diff options
Diffstat (limited to 'old/65724-0.txt')
| -rw-r--r-- | old/65724-0.txt | 1155 |
1 files changed, 0 insertions, 1155 deletions
diff --git a/old/65724-0.txt b/old/65724-0.txt deleted file mode 100644 index 50167bc..0000000 --- a/old/65724-0.txt +++ /dev/null @@ -1,1155 +0,0 @@ -The Project Gutenberg eBook of Familien de Cats, by Karen Blixen - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and -most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms -of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you -will have to check the laws of the country where you are located before -using this eBook. - -Title: Familien de Cats - -Author: Karen Blixen - -Release Date: June 29, 2021 [eBook #65724] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -Produced by: Jens Sadowski and the Online Distributed Proofreading Team at - https://www.pgdp.net (This book was produced from images made - available by the HathiTrust Digital Library.) - -*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FAMILIEN DE CATS *** - - - - - SANDSYNLIGE HISTORIER - - - - - FAMILIEN DE CATS - - -Mine Læsere, jeg vil ikke narre jer til at læse noget, som I senere -skulde fortryde. Her er en Historie, som ikke har nogen anden -Fortjeneste end en ganske udmærket Moral. - -Men der var for hundrede Aar siden og er maaske endnu i Amsterdam en -Familie, som, skønt den var borgerlig, i Hæderlighed og Retsindighed -overgik alle andre. Da det havde været saaledes i mange Aar og det lod -til, at deres store Retsindighed gik i Arv fra Fader til Søn, var det -snart over hele Landet eet og det samme at være af Familien de Cats og -at være en udmærket Mand. De havde de højeste Embeder, baade gejstlige -og verdslige, og det var efter hele Folkets Ønske, thi det var ikke -alene for Hæderlighed, de var bekendte, de var dygtige Folk, de var -kloge og kraftige og meget rige. - -Men paa samme Tid var der en stor Ulykke, som blev ved at følge Familien -de Cats og som de aldrig kunde holde op at sørge over, thi de havde -altid imellem sig een, der var lige saa lidt agtværdig som den øvrige -Familie var agtet, netop det man kalder et sort Faar i en Familie, og -det var sørgeligere og mere forunderligt i denne Familie end i nogen -anden. Endskønt alle Forældre i Familien med Tanken paa denne tunge -Skæbne gjorde hvad de kunde for at opdrage deres Børn til sande de -Catser, kunde de dog ikke undgaa den, thi næppe døde en af deres gamle -Syndere, og de var af med dem og drog Vejret lettere, saa viste det sig, -at der var een af deres unge parat til at tage Arven efter ham. - -Naar de saa tilbage over deres Historie, som de holdt optegnet og alle -blev nøje oplærte i, saa maatte de, ved Siden af alle de udmærkede Navne -paa værdige Borgere og fromme og myndige Biskopper og Borgmestre og -hæderkronede Koner og Mødre, de fandt i den, se et sørgeligt Register af -Navne paa store Slyngler. De, der huskede det, kunde fortælle om den -gamle Jeremias de Cats, der endte som Sørøver, Adrian de Cats, som for -Resten var en Pryd for det amsterdamske Selskab, men om hvem det kom -frem, at han havde en Kone i Utrecht og en i Haarlem foruden sin Frue i -Amsterdam og to i Udlandet, Cornelius de Cats, som endnu bliver nævnet, -naar man vil skælde en anden ud for en rigtig Gnier, Petrus, Biskoppens -Søn, som ikke kunde holde sig fra Spil og Væddemaal, men spillede -Zeven-Eleffe med Meïr Goldsmet fra Lissabon og lovede at gaa over til -Jødedommen, hvis han tabte, og som for at betale en anden Spillegæld i -sin Faders Navn solgte alle de malede Ruder i St. Bavokirken i Haarlem, -og Jonas, som i Hidsighed slog sin Broder ihjel og Øjet ud paa Admiral -Dudok de Wit og maatte flygte ud af Landet. - -Og mens de nu satte al deres Kraft ind paa at opdrage deres unge Sønner, -saaledes at disse Ulykker kunde undgaas, ramte den værste Ulykke dem -dér, hvor de mindst ventede det, thi Amalia de Cats, som var den -dejligste Pige i Amsterdam, rejste en smuk Sommermorgen ud af Byen med -sin Syngelærer og blev borte. Fra den Dag af nævnede de ikke hendes -Navn. (Skønt hun senere giftede sig Penge til med en rig Slavehandler og -boede paa Java. Dengang hendes Nevø, den unge Petrus de Cats, skulde -oplæres i Købmandskab og fulgte sin Faders Skib derud, gjorde hun en -stor Middag for ham, der ikke vidste, hvordan han skulde føre sig op -derved; han var meget forlegen ved Tanken paa, hvad de vilde sige -hjemme, da hun med stor Stolthed og Bevægelse udbragte hans og sin -Families Skaal ved Bordet, ligesom der aldrig havde været det ringeste -imellem dem, og omfavnede og kyssede ham.) - -Ved hendes Død troede de at have Fred og blev alle meget angst ved det, -da deres mest begavede unge Mand, Jeremias, som studerede i Haag, -begyndte at søge daarligt Selskab og gøre Gæld, de var bange for, at han -skulde gaa i hendes Fodspor. - -De tog heller ikke fejl, thi Aaret efter blev han viist ud af -Universitetet, og et Aar var ikke gaaet hen efter det, da han lavede saa -store Skandaler i Amsterdam, at han blev nødt til at forlade Byen og -Landet, og fra Udlandet hørte de i de næste Aar med stor Bedrøvelse -meget slemme Ting om ham. - -Men efterat det nu var gaaet saaledes i hundrede Aar, syntes Skæbnen, -det havde varet længe nok. - -Derfor hændte det en Foraarseftermiddag, mens en hel Forsamling af -Familien var til Stede i unge Petrus de Cats Hus for at fejre hans -første lille Søns, den yngste de Cats Daab, og mens Isen var ved at -smelte paa Kanalerne og Luften stod over Byen ligesom en fin gylden -Taage, at ind traadte den gamle Fru Emerenze de Cats for at tale med -dem. - -De blev straks meget rørte og glade over hendes Besøg, bød hende den -bedste Stol, bød hende Chokolade, kandiserede Frugter og Honningkage og -prøvede at faa Barnet til at kysse hende, men hun brød kort efter -Samtalen af og sagde til dem: „Jeg kom herhen for at tale med eder om -noget andet. Jeg skulde ikke forstyrre eders Glæde i Dag, hvis det ikke -var nødvendigt, at jeg talte med eder, og dog vil jeg sige, at for mig -er den Efterretning jeg bringer, en Glæde. Min Søn Jeremias kommer -hjem.“ – De vidste ikke, hvad de skulde svare herpaa, og tav. Til sidst -sagde den gamle de Cats, Petrus’ Fader: „Det glæder mig. Det glæder mig -at høre.“ Men selv han var forlegen. „Jeg takker dig for det,“ sagde Fru -Emerenze. „Dog var det ikke for at tvinge eder til af Venlighed mod mig -at sige dette, at jeg kom herhen i Dag. Det var for at gøre jer et -Spørgsmaal. Thi det ved I, at der i Verden er et Adelskab af hæderlige -Folk. Ved Himlens Naade høre vi og vor Slægt til det ved vor Fødsel. -(Thi ogsaa hun var født de Cats, en Halvsøster til den gamle de Cats og -gift med sin Fætter.) Vi har i vort Blod Retten til at regne os med -dertil. Man har kaldt os Landets Samvittighed, lad os takke Gud, at det -er med Rette. Men det ved jeg, at denne Ret har min Søn forskertset, af -eget Valg er han traadt ud deraf, og ingen vil det falde ind at nævne -hans Navn, naar de nu taler om os. Derfor sømmer det sig for mig at -spørge jer, ja jeg vil gaa fra den ene til den anden og spørge jer, om I -vil tage ham op imellem jer og tillade, at han vender tilbage. Jeg beder -jer svare mig oprigtig og saaledes, som I synes, det er ret at svare, -hvis I nægter det, ved jeg, at det er, fordi I synes, det er retfærdigt -saaledes.“ Det var i Virkeligheden den gamle Petrus de Cats, hendes Ord -var henvendt til, thi ingen af de andre vilde tale her i hans Søns Hus, -inden han havde talt, men dette var ikke for ham lige at løbe til, og -saa længe at de andres Mening om hvad han vilde sige, fik Tid til at -skifte frem og tilbage, sad han tavs. De vidste, at han gik hele -Jeremias’ Historie igennem i Tankerne, fra han var en lille vandkæmmet -Dreng, der udmærkede sig i Skønhed og Intelligens mellem de andre Børn -af Familien, som kom til Nytaarsmiddag hos ham, op igennem de Tider, -hvor han paa hans Faders Vegne holdt de første Straffeprædikener for -Ynglingen, og til de sidste Aar, hvor hver eneste ny Efterretning om ham -var et Ulykkesbud. Men den gamle Petrus de Cats var bleven mildere med -Aarene, da han til sidst talte, sagde han: „Ja, jeg vil svare, som jeg -synes, det er retfærdig. Ja, vi vil tage ham op imellem os. Han skal -være velkommen hjem.“ - -Da smeltede den gamle Fru Emerenze, thi hun vidste, hvad en Naade af en -af denne Familie var værd, og hun kunde en Stund ikke tale. Den gamle -Petrus de Cats blev selv bevæget herved. „Der skal ikke være nogen af -os, Emerenze,“ sagde han, „af hvem han skal høre sin Ungdoms Fejltrin -nævne. Han hører til imellem os, og saaledes vil vi tage ham op. Jeg kan -sige det i Dag, naar vi taler om dette, jeg tror undertiden, Papa og -Mama var for strenge mod Amalia.“ „Det er jeg vis paa,“ sagde Fru -Emerenze, „at vi altid har stræbt at gøre, hvad der var retfærdigt, men -for min Søns Skyld staar jeg i Dag paa et Sted, hvorfra en mild Dom ser -anderledes ud, end den gjorde før. Jeg vil gaa i min Grav med Tak til -eder alle for dette Svar.“ Og da det havde været en saa højtidelig -Samtale, fulgte hendes Broder hende selv til hendes Vogn, og de andre -stod tavse, til de var ude af Døren. - -Men ikke saa snart var de det, saa sagde Petrus de Cats, den unge: -„Dette var galt.“ De andre blev forundrede herved og forargede, vendte -sig imod ham og spurgte, hvad han mente. - -Den unge Petrus de Cats var paa en Maade deres Stolthed, thi han var en -dygtig Forretningsmand, og ved Siden af havde han store Kundskaber i -Filosofi og Historie, han studerede Matematik og Astronomi, ja -Astrologi, for sin Fornøjelse, og de vidste, at, hvis han ikke havde -været en de Cats, vilde han have været en berømt Lærd. Han havde svage -Øjne og havde den Vane at knibe dem sammen, naar han talte, til Gengæld -havde han en fin stor Mund og smilte tit. - -Han sagde: „Af to Grunde var det galt. Og dette er den første, at, naar -vi taler om Retfærdighed, saa er det lige saa galt som at hugge Hovedet -af en uskyldig at lade en skyldig gaa. Dette er et Fejltrin af os, som -Skæbnen vil løfte mod os, hvis vi nogen Sinde klager over dens -Uretfærdighed. Har vi nu noget at lade den høre, naar den ødelægger -hæderlige Mænd og lader de uhæderlige have Fremgang. Man maa vænne -Retfærdigheden til at være almægtig,“ sagde han, „dette vil vi kunne -mærke om tyve Aar.“ - -„Men Barmhjertigheden, min kære Petrus,“ sagde hans Onkel Biskoppen -ganske eftertænksom. „Hvor bliver Barmhjertigheden af.“ – „Og dette er -den anden Grund,“ sagde Petrus, – „ja Barmhjertigheden, Onkel Cornelius, -kan dog ikke sætte Retfærdigheden til Side. – At man kan gavne Verden -paa to Maader, man kan gøre Dyden skøn eller Lasten afskrækkende. Hele -Verden hviler paa, at Dyden belønnes, men hvem vil tro det, naar de ikke -ser det. Derfor er det, at Landet skylder os Tak, fordi vi har vist det -en heldig Dyd. Vi har haft to Grunde til at glæde os, naar vi havde -Fremgang i Verden, at Dyden gik frem og at vi gik frem. – Men nu -Jeremias. – Dyden har han sagt sig løs fra, men lad ham gøre Lasten -afskrækkende. Naar han slog Sten paa Vejene og tiggede paa Gaderne, saa -var ikke engang du, Onkel Cornelius, eller du, Tante Carolina, bedre som -Eksempel for Ungdommen. Der vilde ikke være nogen imellem os, hvis Navn -vilde blive nævnt tiere i moralske Taler til vore Børn. I ødelægger for -ham det eneste Haab om at gavne Verden, som han har!“ sagde den unge -Petrus de Cats. - -Dette er paa en Maade første Del af Historien om Familien de Cats, her -holder den op. - -Nu var jo Ordet sagt, Jeremias kom tilbage som den forlorne Søn og to -Maaneder efter døde den gamle Fru de Cats og blev begravet. Jeremias -boede i hendes Hus, han havde ikke meget med de andre at gøre, men da -de, efterhaanden som de saa mere til ham, ret godt kunde lide ham, mente -de og sagde til hinanden, at det dog var glædeligt, det lod til at være -Alvor med hans Omvendelse. – - -Men det var et Aar efter Fru Emerenze de Cats Død, at Petrus de Cats en -blikstille og glødende varm Dag sendte et Bud til sin yngre Broder -Coenraad, den dygtigste unge Forretningsmand i Amsterdam, og bad ham -komme til sig, saa snart han fik Tid. Coenraad gik da derhen om Aftenen, -og mens han gik gennem Gaderne, var han saa tankefuld, at hans Bekendte, -der ogsaa var ude og spadsere i den milde Sommeraften, hilste paa ham -uden at faa Svar. Han vidste ikke, hvad hans Broder Petrus vilde ham, og -tænkte: „Det kan være, det er sandt, hvad jeg har hørt, at han har -Vanskeligheder i sin Forretning og vil bede mig hjælpe sig. Nu faar vi -at se.“ - -Da Coenraad havde hilst paa Petrus’ Kone og Barn og de var alene i -Studereværelset, sagde Petrus: „Hvis det, jeg nu fortæller dig, skulde -forbavse dig, saa tro mig dog, naar jeg siger, at jeg aldrig har været -saa alvorlig som nu.“ Coenraad tænkte da: „Han er meget bleg, som han -plejer at være, naar han har Bekymringer. Det maa være alvorligt, hvad -der er i Vejen, og nu kommer han til mig. Men i Forretninger gælder -Familieskab dog ikke saaledes.“ Han sagde ingenting, men blev siddende -og røg videre i Tavshed. - -Nu sagde Petrus: „Lige fra jeg var ganske ung, har jeg studeret Skæbnen. -Ja, det har været mit første og sidste Studium; jeg har fulgt den -overalt, i min Forretning, i mine Studier, i mit Ægteskab, alle Vegne -har dens Styrelse været det vigtigste for mig, selv hvor den gik mig -imod, har der været for mig saa god en Lære at drage ud deraf, at det -har opvejet det for mig. Naar jeg siger dig dette, saa er det for at -bede dig høre mig til Ende i Tavshed.“ „Ja det er jo let at skyde -Skylden paa Skæbnen,“ tænkte Coenraad de Cats. - -Petrus sagde: „Der hviler en forfærdelig og mærkelig Skæbne over os. Jeg -ved ikke, om det er en Forbandelse, men i dette Øjeblik har det vendt -sig til en Forbandelse. Det gælder nu vort Liv, ja mer end det. - -Vi er kun saa meget bedre end andre,“ sagde Petrus de Cats, „fordi vi -altid imellem os har een, som bærer vore Synder. Alle Fejl, som skulde -have været fordelt mellem os alle, er samlet paa een af os, og -derigennem gaar vi andre fri.“ - -Nicolaus de Cats bar dem og drev en Gang for alle Usandhed ud af -Familien, Petrus bar dem, og vi har lige siden været bange for at røre -et Kort, Cornelius bar dem, saa at vi efter hans Tid har givet mer til -de Fattige end nogen anden Familie i Holland, Tante Amalia bar dem og nu -var vore unge Piger de dydigste i Landet. Men da Jeremias omvendte sig, -da ramte Ulykken os i Virkeligheden og kan vi nu ikke finde paa Raad, er -det ude med os. - -„Hvad er det, du mener?“ sagde Coenraad. - -„Ja Gud give jeg var gal,“ sagde Petrus, „men det er ikke saaledes. Vor -Anseelse er saa stor, at ingen endnu er faldet paa, at det er gaaet -tilbage med os, maaske de aldrig vil falde paa det, men hvis det er -Tilfældet, saa er det endnu det forfærdeligste ved vor Ulykke, thi saa -er der ingen Grænse for, hvilken Skade vi kan udrette, som er et -Eksempel for hele Folket.“ – - -„Se dig om mellem os,“ sagde han til sin Broder, „er vi det, som vi var -for halvandet Aar siden, da Jeremias fik den usalige Tanke at omvende -sig og komme hjem?“ „Er vi ikke,“ sagde Coenraad. - -„Det begyndte allerede kort efter, at Jeremias var vendt tilbage,“ sagde -Petrus, „een for een faldt vi, jeg ved ikke, om der nu er een imellem -os, som er værd at bære Navnet de Cats. Se Onkel Cornelius og husk paa, -hvordan hele Amsterdam før kom hjem fra hans Kirke som fra en -Regnskabstime med Himlen selv, han har i Gaar i sin egen Kirke viet -Fyrst Moritz til venstre Haand til Antonette v. Waffelbacker. Med den -Magt, han har, vil det kunne mærkes i hvert eneste Ægteskab i Holland. -Se paa Tante Carolina, som var et Mønster for alle Hollands Koner og -Mødre, – ingen kan nægte, at hun gjorde de Smets stor Uret for at gavne -sine egne Børn. Se hvordan Onkel Jonas med eet har slaaet Haanden af sin -Kones fattige Familie. Se Onkel Klaaes, som har trukket sin Bog om -Treenigheden tilbage, da Kirkeraadets Skrift om Kætteri udkom. – - -Ja og her har jeg kun talt om Ting, som alle ved,“ sagde Petrus, „jeg -har ikke nævnt et eneste af de Rygter, som gaar. Ellers maatte jeg have -talt om dette, som Ulykken tvinger mig til at nævne, og som vi maa bede -til Himlen ikke er sandt, at Nicolaus har en maîtresse i Prinsengraacht. -Jeg burde ogsaa have talt om, hvad hele Byen taler om, at Wilhelmina, -Borgmesterens unge Kone, har en Elsker. Men hvis du ikke tror, det er -sandt, se saa paa vor egen Søster, Emerenze, vor Stolthed, som har solgt -sig til den største Idiot i Holland for et fornemt Navn, gjorde vore -unge Piger det før? – Der er ikke een af os, der længere er, hvad vi -var, ikke jeg, som sidder her og taler til dig om det, thi jeg burde -sørge og rive Haarene af mit Hoved og nu skal jeg sige dig, hvordan det -er, det har gjort mig glad, jeg har følt en Slags Fornøjelse over, at vi -ikke var bedre, ja ved hver ny Ulykke en Slags Fornøjelse som ikke er -til at udholde.“ - -Og da Petrus havde aflagt denne Bekendelse, tav han en Stund i den -største Bevægelse, men Coenraad, som havde hørt paa, hvad han sagde, med -bestandig større Opmærksomhed, blev først mørkerød og derefter, ligesom -Heltinden i en Roman, hvid som en Væg. - -Da Petrus atter talte, sagde han: „Svar mig nu ærligt, er du den samme -som du var, da Jeremias kom hjem?“ - -Og ikke saa snart havde han sagt det, saa rejste Coenraad sig og slog -ham ind i Ansigtet, saa at han vaklede tilbage, og opfyldt af Vrede og -Forfærdelse stirrede de en Stund paa hinanden. Til sidst sagde Coenraad: -„Ja, jeg kunde nok tænke det. Du har ikke glemt dine gamle Vaner, fra vi -var Børn, du tror, du er Dommer over mig. Men jeg vil ikke have din -Indblanding, du, som ikke forstaar dig paa Forretninger, som hele dit -Liv har ærgret dig over, at du skulde være Købmand og ikke kunde studere -Stjernerne.“ Men endnu mens han talte, følte han, at han tog helt fejl, -med en uhyre Anstrengelse tav han da, vendte sig og tav og gik til -Vinduet og saa ud i voldsomt Oprør som et Menneske, der ikke er vant til -at være i Affekt og ikke aner, hvorhen han skal vende sig eller til hvad -han skal støtte sig for at finde Ligevægt. - -Da sagde Petrus, i Midten af en dyb og smertefuld Tavshed: „Nu har jeg -vistnok min Kæde fuldendt.“ - -„Aa Gud,“ sagde Coenraad med eet ganske fortvivlet, „det er ikke til at -holde ud. Naar du dog ved det, saa lad os tale lige ud. Jeg er ved at -blive gal af Begærlighed efter at tjene Penge, jeg tænker paa det Dag og -Nat. Hvad skal jeg gøre for at blive fri, jeg kan ikke slippe det, det -sidder alt for dybt. Saa tænker jeg, at det er dog ikke uhæderligt, hvad -jeg har gjort, kan jeg gøre for, at Beeversen & Soon bærer sig ad som -gale Mennesker, men jeg ved det godt, jeg ved det selv, det er ikke -sandt, det ender med at drive mig ud i Forbrydelse. Naar jeg tænker paa, -hvad jeg var før og hvad jeg nu er, saa tror jeg, jeg skal blive gal.“ -Han tav længe, og sagde saa: „Ja hvad Nytte er det til at tale om det?“ - -„Hvordan skulde der være Hjælp at finde, før vi kendte vor Ulykke,“ -sagde Petrus. „Hjælp,“ sagde Coenraad, „Hvad Hjælp er der?“ Petrus saa -paa ham, gik til Vinduet og kom tilbage og sagde: „Ser du ikke at vor -Ulykke begyndte, da Jeremias kom hjem. Hvorfor skulde der ikke være en -Maade at faa ham til at blive, hvad han var?“ - -De to Brødre saa paa hinanden, og denne Stilhed varede længe. - -„Ja,“ sagde Petrus, „du tænker, at det er en Gerning, man ikke gerne -gør. Maaske du mener, at det er en Forbrydelse, men det er ikke rigtigt. -At vi har vor egen Dyd kærere end hans, kan det bebrejdes os? For alle -hæderlige Folk er den det vigtigste af alt, ja alle de Opofrelser, de -paa anden Maade bringer, stræber kun efter at bevare og styrke den, -derfor bringer de dem med Glæde. For hvad vi nu gør, vil hele Familien -engang takke os.“ „Det var ikke det, jeg tænkte paa,“ sagde Coenraad, -„men hvordan vil du gøre det?“ „Han kom hjem, da han ingen Penge havde,“ -sagde Petrus, „lad ham blive rig igen.“ „Ja det vil ikke være svært,“ -sagde Coenraad, „ingen ved endnu, hvor meget Tante Emerenze har -efterladt sig. Jeremias ved selv ingen Besked. Da er det ikke vanskeligt -at bedrage ham. Hvor meget vil du give?“ Uden at betænke sig mere end et -Minut sagde Petrus: „Halvtredsindstyvetusind Gylden.“ „Ja jeg lige saa -meget,“ sagde Coenraad, og heraf kunde man se, at skønt denne Familie -havde Ord for at bryde sig lidt meget om Penge, saa gjaldt det ikke -noget for dem, naar deres Hæderlighed stod paa Spil. - -Men en Tid efter kom Coenraad atter op til sin Broder, lige saa bleg som -han og lige saa tung af Bekymring. - -„Det gaar ikke paa denne Maade,“ sagde han, „han har faaet vore Penge og -alt, hvad han har gjort med dem, er at fæste sig en fransk Kok og købe -sig en Samling af Blomsterløg. Og i Dag har jeg hørt, at unge Alexander -de Cats har forlovet sig med en rig Enke paa tredsindstyve Aar. Hvad -skal vi nu gøre?“ „Det skal jeg sige Dig,“ sagde Petrus, „thi jeg har i -Dag faaet et Brev fra Moritz Cannegieter, og Skæbnen er med os, han -taler om Jeremias i det. Han skriver, at den af alle, som Jeremias lod -til at bryde sig mest om, var en hollandsk Pige, der hed Jacobina og som -den Gang spillede Komedie paa Markederne. Tilfældigvis har han truffet -hende igen, hun er nu i en lille By, der hedder Saint Amour, ikke langt -fra Jurabjærgene.“ „Du gode Gud,“ sagde Coenraad, thi Jeremias var jo -dog en de Cats. „Nu maa vi søge hende op,“ sagde Petrus. „Vil du gøre -det?“ spurgte Coenraad. „Jeg,“ sagde Petrus saa forfærdet, som om han -vilde mane Fanden fra sig med dette Ord. „Nej. En Mand med Kone og Barn. -Nej, du maa gøre det, du er endnu Ungkarl.“ „Naa ja, jeg kan naturligvis -gøre det,“ sagde Coenraad, da han havde betænkt sig et Øjeblik, „man kan -jo gøre, hvad det skal være, naar det er nødvendigt.“ Petrus gav ham da -nøjagtig Besked om Stedet, Pigens Navn og Udseende, og de skiltes. - -En Uge efter sagde da Coenraad til sin Fader og sine Bekendte, at han -skulde paa en Forretningsrejse til Frankrig, men Forretningernes Art -sagde han ikke noget om. Aldrig havde han begivet sig ud paa nogen Rejse -saa beklemt og tung om Hjertet, men han var en de Cats og tvang sig til -at gøre, hvad han havde foresat sig, ja endogsaa til at gøre det straks. -Da han kom til Saint Amour med Diligencen en maanelys og taaget -Septemberaften, klædte han sig om og gik op til hende. - -Det har nok været en Samtale, som det var værd at høre, og den tog meget -længere Tid, end det havde været nødvendigt, thi det var svært for hver -af dem at forstaa den anden. Jacobinas Ansigt forvirrede straks Coenraad -noget, thi hun havde brune Øjne klarere end et Kildevæld og ganske blide -ligesom et aldeles uendeligt Dyb af Uskyldighed, Øjenbryn, der var -sværtede sorte med Kul, og hendes hvide Hud var saa klar som Mælk. Da de -havde talt lidt sammen, fik han ud af det, at hun og Jeremias var -skiltes som Uvenner, og at det maaske havde været Grunden til Jeremias’ -Omvendelse, han følte en lynsnar Tilfredsstillelse herved, som om han -havde sporet en god Forretning. Da han forstod, at der ikke var Tale om, -at hun havde gennemskuet ham, blev han ogsaa frejdigere, han foreslog -hende da rent ud og ganske forretningsmæssigt, at hun skulde komme til -Amsterdam, han vilde sørge for at faa lejet et Hus til hende og bad -hende kun komme, saa snart hun kunde. - -Jacobina, som ellers var vant til mange Slags Folk, kunde først ikke faa -i sit Hoved, hvad det var, han egentlig vilde hende, men derefter kom -hun til den Slutning, at det var Jeremias, der var kommen paa en grøn -Gren og havde sendt ham, og hun undrede sig over, hvor det vel kunde -falde ham ind at sende hende en saadan Ambassadør. Men da hun mærkede, -at det var Coenraad meget om at gøre at faa hende til Amsterdam, vejrede -ogsaa hun først og fremmest en god Forretning, og hun fik den gode Ide -at forlange et Hus paa Hjørnet af Herzengraacht, Hest og Vogn og en sort -Tjener