diff options
Diffstat (limited to 'old/64897-0.txt')
| -rw-r--r-- | old/64897-0.txt | 4996 |
1 files changed, 0 insertions, 4996 deletions
diff --git a/old/64897-0.txt b/old/64897-0.txt deleted file mode 100644 index ca0bc6a..0000000 --- a/old/64897-0.txt +++ /dev/null @@ -1,4996 +0,0 @@ -The Project Gutenberg eBook of De Danske paa Schelden (1809-1813), by Otto -George Lütken - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and -most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms -of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you -will have to check the laws of the country where you are located before -using this eBook. - -Title: De Danske paa Schelden (1809-1813) - -Author: Otto George Lütken - -Release Date: March 21, 2021 [eBook #64897] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -Produced by: MFR, Palle Christoffersen and the Online Distributed - Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This file was - produced from images generously made available by The Internet - Archive) - -*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DE DANSKE PAA SCHELDEN -(1809-1813) *** - - - - - - DE DANSKE PAA SCHELDEN - (1809-1813) - - AF - OTTO LÜTKEN - AFSK. KAPITAIN AF MARINEN. - - UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE - AF - MARINEMINISTERIET OG DEN GREVELIGE HJELMSTJERNE-ROSENCRONESKE - STIFTELSE. - - [Illustration] - - KJØBENHAVN. - ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG - 1888 - - Kjobenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri. - - - - - HANS EXCELLENCE - ADMIRAL, KAMMERHERRE - CHARLES EDOUARD v. DOCKUM - Storkors af Dannebrog, Dannebrogsmand p. p. - tilegnet - ærbødigst af - _Forfatteren_. - - - - -Forord. - - -Det Materiale, der er lagt til Grund ved Udarbeidelsen af denne Episode -af den danske og franske Søkrigshistorie i 1809-1813, er tilveiebragt ved -Benyttelsen af officielle Aktstykker fra - -Marineministeriets Arkiv i Kjøbenhavn, og - -Archives du ministère de la marine, i Paris. - -Hvad det officielle franske Materiale angaar, da blev det, ved den -daværende Marineminister Vice-Admiral Barbey’s imødekommende Tilladelse, -overdraget til Ministeriets »bureau des archives, bibliothèques -& publications« at samle de Sager, som ønskedes til Brug ved -Udarbeidelsen af Bogen, og fra Bureauet’s Chef, Mr. Delabarre, har jeg -modtaget en betydelig Samling Afskrifter af officielle Aktstykker fra -Marineministeriets Arkiv, som have været mig til stor Nytte under mit -Arbeide. - -Til Supplering af dette Hovedmateriale, har der endvidere været benyttet -følgende Kilder: - -Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i -Manuskript. (Manuskriptet tilhører Hs. Excellence Admiral C. E. v. Dockum -i Helsingør). - -J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. -Kjøbenhavn 1847. - -Archiv for Søvæsenet 8de Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet). -Kjøbenhavn 1836. - -Edward Pelham Brenton: The naval history of Great Britain from 1783-1836. -London 1837. - -Kjøbenhavn, April 1888. - - =Otto Lütken.= - - - - -„De Danske paa Schelden“. - -(1809-1813.) - - -Aaret 1808 havde været et trangt Aar for de Danske paa Schelden. - -Siden Foraarets første Begyndelse havde de to Linieskibe »Pultusk« -og »Dantzick« under Kommando af danske Officerer og med dansk -Besætning ombord dannet et Led af den franske Flaade-Afdeling, der -under Kontre-Admiral Grev Edouard Burgues de Missiessy udrustedes paa -Scheldefloden. Maalet for Udfoldelsen af denne maritime Kraft ved -Antwerpen og ved Vliessingen var at faa dannet en Modvægt imod de -engelske Flaader i Kanalen og i Nordsøen, og Maalet var blevet naaet, -takket være den Energi, der var et Særkjende for Keiser Napoleons -Regjering. Man havde været Vidne til hvorledes det keiserlige Dekret, der -befalede Scheldeflaadens Udrustning, ligesom med ét Slag havde sat Liv og -Fart i Alting. Dokker, Værksteder og Magasiner kom under Bygning; det ene -Linieskib efter det andet reiste sine Spanter paa Antwerpens Bedinger, -løb af Stabelen og blev ekviperet med feberagtig Hast uden Hensyn til, -hvordan Arbeidet blev gjort. Men Napoleons Villie skete Fyldest, Ordlyden -i det keiserlige Dekret, der bestemte, at Scheldeflaaden, fuldstændig -ekviperet, forsynet med 6 Maaneders Proviant og med sit Reservegods -ombord, skulde være udlagt til Ankers paa Schelden forinden førstkommende -1. Mai, var bleven opfyldt til Punkt og Prikke. Den 1. Mai 1808 laa -virkelig 8 franske Linieskibe klare paa Schelden under Flag og Vimpel. - -Det er udenfor al Tvivl, at en saa anselig Søstyrke paa dette Sted -maatte medføre, at en Del af den engelske Flaade vilde blive bunden for -at hindre de franske Skibe i at løbe ud og operere i Kanalen, og havde -Scheldeflaaden havt en energisk Chef, kunde den sikkert være bleven en -farlig Nabo for den engelske Kyst. Men Initiativet til at foretage et -kraftigt Stød med den nydannede Flaade manglede, og Sommeren forløb -uden egentlige Krigsbegivenheder. Kontre-Admiral Missiessy, der førte -Kommandoen, arbeidede vel med Iver paa at organisere Styrken og gjøre -Skibene kampberedte, men videre naaede man ikke, og den engelske Blokade -lukkede ubarmhjertig for Scheldens Munding. Sommeren igjennem havde man -saa at sige ligget med Fjenden i Sigte uden dog at komme til at maale sig -med ham; thi fra Farvandet ved Vliessingen og fra Fæstningens Bastioner -saa man de engelske Blokadeskibes Seil og Mastetoppe udenfor Bankerne. - -Denne Uvirksomhedstilstand havde ikke undladt at virke deprimerende paa -Skibsbesætningerne, og haardest føltes maaske dette Tryk ombord i de to -dansk bemandede Linieskibe »Pultusk« og »Dantzick«. - -Hertil kom endvidere for disse to Skibes Vedkommende det ulykkelige -Forhold, at der imellem de franske Autoriteter og de danske Skibschefer, -Kapitainerne Rosenvinge og Holsten, i Aarets Løb udviklede sig -saa spændt et Forhold, at alt Haab om Samarbeide maatte opgives. -Disciplinaire Uregelmæssigheder blandt Mandskabet, Officerernes -Misfornøielse med at tjene under fremmed Flag, og først og sidst en -uheldig Stivhed og Umedgjørlighed hos de danske Chefer lige overfor -deres militære Foresatte i Frankrig, vare de mest iøinefaldende Grunde -til alle de Rivninger og Stridigheder, der daglig øgedes og endte med, -at Kapitainerne Rosenvinge og Holsten efter Keiserens Befaling paa Grund -af Ulydighed bleve afsatte fra deres Kommando og under Arrest sendte til -Antwerpens Citadel, hvorfra de saa senere hjemsendtes som Arrestanter til -Danmark. - -Vil man imidlertid gaa til Bunds i Sagen og søge den dybere Grund til, at -det første Aar af de Danskes Ophold paa Schelden staar som et mørkt Punkt -i vor Søkrigshistorie, maa man søge til Admiralitetet i Kjøbenhavn. Det -var Admiralitetet, som sendte to af Marinens Officerer — begge erfarne og -prøvede Mænd — som Skibschefer til Frankrig og lod dem reise hjemmefra og -indtage deres Poster uden nogen klar Instruktion til Rettesnor. Hvormeget -man derfor end vil kunne lægge Kapitainerne Rosenvinge og Holsten til -Last, at de savnede det rette Blik for deres Stilling, vil dog det -Ansvar for Scheldekampagnens første uheldige Aar altid falde tilbage paa -Admiralitetet, at man lod Befalingsmændene tiltræde deres Stilling uden -at være fortrolige med deres Pligter og de naturlige Begrændsninger, -deres Rettigheder havde. - - * * * * * - -Samme Dag, den 28. Januar 1809, som Cheferne for »Pultusk« og »Dantzick« -maatte aflevere deres Værge og forlade Skibet som Arrestanter, blev -den franske Marineministers Ordre om, at de to Linieskibe indtil -videre skulde sættes under Kommando af franske Chefer, iværksat ved -at Eskadrechefen beordrede Kapitain Soleil, Chefen for Linieskibet -»l’Anversois«, til at føre Kommandoen ombord i »Pultusk«, samtidig med at -Kapitain Moras fra Linieskibet »César« blev Chef for »Dantzick«. - -Ordren blev imidlertid af Hensyn til de Danske udført paa den mest -skaansomme Maade, idet de to Næstkommanderende, Kapitainlieutenanterne -Fasting og Stephansen, i Virkeligheden vilde komme til at føre den -egentlige Kommando; kun skulde de modtage alle Ordrer igjennem de nye -Chefer, der vedbleve at kommandere deres egne Skibe. - -Skjøndt det, saaledes som man vil se, i Grunden var en temmelig uafhængig -Stilling, som de to ældste danske Officerer kom til at indtage efter -Kapitainerne Rosenvinges og Holstens Arrestation, tiltalte denne -midlertidige Ordning dem dog saa langt fra. Den foregaaende Sommers -Uvirksomhed og idelige Gjenvordigheder havde efterhaanden slappet Lysten -og Handlekraften; Katastrofen den 28. Januar 1809, der ligesaa pludselig -som uventet berøvede dem deres Chefer, havde kun gjort Bitterheden -større i deres Sind og forøget Skuffelsen over, at Udsigten til snarlig -Afløsning og Hjemsendelse til Danmark var svundet bort. Foruden disse -Hovedudgangspunkter for Misfornøielse og Ulyst kom der endnu flere Ting -til, der hæmmede Tjenestens forsvarlige Udførelse og trykkede Humøret -ned. Hverken Fasting eller Stephansen vare saaledes tilstrækkelig -hjemme i det franske Sprog, Fasting var tilmed sygelig, plaget af Gigt, -som han havde paadraget sig under Opholdet i det fugtige hollandske -Klima, og endelig led den Assistance, som de havde fra deres subalterne -Officerer, ved at disse gjennemgaaende vare meget unge Folk. Under de -forhaandenværende Forhold, hvor Besætningerne i de to dansk bemandede -Linieskibe kort Tid forinden havde været paa Randen af aabent Mytteri, -vil man kunne forstaa, at Manglen paa ældre og mere solide Officerer -maatte være meget følelig for Cheferne. - -Denne Mangel kommer ogsaa til Orde i en Rapport fra Kapitainlieutenant -Fasting til Admiralitetet kort Tid efter at han havde overtaget -Kommandoen af »Dantzick«, og hvori han udtaler sig saaledes:[1] - -»De fleste af de Officerer, vi have, ere meget unge. Jeg vil herved ikke -miskjende dem, tvertimod. Det forekommer mig som de ere unge Mennesker, -hvorom man kan gjøre sig meget Haab, men jeg maa underdanig anmærke: -at i vor Stilling, saavel i Henseende til Mandskabets Stemning som til -Tjenestens Gang, behøve Officererne Sindighed og Styrke mere end under -almindelige Omstændigheder.« — - -Katastrofen i Vliessingen medførte ganske naturlig, at der maatte -udnævnes nye Chefer til Linieskibene »Pultusk« og »Dantzick«. Den franske -Regjering stillede dette Forlangende og imødekom derved delvis Ønskerne -fra dansk Side. - -Admiralitetet i Kjøbenhavn valgte Kommandørkapitainerne Joost v. Dockum -og v. Berger til at løfte den Sten, som Rosenvinge og Holsten havde -maattet lade ligge. - -De to Officerer, af hvilke v. Dockum dengang førte Kommandoen paa -Batteriet »Prøvesten«[2], medens v. Berger i Tjenesteforretninger -opholdt sig i Flensborg, modtoge en af de sidste Dage i Februar Maaned -1809 Meddelelse om, at de vare udsete til de ledig blevne Kommandoer -paa Schelden, og at de som Følge heraf »havde at reise derhen og antage -sig som Chef et af disse Skibe under den vedkommende franske Admirals -Kommando«.[3] - -For knap et Aar siden havde Admiralitetet paa samme korte og fyndige -Maade udstedt Reiseordre til Kapitainerne Rosenvinge og Holsten, der -netop nu som Arrestanter gjorde Reisen hjemefter fra Vliessingen, -eskorteret af franske Gendarmer. Det gjaldt derfor i første Linie om -at hindre, at noget lignende skulde kunne hænde de Officerer, der nu -stode i Begreb med at forlade Landet for at gaa i fransk Tjeneste, og da -man havde indset den store Feil, der Aaret forinden var bleven begaaet -fra Administrationens Side ved at lade Cheferne reise fra Kjøbenhavn -uden nogen virkelig Forholdsordre, blev der nu paa Kongens Befaling -af Admiralitetet udfærdiget følgende Instrux, der forinden Afreisen -tilstilledes de to Kommandørkapitainer.[4] - -»Til Efterretning og Efterlevelse paa denne Hr. Kommandørkapitainen -befalede Expedition, tilkjendegives Dem herved: At Hans Majestæt, -vor allernaadigste Konge, har paa den franske Regjerings Forlangende -samtykket i, at 2de af den franske Keisers Skibe skulle besættes og -kommanderes af danske Officerer og Søfolk, hvilke som Auxiliaire skulle -tjene i Frankrig mod vore fælles Fjender de Engelske og Svenske. - -»Hr. Kommandørkapitainen, der af Hans Majestæt Kongen allernaadigst -er udset til Chef for et af disse Skibe, vil altsaa fra det Øieblik -af, at De har meldt Dem til den kommanderende Admiral i Vliessingen, -samt ved Skrivelse til Marineministeren i Paris meldt Deres Ankomst og -af dem modtaget Kommando, i et og alt adlyde Deres Ordre! — og er det -ikke nok, at Hr. Kommandørkapitainen som Chef adlyder punktlig saadanne -Ordrer, som til Dem maatte indløbe, men det er endog Hs. Majestæt Kongens -allernaadigste Villie, at enhver især af Deres Underhavende skal ogsaa -være besjælet af samme Aand. Hr. Kommandørkapitainen paalægges derfor -som en hellig Pligt ved alle Leiligheder og paa alle mulige Maader at -bibringe Deres Underhavende denne allerhøieste Befaling. —« - -Naar man gjennemlæser denne Instrux, vil man lægge Mærke til, hvorledes -Admiralitetet klog af Skade søger at gjøre sin Feil god igjen og sætter -alle Seil til for at forebygge en Gjentagelse af Katastrofen den 28. -Januar. - -Den indtrængende Maade, hvorpaa det indskærpes de to designerede Chefer, -at der vises ubetinget Lydighed imod enhver Ordre, ikke alene af dem selv -personlig, men ogsaa af enhver af deres Undergivne fra det Øieblik af, -at de har meldt sig til Tjeneste i Vliessingen, viser tydeligt nok, at -den danske Marinebestyrelse nu havde aabnet Øiet og set hvor det var, at -Skoen trykkede. - -Derfor fjerner ogsaa Instruxen med ønskelig Klarhed alt, hvad der kunde -bringe de nye Chefer ind i det farlige Dobbeltforhold til dansk og -fransk Autoritet, der havde været saa ødelæggende for deres Forgængere; -derfor hugges Baandet resolut over imellem Admiralitetet i Kjøbenhavn -og Skibscheferne paa Schelden, og til Afsked paalægges det dem som »en -hellig Pligt« at lystre og at sørge for, at alle de andre ogsaa lystre. - -Instruxen er undertegnet af Wleugel, Knuth, Bille og Grove, og det er -vel ikke urimeligt at antage, at de 3 af disse Herrer fra Admiralitetet, -der for et Aar siden havde sat deres Navn under Rosenvinges og Holstens -lakoniske Reiseordre, ere blevne grebne af den Tanke, om ikke en saadan -Instrux kunde have klaret Spørgsmaalet for de to Kapitainer, da de -raadvilde og forblændede gjorde den ene Feil større end den anden; — hvis -virkelig en saadan Tanke har listet sig frem i det Øieblik, hvor Pennen -blev sat til Papiret for at undertegne Instruxen, har man næppe kunnet -skjule for sig selv, at en saadan Veiledning som den, der her blev givet -med paa Reisen, var saa klar i sin Form og saa lidt indbydende til at -handle imod, at en lignende nok vilde have været i Stand til at skaane -Marinen for den Ydmygelse, at to af dens Officerer i fremmed Tjeneste -bleve kasserede, belagte med Arrest og som Fanger transporterede tilbage -til Landet. - -Den Opgave, som de to nye Chefer i fransk Tjeneste vilde blive stillet -lige over for, kan man paa Forhaand sige var langt vanskeligere end den, -som havde bragt deres Forgængere til at strande. Det gjaldt jo om intet -mindre end atter at bygge op, hvad Aaret iforveien havde bragt til at -styrte sammen, og det var meget, der skulde bringes paa ret Kjøl igjen. -Besætningerne skulde atter vænnes til at gaa i stramme Tøiler, styret af -en fast og sikker Haand; Lysten og Energien hos de subalterne Officerer, -som en aarelang, dræbende kjedsommelig Virksomhed havde sløvet, maatte -atter vækkes, for at Tjenesten kunde komme til at gaa som den burde, og -endelig maatte man være forberedt paa, at de franske Marine-Autoriteter, -efter hvad der var foregaaet paa Schelden, rimeligvis i Begyndelsen vilde -iagttage en reserveret Holdning overfor de nye Udsendinge fra Danmark. - -Om det vilde lykkes at naa Maalet, maatte i høi Grad være afhængig af den -Mands personlige Egenskaber, der, som den ældste af de danske Skibschefer -kom til at bære Ansvaret. Det var ikke nok at være en duelig Sømand og -routineret Skibschef; under de daværende vanskelige Forhold krævedes -der noget mere, for atter at give den danske Marines Navn god Klang i -Frankrig. Den Mand, for hvem dette skulde kunne lykkes, maatte først og -fremmest sætte alt ind paa i Samarbeidet med sine fremmede Overordnede -at vise en ihærdig Villie for at faa det gjensidige Tillidsforhold -istand, som saa sørgeligt var bristet Aaret iforveien. Men lykkedes det -først at beseire denne Vanskelighed, vilde dermed Veien være aabnet til -en ny og ærefuld Kampagne for de danske Søfolk paa Schelden. - -Admiralitetet forventede, at Kommandørkapitain Joost v. Dockum nok vilde -vise sig istand til at løse den vanskelige Opgave. - -Denne Mand nedstammede paa mødrende Side fra en af de protestantiske -Familier, der i Aaret 1685 efter Ophævelsen af det nantiske Edikt nødtes -til at forlade Frankrig og søge sig et nyt Fædreland. Faderen, der under -Danneskjolds Bestyrelse af Marinen var bleven indkaldt fra Holland, -da Dokken skulde anlægges paa Værftet, var Hydrauliker og boede ude i -Lyngby, hvor han eiede en Fabrik, der dreves af en Vandmølle. - -I Lyngby blev Joost v. Dockum født den 30. April 1753, og her levede han -sine Barndomsaar, indtil han 12 Aar gammel kom ind paa Akademiet som -Kadet. - -Som Lieutenant var v. Dockum meget tilsøs og gjorde sig allerede tidlig -bemærket som en lovende ung Officer; i Aarenes Løb havde han som Kapitain -forskjellige Gange været udkommanderet som Chef[5], men det var dog først -hans Togt med Fregatten »Havfruen« (1799-1801), der gav Anledning til, at -Opmærksomheden blev henledet paa ham. - -»Havfruen« afseilede i Foraaret 1799 til Middelhavet for at forstærke den -der stationerede Eskadre under Kommandørkapitain Steen Bille. - -Under Billes Kommando fik v. Dockum god Leilighed til at vise sin -Konduite og Aktivitet som Skibschef. Sikkerheden i dette Farvand var paa -den Tid kun meget ringe, da franske, engelske og spanske Kapere sværmede -Middelhavet over og gjorde Veien usikker og farefuld for Koffardimanden. -Og da den danske Handel i Middelhavet netop paa dette Tidspunkt stod i -sin fulde Blomst, var det nødvendigt at lade et udstrakt Konvoisystem -træde i Virksomhed som det eneste Middel til at skjærme de rige Ladninger -mod Vold og Plyndringer. Det kunde imidlertid ikke undgaas, at det -kildne Konvoispørgsmaal af og til førte til smaa Kollisioner mellem -Billes Eskadre og de krigsførende Magters Skibe, naar disse i Søen vilde -visitere en Konvoi, der seilede under det danske Orlogsflags Beskyttelse. -Og mere end én Gang, hvor v. Dockum ombord i »Havfruen« mødte en saadan -Fordring om Visitation, viste han, at han, underlegen i Antallet af -Kanoner, men overlegen i Villiestyrke, var Mand for at hævde det danske -Flags Uantastelighed med saa megen Dygtighed og Bestemthed, at Fordringer -om Visitation bleve opgivne, endog under saa ulige Styrkeforhold, at -»Havfruen« vilde være bleven skudt i Sænk i en Haandevending, hvis der -var bleven sat Haardt imod Haardt. - -Havde Admiralitetet saaledes efter v. Dockums tidligere militære Løbebane -al Grund til at haabe, at man i ham havde fundet en Mand, der vilde være -istand til at løse Opgaven tilfredsstillende, slog man sig dog ikke til -Ro hermed, skjøndt man havde Bevidstheden om, at den medgivne Instrux, -der klart og tydeligt afstak den Vei, der skulde følges, vilde lette -Cheferne Arbeidet i høi Grad. - -Der toges nemlig en Forholdsregel endnu. Idet Admiralitetet rigtig -skjønnede, at v. Dockum snarere vilde kunne blæse nyt Liv i Tjenesten -ombord i de to Linieskibe, naar han mødte til Arbeidet med et frisk -Sæt subalterne Officerer hjemmefra, som ikke havde været Vidne til det -foregaaende Aars Gjenvordigheder, bestemte man sig til at foretage -en temmelig gjennemgribende Afløsning af Officersbesætningen ombord -i »Pultusk« og »Dantzick«. De fornødne Ordrer hertil udgik fra -Admiralitetet samtidig med Chefernes Udkommando den 27. Februar 1809 i -enslydende Skrivelser til Officererne[6], hvori det paalagdes dem hver -især: »at melde sig til Hr. Kommandørkapitain v. Dockum for at følge med -ham til Vliessingen og at ansættes til Tjeneste paa et af derværende -franske Orlogsskibe. Forrettende sin Tjeneste saaledes som han agter at -tilsvare og være bekjendt«[7]. - -Den 7. Marts 1809 skulde efter Bestemmelsen v. Dockum sammen med den -til Afløsningen kommanderede Styrke af subalterne Officerer forlade -Kjøbenhavn og begive sig paa Veien til Vliessingen. Skjøndt der med -Datidens primitive og langsomme Befordringsmidler jo vilde gaa en -antagelig Tid, forinden han med sine Ledsagere kunde vente at naa Maalet -for sin Reise, afsendte Admiralitetet i Kjøbenhavn dog samme Dag en -Skrivelse til Kapitainlieutenanterne Fasting og Stephansen i Vliessingen -for at underrette dem om de to nye Chefers forestaaende Ankomst. - -Som man kunde vente, vakte denne Meddelelse kun Tilfredshed hos de -to Næstkommanderender, og deres Glæde over og Utaalmodighed efter -snart igjen at komme under en dansk Chefs Kommando kom til Orde i en -Fællesrapport[8], som de strax efter Modtagelsen af Admiralitetets Brev -afsendte til Kjøbenhavn og hvori de skrive: - -»Det høie Kollegii Skrivelse af 7. hujus er os indløben. Vi smigre os -med det Haab, at de deri gunstig anmeldte Chefer ankomme inden Skibene -lægge ud, da vi saaledes blive befriet for den Ulempe at lægge ud under -fremmede Chefer, som hverken forstaa os, eller vi dem. Ligeledes haabe -vi, at de Officerer, som ankomme til Afløsning, ere det franske Sprog -nogenledes mægtige, hvilket er en væsentlig Nødvendighed for Tjenestens -Gang.« - -Som tidligere omtalt, var Afreisen bestemt til den 7. Marts, og paa -denne Dag, om Formiddagen Kl. 8½, kjørte man fra Kjøbenhavn ud ad -Roeskildeveien ad Korsør til. - -Reise gjennem Sjælland, Fyen og Jylland. - - -------+-----+----+----------+-----------+----+----+----------+----+--- - 1809 |Marts| Kl.| Reiste | Passerede | Kl.| Kl.| Kom til |Mil | * - | | | fra | forbi | | | | | - -------+-----+----+----------+-----------+----+----+----------+----+--- - Tirsdag| 7. | 8½ |Kjøbenhavn|Roeskilde |10¼ |12½ |Roeskilde | 4 | 1. - | | | | Kro | | | | | - | | | | | | | | | - | | 3½ |Roeskilde | | | 7½ |Ringsted | 4 | 2. - | | | | | | | | | - | | 8 |Ringsted |Krebs Kroen|10 |12 |Slagelse | 4 | 3. - | | | | | | | | | - Onsdag | 8. | 7 |Slagelse | | | 7½ |Antvorskov| ¼ | 4. - | | | | | | | | | - | |12 |Antvorskov| | | 2 |Korsør | 1¾ | 5. - | | | | | | | | | - Torsdag| 9. | 3½ |Korsør |Store Belt | | 8½ |Nyborg | 4 | 6. - | | EM | | | | | | | - | | | | | | | | | - Fredag | 10. | 9½ |Nyborg | | | 1 |Odense | 4 | 7. - | | FM | | | | | | | - | | | | | | | | | - | | 3½ |Odense | | |11½ |Middelfart| 6 | 8. - | | | | | | | | | - Lørdag | 11. | 7½ |Middelfart|Lille Belt | | 8 |Snoghøi | ¼ | 9. - | | | | | | | | | - - * Mærkværdigt. - - 1. Spiste til Middag i Prindsen og besaa Domkirken. - - 2. Spiste til Aften. Voigt og jeg reiste alene derfra om Aftenen; de - andre bleve. - - 3. Forblev i Postgaarden Natten over; meget dyrt. - - 4. Besøgte Voigts Fader. - - 5. Kunde formedelst Storm ei komme over Beltet; forblev i Korsør til - næste Middag. Bønderne i Sjælland kjøre aldrig af Veien for nogen. - - 6. Kom over med Post-Jagten; forblev der Natten over. - - 7. Spiste til Middag og besaa Byen. - - 8. Blev indkvarteret hos Borgerne om Natten, da vi ei kunde faa - Natteleie for Penge. - - 9. Kom over med Færge-Fartøi. Voigt, jeg og Ring gik, da Vognene bleve - for længe borte, tilfods til Kolding; de andre kom først Kl. 5. - Besaa paa Veien en Vandmølle. - -I en lille Dagbog, som en af Officererne har efterladt sig, træffer man -en detailleret, skematisk Fremstilling af Overreisen til Vliessingen[9]. -Det første Blad heraf, som ovenfor findes aftrykt, indeholder vel intet, -som kan have Krav paa særlig Interesse, men ganske oplysende er det dog -til Sammenligning med Nutidens Reisemaade at se, hvorledes man reiste ved -Aarhundredets Begyndelse, møisommeligt sneglende sig frem fra Kro til Kro. - -Man behøver egentlig kun at læse de sidste Linier af det nævnte Blad i -Tuxens Reise-Journal, for paa den mest slaaende Maade at blive mindet om -Forskjellen imellem Nutidens og Datidens Reisemaade. For den, der selv -med et Exprestog er fløiet afsted med 8-10 Mils Fart i Timen, og gjennem -Kupévinduet har set, hvorledes Byer, Skove og Bjerge under Kjørslen dukke -frem og forsvinde igjen i et skiftende Panorama, er der noget hyggeligt -gammeldags, næsten rørende ved at læse om, hvorledes disse Reisende ved -Aarhundredets Begyndelse paa Routen Kjøbenhavn-Vliessingen tilbagelægge -Veien imellem Snoghøi og Kolding tilfods, da Befordringen pr. Vogn er dem -for langsom, hvorledes de stoppe op underveis og bese en Vandmølle og -endelig optegne denne Begivenhed i deres Reise-Journal i en Rubrik med -Overskriften »Mærkværdigt«. - -Dagen forinden, den 10. Marts 1809, sent ud paa Aftenen, var v. Dockum -og hans Officerer ankomne til Middelfart. Det var Chefens Hensigt at -fortsætte Reisen videre over Beltet, hvad der ikke lod sig gjøre, da alle -Færger laa ovre paa Snoghøi-Siden; en Jolle med en Officer blev dog strax -samme Nat sendt over til Snoghøi for at bestille Færge og Heste til -næste Morgen tidlig, da Reisen skulde fortsættes. - -Det var Midnat, og v. Dockum stod med sine Officerer i Middelfarts Gader -uden at kunne faa Nattelogis. »Alle Auberger«, — skriver han i sin -Rapport til Admiralitetet[10] »vare opfyldte med Reisende, og for ikke at -komme til at spadsere paa Gaden hele Natten, igjennem, maatte jeg ty til -Magistraten i Byen for at komme i Hus.« — - -Paa Reisen videre frem, under Kjørselen sønder paa fra Snoghøi gik -det kun langsomt paa Grund af de tarvelige Befordringsmidler, der -kunde stilles paa Benene. v. Dockum klager med Rette i sin Rapport til -Admiralitetet over »at paa hver Station, hvor der skulde skiftes Heste, -maatte der ventes 3-4 Timer, inden Forspandet kunde skaffes tilveie, og -Hestene vare saa slette og udasede, at de i Reglen brugte 6-8 Timer om at -tilbagelægge 3 Mil.« — - -Paa denne møisommelige Maade arbeidede man sig fremad over Eckernførde -til Kiel. Under sit Ophold her fik v. Dockum at vide, at de to tidligere -Chefer for »Pultusk« og »Dantzick« vare ankomne til Rendsborg Fæstning -fra Antwerpen som Arrestanter. Med Tilladelse fra Kongen, som netop var i -Kiel, begav han sig til Rendsborg og havde den 15. Marts en Samtale med -Rosenvinge og Holsten, forinden Turen gik videre. For at paaskynde Reisen -havde v. Dockum givet Ordre til at der skulde kjøres Nat og Dag, indtil -man kom til Hamburg; men i den mørke Nat var Kudsken saa uheldig at vælte -Vognen og hele Reiseselskabet i Grøften. Med nogle mindre Skrammer kom -dog alle paa Benene igjen, saa at Kjørselen kunde fortsættes, og Dagen -efter, den 16. Marts 1809, ankom man uden videre Uheld til Hamburg, -hvor den anden Linieskibschef, Kommandørkapitain v. Berger, der kom fra -Flensborg, sluttede sig til de afreisende danske Officerer. - -Opholdet i Hamburg medtog 4 Dage, for en Del fordi man her skulde -have de nødvendige Penge til Reisens videre Fortsættelse. v. Dockum -fik dog snart Sagen bragt i Orden, idet han »adresserede sig til -Banke-Kommissair Gebaurer for at faa Guld-Mynter«, og med 3000 Rdl. -Slesvig Holstensk Courant begav man sig paa Veien igjen den 20de Marts -1809[11]. 2 Dage efter naaedes Bremen, men herfra og videre vester paa -besværliggjordes Reisen ved Foraars-Oversvømmelserne, der gjorde Veiene -næsten ufremkommelige og særlig i Omegnen af Byen Nijmegen vare meget -betydelige. Imidlertid arbeidede Heste og Vogne sig dog med en Del Besvær -frem ad de opkjørte, overflydte Veie; den 28. Marts passeredes Bergen op -Zoom, og den 29. ud paa Eftermiddagen naaede endelig v. Dockum og hans -Officerer Reisens Endemaal, Vliessingen. - -Skjøndt det allerede var sent paa Dagen, vilde de to Kommandørkapitainer -dog ikke lade noget forsømt og begave sig umiddelbart efter Ankomsten til -den kommanderende franske Admiral, for at melde sig til ham. - -Det har næppe været uden en vis Spænding ved Tanken om hvilken -Modtagelse, der vilde blive dem til Del, at v. Dockum og v. Berger gik -til dette første Møde med deres tilkommende franske Chef, men de traf -i Vice-Admiralen den samme milde, venlige Mand, der saa ofte Aaret i -Forveien havde taget Stødet af for de Danske, og de fik en Modtagelse saa -imødekommende, at det overgik enhver Forventning. Da Missiessy overlod v. -Dockum som den ældste Officer at vælge, hvilket af de 2 dansk bemandede -Skibe han ønskede at blive Chef for, valgte han Linieskibet »Pultusk«, -det samme som Rosenvinge havde kommanderet, og Sammenkomsten endte med, -at Admiralen indbød de to Chefer til at spise med sig[12]. - -Ved de danske Officerers Ankomst havde allerede Livet begyndt at røre -sig paa Schelden. Isen var brudt op og Floden atter seilbar, Flaadens -Foraarsudrustning var begyndt, og ikke mindre end 10 franske Linieskibe -laa under Ekvipering i Vliessingens Bassiner. Allerede Dagen før v. -Dockums Ankomst halede de to første af dem seilklare ud fra Værftet og -fortøiede paa Floden, og Resten skulde følge efter Slag i Slag. Det -var derfor en Opmærksomhed imod de Danske, naar Admiral Missiessy gav -Ordre til, at de to dansk bemandede Linieskibe skulde hale sidst ud fra -Værftet, for at de nye Chefer under de fremmede Forhold derved kunde faa -bedre Tid til at blive hjemme i deres Skibe og lære Officerer og Mandskab -lidt at kjende, forinden den egentlige Eskadretjeneste begyndte. - -Medens man saaledes ved Vliessingen var i fuld Gang med at gjøre -Scheldeflaaden seilklar til den forestaaende Sommerkampagne, udfoldedes -der samtidig højere oppe paa Floden ved Antwerpen en Virksomhed, der trak -store Vexler paa Tid, Arbeidskraft og Penge. - -Efter at Keiser Napoleon havde indset, at Schelden var det Sted, hvorfra -en fransk Flaade med størst Virkning vilde kunne føre et Stød imod -England, var hans Bestemmelse med det samme taget om at gjøre Antwerpen -og Vliessingen til Operationsbasis for en maritim Bevægelse mod den -engelske Kyst. Det havde fra første Færd været Regjeringens Mening, at -disse to Byer hver skulde have sin særlige Del af Opgavens Løsning, -saa at Antwerpens nye Skibsværfter byggede Flaadens Skibe, medens -Vliessingens Bassiner gave Orlogsmændene Vinterkvarter, da den stærke -Isgang paa Schelden forbød en Overvintring paa Floden. - -Saaledes var Forholdet ogsaa endnu i Foraaret 1809, men en Forandring -var forestaaende. De nye Arbeider ved Antwerpen vare vel endnu i deres -Barndom, men det hele Anlæg havde et saa storartet, næsten kjæmpemæssigt -Sving over sig, at det var at forudse, at den Tid ikke laa fjern, hvor -Vliessingen vilde blive reduceret til en Udhavn, en Forpost imod den -engelske Kanal. Den franske Regjerings Planer sigtede nemlig til intet -mindre end at gjøre Antwerpen til en stor Marinestation, istand til ikke -alene at bygge en Flaade paa sine Værfter, men ogsaa istand til at give -denne Ly om Vinteren i sine Dokker. - -Udførelsen af denne omfattende Plan, der faa Aar senere skulde hæve -Antwerpen til en Krigshavn af første Rang, var allerede paabegyndt med -hensynsløs Energi. Der var projekteret Anlæg af Bassiner ud imod Floden, -som skulde kunne rumme ialt 80-100 Linieskibe, men paa den paatænkte -Plads, i den østlige eller nordøstlige Del af Byen, laa den Gang et -folkerigt Kvarter med over tusinde Huse. Den keiserlige Regjering lod sig -dog ikke stoppe i Farten af denne Hindring. Hele det paagjældende Kvarter -var i Foraaret 1809 bleven exproprieret paa Keiserens Befaling, Beboerne -beordrede til at flytte fra deres Leiligheder, og kort efter begyndte her -et Sløifningsarbeide, der i Storartethed søger sin Lige, hvor Gade efter -Gade maatte falde, og hvor Kirker, Klostre og andre offentlige Bygninger -jevnedes med Jorden. Efter at Nedrivningsarbeiderne vare endte, toges der -med Kraft fat paa Udgravningen af Bassinerne. I store Arbeidskolonner, -der afløste hinanden uden Standsning, gik Gravningen for sig Dag og Nat. -Det var en broget Sværm, der mødte til Arbeide; Bønder og Arbeidsmænd, -franske Soldater og Krigsfanger[13] i deres fremmede Uniformer færdedes -her imellem hverandre, og naar Mørket faldt paa, tændtes Fakler rundt paa -Arbeidspladsen og holdtes brændende Natten igjennem, for at Folkene kunde -se at grave. - -Det var at forudse, at et Foretagende, der indlededes i saa stor Stil, -ogsaa nok af Napoleons Regjering vilde blive bragt til Ende paa en -tilsvarende Maade, men ingen havde vel troet det muligt, at paa samme -Sted, hvor der endnu tidlig paa Foraaret 1809 havde ligget et Kvarter af -Antwerpens By, og hvor Livet havde rørt sig i Gader og Stræder, skulde 3 -Aar senere Linieskibe paa 84 Kanoner flyde ind og lægge sig i Vinterhavn -fuldt udrustede, med Kanoner, Proviant og Besætning ombord. - -Den 1. April 1809 overtog de to nyankomne Chefer deres Kommandoer, efter -at de danske Officerer Dagen forinden vare blevne dem forestillede, -og Eskadrens Skibe, der efterhaanden som de bleve seilklare, halede -ud af Vliessingens Bassiner, afgik til Ankerpladsen ved Terneuzen for -midlertidig at indtage Station der. - -Denne Flaadeafdeling, der i den første Halvdel af April Maaned samledes -under Admiral Missiessy’s Kommando, bestod af følgende Skibe: - - _Avant-Garden._ - - Kanoner og Karonader. - Linieskibet l’Anversois 84 - » le Dalmate 84 - » le Commerce de Lyon 84 - - _Corps de Bataille._ - - Linieskibet le Duguesclin 84 - » le Dantzick 84 - » le Charlemagne (Flagskib) 84 - » le César 84 - - _Arrière-Garden._ - - Linieskibet la Ville de Berlin 84 - » l’Albanais 84 - » le Pultusk 84 - Fregatten Friesland 44 } - » Iris 20 } (hollandske) - » Ajax 20 } - Briggen Butler 14 (engelsk Prise) - -Proviantspørgsmaalet, der under Rosenvinges Kommando havde givet den -første Anledning til Misfornøielse ombord og sat den første Kurre paa -Traaden imellem de danske Chefer og deres Foresatte, begyndte strax -efter v. Dockums Ankomst at røre sig igjen Ligesom sidst var det ikke -Kvaliteten, der klagedes over. Maden var god, og efter franske Forhold -ogsaa tilstrækkelig, men forslog blot ikke til de danske og norske -Søfolk, der fra Hjemmet vare vante til en langt rigeligere Kost end den, -den franske Intendantur leverede. - -Skjøndt v. Dockum havde været for kort Tid paa Stedet til at kunne fælde -en uhildet Dom om alt, hvad der blev forelagt ham ombord til Afgjørelse, -havde Mandskabets Klager over utilstrækkelig Bespisning dog strax hans -Sympathi. Den allerførste Gang, han efter Ankomsten havde set sin -Besætning opstillet til Præsentation, var han bleven slaaet af Folkenes -Udseende. Det var ikke de samme sunde, kraftige og veirbidte Skikkelser, -han her fik at se, som ved Mønstringen ombord i en dansk Orlogsmand -hjemme; »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Besætning havde et mat, sygeligt -Udseende, og v. Dockum skrev det ganske naturligt paa Bespisningens -Regning, over hvilken der klagedes i begge Skibe. - -Det bliver dog et Spørgsmaal, om han ikke har taget feil paa dette Punkt, -og om ikke det fugtige, usunde hollandske Klima, de slette sanitære -Forhold, hvorunder Mandskabet Vinteren igjennem havde levet, kasernerede -ombord i Skibe, hvor der hverken fandtes Kabys eller Kakkelovn, hvor -Lys og Lanterner ikke engang var tilladt, men kun stiltiende taalt -som en uundgaaelig Nødvendighed, om ikke alt dette i Forbindelse med -Misfornøielsen og Hjemve langt snarere har tæret paa Mandskabets friske -Udseende end Afsavnet af nogle Maaltider Grød og 1 ℔ Smør om Ugen. - -v. Dockum havde imidlertid bestemt sig til at tale sine Folks Sag, -naar det lod sig gjøre, og Leiligheden tilbød sig snart. Efter at -nemlig Vice-Admiral Missiessy den 20. April 1809 om Eftermiddagen -havde heist sit Flag ombord i Linieskibet »Charlemagne«, afholdtes -der hos den Kommanderende et Møde til Afgjørelse af forskjellige -Provianterings-Spørgsmaal, hvor samtlige Eskadrens Chefer og Intendanter -vare tilstede, og her haabede v. Dockum at kunne faa Sagen bragt paa Bane. - -Dette lykkedes ogsaa paa en vis Maade, idet der paa Mødet »blev meget -talt til Fordel for de danske Matrosers adresse og Kræfter imod de -Franske«[14], og denne Kompliment benyttede v. Dockum til at svare: »at -Aarsagen formodentlig var, fordi de nordiske Folk spiste stærkere Føde -end de Franske, hvilket formodentlig gav dem mere Kræfter«[14]. - -Denne Forklaring har aabenbart været beregnet paa, at de Styrende paa -Mødet paa en fin Maade skulde forstaa det Ønskelige i, at der foretoges -en Forandring i det for de Danske gjældende Spisereglement. Antydningen -har imidlertid været for fin og er næppe bleven forstaaet, medens paa -samme Tid v. Dockum med det foregaaende Aars Proviantstrid for Øie har -været saa klog hellere at lade Spørgsmaalet falde end at rette noget -direkte Forlangende i denne Henseende til de franske Autoriteter. - -Dog opgav han derfor ingenlunde sin Plan, fordi han under disse -Omstændigheder fandt det rigtigst ikke at gaa lige løs paa Maalet. Han -slog blot diplomatisk ind paa en Sidevei, som han haabede nok vilde føre -ham, hvorhen han ønskede. Man ser dette bekræftet gjennem v. Dockum’s -Rapport til Admiralitetet om Mødet ombord i Linieskibet »Charlemagne«, -hvori det hedder:[15] - -»Men for at jeg ikke skal komme i Uleilighed for at anmode om større -Rationer, saa udbeder jeg underdanigst, at denne Mangel for den franske -Minister i Kjøbenhavn maatte blive foredragen til videre at forestille -den franske Regjering derom, da Mandskabets Udseende er som de kunde være -kommet ud af et Fængsel, hvor de have lidt Nød; og anser jeg det for -nødvendig til deres Helbreds Konservation, at der bliver foranstaltet, at -de faa ugentlig nogle Maaltider Grød og Smør, hvorfor dem igjen ugentlig -kunde afkortes nogle Maaltider Bønner.« - -Endnu inden dette Brev havde naaet sit Bestemmelsessted, fik imidlertid -v. Dockum en uventet Hjælp i Proviantspørgsmaalet fra Admiralen selv. -Efter at Flaget nogle Dage havde vaiet ombord i »Charlemagne«, afreiste -nemlig Missiessy til Paris for at forhandle mundtlig med Marineministeren -om forskjellige Tjenestesager og viste ved sin Afreise den Opmærksomhed -imod v. Dockum at spørge ham, om han havde noget at andrage hos -Ministeren, i hvilket Tilfælde han da skriftlig kunde tilmelde Admiralen -det. - -v. Dockum var naturligvis ikke sen til at benytte dette kjærkomne Tilbud -til at slaa det ønskede Slag for de danske Besætninger og deres gode -Appetit, og sendte Vice-Admiralen forinden dennes Afreise til Paris en -Skrivelse, hvori det hedder:[16] - -»At hvis han fandt Leilighed i Paris, da at udvirke hos Marineministeren, -at det danske Mandskab kunde faa nogle Gange Grød og Smør om Ugen i -Stedet for Bønner. - -»Grød og Smør er den danske Matroses nationale Føde, og vil sikkert -bidrage meget til Mandskabets Sundhed og Konservation«. - -Under Missiessy’s Fraværelse i Paris vedblev hans Flag at vaie fra -»Charlemagne«, medens Kommandoen midlertidig overgik til den ældste -Officer i Flaaden, Kontre-Admiral Courand (Linieskibet »Dalmate«). Under -dennes Befaling lettede Flaaden fra Terneuzen den 28. April 1809 og stod -Farvandet ned imod Vliessingen. Det havde først været Bestemmelsen, -skriver v. Dockum i sin Rapport derom til Admiralitetet, at Flaaden -skulde søge Vliessingen og atter lægge ind i Bassinerne[17]. Grunden til, -at man tænkte paa at lade Marinen indtage en saa fremskudt Stilling -mod Kanalen, var den, at der allerede nu i det tidlige Foraar begyndte -at dukke Rygter op om engelske Udrustninger, hvis Maal sagdes at være -Vliessingen og Schelden. Da disse Rygter i alle Tilfælde paa dette -Tidspunkt endnu vare noget forhastede, toges Ordren imidlertid tilbage, -og Flaaden ankrede samme Eftermiddag i Farvandet midt imellem Antwerpen -og Vliessingen paa det samme Sted, der ogsaa Aaret forinden havde været -dens Sommerstation, og man tog med Kraft fat paa Skibenes Organisation og -Mandskabernes Uddannelse. - -Admiral Missiessy vendte efter 2-3 Ugers Fraværelse i Paris tilbage til -sin Flaade og tog atter Ledelsen i sin Haand. Kort efter sin Ankomst -modtog han Meddelelse om, at Kong Louis af Holland vilde inspicere -Fæstningerne og Batterierne langs med Schelden og ved samme Leilighed -komme ombord paa Flaaden. - -Paa den berammede Dag, Onsdag den 17. Mai 1809, begav Admiral Missiessy, -ledsaget af sine Skibschefer og en Del af Flaadens Officerer, sig iland -for at modtage Hs. Majestæt. Om dette Møde med Kong Louis af Holland har -v. Dockum nedskrevet følgende Beretning i sine efterladte interessante -Optegnelser[18]. - -»Admiralen blev underrettet om, at Kongen af Holland, Louis, vilde paa en -bestemt Dag møde i Land i Nærheden af os, hvorfor Admiralen med Cheferne -og en Del Officerer gik den Dag i Land for at gaa Hs. Majestæt i Møde, -og da vi mødte Hs. Majestæt, sad han med sin Marechal i en ussel Kareth -forspændt med 2 elendige Heste. - -»Kongen lod sin Kavaler stige ud, for at give Admiralen Plads i Vognen, -og at se Hs. Majestæt i Karethen var det en smuk Herre af maadelig Høide, -med et fornøieligt Ansigt, og havde han nogen Ligning med den danske -Minister Moltke i England. Der samlede sig nogle Herrer og Bønder, som en -efter anden sagde: _Leve de Koning!_ (istedetfor vort danske Hurra). Hs. -Majestæts Ankomst var for at inspektere Fæstninger og Batterierne, som -vare anlagte paa de snævreste Passer af Scheldefloden, og da vi kom til -et Batteri, som var monteret med 12 Stkr. 24 ℔ Kanoner, for at skjønne, -hvor mange Mand han dertil behøvede at sende til Besætning, steg han ud -af Vognen som en Krøbling, formodentlig af Gigt. Den højre Arm kunde han -ikke lade synke, den venstre Arm var nedbøiet og hængte bag og stiv, -Legemet var bueformigt, og de Skridt, Hs. Majestæt kunde tage, vare -langsomme og kun ¼ af et almindelig Menneskes. - -»Da hans Majestæt kom paa Batteriet, hvor der over Floden til den anden -Kyst kunde være 1000 Skridt, spurgte han, om Kanonerne kunde række et -Skib, som der vilde passere, og paa Svaret, at Kuglerne magelig kunde -række, lovede Hs. Majestæt at ville sende 3-4000 Mand til Batteriets -Besætning. Man svarede, at der ikkun behøvedes nogle 100 Mand, men han -lovede at sende dertil 3000 Mand og nogle Orlogsskibe«. - -Efter at Inspektionen i Land var til Ende, gik Kongen i Admiralens -Fartøi. Der flagedes fra alle Flaadens Linieskibe, og under Udroningen -saluteredes der fra begge Kommandoskibene med 30 Skud. Medens Kongen var -ombord hos Missiessy, foretog Flaaden Seilmanøvrer, der blev skudt til -Skive efter Tønder, foretaget Ud- og Indsætning af Fartøier o. s. v., og -endelig kaldtes Skibscheferne, efter at Øvelserne vare ophørte, ombord i -Admiralskibet. - -Det lader til, at de to dansk bemandede Skibe med deres Besætninger af -virkelige Søfolk allerede ved denne Leilighed have været istand til at -udføre deres Sager paa en Maade, der vakte Opmærksomhed i Flaaden, og -hævdet deres Overlegenhed over de franske Skibsbesætninger. En Del af -disse havde aldrig været tilsøs udenfor Schelden, hvorimod Størsteparten -af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Matroser havde faret Verden rundt til -Koffardis. v. Dockum indberetter ogsaa i en Rapport til Admiralitetet af -24. Mai 1809, at efter Manøvrerne »samledes alle Skibscheferne ombord hos -Admiralen, hvor denne lige overfor Kongen af Holland udtalte sig meget -rosende om de danske Skibes Præstationer«[19]. - -Forinden Kongen af Holland forlod Flaaden for at inspicere Fæstningerne -Lillo, s’Hertogenbosch og Antwerpen, uddelte han forskjellige Foræringer -ombord i Admiralskibet, ligesom ogsaa hvert Skibs Mandskab blev betænkt -med en Sum Penge til Fordeling[20]. - -For de danske Mandskabers Vedkommende faldt det ganske naturligt, at man -strax spiste Foræringen op. De to Vexler paa 500 Gylden, som Dagen efter -Kongens Afreise sendtes ombord, anvendtes til Anskaffelsen af et Par gode -Maaltider Mad, og i begge Skibe spiste man sig nu engang for Alvor mæt. - -Ihvorvel Kongen af Hollands Inspektionsreise langs Schelden ikke havde -meget at betyde, da alle hans beredvillige Løfter om Assistance af -Tropper og Skibe aldrig bleve til Virkelighed, stod hans Besøg dog i -nøie Forbindelse med Rygterne om en forestaaende engelsk Landgang ved -Vliessingen. Det tjente i alle Tilfælde til at konstatere, at netop det -Sted, mod hvilket man kunde vente, at England vilde rette sit offensive -Stød, Vliessingen, Scheldens Delta, og hele Terrainet paa begge Sider -af Floden fra Søkysten og helt op til Antwerpen, — i Øieblikket var saa -forsvarsløst som vel muligt. - -Grunden til, at denne Landsdel saaledes i Krigstid laa uden Forsvar, maa -søges i de store militære Foretagender, som Frankrig i Aaret 1809 var -engageret i. Krigen med Østerrig var netop udbrudt; ved Rhinen, ved Donau -og i Spanien stode de franske Hærkorpser lige overfor Fjenden, og for at -tilfredsstille de 3 opererende Armeers Krav, trak man Besætninger og -Garnisoner bort allevegne fra, hvor man troede, at de kunde undværes, -og sendte dem til Krigsskuepladsen. Paa denne Maade havde de hollandske -Fæstninger mistet deres egentlige Besætninger, og saa summarisk gik man -frem for at skaffe Soldater tilveie til Keiserens Krigsforetagender, -at endog ethvert af Scheldeflaadens Skibe maatte afgive en Del af sine -Soldater i dette Øiemed. - -Et paalideligt Billede af den Modstand, som en fremtrængende Hær vilde -kunne vente at finde paa sin Operationslinie fra Vliessingen op til -Antwerpen i Forsommeren 1809, kan man danne sig ved at betragte de -Forsvarskræfter, som vare til Raadighed. Nogen Felthær, der kunde tage -Kampen op med Fjenden i aaben Mark, fandtes aldeles ikke, og paa de -forskjellige faste Pladser langs Floden var saavel Materiellet som -Personellet i en meget maadelig Forfatning. Saaledes havde den vigtige -Fæstning Vliessingen ved Scheldens Udløb kun en lille Besætning, og -dens Armering var utilstrækkelig og bestod af Kanoner af ringe Kaliber; -Liefkenshoek var endnu slettere forsynet med Skyts og Mandskab; Fortet -Bath paa Østpynten af Zuid-Beveland havde nok sine Kanoner paa Plads, men -Digerne, der omgave det mod Søsiden, vare saa høie, at der ikke kunde -skydes over dem, og der fandtes ingen tilstrækkelig Besætning til at -udføre de nødvendige Sløifningsarbeider, saa at Fortet kunde komme til at -bruge sine Kanoner; i Fæstningen Lillo, (»Nøglen til Schelden«, som den -kaldtes,) fandtes kun 12 Stkr. gamle 12 ℔ Kanoner og et Invalid-Kompagni -til Besætning, og endelig henlaa adskillige mindre Batterier og Skandser -langs med Floden i en aldeles forsømt Tilstand. - -Der kunde saaledes under disse Omstændigheder ikke tænkes noget -gunstigere Øieblik for England til at rette et Slag imod Antwerpen. Den -nydannede Scheldeflaade, der voxede med rivende Fart, og kun kunde være -en Trudsel imod den engelske Kyst, havde lige fra første Færd været en -Torn i Øiet paa Kong George d. 3dies Regjering, men først nu, da de -keiserlige Hære vare i fuld Aktivitet langt borte fra dette Sted, ansaa -man Øieblikket for kommet til at skaffe sig af med dette ubehagelige -Naboskab paa den hollandske Side, og det blev besluttet at foretage -et Angreb, hvis Øiemed var, at ødelægge Scheldeflaaden og den nye -Marinestation ved Antwerpen. - -Ligesom man i Frankrig nu ikke var i Uvidenhed om, at der var noget -i Gjære paa den anden Side af Kanalen, og at der paa de engelske -Værfter arbeidedes med Kraft paa at gjøre Skibsmateriel klart til at -tage et Expeditionskorps ombord, saaledes var man ogsaa i England -temmelig paa det Rene med, hvorledes det stod til med de franske -Forsvarsforanstaltninger. - -Det er ganske interessant at se, hvorledes de to Regjeringer ad samme Vei -fik Underretning om hinandens Foretagender. - -Hollandske og franske Smuglere, der under almindelige Omstændigheder -bleve saa ilde behandlede, naar de faldt i Hænderne paa de engelske -Autoriteter, vare paa denne Tid velsete Folk. Ikke alene blev der set -igjennem Fingre med deres ulovlige Trafik, men naar de hændelsesvis havde -et eller andet at berette, om hvad der gik for sig paa Schelden eller -der omkring, blev hvert Ord betalt dem i klingende Mønt. Og naar saa -de brave Folk kom tilbage fra deres Expedition og fra den engelske Kyst -kunde medbringe en eller anden opsnappet Efterretning, vare de sikre -paa, at Myndighederne ogsaa paa den anden Side af Farvandet lukkede -Øiet til og viste sig erkjendtlige for enhver Underretning om militære -Forberedelser paa de engelske Værfter. - -Tiltrods for de Vink, som den franske Regjering saaledes modtog om et -forestaaende Angreb, traf man endnu ingen Foranstaltninger til at trække -Tropper sammen om det truede Punkt. Der overlodes saaledes Marinen det -Hverv at tage Stødet af for Antwerpen, hvis virkelig en engelsk Landgang -skulde finde Sted, forinden det blev muligt at samle et Troppekorps ved -denne By, og det maa siges om Scheldeflaadens Chef, at skjøndt han her -stod overfor en Opgave, som det vilde være en Umulighed at løse, hvis det -engelske Angreb blot blev ført nogenlunde, som det burde, tog han dog saa -kraftigt og energisk fat, at det geraader ham selv og den ham underlagte -Flaadeafdeling til Ære. - -Det vilde naturligvis, hvis Fæstningen Vliessingen skulde falde, være -aldeles ørkesløst for Scheldeflaadens Chef med de faa Hjælpemidler, der -stode til hans Raadighed, at tænke paa at stoppe et Landgangskorps paa -dets Marche imod Antwerpen; det eneste, han formaaede, var at gjøre de -ham underlagte Skibe saa slagfærdige som muligt, for at de kunde tage -Kampen op, hvis en engelsk Eskadre skulde vove sig ind paa Schelden. -Og med dette beskedne Maal for Øie exercerede ogsaa Missiessy sine -Mandskaber troligt fra Morgen til Aften. Næsten daglig foretog Flaaden -Letninger eller Seil- og Reisningsmanøvrer; der exerceredes med Kanoner -og Geværer og arbeidedes med Fartøjerne; Landgangskompagnierne indøvedes, -der opkastedes mindre Batterier langs Flodbredden paa udsatte Steder, -bestemte til at monteres og besættes med Skyts og Mandskab fra Skibene, -og endelig afholdtes der to Gange ugentlig Skiveskydning ombord, saavel -med Kanoner som med Haandvaaben, efter udlagte Maal, hvorefter der -uddeltes temmelig betydelige Pengebeløb som Præmie til de bedste Skytter. - -Paa denne Maade, ved Ihærdighed og Flid, naaedes et efter -Omstændighederne betydeligt Resultat i Retning af at gjøre Scheldeflaaden -kampdygtig, og det uagtet Missiessy maatte savne et meget vigtigt Element -til sine Officerers og Mandskabers Uddannelse — nemlig det salte Vand. -Han laa stænget inde paa Floden, hindret af den strenge engelske Blokade -i at kunne naa det aabne Hav. Havde han havt tilstrækkelig Styrke til -at staa Schelden ud i Spidsen for sine Linieskibe, havde han vist den -engelske Blokadeeskadre tilbage og med Udsigt til daglige Skærmysler øvet -sine Besætninger i aaben Sø udenfor de hollandske Banker, med Vliessingen -i Ryggen som sit Retrætepunkt, vilde dette ikke alene have havt den -Fordel, at den engelske Armétransport havde fundet de franske Skibe paa -Pletten rede til at spærre Veien til Landgangsstedet, men Scheldeflaaden -vilde upaatvivlelig samtidig, saa vel i virkelig Kampdygtighed som i -moralsk Henseende, være naaet et Skridt videre frem. - -Blandt de danske Officerer, der for Øieblikket vare ombord i »Pultusk« og -»Dantzick«, var der vel ingen, der saa inderlig ønskede at blive afløst -og at kunne reise hjem til Danmark, som Kapitainlieutenanterne Fasting og -Stephansen. De havde begge været Næstkommanderende i de danske Skibe lige -siden den første Dag, Kommandoen var bleven heist der ombord; de havde -begge gjennemgaaet det første Aars uheldige Kampagne under Rosenvinge -og Holsten og vare nu saa aandelig trætte og tildels ogsaa saa legemlig -svækkede, at de ikke mente at kunne holde denne Tilstand længere ud. - -De indgik derfor begge i Slutningen af Mai Maaned 1809 med nedenstaaende -Andragende til Admiralitetet, hvori de indtrængende bad om at maatte -blive afløste fra deres Post[21]. - - »I December Maaned f. A. have vi underdanig ansøgt det høie - Kollegium om at blive hjemkaldte til Tjeneste i Fædrelandet. - Vor Ansøgning var da grundet paa, at vi her gjorde en besværlig - og ufuldkommen Tjeneste, som i sig selv var os en sand Plage, - saa meget mere som vi derved ikke indsaa at virke noget for - Fædrelandet. - - »Det høie Kollegium har gunstig tilsagt os, at Hans Majestæt - vilde allernaadigst efter Omstændighederne tage vor Ansøgning i - Betragtning. - - »Siden den Tid ere Tilfælde indtrufne, der have saa meget - forøget det Onde, vi føle ved at være i denne Tjeneste, - at vi næppe have været i Stand til at bære det. Som - Næstkommanderender paa disse Skibe have vi upaatvivlelig havt - de fleste Vanskeligheder og Fortrædeligheder at gjennemgaa; - disse have været saa meget større, da vi ikke have været det - franske Sprog mægtige. Saavel vort Sind som vort Helbred er - derved sat i en Forfatning, hvori vi finde os det en Umulighed - længere at kunne udholde at gjøre Tjenesten her, saaledes som - danske Søofficerer bør gjøre den. Med al mulig Kjæmpen mod vor - ubehagelige Sindsforfatning se vi med forøget Græmmelse, at vi - ere en Plage saavel for os selv som for dem, vi have med at - bestille. - - »Det Glimt af Haab, vi engang havde om at komme samlede hjem, - anse vi som forsvundet. Vi indfly derfor med Bøn, at det høie - Kollegium gunstigst vil forelægge Hs. Majestæt vor Sag, og - formaa ham til at række sin landsfaderlige Haand til tvende - Sønner af den Etat, han ved sin direkte Bestyrelse i en lang - Række af Aar har opflammet til hæderlige Handlinger. - - »Vi bede om at blive afløste og i Fædrenelandet at tilbagevinde - den Kraft og Sindsstemning, der er nødvendig til Handlinger, - der kan gjøre os denne Naade værdige. - - »Det er vist ubehageligt at søge at bringe Andre ind i en - Stilling, man selv finder saa trykkende og derfor ønsker at - komme ud af, men dels er det os en uundgaaelig Nødvendighed, og - videre give vi os den Frihed at bemærke, at vore Afløsere, især - om de ere det franske Sprog mægtige, ikke kan i Fremtiden have - de Vanskeligheder og Fortrædeligheder at gjennemgaa, som vi - have havt. Tingene ere nu i en Slags Orden. De ere heller ikke - udsatte for at møde saadanne Tilfælde som de, der fornemlig - have forspændt vore Kræfter. - - »Vi anbefale os til det høie Kollegies Forsorg«. - - Underdanigst - - Fasting. Stephansen. - - Orlogsskibet »Dantzick«, den 23. Mai 1809. - -Da Ansøgningen blev forelagt Cheferne til Anbefaling forinden Afsendelsen -til Admiralitetet, forsynede v. Berger den med følgende Paategning: - - »Uagtet det vilde være et Tab for mig, kan jeg dog ikke andet - end paa det kraftigste anbefale Hr. Kapitainlieutenant Fastings - underdanigste Ansøgning til det høie Kollegio, hvis Helbred Dag - for Dag aftager, og vil han næppe kunne faa den igjen, dersom - han skal forblive«. - - v. Berger. - -v. Dockum derimod, afslog at give Ansøgningen sin Anbefaling og skrev -kort og godt nedenunder: »forevist v. Dockum.« - -Om end v. Dockum’s og v. Berger’s forskjellige Stilling overfor deres -Næstkommanderenders Ansøgning selvfølgelig ikke giver os nogen dybere -Kjendskab til de to Chefers Karakter, giver den os dog maaske et lille -Indblik i denne. v. Berger staar som den velvillige Mand, der viser -Imødekommenhed overfor sin Næstkommanderendes personlige Ønske. v. Dockum -derimod staar som den, der intet Hensyn tager til saadanne, og nægter at -anbefale et Skridt, som han ikke anser nødvendigt for Tjenestens Tarv. - -Tilfældet vilde imidlertid, at denne lille Uoverensstemmelse -imellem de to Chefers Opfattelse ingen Betydning skulde faa, idet -Kapitainlieutenanterne Fasting og Stephansen kort Tid efter atter toge -deres Ansøgning tilbage. Grunden til dette uventede Skridt og til at -de Officerer, der stode i Begreb med at reise tilbage til Danmark, -samtidig alle som én ansøgte om foreløbig at maatte forblive til Tjeneste -paa Scheldeflaaden, var den, at det engelske Angreb var umiddelbart -forestaaende. Under saadanne Omstændigheder mente de danske Officerer -ganske naturligt, at de burde blive paa deres Post. Som man kunde vente, -blev et saadant Tilbud modtaget meget gunstigt af den franske Regjering, -tilmed da der netop nu var Brug for flere Officerer. - -Scheldeflaaden begyndte nemlig i de Dage at trække Forstærkning til -sig af mindre Skibe. Hidtil havde dette Led manglet i det maritime -Forsvar, idet Linieskibene havde været de eneste Krigsskibe paa Floden. I -Anledning af de forestaaende Begivenheder gjordes der nu en Forandring i -dette Forhold; fra de nærmestliggende Havnestæder dirigeredes alt, hvad -der fandtes disponibelt af mindre Krigsfartøier (Kanonbrigger, armerede -Baade, Brandere o. s. v.) ad Floder og Kanaler i Retning af Schelden. -Hvor det var nødvendigt, bleve de under Transporten halede paa Land, -satte paa Ruller og kjørte fra den ene Vandvei til den anden, indtil de -endelig naaede deres Samlingsplads. Paa denne Maade samledes her i Juni -Maaned 1809 en ikke ubetydelig let Eskadre, der underlagdes Admiral -Missiessy, og som en Anerkjendelse af de Danskes Beredvillighed fik de -Officerer Chefskommando, der frivillig havde meldt sig til at blive -i Anledning af Englændernes Angreb. Blandt de ankomne Smaaskibe, der -yderligere forøgedes med nogle til Brandere indrettede Koffardiskibe fra -Antwerpen, vare Kanonbriggerne fra Boulogne de største. De udgjorde en -Deling for sig med en fransk Officer (capitaine de vaisseau) som Chef, og -paa samme Maade dannedes der under Fastings og Stephansens Kommando en -særlig dansk Flotille af mindre Fartøier, udelukkende bemandet med danske -Officerer og Matroser[22]. - -Foruden disse Foranstaltninger, der alle havde til Hensigt at forstærke -Flaadens aktive Modstandskraft, forberedte Admiral Missiessy desuden en -Spærring af Farvandet med passive Forhindringer, hvis Englænderne skulde -vove sig indenfor Vliessingen. Det Sted, der blev valgt hertil, laa høit -oppe paa Schelden imellem Fæstningerne Lillo og Liefkenshoek, ½ Mils -Vei indenfor den første, paa et Punkt, hvor Floden snævrer sig ind til -et temmeligt smalt Løb. Paa dette Sted anbragtes en Barriere af svære -Rundholter og Bomme, surrede til hinanden med Kjæder og fortøiede med -Ankre tværs over Farvandet. Til yderligere Forstærkning henlagdes ved -Spærringen nogle fladbundede Kanonbaade (balcons plats), og langs Flodens -Bredder arbeidedes der med Kraft paa at opkaste Batterier.[23] - -Hermed var Scheldeflaadens Foranstaltninger til at tage imod Fjenden -endte. - - * * * * * - -Forberedelserne til Expeditionen imod Schelden vare tilendebragte henimod -Slutningen af Juli Maaned 1809, og Sagen var grebet an med sædvanlig -engelsk Soliditet og Rundhaandethed. Den Hærstyrke, der under Jarlen -af Chatham’s Overkommando var bestemt til at løse Opgaven, beløb sig -til ikke mindre end c. 39,000 Mand af alle Vaabenarter, og til at føre -dette anselige Korps over Søen var der fra Marinens Side udfoldet stor -Virksomhed og stillet et imponerende Materiel paa Benene[24]. - -Man faar et godt Begreb om det skjærende Misforhold imellem de franske -Forsvars- og de engelske Angrebsdispositioner, naar man betragter -Listen over den vældige Flaade, der laa klar til at føre 39,000 Mand -engelske Soldater imod den hollandske Kyst, og man maatte tro, at det -med Opbydelsen af saa anselige Stridskræfter vilde blive en let Sag for -de to Øverstbefalende, Jarlen af Chatham og Kontre-Admiral Sir Richard -Strachan, at udføre deres Ordre i en Haandevending. - -Som tidligere nævnt, var Antwerpen Maalet for Hærens og Flaadens -kombinerede Bevægelse, og Marinens særlige Opgave var i Ordren præciseret -til: »At sænke, brænde og ødelægge alle Fjendens Krigsskibe, som enten -vare udrustede paa Schelden eller under Bygning i Antwerpen, Terneuzen -eller Vliessingen, og om muligt gjøre Schelden ufremkommelig for -Orlogsskibe.« - - _Den engelske Flaade._ - - Linieskibe: - - St. Domingo 74 Kan. - Cæsar 80 » - Denmark 74 » - Theseus 74 » - Repulse 74 » - Powerful 74 » - Superb 74 » - Centaur 74 » - Venerable 74 » - Valiant 74 » - Courageux 74 » - York 74 » - Princess of Orange 74 » - Monarch 74 » - Belleisle 74 » - Victorious 74 » - Blake 74 » - Audacious 74 » - Bellona 74 » - Eagle 74 » - Impétueux 74 » - Revenge 74 » - Hero 74 » - Illustrious 74 » - Ganges 74 » - Aboukir 74 » - Marlborough 74 » - Royal Oak 74 » - Alfred 74 » - Sceptre 74 » - Orion 74 » - Resolution 74 » - Achille 74 » - Namur 74 » - - Udrustede en flûte: - - Leyden 64 Kan. - Agincourt 64 » - Monmouth 64 » - Iris 50 » - Adamant 50 » - Weymouth 54 » - Ulysses 44 » - Serapis 44 » - - Fregatter: - - Impérieuse 44 Kan. - Rota 38 » - Perlen ? » - Lavinia 44 » - Clyde 38 » - Amathyst 38 » - Fisgard 38 » - Statira (?) 38 » - Hotspur 38 » - Aimable 32 » - Circe 32 » - Euryalus 38 » - Salcette (?) 38 » - St. Fiorenzo 36 » - Thalia 36 » - Aigle 36 » - Nymphen 36 » - Dryad 36 » - Heroine 32 » - Bucephalus 32 » - Pallas 32 » - Camilla 24 » - -Til denne betydelige Styrke af større Orlogsmænd kom en sand Sværm af -mindre Krigsskibe. Flaaden raadede saaledes endnu over 33 Korvetter -med 14-18 Kanoner hver, 5 Bombeskibe, 23 Kanonbrigger, 14 Toldkuttere, -5 Tendere, 82 Kanonbaade og 150 fladbundede Baade. Til yderligere -Assistance, navnlig i Tilfælde af mulige Grundstødninger, havde Værfterne -afgivet Lægtere, forsynede med Ankre og Varpegods; fra de smaa Søstæder, -Deal, Folkstone, og fl. A. vare alle der hjemmehørende større Rofartøier -tagne med for at gjøre Tjeneste ved Troppernes Udskibning, ja man havde -endog lagt Beslag paa de hurtigseilende Smuglerfartøier, som man i en -Fart kunde faa fat paa, for at anvende dem i militære Øiemed. - -Saa store vare Forberedelserne til Expeditionen, at alene Drægtigheden -af de Skibe og Fartøier, som den engelske Regjering havde leiet til -Assistance for Marinen, udgjorde omtrent 100,000 Tons. - -Den 28. Juli 1809 om Morgenen tidlig begyndte den engelske Flaade at -sætte sig i Bevægelse. Linieskibet »Venerable« med Jarlen af Chatham og -Sir Richard Strachan ombord lettede fra Downs Rhed og satte Seil imod -den hollandske Kyst, fulgt af Sir John Hope’s og Marquis’en af Huntley’s -Divisioner. - -Fra Vliessingen, hvor 3 franske Linieskibe laa paa Brandvagt, iagttog man -de engelske Skibe, efterhaanden som de dukkede frem over Horizonten, og -heiste Signal til Flaaden høiere oppe paa Floden for »Fjendtlige Seilere -i Sigte«. Skibenes Antal blev tillige angivet i Begyndelsen, men det -varede ikke længe, førend der fra Forpostskibene vaiede Signal om, at de -fjendtlige Seilere ikke mere kunde tælles paa Grund af deres Mængde. Om -Aftenen var den engelske Høistkommanderende gaaet til Ankers Vest for Øen -Walcheren, og efterhaanden som de øvrige Divisioner i Løbet af Natten -og de paafølgende Dage ankom til Bestemmelsesstedet, indtoge de deres -anviste Ankerpladser[25]. - -Den 1. August 1809 havde det engelske Expeditionskorps tilendebragt -sin Opmarche paa Søen. Skibene laa rangerede udfor de anviste -Udskibningssteder med Tropper, Heste og Materiel klare til at gaa -fra Borde med korteste Varsel. Alt tydede paa, at den forestaaende -Udskibning vilde kunne finde Sted uden at blive forulempet af fjendtlige -Stridskræfter. De smaa faste Pladser Veere og Middelburg havde begge -kapituleret uden Modstand strax ved Englændernes Ankomst; de 3 franske -Linieskibe, der havde ligget paa Forpost ved Vliessingen, havde forladt -deres Station og trukket sig tilbage til Lillo, hvor den øvrige Del af -Flaaden laa samlet. Scheldens Munding var saaledes blottet for Skibe, -der kunde forbyde en fjendtlig Eskadre Indseilingen paa Floden, og ved -en Rekognoscering, der den 30. Juli blev foretaget op ad Øst-Schelden af -to engelske Officerer[26], fik man Vished for, at ogsaa dette Farvand -var uden Forsvarsanstalter. Passagen var fri, ingen Spærringer, ingen -sænkede Skibe eller lignende fandtes, der vilde kunne stoppe Seiladsen; -et engelsk Linieskib kunde staa Floden op lige til Wemeldinge paa -Zuid-Beveland med 6 Favne Vand under Kjølen uden at møde en eneste -Hindring paa sin Vei. - -Under saa overordentlig gunstige Betingelser for en Angriber gik den -engelske Landsætning af Tropper for sig uden Modstand og uden Uheld. -Veiret var den eneste Magt, der greb lidt forstyrrende ind og gjorde, -at Overkommandoens Dispositioner dog ikke kom til Udførelse i fuldeste -Udstrækning, idet Landsætningen af Marquis’en af Huntley’s Korps ved -Kadzand med det Maal for Øie at afskjære Forbindelsen imellem Fastlandet -og Walcheren, maatte opgives paa Grund af daarligt Veir. Derimod faldt -hele denne Ø, med Undtagelse af Fæstningen Vliessingen, for den engelske -Armés venstre Fløi under Sir Eyre Coote, uden at der saa at sige blev -løsnet et Skud, og skjøndt Jarlen af Rosslyn’s Kavalleridivision endnu -ikke kom til Anvendelse, men forblev ombord i Transportskibene, havde -den engelske Armé dog ved Aftenstid paa Udskibningsdagen ikke mindre end -25,000 Mand i Land paa den hollandske Kyst. Udskibningen og Landsætningen -af denne store Styrke foregik under Ledelse af Kontre-Admiralerne Edward -Otway og Sir Richard Keats og skete med Hurtighed og stor Præcision. - -Skjøndt det franske Flag endnu vaiede fra Vliessingens Bastioner, var -denne Fæstning af saa ringe Betydning, og den engelske militære Stilling -i Øieblikket saa overlegen, at denne Hindring egentlig ikke burde have -standset Jarlen af Chatham paa hans Marche imod Antwerpen. Men den -engelske Overkommando havde allerede da gjort Forsigtighed til sit -Valgsprog, og Vliessingen skulde falde, forinden man forfulgte de vundne -Fordele videre. - -Som Følge af denne Taktik blev Vliessingens Bombardement det næste -Skridt i Angrebet, og Forberedelserne hertil vare saa omfattende og -sattes i Værk med saa stor Omhyggelighed, at det var at forudse, at den -forestaaende Beskydning snart vilde have en Kapitulation til Følge. Den -13. August var alt klart til Angrebet, og da Signalet til Skydningens -Begyndelse Kl. 1 om Eftermiddagen gik tilveirs hos den Kommanderende, -aabnedes Ilden med stor Kraft fra to Kanonbaadsdivisioner. Den ene af -disse, under Kapitain Cockburn’s Kommando, (Chefen for »Belleisle«), -tog Station udfor SO Enden af Byen, medens den anden Division, ført af -Kapitain Owen, (Chefen for »Clyde«), gik til Ankers i S Vestlig Retning -for Byen, og fra begge disse Steder faldt Bomberne med stor Sikkerhed -over Vliessingens By og Fæstning. - -Skydningen vedvarede, paa en kort Afbrydelse nær den første Aften, -uafbrudt indtil den 15. August om Morgenen Kl. 2, da Fæstningens -Kommandant, General Monnet, tilbød at kapitulere. Som Følge heraf ophørte -Beskydningen, saa snart det begyndte at lysne, og Underhandlingerne, der -fra engelsk Side førtes af Kapitain Cockburn og Oberst Long, afsluttedes -endnu samme Aften med Fæstningens Kapitulation[27]. - -Vliessingens Fald, der burde have været Signalet til en hurtig -Fremrykning af det engelske Expeditionskorps imod Antwerpen, betegner -mærkelig nok kun et Tidspunkt, hvor Overkommandoens Forsigtighed gik over -til Uvirksomhed og Stilstand. I de nærmest paafølgende Dage, efter at den -franske Garnison var marcheret ud af Fæstningen med flyvende Faner og -fuld Musik, slog man sig til Ro med det vundne Resultat og anvendte Tiden -til at ødelægge, hvad der i Vliessingen fandtes af fransk Statseiendom. - -Men netop disse Dage, hvor Magasiner sprængtes i Luften, hvor Skibene, -der stode under Bygning paa Værftet, væltedes ned fra deres Bedinger -og store Værdier gik tilgrunde for den franske Regjering, kom i endnu -høiere Grad Frankrigs Fjender dyrt til at staa; thi det sidste Øieblik -for Gjennemførelsen af en energisk Aktion var dermed gaaet tabt for den -engelske Overkommando. - -Til Belysning af Englændernes Uvirksomhed er det ikke uden Interesse at -høre en Udtalelse af en Autoritet, som v. Dockum, om hvorledes Resultatet -kunde være blevet, hvis Sagen var bleven grebet an, som den burde. I en -Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogsskibet »Pultusk«, til Ankers ved -Antwerpen den 10. August 1809, udtaler han[28]: - -»Vare de Engelske, strax de kom, gaaet rask frem, da alt her var blottet -for Tropper, kunde de efter min Formening opholdt sig i Antwerpen over -2 Gange 24 Timer og der gjort stor Skade;« — ... og i sine private -Optegnelser fremsætter han sin Kritik over de engelske Operationer mere -udførligt paa følgende Maade: - -»De engelske Tropper gjorde Landgang paa den næsten ubefæstede Ø -Schouwen, hvor de forblev i Uvirksomhed. Og hvis de havde sat deres -Tropper i Land ved Fæstningen Lillo, hvor ikkun var 20 Invalider, saa -kunde de uden Modstand have indtaget Fæstningen, hvor alle Kanoner stode -monterede paa Volden, og hvorfra de kunde have hindret Admiral Missiessy -at spærre Sundet ved Lillo, hvor igjennem de kunde have seilet med deres -Skibe og paa Diget marcheret til Antwerpen, og paa Veien over Digerne -have kastet paa de franske Orlogsskibe saa mange Congrevske Raketter, som -behøvedes for at opbrænde alle Skibene med deres Mandskab, uden at en af -de franske Skibes Kugler kunde have ramt en Mand af de engelske Tropper, -som marcherede inden for Diget til Antwerpen, og hvor de uden Modstand -kunde have tilintetgjort det keiserlige Skibsværft med Magasiner og -Skibene paa Stabelen, med Oplag af Tømmer o. s. v.« - -Grunden til denne uheldbringende Sendrægtighed, der endog gav Anledning -til Forespørgsler i det engelske Parlament, maa næst efter Overgeneralens -Mangel paa Energi tilskrives den Omstændighed, at Hær og Flaade, der her -vare kaldede til Løsningen af en fælles Opgave, aldeles ikke forstode at -arbeide sammen. Krigshistorien afgiver talrige Exempler paa, hvorledes -militære Foretagender, hvis Udførelse var lagt i Hænderne paa Land- -og Sømagten i Forening, ere strandede paa Grund af Mangel paa ærlig -og redelig Samvirken imellem de to Vaaben, og skjøndt der ved denne -Leilighed ikke er Anledning til at tro, at Jalousi fra nogen af Siderne -var medvirkende Aarsag til dette uheldige Forhold, blev Resultatet dog -dette, at Expeditionen mislykkedes. Flaaden ventede paa Instruktioner fra -Hærens Overkommando, og i Hovedkvarteret ventede man, at Flaaden vilde -gjøre noget paa egen Haand; denne Venten havde kun til Følge, at der -slet intet blev foretaget fra nogen af Siderne. - -Et vittigt Epigram fra den Tid giver et slaaende Udtryk for de -Kommanderendes Venten og Nølen i følgende 4 Linier: - - The Earl of Chatham, with his sabre drawn - Stood waiting for Sir Richard Strachan; - Sir Richard, longing to be at ’em, - Stood waiting for the Earl of Chatham. - -Vil man imidlertid undersøge, om Hovedskylden har ligget hos Hæren eller -Flaaden, synes alt, hvad der foreligger, at tyde hen paa, at Marinen -var parat til at handle og tage kraftig fat, men at den, som et Led i -Expeditionen, ventede paa sine Ordrer fra den øverste Chef, og at denne -enten ingen bestemte Instruktioner har haft fra sin Regjering eller ogsaa -ikke har benyttet dem, han havde. - -At denne Betragtning er rigtig, bekræftes af forskjellige skriftlige -Vidnedsbyrd fra engelske Søofficerer, der have deltaget i Expeditionen. -Saaledes beklager Sir Richard Keats sig den 15. August 1809, i et Brev -til den kommanderende Admiral over, at Marinen er magtesløs alene, og at -intet vil kunne udrettes uden ved en Samvirken imellem Hæren og Flaaden. -Faa Dage senere anstiller Sir Richard Strachan de samme Betragtninger i -et Brev til Mr. Wellesley Pole og slutter med følgende Ord: - -»Det er saa vel min som Sir Richard Keats’ Mening, og jeg troer enhver -Søofficers Anskuelse, at hvis ikke Hæren samvirker med os, vil det ikke -lykkes Expeditionen at løse Opgaven fuldstændigt«. - -Det bedste Bevis for, at Marinen baade havde Lyst og Villie til at -udrette noget, saa at der imod den ikke bør gjøres noget Ansvar gjældende -for den Mangel paa Handlekraft, der lammede Expeditionen i dens Virken, -har man i følgende ganske mærkelige Korrespondance, der umiddelbart efter -Vliessingens Fald fandt Sted imellem Generallieutenant Jarlen af Rosslyn -og Sir Richard Keats, en Korrespondance, hvori Admiralens Aktivitet -og Lyst til Foretagender staar skarpt over for Jarlen af Rosslyn’s -flegmatiske Ro og Mangel paa Initiativ[29]. - - Camilla, udfor Sandvleit 17. August 1809. - - Mylord, - - »Ved Skrivelse, som jeg igaar har modtaget fra Sir Richard - Strachan, og ved et senere Brev, som jeg netop nu har modtaget, - har jeg faaet selvstændig Kommando, og det synes, at Sir - Richard Strachan antager, at Deres Herlighed, som kommanderer - Tropperne paa Zuid-Beveland, ogsaa har Myndighed til uden - nærmere Ordre at tage Del i ethvert Foretagende, der har til - Opgave at fremme Expeditionens Hovedformaal: Ødelæggelsen af - Fjendens Orlogsskibe ved Antwerpen. - - »Saafremt Deres Herligheds Instruktioner gaa i denne Retning, - skal jeg have den Ære øieblikkelig at henvende mig til Dem, - og er klar til med den Flaadeafdeling, der staar under min - Kommando, at virke sammen med Deres Herligheds Tropper ved - ethvert Foretagende, som vi kunne blive enige om«. - - Jeg har den Ære at være o. s. v. - - R. G. Keats. - - Til - Generallieutenant Jarlen af Rosslyn. - -Paa dette Brev modtog Admiralen endnu samme Dag følgende Svar[30]: - - Tergoes, den 17. August 1809. - - Sir, - - »Jeg har i dette Øieblik modtaget Deres ærede Brev, og som Svar - kan jeg kun sige, at jeg ikke er i Besiddelse af Instruktioner, - der bemyndige mig til at foretage yderligere Operationer. - - »Jeg har nogen Grund til at antage, at den Øverstkommanderende - imorgen eller overmorgen vil forlægge Hovedkvarteret hertil, og - jeg skal ikke undlade øieblikkelig at underrette Dem saavel om - Hs. Herligheds Ankomst, som om Alt, hvad jeg maatte faa at vide - om det Spørgsmaal, hvorom De ønsker Oplysning«. - - Jeg har den Ære at være o. s. v. - - Rosslyn. - - Til - Kontre-Admiral Sir R. G. Keats. - -Medens den engelske Hærs offensive Bevægelse saa at sige var tilende -med Vliessingens Fald, begyndte Franskmændene netop i de samme Dage at -røre sig og ryste Uvirksomheden af sig. Kong Louis af Holland havde i -Aix la Chapelle modtaget Efterretningen om den fjendtlige Landgang. Han -afreiste strax til Amsterdam og efterlod Ordrer om at dirigere alle -disponible Tropper til Krigsskuepladsen. Fra Lüttich, Maastricht og andre -Garnisonsbyer sendtes alt, hvad der fandtes af Rekruter og udtjente -Soldater, afsted ad Antwerpen til, og allerede den 12. August havde -Kongen af Holland 6000 Mand samlet i Byens Omegn, hvor Tilstedeværelsen -af dette lille Troppekorps ogsaa strax begyndte at øve en beroligende -Virkning paa Beboerne. I Dagene efter Vliessingens Kapitulation havde -Bestyrtelsen været stor i Antwerpen; man rømmede fra Byen af Frygt for -Englænderne, og saa hovedkulds brød Befolkningen op fra deres Boliger, -at alle Veiene i Omegnen vare opfyldte af flygtende Mennesker med Heste, -Flyttelæs og Kjøretøier af enhver Art. En Panik var ikke langt fra at -bryde løs; man ventede hver Dag at se den engelske Hærs Fortrav for -Portene af den forsvarsløse Stad, og Frygten forøgedes betydeligt ved -Efterretningen om, at man fra Antwerpens Kaier, i klart Veir, kunde se de -fjendtlige Orlogsmænds Seil og Reisninger inde paa Floden i Horizonten -mod Nordvest. - -Sagen var den, at den engelske Flaade allerede inden Vliessingens Fald -havde forceret Indseilingen til Schelden. - -Den 11. August 1809 stod Lord William Stewart, ombord i Fregatten -»Lavinia«, med 9 andre Fregatter i sit Kjølvand indefter imod -Flodmundingen. Fæstningen brugte vel sine Kanoner imod den engelske -Eskadre, men uden videre Virkning[31], og Lord Stewart passerede uhindret -med sine Skibe forbi de fjendtlige Batterier ind paa Schelden, hvor han -gik til Ankers udfor Fort Bath. Den engelske Søstyrke her blev endog -yderligere forøget ved et stort Antal Kanonbaade og mindre Fartøier -under Sir Home Popham’s Kommando, og Krydserne viste sig helt op til -Fæstningen Lillo, men desuagtet faldt Flaadens Offensivbevægelse, der -understøttet af et Hærkorps vilde have faaet den største Betydning, ud -til intet. Missiessy’s Barriere, der lukkede Floden og dækkedes af et -flydende Forsvar, lod sig ikke forcere med de Hjælpemidler, som stode til -Marinens Raadighed; Forsvaret kunde kun ødelægges og Veien aabnes ved en -Beskydning med Feltartilleri fra Flodens Bredder; men Hæren holdt sig -rolig, og Søveien op til Antwerpen vedblev at være spærret. - -Man tillægger den bekjendte Politiker Lord Castlereagh følgende Ytring -under Forberedelserne til den engelske Expeditions Afsendelse: - -»Hvis Flaaden paa Schelden ikke er i vor Besiddelse 14 Dage efter at -de første Tropper ere komne i Land, vil den aldeles ikke komme i vor -Besiddelse«. - -Denne Spaadom var nu gaaet i Opfyldelse saa grundigt som noget. De 14 -Dage vare godt og vel forløbne, de engelske Korpser stode ubevægelige -paa Walcheren, Schouwen og de øvrige Øer i Scheldeflodens Delta, medens -samtidig det franske Forsvar voxede i Styrke med rivende Fart fra Dag til -anden. Det var, som Bevidstheden, om at Fjenden stod indenfor Landets -Grændser, havde aabnet Franskmændenes Øine for, hvor truende nær Faren -var; thi nu strømmede Soldater af forskjellige Vaabenarter til fra alle -Egne i saa rigelig Mængde, at 20-30,000 Mand ved Maanedens Midte stode -concentrerede omkring Antwerpen[32]. Vel var maaske den samlede Styrkes -militære Kvalitet ikke særlig god, men den havde allerede i Slutningen -af August Maaned faaet en Mand i sin Spidse, hvis øvede Haand var vant -til at organisere og tumle med uordnede Masser og danne dem til Soldater, -og hvis Tilstedeværelse i Antwerpen ikke skulde give Englænderne Lyst -til nu at forsøge en Fremrykning. Denne Mand var Marechal Bernadotte, -Prinds af Pontecorvo. Hans Ankomst til Krigsskuepladsen og Overtagelse -af Forsvarets Ledelse bragte atter Modet tilveirs hos de forsagte -Indbyggere. Alt, hvad tidligere Sorgløshed og Forsømmelighed havde -undladt at gjøre, blev nu sat i Værk i største Skynding; Batterier og -Forskandsninger opkastedes og monteredes, Sluserne paa Digerne bleve -aabnede, Egnen omkring Antwerpen blev sat under Vand, og saa ivrig tog -Marechallen personlig fat for at faa et Forsvar organiseret, at han -undertiden først naaede at sætte sig til Middagsbordet henimod Midnat, -naar han kom tilbage fra sine Inspektionsture i Skandserne eller ved -Forposterne[33]. - -Omtrent samtidig med at Antwerpen ved Marechal Bernadottes Energi fra en -aaben By uden Kanoner og Soldater var bleven forvandlet til en befæstet -Vaabenplads med et levende Forsvar af 30-40,000 Mand, fik de Franske -en lige saa uventet som sikker Forbundsfælle, da det usunde Marskklima -begyndte at gjøre sin Indflydelse gjældende imellem de fremmede -Tropper[34]. - -Det første Febertilfælde viste sig den 20. August 1809, men Sygdommen -tog saa voldsomt fat og ryddede saa frygteligt op imellem de engelske -Regimenter, at Expeditionskorpset neppe 14 Dage efter Sygdommens Udbrud -af sanitære Grunde var ude af Stand til mere at foretage nogen offensiv -Bevægelse. Alle Hospitaler og Lazarether vare overfyldte, og Sygdommen -antog Dag for Dag en mere epidemisk Karakter, saa at Overkommandoen -maatte concentrere hele sin Opmærksomhed paa at bekjæmpe denne usynlige -Fjende, der ikke kunde holdes fra Livet med Kanoner, og ugentlig krævede -Hundreder af Ofre imellem de engelske Tropper[35]. - -Under disse fortvivlede Forhold, hvor enhver Tanke om yderligere Aktion -paa Forhaand maatte opgives, sammenkaldtes den 27. August 1809 i det -engelske Hovedkvarter et Krigsraad bestaaende af 7 Generallieutenanter -med Lord Chatham som Præsident, og her blev man snart enig om, at -der ikke skulde foretages mere. Da Kabinettet imidlertid befalede, -at Besiddelsen af Øen Walcheren med Fæstningen Vliessingen skulde -haandhæves, nødvendiggjorde dette Expeditionskorpsets og Flaadens -foreløbige Forbliven, hvorimod den Høistkommanderende, hvis Mission -nu maatte betragtes som endt, afgav Kommandoen og indskibede sig til -England, hvor han den 14. September 1809 landede i Deal og begav sig -til London for at aflægge Beretning hos Kongen om Expeditionen og dens -mislykkede Udfald. - -Skjøndt de engelske Tropper saaledes vedblivende havde fast Fod i Landet, -maatte dog det fjendtlige Angreb betragtes som endt, og Faren som -overstaaet ved Udgangen af August Maaned, og det var med et let Hjerte, -at man i Antwerpen og ombord paa Scheldeflaaden modtog Efterretningen -om Lord Chatham’s Afreise, og om at Englænderne paa Walcheren snarere -belavede sig paa Forsvar end paa Angreb. Det var vel ikke de franske -Vaaben, der havde standset Expeditionskorpset og reddet Antwerpen; men -Scheldeflaadens Chef Admiral Missiessy kunde dog med Rette tillægge sig -Æren for, at Barrieren ved Lillo og de franske Skibes stærke Stilling -indenfor denne havde slaaet Bom for den engelske Flaades isolerede -Operationer op ad Floden. - -For de to dansk bemandede Linieskibes Vedkommende kunde Kommandørkapitain -v. Dockum med Grund være stolt af, at han selv med sine Officerer -og Mandskaber altid havde været i Spidsen under Sommerens forcerede -Forsvarsarbeider og Øvelser. Hvad enten det gjaldt om at møde til -Skandsearbeide ved Nattetid paa Flodbredderne eller der blev arbeidet -haardt ombord i Skibene med Seil, Reisninger, Ankre eller Kanoner, vare -de Danske altid i Forhaanden, og mangfoldige Gange havde Officerer og -Mandskab havt den Tilfredsstillelse efter en kvik udført Manøvre at se -Tilfredshedssignalet gaa til Veirs paa Admiralskibet »Charlemagne« med -»Pultusk’s« og »Dantzick’s« Nummer vaiende ved Siden af Signalet. v. -Dockum havde allerede i den korte Tid forstaaet at sætte sine Folk saa -godt i Trit, at han og v. Berger kunde manøvrere deres Skibe hurtigere -og bedre end nogen anden i hele Flaaden, og denne Overlegenhed i -Sømandsdygtighed og Hurtighed i Manøvren, som de danske Skibe under -hele Scheldekampagnen forstode at holde fast paa, kom allerede klart -frem, da Flaaden i Sommeren 1809 forlod Stationen ved Vliessingen for at -seile op til Antwerpen. Da Skibene ved denne Leilighed efter Letningen -fik fri Manøvre, klemte »Pultusk« og »Dantzick« saaledes paa med -Krydsningen, at de snart vare langt forud for deres Kammerater. Veiret -var ugunstigt, Vinden imod og Farvandet smalt og grundet; men de danske -Chefer navigerede deres Skibe med saa stor Dygtighed og Behændighed, og -Folkene arbeidede saa rask og ufortrødent under hele Krydsningen, at det -er et Faktum, at da Missiessy med den øvrige Del af Flaaden naaede op -til Antwerpen, kunde v. Dockum melde Admiralen, at han med »Pultusk« og -»Dantzick« allerede havde ligget der til Ankers — i 3 Dage. Afstanden -imellem Vliessingen og Antwerpen er kun c. 20 danske Mil. - -Det var ikke v. Dockum ubekjendt, at den Høistkommanderende var vel -tilfreds med de Danskes Aktivitet i Tjenesten, og at de unge Officerer, -der i Sommerens Løb havde havt selvstændig Kommando som Chefer for -Kanonbrigger, Brandere og Kanonbaade, alle som en havde gjort deres -Bedste for at udfylde deres Pladser; men han havde dog neppe nogen Anelse -om, i hvor høi Anseelse han selv og hans Landsmænd paa Schelden allerede -stode hos de franske militære Autoriteter, førend han en Efteraarsdag i -1809 ved Signal blev kaldt ombord i Admiralskibet. - -Admiral Missiessy modtog Chefen for »Pultusk« i sin Kahyt og overrakte -ham en Skrivelse med Anmodning om at gjennemlæse den. Det var et Brev -fra Admiralen til den danske Konge, og med Forbauselse læste v. Dockum -følgende[36]. - - Deres Majestæt! - - »De udmærkede Talenter, som de Officerer af Deres Majestæts - Marine, der ere ansatte paa Flaaden under min Kommando, have - udvist, den Maade, paa hvilken de saa kraftig have understøttet - mig under de sidste Begivenheder, gjør det til Pligt for mig, - da jeg ikke drister mig til at ansøge for alle, idetmindste at - udbede mig af Deres Majestæts Naade et Tilfredshedsbevis for de - 3 ældste Officerer, der staa under min Kommando. - - »Deres Majestæt tillade mig som Følge heraf at udbede mig for - Kommandørkapitain v. Dockum, Chef for »Pultusk«, Forfremmelse - til Kontre-Admiral, samt for D’Hrr. Fasting og Stephansen - Forfremmelse til capitaines de vaisseau, samt at Kommandoen af - Linieskibet »Dantzick« maa blive givet til den første af disse - Officerer, som ved flere Leiligheder har givet overtydende - Prøver paa Aktivitet, Kundskaber i sit Fag og den udmærkede - Aand, der besjæler ham. - - »Hans Høihed Prindsen af Pontecorvo har antaget, at de - Anstrengelser, man hidtil har gjort for at afslaa Fjendens - Angreb, meget har bidraget til dennes skyndsomme Tilbagetog, og - han har troet det retfærdigt, at ansøge om Belønninger for dem, - hvis Iver mest maatte have bidraget til dette heldige Udfald. - - »Hans Høihed har selv paataget sig at tilstille Hs. keiserlige - og kongelige Majestæt det Forslag, jeg har indgivet til ham for - at erholde nogle Naadesbevisninger for Flaaden. - - »Jeg har antaget, at det vilde være Deres Majestæt behageligt, - som jeg til samme Tid er vis paa, at det vil vække D’Hrr. - v. Dockums, Fastings og Stephansens Tilfredshed, at jeg for - disse Officerer har begjæret Æreslegionens Dekoration. Jeg har - ansøgt om den samme Naade for D’Hrr. Rosenstand og Tuxen, som - kommanderede Brandere. - - »Jeg haaber, at dette Skridt, hvis Hensigt er at behageliggjøre - disse Officerer Erindringen om den Tid, de have tjent paa - Scheldeflaaden, samt give et Vidnesbyrd om de Tjenester, de der - have udvist, vil møde Deres Majestæts Antagelse.« - - Jeg forbliver o. s. v. - - Ed. Burgues Missiessy. - -Efter Gjennemlæsningen heraf overrakte Admiralen v. Dockum endnu en -Skrivelse, der indeholdt følgende Svar fra Kong Frederik den 6te, dateret -25. September 1809:[37] - - Hr. Vice-Admiral Missiessy! - - »Jeg har modtaget Deres Brev af 6te ds. Jeg har deri læst - med sand Tilfredshed det hædrende Vidnedsbyrd, De giver de - Officerers Opførsel og Anstrengelser, der ere saa heldige at - tjene under Deres Kommando. Vil end ikke Strengheden af de - Regler, der ere indførte i min Marine, tillade, at de ældste af - disse Officerer tilstaas den Forfremmelse, som De begjærer for - dem, saa beder jeg Dem desuagtet at være overbevist om, at det - vil være mig kjært ved andre Lejligheder at holde dem den Iver - tilgode, de have udvist for en Sag, jeg anser for min egen. - - »Det glæder mig meget at se, at De søger at forskaffe flere af - mine Officerer et hædrende Bevis paa Keiserens Tilfredshed og - Bevaagenhed. Det er med sand Agtelse, at jeg forbliver, Hr. - Vice-Admiral Missiessy«, - - Deres bevaagne - - Frederik R. - -Skjøndt Kong Frederik den 6tes Svar var et direkte Afslag paa Missiessy’s -Forslag om Forfremmelse, maatte dog et saadant Bevis paa Admiralens -Tilfredshed være i høi Grad smigrende for de danske Officerer og en Ære -for den Marine, som de tilhørte. v. Dockum har dog selv strax været paa -det Rene med, at der neppe vilde blive gaaet udenfor de for Marinen -gjældende Avancementsregler, ligesom det ogsaa nok tør siges, at det -vilde være v. Dockum’s ridderlige Tænkemaade imod, om hans Avancement ved -denne Leilighed var sket med Forbigaaelse af ældre Kammerater. - -Dette fremgaar ogsaa af den Maade, hvorpaa han i sine private Optegnelser -omtaler denne lille Episode. Han skriver nemlig herom[38]: - -»Og hvad Admiral Missiessy har ytret til Prindsen[39] om hans Tilfredshed -med de Danske, kan skjønnes af et Brev, han skrev til vor Konge, og -hvorfor jeg ved Signal blev kaldt ombord for at læse Brevet og Kongens -Svar, som han havde modtaget. Admiralens Brev overraskede mig, men jeg -kunde ikke andet end takke Admiralen for hans gode Anbefaling til vor -Konge og for hans velmente Ønsker for vort Avancement; men jeg kunde ikke -udelade at ytre, at naar jeg kunde have formodet, at han vilde udbede -sig den Naade af vor Konge, saa havde jeg raadet derfra; thi det finder -ikke Sted i den danske Marine. En Del af mine Formænd, som jeg havde -kommet til at præjudicere, har i fransk Tjeneste, hvor de har været, og -i nærværende Krig hjemme udført Tjenesten med Tapperhed, hvorfor jeg bad -Admiralen aldrig at tænke derpaa; men Admiralen anmærkede, at for ham -maatte den ansøgte Avancement finde Sted. Jeg bad Admiralen at meddele -mig en Kopi af hans Brev til min Konge og Kongens Svar.« - -Man vil have bemærket, at imellem de Officerer, hvis Navne saa hædrende -nævnes i Admiral Missiessy’s Skrivelse til den danske Konge, savner man -en, Chefen for »Dantzick«, v. Berger. Han havde fra sin Ankomst trolig -staaet v. Dockum bi og kommanderet sit Linieskib med saa megen Nidkjærhed -og Dygtighed, at han vilde være selvskreven til at komme paa Listen, hvor -der var Tale om en anerkjendende Udmærkelse, men desværre oplevede han -ikke dette. - -v. Berger, der siden Midten af August 1809 havde været upasselig, blev -mod Slutningen af Maaneden angreben af en hidsig Nervefeber, der i Løbet -af kort Tid, den 31. August, gjorde Ende paa hans Liv, og da det i de -Dage netop var meget varmt i Veiret, blev Begravelsen efter de franske -Loves Bydende allerede berammet til Dagen efter. Den 1. September Kl. -2 om Eftermiddagen fandt den alvorsfulde Høitidelighed Sted ombord i -»Dantzick« efter dansk Skik, da Admiral Missiessy »havde autoriseret -ved Begravelsen at iagttage de militære Honnørs, som hos os ere -brugelige«.[40] - -Officerer og Mandskab vare samlede paa Dækket for at følge deres Chef for -sidste Gang til Faldrebet. Ved Foden af Trappen laa Fartøiet og ventede, -Flaget under Gaffelen vaiede »paa halv Stang«, og da Kisten blev sat -fraborde, sendte Linieskibet ham den sidste Hilsen fra sine Kanoner. - -Kapitainlieutenant Fasting, der som Skibets Næstkommanderende foreløbig -vilde komme til at fungere som Interimschef, havde strax samme Dag, -som Dødsfaldet fandt Sted, skriftlig underrettet Admiralitetet i -Kjøbenhavn derom, og i en senere Rapport fra ham, dateret »Dantzick« -den 8. September 1809, træffer man følgende Enkeltheder om v. Bergers -Begravelse:[41] - -»Liget blev sat fra Borde med de Ceremonier, vore Krigsartikler bestemme. -Det blev modtaget i Land af en Eskorte af 200 Soldater, som tillige med -et talrigt Følge, inviteret i den Hensigt af Admiralens chef d’état -major, ledsagede det til udenfor Porten. Soldatesquen gav tre Salver. -Prindsen af Pontecorvo blev ved Forretninger hindret i efter sin -Bestemmelse selv at følge.« - -Efterhaanden som Efteraaret skred frem, indtraadte der Ro i begge de -fjendtlige Leire. Nede ved Vliessingen, paa Sanddünerne langs Walcheren’s -Kyst, havde Englænderne bygget Barakker først til Hospitalsbrug og senere -for at kunne evakuere de lavere liggende Punkter for Tropper, og for -Scheldeflaadens Vedkommende gjaldt det om i Tide at finde et passende -Sted, hvor Skibene kunde overvintre, da Vliessingen, Flaadens tidligere -Vinterkvarter, jo var i Englændernes Besiddelse, og de nye Basiner i -Antwerpen endnu ikke vare færdige. - -Det fornemste Krav til en saadan Overvintringsplads maatte være det, at -Skibene kunde ligge dækkede for den voldsomme Isgang paa Floden, og med -dette Maal for Øie foretog Admiral Missiessy sammen med sine Skibschefer -en Inspektion af Floden for at finde en passende Plads. - -Det Sted, der bedst vilde kunne erstatte Flaaden Tabet af Vliessingens -sikre Basiner, blev fundet c. 2-3 Mil ovenfor Antwerpen. Her deler -Scheldefloden sig i to Arme, hvoraf den ene fører forbi Brüssel, den -anden forbi Gent, og i en lille Bugt, i den første af disse Flodarme, -Rupel, hvor Ebbe og Flod er mindre stærk end nede ved Antwerpen, haabede -man at finde en Krog, hvor Flaaden kunde overvintre tryg for Drivisen. - -Efter at Vinterkvarteret var valgt, blev der den 9. September 1809 -afholdt »et conseil« ombord i »Charlemagne« under Admiralens Forsæde, ved -hvilket alle Skibschefer vare tilstede for nærmere at overveie, hvilke -Foranstaltninger der skulde træffes i Anledning af Flaadens Desarmering -for Vinteren. Der blev i dette Møde bestemt, at naar Tiden kom, skulde -Skibene udtage deres Kanoner, Krudt, Varegods og Proviant i Antwerpen -og derefter afgaa til Rupel, hvor Fortøiningspladsen ved Nedramning af -Estakader var bleven yderligere sikret imod Drivisens Virkninger. - -Da det imidlertid havde sin Interesse at se, om det i det hele taget var -muligt for Flaadens Skibe at overvintre paa Floden, uden at der blev -truffet særlige Foranstaltninger til deres Beskyttelse, blev ifølge -keiserlig Befaling 2 Linieskibe udsete til at foretage dette Experiment -og beordrede til, naar Flaaden gik i Vinterkvarter i Rupel, at tage -Station udfor Antwerpen, fuldt rustede og ekviperede, for at tilbringe -Vinteren der[42]. - -Scheldeflaadens Overvintring under disse nye Forhold var et Spørgsmaal -af saa stor Vigtighed, at den franske Marineminister i Efteraaret 1809 -reiste til Antwerpen for personlig at tage de trufne Dispositioner i -Øiesyn og konferere med Admiralen om forskjellige Spørgsmaal. Hertugen af -Decrès, der i Slutningen af Oktober Maaned indtraf fra Paris, inspicerede -den 28. Flaadens Skibe. Ombord i »Dantzick,« fortæller Kapitainlieutenant -Fasting i sin Rapport herom til Admiralitetet[43], »besaa han -Batterierne. Lod paa underste Batteri exercere med 3 Kanoner, hvorved han -især lagde Mærke til Sigtningen, som han var meget vel fornøiet med. -Lod sig paa Dækket forestille Officererne, som han syntes vare meget -unge. Han erkyndigede sig, om de havde faret meget, og anbefalede dem at -forrette deres Tjeneste vel, da han vilde gjøre sig en Fornøielse af at -underrette Keiseren derom.« - -Under Ministerens 4 Dages Ophold i Antwerpen var v. Dockum 2 Gange -indbudt til at spise ved hans Bord, og man kan vel tænke, at han ikke -lod denne gunstige Leilighed slippe sig af Hænde til atter at slaa -et Slag for sine Folk og deres gode Appetit. Under en Samtale med -Marineministeren efter Bordet, fandt v. Dockum Leilighed til at »tale -til ham om at det danske Mandskab ikke kunde nøies med de franske Supper -og lidt Kjød, som de bekom i Ration« —, men Ministeren vilde ikke gjøre -nogen Forandring i dette Forhold og svarede blot, »at der kunde ingen -Undtagelse vises for 2 Skibes Mandskab.« — - -Medens der fra Hertugen af Decrès’ Side blev vist de Danske megen -Velvillie, var Forholdet imellem Ministeren og de franske Officerer saa -paafaldende kjøligt, at det ikke kunde undgaa Opmærksomhed. - -Det er en bekjendt Sag, at Admiral Decrès, der siden 1801 havde beklædt -Posten som Frankrigs Marineminister, langtfra var populær imellem -Marinens Officerer. Efter det ulykkelige Slag i Aaret 1805, hvor Lord -Nelson knuste den forenede franske og spanske Flaades Modstand ved -Trafalgar, steg Misfornøielsen og Uvillien imod Ministeren, og da -den franske Admiral Villeneuve efter sit Fangenskab i England døde -umiddelbart ved sin Tilbagekomst til Frankrig, gav dette pludselige -Dødsfald Anledning til allehaande uhyggelige Rygter, der endog antoge -saa bestemte Former, at man temmelig aabent ymtede om, at Villeneuve var -bleven myrdet med Ministerens Vidende. - -Skjøndt disse Rygter vare uden nogensomhelst Betydning,[44] er det dog -ganske karakteristisk at lægge Mærke til, at endnu i Aaret 1809 var -den Forestilling, at Hertugen af Decrès havde Lod og Del i Admiral -Villeneuves pludselige Død, udbredt og rodfæstet iblandt den franske -Marines Personel. - -v. Dockum omtaler ogsaa dette i sine efterladte Optegnelser, og man -træffer her følgende Linier, der i korte Træk, men ganske slaaende, -giver os et Indblik i, hvor spændt Forholdet maa have været imellem -Marineministeren og Scheldeflaadens Officerer. - -v. Dockum skriver[45]: - - »Hs. Excellence var meget kort imod de franske Skibschefer, som - i Stedet for at tale høit i Hs. Excellences présence, hviskede - til hinanden, som om de vare i en Ligstue. Og da jeg spurgte - om Aarsagen, svarede de, at han var en Bøddel, som havde ladet - Admiral Villeneuve dræbe, da han efter sit Fangenskab fra - England kom paa fransk Grund, for at Admiralen ikke skulde - angive til Keiseren, at Decrès skyldte Mandskabet, da de sloges - imod de Engelske ved Trafalgar under Admiralens Kommando, - nemlig 9 Maaneders Gage, som foraarsagede Mandskabets - Mismodighed og Usselhed, og at Orlogskibene manglede det - fornødne til at kunne udføre en Bataille.« - -Ved Modtagelsen af Efterretningen om v. Bergers Død bestemte -Marinebestyrelsen i Kjøbenhavn sig til at besætte den ledige Plads -med Kapitain C. Wleugel. Denne Officer var paa dette Tidspunkt -under Udkommando som Chef for en Skytpram, men Admiralitetet, der i -Wleugel mente at have den Mand, der værdig kunde træde i den afdøde -Kommandørkapitains Fodspor, beordrede ham ikke destomindre gjennem -nedenstaaende Skrivelse afløst fra sin Post, for at han kunde overtage -sin nye Kommando.[46] - - Til - Hr. Kapitain Wleugel. - - »Da Hr. Kapitainen er bestemt til at kommandere det franske - Orlogsskib i Holland, som afdøde Kommandørkapitain v. Berger - var Chef for, saa haver De at reise derhen og antage Dem som - Chef bemeldte Skib under den vedkommende franske Admirals - Kommando. - - »Som en Følge heraf afgaar Hr. Kapitainen fra Skytprammen »Søe - Løven«, hvilken De haver tilligemed de dertil hørende Ordres og - Dokumenter at aflevere til Kapitain Kruuse, der i Deres Sted er - beordret til Chef for denne Skytpram.« - - Admiralitets- og Kommissariats Kollegium den 2. Oktober 1809. - - Wleugel. Bille. Grove. - -Samtidig med Chefskiftet benyttede Admiralitetet Leiligheden til at -foretage nogle Forandringer i de dansk bemandede Linieskibes Personel -og derved indfri det tidligere givne Løfte til Fasting og Stephansen -om Hjemsendelse. De til Afløsningen udsete Næstkommanderender, -Kapitainlieutenanterne H. P. Holm og C. P. Flensborg, modtog sammen -med flere yngre Officerer[47] sidst i Oktober Maaned deres Reiseordre -til Holland via Hamburg[48]; v. Dockum underrettedes samme Dag om den -forestaaende Forandring i Officersbesætningen, ligesom endelig ogsaa det -Kongelige Departement for de udenlandske Sager gjennem en Skrivelse fra -Admiralitetet fik Meddelelse herom[49]. - -Da Kapitain Wleugel den 6. November 1809 ankom til Antwerpen, var -Desarmeringen af Scheldeflaadens Linieskibe allerede begyndt. Skjøndt -denne Forholdsregel, der jo endnu ikke paa Grund af Aarstiden var nogen -bydende Nødvendighed, maatte være et Tegn paa, at dette Aars Kampagne i -Realiteten betragtedes som endt, tænkte man dog paa fransk Side stærkt -paa at benytte Fjendens mærkelige Standsning af alle Operationer til -at foretage et Angreb paa Walcheren og sætte sig i Besiddelse af denne -Ø. Medens Hærens Generalstab foretog de fornødne Forberedelser med -Troppekoncentrationer og trak Artilleri sammen til Beskydning af de nylig -oprettede engelske Forskandsninger paa Walcheren, bleve Kanonbriggerne, -Kanonbaadene og Flaadens øvrige Smaafartøier atter ekviperede og satte -paa Krigsfod. - -Udsigten til at komme i Affære bevirkede, at Kapitainlieutenant Fasting, -der var afgaaet som syg fra »Dantzick«, meldte sig til Tjeneste igjen for -at komme til at deltage i Expeditionen, og da samtidig de Officerer, der -efter at Afløsningen var indtruffet, stode i Begreb med at reise hjem -til Danmark, anmodede om at maatte blive for at være med til at drive -Englænderne bort fra Walcheren, besvarede Missiessy denne Beredvillighed -paa en Maade, der maatte være meget smigrende for de danske Officerer. -Kapitainlieutenant Fasting fik nemlig strax tildelt Kommando af en Deling -Kanonbaade, og denne Afdeling, der kun havde danske Officerer ombord, -blev tilmed i Admiralens Dispositioner udset til den ærefulde Post at -tage Têten, naar Angrebet paa Walcheren skulde finde Sted[50]. - -Desværre blev denne Plan ikke til Virkelighed; den 8. December 1809 -fandt vel en mindre Kamp Sted imellem de nybyggede franske Batterier og -en Deling fjendtlige Kanonbaade, men videre kom det ikke. Det var den -sidste Dag i Aaret at et fjendtligt Kanonskud blev løsnet paa Schelden; -i Løbet af December Maaned antog Floden lidt efter lidt sit sædvanlige -fredelige Udseende igjen, samtidig med at Vinterkulden tog fat. Skib -efter Skib varpede efter endt Desarmering ved Antwerpen op ad Floden -til Vinterkvarteret i Rupel, og nede ved Vliessingen vare Englænderne i -fuld Aktivitet med Forberedelserne til at rømme Walcheren. Troppernes -Indskibning gik for sig rolig og uforstyrret som i Fredstid, og da hele -Expeditionskorpset med sit Materiel var bragt ombord i Transportskibene, -rystede en voldsom Explosion Vliessingens Omegn. Det var Englændernes -Afskedshilsen forinden de med uforrettet Sag satte Kursen hjemefter, det -var Minerne, der tændtes og sprængte Scheldeflaadens gamle Vinterhavn, -Vliessingens Dokker, fra hinanden[51]. - -Saaledes endte Expeditionen imod Schelden, der var indledet med saa stor -en Pomp. Det var med en vis bitter Skamfuldhed, at den engelske Nation -veiede de vundne Resultater imod de Ofre af Menneskeliv, som Expeditionen -havde kostet. Vliessingens Kapitulation og Værftets Ødelæggelse var -bleven betalt med over 4000 engelske Soldaters Liv; men næppe 100 Mand af -disse vare faldne paa Kamppladsen for Franskmændenes Kugler, og det var -i Følelsen af dette Misforhold, der ikke talte til Fordel for de Mænd, -i hvis Hænder det store Foretagende havde været betroet, at der Aaret -efter i Parlamentet hævede sig Stemmer, der i skarpe Udtryk kritiserede -Ledelsen af en Expedition, der forlod England 39,000 Mand stærk og som -nogle Maaneder senere vendte tilbage uden at have udrettet noget, men -med Tabs- og Sygelister, der naaede den svimlende Høide af over 15,000 -Mand[52]. - - * * * * * - -Aaret 1810 gik ind med koldt, blæsende og regnfuldt Veir. Scheldeflaaden -laa i sit Vinterkvarter ved Rupel; de to Linieskibe, der til Forsøg vare -udlagte udfor Antwerpen, red godt for deres Fortøininger paa Floden uden -endnu at være forulempede af Drivisen, og Vintertjenesten, der kun i -ringe Grad lagde Beslag paa Officerers og Mandskabs Kræfter, var traadt i -Virksomhed. - -Allerede for længere Tid siden havde Prindsen af Pontecorvo, hvis -Nærværelse ikke mere krævedes i Antwerpen, overgivet Kommandoen til -General Bessières og havde forladt Byen, og nu, efter at Flaaden -havde desarmeret sine Skibe, fulgte Admiral Missiessy og flere af -Scheldeflaadens Chefer Exemplet og reiste fra Antwerpen for at tilbringe -nogen Tid i Paris. - -Medens der saaledes var Ro og Stilhed i Antwerpen, arbeidedes der ved -Scheldens Munding og paa Værftet ved Vliessingen for at gjenoprette, -hvad Englænderne havde ødelagt. Kontre-Admiral L’Hermitte,[53] der -kommanderede ved Vliessingen, havde endnu en Del af de tidligere fra -Flaaden detacherede Kanonbrigger til sin Disposition, og blandt disse -fandtes flere med dansk Besætning ombord. - -Det Arbeide, der her blev budt Kanonbriggernes Mandskab, var over al -Maade haardt. Det var Friluftsarbeide baade paa Floden og i Land paa -Værftet; sænkede Skibe, Vrag og Spærringer skulde optages eller fjernes -for atter at frigjøre Sejladsen, og Vliessingens Basiner, som ikke -alene vare demolerede og sprængte, men som Englænderne for at gjøre -Ødelæggelsen fuldstændig havde fyldt med nedstyrtede Tømmerbjælker og -Sten, maatte renses og tømmes. - -I det kolde Vinterveir i Januar Maaned, hvor Frost og Tø vexlede, og hvor -Folkene i Sne og Slud ofte maatte arbeide i Mudder til op paa Livet, -gik det ud over Kræfter og Helbred, og da det tilmed var Arbeide, hvis -forsvarlige Udførelse krævede virkelige Matroser, maatte de danske Søfolk -i Reglen holde for. - -Det var med Uvillie at Arbeidsstyrken hver Dag gik fra Borde for at tage -fat paa Dagens Gjerning; ofte maatte man om Morgenen trække i Gaarsdagens -gjennemblødte Klæder og de daarlige Sko, og da Folkene tilmed havde -henved et halvt Aars Lønning tilgode, manglede de Penge til at kjøbe -Klæder for. - -Mandskabet var vel efter den Tids Skik vant til selv at betale og sørge -for sin Ekvipering ombord, men Vinterdage, ved haardt Arbeide hjemme i -Kjøbenhavn paa Holmen blev der i daarligt Veir uddelt Kavaier og lange -Støvler til dem, og der vankede en Snaps og et Krus varmt Øl, naar Kulden -var streng. - -Skjøndt der under disse Omstændigheder blev trukket store Vexler paa de -danske Matrosers physiske Kræfter, Taalmodighed og Pligtfølelse, havde v. -Dockum efter Sommerens Erfaring al Grund til at tro, at han kunde stole -paa sine Folk, og ventede ogsaa, at de vilde sætte en Ære i lige til det -sidste at være forrest, hvor der for Alvor skulde tages fat. - -Det var derfor en Overraskelse og stor Skuffelse for ham, da han i -Slutningen af Januar Maaned 1810 gjennem den ældste danske Officer -ved Vliessingen, Kapitainlieutenant Holm, modtog følgende Rapport, -der med klare Ord fortalte, at de der stationerede Kanonbrigger under -Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser havde svigtet hans Tillid[54]. - - Vliessingen, den 25. Januar 1810. - - Underdanigst Rapport. - - »Den 25. Januar 1810 Kl. 8 om Morgenen gav jeg Ordre til - Baadsmandsmath Gothard Lyders at udtage den Del af Mandskabet, - som den Dag var bestemt til Arbeide i Tjeneste i Basinet efter - Kontre-Admiral L’Hermitte’s Ordre. - - »Baadsmandsmathen kommer strax tilbage og svarede, at disse - Folk havde nægtet ham at gaa i Land at arbeide. Jeg lod derfor - strax alle Mand pibe op og udspurgte Mandskabet, af hvad Aarsag - de nægtede Keiserens Tjeneste. Da stod frem Matroserne Johannes - Larsen af Christianssand og Michael Unger af Bergens Distrikt - og svarede, at de havde 5 Maaneders keiserlig Gage tilgode, og - at de ikke havde Klæder til at arbeide med paa denne Aarsens - Tid. Jeg adspurgte derpaa Mand for Mand om de alle vare af - samme Mening; de svarede mig paa 5 Mand nær, at de ikke kunde - arbeide, undtagen deres Gage blev dem betalt, i det mindste en - Del af den, desuden svarede de, at naar de arbeidede i Kongelig - dansk Tjeneste udenfor Skibet, som de tilhørte, eller andre - Krigsskibe, da bleve de betalt derfor Dagløn. - - »Jeg lod derfor Matroserne Johannes Larsen og Michael Unger - sætte i Bøien, jeg gik derpaa ombord til commandant Le Franc, - som kommanderede Stationen, og meldte ham, at Mandskabet af - den af mig kommanderede canonnier havde nægtet at arbeide i - Land paa de tilforne anførte Grunde. Commandanten forlangte en - skriftlig Rapport desangaaende for at kunne indgive den til - Kontre-Admiral L’Hermitte; jeg spurgte ham, førend jeg indgav - Rapporten, om han ikke kunde tillade, at jeg afsendte disse - Folk til Rupel for at kunne faa andre Folk og overlade disse - til Krigsartiklerne og vores respektive Chefs Dom, men han - svarede, dermed kunde han ikke indlade sig. - - »Han forlangte strax min Rapport og forbød mig at tillade - mit Mandskab at gaa i Land, og om Tilfældet skulde være, - at han fandt nogen paa Gaden, lod han dem tage ombord og - afstraffe[55].« - - Underdanig - - J. Ring, - Maanedslieutenant. - - Til - Hr. Kommandør v. Dockum, Chef for Orlogsskibet »Pultusk«. - -Den af Kapitain le Franc forlangte Indberetning indgik endnu samme Dag — -25. Januar — til ham som en Fællesrapport fra Kanonbrigcheferne, og Sagen -kom derfra gjennem Admiral Missiessy til Marineministerens Kundskab i -Paris[56]. - -Det var anden Gang under den kortvarige Scheldekampagne, at Hertugen af -Decrès havde modtaget den ubehagelige Tidende, at de danske Besætninger -vare ved at gjøre Mytteri. Der var netop nu forløbet et Aar, siden -»Pultusk’s« og »Dantzick’s« Chefer og samlede Besætninger havde nægtet -at adlyde den keiserlige Ordre, der befalede, at de to Linieskibes -Mandskaber uden Ophold skulde afgaa over Land til Brest for der at gaa -ombord i to andre. Paa samme Dag, som de sidste Optøier i Vliessingen -fandt Sted — 25. Januar 1810 —, havde Marineministeren Aaret forinden i -sin Skrivelse til Admiral Missiessy, der beordrede de danske Chefers -Arrestation, sluttet med følgende truende Ord[57]: - -»I det Tilfælde at de danske Besætninger skulde gjøre Mytteri, er det -Keiserens Ordre, at De skal angribe dem, og at De skal lade Oprørerne -skyde. Jeg stoler i lige Grad paa Deres Klogskab og paa Fastheden i de -Dispositioner, som De maatte tage for at bringe denne Ordre i Udførelse«. - -Det var saaledes at forudse, at Hertugen af Decrès vilde gaa frem med -summarisk Strenghed imod de nylig stedfundne disciplinære Forseelser, men -dette fandt mærkeligt nok ikke Sted. Vil man spørge om Grunden til denne -Mildhed, der endog bevægede Ministeren til at undlade at referere Sagen -for Keiseren, da maa Svaret blive, at der imellem de to Mytteriforsøg laa -en Periode, hvor de danske Mandskaber under Expeditionen imod Schelden -havde forstaaet ved Aktivitet og overlegen Sømandsdygtighed at skabe sig -et saadant Navn i Flaaden, at Ministeren ikke nu kunde bekvemme sig til -at stille de samme Folk for en Krigsret. - -Sagen blev derfor ikke bragt videre, og Ministeren indskrænkede sig til -ved en Skrivelse, dateret Paris den 5. Februar 1810, at give Admiral -Missiessy Ordre til at lade de gjenstridige danske Besætninger afløse. -Hvor mildt og lempeligt der end blev faret frem ved denne Leilighed, blev -den tagne Forholdsregel dog i høi Grad krænkende for de Danske, idet -Ministeren i sin Skrivelse motiverede sin Fremgangsmaade i Udtryk, der -faldt bidende og hvast som Slagene fra en Pidskesnært. - -»Hvorledes maa« — hedder det i den ministerielle Ordre til Missiessy — -»Aanden være iblandt de danske Officerer, naar de ikke kan faa Mandskabet -til at lystre, og hvorledes maa Aanden være blandt Folkene, naar de kan -tro, at de ustraffet kan lade være at adlyde. - -»Hvad der her er hændet, er meget beklageligt, men jeg vil se det fra det -Synspunkt, at disse fremmede Søfolk, som have været detacherede langt -borte fra deres overordnede Foresatte under Kommando af subalterne og -uerfarne Officerer, ikke have vidst, hvad det var, de gjorde. - -»Jeg vil derfor af Medlidenhed med Folkene ikke indberette denne Sag til -Keiseren, og De skal ikke foretage andet end lade dem alle afgaa til -deres respektive Skibe; indtil anden Ordre indtræffer, maa de danske -Søfolk ikke mere anvendes til Tjeneste paa Flotillen, siden de ikke have -forstaaet at sætte Pris paa den Ære, der er bleven dem vist derved, at -man har sendt dem til Forposterne«. - -Der er vel ingen, hvem Mandskabets Insubordination gik mere til Hjerte -end v. Dockum, ingen, der saa dybt følte det krænkende i, at Folkene -vare blevne jagede fra Kanonbriggerne ombord i deres Skibe. Ved sit -eget Exempel, ved sin Energi og Evne til at kommandere var det lykkedes -ham at bringe »Pultusk« og »Dantzick« frem i Spidsen for de franske -Skibsbesætninger og gjenoprette, hvad der Aaret forinden var forbrudt, -og nu truede alt med at styrte sammen igjen, hvad han møjsommelig havde -bygget op. - -v. Dockum saa klart, at hvis dette lille Mytteriforsøg ikke blev kuet med -Haardhed, vilde en større og farligere Gjentagelse deraf kun blive et -Tidsspørgsmaal. Han haabede, at Marinen og hans eget Navn skulde blive -forskaanede for en saadan Skam og at Folkene maatte komme til Fornuft, -naar de saa, at den Haand, der styrede dem, ikke lod sig rokke. Han -var derfor bestemt paa at vise de franske Autoriteter, som ved denne -Leilighed havde ladet Naade gaa for Ret, at han var Mand for at holde -Justits paa det Dæk, hvorover hans Vimpel vaiede. - -v. Dockum holdt sit Ord. - -Det opsætsige Mandskab fra Kanonbriggerne kom nemlig den 20. Marts 1810 -tilbage fra Vliessingen under Maanedslieutenanternes Kommando, og man -kan i Admiralens private Optegnelser læse om den Modtagelse, der ventede -dem ombord i »Pultusk«, saasnart de havde sat Foden over Linieskibets -Faldreb[58]. - -»Og da mit Mandskab kom ombord, som bestod af 180 Mand, fordrede jeg, -at de skulde opgive mig Formanden til deres Opstand, og da de svarede -mig: Alle Mand! lod jeg dem strax opstille og lod hele Mandskabet med -Garnison komme med deres Geværer paa Dækket, og lod af Oprørerne hver -10de Mand katte og sætte i Bøien, og da den 11te blev kattet, sprang -Kvartermesteren af Travaille-Chaluppen overbord og druknede, hvorefter -Oprørerne angav, at den Druknede havde været deres Anfører[59]«. - -Skjøndt v. Dockum gik frem med Strenghed ved denne Leilighed og uden -Barmhjertighed kattede sine Folk to Dage i Rad[60], var hans Sympathi dog -meget paa Folkenes Side, og han maatte indrømme, at den egentlige Aarsag -til denne beklagelige Begivenhed ikke laa i nogen Lyst til Opsætsighed -hos Mandskabet, men at de, vaade, forfrosne og overanstrængte saa at sige -vare blevne drevne til den fortvivlede Beslutning, at nægte at arbeide. - -I sin udførlige Rapport til Admiralitetet herom kommer denne Betragtning -ogsaa til Orde, og han erklærer kort og godt, at Grunden til, at Folkene -paa de ved Vliessingen stationerede Brigger havde vægret sig ved at gaa -til Arbeide, er at »de ikke kunde udholde paa den Tid af Aaret at gaa i -Vand og Mudder til midt paa Livet, at de manglede Klæder, og at de ingen -Penge havde faaet i 5 Maaneder[61]«. - -Den samme Frimodighed til at nævne Tingen ved sit rette Navn, som v. -Dockum havde lagt for Dagen i sin Rapport til Admiralitetet i Kjøbenhavn, -svigtede ham heller ikke ligeoverfor de franske Autoriteter. I det -tidlige Foraar, da Sindene atter vare komne til Ro efter Katastrofen i -Vliessingen, var han afreist til Paris for personlig at give Hertugen -af Decrès Oplysning om den summariske Afstraffelse, der havde fundet -Sted ombord i »Pultusk«, og han optraadte ved denne Leilighed med saa -megen aabenhjertig Djærvhed, at det kom til et Sammenstød imellem ham og -Frankrigs Marineminister. - -Det var ved Audientsen at det skarpe Ordskifte imellem dem fandt Sted, og -i sine efterladte Optegnelser fortæller v. Dockum paa følgende Maade om, -hvad der gik for sig ved dette Møde[62]: - -»Da jeg meldte min Ankomst til Marineministeren, foreholdt han mig sin -Forundring, at de danske Officerer ikke kunde styre deres Mandskab. Jeg -svarede, at naar jeg ikke havde Mandskabet ombord, kunde jeg ikke svare -for deres Disciplin, og at jeg havde straffet dem for deres Forseelse. -Ministeren sagde, at han vidste det, og at Keiseren vilde blive meget -forbitret, naar han derom blev underrettet, da det nu var 2den Gang. - -»Jeg forestillede Ministeren, at Hs. Excellence var den skyldige, som -i 9 (?) Maaneder ikke havde betalt Mandskabet deres Gage, hvormed de -skulde klæde og føde dem, da den franske Kost ikke var tilstrækkelig til -deres Føde, og naar Mandskabet i Kongen af Danmarks Tjeneste blev udenfor -Skibstjenesten i Vinterens Tid anstrængt med at grave i Mudder og Slud, -saa blev der sørget for, at dem blev given Støvler og Kavaier til det -Brug med mere Føde og varmt Øl og Brændevin, og at deres Gage ikke blev -indeholdt. Hvilket alt skulde blive Keiseren indberettet, naar det engang -kom til Forklaring fra min Konges Minister. Og saa vilde Aarsagen til det -danske Mandskabs Misfornøielse vist falde paa Hs. Excellences Ansvar. - -»Hvortil Ministeren svarede, at for denne Gang vilde han ikke ytre noget -derom til Keiseren, fordi jeg allerede havde ladet dem straffe med Kat -for deres Forseelse, — og bad mig til næste Dag at spise til Middag en -bourgeois.« - -Naar denne lille Episode, der saa fredelig endte med en Indbydelse til -Middag, har fundet Sted, kan ikke nøiagtig afgjøres, da Opgivelserne -herom ere temmelig uoverensstemmende; men rimeligt er det at antage, at -v. Dockum en af de allersidste Dage af Marts Maaned eller en af de første -Dage af April 1810 er ankommet til Paris og da strax har søgt Audients -hos Ministeren. - -April Maaned nærmede sig imidlertid sin Ende. Vinteren havde været lang -og Frosten haard, men Isgangen var nu forbi, og Floden rullede atter sine -Bølger frit imod Vest i det begyndende Foraar. - -Oppe ved Rupel var alting roligt; Linieskibene laa endnu i deres -Vinterkvarter uden Livstegn, skjøndt den forestaaende Sommerkampagne -var nær. Overvintringen havde været særdeles heldig, og Rupel havde -staaet sin Prøve. I den sikre Bugt, i Læ af de nedrammede Estakader, -havde Scheldeflaaden ligget skjærmet for den voldsomme Isgang, saa at -Skibene her ved Foraarets Komme ingen Skade havde lidt, hvorimod de to -Linieskibe, der til Forsøg vare udlagte ved Antwerpen, havde kjæmpet -haardt under Ispresningerne paa Floden for at holde deres Plads Vinteren -igjennem[63]. - -Intet fjendtligt Trompetstød kunde have skræmmet Scheldeflaaden mere brat -op af sin Vintersøvn end Efterretningen om Napoleons forestaaende Ankomst -til Antwerpen. »Keiseren kommer«! hed det en af de sidste Dage af April -Maaned, og disse Ord kunde sætte Fart i alle i Antwerpen og i Rupel. -Over Hals og Hoved fik Scheldeflaaden Ordre til at rømme Vinterkvarteret -og hurtigst muligt søge at naa Antwerpen og faa Kanonerne ombord for at -kunne salutere, naar Keiseren kom. - -For at paaskynde Ordrens Udførelse blev der givet Skibene fri Manøvre, -men trods dette var der kun et eneste af dem, som havde sit Kram saaledes -i Orden, at det strax kunde adlyde Admiralens Befaling. - -Det var Linieskibet »Pultusk«, der den 30. April 1810 slap sine -Fortøininger og varpede ud fra Rupel for at naa Antwerpen i rette Tid. - -Skjøndt Afstanden imellem disse to Steder kun er nogle faa Mil, var det -dog en lang og møisommelig Tur. Udpaa Aftenen henimod Kl. 7 hørte man -ombord i »Pultusk« de fjerne Drøn fra Kanonsaluten, der fortalte, at nu -steg Keiseren i Land i Antwerpen, men først den 2. Mai tidlig om Morgenen -lykkedes det at komme til Ankers der paa Rheden. - -Skjøndt v. Dockum saaledes kom for sent til at være tilstede ved -Keiserens Modtagelse i Antwerpen, var det dog en Tilfredsstillelse for -ham at vide, at hans Skib var det eneste af hele Flaaden, der var naaet -ned fra Rupel, og saalangt man kunde øine op ad Floden, var der endnu -ingen Mastetop af nogen Orlogsmand i Sigte. - -Strax efter Ankringen den 2. Mai tog han fat med Kraft paa at faa sit -Artilleri ombord i Skibet. En stor Arbeidsstyrke havde fra Morgenstunden -været iland paa Værftet til dette Arbeide; Kanonerne vare bragte ud af -Arsenalet, og Mandskabet var netop i Gang med at »drille« dem ned imod -Landgangsstedet, da Keiseren uheldigvis paa sin Morgentur kom ridende -samme Vei, Passagen var spærret af »Pultusk’s« Artilleri, der laa tvers -over Veien uden at kunne blive skaffet hurtigt nok til Side, og Keiseren, -der ikke vilde finde sig i at blive standset, lod i Utaalmodighed sin -Ridehest sætte tvers over Kanoner, Bjælker og Tallier og fortsatte sit -Morgenridt. - -Om Eftermiddagen skulde Linieskibene »Dalmate« og »Anversois«, der havde -overvintret paa Floden, inspiceres. Klokken var 2, da Majestæterne satte -af inde fra Antwerpens Kaier for at gaa der ombord. Fra »Pultusk« saa -man den keiserlige Chalup styre lige op imod Linieskibet, som om Besøget -gjaldt dette, men i nogen Afstand derfra blev der holdt paa Aarerne, -Keiseren greb selv en Raaber og praiede op til v. Dockum[64]: - -»_N’êtes Vous pas le Danois?_« — - -Og paa Svaret: _Oui!_ fortsatte Keiseren gjennem Raaberen[64]: - -»_Quand je retournerais, je viendrais Vous voir!_« — - -Chaluppen roede derpaa videre og holdt af ned imod de andre Linieskibe. - -Dagen gik imidlertid uden at bringe det lovede Besøg i »Pultusk«, og -først om Aftenen, da Solen var ved at gaa ned, fik man Øie paa den -keiserlige Chalup, der roede indefter imod Byen. Da Keiseren passerede -Linieskibet, tog han atter Raaberen og praiede op[64]: »_Pultusk! Il est -trop tard pour Vous voir. Quand Vous serez armé, je viendrais Vous voir._« - -Keiseren vilde altsaa ikke inspicere, førend Linieskibet var armeret. -Mange Timer skulde han imidlertid ikke komme til at vente. v. Dockum greb -denne Leilighed til at vise, hvad de danske Matroser kunde præstere, -og han ventede fuldt og fast, at de samme Folk, der fornylig nede ved -Vliessingen havde nægtet at arbeide, her under hans egen Kommando i -Løbet af Natten skulde kunne udføre et Stykke Sømandsarbeide, som man -vilde have Vanskelighed ved at gjøre dem efter ombord i Scheldeflaadens -øvrige Skibe. Skjøndt Mørket faldt paa, og skjøndt Kanonernes Transport -til Skibet, deres Opheisning og Placering i Raperterne var et Arbeide, -der endog ved Dagens Lys fordrede Forsigtighed og Agtpaagivenhed, hvis -intet Ulykkestilfælde skulde ske, blev der dog strax givet Ordre til at -tage fat paa Rustningen. Det blev en Nat, hvor alle Hænder maatte tage -fat, men kun 6 Timer efter at Ordren var udstedt til Armeringen, var -Arbeidet ogsaa tilende, og da v. Dockum den næste Morgen tidlig gik i -Land, kunde han melde Admiralen, at »Pultusk«, som ved Solnedgang havde -haft sine Kanoner liggende inde i Land, nu var fuldt armeret og klar til -at salutere det keiserlige Flag. - -Keiserens Besøg kunde dog endnu ikke finde Sted, da Programmet for de -følgende Dage allerede var lagt. Et nybygget Linieskib paa 80 Kanoner, -»Friedland«, der stod paa Stabel, skulde sættes i Vandet i Overværelse -af Keiserparret, Dagen efter gav Byen et Bal paa Raadhuset i Antwerpen -til Ære for dem, og endelig skulde der være stor Audients for Hærens og -Flaadens Officerer og Byens civile Autoriteter. Som Følge heraf blev -Inspektionen af »Pultusk«, der sammen med Audientsen var berammet til den -4. Mai, udsat til Dagen efter[65]. - -Den 5. Mai, Dagen for »Pultusk’s« Inspektion, kom, og Veiret var saa -slet som muligt. Det var »ondt Veir med Blæst og Regn,« men Keiseren tog -intet Hensyn til denne Omstændighed; Reisen fra Antwerpen var allerede -fastsat til den følgende Dag, og det Skib, som ene af hele Flaaden havde -evnet at komme tilstede ved Keiserens Besøg, skulde ikke paa Grund af -Veiret gaa glip af den Ære at se ham paa sit Dæk. - -Henimod 11-Tiden var ogsaa den keiserlige Chalup i Sigte paa Veien -til »Pultusk«. Det var en ubehagelig Tur udefter. Sprøit fra Søen og -Stænk fra Aarerne vadskede under Roningen ind over Essingen, det store -Fartøi drev af Regn og Søvand, og da Chaluppen lagde til paa Siden, -var Keiseren, Keiserinden og Følget, der ledsagede dem, nærlig alle -gjennemblødte[66]. - -Linieskibets Chef stod ved Foden af Faldrebstrappen. - -Det var lidt vanskeligt for Damerne at komme ombord ad den smalle, steile -Faldrebstrappe[67], tilmed da Fartøiet laa uroligt i Søen. - -»Jeg maatte derfor« — fortæller v. Dockum[68] — med Kaarden i Haanden -række Keiserinden begge mine Hænder, hvor udi hun lagde begge sine -Hænder, og saaledes maatte jeg baglænds gaa op af Trappen med -Keiserinden; Keiseren fulgte efter og saa mig altid stift i Øinene. - -»Da Keiserinden kom paa Dækket, blev hun der staaende, indtil duchesse -Montebello kom og hjalp Hds. Majestæt den vaade Pels af imod en rød -Carmoisins Pels, foret med Zobel, og da Keiseren passerede Keiserinden -sagde han: - -»_Vous avez la mine d’une sultane!_« - -Veiret nødte snart Damerne til at trække sig tilbage til Chefens Kahyt, -hvorimod Keiseren strax igjen viste sig paa Dækket iført sin gjennemvaade -Frakke, som han ikke vilde skifte, og henvendte sig til v. Dockum med det -Spørgsmaal, hvorlænge man vilde være om at skifte en Forstang. En halv -Time var Svaret. - -Keiseren gav derpaa Ordre til at udføre Manøvren. - -Mangfoldige Gange havde »Pultusk« under den forløbne Sommerkampagnes -Reisningsøvelser taget sine Stænger tildæks og sat dem omhoug igjen. v. -Dockum havde træneret sine Folk, saa at Officerer, Underofficerer og -Mandskab i lige Grad vare fortrolige med alt, hvad der kunde forefalde -af Arbeider og Øvelser; hver Mand i Skibet vidste paa en Prik, hvad han -havde at gjøre, saasnart Kommandoen lød. Man var tilmed forberedt paa -enhver Eventualitet. I Kabelrummene laa Gier, Varp, Kabeltouge og hvad -der mulig ellers kunde blive Anvendelse for under Manøvrerne fremme -i Forhaanden, lige klar til Brug; i Mersene havde Topsgasterne deres -Stropper og Arbeidstallier liggende parat, og paa alle 3 Topper havde -den forestaaende Inspektion fremkaldt alle disse smaa Arrangementer, -Forarbeider og Smaafif udenfor Reglementet, som man træffer i ethvert -Skib, der har en rutineret og gjennemarbeidet Besætning ombord, og som -ikke ere uden Betydning under Forhold, hvor det gjælder at vinde et Minut -for at komme først[69]. - -Arbeidet gik derfor hurtigt fra Haanden uden Standsninger eller Uheld. -Der var Fart i Folkene og Underofficererne. De arbeidede jo under -Keiserens Øine, og Kongen af Westphalen, der selv havde været Søofficer, -var gaaet tilveirs, og staaende i Mesansvantet med Foden i en Vevling -fulgte han derfra Arbeidets Gang. - -Inden den forlangte Tid var udløben, var Manøvren tilende, og da v. -Dockum efter 25m Forløb meldte, at Forstangen var skiftet, Bram- og -Bovenbramstangen omhoug og Bramraaen paa Plads, ytrede Keiseren sin -Tilfredshed til ham. - -Efter at denne Del af Inspektionen var forbi, blev der slaaet »Klart -Skib.« Folkene mødte ved deres Kanoner, og ledsaget af v. Dockum gik -Keiseren Skibet rundt. Paa underste Batteri standsede han og lod exercere -først med 3 enkelte Kanoner og senere med hele Batteriet. - -Keiseren var gaaet forud, — fortæller v. Dockum[70] —, for derfra at se -paa Batteri-Exercitsen, og da han ved igjen at gaa agter efter »maatte -træde over Kanontallieløberne, som laa paa Dækket, spurgte Hs. Majestæt -mig, hvad jeg syntes om Tougværket. Jeg ytrede at tro, at det nordiske -Tougværk var bedre. Hs. Majestæt troede det ogsaa og spurgte, hvad jeg -syntes om Jernet. Jeg svarede, at det var skørt. Hs. Majestæt sagde: »Det -er skørt som Glas, men man maa hjælpe sig dermed.« — - -Forinden Keiseren forlod »Pultusk«, forlangte han at se Mandskabet -samlet. Der blev pebet op til Parade paa øverste Dæk, og her gik Keiseren -langs med de opstillede Rækker. Synet af Besætningen maa have været en -Del forskjellig fra, hvad han var vant til at se ombord i den franske -Flaades Skibe. - -De franske Skibsbesætningers strængt uniformsmæssige Paaklædning[71] -fandtes ikke her; Folkene stod i deres Vadmels Trøier med »Glandshatte -paa Hovedet, hvorpaa var emailleret et Baand, paa hvilket var anført -»Pultusk«.« Hverken Form, Snit eller Farve var ensartet i Paaklædningen, -da Mandskabet paa de Tider selv maatte sørge for deres Tøi, men naar -man saa ned langs de opstillede Rækker, mødte Øiet kraftige, firskaarne -Skikkelser, og veirbidte Sømandsansigter stak frem under de blanke Hatte. - -Det var øiensynligt, at Keiseren fandt Behag i det uvante Syn af -»Pultusk’s« lyshaarede Besætning. Han gik langsomt forefter, ledsaget -af Admiral Missiessy og v. Dockum, og med Tobaksdaasen i sin høire -Haand. Naar han af og til stod stille for at rette et Spørgsmaal til sine -Ledsagere eller for at betragte et Ansigt i Rækken[72], »oplukkede han -Tobaksdaasen med Tommelfingeren af den høire Haand, hvor Hs. Majestæt -altid bar Daasen, og med samme Finger trykkede han paa Tobakken, lukkede -Daasen og lugtede derefter paa Tommelfingeren. Og da det gik ofte paa, -tabte Hs. Majestæt ud af Daasen en Del af den sammentrykkede Tobak, som -af Mandskabet blev opsamlet som en Relikvie[73].« — - -Inspektionen af »Pultusk« var hermed tilende, og de keiserlige Gjæster -belavede sig paa at gaa fraborde igjen. Hs. Majestæt havde været særdeles -tilfreds med alt og havde udtalt sig meget smigrende om Mandskabet. Da -v. Dockum nemlig under Paraden paa en undskyldende Maade gjorde Keiseren -opmærksom paa, at Folkene i deres lidt uensartede Paaklædning afvege en -Del fra, hvad der var Brug i den franske Marine, havde Keiseren svaret: - -»_Vous avez des marins comme ils doivent être_«, og idet han derpaa -vendte sig til Admiral Missiessy, befalede han, at saa snart de franske -Mandskaber (équipages de haut-bord) havde opslidt deres Chakot’er, skulde -der anskaffes »chapeaux à la danoise« til dem, kun med den Forskjel, at -der paa Hattene skulde anbringes Nummeret paa den Afdeling, hvortil -Folkene hørte, i Stedet for Skibets Navn. - -Keiseren havde, forinden han forlod Dækket, som Belønning tilstaaet -Besætningen en Maaneds Gage, og da Chaluppen satte af fra Faldrebet, -stemte Mandskabet paa dansk Vis i med rungende Hurraraab for ham, i -Stedet for det almindelige: »_Vive l’empéreur[74]!_« - -Nogle Timer efter at de keiserlige Gjæster havde forladt »Pultusk«, og -Skibet atter havde antaget sit dagligdags Udseende, indfandt en Hof-Furér -sig ombord for at tilsige Chefen »til at møde med hvide Silkestrømper og -Sko til Keiserens Taffel Kl 5.« - -Den Opmærksomhed, der ved denne Tilsigelse blev v. Dockum til Del, -var ikke ringe, idet som Regel ikke andre end Napoleons allernærmeste -Omgivelse vare hans Gjæster ved det daglige Taffel. - -At v. Dockum selv har betragtet det som en exceptionel Ære, der blev vist -ham ved denne Leilighed, hvor han selv tolvte sad tilbords sammen med -syv kronede Hoveder, fremgaar deraf, at han gjorde Sagen til Gjenstand -for en Indberetning til Admiralitetet i Kjøbenhavn[75]. Rapporten, der -nævner de tilstedeværende Gjæster ved Taflet, indeholder iøvrigt intet -af Interesse; derimod har v. Dockum i sine private Optegnelser efterladt -en detailleret Beskrivelse, der vel er værd at kjende i sin Helhed. Man -vil erindre, at Napoleons Besøg i Antwerpen i Mai 1810 fandt Sted kun -nogle faa Maaneder forinden Holland blev indlemmet i det franske Rige, -og Misforstaaelsen imellem Keiseren og hans kongelige Broder Louis var -allerede paa dette Tidspunkt saa stærk og Uvillien fra Napoleons Side -saa udpræget imod Kongen af Holland, at denne ved alle Leiligheder var -Gjenstand for Tilsidesættelse og Ydmygelse. Ogsaa ved Taflet den 5. -Mai kom denne Stemning hos Keiseren til Udbrud, og det Ordskifte, der -ved denne Leilighed fandt Sted imellem de to Brødre, og som v. Dockum -med stor Nøiagtighed refererer, er af historisk Interesse som Bidrag -til Belysning af Napoleons Karakter. Men selv fraset dette, er den -efterfølgende Beretning i høi Grad læseværdig; thi man staar her overfor -en Skildring, der med al sin omstændelige Jævnhed i sjelden Grad er i -Besiddelse af en eiendommelig Kolorit og kaster Lys ind over et lille -Interiør fra en svunden Tid. - - »Kl. 5 — fortæller v. Dockum[76] — mødte jeg i Keiserens - Forgemak, hvor duchesse Montebello konverserede med en - hollandsk Grevinde og General Lauriston med Admiral Missiessy. - Strax efter aabnedes Døren, hvoraf jeg var kommen ind, og blev - derfra raabt: »_Roi de Saxe!_« hvilket Ord blev gjentaget af - den Herre, som stod ved Keiserens Gemaks Dør med et lidet Ryk i - Keiserens Gemaks Dør, hvorpaa Keiseren, som var indenfor Døren, - svarede: »_Qu’il entre!_« og Kongen blev indladt til Keiseren. - - »Saaledes gik det og til, da Kongen af Westphalen kom, og - derefter da Kongen af Italien kom, men, da Kongen af Holland - kom, svarede Keiseren: »_Qu’il reste!_«, og Hs. Majestæt - forblev med os i Forgemakket. - - »Noget efter aabnedes Døren til Keiserens Gemak, hvor Kongen af - Holland gik ind med os Andre, og Keiseren og Kongerne gik foran - ud til Spisesalen, hvor Keiserinden og Dronningen af Westphalen - kom ind af en anden Dør. - - »I Spisesalen stod et stort rundt Bord, dækket med 12 Couverts, - hvor Keiseren tog Plads. Paa hans høire Side kom Dronningen - af Westphalen, dernæst Kongen af Italien, derefter den - hollandske Dame, ved hende Kongen af Westphalen og saa Kongen - af Saxen, som sad paa venstre Side af Keiserinden, dernæst kom - Keiserinden, som sad lige overfor Keiseren, og ved hendes høire - Side kom Kongen af Holland, derefter Admiral Missiessy, saa jeg - og næst efter General Lauriston. - - »Ved Bordet var Keiseren munter og talte med os alle og spurgte - mig, om de franske Orlogsskibe vare saa smukke som de danske, - om de seilede og styrede saa godt, og hvad jeg syntes om - Skibenes Takkelage og Reisning. Og jeg svarede, at de fleste - franske Skibe vare fuldkommen saa smukke som de danske, at de - franske Skibe seilede og styrede meget godt, og at Skibenes - Takling og Reisning var god; men at Orlogsskibet »Pultusk« laa - noget høit paa Vandet. Keiseren svarede, at det var observeret - af l’ingenieur de genie og var forekommet ved de Skibe, som - stod paa Stabelen. Keiseren sagde, at de Franskes Master vare - høiere end de Engelskes. Jeg svarede, at i stormende Veir - kunde det vel have sin Nytte. - - »Keiseren tog et Æble af en Dessert-Tallerken, lagde det paa - Enke-duchesse Montebello’s Tallerken, som delte det med hendes - Sidemand, den ugifte Mand, Marechal og Adjutant Lauriston, - hvortil Keiseren sagde: - - »_Ha! Ha! Madame, Vous partagez déjà vos pommes!_« — - - »Hvorefter Keiseren henvendte sig til Kongen af Holland og - spurgte om Aarsagen, hvorfor han ikke forrige Sommer havde - sendt ham de belovede Skibe og Mandskab. Kongen svarede, fordi - Orlogsskibene manglede Master. Keiseren svarede: - - »Vil Du, at jeg skal komme til Amsterdam for at vise Dig, hvor - Mastetræerne ligge?« - - Kongen: »Det er ikke det eneste!« - - Keiseren: »Hvad er det da?« - - Kongen: »Seilduger!« - - Keiseren: »Vil Du, jeg skal komme til Amsterdam for at vise Dig - Magasiner, hvor der findes Seilduger?« - - Kongen: »Ja, men Finantserne?« - - Keiseren: »Har Du ikke faaet saa mange Millioner fra Spanien, - saa mange Millioner i Skatter, og saa meget fra Danmark?« - - »Og da Kongen betænkte sig, henvendte Keiseren sig til mig og - spurgte, om det ikke var saaledes, og paa mit Svar, at jeg - ikke kjendte Finantsvæsenet, svarede Keiseren, at den Summa - var saa ubetydelig, at han vilde slaa en Streg derover og - spurgte Kongen, om han kunde nægte at have faaet de opregnede - Millioner. - - »Kongen svarede, at Pengene ikke tilhørte ham, men at han ikkun - var Inkassator deraf. - - Keiseren: »Hvorledes?« - - Kongen: »Det er Statens Penge.« - - Keiseren: »Det er Statens Penge, som Du indkasserer for at - bruge til Statens Forsvar og Nytte, men Du gjør daarlig Brug - deraf, og Du er ikke« ... hvorpaa Keiseren henvendte sig til - den hollandske Dame.... - - »Vi reiste os fra Bordet, hvor vi havde siddet henved 2 Timer. - Fra Bordet gik vi igjennem en stor Sal, og kom til en mindre - Sal, hvor man præsenterede os Kaffe og Likør. - - »Keiseren talte imidlertid med os og hentede sin Kop Kaffe, - som stod helt henne i Salen paa en Cheridor,(?) og som efter - Sigende Keiserinden skal have skjænket. Og kom derefter til - mig og spurgte, hvad jeg mente om den engelske Expedition. Jeg - svarede, at naar de havde gjort deres Skyldighed, havde de - brændt og tilintetgjort alle Hs. Majestæts Skibe med Mandskabet - saa vel som og hele Værftet ved Antwerpen med alle Skibene, som - stod paa Stabelen, med dets betydelig opfyldte Magasiner og - Forraad af Kanoner o. s. v., hvorpaa Keiseren gik nogle Skridt - fra mig og vendte om til mig og sagde: - - »Det var ogsaa alt, hvad de Engelske kunde gjort, at - tilintetgjøre mine Skibe, og det var mig vigtigere den Gang at - vinde min Bataille là bas; thi hvis de Engelske da havde taget - en fast Position her, da skulde jeg nok komme for at jage dem - herfra. - - »Til Kongen af Sachsen, som stod i Nærheden af mig, sagde - Keiseren, at det endnu var ham en Gaade at tænke, hvorledes - Prinds Carl ved Donau havde couperet ham fra sin Armé, og - kom til mig og sagde, hvad jeg syntes derom. Jeg svarede, at - jeg troede Keiseren der havde staaet i en kritisk Stilling, - hvortil Keiseren svarede, at han ikke kunde begribe, hvorfor - de Østerrigske Armeer ikke havde attakeret ham, og hvorfor de - havde ladet ham staa der saa rolig. - - »I det samme nærmede Keiserinden med Dronningen af Westphalen - og duchesse Montebello med den hollandske Dame sig til Keiseren - ligesom for at ville tage Del i det, som blev talt om, hvorfor - Keiseren saa sig om ligesom for at lede efter noget og sagde: - - »_Il faut de chaise pour ces dames!_« - - »Og da Keiseren nærmede sig til Væggen ligesom for at tage - efter en Stol til Keiserinden, saa tog jeg de tvende Stole, som - stod lige ved mig, og satte dem for Keiserinden og Dronningen - af Westphalen. Hvortil Keiseren sagde: - - »_Il faut avouer, que les Danois ont beaucoup de politesse, - parce’ que surement il n’y aurait pas eu un francais, qui - aurait montré cette politesse a ces dames!_« - - »Keiseren talte derefter med Keiserinden og Kongen af Italien - og spurgte mig, om hvormange Orlogsskibe at de Engelske havde - taget fra Danmark, og paa Svaret 22 sagde Keiseren, at jeg - vel anslog Antallet noget høit, hvorpaa jeg svarede, at naar - de ældre Skibe var iberegnet, som de Engelske tog, saa vilde - Antallet endog overstige 22. Hvorpaa Keiseren igjen erindrede - mig om at komme til Paris naar Leilighed dertil gaves«. - -Den 6. Mai 1810, om Morgenen tidlig Kl. 6, afreiste Keiseren og -Keiserinden fra Antwerpen til Breda, og Dagen efter lettede »Pultusk« -sit Anker og stod vester paa ned ad Floden. Skibets Seilordre lød paa -Vliessingen, som vilde blive Sommerstation for en Del af Scheldeflaadens -Skibe, og da det ved Ekviperingen havde været først paafærde af alle sine -Kammerater, naaede det ogsaa først til sit Bestemmelsessted. Flaadens -øvrige Skibe kom nu lidt efter lidt frem fra Rupel og varpede ned til -Antwerpen, hvor de bleve underkastede et Eftersyn og fik deres Kanoner -og Proviant ombord. Med disse forskjellige Arbeider forløb en Del af -Maaneden, og først den 20. Mai var der ved Scheldeflodens Munding under -Kontre-Admiral Courand samlet en detacheret Eskadre paa 4 Linieskibe[77] -til Forstærkning af Vliessingen-Stationen, hvor Kontre-Admiral L’Hermitte -allerede laa med 18-20 Kanonbrigger under sin Kommando. - -Paa Søen havde Englænderne Vinteren igjennem holdt en Observationsstyrke -krydsende udfor Vliessingen, for største Delen bestaaende af mindre Skibe -(Fregatter, Brigger, Luggere og Kuttere), men saasnart Admiral Courand’s -Eskadre havde vist sig i Flodmundingen, gav Fjenden ogsaa Møde med sine -Linieskibe i Farvandet udenfor, og Schelden var som Aaret forinden ved -Udgangen af Mai stænget og lukket af en regelret engelsk Blokade. - -Skjøndt det i Realiteten ingen Betydning havde, var dog Afspærringen af -Floden i Sommeren 1810 ikke saa effektiv, som det foregaaende Aar. - -Den mislykkede Expedition imod Schelden havde gjort Franskmændene -dristigere og maaske ogsaa samtidig sløvet Energien lidt paa den anden -Side. De engelske Krydsere, der laa Landet nærmest, vovede sig vel af -og til saa langt ind under Landbatterierne, at de vexlede Skud med -Fæstningen Vliessingen og de nyanlagte Værker ved Breskens, men videre -kom det ikke, hvorimod der fra fransk Side udfoldedes en Del Aktivitet, -efter at Admiral Missiessy i Slutningen af Juni Maaned var ankommen -til Vliessingen ombord i »Charlemagne« og selv havde taget Kommandoen -der paa Stedet. Flaadens numeriske Styrke var da betydelig forøget, og -flere Gange hver Uge i Sommerens Løb stod en Afdeling paa 4-5 Linieskibe -Schelden ud med Ebben. - -Saasnart de engelske Brandvagter, som laa saa langt inde under Kysten, -at de kunde iagttage, hvad der foregik paa Floden, saa de franske -Linieskibe lette og heise deres Mersseil, gik Signalerne tilveirs for -at kalde Hovedflaaden til. De engelske Linieskibe, som holdt gaaende -længere ude tilsøs under smaa Seil, stode indefter mod Grundene, medens -Forpostskibene trak sig tilbage for den franske Eskadre. - -De to fjendtlige Flaadeafdelinger manøvrerede nu imod hinanden, uden at -det dog nogensinde kom til en regulær Træfning; thi den lange Række af -landløse Grunde og Banker, der ligger langs hele den hollandske Kyst, -strakte sig som et neutralt Belte imellem dem, saa bredt, at Kanonerne -ikke kunde række derover. Englænderne seilede udenfor, Franskmændene -manøvrerede under Land, og kun af og til, hvor Grundene snævrede ind, og -Skibene kom hinanden indenfor Rækkevidde, vexledes der Kanonskud imellem -dem. - -Expeditionen var kun af kort Varighed; thi naar Strømmen kæntrede, -seilede Eskadren tilbage med den kommende Flod og stod atter ind i Ly af -Vliessingens Batterier. Disse Timer tilsøs vare dog mere end blot og bar -Øvelse; de havde noget af Krigens Spænding over sig. - -Det satte Fart i Blodet paa Besætningerne, naar de under -Klartskibs-Øvelserne havde et virkeligt Maal for Øie, idet de rettede -deres Sigte mod de engelske Orlogsmænd, hørte Smældet fra deres -Kanoner og saa de fjendtlige Kugler vande paa Bankerne, der vare dem -imellem. Under Seiladsen i det grunde Farvand skjærpedes Blikket hos -de Kommanderende ved Bevidstheden om, at en slet Manøvre, blot en feil -Kommando til Roret, kunde bringe Skibet til at staa fast i Sandet, og at -dette vilde være Signalet til, at en Sværm af lavtgaaende Skibe (Brigger, -Kuttere og Luggere) — hele den fjendtlige Flaades Kavalleri — kastede sig -over det som et sikkert Bytte. - -Det var paa en af disse Ture under Missiessy’s egen Ledelse, og hvor -»Pultusk« var med i Følge, at Admiralen fra »Charlemagne« praiede over -til v. Dockum og gratulerede ham til, at Keiseren havde udnævnt ham -til Ridder af Æreslegionen. Den samme Udmærkelse var ligeledes bleven -Kapitain Wleugel, Chefen for »Dantzick«, til Del, og faa Dage senere -modtog de to danske Officerer den officielle Meddelelse om Udnævnelsen -gjennem en Eskadreordre, der gjengav Indholdet af en ministeriel Depeche, -dateret Paris den 2. Juli 1810, og hvori det hedder:[78] - - Min Herre, - - »Keiseren har paa Grund af den Iver, som De har udvist i - hans Tjeneste, ved et Dekret af 23. Juni benaadet Dem med - Æreslegionens Ridderkors. - - »Det er mig meget behageligt at kunne meddele Dem dette - smigrende Bevis paa Hs. Majestæts Naade.«[79] - -At Cheferne for »Pultusk« og »Dantzick«, der under Opholdet i Frankrig -saa ofte havde modtaget Beviser paa, i hvor høi Grad man paaskjønnede -deres Tjeneste, for saa vidt maatte være tilfredse med deres Stilling, -kan vel neppe drages i Tvivl, men fraset dette, bredte der sig en Strøm -af Misfornøielse i begge Skibe lige fra Næstkommanderende og ned til den -menige Matros. - -Denne gjennemgaaende Misfornøielse gav sig tilkjende hos Mandskabet -ved temmelig hyppige Desertioner[80], og for Officerernes og -Underofficerernes Vedkommende betegnes Aaret 1810 ved en Række af -Ansøgninger om at blive afløste og komme hjem til Danmark. - -Det var »Pultusk’s« Næstkommanderende, Kapitainlieutenant H. P. Holm, -der gjorde Begyndelsen med sin Ansøgning af 17. Juli 1810, og efter ham -fulgte i sluttet Række: Flensborg, Thunbo, Falbe, Willoch, Barfred, -Petersen og Bendz. - -Længslen efter atter at vende hjem til Danmark, Ønsket om at komme i Kast -med Fjenden i Sundet og Belterne snor sig som den røde Traad igjennem -alle de 8 Officerers Ansøgninger; Udtryksmaaden og Ordene i Motiveringen -ere vel forskjellige, men Tanken, der gaar der igjennem, er den samme. - -Man ser dette, naar man tager disse Aktstykker for sig og gjennemgaar dem. - -Fra hver en Side paa de gamle gulnede Blade strømmer de unge Officerers -Kamplyst og Trang til Aktivitet En imøde under Gjennemlæsningen, men uden -Flugt og Begeistring; sindigt og støt kommer det frem i jævne adstadige -Ord: - -»Jeg har været to Aar og nogle Maaneder her paa Schelden uden Aktivitet, -der kan sammenlignes med den, mine Kammerater i Fædrelandet har været -i, uden Sandsynlighed for at her bliver mere Aktivitet.« — (Lieutenant -Petersens Ansøgning). - -»Efter at have været 2¼ Aar ombord i det franske Linieskib »Dantzick« paa -Schelden, i langt mindre Virksomhed end mine andre Kammerater hjemme og -i et Klimat, hvor jeg flere Gange og flere Maaneder har været angrebet -af de her herskende Sygdomme, som ingenlunde ret vil forlade mig.« — -(Lieutenant Willoch’s Ansøgning). - -»Jeg har saaledes i tre Aar været ude af Stand til som Kammeraterne -hjemme at virke militærisk for Fædrelandet.« — (Lieutenant Thunbo’s -Ansøgning). - -»Jeg vover underdanigst at anmærke, at jeg siden Krigens Udbrud har været -udkommanderet udenfor Fædrelandet og i den Tid ei haft Leilighed til at -vise min Lyst og Iver for min Metier.« — (Lieutenant Falbes Ansøgning). - -Officerernes Andragender om Afløsning indsendtes til Admiralitetet i -Kjøbenhavn, alle forsynede med Chefernes Anbefaling, og det er ikke -uden Interesse at se, hvorledes v. Dockum, der saa ganske sympatiserede -med sine Officerers Reiselyst, i September Maaned 1810 endog foretog et -direkte Skridt for at paavirke Admiralitetets Afgjørelse i denne Retning -ved at forsyne en af de omtalte Ansøgninger med følgende Paategning:[81] - -»Jeg tror det meget gavnligt for enhver ung Officer, at han tilbringer -er Par Aar paa Skibene her, da alle de Manøvrer og Exercitier -daglig gjennemgaas ved Eskadren baade under Seil og til Ankers, som -Omstændighederne tillade, og hvorved altid faas nogen Kundskab og -Erfarenhed; men jeg tror tillige, at den unge Mand efter dette Ophold -kan med Grund ønske sig hjem for paa sit Fædrelands Kyster at kunne søge -Leilighed til at møde Fjenden og gjøre ham al den Skade og Afbræk som -muligt, og hvortil her for nærværende Tid ingen Udsigter gives.« - -Det ligger nær at antage, at det er denne Udtalelse fra v. Dockum, som -bevægede Admiralitetet til at foretage den omfattende Afløsning af -Befalingsmænd og Mandskab, som forberedtes sent paa Efteraaret 1810. - -Først i November Maaned[82] underrettedes v. Dockum om de forestaaende -Forandringer i de to dansk bemandede Linieskibes Personel, og en halv -Snes Dage senere, den 17. November 1810, meddelte Admiralitetet, at -Kapitainlieutenant Kaas samme Dag vilde forlade Kjøbenhavn for at afgaa -til Vliessingen med det til Afløsning bestemte Kontingent.[83] - -Admiralitetet havde strakt sig vidt ved denne Leilighed for at imødekomme -de Anmodninger om Hjemsendelse, der i Løbet af Sommeren saa indtrængende -havde lydt ovre fra Schelden; saavel Officerer som Underofficerer og -Mandskab vilde alle indenfor rimelige Grændser faa deres Ønsker opfyldte, -saa snart den store Afløsning ankom til sit Bestemmelsessted. - -Eftersommeren havde ikke været rig paa afvexlende Begivenheder. Flaaden -havde holdt sin Sommerstation ved Vliessingen indtil den 19. Oktober -1810, da Ankerpladsen forlagdes høiere op paa Floden til Terneuzen. - -To Dage tidligere, medens Skibene endnu vare samlede ved Vliessingen, -aflagde den franske Marineminister forinden Afslutningen af Aarets -Kampagne et kort Besøg i Admiralskibet. Efter hans Ankomst bleve -Skibscheferne ved Signal kaldte ombord i »Charlemagne,« hvor Ministeren -meget forekommende spurgte v. Dockum, »om han havde noget at erindre i -Henseende til Ekvipagen.« - -Chefen for »Pultusk« havde før havt Leilighed til at vise, at han -overalt, hvor det gjaldt Mandskabets Ve og Vel, ikke var bange for at -stille sig selv i Breschen, og han svigtede heller ikke sine Folk her, -men udtalte uden Omsvøb, at Restancerne endnu ikke vare blevne godtgjorte -for dem af Mandskabet, som vare døde, afgaaede hjem, eller som havde -været paa Hospitalet i Aarene 1808-09, og det uagtet Ministeren selv -Aaret forinden havde givet Ordre til, at Pengene skulde udbetales. - -En saa uforbeholden Erklæring fra en fremmed Officer om, at det franske -Marineministeriums Befalinger ikke altid bleve adlydte til Punkt og -Prikke, som de burde, har sikkert været yderst ubehagelig for Hertugen -af Decrès; men, at der netop ved denne frimodige Gaaen løs paa Sagen -opnaaedes den ønskede Virkning, fremgaar af en Rapport til Admiralitetet, -dateret Orlogsskibet »Pultusk« ved Terneuzen 21. Oktober 1810, hvori v. -Dockum indberetter om Hertugen af Decrès’ Besøg i Flaaden og, efter at -have omtalt sine egne Udtalelser til Ministeren ved dette Møde ombord i -»Charlemagne«, fortsætter ganske tørt og lakonisk[84]: - -»Det syntes, som han herover blev noget fortrydelig, og lod strax skrive -en Ordre til Marinepræfekten i Antwerpen om at afgive alt, som vedkom den -danske Bemanding her ombord.« - -Skjøndt Gjentagelsen af den ministerielle Ordre selvfølgelig bevirkede, -at Restancerne uden Tøven bleve udbetalte, kan det dog ikke nægtes, at -der af og til maatte et Magtsprog for at faa Louisdor’erne frem af den -franske Regjerings Pengekasser. - -De kolossale Udgifter i klingende Mønt, som Krigens Førelse fordrede, -foraarsagede nemlig ganske naturligt, at Regjeringen stoppede sine -Betalinger overalt, hvor den mente, at det kunde lade sig gjøre uden at -vække for megen Opsigt. Denne Fremgangsmaade, som Marineministeriet ogsaa -fulgte i temmelig stor Udstrækning, gik navnlig ud over Flaadens Mandskab -og Flaadens Leverandører. - -Det danske Mandskab havde tidt maattet føle dette under deres Ophold -paa Schelden, og onde Tunger fortalte vistnok ikke uden Grund, at -et keiserligt Besøg paa et Sted gjerne indlededes med rigelige -Pengeforsendelser fra Paris til de stedlige Autoriteter, for at alle -Fordringer paa Betaling for Leverancer og lignende til Regjeringen kunde -være opgjorte og betalte forinden Keiserens Ankomst. - -Til Trods for disse Forsigtighedsregler stod Hertugen af Decrès’ Kredit -dog paa meget svage Fødder. Da der ved Vintertid skulde anskaffes varmt -Tøi til Brug for »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Mandskab under Arbeidet -i fri Luft, nægtede saaledes Kjøbmændene i Antwerpen at levere de -nødvendige Klædningsstykker til Marinens Brug, naar der ikke samtidigt -præsteredes kontant Betaling for dem[85]. - -Marineministerens Besøg ombord i Flaaden havde været Afslutningen paa -Aarets Sommerkampagne. Ved hans Tilbagekomst til Paris, efter endt -Inspektionsreise i Holland, udgik der Ordre til Admiral Missiessy, om at -afgaa til Antwerpen for at desarmere Skibene[86]. - -Den ministerielle Skrivelse herom var den 2. November 1810 kommen -Admiralen i Hænde, men stormende Veir og Modvind gjorde, at man først den -5 kom under Seil fra Terneuzen. - -De franske Marineautoriteter havde haabet, at Antwerpens nyanlagte -Basiner skulde have staaet fuldtfærdige til at tage imod Scheldeflaaden, -naar Vinteren var for Døren; men trods al Energi lykkedes dette ikke, og -Rupel maatte derfor igjen klargjøres til Vinterkvarter[87]. Fra Midten af -November Maaned herskede der travl Virksomhed paa Floden fra Antwerpen -og op til Bugten ved Rupel. Allerede den 18. November laa »Pultusk« som -første Mand igjen for sine Fortøininger i Vinterhavnen, og efterhaanden -som man blev klar med Desarmeringen, kom Skib efter Skib derop for at -indtage deres Pladser. I de første Dage af December Maaned havde Mandskab -og Fartøier fra Flaaden bugseret de to nybyggede Linieskibe, »Friedland« -og »Tilsit«, op til Rupel, og faa Dage senere, den 9. December 1810, -da det sidste af Scheldeflaadens Skibe halede ind paa Bugten, var hele -Styrken samlet i sit Vinterkvarter. - -Efter at Tjenesten var bleven ordnet, forlod Admiral Missiessy Antwerpen -for at tilbringe Vinteren i Paris. De fleste af hans Skibschefer gjorde -ligesaa, og da Keiseren under sit Besøg i Antwerpen havde opfordret v. -Dockum til at lære Hovedstaden at kjende, saasnart der gaves Leilighed -dertil, bestemte han sig til at følge Exemplet. v. Dockum reiste sidst -paa Aaret til Paris og havde næppe Grund til at fortryde, at han havde -ombyttet »Pultusk’s« trange Kahyt med Livet i den glade, straalende By -ved Seinen, hvor der fra Hoffets, Ministerens og Admiral Missiessy’s Side -blev vist ham den største Opmærksomhed. - -Efter at have meldt sin Ankomst til Hertugen af Decrès, var en Audients -hos Keiseren det næste Skridt. Det var en Søndag Formiddag, at v. -Dockum sammen med Missiessy kjørte til Tuilerierne og begav sig op i -Audientssalen. - -Det store Rum var næsten fyldt. - -Man ventede Keiserens Tilbagekomst fra Messen for at give en af sine -sædvanlige Audientser; kort efter gik Døren til det tilstødende Gemak op, -og Napoleon traadte ind i Salen, fulgt af en Adjutant. - -»Hs. Majestæt gik Salen 3 Gange op og ned« — fortæller v. Dockum[88] — -»for at modtage Ansøgninger af den største Del af de tilstedeværende, -som Hs. Majestæt da spurgte almindelig, hvorlænge de havde tjent og -hvormange Børn de havde, og paa deres Svar, at have saa mange Børn og -tjent saa mange Aar, svarede Hs. Majestæt, at ville lægge Mærke til deres -Ansøgning, som han leverede til den General, som fulgte ham; men naar den -Ansøgende svarede 1 Aar og derunder tjent, svarede Keiseren ikke mere og -beholdt selv Ansøgningen.« - -Da Keiseren kom til v. Dockum, underholdt han sig meget naadig med ham -og spurgte tilsidst i en spøgende Tone, om han troede, at han kunde -manøvrere med »Pultusk« i Seinefloden, og da v. Dockum resolut gik ind -paa Spøgen og svarede, at det stod til Keiseren at lade Seinen uddybe, -saa skulde han nok kunne manøvrere sit Linieskib paa Floden, smilede -Keiseren venligt og bemærkede, at han var af samme Mening. - -Efter Audientsens Slutning havde Keiseren en Samtale med Missiessy, og -da de to Officerer kort efter forlod Tuilerierne i Admiralens Ekvipage, -ventede der v. Dockum en Overraskelse, idet Admiral Missiessy ved -Bortkjørselen fra Slottet gratulerede ham til om kort Tid at blive -udnævnt til Admiral. Hvor smigrende end denne Meddelelse maatte være, -kunde v. Dockum dog ikke tro paa Muligheden deraf. - -Han havde fornylig modtaget sin Forfremmelse til Kommandør hjemmefra[89], -og da den Tanke slet ikke kom frem hos ham, at det muligvis var en fransk -Admiralstitel, hvorom der var Tale, slog han Sagen hen som noget, der -umuligt vilde kunne realiseres, og bad endog i Vognen Admiralen om aldrig -mere at tale til ham derom. - -Hermed var Tingen foreløbig stillet i Bero, og Chefen for »Pultusk« -kunde nu nyde sin Frihed og tage Del i de Festligheder og Selskaber, -som Pariser-Sæsonen ved Vintertid kunde byde under det keiserlige Hofs -Ophold. - -Gjennemgaar man Kommandørens Optegnelser, vil man ogsaa lægge Mærke til, -at der netop fra Hoffets Side blev vist ham større Opmærksomhed, end han -ifølge sin Rang og Stilling kunde have Krav paa. Audientsen i Tuilerierne -blev nemlig efterfulgt af en Række Indbydelser, og at v. Dockum ikke har -været nogen sjælden Gjæst ved Hoffets Adspredelser, kan ses, naar man i -hans Dagbøger læser[90]: - -»Dagen efter Audientsen blev jeg tilsagt at møde med Silkestrømper og -Sko og forevise indesluttede røde Billet imorgen Aften paa Hoftheatret; -tredie Dagen efter blev jeg efter Keiserindens Ordre ved en trykt -Billet fra duchesse Montebello tilsagt at møde i Keiserindens Gemakker -for at være nærværende ved et Bal, og da Keiseren ankom til Ballet, -dandsede Dronningen af Holland og Prindsesse Pauline i et stort Tog -af Hofkavalerer og Damer nogle Partier for Keiseren, hvorefter Ballet -begyndte. Nogle Dage efter blev jeg efter Keiserens Ordre ved trykt -Billet fra Marechal Duroc[91] tilsagt til en circul, og saaledes nogle -Aftener efter at møde i Gemakkerne til Opera, Komedie, etc.; og Keiseren -spurgte mig almindelig, om jeg morede mig i Paris og saa mig brav om, -hvad jeg syntes om Aktøren Talma, om jeg havde set »ombre chinoise« o. s. -v.« - -Saaledes gik Vinteren let og jevnt, indtil v. Dockum ud paa Foraaret -forlod Paris og satte Kursen mod Rupel for atter at tage fat paa sin -Gjerning. Kulden havde i Begyndelsen af Aaret 1811 været temmelig streng, -saa hele Bugten ved Rupel Januar Maaned igjennem var tillagt, og Isen paa -de fleste Steder saa stærk, at den kunde passeres af Fodgængere, men da -v. Dockum den 7. Marts 1811 igjen kom tilbage til sit Skib, var Frosten -tilende, Floden atter fri, og Scheldeflaaden tog nu for 4de Gang fat paa -Foraarsudrustningen. Man havde ombord i de dansk bemandede Linieskibe -ventet, at Hjemsendelsen af det udtjente Mandskab kunde være bleven -paabegyndt strax efter Nytaar, og Forberedelserne vare allerede trufne -til at dirigere Folkene hjemefter i mindre Partier, som den for den -danske Regjering mindst bekostelige Maade, men i sidste Øieblik nedlagde -den franske Marineminister Forbud herimod, og Reisen blev stoppet ved -en Ordre fra Paris, der bestemte, »at ingen af de danske Besætninger -kunde permitteres hjem førend de, som skulde remplacere samme, vare -ankomne.«[92] - -Da denne Forholdsregel formentlig stod i Strid med de Aftaler om -Mandskabets Afløsning, som i sin Tid vare blevne trufne imellem den -franske og danske Regjering, indberettede begge de danske Chefer Sagen -til Kjøbenhavn, og Admiralitetet satte sig strax i Bevægelse ved under -16. Februar 1811 at sende de to Officerer en Skrivelse, hvori Kollegiet -»anbefaler de Herrer paa det kraftigste at forestille benævnte -Marineminister« for at udvirke, at Forbudet imod Afreisen blev taget -tilbage igjen.[93] - -Ordren herom traf v. Dockum i Paris, og skjøndt det i Skrivelsen -endvidere paalagdes ham at følge Kommandoveien og altsaa indsende -Besværingen gjennem den kommanderende Admiral, indsaa han som praktisk -Mand, at en mundtlig Konference med Marineministeren langt sikrere vilde -føre til Maalet end den langsomme tjenstlige Korrespondance, og han tog -derfor ikke i Betænkning at fremstille Sagen personlig for Hertugen af -Decrès. - -Det lykkedes virkelig ogsaa v. Dockum at faa Marineministeren til -at give efter for Admiralitetets Ønske om at Hjemsendelsen af det -udtjente Mandskab strax kunde tage sin Begyndelse, tilmed, da han kunde -understøtte sin Anmodning med Meddelelsen om, at den første Deling af -Erstatningsmandskabet, en Transport paa 107 Mand under Lieutenanterne -Warendorff og Madsen, den 2. Februar om Aftenen var indtruffet i Rupel -som Forløbere for Hovedstyrken, der endnu var paa Marchen. - -For at forstaa Grunden til at Admiralitetet med saa megen Iver gjorde -gjældende, at Iværksættelsen af den engang lovede Hjempermittering ikke -burde opsættes, maa man erindre, at der i begge de dansk bemandede -Linieskibe fandtes adskillige blandt Besætningen, der havde Styrmands- -eller Volontør-Patent. Disse Folk vare ved Krigens Begyndelse sammen -med det øvrige Mandskab blevne dirigerede til Vliessingen fra de Havne, -hvor deres Skibe laa stoppede paa Grund af den engelske Blokade, og -vare blevne satte til almindelig Matrostjeneste ombord i »Pultusk«, og -»Dantzick«, uagtet deres Patent »fritog dem for at tjene som Matroser paa -Hs. Majestæts egne Skibe.« - -Den Uret, som der ved denne lidt vilkaarlige Fremgangsmaade blev øvet -imod disse Folk, havde man senere bestræbt sig for at mildne ved -Løftet om, at de ved den forestaaende Hjemsendelse skulde komme først -i Betragtning, og da Tilsagnet herom officielt var bleven dem meddelt -gjennem Skibscheferne, betragtede Admiralitetet det ogsaa som en Æressag -ligeoverfor Folkene at holde det engang givne Ord. - -Medens saaledes Hjemsendelsen af udtjente Folk tog sin Begyndelse, -var man i Kjøbenhavn igjen optaget af Forberedelserne til Afreisen af -Officerer og Mandskab og denne Gang i større Stil. Trangen til Søfolk -paa Schelden var voxet, efterhaanden som Flaaden var bleven forøget -med nybyggede Skibe, og den franske Regjering havde da henvendt sig -til Danmark med en Anmodning om Officerer og Matroser til Besætning -ombord i Linieskibene »Dalmate« og »Albanais« De dertil bestemte Chefer, -Kapitainerne Mossin og Fabricius, havde den 14. Januar 1811 modtaget -deres Udkommando, og samme Dag udgik der fra Admiralitetet Ordre til -Skibenes subalterne Officerer.[94] - -Den første Halvdel af Februar Maaned forløb i lutter Travlhed. Ikke -mindre end 5 forskjellige Transporter af Underofficerer og Mandskab -skulde tiltræde Reisen fra Kjøbenhavn, og denne store Udrykning -nødvendiggjorde forskjellige Forholdsregler for at faa hele Apparatet -i Gang. Reiseordrer og Reisepas skulde udstedes. Reisepassene bleve -gjennem det kongelige Departement for de udenlandske Sager tilstillede -den franske Legation i Kjøbenhavn med Anmodning om at de »enten maatte -vorde forsynede med den herværende franske Ministers Paategning eller -og særskilte Passer for de bemeldte Officerer udfærdigedes af ham«. -Samtidig hermed blev der hos den kongelige General-Kvartermesters-Stab -sørget for Indkvarteringspas til de Afreisende paa Veien imellem -Kjøbenhavn og Hamburg, og endelig afsendtes en Officer i Forveien til -Hamburg, forsynet med Person- og Bagagelister, for sammen med den -derværende kongelige chargé d’affaires, Legationsraad Rist, at foretage -forskjellige Forberedelser og blandt andet sørge for Tilveiebringelsen af -tilstrækkelige Vogne ved Transportens videre Afgang fra Hamburg vester -paa. - -De nye Chefer ankom tidlig paa Foraaret 1811 til Antwerpen forud -for Transporterne, der bevægede sig langsommere fremad. De fandt -Scheldeflaaden i fuld Virksomhed med Ekviperingen, overtoge deres Skibe -og kompletterede Besætningerne efterhaanden, som de danske Søfolk indtraf -hjemmefra. - -Det ses af en Rapport til Admiralitetet fra Kapitain Mossin[95] at han -endnu den 17. April 1811 var fortøiet med »Dalmate« ved Antwerpen for -at faa de sidste af sit Mandskab ombord. De to nybyggede Linieskibe, -»Friedland« og »Tilsit«, som endnu ikke havde været udrustede, laa -indenfor i Antwerpens Basiner og fik Kobberhud paasat, forinden Togtet -skulde tiltrædes, men en stor Del af de øvrige Skibe vare allerede -dengang i Aktivitet vester paa paa Floden, i Farvandet ved Vliessingen, -Flaadens sædvanlige Tumleplads. Her var Linieskibet »Dantzick« indtruffet -den 7. April paa sin tidligere Ankerplads ved Oosterweel, og i Midten af -Maaneden udgjorde 8 Linieskibe Stationens Styrke. - -Aarets Kampagne tegnede efter alle Mærker til at blive sin Forgænger lig. -Man tog samvittighedsfuldt fat, hvor man Aaret forinden havde sluttet. -De samme Signaler, de samme Manøvrer, Skiveskydninger, Landgangsøvelser, -Ankringer og Letninger gik Slag i Slag som den foregaaende Sommer. - -Af den store Mængde Kanonbrigger, som havdes til Raadighed, dannedes -ligesom tidligere en betydelig Eskadre. Hvert af Flaadens Linieskibe -fik 3 af disse Kanonbrigger underlagte, som baade bemandedes og -provianteredes fra dette; samlede udgjorde alle disse Fartøier en let -Eskadre, med hvilken der jevnlig blev foretaget Øvelser og Manøvrer. -Hyppig bleve de for længere Tid detacherede fra Flaaden, og da de næsten -dagligdags vare under Seil, bleve disse Smaaskibe en fortræffelig Skole -for Linieskibenes Mandskaber. - -Men hermed var ogsaa alt sagt. Udbyttet af Aarets Kampagne vilde kun -vise sig i Besætningernes yderligere Uddannelse og Sammenarbeiden; -Schelden var og blev lukket af den fjendtlige Blokade, og skjøndt der paa -Antwerpens Værfter i Aar og Dag var bleven arbeidet med rastløs Energi, -og Skib efter Skib løb af Stabelen, vovede Admiral Missiessy dog ikke at -prøve paa at bryde den Ring af Orlogsmænd, som Englænderne havde lagt -omkring Flodens Munding, og det uagtet han ved Midsommertid 1811 raadede -over et Materiel af 16 franske Linieskibe[96]. - - * * * * * - -Under den lange, men paa virkelige Begivenheder saa fattige Krigsperiode, -hvor Dagen gik under Arbeide og Øvelser, men hvor man ellers oplevede -saa overmaade lidt, havde Korrespondancen med Hjemmet spillet en ikke -ubetydelig Rolle for de danske Mandskaber, og med Datidens Maalestok for -Øie maa det indrømmes, at Postforsendelserne til og fra Besætningerne -efterhaanden havde antaget en ret antagelig Størrelse. - -Man havde i Brevskriveriet fundet en Slags Afleder for Hjemve og -Misfornøielse. Tidt, naar Humøret var sunket, havde gode Efterretninger -fra Hjemmet faaet det op igjen, og saa ofte Tid og Leilighed tillod det -ombord, vare Blæk og Pen fremme af Poserne i Folkenes Fritid. - -For denne frodige Korrespondance blev der imidlertid i Foraaret 1811 -uventet slaaet en sikker Bom, idet Admiralitetet i Kjøbenhavn under -4. Mai lod udgaa følgende Cirkulære til de 4 danske Skibschefer paa -Schelden:[97] - - Cirkulære til de Herrer - - Kommandør v. Dockum, Medlem af Æreslegionen og Ridder af - Dannebrog. - Kommandørkapitain C. Wleugel, Medlem af Æreslegionen. - Kapitain og Ridder Mossin, samt - Kapitain og Ridder L. Fabricius, i Antwerpen. - - »Det er ofte, i Særdeleshed i den senere Tid indtruffen, at - Kollegiet har modtaget en meget stor Mængde private Breve, - afsendte fra de i Vliessingen værende danske Søofficerer og - Matroser etc., alt til deres Familier og Bekjendte. - - »Da nu disse Breves Forsendelse have foraarsaget betydelige - Udlæg for Postmesteren i Hamburg, saa skulde Man herved - paadrage de Herrer at sørge for, at denne private - Korrespondance indskrænkes paa en passende Maade uden dog - ganske at forbydes«. - - Admiralitets- og Kommissariats Kollegium den 4. Mai 1811. - - Wleugel. Knuth. Bille. - -Skjøndt Cirkulæret ikke absolut nedlagde Forbud imod Mandskabets private -Korrespondance, var dog en saadan Ordre fra Admiralitetet nok til at -lægge Baand paa Skrivelysten ombord, tilmed da nogen Tid efter en -kongelig Resolution paa General-Post-Direktionens Forestilling opstillede -meget strenge Regler for den fremtidige Forsendelse af Postsager imellem -Danmark og de danske Skibsbesætninger paa Schelden[98]. - -Skjøndt denne rigorøse Bestemmelse om Postgangen nok skulde vise sig -istand til at indsnevre Korrespondancen til det mindst mulige, føltes -dens Virkninger dog mindre haardt nu i den travle Sommertid, end om -Cirkulæret var kommet henimod Vinteren, hvor Skibene laa bundne af Isen, -og Dagen gik trægt og langsomt. - -Hvorvidt den tagne Forholdsregel fra Admiralitetets Side har været -absolut nødvendig eller ei, kan ikke afgjøres her; men selv om der, som -rimeligt er, har fundet Misbrug Sted, maa man dog beklage, at hele den -danske Koloni — flere tusinde Mennesker — blev berøvet det Gode, som en -fri og uhindret Korrespondance under alle Forhold maa siges at være, og -hvis Værd maaske stærkest føles, naar man i Aarevis er skilt fra det Hjem -og den Kreds, hvortil man hører. - -De danske Besætninger kunde nok have fortjent at beholde dette lille -Gode helt og ubeskaaret, for Schelde-Kampagnen havde alt i alt været -en trang Tid. Jo nærmere man kom Toppen, desto mindre føltes dette, og -saavel Chefer som Officerer havde ved mange Leiligheder følt Nytten af -at komme i Berøring med en stor Marine; men for Skibenes brede Lag, for -de arbeidende Hænder, kunde dette ikke være Tilfælde. En meget stor Del -af Folkene vare mod deres Villie komne ombord i Orlogsskibene, og alle -manglede de ganske naturligt enhver virkelig Interesse for Tjenesten -under det fremmede Flag, saa det kommer dem til Ære, at de i 5 lange -Aar, uden Uordener af altfor stor Betydning, udførte deres daglige -Dont forsvarligt og godt, og at de overalt, hvor Situationen fordrede -det, vare istand til at udfolde en Overlegenhed i Sømandsdygtighed, -Arbeidskraft og Raphed fremfor de franske Skibsbesætninger. - - * * * * * - -Det kan vel siges uden at gjøre nogen Uret, at Linieskibet »Pultusk« var -det bedst kommanderede og bedst bemandede Skib i hele Scheldeflaaden. -Mangfoldige Gange havde der været Anledning til at vise dette paa -Manøvrepladsen, men særlig ved de to tidligere omtalte Leiligheder -— Krydsningen fra Vliessingen op til Antwerpen i Foraaret 1809 og -Nedvarpningen fra Rupel ved Keiserens Besøg i 1810 — havde v. Dockum og -hans Folk udført saadanne Ting, som i en Flaade drager alles Øine paa sig. - -Endnu engang skulde »Pultusk« staa sin Prøve og vise, at de danske -Matroser havde Overtaget som Søfolk, naar det i haardt Veir under -vanskelige Forhold gjaldt om at tage fat for Alvor. - -Det var i September Maaned 1811. Admiral Missiessy, der midt paa Sommeren -havde tilbragt en 5-6 Ugers Tid i Paris, var vendt tilbage til sin -Flaade og havde afløst Admiral Petit, der i hans Fraværelse havde ført -Kommandoen. - -Et keiserligt Besøg var anmeldt til den 24. September. - -Flaaden laa da med sin Hovedstyrke tilankers paa Rheden ved Terneuzen med -en mindre Styrke detacheret i Farvandet udfor Vliessingen som Brandvagt. - -Den 24. September om Eftermiddagen Kl. 2 indtraf Keiseren i Terneuzen fra -Breskens[99]. Han indspicerede endnu samme Eftermiddag de 6 Linieskibe, -der laa paa Ankerpladsen, — deriblandt »Dantzick«, — og begav sig derpaa -ombord i Admiralskibet[100]. - -Veiret havde hele Dagen været truende, og mod Aften tog det paa med Blæst -og Regn. Keiseren tilbragte Natten i Linieskibet og vilde sandsynligvis -den næste Morgen have fortsat sin Reise videre, men Veiret var stærkere -end den keiserlige Villie. - -Morgenstunden brød frem, vaad og blæsende. En flyvende Storm af VSV -stod ind fra Havet og reiste den krappe Sø paa Floden, saa at al -Fartøisforbindelse imellem Skibene og Land var en Umulighed. - -Keiseren stod veirbunden ombord i »Charlemagne« og maatte bestemme sig -til at blive i Linieskibet, indtil Veiret havde bedaget sig. - -Medens de franske Linieskibe paa Rheden ved Terneuzen red godt for deres -Ankere under Stormen, havde Brandvagten ved Flodens Munding Møie med at -holde sin Station. Den hertil detacherede Styrke under Kontre-Admiral -Gourdon bestod af 4 Linieskibe foruden nogle mindre Fartøier. De store -Skibe havde taget Bramræer, Bramstænger og Fastestænger tildæks og bed -sig fast i Grunden med deres Ankere, men her i Flodmundingens aabne Gab, -hvor Nordsøen væltede sine Bølger ind over Bankerne, skamfilede Tougene -efterhaanden over under Skibenes Bevægelser i den oprørte Sø. - -Fra Flaaden ved Terneuzen havde man i Løbet af Dagen været Vidne til, -hvorledes Brandvagtens Skibe et efter et dreves væk af Stormen fra deres -Station og kom Floden op med sprængte Ankertouge, uden Seil, for at søge -Læ og Ankerplads høiere oppe paa Rivieret. - -Tre franske Linieskibe, og to af dem med Admiralsflag paa Toppen, havde -man saaledes set drive forbi for Takkel og Toug med strøgne Stænger og -Ræer; et Linieskib vidste man var endnu tilbage nede ved Vliessingen, men -Tougene vilde næppe kunne holde ret længe i det forrygende Veir. Endelig -fik man det i Sigte, og alle Mand kom af sig selv paa Dækket ombord i -Skibene ved Terneuzen, da det rygtedes, at den danske Kommandør stod -Schelden op ombord i »Pultusk« med sine Stænger omhoug og under et Pres -af Seil. - -v. Dockum havde forberedt alt med den Eventualitet for Øie, at han vilde -blive drevet bort fra sin Ankerplads. I samme Øieblik at Tougene sprang, -gik Folkene i Arbeide med at tage Ræer og Stænger op og sætte Seil, og -kort efter stod Linieskibet Løbene ind for sine klosrebede Mersseil og -en rebet Fok. Det var en vovelig Seilads i det bugtede Farvand. Der -maatte navigeres og manøvreres med koldt Blod, medens Skibet skummede -gjennem Vandet langs Grundene med den svære Kuling agter ind; men alt gik -godt. »Pultusk« stod sin Kurs op imod Flaadens Ankerplads paa Rheden ved -Terneuzen, stævnede ned mod Admiralskibet, og idet det passerede agtenom, -rungede 3 danske Hurraer gjennem Stormen over til Keiseren, ombord i -»Charlemagne«. Tilbage stod en Ankring under vanskelige Omstændigheder, -men som blev udført med stor Præcision. Fra Flaadens øvrige Skibe var -man med Forbauselse Vidne til, hvorledes der arbeidedes tilveirs i den -stormende Kuling under Seiladsen ned til Ankerpladsen, og hvorledes -Linieskibet, da Ankeret faldt, svaiede op med Seilene beslaaede og med -strøgne Stænger og Ræer. - -Spørger man om, hvad Værd v. Dockum selv tillagde, hvad han med sit -Mandskab den 25. September 1811 præsterede i Retning af Sømandsskab, skal -det fremhæves, at hans officielle Rapport til Admiralitetet[101] omtaler -Begivenheden i saa almindelige Ord, at man derigjennem ingen Forestilling -faar om, at der er foregaaet noget udover det rent dagligdags, og selv i -sine private Optegnelser finder Admiralen kun Anledning til den beskedne -Bemærkning, at Linieskibets Præstationer »skal have fundet Keiserens -Bifald«. Men vil man lige overfor denne Tilbageholdenhed danne sig en -Mening om det Indtryk, som »Pultusk’s« Flod-Seilads gjorde paa Alle -ombord i Scheldeflaaden, kan her anføres en Udtalelse af en af de franske -Søofficerer, som paa denne Dag var tilstede ved Terneuzen. - -Da denne Mand, som Chef for en Fregat i de vestindiske Farvande, 10 Aar -efter traf sammen med danske Officerer, faldt Talen paa denne Begivenhed, -og Franskmanden udbrød da ved Tanken om den vovelige Fart: - -»_Ce vaisseau manoeuvrant par un temps forcé, dans une rivière si -étroite, faisait dresser les cheveux sur la tête!_« — - -Først den 27. September havde Veiret bedret sig saa meget, at Keiseren -kunde opgive sit nødtvungne Ophold ombord og fortsætte Reisen videre. Han -forlod Admiralskibet om Morgenen tidlig i sin Chalup og begav sig ned til -Vliessingen. - -Da han to Dage senere forlod dette Sted for ad Flodveien at gaa tilbage -til Antwerpen og op ad Formiddagen passerede Terneuzen, hvor Brandvagtens -Skibe endnu laa til Ankers efter Stormen, viste han »Pultusk« den Ære, at -gaa ombord i dette Skib. - -Klokken var 11 om Formiddagen, da Keiseren med Marineministeren og -Admiral Missiessy i sit Følge lagde til ved Linieskibets Faldreb. Under -Samtalen med v. Dockum kom de foregaaende Dages haarde Veir paa Tale, og -Keiseren ytrede da, at det var bleven ham meddelt, at de 4 Linieskibe, -som havde ligget paa Brandvagt ved Vliessingen, havde mistet deres Ankere -under Stormen, og han spurgte nu, om v. Dockum troede, at Værftet i -Antwerpen vilde være i Stand til at forsyne Skibene med nye Ankere. - -Det maa aabenbart have været en ikke ringe Tilfredsstillelse for -»Pultusk’s« Chef at kunne besvare dette Spørgsmaal med en Erklæring om, -at han for sit Vedkommende ikke havde nogen Assistance nødig fra Værftet -i Antwerpen, da han, saasnart Veiret tillod det, havde afsendt Fartøier -og Mandskab til Ankerpladsen ved Vliessingen og fisket Linieskibets -forliste Ankere. - -Keiseren ytrede Forundring — fortæller v. Dockum’s Biograf i sin -Levnetsbeskrivelse af Admiralen[102] —: »Hvor er Deres Ankere?« spurgte -han. »Paa deres Plads.« — »Jeg vil se dem«; — og v. Dockum maatte -nu føre Keiseren forud paa Bakken, hvor begge Ankere fandtes under -Kranbjælkerne. - -Det var altsaa en Kjendsgjerning, at medens de 3 fransk bemandede -Linieskibe af Brandvagten endnu havde deres forliste Ankere stikkende i -Sandet paa Scheldens Bund, laa »Pultusk« igjen fuldt seilklar med sine -Ankere paa Plads, og Keiseren lod da heller ikke det danske Linieskibs -fremtrædende Aktivitet ved denne Leilighed gaa upaaagtet hen; da han fra -Bakken gik agterefter sammen med v. Dockum, ytrede han vel tilfreds[103]: - -»_Il faut avouer, que le roi de Danemark a une marine, qui est bien -active!_« - -Besøget ombord i »Pultusk« varede kun kort, da Keiseren havde Hast og -vilde fortsætte Reisen op ad Floden. Efter at Mandskabet havde været -opstillet til Parade, og efterat Keiseren havde tilstaaet Folkene en -Maaneds Gage extra som Belønning for deres Aktivitet, gik han atter -fraborde. - - »I en aaben Chalup« — fortæller v. Dockum i sine - Erindringer[103] — »i meget ondt Veir, med kontrær Vind og - stadig Regn med kold Luft fortsatte Keiseren Reisen uden - Overkjole og ankom til Fæstningen Lillo Kl. 1 om Natten, hvor - han havde lovet den Kommanderende at ville træde i Land, naar - han passerede der forbi til Antwerpen. - - »Der blev lagt Ild paa Kaminen, og uden at spise eller drikke - dreiede Keiseren sig adskillige Gange rundt om for Ilden, som - laa paa Kaminen, og Kl. 3 samme Nat gav Ordre at embarkere i - Chaluppen, og under samme Omstændigheder ankom om Morgenen Kl. - 9 til Antwerpen. Admiral Missiessy fulgte med Keiseren, og paa - en ledig Jagt, som fulgte med, laa Keiserens og Kavalerernes - Frakker o. s. v.; men denne Jagt, som ingen Aarer havde, - krydsede ikke saa godt som Chaluppen kunde ro langs Landet, men - Keiseren vilde ikke oppebie Jagten eller nærme sig den for at - faa de fornødne Klæder, Spise eller Drikke.« — - -Da den sene Efteraarstid indfandt sig, maatte Scheldeflaadens Hovedstyrke -endnu en Gang ty til Bugten ved Rupel for at overvintre. Antwerpens -Basiner vare trods det fleraarige Arbeide ikke i Stand til at huse -den samlede Flaade. Lækken paa Dæmningen imellem yderste og inderste -Basin, der Aaret i Forveien havde været Aarsagen til, at Antwerpen den -Gang maatte opgives som Vinterstation, var vel i Mellemtiden bleven -stoppet, men man frygtede dog for, at Reparationsarbeidet ikke vilde -vise sig fuldt paalideligt, og at Vandet atter skulde bryde sig en Vei -gjennem Dæmningen, hvis det forreste Basin blev fyldt saa høit, at -Scheldeflaadens mest dybtstikkende Linieskibe kunde ligge flot. Af denne -Grund bestemte man sig til, kun at lade nogle mindre Linieskibe hale ind -i Basinet for Vinteren, medens Resten maatte søge høiere op ad Floden til -deres vante Vinterkvarter. - -Det var i Løbet af November Maaned, at Flaadens Desarmering gik for sig. -Af de dansk bemandede Skibe havde »Pultusk« den 11. November forladt -Vliessingen og halede den 20. ind paa Bugten ved Rupel, hvor den -fortøiede udfor Wintham. - -»Dantzick« laa den Gang endnu under Desarmering ved Antwerpen, og -netop paa samme Dag skete der ombord det Uheld, at en halv Tønde -Krudt exploderede under Rengjøringen i Krudtmagasinet, hvorved 2 Mand -dræbtes og 3 kvæstedes haardt. »Hvorledes Ilden er kommet«, — skriver -Kommandørkapitain Wleugel i sin Rapport derom til Admiralitetet, dateret -Rupel den 23. November 1811[104], — »har jeg ikke kunnet opdage; jeg -formoder, at Lanternen i Fyldekammeret ikke har været aldeles tæt, og at -Krudtstøvet, endskjøndt Krudtet var anfugtet, har taget Ild«. - -Naar man undtager dette mindre Ulykkestilfælde ombord i »Dantzick«, var -Aarets Kampagne forløbet uden Uheld, men ogsaa uden Krigsbegivenheder. - -For Kommandør v. Dockum og hans Vaabenfælle Kommandørkapitain Wleugel, -der lige siden v. Bergers Død trofast havde staaet ved hinandens Side, -var det nu det tredie Aars Kampagne, som her afsluttedes. - -Naar de to Officerer saa tilbage paa dette Tidsafsnit, stod vel næppe den -3aarige Tjeneste i Frankrig for dem som en Kjæde af lyse Erindringer, men -jevnsides med Tanken om Savn og Gjenvordigheder, kom Bevidstheden om, at -man havde gjort sin Pligt for at holde den danske Marines Navn i Ære. - -Og paa samme Tid havde hverken Danmark eller Frankrig ladet disse -Bestræbelser gaa upaaagtede hen. Aaret 1810 havde bragt dem Æreslegionens -Kors og Avancement hjemmefra[105], og i det løbende Aar, hvor v. Dockum -havde faaet Dannebrogsordenens Ridderkors sendt fra Danmark, havde -de ogsaa været Gjenstand for Udmærkelse fra fransk Side, idet Keiser -Napoleon tildelte dem begge Æreslegionens Officerskors[106]. - -Efter Flaadens Oplæggelse begav v. Dockum sig til Paris ligesom Admiralen -og de fleste af Skibscheferne, medens Wleugel, der i November Maaned -1811[107] havde ansøgt Admiralitetet om at maatte blive afløst, da han -ikke længere kunde taale Klimaet, stod i Begreb med at afreise til -Danmark for at benytte Permissionen, han sent paa Aaret havde modtaget, -til at tilbringe Vinteren i Kjøbenhavn for sit Helbreds Skyld[108]. -Kjøbenhavnsreisen blev imidlertid ikke realiseret. Wleugel erfarede -nemlig, at det var Hensigten at lade Scheldeflaaden træde i Virksomhed -igjen meget tidligt i det kommende Foraar, og at som Følge heraf ingen -af de franske Officerer havde opnaaet længere Permission end til midt i -Februar Maaned. Under disse Omstændigheder fandt han det rigtigst at -holde Trop med sine franske Kammerater i denne Henseende og udbad sig -derfor strax efter Nytaar Tilladelse til at maatte udsætte sin paatænkte -Reise til næste Vinter[109]. - -Admiral Missiessy’s venlige Sindelag imod de Danske fornægtede sig heller -ikke ved denne Leilighed; han tilbød strax Wleugel Permission for at -tilbringe en Del af Vinteren i Paris som Vederlag for den opgivne Reise, -et Tilbud, som den danske Officer ogsaa med Erkjendtlighed modtog for et -Tidsrum af 4-5 Uger. - - * * * * * - -Kort efter Nytaar vare saaledes de to ældste af Scheldeflaadens danske -Officerer samlede i Paris, og Keiseren havde ikke i Mellemtiden glemt -sine danske »Auxiliaire«; thi da han ved Audientsen opdagede v. Dockum’s -kjendte Ansigt i den talrige Forsamling, udbrød han fornøiet: - -»_Ah! voilà mon Danois!_« - -Og inden ret længe skulde der fra fransk Side vises v. Dockum en -Udmærkelse, der var af den Natur, at den maatte opfattes ikke blot som en -Anerkjendelse af den enkelte Mands Fortjenester, men som en iøinefaldende -Opmærksomhed imod hele den danske Marine. - -Det var v. Dockum’s Udnævnelse til fransk Admiral. - -Som tidligere omtalt, havde v. Dockum allerede en Gang før afvist enhver -Tanke om Avancement i den Tro, at Talen var om Udnævnelse til dansk -Admiral; men anden Gang kom Spørgsmaalet fra Marineministeren selv og -tilmed saa overrumplende, at han ikke kunde skyde det ubesvaret tilbage. - -Det var en af de sidste Dage i Januar Maaned 1812. - -»Jeg var buden til Middag« — fortæller v. Dockum i sine private -Optegnelser[110] — »hos Marineministeren, og da jeg mødte den bestemte -Tid, blev jeg indladt i Ministerens Kabinet, hvor Hs. Excellence kort -efter tog fra sit Skrivebord 2 Lænestole og satte dem midt paa Gulvet, -bad mig at tage Plads og satte sig paa den anden Stol, som Hs. Excellence -flyttede tæt ved min Lænestol, og strakte sin Arm bag om mine Skuldre, -saa mig stift under Øine og spurgte i det samme: - -»_Ne voulez vous donc pas étre amiral?_« - -»Og at svare dertil nei følte jeg vilde være en Taabelighed, hvorfor jeg -svarede: - -»_Pourquoi pas; moi aussi bien qu’un autre!_« - -»Hvortil Ministeren svarede: - -»_Vous le serez avant de partir de Paris!_« - -Det er sikkert nok, at v. Dockum, overrasket af Hertugen af Decrès’ -direkte Spørgsmaal, ved denne Leilighed har sagt mere, end han efter sine -egne strenge Principper kunde finde rigtigt, og som for at bøde herpaa -afbrød han sit Ophold i Paris, bestilte Postheste og drog ad Antwerpen -til i den Tanke, at hans Bortreise fra Hovedstaden vilde faa Spørgsmaalet -om Avancement til at dø hen igjen. - -v. Dockum tog ikke alene feil heri, men det er ret aparte at se, -hvorledes han vedblev at være ganske desorienteret med Hensyn til selve -Spørgsmaalet, hvorom Sagen dreiede sig. Det fremgaar tydeligt nok, at v. -Dockum troede, at de franske Marine-Autoriteter nu for anden Gang vilde -gjøre deres Indflydelse gjældende til Fordel for hans Avancement hjemme -i Danmark, og at den Tanke aldrig har faaet Rum hos ham, at han stod i -Begreb med at blive hædret ved at faa Plads imellem Frankrigs Admiraler. - -Det var derfor ogsaa et ganske mærkeligt Træf, at v. Dockum, da han atter -betraadte Antwerpens Gader, skulde møde Kapitainlieutenant C. Wulff og -af ham faa den uventede Meddelelse, at der paa Posthuset laa et Brev fra -Kjøbenhavn med Admiralitetets Segl og adresseret til »Kontre-Admiral v. -Dockum«. - -Det var netop 14 Dage siden, at den tidligere omtalte Samtale før -Diner’en havde fundet Sted i Ministerens Kabinet. v. Dockum kunde sige -sig selv, at det var en Umulighed, at der i den korte Tid, der var -forløbet siden denne Dag, kunde være bleven ført Underhandlinger imellem -Paris og Kjøbenhavn. Han havde imidlertid Admiralitetets Kommunikation -imellem sine Hænder, hvori det meddeltes ham, at Kongen under 7. Februar -1812 allernaadigst havde udnævnt ham til Kontre-Admiral, og med Hertugen -af Decrès’ bestemte Forudsigelse af hans forestaaende Forfremmelse i -frisk Erindring, kunde han ikke frigjøre sig for den Tanke, at hans -Avancement dog maatte skyldes Paavirkning fra fransk Side. - -v. Dockum indberettede derfor strax Sagen til Paris og benyttede -Leiligheden til gjennem nedenstaaende Skrivelse at takke Marineministeren -for den Udnævnelse, der var bleven ham til Del[111]: - - Linieskibet »Pultusk«, Antwerpen d. 26. Februar 1812. - - Monseigneur, - - »Jeg anser det for min Pligt at underrette Dem om, at det har - behaget Hs. Majestæt Kongen af Danmark under 7. ds. at udnævne - mig til Kontre-Admiral. - - »Overbevist om den Andel, som De har i dette Avancement, og - sikker paa, at jeg kan takke Deres Excellences Anbefaling for - denne Naadesbevisning, tillader jeg mig at bevidne Dem min - levende Erkjendtlighed og beder Dem være overbevist om, at jeg - skal gjøre alt for at fortjene den Ære, som er bleven mig til - Del. - - »Jeg haaber ved min Iver og Aktivitet i Tjenesten at befæste - den gode Mening, som De har om mig«. - - Jeg har den Ære at være, - Monseigneur, - Deres Excellences - meget ydmyge og ærbødige Tjener - v. Dockum. - - Til - Hs. Excellence Ministeren for Marinen og Kolonierne. - -Dette Brev krydsede paa sin Vei en Skrivelse fra Paris, som indeholdt det -keiserlige Dekret af 1. Februar 1812 om v. Dockum’s Udnævnelse til fransk -Kontre-Admiral[112]. - - Tuilerierne, den 1. Februar 1812. - - »Napoleon, de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for - Rhinforbundet: - - »Ifølge Forestilling fra Vor Marineminister udstede Vi - efterfølgende Dekret: - - Art. 1 - - »Kapitain v. Dockum, Chef for Vort Linieskib »Pultusk«, - udnævnes til Kontre-Admiral. - - Art. 2 - - »Vor Marineminister bemyndiges til at foranstalte dette Dekret - bragt til Udførelse«. - - Napoleon. - - Grev Daru, Stats-Sekretær. - -Hvor smigrende end saa sjælden en Udmærkelse maatte være, saaledes med -faa Dages Mellemrum at se sig udnævnt, til Admiral i to forskjellige -Landes Mariner, var den sidste Overraskelse dog af den Natur, at den paa -samme Tid satte v. Dockum i stor Forlegenhed. - -En Skrivelse fra Marineministeren beordrede nemlig den nye Admiral -til ufortøvet at indfinde sig i Paris for i Tuilerierne at aflægge -Troskabseden til Keiser Napoleon, og Opfyldelsen af dette Forlangende -kunde maaske befrygtes at ville give Anledning til en Kollision med den -Troskabsed, som allerede var aflagt til Kongen af Danmark. - -Da v. Dockum ikke ansaa sig selv for kompetent til at afgjøre dette -Spørgsmaal, bestemte han sig til at søge Raad i Kjøbenhavn for at faa -Tvivlen hævet, og han afsendte derfor den 2. Marts om Morgenen tidlig en -Stafet fra Antwerpen med en Skrivelse til Kongen af Danmark, hvori han -udbad sig Ordre om, hvorledes han skulde forholde sig. - -Brevet til Kongen var vedlagt følgende Rapport til Admiralitetet[113]: - - Underdanigst Rapport! - - »Efter Marineministerens Ordre reiser jeg idag til Paris for at - skulle aflægge Ed til Keiseren, og det er i denne Anledning at - jeg fremsender vedlagte Brev til Hs. Majestæt, som behageligst - maatte blive tilstillet allerhøistsamme strax. - - »Orlogsskibet »Pultusk« er igaar lagt ud af Basinet«. - - underdanigst - - v. Dockum. - - Antwerpen, den 2. Marts 1812, Kl. 4½ om Morgenen med Estafet. - - Til - det Kongelige Admiralitets- og Kommissariats Kollegium. - -Der kunde ikke være nogen Tvivl tilstede om, at den modtagne Befaling -fordrede en øieblikkelig Afreise, men samtidig kunde man haabe, at selve -Edsaflæggelsen maaske kunde blive forhalet saalænge, at den kongelige -Resolution om, hvorledes den ny Admiral havde at forholde sig i denne -lidt vanskelige Sag, var kommen ham i Hænde. - -Efter sin Ankomst til Paris søgte v. Dockum Hertugen af Decrès for at -meddele ham, at han var rede til at aflægge Troskabseden, naar Keiseren -maatte forlange det. Med Forsæt undlod han her at omtale sin egen Tvivl -og Afsendelsen af Stafetten til Kjøbenhavn, men da han senere paa Dagen -fik Leilighed til at træffe sin Chef, Admiral Missiessy, fortalte han -denne i al Fortrolighed, hvorledes Sagen stod. - -Admiralen raadede til ikke at undslaa sig for at aflægge Eden, hvis noget -saadant skulde blive forlangt, men samtidig viste denne Mand, hvad han -saa ofte tidligere havde lagt for Dagen, at han var parat til at række de -Danske en hjælpsom Haand, naar det kneb, og han svigtede heller ikke ved -denne Leilighed. - -Allerede den næste Dag havde v. Dockum Admiralen i Besøg som Overbringer -af en glædelig Nyhed. Han havde i Mellemtiden været hos Ministeren og -kunde nu bringe den behagelige Meddelelse, at Edsaflæggelsen vilde -blive udsat, indtil Kongen af Danmarks Svar indtraf, og at v. Dockum i -Mellemtiden skulde forblive i Paris men opholde sig der inkognito. - -Henimod Slutningen af Marts Maaned indløb det kongelige Svar, der klarede -enhver Tvivl, og Hertugen af Decrès indberettede derfor strax Sagen paa -følgende Maade til Keiseren[114]: - - Paris, den 24. Marts 1812 - - Marineministeriet. - Indberetning. - - Rapport til Keiseren. - - Sire, - - Kontre-Admiral v. Dockum, Dansk, ombord i Deres Majestæts - Linieskib »Pultusk« og som fornylig er bleven forfremmet til - nævnte Grad, er ankommen til Paris for at aflægge Ed. - - »Samtidig med at melde mig sin Ankomst har han forelagt mig en - Skrivelse, hvori det hedder: - - »Kongen har tilladt Hr. v. Dockum at modtage den - Kontre-Admirals Titel, som det har behaget Deres Keiserlige - og Kongelige Majestæt at benaade ham med, og tilladt ham at - aflægge den Ed, som Deres Majestæt fordrer. Kongen forbeholder - sig kun Ret til at kunne tilbagekalde Admiral v. Dockum, naar - Hs, Majestæt maatte have Brug for hans Tjeneste, og han haaber, - at Deres Majestæt i paakommende Tilfælde vil tillade denne - Officer at vende tilbage til sit Fædreland, hvor hans Rang og - Anciennetet i den danske Marine er ham forbeholdt. - - »Jeg har den Ære at modtage Deres Majestæts Ordrer«. - - Decrès. - -Det var med lettet Hjerte, at v. Dockum Søndag Formiddag den 29. Marts -1812 gav Møde i Tuileriernes Audientssal for at aflægge Troskabseden som -fransk Admiral. - - »Da Keiseren kom fra Messen« — fortæller v. Dockum[115] — »gik - han som almindelig 3 Gange op og ned i Salen for at modtage - Ansøgninger af en Mængde Suplikanter, og da Keiseren kom til - sit Kabinetsgemak, blev Døren aabnet og Hs. Majestæt gik ind, - hvorefter Døren blev lukket. I Forveien blev jeg med 3-4 andre - tilsagt at holde os ved Døren til Kabinetsgemakket. Døren blev - aabnet, jeg blev tilsagt at gaa ind. - - »Indenfor ved Døren stod en Marechal med en Fløiels - Marechals-Kjæp, som førte mig til et rundt Bord, som stod midt - i Gemakket, hvorved Keiseren sad lige overfor den Plads, som - jeg blev anvist ved Bordet, hvor der laa en firkantet hvid - Tabel med rød Kant, som Keiseren med et Vink pegede til og - sagde: - - »_Prenez et lisez!_« - - »Hvoraf jeg læste høit: - - »_Je jure d’être fidèle à la constitution et à l’empéreur!_« — - - »Hvorefter Marechallen, som stod ved Døren, kom til Bordet og - fulgte mig derfra til Døren, som blev aabnet for mig ud til - Audientssalen«. - -v. Dockum blev denne Gang ikke længere i Paris end Forholdene -nødvendiggjorde det; allerede den 1. April 1812 var han tilbage igjen i -Antwerpen, hvor han traf Scheldeflaaden i fuld Gang med sin Ekvipering. - -Blandt de danske Officerer, og navnlig blandt Maanedslieutenanterne, -havde i Vinterens Løb et Spørgsmaal vedrørende disse sidstes Uniformering -været Gjenstand for ivrig Debat. - -Hvad Uniformsspørgsmaalet i sin Helhed angaar, da havde Officerernes -Klædedragt under de Danskes Ophold paa Schelden allerede for over 2 Aar -siden undergaaet en radikal Forandring. Den gamle Gallauniform, som -Officererne havde baaret ved høitidelige Leiligheder, og som havde vundet -et Slags Hævd, var ved en kongelig Resolution først paa Aaret 1810 bleven -bragt ud af Verden[116]. - -Skjøndt denne Forandring i Uniformsreglementet næppe har været -Officererne kjærkommen, var det dog ikke dette, men en Sag af virkelig -praktisk Betydning, der kaldte alle de danske Maanedslieutenanter frem -med en Protest i Slutningen af Februar Maaned 1812. - -Sagen var nemlig den, at disse Officerer ikke bare Epauletter, og da -Epauletten i Frankrig netop var Officersstandens sikkre Kjendemærke, -havde Maanedslieutenanterne paa Grund af denne Mangel ved deres Uniform -ofte Vanskelighed ved at blive anerkjendte for Officerer. - -Det kunde ikke være andet, end at dette uheldige Forhold maatte give -Anledning til Misforstaaelser og Ubehageligheder af forskjellig Art, -og disse Mænd, hvoraf flere under Scheldeflaadens Kampagne havde havt -selvstændig Kommando som Chefer for Kanonbaade og andre mindre Fartøier, -vare i Reglen udsatte for at maatte gaa forbi de franske Skildvagter uden -at faa den Honnør, som i Følge deres Stilling tilkom dem, medens danske, -faste Underofficerer og franske Søkadetter af 1ste Klasse (aspirants -de marine de 1re classe) af Posterne bleve betragtede som Officerer, -fordi de bare Epauletter til deres Uniform. Dette var dog kun af ringe -Betydning i Sammenligning med den Kjendsgjerning, at den franske Vagtpost -ved Porten til Værftet i Antwerpen, hvor en Del af Scheldeflaadens Skibe -overvintrede i det forreste Basin, i Vinteren 1812 gjorde Vanskeligheder -ved at lade Maanedslieutenanterne passere ind paa Værftet, »ja endog -ytrede at kunne arrestere dem efter Retræten, fordi de ikke behøvede at -erkjende nogen for Officer, som ikke bar Epauletter«[117]. - -Under disse Omstændigheder vil man kunne forstaa, at -Maanedslieutenanterne fandt Øieblikket kommet til at gjøre et Forsøg -paa at faa en Ende paa deres Fortrædeligheder, og de enedes derfor -om at indgaa med en Skrivelse til Admiralitetet, hvori 2 af dem — -Lieutenanterne Ring og Cortnum — paa alle Kammeraternes Vegne, ansøgte -om Tilladelse til at maatte bære Epauletter, medens de vare i fransk -Tjeneste. Som man kunde vente, maatte dette beskedne Ønske finde -Støtte hos Admiral v. Dockum, der ogsaa indsendte Andragendet til -Admiralitetet, forsynet med en motiveret Anbefaling[118]. - - * * * * * - -Scheldeflaaden, der tidlig paa Foraaret 1812 atter indtog sin gamle -Station og aabnede Sommerkampagnen med de vante Manøvrer og Arbeider, -havde i væsentlig Grad forandret sit Fysiognomi siden Sommeren 1808, da -Grunden til den blev lagt, og en Eskadre paa 8 Linieskibe for første -Gang samledes paa Floden under Admiral Missiessy’s Kommando. I de -forløbne Aar havde den voxet sig stærk, saa at den i 1812 kunde mønstre -ialt 22 Linieskibe (3 Skibe paa 84 Kanoner og 19 Skibe paa 74 Kanoner) -foruden en Del Fregatter og mindre Fartøier. Af dette betydelige Antal -bragte Sommeren 1812 en Forøgelse af ikke mindre end 7 Linieskibe[119], -7 Fregatter og 1 Brig, og paa Antwerpens Bedinger vare stadig nye -Skibe under Bygning. Det var dog ikke alene her, at Frankrigs maritime -Udvikling gik frem med stærke Skridt; i alle franske Orlogshavne, lige -fra Amsterdam til Venedig, arbeidedes der paa Nybygninger, og det med -saadan Energi, at Frankrig, hvis Flaade efter det uheldige Slag ved -Trafalgar i Aaret 1805 var i en høist sørgelig Forfatning, nu efter -nogle Aars ihærdigt Arbeide, havde henved 100 Linieskibe til sin -Raadighed. - -Man skulde synes, at Scheldeflaaden i sin nuværende Skikkelse var en -saa anselig Stridsmagt, at den ikke længere hverken kunde eller burde -finde sig i, at en engelsk Blokade Aar efter Aar lukkede Scheldens -Munding; men paa dette Punkt bragte Aaret 1812, lige saa lidt som dets -Forgængere, nogensomhelst Forandring. Flaaden tog med samme prisværdige -Iver som de foregaaende Aar fat paa sine Øvelser; de kjendte Ture tilsøs -indenfor Bankerne toge igjen deres Begyndelse, der dannedes atter en -Evolutions-Eskadre bestaaende af Kanonbrigger og Flaadens lettere Skibe -under Admiral Missiessy’s egen Kommando; men trods dette, og uagtet -der paa intet Punkt forsømtes noget, der kunde fremme Officerernes og -Mandskabernes Dygtighed, opnaaedes der dog intet virkelig positivt -Resultat af det ihærdige Arbeide. Mere end 20 Linieskibe laa kampdygtige -paa Floden, klare til at gaa tilsøs, men det store kostbare Krigsapparat -blev ikke sat i Virksomhed, skjøndt Fjendens Skibe vare i umiddelbar -Nærhed. - -En af de faa Afvexlinger, som Aaret 1812 førte med sig, var den, at alle -4 dansk bemandede Linieskibe skulde under Kommando af nye Chefer. - -v. Dockum kunde nemlig efter de gjældende Reglementer som fransk -Kontre-Admiral ikke længere være Chef for »Pultusk«, og for de 3 -andre Skibschefers Vedkommende — Wleugel, Mossin og Fabricius, — -nødvendiggjorde Helbredshensyn en Forandring af Opholdssted. - -Kommandørkapitain Wleugel, der Aaret i Forveien ikke havde kunnet -benytte sin Permission til at tilbringe Vinteren i Danmark, var den -første, der brød op for at forlade Schelden. Hans Afløser som Chef for -Linieskibet »Dantzick«, Kapitain M. Bille, der den 20. April 1812 var -ankommen til Antwerpen fra Kjøbenhavn, overtog faa Dage efter (den 25. -April) Kommandoen af Skibet, hvorefter Wleugel tiltraadte Hjemreisen[120]. - -Hvad Kapitainerne Mossin og Fabricius angaar, da havde de begge i -Foraaret 1812 ansøgt Admiralitetet om Afløsning, da de ikke kunde taale -Klimaet. - -Mossin havde lige siden sin Ankomst paa Schelden lidt af Feberanfald, -der stadig tog til og tilsidst nødte ham til at lægge sig i Land som -syg. Skjøndt hans Sygdom i og for sig havde været tilstrækkelig til -at begrunde hans snarlige Afløsning, og uagtet han i sin Ansøgning om -Hjemsendelse[121] ligesaa indtrængende som i høi Grad frimodig udtaler, -»at han aldeles ikke kan fordrage dette Klima og er nødsaget til at reise -til Brüssel for om muligt at faa sin tabte Helbred igjen«, — maatte -saavel han, som Kapitain Fabricius, endnu en Gang i Sommerens Løb forny -deres Ansøgninger om Hjemsendelse[122]. - -Spørgsmaalet om Chefsposternes Besættelse i de 4 dansk bemandede Skibe -havde næsten naaet sin Løsning, da Vinteren indtraf, og Skibene skulde -til at lægge op. For »Pultusk« (Kapitainlieutenant Kaas) og »Dantzick« -(Kapitain Bille), var Sagen bragt i Orden. - -»Dalmate« vilde ved Kapitain Mossins Afreise komme under Kommando af -Kapitainlieutenant Evers, og ombord i »Albanais« havde Næstkommanderende, -Kapitainlieutenant Halling, ved Chefens Afgang overtaget Skibet. - -Flaaden havde da allerede indtaget sin Vinterstation, og for første Gang -under den 5-aarige Kampagne aabnede Antwerpen sine store Basiner for at -modtage alle Scheldeflaadens Skibe. - -Efter at Skibene havde indtaget deres Pladser, tog Vintertjenesten sin -Begyndelse. Skjøndt Kulden var temmelig haard, blev dog den ministerielle -Ordre, der forbød Ild og Lys ombord, overholdt i hele sin Strenghed til -stor Byrde for Besætningen. Officererne leiede sig Boliger i Land, uagtet -disse vare meget kostbare, men Folkene maatte blive, hvor de vare, og -de kolde Skibe, gjennemfugtige fra Dækket og til Kjølen, vare i sanitær -Henseende kun høist mangelfulde Opholdssteder for Mandskabet. - - * * * * * - -Medens Vinteren 1812-13 gik rolig og stille for Flaaden paa Schelden, -foregik der paa den store europæiske Krigsskueplads Begivenheder af -saa indgribende Betydning, at Frankrigs Stilling blev mere og mere -vanskelig. Det ulykkelige Tog mod Rusland havde bragt Keiserens Stjerne -til at dale, og for hvert et Uheld, der ramte de franske Hære, voxede -Fjendernes Antal. Og samtidig med at det truende Uveir reiste sig mod -den mægtige Statsbygning, som Keiserens Geni havde skabt, begyndte de -økonomiske Vanskeligheder, som de kolossale Krigsudgifter fremkaldte, at -trykke haardere. Under disse Omstændigheder, hvor alt maatte opbydes for -at skabe nye Troppekorpser og skaffe Krigsmateriel tilveie, der kunde -spærre de fjendtlige Hære Veien mod Landets Grændser, og hvor Statens -Kasse begyndte at ebbe, bragte Patriotismen den franske Nation til at -rykke Keiseren til Undsætning med frivillige Pengebidrag til Krigens -Fortsættelse. - -Et Udslag af denne Bevægelse, der gik Frankrig over, naaede ogsaa op til -Antwerpen, hvor Scheldeflaadens Officerer viste deres Offerberedvillighed -og Loyalitet ved at stille 10 Dages Lønning til Keiserens Disposition. -Tilbudet herom lød vel i hele Scheldeflaadens Navn, men underskreves kun -af de franske Officerer, og Grunden hertil var den, at man mente, at -burde vise det Hensyn lige overfor de Danske, at undlade at opfordre dem -til at yde Pengebidrag. - -Den Opmærksomhed, der saaledes vistes imod de Fremmede ved denne -Leilighed, faldt dog ikke i de danske Officerers Smag, og snart kom -den Stemning til Orde, at man ikke burde slaa sig til Ro med denne -Afgjørelse, men træde op paa egen Haand for nu i Ulykkens Dage at vise -sin Sympathi for Frankrig. - -Admiral v. Dockum var den Gang i Paris, men den ældste tilstedeværende -danske Officer i Antwerpen, Kapitain M. Bille, tog Sagen i sin Haand og -opfordrede gjennem nedenstaaende Skrivelse[123] sine Kammerater til at -samles i et Møde for at overveie, hvad der burde gjøres: - - Indbydelse til en Samling Fredag Formiddag Kl. 10 den 12. - Februar 1813 i Lombard West Nr. 862. - - »Fra Schelde-Eskadrens franske Officerer indsendes et Offer til - Keiseren. - - »Admiralen sagde os Danske, at vi vare ikke medindbefattede, - som Fremmede overladte vor fri Villie. - - »Imidlertid nævnes i dette Oplæste, som de Franske indsendte, - kun generaliter Schelde-Eskadren. Det er da at formode, at en - af følgende to Ting vil finde Sted. - - a) »Enten, at man i Paris, anser os Danske medindbefattede og - derfor afkorter os ligesom de andre af Eskadren. - - b) »Eller, at Admiralen lader medfølge en Beretning, at de - Danske ere undtagne. - - »Ingen af Delene synes ønskelig. I første Fald blev vor Afgift - et tvunget, altsaa ubehageligt Offer. Vi kunde ikke modsætte os - det; vi bleve og ansete at have sagt det samme som de franske - Officerer i deres Skrivelse, skjøndt adskilligt deraf maaske - ikke passer sig for os. - - »I andet Fald kan Undtagelsen give os et Udseende, som vare - vi mere lunkne, mindre oprigtige end vore Medtjenende. Vore - Forklaringer derimod kunne ikke udrydde det første Indtryk. Det - Ubehagelige ved denne tilsyneladende Adskillelse imellem os og - Medtjenende, som vi ambitionere at ikke staa tilbage for, lader - sig bedre føle end beskrive. - - »Herved frembyde sig adskillige Spørgsmaal: Skulle vi intet - Skridt gjøre for at modarbeide vore Ubehageligheder? Og skulle - vi foretage os noget, da hvad? Og hvordan? - - »For at overveie saadant med hinanden tror jeg en Samling - nyttig, hvortil jeg herved giver mig den Frihed at indbyde«. - - Antwerpen, Torsdag den 11. Februar 1813. - - M. Bille. - - Til - Samtlige Herrer danske Søofficerer, Oberchirurger, - Forvaltere og Sekretærer i Antwerpen. - -Efter Udstedelsen af dette Opraab samledes alle de tjenestefri danske -Officerer og Officianter Dagen efter ved Mødet, hvor Sagen blev -diskuteret, og ved et senere Møde, den 13. Februar, enedes man om at -afsende følgende Skrivelse til Keiseren: - - Sire! - - »De danske Officerer i Deres Majestæts Tjeneste, delende som - gode Allierede alle Franskmænds Ønsker for den ophøiede Monark, - hvis Øiemed er at sikre den almindelige Lykke og gjengive - Europa Havenes Frihed, ansøge ydmygen den Gunst at maatte - ofre 10 Dages Sold som et Bevis paa deres Hengivenhed og for - at bidrage til de Bekostninger, som Forholdsreglerne imod - Fastlandets Fjende gjøre nødvendige. - - »Værdiges at modtage, Sire, Bevidnelsen af den dybeste Ærefrygt - fra Deres ydmygste og tro Tjenere«. — - - Antwerpen, den 13. Februar 1813. - - (Underskrifterne). - - Til - Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor - for Rhinforbundet, o. s. v. - -Kapitainlieutenant Evers, der afreiste til Paris som Sendebud for de -danske Officerer, medførte, foruden Adressen til Keiseren, følgende -Skrivelse til Vice-Admiral Missiessy[124]. - - »Til - Hr. Vice-Admiral, Greve Missiessy, Storofficer af - Æreslegionen, Chef for Scheldeflaaden, Paris. - - »De danske Officerer i Antwerpen anmode Hr. Admiralen, under - hvis Kommando de have den Ære at tjene, om at nedlægge dette - ydmyge Tegn paa deres Hengivenhed for Tronens Fod. Kapitain - Evers vil med Deres Tilladelse overbringe Dem vor Anmodning - herom. - - »Modtag paa samme Tid den oprigtige Ærbødighed, som skyldes - Dem, Hr. Admiral, af Deres - - ærbødige - - Kapitain M. Bille og alle hans Kammerater.« - - Antwerpen, den 13. Februar 1813. - -Endelig blev Admiral v. Dockum ligeledes skriftlig underrettet om de -danske Officerers Forehavende. - -Den Skjærv, der her blev budt den franske Krigskasse, var forsvindende -som Draaben i Havet. Dens eneste reelle Betydning var den, at de Danske -herigjennem, forinden Scheldekampagnens Ophør, fik Leilighed til at -vise, at de som gode Allierede følte Sympathi for det mægtige Land, som -Ulykkens Dage nu brød ind over. - -Skjøndt intet bestemt endnu forlød derom, havde man dog i det tidlige -Foraar 1813 en Fornemmelse af, at Kongen af Danmark snart vilde kalde -sine Folk hjem fra fransk Tjeneste, og at Hjemreisen var nær forestaaende. - -Rygtet tog heller ikke Feil. Ikke 2 Maaneder efter at Officererne havde -indsendt deres Adresse til Keiseren, kom Ordren fra Kjøbenhavn, der -kaldte de Danske hjem fra Frankrig. - -Det var den 11. April 1813, at Skrivelsen indtraf, og den glædelige Nyhed -spredte sig snart til alle 4 Linieskibe, hvor Tilfredsheden kun blev -større, da man erfarede, at Ordrens Udførelse skulde fremmes med saadan -Il, at den første Afdeling af Mandskaberne allerede 4 Dage senere, den -15. April, skulde tiltræde Hjemmarchen fra Antwerpen. - -Det kongelige Budskab, der kaldte Officerer og Mandskab til Danmark, -undtog kun en enkelt Mand, nemlig Kontre-Admiral v. Dockum fra denne -almindelige Ordre, idet Valget stilledes ham frit, om han vilde reise -eller blive. - -Den danske Minister i Paris, Waltersdorff, underrettede Admiralen -skriftlig om, at Kongen af Danmark tillod ham at træffe sit Valg imellem -Keiserens og Kongens Tjeneste, og at Hs. Majestæt i første Tilfælde vilde -løse ham fra den Ed, han som dansk Officer havde aflagt. - -Dette Tilbud aabnede en Fremtid for den danske Officer, langt mere -glimrende end de hjemlige Forhold nogensinde vilde kunne byde ham, men v. -Dockum vaklede ikke et Øieblik i sin Beslutning. - -Han ansaa det for sin Pligt at give Afkald paa de Fordele, som den -franske Marine kunde yde ham, til Gavn for sit Fædreland, og indsendte -strax til den franske Regjering en Begjæring om at maatte udtræde af den -keiserlige Marine. - -Det var kun faa Dage efter dette Skridt, at v. Dockum modtog følgende -Svar paa sin Skrivelse fra Hertugen af Decrès[125]: - - Paris, den 12. April 1813. - - Hr. Kontre-Admiral! - - »Jeg har forelagt Keiseren Deres Begjæring om at følge de - danske Mandskabers Bestemmelse, der have været ansatte paa den - keiserlige Flaade paa Schelden, og Deres Ønske om at vende - tilbage med dem til Danmark. - - »Ved Deres Udnævnelse til Kontre-Admiral i den franske Marine - har Keiseren givet Dem et Bevis paa sin Tilfredshed med Deres - Tjeneste. Hs. Majestæt Keiseren har imidlertid ikke til - Hensigt nu at modsætte sig det Ønske, De ytrer, at ofre Deres - Konge Deres fremtidige Tjeneste, og han har i denne Henseende - overdraget mig Fuldmagt til at tilstaa Dem denne Deres - Begjæring. - - »Som Følge heraf tilskriver jeg Admiral Missiessy og - Marinepræfekten i Antwerpen, at det paa Deres derom indgivne - Begjæring er Dem tilladt at vende tilbage til Danmark, og at De - som fransk Kontre-Admiral vil vedblive at være opført paa den - franske Marines Lister indtil den 21. April, den Dag, der er - fastsat for det sidste danske Mandskabs Afreise. - - »Jeg har allerede ladet de Herrer Chefer for de 4 danske - Skibsbesætninger tilkjendegive, i hvor høi en Grad Hs. Majestæt - Keiseren har været tilfreds med deres Tjeneste saa vel som med - den Opførsel, som Officerer og Mandskab under Deres Kommando - under hvilkesomhelst Omstændigheder have udvist i den Tid, de - have gjort Tjeneste paa Flaaden. - - »Det er ikke undgaaet Hs. Majestæts Opmærksomhed, hvilken - Indflydelse Deres gode Exempel har havt paa disse, og det er - med sand Fornøielse, at jeg udfører den mig givne Ordre, at - forsikre Dem om Hs. keiserlige Majestæts personlige Agtelse. - - »Modtag, Hr. Kontre-Admiral, Forsikringen o. s. v.