initial commit of ebook 10218HEADmain

8 files changed, 11971 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/10218-0.txt b/10218-0.txt
new file mode 100644
index 0000000..f03f0a1
--- /dev/null
+++ b/10218-0.txt
@@ -0,0 +1,3709 @@
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 10218 ***
+
+Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+
+
+
+
+STAUDER
+
+af
+
+G. N. BRANDT
+
+
+
+Alfred Lichtwark, den nys afdøde tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne
+Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes højere eller lavere
+Standpunkt var afhængig af Amatørerne, og han søgte at bevise sin
+Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det
+vrimler med Havebøger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for
+Amatører--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatører. Der er
+næppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmæssigt
+drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal føre til
+Skabelonmæssighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskæftiges
+ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i
+Forhold til Landets øvrige Kultur staar saa lavt, skal højnes, maa det
+ske ved at vække Interessen og skabe kundskabsrige Amatører.
+
+Som et beskedent Led i denne Bestræbelse, hvis Resultater naturligvis i
+første Række vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa
+nærværende Bog ses og bedømmes.
+
+Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
+Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
+for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
+Landbohøjskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
+Nomenklatur; for denne værdifulde Hjælp yder Forfatteren ham sin bedste
+Tak.
+
+At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke
+bliver danske Havebøger til Del, vil sikkert finde Paaskønnelse i alle
+haveinteresserede Kredse, og det maa ønskes, at Publikums Modtagelse af
+foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:
+Roser, Stenhøjs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op
+til Behandling ad Aare.[1]
+
+[Footnote 1: Saadanne Bøger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915
+og 1917.]
+
+Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.
+
+I nærværende 3die Oplag af "Stauder" er indført en Del Rettelser og
+Sortimentet er ændret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
+længere dyrker Stauder, og derfor ikke følger Fremkomsten af Nyheder saa
+nøje som tidligere, har jeg raadført mig med forskellige Kolleger og
+takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for værdifuld
+Bistand.
+
+Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de berømte Rabatter
+i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for talløse andre
+Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
+
+Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
+som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
+set er uden systematisk Samhørighed, men som danner et fysiologisk Hele,
+en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
+haardføre Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begrænsning
+gaar Stauderne dog jævnt over i tilstødende Dele af Planteverdenen.
+Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsætninger
+blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
+visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
+Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af træagtig
+Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardførheden jo et
+svingende Begreb: Hvad der er haardført paa Taasinge, fryser væk ved
+Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
+stadig Grænsen for Haardførheden.
+
+Det bliver altsaa i mange Tilfælde en Skønssag, om en Plante kan
+henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen nævnte
+Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
+Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
+henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
+imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
+sig fra Stauderne, saa kan man rolig benævne dem som saadan, og det er
+da heller ikke taget i Betænkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
+bidrage til en større Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
+almindelige Villahaver. Denne sidste Begrænsning har medført, at de
+egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
+mindre Have, har faaet en langt mere udtømmende Behandling end Stenhøj-,
+Vand-og Sumpplanter, Bregner, Løgvækster, for hvilke der dog alle er
+medtaget typiske Repræsentanter for derved at give Bogen en vis
+Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et særligt Bind i
+"Vand-og Stenhøjsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Pæonrabat langs en Gang.]
+
+Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
+Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med
+Roserne, der jo i det væsentlige udgør Havens Udsmykning med Blomster,
+vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt
+dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de
+selvfølgelig i Længden vil være langt billigere end
+Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til
+Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste
+det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte
+naturlige Plantninger, der selvfølgelig slet ikke bør vedligeholdes i
+almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan
+passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen
+fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved
+Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengæld for denne større
+Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne
+rigtignok ogsaa Skønhed og Glæde tilbage i et helt andet Omfang og langt
+mere mangfoldigt end andre Blomster.
+
+Det, Folk søger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan
+være saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glæder sig navnlig over
+Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske
+anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glæder sig over de
+enkelte Individers Skønhed og over det hele vegetariske Liv; for disse
+sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver
+Udtryk for Døgnets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
+Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med
+næsten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredsløb:
+Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed
+er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent
+dekorative, og den, der søger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed
+større Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
+knyttet den Forventningens og Gensynets Glæde som til Stauderne, der
+kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig
+denne Ævne til at vække Interesse og til at komme i et mere intimt
+Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har
+lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhøjeste Grad den private
+Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa særlig England og
+Nordamerika, med disse Landes højt udviklede Boligkultur, at Stauderne
+pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten væsentlig
+tager Sigte paa det repræsentative og ikke paa det hjemlige, er næsten
+ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne
+Anvendelse. Den endeløse Variation baade i Farve og Form og i det Hele i
+alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og
+ogsaa derigennem en Ævne til at vække Interesse, som
+Udplantningsplanterne aldrig kan naa.
+
+[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
+
+Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive
+populær og anvendt i større Udstrækning, dog først i de allersidste Aar
+er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det
+skønt Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmænd indenfor Havebrugets
+Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske særlige Grunde, som
+maa søges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens
+Skammekrog til dens Hædersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller
+kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar
+har fristet en saa trist Tilværelse, findes tre Steder: nemlig hos
+Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i
+visse havearchitektoniske Forhold.
+
+Selve Staudematerialet har i de sidste ti à femten Aar gennemgaaet en
+indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye
+Arter,--denne Kilde, der tidligere flød saa rigeligt, er nu, da hele
+Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative
+Planter, næsten ophørt at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar
+kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af ældre
+Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder
+af nye Former, og ved Udsæd i Titusindevis af samme Plante har man
+udsøgt et enkelt Individ, der udmærkede sig i en bestemt Retning, ved
+Farve, Blomsterstørrelse, opret Vækst eller ved lignende Fortrin; en
+saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende
+med en Varietet, tilstrækkelig distinkt og fikseret til at sendes i
+Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og
+Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk
+Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme
+gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grøfter og
+Gærder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne højere og rankere,
+Blomsterne er blevne større, af ædlere Form og klarere og dybere Farve,
+langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil,
+Spiræa, Natlys, Perikum, Tjærnenellike, Oksetunge, Klokkeblomst,
+Engblomme, Pæon, alle disse og mange andre at de velkendte Slægter har
+vokset sig kønnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke før har
+kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte
+Præg. Denne gennemgribende Forædling af store Dele af Staudeverdenen
+hører til de stærkeste Aarsager til at de nu kommer frem i første Række.
+Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behæftede med Fejl, som
+altfor kort Blomstring, Tilbøjelighed til at vælte, Ømfindtlighed for
+Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skønhed slet ikke kan veje op.
+Samtidig med at Skønheden i og for sig er forøget, har man ligeledes ved
+Tiltrækning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts
+praktiske Mangler.
+
+[Footnote 2: i "Jovzelle"]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Pæoner i Skyggen af ældre
+Træer.]
+
+Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig
+Behandling og Anvendelse maa søges--foruden i den manglende Interesse,
+der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes
+udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet
+anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og
+voksede sig kønnere og kønnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang
+har faaet Indpas i Amatør-havebruget, næsten uudryddelige, og dette er
+saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfælde, som intet er mere
+fejlagtigt end den nævnte indgroede Anskuelse. Stauderne kræver under
+visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end
+f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urørte i
+mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig
+kønnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jævnt tilbage efter det
+første Par Aars Forløb. I Mængder af Villahaver er det eneste
+Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller
+Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se
+nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse
+Omstændigheder bliver Stauderne, særlig naar de tillige er fejlagtigt
+anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved
+Anvendelsen har været, at man næsten altid plantede for faa sammen af
+samme Art. Det er først naar adskillige sammenplantes, at de tiltrækker
+sig nogen Opmærksomhed; den Fejl begaas næsten aldrig med
+Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et
+Artsvalg afpasset efter de forhaandenværende Jordbundsforhold vist
+hidtil været ret sjældent, og det er netop kun gennem et saadant, at der
+opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen.
+
+Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte
+Anvendelse af Stauder, maa som nævnt søges i de havearchitektoniske
+Forhold.
+
+Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket
+af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og
+Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede;
+navnlig det typiske engelske Landskab med bølgende Græsflader,
+fritstaaende Træer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de
+rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal
+principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtrædende
+Inkonsekvens. Først i Slutningen af Aarhundredet ændredes Smagen som
+bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en
+Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med
+Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig
+over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa
+Grund af Skønheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne
+hører til vore aller ældste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags
+og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestræbelser
+paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade søger Tilknytning til
+Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefædres Have og
+Hus.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.]
+
+Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade
+at anlægge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er
+der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevægelse, der
+næsten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den ældre Have med
+hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
+kulisseagtigt opstillede Buskadser og Trægrupper, led--dens øvrige gode
+eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
+Anvendelse paa smaa Haver krævede en saa lille Maalestok, at det hele
+ofte blev ganske meningsløst. I mere eller mindre bevidst Følelse af
+dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
+Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
+uden at reducere Maalestokken.
+
+Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkæmper i
+den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
+i den ikke mindre bekendte Haveæstehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
+en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
+Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man væsentligt
+ved Hjælp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Præg og som
+ifølge deres Vækst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
+som var det hjemmehørende, og derfor fik det vildtvoksende tiltrækkende
+Præg.
+
+[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
+1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
+brede.]
+
+Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
+Bevægelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsøgenes og
+Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
+Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
+væsentlig ad Tænkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
+bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
+Havekunst, der i Modsætning til den ældre kan passes ind i en lille
+Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
+1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
+om Havekunst, gør ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
+skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])
+
+[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
+naturlige Samhørighed, det vil sige, at Planter, der hører hjemme, eller
+ser ud som de hørte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
+jævnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bør en Plante,
+der bærer de tørre, sandede Steders Karaktermærke, ikke sættes ved Siden
+af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den hører hjemme under
+fugtige Forhold; ved at følge denne Regel skaffes en typisk
+Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmærket kan
+bestaa af Planter, der er forædlede ved Kultur, naar de kun har bevaret
+deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skønt Lange
+har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil
+denne Form for Havekunst, dog næppe faa Betydning udover en meget stor
+indirekte--bl. a. ved at vække Interessen for Stauder--idet den, der
+planlægger en saadan Plantning, i det væsentlige ogsaa selv maa udføre
+den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlæg, gives en
+koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid være et
+forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil være i Besiddelse
+af tilstrækkelig Færdighed og Viden og tilstrækkelig Forstaaelse til at
+kunne udføre Vedligeholdelsen i Anlægets Aand. En Del Plads kræves jo
+ogsaa, saa denne wild gardening altid vil være forbeholdt de faa. I
+populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iøvrigt
+Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo
+har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy
+Langes Maner.]
+
+Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne stærkt forbedrede, og
+Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig
+Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man
+forstaa, at disse Planters stærke Fremrykning ikke er tilfældig, og at
+Pelargonierne maa glæde; sig over, at de i hvert Fald har Storstædernes
+Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
+Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende
+til.
+
+[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard
+ved et engelsk Landsted.]
+
+
+
+
+STAUDERNES ANVENDELSE.
+
+De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede,
+tæppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede
+Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de
+er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres
+Anvendelse en Udstrækning og en Alsidighed, som er ukendt inden for
+andre Samfund af Haveplanter. Næsten enhver Tanke, der gælder
+Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede
+Materiale, og næsten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klædes med
+en eller anden Art Stauder.
+
+_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang,
+er vel det første og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning
+med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne
+Havens Plan og som bedst forener Glæden ved Besiddelsen og Betragtningen
+af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det
+Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kærlighed til Blomsterne,
+Liebhaveriet, Samlerglæden bedst kan mødes med den rent architektoniske
+Stræben efter at skabe Skønhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et
+Kompromis, hvor de to i Reglen stærkt modstridende Sæt Interesser har
+maattet slaa af paa Kravene for at mødes. Tværtimod byder Rabatten langs
+en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens
+paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare
+enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at
+fremhæve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i
+England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit højeste
+Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet
+Kunsten at arrangere saadanne--rent æstetisk set--op til en her i
+Landet ukendt Højde og forøvrigt ogsaa--som det altid gaar med den store
+Iver--et godt Stykke ud over Maalet.
+
+Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig
+lettest bekæmpe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid
+blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest
+beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal
+maa være begrænset, vil disse, der sjældent kan sammensættes af mere end
+et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder være uden
+Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid
+snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske
+anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele
+sin Udstrækning er til Pryd, saaledes at Ligevægten ikke forrykkes. Det
+er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at være den lille Haves,
+Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensætning og
+Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand
+for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for
+Staudeanvendelse.
+
+Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til
+Vækstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan
+komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et
+bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten
+fra vedkommende Punkt, det være sig nu Havens Indgang, Husets Veranda
+eller et Lysthus, ses væsentligst paa langs; naar den ligger vinkelret
+paa Synslinien, virker den selvfølgeligt langt mindre fyldigt; af samme
+Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto
+mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kræver endvidere, at
+den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt næsten alle i meget
+høj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbøjelighed ikke gør nogen
+særlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let
+Drejning af en Rabats Blomstermyriader af mægtig Virkning, hvad enhver
+vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat
+fra Nord og fra Syd.
+
+Virkningen kan yderligere forøges, ved at Rabatten har en let Hældning
+mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis være
+forholdsvis sjældent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa
+koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa
+betyde en Svækkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.
+Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og
+hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed
+i Nord og Syd være meget at foretrække, eller maaske rettere udtrykt: to
+symmetriske Rabatter bør--særlig naar de har Hække som Baggrund--ikke
+lægges i Øst-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget større Glans end
+den sydlige paa Grund af, at de højere Stauder og Baggrunden vil skygge
+over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid være følelig og
+virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter,
+bør man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen,
+hvortil Rabatterne skal slutte sig, løber i Havens nordlige Del og i
+Retningen Øst-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil
+det ofte være smukt at have en Hæk eller anden høj Baggrund bag den
+nordligste Rabat, og saa beplante denne med væsentlig høje Stauder,
+medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og lægges,
+uden Baggrund af Hæk eller andet, direkte op til Plænen. Alene en stærk
+fremtrædende forskellig Bredde vil hjælpe over Ulemperne ved den
+dobbelte Rabat i Øst-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund
+for Blomsterne, men Rabatten føres tværs over en aaben Plæne eller
+gennem en Køkkenhave, vil man, forudsat man undgaar større
+sammenhængende Plantninger af høje Stauder, og der ellers ikke kastes
+Skygger ind over Rabatterne, være ret frit stillet med Hensyn til
+Beliggenheden i de forskellige Vindhjørner.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat,
+tilplantet med stor Dygtighed.]
+
+Belysningen af Rabatten maa være ensartet; hvis en Bygning eller et Træ
+kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil
+man faa en utiltalende Uligevægt i Blomstens Fylde og Glans. Denne
+Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser
+vælges Stauder, der taaler at undvære Sol, men at træffe et saadant Valg
+og faa det til at passe med de øvrige Dele af Rabatten, er ikke hver
+Mands Sag.
+
+Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe
+til en mægtig Bredde; kun maa der naturligvis være Forhold i Tingene,
+for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en mægtig
+bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmærket Forhold til Gangen og
+til Hampton Courts vidtløftige Slotsfløj. Foruden de tilstødende Ganges
+Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfølgelig Forholdet til Længden,
+d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Længde, tages med i
+Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en
+stor Rolle ved Fastsættelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere
+omvendt; en urolig, stærkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en
+bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til
+Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt være
+under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan være betydelig smallere paa
+Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbøjelig til
+at anlægge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at
+de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i
+Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsætning til al
+Blomsternes overvættes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet
+for en gruset Gang, kan man paa engelsk Manér have en græslagt Gang, men
+en saadan kræver Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en
+Pleje, som sjældent bliver danske Plæner til Del. Hvis dette i
+Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlægget ikke ofres, vil
+en saadan "Græsgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en
+saadan Gang behøver ingen Afgrænsning eller Kant, hvad ellers enhver
+Rabat maa have, med mindre den forreste Række Planter er lave eller
+pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgrænsning mod Gangen; en
+saadan Kant bliver dog ifølge Sagens Natur uklar og uregelmæssig. Kanter
+kan dannes af en Mængde forskellige Stauder, idet de fleste lave
+Planter, der beholder nogenlunde kønt Løv hele Aaret, eller i hvert Fald
+hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter
+kræver imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og
+uregelmæssige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager
+Planter hist og her og derved bryder Rækken, og i det hele er Stauder
+som Kant behæftede med den meget væsentlige Fejl, at de ikke trækker
+Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter høje Stauder, kan der
+anvendes en Kantning af Smaahække af storbladet Buxbom, Bøg, Eg eller
+Tax, Græskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende
+Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i
+smaa Flader kommer Græsset sjælden til sin Ret og kan heller ikke
+anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig
+selv; Lavendelhække langs Køkkenhavens Hovedgang er en af de meget faa
+Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore
+Oldeforældres Tid og Lavendelhække er i Kraft af den ekstra gammeldags
+Charme, der omgiver dem, nu selvfølgelig tip-top moderne. De egner sig
+dog egentlig kun sjældent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald
+kun for Rabatter med ret høje, isoleret stillede Stauder (eller
+Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen
+yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige,
+og den er aldrig for fremtrædende, som de blomstrende Kanter til Tider
+kan være, den indskrænker sig til at fungere som Afgrænsning og gør
+dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil være
+den Kant, der under alle almindelige Forhold vil være at foretrække.
+
+Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer
+sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil være jo mere
+vellykket jo større dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i
+vekslende Former og Farver er,--gælder det netop at have en enkelt,
+sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke
+bedst. Netop Modsætningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens
+uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstørste
+Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfælde, hvor
+Vegetation og Architektur mødes; enhver kender det ualmindelig smukke
+Syn af Ranker, der hænger ud over en Havemur; det er Modsætningen mellem
+Rankernes bløde, opløste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der
+tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddækte Mures
+kendte Charme beror paa ganske det samme, i det væsentlige da. Man bør
+derfor ikke ved Stenkanter være bange for at plante de yderste Planter
+nær Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over
+Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet,
+vælter sig frem i første Række og stikker Blomsterhovederne ud over
+Kanten, straks være parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man
+være forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting
+ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten
+--anbragte enten i Løberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig
+Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa
+for en rimelig Penge. De i Handelen værende lange, smalle Cementkantsten
+er ogsaa gode, men mange Mennesker nærer jo en mærkelig Uvilje mod dette
+fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner
+almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang.
+Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar
+der anvendes een Række Fliser midt i Gangen; særlig naar Gangen er
+stærkt rundet, ser det hæsligt ud, og Gangen danner ikke længere den
+rolige ensartede Flade, som er ønskelig for at fremhæve Plantningen.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede
+Planter og Stenkant i Forgrunden.]
+
+Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme
+eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en
+langstrakt Gruppe og altsaa behæftet med Staudegruppernes Fejl:
+Blomstringens Kortvarighed, der gør den mindre værdifuld for de ganske
+smaa Haver. Det, der maa kræves af en saadan Rabat, er at Planterne i
+saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser
+nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--før
+Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som
+Pæoner og Lupin bevarer Løvet kønt længe efter Afblomstringen, eller
+endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa
+Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Pæon og Pyrethrum egner sig
+mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for
+sig selv. Heldigvis har netop disse to Slægter et Par Arter, Pæonia,
+albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter,
+at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det
+sidste Tiaar har bragt en Række Forbedringer paa baade Pyrethrums og
+Pæonernes Omraade, som man ikke havde drømt om tidligere, hundredevis af
+de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i
+England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales
+ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man
+kan trøstigt sammensætte disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne
+klæder hverandre udmærket. Dette gælder derimod ikke, hvis man danner en
+Rabat af Phlox paniculata, der iøvrigt ogsaa egner sig til en
+"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spænder nemlig over et Par
+Farver, blaalilla og skarlagenrødt, der ikke saa godt passer til de
+øvrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de værste
+Sammenstød f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercié) og brunligt purpur
+(Reichsgraf von Hochberg) ved at strø rigeligt hvide eller meget lyse
+Farver imellem, løvrigt skal man ikke være for ængstelig, der opstaar
+ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at
+ødelægge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gælder næsten i
+hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrøde (Phlox Dr.
+Königshöfer), denne knaldrøde Pelargonie-Farve afstedkommer næsten altid
+Ulykker.
+
+Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter,
+der kan afløse hverandre. Eksempelvis kan en Pæonrabat gennemvæves med
+Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Løg samlede i
+Klumper. Naar disse blomstrer--det skal være af de tidlige Sorter--vil
+Pæonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne
+en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Afløsning af
+Pæonfloraen kan der mellem Planterne lægges Lilier, Pæonernes Blade vil
+da skjule, at Lilierne ofte er nøgne og visne paa det nederste Stykke af
+Stilken. En saadan Rabat kan ligge urørt i en halv Snes Aar eller
+længere uden at tiltrænge Omplantning, idet de tre nævnte Staudeslægter
+hører til dem, der ikke ofte behøver Omplantning (se Kulturen). Iris, og
+i det Hele alle Slægter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art
+Rabatter, idet Formens Ensartethed klæder Farvernes Vrimmel, og det
+forholder sig næsten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes
+harmonerer, Phlox danner som nævnt en Undtagelse.
+
+Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Rækker Planter
+anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men
+denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus træde
+tydeligt frem, har den Fejl, for det første, at den, grundet paa de alt
+for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som
+Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nøgne Jord se
+alt for meget mellem Planterne. Mulden kan være smuk, naar den er
+nyvendt, men naar den først er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den
+alt andet end tiltalende, og man foretrækker da ogsaa nu i Almindelighed
+at følge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation dække Mulden; den
+kan jo kun holdes nøgen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og
+Sten og Sand nøgent, men aldrig udækket Muld, i hvert Fald er det da
+dækket af Løv. De nævnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til
+videnskabelige Plantesamlinger, hvor en stræng Sondring mellem Planterne
+er nødvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Række.
+
+En af de største Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en
+Have, er at sprede dem jævnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og
+dels gaar næsten al dekorativ Virkning tabt; det gælder fremfor alt at
+koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller
+hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble
+Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter,
+der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder
+vedligeholde et forstærket Flor.
+
+De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres
+overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de
+Planter, der bærer Blomsterne højt til Vejrs paa lange Stilke, maa have
+en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at næsten
+alle høje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende
+i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf følger at en Foraarsrabat i
+Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af
+alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en
+sommerblomstrende lettest dannes af mellemhøje og en Efteraarsrabat af
+meget høje Stauder; der findes dog en Mængde Undtagelser fra denne
+Hovedregel.
+
+En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vækstejendommelighed ved de
+pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke
+plantes helt tæt; man vil staa sig ved at lade de enkelte
+Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfølgelig i Overensstemmelse med den
+almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af
+Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld
+af og til gør Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande
+sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem
+Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa
+Antennaria brede sig som et Tæppe i Mellemrummene, men det vil, da dette
+Tæppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige
+Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort
+Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at
+Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i
+Gartnerier til Udskoling af "Stenhøjsplanter" og forsyne dem med større
+eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bør i saa Fald
+helst ligge rigeligt over Gangen og være noget oprundet mod Midten. De
+hvide Skærver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres
+forskellige Størrelser, og skønt det vist aldrig har været prøvet, er
+Forfatteren tilbøjelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil
+være anvendeligt, i hvert Fald at foretrække for den nøgne Jord, der som
+nævnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor
+skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted,
+udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula,
+Aurikler og mange Slags Løgvækster danne en tilsvarende Rabat, der
+taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft.
+
+Paa Grund af Planternes lave Vækst, bør en saadan Rabat selvfølgelig
+ikke have den Bredde, som vil være passende for højtvoksende Blomster,
+O,5 à 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums
+og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse
+Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med
+Afskæring af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der
+som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v.
+beholder deres Løv uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige
+og grønne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en
+hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af
+en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende.
+
+Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en
+Skærsommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille
+den mægtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en
+saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og
+den vil i Almindelighed kun være at anbefale, hvor der findes adskillige
+Rabatter eller tilstrækkelige gartneriske Hjælpemidler, saaledes at der
+kan dyrkes et Sæt Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af
+August kan henplantes i Rabatten og fortsætte Sommerens Flor. Ejere af
+Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glæde af
+en saadan Plantning.
+
+Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige
+Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og
+Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost
+og Væde lægger alt øde. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat
+aldeles ikke virke skæmmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet
+netop disse unge spirende, saftspændte Planter er i Besiddelse af en
+frisk og løfterig Skønhed, som de samme Planter ganske savner efter
+Blomstringen.
+
+I større Haver og under større Forhold vil en bred Rabat af
+Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet
+sildigtblomstrende Materiale være til stor Glæde, navnlig hvis vi er saa
+heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige
+Blomster her i Landet ofte tilbøjelige til at "snadske" væk i de lange
+Nætters Regn, uden at den magtesløse Sol formaar at live dem op igen om
+Dagen; især er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og
+Vind kan tørre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og
+Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil
+Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til
+den svindende Sommer.
+
+Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk
+_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klæder dette
+Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i
+Fordelingen, en vis Ligevægt, saa bliver det selvfølgelig som ved de
+fleste æstetiske Spørgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med
+Fare for at styre for nær skematisk Stivhed paa den ene Side og planløs
+Uorden paa den anden.
+
+Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfølgelig
+ganske ligetil: den bør være jævn og ensartet, hvis man derimod, hvad
+der i Almindelighed vil være Tilfældet, sammensætter sin Rabat af en
+Mængde af Stauderigets Slægter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bør
+ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vækst og Farve.
+
+Med Hensyn til Blomstringstid er der næppe delte Meninger om, at kun en
+Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
+spænder over, saa jævnt som muligt over hele Længden. Man vil næsten
+aldrig paa dette Omraade løbe Fare for at faa Fordelingen altfor
+omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
+forskellige Aar og dels i Løbet af deres Alder forskyder
+Blomstringstiden lidt, men næsten alle i forskellig Grad. Hvad
+Fordelingen efter Vækst angaar, saa er Spørgsmaalet her vanskeligere,
+idet man her, hvis man er nøje kendt med sit Materiale, kan løbe den
+Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berøve Rabatten det Liv som
+Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
+Almindelighed skal bagest og de smaa forrest følger af sig selv, ellers
+vilde de jo skjule hverandres Blomster og væsentlig forringe
+Vækstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
+det være af fortrinlig Virkning af og til at gøre et rask Brud paa denne
+Hovedregel og lade en mellemhøj Plante af karakteristisk Vækst, f. Eks.
+en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt nær Kanten. Alle Slags
+Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
+egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Højde ved
+selve Blomsterstilkens Længde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
+hvorimod Planter med Tilbøjelighed til at blive visne og nøgne forneden,
+som Althæa, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
+rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Rækker. Planter,
+der har en lidt rund Vækst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
+undtagelsesvis faa Lov at vælte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
+Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
+Phlox paniculata, som en vældig Bug nærme sig Forgrunden paa et Sted,
+hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
+man lade skyde Fjorde ind mellem de høje Planter og endogsaa lade dem
+nærme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
+disse nævnte Tilfælde bor være Undtagelser, og Hovedreglen bør være den
+naturlige, at de høje er bagerst og de lave forrest. Man skal nødig
+anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa
+den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nøjagtigt
+ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nøjagtig samme Antal i hver
+Gruppe.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i
+det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved
+Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan
+nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trøstesløst
+Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver
+samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og
+det gælder vistnok for næsten al Blomsterdekoration--at først i Flok
+formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier,
+Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man
+har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar
+den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig
+ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo
+meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade øger Variationen, at man
+her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller
+Kolonierne maa nødig i for høj Grad blive lige store, bør ikke heller
+være for kompakte eller runde; tværtimod vil en lidt langagtig Gruppe,
+der i sine Ekstremer opløser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes
+Forløbere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte være det heldigste;
+man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og
+undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Færdighed, der skal udøves ved
+Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal
+binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der
+planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige
+Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vækst og Farvepragt han maa
+nøjes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gøre det med blot
+nogenlunde Sikkerhed, kræves der baade et solidt Plantekendskab og en
+klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk
+Navn nøjagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige
+Udviklingstrin, Det er selvfølgeligt meget vanskeligt, og det er da
+ogsaa en Trøst for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan
+tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trøst, at
+Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gør lidt og
+viser den gode Vilje, saa gør den Resten, saaledes at Resultatet i
+Reglen bliver godt.
+
+Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man
+netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa
+ikke at danne en Række ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst
+lagte saaledes, at deres Længdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens
+Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis støder direkte op baade til
+Forkant og Bagkant, vil være at foretrække, idet Rabatten ellers let,
+set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa
+tværs. For alle de blandede Grupper gælder det, at der skal være store
+Flager af Farver, ellers gør den ingen Virkning i sin Helhed, men den
+bliver selvfølgelig saa meget mere værd, om man mellem denne
+Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt
+Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere
+Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et
+saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret
+Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange
+Blomster er jo interessante og vidunderlig skønne, selv om de mangler
+den Intensitet i Farven, der gør dem egnede til at være Bærere af den
+store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gælder f. Eks. mange Blomster,
+der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne
+staar man sig ved at anvende for "Nærvirkning".
+
+Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jævnt i en
+ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter
+Farvesymfoni, som vil glæde de fleste Mennesker, fordi de fleste
+Blomster nu engang klæder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glæde
+over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens
+Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man
+betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har søgt at
+anlægge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har
+tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f.
+Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen
+til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat
+(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og
+visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere
+violetblaa i de øvrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har
+ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensætninger af
+udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med
+graagrønne Blade; man har endogsaa været saa langt ude i Effektjageriet,
+at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Løv og udelukkende
+hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning
+eller ved elektrisk Lys skal være meget ejendommelige. I en stor Have
+kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden
+Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide
+sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet
+Hjemmestedspræg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa særlig tørre
+Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde være
+anvendelige i saadanne Tilfælde. Denne Følelse for det fysiologisk
+Samhørige er forstaaelig og naturlig; det maa indrømmes, at for den, der
+blot har noget Plantekendskab og Øje for Planter i det hele taget, er
+der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpræget
+Mosekarakter jævnsides med Planter, der bærer Strandvegetationens Præg.
+Det er denne Følelse, der som ovenfor berørt er bærende i den
+nylandskabelige Retning i Havekunsten.
+
+Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af
+Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det
+vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes
+at disse er ordnede i en bestemt Rækkefølge.
+
+[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.]
+
+Den tidligere nævnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette
+Emne udførligt baade i Bøger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig
+Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et førende Firma paa
+Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med
+kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Størrelser og
+passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for
+endelig er det hele gennemvævet af Bladenes Grønt. De forskellige
+Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gør jo endvidere enhver Beregning
+vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjældent om jævne
+Flader, som ved de nævnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter,
+hvis Form sjældent gør sig saa meget gældende. Staudernes rigt
+varierende Former giver yderlig stærkt bevægende Flader, om dette Ord
+overhovedet kan anvendes.
+
+Disse engelske "artistic Borders" har i høj Grad Krav paa Studium, idet
+de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlæggelsen af en
+Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i første
+Omgang skuffe, og kun en ihærdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten
+omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er
+dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog nævnte Sorter.
+
+Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis
+erindre, at man gør klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv
+synes, og som man selv har Glæde deraf uden at tage Hensyn til Regler,
+der gælder for Folk med helt andre Forudsætninger baade for at kunne
+udføre Planen og for at kunne nyde Resultatet.
+
+[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor
+Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er
+forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i
+Bogen nævnte. Se Side 34]
+
+For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan følges af Folk med
+blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor
+fremsættes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en
+Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med
+Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vækst er fulgt de ovenfor
+fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jævnt over hele Længden, idet
+dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i
+mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Længde, og i hvert af disse
+plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag
+ligger nøjagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at
+Afstanden ikke bliver nøjagtigt den samme. Selve Gruppen varierer
+ligeledes, saaledes at den ene er lidt større end den anden og saaledes,
+at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bør heller ikke
+bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter
+af forskellig Højde og Vækst og Farvenuance; de høje dybblaa vil være
+lidt mere fremtrædende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden
+o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af
+lyserøde Phlox, varierer Gruppernes Plads, Størrelse og Sammensætning af
+Farvenuancer lidt paa samme Maade, som nævnt ovenfor. De andre ledende
+Grupper kan være Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar
+der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan
+den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behøver
+at gøre sig større Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved
+Fordelingen, d.v.s. Ligevægten, opretholdes af de ledende Planter, der
+dominerer i Kraft af deres Antal og iøjnefaldende Skønhed, og som
+afløser hverandre som Bærer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at
+Rabatten i hele sin Udstrækning til enhver Tid er i nogenlunde samme
+Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en
+enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de
+blaa Delphinium herske, i August de røde Phlox, der afløses af alt det
+meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Høst, og tilsidst vil Aaret
+sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende
+Farve. Dette særlige Præg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe,
+at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes større Værdi i
+Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.
+
+Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de høje Stauder i
+Anlægget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt
+at dømme vil den blive af god om end ikke særlig fin Virkning, og paa
+den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab
+til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her
+eller der misklæder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let
+ordne et følgende Aar. Der er egentlig kun én Farve, man skal være
+forsigtig med, det er som før nævnt den ren
+skarlagenrøde--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos
+Lychnis--denne knaldrøde Farve har en egen Ævne til at gøre sig uheldigt
+gældende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.
+
+Ligesom Spørgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre
+Hovedmomenter--Vækst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer
+Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer
+ogsaa Spørgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art
+Tilfælde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv
+om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis
+være den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den
+enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles
+almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og
+derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nødvendigt, der
+maa plantes tæt, langt tættere end man sædvanligt ser, og tættere, end
+hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt.
+Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfølgelig ikke
+drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit
+Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og søger at bibeholde
+Plantens naturlige Vækst og at lære af den yndefulde Maade, hvorpaa de
+indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iøjnefaldende ved
+vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem
+slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig
+Mulden; det er imod dens Natur at være udækket. Man skal derfor altid
+lade lave og krybende Planter dække Bunden i Rabattens Forgrund, bagved
+behøves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor høj Grad besværliggøre
+Arbejdet, om al Jord var dækket med Planter. Ved brede Rabatter skal der
+endogsaa helst løbe en Sti, en couloire de service, hvor man kan færdes
+under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa løbe mellem Rabatten og
+Baghækken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en
+Rabat udelukkende bestaar af høje Stauder, og der foran er en Kant af
+Buxbom, vil man ofte gøre klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller
+Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende
+Side, men faar Lov at løbe frit ind imellem de forreste Planter, paa den
+Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Nærhed af store
+graadige Planter.
+
+For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskæring skal opstaa et
+Hul, bør man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter
+anbringes paa en i Forhold til deres Højde noget tilbagetrukken Plads;
+paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer.
+
+Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vækst som
+Galega Hartlandi og Clematis recta bør helst udelukkes af en almindelig
+Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede
+Samfund.
+
+Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til
+November, vil der ifølge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en
+Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der
+efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte
+Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang
+Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke
+undvære Supplementsplanter, der i Løbet af Sommeren hjælper
+Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor
+skal nævnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug.
+
+Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er
+ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil særlig lette at have med
+at gøre. De skal saas i umiddelbar Nærhed af de foraarsblomstrende
+Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertæppe over disses
+nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley
+Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle
+velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen
+af April og dækkes ganske let med Jord og skaanes for Udtørring,
+saalænge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne tæt op, og maa
+da gerne udtyndes meget.
+
+[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige
+Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.]
+
+I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede
+og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil være tjenlige til at
+henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste
+regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserøde Farver.
+Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et
+saadant Reservebed kan der med suppleringen for Øje dyrkes en Mængde
+Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere
+fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig
+særlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke
+saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige
+Blomstring gør, at der er særlig mange Huller at fylde, naar
+Chrysanthemum staar i Flor. Under større Forhold, hvor den
+tilstrækkelige gartneriske Hjælp er tilstede, kan denne Supplering af
+Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjælp af Reservestauder,
+dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjælp kan næsten alle Arter
+Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som
+findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende
+for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa
+udmærket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis være Planter
+med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gøre
+Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (særlig Arten
+venosa), Cuphæa, Agathæa, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens
+og mange andre er fortrinlige. De lave Dværgtropæolum har den Egenskab,
+at de i den kraftige Rabatjord bærer Blomsterne under Bladene, saa at de
+skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropæolum er uanvendelige til
+Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under
+visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, særlig de
+opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de
+moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige
+Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus
+"Ærteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den særlige Ævne at dele
+Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke døje at se og lugte dem,
+eller ogsaa kan de slet ikke undvære dem. Hvem der har det paa den
+sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan særdeles vel anvende dem i
+en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder,
+men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Bælgene stadig
+skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glæde.
+
+Ligesaa fejlagtigt det vilde være ganske doktrinært at holde sig til den
+rene Staudebestand med Udelukkelse af de nævnte Supplementsplanter og
+ved ikke i givet Tilfælde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som
+Buddleja og Hydrangea--egner sig til større Stauderabatter, ligesaa
+forkert vilde det naturligvis være at forskærtse Staudekarakteren ved
+for megen Indblanding af fremmed Stof. Særlig vil en større Indblanding
+af Roser ofte være uheldigt.
+
+Medens der med Hensyn til selve Plantningen iøvrigt skal henvises til
+Kapitlet om Kulturen, skal her blot nævnes, at den letteste Maade at
+udføre en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele
+Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapæle
+saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man
+kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen
+forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller
+faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man
+naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne rækkevis, det
+vilde i de blandede Rabatter være ganske forkasteligt.
+
+Den rækkevise Ordning kan iøvrigt være smuk, fordi der derigennem opnaas
+en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den
+gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Rækker Blomster
+noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne.
+Men denne Ordning begrænser selvfølgelig Arternes Antal til nogle ganske
+faa.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida
+i Blomst i Knuthenborg Have.]
+
+Foruden Rabatten, der som nævnt særlig i sin blandede Form er den mest
+anbefalelsesværdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan
+man paa mangfoldige Maader gøre Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der
+stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning
+til stadig paa nye Maader at frugtbargøre det rige Stof. Dette, at hvert
+enkelt Tilfælde egentlig gør Krav paa sin selvstændige Løsning,
+vanskeliggør det i høj Grad at give almindelige Regler, og intet er
+heller næppe mere skadeligt for Haveanlæg end den direkte og
+uselvstændige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der
+bogstaveligt i hvert eneste Tilfælde er særlige Forhold, der gør sig
+gældende.
+
+Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og
+for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart
+sagt alle lave Stauder, der bevarer Løvet nogenlunde smukt ogsaa udenfor
+Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund
+af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol,
+Primula i Skygge og Arabis paa tørre Steder og Vinca under Træer for
+Eksempel langs en Allé, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at
+gro. Næsten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er
+tilstrækkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og højere
+Kanten kan være, jo større bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man
+ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne
+Massevirkning forfejler jo sjældent sin Virkning, men en Kant af
+Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca.
+fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at
+fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes
+ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima
+naar en mægtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede
+mørkegrønne Hække udmærket smukke.
+
+Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15
+og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes
+Rækker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en
+Dam eller et Bassin.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig.
+15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.]
+
+Særlige _Staudehaver_ er der jo kun sjældnere Plads til, og en
+almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfølgelig ikke
+gives, idet de stedlige Forhold maa være ganske bestemmende. Hvad
+Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke
+andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort
+gældende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne lægges til Grund
+for Beplantningen. De meget høje Stauder maa som Regel kun anvendes i
+Yderkanten, og det vil maaske oftest være smukkest, om en saadan lille
+Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene
+løb sammen i et Brændpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive,
+eller lignende. Det vil altid være heldigt, om den Art Særhaver danner
+et Rum for sig afgrænset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et
+saadant lille Anlæg med en særlig Hygge. En saadan Have yder en
+fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere
+forøges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for
+Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og
+pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med mørke, stedsegrønne
+Træer som en lunende høj Hæk om det hele. Med nogle faa højere,
+foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet
+allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.
+
+I store Haver har i umindelige Tider Rosariet været en fast Bestanddel,
+andre Særhaver har man sjældent anvendt; men netop Stauderne yder det
+fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave være
+smuk; rigtig plantet vilde den være i Blomst i maanedsvis, og vilde, med
+jævn Anvendelse af Slægtens mange Arter og Varieteter og med forstærket
+Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iøjnefaldende Sorter, danne
+en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren
+rigelig Næring for hans stilfærdige og fornemme Passion, Glæden over
+Arters og Variationers Mangfoldighed.
+
+Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med
+Kolektivnavnet "Stenhøjsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk
+kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa
+vidt er misvisende, som baade Pyrenæernes og Appeninernes højtliggende
+Bjærgskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som
+selve Alperne. Men Navnet "Stenhøjsplanter" er ikke alene misvisende, da
+disse Planter ikke behøver en Høj for at kunne vokse, men det er yderst
+uheldigt, fordi der ved det klæber Forestillingen om Stenhøje, som for
+mange staar som Toppunktet af den Række Misforstaaelser og Smagløsheder,
+der indtil de allersidste Aar har været raadende, navnlig i den lille
+Haves Anlæg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som
+"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Særhave, uden at man behøver at
+stræbe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke
+Planterne paa Stenbede, det vil sige særlig veldrænede, noget oprundede
+Bede, belagt med jævnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i
+liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhøje, sætte Stenene
+paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis bløde, blomstrende
+Tæpper og Tuer fremhæves af de haarde, kolde Sten. Dette Møde mellem
+organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklædte
+Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning
+paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de
+Betingelser for deres Vækst, de skal have, og man slipper for at faa
+Stenene til at optræde som selvstændige Dekorationsgenstande, som ved
+den gammeldags Stenhøj.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhøjsplante,
+Iberis sempervirens.]
+
+Andre Særhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster
+udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra
+hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid
+netop kunne søge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af
+Variationer.
+
+Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de
+enkelte Arters korte Blomstringstid stærkest frem, denne Fejl kan
+naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig
+Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvfølgelig i Reglen betyde
+en Svækkelse af den Massevirkning, som er Gruppens væsentligste raison
+d'étre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog
+kunne gøre fornøjelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at
+lægge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er
+visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa
+fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner
+mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I stærk Skygge taber
+Tulipanblomstens Størrelse sig dog i Løbet af et Par Aar. Hvor der er
+Sol, kan lægges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret lægges Gladiolus
+til at fortsætte Floren. Næsten hver Staude kan, naar der ellers er
+Forhold mellem dens Størrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med
+jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden.
+Disse Grupper er og bliver dog behæftede med den Fejl, at Tyngdepunktet
+i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er
+flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven være uden Blomster
+alt for længe ad Gangen.
+
+En Haveven kunde tænkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f.
+Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster:
+Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og
+mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange høje gule
+Høstblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de
+mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er
+en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornøjelse er langt
+billigere at opnaa med Stauder, som for største Delen vil være for
+Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten købes hvert
+Aar eller besværligt overvintres.
+
+Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der
+let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man
+et almindeligt Blomsterbed foran Havedøren, kan det tilplantes om
+Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring første Maj, før
+et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage
+Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold
+Sommer-Phlox træde til, for endeligt lidt ind i September at vige for et
+Hold Chrysanthemum, der igen følges af Arabis eller andet tidligt
+foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller
+en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele
+forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at
+Publikum dog stadig lader en Følelse af Kedsomhed ved de evindelige
+Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var
+Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der
+stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den nødvendige Arbejdskraft
+er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de
+vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere nævnte
+Staaltraadskurve, der muliggør en skadesløs Transport til og fra
+Reservebedene. Dette betyder naturligvis en mægtig Forøgelse i
+Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig
+kostbart og omstændeligt Arbejde at slæbe omkring med de ofte store
+Blokke.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af høje
+Delphinium. Etter Nedskæringen kan den tilplantes med Aster, Amellus
+eller Chrysanthemum.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.]
+
+Enkelte Stander med passende Vækst egner sig til at stilles alene, eller
+maaske tre sammen, frit i Græsset. I den ældre landskabelige Havekunst,
+var saadanne _Solitærer,_ baade træagtige og urteagtige, meget yndede.
+De anvendes nu sjældnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter,
+navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker
+uroligt, men det er ikke desto mindre en udmærket Maade at lade en
+Plante udvikle sig til et beundringsværdigt Pragteksemplar, hvilket ikke
+kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera,
+Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende
+paa en Plæne. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske
+Have findes Anvendelse for saadanne Solitærer af anseelig Habitus til at
+fremhæve og betone Hjørner eller andre Punkter af Betydning i Anlægget.
+Til dette Brug kan man i Anlæg med nogen Pretention anvende en
+Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have
+flere Sæt opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre
+Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at
+delagtiggøre Steder, hvor Vækstbetingelserne er ugunstige, i Glæden over
+Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte
+haardt tiltrængt Skær af Skønhed ved at saadanne Beholdere med Planter
+skiftedes et Par Gange i Sommerens Løb. Langt flere Stauder, end man
+aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum,
+Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe,
+Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus,
+Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug,
+men de stiller selvfølgelig store Krav til Vanding og Ernæring, og
+Beholderen maa være vel drænet. Det er ikke heldigt, naar Solen brænder
+for stærkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede,
+bør de drejes af og til for at blive regelmæssige i Væksten.
+
+Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil
+omtalte er, at man ved Plantningen tilstræber en Efterligning af det
+vildtvoksende i enkelte Tilfælde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I
+blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsøges ganske vist som nævnt
+ovenfor at læmpe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende
+Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere
+det hjemmevante bodenständige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger
+Aaringer om at opnaa. Den Bevægelse mod at udviske Sporene af
+Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urørte,
+benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at
+bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at
+fremkalde, men man tilstræber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes
+ved den landskabelige Plantningsmaade.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af
+Spiræa m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+I den landskabelige Have var der, som tidligere nævnt, ikke megen Plads
+for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var
+knyttet til Søbredder, Bække og saadanne lignende Forhold, som aldrig
+findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere nævnte
+nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde
+finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med
+Naturforhold, der vanskeliggør en mere kultiveret Udformning af
+Blomsterbede.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som
+"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved
+Spørgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par
+vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsætninger. Man bør i Reglen kun
+sætte saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del
+visnede Stauder--det visne afskæres selvfølgelig ikke regelmæssigt i
+saadanne Plantninger--ofte kan ødelægge Synet af de blomstrende. Naar
+derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltrække sig nogen
+Opmærksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold søge andet Steds
+hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bør i Reglen plante
+større Mængder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa
+en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bør der være et
+vist Forhold mellem Størrelsen og Mængden af Planter og Stedet. Skal der
+paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis,
+selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale
+i samme Omfang, som hvor Forholdene er større og alt ses paa Afstand. At
+man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som
+muligt er en Selvfølge, men naar man ellers anvender velegnede Planter,
+d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Frø eller Udløbere, og som er
+saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet,
+saa kommer i Løbet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevægt
+tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Præg breder sig over
+Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen
+maa man naturligvis søge Stauder, der passer til Stedets Karakter.