til sin Opvartning. Coenraad gik straks ind paa det, thi han -anede ikke, hvordan han paa nogen Maade skulde forhandle med hende og -var glad ved, at Samtalen kunde faa en Ende. Hun foreslog ham, at de -skulde rejse sammen til den hollandske Grænse, hvor han kunde møde -Bekendte, og det var, som om Coenraads Blod blev stift ved Tanken, men -han svarede hende høfligt, thi de Catserne var høflige mod alle og -overalt, han rejste hjem alene, glad over, at han var sluppet for saa -godt Køb, og at alt nu var i Orden. - -Jacobina kom da til Amsterdam og slog sig ned for Petrus’ og Coenraads -Penge, hun førte et lystigt Liv og blev meget omtalt, og det var en -uhyggelig Tid for Coenraad, thi hans Vej gik daglig forbi hendes Hus, og -det hændte to eller tre Gange, at han mødte hende i Kaalverstraat i -hendes Vogn med den sorte Tjener, men hun opsøgte ikke Jeremias, og hans -Længsel var i hvert Fald ikke saa stor, at den drev ham til hendes Hus. - -Derfor kom Coenraad og Petrus endnu engang sammen og talte om deres -tunge Skæbne. „Saaledes bliver det jo til slet intet,“ sagde Petrus til -Coenraad, „du maa tale med hende igen.“ „Ja, paa den Betingelse,“ sagde -Coenraad, „at det bliver sidste Gang. Hvorfor skal det altid være mig, -der skal tale med hende? Mit Rygte bliver ødelagt. Det er forfærdeligt, -hvilken Modgang vi har i denne Sag, og Gud maa vide, om hun ikke tror, -det er for min egen Fornøjelse, jeg har faaet hende hertil.“ „Ja, det -kan ikke hjælpe,“ sagde Petrus, „har du ikke hørt, at Borgmesteren har -givet Ansøgning ind om at blive skilt fra Wilhelmina?“ „Nej,“ sagde -Coenraad. „Det er saaledes,“ sagde Petrus. - -Med et tungt Hjerte begav Coenraad sig da op til Jacobina. - -Det var en Decembereftermiddag, en af de første Snedage, og et tyndt Lag -Sne laa over Gaderne og Husenes Tage, over Dækket af Baadene og -Prammene, i de bladløse Træer langs Kanalerne sad de sorte Krager ganske -stille og betænksomme, og Himlen var brungraa som Tørverøg, kun langt i -Vest havde den en bred Stribe ligesom Citron eller meget gammelt -Elfenben. - -Jacobina sad i sit Vindue og saa ud. Hun brændte Røgelse paa Kakkelovnen -og læste af og til i en opbyggelig Bog, hun tog venligt imod ham. - -„Naa, det var en Ære,“ sagde hun, „at Mynheer de Cats kommer her. Sid -ned. Skal jeg sende Bud efter Malvasier eller Muskateller?“ Coenraad -kunde være aldrig saa optagen af sine egne Anliggender, saa havde dog -Jacobinas Nærhed en Magt, der helt tog Magten fra ham og gjorde ham -uhyggelig til Mode, ligesom om han saa sig selv med andres Øjne, og det -var noget, som ellers ikke hændte Familien de Cats. „Nej Tak, ikke efter -nogen af Delene,“ sagde han, „jeg kommer for at tale om Forretninger.“ -„Naa ja,“ sagde Jacobina og foldede Hænderne i Skødet. „Ja,“ sagde -Coenraad, „som det nu gaar, kan det ikke blive ved at gaa.“ „Naa,“ sagde -hun. „Dengang jeg talte med Dem i Saint Amour,“ sagde Coenraad, „da -sagde jeg Dem maaske ikke rent ud, hvorfor jeg bad Dem komme hertil, men -jeg troede, De forstod det.“ „Ja, det er jeg ikke sikker paa,“ sagde -hun. Coenraad saa hastig hen paa hende, hun sad med Hagen støttet i sin -ene Haand og saa lige paa ham. „Ja, jeg vil sige Dem rent ud,“ sagde -han, „at det er for min Fætter Jeremias de Cats’ Skyld, jeg har faaet -Dem hertil, og nu kommer De til at slutte Fred med ham.“ - -Nu var det saaledes, at Jacobina i denne Tid havde faaet Interesse for -Coenraad de Cats, fordi hun aldrig i sit Liv havde mødt hans Lige. -Derfor sagde hun til ham, efter at hun havde betænkt sig en Stund: „Det -vil jeg ikke gøre, førend jeg faar at vide, hvorfor De vil have mig til -at gøre det.“ Her var en ny Modstand, som Coenraad ikke havde ventet. -Han tænkte, at det syntes ingen Ende at skulle tage. „Det kan jeg ikke -sige Dem,“ sagde han, „det kan være det samme.“ „Kan det være det -samme?“ sagde Jacobina, „saa kan det ogsaa være det samme, enten jeg gør -det eller ej, jeg gør det ikke, førend jeg faar at vide, hvad der -stikker under, det er evig Sandhed.“ Coenraad var saa lidt vant til at -lyve, at det var ham aldeles umuligt bare at finde paa noget at bilde -hende ind. „Naa ja,“ tænkte han, „det kan jo være, man kan tale -fornuftigt med hende.“ „Ja, hør saa da, Frøken Jacobina,“ sagde han, og -derpaa fortalte han hende hele Historien fra Begyndelsen til Enden. Han -var fortvivlet over at gøre det, han vilde aldrig have gjort det, hvis -han ikke havde været desperat, saa at sige saa langt nede, som han kunde -komme, og han tænkte, mens han talte: „Dette kan hun vist ikke forstaa.“ -Da han var færdig, saa han ogsaa nok, at han havde Ret deri. - -„Jeg har aldrig i mine Levedage hørt Mage,“ sagde hun. „Det er -uforskammet, at De tror, jeg er saa dum, at De kan bilde mig det ind. -Nej, nu skal jeg sige dig, min Ven, hvordan det hænger sammen. Der er en -gammel Kone i Familien, som snart skal til at dø, og Jeremias skal være -hendes Arving. Nu har I lagt den Plan at faa den stakkels Jeremias -trukket ind i al Slags Daarlighed, for at han kan lægge sig ud med hende -og blive gjort arveløs, det var smukt. Og der fik du mig narret med, for -at jeg skulde være Lokkedue for dig. Du er en de Cats, du skulde skamme -dig. (Thi ogsaa Jacobina var født i Amsterdam og vidste, hvad Familien -de Cats var.) Nu skal jeg fortælle dig rent ud, Coenraad de Cats, jeg -syntes godt om dig, fordi jeg syntes, du var en ægte de Cats, jeg vilde -hellere haft dig end Jeremias, men nu kan du tro, der bliver ikke noget -af det. I denne hellige Time kører jeg op og fortæller Jeremias, hvad -det er for en Familie, han har. Du har jo selv givet mig Hest og Vogn -til det.“ „For Guds Skyld,“ sagde Coenraad, „gør dog ikke det.“ „Jo, det -gør jeg netop,“ sagde hun, „hvordan vil du maaske forhindre det? vil du -maaske holde paa mig?“ „De maa paa ingen Maade gøre det,“ sagde Coenraad -med hele sin Myndighed (men i Hjertet var han saa bange, som han nogen -Sinde havde været, han forbandede sin Skæbne). „Jeg skal sige dig, -hvorfor jeg vil gøre det,“ sagde hun. „Hvis du straks var kommen og -havde fortalt mig det og bedt mig hjælpe dig, saa havde jeg nok gjort -det. Men nu har du faaet mig til at gøre mig til Nar i tre Maaneder og -vil endda skjule Sandheden for mig. Kan man behandle dig som en hæderlig -Mand?“ „Jeg vil give Dem fem Hundrede Gylden for at lade være,“ sagde -Coenraad. „Naa det synes du, du kan være bekendt,“ sagde hun, „hvad tror -du, din Familie vilde sige? Din Onkel, Biskoppen, og gamle Joseph de -Cats. Desuden vil jeg ikke gøre det for fem Hundrede.“ „Ja, saa Tusind -da,“ sagde Coenraad ude af sig selv. „Ja, for Tusind vil jeg gøre det,“ -sagde hun. „Giver De mig saa – lover De mig saa ikke at nævne mit Navn -for Jeremias,“ sagde Coenraad. „Ja,“ sagde hun. „Sværger det?“ sagde -han. „Ja, jeg sværger det,“ sagde Jacobina. - -Ganske fortvivlede mødtes da Coenraad og Petrus for sidste Gang, de sad -og røg i haabløs Tavshed. Til sidst sagde Coenraad: - - „100,000 Gylden gav vi Jeremias, min Rejse (som - Gud skal vide var ubehagelig nok - foruden) kostede mig - 500, - vi har givet hende 20,000, - og 1,000 for at tie stille, - ——————— - det er 121,500 Gylden, som vi har betalt for at være - -lige saa vidt, som da vi begyndte.“ „Der er en værre Nyhed,“ sagde -Petrus. „Tante Carolina fortalte mig i Dag, at Dina vil gifte sig med -Jeremias. Gør hun det, saa er det ude med os.“ (Thi Dina var en af deres -bedste unge Piger.) „Gode Gud,“ sagde Coenraad, „er det sandt?“ Han -lagde Panden i sin Haand og sagde: „Det er, som om der var vendt op og -ned paa hele Verden. Aldrig i mit Liv har jeg været saa ulykkelig.“ – - -„Naa ja,“ sagde han en Stund efter som en ægte de Cats, „hvad skal vi nu -gøre?“ „Vi kan ikke gøre mere,“ sagde Petrus, „vi har gjort, hvad vi -kunde, og det har ikke hjulpet. Nu maa vi prøve den sidste Udvej, thi vi -staar paa Undergangens Rand. Vi maa sammenkalde et Familieraad.“ - -Det gjorde de da, de sammenkaldte et Familieraad i Petrus’ Hus den -sidste Aften i Aaret 1771. Ingen blev givet Adgang til det undtagen de -fødte de Catser fra tyve Aar og op til de ældste, og det var et smukt -Syn, da de var samlede, og Petrus’ Lys i Messingstager fordelte -fredeligt Lys og dybe brune Skygger over ærværdige hvide Hoveder med -livskraftige røde Ansigter og sorte og tætte Øjenbryn, hvide opsatte -Kapper med pibede Strimler, unge mørke og blonde Hoveder og en enkelt -skaldet Isse, der skinnede, som om den var poleret. Det var et smukt -Syn, da de havde indtaget deres Pladser, og der var faldet Ro og -Forventning over deres Forsamling, hver for sig en udmærket Type og dog -med eet Præg over sig, ligesom hver af disse uafhængige Folk var sig -selv helt ud og ikke noget andet og ikke gik ind under nogen Kategori i -Verden undtagen netop Familien de Cats. - -Da den blege Petrus kom frem ved sit indlagte Valnøddetræsbord, -fremsatte sin Teori og beviste den ud af Familiepapirerne, som han havde -liggende i en Bunke foran sig, maa de have grebet i deres egen Barm, han -kaldte paa deres Samvittighed, og den svarede saa uventet og mægtigt, at -dens Røst forfærdede dem selv. De blev meget blege, en enkelt af dem -rejste sig og satte sig igen, men han blev ikke modsagt af en eneste. De -sad saa rystede, de unge saa forfærdede, de gamle saa dybt bedrøvede, -som de overhovedet kunde blive. Om nogen var kommet og havde fortalt -dem, at de havde mistet hele deres Formue, vilde de have taget det -værdigt og med Ro, men naar de tænkte paa, at de ikke var bedre end -andre Mennesker, var det mer, end de kunde bære. - -Petrus lod Coenraad tage fat, hvor han selv slap, og berette om sine -Erfaringer. Han fortalte alvorligt og noget forlegen, men ganske ærligt, -thi mindst af alt kunde Coenraad lyve for sin Familie. Men da han var -færdig, fulgtes han lige i Hælene af en lang og gruelig Stilhed, som -syntes at være ualmindelig dyb, ja bundløs, fordi de var saa mange om -den, og som forekom dem alle det forfærdeligste, de i deres Liv havde -oplevet. - -Da rejste Biskoppen af Haarlem sig og drog alle deres urolige Øjne til -sig. Han strøg med Fingrene over sit hvide Kalvekryds, rømmede sig og -talte saaledes: - -„Ja,“ sagde han, „vi er forfærdede over, hvad vi nu har hørt, og det er -ret, thi det er forfærdeligt. Men lad os ikke forvirres. Vi staar her -over for en ny, ukendt og frygtelig Fare. Nu vel, vi ved ikke, hvorledes -vi skal frelses ud af denne Fare, men vi ved, at vi er blevne frelste -før. Ved Hjælp af hvad? Ved Hjælp af Fornuft og Retsind og Tillid til, -at Verdens Gang er fornuftig og retfærdig. Hvad der sker, er godt. - -Der er to Ting, jeg vil sige jer. Den første er: Kunde vi tænke os en -Verden uden Synd? Nej. Thi hvorledes skulde vi, der stræber mod det -gode, kunne fremmes i en saadan Verden, hvad vilde vor Gerning der være? -Hvor vilde Barmhjertigheden, Overbærenheden, ja, endog Retfærdigheden, -de højeste Dyder, faa Plads i en saadan Verden? Dyden selv er betinget -af Synden. Vi kan ikke tænke paa at ophæve denne Lov. - -Dernæst: Skæbnen, Livet fordrer i Dag et Offer af os. Ja. Ja, hvad vil -det da sige at ofre og at ofres. Er det en haard Lod? Naar det er -nødvendigt, er det ikke haardt, Verdens Love er retfærdige, men de er -ikke haarde, kun Svagheden kalder dem saaledes. Lad os spørge: hvad er -det, der kræver Ofret? Det gode, Dyden. Er den Lov haard at ofre sig -herfor? Det er derimod de bedste af os stræber, at ofre vort Liv for -Dyden. Ja, mine Venner, naar vi ser rigtig paa det, saa er det en skøn, -en ophøjet Lod at ofres for at frelse de mange. Den enkelte bærer de -manges Synder, paa ham samles deres Skyld, for at de kan retfærdiggøres, -for at de kan leve, maa han dømmes. Men af den enes Offer gror Frelsen -for de mange, ja for et helt Folk. Lad os ikke forvirres. Lad os ikke -tale om Ulykke eller Smerte nu, det er en Gave, en Naade, der er bleven -os tilbudt. Lad os handle derefter.“ - -Efter Biskoppen af Haarlem talte den gamle Fru Carolina Ploos van -Amstel. Hun stod for Enden af Bordet, ret op og ned som et Lys, med sine -kraftige og urolige Hænder for en Gangs Skyld rolige, den ene over den -anden. – - -„Ja,“ sagde ogsaa hun, „jeg vil ikke tie stille nu, da jeg ser, at vi de -Catser kan tvivle om en Pligt. Her maa tales og her maa handles og det -ikke i Svaghed, men med Kraft. Naar jeg ser, at de Catserne vakler, saa -behøves her kraftig Tale af et hæderligt Menneske, det er jeg, derfor -staar jeg her. - -Vi de Catser er uafhængige Folk, vi vil ikke have, at Franskmændene skal -regere os, og heller ikke at Kirken skal regere os, vi vil ikke have, at -Adelen skal regere Borgerskabet eller de rige de fattige. Men eet er -der, som har staaet fast, mens jeg har levet, og som skal staa -bestandig: De bedste skal regere. Vi vil ikke have de adelige -Privilegier, men dette Privilegium er blevet os betroet. Der er blevet -os betroet at dømme Jeremias. Jeg har Medlidenhed med ham, jeg takker -Himlen, at hans Moder ikke er her i Dag, men havde hun været her, var -hun staaet op som jeg, og havde mindet jer om eders Pligt.“ – - -Derefter rejste en ung, smuk og bleg Pige sig og talte, det var Dina de -Cats. Der gik en Bevægelse gennem Forsamlingen, thi de huskede Rygtet om -hende og Jeremias og blev bange. Men Dina var en virkelig de Cats, hun -sagde: - -„I ved, at Jeremias har friet til mig. Jeg staar da her for at sige, at -efter hvad jeg i Aften har hørt, vil jeg ikke mere se ham. Jeg vil ikke -være med til at bringe Undergang over det, som jeg fra min Barndom har -bygget paa. Jeg vil ikke svigte min Fader og Moder, min Slægt, som har -staaet fast i hundrede Aar, som de har levet, vil jeg leve. Jeg kunde -ofre min Lykke for Jeremias, men jeg vil ikke for hans Skyld blive de -Menneskers Lige, jeg ser ned paa. Det er forbi.“ - -Men efter at Dina de Cats havde talt og sat sig igen, fulgte den anden -dybe Tavshed i denne Familieforsamling. Thi da de nu havde løst -Spørgsmaalet, om hvad de burde, vidste de slet ikke, hvad de skulde -gøre. - -De var saa lidt erfarne i nogen Slags Laster, at det laa langt over -deres Kræfter at forføre Jeremias, ikke een af dem havde nogen Ide at -tale om. Ikke een af dem kunde tænke sig det næste Ord, som skulde blive -sagt i denne Sag. Det var en Stilling, som Familien de Cats aldrig før -havde været i, de var uerfarne som Børn og forsvarsløse, og i Løbet af -nogle faa Minutter var Rædselen kommen over dem alle, de følte, at de -var fortabte. - -Da, mens de sad saaledes i den selvsamme Stue, hvori de for et Aar siden -glade og lykkelige havde fejret lille Coenraad de Cats Daab, gik den -samme Dør op, hvoraf Fru Emerenze var traadt ind den Dag, hun lagde -Grunden til alle deres Ulykker, og hendes Søn Jeremias kom ind og hilste -Forsamlingen ærbødig. - -De blev alle meget stille. Det var, som om et mægtigt Stød havde ramt -hver af dem, og dog følte de det som en Lettelse, Skæbnen havde taget -deres Sag i sin Haand, men de bævede derunder. - -„Ja, hvis dette er et Familieraad,“ sagde saa Jeremias, „saa angaar det -maaske mig. Ja, eller rent ud sagt,“ sagde han, da ingen svarede (thi -hvad skulde de sige), „jeg ved, at det angaar mig. Jacobina har fortalt -mig det. Hun kørte op til mig lige straks, da hun havde talt med dig,“ -sagde han til Coenraad, „og fortalte mig alt, hvad du havde sagt til -hende, fordi hun troede, der stak noget under, men det er, fordi hun -ikke kender jer. Jeg, der kender jer, ja, der saa at sige selv er en af -jer, forstod straks, at der stak ikke noget under, I mente det. Jeg har -tænkt paa det lige siden. Nu kommer jeg ikke for at forstyrre eders -Raadslagning, men for med eders Tilladelse at tage Del i den.“ - -„Sæt dig ned,“ sagde Petrus og bød ham en Stol. - -Jeremias satte sig ned, og i samme Øjeblik var han en af dem, i Kraft af -sin Fødsel Medlem af deres højtidelige Familieforsamling, og som det -lod, en af de Ledende i den. – - -„I vil nok sige mig,“ sagde Jeremias og saa fra den ene af dem til den -anden, „om her er blevet noget bestemt i denne Forsamling, inden jeg nu -kom?“ Ingen af dem svarede ham, det var dem aldeles umuligt. Men han var -en de Cats og kunde læse i deres Ansigter, som for alle uden for -Familien tit kunde være lukkede Bøger. - -„Ja, saa vil jeg komme frem med mit Forslag,“ sagde Jeremias. „Jeg vilde -gerne gøre en Aftale med jer, som baade I og jeg kunde blive tilfredse -med. Vi behøver jo ikke at give nogen Forklaring, vi er saa godt inde i -denne Sag, som man kan være. - -Jeg paa min Side lover jer at rejse bort fra Amsterdam i næste Uge med -Jacobina, saaledes som vi har aftalt i Dag.“ Han saa hastigt paa -Coenraad for at vise ham, at hans Ulejlighed ikke havde været spildt. -„Og for hele Resten af mit Liv forpligter jeg mig til: Ikke at komme -hjem, ikke at tage mig noget nyttigt for, ikke at søge min Omgang mellem -agtværdige Folk, ikke at gifte mig, ikke at lægge Penge op, ikke at -bruge dem til Godgørenhed mod hæderlige fattige, men give dem ud i hvad -man kalder daarligt Selskab. - -Til Gengæld maa I, saa længe jeg lever, give mig en –“ her tænkte han -sig et Øjeblik om, „en Løn paa halvtredsindstyvetusind Gylden om Aaret. -Jeg vil ikke forlange mindre, for egentlig er det jo hele den de Catske -Dyd, der bliver betalt med den, men jeg bryder mig heller ikke om mere. -Det er nok. - -Vil I have Tid til at betænke jer?“ sagde Jeremias, „I kan selv -bestemme, naar vi skal sætte Kontrakten op.“ - -Der gik en dyb Bevægelse gennem de Catsernes Familieforsamling, da -Jeremias havde talt. Det var, som om et Under fra Himlen, de ikke -forstod, havde frelst dem, da deres Ulykke var størst, og de følte en -dyb Taknemmelighed mod Himlen derfor. De var nær ved at føle -Taknemmelighed mod Himlens Redskab, Jeremias, endskønt det forekom dem -(thi alle de Catserne forstod sig paa Penge), at det var meget, han -forlangte. Men det var jo ikke i deres egen Plan, at Jeremias skulde -vise sig nøjsom, de gav ham det af et ærligt Hjerte med Glæde. - -Den største Vanskelighed var nu for dem at vide, hvilke Ansigter de -skulde sætte op dertil, derfor tav de endnu længe efter, at deres -Bestemmelse var tagen. Men netop det viser Familien de Cats Storhed, at -de havde Ærlighed og Alvor til at sætte igennem, hvad de vilde, selv om -de ikke vidste, hvad Ansigt de skulde sætte op dertil. Uden at se paa -hinanden vidste de ved den skjulte og stærke de Catske Sympati, at de -var enige. „Nu vel,“ sagde Biskoppen af Haarlem med en forandret Stemme, -„vi gaar ind derpaa.“ - -„Det er godt,“ sagde Jeremias, „saa er det afgjort. Og jeg er ganske -overbevist om, Onkel Cornelius, at en Overenskomst, hvor begge Parter er -af Familien, aldrig bliver brudt. Jeg vil saa kun haabe, at der imellem -jer vil vokse en ung de Cats op, som med Tiden kan løse mig af.“ -Uvilkaarlig saa de alle paa Jeremias, de af dem, der havde Børn, tænkte -med Skræk paa dem og lovede i deres Hjerter, at dem skulde det ikke -blive. Deres Sind vendte sig med Gru fra den, der kunde tale saaledes, -og det var i det hele mærkeligt for dem i denne mærkelige Sag at komme -til at skylde en Mand Taknemmelighed, som de saa lidt forstod. - -Jeremias sagde til Petrus: „Det gør mig ondt, at I har haft saa megen -Ulejlighed med denne Sag. Men det var eders egen Skyld. I skulde være -komne til mig straks, vi kunde have talt sammen og ordnet den for et -halvt Aar siden, og saa var Familien sluppen for mange Bekymringer.“ - -Derefter talte han til hele Forsamlingen under eet og sagde: „Hvor er -dog Livet viist og forunderlig vel indrettet, bedre end jeg kunde have -gjort det. Se hvor det er smukt, at vi alle ender med at blive -lykkelige, I faar den himmelske Fornøjelse at være udmærkede Mennesker, -men jeg, som ikke kommer med i den, faar dog ogsaa Fornøjelser. Jeg -ønsker jer af hele mit Hjerte et glædeligt Nytaar, og at eders Dyd -bestandig maa blive større. Farvel Tante Carolina, Farvel Onkel -Cornelius, Farvel Coenraad, Jacobina bad mig hilse dig. Jeg er meget -glad over, at vi skilles saaledes, at vi altid vil tænke paa hinanden -med Venlighed.“ - -Og dermed gik Jeremias de Cats ud af Stuen og af denne Historie, og de -som havde sejret, kunde falde i hinandens Arme. - -Det er vist, at denne Sag havde kostet mange af Familien vaagne Nætter. -Men som alle vaagne Nætter i Familien de Cats satte de skøn Frugt. Og -derfor saa Amsterdam snart, at den yndige Amalia de Cats hævede sin -Forlovelse og Alexander sin med den gamle rige Enke, Borgmesterens Kone -sendte i den største Skræk og Ruelse sin unge Elsker langt bort. -Professor Klaaes de Cats udgav sit Skrift om Treenigheden uden Frygt. -Biskop Cornelius de Cats udtalte fra selve Prædikestolen, at den Løshed -i Sæder, som greb om sig, var lige gruelig hos hvem den saa fandtes. Den -gamle Petrus de Cats skænkede tyvetusend Gylden til det ny Vaisenhus, og -den unge Coenraad de Cats nævnedes snart som den alvorligste unge Mand i -Amsterdam. Og efterhaanden som Tiden gik, tænkte de med Ro paa den store -Krise, de havde gennemgaaet, ja, Fru Carolina Ploos van Amstel fandt en -Trøst, som hun holdt fast paa. „Maaske,“ tænkte hun, „er Jeremias saa -meget en de Cats, at det kan volde ham Glæde at gavne det gode i Verden -og Familien.“ - -Saaledes var da Familien de Cats, som den før havde været det, Landets -Samvittighed, og saaledes er den det maaske endnu. - - OSCEOLA. - - - - - Afskriverens bemærkninger - - -Kilde: Tilskueren, København, Januar 1909, s. 1-19. - -Bogomslaget blev oprettet af avskriveren og doneret til det public -domain. - -Afskriverens rettelser: - - [s. 4]: - ... en Naade af en af denne Familie var værd, og hun kunde en en ... - ... en Naade af en af denne Familie var værd, og hun kunde en ... - - [s. 6]: - ... paa een af os, og derigennem gaar vi andre fri. ... - ... paa een af os, og derigennem gaar vi andre fri.“ ... - - [s. 12]: - ... Modstand, som Coenraad ikke havde ventet. Han tænkte, at de ... - ... Modstand, som Coenraad ikke havde ventet. Han tænkte, at det ... - - -*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FAMILIEN DE CATS *** - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the -United States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for an eBook, except by following -the terms of the trademark license, including paying royalties for use -of the Project Gutenberg trademark. If you do not charge anything for -copies of this eBook, complying with the trademark license is very -easy. You may use this eBook for nearly any purpose such as creation -of derivative works, reports, performances and research. Project -Gutenberg eBooks may be modified and printed and given away--you may -do practically ANYTHING in the United States with eBooks not protected -by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the trademark -license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country other than the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you will have to check the laws of the country where - you are located before using this eBook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm website -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that: - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from the Project Gutenberg Literary Archive Foundation, the manager of -the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the Foundation as set -forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non-profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's business office is located at 809 North 1500 West, -Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up -to date contact information can be found at the Foundation's website -and official page at www.gutenberg.org/contact - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without -widespread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine-readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our website which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This website includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |