diff options
Diffstat (limited to 'old/10218.txt')
| -rw-r--r-- | old/10218.txt | 4123 |
1 files changed, 4123 insertions, 0 deletions
diff --git a/old/10218.txt b/old/10218.txt new file mode 100644 index 0000000..0c0d340 --- /dev/null +++ b/old/10218.txt @@ -0,0 +1,4123 @@ +The Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Stauder + +Author: G.N. Brandt + +Release Date: November 23, 2003 [EBook #10218] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO Latin-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER *** + + + + +Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed +Proofreaders. + + + + + +STAUDER + +af + +G. N. BRANDT + + + +Alfred Lichtwark, den nys afdode tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne +Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes hojere eller lavere +Standpunkt var afhaengig af Amatorerne, og han sogte at bevise sin +Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det +vrimler med Haveboger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for +Amatorer--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatorer. Der er +naeppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmaessigt +drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal fore til +Skabelonmaessighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskaeftiges +ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i +Forhold til Landets ovrige Kultur staar saa lavt, skal hojnes, maa det +ske ved at vaekke Interessen og skabe kundskabsrige Amatorer. + +Som et beskedent Led i denne Bestraebelse, hvis Resultater naturligvis i +forste Raekke vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa +naervaerende Bog ses og bedommes. + +Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab, +Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen +for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved +Landbohojskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske +Nomenklatur; for denne vaerdifulde Hjaelp yder Forfatteren ham sin bedste +Tak. + +At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke +bliver danske Haveboger til Del, vil sikkert finde Paaskonnelse i alle +haveinteresserede Kredse, og det maa onskes, at Publikums Modtagelse af +foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen: +Roser, Stenhojs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op +til Behandling ad Aare.[1] + +[Footnote 1: Saadanne Boger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915 +og 1917.] + +Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_. + +I naervaerende 3die Oplag af "Stauder" er indfort en Del Rettelser og +Sortimentet er aendret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke +laengere dyrker Stauder, og derfor ikke folger Fremkomsten af Nyheder saa +noje som tidligere, har jeg raadfort mig med forskellige Kolleger og +takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vaerdifuld +Bistand. + +Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de beromte Rabatter +i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallose andre +Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.] + +[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.] + +Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent +som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk +set er uden systematisk Samhorighed, men som danner et fysiologisk Hele, +en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige, +haardfore Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begraensning +gaar Stauderne dog jaevnt over i tilstodende Dele af Planteverdenen. +Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsaetninger +blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under +visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige. +Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af traeagtig +Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardforheden jo et +svingende Begreb: Hvad der er haardfort paa Taasinge, fryser vaek ved +Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker +stadig Graensen for Haardforheden. + +Det bliver altsaa i mange Tilfaelde en Skonssag, om en Plante kan +henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen naevnte +Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea, +Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem +henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar +imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller +sig fra Stauderne, saa kan man rolig benaevne dem som saadan, og det er +da heller ikke taget i Betaenkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at +bidrage til en storre Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de +almindelige Villahaver. Denne sidste Begraensning har medfort, at de +egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en +mindre Have, har faaet en langt mere udtommende Behandling end Stenhoj-, +Vand-og Sumpplanter, Bregner, Logvaekster, for hvilke der dog alle er +medtaget typiske Repraesentanter for derved at give Bogen en vis +Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et saerligt Bind i +"Vand-og Stenhojsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Paeonrabat langs en Gang.] + +Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med +Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med +Roserne, der jo i det vaesentlige udgor Havens Udsmykning med Blomster, +vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt +dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de +selvfolgelig i Laengden vil vaere langt billigere end +Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til +Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste +det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte +naturlige Plantninger, der selvfolgelig slet ikke bor vedligeholdes i +almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan +passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen +fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved +Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengaeld for denne storre +Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne +rigtignok ogsaa Skonhed og Glaede tilbage i et helt andet Omfang og langt +mere mangfoldigt end andre Blomster. + +Det, Folk soger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan +vaere saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glaeder sig navnlig over +Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske +anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glaeder sig over de +enkelte Individers Skonhed og over det hele vegetariske Liv; for disse +sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver +Udtryk for Dognets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange +Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med +naesten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredslob: +Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed +er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent +dekorative, og den, der soger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed +storre Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed +knyttet den Forventningens og Gensynets Glaede som til Stauderne, der +kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig +denne AEvne til at vaekke Interesse og til at komme i et mere intimt +Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har +lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhojeste Grad den private +Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa saerlig England og +Nordamerika, med disse Landes hojt udviklede Boligkultur, at Stauderne +pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten vaesentlig +tager Sigte paa det repraesentative og ikke paa det hjemlige, er naesten +ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne +Anvendelse. Den endelose Variation baade i Farve og Form og i det Hele i +alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og +ogsaa derigennem en AEvne til at vaekke Interesse, som +Udplantningsplanterne aldrig kan naa. + +[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.] + +Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive +populaer og anvendt i storre Udstraekning, dog forst i de allersidste Aar +er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det +skont Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmaend indenfor Havebrugets +Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske saerlige Grunde, som +maa soges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens +Skammekrog til dens Haedersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller +kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar +har fristet en saa trist Tilvaerelse, findes tre Steder: nemlig hos +Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i +visse havearchitektoniske Forhold. + +Selve Staudematerialet har i de sidste ti a femten Aar gennemgaaet en +indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye +Arter,--denne Kilde, der tidligere flod saa rigeligt, er nu, da hele +Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative +Planter, naesten ophort at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar +kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af aeldre +Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder +af nye Former, og ved Udsaed i Titusindevis af samme Plante har man +udsogt et enkelt Individ, der udmaerkede sig i en bestemt Retning, ved +Farve, Blomsterstorrelse, opret Vaekst eller ved lignende Fortrin; en +saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende +med en Varietet, tilstraekkelig distinkt og fikseret til at sendes i +Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og +Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk +Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme +gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grofter og +Gaerder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne hojere og rankere, +Blomsterne er blevne storre, af aedlere Form og klarere og dybere Farve, +langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil, +Spiraea, Natlys, Perikum, Tjaernenellike, Oksetunge, Klokkeblomst, +Engblomme, Paeon, alle disse og mange andre at de velkendte Slaegter har +vokset sig konnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke for har +kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte +Praeg. Denne gennemgribende Foraedling af store Dele af Staudeverdenen +horer til de staerkeste Aarsager til at de nu kommer frem i forste Raekke. +Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behaeftede med Fejl, som +altfor kort Blomstring, Tilbojelighed til at vaelte, Omfindtlighed for +Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skonhed slet ikke kan veje op. +Samtidig med at Skonheden i og for sig er foroget, har man ligeledes ved +Tiltraekning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts +praktiske Mangler. + +[Footnote 2: i "Jovzelle"] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Paeoner i Skyggen af aeldre +Traeer.] + +Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig +Behandling og Anvendelse maa soges--foruden i den manglende Interesse, +der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes +udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet +anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og +voksede sig konnere og konnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang +har faaet Indpas i Amator-havebruget, naesten uudryddelige, og dette er +saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfaelde, som intet er mere +fejlagtigt end den naevnte indgroede Anskuelse. Stauderne kraever under +visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end +f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urorte i +mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig +konnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jaevnt tilbage efter det +forste Par Aars Forlob. I Maengder af Villahaver er det eneste +Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller +Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se +nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse +Omstaendigheder bliver Stauderne, saerlig naar de tillige er fejlagtigt +anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved +Anvendelsen har vaeret, at man naesten altid plantede for faa sammen af +samme Art. Det er forst naar adskillige sammenplantes, at de tiltraekker +sig nogen Opmaerksomhed; den Fejl begaas naesten aldrig med +Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et +Artsvalg afpasset efter de forhaandenvaerende Jordbundsforhold vist +hidtil vaeret ret sjaeldent, og det er netop kun gennem et saadant, at der +opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen. + +Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte +Anvendelse af Stauder, maa som naevnt soges i de havearchitektoniske +Forhold. + +Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket +af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og +Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede; +navnlig det typiske engelske Landskab med bolgende Graesflader, +fritstaaende Traeer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de +rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal +principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtraedende +Inkonsekvens. Forst i Slutningen af Aarhundredet aendredes Smagen som +bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en +Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med +Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig +over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa +Grund af Skonheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne +horer til vore aller aeldste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags +og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestraebelser +paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade soger Tilknytning til +Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefaedres Have og +Hus. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.] + +Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade +at anlaegge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er +der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevaegelse, der +naesten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den aeldre Have med +hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de +kulisseagtigt opstillede Buskadser og Traegrupper, led--dens ovrige gode +eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens +Anvendelse paa smaa Haver kraevede en saa lille Maalestok, at det hele +ofte blev ganske meningslost. I mere eller mindre bevidst Folelse af +dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige +Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles +uden at reducere Maalestokken. + +Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkaemper i +den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar +i den ikke mindre bekendte Haveaestehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring +en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor +Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man vaesentligt +ved Hjaelp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Praeg og som +ifolge deres Vaekst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede +som var det hjemmehorende, og derfor fik det vildtvoksende tiltraekkende +Praeg. + +[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov. +1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m. +brede.] + +Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende +Bevaegelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsogenes og +Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art +Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der +vaesentlig ad Taenkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere +bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig +Havekunst, der i Modsaetning til den aeldre kan passes ind i en lille +Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom +1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog +om Havekunst, gor ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at +skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3]) + +[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes +naturlige Samhorighed, det vil sige, at Planter, der horer hjemme, eller +ser ud som de horte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes +jaevnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bor en Plante, +der baerer de torre, sandede Steders Karaktermaerke, ikke saettes ved Siden +af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den horer hjemme under +fugtige Forhold; ved at folge denne Regel skaffes en typisk +Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmaerket kan +bestaa af Planter, der er foraedlede ved Kultur, naar de kun har bevaret +deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skont Lange +har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil +denne Form for Havekunst, dog naeppe faa Betydning udover en meget stor +indirekte--bl. a. ved at vaekke Interessen for Stauder--idet den, der +planlaegger en saadan Plantning, i det vaesentlige ogsaa selv maa udfore +den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlaeg, gives en +koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid vaere et +forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil vaere i Besiddelse +af tilstraekkelig Faerdighed og Viden og tilstraekkelig Forstaaelse til at +kunne udfore Vedligeholdelsen i Anlaegets Aand. En Del Plads kraeves jo +ogsaa, saa denne wild gardening altid vil vaere forbeholdt de faa. I +populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iovrigt +Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo +har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy +Langes Maner.] + +Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne staerkt forbedrede, og +Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig +Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man +forstaa, at disse Planters staerke Fremrykning ikke er tilfaeldig, og at +Pelargonierne maa glaede; sig over, at de i hvert Fald har Storstaedernes +Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for +Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende +til. + +[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard +ved et engelsk Landsted.] + + + + +STAUDERNES ANVENDELSE. + +De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede, +taeppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede +Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de +er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres +Anvendelse en Udstraekning og en Alsidighed, som er ukendt inden for +andre Samfund af Haveplanter. Naesten enhver Tanke, der gaelder +Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede +Materiale, og naesten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klaedes med +en eller anden Art Stauder. + +_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang, +er vel det forste og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning +med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne +Havens Plan og som bedst forener Glaeden ved Besiddelsen og Betragtningen +af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det +Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kaerlighed til Blomsterne, +Liebhaveriet, Samlerglaeden bedst kan modes med den rent architektoniske +Straeben efter at skabe Skonhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et +Kompromis, hvor de to i Reglen staerkt modstridende Saet Interesser har +maattet slaa af paa Kravene for at modes. Tvaertimod byder Rabatten langs +en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens +paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare +enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at +fremhaeve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i +England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit hojeste +Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet +Kunsten at arrangere saadanne--rent aestetisk set--op til en her i +Landet ukendt Hojde og forovrigt ogsaa--som det altid gaar med den store +Iver--et godt Stykke ud over Maalet. + +Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig +lettest bekaempe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid +blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest +beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal +maa vaere begraenset, vil disse, der sjaeldent kan sammensaettes af mere end +et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder vaere uden +Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid +snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske +anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele +sin Udstraekning er til Pryd, saaledes at Ligevaegten ikke forrykkes. Det +er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at vaere den lille Haves, +Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensaetning og +Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand +for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for +Staudeanvendelse. + +Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til +Vaekstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan +komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et +bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten +fra vedkommende Punkt, det vaere sig nu Havens Indgang, Husets Veranda +eller et Lysthus, ses vaesentligst paa langs; naar den ligger vinkelret +paa Synslinien, virker den selvfolgeligt langt mindre fyldigt; af samme +Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto +mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kraever endvidere, at +den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt naesten alle i meget +hoj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbojelighed ikke gor nogen +saerlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let +Drejning af en Rabats Blomstermyriader af maegtig Virkning, hvad enhver +vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat +fra Nord og fra Syd. + +Virkningen kan yderligere foroges, ved at Rabatten har en let Haeldning +mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis vaere +forholdsvis sjaeldent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa +koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa +betyde en Svaekkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven. +Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og +hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed +i Nord og Syd vaere meget at foretraekke, eller maaske rettere udtrykt: to +symmetriske Rabatter bor--saerlig naar de har Haekke som Baggrund--ikke +laegges i Ost-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget storre Glans end +den sydlige paa Grund af, at de hojere Stauder og Baggrunden vil skygge +over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid vaere folelig og +virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter, +bor man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen, +hvortil Rabatterne skal slutte sig, lober i Havens nordlige Del og i +Retningen Ost-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil +det ofte vaere smukt at have en Haek eller anden hoj Baggrund bag den +nordligste Rabat, og saa beplante denne med vaesentlig hoje Stauder, +medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og laegges, +uden Baggrund af Haek eller andet, direkte op til Plaenen. Alene en staerk +fremtraedende forskellig Bredde vil hjaelpe over Ulemperne ved den +dobbelte Rabat i Ost-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund +for Blomsterne, men Rabatten fores tvaers over en aaben Plaene eller +gennem en Kokkenhave, vil man, forudsat man undgaar storre +sammenhaengende Plantninger af hoje Stauder, og der ellers ikke kastes +Skygger ind over Rabatterne, vaere ret frit stillet med Hensyn til +Beliggenheden i de forskellige Vindhjorner. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat, +tilplantet med stor Dygtighed.] + +Belysningen af Rabatten maa vaere ensartet; hvis en Bygning eller et Trae +kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil +man faa en utiltalende Uligevaegt i Blomstens Fylde og Glans. Denne +Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser +vaelges Stauder, der taaler at undvaere Sol, men at traeffe et saadant Valg +og faa det til at passe med de ovrige Dele af Rabatten, er ikke hver +Mands Sag. + +Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe +til en maegtig Bredde; kun maa der naturligvis vaere Forhold i Tingene, +for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en maegtig +bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmaerket Forhold til Gangen og +til Hampton Courts vidtloftige Slotsfloj. Foruden de tilstodende Ganges +Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfolgelig Forholdet til Laengden, +d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Laengde, tages med i +Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en +stor Rolle ved Fastsaettelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere +omvendt; en urolig, staerkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en +bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til +Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt vaere +under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan vaere betydelig smallere paa +Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbojelig til +at anlaegge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at +de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i +Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsaetning til al +Blomsternes overvaettes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet +for en gruset Gang, kan man paa engelsk Maner have en graeslagt Gang, men +en saadan kraever Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en +Pleje, som sjaeldent bliver danske Plaener til Del. Hvis dette i +Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlaegget ikke ofres, vil +en saadan "Graesgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en +saadan Gang behover ingen Afgraensning eller Kant, hvad ellers enhver +Rabat maa have, med mindre den forreste Raekke Planter er lave eller +pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgraensning mod Gangen; en +saadan Kant bliver dog ifolge Sagens Natur uklar og uregelmaessig. Kanter +kan dannes af en Maengde forskellige Stauder, idet de fleste lave +Planter, der beholder nogenlunde kont Lov hele Aaret, eller i hvert Fald +hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter +kraever imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og +uregelmaessige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager +Planter hist og her og derved bryder Raekken, og i det hele er Stauder +som Kant behaeftede med den meget vaesentlige Fejl, at de ikke traekker +Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter hoje Stauder, kan der +anvendes en Kantning af Smaahaekke af storbladet Buxbom, Bog, Eg eller +Tax, Graeskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende +Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i +smaa Flader kommer Graesset sjaelden til sin Ret og kan heller ikke +anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig +selv; Lavendelhaekke langs Kokkenhavens Hovedgang er en af de meget faa +Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore +Oldeforaeldres Tid og Lavendelhaekke er i Kraft af den ekstra gammeldags +Charme, der omgiver dem, nu selvfolgelig tip-top moderne. De egner sig +dog egentlig kun sjaeldent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald +kun for Rabatter med ret hoje, isoleret stillede Stauder (eller +Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen +yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige, +og den er aldrig for fremtraedende, som de blomstrende Kanter til Tider +kan vaere, den indskraenker sig til at fungere som Afgraensning og gor +dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil vaere +den Kant, der under alle almindelige Forhold vil vaere at foretraekke. + +Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer +sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil vaere jo mere +vellykket jo storre dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i +vekslende Former og Farver er,--gaelder det netop at have en enkelt, +sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke +bedst. Netop Modsaetningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens +uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstorste +Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfaelde, hvor +Vegetation og Architektur modes; enhver kender det ualmindelig smukke +Syn af Ranker, der haenger ud over en Havemur; det er Modsaetningen mellem +Rankernes blode, oploste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der +tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddaekte Mures +kendte Charme beror paa ganske det samme, i det vaesentlige da. Man bor +derfor ikke ved Stenkanter vaere bange for at plante de yderste Planter +naer Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over +Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet, +vaelter sig frem i forste Raekke og stikker Blomsterhovederne ud over +Kanten, straks vaere parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man +vaere forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting +ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten +--anbragte enten i Loberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig +Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa +for en rimelig Penge. De i Handelen vaerende lange, smalle Cementkantsten +er ogsaa gode, men mange Mennesker naerer jo en maerkelig Uvilje mod dette +fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner +almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang. +Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar +der anvendes een Raekke Fliser midt i Gangen; saerlig naar Gangen er +staerkt rundet, ser det haesligt ud, og Gangen danner ikke laengere den +rolige ensartede Flade, som er onskelig for at fremhaeve Plantningen. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede +Planter og Stenkant i Forgrunden.] + +Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme +eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en +langstrakt Gruppe og altsaa behaeftet med Staudegruppernes Fejl: +Blomstringens Kortvarighed, der gor den mindre vaerdifuld for de ganske +smaa Haver. Det, der maa kraeves af en saadan Rabat, er at Planterne i +saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser +nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--for +Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som +Paeoner og Lupin bevarer Lovet kont laenge efter Afblomstringen, eller +endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa +Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Paeon og Pyrethrum egner sig +mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for +sig selv. Heldigvis har netop disse to Slaegter et Par Arter, Paeonia, +albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter, +at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det +sidste Tiaar har bragt en Raekke Forbedringer paa baade Pyrethrums og +Paeonernes Omraade, som man ikke havde dromt om tidligere, hundredevis af +de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i +England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales +ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man +kan trostigt sammensaette disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne +klaeder hverandre udmaerket. Dette gaelder derimod ikke, hvis man danner en +Rabat af Phlox paniculata, der iovrigt ogsaa egner sig til en +"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spaender nemlig over et Par +Farver, blaalilla og skarlagenrodt, der ikke saa godt passer til de +ovrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de vaerste +Sammenstod f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercie) og brunligt purpur +(Reichsgraf von Hochberg) ved at stro rigeligt hvide eller meget lyse +Farver imellem, lovrigt skal man ikke vaere for aengstelig, der opstaar +ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at +odelaegge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gaelder naesten i +hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrode (Phlox Dr. +Koenigshoefer), denne knaldrode Pelargonie-Farve afstedkommer naesten altid +Ulykker. + +Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter, +der kan aflose hverandre. Eksempelvis kan en Paeonrabat gennemvaeves med +Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Log samlede i +Klumper. Naar disse blomstrer--det skal vaere af de tidlige Sorter--vil +Paeonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne +en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Aflosning af +Paeonfloraen kan der mellem Planterne laegges Lilier, Paeonernes Blade vil +da skjule, at Lilierne ofte er nogne og visne paa det nederste Stykke af +Stilken. En saadan Rabat kan ligge urort i en halv Snes Aar eller +laengere uden at tiltraenge Omplantning, idet de tre naevnte Staudeslaegter +horer til dem, der ikke ofte behover Omplantning (se Kulturen). Iris, og +i det Hele alle Slaegter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art +Rabatter, idet Formens Ensartethed klaeder Farvernes Vrimmel, og det +forholder sig naesten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes +harmonerer, Phlox danner som naevnt en Undtagelse. + +Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Raekker Planter +anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men +denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus traede +tydeligt frem, har den Fejl, for det forste, at den, grundet paa de alt +for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som +Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nogne Jord se +alt for meget mellem Planterne. Mulden kan vaere smuk, naar den er +nyvendt, men naar den forst er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den +alt andet end tiltalende, og man foretraekker da ogsaa nu i Almindelighed +at folge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation daekke Mulden; den +kan jo kun holdes nogen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og +Sten og Sand nogent, men aldrig udaekket Muld, i hvert Fald er det da +daekket af Lov. De naevnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til +videnskabelige Plantesamlinger, hvor en straeng Sondring mellem Planterne +er nodvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Raekke. + +En af de storste Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en +Have, er at sprede dem jaevnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og +dels gaar naesten al dekorativ Virkning tabt; det gaelder fremfor alt at +koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller +hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble +Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter, +der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder +vedligeholde et forstaerket Flor. + +De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres +overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de +Planter, der baerer Blomsterne hojt til Vejrs paa lange Stilke, maa have +en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at naesten +alle hoje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende +i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf folger at en Foraarsrabat i +Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af +alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en +sommerblomstrende lettest dannes af mellemhoje og en Efteraarsrabat af +meget hoje Stauder; der findes dog en Maengde Undtagelser fra denne +Hovedregel. + +En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vaekstejendommelighed ved de +pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke +plantes helt taet; man vil staa sig ved at lade de enkelte +Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfolgelig i Overensstemmelse med den +almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af +Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld +af og til gor Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande +sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem +Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa +Antennaria brede sig som et Taeppe i Mellemrummene, men det vil, da dette +Taeppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige +Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort +Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at +Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i +Gartnerier til Udskoling af "Stenhojsplanter" og forsyne dem med storre +eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bor i saa Fald +helst ligge rigeligt over Gangen og vaere noget oprundet mod Midten. De +hvide Skaerver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres +forskellige Storrelser, og skont det vist aldrig har vaeret provet, er +Forfatteren tilbojelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil +vaere anvendeligt, i hvert Fald at foretraekke for den nogne Jord, der som +naevnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor +skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted, +udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula, +Aurikler og mange Slags Logvaekster danne en tilsvarende Rabat, der +taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft. + +Paa Grund af Planternes lave Vaekst, bor en saadan Rabat selvfolgelig +ikke have den Bredde, som vil vaere passende for hojtvoksende Blomster, +O,5 a 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums +og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse +Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med +Afskaering af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der +som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v. +beholder deres Lov uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige +og gronne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en +hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af +en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende. + +Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en +Skaersommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille +den maegtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en +saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og +den vil i Almindelighed kun vaere at anbefale, hvor der findes adskillige +Rabatter eller tilstraekkelige gartneriske Hjaelpemidler, saaledes at der +kan dyrkes et Saet Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af +August kan henplantes i Rabatten og fortsaette Sommerens Flor. Ejere af +Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glaede af +en saadan Plantning. + +Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige +Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og +Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost +og Vaede laegger alt ode. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat +aldeles ikke virke skaemmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet +netop disse unge spirende, saftspaendte Planter er i Besiddelse af en +frisk og lofterig Skonhed, som de samme Planter ganske savner efter +Blomstringen. + +I storre Haver og under storre Forhold vil en bred Rabat af +Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet +sildigtblomstrende Materiale vaere til stor Glaede, navnlig hvis vi er saa +heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige +Blomster her i Landet ofte tilbojelige til at "snadske" vaek i de lange +Naetters Regn, uden at den magteslose Sol formaar at live dem op igen om +Dagen; isaer er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og +Vind kan torre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og +Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil +Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til +den svindende Sommer. + +Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk +_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klaeder dette +Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i +Fordelingen, en vis Ligevaegt, saa bliver det selvfolgelig som ved de +fleste aestetiske Sporgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med +Fare for at styre for naer skematisk Stivhed paa den ene Side og planlos +Uorden paa den anden. + +Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfolgelig +ganske ligetil: den bor vaere jaevn og ensartet, hvis man derimod, hvad +der i Almindelighed vil vaere Tilfaeldet, sammensaetter sin Rabat af en +Maengde af Stauderigets Slaegter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bor +ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vaekst og Farve. + +Med Hensyn til Blomstringstid er der naeppe delte Meninger om, at kun en +Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten +spaender over, saa jaevnt som muligt over hele Laengden. Man vil naesten +aldrig paa dette Omraade lobe Fare for at faa Fordelingen altfor +omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de +forskellige Aar og dels i Lobet af deres Alder forskyder +Blomstringstiden lidt, men naesten alle i forskellig Grad. Hvad +Fordelingen efter Vaekst angaar, saa er Sporgsmaalet her vanskeligere, +idet man her, hvis man er noje kendt med sit Materiale, kan lobe den +Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berove Rabatten det Liv som +Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i +Almindelighed skal bagest og de smaa forrest folger af sig selv, ellers +vilde de jo skjule hverandres Blomster og vaesentlig forringe +Vaekstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil +det vaere af fortrinlig Virkning af og til at gore et rask Brud paa denne +Hovedregel og lade en mellemhoj Plante af karakteristisk Vaekst, f. Eks. +en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt naer Kanten. Alle Slags +Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den +egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Hojde ved +selve Blomsterstilkens Laengde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser; +hvorimod Planter med Tilbojelighed til at blive visne og nogne forneden, +som Althaea, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa +rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Raekker. Planter, +der har en lidt rund Vaekst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa +undtagelsesvis faa Lov at vaelte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes +Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe +Phlox paniculata, som en vaeldig Bug naerme sig Forgrunden paa et Sted, +hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan +man lade skyde Fjorde ind mellem de hoje Planter og endogsaa lade dem +naerme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle +disse naevnte Tilfaelde bor vaere Undtagelser, og Hovedreglen bor vaere den +naturlige, at de hoje er bagerst og de lave forrest. Man skal nodig +anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa +den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nojagtigt +ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nojagtig samme Antal i hver +Gruppe. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i +det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved +Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan +nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trosteslost +Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver +samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og +det gaelder vistnok for naesten al Blomsterdekoration--at forst i Flok +formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier, +Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man +har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar +den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig +ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo +meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade oger Variationen, at man +her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller +Kolonierne maa nodig i for hoj Grad blive lige store, bor ikke heller +vaere for kompakte eller runde; tvaertimod vil en lidt langagtig Gruppe, +der i sine Ekstremer oploser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes +Forlobere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte vaere det heldigste; +man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og +undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Faerdighed, der skal udoves ved +Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal +binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der +planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige +Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vaekst og Farvepragt han maa +nojes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gore det med blot +nogenlunde Sikkerhed, kraeves der baade et solidt Plantekendskab og en +klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk +Navn nojagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige +Udviklingstrin, Det er selvfolgeligt meget vanskeligt, og det er da +ogsaa en Trost for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan +tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trost, at +Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gor lidt og +viser den gode Vilje, saa gor den Resten, saaledes at Resultatet i +Reglen bliver godt. + +Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man +netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa +ikke at danne en Raekke ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst +lagte saaledes, at deres Laengdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens +Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis stoder direkte op baade til +Forkant og Bagkant, vil vaere at foretraekke, idet Rabatten ellers let, +set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa +tvaers. For alle de blandede Grupper gaelder det, at der skal vaere store +Flager af Farver, ellers gor den ingen Virkning i sin Helhed, men den +bliver selvfolgelig saa meget mere vaerd, om man mellem denne +Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt +Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere +Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et +saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret +Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange +Blomster er jo interessante og vidunderlig skonne, selv om de mangler +den Intensitet i Farven, der gor dem egnede til at vaere Baerere af den +store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gaelder f. Eks. mange Blomster, +der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne +staar man sig ved at anvende for "Naervirkning". + +Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jaevnt i en +ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter +Farvesymfoni, som vil glaede de fleste Mennesker, fordi de fleste +Blomster nu engang klaeder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glaede +over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens +Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man +betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har sogt at +anlaegge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har +tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f. +Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen +til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat +(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og +visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere +violetblaa i de ovrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har +ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensaetninger af +udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med +graagronne Blade; man har endogsaa vaeret saa langt ude i Effektjageriet, +at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Lov og udelukkende +hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning +eller ved elektrisk Lys skal vaere meget ejendommelige. I en stor Have +kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden +Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide +sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet +Hjemmestedspraeg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa saerlig torre +Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde vaere +anvendelige i saadanne Tilfaelde. Denne Folelse for det fysiologisk +Samhorige er forstaaelig og naturlig; det maa indrommes, at for den, der +blot har noget Plantekendskab og Oje for Planter i det hele taget, er +der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpraeget +Mosekarakter jaevnsides med Planter, der baerer Strandvegetationens Praeg. +Det er denne Folelse, der som ovenfor berort er baerende i den +nylandskabelige Retning i Havekunsten. + +Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af +Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det +vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes +at disse er ordnede i en bestemt Raekkefolge. + +[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.] + +Den tidligere naevnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette +Emne udforligt baade i Boger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig +Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et forende Firma paa +Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med +kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Storrelser og +passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for +endelig er det hele gennemvaevet af Bladenes Gront. De forskellige +Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gor jo endvidere enhver Beregning +vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjaeldent om jaevne +Flader, som ved de naevnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter, +hvis Form sjaeldent gor sig saa meget gaeldende. Staudernes rigt +varierende Former giver yderlig staerkt bevaegende Flader, om dette Ord +overhovedet kan anvendes. + +Disse engelske "artistic Borders" har i hoj Grad Krav paa Studium, idet +de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlaeggelsen af en +Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i forste +Omgang skuffe, og kun en ihaerdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten +omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er +dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog naevnte Sorter. + +Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis +erindre, at man gor klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv +synes, og som man selv har Glaede deraf uden at tage Hensyn til Regler, +der gaelder for Folk med helt andre Forudsaetninger baade for at kunne +udfore Planen og for at kunne nyde Resultatet. + +[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor +Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er +forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i +Bogen naevnte. Se Side 34] + +For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan folges af Folk med +blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor +fremsaettes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en +Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med +Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vaekst er fulgt de ovenfor +fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jaevnt over hele Laengden, idet +dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i +mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Laengde, og i hvert af disse +plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag +ligger nojagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at +Afstanden ikke bliver nojagtigt den samme. Selve Gruppen varierer +ligeledes, saaledes at den ene er lidt storre end den anden og saaledes, +at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bor heller ikke +bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter +af forskellig Hojde og Vaekst og Farvenuance; de hoje dybblaa vil vaere +lidt mere fremtraedende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden +o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af +lyserode Phlox, varierer Gruppernes Plads, Storrelse og Sammensaetning af +Farvenuancer lidt paa samme Maade, som naevnt ovenfor. De andre ledende +Grupper kan vaere Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar +der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan +den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behover +at gore sig storre Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved +Fordelingen, d.v.s. Ligevaegten, opretholdes af de ledende Planter, der +dominerer i Kraft af deres Antal og iojnefaldende Skonhed, og som +afloser hverandre som Baerer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at +Rabatten i hele sin Udstraekning til enhver Tid er i nogenlunde samme +Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en +enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de +blaa Delphinium herske, i August de rode Phlox, der afloses af alt det +meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Host, og tilsidst vil Aaret +sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende +Farve. Dette saerlige Praeg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe, +at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes storre Vaerdi i +Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser. + +Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de hoje Stauder i +Anlaegget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt +at domme vil den blive af god om end ikke saerlig fin Virkning, og paa +den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab +til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her +eller der misklaeder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let +ordne et folgende Aar. Der er egentlig kun en Farve, man skal vaere +forsigtig med, det er som for naevnt den ren +skarlagenrode--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos +Lychnis--denne knaldrode Farve har en egen AEvne til at gore sig uheldigt +gaeldende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet. + +Ligesom Sporgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre +Hovedmomenter--Vaekst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer +Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer +ogsaa Sporgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art +Tilfaelde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv +om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis +vaere den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den +enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles +almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og +derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nodvendigt, der +maa plantes taet, langt taettere end man saedvanligt ser, og taettere, end +hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt. +Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfolgelig ikke +drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit +Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og soger at bibeholde +Plantens naturlige Vaekst og at laere af den yndefulde Maade, hvorpaa de +indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iojnefaldende ved +vildtvoksende Planter er, at de staar taet, d.v.s. at Jorden mellem dem +slet ikke ses; Klipper, Sten og nogne Sandbrinker ses, men aldrig +Mulden; det er imod dens Natur at vaere udaekket. Man skal derfor altid +lade lave og krybende Planter daekke Bunden i Rabattens Forgrund, bagved +behoves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor hoj Grad besvaerliggore +Arbejdet, om al Jord var daekket med Planter. Ved brede Rabatter skal der +endogsaa helst lobe en Sti, en couloire de service, hvor man kan faerdes +under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa lobe mellem Rabatten og +Baghaekken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en +Rabat udelukkende bestaar af hoje Stauder, og der foran er en Kant af +Buxbom, vil man ofte gore klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller +Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende +Side, men faar Lov at lobe frit ind imellem de forreste Planter, paa den +Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Naerhed af store +graadige Planter. + +For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskaering skal opstaa et +Hul, bor man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter +anbringes paa en i Forhold til deres Hojde noget tilbagetrukken Plads; +paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer. + +Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vaekst som +Galega Hartlandi og Clematis recta bor helst udelukkes af en almindelig +Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede +Samfund. + +Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til +November, vil der ifolge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en +Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der +efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte +Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang +Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke +undvaere Supplementsplanter, der i Lobet af Sommeren hjaelper +Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor +skal naevnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug. + +Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er +ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil saerlig lette at have med +at gore. De skal saas i umiddelbar Naerhed af de foraarsblomstrende +Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertaeppe over disses +nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley +Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle +velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen +af April og daekkes ganske let med Jord og skaanes for Udtorring, +saalaenge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne taet op, og maa +da gerne udtyndes meget. + +[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige +Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.] + +I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede +og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil vaere tjenlige til at +henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste +regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserode Farver. +Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et +saadant Reservebed kan der med suppleringen for Oje dyrkes en Maengde +Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere +fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig +saerlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke +saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige +Blomstring gor, at der er saerlig mange Huller at fylde, naar +Chrysanthemum staar i Flor. Under storre Forhold, hvor den +tilstraekkelige gartneriske Hjaelp er tilstede, kan denne Supplering af +Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjaelp af Reservestauder, +dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjaelp kan naesten alle Arter +Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som +findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende +for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa +udmaerket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis vaere Planter +med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gore +Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (saerlig Arten +venosa), Cuphaea, Agathaea, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens +og mange andre er fortrinlige. De lave Dvaergtropaeolum har den Egenskab, +at de i den kraftige Rabatjord baerer Blomsterne under Bladene, saa at de +skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropaeolum er uanvendelige til +Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under +visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, saerlig de +opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de +moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige +Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus +"AErteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den saerlige AEvne at dele +Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke doje at se og lugte dem, +eller ogsaa kan de slet ikke undvaere dem. Hvem der har det paa den +sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan saerdeles vel anvende dem i +en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder, +men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Baelgene stadig +skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glaede. + +Ligesaa fejlagtigt det vilde vaere ganske doktrinaert at holde sig til den +rene Staudebestand med Udelukkelse af de naevnte Supplementsplanter og +ved ikke i givet Tilfaelde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som +Buddleja og Hydrangea--egner sig til storre Stauderabatter, ligesaa +forkert vilde det naturligvis vaere at forskaertse Staudekarakteren ved +for megen Indblanding af fremmed Stof. Saerlig vil en storre Indblanding +af Roser ofte vaere uheldigt. + +Medens der med Hensyn til selve Plantningen iovrigt skal henvises til +Kapitlet om Kulturen, skal her blot naevnes, at den letteste Maade at +udfore en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele +Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapaele +saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man +kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen +forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller +faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man +naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne raekkevis, det +vilde i de blandede Rabatter vaere ganske forkasteligt. + +Den raekkevise Ordning kan iovrigt vaere smuk, fordi der derigennem opnaas +en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den +gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Raekker Blomster +noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne. +Men denne Ordning begraenser selvfolgelig Arternes Antal til nogle ganske +faa. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida +i Blomst i Knuthenborg Have.] + +Foruden Rabatten, der som naevnt saerlig i sin blandede Form er den mest +anbefalelsesvaerdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan +man paa mangfoldige Maader gore Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der +stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning +til stadig paa nye Maader at frugtbargore det rige Stof. Dette, at hvert +enkelt Tilfaelde egentlig gor Krav paa sin selvstaendige Losning, +vanskeliggor det i hoj Grad at give almindelige Regler, og intet er +heller naeppe mere skadeligt for Haveanlaeg end den direkte og +uselvstaendige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der +bogstaveligt i hvert eneste Tilfaelde er saerlige Forhold, der gor sig +gaeldende. + +Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og +for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart +sagt alle lave Stauder, der bevarer Lovet nogenlunde smukt ogsaa udenfor +Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund +af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol, +Primula i Skygge og Arabis paa torre Steder og Vinca under Traeer for +Eksempel langs en Alle, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at +gro. Naesten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er +tilstraekkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og hojere +Kanten kan vaere, jo storre bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man +ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne +Massevirkning forfejler jo sjaeldent sin Virkning, men en Kant af +Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca. +fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at +fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes +ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima +naar en maegtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede +morkegronne Haekke udmaerket smukke. + +Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15 +og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes +Raekker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en +Dam eller et Bassin. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig. +15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.] + +Saerlige _Staudehaver_ er der jo kun sjaeldnere Plads til, og en +almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfolgelig ikke +gives, idet de stedlige Forhold maa vaere ganske bestemmende. Hvad +Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke +andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort +gaeldende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne laegges til Grund +for Beplantningen. De meget hoje Stauder maa som Regel kun anvendes i +Yderkanten, og det vil maaske oftest vaere smukkest, om en saadan lille +Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene +lob sammen i et Braendpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive, +eller lignende. Det vil altid vaere heldigt, om den Art Saerhaver danner +et Rum for sig afgraenset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et +saadant lille Anlaeg med en saerlig Hygge. En saadan Have yder en +fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere +foroges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for +Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og +pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med morke, stedsegronne +Traeer som en lunende hoj Haek om det hele. Med nogle faa hojere, +foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet +allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende. + +I store Haver har i umindelige Tider Rosariet vaeret en fast Bestanddel, +andre Saerhaver har man sjaeldent anvendt; men netop Stauderne yder det +fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave vaere +smuk; rigtig plantet vilde den vaere i Blomst i maanedsvis, og vilde, med +jaevn Anvendelse af Slaegtens mange Arter og Varieteter og med forstaerket +Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iojnefaldende Sorter, danne +en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren +rigelig Naering for hans stilfaerdige og fornemme Passion, Glaeden over +Arters og Variationers Mangfoldighed. + +Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med +Kolektivnavnet "Stenhojsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk +kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa +vidt er misvisende, som baade Pyrenaeernes og Appeninernes hojtliggende +Bjaergskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som +selve Alperne. Men Navnet "Stenhojsplanter" er ikke alene misvisende, da +disse Planter ikke behover en Hoj for at kunne vokse, men det er yderst +uheldigt, fordi der ved det klaeber Forestillingen om Stenhoje, som for +mange staar som Toppunktet af den Raekke Misforstaaelser og Smaglosheder, +der indtil de allersidste Aar har vaeret raadende, navnlig i den lille +Haves Anlaeg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som +"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Saerhave, uden at man behover at +straebe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke +Planterne paa Stenbede, det vil sige saerlig veldraenede, noget oprundede +Bede, belagt med jaevnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i +liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhoje, saette Stenene +paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis blode, blomstrende +Taepper og Tuer fremhaeves af de haarde, kolde Sten. Dette Mode mellem +organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklaedte +Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning +paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de +Betingelser for deres Vaekst, de skal have, og man slipper for at faa +Stenene til at optraede som selvstaendige Dekorationsgenstande, som ved +den gammeldags Stenhoj. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhojsplante, +Iberis sempervirens.] + +Andre Saerhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster +udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra +hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid +netop kunne soge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af +Variationer. + +Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de +enkelte Arters korte Blomstringstid staerkest frem, denne Fejl kan +naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig +Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvfolgelig i Reglen betyde +en Svaekkelse af den Massevirkning, som er Gruppens vaesentligste raison +d'etre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog +kunne gore fornojelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at +laegge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er +visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa +fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner +mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I staerk Skygge taber +Tulipanblomstens Storrelse sig dog i Lobet af et Par Aar. Hvor der er +Sol, kan laegges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret laegges Gladiolus +til at fortsaette Floren. Naesten hver Staude kan, naar der ellers er +Forhold mellem dens Storrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med +jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden. +Disse Grupper er og bliver dog behaeftede med den Fejl, at Tyngdepunktet +i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er +flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven vaere uden Blomster +alt for laenge ad Gangen. + +En Haveven kunde taenkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f. +Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster: +Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og +mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange hoje gule +Hostblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de +mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er +en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornojelse er langt +billigere at opnaa med Stauder, som for storste Delen vil vaere for +Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten kobes hvert +Aar eller besvaerligt overvintres. + +Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der +let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man +et almindeligt Blomsterbed foran Havedoren, kan det tilplantes om +Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring forste Maj, for +et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage +Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold +Sommer-Phlox traede til, for endeligt lidt ind i September at vige for et +Hold Chrysanthemum, der igen folges af Arabis eller andet tidligt +foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller +en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele +forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at +Publikum dog stadig lader en Folelse af Kedsomhed ved de evindelige +Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var +Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der +stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den nodvendige Arbejdskraft +er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de +vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere naevnte +Staaltraadskurve, der muliggor en skadeslos Transport til og fra +Reservebedene. Dette betyder naturligvis en maegtig Forogelse i +Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig +kostbart og omstaendeligt Arbejde at slaebe omkring med de ofte store +Blokke. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af hoje +Delphinium. Etter Nedskaeringen kan den tilplantes med Aster, Amellus +eller Chrysanthemum.] + +[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.] + +Enkelte Stander med passende Vaekst egner sig til at stilles alene, eller +maaske tre sammen, frit i Graesset. I den aeldre landskabelige Havekunst, +var saadanne _Solitaerer,_ baade traeagtige og urteagtige, meget yndede. +De anvendes nu sjaeldnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter, +navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker +uroligt, men det er ikke desto mindre en udmaerket Maade at lade en +Plante udvikle sig til et beundringsvaerdigt Pragteksemplar, hvilket ikke +kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera, +Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende +paa en Plaene. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske +Have findes Anvendelse for saadanne Solitaerer af anseelig Habitus til at +fremhaeve og betone Hjorner eller andre Punkter af Betydning i Anlaegget. +Til dette Brug kan man i Anlaeg med nogen Pretention anvende en +Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have +flere Saet opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre +Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at +delagtiggore Steder, hvor Vaekstbetingelserne er ugunstige, i Glaeden over +Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte +haardt tiltraengt Skaer af Skonhed ved at saadanne Beholdere med Planter +skiftedes et Par Gange i Sommerens Lob. Langt flere Stauder, end man +aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum, +Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe, +Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus, +Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug, +men de stiller selvfolgelig store Krav til Vanding og Ernaering, og +Beholderen maa vaere vel draenet. Det er ikke heldigt, naar Solen braender +for staerkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede, +bor de drejes af og til for at blive regelmaessige i Vaeksten. + +Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil +omtalte er, at man ved Plantningen tilstraeber en Efterligning af det +vildtvoksende i enkelte Tilfaelde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I +blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsoges ganske vist som naevnt +ovenfor at laempe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende +Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere +det hjemmevante bodenstaendige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger +Aaringer om at opnaa. Den Bevaegelse mod at udviske Sporene af +Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urorte, +benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at +bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at +fremkalde, men man tilstraeber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes +ved den landskabelige Plantningsmaade. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af +Spiraea m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +I den landskabelige Have var der, som tidligere naevnt, ikke megen Plads +for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var +knyttet til Sobredder, Baekke og saadanne lignende Forhold, som aldrig +findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere naevnte +nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde +finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med +Naturforhold, der vanskeliggor en mere kultiveret Udformning af +Blomsterbede. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som +"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved +Sporgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par +vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsaetninger. Man bor i Reglen kun +saette saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del +visnede Stauder--det visne afskaeres selvfolgelig ikke regelmaessigt i +saadanne Plantninger--ofte kan odelaegge Synet af de blomstrende. Naar +derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltraekke sig nogen +Opmaerksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold soge andet Steds +hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bor i Reglen plante +storre Maengder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa +en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bor der vaere et +vist Forhold mellem Storrelsen og Maengden af Planter og Stedet. Skal der +paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis, +selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale +i samme Omfang, som hvor Forholdene er storre og alt ses paa Afstand. At +man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som +muligt er en Selvfolge, men naar man ellers anvender velegnede Planter, +d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Fro eller Udlobere, og som er +saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet, +saa kommer i Lobet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevaegt +tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Praeg breder sig over +Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen +maa man naturligvis soge Stauder, der passer til Stedets Karakter. + +Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige +Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og +Planterne trives sjaeldent saadanne Steder, kun ganske enkelte som +Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i +Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa +anvendte Metode at forlaenge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i +Graesset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude oploses i en +Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Vaeksten +saadanne Steder kan vaere gode, saa er det dog naermest en grim og +misforstaaet Plantningsmaade, saerlig hvis der bruges mange Arter. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af +Foraars-phlox paa Stenhoj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige +Staudeplantning horer hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa torre +Skraenter, hvor intet Graes kan gronnes, ved fugtige Hulninger i +Terrainet, under Traeer, langs en Groft eller et Vandlob, rundt en Dam, +ved Moser og Ellekaer, paa Stengaerder og i forladte Grusgrave, om +saadanne Lokaliteter skulde traeffe sig, hore til eller kunne drages med +ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og +der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers +forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver +fuldkommen Vildnis og taet Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser +Fuglemaelk, Ornithogalum nutans som forvildet under Traeer i +Haveselskabets Have, et udmaerket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret +uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af +Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa torre solede +Skraenter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Graesset for at +faa det gront, kan man opnaa et pragtfuldt Daekke af Dianthus plumarius, +Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila, +Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og +mange andre Torstekunstnere blandt Stauderne. Under Traeer er det navnlig +Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende +Logvaekster, kan komme i Betragtning. Paa Skraenter og langs Udkanten af +Traeplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de +mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af +Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda. +Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under +Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Maengder udvikle en +Skonhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre +klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme +ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt +op--er paa deres rette Plads overst paa en Skraent, hvor de kan faa Lov +at haenge ned og samtidig boje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur +i Knuthenborg Have.] + +Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de +mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfodte Flora +i sig selv smuk nok og bor vel ogsaa i de fleste Tilfaelde bevares og kun +beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der +egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan +erstatte de almindelige danske Arter af Spiraea og Iris med smukkere og +navnlig mere holdbare Former. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i +en Vase.] + +Hvorfor gores der i det Hele saa sjaeldent Brug af _den danske Floras +Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig +Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggor en +frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog vaere paa deres Plads. Ved +Jyllands Vestkyst og paa Skagen forer en Maengde Villaejere en fortvivlet +Kamp med at faa Graes og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det +nu engang horer med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der +gror udenfor Doren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig +taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i +et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde laeses af mange +Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens +gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lueneburg Heide--det +samme vilde naturligvis gaelde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar +noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige, +architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige +Arrangementer. + +[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.] + +Ordet _Stenhoje_ og Stenhojsplanter er berort ovenfor ved Omtalen af +Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som +tidligere naevnt kun berores i denne Bog. Der raser i England i +Ojeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for +Stenhojsplanter--Rockgardening--en Bevaegelse, som snart vil naa her til +Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin +Styrke. De egentlige Stenhoje i gammeldags Forstand vil der naeppe blive +dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes, +vil i Reglen ikke vaere nogen Hoj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet, +en Hulning omgiven af stedsegronne Traeer, med de store stenlagte +Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket +som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne +"Stenhoj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa +Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art +Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten +fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som +falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en +Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner +Sjaellands Skove, sig udfore, navnlig da dette jo i Modsaetning til +"Stenhojen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt, +organisk Led. + +Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa +prove at indfange i Haven. Hosfojede lille Billede, Fig. 23 fra +Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan vaere +lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten, +men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Maengde Planter, navnlig +dem, der staar de "alpine" naer, kan trives og blomstre ved det Minimum +af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo +en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel +under disse ejendommelige Forhold. + +For Fuldstaendigheds Skyld skal naevnes den Staudeanvendelse, som bestaar +i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at +arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden +behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve +Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der maerkeligt +nok intet har tilfaelles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster +skal ses i Maengde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa +i et Glas. + +[Illustration: Fig. 25. Nymphaea.] + + + + +STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR. + +De Resultater, man almindeligvis har for Oje, giver ikke Indtrykket af, +at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto +mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og +Agapanthus er haardfore her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de +egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv +overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima +vaesentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder +lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og odelaegger +Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snaevrere +Forstand slet ikke horer hjemme. I Virkeligheden er Antallet af +haardfore Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget storre i +sydligere Lande, men de Arter, der saerlig har vaeret Genstand for +Foraedling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det +en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres +hojeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse +Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glaede sig over. Det, der gor +vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den +daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes +manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge. + +Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er +Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de +oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjaeldent aendret deres +naturlige Tilbojelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter +trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres +Onsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vaelge Planter, der ynder +det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt +gorligt at aendre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu +forsoger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste, +lidt af hvert--saa kraever det noget Kendskab baade til Planterne og til +de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kraeves +der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge, +og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre +Omraader, vente at hoste noget. + +Nedenfor skal naevnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gaelder +for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte +Arters Saerkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der +overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa +uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen +kun optages til almindelig Kultur, og kun gaelder for en god Staude, naar +den ikke er kraesen, men tager til Takke og trives under forskellige +Forhold. + +Der er i Almindelighed ikke Tale om at vaelge saerlig gode Pladser eller +saerlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo +gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjaeldent meget at vaelge +imellem. Hvis der endelig er et Valg at traeffe, er det gerne mellem Sol +og Skygge, og man bor da undgaa det sidste, thi selv om der findes en +antagelig Raekke Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar +man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjaelp, i det +mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge +over Stauderabatten, er naermest af det gode, da det i hoj Grad tjener +til at foroge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens staerke Solbrand. + +[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie for Omplantningen.] + +[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved +Omplantningen.] + +Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises +dem, nemlig Pladsen under eller klods opad storre Traeer og Buske. I den +Kamp om Naering og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger +Stauderne selvfolgelig altid under, og af den Hjaelp, man gennem Vanding +og Godskning yder Stauderne, tager Traeernes og Buskenes Rodder Lovens +Part, og Hjaelpen kommer altsaa naermest Fjenden til Gode og lokker +yderligere Traerodderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der +naturligvis er dyrt og omstaendeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden +eller endog stobe en smal Mur for at begraense Traeroddernes Vaekst. + +[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme +Plante som Fig. 29.] + +[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som +Fig. 28.] + +Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne +end en saadan Pinebaenk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis +Indbildning, for der findes i de fleste aeldre Haver en Maengde Buskads, +der hverken i sig selv er kont, ejheller tjener til noget som helst ud +over at gore Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning +tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nogen de forste Aar og +maaske storre end den egentlig er, er jo i aeldre Haver dels ikke laenger +onskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfaelde er +Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtslost. En Maengde af disse +kedelige og unodvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder +og det Liv og Lys, som folger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille +Indgreb i Graesplaenen eller en behaendig Omlaegning af en Stump Gang skabe +fortrinlig Plads til Stauder, hvor man for mente ikke at have Rum +tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo saerlig; paa let +Jord ikke komme laengere, naar de har staaet en 8 a 10 Aar, og der findes +sikkert mange saadanne aeldre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til +Glaede for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og +genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver. + +Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan +Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke +lader Vintervaeden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes +at Regnen lober lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at +holde paa Fugtigheden, dels ved Tilforsel af svaerere Jord eller af +Godning og da navnlig Kogodning og dels ved Iblanding af Kompostjord. + +[Illustration: Fig. 30. Del af aeldre Iberis med 2 Skud, egnede til +Stiklinger.] + +[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og +efter at det er gjort i Stand til Stikning.] + +[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro. +Overskaeringen finder Sted ved de hvide Maerker.] + +[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.] + +For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere +Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses +om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af +Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som +Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Graes samt alt Kokkenaffald, +Fejeskarn, Sod, Trae-og Torveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og +Grofteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Torvejord og +Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk, +hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor +Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes paent firkantet, mindst 1 +Meter hoj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til +kan overhaeldes med Latrin eller anden flydende Godning, om da Havens +Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gore uden at genere. En +saadan Kompostbunke lugter ikke maerkbart, naar ikke netop Solen bager +paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Storrelse afsluttes +den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i +Aarets Lob, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars +Forlob vil alt vaere fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig +naerende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfaelde maa harpes, +for den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en +vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art, +er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter +forholdsvis sjaeldnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder +altid Ukrudtsfro, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den +billigste Plantenaering, man kan skaffe sig. + +Kompostjorden, der gor den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at +den bedre holder paa Fugtigheden, udover den modsatte, men ligesaa +gavnlige Virkning paa den svaere, lerede, for staerkt sammenhaengende Jord +ved at skorne den og gore den lettere gennemtraengelig for Luft og Vand. + +[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.] + +Godskningen paa svaer Jord bor helst ske ved Hestegodning, og paa let +Jord ved Kogodning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne +vaelge. En passende Tilforsel af Kalk vil navnlig i aeldre Haver, hvor +Jorden ofte er sur, vaere en god Jordforbedring. + +Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfolgelig ved en +Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles +urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne, +tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa +graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt +som man hoster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernaeret Vinstok, +ligesaa lidt vil underernaerede Stauder vise sig i deres Pragt. En god +Rabat eller Gruppe skal i Reglen vaere taet plantet, og det Krav, der +derved stilles til hver Arealenheds Ydeaevne, er meget storre end ved +andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten godes og +dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstraengelse, +man forlanger af den paagaeldende Jordstrimmel. M. 0,8 a 1,0 er en +passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstraekkelige +Maengder Naeringsstoffer og dels foranlediger Rodderne til at soge dybt, +et Forhold, der har den allerstorste Vaerdi i Sommerens Torkeperioder, en +Vaerdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved +besvaerlige Vandinger. + +[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.] + +Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervaeden er tilbojelig til +at blive staaende laengere Tid, vil et Draenlag under Gruppen eller +Rabatten vaere nodvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker, +Afharpning fra Kompostbunken eller lignende. + +Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det vaere til +stor Gavn at iblande Jorden noget Torvestroelse, saaledes at der +anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 a 100 Centimeter dyb Rabat. +Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som +de unge Rodder med Begaerlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden +Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at vaere uheldig for +Planternes Vaekst, der let bliver for blod og los. + +Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par +Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette +Arbejde soger at iblande de gjodskende Stoffer, eller den lettest +fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en +passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfaelde, og +navnlig vil Valget af Fremgangsmaade vaere afhaengig af Muldlagets +Tykkelse og af om Draening er nodvendig. + +[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema +grandiflorum.] + +[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.] + +At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller +to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger +i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals +Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er +September Maaned. Saa er nemlig Sommertorken forbi, og de korte Dages +Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften +dog endnu er tilstraekkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for +sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels +de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange +smaa Stenhojsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa svaerere Jord. +De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under +Plantningen, og selvfolgelig gaar det paagaeldende Aars Blomstring jo +tabt. Det er nodvendigt at fastsaette et saadant faelles Tidspunkt, idet +man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan +efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis +man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter, +er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gaelder den +almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst +plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende +bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er +jo ofte mange Hensyn at tage, der gor, at man ikke kan plante til de +ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt +at flytte og plante Stauder naesten hele Aaret med Undtagelse af de +Hindringer, som Frost og staerk Torke laegger i Vejen. Navnlig naar +Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes +indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med +Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfaeldet er med andre Planter. Kun +maa man vaelge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr +eller let Regn. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore +Variety.] + +Den for al #Plantning# gaeldende Regel, at Planterne hverken maa saettes +for dybt eller for hojt, gaelder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal +staa nojagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres +tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementaere Regel kan svaekke +visse Stauder, f. Eks. Paeoner, saa det maerkes gennem lange Aar. Der maa +rystes findelt Jord ind mellem Rodderne, der ikke maa bojes, men +hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette +sidste kan man dristigt gore, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved +en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rodder i Reglen er +vaerdilose. Rodder, der er udtorrede som Folge af en Forsendelse eller +paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal +vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr, +idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer taet ind om +Rodderne. Det vil vaere gavnligt, for ikke at sige nodvendigt, at Jorden +mellem nyplantede Stauder daekkes med et kort Lag Mistbaenkegodning, Tang, +Torvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtorring om Foraaret +og Opfrysning om Vinteren. Denne Daekning maa finde Sted saaledes, at +selve Planten ikke daekkes, hvad der navnlig for adskillige +Stenhojsplanters Vedkommende vil vaere forbundet med Livsfare; mange af +disse Planter taaler heller ikke Daekning med Godning, men foretraekker +Tang eller Lov. + +[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.] + +Nogle af Stauderne danner maegtige, et Par Meter hoje Buske, nogle er +Planter, der er ganske lave og taeppedannende, andre sender meterlange +Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet +Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vaekstens Omfang og Hurtighed +unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der +maa indrommes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem +Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Hojde, har man for saa +vidt en Rettesnor, som de hojeste almindeligvis kraever storst Plads, og +de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vaekst, vil +man uvaegerligt begaa en Raekke Fejl, som man saa naeste Aar maa rette ved +at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for taet. Man har +opstillet en Regel, der dog er af meget begraenset Gyldighed, gaaende ud +paa, at den Plads, der indrommes hver Plante, udmaales for de hoje +Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Hojde, for de +mellemhoje med Diameter lig Hojden, og for de lave med Diameter to Gange +Hojden. + +[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.] + +En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er +godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode aegte Sorter, men sunde, +kraftige Planter i passende Storrelse. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.] + +Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Froformering, skal +de have vaeret udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder, +det samme gaelder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to +Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun onske sig +saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis +for at vaere vaekstsikre have en vis Storrelse, men ellers er smaa Planter +at foretraekke for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rorer her ved et +Punkt, hvor der i Tidernes Lob er begaaet tallose Forsyndelser mod +Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende +Phlox uden at dele den, vil den naesten ikke nyde godt af Omplantningen +og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker, +naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af +en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes +saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Lobet af et eller to Aar +danne en Blok storre og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne +samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan +man opnaa dette ved at plante flere Smaadele naer hverandre, men med +ti1straekkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan fore deres +selvstaendige Tilvaerelse og sende Rodder til alle Sider. Det er nemlig +dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og +derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede +Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og +saaledes har laert at sorge for sig selv, og de daarligste Planter er +gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene +Side formaar at komme i direkte Beroring med den nye naerende Jord. Naar +man derfor fra gavmilde Naboer faar foraerende store Klumper af Stauder, +maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og +dersom man kober Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i +Bedene, maa man kobe flere Eksemplarer af samme Art. + +[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.] + +Planter, der er plantede om Efteraaret, daekkes som naevnt altid for at +undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdaekning# er i det Hele altid +tilraadelig og bor danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af +disse hidrorer ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en +meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og +langvarig, men hvor Snedaekket er mere paalideligt, og hvor navnlig den +danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og To er ukendt. Dette +gaelder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfodte danske Stauder +ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Daekning af nedfaldende Lov, vissent +Graes, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Daekke. + +[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.] + +[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.] + +De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier, +Incarvillea, Paeoner, Aconitum og mange flere, daekkes lettest ved et godt +tykt Lag gammel Godning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8 +Ctm. vil vaere passende i de fleste Tilfaelde. Den store Maengde Planter, +der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Lov i Live +om Vinteren, maa selvsagt kun daekkes med Godning paa Rodderne, medens +Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er saerdeles vanskelige +at daekke, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhojsplanter, der absolut +ikke maa daekkes med Godning eller lignende Materiale. Det bedste vilde +vaere Sne, men det kan man her til Lands ikke lobe an paa; det naest +bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang +til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude, +Temperaturen over og under et saadant let Grandaekke er naturligvis +omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet +Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne. +Naar det traeffer i med lange Tovejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa +kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Oren"; de tror det er +Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spaed Vaekst, der til Skade +for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandaekket hindrer +ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser +med den deraf flydende Fortraed. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne +i straks at fyge bort. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.] + +Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vaekst, maa ikke daekkes, +navnlig ikke lige i Hjaertet, hvor Daekket i saa Tilfaelde let vil +foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor vaere rigtigt at afvente en +alvorlig Frost, for Daekningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at +Daekket fjaernes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse +under Daekket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde +og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted, +naar Daekket tages af. Man maa af og til kradse lidt Godning vaek og +fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdaekning maa for Risenes +Vedkommende foretages i Graavejr; Godningen lader man gerne ligge, den +hjaelper til at holde paa Fugtigheden i vort torre Foraar. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia +Moerheimii.] + +Foruden Godning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Torvesmuld +og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris. +Lov er et fortrinligt Daekkemateriale, der ikke let foraarsager +Raaddenskab, men da det er tilbojeligt til at flyve bort, maa der laegges +lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks. +Eremurus, kan daekkes med Sand. + +Naar Vinterdaekket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og +det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne +fordommelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog +(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede. + +"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller +anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne +mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og +samvittighedsfulde Maend, men ogsaa en Maengde, som paatage sig Noget, +hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto +vaerre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere +meest tilboielige til at vaelge imellem disse, fordi de kunne spare et +Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde +tjenlig, i Faerd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og +med en Spade og lige taet ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne +gjore Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig +Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af +Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor +ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjaere mange praegtige +Planter isaer af Logvaexterne og derved aldeles odelaegge dem; medens han +ved sin utidige Gravning berover andre Planter saa godt som alle de unge +kraftigste Rodder og Skud. Vi bor derfor paa det Indstaendigste anbefale +saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i +Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med +Forsigtighed og forst naar Planterne har viist sig tilstraekkelig over +Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det +Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads." + +Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nojes med at luge +Ukrudtet vaek. Det er sjaeldent noget stort eller besvaerligt Arbejde og +almindelig Ordenssans kraever det jo ogsaa gjort. En laengere Forsommelse +paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrodder, +Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en +Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen. + +Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bloder igennem, det ved +enhver, der har haft lidt med Planter at gore. En lille Overbrusning kan +maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Roddernes Tilstand +vaere uforandret og gor maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger +gammel Godning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der +fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa +Forhold, bor man straebe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man +kan vande med Slange. En 3/4" Rorledning, der ofte kan anlaegges +overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil +kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er naesten uoverkommeligt +at foretage Grundvanding af en storre Rabat uden dette Hjaelpemiddel. Men +det kan ikke naegtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet +Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges +mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til +Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en oplost +Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Vaere langt at foretraekke +for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet +tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og +Juni. Den, for hvem Vanding er noget naer en Umulighed, maa daekke +rigeligt med Godning mellem Planterne og maa, saerlig hvis Jorden er af +let og tor Beskaffenhed, udskyde nogle af de torstigste Stauder af sit +Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med naesten +utrolig Energi formaar at klare sig i det torre lose Sand. Mange af de +nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trosteslose +brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi +disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og +Torstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den +utroligste Torke og ser glade ud endda. Det er ojensynligt, at man paa +torre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog +er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver AEvred +eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle +Haveplanter uden at prove de mange torketaalende Planter, der dog +findes. + +Nogle Stauder taaler naesten ikke animalsk #Godning,# saaledes mange +Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at +Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan +taale navnlig frisk, animalsk Godning. Det store graadige Flertal af +Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar +Stauderne plantes taet, som de i Reglen bor, maa der laegges megen Godning +paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede +Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgodning. De Stoffer, der +kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og +Chilisalpeter. + +De tre forstnaevnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om +Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i +Lobet af faa Dage og maa ikke udbringes, for man mener Planterne i Stand +til at optage det deri indeholdte Kvaelstof, idet det ellers meget +hurtigt vaskes ned i Undergrunden, saerlig paa sandet Jord. Evnen til at +optage Naering staar naturligvis i Forhold til Vaekstlivligheden. Den +Maengde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold saettes til 20 +kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100 +Kvadratmeter. De to forstnaevnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to +sidstnaevnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog +draebende. Det er ofte ret omstaendeligt at skaffe og blande de enkelte +Dele Kunstgodning, og der findes derfor i Handelen en Del faerdige +blandede Kunstgodninger, der selvfolgelig er dyrere end de rene; +Kunstgodning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhojelse, eller +endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den +mere bekvemme faerdigblandede Form,--dette gaelder naturligvis kun i +mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Maerker" Blandingsgodninger, +og det har i mange Aar vaeret et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at +analysere saadan Blandingsgodning og derpaa, uden Hensyn til at +Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige +Stoffer som Kunstgodning selvfolgelig koster mere end selve Stoffet, +fore et naivt Bevis for, at Blandingsgodninger er meget dyrere end de +"rene" Godningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning +har haft den uheldige Virkning, at det har skraemt mange Villaejere fra +at anvende Kunstgodning, og de vil naeppe komme til at gore det i storre +Udstraekning, for der kan anbefales en god almindelig Blandingsgodning. +Det danske Godningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under +eget Navn at udsende en saadan Blandingsgodning "Tyren" med en +Sammensaetning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan +anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgodning er +den eneste Vej til at faa Villaejerne til i storre Udstraekning at bruge +Kunstgodning. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.] + +Hvad enten man udstror Godningen tor eller udbringer den i oplost +Tilstand, maa man passe at fordele den jaevnt og maa knuse alle Klumper. +En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke nodvendig, man kan blot med en +Rive blande Kunstgodningen med det overste Jordlag. Kompostjord, hvis +Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig +Godning. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.] + +Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Lob ved Staudernes +Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa +gores, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man +absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensaettes +en lang Liste af Stauder, der ikke kraever Opbinding; men saa maa man +rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Raekke af de aller smukkeste +Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa +Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udforte som Opbindingen +af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snorede sammen som et +Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens +naturlige og frie Skonhed, den, som Opbindingen burde stotte, men som +den oftest forstyrrer. Det vedfojede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt +hvorledes en Staude, i dette Tilfaelde en Solidago (Gyldenris), bor +opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vaekst; hvorledes en klodset +Opbinding odelaegger alt, ses paa det til Skraek og Advarsel vedfojede +"Gegenbeispiel" (Fig. 29). + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum +hybridum Triumph.] + +Af en god Opbinding kraeves tre Ting; den skal vaere staerk, lidet synlig +og vaere underordnet Plantens Vaekst. + +For at Opbindingen kan blive staerk, kraeves,--foruden Anvendelsen af +passende Materiale, Granrafter, Enebaerstave, Hasselkaeppe, Bambusstokke +og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjaeregarn, alt efter Planternes +Storrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele +Foranstaltningen til ingen Nytte. + +[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica] + +At gore Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grontfarvet Bast og +Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de +endelig ses, gor det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en +aerlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen +skal udfores, saa den ikke virker for fremtraedende, man bor saaledes +saette Stokkene bag Planterne og bor anvende de faerrest mulige. Ved selve +Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det haeslige Syn af +opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig +Planternes Vaekst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den +naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke +odelaegges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end hojst to Trediedele op +ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange +selv ret hoje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behove ingen +Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v. +maa naturligvis nodig skaemmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor +Opbinding er nodvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt +uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt. +Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som +de lyster, det klaeder dem bedst. Planter af en saerlig Vaekst som Clematis +recta, Galega og Paeoner kan man "rise" ligesom AErter, naturligvis med +korte Ris. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.] + +I hvilket Omfang, man af Skonhedshensyn skal foretage #Nedskaering# af +afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er +forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig +Have med fint holdte Plaener og smalle Rabatter er Forholdet noget andet +end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtloftige Plantninger. +Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen +lader de sidste rode Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i +deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frogemme afslores +pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader +Blomsterne sidde og gennemgaa en aekel Forraadnelsesproces lige for Naesen +af en; saa forskellige er de. + +Hvormeget eller hvorlidt, der skal gores for Skonheden, maa bestemmes i +hvert enkelt Tilfaelde. Men denne Nedskaering af afblomstrede Stauder har +ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de +mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette +Beskaeringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfolgeligt, +forsommes ved Stauderne. Naar Nedskaeringen passes, forynges Planterne +fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet +af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig +Nedskaering mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbojeligheder", +Planter som Althaea, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium, +Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at +saette for meget Fro, do bort, dersom Frodannelsen ikke haemmedes ved en +Bortskaering af Toppen, inden Vaeksten helt er sluttet. Der gaar maaske +nok nogle Blomster i Lobet, men man opnaar en foroget Vivacitet ved +Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever +videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan +Afpillen af visne Blomster og Nedskaering kan for de lave og pudedannede +Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum, +enkeltblomstrende.] + +Den med Kulturen af Stauder nodvendig forbundne periodiske #Omplantning# +foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er +tilbojelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvaelder +mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der +sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget +vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse +Udlobere, der giver de bedste Blomster, og en regelmaessig Afstikning vil +altsaa direkte modarbejde Bestraebelserne for at faa den bedst mulige +Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert +andet Aar naesten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det +bruges at saette Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade +at begraense Udlobernes Vagabonderen; det hjaelper dog kun delvist, og +saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa +Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres +Vaestejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at vaere vildtvoksende. + +[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med morkt +Oje.] + +Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske +uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan +foruden de naevnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og +mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle +ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt +ovenfor: I Tilfaelde, hvor Stauder i Aarenes Lob skyder sig op over +Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia, +Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for +en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens +Bonitet og Godningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke +gives Godningstilskud indtraeffer Tilbagegangen hurtigere end under +modsatte Forhold; til Gengaeld arbejder Udloberne naturligvis staerkere i +en naeringsholdig Rabat. Det er dog saerligt de enkelte Arters forskellige +Krav, der gor Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende. +Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, for de +synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet +Aar, atter andre som Delphinium gaar forst synligt tilbage i det femte +eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er laenge, d.v.s. to a tre +Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa vaere dem der holde laengst uden +Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa +stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved +de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store +Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter, +der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes +kulminerer samtidigt. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Hoje Delphinium langs +en Gang i Knuthenborg Have.] + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.] + +Staudernes #Formering# kan ske baade ved Fro og ad vegetativ Vej; dette +sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes +til at danne selvstaendige Planter. + +Froformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besvaerlig for +Amatoren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang +kan opnaa en staerk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar, +men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte +mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der onsker +at tiltraekke nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre. + +Froet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og daekkes med et Lag fint +Jord "svarende til Froets Tykkelse", som det hedder i en aeldgammel +Gartnerformel, som selvfolgelig ingen i Praksis kan rette sig meget noje +efter. Man maa paase at Jorden i Froskaalen holder en jaevn Fugtighed, en +selv ganske kortvarig Udtorring kan odelaegge Spiringen. For lettere at +vedligeholde denne jaevne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller +Kasserne i en Karm med et skygget Mistbaenkvindue over. Efterhaanden som +Froet spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og +saettes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte +Fortraed paa Froet og dette forhindres bedst ved at laegge Glasskiver over +Potter og Skaale; saa snart det har spiret horer Musenes Odelaeggelser +op. Udsaeden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget +langsomt spirende Fro bor saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige +Foraar. Fro af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbojeligt +til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er hostet. Naar +de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere +udprikles paa et vel praepareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig +iovrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads +i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord. + +Den vegetative Formering har betydelig storre Interesse for Havevennerne +og for ovrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsaegtheden sikres bedst paa +denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udlobere og ved +Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et +Gartneri er saerdeles let, er den vanskeligste for Amatoren, idet den +kraever Drivhus eller Mistbaenke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par +Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster, +Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i +Reglen udmaerket egner sig for Deling, vil man i Reglen vaelge denne, den +letteste Maade. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.] + +Formering ved Rodstiklinger har storre Interesse for Amatoren, idet +denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Raekke Planter, der +vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke +Rodder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skaeres +i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig. +32). Stykkerne laegges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden. +Delingen af Rodderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er +borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man +foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne laegges i Kasser, der +opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtorring. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea +gloxiniaeflora.] + +Formering ved Udlobere, underjordiske eller naesten overjordiske, og ved +Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse +Formeringsmaader har det til Faelles, at de i Modsaetning til de ovenfor +naevnte Formeringsmaader, der alle kraever nogen Ovelse, er saa ligetil at +intet fornuftigt Menneske kan vaere i Tvivl om Fremgangsmaaden. De +vedfojede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgorende. Der +skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa +naturligvis ikke med en Spade hugge en Paeon igennem, men man maa tvinge +den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to +Haandgafler, ind taet ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra +hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine +Sammenfojninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det +gaar ud over Vaekstsikkerheden, idet de storre, endnu delelige Planter +har ringere Vaerdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og +Hemerocallis.] + +Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres +ved Foraedling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede +Formeringsmethoder er uden Vaerdi for Havevenner. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.] + +De ovenstaaende Kulturanvisninger gaelder for de typiske Havestauder, +medens saerlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhojsplanter +o.a. i mange Tilfaelde har saerlige Kulturregler, men Bogens Omfang og +Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en saerlig Omtale +udover hvad der vil blive naevnt i den folgende specielle Del. + +Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte naevnte +naturlige Plantninger, gaelder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis +i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen +aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt +Godning. + +I naer Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur horer Behandlingen +af Staudernes #afskaarne Blomster#. + +[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.] + +Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til +Afskaering, og man bor da ogsaa dyrke et saerligt Bed for derfra at +forsyne Husets Vaser med friske Blomster. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.] + +Vandet i Beholdere og Skaale bor forsynes hver Dag; dersom det er sket, +at Blomsterne haenge visne af en eller anden Grund for de naturligt har +tabt Friskheden, bor man saette dem i kogende Vand til dette er bleven +koldt, de vil da i de fleste Tilfaelde rette sig. Mange Blomster, f. Eks. +Asters, maa ikke straks saettes i et varmt Vaerelse, de falder nemlig saa +ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med +lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den +nederste Ende af Stilken forst er knust lidt. En anden Fremgangsmaade +til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene +under Vand og med en Kniv afskaere den yderste Ende og forst derefter +haeve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig +smaa spaerrende Luft-propper i Staenglens Hulheder. + +[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.] + + + + +#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i +en naturlig Plantning), er en Nodvendighed, naar man vil have nogenlunde +Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain; +begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader +ikke lyner altfor meget igennem; saerlig om Vinteren virker det +ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift +og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thueringervarer, +som faas i Vaerktojshandler og hos Frohandlere, er billige, men holder +sjaeldent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd +Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden +Malingen endnu er hel tor. Her findes i Handelen aldeles udmaerkede +Zinketiquetter, der er kemisk praeparerede, saaledes at Skriften oxyderer +og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det +bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man +naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa fore tilsvarende +Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slaegts-og Artsnavnet med +Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt +ud; det vil nemlig altid vaere lettere at erkende Slaegt eller Art frem +for Varieteten. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata +grandiflora.] + +Paa Grund af den udpraegede Uvilje Havevenner i Reglen laegger for Dagen +overfor den latinske #Navngivning# var det en naerliggende Tanke at samle +saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der +kraeves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige +botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benaevnt +med et Saet danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med +Havebrugets Planter, der naesten alle stammer fra andre Steder; kun faa +af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tor +anerkendes. En direkte Overforing af den danske Floras Slaegtsnavne til +de Slaegter af Haveplanter, der er repraesenteret i denne, er ofte +upraktisk som populaer Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe +Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Saet Havenavne er +naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist +efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres +Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere +interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og +Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt +flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amator Boger +med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog maerker man Ulemperne +og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilfojes. I Handelen +anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa +Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er +Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slaegtsnavn +for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det +forsoges ofte at indfore tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive +Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox +dog at foretraekke. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis +Hartlandii.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.] + +Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet +se bort fra Onsket om at yde et Bidrag til en foroget Anvendelse af +danske Havenavne, men har holdt sig paa det torre d.v.s. til den ikke +saerlig morsomme, men solide og velprovede latinske Nomenklatur, kun med +Tilfojelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske +Haveboger foroger jo Ansvaret i hoj Grad ved at forsomme Lejligheden til +at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsog at oge +Forvirringen; og Forf. vil vaere tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne +lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i +Haveplanternes Benaevnelse. + +For at en Plante skal vaere behorigt benaevnt kraeves Slaegtsnavn, Artsnavn, +mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormaerke (d.v.s. +forkortet Navn paa den Botaniker, der har benaevnt Planten) og +Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik +ordnede alfabetisk efter Slaegtsnavnet, med Tilfojelse af Artsnavn og +Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormaerke og Hjemsted, der +almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilfaelde er tilfojet +Synonymer, naar deres Anvendelse er gaengse i Havebruget. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata +fl. pi.] + +De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne +af Tiltraekkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende +Varebetegnelse. Da disse Tiltraekninger naesten udelukkende finder Sted i +Frankrig, England, Holland og Tyskland, belaemres det danske Havepublikum +foruden med de latinske Navne med et helt Saet andre fremmede Navne. Der +er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og +japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget +traenger til en ny Linne til at ordne Benaevnelsen af det uhyre Antal +Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Forelobigt er der dog +ikke andet at gore, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og +navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne. + +[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter, +Aubrietia, langs en Gang.] + + + + +ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER. + +Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i +Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur; +thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, foraeldes i Lobet af faa +Aar, sker der kun langsomt AEndringer, der gor Angivelserne om +Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst vaere +evige Sandheder, skont Moden saamaend ogsaa paa dette Omraade driver sit +Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en +virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked +for Tiden absolut ikke kunde baere. + +Ved Sammensaetningen af Listen har det i forste Raekke vaeret bestemmende, +at Forf. kun vilde naevne Planter han selv har eller har haft i Kultur, +hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medfort en Begraensning. +Dernaest har det vaeret magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle +Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange +velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har storre +Skonhedsvaerdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke +medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne +tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde. + +Selvfolgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens +Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte +Repraesentanter for Vandplanter, Bregner, Logvaekster o.s.v., ikke de 300 +smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slaegter som +Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde vaere medtaget et Utal af +Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa +Henseende kan Laeseren henvises til Handels Kataloger. + +[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.] + +Beskrivelserne er indskraenkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun +Angivelse af Hojde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som +det er nodvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige +botaniske Beskrivelser, saa nojagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan +erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke +kunne blive Tale om. Derfor har man nojedes med de naevnte tre +Angivelser, og saa til Gengaeld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske +Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er +Laeserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at +baade Hojde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de +forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum +magnificum.] + +_Achillea, Rollike._ + +_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule +Blomsterskaerme i Juli-August. Findelt graaligt Lov og hvaelvede +Blomsterstande. Egnet til storre Rabatter, til naturlig Plantning og til +Afskaering. + +_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Morkrosa Blomster i Juni til +Frosten. Findelt, morkt Lov. Smukkest sammen med sin Stamart, vor +almindelige Rollike. Taaler utrolig Torke. De visne Blomster skal skaeres +ned, for at den kan remontere. + +_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i +Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget +holdbar til Afskaering. Taaler ikke saa megen Torke som de to +foregaaende. De naevnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let +Jord. + +_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_. + +_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Laegeplante, m 1,0-1,5. +Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpraeget Rabatplante. Smuk med +Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nogen forneden. + +_A. pyramidale_, som den forrige, men morke blaaviolette Blomster med +stor, Skinnende Hjelm. + +_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i +September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres +ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan +flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader. + +_Actaea_, se Cimicifuga. + +_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts +ligesom Vejret er. + +_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller +Maj. De naevnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner vaek, bedst til +Stenhoj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tor Jord. Skal staa +urorte en laengere Aarraekke. Formeres ved Fro eller Deling. Egner sig til +Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August. + +_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette +uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla, +kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskaering. +Formeres ved Fro og Deling og ynder snarest lidt tor Jord. + +_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli. +Stenplante, lave Rabatter. Lidt traeagtig ved Roden. + +Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning +eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstaendig haardfor, skont +den ikke altid anses som saadan. + +[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.] + +_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September. +Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfor, naar Daekning +iagttages. Skal staa urort flere Aar for at blive smuk. Til store +Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres +ved Fro og Deling. + +_Agrostemma_, se Lychnis. + +_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Laebelos, m +O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur, +metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udlobere, der selv +slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der +er Brug for lave Planter. + +_Althaea rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige. +Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skaeres tidligt ned. De +enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider saerlig +meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst +ved Fro. Kan flyttes med Klump. + +_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni. +Pudedannende Vaekst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder +en tor, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i +Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er paene +hele Aaret. + +_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m +1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den +nedskaeres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige +Tilbojeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdaekning. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus +Ligeri.] + +_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let +Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og +saerlig Afskaering; kan staa urorte en halv Snes Aar. Egner sig til at +dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Geante des +Blanches_, den storste hvide, _Honorine Jobert_, den mest +rigtblomstrende hvide og _Koenigin Charlotte_, solvagtig rosa. + +_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og +fyldte hvide Blomster i Maj. Nojsom. Deling. Egnet til naturlig +Plantning, Foraarsrabat og Afskaering. + +_Antennaria dioeca tomentosa_, taeppedannende, graabladet Plante. +Blomsterne vaerdilose eller skadelige for "Taeppets" Udseende. Fuld Sol og +tor Jord. Erstatning for Graes (dog Frosthuller), og som Bunddaekke. +Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Traeer om Vinteren. + +_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis +bleggule og staerkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord. +Deles. Meget anvendelige, da Lovet er smukt hele Aaret. Danner maegtige +Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet +anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis. + +[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.] + +_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli. +Deling. + +_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Fro og ogsaa +Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskaering. +Gor samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses naerved. _A. +chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A. +coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A. +vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i +Juni. + +_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende. +torketaalende Stauder til Stenhoj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig +Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem +Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_, +fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora +superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende. + +[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.] + +_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgraes, m 0,2. Staerkrosa Blomster, +Juni til September. Danner Graespuder og er anvendelige i lave Rabatter +og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst. + +_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5. +Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, naesten +selvlysende om Aftenen. Udmaerket til Afskaering. Smuk grupperet med +tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Fro, ynder +kraftig, leret, ikke for tor Jord. Skal formentlig omplantes hvert +tredie eller fjerde Aar. + +_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangelov Bregne m 0,4-1,0. I Skygge, +men ogsaa i Sol, naar der blot er Lae, der er en Hovedbetingelse for +Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den +sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blaest +og Torke tidligt. + +[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.] + +_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni. +Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tor Jord. Deling. Lader +sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som +Kant. + +_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er hojere, sildigere og +morkere. Egner sig til Afskaering. + +_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober. +Baerer i Modsaetning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Hojde. +Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige +Chrysanthemum horer de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan +i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er +lys rodlilla, _A. A. Schoene von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa, +_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenkoenigin, ren lavendelblaa, horer +til de bedste Sorter. + +_A. cordifolius Bluetenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store, +slorede stande. Oktober. Smuk, men ikke saerlig holdbar til afskaering. + +_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide. +Lyngagtig Vaekst. + +[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus +semiplenus.] + +_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf +naevnes: _A. H. Bluetenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5, +lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m +O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning. +_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt. +Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige +saa smukke, men behaeftede med forskellige fejl. + +_A. laevis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September. + +_A. novae-angliae Lill Fardell_, m 1,5. Staerk karminrosa. +September-Oktober. + +[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.] + +De ovennaevnte Efteraarsblomstrende Asters, Englaendernes Michaelmas +Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved +Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder +Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid +flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i +Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa +Udplantningsplanter. De egner sig udmaerket til Afskaering, men visne +ofte, naar de pludseligt saettes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt +udbredt en Maengde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte +fejlagtigt kaldes "Strandasters". + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva +Kwanso.] + +_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Creme-rosa. Juli-August. + +_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August. + +_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en +Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i +Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachskoengin, laksrosa +_Moerheimi_, cremhvid er blandt de bedste. + +[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba] + +_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Cremhvid. Juli August. + +_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til +Indpotning og Drivning. + +De naevnte Astilbeformer ynde alle rig Naering og meget Vand i Forsommeren +og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da +Lovet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmaerket til Gruppe, men +kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens +grandiflora.] + +_Astrantia major, Stjerneskaerm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i +Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og +Afskaering. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser +sammen med lyserode Maanedsroser. + +_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj. + +_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men +henholdsvis staerkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt +de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i +Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tor sandet Jord, helst mange +sammen. Taaler ikke frisk Godning, daekkes let med Granris. Visne +Blomster afklippes. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.] + +_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved +Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Riese von +Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store rode +Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning +degenererer. De finere Sorter daekkes med Granris. Til Foraarsrabat og +til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes. + +[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.] + +_Bergenia_, se Saxifraga. + +_Betonica_, se Stachys. + +_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5. +Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de +smukke, blaagronne Blades Skyld. Udpraeget Solitaerplante, graadig. Skal +lades urort flere Aar og fodres staerkt for at blive imponerende. Under +gode forhold en for os ukendt, naesten tropisk Yppighed i Vegetationen. + +_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i +Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med +Veronica longifolium paa ganske torre, sandede Steder danne smukke +Partier. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.] + +_Campanula_, Klokke. + +_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_ +har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge +blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let +Skygge. + +_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa. +Anvendelse og Kultur er den samme. + +_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i taet +sammentraengte Stande. Fortrinlig til Gruppe. + +_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store +Stande. Juli-Aug. Fordringslos og villig Rabatstaude. Trives under alle +Forhold. Formeres sikrest ved saaning. + +_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller +blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade +"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er storre og har en dybere +blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin storre Anselighed til +Rabatplante. + +_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni +og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid; +_Coupe d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i +alle Forhold; + +_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i +enhver Havejord og udmaerkede til naesten al Staudeanvendelse. Grundet +paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan +den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst +plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste +stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rorer sig selv af den +svageste Luftning, er de konneste, de dobbelte er som de mest holdbare +bedst til Afskaering. + +_Centanrea_, Knopurt. + +_C. montana rosea_, m O,5. Staerk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af +Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskaering. Deling. + +_C. pulcherrima_, se Aetheopappus. + +_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Lovet +smukt hele Tiden, derfor saerlig anvendelig. Holdbar til Afskaering. + +_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster, +Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa +Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let daekkes. Trives +i al Jord, men er graadig. Deling. + +_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Honsetarm, m O,2. Hvide +Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange +Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vaekst og +Optraeden er som det vaerste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres +utroligt let ved Deling. + +_Chelone barbuta_, se Pentstemon b. + +_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Folgende Varieteter er blandt de +bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rodlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4. +Oktober, enkelt, morkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5, +rodlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldkoepfchen,_ m O,7, +gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfor, endogsaa Blomsterne taaler +nogen Frost, lange Stilke til Afskaering; _Miss Selley_, m O,30, sart +rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og +Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en aeldre +ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul, +September, i Vaekst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rodbrun, +September, naermest pomponblomstret. Det er forst i de senere Aar, at man +er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters +Haardforhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold. +Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter, +Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i +Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gor +dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca. +3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Storrelse og Fylde. + +Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller +Udplantningsplanter, bor mange Sorter knibes en Gang; dette gaelder ikke +for den blandede Rabat. Kraever rigelig Naering og Vanding under Vaeksten. + +_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter. +Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O maegtige hvide Blomster i Slutningen +af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, saerlig rigtblomstrende, +men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes +Vaekstbetingelser, saaledes er den forste mere omtaalelig for Frost og +den sidste for Torke. Nyhedstiltraekkerne har med _C. m._ fejret smukke +Triumfer, idet den aedle Form er bibeholdt, samtidig med at Storrelsen og +Skonheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god +Jord, Deling. Ogsaa til Afskaering og plantet i Baljer er de blandt de +bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar. + +_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide +Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter +sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der +kan Klare sig naer Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine +Udlobere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat +omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling. + +[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.] + +_Cimicifuga (Actaea)_. Cremehvide Blomster, August til Frosten. _C. +japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C. +racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med +ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de forste +Aar; skal staa urort en laengere Aarraekke. Til skygget Rabat, naturlig +Plantning og Afskaering. Forsigtig Deling i April, eller Fro. + +_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig +mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde paent. I stort +Antal haengende ned ad en Skraent er den vidunderlig. Taaler en Del Torke. +Deling. Gode Blomster til Afskaering, naar Stilkene ikke er for krumme. + +[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.] + +_Colchicum autumnale_, Tidlos, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa +Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten +er giftig. Egner sig til Stenhoj og anden naturlig Plantning. Formeres +ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i storre +Maengde kunne tage sig pragtfuld ud. + +_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til +Afskaering og til i Maengder at danne "Skovbund" under Traeer. Skal have +dyb Jord. Kan staa laenge urorte. + +_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten. +Udmaerket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives +overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbojelighed gor, +at man i Tide maa nedskaere Blomsterne og at Delingen undertiden slaar +fejl; den kommer dog ret aegte af Fro. Den taaler Flytning, naar det sker +med Forsigtighed. + +[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.] + +_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller +hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i +Buskadser og strot ud i Plaener, der i saa Fald ikke maa maskinslaas for +i Maj. Kan ogsaa laegges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar +de laegges ud i Plaener, maa der laegges rigelige "Kolonier" af hver Farve +for sig. Saadanne Grupper maa oplose sig i sine Udkanter paa en naturlig +Maade. + +_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfor Orchide, m O,40. Hvide og +rode Blomster i Juli. Halvskygge, poros Jord. En meget smuk +Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist +staa urort i mange Aar. Formeres ved i August at losne Dele fra Planten +uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvfolgelig kun i naturlig +Plantning. + +[Illustration: Fig. 88. Iris laevigata. (Kaempferi).] + +_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslaegt, de pragtfuldeste og +fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at +skabe en lang Raekke Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan +deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte +benaevnte Belladonna-hybrider, og de hojere med i Reglen mere taette og +akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56). + +Blandt de bedste af de lavere kan naevnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa; +_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa; +_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med gronlig Midte, fyldt. Alle ca. m +1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, saerlig Brunton, +remonterende. + +[Illustration: Fig. 89. Iris laevigata i en japansk Have.] + +Af den hojere Type kan fremhaeves af Maengden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt, +violet med hvidt Oje; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt Oje; +_Mrs. Creighton_, dybeste, morke, metalglinsende Ultramarin, desvaerre +svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_, +morkblaa og violet, meget storblomstret og hoj; _Turquise_, Himmelblaa +med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Hojde af mellem m 1,20 +og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes +i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til +et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig +Plantning. De klare, blaa Farver odelaegger det mindre klare Blaa i +Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er +bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres +Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig naeringsholdig +Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Godningvand og en omhyggelig Opbinding, +Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst +i det tidligere Foraar. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.] + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.] + +_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette +Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de ovrige, men ogsaa +til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og +Fro, der dog ikke altid giver lige aegte Afkom. Frokapslerne maa stadig +afpilles. + +_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og +August. Anvendes i Rabat og til Afskaering. Mere vanskelig end de ovrige +Delphinium; taaler ikke Torke om Sommeren, eller fugtig Plads om +Vinteren. + +_Dianthus_, Nellike. + +_D. caesius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig +Plantning med tor Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling +og Fro, skal have Sol og tor, let Jord. + +_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk +Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskaering og da den lader sig +flytte, til Tilplantning af Bede. Kraever opbinding, og er paa fugtige +Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflaeggere. + +[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.] + +_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med +smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes. +Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart +rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj +og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke +mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved +Stikning og Deling, og kan trives naesten alle Steder, idet de dog +foretraekker Sol og let Jord. De naevnte Nelliker dufter. + +_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserode Blomster +i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit +haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig +i Blomst. + +_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude +ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa +urort i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretraekker svaer Jord. + +_Digitalis purpurea gloxiniaeflora_, Fingerbol, (Fig. 59), m 2,0. Hvide +og rode Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Hojsommerblomsten, +som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes, +dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter, +som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er +anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den +rigtig er paa sin Plads, saerlig, da den, engang plantet, formerer sig +selv ved Fro. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbojeligheder, +Den foretraekker let Skygge og Lae. Kan flyttes som ung. + +_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med +Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives. + +_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia. + +_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Morkrosa. Juli-August. God +Rabatstaude, fordringslos. Deling. + +[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.] + +_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret +fordringslos, men foretraekker ikke for svaer, kalkholdig Jord og Sol. Til +Rabat og navnlig til Plantning med tor Karakter. Skal staa urort i nogle +Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Staenglerne afskaeres for +Blomsterne er udfoldede, kan de torres og anvendes til indendors +Dekoration om Vinteren. Fro. Deling eller Rodstiklinger. + +_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Logvaekst, der bor plantes +flokkevis under Buskadser. Fro og Deling. Kun mange sammen er de af +Virkning. Kan tages op og drives. + +_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid. + +_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let +sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitaergruppe paa 5 +a 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldraenet, ikke for svaer +Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke daekkes med +Godning, hellere Lov. Kraever trods Hojden ikke Opbinding. Plantes i +August godt dybt. Deling og Udsaed; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne +lykkes. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.] + +_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6. +Lyslilla. Juni. Ved Nedskaering remonterende til Frost. _E. speciosus_ +(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringslose Stauder, +der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskaering. +Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som +Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog +ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor for end ikke +Graes kunde trives. Deling. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum] + +[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.] + +_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf bor naevnes _E. +alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7. +Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og +naturlig Plantning, tor Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge +Planter lidt vanskelig paa Grund af udpraeget Paelerod. Skal staa urorte 5 +a 6 Aar. Trods det "torre" Udseende, ynder de svaer og kraftig Jord, men +stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to forstnaevnte, der +er de smukkeste, har toaarige Tilbojeligheder og maa nedskaeres i Tide. +De naevnte Arter kommer aegte af Fro. E. planum er lettest at formere. + +[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus +Moerheimii.] + +_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarode. +Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og +Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa +urort og laenge. Formeres ved Fraskillen af Lovyngel fra gamle Planter. + +_Eulalia_, se Miscanthus. + +_Euphorbia polychroma_. Vortemaelk, m 0,40. Gulgron. Maj. Rabat og +naturlig Plantning; taaler tor Plads. Deling om Eftersommeren. De +enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget +virkningsfuld. + +_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerode Blomster. +Maj. En aeldgammel Havestaude, der findes meget i Bonderhaver. +Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne. +Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om +Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vaekstperioden og er iovrigt ret +graadig; omplantes hvert fjerde a femte Aar. Logene laegges dybt og med +Sandjord under. + +[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.] + +_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den forste er lav, +m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives +let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede +Blades Skyld. Den anden er storre, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli. +Dyrkes vaesentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge +og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa +brogede F. danner en holdbar Gruppe under Traeer. Skal dog ikke anvendes +for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig +taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling. + +_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i +Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskaering. Staerk Farve, som kan +virke endnu staerkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller +andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haablost, det +klaeder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at +Blomsten baeres smukt frem, selv om Planten er vaeltet helt. Findes i et +Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller +ikke saerlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbojeligheder, derfor +Nedskaering til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke aegte, men +dog ofte smukt af Fro. + +_Galanthus nivalis_, Vintergaek, mere end velkendt, anvendes som +Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Maengder. + +[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.] + +_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide. +Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde, +stottes bedst med Ris. Udmaerket til naturlige Plantninger, navnlig paa +Skraaninger. Ynder god svaer Jord og Sol, men kan trives under mange +Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar. + +_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni. +Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er naesten enestaaende i Planteriget. +Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under +tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Laerde. +Foretraekker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis +ikke frisk Godning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i +Potter med leret Jord. + +_Geranium_, Storkenaeb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i +Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Storre blaaviolette Blomster i Juni. +Fordringslose Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret +hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa laenge det +varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Torke, navnlig Arten G. +pratense. Deling. + +[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.] + +_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Rode Blomster hele Sommeren, +_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former +danner smukke Tuer, hvis Lov holder sig kont lang Tid, er derfor meget +anvendelige; isaer er de staerke orangerode Farver velkomne som sjaeldne i +Foraarets Flora. Da G. ikke er saerlig blomsterrig, egne de sig ikke for +Masseudplantning. Fordringslos Kultur i almindelig Havejord. Deling +eller Udsaed. + +_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sodgraes. Den hvidbrogede Varietet +er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse graesagtige +Blade liver op udmaerket, hvor de staar. Anvendes til Afskaering og i +Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Horer +hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling. + +_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitaerplante +paa en Plaene. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar +Glaede af, medmindre den forkaeles baade med dyb Jord, Naering, Vanding, Lae +og absolut Daekning for Frost. Skal staa urort i mange Aar. + +_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslor", m 0,7. Hvide +Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gore Virkning, hvis den for +Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil +G. brede sit Slor over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskaering. +Skonheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er gracios, men +Farven er uren hvid, og man savner det gronne; "tort Udseende" og +foretraekker ogsaa tor og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes, +aeder Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rodderne af den +enkelte Form, der saas eller ved Stikning. + +[Illustration: Fig. 101. Paeonia albiflora, enkelt japansk Hybrid.] + +_Harpalium_ se Helianthus. + +_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige +Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig. +70), m 2,0. Gule Blomster i August-September. + +_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum +Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September. +Udpraegede Rabatstauder, der klaeder hverandre indbyrdes. Formen _p. +magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring. +Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i +Sol og svaer, ikke for tor Jord. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Paeoner.] + +_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte +gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule, +September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid. +Paa Grund af Udloben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H. +rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at +nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af +samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Staenglerne. +Fortrinlige Planter til Afskaering. + +Fordringslos Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes +for de ejendommelige Blades Skyld. Staenglerne minder om en stor, let +Strudsfjer. Afskaering; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l. +Samme Kultur som de ovrige. + +_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Gronne Blomster om Vinteren. +_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Maengde Former i Reglen med +rodlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose, +hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Paeoner, let +fyldte.] + +Anvendes alle forst og fremmest til Afskaering og ellers paa egnede +Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle +i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befaengt med Sygdomme. Skal staa +urort i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster +skal i Vand straks og forst i et koldt Vaerelse. Deling. + +_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva +Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerode Blomster i Juli-August; _H. hybrida +Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er +for lidet rigtblomstrende til at vaere udpraegede Rabatplanter. De kan +taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed bor +dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er +yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urorte en Del Aar. +Deling. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Paeonia albiflora, +enkelt, en af Kelways Hybrider.] + +_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone +Hepatica). Begge Arter er m O,15 hoje. Forefindes i blaa, rode og hvide +enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnaevnte +har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar +Jorden er naeringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles +pragtfuldt Syn om Foraaret; da Lovet holder sig om Vinteren, er de meget +anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i +Stue. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Paeonia officinalis.] + +_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjorneklo, m 2,O. Dekorative +Planter med store hvidlige Blomsterskaerme i August-September. Anvendes +som Gunnera, dog at H. skal nedskaeres ofte, og er maaske naermest en +toaarig Plante, der ved Nedskaering i Tide holdes fleraarig. Formeres +bedst ved Fro. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig +Naering og Vand i Vaekstperioden. + +_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rodlilla Blomster i Juli. +_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den staerke Vellugt er +disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for +Rabatter, og saerlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt, +ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden +Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskaering, Deling. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Paeonia Wittmanniana.] + +_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b. +gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mork rod og _H. b. Pluie de +Feu,_ ildrod. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H. +bevarer Lovet smukt i brunlig-gronne Farver og baere her op over de fine +Blomsterstaengler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper, +Rabatter, Stenhoje, Afskaering m.m. Nydelige, blandede med Spiraea +Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke +vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skonhed for det tredje Aar. +Deling helst i Eftersommeren. + +_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september. +Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Saerlig god til Grupper og +Enartsrabatter, da den holder Lovet smukt naesten hele Aaret. Formeres +ved Udlobere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder daekkes. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.] + +_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster +i Maj. Foraarsrabat, Stenhoj o.s.v. Bevarer Lovet smukt. Kan bruges som +Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet, +smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog +ikke for sent paa Aaret. + +_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i +Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da +de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads +og dyb snarest let Jord. Deling og Fro. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.] + +_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7. +Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den forste maaske +bedst paa Rabat, den anden til Afskaering. Skal staa frit, saa Regn +straks torrer bort af Blomsterne, der lider af Vaede, stiller ellers +ingen saerlige Fordringer. Deling. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.] + +_Iris_, Svaerdlilie. Denne aeldgamle Slaegt af Haveplanter rummer en Del af +vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i saerlig Grad i +de senere Aar vaeret Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og +86), hvis aedeltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i +Reglen ca. m O,7 hoj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger +og Varieteter skal fremhaeves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md. +Chereau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul; +_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, morkeblaaviolet. Naer +germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt +Skaer. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehorende Iris, der menes at +vaere Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes +naerstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet, +blomstrer lidt senere, og er lidt storre i alle Forhold. + +_Iris pumila_, m O,20. Maj. Morkeblaa. Formerne _lutea_ og _caerulea_ +henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En +Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i +Hojde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys +cremegul, _Helge_, staerkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de +bedste. Alle de naevnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette +i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Torke. Sivagtige Blade og +det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange +tro, at Iris saetter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt, +saaledes at de ynde tor Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet +der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det gaelder at +formere staerkt, kan Rodstokken skaeres i smaa Skiver og anvendes som +Stiklinger. Det smukke Lov gor l. anvendelig til naesten alt Brug. Som +afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste, +idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke +laenge. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis, +dobbeltblomstrende.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata +cashmiriana.] + +Blandt de mange andre Irisarter naevner vi _l. laevigata (l. Kaempferi)_ +(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte +og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men +kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og +fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal +helst staa adskillige Aar paa samme Plads. + +_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i +Juli. Fordringslos Plante, der skont ikke rigtblomstrende dog er smuk, +og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling. +Skal staa urort en Del Aar. + +_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow +Queen er en udmaerket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig +Jord. Skal staa urort laenge. + +_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englaendernes Red Hot Poker Plante, +ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rod-gule Blomster i +Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget hoj (Fig. +91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitaerplante i Rabatter og +Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men +passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres +Habitus ikke skjules. De er naesten haardfore, naar de vokse paa let +Jord, og daekkes med et godt Daekkemateriale. Formeres ved Deling, men +naar forst den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god +Naering, dyb Jord og Vanding. + +[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.] + +_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladbaelg), 1,5 eller mere. Hvide +AErteblomster, naesten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til +Spalier, og ad Traeer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for +en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overfore de +etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionaer. Stikling og solet +Plads eller Halvskygge. + +_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i +Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskaeres Planterne temmelig dybt, +omplantes med 5 a 6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som +Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid +smukt over Blomsterne. Foretraekker let Jord og Sol. + +_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster +Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var vaerd at vove Livet for +den. Formentlig konne paa sit Hjemsted. Fro, Deling vanskelig. Sol og +mager Jord. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt +Varietet.] + +_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_. + +_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober. +Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig +Deling. + +_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul. +August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa +de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads +eller megen Vanding, skal staa urort adskillige Aar. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt +Varietet.] + +_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af +Havens aeldste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og +nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre +Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let +ecclesiastisk Skaer, der naesten fremkalder en Folelse af AErbodighed. +Fortrinlig paa Gravsteder foran morke Taks og iovrigt i Grupper og +Rabatter. Bliver som alle Lilier let nogen forneden. Som alle Lilier +maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder +uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urort laenge og helst i +Lae og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L. +croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95). +Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum +splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre kaelen end +andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning. +Iovrigt forholde de naevnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f. +Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden saerlig Kultur en +pragtfuld Udvikling. + +[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.] + +_Linum_ (Hor) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat +og i Maengder sammen. Formeres bedst af Fro og skal have Sol. + +[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.] + +_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun +for Stenbede eller Stenhoj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke +rigtblomstrende, men meget smuk. + +_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende. + +_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere, +rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres +betydelige Storrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardfore, +taaler baade Skygge og Torke. Formeres ved Deling. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.] + +_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Braendende Kaerlighed", m 0,8.Hojrod. +Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump. +Fordringslos. Deling. + +_L. Haageana_, m O,3. Mest hojrode store Blomster. Rabat. Sneglene +skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling. + +_L. Viscaria splendens_. Tjaerenellike, m O,35. Magentarode Blomster i +Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i +Blomst. Deling, fordringslos. + +_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredlos. Krybende med gule Blomster +i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilfaelde anvendelig til at +daekke Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt. +Blomstrer paa de overvintrede Staengler. + +_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede +Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringslos. +Begge Arter deles. + +_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September. +Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord. +Toaarige Tilbojeligheder, maa derfor nedskaeres i Tide. Formeres bedst af +Fro. + +_Megasea_, se Saxifraga. + +_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden +Betydning. Sirgraes med lyse Tvaerstriber, Solitaerplante. Kun smuk, naar +Lae og megen Naering gor den frodig. + +_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rod Juli-August. +Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop, +bliver smukkest i Solen. + +_Montbretia_, se Tritonia. + +_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og +O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskaering, Udplantning og M. palustris +ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbojelighed, +saerlig hos M. alpestris. Deling og Fro. + +_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til +Masseplantning. De mange fine Sorter danner et saerligt taknemmeligt +Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del +sammen. + +_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nymphaea alba_ (Fig. 25), hvid +Nokkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog +i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af +Rodstokken. Nokkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende +Varieteter. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.] + +_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Staerk-gule +Blomster og brunligt Lov. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5. +Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_. +Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De naevnte +Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til +Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O. +missouriensis er udpraeget Solplante. Deling, der for den sidstes +Vedkommende ofte bedst erstattes med Froformering. O. g. Fraseri kan +flyttes i Knop. + +_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._ + +_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfor +her i Landet. Trives kun paa de aller torreste, solbagte Skraenter. Arten +_O. Ratinesquei_, gul, skal vaere en af de mest haardfore; mere +ejendommelige end konne i en dansk Have. + +_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemaelk, m O,5. Graa-hvide Blomster i +Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling. + +_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god, +let Jord under let Skygge og navnlig Lae, og paa Nordsiden af storre +Stenpartier. Deling. + +[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.] + +_Paeonia,_ Paeon. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.] + +_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O. +Maj-Juni. Af den aarlig ogede Vrimmel af Sorter kan fremhaeves: _Duchesse +de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Leveque,_ rosa. I de senere Aar +er de enkelte Varieteter af japansk og europaeisk Oprindelse traengt +staerkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de +forrige, men tungere, Morkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med +sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj. +_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt, +hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare morke Lov stadig +en smuk Kontrast til det lyse Graes. Alle Paeoner formeres ved Deling i +August-September og skal staa urorte i mange Aar. De er ikke vanskelige +med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men kraever megen Naering. +Opbindingen erstattes ved, at der saettes korte, staerke Ris om Planterne. + +_Papaver nudicaule_, gronlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange +Blomster i Maj. Horer hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet. +Formering ved Fro. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbojelighed til +Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter +kan fremhaeves: _Goliath_, stor, blodrod; _Lady Roscoe_, ganske sart +laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med +sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskaeres i Knop. Saa snart +man har nydt Skuet af de dekorative Frokapsler, bor Planten skaeres af +til Roden, danner da i det sildige Efteraar konne, friskgronne Tuer. +Deling og Rodstiklinger. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.] + +_Pentstemon_. Denne Slaegts smukkeste Arter er desvaerre ikke haardfore i +Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog +absolut haardfor, m 1,0. Skarlagenrod, Juli-September. En efter deres +Hojde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia. +Opbinding desvaerre ofte nodvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa +Stokke, der ikke saettes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsaed. +Gran-eller Lovdaekke. Er forst fuldt udviklede andet Aar. + +_Phlox_. Slaegten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende +og de hoje sommerblomstrende. Af forste Gruppe kan naevnes _P. amoena_, +magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m +0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P. +divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, laengeblomstrende. +Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da +de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til +Afskaering. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning. + +Som en Mellemting, baade i Hojde og Blomstringstid, mellem disse og de +hoje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf naevnes _P. +suffruticosa_, rode og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie +tyske Nytiltraekninger kaldet _Phlox + +Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og hoje Phlox, +der er vaerdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spiraea camtschalica] + +_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har +Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende +overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesaettes, for Hamp, Majs, +Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Skont Kulturen +er den simplest mulige, ser man naesten aldrig velbehandlede P. Den +to-eller treaarige Omplantning, der er nodvendig, forsommes naesten +altid. Nedenfor skal naevnes en Raekke af de aller bedste Varieteter. +Deres Hojde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med +Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Mercie/i>, +lilla med hvid Midte; _Dr. Koenigshoefer_, staerk rod; _Elisabeth +Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav, +sartrosa; _General van Heutz_, rod med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om +Aftenen violet; _Loki_, laksrod; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa; +_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt Oje. + +Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilfojes, at de +egner sig udmaerket til Udplantning og at man, hvor de fornodne +gartneriske Hjaelpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts +eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en +Staengel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning. +Kulturen af Phlox kraever dyb, naeringsholdig Jord og megen Vanding, men +fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen storre Krav. +Ved en Knibning i Juni kan Floren forlaenges betydeligt. Deling eller +Stikning. + +_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jodekirsebaer, henholdsvis m O,5 +og 1,O. Orangerode Baerhy1stre i September til Frost. Trives overalt og +anvendes saerlig til Afskaering. Torres. + +_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid. +Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen saerlige +Fordringer. Deling. + +_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa. +Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen saerlige Fordringer. +Forsigtig Deling i April. + +_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsod Bregne, m O,25. Delte Blade. +Nordsiden af Stenhoje, Stendiger. Helst Skygge. Deling. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spiraea lobata vennsta.] + +_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, hojrode +Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmottiae_, m O,3, krybende, +rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men +opforer sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskon +Maade. De enkelte, ikke saerlig talrige Blomster, er imidlertid saerlig i +Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger +dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling. + +_Primula_. Af den artsrige Kodriverslaegt skal fremhaeves: _P. Autriculu,_ +Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om +aegte persiske Taeppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110) +(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rodt og blaat, enkelte +og fyldte Blomster April-Maj. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.] + +_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj; +_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P. +pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrod og kaelen, ligesom +gulligt Pulver paa Staenglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide, +lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i ovrigt "Vand-og Stenhojsplanter. +Kbhvn. 1917. + +Medens naesten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og +solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbojelighed for det halvskyggede, +lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en +Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og +Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis) +Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig +Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men +mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling +og Fro, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke aegte +Sorter. De fyldte saetter ikke Fro. Naar Auriklerne "kryber op", skal de +hyppes med god Jord. Torke og Sol taaler naesten ingen Primula undtagen +de almindeligste Haveprimula. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.] + +_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.] + +_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i +Juni, men remonterer i September, naar de nedskaeres i Tide. Hvide, rosa +og rode, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haablost stort +Sortiment, hvoraf ingen saerlig naevnes, da de bedste i Virkeligheden ikke +er stort bedre end de ovrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante +sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de +udmaerkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men forst og fremmest +er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de +ikke vanskelige. Deling efter forste Hovedflor, altsaa i Juni-Juli; +Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar +uden Omplantning. + +_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u. + +_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i +Maj-Juni. Afskaering og fugtige Rabatter. Deling. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.] + +_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende +Steder. Deling. Taaler Halvskygge. + +_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster, +Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tor Plads, helst en Sydskraaning +og Vinterdaekke. Rodstiklinger. (Se Fig. 32). + +_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule +August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlaeg eller +naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over +Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til staerke +Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober. + +_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p. + +_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig +Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling. + +_Santolina Chamaecyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner +en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med +graabladede Ting: tort udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling. +Anvendes til Udplantning. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus] + +_Saponaria officinalis flore pleno_. Saebeurt, m O,7. Rosa. Juli-August. +Lidt for beskeden til Rabat, til Gengaeld uovertruffen til naturlig +Plantning, hvor den selv paa meget torre Steder trives og breder sig. +Deling. + +[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., overst Goldquelle.] + +_Saxifraga, Stenbraek._ Af denne artsrige Slaegt (ca. 200 Arter) skal +naevnes: _S. caespitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide +Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, storre, hvide Blomster; _S. +granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_ +rode Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_, +storre, rode Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst, +kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf +Englaendernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se iovrigt "Vand-og +Stenhojsplanter. Kbhvn. 1917. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa, +Papegojevarieteter.] + +Saxifraga horer saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i +Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides +purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter. +Deling. + +_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og +Afskaering. Det er saerlig den enkelte Blomsts store Skonhed, der gor +denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig +mindre godt. Deling i April og solet Plads. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.] + +_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t. + +_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den +oprindelige Form er konnere, end den med bolgede Blade benaevnte, _S. v. +undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhoje, Stendiger og +andre Steder. Deling. + +_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Morkrosa +Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, staerk +rode Blomster i Juli-September. S. spectabile til tor udseende Rabat, +ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gor Planten naesten lige saa kon +i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i hoj Grad til +Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner +sig til at erstatte Graesvaekst paa torre Steder og er maaske den mest +torketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen folger af dette Forhold, se +iovrigt "Vand-og Stenhojsplanter". Kbhvn. 1917. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta] + +_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store +Blade. August. + +_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla. + +_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold +Rabat, men navnlig Bredder af en Baek eller Dam. Disse imponerende +Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Praeg af et fugtigt +Hjemland. Rigelig Naering. Deling. + +[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.] + +_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S. +Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S. +Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og +i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives +uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling. + +_Spiraea Aruncus_, m 1,5. Cremehvide Blomster, Juni-Juli; _S. +camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S. +Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_ +(Fig. 124), rod. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, cremhvid, Juni. De +kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den +Begraensning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Torke; de ovrige +ynder i saa hoj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her +egner de sig i allerhojeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er +iovrigt fordringslos. Deling. + +_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rodviolette +Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads. + +_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette +Blomster i tort Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne +Blomster torres som Echinops. Deling i Foraaret. + +_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere +end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kraever god, dyb Jord, +men fremfor alt Lae. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin +Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent, +d.v.s. forst i September, ellers tidligere. Deling. + +_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Morklilla Blomster. +Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tor +Jord. + +_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur +og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium. + +_Tritoma_, se Kniphofia. + +_Tritonia crocosmaeflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og rode i +September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Kaelder, dog kan +de udmaerket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de +daekkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskaering. Deling. +Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere +kaelne end Stamformen. + +_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde naevne en +Staude, der i saerlig Grad repraesenterede "Forbedringen", skulde det vaere +Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin +naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest +imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m +0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan naevnes som to +af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de +bedste Pladser for T. Deling. Kan staa laenge urort. Kan flyttes i Knop, +derfor egnet til Gruppe. Taaler god tor Jord, naar Rederne er daekket med +et isolerende Lag gammel Godning, og der ellers sorges for Vanding i +torre Perioder. + +_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun naevnes l Darwintulipaner, hoje, sildige +og Papegojetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge +egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og +efteraarsblomstrende Stauder. + +_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August. +Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitaerplante, +eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange +Aar urort. + +_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli. +Solitaer-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid +fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskaering i Tide, ellers ofte kun +to-aarig. Fro og Deling. + +_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner. +Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning. +Taaler Skygge. Formeres bedst af Fro. Staerk toaarig Tilbojelighed. + +_Veronica longifolia_, AErepris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de +taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til +ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Maengder. _V. +sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September. +Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for +Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og +Stenhojsplanter", Kbhvn. 1917. + +_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singron, krybende, blaa. +April-Maj. Disse stedsegronne Planter anvendes som Erstatning for Graes i +Skygge og som Kanter langs Alleer, eller andre Steder, hvor intet andet +kan gro. Deling. + +_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt +de bedste kan naevnes: _Alpha_, morkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret +blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla. +V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig saerlig til +Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for hojere Planter, som +Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol. + +_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og +Foraarsrabatter, ynder Sol og veldraenet Jord. Deling eller Stikning. + +_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Maengde, undtagen gennem +sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Haekke og ellers optraeder +som Ukrudt. Formeres ved Udlobere. + +_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g. +_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa +Grund af sin Karakter saerlig velegnet til at pryde Stenbede og +Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de +karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tor +Plads og kan staa en lang Aarraekke urort. Deling. + + + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER *** + +***** This file should be named 10218.txt or 10218.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/0/2/1/10218/ + +Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed +Proofreaders. + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS," WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + +Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's +eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII, +compressed (zipped), HTML and others. + +Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over +the old filename and etext number. The replaced older file is renamed. +VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving +new filenames and etext numbers. + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + +EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000, +are filed in directories based on their release date. If you want to +download any of these eBooks directly, rather than using the regular +search system you may utilize the following addresses and just +download by the etext year. + + http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext06 + + (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99, + 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90) + +EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are +filed in a different way. The year of a release date is no longer part +of the directory path. The path is based on the etext number (which is +identical to the filename). The path to the file is made up of single +digits corresponding to all but the last digit in the filename. For +example an eBook of filename 10234 would be found at: + + https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234 + +or filename 24689 would be found at: + https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689 + +An alternative method of locating eBooks: + https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL + + |