diff options
Diffstat (limited to '10218-0.txt')
| -rw-r--r-- | 10218-0.txt | 3709 |
1 files changed, 3709 insertions, 0 deletions
diff --git a/10218-0.txt b/10218-0.txt new file mode 100644 index 0000000..f03f0a1 --- /dev/null +++ b/10218-0.txt @@ -0,0 +1,3709 @@ +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 10218 *** + +Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed +Proofreaders. + + + + + +STAUDER + +af + +G. N. BRANDT + + + +Alfred Lichtwark, den nys afdøde tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne +Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes højere eller lavere +Standpunkt var afhængig af Amatørerne, og han søgte at bevise sin +Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det +vrimler med Havebøger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for +Amatører--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatører. Der er +næppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmæssigt +drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal føre til +Skabelonmæssighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskæftiges +ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i +Forhold til Landets øvrige Kultur staar saa lavt, skal højnes, maa det +ske ved at vække Interessen og skabe kundskabsrige Amatører. + +Som et beskedent Led i denne Bestræbelse, hvis Resultater naturligvis i +første Række vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa +nærværende Bog ses og bedømmes. + +Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab, +Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen +for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved +Landbohøjskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske +Nomenklatur; for denne værdifulde Hjælp yder Forfatteren ham sin bedste +Tak. + +At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke +bliver danske Havebøger til Del, vil sikkert finde Paaskønnelse i alle +haveinteresserede Kredse, og det maa ønskes, at Publikums Modtagelse af +foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen: +Roser, Stenhøjs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op +til Behandling ad Aare.[1] + +[Footnote 1: Saadanne Bøger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915 +og 1917.] + +Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_. + +I nærværende 3die Oplag af "Stauder" er indført en Del Rettelser og +Sortimentet er ændret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke +længere dyrker Stauder, og derfor ikke følger Fremkomsten af Nyheder saa +nøje som tidligere, har jeg raadført mig med forskellige Kolleger og +takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for værdifuld +Bistand. + +Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de berømte Rabatter +i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for talløse andre +Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.] + +[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.] + +Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent +som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk +set er uden systematisk Samhørighed, men som danner et fysiologisk Hele, +en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige, +haardføre Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begrænsning +gaar Stauderne dog jævnt over i tilstødende Dele af Planteverdenen. +Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsætninger +blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under +visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige. +Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af træagtig +Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardførheden jo et +svingende Begreb: Hvad der er haardført paa Taasinge, fryser væk ved +Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker +stadig Grænsen for Haardførheden. + +Det bliver altsaa i mange Tilfælde en Skønssag, om en Plante kan +henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen nævnte +Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea, +Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem +henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar +imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller +sig fra Stauderne, saa kan man rolig benævne dem som saadan, og det er +da heller ikke taget i Betænkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at +bidrage til en større Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de +almindelige Villahaver. Denne sidste Begrænsning har medført, at de +egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en +mindre Have, har faaet en langt mere udtømmende Behandling end Stenhøj-, +Vand-og Sumpplanter, Bregner, Løgvækster, for hvilke der dog alle er +medtaget typiske Repræsentanter for derved at give Bogen en vis +Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et særligt Bind i +"Vand-og Stenhøjsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Pæonrabat langs en Gang.] + +Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med +Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med +Roserne, der jo i det væsentlige udgør Havens Udsmykning med Blomster, +vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt +dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de +selvfølgelig i Længden vil være langt billigere end +Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til +Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste +det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte +naturlige Plantninger, der selvfølgelig slet ikke bør vedligeholdes i +almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan +passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen +fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved +Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengæld for denne større +Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne +rigtignok ogsaa Skønhed og Glæde tilbage i et helt andet Omfang og langt +mere mangfoldigt end andre Blomster. + +Det, Folk søger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan +være saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glæder sig navnlig over +Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske +anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glæder sig over de +enkelte Individers Skønhed og over det hele vegetariske Liv; for disse +sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver +Udtryk for Døgnets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange +Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med +næsten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredsløb: +Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed +er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent +dekorative, og den, der søger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed +større Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed +knyttet den Forventningens og Gensynets Glæde som til Stauderne, der +kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig +denne Ævne til at vække Interesse og til at komme i et mere intimt +Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har +lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhøjeste Grad den private +Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa særlig England og +Nordamerika, med disse Landes højt udviklede Boligkultur, at Stauderne +pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten væsentlig +tager Sigte paa det repræsentative og ikke paa det hjemlige, er næsten +ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne +Anvendelse. Den endeløse Variation baade i Farve og Form og i det Hele i +alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og +ogsaa derigennem en Ævne til at vække Interesse, som +Udplantningsplanterne aldrig kan naa. + +[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.] + +Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive +populær og anvendt i større Udstrækning, dog først i de allersidste Aar +er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det +skønt Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmænd indenfor Havebrugets +Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske særlige Grunde, som +maa søges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens +Skammekrog til dens Hædersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller +kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar +har fristet en saa trist Tilværelse, findes tre Steder: nemlig hos +Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i +visse havearchitektoniske Forhold. + +Selve Staudematerialet har i de sidste ti à femten Aar gennemgaaet en +indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye +Arter,--denne Kilde, der tidligere flød saa rigeligt, er nu, da hele +Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative +Planter, næsten ophørt at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar +kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af ældre +Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder +af nye Former, og ved Udsæd i Titusindevis af samme Plante har man +udsøgt et enkelt Individ, der udmærkede sig i en bestemt Retning, ved +Farve, Blomsterstørrelse, opret Vækst eller ved lignende Fortrin; en +saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende +med en Varietet, tilstrækkelig distinkt og fikseret til at sendes i +Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og +Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk +Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme +gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grøfter og +Gærder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne højere og rankere, +Blomsterne er blevne større, af ædlere Form og klarere og dybere Farve, +langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil, +Spiræa, Natlys, Perikum, Tjærnenellike, Oksetunge, Klokkeblomst, +Engblomme, Pæon, alle disse og mange andre at de velkendte Slægter har +vokset sig kønnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke før har +kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte +Præg. Denne gennemgribende Forædling af store Dele af Staudeverdenen +hører til de stærkeste Aarsager til at de nu kommer frem i første Række. +Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behæftede med Fejl, som +altfor kort Blomstring, Tilbøjelighed til at vælte, Ømfindtlighed for +Frost og m.m., som deres altfor beskedne Skønhed slet ikke kan veje op. +Samtidig med at Skønheden i og for sig er forøget, har man ligeledes ved +Tiltrækning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts +praktiske Mangler. + +[Footnote 2: i "Jovzelle"] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Pæoner i Skyggen af ældre +Træer.] + +Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig +Behandling og Anvendelse maa søges--foruden i den manglende Interesse, +der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes +udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet +anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og +voksede sig kønnere og kønnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang +har faaet Indpas i Amatør-havebruget, næsten uudryddelige, og dette er +saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilfælde, som intet er mere +fejlagtigt end den nævnte indgroede Anskuelse. Stauderne kræver under +visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end +f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urørte i +mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig +kønnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jævnt tilbage efter det +første Par Aars Forløb. I Mængder af Villahaver er det eneste +Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller +Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se +nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse +Omstændigheder bliver Stauderne, særlig naar de tillige er fejlagtigt +anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved +Anvendelsen har været, at man næsten altid plantede for faa sammen af +samme Art. Det er først naar adskillige sammenplantes, at de tiltrækker +sig nogen Opmærksomhed; den Fejl begaas næsten aldrig med +Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et +Artsvalg afpasset efter de forhaandenværende Jordbundsforhold vist +hidtil været ret sjældent, og det er netop kun gennem et saadant, at der +opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen. + +Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte +Anvendelse af Stauder, maa som nævnt søges i de havearchitektoniske +Forhold. + +Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket +af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og +Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede; +navnlig det typiske engelske Landskab med bølgende Græsflader, +fritstaaende Træer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de +rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal +principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtrædende +Inkonsekvens. Først i Slutningen af Aarhundredet ændredes Smagen som +bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en +Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med +Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig +over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa +Grund af Skønheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne +hører til vore aller ældste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags +og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestræbelser +paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade søger Tilknytning til +Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefædres Have og +Hus. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.] + +Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade +at anlægge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er +der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevægelse, der +næsten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den ældre Have med +hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de +kulisseagtigt opstillede Buskadser og Trægrupper, led--dens øvrige gode +eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens +Anvendelse paa smaa Haver krævede en saa lille Maalestok, at det hele +ofte blev ganske meningsløst. I mere eller mindre bevidst Følelse af +dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige +Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles +uden at reducere Maalestokken. + +Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkæmper i +den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar +i den ikke mindre bekendte Haveæstehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring +en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor +Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man væsentligt +ved Hjælp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Præg og som +ifølge deres Vækst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede +som var det hjemmehørende, og derfor fik det vildtvoksende tiltrækkende +Præg. + +[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov. +1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m. +brede.] + +Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende +Bevægelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsøgenes og +Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art +Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der +væsentlig ad Tænkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere +bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig +Havekunst, der i Modsætning til den ældre kan passes ind i en lille +Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom +1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog +om Havekunst, gør ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at +skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3]) + +[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes +naturlige Samhørighed, det vil sige, at Planter, der hører hjemme, eller +ser ud som de hørte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes +jævnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bør en Plante, +der bærer de tørre, sandede Steders Karaktermærke, ikke sættes ved Siden +af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den hører hjemme under +fugtige Forhold; ved at følge denne Regel skaffes en typisk +Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmærket kan +bestaa af Planter, der er forædlede ved Kultur, naar de kun har bevaret +deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Skønt Lange +har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil +denne Form for Havekunst, dog næppe faa Betydning udover en meget stor +indirekte--bl. a. ved at vække Interessen for Stauder--idet den, der +planlægger en saadan Plantning, i det væsentlige ogsaa selv maa udføre +den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlæg, gives en +koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid være et +forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil være i Besiddelse +af tilstrækkelig Færdighed og Viden og tilstrækkelig Forstaaelse til at +kunne udføre Vedligeholdelsen i Anlægets Aand. En Del Plads kræves jo +ogsaa, saa denne wild gardening altid vil være forbeholdt de faa. I +populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iøvrigt +Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo +har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy +Langes Maner.] + +Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne stærkt forbedrede, og +Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig +Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man +forstaa, at disse Planters stærke Fremrykning ikke er tilfældig, og at +Pelargonierne maa glæde; sig over, at de i hvert Fald har Storstædernes +Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for +Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende +til. + +[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard +ved et engelsk Landsted.] + + + + +STAUDERNES ANVENDELSE. + +De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede, +tæppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede +Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de +er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres +Anvendelse en Udstrækning og en Alsidighed, som er ukendt inden for +andre Samfund af Haveplanter. Næsten enhver Tanke, der gælder +Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede +Materiale, og næsten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan klædes med +en eller anden Art Stauder. + +_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang, +er vel det første og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning +med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne +Havens Plan og som bedst forener Glæden ved Besiddelsen og Betragtningen +af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det +Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Kærlighed til Blomsterne, +Liebhaveriet, Samlerglæden bedst kan mødes med den rent architektoniske +Stræben efter at skabe Skønhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et +Kompromis, hvor de to i Reglen stærkt modstridende Sæt Interesser har +maattet slaa af paa Kravene for at mødes. Tværtimod byder Rabatten langs +en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens +paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare +enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at +fremhæve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i +England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit højeste +Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet +Kunsten at arrangere saadanne--rent æstetisk set--op til en her i +Landet ukendt Højde og forøvrigt ogsaa--som det altid gaar med den store +Iver--et godt Stykke ud over Maalet. + +Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig +lettest bekæmpe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid +blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest +beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal +maa være begrænset, vil disse, der sjældent kan sammensættes af mere end +et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder være uden +Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid +snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske +anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele +sin Udstrækning er til Pryd, saaledes at Ligevægten ikke forrykkes. Det +er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at være den lille Haves, +Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammensætning og +Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand +for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for +Staudeanvendelse. + +Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til +Vækstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan +komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et +bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten +fra vedkommende Punkt, det være sig nu Havens Indgang, Husets Veranda +eller et Lysthus, ses væsentligst paa langs; naar den ligger vinkelret +paa Synslinien, virker den selvfølgeligt langt mindre fyldigt; af samme +Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto +mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed kræver endvidere, at +den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt næsten alle i meget +høj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbøjelighed ikke gør nogen +særlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let +Drejning af en Rabats Blomstermyriader af mægtig Virkning, hvad enhver +vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat +fra Nord og fra Syd. + +Virkningen kan yderligere forøges, ved at Rabatten har en let Hældning +mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis være +forholdsvis sjældent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa +koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa +betyde en Svækkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven. +Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og +hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed +i Nord og Syd være meget at foretrække, eller maaske rettere udtrykt: to +symmetriske Rabatter bør--særlig naar de har Hække som Baggrund--ikke +lægges i Øst-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget større Glans end +den sydlige paa Grund af, at de højere Stauder og Baggrunden vil skygge +over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid være følelig og +virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter, +bør man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen, +hvortil Rabatterne skal slutte sig, løber i Havens nordlige Del og i +Retningen Øst-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil +det ofte være smukt at have en Hæk eller anden høj Baggrund bag den +nordligste Rabat, og saa beplante denne med væsentlig høje Stauder, +medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og lægges, +uden Baggrund af Hæk eller andet, direkte op til Plænen. Alene en stærk +fremtrædende forskellig Bredde vil hjælpe over Ulemperne ved den +dobbelte Rabat i Øst-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund +for Blomsterne, men Rabatten føres tværs over en aaben Plæne eller +gennem en Køkkenhave, vil man, forudsat man undgaar større +sammenhængende Plantninger af høje Stauder, og der ellers ikke kastes +Skygger ind over Rabatterne, være ret frit stillet med Hensyn til +Beliggenheden i de forskellige Vindhjørner. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat, +tilplantet med stor Dygtighed.] + +Belysningen af Rabatten maa være ensartet; hvis en Bygning eller et Træ +kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil +man faa en utiltalende Uligevægt i Blomstens Fylde og Glans. Denne +Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser +vælges Stauder, der taaler at undvære Sol, men at træffe et saadant Valg +og faa det til at passe med de øvrige Dele af Rabatten, er ikke hver +Mands Sag. + +Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe +til en mægtig Bredde; kun maa der naturligvis være Forhold i Tingene, +for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en mægtig +bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmærket Forhold til Gangen og +til Hampton Courts vidtløftige Slotsfløj. Foruden de tilstødende Ganges +Bredde og hele Havens Karakter, maa selvfølgelig Forholdet til Længden, +d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Længde, tages med i +Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en +stor Rolle ved Fastsættelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere +omvendt; en urolig, stærkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en +bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til +Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt være +under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan være betydelig smallere paa +Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbøjelig til +at anlægge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at +de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i +Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modsætning til al +Blomsternes overvættes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet +for en gruset Gang, kan man paa engelsk Manér have en græslagt Gang, men +en saadan kræver Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en +Pleje, som sjældent bliver danske Plæner til Del. Hvis dette i +Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlægget ikke ofres, vil +en saadan "Græsgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en +saadan Gang behøver ingen Afgrænsning eller Kant, hvad ellers enhver +Rabat maa have, med mindre den forreste Række Planter er lave eller +pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgrænsning mod Gangen; en +saadan Kant bliver dog ifølge Sagens Natur uklar og uregelmæssig. Kanter +kan dannes af en Mængde forskellige Stauder, idet de fleste lave +Planter, der beholder nogenlunde kønt Løv hele Aaret, eller i hvert Fald +hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter +kræver imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og +uregelmæssige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager +Planter hist og her og derved bryder Rækken, og i det hele er Stauder +som Kant behæftede med den meget væsentlige Fejl, at de ikke trækker +Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter høje Stauder, kan der +anvendes en Kantning af Smaahække af storbladet Buxbom, Bøg, Eg eller +Tax, Græskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende +Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i +smaa Flader kommer Græsset sjælden til sin Ret og kan heller ikke +anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig +selv; Lavendelhække langs Køkkenhavens Hovedgang er en af de meget faa +Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore +Oldeforældres Tid og Lavendelhække er i Kraft af den ekstra gammeldags +Charme, der omgiver dem, nu selvfølgelig tip-top moderne. De egner sig +dog egentlig kun sjældent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald +kun for Rabatter med ret høje, isoleret stillede Stauder (eller +Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen +yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige, +og den er aldrig for fremtrædende, som de blomstrende Kanter til Tider +kan være, den indskrænker sig til at fungere som Afgrænsning og gør +dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil være +den Kant, der under alle almindelige Forhold vil være at foretrække. + +Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer +sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil være jo mere +vellykket jo større dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i +vekslende Former og Farver er,--gælder det netop at have en enkelt, +sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke +bedst. Netop Modsætningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens +uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstørste +Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilfælde, hvor +Vegetation og Architektur mødes; enhver kender det ualmindelig smukke +Syn af Ranker, der hænger ud over en Havemur; det er Modsætningen mellem +Rankernes bløde, opløste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der +tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddækte Mures +kendte Charme beror paa ganske det samme, i det væsentlige da. Man bør +derfor ikke ved Stenkanter være bange for at plante de yderste Planter +nær Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over +Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet, +vælter sig frem i første Række og stikker Blomsterhovederne ud over +Kanten, straks være parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man +være forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting +ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten +--anbragte enten i Løberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig +Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa +for en rimelig Penge. De i Handelen værende lange, smalle Cementkantsten +er ogsaa gode, men mange Mennesker nærer jo en mærkelig Uvilje mod dette +fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner +almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang. +Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar +der anvendes een Række Fliser midt i Gangen; særlig naar Gangen er +stærkt rundet, ser det hæsligt ud, og Gangen danner ikke længere den +rolige ensartede Flade, som er ønskelig for at fremhæve Plantningen. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede +Planter og Stenkant i Forgrunden.] + +Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme +eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en +langstrakt Gruppe og altsaa behæftet med Staudegruppernes Fejl: +Blomstringens Kortvarighed, der gør den mindre værdifuld for de ganske +smaa Haver. Det, der maa kræves af en saadan Rabat, er at Planterne i +saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser +nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--før +Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som +Pæoner og Lupin bevarer Løvet kønt længe efter Afblomstringen, eller +endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa +Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Pæon og Pyrethrum egner sig +mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for +sig selv. Heldigvis har netop disse to Slægter et Par Arter, Pæonia, +albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter, +at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det +sidste Tiaar har bragt en Række Forbedringer paa baade Pyrethrums og +Pæonernes Omraade, som man ikke havde drømt om tidligere, hundredevis af +de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i +England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales +ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man +kan trøstigt sammensætte disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne +klæder hverandre udmærket. Dette gælder derimod ikke, hvis man danner en +Rabat af Phlox paniculata, der iøvrigt ogsaa egner sig til en +"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spænder nemlig over et Par +Farver, blaalilla og skarlagenrødt, der ikke saa godt passer til de +øvrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de værste +Sammenstød f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Mercié) og brunligt purpur +(Reichsgraf von Hochberg) ved at strø rigeligt hvide eller meget lyse +Farver imellem, løvrigt skal man ikke være for ængstelig, der opstaar +ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at +ødelægge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det gælder næsten i +hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrøde (Phlox Dr. +Königshöfer), denne knaldrøde Pelargonie-Farve afstedkommer næsten altid +Ulykker. + +Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter, +der kan afløse hverandre. Eksempelvis kan en Pæonrabat gennemvæves med +Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Løg samlede i +Klumper. Naar disse blomstrer--det skal være af de tidlige Sorter--vil +Pæonerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne +en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Afløsning af +Pæonfloraen kan der mellem Planterne lægges Lilier, Pæonernes Blade vil +da skjule, at Lilierne ofte er nøgne og visne paa det nederste Stykke af +Stilken. En saadan Rabat kan ligge urørt i en halv Snes Aar eller +længere uden at tiltrænge Omplantning, idet de tre nævnte Staudeslægter +hører til dem, der ikke ofte behøver Omplantning (se Kulturen). Iris, og +i det Hele alle Slægter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art +Rabatter, idet Formens Ensartethed klæder Farvernes Vrimmel, og det +forholder sig næsten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes +harmonerer, Phlox danner som nævnt en Undtagelse. + +Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Rækker Planter +anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men +denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus træde +tydeligt frem, har den Fejl, for det første, at den, grundet paa de alt +for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som +Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den nøgne Jord se +alt for meget mellem Planterne. Mulden kan være smuk, naar den er +nyvendt, men naar den først er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den +alt andet end tiltalende, og man foretrækker da ogsaa nu i Almindelighed +at følge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation dække Mulden; den +kan jo kun holdes nøgen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og +Sten og Sand nøgent, men aldrig udækket Muld, i hvert Fald er det da +dækket af Løv. De nævnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til +videnskabelige Plantesamlinger, hvor en stræng Sondring mellem Planterne +er nødvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Række. + +En af de største Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en +Have, er at sprede dem jævnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og +dels gaar næsten al dekorativ Virkning tabt; det gælder fremfor alt at +koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller +hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble +Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter, +der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder +vedligeholde et forstærket Flor. + +De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres +overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de +Planter, der bærer Blomsterne højt til Vejrs paa lange Stilke, maa have +en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at næsten +alle høje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende +i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf følger at en Foraarsrabat i +Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af +alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en +sommerblomstrende lettest dannes af mellemhøje og en Efteraarsrabat af +meget høje Stauder; der findes dog en Mængde Undtagelser fra denne +Hovedregel. + +En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vækstejendommelighed ved de +pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke +plantes helt tæt; man vil staa sig ved at lade de enkelte +Plantegrupper--hver "Pude" maa selvfølgelig i Overensstemmelse med den +almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af +Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld +af og til gør Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande +sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem +Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa +Antennaria brede sig som et Tæppe i Mellemrummene, men det vil, da dette +Tæppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige +Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort +Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at +Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i +Gartnerier til Udskoling af "Stenhøjsplanter" og forsyne dem med større +eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten bør i saa Fald +helst ligge rigeligt over Gangen og være noget oprundet mod Midten. De +hvide Skærver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres +forskellige Størrelser, og skønt det vist aldrig har været prøvet, er +Forfatteren tilbøjelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil +være anvendeligt, i hvert Fald at foretrække for den nøgne Jord, der som +nævnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor +skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted, +udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula, +Aurikler og mange Slags Løgvækster danne en tilsvarende Rabat, der +taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft. + +Paa Grund af Planternes lave Vækst, bør en saadan Rabat selvfølgelig +ikke have den Bredde, som vil være passende for højtvoksende Blomster, +O,5 à 1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums +og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse +Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med +Afskæring af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der +som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v. +beholder deres Løv uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige +og grønne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en +hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af +en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende. + +Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en +Skærsommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille +den mægtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en +saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og +den vil i Almindelighed kun være at anbefale, hvor der findes adskillige +Rabatter eller tilstrækkelige gartneriske Hjælpemidler, saaledes at der +kan dyrkes et Sæt Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af +August kan henplantes i Rabatten og fortsætte Sommerens Flor. Ejere af +Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glæde af +en saadan Plantning. + +Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige +Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og +Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost +og Væde lægger alt øde. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat +aldeles ikke virke skæmmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet +netop disse unge spirende, saftspændte Planter er i Besiddelse af en +frisk og løfterig Skønhed, som de samme Planter ganske savner efter +Blomstringen. + +I større Haver og under større Forhold vil en bred Rabat af +Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet +sildigtblomstrende Materiale være til stor Glæde, navnlig hvis vi er saa +heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige +Blomster her i Landet ofte tilbøjelige til at "snadske" væk i de lange +Nætters Regn, uden at den magtesløse Sol formaar at live dem op igen om +Dagen; især er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og +Vind kan tørre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og +Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil +Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til +den svindende Sommer. + +Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk +_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klæder dette +Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i +Fordelingen, en vis Ligevægt, saa bliver det selvfølgelig som ved de +fleste æstetiske Spørgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med +Fare for at styre for nær skematisk Stivhed paa den ene Side og planløs +Uorden paa den anden. + +Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfølgelig +ganske ligetil: den bør være jævn og ensartet, hvis man derimod, hvad +der i Almindelighed vil være Tilfældet, sammensætter sin Rabat af en +Mængde af Stauderigets Slægter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bør +ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vækst og Farve. + +Med Hensyn til Blomstringstid er der næppe delte Meninger om, at kun en +Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten +spænder over, saa jævnt som muligt over hele Længden. Man vil næsten +aldrig paa dette Omraade løbe Fare for at faa Fordelingen altfor +omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de +forskellige Aar og dels i Løbet af deres Alder forskyder +Blomstringstiden lidt, men næsten alle i forskellig Grad. Hvad +Fordelingen efter Vækst angaar, saa er Spørgsmaalet her vanskeligere, +idet man her, hvis man er nøje kendt med sit Materiale, kan løbe den +Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berøve Rabatten det Liv som +Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i +Almindelighed skal bagest og de smaa forrest følger af sig selv, ellers +vilde de jo skjule hverandres Blomster og væsentlig forringe +Vækstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil +det være af fortrinlig Virkning af og til at gøre et rask Brud paa denne +Hovedregel og lade en mellemhøj Plante af karakteristisk Vækst, f. Eks. +en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt nær Kanten. Alle Slags +Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den +egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Højde ved +selve Blomsterstilkens Længde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser; +hvorimod Planter med Tilbøjelighed til at blive visne og nøgne forneden, +som Althæa, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa +rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Rækker. Planter, +der har en lidt rund Vækst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa +undtagelsesvis faa Lov at vælte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes +Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe +Phlox paniculata, som en vældig Bug nærme sig Forgrunden paa et Sted, +hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan +man lade skyde Fjorde ind mellem de høje Planter og endogsaa lade dem +nærme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle +disse nævnte Tilfælde bor være Undtagelser, og Hovedreglen bør være den +naturlige, at de høje er bagerst og de lave forrest. Man skal nødig +anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa +den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med nøjagtigt +ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske nøjagtig samme Antal i hver +Gruppe. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i +det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved +Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan +nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trøstesløst +Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver +samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og +det gælder vistnok for næsten al Blomsterdekoration--at først i Flok +formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier, +Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man +har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar +den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig +ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo +meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade øger Variationen, at man +her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller +Kolonierne maa nødig i for høj Grad blive lige store, bør ikke heller +være for kompakte eller runde; tværtimod vil en lidt langagtig Gruppe, +der i sine Ekstremer opløser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes +Forløbere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte være det heldigste; +man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og +undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Færdighed, der skal udøves ved +Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal +binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der +planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige +Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vækst og Farvepragt han maa +nøjes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gøre det med blot +nogenlunde Sikkerhed, kræves der baade et solidt Plantekendskab og en +klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk +Navn nøjagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige +Udviklingstrin, Det er selvfølgeligt meget vanskeligt, og det er da +ogsaa en Trøst for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan +tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trøst, at +Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gør lidt og +viser den gode Vilje, saa gør den Resten, saaledes at Resultatet i +Reglen bliver godt. + +Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man +netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa +ikke at danne en Række ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst +lagte saaledes, at deres Længdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens +Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis støder direkte op baade til +Forkant og Bagkant, vil være at foretrække, idet Rabatten ellers let, +set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa +tværs. For alle de blandede Grupper gælder det, at der skal være store +Flager af Farver, ellers gør den ingen Virkning i sin Helhed, men den +bliver selvfølgelig saa meget mere værd, om man mellem denne +Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt +Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere +Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et +saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret +Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange +Blomster er jo interessante og vidunderlig skønne, selv om de mangler +den Intensitet i Farven, der gør dem egnede til at være Bærere af den +store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gælder f. Eks. mange Blomster, +der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne +staar man sig ved at anvende for "Nærvirkning". + +Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jævnt i en +ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter +Farvesymfoni, som vil glæde de fleste Mennesker, fordi de fleste +Blomster nu engang klæder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glæde +over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens +Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man +betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har søgt at +anlægge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har +tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f. +Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen +til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat +(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og +visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere +violetblaa i de øvrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har +ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensætninger af +udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med +graagrønne Blade; man har endogsaa været saa langt ude i Effektjageriet, +at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Løv og udelukkende +hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning +eller ved elektrisk Lys skal være meget ejendommelige. I en stor Have +kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden +Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide +sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet +Hjemmestedspræg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa særlig tørre +Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde være +anvendelige i saadanne Tilfælde. Denne Følelse for det fysiologisk +Samhørige er forstaaelig og naturlig; det maa indrømmes, at for den, der +blot har noget Plantekendskab og Øje for Planter i det hele taget, er +der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpræget +Mosekarakter jævnsides med Planter, der bærer Strandvegetationens Præg. +Det er denne Følelse, der som ovenfor berørt er bærende i den +nylandskabelige Retning i Havekunsten. + +Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af +Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det +vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes +at disse er ordnede i en bestemt Rækkefølge. + +[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.] + +Den tidligere nævnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette +Emne udførligt baade i Bøger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig +Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et førende Firma paa +Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med +kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Størrelser og +passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for +endelig er det hele gennemvævet af Bladenes Grønt. De forskellige +Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gør jo endvidere enhver Beregning +vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjældent om jævne +Flader, som ved de nævnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter, +hvis Form sjældent gør sig saa meget gældende. Staudernes rigt +varierende Former giver yderlig stærkt bevægende Flader, om dette Ord +overhovedet kan anvendes. + +Disse engelske "artistic Borders" har i høj Grad Krav paa Studium, idet +de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlæggelsen af en +Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i første +Omgang skuffe, og kun en ihærdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten +omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er +dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog nævnte Sorter. + +Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis +erindre, at man gør klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv +synes, og som man selv har Glæde deraf uden at tage Hensyn til Regler, +der gælder for Folk med helt andre Forudsætninger baade for at kunne +udføre Planen og for at kunne nyde Resultatet. + +[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor +Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er +forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i +Bogen nævnte. Se Side 34] + +For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan følges af Folk med +blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor +fremsættes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en +Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med +Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vækst er fulgt de ovenfor +fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jævnt over hele Længden, idet +dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i +mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Længde, og i hvert af disse +plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag +ligger nøjagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at +Afstanden ikke bliver nøjagtigt den samme. Selve Gruppen varierer +ligeledes, saaledes at den ene er lidt større end den anden og saaledes, +at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bør heller ikke +bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter +af forskellig Højde og Vækst og Farvenuance; de høje dybblaa vil være +lidt mere fremtrædende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden +o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af +lyserøde Phlox, varierer Gruppernes Plads, Størrelse og Sammensætning af +Farvenuancer lidt paa samme Maade, som nævnt ovenfor. De andre ledende +Grupper kan være Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar +der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan +den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behøver +at gøre sig større Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved +Fordelingen, d.v.s. Ligevægten, opretholdes af de ledende Planter, der +dominerer i Kraft af deres Antal og iøjnefaldende Skønhed, og som +afløser hverandre som Bærer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at +Rabatten i hele sin Udstrækning til enhver Tid er i nogenlunde samme +Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en +enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de +blaa Delphinium herske, i August de røde Phlox, der afløses af alt det +meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Høst, og tilsidst vil Aaret +sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende +Farve. Dette særlige Præg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe, +at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes større Værdi i +Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser. + +Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de høje Stauder i +Anlægget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt +at dømme vil den blive af god om end ikke særlig fin Virkning, og paa +den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab +til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her +eller der misklæder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let +ordne et følgende Aar. Der er egentlig kun én Farve, man skal være +forsigtig med, det er som før nævnt den ren +skarlagenrøde--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos +Lychnis--denne knaldrøde Farve har en egen Ævne til at gøre sig uheldigt +gældende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet. + +Ligesom Spørgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre +Hovedmomenter--Vækst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer +Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer +ogsaa Spørgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art +Tilfælde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv +om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis +være den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den +enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles +almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og +derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nødvendigt, der +maa plantes tæt, langt tættere end man sædvanligt ser, og tættere, end +hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt. +Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfølgelig ikke +drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit +Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og søger at bibeholde +Plantens naturlige Vækst og at lære af den yndefulde Maade, hvorpaa de +indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iøjnefaldende ved +vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem +slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig +Mulden; det er imod dens Natur at være udækket. Man skal derfor altid +lade lave og krybende Planter dække Bunden i Rabattens Forgrund, bagved +behøves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor høj Grad besværliggøre +Arbejdet, om al Jord var dækket med Planter. Ved brede Rabatter skal der +endogsaa helst løbe en Sti, en couloire de service, hvor man kan færdes +under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa løbe mellem Rabatten og +Baghækken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en +Rabat udelukkende bestaar af høje Stauder, og der foran er en Kant af +Buxbom, vil man ofte gøre klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller +Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende +Side, men faar Lov at løbe frit ind imellem de forreste Planter, paa den +Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Nærhed af store +graadige Planter. + +For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskæring skal opstaa et +Hul, bør man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter +anbringes paa en i Forhold til deres Højde noget tilbagetrukken Plads; +paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer. + +Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vækst som +Galega Hartlandi og Clematis recta bør helst udelukkes af en almindelig +Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede +Samfund. + +Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til +November, vil der ifølge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en +Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der +efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte +Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang +Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke +undvære Supplementsplanter, der i Løbet af Sommeren hjælper +Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor +skal nævnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug. + +Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er +ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil særlig lette at have med +at gøre. De skal saas i umiddelbar Nærhed af de foraarsblomstrende +Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertæppe over disses +nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley +Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle +velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen +af April og dækkes ganske let med Jord og skaanes for Udtørring, +saalænge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne tæt op, og maa +da gerne udtyndes meget. + +[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige +Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.] + +I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede +og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil være tjenlige til at +henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste +regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserøde Farver. +Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et +saadant Reservebed kan der med suppleringen for Øje dyrkes en Mængde +Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere +fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig +særlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke +saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige +Blomstring gør, at der er særlig mange Huller at fylde, naar +Chrysanthemum staar i Flor. Under større Forhold, hvor den +tilstrækkelige gartneriske Hjælp er tilstede, kan denne Supplering af +Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjælp af Reservestauder, +dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjælp kan næsten alle Arter +Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som +findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende +for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa +udmærket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis være Planter +med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gøre +Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (særlig Arten +venosa), Cuphæa, Agathæa, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens +og mange andre er fortrinlige. De lave Dværgtropæolum har den Egenskab, +at de i den kraftige Rabatjord bærer Blomsterne under Bladene, saa at de +skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropæolum er uanvendelige til +Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under +visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, særlig de +opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de +moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige +Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus +"Ærteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den særlige Ævne at dele +Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke døje at se og lugte dem, +eller ogsaa kan de slet ikke undvære dem. Hvem der har det paa den +sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan særdeles vel anvende dem i +en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder, +men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Bælgene stadig +skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glæde. + +Ligesaa fejlagtigt det vilde være ganske doktrinært at holde sig til den +rene Staudebestand med Udelukkelse af de nævnte Supplementsplanter og +ved ikke i givet Tilfælde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som +Buddleja og Hydrangea--egner sig til større Stauderabatter, ligesaa +forkert vilde det naturligvis være at forskærtse Staudekarakteren ved +for megen Indblanding af fremmed Stof. Særlig vil en større Indblanding +af Roser ofte være uheldigt. + +Medens der med Hensyn til selve Plantningen iøvrigt skal henvises til +Kapitlet om Kulturen, skal her blot nævnes, at den letteste Maade at +udføre en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele +Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapæle +saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man +kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen +forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller +faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man +naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne rækkevis, det +vilde i de blandede Rabatter være ganske forkasteligt. + +Den rækkevise Ordning kan iøvrigt være smuk, fordi der derigennem opnaas +en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den +gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Rækker Blomster +noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne. +Men denne Ordning begrænser selvfølgelig Arternes Antal til nogle ganske +faa. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida +i Blomst i Knuthenborg Have.] + +Foruden Rabatten, der som nævnt særlig i sin blandede Form er den mest +anbefalelsesværdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan +man paa mangfoldige Maader gøre Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der +stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning +til stadig paa nye Maader at frugtbargøre det rige Stof. Dette, at hvert +enkelt Tilfælde egentlig gør Krav paa sin selvstændige Løsning, +vanskeliggør det i høj Grad at give almindelige Regler, og intet er +heller næppe mere skadeligt for Haveanlæg end den direkte og +uselvstændige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der +bogstaveligt i hvert eneste Tilfælde er særlige Forhold, der gør sig +gældende. + +Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og +for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart +sagt alle lave Stauder, der bevarer Løvet nogenlunde smukt ogsaa udenfor +Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund +af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol, +Primula i Skygge og Arabis paa tørre Steder og Vinca under Træer for +Eksempel langs en Allé, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at +gro. Næsten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er +tilstrækkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og højere +Kanten kan være, jo større bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man +ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne +Massevirkning forfejler jo sjældent sin Virkning, men en Kant af +Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca. +fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at +fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes +ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima +naar en mægtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede +mørkegrønne Hække udmærket smukke. + +Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15 +og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes +Rækker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en +Dam eller et Bassin. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig. +15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.] + +Særlige _Staudehaver_ er der jo kun sjældnere Plads til, og en +almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfølgelig ikke +gives, idet de stedlige Forhold maa være ganske bestemmende. Hvad +Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke +andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort +gældende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne lægges til Grund +for Beplantningen. De meget høje Stauder maa som Regel kun anvendes i +Yderkanten, og det vil maaske oftest være smukkest, om en saadan lille +Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene +løb sammen i et Brændpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive, +eller lignende. Det vil altid være heldigt, om den Art Særhaver danner +et Rum for sig afgrænset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et +saadant lille Anlæg med en særlig Hygge. En saadan Have yder en +fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere +forøges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for +Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og +pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med mørke, stedsegrønne +Træer som en lunende høj Hæk om det hele. Med nogle faa højere, +foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet +allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende. + +I store Haver har i umindelige Tider Rosariet været en fast Bestanddel, +andre Særhaver har man sjældent anvendt; men netop Stauderne yder det +fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave være +smuk; rigtig plantet vilde den være i Blomst i maanedsvis, og vilde, med +jævn Anvendelse af Slægtens mange Arter og Varieteter og med forstærket +Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iøjnefaldende Sorter, danne +en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren +rigelig Næring for hans stilfærdige og fornemme Passion, Glæden over +Arters og Variationers Mangfoldighed. + +Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med +Kolektivnavnet "Stenhøjsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk +kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa +vidt er misvisende, som baade Pyrenæernes og Appeninernes højtliggende +Bjærgskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som +selve Alperne. Men Navnet "Stenhøjsplanter" er ikke alene misvisende, da +disse Planter ikke behøver en Høj for at kunne vokse, men det er yderst +uheldigt, fordi der ved det klæber Forestillingen om Stenhøje, som for +mange staar som Toppunktet af den Række Misforstaaelser og Smagløsheder, +der indtil de allersidste Aar har været raadende, navnlig i den lille +Haves Anlæg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som +"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Særhave, uden at man behøver at +stræbe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke +Planterne paa Stenbede, det vil sige særlig veldrænede, noget oprundede +Bede, belagt med jævnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i +liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhøje, sætte Stenene +paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis bløde, blomstrende +Tæpper og Tuer fremhæves af de haarde, kolde Sten. Dette Møde mellem +organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklædte +Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning +paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de +Betingelser for deres Vækst, de skal have, og man slipper for at faa +Stenene til at optræde som selvstændige Dekorationsgenstande, som ved +den gammeldags Stenhøj. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhøjsplante, +Iberis sempervirens.] + +Andre Særhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster +udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra +hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid +netop kunne søge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af +Variationer. + +Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de +enkelte Arters korte Blomstringstid stærkest frem, denne Fejl kan +naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig +Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvfølgelig i Reglen betyde +en Svækkelse af den Massevirkning, som er Gruppens væsentligste raison +d'étre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog +kunne gøre fornøjelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at +lægge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er +visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa +fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner +mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I stærk Skygge taber +Tulipanblomstens Størrelse sig dog i Løbet af et Par Aar. Hvor der er +Sol, kan lægges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret lægges Gladiolus +til at fortsætte Floren. Næsten hver Staude kan, naar der ellers er +Forhold mellem dens Størrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med +jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden. +Disse Grupper er og bliver dog behæftede med den Fejl, at Tyngdepunktet +i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er +flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven være uden Blomster +alt for længe ad Gangen. + +En Haveven kunde tænkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f. +Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster: +Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og +mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange høje gule +Høstblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de +mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er +en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornøjelse er langt +billigere at opnaa med Stauder, som for største Delen vil være for +Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten købes hvert +Aar eller besværligt overvintres. + +Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der +let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man +et almindeligt Blomsterbed foran Havedøren, kan det tilplantes om +Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring første Maj, før +et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage +Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold +Sommer-Phlox træde til, for endeligt lidt ind i September at vige for et +Hold Chrysanthemum, der igen følges af Arabis eller andet tidligt +foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller +en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele +forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at +Publikum dog stadig lader en Følelse af Kedsomhed ved de evindelige +Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var +Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der +stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den nødvendige Arbejdskraft +er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de +vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere nævnte +Staaltraadskurve, der muliggør en skadesløs Transport til og fra +Reservebedene. Dette betyder naturligvis en mægtig Forøgelse i +Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig +kostbart og omstændeligt Arbejde at slæbe omkring med de ofte store +Blokke. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af høje +Delphinium. Etter Nedskæringen kan den tilplantes med Aster, Amellus +eller Chrysanthemum.] + +[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.] + +Enkelte Stander med passende Vækst egner sig til at stilles alene, eller +maaske tre sammen, frit i Græsset. I den ældre landskabelige Havekunst, +var saadanne _Solitærer,_ baade træagtige og urteagtige, meget yndede. +De anvendes nu sjældnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter, +navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker +uroligt, men det er ikke desto mindre en udmærket Maade at lade en +Plante udvikle sig til et beundringsværdigt Pragteksemplar, hvilket ikke +kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera, +Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende +paa en Plæne. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske +Have findes Anvendelse for saadanne Solitærer af anseelig Habitus til at +fremhæve og betone Hjørner eller andre Punkter af Betydning i Anlægget. +Til dette Brug kan man i Anlæg med nogen Pretention anvende en +Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have +flere Sæt opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre +Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at +delagtiggøre Steder, hvor Vækstbetingelserne er ugunstige, i Glæden over +Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte +haardt tiltrængt Skær af Skønhed ved at saadanne Beholdere med Planter +skiftedes et Par Gange i Sommerens Løb. Langt flere Stauder, end man +aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum, +Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe, +Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus, +Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug, +men de stiller selvfølgelig store Krav til Vanding og Ernæring, og +Beholderen maa være vel drænet. Det er ikke heldigt, naar Solen brænder +for stærkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede, +bør de drejes af og til for at blive regelmæssige i Væksten. + +Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil +omtalte er, at man ved Plantningen tilstræber en Efterligning af det +vildtvoksende i enkelte Tilfælde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I +blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsøges ganske vist som nævnt +ovenfor at læmpe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende +Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere +det hjemmevante bodenständige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger +Aaringer om at opnaa. Den Bevægelse mod at udviske Sporene af +Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urørte, +benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at +bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at +fremkalde, men man tilstræber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes +ved den landskabelige Plantningsmaade. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af +Spiræa m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +I den landskabelige Have var der, som tidligere nævnt, ikke megen Plads +for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var +knyttet til Søbredder, Bække og saadanne lignende Forhold, som aldrig +findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere nævnte +nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde +finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med +Naturforhold, der vanskeliggør en mere kultiveret Udformning af +Blomsterbede. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som +"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved +Spørgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par +vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsætninger. Man bør i Reglen kun +sætte saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del +visnede Stauder--det visne afskæres selvfølgelig ikke regelmæssigt i +saadanne Plantninger--ofte kan ødelægge Synet af de blomstrende. Naar +derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltrække sig nogen +Opmærksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold søge andet Steds +hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bør i Reglen plante +større Mængder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa +en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bør der være et +vist Forhold mellem Størrelsen og Mængden af Planter og Stedet. Skal der +paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis, +selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale +i samme Omfang, som hvor Forholdene er større og alt ses paa Afstand. At +man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som +muligt er en Selvfølge, men naar man ellers anvender velegnede Planter, +d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Frø eller Udløbere, og som er +saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet, +saa kommer i Løbet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevægt +tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Præg breder sig over +Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen +maa man naturligvis søge Stauder, der passer til Stedets Karakter. + +Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige +Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og +Planterne trives sjældent saadanne Steder, kun ganske enkelte som +Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i +Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa +anvendte Metode at forlænge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i +Græsset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude opløses i en +Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Væksten +saadanne Steder kan være gode, saa er det dog nærmest en grim og +misforstaaet Plantningsmaade, særlig hvis der bruges mange Arter. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af +Foraars-phlox paa Stenhøj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige +Staudeplantning hører hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa tørre +Skrænter, hvor intet Græs kan grønnes, ved fugtige Hulninger i +Terrainet, under Træer, langs en Grøft eller et Vandløb, rundt en Dam, +ved Moser og Ellekær, paa Stengærder og i forladte Grusgrave, om +saadanne Lokaliteter skulde træffe sig, høre til eller kunne drages med +ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og +der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers +forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver +fuldkommen Vildnis og tæt Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser +Fuglemælk, Ornithogalum nutans som forvildet under Træer i +Haveselskabets Have, et udmærket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret +uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af +Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa tørre solede +Skrænter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Græsset for at +faa det grønt, kan man opnaa et pragtfuldt Dække af Dianthus plumarius, +Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila, +Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og +mange andre Tørstekunstnere blandt Stauderne. Under Træer er det navnlig +Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende +Løgvækster, kan komme i Betragtning. Paa Skrænter og langs Udkanten af +Træplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de +mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af +Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda. +Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under +Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Mængder udvikle en +Skønhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre +klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme +ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt +op--er paa deres rette Plads øverst paa en Skrænt, hvor de kan faa Lov +at hænge ned og samtidig bøje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur +i Knuthenborg Have.] + +Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de +mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfødte Flora +i sig selv smuk nok og bør vel ogsaa i de fleste Tilfælde bevares og kun +beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der +egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan +erstatte de almindelige danske Arter af Spiræa og Iris med smukkere og +navnlig mere holdbare Former. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i +en Vase.] + +Hvorfor gøres der i det Hele saa sjældent Brug af _den danske Floras +Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig +Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggør en +frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog være paa deres Plads. Ved +Jyllands Vestkyst og paa Skagen fører en Mængde Villaejere en fortvivlet +Kamp med at faa Græs og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det +nu engang hører med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der +gror udenfor Døren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig +taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i +et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde læses af mange +Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens +gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lüneburg Heide--det +samme vilde naturligvis gælde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar +noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige, +architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige +Arrangementer. + +[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.] + +Ordet _Stenhøje_ og Stenhøjsplanter er berørt ovenfor ved Omtalen af +Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som +tidligere nævnt kun berøres i denne Bog. Der raser i England i +Øjeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for +Stenhøjsplanter--Rockgardening--en Bevægelse, som snart vil naa her til +Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin +Styrke. De egentlige Stenhøje i gammeldags Forstand vil der næppe blive +dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes, +vil i Reglen ikke være nogen Høj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet, +en Hulning omgiven af stedsegrønne Træer, med de store stenlagte +Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket +som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne +"Stenhøj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa +Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art +Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten +fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som +falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en +Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner +Sjællands Skove, sig udføre, navnlig da dette jo i Modsætning til +"Stenhøjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt, +organisk Led. + +Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa +prøve at indfange i Haven. Hosføjede lille Billede, Fig. 23 fra +Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan være +lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten, +men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Mængde Planter, navnlig +dem, der staar de "alpine" nær, kan trives og blomstre ved det Minimum +af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo +en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel +under disse ejendommelige Forhold. + +For Fuldstændigheds Skyld skal nævnes den Staudeanvendelse, som bestaar +i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at +arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden +behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve +Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der mærkeligt +nok intet har tilfælles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster +skal ses i Mængde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa +i et Glas. + +[Illustration: Fig. 25. Nymphæa.] + + + + +STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR. + +De Resultater, man almindeligvis har for Øje, giver ikke Indtrykket af, +at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto +mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og +Agapanthus er haardføre her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de +egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv +overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima +væsentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder +lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og ødelægger +Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snævrere +Forstand slet ikke hører hjemme. I Virkeligheden er Antallet af +haardføre Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget større i +sydligere Lande, men de Arter, der særlig har været Genstand for +Forædling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det +en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres +højeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse +Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glæde sig over. Det, der gør +vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den +daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes +manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge. + +Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er +Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de +oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjældent ændret deres +naturlige Tilbøjelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter +trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres +Ønsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vælge Planter, der ynder +det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt +gørligt at ændre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu +forsøger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste, +lidt af hvert--saa kræver det noget Kendskab baade til Planterne og til +de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig kræves +der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge, +og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre +Omraader, vente at høste noget. + +Nedenfor skal nævnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der gælder +for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte +Arters Særkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der +overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa +uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen +kun optages til almindelig Kultur, og kun gælder for en god Staude, naar +den ikke er kræsen, men tager til Takke og trives under forskellige +Forhold. + +Der er i Almindelighed ikke Tale om at vælge særlig gode Pladser eller +særlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo +gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjældent meget at vælge +imellem. Hvis der endelig er et Valg at træffe, er det gerne mellem Sol +og Skygge, og man bør da undgaa det sidste, thi selv om der findes en +antagelig Række Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar +man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjælp, i det +mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge +over Stauderabatten, er nærmest af det gode, da det i høj Grad tjener +til at forøge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens stærke Solbrand. + +[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie før Omplantningen.] + +[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved +Omplantningen.] + +Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises +dem, nemlig Pladsen under eller klods opad større Træer og Buske. I den +Kamp om Næring og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger +Stauderne selvfølgelig altid under, og af den Hjælp, man gennem Vanding +og Gødskning yder Stauderne, tager Træernes og Buskenes Rødder Løvens +Part, og Hjælpen kommer altsaa nærmest Fjenden til Gode og lokker +yderligere Trærødderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der +naturligvis er dyrt og omstændeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden +eller endog støbe en smal Mur for at begrænse Trærøddernes Vækst. + +[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme +Plante som Fig. 29.] + +[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som +Fig. 28.] + +Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne +end en saadan Pinebænk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis +Indbildning, for der findes i de fleste ældre Haver en Mængde Buskads, +der hverken i sig selv er kønt, ejheller tjener til noget som helst ud +over at gøre Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning +tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre nøgen de første Aar og +maaske større end den egentlig er, er jo i ældre Haver dels ikke længer +ønskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilfælde er +Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtsløst. En Mængde af disse +kedelige og unødvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder +og det Liv og Lys, som følger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille +Indgreb i Græsplænen eller en behændig Omlægning af en Stump Gang skabe +fortrinlig Plads til Stauder, hvor man før mente ikke at have Rum +tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo særlig; paa let +Jord ikke komme længere, naar de har staaet en 8 à 10 Aar, og der findes +sikkert mange saadanne ældre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til +Glæde for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og +genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver. + +Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan +Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke +lader Vintervæden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes +at Regnen løber lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at +holde paa Fugtigheden, dels ved Tilførsel af sværere Jord eller af +Gødning og da navnlig Kogødning og dels ved Iblanding af Kompostjord. + +[Illustration: Fig. 30. Del af ældre Iberis med 2 Skud, egnede til +Stiklinger.] + +[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og +efter at det er gjort i Stand til Stikning.] + +[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro. +Overskæringen finder Sted ved de hvide Mærker.] + +[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.] + +For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere +Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses +om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af +Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som +Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Græs samt alt Køkkenaffald, +Fejeskarn, Sod, Træ-og Tørveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og +Grøfteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Tørvejord og +Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk, +hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor +Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes pænt firkantet, mindst 1 +Meter høj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til +kan overhældes med Latrin eller anden flydende Gødning, om da Havens +Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gøre uden at genere. En +saadan Kompostbunke lugter ikke mærkbart, naar ikke netop Solen bager +paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Størrelse afsluttes +den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i +Aarets Løb, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars +Forløb vil alt være fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig +nærende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilfælde maa harpes, +før den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en +vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art, +er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter +forholdsvis sjældnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder +altid Ukrudtsfrø, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den +billigste Plantenæring, man kan skaffe sig. + +Kompostjorden, der gør den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at +den bedre holder paa Fugtigheden, udøver den modsatte, men ligesaa +gavnlige Virkning paa den svære, lerede, for stærkt sammenhængende Jord +ved at skørne den og gøre den lettere gennemtrængelig for Luft og Vand. + +[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.] + +Gødskningen paa svær Jord bør helst ske ved Hestegødning, og paa let +Jord ved Kogødning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne +vælge. En passende Tilførsel af Kalk vil navnlig i ældre Haver, hvor +Jorden ofte er sur, være en god Jordforbedring. + +Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfølgelig ved en +Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles +urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne, +tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa +graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt +som man høster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernæret Vinstok, +ligesaa lidt vil underernærede Stauder vise sig i deres Pragt. En god +Rabat eller Gruppe skal i Reglen være tæt plantet, og det Krav, der +derved stilles til hver Arealenheds Ydeævne, er meget større end ved +andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten gødes og +dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstrængelse, +man forlanger af den paagældende Jordstrimmel. M. 0,8 à 1,0 er en +passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstrækkelige +Mængder Næringsstoffer og dels foranlediger Rødderne til at søge dybt, +et Forhold, der har den allerstørste Værdi i Sommerens Tørkeperioder, en +Værdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved +besværlige Vandinger. + +[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.] + +Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervæden er tilbøjelig til +at blive staaende længere Tid, vil et Drænlag under Gruppen eller +Rabatten være nødvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker, +Afharpning fra Kompostbunken eller lignende. + +Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det være til +stor Gavn at iblande Jorden noget Tørvestrøelse, saaledes at der +anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80 à 100 Centimeter dyb Rabat. +Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som +de unge Rødder med Begærlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden +Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at være uheldig for +Planternes Vækst, der let bliver for blød og løs. + +Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par +Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette +Arbejde søger at iblande de gjødskende Stoffer, eller den lettest +fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en +passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfælde, og +navnlig vil Valget af Fremgangsmaade være afhængig af Muldlagets +Tykkelse og af om Dræning er nødvendig. + +[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema +grandiflorum.] + +[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.] + +At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller +to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger +i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals +Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er +September Maaned. Saa er nemlig Sommertørken forbi, og de korte Dages +Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften +dog endnu er tilstrækkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for +sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels +de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange +smaa Stenhøjsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa sværere Jord. +De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under +Plantningen, og selvfølgelig gaar det paagældende Aars Blomstring jo +tabt. Det er nødvendigt at fastsætte et saadant fælles Tidspunkt, idet +man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan +efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis +man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter, +er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gælder den +almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst +plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende +bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er +jo ofte mange Hensyn at tage, der gør, at man ikke kan plante til de +ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt +at flytte og plante Stauder næsten hele Aaret med Undtagelse af de +Hindringer, som Frost og stærk Tørke lægger i Vejen. Navnlig naar +Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes +indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med +Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfældet er med andre Planter. Kun +maa man vælge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr +eller let Regn. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore +Variety.] + +Den for al #Plantning# gældende Regel, at Planterne hverken maa sættes +for dybt eller for højt, gælder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal +staa nøjagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres +tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementære Regel kan svække +visse Stauder, f. Eks. Pæoner, saa det mærkes gennem lange Aar. Der maa +rystes findelt Jord ind mellem Rødderne, der ikke maa bøjes, men +hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette +sidste kan man dristigt gøre, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved +en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rødder i Reglen er +værdiløse. Rødder, der er udtørrede som Følge af en Forsendelse eller +paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal +vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr, +idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer tæt ind om +Rødderne. Det vil være gavnligt, for ikke at sige nødvendigt, at Jorden +mellem nyplantede Stauder dækkes med et kort Lag Mistbænkegødning, Tang, +Tørvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtørring om Foraaret +og Opfrysning om Vinteren. Denne Dækning maa finde Sted saaledes, at +selve Planten ikke dækkes, hvad der navnlig for adskillige +Stenhøjsplanters Vedkommende vil være forbundet med Livsfare; mange af +disse Planter taaler heller ikke Dækning med Gødning, men foretrækker +Tang eller Løv. + +[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.] + +Nogle af Stauderne danner mægtige, et Par Meter høje Buske, nogle er +Planter, der er ganske lave og tæppedannende, andre sender meterlange +Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet +Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vækstens Omfang og Hurtighed +unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der +maa indrømmes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem +Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Højde, har man for saa +vidt en Rettesnor, som de højeste almindeligvis kræver størst Plads, og +de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vækst, vil +man uvægerligt begaa en Række Fejl, som man saa næste Aar maa rette ved +at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for tæt. Man har +opstillet en Regel, der dog er af meget begrænset Gyldighed, gaaende ud +paa, at den Plads, der indrømmes hver Plante, udmaales for de høje +Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Højde, for de +mellemhøje med Diameter lig Højden, og for de lave med Diameter to Gange +Højden. + +[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.] + +En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er +godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode ægte Sorter, men sunde, +kraftige Planter i passende Størrelse. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.] + +Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Frøformering, skal +de have været udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder, +det samme gælder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to +Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun ønske sig +saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis +for at være vækstsikre have en vis Størrelse, men ellers er smaa Planter +at foretrække for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rører her ved et +Punkt, hvor der i Tidernes Løb er begaaet talløse Forsyndelser mod +Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende +Phlox uden at dele den, vil den næsten ikke nyde godt af Omplantningen +og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker, +naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af +en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes +saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Løbet af et eller to Aar +danne en Blok større og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne +samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan +man opnaa dette ved at plante flere Smaadele nær hverandre, men med +ti1strækkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan føre deres +selvstændige Tilværelse og sende Rødder til alle Sider. Det er nemlig +dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og +derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede +Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og +saaledes har lært at sørge for sig selv, og de daarligste Planter er +gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene +Side formaar at komme i direkte Berøring med den nye nærende Jord. Naar +man derfor fra gavmilde Naboer faar forærende store Klumper af Stauder, +maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og +dersom man køber Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i +Bedene, maa man købe flere Eksemplarer af samme Art. + +[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.] + +Planter, der er plantede om Efteraaret, dækkes som nævnt altid for at +undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdækning# er i det Hele altid +tilraadelig og bør danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af +disse hidrører ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en +meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og +langvarig, men hvor Snedækket er mere paalideligt, og hvor navnlig den +danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og Tø er ukendt. Dette +gælder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfødte danske Stauder +ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Dækning af nedfaldende Løv, vissent +Græs, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Dække. + +[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.] + +[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.] + +De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier, +Incarvillea, Pæoner, Aconitum og mange flere, dækkes lettest ved et godt +tykt Lag gammel Gødning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8 +Ctm. vil være passende i de fleste Tilfælde. Den store Mængde Planter, +der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Løv i Live +om Vinteren, maa selvsagt kun dækkes med Gødning paa Rødderne, medens +Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er særdeles vanskelige +at dække, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhøjsplanter, der absolut +ikke maa dækkes med Gødning eller lignende Materiale. Det bedste vilde +være Sne, men det kan man her til Lands ikke løbe an paa; det næst +bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang +til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude, +Temperaturen over og under et saadant let Grandække er naturligvis +omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet +Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne. +Naar det træffer i med lange Tøvejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa +kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Øren"; de tror det er +Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spæd Vækst, der til Skade +for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandækket hindrer +ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser +med den deraf flydende Fortræd. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne +i straks at fyge bort. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.] + +Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vækst, maa ikke dækkes, +navnlig ikke lige i Hjærtet, hvor Dækket i saa Tilfælde let vil +foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor være rigtigt at afvente en +alvorlig Frost, før Dækningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at +Dækket fjærnes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse +under Dækket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde +og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted, +naar Dækket tages af. Man maa af og til kradse lidt Gødning væk og +fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdækning maa for Risenes +Vedkommende foretages i Graavejr; Gødningen lader man gerne ligge, den +hjælper til at holde paa Fugtigheden i vort tørre Foraar. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia +Moerheimii.] + +Foruden Gødning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Tørvesmuld +og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris. +Løv er et fortrinligt Dækkemateriale, der ikke let foraarsager +Raaddenskab, men da det er tilbøjeligt til at flyve bort, maa der lægges +lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks. +Eremurus, kan dækkes med Sand. + +Naar Vinterdækket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og +det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne +fordømmelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog +(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede. + +"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller +anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne +mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og +samvittighedsfulde Mænd, men ogsaa en Mængde, som paatage sig Noget, +hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto +værre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere +meest tilbøielige til at vælge imellem disse, fordi de kunne spare et +Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde +tjenlig, i Færd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og +med en Spade og lige tæt ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne +gjøre Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig +Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af +Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor +ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjære mange prægtige +Planter især af Løgvæxterne og derved aldeles ødelægge dem; medens han +ved sin utidige Gravning berøver andre Planter saa godt som alle de unge +kraftigste Rødder og Skud. Vi bør derfor paa det Indstændigste anbefale +saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i +Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med +Forsigtighed og først naar Planterne har viist sig tilstrækkelig over +Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det +Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads." + +Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og nøjes med at luge +Ukrudtet væk. Det er sjældent noget stort eller besværligt Arbejde og +almindelig Ordenssans kræver det jo ogsaa gjort. En længere Forsømmelse +paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrødder, +Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en +Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen. + +Naar der #vandes#, skal der vandes saa det bløder igennem, det ved +enhver, der har haft lidt med Planter at gøre. En lille Overbrusning kan +maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Røddernes Tilstand +være uforandret og gør maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger +gammel Gødning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der +fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa +Forhold, bør man stræbe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man +kan vande med Slange. En 3/4" Rørledning, der ofte kan anlægges +overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil +kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er næsten uoverkommeligt +at foretage Grundvanding af en større Rabat uden dette Hjælpemiddel. Men +det kan ikke nægtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet +Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges +mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til +Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en opløst +Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Være langt at foretrække +for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet +tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og +Juni. Den, for hvem Vanding er noget nær en Umulighed, maa dække +rigeligt med Gødning mellem Planterne og maa, særlig hvis Jorden er af +let og tør Beskaffenhed, udskyde nogle af de tørstigste Stauder af sit +Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med næsten +utrolig Energi formaar at klare sig i det tørre løse Sand. Mange af de +nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trøstesløse +brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi +disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og +Tørstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den +utroligste Tørke og ser glade ud endda. Det er øjensynligt, at man paa +tørre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog +er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver Ævred +eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle +Haveplanter uden at prøve de mange tørketaalende Planter, der dog +findes. + +Nogle Stauder taaler næsten ikke animalsk #Gødning,# saaledes mange +Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at +Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan +taale navnlig frisk, animalsk Gødning. Det store graadige Flertal af +Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar +Stauderne plantes tæt, som de i Reglen bør, maa der lægges megen Gødning +paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede +Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgødning. De Stoffer, der +kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og +Chilisalpeter. + +De tre førstnævnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om +Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i +Løbet af faa Dage og maa ikke udbringes, før man mener Planterne i Stand +til at optage det deri indeholdte Kvælstof, idet det ellers meget +hurtigt vaskes ned i Undergrunden, særlig paa sandet Jord. Evnen til at +optage Næring staar naturligvis i Forhold til Vækstlivligheden. Den +Mængde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold sættes til 20 +kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100 +Kvadratmeter. De to førstnævnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to +sidstnævnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog +dræbende. Det er ofte ret omstændeligt at skaffe og blande de enkelte +Dele Kunstgødning, og der findes derfor i Handelen en Del færdige +blandede Kunstgødninger, der selvfølgelig er dyrere end de rene; +Kunstgødning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhøjelse, eller +endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den +mere bekvemme færdigblandede Form,--dette gælder naturligvis kun i +mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Mærker" Blandingsgødninger, +og det har i mange Aar været et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at +analysere saadan Blandingsgødning og derpaa, uden Hensyn til at +Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige +Stoffer som Kunstgødning selvfølgelig koster mere end selve Stoffet, +føre et naivt Bevis for, at Blandingsgødninger er meget dyrere end de +"rene" Gødningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning +har haft den uheldige Virkning, at det har skræmt mange Villaejere fra +at anvende Kunstgødning, og de vil næppe komme til at gøre det i større +Udstrækning, før der kan anbefales en god almindelig Blandingsgødning. +Det danske Gødningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under +eget Navn at udsende en saadan Blandingsgødning "Tyren" med en +Sammensætning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan +anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgødning er +den eneste Vej til at faa Villaejerne til i større Udstrækning at bruge +Kunstgødning. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.] + +Hvad enten man udstrør Gødningen tør eller udbringer den i opløst +Tilstand, maa man passe at fordele den jævnt og maa knuse alle Klumper. +En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke nødvendig, man kan blot med en +Rive blande Kunstgødningen med det øverste Jordlag. Kompostjord, hvis +Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig +Gødning. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.] + +Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Løb ved Staudernes +Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa +gøres, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man +absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensættes +en lang Liste af Stauder, der ikke kræver Opbinding; men saa maa man +rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Række af de aller smukkeste +Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa +Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udførte som Opbindingen +af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snørede sammen som et +Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens +naturlige og frie Skønhed, den, som Opbindingen burde støtte, men som +den oftest forstyrrer. Det vedføjede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt +hvorledes en Staude, i dette Tilfælde en Solidago (Gyldenris), bør +opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vækst; hvorledes en klodset +Opbinding ødelægger alt, ses paa det til Skræk og Advarsel vedføjede +"Gegenbeispiel" (Fig. 29). + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum +hybridum Triumph.] + +Af en god Opbinding kræves tre Ting; den skal være stærk, lidet synlig +og være underordnet Plantens Vækst. + +For at Opbindingen kan blive stærk, kræves,--foruden Anvendelsen af +passende Materiale, Granrafter, Enebærstave, Hasselkæppe, Bambusstokke +og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjæregarn, alt efter Planternes +Størrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele +Foranstaltningen til ingen Nytte. + +[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica] + +At gøre Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grøntfarvet Bast og +Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de +endelig ses, gør det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en +ærlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen +skal udføres, saa den ikke virker for fremtrædende, man bør saaledes +sætte Stokkene bag Planterne og bør anvende de færrest mulige. Ved selve +Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det hæslige Syn af +opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig +Planternes Vækst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den +naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke +ødelægges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end højst to Trediedele op +ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange +selv ret høje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behøve ingen +Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v. +maa naturligvis nødig skæmmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor +Opbinding er nødvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt +uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt. +Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som +de lyster, det klæder dem bedst. Planter af en særlig Vækst som Clematis +recta, Galega og Pæoner kan man "rise" ligesom Ærter, naturligvis med +korte Ris. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.] + +I hvilket Omfang, man af Skønhedshensyn skal foretage #Nedskæring# af +afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er +forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig +Have med fint holdte Plæner og smalle Rabatter er Forholdet noget andet +end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtløftige Plantninger. +Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen +lader de sidste røde Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i +deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frøgemme afsløres +pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader +Blomsterne sidde og gennemgaa en ækel Forraadnelsesproces lige for Næsen +af en; saa forskellige er de. + +Hvormeget eller hvorlidt, der skal gøres for Skønheden, maa bestemmes i +hvert enkelt Tilfælde. Men denne Nedskæring af afblomstrede Stauder har +ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de +mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette +Beskæringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfølgeligt, +forsømmes ved Stauderne. Naar Nedskæringen passes, forynges Planterne +fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet +af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig +Nedskæring mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbøjeligheder", +Planter som Althæa, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium, +Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at +sætte for meget Frø, dø bort, dersom Frødannelsen ikke hæmmedes ved en +Bortskæring af Toppen, inden Væksten helt er sluttet. Der gaar maaske +nok nogle Blomster i Løbet, men man opnaar en forøget Vivacitet ved +Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever +videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan +Afpillen af visne Blomster og Nedskæring kan for de lave og pudedannede +Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum, +enkeltblomstrende.] + +Den med Kulturen af Stauder nødvendig forbundne periodiske #Omplantning# +foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er +tilbøjelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvælder +mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der +sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget +vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse +Udløbere, der giver de bedste Blomster, og en regelmæssig Afstikning vil +altsaa direkte modarbejde Bestræbelserne for at faa den bedst mulige +Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert +andet Aar næsten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det +bruges at sætte Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade +at begrænse Udløbernes Vagabonderen; det hjælper dog kun delvist, og +saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa +Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres +Væstejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at være vildtvoksende. + +[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med mørkt +Øje.] + +Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske +uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan +foruden de nævnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og +mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle +ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt +ovenfor: I Tilfælde, hvor Stauder i Aarenes Løb skyder sig op over +Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia, +Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for +en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens +Bonitet og Gødningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke +gives Gødningstilskud indtræffer Tilbagegangen hurtigere end under +modsatte Forhold; til Gengæld arbejder Udløberne naturligvis stærkere i +en næringsholdig Rabat. Det er dog særligt de enkelte Arters forskellige +Krav, der gør Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende. +Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, før de +synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet +Aar, atter andre som Delphinium gaar først synligt tilbage i det femte +eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er længe, d.v.s. to à tre +Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa være dem der holde længst uden +Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa +stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved +de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store +Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter, +der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes +kulminerer samtidigt. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Høje Delphinium langs +en Gang i Knuthenborg Have.] + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.] + +Staudernes #Formering# kan ske baade ved Frø og ad vegetativ Vej; dette +sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes +til at danne selvstændige Planter. + +Frøformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besværlig for +Amatøren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang +kan opnaa en stærk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar, +men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte +mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der ønsker +at tiltrække nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre. + +Frøet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og dækkes med et Lag fint +Jord "svarende til Frøets Tykkelse", som det hedder i en ældgammel +Gartnerformel, som selvfølgelig ingen i Praksis kan rette sig meget nøje +efter. Man maa paase at Jorden i Frøskaalen holder en jævn Fugtighed, en +selv ganske kortvarig Udtørring kan ødelægge Spiringen. For lettere at +vedligeholde denne jævne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller +Kasserne i en Karm med et skygget Mistbænkvindue over. Efterhaanden som +Frøet spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og +sættes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte +Fortræd paa Frøet og dette forhindres bedst ved at lægge Glasskiver over +Potter og Skaale; saa snart det har spiret hører Musenes Ødelæggelser +op. Udsæden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget +langsomt spirende Frø bør saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige +Foraar. Frø af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbøjeligt +til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er høstet. Naar +de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere +udprikles paa et vel præpareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig +iøvrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads +i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord. + +Den vegetative Formering har betydelig større Interesse for Havevennerne +og for øvrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsægtheden sikres bedst paa +denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udløbere og ved +Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et +Gartneri er særdeles let, er den vanskeligste for Amatøren, idet den +kræver Drivhus eller Mistbænke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par +Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster, +Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i +Reglen udmærket egner sig for Deling, vil man i Reglen vælge denne, den +letteste Maade. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.] + +Formering ved Rodstiklinger har større Interesse for Amatøren, idet +denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Række Planter, der +vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke +Rødder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skæres +i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig. +32). Stykkerne lægges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden. +Delingen af Rødderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er +borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man +foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne lægges i Kasser, der +opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtørring. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea +gloxiniæflora.] + +Formering ved Udløbere, underjordiske eller næsten overjordiske, og ved +Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse +Formeringsmaader har det til Fælles, at de i Modsætning til de ovenfor +nævnte Formeringsmaader, der alle kræver nogen Øvelse, er saa ligetil at +intet fornuftigt Menneske kan være i Tvivl om Fremgangsmaaden. De +vedføjede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgørende. Der +skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa +naturligvis ikke med en Spade hugge en Pæon igennem, men man maa tvinge +den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to +Haandgafler, ind tæt ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra +hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine +Sammenføjninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det +gaar ud over Vækstsikkerheden, idet de større, endnu delelige Planter +har ringere Værdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og +Hemerocallis.] + +Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres +ved Forædling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede +Formeringsmethoder er uden Værdi for Havevenner. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.] + +De ovenstaaende Kulturanvisninger gælder for de typiske Havestauder, +medens særlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhøjsplanter +o.a. i mange Tilfælde har særlige Kulturregler, men Bogens Omfang og +Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en særlig Omtale +udover hvad der vil blive nævnt i den følgende specielle Del. + +Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte nævnte +naturlige Plantninger, gælder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis +i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen +aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt +Gødning. + +I nær Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur hører Behandlingen +af Staudernes #afskaarne Blomster#. + +[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.] + +Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til +Afskæring, og man bør da ogsaa dyrke et særligt Bed for derfra at +forsyne Husets Vaser med friske Blomster. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.] + +Vandet i Beholdere og Skaale bør forsynes hver Dag; dersom det er sket, +at Blomsterne hænge visne af en eller anden Grund for de naturligt har +tabt Friskheden, bør man sætte dem i kogende Vand til dette er bleven +koldt, de vil da i de fleste Tilfælde rette sig. Mange Blomster, f. Eks. +Asters, maa ikke straks sættes i et varmt Værelse, de falder nemlig saa +ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med +lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den +nederste Ende af Stilken først er knust lidt. En anden Fremgangsmaade +til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene +under Vand og med en Kniv afskære den yderste Ende og først derefter +hæve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig +smaa spærrende Luft-propper i Stænglens Hulheder. + +[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.] + + + + +#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i +en naturlig Plantning), er en Nødvendighed, naar man vil have nogenlunde +Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain; +begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader +ikke lyner altfor meget igennem; særlig om Vinteren virker det +ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift +og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thüringervarer, +som faas i Værktøjshandler og hos Frøhandlere, er billige, men holder +sjældent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd +Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden +Malingen endnu er hel tør. Her findes i Handelen aldeles udmærkede +Zinketiquetter, der er kemisk præparerede, saaledes at Skriften oxyderer +og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det +bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man +naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa føre tilsvarende +Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slægts-og Artsnavnet med +Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt +ud; det vil nemlig altid være lettere at erkende Slægt eller Art frem +for Varieteten. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata +grandiflora.] + +Paa Grund af den udprægede Uvilje Havevenner i Reglen lægger for Dagen +overfor den latinske #Navngivning# var det en nærliggende Tanke at samle +saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der +kræves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige +botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benævnt +med et Sæt danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med +Havebrugets Planter, der næsten alle stammer fra andre Steder; kun faa +af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tør +anerkendes. En direkte Overføring af den danske Floras Slægtsnavne til +de Slægter af Haveplanter, der er repræsenteret i denne, er ofte +upraktisk som populær Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe +Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Sæt Havenavne er +naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist +efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres +Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere +interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og +Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt +flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amatør Bøger +med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog mærker man Ulemperne +og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilføjes. I Handelen +anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa +Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er +Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slægtsnavn +for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det +forsøges ofte at indføre tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive +Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox +dog at foretrække. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis +Hartlandii.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.] + +Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet +se bort fra Ønsket om at yde et Bidrag til en forøget Anvendelse af +danske Havenavne, men har holdt sig paa det tørre d.v.s. til den ikke +særlig morsomme, men solide og velprøvede latinske Nomenklatur, kun med +Tilføjelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske +Havebøger forøger jo Ansvaret i høj Grad ved at forsømme Lejligheden til +at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsøg at øge +Forvirringen; og Forf. vil være tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne +lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i +Haveplanternes Benævnelse. + +For at en Plante skal være behørigt benævnt kræves Slægtsnavn, Artsnavn, +mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormærke (d.v.s. +forkortet Navn paa den Botaniker, der har benævnt Planten) og +Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik +ordnede alfabetisk efter Slægtsnavnet, med Tilføjelse af Artsnavn og +Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormærke og Hjemsted, der +almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilfælde er tilføjet +Synonymer, naar deres Anvendelse er gængse i Havebruget. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata +fl. pi.] + +De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne +af Tiltrækkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende +Varebetegnelse. Da disse Tiltrækninger næsten udelukkende finder Sted i +Frankrig, England, Holland og Tyskland, belæmres det danske Havepublikum +foruden med de latinske Navne med et helt Sæt andre fremmede Navne. Der +er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og +japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget +trænger til en ny Linné til at ordne Benævnelsen af det uhyre Antal +Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Foreløbigt er der dog +ikke andet at gøre, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og +navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne. + +[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter, +Aubrietia, langs en Gang.] + + + + +ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER. + +Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i +Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur; +thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, forældes i Løbet af faa +Aar, sker der kun langsomt Ændringer, der gør Angivelserne om +Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst være +evige Sandheder, skønt Moden saamænd ogsaa paa dette Omraade driver sit +Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en +virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked +for Tiden absolut ikke kunde bære. + +Ved Sammensætningen af Listen har det i første Række været bestemmende, +at Forf. kun vilde nævne Planter han selv har eller har haft i Kultur, +hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medført en Begrænsning. +Dernæst har det været magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle +Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange +velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har større +Skønhedsværdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke +medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne +tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde. + +Selvfølgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens +Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte +Repræsentanter for Vandplanter, Bregner, Løgvækster o.s.v., ikke de 300 +smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slægter som +Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde være medtaget et Utal af +Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa +Henseende kan Læseren henvises til Handels Kataloger. + +[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.] + +Beskrivelserne er indskrænkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun +Angivelse af Højde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som +det er nødvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige +botaniske Beskrivelser, saa nøjagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan +erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke +kunne blive Tale om. Derfor har man nøjedes med de nævnte tre +Angivelser, og saa til Gengæld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske +Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er +Læserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at +baade Højde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de +forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum +magnificum.] + +_Achillea, Røllike._ + +_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule +Blomsterskærme i Juli-August. Findelt graaligt Løv og hvælvede +Blomsterstande. Egnet til større Rabatter, til naturlig Plantning og til +Afskæring. + +_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Mørkrosa Blomster i Juni til +Frosten. Findelt, mørkt Løv. Smukkest sammen med sin Stamart, vor +almindelige Røllike. Taaler utrolig Tørke. De visne Blomster skal skæres +ned, for at den kan remontere. + +_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i +Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget +holdbar til Afskæring. Taaler ikke saa megen Tørke som de to +foregaaende. De nævnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let +Jord. + +_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_. + +_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Lægeplante, m 1,0-1,5. +Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udpræget Rabatplante. Smuk med +Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt nøgen forneden. + +_A. pyramidale_, som den forrige, men mørke blaaviolette Blomster med +stor, Skinnende Hjelm. + +_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i +September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres +ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan +flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader. + +_Actæa_, se Cimicifuga. + +_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts +ligesom Vejret er. + +_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller +Maj. De nævnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner væk, bedst til +Stenhøj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tør Jord. Skal staa +urørte en længere Aarrække. Formeres ved Frø eller Deling. Egner sig til +Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August. + +_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette +uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla, +kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskæring. +Formeres ved Frø og Deling og ynder snarest lidt tør Jord. + +_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli. +Stenplante, lave Rabatter. Lidt træagtig ved Roden. + +Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning +eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstændig haardfør, skønt +den ikke altid anses som saadan. + +[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.] + +_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September. +Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfør, naar Dækning +iagttages. Skal staa urørt flere Aar for at blive smuk. Til store +Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres +ved Frø og Deling. + +_Agrostemma_, se Lychnis. + +_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Læbeløs, m +O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur, +metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udløbere, der selv +slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der +er Brug for lave Planter. + +_Althæa rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige. +Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skæres tidligt ned. De +enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider særlig +meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst +ved Frø. Kan flyttes med Klump. + +_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni. +Pudedannende Vækst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder +en tør, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i +Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er pæne +hele Aaret. + +_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m +1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den +nedskæres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige +Tilbøjeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdækning. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus +Ligeri.] + +_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let +Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og +særlig Afskæring; kan staa urørte en halv Snes Aar. Egner sig til at +dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Géante des +Blanches_, den største hvide, _Honorine Jobert_, den mest +rigtblomstrende hvide og _Königin Charlotte_, sølvagtig rosa. + +_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og +fyldte hvide Blomster i Maj. Nøjsom. Deling. Egnet til naturlig +Plantning, Foraarsrabat og Afskæring. + +_Antennaria dioeca tomentosa_, tæppedannende, graabladet Plante. +Blomsterne værdiløse eller skadelige for "Tæppets" Udseende. Fuld Sol og +tør Jord. Erstatning for Græs (dog Frosthuller), og som Bunddække. +Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Træer om Vinteren. + +_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis +bleggule og stærkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord. +Deles. Meget anvendelige, da Løvet er smukt hele Aaret. Danner mægtige +Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet +anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis. + +[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.] + +_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli. +Deling. + +_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Frø og ogsaa +Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskæring. +Gør samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses nærved. _A. +chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A. +coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A. +vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i +Juni. + +_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende. +tørketaalende Stauder til Stenhøj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig +Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem +Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_, +fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora +superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende. + +[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.] + +_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgræs, m 0,2. Stærkrosa Blomster, +Juni til September. Danner Græspuder og er anvendelige i lave Rabatter +og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst. + +_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5. +Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, næsten +selvlysende om Aftenen. Udmærket til Afskæring. Smuk grupperet med +tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Frø, ynder +kraftig, leret, ikke for tør Jord. Skal formentlig omplantes hvert +tredie eller fjerde Aar. + +_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangeløv Bregne m 0,4-1,0. I Skygge, +men ogsaa i Sol, naar der blot er Læ, der er en Hovedbetingelse for +Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den +sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blæst +og Tørke tidligt. + +[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.] + +_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni. +Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tør Jord. Deling. Lader +sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som +Kant. + +_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er højere, sildigere og +mørkere. Egner sig til Afskæring. + +_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober. +Bærer i Modsætning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Højde. +Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige +Chrysanthemum hører de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan +i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er +lys rødlilla, _A. A. Schöne von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa, +_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenkönigin, ren lavendelblaa, hører +til de bedste Sorter. + +_A. cordifolius Blütenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store, +slørede stande. Oktober. Smuk, men ikke særlig holdbar til afskæring. + +_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide. +Lyngagtig Vækst. + +[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus +semiplenus.] + +_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf +nævnes: _A. H. Blütenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5, +lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m +O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning. +_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt. +Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige +saa smukke, men behæftede med forskellige fejl. + +_A. lævis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September. + +_A. novæ-angliæ Lill Fardell_, m 1,5. Stærk karminrosa. +September-Oktober. + +[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.] + +De ovennævnte Efteraarsblomstrende Asters, Englændernes Michaelmas +Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved +Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder +Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid +flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i +Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa +Udplantningsplanter. De egner sig udmærket til Afskæring, men visne +ofte, naar de pludseligt sættes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt +udbredt en Mængde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte +fejlagtigt kaldes "Strandasters". + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva +Kwanso.] + +_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Crême-rosa. Juli-August. + +_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August. + +_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en +Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i +Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachsköngin, laksrosa +_Moerheimi_, crémhvid er blandt de bedste. + +[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba] + +_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Crémhvid. Juli August. + +_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til +Indpotning og Drivning. + +De nævnte Astilbeformer ynde alle rig Næring og meget Vand i Forsommeren +og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da +Løvet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmærket til Gruppe, men +kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens +grandiflora.] + +_Astrantia major, Stjerneskærm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i +Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og +Afskæring. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser +sammen med lyserøde Maanedsroser. + +_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj. + +_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men +henholdsvis stærkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt +de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i +Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tør sandet Jord, helst mange +sammen. Taaler ikke frisk Gødning, dækkes let med Granris. Visne +Blomster afklippes. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.] + +_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved +Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Rièse von +Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store røde +Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning +degenererer. De finere Sorter dækkes med Granris. Til Foraarsrabat og +til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes. + +[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.] + +_Bergenia_, se Saxifraga. + +_Betonica_, se Stachys. + +_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5. +Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de +smukke, blaagrønne Blades Skyld. Udpræget Solitærplante, graadig. Skal +lades urørt flere Aar og fodres stærkt for at blive imponerende. Under +gode forhold en for os ukendt, næsten tropisk Yppighed i Vegetationen. + +_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i +Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med +Veronica longifolium paa ganske tørre, sandede Steder danne smukke +Partier. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.] + +_Campanula_, Klokke. + +_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_ +har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge +blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let +Skygge. + +_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa. +Anvendelse og Kultur er den samme. + +_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i tæt +sammentrængte Stande. Fortrinlig til Gruppe. + +_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store +Stande. Juli-Aug. Fordringsløs og villig Rabatstaude. Trives under alle +Forhold. Formeres sikrest ved saaning. + +_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller +blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade +"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er større og har en dybere +blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin større Anselighed til +Rabatplante. + +_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni +og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid; +_Coupé d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i +alle Forhold; + +_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i +enhver Havejord og udmærkede til næsten al Staudeanvendelse. Grundet +paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan +den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst +plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste +stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rører sig selv af den +svageste Luftning, er de kønneste, de dobbelte er som de mest holdbare +bedst til Afskæring. + +_Centanrea_, Knopurt. + +_C. montana rosea_, m O,5. Stærk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af +Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskæring. Deling. + +_C. pulcherrima_, se Aetheopappus. + +_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Løvet +smukt hele Tiden, derfor særlig anvendelig. Holdbar til Afskæring. + +_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster, +Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa +Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let dækkes. Trives +i al Jord, men er graadig. Deling. + +_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Hønsetarm, m O,2. Hvide +Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange +Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vækst og +Optræden er som det værste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres +utroligt let ved Deling. + +_Chelone barbuta_, se Pentstemon b. + +_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Følgende Varieteter er blandt de +bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rødlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4. +Oktober, enkelt, mørkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5, +rødlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldköpfchen,_ m O,7, +gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfør, endogsaa Blomsterne taaler +nogen Frost, lange Stilke til Afskæring; _Miss Selley_, m O,30, sart +rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og +Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en ældre +ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul, +September, i Vækst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rødbrun, +September, nærmest pomponblomstret. Det er først i de senere Aar, at man +er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters +Haardførhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold. +Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter, +Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i +Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gør +dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca. +3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Størrelse og Fylde. + +Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller +Udplantningsplanter, bør mange Sorter knibes en Gang; dette gælder ikke +for den blandede Rabat. Kræver rigelig Næring og Vanding under Væksten. + +_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter. +Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O mægtige hvide Blomster i Slutningen +af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, særlig rigtblomstrende, +men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes +Vækstbetingelser, saaledes er den første mere ømtaalelig for Frost og +den sidste for Tørke. Nyhedstiltrækkerne har med _C. m._ fejret smukke +Triumfer, idet den ædle Form er bibeholdt, samtidig med at Størrelsen og +Skønheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god +Jord, Deling. Ogsaa til Afskæring og plantet i Baljer er de blandt de +bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar. + +_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide +Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter +sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der +kan Klare sig nær Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine +Udløbere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat +omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling. + +[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.] + +_Cimicifuga (Actæa)_. Crêmehvide Blomster, August til Frosten. _C. +japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C. +racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med +ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de første +Aar; skal staa urørt en længere Aarrække. Til skygget Rabat, naturlig +Plantning og Afskæring. Forsigtig Deling i April, eller Frø. + +_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig +mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde pænt. I stort +Antal hængende ned ad en Skrænt er den vidunderlig. Taaler en Del Tørke. +Deling. Gode Blomster til Afskæring, naar Stilkene ikke er for krumme. + +[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.] + +_Colchicum autumnale_, Tidløs, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa +Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten +er giftig. Egner sig til Stenhøj og anden naturlig Plantning. Formeres +ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i større +Mængde kunne tage sig pragtfuld ud. + +_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til +Afskæring og til i Mængder at danne "Skovbund" under Træer. Skal have +dyb Jord. Kan staa længe urørte. + +_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten. +Udmærket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives +overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbøjelighed gør, +at man i Tide maa nedskære Blomsterne og at Delingen undertiden slaar +fejl; den kommer dog ret ægte af Frø. Den taaler Flytning, naar det sker +med Forsigtighed. + +[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.] + +_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller +hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i +Buskadser og strøt ud i Plæner, der i saa Fald ikke maa maskinslaas før +i Maj. Kan ogsaa lægges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar +de lægges ud i Plæner, maa der lægges rigelige "Kolonier" af hver Farve +for sig. Saadanne Grupper maa opløse sig i sine Udkanter paa en naturlig +Maade. + +_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfør Orchidé, m O,40. Hvide og +røde Blomster i Juli. Halvskygge, porøs Jord. En meget smuk +Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist +staa urørt i mange Aar. Formeres ved i August at løsne Dele fra Planten +uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvfølgelig kun i naturlig +Plantning. + +[Illustration: Fig. 88. Iris lævigata. (Kæmpferi).] + +_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslægt, de pragtfuldeste og +fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at +skabe en lang Række Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan +deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte +benævnte Belladonna-hybrider, og de højere med i Reglen mere tætte og +akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56). + +Blandt de bedste af de lavere kan nævnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa; +_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa; +_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med grønlig Midte, fyldt. Alle ca. m +1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, særlig Brunton, +remonterende. + +[Illustration: Fig. 89. Iris lævigata i en japansk Have.] + +Af den højere Type kan fremhæves af Mængden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt, +violet med hvidt Øje; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt Øje; +_Mrs. Creighton_, dybeste, mørke, metalglinsende Ultramarin, desværre +svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_, +mørkblaa og violet, meget storblomstret og høj; _Turquise_, Himmelblaa +med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Højde af mellem m 1,20 +og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes +i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til +et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig +Plantning. De klare, blaa Farver ødelægger det mindre klare Blaa i +Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er +bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres +Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig næringsholdig +Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Gødningvand og en omhyggelig Opbinding, +Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst +i det tidligere Foraar. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.] + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.] + +_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette +Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de øvrige, men ogsaa +til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og +Frø, der dog ikke altid giver lige ægte Afkom. Frøkapslerne maa stadig +afpilles. + +_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og +August. Anvendes i Rabat og til Afskæring. Mere vanskelig end de øvrige +Delphinium; taaler ikke Tørke om Sommeren, eller fugtig Plads om +Vinteren. + +_Dianthus_, Nellike. + +_D. cæsius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig +Plantning med tør Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling +og Frø, skal have Sol og tør, let Jord. + +_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk +Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskæring og da den lader sig +flytte, til Tilplantning af Bede. Kræver opbinding, og er paa fugtige +Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflæggere. + +[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.] + +_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med +smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes. +Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart +rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj +og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke +mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved +Stikning og Deling, og kan trives næsten alle Steder, idet de dog +foretrækker Sol og let Jord. De nævnte Nelliker dufter. + +_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserøde Blomster +i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit +haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig +i Blomst. + +_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude +ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa +urørt i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretrækker svær Jord. + +_Digitalis purpurea gloxiniæflora_, Fingerbøl, (Fig. 59), m 2,0. Hvide +og røde Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Højsommerblomsten, +som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes, +dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter, +som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er +anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den +rigtig er paa sin Plads, særlig, da den, engang plantet, formerer sig +selv ved Frø. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbøjeligheder, +Den foretrækker let Skygge og Læ. Kan flyttes som ung. + +_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med +Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives. + +_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia. + +_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Mørkrosa. Juli-August. God +Rabatstaude, fordringsløs. Deling. + +[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.] + +_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret +fordringsløs, men foretrækker ikke for svær, kalkholdig Jord og Sol. Til +Rabat og navnlig til Plantning med tør Karakter. Skal staa urørt i nogle +Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Stænglerne afskæres før +Blomsterne er udfoldede, kan de tørres og anvendes til indendørs +Dekoration om Vinteren. Frø. Deling eller Rodstiklinger. + +_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Løgvækst, der bør plantes +flokkevis under Buskadser. Frø og Deling. Kun mange sammen er de af +Virkning. Kan tages op og drives. + +_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid. + +_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let +sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitærgruppe paa 5 +à 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldrænet, ikke for svær +Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke dækkes med +Gødning, hellere Løv. Kræver trods Højden ikke Opbinding. Plantes i +August godt dybt. Deling og Udsæd; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne +lykkes. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.] + +_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6. +Lyslilla. Juni. Ved Nedskæring remonterende til Frost. _E. speciosus_ +(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringsløse Stauder, +der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskæring. +Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som +Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog +ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor før end ikke +Græs kunde trives. Deling. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum] + +[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.] + +_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf bør nævnes _E. +alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7. +Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og +naturlig Plantning, tør Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge +Planter lidt vanskelig paa Grund af udpræget Pælerod. Skal staa urørte 5 +à 6 Aar. Trods det "tørre" Udseende, ynder de svær og kraftig Jord, men +stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to førstnævnte, der +er de smukkeste, har toaarige Tilbøjeligheder og maa nedskæres i Tide. +De nævnte Arter kommer ægte af Frø. E. planum er lettest at formere. + +[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus +Moerheimii.] + +_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarøde. +Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og +Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa +urørt og længe. Formeres ved Fraskillen af Løvyngel fra gamle Planter. + +_Eulalia_, se Miscanthus. + +_Euphorbia polychroma_. Vortemælk, m 0,40. Gulgrøn. Maj. Rabat og +naturlig Plantning; taaler tør Plads. Deling om Eftersommeren. De +enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget +virkningsfuld. + +_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerøde Blomster. +Maj. En ældgammel Havestaude, der findes meget i Bønderhaver. +Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne. +Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om +Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vækstperioden og er iøvrigt ret +graadig; omplantes hvert fjerde à femte Aar. Løgene lægges dybt og med +Sandjord under. + +[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.] + +_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den første er lav, +m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives +let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede +Blades Skyld. Den anden er større, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli. +Dyrkes væsentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge +og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa +brogede F. danner en holdbar Gruppe under Træer. Skal dog ikke anvendes +for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig +taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling. + +_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i +Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskæring. Stærk Farve, som kan +virke endnu stærkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller +andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haabløst, det +klæder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at +Blomsten bæres smukt frem, selv om Planten er væltet helt. Findes i et +Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller +ikke særlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbøjeligheder, derfor +Nedskæring til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke ægte, men +dog ofte smukt af Frø. + +_Galanthus nivalis_, Vintergæk, mere end velkendt, anvendes som +Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Mængder. + +[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.] + +_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide. +Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde, +støttes bedst med Ris. Udmærket til naturlige Plantninger, navnlig paa +Skraaninger. Ynder god svær Jord og Sol, men kan trives under mange +Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar. + +_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni. +Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er næsten enestaaende i Planteriget. +Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under +tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Lærde. +Foretrækker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis +ikke frisk Gødning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i +Potter med leret Jord. + +_Geranium_, Storkenæb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i +Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Større blaaviolette Blomster i Juni. +Fordringsløse Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret +hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa længe det +varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Tørke, navnlig Arten G. +pratense. Deling. + +[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.] + +_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Røde Blomster hele Sommeren, +_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former +danner smukke Tuer, hvis Løv holder sig kønt lang Tid, er derfor meget +anvendelige; især er de stærke orangerøde Farver velkomne som sjældne i +Foraarets Flora. Da G. ikke er særlig blomsterrig, egne de sig ikke for +Masseudplantning. Fordringsløs Kultur i almindelig Havejord. Deling +eller Udsæd. + +_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sødgræs. Den hvidbrogede Varietet +er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse græsagtige +Blade liver op udmærket, hvor de staar. Anvendes til Afskæring og i +Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Hører +hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling. + +_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitærplante +paa en Plæne. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar +Glæde af, medmindre den forkæles baade med dyb Jord, Næring, Vanding, Læ +og absolut Dækning for Frost. Skal staa urørt i mange Aar. + +_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslør", m 0,7. Hvide +Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gøre Virkning, hvis den for +Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil +G. brede sit Slør over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskæring. +Skønheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er graciøs, men +Farven er uren hvid, og man savner det grønne; "tørt Udseende" og +foretrækker ogsaa tør og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes, +æder Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rødderne af den +enkelte Form, der saas eller ved Stikning. + +[Illustration: Fig. 101. Pæonia albiflora, enkelt japansk Hybrid.] + +_Harpalium_ se Helianthus. + +_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige +Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig. +70), m 2,0. Gule Blomster i August-September. + +_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum +Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September. +Udprægede Rabatstauder, der klæder hverandre indbyrdes. Formen _p. +magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring. +Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i +Sol og svær, ikke for tør Jord. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Pæoner.] + +_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte +gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule, +September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid. +Paa Grund af Udløben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H. +rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at +nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af +samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Stænglerne. +Fortrinlige Planter til Afskæring. + +Fordringsløs Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes +for de ejendommelige Blades Skyld. Stænglerne minder om en stor, let +Strudsfjer. Afskæring; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l. +Samme Kultur som de øvrige. + +_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Grønne Blomster om Vinteren. +_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Mængde Former i Reglen med +rødlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose, +hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Pæoner, let +fyldte.] + +Anvendes alle først og fremmest til Afskæring og ellers paa egnede +Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle +i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befængt med Sygdomme. Skal staa +urørt i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster +skal i Vand straks og først i et koldt Værelse. Deling. + +_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva +Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerøde Blomster i Juli-August; _H. hybrida +Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er +for lidet rigtblomstrende til at være udprægede Rabatplanter. De kan +taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed bør +dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er +yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urørte en Del Aar. +Deling. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Pæonia albiflora, +enkelt, en af Kelways Hybrider.] + +_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone +Hepatica). Begge Arter er m O,15 høje. Forefindes i blaa, røde og hvide +enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnævnte +har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar +Jorden er næringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles +pragtfuldt Syn om Foraaret; da Løvet holder sig om Vinteren, er de meget +anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i +Stue. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Pæonia officinalis.] + +_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjørneklo, m 2,O. Dekorative +Planter med store hvidlige Blomsterskærme i August-September. Anvendes +som Gunnera, dog at H. skal nedskæres ofte, og er maaske nærmest en +toaarig Plante, der ved Nedskæring i Tide holdes fleraarig. Formeres +bedst ved Frø. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig +Næring og Vand i Vækstperioden. + +_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rødlilla Blomster i Juli. +_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den stærke Vellugt er +disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for +Rabatter, og særlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt, +ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden +Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskæring, Deling. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Pæonia Wittmanniana.] + +_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b. +gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mørk rød og _H. b. Pluie de +Feu,_ ildrød. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H. +bevarer Løvet smukt i brunlig-grønne Farver og bære her op over de fine +Blomsterstængler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper, +Rabatter, Stenhøje, Afskæring m.m. Nydelige, blandede med Spiræa +Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke +vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skønhed før det tredje Aar. +Deling helst i Eftersommeren. + +_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september. +Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Særlig god til Grupper og +Enartsrabatter, da den holder Løvet smukt næsten hele Aaret. Formeres +ved Udløbere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder dækkes. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.] + +_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster +i Maj. Foraarsrabat, Stenhøj o.s.v. Bevarer Løvet smukt. Kan bruges som +Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet, +smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog +ikke for sent paa Aaret. + +_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i +Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da +de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads +og dyb snarest let Jord. Deling og Frø. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.] + +_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7. +Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den første maaske +bedst paa Rabat, den anden til Afskæring. Skal staa frit, saa Regn +straks tørrer bort af Blomsterne, der lider af Væde, stiller ellers +ingen særlige Fordringer. Deling. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.] + +_Iris_, Sværdlilie. Denne ældgamle Slægt af Haveplanter rummer en Del af +vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i særlig Grad i +de senere Aar været Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og +86), hvis ædeltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i +Reglen ca. m O,7 høj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger +og Varieteter skal fremhæves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md. +Chéreau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul; +_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, mørkeblaaviolet. Nær +germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt +Skær. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehørende Iris, der menes at +være Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes +nærstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet, +blomstrer lidt senere, og er lidt større i alle Forhold. + +_Iris pumila_, m O,20. Maj. Mørkeblaa. Formerne _lutea_ og _cærulea_ +henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En +Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i +Højde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys +crémegul, _Helge_, stærkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de +bedste. Alle de nævnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette +i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Tørke. Sivagtige Blade og +det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange +tro, at Iris sætter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt, +saaledes at de ynde tør Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet +der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det gælder at +formere stærkt, kan Rodstokken skæres i smaa Skiver og anvendes som +Stiklinger. Det smukke Løv gør l. anvendelig til næsten alt Brug. Som +afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste, +idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke +længe. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis, +dobbeltblomstrende.] + +[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata +cashmiriana.] + +Blandt de mange andre Irisarter nævner vi _l. lævigata (l. Kæmpferi)_ +(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte +og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men +kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og +fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal +helst staa adskillige Aar paa samme Plads. + +_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i +Juli. Fordringsløs Plante, der skønt ikke rigtblomstrende dog er smuk, +og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling. +Skal staa urørt en Del Aar. + +_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow +Queen er en udmærket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig +Jord. Skal staa urørt længe. + +_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englændernes Red Hot Poker Plante, +ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rød-gule Blomster i +Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget høj (Fig. +91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitærplante i Rabatter og +Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men +passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres +Habitus ikke skjules. De er næsten haardføre, naar de vokse paa let +Jord, og dækkes med et godt Dækkemateriale. Formeres ved Deling, men +naar først den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god +Næring, dyb Jord og Vanding. + +[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.] + +_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladbælg), 1,5 eller mere. Hvide +Ærteblomster, næsten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til +Spalier, og ad Træer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for +en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overføre de +etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionær. Stikling og solet +Plads eller Halvskygge. + +_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i +Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskæres Planterne temmelig dybt, +omplantes med 5 à 6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som +Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid +smukt over Blomsterne. Foretrækker let Jord og Sol. + +_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster +Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var værd at vove Livet for +den. Formentlig kønne paa sit Hjemsted. Frø, Deling vanskelig. Sol og +mager Jord. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt +Varietet.] + +_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_. + +_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober. +Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig +Deling. + +_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul. +August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa +de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads +eller megen Vanding, skal staa urørt adskillige Aar. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt +Varietet.] + +_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af +Havens ældste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og +nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre +Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let +ecclesiastisk Skær, der næsten fremkalder en Følelse af Ærbødighed. +Fortrinlig paa Gravsteder foran mørke Taks og iøvrigt i Grupper og +Rabatter. Bliver som alle Lilier let nøgen forneden. Som alle Lilier +maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder +uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urørt længe og helst i +Læ og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L. +croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95). +Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum +splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre kælen end +andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning. +Iøvrigt forholde de nævnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f. +Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden særlig Kultur en +pragtfuld Udvikling. + +[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.] + +_Linum_ (Hør) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat +og i Mængder sammen. Formeres bedst af Frø og skal have Sol. + +[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.] + +_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun +for Stenbede eller Stenhøj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke +rigtblomstrende, men meget smuk. + +_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende. + +_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere, +rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres +betydelige Størrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardføre, +taaler baade Skygge og Tørke. Formeres ved Deling. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.] + +_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Brændende Kærlighed", m 0,8.Højrød. +Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump. +Fordringsløs. Deling. + +_L. Haageana_, m O,3. Mest højrøde store Blomster. Rabat. Sneglene +skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling. + +_L. Viscaria splendens_. Tjærenellike, m O,35. Magentarøde Blomster i +Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i +Blomst. Deling, fordringsløs. + +_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredløs. Krybende med gule Blomster +i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilfælde anvendelig til at +dække Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt. +Blomstrer paa de overvintrede Stængler. + +_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede +Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringsløs. +Begge Arter deles. + +_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September. +Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord. +Toaarige Tilbøjeligheder, maa derfor nedskæres i Tide. Formeres bedst af +Frø. + +_Megasea_, se Saxifraga. + +_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden +Betydning. Sirgræs med lyse Tværstriber, Solitærplante. Kun smuk, naar +Læ og megen Næring gør den frodig. + +_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rød Juli-August. +Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop, +bliver smukkest i Solen. + +_Montbretia_, se Tritonia. + +_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og +O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskæring, Udplantning og M. palustris +ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbøjelighed, +særlig hos M. alpestris. Deling og Frø. + +_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til +Masseplantning. De mange fine Sorter danner et særligt taknemmeligt +Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del +sammen. + +_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nymphæa alba_ (Fig. 25), hvid +Nøkkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog +i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af +Rodstokken. Nøkkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende +Varieteter. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.] + +_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Stærk-gule +Blomster og brunligt Løv. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5. +Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_. +Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De nævnte +Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til +Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O. +missouriensis er udpræget Solplante. Deling, der for den sidstes +Vedkommende ofte bedst erstattes med Frøformering. O. g. Fraseri kan +flyttes i Knop. + +_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._ + +_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfør +her i Landet. Trives kun paa de aller tørreste, solbagte Skrænter. Arten +_O. Ratinesquei_, gul, skal være en af de mest haardføre; mere +ejendommelige end kønne i en dansk Have. + +_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemælk, m O,5. Graa-hvide Blomster i +Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling. + +_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god, +let Jord under let Skygge og navnlig Læ, og paa Nordsiden af større +Stenpartier. Deling. + +[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.] + +_Pæonia,_ Pæon. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.] + +_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O. +Maj-Juni. Af den aarlig øgede Vrimmel af Sorter kan fremhæves: _Duchesse +de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Lévéque,_ rosa. I de senere Aar +er de enkelte Varieteter af japansk og europæisk Oprindelse trængt +stærkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de +forrige, men tungere, Mørkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med +sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj. +_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt, +hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare mørke Løv stadig +en smuk Kontrast til det lyse Græs. Alle Pæoner formeres ved Deling i +August-September og skal staa urørte i mange Aar. De er ikke vanskelige +med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men kræver megen Næring. +Opbindingen erstattes ved, at der sættes korte, stærke Ris om Planterne. + +_Papaver nudicaule_, grønlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange +Blomster i Maj. Hører hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet. +Formering ved Frø. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbøjelighed til +Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter +kan fremhæves: _Goliath_, stor, blodrød; _Lady Roscoe_, ganske sart +laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med +sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskæres i Knop. Saa snart +man har nydt Skuet af de dekorative Frøkapsler, bør Planten skæres af +til Roden, danner da i det sildige Efteraar kønne, friskgrønne Tuer. +Deling og Rodstiklinger. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.] + +_Pentstemon_. Denne Slægts smukkeste Arter er desværre ikke haardføre i +Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog +absolut haardfør, m 1,0. Skarlagenrød, Juli-September. En efter deres +Højde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia. +Opbinding desværre ofte nødvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa +Stokke, der ikke sættes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsæd. +Gran-eller Løvdække. Er først fuldt udviklede andet Aar. + +_Phlox_. Slægten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende +og de høje sommerblomstrende. Af første Gruppe kan nævnes _P. amoena_, +magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m +0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P. +divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, længeblomstrende. +Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da +de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til +Afskæring. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning. + +Som en Mellemting, baade i Højde og Blomstringstid, mellem disse og de +høje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf nævnes _P. +suffruticosa_, røde og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie +tyske Nytiltrækninger kaldet _Phlox + +Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og høje Phlox, +der er værdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spiræa camtschalica] + +_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har +Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende +overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesættes, for Hamp, Majs, +Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Skønt Kulturen +er den simplest mulige, ser man næsten aldrig velbehandlede P. Den +to-eller treaarige Omplantning, der er nødvendig, forsømmes næsten +altid. Nedenfor skal nævnes en Række af de aller bedste Varieteter. +Deres Højde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med +Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Merciè/i>, +lilla med hvid Midte; _Dr. Königshöfer_, stærk rød; _Elisabeth +Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav, +sartrosa; _General van Heutz_, rød med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om +Aftenen violet; _Loki_, laksrød; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa; +_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt Øje. + +Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilføjes, at de +egner sig udmærket til Udplantning og at man, hvor de fornødne +gartneriske Hjælpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts +eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en +Stængel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning. +Kulturen af Phlox kræver dyb, næringsholdig Jord og megen Vanding, men +fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen større Krav. +Ved en Knibning i Juni kan Floren forlænges betydeligt. Deling eller +Stikning. + +_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jødekirsebær, henholdsvis m O,5 +og 1,O. Orangerøde Bærhy1stre i September til Frost. Trives overalt og +anvendes særlig til Afskæring. Tørres. + +_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid. +Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen særlige +Fordringer. Deling. + +_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa. +Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen særlige Fordringer. +Forsigtig Deling i April. + +_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsød Bregne, m O,25. Delte Blade. +Nordsiden af Stenhøje, Stendiger. Helst Skygge. Deling. + +[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spiræa lobata vennsta.] + +_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, højrøde +Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmottiæ_, m O,3, krybende, +rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men +opfører sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskøn +Maade. De enkelte, ikke særlig talrige Blomster, er imidlertid særlig i +Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger +dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling. + +_Primula_. Af den artsrige Kodriverslægt skal fremhæves: _P. Autriculu,_ +Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om +ægte persiske Tæppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110) +(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rødt og blaat, enkelte +og fyldte Blomster April-Maj. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.] + +_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj; +_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P. +pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrød og kælen, ligesom +gulligt Pulver paa Stænglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide, +lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i øvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter. +Kbhvn. 1917. + +Medens næsten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og +solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbøjelighed for det halvskyggede, +lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en +Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og +Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis) +Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig +Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men +mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling +og Frø, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke ægte +Sorter. De fyldte sætter ikke Frø. Naar Auriklerne "kryber op", skal de +hyppes med god Jord. Tørke og Sol taaler næsten ingen Primula undtagen +de almindeligste Haveprimula. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.] + +_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.] + +_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i +Juni, men remonterer i September, naar de nedskæres i Tide. Hvide, rosa +og røde, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haabløst stort +Sortiment, hvoraf ingen særlig nævnes, da de bedste i Virkeligheden ikke +er stort bedre end de øvrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante +sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de +udmærkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men først og fremmest +er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de +ikke vanskelige. Deling efter første Hovedflor, altsaa i Juni-Juli; +Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar +uden Omplantning. + +_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u. + +_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i +Maj-Juni. Afskæring og fugtige Rabatter. Deling. + +[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.] + +_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende +Steder. Deling. Taaler Halvskygge. + +_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster, +Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tør Plads, helst en Sydskraaning +og Vinterdække. Rodstiklinger. (Se Fig. 32). + +_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule +August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlæg eller +naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over +Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til stærke +Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober. + +_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p. + +_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig +Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling. + +_Santolina Chamæcyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner +en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med +graabladede Ting: tørt udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling. +Anvendes til Udplantning. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus] + +_Saponaria officinalis flore pleno_. Sæbeurt, m O,7. Rosa. Juli-August. +Lidt for beskeden til Rabat, til Gengæld uovertruffen til naturlig +Plantning, hvor den selv paa meget tørre Steder trives og breder sig. +Deling. + +[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., øverst Goldquelle.] + +_Saxifraga, Stenbræk._ Af denne artsrige Slægt (ca. 200 Arter) skal +nævnes: _S. cæspitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide +Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, større, hvide Blomster; _S. +granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_ +røde Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_, +større, røde Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst, +kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf +Englændernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se iøvrigt "Vand-og +Stenhøjsplanter. Kbhvn. 1917. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa, +Papegøjevarieteter.] + +Saxifraga hører saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i +Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides +purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter. +Deling. + +_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og +Afskæring. Det er særlig den enkelte Blomsts store Skønhed, der gør +denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig +mindre godt. Deling i April og solet Plads. + +[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.] + +_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t. + +_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den +oprindelige Form er kønnere, end den med bølgede Blade benævnte, _S. v. +undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhøje, Stendiger og +andre Steder. Deling. + +_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Mørkrosa +Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, stærk +røde Blomster i Juli-September. S. spectabile til tør udseende Rabat, +ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gør Planten næsten lige saa køn +i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i høj Grad til +Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner +sig til at erstatte Græsvækst paa tørre Steder og er maaske den mest +tørketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen følger af dette Forhold, se +iøvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter". Kbhvn. 1917. + +[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta] + +_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store +Blade. August. + +_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla. + +_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold +Rabat, men navnlig Bredder af en Bæk eller Dam. Disse imponerende +Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Præg af et fugtigt +Hjemland. Rigelig Næring. Deling. + +[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.] + +_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S. +Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S. +Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og +i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives +uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling. + +_Spiræa Aruncus_, m 1,5. Crêmehvide Blomster, Juni-Juli; _S. +camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S. +Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_ +(Fig. 124), rød. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, crémhvid, Juni. De +kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den +Begrænsning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Tørke; de øvrige +ynder i saa høj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her +egner de sig i allerhøjeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er +iøvrigt fordringsløs. Deling. + +_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rødviolette +Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads. + +_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette +Blomster i tørt Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne +Blomster tørres som Echinops. Deling i Foraaret. + +_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere +end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kræver god, dyb Jord, +men fremfor alt Læ. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin +Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent, +d.v.s. først i September, ellers tidligere. Deling. + +_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Mørklilla Blomster. +Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tør +Jord. + +_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur +og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium. + +_Tritoma_, se Kniphofia. + +_Tritonia crocosmæflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og røde i +September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Kælder, dog kan +de udmærket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de +dækkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskæring. Deling. +Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere +kælne end Stamformen. + +_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde nævne en +Staude, der i særlig Grad repræsenterede "Forbedringen", skulde det være +Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin +naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest +imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m +0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan nævnes som to +af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de +bedste Pladser for T. Deling. Kan staa længe urørt. Kan flyttes i Knop, +derfor egnet til Gruppe. Taaler god tør Jord, naar Rederne er dækket med +et isolerende Lag gammel Gødning, og der ellers sørges for Vanding i +tørre Perioder. + +_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun nævnes l Darwintulipaner, høje, sildige +og Papegøjetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge +egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og +efteraarsblomstrende Stauder. + +_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August. +Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitærplante, +eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange +Aar urørt. + +_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli. +Solitær-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid +fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskæring i Tide, ellers ofte kun +to-aarig. Frø og Deling. + +_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner. +Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning. +Taaler Skygge. Formeres bedst af Frø. Stærk toaarig Tilbøjelighed. + +_Veronica longifolia_, Ærepris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de +taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til +ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Mængder. _V. +sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September. +Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for +Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og +Stenhøjsplanter", Kbhvn. 1917. + +_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singrøn, krybende, blaa. +April-Maj. Disse stedsegrønne Planter anvendes som Erstatning for Græs i +Skygge og som Kanter langs Alléer, eller andre Steder, hvor intet andet +kan gro. Deling. + +_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt +de bedste kan nævnes: _Alpha_, mørkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret +blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla. +V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig særlig til +Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for højere Planter, som +Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol. + +_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og +Foraarsrabatter, ynder Sol og veldrænet Jord. Deling eller Stikning. + +_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Mængde, undtagen gennem +sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Hække og ellers optræder +som Ukrudt. Formeres ved Udløbere. + +_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g. +_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa +Grund af sin Karakter særlig velegnet til at pryde Stenbede og +Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de +karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tør +Plads og kan staa en lang Aarrække urørt. Deling. + + + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt + +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 10218 *** |