diff options
| author | nfenwick <nfenwick@pglaf.org> | 2025-01-23 06:16:34 -0800 |
|---|---|---|
| committer | nfenwick <nfenwick@pglaf.org> | 2025-01-23 06:16:34 -0800 |
| commit | 3573b37eb11cb32bc574d9ba9c5052336d15a1a9 (patch) | |
| tree | abda6ab378edb26b7f79b1656054bf35103406b9 | |
| parent | 8f372d42b6f596b9b719eac167acc00e078b22cb (diff) | |
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 4 | ||||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 | ||||
| -rw-r--r-- | old/64897-0.txt | 4996 | ||||
| -rw-r--r-- | old/64897-0.zip | bin | 97865 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/64897-h.zip | bin | 175103 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/64897-h/64897-h.htm | 7615 | ||||
| -rw-r--r-- | old/64897-h/images/cover.jpg | bin | 62239 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/64897-h/images/hs.jpg | bin | 7892 -> 0 bytes |
9 files changed, 17 insertions, 12611 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..d7b82bc --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,4 @@ +*.txt text eol=lf +*.htm text eol=lf +*.html text eol=lf +*.md text eol=lf diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..e2c1903 --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #64897 (https://www.gutenberg.org/ebooks/64897) diff --git a/old/64897-0.txt b/old/64897-0.txt deleted file mode 100644 index ca0bc6a..0000000 --- a/old/64897-0.txt +++ /dev/null @@ -1,4996 +0,0 @@ -The Project Gutenberg eBook of De Danske paa Schelden (1809-1813), by Otto -George Lütken - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and -most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms -of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you -will have to check the laws of the country where you are located before -using this eBook. - -Title: De Danske paa Schelden (1809-1813) - -Author: Otto George Lütken - -Release Date: March 21, 2021 [eBook #64897] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -Produced by: MFR, Palle Christoffersen and the Online Distributed - Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This file was - produced from images generously made available by The Internet - Archive) - -*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DE DANSKE PAA SCHELDEN -(1809-1813) *** - - - - - - DE DANSKE PAA SCHELDEN - (1809-1813) - - AF - OTTO LÜTKEN - AFSK. KAPITAIN AF MARINEN. - - UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE - AF - MARINEMINISTERIET OG DEN GREVELIGE HJELMSTJERNE-ROSENCRONESKE - STIFTELSE. - - [Illustration] - - KJØBENHAVN. - ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG - 1888 - - Kjobenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri. - - - - - HANS EXCELLENCE - ADMIRAL, KAMMERHERRE - CHARLES EDOUARD v. DOCKUM - Storkors af Dannebrog, Dannebrogsmand p. p. - tilegnet - ærbødigst af - _Forfatteren_. - - - - -Forord. - - -Det Materiale, der er lagt til Grund ved Udarbeidelsen af denne Episode -af den danske og franske Søkrigshistorie i 1809-1813, er tilveiebragt ved -Benyttelsen af officielle Aktstykker fra - -Marineministeriets Arkiv i Kjøbenhavn, og - -Archives du ministère de la marine, i Paris. - -Hvad det officielle franske Materiale angaar, da blev det, ved den -daværende Marineminister Vice-Admiral Barbey’s imødekommende Tilladelse, -overdraget til Ministeriets »bureau des archives, bibliothèques -& publications« at samle de Sager, som ønskedes til Brug ved -Udarbeidelsen af Bogen, og fra Bureauet’s Chef, Mr. Delabarre, har jeg -modtaget en betydelig Samling Afskrifter af officielle Aktstykker fra -Marineministeriets Arkiv, som have været mig til stor Nytte under mit -Arbeide. - -Til Supplering af dette Hovedmateriale, har der endvidere været benyttet -følgende Kilder: - -Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i -Manuskript. (Manuskriptet tilhører Hs. Excellence Admiral C. E. v. Dockum -i Helsingør). - -J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. -Kjøbenhavn 1847. - -Archiv for Søvæsenet 8de Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet). -Kjøbenhavn 1836. - -Edward Pelham Brenton: The naval history of Great Britain from 1783-1836. -London 1837. - -Kjøbenhavn, April 1888. - - =Otto Lütken.= - - - - -„De Danske paa Schelden“. - -(1809-1813.) - - -Aaret 1808 havde været et trangt Aar for de Danske paa Schelden. - -Siden Foraarets første Begyndelse havde de to Linieskibe »Pultusk« -og »Dantzick« under Kommando af danske Officerer og med dansk -Besætning ombord dannet et Led af den franske Flaade-Afdeling, der -under Kontre-Admiral Grev Edouard Burgues de Missiessy udrustedes paa -Scheldefloden. Maalet for Udfoldelsen af denne maritime Kraft ved -Antwerpen og ved Vliessingen var at faa dannet en Modvægt imod de -engelske Flaader i Kanalen og i Nordsøen, og Maalet var blevet naaet, -takket være den Energi, der var et Særkjende for Keiser Napoleons -Regjering. Man havde været Vidne til hvorledes det keiserlige Dekret, der -befalede Scheldeflaadens Udrustning, ligesom med ét Slag havde sat Liv og -Fart i Alting. Dokker, Værksteder og Magasiner kom under Bygning; det ene -Linieskib efter det andet reiste sine Spanter paa Antwerpens Bedinger, -løb af Stabelen og blev ekviperet med feberagtig Hast uden Hensyn til, -hvordan Arbeidet blev gjort. Men Napoleons Villie skete Fyldest, Ordlyden -i det keiserlige Dekret, der bestemte, at Scheldeflaaden, fuldstændig -ekviperet, forsynet med 6 Maaneders Proviant og med sit Reservegods -ombord, skulde være udlagt til Ankers paa Schelden forinden førstkommende -1. Mai, var bleven opfyldt til Punkt og Prikke. Den 1. Mai 1808 laa -virkelig 8 franske Linieskibe klare paa Schelden under Flag og Vimpel. - -Det er udenfor al Tvivl, at en saa anselig Søstyrke paa dette Sted -maatte medføre, at en Del af den engelske Flaade vilde blive bunden for -at hindre de franske Skibe i at løbe ud og operere i Kanalen, og havde -Scheldeflaaden havt en energisk Chef, kunde den sikkert være bleven en -farlig Nabo for den engelske Kyst. Men Initiativet til at foretage et -kraftigt Stød med den nydannede Flaade manglede, og Sommeren forløb -uden egentlige Krigsbegivenheder. Kontre-Admiral Missiessy, der førte -Kommandoen, arbeidede vel med Iver paa at organisere Styrken og gjøre -Skibene kampberedte, men videre naaede man ikke, og den engelske Blokade -lukkede ubarmhjertig for Scheldens Munding. Sommeren igjennem havde man -saa at sige ligget med Fjenden i Sigte uden dog at komme til at maale sig -med ham; thi fra Farvandet ved Vliessingen og fra Fæstningens Bastioner -saa man de engelske Blokadeskibes Seil og Mastetoppe udenfor Bankerne. - -Denne Uvirksomhedstilstand havde ikke undladt at virke deprimerende paa -Skibsbesætningerne, og haardest føltes maaske dette Tryk ombord i de to -dansk bemandede Linieskibe »Pultusk« og »Dantzick«. - -Hertil kom endvidere for disse to Skibes Vedkommende det ulykkelige -Forhold, at der imellem de franske Autoriteter og de danske Skibschefer, -Kapitainerne Rosenvinge og Holsten, i Aarets Løb udviklede sig -saa spændt et Forhold, at alt Haab om Samarbeide maatte opgives. -Disciplinaire Uregelmæssigheder blandt Mandskabet, Officerernes -Misfornøielse med at tjene under fremmed Flag, og først og sidst en -uheldig Stivhed og Umedgjørlighed hos de danske Chefer lige overfor -deres militære Foresatte i Frankrig, vare de mest iøinefaldende Grunde -til alle de Rivninger og Stridigheder, der daglig øgedes og endte med, -at Kapitainerne Rosenvinge og Holsten efter Keiserens Befaling paa Grund -af Ulydighed bleve afsatte fra deres Kommando og under Arrest sendte til -Antwerpens Citadel, hvorfra de saa senere hjemsendtes som Arrestanter til -Danmark. - -Vil man imidlertid gaa til Bunds i Sagen og søge den dybere Grund til, at -det første Aar af de Danskes Ophold paa Schelden staar som et mørkt Punkt -i vor Søkrigshistorie, maa man søge til Admiralitetet i Kjøbenhavn. Det -var Admiralitetet, som sendte to af Marinens Officerer — begge erfarne og -prøvede Mænd — som Skibschefer til Frankrig og lod dem reise hjemmefra og -indtage deres Poster uden nogen klar Instruktion til Rettesnor. Hvormeget -man derfor end vil kunne lægge Kapitainerne Rosenvinge og Holsten til -Last, at de savnede det rette Blik for deres Stilling, vil dog det -Ansvar for Scheldekampagnens første uheldige Aar altid falde tilbage paa -Admiralitetet, at man lod Befalingsmændene tiltræde deres Stilling uden -at være fortrolige med deres Pligter og de naturlige Begrændsninger, -deres Rettigheder havde. - - * * * * * - -Samme Dag, den 28. Januar 1809, som Cheferne for »Pultusk« og »Dantzick« -maatte aflevere deres Værge og forlade Skibet som Arrestanter, blev -den franske Marineministers Ordre om, at de to Linieskibe indtil -videre skulde sættes under Kommando af franske Chefer, iværksat ved -at Eskadrechefen beordrede Kapitain Soleil, Chefen for Linieskibet -»l’Anversois«, til at føre Kommandoen ombord i »Pultusk«, samtidig med at -Kapitain Moras fra Linieskibet »César« blev Chef for »Dantzick«. - -Ordren blev imidlertid af Hensyn til de Danske udført paa den mest -skaansomme Maade, idet de to Næstkommanderende, Kapitainlieutenanterne -Fasting og Stephansen, i Virkeligheden vilde komme til at føre den -egentlige Kommando; kun skulde de modtage alle Ordrer igjennem de nye -Chefer, der vedbleve at kommandere deres egne Skibe. - -Skjøndt det, saaledes som man vil se, i Grunden var en temmelig uafhængig -Stilling, som de to ældste danske Officerer kom til at indtage efter -Kapitainerne Rosenvinges og Holstens Arrestation, tiltalte denne -midlertidige Ordning dem dog saa langt fra. Den foregaaende Sommers -Uvirksomhed og idelige Gjenvordigheder havde efterhaanden slappet Lysten -og Handlekraften; Katastrofen den 28. Januar 1809, der ligesaa pludselig -som uventet berøvede dem deres Chefer, havde kun gjort Bitterheden -større i deres Sind og forøget Skuffelsen over, at Udsigten til snarlig -Afløsning og Hjemsendelse til Danmark var svundet bort. Foruden disse -Hovedudgangspunkter for Misfornøielse og Ulyst kom der endnu flere Ting -til, der hæmmede Tjenestens forsvarlige Udførelse og trykkede Humøret -ned. Hverken Fasting eller Stephansen vare saaledes tilstrækkelig -hjemme i det franske Sprog, Fasting var tilmed sygelig, plaget af Gigt, -som han havde paadraget sig under Opholdet i det fugtige hollandske -Klima, og endelig led den Assistance, som de havde fra deres subalterne -Officerer, ved at disse gjennemgaaende vare meget unge Folk. Under de -forhaandenværende Forhold, hvor Besætningerne i de to dansk bemandede -Linieskibe kort Tid forinden havde været paa Randen af aabent Mytteri, -vil man kunne forstaa, at Manglen paa ældre og mere solide Officerer -maatte være meget følelig for Cheferne. - -Denne Mangel kommer ogsaa til Orde i en Rapport fra Kapitainlieutenant -Fasting til Admiralitetet kort Tid efter at han havde overtaget -Kommandoen af »Dantzick«, og hvori han udtaler sig saaledes:[1] - -»De fleste af de Officerer, vi have, ere meget unge. Jeg vil herved ikke -miskjende dem, tvertimod. Det forekommer mig som de ere unge Mennesker, -hvorom man kan gjøre sig meget Haab, men jeg maa underdanig anmærke: -at i vor Stilling, saavel i Henseende til Mandskabets Stemning som til -Tjenestens Gang, behøve Officererne Sindighed og Styrke mere end under -almindelige Omstændigheder.« — - -Katastrofen i Vliessingen medførte ganske naturlig, at der maatte -udnævnes nye Chefer til Linieskibene »Pultusk« og »Dantzick«. Den franske -Regjering stillede dette Forlangende og imødekom derved delvis Ønskerne -fra dansk Side. - -Admiralitetet i Kjøbenhavn valgte Kommandørkapitainerne Joost v. Dockum -og v. Berger til at løfte den Sten, som Rosenvinge og Holsten havde -maattet lade ligge. - -De to Officerer, af hvilke v. Dockum dengang førte Kommandoen paa -Batteriet »Prøvesten«[2], medens v. Berger i Tjenesteforretninger -opholdt sig i Flensborg, modtoge en af de sidste Dage i Februar Maaned -1809 Meddelelse om, at de vare udsete til de ledig blevne Kommandoer -paa Schelden, og at de som Følge heraf »havde at reise derhen og antage -sig som Chef et af disse Skibe under den vedkommende franske Admirals -Kommando«.[3] - -For knap et Aar siden havde Admiralitetet paa samme korte og fyndige -Maade udstedt Reiseordre til Kapitainerne Rosenvinge og Holsten, der -netop nu som Arrestanter gjorde Reisen hjemefter fra Vliessingen, -eskorteret af franske Gendarmer. Det gjaldt derfor i første Linie om -at hindre, at noget lignende skulde kunne hænde de Officerer, der nu -stode i Begreb med at forlade Landet for at gaa i fransk Tjeneste, og da -man havde indset den store Feil, der Aaret forinden var bleven begaaet -fra Administrationens Side ved at lade Cheferne reise fra Kjøbenhavn -uden nogen virkelig Forholdsordre, blev der nu paa Kongens Befaling -af Admiralitetet udfærdiget følgende Instrux, der forinden Afreisen -tilstilledes de to Kommandørkapitainer.[4] - -»Til Efterretning og Efterlevelse paa denne Hr. Kommandørkapitainen -befalede Expedition, tilkjendegives Dem herved: At Hans Majestæt, -vor allernaadigste Konge, har paa den franske Regjerings Forlangende -samtykket i, at 2de af den franske Keisers Skibe skulle besættes og -kommanderes af danske Officerer og Søfolk, hvilke som Auxiliaire skulle -tjene i Frankrig mod vore fælles Fjender de Engelske og Svenske. - -»Hr. Kommandørkapitainen, der af Hans Majestæt Kongen allernaadigst -er udset til Chef for et af disse Skibe, vil altsaa fra det Øieblik -af, at De har meldt Dem til den kommanderende Admiral i Vliessingen, -samt ved Skrivelse til Marineministeren i Paris meldt Deres Ankomst og -af dem modtaget Kommando, i et og alt adlyde Deres Ordre! — og er det -ikke nok, at Hr. Kommandørkapitainen som Chef adlyder punktlig saadanne -Ordrer, som til Dem maatte indløbe, men det er endog Hs. Majestæt Kongens -allernaadigste Villie, at enhver især af Deres Underhavende skal ogsaa -være besjælet af samme Aand. Hr. Kommandørkapitainen paalægges derfor -som en hellig Pligt ved alle Leiligheder og paa alle mulige Maader at -bibringe Deres Underhavende denne allerhøieste Befaling. —« - -Naar man gjennemlæser denne Instrux, vil man lægge Mærke til, hvorledes -Admiralitetet klog af Skade søger at gjøre sin Feil god igjen og sætter -alle Seil til for at forebygge en Gjentagelse af Katastrofen den 28. -Januar. - -Den indtrængende Maade, hvorpaa det indskærpes de to designerede Chefer, -at der vises ubetinget Lydighed imod enhver Ordre, ikke alene af dem selv -personlig, men ogsaa af enhver af deres Undergivne fra det Øieblik af, -at de har meldt sig til Tjeneste i Vliessingen, viser tydeligt nok, at -den danske Marinebestyrelse nu havde aabnet Øiet og set hvor det var, at -Skoen trykkede. - -Derfor fjerner ogsaa Instruxen med ønskelig Klarhed alt, hvad der kunde -bringe de nye Chefer ind i det farlige Dobbeltforhold til dansk og -fransk Autoritet, der havde været saa ødelæggende for deres Forgængere; -derfor hugges Baandet resolut over imellem Admiralitetet i Kjøbenhavn -og Skibscheferne paa Schelden, og til Afsked paalægges det dem som »en -hellig Pligt« at lystre og at sørge for, at alle de andre ogsaa lystre. - -Instruxen er undertegnet af Wleugel, Knuth, Bille og Grove, og det er -vel ikke urimeligt at antage, at de 3 af disse Herrer fra Admiralitetet, -der for et Aar siden havde sat deres Navn under Rosenvinges og Holstens -lakoniske Reiseordre, ere blevne grebne af den Tanke, om ikke en saadan -Instrux kunde have klaret Spørgsmaalet for de to Kapitainer, da de -raadvilde og forblændede gjorde den ene Feil større end den anden; — hvis -virkelig en saadan Tanke har listet sig frem i det Øieblik, hvor Pennen -blev sat til Papiret for at undertegne Instruxen, har man næppe kunnet -skjule for sig selv, at en saadan Veiledning som den, der her blev givet -med paa Reisen, var saa klar i sin Form og saa lidt indbydende til at -handle imod, at en lignende nok vilde have været i Stand til at skaane -Marinen for den Ydmygelse, at to af dens Officerer i fremmed Tjeneste -bleve kasserede, belagte med Arrest og som Fanger transporterede tilbage -til Landet. - -Den Opgave, som de to nye Chefer i fransk Tjeneste vilde blive stillet -lige over for, kan man paa Forhaand sige var langt vanskeligere end den, -som havde bragt deres Forgængere til at strande. Det gjaldt jo om intet -mindre end atter at bygge op, hvad Aaret iforveien havde bragt til at -styrte sammen, og det var meget, der skulde bringes paa ret Kjøl igjen. -Besætningerne skulde atter vænnes til at gaa i stramme Tøiler, styret af -en fast og sikker Haand; Lysten og Energien hos de subalterne Officerer, -som en aarelang, dræbende kjedsommelig Virksomhed havde sløvet, maatte -atter vækkes, for at Tjenesten kunde komme til at gaa som den burde, og -endelig maatte man være forberedt paa, at de franske Marine-Autoriteter, -efter hvad der var foregaaet paa Schelden, rimeligvis i Begyndelsen vilde -iagttage en reserveret Holdning overfor de nye Udsendinge fra Danmark. - -Om det vilde lykkes at naa Maalet, maatte i høi Grad være afhængig af den -Mands personlige Egenskaber, der, som den ældste af de danske Skibschefer -kom til at bære Ansvaret. Det var ikke nok at være en duelig Sømand og -routineret Skibschef; under de daværende vanskelige Forhold krævedes -der noget mere, for atter at give den danske Marines Navn god Klang i -Frankrig. Den Mand, for hvem dette skulde kunne lykkes, maatte først og -fremmest sætte alt ind paa i Samarbeidet med sine fremmede Overordnede -at vise en ihærdig Villie for at faa det gjensidige Tillidsforhold -istand, som saa sørgeligt var bristet Aaret iforveien. Men lykkedes det -først at beseire denne Vanskelighed, vilde dermed Veien være aabnet til -en ny og ærefuld Kampagne for de danske Søfolk paa Schelden. - -Admiralitetet forventede, at Kommandørkapitain Joost v. Dockum nok vilde -vise sig istand til at løse den vanskelige Opgave. - -Denne Mand nedstammede paa mødrende Side fra en af de protestantiske -Familier, der i Aaret 1685 efter Ophævelsen af det nantiske Edikt nødtes -til at forlade Frankrig og søge sig et nyt Fædreland. Faderen, der under -Danneskjolds Bestyrelse af Marinen var bleven indkaldt fra Holland, -da Dokken skulde anlægges paa Værftet, var Hydrauliker og boede ude i -Lyngby, hvor han eiede en Fabrik, der dreves af en Vandmølle. - -I Lyngby blev Joost v. Dockum født den 30. April 1753, og her levede han -sine Barndomsaar, indtil han 12 Aar gammel kom ind paa Akademiet som -Kadet. - -Som Lieutenant var v. Dockum meget tilsøs og gjorde sig allerede tidlig -bemærket som en lovende ung Officer; i Aarenes Løb havde han som Kapitain -forskjellige Gange været udkommanderet som Chef[5], men det var dog først -hans Togt med Fregatten »Havfruen« (1799-1801), der gav Anledning til, at -Opmærksomheden blev henledet paa ham. - -»Havfruen« afseilede i Foraaret 1799 til Middelhavet for at forstærke den -der stationerede Eskadre under Kommandørkapitain Steen Bille. - -Under Billes Kommando fik v. Dockum god Leilighed til at vise sin -Konduite og Aktivitet som Skibschef. Sikkerheden i dette Farvand var paa -den Tid kun meget ringe, da franske, engelske og spanske Kapere sværmede -Middelhavet over og gjorde Veien usikker og farefuld for Koffardimanden. -Og da den danske Handel i Middelhavet netop paa dette Tidspunkt stod i -sin fulde Blomst, var det nødvendigt at lade et udstrakt Konvoisystem -træde i Virksomhed som det eneste Middel til at skjærme de rige Ladninger -mod Vold og Plyndringer. Det kunde imidlertid ikke undgaas, at det -kildne Konvoispørgsmaal af og til førte til smaa Kollisioner mellem -Billes Eskadre og de krigsførende Magters Skibe, naar disse i Søen vilde -visitere en Konvoi, der seilede under det danske Orlogsflags Beskyttelse. -Og mere end én Gang, hvor v. Dockum ombord i »Havfruen« mødte en saadan -Fordring om Visitation, viste han, at han, underlegen i Antallet af -Kanoner, men overlegen i Villiestyrke, var Mand for at hævde det danske -Flags Uantastelighed med saa megen Dygtighed og Bestemthed, at Fordringer -om Visitation bleve opgivne, endog under saa ulige Styrkeforhold, at -»Havfruen« vilde være bleven skudt i Sænk i en Haandevending, hvis der -var bleven sat Haardt imod Haardt. - -Havde Admiralitetet saaledes efter v. Dockums tidligere militære Løbebane -al Grund til at haabe, at man i ham havde fundet en Mand, der vilde være -istand til at løse Opgaven tilfredsstillende, slog man sig dog ikke til -Ro hermed, skjøndt man havde Bevidstheden om, at den medgivne Instrux, -der klart og tydeligt afstak den Vei, der skulde følges, vilde lette -Cheferne Arbeidet i høi Grad. - -Der toges nemlig en Forholdsregel endnu. Idet Admiralitetet rigtig -skjønnede, at v. Dockum snarere vilde kunne blæse nyt Liv i Tjenesten -ombord i de to Linieskibe, naar han mødte til Arbeidet med et frisk -Sæt subalterne Officerer hjemmefra, som ikke havde været Vidne til det -foregaaende Aars Gjenvordigheder, bestemte man sig til at foretage -en temmelig gjennemgribende Afløsning af Officersbesætningen ombord -i »Pultusk« og »Dantzick«. De fornødne Ordrer hertil udgik fra -Admiralitetet samtidig med Chefernes Udkommando den 27. Februar 1809 i -enslydende Skrivelser til Officererne[6], hvori det paalagdes dem hver -især: »at melde sig til Hr. Kommandørkapitain v. Dockum for at følge med -ham til Vliessingen og at ansættes til Tjeneste paa et af derværende -franske Orlogsskibe. Forrettende sin Tjeneste saaledes som han agter at -tilsvare og være bekjendt«[7]. - -Den 7. Marts 1809 skulde efter Bestemmelsen v. Dockum sammen med den -til Afløsningen kommanderede Styrke af subalterne Officerer forlade -Kjøbenhavn og begive sig paa Veien til Vliessingen. Skjøndt der med -Datidens primitive og langsomme Befordringsmidler jo vilde gaa en -antagelig Tid, forinden han med sine Ledsagere kunde vente at naa Maalet -for sin Reise, afsendte Admiralitetet i Kjøbenhavn dog samme Dag en -Skrivelse til Kapitainlieutenanterne Fasting og Stephansen i Vliessingen -for at underrette dem om de to nye Chefers forestaaende Ankomst. - -Som man kunde vente, vakte denne Meddelelse kun Tilfredshed hos de -to Næstkommanderender, og deres Glæde over og Utaalmodighed efter -snart igjen at komme under en dansk Chefs Kommando kom til Orde i en -Fællesrapport[8], som de strax efter Modtagelsen af Admiralitetets Brev -afsendte til Kjøbenhavn og hvori de skrive: - -»Det høie Kollegii Skrivelse af 7. hujus er os indløben. Vi smigre os -med det Haab, at de deri gunstig anmeldte Chefer ankomme inden Skibene -lægge ud, da vi saaledes blive befriet for den Ulempe at lægge ud under -fremmede Chefer, som hverken forstaa os, eller vi dem. Ligeledes haabe -vi, at de Officerer, som ankomme til Afløsning, ere det franske Sprog -nogenledes mægtige, hvilket er en væsentlig Nødvendighed for Tjenestens -Gang.« - -Som tidligere omtalt, var Afreisen bestemt til den 7. Marts, og paa -denne Dag, om Formiddagen Kl. 8½, kjørte man fra Kjøbenhavn ud ad -Roeskildeveien ad Korsør til. - -Reise gjennem Sjælland, Fyen og Jylland. - - -------+-----+----+----------+-----------+----+----+----------+----+--- - 1809 |Marts| Kl.| Reiste | Passerede | Kl.| Kl.| Kom til |Mil | * - | | | fra | forbi | | | | | - -------+-----+----+----------+-----------+----+----+----------+----+--- - Tirsdag| 7. | 8½ |Kjøbenhavn|Roeskilde |10¼ |12½ |Roeskilde | 4 | 1. - | | | | Kro | | | | | - | | | | | | | | | - | | 3½ |Roeskilde | | | 7½ |Ringsted | 4 | 2. - | | | | | | | | | - | | 8 |Ringsted |Krebs Kroen|10 |12 |Slagelse | 4 | 3. - | | | | | | | | | - Onsdag | 8. | 7 |Slagelse | | | 7½ |Antvorskov| ¼ | 4. - | | | | | | | | | - | |12 |Antvorskov| | | 2 |Korsør | 1¾ | 5. - | | | | | | | | | - Torsdag| 9. | 3½ |Korsør |Store Belt | | 8½ |Nyborg | 4 | 6. - | | EM | | | | | | | - | | | | | | | | | - Fredag | 10. | 9½ |Nyborg | | | 1 |Odense | 4 | 7. - | | FM | | | | | | | - | | | | | | | | | - | | 3½ |Odense | | |11½ |Middelfart| 6 | 8. - | | | | | | | | | - Lørdag | 11. | 7½ |Middelfart|Lille Belt | | 8 |Snoghøi | ¼ | 9. - | | | | | | | | | - - * Mærkværdigt. - - 1. Spiste til Middag i Prindsen og besaa Domkirken. - - 2. Spiste til Aften. Voigt og jeg reiste alene derfra om Aftenen; de - andre bleve. - - 3. Forblev i Postgaarden Natten over; meget dyrt. - - 4. Besøgte Voigts Fader. - - 5. Kunde formedelst Storm ei komme over Beltet; forblev i Korsør til - næste Middag. Bønderne i Sjælland kjøre aldrig af Veien for nogen. - - 6. Kom over med Post-Jagten; forblev der Natten over. - - 7. Spiste til Middag og besaa Byen. - - 8. Blev indkvarteret hos Borgerne om Natten, da vi ei kunde faa - Natteleie for Penge. - - 9. Kom over med Færge-Fartøi. Voigt, jeg og Ring gik, da Vognene bleve - for længe borte, tilfods til Kolding; de andre kom først Kl. 5. - Besaa paa Veien en Vandmølle. - -I en lille Dagbog, som en af Officererne har efterladt sig, træffer man -en detailleret, skematisk Fremstilling af Overreisen til Vliessingen[9]. -Det første Blad heraf, som ovenfor findes aftrykt, indeholder vel intet, -som kan have Krav paa særlig Interesse, men ganske oplysende er det dog -til Sammenligning med Nutidens Reisemaade at se, hvorledes man reiste ved -Aarhundredets Begyndelse, møisommeligt sneglende sig frem fra Kro til Kro. - -Man behøver egentlig kun at læse de sidste Linier af det nævnte Blad i -Tuxens Reise-Journal, for paa den mest slaaende Maade at blive mindet om -Forskjellen imellem Nutidens og Datidens Reisemaade. For den, der selv -med et Exprestog er fløiet afsted med 8-10 Mils Fart i Timen, og gjennem -Kupévinduet har set, hvorledes Byer, Skove og Bjerge under Kjørslen dukke -frem og forsvinde igjen i et skiftende Panorama, er der noget hyggeligt -gammeldags, næsten rørende ved at læse om, hvorledes disse Reisende ved -Aarhundredets Begyndelse paa Routen Kjøbenhavn-Vliessingen tilbagelægge -Veien imellem Snoghøi og Kolding tilfods, da Befordringen pr. Vogn er dem -for langsom, hvorledes de stoppe op underveis og bese en Vandmølle og -endelig optegne denne Begivenhed i deres Reise-Journal i en Rubrik med -Overskriften »Mærkværdigt«. - -Dagen forinden, den 10. Marts 1809, sent ud paa Aftenen, var v. Dockum -og hans Officerer ankomne til Middelfart. Det var Chefens Hensigt at -fortsætte Reisen videre over Beltet, hvad der ikke lod sig gjøre, da alle -Færger laa ovre paa Snoghøi-Siden; en Jolle med en Officer blev dog strax -samme Nat sendt over til Snoghøi for at bestille Færge og Heste til -næste Morgen tidlig, da Reisen skulde fortsættes. - -Det var Midnat, og v. Dockum stod med sine Officerer i Middelfarts Gader -uden at kunne faa Nattelogis. »Alle Auberger«, — skriver han i sin -Rapport til Admiralitetet[10] »vare opfyldte med Reisende, og for ikke at -komme til at spadsere paa Gaden hele Natten, igjennem, maatte jeg ty til -Magistraten i Byen for at komme i Hus.« — - -Paa Reisen videre frem, under Kjørselen sønder paa fra Snoghøi gik -det kun langsomt paa Grund af de tarvelige Befordringsmidler, der -kunde stilles paa Benene. v. Dockum klager med Rette i sin Rapport til -Admiralitetet over »at paa hver Station, hvor der skulde skiftes Heste, -maatte der ventes 3-4 Timer, inden Forspandet kunde skaffes tilveie, og -Hestene vare saa slette og udasede, at de i Reglen brugte 6-8 Timer om at -tilbagelægge 3 Mil.« — - -Paa denne møisommelige Maade arbeidede man sig fremad over Eckernførde -til Kiel. Under sit Ophold her fik v. Dockum at vide, at de to tidligere -Chefer for »Pultusk« og »Dantzick« vare ankomne til Rendsborg Fæstning -fra Antwerpen som Arrestanter. Med Tilladelse fra Kongen, som netop var i -Kiel, begav han sig til Rendsborg og havde den 15. Marts en Samtale med -Rosenvinge og Holsten, forinden Turen gik videre. For at paaskynde Reisen -havde v. Dockum givet Ordre til at der skulde kjøres Nat og Dag, indtil -man kom til Hamburg; men i den mørke Nat var Kudsken saa uheldig at vælte -Vognen og hele Reiseselskabet i Grøften. Med nogle mindre Skrammer kom -dog alle paa Benene igjen, saa at Kjørselen kunde fortsættes, og Dagen -efter, den 16. Marts 1809, ankom man uden videre Uheld til Hamburg, -hvor den anden Linieskibschef, Kommandørkapitain v. Berger, der kom fra -Flensborg, sluttede sig til de afreisende danske Officerer. - -Opholdet i Hamburg medtog 4 Dage, for en Del fordi man her skulde -have de nødvendige Penge til Reisens videre Fortsættelse. v. Dockum -fik dog snart Sagen bragt i Orden, idet han »adresserede sig til -Banke-Kommissair Gebaurer for at faa Guld-Mynter«, og med 3000 Rdl. -Slesvig Holstensk Courant begav man sig paa Veien igjen den 20de Marts -1809[11]. 2 Dage efter naaedes Bremen, men herfra og videre vester paa -besværliggjordes Reisen ved Foraars-Oversvømmelserne, der gjorde Veiene -næsten ufremkommelige og særlig i Omegnen af Byen Nijmegen vare meget -betydelige. Imidlertid arbeidede Heste og Vogne sig dog med en Del Besvær -frem ad de opkjørte, overflydte Veie; den 28. Marts passeredes Bergen op -Zoom, og den 29. ud paa Eftermiddagen naaede endelig v. Dockum og hans -Officerer Reisens Endemaal, Vliessingen. - -Skjøndt det allerede var sent paa Dagen, vilde de to Kommandørkapitainer -dog ikke lade noget forsømt og begave sig umiddelbart efter Ankomsten til -den kommanderende franske Admiral, for at melde sig til ham. - -Det har næppe været uden en vis Spænding ved Tanken om hvilken -Modtagelse, der vilde blive dem til Del, at v. Dockum og v. Berger gik -til dette første Møde med deres tilkommende franske Chef, men de traf -i Vice-Admiralen den samme milde, venlige Mand, der saa ofte Aaret i -Forveien havde taget Stødet af for de Danske, og de fik en Modtagelse saa -imødekommende, at det overgik enhver Forventning. Da Missiessy overlod v. -Dockum som den ældste Officer at vælge, hvilket af de 2 dansk bemandede -Skibe han ønskede at blive Chef for, valgte han Linieskibet »Pultusk«, -det samme som Rosenvinge havde kommanderet, og Sammenkomsten endte med, -at Admiralen indbød de to Chefer til at spise med sig[12]. - -Ved de danske Officerers Ankomst havde allerede Livet begyndt at røre -sig paa Schelden. Isen var brudt op og Floden atter seilbar, Flaadens -Foraarsudrustning var begyndt, og ikke mindre end 10 franske Linieskibe -laa under Ekvipering i Vliessingens Bassiner. Allerede Dagen før v. -Dockums Ankomst halede de to første af dem seilklare ud fra Værftet og -fortøiede paa Floden, og Resten skulde følge efter Slag i Slag. Det -var derfor en Opmærksomhed imod de Danske, naar Admiral Missiessy gav -Ordre til, at de to dansk bemandede Linieskibe skulde hale sidst ud fra -Værftet, for at de nye Chefer under de fremmede Forhold derved kunde faa -bedre Tid til at blive hjemme i deres Skibe og lære Officerer og Mandskab -lidt at kjende, forinden den egentlige Eskadretjeneste begyndte. - -Medens man saaledes ved Vliessingen var i fuld Gang med at gjøre -Scheldeflaaden seilklar til den forestaaende Sommerkampagne, udfoldedes -der samtidig højere oppe paa Floden ved Antwerpen en Virksomhed, der trak -store Vexler paa Tid, Arbeidskraft og Penge. - -Efter at Keiser Napoleon havde indset, at Schelden var det Sted, hvorfra -en fransk Flaade med størst Virkning vilde kunne føre et Stød imod -England, var hans Bestemmelse med det samme taget om at gjøre Antwerpen -og Vliessingen til Operationsbasis for en maritim Bevægelse mod den -engelske Kyst. Det havde fra første Færd været Regjeringens Mening, at -disse to Byer hver skulde have sin særlige Del af Opgavens Løsning, -saa at Antwerpens nye Skibsværfter byggede Flaadens Skibe, medens -Vliessingens Bassiner gave Orlogsmændene Vinterkvarter, da den stærke -Isgang paa Schelden forbød en Overvintring paa Floden. - -Saaledes var Forholdet ogsaa endnu i Foraaret 1809, men en Forandring -var forestaaende. De nye Arbeider ved Antwerpen vare vel endnu i deres -Barndom, men det hele Anlæg havde et saa storartet, næsten kjæmpemæssigt -Sving over sig, at det var at forudse, at den Tid ikke laa fjern, hvor -Vliessingen vilde blive reduceret til en Udhavn, en Forpost imod den -engelske Kanal. Den franske Regjerings Planer sigtede nemlig til intet -mindre end at gjøre Antwerpen til en stor Marinestation, istand til ikke -alene at bygge en Flaade paa sine Værfter, men ogsaa istand til at give -denne Ly om Vinteren i sine Dokker. - -Udførelsen af denne omfattende Plan, der faa Aar senere skulde hæve -Antwerpen til en Krigshavn af første Rang, var allerede paabegyndt med -hensynsløs Energi. Der var projekteret Anlæg af Bassiner ud imod Floden, -som skulde kunne rumme ialt 80-100 Linieskibe, men paa den paatænkte -Plads, i den østlige eller nordøstlige Del af Byen, laa den Gang et -folkerigt Kvarter med over tusinde Huse. Den keiserlige Regjering lod sig -dog ikke stoppe i Farten af denne Hindring. Hele det paagjældende Kvarter -var i Foraaret 1809 bleven exproprieret paa Keiserens Befaling, Beboerne -beordrede til at flytte fra deres Leiligheder, og kort efter begyndte her -et Sløifningsarbeide, der i Storartethed søger sin Lige, hvor Gade efter -Gade maatte falde, og hvor Kirker, Klostre og andre offentlige Bygninger -jevnedes med Jorden. Efter at Nedrivningsarbeiderne vare endte, toges der -med Kraft fat paa Udgravningen af Bassinerne. I store Arbeidskolonner, -der afløste hinanden uden Standsning, gik Gravningen for sig Dag og Nat. -Det var en broget Sværm, der mødte til Arbeide; Bønder og Arbeidsmænd, -franske Soldater og Krigsfanger[13] i deres fremmede Uniformer færdedes -her imellem hverandre, og naar Mørket faldt paa, tændtes Fakler rundt paa -Arbeidspladsen og holdtes brændende Natten igjennem, for at Folkene kunde -se at grave. - -Det var at forudse, at et Foretagende, der indlededes i saa stor Stil, -ogsaa nok af Napoleons Regjering vilde blive bragt til Ende paa en -tilsvarende Maade, men ingen havde vel troet det muligt, at paa samme -Sted, hvor der endnu tidlig paa Foraaret 1809 havde ligget et Kvarter af -Antwerpens By, og hvor Livet havde rørt sig i Gader og Stræder, skulde 3 -Aar senere Linieskibe paa 84 Kanoner flyde ind og lægge sig i Vinterhavn -fuldt udrustede, med Kanoner, Proviant og Besætning ombord. - -Den 1. April 1809 overtog de to nyankomne Chefer deres Kommandoer, efter -at de danske Officerer Dagen forinden vare blevne dem forestillede, -og Eskadrens Skibe, der efterhaanden som de bleve seilklare, halede -ud af Vliessingens Bassiner, afgik til Ankerpladsen ved Terneuzen for -midlertidig at indtage Station der. - -Denne Flaadeafdeling, der i den første Halvdel af April Maaned samledes -under Admiral Missiessy’s Kommando, bestod af følgende Skibe: - - _Avant-Garden._ - - Kanoner og Karonader. - Linieskibet l’Anversois 84 - » le Dalmate 84 - » le Commerce de Lyon 84 - - _Corps de Bataille._ - - Linieskibet le Duguesclin 84 - » le Dantzick 84 - » le Charlemagne (Flagskib) 84 - » le César 84 - - _Arrière-Garden._ - - Linieskibet la Ville de Berlin 84 - » l’Albanais 84 - » le Pultusk 84 - Fregatten Friesland 44 } - » Iris 20 } (hollandske) - » Ajax 20 } - Briggen Butler 14 (engelsk Prise) - -Proviantspørgsmaalet, der under Rosenvinges Kommando havde givet den -første Anledning til Misfornøielse ombord og sat den første Kurre paa -Traaden imellem de danske Chefer og deres Foresatte, begyndte strax -efter v. Dockums Ankomst at røre sig igjen Ligesom sidst var det ikke -Kvaliteten, der klagedes over. Maden var god, og efter franske Forhold -ogsaa tilstrækkelig, men forslog blot ikke til de danske og norske -Søfolk, der fra Hjemmet vare vante til en langt rigeligere Kost end den, -den franske Intendantur leverede. - -Skjøndt v. Dockum havde været for kort Tid paa Stedet til at kunne fælde -en uhildet Dom om alt, hvad der blev forelagt ham ombord til Afgjørelse, -havde Mandskabets Klager over utilstrækkelig Bespisning dog strax hans -Sympathi. Den allerførste Gang, han efter Ankomsten havde set sin -Besætning opstillet til Præsentation, var han bleven slaaet af Folkenes -Udseende. Det var ikke de samme sunde, kraftige og veirbidte Skikkelser, -han her fik at se, som ved Mønstringen ombord i en dansk Orlogsmand -hjemme; »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Besætning havde et mat, sygeligt -Udseende, og v. Dockum skrev det ganske naturligt paa Bespisningens -Regning, over hvilken der klagedes i begge Skibe. - -Det bliver dog et Spørgsmaal, om han ikke har taget feil paa dette Punkt, -og om ikke det fugtige, usunde hollandske Klima, de slette sanitære -Forhold, hvorunder Mandskabet Vinteren igjennem havde levet, kasernerede -ombord i Skibe, hvor der hverken fandtes Kabys eller Kakkelovn, hvor -Lys og Lanterner ikke engang var tilladt, men kun stiltiende taalt -som en uundgaaelig Nødvendighed, om ikke alt dette i Forbindelse med -Misfornøielsen og Hjemve langt snarere har tæret paa Mandskabets friske -Udseende end Afsavnet af nogle Maaltider Grød og 1 ℔ Smør om Ugen. - -v. Dockum havde imidlertid bestemt sig til at tale sine Folks Sag, -naar det lod sig gjøre, og Leiligheden tilbød sig snart. Efter at -nemlig Vice-Admiral Missiessy den 20. April 1809 om Eftermiddagen -havde heist sit Flag ombord i Linieskibet »Charlemagne«, afholdtes -der hos den Kommanderende et Møde til Afgjørelse af forskjellige -Provianterings-Spørgsmaal, hvor samtlige Eskadrens Chefer og Intendanter -vare tilstede, og her haabede v. Dockum at kunne faa Sagen bragt paa Bane. - -Dette lykkedes ogsaa paa en vis Maade, idet der paa Mødet »blev meget -talt til Fordel for de danske Matrosers adresse og Kræfter imod de -Franske«[14], og denne Kompliment benyttede v. Dockum til at svare: »at -Aarsagen formodentlig var, fordi de nordiske Folk spiste stærkere Føde -end de Franske, hvilket formodentlig gav dem mere Kræfter«[14]. - -Denne Forklaring har aabenbart været beregnet paa, at de Styrende paa -Mødet paa en fin Maade skulde forstaa det Ønskelige i, at der foretoges -en Forandring i det for de Danske gjældende Spisereglement. Antydningen -har imidlertid været for fin og er næppe bleven forstaaet, medens paa -samme Tid v. Dockum med det foregaaende Aars Proviantstrid for Øie har -været saa klog hellere at lade Spørgsmaalet falde end at rette noget -direkte Forlangende i denne Henseende til de franske Autoriteter. - -Dog opgav han derfor ingenlunde sin Plan, fordi han under disse -Omstændigheder fandt det rigtigst ikke at gaa lige løs paa Maalet. Han -slog blot diplomatisk ind paa en Sidevei, som han haabede nok vilde føre -ham, hvorhen han ønskede. Man ser dette bekræftet gjennem v. Dockum’s -Rapport til Admiralitetet om Mødet ombord i Linieskibet »Charlemagne«, -hvori det hedder:[15] - -»Men for at jeg ikke skal komme i Uleilighed for at anmode om større -Rationer, saa udbeder jeg underdanigst, at denne Mangel for den franske -Minister i Kjøbenhavn maatte blive foredragen til videre at forestille -den franske Regjering derom, da Mandskabets Udseende er som de kunde være -kommet ud af et Fængsel, hvor de have lidt Nød; og anser jeg det for -nødvendig til deres Helbreds Konservation, at der bliver foranstaltet, at -de faa ugentlig nogle Maaltider Grød og Smør, hvorfor dem igjen ugentlig -kunde afkortes nogle Maaltider Bønner.« - -Endnu inden dette Brev havde naaet sit Bestemmelsessted, fik imidlertid -v. Dockum en uventet Hjælp i Proviantspørgsmaalet fra Admiralen selv. -Efter at Flaget nogle Dage havde vaiet ombord i »Charlemagne«, afreiste -nemlig Missiessy til Paris for at forhandle mundtlig med Marineministeren -om forskjellige Tjenestesager og viste ved sin Afreise den Opmærksomhed -imod v. Dockum at spørge ham, om han havde noget at andrage hos -Ministeren, i hvilket Tilfælde han da skriftlig kunde tilmelde Admiralen -det. - -v. Dockum var naturligvis ikke sen til at benytte dette kjærkomne Tilbud -til at slaa det ønskede Slag for de danske Besætninger og deres gode -Appetit, og sendte Vice-Admiralen forinden dennes Afreise til Paris en -Skrivelse, hvori det hedder:[16] - -»At hvis han fandt Leilighed i Paris, da at udvirke hos Marineministeren, -at det danske Mandskab kunde faa nogle Gange Grød og Smør om Ugen i -Stedet for Bønner. - -»Grød og Smør er den danske Matroses nationale Føde, og vil sikkert -bidrage meget til Mandskabets Sundhed og Konservation«. - -Under Missiessy’s Fraværelse i Paris vedblev hans Flag at vaie fra -»Charlemagne«, medens Kommandoen midlertidig overgik til den ældste -Officer i Flaaden, Kontre-Admiral Courand (Linieskibet »Dalmate«). Under -dennes Befaling lettede Flaaden fra Terneuzen den 28. April 1809 og stod -Farvandet ned imod Vliessingen. Det havde først været Bestemmelsen, -skriver v. Dockum i sin Rapport derom til Admiralitetet, at Flaaden -skulde søge Vliessingen og atter lægge ind i Bassinerne[17]. Grunden til, -at man tænkte paa at lade Marinen indtage en saa fremskudt Stilling -mod Kanalen, var den, at der allerede nu i det tidlige Foraar begyndte -at dukke Rygter op om engelske Udrustninger, hvis Maal sagdes at være -Vliessingen og Schelden. Da disse Rygter i alle Tilfælde paa dette -Tidspunkt endnu vare noget forhastede, toges Ordren imidlertid tilbage, -og Flaaden ankrede samme Eftermiddag i Farvandet midt imellem Antwerpen -og Vliessingen paa det samme Sted, der ogsaa Aaret forinden havde været -dens Sommerstation, og man tog med Kraft fat paa Skibenes Organisation og -Mandskabernes Uddannelse. - -Admiral Missiessy vendte efter 2-3 Ugers Fraværelse i Paris tilbage til -sin Flaade og tog atter Ledelsen i sin Haand. Kort efter sin Ankomst -modtog han Meddelelse om, at Kong Louis af Holland vilde inspicere -Fæstningerne og Batterierne langs med Schelden og ved samme Leilighed -komme ombord paa Flaaden. - -Paa den berammede Dag, Onsdag den 17. Mai 1809, begav Admiral Missiessy, -ledsaget af sine Skibschefer og en Del af Flaadens Officerer, sig iland -for at modtage Hs. Majestæt. Om dette Møde med Kong Louis af Holland har -v. Dockum nedskrevet følgende Beretning i sine efterladte interessante -Optegnelser[18]. - -»Admiralen blev underrettet om, at Kongen af Holland, Louis, vilde paa en -bestemt Dag møde i Land i Nærheden af os, hvorfor Admiralen med Cheferne -og en Del Officerer gik den Dag i Land for at gaa Hs. Majestæt i Møde, -og da vi mødte Hs. Majestæt, sad han med sin Marechal i en ussel Kareth -forspændt med 2 elendige Heste. - -»Kongen lod sin Kavaler stige ud, for at give Admiralen Plads i Vognen, -og at se Hs. Majestæt i Karethen var det en smuk Herre af maadelig Høide, -med et fornøieligt Ansigt, og havde han nogen Ligning med den danske -Minister Moltke i England. Der samlede sig nogle Herrer og Bønder, som en -efter anden sagde: _Leve de Koning!