+
+Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige
+Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og
+Planterne trives sjældent saadanne Steder, kun ganske enkelte som
+Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i
+Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa
+anvendte Metode at forlænge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i
+Græsset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude opløses i en
+Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Væksten
+saadanne Steder kan være gode, saa er det dog nærmest en grim og
+misforstaaet Plantningsmaade, særlig hvis der bruges mange Arter.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af
+Foraars-phlox paa Stenhøj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige
+Staudeplantning hører hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa tørre
+Skrænter, hvor intet Græs kan grønnes, ved fugtige Hulninger i
+Terrainet, under Træer, langs en Grøft eller et Vandløb, rundt en Dam,
+ved Moser og Ellekær, paa Stengærder og i forladte Grusgrave, om
+saadanne Lokaliteter skulde træffe sig, høre til eller kunne drages med
+ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og
+der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers
+forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver
+fuldkommen Vildnis og tæt Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser
+Fuglemælk, Ornithogalum nutans som forvildet under Træer i
+Haveselskabets Have, et udmærket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret
+uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af
+Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa tørre solede
+Skrænter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Græsset for at
+faa det grønt, kan man opnaa et pragtfuldt Dække af Dianthus plumarius,
+Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila,
+Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og
+mange andre Tørstekunstnere blandt Stauderne. Under Træer er det navnlig
+Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende
+Løgvækster, kan komme i Betragtning. Paa Skrænter og langs Udkanten af
+Træplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de
+mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af
+Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda.
+Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under
+Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Mængder udvikle en
+Skønhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre
+klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme
+ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt
+op--er paa deres rette Plads øverst paa en Skrænt, hvor de kan faa Lov
+at hænge ned og samtidig bøje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur
+i Knuthenborg Have.]
+
+Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de
+mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfødte Flora
+i sig selv smuk nok og bør vel ogsaa i de fleste Tilfælde bevares og kun
+beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der
+egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan
+erstatte de almindelige danske Arter af Spiræa og Iris med smukkere og
+navnlig mere holdbare Former.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i
+en Vase.]
+
+Hvorfor gøres der i det Hele saa sjældent Brug af _den danske Floras
+Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig
+Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggør en
+frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog være paa deres Plads. Ved
+Jyllands Vestkyst og paa Skagen fører en Mængde Villaejere en fortvivlet
+Kamp med at faa Græs og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det
+nu engang hører med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der
+gror udenfor Døren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig
+taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i
+et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde læses af mange
+Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens
+gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lüneburg Heide--det
+samme vilde naturligvis gælde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar
+noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige,
+architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige
+Arrangementer.
+
+[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.]
+
+Ordet _Stenhøje_ og Stenhøjsplanter er berørt ovenfor ved Omtalen af
+Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som
+tidligere nævnt kun berøres i denne Bog. Der raser i England i
+Øjeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for
+Stenhøjsplanter--Rockgardening--en Bevægelse, som snart vil naa her til
+Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin
+Styrke. De egentlige Stenhøje i gammeldags Forstand vil der næppe blive
+dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes,
+vil i Reglen ikke være nogen Høj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet,
+en Hulning omgiven af stedsegrønne Træer, med de store stenlagte
+Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket
+som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne
+"Stenhøj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa
+Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art
+Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten
+fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som
+falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en
+Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner
+Sjællands Skove, sig udføre, navnlig da dette jo i Modsætning til
+"Stenhøjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt,
+organisk Led.
+
+Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa
+prøve at indfange i Haven. Hosføjede lille Billede, Fig. 23 fra
+Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan være
+lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten,
+men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Mængde Planter, navnlig
+dem, der staar de "alpine" nær, kan trives og blomstre ved det Minimum
+af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo
+en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel
+under disse ejendommelige Forhold.
+
+For Fuldstændigheds Skyld skal nævnes den Staudeanvendelse, som bestaar
+i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
+arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
+behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
+Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der mærkeligt
+nok intet har tilfælles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
+skal ses i Mængde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
+i et Glas.
+
+[Illustration: Fig. 25. Nymphæa.]
+
+
+
+
+STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.
+
+De Resultater, man almindeligvis har for Øje, giver ikke Indtrykket af,
+at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
+mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
+Agapanthus er haardføre her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
+egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
+overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
+væsentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
+lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og ødelægger
+Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snævrere
+Forstand slet ikke hører hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
+haardføre Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget større i
+sydligere Lande, men de Arter, der særlig har været Genstand for
+Forædling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
+en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
+højeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
+Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glæde sig over. Det, der gør
+vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
+daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
+manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.
+
+Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
+Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
+oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjældent ændret deres
+naturlige Tilbøjelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
+trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
+Ønsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vælge Planter, der ynder
+det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
+gørligt at ændre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu
+forsøger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste,
+lidt af hvert--saa kræver det noget Kendskab baade til Planterne og til
+de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kræves
+der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge,
+og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre
+Omraader, vente at høste noget.
+
+Nedenfor skal nævnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gælder
+for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte
+Arters Særkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der
+overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa
+uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen
+kun optages til almindelig Kultur, og kun gælder for en god Staude, naar
+den ikke er kræsen, men tager til Takke og trives under forskellige
+Forhold.
+
+Der er i Almindelighed ikke Tale om at vælge særlig gode Pladser eller
+særlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo
+gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjældent meget at vælge
+imellem. Hvis der endelig er et Valg at træffe, er det gerne mellem Sol
+og Skygge, og man bør da undgaa det sidste, thi selv om der findes en
+antagelig Række Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar
+man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjælp, i det
+mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge
+over Stauderabatten, er nærmest af det gode, da det i høj Grad tjener
+til at forøge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens stærke Solbrand.
+
+[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie før Omplantningen.]
+
+[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved
+Omplantningen.]
+
+Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises
+dem, nemlig Pladsen under eller klods opad større Træer og Buske. I den
+Kamp om Næring og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger
+Stauderne selvfølgelig altid under, og af den Hjælp, man gennem Vanding
+og Gødskning yder Stauderne, tager Træernes og Buskenes Rødder Løvens
+Part, og Hjælpen kommer altsaa nærmest Fjenden til Gode og lokker
+yderligere Trærødderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der
+naturligvis er dyrt og omstændeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden
+eller endog støbe en smal Mur for at begrænse Trærøddernes Vækst.
+
+[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme
+Plante som Fig. 29.]
+
+[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som
+Fig. 28.]
+
+Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne
+end en saadan Pinebænk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis
+Indbildning, for der findes i de fleste ældre Haver en Mængde Buskads,
+der hverken i sig selv er kønt, ejheller tjener til noget som helst ud
+over at gøre Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning
+tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nøgen de første Aar og
+maaske større end den egentlig er, er jo i ældre Haver dels ikke længer
+ønskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfælde er
+Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtsløst. En Mængde af disse
+kedelige og unødvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder
+og det Liv og Lys, som følger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille
+Indgreb i Græsplænen eller en behændig Omlægning af en Stump Gang skabe
+fortrinlig Plads til Stauder, hvor man før mente ikke at have Rum
+tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo særlig; paa let
+Jord ikke komme længere, naar de har staaet en 8 à 10 Aar, og der findes
+sikkert mange saadanne ældre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til
+Glæde for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og
+genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver.
+
+Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan
+Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke
+lader Vintervæden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes
+at Regnen løber lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at
+holde paa Fugtigheden, dels ved Tilførsel af sværere Jord eller af
+Gødning og da navnlig Kogødning og dels ved Iblanding af Kompostjord.
+
+[Illustration: Fig. 30. Del af ældre Iberis med 2 Skud, egnede til
+Stiklinger.]
+
+[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og
+efter at det er gjort i Stand til Stikning.]
+
+[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro.
+Overskæringen finder Sted ved de hvide Mærker.]
+
+[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.]
+
+For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere
+Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses
+om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af
+Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som
+Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Græs samt alt Køkkenaffald,
+Fejeskarn, Sod, Træ-og Tørveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og
+Grøfteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Tørvejord og
+Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk,
+hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor
+Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes pænt firkantet, mindst 1
+Meter høj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til
+kan overhældes med Latrin eller anden flydende Gødning, om da Havens
+Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gøre uden at genere. En
+saadan Kompostbunke lugter ikke mærkbart, naar ikke netop Solen bager
+paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Størrelse afsluttes
+den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i
+Aarets Løb, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars
+Forløb vil alt være fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig
+nærende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfælde maa harpes,
+før den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en
+vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art,
+er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter
+forholdsvis sjældnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder
+altid Ukrudtsfrø, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den
+billigste Plantenæring, man kan skaffe sig.
+
+Kompostjorden, der gør den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at
+den bedre holder paa Fugtigheden, udøver den modsatte, men ligesaa
+gavnlige Virkning paa den svære, lerede, for stærkt sammenhængende Jord
+ved at skørne den og gøre den lettere gennemtrængelig for Luft og Vand.
+
+[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.]
+
+Gødskningen paa svær Jord bør helst ske ved Hestegødning, og paa let
+Jord ved Kogødning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne
+vælge. En passende Tilførsel af Kalk vil navnlig i ældre Haver, hvor
+Jorden ofte er sur, være en god Jordforbedring.
+
+Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfølgelig ved en
+Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles
+urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne,
+tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa
+graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt
+som man høster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernæret Vinstok,
+ligesaa lidt vil underernærede Stauder vise sig i deres Pragt. En god
+Rabat eller Gruppe skal i Reglen være tæt plantet, og det Krav, der
+derved stilles til hver Arealenheds Ydeævne, er meget større end ved
+andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten gødes og
+dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstrængelse,
+man forlanger af den paagældende Jordstrimmel. M. 0,8 à 1,0 er en
+passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstrækkelige
+Mængder Næringsstoffer og dels foranlediger Rødderne til at søge dybt,
+et Forhold, der har den allerstørste Værdi i Sommerens Tørkeperioder, en
+Værdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved
+besværlige Vandinger.
+
+[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.]
+
+Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervæden er tilbøjelig til
+at blive staaende længere Tid, vil et Drænlag under Gruppen eller
+Rabatten være nødvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker,
+Afharpning fra Kompostbunken eller lignende.
+
+Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det være til
+stor Gavn at iblande Jorden noget Tørvestrøelse, saaledes at der
+anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 à 100 Centimeter dyb Rabat.
+Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som
+de unge Rødder med Begærlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden
+Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at være uheldig for
+Planternes Vækst, der let bliver for blød og løs.
+
+Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par
+Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette
+Arbejde søger at iblande de gjødskende Stoffer, eller den lettest
+fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en
+passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfælde, og
+navnlig vil Valget af Fremgangsmaade være afhængig af Muldlagets
+Tykkelse og af om Dræning er nødvendig.
+
+[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema
+grandiflorum.]
+
+[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.]
+
+At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller
+to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger
+i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals
+Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er
+September Maaned. Saa er nemlig Sommertørken forbi, og de korte Dages
+Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften
+dog endnu er tilstrækkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for
+sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels
+de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange
+smaa Stenhøjsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa sværere Jord.
+De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under
+Plantningen, og selvfølgelig gaar det paagældende Aars Blomstring jo
+tabt. Det er nødvendigt at fastsætte et saadant fælles Tidspunkt, idet
+man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan
+efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis
+man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter,
+er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gælder den
+almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst
+plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende
+bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er
+jo ofte mange Hensyn at tage, der gør, at man ikke kan plante til de
+ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt
+at flytte og plante Stauder næsten hele Aaret med Undtagelse af de
+Hindringer, som Frost og stærk Tørke lægger i Vejen. Navnlig naar
+Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes
+indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med
+Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfældet er med andre Planter. Kun
+maa man vælge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr
+eller let Regn.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore
+Variety.]
+
+Den for al #Plantning# gældende Regel, at Planterne hverken maa sættes
+for dybt eller for højt, gælder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal
+staa nøjagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres
+tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementære Regel kan svække
+visse Stauder, f. Eks. Pæoner, saa det mærkes gennem lange Aar. Der maa
+rystes findelt Jord ind mellem Rødderne, der ikke maa bøjes, men
+hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette
+sidste kan man dristigt gøre, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved
+en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rødder i Reglen er
+værdiløse. Rødder, der er udtørrede som Følge af en Forsendelse eller
+paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal
+vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr,
+idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer tæt ind om
+Rødderne. Det vil være gavnligt, for ikke at sige nødvendigt, at Jorden
+mellem nyplantede Stauder dækkes med et kort Lag Mistbænkegødning, Tang,
+Tørvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtørring om Foraaret
+og Opfrysning om Vinteren. Denne Dækning maa finde Sted saaledes, at
+selve Planten ikke dækkes, hvad der navnlig for adskillige
+Stenhøjsplanters Vedkommende vil være forbundet med Livsfare; mange af
+disse Planter taaler heller ikke Dækning med Gødning, men foretrækker
+Tang eller Løv.
+
+[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.]
+
+Nogle af Stauderne danner mægtige, et Par Meter høje Buske, nogle er
+Planter, der er ganske lave og tæppedannende, andre sender meterlange
+Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet
+Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vækstens Omfang og Hurtighed
+unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der
+maa indrømmes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem
+Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Højde, har man for saa
+vidt en Rettesnor, som de højeste almindeligvis kræver størst Plads, og
+de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vækst, vil
+man uvægerligt begaa en Række Fejl, som man saa næste Aar maa rette ved
+at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for tæt. Man har
+opstillet en Regel, der dog er af meget begrænset Gyldighed, gaaende ud
+paa, at den Plads, der indrømmes hver Plante, udmaales for de høje
+Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Højde, for de
+mellemhøje med Diameter lig Højden, og for de lave med Diameter to Gange
+Højden.
+
+[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.]
+
+En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er
+godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode ægte Sorter, men sunde,
+kraftige Planter i passende Størrelse.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.]
+
+Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Frøformering, skal
+de have været udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder,
+det samme gælder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to
+Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun ønske sig
+saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
+for at være vækstsikre have en vis Størrelse, men ellers er smaa Planter
+at foretrække for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rører her ved et
+Punkt, hvor der i Tidernes Løb er begaaet talløse Forsyndelser mod
+Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
+Phlox uden at dele den, vil den næsten ikke nyde godt af Omplantningen
+og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
+naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
+en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
+saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Løbet af et eller to Aar
+danne en Blok større og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
+samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
+man opnaa dette ved at plante flere Smaadele nær hverandre, men med
+ti1strækkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan føre deres
+selvstændige Tilværelse og sende Rødder til alle Sider. Det er nemlig
+dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
+derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
+Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
+saaledes har lært at sørge for sig selv, og de daarligste Planter er
+gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
+Side formaar at komme i direkte Berøring med den nye nærende Jord. Naar
+man derfor fra gavmilde Naboer faar forærende store Klumper af Stauder,
+maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
+dersom man køber Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
+Bedene, maa man købe flere Eksemplarer af samme Art.
+
+[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]
+
+Planter, der er plantede om Efteraaret, dækkes som nævnt altid for at
+undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdækning# er i det Hele altid
+tilraadelig og bør danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
+disse hidrører ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
+meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
+langvarig, men hvor Snedækket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
+danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og Tø er ukendt. Dette
+gælder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfødte danske Stauder
+ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Dækning af nedfaldende Løv, vissent
+Græs, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Dække.
+
+[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]
+
+[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]
+
+De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
+Incarvillea, Pæoner, Aconitum og mange flere, dækkes lettest ved et godt
+tykt Lag gammel Gødning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
+Ctm. vil være passende i de fleste Tilfælde. Den store Mængde Planter,
+der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Løv i Live
+om Vinteren, maa selvsagt kun dækkes med Gødning paa Rødderne, medens
+Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er særdeles vanskelige
+at dække, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhøjsplanter, der absolut
+ikke maa dækkes med Gødning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
+være Sne, men det kan man her til Lands ikke løbe an paa; det næst
+bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
+til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
+Temperaturen over og under et saadant let Grandække er naturligvis
+omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
+Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
+Naar det træffer i med lange Tøvejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
+kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Øren"; de tror det er
+Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spæd Vækst, der til Skade
+for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandækket hindrer
+ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
+med den deraf flydende Fortræd. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
+i straks at fyge bort.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]
+
+Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vækst, maa ikke dækkes,
+navnlig ikke lige i Hjærtet, hvor Dækket i saa Tilfælde let vil
+foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor være rigtigt at afvente en
+alvorlig Frost, før Dækningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
+Dækket fjærnes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
+under Dækket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
+og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
+naar Dækket tages af. Man maa af og til kradse lidt Gødning væk og
+fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdækning maa for Risenes
+Vedkommende foretages i Graavejr; Gødningen lader man gerne ligge, den
+hjælper til at holde paa Fugtigheden i vort tørre Foraar.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia
+Moerheimii.]
+
+Foruden Gødning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Tørvesmuld
+og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris.
+Løv er et fortrinligt Dækkemateriale, der ikke let foraarsager
+Raaddenskab, men da det er tilbøjeligt til at flyve bort, maa der lægges
+lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks.
+Eremurus, kan dækkes med Sand.
+
+Naar Vinterdækket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og
+det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne
+fordømmelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog
+(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede.
+
+"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller
+anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne
+mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og
+samvittighedsfulde Mænd, men ogsaa en Mængde, som paatage sig Noget,
+hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto
+værre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere
+meest tilbøielige til at vælge imellem disse, fordi de kunne spare et
+Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde
+tjenlig, i Færd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og
+med en Spade og lige tæt ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne
+gjøre Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig
+Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af
+Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor
+ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjære mange prægtige
+Planter især af Løgvæxterne og derved aldeles ødelægge dem; medens han
+ved sin utidige Gravning berøver andre Planter saa godt som alle de unge
+kraftigste Rødder og Skud. Vi bør derfor paa det Indstændigste anbefale
+saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i
+Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med
+Forsigtighed og først naar Planterne har viist sig tilstrækkelig over
+Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det
+Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads."
+
+Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nøjes med at luge
+Ukrudtet væk. Det er sjældent noget stort eller besværligt Arbejde og
+almindelig Ordenssans kræver det jo ogsaa gjort. En længere Forsømmelse
+paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrødder,
+Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en
+Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen.
+
+Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bløder igennem, det ved
+enhver, der har haft lidt med Planter at gøre. En lille Overbrusning kan
+maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Røddernes Tilstand
+være uforandret og gør maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger
+gammel Gødning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der
+fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa
+Forhold, bør man stræbe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man
+kan vande med Slange. En 3/4" Rørledning, der ofte kan anlægges
+overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil
+kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er næsten uoverkommeligt
+at foretage Grundvanding af en større Rabat uden dette Hjælpemiddel. Men
+det kan ikke nægtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet
+Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges
+mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til
+Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en opløst
+Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Være langt at foretrække
+for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet
+tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og
+Juni. Den, for hvem Vanding er noget nær en Umulighed, maa dække
+rigeligt med Gødning mellem Planterne og maa, særlig hvis Jorden er af
+let og tør Beskaffenhed, udskyde nogle af de tørstigste Stauder af sit
+Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med næsten
+utrolig Energi formaar at klare sig i det tørre løse Sand. Mange af de
+nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trøstesløse
+brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi
+disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og
+Tørstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den
+utroligste Tørke og ser glade ud endda. Det er øjensynligt, at man paa
+tørre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog
+er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver Ævred
+eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle
+Haveplanter uden at prøve de mange tørketaalende Planter, der dog
+findes.
+
+Nogle Stauder taaler næsten ikke animalsk #Gødning,# saaledes mange
+Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at
+Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan
+taale navnlig frisk, animalsk Gødning. Det store graadige Flertal af
+Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar
+Stauderne plantes tæt, som de i Reglen bør, maa der lægges megen Gødning
+paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede
+Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgødning. De Stoffer, der
+kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og
+Chilisalpeter.
+
+De tre førstnævnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om
+Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i
+Løbet af faa Dage og maa ikke udbringes, før man mener Planterne i Stand
+til at optage det deri indeholdte Kvælstof, idet det ellers meget
+hurtigt vaskes ned i Undergrunden, særlig paa sandet Jord. Evnen til at
+optage Næring staar naturligvis i Forhold til Vækstlivligheden. Den
+Mængde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold sættes til 20
+kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100
+Kvadratmeter. De to førstnævnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to
+sidstnævnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog
+dræbende. Det er ofte ret omstændeligt at skaffe og blande de enkelte
+Dele Kunstgødning, og der findes derfor i Handelen en Del færdige
+blandede Kunstgødninger, der selvfølgelig er dyrere end de rene;
+Kunstgødning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhøjelse, eller
+endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den
+mere bekvemme færdigblandede Form,--dette gælder naturligvis kun i
+mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Mærker" Blandingsgødninger,
+og det har i mange Aar været et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at
+analysere saadan Blandingsgødning og derpaa, uden Hensyn til at
+Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige
+Stoffer som Kunstgødning selvfølgelig koster mere end selve Stoffet,
+føre et naivt Bevis for, at Blandingsgødninger er meget dyrere end de
+"rene" Gødningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning
+har haft den uheldige Virkning, at det har skræmt mange Villaejere fra
+at anvende Kunstgødning, og de vil næppe komme til at gøre det i større
+Udstrækning, før der kan anbefales en god almindelig Blandingsgødning.
+Det danske Gødningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under
+eget Navn at udsende en saadan Blandingsgødning "Tyren" med en
+Sammensætning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan
+anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgødning er
+den eneste Vej til at faa Villaejerne til i større Udstrækning at bruge
+Kunstgødning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.]
+
+Hvad enten man udstrør Gødningen tør eller udbringer den i opløst
+Tilstand, maa man passe at fordele den jævnt og maa knuse alle Klumper.
+En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke nødvendig, man kan blot med en
+Rive blande Kunstgødningen med det øverste Jordlag. Kompostjord, hvis
+Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig
+Gødning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.]
+
+Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Løb ved Staudernes
+Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa
+gøres, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man
+absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensættes
+en lang Liste af Stauder, der ikke kræver Opbinding; men saa maa man
+rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Række af de aller smukkeste
+Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa
+Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udførte som Opbindingen
+af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snørede sammen som et
+Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens
+naturlige og frie Skønhed, den, som Opbindingen burde støtte, men som
+den oftest forstyrrer. Det vedføjede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt
+hvorledes en Staude, i dette Tilfælde en Solidago (Gyldenris), bør
+opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vækst; hvorledes en klodset
+Opbinding ødelægger alt, ses paa det til Skræk og Advarsel vedføjede
+"Gegenbeispiel" (Fig. 29).
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum
+hybridum Triumph.]
+
+Af en god Opbinding kræves tre Ting; den skal være stærk, lidet synlig
+og være underordnet Plantens Vækst.
+
+For at Opbindingen kan blive stærk, kræves,--foruden Anvendelsen af
+passende Materiale, Granrafter, Enebærstave, Hasselkæppe, Bambusstokke
+og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjæregarn, alt efter Planternes
+Størrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele
+Foranstaltningen til ingen Nytte.
+
+[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica]
+
+At gøre Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grøntfarvet Bast og
+Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de
+endelig ses, gør det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en
+ærlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen
+skal udføres, saa den ikke virker for fremtrædende, man bør saaledes
+sætte Stokkene bag Planterne og bør anvende de færrest mulige. Ved selve
+Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det hæslige Syn af
+opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig
+Planternes Vækst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den
+naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke
+ødelægges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end højst to Trediedele op
+ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange
+selv ret høje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behøve ingen
+Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v.
+maa naturligvis nødig skæmmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor
+Opbinding er nødvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt
+uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt.
+Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som
+de lyster, det klæder dem bedst. Planter af en særlig Vækst som Clematis
+recta, Galega og Pæoner kan man "rise" ligesom Ærter, naturligvis med
+korte Ris.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.]
+
+I hvilket Omfang, man af Skønhedshensyn skal foretage #Nedskæring# af
+afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er
+forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig
+Have med fint holdte Plæner og smalle Rabatter er Forholdet noget andet
+end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtløftige Plantninger.
+Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen
+lader de sidste røde Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i
+deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frøgemme afsløres
+pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader
+Blomsterne sidde og gennemgaa en ækel Forraadnelsesproces lige for Næsen
+af en; saa forskellige er de.
+
+Hvormeget eller hvorlidt, der skal gøres for Skønheden, maa bestemmes i
+hvert enkelt Tilfælde. Men denne Nedskæring af afblomstrede Stauder har
+ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de
+mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette
+Beskæringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfølgeligt,
+forsømmes ved Stauderne. Naar Nedskæringen passes, forynges Planterne
+fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet
+af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig
+Nedskæring mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbøjeligheder",
+Planter som Althæa, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium,
+Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at
+sætte for meget Frø, dø bort, dersom Frødannelsen ikke hæmmedes ved en
+Bortskæring af Toppen, inden Væksten helt er sluttet. Der gaar maaske
+nok nogle Blomster i Løbet, men man opnaar en forøget Vivacitet ved
+Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever
+videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan
+Afpillen af visne Blomster og Nedskæring kan for de lave og pudedannede
+Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum,
+enkeltblomstrende.]
+
+Den med Kulturen af Stauder nødvendig forbundne periodiske #Omplantning#
+foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er
+tilbøjelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvælder
+mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der
+sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget
+vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse
+Udløbere, der giver de bedste Blomster, og en regelmæssig Afstikning vil
+altsaa direkte modarbejde Bestræbelserne for at faa den bedst mulige
+Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert
+andet Aar næsten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det
+bruges at sætte Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade
+at begrænse Udløbernes Vagabonderen; det hjælper dog kun delvist, og
+saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa
+Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres
+Væstejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at være vildtvoksende.
+
+[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med mørkt
+Øje.]
+
+Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske
+uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan
+foruden de nævnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og
+mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle
+ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt
+ovenfor: I Tilfælde, hvor Stauder i Aarenes Løb skyder sig op over
+Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia,
+Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for
+en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens
+Bonitet og Gødningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke
+gives Gødningstilskud indtræffer Tilbagegangen hurtigere end under
+modsatte Forhold; til Gengæld arbejder Udløberne naturligvis stærkere i
+en næringsholdig Rabat. Det er dog særligt de enkelte Arters forskellige
+Krav, der gør Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende.
+Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, før de
+synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet
+Aar, atter andre som Delphinium gaar først synligt tilbage i det femte
+eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er længe, d.v.s. to à tre
+Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa være dem der holde længst uden
+Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa
+stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved
+de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store
+Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter,
+der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes
+kulminerer samtidigt.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Høje Delphinium langs
+en Gang i Knuthenborg Have.]
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.]
+
+Staudernes #Formering# kan ske baade ved Frø og ad vegetativ Vej; dette
+sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes
+til at danne selvstændige Planter.
+
+Frøformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besværlig for
+Amatøren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang
+kan opnaa en stærk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar,
+men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte
+mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der ønsker
+at tiltrække nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre.
+
+Frøet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og dækkes med et Lag fint
+Jord "svarende til Frøets Tykkelse", som det hedder i en ældgammel
+Gartnerformel, som selvfølgelig ingen i Praksis kan rette sig meget nøje
+efter. Man maa paase at Jorden i Frøskaalen holder en jævn Fugtighed, en
+selv ganske kortvarig Udtørring kan ødelægge Spiringen. For lettere at
+vedligeholde denne jævne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller
+Kasserne i en Karm med et skygget Mistbænkvindue over. Efterhaanden som
+Frøet spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og
+sættes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte
+Fortræd paa Frøet og dette forhindres bedst ved at lægge Glasskiver over
+Potter og Skaale; saa snart det har spiret hører Musenes Ødelæggelser
+op. Udsæden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget
+langsomt spirende Frø bør saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige
+Foraar. Frø af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbøjeligt
+til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er høstet. Naar
+de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere
+udprikles paa et vel præpareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig
+iøvrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads
+i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord.
+
+Den vegetative Formering har betydelig større Interesse for Havevennerne
+og for øvrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsægtheden sikres bedst paa
+denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udløbere og ved
+Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et
+Gartneri er særdeles let, er den vanskeligste for Amatøren, idet den
+kræver Drivhus eller Mistbænke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par
+Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster,
+Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i
+Reglen udmærket egner sig for Deling, vil man i Reglen vælge denne, den
+letteste Maade.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.]
+
+Formering ved Rodstiklinger har større Interesse for Amatøren, idet
+denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Række Planter, der
+vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke
+Rødder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skæres
+i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig.
+32). Stykkerne lægges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden.
+Delingen af Rødderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er
+borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man
+foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne lægges i Kasser, der
+opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtørring.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea
+gloxiniæflora.]
+
+Formering ved Udløbere, underjordiske eller næsten overjordiske, og ved
+Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse
+Formeringsmaader har det til Fælles, at de i Modsætning til de ovenfor
+nævnte Formeringsmaader, der alle kræver nogen Øvelse, er saa ligetil at
+intet fornuftigt Menneske kan være i Tvivl om Fremgangsmaaden. De
+vedføjede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgørende. Der
+skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa
+naturligvis ikke med en Spade hugge en Pæon igennem, men man maa tvinge
+den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to
+Haandgafler, ind tæt ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra
+hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine
+Sammenføjninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det
+gaar ud over Vækstsikkerheden, idet de større, endnu delelige Planter
+har ringere Værdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og
+Hemerocallis.]
+
+Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres
+ved Forædling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede
+Formeringsmethoder er uden Værdi for Havevenner.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.]
+
+De ovenstaaende Kulturanvisninger gælder for de typiske Havestauder,
+medens særlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhøjsplanter
+o.a. i mange Tilfælde har særlige Kulturregler, men Bogens Omfang og
+Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en særlig Omtale
+udover hvad der vil blive nævnt i den følgende specielle Del.
+
+Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte nævnte
+naturlige Plantninger, gælder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis
+i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen
+aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt
+Gødning.
+
+I nær Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur hører Behandlingen
+af Staudernes #afskaarne Blomster#.
+
+[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.]
+
+Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til
+Afskæring, og man bør da ogsaa dyrke et særligt Bed for derfra at
+forsyne Husets Vaser med friske Blomster.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.]
+
+Vandet i Beholdere og Skaale bør forsynes hver Dag; dersom det er sket,
+at Blomsterne hænge visne af en eller anden Grund for de naturligt har
+tabt Friskheden, bør man sætte dem i kogende Vand til dette er bleven
+koldt, de vil da i de fleste Tilfælde rette sig. Mange Blomster, f. Eks.
+Asters, maa ikke straks sættes i et varmt Værelse, de falder nemlig saa
+ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med
+lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den
+nederste Ende af Stilken først er knust lidt. En anden Fremgangsmaade
+til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene
+under Vand og med en Kniv afskære den yderste Ende og først derefter
+hæve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig
+smaa spærrende Luft-propper i Stænglens Hulheder.
+
+[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.]
+
+
+
+
+#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i
+en naturlig Plantning), er en Nødvendighed, naar man vil have nogenlunde
+Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain;
+begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader
+ikke lyner altfor meget igennem; særlig om Vinteren virker det
+ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift
+og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thüringervarer,
+som faas i Værktøjshandler og hos Frøhandlere, er billige, men holder
+sjældent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd
+Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden
+Malingen endnu er hel tør. Her findes i Handelen aldeles udmærkede
+Zinketiquetter, der er kemisk præparerede, saaledes at Skriften oxyderer
+og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det
+bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man
+naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa føre tilsvarende
+Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slægts-og Artsnavnet med
+Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt
+ud; det vil nemlig altid være lettere at erkende Slægt eller Art frem
+for Varieteten.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata
+grandiflora.]
+
+Paa Grund af den udprægede Uvilje Havevenner i Reglen lægger for Dagen
+overfor den latinske #Navngivning# var det en nærliggende Tanke at samle
+saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der
+kræves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige
+botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benævnt
+med et Sæt danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med
+Havebrugets Planter, der næsten alle stammer fra andre Steder; kun faa
+af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tør
+anerkendes. En direkte Overføring af den danske Floras Slægtsnavne til
+de Slægter af Haveplanter, der er repræsenteret i denne, er ofte
+upraktisk som populær Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe
+Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Sæt Havenavne er
+naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist
+efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres
+Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere
+interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og
+Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt
+flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amatør Bøger
+med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog mærker man Ulemperne
+og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilføjes. I Handelen
+anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa
+Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er
+Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slægtsnavn
+for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det
+forsøges ofte at indføre tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive
+Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox
+dog at foretrække.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis
+Hartlandii.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.]
+
+Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet
+se bort fra Ønsket om at yde et Bidrag til en forøget Anvendelse af
+danske Havenavne, men har holdt sig paa det tørre d.v.s. til den ikke
+særlig morsomme, men solide og velprøvede latinske Nomenklatur, kun med
+Tilføjelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske
+Havebøger forøger jo Ansvaret i høj Grad ved at forsømme Lejligheden til
+at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsøg at øge
+Forvirringen; og Forf. vil være tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne
+lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i
+Haveplanternes Benævnelse.
+
+For at en Plante skal være behørigt benævnt kræves Slægtsnavn, Artsnavn,
+mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormærke (d.v.s.
+forkortet Navn paa den Botaniker, der har benævnt Planten) og
+Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik
+ordnede alfabetisk efter Slægtsnavnet, med Tilføjelse af Artsnavn og
+Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormærke og Hjemsted, der
+almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilfælde er tilføjet
+Synonymer, naar deres Anvendelse er gængse i Havebruget.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata
+fl. pi.]
+
+De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne
+af Tiltrækkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende
+Varebetegnelse. Da disse Tiltrækninger næsten udelukkende finder Sted i
+Frankrig, England, Holland og Tyskland, belæmres det danske Havepublikum
+foruden med de latinske Navne med et helt Sæt andre fremmede Navne. Der
+er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og
+japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget
+trænger til en ny Linné til at ordne Benævnelsen af det uhyre Antal
+Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Foreløbigt er der dog
+ikke andet at gøre, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og
+navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne.
+
+[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter,
+Aubrietia, langs en Gang.]
+
+
+
+
+ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER.
+
+Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i
+Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur;
+thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, forældes i Løbet af faa
+Aar, sker der kun langsomt Ændringer, der gør Angivelserne om
+Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst være
+evige Sandheder, skønt Moden saamænd ogsaa paa dette Omraade driver sit
+Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en
+virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked
+for Tiden absolut ikke kunde bære.
+
+Ved Sammensætningen af Listen har det i første Række været bestemmende,
+at Forf. kun vilde nævne Planter han selv har eller har haft i Kultur,
+hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medført en Begrænsning.
+Dernæst har det været magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle
+Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange
+velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har større
+Skønhedsværdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke
+medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne
+tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde.
+
+Selvfølgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens
+Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte
+Repræsentanter for Vandplanter, Bregner, Løgvækster o.s.v., ikke de 300
+smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slægter som
+Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde være medtaget et Utal af
+Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa
+Henseende kan Læseren henvises til Handels Kataloger.
+
+[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.]
+
+Beskrivelserne er indskrænkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun
+Angivelse af Højde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som
+det er nødvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige
+botaniske Beskrivelser, saa nøjagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan
+erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke
+kunne blive Tale om. Derfor har man nøjedes med de nævnte tre
+Angivelser, og saa til Gengæld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske
+Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er
+Læserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at
+baade Højde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de
+forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum
+magnificum.]
+
+_Achillea, Røllike._
+
+_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule
+Blomsterskærme i Juli-August. Findelt graaligt Løv og hvælvede
+Blomsterstande. Egnet til større Rabatter, til naturlig Plantning og til
+Afskæring.
+
+_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Mørkrosa Blomster i Juni til
+Frosten. Findelt, mørkt Løv. Smukkest sammen med sin Stamart, vor
+almindelige Røllike. Taaler utrolig Tørke. De visne Blomster skal skæres
+ned, for at den kan remontere.
+
+_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i
+Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget
+holdbar til Afskæring. Taaler ikke saa megen Tørke som de to
+foregaaende. De nævnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let
+Jord.
+
+_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_.
+
+_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Lægeplante, m 1,0-1,5.
+Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpræget Rabatplante. Smuk med
+Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nøgen forneden.
+
+_A. pyramidale_, som den forrige, men mørke blaaviolette Blomster med
+stor, Skinnende Hjelm.
+
+_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i
+September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres
+ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan
+flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader.
+
+_Actæa_, se Cimicifuga.
+
+_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts
+ligesom Vejret er.
+
+_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller
+Maj. De nævnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner væk, bedst til
+Stenhøj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tør Jord. Skal staa
+urørte en længere Aarrække. Formeres ved Frø eller Deling. Egner sig til
+Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August.
+
+_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette
+uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla,
+kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskæring.
+Formeres ved Frø og Deling og ynder snarest lidt tør Jord.
+
+_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli.
+Stenplante, lave Rabatter. Lidt træagtig ved Roden.
+
+Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning
+eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstændig haardfør, skønt
+den ikke altid anses som saadan.
+
+[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.]
+
+_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September.
+Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfør, naar Dækning
+iagttages. Skal staa urørt flere Aar for at blive smuk. Til store
+Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres
+ved Frø og Deling.
+
+_Agrostemma_, se Lychnis.
+
+_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Læbeløs, m
+O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur,
+metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udløbere, der selv
+slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der
+er Brug for lave Planter.
+
+_Althæa rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige.
+Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skæres tidligt ned. De
+enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider særlig
+meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst
+ved Frø. Kan flyttes med Klump.
+
+_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni.
+Pudedannende Vækst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder
+en tør, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i
+Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er pæne
+hele Aaret.
+
+_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m
+1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den
+nedskæres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige
+Tilbøjeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdækning.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus
+Ligeri.]
+
+_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let
+Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og
+særlig Afskæring; kan staa urørte en halv Snes Aar. Egner sig til at
+dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Géante des
+Blanches_, den største hvide, _Honorine Jobert_, den mest
+rigtblomstrende hvide og _Königin Charlotte_, sølvagtig rosa.
+
+_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og
+fyldte hvide Blomster i Maj. Nøjsom. Deling. Egnet til naturlig
+Plantning, Foraarsrabat og Afskæring.
+
+_Antennaria dioeca tomentosa_, tæppedannende, graabladet Plante.
+Blomsterne værdiløse eller skadelige for "Tæppets" Udseende. Fuld Sol og
+tør Jord. Erstatning for Græs (dog Frosthuller), og som Bunddække.
+Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Træer om Vinteren.
+
+_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis
+bleggule og stærkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord.
+Deles. Meget anvendelige, da Løvet er smukt hele Aaret. Danner mægtige
+Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet
+anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis.
+
+[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.]
+
+_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli.
+Deling.
+
+_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Frø og ogsaa
+Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskæring.
+Gør samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses nærved. _A.
+chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A.
+coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A.
+vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i
+Juni.
+
+_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende.
+tørketaalende Stauder til Stenhøj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig
+Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem
+Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_,
+fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora
+superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende.
+
+[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.]
+
+_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgræs, m 0,2. Stærkrosa Blomster,
+Juni til September. Danner Græspuder og er anvendelige i lave Rabatter
+og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst.
+
+_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5.
+Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, næsten
+selvlysende om Aftenen. Udmærket til Afskæring. Smuk grupperet med
+tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Frø, ynder
+kraftig, leret, ikke for tør Jord. Skal formentlig omplantes hvert
+tredie eller fjerde Aar.
+
+_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangeløv Bregne m 0,4-1,0. I Skygge,
+men ogsaa i Sol, naar der blot er Læ, der er en Hovedbetingelse for
+Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den
+sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blæst
+og Tørke tidligt.
+
+[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.]
+
+_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni.
+Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tør Jord. Deling. Lader
+sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som
+Kant.
+
+_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er højere, sildigere og
+mørkere. Egner sig til Afskæring.
+
+_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober.
+Bærer i Modsætning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Højde.
+Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige
+Chrysanthemum hører de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan
+i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er
+lys rødlilla, _A. A. Schöne von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa,
+_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenkönigin, ren lavendelblaa, hører
+til de bedste Sorter.
+
+_A. cordifolius Blütenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store,
+slørede stande. Oktober. Smuk, men ikke særlig holdbar til afskæring.
+
+_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide.
+Lyngagtig Vækst.
+
+[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus
+semiplenus.]
+
+_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf
+nævnes: _A. H. Blütenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5,
+lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m
+O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning.
+_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt.
+Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige
+saa smukke, men behæftede med forskellige fejl.
+
+_A. lævis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September.
+
+_A. novæ-angliæ Lill Fardell_, m 1,5. Stærk karminrosa.
+September-Oktober.
+
+[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.]
+
+De ovennævnte Efteraarsblomstrende Asters, Englændernes Michaelmas
+Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved
+Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder
+Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid
+flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i
+Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa
+Udplantningsplanter. De egner sig udmærket til Afskæring, men visne
+ofte, naar de pludseligt sættes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt
+udbredt en Mængde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte
+fejlagtigt kaldes "Strandasters".
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva
+Kwanso.]
+
+_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Crême-rosa. Juli-August.
+
+_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August.
+
+_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en
+Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i
+Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachsköngin, laksrosa
+_Moerheimi_, crémhvid er blandt de bedste.
+
+[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba]
+
+_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Crémhvid. Juli August.
+
+_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til
+Indpotning og Drivning.
+
+De nævnte Astilbeformer ynde alle rig Næring og meget Vand i Forsommeren
+og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da
+Løvet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmærket til Gruppe, men
+kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens
+grandiflora.]
+
+_Astrantia major, Stjerneskærm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i
+Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og
+Afskæring. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser
+sammen med lyserøde Maanedsroser.
+
+_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj.
+
+_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men
+henholdsvis stærkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt
+de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i
+Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tør sandet Jord, helst mange
+sammen. Taaler ikke frisk Gødning, dækkes let med Granris. Visne
+Blomster afklippes.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.]
+
+_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved
+Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Rièse von
+Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store røde
+Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning
+degenererer. De finere Sorter dækkes med Granris. Til Foraarsrabat og
+til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes.
+
+[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.]
+
+_Bergenia_, se Saxifraga.
+
+_Betonica_, se Stachys.
+
+_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5.
+Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de
+smukke, blaagrønne Blades Skyld. Udpræget Solitærplante, graadig. Skal
+lades urørt flere Aar og fodres stærkt for at blive imponerende. Under
+gode forhold en for os ukendt, næsten tropisk Yppighed i Vegetationen.
+
+_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i
+Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med
+Veronica longifolium paa ganske tørre, sandede Steder danne smukke
+Partier.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.]
+
+_Campanula_, Klokke.
+
+_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_
+har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge
+blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let
+Skygge.
+
+_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa.
+Anvendelse og Kultur er den samme.
+
+_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i tæt
+sammentrængte Stande. Fortrinlig til Gruppe.
+
+_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store
+Stande. Juli-Aug. Fordringsløs og villig Rabatstaude. Trives under alle
+Forhold. Formeres sikrest ved saaning.
+
+_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller
+blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade
+"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er større og har en dybere
+blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin større Anselighed til
+Rabatplante.
+
+_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni
+og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid;
+_Coupé d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i
+alle Forhold;
+
+_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i
+enhver Havejord og udmærkede til næsten al Staudeanvendelse. Grundet
+paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan
+den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst
+plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste
+stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rører sig selv af den
+svageste Luftning, er de kønneste, de dobbelte er som de mest holdbare
+bedst til Afskæring.
+
+_Centanrea_, Knopurt.
+
+_C. montana rosea_, m O,5. Stærk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af
+Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskæring. Deling.
+
+_C. pulcherrima_, se Aetheopappus.
+
+_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Løvet
+smukt hele Tiden, derfor særlig anvendelig. Holdbar til Afskæring.
+
+_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster,
+Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa
+Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let dækkes. Trives
+i al Jord, men er graadig. Deling.
+
+_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Hønsetarm, m O,2. Hvide
+Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange
+Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vækst og
+Optræden er som det værste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres
+utroligt let ved Deling.
+
+_Chelone barbuta_, se Pentstemon b.
+
+_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Følgende Varieteter er blandt de
+bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rødlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4.
+Oktober, enkelt, mørkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5,
+rødlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldköpfchen,_ m O,7,
+gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfør, endogsaa Blomsterne taaler
+nogen Frost, lange Stilke til Afskæring; _Miss Selley_, m O,30, sart
+rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og
+Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en ældre
+ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul,
+September, i Vækst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rødbrun,
+September, nærmest pomponblomstret. Det er først i de senere Aar, at man
+er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters
+Haardførhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold.
+Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter,
+Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i
+Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gør
+dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca.
+3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Størrelse og Fylde.
+
+Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller
+Udplantningsplanter, bør mange Sorter knibes en Gang; dette gælder ikke
+for den blandede Rabat. Kræver rigelig Næring og Vanding under Væksten.
+
+_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter.
+Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O mægtige hvide Blomster i Slutningen
+af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, særlig rigtblomstrende,
+men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes
+Vækstbetingelser, saaledes er den første mere ømtaalelig for Frost og
+den sidste for Tørke. Nyhedstiltrækkerne har med _C. m._ fejret smukke
+Triumfer, idet den ædle Form er bibeholdt, samtidig med at Størrelsen og
+Skønheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god
+Jord, Deling. Ogsaa til Afskæring og plantet i Baljer er de blandt de
+bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar.
+
+_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide
+Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter
+sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der
+kan Klare sig nær Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine
+Udløbere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat
+omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.]
+
+_Cimicifuga (Actæa)_. Crêmehvide Blomster, August til Frosten. _C.
+japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C.
+racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med
+ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de første
+Aar; skal staa urørt en længere Aarrække. Til skygget Rabat, naturlig
+Plantning og Afskæring. Forsigtig Deling i April, eller Frø.
+
+_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig
+mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde pænt. I stort
+Antal hængende ned ad en Skrænt er den vidunderlig. Taaler en Del Tørke.
+Deling. Gode Blomster til Afskæring, naar Stilkene ikke er for krumme.
+
+[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.]
+
+_Colchicum autumnale_, Tidløs, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa
+Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten
+er giftig. Egner sig til Stenhøj og anden naturlig Plantning. Formeres
+ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i større
+Mængde kunne tage sig pragtfuld ud.
+
+_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til
+Afskæring og til i Mængder at danne "Skovbund" under Træer. Skal have
+dyb Jord. Kan staa længe urørte.
+
+_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten.
+Udmærket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives
+overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbøjelighed gør,
+at man i Tide maa nedskære Blomsterne og at Delingen undertiden slaar
+fejl; den kommer dog ret ægte af Frø. Den taaler Flytning, naar det sker
+med Forsigtighed.
+
+[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.]
+
+_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller
+hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i
+Buskadser og strøt ud i Plæner, der i saa Fald ikke maa maskinslaas før
+i Maj. Kan ogsaa lægges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar
+de lægges ud i Plæner, maa der lægges rigelige "Kolonier" af hver Farve
+for sig. Saadanne Grupper maa opløse sig i sine Udkanter paa en naturlig
+Maade.
+
+_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfør Orchidé, m O,40. Hvide og
+røde Blomster i Juli. Halvskygge, porøs Jord. En meget smuk
+Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist
+staa urørt i mange Aar. Formeres ved i August at løsne Dele fra Planten
+uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvfølgelig kun i naturlig
+Plantning.
+
+[Illustration: Fig. 88. Iris lævigata. (Kæmpferi).]
+
+_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslægt, de pragtfuldeste og
+fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at
+skabe en lang Række Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan
+deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte
+benævnte Belladonna-hybrider, og de højere med i Reglen mere tætte og
+akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56).
+
+Blandt de bedste af de lavere kan nævnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa;
+_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa;
+_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med grønlig Midte, fyldt. Alle ca. m
+1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, særlig Brunton,
+remonterende.
+
+[Illustration: Fig. 89. Iris lævigata i en japansk Have.]
+
+Af den højere Type kan fremhæves af Mængden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt,
+violet med hvidt Øje; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt Øje;
+_Mrs. Creighton_, dybeste, mørke, metalglinsende Ultramarin, desværre
+svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_,
+mørkblaa og violet, meget storblomstret og høj; _Turquise_, Himmelblaa
+med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Højde af mellem m 1,20
+og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes
+i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til
+et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig
+Plantning. De klare, blaa Farver ødelægger det mindre klare Blaa i
+Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er
+bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres
+Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig næringsholdig
+Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Gødningvand og en omhyggelig Opbinding,
+Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst
+i det tidligere Foraar.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.]
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.]
+
+_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette
+Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de øvrige, men ogsaa
+til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og
+Frø, der dog ikke altid giver lige ægte Afkom. Frøkapslerne maa stadig
+afpilles.
+
+_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og
+August. Anvendes i Rabat og til Afskæring. Mere vanskelig end de øvrige
+Delphinium; taaler ikke Tørke om Sommeren, eller fugtig Plads om
+Vinteren.
+
+_Dianthus_, Nellike.
+
+_D. cæsius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig
+Plantning med tør Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling
+og Frø, skal have Sol og tør, let Jord.
+
+_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk
+Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskæring og da den lader sig
+flytte, til Tilplantning af Bede. Kræver opbinding, og er paa fugtige
+Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflæggere.
+
+[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.]
+
+_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med
+smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes.
+Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart
+rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj
+og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke
+mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved
+Stikning og Deling, og kan trives næsten alle Steder, idet de dog
+foretrækker Sol og let Jord. De nævnte Nelliker dufter.
+
+_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserøde Blomster
+i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit
+haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig
+i Blomst.
+
+_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude
+ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa
+urørt i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretrækker svær Jord.
+
+_Digitalis purpurea gloxiniæflora_, Fingerbøl, (Fig. 59), m 2,0. Hvide
+og røde Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Højsommerblomsten,
+som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes,
+dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter,
+som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er
+anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den
+rigtig er paa sin Plads, særlig, da den, engang plantet, formerer sig
+selv ved Frø. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbøjeligheder,
+Den foretrækker let Skygge og Læ. Kan flyttes som ung.
+
+_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med
+Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives.
+
+_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia.
+
+_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Mørkrosa. Juli-August. God
+Rabatstaude, fordringsløs. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.]
+
+_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret
+fordringsløs, men foretrækker ikke for svær, kalkholdig Jord og Sol. Til
+Rabat og navnlig til Plantning med tør Karakter. Skal staa urørt i nogle
+Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Stænglerne afskæres før
+Blomsterne er udfoldede, kan de tørres og anvendes til indendørs
+Dekoration om Vinteren. Frø. Deling eller Rodstiklinger.
+
+_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Løgvækst, der bør plantes
+flokkevis under Buskadser. Frø og Deling. Kun mange sammen er de af
+Virkning. Kan tages op og drives.
+
+_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid.
+
+_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let
+sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitærgruppe paa 5
+à 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldrænet, ikke for svær
+Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke dækkes med
+Gødning, hellere Løv. Kræver trods Højden ikke Opbinding. Plantes i
+August godt dybt. Deling og Udsæd; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne
+lykkes.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.]
+
+_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6.
+Lyslilla. Juni. Ved Nedskæring remonterende til Frost. _E. speciosus_
+(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringsløse Stauder,
+der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskæring.
+Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som
+Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog
+ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor før end ikke
+Græs kunde trives. Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum]
+
+[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.]
+
+_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf bør nævnes _E.
+alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7.
+Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og
+naturlig Plantning, tør Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge
+Planter lidt vanskelig paa Grund af udpræget Pælerod. Skal staa urørte 5
+à 6 Aar. Trods det "tørre" Udseende, ynder de svær og kraftig Jord, men
+stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to førstnævnte, der
+er de smukkeste, har toaarige Tilbøjeligheder og maa nedskæres i Tide.
+De nævnte Arter kommer ægte af Frø. E. planum er lettest at formere.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus
+Moerheimii.]
+
+_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarøde.
+Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og
+Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa
+urørt og længe. Formeres ved Fraskillen af Løvyngel fra gamle Planter.
+
+_Eulalia_, se Miscanthus.
+
+_Euphorbia polychroma_. Vortemælk, m 0,40. Gulgrøn. Maj. Rabat og
+naturlig Plantning; taaler tør Plads. Deling om Eftersommeren. De
+enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget
+virkningsfuld.
+
+_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerøde Blomster.
+Maj. En ældgammel Havestaude, der findes meget i Bønderhaver.
+Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne.
+Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om
+Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vækstperioden og er iøvrigt ret
+graadig; omplantes hvert fjerde à femte Aar. Løgene lægges dybt og med
+Sandjord under.
+
+[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.]
+
+_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den første er lav,
+m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives
+let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede
+Blades Skyld. Den anden er større, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli.
+Dyrkes væsentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge
+og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa
+brogede F. danner en holdbar Gruppe under Træer. Skal dog ikke anvendes
+for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig
+taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling.
+
+_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i
+Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskæring. Stærk Farve, som kan
+virke endnu stærkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller
+andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haabløst, det
+klæder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at
+Blomsten bæres smukt frem, selv om Planten er væltet helt. Findes i et
+Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller
+ikke særlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbøjeligheder, derfor
+Nedskæring til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke ægte, men
+dog ofte smukt af Frø.
+
+_Galanthus nivalis_, Vintergæk, mere end velkendt, anvendes som
+Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Mængder.
+
+[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.]
+
+_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide.
+Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde,
+støttes bedst med Ris. Udmærket til naturlige Plantninger, navnlig paa
+Skraaninger. Ynder god svær Jord og Sol, men kan trives under mange
+Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar.
+
+_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni.
+Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er næsten enestaaende i Planteriget.
+Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under
+tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Lærde.
+Foretrækker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis
+ikke frisk Gødning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i
+Potter med leret Jord.
+
+_Geranium_, Storkenæb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i
+Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Større blaaviolette Blomster i Juni.
+Fordringsløse Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret
+hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa længe det
+varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Tørke, navnlig Arten G.
+pratense. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.]
+
+_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Røde Blomster hele Sommeren,
+_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former
+danner smukke Tuer, hvis Løv holder sig kønt lang Tid, er derfor meget
+anvendelige; især er de stærke orangerøde Farver velkomne som sjældne i
+Foraarets Flora. Da G. ikke er særlig blomsterrig, egne de sig ikke for
+Masseudplantning. Fordringsløs Kultur i almindelig Havejord. Deling
+eller Udsæd.
+
+_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sødgræs. Den hvidbrogede Varietet
+er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse græsagtige
+Blade liver op udmærket, hvor de staar. Anvendes til Afskæring og i
+Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Hører
+hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling.
+
+_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitærplante
+paa en Plæne. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar
+Glæde af, medmindre den forkæles baade med dyb Jord, Næring, Vanding, Læ
+og absolut Dækning for Frost. Skal staa urørt i mange Aar.
+
+_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslør", m 0,7. Hvide
+Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gøre Virkning, hvis den for
+Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil
+G. brede sit Slør over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskæring.
+Skønheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er graciøs, men
+Farven er uren hvid, og man savner det grønne; "tørt Udseende" og
+foretrækker ogsaa tør og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes,
+æder Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rødderne af den
+enkelte Form, der saas eller ved Stikning.
+
+[Illustration: Fig. 101. Pæonia albiflora, enkelt japansk Hybrid.]
+
+_Harpalium_ se Helianthus.
+
+_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige
+Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig.
+70), m 2,0. Gule Blomster i August-September.
+
+_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum
+Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September.
+Udprægede Rabatstauder, der klæder hverandre indbyrdes. Formen _p.
+magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring.
+Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i
+Sol og svær, ikke for tør Jord.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Pæoner.]
+
+_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte
+gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule,
+September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid.
+Paa Grund af Udløben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H.
+rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at
+nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af
+samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Stænglerne.
+Fortrinlige Planter til Afskæring.
+
+Fordringsløs Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes
+for de ejendommelige Blades Skyld. Stænglerne minder om en stor, let
+Strudsfjer. Afskæring; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l.
+Samme Kultur som de øvrige.
+
+_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Grønne Blomster om Vinteren.
+_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Mængde Former i Reglen med
+rødlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose,
+hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Pæoner, let
+fyldte.]
+
+Anvendes alle først og fremmest til Afskæring og ellers paa egnede
+Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle
+i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befængt med Sygdomme. Skal staa
+urørt i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster
+skal i Vand straks og først i et koldt Værelse. Deling.
+
+_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva
+Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerøde Blomster i Juli-August; _H. hybrida
+Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er
+for lidet rigtblomstrende til at være udprægede Rabatplanter. De kan
+taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed bør
+dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er
+yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urørte en Del Aar.
+Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Pæonia albiflora,
+enkelt, en af Kelways Hybrider.]
+
+_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone
+Hepatica). Begge Arter er m O,15 høje. Forefindes i blaa, røde og hvide
+enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnævnte
+har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar
+Jorden er næringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles
+pragtfuldt Syn om Foraaret; da Løvet holder sig om Vinteren, er de meget
+anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i
+Stue.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Pæonia officinalis.]
+
+_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjørneklo, m 2,O. Dekorative
+Planter med store hvidlige Blomsterskærme i August-September. Anvendes
+som Gunnera, dog at H. skal nedskæres ofte, og er maaske nærmest en
+toaarig Plante, der ved Nedskæring i Tide holdes fleraarig. Formeres
+bedst ved Frø. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig
+Næring og Vand i Vækstperioden.
+
+_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rødlilla Blomster i Juli.
+_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den stærke Vellugt er
+disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for
+Rabatter, og særlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt,
+ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden
+Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskæring, Deling.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Pæonia Wittmanniana.]
+
+_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b.
+gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mørk rød og _H. b. Pluie de
+Feu,_ ildrød. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H.
+bevarer Løvet smukt i brunlig-grønne Farver og bære her op over de fine
+Blomsterstængler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper,
+Rabatter, Stenhøje, Afskæring m.m. Nydelige, blandede med Spiræa
+Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke
+vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skønhed før det tredje Aar.
+Deling helst i Eftersommeren.
+
+_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september.
+Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Særlig god til Grupper og
+Enartsrabatter, da den holder Løvet smukt næsten hele Aaret. Formeres
+ved Udløbere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder dækkes.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.]
+
+_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster
+i Maj. Foraarsrabat, Stenhøj o.s.v. Bevarer Løvet smukt. Kan bruges som
+Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet,
+smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog
+ikke for sent paa Aaret.
+
+_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i
+Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da
+de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads
+og dyb snarest let Jord. Deling og Frø.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.]
+
+_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7.
+Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den første maaske
+bedst paa Rabat, den anden til Afskæring. Skal staa frit, saa Regn
+straks tørrer bort af Blomsterne, der lider af Væde, stiller ellers
+ingen særlige Fordringer. Deling.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.]
+
+_Iris_, Sværdlilie. Denne ældgamle Slægt af Haveplanter rummer en Del af
+vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i særlig Grad i
+de senere Aar været Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og
+86), hvis ædeltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i
+Reglen ca. m O,7 høj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger
+og Varieteter skal fremhæves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md.
+Chéreau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul;
+_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, mørkeblaaviolet. Nær
+germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt
+Skær. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehørende Iris, der menes at
+være Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes
+nærstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet,
+blomstrer lidt senere, og er lidt større i alle Forhold.
+
+_Iris pumila_, m O,20. Maj. Mørkeblaa. Formerne _lutea_ og _cærulea_
+henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En
+Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i
+Højde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys
+crémegul, _Helge_, stærkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de
+bedste. Alle de nævnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette
+i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Tørke. Sivagtige Blade og
+det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange
+tro, at Iris sætter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt,
+saaledes at de ynde tør Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet
+der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det gælder at
+formere stærkt, kan Rodstokken skæres i smaa Skiver og anvendes som
+Stiklinger. Det smukke Løv gør l. anvendelig til næsten alt Brug. Som
+afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste,
+idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke
+længe.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis,
+dobbeltblomstrende.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata
+cashmiriana.]
+
+Blandt de mange andre Irisarter nævner vi _l. lævigata (l. Kæmpferi)_
+(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte
+og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men
+kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og
+fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal
+helst staa adskillige Aar paa samme Plads.
+
+_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i
+Juli. Fordringsløs Plante, der skønt ikke rigtblomstrende dog er smuk,
+og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling.
+Skal staa urørt en Del Aar.
+
+_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow
+Queen er en udmærket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig
+Jord. Skal staa urørt længe.
+
+_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englændernes Red Hot Poker Plante,
+ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rød-gule Blomster i
+Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget høj (Fig.
+91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitærplante i Rabatter og
+Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men
+passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres
+Habitus ikke skjules. De er næsten haardføre, naar de vokse paa let
+Jord, og dækkes med et godt Dækkemateriale. Formeres ved Deling, men
+naar først den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god
+Næring, dyb Jord og Vanding.
+
+[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.]
+
+_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladbælg), 1,5 eller mere. Hvide
+Ærteblomster, næsten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til
+Spalier, og ad Træer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for
+en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overføre de
+etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionær. Stikling og solet
+Plads eller Halvskygge.
+
+_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i
+Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskæres Planterne temmelig dybt,
+omplantes med 5 à 6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som
+Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid
+smukt over Blomsterne. Foretrækker let Jord og Sol.
+
+_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster
+Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var værd at vove Livet for
+den. Formentlig kønne paa sit Hjemsted. Frø, Deling vanskelig. Sol og
+mager Jord.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt
+Varietet.]
+
+_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_.
+
+_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober.
+Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig
+Deling.
+
+_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul.
+August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa
+de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads
+eller megen Vanding, skal staa urørt adskillige Aar.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt
+Varietet.]
+
+_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af
+Havens ældste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og
+nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre
+Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let
+ecclesiastisk Skær, der næsten fremkalder en Følelse af Ærbødighed.
+Fortrinlig paa Gravsteder foran mørke Taks og iøvrigt i Grupper og
+Rabatter. Bliver som alle Lilier let nøgen forneden. Som alle Lilier
+maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder
+uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urørt længe og helst i
+Læ og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L.
+croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95).
+Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum
+splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre kælen end
+andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning.
+Iøvrigt forholde de nævnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f.
+Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden særlig Kultur en
+pragtfuld Udvikling.
+
+[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.]
+
+_Linum_ (Hør) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat
+og i Mængder sammen. Formeres bedst af Frø og skal have Sol.
+
+[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.]
+
+_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun
+for Stenbede eller Stenhøj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke
+rigtblomstrende, men meget smuk.
+
+_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende.
+
+_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere,
+rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres
+betydelige Størrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardføre,
+taaler baade Skygge og Tørke. Formeres ved Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.]
+
+_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Brændende Kærlighed", m 0,8.Højrød.
+Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump.
+Fordringsløs. Deling.
+
+_L. Haageana_, m O,3. Mest højrøde store Blomster. Rabat. Sneglene
+skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling.
+
+_L. Viscaria splendens_. Tjærenellike, m O,35. Magentarøde Blomster i
+Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i
+Blomst. Deling, fordringsløs.
+
+_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredløs. Krybende med gule Blomster
+i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilfælde anvendelig til at
+dække Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt.
+Blomstrer paa de overvintrede Stængler.
+
+_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede
+Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringsløs.
+Begge Arter deles.
+
+_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September.
+Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord.
+Toaarige Tilbøjeligheder, maa derfor nedskæres i Tide. Formeres bedst af
+Frø.
+
+_Megasea_, se Saxifraga.
+
+_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden
+Betydning. Sirgræs med lyse Tværstriber, Solitærplante. Kun smuk, naar
+Læ og megen Næring gør den frodig.
+
+_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rød Juli-August.
+Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop,
+bliver smukkest i Solen.
+
+_Montbretia_, se Tritonia.
+
+_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og
+O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskæring, Udplantning og M. palustris
+ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbøjelighed,
+særlig hos M. alpestris. Deling og Frø.
+
+_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til
+Masseplantning. De mange fine Sorter danner et særligt taknemmeligt
+Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del
+sammen.
+
+_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nymphæa alba_ (Fig. 25), hvid
+Nøkkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog
+i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af
+Rodstokken. Nøkkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende
+Varieteter.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.]
+
+_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Stærk-gule
+Blomster og brunligt Løv. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5.
+Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_.
+Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De nævnte
+Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til
+Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O.
+missouriensis er udpræget Solplante. Deling, der for den sidstes
+Vedkommende ofte bedst erstattes med Frøformering. O. g. Fraseri kan
+flyttes i Knop.
+
+_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._
+
+_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfør
+her i Landet. Trives kun paa de aller tørreste, solbagte Skrænter. Arten
+_O. Ratinesquei_, gul, skal være en af de mest haardføre; mere
+ejendommelige end kønne i en dansk Have.
+
+_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemælk, m O,5. Graa-hvide Blomster i
+Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling.
+
+_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god,
+let Jord under let Skygge og navnlig Læ, og paa Nordsiden af større
+Stenpartier. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.]
+
+_Pæonia,_ Pæon.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.]
+
+_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O.
+Maj-Juni. Af den aarlig øgede Vrimmel af Sorter kan fremhæves: _Duchesse
+de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Lévéque,_ rosa. I de senere Aar
+er de enkelte Varieteter af japansk og europæisk Oprindelse trængt
+stærkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de
+forrige, men tungere, Mørkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med
+sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj.
+_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt,
+hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare mørke Løv stadig
+en smuk Kontrast til det lyse Græs. Alle Pæoner formeres ved Deling i
+August-September og skal staa urørte i mange Aar. De er ikke vanskelige
+med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men kræver megen Næring.
+Opbindingen erstattes ved, at der sættes korte, stærke Ris om Planterne.
+
+_Papaver nudicaule_, grønlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange
+Blomster i Maj. Hører hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet.
+Formering ved Frø. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbøjelighed til
+Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter
+kan fremhæves: _Goliath_, stor, blodrød; _Lady Roscoe_, ganske sart
+laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med
+sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskæres i Knop. Saa snart
+man har nydt Skuet af de dekorative Frøkapsler, bør Planten skæres af
+til Roden, danner da i det sildige Efteraar kønne, friskgrønne Tuer.
+Deling og Rodstiklinger.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.]
+
+_Pentstemon_. Denne Slægts smukkeste Arter er desværre ikke haardføre i
+Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog
+absolut haardfør, m 1,0. Skarlagenrød, Juli-September. En efter deres
+Højde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia.
+Opbinding desværre ofte nødvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa
+Stokke, der ikke sættes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsæd.
+Gran-eller Løvdække. Er først fuldt udviklede andet Aar.
+
+_Phlox_. Slægten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende
+og de høje sommerblomstrende. Af første Gruppe kan nævnes _P. amoena_,
+magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m
+0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P.
+divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, længeblomstrende.
+Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da
+de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til
+Afskæring. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning.
+
+Som en Mellemting, baade i Højde og Blomstringstid, mellem disse og de
+høje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf nævnes _P.
+suffruticosa_, røde og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie
+tyske Nytiltrækninger kaldet _Phlox
+
+Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og høje Phlox,
+der er værdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spiræa camtschalica]
+
+_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har
+Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende
+overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesættes, for Hamp, Majs,
+Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Skønt Kulturen
+er den simplest mulige, ser man næsten aldrig velbehandlede P. Den
+to-eller treaarige Omplantning, der er nødvendig, forsømmes næsten
+altid. Nedenfor skal nævnes en Række af de aller bedste Varieteter.
+Deres Højde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med
+Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Merciè/i>,
+lilla med hvid Midte; _Dr. Königshöfer_, stærk rød; _Elisabeth
+Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav,
+sartrosa; _General van Heutz_, rød med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om
+Aftenen violet; _Loki_, laksrød; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa;
+_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt Øje.
+
+Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilføjes, at de
+egner sig udmærket til Udplantning og at man, hvor de fornødne
+gartneriske Hjælpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts
+eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en
+Stængel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning.
+Kulturen af Phlox kræver dyb, næringsholdig Jord og megen Vanding, men
+fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen større Krav.
+Ved en Knibning i Juni kan Floren forlænges betydeligt. Deling eller
+Stikning.
+
+_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jødekirsebær, henholdsvis m O,5
+og 1,O. Orangerøde Bærhy1stre i September til Frost. Trives overalt og
+anvendes særlig til Afskæring. Tørres.
+
+_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid.
+Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen særlige
+Fordringer. Deling.
+
+_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa.
+Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen særlige Fordringer.
+Forsigtig Deling i April.
+
+_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsød Bregne, m O,25. Delte Blade.
+Nordsiden af Stenhøje, Stendiger. Helst Skygge. Deling.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spiræa lobata vennsta.]
+
+_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, højrøde
+Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmottiæ_, m O,3, krybende,
+rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men
+opfører sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskøn
+Maade. De enkelte, ikke særlig talrige Blomster, er imidlertid særlig i
+Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger
+dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling.
+
+_Primula_. Af den artsrige Kodriverslægt skal fremhæves: _P. Autriculu,_
+Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om
+ægte persiske Tæppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110)
+(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rødt og blaat, enkelte
+og fyldte Blomster April-Maj.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.]
+
+_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj;
+_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P.
+pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrød og kælen, ligesom
+gulligt Pulver paa Stænglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide,
+lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i øvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter.
+Kbhvn. 1917.
+
+Medens næsten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og
+solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbøjelighed for det halvskyggede,
+lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en
+Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og
+Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis)
+Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig
+Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men
+mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling
+og Frø, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke ægte
+Sorter. De fyldte sætter ikke Frø. Naar Auriklerne "kryber op", skal de
+hyppes med god Jord. Tørke og Sol taaler næsten ingen Primula undtagen
+de almindeligste Haveprimula.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.]
+
+_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.]
+
+_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i
+Juni, men remonterer i September, naar de nedskæres i Tide. Hvide, rosa
+og røde, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haabløst stort
+Sortiment, hvoraf ingen særlig nævnes, da de bedste i Virkeligheden ikke
+er stort bedre end de øvrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante
+sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de
+udmærkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men først og fremmest
+er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de
+ikke vanskelige. Deling efter første Hovedflor, altsaa i Juni-Juli;
+Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar
+uden Omplantning.
+
+_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u.
+
+_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i
+Maj-Juni. Afskæring og fugtige Rabatter. Deling.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.]
+
+_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende
+Steder. Deling. Taaler Halvskygge.
+
+_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster,
+Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tør Plads, helst en Sydskraaning
+og Vinterdække. Rodstiklinger. (Se Fig. 32).
+
+_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule
+August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlæg eller
+naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over
+Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til stærke
+Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober.
+
+_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p.
+
+_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig
+Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling.
+
+_Santolina Chamæcyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner
+en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med
+graabladede Ting: tørt udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling.
+Anvendes til Udplantning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus]
+
+_Saponaria officinalis flore pleno_. Sæbeurt, m O,7. Rosa. Juli-August.
+Lidt for beskeden til Rabat, til Gengæld uovertruffen til naturlig
+Plantning, hvor den selv paa meget tørre Steder trives og breder sig.
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., øverst Goldquelle.]
+
+_Saxifraga, Stenbræk._ Af denne artsrige Slægt (ca. 200 Arter) skal
+nævnes: _S. cæspitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide
+Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, større, hvide Blomster; _S.
+granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_
+røde Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_,
+større, røde Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst,
+kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf
+Englændernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se iøvrigt "Vand-og
+Stenhøjsplanter. Kbhvn. 1917.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa,
+Papegøjevarieteter.]
+
+Saxifraga hører saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i
+Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides
+purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter.
+Deling.
+
+_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og
+Afskæring. Det er særlig den enkelte Blomsts store Skønhed, der gør
+denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig
+mindre godt. Deling i April og solet Plads.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.]
+
+_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t.
+
+_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den
+oprindelige Form er kønnere, end den med bølgede Blade benævnte, _S. v.
+undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhøje, Stendiger og
+andre Steder. Deling.
+
+_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Mørkrosa
+Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, stærk
+røde Blomster i Juli-September. S. spectabile til tør udseende Rabat,
+ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gør Planten næsten lige saa køn
+i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i høj Grad til
+Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner
+sig til at erstatte Græsvækst paa tørre Steder og er maaske den mest
+tørketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen følger af dette Forhold, se
+iøvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter". Kbhvn. 1917.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta]
+
+_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store
+Blade. August.
+
+_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla.
+
+_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold
+Rabat, men navnlig Bredder af en Bæk eller Dam. Disse imponerende
+Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Præg af et fugtigt
+Hjemland. Rigelig Næring. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.]
+
+_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S.
+Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S.
+Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og
+i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives
+uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling.
+
+_Spiræa Aruncus_, m 1,5. Crêmehvide Blomster, Juni-Juli; _S.
+camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S.
+Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_
+(Fig. 124), rød. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, crémhvid, Juni. De
+kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den
+Begrænsning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Tørke; de øvrige
+ynder i saa høj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her
+egner de sig i allerhøjeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er
+iøvrigt fordringsløs. Deling.
+
+_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rødviolette
+Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads.
+
+_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette
+Blomster i tørt Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne
+Blomster tørres som Echinops. Deling i Foraaret.
+
+_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere
+end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kræver god, dyb Jord,
+men fremfor alt Læ. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin
+Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent,
+d.v.s. først i September, ellers tidligere. Deling.
+
+_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Mørklilla Blomster.
+Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tør
+Jord.
+
+_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur
+og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium.
+
+_Tritoma_, se Kniphofia.
+
+_Tritonia crocosmæflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og røde i
+September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Kælder, dog kan
+de udmærket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de
+dækkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskæring. Deling.
+Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere
+kælne end Stamformen.
+
+_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde nævne en
+Staude, der i særlig Grad repræsenterede "Forbedringen", skulde det være
+Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin
+naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest
+imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m
+0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan nævnes som to
+af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de
+bedste Pladser for T. Deling. Kan staa længe urørt. Kan flyttes i Knop,
+derfor egnet til Gruppe. Taaler god tør Jord, naar Rederne er dækket med
+et isolerende Lag gammel Gødning, og der ellers sørges for Vanding i
+tørre Perioder.
+
+_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun nævnes l Darwintulipaner, høje, sildige
+og Papegøjetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge
+egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og
+efteraarsblomstrende Stauder.
+
+_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August.
+Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitærplante,
+eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange
+Aar urørt.
+
+_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli.
+Solitær-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid
+fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskæring i Tide, ellers ofte kun
+to-aarig. Frø og Deling.
+
+_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner.
+Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning.
+Taaler Skygge. Formeres bedst af Frø. Stærk toaarig Tilbøjelighed.
+
+_Veronica longifolia_, Ærepris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de
+taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til
+ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Mængder. _V.
+sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September.
+Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for
+Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og
+Stenhøjsplanter", Kbhvn. 1917.
+
+_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singrøn, krybende, blaa.
+April-Maj. Disse stedsegrønne Planter anvendes som Erstatning for Græs i
+Skygge og som Kanter langs Alléer, eller andre Steder, hvor intet andet
+kan gro. Deling.
+
+_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt
+de bedste kan nævnes: _Alpha_, mørkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret
+blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla.
+V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig særlig til
+Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for højere Planter, som
+Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol.
+
+_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og
+Foraarsrabatter, ynder Sol og veldrænet Jord. Deling eller Stikning.
+
+_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Mængde, undtagen gennem
+sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Hække og ellers optræder
+som Ukrudt. Formeres ved Udløbere.
+
+_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g.
+_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa
+Grund af sin Karakter særlig velegnet til at pryde Stenbede og
+Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de
+karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tør
+Plads og kan staa en lang Aarrække urørt. Deling.
+
+
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 10218 ***
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..2882b4a
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #10218 (https://www.gutenberg.org/ebooks/10218)
diff --git a/old/10218-8.txt b/old/10218-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..94d9398
--- /dev/null
+++ b/old/10218-8.txt
@@ -0,0 +1,4123 @@
+The Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Stauder
+
+Author: G.N. Brandt
+
+Release Date: November 23, 2003 [EBook #10218]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO Latin-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***
+
+
+
+
+Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+
+
+
+
+STAUDER
+
+af
+
+G. N. BRANDT
+
+
+
+Alfred Lichtwark, den nys afdøde tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne
+Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes højere eller lavere
+Standpunkt var afhængig af Amatørerne, og han søgte at bevise sin
+Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det
+vrimler med Havebøger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for
+Amatører--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatører. Der er
+næppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmæssigt
+drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal føre til
+Skabelonmæssighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskæftiges
+ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i
+Forhold til Landets øvrige Kultur staar saa lavt, skal højnes, maa det
+ske ved at vække Interessen og skabe kundskabsrige Amatører.
+
+Som et beskedent Led i denne Bestræbelse, hvis Resultater naturligvis i
+første Række vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa
+nærværende Bog ses og bedømmes.
+
+Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
+Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
+for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
+Landbohøjskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
+Nomenklatur; for denne værdifulde Hjælp yder Forfatteren ham sin bedste
+Tak.
+
+At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke
+bliver danske Havebøger til Del, vil sikkert finde Paaskønnelse i alle
+haveinteresserede Kredse, og det maa ønskes, at Publikums Modtagelse af
+foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:
+Roser, Stenhøjs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op
+til Behandling ad Aare.[1]
+
+[Footnote 1: Saadanne Bøger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915
+og 1917.]
+
+Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.
+
+I nærværende 3die Oplag af "Stauder" er indført en Del Rettelser og
+Sortimentet er ændret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
+længere dyrker Stauder, og derfor ikke følger Fremkomsten af Nyheder saa
+nøje som tidligere, har jeg raadført mig med forskellige Kolleger og
+takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for værdifuld
+Bistand.
+
+Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de berømte Rabatter
+i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for talløse andre
+Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
+
+Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
+som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
+set er uden systematisk Samhørighed, men som danner et fysiologisk Hele,
+en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
+haardføre Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begrænsning
+gaar Stauderne dog jævnt over i tilstødende Dele af Planteverdenen.
+Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsætninger
+blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
+visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
+Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af træagtig
+Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardførheden jo et
+svingende Begreb: Hvad der er haardført paa Taasinge, fryser væk ved
+Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
+stadig Grænsen for Haardførheden.
+
+Det bliver altsaa i mange Tilfælde en Skønssag, om en Plante kan
+henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen nævnte
+Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
+Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
+henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
+imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
+sig fra Stauderne, saa kan man rolig benævne dem som saadan, og det er
+da heller ikke taget i Betænkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
+bidrage til en større Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
+almindelige Villahaver. Denne sidste Begrænsning har medført, at de
+egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
+mindre Have, har faaet en langt mere udtømmende Behandling end Stenhøj-,
+Vand-og Sumpplanter, Bregner, Løgvækster, for hvilke der dog alle er
+medtaget typiske Repræsentanter for derved at give Bogen en vis
+Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et særligt Bind i
+"Vand-og Stenhøjsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Pæonrabat langs en Gang.]
+
+Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
+Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med
+Roserne, der jo i det væsentlige udgør Havens Udsmykning med Blomster,
+vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt
+dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de
+selvfølgelig i Længden vil være langt billigere end
+Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til
+Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste
+det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte
+naturlige Plantninger, der selvfølgelig slet ikke bør vedligeholdes i
+almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan
+passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen
+fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved
+Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengæld for denne større
+Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne
+rigtignok ogsaa Skønhed og Glæde tilbage i et helt andet Omfang og langt
+mere mangfoldigt end andre Blomster.
+
+Det, Folk søger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan
+være saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glæder sig navnlig over
+Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske
+anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glæder sig over de
+enkelte Individers Skønhed og over det hele vegetariske Liv; for disse
+sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver
+Udtryk for Døgnets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
+Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med
+næsten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredsløb:
+Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed
+er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent
+dekorative, og den, der søger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed
+større Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
+knyttet den Forventningens og Gensynets Glæde som til Stauderne, der
+kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig
+denne Ævne til at vække Interesse og til at komme i et mere intimt
+Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har
+lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhøjeste Grad den private
+Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa særlig England og
+Nordamerika, med disse Landes højt udviklede Boligkultur, at Stauderne
+pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten væsentlig
+tager Sigte paa det repræsentative og ikke paa det hjemlige, er næsten
+ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne
+Anvendelse. Den endeløse Variation baade i Farve og Form og i det Hele i
+alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og
+ogsaa derigennem en Ævne til at vække Interesse, som
+Udplantningsplanterne aldrig kan naa.
+
+[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
+
+Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive
+populær og anvendt i større Udstrækning, dog først i de allersidste Aar
+er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det
+skønt Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmænd indenfor Havebrugets
+Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske særlige Grunde, som
+maa søges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens
+Skammekrog til dens Hædersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller
+kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar
+har fristet en saa trist Tilværelse, findes tre Steder: nemlig hos
+Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i
+visse havearchitektoniske Forhold.
+
+Selve Staudematerialet har i de sidste ti à femten Aar gennemgaaet en
+indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye
+Arter,--denne Kilde, der tidligere flød saa rigeligt, er nu, da hele
+Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative
+Planter, næsten ophørt at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar
+kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af ældre
+Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder
+af nye Former, og ved Udsæd i Titusindevis af samme Plante har man
+udsøgt et enkelt Individ, der udmærkede sig i en bestemt Retning, ved
+Farve, Blomsterstørrelse, opret Vækst eller ved lignende Fortrin; en
+saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende
+med en Varietet, tilstrækkelig distinkt og fikseret til at sendes i
+Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og
+Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk
+Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme
+gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grøfter og
+Gærder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne højere og rankere,
+Blomsterne er blevne større, af ædlere Form og klarere og dybere Farve,
+langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil,
+Spiræa, Natlys, Perikum, Tjærnenellike, Oksetunge, Klokkeblomst,
+Engblomme, Pæon, alle disse og mange andre at de velkendte Slægter har
+vokset sig kønnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke før har
+kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte
+Præg. Denne gennemgribende Forædling af store Dele af Staudeverdenen
+hører til de stærkeste Aarsager til at de nu kommer frem i første Række.
+Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behæftede med Fejl, som
+altfor kort Blomstring, Tilbøjelighed til at vælte, Ømfindtlighed for
+Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skønhed slet ikke kan veje op.
+Samtidig med at Skønheden i og for sig er forøget, har man ligeledes ved
+Tiltrækning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts
+praktiske Mangler.
+
+[Footnote 2: i "Jovzelle"]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Pæoner i Skyggen af ældre
+Træer.]
+
+Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig
+Behandling og Anvendelse maa søges--foruden i den manglende Interesse,
+der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes
+udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet
+anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og
+voksede sig kønnere og kønnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang
+har faaet Indpas i Amatør-havebruget, næsten uudryddelige, og dette er
+saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfælde, som intet er mere
+fejlagtigt end den nævnte indgroede Anskuelse. Stauderne kræver under
+visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end
+f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urørte i
+mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig
+kønnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jævnt tilbage efter det
+første Par Aars Forløb. I Mængder af Villahaver er det eneste
+Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller
+Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se
+nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse
+Omstændigheder bliver Stauderne, særlig naar de tillige er fejlagtigt
+anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved
+Anvendelsen har været, at man næsten altid plantede for faa sammen af
+samme Art. Det er først naar adskillige sammenplantes, at de tiltrækker
+sig nogen Opmærksomhed; den Fejl begaas næsten aldrig med
+Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et
+Artsvalg afpasset efter de forhaandenværende Jordbundsforhold vist
+hidtil været ret sjældent, og det er netop kun gennem et saadant, at der
+opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen.
+
+Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte
+Anvendelse af Stauder, maa som nævnt søges i de havearchitektoniske
+Forhold.
+
+Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket
+af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og
+Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede;
+navnlig det typiske engelske Landskab med bølgende Græsflader,
+fritstaaende Træer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de
+rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal
+principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtrædende
+Inkonsekvens. Først i Slutningen af Aarhundredet ændredes Smagen som
+bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en
+Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med
+Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig
+over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa
+Grund af Skønheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne
+hører til vore aller ældste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags
+og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestræbelser
+paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade søger Tilknytning til
+Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefædres Have og
+Hus.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.]
+
+Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade
+at anlægge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er
+der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevægelse, der
+næsten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den ældre Have med
+hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
+kulisseagtigt opstillede Buskadser og Trægrupper, led--dens øvrige gode
+eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
+Anvendelse paa smaa Haver krævede en saa lille Maalestok, at det hele
+ofte blev ganske meningsløst. I mere eller mindre bevidst Følelse af
+dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
+Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
+uden at reducere Maalestokken.
+
+Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkæmper i
+den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
+i den ikke mindre bekendte Haveæstehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
+en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
+Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man væsentligt
+ved Hjælp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Præg og som
+ifølge deres Vækst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
+som var det hjemmehørende, og derfor fik det vildtvoksende tiltrækkende
+Præg.
+
+[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
+1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
+brede.]
+
+Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
+Bevægelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsøgenes og
+Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
+Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
+væsentlig ad Tænkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
+bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
+Havekunst, der i Modsætning til den ældre kan passes ind i en lille
+Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
+1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
+om Havekunst, gør ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
+skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])
+
+[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
+naturlige Samhørighed, det vil sige, at Planter, der hører hjemme, eller
+ser ud som de hørte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
+jævnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bør en Plante,
+der bærer de tørre, sandede Steders Karaktermærke, ikke sættes ved Siden
+af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den hører hjemme under
+fugtige Forhold; ved at følge denne Regel skaffes en typisk
+Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmærket kan
+bestaa af Planter, der er forædlede ved Kultur, naar de kun har bevaret
+deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skønt Lange
+har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil
+denne Form for Havekunst, dog næppe faa Betydning udover en meget stor
+indirekte--bl. a. ved at vække Interessen for Stauder--idet den, der
+planlægger en saadan Plantning, i det væsentlige ogsaa selv maa udføre
+den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlæg, gives en
+koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid være et
+forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil være i Besiddelse
+af tilstrækkelig Færdighed og Viden og tilstrækkelig Forstaaelse til at
+kunne udføre Vedligeholdelsen i Anlægets Aand. En Del Plads kræves jo
+ogsaa, saa denne wild gardening altid vil være forbeholdt de faa. I
+populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iøvrigt
+Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo
+har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy
+Langes Maner.]
+
+Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne stærkt forbedrede, og
+Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig
+Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man
+forstaa, at disse Planters stærke Fremrykning ikke er tilfældig, og at
+Pelargonierne maa glæde; sig over, at de i hvert Fald har Storstædernes
+Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
+Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende
+til.
+
+[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard
+ved et engelsk Landsted.]
+
+
+
+
+STAUDERNES ANVENDELSE.
+
+De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede,
+tæppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede
+Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de
+er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres
+Anvendelse en Udstrækning og en Alsidighed, som er ukendt inden for
+andre Samfund af Haveplanter. Næsten enhver Tanke, der gælder
+Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede
+Materiale, og næsten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klædes med
+en eller anden Art Stauder.
+
+_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang,
+er vel det første og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning
+med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne
+Havens Plan og som bedst forener Glæden ved Besiddelsen og Betragtningen
+af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det
+Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kærlighed til Blomsterne,
+Liebhaveriet, Samlerglæden bedst kan mødes med den rent architektoniske
+Stræben efter at skabe Skønhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et
+Kompromis, hvor de to i Reglen stærkt modstridende Sæt Interesser har
+maattet slaa af paa Kravene for at mødes. Tværtimod byder Rabatten langs
+en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens
+paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare
+enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at
+fremhæve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i
+England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit højeste
+Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet
+Kunsten at arrangere saadanne--rent æstetisk set--op til en her i
+Landet ukendt Højde og forøvrigt ogsaa--som det altid gaar med den store
+Iver--et godt Stykke ud over Maalet.
+
+Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig
+lettest bekæmpe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid
+blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest
+beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal
+maa være begrænset, vil disse, der sjældent kan sammensættes af mere end
+et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder være uden
+Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid
+snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske
+anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele
+sin Udstrækning er til Pryd, saaledes at Ligevægten ikke forrykkes. Det
+er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at være den lille Haves,
+Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensætning og
+Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand
+for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for
+Staudeanvendelse.
+
+Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til
+Vækstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan
+komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et
+bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten
+fra vedkommende Punkt, det være sig nu Havens Indgang, Husets Veranda
+eller et Lysthus, ses væsentligst paa langs; naar den ligger vinkelret
+paa Synslinien, virker den selvfølgeligt langt mindre fyldigt; af samme
+Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto
+mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kræver endvidere, at
+den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt næsten alle i meget
+høj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbøjelighed ikke gør nogen
+særlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let
+Drejning af en Rabats Blomstermyriader af mægtig Virkning, hvad enhver
+vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat
+fra Nord og fra Syd.
+
+Virkningen kan yderligere forøges, ved at Rabatten har en let Hældning
+mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis være
+forholdsvis sjældent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa
+koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa
+betyde en Svækkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.
+Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og
+hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed
+i Nord og Syd være meget at foretrække, eller maaske rettere udtrykt: to
+symmetriske Rabatter bør--særlig naar de har Hække som Baggrund--ikke
+lægges i Øst-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget større Glans end
+den sydlige paa Grund af, at de højere Stauder og Baggrunden vil skygge
+over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid være følelig og
+virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter,
+bør man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen,
+hvortil Rabatterne skal slutte sig, løber i Havens nordlige Del og i
+Retningen Øst-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil
+det ofte være smukt at have en Hæk eller anden høj Baggrund bag den
+nordligste Rabat, og saa beplante denne med væsentlig høje Stauder,
+medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og lægges,
+uden Baggrund af Hæk eller andet, direkte op til Plænen. Alene en stærk
+fremtrædende forskellig Bredde vil hjælpe over Ulemperne ved den
+dobbelte Rabat i Øst-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund
+for Blomsterne, men Rabatten føres tværs over en aaben Plæne eller
+gennem en Køkkenhave, vil man, forudsat man undgaar større
+sammenhængende Plantninger af høje Stauder, og der ellers ikke kastes
+Skygger ind over Rabatterne, være ret frit stillet med Hensyn til
+Beliggenheden i de forskellige Vindhjørner.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat,
+tilplantet med stor Dygtighed.]
+
+Belysningen af Rabatten maa være ensartet; hvis en Bygning eller et Træ
+kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil
+man faa en utiltalende Uligevægt i Blomstens Fylde og Glans. Denne
+Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser
+vælges Stauder, der taaler at undvære Sol, men at træffe et saadant Valg
+og faa det til at passe med de øvrige Dele af Rabatten, er ikke hver
+Mands Sag.
+
+Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe
+til en mægtig Bredde; kun maa der naturligvis være Forhold i Tingene,
+for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en mægtig
+bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmærket Forhold til Gangen og
+til Hampton Courts vidtløftige Slotsfløj. Foruden de tilstødende Ganges
+Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfølgelig Forholdet til Længden,
+d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Længde, tages med i
+Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en
+stor Rolle ved Fastsættelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere
+omvendt; en urolig, stærkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en
+bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til
+Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt være
+under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan være betydelig smallere paa
+Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbøjelig til
+at anlægge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at
+de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i
+Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsætning til al
+Blomsternes overvættes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet
+for en gruset Gang, kan man paa engelsk Manér have en græslagt Gang, men
+en saadan kræver Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en
+Pleje, som sjældent bliver danske Plæner til Del. Hvis dette i
+Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlægget ikke ofres, vil
+en saadan "Græsgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en
+saadan Gang behøver ingen Afgrænsning eller Kant, hvad ellers enhver
+Rabat maa have, med mindre den forreste Række Planter er lave eller
+pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgrænsning mod Gangen; en
+saadan Kant bliver dog ifølge Sagens Natur uklar og uregelmæssig. Kanter
+kan dannes af en Mængde forskellige Stauder, idet de fleste lave
+Planter, der beholder nogenlunde kønt Løv hele Aaret, eller i hvert Fald
+hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter
+kræver imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og
+uregelmæssige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager
+Planter hist og her og derved bryder Rækken, og i det hele er Stauder
+som Kant behæftede med den meget væsentlige Fejl, at de ikke trækker
+Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter høje Stauder, kan der
+anvendes en Kantning af Smaahække af storbladet Buxbom, Bøg, Eg eller
+Tax, Græskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende
+Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i
+smaa Flader kommer Græsset sjælden til sin Ret og kan heller ikke
+anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig
+selv; Lavendelhække langs Køkkenhavens Hovedgang er en af de meget faa
+Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore
+Oldeforældres Tid og Lavendelhække er i Kraft af den ekstra gammeldags
+Charme, der omgiver dem, nu selvfølgelig tip-top moderne. De egner sig
+dog egentlig kun sjældent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald
+kun for Rabatter med ret høje, isoleret stillede Stauder (eller
+Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen
+yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige,
+og den er aldrig for fremtrædende, som de blomstrende Kanter til Tider
+kan være, den indskrænker sig til at fungere som Afgrænsning og gør
+dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil være
+den Kant, der under alle almindelige Forhold vil være at foretrække.
