diff options
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 3 | ||||
| -rw-r--r-- | 12167-0.txt | 689 | ||||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 | ||||
| -rw-r--r-- | old/12167-8.txt | 1111 | ||||
| -rw-r--r-- | old/12167-8.zip | bin | 0 -> 18157 bytes |
6 files changed, 1816 insertions, 0 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..6833f05 --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,3 @@ +* text=auto +*.txt text +*.md text diff --git a/12167-0.txt b/12167-0.txt new file mode 100644 index 0000000..fe5b790 --- /dev/null +++ b/12167-0.txt @@ -0,0 +1,689 @@ +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 12167 *** + +Transcribers note: bold - fremhævet = #/# + italics - skrÃ¥skrift = _/_ + + + + +Herman Bang + +ENKENS SØN. + + +Første del af Stille Eksistenser + + + + +Til FREDERIK BJERING. + + +Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev +bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at +være Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog +ikke de ældste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par +og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet. + +Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfrøknernes smaa Te'er og efter +Bibellæsningerne, naar alle var samlede. Frøken von Salzen strammede +sine Kappebaand og talte om en Adresse til hendes Durchlauchtighed +Protektricen. + +Men da Grevinden--fin og bleg og lille var hun, saa hun næsten blev +borte under det lange Enkeslør--første Gang havde talt i +Ordensforsamlingen med sin Stemme, der lød som et frygtsomt, bedrøvet +Barns; og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set Priorinden +vandre sin Aftentur op og ned i Lindealleen med sin Søn under Armen, +Otto Heinrich, en Krøltop, der kun var ti Aar og allerede lige saa høj +som sin Moder--hvor tæt gik de ind til hinanden--begyndte de gamle +Damers Sind at mildnes. + +Og da Priorinden første Gang havde set Stiftsfrøknerne til Te og +stille hyggende havde gjort Honnørs i sin Salon, hvor de gamle Damer +spillede Whist rundt ved opslaaede Borde--paa Væggen hang Kaptejn von +Waldecks Billede med Flor og Krans af Immorteller; den lokkede Otto +Heinrich gav Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop Te--da var +Stiftsdamernes Modstand brudt. + +Da de gamle Hjærter først var tøet op, blev den lille Priorinde snart +som en Datter, for hvem de alle blev Mødre, de gamle. Og Otto +Heinrich--han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter". + +Ikke deres ældste Kat, ikke en Gang Frøken von Salzens Moppe, levede +mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de +stille Gange. + +-Det er Drengen, sagde de gamle Damer,--den Dreng ta'r Livet af En. +Der #maa# en Ende paa det. + +Og den Dag, Otto Heinrich rejste--han skulde paa Kadetskolen i +Berlin, det var den høje Tid--græd hele Klostret. + +Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op +sin Dont i de hvælvede, halvmørke Klosterstuer, hvor Frøknerne +strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred. + +Nu var der blevet stille i Klostret. + +Noget sjældnere saa Priorinden ogsaa Stiftsdamerne til Te nu, og kom +de paa Visit, tog Fru von Waldeck altid imod dem i den lille Stue. Der +blev ikke mere fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke mærkede +det. Priorinden maatte jo spare: der kom en Tid, hvor "Drengen" skulde +bruge Penge. + +I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag. Da fik Priorinden Brev +fra Otto Heinrich. Mange Gange læste hun de store, klare +Drengebogstaver--der stod næsten altid de samme Sætninger med de samme +Ord.--Først læste hun dem alene; men siden kom Stiftsdamerne for at +høre nyt om "Drengen", og Brevet blev læst igjen og om igjen--vel de +hundrede Gange. + +Hver Jul og Sommer kom Otto Heinrich hjem. Hvor han dog voxede. Slank +og fin var han i Uniformen. Priorinden saa ud som hans Søster, naar +hun spaserede ved hans Arm. + +Men den gamle Spilopmager blev han ved at være. Hvad han fandt paa! +Sidste Nyaarsaften, da han indhyllet i et langt Lagen gik gjennem +Kapelgangen--den hvide Dame viste sig der før et Dødsfald--havde han +nær taget Livet af hele Klostret. + +God var han--ejegod. Hvor var han ikke glad Juleaften--rigtig et Barn +endnu--naar Stiftsdamerne, havde tændt "Drengens" Træ i den store Sal, +og den lange Kadet stod og skoggerlo, druknende under Svampeholdere og +de filerede Vasketøjsposer og Strømperne, som gamle Hænder havde +hæklet og strikket. + +Han lo, og han sang, og han takkede. Og han svingede sin Mor. + +-Otto Heinrich, Otto Heinrich! hvor du kysser mig ... + +-Ha, ha! mærker du mit Skjæg, lille Mor. + +-Ja, det kommer! + +Sidste Juleaften havde han ogsaa kysset Frøken von Salzen. Med et +fly'er han til og tager hende om Hovedet--Frøken von Salzen havde sin +Strudsfjersturban paa, af ægte Fjer--og kysser hende ... midt paa +Munden. + +-Tak, tak! sagde han.--Tusend Tak! + +-Men Otto Heinrich! raabte Priorinden, Otto Heinrich dog!.... + +-Saa, saa! Frøken von Salzen slap løs. Den Dreng er dog for +_maladroit._ (Frøken von Salzen rystede af Fornøjelse) Aldrig bliver +han voxen, sagde hun til Stiftsdamerne. + +Frøken von Salzen havde stukket "en Halvtredser" ind mellem Otto +Heinrichs sex broderede Lommetørklæder. + + * * * * * + +Tiden gik. Det var sidste Gang Otto Heinrich var hjemme som Kadet. Om +et Par Maaneder skulde han være Officer. + +Moder og Søn sad den sidste Dag i Tusmørket i den lille Stue. Samtalen +var træget hen og gaaet i Staa, saa lidt efter lidt. Otto Heinrich +flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra +Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro. + +-Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det--om +Regimentet? + +-Regimentet? + +-Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke.... + +-Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente. + +Kadetten rejste sig.--Men Mor, sagde han sagtere, det er saa dyrt i +Garden. + +Grevinden førte Haanden ind mod sit Bryst:--Jeg har sparet i disse +Aar. + +Otto Heinrich gik op og ned ad Gulvet. Det var saa mørkt, at de næppe +saa hinanden. Helt henne fra Krogen sagde han saa:--Mor--hvorfor skal +Paul Tjener rejse? + +-Hvem har sagt dig det? + +-Han fortalte mig det i Gaar. Han græd, Mor. Otto Heinrich tav lidt. +Han lukkede Fars Øjne, sagde han. + +-Jeg har skaffet ham en Plads--Ordene skjalv lidt--, jeg behøver ham +ikke. + +-Mor! Den lange Kadet kom hastig hen over Gulvet. Og al Ting for mig, +sagde han. + +-Aa, men Mor!--Taarerne løb ned ad Otto Heinrichs Kinder--du #skal# +faa Ære af mig. + +Priorinden gled med sin Haand blødt gjennem Sønnens Haar. + + * * * * * + +Otto Heinrich rejste. Et Par Dage efter kom Frøken von Salzen paa +Visit hos Priorinden. + +Frøken von Salzen var #meget# besynderlig den Dag: Hvert Øjeblik +glemte hun Titelen, og hun løste sine dadelløse Kappebaand op tre +Gange. + +Hun talte uafbrudt om Pligter og om at være unyttig og om gamle +Frøkener og' om Fædrelandet.--Grevinden sad og saa paa hende og +forstod ikke et eneste Ord.--Hvis Tanken havde været #mulig,# vilde +hun have sagt, Frøken von Salzen svedte. + +-Mennesker som jeg, der sidder hen ... unyttige og maatte være glade +til, om de kunde faa Lov.... + +Frøken von Salzen tav stakaandet, og der blev en Pavse. + +Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige. + +Men pludselig greb Frøken von Salzen begge hendes Hænder.--Men nu +kunde de jo blive til Nytte. + +-Til Nytte? Jeg.... + +-Ja, Pengene (jo--Frøken von Salzen svedte)--mine Par tusind.... + +Priorinden forstod pludselig, og de blev blodrøde begge to. + +-Ja, sagde Frøken von Salzen, De maa--ret forstaa. Man ved jo, saadan +en Ekvipering er dyr.... + +-Jeg ... Priorinden kunde knap faa Ordene frem--jeg har jo sparet, +sagde hun. Tak, men jeg har selv.--Tak! + +Hun fandt ikke mer at sige, og Frøken von Salzen rejste sig forvirret. +Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende.--Tak +sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles +Bryst, lige paa Kappebaandene. + +Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som +den Dag hen gjennem Gangen. + + * * * * * + +Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren. + +Sommeren kom og gik, og det blev Vinter. + +Nu stod der noget i Heinrichs Breve. Lange Beretninger skrev han, +ungdommelige og lykkelige om Fester og straalende Baller og Banketter +med uendelige Spisesedler og høje Herskabers Skøjtepartier ved Fakler. +Tit skrev han om Natten, naar han kom hjem fra Bal. Han kunde ikke +sove for Berusning og Lykke. Og Brevet--forvirret og ud og ind--blev +som fyldt af Musik og Ungdom og Lys og Liv. + +Den lille Priorinde læste, om og om igjen. Og sart Rødme kom op i +hendes Kinder, og hun smilede, mens hun læste, og med Haanden under +Kinden drømte hun længe foran sin Søns Brev. + +De gamle Stiftsdamer blev aldrig trætte af at høre. + +-Det var Hofliv det! + +-_Le monde_--det! + +De slugte hvert Ord, og de standsede Læsningen ved hvert nyt Navn. + +-En Felsenburg? En Felsenburg.--Hvem er det? Felsenburg? + +-Felsenburg-Weisenstein--det er dem fra Rhinen. + +-Hm, saa nu er #hun# ved Hoffet!--Og Strikkepindene gik igjen. + +-Ja, Familierne skifter, sagde Frøken von Salzen, og hun fortalte +endnu en Gang Gehejmeraad Goethes Kompliment, da hun havde staaet i +Tableau, som Gretchen, ved det storhertugelige Hof i Weimar. + +Til Julen kom Otto Heinrich hjem. Det var Dage. Der blev en Fortællen +ved Visiter;--alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa +Vejen fra Kirken;--ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den +ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer;--Otto Heinrich sang +Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger. + +Der var især en Vise--om en Bændelorm. Det var Otto Heinrichs +Yndlingssang. + + "Ich hab' im Leben keine Freude. + Ich hab' ein Bandelthier im Leib." + +Frøken von Salzen sad noget stiv under Strudsfjerene: saadanne Viser +kjendtes ikke i Weimar. + + "Und trink ich Wein, und trink ich Bier + Den Genuss hat stets das Bandelthier!" + +De gamle Stiftsdamer saa ned i deres Skjød. + +Priorinden var saa lykkelig. Hun sad, fin og lille, og sagde ikke +meget, men hørte kun og saa paa sin store Søn. + +Og Otto Heinrich standsede midt i en Vise og rakte hende begge sine +Hænder: + +-Mor, sagde han, hvem ser du paa? + +-Et Søskendepar! sagde de gamle Damer,--og fem-seks Kapper trængtes +sammen i Vinduet bag Blomsterpotterne--naar Moder og Søn spaserede +sammen langs de snedækte Gange i Haven. Som et Par Søskende saa de ud. + +Lidt ind i Januar var Løjtnant v. Waldecks Permission udløben, og han +rejste. + + * * * * * + +Brevene kom sjældnere nu, lidt sjældnere--et Par meget korte, saa et +længere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et +Brev--der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet, +sær Konvolut. + +Men hans Haandskrift #var# det. + +Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af +Parfume ved det røde Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der. +Men med Et blev den lille Priorinde blodrød og slap sin Søns lyserøde +Brev. + +Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort nu. Da Priorinden +første Gang fik et Postkort og saa' der med sin Søns Haand det "Kjære +Moder!" som alle fremmede Øjne havde kunnet læse, følte hun som et +Stik i sit Bryst. + +Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig om dem.-- + +Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul Tjener. Han tjente +paa et Gods i Nærheden: Han skulde besørge noget for Priorinden. + +-Det er en Kasse med Sølvtøj, sagde hun. Jeg har ikke Brug for det. +Paul vil nok besørge det. Man siger, i Harburg faar man det saa godt +betalt ... til Omsmeltning. + +Paul tog Kassen uden at sige et Ord. Inde i sit gamle Kammer satte han +sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og +#det# Grevindens Sølvspejl. Pauls Hænder rystede, mens han sad, saa +Spejlet nær var faldet fra ham. + +Men da han nederst paa Bunden af Kassen, pakket ind i mange skaansomme +Papirer, tog op de store Waldeckske Sølvkandelabre--de med det +ciselerede Vaaben, som altid havde staaet inde i Salonen, i Hjørnerne, +svor Paul Tjener en svær Ed. Han satte Kandelabrene fra sig og helt +rød i Hovedet kom han ind til Priorinden. + +-Deres Naade, sagde han og blev mere "klein", da han stod foran +hende--Stemmen skjalv lidt. Deres Naade. Det er nok en Fejltagelse.... + +-Hvad er der, Paul? + +-Deres Naade, de store Kandelabre laa i Kassen. + +-Ja, Paul, Priorinden blev rød som en Tyv over det blege Ansigt,--jeg +ved det. + +Paul vendte kort om og gik. + +Han sad ude i Tjenerkamret med Kandelabrene i sine Hænder og følte op +og ned ad Stagerne, hen over Vaabenet paa Fodstykshjørnerne.--De var +blevne pudsede saa mange Gange. Længe sad han og holdt dem i sit +Skjød. Og Paul Tjener svor og smaagræd imellem hinanden. + +Paa Ordensdagen var der Modtagelse hos Priorinden. Det var sjældent +nu. Men i Aften straalede Kronen i den store Salon, og Damerne +spillede deres Whist eller pludrede ved Strikketøjerne rundt i +Sofaerne. + +Frøken von Salzen tronede i et Hjørne under sine Strudsfjer. + +-Hvor de Græsbuketter er smukke, sagde Frøken von Bergstein. Ja, +Priorinden forstaar at pynte. + +-Men hvor falder det "Barnet" ind? de skjuler jo aldeles de gamle +Sølvkandelabre.--Frøken von Salzen bøjede sig tilbage og blev meget +bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.# + +-Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter! + +Hun sad længe stum. Hænderne rystede lidt i hendes Skjød. + + * * * * * + +Dagen efter tog Frøken von Salzen bort--med Jærnbanen. Det var først +tredje Gang i sit Liv, at Frøken von Salzen satte sig paa en Jærnbane. +Hele Klostret var forbavset. Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte +ikke om, hvor hun havde været--og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke +Frøken von Salzen. + +Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde +megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han +sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde. + +Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.--Det er +meget nemmere nu, naar Løjtnanten er hjemme, havde hun sagt til +Priorinden. Hvad skal De ha' alt det Kvalm for paa Deres Fødselsdag? + +Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sammen i de to smaa Stuer +og talte om det ene, Otto Heinrich: + +-For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret. + +-Der saa man "Blodet"! + +-Og hvor den Smule Bleghed klædte ham. + +-Og saa munter han altid var--det var Ungdom! + +Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og +Klokken var otte. + +Saa meldte Lejetjeneren:--Hendes Naade Priorinden. + +Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken von Salzen fik sig +næppe rejst. + +-Ja. Priorinden kom alene. + +Frøken von Salzen kunde ikke spørge. Hun tog blot med famlende +Hænder--hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen--Priorindens Haand. De +stod midt i Stuen. + +Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig--men der +var slet ingen Klang i hendes Stemme:--Ja, Otto Heinrich beder hilse. +Han havde--desværre, kun Permission til i Aften.-- + +De gamle Frøkner sad langs Væggene og dukkede sig ned over deres +Strikketøj og vilde ikke se paa hinanden. Og hele Aftenen talte de +lavmælt og dæmpet--som om de var bange for at vække en, der sov--og +hver sagde lidt, ligesom paa Tur, af Frygt for Pavser. + + * * * * * + +Længe var Priorinden nu om sine Breve til Otto Heinrich. Hun sendte +ham ingen Bebrejdelser. Men der var som en sammenpresset Angest over +Ordene, og bange skrev hun tøvende og frygtsomme Sætninger, der saa +stille bad. + +Og længe stirrede hun paa Brevet, hun havde skrevet og sukkede tit. + +Frøken von Salzen havde faaet en ren Passion for at kjøre paa +Jærnbane. Om hun ikke tog afsted hvert Øjeblik. Og Himlen maatte vide, +hvorhen. + +Som hun ældedes for Resten, Frøken von Salzen--hun gik altid med to +Stokke nu. + +Men Tiden gaar og tager svært paa os alle. Selv Priorinden--"den +Ungdom"--begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen. + +En Morgen--Otto Heinrich havde været Officer fire, fem Aar--vækkede +Pigen Priorinden meget tidlig. + +-Deres Naade, der er en Herre.... + +-Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen. + +-Ja, Deres Naade, men--Pigen var helt forfjamsket--han siger, han +#maa# tale med Deres Naade. + +-#Maa?# + +-Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa +bange,--hun var helt aandeløs--han er fra Politiet.... + +-Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig +ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet.--Sig, jeg skal komme. + +Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa +begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert +Klædningsstykke, hun tog frem. + +-Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask--at det ikke bliver glemt--vi +maa i Morgen sende til Vask.... + +-Hm--hvor det Spejl ser ud--hvor det ser ud--med Støv.... + +Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke. En Herre +med store Whiskers rejste sig fra en Stol. + +-Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den Ære? sagde han. + +Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Døren. Hun vilde være +falden ellers. + +-Ja. Det er mig. De ønsker at tale med mig. Vil De tage Plads. + +-Ja, Deres Naade. Det er en ren Bagatel,--Bagatel--men, det har nogen +Hast--ellers vilde jeg ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig.-- + +Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre. Han havde saa mange +Diamanter paa Fingrene. + +-Det er kun en lille Gjæld--af Løjtnant von Waldeck. + +Priorinden strakte Haanden ud. + +-Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra hun fik Ordene. + +-Ja det er kun--han holdt stadig Papiret mellem Fingrene--et lille +Bevis, Deres Naade--et lille uskyldigt Bevis--naar han smilte saadan, +saa man alle hans Tænder--Grev von Waldeck er i øjeblikkelig +Forlegenhed--og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille +#Æresbevis,# Deres Naade.... + +Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to +stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød. + +Hun løftede Papiret igjen: hun kunde intet læse. Og med samme kolde +Stemme sagde hun:--Og naar skal De have Pengene? + +-Aa, Deres Naade--forstaar sig--en Dags Tid kan man altid vente. Siger +vi i Morgen? Man er altid "kulant". + +Priorinden vidste ikke, hvad hun havde svaret, om han havde taget +Papiret eller hvordan han var gaaet. Hun havde blot med en forfærdelig +Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst #Summen,# han +skyldte. + +Summen, Summen--fem tusend Mark. + +Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun søgte ikke en Gang. +Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med. + +Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den +tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax. + +-Frøken von Salzen! + +Hun tænkte ikke andet end blot det, som naar man gaar frem, gjennem +langt Mørke, mod et Lys. + +-Hendes Naade sover, sagde Pigen. + +Priorinden gik forbi hende uden at sige noget, ind i Sovekamret. Hun +lukkede Døren efter sig og gik frem. + +-Marie, sagde Frøken Salzen fra Sengen. Saa saa' hun Priorinden: +"Barn", raabte hun, Barn dog! Hvad er der? De udstrakte Arme faldt +kraftløse ned. + +-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast.--Og staaende foran Sengen, i en +Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, +og hvordan hun havde solgt og atter solgt.... + +-Men nu er der ingen Udvej længer.... + +Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa +Puden. + +-Men #De# tilbød mig en Gang-- + +Der blev en Stilhed. + +Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt. + +Og stakaandet sagde Priorinden igen:--De tilbød mig Penge.... + +Frøken von Salzen blev ved at ligge med lukkede Øjne--Jeg har dem +ikke, sagde hun. + +-Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm.--Og hjælpeløst, saa stille, +saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem +under de lukkede Øjenlaag, hviskede Frøken von Salzen: + +-Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om.... + +Priorinden stirrede et Øjeblik, som om hun ikke forstod. Saa faldt hun +henover Sengen med et Skrig og brast i Graad. Frøken von Salzen græd +ogsaa, stille og hjælpeløst, som de gamle græder.... + +Lidt efter lidt stilnede Graaden, og holdende hinanden i Hænderne, +begyndte de at overlægge med graadkvalte Stemmer. + +Og op paa Dagen tog Frøken von Salzen atter med Jærnbanen, og om +Aftenen bragte hun Pengene. + +Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Frøken von Salzens Stue. +De var ligesom lammede af Angsten endnu. + +Saa sagde den gamle Frøken:--Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel! + +-Ja--den lille Stakkel. + +Den lille Priorinde skjælvede; hun havde ikke nævnet ham siden i +Morges. + +Sagte lagde hun sit Hoved ind til den gamles Bryst:--Tak, sagde hun. +Tak. Hvor De er god. + +Den gamle Frøken klappede hendes Haar med de rystende Hænder. + +Der blev til Natten redt for Priorinden i Frøken von Salzens +Sovekammer. + +-Det giver mere Ro, sagde Frøken von Salzen, mere Ro, Barn, naar man +er to sammen.... + + * * * * * + +Et Par Dage efter fik de Telegram fra Otto Heinrich. Han vilde komme +hjem om Aftenen. + +De sad stille hen Dagen lang, i svimmel og afmægtig Angest: Om der var +sket noget nyt. De turde ikke tænke og ikke tale. De glemte Arbejdet i +deres Skjød, foldede mekanisk Hænderne og sukkede uden at vide det. +For hundrede Gang sagde Frøken von Salzen: + +-Men han vil naturligvis blot sé Dem, Barn--bare sé Dem, og troede det +ikke selv. + +Hen imod Aften kunde Priorinden ikke mere holde det ud i Stuen. + +Det var, som skulde hun kvæles; der var ikke Plads til Hjærtet i +hendes Bryst. Hun gik op og ned i Gangene i Haven, blot med et +Tørklæde om Hovedet. Hun mærkede hverken Rusk eller Slud. + +Men hun maatte gaa Plænen rundt og rundt. + +Saa, da Tiden kom, da hun skulde hente ham, var alt pludselig forbi, +Uro og Angest. Hun følte kun en eneste overmægtig Længsel efter at se +ham. Hun skulde se ham igjen. + +Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og +bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig +ned over hende--hans Øjne var fulde af Taarer--og kun kunde +sige:--Lille Mor--lille Mor!.... + +-Min stakkels Dreng--min stakkels Dreng! sagde hun blot. + +Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem. + +Lykkelige Dage, de to, som kom. Ingen talte om det, som nys var sket. +Men som efter en stille Overenskomst droges Frøken von Salzen ind i +deres Liv. + +Ellers vilde Otto Heinrich helst være alene--uden fremmede:--Lad os +være os tre, sagde han. Os tre--det er bedst. + +De talte om gamle Dage, om hans Barndom, om Ferierne, da han var +Kadet. + +Otto Heinrich talte, helst om det. Og de andre forstod det, og mildt +undveg de alt det, som kunde minde og saare, og talte kun om den gamle +Tid. + +Stille, fortabt i Tanker saa Otto Heinrich ind i Lampen. + +Ja--han havde lidt, den stakkels Dreng--han havde gaaet noget +igjennem. Naar han var gaaet til Ro, blev de to tilbage--stille Glæde +holdt dem sammen. De talte ikke saa meget, Priorinden syslede rundt i +Stuen, Frøkenen strikkede. En Gang imellem kun sagde de en +Sætning--spurgte og svarede, altid om ham. + +Den sidste Aften spaserede Otto Heinrich ene med sin Moder i +Lindegangen. + +Han gik tavs. Priorinden syntes, han var saa bleg i Halvmørket. Da de +vendte sig for at gaa bort fra Alleen, hvor der var ganske mørkt, +bøjede Otto Heinrich sig hastig ned og kyssede sin Moders Haand: + +-Tilgiv mig, Mor, sagde han, og Tak for alt.--Priorinden følte en +Taare paa sin Haand. + +Et Par Timer efter rejste Otto Heinrich. + + * * * * * + +--Fire Dage efter fik Frøken von Salzen et Brev fra Berlin. + +Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet "Slaget"--saa +fortrukket blev hendes Ansigt.--Deres Naade! sagde hun angst, Deres +Naade! + +Men hendes Naade blev ved at læse stirrende i Brevet, ubevægelig: + +--Det er med oprigtig Sorg jeg bringer Budskabet om Løjtnant von +Waldecks saa pludselige Død. Hans Fader som ved Gravelotte heltemodig +gav sit Blod for Fædrelandet, var min Ungdoms Kammerat.--Det synes, +som om nylig en Del af Løjtnant von Waldecks Gjæld var betalt ved +Slægtninges Hjælp; men den større Del har vel truet uafvendelig. + +Han beder mig i det eneste Brev, han har efterladt, underrette Deres +Naade om hans Død, at Deres Naade atter kan forberede Grevinden. Jeg +vedlægger til Fru Grevinden et Brev. + +Det maa i hendes Ulykke være hende en Trøst, at hendes Søn ved sin Død +reddede sit Korps' Ære. + +Med dybeste Højagtelse von Feldheim, Generalløjtnant. + +Frøken von Salzen sad længe. Saa rejste hun sig og begyndte at gaa +rundt i Stuen. Hun gik uden Stokkene. Hun talte med sig selv og blev +ved at holde Brevet i Haanden. + +Og med aaben Mund saa Pigen hende lukke Døren op og gaa hen ad Gangen. + +Som gjennem et Slør saa Frøken von Salzen sig omgiven af Priorindens +lille Stue, og hun talte med hende og syntes, hun saa hende kun +ligesom langt borte ... og hun hørte Priorindens Svar utydeligt, som +var hun slaaet af Døvhed. + +Og med ét havde Moderen forstaaet, og hun udstødte et Skrig, og stivt +strakte hun Armene frem for sig, og hæst sagde hun:--Brevet--Brevet! +... og hun smøg Frøkenens Hænder af sig og pegede paa Døren. + +Og Frøken von Salzen havde sluppet hende, og hun saa Moderen knuge +Brevet ind til sit Bryst. Frøken von Salzen naaede Døren, og støttende +sig til Væggen vaklede hun tilbage hen gjennem Gangene. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Enkens søn, by Herman Bang + +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 12167 *** diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..93bd15b --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #12167 (https://www.gutenberg.org/ebooks/12167) diff --git a/old/12167-8.txt b/old/12167-8.txt new file mode 100644 index 0000000..fc35441 --- /dev/null +++ b/old/12167-8.txt @@ -0,0 +1,1111 @@ +The Project Gutenberg EBook of Enkens søn, by Herman Bang + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Enkens søn + +Author: Herman Bang + +Release Date: April 27, 2004 [EBook #12167] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ENKENS SØN *** + + + + +Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders +Europe, http://dp.rastko.net + + + + + +Transcribers note: bold - fremhævet = #/# + italics - skråskrift = _/_ + + + + +Herman Bang + +ENKENS SØN. + + +Første del af Stille Eksistenser + + + + +Til FREDERIK BJERING. + + +Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev +bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at +være Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog +ikke de ældste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par +og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet. + +Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfrøknernes smaa Te'er og efter +Bibellæsningerne, naar alle var samlede. Frøken von Salzen strammede +sine Kappebaand og talte om en Adresse til hendes Durchlauchtighed +Protektricen. + +Men da Grevinden--fin og bleg og lille var hun, saa hun næsten blev +borte under det lange Enkeslør--første Gang havde talt i +Ordensforsamlingen med sin Stemme, der lød som et frygtsomt, bedrøvet +Barns; og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set Priorinden +vandre sin Aftentur op og ned i Lindealleen med sin Søn under Armen, +Otto Heinrich, en Krøltop, der kun var ti Aar og allerede lige saa høj +som sin Moder--hvor tæt gik de ind til hinanden--begyndte de gamle +Damers Sind at mildnes. + +Og da Priorinden første Gang havde set Stiftsfrøknerne til Te og +stille hyggende havde gjort Honnørs i sin Salon, hvor de gamle Damer +spillede Whist rundt ved opslaaede Borde--paa Væggen hang Kaptejn von +Waldecks Billede med Flor og Krans af Immorteller; den lokkede Otto +Heinrich gav Kavaleren, bragte Skamler og en ny Kop Te--da var +Stiftsdamernes Modstand brudt. + +Da de gamle Hjærter først var tøet op, blev den lille Priorinde snart +som en Datter, for hvem de alle blev Mødre, de gamle. Og Otto +Heinrich--han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter". + +Ikke deres ældste Kat, ikke en Gang Frøken von Salzens Moppe, levede +mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de +stille Gange. + +-Det er Drengen, sagde de gamle Damer,--den Dreng ta'r Livet af En. +Der #maa# en Ende paa det. + +Og den Dag, Otto Heinrich rejste--han skulde paa Kadetskolen i +Berlin, det var den høje Tid--græd hele Klostret. + +Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op +sin Dont i de hvælvede, halvmørke Klosterstuer, hvor Frøknerne +strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred. + +Nu var der blevet stille i Klostret. + +Noget sjældnere saa Priorinden ogsaa Stiftsdamerne til Te nu, og kom +de paa Visit, tog Fru von Waldeck altid imod dem i den lille Stue. Der +blev ikke mere fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke mærkede +det. Priorinden maatte jo spare: der kom en Tid, hvor "Drengen" skulde +bruge Penge. + +I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag. Da fik Priorinden Brev +fra Otto Heinrich. Mange Gange læste hun de store, klare +Drengebogstaver--der stod næsten altid de samme Sætninger med de samme +Ord.--Først læste hun dem alene; men siden kom Stiftsdamerne for at +høre nyt om "Drengen", og Brevet blev læst igjen og om igjen--vel de +hundrede Gange. + +Hver Jul og Sommer kom Otto Heinrich hjem. Hvor han dog voxede. Slank +og fin var han i Uniformen. Priorinden saa ud som hans Søster, naar +hun spaserede ved hans Arm. + +Men den gamle Spilopmager blev han ved at være. Hvad han fandt paa! +Sidste Nyaarsaften, da han indhyllet i et langt Lagen gik gjennem +Kapelgangen--den hvide Dame viste sig der før et Dødsfald--havde han +nær taget Livet af hele Klostret. + +God var han--ejegod. Hvor var han ikke glad Juleaften--rigtig et Barn +endnu--naar Stiftsdamerne, havde tændt "Drengens" Træ i den store Sal, +og den lange Kadet stod og skoggerlo, druknende under Svampeholdere og +de filerede Vasketøjsposer og Strømperne, som gamle Hænder havde +hæklet og strikket. + +Han lo, og han sang, og han takkede. Og han svingede sin Mor. + +-Otto Heinrich, Otto Heinrich! hvor du kysser mig ... + +-Ha, ha! mærker du mit Skjæg, lille Mor. + +-Ja, det kommer! + +Sidste Juleaften havde han ogsaa kysset Frøken von Salzen. Med et +fly'er han til og tager hende om Hovedet--Frøken von Salzen havde sin +Strudsfjersturban paa, af ægte Fjer--og kysser hende ... midt paa +Munden. + +-Tak, tak! sagde han.--Tusend Tak! + +-Men Otto Heinrich! raabte Priorinden, Otto Heinrich dog!.... + +-Saa, saa! Frøken von Salzen slap løs. Den Dreng er dog for +_maladroit._ (Frøken von Salzen rystede af Fornøjelse) Aldrig bliver +han voxen, sagde hun til Stiftsdamerne. + +Frøken von Salzen havde stukket "en Halvtredser" ind mellem Otto +Heinrichs sex broderede Lommetørklæder. + + * * * * * + +Tiden gik. Det var sidste Gang Otto Heinrich var hjemme som Kadet. Om +et Par Maaneder skulde han være Officer. + +Moder og Søn sad den sidste Dag i Tusmørket i den lille Stue. Samtalen +var træget hen og gaaet i Staa, saa lidt efter lidt. Otto Heinrich +flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra +Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro. + +-Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det--om +Regimentet? + +-Regimentet? + +-Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke.... + +-Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente. + +Kadetten rejste sig.--Men Mor, sagde han sagtere, det er saa dyrt i +Garden. + +Grevinden førte Haanden ind mod sit Bryst:--Jeg har sparet i disse +Aar. + +Otto Heinrich gik op og ned ad Gulvet. Det var saa mørkt, at de næppe +saa hinanden. Helt henne fra Krogen sagde han saa:--Mor--hvorfor skal +Paul Tjener rejse? + +-Hvem har sagt dig det? + +-Han fortalte mig det i Gaar. Han græd, Mor. Otto Heinrich tav lidt. +Han lukkede Fars Øjne, sagde han. + +-Jeg har skaffet ham en Plads--Ordene skjalv lidt--, jeg behøver ham +ikke. + +-Mor! Den lange Kadet kom hastig hen over Gulvet. Og al Ting for mig, +sagde han. + +-Aa, men Mor!--Taarerne løb ned ad Otto Heinrichs Kinder--du #skal# +faa Ære af mig. + +Priorinden gled med sin Haand blødt gjennem Sønnens Haar. + + * * * * * + +Otto Heinrich rejste. Et Par Dage efter kom Frøken von Salzen paa +Visit hos Priorinden. + +Frøken von Salzen var #meget# besynderlig den Dag: Hvert Øjeblik +glemte hun Titelen, og hun løste sine dadelløse Kappebaand op tre +Gange. + +Hun talte uafbrudt om Pligter og om at være unyttig og om gamle +Frøkener og' om Fædrelandet.--Grevinden sad og saa paa hende og +forstod ikke et eneste Ord.--Hvis Tanken havde været #mulig,# vilde +hun have sagt, Frøken von Salzen svedte. + +-Mennesker som jeg, der sidder hen ... unyttige og maatte være glade +til, om de kunde faa Lov.... + +Frøken von Salzen tav stakaandet, og der blev en Pavse. + +Priorinden forstod ingen Ting og vidste ikke, hvad hun skulde sige. + +Men pludselig greb Frøken von Salzen begge hendes Hænder.--Men nu +kunde de jo blive til Nytte. + +-Til Nytte? Jeg.... + +-Ja, Pengene (jo--Frøken von Salzen svedte)--mine Par tusind.... + +Priorinden forstod pludselig, og de blev blodrøde begge to. + +-Ja, sagde Frøken von Salzen, De maa--ret forstaa. Man ved jo, saadan +en Ekvipering er dyr.... + +-Jeg ... Priorinden kunde knap faa Ordene frem--jeg har jo sparet, +sagde hun. Tak, men jeg har selv.--Tak! + +Hun fandt ikke mer at sige, og Frøken von Salzen rejste sig forvirret. +Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende.--Tak +sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles +Bryst, lige paa Kappebaandene. + +Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som +den Dag hen gjennem Gangen. + + * * * * * + +Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren. + +Sommeren kom og gik, og det blev Vinter. + +Nu stod der noget i Heinrichs Breve. Lange Beretninger skrev han, +ungdommelige og lykkelige om Fester og straalende Baller og Banketter +med uendelige Spisesedler og høje Herskabers Skøjtepartier ved Fakler. +Tit skrev han om Natten, naar han kom hjem fra Bal. Han kunde ikke +sove for Berusning og Lykke. Og Brevet--forvirret og ud og ind--blev +som fyldt af Musik og Ungdom og Lys og Liv. + +Den lille Priorinde læste, om og om igjen. Og sart Rødme kom op i +hendes Kinder, og hun smilede, mens hun læste, og med Haanden under +Kinden drømte hun længe foran sin Søns Brev. + +De gamle Stiftsdamer blev aldrig trætte af at høre. + +-Det var Hofliv det! + +-_Le monde_--det! + +De slugte hvert Ord, og de standsede Læsningen ved hvert nyt Navn. + +-En Felsenburg? En Felsenburg.--Hvem er det? Felsenburg? + +-Felsenburg-Weisenstein--det er dem fra Rhinen. + +-Hm, saa nu er #hun# ved Hoffet!--Og Strikkepindene gik igjen. + +-Ja, Familierne skifter, sagde Frøken von Salzen, og hun fortalte +endnu en Gang Gehejmeraad Goethes Kompliment, da hun havde staaet i +Tableau, som Gretchen, ved det storhertugelige Hof i Weimar. + +Til Julen kom Otto Heinrich hjem. Det var Dage. Der blev en Fortællen +ved Visiter;--alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa +Vejen fra Kirken;--ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den +ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer;--Otto Heinrich sang +Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger. + +Der var især en Vise--om en Bændelorm. Det var Otto Heinrichs +Yndlingssang. + + "Ich hab' im Leben keine Freude. + Ich hab' ein Bandelthier im Leib." + +Frøken von Salzen sad noget stiv under Strudsfjerene: saadanne Viser +kjendtes ikke i Weimar. + + "Und trink ich Wein, und trink ich Bier + Den Genuss hat stets das Bandelthier!" + +De gamle Stiftsdamer saa ned i deres Skjød. + +Priorinden var saa lykkelig. Hun sad, fin og lille, og sagde ikke +meget, men hørte kun og saa paa sin store Søn. + +Og Otto Heinrich standsede midt i en Vise og rakte hende begge sine +Hænder: + +-Mor, sagde han, hvem ser du paa? + +-Et Søskendepar! sagde de gamle Damer,--og fem-seks Kapper trængtes +sammen i Vinduet bag Blomsterpotterne--naar Moder og Søn spaserede +sammen langs de snedækte Gange i Haven. Som et Par Søskende saa de ud. + +Lidt ind i Januar var Løjtnant v. Waldecks Permission udløben, og han +rejste. + + * * * * * + +Brevene kom sjældnere nu, lidt sjældnere--et Par meget korte, saa et +længere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et +Brev--der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet, +sær Konvolut. + +Men hans Haandskrift #var# det. + +Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af +Parfume ved det røde Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der. +Men med Et blev den lille Priorinde blodrød og slap sin Søns lyserøde +Brev. + +Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort nu. Da Priorinden +første Gang fik et Postkort og saa' der med sin Søns Haand det "Kjære +Moder!" som alle fremmede Øjne havde kunnet læse, følte hun som et +Stik i sit Bryst. + +Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig om dem.-- + +Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul Tjener. Han tjente +paa et Gods i Nærheden: Han skulde besørge noget for Priorinden. + +-Det er en Kasse med Sølvtøj, sagde hun. Jeg har ikke Brug for det. +Paul vil nok besørge det. Man siger, i Harburg faar man det saa godt +betalt ... til Omsmeltning. + +Paul tog Kassen uden at sige et Ord. Inde i sit gamle Kammer satte han +sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og +#det# Grevindens Sølvspejl. Pauls Hænder rystede, mens han sad, saa +Spejlet nær var faldet fra ham. + +Men da han nederst paa Bunden af Kassen, pakket ind i mange skaansomme +Papirer, tog op de store Waldeckske Sølvkandelabre--de med det +ciselerede Vaaben, som altid havde staaet inde i Salonen, i Hjørnerne, +svor Paul Tjener en svær Ed. Han satte Kandelabrene fra sig og helt +rød i Hovedet kom han ind til Priorinden. + +-Deres Naade, sagde han og blev mere "klein", da han stod foran +hende--Stemmen skjalv lidt. Deres Naade. Det er nok en Fejltagelse.... + +-Hvad er der, Paul? + +-Deres Naade, de store Kandelabre laa i Kassen. + +-Ja, Paul, Priorinden blev rød som en Tyv over det blege Ansigt,--jeg +ved det. + +Paul vendte kort om og gik. + +Han sad ude i Tjenerkamret med Kandelabrene i sine Hænder og følte op +og ned ad Stagerne, hen over Vaabenet paa Fodstykshjørnerne.--De var +blevne pudsede saa mange Gange. Længe sad han og holdt dem i sit +Skjød. Og Paul Tjener svor og smaagræd imellem hinanden. + +Paa Ordensdagen var der Modtagelse hos Priorinden. Det var sjældent +nu. Men i Aften straalede Kronen i den store Salon, og Damerne +spillede deres Whist eller pludrede ved Strikketøjerne rundt i +Sofaerne. + +Frøken von Salzen tronede i et Hjørne under sine Strudsfjer. + +-Hvor de Græsbuketter er smukke, sagde Frøken von Bergstein. Ja, +Priorinden forstaar at pynte. + +-Men hvor falder det "Barnet" ind? de skjuler jo aldeles de gamle +Sølvkandelabre.--Frøken von Salzen bøjede sig tilbage og blev meget +bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.# + +-Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter! + +Hun sad længe stum. Hænderne rystede lidt i hendes Skjød. + + * * * * * + +Dagen efter tog Frøken von Salzen bort--med Jærnbanen. Det var først +tredje Gang i sit Liv, at Frøken von Salzen satte sig paa en Jærnbane. +Hele Klostret var forbavset. Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte +ikke om, hvor hun havde været--og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke +Frøken von Salzen. + +Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde +megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han +sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde. + +Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.--Det er +meget nemmere nu, naar Løjtnanten er hjemme, havde hun sagt til +Priorinden. Hvad skal De ha' alt det Kvalm for paa Deres Fødselsdag? + +Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sammen i de to smaa Stuer +og talte om det ene, Otto Heinrich: + +-For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret. + +-Der saa man "Blodet"! + +-Og hvor den Smule Bleghed klædte ham. + +-Og saa munter han altid var--det var Ungdom! + +Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og +Klokken var otte. + +Saa meldte Lejetjeneren:--Hendes Naade Priorinden. + +Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken von Salzen fik sig +næppe rejst. + +-Ja. Priorinden kom alene. + +Frøken von Salzen kunde ikke spørge. Hun tog blot med famlende +Hænder--hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen--Priorindens Haand. De +stod midt i Stuen. + +Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig--men der +var slet ingen Klang i hendes Stemme:--Ja, Otto Heinrich beder hilse. +Han havde--desværre, kun Permission til i Aften.-- + +De gamle Frøkner sad langs Væggene og dukkede sig ned over deres +Strikketøj og vilde ikke se paa hinanden. Og hele Aftenen talte de +lavmælt og dæmpet--som om de var bange for at vække en, der sov--og +hver sagde lidt, ligesom paa Tur, af Frygt for Pavser. + + * * * * * + +Længe var Priorinden nu om sine Breve til Otto Heinrich. Hun sendte +ham ingen Bebrejdelser. Men der var som en sammenpresset Angest over +Ordene, og bange skrev hun tøvende og frygtsomme Sætninger, der saa +stille bad. + +Og længe stirrede hun paa Brevet, hun havde skrevet og sukkede tit. + +Frøken von Salzen havde faaet en ren Passion for at kjøre paa +Jærnbane. Om hun ikke tog afsted hvert Øjeblik. Og Himlen maatte vide, +hvorhen. + +Som hun ældedes for Resten, Frøken von Salzen--hun gik altid med to +Stokke nu. + +Men Tiden gaar og tager svært paa os alle. Selv Priorinden--"den +Ungdom"--begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen. + +En Morgen--Otto Heinrich havde været Officer fire, fem Aar--vækkede +Pigen Priorinden meget tidlig. + +-Deres Naade, der er en Herre.... + +-Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen. + +-Ja, Deres Naade, men--Pigen var helt forfjamsket--han siger, han +#maa# tale med Deres Naade. + +-#Maa?# + +-Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa +bange,--hun var helt aandeløs--han er fra Politiet.... + +-Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig +ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet.--Sig, jeg skal komme. + +Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa +begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert +Klædningsstykke, hun tog frem. + +-Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask--at det ikke bliver glemt--vi +maa i Morgen sende til Vask.... + +-Hm--hvor det Spejl ser ud--hvor det ser ud--med Støv.... + +Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke. En Herre +med store Whiskers rejste sig fra en Stol. + +-Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den Ære? sagde han. + +Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Døren. Hun vilde være +falden ellers. + +-Ja. Det er mig. De ønsker at tale med mig. Vil De tage Plads. + +-Ja, Deres Naade. Det er en ren Bagatel,--Bagatel--men, det har nogen +Hast--ellers vilde jeg ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig.-- + +Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre. Han havde saa mange +Diamanter paa Fingrene. + +-Det er kun en lille Gjæld--af Løjtnant von Waldeck. + +Priorinden strakte Haanden ud. + +-Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra hun fik Ordene. + +-Ja det er kun--han holdt stadig Papiret mellem Fingrene--et lille +Bevis, Deres Naade--et lille uskyldigt Bevis--naar han smilte saadan, +saa man alle hans Tænder--Grev von Waldeck er i øjeblikkelig +Forlegenhed--og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille +#Æresbevis,# Deres Naade.... + +Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to +stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød. + +Hun løftede Papiret igjen: hun kunde intet læse. Og med samme kolde +Stemme sagde hun:--Og naar skal De have Pengene? + +-Aa, Deres Naade--forstaar sig--en Dags Tid kan man altid vente. Siger +vi i Morgen? Man er altid "kulant". + +Priorinden vidste ikke, hvad hun havde svaret, om han havde taget +Papiret eller hvordan han var gaaet. Hun havde blot med en forfærdelig +Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst #Summen,# han +skyldte. + +Summen, Summen--fem tusend Mark. + +Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun søgte ikke en Gang. +Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med. + +Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den +tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax. + +-Frøken von Salzen! + +Hun tænkte ikke andet end blot det, som naar man gaar frem, gjennem +langt Mørke, mod et Lys. + +-Hendes Naade sover, sagde Pigen. + +Priorinden gik forbi hende uden at sige noget, ind i Sovekamret. Hun +lukkede Døren efter sig og gik frem. + +-Marie, sagde Frøken Salzen fra Sengen. Saa saa' hun Priorinden: +"Barn", raabte hun, Barn dog! Hvad er der? De udstrakte Arme faldt +kraftløse ned. + +-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast.--Og staaende foran Sengen, i en +Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, +og hvordan hun havde solgt og atter solgt.... + +-Men nu er der ingen Udvej længer.... + +Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa +Puden. + +-Men #De# tilbød mig en Gang-- + +Der blev en Stilhed. + +Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt. + +Og stakaandet sagde Priorinden igen:--De tilbød mig Penge.... + +Frøken von Salzen blev ved at ligge med lukkede Øjne--Jeg har dem +ikke, sagde hun. + +-Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm.--Og hjælpeløst, saa stille, +saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem +under de lukkede Øjenlaag, hviskede Frøken von Salzen: + +-Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om.... + +Priorinden stirrede et Øjeblik, som om hun ikke forstod. Saa faldt hun +henover Sengen med et Skrig og brast i Graad. Frøken von Salzen græd +ogsaa, stille og hjælpeløst, som de gamle græder.... + +Lidt efter lidt stilnede Graaden, og holdende hinanden i Hænderne, +begyndte de at overlægge med graadkvalte Stemmer. + +Og op paa Dagen tog Frøken von Salzen atter med Jærnbanen, og om +Aftenen bragte hun Pengene. + +Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Frøken von Salzens Stue. +De var ligesom lammede af Angsten endnu. + +Saa sagde den gamle Frøken:--Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel! + +-Ja--den lille Stakkel. + +Den lille Priorinde skjælvede; hun havde ikke nævnet ham siden i +Morges. + +Sagte lagde hun sit Hoved ind til den gamles Bryst:--Tak, sagde hun. +Tak. Hvor De er god. + +Den gamle Frøken klappede hendes Haar med de rystende Hænder. + +Der blev til Natten redt for Priorinden i Frøken von Salzens +Sovekammer. + +-Det giver mere Ro, sagde Frøken von Salzen, mere Ro, Barn, naar man +er to sammen.... + + * * * * * + +Et Par Dage efter fik de Telegram fra Otto Heinrich. Han vilde komme +hjem om Aftenen. + +De sad stille hen Dagen lang, i svimmel og afmægtig Angest: Om der var +sket noget nyt. De turde ikke tænke og ikke tale. De glemte Arbejdet i +deres Skjød, foldede mekanisk Hænderne og sukkede uden at vide det. +For hundrede Gang sagde Frøken von Salzen: + +-Men han vil naturligvis blot sé Dem, Barn--bare sé Dem, og troede det +ikke selv. + +Hen imod Aften kunde Priorinden ikke mere holde det ud i Stuen. + +Det var, som skulde hun kvæles; der var ikke Plads til Hjærtet i +hendes Bryst. Hun gik op og ned i Gangene i Haven, blot med et +Tørklæde om Hovedet. Hun mærkede hverken Rusk eller Slud. + +Men hun maatte gaa Plænen rundt og rundt. + +Saa, da Tiden kom, da hun skulde hente ham, var alt pludselig forbi, +Uro og Angest. Hun følte kun en eneste overmægtig Længsel efter at se +ham. Hun skulde se ham igjen. + +Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og +bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig +ned over hende--hans Øjne var fulde af Taarer--og kun kunde +sige:--Lille Mor--lille Mor!.... + +-Min stakkels Dreng--min stakkels Dreng! sagde hun blot. + +Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem. + +Lykkelige Dage, de to, som kom. Ingen talte om det, som nys var sket. +Men som efter en stille Overenskomst droges Frøken von Salzen ind i +deres Liv. + +Ellers vilde Otto Heinrich helst være alene--uden fremmede:--Lad os +være os tre, sagde han. Os tre--det er bedst. + +De talte om gamle Dage, om hans Barndom, om Ferierne, da han var +Kadet. + +Otto Heinrich talte, helst om det. Og de andre forstod det, og mildt +undveg de alt det, som kunde minde og saare, og talte kun om den gamle +Tid. + +Stille, fortabt i Tanker saa Otto Heinrich ind i Lampen. + +Ja--han havde lidt, den stakkels Dreng--han havde gaaet noget +igjennem. Naar han var gaaet til Ro, blev de to tilbage--stille Glæde +holdt dem sammen. De talte ikke saa meget, Priorinden syslede rundt i +Stuen, Frøkenen strikkede. En Gang imellem kun sagde de en +Sætning--spurgte og svarede, altid om ham. + +Den sidste Aften spaserede Otto Heinrich ene med sin Moder i +Lindegangen. + +Han gik tavs. Priorinden syntes, han var saa bleg i Halvmørket. Da de +vendte sig for at gaa bort fra Alleen, hvor der var ganske mørkt, +bøjede Otto Heinrich sig hastig ned og kyssede sin Moders Haand: + +-Tilgiv mig, Mor, sagde han, og Tak for alt.--Priorinden følte en +Taare paa sin Haand. + +Et Par Timer efter rejste Otto Heinrich. + + * * * * * + +--Fire Dage efter fik Frøken von Salzen et Brev fra Berlin. + +Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet "Slaget"--saa +fortrukket blev hendes Ansigt.--Deres Naade! sagde hun angst, Deres +Naade! + +Men hendes Naade blev ved at læse stirrende i Brevet, ubevægelig: + +--Det er med oprigtig Sorg jeg bringer Budskabet om Løjtnant von +Waldecks saa pludselige Død. Hans Fader som ved Gravelotte heltemodig +gav sit Blod for Fædrelandet, var min Ungdoms Kammerat.--Det synes, +som om nylig en Del af Løjtnant von Waldecks Gjæld var betalt ved +Slægtninges Hjælp; men den større Del har vel truet uafvendelig. + +Han beder mig i det eneste Brev, han har efterladt, underrette Deres +Naade om hans Død, at Deres Naade atter kan forberede Grevinden. Jeg +vedlægger til Fru Grevinden et Brev. + +Det maa i hendes Ulykke være hende en Trøst, at hendes Søn ved sin Død +reddede sit Korps' Ære. + +Med dybeste Højagtelse von Feldheim, Generalløjtnant. + +Frøken von Salzen sad længe. Saa rejste hun sig og begyndte at gaa +rundt i Stuen. Hun gik uden Stokkene. Hun talte med sig selv og blev +ved at holde Brevet i Haanden. + +Og med aaben Mund saa Pigen hende lukke Døren op og gaa hen ad Gangen. + +Som gjennem et Slør saa Frøken von Salzen sig omgiven af Priorindens +lille Stue, og hun talte med hende og syntes, hun saa hende kun +ligesom langt borte ... og hun hørte Priorindens Svar utydeligt, som +var hun slaaet af Døvhed. + +Og med ét havde Moderen forstaaet, og hun udstødte et Skrig, og stivt +strakte hun Armene frem for sig, og hæst sagde hun:--Brevet--Brevet! +... og hun smøg Frøkenens Hænder af sig og pegede paa Døren. + +Og Frøken von Salzen havde sluppet hende, og hun saa Moderen knuge +Brevet ind til sit Bryst. Frøken von Salzen naaede Døren, og støttende +sig til Væggen vaklede hun tilbage hen gjennem Gangene. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Enkens søn, by Herman Bang + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ENKENS SØN *** + +***** This file should be named 12167-8.txt or 12167-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/2/1/6/12167/ + +Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders +Europe, http://dp.rastko.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + +Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's +eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII, +compressed (zipped), HTML and others. + +Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over +the old filename and etext number. The replaced older file is renamed. +VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving +new filenames and etext numbers. + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + +EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000, +are filed in directories based on their release date. If you want to +download any of these eBooks directly, rather than using the regular +search system you may utilize the following addresses and just +download by the etext year. + + https://www.gutenberg.org/etext06 + + (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99, + 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90) + +EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are +filed in a different way. The year of a release date is no longer part +of the directory path. The path is based on the etext number (which is +identical to the filename). The path to the file is made up of single +digits corresponding to all but the last digit in the filename. For +example an eBook of filename 10234 would be found at: + + https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234 + +or filename 24689 would be found at: + https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689 + +An alternative method of locating eBooks: + https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL + + diff --git a/old/12167-8.zip b/old/12167-8.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..1ba07e9 --- /dev/null +++ b/old/12167-8.zip |