_ (istedetfor vort danske Hurra). Hs. -Majestæts Ankomst var for at inspektere Fæstninger og Batterierne, som -vare anlagte paa de snævreste Passer af Scheldefloden, og da vi kom til -et Batteri, som var monteret med 12 Stkr. 24 ℔ Kanoner, for at skjønne, -hvor mange Mand han dertil behøvede at sende til Besætning, steg han ud -af Vognen som en Krøbling, formodentlig af Gigt. Den højre Arm kunde han -ikke lade synke, den venstre Arm var nedbøiet og hængte bag og stiv, -Legemet var bueformigt, og de Skridt, Hs. Majestæt kunde tage, vare -langsomme og kun ¼ af et almindelig Menneskes. - -»Da hans Majestæt kom paa Batteriet, hvor der over Floden til den anden -Kyst kunde være 1000 Skridt, spurgte han, om Kanonerne kunde række et -Skib, som der vilde passere, og paa Svaret, at Kuglerne magelig kunde -række, lovede Hs. Majestæt at ville sende 3-4000 Mand til Batteriets -Besætning. Man svarede, at der ikkun behøvedes nogle 100 Mand, men han -lovede at sende dertil 3000 Mand og nogle Orlogsskibe«. - -Efter at Inspektionen i Land var til Ende, gik Kongen i Admiralens -Fartøi. Der flagedes fra alle Flaadens Linieskibe, og under Udroningen -saluteredes der fra begge Kommandoskibene med 30 Skud. Medens Kongen var -ombord hos Missiessy, foretog Flaaden Seilmanøvrer, der blev skudt til -Skive efter Tønder, foretaget Ud- og Indsætning af Fartøier o. s. v., og -endelig kaldtes Skibscheferne, efter at Øvelserne vare ophørte, ombord i -Admiralskibet. - -Det lader til, at de to dansk bemandede Skibe med deres Besætninger af -virkelige Søfolk allerede ved denne Leilighed have været istand til at -udføre deres Sager paa en Maade, der vakte Opmærksomhed i Flaaden, og -hævdet deres Overlegenhed over de franske Skibsbesætninger. En Del af -disse havde aldrig været tilsøs udenfor Schelden, hvorimod Størsteparten -af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Matroser havde faret Verden rundt til -Koffardis. v. Dockum indberetter ogsaa i en Rapport til Admiralitetet af -24. Mai 1809, at efter Manøvrerne »samledes alle Skibscheferne ombord hos -Admiralen, hvor denne lige overfor Kongen af Holland udtalte sig meget -rosende om de danske Skibes Præstationer«[19]. - -Forinden Kongen af Holland forlod Flaaden for at inspicere Fæstningerne -Lillo, s’Hertogenbosch og Antwerpen, uddelte han forskjellige Foræringer -ombord i Admiralskibet, ligesom ogsaa hvert Skibs Mandskab blev betænkt -med en Sum Penge til Fordeling[20]. - -For de danske Mandskabers Vedkommende faldt det ganske naturligt, at man -strax spiste Foræringen op. De to Vexler paa 500 Gylden, som Dagen efter -Kongens Afreise sendtes ombord, anvendtes til Anskaffelsen af et Par gode -Maaltider Mad, og i begge Skibe spiste man sig nu engang for Alvor mæt. - -Ihvorvel Kongen af Hollands Inspektionsreise langs Schelden ikke havde -meget at betyde, da alle hans beredvillige Løfter om Assistance af -Tropper og Skibe aldrig bleve til Virkelighed, stod hans Besøg dog i -nøie Forbindelse med Rygterne om en forestaaende engelsk Landgang ved -Vliessingen. Det tjente i alle Tilfælde til at konstatere, at netop det -Sted, mod hvilket man kunde vente, at England vilde rette sit offensive -Stød, Vliessingen, Scheldens Delta, og hele Terrainet paa begge Sider -af Floden fra Søkysten og helt op til Antwerpen, — i Øieblikket var saa -forsvarsløst som vel muligt. - -Grunden til, at denne Landsdel saaledes i Krigstid laa uden Forsvar, maa -søges i de store militære Foretagender, som Frankrig i Aaret 1809 var -engageret i. Krigen med Østerrig var netop udbrudt; ved Rhinen, ved Donau -og i Spanien stode de franske Hærkorpser lige overfor Fjenden, og for at -tilfredsstille de 3 opererende Armeers Krav, trak man Besætninger og -Garnisoner bort allevegne fra, hvor man troede, at de kunde undværes, -og sendte dem til Krigsskuepladsen. Paa denne Maade havde de hollandske -Fæstninger mistet deres egentlige Besætninger, og saa summarisk gik man -frem for at skaffe Soldater tilveie til Keiserens Krigsforetagender, -at endog ethvert af Scheldeflaadens Skibe maatte afgive en Del af sine -Soldater i dette Øiemed. - -Et paalideligt Billede af den Modstand, som en fremtrængende Hær vilde -kunne vente at finde paa sin Operationslinie fra Vliessingen op til -Antwerpen i Forsommeren 1809, kan man danne sig ved at betragte de -Forsvarskræfter, som vare til Raadighed. Nogen Felthær, der kunde tage -Kampen op med Fjenden i aaben Mark, fandtes aldeles ikke, og paa de -forskjellige faste Pladser langs Floden var saavel Materiellet som -Personellet i en meget maadelig Forfatning. Saaledes havde den vigtige -Fæstning Vliessingen ved Scheldens Udløb kun en lille Besætning, og -dens Armering var utilstrækkelig og bestod af Kanoner af ringe Kaliber; -Liefkenshoek var endnu slettere forsynet med Skyts og Mandskab; Fortet -Bath paa Østpynten af Zuid-Beveland havde nok sine Kanoner paa Plads, men -Digerne, der omgave det mod Søsiden, vare saa høie, at der ikke kunde -skydes over dem, og der fandtes ingen tilstrækkelig Besætning til at -udføre de nødvendige Sløifningsarbeider, saa at Fortet kunde komme til at -bruge sine Kanoner; i Fæstningen Lillo, (»Nøglen til Schelden«, som den -kaldtes,) fandtes kun 12 Stkr. gamle 12 ℔ Kanoner og et Invalid-Kompagni -til Besætning, og endelig henlaa adskillige mindre Batterier og Skandser -langs med Floden i en aldeles forsømt Tilstand. - -Der kunde saaledes under disse Omstændigheder ikke tænkes noget -gunstigere Øieblik for England til at rette et Slag imod Antwerpen. Den -nydannede Scheldeflaade, der voxede med rivende Fart, og kun kunde være -en Trudsel imod den engelske Kyst, havde lige fra første Færd været en -Torn i Øiet paa Kong George d. 3dies Regjering, men først nu, da de -keiserlige Hære vare i fuld Aktivitet langt borte fra dette Sted, ansaa -man Øieblikket for kommet til at skaffe sig af med dette ubehagelige -Naboskab paa den hollandske Side, og det blev besluttet at foretage -et Angreb, hvis Øiemed var, at ødelægge Scheldeflaaden og den nye -Marinestation ved Antwerpen. - -Ligesom man i Frankrig nu ikke var i Uvidenhed om, at der var noget -i Gjære paa den anden Side af Kanalen, og at der paa de engelske -Værfter arbeidedes med Kraft paa at gjøre Skibsmateriel klart til at -tage et Expeditionskorps ombord, saaledes var man ogsaa i England -temmelig paa det Rene med, hvorledes det stod til med de franske -Forsvarsforanstaltninger. - -Det er ganske interessant at se, hvorledes de to Regjeringer ad samme Vei -fik Underretning om hinandens Foretagender. - -Hollandske og franske Smuglere, der under almindelige Omstændigheder -bleve saa ilde behandlede, naar de faldt i Hænderne paa de engelske -Autoriteter, vare paa denne Tid velsete Folk. Ikke alene blev der set -igjennem Fingre med deres ulovlige Trafik, men naar de hændelsesvis havde -et eller andet at berette, om hvad der gik for sig paa Schelden eller -der omkring, blev hvert Ord betalt dem i klingende Mønt. Og naar saa -de brave Folk kom tilbage fra deres Expedition og fra den engelske Kyst -kunde medbringe en eller anden opsnappet Efterretning, vare de sikre -paa, at Myndighederne ogsaa paa den anden Side af Farvandet lukkede -Øiet til og viste sig erkjendtlige for enhver Underretning om militære -Forberedelser paa de engelske Værfter. - -Tiltrods for de Vink, som den franske Regjering saaledes modtog om et -forestaaende Angreb, traf man endnu ingen Foranstaltninger til at trække -Tropper sammen om det truede Punkt. Der overlodes saaledes Marinen det -Hverv at tage Stødet af for Antwerpen, hvis virkelig en engelsk Landgang -skulde finde Sted, forinden det blev muligt at samle et Troppekorps ved -denne By, og det maa siges om Scheldeflaadens Chef, at skjøndt han her -stod overfor en Opgave, som det vilde være en Umulighed at løse, hvis det -engelske Angreb blot blev ført nogenlunde, som det burde, tog han dog saa -kraftigt og energisk fat, at det geraader ham selv og den ham underlagte -Flaadeafdeling til Ære. - -Det vilde naturligvis, hvis Fæstningen Vliessingen skulde falde, være -aldeles ørkesløst for Scheldeflaadens Chef med de faa Hjælpemidler, der -stode til hans Raadighed, at tænke paa at stoppe et Landgangskorps paa -dets Marche imod Antwerpen; det eneste, han formaaede, var at gjøre de -ham underlagte Skibe saa slagfærdige som muligt, for at de kunde tage -Kampen op, hvis en engelsk Eskadre skulde vove sig ind paa Schelden. -Og med dette beskedne Maal for Øie exercerede ogsaa Missiessy sine -Mandskaber troligt fra Morgen til Aften. Næsten daglig foretog Flaaden -Letninger eller Seil- og Reisningsmanøvrer; der exerceredes med Kanoner -og Geværer og arbeidedes med Fartøjerne; Landgangskompagnierne indøvedes, -der opkastedes mindre Batterier langs Flodbredden paa udsatte Steder, -bestemte til at monteres og besættes med Skyts og Mandskab fra Skibene, -og endelig afholdtes der to Gange ugentlig Skiveskydning ombord, saavel -med Kanoner som med Haandvaaben, efter udlagte Maal, hvorefter der -uddeltes temmelig betydelige Pengebeløb som Præmie til de bedste Skytter. - -Paa denne Maade, ved Ihærdighed og Flid, naaedes et efter -Omstændighederne betydeligt Resultat i Retning af at gjøre Scheldeflaaden -kampdygtig, og det uagtet Missiessy maatte savne et meget vigtigt Element -til sine Officerers og Mandskabers Uddannelse — nemlig det salte Vand. -Han laa stænget inde paa Floden, hindret af den strenge engelske Blokade -i at kunne naa det aabne Hav. Havde han havt tilstrækkelig Styrke til -at staa Schelden ud i Spidsen for sine Linieskibe, havde han vist den -engelske Blokadeeskadre tilbage og med Udsigt til daglige Skærmysler øvet -sine Besætninger i aaben Sø udenfor de hollandske Banker, med Vliessingen -i Ryggen som sit Retrætepunkt, vilde dette ikke alene have havt den -Fordel, at den engelske Armétransport havde fundet de franske Skibe paa -Pletten rede til at spærre Veien til Landgangsstedet, men Scheldeflaaden -vilde upaatvivlelig samtidig, saa vel i virkelig Kampdygtighed som i -moralsk Henseende, være naaet et Skridt videre frem. - -Blandt de danske Officerer, der for Øieblikket vare ombord i »Pultusk« og -»Dantzick«, var der vel ingen, der saa inderlig ønskede at blive afløst -og at kunne reise hjem til Danmark, som Kapitainlieutenanterne Fasting og -Stephansen. De havde begge været Næstkommanderende i de danske Skibe lige -siden den første Dag, Kommandoen var bleven heist der ombord; de havde -begge gjennemgaaet det første Aars uheldige Kampagne under Rosenvinge -og Holsten og vare nu saa aandelig trætte og tildels ogsaa saa legemlig -svækkede, at de ikke mente at kunne holde denne Tilstand længere ud. - -De indgik derfor begge i Slutningen af Mai Maaned 1809 med nedenstaaende -Andragende til Admiralitetet, hvori de indtrængende bad om at maatte -blive afløste fra deres Post[21]. - - »I December Maaned f. A. have vi underdanig ansøgt det høie - Kollegium om at blive hjemkaldte til Tjeneste i Fædrelandet. - Vor Ansøgning var da grundet paa, at vi her gjorde en besværlig - og ufuldkommen Tjeneste, som i sig selv var os en sand Plage, - saa meget mere som vi derved ikke indsaa at virke noget for - Fædrelandet. - - »Det høie Kollegium har gunstig tilsagt os, at Hans Majestæt - vilde allernaadigst efter Omstændighederne tage vor Ansøgning i - Betragtning. - - »Siden den Tid ere Tilfælde indtrufne, der have saa meget - forøget det Onde, vi føle ved at være i denne Tjeneste, - at vi næppe have været i Stand til at bære det. Som - Næstkommanderender paa disse Skibe have vi upaatvivlelig havt - de fleste Vanskeligheder og Fortrædeligheder at gjennemgaa; - disse have været saa meget større, da vi ikke have været det - franske Sprog mægtige. Saavel vort Sind som vort Helbred er - derved sat i en Forfatning, hvori vi finde os det en Umulighed - længere at kunne udholde at gjøre Tjenesten her, saaledes som - danske Søofficerer bør gjøre den. Med al mulig Kjæmpen mod vor - ubehagelige Sindsforfatning se vi med forøget Græmmelse, at vi - ere en Plage saavel for os selv som for dem, vi have med at - bestille. - - »Det Glimt af Haab, vi engang havde om at komme samlede hjem, - anse vi som forsvundet. Vi indfly derfor med Bøn, at det høie - Kollegium gunstigst vil forelægge Hs. Majestæt vor Sag, og - formaa ham til at række sin landsfaderlige Haand til tvende - Sønner af den Etat, han ved sin direkte Bestyrelse i en lang - Række af Aar har opflammet til hæderlige Handlinger. - - »Vi bede om at blive afløste og i Fædrenelandet at tilbagevinde - den Kraft og Sindsstemning, der er nødvendig til Handlinger, - der kan gjøre os denne Naade værdige. - - »Det er vist ubehageligt at søge at bringe Andre ind i en - Stilling, man selv finder saa trykkende og derfor ønsker at - komme ud af, men dels er det os en uundgaaelig Nødvendighed, og - videre give vi os den Frihed at bemærke, at vore Afløsere, især - om de ere det franske Sprog mægtige, ikke kan i Fremtiden have - de Vanskeligheder og Fortrædeligheder at gjennemgaa, som vi - have havt. Tingene ere nu i en Slags Orden. De ere heller ikke - udsatte for at møde saadanne Tilfælde som de, der fornemlig - have forspændt vore Kræfter. - - »Vi anbefale os til det høie Kollegies Forsorg«. - - Underdanigst - - Fasting. Stephansen. - - Orlogsskibet »Dantzick«, den 23. Mai 1809. - -Da Ansøgningen blev forelagt Cheferne til Anbefaling forinden Afsendelsen -til Admiralitetet, forsynede v. Berger den med følgende Paategning: - - »Uagtet det vilde være et Tab for mig, kan jeg dog ikke andet - end paa det kraftigste anbefale Hr. Kapitainlieutenant Fastings - underdanigste Ansøgning til det høie Kollegio, hvis Helbred Dag - for Dag aftager, og vil han næppe kunne faa den igjen, dersom - han skal forblive«. - - v. Berger. - -v. Dockum derimod, afslog at give Ansøgningen sin Anbefaling og skrev -kort og godt nedenunder: »forevist v. Dockum.« - -Om end v. Dockum’s og v. Berger’s forskjellige Stilling overfor deres -Næstkommanderenders Ansøgning selvfølgelig ikke giver os nogen dybere -Kjendskab til de to Chefers Karakter, giver den os dog maaske et lille -Indblik i denne. v. Berger staar som den velvillige Mand, der viser -Imødekommenhed overfor sin Næstkommanderendes personlige Ønske. v. Dockum -derimod staar som den, der intet Hensyn tager til saadanne, og nægter at -anbefale et Skridt, som han ikke anser nødvendigt for Tjenestens Tarv. - -Tilfældet vilde imidlertid, at denne lille Uoverensstemmelse -imellem de to Chefers Opfattelse ingen Betydning skulde faa, idet -Kapitainlieutenanterne Fasting og Stephansen kort Tid efter atter toge -deres Ansøgning tilbage. Grunden til dette uventede Skridt og til at -de Officerer, der stode i Begreb med at reise tilbage til Danmark, -samtidig alle som én ansøgte om foreløbig at maatte forblive til Tjeneste -paa Scheldeflaaden, var den, at det engelske Angreb var umiddelbart -forestaaende. Under saadanne Omstændigheder mente de danske Officerer -ganske naturligt, at de burde blive paa deres Post. Som man kunde vente, -blev et saadant Tilbud modtaget meget gunstigt af den franske Regjering, -tilmed da der netop nu var Brug for flere Officerer. - -Scheldeflaaden begyndte nemlig i de Dage at trække Forstærkning til -sig af mindre Skibe. Hidtil havde dette Led manglet i det maritime -Forsvar, idet Linieskibene havde været de eneste Krigsskibe paa Floden. I -Anledning af de forestaaende Begivenheder gjordes der nu en Forandring i -dette Forhold; fra de nærmestliggende Havnestæder dirigeredes alt, hvad -der fandtes disponibelt af mindre Krigsfartøier (Kanonbrigger, armerede -Baade, Brandere o. s. v.) ad Floder og Kanaler i Retning af Schelden. -Hvor det var nødvendigt, bleve de under Transporten halede paa Land, -satte paa Ruller og kjørte fra den ene Vandvei til den anden, indtil de -endelig naaede deres Samlingsplads. Paa denne Maade samledes her i Juni -Maaned 1809 en ikke ubetydelig let Eskadre, der underlagdes Admiral -Missiessy, og som en Anerkjendelse af de Danskes Beredvillighed fik de -Officerer Chefskommando, der frivillig havde meldt sig til at blive -i Anledning af Englændernes Angreb. Blandt de ankomne Smaaskibe, der -yderligere forøgedes med nogle til Brandere indrettede Koffardiskibe fra -Antwerpen, vare Kanonbriggerne fra Boulogne de største. De udgjorde en -Deling for sig med en fransk Officer (capitaine de vaisseau) som Chef, og -paa samme Maade dannedes der under Fastings og Stephansens Kommando en -særlig dansk Flotille af mindre Fartøier, udelukkende bemandet med danske -Officerer og Matroser[22]. - -Foruden disse Foranstaltninger, der alle havde til Hensigt at forstærke -Flaadens aktive Modstandskraft, forberedte Admiral Missiessy desuden en -Spærring af Farvandet med passive Forhindringer, hvis Englænderne skulde -vove sig indenfor Vliessingen. Det Sted, der blev valgt hertil, laa høit -oppe paa Schelden imellem Fæstningerne Lillo og Liefkenshoek, ½ Mils -Vei indenfor den første, paa et Punkt, hvor Floden snævrer sig ind til -et temmeligt smalt Løb. Paa dette Sted anbragtes en Barriere af svære -Rundholter og Bomme, surrede til hinanden med Kjæder og fortøiede med -Ankre tværs over Farvandet. Til yderligere Forstærkning henlagdes ved -Spærringen nogle fladbundede Kanonbaade (balcons plats), og langs Flodens -Bredder arbeidedes der med Kraft paa at opkaste Batterier.[23] - -Hermed var Scheldeflaadens Foranstaltninger til at tage imod Fjenden -endte. - - * * * * * - -Forberedelserne til Expeditionen imod Schelden vare tilendebragte henimod -Slutningen af Juli Maaned 1809, og Sagen var grebet an med sædvanlig -engelsk Soliditet og Rundhaandethed. Den Hærstyrke, der under Jarlen -af Chatham’s Overkommando var bestemt til at løse Opgaven, beløb sig -til ikke mindre end c. 39,000 Mand af alle Vaabenarter, og til at føre -dette anselige Korps over Søen var der fra Marinens Side udfoldet stor -Virksomhed og stillet et imponerende Materiel paa Benene[24]. - -Man faar et godt Begreb om det skjærende Misforhold imellem de franske -Forsvars- og de engelske Angrebsdispositioner, naar man betragter -Listen over den vældige Flaade, der laa klar til at føre 39,000 Mand -engelske Soldater imod den hollandske Kyst, og man maatte tro, at det -med Opbydelsen af saa anselige Stridskræfter vilde blive en let Sag for -de to Øverstbefalende, Jarlen af Chatham og Kontre-Admiral Sir Richard -Strachan, at udføre deres Ordre i en Haandevending. - -Som tidligere nævnt, var Antwerpen Maalet for Hærens og Flaadens -kombinerede Bevægelse, og Marinens særlige Opgave var i Ordren præciseret -til: »At sænke, brænde og ødelægge alle Fjendens Krigsskibe, som enten -vare udrustede paa Schelden eller under Bygning i Antwerpen, Terneuzen -eller Vliessingen, og om muligt gjøre Schelden ufremkommelig for -Orlogsskibe.« - - _Den engelske Flaade._ - - Linieskibe: - - St. Domingo 74 Kan. - Cæsar 80 » - Denmark 74 » - Theseus 74 » - Repulse 74 » - Powerful 74 » - Superb 74 » - Centaur 74 » - Venerable 74 » - Valiant 74 » - Courageux 74 » - York 74 » - Princess of Orange 74 » - Monarch 74 » - Belleisle 74 » - Victorious 74 » - Blake 74 » - Audacious 74 » - Bellona 74 » - Eagle 74 » - Impétueux 74 » - Revenge 74 » - Hero 74 » - Illustrious 74 » - Ganges 74 » - Aboukir 74 » - Marlborough 74 » - Royal Oak 74 » - Alfred 74 » - Sceptre 74 » - Orion 74 » - Resolution 74 » - Achille 74 » - Namur 74 » - - Udrustede en flûte: - - Leyden 64 Kan. - Agincourt 64 » - Monmouth 64 » - Iris 50 » - Adamant 50 » - Weymouth 54 » - Ulysses 44 » - Serapis 44 » - - Fregatter: - - Impérieuse 44 Kan. - Rota 38 » - Perlen ? » - Lavinia 44 » - Clyde 38 » - Amathyst 38 » - Fisgard 38 » - Statira (?) 38 » - Hotspur 38 » - Aimable 32 » - Circe 32 » - Euryalus 38 » - Salcette (?) 38 » - St. Fiorenzo 36 » - Thalia 36 » - Aigle 36 » - Nymphen 36 » - Dryad 36 » - Heroine 32 » - Bucephalus 32 » - Pallas 32 » - Camilla 24 » - -Til denne betydelige Styrke af større Orlogsmænd kom en sand Sværm af -mindre Krigsskibe. Flaaden raadede saaledes endnu over 33 Korvetter -med 14-18 Kanoner hver, 5 Bombeskibe, 23 Kanonbrigger, 14 Toldkuttere, -5 Tendere, 82 Kanonbaade og 150 fladbundede Baade. Til yderligere -Assistance, navnlig i Tilfælde af mulige Grundstødninger, havde Værfterne -afgivet Lægtere, forsynede med Ankre og Varpegods; fra de smaa Søstæder, -Deal, Folkstone, og fl. A. vare alle der hjemmehørende større Rofartøier -tagne med for at gjøre Tjeneste ved Troppernes Udskibning, ja man havde -endog lagt Beslag paa de hurtigseilende Smuglerfartøier, som man i en -Fart kunde faa fat paa, for at anvende dem i militære Øiemed. - -Saa store vare Forberedelserne til Expeditionen, at alene Drægtigheden -af de Skibe og Fartøier, som den engelske Regjering havde leiet til -Assistance for Marinen, udgjorde omtrent 100,000 Tons. - -Den 28. Juli 1809 om Morgenen tidlig begyndte den engelske Flaade at -sætte sig i Bevægelse. Linieskibet »Venerable« med Jarlen af Chatham og -Sir Richard Strachan ombord lettede fra Downs Rhed og satte Seil imod -den hollandske Kyst, fulgt af Sir John Hope’s og Marquis’en af Huntley’s -Divisioner. - -Fra Vliessingen, hvor 3 franske Linieskibe laa paa Brandvagt, iagttog man -de engelske Skibe, efterhaanden som de dukkede frem over Horizonten, og -heiste Signal til Flaaden høiere oppe paa Floden for »Fjendtlige Seilere -i Sigte«. Skibenes Antal blev tillige angivet i Begyndelsen, men det -varede ikke længe, førend der fra Forpostskibene vaiede Signal om, at de -fjendtlige Seilere ikke mere kunde tælles paa Grund af deres Mængde. Om -Aftenen var den engelske Høistkommanderende gaaet til Ankers Vest for Øen -Walcheren, og efterhaanden som de øvrige Divisioner i Løbet af Natten -og de paafølgende Dage ankom til Bestemmelsesstedet, indtoge de deres -anviste Ankerpladser[25]. - -Den 1. August 1809 havde det engelske Expeditionskorps tilendebragt -sin Opmarche paa Søen. Skibene laa rangerede udfor de anviste -Udskibningssteder med Tropper, Heste og Materiel klare til at gaa -fra Borde med korteste Varsel. Alt tydede paa, at den forestaaende -Udskibning vilde kunne finde Sted uden at blive forulempet af fjendtlige -Stridskræfter. De smaa faste Pladser Veere og Middelburg havde begge -kapituleret uden Modstand strax ved Englændernes Ankomst; de 3 franske -Linieskibe, der havde ligget paa Forpost ved Vliessingen, havde forladt -deres Station og trukket sig tilbage til Lillo, hvor den øvrige Del af -Flaaden laa samlet. Scheldens Munding var saaledes blottet for Skibe, -der kunde forbyde en fjendtlig Eskadre Indseilingen paa Floden, og ved -en Rekognoscering, der den 30. Juli blev foretaget op ad Øst-Schelden af -to engelske Officerer[26], fik man Vished for, at ogsaa dette Farvand -var uden Forsvarsanstalter. Passagen var fri, ingen Spærringer, ingen -sænkede Skibe eller lignende fandtes, der vilde kunne stoppe Seiladsen; -et engelsk Linieskib kunde staa Floden op lige til Wemeldinge paa -Zuid-Beveland med 6 Favne Vand under Kjølen uden at møde en eneste -Hindring paa sin Vei. - -Under saa overordentlig gunstige Betingelser for en Angriber gik den -engelske Landsætning af Tropper for sig uden Modstand og uden Uheld. -Veiret var den eneste Magt, der greb lidt forstyrrende ind og gjorde, -at Overkommandoens Dispositioner dog ikke kom til Udførelse i fuldeste -Udstrækning, idet Landsætningen af Marquis’en af Huntley’s Korps ved -Kadzand med det Maal for Øie at afskjære Forbindelsen imellem Fastlandet -og Walcheren, maatte opgives paa Grund af daarligt Veir. Derimod faldt -hele denne Ø, med Undtagelse af Fæstningen Vliessingen, for den engelske -Armés venstre Fløi under Sir Eyre Coote, uden at der saa at sige blev -løsnet et Skud, og skjøndt Jarlen af Rosslyn’s Kavalleridivision endnu -ikke kom til Anvendelse, men forblev ombord i Transportskibene, havde -den engelske Armé dog ved Aftenstid paa Udskibningsdagen ikke mindre end -25,000 Mand i Land paa den hollandske Kyst. Udskibningen og Landsætningen -af denne store Styrke foregik under Ledelse af Kontre-Admiralerne Edward -Otway og Sir Richard Keats og skete med Hurtighed og stor Præcision. - -Skjøndt det franske Flag endnu vaiede fra Vliessingens Bastioner, var -denne Fæstning af saa ringe Betydning, og den engelske militære Stilling -i Øieblikket saa overlegen, at denne Hindring egentlig ikke burde have -standset Jarlen af Chatham paa hans Marche imod Antwerpen. Men den -engelske Overkommando havde allerede da gjort Forsigtighed til sit -Valgsprog, og Vliessingen skulde falde, forinden man forfulgte de vundne -Fordele videre. - -Som Følge af denne Taktik blev Vliessingens Bombardement det næste -Skridt i Angrebet, og Forberedelserne hertil vare saa omfattende og -sattes i Værk med saa stor Omhyggelighed, at det var at forudse, at den -forestaaende Beskydning snart vilde have en Kapitulation til Følge. Den -13. August var alt klart til Angrebet, og da Signalet til Skydningens -Begyndelse Kl. 1 om Eftermiddagen gik tilveirs hos den Kommanderende, -aabnedes Ilden med stor Kraft fra to Kanonbaadsdivisioner. Den ene af -disse, under Kapitain Cockburn’s Kommando, (Chefen for »Belleisle«), -tog Station udfor SO Enden af Byen, medens den anden Division, ført af -Kapitain Owen, (Chefen for »Clyde«), gik til Ankers i S Vestlig Retning -for Byen, og fra begge disse Steder faldt Bomberne med stor Sikkerhed -over Vliessingens By og Fæstning. - -Skydningen vedvarede, paa en kort Afbrydelse nær den første Aften, -uafbrudt indtil den 15. August om Morgenen Kl. 2, da Fæstningens -Kommandant, General Monnet, tilbød at kapitulere. Som Følge heraf ophørte -Beskydningen, saa snart det begyndte at lysne, og Underhandlingerne, der -fra engelsk Side førtes af Kapitain Cockburn og Oberst Long, afsluttedes -endnu samme Aften med Fæstningens Kapitulation[27]. - -Vliessingens Fald, der burde have været Signalet til en hurtig -Fremrykning af det engelske Expeditionskorps imod Antwerpen, betegner -mærkelig nok kun et Tidspunkt, hvor Overkommandoens Forsigtighed gik over -til Uvirksomhed og Stilstand. I de nærmest paafølgende Dage, efter at den -franske Garnison var marcheret ud af Fæstningen med flyvende Faner og -fuld Musik, slog man sig til Ro med det vundne Resultat og anvendte Tiden -til at ødelægge, hvad der i Vliessingen fandtes af fransk Statseiendom. - -Men netop disse Dage, hvor Magasiner sprængtes i Luften, hvor Skibene, -der stode under Bygning paa Værftet, væltedes ned fra deres Bedinger -og store Værdier gik tilgrunde for den franske Regjering, kom i endnu -høiere Grad Frankrigs Fjender dyrt til at staa; thi det sidste Øieblik -for Gjennemførelsen af en energisk Aktion var dermed gaaet tabt for den -engelske Overkommando. - -Til Belysning af Englændernes Uvirksomhed er det ikke uden Interesse at -høre en Udtalelse af en Autoritet, som v. Dockum, om hvorledes Resultatet -kunde være blevet, hvis Sagen var bleven grebet an, som den burde. I en -Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogsskibet »Pultusk«, til Ankers ved -Antwerpen den 10. August 1809, udtaler han[28]: - -»Vare de Engelske, strax de kom, gaaet rask frem, da alt her var blottet -for Tropper, kunde de efter min Formening opholdt sig i Antwerpen over -2 Gange 24 Timer og der gjort stor Skade;« — ... og i sine private -Optegnelser fremsætter han sin Kritik over de engelske Operationer mere -udførligt paa følgende Maade: - -»De engelske Tropper gjorde Landgang paa den næsten ubefæstede Ø -Schouwen, hvor de forblev i Uvirksomhed. Og hvis de havde sat deres -Tropper i Land ved Fæstningen Lillo, hvor ikkun var 20 Invalider, saa -kunde de uden Modstand have indtaget Fæstningen, hvor alle Kanoner stode -monterede paa Volden, og hvorfra de kunde have hindret Admiral Missiessy -at spærre Sundet ved Lillo, hvor igjennem de kunde have seilet med deres -Skibe og paa Diget marcheret til Antwerpen, og paa Veien over Digerne -have kastet paa de franske Orlogsskibe saa mange Congrevske Raketter, som -behøvedes for at opbrænde alle Skibene med deres Mandskab, uden at en af -de franske Skibes Kugler kunde have ramt en Mand af de engelske Tropper, -som marcherede inden for Diget til Antwerpen, og hvor de uden Modstand -kunde have tilintetgjort det keiserlige Skibsværft med Magasiner og -Skibene paa Stabelen, med Oplag af Tømmer o. s. v.« - -Grunden til denne uheldbringende Sendrægtighed, der endog gav Anledning -til Forespørgsler i det engelske Parlament, maa næst efter Overgeneralens -Mangel paa Energi tilskrives den Omstændighed, at Hær og Flaade, der her -vare kaldede til Løsningen af en fælles Opgave, aldeles ikke forstode at -arbeide sammen. Krigshistorien afgiver talrige Exempler paa, hvorledes -militære Foretagender, hvis Udførelse var lagt i Hænderne paa Land- -og Sømagten i Forening, ere strandede paa Grund af Mangel paa ærlig -og redelig Samvirken imellem de to Vaaben, og skjøndt der ved denne -Leilighed ikke er Anledning til at tro, at Jalousi fra nogen af Siderne -var medvirkende Aarsag til dette uheldige Forhold, blev Resultatet dog -dette, at Expeditionen mislykkedes. Flaaden ventede paa Instruktioner fra -Hærens Overkommando, og i Hovedkvarteret ventede man, at Flaaden vilde -gjøre noget paa egen Haand; denne Venten havde kun til Følge, at der -slet intet blev foretaget fra nogen af Siderne. - -Et vittigt Epigram fra den Tid giver et slaaende Udtryk for de -Kommanderendes Venten og Nølen i følgende 4 Linier: - - The Earl of Chatham, with his sabre drawn - Stood waiting for Sir Richard Strachan; - Sir Richard, longing to be at ’em, - Stood waiting for the Earl of Chatham. - -Vil man imidlertid undersøge, om Hovedskylden har ligget hos Hæren eller -Flaaden, synes alt, hvad der foreligger, at tyde hen paa, at Marinen -var parat til at handle og tage kraftig fat, men at den, som et Led i -Expeditionen, ventede paa sine Ordrer fra den øverste Chef, og at denne -enten ingen bestemte Instruktioner har haft fra sin Regjering eller ogsaa -ikke har benyttet dem, han havde. - -At denne Betragtning er rigtig, bekræftes af forskjellige skriftlige -Vidnedsbyrd fra engelske Søofficerer, der have deltaget i Expeditionen. -Saaledes beklager Sir Richard Keats sig den 15. August 1809, i et Brev -til den kommanderende Admiral over, at Marinen er magtesløs alene, og at -intet vil kunne udrettes uden ved en Samvirken imellem Hæren og Flaaden. -Faa Dage senere anstiller Sir Richard Strachan de samme Betragtninger i -et Brev til Mr. Wellesley Pole og slutter med følgende Ord: - -»Det er saa vel min som Sir Richard Keats’ Mening, og jeg troer enhver -Søofficers Anskuelse, at hvis ikke Hæren samvirker med os, vil det ikke -lykkes Expeditionen at løse Opgaven fuldstændigt«. - -Det bedste Bevis for, at Marinen baade havde Lyst og Villie til at -udrette noget, saa at der imod den ikke bør gjøres noget Ansvar gjældende -for den Mangel paa Handlekraft, der lammede Expeditionen i dens Virken, -har man i følgende ganske mærkelige Korrespondance, der umiddelbart efter -Vliessingens Fald fandt Sted imellem Generallieutenant Jarlen af Rosslyn -og Sir Richard Keats, en Korrespondance, hvori Admiralens Aktivitet -og Lyst til Foretagender staar skarpt over for Jarlen af Rosslyn’s -flegmatiske Ro og Mangel paa Initiativ[29]. - - Camilla, udfor Sandvleit 17. August 1809. - - Mylord, - - »Ved Skrivelse, som jeg igaar har modtaget fra Sir Richard - Strachan, og ved et senere Brev, som jeg netop nu har modtaget, - har jeg faaet selvstændig Kommando, og det synes, at Sir - Richard Strachan antager, at Deres Herlighed, som kommanderer - Tropperne paa Zuid-Beveland, ogsaa har Myndighed til uden - nærmere Ordre at tage Del i ethvert Foretagende, der har til - Opgave at fremme Expeditionens Hovedformaal: Ødelæggelsen af - Fjendens Orlogsskibe ved Antwerpen. - - »Saafremt Deres Herligheds Instruktioner gaa i denne Retning, - skal jeg have den Ære øieblikkelig at henvende mig til Dem, - og er klar til med den Flaadeafdeling, der staar under min - Kommando, at virke sammen med Deres Herligheds Tropper ved - ethvert Foretagende, som vi kunne blive enige om«. - - Jeg har den Ære at være o. s. v. - - R. G. Keats. - - Til - Generallieutenant Jarlen af Rosslyn. - -Paa dette Brev modtog Admiralen endnu samme Dag følgende Svar[30]: - - Tergoes, den 17. August 1809. - - Sir, - - »Jeg har i dette Øieblik modtaget Deres ærede Brev, og som Svar - kan jeg kun sige, at jeg ikke er i Besiddelse af Instruktioner, - der bemyndige mig til at foretage yderligere Operationer. - - »Jeg har nogen Grund til at antage, at den Øverstkommanderende - imorgen eller overmorgen vil forlægge Hovedkvarteret hertil, og - jeg skal ikke undlade øieblikkelig at underrette Dem saavel om - Hs. Herligheds Ankomst, som om Alt, hvad jeg maatte faa at vide - om det Spørgsmaal, hvorom De ønsker Oplysning«. - - Jeg har den Ære at være o. s. v. - - Rosslyn. - - Til - Kontre-Admiral Sir R. G. Keats. - -Medens den engelske Hærs offensive Bevægelse saa at sige var tilende -med Vliessingens Fald, begyndte Franskmændene netop i de samme Dage at -røre sig og ryste Uvirksomheden af sig. Kong Louis af Holland havde i -Aix la Chapelle modtaget Efterretningen om den fjendtlige Landgang. Han -afreiste strax til Amsterdam og efterlod Ordrer om at dirigere alle -disponible Tropper til Krigsskuepladsen. Fra Lüttich, Maastricht og andre -Garnisonsbyer sendtes alt, hvad der fandtes af Rekruter og udtjente -Soldater, afsted ad Antwerpen til, og allerede den 12. August havde -Kongen af Holland 6000 Mand samlet i Byens Omegn, hvor Tilstedeværelsen -af dette lille Troppekorps ogsaa strax begyndte at øve en beroligende -Virkning paa Beboerne. I Dagene efter Vliessingens Kapitulation havde -Bestyrtelsen været stor i Antwerpen; man rømmede fra Byen af Frygt for -Englænderne, og saa hovedkulds brød Befolkningen op fra deres Boliger, -at alle Veiene i Omegnen vare opfyldte af flygtende Mennesker med Heste, -Flyttelæs og Kjøretøier af enhver Art. En Panik var ikke langt fra at -bryde løs; man ventede hver Dag at se den engelske Hærs Fortrav for -Portene af den forsvarsløse Stad, og Frygten forøgedes betydeligt ved -Efterretningen om, at man fra Antwerpens Kaier, i klart Veir, kunde se de -fjendtlige Orlogsmænds Seil og Reisninger inde paa Floden i Horizonten -mod Nordvest. - -Sagen var den, at den engelske Flaade allerede inden Vliessingens Fald -havde forceret Indseilingen til Schelden. - -Den 11. August 1809 stod Lord William Stewart, ombord i Fregatten -»Lavinia«, med 9 andre Fregatter i sit Kjølvand indefter imod -Flodmundingen. Fæstningen brugte vel sine Kanoner imod den engelske -Eskadre, men uden videre Virkning[31], og Lord Stewart passerede uhindret -med sine Skibe forbi de fjendtlige Batterier ind paa Schelden, hvor han -gik til Ankers udfor Fort Bath. Den engelske Søstyrke her blev endog -yderligere forøget ved et stort Antal Kanonbaade og mindre Fartøier -under Sir Home Popham’s Kommando, og Krydserne viste sig helt op til -Fæstningen Lillo, men desuagtet faldt Flaadens Offensivbevægelse, der -understøttet af et Hærkorps vilde have faaet den største Betydning, ud -til intet. Missiessy’s Barriere, der lukkede Floden og dækkedes af et -flydende Forsvar, lod sig ikke forcere med de Hjælpemidler, som stode til -Marinens Raadighed; Forsvaret kunde kun ødelægges og Veien aabnes ved en -Beskydning med Feltartilleri fra Flodens Bredder; men Hæren holdt sig -rolig, og Søveien op til Antwerpen vedblev at være spærret. - -Man tillægger den bekjendte Politiker Lord Castlereagh følgende Ytring -under Forberedelserne til den engelske Expeditions Afsendelse: - -»Hvis Flaaden paa Schelden ikke er i vor Besiddelse 14 Dage efter at -de første Tropper ere komne i Land, vil den aldeles ikke komme i vor -Besiddelse«. - -Denne Spaadom var nu gaaet i Opfyldelse saa grundigt som noget. De 14 -Dage vare godt og vel forløbne, de engelske Korpser stode ubevægelige -paa Walcheren, Schouwen og de øvrige Øer i Scheldeflodens Delta, medens -samtidig det franske Forsvar voxede i Styrke med rivende Fart fra Dag til -anden. Det var, som Bevidstheden, om at Fjenden stod indenfor Landets -Grændser, havde aabnet Franskmændenes Øine for, hvor truende nær Faren -var; thi nu strømmede Soldater af forskjellige Vaabenarter til fra alle -Egne i saa rigelig Mængde, at 20-30,000 Mand ved Maanedens Midte stode -concentrerede omkring Antwerpen[32]. Vel var maaske den samlede Styrkes -militære Kvalitet ikke særlig god, men den havde allerede i Slutningen -af August Maaned faaet en Mand i sin Spidse, hvis øvede Haand var vant -til at organisere og tumle med uordnede Masser og danne dem til Soldater, -og hvis Tilstedeværelse i Antwerpen ikke skulde give Englænderne Lyst -til nu at forsøge en Fremrykning. Denne Mand var Marechal Bernadotte, -Prinds af Pontecorvo. Hans Ankomst til Krigsskuepladsen og Overtagelse -af Forsvarets Ledelse bragte atter Modet tilveirs hos de forsagte -Indbyggere. Alt, hvad tidligere Sorgløshed og Forsømmelighed havde -undladt at gjøre, blev nu sat i Værk i største Skynding; Batterier og -Forskandsninger opkastedes og monteredes, Sluserne paa Digerne bleve -aabnede, Egnen omkring Antwerpen blev sat under Vand, og saa ivrig tog -Marechallen personlig fat for at faa et Forsvar organiseret, at han -undertiden først naaede at sætte sig til Middagsbordet henimod Midnat, -naar han kom tilbage fra sine Inspektionsture i Skandserne eller ved -Forposterne[33]. - -Omtrent samtidig med at Antwerpen ved Marechal Bernadottes Energi fra en -aaben By uden Kanoner og Soldater var bleven forvandlet til en befæstet -Vaabenplads med et levende Forsvar af 30-40,000 Mand, fik de Franske -en lige saa uventet som sikker Forbundsfælle, da det usunde Marskklima -begyndte at gjøre sin Indflydelse gjældende imellem de fremmede -Tropper[34]. - -Det første Febertilfælde viste sig den 20. August 1809, men Sygdommen -tog saa voldsomt fat og ryddede saa frygteligt op imellem de engelske -Regimenter, at Expeditionskorpset neppe 14 Dage efter Sygdommens Udbrud -af sanitære Grunde var ude af Stand til mere at foretage nogen offensiv -Bevægelse. Alle Hospitaler og Lazarether vare overfyldte, og Sygdommen -antog Dag for Dag en mere epidemisk Karakter, saa at Overkommandoen -maatte concentrere hele sin Opmærksomhed paa at bekjæmpe denne usynlige -Fjende, der ikke kunde holdes fra Livet med Kanoner, og ugentlig krævede -Hundreder af Ofre imellem de engelske Tropper[35]. - -Under disse fortvivlede Forhold, hvor enhver Tanke om yderligere Aktion -paa Forhaand maatte opgives, sammenkaldtes den 27. August 1809 i det -engelske Hovedkvarter et Krigsraad bestaaende af 7 Generallieutenanter -med Lord Chatham som Præsident, og her blev man snart enig om, at -der ikke skulde foretages mere. Da Kabinettet imidlertid befalede, -at Besiddelsen af Øen Walcheren med Fæstningen Vliessingen skulde -haandhæves, nødvendiggjorde dette Expeditionskorpsets og Flaadens -foreløbige Forbliven, hvorimod den Høistkommanderende, hvis Mission -nu maatte betragtes som endt, afgav Kommandoen og indskibede sig til -England, hvor han den 14. September 1809 landede i Deal og begav sig -til London for at aflægge Beretning hos Kongen om Expeditionen og dens -mislykkede Udfald. - -Skjøndt de engelske Tropper saaledes vedblivende havde fast Fod i Landet, -maatte dog det fjendtlige Angreb betragtes som endt, og Faren som -overstaaet ved Udgangen af August Maaned, og det var med et let Hjerte, -at man i Antwerpen og ombord paa Scheldeflaaden modtog Efterretningen -om Lord Chatham’s Afreise, og om at Englænderne paa Walcheren snarere -belavede sig paa Forsvar end paa Angreb. Det var vel ikke de franske -Vaaben, der havde standset Expeditionskorpset og reddet Antwerpen; men -Scheldeflaadens Chef Admiral Missiessy kunde dog med Rette tillægge sig -Æren for, at Barrieren ved Lillo og de franske Skibes stærke Stilling -indenfor denne havde slaaet Bom for den engelske Flaades isolerede -Operationer op ad Floden. - -For de to dansk bemandede Linieskibes Vedkommende kunde Kommandørkapitain -v. Dockum med Grund være stolt af, at han selv med sine Officerer -og Mandskaber altid havde været i Spidsen under Sommerens forcerede -Forsvarsarbeider og Øvelser. Hvad enten det gjaldt om at møde til -Skandsearbeide ved Nattetid paa Flodbredderne eller der blev arbeidet -haardt ombord i Skibene med Seil, Reisninger, Ankre eller Kanoner, vare -de Danske altid i Forhaanden, og mangfoldige Gange havde Officerer og -Mandskab havt den Tilfredsstillelse efter en kvik udført Manøvre at se -Tilfredshedssignalet gaa til Veirs paa Admiralskibet »Charlemagne« med -»Pultusk’s« og »Dantzick’s« Nummer vaiende ved Siden af Signalet. v. -Dockum havde allerede i den korte Tid forstaaet at sætte sine Folk saa -godt i Trit, at han og v. Berger kunde manøvrere deres Skibe hurtigere -og bedre end nogen anden i hele Flaaden, og denne Overlegenhed i -Sømandsdygtighed og Hurtighed i Manøvren, som de danske Skibe under -hele Scheldekampagnen forstode at holde fast paa, kom allerede klart -frem, da Flaaden i Sommeren 1809 forlod Stationen ved Vliessingen for at -seile op til Antwerpen. Da Skibene ved denne Leilighed efter Letningen -fik fri Manøvre, klemte »Pultusk« og »Dantzick« saaledes paa med -Krydsningen, at de snart vare langt forud for deres Kammerater. Veiret -var ugunstigt, Vinden imod og Farvandet smalt og grundet; men de danske -Chefer navigerede deres Skibe med saa stor Dygtighed og Behændighed, og -Folkene arbeidede saa rask og ufortrødent under hele Krydsningen, at det -er et Faktum, at da Missiessy med den øvrige Del af Flaaden naaede op -til Antwerpen, kunde v. Dockum melde Admiralen, at han med »Pultusk« og -»Dantzick« allerede havde ligget der til Ankers — i 3 Dage. Afstanden -imellem Vliessingen og Antwerpen er kun c. 20 danske Mil. - -Det var ikke v. Dockum ubekjendt, at den Høistkommanderende var vel -tilfreds med de Danskes Aktivitet i Tjenesten, og at de unge Officerer, -der i Sommerens Løb havde havt selvstændig Kommando som Chefer for -Kanonbrigger, Brandere og Kanonbaade, alle som en havde gjort deres -Bedste for at udfylde deres Pladser; men han havde dog neppe nogen Anelse -om, i hvor høi Anseelse han selv og hans Landsmænd paa Schelden allerede -stode hos de franske militære Autoriteter, førend han en Efteraarsdag i -1809 ved Signal blev kaldt ombord i Admiralskibet. - -Admiral Missiessy modtog Chefen for »Pultusk« i sin Kahyt og overrakte -ham en Skrivelse med Anmodning om at gjennemlæse den. Det var et Brev -fra Admiralen til den danske Konge, og med Forbauselse læste v. Dockum -følgende[36]. - - Deres Majestæt! - - »De udmærkede Talenter, som de Officerer af Deres Majestæts - Marine, der ere ansatte paa Flaaden under min Kommando, have - udvist, den Maade, paa hvilken de saa kraftig have understøttet - mig under de sidste Begivenheder, gjør det til Pligt for mig, - da jeg ikke drister mig til at ansøge for alle, idetmindste at - udbede mig af Deres Majestæts Naade et Tilfredshedsbevis for de - 3 ældste Officerer, der staa under min Kommando. - - »Deres Majestæt tillade mig som Følge heraf at udbede mig for - Kommandørkapitain v. Dockum, Chef for »Pultusk«, Forfremmelse - til Kontre-Admiral, samt for D’Hrr. Fasting og Stephansen - Forfremmelse til capitaines de vaisseau, samt at Kommandoen af - Linieskibet »Dantzick« maa blive givet til den første af disse - Officerer, som ved flere Leiligheder har givet overtydende - Prøver paa Aktivitet, Kundskaber i sit Fag og den udmærkede - Aand, der besjæler ham. - - »Hans Høihed Prindsen af Pontecorvo har antaget, at de - Anstrengelser, man hidtil har gjort for at afslaa Fjendens - Angreb, meget har bidraget til dennes skyndsomme Tilbagetog, og - han har troet det retfærdigt, at ansøge om Belønninger for dem, - hvis Iver mest maatte have bidraget til dette heldige Udfald. - - »Hans Høihed har selv paataget sig at tilstille Hs. keiserlige - og kongelige Majestæt det Forslag, jeg har indgivet til ham for - at erholde nogle Naadesbevisninger for Flaaden. - - »Jeg har antaget, at det vilde være Deres Majestæt behageligt, - som jeg til samme Tid er vis paa, at det vil vække D’Hrr. - v. Dockums, Fastings og Stephansens Tilfredshed, at jeg for - disse Officerer har begjæret Æreslegionens Dekoration. Jeg har - ansøgt om den samme Naade for D’Hrr. Rosenstand og Tuxen, som - kommanderede Brandere. - - »Jeg haaber, at dette Skridt, hvis Hensigt er at behageliggjøre - disse Officerer Erindringen om den Tid, de have tjent paa - Scheldeflaaden, samt give et Vidnesbyrd om de Tjenester, de der - have udvist, vil møde Deres Majestæts Antagelse.« - - Jeg forbliver o. s. v. - - Ed. Burgues Missiessy. - -Efter Gjennemlæsningen heraf overrakte Admiralen v. Dockum endnu en -Skrivelse, der indeholdt følgende Svar fra Kong Frederik den 6te, dateret -25. September 1809:[37] - - Hr. Vice-Admiral Missiessy! - - »Jeg har modtaget Deres Brev af 6te ds. Jeg har deri læst - med sand Tilfredshed det hædrende Vidnedsbyrd, De giver de - Officerers Opførsel og Anstrengelser, der ere saa heldige at - tjene under Deres Kommando. Vil end ikke Strengheden af de - Regler, der ere indførte i min Marine, tillade, at de ældste af - disse Officerer tilstaas den Forfremmelse, som De begjærer for - dem, saa beder jeg Dem desuagtet at være overbevist om, at det - vil være mig kjært ved andre Lejligheder at holde dem den Iver - tilgode, de have udvist for en Sag, jeg anser for min egen. - - »Det glæder mig meget at se, at De søger at forskaffe flere af - mine Officerer et hædrende Bevis paa Keiserens Tilfredshed og - Bevaagenhed. Det er med sand Agtelse, at jeg forbliver, Hr. - Vice-Admiral Missiessy«, - - Deres bevaagne - - Frederik R. - -Skjøndt Kong Frederik den 6tes Svar var et direkte Afslag paa Missiessy’s -Forslag om Forfremmelse, maatte dog et saadant Bevis paa Admiralens -Tilfredshed være i høi Grad smigrende for de danske Officerer og en Ære -for den Marine, som de tilhørte. v. Dockum har dog selv strax været paa -det Rene med, at der neppe vilde blive gaaet udenfor de for Marinen -gjældende Avancementsregler, ligesom det ogsaa nok tør siges, at det -vilde være v. Dockum’s ridderlige Tænkemaade imod, om hans Avancement ved -denne Leilighed var sket med Forbigaaelse af ældre Kammerater. - -Dette fremgaar ogsaa af den Maade, hvorpaa han i sine private Optegnelser -omtaler denne lille Episode. Han skriver nemlig herom[38]: - -»Og hvad Admiral Missiessy har ytret til Prindsen[39] om hans Tilfredshed -med de Danske, kan skjønnes af et Brev, han skrev til vor Konge, og -hvorfor jeg ved Signal blev kaldt ombord for at læse Brevet og Kongens -Svar, som han havde modtaget. Admiralens Brev overraskede mig, men jeg -kunde ikke andet end takke Admiralen for hans gode Anbefaling til vor -Konge og for hans velmente Ønsker for vort Avancement; men jeg kunde ikke -udelade at ytre, at naar jeg kunde have formodet, at han vilde udbede -sig den Naade af vor Konge, saa havde jeg raadet derfra; thi det finder -ikke Sted i den danske Marine. En Del af mine Formænd, som jeg havde -kommet til at præjudicere, har i fransk Tjeneste, hvor de har været, og -i nærværende Krig hjemme udført Tjenesten med Tapperhed, hvorfor jeg bad -Admiralen aldrig at tænke derpaa; men Admiralen anmærkede, at for ham -maatte den ansøgte Avancement finde Sted. Jeg bad Admiralen at meddele -mig en Kopi af hans Brev til min Konge og Kongens Svar.« - -Man vil have bemærket, at imellem de Officerer, hvis Navne saa hædrende -nævnes i Admiral Missiessy’s Skrivelse til den danske Konge, savner man -en, Chefen for »Dantzick«, v. Berger. Han havde fra sin Ankomst trolig -staaet v. Dockum bi og kommanderet sit Linieskib med saa megen Nidkjærhed -og Dygtighed, at han vilde være selvskreven til at komme paa Listen, hvor -der var Tale om en anerkjendende Udmærkelse, men desværre oplevede han -ikke dette. - -v. Berger, der siden Midten af August 1809 havde været upasselig, blev -mod Slutningen af Maaneden angreben af en hidsig Nervefeber, der i Løbet -af kort Tid, den 31. August, gjorde Ende paa hans Liv, og da det i de -Dage netop var meget varmt i Veiret, blev Begravelsen efter de franske -Loves Bydende allerede berammet til Dagen efter. Den 1. September Kl. -2 om Eftermiddagen fandt den alvorsfulde Høitidelighed Sted ombord i -»Dantzick« efter dansk Skik, da Admiral Missiessy »havde autoriseret -ved Begravelsen at iagttage de militære Honnørs, som hos os ere -brugelige«.[40] - -Officerer og Mandskab vare samlede paa Dækket for at følge deres Chef for -sidste Gang til Faldrebet. Ved Foden af Trappen laa Fartøiet og ventede, -Flaget under Gaffelen vaiede »paa halv Stang«, og da Kisten blev sat -fraborde, sendte Linieskibet ham den sidste Hilsen fra sine Kanoner. - -Kapitainlieutenant Fasting, der som Skibets Næstkommanderende foreløbig -vilde komme til at fungere som Interimschef, havde strax samme Dag, -som Dødsfaldet fandt Sted, skriftlig underrettet Admiralitetet i -Kjøbenhavn derom, og i en senere Rapport fra ham, dateret »Dantzick« -den 8. September 1809, træffer man følgende Enkeltheder om v. Bergers -Begravelse:[41] - -»Liget blev sat fra Borde med de Ceremonier, vore Krigsartikler bestemme. -Det blev modtaget i Land af en Eskorte af 200 Soldater, som tillige med -et talrigt Følge, inviteret i den Hensigt af Admiralens chef d’état -major, ledsagede det til udenfor Porten. Soldatesquen gav tre Salver. -Prindsen af Pontecorvo blev ved Forretninger hindret i efter sin -Bestemmelse selv at følge.« - -Efterhaanden som Efteraaret skred frem, indtraadte der Ro i begge de -fjendtlige Leire. Nede ved Vliessingen, paa Sanddünerne langs Walcheren’s -Kyst, havde Englænderne bygget Barakker først til Hospitalsbrug og senere -for at kunne evakuere de lavere liggende Punkter for Tropper, og for -Scheldeflaadens Vedkommende gjaldt det om i Tide at finde et passende -Sted, hvor Skibene kunde overvintre, da Vliessingen, Flaadens tidligere -Vinterkvarter, jo var i Englændernes Besiddelse, og de nye Basiner i -Antwerpen endnu ikke vare færdige. - -Det fornemste Krav til en saadan Overvintringsplads maatte være det, at -Skibene kunde ligge dækkede for den voldsomme Isgang paa Floden, og med -dette Maal for Øie foretog Admiral Missiessy sammen med sine Skibschefer -en Inspektion af Floden for at finde en passende Plads. - -Det Sted, der bedst vilde kunne erstatte Flaaden Tabet af Vliessingens -sikre Basiner, blev fundet c. 2-3 Mil ovenfor Antwerpen. Her deler -Scheldefloden sig i to Arme, hvoraf den ene fører forbi Brüssel, den -anden forbi Gent, og i en lille Bugt, i den første af disse Flodarme, -Rupel, hvor Ebbe og Flod er mindre stærk end nede ved Antwerpen, haabede -man at finde en Krog, hvor Flaaden kunde overvintre tryg for Drivisen. - -Efter at Vinterkvarteret var valgt, blev der den 9. September 1809 -afholdt »et conseil« ombord i »Charlemagne« under Admiralens Forsæde, ved -hvilket alle Skibschefer vare tilstede for nærmere at overveie, hvilke -Foranstaltninger der skulde træffes i Anledning af Flaadens Desarmering -for Vinteren. Der blev i dette Møde bestemt, at naar Tiden kom, skulde -Skibene udtage deres Kanoner, Krudt, Varegods og Proviant i Antwerpen -og derefter afgaa til Rupel, hvor Fortøiningspladsen ved Nedramning af -Estakader var bleven yderligere sikret imod Drivisens Virkninger. - -Da det imidlertid havde sin Interesse at se, om det i det hele taget var -muligt for Flaadens Skibe at overvintre paa Floden, uden at der blev -truffet særlige Foranstaltninger til deres Beskyttelse, blev ifølge -keiserlig Befaling 2 Linieskibe udsete til at foretage dette Experiment -og beordrede til, naar Flaaden gik i Vinterkvarter i Rupel, at tage -Station udfor Antwerpen, fuldt rustede og ekviperede, for at tilbringe -Vinteren der[42]. - -Scheldeflaadens Overvintring under disse nye Forhold var et Spørgsmaal -af saa stor Vigtighed, at den franske Marineminister i Efteraaret 1809 -reiste til Antwerpen for personlig at tage de trufne Dispositioner i -Øiesyn og konferere med Admiralen om forskjellige Spørgsmaal. Hertugen af -Decrès, der i Slutningen af Oktober Maaned indtraf fra Paris, inspicerede -den 28. Flaadens Skibe. Ombord i »Dantzick,« fortæller Kapitainlieutenant -Fasting i sin Rapport herom til Admiralitetet[43], »besaa han -Batterierne. Lod paa underste Batteri exercere med 3 Kanoner, hvorved han -især lagde Mærke til Sigtningen, som han var meget vel fornøiet med. -Lod sig paa Dækket forestille Officererne, som han syntes vare meget -unge. Han erkyndigede sig, om de havde faret meget, og anbefalede dem at -forrette deres Tjeneste vel, da han vilde gjøre sig en Fornøielse af at -underrette Keiseren derom.« - -Under Ministerens 4 Dages Ophold i Antwerpen var v. Dockum 2 Gange -indbudt til at spise ved hans Bord, og man kan vel tænke, at han ikke -lod denne gunstige Leilighed slippe sig af Hænde til atter at slaa -et Slag for sine Folk og deres gode Appetit. Under en Samtale med -Marineministeren efter Bordet, fandt v. Dockum Leilighed til at »tale -til ham om at det danske Mandskab ikke kunde nøies med de franske Supper -og lidt Kjød, som de bekom i Ration« —, men Ministeren vilde ikke gjøre -nogen Forandring i dette Forhold og svarede blot, »at der kunde ingen -Undtagelse vises for 2 Skibes Mandskab.« — - -Medens der fra Hertugen af Decrès’ Side blev vist de Danske megen -Velvillie, var Forholdet imellem Ministeren og de franske Officerer saa -paafaldende kjøligt, at det ikke kunde undgaa Opmærksomhed. - -Det er en bekjendt Sag, at Admiral Decrès, der siden 1801 havde beklædt -Posten som Frankrigs Marineminister, langtfra var populær imellem -Marinens Officerer. Efter det ulykkelige Slag i Aaret 1805, hvor Lord -Nelson knuste den forenede franske og spanske Flaades Modstand ved -Trafalgar, steg Misfornøielsen og Uvillien imod Ministeren, og da -den franske Admiral Villeneuve efter sit Fangenskab i England døde -umiddelbart ved sin Tilbagekomst til Frankrig, gav dette pludselige -Dødsfald Anledning til allehaande uhyggelige Rygter, der endog antoge -saa bestemte Former, at man temmelig aabent ymtede om, at Villeneuve var -bleven myrdet med Ministerens Vidende. - -Skjøndt disse Rygter vare uden nogensomhelst Betydning,[44] er det dog -ganske karakteristisk at lægge Mærke til, at endnu i Aaret 1809 var -den Forestilling, at Hertugen af Decrès havde Lod og Del i Admiral -Villeneuves pludselige Død, udbredt og rodfæstet iblandt den franske -Marines Personel. - -v. Dockum omtaler ogsaa dette i sine efterladte Optegnelser, og man -træffer her følgende Linier, der i korte Træk, men ganske slaaende, -giver os et Indblik i, hvor spændt Forholdet maa have været imellem -Marineministeren og Scheldeflaadens Officerer. - -v. Dockum skriver[45]: - - »Hs. Excellence var meget kort imod de franske Skibschefer, som - i Stedet for at tale høit i Hs. Excellences présence, hviskede - til hinanden, som om de vare i en Ligstue. Og da jeg spurgte - om Aarsagen, svarede de, at han var en Bøddel, som havde ladet - Admiral Villeneuve dræbe, da han efter sit Fangenskab fra - England kom paa fransk Grund, for at Admiralen ikke skulde - angive til Keiseren, at Decrès skyldte Mandskabet, da de sloges - imod de Engelske ved Trafalgar under Admiralens Kommando, - nemlig 9 Maaneders Gage, som foraarsagede Mandskabets - Mismodighed og Usselhed, og at Orlogskibene manglede det - fornødne til at kunne udføre en Bataille.« - -Ved Modtagelsen af Efterretningen om v. Bergers Død bestemte -Marinebestyrelsen i Kjøbenhavn sig til at besætte den ledige Plads -med Kapitain C. Wleugel. Denne Officer var paa dette Tidspunkt -under Udkommando som Chef for en Skytpram, men Admiralitetet, der i -Wleugel mente at have den Mand, der værdig kunde træde i den afdøde -Kommandørkapitains Fodspor, beordrede ham ikke destomindre gjennem -nedenstaaende Skrivelse afløst fra sin Post, for at han kunde overtage -sin nye Kommando.[46] - - Til - Hr. Kapitain Wleugel. - - »Da Hr. Kapitainen er bestemt til at kommandere det franske - Orlogsskib i Holland, som afdøde Kommandørkapitain v. Berger - var Chef for, saa haver De at reise derhen og antage Dem som - Chef bemeldte Skib under den vedkommende franske Admirals - Kommando. - - »Som en Følge heraf afgaar Hr. Kapitainen fra Skytprammen »Søe - Løven«, hvilken De haver tilligemed de dertil hørende Ordres og - Dokumenter at aflevere til Kapitain Kruuse, der i Deres Sted er - beordret til Chef for denne Skytpram.« - - Admiralitets- og Kommissariats Kollegium den 2. Oktober 1809. - - Wleugel. Bille. Grove. - -Samtidig med Chefskiftet benyttede Admiralitetet Leiligheden til at -foretage nogle Forandringer i de dansk bemandede Linieskibes Personel -og derved indfri det tidligere givne Løfte til Fasting og Stephansen -om Hjemsendelse. De til Afløsningen udsete Næstkommanderender, -Kapitainlieutenanterne H. P. Holm og C. P. Flensborg, modtog sammen -med flere yngre Officerer[47] sidst i Oktober Maaned deres Reiseordre -til Holland via Hamburg[48]; v. Dockum underrettedes samme Dag om den -forestaaende Forandring i Officersbesætningen, ligesom endelig ogsaa det -Kongelige Departement for de udenlandske Sager gjennem en Skrivelse fra -Admiralitetet fik Meddelelse herom[49]. - -Da Kapitain Wleugel den 6. November 1809 ankom til Antwerpen, var -Desarmeringen af Scheldeflaadens Linieskibe allerede begyndt. Skjøndt -denne Forholdsregel, der jo endnu ikke paa Grund af Aarstiden var nogen -bydende Nødvendighed, maatte være et Tegn paa, at dette Aars Kampagne i -Realiteten betragtedes som endt, tænkte man dog paa fransk Side stærkt -paa at benytte Fjendens mærkelige Standsning af alle Operationer til -at foretage et Angreb paa Walcheren og sætte sig i Besiddelse af denne -Ø. Medens Hærens Generalstab foretog de fornødne Forberedelser med -Troppekoncentrationer og trak Artilleri sammen til Beskydning af de nylig -oprettede engelske Forskandsninger paa Walcheren, bleve Kanonbriggerne, -Kanonbaadene og Flaadens øvrige Smaafartøier atter ekviperede og satte -paa Krigsfod. - -Udsigten til at komme i Affære bevirkede, at Kapitainlieutenant Fasting, -der var afgaaet som syg fra »Dantzick«, meldte sig til Tjeneste igjen for -at komme til at deltage i Expeditionen, og da samtidig de Officerer, der -efter at Afløsningen var indtruffet, stode i Begreb med at reise hjem -til Danmark, anmodede om at maatte blive for at være med til at drive -Englænderne bort fra Walcheren, besvarede Missiessy denne Beredvillighed -paa en Maade, der maatte være meget smigrende for de danske Officerer. -Kapitainlieutenant Fasting fik nemlig strax tildelt Kommando af en Deling -Kanonbaade, og denne Afdeling, der kun havde danske Officerer ombord, -blev tilmed i Admiralens Dispositioner udset til den ærefulde Post at -tage Têten, naar Angrebet paa Walcheren skulde finde Sted[50]. - -Desværre blev denne Plan ikke til Virkelighed; den 8. December 1809 -fandt vel en mindre Kamp Sted imellem de nybyggede franske Batterier og -en Deling fjendtlige Kanonbaade, men videre kom det ikke. Det var den -sidste Dag i Aaret at et fjendtligt Kanonskud blev løsnet paa Schelden; -i Løbet af December Maaned antog Floden lidt efter lidt sit sædvanlige -fredelige Udseende igjen, samtidig med at Vinterkulden tog fat. Skib -efter Skib varpede efter endt Desarmering ved Antwerpen op ad Floden -til Vinterkvarteret i Rupel, og nede ved Vliessingen vare Englænderne i -fuld Aktivitet med Forberedelserne til at rømme Walcheren. Troppernes -Indskibning gik for sig rolig og uforstyrret som i Fredstid, og da hele -Expeditionskorpset med sit Materiel var bragt ombord i Transportskibene, -rystede en voldsom Explosion Vliessingens Omegn. Det var Englændernes -Afskedshilsen forinden de med uforrettet Sag satte Kursen hjemefter, det -var Minerne, der tændtes og sprængte Scheldeflaadens gamle Vinterhavn, -Vliessingens Dokker, fra hinanden[51]. - -Saaledes endte Expeditionen imod Schelden, der var indledet med saa stor -en Pomp. Det var med en vis bitter Skamfuldhed, at den engelske Nation -veiede de vundne Resultater imod de Ofre af Menneskeliv, som Expeditionen -havde kostet. Vliessingens Kapitulation og Værftets Ødelæggelse var -bleven betalt med over 4000 engelske Soldaters Liv; men næppe 100 Mand af -disse vare faldne paa Kamppladsen for Franskmændenes Kugler, og det var -i Følelsen af dette Misforhold, der ikke talte til Fordel for de Mænd, -i hvis Hænder det store Foretagende havde været betroet, at der Aaret -efter i Parlamentet hævede sig Stemmer, der i skarpe Udtryk kritiserede -Ledelsen af en Expedition, der forlod England 39,000 Mand stærk og som -nogle Maaneder senere vendte tilbage uden at have udrettet noget, men -med Tabs- og Sygelister, der naaede den svimlende Høide af over 15,000 -Mand[52]. - - * * * * * - -Aaret 1810 gik ind med koldt, blæsende og regnfuldt Veir. Scheldeflaaden -laa i sit Vinterkvarter ved Rupel; de to Linieskibe, der til Forsøg vare -udlagte udfor Antwerpen, red godt for deres Fortøininger paa Floden uden -endnu at være forulempede af Drivisen, og Vintertjenesten, der kun i -ringe Grad lagde Beslag paa Officerers og Mandskabs Kræfter, var traadt i -Virksomhed. - -Allerede for længere Tid siden havde Prindsen af Pontecorvo, hvis -Nærværelse ikke mere krævedes i Antwerpen, overgivet Kommandoen til -General Bessières og havde forladt Byen, og nu, efter at Flaaden -havde desarmeret sine Skibe, fulgte Admiral Missiessy og flere af -Scheldeflaadens Chefer Exemplet og reiste fra Antwerpen for at tilbringe -nogen Tid i Paris. - -Medens der saaledes var Ro og Stilhed i Antwerpen, arbeidedes der ved -Scheldens Munding og paa Værftet ved Vliessingen for at gjenoprette, -hvad Englænderne havde ødelagt. Kontre-Admiral L’Hermitte,[53] der -kommanderede ved Vliessingen, havde endnu en Del af de tidligere fra -Flaaden detacherede Kanonbrigger til sin Disposition, og blandt disse -fandtes flere med dansk Besætning ombord. - -Det Arbeide, der her blev budt Kanonbriggernes Mandskab, var over al -Maade haardt. Det var Friluftsarbeide baade paa Floden og i Land paa -Værftet; sænkede Skibe, Vrag og Spærringer skulde optages eller fjernes -for atter at frigjøre Sejladsen, og Vliessingens Basiner, som ikke -alene vare demolerede og sprængte, men som Englænderne for at gjøre -Ødelæggelsen fuldstændig havde fyldt med nedstyrtede Tømmerbjælker og -Sten, maatte renses og tømmes. - -I det kolde Vinterveir i Januar Maaned, hvor Frost og Tø vexlede, og hvor -Folkene i Sne og Slud ofte maatte arbeide i Mudder til op paa Livet, -gik det ud over Kræfter og Helbred, og da det tilmed var Arbeide, hvis -forsvarlige Udførelse krævede virkelige Matroser, maatte de danske Søfolk -i Reglen holde for. - -Det var med Uvillie at Arbeidsstyrken hver Dag gik fra Borde for at tage -fat paa Dagens Gjerning; ofte maatte man om Morgenen trække i Gaarsdagens -gjennemblødte Klæder og de daarlige Sko, og da Folkene tilmed havde -henved et halvt Aars Lønning tilgode, manglede de Penge til at kjøbe -Klæder for. - -Mandskabet var vel efter den Tids Skik vant til selv at betale og sørge -for sin Ekvipering ombord, men Vinterdage, ved haardt Arbeide hjemme i -Kjøbenhavn paa Holmen blev der i daarligt Veir uddelt Kavaier og lange -Støvler til dem, og der vankede en Snaps og et Krus varmt Øl, naar Kulden -var streng. - -Skjøndt der under disse Omstændigheder blev trukket store Vexler paa de -danske Matrosers physiske Kræfter, Taalmodighed og Pligtfølelse, havde v. -Dockum efter Sommerens Erfaring al Grund til at tro, at han kunde stole -paa sine Folk, og ventede ogsaa, at de vilde sætte en Ære i lige til det -sidste at være forrest, hvor der for Alvor skulde tages fat. - -Det var derfor en Overraskelse og stor Skuffelse for ham, da han i -Slutningen af Januar Maaned 1810 gjennem den ældste danske Officer -ved Vliessingen, Kapitainlieutenant Holm, modtog følgende Rapport, -der med klare Ord fortalte, at de der stationerede Kanonbrigger under -Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser havde svigtet hans Tillid[54]. - - Vliessingen, den 25. Januar 1810. - - Underdanigst Rapport. - - »Den 25. Januar 1810 Kl. 8 om Morgenen gav jeg Ordre til - Baadsmandsmath Gothard Lyders at udtage den Del af Mandskabet, - som den Dag var bestemt til Arbeide i Tjeneste i Basinet efter - Kontre-Admiral L’Hermitte’s Ordre. - - »Baadsmandsmathen kommer strax tilbage og svarede, at disse - Folk havde nægtet ham at gaa i Land at arbeide. Jeg lod derfor - strax alle Mand pibe op og udspurgte Mandskabet, af hvad Aarsag - de nægtede Keiserens Tjeneste. Da stod frem Matroserne Johannes - Larsen af Christianssand og Michael Unger af Bergens Distrikt - og svarede, at de havde 5 Maaneders keiserlig Gage tilgode, og - at de ikke havde Klæder til at arbeide med paa denne Aarsens - Tid. Jeg adspurgte derpaa Mand for Mand om de alle vare af - samme Mening; de svarede mig paa 5 Mand nær, at de ikke kunde - arbeide, undtagen deres Gage blev dem betalt, i det mindste en - Del af den, desuden svarede de, at naar de arbeidede i Kongelig - dansk Tjeneste udenfor Skibet, som de tilhørte, eller andre - Krigsskibe, da bleve de betalt derfor Dagløn. - - »Jeg lod derfor Matroserne Johannes Larsen og Michael Unger - sætte i Bøien, jeg gik derpaa ombord til commandant Le Franc, - som kommanderede Stationen, og meldte ham, at Mandskabet af - den af mig kommanderede canonnier havde nægtet at arbeide i - Land paa de tilforne anførte Grunde. Commandanten forlangte en - skriftlig Rapport desangaaende for at kunne indgive den til - Kontre-Admiral L’Hermitte; jeg spurgte ham, førend jeg indgav - Rapporten, om han ikke kunde tillade, at jeg afsendte disse - Folk til Rupel for at kunne faa andre Folk og overlade disse - til Krigsartiklerne og vores respektive Chefs Dom, men han - svarede, dermed kunde han ikke indlade sig. - - »Han forlangte strax min Rapport og forbød mig at tillade - mit Mandskab at gaa i Land, og om Tilfældet skulde være, - at han fandt nogen paa Gaden, lod han dem tage ombord og - afstraffe[55].« - - Underdanig - - J. Ring, - Maanedslieutenant. - - Til - Hr. Kommandør v. Dockum, Chef for Orlogsskibet »Pultusk«. - -Den af Kapitain le Franc forlangte Indberetning indgik endnu samme Dag — -25. Januar — til ham som en Fællesrapport fra Kanonbrigcheferne, og Sagen -kom derfra gjennem Admiral Missiessy til Marineministerens Kundskab i -Paris[56]. - -Det var anden Gang under den kortvarige Scheldekampagne, at Hertugen af -Decrès havde modtaget den ubehagelige Tidende, at de danske Besætninger -vare ved at gjøre Mytteri. Der var netop nu forløbet et Aar, siden -»Pultusk’s« og »Dantzick’s« Chefer og samlede Besætninger havde nægtet -at adlyde den keiserlige Ordre, der befalede, at de to Linieskibes -Mandskaber uden Ophold skulde afgaa over Land til Brest for der at gaa -ombord i to andre. Paa samme Dag, som de sidste Optøier i Vliessingen -fandt Sted — 25. Januar 1810 —, havde Marineministeren Aaret forinden i -sin Skrivelse til Admiral Missiessy, der beordrede de danske Chefers -Arrestation, sluttet med følgende truende Ord[57]: - -»I det Tilfælde at de danske Besætninger skulde gjøre Mytteri, er det -Keiserens Ordre, at De skal angribe dem, og at De skal lade Oprørerne -skyde. Jeg stoler i lige Grad paa Deres Klogskab og paa Fastheden i de -Dispositioner, som De maatte tage for at bringe denne Ordre i Udførelse«. - -Det var saaledes at forudse, at Hertugen af Decrès vilde gaa frem med -summarisk Strenghed imod de nylig stedfundne disciplinære Forseelser, men -dette fandt mærkeligt nok ikke Sted. Vil man spørge om Grunden til denne -Mildhed, der endog bevægede Ministeren til at undlade at referere Sagen -for Keiseren, da maa Svaret blive, at der imellem de to Mytteriforsøg laa -en Periode, hvor de danske Mandskaber under Expeditionen imod Schelden -havde forstaaet ved Aktivitet og overlegen Sømandsdygtighed at skabe sig -et saadant Navn i Flaaden, at Ministeren ikke nu kunde bekvemme sig til -at stille de samme Folk for en Krigsret. - -Sagen blev derfor ikke bragt videre, og Ministeren indskrænkede sig til -ved en Skrivelse, dateret Paris den 5. Februar 1810, at give Admiral -Missiessy Ordre til at lade de gjenstridige danske Besætninger afløse. -Hvor mildt og lempeligt der end blev faret frem ved denne Leilighed, blev -den tagne Forholdsregel dog i høi Grad krænkende for de Danske, idet -Ministeren i sin Skrivelse motiverede sin Fremgangsmaade i Udtryk, der -faldt bidende og hvast som Slagene fra en Pidskesnært. - -»Hvorledes maa« — hedder det i den ministerielle Ordre til Missiessy — -»Aanden være iblandt de danske Officerer, naar de ikke kan faa Mandskabet -til at lystre, og hvorledes maa Aanden være blandt Folkene, naar de kan -tro, at de ustraffet kan lade være at adlyde. - -»Hvad der her er hændet, er meget beklageligt, men jeg vil se det fra det -Synspunkt, at disse fremmede Søfolk, som have været detacherede langt -borte fra deres overordnede Foresatte under Kommando af subalterne og -uerfarne Officerer, ikke have vidst, hvad det var, de gjorde. - -»Jeg vil derfor af Medlidenhed med Folkene ikke indberette denne Sag til -Keiseren, og De skal ikke foretage andet end lade dem alle afgaa til -deres respektive Skibe; indtil anden Ordre indtræffer, maa de danske -Søfolk ikke mere anvendes til Tjeneste paa Flotillen, siden de ikke have -forstaaet at sætte Pris paa den Ære, der er bleven dem vist derved, at -man har sendt dem til Forposterne«. - -Der er vel ingen, hvem Mandskabets Insubordination gik mere til Hjerte -end v. Dockum, ingen, der saa dybt følte det krænkende i, at Folkene -vare blevne jagede fra Kanonbriggerne ombord i deres Skibe. Ved sit -eget Exempel, ved sin Energi og Evne til at kommandere var det lykkedes -ham at bringe »Pultusk« og »Dantzick« frem i Spidsen for de franske -Skibsbesætninger og gjenoprette, hvad der Aaret forinden var forbrudt, -og nu truede alt med at styrte sammen igjen, hvad han møjsommelig havde -bygget op. - -v. Dockum saa klart, at hvis dette lille Mytteriforsøg ikke blev kuet med -Haardhed, vilde en større og farligere Gjentagelse deraf kun blive et -Tidsspørgsmaal. Han haabede, at Marinen og hans eget Navn skulde blive -forskaanede for en saadan Skam og at Folkene maatte komme til Fornuft, -naar de saa, at den Haand, der styrede dem, ikke lod sig rokke. Han -var derfor bestemt paa at vise de franske Autoriteter, som ved denne -Leilighed havde ladet Naade gaa for Ret, at han var Mand for at holde -Justits paa det Dæk, hvorover hans Vimpel vaiede. - -v. Dockum holdt sit Ord. - -Det opsætsige Mandskab fra Kanonbriggerne kom nemlig den 20. Marts 1810 -tilbage fra Vliessingen under Maanedslieutenanternes Kommando, og man -kan i Admiralens private Optegnelser læse om den Modtagelse, der ventede -dem ombord i »Pultusk«, saasnart de havde sat Foden over Linieskibets -Faldreb[58]. - -»Og da mit Mandskab kom ombord, som bestod af 180 Mand, fordrede jeg, -at de skulde opgive mig Formanden til deres Opstand, og da de svarede -mig: Alle Mand! lod jeg dem strax opstille og lod hele Mandskabet med -Garnison komme med deres Geværer paa Dækket, og lod af Oprørerne hver -10de Mand katte og sætte i Bøien, og da den 11te blev kattet, sprang -Kvartermesteren af Travaille-Chaluppen overbord og druknede, hvorefter -Oprørerne angav, at den Druknede havde været deres Anfører[59]«. - -Skjøndt v. Dockum gik frem med Strenghed ved denne Leilighed og uden -Barmhjertighed kattede sine Folk to Dage i Rad[60], var hans Sympathi dog -meget paa Folkenes Side, og han maatte indrømme, at den egentlige Aarsag -til denne beklagelige Begivenhed ikke laa i nogen Lyst til Opsætsighed -hos Mandskabet, men at de, vaade, forfrosne og overanstrængte saa at sige -vare blevne drevne til den fortvivlede Beslutning, at nægte at arbeide. - -I sin udførlige Rapport til Admiralitetet herom kommer denne Betragtning -ogsaa til Orde, og han erklærer kort og godt, at Grunden til, at Folkene -paa de ved Vliessingen stationerede Brigger havde vægret sig ved at gaa -til Arbeide, er at »de ikke kunde udholde paa den Tid af Aaret at gaa i -Vand og Mudder til midt paa Livet, at de manglede Klæder, og at de ingen -Penge havde faaet i 5 Maaneder[61]«. - -Den samme Frimodighed til at nævne Tingen ved sit rette Navn, som v. -Dockum havde lagt for Dagen i sin Rapport til Admiralitetet i Kjøbenhavn, -svigtede ham heller ikke ligeoverfor de franske Autoriteter. I det -tidlige Foraar, da Sindene atter vare komne til Ro efter Katastrofen i -Vliessingen, var han afreist til Paris for personlig at give Hertugen -af Decrès Oplysning om den summariske Afstraffelse, der havde fundet -Sted ombord i »Pultusk«, og han optraadte ved denne Leilighed med saa -megen aabenhjertig Djærvhed, at det kom til et Sammenstød imellem ham og -Frankrigs Marineminister. - -Det var ved Audientsen at det skarpe Ordskifte imellem dem fandt Sted, og -i sine efterladte Optegnelser fortæller v. Dockum paa følgende Maade om, -hvad der gik for sig ved dette Møde[62]: - -»Da jeg meldte min Ankomst til Marineministeren, foreholdt han mig sin -Forundring, at de danske Officerer ikke kunde styre deres Mandskab. Jeg -svarede, at naar jeg ikke havde Mandskabet ombord, kunde jeg ikke svare -for deres Disciplin, og at jeg havde straffet dem for deres Forseelse. -Ministeren sagde, at han vidste det, og at Keiseren vilde blive meget -forbitret, naar han derom blev underrettet, da det nu var 2den Gang. - -»Jeg forestillede Ministeren, at Hs. Excellence var den skyldige, som -i 9 (?) Maaneder ikke havde betalt Mandskabet deres Gage, hvormed de -skulde klæde og føde dem, da den franske Kost ikke var tilstrækkelig til -deres Føde, og naar Mandskabet i Kongen af Danmarks Tjeneste blev udenfor -Skibstjenesten i Vinterens Tid anstrængt med at grave i Mudder og Slud, -saa blev der sørget for, at dem blev given Støvler og Kavaier til det -Brug med mere Føde og varmt Øl og Brændevin, og at deres Gage ikke blev -indeholdt. Hvilket alt skulde blive Keiseren indberettet, naar det engang -kom til Forklaring fra min Konges Minister. Og saa vilde Aarsagen til det -danske Mandskabs Misfornøielse vist falde paa Hs. Excellences Ansvar. - -»Hvortil Ministeren svarede, at for denne Gang vilde han ikke ytre noget -derom til Keiseren, fordi jeg allerede havde ladet dem straffe med Kat -for deres Forseelse, — og bad mig til næste Dag at spise til Middag en -bourgeois.« - -Naar denne lille Episode, der saa fredelig endte med en Indbydelse til -Middag, har fundet Sted, kan ikke nøiagtig afgjøres, da Opgivelserne -herom ere temmelig uoverensstemmende; men rimeligt er det at antage, at -v. Dockum en af de allersidste Dage af Marts Maaned eller en af de første -Dage af April 1810 er ankommet til Paris og da strax har søgt Audients -hos Ministeren. - -April Maaned nærmede sig imidlertid sin Ende. Vinteren havde været lang -og Frosten haard, men Isgangen var nu forbi, og Floden rullede atter sine -Bølger frit imod Vest i det begyndende Foraar. - -Oppe ved Rupel var alting roligt; Linieskibene laa endnu i deres -Vinterkvarter uden Livstegn, skjøndt den forestaaende Sommerkampagne -var nær. Overvintringen havde været særdeles heldig, og Rupel havde -staaet sin Prøve. I den sikre Bugt, i Læ af de nedrammede Estakader, -havde Scheldeflaaden ligget skjærmet for den voldsomme Isgang, saa at -Skibene her ved Foraarets Komme ingen Skade havde lidt, hvorimod de to -Linieskibe, der til Forsøg vare udlagte ved Antwerpen, havde kjæmpet -haardt under Ispresningerne paa Floden for at holde deres Plads Vinteren -igjennem[63]. - -Intet fjendtligt Trompetstød kunde have skræmmet Scheldeflaaden mere brat -op af sin Vintersøvn end Efterretningen om Napoleons forestaaende Ankomst -til Antwerpen. »Keiseren kommer«! hed det en af de sidste Dage af April -Maaned, og disse Ord kunde sætte Fart i alle i Antwerpen og i Rupel. -Over Hals og Hoved fik Scheldeflaaden Ordre til at rømme Vinterkvarteret -og hurtigst muligt søge at naa Antwerpen og faa Kanonerne ombord for at -kunne salutere, naar Keiseren kom. - -For at paaskynde Ordrens Udførelse blev der givet Skibene fri Manøvre, -men trods dette var der kun et eneste af dem, som havde sit Kram saaledes -i Orden, at det strax kunde adlyde Admiralens Befaling. - -Det var Linieskibet »Pultusk«, der den 30. April 1810 slap sine -Fortøininger og varpede ud fra Rupel for at naa Antwerpen i rette Tid. - -Skjøndt Afstanden imellem disse to Steder kun er nogle faa Mil, var det -dog en lang og møisommelig Tur. Udpaa Aftenen henimod Kl. 7 hørte man -ombord i »Pultusk« de fjerne Drøn fra Kanonsaluten, der fortalte, at nu -steg Keiseren i Land i Antwerpen, men først den 2. Mai tidlig om Morgenen -lykkedes det at komme til Ankers der paa Rheden. - -Skjøndt v. Dockum saaledes kom for sent til at være tilstede ved -Keiserens Modtagelse i Antwerpen, var det dog en Tilfredsstillelse for -ham at vide, at hans Skib var det eneste af hele Flaaden, der var naaet -ned fra Rupel, og saalangt man kunde øine op ad Floden, var der endnu -ingen Mastetop af nogen Orlogsmand i Sigte. - -Strax efter Ankringen den 2. Mai tog han fat med Kraft paa at faa sit -Artilleri ombord i Skibet. En stor Arbeidsstyrke havde fra Morgenstunden -været iland paa Værftet til dette Arbeide; Kanonerne vare bragte ud af -Arsenalet, og Mandskabet var netop i Gang med at »drille« dem ned imod -Landgangsstedet, da Keiseren uheldigvis paa sin Morgentur kom ridende -samme Vei, Passagen var spærret af »Pultusk’s« Artilleri, der laa tvers -over Veien uden at kunne blive skaffet hurtigt nok til Side, og Keiseren, -der ikke vilde finde sig i at blive standset, lod i Utaalmodighed sin -Ridehest sætte tvers over Kanoner, Bjælker og Tallier og fortsatte sit -Morgenridt. - -Om Eftermiddagen skulde Linieskibene »Dalmate« og »Anversois«, der havde -overvintret paa Floden, inspiceres. Klokken var 2, da Majestæterne satte -af inde fra Antwerpens Kaier for at gaa der ombord. Fra »Pultusk« saa -man den keiserlige Chalup styre lige op imod Linieskibet, som om Besøget -gjaldt dette, men i nogen Afstand derfra blev der holdt paa Aarerne, -Keiseren greb selv en Raaber og praiede op til v. Dockum[64]: - -»_N’êtes Vous pas le Danois?_« — - -Og paa Svaret: _Oui!_ fortsatte Keiseren gjennem Raaberen[64]: - -»_Quand je retournerais, je viendrais Vous voir!_« — - -Chaluppen roede derpaa videre og holdt af ned imod de andre Linieskibe. - -Dagen gik imidlertid uden at bringe det lovede Besøg i »Pultusk«, og -først om Aftenen, da Solen var ved at gaa ned, fik man Øie paa den -keiserlige Chalup, der roede indefter imod Byen. Da Keiseren passerede -Linieskibet, tog han atter Raaberen og praiede op[64]: »_Pultusk! Il est -trop tard pour Vous voir. Quand Vous serez armé, je viendrais Vous voir._« - -Keiseren vilde altsaa ikke inspicere, førend Linieskibet var armeret. -Mange Timer skulde han imidlertid ikke komme til at vente. v. Dockum greb -denne Leilighed til at vise, hvad de danske Matroser kunde præstere, -og han ventede fuldt og fast, at de samme Folk, der fornylig nede ved -Vliessingen havde nægtet at arbeide, her under hans egen Kommando i -Løbet af Natten skulde kunne udføre et Stykke Sømandsarbeide, som man -vilde have Vanskelighed ved at gjøre dem efter ombord i Scheldeflaadens -øvrige Skibe. Skjøndt Mørket faldt paa, og skjøndt Kanonernes Transport -til Skibet, deres Opheisning og Placering i Raperterne var et Arbeide, -der endog ved Dagens Lys fordrede Forsigtighed og Agtpaagivenhed, hvis -intet Ulykkestilfælde skulde ske, blev der dog strax givet Ordre til at -tage fat paa Rustningen. Det blev en Nat, hvor alle Hænder maatte tage -fat, men kun 6 Timer efter at Ordren var udstedt til Armeringen, var -Arbeidet ogsaa tilende, og da v. Dockum den næste Morgen tidlig gik i -Land, kunde han melde Admiralen, at »Pultusk«, som ved Solnedgang havde -haft sine Kanoner liggende inde i Land, nu var fuldt armeret og klar til -at salutere det keiserlige Flag. - -Keiserens Besøg kunde dog endnu ikke finde Sted, da Programmet for de -følgende Dage allerede var lagt. Et nybygget Linieskib paa 80 Kanoner, -»Friedland«, der stod paa Stabel, skulde sættes i Vandet i Overværelse -af Keiserparret, Dagen efter gav Byen et Bal paa Raadhuset i Antwerpen -til Ære for dem, og endelig skulde der være stor Audients for Hærens og -Flaadens Officerer og Byens civile Autoriteter. Som Følge heraf blev -Inspektionen af »Pultusk«, der sammen med Audientsen var berammet til den -4. Mai, udsat til Dagen efter[65]. - -Den 5. Mai, Dagen for »Pultusk’s« Inspektion, kom, og Veiret var saa -slet som muligt. Det var »ondt Veir med Blæst og Regn,« men Keiseren tog -intet Hensyn til denne Omstændighed; Reisen fra Antwerpen var allerede -fastsat til den følgende Dag, og det Skib, som ene af hele Flaaden havde -evnet at komme tilstede ved Keiserens Besøg, skulde ikke paa Grund af -Veiret gaa glip af den Ære at se ham paa sit Dæk. - -Henimod 11-Tiden var ogsaa den keiserlige Chalup i Sigte paa Veien -til »Pultusk«. Det var en ubehagelig Tur udefter. Sprøit fra Søen og -Stænk fra Aarerne vadskede under Roningen ind over Essingen, det store -Fartøi drev af Regn og Søvand, og da Chaluppen lagde til paa Siden, -var Keiseren, Keiserinden og Følget, der ledsagede dem, nærlig alle -gjennemblødte[66]. - -Linieskibets Chef stod ved Foden af Faldrebstrappen. - -Det var lidt vanskeligt for Damerne at komme ombord ad den smalle, steile -Faldrebstrappe[67], tilmed da Fartøiet laa uroligt i Søen. - -»Jeg maatte derfor« — fortæller v. Dockum[68] — med Kaarden i Haanden -række Keiserinden begge mine Hænder, hvor udi hun lagde begge sine -Hænder, og saaledes maatte jeg baglænds gaa op af Trappen med -Keiserinden; Keiseren fulgte efter og saa mig altid stift i Øinene. - -»Da Keiserinden kom paa Dækket, blev hun der staaende, indtil duchesse -Montebello kom og hjalp Hds. Majestæt den vaade Pels af imod en rød -Carmoisins Pels, foret med Zobel, og da Keiseren passerede Keiserinden -sagde han: - -»_Vous avez la mine d’une sultane!_« - -Veiret nødte snart Damerne til at trække sig tilbage til Chefens Kahyt, -hvorimod Keiseren strax igjen viste sig paa Dækket iført sin gjennemvaade -Frakke, som han ikke vilde skifte, og henvendte sig til v. Dockum med det -Spørgsmaal, hvorlænge man vilde være om at skifte en Forstang. En halv -Time var Svaret. - -Keiseren gav derpaa Ordre til at udføre Manøvren. - -Mangfoldige Gange havde »Pultusk« under den forløbne Sommerkampagnes -Reisningsøvelser taget sine Stænger tildæks og sat dem omhoug igjen. v. -Dockum havde træneret sine Folk, saa at Officerer, Underofficerer og -Mandskab i lige Grad vare fortrolige med alt, hvad der kunde forefalde -af Arbeider og Øvelser; hver Mand i Skibet vidste paa en Prik, hvad han -havde at gjøre, saasnart Kommandoen lød. Man var tilmed forberedt paa -enhver Eventualitet. I Kabelrummene laa Gier, Varp, Kabeltouge og hvad -der mulig ellers kunde blive Anvendelse for under Manøvrerne fremme -i Forhaanden, lige klar til Brug; i Mersene havde Topsgasterne deres -Stropper og Arbeidstallier liggende parat, og paa alle 3 Topper havde -den forestaaende Inspektion fremkaldt alle disse smaa Arrangementer, -Forarbeider og Smaafif udenfor Reglementet, som man træffer i ethvert -Skib, der har en rutineret og gjennemarbeidet Besætning ombord, og som -ikke ere uden Betydning under Forhold, hvor det gjælder at vinde et Minut -for at komme først[69]. - -Arbeidet gik derfor hurtigt fra Haanden uden Standsninger eller Uheld. -Der var Fart i Folkene og Underofficererne. De arbeidede jo under -Keiserens Øine, og Kongen af Westphalen, der selv havde været Søofficer, -var gaaet tilveirs, og staaende i Mesansvantet med Foden i en Vevling -fulgte han derfra Arbeidets Gang. - -Inden den forlangte Tid var udløben, var Manøvren tilende, og da v. -Dockum efter 25m Forløb meldte, at Forstangen var skiftet, Bram- og -Bovenbramstangen omhoug og Bramraaen paa Plads, ytrede Keiseren sin -Tilfredshed til ham. - -Efter at denne Del af Inspektionen var forbi, blev der slaaet »Klart -Skib.« Folkene mødte ved deres Kanoner, og ledsaget af v. Dockum gik -Keiseren Skibet rundt. Paa underste Batteri standsede han og lod exercere -først med 3 enkelte Kanoner og senere med hele Batteriet. - -Keiseren var gaaet forud, — fortæller v. Dockum[70] —, for derfra at se -paa Batteri-Exercitsen, og da han ved igjen at gaa agter efter »maatte -træde over Kanontallieløberne, som laa paa Dækket, spurgte Hs. Majestæt -mig, hvad jeg syntes om Tougværket. Jeg ytrede at tro, at det nordiske -Tougværk var bedre. Hs. Majestæt troede det ogsaa og spurgte, hvad jeg -syntes om Jernet. Jeg svarede, at det var skørt. Hs. Majestæt sagde: »Det -er skørt som Glas, men man maa hjælpe sig dermed.« — - -Forinden Keiseren forlod »Pultusk«, forlangte han at se Mandskabet -samlet. Der blev pebet op til Parade paa øverste Dæk, og her gik Keiseren -langs med de opstillede Rækker. Synet af Besætningen maa have været en -Del forskjellig fra, hvad han var vant til at se ombord i den franske -Flaades Skibe. - -De franske Skibsbesætningers strængt uniformsmæssige Paaklædning[71] -fandtes ikke her; Folkene stod i deres Vadmels Trøier med »Glandshatte -paa Hovedet, hvorpaa var emailleret et Baand, paa hvilket var anført -»Pultusk«.« Hverken Form, Snit eller Farve var ensartet i Paaklædningen, -da Mandskabet paa de Tider selv maatte sørge for deres Tøi, men naar -man saa ned langs de opstillede Rækker, mødte Øiet kraftige, firskaarne -Skikkelser, og veirbidte Sømandsansigter stak frem under de blanke Hatte. - -Det var øiensynligt, at Keiseren fandt Behag i det uvante Syn af -»Pultusk’s« lyshaarede Besætning. Han gik langsomt forefter, ledsaget -af Admiral Missiessy og v. Dockum, og med Tobaksdaasen i sin høire -Haand. Naar han af og til stod stille for at rette et Spørgsmaal til sine -Ledsagere eller for at betragte et Ansigt i Rækken[72], »oplukkede han -Tobaksdaasen med Tommelfingeren af den høire Haand, hvor Hs. Majestæt -altid bar Daasen, og med samme Finger trykkede han paa Tobakken, lukkede -Daasen og lugtede derefter paa Tommelfingeren. Og da det gik ofte paa, -tabte Hs. Majestæt ud af Daasen en Del af den sammentrykkede Tobak, som -af Mandskabet blev opsamlet som en Relikvie[73].« — - -Inspektionen af »Pultusk« var hermed tilende, og de keiserlige Gjæster -belavede sig paa at gaa fraborde igjen. Hs. Majestæt havde været særdeles -tilfreds med alt og havde udtalt sig meget smigrende om Mandskabet. Da -v. Dockum nemlig under Paraden paa en undskyldende Maade gjorde Keiseren -opmærksom paa, at Folkene i deres lidt uensartede Paaklædning afvege en -Del fra, hvad der var Brug i den franske Marine, havde Keiseren svaret: - -»_Vous avez des marins comme ils doivent être_«, og idet han derpaa -vendte sig til Admiral Missiessy, befalede han, at saa snart de franske -Mandskaber (équipages de haut-bord) havde opslidt deres Chakot’er, skulde -der anskaffes »chapeaux à la danoise« til dem, kun med den Forskjel, at -der paa Hattene skulde anbringes Nummeret paa den Afdeling, hvortil -Folkene hørte, i Stedet for Skibets Navn. - -Keiseren havde, forinden han forlod Dækket, som Belønning tilstaaet -Besætningen en Maaneds Gage, og da Chaluppen satte af fra Faldrebet, -stemte Mandskabet paa dansk Vis i med rungende Hurraraab for ham, i -Stedet for det almindelige: »_Vive l’empéreur[74]!_« - -Nogle Timer efter at de keiserlige Gjæster havde forladt »Pultusk«, og -Skibet atter havde antaget sit dagligdags Udseende, indfandt en Hof-Furér -sig ombord for at tilsige Chefen »til at møde med hvide Silkestrømper og -Sko til Keiserens Taffel Kl 5.« - -Den Opmærksomhed, der ved denne Tilsigelse blev v. Dockum til Del, -var ikke ringe, idet som Regel ikke andre end Napoleons allernærmeste -Omgivelse vare hans Gjæster ved det daglige Taffel. - -At v. Dockum selv har betragtet det som en exceptionel Ære, der blev vist -ham ved denne Leilighed, hvor han selv tolvte sad tilbords sammen med -syv kronede Hoveder, fremgaar deraf, at han gjorde Sagen til Gjenstand -for en Indberetning til Admiralitetet i Kjøbenhavn[75]. Rapporten, der -nævner de tilstedeværende Gjæster ved Taflet, indeholder iøvrigt intet -af Interesse; derimod har v. Dockum i sine private Optegnelser efterladt -en detailleret Beskrivelse, der vel er værd at kjende i sin Helhed. Man -vil erindre, at Napoleons Besøg i Antwerpen i Mai 1810 fandt Sted kun -nogle faa Maaneder forinden Holland blev indlemmet i det franske Rige, -og Misforstaaelsen imellem Keiseren og hans kongelige Broder Louis var -allerede paa dette Tidspunkt saa stærk og Uvillien fra Napoleons Side -saa udpræget imod Kongen af Holland, at denne ved alle Leiligheder var -Gjenstand for Tilsidesættelse og Ydmygelse. Ogsaa ved Taflet den 5. -Mai kom denne Stemning hos Keiseren til Udbrud, og det Ordskifte, der -ved denne Leilighed fandt Sted imellem de to Brødre, og som v. Dockum -med stor Nøiagtighed refererer, er af historisk Interesse som Bidrag -til Belysning af Napoleons Karakter. Men selv fraset dette, er den -efterfølgende Beretning i høi Grad læseværdig; thi man staar her overfor -en Skildring, der med al sin omstændelige Jævnhed i sjelden Grad er i -Besiddelse af en eiendommelig Kolorit og kaster Lys ind over et lille -Interiør fra en svunden Tid. - - »Kl. 5 — fortæller v. Dockum[76] — mødte jeg i Keiserens - Forgemak, hvor duchesse Montebello konverserede med en - hollandsk Grevinde og General Lauriston med Admiral Missiessy. - Strax efter aabnedes Døren, hvoraf jeg var kommen ind, og blev - derfra raabt: »_Roi de Saxe!_« hvilket Ord blev gjentaget af - den Herre, som stod ved Keiserens Gemaks Dør med et lidet Ryk i - Keiserens Gemaks Dør, hvorpaa Keiseren, som var indenfor Døren, - svarede: »_Qu’il entre!_« og Kongen blev indladt til Keiseren. - - »Saaledes gik det og til, da Kongen af Westphalen kom, og - derefter da Kongen af Italien kom, men, da Kongen af Holland - kom, svarede Keiseren: »_Qu’il reste!_«, og Hs. Majestæt - forblev med os i Forgemakket. - - »Noget efter aabnedes Døren til Keiserens Gemak, hvor Kongen af - Holland gik ind med os Andre, og Keiseren og Kongerne gik foran - ud til Spisesalen, hvor Keiserinden og Dronningen af Westphalen - kom ind af en anden Dør. - - »I Spisesalen stod et stort rundt Bord, dækket med 12 Couverts, - hvor Keiseren tog Plads. Paa hans høire Side kom Dronningen - af Westphalen, dernæst Kongen af Italien, derefter den - hollandske Dame, ved hende Kongen af Westphalen og saa Kongen - af Saxen, som sad paa venstre Side af Keiserinden, dernæst kom - Keiserinden, som sad lige overfor Keiseren, og ved hendes høire - Side kom Kongen af Holland, derefter Admiral Missiessy, saa jeg - og næst efter General Lauriston. - - »Ved Bordet var Keiseren munter og talte med os alle og spurgte - mig, om de franske Orlogsskibe vare saa smukke som de danske, - om de seilede og styrede saa godt, og hvad jeg syntes om - Skibenes Takkelage og Reisning. Og jeg svarede, at de fleste - franske Skibe vare fuldkommen saa smukke som de danske, at de - franske Skibe seilede og styrede meget godt, og at Skibenes - Takling og Reisning var god; men at Orlogsskibet »Pultusk« laa - noget høit paa Vandet. Keiseren svarede, at det var observeret - af l’ingenieur de genie og var forekommet ved de Skibe, som - stod paa Stabelen. Keiseren sagde, at de Franskes Master vare - høiere end de Engelskes. Jeg svarede, at i stormende Veir - kunde det vel have sin Nytte. - - »Keiseren tog et Æble af en Dessert-Tallerken, lagde det paa - Enke-duchesse Montebello’s Tallerken, som delte det med hendes - Sidemand, den ugifte Mand, Marechal og Adjutant Lauriston, - hvortil Keiseren sagde: - - »_Ha! Ha! Madame, Vous partagez déjà vos pommes!_« — - - »Hvorefter Keiseren henvendte sig til Kongen af Holland og - spurgte om Aarsagen, hvorfor han ikke forrige Sommer havde - sendt ham de belovede Skibe og Mandskab. Kongen svarede, fordi - Orlogsskibene manglede Master. Keiseren svarede: - - »Vil Du, at jeg skal komme til Amsterdam for at vise Dig, hvor - Mastetræerne ligge?« - - Kongen: »Det er ikke det eneste!« - - Keiseren: »Hvad er det da?« - - Kongen: »Seilduger!« - - Keiseren: »Vil Du, jeg skal komme til Amsterdam for at vise Dig - Magasiner, hvor der findes Seilduger?« - - Kongen: »Ja, men Finantserne?« - - Keiseren: »Har Du ikke faaet saa mange Millioner fra Spanien, - saa mange Millioner i Skatter, og saa meget fra Danmark?« - - »Og da Kongen betænkte sig, henvendte Keiseren sig til mig og - spurgte, om det ikke var saaledes, og paa mit Svar, at jeg - ikke kjendte Finantsvæsenet, svarede Keiseren, at den Summa - var saa ubetydelig, at han vilde slaa en Streg derover og - spurgte Kongen, om han kunde nægte at have faaet de opregnede - Millioner. - - »Kongen svarede, at Pengene ikke tilhørte ham, men at han ikkun - var Inkassator deraf. - - Keiseren: »Hvorledes?« - - Kongen: »Det er Statens Penge.« - - Keiseren: »Det er Statens Penge, som Du indkasserer for at - bruge til Statens Forsvar og Nytte, men Du gjør daarlig Brug - deraf, og Du er ikke« ... hvorpaa Keiseren henvendte sig til - den hollandske Dame.... - - »Vi reiste os fra Bordet, hvor vi havde siddet henved 2 Timer. - Fra Bordet gik vi igjennem en stor Sal, og kom til en mindre - Sal, hvor man præsenterede os Kaffe og Likør. - - »Keiseren talte imidlertid med os og hentede sin Kop Kaffe, - som stod helt henne i Salen paa en Cheridor,(?) og som efter - Sigende Keiserinden skal have skjænket. Og kom derefter til - mig og spurgte, hvad jeg mente om den engelske Expedition. Jeg - svarede, at naar de havde gjort deres Skyldighed, havde de - brændt og tilintetgjort alle Hs. Majestæts Skibe med Mandskabet - saa vel som og hele Værftet ved Antwerpen med alle Skibene, som - stod paa Stabelen, med dets betydelig opfyldte Magasiner og - Forraad af Kanoner o. s. v., hvorpaa Keiseren gik nogle Skridt - fra mig og vendte om til mig og sagde: - - »Det var ogsaa alt, hvad de Engelske kunde gjort, at - tilintetgjøre mine Skibe, og det var mig vigtigere den Gang at - vinde min Bataille là bas; thi hvis de Engelske da havde taget - en fast Position her, da skulde jeg nok komme for at jage dem - herfra. - - »Til Kongen af Sachsen, som stod i Nærheden af mig, sagde - Keiseren, at det endnu var ham en Gaade at tænke, hvorledes - Prinds Carl ved Donau havde couperet ham fra sin Armé, og - kom til mig og sagde, hvad jeg syntes derom. Jeg svarede, at - jeg troede Keiseren der havde staaet i en kritisk Stilling, - hvortil Keiseren svarede, at han ikke kunde begribe, hvorfor - de Østerrigske Armeer ikke havde attakeret ham, og hvorfor de - havde ladet ham staa der saa rolig. - - »I det samme nærmede Keiserinden med Dronningen af Westphalen - og duchesse Montebello med den hollandske Dame sig til Keiseren - ligesom for at ville tage Del i det, som blev talt om, hvorfor - Keiseren saa sig om ligesom for at lede efter noget og sagde: - - »_Il faut de chaise pour ces dames!_« - - »Og da Keiseren nærmede sig til Væggen ligesom for at tage - efter en Stol til Keiserinden, saa tog jeg de tvende Stole, som - stod lige ved mig, og satte dem for Keiserinden og Dronningen - af Westphalen. Hvortil Keiseren sagde: - - »_Il faut avouer, que les Danois ont beaucoup de politesse, - parce’ que surement il n’y aurait pas eu un francais, qui - aurait montré cette politesse a ces dames!_« - - »Keiseren talte derefter med Keiserinden og Kongen af Italien - og spurgte mig, om hvormange Orlogsskibe at de Engelske havde - taget fra Danmark, og paa Svaret 22 sagde Keiseren, at jeg - vel anslog Antallet noget høit, hvorpaa jeg svarede, at naar - de ældre Skibe var iberegnet, som de Engelske tog, saa vilde - Antallet endog overstige 22. Hvorpaa Keiseren igjen erindrede - mig om at komme til Paris naar Leilighed dertil gaves«. - -Den 6. Mai 1810, om Morgenen tidlig Kl. 6, afreiste Keiseren og -Keiserinden fra Antwerpen til Breda, og Dagen efter lettede »Pultusk« -sit Anker og stod vester paa ned ad Floden. Skibets Seilordre lød paa -Vliessingen, som vilde blive Sommerstation for en Del af Scheldeflaadens -Skibe, og da det ved Ekviperingen havde været først paafærde af alle sine -Kammerater, naaede det ogsaa først til sit Bestemmelsessted. Flaadens -øvrige Skibe kom nu lidt efter lidt frem fra Rupel og varpede ned til -Antwerpen, hvor de bleve underkastede et Eftersyn og fik deres Kanoner -og Proviant ombord. Med disse forskjellige Arbeider forløb en Del af -Maaneden, og først den 20. Mai var der ved Scheldeflodens Munding under -Kontre-Admiral Courand samlet en detacheret Eskadre paa 4 Linieskibe[77] -til Forstærkning af Vliessingen-Stationen, hvor Kontre-Admiral L’Hermitte -allerede laa med 18-20 Kanonbrigger under sin Kommando. - -Paa Søen havde Englænderne Vinteren igjennem holdt en Observationsstyrke -krydsende udfor Vliessingen, for største Delen bestaaende af mindre Skibe -(Fregatter, Brigger, Luggere og Kuttere), men saasnart Admiral Courand’s -Eskadre havde vist sig i Flodmundingen, gav Fjenden ogsaa Møde med sine -Linieskibe i Farvandet udenfor, og Schelden var som Aaret forinden ved -Udgangen af Mai stænget og lukket af en regelret engelsk Blokade. - -Skjøndt det i Realiteten ingen Betydning havde, var dog Afspærringen af -Floden i Sommeren 1810 ikke saa effektiv, som det foregaaende Aar. - -Den mislykkede Expedition imod Schelden havde gjort Franskmændene -dristigere og maaske ogsaa samtidig sløvet Energien lidt paa den anden -Side. De engelske Krydsere, der laa Landet nærmest, vovede sig vel af -og til saa langt ind under Landbatterierne, at de vexlede Skud med -Fæstningen Vliessingen og de nyanlagte Værker ved Breskens, men videre -kom det ikke, hvorimod der fra fransk Side udfoldedes en Del Aktivitet, -efter at Admiral Missiessy i Slutningen af Juni Maaned var ankommen -til Vliessingen ombord i »Charlemagne« og selv havde taget Kommandoen -der paa Stedet. Flaadens numeriske Styrke var da betydelig forøget, og -flere Gange hver Uge i Sommerens Løb stod en Afdeling paa 4-5 Linieskibe -Schelden ud med Ebben. - -Saasnart de engelske Brandvagter, som laa saa langt inde under Kysten, -at de kunde iagttage, hvad der foregik paa Floden, saa de franske -Linieskibe lette og heise deres Mersseil, gik Signalerne tilveirs for -at kalde Hovedflaaden til. De engelske Linieskibe, som holdt gaaende -længere ude tilsøs under smaa Seil, stode indefter mod Grundene, medens -Forpostskibene trak sig tilbage for den franske Eskadre. - -De to fjendtlige Flaadeafdelinger manøvrerede nu imod hinanden, uden at -det dog nogensinde kom til en regulær Træfning; thi den lange Række af -landløse Grunde og Banker, der ligger langs hele den hollandske Kyst, -strakte sig som et neutralt Belte imellem dem, saa bredt, at Kanonerne -ikke kunde række derover. Englænderne seilede udenfor, Franskmændene -manøvrerede under Land, og kun af og til, hvor Grundene snævrede ind, og -Skibene kom hinanden indenfor Rækkevidde, vexledes der Kanonskud imellem -dem. - -Expeditionen var kun af kort Varighed; thi naar Strømmen kæntrede, -seilede Eskadren tilbage med den kommende Flod og stod atter ind i Ly af -Vliessingens Batterier. Disse Timer tilsøs vare dog mere end blot og bar -Øvelse; de havde noget af Krigens Spænding over sig. - -Det satte Fart i Blodet paa Besætningerne, naar de under -Klartskibs-Øvelserne havde et virkeligt Maal for Øie, idet de rettede -deres Sigte mod de engelske Orlogsmænd, hørte Smældet fra deres -Kanoner og saa de fjendtlige Kugler vande paa Bankerne, der vare dem -imellem. Under Seiladsen i det grunde Farvand skjærpedes Blikket hos -de Kommanderende ved Bevidstheden om, at en slet Manøvre, blot en feil -Kommando til Roret, kunde bringe Skibet til at staa fast i Sandet, og at -dette vilde være Signalet til, at en Sværm af lavtgaaende Skibe (Brigger, -Kuttere og Luggere) — hele den fjendtlige Flaades Kavalleri — kastede sig -over det som et sikkert Bytte. - -Det var paa en af disse Ture under Missiessy’s egen Ledelse, og hvor -»Pultusk« var med i Følge, at Admiralen fra »Charlemagne« praiede over -til v. Dockum og gratulerede ham til, at Keiseren havde udnævnt ham -til Ridder af Æreslegionen. Den samme Udmærkelse var ligeledes bleven -Kapitain Wleugel, Chefen for »Dantzick«, til Del, og faa Dage senere -modtog de to danske Officerer den officielle Meddelelse om Udnævnelsen -gjennem en Eskadreordre, der gjengav Indholdet af en ministeriel Depeche, -dateret Paris den 2. Juli 1810, og hvori det hedder:[78] - - Min Herre, - - »Keiseren har paa Grund af den Iver, som De har udvist i - hans Tjeneste, ved et Dekret af 23. Juni benaadet Dem med - Æreslegionens Ridderkors. - - »Det er mig meget behageligt at kunne meddele Dem dette - smigrende Bevis paa Hs. Majestæts Naade.«[79] - -At Cheferne for »Pultusk« og »Dantzick«, der under Opholdet i Frankrig -saa ofte havde modtaget Beviser paa, i hvor høi Grad man paaskjønnede -deres Tjeneste, for saa vidt maatte være tilfredse med deres Stilling, -kan vel neppe drages i Tvivl, men fraset dette, bredte der sig en Strøm -af Misfornøielse i begge Skibe lige fra Næstkommanderende og ned til den -menige Matros. - -Denne gjennemgaaende Misfornøielse gav sig tilkjende hos Mandskabet -ved temmelig hyppige Desertioner[80], og for Officerernes og -Underofficerernes Vedkommende betegnes Aaret 1810 ved en Række af -Ansøgninger om at blive afløste og komme hjem til Danmark. - -Det var »Pultusk’s« Næstkommanderende, Kapitainlieutenant H. P. Holm, -der gjorde Begyndelsen med sin Ansøgning af 17. Juli 1810, og efter ham -fulgte i sluttet Række: Flensborg, Thunbo, Falbe, Willoch, Barfred, -Petersen og Bendz. - -Længslen efter atter at vende hjem til Danmark, Ønsket om at komme i Kast -med Fjenden i Sundet og Belterne snor sig som den røde Traad igjennem -alle de 8 Officerers Ansøgninger; Udtryksmaaden og Ordene i Motiveringen -ere vel forskjellige, men Tanken, der gaar der igjennem, er den samme. - -Man ser dette, naar man tager disse Aktstykker for sig og gjennemgaar dem. - -Fra hver en Side paa de gamle gulnede Blade strømmer de unge Officerers -Kamplyst og Trang til Aktivitet En imøde under Gjennemlæsningen, men uden -Flugt og Begeistring; sindigt og støt kommer det frem i jævne adstadige -Ord: - -»Jeg har været to Aar og nogle Maaneder her paa Schelden uden Aktivitet, -der kan sammenlignes med den, mine Kammerater i Fædrelandet har været -i, uden Sandsynlighed for at her bliver mere Aktivitet.« — (Lieutenant -Petersens Ansøgning). - -»Efter at have været 2¼ Aar ombord i det franske Linieskib »Dantzick« paa -Schelden, i langt mindre Virksomhed end mine andre Kammerater hjemme og -i et Klimat, hvor jeg flere Gange og flere Maaneder har været angrebet -af de her herskende Sygdomme, som ingenlunde ret vil forlade mig.« — -(Lieutenant Willoch’s Ansøgning). - -»Jeg har saaledes i tre Aar været ude af Stand til som Kammeraterne -hjemme at virke militærisk for Fædrelandet.« — (Lieutenant Thunbo’s -Ansøgning). - -»Jeg vover underdanigst at anmærke, at jeg siden Krigens Udbrud har været -udkommanderet udenfor Fædrelandet og i den Tid ei haft Leilighed til at -vise min Lyst og Iver for min Metier.« — (Lieutenant Falbes Ansøgning). - -Officerernes Andragender om Afløsning indsendtes til Admiralitetet i -Kjøbenhavn, alle forsynede med Chefernes Anbefaling, og det er ikke -uden Interesse at se, hvorledes v. Dockum, der saa ganske sympatiserede -med sine Officerers Reiselyst, i September Maaned 1810 endog foretog et -direkte Skridt for at paavirke Admiralitetets Afgjørelse i denne Retning -ved at forsyne en af de omtalte Ansøgninger med følgende Paategning:[81] - -»Jeg tror det meget gavnligt for enhver ung Officer, at han tilbringer -er Par Aar paa Skibene her, da alle de Manøvrer og Exercitier -daglig gjennemgaas ved Eskadren baade under Seil og til Ankers, som -Omstændighederne tillade, og hvorved altid faas nogen Kundskab og -Erfarenhed; men jeg tror tillige, at den unge Mand efter dette Ophold -kan med Grund ønske sig hjem for paa sit Fædrelands Kyster at kunne søge -Leilighed til at møde Fjenden og gjøre ham al den Skade og Afbræk som -muligt, og hvortil her for nærværende Tid ingen Udsigter gives.« - -Det ligger nær at antage, at det er denne Udtalelse fra v. Dockum, som -bevægede Admiralitetet til at foretage den omfattende Afløsning af -Befalingsmænd og Mandskab, som forberedtes sent paa Efteraaret 1810. - -Først i November Maaned[82] underrettedes v. Dockum om de forestaaende -Forandringer i de to dansk bemandede Linieskibes Personel, og en halv -Snes Dage senere, den 17. November 1810, meddelte Admiralitetet, at -Kapitainlieutenant Kaas samme Dag vilde forlade Kjøbenhavn for at afgaa -til Vliessingen med det til Afløsning bestemte Kontingent.[83] - -Admiralitetet havde strakt sig vidt ved denne Leilighed for at imødekomme -de Anmodninger om Hjemsendelse, der i Løbet af Sommeren saa indtrængende -havde lydt ovre fra Schelden; saavel Officerer som Underofficerer og -Mandskab vilde alle indenfor rimelige Grændser faa deres Ønsker opfyldte, -saa snart den store Afløsning ankom til sit Bestemmelsessted. - -Eftersommeren havde ikke været rig paa afvexlende Begivenheder. Flaaden -havde holdt sin Sommerstation ved Vliessingen indtil den 19. Oktober -1810, da Ankerpladsen forlagdes høiere op paa Floden til Terneuzen. - -To Dage tidligere, medens Skibene endnu vare samlede ved Vliessingen, -aflagde den franske Marineminister forinden Afslutningen af Aarets -Kampagne et kort Besøg i Admiralskibet. Efter hans Ankomst bleve -Skibscheferne ved Signal kaldte ombord i »Charlemagne,« hvor Ministeren -meget forekommende spurgte v. Dockum, »om han havde noget at erindre i -Henseende til Ekvipagen.« - -Chefen for »Pultusk« havde før havt Leilighed til at vise, at han -overalt, hvor det gjaldt Mandskabets Ve og Vel, ikke var bange for at -stille sig selv i Breschen, og han svigtede heller ikke sine Folk her, -men udtalte uden Omsvøb, at Restancerne endnu ikke vare blevne godtgjorte -for dem af Mandskabet, som vare døde, afgaaede hjem, eller som havde -været paa Hospitalet i Aarene 1808-09, og det uagtet Ministeren selv -Aaret forinden havde givet Ordre til, at Pengene skulde udbetales. - -En saa uforbeholden Erklæring fra en fremmed Officer om, at det franske -Marineministeriums Befalinger ikke altid bleve adlydte til Punkt og -Prikke, som de burde, har sikkert været yderst ubehagelig for Hertugen -af Decrès; men, at der netop ved denne frimodige Gaaen løs paa Sagen -opnaaedes den ønskede Virkning, fremgaar af en Rapport til Admiralitetet, -dateret Orlogsskibet »Pultusk« ved Terneuzen 21. Oktober 1810, hvori v. -Dockum indberetter om Hertugen af Decrès’ Besøg i Flaaden og, efter at -have omtalt sine egne Udtalelser til Ministeren ved dette Møde ombord i -»Charlemagne«, fortsætter ganske tørt og lakonisk[84]: - -»Det syntes, som han herover blev noget fortrydelig, og lod strax skrive -en Ordre til Marinepræfekten i Antwerpen om at afgive alt, som vedkom den -danske Bemanding her ombord.« - -Skjøndt Gjentagelsen af den ministerielle Ordre selvfølgelig bevirkede, -at Restancerne uden Tøven bleve udbetalte, kan det dog ikke nægtes, at -der af og til maatte et Magtsprog for at faa Louisdor’erne frem af den -franske Regjerings Pengekasser. - -De kolossale Udgifter i klingende Mønt, som Krigens Førelse fordrede, -foraarsagede nemlig ganske naturligt, at Regjeringen stoppede sine -Betalinger overalt, hvor den mente, at det kunde lade sig gjøre uden at -vække for megen Opsigt. Denne Fremgangsmaade, som Marineministeriet ogsaa -fulgte i temmelig stor Udstrækning, gik navnlig ud over Flaadens Mandskab -og Flaadens Leverandører. - -Det danske Mandskab havde tidt maattet føle dette under deres Ophold -paa Schelden, og onde Tunger fortalte vistnok ikke uden Grund, at -et keiserligt Besøg paa et Sted gjerne indlededes med rigelige -Pengeforsendelser fra Paris til de stedlige Autoriteter, for at alle -Fordringer paa Betaling for Leverancer og lignende til Regjeringen kunde -være opgjorte og betalte forinden Keiserens Ankomst. - -Til Trods for disse Forsigtighedsregler stod Hertugen af Decrès’ Kredit -dog paa meget svage Fødder. Da der ved Vintertid skulde anskaffes varmt -Tøi til Brug for »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Mandskab under Arbeidet -i fri Luft, nægtede saaledes Kjøbmændene i Antwerpen at levere de -nødvendige Klædningsstykker til Marinens Brug, naar der ikke samtidigt -præsteredes kontant Betaling for dem[85]. - -Marineministerens Besøg ombord i Flaaden havde været Afslutningen paa -Aarets Sommerkampagne. Ved hans Tilbagekomst til Paris, efter endt -Inspektionsreise i Holland, udgik der Ordre til Admiral Missiessy, om at -afgaa til Antwerpen for at desarmere Skibene[86]. - -Den ministerielle Skrivelse herom var den 2. November 1810 kommen -Admiralen i Hænde, men stormende Veir og Modvind gjorde, at man først den -5 kom under Seil fra Terneuzen. - -De franske Marineautoriteter havde haabet, at Antwerpens nyanlagte -Basiner skulde have staaet fuldtfærdige til at tage imod Scheldeflaaden, -naar Vinteren var for Døren; men trods al Energi lykkedes dette ikke, og -Rupel maatte derfor igjen klargjøres til Vinterkvarter[87]. Fra Midten af -November Maaned herskede der travl Virksomhed paa Floden fra Antwerpen -og op til Bugten ved Rupel. Allerede den 18. November laa »Pultusk« som -første Mand igjen for sine Fortøininger i Vinterhavnen, og efterhaanden -som man blev klar med Desarmeringen, kom Skib efter Skib derop for at -indtage deres Pladser. I de første Dage af December Maaned havde Mandskab -og Fartøier fra Flaaden bugseret de to nybyggede Linieskibe, »Friedland« -og »Tilsit«, op til Rupel, og faa Dage senere, den 9. December 1810, -da det sidste af Scheldeflaadens Skibe halede ind paa Bugten, var hele -Styrken samlet i sit Vinterkvarter. - -Efter at Tjenesten var bleven ordnet, forlod Admiral Missiessy Antwerpen -for at tilbringe Vinteren i Paris. De fleste af hans Skibschefer gjorde -ligesaa, og da Keiseren under sit Besøg i Antwerpen havde opfordret v. -Dockum til at lære Hovedstaden at kjende, saasnart der gaves Leilighed -dertil, bestemte han sig til at følge Exemplet. v. Dockum reiste sidst -paa Aaret til Paris og havde næppe Grund til at fortryde, at han havde -ombyttet »Pultusk’s« trange Kahyt med Livet i den glade, straalende By -ved Seinen, hvor der fra Hoffets, Ministerens og Admiral Missiessy’s Side -blev vist ham den største Opmærksomhed. - -Efter at have meldt sin Ankomst til Hertugen af Decrès, var en Audients -hos Keiseren det næste Skridt. Det var en Søndag Formiddag, at v. -Dockum sammen med Missiessy kjørte til Tuilerierne og begav sig op i -Audientssalen. - -Det store Rum var næsten fyldt. - -Man ventede Keiserens Tilbagekomst fra Messen for at give en af sine -sædvanlige Audientser; kort efter gik Døren til det tilstødende Gemak op, -og Napoleon traadte ind i Salen, fulgt af en Adjutant. - -»Hs. Majestæt gik Salen 3 Gange op og ned« — fortæller v. Dockum[88] — -»for at modtage Ansøgninger af den største Del af de tilstedeværende, -som Hs. Majestæt da spurgte almindelig, hvorlænge de havde tjent og -hvormange Børn de havde, og paa deres Svar, at have saa mange Børn og -tjent saa mange Aar, svarede Hs. Majestæt, at ville lægge Mærke til deres -Ansøgning, som han leverede til den General, som fulgte ham; men naar den -Ansøgende svarede 1 Aar og derunder tjent, svarede Keiseren ikke mere og -beholdt selv Ansøgningen.« - -Da Keiseren kom til v. Dockum, underholdt han sig meget naadig med ham -og spurgte tilsidst i en spøgende Tone, om han troede, at han kunde -manøvrere med »Pultusk« i Seinefloden, og da v. Dockum resolut gik ind -paa Spøgen og svarede, at det stod til Keiseren at lade Seinen uddybe, -saa skulde han nok kunne manøvrere sit Linieskib paa Floden, smilede -Keiseren venligt og bemærkede, at han var af samme Mening. - -Efter Audientsens Slutning havde Keiseren en Samtale med Missiessy, og -da de to Officerer kort efter forlod Tuilerierne i Admiralens Ekvipage, -ventede der v. Dockum en Overraskelse, idet Admiral Missiessy ved -Bortkjørselen fra Slottet gratulerede ham til om kort Tid at blive -udnævnt til Admiral. Hvor smigrende end denne Meddelelse maatte være, -kunde v. Dockum dog ikke tro paa Muligheden deraf. - -Han havde fornylig modtaget sin Forfremmelse til Kommandør hjemmefra[89], -og da den Tanke slet ikke kom frem hos ham, at det muligvis var en fransk -Admiralstitel, hvorom der var Tale, slog han Sagen hen som noget, der -umuligt vilde kunne realiseres, og bad endog i Vognen Admiralen om aldrig -mere at tale til ham derom. - -Hermed var Tingen foreløbig stillet i Bero, og Chefen for »Pultusk« -kunde nu nyde sin Frihed og tage Del i de Festligheder og Selskaber, -som Pariser-Sæsonen ved Vintertid kunde byde under det keiserlige Hofs -Ophold. - -Gjennemgaar man Kommandørens Optegnelser, vil man ogsaa lægge Mærke til, -at der netop fra Hoffets Side blev vist ham større Opmærksomhed, end han -ifølge sin Rang og Stilling kunde have Krav paa. Audientsen i Tuilerierne -blev nemlig efterfulgt af en Række Indbydelser, og at v. Dockum ikke har -været nogen sjælden Gjæst ved Hoffets Adspredelser, kan ses, naar man i -hans Dagbøger læser[90]: - -»Dagen efter Audientsen blev jeg tilsagt at møde med Silkestrømper og -Sko og forevise indesluttede røde Billet imorgen Aften paa Hoftheatret; -tredie Dagen efter blev jeg efter Keiserindens Ordre ved en trykt -Billet fra duchesse Montebello tilsagt at møde i Keiserindens Gemakker -for at være nærværende ved et Bal, og da Keiseren ankom til Ballet, -dandsede Dronningen af Holland og Prindsesse Pauline i et stort Tog -af Hofkavalerer og Damer nogle Partier for Keiseren, hvorefter Ballet -begyndte. Nogle Dage efter blev jeg efter Keiserens Ordre ved trykt -Billet fra Marechal Duroc[91] tilsagt til en circul, og saaledes nogle -Aftener efter at møde i Gemakkerne til Opera, Komedie, etc.; og Keiseren -spurgte mig almindelig, om jeg morede mig i Paris og saa mig brav om, -hvad jeg syntes om Aktøren Talma, om jeg havde set »ombre chinoise« o. s. -v.« - -Saaledes gik Vinteren let og jevnt, indtil v. Dockum ud paa Foraaret -forlod Paris og satte Kursen mod Rupel for atter at tage fat paa sin -Gjerning. Kulden havde i Begyndelsen af Aaret 1811 været temmelig streng, -saa hele Bugten ved Rupel Januar Maaned igjennem var tillagt, og Isen paa -de fleste Steder saa stærk, at den kunde passeres af Fodgængere, men da -v. Dockum den 7. Marts 1811 igjen kom tilbage til sit Skib, var Frosten -tilende, Floden atter fri, og Scheldeflaaden tog nu for 4de Gang fat paa -Foraarsudrustningen. Man havde ombord i de dansk bemandede Linieskibe -ventet, at Hjemsendelsen af det udtjente Mandskab kunde være bleven -paabegyndt strax efter Nytaar, og Forberedelserne vare allerede trufne -til at dirigere Folkene hjemefter i mindre Partier, som den for den -danske Regjering mindst bekostelige Maade, men i sidste Øieblik nedlagde -den franske Marineminister Forbud herimod, og Reisen blev stoppet ved -en Ordre fra Paris, der bestemte, »at ingen af de danske Besætninger -kunde permitteres hjem førend de, som skulde remplacere samme, vare -ankomne.«[92] - -Da denne Forholdsregel formentlig stod i Strid med de Aftaler om -Mandskabets Afløsning, som i sin Tid vare blevne trufne imellem den -franske og danske Regjering, indberettede begge de danske Chefer Sagen -til Kjøbenhavn, og Admiralitetet satte sig strax i Bevægelse ved under -16. Februar 1811 at sende de to Officerer en Skrivelse, hvori Kollegiet -»anbefaler de Herrer paa det kraftigste at forestille benævnte -Marineminister« for at udvirke, at Forbudet imod Afreisen blev taget -tilbage igjen.[93] - -Ordren herom traf v. Dockum i Paris, og skjøndt det i Skrivelsen -endvidere paalagdes ham at følge Kommandoveien og altsaa indsende -Besværingen gjennem den kommanderende Admiral, indsaa han som praktisk -Mand, at en mundtlig Konference med Marineministeren langt sikrere vilde -føre til Maalet end den langsomme tjenstlige Korrespondance, og han tog -derfor ikke i Betænkning at fremstille Sagen personlig for Hertugen af -Decrès. - -Det lykkedes virkelig ogsaa v. Dockum at faa Marineministeren til -at give efter for Admiralitetets Ønske om at Hjemsendelsen af det -udtjente Mandskab strax kunde tage sin Begyndelse, tilmed, da han kunde -understøtte sin Anmodning med Meddelelsen om, at den første Deling af -Erstatningsmandskabet, en Transport paa 107 Mand under Lieutenanterne -Warendorff og Madsen, den 2. Februar om Aftenen var indtruffet i Rupel -som Forløbere for Hovedstyrken, der endnu var paa Marchen. - -For at forstaa Grunden til at Admiralitetet med saa megen Iver gjorde -gjældende, at Iværksættelsen af den engang lovede Hjempermittering ikke -burde opsættes, maa man erindre, at der i begge de dansk bemandede -Linieskibe fandtes adskillige blandt Besætningen, der havde Styrmands- -eller Volontør-Patent. Disse Folk vare ved Krigens Begyndelse sammen -med det øvrige Mandskab blevne dirigerede til Vliessingen fra de Havne, -hvor deres Skibe laa stoppede paa Grund af den engelske Blokade, og -vare blevne satte til almindelig Matrostjeneste ombord i »Pultusk«, og -»Dantzick«, uagtet deres Patent »fritog dem for at tjene som Matroser paa -Hs. Majestæts egne Skibe.« - -Den Uret, som der ved denne lidt vilkaarlige Fremgangsmaade blev øvet -imod disse Folk, havde man senere bestræbt sig for at mildne ved -Løftet om, at de ved den forestaaende Hjemsendelse skulde komme først -i Betragtning, og da Tilsagnet herom officielt var bleven dem meddelt -gjennem Skibscheferne, betragtede Admiralitetet det ogsaa som en Æressag -ligeoverfor Folkene at holde det engang givne Ord. - -Medens saaledes Hjemsendelsen af udtjente Folk tog sin Begyndelse, -var man i Kjøbenhavn igjen optaget af Forberedelserne til Afreisen af -Officerer og Mandskab og denne Gang i større Stil. Trangen til Søfolk -paa Schelden var voxet, efterhaanden som Flaaden var bleven forøget -med nybyggede Skibe, og den franske Regjering havde da henvendt sig -til Danmark med en Anmodning om Officerer og Matroser til Besætning -ombord i Linieskibene »Dalmate« og »Albanais« De dertil bestemte Chefer, -Kapitainerne Mossin og Fabricius, havde den 14. Januar 1811 modtaget -deres Udkommando, og samme Dag udgik der fra Admiralitetet Ordre til -Skibenes subalterne Officerer.[94] - -Den første Halvdel af Februar Maaned forløb i lutter Travlhed. Ikke -mindre end 5 forskjellige Transporter af Underofficerer og Mandskab -skulde tiltræde Reisen fra Kjøbenhavn, og denne store Udrykning -nødvendiggjorde forskjellige Forholdsregler for at faa hele Apparatet -i Gang. Reiseordrer og Reisepas skulde udstedes. Reisepassene bleve -gjennem det kongelige Departement for de udenlandske Sager tilstillede -den franske Legation i Kjøbenhavn med Anmodning om at de »enten maatte -vorde forsynede med den herværende franske Ministers Paategning eller -og særskilte Passer for de bemeldte Officerer udfærdigedes af ham«. -Samtidig hermed blev der hos den kongelige General-Kvartermesters-Stab -sørget for Indkvarteringspas til de Afreisende paa Veien imellem -Kjøbenhavn og Hamburg, og endelig afsendtes en Officer i Forveien til -Hamburg, forsynet med Person- og Bagagelister, for sammen med den -derværende kongelige chargé d’affaires, Legationsraad Rist, at foretage -forskjellige Forberedelser og blandt andet sørge for Tilveiebringelsen af -tilstrækkelige Vogne ved Transportens videre Afgang fra Hamburg vester -paa. - -De nye Chefer ankom tidlig paa Foraaret 1811 til Antwerpen forud -for Transporterne, der bevægede sig langsommere fremad. De fandt -Scheldeflaaden i fuld Virksomhed med Ekviperingen, overtoge deres Skibe -og kompletterede Besætningerne efterhaanden, som de danske Søfolk indtraf -hjemmefra. - -Det ses af en Rapport til Admiralitetet fra Kapitain Mossin[95] at han -endnu den 17. April 1811 var fortøiet med »Dalmate« ved Antwerpen for -at faa de sidste af sit Mandskab ombord. De to nybyggede Linieskibe, -»Friedland« og »Tilsit«, som endnu ikke havde været udrustede, laa -indenfor i Antwerpens Basiner og fik Kobberhud paasat, forinden Togtet -skulde tiltrædes, men en stor Del af de øvrige Skibe vare allerede -dengang i Aktivitet vester paa paa Floden, i Farvandet ved Vliessingen, -Flaadens sædvanlige Tumleplads. Her var Linieskibet »Dantzick« indtruffet -den 7. April paa sin tidligere Ankerplads ved Oosterweel, og i Midten af -Maaneden udgjorde 8 Linieskibe Stationens Styrke. - -Aarets Kampagne tegnede efter alle Mærker til at blive sin Forgænger lig. -Man tog samvittighedsfuldt fat, hvor man Aaret forinden havde sluttet. -De samme Signaler, de samme Manøvrer, Skiveskydninger, Landgangsøvelser, -Ankringer og Letninger gik Slag i Slag som den foregaaende Sommer. - -Af den store Mængde Kanonbrigger, som havdes til Raadighed, dannedes -ligesom tidligere en betydelig Eskadre. Hvert af Flaadens Linieskibe -fik 3 af disse Kanonbrigger underlagte, som baade bemandedes og -provianteredes fra dette; samlede udgjorde alle disse Fartøier en let -Eskadre, med hvilken der jevnlig blev foretaget Øvelser og Manøvrer. -Hyppig bleve de for længere Tid detacherede fra Flaaden, og da de næsten -dagligdags vare under Seil, bleve disse Smaaskibe en fortræffelig Skole -for Linieskibenes Mandskaber. - -Men hermed var ogsaa alt sagt. Udbyttet af Aarets Kampagne vilde kun -vise sig i Besætningernes yderligere Uddannelse og Sammenarbeiden; -Schelden var og blev lukket af den fjendtlige Blokade, og skjøndt der paa -Antwerpens Værfter i Aar og Dag var bleven arbeidet med rastløs Energi, -og Skib efter Skib løb af Stabelen, vovede Admiral Missiessy dog ikke at -prøve paa at bryde den Ring af Orlogsmænd, som Englænderne havde lagt -omkring Flodens Munding, og det uagtet han ved Midsommertid 1811 raadede -over et Materiel af 16 franske Linieskibe[96]. - - * * * * * - -Under den lange, men paa virkelige Begivenheder saa fattige Krigsperiode, -hvor Dagen gik under Arbeide og Øvelser, men hvor man ellers oplevede -saa overmaade lidt, havde Korrespondancen med Hjemmet spillet en ikke -ubetydelig Rolle for de danske Mandskaber, og med Datidens Maalestok for -Øie maa det indrømmes, at Postforsendelserne til og fra Besætningerne -efterhaanden havde antaget en ret antagelig Størrelse. - -Man havde i Brevskriveriet fundet en Slags Afleder for Hjemve og -Misfornøielse. Tidt, naar Humøret var sunket, havde gode Efterretninger -fra Hjemmet faaet det op igjen, og saa ofte Tid og Leilighed tillod det -ombord, vare Blæk og Pen fremme af Poserne i Folkenes Fritid. - -For denne frodige Korrespondance blev der imidlertid i Foraaret 1811 -uventet slaaet en sikker Bom, idet Admiralitetet i Kjøbenhavn under -4. Mai lod udgaa følgende Cirkulære til de 4 danske Skibschefer paa -Schelden:[97] - - Cirkulære til de Herrer - - Kommandør v. Dockum, Medlem af Æreslegionen og Ridder af - Dannebrog. - Kommandørkapitain C. Wleugel, Medlem af Æreslegionen. - Kapitain og Ridder Mossin, samt - Kapitain og Ridder L. Fabricius, i Antwerpen. - - »Det er ofte, i Særdeleshed i den senere Tid indtruffen, at - Kollegiet har modtaget en meget stor Mængde private Breve, - afsendte fra de i Vliessingen værende danske Søofficerer og - Matroser etc., alt til deres Familier og Bekjendte. - - »Da nu disse Breves Forsendelse have foraarsaget betydelige - Udlæg for Postmesteren i Hamburg, saa skulde Man herved - paadrage de Herrer at sørge for, at denne private - Korrespondance indskrænkes paa en passende Maade uden dog - ganske at forbydes«. - - Admiralitets- og Kommissariats Kollegium den 4. Mai 1811. - - Wleugel. Knuth. Bille. - -Skjøndt Cirkulæret ikke absolut nedlagde Forbud imod Mandskabets private -Korrespondance, var dog en saadan Ordre fra Admiralitetet nok til at -lægge Baand paa Skrivelysten ombord, tilmed da nogen Tid efter en -kongelig Resolution paa General-Post-Direktionens Forestilling opstillede -meget strenge Regler for den fremtidige Forsendelse af Postsager imellem -Danmark og de danske Skibsbesætninger paa Schelden[98]. - -Skjøndt denne rigorøse Bestemmelse om Postgangen nok skulde vise sig -istand til at indsnevre Korrespondancen til det mindst mulige, føltes -dens Virkninger dog mindre haardt nu i den travle Sommertid, end om -Cirkulæret var kommet henimod Vinteren, hvor Skibene laa bundne af Isen, -og Dagen gik trægt og langsomt. - -Hvorvidt den tagne Forholdsregel fra Admiralitetets Side har været -absolut nødvendig eller ei, kan ikke afgjøres her; men selv om der, som -rimeligt er, har fundet Misbrug Sted, maa man dog beklage, at hele den -danske Koloni — flere tusinde Mennesker — blev berøvet det Gode, som en -fri og uhindret Korrespondance under alle Forhold maa siges at være, og -hvis Værd maaske stærkest føles, naar man i Aarevis er skilt fra det Hjem -og den Kreds, hvortil man hører. - -De danske Besætninger kunde nok have fortjent at beholde dette lille -Gode helt og ubeskaaret, for Schelde-Kampagnen havde alt i alt været -en trang Tid. Jo nærmere man kom Toppen, desto mindre føltes dette, og -saavel Chefer som Officerer havde ved mange Leiligheder følt Nytten af -at komme i Berøring med en stor Marine; men for Skibenes brede Lag, for -de arbeidende Hænder, kunde dette ikke være Tilfælde. En meget stor Del -af Folkene vare mod deres Villie komne ombord i Orlogsskibene, og alle -manglede de ganske naturligt enhver virkelig Interesse for Tjenesten -under det fremmede Flag, saa det kommer dem til Ære, at de i 5 lange -Aar, uden Uordener af altfor stor Betydning, udførte deres daglige -Dont forsvarligt og godt, og at de overalt, hvor Situationen fordrede -det, vare istand til at udfolde en Overlegenhed i Sømandsdygtighed, -Arbeidskraft og Raphed fremfor de franske Skibsbesætninger. - - * * * * * - -Det kan vel siges uden at gjøre nogen Uret, at Linieskibet »Pultusk« var -det bedst kommanderede og bedst bemandede Skib i hele Scheldeflaaden. -Mangfoldige Gange havde der været Anledning til at vise dette paa -Manøvrepladsen, men særlig ved de to tidligere omtalte Leiligheder -— Krydsningen fra Vliessingen op til Antwerpen i Foraaret 1809 og -Nedvarpningen fra Rupel ved Keiserens Besøg i 1810 — havde v. Dockum og -hans Folk udført saadanne Ting, som i en Flaade drager alles Øine paa sig. - -Endnu engang skulde »Pultusk« staa sin Prøve og vise, at de danske -Matroser havde Overtaget som Søfolk, naar det i haardt Veir under -vanskelige Forhold gjaldt om at tage fat for Alvor. - -Det var i September Maaned 1811. Admiral Missiessy, der midt paa Sommeren -havde tilbragt en 5-6 Ugers Tid i Paris, var vendt tilbage til sin -Flaade og havde afløst Admiral Petit, der i hans Fraværelse havde ført -Kommandoen. - -Et keiserligt Besøg var anmeldt til den 24. September. - -Flaaden laa da med sin Hovedstyrke tilankers paa Rheden ved Terneuzen med -en mindre Styrke detacheret i Farvandet udfor Vliessingen som Brandvagt. - -Den 24. September om Eftermiddagen Kl. 2 indtraf Keiseren i Terneuzen fra -Breskens[99]. Han indspicerede endnu samme Eftermiddag de 6 Linieskibe, -der laa paa Ankerpladsen, — deriblandt »Dantzick«, — og begav sig derpaa -ombord i Admiralskibet[100]. - -Veiret havde hele Dagen været truende, og mod Aften tog det paa med Blæst -og Regn. Keiseren tilbragte Natten i Linieskibet og vilde sandsynligvis -den næste Morgen have fortsat sin Reise videre, men Veiret var stærkere -end den keiserlige Villie. - -Morgenstunden brød frem, vaad og blæsende. En flyvende Storm af VSV -stod ind fra Havet og reiste den krappe Sø paa Floden, saa at al -Fartøisforbindelse imellem Skibene og Land var en Umulighed. - -Keiseren stod veirbunden ombord i »Charlemagne« og maatte bestemme sig -til at blive i Linieskibet, indtil Veiret havde bedaget sig. - -Medens de franske Linieskibe paa Rheden ved Terneuzen red godt for deres -Ankere under Stormen, havde Brandvagten ved Flodens Munding Møie med at -holde sin Station. Den hertil detacherede Styrke under Kontre-Admiral -Gourdon bestod af 4 Linieskibe foruden nogle mindre Fartøier. De store -Skibe havde taget Bramræer, Bramstænger og Fastestænger tildæks og bed -sig fast i Grunden med deres Ankere, men her i Flodmundingens aabne Gab, -hvor Nordsøen væltede sine Bølger ind over Bankerne, skamfilede Tougene -efterhaanden over under Skibenes Bevægelser i den oprørte Sø. - -Fra Flaaden ved Terneuzen havde man i Løbet af Dagen været Vidne til, -hvorledes Brandvagtens Skibe et efter et dreves væk af Stormen fra deres -Station og kom Floden op med sprængte Ankertouge, uden Seil, for at søge -Læ og Ankerplads høiere oppe paa Rivieret. - -Tre franske Linieskibe, og to af dem med Admiralsflag paa Toppen, havde -man saaledes set drive forbi for Takkel og Toug med strøgne Stænger og -Ræer; et Linieskib vidste man var endnu tilbage nede ved Vliessingen, men -Tougene vilde næppe kunne holde ret længe i det forrygende Veir. Endelig -fik man det i Sigte, og alle Mand kom af sig selv paa Dækket ombord i -Skibene ved Terneuzen, da det rygtedes, at den danske Kommandør stod -Schelden op ombord i »Pultusk« med sine Stænger omhoug og under et Pres -af Seil. - -v. Dockum havde forberedt alt med den Eventualitet for Øie, at han vilde -blive drevet bort fra sin Ankerplads. I samme Øieblik at Tougene sprang, -gik Folkene i Arbeide med at tage Ræer og Stænger op og sætte Seil, og -kort efter stod Linieskibet Løbene ind for sine klosrebede Mersseil og -en rebet Fok. Det var en vovelig Seilads i det bugtede Farvand. Der -maatte navigeres og manøvreres med koldt Blod, medens Skibet skummede -gjennem Vandet langs Grundene med den svære Kuling agter ind; men alt gik -godt. »Pultusk« stod sin Kurs op imod Flaadens Ankerplads paa Rheden ved -Terneuzen, stævnede ned mod Admiralskibet, og idet det passerede agtenom, -rungede 3 danske Hurraer gjennem Stormen over til Keiseren, ombord i -»Charlemagne«. Tilbage stod en Ankring under vanskelige Omstændigheder, -men som blev udført med stor Præcision. Fra Flaadens øvrige Skibe var -man med Forbauselse Vidne til, hvorledes der arbeidedes tilveirs i den -stormende Kuling under Seiladsen ned til Ankerpladsen, og hvorledes -Linieskibet, da Ankeret faldt, svaiede op med Seilene beslaaede og med -strøgne Stænger og Ræer. - -Spørger man om, hvad Værd v. Dockum selv tillagde, hvad han med sit -Mandskab den 25. September 1811 præsterede i Retning af Sømandsskab, skal -det fremhæves, at hans officielle Rapport til Admiralitetet[101] omtaler -Begivenheden i saa almindelige Ord, at man derigjennem ingen Forestilling -faar om, at der er foregaaet noget udover det rent dagligdags, og selv i -sine private Optegnelser finder Admiralen kun Anledning til den beskedne -Bemærkning, at Linieskibets Præstationer »skal have fundet Keiserens -Bifald«. Men vil man lige overfor denne Tilbageholdenhed danne sig en -Mening om det Indtryk, som »Pultusk’s« Flod-Seilads gjorde paa Alle -ombord i Scheldeflaaden, kan her anføres en Udtalelse af en af de franske -Søofficerer, som paa denne Dag var tilstede ved Terneuzen. - -Da denne Mand, som Chef for en Fregat i de vestindiske Farvande, 10 Aar -efter traf sammen med danske Officerer, faldt Talen paa denne Begivenhed, -og Franskmanden udbrød da ved Tanken om den vovelige Fart: - -»_Ce vaisseau manoeuvrant par un temps forcé, dans une rivière si -étroite, faisait dresser les cheveux sur la tête!_« — - -Først den 27. September havde Veiret bedret sig saa meget, at Keiseren -kunde opgive sit nødtvungne Ophold ombord og fortsætte Reisen videre. Han -forlod Admiralskibet om Morgenen tidlig i sin Chalup og begav sig ned til -Vliessingen. - -Da han to Dage senere forlod dette Sted for ad Flodveien at gaa tilbage -til Antwerpen og op ad Formiddagen passerede Terneuzen, hvor Brandvagtens -Skibe endnu laa til Ankers efter Stormen, viste han »Pultusk« den Ære, at -gaa ombord i dette Skib. - -Klokken var 11 om Formiddagen, da Keiseren med Marineministeren og -Admiral Missiessy i sit Følge lagde til ved Linieskibets Faldreb. Under -Samtalen med v. Dockum kom de foregaaende Dages haarde Veir paa Tale, og -Keiseren ytrede da, at det var bleven ham meddelt, at de 4 Linieskibe, -som havde ligget paa Brandvagt ved Vliessingen, havde mistet deres Ankere -under Stormen, og han spurgte nu, om v. Dockum troede, at Værftet i -Antwerpen vilde være i Stand til at forsyne Skibene med nye Ankere. - -Det maa aabenbart have været en ikke ringe Tilfredsstillelse for -»Pultusk’s« Chef at kunne besvare dette Spørgsmaal med en Erklæring om, -at han for sit Vedkommende ikke havde nogen Assistance nødig fra Værftet -i Antwerpen, da han, saasnart Veiret tillod det, havde afsendt Fartøier -og Mandskab til Ankerpladsen ved Vliessingen og fisket Linieskibets -forliste Ankere. - -Keiseren ytrede Forundring — fortæller v. Dockum’s Biograf i sin -Levnetsbeskrivelse af Admiralen[102] —: »Hvor er Deres Ankere?« spurgte -han. »Paa deres Plads.« — »Jeg vil se dem«; — og v. Dockum maatte -nu føre Keiseren forud paa Bakken, hvor begge Ankere fandtes under -Kranbjælkerne. - -Det var altsaa en Kjendsgjerning, at medens de 3 fransk bemandede -Linieskibe af Brandvagten endnu havde deres forliste Ankere stikkende i -Sandet paa Scheldens Bund, laa »Pultusk« igjen fuldt seilklar med sine -Ankere paa Plads, og Keiseren lod da heller ikke det danske Linieskibs -fremtrædende Aktivitet ved denne Leilighed gaa upaaagtet hen; da han fra -Bakken gik agterefter sammen med v. Dockum, ytrede han vel tilfreds[103]: - -»_Il faut avouer, que le roi de Danemark a une marine, qui est bien -active!_« - -Besøget ombord i »Pultusk« varede kun kort, da Keiseren havde Hast og -vilde fortsætte Reisen op ad Floden. Efter at Mandskabet havde været -opstillet til Parade, og efterat Keiseren havde tilstaaet Folkene en -Maaneds Gage extra som Belønning for deres Aktivitet, gik han atter -fraborde. - - »I en aaben Chalup« — fortæller v. Dockum i sine - Erindringer[103] — »i meget ondt Veir, med kontrær Vind og - stadig Regn med kold Luft fortsatte Keiseren Reisen uden - Overkjole og ankom til Fæstningen Lillo Kl. 1 om Natten, hvor - han havde lovet den Kommanderende at ville træde i Land, naar - han passerede der forbi til Antwerpen. - - »Der blev lagt Ild paa Kaminen, og uden at spise eller drikke - dreiede Keiseren sig adskillige Gange rundt om for Ilden, som - laa paa Kaminen, og Kl. 3 samme Nat gav Ordre at embarkere i - Chaluppen, og under samme Omstændigheder ankom om Morgenen Kl. - 9 til Antwerpen. Admiral Missiessy fulgte med Keiseren, og paa - en ledig Jagt, som fulgte med, laa Keiserens og Kavalerernes - Frakker o. s. v.; men denne Jagt, som ingen Aarer havde, - krydsede ikke saa godt som Chaluppen kunde ro langs Landet, men - Keiseren vilde ikke oppebie Jagten eller nærme sig den for at - faa de fornødne Klæder, Spise eller Drikke.« — - -Da den sene Efteraarstid indfandt sig, maatte Scheldeflaadens Hovedstyrke -endnu en Gang ty til Bugten ved Rupel for at overvintre. Antwerpens -Basiner vare trods det fleraarige Arbeide ikke i Stand til at huse -den samlede Flaade. Lækken paa Dæmningen imellem yderste og inderste -Basin, der Aaret i Forveien havde været Aarsagen til, at Antwerpen den -Gang maatte opgives som Vinterstation, var vel i Mellemtiden bleven -stoppet, men man frygtede dog for, at Reparationsarbeidet ikke vilde -vise sig fuldt paalideligt, og at Vandet atter skulde bryde sig en Vei -gjennem Dæmningen, hvis det forreste Basin blev fyldt saa høit, at -Scheldeflaadens mest dybtstikkende Linieskibe kunde ligge flot. Af denne -Grund bestemte man sig til, kun at lade nogle mindre Linieskibe hale ind -i Basinet for Vinteren, medens Resten maatte søge høiere op ad Floden til -deres vante Vinterkvarter. - -Det var i Løbet af November Maaned, at Flaadens Desarmering gik for sig. -Af de dansk bemandede Skibe havde »Pultusk« den 11. November forladt -Vliessingen og halede den 20. ind paa Bugten ved Rupel, hvor den -fortøiede udfor Wintham. - -»Dantzick« laa den Gang endnu under Desarmering ved Antwerpen, og -netop paa samme Dag skete der ombord det Uheld, at en halv Tønde -Krudt exploderede under Rengjøringen i Krudtmagasinet, hvorved 2 Mand -dræbtes og 3 kvæstedes haardt. »Hvorledes Ilden er kommet«, — skriver -Kommandørkapitain Wleugel i sin Rapport derom til Admiralitetet, dateret -Rupel den 23. November 1811[104], — »har jeg ikke kunnet opdage; jeg -formoder, at Lanternen i Fyldekammeret ikke har været aldeles tæt, og at -Krudtstøvet, endskjøndt Krudtet var anfugtet, har taget Ild«. - -Naar man undtager dette mindre Ulykkestilfælde ombord i »Dantzick«, var -Aarets Kampagne forløbet uden Uheld, men ogsaa uden Krigsbegivenheder. - -For Kommandør v. Dockum og hans Vaabenfælle Kommandørkapitain Wleugel, -der lige siden v. Bergers Død trofast havde staaet ved hinandens Side, -var det nu det tredie Aars Kampagne, som her afsluttedes. - -Naar de to Officerer saa tilbage paa dette Tidsafsnit, stod vel næppe den -3aarige Tjeneste i Frankrig for dem som en Kjæde af lyse Erindringer, men -jevnsides med Tanken om Savn og Gjenvordigheder, kom Bevidstheden om, at -man havde gjort sin Pligt for at holde den danske Marines Navn i Ære. - -Og paa samme Tid havde hverken Danmark eller Frankrig ladet disse -Bestræbelser gaa upaaagtede hen. Aaret 1810 havde bragt dem Æreslegionens -Kors og Avancement hjemmefra[105], og i det løbende Aar, hvor v. Dockum -havde faaet Dannebrogsordenens Ridderkors sendt fra Danmark, havde -de ogsaa været Gjenstand for Udmærkelse fra fransk Side, idet Keiser -Napoleon tildelte dem begge Æreslegionens Officerskors[106]. - -Efter Flaadens Oplæggelse begav v. Dockum sig til Paris ligesom Admiralen -og de fleste af Skibscheferne, medens Wleugel, der i November Maaned -1811[107] havde ansøgt Admiralitetet om at maatte blive afløst, da han -ikke længere kunde taale Klimaet, stod i Begreb med at afreise til -Danmark for at benytte Permissionen, han sent paa Aaret havde modtaget, -til at tilbringe Vinteren i Kjøbenhavn for sit Helbreds Skyld[108]. -Kjøbenhavnsreisen blev imidlertid ikke realiseret. Wleugel erfarede -nemlig, at det var Hensigten at lade Scheldeflaaden træde i Virksomhed -igjen meget tidligt i det kommende Foraar, og at som Følge heraf ingen -af de franske Officerer havde opnaaet længere Permission end til midt i -Februar Maaned. Under disse Omstændigheder fandt han det rigtigst at -holde Trop med sine franske Kammerater i denne Henseende og udbad sig -derfor strax efter Nytaar Tilladelse til at maatte udsætte sin paatænkte -Reise til næste Vinter[109]. - -Admiral Missiessy’s venlige Sindelag imod de Danske fornægtede sig heller -ikke ved denne Leilighed; han tilbød strax Wleugel Permission for at -tilbringe en Del af Vinteren i Paris som Vederlag for den opgivne Reise, -et Tilbud, som den danske Officer ogsaa med Erkjendtlighed modtog for et -Tidsrum af 4-5 Uger. - - * * * * * - -Kort efter Nytaar vare saaledes de to ældste af Scheldeflaadens danske -Officerer samlede i Paris, og Keiseren havde ikke i Mellemtiden glemt -sine danske »Auxiliaire«; thi da han ved Audientsen opdagede v. Dockum’s -kjendte Ansigt i den talrige Forsamling, udbrød han fornøiet: - -»_Ah! voilà mon Danois!_« - -Og inden ret længe skulde der fra fransk Side vises v. Dockum en -Udmærkelse, der var af den Natur, at den maatte opfattes ikke blot som en -Anerkjendelse af den enkelte Mands Fortjenester, men som en iøinefaldende -Opmærksomhed imod hele den danske Marine. - -Det var v. Dockum’s Udnævnelse til fransk Admiral. - -Som tidligere omtalt, havde v. Dockum allerede en Gang før afvist enhver -Tanke om Avancement i den Tro, at Talen var om Udnævnelse til dansk -Admiral; men anden Gang kom Spørgsmaalet fra Marineministeren selv og -tilmed saa overrumplende, at han ikke kunde skyde det ubesvaret tilbage. - -Det var en af de sidste Dage i Januar Maaned 1812. - -»Jeg var buden til Middag« — fortæller v. Dockum i sine private -Optegnelser[110] — »hos Marineministeren, og da jeg mødte den bestemte -Tid, blev jeg indladt i Ministerens Kabinet, hvor Hs. Excellence kort -efter tog fra sit Skrivebord 2 Lænestole og satte dem midt paa Gulvet, -bad mig at tage Plads og satte sig paa den anden Stol, som Hs. Excellence -flyttede tæt ved min Lænestol, og strakte sin Arm bag om mine Skuldre, -saa mig stift under Øine og spurgte i det samme: - -»_Ne voulez vous donc pas étre amiral?_« - -»Og at svare dertil nei følte jeg vilde være en Taabelighed, hvorfor jeg -svarede: - -»_Pourquoi pas; moi aussi bien qu’un autre!_« - -»Hvortil Ministeren svarede: - -»_Vous le serez avant de partir de Paris!_« - -Det er sikkert nok, at v. Dockum, overrasket af Hertugen af Decrès’ -direkte Spørgsmaal, ved denne Leilighed har sagt mere, end han efter sine -egne strenge Principper kunde finde rigtigt, og som for at bøde herpaa -afbrød han sit Ophold i Paris, bestilte Postheste og drog ad Antwerpen -til i den Tanke, at hans Bortreise fra Hovedstaden vilde faa Spørgsmaalet -om Avancement til at dø hen igjen. - -v. Dockum tog ikke alene feil heri, men det er ret aparte at se, -hvorledes han vedblev at være ganske desorienteret med Hensyn til selve -Spørgsmaalet, hvorom Sagen dreiede sig. Det fremgaar tydeligt nok, at v. -Dockum troede, at de franske Marine-Autoriteter nu for anden Gang vilde -gjøre deres Indflydelse gjældende til Fordel for hans Avancement hjemme -i Danmark, og at den Tanke aldrig har faaet Rum hos ham, at han stod i -Begreb med at blive hædret ved at faa Plads imellem Frankrigs Admiraler. - -Det var derfor ogsaa et ganske mærkeligt Træf, at v. Dockum, da han atter -betraadte Antwerpens Gader, skulde møde Kapitainlieutenant C. Wulff og -af ham faa den uventede Meddelelse, at der paa Posthuset laa et Brev fra -Kjøbenhavn med Admiralitetets Segl og adresseret til »Kontre-Admiral v. -Dockum«. - -Det var netop 14 Dage siden, at den tidligere omtalte Samtale før -Diner’en havde fundet Sted i Ministerens Kabinet. v. Dockum kunde sige -sig selv, at det var en Umulighed, at der i den korte Tid, der var -forløbet siden denne Dag, kunde være bleven ført Underhandlinger imellem -Paris og Kjøbenhavn. Han havde imidlertid Admiralitetets Kommunikation -imellem sine Hænder, hvori det meddeltes ham, at Kongen under 7. Februar -1812 allernaadigst havde udnævnt ham til Kontre-Admiral, og med Hertugen -af Decrès’ bestemte Forudsigelse af hans forestaaende Forfremmelse i -frisk Erindring, kunde han ikke frigjøre sig for den Tanke, at hans -Avancement dog maatte skyldes Paavirkning fra fransk Side. - -v. Dockum indberettede derfor strax Sagen til Paris og benyttede -Leiligheden til gjennem nedenstaaende Skrivelse at takke Marineministeren -for den Udnævnelse, der var bleven ham til Del[111]: - - Linieskibet »Pultusk«, Antwerpen d. 26. Februar 1812. - - Monseigneur, - - »Jeg anser det for min Pligt at underrette Dem om, at det har - behaget Hs. Majestæt Kongen af Danmark under 7. ds. at udnævne - mig til Kontre-Admiral. - - »Overbevist om den Andel, som De har i dette Avancement, og - sikker paa, at jeg kan takke Deres Excellences Anbefaling for - denne Naadesbevisning, tillader jeg mig at bevidne Dem min - levende Erkjendtlighed og beder Dem være overbevist om, at jeg - skal gjøre alt for at fortjene den Ære, som er bleven mig til - Del. - - »Jeg haaber ved min Iver og Aktivitet i Tjenesten at befæste - den gode Mening, som De har om mig«. - - Jeg har den Ære at være, - Monseigneur, - Deres Excellences - meget ydmyge og ærbødige Tjener - v. Dockum. - - Til - Hs. Excellence Ministeren for Marinen og Kolonierne. - -Dette Brev krydsede paa sin Vei en Skrivelse fra Paris, som indeholdt det -keiserlige Dekret af 1. Februar 1812 om v. Dockum’s Udnævnelse til fransk -Kontre-Admiral[112]. - - Tuilerierne, den 1. Februar 1812. - - »Napoleon, de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for - Rhinforbundet: - - »Ifølge Forestilling fra Vor Marineminister udstede Vi - efterfølgende Dekret: - - Art. 1 - - »Kapitain v. Dockum, Chef for Vort Linieskib »Pultusk«, - udnævnes til Kontre-Admiral. - - Art. 2 - - »Vor Marineminister bemyndiges til at foranstalte dette Dekret - bragt til Udførelse«. - - Napoleon. - - Grev Daru, Stats-Sekretær. - -Hvor smigrende end saa sjælden en Udmærkelse maatte være, saaledes med -faa Dages Mellemrum at se sig udnævnt, til Admiral i to forskjellige -Landes Mariner, var den sidste Overraskelse dog af den Natur, at den paa -samme Tid satte v. Dockum i stor Forlegenhed. - -En Skrivelse fra Marineministeren beordrede nemlig den nye Admiral -til ufortøvet at indfinde sig i Paris for i Tuilerierne at aflægge -Troskabseden til Keiser Napoleon, og Opfyldelsen af dette Forlangende -kunde maaske befrygtes at ville give Anledning til en Kollision med den -Troskabsed, som allerede var aflagt til Kongen af Danmark. - -Da v. Dockum ikke ansaa sig selv for kompetent til at afgjøre dette -Spørgsmaal, bestemte han sig til at søge Raad i Kjøbenhavn for at faa -Tvivlen hævet, og han afsendte derfor den 2. Marts om Morgenen tidlig en -Stafet fra Antwerpen med en Skrivelse til Kongen af Danmark, hvori han -udbad sig Ordre om, hvorledes han skulde forholde sig. - -Brevet til Kongen var vedlagt følgende Rapport til Admiralitetet[113]: - - Underdanigst Rapport! - - »Efter Marineministerens Ordre reiser jeg idag til Paris for at - skulle aflægge Ed til Keiseren, og det er i denne Anledning at - jeg fremsender vedlagte Brev til Hs. Majestæt, som behageligst - maatte blive tilstillet allerhøistsamme strax. - - »Orlogsskibet »Pultusk« er igaar lagt ud af Basinet«. - - underdanigst - - v. Dockum. - - Antwerpen, den 2. Marts 1812, Kl. 4½ om Morgenen med Estafet. - - Til - det Kongelige Admiralitets- og Kommissariats Kollegium. - -Der kunde ikke være nogen Tvivl tilstede om, at den modtagne Befaling -fordrede en øieblikkelig Afreise, men samtidig kunde man haabe, at selve -Edsaflæggelsen maaske kunde blive forhalet saalænge, at den kongelige -Resolution om, hvorledes den ny Admiral havde at forholde sig i denne -lidt vanskelige Sag, var kommen ham i Hænde. - -Efter sin Ankomst til Paris søgte v. Dockum Hertugen af Decrès for at -meddele ham, at han var rede til at aflægge Troskabseden, naar Keiseren -maatte forlange det. Med Forsæt undlod han her at omtale sin egen Tvivl -og Afsendelsen af Stafetten til Kjøbenhavn, men da han senere paa Dagen -fik Leilighed til at træffe sin Chef, Admiral Missiessy, fortalte han -denne i al Fortrolighed, hvorledes Sagen stod. - -Admiralen raadede til ikke at undslaa sig for at aflægge Eden, hvis noget -saadant skulde blive forlangt, men samtidig viste denne Mand, hvad han -saa ofte tidligere havde lagt for Dagen, at han var parat til at række de -Danske en hjælpsom Haand, naar det kneb, og han svigtede heller ikke ved -denne Leilighed. - -Allerede den næste Dag havde v. Dockum Admiralen i Besøg som Overbringer -af en glædelig Nyhed. Han havde i Mellemtiden været hos Ministeren og -kunde nu bringe den behagelige Meddelelse, at Edsaflæggelsen vilde -blive udsat, indtil Kongen af Danmarks Svar indtraf, og at v. Dockum i -Mellemtiden skulde forblive i Paris men opholde sig der inkognito. - -Henimod Slutningen af Marts Maaned indløb det kongelige Svar, der klarede -enhver Tvivl, og Hertugen af Decrès indberettede derfor strax Sagen paa -følgende Maade til Keiseren[114]: - - Paris, den 24. Marts 1812 - - Marineministeriet. - Indberetning. - - Rapport til Keiseren. - - Sire, - - Kontre-Admiral v. Dockum, Dansk, ombord i Deres Majestæts - Linieskib »Pultusk« og som fornylig er bleven forfremmet til - nævnte Grad, er ankommen til Paris for at aflægge Ed. - - »Samtidig med at melde mig sin Ankomst har han forelagt mig en - Skrivelse, hvori det hedder: - - »Kongen har tilladt Hr. v. Dockum at modtage den - Kontre-Admirals Titel, som det har behaget Deres Keiserlige - og Kongelige Majestæt at benaade ham med, og tilladt ham at - aflægge den Ed, som Deres Majestæt fordrer. Kongen forbeholder - sig kun Ret til at kunne tilbagekalde Admiral v. Dockum, naar - Hs, Majestæt maatte have Brug for hans Tjeneste, og han haaber, - at Deres Majestæt i paakommende Tilfælde vil tillade denne - Officer at vende tilbage til sit Fædreland, hvor hans Rang og - Anciennetet i den danske Marine er ham forbeholdt. - - »Jeg har den Ære at modtage Deres Majestæts Ordrer«. - - Decrès. - -Det var med lettet Hjerte, at v. Dockum Søndag Formiddag den 29. Marts -1812 gav Møde i Tuileriernes Audientssal for at aflægge Troskabseden som -fransk Admiral. - - »Da Keiseren kom fra Messen« — fortæller v. Dockum[115] — »gik - han som almindelig 3 Gange op og ned i Salen for at modtage - Ansøgninger af en Mængde Suplikanter, og da Keiseren kom til - sit Kabinetsgemak, blev Døren aabnet og Hs. Majestæt gik ind, - hvorefter Døren blev lukket. I Forveien blev jeg med 3-4 andre - tilsagt at holde os ved Døren til Kabinetsgemakket. Døren blev - aabnet, jeg blev tilsagt at gaa ind. - - »Indenfor ved Døren stod en Marechal med en Fløiels - Marechals-Kjæp, som førte mig til et rundt Bord, som stod midt - i Gemakket, hvorved Keiseren sad lige overfor den Plads, som - jeg blev anvist ved Bordet, hvor der laa en firkantet hvid - Tabel med rød Kant, som Keiseren med et Vink pegede til og - sagde: - - »_Prenez et lisez!_« - - »Hvoraf jeg læste høit: - - »_Je jure d’être fidèle à la constitution et à l’empéreur!_« — - - »Hvorefter Marechallen, som stod ved Døren, kom til Bordet og - fulgte mig derfra til Døren, som blev aabnet for mig ud til - Audientssalen«. - -v. Dockum blev denne Gang ikke længere i Paris end Forholdene -nødvendiggjorde det; allerede den 1. April 1812 var han tilbage igjen i -Antwerpen, hvor han traf Scheldeflaaden i fuld Gang med sin Ekvipering. - -Blandt de danske Officerer, og navnlig blandt Maanedslieutenanterne, -havde i Vinterens Løb et Spørgsmaal vedrørende disse sidstes Uniformering -været Gjenstand for ivrig Debat. - -Hvad Uniformsspørgsmaalet i sin Helhed angaar, da havde Officerernes -Klædedragt under de Danskes Ophold paa Schelden allerede for over 2 Aar -siden undergaaet en radikal Forandring. Den gamle Gallauniform, som -Officererne havde baaret ved høitidelige Leiligheder, og som havde vundet -et Slags Hævd, var ved en kongelig Resolution først paa Aaret 1810 bleven -bragt ud af Verden[116]. - -Skjøndt denne Forandring i Uniformsreglementet næppe har været -Officererne kjærkommen, var det dog ikke dette, men en Sag af virkelig -praktisk Betydning, der kaldte alle de danske Maanedslieutenanter frem -med en Protest i Slutningen af Februar Maaned 1812. - -Sagen var nemlig den, at disse Officerer ikke bare Epauletter, og da -Epauletten i Frankrig netop var Officersstandens sikkre Kjendemærke, -havde Maanedslieutenanterne paa Grund af denne Mangel ved deres Uniform -ofte Vanskelighed ved at blive anerkjendte for Officerer. - -Det kunde ikke være andet, end at dette uheldige Forhold maatte give -Anledning til Misforstaaelser og Ubehageligheder af forskjellig Art, -og disse Mænd, hvoraf flere under Scheldeflaadens Kampagne havde havt -selvstændig Kommando som Chefer for Kanonbaade og andre mindre Fartøier, -vare i Reglen udsatte for at maatte gaa forbi de franske Skildvagter uden -at faa den Honnør, som i Følge deres Stilling tilkom dem, medens danske, -faste Underofficerer og franske Søkadetter af 1ste Klasse (aspirants -de marine de 1re classe) af Posterne bleve betragtede som Officerer, -fordi de bare Epauletter til deres Uniform. Dette var dog kun af ringe -Betydning i Sammenligning med den Kjendsgjerning, at den franske Vagtpost -ved Porten til Værftet i Antwerpen, hvor en Del af Scheldeflaadens Skibe -overvintrede i det forreste Basin, i Vinteren 1812 gjorde Vanskeligheder -ved at lade Maanedslieutenanterne passere ind paa Værftet, »ja endog -ytrede at kunne arrestere dem efter Retræten, fordi de ikke behøvede at -erkjende nogen for Officer, som ikke bar Epauletter«[117]. - -Under disse Omstændigheder vil man kunne forstaa, at -Maanedslieutenanterne fandt Øieblikket kommet til at gjøre et Forsøg -paa at faa en Ende paa deres Fortrædeligheder, og de enedes derfor -om at indgaa med en Skrivelse til Admiralitetet, hvori 2 af dem — -Lieutenanterne Ring og Cortnum — paa alle Kammeraternes Vegne, ansøgte -om Tilladelse til at maatte bære Epauletter, medens de vare i fransk -Tjeneste. Som man kunde vente, maatte dette beskedne Ønske finde -Støtte hos Admiral v. Dockum, der ogsaa indsendte Andragendet til -Admiralitetet, forsynet med en motiveret Anbefaling[118]. - - * * * * * - -Scheldeflaaden, der tidlig paa Foraaret 1812 atter indtog sin gamle -Station og aabnede Sommerkampagnen med de vante Manøvrer og Arbeider, -havde i væsentlig Grad forandret sit Fysiognomi siden Sommeren 1808, da -Grunden til den blev lagt, og en Eskadre paa 8 Linieskibe for første -Gang samledes paa Floden under Admiral Missiessy’s Kommando. I de -forløbne Aar havde den voxet sig stærk, saa at den i 1812 kunde mønstre -ialt 22 Linieskibe (3 Skibe paa 84 Kanoner og 19 Skibe paa 74 Kanoner) -foruden en Del Fregatter og mindre Fartøier. Af dette betydelige Antal -bragte Sommeren 1812 en Forøgelse af ikke mindre end 7 Linieskibe[119], -7 Fregatter og 1 Brig, og paa Antwerpens Bedinger vare stadig nye -Skibe under Bygning. Det var dog ikke alene her, at Frankrigs maritime -Udvikling gik frem med stærke Skridt; i alle franske Orlogshavne, lige -fra Amsterdam til Venedig, arbeidedes der paa Nybygninger, og det med -saadan Energi, at Frankrig, hvis Flaade efter det uheldige Slag ved -Trafalgar i Aaret 1805 var i en høist sørgelig Forfatning, nu efter -nogle Aars ihærdigt Arbeide, havde henved 100 Linieskibe til sin -Raadighed. - -Man skulde synes, at Scheldeflaaden i sin nuværende Skikkelse var en -saa anselig Stridsmagt, at den ikke længere hverken kunde eller burde -finde sig i, at en engelsk Blokade Aar efter Aar lukkede Scheldens -Munding; men paa dette Punkt bragte Aaret 1812, lige saa lidt som dets -Forgængere, nogensomhelst Forandring. Flaaden tog med samme prisværdige -Iver som de foregaaende Aar fat paa sine Øvelser; de kjendte Ture tilsøs -indenfor Bankerne toge igjen deres Begyndelse, der dannedes atter en -Evolutions-Eskadre bestaaende af Kanonbrigger og Flaadens lettere Skibe -under Admiral Missiessy’s egen Kommando; men trods dette, og uagtet -der paa intet Punkt forsømtes noget, der kunde fremme Officerernes og -Mandskabernes Dygtighed, opnaaedes der dog intet virkelig positivt -Resultat af det ihærdige Arbeide. Mere end 20 Linieskibe laa kampdygtige -paa Floden, klare til at gaa tilsøs, men det store kostbare Krigsapparat -blev ikke sat i Virksomhed, skjøndt Fjendens Skibe vare i umiddelbar -Nærhed. - -En af de faa Afvexlinger, som Aaret 1812 førte med sig, var den, at alle -4 dansk bemandede Linieskibe skulde under Kommando af nye Chefer. - -v. Dockum kunde nemlig efter de gjældende Reglementer som fransk -Kontre-Admiral ikke længere være Chef for »Pultusk«, og for de 3 -andre Skibschefers Vedkommende — Wleugel, Mossin og Fabricius, — -nødvendiggjorde Helbredshensyn en Forandring af Opholdssted. - -Kommandørkapitain Wleugel, der Aaret i Forveien ikke havde kunnet -benytte sin Permission til at tilbringe Vinteren i Danmark, var den -første, der brød op for at forlade Schelden. Hans Afløser som Chef for -Linieskibet »Dantzick«, Kapitain M. Bille, der den 20. April 1812 var -ankommen til Antwerpen fra Kjøbenhavn, overtog faa Dage efter (den 25. -April) Kommandoen af Skibet, hvorefter Wleugel tiltraadte Hjemreisen[120]. - -Hvad Kapitainerne Mossin og Fabricius angaar, da havde de begge i -Foraaret 1812 ansøgt Admiralitetet om Afløsning, da de ikke kunde taale -Klimaet. - -Mossin havde lige siden sin Ankomst paa Schelden lidt af Feberanfald, -der stadig tog til og tilsidst nødte ham til at lægge sig i Land som -syg. Skjøndt hans Sygdom i og for sig havde været tilstrækkelig til -at begrunde hans snarlige Afløsning, og uagtet han i sin Ansøgning om -Hjemsendelse[121] ligesaa indtrængende som i høi Grad frimodig udtaler, -»at han aldeles ikke kan fordrage dette Klima og er nødsaget til at reise -til Brüssel for om muligt at faa sin tabte Helbred igjen«, — maatte -saavel han, som Kapitain Fabricius, endnu en Gang i Sommerens Løb forny -deres Ansøgninger om Hjemsendelse[122]. - -Spørgsmaalet om Chefsposternes Besættelse i de 4 dansk bemandede Skibe -havde næsten naaet sin Løsning, da Vinteren indtraf, og Skibene skulde -til at lægge op. For »Pultusk« (Kapitainlieutenant Kaas) og »Dantzick« -(Kapitain Bille), var Sagen bragt i Orden. - -»Dalmate« vilde ved Kapitain Mossins Afreise komme under Kommando af -Kapitainlieutenant Evers, og ombord i »Albanais« havde Næstkommanderende, -Kapitainlieutenant Halling, ved Chefens Afgang overtaget Skibet. - -Flaaden havde da allerede indtaget sin Vinterstation, og for første Gang -under den 5-aarige Kampagne aabnede Antwerpen sine store Basiner for at -modtage alle Scheldeflaadens Skibe. - -Efter at Skibene havde indtaget deres Pladser, tog Vintertjenesten sin -Begyndelse. Skjøndt Kulden var temmelig haard, blev dog den ministerielle -Ordre, der forbød Ild og Lys ombord, overholdt i hele sin Strenghed til -stor Byrde for Besætningen. Officererne leiede sig Boliger i Land, uagtet -disse vare meget kostbare, men Folkene maatte blive, hvor de vare, og -de kolde Skibe, gjennemfugtige fra Dækket og til Kjølen, vare i sanitær -Henseende kun høist mangelfulde Opholdssteder for Mandskabet. - - * * * * * - -Medens Vinteren 1812-13 gik rolig og stille for Flaaden paa Schelden, -foregik der paa den store europæiske Krigsskueplads Begivenheder af -saa indgribende Betydning, at Frankrigs Stilling blev mere og mere -vanskelig. Det ulykkelige Tog mod Rusland havde bragt Keiserens Stjerne -til at dale, og for hvert et Uheld, der ramte de franske Hære, voxede -Fjendernes Antal. Og samtidig med at det truende Uveir reiste sig mod -den mægtige Statsbygning, som Keiserens Geni havde skabt, begyndte de -økonomiske Vanskeligheder, som de kolossale Krigsudgifter fremkaldte, at -trykke haardere. Under disse Omstændigheder, hvor alt maatte opbydes for -at skabe nye Troppekorpser og skaffe Krigsmateriel tilveie, der kunde -spærre de fjendtlige Hære Veien mod Landets Grændser, og hvor Statens -Kasse begyndte at ebbe, bragte Patriotismen den franske Nation til at -rykke Keiseren til Undsætning med frivillige Pengebidrag til Krigens -Fortsættelse. - -Et Udslag af denne Bevægelse, der gik Frankrig over, naaede ogsaa op til -Antwerpen, hvor Scheldeflaadens Officerer viste deres Offerberedvillighed -og Loyalitet ved at stille 10 Dages Lønning til Keiserens Disposition. -Tilbudet herom lød vel i hele Scheldeflaadens Navn, men underskreves kun -af de franske Officerer, og Grunden hertil var den, at man mente, at -burde vise det Hensyn lige overfor de Danske, at undlade at opfordre dem -til at yde Pengebidrag. - -Den Opmærksomhed, der saaledes vistes imod de Fremmede ved denne -Leilighed, faldt dog ikke i de danske Officerers Smag, og snart kom -den Stemning til Orde, at man ikke burde slaa sig til Ro med denne -Afgjørelse, men træde op paa egen Haand for nu i Ulykkens Dage at vise -sin Sympathi for Frankrig. - -Admiral v. Dockum var den Gang i Paris, men den ældste tilstedeværende -danske Officer i Antwerpen, Kapitain M. Bille, tog Sagen i sin Haand og -opfordrede gjennem nedenstaaende Skrivelse[123] sine Kammerater til at -samles i et Møde for at overveie, hvad der burde gjøres: - - Indbydelse til en Samling Fredag Formiddag Kl. 10 den 12. - Februar 1813 i Lombard West Nr. 862. - - »Fra Schelde-Eskadrens franske Officerer indsendes et Offer til - Keiseren. - - »Admiralen sagde os Danske, at vi vare ikke medindbefattede, - som Fremmede overladte vor fri Villie. - - »Imidlertid nævnes i dette Oplæste, som de Franske indsendte, - kun generaliter Schelde-Eskadren. Det er da at formode, at en - af følgende to Ting vil finde Sted. - - a) »Enten, at man i Paris, anser os Danske medindbefattede og - derfor afkorter os ligesom de andre af Eskadren. - - b) »Eller, at Admiralen lader medfølge en Beretning, at de - Danske ere undtagne. - - »Ingen af Delene synes ønskelig. I første Fald blev vor Afgift - et tvunget, altsaa ubehageligt Offer. Vi kunde ikke modsætte os - det; vi bleve og ansete at have sagt det samme som de franske - Officerer i deres Skrivelse, skjøndt adskilligt deraf maaske - ikke passer sig for os. - - »I andet Fald kan Undtagelsen give os et Udseende, som vare - vi mere lunkne, mindre oprigtige end vore Medtjenende. Vore - Forklaringer derimod kunne ikke udrydde det første Indtryk. Det - Ubehagelige ved denne tilsyneladende Adskillelse imellem os og - Medtjenende, som vi ambitionere at ikke staa tilbage for, lader - sig bedre føle end beskrive. - - »Herved frembyde sig adskillige Spørgsmaal: Skulle vi intet - Skridt gjøre for at modarbeide vore Ubehageligheder? Og skulle - vi foretage os noget, da hvad? Og hvordan? - - »For at overveie saadant med hinanden tror jeg en Samling - nyttig, hvortil jeg herved giver mig den Frihed at indbyde«. - - Antwerpen, Torsdag den 11. Februar 1813. - - M. Bille. - - Til - Samtlige Herrer danske Søofficerer, Oberchirurger, - Forvaltere og Sekretærer i Antwerpen. - -Efter Udstedelsen af dette Opraab samledes alle de tjenestefri danske -Officerer og Officianter Dagen efter ved Mødet, hvor Sagen blev -diskuteret, og ved et senere Møde, den 13. Februar, enedes man om at -afsende følgende Skrivelse til Keiseren: - - Sire! - - »De danske Officerer i Deres Majestæts Tjeneste, delende som - gode Allierede alle Franskmænds Ønsker for den ophøiede Monark, - hvis Øiemed er at sikre den almindelige Lykke og gjengive - Europa Havenes Frihed, ansøge ydmygen den Gunst at maatte - ofre 10 Dages Sold som et Bevis paa deres Hengivenhed og for - at bidrage til de Bekostninger, som Forholdsreglerne imod - Fastlandets Fjende gjøre nødvendige. - - »Værdiges at modtage, Sire, Bevidnelsen af den dybeste Ærefrygt - fra Deres ydmygste og tro Tjenere«. — - - Antwerpen, den 13. Februar 1813. - - (Underskrifterne). - - Til - Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor - for Rhinforbundet, o. s. v. - -Kapitainlieutenant Evers, der afreiste til Paris som Sendebud for de -danske Officerer, medførte, foruden Adressen til Keiseren, følgende -Skrivelse til Vice-Admiral Missiessy[124]. - - »Til - Hr. Vice-Admiral, Greve Missiessy, Storofficer af - Æreslegionen, Chef for Scheldeflaaden, Paris. - - »De danske Officerer i Antwerpen anmode Hr. Admiralen, under - hvis Kommando de have den Ære at tjene, om at nedlægge dette - ydmyge Tegn paa deres Hengivenhed for Tronens Fod. Kapitain - Evers vil med Deres Tilladelse overbringe Dem vor Anmodning - herom. - - »Modtag paa samme Tid den oprigtige Ærbødighed, som skyldes - Dem, Hr. Admiral, af Deres - - ærbødige - - Kapitain M. Bille og alle hans Kammerater.« - - Antwerpen, den 13. Februar 1813. - -Endelig blev Admiral v. Dockum ligeledes skriftlig underrettet om de -danske Officerers Forehavende. - -Den Skjærv, der her blev budt den franske Krigskasse, var forsvindende -som Draaben i Havet. Dens eneste reelle Betydning var den, at de Danske -herigjennem, forinden Scheldekampagnens Ophør, fik Leilighed til at -vise, at de som gode Allierede følte Sympathi for det mægtige Land, som -Ulykkens Dage nu brød ind over. - -Skjøndt intet bestemt endnu forlød derom, havde man dog i det tidlige -Foraar 1813 en Fornemmelse af, at Kongen af Danmark snart vilde kalde -sine Folk hjem fra fransk Tjeneste, og at Hjemreisen var nær forestaaende. - -Rygtet tog heller ikke Feil. Ikke 2 Maaneder efter at Officererne havde -indsendt deres Adresse til Keiseren, kom Ordren fra Kjøbenhavn, der -kaldte de Danske hjem fra Frankrig. - -Det var den 11. April 1813, at Skrivelsen indtraf, og den glædelige Nyhed -spredte sig snart til alle 4 Linieskibe, hvor Tilfredsheden kun blev -større, da man erfarede, at Ordrens Udførelse skulde fremmes med saadan -Il, at den første Afdeling af Mandskaberne allerede 4 Dage senere, den -15. April, skulde tiltræde Hjemmarchen fra Antwerpen. - -Det kongelige Budskab, der kaldte Officerer og Mandskab til Danmark, -undtog kun en enkelt Mand, nemlig Kontre-Admiral v. Dockum fra denne -almindelige Ordre, idet Valget stilledes ham frit, om han vilde reise -eller blive. - -Den danske Minister i Paris, Waltersdorff, underrettede Admiralen -skriftlig om, at Kongen af Danmark tillod ham at træffe sit Valg imellem -Keiserens og Kongens Tjeneste, og at Hs. Majestæt i første Tilfælde vilde -løse ham fra den Ed, han som dansk Officer havde aflagt. - -Dette Tilbud aabnede en Fremtid for den danske Officer, langt mere -glimrende end de hjemlige Forhold nogensinde vilde kunne byde ham, men v. -Dockum vaklede ikke et Øieblik i sin Beslutning. - -Han ansaa det for sin Pligt at give Afkald paa de Fordele, som den -franske Marine kunde yde ham, til Gavn for sit Fædreland, og indsendte -strax til den franske Regjering en Begjæring om at maatte udtræde af den -keiserlige Marine. - -Det var kun faa Dage efter dette Skridt, at v. Dockum modtog følgende -Svar paa sin Skrivelse fra Hertugen af Decrès[125]: - - Paris, den 12. April 1813. - - Hr. Kontre-Admiral! - - »Jeg har forelagt Keiseren Deres Begjæring om at følge de - danske Mandskabers Bestemmelse, der have været ansatte paa den - keiserlige Flaade paa Schelden, og Deres Ønske om at vende - tilbage med dem til Danmark. - - »Ved Deres Udnævnelse til Kontre-Admiral i den franske Marine - har Keiseren givet Dem et Bevis paa sin Tilfredshed med Deres - Tjeneste. Hs. Majestæt Keiseren har imidlertid ikke til - Hensigt nu at modsætte sig det Ønske, De ytrer, at ofre Deres - Konge Deres fremtidige Tjeneste, og han har i denne Henseende - overdraget mig Fuldmagt til at tilstaa Dem denne Deres - Begjæring. - - »Som Følge heraf tilskriver jeg Admiral Missiessy og - Marinepræfekten i Antwerpen, at det paa Deres derom indgivne - Begjæring er Dem tilladt at vende tilbage til Danmark, og at De - som fransk Kontre-Admiral vil vedblive at være opført paa den - franske Marines Lister indtil den 21. April, den Dag, der er - fastsat for det sidste danske Mandskabs Afreise. - - »Jeg har allerede ladet de Herrer Chefer for de 4 danske - Skibsbesætninger tilkjendegive, i hvor høi en Grad Hs. Majestæt - Keiseren har været tilfreds med deres Tjeneste saa vel som med - den Opførsel, som Officerer og Mandskab under Deres Kommando - under hvilkesomhelst Omstændigheder have udvist i den Tid, de - have gjort Tjeneste paa Flaaden. - - »Det er ikke undgaaet Hs. Majestæts Opmærksomhed, hvilken - Indflydelse Deres gode Exempel har havt paa disse, og det er - med sand Fornøielse, at jeg udfører den mig givne Ordre, at - forsikre Dem om Hs. keiserlige Majestæts personlige Agtelse. - - »Modtag, Hr. Kontre-Admiral, Forsikringen o. s. v.« - - Decrès. - -v. Dockum forberedte nu i al Skyndsomhed Hjemreisen saa godt det lod -sig gjøre i den korte Tid, der var levnet. Ordren, der var kommen saa -hovedkulds, skulde udføres uden Tøven; men Vanskeligheden var den, at -man ikke var i Besiddelse af de nødvendige Pengemidler til Hjemreisen. -Det lykkedes imidlertid v. Dockum at skaffe en Sum af 70,000 fr. -tilveie[126], og Hjemsendelsen af det danske Mandskab tog nu planmæssig -sin Begyndelse den 15. April 1813, paa hvilken Dag den første Afdeling -forlod Antwerpen tilvogns og tilfods paa Veien hjemefter[127]. Sammen -med den sidste Kolonne forlod ogsaa v. Dockum Antwerpen den 21. April -1813. Reisen hjemefter foregik uden noget Uheld, og da Admiralen den 15. -Mai 1813 ankom til Glückstadt, kunde han melde Admiralitetet, at alle 4 -danske Transporter i god Behold vare indtrufne dertil[128]. - -Medens Hjemreisen saaledes var lykkelig og vel tilendebragt for alles -Vedkommende uden tilstødende Uheld, ventede der en af de danske -Skibschefer en Ubehagelighed ved Ankomsten til Kjøbenhavn. - -Det var »Dantzick’s« tidligere Chef, Kapitain M. Bille, der ikke kunde -aflægge noget fyldestgjørende Regnskab over sine Udgifter paa Reisen hjem -fra Antwerpen med sin Besætning. - -Det var hævet over enhver Tvivl, at den lige saa dygtige som afholdte -Officer var Hædersmand til Fingerspidserne; kun havde hans Distraktion og -lidt sære Originalitet spillet ham et slemt Puds paa Hjemreisen. Bille -optegnede nemlig trolig alle sine Udgifter paa den første den bedste Lap -Papir, han fik frem af Lommen, og da Regnskabet saaledes ofte den ene Dag -var affattet paa Bagsiden af løse Pengesedler, som Dagen efter gaves ud, -havde denne aparte Bogføring til Følge, at han ved Reisens Afslutning -uden videre Detailler kun kunde konstatere, at Pengene vare brugte. -Da Bille imidlertid samtidig havde gjort Reisen hjem billigere end de -4 andre Transporter, mente han, at dette maatte være tilstrækkeligt. -Admiralitetet fordrede dog sit Regnskab, og da Kapitainen ikke var til -at formaa til at sætte sit Navn under et fingeret Regnskab, hvad han -underhaanden opfordredes til, blev han sat paa Hovedvagten og her saa -godt som tvunget af Kammeraterne til at underskrive et af dem forfattet -Regnskab. - -Den 29. Mai 1813 gjensaa v. Dockum atter Kjøbenhavn efter 4 lange -Aars Fraværelse. Han havde dog hverken ventet eller haabet, at -Scheldekampagnen skulde blive hans sidste Kommando. - -Tanken om under en fortsat Krig at komme sit Fædreland til Nytte havde -tværtimod været en mægtig Bevæggrund for ham til at give Afkald paa en -glimrende Fremtid i Frankrig. Denne Tanke blev dog ikke realiseret; -Freden blev sluttet, og med Krigen var v. Dockum’s militære Karriere -tilende[129]. - - * * * * * - -»De Danske paa Schelden« danner en særlig afsluttet Episode af Søkrigen -1807-1814, der vel ikke staar i direkte Forbindelse med Krigen i Norden, -men dog har sin Interesse og Betydning for Marinens Historie. - -Kun saare sjeldent er det givet en Styrke, saa ringe i Antal som de -danske Skibsbesætninger paa Schelden, at gjøre sig gjældende under -store Forhold i et fremmed Land og at bevare sin særegne, udprægede -Individualitet. Men netop dette var Tilfældet med de Danske, og netop -dette var deres Betydning under Scheldekampagnen. - -De samme fortrinlige Egenskaber, som den Dag idag gjør de danske og -norske Søfolk til nogle af Verdens første Matroser, betingede ogsaa den -Gang det høie Standpunkt i Retning af Sømandsdygtighed, som gjorde de 4 -danske Linieskibe til Kjærnen i den franske Flaade paa Schelden. Men naar -det virkelig lykkedes de danske Officerer og Søfolk at drage den franske -Marines Øine paa sig ved den overlegne professionelle Dygtighed, hvormed -de optraadte, da maa Æren herfor først og fremmest tilskrives Admiral -Joost v. Dockum. - -De danske Linieskibe paa Schelden havde vel et Sæt Matroser ombord, -der udgjorde et første Rangs Materiale, men Materialet var raat, det -trængte til en erfaren og kyndig Haand, der kunde forme og skole de -gode Elementer, og først den Gang, da der som Chef traadte en Mand til, -som, foruden Strenghed og Myndighed i sin Kommando, raadede over Takt -og Medgjørlighed, et klart Blik paa Situationen og Evne til at lempe -og føje sig ind under de fremmede Forhold, først da viste de danske -Skibsbesætninger, hvad de duede til. De viste dette paa en saadan -Maade, at de uheldige Begivenheder fra Kampagnens Begyndelse traadte i -Skygge, og at den 5-aarige Tjeneste under det franske Flag som Helhed -maa betragtes som en Tid, den danske Marine og Sømandsstand kan være vel -bekjendt. - - - - -FOOTNOTES - - -[1] Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[2] Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev ogsaa -Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum udnævntes til -Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre af 10. August 1807). -Han vedblev at føre Kommando over Batteriet indtil Februar 1809. - -[3] Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[4] Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[5] Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. Fregatten »Kronborg« i Aaret -1798. - -[6] Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt -og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum og Ring. -Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst følgende -Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise fra fransk Tjeneste: -Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, Maanedslieutenanterne Sneedorff, -Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne Fisker, Brown, Andersen, Eriksen, -Duntzfelt og Holm. - -[7] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 pag. -304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[8] Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[9] Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen -1809. (Manuskript). - -[10] Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[11] Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[12] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[13] Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas Division. - -[14] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[15] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[16] Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[17] Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[18] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[19] Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[20] »I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 — -»bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og den -Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre den Chaluppe, -Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens Adjutant fik en -Gulddaase med Kongens Chiffer besat med Diamanter, og den ældste af de -her under vor Admirals Kommando liggende hollandske Fregatchefer, som -allerede havde det hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med -Diamanter besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[21] Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[22] Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger -(canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport til -Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage og vare armerede -med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver -Side. De stak c. 7 Fod og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa -praktiske som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig -svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt Vind imod«. -(Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[23] »Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige -Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, Ammunition og -Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal Nat eller Dag, til -alle Tider blev iværksat af de Danske, medens de Franske opsatte som -oftest at executere en Ordre, som blev given, naar det var mørkt, indtil -det blev Dag og Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J. -v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[24] Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481 -Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: 2000 Mand -Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende Artilleri, 300 -militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval history of Great Britain by -E. Brenton. London 1837). - -[25] Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 Kvartmil -længere til Søs end den Høistkommanderende; den 29. og 30. Juli -stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af Expeditionskorpset til -Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en af Huntley udfor Kadzand, -og endelig gik General Grosvenor’s Division, der kom fra Harwich, -tilankers i Roompot den 1. August. - -[26] Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne. - -[27] Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari paa Skrog -og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 Saarede). Derimod -anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 Kirker, Raadhuset og c. 200 -private Huse bleve ødelagte eller ramte af engelske Kugler, og c. 300 af -Byens Indvaanere dræbtes eller saaredes. - -[28] Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[29] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837. - -[30] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837. - -[31] Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde og 11 -Saarede. - -[32] I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til -Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: »Nu er her -kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske Tropper, over 20,000 Mand, -og daglig ankommer flere. Generallieutenant Rampon, som i Søndags kom -og har taget Kommandoen, berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag -ikke havde været af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20 -lieus daglig.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn). - -[33] v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til -Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral -Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet om Aftenen -Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst Prindsens Ophold ved en -Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[34] Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar -Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i -disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til -visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere -fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan -have meget farlige Følger. - -Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske -Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge -til denne Tjeneste. - -[35] I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald imellem -Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, og af disse vare -allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en stor Del af dem døde paa -Hospitalerne. - -[36] Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale -franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets Arkiv i -Paris. - -[37] J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. -Kjøbenhavn 1847. - -[38] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[39] Prindsen af Pontecorvo. - -[40] Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra -Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[41] Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[42] De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate« -(Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde -ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor »maison -bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde fortøies -paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med Kjæder paa Ankrene i -Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen. - -[43] Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[44] Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 i -et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst fra -England. (Archives du ministère de la marine, Paris). - -[45] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[46] Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn. - -[47] Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt -Maanedslieutenanterne Mou og Bluhme. - -[48] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 pag. -1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[49] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2 -pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[50] Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og andre -Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler og en capitaine de -vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra -Kommandørkapitain v. Dockum). - -Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med -Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. -Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme -forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[51] Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse -den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral Otway. 600 Matroser -og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, Moore og Tomlinson havde -udført de nødvendige Forarbeider, og de anvendte Miner vare konstruerede -af Oberstlieutenant af Ingeniørerne Pilkington. - -[52] Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde: - - Officerer. Menige. - Faldne 7 99 - Døde af Klimatfeber i Holland 20 2041 - Døde hjemme 40 1859 - Deserterede » 84 - Afskedigede » 25 - ---- ------ - 67 4108 - Tidlig paa Aaret 1810 fandtes endnu af Syge - paa engelske Hospitaler 217 11296 - ----- ------- - 284 15404 - - Officerer 284 - --------- ------- - Ialt: 15688 - -(Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837). - -[53] Pierre Louis L’Hermitte eller L’hermitte udnævntes til -Kontre-Admiral 23. November 1809. (Archives du ministère de la marine, -Paris). - -[54] Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[55] Maanedslieutenant Kaiser’s Rapport om denne Begivenhed er i det -væsentlige enslydende med den ovenfor gjengivne. - -[56] Skrivelse fra Admiral Missiessy til Marineministeren dateret 28. -Januar 1810. - -[57] Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60. -(Archives du ministère de la marine. Paris). - -[58] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[59] Det ovenfor omtalte Mytteriforsøg i Vliessingen, der fandt Sted den -25. Januar 1810, er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse -henlagt til Aaret 1811. Den urigtige Tidsangivelse er fra denne Kilde -optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s -Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans Danmarks Krigs- og -Politiske Historie fra 1807-1809. - -[60] De af Kanonbriggernes Mandskab udtagne Folk »blev sat i Bøien, og -blev de 2de Dage efter hinanden straffet hver med 50 Slag af Katte«. -(Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum, dateret Rupel -den 26. Marts 1810). - -[61] Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Rapport til Admiralitetet fra -Kommandørkapitain v. Dockum. Rapporten indeholder som Bilag: -Indberetningerne fra Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser, samt endvidere -Kopi af den franske Marineministers Skrivelse til Admiral Missiessy, -dateret Paris den 5. Februar 1810. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[62] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[63] »Da Vinteren var forbi«, — skriver v. Dockum — »befandtes, at disse -Skibe var kommen paa Grund, fordi Isens Presning havde foraarsaget, at -Fortøiningerne var gaaet med, eller at Kjættinger eller Tougene vare -sprungne, og at Skibene desaarsag havde mistet en Del af deres Ror, -Forstevn og Kobberhud, og for hvilket Havari paa Skibsskroget de Skibe, -som laa ved Rupel, var bleven forskaanet«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold -i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[64] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[65] Keiseren havde om Formiddagen foretaget en Tur til Hest i Omegnen -for at inspicere forskjellige Batteri-Anlæg. Da han noget senere end -paatænkt kom tilbage til Byen, tog han sit Uhr op af Lommen og opgav -Besøget for den Dag med de Ord: - -»Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger -l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, Efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[66] Det keiserlige Følge bestod ved denne Leilighed af: Kongen af -Westphalen, Hertuginden af Montebello, Keiserindens Kammerherre Mr. -Dutellier, Admiral Missiessy og flere. - -[67] Faldrebet var i Datidens Krigsskibe meget primitivt. — »Ombord i -»Pultusk« vare Faldrebstrapperne paa fransk Vis sammennaiede af Hytte- -og Kuletrapperne, hvorpaa var slagen Nogle Stræbere for at vise Trappen -ud fra Skibet, og et Træ-Lændværk. Med disse Remedier var Trappen smal -og noget steil.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[68] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[69] »Mandskabet var saaledes ved idelig Manøvre vant til løse Talliereb -paa Stænge- og Bramvant; Jollerne til Merse- og Bramræer samt Bramstænger -vare altid paastukne og fangede ind til Stængerne. Stænge-Vinderebene -var et Kabeltoug, som var hevet saa stift, at Slutholterne altid kunde -trækkes ud, Ræerne havde løse Rakker,«.. o. s. v. o. s. v. Admiral J. v. -Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[70] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[71] De franske Matrosers Uniform bestod i Aaret 1810 af: Blaa Benklæder -og blaa Trøie med Hornknapper. Paa Knapperne et Anker og to Sabler -overkors; rød Undertrøie, rund Hat og sort Halstørklæde. (Archives du -ministère de la marine, Paris). - -[72] »Blandt Officererne tildrog sig især Lieutenant Obelitz Keiserens -Opmærksomhed ved det sjeldne Udtryk af Godmodighed og Blidhed, der lyste -af hans Ansigt. Keiserens Blik hvilede længe med Velbehag paa ham: -»Qui est ce beau jeune homme?« spurgte han v. Dockum«. — (Archiv for -Søvæsenet, 8. Bind, Kjøbenhavn 1836). - -[73] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[74] Denne usædvanlige Maade at blive hyldet paa undgik ikke Napoleons -Opmærksomhed, og han udtalte senere, at han syntes godt om Klangen i det -danske »Hurra.« - -[75] Indkomne Sager 1810, Nr. 983. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[76] Admiral J. v Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[77] Linieskibene: Dalmate, Anversois, Pultusk og Dantzick. - -[78] Officiers militaires: (Archives du ministère de la marine, Paris). - -[79] Foruden de to danske Chefer bleve ved denne Leilighed Admiralens -Flagkapitain, en Linieskibschef, nogle enkelte andre franske Officerer -samt Chefen for en hollandsk Korvet dekorerede. Indkomne Sager 1810, Nr. -1509. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[80] Allerede i længere Tid, endog i Aaret 1809, havde der jevnlig -fundet Desertioner Sted fra begge de danske Linieskibe. Da v. Dockum fik -Underretning om, at der ombord paa Kapere i Ostende, Calais og flere -andre Steder paa Kysten fandtes danske Matroser, antog han nok, at der -imellem disse Folk maatte findes nogle af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« -Desertører, og afsendte derfor Maanedslieutenant Kaiser til de nærmeste -franske Havne, forsynet med Lister over de manglende Folk for om muligt -at faa fat paa dem igjen. - -For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler i -Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af Besætningerne. -Det lader imidlertid til, at denne Komplettering ikke var videre bevendt; -thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet over, at den eneste Mand, -der ved konsular Foranstaltning blev ham sendt, kom fra Amsterdam og -viste sig at være en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan -Christian Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn. - -[81] Indkomne Sager 1810, Nr. 2093. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[82] Admiralitetsskrivelse af 6. November 1810. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2, pag 1981. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn. - -[83] Afløsningsstyrken bestod af: Kapitainlieutenant Kaas, -Maaneds-Premierlieutenanterne Ravn og Block, Sekondlieutenanterne -Warendorff, Sletting og Aschehoug, samt Maanedslieutenanterne -Madsen og Dienhoff. Hertil kom endvidere: 1 Overkanoner, 1 Kanoner, -3 Underkanonerer, 2 Høibaadsmænd, 1 Skibmand, 1 Overtømmermand, 3 -Tømmermænd og ca. 300 Matroser. (Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog 1810, Nr. 2, pag 2064. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn). - -[84] Indkomne Sager 1810, Nr. 2532. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[85] v. Dockum fortæller, at da han henvendte sig til Hertugen af Decrès -for at skaffe sine Folk varmt Tøi til Vinterbrug, svarede Ministeren, -»at han for Øieblikket ikke havde Penge i Cassa, men at jeg paa hans -Excellences Regning maatte tage paa Kredit det fornødne til Mandskabets -Klædning, hos hvilken Kjøbmand i Vliessingen eller Antwerpen at jeg vilde. - -Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren -eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit Navn eller min -Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« (Admiral J. v. Dockum: -Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). - -[86] Ordre fra Marineministeren, dateret Paris 29. Oktober 1810. -(Archives du ministère de la marine, Paris). - -[87] Det skyldtes et Uheld, at Basinerne ikke bleve færdige i rette Tid. -»Basinet i Antwerpen,« — skriver v. Dockum i en Rapport til Admiralitetet -af 6. December 1810, — »er saa vidt i Stand, at Vandet er løbet derind, -men da Dæmningen til Hælvten var udgravet, voxede Vandet om Natten saa -høit, at det bortskyllede den anden halve Del af samme og fyldte Basinet -saaledes, at Vandet stod 2 Fod over Sluserne.« (Indkomne Sager 1810, Nr. -3017. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[88] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[89] v. Dockum blev ved Admiralitetsskrivelse af 8. Februar 1810 -underrettet om, at det »havde behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst -at udnævne ham til Kommandør«. (Admiralitets- og Kommisariats Kollegiets -Kopibog 1810 Nr. 1 pag 125). - -[90] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[91] General Duroc var »grand maréchal du palais.« (Archives du ministère -de la marine, Paris). - -[92] Indkomne Sager 1811, Nr. 161. Rapport fra Kommandør v. Dockum. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[93] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag -515. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[94] De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af: - - »_Dalmate_«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, - Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og - Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil. - - »_Albanais_«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant - Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; - Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, - Smidten, Bertouch og Borck. (Admiralitets- og - Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, - Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[95] Indkomne Sager 1811, Nr. 1191. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[96] v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret -Vliessingen 26. August 1811: - -»Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe paa 74 -Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det 17de Skib, paa 84 -Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa 74 Kanoner er løben af -Stabelen, og det 19de Skib er færdigt til at løbe af«. (Indkomne Sager -1811 Nr. 2548. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[97] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 p. -1243. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[98] Cirkulære fra Admiralitetet til Skibscheferne af 16. Juli 1811. -Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 p. 2002. -(Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[99] Keiser Napoleons Besøg paa Scheldeflaaden er i Admiralens egne -Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Foraaret 1812. Den feilagtige -Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind -(Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. -Ræder i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.« - -[100] Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til -Admiralitetet følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«. - -»Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa Schelden i -Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med sin Nærværelse, var -han og ombord paa »Dantzick« og ytrede megen Tilfredshed med samme -Skibs Mandskab. Han forblev i Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. -om Morgenen, da han gik i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i -Flaaden havde vi haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 -Ankere og med strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[101] Indkomne Sager 1811, Nr. 2871. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[102] Arkiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. - -[103] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[104] Indkomne Sager 1811, Nr. 3322. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[105] Wleugel modtog gjennem en Admiralitetsskrivelse af 29. December -1810 Underretning om sin Udnævnelse til karakteriseret Kommandørkapitain. -(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2 pag 2431). - -[106] Skrivelse fra Marineministeren til Vice-Admiral Missiessy dateret -Paris den 18. Juni 1811. (Archives du ministère de la marine, Paris). - -[107] Indkomne Sager 1811 Nr. 3320. Ansøgning fra Kommandørkapitain -Wleugel, dateret Antwerpen, den 19. November 1811. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[108] Admiralitetsskrivelse af 10. December 1811. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 pag 3229. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[109] Indkomne Sager 1812 Nr. 163. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[110] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[111] Archives du ministère de la marine, Paris. - -[112] Extrait des minutes de la secrétairerie d’Etat. (Archives du -ministère de la marine, Paris). - -[113] Indkomne Sager 1812 Nr. 670. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[114] Archives du ministère de la marine, Paris. - -[115] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i -Manuskript). - -[116] Admiralitetsskrivelse af 23. Januar 1810. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 73. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn). - -[117] Indkomne Sager 1812 Nr. 1557, Maanedslieutenanternes Ansøgning til -Admiralitetet af 29. Februar 1812. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[118] Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet en kongelig -Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende. - -(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 pag 1618. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[119] De 7 sidstbyggede Linieskibe vare: la Conquerant, l’Auguste, le -Pacificateur, l’Illustre, le Gaulois og le Trajan, samt det hollandske -Linieskib le Hollandais. - -[120] Indkomne Sager 1812 Nr. 1225. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[121] Skrivelse fra Kapitain Mossin til Admiralitetet, dateret Antwerpen -den 2. Marts 1812. Indkomne Sager 1812 Nr. 686. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn. - -[122] Indkomne Sager 1812 Nr. 1981 (Pro Memoria fra Kapitain Fabricius af -25. Juli 1812), og indkomne Sager 1812 Nr. 2214 (Pro Memoria fra Kapitain -Mossin af 2. September 1812), Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[123] Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Rapport fra Kapitain Bille til -Admiralitetet af 20. Februar 1813 om denne Sag med Titel: »Kongelige -danske Søofficerers Forhandlinger i Antwerpen i Anledning af et Offer til -Keiseren«. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). - -[124] Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[125] Archives du ministère de la marine, Paris. - -[126] »Vi modtog pludselig Ordre« — fortæller v. Dockum — øieblikkelig -at reise med hele Mandskabet til Kjøbenhavn, hvortil vi manglede Penge -og maatte efterlade os alt i Antwerpen; og endskjøndt at Pengevæsenet i -Danmarks Rige ikkun var maadeligt, saa kappedes Hollænderne dog i den Tid -at forstrække os paa Vexler over 70,000 fr., hvilken Sum, da Vexlerne -indløb hertil, Regjeringen ikke kunde udbetale, men kort efter indløb en -Sum til Kongen, hvoraf Finantsministeren, Geheimeraad, Statsminister, -Schimmelmann fik Ordre ved mig efter Kongens Befaling at afbetale -benævnte Vexler«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte -Optegnelser i Manuskript). - -[127] Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade: - -Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende -af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af -Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den 17. -April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant -Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April afmarcherede -Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant Evers, og endelig -forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. April, under Kommando af -Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant Krieger o. s. v. - -[128] Indkomne Sager 1813, Nr. 1320. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. - -[129] Efter 1813 tilbragte v. Dockum sine Dage i Ro. Efter at de -Officerer, der før hans Udnævnelse til Admiral havde været hans Formænd, -atter havde taget deres Plads foran ham i Marinen, avancerede han den 20. -Februar 1820 til virkelig Kommandør og erholdt Kommando over Søetatens -2den Division. - -Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, blev -1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November 1828 med -Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes han til Vice-Admiral. - -Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. (Archiv for -Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet. Kjøbenhavn -1836). - - - - - Af samme Forfatter er tidligere udkommet: - - =Lehmann & Stage’s Forlag= (Kjøbenhavn): - - Om Peter Willemoës, - udgivet i Anledning af - =Hundred-Aarsdagen for Peter Willemoës’ Fødsel - d. 11. Mai 1883= - af Sølieutenant-Selskabet i Kjøbenhavn. - - =Den Gyldendalske Boghandels Forlag= (Kjøbenhavn): - - Nordsø-Eskadren - og - Kampen ved Helgoland, - =med 2 Portræter og Træsnit i Texten=. - - Hos =Carl Gerold’s Sohn= i Wien (Pola): - - Die Nordsee-Escadre - und das - Seegefecht bei Helgoland. - Autorisirte Deutsche Übersetzung. - - =F. H. Eibes Forlag= (Kjøbenhavn): - - De Danske paa Schelden - (1808-1809) - under Kapitainerne - =S. U. Rosenvinge= og =H. Baron Holsten=. - - =Andr. Fred. Høst & Søn=, (Kjøbenhavn): - - Les Danois sur L’Escaut - (1808-1809). - - Kjøbenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri. - -*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DE DANSKE PAA SCHELDEN -(1809-1813) *** - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the -United States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for an eBook, except by following -the terms of the trademark license, including paying royalties for use -of the Project Gutenberg trademark. If you do not charge anything for -copies of this eBook, complying with the trademark license is very -easy. You may use this eBook for nearly any purpose such as creation -of derivative works, reports, performances and research. Project -Gutenberg eBooks may be modified and printed and given away--you may -do practically ANYTHING in the United States with eBooks not protected -by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the trademark -license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country other than the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you will have to check the laws of the country where - you are located before using this eBook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm website -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that: - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from the Project Gutenberg Literary Archive Foundation, the manager of -the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the Foundation as set -forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non-profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's business office is located at 809 North 1500 West, -Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up -to date contact information can be found at the Foundation's website -and official page at www.gutenberg.org/contact - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without -widespread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine-readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our website which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This website includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. diff --git a/old/64897-0.zip b/old/64897-0.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index b39c608..0000000 --- a/old/64897-0.zip +++ /dev/null diff --git a/old/64897-h.zip b/old/64897-h.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index faf2090..0000000 --- a/old/64897-h.zip +++ /dev/null diff --git a/old/64897-h/64897-h.htm b/old/64897-h/64897-h.htm deleted file mode 100644 index f944f52..0000000 --- a/old/64897-h/64897-h.htm +++ /dev/null @@ -1,7615 +0,0 @@ -<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" - "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> -<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> - <head> - <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=utf-8" /> - <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> - <title> - The Project Gutenberg eBook of De Danske Paa Schelden (1809-1813), by Otto Lütken. - </title> - - <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" /> - -<style type="text/css"> - -a { - text-decoration: none; -} - -body { - margin-left: 10%; - margin-right: 10%; -} - -h1,h2 { - text-align: center; - clear: both; -} - -h2.nobreak { - page-break-before: avoid; -} - -hr { - margin-top: 2em; - margin-bottom: 2em; - clear: both; -} - -hr.tb { - width: 45%; - margin-left: 27.5%; - margin-right: 27.5%; -} - -hr.chap { - width: 65%; - margin-left: 17.5%; - margin-right: 17.5%; -} - -div.chapter { - page-break-before: always; -} - -ul { - list-style-type: none; -} - -li { - margin-top: .5em; - padding-left: 2em; - text-indent: -2em; -} - -p { - margin-top: 0.5em; - text-align: justify; - margin-bottom: 0.5em; - text-indent: 1em; -} - -table { - margin: 1em auto 1em auto; - max-width: 50em; - border-collapse: collapse; -} - -th { - padding: 0.25em; - font-weight: normal; -} - -td { - padding-left: 0.25em; - padding-right: 0.25em; - vertical-align: top; -} - -.tdc { - text-align: center; - padding-top: 0.75em; - padding-bottom: 0.5em; -} - -.tdr { - text-align: right; - vertical-align: bottom; -} - -.valign { - vertical-align: middle; -} - -.bb { - border-bottom: thin solid black; -} - -.bl { - border-left: thin solid black; -} - -.bt { - border-top: thin solid black; -} - -.ad { - margin: auto; - max-width: 30em; -} - -.blockquote { - margin: 1.5em 10%; -} - -.center { - text-align: center; - text-indent: 0em; -} - -.dedication { - text-align: center; - margin-top: 3em; - text-indent: 0em; - line-height: 3em; -} - -.figcenter { - margin: auto; - text-align: center; -} - -.footnotes { - margin-top: 1em; - border: dashed 1px; -} - -.footnote { - margin-left: 10%; - margin-right: 10%; - font-size: 0.9em; -} - -.footnote .label { - position: absolute; - right: 84%; - text-align: right; -} - -.fnanchor { - vertical-align: super; - font-size: .8em; - text-decoration: none; -} - -.gesperrt { - letter-spacing: 0.2em; - margin-right: -0.2em; - font-style: normal; -} - -.hanging { - padding-left: 3em; - text-indent: -2em; -} - -.indentx { - text-indent: 3em; -} - -.larger { - font-size: 150%; -} - -.noindent { - text-indent: 0em; - margin-top: 1.5em; -} - -.pagenum { - position: absolute; - right: 4%; - font-size: smaller; - text-align: right; - font-style: normal; -} - -.poetry-container { - text-align: center; - margin: 1em; -} - -.poetry { - display: inline-block; - text-align: left; -} - -.poetry .stanza { - margin: 1em 0em 1em 0em; -} - -.poetry .verse { - padding-left: 3em; -} - -.poetry .indent0 { - text-indent: -3em; -} - -.red { - color: red; -} - -.right { - text-align: right; - margin-right: 1em; -} - -.smaller { - font-size: 80%; -} - -.spaced { - margin-left: 2em; - margin-right: 2em; -} - -.spaced1 { - margin-left: 7em; -} - -.spaced2 { - margin-left: 15em; -} - -.titlepage { - text-align: center; - margin-top: 3em; - text-indent: 0em; -} - -@media handheld { - -img { - max-width: 100%; - width: auto; - height: auto; -} - -.blockquote { - margin: 1.5em 5%; -} - -.gesperrt { - font-style: italic; - margin-right: 0; - letter-spacing: 0; -} -} - </style> - </head> -<body> - -<div style='text-align:center; font-size:1.2em; font-weight:bold'>The Project Gutenberg eBook of De Danske paa Schelden (1809-1813), by Otto George Lütken</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and -most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms -of the Project Gutenberg License included with this eBook or online -at <a href="https://www.gutenberg.org">www.gutenberg.org</a>. If you -are not located in the United States, you will have to check the laws of the -country where you are located before using this eBook. -</div> - -<div style='display:block; margin-top:1em; margin-bottom:1em; margin-left:2em; text-indent:-2em'>Title: De Danske paa Schelden (1809-1813)</div> - -<div style='display:block; margin-top:1em; margin-bottom:1em; margin-left:2em; text-indent:-2em'>Author: Otto George Lütken</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'>Release Date: March 21, 2021 [eBook #64897]</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'>Language: Danish</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'>Character set encoding: UTF-8</div> - -<div style='display:block; margin-left:2em; text-indent:-2em'>Produced by: MFR, Palle Christoffersen and the Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This file was produced from images generously made available by The Internet Archive)</div> - -<div style='margin-top:2em; margin-bottom:4em'>*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DE DANSKE PAA SCHELDEN (1809-1813) ***</div> - -<p class="titlepage larger"><span class="red">DE DANSKE PAA SCHELDEN</span><br /> -<br /> -<span class="smaller">(1809-1813)</span></p> - -<p class="titlepage"><span class="smaller">AF</span><br /> -<br /> -OTTO LÜTKEN<br /> -<span class="smaller">AFSK. KAPITAIN AF MARINEN.</span></p> - -<p class="titlepage smaller">UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE<br /> -<br /> -AF<br /> -<br /> -MARINEMINISTERIET OG DEN GREVELIGE HJELMSTJERNE-ROSENCRONESKE -STIFTELSE.</p> - -<div class="figcenter titlepage" style="width: 150px;"> -<img src="images/hs.jpg" width="150" height="135" alt="" /> -</div> - -<p class="titlepage">KJØBENHAVN.<br /> -<span class="smaller">ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG<br /> -1888</span></p> - -<p class="titlepage smaller">Kjobenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri.</p> - -<hr class="chap x-ebookmaker-drop" /> - -<p class="dedication">HANS EXCELLENCE<br /> -ADMIRAL, KAMMERHERRE<br /> -<span class="larger">CHARLES EDOUARD v. DOCKUM</span><br /> -<span class="smaller">Storkors af Dannebrog, Dannebrogsmand p. p.</span><br /> -<br /> -tilegnet<br /> -<span class="spaced1">ærbødigst af</span><br /> -<span class="spaced2"><i>Forfatteren</i>.</span></p> - -<hr class="chap x-ebookmaker-drop" /> - -<div class="chapter"> - -<h2 class="nobreak">Forord.</h2> - -</div> - -<p>Det Materiale, der er lagt til Grund ved Udarbeidelsen -af denne Episode af den danske og franske -Søkrigshistorie i 1809-1813, er tilveiebragt ved Benyttelsen -af officielle Aktstykker fra</p> - -<ul> -<li>Marineministeriets Arkiv i Kjøbenhavn, og</li> -<li>Archives du ministère de la marine, i Paris.</li> -</ul> - -<p>Hvad det officielle franske Materiale angaar, da -blev det, ved den daværende Marineminister Vice-Admiral -Barbey’s imødekommende Tilladelse, overdraget -til Ministeriets »bureau des archives, bibliothèques & -publications« at samle de Sager, som ønskedes til Brug -ved Udarbeidelsen af Bogen, og fra Bureauet’s Chef, -Mr. Delabarre, har jeg modtaget en betydelig Samling -Afskrifter af officielle Aktstykker fra Marineministeriets -Arkiv, som have været mig til stor Nytte under mit -Arbeide.</p> - -<p>Til Supplering af dette Hovedmateriale, har der -endvidere været benyttet følgende Kilder:</p> - -<p>Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte -Optegnelser i Manuskript. <span class="smaller">(Manuskriptet tilhører Hs. -Excellence Admiral C. E. v. Dockum i Helsingør).</span></p> - -<p>J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie -fra 1807-1809. Kjøbenhavn 1847.</p> - -<p>Archiv for Søvæsenet 8de Bind (Vice-Admiral Joost -v. Dockum’s Levnet). Kjøbenhavn 1836.</p> - -<p>Edward Pelham Brenton: The naval history of -Great Britain from 1783-1836. London 1837.</p> - -<p class="smaller">Kjøbenhavn, April 1888.</p> - -<p class="right"><b>Otto Lütken.</b></p> - -<hr class="chap x-ebookmaker-drop" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_1"></a>[1]</span></p> - -<h1>„De Danske paa Schelden“.<br /> -<span class="smaller">(1809-1813.)</span></h1> - -</div> - -<p>Aaret 1808 havde været et trangt Aar for de -Danske paa Schelden.</p> - -<p>Siden Foraarets første Begyndelse havde de to -Linieskibe »Pultusk« og »Dantzick« under Kommando -af danske Officerer og med dansk Besætning ombord -dannet et Led af den franske Flaade-Afdeling, der under -Kontre-Admiral Grev Edouard Burgues de Missiessy -udrustedes paa Scheldefloden. Maalet for Udfoldelsen -af denne maritime Kraft ved Antwerpen og ved Vliessingen -var at faa dannet en Modvægt imod de engelske -Flaader i Kanalen og i Nordsøen, og Maalet var blevet -naaet, takket være den Energi, der var et Særkjende -for Keiser Napoleons Regjering. Man havde været -Vidne til hvorledes det keiserlige Dekret, der befalede -Scheldeflaadens Udrustning, ligesom med ét Slag havde -sat Liv og Fart i Alting. Dokker, Værksteder og -Magasiner kom under Bygning; det ene Linieskib efter -det andet reiste sine Spanter paa Antwerpens Bedinger, -løb af Stabelen og blev ekviperet med feberagtig Hast -uden Hensyn til, hvordan Arbeidet blev gjort. Men -Napoleons Villie skete Fyldest, Ordlyden i det keiserlige<span class="pagenum"><a id="Side_2"></a>[2]</span> -Dekret, der bestemte, at Scheldeflaaden, fuldstændig -ekviperet, forsynet med 6 Maaneders Proviant og -med sit Reservegods ombord, skulde være udlagt til -Ankers paa Schelden forinden førstkommende 1. Mai, -var bleven opfyldt til Punkt og Prikke. Den 1. Mai -1808 laa virkelig 8 franske Linieskibe klare paa Schelden -under Flag og Vimpel.</p> - -<p>Det er udenfor al Tvivl, at en saa anselig Søstyrke -paa dette Sted maatte medføre, at en Del af den -engelske Flaade vilde blive bunden for at hindre de -franske Skibe i at løbe ud og operere i Kanalen, og -havde Scheldeflaaden havt en energisk Chef, kunde den -sikkert være bleven en farlig Nabo for den engelske Kyst. -Men Initiativet til at foretage et kraftigt Stød med den -nydannede Flaade manglede, og Sommeren forløb uden -egentlige Krigsbegivenheder. Kontre-Admiral Missiessy, -der førte Kommandoen, arbeidede vel med Iver paa at -organisere Styrken og gjøre Skibene kampberedte, men -videre naaede man ikke, og den engelske Blokade -lukkede ubarmhjertig for Scheldens Munding. Sommeren -igjennem havde man saa at sige ligget med -Fjenden i Sigte uden dog at komme til at maale sig -med ham; thi fra Farvandet ved Vliessingen og fra -Fæstningens Bastioner saa man de engelske Blokadeskibes -Seil og Mastetoppe udenfor Bankerne.</p> - -<p>Denne Uvirksomhedstilstand havde ikke undladt at -virke deprimerende paa Skibsbesætningerne, og haardest -føltes maaske dette Tryk ombord i de to dansk bemandede -Linieskibe »Pultusk« og »Dantzick«.</p> - -<p>Hertil kom endvidere for disse to Skibes Vedkommende -det ulykkelige Forhold, at der imellem de -franske Autoriteter og de danske Skibschefer, Kapitainerne<span class="pagenum"><a id="Side_3"></a>[3]</span> -Rosenvinge og Holsten, i Aarets Løb udviklede -sig saa spændt et Forhold, at alt Haab om Samarbeide -maatte opgives. Disciplinaire Uregelmæssigheder blandt -Mandskabet, Officerernes Misfornøielse med at tjene under -fremmed Flag, og først og sidst en uheldig Stivhed og -Umedgjørlighed hos de danske Chefer lige overfor deres -militære Foresatte i Frankrig, vare de mest iøinefaldende -Grunde til alle de Rivninger og Stridigheder, der daglig -øgedes og endte med, at Kapitainerne Rosenvinge og -Holsten efter Keiserens Befaling paa Grund af Ulydighed -bleve afsatte fra deres Kommando og under Arrest -sendte til Antwerpens Citadel, hvorfra de saa senere -hjemsendtes som Arrestanter til Danmark.</p> - -<p>Vil man imidlertid gaa til Bunds i Sagen og søge -den dybere Grund til, at det første Aar af de Danskes -Ophold paa Schelden staar som et mørkt Punkt i -vor Søkrigshistorie, maa man søge til Admiralitetet i -Kjøbenhavn. Det var Admiralitetet, som sendte to af -Marinens Officerer — begge erfarne og prøvede Mænd -— som Skibschefer til Frankrig og lod dem reise -hjemmefra og indtage deres Poster uden nogen klar -Instruktion til Rettesnor. Hvormeget man derfor end -vil kunne lægge Kapitainerne Rosenvinge og Holsten -til Last, at de savnede det rette Blik for deres Stilling, -vil dog det Ansvar for Scheldekampagnens første -uheldige Aar altid falde tilbage paa Admiralitetet, at -man lod Befalingsmændene tiltræde deres Stilling uden -at være fortrolige med deres Pligter og de naturlige -Begrændsninger, deres Rettigheder havde.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_4"></a>[4]</span></p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Samme Dag, den 28. Januar 1809, som Cheferne -for »Pultusk« og »Dantzick« maatte aflevere deres -Værge og forlade Skibet som Arrestanter, blev den -franske Marineministers Ordre om, at de to Linieskibe -indtil videre skulde sættes under Kommando af franske -Chefer, iværksat ved at Eskadrechefen beordrede Kapitain -Soleil, Chefen for Linieskibet »l’Anversois«, til at -føre Kommandoen ombord i »Pultusk«, samtidig med -at Kapitain Moras fra Linieskibet »César« blev Chef -for »Dantzick«.</p> - -<p>Ordren blev imidlertid af Hensyn til de Danske -udført paa den mest skaansomme Maade, idet de to -Næstkommanderende, Kapitainlieutenanterne Fasting og -Stephansen, i Virkeligheden vilde komme til at føre den -egentlige Kommando; kun skulde de modtage alle -Ordrer igjennem de nye Chefer, der vedbleve at kommandere -deres egne Skibe.</p> - -<p>Skjøndt det, saaledes som man vil se, i Grunden -var en temmelig uafhængig Stilling, som de to ældste -danske Officerer kom til at indtage efter Kapitainerne -Rosenvinges og Holstens Arrestation, tiltalte denne -midlertidige Ordning dem dog saa langt fra. Den foregaaende -Sommers Uvirksomhed og idelige Gjenvordigheder -havde efterhaanden slappet Lysten og Handlekraften; -Katastrofen den 28. Januar 1809, der ligesaa -pludselig som uventet berøvede dem deres Chefer, -havde kun gjort Bitterheden større i deres Sind og forøget -Skuffelsen over, at Udsigten til snarlig Afløsning -og Hjemsendelse til Danmark var svundet bort. -Foruden disse Hovedudgangspunkter for Misfornøielse -og Ulyst kom der endnu flere Ting til, der hæmmede -Tjenestens forsvarlige Udførelse og trykkede Humøret<span class="pagenum"><a id="Side_5"></a>[5]</span> -ned. Hverken Fasting eller Stephansen vare saaledes -tilstrækkelig hjemme i det franske Sprog, Fasting var tilmed -sygelig, plaget af Gigt, som han havde paadraget -sig under Opholdet i det fugtige hollandske Klima, og -endelig led den Assistance, som de havde fra deres -subalterne Officerer, ved at disse gjennemgaaende vare -meget unge Folk. Under de forhaandenværende Forhold, -hvor Besætningerne i de to dansk bemandede -Linieskibe kort Tid forinden havde været paa Randen -af aabent Mytteri, vil man kunne forstaa, at Manglen -paa ældre og mere solide Officerer maatte være meget -følelig for Cheferne.</p> - -<p>Denne Mangel kommer ogsaa til Orde i en Rapport -fra Kapitainlieutenant Fasting til Admiralitetet kort -Tid efter at han havde overtaget Kommandoen af -»Dantzick«, og hvori han udtaler sig saaledes:<a id="FNanchor_1" href="#Footnote_1" class="fnanchor">[1]</a></p> - -<p>»De fleste af de Officerer, vi have, ere meget unge. -Jeg vil herved ikke miskjende dem, tvertimod. Det -forekommer mig som de ere unge Mennesker, hvorom -man kan gjøre sig meget Haab, men jeg maa underdanig -anmærke: at i vor Stilling, saavel i Henseende -til Mandskabets Stemning som til Tjenestens Gang, -behøve Officererne Sindighed og Styrke mere end -under almindelige Omstændigheder.« —</p> - -<p>Katastrofen i Vliessingen medførte ganske naturlig, -at der maatte udnævnes nye Chefer til Linieskibene -»Pultusk« og »Dantzick«. Den franske Regjering stillede -dette Forlangende og imødekom derved delvis -Ønskerne fra dansk Side.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_6"></a>[6]</span></p> - -<p>Admiralitetet i Kjøbenhavn valgte Kommandørkapitainerne -Joost v. Dockum og v. Berger til at løfte -den Sten, som Rosenvinge og Holsten havde maattet -lade ligge.</p> - -<p>De to Officerer, af hvilke v. Dockum dengang førte -Kommandoen paa Batteriet »Prøvesten«<a id="FNanchor_2" href="#Footnote_2" class="fnanchor">[2]</a>, medens v. -Berger i Tjenesteforretninger opholdt sig i Flensborg, -modtoge en af de sidste Dage i Februar Maaned 1809 -Meddelelse om, at de vare udsete til de ledig blevne -Kommandoer paa Schelden, og at de som Følge heraf -»havde at reise derhen og antage sig som Chef et af -disse Skibe under den vedkommende franske Admirals -Kommando«.<a id="FNanchor_3" href="#Footnote_3" class="fnanchor">[3]</a></p> - -<p>For knap et Aar siden havde Admiralitetet paa -samme korte og fyndige Maade udstedt Reiseordre til -Kapitainerne Rosenvinge og Holsten, der netop nu -som Arrestanter gjorde Reisen hjemefter fra Vliessingen, -eskorteret af franske Gendarmer. Det gjaldt derfor i -første Linie om at hindre, at noget lignende skulde -kunne hænde de Officerer, der nu stode i Begreb med -at forlade Landet for at gaa i fransk Tjeneste, og da -man havde indset den store Feil, der Aaret forinden -var bleven begaaet fra Administrationens Side ved at -lade Cheferne reise fra Kjøbenhavn uden nogen virkelig -Forholdsordre, blev der nu paa Kongens Befaling af Admiralitetet<span class="pagenum"><a id="Side_7"></a>[7]</span> -udfærdiget følgende Instrux, der forinden -Afreisen tilstilledes de to Kommandørkapitainer.<a id="FNanchor_4" href="#Footnote_4" class="fnanchor">[4]</a></p> - -<p>»Til Efterretning og Efterlevelse paa denne Hr. -Kommandørkapitainen befalede Expedition, tilkjendegives -Dem herved: At Hans Majestæt, vor allernaadigste -Konge, har paa den franske Regjerings Forlangende -samtykket i, at 2de af den franske Keisers -Skibe skulle besættes og kommanderes af danske Officerer -og Søfolk, hvilke som Auxiliaire skulle tjene i -Frankrig mod vore fælles Fjender de Engelske og -Svenske.</p> - -<p>»Hr. Kommandørkapitainen, der af Hans Majestæt -Kongen allernaadigst er udset til Chef for et af disse -Skibe, vil altsaa fra det Øieblik af, at De har meldt -Dem til den kommanderende Admiral i Vliessingen, -samt ved Skrivelse til Marineministeren i Paris meldt -Deres Ankomst og af dem modtaget Kommando, i -et og alt adlyde Deres Ordre! — og er det ikke nok, -at Hr. Kommandørkapitainen som Chef adlyder punktlig -saadanne Ordrer, som til Dem maatte indløbe, men -det er endog Hs. Majestæt Kongens allernaadigste -Villie, at enhver især af Deres Underhavende skal -ogsaa være besjælet af samme Aand. Hr. Kommandørkapitainen -paalægges derfor som en hellig Pligt -ved alle Leiligheder og paa alle mulige Maader at -bibringe Deres Underhavende denne allerhøieste Befaling. -—«</p> - -<p>Naar man gjennemlæser denne Instrux, vil man -lægge Mærke til, hvorledes Admiralitetet klog af Skade<span class="pagenum"><a id="Side_8"></a>[8]</span> -søger at gjøre sin Feil god igjen og sætter alle Seil -til for at forebygge en Gjentagelse af Katastrofen den -28. Januar.</p> - -<p>Den indtrængende Maade, hvorpaa det indskærpes -de to designerede Chefer, at der vises ubetinget Lydighed -imod enhver Ordre, ikke alene af dem selv personlig, -men ogsaa af enhver af deres Undergivne fra -det Øieblik af, at de har meldt sig til Tjeneste i Vliessingen, -viser tydeligt nok, at den danske Marinebestyrelse -nu havde aabnet Øiet og set hvor det var, at -Skoen trykkede.</p> - -<p>Derfor fjerner ogsaa Instruxen med ønskelig Klarhed -alt, hvad der kunde bringe de nye Chefer ind i -det farlige Dobbeltforhold til dansk og fransk Autoritet, -der havde været saa ødelæggende for deres Forgængere; -derfor hugges Baandet resolut over imellem Admiralitetet -i Kjøbenhavn og Skibscheferne paa Schelden, og -til Afsked paalægges det dem som »en hellig Pligt« -at lystre og at sørge for, at alle de andre ogsaa lystre.</p> - -<p>Instruxen er undertegnet af Wleugel, Knuth, Bille -og Grove, og det er vel ikke urimeligt at antage, at -de 3 af disse Herrer fra Admiralitetet, der for et -Aar siden havde sat deres Navn under Rosenvinges og -Holstens lakoniske Reiseordre, ere blevne grebne af -den Tanke, om ikke en saadan Instrux kunde have -klaret Spørgsmaalet for de to Kapitainer, da de raadvilde -og forblændede gjorde den ene Feil større end -den anden; — hvis virkelig en saadan Tanke har -listet sig frem i det Øieblik, hvor Pennen blev sat til -Papiret for at undertegne Instruxen, har man næppe -kunnet skjule for sig selv, at en saadan Veiledning som -den, der her blev givet med paa Reisen, var saa klar<span class="pagenum"><a id="Side_9"></a>[9]</span> -i sin Form og saa lidt indbydende til at handle imod, -at en lignende nok vilde have været i Stand til at -skaane Marinen for den Ydmygelse, at to af dens Officerer -i fremmed Tjeneste bleve kasserede, belagte med -Arrest og som Fanger transporterede tilbage til Landet.</p> - -<p>Den Opgave, som de to nye Chefer i fransk Tjeneste -vilde blive stillet lige over for, kan man paa -Forhaand sige var langt vanskeligere end den, som -havde bragt deres Forgængere til at strande. Det -gjaldt jo om intet mindre end atter at bygge op, hvad -Aaret iforveien havde bragt til at styrte sammen, og -det var meget, der skulde bringes paa ret Kjøl igjen. -Besætningerne skulde atter vænnes til at gaa i stramme -Tøiler, styret af en fast og sikker Haand; Lysten og -Energien hos de subalterne Officerer, som en aarelang, -dræbende kjedsommelig Virksomhed havde sløvet, -maatte atter vækkes, for at Tjenesten kunde komme -til at gaa som den burde, og endelig maatte man -være forberedt paa, at de franske Marine-Autoriteter, -efter hvad der var foregaaet paa Schelden, rimeligvis -i Begyndelsen vilde iagttage en reserveret Holdning -overfor de nye Udsendinge fra Danmark.</p> - -<p>Om det vilde lykkes at naa Maalet, maatte i høi -Grad være afhængig af den Mands personlige Egenskaber, -der, som den ældste af de danske Skibschefer -kom til at bære Ansvaret. Det var ikke nok at være -en duelig Sømand og routineret Skibschef; under de -daværende vanskelige Forhold krævedes der noget -mere, for atter at give den danske Marines Navn god -Klang i Frankrig. Den Mand, for hvem dette skulde -kunne lykkes, maatte først og fremmest sætte alt ind -paa i Samarbeidet med sine fremmede Overordnede at<span class="pagenum"><a id="Side_10"></a>[10]</span> -vise en ihærdig Villie for at faa det gjensidige Tillidsforhold -istand, som saa sørgeligt var bristet Aaret iforveien. -Men lykkedes det først at beseire denne Vanskelighed, -vilde dermed Veien være aabnet til en -ny og ærefuld Kampagne for de danske Søfolk paa -Schelden.</p> - -<p>Admiralitetet forventede, at Kommandørkapitain -Joost v. Dockum nok vilde vise sig istand til at løse den -vanskelige Opgave.</p> - -<p>Denne Mand nedstammede paa mødrende Side fra -en af de protestantiske Familier, der i Aaret 1685 efter -Ophævelsen af det nantiske Edikt nødtes til at forlade -Frankrig og søge sig et nyt Fædreland. Faderen, der -under Danneskjolds Bestyrelse af Marinen var bleven -indkaldt fra Holland, da Dokken skulde anlægges paa -Værftet, var Hydrauliker og boede ude i Lyngby, -hvor han eiede en Fabrik, der dreves af en Vandmølle.</p> - -<p>I Lyngby blev Joost v. Dockum født den 30. -April 1753, og her levede han sine Barndomsaar, indtil -han 12 Aar gammel kom ind paa Akademiet som -Kadet.</p> - -<p>Som Lieutenant var v. Dockum meget tilsøs og -gjorde sig allerede tidlig bemærket som en lovende ung -Officer; i Aarenes Løb havde han som Kapitain forskjellige -Gange været udkommanderet som Chef<a id="FNanchor_5" href="#Footnote_5" class="fnanchor">[5]</a>, men -det var dog først hans Togt med Fregatten »Havfruen« -(1799-1801), der gav Anledning til, at Opmærksomheden -blev henledet paa ham.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_11"></a>[11]</span></p> - -<p>»Havfruen« afseilede i Foraaret 1799 til Middelhavet -for at forstærke den der stationerede Eskadre -under Kommandørkapitain Steen Bille.</p> - -<p>Under Billes Kommando fik v. Dockum god Leilighed -til at vise sin Konduite og Aktivitet som Skibschef. -Sikkerheden i dette Farvand var paa den Tid -kun meget ringe, da franske, engelske og spanske -Kapere sværmede Middelhavet over og gjorde Veien -usikker og farefuld for Koffardimanden. Og da den -danske Handel i Middelhavet netop paa dette Tidspunkt -stod i sin fulde Blomst, var det nødvendigt at -lade et udstrakt Konvoisystem træde i Virksomhed -som det eneste Middel til at skjærme de rige Ladninger -mod Vold og Plyndringer. Det kunde imidlertid ikke -undgaas, at det kildne Konvoispørgsmaal af og til -førte til smaa Kollisioner mellem Billes Eskadre og de -krigsførende Magters Skibe, naar disse i Søen vilde -visitere en Konvoi, der seilede under det danske Orlogsflags -Beskyttelse. Og mere end én Gang, hvor v. Dockum -ombord i »Havfruen« mødte en saadan Fordring om -Visitation, viste han, at han, underlegen i Antallet af -Kanoner, men overlegen i Villiestyrke, var Mand for -at hævde det danske Flags Uantastelighed med saa -megen Dygtighed og Bestemthed, at Fordringer om -Visitation bleve opgivne, endog under saa ulige Styrkeforhold, -at »Havfruen« vilde være bleven skudt i Sænk -i en Haandevending, hvis der var bleven sat Haardt -imod Haardt.</p> - -<p>Havde Admiralitetet saaledes efter v. Dockums -tidligere militære Løbebane al Grund til at haabe, at -man i ham havde fundet en Mand, der vilde være -istand til at løse Opgaven tilfredsstillende, slog man<span class="pagenum"><a id="Side_12"></a>[12]</span> -sig dog ikke til Ro hermed, skjøndt man havde Bevidstheden -om, at den medgivne Instrux, der klart og -tydeligt afstak den Vei, der skulde følges, vilde lette -Cheferne Arbeidet i høi Grad.</p> - -<p>Der toges nemlig en Forholdsregel endnu. Idet Admiralitetet -rigtig skjønnede, at v. Dockum snarere vilde -kunne blæse nyt Liv i Tjenesten ombord i de to Linieskibe, -naar han mødte til Arbeidet med et frisk Sæt -subalterne Officerer hjemmefra, som ikke havde været -Vidne til det foregaaende Aars Gjenvordigheder, bestemte -man sig til at foretage en temmelig gjennemgribende -Afløsning af Officersbesætningen ombord i -»Pultusk« og »Dantzick«. De fornødne Ordrer hertil -udgik fra Admiralitetet samtidig med Chefernes Udkommando -den 27. Februar 1809 i enslydende Skrivelser -til Officererne<a id="FNanchor_6" href="#Footnote_6" class="fnanchor">[6]</a>, hvori det paalagdes dem hver -især: »at melde sig til Hr. Kommandørkapitain v. -Dockum for at følge med ham til Vliessingen og at -ansættes til Tjeneste paa et af derværende franske -Orlogsskibe. Forrettende sin Tjeneste saaledes som -han agter at tilsvare og være bekjendt«<a id="FNanchor_7" href="#Footnote_7" class="fnanchor">[7]</a>.</p> - -<p>Den 7. Marts 1809 skulde efter Bestemmelsen -v. Dockum sammen med den til Afløsningen kommanderede -Styrke af subalterne Officerer forlade Kjøbenhavn -og begive sig paa Veien til Vliessingen. Skjøndt<span class="pagenum"><a id="Side_13"></a>[13]</span> -der med Datidens primitive og langsomme Befordringsmidler -jo vilde gaa en antagelig Tid, forinden han -med sine Ledsagere kunde vente at naa Maalet for sin -Reise, afsendte Admiralitetet i Kjøbenhavn dog samme -Dag en Skrivelse til Kapitainlieutenanterne Fasting og -Stephansen i Vliessingen for at underrette dem om de -to nye Chefers forestaaende Ankomst.</p> - -<p>Som man kunde vente, vakte denne Meddelelse -kun Tilfredshed hos de to Næstkommanderender, og -deres Glæde over og Utaalmodighed efter snart igjen -at komme under en dansk Chefs Kommando kom -til Orde i en Fællesrapport<a id="FNanchor_8" href="#Footnote_8" class="fnanchor">[8]</a>, som de strax efter -Modtagelsen af Admiralitetets Brev afsendte til Kjøbenhavn -og hvori de skrive:</p> - -<p>»Det høie Kollegii Skrivelse af 7. hujus er os -indløben. Vi smigre os med det Haab, at de deri -gunstig anmeldte Chefer ankomme inden Skibene -lægge ud, da vi saaledes blive befriet for den Ulempe -at lægge ud under fremmede Chefer, som hverken -forstaa os, eller vi dem. Ligeledes haabe vi, at de -Officerer, som ankomme til Afløsning, ere det franske -Sprog nogenledes mægtige, hvilket er en væsentlig -Nødvendighed for Tjenestens Gang.«</p> - -<p>Som tidligere omtalt, var Afreisen bestemt til den -7. Marts, og paa denne Dag, om Formiddagen Kl. -8½, kjørte man fra Kjøbenhavn ud ad Roeskildeveien -ad Korsør til.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_14"></a>[14]</span></p> - -<p class="center"><b>Reise gjennem Sjælland, Fyen og Jylland.</b></p> - -<table summary="Reise gjennem Sjælland, Fyen og Jylland"> - <tr> - <th class="bb bt">1809</th> - <th class="bl bb bt">Marts</th> - <th class="bl bb bt">Kl.</th> - <th class="bl bb bt">Reiste fra</th> - <th class="bl bb bt">Passerede forbi</th> - <th class="bl bb bt">Kl.</th> - <th class="bl bb bt">Kl.</th> - <th class="bl bb bt">Kom til</th> - <th class="bl bb bt">Mil</th> - <th class="bl bb bt">Mærkværdigt.</th> - </tr> - <tr> - <td>Tirsdag</td> - <td class="center bl">7.</td> - <td class="center bl">8½</td> - <td class="center bl">Kjøbenhavn</td> - <td class="center bl">Roeskilde Kro</td> - <td class="center bl">10¼</td> - <td class="center bl">12½</td> - <td class="center bl">Roeskilde</td> - <td class="center bl">4</td> - <td class="bl">Spiste til Middag i Prindsen og besaa Domkirken.</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">3½</td> - <td class="center bl">Roeskilde</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">7½</td> - <td class="center bl">Ringsted</td> - <td class="center bl">4</td> - <td class="bl">Spiste til Aften. Voigt og jeg reiste alene - derfra om Aftenen; de andre bleve.</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">8</td> - <td class="center bl">Ringsted</td> - <td class="center bl">Krebs Kroen</td> - <td class="center bl">10</td> - <td class="center bl">12</td> - <td class="center bl">Slagelse</td> - <td class="center bl">4</td> - <td class="bl">Forblev i Postgaarden Natten over; meget dyrt.</td> - </tr> - <tr> - <td>Onsdag</td> - <td class="center bl">8.</td> - <td class="center bl">7</td> - <td class="center bl">Slagelse</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">7½</td> - <td class="center bl">Antvorskov</td> - <td class="center bl">¼</td> - <td class="bl">Besøgte Voigts Fader.</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">12</td> - <td class="center bl">Antvorskov</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">2</td> - <td class="center bl">Korsør</td> - <td class="center bl">1¾</td> - <td class="bl">Kunde formedelst Storm ei komme over Beltet; forblev - i Korsør til næste Middag. Bønderne i Sjælland kjøre aldrig af - Veien for nogen.</td> - </tr> - <tr> - <td>Torsdag</td> - <td class="center bl">9.</td> - <td class="center bl">3½ EM</td> - <td class="center bl">Korsør</td> - <td class="center bl">Store Belt</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">8½</td> - <td class="center bl">Nyborg</td> - <td class="center bl">4</td> - <td class="bl">Kom over med Post-Jagten; forblev der Natten over.</td> - </tr> - <tr> - <td>Fredag</td> - <td class="center bl">10.</td> - <td class="center bl">9½ FM</td> - <td class="center bl">Nyborg</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">1</td> - <td class="center bl">Odense</td> - <td class="center bl">4</td> - <td class="bl">Spiste til Middag og besaa Byen.</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">3½</td> - <td class="center bl">Odense</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">11½</td> - <td class="center bl">Middelfart</td> - <td class="center bl">6</td> - <td class="bl">Blev indkvarteret hos Borgerne om Natten, da vi ei - kunde faa Natteleie for Penge.</td> - </tr> - <tr> - <td>Lørdag</td> - <td class="center bl">11.</td> - <td class="center bl">7½</td> - <td class="center bl">Middelfart</td> - <td class="center bl">Lille Belt</td> - <td class="center bl"></td> - <td class="center bl">8</td> - <td class="center bl">Snoghøi</td> - <td class="center bl">¼</td> - <td class="bl">Kom over med Færge-Fartøi. Voigt, jeg og Ring gik, - da Vognene bleve for længe borte, tilfods til Kolding; de andre kom - først Kl. 5. Besaa paa Veien en Vandmølle.</td> - </tr> -</table> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_15"></a>[15]</span></p> - -<p>I en lille Dagbog, som en af Officererne har efterladt -sig, træffer man en detailleret, skematisk Fremstilling -af Overreisen til Vliessingen<a id="FNanchor_9" href="#Footnote_9" class="fnanchor">[9]</a>. Det første Blad -heraf, som ovenfor findes aftrykt, indeholder vel intet, -som kan have Krav paa særlig Interesse, men ganske -oplysende er det dog til Sammenligning med Nutidens -Reisemaade at se, hvorledes man reiste ved Aarhundredets -Begyndelse, møisommeligt sneglende sig -frem fra Kro til Kro.</p> - -<p>Man behøver egentlig kun at læse de sidste Linier -af det nævnte Blad i Tuxens Reise-Journal, for paa -den mest slaaende Maade at blive mindet om Forskjellen -imellem Nutidens og Datidens Reisemaade. -For den, der selv med et Exprestog er fløiet afsted -med 8-10 Mils Fart i Timen, og gjennem Kupévinduet -har set, hvorledes Byer, Skove og Bjerge under -Kjørslen dukke frem og forsvinde igjen i et skiftende -Panorama, er der noget hyggeligt gammeldags, næsten -rørende ved at læse om, hvorledes disse Reisende ved -Aarhundredets Begyndelse paa Routen Kjøbenhavn-Vliessingen -tilbagelægge Veien imellem Snoghøi og -Kolding tilfods, da Befordringen pr. Vogn er dem for -langsom, hvorledes de stoppe op underveis og bese en -Vandmølle og endelig optegne denne Begivenhed i -deres Reise-Journal i en Rubrik med Overskriften -»Mærkværdigt«.</p> - -<p>Dagen forinden, den 10. Marts 1809, sent ud paa -Aftenen, var v. Dockum og hans Officerer ankomne til -Middelfart. Det var Chefens Hensigt at fortsætte -Reisen videre over Beltet, hvad der ikke lod sig gjøre, -da alle Færger laa ovre paa Snoghøi-Siden; en -Jolle med en Officer blev dog strax samme Nat sendt<span class="pagenum"><a id="Side_16"></a>[16]</span> -over til Snoghøi for at bestille Færge og Heste til -næste Morgen tidlig, da Reisen skulde fortsættes.</p> - -<p>Det var Midnat, og v. Dockum stod med sine Officerer -i Middelfarts Gader uden at kunne faa Nattelogis. -»Alle Auberger«, — skriver han i sin Rapport til Admiralitetet<a id="FNanchor_10" href="#Footnote_10" class="fnanchor">[10]</a> -»vare opfyldte med Reisende, og for -ikke at komme til at spadsere paa Gaden hele Natten, -igjennem, maatte jeg ty til Magistraten i Byen for -at komme i Hus.« —</p> - -<p>Paa Reisen videre frem, under Kjørselen sønder -paa fra Snoghøi gik det kun langsomt paa Grund af -de tarvelige Befordringsmidler, der kunde stilles paa -Benene. v. Dockum klager med Rette i sin Rapport -til Admiralitetet over »at paa hver Station, hvor der -skulde skiftes Heste, maatte der ventes 3-4 Timer, -inden Forspandet kunde skaffes tilveie, og Hestene -vare saa slette og udasede, at de i Reglen brugte -6-8 Timer om at tilbagelægge 3 Mil.« —</p> - -<p>Paa denne møisommelige Maade arbeidede man -sig fremad over Eckernførde til Kiel. Under sit Ophold -her fik v. Dockum at vide, at de to tidligere -Chefer for »Pultusk« og »Dantzick« vare ankomne til -Rendsborg Fæstning fra Antwerpen som Arrestanter. -Med Tilladelse fra Kongen, som netop var i Kiel, begav -han sig til Rendsborg og havde den 15. Marts en -Samtale med Rosenvinge og Holsten, forinden Turen -gik videre. For at paaskynde Reisen havde v. Dockum -givet Ordre til at der skulde kjøres Nat og Dag, indtil -man kom til Hamburg; men i den mørke Nat var -Kudsken saa uheldig at vælte Vognen og hele Reiseselskabet<span class="pagenum"><a id="Side_17"></a>[17]</span> -i Grøften. Med nogle mindre Skrammer kom -dog alle paa Benene igjen, saa at Kjørselen kunde fortsættes, -og Dagen efter, den 16. Marts 1809, ankom man -uden videre Uheld til Hamburg, hvor den anden Linieskibschef, -Kommandørkapitain v. Berger, der kom fra -Flensborg, sluttede sig til de afreisende danske Officerer.</p> - -<p>Opholdet i Hamburg medtog 4 Dage, for en Del -fordi man her skulde have de nødvendige Penge til -Reisens videre Fortsættelse. v. Dockum fik dog snart -Sagen bragt i Orden, idet han »adresserede sig til -Banke-Kommissair Gebaurer for at faa Guld-Mynter«, -og med 3000 Rdl. Slesvig Holstensk Courant begav -man sig paa Veien igjen den 20de Marts 1809<a id="FNanchor_11" href="#Footnote_11" class="fnanchor">[11]</a>. 2 -Dage efter naaedes Bremen, men herfra og videre -vester paa besværliggjordes Reisen ved Foraars-Oversvømmelserne, -der gjorde Veiene næsten ufremkommelige -og særlig i Omegnen af Byen Nijmegen vare -meget betydelige. Imidlertid arbeidede Heste og Vogne -sig dog med en Del Besvær frem ad de opkjørte, -overflydte Veie; den 28. Marts passeredes Bergen op -Zoom, og den 29. ud paa Eftermiddagen naaede endelig -v. Dockum og hans Officerer Reisens Endemaal, -Vliessingen.</p> - -<p>Skjøndt det allerede var sent paa Dagen, vilde de -to Kommandørkapitainer dog ikke lade noget forsømt -og begave sig umiddelbart efter Ankomsten til -den kommanderende franske Admiral, for at melde sig -til ham.</p> - -<p>Det har næppe været uden en vis Spænding ved<span class="pagenum"><a id="Side_18"></a>[18]</span> -Tanken om hvilken Modtagelse, der vilde blive dem -til Del, at v. Dockum og v. Berger gik til dette første -Møde med deres tilkommende franske Chef, men de -traf i Vice-Admiralen den samme milde, venlige Mand, -der saa ofte Aaret i Forveien havde taget Stødet af -for de Danske, og de fik en Modtagelse saa imødekommende, -at det overgik enhver Forventning. Da -Missiessy overlod v. Dockum som den ældste Officer -at vælge, hvilket af de 2 dansk bemandede Skibe han -ønskede at blive Chef for, valgte han Linieskibet -»Pultusk«, det samme som Rosenvinge havde kommanderet, -og Sammenkomsten endte med, at Admiralen -indbød de to Chefer til at spise med sig<a id="FNanchor_12" href="#Footnote_12" class="fnanchor">[12]</a>.</p> - -<p>Ved de danske Officerers Ankomst havde allerede -Livet begyndt at røre sig paa Schelden. Isen var -brudt op og Floden atter seilbar, Flaadens Foraarsudrustning -var begyndt, og ikke mindre end 10 -franske Linieskibe laa under Ekvipering i Vliessingens -Bassiner. Allerede Dagen før v. Dockums Ankomst -halede de to første af dem seilklare ud fra Værftet -og fortøiede paa Floden, og Resten skulde følge efter -Slag i Slag. Det var derfor en Opmærksomhed imod -de Danske, naar Admiral Missiessy gav Ordre til, at -de to dansk bemandede Linieskibe skulde hale sidst -ud fra Værftet, for at de nye Chefer under de fremmede -Forhold derved kunde faa bedre Tid til at blive -hjemme i deres Skibe og lære Officerer og Mandskab -lidt at kjende, forinden den egentlige Eskadretjeneste -begyndte.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_19"></a>[19]</span></p> - -<p>Medens man saaledes ved Vliessingen var i fuld -Gang med at gjøre Scheldeflaaden seilklar til den -forestaaende Sommerkampagne, udfoldedes der samtidig -højere oppe paa Floden ved Antwerpen en Virksomhed, -der trak store Vexler paa Tid, Arbeidskraft -og Penge.</p> - -<p>Efter at Keiser Napoleon havde indset, at Schelden -var det Sted, hvorfra en fransk Flaade med størst -Virkning vilde kunne føre et Stød imod England, -var hans Bestemmelse med det samme taget om at -gjøre Antwerpen og Vliessingen til Operationsbasis -for en maritim Bevægelse mod den engelske Kyst. -Det havde fra første Færd været Regjeringens Mening, -at disse to Byer hver skulde have sin særlige Del -af Opgavens Løsning, saa at Antwerpens nye Skibsværfter -byggede Flaadens Skibe, medens Vliessingens -Bassiner gave Orlogsmændene Vinterkvarter, da den -stærke Isgang paa Schelden forbød en Overvintring -paa Floden.</p> - -<p>Saaledes var Forholdet ogsaa endnu i Foraaret -1809, men en Forandring var forestaaende. De nye Arbeider -ved Antwerpen vare vel endnu i deres Barndom, -men det hele Anlæg havde et saa storartet, næsten -kjæmpemæssigt Sving over sig, at det var at forudse, -at den Tid ikke laa fjern, hvor Vliessingen vilde blive -reduceret til en Udhavn, en Forpost imod den engelske -Kanal. Den franske Regjerings Planer sigtede nemlig til -intet mindre end at gjøre Antwerpen til en stor Marinestation, -istand til ikke alene at bygge en Flaade paa -sine Værfter, men ogsaa istand til at give denne Ly -om Vinteren i sine Dokker.</p> - -<p>Udførelsen af denne omfattende Plan, der faa Aar<span class="pagenum"><a id="Side_20"></a>[20]</span> -senere skulde hæve Antwerpen til en Krigshavn af -første Rang, var allerede paabegyndt med hensynsløs -Energi. Der var projekteret Anlæg af Bassiner ud -imod Floden, som skulde kunne rumme ialt 80-100 -Linieskibe, men paa den paatænkte Plads, i den østlige -eller nordøstlige Del af Byen, laa den Gang et folkerigt -Kvarter med over tusinde Huse. Den keiserlige -Regjering lod sig dog ikke stoppe i Farten af denne -Hindring. Hele det paagjældende Kvarter var i Foraaret -1809 bleven exproprieret paa Keiserens Befaling, -Beboerne beordrede til at flytte fra deres Leiligheder, -og kort efter begyndte her et Sløifningsarbeide, der i -Storartethed søger sin Lige, hvor Gade efter Gade -maatte falde, og hvor Kirker, Klostre og andre offentlige -Bygninger jevnedes med Jorden. Efter at Nedrivningsarbeiderne -vare endte, toges der med Kraft fat -paa Udgravningen af Bassinerne. I store Arbeidskolonner, -der afløste hinanden uden Standsning, gik -Gravningen for sig Dag og Nat. Det var en broget -Sværm, der mødte til Arbeide; Bønder og Arbeidsmænd, -franske Soldater og Krigsfanger<a id="FNanchor_13" href="#Footnote_13" class="fnanchor">[13]</a> i deres fremmede -Uniformer færdedes her imellem hverandre, og naar -Mørket faldt paa, tændtes Fakler rundt paa Arbeidspladsen -og holdtes brændende Natten igjennem, for at -Folkene kunde se at grave.</p> - -<p>Det var at forudse, at et Foretagende, der indlededes -i saa stor Stil, ogsaa nok af Napoleons Regjering -vilde blive bragt til Ende paa en tilsvarende -Maade, men ingen havde vel troet det muligt, at paa -samme Sted, hvor der endnu tidlig paa Foraaret 1809<span class="pagenum"><a id="Side_21"></a>[21]</span> -havde ligget et Kvarter af Antwerpens By, og hvor -Livet havde rørt sig i Gader og Stræder, skulde 3 -Aar senere Linieskibe paa 84 Kanoner flyde ind og -lægge sig i Vinterhavn fuldt udrustede, med Kanoner, -Proviant og Besætning ombord.</p> - -<p>Den 1. April 1809 overtog de to nyankomne -Chefer deres Kommandoer, efter at de danske Officerer -Dagen forinden vare blevne dem forestillede, og Eskadrens -Skibe, der efterhaanden som de bleve seilklare, -halede ud af Vliessingens Bassiner, afgik til Ankerpladsen -ved Terneuzen for midlertidig at indtage Station -der.</p> - -<p>Denne Flaadeafdeling, der i den første Halvdel af -April Maaned samledes under Admiral Missiessy’s Kommando, -bestod af følgende Skibe:</p> - -<table summary="Denne Flaadeafdeling"> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><i>Avant-Garden.</i></th> - </tr> - <tr> - <th></th> - <th></th> - <th class="smaller">Kanoner<br />og<br />Karonader.</th> - <th></th> - <th></th> - </tr> - <tr> - <td>Linieskibet</td> - <td>l’Anversois</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>le Dalmate</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>le Commerce de Lyon</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><i>Corps de Bataille.</i></th> - </tr> - <tr> - <td>Linieskibet</td> - <td>le Duguesclin</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>le Dantzick</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>le Charlemagne (Flagskib)</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>le César</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><i>Arrière-Garden.</i></th> - </tr> - <tr> - <td>Linieskibet</td> - <td>la Ville de Berlin</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>l’Albanais</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td><span class="pagenum"><a id="Side_22"></a>[22]</span></td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>le Pultusk</td> - <td class="tdr">84</td> - <td></td> - <td></td> - </tr> - <tr> - <td>Fregatten</td> - <td>Friesland</td> - <td class="tdr">44</td> - <td>}</td> - <td rowspan="3" class="valign">(hollandske)</td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>Iris</td> - <td class="tdr">20</td> - <td>}</td> - </tr> - <tr> - <td class="center">»</td> - <td>Ajax</td> - <td class="tdr">20</td> - <td>}</td> - </tr> - <tr> - <td>Briggen</td> - <td>Butler</td> - <td class="tdr">14</td> - <td></td> - <td>(engelsk Prise)</td> - </tr> -</table> - -<p>Proviantspørgsmaalet, der under Rosenvinges Kommando -havde givet den første Anledning til Misfornøielse -ombord og sat den første Kurre paa Traaden -imellem de danske Chefer og deres Foresatte, begyndte -strax efter v. Dockums Ankomst at røre sig igjen -Ligesom sidst var det ikke Kvaliteten, der klagedes -over. Maden var god, og efter franske Forhold ogsaa -tilstrækkelig, men forslog blot ikke til de danske og -norske Søfolk, der fra Hjemmet vare vante til en -langt rigeligere Kost end den, den franske Intendantur -leverede.</p> - -<p>Skjøndt v. Dockum havde været for kort Tid paa -Stedet til at kunne fælde en uhildet Dom om alt, hvad -der blev forelagt ham ombord til Afgjørelse, havde -Mandskabets Klager over utilstrækkelig Bespisning dog -strax hans Sympathi. Den allerførste Gang, han efter -Ankomsten havde set sin Besætning opstillet til Præsentation, -var han bleven slaaet af Folkenes Udseende. -Det var ikke de samme sunde, kraftige og veirbidte -Skikkelser, han her fik at se, som ved Mønstringen ombord -i en dansk Orlogsmand hjemme; »Pultusk’s« og »Dantzick’s« -Besætning havde et mat, sygeligt Udseende, og v. -Dockum skrev det ganske naturligt paa Bespisningens -Regning, over hvilken der klagedes i begge Skibe.</p> - -<p>Det bliver dog et Spørgsmaal, om han ikke har -taget feil paa dette Punkt, og om ikke det fugtige,<span class="pagenum"><a id="Side_23"></a>[23]</span> -usunde hollandske Klima, de slette sanitære Forhold, -hvorunder Mandskabet Vinteren igjennem havde levet, -kasernerede ombord i Skibe, hvor der hverken fandtes -Kabys eller Kakkelovn, hvor Lys og Lanterner ikke -engang var tilladt, men kun stiltiende taalt som en -uundgaaelig Nødvendighed, om ikke alt dette i Forbindelse -med Misfornøielsen og Hjemve langt snarere -har tæret paa Mandskabets friske Udseende end -Afsavnet af nogle Maaltider Grød og 1 ℔ Smør om -Ugen.</p> - -<p>v. Dockum havde imidlertid bestemt sig til at tale -sine Folks Sag, naar det lod sig gjøre, og Leiligheden -tilbød sig snart. Efter at nemlig Vice-Admiral -Missiessy den 20. April 1809 om Eftermiddagen havde -heist sit Flag ombord i Linieskibet »Charlemagne«, afholdtes -der hos den Kommanderende et Møde til Afgjørelse -af forskjellige Provianterings-Spørgsmaal, hvor -samtlige Eskadrens Chefer og Intendanter vare tilstede, -og her haabede v. Dockum at kunne faa Sagen bragt -paa Bane.</p> - -<p>Dette lykkedes ogsaa paa en vis Maade, idet der -paa Mødet »blev meget talt til Fordel for de danske -Matrosers adresse og Kræfter imod de Franske«[14], -og denne Kompliment benyttede v. Dockum til at -svare: »at Aarsagen formodentlig var, fordi de nordiske -Folk spiste stærkere Føde end de Franske, -hvilket formodentlig gav dem mere Kræfter«<a id="FNanchor_14" href="#Footnote_14" class="fnanchor">[14]</a>.</p> - -<p>Denne Forklaring har aabenbart været beregnet -paa, at de Styrende paa Mødet paa en fin Maade skulde -forstaa det Ønskelige i, at der foretoges en Forandring<span class="pagenum"><a id="Side_24"></a>[24]</span> -i det for de Danske gjældende Spisereglement. Antydningen -har imidlertid været for fin og er næppe bleven -forstaaet, medens paa samme Tid v. Dockum med det -foregaaende Aars Proviantstrid for Øie har været saa -klog hellere at lade Spørgsmaalet falde end at rette -noget direkte Forlangende i denne Henseende til de -franske Autoriteter.</p> - -<p>Dog opgav han derfor ingenlunde sin Plan, fordi -han under disse Omstændigheder fandt det rigtigst -ikke at gaa lige løs paa Maalet. Han slog blot diplomatisk -ind paa en Sidevei, som han haabede nok -vilde føre ham, hvorhen han ønskede. Man ser dette -bekræftet gjennem v. Dockum’s Rapport til Admiralitetet -om Mødet ombord i Linieskibet »Charlemagne«, -hvori det hedder:<a id="FNanchor_15" href="#Footnote_15" class="fnanchor">[15]</a></p> - -<p>»Men for at jeg ikke skal komme i Uleilighed for -at anmode om større Rationer, saa udbeder jeg underdanigst, -at denne Mangel for den franske Minister i -Kjøbenhavn maatte blive foredragen til videre at -forestille den franske Regjering derom, da Mandskabets -Udseende er som de kunde være kommet ud -af et Fængsel, hvor de have lidt Nød; og anser jeg -det for nødvendig til deres Helbreds Konservation, at -der bliver foranstaltet, at de faa ugentlig nogle Maaltider -Grød og Smør, hvorfor dem igjen ugentlig -kunde afkortes nogle Maaltider Bønner.«</p> - -<p>Endnu inden dette Brev havde naaet sit Bestemmelsessted, -fik imidlertid v. Dockum en uventet Hjælp -i Proviantspørgsmaalet fra Admiralen selv. Efter -at Flaget nogle Dage havde vaiet ombord i »Charlemagne«,<span class="pagenum"><a id="Side_25"></a>[25]</span> -afreiste nemlig Missiessy til Paris for at -forhandle mundtlig med Marineministeren om forskjellige -Tjenestesager og viste ved sin Afreise den -Opmærksomhed imod v. Dockum at spørge ham, om -han havde noget at andrage hos Ministeren, i hvilket -Tilfælde han da skriftlig kunde tilmelde Admiralen det.