+
+Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer
+sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil være jo mere
+vellykket jo større dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i
+vekslende Former og Farver er,--gælder det netop at have en enkelt,
+sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke
+bedst. Netop Modsætningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens
+uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstørste
+Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfælde, hvor
+Vegetation og Architektur mødes; enhver kender det ualmindelig smukke
+Syn af Ranker, der hænger ud over en Havemur; det er Modsætningen mellem
+Rankernes bløde, opløste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der
+tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddækte Mures
+kendte Charme beror paa ganske det samme, i det væsentlige da. Man bør
+derfor ikke ved Stenkanter være bange for at plante de yderste Planter
+nær Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over
+Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet,
+vælter sig frem i første Række og stikker Blomsterhovederne ud over
+Kanten, straks være parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man
+være forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting
+ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten
+--anbragte enten i Løberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig
+Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa
+for en rimelig Penge. De i Handelen værende lange, smalle Cementkantsten
+er ogsaa gode, men mange Mennesker nærer jo en mærkelig Uvilje mod dette
+fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner
+almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang.
+Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar
+der anvendes een Række Fliser midt i Gangen; særlig naar Gangen er
+stærkt rundet, ser det hæsligt ud, og Gangen danner ikke længere den
+rolige ensartede Flade, som er ønskelig for at fremhæve Plantningen.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede
+Planter og Stenkant i Forgrunden.]
+
+Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme
+eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en
+langstrakt Gruppe og altsaa behæftet med Staudegruppernes Fejl:
+Blomstringens Kortvarighed, der gør den mindre værdifuld for de ganske
+smaa Haver. Det, der maa kræves af en saadan Rabat, er at Planterne i
+saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser
+nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--før
+Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som
+Pæoner og Lupin bevarer Løvet kønt længe efter Afblomstringen, eller
+endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa
+Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Pæon og Pyrethrum egner sig
+mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for
+sig selv. Heldigvis har netop disse to Slægter et Par Arter, Pæonia,
+albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter,
+at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det
+sidste Tiaar har bragt en Række Forbedringer paa baade Pyrethrums og
+Pæonernes Omraade, som man ikke havde drømt om tidligere, hundredevis af
+de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i
+England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales
+ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man
+kan trøstigt sammensætte disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne
+klæder hverandre udmærket. Dette gælder derimod ikke, hvis man danner en
+Rabat af Phlox paniculata, der iøvrigt ogsaa egner sig til en
+"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spænder nemlig over et Par
+Farver, blaalilla og skarlagenrødt, der ikke saa godt passer til de
+øvrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de værste
+Sammenstød f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercié) og brunligt purpur
+(Reichsgraf von Hochberg) ved at strø rigeligt hvide eller meget lyse
+Farver imellem, løvrigt skal man ikke være for ængstelig, der opstaar
+ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at
+ødelægge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gælder næsten i
+hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrøde (Phlox Dr.
+Königshöfer), denne knaldrøde Pelargonie-Farve afstedkommer næsten altid
+Ulykker.
+
+Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter,
+der kan afløse hverandre. Eksempelvis kan en Pæonrabat gennemvæves med
+Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Løg samlede i
+Klumper. Naar disse blomstrer--det skal være af de tidlige Sorter--vil
+Pæonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne
+en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Afløsning af
+Pæonfloraen kan der mellem Planterne lægges Lilier, Pæonernes Blade vil
+da skjule, at Lilierne ofte er nøgne og visne paa det nederste Stykke af
+Stilken. En saadan Rabat kan ligge urørt i en halv Snes Aar eller
+længere uden at tiltrænge Omplantning, idet de tre nævnte Staudeslægter
+hører til dem, der ikke ofte behøver Omplantning (se Kulturen). Iris, og
+i det Hele alle Slægter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art
+Rabatter, idet Formens Ensartethed klæder Farvernes Vrimmel, og det
+forholder sig næsten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes
+harmonerer, Phlox danner som nævnt en Undtagelse.
+
+Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Rækker Planter
+anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men
+denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus træde
+tydeligt frem, har den Fejl, for det første, at den, grundet paa de alt
+for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som
+Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nøgne Jord se
+alt for meget mellem Planterne. Mulden kan være smuk, naar den er
+nyvendt, men naar den først er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den
+alt andet end tiltalende, og man foretrækker da ogsaa nu i Almindelighed
+at følge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation dække Mulden; den
+kan jo kun holdes nøgen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og
+Sten og Sand nøgent, men aldrig udækket Muld, i hvert Fald er det da
+dækket af Løv. De nævnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til
+videnskabelige Plantesamlinger, hvor en stræng Sondring mellem Planterne
+er nødvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Række.
+
+En af de største Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en
+Have, er at sprede dem jævnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og
+dels gaar næsten al dekorativ Virkning tabt; det gælder fremfor alt at
+koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller
+hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble
+Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter,
+der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder
+vedligeholde et forstærket Flor.
+
+De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres
+overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de
+Planter, der bærer Blomsterne højt til Vejrs paa lange Stilke, maa have
+en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at næsten
+alle høje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende
+i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf følger at en Foraarsrabat i
+Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af
+alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en
+sommerblomstrende lettest dannes af mellemhøje og en Efteraarsrabat af
+meget høje Stauder; der findes dog en Mængde Undtagelser fra denne
+Hovedregel.
+
+En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vækstejendommelighed ved de
+pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke
+plantes helt tæt; man vil staa sig ved at lade de enkelte
+Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfølgelig i Overensstemmelse med den
+almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af
+Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld
+af og til gør Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande
+sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem
+Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa
+Antennaria brede sig som et Tæppe i Mellemrummene, men det vil, da dette
+Tæppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige
+Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort
+Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at
+Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i
+Gartnerier til Udskoling af "Stenhøjsplanter" og forsyne dem med større
+eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bør i saa Fald
+helst ligge rigeligt over Gangen og være noget oprundet mod Midten. De
+hvide Skærver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres
+forskellige Størrelser, og skønt det vist aldrig har været prøvet, er
+Forfatteren tilbøjelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil
+være anvendeligt, i hvert Fald at foretrække for den nøgne Jord, der som
+nævnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor
+skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted,
+udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula,
+Aurikler og mange Slags Løgvækster danne en tilsvarende Rabat, der
+taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft.
+
+Paa Grund af Planternes lave Vækst, bør en saadan Rabat selvfølgelig
+ikke have den Bredde, som vil være passende for højtvoksende Blomster,
+O,5 à 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums
+og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse
+Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med
+Afskæring af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der
+som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v.
+beholder deres Løv uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige
+og grønne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en
+hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af
+en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende.
+
+Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en
+Skærsommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille
+den mægtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en
+saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og
+den vil i Almindelighed kun være at anbefale, hvor der findes adskillige
+Rabatter eller tilstrækkelige gartneriske Hjælpemidler, saaledes at der
+kan dyrkes et Sæt Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af
+August kan henplantes i Rabatten og fortsætte Sommerens Flor. Ejere af
+Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glæde af
+en saadan Plantning.
+
+Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige
+Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og
+Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost
+og Væde lægger alt øde. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat
+aldeles ikke virke skæmmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet
+netop disse unge spirende, saftspændte Planter er i Besiddelse af en
+frisk og løfterig Skønhed, som de samme Planter ganske savner efter
+Blomstringen.
+
+I større Haver og under større Forhold vil en bred Rabat af
+Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet
+sildigtblomstrende Materiale være til stor Glæde, navnlig hvis vi er saa
+heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige
+Blomster her i Landet ofte tilbøjelige til at "snadske" væk i de lange
+Nætters Regn, uden at den magtesløse Sol formaar at live dem op igen om
+Dagen; især er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og
+Vind kan tørre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og
+Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil
+Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til
+den svindende Sommer.
+
+Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk
+_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klæder dette
+Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i
+Fordelingen, en vis Ligevægt, saa bliver det selvfølgelig som ved de
+fleste æstetiske Spørgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med
+Fare for at styre for nær skematisk Stivhed paa den ene Side og planløs
+Uorden paa den anden.
+
+Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfølgelig
+ganske ligetil: den bør være jævn og ensartet, hvis man derimod, hvad
+der i Almindelighed vil være Tilfældet, sammensætter sin Rabat af en
+Mængde af Stauderigets Slægter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bør
+ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vækst og Farve.
+
+Med Hensyn til Blomstringstid er der næppe delte Meninger om, at kun en
+Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
+spænder over, saa jævnt som muligt over hele Længden. Man vil næsten
+aldrig paa dette Omraade løbe Fare for at faa Fordelingen altfor
+omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
+forskellige Aar og dels i Løbet af deres Alder forskyder
+Blomstringstiden lidt, men næsten alle i forskellig Grad. Hvad
+Fordelingen efter Vækst angaar, saa er Spørgsmaalet her vanskeligere,
+idet man her, hvis man er nøje kendt med sit Materiale, kan løbe den
+Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berøve Rabatten det Liv som
+Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
+Almindelighed skal bagest og de smaa forrest følger af sig selv, ellers
+vilde de jo skjule hverandres Blomster og væsentlig forringe
+Vækstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
+det være af fortrinlig Virkning af og til at gøre et rask Brud paa denne
+Hovedregel og lade en mellemhøj Plante af karakteristisk Vækst, f. Eks.
+en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt nær Kanten. Alle Slags
+Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
+egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Højde ved
+selve Blomsterstilkens Længde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
+hvorimod Planter med Tilbøjelighed til at blive visne og nøgne forneden,
+som Althæa, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
+rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Rækker. Planter,
+der har en lidt rund Vækst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
+undtagelsesvis faa Lov at vælte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
+Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
+Phlox paniculata, som en vældig Bug nærme sig Forgrunden paa et Sted,
+hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
+man lade skyde Fjorde ind mellem de høje Planter og endogsaa lade dem
+nærme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
+disse nævnte Tilfælde bor være Undtagelser, og Hovedreglen bør være den
+naturlige, at de høje er bagerst og de lave forrest. Man skal nødig
+anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa
+den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nøjagtigt
+ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nøjagtig samme Antal i hver
+Gruppe.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i
+det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved
+Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan
+nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trøstesløst
+Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver
+samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og
+det gælder vistnok for næsten al Blomsterdekoration--at først i Flok
+formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier,
+Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man
+har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar
+den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig
+ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo
+meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade øger Variationen, at man
+her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller
+Kolonierne maa nødig i for høj Grad blive lige store, bør ikke heller
+være for kompakte eller runde; tværtimod vil en lidt langagtig Gruppe,
+der i sine Ekstremer opløser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes
+Forløbere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte være det heldigste;
+man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og
+undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Færdighed, der skal udøves ved
+Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal
+binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der
+planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige
+Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vækst og Farvepragt han maa
+nøjes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gøre det med blot
+nogenlunde Sikkerhed, kræves der baade et solidt Plantekendskab og en
+klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk
+Navn nøjagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige
+Udviklingstrin, Det er selvfølgeligt meget vanskeligt, og det er da
+ogsaa en Trøst for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan
+tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trøst, at
+Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gør lidt og
+viser den gode Vilje, saa gør den Resten, saaledes at Resultatet i
+Reglen bliver godt.
+
+Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man
+netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa
+ikke at danne en Række ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst
+lagte saaledes, at deres Længdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens
+Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis støder direkte op baade til
+Forkant og Bagkant, vil være at foretrække, idet Rabatten ellers let,
+set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa
+tværs. For alle de blandede Grupper gælder det, at der skal være store
+Flager af Farver, ellers gør den ingen Virkning i sin Helhed, men den
+bliver selvfølgelig saa meget mere værd, om man mellem denne
+Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt
+Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere
+Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et
+saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret
+Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange
+Blomster er jo interessante og vidunderlig skønne, selv om de mangler
+den Intensitet i Farven, der gør dem egnede til at være Bærere af den
+store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gælder f. Eks. mange Blomster,
+der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne
+staar man sig ved at anvende for "Nærvirkning".
+
+Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jævnt i en
+ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter
+Farvesymfoni, som vil glæde de fleste Mennesker, fordi de fleste
+Blomster nu engang klæder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glæde
+over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens
+Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man
+betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har søgt at
+anlægge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har
+tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f.
+Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen
+til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat
+(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og
+visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere
+violetblaa i de øvrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har
+ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensætninger af
+udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med
+graagrønne Blade; man har endogsaa været saa langt ude i Effektjageriet,
+at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Løv og udelukkende
+hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning
+eller ved elektrisk Lys skal være meget ejendommelige. I en stor Have
+kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden
+Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide
+sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet
+Hjemmestedspræg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa særlig tørre
+Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde være
+anvendelige i saadanne Tilfælde. Denne Følelse for det fysiologisk
+Samhørige er forstaaelig og naturlig; det maa indrømmes, at for den, der
+blot har noget Plantekendskab og Øje for Planter i det hele taget, er
+der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpræget
+Mosekarakter jævnsides med Planter, der bærer Strandvegetationens Præg.
+Det er denne Følelse, der som ovenfor berørt er bærende i den
+nylandskabelige Retning i Havekunsten.
+
+Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af
+Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det
+vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes
+at disse er ordnede i en bestemt Rækkefølge.
+
+[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.]
+
+Den tidligere nævnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette
+Emne udførligt baade i Bøger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig
+Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et førende Firma paa
+Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med
+kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Størrelser og
+passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for
+endelig er det hele gennemvævet af Bladenes Grønt. De forskellige
+Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gør jo endvidere enhver Beregning
+vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjældent om jævne
+Flader, som ved de nævnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter,
+hvis Form sjældent gør sig saa meget gældende. Staudernes rigt
+varierende Former giver yderlig stærkt bevægende Flader, om dette Ord
+overhovedet kan anvendes.
+
+Disse engelske "artistic Borders" har i høj Grad Krav paa Studium, idet
+de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlæggelsen af en
+Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i første
+Omgang skuffe, og kun en ihærdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten
+omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er
+dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog nævnte Sorter.
+
+Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis
+erindre, at man gør klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv
+synes, og som man selv har Glæde deraf uden at tage Hensyn til Regler,
+der gælder for Folk med helt andre Forudsætninger baade for at kunne
+udføre Planen og for at kunne nyde Resultatet.
+
+[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor
+Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er
+forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i
+Bogen nævnte. Se Side 34]
+
+For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan følges af Folk med
+blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor
+fremsættes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en
+Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med
+Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vækst er fulgt de ovenfor
+fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jævnt over hele Længden, idet
+dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i
+mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Længde, og i hvert af disse
+plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag
+ligger nøjagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at
+Afstanden ikke bliver nøjagtigt den samme. Selve Gruppen varierer
+ligeledes, saaledes at den ene er lidt større end den anden og saaledes,
+at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bør heller ikke
+bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter
+af forskellig Højde og Vækst og Farvenuance; de høje dybblaa vil være
+lidt mere fremtrædende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden
+o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af
+lyserøde Phlox, varierer Gruppernes Plads, Størrelse og Sammensætning af
+Farvenuancer lidt paa samme Maade, som nævnt ovenfor. De andre ledende
+Grupper kan være Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar
+der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan
+den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behøver
+at gøre sig større Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved
+Fordelingen, d.v.s. Ligevægten, opretholdes af de ledende Planter, der
+dominerer i Kraft af deres Antal og iøjnefaldende Skønhed, og som
+afløser hverandre som Bærer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at
+Rabatten i hele sin Udstrækning til enhver Tid er i nogenlunde samme
+Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en
+enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de
+blaa Delphinium herske, i August de røde Phlox, der afløses af alt det
+meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Høst, og tilsidst vil Aaret
+sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende
+Farve. Dette særlige Præg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe,
+at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes større Værdi i
+Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.
+
+Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de høje Stauder i
+Anlægget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt
+at dømme vil den blive af god om end ikke særlig fin Virkning, og paa
+den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab
+til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her
+eller der misklæder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let
+ordne et følgende Aar. Der er egentlig kun én Farve, man skal være
+forsigtig med, det er som før nævnt den ren
+skarlagenrøde--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos
+Lychnis--denne knaldrøde Farve har en egen Ævne til at gøre sig uheldigt
+gældende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.
+
+Ligesom Spørgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre
+Hovedmomenter--Vækst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer
+Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer
+ogsaa Spørgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art
+Tilfælde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv
+om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis
+være den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den
+enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles
+almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og
+derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nødvendigt, der
+maa plantes tæt, langt tættere end man sædvanligt ser, og tættere, end
+hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt.
+Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfølgelig ikke
+drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit
+Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og søger at bibeholde
+Plantens naturlige Vækst og at lære af den yndefulde Maade, hvorpaa de
+indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iøjnefaldende ved
+vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem
+slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig
+Mulden; det er imod dens Natur at være udækket. Man skal derfor altid
+lade lave og krybende Planter dække Bunden i Rabattens Forgrund, bagved
+behøves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor høj Grad besværliggøre
+Arbejdet, om al Jord var dækket med Planter. Ved brede Rabatter skal der
+endogsaa helst løbe en Sti, en couloire de service, hvor man kan færdes
+under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa løbe mellem Rabatten og
+Baghækken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en
+Rabat udelukkende bestaar af høje Stauder, og der foran er en Kant af
+Buxbom, vil man ofte gøre klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller
+Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende
+Side, men faar Lov at løbe frit ind imellem de forreste Planter, paa den
+Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Nærhed af store
+graadige Planter.
+
+For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskæring skal opstaa et
+Hul, bør man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter
+anbringes paa en i Forhold til deres Højde noget tilbagetrukken Plads;
+paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer.
+
+Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vækst som
+Galega Hartlandi og Clematis recta bør helst udelukkes af en almindelig
+Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede
+Samfund.
+
+Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til
+November, vil der ifølge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en
+Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der
+efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte
+Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang
+Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke
+undvære Supplementsplanter, der i Løbet af Sommeren hjælper
+Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor
+skal nævnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug.
+
+Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er
+ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil særlig lette at have med
+at gøre. De skal saas i umiddelbar Nærhed af de foraarsblomstrende
+Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertæppe over disses
+nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley
+Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle
+velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen
+af April og dækkes ganske let med Jord og skaanes for Udtørring,
+saalænge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne tæt op, og maa
+da gerne udtyndes meget.
+
+[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige
+Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.]
+
+I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede
+og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil være tjenlige til at
+henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste
+regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserøde Farver.
+Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et
+saadant Reservebed kan der med suppleringen for Øje dyrkes en Mængde
+Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere
+fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig
+særlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke
+saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige
+Blomstring gør, at der er særlig mange Huller at fylde, naar
+Chrysanthemum staar i Flor. Under større Forhold, hvor den
+tilstrækkelige gartneriske Hjælp er tilstede, kan denne Supplering af
+Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjælp af Reservestauder,
+dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjælp kan næsten alle Arter
+Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som
+findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende
+for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa
+udmærket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis være Planter
+med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gøre
+Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (særlig Arten
+venosa), Cuphæa, Agathæa, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens
+og mange andre er fortrinlige. De lave Dværgtropæolum har den Egenskab,
+at de i den kraftige Rabatjord bærer Blomsterne under Bladene, saa at de
+skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropæolum er uanvendelige til
+Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under
+visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, særlig de
+opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de
+moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige
+Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus
+"Ærteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den særlige Ævne at dele
+Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke døje at se og lugte dem,
+eller ogsaa kan de slet ikke undvære dem. Hvem der har det paa den
+sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan særdeles vel anvende dem i
+en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder,
+men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Bælgene stadig
+skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glæde.
+
+Ligesaa fejlagtigt det vilde være ganske doktrinært at holde sig til den
+rene Staudebestand med Udelukkelse af de nævnte Supplementsplanter og
+ved ikke i givet Tilfælde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som
+Buddleja og Hydrangea--egner sig til større Stauderabatter, ligesaa
+forkert vilde det naturligvis være at forskærtse Staudekarakteren ved
+for megen Indblanding af fremmed Stof. Særlig vil en større Indblanding
+af Roser ofte være uheldigt.
+
+Medens der med Hensyn til selve Plantningen iøvrigt skal henvises til
+Kapitlet om Kulturen, skal her blot nævnes, at den letteste Maade at
+udføre en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele
+Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapæle
+saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man
+kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen
+forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller
+faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man
+naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne rækkevis, det
+vilde i de blandede Rabatter være ganske forkasteligt.
+
+Den rækkevise Ordning kan iøvrigt være smuk, fordi der derigennem opnaas
+en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den
+gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Rækker Blomster
+noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne.
+Men denne Ordning begrænser selvfølgelig Arternes Antal til nogle ganske
+faa.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida
+i Blomst i Knuthenborg Have.]
+
+Foruden Rabatten, der som nævnt særlig i sin blandede Form er den mest
+anbefalelsesværdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan
+man paa mangfoldige Maader gøre Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der
+stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning
+til stadig paa nye Maader at frugtbargøre det rige Stof. Dette, at hvert
+enkelt Tilfælde egentlig gør Krav paa sin selvstændige Løsning,
+vanskeliggør det i høj Grad at give almindelige Regler, og intet er
+heller næppe mere skadeligt for Haveanlæg end den direkte og
+uselvstændige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der
+bogstaveligt i hvert eneste Tilfælde er særlige Forhold, der gør sig
+gældende.
+
+Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og
+for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart
+sagt alle lave Stauder, der bevarer Løvet nogenlunde smukt ogsaa udenfor
+Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund
+af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol,
+Primula i Skygge og Arabis paa tørre Steder og Vinca under Træer for
+Eksempel langs en Allé, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at
+gro. Næsten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er
+tilstrækkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og højere
+Kanten kan være, jo større bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man
+ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne
+Massevirkning forfejler jo sjældent sin Virkning, men en Kant af
+Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca.
+fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at
+fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes
+ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima
+naar en mægtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede
+mørkegrønne Hække udmærket smukke.
+
+Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15
+og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes
+Rækker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en
+Dam eller et Bassin.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig.
+15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.]
+
+Særlige _Staudehaver_ er der jo kun sjældnere Plads til, og en
+almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfølgelig ikke
+gives, idet de stedlige Forhold maa være ganske bestemmende. Hvad
+Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke
+andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort
+gældende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne lægges til Grund
+for Beplantningen. De meget høje Stauder maa som Regel kun anvendes i
+Yderkanten, og det vil maaske oftest være smukkest, om en saadan lille
+Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene
+løb sammen i et Brændpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive,
+eller lignende. Det vil altid være heldigt, om den Art Særhaver danner
+et Rum for sig afgrænset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et
+saadant lille Anlæg med en særlig Hygge. En saadan Have yder en
+fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere
+forøges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for
+Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og
+pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med mørke, stedsegrønne
+Træer som en lunende høj Hæk om det hele. Med nogle faa højere,
+foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet
+allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.
+
+I store Haver har i umindelige Tider Rosariet været en fast Bestanddel,
+andre Særhaver har man sjældent anvendt; men netop Stauderne yder det
+fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave være
+smuk; rigtig plantet vilde den være i Blomst i maanedsvis, og vilde, med
+jævn Anvendelse af Slægtens mange Arter og Varieteter og med forstærket
+Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iøjnefaldende Sorter, danne
+en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren
+rigelig Næring for hans stilfærdige og fornemme Passion, Glæden over
+Arters og Variationers Mangfoldighed.
+
+Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med
+Kolektivnavnet "Stenhøjsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk
+kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa
+vidt er misvisende, som baade Pyrenæernes og Appeninernes højtliggende
+Bjærgskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som
+selve Alperne. Men Navnet "Stenhøjsplanter" er ikke alene misvisende, da
+disse Planter ikke behøver en Høj for at kunne vokse, men det er yderst
+uheldigt, fordi der ved det klæber Forestillingen om Stenhøje, som for
+mange staar som Toppunktet af den Række Misforstaaelser og Smagløsheder,
+der indtil de allersidste Aar har været raadende, navnlig i den lille
+Haves Anlæg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som
+"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Særhave, uden at man behøver at
+stræbe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke
+Planterne paa Stenbede, det vil sige særlig veldrænede, noget oprundede
+Bede, belagt med jævnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i
+liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhøje, sætte Stenene
+paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis bløde, blomstrende
+Tæpper og Tuer fremhæves af de haarde, kolde Sten. Dette Møde mellem
+organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklædte
+Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning
+paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de
+Betingelser for deres Vækst, de skal have, og man slipper for at faa
+Stenene til at optræde som selvstændige Dekorationsgenstande, som ved
+den gammeldags Stenhøj.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhøjsplante,
+Iberis sempervirens.]
+
+Andre Særhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster
+udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra
+hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid
+netop kunne søge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af
+Variationer.
+
+Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de
+enkelte Arters korte Blomstringstid stærkest frem, denne Fejl kan
+naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig
+Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvfølgelig i Reglen betyde
+en Svækkelse af den Massevirkning, som er Gruppens væsentligste raison
+d'étre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog
+kunne gøre fornøjelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at
+lægge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er
+visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa
+fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner
+mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I stærk Skygge taber
+Tulipanblomstens Størrelse sig dog i Løbet af et Par Aar. Hvor der er
+Sol, kan lægges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret lægges Gladiolus
+til at fortsætte Floren. Næsten hver Staude kan, naar der ellers er
+Forhold mellem dens Størrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med
+jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden.
+Disse Grupper er og bliver dog behæftede med den Fejl, at Tyngdepunktet
+i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er
+flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven være uden Blomster
+alt for længe ad Gangen.
+
+En Haveven kunde tænkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f.
+Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster:
+Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og
+mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange høje gule
+Høstblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de
+mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er
+en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornøjelse er langt
+billigere at opnaa med Stauder, som for største Delen vil være for
+Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten købes hvert
+Aar eller besværligt overvintres.
+
+Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der
+let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man
+et almindeligt Blomsterbed foran Havedøren, kan det tilplantes om
+Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring første Maj, før
+et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage
+Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold
+Sommer-Phlox træde til, for endeligt lidt ind i September at vige for et
+Hold Chrysanthemum, der igen følges af Arabis eller andet tidligt
+foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller
+en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele
+forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at
+Publikum dog stadig lader en Følelse af Kedsomhed ved de evindelige
+Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var
+Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der
+stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den nødvendige Arbejdskraft
+er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de
+vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere nævnte
+Staaltraadskurve, der muliggør en skadesløs Transport til og fra
+Reservebedene. Dette betyder naturligvis en mægtig Forøgelse i
+Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig
+kostbart og omstændeligt Arbejde at slæbe omkring med de ofte store
+Blokke.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af høje
+Delphinium. Etter Nedskæringen kan den tilplantes med Aster, Amellus
+eller Chrysanthemum.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.]
+
+Enkelte Stander med passende Vækst egner sig til at stilles alene, eller
+maaske tre sammen, frit i Græsset. I den ældre landskabelige Havekunst,
+var saadanne _Solitærer,_ baade træagtige og urteagtige, meget yndede.
+De anvendes nu sjældnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter,
+navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker
+uroligt, men det er ikke desto mindre en udmærket Maade at lade en
+Plante udvikle sig til et beundringsværdigt Pragteksemplar, hvilket ikke
+kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera,
+Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende
+paa en Plæne. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske
+Have findes Anvendelse for saadanne Solitærer af anseelig Habitus til at
+fremhæve og betone Hjørner eller andre Punkter af Betydning i Anlægget.
+Til dette Brug kan man i Anlæg med nogen Pretention anvende en
+Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have
+flere Sæt opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre
+Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at
+delagtiggøre Steder, hvor Vækstbetingelserne er ugunstige, i Glæden over
+Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte
+haardt tiltrængt Skær af Skønhed ved at saadanne Beholdere med Planter
+skiftedes et Par Gange i Sommerens Løb. Langt flere Stauder, end man
+aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum,
+Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe,
+Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus,
+Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug,
+men de stiller selvfølgelig store Krav til Vanding og Ernæring, og
+Beholderen maa være vel drænet. Det er ikke heldigt, naar Solen brænder
+for stærkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede,
+bør de drejes af og til for at blive regelmæssige i Væksten.
+
+Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil
+omtalte er, at man ved Plantningen tilstræber en Efterligning af det
+vildtvoksende i enkelte Tilfælde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I
+blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsøges ganske vist som nævnt
+ovenfor at læmpe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende
+Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere
+det hjemmevante bodenständige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger
+Aaringer om at opnaa. Den Bevægelse mod at udviske Sporene af
+Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urørte,
+benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at
+bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at
+fremkalde, men man tilstræber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes
+ved den landskabelige Plantningsmaade.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af
+Spiræa m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+I den landskabelige Have var der, som tidligere nævnt, ikke megen Plads
+for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var
+knyttet til Søbredder, Bække og saadanne lignende Forhold, som aldrig
+findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere nævnte
+nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde
+finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med
+Naturforhold, der vanskeliggør en mere kultiveret Udformning af
+Blomsterbede.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som
+"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved
+Spørgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par
+vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsætninger. Man bør i Reglen kun
+sætte saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del
+visnede Stauder--det visne afskæres selvfølgelig ikke regelmæssigt i
+saadanne Plantninger--ofte kan ødelægge Synet af de blomstrende. Naar
+derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltrække sig nogen
+Opmærksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold søge andet Steds
+hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bør i Reglen plante
+større Mængder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa
+en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bør der være et
+vist Forhold mellem Størrelsen og Mængden af Planter og Stedet. Skal der
+paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis,
+selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale
+i samme Omfang, som hvor Forholdene er større og alt ses paa Afstand. At
+man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som
+muligt er en Selvfølge, men naar man ellers anvender velegnede Planter,
+d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Frø eller Udløbere, og som er
+saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet,
+saa kommer i Løbet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevægt
+tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Præg breder sig over
+Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen
+maa man naturligvis søge Stauder, der passer til Stedets Karakter.
+
+Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige
+Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og
+Planterne trives sjældent saadanne Steder, kun ganske enkelte som
+Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i
+Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa
+anvendte Metode at forlænge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i
+Græsset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude opløses i en
+Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Væksten
+saadanne Steder kan være gode, saa er det dog nærmest en grim og
+misforstaaet Plantningsmaade, særlig hvis der bruges mange Arter.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af
+Foraars-phlox paa Stenhøj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige
+Staudeplantning hører hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa tørre
+Skrænter, hvor intet Græs kan grønnes, ved fugtige Hulninger i
+Terrainet, under Træer, langs en Grøft eller et Vandløb, rundt en Dam,
+ved Moser og Ellekær, paa Stengærder og i forladte Grusgrave, om
+saadanne Lokaliteter skulde træffe sig, høre til eller kunne drages med
+ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og
+der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers
+forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver
+fuldkommen Vildnis og tæt Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser
+Fuglemælk, Ornithogalum nutans som forvildet under Træer i
+Haveselskabets Have, et udmærket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret
+uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af
+Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa tørre solede
+Skrænter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Græsset for at
+faa det grønt, kan man opnaa et pragtfuldt Dække af Dianthus plumarius,
+Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila,
+Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og
+mange andre Tørstekunstnere blandt Stauderne. Under Træer er det navnlig
+Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende
+Løgvækster, kan komme i Betragtning. Paa Skrænter og langs Udkanten af
+Træplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de
+mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af
+Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda.
+Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under
+Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Mængder udvikle en
+Skønhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre
+klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme
+ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt
+op--er paa deres rette Plads øverst paa en Skrænt, hvor de kan faa Lov
+at hænge ned og samtidig bøje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur
+i Knuthenborg Have.]
+
+Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de
+mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfødte Flora
+i sig selv smuk nok og bør vel ogsaa i de fleste Tilfælde bevares og kun
+beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der
+egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan
+erstatte de almindelige danske Arter af Spiræa og Iris med smukkere og
+navnlig mere holdbare Former.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i
+en Vase.]
+
+Hvorfor gøres der i det Hele saa sjældent Brug af _den danske Floras
+Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig
+Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggør en
+frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog være paa deres Plads. Ved
+Jyllands Vestkyst og paa Skagen fører en Mængde Villaejere en fortvivlet
+Kamp med at faa Græs og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det
+nu engang hører med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der
+gror udenfor Døren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig
+taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i
+et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde læses af mange
+Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens
+gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lüneburg Heide--det
+samme vilde naturligvis gælde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar
+noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige,
+architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige
+Arrangementer.
+
+[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.]
+
+Ordet _Stenhøje_ og Stenhøjsplanter er berørt ovenfor ved Omtalen af
+Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som
+tidligere nævnt kun berøres i denne Bog. Der raser i England i
+Øjeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for
+Stenhøjsplanter--Rockgardening--en Bevægelse, som snart vil naa her til
+Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin
+Styrke. De egentlige Stenhøje i gammeldags Forstand vil der næppe blive
+dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes,
+vil i Reglen ikke være nogen Høj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet,
+en Hulning omgiven af stedsegrønne Træer, med de store stenlagte
+Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket
+som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne
+"Stenhøj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa
+Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art
+Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten
+fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som
+falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en
+Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner
+Sjællands Skove, sig udføre, navnlig da dette jo i Modsætning til
+"Stenhøjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt,
+organisk Led.
+
+Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa
+prøve at indfange i Haven. Hosføjede lille Billede, Fig. 23 fra
+Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan være
+lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten,
+men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Mængde Planter, navnlig
+dem, der staar de "alpine" nær, kan trives og blomstre ved det Minimum
+af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo
+en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel
+under disse ejendommelige Forhold.
+
+For Fuldstændigheds Skyld skal nævnes den Staudeanvendelse, som bestaar
+i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
+arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
+behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
+Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der mærkeligt
+nok intet har tilfælles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
+skal ses i Mængde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
+i et Glas.
+
+[Illustration: Fig. 25. Nymphæa.]
+
+
+
+
+STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.
+
+De Resultater, man almindeligvis har for Øje, giver ikke Indtrykket af,
+at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
+mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
+Agapanthus er haardføre her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
+egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
+overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
+væsentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
+lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og ødelægger
+Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snævrere
+Forstand slet ikke hører hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
+haardføre Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget større i
+sydligere Lande, men de Arter, der særlig har været Genstand for
+Forædling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
+en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
+højeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
+Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glæde sig over. Det, der gør
+vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
+daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
+manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.
+
+Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
+Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
+oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjældent ændret deres
+naturlige Tilbøjelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
+trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
+Ønsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vælge Planter, der ynder
+det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
+gørligt at ændre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu
+forsøger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste,
+lidt af hvert--saa kræver det noget Kendskab baade til Planterne og til
+de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kræves
+der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge,
+og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre
+Omraader, vente at høste noget.
+
+Nedenfor skal nævnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gælder
+for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte
+Arters Særkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der
+overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa
+uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen
+kun optages til almindelig Kultur, og kun gælder for en god Staude, naar
+den ikke er kræsen, men tager til Takke og trives under forskellige
+Forhold.
+
+Der er i Almindelighed ikke Tale om at vælge særlig gode Pladser eller
+særlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo
+gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjældent meget at vælge
+imellem. Hvis der endelig er et Valg at træffe, er det gerne mellem Sol
+og Skygge, og man bør da undgaa det sidste, thi selv om der findes en
+antagelig Række Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar
+man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjælp, i det
+mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge
+over Stauderabatten, er nærmest af det gode, da det i høj Grad tjener
+til at forøge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens stærke Solbrand.
+
+[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie før Omplantningen.]
+
+[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved
+Omplantningen.]
+
+Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises
+dem, nemlig Pladsen under eller klods opad større Træer og Buske. I den
+Kamp om Næring og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger
+Stauderne selvfølgelig altid under, og af den Hjælp, man gennem Vanding
+og Gødskning yder Stauderne, tager Træernes og Buskenes Rødder Løvens
+Part, og Hjælpen kommer altsaa nærmest Fjenden til Gode og lokker
+yderligere Trærødderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der
+naturligvis er dyrt og omstændeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden
+eller endog støbe en smal Mur for at begrænse Trærøddernes Vækst.
+
+[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme
+Plante som Fig. 29.]
+
+[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som
+Fig. 28.]
+
+Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne
+end en saadan Pinebænk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis
+Indbildning, for der findes i de fleste ældre Haver en Mængde Buskads,
+der hverken i sig selv er kønt, ejheller tjener til noget som helst ud
+over at gøre Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning
+tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nøgen de første Aar og
+maaske større end den egentlig er, er jo i ældre Haver dels ikke længer
+ønskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfælde er
+Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtsløst. En Mængde af disse
+kedelige og unødvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder
+og det Liv og Lys, som følger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille
+Indgreb i Græsplænen eller en behændig Omlægning af en Stump Gang skabe
+fortrinlig Plads til Stauder, hvor man før mente ikke at have Rum
+tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo særlig; paa let
+Jord ikke komme længere, naar de har staaet en 8 à 10 Aar, og der findes
+sikkert mange saadanne ældre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til
+Glæde for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og
+genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver.
+
+Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan
+Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke
+lader Vintervæden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes
+at Regnen løber lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at
+holde paa Fugtigheden, dels ved Tilførsel af sværere Jord eller af
+Gødning og da navnlig Kogødning og dels ved Iblanding af Kompostjord.
+
+[Illustration: Fig. 30. Del af ældre Iberis med 2 Skud, egnede til
+Stiklinger.]
+
+[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og
+efter at det er gjort i Stand til Stikning.]
+
+[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro.
+Overskæringen finder Sted ved de hvide Mærker.]
+
+[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.]
+
+For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere
+Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses
+om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af
+Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som
+Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Græs samt alt Køkkenaffald,
+Fejeskarn, Sod, Træ-og Tørveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og
+Grøfteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Tørvejord og
+Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk,
+hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor
+Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes pænt firkantet, mindst 1
+Meter høj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til
+kan overhældes med Latrin eller anden flydende Gødning, om da Havens
+Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gøre uden at genere. En
+saadan Kompostbunke lugter ikke mærkbart, naar ikke netop Solen bager
+paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Størrelse afsluttes
+den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i
+Aarets Løb, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars
+Forløb vil alt være fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig
+nærende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfælde maa harpes,
+før den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en
+vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art,
+er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter
+forholdsvis sjældnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder
+altid Ukrudtsfrø, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den
+billigste Plantenæring, man kan skaffe sig.
+
+Kompostjorden, der gør den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at
+den bedre holder paa Fugtigheden, udøver den modsatte, men ligesaa
+gavnlige Virkning paa den svære, lerede, for stærkt sammenhængende Jord
+ved at skørne den og gøre den lettere gennemtrængelig for Luft og Vand.
+
+[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.]
+
+Gødskningen paa svær Jord bør helst ske ved Hestegødning, og paa let
+Jord ved Kogødning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne
+vælge. En passende Tilførsel af Kalk vil navnlig i ældre Haver, hvor
+Jorden ofte er sur, være en god Jordforbedring.
+
+Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfølgelig ved en
+Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles
+urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne,
+tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa
+graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt
+som man høster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernæret Vinstok,
+ligesaa lidt vil underernærede Stauder vise sig i deres Pragt. En god
+Rabat eller Gruppe skal i Reglen være tæt plantet, og det Krav, der
+derved stilles til hver Arealenheds Ydeævne, er meget større end ved
+andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten gødes og
+dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstrængelse,
+man forlanger af den paagældende Jordstrimmel. M. 0,8 à 1,0 er en
+passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstrækkelige
+Mængder Næringsstoffer og dels foranlediger Rødderne til at søge dybt,
+et Forhold, der har den allerstørste Værdi i Sommerens Tørkeperioder, en
+Værdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved
+besværlige Vandinger.
+
+[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.]
+
+Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervæden er tilbøjelig til
+at blive staaende længere Tid, vil et Drænlag under Gruppen eller
+Rabatten være nødvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker,
+Afharpning fra Kompostbunken eller lignende.
+
+Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det være til
+stor Gavn at iblande Jorden noget Tørvestrøelse, saaledes at der
+anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 à 100 Centimeter dyb Rabat.
+Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som
+de unge Rødder med Begærlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden
+Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at være uheldig for
+Planternes Vækst, der let bliver for blød og løs.
+
+Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par
+Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette
+Arbejde søger at iblande de gjødskende Stoffer, eller den lettest
+fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en
+passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfælde, og
+navnlig vil Valget af Fremgangsmaade være afhængig af Muldlagets
+Tykkelse og af om Dræning er nødvendig.
+
+[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema
+grandiflorum.]
+
+[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.]
+
+At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller
+to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger
+i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals
+Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er
+September Maaned. Saa er nemlig Sommertørken forbi, og de korte Dages
+Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften
+dog endnu er tilstrækkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for
+sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels
+de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange
+smaa Stenhøjsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa sværere Jord.
+De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under
+Plantningen, og selvfølgelig gaar det paagældende Aars Blomstring jo
+tabt. Det er nødvendigt at fastsætte et saadant fælles Tidspunkt, idet
+man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan
+efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis
+man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter,
+er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gælder den
+almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst
+plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende
+bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er
+jo ofte mange Hensyn at tage, der gør, at man ikke kan plante til de
+ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt
+at flytte og plante Stauder næsten hele Aaret med Undtagelse af de
+Hindringer, som Frost og stærk Tørke lægger i Vejen. Navnlig naar
+Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes
+indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med
+Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfældet er med andre Planter. Kun
+maa man vælge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr
+eller let Regn.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore
+Variety.]
+
+Den for al #Plantning# gældende Regel, at Planterne hverken maa sættes
+for dybt eller for højt, gælder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal
+staa nøjagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres
+tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementære Regel kan svække
+visse Stauder, f. Eks. Pæoner, saa det mærkes gennem lange Aar. Der maa
+rystes findelt Jord ind mellem Rødderne, der ikke maa bøjes, men
+hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette
+sidste kan man dristigt gøre, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved
+en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rødder i Reglen er
+værdiløse. Rødder, der er udtørrede som Følge af en Forsendelse eller
+paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal
+vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr,
+idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer tæt ind om
+Rødderne. Det vil være gavnligt, for ikke at sige nødvendigt, at Jorden
+mellem nyplantede Stauder dækkes med et kort Lag Mistbænkegødning, Tang,
+Tørvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtørring om Foraaret
+og Opfrysning om Vinteren. Denne Dækning maa finde Sted saaledes, at
+selve Planten ikke dækkes, hvad der navnlig for adskillige
+Stenhøjsplanters Vedkommende vil være forbundet med Livsfare; mange af
+disse Planter taaler heller ikke Dækning med Gødning, men foretrækker
+Tang eller Løv.
+
+[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.]
+
+Nogle af Stauderne danner mægtige, et Par Meter høje Buske, nogle er
+Planter, der er ganske lave og tæppedannende, andre sender meterlange
+Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet
+Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vækstens Omfang og Hurtighed
+unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der
+maa indrømmes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem
+Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Højde, har man for saa
+vidt en Rettesnor, som de højeste almindeligvis kræver størst Plads, og
+de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vækst, vil
+man uvægerligt begaa en Række Fejl, som man saa næste Aar maa rette ved
+at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for tæt. Man har
+opstillet en Regel, der dog er af meget begrænset Gyldighed, gaaende ud
+paa, at den Plads, der indrømmes hver Plante, udmaales for de høje
+Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Højde, for de
+mellemhøje med Diameter lig Højden, og for de lave med Diameter to Gange
+Højden.
+
+[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.]
+
+En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er
+godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode ægte Sorter, men sunde,
+kraftige Planter i passende Størrelse.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.]
+
+Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Frøformering, skal
+de have været udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder,
+det samme gælder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to
+Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun ønske sig
+saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
+for at være vækstsikre have en vis Størrelse, men ellers er smaa Planter
+at foretrække for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rører her ved et
+Punkt, hvor der i Tidernes Løb er begaaet talløse Forsyndelser mod
+Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
+Phlox uden at dele den, vil den næsten ikke nyde godt af Omplantningen
+og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
+naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
+en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
+saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Løbet af et eller to Aar
+danne en Blok større og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
+samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
+man opnaa dette ved at plante flere Smaadele nær hverandre, men med
+ti1strækkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan føre deres
+selvstændige Tilværelse og sende Rødder til alle Sider. Det er nemlig
+dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
+derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
+Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
+saaledes har lært at sørge for sig selv, og de daarligste Planter er
+gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
+Side formaar at komme i direkte Berøring med den nye nærende Jord. Naar
+man derfor fra gavmilde Naboer faar forærende store Klumper af Stauder,
+maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
+dersom man køber Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
+Bedene, maa man købe flere Eksemplarer af samme Art.
+
+[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]
+
+Planter, der er plantede om Efteraaret, dækkes som nævnt altid for at
+undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdækning# er i det Hele altid
+tilraadelig og bør danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
+disse hidrører ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
+meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
+langvarig, men hvor Snedækket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
+danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og Tø er ukendt. Dette
+gælder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfødte danske Stauder
+ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Dækning af nedfaldende Løv, vissent
+Græs, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Dække.
+
+[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]
+
+[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]
+
+De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
+Incarvillea, Pæoner, Aconitum og mange flere, dækkes lettest ved et godt
+tykt Lag gammel Gødning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
+Ctm. vil være passende i de fleste Tilfælde. Den store Mængde Planter,
+der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Løv i Live
+om Vinteren, maa selvsagt kun dækkes med Gødning paa Rødderne, medens
+Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er særdeles vanskelige
+at dække, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhøjsplanter, der absolut
+ikke maa dækkes med Gødning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
+være Sne, men det kan man her til Lands ikke løbe an paa; det næst
+bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
+til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
+Temperaturen over og under et saadant let Grandække er naturligvis
+omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
+Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
+Naar det træffer i med lange Tøvejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
+kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Øren"; de tror det er
+Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spæd Vækst, der til Skade
+for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandækket hindrer
+ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
+med den deraf flydende Fortræd. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
+i straks at fyge bort.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]
+
+Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vækst, maa ikke dækkes,
+navnlig ikke lige i Hjærtet, hvor Dækket i saa Tilfælde let vil
+foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor være rigtigt at afvente en
+alvorlig Frost, før Dækningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
+Dækket fjærnes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
+under Dækket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
+og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
+naar Dækket tages af. Man maa af og til kradse lidt Gødning væk og
+fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdækning maa for Risenes
+Vedkommende foretages i Graavejr; Gødningen lader man gerne ligge, den
+hjælper til at holde paa Fugtigheden i vort tørre Foraar.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia
+Moerheimii.]
+
+Foruden Gødning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Tørvesmuld
+og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris.
+Løv er et fortrinligt Dækkemateriale, der ikke let foraarsager
+Raaddenskab, men da det er tilbøjeligt til at flyve bort, maa der lægges
+lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks.
+Eremurus, kan dækkes med Sand.
+
+Naar Vinterdækket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og
+det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne
+fordømmelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog
+(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede.
+
+"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller
+anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne
+mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og
+samvittighedsfulde Mænd, men ogsaa en Mængde, som paatage sig Noget,
+hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto
+værre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere
+meest tilbøielige til at vælge imellem disse, fordi de kunne spare et
+Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde
+tjenlig, i Færd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og
+med en Spade og lige tæt ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne
+gjøre Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig
+Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af
+Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor
+ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjære mange prægtige
+Planter især af Løgvæxterne og derved aldeles ødelægge dem; medens han
+ved sin utidige Gravning berøver andre Planter saa godt som alle de unge
+kraftigste Rødder og Skud. Vi bør derfor paa det Indstændigste anbefale
+saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i
+Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med
+Forsigtighed og først naar Planterne har viist sig tilstrækkelig over
+Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det
+Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads."
+
+Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nøjes med at luge
+Ukrudtet væk. Det er sjældent noget stort eller besværligt Arbejde og
+almindelig Ordenssans kræver det jo ogsaa gjort. En længere Forsømmelse
+paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrødder,
+Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en
+Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen.
+
+Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bløder igennem, det ved
+enhver, der har haft lidt med Planter at gøre. En lille Overbrusning kan
+maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Røddernes Tilstand
+være uforandret og gør maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger
+gammel Gødning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der
+fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa
+Forhold, bør man stræbe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man
+kan vande med Slange. En 3/4" Rørledning, der ofte kan anlægges
+overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil
+kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er næsten uoverkommeligt
+at foretage Grundvanding af en større Rabat uden dette Hjælpemiddel. Men
+det kan ikke nægtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet
+Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges
+mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til
+Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en opløst
+Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Være langt at foretrække
+for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet
+tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og
+Juni. Den, for hvem Vanding er noget nær en Umulighed, maa dække
+rigeligt med Gødning mellem Planterne og maa, særlig hvis Jorden er af
+let og tør Beskaffenhed, udskyde nogle af de tørstigste Stauder af sit
+Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med næsten
+utrolig Energi formaar at klare sig i det tørre løse Sand. Mange af de
+nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trøstesløse
+brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi
+disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og
+Tørstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den
+utroligste Tørke og ser glade ud endda. Det er øjensynligt, at man paa
+tørre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog
+er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver Ævred
+eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle
+Haveplanter uden at prøve de mange tørketaalende Planter, der dog
+findes.
+
+Nogle Stauder taaler næsten ikke animalsk #Gødning,# saaledes mange
+Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at
+Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan
+taale navnlig frisk, animalsk Gødning. Det store graadige Flertal af
+Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar
+Stauderne plantes tæt, som de i Reglen bør, maa der lægges megen Gødning
+paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede
+Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgødning. De Stoffer, der
+kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og
+Chilisalpeter.
+
+De tre førstnævnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om
+Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i
+Løbet af faa Dage og maa ikke udbringes, før man mener Planterne i Stand
+til at optage det deri indeholdte Kvælstof, idet det ellers meget
+hurtigt vaskes ned i Undergrunden, særlig paa sandet Jord. Evnen til at
+optage Næring staar naturligvis i Forhold til Vækstlivligheden. Den
+Mængde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold sættes til 20
+kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100
+Kvadratmeter. De to førstnævnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to
+sidstnævnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog
+dræbende. Det er ofte ret omstændeligt at skaffe og blande de enkelte
+Dele Kunstgødning, og der findes derfor i Handelen en Del færdige
+blandede Kunstgødninger, der selvfølgelig er dyrere end de rene;
+Kunstgødning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhøjelse, eller
+endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den
+mere bekvemme færdigblandede Form,--dette gælder naturligvis kun i
+mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Mærker" Blandingsgødninger,
+og det har i mange Aar været et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at
+analysere saadan Blandingsgødning og derpaa, uden Hensyn til at
+Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige
+Stoffer som Kunstgødning selvfølgelig koster mere end selve Stoffet,
+føre et naivt Bevis for, at Blandingsgødninger er meget dyrere end de
+"rene" Gødningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning
+har haft den uheldige Virkning, at det har skræmt mange Villaejere fra
+at anvende Kunstgødning, og de vil næppe komme til at gøre det i større
+Udstrækning, før der kan anbefales en god almindelig Blandingsgødning.
+Det danske Gødningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under
+eget Navn at udsende en saadan Blandingsgødning "Tyren" med en
+Sammensætning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan
+anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgødning er
+den eneste Vej til at faa Villaejerne til i større Udstrækning at bruge
+Kunstgødning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.]
+
+Hvad enten man udstrør Gødningen tør eller udbringer den i opløst
+Tilstand, maa man passe at fordele den jævnt og maa knuse alle Klumper.
+En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke nødvendig, man kan blot med en
+Rive blande Kunstgødningen med det øverste Jordlag. Kompostjord, hvis
+Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig
+Gødning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.]
+
+Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Løb ved Staudernes
+Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa
+gøres, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man
+absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensættes
+en lang Liste af Stauder, der ikke kræver Opbinding; men saa maa man
+rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Række af de aller smukkeste
+Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa
+Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udførte som Opbindingen
+af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snørede sammen som et
+Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens
+naturlige og frie Skønhed, den, som Opbindingen burde støtte, men som
+den oftest forstyrrer. Det vedføjede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt
+hvorledes en Staude, i dette Tilfælde en Solidago (Gyldenris), bør
+opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vækst; hvorledes en klodset
+Opbinding ødelægger alt, ses paa det til Skræk og Advarsel vedføjede
+"Gegenbeispiel" (Fig. 29).
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum
+hybridum Triumph.]
+
+Af en god Opbinding kræves tre Ting; den skal være stærk, lidet synlig
+og være underordnet Plantens Vækst.
+
+For at Opbindingen kan blive stærk, kræves,--foruden Anvendelsen af
+passende Materiale, Granrafter, Enebærstave, Hasselkæppe, Bambusstokke
+og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjæregarn, alt efter Planternes
+Størrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele
+Foranstaltningen til ingen Nytte.
+
+[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica]
+
+At gøre Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grøntfarvet Bast og
+Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de
+endelig ses, gør det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en
+ærlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen
+skal udføres, saa den ikke virker for fremtrædende, man bør saaledes
+sætte Stokkene bag Planterne og bør anvende de færrest mulige. Ved selve
+Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det hæslige Syn af
+opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig
+Planternes Vækst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den
+naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke
+ødelægges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end højst to Trediedele op
+ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange
+selv ret høje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behøve ingen
+Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v.
+maa naturligvis nødig skæmmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor
+Opbinding er nødvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt
+uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt.
+Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som
+de lyster, det klæder dem bedst. Planter af en særlig Vækst som Clematis
+recta, Galega og Pæoner kan man "rise" ligesom Ærter, naturligvis med
+korte Ris.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.]
+
+I hvilket Omfang, man af Skønhedshensyn skal foretage #Nedskæring# af
+afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er
+forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig
+Have med fint holdte Plæner og smalle Rabatter er Forholdet noget andet
+end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtløftige Plantninger.
+Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen
+lader de sidste røde Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i
+deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frøgemme afsløres
+pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader
+Blomsterne sidde og gennemgaa en ækel Forraadnelsesproces lige for Næsen
+af en; saa forskellige er de.
+
+Hvormeget eller hvorlidt, der skal gøres for Skønheden, maa bestemmes i
+hvert enkelt Tilfælde. Men denne Nedskæring af afblomstrede Stauder har
+ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de
+mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette
+Beskæringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfølgeligt,
+forsømmes ved Stauderne. Naar Nedskæringen passes, forynges Planterne
+fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet
+af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig
+Nedskæring mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbøjeligheder",
+Planter som Althæa, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium,
+Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at
+sætte for meget Frø, dø bort, dersom Frødannelsen ikke hæmmedes ved en
+Bortskæring af Toppen, inden Væksten helt er sluttet. Der gaar maaske
+nok nogle Blomster i Løbet, men man opnaar en forøget Vivacitet ved
+Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever
+videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan
+Afpillen af visne Blomster og Nedskæring kan for de lave og pudedannede
+Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum,
+enkeltblomstrende.]
+
+Den med Kulturen af Stauder nødvendig forbundne periodiske #Omplantning#
+foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er
+tilbøjelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvælder
+mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der
+sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget
+vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse
+Udløbere, der giver de bedste Blomster, og en regelmæssig Afstikning vil
+altsaa direkte modarbejde Bestræbelserne for at faa den bedst mulige
+Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert
+andet Aar næsten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det
+bruges at sætte Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade
+at begrænse Udløbernes Vagabonderen; det hjælper dog kun delvist, og
+saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa
+Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres
+Væstejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at være vildtvoksende.
+
+[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med mørkt
+Øje.]
+
+Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske
+uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan
+foruden de nævnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og
+mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle
+ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt
+ovenfor: I Tilfælde, hvor Stauder i Aarenes Løb skyder sig op over
+Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia,
+Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for
+en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens
+Bonitet og Gødningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke
+gives Gødningstilskud indtræffer Tilbagegangen hurtigere end under
+modsatte Forhold; til Gengæld arbejder Udløberne naturligvis stærkere i
+en næringsholdig Rabat. Det er dog særligt de enkelte Arters forskellige
+Krav, der gør Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende.
+Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, før de
+synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet
+Aar, atter andre som Delphinium gaar først synligt tilbage i det femte
+eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er længe, d.v.s. to à tre
+Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa være dem der holde længst uden
+Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa
+stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved
+de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store
+Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter,
+der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes
+kulminerer samtidigt.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Høje Delphinium langs
+en Gang i Knuthenborg Have.]
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.]
+
+Staudernes #Formering# kan ske baade ved Frø og ad vegetativ Vej; dette
+sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes
+til at danne selvstændige Planter.
+
+Frøformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besværlig for
+Amatøren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang
+kan opnaa en stærk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar,
+men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte
+mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der ønsker
+at tiltrække nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre.
+
+Frøet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og dækkes med et Lag fint
+Jord "svarende til Frøets Tykkelse", som det hedder i en ældgammel
+Gartnerformel, som selvfølgelig ingen i Praksis kan rette sig meget nøje
+efter. Man maa paase at Jorden i Frøskaalen holder en jævn Fugtighed, en
+selv ganske kortvarig Udtørring kan ødelægge Spiringen. For lettere at
+vedligeholde denne jævne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller
+Kasserne i en Karm med et skygget Mistbænkvindue over. Efterhaanden som
+Frøet spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og
+sættes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte
+Fortræd paa Frøet og dette forhindres bedst ved at lægge Glasskiver over
+Potter og Skaale; saa snart det har spiret hører Musenes Ødelæggelser
+op. Udsæden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget
+langsomt spirende Frø bør saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige
+Foraar. Frø af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbøjeligt
+til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er høstet. Naar
+de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere
+udprikles paa et vel præpareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig
+iøvrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads
+i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord.
+
+Den vegetative Formering har betydelig større Interesse for Havevennerne
+og for øvrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsægtheden sikres bedst paa
+denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udløbere og ved
+Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et
+Gartneri er særdeles let, er den vanskeligste for Amatøren, idet den
+kræver Drivhus eller Mistbænke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par
+Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster,
+Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i
+Reglen udmærket egner sig for Deling, vil man i Reglen vælge denne, den
+letteste Maade.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.]
+
+Formering ved Rodstiklinger har større Interesse for Amatøren, idet
+denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Række Planter, der
+vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke
+Rødder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skæres
+i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig.
+32). Stykkerne lægges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden.
+Delingen af Rødderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er
+borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man
+foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne lægges i Kasser, der
+opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtørring.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea
+gloxiniæflora.]
+
+Formering ved Udløbere, underjordiske eller næsten overjordiske, og ved
+Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse
+Formeringsmaader har det til Fælles, at de i Modsætning til de ovenfor
+nævnte Formeringsmaader, der alle kræver nogen Øvelse, er saa ligetil at
+intet fornuftigt Menneske kan være i Tvivl om Fremgangsmaaden. De
+vedføjede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgørende. Der
+skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa
+naturligvis ikke med en Spade hugge en Pæon igennem, men man maa tvinge
+den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to
+Haandgafler, ind tæt ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra
+hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine
+Sammenføjninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det
+gaar ud over Vækstsikkerheden, idet de større, endnu delelige Planter
+har ringere Værdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og
+Hemerocallis.]
+
+Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres
+ved Forædling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede
+Formeringsmethoder er uden Værdi for Havevenner.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.]
+
+De ovenstaaende Kulturanvisninger gælder for de typiske Havestauder,
+medens særlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhøjsplanter
+o.a. i mange Tilfælde har særlige Kulturregler, men Bogens Omfang og
+Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en særlig Omtale
+udover hvad der vil blive nævnt i den følgende specielle Del.
+
+Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte nævnte
+naturlige Plantninger, gælder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis
+i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen
+aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt
+Gødning.
+
+I nær Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur hører Behandlingen
+af Staudernes #afskaarne Blomster#.
+
+[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.]
+
+Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til
+Afskæring, og man bør da ogsaa dyrke et særligt Bed for derfra at
+forsyne Husets Vaser med friske Blomster.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.]
+
+Vandet i Beholdere og Skaale bør forsynes hver Dag; dersom det er sket,
+at Blomsterne hænge visne af en eller anden Grund for de naturligt har
+tabt Friskheden, bør man sætte dem i kogende Vand til dette er bleven
+koldt, de vil da i de fleste Tilfælde rette sig. Mange Blomster, f. Eks.
+Asters, maa ikke straks sættes i et varmt Værelse, de falder nemlig saa
+ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med
+lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den
+nederste Ende af Stilken først er knust lidt. En anden Fremgangsmaade
+til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene
+under Vand og med en Kniv afskære den yderste Ende og først derefter
+hæve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig
+smaa spærrende Luft-propper i Stænglens Hulheder.
+
+[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.]
+
+
+
+
+#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i
+en naturlig Plantning), er en Nødvendighed, naar man vil have nogenlunde
+Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain;
+begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader
+ikke lyner altfor meget igennem; særlig om Vinteren virker det
+ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift
+og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thüringervarer,
+som faas i Værktøjshandler og hos Frøhandlere, er billige, men holder
+sjældent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd
+Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden
+Malingen endnu er hel tør. Her findes i Handelen aldeles udmærkede
+Zinketiquetter, der er kemisk præparerede, saaledes at Skriften oxyderer
+og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det
+bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man
+naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa føre tilsvarende
+Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slægts-og Artsnavnet med
+Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt
+ud; det vil nemlig altid være lettere at erkende Slægt eller Art frem
+for Varieteten.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata
+grandiflora.]
+
+Paa Grund af den udprægede Uvilje Havevenner i Reglen lægger for Dagen
+overfor den latinske #Navngivning# var det en nærliggende Tanke at samle
+saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der
+kræves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige
+botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benævnt
+med et Sæt danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med
+Havebrugets Planter, der næsten alle stammer fra andre Steder; kun faa
+af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tør
+anerkendes. En direkte Overføring af den danske Floras Slægtsnavne til
+de Slægter af Haveplanter, der er repræsenteret i denne, er ofte
+upraktisk som populær Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe
+Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Sæt Havenavne er
+naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist
+efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres
+Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere
+interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og
+Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt
+flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amatør Bøger
+med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog mærker man Ulemperne
+og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilføjes. I Handelen
+anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa
+Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er
+Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slægtsnavn
+for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det
+forsøges ofte at indføre tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive
+Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox
+dog at foretrække.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis
+Hartlandii.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.]
+
+Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet
+se bort fra Ønsket om at yde et Bidrag til en forøget Anvendelse af
+danske Havenavne, men har holdt sig paa det tørre d.v.s. til den ikke
+særlig morsomme, men solide og velprøvede latinske Nomenklatur, kun med
+Tilføjelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske
+Havebøger forøger jo Ansvaret i høj Grad ved at forsømme Lejligheden til
+at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsøg at øge
+Forvirringen; og Forf. vil være tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne
+lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i
+Haveplanternes Benævnelse.
+
+For at en Plante skal være behørigt benævnt kræves Slægtsnavn, Artsnavn,
+mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormærke (d.v.s.
+forkortet Navn paa den Botaniker, der har benævnt Planten) og
+Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik
+ordnede alfabetisk efter Slægtsnavnet, med Tilføjelse af Artsnavn og
+Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormærke og Hjemsted, der
+almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilfælde er tilføjet
+Synonymer, naar deres Anvendelse er gængse i Havebruget.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata
+fl. pi.]
+
+De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne
+af Tiltrækkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende
+Varebetegnelse. Da disse Tiltrækninger næsten udelukkende finder Sted i
+Frankrig, England, Holland og Tyskland, belæmres det danske Havepublikum
+foruden med de latinske Navne med et helt Sæt andre fremmede Navne. Der
+er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og
+japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget
+trænger til en ny Linné til at ordne Benævnelsen af det uhyre Antal
+Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Foreløbigt er der dog
+ikke andet at gøre, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og
+navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne.
+
+[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter,
+Aubrietia, langs en Gang.]
+
+
+
+
+ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER.
+
+Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i
+Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur;
+thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, forældes i Løbet af faa
+Aar, sker der kun langsomt Ændringer, der gør Angivelserne om
+Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst være
+evige Sandheder, skønt Moden saamænd ogsaa paa dette Omraade driver sit
+Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en
+virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked
+for Tiden absolut ikke kunde bære.
+
+Ved Sammensætningen af Listen har det i første Række været bestemmende,
+at Forf. kun vilde nævne Planter han selv har eller har haft i Kultur,
+hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medført en Begrænsning.
+Dernæst har det været magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle
+Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange
+velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har større
+Skønhedsværdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke
+medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne
+tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde.
+
+Selvfølgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens
+Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte
+Repræsentanter for Vandplanter, Bregner, Løgvækster o.s.v., ikke de 300
+smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slægter som
+Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde være medtaget et Utal af
+Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa
+Henseende kan Læseren henvises til Handels Kataloger.
+
+[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.]
+
+Beskrivelserne er indskrænkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun
+Angivelse af Højde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som
+det er nødvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige
+botaniske Beskrivelser, saa nøjagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan
+erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke
+kunne blive Tale om. Derfor har man nøjedes med de nævnte tre
+Angivelser, og saa til Gengæld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske
+Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er
+Læserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at
+baade Højde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de
+forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum
+magnificum.]
+
+_Achillea, Røllike._
+
+_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule
+Blomsterskærme i Juli-August. Findelt graaligt Løv og hvælvede
+Blomsterstande. Egnet til større Rabatter, til naturlig Plantning og til
+Afskæring.
+
+_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Mørkrosa Blomster i Juni til
+Frosten. Findelt, mørkt Løv. Smukkest sammen med sin Stamart, vor
+almindelige Røllike. Taaler utrolig Tørke. De visne Blomster skal skæres
+ned, for at den kan remontere.
+
+_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i
+Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget
+holdbar til Afskæring. Taaler ikke saa megen Tørke som de to
+foregaaende. De nævnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let
+Jord.
+
+_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_.
+
+_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Lægeplante, m 1,0-1,5.
+Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpræget Rabatplante. Smuk med
+Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nøgen forneden.
+
+_A. pyramidale_, som den forrige, men mørke blaaviolette Blomster med
+stor, Skinnende Hjelm.
+
+_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i
+September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres
+ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan
+flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader.
+
+_Actæa_, se Cimicifuga.
+
+_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts
+ligesom Vejret er.
+
+_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller
+Maj. De nævnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner væk, bedst til
+Stenhøj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tør Jord. Skal staa
+urørte en længere Aarrække. Formeres ved Frø eller Deling. Egner sig til
+Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August.
+
+_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette
+uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla,
+kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskæring.
+Formeres ved Frø og Deling og ynder snarest lidt tør Jord.
+
+_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli.
+Stenplante, lave Rabatter. Lidt træagtig ved Roden.
+
+Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning
+eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstændig haardfør, skønt
+den ikke altid anses som saadan.
+
+[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.]
+
+_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September.
+Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfør, naar Dækning
+iagttages. Skal staa urørt flere Aar for at blive smuk. Til store
+Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres
+ved Frø og Deling.
+
+_Agrostemma_, se Lychnis.
+
+_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Læbeløs, m
+O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur,
+metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udløbere, der selv
+slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der
+er Brug for lave Planter.
+
+_Althæa rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige.
+Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skæres tidligt ned. De
+enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider særlig
+meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst
+ved Frø. Kan flyttes med Klump.
+
+_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni.
+Pudedannende Vækst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder
+en tør, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i
+Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er pæne
+hele Aaret.
+
+_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m
+1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den
+nedskæres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige
+Tilbøjeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdækning.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus
+Ligeri.]
+
+_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let
+Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og
+særlig Afskæring; kan staa urørte en halv Snes Aar. Egner sig til at
+dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Géante des
+Blanches_, den største hvide, _Honorine Jobert_, den mest
+rigtblomstrende hvide og _Königin Charlotte_, sølvagtig rosa.
+
+_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og
+fyldte hvide Blomster i Maj. Nøjsom. Deling. Egnet til naturlig
+Plantning, Foraarsrabat og Afskæring.
+
+_Antennaria dioeca tomentosa_, tæppedannende, graabladet Plante.
+Blomsterne værdiløse eller skadelige for "Tæppets" Udseende. Fuld Sol og
+tør Jord. Erstatning for Græs (dog Frosthuller), og som Bunddække.
+Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Træer om Vinteren.
+
+_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis
+bleggule og stærkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord.
+Deles. Meget anvendelige, da Løvet er smukt hele Aaret. Danner mægtige
+Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet
+anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis.
+
+[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.]
+
+_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli.
+Deling.
+
+_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Frø og ogsaa
+Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskæring.
+Gør samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses nærved. _A.
+chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A.
+coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A.
+vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i
+Juni.
+
+_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende.
+tørketaalende Stauder til Stenhøj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig
+Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem
+Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_,
+fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora
+superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende.
+
+[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.]
+
+_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgræs, m 0,2. Stærkrosa Blomster,
+Juni til September. Danner Græspuder og er anvendelige i lave Rabatter
+og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst.
+
+_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5.
+Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, næsten
+selvlysende om Aftenen. Udmærket til Afskæring. Smuk grupperet med
+tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Frø, ynder
+kraftig, leret, ikke for tør Jord. Skal formentlig omplantes hvert
+tredie eller fjerde Aar.
+
+_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangeløv Bregne m 0,4-1,0. I Skygge,
+men ogsaa i Sol, naar der blot er Læ, der er en Hovedbetingelse for
+Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den
+sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blæst
+og Tørke tidligt.
+
+[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.]
+
+_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni.
+Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tør Jord. Deling. Lader
+sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som
+Kant.
+
+_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er højere, sildigere og
+mørkere. Egner sig til Afskæring.
+
+_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober.
+Bærer i Modsætning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Højde.
+Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige
+Chrysanthemum hører de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan
+i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er
+lys rødlilla, _A. A. Schöne von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa,
+_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenkönigin, ren lavendelblaa, hører
+til de bedste Sorter.
+
+_A. cordifolius Blütenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store,
+slørede stande. Oktober. Smuk, men ikke særlig holdbar til afskæring.
+
+_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide.
+Lyngagtig Vækst.
+
+[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus
+semiplenus.]
+
+_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf
+nævnes: _A. H. Blütenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5,
+lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m
+O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning.
+_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt.
+Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige
+saa smukke, men behæftede med forskellige fejl.
+
+_A. lævis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September.
+
+_A. novæ-angliæ Lill Fardell_, m 1,5. Stærk karminrosa.
+September-Oktober.
+
+[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.]
+
+De ovennævnte Efteraarsblomstrende Asters, Englændernes Michaelmas
+Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved
+Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder
+Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid
+flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i
+Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa
+Udplantningsplanter. De egner sig udmærket til Afskæring, men visne
+ofte, naar de pludseligt sættes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt
+udbredt en Mængde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte
+fejlagtigt kaldes "Strandasters".
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva
+Kwanso.]
+
+_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Crême-rosa. Juli-August.
+
+_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August.
+
+_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en
+Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i
+Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachsköngin, laksrosa
+_Moerheimi_, crémhvid er blandt de bedste.
+
+[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba]
+
+_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Crémhvid. Juli August.
+
+_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til
+Indpotning og Drivning.
+
+De nævnte Astilbeformer ynde alle rig Næring og meget Vand i Forsommeren
+og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da
+Løvet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmærket til Gruppe, men
+kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens
+grandiflora.]
+
+_Astrantia major, Stjerneskærm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i
+Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og
+Afskæring. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser
+sammen med lyserøde Maanedsroser.
+
+_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj.
+
+_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men
+henholdsvis stærkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt
+de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i
+Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tør sandet Jord, helst mange
+sammen. Taaler ikke frisk Gødning, dækkes let med Granris. Visne
+Blomster afklippes.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.]
+
+_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved
+Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Rièse von
+Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store røde
+Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning
+degenererer. De finere Sorter dækkes med Granris. Til Foraarsrabat og
+til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes.
+
+[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.]
+
+_Bergenia_, se Saxifraga.
+
+_Betonica_, se Stachys.
+
+_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5.
+Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de
+smukke, blaagrønne Blades Skyld. Udpræget Solitærplante, graadig. Skal
+lades urørt flere Aar og fodres stærkt for at blive imponerende. Under
+gode forhold en for os ukendt, næsten tropisk Yppighed i Vegetationen.
+
+_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i
+Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med
+Veronica longifolium paa ganske tørre, sandede Steder danne smukke
+Partier.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.]
+
+_Campanula_, Klokke.
+
+_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_
+har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge
+blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let
+Skygge.
+
+_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa.
+Anvendelse og Kultur er den samme.
+
+_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i tæt
+sammentrængte Stande. Fortrinlig til Gruppe.
+
+_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store
+Stande. Juli-Aug. Fordringsløs og villig Rabatstaude. Trives under alle
+Forhold. Formeres sikrest ved saaning.
+
+_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller
+blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade
+"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er større og har en dybere
+blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin større Anselighed til
+Rabatplante.
+
+_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni
+og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid;
+_Coupé d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i
+alle Forhold;
+
+_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i
+enhver Havejord og udmærkede til næsten al Staudeanvendelse. Grundet
+paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan
+den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst
+plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste
+stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rører sig selv af den
+svageste Luftning, er de kønneste, de dobbelte er som de mest holdbare
+bedst til Afskæring.
+
+_Centanrea_, Knopurt.
+
+_C. montana rosea_, m O,5. Stærk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af
+Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskæring. Deling.
+
+_C. pulcherrima_, se Aetheopappus.
+
+_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Løvet
+smukt hele Tiden, derfor særlig anvendelig. Holdbar til Afskæring.
+
+_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster,
+Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa
+Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let dækkes. Trives
+i al Jord, men er graadig. Deling.
+
+_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Hønsetarm, m O,2. Hvide
+Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange
+Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vækst og
+Optræden er som det værste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres
+utroligt let ved Deling.
+
+_Chelone barbuta_, se Pentstemon b.
+
+_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Følgende Varieteter er blandt de
+bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rødlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4.
+Oktober, enkelt, mørkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5,
+rødlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldköpfchen,_ m O,7,
+gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfør, endogsaa Blomsterne taaler
+nogen Frost, lange Stilke til Afskæring; _Miss Selley_, m O,30, sart
+rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og
+Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en ældre
+ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul,
+September, i Vækst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rødbrun,
+September, nærmest pomponblomstret. Det er først i de senere Aar, at man
+er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters
+Haardførhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold.
+Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter,
+Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i
+Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gør
+dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca.
+3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Størrelse og Fylde.
+
+Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller
+Udplantningsplanter, bør mange Sorter knibes en Gang; dette gælder ikke
+for den blandede Rabat. Kræver rigelig Næring og Vanding under Væksten.
+
+_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter.
+Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O mægtige hvide Blomster i Slutningen
+af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, særlig rigtblomstrende,
+men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes
+Vækstbetingelser, saaledes er den første mere ømtaalelig for Frost og
+den sidste for Tørke. Nyhedstiltrækkerne har med _C. m._ fejret smukke
+Triumfer, idet den ædle Form er bibeholdt, samtidig med at Størrelsen og
+Skønheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god
+Jord, Deling. Ogsaa til Afskæring og plantet i Baljer er de blandt de
+bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar.
+
+_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide
+Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter
+sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der
+kan Klare sig nær Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine
+Udløbere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat
+omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.]
+
+_Cimicifuga (Actæa)_. Crêmehvide Blomster, August til Frosten. _C.
+japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C.
+racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med
+ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de første
+Aar; skal staa urørt en længere Aarrække. Til skygget Rabat, naturlig
+Plantning og Afskæring. Forsigtig Deling i April, eller Frø.
+
+_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig
+mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde pænt. I stort
+Antal hængende ned ad en Skrænt er den vidunderlig. Taaler en Del Tørke.
+Deling. Gode Blomster til Afskæring, naar Stilkene ikke er for krumme.
+
+[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.]
+
+_Colchicum autumnale_, Tidløs, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa
+Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten
+er giftig. Egner sig til Stenhøj og anden naturlig Plantning. Formeres
+ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i større
+Mængde kunne tage sig pragtfuld ud.
+
+_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til
+Afskæring og til i Mængder at danne "Skovbund" under Træer. Skal have
+dyb Jord. Kan staa længe urørte.
+
+_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten.
+Udmærket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives
+overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbøjelighed gør,
+at man i Tide maa nedskære Blomsterne og at Delingen undertiden slaar
+fejl; den kommer dog ret ægte af Frø. Den taaler Flytning, naar det sker
+med Forsigtighed.
+
+[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.]
+
+_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller
+hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i
+Buskadser og strøt ud i Plæner, der i saa Fald ikke maa maskinslaas før
+i Maj. Kan ogsaa lægges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar
+de lægges ud i Plæner, maa der lægges rigelige "Kolonier" af hver Farve
+for sig. Saadanne Grupper maa opløse sig i sine Udkanter paa en naturlig
+Maade.
+
+_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfør Orchidé, m O,40. Hvide og
+røde Blomster i Juli. Halvskygge, porøs Jord. En meget smuk
+Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist
+staa urørt i mange Aar. Formeres ved i August at løsne Dele fra Planten
+uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvfølgelig kun i naturlig
+Plantning.
+
+[Illustration: Fig. 88. Iris lævigata. (Kæmpferi).]
+
+_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslægt, de pragtfuldeste og
+fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at
+skabe en lang Række Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan
+deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte
+benævnte Belladonna-hybrider, og de højere med i Reglen mere tætte og
+akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56).
+
+Blandt de bedste af de lavere kan nævnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa;
+_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa;
+_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med grønlig Midte, fyldt. Alle ca. m
+1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, særlig Brunton,
+remonterende.
+
+[Illustration: Fig. 89. Iris lævigata i en japansk Have.]
+
+Af den højere Type kan fremhæves af Mængden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt,
+violet med hvidt Øje; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt Øje;
+_Mrs. Creighton_, dybeste, mørke, metalglinsende Ultramarin, desværre
+svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_,
+mørkblaa og violet, meget storblomstret og høj; _Turquise_, Himmelblaa
+med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Højde af mellem m 1,20
+og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes
+i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til
+et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig
+Plantning. De klare, blaa Farver ødelægger det mindre klare Blaa i
+Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er
+bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres
+Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig næringsholdig
+Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Gødningvand og en omhyggelig Opbinding,
+Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst
+i det tidligere Foraar.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.]
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.]
+
+_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette
+Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de øvrige, men ogsaa
+til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og
+Frø, der dog ikke altid giver lige ægte Afkom. Frøkapslerne maa stadig
+afpilles.
+
+_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og
+August. Anvendes i Rabat og til Afskæring. Mere vanskelig end de øvrige
+Delphinium; taaler ikke Tørke om Sommeren, eller fugtig Plads om
+Vinteren.
+
+_Dianthus_, Nellike.
+
+_D. cæsius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig
+Plantning med tør Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling
+og Frø, skal have Sol og tør, let Jord.
+
+_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk
+Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskæring og da den lader sig
+flytte, til Tilplantning af Bede. Kræver opbinding, og er paa fugtige
+Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflæggere.
+
+[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.]
+
+_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med
+smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes.
+Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart
+rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj
+og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke
+mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved
+Stikning og Deling, og kan trives næsten alle Steder, idet de dog
+foretrækker Sol og let Jord. De nævnte Nelliker dufter.
+
+_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserøde Blomster
+i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit
+haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig
+i Blomst.
+
+_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude
+ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa
+urørt i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretrækker svær Jord.
+
+_Digitalis purpurea gloxiniæflora_, Fingerbøl, (Fig. 59), m 2,0. Hvide
+og røde Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Højsommerblomsten,
+som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes,
+dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter,
+som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er
+anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den
+rigtig er paa sin Plads, særlig, da den, engang plantet, formerer sig
+selv ved Frø. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbøjeligheder,
+Den foretrækker let Skygge og Læ. Kan flyttes som ung.
+
+_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med
+Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives.
+
+_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia.
+
+_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Mørkrosa. Juli-August. God
+Rabatstaude, fordringsløs. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.]
+
+_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret
+fordringsløs, men foretrækker ikke for svær, kalkholdig Jord og Sol. Til
+Rabat og navnlig til Plantning med tør Karakter. Skal staa urørt i nogle
+Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Stænglerne afskæres før
+Blomsterne er udfoldede, kan de tørres og anvendes til indendørs
+Dekoration om Vinteren. Frø. Deling eller Rodstiklinger.
+
+_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Løgvækst, der bør plantes
+flokkevis under Buskadser. Frø og Deling. Kun mange sammen er de af
+Virkning. Kan tages op og drives.
+
+_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid.
+
+_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let
+sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitærgruppe paa 5
+à 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldrænet, ikke for svær
+Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke dækkes med
+Gødning, hellere Løv. Kræver trods Højden ikke Opbinding. Plantes i
+August godt dybt. Deling og Udsæd; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne
+lykkes.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.]
+
+_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6.
+Lyslilla. Juni. Ved Nedskæring remonterende til Frost. _E. speciosus_
+(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringsløse Stauder,
+der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskæring.
+Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som
+Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog
+ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor før end ikke
+Græs kunde trives. Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum]
+
+[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.]
+
+_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf bør nævnes _E.
+alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7.
+Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og
+naturlig Plantning, tør Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge
+Planter lidt vanskelig paa Grund af udpræget Pælerod. Skal staa urørte 5
+à 6 Aar. Trods det "tørre" Udseende, ynder de svær og kraftig Jord, men
+stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to førstnævnte, der
+er de smukkeste, har toaarige Tilbøjeligheder og maa nedskæres i Tide.
+De nævnte Arter kommer ægte af Frø. E. planum er lettest at formere.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus
+Moerheimii.]
+
+_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarøde.
+Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og
+Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa
+urørt og længe. Formeres ved Fraskillen af Løvyngel fra gamle Planter.
+
+_Eulalia_, se Miscanthus.
+
+_Euphorbia polychroma_. Vortemælk, m 0,40. Gulgrøn. Maj. Rabat og
+naturlig Plantning; taaler tør Plads. Deling om Eftersommeren. De
+enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget
+virkningsfuld.
+
+_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerøde Blomster.
+Maj. En ældgammel Havestaude, der findes meget i Bønderhaver.
+Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne.
+Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om
+Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vækstperioden og er iøvrigt ret
+graadig; omplantes hvert fjerde à femte Aar. Løgene lægges dybt og med
+Sandjord under.
+
+[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.]
+
+_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den første er lav,
+m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives
+let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede
+Blades Skyld. Den anden er større, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli.
+Dyrkes væsentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge
+og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa
+brogede F. danner en holdbar Gruppe under Træer. Skal dog ikke anvendes
+for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig
+taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling.
+
+_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i
+Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskæring. Stærk Farve, som kan
+virke endnu stærkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller
+andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haabløst, det
+klæder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at
+Blomsten bæres smukt frem, selv om Planten er væltet helt. Findes i et
+Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller
+ikke særlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbøjeligheder, derfor
+Nedskæring til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke ægte, men
+dog ofte smukt af Frø.
+
+_Galanthus nivalis_, Vintergæk, mere end velkendt, anvendes som
+Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Mængder.
+
+[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.]
+
+_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide.
+Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde,
+støttes bedst med Ris. Udmærket til naturlige Plantninger, navnlig paa
+Skraaninger. Ynder god svær Jord og Sol, men kan trives under mange
+Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar.
+
+_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni.
+Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er næsten enestaaende i Planteriget.
+Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under
+tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Lærde.
+Foretrækker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis
+ikke frisk Gødning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i
+Potter med leret Jord.
+
+_Geranium_, Storkenæb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i
+Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Større blaaviolette Blomster i Juni.
+Fordringsløse Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret
+hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa længe det
+varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Tørke, navnlig Arten G.
+pratense. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.]
+
+_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Røde Blomster hele Sommeren,
+_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former
+danner smukke Tuer, hvis Løv holder sig kønt lang Tid, er derfor meget
+anvendelige; især er de stærke orangerøde Farver velkomne som sjældne i
+Foraarets Flora. Da G. ikke er særlig blomsterrig, egne de sig ikke for
+Masseudplantning. Fordringsløs Kultur i almindelig Havejord. Deling
+eller Udsæd.
+
+_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sødgræs. Den hvidbrogede Varietet
+er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse græsagtige
+Blade liver op udmærket, hvor de staar. Anvendes til Afskæring og i
+Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Hører
+hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling.
+
+_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitærplante
+paa en Plæne. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar
+Glæde af, medmindre den forkæles baade med dyb Jord, Næring, Vanding, Læ
+og absolut Dækning for Frost. Skal staa urørt i mange Aar.
+
+_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslør", m 0,7. Hvide
+Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gøre Virkning, hvis den for
+Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil
+G. brede sit Slør over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskæring.
+Skønheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er graciøs, men
+Farven er uren hvid, og man savner det grønne; "tørt Udseende" og
+foretrækker ogsaa tør og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes,
+æder Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rødderne af den
+enkelte Form, der saas eller ved Stikning.
+
+[Illustration: Fig. 101. Pæonia albiflora, enkelt japansk Hybrid.]
+
+_Harpalium_ se Helianthus.
+
+_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige
+Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig.
+70), m 2,0. Gule Blomster i August-September.
+
+_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum
+Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September.
+Udprægede Rabatstauder, der klæder hverandre indbyrdes. Formen _p.
+magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring.
+Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i
+Sol og svær, ikke for tør Jord.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Pæoner.]
+
+_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte
+gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule,
+September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid.
+Paa Grund af Udløben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H.
+rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at
+nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af
+samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Stænglerne.
+Fortrinlige Planter til Afskæring.
+
+Fordringsløs Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes
+for de ejendommelige Blades Skyld. Stænglerne minder om en stor, let
+Strudsfjer. Afskæring; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l.
+Samme Kultur som de øvrige.
+
+_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Grønne Blomster om Vinteren.
+_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Mængde Former i Reglen med
+rødlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose,
+hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Pæoner, let
+fyldte.]
+
+Anvendes alle først og fremmest til Afskæring og ellers paa egnede
+Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle
+i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befængt med Sygdomme. Skal staa
+urørt i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster
+skal i Vand straks og først i et koldt Værelse. Deling.
+
+_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva
+Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerøde Blomster i Juli-August; _H. hybrida
+Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er
+for lidet rigtblomstrende til at være udprægede Rabatplanter. De kan
+taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed bør
+dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er
+yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urørte en Del Aar.
+Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Pæonia albiflora,
+enkelt, en af Kelways Hybrider.]
+
+_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone
+Hepatica). Begge Arter er m O,15 høje. Forefindes i blaa, røde og hvide
+enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnævnte
+har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar
+Jorden er næringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles
+pragtfuldt Syn om Foraaret; da Løvet holder sig om Vinteren, er de meget
+anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i
+Stue.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Pæonia officinalis.]
+
+_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjørneklo, m 2,O. Dekorative
+Planter med store hvidlige Blomsterskærme i August-September. Anvendes
+som Gunnera, dog at H. skal nedskæres ofte, og er maaske nærmest en
+toaarig Plante, der ved Nedskæring i Tide holdes fleraarig. Formeres
+bedst ved Frø. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig
+Næring og Vand i Vækstperioden.
+
+_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rødlilla Blomster i Juli.
+_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den stærke Vellugt er
+disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for
+Rabatter, og særlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt,
+ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden
+Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskæring, Deling.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Pæonia Wittmanniana.]
+
+_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b.
+gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mørk rød og _H. b. Pluie de
+Feu,_ ildrød. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H.
+bevarer Løvet smukt i brunlig-grønne Farver og bære her op over de fine
+Blomsterstængler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper,
+Rabatter, Stenhøje, Afskæring m.m. Nydelige, blandede med Spiræa
+Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke
+vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skønhed før det tredje Aar.
+Deling helst i Eftersommeren.
+
+_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september.
+Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Særlig god til Grupper og
+Enartsrabatter, da den holder Løvet smukt næsten hele Aaret. Formeres
+ved Udløbere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder dækkes.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.]
+
+_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster
+i Maj. Foraarsrabat, Stenhøj o.s.v. Bevarer Løvet smukt. Kan bruges som
+Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet,
+smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog
+ikke for sent paa Aaret.
+
+_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i
+Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da
+de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads
+og dyb snarest let Jord. Deling og Frø.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.]
+
+_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7.
+Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den første maaske
+bedst paa Rabat, den anden til Afskæring. Skal staa frit, saa Regn
+straks tørrer bort af Blomsterne, der lider af Væde, stiller ellers
+ingen særlige Fordringer. Deling.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.]
+
+_Iris_, Sværdlilie. Denne ældgamle Slægt af Haveplanter rummer en Del af
+vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i særlig Grad i
+de senere Aar været Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og
+86), hvis ædeltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i
+Reglen ca. m O,7 høj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger
+og Varieteter skal fremhæves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md.
+Chéreau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul;
+_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, mørkeblaaviolet. Nær
+germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt
+Skær. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehørende Iris, der menes at
+være Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes
+nærstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet,
+blomstrer lidt senere, og er lidt større i alle Forhold.
+
+_Iris pumila_, m O,20. Maj. Mørkeblaa. Formerne _lutea_ og _cærulea_
+henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En
+Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i
+Højde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys
+crémegul, _Helge_, stærkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de
+bedste. Alle de nævnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette
+i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Tørke. Sivagtige Blade og
+det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange
+tro, at Iris sætter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt,
+saaledes at de ynde tør Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet
+der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det gælder at
+formere stærkt, kan Rodstokken skæres i smaa Skiver og anvendes som
+Stiklinger. Det smukke Løv gør l. anvendelig til næsten alt Brug. Som
+afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste,
+idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke
+længe.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis,
+dobbeltblomstrende.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata
+cashmiriana.]
+
+Blandt de mange andre Irisarter nævner vi _l. lævigata (l. Kæmpferi)_
+(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte
+og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men
+kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og
+fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal
+helst staa adskillige Aar paa samme Plads.
+
+_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i
+Juli. Fordringsløs Plante, der skønt ikke rigtblomstrende dog er smuk,
+og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling.
+Skal staa urørt en Del Aar.
+
+_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow
+Queen er en udmærket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig
+Jord. Skal staa urørt længe.
+
+_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englændernes Red Hot Poker Plante,
+ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rød-gule Blomster i
+Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget høj (Fig.
+91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitærplante i Rabatter og
+Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men
+passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres
+Habitus ikke skjules. De er næsten haardføre, naar de vokse paa let
+Jord, og dækkes med et godt Dækkemateriale. Formeres ved Deling, men
+naar først den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god
+Næring, dyb Jord og Vanding.
+
+[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.]
+
+_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladbælg), 1,5 eller mere. Hvide
+Ærteblomster, næsten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til
+Spalier, og ad Træer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for
+en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overføre de
+etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionær. Stikling og solet
+Plads eller Halvskygge.
+
+_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i
+Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskæres Planterne temmelig dybt,
+omplantes med 5 à 6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som
+Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid
+smukt over Blomsterne. Foretrækker let Jord og Sol.
+
+_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster
+Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var værd at vove Livet for
+den. Formentlig kønne paa sit Hjemsted. Frø, Deling vanskelig. Sol og
+mager Jord.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt
+Varietet.]
+
+_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_.
+
+_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober.
+Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig
+Deling.
+
+_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul.
+August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa
+de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads
+eller megen Vanding, skal staa urørt adskillige Aar.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt
+Varietet.]
+
+_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af
+Havens ældste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og
+nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre
+Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let
+ecclesiastisk Skær, der næsten fremkalder en Følelse af Ærbødighed.
+Fortrinlig paa Gravsteder foran mørke Taks og iøvrigt i Grupper og
+Rabatter. Bliver som alle Lilier let nøgen forneden. Som alle Lilier
+maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder
+uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urørt længe og helst i
+Læ og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L.
+croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95).
+Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum
+splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre kælen end
+andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning.
+Iøvrigt forholde de nævnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f.
+Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden særlig Kultur en
+pragtfuld Udvikling.
+
+[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.]
+
+_Linum_ (Hør) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat
+og i Mængder sammen. Formeres bedst af Frø og skal have Sol.
+
+[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.]
+
+_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun
+for Stenbede eller Stenhøj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke
+rigtblomstrende, men meget smuk.
+
+_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende.
+
+_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere,
+rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres
+betydelige Størrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardføre,
+taaler baade Skygge og Tørke. Formeres ved Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.]
+
+_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Brændende Kærlighed", m 0,8.Højrød.
+Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump.
+Fordringsløs. Deling.
+
+_L. Haageana_, m O,3. Mest højrøde store Blomster. Rabat. Sneglene
+skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling.
+
+_L. Viscaria splendens_. Tjærenellike, m O,35. Magentarøde Blomster i
+Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i
+Blomst. Deling, fordringsløs.
+
+_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredløs. Krybende med gule Blomster
+i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilfælde anvendelig til at
+dække Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt.
+Blomstrer paa de overvintrede Stængler.
+
+_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede
+Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringsløs.
+Begge Arter deles.
+
+_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September.
+Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord.
+Toaarige Tilbøjeligheder, maa derfor nedskæres i Tide. Formeres bedst af
+Frø.
+
+_Megasea_, se Saxifraga.
+
+_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden
+Betydning. Sirgræs med lyse Tværstriber, Solitærplante. Kun smuk, naar
+Læ og megen Næring gør den frodig.
+
+_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rød Juli-August.
+Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop,
+bliver smukkest i Solen.
+
+_Montbretia_, se Tritonia.
+
+_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og
+O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskæring, Udplantning og M. palustris
+ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbøjelighed,
+særlig hos M. alpestris. Deling og Frø.
+
+_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til
+Masseplantning. De mange fine Sorter danner et særligt taknemmeligt
+Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del
+sammen.
+
+_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nymphæa alba_ (Fig. 25), hvid
+Nøkkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog
+i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af
+Rodstokken. Nøkkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende
+Varieteter.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.]
+
+_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Stærk-gule
+Blomster og brunligt Løv. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5.
+Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_.
+Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De nævnte
+Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til
+Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O.
+missouriensis er udpræget Solplante. Deling, der for den sidstes
+Vedkommende ofte bedst erstattes med Frøformering. O. g. Fraseri kan
+flyttes i Knop.
+
+_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._
+
+_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfør
+her i Landet. Trives kun paa de aller tørreste, solbagte Skrænter. Arten
+_O. Ratinesquei_, gul, skal være en af de mest haardføre; mere
+ejendommelige end kønne i en dansk Have.
+
+_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemælk, m O,5. Graa-hvide Blomster i
+Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling.
+
+_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god,
+let Jord under let Skygge og navnlig Læ, og paa Nordsiden af større
+Stenpartier. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.]
+
+_Pæonia,_ Pæon.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.]
+
+_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O.
+Maj-Juni. Af den aarlig øgede Vrimmel af Sorter kan fremhæves: _Duchesse
+de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Lévéque,_ rosa. I de senere Aar
+er de enkelte Varieteter af japansk og europæisk Oprindelse trængt
+stærkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de
+forrige, men tungere, Mørkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med
+sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj.
+_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt,
+hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare mørke Løv stadig
+en smuk Kontrast til det lyse Græs. Alle Pæoner formeres ved Deling i
+August-September og skal staa urørte i mange Aar. De er ikke vanskelige
+med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men kræver megen Næring.
+Opbindingen erstattes ved, at der sættes korte, stærke Ris om Planterne.
+
+_Papaver nudicaule_, grønlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange
+Blomster i Maj. Hører hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet.
+Formering ved Frø. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbøjelighed til
+Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter
+kan fremhæves: _Goliath_, stor, blodrød; _Lady Roscoe_, ganske sart
+laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med
+sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskæres i Knop. Saa snart
+man har nydt Skuet af de dekorative Frøkapsler, bør Planten skæres af
+til Roden, danner da i det sildige Efteraar kønne, friskgrønne Tuer.
+Deling og Rodstiklinger.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.]
+
+_Pentstemon_. Denne Slægts smukkeste Arter er desværre ikke haardføre i
+Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog
+absolut haardfør, m 1,0. Skarlagenrød, Juli-September. En efter deres
+Højde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia.
+Opbinding desværre ofte nødvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa
+Stokke, der ikke sættes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsæd.
+Gran-eller Løvdække. Er først fuldt udviklede andet Aar.
+
+_Phlox_. Slægten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende
+og de høje sommerblomstrende. Af første Gruppe kan nævnes _P. amoena_,
+magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m
+0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P.
+divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, længeblomstrende.
+Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da
+de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til
+Afskæring. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning.
+
+Som en Mellemting, baade i Højde og Blomstringstid, mellem disse og de
+høje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf nævnes _P.
+suffruticosa_, røde og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie
+tyske Nytiltrækninger kaldet _Phlox
+
+Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og høje Phlox,
+der er værdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spiræa camtschalica]
+
+_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har
+Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende
+overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesættes, for Hamp, Majs,
+Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Skønt Kulturen
+er den simplest mulige, ser man næsten aldrig velbehandlede P. Den
+to-eller treaarige Omplantning, der er nødvendig, forsømmes næsten
+altid. Nedenfor skal nævnes en Række af de aller bedste Varieteter.
+Deres Højde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med
+Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Merciè/i>,
+lilla med hvid Midte; _Dr. Königshöfer_, stærk rød; _Elisabeth
+Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav,
+sartrosa; _General van Heutz_, rød med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om
+Aftenen violet; _Loki_, laksrød; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa;
+_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt Øje.
+
+Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilføjes, at de
+egner sig udmærket til Udplantning og at man, hvor de fornødne
+gartneriske Hjælpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts
+eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en
+Stængel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning.
+Kulturen af Phlox kræver dyb, næringsholdig Jord og megen Vanding, men
+fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen større Krav.
+Ved en Knibning i Juni kan Floren forlænges betydeligt. Deling eller
+Stikning.
+
+_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jødekirsebær, henholdsvis m O,5
+og 1,O. Orangerøde Bærhy1stre i September til Frost. Trives overalt og
+anvendes særlig til Afskæring. Tørres.
+
+_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid.
+Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen særlige
+Fordringer. Deling.
+
+_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa.
+Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen særlige Fordringer.
+Forsigtig Deling i April.
+
+_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsød Bregne, m O,25. Delte Blade.
+Nordsiden af Stenhøje, Stendiger. Helst Skygge. Deling.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spiræa lobata vennsta.]
+
+_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, højrøde
+Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmottiæ_, m O,3, krybende,
+rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men
+opfører sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskøn
+Maade. De enkelte, ikke særlig talrige Blomster, er imidlertid særlig i
+Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger
+dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling.
+
+_Primula_. Af den artsrige Kodriverslægt skal fremhæves: _P. Autriculu,_
+Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om
+ægte persiske Tæppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110)
+(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rødt og blaat, enkelte
+og fyldte Blomster April-Maj.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.]
+
+_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj;
+_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P.
+pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrød og kælen, ligesom
+gulligt Pulver paa Stænglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide,
+lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i øvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter.
+Kbhvn. 1917.
+
+Medens næsten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og
+solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbøjelighed for det halvskyggede,
+lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en
+Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og
+Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis)
+Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig
+Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men
+mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling
+og Frø, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke ægte
+Sorter. De fyldte sætter ikke Frø. Naar Auriklerne "kryber op", skal de
+hyppes med god Jord. Tørke og Sol taaler næsten ingen Primula undtagen
+de almindeligste Haveprimula.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.]
+
+_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.]
+
+_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i
+Juni, men remonterer i September, naar de nedskæres i Tide. Hvide, rosa
+og røde, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haabløst stort
+Sortiment, hvoraf ingen særlig nævnes, da de bedste i Virkeligheden ikke
+er stort bedre end de øvrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante
+sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de
+udmærkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men først og fremmest
+er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de
+ikke vanskelige. Deling efter første Hovedflor, altsaa i Juni-Juli;
+Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar
+uden Omplantning.
+
+_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u.
+
+_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i
+Maj-Juni. Afskæring og fugtige Rabatter. Deling.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.]
+
+_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende
+Steder. Deling. Taaler Halvskygge.
+
+_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster,
+Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tør Plads, helst en Sydskraaning
+og Vinterdække. Rodstiklinger. (Se Fig. 32).
+
+_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule
+August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlæg eller
+naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over
+Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til stærke
+Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober.
+
+_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p.
+
+_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig
+Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling.
+
+_Santolina Chamæcyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner
+en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med
+graabladede Ting: tørt udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling.
+Anvendes til Udplantning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus]
+
+_Saponaria officinalis flore pleno_. Sæbeurt, m O,7. Rosa. Juli-August.
+Lidt for beskeden til Rabat, til Gengæld uovertruffen til naturlig
+Plantning, hvor den selv paa meget tørre Steder trives og breder sig.
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., øverst Goldquelle.]
+
+_Saxifraga, Stenbræk._ Af denne artsrige Slægt (ca. 200 Arter) skal
+nævnes: _S. cæspitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide
+Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, større, hvide Blomster; _S.
+granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_
+røde Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_,
+større, røde Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst,
+kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf
+Englændernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se iøvrigt "Vand-og
+Stenhøjsplanter. Kbhvn. 1917.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa,
+Papegøjevarieteter.]
+
+Saxifraga hører saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i
+Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides
+purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter.
+Deling.
+
+_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og
+Afskæring. Det er særlig den enkelte Blomsts store Skønhed, der gør
+denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig
+mindre godt. Deling i April og solet Plads.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.]
+
+_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t.
+
+_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den
+oprindelige Form er kønnere, end den med bølgede Blade benævnte, _S. v.
+undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhøje, Stendiger og
+andre Steder. Deling.
+
+_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Mørkrosa
+Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, stærk
+røde Blomster i Juli-September. S. spectabile til tør udseende Rabat,
+ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gør Planten næsten lige saa køn
+i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i høj Grad til
+Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner
+sig til at erstatte Græsvækst paa tørre Steder og er maaske den mest
+tørketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen følger af dette Forhold, se
+iøvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter". Kbhvn. 1917.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta]
+
+_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store
+Blade. August.
+
+_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla.
+
+_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold
+Rabat, men navnlig Bredder af en Bæk eller Dam. Disse imponerende
+Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Præg af et fugtigt
+Hjemland. Rigelig Næring. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.]
+
+_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S.
+Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S.
+Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og
+i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives
+uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling.
+
+_Spiræa Aruncus_, m 1,5. Crêmehvide Blomster, Juni-Juli; _S.
+camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S.
+Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_
+(Fig. 124), rød. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, crémhvid, Juni. De
+kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den
+Begrænsning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Tørke; de øvrige
+ynder i saa høj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her
+egner de sig i allerhøjeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er
+iøvrigt fordringsløs. Deling.
+
+_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rødviolette
+Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads.
+
+_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette
+Blomster i tørt Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne
+Blomster tørres som Echinops. Deling i Foraaret.
+
+_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere
+end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kræver god, dyb Jord,
+men fremfor alt Læ. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin
+Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent,
+d.v.s. først i September, ellers tidligere. Deling.
+
+_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Mørklilla Blomster.
+Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tør
+Jord.
+
+_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur
+og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium.
+
+_Tritoma_, se Kniphofia.
+
+_Tritonia crocosmæflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og røde i
+September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Kælder, dog kan
+de udmærket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de
+dækkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskæring. Deling.
+Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere
+kælne end Stamformen.
+
+_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde nævne en
+Staude, der i særlig Grad repræsenterede "Forbedringen", skulde det være
+Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin
+naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest
+imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m
+0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan nævnes som to
+af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de
+bedste Pladser for T. Deling. Kan staa længe urørt. Kan flyttes i Knop,
+derfor egnet til Gruppe. Taaler god tør Jord, naar Rederne er dækket med
+et isolerende Lag gammel Gødning, og der ellers sørges for Vanding i
+tørre Perioder.
+
+_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun nævnes l Darwintulipaner, høje, sildige
+og Papegøjetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge
+egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og
+efteraarsblomstrende Stauder.
+
+_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August.
+Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitærplante,
+eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange
+Aar urørt.
+
+_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli.
+Solitær-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid
+fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskæring i Tide, ellers ofte kun
+to-aarig. Frø og Deling.
+
+_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner.
+Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning.
+Taaler Skygge. Formeres bedst af Frø. Stærk toaarig Tilbøjelighed.
+
+_Veronica longifolia_, Ærepris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de
+taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til
+ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Mængder. _V.
+sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September.
+Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for
+Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og
+Stenhøjsplanter", Kbhvn. 1917.
+
+_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singrøn, krybende, blaa.
+April-Maj. Disse stedsegrønne Planter anvendes som Erstatning for Græs i
+Skygge og som Kanter langs Alléer, eller andre Steder, hvor intet andet
+kan gro. Deling.
+
+_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt
+de bedste kan nævnes: _Alpha_, mørkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret
+blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla.
+V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig særlig til
+Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for højere Planter, som
+Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol.
+
+_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og
+Foraarsrabatter, ynder Sol og veldrænet Jord. Deling eller Stikning.
+
+_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Mængde, undtagen gennem
+sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Hække og ellers optræder
+som Ukrudt. Formeres ved Udløbere.
+
+_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g.
+_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa
+Grund af sin Karakter særlig velegnet til at pryde Stenbede og
+Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de
+karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tør
+Plads og kan staa en lang Aarrække urørt. Deling.
+
+
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***
+
+***** This file should be named 10218-8.txt or 10218-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/1/0/2/1/10218/
+
+Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS," WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's
+eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII,
+compressed (zipped), HTML and others.
+
+Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over
+the old filename and etext number.  The replaced older file is renamed.
+VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving
+new filenames and etext numbers.
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000,
+are filed in directories based on their release date.  If you want to
+download any of these eBooks directly, rather than using the regular
+search system you may utilize the following addresses and just
+download by the etext year.
+
+     http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext06
+
+    (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99,
+     98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90)
+
+EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are
+filed in a different way.  The year of a release date is no longer part
+of the directory path.  The path is based on the etext number (which is
+identical to the filename).  The path to the file is made up of single
+digits corresponding to all but the last digit in the filename.  For
+example an eBook of filename 10234 would be found at:
+
+     https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234
+
+or filename 24689 would be found at:
+     https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689
+
+An alternative method of locating eBooks:
+     https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL
+
+
diff --git a/old/10218-8.zip b/old/10218-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..9807a8b
--- /dev/null
+++ b/old/10218-8.zip
diff --git a/old/10218.txt b/old/10218.txt
new file mode 100644
index 0000000..0c0d340
--- /dev/null
+++ b/old/10218.txt
@@ -0,0 +1,4123 @@
+The Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Stauder
+
+Author: G.N. Brandt
+
+Release Date: November 23, 2003 [EBook #10218]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO Latin-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***
+
+
+
+
+Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+
+
+
+
+STAUDER
+
+af
+
+G. N. BRANDT
+
+
+
+Alfred Lichtwark, den nys afdode tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne
+Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes hojere eller lavere
+Standpunkt var afhaengig af Amatorerne, og han sogte at bevise sin
+Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det
+vrimler med Haveboger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for
+Amatorer--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatorer. Der er
+naeppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmaessigt
+drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal fore til
+Skabelonmaessighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskaeftiges
+ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i
+Forhold til Landets ovrige Kultur staar saa lavt, skal hojnes, maa det
+ske ved at vaekke Interessen og skabe kundskabsrige Amatorer.
+
+Som et beskedent Led i denne Bestraebelse, hvis Resultater naturligvis i
+forste Raekke vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa
+naervaerende Bog ses og bedommes.
+
+Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
+Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
+for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
+Landbohojskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
+Nomenklatur; for denne vaerdifulde Hjaelp yder Forfatteren ham sin bedste
+Tak.
+
+At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke
+bliver danske Haveboger til Del, vil sikkert finde Paaskonnelse i alle
+haveinteresserede Kredse, og det maa onskes, at Publikums Modtagelse af
+foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:
+Roser, Stenhojs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op
+til Behandling ad Aare.[1]
+
+[Footnote 1: Saadanne Boger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915
+og 1917.]
+
+Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.
+
+I naervaerende 3die Oplag af "Stauder" er indfort en Del Rettelser og
+Sortimentet er aendret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
+laengere dyrker Stauder, og derfor ikke folger Fremkomsten af Nyheder saa
+noje som tidligere, har jeg raadfort mig med forskellige Kolleger og
+takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vaerdifuld
+Bistand.
+
+Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de beromte Rabatter
+i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallose andre
+Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
+
+Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
+som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
+set er uden systematisk Samhorighed, men som danner et fysiologisk Hele,
+en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
+haardfore Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begraensning
+gaar Stauderne dog jaevnt over i tilstodende Dele af Planteverdenen.
+Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsaetninger
+blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
+visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
+Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af traeagtig
+Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardforheden jo et
+svingende Begreb: Hvad der er haardfort paa Taasinge, fryser vaek ved
+Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
+stadig Graensen for Haardforheden.
+
+Det bliver altsaa i mange Tilfaelde en Skonssag, om en Plante kan
+henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen naevnte
+Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
+Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
+henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
+imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
+sig fra Stauderne, saa kan man rolig benaevne dem som saadan, og det er
+da heller ikke taget i Betaenkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
+bidrage til en storre Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
+almindelige Villahaver. Denne sidste Begraensning har medfort, at de
+egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
+mindre Have, har faaet en langt mere udtommende Behandling end Stenhoj-,
+Vand-og Sumpplanter, Bregner, Logvaekster, for hvilke der dog alle er
+medtaget typiske Repraesentanter for derved at give Bogen en vis
+Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et saerligt Bind i
+"Vand-og Stenhojsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Paeonrabat langs en Gang.]
+
+Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
+Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med
+Roserne, der jo i det vaesentlige udgor Havens Udsmykning med Blomster,
+vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt
+dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de
+selvfolgelig i Laengden vil vaere langt billigere end
+Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til
+Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste
+det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte
+naturlige Plantninger, der selvfolgelig slet ikke bor vedligeholdes i
+almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan
+passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen
+fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved
+Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengaeld for denne storre
+Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne
+rigtignok ogsaa Skonhed og Glaede tilbage i et helt andet Omfang og langt
+mere mangfoldigt end andre Blomster.
+
+Det, Folk soger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan
+vaere saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glaeder sig navnlig over
+Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske
+anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glaeder sig over de
+enkelte Individers Skonhed og over det hele vegetariske Liv; for disse
+sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver
+Udtryk for Dognets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
+Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med
+naesten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredslob:
+Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed
+er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent
+dekorative, og den, der soger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed
+storre Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
+knyttet den Forventningens og Gensynets Glaede som til Stauderne, der
+kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig
+denne AEvne til at vaekke Interesse og til at komme i et mere intimt
+Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har
+lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhojeste Grad den private
+Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa saerlig England og
+Nordamerika, med disse Landes hojt udviklede Boligkultur, at Stauderne
+pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten vaesentlig
+tager Sigte paa det repraesentative og ikke paa det hjemlige, er naesten
+ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne
+Anvendelse. Den endelose Variation baade i Farve og Form og i det Hele i
+alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og
+ogsaa derigennem en AEvne til at vaekke Interesse, som
+Udplantningsplanterne aldrig kan naa.
+
+[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]
+
+Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive
+populaer og anvendt i storre Udstraekning, dog forst i de allersidste Aar
+er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det
+skont Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmaend indenfor Havebrugets
+Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske saerlige Grunde, som
+maa soges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens
+Skammekrog til dens Haedersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller
+kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar
+har fristet en saa trist Tilvaerelse, findes tre Steder: nemlig hos
+Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i
+visse havearchitektoniske Forhold.
+
+Selve Staudematerialet har i de sidste ti a femten Aar gennemgaaet en
+indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye
+Arter,--denne Kilde, der tidligere flod saa rigeligt, er nu, da hele
+Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative
+Planter, naesten ophort at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar
+kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af aeldre
+Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder
+af nye Former, og ved Udsaed i Titusindevis af samme Plante har man
+udsogt et enkelt Individ, der udmaerkede sig i en bestemt Retning, ved
+Farve, Blomsterstorrelse, opret Vaekst eller ved lignende Fortrin; en
+saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende
+med en Varietet, tilstraekkelig distinkt og fikseret til at sendes i
+Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og
+Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk
+Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme
+gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grofter og
+Gaerder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne hojere og rankere,
+Blomsterne er blevne storre, af aedlere Form og klarere og dybere Farve,
+langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil,
+Spiraea, Natlys, Perikum, Tjaernenellike, Oksetunge, Klokkeblomst,
+Engblomme, Paeon, alle disse og mange andre at de velkendte Slaegter har
+vokset sig konnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke for har
+kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte
+Praeg. Denne gennemgribende Foraedling af store Dele af Staudeverdenen
+horer til de staerkeste Aarsager til at de nu kommer frem i forste Raekke.
+Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behaeftede med Fejl, som
+altfor kort Blomstring, Tilbojelighed til at vaelte, Omfindtlighed for
+Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skonhed slet ikke kan veje op.
+Samtidig med at Skonheden i og for sig er foroget, har man ligeledes ved
+Tiltraekning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts
+praktiske Mangler.
+
+[Footnote 2: i "Jovzelle"]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Paeoner i Skyggen af aeldre
+Traeer.]
+
+Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig
+Behandling og Anvendelse maa soges--foruden i den manglende Interesse,
+der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes
+udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet
+anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og
+voksede sig konnere og konnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang
+har faaet Indpas i Amator-havebruget, naesten uudryddelige, og dette er
+saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfaelde, som intet er mere
+fejlagtigt end den naevnte indgroede Anskuelse. Stauderne kraever under
+visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end
+f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urorte i
+mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig
+konnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jaevnt tilbage efter det
+forste Par Aars Forlob. I Maengder af Villahaver er det eneste
+Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller
+Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se
+nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse
+Omstaendigheder bliver Stauderne, saerlig naar de tillige er fejlagtigt
+anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved
+Anvendelsen har vaeret, at man naesten altid plantede for faa sammen af
+samme Art. Det er forst naar adskillige sammenplantes, at de tiltraekker
+sig nogen Opmaerksomhed; den Fejl begaas naesten aldrig med
+Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et
+Artsvalg afpasset efter de forhaandenvaerende Jordbundsforhold vist
+hidtil vaeret ret sjaeldent, og det er netop kun gennem et saadant, at der
+opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen.
+
+Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte
+Anvendelse af Stauder, maa som naevnt soges i de havearchitektoniske
+Forhold.
+
+Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket
+af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og
+Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede;
+navnlig det typiske engelske Landskab med bolgende Graesflader,
+fritstaaende Traeer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de
+rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal
+principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtraedende
+Inkonsekvens. Forst i Slutningen af Aarhundredet aendredes Smagen som
+bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en
+Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med
+Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig
+over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa
+Grund af Skonheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne
+horer til vore aller aeldste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags
+og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestraebelser
+paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade soger Tilknytning til
+Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefaedres Have og
+Hus.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.]
+
+Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade
+at anlaegge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er
+der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevaegelse, der
+naesten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den aeldre Have med
+hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
+kulisseagtigt opstillede Buskadser og Traegrupper, led--dens ovrige gode
+eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
+Anvendelse paa smaa Haver kraevede en saa lille Maalestok, at det hele
+ofte blev ganske meningslost. I mere eller mindre bevidst Folelse af
+dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
+Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
+uden at reducere Maalestokken.
+
+Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkaemper i
+den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
+i den ikke mindre bekendte Haveaestehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
+en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
+Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man vaesentligt
+ved Hjaelp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Praeg og som
+ifolge deres Vaekst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
+som var det hjemmehorende, og derfor fik det vildtvoksende tiltraekkende
+Praeg.
+
+[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
+1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
+brede.]
+
+Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
+Bevaegelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsogenes og
+Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
+Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
+vaesentlig ad Taenkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
+bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
+Havekunst, der i Modsaetning til den aeldre kan passes ind i en lille
+Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
+1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
+om Havekunst, gor ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
+skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])
+
+[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
+naturlige Samhorighed, det vil sige, at Planter, der horer hjemme, eller
+ser ud som de horte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
+jaevnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bor en Plante,
+der baerer de torre, sandede Steders Karaktermaerke, ikke saettes ved Siden
+af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den horer hjemme under
+fugtige Forhold; ved at folge denne Regel skaffes en typisk
+Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmaerket kan
+bestaa af Planter, der er foraedlede ved Kultur, naar de kun har bevaret
+deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skont Lange
+har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil
+denne Form for Havekunst, dog naeppe faa Betydning udover en meget stor
+indirekte--bl. a. ved at vaekke Interessen for Stauder--idet den, der
+planlaegger en saadan Plantning, i det vaesentlige ogsaa selv maa udfore
+den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlaeg, gives en
+koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid vaere et
+forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil vaere i Besiddelse
+af tilstraekkelig Faerdighed og Viden og tilstraekkelig Forstaaelse til at
+kunne udfore Vedligeholdelsen i Anlaegets Aand. En Del Plads kraeves jo
+ogsaa, saa denne wild gardening altid vil vaere forbeholdt de faa. I
+populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iovrigt
+Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo
+har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy
+Langes Maner.]
+
+Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne staerkt forbedrede, og
+Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig
+Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man
+forstaa, at disse Planters staerke Fremrykning ikke er tilfaeldig, og at
+Pelargonierne maa glaede; sig over, at de i hvert Fald har Storstaedernes
+Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
+Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende
+til.
+
+[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard
+ved et engelsk Landsted.]
+
+
+
+
+STAUDERNES ANVENDELSE.
+
+De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede,
+taeppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede
+Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de
+er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres
+Anvendelse en Udstraekning og en Alsidighed, som er ukendt inden for
+andre Samfund af Haveplanter. Naesten enhver Tanke, der gaelder
+Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede
+Materiale, og naesten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klaedes med
+en eller anden Art Stauder.
+
+_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang,
+er vel det forste og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning
+med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne
+Havens Plan og som bedst forener Glaeden ved Besiddelsen og Betragtningen
+af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det
+Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kaerlighed til Blomsterne,
+Liebhaveriet, Samlerglaeden bedst kan modes med den rent architektoniske
+Straeben efter at skabe Skonhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et
+Kompromis, hvor de to i Reglen staerkt modstridende Saet Interesser har
+maattet slaa af paa Kravene for at modes. Tvaertimod byder Rabatten langs
+en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens
+paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare
+enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at
+fremhaeve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i
+England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit hojeste
+Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet
+Kunsten at arrangere saadanne--rent aestetisk set--op til en her i
+Landet ukendt Hojde og forovrigt ogsaa--som det altid gaar med den store
+Iver--et godt Stykke ud over Maalet.
+
+Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig
+lettest bekaempe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid
+blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest
+beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal
+maa vaere begraenset, vil disse, der sjaeldent kan sammensaettes af mere end
+et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder vaere uden
+Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid
+snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske
+anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele
+sin Udstraekning er til Pryd, saaledes at Ligevaegten ikke forrykkes. Det
+er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at vaere den lille Haves,
+Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensaetning og
+Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand
+for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for
+Staudeanvendelse.
+
+Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til
+Vaekstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan
+komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et
+bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten
+fra vedkommende Punkt, det vaere sig nu Havens Indgang, Husets Veranda
+eller et Lysthus, ses vaesentligst paa langs; naar den ligger vinkelret
+paa Synslinien, virker den selvfolgeligt langt mindre fyldigt; af samme
+Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto
+mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kraever endvidere, at
+den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt naesten alle i meget
+hoj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbojelighed ikke gor nogen
+saerlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let
+Drejning af en Rabats Blomstermyriader af maegtig Virkning, hvad enhver
+vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat
+fra Nord og fra Syd.
+
+Virkningen kan yderligere foroges, ved at Rabatten har en let Haeldning
+mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis vaere
+forholdsvis sjaeldent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa
+koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa
+betyde en Svaekkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.
+Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og
+hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed
+i Nord og Syd vaere meget at foretraekke, eller maaske rettere udtrykt: to
+symmetriske Rabatter bor--saerlig naar de har Haekke som Baggrund--ikke
+laegges i Ost-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget storre Glans end
+den sydlige paa Grund af, at de hojere Stauder og Baggrunden vil skygge
+over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid vaere folelig og
+virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter,
+bor man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen,
+hvortil Rabatterne skal slutte sig, lober i Havens nordlige Del og i
+Retningen Ost-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil
+det ofte vaere smukt at have en Haek eller anden hoj Baggrund bag den
+nordligste Rabat, og saa beplante denne med vaesentlig hoje Stauder,
+medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og laegges,
+uden Baggrund af Haek eller andet, direkte op til Plaenen. Alene en staerk
+fremtraedende forskellig Bredde vil hjaelpe over Ulemperne ved den
+dobbelte Rabat i Ost-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund
+for Blomsterne, men Rabatten fores tvaers over en aaben Plaene eller
+gennem en Kokkenhave, vil man, forudsat man undgaar storre
+sammenhaengende Plantninger af hoje Stauder, og der ellers ikke kastes
+Skygger ind over Rabatterne, vaere ret frit stillet med Hensyn til
+Beliggenheden i de forskellige Vindhjorner.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat,
+tilplantet med stor Dygtighed.]
+
+Belysningen af Rabatten maa vaere ensartet; hvis en Bygning eller et Trae
+kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil
+man faa en utiltalende Uligevaegt i Blomstens Fylde og Glans. Denne
+Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser
+vaelges Stauder, der taaler at undvaere Sol, men at traeffe et saadant Valg
+og faa det til at passe med de ovrige Dele af Rabatten, er ikke hver
+Mands Sag.
+
+Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe
+til en maegtig Bredde; kun maa der naturligvis vaere Forhold i Tingene,
+for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en maegtig
+bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmaerket Forhold til Gangen og
+til Hampton Courts vidtloftige Slotsfloj. Foruden de tilstodende Ganges
+Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfolgelig Forholdet til Laengden,
+d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Laengde, tages med i
+Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en
+stor Rolle ved Fastsaettelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere
+omvendt; en urolig, staerkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en
+bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til
+Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt vaere
+under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan vaere betydelig smallere paa
+Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbojelig til
+at anlaegge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at
+de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i
+Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsaetning til al
+Blomsternes overvaettes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet
+for en gruset Gang, kan man paa engelsk Maner have en graeslagt Gang, men
+en saadan kraever Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en
+Pleje, som sjaeldent bliver danske Plaener til Del. Hvis dette i
+Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlaegget ikke ofres, vil
+en saadan "Graesgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en
+saadan Gang behover ingen Afgraensning eller Kant, hvad ellers enhver
+Rabat maa have, med mindre den forreste Raekke Planter er lave eller
+pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgraensning mod Gangen; en
+saadan Kant bliver dog ifolge Sagens Natur uklar og uregelmaessig. Kanter
+kan dannes af en Maengde forskellige Stauder, idet de fleste lave
+Planter, der beholder nogenlunde kont Lov hele Aaret, eller i hvert Fald
+hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter
+kraever imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og
+uregelmaessige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager
+Planter hist og her og derved bryder Raekken, og i det hele er Stauder
+som Kant behaeftede med den meget vaesentlige Fejl, at de ikke traekker
+Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter hoje Stauder, kan der
+anvendes en Kantning af Smaahaekke af storbladet Buxbom, Bog, Eg eller
+Tax, Graeskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende
+Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i
+smaa Flader kommer Graesset sjaelden til sin Ret og kan heller ikke
+anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig
+selv; Lavendelhaekke langs Kokkenhavens Hovedgang er en af de meget faa
+Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore
+Oldeforaeldres Tid og Lavendelhaekke er i Kraft af den ekstra gammeldags
+Charme, der omgiver dem, nu selvfolgelig tip-top moderne. De egner sig
+dog egentlig kun sjaeldent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald
+kun for Rabatter med ret hoje, isoleret stillede Stauder (eller
+Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen
+yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige,
+og den er aldrig for fremtraedende, som de blomstrende Kanter til Tider
+kan vaere, den indskraenker sig til at fungere som Afgraensning og gor
+dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil vaere
+den Kant, der under alle almindelige Forhold vil vaere at foretraekke.
+
+Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer
+sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil vaere jo mere
+vellykket jo storre dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i
+vekslende Former og Farver er,--gaelder det netop at have en enkelt,
+sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke
+bedst. Netop Modsaetningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens
+uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstorste
+Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfaelde, hvor
+Vegetation og Architektur modes; enhver kender det ualmindelig smukke
+Syn af Ranker, der haenger ud over en Havemur; det er Modsaetningen mellem
+Rankernes blode, oploste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der
+tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddaekte Mures
+kendte Charme beror paa ganske det samme, i det vaesentlige da. Man bor
+derfor ikke ved Stenkanter vaere bange for at plante de yderste Planter
+naer Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over
+Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet,
+vaelter sig frem i forste Raekke og stikker Blomsterhovederne ud over
+Kanten, straks vaere parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man
+vaere forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting
+ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten
+--anbragte enten i Loberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig
+Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa
+for en rimelig Penge. De i Handelen vaerende lange, smalle Cementkantsten
+er ogsaa gode, men mange Mennesker naerer jo en maerkelig Uvilje mod dette
+fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner
+almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang.
+Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar
+der anvendes een Raekke Fliser midt i Gangen; saerlig naar Gangen er
+staerkt rundet, ser det haesligt ud, og Gangen danner ikke laengere den
+rolige ensartede Flade, som er onskelig for at fremhaeve Plantningen.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede
+Planter og Stenkant i Forgrunden.]
+
+Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme
+eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en
+langstrakt Gruppe og altsaa behaeftet med Staudegruppernes Fejl:
+Blomstringens Kortvarighed, der gor den mindre vaerdifuld for de ganske
+smaa Haver. Det, der maa kraeves af en saadan Rabat, er at Planterne i
+saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser
+nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--for
+Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som
+Paeoner og Lupin bevarer Lovet kont laenge efter Afblomstringen, eller
+endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa
+Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Paeon og Pyrethrum egner sig
+mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for
+sig selv. Heldigvis har netop disse to Slaegter et Par Arter, Paeonia,
+albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter,
+at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det
+sidste Tiaar har bragt en Raekke Forbedringer paa baade Pyrethrums og
+Paeonernes Omraade, som man ikke havde dromt om tidligere, hundredevis af
+de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i
+England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales
+ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man
+kan trostigt sammensaette disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne
+klaeder hverandre udmaerket. Dette gaelder derimod ikke, hvis man danner en
+Rabat af Phlox paniculata, der iovrigt ogsaa egner sig til en
+"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spaender nemlig over et Par
+Farver, blaalilla og skarlagenrodt, der ikke saa godt passer til de
+ovrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de vaerste
+Sammenstod f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercie) og brunligt purpur
+(Reichsgraf von Hochberg) ved at stro rigeligt hvide eller meget lyse
+Farver imellem, lovrigt skal man ikke vaere for aengstelig, der opstaar
+ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at
+odelaegge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gaelder naesten i
+hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrode (Phlox Dr.
+Koenigshoefer), denne knaldrode Pelargonie-Farve afstedkommer naesten altid
+Ulykker.
+
+Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter,
+der kan aflose hverandre. Eksempelvis kan en Paeonrabat gennemvaeves med
+Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Log samlede i
+Klumper. Naar disse blomstrer--det skal vaere af de tidlige Sorter--vil
+Paeonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne
+en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Aflosning af
+Paeonfloraen kan der mellem Planterne laegges Lilier, Paeonernes Blade vil
+da skjule, at Lilierne ofte er nogne og visne paa det nederste Stykke af
+Stilken. En saadan Rabat kan ligge urort i en halv Snes Aar eller
+laengere uden at tiltraenge Omplantning, idet de tre naevnte Staudeslaegter
+horer til dem, der ikke ofte behover Omplantning (se Kulturen). Iris, og
+i det Hele alle Slaegter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art
+Rabatter, idet Formens Ensartethed klaeder Farvernes Vrimmel, og det
+forholder sig naesten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes
+harmonerer, Phlox danner som naevnt en Undtagelse.
+
+Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Raekker Planter
+anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men
+denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus traede
+tydeligt frem, har den Fejl, for det forste, at den, grundet paa de alt
+for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som
+Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nogne Jord se
+alt for meget mellem Planterne. Mulden kan vaere smuk, naar den er
+nyvendt, men naar den forst er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den
+alt andet end tiltalende, og man foretraekker da ogsaa nu i Almindelighed
+at folge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation daekke Mulden; den
+kan jo kun holdes nogen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og
+Sten og Sand nogent, men aldrig udaekket Muld, i hvert Fald er det da
+daekket af Lov. De naevnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til
+videnskabelige Plantesamlinger, hvor en straeng Sondring mellem Planterne
+er nodvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Raekke.
+
+En af de storste Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en
+Have, er at sprede dem jaevnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og
+dels gaar naesten al dekorativ Virkning tabt; det gaelder fremfor alt at
+koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller
+hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble
+Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter,
+der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder
+vedligeholde et forstaerket Flor.
+
+De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres
+overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de
+Planter, der baerer Blomsterne hojt til Vejrs paa lange Stilke, maa have
+en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at naesten
+alle hoje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende
+i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf folger at en Foraarsrabat i
+Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af
+alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en
+sommerblomstrende lettest dannes af mellemhoje og en Efteraarsrabat af
+meget hoje Stauder; der findes dog en Maengde Undtagelser fra denne
+Hovedregel.
+
+En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vaekstejendommelighed ved de
+pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke
+plantes helt taet; man vil staa sig ved at lade de enkelte
+Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfolgelig i Overensstemmelse med den
+almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af
+Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld
+af og til gor Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande
+sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem
+Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa
+Antennaria brede sig som et Taeppe i Mellemrummene, men det vil, da dette
+Taeppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige
+Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort
+Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at
+Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i
+Gartnerier til Udskoling af "Stenhojsplanter" og forsyne dem med storre
+eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bor i saa Fald
+helst ligge rigeligt over Gangen og vaere noget oprundet mod Midten. De
+hvide Skaerver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres
+forskellige Storrelser, og skont det vist aldrig har vaeret provet, er
+Forfatteren tilbojelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil
+vaere anvendeligt, i hvert Fald at foretraekke for den nogne Jord, der som
+naevnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor
+skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted,
+udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula,
+Aurikler og mange Slags Logvaekster danne en tilsvarende Rabat, der
+taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft.
+
+Paa Grund af Planternes lave Vaekst, bor en saadan Rabat selvfolgelig
+ikke have den Bredde, som vil vaere passende for hojtvoksende Blomster,
+O,5 a 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums
+og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse
+Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med
+Afskaering af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der
+som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v.
+beholder deres Lov uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige
+og gronne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en
+hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af
+en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende.
+
+Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en
+Skaersommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille
+den maegtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en
+saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og
+den vil i Almindelighed kun vaere at anbefale, hvor der findes adskillige
+Rabatter eller tilstraekkelige gartneriske Hjaelpemidler, saaledes at der
+kan dyrkes et Saet Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af
+August kan henplantes i Rabatten og fortsaette Sommerens Flor. Ejere af
+Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glaede af
+en saadan Plantning.
+
+Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige
+Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og
+Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost
+og Vaede laegger alt ode. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat
+aldeles ikke virke skaemmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet
+netop disse unge spirende, saftspaendte Planter er i Besiddelse af en
+frisk og lofterig Skonhed, som de samme Planter ganske savner efter
+Blomstringen.
+
+I storre Haver og under storre Forhold vil en bred Rabat af
+Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet
+sildigtblomstrende Materiale vaere til stor Glaede, navnlig hvis vi er saa
+heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige
+Blomster her i Landet ofte tilbojelige til at "snadske" vaek i de lange
+Naetters Regn, uden at den magteslose Sol formaar at live dem op igen om
+Dagen; isaer er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og
+Vind kan torre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og
+Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil
+Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til
+den svindende Sommer.
+
+Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk
+_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klaeder dette
+Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i
+Fordelingen, en vis Ligevaegt, saa bliver det selvfolgelig som ved de
+fleste aestetiske Sporgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med
+Fare for at styre for naer skematisk Stivhed paa den ene Side og planlos
+Uorden paa den anden.
+
+Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfolgelig
+ganske ligetil: den bor vaere jaevn og ensartet, hvis man derimod, hvad
+der i Almindelighed vil vaere Tilfaeldet, sammensaetter sin Rabat af en
+Maengde af Stauderigets Slaegter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bor
+ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vaekst og Farve.
+
+Med Hensyn til Blomstringstid er der naeppe delte Meninger om, at kun en
+Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
+spaender over, saa jaevnt som muligt over hele Laengden. Man vil naesten
+aldrig paa dette Omraade lobe Fare for at faa Fordelingen altfor
+omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
+forskellige Aar og dels i Lobet af deres Alder forskyder
+Blomstringstiden lidt, men naesten alle i forskellig Grad. Hvad
+Fordelingen efter Vaekst angaar, saa er Sporgsmaalet her vanskeligere,
+idet man her, hvis man er noje kendt med sit Materiale, kan lobe den
+Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berove Rabatten det Liv som
+Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
+Almindelighed skal bagest og de smaa forrest folger af sig selv, ellers
+vilde de jo skjule hverandres Blomster og vaesentlig forringe
+Vaekstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
+det vaere af fortrinlig Virkning af og til at gore et rask Brud paa denne
+Hovedregel og lade en mellemhoj Plante af karakteristisk Vaekst, f. Eks.
+en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt naer Kanten. Alle Slags
+Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
+egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Hojde ved
+selve Blomsterstilkens Laengde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
+hvorimod Planter med Tilbojelighed til at blive visne og nogne forneden,
+som Althaea, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
+rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Raekker. Planter,
+der har en lidt rund Vaekst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
+undtagelsesvis faa Lov at vaelte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
+Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
+Phlox paniculata, som en vaeldig Bug naerme sig Forgrunden paa et Sted,
+hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
+man lade skyde Fjorde ind mellem de hoje Planter og endogsaa lade dem
+naerme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
+disse naevnte Tilfaelde bor vaere Undtagelser, og Hovedreglen bor vaere den
+naturlige, at de hoje er bagerst og de lave forrest. Man skal nodig
+anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa
+den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nojagtigt
+ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nojagtig samme Antal i hver
+Gruppe.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i
+det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved
+Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan
+nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trosteslost
+Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver
+samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og
+det gaelder vistnok for naesten al Blomsterdekoration--at forst i Flok
+formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier,
+Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man
+har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar
+den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig
+ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo
+meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade oger Variationen, at man
+her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller
+Kolonierne maa nodig i for hoj Grad blive lige store, bor ikke heller
+vaere for kompakte eller runde; tvaertimod vil en lidt langagtig Gruppe,
+der i sine Ekstremer oploser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes
+Forlobere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte vaere det heldigste;
+man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og
+undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Faerdighed, der skal udoves ved
+Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal
+binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der
+planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige
+Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vaekst og Farvepragt han maa
+nojes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gore det med blot
+nogenlunde Sikkerhed, kraeves der baade et solidt Plantekendskab og en
+klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk
+Navn nojagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige
+Udviklingstrin, Det er selvfolgeligt meget vanskeligt, og det er da
+ogsaa en Trost for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan
+tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trost, at
+Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gor lidt og
+viser den gode Vilje, saa gor den Resten, saaledes at Resultatet i
+Reglen bliver godt.
+
+Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man
+netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa
+ikke at danne en Raekke ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst
+lagte saaledes, at deres Laengdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens
+Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis stoder direkte op baade til
+Forkant og Bagkant, vil vaere at foretraekke, idet Rabatten ellers let,
+set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa
+tvaers. For alle de blandede Grupper gaelder det, at der skal vaere store
+Flager af Farver, ellers gor den ingen Virkning i sin Helhed, men den
+bliver selvfolgelig saa meget mere vaerd, om man mellem denne
+Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt
+Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere
+Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et
+saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret
+Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange
+Blomster er jo interessante og vidunderlig skonne, selv om de mangler
+den Intensitet i Farven, der gor dem egnede til at vaere Baerere af den
+store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gaelder f. Eks. mange Blomster,
+der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne
+staar man sig ved at anvende for "Naervirkning".
+
+Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jaevnt i en
+ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter
+Farvesymfoni, som vil glaede de fleste Mennesker, fordi de fleste
+Blomster nu engang klaeder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glaede
+over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens
+Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man
+betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har sogt at
+anlaegge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har
+tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f.
+Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen
+til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat
+(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og
+visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere
+violetblaa i de ovrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har
+ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensaetninger af
+udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med
+graagronne Blade; man har endogsaa vaeret saa langt ude i Effektjageriet,
+at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Lov og udelukkende
+hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning
+eller ved elektrisk Lys skal vaere meget ejendommelige. I en stor Have
+kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden
+Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide
+sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet
+Hjemmestedspraeg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa saerlig torre
+Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde vaere
+anvendelige i saadanne Tilfaelde. Denne Folelse for det fysiologisk
+Samhorige er forstaaelig og naturlig; det maa indrommes, at for den, der
+blot har noget Plantekendskab og Oje for Planter i det hele taget, er
+der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpraeget
+Mosekarakter jaevnsides med Planter, der baerer Strandvegetationens Praeg.
+Det er denne Folelse, der som ovenfor berort er baerende i den
+nylandskabelige Retning i Havekunsten.
+
+Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af
+Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det
+vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes
+at disse er ordnede i en bestemt Raekkefolge.
+
+[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.]
+
+Den tidligere naevnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette
+Emne udforligt baade i Boger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig
+Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et forende Firma paa
+Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med
+kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Storrelser og
+passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for
+endelig er det hele gennemvaevet af Bladenes Gront. De forskellige
+Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gor jo endvidere enhver Beregning
+vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjaeldent om jaevne
+Flader, som ved de naevnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter,
+hvis Form sjaeldent gor sig saa meget gaeldende. Staudernes rigt
+varierende Former giver yderlig staerkt bevaegende Flader, om dette Ord
+overhovedet kan anvendes.
+
+Disse engelske "artistic Borders" har i hoj Grad Krav paa Studium, idet
+de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlaeggelsen af en
+Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i forste
+Omgang skuffe, og kun en ihaerdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten
+omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er
+dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog naevnte Sorter.
+
+Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis
+erindre, at man gor klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv
+synes, og som man selv har Glaede deraf uden at tage Hensyn til Regler,
+der gaelder for Folk med helt andre Forudsaetninger baade for at kunne
+udfore Planen og for at kunne nyde Resultatet.
+
+[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor
+Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er
+forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i
+Bogen naevnte. Se Side 34]
+
+For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan folges af Folk med
+blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor
+fremsaettes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en
+Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med
+Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vaekst er fulgt de ovenfor
+fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jaevnt over hele Laengden, idet
+dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i
+mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Laengde, og i hvert af disse
+plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag
+ligger nojagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at
+Afstanden ikke bliver nojagtigt den samme. Selve Gruppen varierer
+ligeledes, saaledes at den ene er lidt storre end den anden og saaledes,
+at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bor heller ikke
+bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter
+af forskellig Hojde og Vaekst og Farvenuance; de hoje dybblaa vil vaere
+lidt mere fremtraedende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden
+o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af
+lyserode Phlox, varierer Gruppernes Plads, Storrelse og Sammensaetning af
+Farvenuancer lidt paa samme Maade, som naevnt ovenfor. De andre ledende
+Grupper kan vaere Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar
+der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan
+den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behover
+at gore sig storre Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved
+Fordelingen, d.v.s. Ligevaegten, opretholdes af de ledende Planter, der
+dominerer i Kraft af deres Antal og iojnefaldende Skonhed, og som
+afloser hverandre som Baerer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at
+Rabatten i hele sin Udstraekning til enhver Tid er i nogenlunde samme
+Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en
+enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de
+blaa Delphinium herske, i August de rode Phlox, der afloses af alt det
+meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Host, og tilsidst vil Aaret
+sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende
+Farve. Dette saerlige Praeg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe,
+at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes storre Vaerdi i
+Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.
+
+Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de hoje Stauder i
+Anlaegget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt
+at domme vil den blive af god om end ikke saerlig fin Virkning, og paa
+den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab
+til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her
+eller der misklaeder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let
+ordne et folgende Aar. Der er egentlig kun en Farve, man skal vaere
+forsigtig med, det er som for naevnt den ren
+skarlagenrode--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos
+Lychnis--denne knaldrode Farve har en egen AEvne til at gore sig uheldigt
+gaeldende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.
+
+Ligesom Sporgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre
+Hovedmomenter--Vaekst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer
+Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer
+ogsaa Sporgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art
+Tilfaelde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv
+om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis
+vaere den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den
+enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles
+almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og
+derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nodvendigt, der
+maa plantes taet, langt taettere end man saedvanligt ser, og taettere, end
+hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt.
+Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfolgelig ikke
+drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit
+Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og soger at bibeholde
+Plantens naturlige Vaekst og at laere af den yndefulde Maade, hvorpaa de
+indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iojnefaldende ved
+vildtvoksende Planter er, at de staar taet, d.v.s. at Jorden mellem dem
+slet ikke ses; Klipper, Sten og nogne Sandbrinker ses, men aldrig
+Mulden; det er imod dens Natur at vaere udaekket. Man skal derfor altid
+lade lave og krybende Planter daekke Bunden i Rabattens Forgrund, bagved
+behoves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor hoj Grad besvaerliggore
+Arbejdet, om al Jord var daekket med Planter. Ved brede Rabatter skal der
+endogsaa helst lobe en Sti, en couloire de service, hvor man kan faerdes
+under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa lobe mellem Rabatten og
+Baghaekken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en
+Rabat udelukkende bestaar af hoje Stauder, og der foran er en Kant af
+Buxbom, vil man ofte gore klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller
+Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende
+Side, men faar Lov at lobe frit ind imellem de forreste Planter, paa den
+Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Naerhed af store
+graadige Planter.
+
+For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskaering skal opstaa et
+Hul, bor man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter
+anbringes paa en i Forhold til deres Hojde noget tilbagetrukken Plads;
+paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer.
+
+Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vaekst som
+Galega Hartlandi og Clematis recta bor helst udelukkes af en almindelig
+Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede
+Samfund.
+
+Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til
+November, vil der ifolge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en
+Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der
+efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte
+Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang
+Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke
+undvaere Supplementsplanter, der i Lobet af Sommeren hjaelper
+Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor
+skal naevnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug.
+
+Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er
+ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil saerlig lette at have med
+at gore. De skal saas i umiddelbar Naerhed af de foraarsblomstrende
+Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertaeppe over disses
+nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley
+Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle
+velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen
+af April og daekkes ganske let med Jord og skaanes for Udtorring,
+saalaenge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne taet op, og maa
+da gerne udtyndes meget.
+
+[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige
+Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.]
+
+I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede
+og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil vaere tjenlige til at
+henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste
+regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserode Farver.
+Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et
+saadant Reservebed kan der med suppleringen for Oje dyrkes en Maengde
+Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere
+fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig
+saerlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke
+saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige
+Blomstring gor, at der er saerlig mange Huller at fylde, naar
+Chrysanthemum staar i Flor. Under storre Forhold, hvor den
+tilstraekkelige gartneriske Hjaelp er tilstede, kan denne Supplering af
+Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjaelp af Reservestauder,
+dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjaelp kan naesten alle Arter
+Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som
+findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende
+for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa
+udmaerket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis vaere Planter
+med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gore
+Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (saerlig Arten
+venosa), Cuphaea, Agathaea, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens
+og mange andre er fortrinlige. De lave Dvaergtropaeolum har den Egenskab,
+at de i den kraftige Rabatjord baerer Blomsterne under Bladene, saa at de
+skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropaeolum er uanvendelige til
+Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under
+visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, saerlig de
+opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de
+moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige
+Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus
+"AErteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den saerlige AEvne at dele
+Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke doje at se og lugte dem,
+eller ogsaa kan de slet ikke undvaere dem. Hvem der har det paa den
+sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan saerdeles vel anvende dem i
+en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder,
+men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Baelgene stadig
+skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glaede.
+
+Ligesaa fejlagtigt det vilde vaere ganske doktrinaert at holde sig til den
+rene Staudebestand med Udelukkelse af de naevnte Supplementsplanter og
+ved ikke i givet Tilfaelde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som
+Buddleja og Hydrangea--egner sig til storre Stauderabatter, ligesaa
+forkert vilde det naturligvis vaere at forskaertse Staudekarakteren ved
+for megen Indblanding af fremmed Stof. Saerlig vil en storre Indblanding
+af Roser ofte vaere uheldigt.
+
+Medens der med Hensyn til selve Plantningen iovrigt skal henvises til
+Kapitlet om Kulturen, skal her blot naevnes, at den letteste Maade at
+udfore en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele
+Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapaele
+saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man
+kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen
+forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller
+faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man
+naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne raekkevis, det
+vilde i de blandede Rabatter vaere ganske forkasteligt.
+
+Den raekkevise Ordning kan iovrigt vaere smuk, fordi der derigennem opnaas
+en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den
+gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Raekker Blomster
+noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne.
+Men denne Ordning begraenser selvfolgelig Arternes Antal til nogle ganske
+faa.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida
+i Blomst i Knuthenborg Have.]
+
+Foruden Rabatten, der som naevnt saerlig i sin blandede Form er den mest
+anbefalelsesvaerdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan
+man paa mangfoldige Maader gore Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der
+stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning
+til stadig paa nye Maader at frugtbargore det rige Stof. Dette, at hvert
+enkelt Tilfaelde egentlig gor Krav paa sin selvstaendige Losning,
+vanskeliggor det i hoj Grad at give almindelige Regler, og intet er
+heller naeppe mere skadeligt for Haveanlaeg end den direkte og
+uselvstaendige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der
+bogstaveligt i hvert eneste Tilfaelde er saerlige Forhold, der gor sig
+gaeldende.
+
+Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og
+for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart
+sagt alle lave Stauder, der bevarer Lovet nogenlunde smukt ogsaa udenfor
+Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund
+af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol,
+Primula i Skygge og Arabis paa torre Steder og Vinca under Traeer for
+Eksempel langs en Alle, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at
+gro. Naesten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er
+tilstraekkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og hojere
+Kanten kan vaere, jo storre bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man
+ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne
+Massevirkning forfejler jo sjaeldent sin Virkning, men en Kant af
+Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca.
+fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at
+fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes
+ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima
+naar en maegtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede
+morkegronne Haekke udmaerket smukke.
+
+Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15
+og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes
+Raekker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en
+Dam eller et Bassin.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig.
+15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.]
+
+Saerlige _Staudehaver_ er der jo kun sjaeldnere Plads til, og en
+almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfolgelig ikke
+gives, idet de stedlige Forhold maa vaere ganske bestemmende. Hvad
+Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke
+andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort
+gaeldende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne laegges til Grund
+for Beplantningen. De meget hoje Stauder maa som Regel kun anvendes i
+Yderkanten, og det vil maaske oftest vaere smukkest, om en saadan lille
+Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene
+lob sammen i et Braendpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive,
+eller lignende. Det vil altid vaere heldigt, om den Art Saerhaver danner
+et Rum for sig afgraenset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et
+saadant lille Anlaeg med en saerlig Hygge. En saadan Have yder en
+fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere
+foroges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for
+Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og
+pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med morke, stedsegronne
+Traeer som en lunende hoj Haek om det hele. Med nogle faa hojere,
+foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet
+allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.
+
+I store Haver har i umindelige Tider Rosariet vaeret en fast Bestanddel,
+andre Saerhaver har man sjaeldent anvendt; men netop Stauderne yder det
+fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave vaere
+smuk; rigtig plantet vilde den vaere i Blomst i maanedsvis, og vilde, med
+jaevn Anvendelse af Slaegtens mange Arter og Varieteter og med forstaerket
+Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iojnefaldende Sorter, danne
+en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren
+rigelig Naering for hans stilfaerdige og fornemme Passion, Glaeden over
+Arters og Variationers Mangfoldighed.
+
+Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med
+Kolektivnavnet "Stenhojsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk
+kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa
+vidt er misvisende, som baade Pyrenaeernes og Appeninernes hojtliggende
+Bjaergskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som
+selve Alperne. Men Navnet "Stenhojsplanter" er ikke alene misvisende, da
+disse Planter ikke behover en Hoj for at kunne vokse, men det er yderst
+uheldigt, fordi der ved det klaeber Forestillingen om Stenhoje, som for
+mange staar som Toppunktet af den Raekke Misforstaaelser og Smaglosheder,
+der indtil de allersidste Aar har vaeret raadende, navnlig i den lille
+Haves Anlaeg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som
+"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Saerhave, uden at man behover at
+straebe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke
+Planterne paa Stenbede, det vil sige saerlig veldraenede, noget oprundede
+Bede, belagt med jaevnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i
+liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhoje, saette Stenene
+paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis blode, blomstrende
+Taepper og Tuer fremhaeves af de haarde, kolde Sten. Dette Mode mellem
+organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklaedte
+Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning
+paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de
+Betingelser for deres Vaekst, de skal have, og man slipper for at faa
+Stenene til at optraede som selvstaendige Dekorationsgenstande, som ved
+den gammeldags Stenhoj.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhojsplante,
+Iberis sempervirens.]
+
+Andre Saerhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster
+udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra
+hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid
+netop kunne soge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af
+Variationer.
+
+Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de
+enkelte Arters korte Blomstringstid staerkest frem, denne Fejl kan
+naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig
+Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvfolgelig i Reglen betyde
+en Svaekkelse af den Massevirkning, som er Gruppens vaesentligste raison
+d'etre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog
+kunne gore fornojelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at
+laegge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er
+visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa
+fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner
+mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I staerk Skygge taber
+Tulipanblomstens Storrelse sig dog i Lobet af et Par Aar. Hvor der er
+Sol, kan laegges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret laegges Gladiolus
+til at fortsaette Floren. Naesten hver Staude kan, naar der ellers er
+Forhold mellem dens Storrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med
+jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden.
+Disse Grupper er og bliver dog behaeftede med den Fejl, at Tyngdepunktet
+i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er
+flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven vaere uden Blomster
+alt for laenge ad Gangen.
+
+En Haveven kunde taenkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f.
+Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster:
+Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og
+mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange hoje gule
+Hostblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de
+mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er
+en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornojelse er langt
+billigere at opnaa med Stauder, som for storste Delen vil vaere for
+Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten kobes hvert
+Aar eller besvaerligt overvintres.
+
+Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der
+let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man
+et almindeligt Blomsterbed foran Havedoren, kan det tilplantes om
+Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring forste Maj, for
+et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage
+Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold
+Sommer-Phlox traede til, for endeligt lidt ind i September at vige for et
+Hold Chrysanthemum, der igen folges af Arabis eller andet tidligt
+foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller
+en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele
+forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at
+Publikum dog stadig lader en Folelse af Kedsomhed ved de evindelige
+Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var
+Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der
+stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den nodvendige Arbejdskraft
+er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de
+vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere naevnte
+Staaltraadskurve, der muliggor en skadeslos Transport til og fra
+Reservebedene. Dette betyder naturligvis en maegtig Forogelse i
+Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig
+kostbart og omstaendeligt Arbejde at slaebe omkring med de ofte store
+Blokke.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af hoje
+Delphinium. Etter Nedskaeringen kan den tilplantes med Aster, Amellus
+eller Chrysanthemum.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.]
+
+Enkelte Stander med passende Vaekst egner sig til at stilles alene, eller
+maaske tre sammen, frit i Graesset. I den aeldre landskabelige Havekunst,
+var saadanne _Solitaerer,_ baade traeagtige og urteagtige, meget yndede.
+De anvendes nu sjaeldnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter,
+navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker
+uroligt, men det er ikke desto mindre en udmaerket Maade at lade en
+Plante udvikle sig til et beundringsvaerdigt Pragteksemplar, hvilket ikke
+kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera,
+Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende
+paa en Plaene. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske
+Have findes Anvendelse for saadanne Solitaerer af anseelig Habitus til at
+fremhaeve og betone Hjorner eller andre Punkter af Betydning i Anlaegget.
+Til dette Brug kan man i Anlaeg med nogen Pretention anvende en
+Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have
+flere Saet opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre
+Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at
+delagtiggore Steder, hvor Vaekstbetingelserne er ugunstige, i Glaeden over
+Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte
+haardt tiltraengt Skaer af Skonhed ved at saadanne Beholdere med Planter
+skiftedes et Par Gange i Sommerens Lob. Langt flere Stauder, end man
+aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum,
+Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe,
+Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus,
+Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug,
+men de stiller selvfolgelig store Krav til Vanding og Ernaering, og
+Beholderen maa vaere vel draenet. Det er ikke heldigt, naar Solen braender
+for staerkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede,
+bor de drejes af og til for at blive regelmaessige i Vaeksten.
+
+Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil
+omtalte er, at man ved Plantningen tilstraeber en Efterligning af det
+vildtvoksende i enkelte Tilfaelde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I
+blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsoges ganske vist som naevnt
+ovenfor at laempe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende
+Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere
+det hjemmevante bodenstaendige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger
+Aaringer om at opnaa. Den Bevaegelse mod at udviske Sporene af
+Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urorte,
+benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at
+bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at
+fremkalde, men man tilstraeber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes
+ved den landskabelige Plantningsmaade.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af
+Spiraea m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+I den landskabelige Have var der, som tidligere naevnt, ikke megen Plads
+for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var
+knyttet til Sobredder, Baekke og saadanne lignende Forhold, som aldrig
+findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere naevnte
+nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde
+finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med
+Naturforhold, der vanskeliggor en mere kultiveret Udformning af
+Blomsterbede.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som
+"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved
+Sporgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par
+vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsaetninger. Man bor i Reglen kun
+saette saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del
+visnede Stauder--det visne afskaeres selvfolgelig ikke regelmaessigt i
+saadanne Plantninger--ofte kan odelaegge Synet af de blomstrende. Naar
+derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltraekke sig nogen
+Opmaerksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold soge andet Steds
+hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bor i Reglen plante
+storre Maengder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa
+en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bor der vaere et
+vist Forhold mellem Storrelsen og Maengden af Planter og Stedet. Skal der
+paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis,
+selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale
+i samme Omfang, som hvor Forholdene er storre og alt ses paa Afstand. At
+man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som
+muligt er en Selvfolge, men naar man ellers anvender velegnede Planter,
+d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Fro eller Udlobere, og som er
+saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet,
+saa kommer i Lobet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevaegt
+tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Praeg breder sig over
+Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen
+maa man naturligvis soge Stauder, der passer til Stedets Karakter.
+
+Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige
+Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og
+Planterne trives sjaeldent saadanne Steder, kun ganske enkelte som
+Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i
+Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa
+anvendte Metode at forlaenge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i
+Graesset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude oploses i en
+Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Vaeksten
+saadanne Steder kan vaere gode, saa er det dog naermest en grim og
+misforstaaet Plantningsmaade, saerlig hvis der bruges mange Arter.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af
+Foraars-phlox paa Stenhoj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige
+Staudeplantning horer hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa torre
+Skraenter, hvor intet Graes kan gronnes, ved fugtige Hulninger i
+Terrainet, under Traeer, langs en Groft eller et Vandlob, rundt en Dam,
+ved Moser og Ellekaer, paa Stengaerder og i forladte Grusgrave, om
+saadanne Lokaliteter skulde traeffe sig, hore til eller kunne drages med
+ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og
+der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers
+forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver
+fuldkommen Vildnis og taet Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser
+Fuglemaelk, Ornithogalum nutans som forvildet under Traeer i
+Haveselskabets Have, et udmaerket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret
+uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af
+Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa torre solede
+Skraenter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Graesset for at
+faa det gront, kan man opnaa et pragtfuldt Daekke af Dianthus plumarius,
+Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila,
+Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og
+mange andre Torstekunstnere blandt Stauderne. Under Traeer er det navnlig
+Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende
+Logvaekster, kan komme i Betragtning. Paa Skraenter og langs Udkanten af
+Traeplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de
+mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af
+Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda.
+Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under
+Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Maengder udvikle en
+Skonhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre
+klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme
+ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt
+op--er paa deres rette Plads overst paa en Skraent, hvor de kan faa Lov
+at haenge ned og samtidig boje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur
+i Knuthenborg Have.]
+
+Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de
+mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfodte Flora
+i sig selv smuk nok og bor vel ogsaa i de fleste Tilfaelde bevares og kun
+beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der
+egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan
+erstatte de almindelige danske Arter af Spiraea og Iris med smukkere og
+navnlig mere holdbare Former.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i
+en Vase.]
+
+Hvorfor gores der i det Hele saa sjaeldent Brug af _den danske Floras
+Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig
+Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggor en
+frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog vaere paa deres Plads. Ved
+Jyllands Vestkyst og paa Skagen forer en Maengde Villaejere en fortvivlet
+Kamp med at faa Graes og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det
+nu engang horer med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der
+gror udenfor Doren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig
+taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i
+et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde laeses af mange
+Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens
+gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lueneburg Heide--det
+samme vilde naturligvis gaelde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar
+noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige,
+architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige
+Arrangementer.
+
+[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.]
+
+Ordet _Stenhoje_ og Stenhojsplanter er berort ovenfor ved Omtalen af
+Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som
+tidligere naevnt kun berores i denne Bog. Der raser i England i
+Ojeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for
+Stenhojsplanter--Rockgardening--en Bevaegelse, som snart vil naa her til
+Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin
+Styrke. De egentlige Stenhoje i gammeldags Forstand vil der naeppe blive
+dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes,
+vil i Reglen ikke vaere nogen Hoj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet,
+en Hulning omgiven af stedsegronne Traeer, med de store stenlagte
+Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket
+som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne
+"Stenhoj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa
+Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art
+Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten
+fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som
+falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en
+Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner
+Sjaellands Skove, sig udfore, navnlig da dette jo i Modsaetning til
+"Stenhojen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt,
+organisk Led.
+
+Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa
+prove at indfange i Haven. Hosfojede lille Billede, Fig. 23 fra
+Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan vaere
+lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten,
+men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Maengde Planter, navnlig
+dem, der staar de "alpine" naer, kan trives og blomstre ved det Minimum
+af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo
+en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel
+under disse ejendommelige Forhold.
+
+For Fuldstaendigheds Skyld skal naevnes den Staudeanvendelse, som bestaar
+i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
+arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
+behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
+Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der maerkeligt
+nok intet har tilfaelles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
+skal ses i Maengde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
+i et Glas.
+
+[Illustration: Fig. 25. Nymphaea.]
+
+
+
+
+STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.
+
+De Resultater, man almindeligvis har for Oje, giver ikke Indtrykket af,
+at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
+mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
+Agapanthus er haardfore her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
+egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
+overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
+vaesentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
+lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og odelaegger
+Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snaevrere
+Forstand slet ikke horer hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
+haardfore Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget storre i
+sydligere Lande, men de Arter, der saerlig har vaeret Genstand for
+Foraedling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
+en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
+hojeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
+Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glaede sig over. Det, der gor
+vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
+daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
+manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.
+
+Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
+Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
+oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjaeldent aendret deres
+naturlige Tilbojelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
+trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
+Onsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vaelge Planter, der ynder
+det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
+gorligt at aendre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu
+forsoger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste,
+lidt af hvert--saa kraever det noget Kendskab baade til Planterne og til
+de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kraeves
+der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge,
+og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre
+Omraader, vente at hoste noget.
+
+Nedenfor skal naevnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gaelder
+for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte
+Arters Saerkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der
+overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa
+uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen
+kun optages til almindelig Kultur, og kun gaelder for en god Staude, naar
+den ikke er kraesen, men tager til Takke og trives under forskellige
+Forhold.
+
+Der er i Almindelighed ikke Tale om at vaelge saerlig gode Pladser eller
+saerlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo
+gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjaeldent meget at vaelge
+imellem. Hvis der endelig er et Valg at traeffe, er det gerne mellem Sol
+og Skygge, og man bor da undgaa det sidste, thi selv om der findes en
+antagelig Raekke Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar
+man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjaelp, i det
+mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge
+over Stauderabatten, er naermest af det gode, da det i hoj Grad tjener
+til at foroge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens staerke Solbrand.
+
+[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie for Omplantningen.]
+
+[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved
+Omplantningen.]
+
+Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises
+dem, nemlig Pladsen under eller klods opad storre Traeer og Buske. I den
+Kamp om Naering og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger
+Stauderne selvfolgelig altid under, og af den Hjaelp, man gennem Vanding
+og Godskning yder Stauderne, tager Traeernes og Buskenes Rodder Lovens
+Part, og Hjaelpen kommer altsaa naermest Fjenden til Gode og lokker
+yderligere Traerodderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der
+naturligvis er dyrt og omstaendeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden
+eller endog stobe en smal Mur for at begraense Traeroddernes Vaekst.
+
+[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme
+Plante som Fig. 29.]
+
+[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som
+Fig. 28.]
+
+Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne
+end en saadan Pinebaenk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis
+Indbildning, for der findes i de fleste aeldre Haver en Maengde Buskads,
+der hverken i sig selv er kont, ejheller tjener til noget som helst ud
+over at gore Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning
+tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nogen de forste Aar og
+maaske storre end den egentlig er, er jo i aeldre Haver dels ikke laenger
+onskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfaelde er
+Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtslost. En Maengde af disse
+kedelige og unodvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder
+og det Liv og Lys, som folger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille
+Indgreb i Graesplaenen eller en behaendig Omlaegning af en Stump Gang skabe
+fortrinlig Plads til Stauder, hvor man for mente ikke at have Rum
+tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo saerlig; paa let
+Jord ikke komme laengere, naar de har staaet en 8 a 10 Aar, og der findes
+sikkert mange saadanne aeldre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til
+Glaede for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og
+genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver.
+
+Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan
+Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke
+lader Vintervaeden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes
+at Regnen lober lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at
+holde paa Fugtigheden, dels ved Tilforsel af svaerere Jord eller af
+Godning og da navnlig Kogodning og dels ved Iblanding af Kompostjord.
+
+[Illustration: Fig. 30. Del af aeldre Iberis med 2 Skud, egnede til
+Stiklinger.]
+
+[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og
+efter at det er gjort i Stand til Stikning.]
+
+[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro.
+Overskaeringen finder Sted ved de hvide Maerker.]
+
+[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.]
+
+For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere
+Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses
+om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af
+Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som
+Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Graes samt alt Kokkenaffald,
+Fejeskarn, Sod, Trae-og Torveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og
+Grofteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Torvejord og
+Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk,
+hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor
+Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes paent firkantet, mindst 1
+Meter hoj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til
+kan overhaeldes med Latrin eller anden flydende Godning, om da Havens
+Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gore uden at genere. En
+saadan Kompostbunke lugter ikke maerkbart, naar ikke netop Solen bager
+paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Storrelse afsluttes
+den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i
+Aarets Lob, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars
+Forlob vil alt vaere fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig
+naerende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfaelde maa harpes,
+for den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en
+vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art,
+er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter
+forholdsvis sjaeldnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder
+altid Ukrudtsfro, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den
+billigste Plantenaering, man kan skaffe sig.
+
+Kompostjorden, der gor den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at
+den bedre holder paa Fugtigheden, udover den modsatte, men ligesaa
+gavnlige Virkning paa den svaere, lerede, for staerkt sammenhaengende Jord
+ved at skorne den og gore den lettere gennemtraengelig for Luft og Vand.
+
+[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.]
+
+Godskningen paa svaer Jord bor helst ske ved Hestegodning, og paa let
+Jord ved Kogodning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne
+vaelge. En passende Tilforsel af Kalk vil navnlig i aeldre Haver, hvor
+Jorden ofte er sur, vaere en god Jordforbedring.
+
+Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfolgelig ved en
+Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles
+urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne,
+tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa
+graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt
+som man hoster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernaeret Vinstok,
+ligesaa lidt vil underernaerede Stauder vise sig i deres Pragt. En god
+Rabat eller Gruppe skal i Reglen vaere taet plantet, og det Krav, der
+derved stilles til hver Arealenheds Ydeaevne, er meget storre end ved
+andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten godes og
+dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstraengelse,
+man forlanger af den paagaeldende Jordstrimmel. M. 0,8 a 1,0 er en
+passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstraekkelige
+Maengder Naeringsstoffer og dels foranlediger Rodderne til at soge dybt,
+et Forhold, der har den allerstorste Vaerdi i Sommerens Torkeperioder, en
+Vaerdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved
+besvaerlige Vandinger.
+
+[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.]
+
+Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervaeden er tilbojelig til
+at blive staaende laengere Tid, vil et Draenlag under Gruppen eller
+Rabatten vaere nodvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker,
+Afharpning fra Kompostbunken eller lignende.
+
+Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det vaere til
+stor Gavn at iblande Jorden noget Torvestroelse, saaledes at der
+anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 a 100 Centimeter dyb Rabat.
+Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som
+de unge Rodder med Begaerlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden
+Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at vaere uheldig for
+Planternes Vaekst, der let bliver for blod og los.
+
+Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par
+Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette
+Arbejde soger at iblande de gjodskende Stoffer, eller den lettest
+fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en
+passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfaelde, og
+navnlig vil Valget af Fremgangsmaade vaere afhaengig af Muldlagets
+Tykkelse og af om Draening er nodvendig.
+
+[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema
+grandiflorum.]
+
+[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.]
+
+At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller
+to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger
+i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals
+Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er
+September Maaned. Saa er nemlig Sommertorken forbi, og de korte Dages
+Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften
+dog endnu er tilstraekkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for
+sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels
+de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange
+smaa Stenhojsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa svaerere Jord.
+De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under
+Plantningen, og selvfolgelig gaar det paagaeldende Aars Blomstring jo
+tabt. Det er nodvendigt at fastsaette et saadant faelles Tidspunkt, idet
+man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan
+efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis
+man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter,
+er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gaelder den
+almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst
+plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende
+bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er
+jo ofte mange Hensyn at tage, der gor, at man ikke kan plante til de
+ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt
+at flytte og plante Stauder naesten hele Aaret med Undtagelse af de
+Hindringer, som Frost og staerk Torke laegger i Vejen. Navnlig naar
+Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes
+indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med
+Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfaeldet er med andre Planter. Kun
+maa man vaelge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr
+eller let Regn.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore
+Variety.]
+
+Den for al #Plantning# gaeldende Regel, at Planterne hverken maa saettes
+for dybt eller for hojt, gaelder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal
+staa nojagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres
+tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementaere Regel kan svaekke
+visse Stauder, f. Eks. Paeoner, saa det maerkes gennem lange Aar. Der maa
+rystes findelt Jord ind mellem Rodderne, der ikke maa bojes, men
+hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette
+sidste kan man dristigt gore, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved
+en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rodder i Reglen er
+vaerdilose. Rodder, der er udtorrede som Folge af en Forsendelse eller
+paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal
+vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr,
+idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer taet ind om
+Rodderne. Det vil vaere gavnligt, for ikke at sige nodvendigt, at Jorden
+mellem nyplantede Stauder daekkes med et kort Lag Mistbaenkegodning, Tang,
+Torvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtorring om Foraaret
+og Opfrysning om Vinteren. Denne Daekning maa finde Sted saaledes, at
+selve Planten ikke daekkes, hvad der navnlig for adskillige
+Stenhojsplanters Vedkommende vil vaere forbundet med Livsfare; mange af
+disse Planter taaler heller ikke Daekning med Godning, men foretraekker
+Tang eller Lov.
+
+[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.]
+
+Nogle af Stauderne danner maegtige, et Par Meter hoje Buske, nogle er
+Planter, der er ganske lave og taeppedannende, andre sender meterlange
+Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet
+Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vaekstens Omfang og Hurtighed
+unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der
+maa indrommes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem
+Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Hojde, har man for saa
+vidt en Rettesnor, som de hojeste almindeligvis kraever storst Plads, og
+de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vaekst, vil
+man uvaegerligt begaa en Raekke Fejl, som man saa naeste Aar maa rette ved
+at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for taet. Man har
+opstillet en Regel, der dog er af meget begraenset Gyldighed, gaaende ud
+paa, at den Plads, der indrommes hver Plante, udmaales for de hoje
+Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Hojde, for de
+mellemhoje med Diameter lig Hojden, og for de lave med Diameter to Gange
+Hojden.
+
+[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.]
+
+En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er
+godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode aegte Sorter, men sunde,
+kraftige Planter i passende Storrelse.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.]
+
+Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Froformering, skal
+de have vaeret udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder,
+det samme gaelder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to
+Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun onske sig
+saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
+for at vaere vaekstsikre have en vis Storrelse, men ellers er smaa Planter
+at foretraekke for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rorer her ved et
+Punkt, hvor der i Tidernes Lob er begaaet tallose Forsyndelser mod
+Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
+Phlox uden at dele den, vil den naesten ikke nyde godt af Omplantningen
+og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
+naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
+en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
+saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Lobet af et eller to Aar
+danne en Blok storre og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
+samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
+man opnaa dette ved at plante flere Smaadele naer hverandre, men med
+ti1straekkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan fore deres
+selvstaendige Tilvaerelse og sende Rodder til alle Sider. Det er nemlig
+dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
+derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
+Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
+saaledes har laert at sorge for sig selv, og de daarligste Planter er
+gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
+Side formaar at komme i direkte Beroring med den nye naerende Jord. Naar
+man derfor fra gavmilde Naboer faar foraerende store Klumper af Stauder,
+maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
+dersom man kober Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
+Bedene, maa man kobe flere Eksemplarer af samme Art.
+
+[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]
+
+Planter, der er plantede om Efteraaret, daekkes som naevnt altid for at
+undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdaekning# er i det Hele altid
+tilraadelig og bor danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
+disse hidrorer ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
+meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
+langvarig, men hvor Snedaekket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
+danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og To er ukendt. Dette
+gaelder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfodte danske Stauder
+ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Daekning af nedfaldende Lov, vissent
+Graes, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Daekke.
+
+[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]
+
+[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]
+
+De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
+Incarvillea, Paeoner, Aconitum og mange flere, daekkes lettest ved et godt
+tykt Lag gammel Godning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
+Ctm. vil vaere passende i de fleste Tilfaelde. Den store Maengde Planter,
+der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Lov i Live
+om Vinteren, maa selvsagt kun daekkes med Godning paa Rodderne, medens
+Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er saerdeles vanskelige
+at daekke, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhojsplanter, der absolut
+ikke maa daekkes med Godning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
+vaere Sne, men det kan man her til Lands ikke lobe an paa; det naest
+bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
+til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
+Temperaturen over og under et saadant let Grandaekke er naturligvis
+omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
+Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
+Naar det traeffer i med lange Tovejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
+kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Oren"; de tror det er
+Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spaed Vaekst, der til Skade
+for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandaekket hindrer
+ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
+med den deraf flydende Fortraed. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
+i straks at fyge bort.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]
+
+Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vaekst, maa ikke daekkes,
+navnlig ikke lige i Hjaertet, hvor Daekket i saa Tilfaelde let vil
+foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor vaere rigtigt at afvente en
+alvorlig Frost, for Daekningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
+Daekket fjaernes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
+under Daekket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
+og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
+naar Daekket tages af. Man maa af og til kradse lidt Godning vaek og
+fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdaekning maa for Risenes
+Vedkommende foretages i Graavejr; Godningen lader man gerne ligge, den
+hjaelper til at holde paa Fugtigheden i vort torre Foraar.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia
+Moerheimii.]
+
+Foruden Godning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Torvesmuld
+og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris.
+Lov er et fortrinligt Daekkemateriale, der ikke let foraarsager
+Raaddenskab, men da det er tilbojeligt til at flyve bort, maa der laegges
+lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks.
+Eremurus, kan daekkes med Sand.
+
+Naar Vinterdaekket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og
+det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne
+fordommelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog
+(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede.
+
+"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller
+anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne
+mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og
+samvittighedsfulde Maend, men ogsaa en Maengde, som paatage sig Noget,
+hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto
+vaerre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere
+meest tilboielige til at vaelge imellem disse, fordi de kunne spare et
+Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde
+tjenlig, i Faerd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og
+med en Spade og lige taet ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne
+gjore Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig
+Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af
+Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor
+ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjaere mange praegtige
+Planter isaer af Logvaexterne og derved aldeles odelaegge dem; medens han
+ved sin utidige Gravning berover andre Planter saa godt som alle de unge
+kraftigste Rodder og Skud. Vi bor derfor paa det Indstaendigste anbefale
+saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i
+Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med
+Forsigtighed og forst naar Planterne har viist sig tilstraekkelig over
+Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det
+Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads."
+
+Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nojes med at luge
+Ukrudtet vaek. Det er sjaeldent noget stort eller besvaerligt Arbejde og
+almindelig Ordenssans kraever det jo ogsaa gjort. En laengere Forsommelse
+paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrodder,
+Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en
+Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen.
+
+Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bloder igennem, det ved
+enhver, der har haft lidt med Planter at gore. En lille Overbrusning kan
+maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Roddernes Tilstand
+vaere uforandret og gor maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger
+gammel Godning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der
+fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa
+Forhold, bor man straebe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man
+kan vande med Slange. En 3/4" Rorledning, der ofte kan anlaegges
+overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil
+kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er naesten uoverkommeligt
+at foretage Grundvanding af en storre Rabat uden dette Hjaelpemiddel. Men
+det kan ikke naegtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet
+Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges
+mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til
+Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en oplost
+Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Vaere langt at foretraekke
+for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet
+tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og
+Juni. Den, for hvem Vanding er noget naer en Umulighed, maa daekke
+rigeligt med Godning mellem Planterne og maa, saerlig hvis Jorden er af
+let og tor Beskaffenhed, udskyde nogle af de torstigste Stauder af sit
+Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med naesten
+utrolig Energi formaar at klare sig i det torre lose Sand. Mange af de
+nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trosteslose
+brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi
+disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og
+Torstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den
+utroligste Torke og ser glade ud endda. Det er ojensynligt, at man paa
+torre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog
+er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver AEvred
+eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle
+Haveplanter uden at prove de mange torketaalende Planter, der dog
+findes.
+
+Nogle Stauder taaler naesten ikke animalsk #Godning,# saaledes mange
+Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at
+Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan
+taale navnlig frisk, animalsk Godning. Det store graadige Flertal af
+Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar
+Stauderne plantes taet, som de i Reglen bor, maa der laegges megen Godning
+paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede
+Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgodning. De Stoffer, der
+kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og
+Chilisalpeter.
+
+De tre forstnaevnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om
+Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i
+Lobet af faa Dage og maa ikke udbringes, for man mener Planterne i Stand
+til at optage det deri indeholdte Kvaelstof, idet det ellers meget
+hurtigt vaskes ned i Undergrunden, saerlig paa sandet Jord. Evnen til at
+optage Naering staar naturligvis i Forhold til Vaekstlivligheden. Den
+Maengde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold saettes til 20
+kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100
+Kvadratmeter. De to forstnaevnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to
+sidstnaevnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog
+draebende. Det er ofte ret omstaendeligt at skaffe og blande de enkelte
+Dele Kunstgodning, og der findes derfor i Handelen en Del faerdige
+blandede Kunstgodninger, der selvfolgelig er dyrere end de rene;
+Kunstgodning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhojelse, eller
+endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den
+mere bekvemme faerdigblandede Form,--dette gaelder naturligvis kun i
+mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Maerker" Blandingsgodninger,
+og det har i mange Aar vaeret et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at
+analysere saadan Blandingsgodning og derpaa, uden Hensyn til at
+Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige
+Stoffer som Kunstgodning selvfolgelig koster mere end selve Stoffet,
+fore et naivt Bevis for, at Blandingsgodninger er meget dyrere end de
+"rene" Godningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning
+har haft den uheldige Virkning, at det har skraemt mange Villaejere fra
+at anvende Kunstgodning, og de vil naeppe komme til at gore det i storre
+Udstraekning, for der kan anbefales en god almindelig Blandingsgodning.
+Det danske Godningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under
+eget Navn at udsende en saadan Blandingsgodning "Tyren" med en
+Sammensaetning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan
+anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgodning er
+den eneste Vej til at faa Villaejerne til i storre Udstraekning at bruge
+Kunstgodning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.]
+
+Hvad enten man udstror Godningen tor eller udbringer den i oplost
+Tilstand, maa man passe at fordele den jaevnt og maa knuse alle Klumper.
+En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke nodvendig, man kan blot med en
+Rive blande Kunstgodningen med det overste Jordlag. Kompostjord, hvis
+Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig
+Godning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.]
+
+Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Lob ved Staudernes
+Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa
+gores, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man
+absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensaettes
+en lang Liste af Stauder, der ikke kraever Opbinding; men saa maa man
+rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Raekke af de aller smukkeste
+Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa
+Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udforte som Opbindingen
+af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snorede sammen som et
+Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens
+naturlige og frie Skonhed, den, som Opbindingen burde stotte, men som
+den oftest forstyrrer. Det vedfojede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt
+hvorledes en Staude, i dette Tilfaelde en Solidago (Gyldenris), bor
+opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vaekst; hvorledes en klodset
+Opbinding odelaegger alt, ses paa det til Skraek og Advarsel vedfojede
+"Gegenbeispiel" (Fig. 29).
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum
+hybridum Triumph.]
+
+Af en god Opbinding kraeves tre Ting; den skal vaere staerk, lidet synlig
+og vaere underordnet Plantens Vaekst.
+
+For at Opbindingen kan blive staerk, kraeves,--foruden Anvendelsen af
+passende Materiale, Granrafter, Enebaerstave, Hasselkaeppe, Bambusstokke
+og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjaeregarn, alt efter Planternes
+Storrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele
+Foranstaltningen til ingen Nytte.
+
+[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica]
+
+At gore Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grontfarvet Bast og
+Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de
+endelig ses, gor det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en
+aerlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen
+skal udfores, saa den ikke virker for fremtraedende, man bor saaledes
+saette Stokkene bag Planterne og bor anvende de faerrest mulige. Ved selve
+Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det haeslige Syn af
+opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig
+Planternes Vaekst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den
+naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke
+odelaegges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end hojst to Trediedele op
+ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange
+selv ret hoje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behove ingen
+Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v.
+maa naturligvis nodig skaemmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor
+Opbinding er nodvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt
+uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt.
+Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som
+de lyster, det klaeder dem bedst. Planter af en saerlig Vaekst som Clematis
+recta, Galega og Paeoner kan man "rise" ligesom AErter, naturligvis med
+korte Ris.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.]
+
+I hvilket Omfang, man af Skonhedshensyn skal foretage #Nedskaering# af
+afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er
+forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig
+Have med fint holdte Plaener og smalle Rabatter er Forholdet noget andet
+end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtloftige Plantninger.
+Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen
+lader de sidste rode Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i
+deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frogemme afslores
+pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader
+Blomsterne sidde og gennemgaa en aekel Forraadnelsesproces lige for Naesen
+af en; saa forskellige er de.
+
+Hvormeget eller hvorlidt, der skal gores for Skonheden, maa bestemmes i
+hvert enkelt Tilfaelde. Men denne Nedskaering af afblomstrede Stauder har
+ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de
+mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette
+Beskaeringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfolgeligt,
+forsommes ved Stauderne. Naar Nedskaeringen passes, forynges Planterne
+fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet
+af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig
+Nedskaering mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbojeligheder",
+Planter som Althaea, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium,
+Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at
+saette for meget Fro, do bort, dersom Frodannelsen ikke haemmedes ved en
+Bortskaering af Toppen, inden Vaeksten helt er sluttet. Der gaar maaske
+nok nogle Blomster i Lobet, men man opnaar en foroget Vivacitet ved
+Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever
+videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan
+Afpillen af visne Blomster og Nedskaering kan for de lave og pudedannede
+Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum,
+enkeltblomstrende.]
+
+Den med Kulturen af Stauder nodvendig forbundne periodiske #Omplantning#
+foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er
+tilbojelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvaelder
+mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der
+sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget
+vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse
+Udlobere, der giver de bedste Blomster, og en regelmaessig Afstikning vil
+altsaa direkte modarbejde Bestraebelserne for at faa den bedst mulige
+Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert
+andet Aar naesten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det
+bruges at saette Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade
+at begraense Udlobernes Vagabonderen; det hjaelper dog kun delvist, og
+saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa
+Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres
+Vaestejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at vaere vildtvoksende.
+
+[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med morkt
+Oje.]
+
+Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske
+uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan
+foruden de naevnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og
+mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle
+ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt
+ovenfor: I Tilfaelde, hvor Stauder i Aarenes Lob skyder sig op over
+Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia,
+Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for
+en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens
+Bonitet og Godningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke
+gives Godningstilskud indtraeffer Tilbagegangen hurtigere end under
+modsatte Forhold; til Gengaeld arbejder Udloberne naturligvis staerkere i
+en naeringsholdig Rabat. Det er dog saerligt de enkelte Arters forskellige
+Krav, der gor Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende.
+Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, for de
+synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet
+Aar, atter andre som Delphinium gaar forst synligt tilbage i det femte
+eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er laenge, d.v.s. to a tre
+Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa vaere dem der holde laengst uden
+Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa
+stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved
+de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store
+Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter,
+der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes
+kulminerer samtidigt.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Hoje Delphinium langs
+en Gang i Knuthenborg Have.]
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.]
+
+Staudernes #Formering# kan ske baade ved Fro og ad vegetativ Vej; dette
+sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes
+til at danne selvstaendige Planter.
+
+Froformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besvaerlig for
+Amatoren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang
+kan opnaa en staerk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar,
+men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte
+mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der onsker
+at tiltraekke nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre.
+
+Froet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og daekkes med et Lag fint
+Jord "svarende til Froets Tykkelse", som det hedder i en aeldgammel
+Gartnerformel, som selvfolgelig ingen i Praksis kan rette sig meget noje
+efter. Man maa paase at Jorden i Froskaalen holder en jaevn Fugtighed, en
+selv ganske kortvarig Udtorring kan odelaegge Spiringen. For lettere at
+vedligeholde denne jaevne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller
+Kasserne i en Karm med et skygget Mistbaenkvindue over. Efterhaanden som
+Froet spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og
+saettes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte
+Fortraed paa Froet og dette forhindres bedst ved at laegge Glasskiver over
+Potter og Skaale; saa snart det har spiret horer Musenes Odelaeggelser
+op. Udsaeden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget
+langsomt spirende Fro bor saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige
+Foraar. Fro af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbojeligt
+til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er hostet. Naar
+de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere
+udprikles paa et vel praepareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig
+iovrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads
+i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord.
+
+Den vegetative Formering har betydelig storre Interesse for Havevennerne
+og for ovrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsaegtheden sikres bedst paa
+denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udlobere og ved
+Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et
+Gartneri er saerdeles let, er den vanskeligste for Amatoren, idet den
+kraever Drivhus eller Mistbaenke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par
+Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster,
+Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i
+Reglen udmaerket egner sig for Deling, vil man i Reglen vaelge denne, den
+letteste Maade.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.]
+
+Formering ved Rodstiklinger har storre Interesse for Amatoren, idet
+denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Raekke Planter, der
+vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke
+Rodder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skaeres
+i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig.
+32). Stykkerne laegges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden.
+Delingen af Rodderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er
+borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man
+foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne laegges i Kasser, der
+opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtorring.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea
+gloxiniaeflora.]
+
+Formering ved Udlobere, underjordiske eller naesten overjordiske, og ved
+Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse
+Formeringsmaader har det til Faelles, at de i Modsaetning til de ovenfor
+naevnte Formeringsmaader, der alle kraever nogen Ovelse, er saa ligetil at
+intet fornuftigt Menneske kan vaere i Tvivl om Fremgangsmaaden. De
+vedfojede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgorende. Der
+skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa
+naturligvis ikke med en Spade hugge en Paeon igennem, men man maa tvinge
+den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to
+Haandgafler, ind taet ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra
+hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine
+Sammenfojninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det
+gaar ud over Vaekstsikkerheden, idet de storre, endnu delelige Planter
+har ringere Vaerdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og
+Hemerocallis.]
+
+Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres
+ved Foraedling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede
+Formeringsmethoder er uden Vaerdi for Havevenner.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.]
+
+De ovenstaaende Kulturanvisninger gaelder for de typiske Havestauder,
+medens saerlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhojsplanter
+o.a. i mange Tilfaelde har saerlige Kulturregler, men Bogens Omfang og
+Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en saerlig Omtale
+udover hvad der vil blive naevnt i den folgende specielle Del.
+
+Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte naevnte
+naturlige Plantninger, gaelder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis
+i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen
+aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt
+Godning.
+
+I naer Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur horer Behandlingen
+af Staudernes #afskaarne Blomster#.
+
+[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.]
+
+Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til
+Afskaering, og man bor da ogsaa dyrke et saerligt Bed for derfra at
+forsyne Husets Vaser med friske Blomster.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.]
+
+Vandet i Beholdere og Skaale bor forsynes hver Dag; dersom det er sket,
+at Blomsterne haenge visne af en eller anden Grund for de naturligt har
+tabt Friskheden, bor man saette dem i kogende Vand til dette er bleven
+koldt, de vil da i de fleste Tilfaelde rette sig. Mange Blomster, f. Eks.
+Asters, maa ikke straks saettes i et varmt Vaerelse, de falder nemlig saa
+ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med
+lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den
+nederste Ende af Stilken forst er knust lidt. En anden Fremgangsmaade
+til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene
+under Vand og med en Kniv afskaere den yderste Ende og forst derefter
+haeve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig
+smaa spaerrende Luft-propper i Staenglens Hulheder.
+
+[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.]
+
+
+
+
+#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i
+en naturlig Plantning), er en Nodvendighed, naar man vil have nogenlunde
+Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain;
+begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader
+ikke lyner altfor meget igennem; saerlig om Vinteren virker det
+ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift
+og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thueringervarer,
+som faas i Vaerktojshandler og hos Frohandlere, er billige, men holder
+sjaeldent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd
+Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden
+Malingen endnu er hel tor. Her findes i Handelen aldeles udmaerkede
+Zinketiquetter, der er kemisk praeparerede, saaledes at Skriften oxyderer
+og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det
+bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man
+naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa fore tilsvarende
+Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slaegts-og Artsnavnet med
+Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt
+ud; det vil nemlig altid vaere lettere at erkende Slaegt eller Art frem
+for Varieteten.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata
+grandiflora.]
+
+Paa Grund af den udpraegede Uvilje Havevenner i Reglen laegger for Dagen
+overfor den latinske #Navngivning# var det en naerliggende Tanke at samle
+saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der
+kraeves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige
+botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benaevnt
+med et Saet danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med
+Havebrugets Planter, der naesten alle stammer fra andre Steder; kun faa
+af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tor
+anerkendes. En direkte Overforing af den danske Floras Slaegtsnavne til
+de Slaegter af Haveplanter, der er repraesenteret i denne, er ofte
+upraktisk som populaer Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe
+Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Saet Havenavne er
+naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist
+efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres
+Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere
+interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og
+Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt
+flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amator Boger
+med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog maerker man Ulemperne
+og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilfojes. I Handelen
+anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa
+Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er
+Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slaegtsnavn
+for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det
+forsoges ofte at indfore tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive
+Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox
+dog at foretraekke.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis
+Hartlandii.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.]
+
+Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet
+se bort fra Onsket om at yde et Bidrag til en foroget Anvendelse af
+danske Havenavne, men har holdt sig paa det torre d.v.s. til den ikke
+saerlig morsomme, men solide og velprovede latinske Nomenklatur, kun med
+Tilfojelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske
+Haveboger foroger jo Ansvaret i hoj Grad ved at forsomme Lejligheden til
+at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsog at oge
+Forvirringen; og Forf. vil vaere tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne
+lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i
+Haveplanternes Benaevnelse.
+
+For at en Plante skal vaere behorigt benaevnt kraeves Slaegtsnavn, Artsnavn,
+mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormaerke (d.v.s.
+forkortet Navn paa den Botaniker, der har benaevnt Planten) og
+Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik
+ordnede alfabetisk efter Slaegtsnavnet, med Tilfojelse af Artsnavn og
+Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormaerke og Hjemsted, der
+almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilfaelde er tilfojet
+Synonymer, naar deres Anvendelse er gaengse i Havebruget.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata
+fl. pi.]
+
+De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne
+af Tiltraekkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende
+Varebetegnelse. Da disse Tiltraekninger naesten udelukkende finder Sted i
+Frankrig, England, Holland og Tyskland, belaemres det danske Havepublikum
+foruden med de latinske Navne med et helt Saet andre fremmede Navne. Der
+er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og
+japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget
+traenger til en ny Linne til at ordne Benaevnelsen af det uhyre Antal
+Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Forelobigt er der dog
+ikke andet at gore, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og
+navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne.
+
+[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter,
+Aubrietia, langs en Gang.]
+
+
+
+
+ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER.
+
+Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i
+Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur;
+thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, foraeldes i Lobet af faa
+Aar, sker der kun langsomt AEndringer, der gor Angivelserne om
+Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst vaere
+evige Sandheder, skont Moden saamaend ogsaa paa dette Omraade driver sit
+Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en
+virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked
+for Tiden absolut ikke kunde baere.
+
+Ved Sammensaetningen af Listen har det i forste Raekke vaeret bestemmende,
+at Forf. kun vilde naevne Planter han selv har eller har haft i Kultur,
+hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medfort en Begraensning.
+Dernaest har det vaeret magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle
+Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange
+velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har storre
+Skonhedsvaerdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke
+medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne
+tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde.
+
+Selvfolgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens
+Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte
+Repraesentanter for Vandplanter, Bregner, Logvaekster o.s.v., ikke de 300
+smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slaegter som
+Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde vaere medtaget et Utal af
+Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa
+Henseende kan Laeseren henvises til Handels Kataloger.
+
+[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.]
+
+Beskrivelserne er indskraenkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun
+Angivelse af Hojde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som
+det er nodvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige
+botaniske Beskrivelser, saa nojagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan
+erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke
+kunne blive Tale om. Derfor har man nojedes med de naevnte tre
+Angivelser, og saa til Gengaeld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske
+Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er
+Laeserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at
+baade Hojde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de
+forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum
+magnificum.]
+
+_Achillea, Rollike._
+
+_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule
+Blomsterskaerme i Juli-August. Findelt graaligt Lov og hvaelvede
+Blomsterstande. Egnet til storre Rabatter, til naturlig Plantning og til
+Afskaering.
+
+_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Morkrosa Blomster i Juni til
+Frosten. Findelt, morkt Lov. Smukkest sammen med sin Stamart, vor
+almindelige Rollike. Taaler utrolig Torke. De visne Blomster skal skaeres
+ned, for at den kan remontere.
+
+_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i
+Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget
+holdbar til Afskaering. Taaler ikke saa megen Torke som de to
+foregaaende. De naevnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let
+Jord.
+
+_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_.
+
+_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Laegeplante, m 1,0-1,5.
+Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpraeget Rabatplante. Smuk med
+Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nogen forneden.
+
+_A. pyramidale_, som den forrige, men morke blaaviolette Blomster med
+stor, Skinnende Hjelm.
+
+_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i
+September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres
+ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan
+flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader.
+
+_Actaea_, se Cimicifuga.
+
+_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts
+ligesom Vejret er.
+
+_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller
+Maj. De naevnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner vaek, bedst til
+Stenhoj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tor Jord. Skal staa
+urorte en laengere Aarraekke. Formeres ved Fro eller Deling. Egner sig til
+Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August.
+
+_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette
+uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla,
+kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskaering.
+Formeres ved Fro og Deling og ynder snarest lidt tor Jord.
+
+_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli.
+Stenplante, lave Rabatter. Lidt traeagtig ved Roden.
+
+Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning
+eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstaendig haardfor, skont
+den ikke altid anses som saadan.
+
+[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.]
+
+_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September.
+Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfor, naar Daekning
+iagttages. Skal staa urort flere Aar for at blive smuk. Til store
+Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres
+ved Fro og Deling.
+
+_Agrostemma_, se Lychnis.
+
+_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Laebelos, m
+O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur,
+metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udlobere, der selv
+slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der
+er Brug for lave Planter.
+
+_Althaea rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige.
+Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skaeres tidligt ned. De
+enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider saerlig
+meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst
+ved Fro. Kan flyttes med Klump.
+
+_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni.
+Pudedannende Vaekst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder
+en tor, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i
+Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er paene
+hele Aaret.
+
+_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m
+1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den
+nedskaeres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige
+Tilbojeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdaekning.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus
+Ligeri.]
+
+_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let
+Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og
+saerlig Afskaering; kan staa urorte en halv Snes Aar. Egner sig til at
+dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Geante des
+Blanches_, den storste hvide, _Honorine Jobert_, den mest
+rigtblomstrende hvide og _Koenigin Charlotte_, solvagtig rosa.
+
+_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og
+fyldte hvide Blomster i Maj. Nojsom. Deling. Egnet til naturlig
+Plantning, Foraarsrabat og Afskaering.
+
+_Antennaria dioeca tomentosa_, taeppedannende, graabladet Plante.
+Blomsterne vaerdilose eller skadelige for "Taeppets" Udseende. Fuld Sol og
+tor Jord. Erstatning for Graes (dog Frosthuller), og som Bunddaekke.
+Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Traeer om Vinteren.
+
+_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis
+bleggule og staerkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord.
+Deles. Meget anvendelige, da Lovet er smukt hele Aaret. Danner maegtige
+Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet
+anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis.
+
+[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.]
+
+_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli.
+Deling.
+
+_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Fro og ogsaa
+Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskaering.
+Gor samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses naerved. _A.
+chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A.
+coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A.
+vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i
+Juni.
+
+_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende.
+torketaalende Stauder til Stenhoj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig
+Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem
+Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_,
+fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora
+superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende.
+
+[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.]
+
+_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgraes, m 0,2. Staerkrosa Blomster,
+Juni til September. Danner Graespuder og er anvendelige i lave Rabatter
+og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst.
+
+_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5.
+Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, naesten
+selvlysende om Aftenen. Udmaerket til Afskaering. Smuk grupperet med
+tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Fro, ynder
+kraftig, leret, ikke for tor Jord. Skal formentlig omplantes hvert
+tredie eller fjerde Aar.
+
+_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangelov Bregne m 0,4-1,0. I Skygge,
+men ogsaa i Sol, naar der blot er Lae, der er en Hovedbetingelse for
+Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den
+sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blaest
+og Torke tidligt.
+
+[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.]
+
+_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni.
+Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tor Jord. Deling. Lader
+sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som
+Kant.
+
+_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er hojere, sildigere og
+morkere. Egner sig til Afskaering.
+
+_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober.
+Baerer i Modsaetning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Hojde.
+Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige
+Chrysanthemum horer de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan
+i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er
+lys rodlilla, _A. A. Schoene von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa,
+_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenkoenigin, ren lavendelblaa, horer
+til de bedste Sorter.
+
+_A. cordifolius Bluetenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store,
+slorede stande. Oktober. Smuk, men ikke saerlig holdbar til afskaering.
+
+_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide.
+Lyngagtig Vaekst.
+
+[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus
+semiplenus.]
+
+_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf
+naevnes: _A. H. Bluetenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5,
+lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m
+O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning.
+_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt.
+Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige
+saa smukke, men behaeftede med forskellige fejl.
+
+_A. laevis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September.
+
+_A. novae-angliae Lill Fardell_, m 1,5. Staerk karminrosa.
+September-Oktober.
+
+[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.]
+
+De ovennaevnte Efteraarsblomstrende Asters, Englaendernes Michaelmas
+Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved
+Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder
+Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid
+flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i
+Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa
+Udplantningsplanter. De egner sig udmaerket til Afskaering, men visne
+ofte, naar de pludseligt saettes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt
+udbredt en Maengde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte
+fejlagtigt kaldes "Strandasters".
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva
+Kwanso.]
+
+_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Creme-rosa. Juli-August.
+
+_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August.
+
+_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en
+Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i
+Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachskoengin, laksrosa
+_Moerheimi_, cremhvid er blandt de bedste.
+
+[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba]
+
+_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Cremhvid. Juli August.
+
+_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til
+Indpotning og Drivning.
+
+De naevnte Astilbeformer ynde alle rig Naering og meget Vand i Forsommeren
+og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da
+Lovet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmaerket til Gruppe, men
+kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens
+grandiflora.]
+
+_Astrantia major, Stjerneskaerm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i
+Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og
+Afskaering. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser
+sammen med lyserode Maanedsroser.
+
+_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj.
+
+_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men
+henholdsvis staerkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt
+de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i
+Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tor sandet Jord, helst mange
+sammen. Taaler ikke frisk Godning, daekkes let med Granris. Visne
+Blomster afklippes.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.]
+
+_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved
+Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Riese von
+Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store rode
+Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning
+degenererer. De finere Sorter daekkes med Granris. Til Foraarsrabat og
+til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes.
+
+[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.]
+
+_Bergenia_, se Saxifraga.
+
+_Betonica_, se Stachys.
+
+_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5.
+Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de
+smukke, blaagronne Blades Skyld. Udpraeget Solitaerplante, graadig. Skal
+lades urort flere Aar og fodres staerkt for at blive imponerende. Under
+gode forhold en for os ukendt, naesten tropisk Yppighed i Vegetationen.
+
+_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i
+Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med
+Veronica longifolium paa ganske torre, sandede Steder danne smukke
+Partier.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.]
+
+_Campanula_, Klokke.
+
+_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_
+har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge
+blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let
+Skygge.
+
+_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa.
+Anvendelse og Kultur er den samme.
+
+_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i taet
+sammentraengte Stande. Fortrinlig til Gruppe.
+
+_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store
+Stande. Juli-Aug. Fordringslos og villig Rabatstaude. Trives under alle
+Forhold. Formeres sikrest ved saaning.
+
+_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller
+blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade
+"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er storre og har en dybere
+blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin storre Anselighed til
+Rabatplante.
+
+_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni
+og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid;
+_Coupe d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i
+alle Forhold;
+
+_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i
+enhver Havejord og udmaerkede til naesten al Staudeanvendelse. Grundet
+paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan
+den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst
+plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste
+stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rorer sig selv af den
+svageste Luftning, er de konneste, de dobbelte er som de mest holdbare
+bedst til Afskaering.
+
+_Centanrea_, Knopurt.
+
+_C. montana rosea_, m O,5. Staerk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af
+Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskaering. Deling.
+
+_C. pulcherrima_, se Aetheopappus.
+
+_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Lovet
+smukt hele Tiden, derfor saerlig anvendelig. Holdbar til Afskaering.
+
+_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster,
+Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa
+Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let daekkes. Trives
+i al Jord, men er graadig. Deling.
+
+_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Honsetarm, m O,2. Hvide
+Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange
+Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vaekst og
+Optraeden er som det vaerste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres
+utroligt let ved Deling.
+
+_Chelone barbuta_, se Pentstemon b.
+
+_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Folgende Varieteter er blandt de
+bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rodlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4.
+Oktober, enkelt, morkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5,
+rodlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldkoepfchen,_ m O,7,
+gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfor, endogsaa Blomsterne taaler
+nogen Frost, lange Stilke til Afskaering; _Miss Selley_, m O,30, sart
+rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og
+Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en aeldre
+ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul,
+September, i Vaekst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rodbrun,
+September, naermest pomponblomstret. Det er forst i de senere Aar, at man
+er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters
+Haardforhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold.
+Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter,
+Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i
+Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gor
+dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca.
+3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Storrelse og Fylde.
+
+Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller
+Udplantningsplanter, bor mange Sorter knibes en Gang; dette gaelder ikke
+for den blandede Rabat. Kraever rigelig Naering og Vanding under Vaeksten.
+
+_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter.
+Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O maegtige hvide Blomster i Slutningen
+af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, saerlig rigtblomstrende,
+men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes
+Vaekstbetingelser, saaledes er den forste mere omtaalelig for Frost og
+den sidste for Torke. Nyhedstiltraekkerne har med _C. m._ fejret smukke
+Triumfer, idet den aedle Form er bibeholdt, samtidig med at Storrelsen og
+Skonheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god
+Jord, Deling. Ogsaa til Afskaering og plantet i Baljer er de blandt de
+bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar.
+
+_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide
+Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter
+sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der
+kan Klare sig naer Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine
+Udlobere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat
+omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.]
+
+_Cimicifuga (Actaea)_. Cremehvide Blomster, August til Frosten. _C.
+japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C.
+racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med
+ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de forste
+Aar; skal staa urort en laengere Aarraekke. Til skygget Rabat, naturlig
+Plantning og Afskaering. Forsigtig Deling i April, eller Fro.
+
+_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig
+mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde paent. I stort
+Antal haengende ned ad en Skraent er den vidunderlig. Taaler en Del Torke.
+Deling. Gode Blomster til Afskaering, naar Stilkene ikke er for krumme.
+
+[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.]
+
+_Colchicum autumnale_, Tidlos, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa
+Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten
+er giftig. Egner sig til Stenhoj og anden naturlig Plantning. Formeres
+ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i storre
+Maengde kunne tage sig pragtfuld ud.
+
+_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til
+Afskaering og til i Maengder at danne "Skovbund" under Traeer. Skal have
+dyb Jord. Kan staa laenge urorte.
+
+_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten.
+Udmaerket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives
+overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbojelighed gor,
+at man i Tide maa nedskaere Blomsterne og at Delingen undertiden slaar
+fejl; den kommer dog ret aegte af Fro. Den taaler Flytning, naar det sker
+med Forsigtighed.
+
+[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.]
+
+_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller
+hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i
+Buskadser og strot ud i Plaener, der i saa Fald ikke maa maskinslaas for
+i Maj. Kan ogsaa laegges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar
+de laegges ud i Plaener, maa der laegges rigelige "Kolonier" af hver Farve
+for sig. Saadanne Grupper maa oplose sig i sine Udkanter paa en naturlig
+Maade.
+
+_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfor Orchide, m O,40. Hvide og
+rode Blomster i Juli. Halvskygge, poros Jord. En meget smuk
+Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist
+staa urort i mange Aar. Formeres ved i August at losne Dele fra Planten
+uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvfolgelig kun i naturlig
+Plantning.
+
+[Illustration: Fig. 88. Iris laevigata. (Kaempferi).]
+
+_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslaegt, de pragtfuldeste og
+fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at
+skabe en lang Raekke Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan
+deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte
+benaevnte Belladonna-hybrider, og de hojere med i Reglen mere taette og
+akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56).
+
+Blandt de bedste af de lavere kan naevnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa;
+_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa;
+_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med gronlig Midte, fyldt. Alle ca. m
+1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, saerlig Brunton,
+remonterende.
+
+[Illustration: Fig. 89. Iris laevigata i en japansk Have.]
+
+Af den hojere Type kan fremhaeves af Maengden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt,
+violet med hvidt Oje; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt Oje;
+_Mrs. Creighton_, dybeste, morke, metalglinsende Ultramarin, desvaerre
+svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_,
+morkblaa og violet, meget storblomstret og hoj; _Turquise_, Himmelblaa
+med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Hojde af mellem m 1,20
+og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes
+i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til
+et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig
+Plantning. De klare, blaa Farver odelaegger det mindre klare Blaa i
+Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er
+bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres
+Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig naeringsholdig
+Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Godningvand og en omhyggelig Opbinding,
+Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst
+i det tidligere Foraar.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.]
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.]
+
+_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette
+Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de ovrige, men ogsaa
+til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og
+Fro, der dog ikke altid giver lige aegte Afkom. Frokapslerne maa stadig
+afpilles.
+
+_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og
+August. Anvendes i Rabat og til Afskaering. Mere vanskelig end de ovrige
+Delphinium; taaler ikke Torke om Sommeren, eller fugtig Plads om
+Vinteren.
+
+_Dianthus_, Nellike.
+
+_D. caesius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig
+Plantning med tor Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling
+og Fro, skal have Sol og tor, let Jord.
+
+_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk
+Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskaering og da den lader sig
+flytte, til Tilplantning af Bede. Kraever opbinding, og er paa fugtige
+Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflaeggere.
+
+[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.]
+
+_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med
+smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes.
+Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart
+rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj
+og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke
+mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved
+Stikning og Deling, og kan trives naesten alle Steder, idet de dog
+foretraekker Sol og let Jord. De naevnte Nelliker dufter.
+
+_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserode Blomster
+i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit
+haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig
+i Blomst.
+
+_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude
+ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa
+urort i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretraekker svaer Jord.
+
+_Digitalis purpurea gloxiniaeflora_, Fingerbol, (Fig. 59), m 2,0. Hvide
+og rode Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Hojsommerblomsten,
+som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes,
+dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter,
+som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er
+anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den
+rigtig er paa sin Plads, saerlig, da den, engang plantet, formerer sig
+selv ved Fro. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbojeligheder,
+Den foretraekker let Skygge og Lae. Kan flyttes som ung.
+
+_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med
+Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives.
+
+_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia.
+
+_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Morkrosa. Juli-August. God
+Rabatstaude, fordringslos. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.]
+
+_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret
+fordringslos, men foretraekker ikke for svaer, kalkholdig Jord og Sol. Til
+Rabat og navnlig til Plantning med tor Karakter. Skal staa urort i nogle
+Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Staenglerne afskaeres for
+Blomsterne er udfoldede, kan de torres og anvendes til indendors
+Dekoration om Vinteren. Fro. Deling eller Rodstiklinger.
+
+_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Logvaekst, der bor plantes
+flokkevis under Buskadser. Fro og Deling. Kun mange sammen er de af
+Virkning. Kan tages op og drives.
+
+_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid.
+
+_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let
+sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitaergruppe paa 5
+a 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldraenet, ikke for svaer
+Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke daekkes med
+Godning, hellere Lov. Kraever trods Hojden ikke Opbinding. Plantes i
+August godt dybt. Deling og Udsaed; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne
+lykkes.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.]
+
+_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6.
+Lyslilla. Juni. Ved Nedskaering remonterende til Frost. _E. speciosus_
+(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringslose Stauder,
+der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskaering.
+Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som
+Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog
+ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor for end ikke
+Graes kunde trives. Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum]
+
+[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.]
+
+_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf bor naevnes _E.
+alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7.
+Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og
+naturlig Plantning, tor Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge
+Planter lidt vanskelig paa Grund af udpraeget Paelerod. Skal staa urorte 5
+a 6 Aar. Trods det "torre" Udseende, ynder de svaer og kraftig Jord, men
+stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to forstnaevnte, der
+er de smukkeste, har toaarige Tilbojeligheder og maa nedskaeres i Tide.
+De naevnte Arter kommer aegte af Fro. E. planum er lettest at formere.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus
+Moerheimii.]
+
+_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarode.
+Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og
+Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa
+urort og laenge. Formeres ved Fraskillen af Lovyngel fra gamle Planter.
+
+_Eulalia_, se Miscanthus.
+
+_Euphorbia polychroma_. Vortemaelk, m 0,40. Gulgron. Maj. Rabat og
+naturlig Plantning; taaler tor Plads. Deling om Eftersommeren. De
+enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget
+virkningsfuld.
+
+_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerode Blomster.
+Maj. En aeldgammel Havestaude, der findes meget i Bonderhaver.
+Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne.
+Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om
+Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vaekstperioden og er iovrigt ret
+graadig; omplantes hvert fjerde a femte Aar. Logene laegges dybt og med
+Sandjord under.
+
+[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.]
+
+_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den forste er lav,
+m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives
+let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede
+Blades Skyld. Den anden er storre, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli.
+Dyrkes vaesentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge
+og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa
+brogede F. danner en holdbar Gruppe under Traeer. Skal dog ikke anvendes
+for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig
+taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling.
+
+_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i
+Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskaering. Staerk Farve, som kan
+virke endnu staerkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller
+andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haablost, det
+klaeder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at
+Blomsten baeres smukt frem, selv om Planten er vaeltet helt. Findes i et
+Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller
+ikke saerlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbojeligheder, derfor
+Nedskaering til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke aegte, men
+dog ofte smukt af Fro.
+
+_Galanthus nivalis_, Vintergaek, mere end velkendt, anvendes som
+Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Maengder.
+
+[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.]
+
+_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide.
+Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde,
+stottes bedst med Ris. Udmaerket til naturlige Plantninger, navnlig paa
+Skraaninger. Ynder god svaer Jord og Sol, men kan trives under mange
+Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar.
+
+_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni.
+Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er naesten enestaaende i Planteriget.
+Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under
+tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Laerde.
+Foretraekker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis
+ikke frisk Godning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i
+Potter med leret Jord.
+
+_Geranium_, Storkenaeb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i
+Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Storre blaaviolette Blomster i Juni.
+Fordringslose Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret
+hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa laenge det
+varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Torke, navnlig Arten G.
+pratense. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.]
+
+_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Rode Blomster hele Sommeren,
+_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former
+danner smukke Tuer, hvis Lov holder sig kont lang Tid, er derfor meget
+anvendelige; isaer er de staerke orangerode Farver velkomne som sjaeldne i
+Foraarets Flora. Da G. ikke er saerlig blomsterrig, egne de sig ikke for
+Masseudplantning. Fordringslos Kultur i almindelig Havejord. Deling
+eller Udsaed.
+
+_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sodgraes. Den hvidbrogede Varietet
+er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse graesagtige
+Blade liver op udmaerket, hvor de staar. Anvendes til Afskaering og i
+Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Horer
+hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling.
+
+_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitaerplante
+paa en Plaene. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar
+Glaede af, medmindre den forkaeles baade med dyb Jord, Naering, Vanding, Lae
+og absolut Daekning for Frost. Skal staa urort i mange Aar.
+
+_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslor", m 0,7. Hvide
+Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gore Virkning, hvis den for
+Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil
+G. brede sit Slor over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskaering.
+Skonheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er gracios, men
+Farven er uren hvid, og man savner det gronne; "tort Udseende" og
+foretraekker ogsaa tor og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes,
+aeder Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rodderne af den
+enkelte Form, der saas eller ved Stikning.
+
+[Illustration: Fig. 101. Paeonia albiflora, enkelt japansk Hybrid.]
+
+_Harpalium_ se Helianthus.
+
+_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige
+Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig.
+70), m 2,0. Gule Blomster i August-September.
+
+_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum
+Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September.
+Udpraegede Rabatstauder, der klaeder hverandre indbyrdes. Formen _p.
+magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring.
+Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i
+Sol og svaer, ikke for tor Jord.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Paeoner.]
+
+_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte
+gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule,
+September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid.
+Paa Grund af Udloben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H.
+rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at
+nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af
+samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Staenglerne.
+Fortrinlige Planter til Afskaering.
+
+Fordringslos Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes
+for de ejendommelige Blades Skyld. Staenglerne minder om en stor, let
+Strudsfjer. Afskaering; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l.
+Samme Kultur som de ovrige.
+
+_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Gronne Blomster om Vinteren.
+_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Maengde Former i Reglen med
+rodlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose,
+hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Paeoner, let
+fyldte.]
+
+Anvendes alle forst og fremmest til Afskaering og ellers paa egnede
+Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle
+i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befaengt med Sygdomme. Skal staa
+urort i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster
+skal i Vand straks og forst i et koldt Vaerelse. Deling.
+
+_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva
+Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerode Blomster i Juli-August; _H. hybrida
+Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er
+for lidet rigtblomstrende til at vaere udpraegede Rabatplanter. De kan
+taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed bor
+dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er
+yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urorte en Del Aar.
+Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Paeonia albiflora,
+enkelt, en af Kelways Hybrider.]
+
+_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone
+Hepatica). Begge Arter er m O,15 hoje. Forefindes i blaa, rode og hvide
+enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnaevnte
+har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar
+Jorden er naeringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles
+pragtfuldt Syn om Foraaret; da Lovet holder sig om Vinteren, er de meget
+anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i
+Stue.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Paeonia officinalis.]
+
+_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjorneklo, m 2,O. Dekorative
+Planter med store hvidlige Blomsterskaerme i August-September. Anvendes
+som Gunnera, dog at H. skal nedskaeres ofte, og er maaske naermest en
+toaarig Plante, der ved Nedskaering i Tide holdes fleraarig. Formeres
+bedst ved Fro. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig
+Naering og Vand i Vaekstperioden.
+
+_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rodlilla Blomster i Juli.
+_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den staerke Vellugt er
+disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for
+Rabatter, og saerlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt,
+ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden
+Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskaering, Deling.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Paeonia Wittmanniana.]
+
+_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b.
+gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mork rod og _H. b. Pluie de
+Feu,_ ildrod. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H.
+bevarer Lovet smukt i brunlig-gronne Farver og baere her op over de fine
+Blomsterstaengler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper,
+Rabatter, Stenhoje, Afskaering m.m. Nydelige, blandede med Spiraea
+Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke
+vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skonhed for det tredje Aar.
+Deling helst i Eftersommeren.
+
+_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september.
+Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Saerlig god til Grupper og
+Enartsrabatter, da den holder Lovet smukt naesten hele Aaret. Formeres
+ved Udlobere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder daekkes.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.]
+
+_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster
+i Maj. Foraarsrabat, Stenhoj o.s.v. Bevarer Lovet smukt. Kan bruges som
+Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet,
+smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog
+ikke for sent paa Aaret.
+
+_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i
+Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da
+de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads
+og dyb snarest let Jord. Deling og Fro.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.]
+
+_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7.
+Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den forste maaske
+bedst paa Rabat, den anden til Afskaering. Skal staa frit, saa Regn
+straks torrer bort af Blomsterne, der lider af Vaede, stiller ellers
+ingen saerlige Fordringer. Deling.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.]
+
+_Iris_, Svaerdlilie. Denne aeldgamle Slaegt af Haveplanter rummer en Del af
+vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i saerlig Grad i
+de senere Aar vaeret Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og
+86), hvis aedeltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i
+Reglen ca. m O,7 hoj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger
+og Varieteter skal fremhaeves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md.
+Chereau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul;
+_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, morkeblaaviolet. Naer
+germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt
+Skaer. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehorende Iris, der menes at
+vaere Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes
+naerstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet,
+blomstrer lidt senere, og er lidt storre i alle Forhold.
+
+_Iris pumila_, m O,20. Maj. Morkeblaa. Formerne _lutea_ og _caerulea_
+henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En
+Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i
+Hojde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys
+cremegul, _Helge_, staerkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de
+bedste. Alle de naevnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette
+i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Torke. Sivagtige Blade og
+det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange
+tro, at Iris saetter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt,
+saaledes at de ynde tor Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet
+der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det gaelder at
+formere staerkt, kan Rodstokken skaeres i smaa Skiver og anvendes som
+Stiklinger. Det smukke Lov gor l. anvendelig til naesten alt Brug. Som
+afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste,
+idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke
+laenge.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis,
+dobbeltblomstrende.]
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata
+cashmiriana.]
+
+Blandt de mange andre Irisarter naevner vi _l. laevigata (l. Kaempferi)_
+(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte
+og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men
+kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og
+fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal
+helst staa adskillige Aar paa samme Plads.
+
+_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i
+Juli. Fordringslos Plante, der skont ikke rigtblomstrende dog er smuk,
+og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling.
+Skal staa urort en Del Aar.
+
+_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow
+Queen er en udmaerket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig
+Jord. Skal staa urort laenge.
+
+_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englaendernes Red Hot Poker Plante,
+ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rod-gule Blomster i
+Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget hoj (Fig.
+91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitaerplante i Rabatter og
+Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men
+passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres
+Habitus ikke skjules. De er naesten haardfore, naar de vokse paa let
+Jord, og daekkes med et godt Daekkemateriale. Formeres ved Deling, men
+naar forst den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god
+Naering, dyb Jord og Vanding.
+
+[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.]
+
+_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladbaelg), 1,5 eller mere. Hvide
+AErteblomster, naesten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til
+Spalier, og ad Traeer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for
+en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overfore de
+etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionaer. Stikling og solet
+Plads eller Halvskygge.
+
+_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i
+Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskaeres Planterne temmelig dybt,
+omplantes med 5 a 6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som
+Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid
+smukt over Blomsterne. Foretraekker let Jord og Sol.
+
+_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster
+Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var vaerd at vove Livet for
+den. Formentlig konne paa sit Hjemsted. Fro, Deling vanskelig. Sol og
+mager Jord.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt
+Varietet.]
+
+_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_.
+
+_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober.
+Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig
+Deling.
+
+_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul.
+August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa
+de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads
+eller megen Vanding, skal staa urort adskillige Aar.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt
+Varietet.]
+
+_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af
+Havens aeldste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og
+nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre
+Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let
+ecclesiastisk Skaer, der naesten fremkalder en Folelse af AErbodighed.
+Fortrinlig paa Gravsteder foran morke Taks og iovrigt i Grupper og
+Rabatter. Bliver som alle Lilier let nogen forneden. Som alle Lilier
+maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder
+uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urort laenge og helst i
+Lae og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L.
+croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95).
+Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum
+splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre kaelen end
+andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning.
+Iovrigt forholde de naevnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f.
+Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden saerlig Kultur en
+pragtfuld Udvikling.
+
+[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.]
+
+_Linum_ (Hor) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat
+og i Maengder sammen. Formeres bedst af Fro og skal have Sol.
+
+[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.]
+
+_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun
+for Stenbede eller Stenhoj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke
+rigtblomstrende, men meget smuk.
+
+_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende.
+
+_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere,
+rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres
+betydelige Storrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardfore,
+taaler baade Skygge og Torke. Formeres ved Deling.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.]
+
+_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Braendende Kaerlighed", m 0,8.Hojrod.
+Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump.
+Fordringslos. Deling.
+
+_L. Haageana_, m O,3. Mest hojrode store Blomster. Rabat. Sneglene
+skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling.
+
+_L. Viscaria splendens_. Tjaerenellike, m O,35. Magentarode Blomster i
+Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i
+Blomst. Deling, fordringslos.
+
+_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredlos. Krybende med gule Blomster
+i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilfaelde anvendelig til at
+daekke Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt.
+Blomstrer paa de overvintrede Staengler.
+
+_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede
+Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringslos.
+Begge Arter deles.
+
+_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September.
+Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord.
+Toaarige Tilbojeligheder, maa derfor nedskaeres i Tide. Formeres bedst af
+Fro.
+
+_Megasea_, se Saxifraga.
+
+_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden
+Betydning. Sirgraes med lyse Tvaerstriber, Solitaerplante. Kun smuk, naar
+Lae og megen Naering gor den frodig.
+
+_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rod Juli-August.
+Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop,
+bliver smukkest i Solen.
+
+_Montbretia_, se Tritonia.
+
+_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og
+O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskaering, Udplantning og M. palustris
+ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbojelighed,
+saerlig hos M. alpestris. Deling og Fro.
+
+_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til
+Masseplantning. De mange fine Sorter danner et saerligt taknemmeligt
+Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del
+sammen.
+
+_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nymphaea alba_ (Fig. 25), hvid
+Nokkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog
+i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af
+Rodstokken. Nokkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende
+Varieteter.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.]
+
+_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Staerk-gule
+Blomster og brunligt Lov. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5.
+Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_.
+Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De naevnte
+Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til
+Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O.
+missouriensis er udpraeget Solplante. Deling, der for den sidstes
+Vedkommende ofte bedst erstattes med Froformering. O. g. Fraseri kan
+flyttes i Knop.
+
+_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._
+
+_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfor
+her i Landet. Trives kun paa de aller torreste, solbagte Skraenter. Arten
+_O. Ratinesquei_, gul, skal vaere en af de mest haardfore; mere
+ejendommelige end konne i en dansk Have.
+
+_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemaelk, m O,5. Graa-hvide Blomster i
+Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling.
+
+_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god,
+let Jord under let Skygge og navnlig Lae, og paa Nordsiden af storre
+Stenpartier. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.]
+
+_Paeonia,_ Paeon.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.]
+
+_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O.
+Maj-Juni. Af den aarlig ogede Vrimmel af Sorter kan fremhaeves: _Duchesse
+de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Leveque,_ rosa. I de senere Aar
+er de enkelte Varieteter af japansk og europaeisk Oprindelse traengt
+staerkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de
+forrige, men tungere, Morkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med
+sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj.
+_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt,
+hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare morke Lov stadig
+en smuk Kontrast til det lyse Graes. Alle Paeoner formeres ved Deling i
+August-September og skal staa urorte i mange Aar. De er ikke vanskelige
+med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men kraever megen Naering.
+Opbindingen erstattes ved, at der saettes korte, staerke Ris om Planterne.
+
+_Papaver nudicaule_, gronlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange
+Blomster i Maj. Horer hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet.
+Formering ved Fro. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbojelighed til
+Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter
+kan fremhaeves: _Goliath_, stor, blodrod; _Lady Roscoe_, ganske sart
+laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med
+sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskaeres i Knop. Saa snart
+man har nydt Skuet af de dekorative Frokapsler, bor Planten skaeres af
+til Roden, danner da i det sildige Efteraar konne, friskgronne Tuer.
+Deling og Rodstiklinger.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.]
+
+_Pentstemon_. Denne Slaegts smukkeste Arter er desvaerre ikke haardfore i
+Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog
+absolut haardfor, m 1,0. Skarlagenrod, Juli-September. En efter deres
+Hojde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia.
+Opbinding desvaerre ofte nodvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa
+Stokke, der ikke saettes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsaed.
+Gran-eller Lovdaekke. Er forst fuldt udviklede andet Aar.
+
+_Phlox_. Slaegten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende
+og de hoje sommerblomstrende. Af forste Gruppe kan naevnes _P. amoena_,
+magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m
+0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P.
+divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, laengeblomstrende.
+Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da
+de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til
+Afskaering. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning.
+
+Som en Mellemting, baade i Hojde og Blomstringstid, mellem disse og de
+hoje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf naevnes _P.
+suffruticosa_, rode og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie
+tyske Nytiltraekninger kaldet _Phlox
+
+Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og hoje Phlox,
+der er vaerdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spiraea camtschalica]
+
+_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har
+Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende
+overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesaettes, for Hamp, Majs,
+Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Skont Kulturen
+er den simplest mulige, ser man naesten aldrig velbehandlede P. Den
+to-eller treaarige Omplantning, der er nodvendig, forsommes naesten
+altid. Nedenfor skal naevnes en Raekke af de aller bedste Varieteter.
+Deres Hojde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med
+Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Mercie/i>,
+lilla med hvid Midte; _Dr. Koenigshoefer_, staerk rod; _Elisabeth
+Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav,
+sartrosa; _General van Heutz_, rod med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om
+Aftenen violet; _Loki_, laksrod; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa;
+_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt Oje.
+
+Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilfojes, at de
+egner sig udmaerket til Udplantning og at man, hvor de fornodne
+gartneriske Hjaelpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts
+eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en
+Staengel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning.
+Kulturen af Phlox kraever dyb, naeringsholdig Jord og megen Vanding, men
+fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen storre Krav.
+Ved en Knibning i Juni kan Floren forlaenges betydeligt. Deling eller
+Stikning.
+
+_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jodekirsebaer, henholdsvis m O,5
+og 1,O. Orangerode Baerhy1stre i September til Frost. Trives overalt og
+anvendes saerlig til Afskaering. Torres.
+
+_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid.
+Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen saerlige
+Fordringer. Deling.
+
+_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa.
+Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen saerlige Fordringer.
+Forsigtig Deling i April.
+
+_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsod Bregne, m O,25. Delte Blade.
+Nordsiden af Stenhoje, Stendiger. Helst Skygge. Deling.
+
+[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spiraea lobata vennsta.]
+
+_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, hojrode
+Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmottiae_, m O,3, krybende,
+rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men
+opforer sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskon
+Maade. De enkelte, ikke saerlig talrige Blomster, er imidlertid saerlig i
+Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger
+dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling.
+
+_Primula_. Af den artsrige Kodriverslaegt skal fremhaeves: _P. Autriculu,_
+Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om
+aegte persiske Taeppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110)
+(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rodt og blaat, enkelte
+og fyldte Blomster April-Maj.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.]
+
+_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj;
+_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P.
+pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrod og kaelen, ligesom
+gulligt Pulver paa Staenglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide,
+lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i ovrigt "Vand-og Stenhojsplanter.
+Kbhvn. 1917.
+
+Medens naesten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og
+solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbojelighed for det halvskyggede,
+lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en
+Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og
+Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis)
+Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig
+Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men
+mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling
+og Fro, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke aegte
+Sorter. De fyldte saetter ikke Fro. Naar Auriklerne "kryber op", skal de
+hyppes med god Jord. Torke og Sol taaler naesten ingen Primula undtagen
+de almindeligste Haveprimula.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.]
+
+_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.]
+
+_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i
+Juni, men remonterer i September, naar de nedskaeres i Tide. Hvide, rosa
+og rode, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haablost stort
+Sortiment, hvoraf ingen saerlig naevnes, da de bedste i Virkeligheden ikke
+er stort bedre end de ovrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante
+sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de
+udmaerkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men forst og fremmest
+er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de
+ikke vanskelige. Deling efter forste Hovedflor, altsaa i Juni-Juli;
+Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar
+uden Omplantning.
+
+_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u.
+
+_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i
+Maj-Juni. Afskaering og fugtige Rabatter. Deling.
+
+[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.]
+
+_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende
+Steder. Deling. Taaler Halvskygge.
+
+_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster,
+Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tor Plads, helst en Sydskraaning
+og Vinterdaekke. Rodstiklinger. (Se Fig. 32).
+
+_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule
+August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlaeg eller
+naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over
+Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til staerke
+Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober.
+
+_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p.
+
+_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig
+Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling.
+
+_Santolina Chamaecyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner
+en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med
+graabladede Ting: tort udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling.
+Anvendes til Udplantning.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus]
+
+_Saponaria officinalis flore pleno_. Saebeurt, m O,7. Rosa. Juli-August.
+Lidt for beskeden til Rabat, til Gengaeld uovertruffen til naturlig
+Plantning, hvor den selv paa meget torre Steder trives og breder sig.
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., overst Goldquelle.]
+
+_Saxifraga, Stenbraek._ Af denne artsrige Slaegt (ca. 200 Arter) skal
+naevnes: _S. caespitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide
+Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, storre, hvide Blomster; _S.
+granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_
+rode Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_,
+storre, rode Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst,
+kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf
+Englaendernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se iovrigt "Vand-og
+Stenhojsplanter. Kbhvn. 1917.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa,
+Papegojevarieteter.]
+
+Saxifraga horer saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i
+Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides
+purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter.
+Deling.
+
+_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og
+Afskaering. Det er saerlig den enkelte Blomsts store Skonhed, der gor
+denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig
+mindre godt. Deling i April og solet Plads.
+
+[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.]
+
+_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t.
+
+_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den
+oprindelige Form er konnere, end den med bolgede Blade benaevnte, _S. v.
+undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhoje, Stendiger og
+andre Steder. Deling.
+
+_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Morkrosa
+Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, staerk
+rode Blomster i Juli-September. S. spectabile til tor udseende Rabat,
+ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gor Planten naesten lige saa kon
+i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i hoj Grad til
+Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner
+sig til at erstatte Graesvaekst paa torre Steder og er maaske den mest
+torketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen folger af dette Forhold, se
+iovrigt "Vand-og Stenhojsplanter". Kbhvn. 1917.
+
+[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta]
+
+_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store
+Blade. August.
+
+_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla.
+
+_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold
+Rabat, men navnlig Bredder af en Baek eller Dam. Disse imponerende
+Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Praeg af et fugtigt
+Hjemland. Rigelig Naering. Deling.
+
+[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.]
+
+_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S.
+Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S.
+Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og
+i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives
+uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling.
+
+_Spiraea Aruncus_, m 1,5. Cremehvide Blomster, Juni-Juli; _S.
+camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S.
+Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_
+(Fig. 124), rod. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, cremhvid, Juni. De
+kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den
+Begraensning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Torke; de ovrige
+ynder i saa hoj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her
+egner de sig i allerhojeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er
+iovrigt fordringslos. Deling.
+
+_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rodviolette
+Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads.
+
+_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette
+Blomster i tort Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne
+Blomster torres som Echinops. Deling i Foraaret.
+
+_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere
+end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kraever god, dyb Jord,
+men fremfor alt Lae. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin
+Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent,
+d.v.s. forst i September, ellers tidligere. Deling.
+
+_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Morklilla Blomster.
+Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tor
+Jord.
+
+_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur
+og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium.
+
+_Tritoma_, se Kniphofia.
+
+_Tritonia crocosmaeflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og rode i
+September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Kaelder, dog kan
+de udmaerket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de
+daekkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskaering. Deling.
+Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere
+kaelne end Stamformen.
+
+_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde naevne en
+Staude, der i saerlig Grad repraesenterede "Forbedringen", skulde det vaere
+Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin
+naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest
+imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m
+0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan naevnes som to
+af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de
+bedste Pladser for T. Deling. Kan staa laenge urort. Kan flyttes i Knop,
+derfor egnet til Gruppe. Taaler god tor Jord, naar Rederne er daekket med
+et isolerende Lag gammel Godning, og der ellers sorges for Vanding i
+torre Perioder.
+
+_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun naevnes l Darwintulipaner, hoje, sildige
+og Papegojetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge
+egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og
+efteraarsblomstrende Stauder.
+
+_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August.
+Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitaerplante,
+eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange
+Aar urort.
+
+_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli.
+Solitaer-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid
+fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskaering i Tide, ellers ofte kun
+to-aarig. Fro og Deling.
+
+_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner.
+Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning.
+Taaler Skygge. Formeres bedst af Fro. Staerk toaarig Tilbojelighed.
+
+_Veronica longifolia_, AErepris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de
+taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til
+ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Maengder. _V.
+sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September.
+Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for
+Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og
+Stenhojsplanter", Kbhvn. 1917.
+
+_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singron, krybende, blaa.
+April-Maj. Disse stedsegronne Planter anvendes som Erstatning for Graes i
+Skygge og som Kanter langs Alleer, eller andre Steder, hvor intet andet
+kan gro. Deling.
+
+_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt
+de bedste kan naevnes: _Alpha_, morkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret
+blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla.
+V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig saerlig til
+Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for hojere Planter, som
+Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol.
+
+_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og
+Foraarsrabatter, ynder Sol og veldraenet Jord. Deling eller Stikning.
+
+_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Maengde, undtagen gennem
+sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Haekke og ellers optraeder
+som Ukrudt. Formeres ved Udlobere.
+
+_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g.
+_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa
+Grund af sin Karakter saerlig velegnet til at pryde Stenbede og
+Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de
+karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tor
+Plads og kan staa en lang Aarraekke urort. Deling.
+
+
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***
+
+***** This file should be named 10218.txt or 10218.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/1/0/2/1/10218/
+
+Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS," WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's
+eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII,
+compressed (zipped), HTML and others.
+
+Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over
+the old filename and etext number.  The replaced older file is renamed.
+VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving
+new filenames and etext numbers.
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000,
+are filed in directories based on their release date.  If you want to
+download any of these eBooks directly, rather than using the regular
+search system you may utilize the following addresses and just
+download by the etext year.
+
+     http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext06
+
+    (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99,
+     98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90)
+
+EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are
+filed in a different way.  The year of a release date is no longer part
+of the directory path.  The path is based on the etext number (which is
+identical to the filename).  The path to the file is made up of single
+digits corresponding to all but the last digit in the filename.  For
+example an eBook of filename 10234 would be found at:
+
+     https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234
+
+or filename 24689 would be found at:
+     https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689
+
+An alternative method of locating eBooks:
+     https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL
+
+
diff --git a/old/10218.zip b/old/10218.zip
new file mode 100644
index 0000000..cfa39a8
--- /dev/null
+++ b/old/10218.zip