« - - Decrès. - -v. Dockum forberedte nu i al Skyndsomhed Hjemreisen saa godt det lod -sig gjøre i den korte Tid, der var levnet. Ordren, der var kommen saa -hovedkulds, skulde udføres uden Tøven; men Vanskeligheden var den, at -man ikke var i Besiddelse af de nødvendige Pengemidler til Hjemreisen. -Det lykkedes imidlertid v. Dockum at skaffe en Sum af 70,000 fr. -tilveie[126], og Hjemsendelsen af det danske Mandskab tog nu planmæssig -sin Begyndelse den 15. April 1813, paa hvilken Dag den første Afdeling -forlod Antwerpen tilvogns og tilfods paa Veien hjemefter[127]. Sammen -med den sidste Kolonne forlod ogsaa v. Dockum Antwerpen den 21. April -1813. Reisen hjemefter foregik uden noget Uheld, og da Admiralen den 15. -Mai 1813 ankom til Glückstadt, kunde han melde Admiralitetet, at alle 4 -danske Transporter i god Behold vare indtrufne dertil[128]. - -Medens Hjemreisen saaledes var lykkelig og vel tilendebragt for alles -Vedkommende uden tilstødende Uheld, ventede der en af de danske -Skibschefer en Ubehagelighed ved Ankomsten til Kjøbenhavn. - -Det var »Dantzick’s« tidligere Chef, Kapitain M. Bille, der ikke kunde -aflægge noget fyldestgjørende Regnskab over sine Udgifter paa Reisen hjem -fra Antwerpen med sin Besætning. - -Det var hævet over enhver Tvivl, at den lige saa dygtige som afholdte -Officer var Hædersmand til Fingerspidserne; kun havde hans Distraktion og -lidt sære Originalitet spillet ham et slemt Puds paa Hjemreisen. Bille -optegnede nemlig trolig alle sine Udgifter paa den første den bedste Lap -Papir, han fik frem af Lommen, og da Regnskabet saaledes ofte den ene Dag -var affattet paa Bagsiden af løse Pengesedler, som Dagen efter gaves ud, -havde denne aparte Bogføring til Følge, at han ved Reisens Afslutning -uden videre Detailler kun kunde konstatere, at Pengene vare brugte. -Da Bille imidlertid samtidig havde gjort Reisen hjem billigere end de -4 andre Transporter, mente han, at dette maatte være tilstrækkeligt. -Admiralitetet fordrede dog sit Regnskab, og da Kapitainen ikke var til -at formaa til at sætte sit Navn under et fingeret Regnskab, hvad han -underhaanden opfordredes til, blev han sat paa Hovedvagten og her saa -godt som tvunget af Kammeraterne til at underskrive et af dem forfattet -Regnskab. - -Den 29. Mai 1813 gjensaa v. Dockum atter Kjøbenhavn efter 4 lange -Aars Fraværelse. Han havde dog hverken ventet eller haabet, at -Scheldekampagnen skulde blive hans sidste Kommando. - -Tanken om under en fortsat Krig at komme sit Fædreland til Nytte havde -tværtimod været en mægtig Bevæggrund for ham til at give Afkald paa en -glimrende Fremtid i Frankrig. Denne Tanke blev dog ikke realiseret; -Freden blev sluttet, og med Krigen var v. Dockum’s militære Karriere -tilende[129]. - - * * * * * - -»De Danske paa Schelden« danner en særlig afsluttet Episode af Søkrigen -1807-1814, der vel ikke staar i direkte Forbindelse med Krigen i Norden, -men dog har sin Interesse og Betydning for Marinens Historie. - -Kun saare sjeldent er det givet en Styrke, saa ringe i Antal som de -danske Skibsbesætninger paa Schelden, at gjøre sig gjældende under -store Forhold i et fremmed Land og at bevare sin særegne, udprægede -Individualitet. Men netop dette var Tilfældet med de Danske, og netop -dette var deres Betydning under Scheldekampagnen. - -De samme fortrinlige Egenskaber, som den Dag idag gjør de danske og -norske Søfolk til nogle af Verdens første Matroser, betingede ogsaa den -Gang det høie Standpunkt i Retning af Sømandsdygtighed, som gjorde de 4 -danske Linieskibe til Kjærnen i den franske Flaade paa Schelden. Men naar -det virkelig lykkedes de danske Officerer og Søfolk at drage den franske -Marines Øine paa sig ved den overlegne professionelle Dygtighed, hvormed -de optraadte, da maa Æren herfor først og fremmest tilskrives Admiral -Joost v. Dockum. - -De danske Linieskibe paa Schelden havde vel et Sæt Matroser ombord, -der udgjorde et første Rangs Materiale, men Materialet var raat, det -trængte til en erfaren og kyndig Haand, der kunde forme og skole de -gode Elementer, og først den Gang, da der som Chef traadte en Mand til, -som, foruden Strenghed og Myndighed i sin Kommando, raadede over Takt -og Medgjørlighed, et klart Blik paa Situationen og Evne til at lempe -og føje sig ind under de fremmede Forhold, først da viste de danske -Skibsbesætninger, hvad de duede til. De viste dette paa en saadan -Maade, at de uheldige Begivenheder fra Kampagnens Begyndelse traadte i -Skygge, og at den 5-aarige Tjeneste under det franske Flag som Helhed -maa betragtes som en Tid, den danske Marine og Sømandsstand kan være vel -bekjendt. - - - - -FOOTNOTES - - -[1] Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[2] Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev ogsaa -Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum udnævntes til -Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre af 10. August 1807). -Han vedblev at føre Kommando over Batteriet indtil Februar 1809. - -[3] Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[4] Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[5] Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. Fregatten »Kronborg« i Aaret -1798. - -[6] Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt -og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum og Ring. -Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst følgende -Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise fra fransk Tjeneste: -Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, Maanedslieutenanterne Sneedorff, -Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne Fisker, Brown, Andersen, Eriksen, -Duntzfelt og Holm. - -[7] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 pag. -304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[8] Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[9] Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen -1809. (Manuskript). - -[10] Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[11] Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[12] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[13] Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas Division. - -[14] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[15] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[16] Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[17] Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[18] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[19] Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[20] »I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 — -»bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og den -Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre den Chaluppe, -Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens Adjutant fik en -Gulddaase med Kongens Chiffer besat med Diamanter, og den ældste af de -her under vor Admirals Kommando liggende hollandske Fregatchefer, som -allerede havde det hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med -Diamanter besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[21] Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[22] Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger -(canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport til -Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage og vare armerede -med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver -Side. De stak c. 7 Fod og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa -praktiske som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig -svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt Vind imod«. -(Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[23] »Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige -Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, Ammunition og -Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal Nat eller Dag, til -alle Tider blev iværksat af de Danske, medens de Franske opsatte som -oftest at executere en Ordre, som blev given, naar det var mørkt, indtil -det blev Dag og Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J. -v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[24] Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481 -Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: 2000 Mand -Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende Artilleri, 300 -militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval history of Great Britain by -E. Brenton. London 1837). - -[25] Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 Kvartmil -længere til Søs end den Høistkommanderende; den 29. og 30. Juli -stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af Expeditionskorpset til -Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en af Huntley udfor Kadzand, -og endelig gik General Grosvenor’s Division, der kom fra Harwich, -tilankers i Roompot den 1. August. - -[26] Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne. - -[27] Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari paa Skrog -og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 Saarede). Derimod -anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 Kirker, Raadhuset og c. 200 -private Huse bleve ødelagte eller ramte af engelske Kugler, og c. 300 af -Byens Indvaanere dræbtes eller saaredes. - -[28] Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[29] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837. - -[30] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837. - -[31] Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde og 11 -Saarede. - -[32] I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til -Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: »Nu er her -kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske Tropper, over 20,000 Mand, -og daglig ankommer flere. Generallieutenant Rampon, som i Søndags kom -og har taget Kommandoen, berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag -ikke havde været af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20 -lieus daglig.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn). - -[33] v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til -Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral -Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet om Aftenen -Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst Prindsens Ophold ved en -Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[34] Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar -Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i -disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til -visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere -fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan -have meget farlige Følger. - -Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske -Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge -til denne Tjeneste. - -[35] I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald imellem -Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, og af disse vare -allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en stor Del af dem døde paa -Hospitalerne. - -[36] Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale -franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets Arkiv i -Paris. - -[37] J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. -Kjøbenhavn 1847. - -[38] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[39] Prindsen af Pontecorvo. - -[40] Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra -Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[41] Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[42] De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate« -(Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde -ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor »maison -bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde fortøies -paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med Kjæder paa Ankrene i -Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen. - -[43] Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[44] Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 i -et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst fra -England. (Archives du ministère de la marine, Paris). - -[45] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[46] Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn. - -[47] Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt -Maanedslieutenanterne Mou og Bluhme. - -[48] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 pag. -1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[49] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2 -pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[50] Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og andre -Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler og en capitaine de -vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra -Kommandørkapitain v. Dockum). - -Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med -Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. -Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme -forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[51] Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse -den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral Otway. 600 Matroser -og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, Moore og Tomlinson havde -udført de nødvendige Forarbeider, og de anvendte Miner vare konstruerede -af Oberstlieutenant af Ingeniørerne Pilkington. - -[52] Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde: - - Officerer. Menige. - Faldne 7 99 - Døde af Klimatfeber i Holland 20 2041 - Døde hjemme 40 1859 - Deserterede » 84 - Afskedigede » 25 - ---- ------ - 67 4108 - Tidlig paa Aaret 1810 fandtes endnu af Syge - paa engelske Hospitaler 217 11296 - ----- ------- - 284 15404 - - Officerer 284 - --------- ------- - Ialt: 15688 - -(Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837). - -[53] Pierre Louis L’Hermitte eller L’hermitte udnævntes til -Kontre-Admiral 23. November 1809. (Archives du ministère de la marine, -Paris). - -[54] Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[55] Maanedslieutenant Kaiser’s Rapport om denne Begivenhed er i det -væsentlige enslydende med den ovenfor gjengivne. - -[56] Skrivelse fra Admiral Missiessy til Marineministeren dateret 28. -Januar 1810. - -[57] Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60. -(Archives du ministère de la marine. Paris). - -[58] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[59] Det ovenfor omtalte Mytteriforsøg i Vliessingen, der fandt Sted den -25. Januar 1810, er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse -henlagt til Aaret 1811. Den urigtige Tidsangivelse er fra denne Kilde -optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s -Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans Danmarks Krigs- og -Politiske Historie fra 1807-1809. - -[60] De af Kanonbriggernes Mandskab udtagne Folk »blev sat i Bøien, og -blev de 2de Dage efter hinanden straffet hver med 50 Slag af Katte«. -(Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum, dateret Rupel -den 26. Marts 1810). - -[61] Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Rapport til Admiralitetet fra -Kommandørkapitain v. Dockum. Rapporten indeholder som Bilag: -Indberetningerne fra Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser, samt endvidere -Kopi af den franske Marineministers Skrivelse til Admiral Missiessy, -dateret Paris den 5. Februar 1810. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[62] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[63] »Da Vinteren var forbi«, — skriver v. Dockum — »befandtes, at disse -Skibe var kommen paa Grund, fordi Isens Presning havde foraarsaget, at -Fortøiningerne var gaaet med, eller at Kjættinger eller Tougene vare -sprungne, og at Skibene desaarsag havde mistet en Del af deres Ror, -Forstevn og Kobberhud, og for hvilket Havari paa Skibsskroget de Skibe, -som laa ved Rupel, var bleven forskaanet«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold -i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[64] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[65] Keiseren havde om Formiddagen foretaget en Tur til Hest i Omegnen -for at inspicere forskjellige Batteri-Anlæg. Da han noget senere end -paatænkt kom tilbage til Byen, tog han sit Uhr op af Lommen og opgav -Besøget for den Dag med de Ord: - -»Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger -l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, Efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[66] Det keiserlige Følge bestod ved denne Leilighed af: Kongen af -Westphalen, Hertuginden af Montebello, Keiserindens Kammerherre Mr. -Dutellier, Admiral Missiessy og flere. - -[67] Faldrebet var i Datidens Krigsskibe meget primitivt. — »Ombord i -»Pultusk« vare Faldrebstrapperne paa fransk Vis sammennaiede af Hytte- -og Kuletrapperne, hvorpaa var slagen Nogle Stræbere for at vise Trappen -ud fra Skibet, og et Træ-Lændværk. Med disse Remedier var Trappen smal -og noget steil.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[68] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[69] »Mandskabet var saaledes ved idelig Manøvre vant til løse Talliereb -paa Stænge- og Bramvant; Jollerne til Merse- og Bramræer samt Bramstænger -vare altid paastukne og fangede ind til Stængerne. Stænge-Vinderebene -var et Kabeltoug, som var hevet saa stift, at Slutholterne altid kunde -trækkes ud, Ræerne havde løse Rakker,«.. o. s. v. o. s. v. Admiral J. v. -Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[70] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[71] De franske Matrosers Uniform bestod i Aaret 1810 af: Blaa Benklæder -og blaa Trøie med Hornknapper. Paa Knapperne et Anker og to Sabler -overkors; rød Undertrøie, rund Hat og sort Halstørklæde. (Archives du -ministère de la marine, Paris). - -[72] »Blandt Officererne tildrog sig især Lieutenant Obelitz Keiserens -Opmærksomhed ved det sjeldne Udtryk af Godmodighed og Blidhed, der lyste -af hans Ansigt. Keiserens Blik hvilede længe med Velbehag paa ham: -»Qui est ce beau jeune homme?« spurgte han v. Dockum«. — (Archiv for -Søvæsenet, 8. Bind, Kjøbenhavn 1836). - -[73] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[74] Denne usædvanlige Maade at blive hyldet paa undgik ikke Napoleons -Opmærksomhed, og han udtalte senere, at han syntes godt om Klangen i det -danske »Hurra.« - -[75] Indkomne Sager 1810, Nr. 983. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[76] Admiral J. v Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[77] Linieskibene: Dalmate, Anversois, Pultusk og Dantzick. - -[78] Officiers militaires: (Archives du ministère de la marine, Paris). - -[79] Foruden de to danske Chefer bleve ved denne Leilighed Admiralens -Flagkapitain, en Linieskibschef, nogle enkelte andre franske Officerer -samt Chefen for en hollandsk Korvet dekorerede. Indkomne Sager 1810, Nr. -1509. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[80] Allerede i længere Tid, endog i Aaret 1809, havde der jevnlig -fundet Desertioner Sted fra begge de danske Linieskibe. Da v. Dockum fik -Underretning om, at der ombord paa Kapere i Ostende, Calais og flere -andre Steder paa Kysten fandtes danske Matroser, antog han nok, at der -imellem disse Folk maatte findes nogle af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« -Desertører, og afsendte derfor Maanedslieutenant Kaiser til de nærmeste -franske Havne, forsynet med Lister over de manglende Folk for om muligt -at faa fat paa dem igjen. - -For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler i -Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af Besætningerne. -Det lader imidlertid til, at denne Komplettering ikke var videre bevendt; -thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet over, at den eneste Mand, -der ved konsular Foranstaltning blev ham sendt, kom fra Amsterdam og -viste sig at være en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan -Christian Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn. - -[81] Indkomne Sager 1810, Nr. 2093. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[82] Admiralitetsskrivelse af 6. November 1810. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2, pag 1981. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn. - -[83] Afløsningsstyrken bestod af: Kapitainlieutenant Kaas, -Maaneds-Premierlieutenanterne Ravn og Block, Sekondlieutenanterne -Warendorff, Sletting og Aschehoug, samt Maanedslieutenanterne -Madsen og Dienhoff. Hertil kom endvidere: 1 Overkanoner, 1 Kanoner, -3 Underkanonerer, 2 Høibaadsmænd, 1 Skibmand, 1 Overtømmermand, 3 -Tømmermænd og ca. 300 Matroser. (Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog 1810, Nr. 2, pag 2064. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn). - -[84] Indkomne Sager 1810, Nr. 2532. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[85] v. Dockum fortæller, at da han henvendte sig til Hertugen af Decrès -for at skaffe sine Folk varmt Tøi til Vinterbrug, svarede Ministeren, -»at han for Øieblikket ikke havde Penge i Cassa, men at jeg paa hans -Excellences Regning maatte tage paa Kredit det fornødne til Mandskabets -Klædning, hos hvilken Kjøbmand i Vliessingen eller Antwerpen at jeg vilde. - -Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren -eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit Navn eller min -Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« (Admiral J. v. Dockum: -Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[86] Ordre fra Marineministeren, dateret Paris 29. Oktober 1810. -(Archives du ministère de la marine, Paris). - -[87] Det skyldtes et Uheld, at Basinerne ikke bleve færdige i rette Tid. -»Basinet i Antwerpen,« — skriver v. Dockum i en Rapport til Admiralitetet -af 6. December 1810, — »er saa vidt i Stand, at Vandet er løbet derind, -men da Dæmningen til Hælvten var udgravet, voxede Vandet om Natten saa -høit, at det bortskyllede den anden halve Del af samme og fyldte Basinet -saaledes, at Vandet stod 2 Fod over Sluserne.« (Indkomne Sager 1810, Nr. -3017. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[88] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[89] v. Dockum blev ved Admiralitetsskrivelse af 8. Februar 1810 -underrettet om, at det »havde behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst -at udnævne ham til Kommandør«. (Admiralitets- og Kommisariats Kollegiets -Kopibog 1810 Nr. 1 pag 125). - -[90] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[91] General Duroc var »grand maréchal du palais.« (Archives du ministère -de la marine, Paris). - -[92] Indkomne Sager 1811, Nr. 161. Rapport fra Kommandør v. Dockum. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[93] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag -515. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[94] De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af: - - »_Dalmate_«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, - Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og - Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil. - - »_Albanais_«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant - Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; - Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, - Smidten, Bertouch og Borck. (Admiralitets- og - Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, - Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[95] Indkomne Sager 1811, Nr. 1191. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[96] v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret -Vliessingen 26. August 1811: - -»Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe paa 74 -Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det 17de Skib, paa 84 -Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa 74 Kanoner er løben af -Stabelen, og det 19de Skib er færdigt til at løbe af«. (Indkomne Sager -1811 Nr. 2548. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[97] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 p. -1243. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[98] Cirkulære fra Admiralitetet til Skibscheferne af 16. Juli 1811. -Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 p. 2002. -(Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[99] Keiser Napoleons Besøg paa Scheldeflaaden er i Admiralens egne -Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Foraaret 1812. Den feilagtige -Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind -(Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. -Ræder i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.« - -[100] Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til -Admiralitetet følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«. - -»Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa Schelden i -Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med sin Nærværelse, var -han og ombord paa »Dantzick« og ytrede megen Tilfredshed med samme -Skibs Mandskab. Han forblev i Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. -om Morgenen, da han gik i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i -Flaaden havde vi haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 -Ankere og med strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[101] Indkomne Sager 1811, Nr. 2871. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[102] Arkiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. - -[103] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[104] Indkomne Sager 1811, Nr. 3322. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[105] Wleugel modtog gjennem en Admiralitetsskrivelse af 29. December -1810 Underretning om sin Udnævnelse til karakteriseret Kommandørkapitain. -(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2 pag 2431). - -[106] Skrivelse fra Marineministeren til Vice-Admiral Missiessy dateret -Paris den 18. Juni 1811. (Archives du ministère de la marine, Paris). - -[107] Indkomne Sager 1811 Nr. 3320. Ansøgning fra Kommandørkapitain -Wleugel, dateret Antwerpen, den 19. November 1811. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[108] Admiralitetsskrivelse af 10. December 1811. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 pag 3229. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[109] Indkomne Sager 1812 Nr. 163. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[110] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[111] Archives du ministère de la marine, Paris. - -[112] Extrait des minutes de la secrétairerie d’Etat. (Archives du -ministère de la marine, Paris). - -[113] Indkomne Sager 1812 Nr. 670. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[114] Archives du ministère de la marine, Paris. - -[115] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[116] Admiralitetsskrivelse af 23. Januar 1810. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 73. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[117] Indkomne Sager 1812 Nr. 1557, Maanedslieutenanternes Ansøgning til -Admiralitetet af 29. Februar 1812. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[118] Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet en kongelig -Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende. - -(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 pag 1618. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[119] De 7 sidstbyggede Linieskibe vare: la Conquerant, l’Auguste, le -Pacificateur, l’Illustre, le Gaulois og le Trajan, samt det hollandske -Linieskib le Hollandais. - -[120] Indkomne Sager 1812 Nr. 1225. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[121] Skrivelse fra Kapitain Mossin til Admiralitetet, dateret Antwerpen -den 2. Marts 1812. Indkomne Sager 1812 Nr. 686. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn. - -[122] Indkomne Sager 1812 Nr. 1981 (Pro Memoria fra Kapitain Fabricius af -25. Juli 1812), og indkomne Sager 1812 Nr. 2214 (Pro Memoria fra Kapitain -Mossin af 2. September 1812), Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[123] Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Rapport fra Kapitain Bille til -Admiralitetet af 20. Februar 1813 om denne Sag med Titel: »Kongelige -danske Søofficerers Forhandlinger i Antwerpen i Anledning af et Offer til -Keiseren«. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[124] Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[125] Archives du ministère de la marine, Paris. - -[126] »Vi modtog pludselig Ordre« — fortæller v. Dockum — øieblikkelig -at reise med hele Mandskabet til Kjøbenhavn, hvortil vi manglede Penge -og maatte efterlade os alt i Antwerpen; og endskjøndt at Pengevæsenet i -Danmarks Rige ikkun var maadeligt, saa kappedes Hollænderne dog i den Tid -at forstrække os paa Vexler over 70,000 fr., hvilken Sum, da Vexlerne -indløb hertil, Regjeringen ikke kunde udbetale, men kort efter indløb en -Sum til Kongen, hvoraf Finantsministeren, Geheimeraad, Statsminister, -Schimmelmann fik Ordre ved mig efter Kongens Befaling at afbetale -benævnte Vexler«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[127] Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade: - -Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende -af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af -Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den 17. -April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant -Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April afmarcherede -Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant Evers, og endelig -forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. April, under Kommando af -Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant Krieger o. s. v. - -[128] Indkomne Sager 1813, Nr. 1320. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[129] Efter 1813 tilbragte v. Dockum sine Dage i Ro. Efter at de -Officerer, der før hans Udnævnelse til Admiral havde været hans Formænd, -atter havde taget deres Plads foran ham i Marinen, avancerede han den 20. -Februar 1820 til virkelig Kommandør og erholdt Kommando over Søetatens -2den Division. - -Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, blev -1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November 1828 med -Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes han til Vice-Admiral. - -Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. (Archiv for -Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet. Kjøbenhavn -1836). - - - - - Af samme Forfatter er tidligere udkommet: - - =Lehmann & Stage’s Forlag= (Kjøbenhavn): - - Om Peter Willemoës, - udgivet i Anledning af - =Hundred-Aarsdagen for Peter Willemoës’ Fødsel - d. 11. Mai 1883= - af Sølieutenant-Selskabet i Kjøbenhavn. - - =Den Gyldendalske Boghandels Forlag= (Kjøbenhavn): - - Nordsø-Eskadren - og - Kampen ved Helgoland, - =med 2 Portræter og Træsnit i Texten=. - - Hos =Carl Gerold’s Sohn= i Wien (Pola): - - Die Nordsee-Escadre - und das - Seegefecht bei Helgoland. - Autorisirte Deutsche Übersetzung. - - =F. H. Eibes Forlag= (Kjøbenhavn): - - De Danske paa Schelden - (1808-1809) - under Kapitainerne - =S. U. Rosenvinge= og =H. Baron Holsten=. - - =Andr. Fred. Høst & Søn=, (Kjøbenhavn): - - Les Danois sur L’Escaut - (1808-1809). - - Kjøbenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri. - -*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DE DANSKE PAA SCHELDEN -(1809-1813) *** - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the -United States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for an eBook, except by following -the terms of the trademark license, including paying royalties for use -of the Project Gutenberg trademark. If you do not charge anything for -copies of this eBook, complying with the trademark license is very -easy. You may use this eBook for nearly any purpose such as creation -of derivative works, reports, performances and research. Project -Gutenberg eBooks may be modified and printed and given away--you may -do practically ANYTHING in the United States with eBooks not protected -by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the trademark -license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country other than the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you will have to check the laws of the country where - you are located before using this eBook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm website -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that: - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from the Project Gutenberg Literary Archive Foundation, the manager of -the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the Foundation as set -forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non-profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's business office is located at 809 North 1500 West, -Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up -to date contact information can be found at the Foundation's website -and official page at www.gutenberg.org/contact - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without -widespread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine-readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our website which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This website includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |