var Øjet, og Klæder og Haar
+    end lugted af Faar.
+
+    Hun vaklede ind
+og lagde mod Kjæmpens sin solbrændte Kind:
+"Aa, Jørgen, besind dig, giv Fred til din Fjende,
+saa maa du mig eje, saa er jeg din Kvinde,
+nu ser jeg forsilde, du mente det ret;
+    _jeg_ handlede slet!"
+
+    Da Jørgen stod op,
+da gik der en Skælven igjennem hans Krop;
+om en havde slaaet ham lige i Synet,
+han skulde end ikke ha' løftet paa Brynet.
+Nu var han forsonet med Verden og alt,
+    for _hun_ havde talt.
+
+    Han saa sig omkring
+blandt splintrede Møbler og masede Ting;
+han bøjed sig ned og tog Mette paa Armen,
+han søgte til Dørs og dukked i Karmen
+sit knejsende Hoved og svandt med sin Skat
+    i Lyng og i Nat.
+
+    Hist skinner hans Gaard.
+Paa Toften staar Kalve og kridhvide Faar.
+Fornuft hersker ude, og Fred raader inde,
+for Jørgen ved Bækken han elsker sin Kvinde.
+Saa varsomt hun stryger hans stubbede Kind,
+    naar Vreden gjør blind.
+
+27/8 1899.
+
+
+
+
+PINSEVISE.
+
+
+Naar Bonden vel har saaet sin Byg,
+saa retter han sin brede Ryg
+og ser sig om saa vide,
+da skjønner han af Vind og Væ'r,
+af Lam paa Toft, af Stork og Stær,
+det er ved Pinsetide;
+saa standser han sit røde Hors
+og vejrer mod den Duft af Pors,
+der strømmer ind fra Kjæret.
+Han tænker paa den Vækildsfest,
+hvor hun er med, han ynder bedst,--
+og gjør et Spring i Vejret:
+Aa Jøsses ja, aa Jøsses ja,
+hvor hun og jeg skal kysses da!
+Forlængst han hængte hen sin Plejl,
+og Høg og Gjød for fulde Sejl
+lavt over Landet stryger.
+Nu gaar hver Sky med gylden Kant,
+det spæde Græs sin Næring fandt
+i milde, svale Byger.
+At Pinsens muntre Fest er nær,
+det hvisker Siv, det fløjter Stær,
+og Knøsen kan det høre,
+og ager han paa Toft sit Læs,
+og sætter han sit Hors paa Græs,
+det synger i hans Øre:
+"Aa Jøsses ja, aa Jøsses ja,
+hvor hun og jeg skal kysses da!"
+
+29/8 1899.
+
+
+
+
+NATMANDSVISE.
+
+
+Axel havde saa lyst Humør,
+_Sidsels_ Øjne saa mørk Kulør,
+ejed hun bare en Fingerring,
+Axel ejed slet ingenting.
+  Han tigged Uld,
+  hun tigged Sul,
+snart kan de to tigge Posen fuld.
+
+Plov og Ager de ænsed ej;
+helst de pløjed den Landevej.
+Byer tred've og Sogne ti
+havde de to at tigge i.
+  Han tigged Uld,
+  hun tigged Sul,
+snart kan de to tigge Posen fuld.
+
+Sidsel sad paa en Kampesten,
+Axel kom til paa skjæve Ben.
+Sidsel var ung og let i Gang,
+Axel bøjed sig frem og sang:
+  "Jeg tigger Uld,
+  du tigger Sul,
+snart skal _vi_ to tigge Posen fuld."
+
+Axel bejled en Juninat,
+Bryllup holdtes i næste Krat;
+dér fik Sidsel sin Fingerring;
+Præst og Klokker fik ingenting.
+  Han tigged Uld,
+  hun tigged Sul,
+snart kan de to tigge Posen fuld.
+
+Siden stavred de Heden om;
+Hunde halsed, ihvor de kom.
+Damped Regnen fra Axets Vest,
+lo den Skøjer og sang som bedst:
+  "Jeg tigger Uld,
+  du tigger Sul,
+snart skal vi to tigge Posen fuld."
+
+Axel sad ved en Hededam,
+spilled for Sidsel paa Redekam.
+"Bliver din Trøje dig lovlig stram,
+har du vel Plads til en Kirs'bærdram.
+  Jeg tigger Uld,
+  du tigger Sul,
+snart skal vi to tigge Posen fuld."
+
+Sidsels Trøje blev mer end trang,
+snart et Væsen red Owselsang
+højt paa Moderens Skulderblad.
+Axel kyssed sit Barn og kvad:
+  "Jeg tigger Uld,
+  I tigger Sul,
+snart skal vi tre tigge Posen fuld."
+
+Maanen skinner paa Sidsels Barm;
+Glutten patter sig mæt og varm,
+lytter imens til Nattens Lyd,
+Hjejlens Klage og Toftens Fryd.
+  Han tigger Uld,
+  hun tigger Sul,
+snart kan de to tigge Posen fuld.
+
+Axel sover i Lyngen strakt,
+Sidsel sidder en Stund paa Vagt,
+Duggen drysser paa Barnets Kind,
+Suset dysser dem begge ind.
+  Han tigger Uld,
+  hun tigger Sul,
+snart kan de to tigge Posen fuld.
+
+Heden huser saa mangen Fugl,
+hvorfor da nægte slige Skjul?
+Gav de dog Lyngen god Kulør
+hendes Øjne og hans Humør.
+  Han tigged Uld,
+  hun tigged Sul,
+snart kan de to tigge Posen fuld.
+
+Længe hviled i Hedens Muld
+Natmandsfolkets det brune Kuld.
+Kors og Stene gi'r ej Besked,
+Lyngen hvisker kun, hvad vi ved:
+  Han tigged Uld,
+  hun tigged Sul,
+længst skoved Døden dem Posen fuld.
+
+Jebjærg 1/9 1899.
+
+
+
+
+KA DREBÆK.
+
+
+Ka' Drebæk lægger sit Lat paa Bleg
+og nynner i søde Drømme;
+hun jævner hver Fold, hun glatter hvert Læg
+med Hænder smygende ømme.
+  Men dybt kan en den anden bedrøve.
+
+Ved Rokkehjulet den Vinter randt,
+i eet gled Natten og Dagen,
+imens hun spelted, imens hun spandt
+hint Væv til sit Brudelagen.
+
+Hist ude hvor Stakken ved Gavlen staar,
+og Leddet for Lukket stænger,
+der ligger i Kvældslys Kjærestens Gaard
+med fire kalkede Længer.
+
+Didhen gik Længslen saa mangelund,
+naar Lyset stod slukt i Stagen,
+men stærkest dog slig en Puslestund,
+der ofres ens Brudelagen.
+
+--Rød lagde Ka' Drebæk sit Lat paa Bleg,
+det var ved Sankt Hansdagstide,
+men førend Septembers Maane steg,
+da var hendes Kinder saa hvide.
+Thi dybt kan en den anden bedrøve.
+
+Ka' Drebæk sidder ved Nadverbord
+paa Bænk blandt Piger og Ka'le.
+Men Maden nydes foruden Ord,
+thi ingen nænner at tale.
+
+Ka' Drebæk kjender ej Rist ej Ro,
+med Haanden dækker hun Panden;
+den Mand, hun for Aaringer gav sin Tro,
+har Bryllup i Dag med en anden.
+
+Ud glider Karen i Nattens Blæst,
+de andre staar tavse tilbage;
+saa tungt hun ser mod det skyede Vest
+og rokker i stille Klage.
+
+Thi er der andet at gjøre for den,
+der misted sin eneste Glæde,
+end tavs at synke i Sorgen hen
+og bøje sit Hoved og græde!
+
+Saa bittert hun græd i den kolde Nat,
+at Hjærtet sved ved dets Rødder;
+ved Midnatstide kom Husets Kat
+og strøg saa blidt hendes Fødder.
+
+Men Katten veg, og Natten veg,
+kun Sorgen blev ene tilbage,
+mens Karen sad støttet mod Stolpens Eg
+og rokked i stille Klage.
+
+Da Solen væved sit gyldne Tavl
+om Tagenes Møntørv sorte,
+sad Karen endnu ved den klinede Gavl,
+men da var selv Sorgen borte.
+
+Karen er slukket i Nattens Slud,
+--dens Væde i Haaret hænger.
+Men end i Døden stirrer hun ud
+mod fire kalkede Længer.
+  Saa dybt kan en den anden bedrøve.
+
+7/9 1899.
+
+
+
+
+PAA MUNKEBJÆRG.
+
+
+Gud Fader gik sig en Morgentur.
+Fra Himlen tonede Mikaels Lur.
+
+Engene emmede, Dalene dampede,
+Stæderne skinnede, Stemplerne stampede.
+
+"Dans!" raabte Herren, og Alnaturen
+dansede ud efter Mikaelsluren.
+
+Bjørnen, forstaar sig, var tidligst paa Tæerne,
+saa fulgte Hejrene, Hopperne, Træerne.
+
+Birken trak Hoserne op over Benene,
+dansed saa _til_, saa det stented med Stenene.
+
+Fyrren, den chevalereske Kanalje,
+greb Frøken Bøg om dens fastsnørte Talje.
+
+Egen i Rykninger rettede Knæerne,
+rev saa med Et ud af Bakkerne Tæerne,
+
+drejed sin Korpus med Alvorsfjed,
+jog efter Hoben med Kronen paa Sned.
+
+Op gjennem Dalene Flokkene fejede,
+nogle fór ud, mens andre blot nejede.
+
+Bækkene durede, Bakkerne dundrede,
+Engle stod oppe paa Skyer og undrede.
+
+----Da strakte Gud Staven hen over Byerne.
+Mikaelsluren tav over Skyerne.
+
+Der lød gjennem Rummet et myndigt: "Stands!"
+og pludselig sagtned Naturen sin Dans.
+
+End staar dog paa Munkebjærgs herlige Banke
+de Træer til Pryd og til Eftertanke,
+
+og nikker op mod den sejlende Sky
+og venter, at Dansen begynder paany.
+
+Septbr. 1899.
+
+
+
+
+DEN REVOLUTIONÆRE STUDENT.
+
+
+Om Kvisten der blæser en strygende Vind,
+den larmer med Vinduets Krog,
+paa skraa kigger Spurv gjennem Ruderne ind
+til en ved en opslaaet Bog.
+Han er af os alle en gammel Bekjendt,
+vi agter hans Vid og hans Mod;
+han er kun for Herren det ene: _Student_,
+dog, tro mig, den Titel er god!
+
+Hvor skabtes der vel i Nationernes Skjød
+en Strømning i Krig eller Fred,
+en Fordring, en Fylking til Liv eller Død,
+hvor ikke Studenten var med?
+Den højeste Tanke, den skjønneste Sang,
+Ideernes myndige Magt,
+den gik gjennem Verden sin lysende Gang
+saa tit i Studenternes Dragt.
+
+Ej altid han sad med sit nærsynte Blik
+og saa' mod "den himmelske Ørn",
+nej, ofte bag hullede Faner han gik
+og tog mod de blodigste Tørn.
+Aarhundredets, Fyrrernes stolte Idé
+den glemte han ej for Latin,
+men planted dens Fakler ved Donau og Spree
+og langs med den bugtede Rhin.
+
+Hvem tændte paa Ruslands sortmuldede Grund
+hint Dagningens sitrende Skjær,
+der vakte Evropa og skræmte en Stund
+Fordummelsens pansrede Hær?
+Hvem talte om _Ret_ under Tængernes Kneb
+og lagde Petarderne an
+trods Bødlen og Knutten og Galgernes Reb?
+_Studenten_, den nærsynte Mand!
+
+End flakker uroligt i Kejserens Drøm
+hint Brandskjær, Studenten har vakt;
+end hviskes med Skjælven ved Neva'ens Strøm
+et Ord om Studenternes Magt.
+_De_ lagde i Verdenshistoriens Skaal
+helt ofte saa blodig en Vægt;
+har Døgnet og Dagen end ændret _vort_ Maal,
+_vi_ er dog med hine i Slægt.
+
+Som dem har vi raset mod Bindsler og Baand
+og svoret paa Drømmenes Værd;
+som dem har vi knælet for Frihedens Aand
+og skaaret vor Haand i dens Sværd;
+som dem har vi raabt imod Land efter Lods
+og stødt i Basuner og Lur;
+som dem har vi hugget vor Vinge til Blods
+mod Dumhedens taarnhøje Mur.
+
+Her staar vi og venter et varslende Tegn,
+et Lyn fra den ladede Sky,
+en bragende Torden, en rensende Regn,
+der gi'r os til Livet paany.
+Thi Hjernen maa dummes, og Tanken maa dø,
+og gispe den hellige Trods,
+hvor Dødtorsken driver paa boblende Sø,
+os Luften er tyk som hos os.
+
+Men er vi Studenter med "Spørgs" eller "Kryds",
+med Visdommens Fugl i vort Segl,
+saa slider vi ikke Salonernes Plyds
+og ikke Kaféernes Drejl.
+Saa deler med disse vi Arbejdets Kaar,
+der sysler med Hammer og Plov:
+Af Folket vi kommer, til Folket vi gaar,
+_dets_ Lykke skal være _vor_ Lov.
+
+26/9 1899.
+
+
+
+
+ANNA
+
+FRIT EFTER BURNS.
+
+
+Et godt Glas Vin, en solfyldt Eng,
+en duftende Havanna--
+saa fattes Fjolens fjerde Streng,
+og Strengen hedder Anna.
+
+Nys gled to elskte mig forbi,
+en Høker med sin Hanna.
+Hvem gaar vel nu paa dugstænkt Sti
+med Armen om min Anna?
+
+Ak, jeg, som aldrig knæled ned
+for nok saa himmelsk Manna,
+her knæler for den Jordiskhed
+paany at eje Anna!
+
+Ej for al Kongsbergs hvide Sølv
+og Guldstøv fra Guyana
+jeg bytted bort om nok saa kort
+det mindste Smil af Anna.
+
+I Fyrster, del den ganske Jord
+fra Peking til Savanna,
+jeg skal ej harmes mindste Spor,
+blot ej I deler Anna.
+
+Lad Præsten hale Teksten ud
+om "Vand til Vin" i Kana,
+imens skal Mjød fra Glædens Tud
+iskjænkes mig af Anna!
+
+Om Fogden Fingren løfte vil
+og snøvle sit: "Na-_na_-na!"
+lad Fogden gaa ad Helved til,
+imens gaar jeg til Anna!
+
+Vinter 1900.
+
+
+
+
+SOPHUS SCHANDORPH.
+
+
+Saadan som han der fødes ikke mange
+  mer paa vor Kyst.
+Latter og Tsarer kjæmped i hans Sange
+  som i hans Bryst.
+Tit med de bedste stredes han om Ringen,
+førte blandt Brødre Viddets Marchalstav,
+  og _hans_ Pile ingen
+  Saarfeber gav.
+
+Der hvor en Krans af brede, grønne Agre
+  favner en By,
+knirked hans Vugge bagom lave, fagre
+  Tegltages Ly.
+Saadan som Rugen duver dér mod Aften,
+saa vi den duve langsomt i hans Digt,
+  bøjet under Saften,
+  vippetungt, rigt.
+
+Han var vor Digtnings djærve Fløjtespiller,
+  Fløjten var Pans;
+trindt mellem Bøgens midjeslanke Piller
+  bød han til Dans.
+Junker og Pranger, Kammerraaden, Bonden
+--alle var tvungne af _hans_ Latters Magt,
+  maatte trampe Grunden
+  pænt til _hans_ Takt.
+
+Bedst dog at se ham i en Venneskare,
+  bred i sin Stol;
+da blev hans Latter høj som en Fanfare,
+  Øjet som Sol;
+Viddet sprang Buk hen over Bordets Skaaler,
+Satyr og Faun med Gubben bytted Plads,
+  medens Lampens Straaler
+  gløded hans Glas.
+
+Altid med Haanden paa Naturens Hjærte
+  indtil sin Grav.
+"Dørene op mod Os fra Altrets Kjærte!"
+  saa var hans Krav.
+"Blindhedens Trælle bør for Stær vi skjære,
+bort med hvert trøsket Dogmes Hjertedunst!"
+  Saadan var hans Lære,
+  saadan hans Kunst.
+
+Som naar om Høst et Ax for Seglen synker
+  tøvende ned,
+saadan _hans_ Hoved med de skælmske Rynker
+  bagover gled.
+Smilet forsvandt. De muntre Øjne sove.
+Pan sin Discipel atter til sig tog;
+  mod de store Skove
+  bort han ham drog.
+
+5/1 1901.
+
+
+
+
+VALGSANG
+
+
+Store Dag, Alvorsdag,
+da et Folk sin Harme køler,
+da paa Sværdets Æg det føler,
+før det ordner sig til Slag;
+se, dens Gry i Østen lyser,
+Sundet spejler alt dens Skjær;
+    Højre gyser
+ved at vide Dagen nær.
+
+Borgermænd, Arbejdsmænd,
+I, som surt for Brødet slider
+og endda fra alle Sider
+møder Haan og Præsteskjænd,
+sørg I for, før Dagen hælder,
+at hver Mand i Rækken ved,
+    hvad det gjælder,
+inden næste Sol gaar ned.
+
+--Se mod Øst, se mod Vest;
+alle Vegne Svøben hviner;
+Frækheds Spand for løse Liner
+stormer frem til Sejersfest;
+skal _vi_ ogsaa op i Kanen?
+Svaret ejer Folket selv;
+    Vejen, Banen
+gaar tilsidst, hvor Folket vil.
+
+Vælgerfolk, giv nu Agt:
+Der er ingen Fryd i Landet;
+Eng og Ager er forbandet,
+der, hvor _Retten_ ej har Magt;
+men et Folk faar aldrig _Gaver_;
+for at sejre maa det slaa;
+    ikkun Slaver
+tør den Tale ej forstaa.
+
+Borgermænd, Frihedsmænd,
+stem _dem_ ned, de visne Hænder,
+der kun grisk, om Pungen spænder
+i et sygt, krampagtigt Spænd.
+Thi vort Brød i Munden kvalmer,
+Daarens Tale kaldes Kløgt,
+    Livet falmer
+under disse Hænders Røgt.
+
+Men fra Syd kommer Vaar;
+Frosten gjør det ikke længer,
+Marken Stodderkaaben slænger,
+Skoven stryger op sit Haar;
+alle gamle Skrog skal isne,
+thi naar hver en Mand har Stemt,
+    er det visne
+fulgt tildørs med Klokkeklemt.
+
+Alderdom, Usseldom,
+gaa og græd blandt eders Grave,
+pak jer hen til Kongens Have,
+der, hvor Ploug end spøger om.
+Vælger, riv dem af Koturnen,
+rist dem nu en Runesten;
+    Stemmeurnen,
+den skal rumme Højres Ben.
+
+1/4 1901.
+
+
+
+
+MED ET BIND DIGTE.
+
+
+Hvad er et Digt? En proteusagtig Ting,
+en Enetale med os selv i Drømme,
+et viltert Væld, et klingert Kildespring
+med Fald og Retning mod de dybe Strømme.
+
+Er Uvejr oppe eller Stormen nær,
+da er det gode Digt som Skrig af Spover,
+i Livets Sommersol, naar Rugen drær,
+kun Skummet af en Sjæl, der koger over.
+
+5/4 1901.
+
+
+
+
+FORAAR I ROSKILDE.
+
+
+Det er Vaar, det er Vaar! hvisker Hegn, hvisker Hæk,
+der staar safttunge Skud langs den surlende Bæk,
+og i Skoven er tæt med Violer,
+der staar Lam under Gavl, der gaar Føl over Kjær,
+der er Mos paa hvert Tag, det er Pokker til Vejr,
+se, i Halmstakken Katten sig soler.
+I hver Bøg sidder Finken, den elskende Strik,
+og sin Brud han sig nærmer med ømt: "Dikke-Dik!
+Er du dér? Kom mig nær! Hav mig kjær!"
+
+Og der favnes i Luften og næbbes paa Gren,
+og der tages tilægte af Hjort og af Ren,
+og der stanges af stinkende Bukke.
+Selv det laadneste Dyr, selv det argeste Kryb
+kommer ud af sin Hule og op af sit Dyb
+for at smægte og elske og sukke.
+Og de vrider sig rundt i den saligste Lyst,
+og de finder først Hvile med Bryst imod Bryst,
+mens de stønner og dør i et skjælvende Kryst!
+
+Og jeg nynner en Sang langs med Fjordvigens Glar,
+og jeg frygter at træde paa elskende Par,
+der for Lykke ej ænser mit Komme;
+og jeg hører de Kald, jeg har hørt gjennem Aar,
+disse lokkende Fløjt, disse Triller, der gaar
+tværs over Skove og Bomme,
+og som dog ved de tusinde Toner og Sving
+--thi Elskovens Sprog har ret snørklede Sting--
+kun vil sige til _hende_ den eneste Ting:
+du skal _lytte_ og _røres_ og _komme_!
+
+Og saa synes jeg brat, jeg er ene paa Jord,
+jeg er skilt fra "en Fortid" ved Seng og ved Bord,
+i Lyksaligheds Land en uværdig,
+og jeg kaster mig ned paa den duggede Eng,
+og jeg beder til Gud, som dengang jeg var Dreng:
+Send mig en kjær Magdalene, men ikke en altfor bodfærdig;
+
+--Ja, en duftende Drøm er vor rullende Jord;
+kan du skimte et Skin paa din Himmel mod Nord?
+Det er Sommerens Svende med Fakler;
+det er Lyset, der stiger af Vinterens Grav,
+det er Løfternes Skjør over isstrøet Hav,
+det er Guden ifærd med Mirakler!
+
+April 1901.
+
+
+
+
+JYLLAND.
+
+
+Der dukker af Disen min Fædrenejord
+med Aaser og Agre og Eng;
+med Ryggen mod Syd os med Taaen mod Nord,
+den redte bag Sander sin Seng;
+dog ej for at sove Retfærdiges Søvn,
+thi sjældent er Landet i Ro,
+    men Stormene gaar,
+    og Brændingen slaar
+paa Kysten med djærveste Kno.
+
+Der ruller de Bække saa tungt gjennem Dal,
+langmodigt ta'r Aaen imod
+og skrider tilhavs i en sindig Spiral,
+forinden den drev det til Flod.
+Men hvor den kan glitre en Sensommerkvæld,
+naar Laxen gaar op mod dens Strøm,
+    naar Siv og naar Flæg,
+    faar Dugstænk i Skjæg,
+og Dagen gaar bort som en Drøm.
+
+De bredeste Enge, jeg nogentid saa,
+her duger det mossede Svær;
+blankhornede Høvder paa ravgullig Taa
+gaar rundt i de knortede Kjær.
+Her voxer sig Plagen saa trind om sin Lænd
+i Højengens vældende Saft;
+    saa rød er dens Lød,
+    dens Mule saa blød,
+dens Koder de fjedrer af Kraft.
+
+Og Ræven han slikker bag Diget sit Ben
+og soler sin syndige Krop;
+og Haren hun snuser til Agerens Sten
+og gjør over Stubrene Hop;
+og Odderen plumper i favnedybt Høl,
+for Jæger og Hund i Behold,
+    men Hjejlernes Hær,
+    den flokker sig der,
+hvor Hugormen lurer i Knold.
+
+Mørkt stiger en Høj over Kornhavet op,
+med Blaabær og Lyng er den kældt;
+blandt Risenes Ranker en Lærke med Top
+    sig gynger og kvidrer saa spædt.
+Det bølger af Rug imod Kimingens Rand,
+i Dale, paa Banker den staar,
+    faar Runding og Form
+    i Godtvejr og Storm
+som Barnet, mens Gjængerne gaar.
+
+Det lufter i Lyng, og det ringler i Rug,
+det sprager i Agrenes Straa;
+højt Skyerne drejer den dampspændte Bug
+og skygger en Stund for det Blaa.
+Vildt Bierne tørner om Husmandens Gavl
+mod Kuben bag Grønkaal og Løg.
+    I Udflyttergaard
+    mod Porthjældet slaar
+et Ekko af rimmende Øg.
+
+Her laa der engang paa en spergelgrøn Toft
+et Hjem med sin Skorsten paa Hæld.
+Det havde en enkelt Rad Pølser paa Loft,
+men ellers kun Armod og Gjæld.
+Dog havde det Svaler bag Forstuedør
+og Blomster om Sokkel og Syld
+    og Malurt paa Væg,
+    og Hønen la' Æg
+i Skjul af den krogede Hyld.
+
+Der sad hun og spelted min bøjede Mor,
+ind under den Bjælke saa lang
+og delte sit Bryst mellem mig og min Bror,
+imens saa vemodig hun sang.
+Nu ligger hun hist under Stendigets Hæld
+i Krogen, hvor Valmuer staar;
+    gjør Verden Fortræd,
+    tog Sorgen min Fred--
+saa sagte med Laagen jeg gaar.
+
+Hvad var vel i Verden det fattige Liv
+med al dets fortærende Tant,
+om ikke en Plet med en Dal og lidt Siv
+vort Hjærte i Skjælvinger bandt!
+Om ikke vi drog fra det yderste Hav
+for bøjet og rynket at staa
+    og høre de Kluk,
+    de Mindernes Suk
+fra Bækken, vi kyssed som smaa!
+
+Velsignede Land, hvor i Stormvejret bor
+et Folk, som er øvet i Savn,
+jeg ejed vel aldrig et Gran af din Jord,
+som hjemløs jeg kvitted min Stavn.
+    Du rakte mig ud fra dit stenede Krat
+    en Høstnat saa kroget en Stav.
+        Naar Staven er brudt
+        og Livgangen slut,
+        kanske du da skjænker en Grav.
+
+V. 1-8 1/2: 20/4 1901, Slutningen: 10/11 1904.
+
+
+
+
+KARUP AA.
+
+
+Nu bleges Himlen, for Sol er nede,
+og alt har Kvæget ædt Bugen trind;
+der lugtes Pors fra den nære Hede,
+og Høduft driver for dugtung Vind.
+Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger,
+mens Aftengøgen en Skræppe tynger
+og Vibeflokken sin Kile slynger
+med hæse Skrig over Karup Aa.
+
+Hult Aaen klunker ved Midnatstide,
+naar Maanen skjarer i Pytter smaa
+og Taagestøtter langs Bredden skride
+os sadle Engene abildgraa.
+Da hulker Vandet fra dulgte Kilder,
+mens Væslet virmer om Broens Piller,
+og Kastevinde gjør Ganeriller
+i Maanespejlet paa Karup Aa.
+
+Saa stiger Solen af Morgenbadet,
+mens Storken lægger sit Næb paa Hæld,
+og Duggen drypper fra Svingelbladet
+som blanke Hagl i det sorte Væld;
+og Ræven kommer med Rov belæsset;
+han laber Vandet, der kringler Næsset,
+mens Brisen ringler med Hjærtegræsset
+paa begge Bredder af Karup Aa.
+
+Her ruger Anden i sivlun Rede,
+og Rylen vader paa tynde Ben;
+en Gamling lærer sit Barn at mede
+og haspe Snaren af Stagens Ten.
+Guldsmede straaler som Gudesmykker;
+hvor Padderokken paa Roden rykker,
+en tandsløv Odder sit Maaltid tygger
+med Kind mod Græsset ved Karup Aa.
+
+Men kommer Juli med Brand og Brynde
+og svider Pletter i tyndstraaet Rug
+og syrner Øllet i baandsat Tønde,
+mens Grisen stønner ved maskfyldt Trug;
+da slænger Bonden sin Le paa Nakken,
+retsindig langsomt han klarer Bakken,
+han naar til Engen, han kaster Frakken,
+og _Slet_ begynder langs Karup Aa!
+
+Den Mand, du tænkte dig mut og treven,
+fordi du saa ham i Hytten sidst,
+han er ved Stræbet paa Engen bleven
+en Skjæmtebroder og Humorist;
+han gaar til Knagen, saa Jærnet synger,
+det friske Arbejd hans Blod forynger;
+kun halvt til Vægten en Byrde tynger
+i Høsletstiden ved Karup Aa.
+
+Ret artigt Pigen maa Riven klemme,
+om hun med Leen skal holde Skridt.
+Korset og Klokke maa blive hjemme,
+saa svulmer Barmen desmere frit!
+Hun drejer Riven, saa Græsset stenter
+og alle Frøer gjør Testamenter
+og rædselsslagne fra høje Skrænter
+med Plask sig styrter i Karup Aa.
+
+Og Solen bager paa Knøsens Tinding,
+mens rapt hans Stryge i Krydsstrejf gaar;
+og Sliddet slapper hans Buxelinning,
+saa Buxehagen til Knæet naar.
+Ved Skaarets Ende en Slurk af Dunken,
+en Skraa i Munden og Saften sunken!
+Saa fat igjen for at øge Bunken
+af Hø i Stakke langs Karup Aa!
+
+--Du klare Strøm med de svale Bølger,
+der duger Heden saa bredt et Bord,
+mit Blik ærbødigt din Krumning følger,
+til hvor du dykker i dyben Fjord.
+Til dine Bredder min Slægt var bundet,
+ved dine Bølger jeg Liv har fundet,
+du er som Traad i mit Livsvæv tvundet,
+du tungt henskridende Karup Aa.
+
+18/7 1901.
+
+[Footnote: _Vajsen_, høj Vej gjennem Engen; _Klunker_, klukker dybt;
+_skjarer_, skinner (af Skjær); _Svingel_, en Græsart; _Knagen_,
+Haandtaget paa Høleen; _Stenter_, springer brat af Sted; _Stryge_, et
+Hvæsseinstrument for Leen.]
+
+
+
+
+HEDELANDET.
+
+
+    Du sære Land,
+    du mørke Land,
+med Faaredrift og Studespand,
+    med ilde Avl
+    i Sandjordstavl,
+med Stormes Gys om Grund og Gavl!
+
+    Dit lave Træ
+    fik kroget Knæ
+i Vestenvind og Østenlæ;
+    din Byg frøs ud
+    i Nordenslud,
+til skurvet Jord _for_ skarp en Lud.
+
+    Din Bedeflok
+    har Tæger nok,
+men rag og strid er Uldens Lok;
+    dog Faders Sok
+    og Søsters Klok
+ved den fik Traad paa Moders Rok.
+
+    Et magert Land,
+    et fattigt Land,
+og jævnt--i mer end een Forstand;
+    skjønt nok af Sten
+    langs Agerrén,
+du har af _Klipper_ ikke een.
+
+    Din Arv er Sand,
+    dit Raab er: "Vand!"
+Skjønt ogsaa her sies Mælk af Spand;
+    blev Solen hed
+    og Kosten led,
+_den_ bragte tit en Skorpe ned.
+
+    Din Lyng var høj,
+    din Al var drøj,
+og Rydningsværket ingen Spøg,
+    men Ilden sved,
+    og Spaden bed;
+om Resten ved hvert Barn Besked.
+
+    Den jydske Mand,
+    som her tog Land
+med langt til Gud og langt til Vand,
+    hvor holdt han ud
+    i Ugers Slud,
+naar al hans Trøst var Ko og Stud?
+
+    Saa spurgtes tit;
+    han grunded lidt
+og svared saa: "_Hvem_ vælger frit!
+    _Jeg_ fødtes her
+    i Hytten der
+bag Kaalgaarddigets Poppeltræ'r.
+
+    Der leved Mor,
+    til jeg blev stor,
+saa fik jeg Hyttens Gjæld og Jord;
+    et brydsomt Værk!
+     men jeg var stærk,
+og jeg tog Skæbnen i dens Kværk.
+
+    Og Hytten her
+    den er mig kjær,
+naar Sperglen gror og Rugen drær;
+    dens Karm er vind;
+    men Solens Skin
+naar selv ad skjæve Ruder ind."
+
+    Med slige Ord
+    din jydske Bror
+vil møde dig paa stormslaaet Jord,
+    hvor Hytter smaa
+    med Lyng for Straa
+i Dag slaar Kreds om Heden graa.
+
+    "Et øde Land".
+    Et _herligt_ Land
+ned Lokesæd og Hedebrand
+    i Byger døbt,
+    i Storme svøbt,
+i egne store Former støbt!
+
+20/7 1901.
+
+
+
+
+EN FABEL.
+
+
+Der var engang en _Grand danois_,
+som havde levet længe;
+i fordums Tider rev dens Tand
+de Mopser mangen Flænge.
+
+Men er et Bæst end nok saa bidsk,
+engang dog Galden stopper;
+nu sad den tandløs i sit Hus
+og nagedes af Lopper.
+
+Da samledes de Mopser graa
+i Flok fra alle Sider
+og sagde: "Lad os hædre ham,
+der ikke mere bider!"
+
+Se, saadan taler Mopser kun
+og andre dumme Hunde;
+de Taaber husked ikke paa,
+han bed, den Tid han kunde.
+
+Saa trak de Smaa i Kjoler graa
+og pyntede sig Bagen,
+og havde en et Ordensbaand,
+han bandt det under Hagen.
+
+Saa gik de til vor _Grand danois_
+og satte sig paa Gumpen,
+og bjæffed: Ak! og tuded: Tak!
+og logrede med Stumpen.
+
+Den gamle keg af Huset frem;
+han var i Hu saa gnaven,
+for Loppen bed, og Gigten sled,
+og Ald'ren rev i Maven.
+
+Men da han saa den Mopseflok,
+han mimred, lo, lo atter:
+"Ja, var jeg ikke _Grand danois_,
+saa brast jeg nu i Latter!
+
+Thi er det ej de Mopser graa,
+jeg var til idel Plage,
+hvis Ris jeg blev, hvis Skind jeg rev
+i mine Velmagtsdage?"
+
+Dog, naar man er en _Grand danois_,
+saa passer man paa Munden;
+og ogsaa vores havde snart
+den rette Anstand funden.
+
+Han rømmed sig og sagde: "Tak!
+gaa ind og smag paa Mosten;
+et Baand til jeres Halestump
+jeg skikke skal med Posten!"
+
+--Saa endte den Deputation
+til hele Landets Skogren;
+hvor andre har Rebellion,
+der har de Mopser Logren.
+
+22/8 1901.
+
+
+
+
+MIN HJEMMEN.
+
+
+Jeg er født paa Jyllands Sletter,
+der hvor Lam af Lyngen nipper,
+der hvor hvergarnsklædt og liden
+Moder tørred sine Stripper.
+
+Helst jeg mindes Sommerkvælden,
+naar de tunge Stjærner tændtes,
+medens under Portens Mørke
+Stud og Hors af Selen spændtes.
+
+Rugen stod rund mod Lervægsgavlen,
+bøjet svagt af Junidræet;
+Duggen faldt paa Gjøgens Vinge,
+hvor han gol i Hyldetræet.
+
+Koen stod med Reb om Øret
+ved en frønnet Vognkjæp bunden
+med en Kat paa hver sin Side
+og med Drøvets Drevl af Munden.
+
+--Inde var kun lavt til Loftet,
+Maanen kasted Lys i Stuen;
+Bedstefar i Lædertrøjen
+stavred om ved Skorstensgruen.
+
+Mor gled ind ad Frammesdøren,
+slæbende paa Malkespanden;
+snart har Koens varme Drikke
+fyldt hver Barnekop til Randen.
+
+Far kom kroget ind fra Stalden,
+hængte Trøjen op ved Bjælken,
+spiste tavs, indtil han sagde:
+"Lad os takke Gud for Mælken!"
+
+Bad vi da i Lys fra Maanen,
+som kun Børn og Bønder beder,
+medens tunge Stjærner tændtes
+over brede, tavse Heder.
+
+Kjbh. 7/12 1901.
+
+[Footnote: _Strippe_, Træspand, hvoraf den ene af Staverne danner
+Haandtaget; _Dræ_, Kornets Støvblomster; _Drevl_, Dyrets nedhængende
+Sagl; _Frammes_, Kjøkken.]
+
+
+
+
+JULEBREV TIL HJEMMET.
+
+
+Hvor Marken standses af frønnet Led
+og Engen er Aaens Næste,
+der ligger en Gaard i Julefred;
+den vilde jeg gjerne gjæste.
+
+Og Bjælken spænder saa tungt i Loft
+i denne Mindernes Bolig;
+hver Mus i Halmen, hver Spurv paa Toft
+de pipper til mig saa fortrolig.
+
+Jeg synes de Spurve kalde mig hjem,
+jeg ser et Lys bag en Rude,
+jeg skimter en Dør, der aabnes paa Klem
+for en, som altid er ude.
+
+Aa, laan mig din Vinge, du Spurvelil,
+ej bare din Pippen og Klage,
+da uden Tøven med Sang jeg vil
+mod Hjemlandskysterne drage.
+
+--Vær vakkert hilset, du Søskendflok
+i Gaarden, hvor Dugen nu bredes,
+hvor Faders Spade og Moders Rok
+endnu med Ærbødighed fredes!
+
+Og ser jer saa frem ad den østre Port
+og ud ad den vestre Længe,
+da har I et Syn saa omspændende stort
+af Aa og Agre og Enge.
+
+Da mindes I alle den sære Tid,
+vi vanked der svedig og bøjet,
+med Skovlen paa Nakken, med Hjertet i Strid,
+med Udfartslængsler i Øjet.
+
+Da mindes I ogsaa de gamle to,
+der nu holder Jul med hverandre
+etsteds, hvor Lykken er mere tro
+end her, hvor vi bævende vandre.
+
+Kjbh. 26/12 1901.
+
+
+
+
+JACOB HEGEL.
+
+
+Der staar en Bygning i en gammel Gade,
+hvor Dagens Bulder intet Ekko faar;
+en fornem Jævnhed smykker dens Facade,
+og der er Stemning om den hvide Gaard;
+fra slidte Fliser op dit Fodtrin bæver
+os med en Højtidsklang mod Væggen slaar,
+og der staar skrevet; Porten er kun snæver,
+ad hvilken du til Gyldendalen naar.
+
+Det blev et Forraadshus mod Tiders Trængsel,
+som fornemt hvidt det stod i Døgnets Slud:
+og hver Gang Døren drejed paa sit Hængsel,
+fløj derfra Tanker over Norden ud;
+de spredtes viden om som Dræ paa Heden,
+bar Smil og Graad til mangt et følsomt Sind,
+hist kom de kjært som Frø til Fugl i Reden,
+og her de sprængte sure Hjærners Spind.
+
+--Hvem haaber mer ved _Staal_ et Folk at tage?
+Er Krudtets Fam omsider dreven væk,
+der staar paa Marken kun lidt Blod tilbage
+og saa en nedskudt Fane bag en Hæk.
+Nej, _Tidens_ Sejre, _vore_ Troja-Kampe
+de vil nu vindes paa en anden Vis:
+En fattig Bog undfanget ved en Lampe
+har tit bragt Glemsel for en Hærs Forlis.
+
+Og derfor Tak til dig, du tavse Spreder,
+hvis gyldne Mærke blinker fjærn og nær;
+en stille Mand, en fast og rolig Leder
+af Bøgers stolte, fri Erobrerhær.
+Af Danmarks Største har du faa at savne
+af dem, hvem ingen Storm rev Sejl af Raa;
+fra Norge hented du de digre Navne,
+der er som graa Granit at løfte paa.
+
+Bag hin Erobring af de Bedstes Bøger
+vi skimter mere end lidt praktisk Sans,
+vi ser bag Pultens Rand en Mand, der søger
+ej blot sin egen Hæder, men sit Lands.
+Om _Dybden_ af din Daad maa Tiden dømme;
+men derfor alt Nationens Ros du faar,
+at du gav Ly til dem, hvis Hjærners Drømme
+med Nordlysstræben imod Zenith gaar.
+
+Kjbh. 19/1 1902.
+
+
+
+
+VIGGO HØRUP.
+
+
+Grøn staar Vinterrugen
+ind mod snelagt Gaard;
+tung og bred i Smugen
+Sjællands Bonde staar;
+skyet Panden luder,
+Øjet graadfyldt ser.
+Aa! saa har han spurgt det:
+Hørup er ej mer!
+
+Runden af vor stærke,
+sejge Bonderod
+bar han Folkets Mærke
+paa sin Herde god.
+Folket gjaldt hans Tanke,
+Folket rundt vor Sø,
+Folket, hvor det vender
+Furen under Ø.
+
+Kornets Sus og Sange
+leged i hans Stil,
+Sol fra Vig og Vange
+tindred i hans Smil;
+Skalkeblinket lyned,
+kom du ham for nær,
+som en Dolk, der vendes
+brat i Solens Skjær.
+
+Landets Bøgedale
+hvisker end hans Lov;
+aldrig bedre Tale
+klang i Sjællands Skov;
+Bøgen stod og lytted
+med sit fine Blad,
+Folkets tyve Tusind
+jubled hjærteglad.
+
+Med den danske Sommer
+var hans Aand i Pagt,
+Sprogets Bær og Blommer
+ved hans Haand blev lagt.
+Som en Valmukrone
+over Nælders Top
+steg hans ranke Klarhed
+over Vrøvlet op.
+
+Hørups Manddoms-Tanker
+--Høst af bedste Tægt--
+blev som Redningsplanker
+for en kæntret Slægt.
+Dumt at tro, han skjæmted,
+blot fordi han lo;
+Alvor stod bag Spøgen
+med sin Bondetro.
+
+Snart de høje Bøge
+grønnes om hans Gaard,
+der hvor brune Høge
+ned fra Luften slaar.
+
+_Han_ var Høgens Frænde.
+Frihed var hans Krav;
+Sjælland var hans Vugge,
+nu er det hans Grav.
+
+Kjbh. 20/2 1902.
+
+
+
+
+FREDERIKSBERG.
+
+
+Sig mig fortroligt, om Solsortens Toner
+klang etsteds saa hjemligt som her om _dit_ Slot?
+_Haven_ med Brud i de vuggende Kroner--
+er det end lidt gammelt, det pynter dog godt.
+_Fred'rik_ bag Porten i gammeldags Kjol--
+kanske lidt barsk, men godmodig for Resten;
+Godheden randt af _din_ lunende Sol,
+Barskheden kommer af Blæsten.
+
+Her har _han_ vandret, din Stoltheds _Aladdin_,
+smile til dine Børn paa sin ensomme Gang;
+her bag de hældende Kroner han kvad din
+kanske lidt for vege, men dybtfølte Sang.
+Nu staar han hugget i Malmen den graa,
+der hvor af Færdsel det buldrer i Natten,
+viser dig, Borger, hvor langt du kan naa,
+blot der en Gnist under Hatten!
+
+Fortid og Nutid paa Vejene mødes,
+sagte de formæles i Havernes Duft;
+Asfalten bredes, mens Stokrosen rødes,
+Traaden strammes ud mod den lysende Luft;
+Kranerne knirker, og Hamrene slaar,
+funklende Lys under Sporhjulet spruder,
+medens histude, hvor Havglitret gaar,
+lang'ligt en Stordamper tuder.
+
+--Der kommer en, han maa med i min Vise:
+Haaret stritter langt bag en florsmykket Hat;
+sirligt han tripper der midt ad sin Flise,
+Foden følger efter, hvor Stokken er sat.
+Frakken den lange af gammeldags Snit
+hopper en Kjende ved Føddernes Listen,
+Baandet i Knaphullet, Halsbindet hvidt--
+kjender du saa Pensionisten!
+
+Kom her en Kvæld, naar i Sønden det lyner,
+naar den vaade Guldregn sig sænker saa træt;
+Fuldmaanen kikker fra Skyernes Dyner,
+Lyd af bitte Fødder, der flyttes saa net!
+Skræm hende ikke ved gjækkende Tegn;
+hun gaar med Blussen sin elskte i Møde,
+her hvor med Duft i _dit_ skjærmende Hegn
+natligt Syrenerne gløde.
+
+Vinteren 1902.
+
+
+
+
+GRUNDLOVSSANG TIL FJANDBOERNE.
+
+
+Der er et Land saa indeklemt
+etsteds paa Jyllands Kort;
+blev Stedet end af Verden glemt,
+saa er det Land dog vort;
+thi paa dets brune Tuer
+sad vi som Børn og sang,
+og fra dets Høje skued
+vi Verden første Gang.
+
+Der flyver Viben lavt om Gaard
+mod Blæst og Bygevejr,
+og Sommeraftnens Tofler slaar
+højt over tavse Kjær.
+Mod Høstens Tid af Lyngen
+der titter røde Bær,
+og tusind Lærkers Syngen
+dig følger, hvor du er.
+
+Og der gaar Solen langsomt ned
+imellem Banker graa,
+mens Hors naar hjem fra Dagens Béd
+og Møllens Vinger staa.
+Hen under Himlens Arker
+gaar lange Dales Gys,
+mens langs de øde Marker
+der tændes Lys bag Lys.
+
+Og der er Bonden jævn og støt,
+i hvert et Savn forsøgt;
+men Savnet gjør ham ej forknyt
+og avled aldrig Frygt.
+--Han kjørte Sand paa Mosen
+og Mosejord paa Sand;
+det gav _ham_ Gryn i Posen
+og Hæder til hans Land.
+
+Hvor Ploven altid holdes blank,
+der er ej Fattigdom;
+hold Agren ren og Modet rank,
+om og din Ryg blev krum!
+Thi _Frihed_ vil kun dvæle
+hos ranke Sind som Gjæst,
+men lamme, syge Sjæle
+dem fly'r den fra som Pest.
+
+Og naar du henter Traven hjem,
+og naar du Engen slaar,
+og naar din Plejl med Fynd og Klem
+hen over Halmen gaar--
+da husk, at "Grundlovsgaven"
+med Junidagens Sol
+har Drøjsel lagt i Traven
+og Hynde paa din Stol.
+
+--Og dette Land saa indeklemt
+paa Danmarks vestre Kort--
+kanske det dog ej rent er glemt,
+blot Sløvhed jages bort.
+Og derfor skal du tage
+dig Mænd til Folkets Raad,
+der frem og ej tilbage
+vil styre Tidens Baad!
+
+22/5 1902.
+
+[Footnote: _Tofler_, Bekkasiner; _Béd_, den Tid, Dyrene er i Arbejde;
+_Arker_, de hvide Fjerskyer; _Drøjsel_, Forslag.]
+
+
+
+
+PRESSEN.
+
+
+Fordum Fyrsters kjøbte Slave,
+nu Monarkers Ligemand;
+brudt er længst Censurens Stave;
+Synet frit til Hav og Land;
+Pressen--løst af Fortids Vold--
+staar nu kun i egen Sold.
+
+Se hvor langt dit Rige spænder,
+sammenholdt af Ørsteds Aand!
+Om en Ø i Havet brænder,
+Asken samles i _din_ Haand.
+Ruslands Trusel, Finlands Graad
+naar til dig ad samme Traad.
+
+Malmen, som i Jorden lytter,
+blev dit Lunes Gyngehest;
+ud og ind Maskinen flytter
+Blad paa Blad til sidste Rest.
+Bonden til sin Aften-Grød
+drøfter Kinas Morgen-Nød.
+
+Slukkes end hvert Lys i Staden,
+brænder et endnu hos dig;
+ruger Tavshed over Gaden,
+til _dit_ Hus naar Søvnen ej.
+Remmen haster vildt af Sted,
+Hjulet mumler sit derved.
+
+Tanker, som for Øret synger,
+naar de bæres ud ved Gry,
+smidigt sig om Valsen slynger,
+krystes mellem Staal og Bly;
+Ordet, klædt i Malmens Dragt,
+vandt dig Rang af Verdensmagt.
+
+Som Kyklopens er din Gjerning,
+du Minervas yngste Søn!
+Held har sjældent fulgt din Tærning;
+Skuldertræk var mest din Løn;
+dog, saa langt Kulturen naar
+_dine_ Spor i Agren staar.
+
+Bonden, som med Blink i Øjet
+klapper glad sin hvide Gris,
+Svenden, som i Søndagstøjet
+spørger sejgt om sin Avis;
+Doktor, Høker, Skolemand
+fyldte ved _din_ Brønd sin Spand.
+
+--Hvad end Tidens Strøm vil føre
+hid af Skum og Storm og Slud,
+vil du staa med Haand bag Øre
+lyttende i Natten ud.
+Dermed er din Gaade sagt:
+Du er Tidens Hejrndalsvagt!
+
+Juni 1902.
+
+
+
+
+SØREN OLESEN.
+
+
+Gamle Søren, lad mig mindes
+end en Gang med Pen i Haanden,
+hvad du var for mig og mange,
+mens du selv var ung i Aanden:
+
+Bred paa Foden, bred om Lænden,
+bred og djærv og tung i Talen;
+Stemmen blød og vemodssløret
+som et Aaløbs Fald i Dalen.
+
+Intet Hovmod, ingen Fraser,
+stille Ord om Kristensynet,
+og to milde, brave Øjne
+ærligt lysende bag Brynet.
+
+Ordet sank i aabne Hjærter
+blødt som Hattedug paa Kornet;
+intet Brøl i Domsbasunen,
+intet Hyl i Helvedhornet.
+
+Og tilsidst, naar Talens Mildhed
+havde Sindene bevæget,
+svam og bølged Salmens Toner
+varmt igjennem Kjæmpeskjægget.
+
+Stærkest var du, naar du talte
+Hjærtets Sag bag Bjælklofter,
+hvor Forsamlingen og Ordet
+begge gik i Bondekofter.
+
+Der hvor Rævekløgt og Goldhed
+svinger Klokken hist paa Tinge,
+fik din Tale noget nedstemt,
+som de golde kaldte "ringe".
+
+Men for den, der sad og hungred
+efter _Ærlighed_ alene,
+var _dit_ Ord imod de andres
+ogsaa her som Brød mod Stene.
+
+--Gamle Søren, tunge Sorger
+tynged paa din gamle Nakke;
+længe saa jeg paa dit Aasyn,
+at dit Held gik ned ad Bakke.
+
+Skjælmen lo endnu i Øjet,
+men med Skjælmen kjæmped Taaren;
+nu er Kampen altsaa sluttet,
+og dens Udfald nævnes: _Baaren!_
+
+30/7 1902.
+
+
+
+
+JENN HJEMM.
+
+
+    Æ Blaaner de drywer,
+    og æ Swaanner de flywer,
+  og æ Fowl de flokkes i æ Kjâr;
+    æ Blaad de salder,
+    og æ Hawl de ralder,
+  og æ Blæst den tar i æ Dar.
+    Men a sejjer ind ved æ Skyw
+    og tarer æ Dôg af mi Rud;
+for nær en æ gammel, og æ Knoger er styw,
+  er ind saa laant bejer end ud.
+
+    Æ Suel den skjenner,
+    og æ Skyg den gjenner,
+  og æ Kokk de gaaler saa glaad;
+    æ Plejl den pikker,
+    og æ Klokk den dikker,
+  og æ Ugl--hun sejjer o æ Laad.
+    Men a ska _wal_ hold mæ i Rumm,
+    for ind er det mjest af mi Gled;
+nær føst det slaar ind med aa bus af Nordowst,
+  saa blywer æ Brokk i hans Red.
+
+    Æ Gord blyver gammel,
+    æ Laad krykker sammel,
+  og æ Sals haar en Klink i si Dar;
+    æ Tækki er røwn,
+    æ Fløj den er fløwn,
+  og æ Gowl den hwæler te Nard.
+    Men hvad vil ett hæld og forfald,
+    om Naadens Visdom ska raad!
+Faar a wal end aalle æ Kukmand aa hør,
+  a høt ham da føst baag æ Laad.
+
+    Ja, her haar a sungen,
+    og her haar a sprungen,
+  og her haar a hat mi Kon Gled;
+    og her haar a sowed,
+    og her haar a plowed,
+  saa snaar æ Tiddaws war tered;
+    og her haar a gavn med mi Maag,
+    og her haar a funden mi Fød,
+og her haar a tavn mod det bette Krumm Hjem,
+  ilav mi Forælder de død.
+
+    Mi Faar saatt Snaare,
+    mi Muer hun kaare
+  imell hun gik med æ Ryw;
+    men da de bløw kroged,
+    og æ Øwnsyen doged,
+  de so som no a, ved æ Skyw;
+    de listed sæ ud te æ Hjørn;
+    der kund de saa knøw sto og kig;
+no legger de inden æ Kjerregordstett
+  ledt nurden den søndele Dig.
+
+    Æ Vief hun skriger,
+    o æ Blæst den stiger,
+  og æ Popler haar tront med aa swing;
+    æ Regn den pilrer,
+    og æ Vildgjæs hwilrer,
+  og æ Ugl hun letter o æ Ving.
+    Ja, Ungdom og Gled de er henn,
+    og Sommerens Daw de er drøwn,
+og den der ett mir faar en Lærki aa hør,
+  han tinker paa dem, der er fløwn.
+
+1/8 1902.
+
+[Footnote: _Jenn hjemm_, ene hjemme; _æ Blaaner_, Skyerne; _Fowl_,
+Fugle; _salder_, aftager; _ralder_, rasler; _sejjer_, sidder; _æ Skyw_,
+Bordskiven; _nær_, naar; _æ Knoger_, Lemmerne; _laant_, langt; _æ Kokk_,
+Hanerne; _bus_, storme (om Vinden); _Brok_, Grævling; _Gord_, Gaard;
+_krykker sammel_, synker sammen; _æ Sals_, Stuehuset; _Tækki_, Taget;
+_røwn_, revet; _Fløj_, Vindfløj; _Nard_, Nord; _Kukmand_, Gjøg; _Kon_,
+Smule; _Maag_, Mage; _bette Krumm_, bitte Smule; _kaare_, kartede;
+_doged_, dugged; _so_, sad; _tront_, travlt; _pilrer_, smaaregner;
+_hwilrer_, larmer; _drøwn_, dreven væk.]
+
+
+
+
+MI NANNE, JA.
+
+
+Der gor en O her vejsterpo
+med Fleg omkring og Kwanne, ja;
+aak, der war det en Lyst aa go
+i Awtensdôg med Nanne, ja!
+
+Æ Suel er nied, men øwer æ Hied
+der flywer en Pa Tanne, ja;
+æ Gjej han slaar, æ O den gor
+med aal mi Sind mud Nanne, ja.
+
+Nys drøw en Æl; no kam en Hwæl
+som fræ wor Møllers Swanne, ja;
+aak, de er tow, ka sow i Row,
+nær a mo tink paa Nanne, ja.
+
+Æ Nætter er no mørk og kold,
+æ Vejlo wot og vande, ja,
+men a gaar øwer Kjâr og Knold
+og vejsterud til Nanne, ja.
+
+Der stor en Lys i Nannes Rud
+for mæ og ingen anner, ja,
+te ett a gor i Syk derud,
+men vinder hjem te Nanne, ja.
+
+Ved Piggerbøen det tit er swær
+aa skjell æ Own fræ Kjanne ja,
+men det tar a mæ aalle nær,
+saalæng a haar mi Nanne, ja.
+
+For gor æ gjemmel ondt hæ godt,
+og stige heller strande a,
+saa er _hun_ mej i mi Komplot,
+mi Dawsens Gled, mi Nanne, ja!
+
+10/8 1902.
+
+[Footnote: _Fleg_, bredbladet Græsart; _Kwanne_, en Skjærmplante;
+_Awtensdôg_, Aftendug; _Tanne_, Terner; _Gjej_, Gjedden; _æ O_, Aaen;
+_Æl_, Byge; _Hwæl_, Skrig; _Row_, Ro; _wot og wande_, vaadt og vandet;
+_Kjâr_, Kjær (Flertal); _Syk_, Synk; _skjell_, skille; _æ Own_, Avnerne;
+_Kjanne_, Kjærner; _gjemmel_, gjennem.]
+
+
+
+
+ARBEJDERSANG.
+
+
+Junkerspiren kaster stolt med Nakken,
+naar han peger paa sit Adelsskjold.
+--_Vi_ er Børn af dem, der brugte Hakken
+ligefra den første Fortids-Old.
+Adel, Fyrster steg paa _vore_ Rygge,
+og vi bar dem over Ørkners Sand:
+fedeligt de sad i Palmers Skygge,
+naar vi andre savned Brød og Vand.
+
+Adelsskjoldet er et tvivlsomt Mærke,
+hvisker om, hvor højt en Mand kan naa,
+naar hans Rovinstinkter blot er stærke,
+og han selv tilpas er snu og raa.
+Hakken, ak, gjør ingen Mand til Greve,
+skjænker knap en Hytte trang og lav,
+gi'r os Feber-Kost, imens vi leve,
+og naar vi er død'--en Fattiggrav.
+
+Vi blev født, hvor Lyset langsomt piner
+sig igjennem Baggaardssmøgers Graa,
+der hvor kolde stønnende Maskiner
+hugge Tidens Stræng i Stumper smaa.
+Intet Haab og ingen Himmelstige
+stræbte op til Lysets klare Blaa.
+Hvem har givet Solen til de rige
+for at svøbe Mørket om de smaa?
+
+Thi som Planten, naar den Lyset savner,
+bøjes langsomt, skjælver ned og dør,
+saadan blev vort Liv som golde Avner,
+Evnen selv randt bort som Sne, der tø'r.
+Dampmaskinens strubehede Aande
+pustes mod vor Kind i dybe Støn,
+ingen agter paa vor blege Vaande,
+alle har kun Tanke for vor _Løn_.
+
+Disse lange, lysforladte Gader
+overskygged vore Barndoms-Aar;
+disse kolde Huses Rude-Rader
+blinked aldrig med et Strejf af Vaar.
+Men vor Arm blev stærk, vor Haand blev hærdet
+ved at gribe om Maskinens Staal;
+og vort Øje spejder uforfærdet
+mod et stort og gyldent Fremtidsmaal.
+
+Ja, som Samson i sin unge Styrke
+bar Filisterporten bjærghøjt op,
+stige vi en Dag fra Gydens Mørke
+over Grav og Grøft til Lysets Top.
+Med det _gamle_ Samfunds Port paa Ryggen
+lejre vi os i en Verden ny,
+og mens Taagen letter, smiler Lykken
+fra det _nye_ Samfunds Morgengry.
+
+Septbr. 1902.
+
+
+
+
+VENSTREVISE.
+
+
+Nu har vi læst Aviser nok
+og kjender eders Planer,
+nu venter vi det Rytterchoc,
+der sprænger nye Baner,
+der slænger kjækt i Mudder-Grav
+de blinde Fortidsjætter,
+og Folkets Ret og Folkets Krav
+paa Hædersbænken sætter.
+
+Vort Statsskib blev paa Bedding sat,
+det trængte haardt til Spanter;
+det havde Brud paa Ror og Rat
+og Læk paa alle Kanter.
+--Nu raader vi, I kaster los,
+før Vreden gaar i Gjæring,
+nu er det Tid, at Skroget faar
+den sidste Overtjæring.
+
+Taalmodighedens sagte Vals
+I vil saa gjerne lire,
+men Strikken, om Ideens Hals
+blev ofte det: at fire.
+Den kjække Skipper fanger Mod,
+naar hvidest Søen bovner.
+Drik Vinen, mens den end er god,
+og Øllet, før det dovner!
+
+I tyve Kjedsomhedens Aar
+vi har Forbedring ventet;
+saa gid vor syge Tvivl nu faar
+omsider Sakramentet!
+Kald Grøde frem i Folkesind,
+og Vækst i Danmarks Dale,
+og ring med nye Klokker ind
+en bedre Rigsdagstale!
+
+Ja, vi vil ud i aaben Dyst,
+hvor Saltstænk frisker Blodet,
+ej ligge under Dødvandskyst
+og samle Vand i Ho'det.
+Og lad os saa faa Flaget op
+og Skuden ud at sejle;
+sund Politik er salten Hav
+og ingen Brakvands-Vejle.
+
+26/9 1902.
+
+
+
+
+BJØRNSTJERNE BJØRNSON.
+
+
+Hvor Ørnene drømmer bag rimtynget Gren,
+der sidder en Gamling som hugget i Sten;
+hans Manke den bruser som Elveskum,
+og Fjældkilder klunker der rundenom.
+
+Mens Sagaens Stortid i Mørke er endt,
+og Oslo er sunken, og Hlade er brændt,
+og Høvdingenavnet en Frase snart,
+hin Aulestads-Høvding har Tiden spar't.
+
+Der jog som en blaanende Elv i hans Blod,
+som Laksens i Fossen saa stridt var hans Mod;
+han vilde se Norge og Norden stærk,
+i Nordfolket skue _sin_ Ildsjæls Værk.
+
+Han byttede Hjærte med Ungdommens Hær;
+i haardhændet Kamp fik vi Høvdingen kjær;
+han flytted ej Grænser med Støbestaal,
+men vakte vor Længsel og gav den Maal.
+
+Først sad han med Grundtvig i Kærren hos Thor,
+og Graaulven tuded, mens Bukkene for;
+saa drog han med Darwin paa Højfjældsfærd,
+saa Verdener stige af Solbrandsskjær
+
+Og Sangene randt fra hans undrende Streng
+saa friske som Blomster af nyslaaet Eng;
+de kommer imod os fra Eng og Ø
+med Ungpige-Latter og Duft af Hø.
+
+Og Bøgerne fulgte i Sangenes Spor;
+hans Værker langs Kysten som Langskibe for,
+og lagde den gamle saa brat til Land,
+stod Pressen og Kirken og alt i Brand.
+
+Han knalded med Pisken fra Solgudens Vogn,
+Hans Hærpile hasted fra Sogn og til Sogn:
+men sank over Sindet et Pust af Fred,
+da sang han for Norge, saa vi sang med
+
+--Højt løfter vel Dovre sin snehvide Krop:
+i højere Glans naar dog Ætlingen op;
+de tvende vil favne den norske Jord,
+mens Skibe og Skægter gaar rundt om Fjord.
+
+4/12 1902.
+
+
+
+
+JULEAFTEN.
+
+
+Og Far gaar rundt paa Loen
+og ryster Halm og Havrestraa,
+han bærer Vand til Koen
+og Mælk til Kalve smaa;
+han stikker Hø i Faarets Hæk
+og stryger det om Kinden,
+imens han glider væk.
+
+Og Katten staar paa Hjaldet
+og strækker Hals og springer ned
+og mjaver lidt i Faldet
+af bare Kjælenhed;
+og Hakkelsemaskinens Hug
+de skjærer gjennem Kvælden
+som haarde, tunge Suk.
+
+Og Far han ta'r nu Limen
+og fejer op og rejser Vind,
+mens Sølver-Maanestrimen
+staar over Tærsklen ind;
+han skifter Halm i sine Sko
+og sætter Pind for Døren
+og skjænker Kvæget Ro.
+
+Saa staar han lidt og grunder
+med Øjnene mod Jorden vendt;
+han gi'r sig gode Stunder,
+for nu er Dagen endt.
+Fra Ladetagets gamle Skjæg
+det drypper støt og stændigt
+mod Syldens gule Klæg.
+
+Saa gaar han hen til Hunden,
+der vogter bønligt paa hans Færd:
+"Hvorfor skal du staa bunden,
+nu Julen er saa nær!"
+Dens Lænke klang mod Stenen brat
+Pasop kan næppe sanse,
+han springer som besat.
+
+Men bag de lave Ruder
+der vikles Dug af Mangelstok;
+paa Risten Stegen spruder,
+og Mor har sat sin Rok.
+En Krans af Gran om Spejlet gaar,
+trearmet Julelyset
+paa Messingstagen staar.
+
+Stadstøjet frem er hentet,
+og Ovnen staar paa blanke Ben,
+med Sand er Gulvet strentet
+helt ud paa Trappens Sten,
+og over Bedstemoders Stol
+der straaler Strygejærnet
+mod Loftet som en Sol.
+
+Saa træder ind i Stuen
+besindigt Karl og Arbejdsmand
+og skubber langsomt Luen
+ind over Bænkens Rand;
+de spejder langs det hvide Bord
+os rokker sig til Sæde
+foruden mange Ord.
+
+Mor titter frem bag Klinken,
+af Skorstensilden rød om Kind.
+Far kjender hendes Blinken
+og henter Flasken ind;
+_det_ stemmer alle Sind i Dur,
+den klare, gyldne Vædske
+er farvet med "Tinktur".
+
+--"Fik Øget nok at æde,
+og har nu Koen ingen Savn,
+saa sæt jer kun til Sæde
+enhver i Jesu Navn;
+med sulten Mund er ingen glad,
+men der er langt til Bunden
+i Julens Sulefad."--
+
+Snart høres Skeer klinge,
+og hvert et Sind er mildt og mæt,
+og Duftens fede Ringe
+omslutter Skaren tæt;
+og Pudlen med det laadne Bryst
+ser op fra Bordets Tremmer
+i lækkersulten Lyst.
+
+Men ude drypper Taget,
+og Himlen staar saa høj og kold;
+selv Maanen er nu draget
+med Lygten Gud i Vold.
+Men langs den mørke, vaade Jord
+staar tusind Lys og blamrer
+fra Bønders Julebord.
+
+24/12 1902.
+
+
+
+
+ARBEJDERSØLVBRYLLUP.
+
+
+Femogtyve lange Aar
+hvirvled Sne i tynde Haar,
+lagde Rynkespil om Øjet,
+magred Kinden, Ryggen bøjed
+--saadan skreves Livets Kaar.
+
+I en Tid, hvor alting brast,
+holdt I ved hinanden fast;
+I har ej jert Sind forandret,
+trofast har I Vejen vandret
+uden Vaklen Haand i Haand.
+
+Sorgen kom som hyppig Gjæst,
+Sygdom røved Lønnens Rest,
+Vaagelampens spæde Flammer
+lyste fra jert snævre Kammer
+mangen søvnløs Midnatsstund.
+
+Øde Nætters Barnegraad
+gjorde ofte Kinden vaad;
+tit har I med stille Vaande
+lyttet efter Barnets Aande,
+naar paa Trappen Døden stod.
+
+Dog for den, som haaber fast,
+aldrig rigtig Lykken brast;
+Sorgens Dag og Graadens Nætter,
+bange Sjæles Rædsel sletter
+Evighedens Finger ud.
+
+Gjorde Troen Gangen let,
+da har Tvivlen tabt sin Ret;
+bar I bedre Livets Kulde;
+satte trygg're Fod i Mulde,
+da var Troen Lykkens Ven.
+
+Solen i Guds klare Dag
+fandt vel ogsaa eders Tag,
+blinked skjælmsk paa Blomst bag Rude,
+leged ømt paa Vuggens Pude,
+titted ned i Barnets Drøm.
+
+--Femogtyve svundne Aar
+her med Stav i Haanden staar,
+hilser tavse paa hverandre,
+nikker mod jer, før de vandre
+ind til Evighedens Kaar.
+
+Decbr. 1902
+
+
+
+
+DU OG JEG.
+
+
+Mit Liv jeg tager som en Arbejdsdag
+med meget trælsomt Stræb og ringe Mag,
+men imod Kvælden kryber jeg i Ly,
+og naar saa Kvæget vralter mæt mod By,
+da skal vi sidde ved en kalket Gavl
+og skue langt hen over Grønsværstavl,
+hvor Haren hopper om paa lange Ben
+og snuser ivrigt til de vaade Sten,
+mens Lyngen svajer lidt i Vindens Drag,
+og Solen synker ned ved Kølleslag;
+men før den vældig ned bag Heden gaar,
+den væver røde Traade i _dit_ Haar,
+og hvor den ej fik saaet de gyldne Drys,
+der gaar jeg varsomt efter med et Kys.
+
+23/1 1903.
+
+
+
+
+MED EN CYKLE TIL MIN KJÆRESTE.
+
+
+Hvis du vil altid være min,
+skal denne Cykle være din.
+
+Og styr den snildt og led den let,
+og flyt dig frit fra Plet til Plet.
+
+Kjør aldrig nogen Mand omkuld,
+han være ædru eller fuld.
+
+Riv ej din Næstes Port af Led;
+det vil du ikke frydes ved.
+
+Ja, vogt dig vel for Grøft og Bæk,
+for hule Spor og Tjørnehæk.
+
+En Politibetjent er fæl,
+men værre dog en Lygtepæl.
+
+Mød aldrig Danmarks favre Møer;
+da hellere en Kobbel Køer;
+
+de sidste _kan_ af Vejen gaa,
+de første bumser lige paa.
+
+Og bliv saa sød og rød og rund,
+faa Blomst paa Kind og Bær paa Mund.
+
+Lad Vinden slege Nakkens Dun,
+og Solen kysse Halsen brun.
+
+Lad Struben i hvert Drag af Luft
+nedsvælge Kløvrens Honningduft.
+
+Har Sindet ikke ret Kulør,
+da flux i Sadlen op og kjør!
+
+Ud hvor de blanke Bække gaar
+og Bølgeskvalp mod Stene slaar.
+
+Hvor Faaret tøjres under Brink,
+mens Solen slænger Mileblink
+
+ud over Fjorde kjøligblaa,
+som bitte Baade vipper paa.
+
+Du lille Knæ, du vil faa tront,
+om Hjulet her skal ret gaa rundt.
+
+Men trættes du af støvet Vej,
+vend om, kjør hjem, hvil ud hos mig!
+
+23/1 1903
+
+
+
+
+PROLETAR-BORGMESTEREN.
+
+
+"Hvad skal de Fakler ved Raadhusets Port?
+Hvad er der undladt, og hvad er der gjort?"
+--En Mand er bleven Borgmester!
+  "Jasaa, er det noget saa stort?"
+
+Det er rart at se Godtfolk komme i Vej,
+men rager det strængt taget dig eller mig,
+hvem man til Borgmester vil tage?
+Ham, der tør sige, hvor Skabet skal staa,
+bremse de hovne og hjælpe de smaa,
+ham saa vi dem stændigt at vrage.
+
+Saa fik vel L'hombrespillet nu en ny Matador,
+en Mand, der signer Stegen ved runde "Raaders" Bord,
+en Mand, hvis Ordner funkler saa viden om hans Plads,
+imens han sirligt løfter for Damerne sit Glas?
+
+--Nej stop, kjære Broder! her tog du fejlt Bestik;
+din sunde, kloge Skepsis har i Dag slaaet dig Klik.
+Forgjæves vil du søge _hans_ Navn blandt "Folk af Stand",
+thi Statskalend'ren kjender ej Titlen: _Arbejdsmand_.
+
+Men han, om hvem jeg taler, han kjender den forvist;
+han samled vore Skarer fra Kjælder og fra Kvist,
+han slog om løse Staver saa kloge, stærke Baand,
+og lærte os at skatte til Samholdets Aand.
+
+Vi gjorde ham til Fører, vi gav ham en Hær,
+som ingen førte større hverken langt eller nær;
+dog ingen Snore fik han og intet Sværd ved Lænd;
+hans Distinktion var Kløgten, hans Hær var--Blusemænd.
+
+Den stille Mand, der førte i ondt og godt vor Trop,
+ham er det, vi har løftet i Kvæld paa Skjoldet op;
+for Proletarborgmestren vi stak de Blus i Brand,
+fra hvilke Funker daler nu viden over Land.
+
+--Rul ned, rul ned, Etatsraad! Træk Plydsgardinet til!
+De Fandens røde Fakler, de driver saa sært et Spil;
+de flimrer under Lofte i mangt et Rigmandsbo
+og taler frækt rødtunget om Fattigmands Haab og Tro.
+
+Den Arbejdsmand, de lyste hjem til Borgmesterbo,
+han deler med os andre vor barkede Tro;
+_han_ leger ej med Løfter og svigter ej sit Ord,
+om end _det_ synes Moden _nu_ omkring de kaarnes Bord.
+
+Den bliver ikke svimmel paa en Borgmesterstol,
+der stod i Slagets Stimmel i Regnskyl som i Sol,
+og den, der saa i Øjet saa megen ærlig Nød,
+han svigter aldrig Kampen om det daglige Brød.
+
+For det maa ikke glemmes: den Kamp er ikke endt,
+fordi en Stol i Raadet fra Ryg til Front blev vendt.
+Det meste i vort Samfund er ude af Plan.
+Op alle Mand og drej det ind i _vor_ Meridian!
+
+1/3 1903.
+
+
+
+
+PAA Æ STUR HYW.
+
+
+Fræ Kistelbakk og te Søndergord Hyw
+der er en elendig Graan Vej;
+ilyvvel: hwor mild jens Tanker ka blyw,
+nær en kjender hwer Knot og hwer Vrej.
+
+Der gi mi Foræller og pojed og sô
+og fand i æ Saând dje Fød;
+de laa dje Ved ad den Gryssen, de gjord,
+--og no er de beggitow død!
+
+Det sukker saa sær øwer Kistelbakk
+og hwirmer om Søndergord Hyw.
+Om det ku vi hejsen faa møj aa snakk
+og osse en Hobben aa skryw.
+
+31/5 1903.
+
+[Footnote: _Hyw_, Høje; _Graan_, Smule, Stump; _ilyvvel_, alligevel;
+_jens_, ens; _hwer Knot og hwer Vrej_, hver Knold og Sving i Vejen;
+_gi_, gik; _og pojed og sô_, trippede i Mulden og saaede; _æ Saând_,
+Sandet; _laa dje Ved ad den Gryssen de gjord_, de lagde alle Evnerne i
+den Smule, de fik udrettet; _beggitow_, begge; _saa sær_, saa underligt;
+_hwirmer_, svøber med Blæst; _en Hobben_, en hel Del.]
+
+
+
+
+EVALD TANG KRISTENSEN.
+
+
+Do slæft med æ Kratt øwer Jyllands Ju'd,
+saalæng der en Stown war aa find;
+do skjøtted æ Top, og do jawnt æ Ru'd,
+saa no gor æ let nok aa bind.
+
+De saa, do gik ledt nær mud æ Bund,
+hwor aal Slavs Lig hænger ve;
+men det maatt da vær nø vringelworn Hund,
+der vild gi dæ Stræger for de'.
+
+Tho skraft do ledt nywer, end manne ka lid,
+og kam der en Rawt i di Jaen,
+saa kyller wal ingen æ Stro tesid,
+om og der æ mjest ve æ Kjaen.
+
+Do sammelt i Dyngi, Kjanner og Stror
+hwer fatte, øwersit Mind.
+A sejer for mæ: det war hwell, hwad do gjord;
+og Danmark ska sej dæ'æ sind.
+
+4/6 1903.
+
+[Footnote: _Kratt_, en tung Høstrive.]
+
+
+
+
+DE SYGE TYPOGRAFER.
+
+
+Det er en stille Gjærning den at sætte
+med rappe Fingre Ordene paa Naal,
+som Tinsoldater smaa dem ind at rette
+og klæde dem med øvet Haand i Staal.
+Respekt for Daaden! I Evropas Stater
+er ingen Hær som Gutenbergs Soldater.
+
+Der foldes ingen Fane ud i Solen,
+før deres Virken spredte Tvivlens Dunst,
+der sidder ingen Hersker fast i Stolen,
+før _de_ har øvet deres sorte Kunst;
+fra Baggaards-Lofter har de rystet Troner
+omkap med Cæsar og hans Legioner.
+
+--Naar over vaade Sten Betjenten skrider,
+og Lyset slukkes i hvert stænget Hus,
+mens Maanen ned bag fjærne Gavle glider,
+--da danser Møllet end om _deres_ Blus.
+Det maa saa være; thi ved Morgengry
+du kræver jo Avisen, frisk og ny.
+
+Men Nattevaagen er en farlig Leg,
+den suger graadigt Livets fyldte Lampe,
+saa Blodets Safter bort af Aaren dampe.
+Se derfor blev din "sorte Ven" saa bleg;
+thi Blyet ikke blot som Kugle dræber,
+selv ved dets Støv et Gran af Døden klæber.
+
+Se, Danmark ligger nu i grønne Skifter
+med Rug og Skov til Horisontens Rand;
+henover lave Gaarde Vinden vifter,
+og Tøsen bader fra den aabne Strand;
+her hvor det sunde Hav sig saltfyldt tunger,
+her var et Frelsens Hjem for syge Lunger.
+
+Aa, I som Lykkens Nøgle, _Sundhed_ eje,
+som aande ind dens Ambra Dag og Nat,
+som vandre skjæmtende langs grønne Veje,
+og kaste kjækt i Vejret Eders Hat:
+Tænk lidt paa ham, der sidder krum i Stolen
+og stirrer haabløst ud mod Aftensolen.
+
+Ja, tænk paa ham, der ved sin sorte Pult
+har saaret sig paa sine egne Vaaben
+og nu et Rov for Snigesot og Sult
+ser Nødens, Dødens Dobbeltporte aaben;
+ræk ham din Haand! Han led jo for os alle,
+thi bør vi alle ham til Kræfter kalde.
+
+August 1903.
+
+
+
+
+STUDENTERSAMFUNDETS RUSKANTATE
+
+
+EFTERAARS-VISE.
+
+
+Gjøgen galed i Danmarks Lund,
+og Fjordene blaaned saa vide,
+Havren ringled i Middagsblund--
+da vaagned _Gud Storm_ under Lide;
+sprang han over de rædde Straa:
+"Den Sommer mig varer saa længe;
+op at trille, I Bølger smaa,
+og rap jer, I blæsende Drenge!"
+
+Tog da Himlen sin Stormhat paa,
+og Norden begyndte at blæse;
+Havets Pande blev mørkegraa,
+og Næsset fik Skum om sin Næse.
+Aldrig saa jeg saa vild en Dans,
+de rødeste Roser de blegned;
+Gjøgen selv gik fra Sind og Sans,
+og Herreste Je, hvor det regned!
+
+Bonden vrider sin vaade Hat;
+han vender sit Hors under Bakke:
+"Var dog Rugen paa Stænget sat,
+og havde man Havren i Stakke!"
+--Ind ad Laage og ud ad Port
+jog Blæsten med Tuden og Plasken.
+Saâ blev Skovenes Ligvers gjort,
+og saâ gik en Sommer i Vasken.
+
+
+
+
+RECITATIV:
+
+
+Naar Stormen med de røde Teglsten spøger
+omkring en gammel frønnet Skolegaard,
+hvor en ærværdig Lind i Krogen staar
+--en munter Flok mod Hovedstaden søger.
+
+De strømmer ind fra alle Landets Egne
+med Laser af Horats endnu i Jakken,
+med Somrens sidste Rose frækt i Frakken,--
+en Fryd for Damer og en Gru for Degne.
+
+Hvem elsker ikke disse kaade Fanter,
+der har Entrébillet til al Ballade!
+Er de end grønne, de er aldrig fade;
+de fattes kun alvorlig Et: Kontanter.
+
+Dog hvad skal Ungdom med "det møgle Guld"?
+Spørg Fuglen, om den vil ha' Pung ved Vingen;
+den svarer, mens den henrykt soler Bringen:
+"Nej, ikke jeg, og ingen af mit Kuld!"
+
+Tal ej til dem om Høstens visne Løv,
+det falder, aa, saa let paa Russens Hue,--
+ræk du ham hellere en høstlig Drue,
+før den har blandet sig med Jordens Støv.
+
+Velkommen, Rus, som er for Klynken døv!
+Hil sidde I, vaarfriske, sommerglade,
+skjønt I er blæst herind med Høstens Blade!
+
+Saa skal det være! Ingen sure Fjæs
+skal skjæmme Festen; spids din Mund og blæs
+ad hver en Vranteper, og bar Ulykker
+lad hagle over hver en Eddik'brygger!
+
+
+
+
+RUSSEN SER LOKALERNE.
+
+
+Nu et Tryk paa Knappen der!
+Saa er vi paa Trappen her
+  med Mathiesens
+  Leg i Isens
+penselsvungne Hvirvelvejr.
+Se den Dames Fødder smaa!
+Hu, de er af Kulde blaa!
+  Var det Schack han
+  sa' til Lachmann:
+"Giv dog Barnet noget paa!"
+Opad vi aser i stigende Syner;
+Gassen lyner. Og det lyner
+  af din Kunst, Mathis!
+
+Venstre Sving! Paa dette Sted
+lad os sagtne vore Fjed;
+  brug blot Maatten,
+  _something rotten_
+følger tit fra Gaden med.
+Her er Stedets læsesal,
+hisset blinker en Pokal;
+  den er funden
+  eller vunden,
+og nu staar den der til Pral.
+Saadan hos Romerne puniske Snabler,
+--"fulde Snabler"--stod i Stabler,--
+  blad du blot i _Bloch_!
+
+Fra Trofæ til andet Fæ!
+Voilà, en Tyr af Træ!
+en Forening af--hvor god dog!
+  Heltemod og
+  Kalveknæ.
+Tyren er et Æventyr:
+Gjør man her for stærkt Postyr,
+  hvis i Salen
+  løftes Talen,
+ramler Halen af det Dyr.
+Hvil dig mod Væggen hvor Venus'er slumrer,
+mens det skumrer, mens det dumrer
+  hult fra Gaden ind.
+
+Saa til Husets Helligdom
+ogsaa kaldt: "det tavse Rum";
+  "dér maa bies,
+  dér maa ties",
+saa selv _Berendsen_ blir stum.
+Her er Storhed hængt paa Søm;
+se dig bare rundt og døm:
+_Brandes'_ Smil bag Glaret glimter,
+  _Høffding_ skimter
+  frem i Drøm.
+Der har vi jo _Drachmann_ med Silke i Vesten!
+Han er Præsten, Digterpræsten
+  i hvert Sangerlaug.
+
+Ser du Bispens Have der
+som en Drøm i Maaneskjær?
+Lysets spinkle Straalestrenge
+  gynge, hænge
+  i dens Træ'r.
+Eller se St. Petri hist
+--mellem Taaerne en Gardist--
+i sin grønne Kjortel stige
+  spydrank lige
+  for vor Kvist!
+"Tror du, at Kirkegaardsaanderne spøger?"
+Dumme Thøger, dumme Thøger,
+  Bispen staar paa Vagt!
+
+Sidde her med Pen og Bog,
+bli'e som _Høffding_ vis og klog,
+hvas i Talen som en _Hørup_,
+  naar hos Lørup
+  Viddet jog;
+spalte med en _Brandes'_ Glød,
+kaste Guld i Sprogets Skjød
+som _hin Syge_, der paa Flugten
+  hist ved Bugten
+  fandt sin Død----
+Rus, her er Templet, og her er Exemplet;
+giv selv Stemplet, Viljesstemplet;
+  ret dig, og bliv stor!
+
+Tænk dig her en Vinternat!
+Sne i Dans om Pigens Hat!
+Langs med Muren bløde Byger
+  kjælent stryger
+  som en Kat.
+Nu blir Stormen rigtig slem;
+--_du_ maa følge Frøknen hjem--
+  Hatten krammes,
+  Skjørtet strammes,
+Knæet træder yndigt frem.
+Byd hende dog Armen, mens hjemad det lakker!
+Hvor hun takker, hvor hun takker
+  med sin Port paa Klem!
+
+--"Ak, det var en Omvej, du!"
+Rus, du gaar vist fler endnu,
+  hvis paa Talen
+  kjendes Ka'len!
+--Nu til Salen staar vor Hu.
+Hvilken pragtfuld Kreds af Mænd!
+_Lachmann_, hvad er her for Spænd?
+Damer! Sang're! Tretten, fjorten!
+  Nu stak _Morten-_
+  _sen_ i Rend!
+"Hej, hvad skal hænde?"--_Athene_ vil tale!
+  "Er I gale, bindegale!"
+  Sæt dig, Rus, og ti!
+
+
+
+
+PALLAS ATHENE FRA SALENS BAGGRUND.
+
+
+Da Tankerne var klare, og Himlene var blaa,
+i slanke Søjlers Gange gik _Platon_ sølvergraa.
+Turkiser og Karfunkelsten sad i hans Kappes Bræm;
+og som Karfunkler sprudlede hans skjønne Tanker frem.
+
+Da Lusene var mange og Tankerne var faa,
+sad _Thomas af Aquino_ i Klostercellen graa;
+snart steg hans Aand mod Englene, og snart en Lus han knak;
+for begge Dele yder vi ærbødigst Thomas Tak!
+
+Da Heltene var tyndet af, men Lusen end i Flor,
+drog _jeg_ fra Lysets Attika hid til det skygraa Nord.
+Her staar jeg nu i denne Sal med Lansen helst i Ro;
+dog hænder det, jeg prikker til én af de Lus paa to.
+
+
+
+
+LIDT PASSIAR MED RUSSEN.
+
+
+Vi er et Samfund--det ved du nok--
+hvorom der føres megen Tale;
+vi vinder Garn af Athenes Rok
+og sværmer for det Ideale.
+Og vi har Digtere i Hobetal;
+de digter Digte, som en Digter skal;
+  Sommer og Vaar
+  hjemme de gaar,
+men kommer ud om Efteraaret.
+
+Og vi har Fagfolk i Politik,
+hvoraf enhver kund' vær' Minister,
+der kjender Toldloven paa en Prik
+og vor Export af Smør og Ister;
+der drøfter Fremtid med den store Sfinks,
+der drejer nydeligt ved: rechts! og links!
+  Altid paa Sko!
+  Hjemglædens Ro
+de nyder bare, naar der stemmes.
+
+Og vi har _Blege_, og vi har _Graa_,
+men vi har ikke mange _Røde_;
+og dem vi har, gad vi gjærne flaa
+og give hen til Ravneføde.
+De _Rødes_ Time--var den vel forbi!
+Det Graa er der dog mere Stemning i!
+  Siger du nej,
+  tier helst jeg,
+for du har Stemmeret i Aften.
+
+For du er Intet, og du er Alt,
+og du er ej med Fraser foret;
+og du er Humle, og du er Salt--
+at sige: der er dem, der tror'et,
+Paa denne Højtidsdag skal Troen staa:
+En Rus tør kun Forvorpne tvivle paa!
+  Skaal da, min Ven,
+  nik lidt herhen,
+og tøm dit Glas, mens du er ædru!
+
+
+
+
+SILENTIUM.
+
+
+Der kom fra Kathedret et gjaldende Raab:
+Vi har ingen Brug for Studenter!
+Søg ud, hvor I bygger med sikrere Haab,
+hos os I kun Skuffelser henter!
+Bliv Kellner i Kjøge, bliv Høker i Hals,
+gaa ud paa vore Torve og hold Fisk tilfals!
+  Prøv Amerika!
+  "Der kom jo _Jensen_ fra."
+  Rejs ad Hekkenfeldt!
+  "Der er saa mange meldt."
+Se efter i _Berling_, der ved de dog bedst,
+om nogen har Brug for Studenter.
+
+--Aa, skjær dig ved Diget en Fløjte saa lang,
+og blæs denne Tale et Stykke!
+Tro aldrig, at Danmark er bleven saa trang,
+at ej hun har Plads for _din_ Lykke.
+Naar Læsset skal over den drøjeste Knold,
+og "bedre Folk", de skynder sig i god Behold,
+  naar en nyfødt Sag
+  igjen bekjender Flag,
+  naar fra _Friheds_ Træk
+  vi Sminken ønsker væk,--
+naar Grunden skal spules i Augias Gaard,
+ja, da blir der Brug for Studenter.
+
+Der stiger af Sumpen saa mangen Slags Dunst,
+der gaar os som Kolden i Kroppen,
+og Skokke af Hjærner i Liv som i Kunst
+forvirres af Lygtemands-Hoppen.
+Men hvis den skal kvæles den svovlede Brand,
+der sænker nu sin Tane over Danmarks Land,
+  hvis forsagte Sind
+  til Haab skal hjælpes ind,
+  hvis den golde Gus
+  skal ud af Gaard og Hus,
+hvis Tærsklen skal sænkes, saa Lyset naar frem--
+--ja, da blir der Brug for Studenter.
+
+Og fæst saa dit Blik paa det frelsende Vejr,
+der retter selv skjæveste Hytte!
+Idyllen er ude, en Stormtid er nær,
+og ingen fra Stormen kan flytte;
+den leger med Lande som Havet med Rav,
+det er som Aanden atter delte Land og Hav;
+  Torsken den gaar der,
+  og Manden han staar her,--
+  Borgen gaar i Synk
+  til Bod for Hyttens Ynk;
+men hvis du tør staa under Stormskyens Bryn
+--ja, _da_ blir der Brug for Studenter!
+
+Septbr. 1903.
+
+
+
+
+FRÆ DEN JEN JEPP AA TE DENAAN.
+
+VED ANTIKWARBOGHANDLER JEPP POULSENS 25-ORS JUBILÆUM.
+
+
+Do handler med Skrøwter, som hwer Mand ved,
+og do forstôr æ, saa mari!
+De Bøgger, a skrøw i mi Ansigts Swed,
+dem sæler do laant under _Pari_.
+
+Og kløftig det e' do, tak Skam dæ for _de_,
+saa møj der no blywer bor te dæ,
+det skuld da go mie end ondele te,
+om ett der war nøj, der hænd ve dæ.
+
+No, Lykk ve di Disk, og Lykk i di Stow!
+Vi _ka_ saagu aa'sammel træng'e!
+Og gjør mæ saa aalle di Priser _saa_ grow,
+te ett a ka praang med dæ længe.
+
+29/10 1903
+
+[Footnote: _denaan_, den anden; _saa mari_, minsandten;
+_hænd_, hængte; _praang_, handle.]
+
+
+
+
+HUSMANDSBRYLLUP.
+
+
+Der er et Ord, som ingen Mand tør glemme:
+at kun for Haabets Barn er Lykken hjemme.
+  For Tvivlens syge Bønner
+  den lukker grumt sin Dør;
+  men frejdig Sundheds Latter
+  den skjænker helst Gehør.
+Held da dig, som fik lært at smile!
+Held enhver, som ved Arnens Hvile
+    Lykken fandt!
+
+Lad aldrig Livets Modgang jer forknytte,
+om end jer Rigdom blev en ensom Hytte!
+  Med Enighed forinden
+  er Stuen høj og lys,
+  ved ømme milde Hænder
+  udslettes Nattens Gys.
+Flidens Arm stille Fadet fylder,
+Kvældens Sol fattigst Vraa forgylder,--
+    Kvældens Sol!
+
+Hvor Tvende ret fik Kjærlighed i Eje,
+var Gangen let om end ad trange Veje;
+  thi hvad den ene høsted,
+  den anden bandt i Neg,
+  og saadan I forvandler
+  en trælsom Dag til Leg.
+Trofast Gang gjennem Modgangs-Vrimlen!
+Lavt ved Jord tit var nærmest Himlen--
+    lavt ved Jord!
+
+Og byg saa eget Hus paa egen Ager,
+saa gjennem egen Muld I Furen drager.
+  En lille Plet ved Gavlen
+  med Bær og Blomster smaa;
+  og inde bag Gardinet
+  skal ogsaa Blomster staa!
+Ude Flid, lange Skaar for Ruden,
+inde Fred og en Glut i Puden,--
+    inde Fred!
+
+12/11 1903.
+
+
+
+
+SE DIG UD.
+
+
+Se dig ud en Sommerdag,
+naar de Bønder tromler:
+Land æfor og By æbag,
+Lærkesang og Humler,
+  Byg i Skred og Bær i Blost,
+  Barneleg om frønnet Post.
+  Rugens Dræ med Duft af Most
+i Drift om brede Gaarde!
+
+Danmark er et lidet Land,
+strakt fra Nord til Sønder,
+har dog Brød til alle Mand,
+Kjøbstedfolk som Bønder.
+  Rugen med det svulne Knæ
+  voxer langt i Bakkens Læ;
+  Humlekop og Pæretræ
+faar Sol mod hvide Gavle.
+
+Færgen med det brede Bryst,
+klædt i Staal og Plade,
+pløjer Vej fra Kyst til Kyst
+over Bælters Flade.
+  Kobberspir og Tag af Tegl
+  ser sig selv i Havets Spejl;
+  langvejs ude hvide Sejl
+mod grønne Øer bovner.
+
+Toget stønner tungt af Sted,
+højt sig Røgen løfter;
+Plagen staar ved Vangeled,
+slaar sig løs og snøfter.
+  Hyrden kobler sine Kø'r;
+  Aftensuk i Siv og Rør;
+  fra den aabne Smededør
+gaar lange Skumrings-Gnister.
+
+Slider Byen, danske Mand,
+altfor stærkt din Trøje,
+tag et Maal af Danmarks Land
+fra dets egne Høje:
+  Synet--fjernt af Banker lukt--
+  bliver frit mod Bælt og Bugt
+  --stemningsfyldt som Hejreflugt
+om Kvæld, naar Sol gaar under.
+
+21/12 1903.
+
+
+
+
+HEDENS DEGN.
+
+
+Saa synger jeg da om en gammel Degn,
+der ser saa langt over Lyng og Hede
+og glider i eet med den Langsynsegn,
+hvor Urkok skogrer, og Ræv har Rede.
+  I faar nu lytte.
+  Vor Degn vil flytte;
+om lidt saa pinder han her sin Hytte
+  og gaar sin Vej.
+
+Hvor Vindene farer saa haardt af Sted
+og bøjer alt, hvad de ej kan brække,
+der burde der krydses et Mærke ved
+de faa, som Stormen ej kunde knække.
+  Den gamle vidste:
+  Hver Storm vil miste
+sin Kraft mod Aften og bort sig liste
+  som Pust i Korn!
+
+Thi siger vi Tak til den gamle Degn,
+der holdt sig rank i de onde Dage;
+der findes ej Lys i hin aabne Egn,
+som ej vil blinke en Tak tilbage.
+  En Lærers Gjerning,
+  den kræver Værning,
+den kræver Solskin--og Mistros Fjerning,
+  om den skal gro.
+
+Og _mere_ var han end en gammel Degn,
+der sidder værdig i Hyndestolen;
+paa Menighedsskuden var han Kaptajn
+langt mer end den, der fra Gud har Kjolen.
+  Naar Præsten "søgte"
+  med Bøn og Lygte,
+hvem, tror I da, maatte "Kaldet" røgte,
+  om ej vor Degn!
+
+Og kom man en Aften saa til hans Dør
+med Støv paa Sko og med Lyng i Hatten,
+da stod han paa Trappen der rank som før
+og holdt os fængslet til langt paa Natten.
+  Fra Solen dukked,
+  til Dør blev lukket,
+fra Gjøgen kukked, til Lys var slukket:
+  eet Lattervæld!
+
+Ja, tit vil jeg savne den gamle Degn.
+Men søger Foden de vante Stier,
+mens Raaen ser ud fra Plantagens Hegn,
+og Heden skjælver af Melodier:
+  min Bylt jeg sætter,
+  min Ryg jeg retter,
+min lynggraa, falmede Hat jeg letter
+  for _Hedens Degn!_
+
+31/12 1903.
+
+
+
+
+MAJSANG.
+
+
+Hej hvilken herlig Vind!
+Nu blæses Somren ind,
+Skyggen skrider over fjerne Høje;
+Gjøgen, den glade Skjælm,
+kukker fra Digets Ælm;
+Bonden knapper op sin korte Trøje.
+
+Landet af Dis er fyldt,
+Staden er solforgyldt;
+blid den Syge indved Muren lister!
+Blomsten slaar Øjet op,
+Hækken har Knop ved Knop;
+du kan næsten høre, hvor de brister.
+
+--Ingen er idel Aand,
+vi ikke idel Haand;
+vi har Længsler, som i Sjælen skjælver;
+Længsler mod Frimands Kaar,
+Længsler, som Næring faar,
+naar sig Himlen--blaa om Jorden hvælver.
+
+Slupne fra Vintrens Tørn,
+staar vi da Vaarens Børn
+her med Sommerblæsten i vor Fane;
+hvor vi end Lejren slaar,
+naar vi end Sejren faar--
+under lyse Himle gaar vor Bane!
+
+25/4 1904.
+
+
+
+
+FOR VI TRÆDER HVERANDRE--
+
+
+Der staar en Purle ved Vejens Sving,
+en Egeknast saa Forkrampet;
+den Stakkel fik aldrig sin Marv i Ring,
+og aldrig den blev til nogenting,
+fordi den for tidlig blev trampet.
+  For vi træder hverandre i Dyndet ned.
+
+Ja Livets lovende Førsteknop
+den ødtes grumt for de fleste;
+thi raged ogsaa en enkelt op
+med Jærn i Veddet, med Frugt i Top,
+det blev dog kun Purl det meste.
+  For vi træder hverandre i Dyndet ned.
+
+Den argeste Ulv i Skovens Skjød
+blev slikket engang af sin Moder.
+Men _du_--hvad Svar mon _din_ Haardhed bød,
+hvis atter hin Røst af Himlen brød:
+"Hvad har _du_ gjort med din Broder?"
+  For vi træder hverandre i Dyndet ned.
+
+Det Barn, som vaagner af drømfyldt Blund--
+den hele Sol vil han kræve;
+men lad ham først kjæmpe en Livsens Stund,
+da vil for at vinde en Straale kun
+hans tryglende Læber bæve.
+  For vi træder hverandre i Dyndet ned.
+
+Juni 1904
+
+
+
+
+OLE NYGAARD.
+
+
+Han var en stille Vandringsmand,
+hvis Sjæl var i hans Sag;
+han spurgte ej om Navn og Stand,
+men kun om Hjærtelag.
+Hans Arbejdsmark var Lyngen
+  og Landet nær derved,
+og Hedelærkens Syngen
+  har stedse fulgt hans Fjed.
+
+Han gik saa glad sin Solskinssti
+fra Vuggen til sin Grav,
+og aldrig gik han Hus forbi,
+hvor Døren kun er lav.
+Hvor Hedebarnet brunes
+  blandt Tørvestakke graa,
+der lyste ret hans Lunes
+  sig Tumlen med de smaa.
+
+Han trykked mangen barket Haand,
+der var af Feber hvid;
+han løsned tit de værste Baand
+i Fattigdommens Strid.
+Hvor vilde Magters Skygge
+  hang som en Tordensky,
+der hjalp han til at bygge
+  for Fredens Gud et Ly.
+
+Og traf du ham en Middagsstund
+i Sommerugens Læ
+nedsegnet i et stille Blund
+med Tasken mod sit Knæ,
+hvor kunde han da smile
+  hvert Fnug af Træthed hen
+og glad og vaagen ile
+  ud til sin Dont igjen!
+
+Det er ved stille Daad som hans,
+at dette Land skal gro;
+vel spørges sligt ej udenlands
+men slaar os ved sin Tro.
+Her kjendtes ingen Vaklen:
+  "Gjør Gavn, saa langt du kan!
+Ræk Haanden ud til Staklen;
+  kanske han da bli'r Mand!"
+
+--Saa mangt et liv blev ringet ned
+med Klokkens sidste Klemt.
+--Om _ham_ ved Hyttens Barn Besked,
+_hans_ Daad har Hjærter gjemt.
+Naar Maanens Straaler vide
+  belyser Hedens Sti,
+da vil de ikke glide
+  _hans_ lave Grav forbi.
+
+18/6 1904.
+
+
+
+
+AN MARI HINNE FILOSOFI.
+
+
+Som a gik med mæ sjel,
+  a saa te mæ sjel,
+og mæ sjel saa ijen te mæ:
+  Hold Yw med dæ sjel
+  og pas nyw po dæ sjel,
+for anner de passer kuns _sæ_.
+
+Men a swored mæ sjel,
+  og a saa te mæ sjel,
+akkuraat som a no sejer _dæ_:
+  Pas en Bett po dæ sjel
+  heller ett paa dæ sjel--
+det er jet og det samm for mæ!
+
+22/6 1904.
+
+[Footnote: _hinne_, hendes; _sjel_, selv; _saa_, sa; _Yw_, Øje; _nyw_,
+nøje; _sæ_, sig; _en Bett_, en Smule; _jet_, eet.]
+
+
+
+
+ARBEJDERNES LÆSESELSKAB.
+
+
+Om Danmarks Strande render den blanke Bølgesnor;
+men ingen Bølger glimter, hvor Arbejdshæren bor;
+med tunge gyldne Straaler gaar Solen i sin Seng,
+før den har naaet at skinne paa Gydens Tøs og Dreng.
+
+Hvor Sol og Bølge svigted, tog Arbejdshænder fat,
+de tændte Lys paa Kvisten og Haab i Gydens Nat;
+thi der hvor Hjærter ildnes ved trofast Sammenhold,
+er Brødet mindre bitter og Stuen mindre kold.
+
+--Det var i Tider trange I satte Hjem og Bo;
+Forræderi mod _Loven_ den op i Synet lo;
+Oplysningsfaklen stredes med en Ministerpraas,
+og _Lysetænd're_ gjemte man helst bag Bolt og Laas.
+
+Men I tog fat og rydded med Armen krum og stærk,
+og Salen her i Aften den lyser af jert Værk.
+Fra lange Bogreoler gaar nu en slagen Gang
+til Kjæld'rens Barn som Kvistens, til Gyden mørk og trang.
+
+--Pas paa den Skat af Bøger og jeres Samlingssal!
+De er mod al Slags Trældom et ildfast Arsenal.
+Mens Malmkanoner splintrer Kulturen som et Glas,
+_vi_ kjæmper for, at Bogen skal ta' Kanonens Plads!
+
+Vi kjæmper for den Fordring, at i hver Himmelegn
+skal Rig og Fattig nyde den samme Sol og Regn!
+Vi tror, at Slidets Sønner har Krav paa anden Ret
+end sultes ud og spiddes paa Krigens Bajonet!
+
+Og stod end aldrig Bragen og Bulder om vor Færd,
+vi var dog smaa Soldater i Aandskulturens Hær.
+Og aldrig skal vi trættes, men evigt flytte frem
+vor Fakkelvagt mod Mørket, der knuger Gydens Hjem.
+
+8/10 1904.
+
+
+
+
+RØJTER-ANNERS OG HANS MUER.
+
+
+Tho a er jo Røjter, og a er fræ _Fløj_,
+mi Muer hun kam jo fræ _Trøwed_.
+Hun nær sæ som Skræjer, ilav a blæw føj,
+Og aaltid med Armud hun døwed.
+Hun ried og stak æ Næt med æ Daa
+og gløj saa geswindt hinne Jaen;
+det er træls aa vær te, nær en nap tær vær glaa,
+for æ Fød skaen ha, ja det skaen.
+
+Hun war kuns en sperrise, lilajte Kwind,
+men som hun kund brug hinne Finger;
+ja nær en Naals Tro hun sku risp heller twind,
+de gik som æ Lærki si Vinger.
+Og som hun da kund handtir hinne Saws!
+Hwer øwles Strimmel fæk a en,
+hwer Tro og hwer Trumm, der flid aa fræ æ Klaws
+for æ Bøen skaen gled, ja det skaen.
+
+Der sto i wor Kalgo en jenle Pa Kôl,
+og nær hun no rigtig vild gott sæ,
+og ind war for mørk te aa træj hinne Nôl,
+saa kam hun herud og saatt sæ.
+Saa sang hun en Vis om Sorrig og Gled,
+og somtid a tykkes, a ka en;
+for det, som si Muer haar lær jen aa kwed,
+det skaen hold aa, ja det skaen.
+
+Æ Dôg ku begynd aa trill i æ Kôl,
+og Folk ku forlængst vær i Sengi,
+men hun haaj no glemt baade Pesjan og Nôl
+for aal de Fowl i æ Engi.
+Og a laa og sov ind mud hinne Knæ,
+--for bette og stummelwon waen--
+indte hun saa wat mæ og bor mæ derfræ;
+for de smo skaen sorr for, det skaen.
+
+Gud ved, hwad hun tint, nær mæ sølle Baan
+hun kyst, men æ Skyer saatt Gorer?
+Nær a vaavnt op, fand a Dôg paa mi Haând;
+a tinker, det war hinne Torer.
+Saa haaj hun wal grædt for den Lykk, der forswand,
+hwormøj hun saa tegged og baen,
+den Daa de som Lig bor Jens Fisker i Land;
+for rykkes og revves det skaen.
+
+Aaja sølle Muer, der saa sjalden war glaa!
+Hun bløw nok nøj blêg mud æ Sidsten;
+men bleger end nowtid hun war nok den Daa,
+de kam og laa hind i Kisten.
+Der er manne, der tar fræ Tusind æ Fød
+og sjel ett gjør Nytt for en Kjaen,
+men søn bette Kwind, der haar slæft sæ tedød,
+hind skaen sætt høt, ja det skaen.
+
+Ja, nær en ret tinker ved aal den Fortrær,
+der gjør hwer en fatte te Hejring,
+saa hwisker en somtid: Aa, war _do_ Worherr,
+saa skuld der skam ski en Forbejring!
+Men no mo a ud aa si te æ Kow,
+om æ Gjewt en haar ædt, som a gaen;
+no er æ paatid, te æ Høwder faar Row;
+for æ Kyer skaen pass, ja, det skaen!
+
+20/11 1904.
+
+[Footnote: _døwed_, døjet; _gløj_, glødede; _Jaen_, Jærn (Persjærn);
+_nap_, knapnok; _glaa_, glad; _sperrise_, spinkel; _lilajte_, temmelig
+lille; _Finger_, Fingre; _Tro_, Traad; _Saws_, Sax; _øwles_, overflødig;
+_Trumm_, Garnende; _Klaws_, Garnfed; _sto_, stod; _Kalgo_, Kaalgaard;
+_Kôl_, Kaal; _kwed_, kvæde; _Dôg_, Dug; _haaj_, havde; _Pesjan_,
+Persjærn; _Fowl_, Fugle; _stummelwon_, usikker paa Benene; _wat mæ_,
+vækkede mig; _men_, mens; _Gorer_, Lyrer (lange hvide Natskyer);
+_nowtid_, nogensinde; _Kjaen_, Kjærne; _høt_, højt; _Fortrær_, Fortræd;
+_fatte_, Fattig; _Hejring_, sølle forsømt Skabning; _ski_, ske;
+_Forbejring_, Forbedring; _Gjewt_, Givt; _Row_, Ro; _Kyer_, Køer.]
+
+
+
+
+STORE JON.
+
+
+Store Jon han ønsked sig kun to Tønder Land,
+  to Tønder Land
+  og en Ko under Strand,
+eget Bo med Fred og Ro om Søndag som om Søgn:
+al hans Digt og dyre Drøm i tusind Arbejdsdøgn.
+
+Oppe paa den vilde Skrænt han saa sig Himlen næst.
+  Hej, for en Fest,
+  naar det kuled af Vest!
+Sidde da ved egen Ovn, bag egen Lo i Læ,
+lytte tryg til Stormens Sus i eget Hyldetræ.
+
+Fjorden der og Huset her saa godt som _nogen_ Mands.
+  Bier i Dans
+  om Lavendler i Krans!
+Gavlen gul og Væggen hvid, men Døren himmelblaa,
+Skrænten klædt i Trip og Trap med Lam og Geder graa.
+
+Rug og Byg om Brønden tæt med Vippers Ringlesang,
+  Bønner paa Stang
+  blandt Kartoflerne hang,
+Havren nikked hid og did og vinked med sin Top,
+Hørren stod saa pæn og blaa og saa troskyldig op.
+
+Helst hans Drøm tog lød af Høst, naar Neg bli'r lagt paa Skrav.
+  Sol gled i Hav
+  under Fløjt fra hans Nav,
+Selen skar i Skuldren ind, mens Vej sit Læs han brød,
+strid paa Foden Kvinden gik æbag hans Vogn og skød.
+
+--Store Jon han bar sin Drøm igjennem tred've Aar;
+  hvidt blev hans Haar
+  under slidsomme Kaar;
+Tørvemosen gav ham Brød og Lejehuset Ly,
+ingen Gud har hørt _hans_ Suk og ingen Mand _hans_ Kny.
+
+Mellem Lyng og Moser graa han lister altid om,
+  stærk som en Bom
+  om end Ryggen blev krum;
+gaar hans Blik saa brat paa Flugt, hans Lyngle rent istaa,
+ved jeg længst, hvad Store Jon nu atter grubler paa.
+
+7/1 1905.
+
+
+
+
+KILDEN.
+
+
+Jeg nynner, jeg synger ved Gry og ved Kvæld,
+jeg kan ikke andet bestille;
+jeg kan ikke tordne som Fossen fra Fjæld,
+om ogsaa jeg ønsked og vilde,
+  for jeg er en glad lille Kilde.
+
+Jeg kan ikke drive de Værker af Jærn,
+gi' Hundreder nok at bestille,
+men gjerne jeg drejer Møllerens Kværn,
+og Husmandens Gryn skal jeg pille,
+  for jeg er en god lille Kilde.
+
+Men helst vil jeg ligge og nynne min Sang
+og lege som Barnet med Stene
+og klæde dem over med Alger og Tang
+og atter kysse dem rene.
+
+Og gjerne jeg spejler det ensomme Siv
+og Høstnattens rødlige Stjerne,
+naar alt, hvad der mærkes af Døgntumlens Liv,
+er Fragtmandens Vogn i det Fjerne.
+
+Naar Søvnen tager den bly Viol,
+og Duggen hun driver i Enge,
+da spænder jeg over min Bølgestol
+de allerklingreste Strenge.
+
+Og Maanen vender sit Horn mod Nord;
+min Fader, Himlen, han lytter;
+min værdige Moder, den sovende Jord,
+i Drømme Fødderne flytter.
+
+Jeg bliver saa glad ved mit eget Spil,
+ved Røsten fra Jordens Indre,
+og Sivet paa Bredden nitter dertil,
+og rødlige Stjerner tindre.
+
+11/1 1905.
+
+
+
+
+AFTEN-GJØGEN.
+
+
+O, du min Barndoms glade Fugl,
+saa hører jeg dig atter!
+Mens Rugen duver tung og gul,
+jeg sidder bag en Hyld i Skjul
+og lytter til din Latter.
+
+Da stiger for mit Øje frem
+de svundne Barndomsdage,
+jeg ser paany dit gamle Hjem
+med Bænk ved Gavl, med Port paa Klem
+og Mos paa alle Tage.
+
+Det sukker i de grønne Flæg
+langs Dammene i Vesten;
+og der gaar Mor bag Ladevæg
+og lægger Lat til Nattebleg,
+mens Far han flytter Hesten.
+
+Hør Køllens dumpe Ekkoklang
+mod Gaardens hvide Længer,
+hvor Mønningstigen staar saa lang,
+og Ovnskod og Toggerstang
+paa Flintevæggen hænger.
+
+Der stiger Røg fra Nadvergrød;
+for Døren svales Øllet;
+en Duft af nybagt Sigtebrød,
+og lange Lyd af Pumpestød,
+mens Karlen vander Føllet.
+
+Og Katten med de stride Haar
+er hoppet ned fra Balken;
+dens Hale stift i Vejret staar,
+slesk-spindende om Mor den gaar,
+mens hun tar fat paa Malken.
+
+I Bluse, Seglesmæk og Klok
+vi Børn om Moder hveger,
+mens paa den lyse Stjerneflok,
+paa "Pejers Pig" og "Mari-Rok"
+hun over Koen peger.
+
+Og Mælken spruder varm og fed,
+og Malkekoen dryner,
+mens Mor maa gi' os smaa Besked
+om, "hvorfor Stjerner falder ned",
+og "hvorfor Kornmo lyner".
+
+Og Rugen stod i ydmyg Ro
+og drak af Nattesaften,
+og Gjøgen hang i Hyldebo
+og vippede og skoggerlo,
+som her den ler i Aften.
+
+V. 1-3: 6/6 1898, V. 4-9: 14/1 1905.
+
+[Footnote: _Lat_, Lærred; _Ovnskod_, Redskab, hvormed Brødet føres ind
+og ud af Ovnen; _hveger_, farer hid og did; _Pejers Pig_ og _Mari Rok_,
+Stjernebilleder i Orion; _dryner_, undertrykt Brølen; _Kornmo_, natlige
+Høstlyn.]
+
+
+
+
+VINTERBILLEDER.
+
+
+Nu tager den Bonde Bælgvanter paa
+og kryber i Faareskindstrøje,
+thi Marken skures af Blæsten raa,
+i Lænker rasler de Bække blaa,
+og Sneen hvirvler om Høje.
+
+Fortvivlet strækker forladte Plov
+af Mulden de rustrøde Arme;
+nu voxer der Klimper ved Hjortens Klov,
+hver Mus i Kjæret, hver Fugl i Skov
+de bliver saa pilkende arme.
+
+Der sidder en Krage i Faders Pil,
+uroligt den vipper og vender;
+den skriger under sit korte Hvil,
+som gnedes et Søm mod en rusten Fil,
+og Sulten i Øjnene brænder.
+
+Om Grenen spænder hans krumme Taa,
+saa Ledene synes at knage;
+han dækker sig til med sin Vinge graa,
+stort andet haver han ikke paa,
+den stakkels frysende Krage.
+
+Jeg sidder og ser paa hans haabløse Dont
+igjennem den hvidfrosne Rude;
+det gjør mig saa inderlig, blødende ondt
+for den gamle fjedrede Vagabond,
+hvem Himlene har stænget ude.
+
+Jeg henter hos Moder en liden Brad;
+han spejder og Skrotten skulter,
+"Kom ned og smag paa den gode Mad!
+Naa, skab dig ikke, din gamle Rad!
+Jeg skyder ej Krage, som sulter."
+
+Men Bonden, han haver slet ingen Nød;
+han tørrer i Vanten sin Næse,
+sin Sok han varmer ved Ovnen rød;
+i Saltkarret Sul og i Bænkkrogen Brød,
+saa kan han ad Vinteren blæse.
+
+Hans Hors hun gumler bag kornfyldt Lo
+og æder lidt mer, end hun orker,
+hans Køer kælver, hans Faar faar to;
+i Halmbunken ligger hans hvide So
+med udstrakte Lemmer og snorker.
+
+Og Bonden nyder sin lunende Stald,
+hans Hors _med_ Haaret han stryger;
+til Faarene henter han Hø paa Hjald,
+hans Høns han lokker med Kluk og Kald,
+og Kalvenes Rygge de ryger.
+
+Saa linner han langsomt Gavllugens Slaa
+og ser over hvirvlende Ager;
+retsindigt han vender den tunge Skraa;
+der er som en Drøm i hans Øjnes Blaa,
+naar Sneen om Vindfløjen jager.
+
+Men Gamlingen grunder i Aftægtskrog
+med Ørene gjemt under Huen;
+han suger paa Piben saa livsensklog,
+som tømtes et Dyb i hvert Drag han drog;
+men Gløderne ta'r han fra Gruen.
+
+Hans aldrende Mage ved Rokkens Hjul
+saa lidet i Skumringen syner:
+"Det bliver da vist en _strenge_ Jul;
+aa Gud ha' Lov for det rare sul,
+og for de velsignede Klyner!"
+
+_Han_ banker sindigt sin Pibe ud
+mod Bordbenets knastrede Tapper,
+imens fra Gruen et Skumringssprud
+nu glimter i Kjedlernes Kobbertud
+og nu i hans Sølverknapper.
+
+Men dæmpet lyder den dumpe Plejl
+fra Loen i Sne begravet;
+snart ligger Gaarden med Tag og Tegl
+paa Hedens knygende, hvide Spejl
+som Øen i Verdenshavet.
+
+21/1 1905.
+
+[Footnote: _strenge_, en Forstærkning af streng; _Klyne_, store
+Mosetørv.]
+
+
+
+
+Æ SPØGELS.
+
+
+A kam op ad Resendaal
+og øwer æ Brow ved Mølgord;
+der a mødt en Treals-Kaal,
+det war den død Jens Kjølgord.
+     "Haah!
+      Haah!
+  A faar aalle Naad!
+A haar kwol mi Nobomand,
+og a haar brænd mi Laad!"
+
+A kam te aa bevverist,
+som jen der blywer koldslavn;
+Bette Kos og Jøsses Krist!
+A sto som a war troldtavn.
+     "Haah!
+      Haah!
+A faar aalle Naad--"
+
+Mi Kuen haaj faat en Baaen mir,
+derfor haaj a hat møj Rend;
+æ Daw war kort, æ Suel war nier,
+æ Maan haaj faat si Nøj tænd.
+     "Haah!
+      Haah!--"
+
+A war blêg, men Jens war swot.
+"Aa Gud! do mo ett haad mæ!
+for war a osse slem te'e Kwot,
+saa mo do no bewaar mæ!"
+     "Haah!
+      Haah!--"
+
+Saa laa a Damp da som en Røj
+hen øwer Blød og Knoldkjâr;
+mi Hueser de løf fuld af Døj,
+endda de far war aaltarr.
+
+A vild jo rend æ Spøgels træt;
+det bløw for haadt te mi Sid.
+Da a haaj rend den halle Næt,
+vi war ino alisid.
+     "Haah!
+      Haah!--"
+
+Og bløw æ _te_, a fæk nø Len
+--og Len det fæk a sommsind--
+saa lisse sor, a sak ijen,
+det brøll imud mi Trommhind:
+     "Haah!
+      Haah!
+  A faar aalle Naad!
+A haar kwol mi Nobomand,
+og a haar brænd mi Laad!
+
+Det to mi Lu o Kistelbakk,
+det war ett te aa hold ve'e;
+mi Hor det løwt sæ i mi Nakk,
+mi Skjot war wot af Koldswed.
+
+Ja der war hejsen Faar paa Fæd
+--det war ett nøj a _tint_ jenn;
+a rend, saa for mi Træskobed,
+der stented Kamp- og Flintstjen.
+
+Søn kam a ind til Resengord,
+men aalste war æ Pwot lot;
+æ Hund de glammed lisse sor;
+baag hwer en Rud war swot, slot.
+
+Men lig hwor no han bowr Jens Gaad,
+I ved: mi Kuens Halbror--
+dér faarer a søndenom æ Laad
+og vejstenom æ Kalgord.
+     "Haah!
+      Haah!--"
+
+Æ Spøgels han war hejs ett sien,
+han flywer om æ Laadswing,
+saa Bankerot og Taag og Stien
+det danst som anner glaad Ting.
+
+Æ Nøj war gaven for en Blaan;
+_da_ gaalt æ Kokk i Mølgord,
+a vend mæ, som a lig sku daan,
+da sak den laang Jens Kjølgord:
+     "Haah!
+      Haah!
+  A faar aalle Naad!
+A haar kwol mi Nobomand,
+og a haar brænd mi Laad!"
+
+23/1 1905.
+
+[Footnote: _Brow_, Bro; _Kaal_, Karl; _kwol_, kvalt; _bevverist_,
+skjælve stærkt; _koldslavn_, greben af Koldsygen; _Nøj_, Ny; _swot_,
+sort; _haad mæ_, hade mig; _Kwot_, Kort; _Blød_, moradsige Kjær; _Døj_,
+Dynd; _far_, før; _aaltarr_, aldeles tørre; _alisid_, jævnsides; _Len_,
+Lindring; _sommsind_, undertiden; _sak_, sank; _Lu_, Hue; _Hor_, Haar;
+_løwt sæ_, løftede sig; _Skjot_, Skjorte; _wot_, vaad; _hejsen_, ellers;
+_tint jenn_, tænkte bare; _stented_, sprang heftigt; _søn_, saaledes;
+_aalste_, alle Steder; _æ Pwot lot_, Porten lukket; _lisse sor_, hvert
+Øjeblik; _Kalgord_, Kaalgaard; _hejs_, ellers; _Blaan_, Sky.]
+
+
+
+
+Æ MUESPIG.
+
+
+No søen vil du aaltsaa forlaad mæ, Jens Fløj,
+og læ mæ sejj jenne aa sørr--
+og græd ved mi Stripp, nær a malker mi Kow,
+og sukk, nær a ponne om mi Tørr!
+Hvor jenle a faar æ ved Awten, Jens Fløj,
+nær æ Folk er gan hjem fræ æ Mues,
+nær æ Røg fræ mi Skorsten den drywer saa laant,
+og du plejer aa komm her med en Rues!
+
+Den Daa a plot Krusbær ved Sejbæk, Jens Fløj,
+og do fæk mi Buttel aa bær,
+da skuld en saa nej te di Haând og di Trow,
+saa haaj en wot fri no for aa græd.
+Ja hwis en haaj aalle holdt af dæ, Jens Fløj,
+saa haaj æ wot letter no aa løw;
+men som Verden no jen Gaang haar lawed wor Sind,
+ja saa vil vi som-mjest hinaan bedrøw.
+
+Men støst af de Sorger, du gjord mæ, Jens Fløj,
+war den, te a ett kan dæ glemm;
+a hower hwer Tor og hwer Blink i di Yw,
+og nok saa ring en Bevren i di Stemm.
+Og nær nu den Bitte er føj dæ, Jens Fløj,
+kaski du da linner paa mi Dar;
+og saa tar du mi Haând for en jenle Graan Staând,
+men æ Frør di synger i æ Kjar.
+
+26/1 1905.
+
+[Footnote: _søen_, saaledes; _sejj_, sidde; _jenne_, alene; _sørr_,
+sørge; _Stripp_, Malkespand; _ponne_, smaapusler; _jenle_, enlig; _gan_,
+gaaet; _æ Mues_, Mosen; _laant_, langt; _aa_, at; _Rues_, Rose; _Daa_,
+Dag; _plot_, plukked; _Krusbær_, Tyttebær; _Buttel_, Bærspand; _saa_,
+sagt; _Trow_, Tro; _haaj_, havde; _wot_, været; _aalle_, aldrig; _løw_,
+leve; _som-mjest_, næsten altid; _hower_, husker; _Tor_, Taare; _Yw_,
+Øje; _den Bitte_, Barnet; _føj_, født; _en jenle Graan Staând_, et
+Øjeblik; _men_, mens; _æ Kjar_, Kjæret.]
+
+
+
+
+HELLESØ.
+
+
+Og ledes din Sjæl ved Dagens Støj,
+og har du en Vunde, som brænder,
+da sæt dig her under Lyngskrænten høj
+og fold dine Hedningehænder,
+  mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Her byttes langsomt den gyldne Dag
+og Solens Brand over Mulde
+med Hedens kølige Aandedrag
+og Søens skvulpende Kulde,
+  mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Paa Brinken knæler en Jenbærbusk,
+bag hvilken det tøvende skrusler;
+hvad skyldes de Snøft og de Skumringsrusk?
+Aa, det er kun Brokken, der pusler,
+  mens Maanen Skjarer paa Hellesø.
+
+Her trækker besværligt den fede And
+imellem de lyngkranste Vande,
+og tit dens buttede Vinges Rand
+vil strejfe Fuldmaanens Pande,
+  mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Her bader ensomt i Sivets Læ
+den Bondes fyldige Datter,
+og Bølgen favner det hvide Knæ
+og kysser det atter og atter,
+  mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Og Sivet drypper sin tunge Dug
+i Søens spejlende Strømme,
+og Bølgen lander med bløde Kluk,
+og Rørene rasler i Drømme,
+  mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Her sladrer Vinden om bløde Kys,
+naar to har fundet hinanden,
+og gule Iris og Brudelys
+staar tændte langs Holmeranden,
+  mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+--Et luftigt Bud fra en bortgjemt Gaard,
+hvor Rugen samler til Kjærne,
+et Skrig af Klirer, et Bræg af Faar,
+er natligt Skud i det Fjerne,
+    mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Og Kalmus dufter saa æblesødt
+som Liljer i Brudens Kammer,
+og Stjerner stiger af Vestenrødt
+og svinder i Østenblammer,
+    mens Maanen skjarer paa Hellesø.
+
+Sjørup 28/1 1905.
+
+[Footnote: _skjarer_, skinner (om Lysets Glimten); _Jenbær_, Enebær;
+_skrusler_, støjer paa en hemmelighedsfuld Maade; _Brok_, Grævling;
+_Blammer_, enhver stor Lysudfoldelse.]
+
+
+
+
+DEN JYDSKE LYNG.
+
+
+Her har _jeg_ staeet i tusinde Aar,
+sust for de Slægter, der svinder og kommer,
+nikket Goddag til den brydende Vaar,
+viftet Farvel til den hastende Sommer.
+
+Regnen og Haglen har kjæmmet min Lok,
+Vindene spredte mit rødlige Bloster,
+medens langs Bakken den stinkende Brok
+luskede hjem til sit blindfødte Foster.
+
+Jeg var den fredløses Tilflugt og Havn;
+tit har jeg skjærmet den saarede Hare;
+Lærkernes Spæde laa trygt i min Favn,
+saa imod Himlen med Øjne saa klare.
+
+Tyttebærkonen sin rødnende Frugt
+krumbøjet sanked trods Lændernes Smerten;
+Hugormen kravled i Vrid og i Bugt,
+spilled med Brodden og svinged med Stjærten.
+
+Hjejlen sad enligt paa Tuen og sang,
+Loke drog saaende lavt over Sletten;
+opskjørtet Tatersken gik her engang
+med sine ravnsorte Haar under Hætten.
+
+Har jeg ej skjærmet, o Jylland, din Jord,
+lagt mig som Værn om din Flyvesands-Bringe,
+dæmmet for Klitten, hvor Uroen bor,
+hvæsser i Blæsten sin Marehalms-Klinge.
+
+Spørg hver en Spove, der spejder langs Strand,
+spørg hver en Klyde, der løfter sin Klage,
+om jeg bør skygges ihjel paa mit Sand,
+om jeg fortjener i Flammen at sprage.
+
+Spørg hver en Mand i smaarudede Hus,
+der hvor han bred ud fra Dørkarmen skuer,
+om _han_ vil miste _mit_ klagende Sus
+eller _mit_ Vidsyns de vældige Buer.
+
+Spørg, om _han_ længes mod Skovene blaa,
+naar--mens i Morg'nen han spreder sin Mergel--
+Gjederne bræger, og Lærken den graa
+løfter sin Top i den duggede Spergel.
+
+Vel er min Ranke kun mager og tør,
+lidt _jeg_ kun yder til Fadet og Bøtten;
+ringe jeg skattes af Oxer og Kø'r,
+men saa desmere af Sangeren, Skytten.
+
+--Sært som min Hede er Menneskets Krav;
+_Brød_ skaber ikke hans Lykke alene;
+mæt ham med Velstand; før nogen ved af,
+skjælver hans Hjerte i Suk efter--_Stene_.
+
+Und mig da Fred paa min Fædrenegrund!
+Lad mig i _Sandet_ dog Rødderne sprede!
+_Brød_ skal du hente fra _Muld_markens Bund,
+_Vidsyn_ og _Fred_ paa min drømmende Hede.
+
+Aakjær-Sjørup, V. 1-5: Sommeren 1901. V. 6-12: 1/2 1905.
+
+
+
+
+GLAD VISE.
+
+
+Grønt gror nu Sivet, ja;
+grønt gror nu Sivet, ja,
+en Seng med Dun er ej saa lun
+som en blandt grønne Siv, trara!
+
+Vi er fulde, vi skaaler og skjænker paa'et,
+vi er fulde--vi skaaler og skjænker paa'et;
+vor Præst han kys't Per Spill'mands Frow,
+og præked forkert ved at tænke paa'et.
+
+--En Seng med Fyld, en Seng med Dun,
+en Seng blandt grønne Siv, aaja,
+men ingen Seng er dog halvt saa lun
+som Armen om Pigens Liv, trara!
+
+Sjørup, Febr. 1905.
+
+
+
+
+AN MARI TRAJTER ØL.
+
+
+Nej Fanden sku fæjst sæ da mir te Jens Kræme!
+Her stor søn en Stoder og trower, han ska læ mæ,
+hwordan _a_ ska brygg, hwordan a ska baag,
+hvordan _a_ ska legg en Flæskbøst i Laag!
+
+Og pinwon og gjerre det er jo æ Swin;
+_hwer_ Pott po æ Hyld saa kigge han i'en.
+_Saa_ tar en formøj af hans Miel og hans Maalt,
+_saa_ skuld en ha spaared ham tow Kjanne Saalt;
+ja haar en kjend Maagen!--Det er aalle saa møj
+som den usleste bette Taar Wand, en ska løj,
+saa ka han lav Vejlo og slaa med æ Dâr,
+saa det rister i baade Tallerkner og Fâr.
+--Han blywer da jen Tid længer og warr!
+
+Nej, haaj en saa stej sæ endda te Kræn Skræjer;
+der kund en hejsen ha hat æ nø bejer!
+Han bøj mæ en Bøst saa tyk som mi Lor
+og Tow af den villerst For i æ Gord
+foruden mi Løn.--Men dér war jo Bøen,
+og han so jo Enki; og det er ett søen
+aa tur med anner dje skjødløs Knæjt,
+saa der bløw da ingen Brød af _den_ Bejt.
+
+Det hid sæ jo osse, te han vild ha tavn mæ
+--ja søn te hans Kuen da!-men hwa sku det gavn mæ?
+Tho han er jo gammel, og gro o æ Bælle
+og snaar da saa grim, som en Mennesk ka blyw;
+som no den hèr sølle Haandtiring med æ Yw
+--og a'el sgu ett ha en Mand, der er skjelle!
+En ska ett ta enhwer.--Tho de'e da de færrest,
+der ett ka gaa og skjelt sæ en Kjærrest;
+men justemint find sæ nøj, en ka lid o
+en Kaal aa slaa Bund po, en Venskab aa slid o--
+aah, det ka endda kost jen nø Beswær!
+For fand en sæ jen, en tyt, en haaj kjær,
+saa ska æ nok pass--jow det war ett sær!
+te saa er der osse anner o æ Tær.
+
+No trowed mæ Synder, te _Soren_ holdt a mæ.
+Her gor _a_ og gjemmer hwer Diel, som han ga mæ!
+Ja, hwa _a_ haar lid for den skjødløs Dreng!
+
+A _elsker_ ham--ogsaa saa det er faale!
+Hans Billed hænger øwer mi Seng.
+Æ Ramm den kost mæ en jawn Rigdaale!
+
+Han kam her, saa tit mi Hosbond war ud,
+søn hen ad Awten, nær aalting war still;
+aanej, hwor bløw en da kanter og hwell,
+saasnaar te Soren han pikked o æ Rud!
+Og nær han kam ind, bløw der ingenting spaae;
+han haaj æ saa godt, som en Mennesk ka haae;
+en læd dem regir laant mir, end en mo,
+om ogsaa en ved, hwad Tak en vil fo;
+og ingen ska sej, te a bid heller kratte ham--
+men laa han forlæng, ja hwad tho saa wat a ham.
+
+--Og saa ska en nu ha aa hør i æ Bøj,
+te den forbandede Flaani Mett Fløj
+baade Nætter Og Daw staar og drøwsker atter ham!
+
+Aa Jøsses, hwor bløw a da lid ved æ Los
+i Guer po æ Kjergaard! A Sto med no anner
+og glowed po Tolle-Thames hans Kos;
+a vender mæ om og gor ad æ Stett;
+hvem trower I, a møder anner end Mett!
+
+Hun bruser forbi mæ,--søen!--kallepros;
+æ Buend--de bred saawal som de small--
+de blæst jo om hind, som de war gal,
+og a tær forsuer mæ--ja læd mæ ett band--
+men det er da bode sikker og sand,
+te _de_ haaj kost øwer syv Mark æ Al!
+
+Hwa søen Stø jen hun haar godt ved aa hed sæ,
+hun haar jo æ Faar og æ Kjærrest te aa kled sæ.
+Men hwad haar ennaaen sølle Hjavl wal af Gled?
+
+Der sto _a_ og bid i æ Knud af mi Kled;
+for hwad ka æ hjælp, te en _viser_ si Vred!
+  En er, som en er,
+  som en bløw af Worherr,
+og mukk imud ham er der ingen der tær!
+
+Men ta den Kjærrest, ennaaen holder ve,
+nej, det sku no aalle ha Low aa vær te!
+Og mo æ ett roves, saa mo æ wal hwiskes:
+En Hjaani som Mett--a _tykkes_ hun sku piskes!
+  Ja hwis _a_ haaj Majt,
+  som blot a haar Ajt!
+--Aae Jøsses endda, tho der taft a æ Trajt!
+
+Sjørup, 7/2 1905.
+
+[Footnote: _Stoder_, Stodder; _læ mæ_, lære mig; _Flæskbøst_,
+Flæskeside; _Laag_, Lage; _pinwon_, paaholdende; _løj_, lunkne; _Vejlo_,
+Vejr; _warr_, værre; _Lor_, Laar; _Tow_, Uld; _villerst_, bedste;
+_Enki_, baade Enke og Enkemand; _Beit_, Ovnfuld Brød; _hid sæ_, hed sig;
+_skjelle_, skeløjet; _skjelt sæ_, liste sig til; _tyt_, syntes; _faale_,
+mer end forfærdeligt; _kanter_, oplivet; _hwell_, duelig; _spaae_,
+sparet; _haae_, ha' det; _wat_, vækkede; _Flaani_, Flane; _drøwsker_,
+higer hæftigt; _æ Los_, foragtelig Benævnelse paa en ung Kvinde (svarer
+til det mandlige: Lømmel); _tolle_, enfoldig; _Kos_, Kors; _Stett_,
+Stente; _kallepros_, meget kjæphøj; _æ Buend_, Baandene; _tær_, tør;
+_forsuer_, forsværge; _Stø_, Stykke; _hed sæ_, pynte sig; _sølle Hjavl_,
+sølle én; _Hjaani_, halvfjantet Fruentimmer: _æ Trajt_, Tragten.]
+
+
+
+
+JENS FISKER.
+
+
+Jens Fisker han bo'de derude ved Aa,
+hvor Græsset er grønt, og hvor Himlen er blaa.
+
+Men hjælper det noget, ens Himmel er blaa,
+naar Livet er grimt, og naar Tanken er graa?
+
+Og nytter den noget, den lullende Aa,
+naar Kjællingen baade vil bide og slaa?
+
+Saa lod da Jens Fisker sit Skallevaad staa
+og søgte sin Vædelse uden for Aa.
+
+Han sov som en Orne og drak som en Saa,
+mens Fisken slog op i den sorlende Aa.
+
+Hans Kjælling, Marie, den gnistrende graa,
+hun garver ham Ryggen snart gul og snart blaa.
+
+Jens Fisker han tygger med Taarer sin Skraa:
+"Gud hjælpe hver Kristen, hvis Kjælling vil slaa!"
+
+Jens Fisker han trækker hans Vandstøvler paa:
+"Nu gaar jeg og drukner mig, So, i min Aa!"
+
+Men Kjællingen larmer med Kjæften paaskraa:
+"Aa, Stodder, lad du kuns saa Støvlerne staa!
+
+Jeg ved da, at Folk, der vil drukne i Aa,
+de trækker ej nye Vandstøvler paa!"
+
+"Ja, ja", svarer Staklen, "men skal de _nu_ staa,
+jeg henter dem, naar du mindst tænker derpaa!"
+
+--Jens Fisker han kyler sig ud i den Aa
+til Brasener brede og Skaller saa graa.
+
+Men det er da noget, enhver kan forstaa;
+her slutter ej Visen om Jens og hans Aa.
+
+--Naar Uglen er ude, og Natten er graa,
+da kommer Jens Fisker til Huset ved Aa.
+
+Han lirker ved Pind, og han letter ved Slaa
+og trækker med Stønnen de Vandstøvler paa.
+
+I Hylsklædet trimler sig Kjællingen graa
+med klaprende Tænder og strittende Taa.
+
+Naar Timen er ude, hun hører ham gaa
+som Torden, naar den har faa't Vandstøvler paa.
+
+--Det samme, det samme hver Nat, som er graa!
+Hun mister sin Snøvs ved at tænke derpaa.
+
+Hun vaager med Lys, og hun stænger med Slaa;
+dog gjæster Jens Fisker med Bulder sin Vraa.
+
+Men Kjællingen klager med Kjæften paaskraa:
+"Aa, at jeg dog ej lod ham Støvlerne faa!"
+
+Saa sprang hun som Tudsen fra Brinken i Aa.
+Nu spøger de--hver med _sin_ Vandstøvle paa.
+
+Jebjærg, Juni 1905.
+
+
+
+
+JENS VEJMAND.
+
+
+Hvem sidder der bag Skjærmen
+med Klude om sin Haand,
+med Læderlap for Øjet
+og om sin Sko et Baand,
+det er saamænd Jens Vejmand,
+der af sin sure Nød
+med Hamren maa forvandle
+de haarde Sten til Brød.
+
+Og vaagner du en Morgen
+i allerførste Gry
+og hører Hamren klinge
+paany, paany, paany,
+det er saamænd Jens Vejmand
+paa sine gamle Ben,
+som hugger vilde Gnister
+af morgenvaade Sten.
+
+Og ager du til Staden
+bag Bondens fede Spand,
+og møder du en Olding,
+hvis Øjne staar i Vand--
+det er saamænd Jens Vejmand
+med Halm om Ben og Knæ,
+der næppe ved at finde
+mod Frosten mer et Læ.
+
+Og vender du tilbage
+i Byger og i Blæst,
+mens Aftenstjærnen skjælver
+af Kulde i Sydvest,
+og klinger Hammerslaget
+bag Vognen ganske nær--
+det er saamænd Jens Vejmand,
+som endnu sidder dér.
+
+Saa jævned han for andre
+den vanskelige Vej,
+men da det led mod Julen,
+da sagde Armen nej;
+det var saamænd Jens Vejmand,
+han tabte Hamren brat,
+de bar ham over Heden
+en kold Decembernat.
+
+Der staar paa Kirkegaarden
+et gammelt frønnet Bræt;
+det hælder slemt til Siden,
+og Malingen er slet.
+Det er saamænd Jens Vejmands.
+Hans Liv var fuldt af Sten,
+men paa hans Grav--i Døden,
+man gav ham aldrig én.
+
+Jebjærg, 19/6 1905.
+
+
+
+
+JAKOB OG HANS SØNNER.
+
+
+I Sommersolglans glimter Jakobs Gaard
+hen over disblaa Kjær og Bavnehøje;
+Rugfaldets gule Vover bar ens Øje
+ud, hvor som Streg mod Luften Heden staar.
+To hvide Stude trægt for Tromlen gaar,
+hist hvor en Husmand stejlt med Lyngen strider;
+men ellers hersker Hvil til alle Sider.
+
+En Søndag var det, fuld af Lærkelyd,
+Blaaklokker hang og skjalv paa hvert et Dige,
+Valmuen kasted sine Bægerflige
+og svang nu nøgen i sin røde Pryd;
+Hugormen trilled sig med skjællet Fryd
+i Vejens Sand og glemte under Badet,
+hvor den er edderspændt, forfulgt og hadet.
+
+I Grupper delt gaar Folk fra Kirken hjem
+endnu med Salmens runde Klang i Øret,
+mens Troens Trylleverden taagesløret
+sig tegner bagom Rugens Bølgebræm.
+Tungt skrider Mand og Viv i Sandet frem,
+mens langsomt byttes Biblens Billedriger
+for Risengrøden, der hvor Røgen stiger.
+
+Men tværs paa Sognevej og Kirkesti
+ned over bratte Hæld og høje Diger,
+hvor Flintestenen under Støvlen skriger,
+og Luften lives af den brune Bi,
+der kommer over Marken, kjæk og fri,
+en Skare Knøse, halvt som Foler kaade
+og halvt som Mænd, der ved at ramme Maade.
+
+De skrider hurtigt, skjønt de vægtigt træder
+og holder sig bag Rugens Fald i Læ:
+Tørklædet flagrer, og de tunge Klæder
+slaar svære Folder om de stærke Knæ;
+de vejrer vejrklogt mod det Søde Dræ
+og føler jublende, hvor Blodet rinder,
+og ler, saa deres brede Tænder skinner.
+
+Ja, det er Jakobs kjærnesunde Sønner,
+der aarligt samles paa hans Fødselsdag,
+og der ved Gammens-Øl og Latter lønner
+den gamle for, hvad Tiden slog i Kvag.
+Nu ta'r de Føden under andres Tag,
+men Hjemmet i dets gule Rugfalds-Ramme
+faar altid sunde Hjerter til at flamme.
+
+Thi aldrig kildrede en Lyd vort Øre
+som Lærkens Legen paa sin lyse Streng,
+og aldrig vil en Duft vort Hjerte røre
+som Kabbelejens paa vor Faders Eng;
+hvor drømte du som i din _Moders_ Seng?
+Et dugfyldt Syn fra Hjemmets Kaalgaarddige
+opvejer tusind Mil i fremmed Rige!
+
+--De unge Knøse hører op at larme,
+som raskt de skrider imod Porten frem,
+og Blikket lyser af en hellig Varme,
+thi der staar Festglans af det gamle Hjem;
+hvidt skinner Gaardens Væg fra Syld til Rem,
+og over Elmens Toppe, stort udslaget
+i tunge, fede Folder bølger Flaget.
+
+Der ligger Høns ved Muren, bred' i Ryggen,
+og gnider Kraasen mod det lunkne Sand;
+igjennem Porten inde bagom Skyggen
+Brøndvippen kraaner med sin tunge Spand;
+_den_ drypper Draaber ned i Brøndens Vand;
+Stenbroen nys er luget, Sand er strentet,
+saa det er let at se, hvem der er ventet.
+
+Om lidt de ses igjennem Porten drage;
+Gjenlyden røber, de gaar ej paa Taa;
+den alleryngste bliver lidt tilbage
+og fjerner skyndsomst fra sin Tand en Skraa;
+den snilde Ole er ej sikker paa,
+at gamle Jakobs Alvorstanker falder
+i Traad med hans om Skraa i Oles Alder.
+
+De andre svinder gjennem Forstudøren,
+mens Sinken dundrer hult mod Flint og Kamp;
+men allerforrest gaar den stærke Søren,
+ombølget af sin egen Vadmelsdamp,
+saa smælder Klinken gjennem Støvletramp,
+og ind ad Karmens stedste større Flænge
+men ser først een, saa flere Omhængssenge.
+
+Den rejste Luftning med Gardinet kaster,
+mens Blikket søger Jakobs Yndlingskrog;
+derinde under Bjælkens brune Knaster
+han sidder ved en gammel Spændebog:
+han stirrer op fra Bladet, mild og klog,
+i Tvivl hvorvidt han skal sin Finger væde,
+hvad eller røbe strax sin store Glæde.
+
+Men Hjertet sejrer. Fyrrebordet knager,
+og Spændebogen gjør et lille Hop,
+da han med Hænderne om Skiven tager
+og langsomt løfter sig fra Bænken op;
+nu ranker han sin arbejdsstive Krop.
+En herlig Gubbe! Ho'det staar mod Loftet,
+men Skikkelsen er kantet, tung og hoftet.
+
+Og over Fyrreskivens blanke Flade
+de brune Hænder krystes i et Kast;
+og som han vilde Slægtens Kræfter grade,
+vor gamle Jakob trykker dybt og fast;
+hans Haand er stærk og sejg som Bjælkens Knast!
+At Sønnerne sig ej for Trykket ømmer,
+det siger ham: De er af ormfrit Tømmer!
+
+Den gamle er nu lutter Liv og Røre;
+hvert Øjeblik han skifter Smil og Plads;
+han løfter Kovsen ved dens gule Øre
+og fylder blinkende et Brænd'vinsglas;
+han drikker til og smasker veltilpas
+og langer Snapsen rundt til alle Stole
+fra store Sørens til den lille Ole.
+
+Og da de hede Strubers Tørst er slukket,
+og hver især med _sit_ Lykønskningsnik
+har Velkomstskaalen under Vesten stukket
+med ordfaa Ønsker efter Landsens Skik,
+da slaar en liden Stund al Tale Klik,
+til Jakob henter Skuffen med Tobakken,
+saa man faar Fyr, _da_ gaar der Hul paa Snakken!
+
+Thi faar de Piben tændt, de danske Bønder,
+og Snakken rejst om Hest og Ko og Stud,
+vær glad, ifald du ved, hvor det begynder,
+thi hvor det ender, ved endikke Gud!
+_En_ Æmte ude, strax et Overbud!
+Og Solen kan gaa ned, og Dagen slukkes,
+før _deres_ Videtørst i Dvale vugges.
+
+Og Svar og Spørgsmaal som en Haglen falder
+om andre Sognes Avling, Sæd og Stik;
+helst hører Jakob dog om Hestes Alder
+--han kjender sine egnes paa en Prik--
+om hvad i Mandags man for Smørret fik,
+om hist en stads Ko godt i Spanden lægger,
+om her den nye Hingst nu smukt bedækker.
+
+--Da løftes Faldet let fra Frammesdøren
+saa mod Komfuret ses et Forklæd' hvidt;
+det gi'r et ubehersket Kip i Søren,
+da _Kirsten_ træder ind med raske Skridt;
+jeg tror saamænd, de begge rødmed' lidt,
+en gammel Udvej for det unge Hjerte,
+før det Forstillelsernes Kunstgreb lærte.
+
+_Hun_ kom til Gaards som Tøs i Fordums Dage,
+før Jakobs Hustru standsed brat sin Rok
+og la' det gamle Hoved tungt tilbage
+med "Kappens" Strimler om sin Sølverlok;
+da hængte Kirsten bort sin Barneklok,
+tog voxen Kjole paa og brygged, bagte
+og gjorde syvfold mer, end Tøs kan magte.
+
+Og det staar skrevet i de blanke Stager,
+i Kob'rets røde Spejl--en Fryd at se!
+i Ovnens Malm, i Bænkens hvide Flager,
+at hun er Hjemmets altid vaagne Fé;
+hun præger Stuen til dens mindste Ske,
+og sagte svinder Døgnets Rids og Rifter,
+hvor stille _hendes_ hvide Forklæd' vifter.
+
+Snart dufter Huset da af friske Klejner,
+og Kaffen damper paa den rene Dug,
+mens Solens Finger skjælmsk paa Bjælken tegner,
+hvad den af Kovsen dypped frem i Smug;
+og gamle Jakob vrister Sug paa Sug
+fra Merskumspibens tørre, trange Strube,
+og Kirsten byder rundt med Smilegrube.
+
+Og da nu Kaffen og den gode Kage
+forlængst har Fundet et retfærdigt Sted,
+gaar Jakobs Tanker til de kjære Plage,
+som gaar paa Græs i Engen tæt derved;
+_han_ maa derud; kanskesig _de_ gaar med?
+"Ih, ja!"--Enhver nu efter Huen famler,
+snart staar tilbage kun forladte Skamler.
+
+De raske Knøse kan ej roligt fare,
+men alting endevendes, højt og lavt;
+de springer som den morgenglade Hare
+og rutter sorgløst med den unge Kraft;
+i "stiv Arm" løftes Skovlen ved sin Skaft,
+og alt maa prøves fra den nye Spade
+til Hakkelsemaskinens vilde Blade.
+
+Hej, der var to, der rev de gamle Plejle
+fra deres spindelvævsbetrukne Ro
+og lod dem susende i Luften stejle
+med Bump og Bulder paa den mugne Lo!
+Jo, det er flinke Gutter begge to!
+Se hvor de smidigt sig i Midjen rækker,
+mens Slaglens Vaand hvert Straa til Jorden strækker!
+
+Skjønt Jakob længst er over Ungdomsalder,
+han ler dog lunt af deres Brydetag;
+han maner helst til Fred, _før_ nogen falder,
+og høger ad de altfor voldske Slag.
+Han frydes som et Barn paa denne Dag;
+han nyder Tumlen, skjønt af gammel Vane
+han nu og da maa tysse og formane.
+
+En dyndet Svaling staar om Gaardens Gavle
+og glider ad dens aabne Luger ind
+fra Sig og sumpet Kjær, hvor Igler kravle,
+og Padden sitrer i sit klamme Skind.
+Hver Vækst staar rank; thi der er ingen Vind;
+kun Trævlekronen rokker som bedrøvet,
+fordi en Humle tynger den i Støvet.
+
+Men alles Længsel er de brede Enge,
+der rander Synet udfor Jakobs Port,
+de kavlinggule, bløde Himmelsenge
+for Hingst og Klod og Oxers hvide Hjord;
+her har den gode Gud et Eden gjort,
+her hersker Fred, her bor Uskyldigheden,
+her græsser Plagen ind mod Fugl paa Reden.
+
+Derhen de søger nu i muntre Klynger
+med Jakob foran paa den vaade Sti;
+Gulpurven paa den høje Tidsel gynger,
+men sætter af, før de er vel forbi;
+Græshoppen driver dulgt sit Feleri,
+gloøjet Frø, brat revet ud af Drømmen,
+gaar her bardus paa Hovedet i Strømmen.
+
+Hvor Jakob nu er bleven virm paa Sokken!
+Det er til Nød, de unge kan naa med;
+først da de svedte staar ved Plageflokken,
+han sagtner med et Sæt de faste Fjed;
+højtideligt han aabner Lukkets Led,
+og een for een han lader ind dem stige
+og sætter Haspen for sit Kongerige.
+
+Nu er det ikke mere kaade Drenge,
+der under alskens Løjer jager rundt.
+Nu er det Bondens Kuld med Miner strenge,
+nu er de voxne Mænd i voxen Dont;
+saa skilles de, saa de gaar da i en Klunt,
+saa ser det ud, som Kjæde de formerer;
+men overalt de vejer og vurderer.
+
+Bestandig foran ser man Jakob trave;
+han gaar som i Triumf fra Dyr til Dyr;
+med Fingerspyt han lægger Haar i Lave
+langs Føllets Koder, saa det ikke fly'r;
+han maaler Krydset paa den unge Tyr,
+han ser i Plagens Mund, og som i Tanker
+han klapper Hoppen paa dens runde Flanker.
+
+De frie Engens Dyr er vel til Mode
+ved den Vurderelyst, de her har vakt,
+og Føllet rejser rankt det fine Ho'de,
+og Hingsten praler med sin Mankes Pragt;
+kun Studen har sig tvær paa Bugen lagt,
+mens Kalven saglende sin Mule væder
+og snuser til de nye Vadmelsklæder.
+
+Men da nu Jakobs Runde er til Ende,
+opløses langsomt Kredsens Alvorsring,
+og atter kan man sig til Legen vende
+med Løben, Bryden, Kast og Grøftespring;
+de slaas og dratter om for ingenting,
+og Jakob følger dem med Faderblikke:
+"Aa, Drenge, Drenge, stød jer end'lig ikke?"
+
+Men hvem var det, der fik den løbske Grille,
+at Jakob skulde med at springe Buk!
+Først værger han sig højt, saa ganske stille,
+saa lægger han sin Pibe med et Suk;
+saa stiller han sig bred og tung paa Hug,
+saa ler han op, saa det i Skrotten knager,
+mens sidste Springer han i Luften tager!
+
+Som Larmen sagtner af, og Legen standser,
+der gaar en Iling over Grøft og Kjær;
+en Hvirvelvind et Steds med Mosset danser,
+og Siv og Padderokker krydser Sværd;
+nu ved hver Bonde, det bli'r andet Vejr;
+selv Hjertegræssets tusind Dværgebjælder
+nervøst, men sikkert om Forandring melder.
+
+Den Skygge fra de mørke Uvejrsrande,
+som i hin Iling over Egnen trak,
+den dvæler længst paa Jakobs høje Pande,
+mens Ilden slukkes tyst i hans Tobak;
+han tænker paa sit Kløverhø i Stak
+og dividerer tavs sit Afkoms Mængde
+i Høets Hob og Tordenskyens Længde.
+
+Men før den snilde Jakob ret faar mælet,
+er Flokken fløjet over Sten og Stok;
+den samme Tanke har enhver besjælet,
+et Nik, et Blink mod Skyen her var nok;
+her handles enkeltvis og dog i Flok:
+Et Nu, og Kobler klirrer, Piske knalder,
+og lange Vogne over Toften skralder!
+
+--Hvor er det spændende for unge Kræfter
+at kappes med den vilde Tordensky!
+Lynsnærten saver, Skraldet raver efter
+og styrter stadig i et Hul paany;
+nu straaler Regnen i din Naboby,
+nu taages Engene, nu rejses Vinden,
+mens Spændtheds klare Sved dig striber Kinden!
+
+O Duft af Hø, naar Tordenregnen truer,
+du er mig mere skjøn end alt, jeg ved!
+Du er mig mere kjær end vilde Druer,
+et himmelsk Laan til fattig Jordiskhed;
+svæv om mit Leje, naar _min_ Sol gaar ned!
+Driv længe lavt hen over Danmarks Enge,
+og svøb dig lindt om Fremtids Digterstrenge!
+
+--Da sidste Læs--end dækt af Tørvejrs Kaabe--
+forsvandt med Klang bag Ladeportens Rand,
+slog smældende den første Tordendraabe
+med Vægt af Faldet ned i Vejens Sand;
+knastørre holdt paa Loen Hø og Mand,
+mens Lynet vildt bortødsled sine Straaler,
+og Regnen tømte alle Vredesskaaler.
+
+--Det vilde Vejr er alt af Marken slaget,
+den høje Himmel atter fejet ren;
+nu hænger Regnen kun som Dryp i Taget
+og staar som Dam paa hule Flintesten;
+nu kukker Gjøgen fra sin Hyldegren,
+og Millioner Kim langs Solbrands-Stier
+har aabnet deres tørre Mund og dier.
+
+Og atter prates der i Hjemmets Stuer
+om Kjærest'folk, om Bryllup, Præst og Degn;
+men gamle Jacob gjennem Ruden skuer
+mod sine Ro'r, "der trængt' saa haardt til Regn".
+Nu staar hver Stilk paany i Haabets Tegn;
+dog dvæler noget i hans Øjenkrige,
+han vil ha' frem, men ikke ret kan sige.
+
+--Men Aftnens Enge damper nu saa vide,
+og Afskedstimen for de unge slaar;
+da drager Jakob Søren lidt til Side
+og siger lavmælt, mens de andre gaar:
+"Ja Søren, du faar hjem til Efteraar!
+_Jeg_ føler Ald'ren; Gaarden vil ej rente;
+du _har_ jo Kirsten; hvi skal I da vente!"
+
+Ærbødigt hilser de den gamle Fader
+og gaar saa bort hen over Bol og Brak
+langs vaade Havrefald og Turnipsrader
+ind mellem Kvæg og Agerhø i Stak;
+og Nattens Dampe fugter Fod og Frak,
+den vaade Muld gjør deres Støvler tunge,
+mens Grødeduften kildrer Svælg og Lunge.
+
+Kartoffelblomstens blide Bloster slipper
+sin Duft mod Skyen fra sin Bakketind;
+og Rugen rokker paa de svulne Vipper
+og gynger dem i Slummer Kind mod Kind;
+Boghvedens Aande vælder bi-sød ind;
+den lyse Nat i Tavshed lægger Kaaben
+om Jordens Skulder efter Tordendaaben.
+
+Men under Sommernattens høje Maane
+staar Jakob længe ved den hvide Væg;
+Havfugle dunkelt over Himlen skraane,
+Horsgummen gjepper mellem Mosens Flæg;
+en Taare triller ned i Jakobs Skjæg;
+hans Hjerte rinder fuldt af Dagens Minder,
+mens Sønneskaren tyst i Natten svinder.
+
+Jebjærg 28/6 1905
+
+
+
+
+MAANEN KYSSER RUGNEGET.
+
+
+Du smaa, du smaa,
+du søde smaa,
+jeg kysser dig fra Top til Taa!
+
+  "Fra Top til Taa?
+    Jasaa!
+    Lad gaa!
+  lad Kysset gaa
+  fra Top til Taa
+og om igjen og ned og op
+fra Negets Taa til Axets Top.
+  Men stop, o stop!
+  Der sprang en Strop!"
+
+Nej! nu gaar Rimet i Galop!
+  Taa og Top,
+  Kysgalop,
+Stropper ned og Bændler op!
+
+Hvad staar der? En Barm i Knop!
+Og histnede: Knæ i Hop!
+
+  Knæ og Knop,
+  Rosers Hop,
+hvide Liljer ned og op!
+"Elsk mig! Tag mig! Tavl og Top!"
+
+28/6 1905.
+
+
+
+
+BARNET OG DEN GAMLE GAARD.
+
+
+Der laa paa Toften en gammel Gaard
+med vinde Vægge og side Tage.
+Dens Syld er sunken, men Mindet slaar
+sin Kreds derom alle Dage.
+
+For der gik Føllet paa slanke Ben,
+og Hønen kagled bag støvet Nælde,
+og Myren jog over breden Sten,
+mens Stolpen frønned af Ælde.
+
+Og der Staar Mor i sin Bryggersdør
+og rækker Far en Taar Urt af Øsen;
+han blæser, drikker og blæser, før
+han rækker Resten til Tøsen.
+
+Og ind og ud ad den lave Port
+som Vævens Skyttel saa svitter Svalen;
+og Solen skinner paa Smaat og Stort,
+og Hanen muntrer med Galen.
+
+--Hvor er nu henne den gamle Gaard,
+dens Svalereder bag møre Lægter?
+"Det gamle falder, det ny bestaar"--
+er Lov for skiftende Slægter.
+
+Hold op at flagre, du Svalelil,
+lad Glemsel tage de gamle Reder;
+luk Øjet op, og dit Hjerte til,
+det nytter intet, du leder!
+
+De gamle Huse vil styrte om,
+de gamle Vaner, de gamle Skikke;
+er Marven borte og Skallen tom
+da hjælper Taarerne ikke.
+
+--Men du, som hviler i Vuggen dér
+og smiler op fra din hvide Pude,
+du kjender intet til Livets Færd
+og ej til Verden derude.
+
+Du er i Dagens den stride Blæst
+en muntert glidende Foraarssvale;
+vi andre kives om Lykkens Rest,
+du la'r Vorherre betale.
+
+Vi andre ræddes i Tvivlens Nat,
+naar Bølgens Vrede vort Lys vil slukke;
+du slumrer trygt uden Ror og Rat,
+endda _din_ Baad er en Vugge.
+
+Sov trygt du lille, i Vuggen hist,
+mens Æblet rødnes i Hast bag Løvet,
+og Bygen kommer med stakket Frist
+og slænger Frugten i Støvet.
+
+Ja, du skal voxe dig sund og stor,
+og du skal altid i Sandhed vandre;
+en Dag saa tager _du_ Viv og Jord
+og bliver Mand som vi andre.
+
+Saa staar du vel, som vi andre staar,
+og tryller Ranker om sunkne Stene
+og stirrer ud mod en falden Gaard,
+mens Solen synker bag Grene.
+
+Silkeborg 9/9 1905.
+
+
+
+
+BONDENS DATTER SYNGER.
+
+
+  Giftes vil hver Pigelil
+  og nødig altfor silde;
+  Lykken kommer, naar han vil,
+  men smaat til Bryllupsgilde;
+  en ta'r Maal af Arv og Aar,
+  gylden Høst og gyldent Haar,
+  en gaar efter Gods og Gaard,
+men _jeg_ vil ha' en glad Mand!
+
+  Den si'r Hyp, som Tømmen faar.
+  Og _han_ skal Buxen bære
+  paa hans Toft som i hans Gaard,
+  for Buxen gjør ham Ære.
+  Linner han saa Klinken lidt,
+  hører jeg min Husbonds Skridt,
+  gaar mit Hjerte godt og blidt
+ved Tanken om en glad Mand.
+
+  Han vil Hjemmets Ærind gaa
+  ved Kjøben som ved Sælgen,
+  ikke fuld i Kroen staa
+  og tylle Øl i Bælgen!
+  Ønsker han en liden Rus,
+  ta'r han den i eget Hus,
+  spytter ej i andres Krus
+for det gjør ingen glad Mand.
+
+  Gaar han i sin egen Dont,
+  han nynner under Hjalde;
+  halser ikke Huset rundt
+  og øser ud sin Galde;
+  _han_ staar ikke vred af Seng,
+  gamser glubsk af Folk i Flæng,
+  snart af Tøs og snart af Dreng,
+for det gjør aldrig glad Mand.
+
+  Vælter Sne mod Tærsklen ind
+  og spreder langt sit Lagen,
+  aldrig ængstes dog mit Sind,
+  hvor _han_ har Styrestagen!
+  Barnet glad paa Gulvet gaar,
+  Grisen trind i Stien staar,
+  alting trives--Fæ og Faar,
+i Gaarden hos en glad Mand!
+
+  Driver Regn For Søndervind,
+  mens _han_ maa Agren pløje,
+  kommer sent og tavs han ind
+  med Dryp fra Skjæg og Trøje--
+  _jeg_ skal gjør' ham Sengen lun,
+  varme Dyne, klappe Dun,
+  hæng' hans Frak, hans Sok til Gru'n
+og sove ved en glad Mand.
+
+  Kvinder er som Blomster smaa,
+  de gror kun godt i Glæde.
+  Faar _jeg_ den, jeg tænker paa,
+  saa skal jeg aldrig græde;
+  snildt jeg snurrer da min Rok,
+  pusler om min Gutteflok.
+  --Aah, der bliver Lykke nok,
+naar man først har en glad Mand!
+
+Bovbjærg 16/10 1905.
+
+
+
+
+GAMMEL KJÆRLIGHID.
+
+
+Vi er bløwen nøj aaldre, Kræn Nargaard,
+  og wor Øwn ka ett wal skimm æ Dar,
+og wor Kinder er gro, og wor Hinder er blo,
+  og vi spilder æ Mad aa æ Far,
+Vi er bløwen nøj stogend, Kræn Nargaard,
+  og æ Kjæp den maa værg for æ Bjen,
+og æ Vægg maa gi Støtt, nær æ Træsko ska flytt,
+  og æ Furd maa ta Wor o æ Stjen.
+
+  Det war alln i æ Føsten, Kræn Nargaard,
+da war vi en bitte Graan lin,
+og wor Øwn de war klaa, og wor Tanker war glaa,
+  og wor Klejmon war flunkend og fin.
+Aa, saamøj en tyt om dæ, Kræn Nargaard,
+  nær do mødt mæ dernied i æ Kjar,
+og do løvt mæ iland øwer Vilder og Wand--
+  for æ Engi war sjalden ret tarr.
+
+  Ka do how, te do kyst mæ, Kræn Nargaard,
+en Sønde, a band dæ di Kled?
+A ved aalle nø Daa, a haar wot snaar saa glaa,
+  og ino kan a græd ved mi Gled.
+Men si Sindlav den hwerrer, Kræn Nargaard,
+  og wor Suel gik jo snaar for en Blaan;
+for som Wand skjeller Hy--ja som Himmelens Sky,
+  saa skjelles jen Ven fræ enaan.
+
+  Aa, saa jenle en haar æ, Kræn Nargaard,
+og saa laangle æ Daw læ sæ slid!
+Men en tar jo si Torn, og en bærer si Born,
+  saalæng en maa her gaa og strid.
+
+--Læ wos saa komm te Stumlen, Kræn Nargaard,
+  og forglemm, hwad der ett ka vær alln!
+--Ka _do_ skimm, om æ Hyld ino stor med si Fyld,
+  for de sejer, æ Blaad ska vær faldn.
+
+Bovbjærg 16/10 1905.
+
+[Footnote: _nøj aaldre_, hen paa Alderen; _skimm_, faa Øje paa; _blo_,
+blaa; _æ Far_, Fadene; _stogend_, foroverbøjede; _æ Bjen_, Benene;
+_nær_, naar; _ta Wor_, tage Vare; _o æ Stjen_, paa Stenene; _alln_,
+anderledes; _æ Føsten_, ens første Tid; _da war vi en bitte Graan lin_,
+da var vi skam smidige; _klaa_, klare; _glaa_, glade; _Klejmon_, Klæder;
+_tyt om dæ_, holdt af dig; _æ Kjar_, Kjærene; _how_, huske; _Sønde_,
+Søndag; _Kled_, Tørklæde; _aalle_, aldrig; _wot_, været; _ino_, endnu;
+_hwerrer_, vender, forandrer Retning; _Blaan_, Sky; _Wand skjeller Hy_,
+Vand bortfører Hø; _enaan_, en anden; _jenle_, enligt; _laangle_,
+langelig, langtrukken; _Torn_, Tørn; _Born_, Byrde; _Stumlen_, Vaklen;
+_æ Hyld_, Hyldetræet; _si Fyld_, Træernes Blomster eller Blade.]
+
+
+
+
+EN KOGED HUMMER.
+
+
+De to mæ paa tredve Favne Wand,
+ja nue vil sej: en halvhunde;
+de støste Fiskre paa Ferring Strand
+de kund saa nappele bund'e.
+
+Fâr gik a saa dawle og gro, aaja!
+No haar a en Kjowl saa rø.
+Søen gôr æ gjan mæ det Gued, en ska ha:
+Det kommer--nær en er dø!
+
+Bovbjerg 19/11 1905.
+
+
+
+
+ØWER Æ ÆWN.
+
+
+Haar do hør, haar do hør, te Pe Døw han er dø
+og hans Kuen sejjer Enk lisse strag som en Mø!
+
+A kund ett gaa forbi; a war nied i æ Kjar
+og føl atter i æ Skru, om æ Tørre de var tarr;
+a saatt sni ad æ Pwot og kam vejsten æ Haw--
+
+--Do haar aalle hat Maagen te Lykk i di Daw!
+Der er ikki en Enki i hile wor Sown
+--ja saa a i sejsten!--_saa_ knøv og _saa_ bown.
+
+Hun er rig, hun haar Peng, hun haar Medler som Skidt,
+hun haar Kister som Hus;--a haar wot der saa tidt--
+og dæ Kyr og dæ Øg og den Avl, som der stôr!
+Det er hejsen nø andt end di egn Skrantings-Gord,
+Fæk do hind i di Snaar--war æ ind, war æ ue,
+--ja hun sku sgi snaar løwt di Hywl i æ Fue!
+
+Men do sworer jo ett! Do ska lyd te mi Taal!
+A' el fandenmæ ett sejj for døw Folk og gaal!
+Tho do ka wal forstaa, te en vil dæ di Bejst,
+nær en pæger paa den, som en tyt, do ku fejst!
+
+Gjør dæ fin, gjør dæ snøg, sejj ett søen og log!
+Ta di Lejerlu aa, smid en hen i æ Krog!
+Træk æ Øg aa æ Staald, faa æ Saadl laa opo,
+og sejj ett som en Dorn og tyg aved o æ Skro.
+Res dæ no! Vær gilik! Gjør dæ snøg, gjør dæ fin:
+Do ska hen og ta Kys ved den rig An Katrin!
+
+Jøsses Kos, bitte Bøn! for en Kuen do da fôr!
+ja, Katrin hun ska snaar sætt dæ Stywr te di Gord!
+For hun ved, hwad hun vil, og hun haar hinne Sind,
+saa _do_ ska nott lav hind aaltfor møj Vind.
+Hun er skrap, hun er stærk, hun haar banked æ Sme,
+hun ka hopp te æ Lowt, nær æ Gal den ta ve.
+Men haar _det_ nøj aa sej, te æ Kjælling er stræng,
+nær do fôr hinne Gord, hinne Jord, hinne Peng,
+hinne nybærend Kwier og blankhwonned Kal,
+hinne Grunker og Bunker, det Hil med det Hal,
+hinne trørre Alens Væv, hinne Syv-Markes Særk,
+som æ Skræjjer hun sejer, hun goer i te Kjærk,--
+hinne Maalt, hinne Gaalt, om i Saalt om ilyw,
+hinne Høns po æ Raan, hwer en blikkendes Yw
+--hwad hun aatte og ejer, hwer Drip og hwer Drof:
+Ka do vind hind te Kwind, er æ din jo tehof.
+
+--Naa, der kam nok æ Øg; ja kom saa ad æ Dar,
+men æ Daa er paa Sky, og æ Vejlo er tar.
+Ih men bi! Læ mæ si: er do snøg om di Haag?
+--Nær do no kommer op, held dæ dygtig tebaag,
+og sej ett po en Hejst, som do rej po en Raag;
+og pas o, te æ Skro den ett drevler i æ Skjegg,
+for søen fôr do aalle æ Sow i di Sæk.
+Kom no op og astej, men det lyser af Daa,
+og hold wal ved æ Krikk, te do ett hwistes aa,
+men kom hedle te Bøj, og Worherr vær dæ gud;
+saa der ett ska gaa Skej a di Fagter og Urd.
+Læ mæ si, bitte Do, der er Slyng i di Kapp,
+nær di Hejst gôr i Sto for Katrin hinne Trapp,
+og vær lin i æ Knogl, men pas wal o æ Fud,
+nær do kaaste dæ nied fræ æ Saadl te æ Jurd!
+
+----Hwa for nøj, hwa for nøj!--Hwa er _do_ for en Kaal.
+Ska do søen sto og koj for aa now en Krumm Saadl!
+Og her haar en gjord dæ saa fin og saa snøg,
+og saa ka do ett kravl opo en Kon Øg!
+
+--Ta æ Saadl aa æ Krikk! Sæt di Lejerlu o,
+og sej _do_ som en Taari og drewl øwer æ Skro!
+
+Bovbjærg 21/11 1905.
+
+[Footnote: _sejjer_, sidder; _strag_, glat i Huden; _æ Kjar_, Kjærene;
+_Skru_, Tørvestabel; _tarr_, tørre; _sni_, tværs over til; _Pwot_, Port;
+_Sown_, Sogn; _saa_, sagde; _knøv og bown_, kjøn og imponerende af Ydre;
+_wot_, været; _og dæ Kyr_, og sikke Køer; _hejsen_, ellers;
+_Skrantings-Gord_, en Smule Gaard; _sgi_, sandelig; _Fue_, Fure; _lyd_,
+høre efter; _fejst_, fæste; _snøg_, pyntelig; _sej ett søen og log_, sid
+ikke saadan og glo (at _loge_, kikke op paa en halv tvivlende halv
+forlegen Maade); _Lejerlu_, Læderhue; _Saadl_, Sadel; _opo_, paa; _res_,
+rejs; _gilik_, rap; _Stywr_, Stivere; _hinne Sind_, hendes Vilje;
+_nott_, nu ikke; _trørre_, tredive; _æ Skræjjer_, Skrædderpige; _Kjærk_,
+Kirke; _Gaalt_, Galte; _ilyw_, ilive; _Raan_, Pind til Hønsene; _Yw_,
+Øje; _Drof_, Draabe; _drevler_, savler: _men_, mens; _hwistes_, slænges;
+_hedle_, skikkelig; _Skej_, ilde Snak; _Knogl_, Fodled; _Kaal_, Karl;
+_koj_, jumpe; _Krumm_, Smule; _en Kon Øg_, en Smule Hest; _o_, paa;
+_Taari_, Taabenakke.]
+
+
+
+
+TRE-KONGER.
+
+
+Jeg vandrer her saa ensomt ud ad min Hedevej,
+mens Gryet kjæmper mellem mørke Banker,
+og Tøvejrstaagen tætter sig over Slugt og Slej,
+og Vintermulmet tynger mine Tanker.
+Det er saa tungt at lytte til vaade Vindes Sus,
+naar Vinterregnen prikker i Landevejens Grus,
+og Juleøllet dovner i blommet Bondekrus
+  i Dagene omkring ved Tre-Konger.
+
+Der lister hist foran mig en kroget, gammel Mand
+med Melmadstejnen over Øxebladet;
+paa tynde Træsko svinder han bag Plantagens Rand
+og standser ved en Gran i Snevand badet.
+Snart lyder Øxeslaget med dybe Ekko-Suk,
+mens rytmisk Træet slipper sit Styrt af Draabedug;
+min Sjæl med Træet skjælver ved disse Dødsenshug
+  i Dagene omkring ved Tre-Konger.
+
+Hist klumper sig i Taagen en Klynge Hytter graa
+med møre Døre og med skjæve Gavle;
+der staar et Barn bag Ruden her i den første Vraa,
+af Kjedsomhed det ramper paa sin Tavle.
+Her sidder mangen Moder og ved ej Raad for Brød,
+der ligger mangen Stakkel og venter paa sin Død,
+mens Øjet ængstet følger den matte Tørveglød
+  i Dagene omkring ved Tre-Konger.
+
+Ak, underverdens-trist er en Hedehyttes Vraa,
+dens Veje plørede, dens Stier slemme!
+Barmhjertighedens Engel har her saa langt at gaa,
+og derfor bliver han som oftest hjemme;
+men Vinteren er trofast med Flyvegigt og Kuld,
+af klare Snekrystaller den puster Kaalen fuld,
+og Maaren gnaver Huller i Hyttens Hattepuld
+  i Dagene omkring ved Tre-Konger.
+
+--Da spaltes der en Flænge i Vinterdagens Graa,
+en munter Straalepil mit Hjerte rammer;
+jeg havde næsten glemt, at din Hvælving er blaa,
+du høje Himmel over Jordens Jammer.
+Aa se, hvor Straalen spiller--paa Mossets grønne Plyds,
+paa Lyng, paa Rug, paa Rævling, paa Raadyrbukkens Kryds!
+Det er til Jordens Hytter et nedslængt Fingerkys
+  i Dagene omkring ved Tre-Konger.
+
+Sjørup 3/1 1906.
+
+
+
+
+JENS HVØVTRUP.
+
+
+Jens Hvøvtrup springer fra Sengens Stok:
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+En høstlig skrigende Vildgjæsflok
+saa lydt under Nathimlen larmer.
+
+Jens Hvøvtrup ryster nu Hagl af Horn,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+og maader gnistrende Krudekorn
+og klapper sin pludrende Kvinde.
+
+Jens Hvøvtrup snapper sin Hat fra Knag,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+skjønt Uglen varsler ham ondt fra Tag,
+og Flagermusene piber.
+
+Jens Hvøvtrup agter sig øst om Aa,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+hvor Gaasen svaler den brede Taa
+og gynger sin tyngende Fedme.
+
+Jens Hvøvtrup drages af Vildgjæsskrig,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+Da spærres hans Vej af Troldkjærsig,
+hvor stygt om Natten det kogler.
+
+Her slynger Taagen sit lange Slæb,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+mens Rørdrum spuler sit gule Næb
+i Sumpens svovlede Bløder.
+
+Hugormen skeler med Mus i Flab,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+og Tudsen sidder med Hængegab
+og drejer sin natlige Skralde.
+
+Her sidder Aalen i Tørvepyt,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+og glor paa Maanen bag Tudsespyt,
+mens Padderokkerne knarker.
+
+Jens Hvøvtrup trækker saa tungt sit Vejr--
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+med Vildgjæs er han nu ligekjær,
+hvor nært end Skrigene frister.
+
+Thi den der synker paa Troldkjærsig,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+han griber ikkun i Taagens Flig,
+hvorved sig ingen har løftet.
+
+Jens Hvøvtrup vader i Væld tilknæs--
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+han _vil_ gaa lige, men _gaar_ i Kreds,
+hvordan end Sigtet han tager.
+
+Det perler ham koldt bag Hatterem--
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+"Hvor er jeg selv, og hvor er mit Hjem,
+mit Hus og min ventende Kvinde?"
+
+Jens Hvøvtrup skrifter for Gud sin Synd,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+mens Foden synker i dyben Dynd,
+og Bobler om Støvlerne brister.
+
+Da hvirvler Taagen sig rundt i Ring,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+Snart tykkes den Noget, snart Ingenting,
+mens Kredsen om Jægeren snævres.
+
+Det fløjter i Flæg og Graadusk-Rør,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+og Taagen flænger sit Vandpyt-Slør
+paa Nattens strittende Grene.
+
+Det dunser og punser om Grob og Grøft,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+som Helhest-Stamp og som Troldsvin-Snøft,
+mens Lygtemænd hopper paa Gungen.
+
+Selv Tørveskruen saa sort og stiv,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+har snappet sin Naboskrue om Liv
+og danser, saa Top-Tørven flyver.
+
+Jens Hvøvtrup kaster sin Kolb' til Kind,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+Saa skyder han ind i den Hvirvelvind,
+saa Synerne daaner i Skraldet.
+
+Han kravled iland ved sit tro Gevær,
+    ahh--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+mens Gryet frelsende steg bag Kjær
+og viste kun dryppende Vidjer.
+
+Men siden dued han aldrig stort;
+    ahh--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+de sa' om Skytten, han blev forgjort
+hin Nat derude paa Gungen.
+
+Hans Hoved rokker som Siv paa Kjær,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+Den Lygtemands-Skyden har gjort ham Sær
+og mærket Jens Hvøvtrup for Livet.
+
+Han ses ved Kirken i Sol og Sus--
+    ahh--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+den blegeste Mand i Herrens Hus,
+og altid med Ho'det han nigrer.
+
+Dog mest han kredser om Troldkjærsig,
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+og altid han fabler om Vildgjæsskrig
+og Sumpens tombede Syner.
+
+Saa maaler han op sit sidste Skud Krud:
+    aah--ja,
+  ta mæ mi Bøss!
+og sletter saa al sin Kvide ud,
+mens Ekko fra Bakkerne skogrer.
+
+Sjørup 14/1 1906.
+
+[Footnote: _Bløder_, moradsige Væld; _Tudsespyt_, Slimkager af øjede
+Tudseæg i sumpet Vand; _Væld (og Vilder)_, enhver Vandudbulning i
+Kjærbund; _Grob_, bruges om baade Grøft og Dige; _Gungen_, Hængedynd;
+_nigrer_, rokker ustandselig; _tombede_, smaataabelige.]
+
+
+
+
+KARLSVOGNEN.
+
+
+I det vældige Rum, hvori Kloderne svæver,
+hvor de drager som Flager af Mulm og af Lys,
+hvori Stjernernes Tusinder flimrer og bæver
+under Almagtens Pust og det Eviges Gys--
+
+I det Tavshedens Dyb er du sat til at vandre
+med din knækkede Stang omkring Nordboens Pol;
+og naar Jordbuens Skygger har faget de andre,
+staar du lige ukuet, syvstjernede Sol!--
+
+Jeg har talt dine Hjul, før jeg knap kunde stave,
+jeg har ridset _dit_ Billed i Rudernes Rim;
+jeg har set dig saa stor over sneede Grave,
+men saa bleg, naar det gjæred i Vaarnattens Kim.
+
+Laa jeg skræmmet i Drømme om Farer derude,
+og jeg løfted fra Puden min brændende Kind,
+stod _du_ tindrende tavs i min øverste Rude
+og gød lysende Fred i mit barnlige Sind.
+
+Du har fulgt mine Fjed paa den drømmende Hede,
+hvor i Dalen jeg søgte det vildfarne Lam;
+naar bekymret jeg standsede, træt af at lede,
+stod dit Billed og skjalv i den porskranste Dam.
+
+Naar det braged om Natten i Isgangens Panser,
+medens Nordlyset drev sin fortryllende Leg,
+og _din_ Vogn blev beskudt med forsølvede Lanser,
+stod hos Far jeg ved Gavlen og stirrede bleg.
+
+Du har lyst paa min Sti over rimslagne Enge,
+hvor i Mørket sig vender det frysende Kvæg,
+du har kortet min Kvæld, naar jeg ventede længe
+med det rullende Skud bag de dølgende Flæg.
+
+Du har tryllet mit Sind, saa jeg knap kunde sove,
+naar du spejled din Pragt i den mørknende Fjord,
+du har baaret min drøm gjennem slumrende Skove
+med dit funklende Hjul og din Stjært imod Nord.
+
+Naar det lyste bag Krat af den segltynde Maane,
+og det suste saa sagte i Midnattens Siv,
+har jeg skimtet _dit_ Hjul bag den vigende Blaane
+med min skjælvende Arm om den Elskedes Liv.
+
+Du har løftet min Sjæl mod det Eviges Vrimmel,
+naar jeg stirrende stod paa min natvaade Toft,
+og min søgende Tanke omsvirrede svimmel
+som et usseligt Møl under Stjernernes Loft.
+
+--Da den urfødte Mand havde hvælvet sin Hytte,
+stod du lysende højt for hans skinddækte Dør;
+og _hans_ Slægt vil du se som Udslettelsens Bytte,
+thi for dig er Aartusind som Hug gjennem Rør.
+
+Se, du løfter din Lygte i Lidelsens Nætter,
+og de døende Slægter du lyser paa Vej;
+naar _min_ Kvæld stunder til, og sig Skyggerne tætter,
+lad mig lukke mit Blik om en Straale fra dig!
+
+Sjørup 21/1 1906.
+
+[Footnote: _Blaane_, Sky.]
+
+
+
+
+PAA HEDENS HØJE.
+
+
+Snart er du slettet ud, mit Barndomsland
+hvor Rylen pylred om sin simple Rede,
+hvor Porsen stod i Krans om stille Vand,
+mens Maanen svæved over Moser brede.
+Vemodigt gaar mit Blik blandt tavse Minder
+som før, naar Duggen døbte _Barnets_ Kinder.
+
+Jeg ved det vel: Min Sorg er i det Blaa;
+Kulturens sko'de Spand sin Vildvej drager;
+man river ikke Døgnets Vogn i Staa,
+fordi et stakkels Digterhjerte klager;
+maaske dog én sig ømt til Redning bukker,
+før Furen sig om Lærkens Unger lukker.
+
+Kun Ros til dig, du Rydningsmand, der lod
+dit Plovjærn synge gjennem Sandets Øde,
+der søgte Guldet under Gyvelrod,
+men fandt kun Skuffelser og fattig Føde!
+Hver Graastensblok, du kan af Lyngen lirke,
+skal staa som Bauta over ædel Virke.
+
+Thi Ploven, Ploven maa jo ha' sin Gang,
+selv hvor den flænser vore Minders Have;
+den skrider fremad med sin vilde Klang,
+og flytter stille Danmarks Gjærdestave;
+den kan ej agte, om en Orm i Furen
+blev sønderlemmet under Jærnets Skuren.
+
+Og dog--hver Gang jeg staar paa Hedens Høje
+og vender Blikket mod den vante Grund,
+da brister der en Taare i mit Øje,
+og Klagesange vælder i min Mund:
+Er det den Jord, hvor jeg som Barn har leget,
+den Lyng, det Kjær, jeg kaldte højt mit eget?
+
+Hvor er da Vibetrækkets dumpe Sus,
+det Tungsindsdrag igjennem Jyllands Nætter,
+og Lyngtørvsdiget bag det hvide Hus,
+hvor Solen tørred Hyttens Mælkesætter,
+hvor er det gamle Led, hvor Gjøgen kukked
+hver Livsens Kvæld, naar Portene blev lukked?
+
+Og hvor er du, min blide Klokkelyng,
+der skjalv saa ræd i Aftnens første Brise,
+og Ulvefodens vilde Bændelslyng,
+og Leverblomstens blege Øjenlise?
+Spørg ikke mer. Hver Blomst i Lyngen ender
+med Top og Tavl som Trævl om Harvens Tænder.
+
+Som fremmed gaar jeg i min Barndoms Kjær,
+ej Siv, ej Bær, ej Busk blev Mindet levnet;
+Gulspurven smutter ikke mere dér,
+Blaaternen er med Skrig fra Stedet stævnet;
+kun hist ved Mosen, langs dens brune Rande
+end Humlen drikker Mjød af Lyngens Kande.
+
+O frie, lyngombarmede Natur,
+hvis Ensomhed saa tit min Pande dugged,
+min Sjæls Husvalerske i Mol og Dur,
+som jeg en Flygtning og en Udelukket:
+Som Digt og Æventyr, som Trold i Bakke,
+du enes aldrig godt med Plov og Hakke!
+
+Men I, som skrider nu med Maalesnor
+henover Jyllands fattig-brune Hede,
+som leder Slavekobler i jert Spor
+og skræmmer Hjejlen bort fra Æg og Rede,
+I kan vel taale denne ene Stemme,
+der synger om en Fryd, jeg ej kan glemme.
+
+Ja, I som stykker Lyngens Rester ud
+i husmandskarrige smaa Firkantsbidder,
+som bytter mod Plantagers Bjærgfyrsklud
+hin høje Alvor i de vilde Vidder,
+skal engang paa Eftermælet bøde
+for denne "Daad", naar den er stemplet: Brøde!
+
+Mit Fædreland, hvor nært dit Syd og Nord,
+hvor snart man kan til dine Grænser kjøre!
+Dog rig, mangfoldig var mit Hjemlands Jord,
+nu bli'r det ogsaa snævert indendøre;
+Fra Sønder rykker ind Plantagers Stimmel
+og sætter Skodder op for Jyllands Himmel.
+
+Naar før jeg stod ved Hedens lave Rande,
+saa Lokkelegen over Aaser blaa,
+saa Ørknens Sky paa fjerne Højder strande,
+det var, som om et Aasyn paa mig saa.
+Det Aasyn har I brændt med Ild og Aske
+og givet det en tom og fremmed Maske.
+
+Lad Skoven spejle sig i Bæltets Vove,
+lad Bøgen samle Marv om Øresund,
+men fri den _jydske_ Mand fra Prøjserskove,
+der gjør ham fremmed paa hans egen Grund;
+med _Hedens_ Alvor er hans Sjæl fortrolig,
+den lagde Højhed om hans lave Bolig.
+
+Spar denne Rest af hærdet Urtidsjord,
+den Solfaldsbro, den Blæstens brune Bane,
+hvor Oldtids Sti sig dulgt i Lyngen snor,
+og Luftens Syn slaar ud sin lyse Fane.
+Lad ikke haant om Hedens "golde" Gave;
+det Land er fattigt, som er _idel_ Have.
+
+Naar Rugen gynger paa sin grønne Skaft,
+og Hjejlen fløjter blødt mod Aftentide,
+da nyder Bonden ret sit Forspands Kraft
+og nynner ved at høre Ploven skride,
+da føler han hin Grund ved tusind Traade
+at være slynget i _hans_ Livsdøgns Gaade.
+
+--Se den, som fik en Minderest i Klemme,
+som saa sin Barndoms Lykkeland forraadt,
+han synger mest med Skjælven i sin Stemme
+og gaar ad Stier, andre ej har traadt.
+_Jeg_ har nu bedt for Jyllands brune Hede;
+der burde _bydes_, hvor jeg _kun_ kan bede.
+
+Far varsomt, I, som skalter med en Jord,
+I ej har traadt med Barnets myge Fødder;
+den ved kun slet, hvor Lyngens Lykke bor,
+der ej har leget ved dens brune Rødder.
+Men brænder I end Gyvlens sidste Ranke,
+I brænder ej mit Digt og Digtets Tanke!
+
+Sjørup 23/1 1906.
+
+
+
+
+VI ER SIV.
+
+
+Første Siv:
+
+Lille Bror, hvad var der fat,
+saadan som _du_ peb i Nat?
+
+Andet Siv:
+
+Aa, jeg drømte noget Stygt,
+saa jeg skjælver end af Frygt:
+Tænk, der kom en fæle Mand,
+af hans Mund der stak en Tand,
+og den bed mig ved min Rod,
+saa det isned alt mit Blod.
+Aa, han var saa ond og sort!
+Bare han er kommen bort!
+
+Vi er Siv, vi er Siv,
+vi maa vare paa vort Liv!
+
+Første Siv:
+
+Det var nok den fæle Plov,
+han som roder bag hin Skov;
+han er ond; men Gudskelov,
+kommer han vist aldrig her
+i det gamle Knoldekjær.
+
+Men hos mig en Hare laa,
+aa, saa blød at slege paa;
+for jeg strøg ham med min Dusk
+ad hans lange Ørebrusk;
+se, der sidder Haar endnu
+i min Top af Pelsens Lu.
+
+Andet Siv:
+
+Han er vist en farlig én,
+saadan han kan bruge Ben;
+det er sært at tænke paa,
+naar en anden én maa staa.
+
+Første Siv:
+
+Bare han kom snart igjen
+til mit lune Leje hen.
+Man er næsten som et Træ,
+naar man saadan kan gi'e Læ.
+
+Vi er Siv, vi er Siv,
+men _vort_ Liv er ogsaa Liv.
+
+Andet Siv:
+
+I _min_ Busk en Angemus
+har sit lille tætte Hus;
+jeg kan føle, den har smaa,
+fire, blinde, perlegraa;
+naar den gamle gaar sin Vej,
+piber de omtrent som jeg.
+For i Dug med Maaneskin
+smutter Musen ud og ind.
+Har _jeg_ Dug i Dusken graa,
+staar den paa sin Bagbens-Taa,
+og saa langt, den Smaa kan naa,
+slikker den mit glatte Straa.
+Det er næsten som et Kys.
+Den er sød. Der er den! Tys!
+
+Første Siv:
+
+Hvad er det for tunge Stamp?
+Kuskeraab og Hestetramp!
+
+Andet Siv:
+
+Jorden gynger, hvor _jeg_ staar.
+
+Første Siv:
+
+Skagler slider i _mit_ Haar.
+Harelejet trædes ned!
+Noget koldt ved Roden gled ...
+
+Andet Siv:
+
+Aa, der er den sorte Mand
+med den lange, krumme Tand!
+
+Første Siv:
+
+Ja! Jeg ser ham: Ploven, Ploven,
+fra den anden Side Skoven!
+
+Skaan os, Plovmand, lad os staa!
+I min Busk en Hare laa.
+
+Andet Siv:
+
+Og _min_ Mus har fire smaa!
+
+Vi er Siv, vi er Siv!
+Vi har kun det ene Liv!
+
+Første Siv:
+Av! nu kløved han min Rod!
+
+Andet Siv:
+Aa! nu sled han bort _min_ Fod!
+
+Vi er Siv, vi er Siv!
+Vi har intet Krav paa Liv!
+
+Sjørup 31/1 1906.
+
+
+
+
+RUGENS SANGE.
+
+
+_"Jeg er ikke en Profet og ikke en
+Profets Søn, men jeg er en Hyrde og
+en Mand, som sanker vilde Morbær."
+
+Amos 7,14._
+
+
+
+
+FORSPIL.
+
+
+Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod,
+jeg lytter, og jeg lytter, til det synger i mit Blod;
+den hvide Rug, den blide Rug, som mod min Tinding slaar
+--det er som tusind Fingre smaa paa Sølvtangenter gaar.
+
+Det lyder som af Leg i en spændbuet Hal,
+hvor Dansen lokker Ringlelyd af Lampernes Krystal.
+Det Lokkespil, det Klokkespil fra Sommerrugens Top,
+det er den kjære danske Lyd, hvorved vi voxed op.
+
+Den driver som en Hymne over Lyngtages Egn,
+den toner som af Fløjter om de levende Hegn;
+og bag om Bæk og Brombærhæk og Kjær og dyrket Jord
+den møder Bølgesangen fra den vindrørte Fjord.
+
+Sjørup 1/2 1906.
+
+
+
+
+RUGEN LÆGGES.
+
+
+Stigen op og Lugen ud! og saa gaar Far paa Lofte,
+øser Rug i Skjæppemaal og stryger ømt dets Rand;
+Skjæppen tømt og Sækken Fyldt, saa bæres Rug paa Tofte,
+hvor i Drøm for Harven staar det røde Hestespand.
+Skyen gaar saa lav og tung, og Blæst med Løvet jager,
+Lammet tygger avet om bag Digets vaade Læ;
+Lærken hænger med sin Top, ved Gavlen Viben klager,
+Bygens Draaber drypper fra det lave Piletræ.
+
+Langs ad Agrens fede Ryg de hvide, fyldte Sække
+glimter som en Perlerad imod den sorte Grund;
+hvidere end dem og alt er denne Maagerække,
+som slaar ned med Skrig og Skræp i Furens vaade Bund.
+Øget nikker, Harven gaar i Maagers hvide Vrimmel,
+Muldens Aande stiger tungt om Faders Sædeløb,
+Haglen slæber lavt sit Vaad henover Vestens Himmel;
+men den Mand, der saar sin Rug, gi'r ej for Vejret Kjøb.
+
+Far han gaar med tange Trad henover Muldens Væde,
+tænker paa den _næste_ Høst og paa det kjære Brød;
+Sæden flyver fra hans Haand og springer højt af Glæde;
+atter er den given hen til Jordens Moderskjød.
+Efteraarets vilde Sus i Øgets stride Manke,
+Haglens Hop i Sædekurv og Maagens hvide Bug,
+Stort og Smaat--det væves ind i Bondens Alvorstanke;
+aldrig er hans Kald saa skjønt, som naar han saar sin Rug.
+
+3/2 1906.
+
+
+
+
+VINTERRUGEN.
+
+
+Tit op fra din Ager! Hvor gaar det, du Smaa?
+Staar du ej og ta'r Kuld om din krybende Taa?
+Kan du hytte din Haand? Kan du føle din Fod?
+  Er det ikke som Is ved din Rod?
+
+Nu er Blæsten saa skrigende, skjærende kold,
+og den hviner som Sav, og den puster som Trold,
+og den hvister med Sandet og slænger med Grus
+  og holder det argeste Hus.
+
+Og din Ager sig løfter mod Frosthimlens Rund,
+og det knager af Kulde i Bakkernes Bund;
+og du ligger saa bar med dit grønnende Blad
+  og ser ud, som endda du var glad.
+
+Jamen sig mig da, spædeste, gyser du ej,
+naar det saadan om Natten ta'r rigtig paa Vej,
+naar det bryder i buske og brækker i Krat,
+naar Haglskyen slænger mod Vindvet sin Hat,
+naar Haren hun søger i Kaalgaarden ind
+og gjør sig saa krum i sit fattige Skind,
+naar Straataget fyger som Gnister i Brand
+  fra Ladens forpiskede Rand?
+
+Da høres fra Hytterne Vuggerne gaa;
+dér lettes ved Puder, dér stoppes ved Straa,
+dér kysses og bysses om mørkrædde smaa,
+  enhver med _sin_ Stumpdyne paa.
+
+Kun _du_ ligger bar paa din vildene Skrænt
+  med Bladet _fra_ Stormhjørnet vendt.
+
+_Din_ Moder sig strækker saa stivnet og kold,
+og Brystet er gustent, og Barmen er gold;
+men Himlen i Vrede har rakt dig en Blé
+  af Midnattens skingrende Sne.
+
+Du putter dig ned, og du hygger dig hen;
+om Solen hun smiler, _du_ smiler igjen.
+Den Vildeste Vinter, den ondeste Storm
+besejrer dig ikke, du krybende Orm!
+Det er, som du vidste: I Lykke og Nød
+  du strider for Menneskets Brød.
+
+--Dér staar du paa Toften bag Hus og bag Gaard
+med Saft i din Stængel og Grønt i dit Haar,
+et groende Minde i smeltende Sne
+  om det, som _er_ sket og _skal_ ske.
+
+Om Lærken vil fjæle sin frysende Top,
+du hvisker frimodigt: "Stig op! Stig op!"
+Og nærmer sig Vaaren med sejrende Spil.
+  _din_ Stængel slaar Takten dertil.
+
+5/2 1906.
+
+
+
+
+STENSAMLERSKEN.
+
+
+Hvi vanker du gamle Kvinde dér
+paa Agren agter og frem?
+I Foraarsmorgenens første Skjær
+  forlod du hungrig dit Hjem.
+Hvad sanker du op af den Riges Rug,
+  fattige Ane Malén?
+Finder du noget for Disk og Dug?
+  "_Jeg_ finder kun Sten".
+
+Hun tripper afsted foruden Ro
+  som én, der jages i Drøm,
+mens Duggen væder de hullede Sko
+  og Skjørtets flossede Søm;
+jeg ved jo nok, hvad du tænker paa,
+  fattige Ane Malén;
+Derhjemme græder for Brød de Smaa,
+  _her_ sanker _du_ Sten!
+
+Det knækker af Gigt i de gamle Knær,
+  forinden hun Skjørtet faar fyldt;
+saa vandrer hun hen til Dyngen dér
+  og slipper sin trælse Bylt.
+Tro ej, _hun_ drømmer om Dugg og Sligt:
+  fattige Ane Malén--
+hun tænker paa Davre og ej paa Digt,
+  _hun_ sanker jo Sten.
+
+Mens Dagen fødes saa blank og ny,
+  og Solen runder sin Bug,
+_din_ fattige Skygge gaar som en Sky
+  henover den Riges Rug.
+Det er mig så sært at tænke paa,
+  fattige Ane Malén:
+Hvor andre samler sig Kjærv og Straa,
+  _der_ sanker _du_ Sten.
+
+6/2 1906.
+
+
+
+
+VED RUGSKJELLET.
+
+
+Anna var i Anders kjær, men knibsk alligevel,
+mødte dog sin Hjertenskjær paa Rugens gamle Skjel,
+satte sig i Græsset ned blandt Klokkeblomster bly,
+tog saa op sit Fingerbøl og gav sig til at sy.
+  Dyre du og dig!
+  _Din_geli-og-lej,
+  _dik_kedu-og-_dik_kedi,
+  og _din_gelu-og-lej!
+
+Solen glimted ellevild i Annas Fingerbøl,
+Snerrens sennepsgule Blomst hang fuld af brune Møl.
+Lærken sang, og Luften drev med Dræ og Duft af Pors;
+Annas ankelslanke Ben var lagt saa let i Kors.
+  Dyre du og dig!
+  Dingeli-og-lej--
+
+Anders sad og fingred tavs om Pibekandens Fals,
+saa, hvor Rugens Vipper strøg om Annas brune Hals,
+hørte, hvor de sølverlo og lokked flere til;
+Vipperne, de Luxer smaa, de kysser, hvor de vil.
+  Dyre du og dig!
+  Dingeli-og-lej--
+
+Banked han saa Piben ud imod sin Støvletaa,
+lagde kritisk øjet til og rensed med et Straa,
+smed saa brat det Hele hen og rykked farlig nær,
+hvisked om den brune Hals og alt det fine Vejr.
+  Dyre du og dig!
+  Dingeli-og-lej--
+
+Annas rappe, blanke Naal i Luften standsed lidt;
+Armens fine strakte Rund fortoned sig i Hvidt.
+Greb han da paa samme Tid om Hals og Vipper smaa,
+kyssed Annas Kind og Mund omkap med Rugens Straa:
+  Dyre du og dig!
+  Dingeli-og-lej,
+  dikkedu-og-dikkedi,
+  og dingelu-og-lej!
+
+Naal og Traad ved første Kys i Snerren sank af Skræk;
+Annas nye Fingerbøl det trilled ogsaa væk.
+Klinten paa sin lange Hals sig rejste for at glo;
+bittesmaa Mariehøns løb over Annas Sko.
+  Dyre du og dig!
+  Dingeli-og-lej--
+
+Mens som Amoriner smaa opsteg de brune Møl,
+Gyldenring blev lovet hen for Tab af Fingerbøl.
+Rugen ringled vidt og bredt om Kys og Kjærlighed;
+hvad det mindste Ax har hørt, den hele Ager ved,
+  Dyre du og dig!
+  Dingeli-og-lej,
+  dikkedu-og-dikkedi,
+  og dingelu-og-lej.
+
+8/2 1906.
+
+
+
+
+JENS OG HANS VIV.
+
+
+De to kan ingen skille ad,
+  Jens og hans Viv;
+de delte sammen Seng og Fad,
+  Jens og hans Viv;
+de delte sammen mer endnu;
+Fælleshaab og Fælleshu,
+  Jens og hans Viv.
+
+Saa gaar de ud i Søndagsro,
+  Jens og hans Viv,
+at se om Rugen snart er mo,
+  Jens og hans Viv.
+Og Kistetøjet har de paa,
+blommet Shawl og Vadmel graa,
+  Jens og hans Viv.
+
+De ser til alt paa deres Vej,
+  Jens og hans Viv;
+selv mindste Kræ de glemmer ej,
+  Jens og hans Viv;
+de nikker mod den grønne Byg,
+stryger Kalven ad dens Ryg,
+  Jens og hans Viv.
+
+De løfter Lammet, Husets Trøst,
+  Jens og hans Viv;
+de mener, den faar gaa til Høst,
+  Jens og hans Viv;
+og Kløv'ren, som har Mergel faa't,
+nu tykkes de, den tegner godt,
+  Jens og hans Viv.
+
+Da naar til Rugens gule Fald
+  Jens og hans Viv;
+did lokked Duft og Fuglekald
+  Jens og hans Viv;
+og Rugens Kjærne sød og rund
+rækker mod hinandens Mund
+  Jens og hans Viv.
+
+Saa vandrer rundt om Rugens Tægt
+  Jens og hans Viv;
+de tror, den bliver god til Vægt,
+  Jens og hans Viv;
+og _Straaet_ selv er godt iaar!
+Ja, en herlig Høst de faar,
+  Jens og hans Viv.
+
+Men de har ogsaa trolig slidt,
+  Jens og hans Viv,
+og Torn og Tidsler høsted tidt
+  Jens og hans Viv.
+--Med Aftensol paa kroget Ryg
+vandrer tryg om Rug og Byg
+  Jens og hans Viv.
+
+9/2 1906.
+
+
+
+
+KORNMOD.
+
+
+Det er favnende Nat over øde Kjær;
+Lysene slukkes i ensomme Ruder.
+Det er Tiden mod Høst, det er Stjerneskjær;
+  Sivene luder,
+  mens det lyner.
+
+Der gaar Strimer af Hvidt over Himlen mod Nord,
+Engene aander, og Duggbadet frisker;
+Vinden gaar tyssende hen over Jord,
+  Flægene hvisker,
+  mens det Lyner.
+
+Oxerne drejer de duggslagne Horn,
+standser i Drøvet med opspærret Øje;
+Bankerne skvulper i Bølger af Korn,
+  synes saa høje,
+  naar det lyner.
+
+Himlen staar tavs over tiende Land;
+Øret kan høre, hvor Rødderne drikker;
+Dværg-Aspen bævrer ved flammedøbt Vand,
+  Tidslerne nikker,
+  mens det lyner.
+
+Rugfaldet krydser de tyngede Straa,
+ta'r mod Velsignelsens lysende Naade;
+Vipperne sænker sig ydmyge, graa,
+  dryppende vaade,
+  mens det lyner.
+
+Frøerne springer saa vildt om min Taa;
+Længslerne vil, jeg til _hende_ skal vandre.
+Elskende Sjæle, som duggede Straa,
+  nærmes hverandre,
+  naar det lyner.
+
+19/2 1906.
+
+
+
+
+HØST.
+
+
+Og aldrig stemmes en Sjæl saa glad,
+det være sig Mands eller Kvindes,
+som naar det dufter af Myntens Blad,
+og Negene samles og bindes.
+
+Og aldrig puster en Vind saa blødt,
+som naar det lyner i Østen;
+og aldrig kysser en Mund saa sødt,
+som naar det dugger om Høsten.
+
+Og aldrig jeg mindes en Mark saa grøn
+som den om mit Hjemlands Haver;
+og ingen Sol har jeg set saa skjøn
+som den, der gik ned mellem Traver.
+
+19/2 1906.
+
+
+
+
+LEEN SLIBES.
+
+
+Hør hvor den hyler, den gule Sten,
+rørtes dens jamrende Drav vel af nogen?
+Ja saa minsandten, paa brune Ben
+staar jo den Sliber i Krogen!
+
+Saa er da Leernes Fred forbi;
+nu skal de luftes, de støvede "Pinde",
+Odden skal glimte i Solen fri,
+Dugg over Knagerne rinde.
+
+Se dog ved Svinget den spinkle Knægt!
+Huen ham dybt over Ørerne synker;
+der hvor han ret skal gi' Nedsvinget Vægt,
+Buxerne folder og rynker.
+
+Sliberen buer de brune Ben,
+spytter imellem saa fedt over Bladet,
+nynner saa smaat, mens den gule Sten
+dykker og stiger af Badet.
+
+Stenens Stænken gjør Purken vaad;
+Ærmet vil tørre de grimede Kinder;
+Sliberen skjænder og høger kaad,
+Purken sig hurtigt besinder.
+
+Laden ligger i Skyggens Fred;
+Sliberen føler med Tomlen paa Æggen,
+ynder dog stadig ej dens Bed,
+buer saa atter paa Læggen.
+
+Stenen stritter paa Væggens Tavl,
+Tudsen glor frem fra de vædede Burrer;
+Rugen ringler saa gul om Gavl,
+Handuen danser og kurrer.
+
+10/2 1906.
+
+
+
+
+HØSTVISE.
+
+
+  Nu er Sæden lang og gul,
+  tung i Top og strunk i Straa,
+og den sidste Kukmand er forlængst rejst sønderpaa.
+  Og nu hvæsser vi vor Le,
+  og saa mejer vi vort Korn,
+og saa favner vi vor Kvinde under Maanens Horn.
+
+  Ja, nu letter vi vor Krop,
+  naar det dæmrer imod Dag,
+og saa spænder vi vor Næve om den krumme Knag;
+  og saa segner Sæden ned
+  over Mejeredets Arm,
+som en Kvinde langsomt synker mod sin Bejlers Barm.
+
+  Frøen mister nu sin Fred,
+  se, han springer for mit Blad,
+og det samme gjør nok Ræven hist, den røde Rad!
+  Han, som la' sin Røverborg
+  frækt i Vangen mod min Gaard,
+har nu sidste Gang smagt Kyllingesteg i dette Aar.
+
+  Saa du Haren Diget sprang,
+  bange for mit Mejeréd,
+mens den blinde Muldvarp borer sig lidt læng're ned.
+  Lange Skridt gi'r brede Skaar,
+  opad med din Hjøleknag!
+Solen vejrer; Mynten krydrer Marken for og bag.
+
+  Staalet synger, Suset gaar,
+  Klinten kildrer Pigens Knæ,
+hvor i Vipper sødt hun tripper bag min Le i Læ;
+  Krattens Tand gjør Hop paa Hop,
+  Neget snøres med et Stød;
+Pigens Kinder blusser som en Sky mod Aftenrød.
+
+  Før vi atter ta'r et Tørn,
+  faar den tørre Hals et Klunk,
+hist hvor Hunden Plads har funden mod den gule Dunk.
+  Melmadstejnen--frem med den!
+  Saa bli'r Hunden himmelglad,
+faar for lang og trofast Vogten en Bid Pølsemad.
+
+  Saa i Gang med sidste Kvart
+  under Klang og stærke Skridt;
+nu mod Aften maa de sløve Leer stryges tidt.
+  Og saa dufter der saa tungt
+  rundenom af Høstens Skat,
+mens paa Himlen lange Skyer gaar med Bud om Nat.
+
+  Og saa runger Klokkens Malm
+  over slagne Enge ud,
+og saa trækker Hyrdepigen hjem med Ko og Stud.
+  Men vi hvæsser, og vi slaar,
+  indtil Maanen stiger bleg;
+og saa kysser vi vor Pige paa det sidste Neg!
+
+Bovbjærg 21/10 1905.
+
+
+
+
+HJØLE-THAMES.
+
+
+Han bor derude ved Bysens Skjel,
+hvor Tidslerne voxer saa høje,
+hvor Følfod skygger alt Græs ihjel
+og sætter sin Lu i hans Trøje.
+Til daglig regnes han aldrig stort,
+men vent, til Høsten berammes,
+til Rugladen aabner sin videste Port--
+da gaar der skam Bud efter Thames.
+
+Naar Tidslen forlængst har spredt sit Fnug,
+han skrider en Dag over Toften;
+hans Sko har Ringe af Morg'nens Dugg,
+hans Le han bærer paa Hoften;
+saa drøner hans Trad i den gamle Gaard:
+der kikkes fra Bryggers og Frammes,
+der bydes: Kom ind! og der nikkes: Godtaar;
+--For alle de venter paa Thames.
+
+Saa bugner Bordet af Sul og Mad,
+det bedste som findes i Huset;
+Madmoderen topper Kartofler paa Fad,
+og nytappet Øl staar i Kruset;
+og Gamlingen gumler og fylder sin Skrot;
+der prates og drikkes og drammes;
+og Husbonden tror, det skal svare sig godt.
+Hvor faar man en Høster som Thames.--
+
+Da Thames har sluttet sit Bord med en Skraa,
+man ser ham til Arbejdet skride
+i stribede Ærmer og Buxer graa
+og Sokker kridende hvide.
+Hans Sind er muntert, hans Arm er skrap,
+hans Blod er den jydske Stammes;
+hans Hjøle blinker med Duggen omkap,
+og Pigerne blinker til Thames.
+
+Saa fortner det frem efter Høstens Skik,
+hvor Styrken flytter paa Foden:
+Kornblomsten drejer sit rædde Blik,
+af Rugen Skjælver ved Roden.
+Og Staalet bryder med krum Gevalt;
+selv Skræppen hentes og rammes;
+thi Thameses Hjøle bider paa alt,
+men intet bider paa Thames.
+
+Ja, stram nu Remmen, du sejge Knøs,
+og pas de buede Knage;
+vær virm med Kratten, du brune Tøs,
+og kik dig ikke tilbage!
+Thi Høstens Gjerning er ilde gjort,
+hvor ikke Senerne strammes,
+og dér med Ryg som en Ladeport
+i Bjørnestyrke gaar Thames.
+
+Sin Hue har han paa Neget lagt,
+og Skraaen, han tog efter Davre,
+han tygger med begge Kjæbers Magt,
+som Heste tygger paa Havre.
+Han ser med sit arbejdsstive Blik,
+hvor Straaene løsnes og lammes,
+mens Solen sender ham Stik paa Stik
+og heder Skallen paa Thames.
+
+--Har Maanen sig rejst bag Rugnegs Top,
+mens højere Kilderne risler,
+da vandrer Thames med ludende Krop
+dérud bag de strittende Tidsler.
+Han standser en Stund med sin Le paa Lænd.
+Af Fjerskyer Østhimlen skrammes.
+--Nu skrider tusinde trætte Mænd
+mod mørke Hytter som Thames.
+
+13/2 1906.
+
+
+
+
+RUGEN KJØRES HJEM.
+
+
+Giv dem nu Tømmen, de pumrede Øg,
+lad dem Galop over Tofterne tage,
+mens som et Kjølspor af sejlende Røg
+Støvskyen ligger tilbage!
+
+Rugen er tjenlig, og Himlen er ren,
+Boghvededuften den driver paa Vinden,
+Pigen blandt Klynger paa buttede Ben
+vandrer med Solhat om Kinden.
+
+Sydsolen vejrer i væltede Neg,
+hør, hvor det smælder i Kapslen af Klinten!
+Hvepsen nu driver sin solgyldne Leg,
+Gloheden koger i Flinten.
+
+Vognene rasler med hoppende Skrav,
+Kuskene kraaner med Foden mod Fjælen,
+vugger i Hoften til Hestenes Trav,
+holder Balancen med Hælen.
+
+Hist et Par Faar har i Sporet sig lagt:
+"Let dog paa Sulet, I pelsrede Taaber,
+tag eders gispende Flanker i Agt;
+hører I ikke, man raaber!"
+
+Hjulene rasper i Grus og i Sand,
+Faarene styrter med Brægen i Grøften,
+staar der og glor udaf faaret Forstand,
+svaler paa Heden med Snøften.
+
+Aarerne svulmer paa Hestenes Bug,
+Kusken nu letter sin svedige Hue,
+svinger saa op om den Klyngede Rug,
+hej, i en svimlende Bue!
+
+Smidigt han springer fra Fadingens Rand,
+fritter om Øllet og linner ved Korken,
+drikker og svælger og slukker sin Brand,
+griber saa modigt om Forken.
+
+Bindersken ordner sin kridhvide Hat,
+strammer dens Baand om sin buttede Hage,
+hopper paa Vognen og raaber: "Tagfat!"
+Knøsen maa Skoene tage.
+
+Negene aander den tungeste Duft,
+gribes paa Forken og hvistes fra Græsset,
+svæver et Nu mod den lysende Luft,
+sejler saa ned over Læsset.
+
+Vognen sig flytter i Ryk og i Trav,
+Svøbet saa langt gjennem Stubrene slæber,
+Skjælbasser løber om Hjulenes Nav,
+hvæsser de arrige Kjæber.
+
+Forken staar plantet, og Læsset er paa,
+Kusken ta'r Plads bag den nærmeste Hamle;
+Bindersken daler med spjættende Taa,
+bruger hans Skulder som Skamle.
+
+Sagte hun synker som Rughøstens Ny!
+Knøsen ærbødigt om Anklerne fatter,
+skyder sig ind under Solhattens Sky--
+... Glutten sig værger med Latter.
+
+Atter det ringler i Kobler Og Stjært,
+Hjulene hugger, og Stubrene knaser,
+Øgene frygter den knaldende Snært,
+spænder de duskede Haser.
+
+Kusken han skrider saa tæt og saa sejg,
+styrer saa snildt over Huller og Halder,
+støtter sit Læs, hvor hans Vej har et Vrej,
+stivrer dets Vægt, før det Falder.
+
+Støvet det gjør ham som Burren saa graa,
+Skarnbassen bumser med Smæld mod hans Nakke,
+Loke saar Havre, og Himlen er blaa,
+Møllen slaar Kors paa sin Bakke.
+
+16/2 1906.
+
+[Footnote: _pumrede_, laskede; _Skrav_, en firkantet Ramme af træ udenom
+Høstvognens Fading (en _Skrav_vogn); _kraaner_, knejser paa en
+selvsikker Maade; _hvistes_, kastes i Vejret; _Skjælbasser_, de store
+Løbebiller; _Bindersken_, den Kvinde, som binder Negene sammen to og to
+til en _Tvilling_; _Halder_, Fordybninger i Hjulsporet; _Vrej_, brat
+Sving i en Vej; _Lokes Havresæd_, kaldes det Lysfænomen, der på varme
+Dage ses som en sitrende dis mod fjern Horisont.]
+
+
+
+
+NAAR RUGEN SKAL IND.
+
+
+Nu er det længe siden,
+men end det gjemmes i _mit_ Sind
+hvordan i Barndomstiden
+den kjære Rug kom ind,
+hvordan dens kjærnetunge Top
+ved Moders svage Kræfter
+blev lagt i Lugen op.
+
+Først bredte Mor et Klæde
+saa ømt som nogen Højtidsdug;
+der maatte ingen træde
+med Sko i Høstens Rug;
+saa fejed hun med Limens Rest
+hvert snavset Straa tilside
+som for en Hædersgjæst.
+
+Den kjære Rug var Gjæsten,
+som gjorde hvert et Barn saa spændt;
+se, Far han lægger Vesten
+og sér saa indadvendt:
+En Skjælven i et ydmygt Sind,
+en Bøn til Altets Skaber,
+før Avlen bringes ind.
+
+Saa fatter Far om Spaden
+og graver i det gule Klæg
+to Huller langsmed Laden
+foran den hvide Væg:
+i dem skal Vognens Fælger slaa
+og staa som i en Fælde,
+til Væltningen gaar paa.
+
+--Og Vognen værdigt skrider;
+det første Læs for Lugen staar;
+ud fra dets tunge Sider
+saa dybe Skygger slaar.
+De varme Øg i Nip og Nap
+af Moders milde Hænder
+faar Ax og Mule-Klap.
+
+Og alle Hænder jager,
+og alle Fødder er i Rend;
+i Støvet Læsset brager
+for brede Rygges Spænd.
+Højt svinger Hjulet som et Rat,
+og paa dets Drejeskive
+har Børnene sig sat.
+
+Mor ta'r paa Neget Sæde
+og linner lidt ved Baandet skjørt;
+"Det er endda en Glæde,
+naar Kornet er _saa_ tørt!"
+Og med sin matte spinkle Arm
+hun løfter Rugens Tvilling
+ind ad den lave Karm.
+
+Og Neg for Neg forsvinder
+og bliver under Bjælken sat;
+og Far faar røde Kinder
+og Spindelvæv om Hat.
+Men Mor er lige hvid og bleg,
+hvormeget hun end stræber
+med Rugens tunge Neg.
+
+Det gaar mod Aftentide;
+snart skinner Maanen fuld og rund
+paa Gavl og Vægge hvide
+og ned i Vognens Bund.
+Mor standser træt og titter ind;
+Far kommer hen til Lugen
+og klapper hendes Kind.
+
+Og Barnet, som har løbet
+sig træt i Dagens muntre Leg,
+det er nu stille krøbet
+ind under Hjulets Eg;
+dér høres dette skarpe Knald
+fra Vognens Fjæl mod Sandet
+af Ørentvistens Fald.
+
+Og mellem Hjulets Eger
+gaar Stjerneblink og Maaneskin,
+og milde Vinde hveger,
+mens Barnet slumrer ind.
+Saa slutter Far i Jesu Navn,
+og Hjemmet gaar til Hvile
+med Høsten i sin Favn.
+
+15/2 1906.
+
+[Footnote: _Lime_, Kost af Rævlingris; _Tvilling_, Dobbeltneg; _hveger_,
+en blødtflakkende bevægelse.]
+
+
+
+
+MORGENDUGG.
+
+
+Gal nu min Hane, Dagen er nær,
+  kjølige Kjær
+  drager sit Vejr,
+Solkuglen stiger til Gjøgenes Kuk
+  af Morgendugg.
+
+Højene svømmer paa Dampe i Dans,
+  Kløver i Krans
+  spiller i Glans;
+Straalerne leger til Kildernes Kluk
+  i Morgendugg.
+
+Klokkerne dangler med stigende Klang,
+  Rugen i Vang
+  svajer sin Svang.
+Bonden paa Toften opsender et Suk
+  i Morgendugg.
+
+Vinden begynder sin spøgende Dont,
+  Møllen faar tront,
+  Vingen gaar rundt;
+Løget paa Mønningen slipper med Buk
+  sin Morgendugg.
+
+Bien paa Brættet gi'r Lyd som i Graad,
+  Vingen er vaad--
+  Blomsten er vaad;
+tvætter saa Snuden for Gaarsdagens Fnug
+  i Morgendugg.
+
+Lammet i Dalene strækker sin Rad,
+  patter saa glad,
+  napper et Blad.
+Pelsene damper paa Bede og Buk
+  af Morgendugg.
+
+Dugg over Eng saa er Høslet en Fest;
+  slæng nu din Vest,
+  saa gaar det bedst;
+Stænglerne styrter for Leernes Hug
+  i Morgendugg.
+
+Se hvor det ligger i Ædelstensskjær
+  Tage og Trær,
+  Marker og Kjær!
+Landet og Vandet--Alverden er smuk
+  i Morgendugg!
+
+1/2 1906.
+
+
+
+
+DEN FØRSTE LÆRKE.
+
+
+Den første Lærke, den første Lærke!
+vort hjerte jubler i Dagens Sol.
+Den første Lærke, den første Lærke!
+Den Syge drejer sig i sin Stol.
+
+Den første Lærke, den første Lærke,
+skjønt Sneen skeler fra Grøften op;
+den første Lærke--det første Mærke
+paa Vejen mod Rosens første Knop!
+
+1/2 1906.
+
+
+
+
+BONDEVISE.
+
+
+Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst,
+hvor Bakken hun skraaner mod Sønder,
+hvor Græsset gror højt om min skjæggede Hest,
+hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst--
+for Lærker er, hvor der er Bønder.
+
+Dér spættes min Ager hver evige Vaar
+af alle de friskeste Blommer,
+og Vinden den stryger min Rug ad dens Haar,
+og Dræet det hvirvler som Røg om min Gaard,
+og Bierne surrer om Sommer.
+
+Der vader de Kvier i blankeste Strand,
+mens sirligt de løfter paa Halen,
+og Tøsen hun lokker og kalder fra Land,
+og Solen den glimter i Mælk og i Spand,
+og Byggen den skyder en Alen.
+
+Der rinder de Dage i Sommer og Tø
+med alt, hvad den Bonde maa gjøre;
+for Føllet vil klappes og Faaret ha' Hø,
+Smaaspurve fra Taget mig fritter om Frø,
+og Grisen vil klø's bag sit Øre.
+
+Her har jeg min Lykke, her har jeg mit Hjem,
+her har jeg mit Kald og min Kvinde;
+har Ploven og Ageren trættet hvert Lem,
+tyst glimter et Skjær mellem Pilene frem;
+da tænder _hun_ Lyset derinde.
+
+Der gaar som en varmende Strøm i mit Sind
+ved Arnelysenes Kalden;
+hjem nikker mit Spand i den krydrede Vind;
+hos _hende_ jeg sætter til Skiven mig ind,
+mens Øgene gumler i Stalden.
+
+4/2 1906.
+
+
+
+
+Æ GAMMEL SMED.
+
+
+Og her kommer _a_ med mi Hywl og mi Kjep
+  og mi Hej-hej-ha og mi Haah--
+Og hwis I vil skink mæ en jenle bette Sep,
+  saa blywer mi Øwen saa glaad.
+
+Saa skal a fortæl jer en Krumm om mæ sjel
+  og mi Hej-hej-ha og mi Haah--
+hwordan a kam hen aa slaa Tysker ihjæl
+  og sjel kam saa skamle te Skaad.
+
+--I faromgoddaw drøw a Verden omkring
+  med mi Hej-hej-ha og mi Haah--
+tho a ku jo syssel ved hunder Slavs Ting
+  --og æ Pigger--de war mæ saa raar!
+
+A klinked dje Grydder, a hwet dem dje Saws
+  og dje Hej-Hej-ha og dje Haah--
+hwor bløw de da mild! A sku hold ved dje Klaws,
+  og de vidst jo aalle nø Maad.
+
+_A_ smej, og _a_ sang, og a klaared mæ godt
+  med mi Hej-hej-ha og mi Haah,
+og dér var skam jen, a ku gjan ha faat,
+  og _hun_ war nu ett med de baar!
+
+Men _a_ sku no ett vær Mari hinne Mand
+  med mi Hej-hej-ha og mi Haah,
+for _a_ maatt jo hen aa værg for æ Land,
+  for den war sgi kommen i Faar.
+
+_Det_ myldred med Tysker, ihwor en so hen,
+  med mi Hej-hej-ha og dje Haah,
+og Tysker war sjalden Menneskens Ven,
+  saalaant da æ Kuller ska raad.
+
+De dænged wos te med dje Bly ag dje Stjen
+  og dje Hej-hej-ha og dje Haah--
+og øj mæ da rejn den jen af mi Bjen
+  og ga mæ mi Skrup og mi Skaad.
+
+De toen da fræ mæ her nejen mi Knæ
+  med dje Hej-hej-ha og dje Haah--
+og gav mæ saa jen, de haaj huggen af Træ
+  --og saa denneher bette Plaad.
+
+Æ Daw de gik ad, og æ Tysker war gan
+  med dje Hej-hej-ha og dje Haah--
+og saa kam _a_ hjem og gywt mæ med Ann
+  og slo mæ hernied po æ Gaad.
+
+Der sejjer a hejsen og hytter mæ godt
+  med mi Hej-hej-ha og mi Haah,
+og skulter mæ javnle og kikker saa smaat,
+  nær æ Vind den flywer med æ Blaad.
+
+For no er a gammel og gro i æ Tow,
+  i mi Hej-hej-ha og mi Haah;--
+men en Hywl kan a sløv, og en Hest ka a skow
+  og legg Ægstol ind i en Spaad.
+
+Naa, no'el a res mæ, og saa'el a go
+  med mi Hej-hej-ha og mi Haah--
+mi Kjep haar a ved mæ, mi Rasp--og mi Skro,
+  mi Hywl den vinter ved æ Laad.
+
+7/2 1906.
+
+[Footnote: _Hywl_, Hjul; _Sep_, Draabe (om Spiritus); _i faromgoddaw_, i
+gamle dage; _hwet_, sleb; _Saws_, Sakse; _Klaws_, Garnfed; _baar_, bare,
+fattige; _Kuller_, Kugler; _øj_, ødte; _nejen_, nedenfor; _bitte Plaad_,
+Medaljen; _gan_, gaaet; _Gaad_, Bygaden; _hejsen_, ellers; _hytter_,
+nærer; _skulter_, skutter; _æ Tow_, Ulden; _en Hywl ka a sløv_, et Hjul
+kan jeg forme; _Ægstol_, Ægstaal; _Spaad_, Spade; _Laad_, Lade.]
+
+
+
+
+SUNDT BLOD.
+
+
+Jeg bærer med Smil min Byrde,
+jeg drager med Sang mit Læs;
+jeg er som den vilde Hyrde,
+der gjenner sit Kvæg paa Græs.
+
+Se, Duggen driver fra Norden
+hen over det bøjede Korn,
+mens Solen stiger af Jorden
+imellem Oxernes Horn!
+
+Jeg ser over tindrende Marker
+og langt mod den blaanende Fjord,
+jeg stirrer paa sejlende Arker,
+men finder ej tolkende Ord.
+
+Jeg slænger Skalmejen for Munden;
+jeg trækker saa lang dens Lyd,
+at Kilderne klukker i Lunden,
+og Bukkene bræger af Fryd!
+
+--Hvor kan I dog gruble og græde,
+saa længe Guds Himmel er blaa!
+_Mit_ Hjerte skjælver af Glæde,
+blot Duggen dynker et Straa,
+
+19/2 1906.
+
+[Footnote: _Arker_, Fjerskyer.]
+
+
+
+
+VED VESTERHAVET.
+
+
+    Havet gaar højt,
+  Stormen har Tag i dets Manke;
+    Fraade og Sprøjt
+  hvidner den ludende Banke.
+    Halvt under Vand,
+  truet af Braadd og af Brand
+Høfdernes Enhjørningshorn imod Brændingen stanger.
+
+    Natten gaar ind,
+  Skummet fortoner i Graanen;
+    Fyret gir Skin,
+  Stormen faar Vækst under Blaanen.
+    Klinten sit Bryst
+  værger mod Voldsmandens Kryst.
+Brænding og Skrænt under Brøl over Havstokken brydes.
+
+    Bølgen gaar frem,
+  buer sin vældige Pande,
+    breder sin Bræm,
+  Løfter de kogende Vande,
+    styrter mod Klint,
+  knuses til Sprøjt paa dens Flint,
+slænger sig over og spyr mod den flygtende Maane.
+
+    Havnattens Bryn
+  drukner i Dybet en Stjerne,
+    fjernt under Sky'n
+  vipper en enlig Lanterne.
+    Taagen fra Vest
+  sadler sin graadige Hest,
+sænker sin havsalte Gus over vindslidte Tage.
+
+23/2 1906.
+
+
+
+
+JUL.
+
+
+Den gamle Skorsten hælder slemt
+men se, hvor tæt den ryger,
+mens Nordensne til Klokkeklemt
+lavt over Marken stryger.
+Det puster tungt om Bondens Gaard
+og spreder Kavringduften,
+der ud af alle Sprækker staar
+og blander sig med Luften.
+
+Og Bondens Kone gaar saa trind
+bag blommede Gardiner
+og bærer Fadet ud og ind
+med højtidsfulde Miner.
+Og Bonden sidder bred paa Bænk
+og la'r sig Maden smage
+og byder Tyendet en Skjænk
+og Barnet Julekage.
+
+Ja, Julen er den fagre Tid,
+da alle Skjel udslettes,
+et Hvil i Aarets lange Strid,
+da alle Munde mættes.
+Selv Tiggersken, det gamle Skrog,
+med Posen over Nakken
+nys gumlende af Gaarde drog
+med tunge Spor i Bakken.
+
+Ja, Julen, du er Mindets Fest,
+med Lys i blanke Stager,
+da den, der sad vort Hjærte næst,
+paany mod Porten ager;
+da Sneens Fald mod Markens Favn
+hvert Hul i Jorden sletter
+og tegner Julens blide Navn
+i Skovens Maanepletter.
+
+15/5 1906.
+
+
+
+
+FRU JOHANNE RAMBUSCH.
+
+
+Før luded den Bonde saa grætten mod Væg,
+mens Burren hang fast i hans filtrede Skjæg:
+men nu har det regnet i Korn og i Krat,
+og Bonden i Sjørup fik ogsaa en Blat.
+Hurra da for Regnen som gjorde sin Pligt!
+Hurra for hver Hytte i Sjørup Distrikt!
+Kom Gutter og ræk nu jer Moder adræt
+af dryppende Blomster en høstlig Buket.
+
+Plantagen har Dufte, som ingen faar fat,
+det kogler derinde ved Dag som ved Nat;
+mens Gjæsten han nipper til Doktorens Vin,
+staar Granen og nikker mod Fruens Gardin.
+Hurra for de Hænder, der pynted saa kjønt
+med Gyvelens Guld og med Granenes Grønt!
+Hurra for den Hygge, hvis smilende Magt
+besejrer hvert Hjærte ved Ynde og Takt!
+
+Snart Høstskyen mørkner den solblanke Dam,
+fra Stubmarken bræger de klippede Lam,
+og Hundenes Halsen og Doktorens Skud
+fra Kjæret vil bringe os gjaldende Bud.
+Hurra for hver Ælling ved _Pedersens_ Dam!
+Hurra for de brægende, klippede Lam!
+Vor Frue hun frygter ej Stormgangens Hvin,
+hun smiler saa tryg bag sit hvide Gardin.
+
+--Nys sad her en Sanger og knytted med Magt
+gjenstridige Tanker til Rytmernes Takt;
+da Vaaren sig nærmed, han greb til sin Hat;
+men saa tog Plantagens Smaasangere fat;
+de ejer Talentets den guldslagne Mønt,
+og de vil fuldende, hvad _jeg_ har begyndt;
+utrættet de kvidrer hver Morgen paany
+om Doktorens Bolig bag Granhækkens Ly.
+
+Sjørup 25/7 1906.
+
+
+
+
+DE UNGES FORENING.
+
+
+Unge Mand med staalsat Hu,
+Led i denne ny Forening,
+vover du at ha' en Mening
+og er ej halvfjerds endnu!
+Véd du ej, at Visdomstanden
+bryder sent og langsomt ud?
+Først naar Kalv faar Horn i Panden,
+agtes den for fuldgod Stud.
+Jo, du véd det altfor vel,
+thi du faar det tit at mærke,
+hvor Instinkterne er stærke
+til at slaa alt ungt ihjel.
+Først naar noget stort er skimlet,
+og dets Ophavsmand er himlet
+som Fornægter af det ny,
+faar hans Tanke Verdensry.
+Var det ikke Gorm hin _Gamle_,
+som fandt paa det Land at samle,
+og som skjænked' det sit Præg:
+side Kofter, hvide Skjæg!
+Oldingfærd og Oldinglader
+møder os paa Torv og Gader,
+og blandt Thingets Stolerader
+bliver Oldingvisdom Lov.
+Og saa siger man dog frækt,
+_vi_ den nye Tid skal bære.
+--Takker for den store Ære;
+men man gjør saa tung dens Vægt!
+Danmarks Ungdom! altid skuffet,
+altid hundset, traadt og puffet,
+kan du kæmpe end en Stund,
+kan du værge dine Skarer
+mod det danske Hang til Blund
+og fra Rolandshornets Bund
+lokke nye Klang-Fanfarer!
+Ak, du tier; men jeg ved
+Smilets Mening paa din Læbe:
+Nytter det, vi _fremad_ stræbe,
+naar vi _bagfra_ hugges ned?
+Bar vi ej mod Højdens Tinder
+tit en jævn og lavfødt Mand,
+bar ham glad med røde Kinder,
+saa' hans Fødder Fæste finde,
+Saa' ham--uden Tak at svinde,
+mens vort Hjærte stod i Brand!
+Løftet did til Ærens Top
+drog han Stigen med sig op,
+skyndte sig at kaste Dragten,
+som han før blandt Brødre bar,
+mens hans nye Skrædder skar
+den, han bærer med Foragten!
+
+Det er slige Drab man mindes,
+Drab af tro og Fremgangsmod,
+indtil Skammen i vort Blod
+sammen med vor Ligkrans tvindes.
+Disse Nævestød i Siden,
+denne Marsch foruden Rast,
+disse Haab, der altid brast,
+gjorde os til Mænd før Tiden.
+Og som Mænd i egne Klæ'r,
+Mænd, der ej for Trusler viger,
+Mænd, der ingen Dødsed sviger,
+er det, at I ser os her.
+Er vi end lidt stram om Kinden,
+vi har Munterhed forinden,
+Mod til Skjæmt og Raad til Sang
+om en knækket Fanestang.
+Og vi véd, hvad Vej vi vil!
+Maalet, som vi sigter efter,
+som vi gav de unge Kræfter,
+er saa retfrem-ligetil.
+Vi vil ikke lege med,
+der, hvor Riflen sætter Prikken
+over Verdenspolitiken,
+vi vil ikke Krig--men Fred;
+men for Fredens Skyld kan hænde
+maa en Dag vi Bavnen tænde.
+
+Hold jer muntre, hold jer vaagen,
+Samlingsraabets dumpe Gjald
+kan med Raaddenskabets Fald
+lyde brat som Skud i Taagen;
+Reaktionens danske Hund
+hyppigt sig paa Halen Sætter,
+tuder i de lyse Nætter
+stygt mod Maanens blege Rund.
+Russervældets Bjørnekuld
+har nu Labben godt i Klemme,
+nægter sig for alle hjemme
+--uden for Hr. Rothschilds Guld.
+Bonden rykkes fra sit Blund,
+ser sig rundt med stille Glæde;
+thi hvor Ulve Ulven æde,
+er der ingen synlig Grund
+just for Lammet til at Græde.
+
+Men lad andre sætte Prikken
+over Verdenspolitikken,
+naar vi dér har leget med,
+blev vi altid ladt i Stikken.
+
+Nej, Programmet, som er vort,
+er kun jævnt og hjemmegjort,
+hentet--ej fra Lærestole,
+men fra Livets haarde Skole.
+
+Vi har læst det i dit Øje,
+stakkels fattigklædte Mor,
+naar du ved det grove Bord
+lappede vor Barnetrøje--
+set det i dit Alvorsblik,
+Far, naar du kom hjem fra Mosen,
+lændekrum med Dynd paa Hosen,
+brudt af tusind Spadestik.
+Kravet var de simple Ord:
+_Ret til Stemme, Ret til Jord!_
+Ingen Greve er saa stor,
+at han kan os Vejen spærre;
+thi det kan end ej Vorherre,
+om han vil,--hvad _Skjælme_ tror.
+Slaa da Fylking om jer Sag!
+Lad dem ej jer Ret fornærme!
+Langt fra Døgnets Gøgl og Bærme,
+midt i Støj og Stempelslag
+skal I finde Kampens Flag
+gjemt i Arbejdsblusens Ærme!
+
+Sjørup. 27/7 1906.
+
+
+
+
+HJEMME.
+
+
+Det lærte en Sanger paa Modgangens Sø:
+Der skal _to_ til at leve, kun _een_ til at Dø.
+
+Der er saa stille i Huset,
+for nys gik Natten Forbi;
+en Flue brummer i Kruset,
+og Uhret paa Væggen slaar ti.
+
+Jeg sidder og tumler med Tanker,
+som Dagen nægtede Form;
+det skygger fra Vildvinsranker,
+paa Ruden kryber en Orm.
+
+Fjernt tripper det nede i Stuen;
+det er min Elskte, min Skat,
+der løfter de Kjedler af Gruen
+og sætter i Orden til nat.
+
+Hun bærer ind fra Altanen
+Geranien gylden og varm;
+som Børn i Slummer saa hælder
+de Kronerne mod hendes Barm.
+
+Da knirker der stille ved Karmen;
+ind vælder saa frisk en Luft;
+_hun_ kommer og klapper mig Armen,
+jeg kjender Geraniens Duft.
+
+Hvor Tanken og Rimet ej dækker
+Papirets ventende Blad,
+en dugget Reséda hun lægger
+og smiler skalkagtigt og glad.
+
+Hun svøber min Lok om sin Finger
+og nærmer sin dunede Kind;
+hun peger mod Ormen, der svinger
+som jeg i sit selvgjorte Spind.
+
+Med Lempe, og Tanden i Læben
+hun fjærner den frygtede Pen
+og skrider nu, kjækt i sin Stræben,
+imod sin afvæbnede Ven.
+
+Hun taler om Maane bag Skove
+og trækker Gardinerne til,
+saa hvisker hun: "Nu skal vi sove!"
+Jeg svarer: "Ske som _du_ vil!"
+
+Leith 5/10 1906.
+
+
+
+
+ROBERT BURNS.
+
+
+Ved Skotlands gamle Eg dit Hors du bandt,
+imens du lyttede til Bækkens Tone;
+du _aanded_ Sang, hvert Digt en Diamant,
+der overfunkled dem i Stuarts Krone.
+
+Som fattig Tolder lod dit Folk dig dø,
+dets største Hjerte, sønderbrudt og ene;
+længst slog dog Folkekulden om til Tø;
+nu faar du Statuer paa høje Stene.
+
+Martyrens Lod den samme alle Vegne!
+Imens han leved, slog man ham med Sten;
+men naar hans Hænder slapt i Døden segne,
+man gjør Mirakler med hans Dødningben.
+
+Leith 25/9 1906.
+
+
+
+
+PAA LOCHLEA.
+
+
+Her har han gaaet den ranke Mand
+bag Harv og Plov i al Slags Vejr
+og digtet om det skotske Land
+og gjort det for al Verden kjær.
+
+Her har han traadt sin Rytmes Takt
+med Mulden om sin tunge Sko
+og følt den første Elskovs Magt
+i Dansen paa en stampet Lo.
+
+Her spired dette hvasse Vid,
+der satte mangen Hykler mat,
+mens selv han drev med Ko og Kid;
+og Regnen drypped fra hans Hat.
+
+Her har han smagt al Armods Tort,
+følt Kløften mellem Rang og Aand
+og set en elsket Far gaa bort
+med Rykkerbreve ved sin Haand.
+
+O, Skotlands Lorder viden kjendt,
+lad Skammen skrive paa jer Ryg:
+En Aand kom til jer himmelsendt,
+Nationen lod den tærske Byg!
+
+12/10 1906.
+
+
+
+
+I BURNS FØDEHJEM.
+
+
+Jeg har gaaet i gyldne Slotte,
+staaet i høje Kathedraler,
+men dit Hjem, du store Skotte,
+dybere til Sindet taler.
+
+Her sprang Folkesangen klinger
+frem af Skotlands Grund og Stene,
+munter som Forellen springer
+under Flodens Askegrene.
+
+Byd en Skotte hundred Borge
+for den ene Bondehytte,
+og han svarer dig med Stolthed:
+"Ej for tusind vil jeg bytte!"
+
+15/10 1906.
+
+
+
+
+ENDNU ET BITTE NYK.
+
+
+Han Ole bor paa Heden
+med Sand og Ahl forneden,
+med Rugen svang og sveden
+og Spergelhøst for Byg.
+Ved Sliddet tungt og treven
+med Spaden og med Greben
+er Oles Mundheld bleven:
+"_Endnu_ et bitte Nyk!"
+
+Gaar Stud i Staa for Ploven,
+og ømmer den paa Kloven,
+mens Kragen tyr mod Skoven,
+og Solen gaar i Syk,--
+er Barnet lagt til Puden,
+blev Praasen tændt bag Ruden,
+det lyder _end_ til Studen:
+"Endnu et bitte Nyk!"
+
+Og Kvinden ved hans Side
+fik ogsaa tit at vide,
+hvor Solens Brand kan svide
+en gammel kroget Ryg;
+man hører Hakkers Klingen,
+men Knurren hører ingen,
+de enes godt om Tingen:
+"Endnu et bitte Nyk!"
+
+Og Sumpens Siv fortrækker,
+og Vidjen Vaaben strækker,
+hvor Ole Ahlen brækker
+med Staalets plumpe Pløk;
+og Hønen gaar og skralder,
+og Studen næsten falder,
+mens Oles Stemme kalder:
+"Endnu et bitte Nyk!"
+
+O, I som bo og bygge
+i tavse Bøges Skygge
+og føle jer saa trygge
+mod Hedemandens Tryk,
+husk paa, at Fædrelandet,
+at _Danmark_ blev et andet
+paa Mulden som paa Sandet
+ved slige bitte Nyk.
+
+Vort Land skal gro og grønnes,
+dets hvide Kyst forskjønnes,
+selv Lyngens Søn skal lønnes
+for tusind tunge Ryk,
+blot længe det maa lyde
+fra By- som Landsbygyde,
+fra Øbo som fra Jyde:
+"_Endnu_ et bitte Nyk!"
+
+Novbr. 1906.
+
+
+
+
+I DEN GULE LUPIN.
+
+
+MARKEDSVISE.
+
+
+Jørgine var en Pige alt udaf Bondestand;
+hos Bitte Jens i Traanum der tjente hun forsand.
+Hun klædte sig en Søndag sent i Tyl og Mouselin
+og satte sig i Kanten af den gule Lupin.
+
+Det var alt ved de Tider, da Katten lister hjem
+og slikker sine Poter, mens Natten bryder frem;
+men Soren stod der søndenomm', hvor Kløvren er saa fin;
+saa fik _han_ ogsaa Higen mod den gule Lupin.
+
+Han bad om hendes "lille Haand", mens grumme skjævt han lo,
+hun rakte tvende, skjønt de var ret store begge to;
+saa bad han om et Kys og fik gelik et halvt Dusin;
+thi gavmild er du, Kvinde, i den gule Lupin.
+
+Saa tog han Pigens Haand og Mund og hendes bange Barm;
+han krysted Nakkens brune Rund, saa Hjærtet slog Allarm.
+Saa tog han, hvad der ellers var i Tyl og Mouselin,
+mens Ørentvister sværmed om den gule Lupin.
+
+Men da Jørgine vaagned, da var hun bleven kold;
+den frække Soren havde forlængst sagt Gud i Vold.
+Og Maanen keg saa spørgende paa Knæ og Skjørtelin,
+og Duggen drap saa sørgende fra gule Lupin.
+
+Saa blev hun først forkjølet og siden--meget mer;
+det _er_ jo at beklage, men slige Fejler sker,
+saa længe Piger sætter sig i Tyl og Mouselin
+hos falske Mænd som Soren i den gule Lupin.
+
+Sjørup 29/11 1906.
+
+
+
+
+TELEGRAFEN PAA HEDEN.
+
+
+Hvor Agrene slipper og Lyngen begynder
+og Heden for Alvor ta'r fat,
+der bor den Slider Jens Sivkjær
+med Kone og Ko og Kat.
+
+Og Hytten er gammel og Koen er mager,
+thi smaat det skjæpper paa Lo,
+og kommer der Regn af Søndvesten,
+det drypper om Kat og Ko.
+
+Rævlingriset om Hytten kravler
+og Ulvefoden gjør Slyng.
+Da drager de Telegrafen
+hen over den vilde Lyng.
+
+Hvor pibende Pors alene sang
+om Høst for den ensomme Sjæl,
+dér staar nu ved Hyttens bugede Gavl
+en klokketonende Pæl.
+
+Jens, som tænker hvor andre taler,
+han ønsked sig tit en Avis;
+men først maatte Trine ha' Væven hjem,
+saa maate der spares til Gris.
+
+Saa fik han saa langt til Verden,
+kom udenfor Rygte og Ry;
+nu er det som denne tonende Traad
+har knyttet en Stræng paany.
+
+Jens Sivkjærs Hytte har intet Læ
+af Pil og vuggende Hyld,
+og derfor lyder en Høstnats Regn
+saa øde mod Væg og Syld.
+
+Og Traaden farer med ondt og godt,
+med Sejre og blodige Slag,
+men éns gaar Plejlen paa Hyttens Lo,
+og éns det drypper fra Tag.
+
+De store Ting, som i Verden hænder,
+Jens Sivkjær aner dem ej;
+de glimter forbi hans Tærskelfjæl
+paa deres Tusindmils-Vej.
+
+Men svøber Vinden om Tørvestak,
+mens Klyder trækker fra Nord,
+og toner Traaden i Natten
+som hylende Aanders Kor.
+
+Da hænder det, Jens han vaagner,
+rejser sig halvt og funderer,
+hvisker vendt mod den tonende Stang:
+"Hør, hvor de telegraferer!"
+
+Jenle 22/8 1907.
+
+
+
+
+JAGTAFLYSNING.
+
+
+Nu ages langsomt hjem det gule Korn,
+og Jæg'ren støver af sit Krudehorn;
+paa Turnipsmarken mellem Brak og Sæd
+der sidder Haren vejrende og ræd;
+thi den har hørt det vilde Varselsbud,
+der hedder Jagtsæsonens første Skud.
+
+Jeg lider ej det fejge, skumle Knald,
+der bringer fattigt Dyr til Død og Fald;
+og derfor raaber jeg til Jenles Harer:
+Bliv smukt hos mig, her lurer ingen Farer!
+Blot I paa eders lange, laadne Bagben
+kan naa _min_ Skjelgrøft bag de røde Tagsten,
+da skal I gaa paa Jenles Kløvermark
+saa trygt som hist engang i Noæ Ark!
+
+--Du lille Hare paa den bløde Fod,
+du tog vel aldrig Præmie for Mod;
+du vælger Flugt, hvor Kampen ej er lige;
+det gjør selv Jæg'ren i Alverdens Krige.
+Naa, lad dem skjælde dig for hvad de vil,
+du hører dog det danske Landskab til.
+
+Her glæded du mig mangen Morgenstund,
+naar Bølgens Skvulp gik blødt om Vigens Rund,
+og Anden dykked ned til Fjordens Bund
+for Motorbaadens fjerne Skruelarm;
+da stod du som en Stribe for min Karm!
+En mørkgrøn Sti du gjennem Duggen drog,
+den vaade Kløver dig om Øret slog,
+en daglys Stemning jog med dig forbi.
+Fra dine Poter stænker Poesi!
+
+Thi lyses herved Fred om dig og dine!
+Her skal ej Haglen dig om Øret hvine.
+Du muntre Løber for min Gud: Naturen,
+jeg vil ej se _dit_ Blod i Agerfuren,
+
+jeg vil ej finde dig i Haslens Læ
+med Laaret knust, med overskudte Knæ.
+Spring du som hidtil over Jenles Banker
+saa Fri, saa glad som mine egne Tanker!
+
+Naa, denne lange Harepoesi
+for Høstens Aasyn konkluderer i,
+at kommer her en Mand med Bøss' og Taske,
+han skal gesvindt med mig til Fogden traske!
+Om Søndagsjæger eller Hverdags-Skyder
+han rammes her af Lovens: "Jeg forbyder!"
+
+Jenle 29/8 1907.
+
+
+
+
+AN WOLLES DRENG.
+
+
+Mi Søn er bette Pejr, og a haar jo kuns den jen,
+og da han bløw en niaars Pold, han maatt jo ud aa tjen,
+han blyver tøl te Pejersdaa, om Gud vil vær ham gue,
+og atter æ Aalder maa en sej, æ Knæjt æ knøv og stue.
+  Pejr er ingen kjelle Dreng,
+  nej, saamøj en hwelle Dreng!"
+    saa An Wolle,
+    "der rend aalle
+    Maag te Hjord
+    mell æ Gord!
+
+Tho snaar fâr Daa er po æ Sky, og Sejl er po æ Møll,
+han maa jo op, æ bette Kaal, og ue _med_ æ Køll.
+Dem rig dje Bøn ka sajtens sow, for dem staar aalt tered,
+men fatte Baan maa tidle op aa strid for Fød og Kled.
+  Pejr faar helsen lær aa rend,
+  _fræ_ æ Mues til Awers-End,
+    lisse sore,
+    _øwer_ Bore,
+    _gjemmel_ Saând;
+    hwelle Baan!
+
+Nær Atteror den buser ind med Wand imell æ Knold,
+ka en Par bette naagen Færr ja wal blyw wod og kold;
+men hwa, Worherr han hjælper wal, saa han ka sto æ ue,
+den villest Ar, en Baan ka fo, det _er_ en gue Natue.
+  Pejr er ingen Frøssenpind,
+  han gaar glaa mod Vejr og Vind,
+    om det hwistler
+    mell æ Tistler
+    wârr og wârr
+      laangs æ Kjâr.
+
+Ja, no po Sønde trowr a da, æ bette Knæjt faar fri,
+saa skuld do rele komm herom og faa æ Klør aa si;
+saa kan do sej mæ, om do tyggs, han blywer bovn og stue;
+a trowr da nok, saavidt a sir, han slæjter _po_ æ Mue.
+  No skal _a_ skam hen aa baag;
+  tho han skuld wal haa en Kaag,
+    fâr han drawer
+    øwer æ Awer
+    væk ijen,
+    bette Swen!
+
+Her sejjer a en jenle Kwind' saa manne ødlet Daw;
+men no te Vinter ska han hjem, sku a saa sejj aa klaw!
+Ja, saa ska han jo røjt æ Kow og helsen go te Præjst;
+a _er_ da rele vis epo, _han_ sworer mell de bejst.
+  Pejr er ingen kjelle Dreng,
+  nej saamøj en hwelle Dreng!"
+    saa An Wolle,
+    "han vil aalle
+    blyw hans Mue
+    ant end gue."
+
+Septbr. 1907.
+
+[Footnote: _Kuen_, Kone; _læ sæ_, lade sig; _træj_, træde; _blyw_,
+blive; _den jen_, den ene; _Pold_, Polde, lille Fyr (anvendes hyppigst
+om Grise); _tøl_, tolv Aar; _Pejersdaa_, Peders Dag; _gue_, god; _knøw
+og stue_, smuk og stor; _kjelle_, forvænt og balstyrig; _hwelle_,
+dygtig; _Maag te Hjord_, Mage til Hyrde; _æ Gord_, Gaardene; _ue med æ
+Køll_, ud med Køllen (for at flytte Kreaturerne); _fræ æ Mues til
+Awers-End_, fra Mosen til Agerens Ende; _lisse sore_, hvert Øjeblik;
+_Bore_, Nyagre; _Saând_, Sand; _Atteror_, Efteraar; _buser ind_, om
+Vejret, der kommer med Kraft; _med Wand imell æ Knold_, med vand mellem
+Knoldene (nemlig i Kjærene); _naagen Færr_, nøgne Fødder; _wod_, vaade;
+_sto æ ue_, staa det igjennem; _den villest Ar_, den bedste Arv; _glaa_,
+glad; _rele_, rigtignok; _tyggs_, synes; _bovn og stue_, smuk og stor;
+_æ Mue_, Moderen; _haa en Kaag_, ha en Kage; _drawer_, drager; _æ Awer_,
+Agrene; _bitte Swen_, lille Fyr; _sejjer_, sidder; _manne ødlet Daw_,
+mange kjedsommelige Dage; _røjt_, røgte; _ant end gue_, andet end god.]
+
+
+
+
+DEN FATTIGES BLAD.
+
+
+Jeg ønsker dig Lykke paa Rejsen
+du Pode ved Langsøens Bred,
+hvor Granens fornemme Knejsen
+forraader Jærn i dens Ved.
+
+Jeg ønsker dig fnysende Fjender;
+thi har du af dem en Skok
+(jeg taler om Ting, som jeg kjender!),
+da kommer _Vennerne_ nok.
+
+Søg ind ad de lave Døre
+og op under Kvistkamrets Spær,
+og kast paa de nøgne Vægge
+et lille legende Skjær.
+
+Hav Øjet paa Gydernes Stakler,
+bær Blomst til den syges Seng,
+og glem ham ikke, den lille
+forpjuskede Hyrdedreng.
+
+Der sidder i Udmarkens Øde
+saa fjern fra den alfare Vej
+en Hob, saa maa betle sig Føde;
+jeg ved, at de venter paa dig.
+
+Og andre du træffer paa Kjæret
+saa langt fra den banede Sti;
+de titter saa rædde i Vejret,
+naar nogen gaar dem forbi.
+
+Og Plejebarnet der ledes
+til Piskningens blødende Ve,
+mens Fadervoret det bedes
+de hellige tre Gange tre--
+
+Du skaane ej Børnenes Bødler!
+Du piske dem med Skorpion,
+om Lovens snirklede Tødler
+voterer _syv_dobbelt Pension!
+
+Paa Herregaardsmarken du standse
+en Æsel i Snore og Frak,
+hvis Stok en Polsk monne danse
+paa Ryggen af en Polak!
+
+Og alle de blege, der aander
+i Støv af Fabrikkernes Malm,
+og gamle Forsømte, der vaander
+sig rundt paa Kommunernes Halm--
+
+Og Tyendekamrenes Mørke
+med Skimmel som Smykke paa Væg,
+der suger den tjenendes Styrke
+og gi'r ham en Baas mellem Kvæg--
+
+Og Teglværkets lerede Trældom,
+_saa_ gammel og næsten _saa_ grum,
+som dengang Gud Herren i Gosen
+over Teglfabrikanten holdt Dom--
+
+Og Væverskens Kamp med Maskinen,
+der krummer sin snigende Arm,
+imens den--til Staaltænders Hvinen
+voldtager den hostende Barm--
+
+--Ja! Ja! Du skal finde dem alle
+og yde dem broderlig Trøst
+og være for Samfundets Øre
+en streng, udskammende Røst.
+
+Men har du bragt _Haanden_ af Klemme
+til _Kroppenes_ Glæde og Gavn,
+vi venter, du rejser din Stemme
+for _Sjælenes_ sukkende Savn.
+
+Løft Faklen mod Loftets Fjæle
+derinde i Smaamandens Hjem,
+saa alle Skyggerne stjæle
+sig bort til Helvedes Gjem!
+
+Giv aldrig Pardon til det onde,
+der æder som Trøsk i Træ;
+da sænke deri din Sonde
+og bryde det over dit Knæ!
+
+Du være den fattiges Værner,
+du være den riges Ris!
+Da faar du ej Ordner og Stjærner,
+men bævende Læbers Pris.
+
+10/9 1907.
+
+
+
+
+PÆ' SIVENSAK.
+
+
+Med Pølseryg og Istervom og Nakken stiv
+og Armen lagt i Bugt omkring et Jerseyliv,
+med Merskumspiben næsten til hans Kalveknær,
+saa vralter frem Pæ' Sivensak, som danser der.
+
+Saa værdig han røgter sin Polkerer-Dont,
+som dansed han paa Toften med sin Rugstak rundt;
+se Sveden, hvor den drypper paa hans Støvlelæ'r!
+Javist er det Pæ' Sivensak, som danser der.
+
+Ved Væggen sidder hviskende hans Slægt paa Rad,
+mens Gulvet gynger bange for hans Hartkorns-Trad,
+og Dansens Takter mases af hans Indad-Tæ'r
+og drejer med Pæ' Sivensak, som danser dér.
+
+Hans Skuldervrik, hans Nakkefold, hans Mund saa sur,
+hans hovne Blik, hans Knappers Sølv, hans Tokas-Uhr,
+det ringler, og det raaber højt til en og hver:
+"Se, det er nu Pæ' Sivensak, som danser her!"
+
+Men inderst sidder Svimlen i hans Hjernekrog
+og klaprer som med jærnbeslagne Kistelaag;
+hans Øjne staar som Tudsens under Tordenvejr:
+"Gud naade mig, Pæ' Sivensak, som danser her!"
+
+En Skrædder sad i Krogen bag en Skjørtebræm,
+og stak han under dansen brat en Klumpfod frem;
+og Folk sig rakte højt paa deres Støvletæ'r:
+"Ih, Kors! det var Pæ' Sivensak, som trimled dér!"
+
+14/9 1907.
+
+
+
+
+JEG GIK MIG UD.
+
+
+Jeg gik mig ud at vandre
+for Grædefred at faa
+saa fjern fra alle andre,
+som ogsaa græde maa.
+
+Jeg skræmtes af en Stemme
+og fandt en lille Bæk,
+som ikke vilde skræmme,
+men bare vilde væk.
+
+Knap hørte jeg dens Syngen,
+min muntre Barndomsven,
+før Graad og Hjertetyngen
+var stille vejret hen.
+
+Ømt bad jeg Bækken vente
+en ringe Dugfaldsstund;
+et Kys jeg vilde hente
+fra dens jublende Mund.
+
+Men før jeg mærked Duggen
+igjennem mine Knæ,
+jeg hørte Bækkens Klukken
+nu bag det næste Træ.
+
+Paa al min Bøn og Klage
+kun samme Svar: "Gaa hjem!
+Thi _du_ kan gaa tilbage,
+men _jeg_ kan kun gaa _frem!_"
+
+Saa sang hun, Engens Datter,
+og svandt bag Svingelgræs.
+Det lød som Pigelatter
+i Havrens sidste Læs.
+
+14/9 1907.
+
+
+
+
+BOSSEN.
+
+
+Din Randsel er lappet og graa, Farlil,
+og Sjappet gaar ind til din Taa, Farlil.
+I Sølen du sætter din Saal, Farlil,
+men hvor har du sat dig dit Maal, Farlil?
+
+Du hutler og "fægter" dig frem, Farlil,
+men fægter dig vanskelig hjem, Farlil,
+og Tørsten forfølger din Sjæl, Farlil,
+som Skyggen din skjævtraadte Hæl, Farlil.
+
+I Regn var du aldrig en Helt, Farlil,
+med Himlen Som Tag og som Telt, Farlil;
+men tørres af Solen din Sok, Farlil,
+da svipper du glad med din Stok, Farlil.
+
+Og jages du væk fra din Kro, Farlil,
+du slænger dig under en Bro, Farlil;
+der klukker Aaen saa godt, Farlil,
+men Lejet er lovlig vaadt, Farlil.
+
+Saa glider du gjennem vort Land, Farlil,
+langs Lovens vovede Rand, Farlil;
+fra Skæbnen faldt mangt et Skrup, Farlil,
+og Fogden gav ogsaa sit Skub, Farlil.
+
+Som ormstukken Frugt du Faldt, Farlil,
+din Jordmor blev aldrig betalt, Farlil,
+og gled du en Dag paa din Vej, Farlil,
+mon nogen vil Spørge om dig, Farlil?
+
+--Vel er du en Gast og en Strik, Farlil,
+men jeg har set i dit Blik, Farlil;
+dér sidder en Fange i Bolt, Farlil;
+han har det saa trist og saa koldt, Farlil.
+
+Den Fange bag Øjnenes Glug, Farlil,
+jeg selv har mærket hans Suk, Farlil;
+og naar han hulker i mig, Farlil,
+da bøjes min Skulder mod dig, Farlil.
+
+16/9 1907.
+
+
+
+
+KOMMER I SNART!
+
+
+Raabet stiger i Morg'nens Skjær:
+    Kommer I snart!
+jager som Blæst om Sig og Kjær,
+hvisker ved Ruden, hvor Pilen læ'r:
+  Kommer I snart, I Husmænd!
+
+Tiden ruller med store Ting;
+    --kommer i snart!--
+tungt dog drejer dens Hjul omkring;
+I kan øge dets træge Sving;
+  --kommer I snart, I Husmænd!
+
+Aaget bøjed jer Far og Mor
+    --kommer I snart!--
+knuger jer selv, jert Barn, jer Bror,
+venter paa Vuggens spæde Nor
+  --kommer I snart, I Husmænd!
+
+Landet lyser af Korn og Kvæg
+    --kommer I snart!--
+_Eders_ Kvinde bag klinet Væg
+malker Geden med striden Skæg
+  --kommer I snart, I Husmænd!
+
+_Dovne_ sugede Jordens Marv,
+    --kommer I snart!--
+Tusind Tønder til Taabers Tarv!
+Hvad _de_ vraged, blev eders Arv;
+  --kommer I snart, I Husmænd!
+
+Neg I sanked til andres Lad
+    --kommer I snart!--
+søbed som Tak for Svedens Bad
+Trællens Æde af Hundens Fad
+  --kommer I snart, I Husmænd!
+
+Staa ej bundne jer Bødler bi!
+    --kommer I Snart!--
+grib jer Spade og hug jer Fri!
+I er tusind, hvor de er ti!
+  --kommer I snart, I Husmænd!
+
+Jenle. 20/9 1907.
+
+
+
+
+TYENDESANG.
+
+
+Her kommer fra Dybet den mørke Armé
+og fordrer af Verden et Svar;
+skjønt Dagningens Glimt i vor dryppende Le
+er al den Fane vi har,
+vi vover en Kamp for vor nedtraadte Ret
+og løfter i Vejret paa Skjændselens Bræt
+den Tusindaars-Lænke, vi bar.
+
+Vi ejer paa Jorden knap Trævl eller Traad,
+kun denne vor skorpede Haand;
+til Menneskekaar fik vi kummerligt Raad,
+i Ørkner vandred vor Aand.
+Du Herre, som højt gjennem Samfundet red
+hen over de Rygge, du trykkede ned,
+nu smyger vi af dine Baand!
+
+Vi harved din Ager, vi skar dine Neg,
+vi strigled din blommede Hest,
+vi lytted bag Stalden til Rotternes Leg,
+naar selv du gik pyntet til Fest.
+Du drømte paa Bolstre, vi slumred paa Halm,
+hvor Dyret er Nabo, og Luften er kvalm,
+og Svindsoten kommer som Gjæst.
+
+Vel er vi en kuet og slidende Hob,
+kun Trælle i Velstandens Gaard,
+i Samfundets Aske en nedtrykket Job,
+der skraber sin Byld med et Skaar;
+snart Svinger for Ruden dog Opgjørets Lyn,
+se op, Kammerater, det lysner i Sky'n,
+Befrielsens Malmklokke slaar!
+
+Vi raaber det ind gjennem Luge og Lo,
+hvor dundrende plejlene gaar:
+kom frem af jert stinkende Staldkammer-Bo,
+se ud fra de hældende Vraa'r!
+For Fronten Reveillen nu Løfter sin Klang,
+lad Mismodet synke, nyn med paa vor Sang,
+_jer_ Dagning paa Ruderne staar.
+
+Ja, slip hvad der trykker paa Skulder og Sind,
+og sving imod Lyset din Hat!
+Endnu har du Ungdommens Rødme paa Kind
+og Rester af Letsindets Skat.
+--Da pløjer vi muntre vort bølgende Land,
+naar først vi har Friet vor kuede Stand
+fra Tusindaars-Trældommens Nat.
+
+1/10 1907.
+
+
+
+
+Æ GAMMEL SNEJKER.
+
+
+Der gor en Mand mell Grønning-Knold
+  --vi letter po wor Hat--
+hans Mind vil Salling læng behold,
+  --den letter po si Hat.
+Æ Blæst ka flyw, æ Storm ka bus,
+det rokker ett den Snejkers Hus,
+  men letter po _wor_ Hat.--
+
+Han er lidt rynked i æ Bark,
+  --vi letter po wor Hat--
+men inderst ind en hwelle Knark,
+  --vi letter po ver Hat;
+og stil ham mud en Timmerdyng,
+da ka do trow, hans Yws ka syng.
+  --a letter po mi Hat!
+
+Han haader Brændvin som æ Dæwl
+  --a letter po mi Hat--
+og saa do ham handtir en Hæwl,
+  _do_ letted po di Hat.--
+Æ Sommerdaw han haar æ trunt,
+ved Vintertid da gor han rundt
+  og letter po hans Har.
+
+For hwer en Knot, for hwer en Knast,
+  der stented mud hans Hat,
+for hwer den Diel, han haar slaan fast,
+  vi letter po wor Hat
+Wor Tap ska dripp, wor Øl ska skyll!
+A trowr saagi hans gammel Møll
+  no letter po si Hat.
+
+Her staar vi i den Snejkers Stow
+  og letter po wor Hat,
+ja for ham sjel og for hans Frow
+  vi letter po wor Hat;
+for aall de Daw og aall de Or,
+der glaadle kam og laangle gor,
+  vi Letter Po wor Hat.
+
+Okt. 1907.
+
+[Footnote: _bus_, jage hæftig af Sted; _Snejker_, er baade Snedker og
+Tømrer; _hwelle_, dygtig; _Timmerdyng_, Tømmerstabel; _Yws_, Økse;
+_Hæwl_, Høvl; _trunt_, travlt; _Knot_, Ujævnhed; _stented_, fór imod;
+_slaan_, slaaet; _Or_, Aar; _glaadle_, med Glæde.]
+
+
+
+
+EN MINDESTEN.
+
+
+PAA MIN FØDEGAARDS MARK.
+
+
+Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen Gang,
+naar Graalærken højt over Sandmarken sang.
+Her gik min stille Mor i sin grove graa Kjol
+og saa med tynget Blik mod den synkende Sol.
+Thi satte eders Søn denne liden graa Sten
+til Minde om en Færd, der som Duggen var ren.
+
+28/2 1908.
+
+
+
+
+MAJSOL.
+
+
+    Solen ler saa godt og mildt,
+    den stryger Sæden frem,
+    lokker ud den lyse Filt
+    om Bøgebladets Bræm--
+  Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
+men Solen i din egen Sjæl den ler dog allerbedst.
+
+    Solen duner Knøsens Kind,
+    gi'r Rugen blanke Knæ,
+    varmer Lammets myge Skind
+    i Digets Søndenlæ--
+  Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
+men Solen over Hjemmets Dør gaar brave Hjærter næst.
+
+    Solen er saa elskovsfuld,
+    den favner Jorden bred,
+    kysser Lærkens spæde kuld,
+    saa Duggen triller ned--
+  Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
+men Sol paa Minders Myggesværm gav mangen Drøm sin Rest.
+
+    Solen tænder Blomsterblus,
+    hvor Engen før var graa,
+    Iris og Ranunkulus
+    og Brudelys ved Aa--
+  Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
+men Solen ved en Brudgoms Barm hun skjænker skjønnest Fest.
+
+14/5 1908.
+
+
+
+
+HØG OVER HØG.
+
+
+Nypudset i Solen sad munter en Myg;
+frem mased en Skarnbasse kluntet og tyk;
+og Myggen, som sad der saa rent og saa rart,
+blev væltet i Gruset ved Langtrynens Fart,
+  --for han havde Hast--
+saa Myggens Nakkeben sitrende brast.
+
+Skarnbassen fremstenter paa stræbende Ben
+og kratter med Kloen i Støv og i Sten;
+frem stormer Cyklisten i rygende Sved;
+han henter den arme, han hjuler den ned;
+  for han havde Hast;
+dens pansrede Indvolde boblende brast.
+
+Cyklisten slaar Sløjfer om Gaarde og By;
+da driver imod ham en ravnesort Sky:
+Lyntungen udstrækkes saa lang og saa gul;
+to spaltede Pæle slaar Kors for hans Hjul;
+  det Lyn havde Hast!
+Blandt Ting af Værdier en Hjerneskal brast.
+
+9/6 1908.
+
+
+
+
+HJEM FRÆ PLOWGILD.
+
+
+Se, Slidder og Sladder er der nok, der vil før,
+og Løwn og Komeddi ka en sajt faa aa hør,
+men hvis I vil lyd te forstandig Taal,
+saa skal a hwerken dejt heller praal
+men baare betrow jer en mærkele Spel,
+der justemint er passired mæ sjæl;
+og det a fortæler jer, det ska sgi særd,
+for _det_ er saa sikker, som a sejjer hêr:
+
+Naa, det var en silde Avtenstaan
+med ingen Stjanner og ledtle Maan;
+det war søen omkring ved Sehansdastid,
+æ Byg war lig betint paa aa skrid,
+æ Hawer det samm, men _det_ vild bi
+og si, hwad æ Byg fæk lawed istand,
+og om ett Worherr sku send en Taar Wand.
+
+Det war lig under Minnet, om no a ka how;
+der var Lys i Gammel Jehanneses Stow;
+a haaj wot oppe te Ywers aa plow;
+nu træn a saa Fandens haadt te aa sow,
+det war knap, en kund hold æ Brikker opp;
+jaja, vi _haaj_ jo faat en Pa Kopp,
+--æ Kaal fæ jæn, fâr han, æ Pløg,
+kjor hjem te Kaaren med Vovn og Øg.--
+
+A gik saa fredle, som Folk ka go;
+a fomlt i æ Lomm, om a haaj mi Skro;
+a war ett saa fuld, a ku stywle sto,
+saa læng da a kund ta Støtt ved æ Dig!
+A gik og summed paa manne Slavs Lig,
+
+a tint paa æ Hos, der snaar sku fuel,
+paa bette Jens, der imaaen skuld i Skuel,
+paa hwad en haaj handelt, og hwad en haaj snødt,
+det sidst skuld en inden si Død ha fortrødt.
+
+Og a tint paa Kaaren, der lo derhjemm
+og sejtens hwerken ku dums heller dremm,
+fordet te æ Stoder gik her og vrødt;
+for nær a er søen saa pasle fuld,
+saa haar a aaltid en Hjat af Guld.
+Naa, a bløw ved aa stummel astej;
+a holdt mæ det bejst a kund o æ Vej,
+indte a nowed Kræn Søndergaards Vrej.
+
+Der war æ, som nøj haaj gin mæ en Pót;
+og kjek! bløw aalt saa kwollendes swot
+som mødt o æ Lowt, nær hwer Log er lot;
+og lig som en rædle Hund to po
+jestejes hesøwer vejsten æ O,
+der er nøj, der vil list en Løkk om mi Fud
+og ryw mæ baglænds om o æ Jurd:
+og no ka I flir, og no ka I snakk--
+men her begynd mi Gummer aa hakk,
+  for a hører en Stemm,
+  og det war den Slemm,
+der trimmelt To øwer Kistel-Bakk.
+
+--Gud spaar jen evig for aal Ting ûnd,
+hwad enten det saa ska mød Præjst heller Bûnd!
+
+--Saasnaar a ku mærk, te hwad Sid det vild raw,
+a fæk mi Kjep flytt øwer i mi Kaw;
+det sled i mi Bowser, det røw i mi Maw;
+saa ræj haar a aalle wot i mi Daw!
+
+_A_ rend, og _a_ fild, og _a_ fild og _a_ rend;
+a tøtt, a maatt vær ved _Verdens_ End,
+men bejje mi Træsko stod faast i æ Saând,
+den jen kam aalle forbi den aan.
+
+A lo ad æ Jurd som en vælted Skru,
+mi Kjep en bette Graan vejsten mi Lu.
+A tint o manne kristele Urd,
+som a haar lær af mi Faar og mi Mue;
+a prøved føst aa løs fræ æ Burd,
+men mi Howkommels haar alle wot gue,
+og det, a fæk saå, war nø fuldajte Slurd.
+
+A lowed Worherr, om han kjend mæ nø Raa,
+aa tejn mæ te Aalters imaaen den Daa:
+den fatte Ma Sah sku faa en Skipp maalt,
+og Bette Drejs en Stykk aa æ Gaalt.
+--Gud naad mæ--a fæk æ saa naple holdt!
+
+Det bløw mæ helsen en stywle Bied;
+æ Bjenn vild op, men æ Hued vild nied.
+A to i æ Lyng og stinned mi Nakk,
+men a ku hwerken flikk heller flakk,
+a tøtt, det gi rundt med æ hile Bakk;
+æ stur Kaphyw war saat po en Bor;
+æ Hywl rend rundt, og æ Dæwl han kjor!
+
+Hwad sin der passired, ka Kaaren sgi how;
+_a_ fand mæ tesengs i wor pænest Stow,
+saa syg, te a hwerken ku drewl heller drow,
+og Kaaren war værkle, og a maatt low,
+te hwis a mie to te Ywers aa plow,
+a aalle vild legg mæ ved _Kistel_ aa sow.
+
+11/6 1908.
+
+[Footnote: _Torren_, Torden: _opô_, paa: _Skjek_, Skjæg; _æ O_, Aaen; _æ
+Togger_, Fiskevaad; _Slidder_, Sludder; _Komeddi_, Opdigt; _særd_, sæde,
+passe; _skrid_, bryde gennem skederne; _Minnet_, Midnat; _Ywers_, Ivers;
+_træn_, trængte; _æ Brikker_, Øjnene, Gluggerne; _en Pa Kopp_, et Par
+Kaffeknægte; _æ Pløg_, Pløgen, slusket Mandfolk; _Kaaren_, Karen;
+_fredle_, fredelig; _fomlt_, følte efter; _stywle_, saa meget vel;
+_summed paa_, overvejede; _manne slavs lig_, allehaande Ting; _tint_,
+tænkte; _Hos_, Følhoppe; _fuel_, fole; _fortrødt_, fortrudt; _dums
+heller dremm_, smaasove eller drømme; _æ Stoder_, Stodderen, hendes
+Mand; _vrødt_, rodede; _pasle_, tilpas; _Hjat_, Hjærte; _stummel_,
+snuble; _o æ Vej_, paa Vejen; _nowed_, naaed; _Vrej_, Sving; _en Pót_,
+et let Stød; _kjek!_, en-to-tre!; _mødt o æ Lowt_, midt paa Loftet;
+_hwer Log er lot_, hver Luge er lukket; _rædle_, fæl; _to po_, tog paa,
+gav Hals; _jestejes_, et eller andet Sted; _hesøwer_, histovre; _æ O_,
+Aaen; _Furd_, Fod; _flir_, grine i Skjægget; _trimmelt To_, trimlet Taa,
+slog Kulbøtter; _ûnd_, ondt; _Buend_, Bonde; _raw_, hælde; _mi Kaw_,
+Kejthaand, venstre Haand; _wot_, wæret; _fild_, faldt; _a tøtt_, det
+forekom mig; _Saând_, Sand; _lo ad æ Jurd_, laa langs med Jorden;
+_Skru_, Tørveskrue; _en bette Graan_, en lille Smule; _Lu_, Hue;
+_naple_, knap nok; _en stywle Bied_, et haardt Stykke Arbejde;
+_stinned_, gjorde stiv; _hwerken flik heller flak_, ikke komme ud af
+Stedet; _en Bor_, en Hjulbør; _kjor_, kjørte; _sin_, siden; _how_,
+huske; _drewl heller drow_, knap nok trække Vejret; _værkle_, vred og
+sur; _aa plow_, at pløje; _Kistel_, Hedebanke paa min Fars Mark.]
+
+
+
+
+BJÆRGMANDS-SNAK.
+
+
+VED EN MARKFEST PAA KAPHØJE 12. JULI 1908.
+
+
+Midnat. En Snes Hyrdedrenge staar omkring Højen med tændte Fakler og
+raaber i takt:
+
+"Bjærgmand, Bjærgmand, er du derind',
+kom ud med di' sytten Egepind'"!
+
+
+En gammel sidskjægget _Bjergmand_ skyder sig i Vejret fra Højens Top:
+
+Aa, ti dog med den Skrigen, dumme Drenge!
+Hvi raaber I mig gamle Trold af Senge,
+nu Fæet gumler trygt i Bondens Gaard,
+og Midnatsklokken rundt i Hytter slaar.
+Hvi maa jeg ikke mer i Højen blive
+og slibe mine lange Flinteknive,
+med hvilke jeg skal Julegalten stikke
+og gjerne gad jer allesammen prikke,
+fordi I ej kan la en Stymper ligge.
+
+Hvi raaber _I_ om mine Egekjæppe!
+Jeg har jo ej saameget som en Skræppe;
+man tager fra mig alt, selv Stok og Sten,
+tilbage levnes nogle muldne Ben,
+som ingen Djævel gider mer annamme.
+Aa, kunde jeg med Flinteøxen ramme
+hver Skjælm, der roder i mit gamle Hus
+og vælter Dyssens Stene, Sand og Grus
+i Haab om Fund af en Stump irret Guld;
+dog Gud Ske Lov, de mest faar Trynen fuld
+af Potteaske og Ligkistesmuld.
+Her kommer de med Skovl og Mergelpig
+og giver Højens Sider Stik paa Stik,
+og lytter til, om noget skulde klinge.
+Aa, det kan svie i min Bjærgmands-Bringe,
+saa jeg i Flinteflækker kunde springe.
+
+--Engang de stødte Piggen i mit Laar;
+af Harme sprang der Gnister af mit Haar;
+min Kone holdt mig ved mit Skjæg saa længe.
+Jeg ellers havde langet dem en Flænge!
+Se, hvor mit gamle Oldtidshus er plyndret,
+hvert Jordskud rodet om, hver Kampsten søndret.
+De usle Rester, Pakket ikke tog,
+kan næppe dække mer mit gamle Skrog.
+
+Her sidder jeg, naar Tordenregnen falder
+i Sommernætter paa mit Lyngtørvs-Hjald;
+mens Agerhønen ræd paa Kuldet kalder,
+jeg tæller Tiden mellem Lyn og Skrald,
+og slikker Luen lang om Lo Lade,
+jeg takker Thor for al den rare Skade.
+
+Mest sidder jeg dog i den klamme Jord,
+hvor Lyngens Rødder frem af Væggen gror
+og sagte i mit side Skjæg sig snor;
+der kan i Fred man tænke sig tilbage
+til længst forsvundne, gamle, gamle Dage,
+da alle Høje var i god Behold,
+og man tog Hensyn til en agtet Trold,
+der leved end og spiste Ofrets Rest,
+da her ved Højen første Gang stod Fest,
+og Blodet damped højt af slagtet Hest;
+ak, fire Tusind Aar det snart er siden!
+Som Karupaaens Vand saa skrider Tiden;--
+da var der Sumpe, hvor der nu er Gaard,
+og Ulv og Bjørn gik rundt, hvor nu staar Faar.
+Jeg har ej fra Historien min Viden,
+jeg følger helst min egen Almanak,
+i Lyngtavl tegnet over Kistelbak.
+
+Men han, som her blev viet Højens Fredning,
+han var en modig, vild, skindskjortlet Hedning,
+der faldt i blodig Kamp, i Odins Dyst;
+jeg saa dem trække Pilen af hans Bryst.
+Hans Grav, hans Sværd, hans Guld det arved jeg.
+Hvor det er gjemt?--Det rager ikke dig!
+
+Aa, det er længe, længe, længe siden;
+selv flyder jeg nu som et Vrag paa Tiden,
+fordømt til Marterbaalet af en Viden
+om det, som knap den Lærdes Gisning naar:
+Aatusinders mulmslørede: Igaar.
+
+Dog hvorfor dvæle ved et falmet Minde?
+Langt hellere sin krumme Nakke stinde
+og rende Hornet ind saa dybt man kan
+i Nutidsdogmets dorske Præstemand.
+
+Saa vil jeg da mit Skjæg paa Matten sprede
+og eders Tanker mod min Vaaning lede;
+thi ej blot Minder søger mig histnede,
+der kommer andre Gjæster til min Rede.
+
+Muldvarpen stikker tidt sin kolde Snude
+med natlig Raslen mod min Jordtørvsrude;
+Skarnbassen løber her og tigger Snus,
+en Hestepære faar han i Kardus;
+ham kan man ikke ha i ord'nligt Hus;
+det Svin, han gaar med Skrotten fald af Lus!
+
+Og Tudsen med de mange Vorter paa
+hun kommer kravlende paa slimet Taa
+ind ad min Dør, saa tit det blot kan gaa,
+og med et Svup hun sætter sig paa Bagen,
+saa vil hun gnubbes under Dobbelthagen;
+men er jeg kort for Ho'det, kan det hænde,
+hun faar et Troldspark i den bedste Ende.
+Klørattenbenet gaar her tit og pisker;
+den ynder godt, jeg sjælden tænder Lys.
+I Juninattens første Morgengys
+Firbenets Svans mig under Næsen visker.
+Og bag ved Ovnen i en rolig Krog
+jeg har min Skjødehund, den fede Snog;
+han ruger paa en Cyprianus-Bog,
+jeg fra en gammel Præst i Sevel stjal
+en Nat, han havde sig en Perial.
+En gammel Trold han maatte sig jo kjede;
+om ikke han fandt paa lidt Spas dernede;
+jeg har den nysseligste Fuglerede
+med fire søde Hugormunger i,
+og naar man bare de smaa Puds vil drille,
+aa, saa kan deres smalle Tunger spille
+præcis som Brodden paa en tirret Bi.
+
+Ak, de har kortet mig saa mangen Kvide!
+Jeg lærer jo de smaa den Kunst at bide
+paa rette Sted med Virkning og Forstand,
+saa ikke Biddet blir det bare Vand,
+men skjult og successive slaar sin Mand.
+Jeg holder Knoen hen, de styrter frem,
+de hugger til, min S'æl, med Fynd og Klem!
+Naar rigtig arrigt de med Halen svinger
+og falder an imod min lodne Finger,
+jeg ler, saa Højens Kampestene springer!
+Og har den Smaa saa gjort sit Svendestykke,
+jeg følger ham til Dørs med mit: Til Lykke!
+
+Helhesten dumper tit min Dør forbi;
+for den Slags "fint Besøg" jeg helst er fri,
+han er en skumsk Person og gaar og rager
+i mange Ting, hvori _jeg_ nødig tager.
+Han er en Krikke, Fanden engang sko'de,
+et Fjols, en Fæbas, uden Spor af Ho'de.
+Desuden er han ej af rigtig Troldeslægt,
+Og derpaa maa der lægges megen Vægt.
+
+Nej, saa er Lygtemanden noget andet;
+skjønt ogsaa hans Familieskab er blandet,
+en Friskfyr er han, det har tit jeg sandet;
+kun Skade, Manden stinker saa forbandet.
+Jeg ser ham færdes tit langs Karup Aa;
+han gaar, som med en Fjandbo-Donner paa,
+med Blus paa Lampen og med Lygten tændt
+han kredser om det vaade Element.
+En Hopsa danser han med Tørveskruen,
+og Pyttens Paderokker stryger Buen.
+
+--I Daugbjergdaas der bor min Bedstefar,
+med ham jeg fik mig tit en Passiar.
+Naar alting tav, og Maanen hang saa klar,
+jeg satte mig saa tit paa Højen op,
+_han_ sad alt bred og tung paa Daasens Top;
+hans Huekvast mig hilsed med et Nik,
+hans Pibe damped, Svaret kom og gik;
+alvorligt Lyngen nikked til vor Tale;
+Fjends Herreds lange, dybt nedskaarne Dale
+sig strakte lyttende i Altensvale;
+en Nøkkerøse rejste sig paa Taa,
+hvor Sivet stod og kjæmmed sine Smaa
+ved Bredden af en ensom Mølledam;
+de lurede, de Skjælmer, men fik Skam;
+den Bjergmandstale gik dem lidt for højt,
+af Meningen forstod de knap en Døjt.
+Det samme gjør vel I, saavidt jeg sér,
+nu skal jeg ikke sige meget mer.
+
+O, Bedstefar han har slet ingen Nød,
+af Grøftermudder dejgner han sit Brød,
+og fra den gamle nære Hønenmose
+hans Kone henter Vand i sin Stunthose
+og holder til hans gamle Mimremund;
+kanske en Tudse ligger paa dens Bund,
+ah, det var Smaus! Ja, Bedstefar kan drikke,
+naar Tørsten tit maa _mig_ i Struben stikke.
+
+Vi Trolde kan som andre _sultne_ blive;
+saa ta'r jeg én af mine Flinteknive
+og skjærer mig en lækker Graastensskive
+og smører Blevver paa; den Melmad er solid;
+man slikker Fingren efter sidste Bid.
+
+Godnat, du gode gamle Aakjær By
+med dine Gaarde under Nattens Sky,
+dig vil jeg intet ondt, du gav mig Ly
+i Højen her. Men Kirken hist i Fly,
+der staar og knebrer med sit Klokkebly
+ved Aftentide som ved Morgengry,
+den sendte jeg en Gang en Mindesten,
+som dem man rejser over Kjæmpers Ben,
+jeg slængte den i Luften med et Kast
+saa Neglene paa mine Fingre brast.
+Jeg siger jer, den Sten, den havde Hast!
+Men var det ikke ret en evig Skam,
+jeg sigted fejl, fik ej paa Taarnet Ram,
+til Bunds gik Stenen, plump! i Fleskidam.
+
+Min Kone, som saa til,--hun er lidt hed,
+da Stenen rendte vild, hun blev saa vred,
+og hug mig her i Skjægget blindt og brat,
+som naar et Lyn slaar ned i Daugbjærg Krat.
+_Min_ gik forkert--sligt virker altid klamt--
+men Mærens, kan I bande, _den_ var ramt!
+
+Farvel, nu skal man ned og pudse Svansen,
+om lidt saa ser I mig igjen--i Dansen.
+Jeg tager nogle med af mine smaa,
+som Pigerne kan ha' at slege paa.
+
+Juni 1908.
+
+
+
+
+MAAGEN.
+
+
+Vær hilset du Maage ved Sallinglands Kyst,
+med Stormenes Stænk paa dit skumhvide Bryst,
+med Brændingens Tang om din buttede Taa--
+du Vejlernes Vægter, hvad vogter du paa?
+
+Du lægger saa kjælent dit Hoved paa Sned;
+saa har du en Rede bag Rørholmens Bred;
+du næbber saa tænksomt dit dunede Skrud;
+saa venter du Unger, før Ugen gaar ud.
+
+Og tripper de frem under Rørenes Skjæg
+med spæde smaa Spor over Vadernes Klæg,
+da dikker dit Hjærte af moderlig Lyst,
+da glimter din Vinge saa vidt under Kyst.
+
+12/6 1908.
+
+
+
+
+HØVL OG KNAST.
+
+
+  Høvlen gik!
+  galant! gelik!
+saa Bænkens Planker sukked,
+  frem og frem
+  mod Brættets Bræm;
+der stod en Knast og mukked:
+
+  "Jeg er fast,
+  for jeg er Knast,
+mig tør du ikke bide,
+  jeg gir Skaar,
+  som stedse staar
+i Æggens blanke Side!"
+
+  Høvlen bed;
+  den blev saa vred
+ved disse Hovmods-Finter;
+  Jærnet klang,
+  og Planken sang,
+og Knasten røg i Splinter!
+
+14/6 1908.
+
+
+
+
+OLE STAM.
+
+
+Der stod en lille vred Mand,
+en tæt Mand, en bred Mand,
+der stod en lille vred Mand,
+  og det var Ole Stam.
+
+Han talte fra et Stenhæld
+om Lovbrud og Méngjæld,
+hans Tale klang som Stenmæld
+  imod en Krigerhjælm:
+
+"Der staar nu Svend blandt Standsmænd,
+blandt Kongsmænd og Klansmænd;
+men hvor er vore Landsmænd
+  fra Bælt og Vesterhav?
+
+Skal Retten krænges bagvendt,
+og Svig gaa som dagkjendt,
+staar Danmarks Gaard som tagbrændt,
+  Ruin fra Aas til Syld.
+
+Til Loven blir istandsat,
+er du Svend, en bandsat,
+og Krig og Tvedragt landsat
+  saa langt vor Kyst har Næs.
+
+Sligt raaber jeg mit Nej til,
+thi Valgfif og fejgt Spil
+det faar man aldrig mig til,
+  det sværger Ole Stam."
+
+Saa strøg han bredt sit Fuldskjæg,
+sprang tungt ned mod Muldvæg,
+mens Kongekaabens Guldlæg
+  i gylden Harme skjalv.
+
+Men Svend drog ud til Spærkryst,
+til Bloddaad i Nærdyst,
+kløv Danmarks Barm i Hærlyst;
+  sandt spaa'de Ole Stam.
+
+--Vi finder let en bred Mand,
+en glat Mand, en skred Mand,
+men giv os tit en _vred_ Mand
+  som denne Ole Stam.
+
+Ja, var der altid Mænd til,
+der ej vil, hvad Svend vil,
+men lægger Ryg og Lænd til,
+  naar Lvkkens Læs staar fast.
+
+20/6 1908.
+
+[Footnote: Om _Ole Stam_ og hans Protest med Svend Grathes Kongevalg
+(1147), hvor Jyder og Fynboer holdtes udenfor, se Saxo Grammaticus'
+_Danmarks Krønike_ (Winkel-Horns Oversættelse), Side 100.]
+
+
+
+
+LOKESÆD.
+
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil over Hederne gaar;
+  tror du, det bare er Dis eller Fam,
+hvad han saa bredt over Sletterne slænger,
+  ser du da ikke, hvor Hyrde som Lam,
+begge bag Busken med Ørerne hænger.
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil over Vangene gaar,
+  Klinten rasler i Bondens Rug,
+Sæd og Stængler faar rustne Stjerner.
+  Meldrøjeaxet med bulden Bug
+lyser haansk over syge Kjærner.
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil mellem Gaardene gaar;
+  Giften triller i Grisens Trug.
+Løgnen stenter mod Kirkens Ruder,
+  Ufred daler paa Disk og Dug,
+Sot og Syge paa Vuggens Puder.
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil gjennem Thingene gaar;
+  mærked du, Husmand, lidt Lovklipperi,
+fik du et Risp i dit Fattigmands-Øre,
+  da er det Lokesæden i Hi,
+som nu har spiret bag "Udvalgets" Døre.
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil gjennem Domhuset gaar,
+  Retssværdet hænger med Rust i sit Ri,
+Rigsæblet slet om Fortryktheden værner.
+  Lokefrøet blev Ormen deri,
+huled det ind til de raslende Kjærner.
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil gjennem Tronsalen gaar;
+  se, hvor han tér sig med Titler og Tugt;
+Ordener strør hen som Sukker og Fluer.
+  Hofmandens Ryg faar en spørgende Bugt,
+Æsler af Faget bli'er blide som Buer.
+
+  Loke han saar,
+Loke med Smil gjennem Hjærterne gaar,
+  Smiger han drysser, hvor Ørene klør,
+Rænker han rinker som Humle om Staver,
+  høster saa siden i blideste Bør
+Fejghed i Skjæpper og Frafald i Traver.
+
+  Loke han sjaar,
+Loke han slænger sin Sæd, hvor han gaar.
+  Vogt da paa Spiren i Sjælenes Bund,
+værn om din Rankhed, dit mandigste Eje;
+  der hvor han møder en rankfødt og sund,
+er der slængt Staal paa den Snigendes Veje.
+
+23/6 1908
+
+
+
+
+LØWN OG SAND.
+
+
+Tho wal er a en simpels Mand,
+der haar kuns lidt aa fred;
+en Hus paa naple en Tønd Land,
+en Kow, en Kal, en Bed.
+Wor Brød er bar, wor Tilme tar,
+vi Folk ve'æ Uderand;
+te derfor vi er minder ward,
+er mie Løwn end sand.
+
+Wal maa den Fatte ta hans Skrop,
+hwor Peng ka klaar det mjest,
+hwor den, de løwter høitest op,
+er den, der haar de flest.
+Ja, Peng ka laan den dovn en Pud
+og fyld en Fraadsers Spand,
+men te de ka gjør Mænd af Klud
+er mie Løwn end sand
+
+A fraager ett den mindste Krumm
+om Guld og Grunkers Lyst,
+ett hwad du bærer i di Lomm,
+men nærer i di Bryst;
+staar der en Usling i di Hjat,
+en Dosker baag di Pand,
+da er di Peng, di Skat
+laant mie Løwn end sand.
+
+Det war jo da en sølle Mand,
+hwor _saa_ hans Taal haaj Vægt,
+der fræ hans Stud sku hint Forstand
+og fræ hans Hejst Respægt;
+fand han saa Vej te Kongens Burd,
+ja, sjel te fremmed Land,
+er al hans Tragten, Lyw og Urd
+møj mie Løwn end sand.
+
+Og haar du wot en syndig Slog,
+mod Fattefolk en Hwal,
+æ Præjst vil rues dæ, for og baag,
+blot der betaales wal;
+men er æ nu ett mie end stræng,
+ja næjsten aa forband:
+Den Rues, der koster aalflest Peng,
+er mie Løvn end sand.
+
+En Grev er faale høt paa Stro,
+a ka nap Kikk derop;
+_hans_ Dragt er laa med Silkitro,
+_min_ slovrer om mi Krop.
+Men læ ham rid wos Smofolk nied
+og lurk af Gylden-Kand,
+hans Stads, hans Fjas, hans Muderhied
+er mie Løwn end sand.
+
+De Pisk, som han og hans haar laa
+i Wolker paa _wor_ Ryg,
+de vender wal tebaag en Daa
+med Klem og Attertryk.
+Vi sejler med en Krown i Mast,
+men Mand og Skif maa strand,
+hwis det, vi fører i wor Last,
+er mie Løwn end sand.
+
+Aah, Lykkens Ævler smides ue,
+for wos aa tykk, iblind;
+jæn fand en rødden, jæn en sue,
+enaan dem rød og trind;
+jæn fæk en Lispund, jæn en Kwint,
+jært ber, enaan maa band;
+te _de'er_, som Worherr haar tint,
+er mie Løwn end sand!
+
+Nej, vi faar hjælp wos sjel af Syk
+og ett blyw mutt og matt,
+ihwad der tynger paa wor Ryg
+og klemmer om wor Hjat.
+Ka do ett gaa med lapped Trøj
+og livvel løwt di Pand,
+da er di Ward kuns Pyt og Pøj
+og mie Løwn end sand.
+
+Ja, nok er a en fatte Mand,
+det maa a tit bekjend!
+mi Ryg tar Kuld, mi Støwl tar Wand,
+mi Peng faar jawnle End;
+mi Kuen maa legg med Halm te Lej
+og malk te fremmed Spand;
+--men derfor læ sæ spark og træj
+ska blyw mie Løwn end sand!
+
+Juni 1908.
+
+[Footnote: _simples_, jævn og fattig; _naple_, knapnok; _Bed_ ,Bede;
+_Tilme_, Sul, Paalæg; _Uderand_, yderste Rande; _den Fatte_, den
+Fattige; _men te_, men at; _fraager_, spørger; _Hjat_, Hjærte; _Dosker_,
+dumrian; _Taal_, Tale; _hint_, hente; _Urd_, Ord; _wot_, værst; _Slog_,
+Rad, Asen; _en Hwal_, en Hallunk; _rues_, rose; _aa forband_, til at
+forbande; _Rues_, Ros; _faale høt_, farlig højt; _nap_, knap; _Silkitro_,
+Silketraad; _slovrer_, slubrer; _lurk_, klukdrikke; _Muderhied_, Kryhed;
+_Wolker_, Valker, Striber; _tebaag_, tilbage; _Attertryk_, Eftertryk;
+_Krown_, Krone; _Skif_, Skib; _ue_, ud; _for wos aa tykk_, saa vidt vi
+kan se; _rødden_, raadden; _sue_, sur; _enaan_, en anden; _Worherr_,
+Vorherre; _tint_, tænkt; _Syk_, Synk; _livvel_, alligevel; _løwt_,
+løfte; _Ward_, Værd; _jawnle_, jævnlig; _Kuen_, Kone; _læ sæ_, lade sig;
+_træj_, træde; _blyw_, blive.]
+
+
+
+
+MIN FØDEBY.
+
+
+Der gaar en Aa i min Faders Eng,
+den kan jeg ingensinde glemme,
+den gled som Drøm om min Barneseng
+med blød og klukkende Stemme,
+den favner varligt en lille By,
+hvor Kavlingblomsten er altid ny,
+  og Aa og Kjær
+  og Byen her
+det kaldes under ét for Aakjær.
+
+Her kukker Gjøgen saa sent om Kvæld,
+mens Høgen spejder fra Kaphøje,
+og Alfer danser om Kildens Væld
+i Taageskjørt og Kjæruldstrøje,
+og Klokken toner saa dybt og stort
+om det, vi Mennesker ej fik gjort;
+  thi Klokkeklang
+  og Hyrdesang
+forenes godt paa grønne Enge.
+
+Her sad vi smaa ved vor Moders Rok
+og hørte Speltetenen snurre,
+for Døren galed den hvide Kok,
+hans Høne sov bagved en Burre;
+en Valmu funkled ved Hjemmets Gavl,
+om Syldens Sten jog der Myrekravl.
+  Maaske lidt smaat,
+  men dog hvor godt
+at mindes sligt blandt alt det store!
+
+Kanske er Æblerne her lidt smaa,
+kanske en lille Kjende sure,
+men Rugen knejser saa højt paa Straa
+og skjæpper godt bag lave Mure.
+Ved Davren faar du ej mange Ord,
+man gjemmer Skjæmten til Nadverbord.
+  En Dugfaldsstund
+  fra Dalens Bund
+her raktes mig min Hyrdefløjte.
+
+Har Aakjær strøget sin tunge Le
+og grebet bredt de krumme Knage,
+du Mand fra Staden, kom ud og se,
+hvor lange Trin en Knøs kan tage,
+hvor Neget bindes med lette Baand
+af Aakjærpigens adrætte Haand;
+  hun svigter ej,
+  men følger dig,
+din Hjælp i Høst, din Glut i Dansen.
+
+Omkring dig kredser i Sten og Jærn
+den vide Verdens Landeveje,
+men set af ingen din Arbejdskværn
+du maatte bravt i Skyggen dreje.
+Saa lev da stedse her i din Dal
+med Hedelærker for Nattergal,
+  og stak dit Hø
+  ved Aa og Sø
+i denne Krans af disblaa Banker.
+
+Juli 1908.
+
+
+
+
+KVINDEVALGRET.
+
+
+Der skrider i Lyset er frelsende Tog,
+det kalder ved Smaamandens Døre,
+paa Lovgiver-Porten det rungende slog,
+selv døveste Drog maa det høre.
+Det sender sit Bud til hvert eneste Hjem,
+og Hænderne vinker, hvor Toget gaar frem.
+
+De Mørkets Dæmoner, som Natten har dulgt,
+bortglider paa Flagermusvinger,
+og Frihedens Alfer, som Toget har fulgt,
+de søndrede Lænker hensvinger.
+Og Manden slaar Følge med Sindet i Brand;
+men Kvinden hun tøver med Øjet i Vand.
+
+Thi hvor skal hun tage det villende Mod,
+som Guderne nægted de svage!
+Vemodig hun løfter sin hildede Fod
+og stirrer mod Vuggen tilbage.
+Dog Maalet har luet, og Længslen er vakt,
+en Dag vil den voxe til flammende Magt.
+
+For længe hun sad under Formynder-Arm
+og leged med Pynt og med Dukker,
+for længe--som Fugl i sin gitrede Karm--
+hun nipped til Smiger og Sukker;
+men snart vil hun vaagne af Smigeren mæt,
+da gnider hun Øjet og kræver sin Ret.
+
+Den gudskabte Ret, som hos tænkende Mænd
+staar adlet blandt Jordlivets Goder,
+den skulde du nægte din kjæreste Ven,
+din Hustru, din Søster, din Moder!
+Nej, delte de Byrden i Felt som i Lejr,
+hvor skjændigt at nægte dem Part i vor Sejr!
+
+Hvor Mændene brydes med Klinge og Kno,
+der skulde hun tyssende træde,
+hvor Skjæbnerne trampes med sømslagne Sko,
+der vilde hun Saarene væde;
+det Ømhedens Sind, som er Himlenes Skjænk,
+med hende da smykked vor Lovgiver-Bænk.
+
+Befrielsens Mærke staar tegnet i Sky'n
+omkring i de fødende Lande,
+og Luften er svanger med Torden og Lyn,
+og Kravene stiger som Brande.
+Agnete, vær vaagen, det ringer mod Dag,
+snart Havmanden slipper sit kvælende Tag!
+
+20/7 1908.
+
+
+
+
+KO OG HJORT.
+
+
+Hvor Lehnsgodset dækkes af sin milelange Skov,
+der høstes intet Brød, og der synger ingen Plov;
+uplukket Bærret raadner om Blodbøgens Rod,
+mens dovne Snegle lever paa den bredeste Fod.
+
+Og der hvor Grøften siver bag en frønnet Plankebro,
+der staar en gammel vommet og kantet Husmandsko;
+de lange, tynde Klove de fransker et Korn,
+og venstre Øje trues af det kringlede Horn.
+
+Forlængst hun har opslikket hvert ædeligt Straa,
+hver Skræppe og hver Vejbred, som Mulen kunde naa,
+og hun har strakt sit Hampetøjr, ja Nakken nær af Led,
+  saa hendes gamle Øre det svider derved.
+
+Nu staar hun der og vender saa langsomt sin Skraa;
+stort er det sagtens ikke, Fæho'det tænker paa;
+det bulper i Vommen af Tomhed og Vind,
+en Taare skrider skjævt ad den skindmagre Kind.
+
+Da dryner hun og vaagner af sin fæiske Drøm,
+hun jager rundt i Rebet som stukket af et Søm,
+hun brøler vildt mod Skoven og snuser til sin Pæl,
+en Oprørsgnist har fænget i en Drøvtygger-Sjæl.
+
+Derinde ligger Skoven, saa bred og saa lang,
+med grødegrønne Sletter og Græshoppesang.
+Skovsyren breder Tæppet under Bøgeskyggens Læ,
+og Svingeldusken dikler Ungbirkens hvide Knæ.
+
+Og her staar hun og svelter over Grusvejens Spor,
+mens Skovens Dufte tirrer de brede Næsebor;
+hun snøfter ind og svælger hver Luftning lind og varm,
+mens dobbelt Sulten knurrer i den rumlende Tarm.
+
+Med et hun buer Ryggen og den benede Krop,
+og med et Stød hun vrister sin Pæl af Gruset op;
+det gamle Øre svider helt blodigt derved,
+og Yveret det slænger, mens hun slunter afsted.
+
+Hun braser ind i Skoven ad den korteste Vej,
+"Adgang forbudt" og "Skovfred"--hun ænser det ej!
+Hvor urørt Engen lyser af Borst og Gyldenris,
+der snuser hun sig frem til det tabte Paradis.
+
+Den hvasse Tunge smutter som en Slange hid og did,
+de blanke Græsstraa hviner, naar Tanden faar Bid,
+og indefra hun trindes om Lænder og Lysk,
+mens nedtraadt Mynten dufter romantisk og kysk.
+
+--Brat slingrer over Græsset en Skygge lang og sort,
+og høj og kodespændstig fremskrider en Hjort;
+Græshoppen gjør en Pavse og Skovfrøen flyr,
+mens knejsende sig nærmer det junkerlige Dyr.
+
+Han bærer som sædvanlig saa hoven den Hat,
+som Gud ham i et Lune paa Panden har sat;
+hans Øjne skuer koldt over duvende Græs,
+mens Næsens Fløje dirrer under Prustningens Pres.
+
+Det huer ej hans Højhed at dele Skovens Ro
+med denne Plebejer af en vommet Husmandsko,
+hun staar ham i Næsen som Sennep og som Stank,
+vil Skroget ikke flytte, jagu' faar hun Bank!
+
+Først prøver han de Kunstkneb, der har bragt Sejren før,
+og vredt han krummer Halsen som Mosens Vind et Rør;
+men Koen hun vralter saa tungt og saa trygt,
+hun kjender vel til Sult men kun lidet til Frygt.
+
+Men Koens plumpe Flegma gjør Hjorten bindegal;
+Standsæren staar i Bobler bag hans tykke Pandeskal:
+"Det ligner godt det dumme, plebejiske Pak
+at pytte ad min Krone og min junkerlige Tak!
+
+Der slæber hun ved Øret sin skidne Tøjrepæl,
+med Snavs paa Laar og Lænder og Skarn paa sin Hæl,
+for sløvt ved Aftentide at malke Strippen fuld
+til Hyttens kirtelsyge, forsømte Børnekuld.
+
+Men jeg gaar frit paa Sletten og frit i hver Mands Korn
+og sænker mod Protesten mit højttakkede Horn,
+unyttige Skoves unyttige Drot,
+en Yndling at min Frænde i det grevelige Slot!"
+
+Det var omtrent de Tanker, han ytred gjennem Fnys;
+da gik der op for Koen et osende Lys:
+"Den Fyr paa disse stilkede, skabagtige Ben
+har maaske Ondt isinde mod en skikkelig én!"
+
+Ej længere hun naa'de i sin trevne Tankegang,
+før Hjorten sine Takker straatrammende svang;
+de suste ned og fælded et saadant Ribbensstød,
+at Koens Harm og Smerte som Brøl af Struben skød.
+
+En Kamp der nu begyndte, som næppe før er set;
+ej nogen turde gjætte, hvem først sattes Bét;
+thi Junker Hjort han fjedred og fæsted og sprang,
+mens Koens Klove strittede og fire Patter svang.
+
+Og langt igjennem Skoven lød Hornenes Knald,
+Kopandens dumpe Støden, Gevirets rappe Fald;
+thi Hjortehugget ramte fraoven og ned,
+men Koen hun "gik under", marvgruttende og bred.
+
+Mod denne voldske, plumpe Bersærke-Boxerkunst
+var Spændstighed og Gratie i Længden omsonst.
+Da Hjorten vilde flygte med Mulen fuld af Blod,
+to Hornspyd i hans Bringe de bødlede imod.
+
+De tykke Kohorn rased, mens Øjnene saa rødt,
+og vildt henover Sletten blev Hjorten baglænds stødt,
+indtil imod en Stamme han førtes saa fast,
+at Hornstødet braged i Ben som i Bast.
+
+Her trak den Vrede Vejret, og Hjorten styrted væk
+i hinkende Spring efter talrige Knæk.
+Men Koen hun rejste en Brølen saa lang,
+at Lehnsskovens Sletter de skogrende klang.
+
+--Du Husmand derhjemme paa din simestukne Lo,
+naar vil _du_ stinde Nakken en Dag som din Ko!
+
+12/8 1908.
+
+
+
+
+NOTER.
+
+u. = utrykt indtil nu.
+
+tr. = trykt første Gang i dette eller hint Blad eller Tidsskrift.
+
+S. 1. "_I Nattens Time_" maa anses for mit første Digt; skrevet i Kjbh.,
+mens jeg som 19-aarig læste til Præliminærexamen paa Blaagaards
+Seminarium. u.
+
+S. 3. "Hvad gjør det". Tr. i _Bacillen_ (Vejlefjord), Julen 1910, S. 2.
+
+S. 4. "_Mejeristsang_"; skrevet hos Esper Andersen, Jebjærg Mejeri, til
+et Mejeristgilde, Juli 1888; Julen 1989 afkjøbt mig for 15 Kr.--et
+Honorar, der dengang bragte mig til at svimle--af mit Bysbarn Mejeristen
+Mads Vestergaard, Fly, der lod det trykke hos _Lauritz Pedersen_, Skive
+(d. 1918), hvorpaa det solgtes ud over Landet. Senere optrykt flere Gange
+(bl. a. "_Mejeritidende_" 31. Decbr. 1909); undertiden er der tilføjet
+Vers af fremmede Hænder. Saaledes er det mit første trykte Opus.
+
+S. 7. "_Bonde-Gymnastik_". Skrevet til Esper Andersens Gymnastikhold
+1890; tr. "Tidens Støm" 8. Aug, 1890 S. 357; omarbejdet og anvendt som
+Festsang flere Gange (bl. a. 5. Juni 1896, da Kjøbenhavns liberale
+Vælgerforening brugte den som Grundlovssang paa Wodrofflund; atter
+omarbejdet 4. Juni 1899 til De Unges Grundlovsfest i Frederikssund).
+Sml. "_Derude fra Kjærene_" S. 92: "_Til Danmark_".
+
+S. 9. "Vi sad alene". Til Forstaaelse af dette og det næste Tiaars Flom
+af erotiske Digte (Sml. Afsnittet "Evadøtre" i "Derude fra Kjærene")
+være bemærket: Jeg gjorde min første Hustrus Marie Bregendahls
+Bekjendtskab 1886; vi forlovedes 1889; blev gifte 1893, og gik hver til
+sin Side 1990.
+
+S. 10. "Ung". Med et Portræt til min Kjæreste. u.
+
+S. 11. "Aa spil de Toner". Til en Musiklærer _Jensen_ (Redaktørsøn fra
+Stege) paa _Hjørlunde_ Højskole, hvor jeg var Lærer et Aars Tid. u.
+
+S. 12. "Født i Juli Maaned". Frk. _Bodil Pontoppidan_, nu gift med
+Prof. _Johs. Lindhard_; tr. "Aalb. Venstreblad" 5. Oktbr. 1916. Sp. 12.
+
+S. 17. "Ifald jeg kunde danse". Tr. i "_Studenterbladet_" 30. April
+1896.
+
+S. 19. "Fødselsdag". Min Velgjører _Esper Andersen_, Jebjærg Mejeri, der
+paa dette Tidspunkt tillige var Stedets Landhandler.
+
+S. 20. "Liden Maja". Maja Bing, nu Fru Kjerulf, Datter af Herman Bing,
+Kjbh.; tillige med Søsteren Helga Bing blandt mine Elever, mens jeg var
+Lærer paa Morten Pontoppidans Højskole i Linnésgade, Kjbh. 1891-92. Sml.
+S. 33.
+
+S. 23. "_Dødsramt_". Skrevet umiddelbart efter at jeg uventet havde
+modtaget min Opsigelse ved nævnte Skole. Tr. i "_Ungt Blod_", 2. Hæfte
+(1896), S. 94.
+
+S. 24. "_Hyldest-Telegram_". Til Esper Andersen, Jebjærg, efter en
+større Cyklesejr.
+
+S. 24. "Jeg gik til Vindvet". Tr. i "Studenterbladet" 30. April 1896.
+("_Fire Digte_"; de andre tre er: "Den Gud jeg beder til", "Kain",
+"Ifald jeg kunde danse").
+
+S. 27. "Gravvers". Her er tænkt paa vor Nabo _Chr. Nørgaard_ i Aakjær,
+der ogsaa har maattet afstaa mange Træk til sin Navner Bertel Nørgaard i
+"Vredens Børn".
+
+S. 28. "Der fløj en liden Sommerfugl". Skrevet i en Skuespillerinde Frk.
+_Benellis_Stambog; hun boede som jeg i "Det jydske Pensionat" (Nørregade
+14), hvis Værtinde var Marie Bregendahl.
+
+S. 30. "Lykønskning". Frk. _Helga Bing_, nu gift med Kaptajn Eilertsen.
+
+S. 30. "Nat". Tr. i "Studenterbladet" 17. Septbr. 1896.
+
+S. 31. "En Synd". Tr. i "_Ungt Blod_" 2. Hæfte (1896), S. 95.
+
+S. 33. "Du kjender ikke Engen". Fødselsdagsdigt til Frk. _Maja Bing_, se
+S. 20. _u._
+
+S. 38. "Da man skød Trofast". Af et Brev til min Bror Jens, der i et
+ubetænksomt Øjeblik havde tilladt, at man skød mit Yndlingsdyr i
+Fædrehjemmet, bare fordi en fordrukken Nabo ønsked dets Skind til
+Sengeforligger.
+
+S. 39. "Den Gud jeg beder til". Tr. i "Studenterbladet" 30. April 1896.
+
+S. 41. "Bondestudent". Med dette Digt begynder mine ikke saa faa
+Lejlighedssange til Studentersamfundet paa Nørrevold, i hvilken Forening
+jeg optoges 1896.
+
+S. 43. "Bryllupsvise". En af mine Elever Frk. _Helga Lund_, Haraldsted,
+overtalte mig til at skrive disse Vers til en Pige, jeg ikke kjendte;
+jeg tror dog hun hed Frk. Schnack. Senere brugt flere Gange i en snever
+Vending. u.
+
+S. 43. "Svendemands Venner". Til min Søn Svend, som da var 2-3 Aar
+gammel.
+
+S. 46. "Holger Drachmann". Bestilt af _Johan Ottosen_ til en
+Jubilæumsfest i Studentersamfundet, men infamt kasseret. Sml.
+"Socialdemokraten" 9. Oktbr. 1896 (den første offentlige Omtale af mine
+Produkter!). Ved Drachmanns Død 14 Jan. 1908 trykt i "Skive Dagblad".
+
+S. 47. "Saa sig mig". Til en Frk. Meyer, som kom meget i Det jydske
+Pensionat.
+
+S. 48. "Studenter-Maj". Til Studentersamfundets Majfest under den
+græsk-tyrkiske Krig. Tr. i "_Studenterbladet_" 6. Maj 1897.
+
+S. 57. "Sagn". Se "Bondens Søn" (1899) S. 9.
+
+S. 62. "Vindenes Vise". u. Sml. "De Fire Vinde" ("Vejr og Vind og
+Folkesind", S. 9-21).
+
+S. 65. "Salling". Skrevet paa Jebjærg Mejeri da en af Mejeristerne--nu
+Gaardejer Jens Peter Jense, Bostrup--forlovedes med en rig
+Gaardmandsdatter.
+
+S. 67. "Mejerist-Vise". Tr. i "Mejeristanden" 5. Maj 1908.
+
+S. 68. "Om Zeus steg ned". Dette og en Række andre social-radikale Digte
+stod i 1898 i Bladet "København" (_Zeus_ 1. Jan. 1898; _Trosskifte_ 17.
+Jan.; _Bedst i Danmark_ 25. Jan.; _Smeden_ og Missionæren 27. Jan.; _Da
+de dømte Zola_ 26. Febr.).
+
+S. 70. "Den syge Yngling". Jeg led i disse Aar meget af en Mavehistorie,
+som først i de senere Aaringer har forladt mig. Tr. i "Vagten" 1899, S.
+31. (_Landsby-Digte_, forunden det anførte endnu disse sex: _I Vaande_,
+_Klokkeren_, _Tre Trolde_, _Rævejagt_, _Brudeslot_, _Herkules_).
+
+S. 80. "Gaa i Skoven". Skrevet i _Slaglille_ Skov, mens jeg et Øjeblik
+gik og ventede paa en Veninde, Frk. Helga Lund, Haraldsted, hos hven jeg
+var i Besøg.
+
+S. 82. "Kjesten". Senere i "_Livet paa Hegnsgard_" S. 32; i samme
+Skuespil _Per Søren, Tagfatvisen og Mads Tammeses Maren_.
+
+S. 85. "Skuespillerinden paa Heden". Fru Thora Schmidt (gift med
+Skuespiller Albrecht Schmidt), der i Sommeren 1899 opholdt sig nogle
+Maaneder paa Jebjærg Gjæstgivergaard.
+
+_Heden_ var den endnu dengang udstrakte, lyngbegroede Jebjærg Mose, hvor
+jeg har tilbragt saa mange herlige ensomme Stunder, og formet i
+Hundredevis af Digte.
+
+S. 97. "Natmandsvise". _Sidsel_ og _Jørgen Axelsen_ hed et Taterpar,
+der levede i _Vroue_ Kjeltringhus, hvorfra de drog tiggende omkring i
+Landet. De døde begge i 80'erne i høj Alder.
+
+S. 99. "Ka Drebæk". Gammelt Familienavn i Fly. Et Mundheld, der i min
+Hjemegn brugtes i Kort ved Udspil af Spader-Es, lød saaledes: "Spar mig
+et Ord, sa' hun _Ka Drebæk_". Sml. "Naar Bønder elsker" S. 74.
+
+S. 102. "Den revolutionære Student". Ved Studentersamfundets Rusgilde
+28. Septbr. 1899, som Led i en Dagbladsdebat (ført især i "København")
+om Studenternes Overflødighed. Tr. i "Politiken" 19. Novbr. 1899.
+
+S. 105. "Anna". Til en kjendt og meget feteret Skuespillerinde.
+
+S. 106. "Sophus Schandorph". Ved Digterens Baalfærd, hvor Georg Brandes
+talte. Sml. S. Schandorph: "Sidste Fortællinger" 1901. Tr. i "Pol." 7.
+Jan. 1901.
+
+S. 107. "Valgsang". Ved et radikalt Valgmøde i _Lørups_ Ridehus 2. April
+1901, hvor Hørup talte.
+
+S. 109. "_Foraar i Roskilde_". Her i Gjæstgiverstedet "Svanen" (Værten
+hed Christensen) tilbragte jeg et Par lykkelige Sommermaaneder i 1901 og
+1902 og skrev bl.a. Skuespillet "Livet paa Hegnsgaard" og mit Digt
+"Jylland"; det vil sige, Slutningen blev først til 3½ Aar efter i Fru
+_Lunds_ Pensionat, Tietgensgade 62, Kjøbenhavn, bvor jeg boede
+adskillige Aar mellem mine to Ægteskaber.
+
+S. 113. "Karup Aa". Skrevet i en Sommerferie hjemme i Kaalgaarden i
+Aakjær, mens Leerne klingrede i Engen bag om de lave mosgroede Længer.
+Trykt i "Ungdom" (Louis Levy), 1901, S. 107. Digtet honoreredes af Ernst
+Bojesen med 10 Kr. Det var nøjsomme Tider.
+
+S. 116. "Hedelandet". Tr. i "Den danske Turistforenings Aarsskrift"
+(Red. Mylius Erichsen). 1902, S. 71.
+
+S. 118. "En Fabel". I Anledning af Regjeringsvenstres Takke-Gang til
+Christian IX. Tr. i "_Tidspunktet_" (L. C. Nielsen), Nr. 1, 1. April
+1902.
+
+S. 120. "Min Hjemmen". Tr. Gyldendals Jule-Katalog, 1901, S. 1, med
+Udeladelse af 3 Vers. Man havde bedt mig om nogle biografiske Data. Sml.
+"_De tusind Hjem_" 5. Oktbr. 1902.
+
+S. 121. "Julebrev til Hjemmet". Sendt mine Sødskende fra Kjbh., mens de
+alle var forsamlede i Fædrehjemmet Julen 1901. Tr. i "_Vestjyllands Soc.
+Dem.'_" Julenummer 1906.
+
+S. 122. "Jacob Hegel". Jubilæumsdigt. Hegel-Fest 18. Jan. 1902.
+
+S. 123. "Viggo Hørup". Ved Hørups Begravelse 23. Febr. 1902; Lørups
+Ridehus.
+
+S. 125. "Frederiksberg". Ved Fr.' Borgerforenings Stiftelsesfest omkring
+Nytaar 1902.
+
+S. 128. "Pressen". Ved Presseudstillingens Aabningsfest 14. Juni 1902.
+
+S. 130. "Søren Olesen", Landsthingsmand; Lærer paa Jebjerg Højskole. Død
+27. Juli 1902. Tr. i "Skive Folkebl." 31. Juli 1902. Sp. 1-2.
+
+S. 131. "Jenn hjemm". Tr. som Indledningsdigt i "Fræ wor Hjemmen", 1902.
+
+S. 133. "Mi Nanne, ja". Min Kjæreste _Nanna Krog_, som jeg blev kjendt
+med i Febr. 1902. Sml. Rob. Burns: _My Nannie, o!_
+
+S. 134. "Arbejdersang". Til _Socialdemokratisk Ungdomsforenings
+Stiftelsesfest_, 25 Septbr. 1902. Se "_Soc.-Dem._" nævnte Datum.
+
+S. 136. "Venstrevise". Ved Studentersamf. Rusgilde 27. Septbr. 1902.
+
+S. 137. "Bj. Bjørnson". Ved Studentersamf.' Bjørnson-Aften, 12. Decbr.
+1902. Sml. "Politiken", 13. Decbr. 1902.
+
+S. 138. "_Juleaften_". Tr. i Bransagers Blad i Ringsted, "_Venstres
+Folkebl._", Julen 1902.
+
+S. 141. "Arbejdersølvbryllup". Til min Moster _Sine Jeppesen_, gift med
+Arbejdsmand _Jens Kr. Povlsen_, Skive, Julen 1902.
+
+S. 144. "_Proletarborgmesteren_". Borgmester J. Jensen, valgt 2. Marts
+1903; Fest og Fakkeltog; se "_Soc. Dem._", Kjbh.
+
+S. 146. "Paa æ stur Hyw", en af Kaphøje paa min Fødegaards Mark. Digtet
+er en Del af et Paaskebrev til min ældste Bror Jens, som da tjente i
+Amerika, _Kistelbakk_, en nu tilplantet hedebanke paa Gaardens Mark, der
+spillede en stor Rolle i Barnefantasien. Tr. "Skive Folkebl." 2. juli
+1908.
+
+S. 146. "Ev. T. Kristensen". I Anledning af hans 60 Aars Fødselsdag. Tr.
+i "Højskolebladet" 26. Juni 1903.
+
+S. 147. "De syge Typografer". Ved en Fest i Kjbh. til Fordel for
+_Typografernes Stiftelser_ af 1857.
+
+S. 149. "Ruskantate". Studentersamf.' Formand 1903 var _Viggo
+Lachmann_.--_Oscar Mathiesen_ havde dekoreret Trappeopgangen i det nye
+Studenterhus paa Frueplads; _en Tyr_ i Gibs stod paa en af Reolerne, paa
+Væggene hang Portrætter af _G. Brandes, Høffding, Drachmann_, og "hin
+Syge" d. e. _J. P. Jacobsen;_ Berendsen = _Ivar Berendsen_; Bloch =
+_Blochs_ Verdenshistorie; i Foredragssalen stod en høj Statue af _Pallas
+Athene_ (en Gave af Fru Vullum); Jensen = _joh. V. Jensen_, nylig kommen
+hjem fra Amerika.
+
+S. 156. "Fræ den jen Jepp aa te denaan". Til Antiquarbogh. _Jeppe
+Povlsen Skadhauge_, Fiolstræde.
+
+S. 156. "Husmandsbryllup". Til min Søster _Kirsten_ da hun giftede sig
+med Arbejdsmand _Frederik Pedersen_, Fly, 13. Novbr. 1903.
+
+S. 157. "Se dig ud". Tr. som Indledningsdigt til første Numer af _Johs.
+Marers Blad "Provinsen"_ 3. Jan. 1904.
+
+S. 159. "Hedens Degn". Tr. Lærer _Chr. Michelsen_, Haderup (D. 8. April
+1915), ved en Afskedsfest i Haderup Kro 3. Jan. 1904. Se "Skive
+Folkebl." 9. April 1915.
+
+S. 160. "Majsang". Til de kjøbenhavnske Arbejderes Majprocessionstog 1.
+Maj 1904.
+
+S. 161. "For vi træder hverandre--". Tr. "Vredens Børn" S. 147, og
+"Ulvens Søn" S. 120.
+
+S. 162. "Ole Nygaard", Afholdsagitatoren; ved Afsløringen at hans
+Mindesten paa Ørre Kirkegaard 22. Juni 1904. Sml. "Paa Aftægt" S. 84-91;
+159-160 (Wolle Øjgaard).
+
+S. 164. "Arbejdernes Læseselskab". Festsang til 25 Aars Jubilæet 8.
+Oktbr. 1904.
+
+S. 165. "Røjter-Anners". Tr. i "Arbejdernes Julealbum", 1904.--Fløj =
+Fly; Trøwed = Trevad, Nabobyer til _Aakjær_.
+
+S. 167. "Store Jon". Tr. i "Politiken" 23. Marts 1906.
+
+S. 169. "Aften-Gjøgen". Første Halvpart skrevet under et Besøg i Esbjærg
+1898, Resten Jan. 1905 i Sjørup Lægebolig.
+
+S. 171 "Vinterbilleder". Tr. i "Politiken" ca. 25. Jan. 1905.
+
+S. 173. _Resendaal_ og _Mølgaard_ i _S. Resen_, Fjends H.
+
+S. 176. _Sejbæk_; to Hedegaarde i Daugbjærg Sogn.
+
+S. 177. Hellesø = Helligsø østen for Sevel i Randen af den store
+Hjelmhede.
+
+S. 178. "Den jydske Lyng". Sml. "_Hedevandringer_". 1915. S. 98.
+
+S. 180. "Glad Vise". Sml. Rob. Burns: _Green grow the rashes, o!_
+
+S. 185. "Jens Vejmand". Tr. i "Politiken" 22. Juni 1905, siden foreviget
+under næsten enhver Form, i Musik, Tegning, Skulptur, Postkort og
+Skillingsviser. En hel Bog er skrevet imod den af _Mads Jepsen_, 1910.
+
+S. 187. "Jakob og hans Søner". Tr. i "Politiken" 31. Juli 1905 og samme
+Dag i "_Skive Dagblad_".
+
+S. 197. "Barnet og den gamle Gaard". Var skrevet til Barselgildet for
+min Bror Gartner Hans P. Aakjærs ældste Barn.--Mit Barndomshjem er
+forlængst omvæltet i dets gamle Skikkelse; de skrøbelige Udhuses
+Lervægge regnede ud allerede i Firserne; det gamle snurrige Stuehus sank
+stønnende mod Jorden 1904: knap et rustent Sømhoved er tilbage af alt
+det, der engang var ens Liv og Lykke.
+
+S. 199. "Bondens Datter synger". Tr. i "Venstres Folkebl." Julenumer
+1905 (ogsaa i den øvrige radikale FrfeSses Julenumre s. A.)
+
+S. 201. "Gammel Kjærlighid". Sml. "Paa Aftægt". 1907, S. 140.
+
+S. 204. "Tre-Konger". Tr. i "Pol." 7.(?) Jan. 1906.
+
+S. 237. "Den første Lærke". Tr. i "Skive Dagbl." 3, Febr. 1906.
+
+S. 237. "Bondevise" . Skrevet i Sjørup Lægebolig umiddelbart før jeg
+rejste til Udlandet paa det _Anckerske Legat._ Gaarden _Jenie_, hvis
+Jord jeg kjøbte og døbte 1905, blev først bygget Sommeren 1906; jeg
+flyttede ind Foraaret 1907; kort efter, i April s. A., stod mit Bryllup
+med Nanna Krog.--Saaledes er det hele, som det meste hos Digteren, taget
+lidt paa Borg.
+
+S. 241. "Ved Vesterhavet". Skrevet i Sførup. Her er tænkt paa Bovbjærg,
+hvor jeg laa i Efteraaret 1905.
+
+S. 242. "Jul". Til Hæftet "Julelys" (Georg Kalckar). 1906.
+
+S. 244. "De Unges Forening". Skrevet til Ungsocialisternes Møde i Købh.
+5. Aug. 1906. Tr. i "Soc. Dem." 6. Aug. 1906.
+
+S. 247. "Hjemme". Tr. i "Tilskueren", Oktbr. 1908.
+
+S. 248-50. "Robert Burns" etc. I Oktober 1906 bestøgte jeg Burns-Landet
+i Vestskotland. _Lochlea_ er en Forpagtergaard i Nærheden af Mauchline,
+hvor Burns boede hos sine Forædre fra 1777-1784.
+
+_Rob. Burns_ var født i _Alloway_ nær Atlanterhavet, 1759. Hans
+Fødehjem, et fattigt Husmandssted, staar den Dag i Dag og gjæstes aarlig
+af mer end 50,000 Turister fra alle Lande.
+
+De tre Digte om Burns tr. i "_Tilskueren_", Oktbr. 1908.
+
+S. 250. "Endnu et bitte Nyk". Tr. i "_Aarhus Amtstidendes_" Julenumer 16.
+Decbr. 1906.
+
+S. 251. "I den gule Lupin". Skrevet i Sjørup Lægebolig, fra hvis
+Loftsværelse jeg saa mangen Aftenstund kjendte den døvende Duft af
+Lupinen ude sydfor Plantagen. Tr. i Ugebladet "_Gnisten_" l. Jan. 1908,
+S. 45.
+
+S. 252. "Telegrafen paa Heden". Tr. i "Politiken" 25. Aug. 1907.
+
+S. 254. "Jagtaflysning". Tr. i "Skive Folkeblad" 31. Aug. 1907.
+
+S. 255. "An Wolles Dreng". Tr. i "Skive Folkeblad" Julenumer 22. Decbr.
+1907.
+
+S. 257. "Den Fattiges Blad". Indledningsdigt til "Silkeborg
+Social-Demokrat" (Redaktør _P. Sabro_ og Jacob Christiansen) 14. Septbr.
+1907, med Hentydninger til den Tids hyppige Børnemishandlinger.
+
+S. 259-260. "Pæ Sivensak" og "Jeg gik mig ud". Tr. i "Tilskueren",
+Oktbr. 1908.
+
+S. 261. "Bossen". "Bornholms Social-Dem.'" og fleres Julenumer, 25.
+Decbr. 1907.
+
+S. 262. "Kommer I snart". "Pol." ca. 25. Septbr. 1907. Sml. "Ulvens
+Søn", 1909, S. 91.
+
+S. 263. "Tyendesang". Indledningsdigt til "_Tyendebladet_" 6. Oktbr.
+1907.
+
+S. 265. "Æ gammel Snejker". Skrevet til Jenles Bygmester _Kræn
+Michaelsen_, Grønning Kjær, ved hans sølvbryllup i Oktbr. 1907; kort
+efter trykt i "Skive Folkeblad".
+
+S. 266. "En Mindesten". Indhugget i en Sten over mine Forældre; rejst
+paa Fødegaardens Søndemark i Aakjær 12. Juli 1908; min Mor _Katrine
+Jepsdatter_ døde 1890; min Far _Jens Peder Jensen_ døde 1901.
+
+S. 266. "Majsol". Sendt 16. Maj 1908 som Lykønskning til Billedhugger
+_Hansen-Jacobsen_ i Anledning af hans Bryllup. Tr. i "Pol." 27. Maj
+1908.
+
+S. 271. "Bjærgmands-Snak". Skrevet til en Markfest i Aakjær 12. Juli
+1908 og fremsagt fra Toppen af _Store Kaphøj_ i Midnattens Time af
+Skuespiller _Maes_. Arrangementet var som anført: en Snes Hyrdedrenge
+med flammende Begfakler; Forestillingen overværedes af 4000 Tilskuere.
+Se "_Skive Folkebl.'_" _Referat_ 13. Juli 1908 Sp. 9.
+
+S. 276. "Maagen". Tr. i "Illustreret Tidende" 4. Oktbr. 1908.
+
+S. 276. "Høvl og Knast" i fru _Johs. V. Jensens Stambog_. Tr. i
+"_Vestjyllands Soc.-Dem._" Julenummer 24. Decbr. 1908.
+
+S. 277-80. "Ole Stam" og "Lokesæd". Tr. i "_Det ny Aarhundrede_" Aug.
+1908.
+
+S. 280. "Løwn og Sand". Tr. i "Husmandshjemmet" 28. Juni 1908.
+
+S. 282. "Min Fødeby". Skrevet til Markfesten i Aakjær 12. Juli 1908.
+
+S. 284. "Kvindevalgret". Skrevet til den første Jenlefest 26. Juli 1908,
+hvor Fru Johanne Rambusch og jeg begge talte om Kvindens Valgret.
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Samlede Værker, by Jeppe Aakjær
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK SAMLEDE VÆRKER ***
+
+***** This file should be named 24486-8.txt or 24486-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/2/4/4/8/24486/
+
+Produced by Steen Christensen and the Online Distributed
+Proofreading Team at http://www.pgdp.net
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+http://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at http://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit http://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit: http://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     http://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/24486-8.zip b/24486-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..30bda47
--- /dev/null
+++ b/24486-8.zip
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..c68859b
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #24486 (https://www.gutenberg.org/ebooks/24486)