</p> - -<p>v. Dockum var naturligvis ikke sen til at benytte -dette kjærkomne Tilbud til at slaa det ønskede Slag -for de danske Besætninger og deres gode Appetit, og -sendte Vice-Admiralen forinden dennes Afreise til Paris -en Skrivelse, hvori det hedder:<a id="FNanchor_16" href="#Footnote_16" class="fnanchor">[16]</a></p> - -<p>»At hvis han fandt Leilighed i Paris, da at udvirke -hos Marineministeren, at det danske Mandskab -kunde faa nogle Gange Grød og Smør om Ugen i -Stedet for Bønner.</p> - -<p>»Grød og Smør er den danske Matroses nationale -Føde, og vil sikkert bidrage meget til Mandskabets -Sundhed og Konservation«.</p> - -<p>Under Missiessy’s Fraværelse i Paris vedblev hans -Flag at vaie fra »Charlemagne«, medens Kommandoen -midlertidig overgik til den ældste Officer i Flaaden, -Kontre-Admiral Courand (Linieskibet »Dalmate«). Under -dennes Befaling lettede Flaaden fra Terneuzen den 28. -April 1809 og stod Farvandet ned imod Vliessingen. -Det havde først været Bestemmelsen, skriver v. Dockum -i sin Rapport derom til Admiralitetet, at Flaaden skulde -søge Vliessingen og atter lægge ind i Bassinerne<a id="FNanchor_17" href="#Footnote_17" class="fnanchor">[17]</a>. -Grunden til, at man tænkte paa at lade Marinen indtage<span class="pagenum"><a id="Side_26"></a>[26]</span> -en saa fremskudt Stilling mod Kanalen, var den, -at der allerede nu i det tidlige Foraar begyndte at -dukke Rygter op om engelske Udrustninger, hvis -Maal sagdes at være Vliessingen og Schelden. Da -disse Rygter i alle Tilfælde paa dette Tidspunkt endnu -vare noget forhastede, toges Ordren imidlertid tilbage, -og Flaaden ankrede samme Eftermiddag i Farvandet -midt imellem Antwerpen og Vliessingen paa det samme -Sted, der ogsaa Aaret forinden havde været dens -Sommerstation, og man tog med Kraft fat paa Skibenes -Organisation og Mandskabernes Uddannelse.</p> - -<p>Admiral Missiessy vendte efter 2-3 Ugers Fraværelse -i Paris tilbage til sin Flaade og tog atter -Ledelsen i sin Haand. Kort efter sin Ankomst modtog -han Meddelelse om, at Kong Louis af Holland -vilde inspicere Fæstningerne og Batterierne langs -med Schelden og ved samme Leilighed komme ombord -paa Flaaden.</p> - -<p>Paa den berammede Dag, Onsdag den 17. Mai -1809, begav Admiral Missiessy, ledsaget af sine Skibschefer -og en Del af Flaadens Officerer, sig iland for at -modtage Hs. Majestæt. Om dette Møde med Kong -Louis af Holland har v. Dockum nedskrevet følgende -Beretning i sine efterladte interessante Optegnelser<a id="FNanchor_18" href="#Footnote_18" class="fnanchor">[18]</a>.</p> - -<p>»Admiralen blev underrettet om, at Kongen af -Holland, Louis, vilde paa en bestemt Dag møde i -Land i Nærheden af os, hvorfor Admiralen med -Cheferne og en Del Officerer gik den Dag i Land -for at gaa Hs. Majestæt i Møde, og da vi mødte Hs.<span class="pagenum"><a id="Side_27"></a>[27]</span> -Majestæt, sad han med sin Marechal i en ussel Kareth -forspændt med 2 elendige Heste.</p> - -<p>»Kongen lod sin Kavaler stige ud, for at give Admiralen -Plads i Vognen, og at se Hs. Majestæt i -Karethen var det en smuk Herre af maadelig Høide, -med et fornøieligt Ansigt, og havde han nogen Ligning -med den danske Minister Moltke i England. -Der samlede sig nogle Herrer og Bønder, som en -efter anden sagde: <i>Leve de Koning!</i> (istedetfor vort -danske Hurra). Hs. Majestæts Ankomst var for at -inspektere Fæstninger og Batterierne, som vare anlagte -paa de snævreste Passer af Scheldefloden, og -da vi kom til et Batteri, som var monteret med 12 -Stkr. 24 ℔ Kanoner, for at skjønne, hvor mange Mand -han dertil behøvede at sende til Besætning, steg han -ud af Vognen som en Krøbling, formodentlig af Gigt. -Den højre Arm kunde han ikke lade synke, den -venstre Arm var nedbøiet og hængte bag og stiv, -Legemet var bueformigt, og de Skridt, Hs. Majestæt -kunde tage, vare langsomme og kun ¼ af et almindelig -Menneskes.</p> - -<p>»Da hans Majestæt kom paa Batteriet, hvor der -over Floden til den anden Kyst kunde være 1000 -Skridt, spurgte han, om Kanonerne kunde række et -Skib, som der vilde passere, og paa Svaret, at Kuglerne -magelig kunde række, lovede Hs. Majestæt at -ville sende 3-4000 Mand til Batteriets Besætning. -Man svarede, at der ikkun behøvedes nogle 100 Mand, -men han lovede at sende dertil 3000 Mand og nogle -Orlogsskibe«.</p> - -<p>Efter at Inspektionen i Land var til Ende, gik -Kongen i Admiralens Fartøi. Der flagedes fra alle<span class="pagenum"><a id="Side_28"></a>[28]</span> -Flaadens Linieskibe, og under Udroningen saluteredes -der fra begge Kommandoskibene med 30 Skud. Medens -Kongen var ombord hos Missiessy, foretog Flaaden -Seilmanøvrer, der blev skudt til Skive efter Tønder, -foretaget Ud- og Indsætning af Fartøier o. s. v., og -endelig kaldtes Skibscheferne, efter at Øvelserne vare -ophørte, ombord i Admiralskibet.</p> - -<p>Det lader til, at de to dansk bemandede Skibe -med deres Besætninger af virkelige Søfolk allerede -ved denne Leilighed have været istand til at udføre -deres Sager paa en Maade, der vakte Opmærksomhed -i Flaaden, og hævdet deres Overlegenhed over de -franske Skibsbesætninger. En Del af disse havde aldrig -været tilsøs udenfor Schelden, hvorimod Størsteparten -af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Matroser havde faret -Verden rundt til Koffardis. v. Dockum indberetter -ogsaa i en Rapport til Admiralitetet af 24. Mai 1809, -at efter Manøvrerne »samledes alle Skibscheferne ombord -hos Admiralen, hvor denne lige overfor Kongen -af Holland udtalte sig meget rosende om de danske -Skibes Præstationer«<a id="FNanchor_19" href="#Footnote_19" class="fnanchor">[19]</a>.</p> - -<p>Forinden Kongen af Holland forlod Flaaden for -at inspicere Fæstningerne Lillo, s’Hertogenbosch og -Antwerpen, uddelte han forskjellige Foræringer ombord -i Admiralskibet, ligesom ogsaa hvert Skibs -Mandskab blev betænkt med en Sum Penge til Fordeling<a id="FNanchor_20" href="#Footnote_20" class="fnanchor">[20]</a>.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_29"></a>[29]</span></p> - -<p>For de danske Mandskabers Vedkommende faldt -det ganske naturligt, at man strax spiste Foræringen -op. De to Vexler paa 500 Gylden, som Dagen efter -Kongens Afreise sendtes ombord, anvendtes til Anskaffelsen -af et Par gode Maaltider Mad, og i begge -Skibe spiste man sig nu engang for Alvor mæt.</p> - -<p>Ihvorvel Kongen af Hollands Inspektionsreise -langs Schelden ikke havde meget at betyde, da alle -hans beredvillige Løfter om Assistance af Tropper og -Skibe aldrig bleve til Virkelighed, stod hans Besøg dog -i nøie Forbindelse med Rygterne om en forestaaende -engelsk Landgang ved Vliessingen. Det tjente i alle -Tilfælde til at konstatere, at netop det Sted, mod hvilket -man kunde vente, at England vilde rette sit offensive -Stød, Vliessingen, Scheldens Delta, og hele Terrainet -paa begge Sider af Floden fra Søkysten og helt -op til Antwerpen, — i Øieblikket var saa forsvarsløst -som vel muligt.</p> - -<p>Grunden til, at denne Landsdel saaledes i Krigstid -laa uden Forsvar, maa søges i de store militære -Foretagender, som Frankrig i Aaret 1809 var -engageret i. Krigen med Østerrig var netop udbrudt; -ved Rhinen, ved Donau og i Spanien stode de franske -Hærkorpser lige overfor Fjenden, og for at tilfredsstille -de 3 opererende Armeers Krav, trak man Besætninger<span class="pagenum"><a id="Side_30"></a>[30]</span> -og Garnisoner bort allevegne fra, hvor man troede, at de -kunde undværes, og sendte dem til Krigsskuepladsen. -Paa denne Maade havde de hollandske Fæstninger -mistet deres egentlige Besætninger, og saa summarisk -gik man frem for at skaffe Soldater tilveie til Keiserens -Krigsforetagender, at endog ethvert af Scheldeflaadens -Skibe maatte afgive en Del af sine Soldater i dette -Øiemed.</p> - -<p>Et paalideligt Billede af den Modstand, som en -fremtrængende Hær vilde kunne vente at finde paa -sin Operationslinie fra Vliessingen op til Antwerpen i -Forsommeren 1809, kan man danne sig ved at betragte -de Forsvarskræfter, som vare til Raadighed. Nogen -Felthær, der kunde tage Kampen op med Fjenden i -aaben Mark, fandtes aldeles ikke, og paa de forskjellige -faste Pladser langs Floden var saavel Materiellet -som Personellet i en meget maadelig Forfatning. Saaledes -havde den vigtige Fæstning Vliessingen ved -Scheldens Udløb kun en lille Besætning, og dens Armering -var utilstrækkelig og bestod af Kanoner af -ringe Kaliber; Liefkenshoek var endnu slettere forsynet -med Skyts og Mandskab; Fortet Bath paa Østpynten -af Zuid-Beveland havde nok sine Kanoner paa -Plads, men Digerne, der omgave det mod Søsiden, vare -saa høie, at der ikke kunde skydes over dem, og der -fandtes ingen tilstrækkelig Besætning til at udføre de -nødvendige Sløifningsarbeider, saa at Fortet kunde -komme til at bruge sine Kanoner; i Fæstningen Lillo, -(»Nøglen til Schelden«, som den kaldtes,) fandtes kun 12 -Stkr. gamle 12 ℔ Kanoner og et Invalid-Kompagni til -Besætning, og endelig henlaa adskillige mindre Batterier<span class="pagenum"><a id="Side_31"></a>[31]</span> -og Skandser langs med Floden i en aldeles forsømt -Tilstand.</p> - -<p>Der kunde saaledes under disse Omstændigheder -ikke tænkes noget gunstigere Øieblik for England til -at rette et Slag imod Antwerpen. Den nydannede -Scheldeflaade, der voxede med rivende Fart, og kun -kunde være en Trudsel imod den engelske Kyst, havde -lige fra første Færd været en Torn i Øiet paa Kong -George d. 3dies Regjering, men først nu, da de keiserlige -Hære vare i fuld Aktivitet langt borte fra dette -Sted, ansaa man Øieblikket for kommet til at skaffe -sig af med dette ubehagelige Naboskab paa den hollandske -Side, og det blev besluttet at foretage et Angreb, -hvis Øiemed var, at ødelægge Scheldeflaaden -og den nye Marinestation ved Antwerpen.</p> - -<p>Ligesom man i Frankrig nu ikke var i Uvidenhed -om, at der var noget i Gjære paa den anden Side af -Kanalen, og at der paa de engelske Værfter arbeidedes -med Kraft paa at gjøre Skibsmateriel klart til at tage -et Expeditionskorps ombord, saaledes var man ogsaa -i England temmelig paa det Rene med, hvorledes det -stod til med de franske Forsvarsforanstaltninger.</p> - -<p>Det er ganske interessant at se, hvorledes de to -Regjeringer ad samme Vei fik Underretning om hinandens -Foretagender.</p> - -<p>Hollandske og franske Smuglere, der under almindelige -Omstændigheder bleve saa ilde behandlede, naar -de faldt i Hænderne paa de engelske Autoriteter, vare -paa denne Tid velsete Folk. Ikke alene blev der set -igjennem Fingre med deres ulovlige Trafik, men naar -de hændelsesvis havde et eller andet at berette, om -hvad der gik for sig paa Schelden eller der omkring,<span class="pagenum"><a id="Side_32"></a>[32]</span> -blev hvert Ord betalt dem i klingende Mønt. Og naar -saa de brave Folk kom tilbage fra deres Expedition -og fra den engelske Kyst kunde medbringe en eller -anden opsnappet Efterretning, vare de sikre paa, at -Myndighederne ogsaa paa den anden Side af Farvandet -lukkede Øiet til og viste sig erkjendtlige for -enhver Underretning om militære Forberedelser paa de -engelske Værfter.</p> - -<p>Tiltrods for de Vink, som den franske Regjering -saaledes modtog om et forestaaende Angreb, traf man -endnu ingen Foranstaltninger til at trække Tropper -sammen om det truede Punkt. Der overlodes saaledes -Marinen det Hverv at tage Stødet af for Antwerpen, -hvis virkelig en engelsk Landgang skulde -finde Sted, forinden det blev muligt at samle et Troppekorps -ved denne By, og det maa siges om Scheldeflaadens -Chef, at skjøndt han her stod overfor en Opgave, -som det vilde være en Umulighed at løse, hvis -det engelske Angreb blot blev ført nogenlunde, som -det burde, tog han dog saa kraftigt og energisk fat, -at det geraader ham selv og den ham underlagte -Flaadeafdeling til Ære.</p> - -<p>Det vilde naturligvis, hvis Fæstningen Vliessingen -skulde falde, være aldeles ørkesløst for Scheldeflaadens -Chef med de faa Hjælpemidler, der stode til hans Raadighed, -at tænke paa at stoppe et Landgangskorps paa -dets Marche imod Antwerpen; det eneste, han formaaede, -var at gjøre de ham underlagte Skibe saa slagfærdige -som muligt, for at de kunde tage Kampen op, -hvis en engelsk Eskadre skulde vove sig ind paa Schelden. -Og med dette beskedne Maal for Øie exercerede ogsaa -Missiessy sine Mandskaber troligt fra Morgen til Aften.<span class="pagenum"><a id="Side_33"></a>[33]</span> -Næsten daglig foretog Flaaden Letninger eller Seil- -og Reisningsmanøvrer; der exerceredes med Kanoner -og Geværer og arbeidedes med Fartøjerne; Landgangskompagnierne -indøvedes, der opkastedes mindre Batterier -langs Flodbredden paa udsatte Steder, bestemte -til at monteres og besættes med Skyts og Mandskab -fra Skibene, og endelig afholdtes der to Gange ugentlig -Skiveskydning ombord, saavel med Kanoner som -med Haandvaaben, efter udlagte Maal, hvorefter der uddeltes -temmelig betydelige Pengebeløb som Præmie -til de bedste Skytter.</p> - -<p>Paa denne Maade, ved Ihærdighed og Flid, naaedes -et efter Omstændighederne betydeligt Resultat i Retning -af at gjøre Scheldeflaaden kampdygtig, og det -uagtet Missiessy maatte savne et meget vigtigt Element -til sine Officerers og Mandskabers Uddannelse — nemlig -det salte Vand. Han laa stænget inde paa Floden, -hindret af den strenge engelske Blokade i at kunne -naa det aabne Hav. Havde han havt tilstrækkelig -Styrke til at staa Schelden ud i Spidsen for sine Linieskibe, -havde han vist den engelske Blokadeeskadre -tilbage og med Udsigt til daglige Skærmysler øvet -sine Besætninger i aaben Sø udenfor de hollandske -Banker, med Vliessingen i Ryggen som sit Retrætepunkt, -vilde dette ikke alene have havt den Fordel, at -den engelske Armétransport havde fundet de franske -Skibe paa Pletten rede til at spærre Veien til Landgangsstedet, -men Scheldeflaaden vilde upaatvivlelig -samtidig, saa vel i virkelig Kampdygtighed som i -moralsk Henseende, være naaet et Skridt videre frem.</p> - -<p>Blandt de danske Officerer, der for Øieblikket vare -ombord i »Pultusk« og »Dantzick«, var der vel ingen,<span class="pagenum"><a id="Side_34"></a>[34]</span> -der saa inderlig ønskede at blive afløst og at kunne reise -hjem til Danmark, som Kapitainlieutenanterne Fasting -og Stephansen. De havde begge været Næstkommanderende -i de danske Skibe lige siden den første Dag, -Kommandoen var bleven heist der ombord; de havde -begge gjennemgaaet det første Aars uheldige Kampagne -under Rosenvinge og Holsten og vare nu saa -aandelig trætte og tildels ogsaa saa legemlig svækkede, -at de ikke mente at kunne holde denne Tilstand -længere ud.</p> - -<p>De indgik derfor begge i Slutningen af Mai Maaned -1809 med nedenstaaende Andragende til Admiralitetet, -hvori de indtrængende bad om at maatte blive afløste -fra deres Post<a id="FNanchor_21" href="#Footnote_21" class="fnanchor">[21]</a>.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p>»I December Maaned f. A. have vi underdanig ansøgt -det høie Kollegium om at blive hjemkaldte til -Tjeneste i Fædrelandet. Vor Ansøgning var da grundet -paa, at vi her gjorde en besværlig og ufuldkommen -Tjeneste, som i sig selv var os en sand Plage, saa -meget mere som vi derved ikke indsaa at virke noget -for Fædrelandet.</p> - -<p>»Det høie Kollegium har gunstig tilsagt os, at -Hans Majestæt vilde allernaadigst efter Omstændighederne -tage vor Ansøgning i Betragtning.</p> - -<p>»Siden den Tid ere Tilfælde indtrufne, der have -saa meget forøget det Onde, vi føle ved at være i -denne Tjeneste, at vi næppe have været i Stand til -at bære det. Som Næstkommanderender paa disse -Skibe have vi upaatvivlelig havt de fleste Vanskeligheder<span class="pagenum"><a id="Side_35"></a>[35]</span> -og Fortrædeligheder at gjennemgaa; disse have -været saa meget større, da vi ikke have været det -franske Sprog mægtige. Saavel vort Sind som vort -Helbred er derved sat i en Forfatning, hvori vi finde -os det en Umulighed længere at kunne udholde at -gjøre Tjenesten her, saaledes som danske Søofficerer -bør gjøre den. Med al mulig Kjæmpen mod vor ubehagelige -Sindsforfatning se vi med forøget Græmmelse, -at vi ere en Plage saavel for os selv som for -dem, vi have med at bestille.</p> - -<p>»Det Glimt af Haab, vi engang havde om at komme -samlede hjem, anse vi som forsvundet. Vi indfly -derfor med Bøn, at det høie Kollegium gunstigst vil -forelægge Hs. Majestæt vor Sag, og formaa ham til -at række sin landsfaderlige Haand til tvende Sønner -af den Etat, han ved sin direkte Bestyrelse i en lang -Række af Aar har opflammet til hæderlige Handlinger.</p> - -<p>»Vi bede om at blive afløste og i Fædrenelandet -at tilbagevinde den Kraft og Sindsstemning, der er -nødvendig til Handlinger, der kan gjøre os denne -Naade værdige.</p> - -<p>»Det er vist ubehageligt at søge at bringe Andre -ind i en Stilling, man selv finder saa trykkende og -derfor ønsker at komme ud af, men dels er det os -en uundgaaelig Nødvendighed, og videre give vi os -den Frihed at bemærke, at vore Afløsere, især om de -ere det franske Sprog mægtige, ikke kan i Fremtiden -have de Vanskeligheder og Fortrædeligheder at gjennemgaa, -som vi have havt. Tingene ere nu i en Slags -Orden. De ere heller ikke udsatte for at møde saadanne<span class="pagenum"><a id="Side_36"></a>[36]</span> -Tilfælde som de, der fornemlig have forspændt -vore Kræfter.</p> - -<p>»Vi anbefale os til det høie Kollegies Forsorg«.</p> - -<p class="center">Underdanigst</p> - -<p class="center"><span class="spaced">Fasting.</span> Stephansen.</p> - -<p class="smaller">Orlogsskibet »Dantzick«, den 23. Mai 1809.</p> - -</div> - -<p>Da Ansøgningen blev forelagt Cheferne til Anbefaling -forinden Afsendelsen til Admiralitetet, forsynede -v. Berger den med følgende Paategning:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p>»Uagtet det vilde være et Tab for mig, kan jeg -dog ikke andet end paa det kraftigste anbefale Hr. -Kapitainlieutenant Fastings underdanigste Ansøgning -til det høie Kollegio, hvis Helbred Dag for Dag aftager, -og vil han næppe kunne faa den igjen, dersom -han skal forblive«.</p> - -<p class="right">v. Berger.</p> - -</div> - -<p>v. Dockum derimod, afslog at give Ansøgningen -sin Anbefaling og skrev kort og godt nedenunder: -»forevist v. Dockum.«</p> - -<p>Om end v. Dockum’s og v. Berger’s forskjellige -Stilling overfor deres Næstkommanderenders Ansøgning -selvfølgelig ikke giver os nogen dybere Kjendskab -til de to Chefers Karakter, giver den os dog -maaske et lille Indblik i denne. v. Berger staar som -den velvillige Mand, der viser Imødekommenhed overfor -sin Næstkommanderendes personlige Ønske. v. Dockum -derimod staar som den, der intet Hensyn tager<span class="pagenum"><a id="Side_37"></a>[37]</span> -til saadanne, og nægter at anbefale et Skridt, som han -ikke anser nødvendigt for Tjenestens Tarv.</p> - -<p>Tilfældet vilde imidlertid, at denne lille Uoverensstemmelse -imellem de to Chefers Opfattelse ingen Betydning -skulde faa, idet Kapitainlieutenanterne Fasting -og Stephansen kort Tid efter atter toge deres Ansøgning -tilbage. Grunden til dette uventede Skridt og til -at de Officerer, der stode i Begreb med at reise -tilbage til Danmark, samtidig alle som én ansøgte om -foreløbig at maatte forblive til Tjeneste paa Scheldeflaaden, -var den, at det engelske Angreb var umiddelbart -forestaaende. Under saadanne Omstændigheder -mente de danske Officerer ganske naturligt, at de -burde blive paa deres Post. Som man kunde vente, -blev et saadant Tilbud modtaget meget gunstigt af -den franske Regjering, tilmed da der netop nu var -Brug for flere Officerer.</p> - -<p>Scheldeflaaden begyndte nemlig i de Dage at -trække Forstærkning til sig af mindre Skibe. Hidtil -havde dette Led manglet i det maritime Forsvar, idet -Linieskibene havde været de eneste Krigsskibe paa -Floden. I Anledning af de forestaaende Begivenheder -gjordes der nu en Forandring i dette Forhold; fra de -nærmestliggende Havnestæder dirigeredes alt, hvad der -fandtes disponibelt af mindre Krigsfartøier (Kanonbrigger, -armerede Baade, Brandere o. s. v.) ad Floder -og Kanaler i Retning af Schelden. Hvor det var -nødvendigt, bleve de under Transporten halede paa -Land, satte paa Ruller og kjørte fra den ene Vandvei -til den anden, indtil de endelig naaede deres Samlingsplads. -Paa denne Maade samledes her i Juni -Maaned 1809 en ikke ubetydelig let Eskadre, der underlagdes<span class="pagenum"><a id="Side_38"></a>[38]</span> -Admiral Missiessy, og som en Anerkjendelse af -de Danskes Beredvillighed fik de Officerer Chefskommando, -der frivillig havde meldt sig til at blive i -Anledning af Englændernes Angreb. Blandt de ankomne -Smaaskibe, der yderligere forøgedes med nogle -til Brandere indrettede Koffardiskibe fra Antwerpen, -vare Kanonbriggerne fra Boulogne de største. De udgjorde -en Deling for sig med en fransk Officer (capitaine -de vaisseau) som Chef, og paa samme Maade -dannedes der under Fastings og Stephansens Kommando -en særlig dansk Flotille af mindre Fartøier, -udelukkende bemandet med danske Officerer og Matroser<a id="FNanchor_22" href="#Footnote_22" class="fnanchor">[22]</a>.</p> - -<p>Foruden disse Foranstaltninger, der alle havde til -Hensigt at forstærke Flaadens aktive Modstandskraft, -forberedte Admiral Missiessy desuden en Spærring af -Farvandet med passive Forhindringer, hvis Englænderne -skulde vove sig indenfor Vliessingen. Det Sted, der -blev valgt hertil, laa høit oppe paa Schelden imellem -Fæstningerne Lillo og Liefkenshoek, ½ Mils Vei -indenfor den første, paa et Punkt, hvor Floden snævrer -sig ind til et temmeligt smalt Løb. Paa dette Sted -anbragtes en Barriere af svære Rundholter og Bomme, -surrede til hinanden med Kjæder og fortøiede med Ankre<span class="pagenum"><a id="Side_39"></a>[39]</span> -tværs over Farvandet. Til yderligere Forstærkning henlagdes -ved Spærringen nogle fladbundede Kanonbaade -(balcons plats), og langs Flodens Bredder arbeidedes -der med Kraft paa at opkaste Batterier.<a id="FNanchor_23" href="#Footnote_23" class="fnanchor">[23]</a></p> - -<p>Hermed var Scheldeflaadens Foranstaltninger til -at tage imod Fjenden endte.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Forberedelserne til Expeditionen imod Schelden vare -tilendebragte henimod Slutningen af Juli Maaned 1809, og -Sagen var grebet an med sædvanlig engelsk Soliditet -og Rundhaandethed. Den Hærstyrke, der under Jarlen -af Chatham’s Overkommando var bestemt til at løse -Opgaven, beløb sig til ikke mindre end c. 39,000 Mand -af alle Vaabenarter, og til at føre dette anselige Korps -over Søen var der fra Marinens Side udfoldet stor -Virksomhed og stillet et imponerende Materiel paa -Benene<a id="FNanchor_24" href="#Footnote_24" class="fnanchor">[24]</a>.</p> - -<p>Man faar et godt Begreb om det skjærende Misforhold -imellem de franske Forsvars- og de engelske -Angrebsdispositioner, naar man betragter Listen over<span class="pagenum"><a id="Side_40"></a>[40]</span> -den vældige Flaade, der laa klar til at føre 39,000 -Mand engelske Soldater imod den hollandske Kyst, og -man maatte tro, at det med Opbydelsen af saa anselige -Stridskræfter vilde blive en let Sag for de to -Øverstbefalende, Jarlen af Chatham og Kontre-Admiral -Sir Richard Strachan, at udføre deres Ordre i en Haandevending.</p> - -<p>Som tidligere nævnt, var Antwerpen Maalet for -Hærens og Flaadens kombinerede Bevægelse, og Marinens -særlige Opgave var i Ordren præciseret til: »At -sænke, brænde og ødelægge alle Fjendens Krigsskibe, -som enten vare udrustede paa Schelden eller under Bygning -i Antwerpen, Terneuzen eller Vliessingen, og om -muligt gjøre Schelden ufremkommelig for Orlogsskibe.«</p> - -<p class="center"><i>Den engelske Flaade.</i></p> - -<table summary="Den engelske Flaade"> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3">Linieskibe:</th> - </tr> - <tr> - <td>St. Domingo</td> - <td class="tdr">74</td> - <td>Kan.</td> - </tr> - <tr> - <td>Cæsar</td> - <td class="tdr">80</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Denmark</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Theseus</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Repulse</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Powerful</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Superb</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Centaur</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Venerable</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Valiant</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Courageux</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>York</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Princess of Orange</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Monarch</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Belleisle</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Victorious</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Blake</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Audacious</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Bellona</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Eagle</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Impétueux</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Revenge</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Hero</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Illustrious</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Ganges</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Aboukir</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Marlborough</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Royal Oak</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Alfred</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Sceptre</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»<span class="pagenum"><a id="Side_41"></a>[41]</span></td> - </tr> - <tr> - <td>Orion</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Resolution</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Achille</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Namur</td> - <td class="tdr">74</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3">Udrustede en flûte:</th> - </tr> - <tr> - <td>Leyden</td> - <td class="tdr">64</td> - <td>Kan.</td> - </tr> - <tr> - <td>Agincourt</td> - <td class="tdr">64</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Monmouth</td> - <td class="tdr">64</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Iris</td> - <td class="tdr">50</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Adamant</td> - <td class="tdr">50</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Weymouth</td> - <td class="tdr">54</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Ulysses</td> - <td class="tdr">44</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Serapis</td> - <td class="tdr">44</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3">Fregatter:</th> - </tr> - <tr> - <td>Impérieuse</td> - <td class="tdr">44</td> - <td>Kan.</td> - </tr> - <tr> - <td>Rota</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Perlen</td> - <td class="tdr">?</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Lavinia</td> - <td class="tdr">44</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Clyde</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Amathyst</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Fisgard</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Statira (?)</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Hotspur</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Aimable</td> - <td class="tdr">32</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Circe</td> - <td class="tdr">32</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Euryalus</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Salcette (?)</td> - <td class="tdr">38</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>St. Fiorenzo</td> - <td class="tdr">36</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Thalia</td> - <td class="tdr">36</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Aigle</td> - <td class="tdr">36</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Nymphen</td> - <td class="tdr">36</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Dryad</td> - <td class="tdr">36</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Heroine</td> - <td class="tdr">32</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Bucephalus</td> - <td class="tdr">32</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Pallas</td> - <td class="tdr">32</td> - <td class="center">»</td> - </tr> - <tr> - <td>Camilla</td> - <td class="tdr">24</td> - <td class="center">»</td> - </tr> -</table> - -<p>Til denne betydelige Styrke af større Orlogsmænd -kom en sand Sværm af mindre Krigsskibe. Flaaden -raadede saaledes endnu over 33 Korvetter med 14-18 -Kanoner hver, 5 Bombeskibe, 23 Kanonbrigger, 14 -Toldkuttere, 5 Tendere, 82 Kanonbaade og 150 fladbundede -Baade. Til yderligere Assistance, navnlig -i Tilfælde af mulige Grundstødninger, havde Værfterne -afgivet Lægtere, forsynede med Ankre og Varpegods; -fra de smaa Søstæder, Deal, Folkstone, og -fl. A. vare alle der hjemmehørende større Rofartøier<span class="pagenum"><a id="Side_42"></a>[42]</span> -tagne med for at gjøre Tjeneste ved Troppernes Udskibning, -ja man havde endog lagt Beslag paa de -hurtigseilende Smuglerfartøier, som man i en Fart -kunde faa fat paa, for at anvende dem i militære -Øiemed.</p> - -<p>Saa store vare Forberedelserne til Expeditionen, at -alene Drægtigheden af de Skibe og Fartøier, som den -engelske Regjering havde leiet til Assistance for Marinen, -udgjorde omtrent 100,000 Tons.</p> - -<p>Den 28. Juli 1809 om Morgenen tidlig begyndte -den engelske Flaade at sætte sig i Bevægelse. Linieskibet -»Venerable« med Jarlen af Chatham og Sir -Richard Strachan ombord lettede fra Downs Rhed og -satte Seil imod den hollandske Kyst, fulgt af Sir John -Hope’s og Marquis’en af Huntley’s Divisioner.</p> - -<p>Fra Vliessingen, hvor 3 franske Linieskibe laa paa -Brandvagt, iagttog man de engelske Skibe, efterhaanden -som de dukkede frem over Horizonten, og heiste Signal -til Flaaden høiere oppe paa Floden for »Fjendtlige -Seilere i Sigte«. Skibenes Antal blev tillige angivet i -Begyndelsen, men det varede ikke længe, førend der -fra Forpostskibene vaiede Signal om, at de fjendtlige -Seilere ikke mere kunde tælles paa Grund af deres -Mængde. Om Aftenen var den engelske Høistkommanderende -gaaet til Ankers Vest for Øen Walcheren, -og efterhaanden som de øvrige Divisioner i Løbet af -Natten og de paafølgende Dage ankom til Bestemmelsesstedet, -indtoge de deres anviste Ankerpladser<a id="FNanchor_25" href="#Footnote_25" class="fnanchor">[25]</a>.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_43"></a>[43]</span></p> - -<p>Den 1. August 1809 havde det engelske Expeditionskorps -tilendebragt sin Opmarche paa Søen. Skibene -laa rangerede udfor de anviste Udskibningssteder med -Tropper, Heste og Materiel klare til at gaa fra Borde -med korteste Varsel. Alt tydede paa, at den forestaaende -Udskibning vilde kunne finde Sted uden at -blive forulempet af fjendtlige Stridskræfter. De smaa -faste Pladser Veere og Middelburg havde begge kapituleret -uden Modstand strax ved Englændernes Ankomst; -de 3 franske Linieskibe, der havde ligget paa -Forpost ved Vliessingen, havde forladt deres Station -og trukket sig tilbage til Lillo, hvor den øvrige Del -af Flaaden laa samlet. Scheldens Munding var saaledes -blottet for Skibe, der kunde forbyde en fjendtlig -Eskadre Indseilingen paa Floden, og ved en Rekognoscering, -der den 30. Juli blev foretaget op ad Øst-Schelden -af to engelske Officerer<a id="FNanchor_26" href="#Footnote_26" class="fnanchor">[26]</a>, fik man Vished -for, at ogsaa dette Farvand var uden Forsvarsanstalter. -Passagen var fri, ingen Spærringer, ingen sænkede -Skibe eller lignende fandtes, der vilde kunne stoppe -Seiladsen; et engelsk Linieskib kunde staa Floden op -lige til Wemeldinge paa Zuid-Beveland med 6 Favne -Vand under Kjølen uden at møde en eneste Hindring -paa sin Vei.</p> - -<p>Under saa overordentlig gunstige Betingelser for -en Angriber gik den engelske Landsætning af Tropper -for sig uden Modstand og uden Uheld. Veiret -var den eneste Magt, der greb lidt forstyrrende ind og<span class="pagenum"><a id="Side_44"></a>[44]</span> -gjorde, at Overkommandoens Dispositioner dog ikke -kom til Udførelse i fuldeste Udstrækning, idet Landsætningen -af Marquis’en af Huntley’s Korps ved Kadzand -med det Maal for Øie at afskjære Forbindelsen -imellem Fastlandet og Walcheren, maatte opgives paa -Grund af daarligt Veir. Derimod faldt hele denne Ø, -med Undtagelse af Fæstningen Vliessingen, for den -engelske Armés venstre Fløi under Sir Eyre Coote, -uden at der saa at sige blev løsnet et Skud, og skjøndt -Jarlen af Rosslyn’s Kavalleridivision endnu ikke kom -til Anvendelse, men forblev ombord i Transportskibene, -havde den engelske Armé dog ved Aftenstid -paa Udskibningsdagen ikke mindre end 25,000 Mand -i Land paa den hollandske Kyst. Udskibningen -og Landsætningen af denne store Styrke foregik -under Ledelse af Kontre-Admiralerne Edward Otway -og Sir Richard Keats og skete med Hurtighed og stor -Præcision.</p> - -<p>Skjøndt det franske Flag endnu vaiede fra Vliessingens -Bastioner, var denne Fæstning af saa ringe -Betydning, og den engelske militære Stilling i Øieblikket -saa overlegen, at denne Hindring egentlig ikke burde -have standset Jarlen af Chatham paa hans Marche imod -Antwerpen. Men den engelske Overkommando havde -allerede da gjort Forsigtighed til sit Valgsprog, og -Vliessingen skulde falde, forinden man forfulgte de -vundne Fordele videre.</p> - -<p>Som Følge af denne Taktik blev Vliessingens Bombardement -det næste Skridt i Angrebet, og Forberedelserne -hertil vare saa omfattende og sattes i Værk med saa -stor Omhyggelighed, at det var at forudse, at den forestaaende -Beskydning snart vilde have en Kapitulation<span class="pagenum"><a id="Side_45"></a>[45]</span> -til Følge. Den 13. August var alt klart til Angrebet, -og da Signalet til Skydningens Begyndelse Kl. 1 om -Eftermiddagen gik tilveirs hos den Kommanderende, -aabnedes Ilden med stor Kraft fra to Kanonbaadsdivisioner. -Den ene af disse, under Kapitain Cockburn’s -Kommando, (Chefen for »Belleisle«), tog Station -udfor SO Enden af Byen, medens den anden Division, -ført af Kapitain Owen, (Chefen for »Clyde«), gik til Ankers -i S Vestlig Retning for Byen, og fra begge disse Steder -faldt Bomberne med stor Sikkerhed over Vliessingens -By og Fæstning.</p> - -<p>Skydningen vedvarede, paa en kort Afbrydelse -nær den første Aften, uafbrudt indtil den 15. August -om Morgenen Kl. 2, da Fæstningens Kommandant, -General Monnet, tilbød at kapitulere. Som Følge heraf -ophørte Beskydningen, saa snart det begyndte at -lysne, og Underhandlingerne, der fra engelsk Side -førtes af Kapitain Cockburn og Oberst Long, afsluttedes -endnu samme Aften med Fæstningens Kapitulation<a id="FNanchor_27" href="#Footnote_27" class="fnanchor">[27]</a>.</p> - -<p>Vliessingens Fald, der burde have været Signalet -til en hurtig Fremrykning af det engelske Expeditionskorps -imod Antwerpen, betegner mærkelig nok kun -et Tidspunkt, hvor Overkommandoens Forsigtighed gik -over til Uvirksomhed og Stilstand. I de nærmest paafølgende -Dage, efter at den franske Garnison var -marcheret ud af Fæstningen med flyvende Faner og<span class="pagenum"><a id="Side_46"></a>[46]</span> -fuld Musik, slog man sig til Ro med det vundne Resultat -og anvendte Tiden til at ødelægge, hvad der i -Vliessingen fandtes af fransk Statseiendom.</p> - -<p>Men netop disse Dage, hvor Magasiner sprængtes -i Luften, hvor Skibene, der stode under Bygning paa -Værftet, væltedes ned fra deres Bedinger og store -Værdier gik tilgrunde for den franske Regjering, kom -i endnu høiere Grad Frankrigs Fjender dyrt til at staa; -thi det sidste Øieblik for Gjennemførelsen af en energisk -Aktion var dermed gaaet tabt for den engelske -Overkommando.</p> - -<p>Til Belysning af Englændernes Uvirksomhed er -det ikke uden Interesse at høre en Udtalelse af en -Autoritet, som v. Dockum, om hvorledes Resultatet -kunde være blevet, hvis Sagen var bleven grebet an, -som den burde. I en Rapport til Admiralitetet, dateret -Orlogsskibet »Pultusk«, til Ankers ved Antwerpen den 10. -August 1809, udtaler han<a id="FNanchor_28" href="#Footnote_28" class="fnanchor">[28]</a>:</p> - -<p>»Vare de Engelske, strax de kom, gaaet rask frem, -da alt her var blottet for Tropper, kunde de efter min -Formening opholdt sig i Antwerpen over 2 Gange 24 -Timer og der gjort stor Skade;« — ... og i sine private -Optegnelser fremsætter han sin Kritik over de engelske -Operationer mere udførligt paa følgende Maade:</p> - -<p>»De engelske Tropper gjorde Landgang paa den -næsten ubefæstede Ø Schouwen, hvor de forblev i -Uvirksomhed. Og hvis de havde sat deres Tropper -i Land ved Fæstningen Lillo, hvor ikkun var 20 Invalider, -saa kunde de uden Modstand have indtaget<span class="pagenum"><a id="Side_47"></a>[47]</span> -Fæstningen, hvor alle Kanoner stode monterede paa -Volden, og hvorfra de kunde have hindret Admiral -Missiessy at spærre Sundet ved Lillo, hvor igjennem -de kunde have seilet med deres Skibe og paa Diget -marcheret til Antwerpen, og paa Veien over Digerne -have kastet paa de franske Orlogsskibe saa mange -Congrevske Raketter, som behøvedes for at opbrænde -alle Skibene med deres Mandskab, uden at en af de -franske Skibes Kugler kunde have ramt en Mand af -de engelske Tropper, som marcherede inden for Diget -til Antwerpen, og hvor de uden Modstand kunde -have tilintetgjort det keiserlige Skibsværft med Magasiner -og Skibene paa Stabelen, med Oplag af Tømmer -o. s. v.«</p> - -<p>Grunden til denne uheldbringende Sendrægtighed, -der endog gav Anledning til Forespørgsler i det engelske -Parlament, maa næst efter Overgeneralens Mangel paa -Energi tilskrives den Omstændighed, at Hær og Flaade, -der her vare kaldede til Løsningen af en fælles Opgave, -aldeles ikke forstode at arbeide sammen. Krigshistorien -afgiver talrige Exempler paa, hvorledes militære -Foretagender, hvis Udførelse var lagt i Hænderne -paa Land- og Sømagten i Forening, ere strandede paa -Grund af Mangel paa ærlig og redelig Samvirken -imellem de to Vaaben, og skjøndt der ved denne Leilighed -ikke er Anledning til at tro, at Jalousi fra nogen -af Siderne var medvirkende Aarsag til dette uheldige -Forhold, blev Resultatet dog dette, at Expeditionen -mislykkedes. Flaaden ventede paa Instruktioner fra -Hærens Overkommando, og i Hovedkvarteret ventede -man, at Flaaden vilde gjøre noget paa egen Haand;<span class="pagenum"><a id="Side_48"></a>[48]</span> -denne Venten havde kun til Følge, at der slet intet -blev foretaget fra nogen af Siderne.</p> - -<p>Et vittigt Epigram fra den Tid giver et slaaende -Udtryk for de Kommanderendes Venten og Nølen i -følgende 4 Linier:</p> - -<div class="poetry-container"> -<div class="poetry"> - <div class="stanza"> - <div class="verse indent0">The Earl of Chatham, with his sabre drawn</div> - <div class="verse indent0">Stood waiting for Sir Richard Strachan;</div> - <div class="verse indent0">Sir Richard, longing to be at ’em,</div> - <div class="verse indent0">Stood waiting for the Earl of Chatham.</div> - </div> -</div> -</div> - -<p>Vil man imidlertid undersøge, om Hovedskylden -har ligget hos Hæren eller Flaaden, synes alt, hvad der -foreligger, at tyde hen paa, at Marinen var parat til at -handle og tage kraftig fat, men at den, som et Led i -Expeditionen, ventede paa sine Ordrer fra den øverste -Chef, og at denne enten ingen bestemte Instruktioner -har haft fra sin Regjering eller ogsaa ikke har benyttet -dem, han havde.</p> - -<p>At denne Betragtning er rigtig, bekræftes af forskjellige -skriftlige Vidnedsbyrd fra engelske Søofficerer, -der have deltaget i Expeditionen. Saaledes -beklager Sir Richard Keats sig den 15. August -1809, i et Brev til den kommanderende Admiral over, -at Marinen er magtesløs alene, og at intet vil kunne -udrettes uden ved en Samvirken imellem Hæren og -Flaaden. Faa Dage senere anstiller Sir Richard Strachan -de samme Betragtninger i et Brev til Mr. Wellesley -Pole og slutter med følgende Ord:</p> - -<p>»Det er saa vel min som Sir Richard Keats’ Mening, -og jeg troer enhver Søofficers Anskuelse, at -hvis ikke Hæren samvirker med os, vil det ikke -lykkes Expeditionen at løse Opgaven fuldstændigt«.</p> - -<p>Det bedste Bevis for, at Marinen baade havde Lyst<span class="pagenum"><a id="Side_49"></a>[49]</span> -og Villie til at udrette noget, saa at der imod den ikke -bør gjøres noget Ansvar gjældende for den Mangel -paa Handlekraft, der lammede Expeditionen i dens -Virken, har man i følgende ganske mærkelige Korrespondance, -der umiddelbart efter Vliessingens Fald -fandt Sted imellem Generallieutenant Jarlen af Rosslyn -og Sir Richard Keats, en Korrespondance, hvori Admiralens -Aktivitet og Lyst til Foretagender staar skarpt -over for Jarlen af Rosslyn’s flegmatiske Ro og Mangel -paa Initiativ<a id="FNanchor_29" href="#Footnote_29" class="fnanchor">[29]</a>.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Camilla, udfor Sandvleit 17. August 1809.</p> - -<p class="indentx">Mylord,</p> - -<p>»Ved Skrivelse, som jeg igaar har modtaget fra -Sir Richard Strachan, og ved et senere Brev, som jeg -netop nu har modtaget, har jeg faaet selvstændig -Kommando, og det synes, at Sir Richard Strachan -antager, at Deres Herlighed, som kommanderer Tropperne -paa Zuid-Beveland, ogsaa har Myndighed til -uden nærmere Ordre at tage Del i ethvert Foretagende, -der har til Opgave at fremme Expeditionens Hovedformaal: -Ødelæggelsen af Fjendens Orlogsskibe ved -Antwerpen.</p> - -<p>»Saafremt Deres Herligheds Instruktioner gaa i -denne Retning, skal jeg have den Ære øieblikkelig -at henvende mig til Dem, og er klar til med den -Flaadeafdeling, der staar under min Kommando, at<span class="pagenum"><a id="Side_50"></a>[50]</span> -virke sammen med Deres Herligheds Tropper ved -ethvert Foretagende, som vi kunne blive enige om«.</p> - -<p class="center smaller">Jeg har den Ære at være o. s. v.</p> - -<p class="right">R. G. Keats.</p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">Generallieutenant Jarlen af Rosslyn.</p> - -</div> - -<p>Paa dette Brev modtog Admiralen endnu samme -Dag følgende Svar<a id="FNanchor_30" href="#Footnote_30" class="fnanchor">[30]</a>:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Tergoes, den 17. August 1809.</p> - -<p class="indentx">Sir,</p> - -<p>»Jeg har i dette Øieblik modtaget Deres ærede -Brev, og som Svar kan jeg kun sige, at jeg ikke er -i Besiddelse af Instruktioner, der bemyndige mig til -at foretage yderligere Operationer.</p> - -<p>»Jeg har nogen Grund til at antage, at den Øverstkommanderende -imorgen eller overmorgen vil forlægge -Hovedkvarteret hertil, og jeg skal ikke undlade -øieblikkelig at underrette Dem saavel om Hs. Herligheds -Ankomst, som om Alt, hvad jeg maatte faa at -vide om det Spørgsmaal, hvorom De ønsker Oplysning«.</p> - -<p class="center smaller">Jeg har den Ære at være o. s. v.</p> - -<p class="right">Rosslyn.</p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">Kontre-Admiral Sir R. G. Keats.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_51"></a>[51]</span></p> - -<p>Medens den engelske Hærs offensive Bevægelse -saa at sige var tilende med Vliessingens Fald, begyndte -Franskmændene netop i de samme Dage at -røre sig og ryste Uvirksomheden af sig. Kong Louis -af Holland havde i Aix la Chapelle modtaget Efterretningen -om den fjendtlige Landgang. Han afreiste -strax til Amsterdam og efterlod Ordrer om at dirigere -alle disponible Tropper til Krigsskuepladsen. Fra -Lüttich, Maastricht og andre Garnisonsbyer sendtes -alt, hvad der fandtes af Rekruter og udtjente Soldater, -afsted ad Antwerpen til, og allerede den 12. August -havde Kongen af Holland 6000 Mand samlet i Byens -Omegn, hvor Tilstedeværelsen af dette lille Troppekorps -ogsaa strax begyndte at øve en beroligende -Virkning paa Beboerne. I Dagene efter Vliessingens -Kapitulation havde Bestyrtelsen været stor i Antwerpen; -man rømmede fra Byen af Frygt for Englænderne, -og saa hovedkulds brød Befolkningen op fra -deres Boliger, at alle Veiene i Omegnen vare opfyldte -af flygtende Mennesker med Heste, Flyttelæs og Kjøretøier -af enhver Art. En Panik var ikke langt fra at -bryde løs; man ventede hver Dag at se den engelske -Hærs Fortrav for Portene af den forsvarsløse Stad, og -Frygten forøgedes betydeligt ved Efterretningen om, at -man fra Antwerpens Kaier, i klart Veir, kunde se de -fjendtlige Orlogsmænds Seil og Reisninger inde paa -Floden i Horizonten mod Nordvest.</p> - -<p>Sagen var den, at den engelske Flaade allerede -inden Vliessingens Fald havde forceret Indseilingen til -Schelden.</p> - -<p>Den 11. August 1809 stod Lord William Stewart, -ombord i Fregatten »Lavinia«, med 9 andre Fregatter i<span class="pagenum"><a id="Side_52"></a>[52]</span> -sit Kjølvand indefter imod Flodmundingen. Fæstningen -brugte vel sine Kanoner imod den engelske Eskadre, -men uden videre Virkning<a id="FNanchor_31" href="#Footnote_31" class="fnanchor">[31]</a>, og Lord Stewart passerede -uhindret med sine Skibe forbi de fjendtlige Batterier -ind paa Schelden, hvor han gik til Ankers udfor Fort -Bath. Den engelske Søstyrke her blev endog yderligere -forøget ved et stort Antal Kanonbaade og mindre -Fartøier under Sir Home Popham’s Kommando, og -Krydserne viste sig helt op til Fæstningen Lillo, men -desuagtet faldt Flaadens Offensivbevægelse, der understøttet -af et Hærkorps vilde have faaet den største -Betydning, ud til intet. Missiessy’s Barriere, der -lukkede Floden og dækkedes af et flydende Forsvar, -lod sig ikke forcere med de Hjælpemidler, som -stode til Marinens Raadighed; Forsvaret kunde kun -ødelægges og Veien aabnes ved en Beskydning med -Feltartilleri fra Flodens Bredder; men Hæren holdt sig -rolig, og Søveien op til Antwerpen vedblev at være -spærret.</p> - -<p>Man tillægger den bekjendte Politiker Lord Castlereagh -følgende Ytring under Forberedelserne til den -engelske Expeditions Afsendelse:</p> - -<p>»Hvis Flaaden paa Schelden ikke er i vor Besiddelse -14 Dage efter at de første Tropper ere komne -i Land, vil den aldeles ikke komme i vor Besiddelse«.</p> - -<p>Denne Spaadom var nu gaaet i Opfyldelse saa -grundigt som noget. De 14 Dage vare godt og vel -forløbne, de engelske Korpser stode ubevægelige paa -Walcheren, Schouwen og de øvrige Øer i Scheldeflodens<span class="pagenum"><a id="Side_53"></a>[53]</span> -Delta, medens samtidig det franske Forsvar voxede i -Styrke med rivende Fart fra Dag til anden. Det var, -som Bevidstheden, om at Fjenden stod indenfor Landets -Grændser, havde aabnet Franskmændenes Øine for, hvor -truende nær Faren var; thi nu strømmede Soldater af -forskjellige Vaabenarter til fra alle Egne i saa rigelig -Mængde, at 20-30,000 Mand ved Maanedens Midte -stode concentrerede omkring Antwerpen<a id="FNanchor_32" href="#Footnote_32" class="fnanchor">[32]</a>. Vel var -maaske den samlede Styrkes militære Kvalitet ikke -særlig god, men den havde allerede i Slutningen af -August Maaned faaet en Mand i sin Spidse, hvis øvede -Haand var vant til at organisere og tumle med uordnede -Masser og danne dem til Soldater, og hvis Tilstedeværelse -i Antwerpen ikke skulde give Englænderne -Lyst til nu at forsøge en Fremrykning. Denne Mand var -Marechal Bernadotte, Prinds af Pontecorvo. Hans Ankomst -til Krigsskuepladsen og Overtagelse af Forsvarets -Ledelse bragte atter Modet tilveirs hos de forsagte -Indbyggere. Alt, hvad tidligere Sorgløshed og Forsømmelighed -havde undladt at gjøre, blev nu sat i Værk -i største Skynding; Batterier og Forskandsninger opkastedes -og monteredes, Sluserne paa Digerne bleve aabnede, -Egnen omkring Antwerpen blev sat under Vand, -og saa ivrig tog Marechallen personlig fat for at faa<span class="pagenum"><a id="Side_54"></a>[54]</span> -et Forsvar organiseret, at han undertiden først naaede -at sætte sig til Middagsbordet henimod Midnat, naar -han kom tilbage fra sine Inspektionsture i Skandserne -eller ved Forposterne<a id="FNanchor_33" href="#Footnote_33" class="fnanchor">[33]</a>.</p> - -<p>Omtrent samtidig med at Antwerpen ved Marechal -Bernadottes Energi fra en aaben By uden Kanoner og -Soldater var bleven forvandlet til en befæstet Vaabenplads -med et levende Forsvar af 30-40,000 Mand, fik -de Franske en lige saa uventet som sikker Forbundsfælle, -da det usunde Marskklima begyndte at gjøre sin -Indflydelse gjældende imellem de fremmede Tropper<a id="FNanchor_34" href="#Footnote_34" class="fnanchor">[34]</a>.</p> - -<p>Det første Febertilfælde viste sig den 20. August -1809, men Sygdommen tog saa voldsomt fat og ryddede -saa frygteligt op imellem de engelske Regimenter, at -Expeditionskorpset neppe 14 Dage efter Sygdommens -Udbrud af sanitære Grunde var ude af Stand til -mere at foretage nogen offensiv Bevægelse. Alle Hospitaler -og Lazarether vare overfyldte, og Sygdommen -antog Dag for Dag en mere epidemisk Karakter, saa<span class="pagenum"><a id="Side_55"></a>[55]</span> -at Overkommandoen maatte concentrere hele sin Opmærksomhed -paa at bekjæmpe denne usynlige Fjende, -der ikke kunde holdes fra Livet med Kanoner, og -ugentlig krævede Hundreder af Ofre imellem de -engelske Tropper<a id="FNanchor_35" href="#Footnote_35" class="fnanchor">[35]</a>.</p> - -<p>Under disse fortvivlede Forhold, hvor enhver Tanke -om yderligere Aktion paa Forhaand maatte opgives, -sammenkaldtes den 27. August 1809 i det engelske -Hovedkvarter et Krigsraad bestaaende af 7 Generallieutenanter -med Lord Chatham som Præsident, og her -blev man snart enig om, at der ikke skulde foretages -mere. Da Kabinettet imidlertid befalede, at Besiddelsen -af Øen Walcheren med Fæstningen Vliessingen skulde -haandhæves, nødvendiggjorde dette Expeditionskorpsets -og Flaadens foreløbige Forbliven, hvorimod den Høistkommanderende, -hvis Mission nu maatte betragtes som -endt, afgav Kommandoen og indskibede sig til England, -hvor han den 14. September 1809 landede i -Deal og begav sig til London for at aflægge Beretning -hos Kongen om Expeditionen og dens mislykkede -Udfald.</p> - -<p>Skjøndt de engelske Tropper saaledes vedblivende -havde fast Fod i Landet, maatte dog det fjendtlige -Angreb betragtes som endt, og Faren som overstaaet ved -Udgangen af August Maaned, og det var med et let -Hjerte, at man i Antwerpen og ombord paa Scheldeflaaden -modtog Efterretningen om Lord Chatham’s<span class="pagenum"><a id="Side_56"></a>[56]</span> -Afreise, og om at Englænderne paa Walcheren snarere -belavede sig paa Forsvar end paa Angreb. Det -var vel ikke de franske Vaaben, der havde standset -Expeditionskorpset og reddet Antwerpen; men Scheldeflaadens -Chef Admiral Missiessy kunde dog med Rette -tillægge sig Æren for, at Barrieren ved Lillo og de -franske Skibes stærke Stilling indenfor denne havde -slaaet Bom for den engelske Flaades isolerede Operationer -op ad Floden.</p> - -<p>For de to dansk bemandede Linieskibes Vedkommende -kunde Kommandørkapitain v. Dockum med -Grund være stolt af, at han selv med sine Officerer -og Mandskaber altid havde været i Spidsen under -Sommerens forcerede Forsvarsarbeider og Øvelser. -Hvad enten det gjaldt om at møde til Skandsearbeide -ved Nattetid paa Flodbredderne eller der blev arbeidet -haardt ombord i Skibene med Seil, Reisninger, Ankre -eller Kanoner, vare de Danske altid i Forhaanden, og -mangfoldige Gange havde Officerer og Mandskab havt -den Tilfredsstillelse efter en kvik udført Manøvre at -se Tilfredshedssignalet gaa til Veirs paa Admiralskibet -»Charlemagne« med »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Nummer -vaiende ved Siden af Signalet. v. Dockum havde allerede -i den korte Tid forstaaet at sætte sine Folk saa -godt i Trit, at han og v. Berger kunde manøvrere -deres Skibe hurtigere og bedre end nogen anden i -hele Flaaden, og denne Overlegenhed i Sømandsdygtighed -og Hurtighed i Manøvren, som de danske Skibe -under hele Scheldekampagnen forstode at holde fast -paa, kom allerede klart frem, da Flaaden i Sommeren -1809 forlod Stationen ved Vliessingen for at seile op -til Antwerpen. Da Skibene ved denne Leilighed efter<span class="pagenum"><a id="Side_57"></a>[57]</span> -Letningen fik fri Manøvre, klemte »Pultusk« og »Dantzick« -saaledes paa med Krydsningen, at de snart vare -langt forud for deres Kammerater. Veiret var ugunstigt, -Vinden imod og Farvandet smalt og grundet; men -de danske Chefer navigerede deres Skibe med saa -stor Dygtighed og Behændighed, og Folkene arbeidede -saa rask og ufortrødent under hele Krydsningen, at det er -et Faktum, at da Missiessy med den øvrige Del af -Flaaden naaede op til Antwerpen, kunde v. Dockum -melde Admiralen, at han med »Pultusk« og »Dantzick« -allerede havde ligget der til Ankers — i 3 Dage. -Afstanden imellem Vliessingen og Antwerpen er kun -c. 20 danske Mil.</p> - -<p>Det var ikke v. Dockum ubekjendt, at den Høistkommanderende -var vel tilfreds med de Danskes Aktivitet -i Tjenesten, og at de unge Officerer, der i Sommerens -Løb havde havt selvstændig Kommando som -Chefer for Kanonbrigger, Brandere og Kanonbaade, alle -som en havde gjort deres Bedste for at udfylde deres -Pladser; men han havde dog neppe nogen Anelse om, -i hvor høi Anseelse han selv og hans Landsmænd paa -Schelden allerede stode hos de franske militære Autoriteter, -førend han en Efteraarsdag i 1809 ved Signal -blev kaldt ombord i Admiralskibet.</p> - -<p>Admiral Missiessy modtog Chefen for »Pultusk« i -sin Kahyt og overrakte ham en Skrivelse med Anmodning -om at gjennemlæse den. Det var et Brev -fra Admiralen til den danske Konge, og med Forbauselse -læste v. Dockum følgende<a id="FNanchor_36" href="#Footnote_36" class="fnanchor">[36]</a>.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_58"></a>[58]</span></p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">Deres Majestæt!</p> - -<p>»De udmærkede Talenter, som de Officerer af -Deres Majestæts Marine, der ere ansatte paa Flaaden -under min Kommando, have udvist, den Maade, paa -hvilken de saa kraftig have understøttet mig under -de sidste Begivenheder, gjør det til Pligt for mig, da -jeg ikke drister mig til at ansøge for alle, idetmindste -at udbede mig af Deres Majestæts Naade et Tilfredshedsbevis -for de 3 ældste Officerer, der staa under -min Kommando.</p> - -<p>»Deres Majestæt tillade mig som Følge heraf at -udbede mig for Kommandørkapitain v. Dockum, Chef -for »Pultusk«, Forfremmelse til Kontre-Admiral, samt -for D’Hrr. Fasting og Stephansen Forfremmelse til -capitaines de vaisseau, samt at Kommandoen af Linieskibet -»Dantzick« maa blive givet til den første af -disse Officerer, som ved flere Leiligheder har givet -overtydende Prøver paa Aktivitet, Kundskaber i sit -Fag og den udmærkede Aand, der besjæler ham.</p> - -<p>»Hans Høihed Prindsen af Pontecorvo har antaget, -at de Anstrengelser, man hidtil har gjort for at afslaa -Fjendens Angreb, meget har bidraget til dennes skyndsomme -Tilbagetog, og han har troet det retfærdigt, at -ansøge om Belønninger for dem, hvis Iver mest maatte -have bidraget til dette heldige Udfald.</p> - -<p>»Hans Høihed har selv paataget sig at tilstille -Hs. keiserlige og kongelige Majestæt det Forslag, jeg -har indgivet til ham for at erholde nogle Naadesbevisninger -for Flaaden.</p> - -<p>»Jeg har antaget, at det vilde være Deres Majestæt -behageligt, som jeg til samme Tid er vis paa,<span class="pagenum"><a id="Side_59"></a>[59]</span> -at det vil vække D’Hrr. v. Dockums, Fastings og -Stephansens Tilfredshed, at jeg for disse Officerer har -begjæret Æreslegionens Dekoration. Jeg har ansøgt -om den samme Naade for D’Hrr. Rosenstand og -Tuxen, som kommanderede Brandere.</p> - -<p>»Jeg haaber, at dette Skridt, hvis Hensigt er at -behageliggjøre disse Officerer Erindringen om den -Tid, de have tjent paa Scheldeflaaden, samt give et -Vidnesbyrd om de Tjenester, de der have udvist, vil -møde Deres Majestæts Antagelse.«</p> - -<p class="center smaller">Jeg forbliver o. s. v.</p> - -<p class="right">Ed. Burgues Missiessy.</p> - -</div> - -<p>Efter Gjennemlæsningen heraf overrakte Admiralen -v. Dockum endnu en Skrivelse, der indeholdt følgende -Svar fra Kong Frederik den 6te, dateret 25. September -1809:<a id="FNanchor_37" href="#Footnote_37" class="fnanchor">[37]</a></p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">Hr. Vice-Admiral Missiessy!</p> - -<p>»Jeg har modtaget Deres Brev af 6te ds. Jeg har -deri læst med sand Tilfredshed det hædrende Vidnedsbyrd, -De giver de Officerers Opførsel og Anstrengelser, -der ere saa heldige at tjene under Deres Kommando. -Vil end ikke Strengheden af de Regler, der -ere indførte i min Marine, tillade, at de ældste af -disse Officerer tilstaas den Forfremmelse, som De -begjærer for dem, saa beder jeg Dem desuagtet at -være overbevist om, at det vil være mig kjært ved<span class="pagenum"><a id="Side_60"></a>[60]</span> -andre Lejligheder at holde dem den Iver tilgode, de -have udvist for en Sag, jeg anser for min egen.</p> - -<p>»Det glæder mig meget at se, at De søger at forskaffe -flere af mine Officerer et hædrende Bevis paa -Keiserens Tilfredshed og Bevaagenhed. Det er med -sand Agtelse, at jeg forbliver, Hr. Vice-Admiral Missiessy«,</p> - -<p class="center smaller">Deres bevaagne</p> - -<p class="right">Frederik R.</p> - -</div> - -<p>Skjøndt Kong Frederik den 6tes Svar var et direkte -Afslag paa Missiessy’s Forslag om Forfremmelse, -maatte dog et saadant Bevis paa Admiralens Tilfredshed -være i høi Grad smigrende for de danske Officerer -og en Ære for den Marine, som de tilhørte. v. Dockum -har dog selv strax været paa det Rene med, at der -neppe vilde blive gaaet udenfor de for Marinen gjældende -Avancementsregler, ligesom det ogsaa nok tør -siges, at det vilde være v. Dockum’s ridderlige Tænkemaade -imod, om hans Avancement ved denne Leilighed -var sket med Forbigaaelse af ældre Kammerater.</p> - -<p>Dette fremgaar ogsaa af den Maade, hvorpaa han -i sine private Optegnelser omtaler denne lille Episode. -Han skriver nemlig herom<a id="FNanchor_38" href="#Footnote_38" class="fnanchor">[38]</a>:</p> - -<p>»Og hvad Admiral Missiessy har ytret til Prindsen<a id="FNanchor_39" href="#Footnote_39" class="fnanchor">[39]</a> -om hans Tilfredshed med de Danske, kan skjønnes af -et Brev, han skrev til vor Konge, og hvorfor jeg ved -Signal blev kaldt ombord for at læse Brevet og Kongens<span class="pagenum"><a id="Side_61"></a>[61]</span> -Svar, som han havde modtaget. Admiralens -Brev overraskede mig, men jeg kunde ikke andet -end takke Admiralen for hans gode Anbefaling til -vor Konge og for hans velmente Ønsker for vort -Avancement; men jeg kunde ikke udelade at ytre, -at naar jeg kunde have formodet, at han vilde udbede -sig den Naade af vor Konge, saa havde jeg -raadet derfra; thi det finder ikke Sted i den danske -Marine. En Del af mine Formænd, som jeg havde -kommet til at præjudicere, har i fransk Tjeneste, hvor -de har været, og i nærværende Krig hjemme udført -Tjenesten med Tapperhed, hvorfor jeg bad Admiralen -aldrig at tænke derpaa; men Admiralen anmærkede, -at for ham maatte den ansøgte Avancement -finde Sted. Jeg bad Admiralen at meddele mig -en Kopi af hans Brev til min Konge og Kongens -Svar.«</p> - -<p>Man vil have bemærket, at imellem de Officerer, -hvis Navne saa hædrende nævnes i Admiral Missiessy’s -Skrivelse til den danske Konge, savner man en, Chefen -for »Dantzick«, v. Berger. Han havde fra sin Ankomst -trolig staaet v. Dockum bi og kommanderet sit Linieskib -med saa megen Nidkjærhed og Dygtighed, at -han vilde være selvskreven til at komme paa Listen, -hvor der var Tale om en anerkjendende Udmærkelse, -men desværre oplevede han ikke dette.</p> - -<p>v. Berger, der siden Midten af August 1809 havde -været upasselig, blev mod Slutningen af Maaneden -angreben af en hidsig Nervefeber, der i Løbet af -kort Tid, den 31. August, gjorde Ende paa hans Liv, -og da det i de Dage netop var meget varmt i Veiret, -blev Begravelsen efter de franske Loves Bydende allerede<span class="pagenum"><a id="Side_62"></a>[62]</span> -berammet til Dagen efter. Den 1. -September Kl. 2 om Eftermiddagen fandt den alvorsfulde -Høitidelighed Sted ombord i »Dantzick« efter -dansk Skik, da Admiral Missiessy »havde autoriseret -ved Begravelsen at iagttage de militære Honnørs, som -hos os ere brugelige«.<a id="FNanchor_40" href="#Footnote_40" class="fnanchor">[40]</a></p> - -<p>Officerer og Mandskab vare samlede paa Dækket -for at følge deres Chef for sidste Gang til Faldrebet. -Ved Foden af Trappen laa Fartøiet og ventede, Flaget -under Gaffelen vaiede »paa halv Stang«, og da Kisten -blev sat fraborde, sendte Linieskibet ham den sidste -Hilsen fra sine Kanoner.</p> - -<p>Kapitainlieutenant Fasting, der som Skibets Næstkommanderende -foreløbig vilde komme til at fungere -som Interimschef, havde strax samme Dag, som Dødsfaldet -fandt Sted, skriftlig underrettet Admiralitetet i -Kjøbenhavn derom, og i en senere Rapport fra ham, -dateret »Dantzick« den 8. September 1809, træffer man -følgende Enkeltheder om v. Bergers Begravelse:<a id="FNanchor_41" href="#Footnote_41" class="fnanchor">[41]</a></p> - -<p>»Liget blev sat fra Borde med de Ceremonier, vore -Krigsartikler bestemme. Det blev modtaget i Land -af en Eskorte af 200 Soldater, som tillige med et talrigt -Følge, inviteret i den Hensigt af Admiralens chef -d’état major, ledsagede det til udenfor Porten. Soldatesquen -gav tre Salver. Prindsen af Pontecorvo -blev ved Forretninger hindret i efter sin Bestemmelse -selv at følge.«</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_63"></a>[63]</span></p> - -<p>Efterhaanden som Efteraaret skred frem, indtraadte -der Ro i begge de fjendtlige Leire. Nede ved Vliessingen, -paa Sanddünerne langs Walcheren’s Kyst, havde -Englænderne bygget Barakker først til Hospitalsbrug -og senere for at kunne evakuere de lavere liggende -Punkter for Tropper, og for Scheldeflaadens Vedkommende -gjaldt det om i Tide at finde et passende Sted, -hvor Skibene kunde overvintre, da Vliessingen, Flaadens -tidligere Vinterkvarter, jo var i Englændernes -Besiddelse, og de nye Basiner i Antwerpen endnu ikke -vare færdige.</p> - -<p>Det fornemste Krav til en saadan Overvintringsplads -maatte være det, at Skibene kunde ligge dækkede -for den voldsomme Isgang paa Floden, og med -dette Maal for Øie foretog Admiral Missiessy sammen -med sine Skibschefer en Inspektion af Floden for at -finde en passende Plads.</p> - -<p>Det Sted, der bedst vilde kunne erstatte Flaaden -Tabet af Vliessingens sikre Basiner, blev fundet c. 2-3 -Mil ovenfor Antwerpen. Her deler Scheldefloden sig i -to Arme, hvoraf den ene fører forbi Brüssel, den -anden forbi Gent, og i en lille Bugt, i den første af -disse Flodarme, Rupel, hvor Ebbe og Flod er mindre -stærk end nede ved Antwerpen, haabede man at finde -en Krog, hvor Flaaden kunde overvintre tryg for -Drivisen.</p> - -<p>Efter at Vinterkvarteret var valgt, blev der den -9. September 1809 afholdt »et conseil« ombord i »Charlemagne« -under Admiralens Forsæde, ved hvilket alle -Skibschefer vare tilstede for nærmere at overveie, hvilke -Foranstaltninger der skulde træffes i Anledning af -Flaadens Desarmering for Vinteren. Der blev i dette<span class="pagenum"><a id="Side_64"></a>[64]</span> -Møde bestemt, at naar Tiden kom, skulde Skibene udtage -deres Kanoner, Krudt, Varegods og Proviant i -Antwerpen og derefter afgaa til Rupel, hvor Fortøiningspladsen -ved Nedramning af Estakader var bleven -yderligere sikret imod Drivisens Virkninger.</p> - -<p>Da det imidlertid havde sin Interesse at se, om -det i det hele taget var muligt for Flaadens Skibe at -overvintre paa Floden, uden at der blev truffet særlige -Foranstaltninger til deres Beskyttelse, blev ifølge keiserlig -Befaling 2 Linieskibe udsete til at foretage dette -Experiment og beordrede til, naar Flaaden gik i Vinterkvarter -i Rupel, at tage Station udfor Antwerpen, -fuldt rustede og ekviperede, for at tilbringe Vinteren -der<a id="FNanchor_42" href="#Footnote_42" class="fnanchor">[42]</a>.</p> - -<p>Scheldeflaadens Overvintring under disse nye Forhold -var et Spørgsmaal af saa stor Vigtighed, at den -franske Marineminister i Efteraaret 1809 reiste til Antwerpen -for personlig at tage de trufne Dispositioner i -Øiesyn og konferere med Admiralen om forskjellige -Spørgsmaal. Hertugen af Decrès, der i Slutningen af -Oktober Maaned indtraf fra Paris, inspicerede den 28. -Flaadens Skibe. Ombord i »Dantzick,« fortæller Kapitainlieutenant -Fasting i sin Rapport herom til Admiralitetet<a id="FNanchor_43" href="#Footnote_43" class="fnanchor">[43]</a>, -»besaa han Batterierne. Lod paa underste -Batteri exercere med 3 Kanoner, hvorved han især<span class="pagenum"><a id="Side_65"></a>[65]</span> -lagde Mærke til Sigtningen, som han var meget vel -fornøiet med. Lod sig paa Dækket forestille Officererne, -som han syntes vare meget unge. Han erkyndigede -sig, om de havde faret meget, og anbefalede -dem at forrette deres Tjeneste vel, da han vilde -gjøre sig en Fornøielse af at underrette Keiseren -derom.«</p> - -<p>Under Ministerens 4 Dages Ophold i Antwerpen -var v. Dockum 2 Gange indbudt til at spise ved -hans Bord, og man kan vel tænke, at han ikke lod -denne gunstige Leilighed slippe sig af Hænde til atter -at slaa et Slag for sine Folk og deres gode Appetit. -Under en Samtale med Marineministeren efter Bordet, -fandt v. Dockum Leilighed til at »tale til ham om at -det danske Mandskab ikke kunde nøies med de franske -Supper og lidt Kjød, som de bekom i Ration« —, men -Ministeren vilde ikke gjøre nogen Forandring i dette -Forhold og svarede blot, »at der kunde ingen Undtagelse -vises for 2 Skibes Mandskab.« —</p> - -<p>Medens der fra Hertugen af Decrès’ Side blev -vist de Danske megen Velvillie, var Forholdet imellem -Ministeren og de franske Officerer saa paafaldende -kjøligt, at det ikke kunde undgaa Opmærksomhed.</p> - -<p>Det er en bekjendt Sag, at Admiral Decrès, der -siden 1801 havde beklædt Posten som Frankrigs Marineminister, -langtfra var populær imellem Marinens Officerer. -Efter det ulykkelige Slag i Aaret 1805, hvor -Lord Nelson knuste den forenede franske og spanske -Flaades Modstand ved Trafalgar, steg Misfornøielsen -og Uvillien imod Ministeren, og da den franske Admiral -Villeneuve efter sit Fangenskab i England døde umiddelbart -ved sin Tilbagekomst til Frankrig, gav dette<span class="pagenum"><a id="Side_66"></a>[66]</span> -pludselige Dødsfald Anledning til allehaande uhyggelige -Rygter, der endog antoge saa bestemte Former, -at man temmelig aabent ymtede om, at Villeneuve var -bleven myrdet med Ministerens Vidende.</p> - -<p>Skjøndt disse Rygter vare uden nogensomhelst -Betydning,<a id="FNanchor_44" href="#Footnote_44" class="fnanchor">[44]</a> er det dog ganske karakteristisk at lægge -Mærke til, at endnu i Aaret 1809 var den Forestilling, -at Hertugen af Decrès havde Lod og Del i Admiral -Villeneuves pludselige Død, udbredt og rodfæstet -iblandt den franske Marines Personel.</p> - -<p>v. Dockum omtaler ogsaa dette i sine efterladte -Optegnelser, og man træffer her følgende Linier, der i -korte Træk, men ganske slaaende, giver os et Indblik -i, hvor spændt Forholdet maa have været imellem Marineministeren -og Scheldeflaadens Officerer.</p> - -<p>v. Dockum skriver<a id="FNanchor_45" href="#Footnote_45" class="fnanchor">[45]</a>:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p>»Hs. Excellence var meget kort imod de franske -Skibschefer, som i Stedet for at tale høit i Hs. Excellences -présence, hviskede til hinanden, som om de -vare i en Ligstue. Og da jeg spurgte om Aarsagen, -svarede de, at han var en Bøddel, som havde ladet -Admiral Villeneuve dræbe, da han efter sit Fangenskab -fra England kom paa fransk Grund, for at Admiralen -ikke skulde angive til Keiseren, at Decrès -skyldte Mandskabet, da de sloges imod de Engelske -ved Trafalgar under Admiralens Kommando, nemlig -9 Maaneders Gage, som foraarsagede Mandskabets<span class="pagenum"><a id="Side_67"></a>[67]</span> -Mismodighed og Usselhed, og at Orlogskibene manglede -det fornødne til at kunne udføre en Bataille.«</p> - -</div> - -<p>Ved Modtagelsen af Efterretningen om v. Bergers -Død bestemte Marinebestyrelsen i Kjøbenhavn sig til -at besætte den ledige Plads med Kapitain C. Wleugel. -Denne Officer var paa dette Tidspunkt under Udkommando -som Chef for en Skytpram, men Admiralitetet, -der i Wleugel mente at have den Mand, der værdig -kunde træde i den afdøde Kommandørkapitains Fodspor, -beordrede ham ikke destomindre gjennem nedenstaaende -Skrivelse afløst fra sin Post, for at han kunde -overtage sin nye Kommando.<a id="FNanchor_46" href="#Footnote_46" class="fnanchor">[46]</a></p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx spaced">Til</p> - -<p class="indentx">Hr. Kapitain Wleugel.</p> - -<p>»Da Hr. Kapitainen er bestemt til at kommandere -det franske Orlogsskib i Holland, som afdøde Kommandørkapitain -v. Berger var Chef for, saa haver De at -reise derhen og antage Dem som Chef bemeldte Skib -under den vedkommende franske Admirals Kommando.</p> - -<p>»Som en Følge heraf afgaar Hr. Kapitainen fra -Skytprammen »Søe Løven«, hvilken De haver tilligemed -de dertil hørende Ordres og Dokumenter at aflevere -til Kapitain Kruuse, der i Deres Sted er beordret -til Chef for denne Skytpram.«</p> - -<p class="smaller hanging">Admiralitets- og Kommissariats Kollegium<br /> -den 2. Oktober 1809.</p> - -<p class="center">Wleugel. <span class="spaced">Bille.</span> Grove.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_68"></a>[68]</span></p> - -<p>Samtidig med Chefskiftet benyttede Admiralitetet -Leiligheden til at foretage nogle Forandringer i de -dansk bemandede Linieskibes Personel og derved -indfri det tidligere givne Løfte til Fasting og Stephansen -om Hjemsendelse. De til Afløsningen udsete Næstkommanderender, -Kapitainlieutenanterne H. P. Holm -og C. P. Flensborg, modtog sammen med flere yngre -Officerer<a id="FNanchor_47" href="#Footnote_47" class="fnanchor">[47]</a> sidst i Oktober Maaned deres Reiseordre -til Holland via Hamburg<a id="FNanchor_48" href="#Footnote_48" class="fnanchor">[48]</a>; v. Dockum underrettedes -samme Dag om den forestaaende Forandring i Officersbesætningen, -ligesom endelig ogsaa det Kongelige -Departement for de udenlandske Sager gjennem en -Skrivelse fra Admiralitetet fik Meddelelse herom<a id="FNanchor_49" href="#Footnote_49" class="fnanchor">[49]</a>.</p> - -<p>Da Kapitain Wleugel den 6. November 1809 ankom -til Antwerpen, var Desarmeringen af Scheldeflaadens -Linieskibe allerede begyndt. Skjøndt denne -Forholdsregel, der jo endnu ikke paa Grund af Aarstiden -var nogen bydende Nødvendighed, maatte være -et Tegn paa, at dette Aars Kampagne i Realiteten -betragtedes som endt, tænkte man dog paa fransk -Side stærkt paa at benytte Fjendens mærkelige Standsning -af alle Operationer til at foretage et Angreb paa -Walcheren og sætte sig i Besiddelse af denne Ø. Medens -Hærens Generalstab foretog de fornødne Forberedelser -med Troppekoncentrationer og trak Artilleri sammen -til Beskydning af de nylig oprettede engelske Forskandsninger<span class="pagenum"><a id="Side_69"></a>[69]</span> -paa Walcheren, bleve Kanonbriggerne, -Kanonbaadene og Flaadens øvrige Smaafartøier atter -ekviperede og satte paa Krigsfod.</p> - -<p>Udsigten til at komme i Affære bevirkede, at -Kapitainlieutenant Fasting, der var afgaaet som syg -fra »Dantzick«, meldte sig til Tjeneste igjen for at -komme til at deltage i Expeditionen, og da samtidig -de Officerer, der efter at Afløsningen var indtruffet, -stode i Begreb med at reise hjem til Danmark, anmodede -om at maatte blive for at være med til at -drive Englænderne bort fra Walcheren, besvarede Missiessy -denne Beredvillighed paa en Maade, der maatte -være meget smigrende for de danske Officerer. Kapitainlieutenant -Fasting fik nemlig strax tildelt Kommando -af en Deling Kanonbaade, og denne Afdeling, der kun -havde danske Officerer ombord, blev tilmed i Admiralens -Dispositioner udset til den ærefulde Post at tage -Têten, naar Angrebet paa Walcheren skulde finde -Sted<a id="FNanchor_50" href="#Footnote_50" class="fnanchor">[50]</a>.</p> - -<p>Desværre blev denne Plan ikke til Virkelighed; -den 8. December 1809 fandt vel en mindre Kamp Sted -imellem de nybyggede franske Batterier og en Deling -fjendtlige Kanonbaade, men videre kom det ikke. Det<span class="pagenum"><a id="Side_70"></a>[70]</span> -var den sidste Dag i Aaret at et fjendtligt Kanonskud -blev løsnet paa Schelden; i Løbet af December Maaned -antog Floden lidt efter lidt sit sædvanlige fredelige -Udseende igjen, samtidig med at Vinterkulden tog fat. -Skib efter Skib varpede efter endt Desarmering ved -Antwerpen op ad Floden til Vinterkvarteret i Rupel, -og nede ved Vliessingen vare Englænderne i fuld Aktivitet -med Forberedelserne til at rømme Walcheren. -Troppernes Indskibning gik for sig rolig og uforstyrret -som i Fredstid, og da hele Expeditionskorpset -med sit Materiel var bragt ombord i Transportskibene, -rystede en voldsom Explosion Vliessingens Omegn. -Det var Englændernes Afskedshilsen forinden de med -uforrettet Sag satte Kursen hjemefter, det var Minerne, -der tændtes og sprængte Scheldeflaadens gamle Vinterhavn, -Vliessingens Dokker, fra hinanden<a id="FNanchor_51" href="#Footnote_51" class="fnanchor">[51]</a>.</p> - -<p>Saaledes endte Expeditionen imod Schelden, der -var indledet med saa stor en Pomp. Det var med en -vis bitter Skamfuldhed, at den engelske Nation veiede -de vundne Resultater imod de Ofre af Menneskeliv, -som Expeditionen havde kostet. Vliessingens Kapitulation -og Værftets Ødelæggelse var bleven betalt med -over 4000 engelske Soldaters Liv; men næppe 100 Mand -af disse vare faldne paa Kamppladsen for Franskmændenes -Kugler, og det var i Følelsen af dette Misforhold, -der ikke talte til Fordel for de Mænd, i hvis<span class="pagenum"><a id="Side_71"></a>[71]</span> -Hænder det store Foretagende havde været betroet, -at der Aaret efter i Parlamentet hævede sig Stemmer, -der i skarpe Udtryk kritiserede Ledelsen af en Expedition, -der forlod England 39,000 Mand stærk og som -nogle Maaneder senere vendte tilbage uden at have -udrettet noget, men med Tabs- og Sygelister, der -naaede den svimlende Høide af over 15,000 Mand<a id="FNanchor_52" href="#Footnote_52" class="fnanchor">[52]</a>.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Aaret 1810 gik ind med koldt, blæsende og regnfuldt -Veir. Scheldeflaaden laa i sit Vinterkvarter ved -Rupel; de to Linieskibe, der til Forsøg vare udlagte -udfor Antwerpen, red godt for deres Fortøininger paa -Floden uden endnu at være forulempede af Drivisen, -og Vintertjenesten, der kun i ringe Grad lagde Beslag -paa Officerers og Mandskabs Kræfter, var traadt i -Virksomhed.</p> - -<p>Allerede for længere Tid siden havde Prindsen -af Pontecorvo, hvis Nærværelse ikke mere krævedes -i Antwerpen, overgivet Kommandoen til General Bessières<span class="pagenum"><a id="Side_72"></a>[72]</span> -og havde forladt Byen, og nu, efter at Flaaden -havde desarmeret sine Skibe, fulgte Admiral Missiessy -og flere af Scheldeflaadens Chefer Exemplet og reiste -fra Antwerpen for at tilbringe nogen Tid i Paris.</p> - -<p>Medens der saaledes var Ro og Stilhed i Antwerpen, -arbeidedes der ved Scheldens Munding og paa -Værftet ved Vliessingen for at gjenoprette, hvad Englænderne -havde ødelagt. Kontre-Admiral L’Hermitte,<a id="FNanchor_53" href="#Footnote_53" class="fnanchor">[53]</a> -der kommanderede ved Vliessingen, havde endnu en -Del af de tidligere fra Flaaden detacherede Kanonbrigger -til sin Disposition, og blandt disse fandtes flere -med dansk Besætning ombord.</p> - -<p>Det Arbeide, der her blev budt Kanonbriggernes -Mandskab, var over al Maade haardt. Det var Friluftsarbeide -baade paa Floden og i Land paa Værftet; sænkede -Skibe, Vrag og Spærringer skulde optages eller -fjernes for atter at frigjøre Sejladsen, og Vliessingens -Basiner, som ikke alene vare demolerede og sprængte, -men som Englænderne for at gjøre Ødelæggelsen fuldstændig -havde fyldt med nedstyrtede Tømmerbjælker -og Sten, maatte renses og tømmes.</p> - -<p>I det kolde Vinterveir i Januar Maaned, hvor -Frost og Tø vexlede, og hvor Folkene i Sne og -Slud ofte maatte arbeide i Mudder til op paa Livet, -gik det ud over Kræfter og Helbred, og da det tilmed -var Arbeide, hvis forsvarlige Udførelse krævede virkelige -Matroser, maatte de danske Søfolk i Reglen -holde for.</p> - -<p>Det var med Uvillie at Arbeidsstyrken hver Dag<span class="pagenum"><a id="Side_73"></a>[73]</span> -gik fra Borde for at tage fat paa Dagens Gjerning; -ofte maatte man om Morgenen trække i Gaarsdagens -gjennemblødte Klæder og de daarlige Sko, og -da Folkene tilmed havde henved et halvt Aars Lønning -tilgode, manglede de Penge til at kjøbe Klæder for.</p> - -<p>Mandskabet var vel efter den Tids Skik vant til -selv at betale og sørge for sin Ekvipering ombord, -men Vinterdage, ved haardt Arbeide hjemme i Kjøbenhavn -paa Holmen blev der i daarligt Veir uddelt Kavaier -og lange Støvler til dem, og der vankede en -Snaps og et Krus varmt Øl, naar Kulden var streng.</p> - -<p>Skjøndt der under disse Omstændigheder blev -trukket store Vexler paa de danske Matrosers physiske -Kræfter, Taalmodighed og Pligtfølelse, havde v. Dockum -efter Sommerens Erfaring al Grund til at tro, at -han kunde stole paa sine Folk, og ventede ogsaa, at -de vilde sætte en Ære i lige til det sidste at være -forrest, hvor der for Alvor skulde tages fat.</p> - -<p>Det var derfor en Overraskelse og stor Skuffelse -for ham, da han i Slutningen af Januar Maaned 1810 -gjennem den ældste danske Officer ved Vliessingen, -Kapitainlieutenant Holm, modtog følgende Rapport, der -med klare Ord fortalte, at de der stationerede Kanonbrigger -under Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser -havde svigtet hans Tillid<a id="FNanchor_54" href="#Footnote_54" class="fnanchor">[54]</a>.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Vliessingen, den 25. Januar 1810.</p> - -<p class="indentx">Underdanigst Rapport.</p> - -<p>»Den 25. Januar 1810 Kl. 8 om Morgenen gav jeg -Ordre til Baadsmandsmath Gothard Lyders at udtage<span class="pagenum"><a id="Side_74"></a>[74]</span> -den Del af Mandskabet, som den Dag var bestemt -til Arbeide i Tjeneste i Basinet efter Kontre-Admiral -L’Hermitte’s Ordre.</p> - -<p>»Baadsmandsmathen kommer strax tilbage og -svarede, at disse Folk havde nægtet ham at gaa i -Land at arbeide. Jeg lod derfor strax alle Mand -pibe op og udspurgte Mandskabet, af hvad Aarsag -de nægtede Keiserens Tjeneste. Da stod frem Matroserne -Johannes Larsen af Christianssand og Michael -Unger af Bergens Distrikt og svarede, at de havde -5 Maaneders keiserlig Gage tilgode, og at de ikke -havde Klæder til at arbeide med paa denne Aarsens -Tid. Jeg adspurgte derpaa Mand for Mand om de -alle vare af samme Mening; de svarede mig paa 5 -Mand nær, at de ikke kunde arbeide, undtagen deres -Gage blev dem betalt, i det mindste en Del af den, -desuden svarede de, at naar de arbeidede i Kongelig -dansk Tjeneste udenfor Skibet, som de tilhørte, eller -andre Krigsskibe, da bleve de betalt derfor Dagløn.</p> - -<p>»Jeg lod derfor Matroserne Johannes Larsen og -Michael Unger sætte i Bøien, jeg gik derpaa ombord -til commandant Le Franc, som kommanderede -Stationen, og meldte ham, at Mandskabet af den af -mig kommanderede canonnier havde nægtet at arbeide -i Land paa de tilforne anførte Grunde. Commandanten -forlangte en skriftlig Rapport desangaaende -for at kunne indgive den til Kontre-Admiral L’Hermitte; -jeg spurgte ham, førend jeg indgav Rapporten, om -han ikke kunde tillade, at jeg afsendte disse Folk til -Rupel for at kunne faa andre Folk og overlade disse -til Krigsartiklerne og vores respektive Chefs Dom, -men han svarede, dermed kunde han ikke indlade sig.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_75"></a>[75]</span></p> - -<p>»Han forlangte strax min Rapport og forbød mig -at tillade mit Mandskab at gaa i Land, og om Tilfældet -skulde være, at han fandt nogen paa Gaden, -lod han dem tage ombord og afstraffe<a id="FNanchor_55" href="#Footnote_55" class="fnanchor">[55]</a>.«</p> - -<p class="center smaller">Underdanig</p> - -<p class="right">J. Ring,<br /> -<span class="smaller">Maanedslieutenant.</span></p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">Hr. Kommandør v. Dockum,<br /> -<span class="smaller">Chef for Orlogsskibet »Pultusk«.</span></p> - -</div> - -<p>Den af Kapitain le Franc forlangte Indberetning -indgik endnu samme Dag — 25. Januar — til ham -som en Fællesrapport fra Kanonbrigcheferne, og Sagen -kom derfra gjennem Admiral Missiessy til Marineministerens -Kundskab i Paris<a id="FNanchor_56" href="#Footnote_56" class="fnanchor">[56]</a>.</p> - -<p>Det var anden Gang under den kortvarige Scheldekampagne, -at Hertugen af Decrès havde modtaget den -ubehagelige Tidende, at de danske Besætninger vare -ved at gjøre Mytteri. Der var netop nu forløbet et -Aar, siden »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Chefer og samlede -Besætninger havde nægtet at adlyde den keiserlige -Ordre, der befalede, at de to Linieskibes Mandskaber -uden Ophold skulde afgaa over Land til Brest for -der at gaa ombord i to andre. Paa samme Dag, som -de sidste Optøier i Vliessingen fandt Sted — 25. Januar -1810 —, havde Marineministeren Aaret forinden -i sin Skrivelse til Admiral Missiessy, der beordrede<span class="pagenum"><a id="Side_76"></a>[76]</span> -de danske Chefers Arrestation, sluttet med følgende -truende Ord<a id="FNanchor_57" href="#Footnote_57" class="fnanchor">[57]</a>:</p> - -<p>»I det Tilfælde at de danske Besætninger skulde -gjøre Mytteri, er det Keiserens Ordre, at De skal -angribe dem, og at De skal lade Oprørerne skyde. -Jeg stoler i lige Grad paa Deres Klogskab og paa -Fastheden i de Dispositioner, som De maatte tage for -at bringe denne Ordre i Udførelse«.</p> - -<p>Det var saaledes at forudse, at Hertugen af Decrès -vilde gaa frem med summarisk Strenghed imod de -nylig stedfundne disciplinære Forseelser, men dette -fandt mærkeligt nok ikke Sted. Vil man spørge om -Grunden til denne Mildhed, der endog bevægede Ministeren -til at undlade at referere Sagen for Keiseren, -da maa Svaret blive, at der imellem de to Mytteriforsøg -laa en Periode, hvor de danske Mandskaber -under Expeditionen imod Schelden havde forstaaet ved -Aktivitet og overlegen Sømandsdygtighed at skabe sig -et saadant Navn i Flaaden, at Ministeren ikke nu kunde -bekvemme sig til at stille de samme Folk for en -Krigsret.</p> - -<p>Sagen blev derfor ikke bragt videre, og Ministeren -indskrænkede sig til ved en Skrivelse, dateret Paris -den 5. Februar 1810, at give Admiral Missiessy -Ordre til at lade de gjenstridige danske Besætninger -afløse. Hvor mildt og lempeligt der end blev faret -frem ved denne Leilighed, blev den tagne Forholdsregel -dog i høi Grad krænkende for de Danske, idet -Ministeren i sin Skrivelse motiverede sin Fremgangsmaade<span class="pagenum"><a id="Side_77"></a>[77]</span> -i Udtryk, der faldt bidende og hvast som Slagene -fra en Pidskesnært.</p> - -<p>»Hvorledes maa« — hedder det i den ministerielle -Ordre til Missiessy — »Aanden være iblandt de danske -Officerer, naar de ikke kan faa Mandskabet til at -lystre, og hvorledes maa Aanden være blandt Folkene, -naar de kan tro, at de ustraffet kan lade være at -adlyde.</p> - -<p>»Hvad der her er hændet, er meget beklageligt, -men jeg vil se det fra det Synspunkt, at disse fremmede -Søfolk, som have været detacherede langt borte -fra deres overordnede Foresatte under Kommando af -subalterne og uerfarne Officerer, ikke have vidst, -hvad det var, de gjorde.</p> - -<p>»Jeg vil derfor af Medlidenhed med Folkene ikke -indberette denne Sag til Keiseren, og De skal ikke -foretage andet end lade dem alle afgaa til deres -respektive Skibe; indtil anden Ordre indtræffer, maa -de danske Søfolk ikke mere anvendes til Tjeneste -paa Flotillen, siden de ikke have forstaaet at sætte -Pris paa den Ære, der er bleven dem vist derved, at -man har sendt dem til Forposterne«.</p> - -<p>Der er vel ingen, hvem Mandskabets Insubordination -gik mere til Hjerte end v. Dockum, ingen, der -saa dybt følte det krænkende i, at Folkene vare blevne -jagede fra Kanonbriggerne ombord i deres Skibe. Ved -sit eget Exempel, ved sin Energi og Evne til at kommandere -var det lykkedes ham at bringe »Pultusk« og -»Dantzick« frem i Spidsen for de franske Skibsbesætninger -og gjenoprette, hvad der Aaret forinden var forbrudt, -og nu truede alt med at styrte sammen igjen, -hvad han møjsommelig havde bygget op.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_78"></a>[78]</span></p> - -<p>v. Dockum saa klart, at hvis dette lille Mytteriforsøg -ikke blev kuet med Haardhed, vilde en større og -farligere Gjentagelse deraf kun blive et Tidsspørgsmaal. -Han haabede, at Marinen og hans eget Navn -skulde blive forskaanede for en saadan Skam og at -Folkene maatte komme til Fornuft, naar de saa, at den -Haand, der styrede dem, ikke lod sig rokke. Han var -derfor bestemt paa at vise de franske Autoriteter, som -ved denne Leilighed havde ladet Naade gaa for Ret, -at han var Mand for at holde Justits paa det Dæk, -hvorover hans Vimpel vaiede.</p> - -<p>v. Dockum holdt sit Ord.</p> - -<p>Det opsætsige Mandskab fra Kanonbriggerne kom -nemlig den 20. Marts 1810 tilbage fra Vliessingen -under Maanedslieutenanternes Kommando, og man kan -i Admiralens private Optegnelser læse om den Modtagelse, -der ventede dem ombord i »Pultusk«, saasnart -de havde sat Foden over Linieskibets Faldreb<a id="FNanchor_58" href="#Footnote_58" class="fnanchor">[58]</a>.</p> - -<p>»Og da mit Mandskab kom ombord, som bestod -af 180 Mand, fordrede jeg, at de skulde opgive mig -Formanden til deres Opstand, og da de svarede mig: -Alle Mand! lod jeg dem strax opstille og lod hele -Mandskabet med Garnison komme med deres Geværer -paa Dækket, og lod af Oprørerne hver 10de Mand -katte og sætte i Bøien, og da den 11te blev kattet, -sprang Kvartermesteren af Travaille-Chaluppen overbord -og druknede, hvorefter Oprørerne angav, at den -Druknede havde været deres Anfører<a id="FNanchor_59" href="#Footnote_59" class="fnanchor">[59]</a>«.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_79"></a>[79]</span></p> - -<p>Skjøndt v. Dockum gik frem med Strenghed ved -denne Leilighed og uden Barmhjertighed kattede sine -Folk to Dage i Rad<a id="FNanchor_60" href="#Footnote_60" class="fnanchor">[60]</a>, var hans Sympathi dog meget -paa Folkenes Side, og han maatte indrømme, at den -egentlige Aarsag til denne beklagelige Begivenhed -ikke laa i nogen Lyst til Opsætsighed hos Mandskabet, -men at de, vaade, forfrosne og overanstrængte saa at -sige vare blevne drevne til den fortvivlede Beslutning, -at nægte at arbeide.</p> - -<p>I sin udførlige Rapport til Admiralitetet herom -kommer denne Betragtning ogsaa til Orde, og han -erklærer kort og godt, at Grunden til, at Folkene paa -de ved Vliessingen stationerede Brigger havde vægret -sig ved at gaa til Arbeide, er at »de ikke kunde -udholde paa den Tid af Aaret at gaa i Vand og -Mudder til midt paa Livet, at de manglede Klæder, -og at de ingen Penge havde faaet i 5 Maaneder<a id="FNanchor_61" href="#Footnote_61" class="fnanchor">[61]</a>«.</p> - -<p>Den samme Frimodighed til at nævne Tingen ved -sit rette Navn, som v. Dockum havde lagt for Dagen -i sin Rapport til Admiralitetet i Kjøbenhavn, svigtede<span class="pagenum"><a id="Side_80"></a>[80]</span> -ham heller ikke ligeoverfor de franske Autoriteter. -I det tidlige Foraar, da Sindene atter vare komne til -Ro efter Katastrofen i Vliessingen, var han afreist til -Paris for personlig at give Hertugen af Decrès Oplysning -om den summariske Afstraffelse, der havde -fundet Sted ombord i »Pultusk«, og han optraadte ved -denne Leilighed med saa megen aabenhjertig Djærvhed, -at det kom til et Sammenstød imellem ham og -Frankrigs Marineminister.</p> - -<p>Det var ved Audientsen at det skarpe Ordskifte -imellem dem fandt Sted, og i sine efterladte Optegnelser -fortæller v. Dockum paa følgende Maade om, -hvad der gik for sig ved dette Møde<a id="FNanchor_62" href="#Footnote_62" class="fnanchor">[62]</a>:</p> - -<p>»Da jeg meldte min Ankomst til Marineministeren, -foreholdt han mig sin Forundring, at de danske Officerer -ikke kunde styre deres Mandskab. Jeg svarede, -at naar jeg ikke havde Mandskabet ombord, kunde -jeg ikke svare for deres Disciplin, og at jeg havde -straffet dem for deres Forseelse. Ministeren sagde, -at han vidste det, og at Keiseren vilde blive meget -forbitret, naar han derom blev underrettet, da det nu -var 2den Gang.</p> - -<p>»Jeg forestillede Ministeren, at Hs. Excellence var -den skyldige, som i 9 (?) Maaneder ikke havde betalt -Mandskabet deres Gage, hvormed de skulde klæde -og føde dem, da den franske Kost ikke var tilstrækkelig -til deres Føde, og naar Mandskabet i Kongen -af Danmarks Tjeneste blev udenfor Skibstjenesten i -Vinterens Tid anstrængt med at grave i Mudder og<span class="pagenum"><a id="Side_81"></a>[81]</span> -Slud, saa blev der sørget for, at dem blev given -Støvler og Kavaier til det Brug med mere Føde og -varmt Øl og Brændevin, og at deres Gage ikke blev -indeholdt. Hvilket alt skulde blive Keiseren indberettet, -naar det engang kom til Forklaring fra min -Konges Minister. Og saa vilde Aarsagen til det -danske Mandskabs Misfornøielse vist falde paa Hs. -Excellences Ansvar.</p> - -<p>»Hvortil Ministeren svarede, at for denne Gang -vilde han ikke ytre noget derom til Keiseren, fordi -jeg allerede havde ladet dem straffe med Kat for -deres Forseelse, — og bad mig til næste Dag at spise -til Middag en bourgeois.«</p> - -<p>Naar denne lille Episode, der saa fredelig endte -med en Indbydelse til Middag, har fundet Sted, kan -ikke nøiagtig afgjøres, da Opgivelserne herom ere -temmelig uoverensstemmende; men rimeligt er det at -antage, at v. Dockum en af de allersidste Dage af -Marts Maaned eller en af de første Dage af April -1810 er ankommet til Paris og da strax har søgt Audients -hos Ministeren.</p> - -<p>April Maaned nærmede sig imidlertid sin Ende. -Vinteren havde været lang og Frosten haard, men Isgangen -var nu forbi, og Floden rullede atter sine Bølger -frit imod Vest i det begyndende Foraar.</p> - -<p>Oppe ved Rupel var alting roligt; Linieskibene -laa endnu i deres Vinterkvarter uden Livstegn, skjøndt -den forestaaende Sommerkampagne var nær. Overvintringen -havde været særdeles heldig, og Rupel havde -staaet sin Prøve. I den sikre Bugt, i Læ af de nedrammede -Estakader, havde Scheldeflaaden ligget skjærmet -for den voldsomme Isgang, saa at Skibene her ved<span class="pagenum"><a id="Side_82"></a>[82]</span> -Foraarets Komme ingen Skade havde lidt, hvorimod -de to Linieskibe, der til Forsøg vare udlagte ved -Antwerpen, havde kjæmpet haardt under Ispresningerne -paa Floden for at holde deres Plads Vinteren igjennem<a id="FNanchor_63" href="#Footnote_63" class="fnanchor">[63]</a>.</p> - -<p>Intet fjendtligt Trompetstød kunde have skræmmet -Scheldeflaaden mere brat op af sin Vintersøvn end -Efterretningen om Napoleons forestaaende Ankomst til -Antwerpen. »Keiseren kommer«! hed det en af de sidste -Dage af April Maaned, og disse Ord kunde sætte Fart -i alle i Antwerpen og i Rupel. Over Hals og Hoved -fik Scheldeflaaden Ordre til at rømme Vinterkvarteret -og hurtigst muligt søge at naa Antwerpen og faa Kanonerne -ombord for at kunne salutere, naar Keiseren -kom.</p> - -<p>For at paaskynde Ordrens Udførelse blev der givet -Skibene fri Manøvre, men trods dette var der kun et -eneste af dem, som havde sit Kram saaledes i Orden, -at det strax kunde adlyde Admiralens Befaling.</p> - -<p>Det var Linieskibet »Pultusk«, der den 30. April -1810 slap sine Fortøininger og varpede ud fra Rupel -for at naa Antwerpen i rette Tid.</p> - -<p>Skjøndt Afstanden imellem disse to Steder kun er -nogle faa Mil, var det dog en lang og møisommelig Tur. -Udpaa Aftenen henimod Kl. 7 hørte man ombord i »Pultusk«<span class="pagenum"><a id="Side_83"></a>[83]</span> -de fjerne Drøn fra Kanonsaluten, der fortalte, at -nu steg Keiseren i Land i Antwerpen, men først den -2. Mai tidlig om Morgenen lykkedes det at komme -til Ankers der paa Rheden.</p> - -<p>Skjøndt v. Dockum saaledes kom for sent til at -være tilstede ved Keiserens Modtagelse i Antwerpen, -var det dog en Tilfredsstillelse for ham at vide, at -hans Skib var det eneste af hele Flaaden, der var -naaet ned fra Rupel, og saalangt man kunde øine op -ad Floden, var der endnu ingen Mastetop af nogen -Orlogsmand i Sigte.</p> - -<p>Strax efter Ankringen den 2. Mai tog han fat med -Kraft paa at faa sit Artilleri ombord i Skibet. En -stor Arbeidsstyrke havde fra Morgenstunden været -iland paa Værftet til dette Arbeide; Kanonerne vare -bragte ud af Arsenalet, og Mandskabet var netop i Gang -med at »drille« dem ned imod Landgangsstedet, da -Keiseren uheldigvis paa sin Morgentur kom ridende -samme Vei, Passagen var spærret af »Pultusk’s« Artilleri, -der laa tvers over Veien uden at kunne blive -skaffet hurtigt nok til Side, og Keiseren, der ikke vilde -finde sig i at blive standset, lod i Utaalmodighed sin -Ridehest sætte tvers over Kanoner, Bjælker og Tallier -og fortsatte sit Morgenridt.</p> - -<p>Om Eftermiddagen skulde Linieskibene »Dalmate« -og »Anversois«, der havde overvintret paa Floden, inspiceres. -Klokken var 2, da Majestæterne satte af -inde fra Antwerpens Kaier for at gaa der ombord. -Fra »Pultusk« saa man den keiserlige Chalup styre -lige op imod Linieskibet, som om Besøget gjaldt dette, -men i nogen Afstand derfra blev der holdt paa<span class="pagenum"><a id="Side_84"></a>[84]</span> -Aarerne, Keiseren greb selv en Raaber og praiede op -til v. Dockum[64]:</p> - -<p>»<i>N’êtes Vous pas le Danois?</i>« —</p> - -<p>Og paa Svaret: <i>Oui!</i> fortsatte Keiseren gjennem -Raaberen[64]:</p> - -<p>»<i>Quand je retournerais, je viendrais Vous voir!</i>« —</p> - -<p>Chaluppen roede derpaa videre og holdt af ned -imod de andre Linieskibe.</p> - -<p>Dagen gik imidlertid uden at bringe det lovede -Besøg i »Pultusk«, og først om Aftenen, da Solen var -ved at gaa ned, fik man Øie paa den keiserlige Chalup, -der roede indefter imod Byen. Da Keiseren passerede -Linieskibet, tog han atter Raaberen og praiede op<a id="FNanchor_64" href="#Footnote_64" class="fnanchor">[64]</a>: -»<i>Pultusk! Il est trop tard pour Vous voir. Quand Vous -serez armé, je viendrais Vous voir.</i>«</p> - -<p>Keiseren vilde altsaa ikke inspicere, førend Linieskibet -var armeret. Mange Timer skulde han imidlertid -ikke komme til at vente. v. Dockum greb -denne Leilighed til at vise, hvad de danske Matroser -kunde præstere, og han ventede fuldt og fast, at -de samme Folk, der fornylig nede ved Vliessingen -havde nægtet at arbeide, her under hans egen -Kommando i Løbet af Natten skulde kunne udføre -et Stykke Sømandsarbeide, som man vilde have Vanskelighed -ved at gjøre dem efter ombord i Scheldeflaadens -øvrige Skibe. Skjøndt Mørket faldt paa, og -skjøndt Kanonernes Transport til Skibet, deres Opheisning -og Placering i Raperterne var et Arbeide, der<span class="pagenum"><a id="Side_85"></a>[85]</span> -endog ved Dagens Lys fordrede Forsigtighed og Agtpaagivenhed, -hvis intet Ulykkestilfælde skulde ske, -blev der dog strax givet Ordre til at tage fat paa -Rustningen. Det blev en Nat, hvor alle Hænder maatte -tage fat, men kun 6 Timer efter at Ordren var udstedt -til Armeringen, var Arbeidet ogsaa tilende, og da v. -Dockum den næste Morgen tidlig gik i Land, kunde -han melde Admiralen, at »Pultusk«, som ved Solnedgang -havde haft sine Kanoner liggende inde i Land, -nu var fuldt armeret og klar til at salutere det keiserlige -Flag.</p> - -<p>Keiserens Besøg kunde dog endnu ikke finde Sted, -da Programmet for de følgende Dage allerede var -lagt. Et nybygget Linieskib paa 80 Kanoner, -»Friedland«, der stod paa Stabel, skulde sættes i Vandet -i Overværelse af Keiserparret, Dagen efter gav -Byen et Bal paa Raadhuset i Antwerpen til Ære for -dem, og endelig skulde der være stor Audients for -Hærens og Flaadens Officerer og Byens civile Autoriteter. -Som Følge heraf blev Inspektionen af »Pultusk«, -der sammen med Audientsen var berammet til den 4. -Mai, udsat til Dagen efter<a id="FNanchor_65" href="#Footnote_65" class="fnanchor">[65]</a>.</p> - -<p>Den 5. Mai, Dagen for »Pultusk’s« Inspektion, kom, -og Veiret var saa slet som muligt. Det var »ondt -Veir med Blæst og Regn,« men Keiseren tog intet<span class="pagenum"><a id="Side_86"></a>[86]</span> -Hensyn til denne Omstændighed; Reisen fra Antwerpen -var allerede fastsat til den følgende Dag, og -det Skib, som ene af hele Flaaden havde evnet at -komme tilstede ved Keiserens Besøg, skulde ikke paa -Grund af Veiret gaa glip af den Ære at se ham paa -sit Dæk.</p> - -<p>Henimod 11-Tiden var ogsaa den keiserlige Chalup -i Sigte paa Veien til »Pultusk«. Det var en ubehagelig -Tur udefter. Sprøit fra Søen og Stænk fra -Aarerne vadskede under Roningen ind over Essingen, -det store Fartøi drev af Regn og Søvand, og da Chaluppen -lagde til paa Siden, var Keiseren, Keiserinden -og Følget, der ledsagede dem, nærlig alle gjennemblødte<a id="FNanchor_66" href="#Footnote_66" class="fnanchor">[66]</a>.</p> - -<p>Linieskibets Chef stod ved Foden af Faldrebstrappen.</p> - -<p>Det var lidt vanskeligt for Damerne at komme -ombord ad den smalle, steile Faldrebstrappe<a id="FNanchor_67" href="#Footnote_67" class="fnanchor">[67]</a>, tilmed -da Fartøiet laa uroligt i Søen.</p> - -<p>»Jeg maatte derfor« — fortæller v. Dockum<a id="FNanchor_68" href="#Footnote_68" class="fnanchor">[68]</a> — -med Kaarden i Haanden række Keiserinden begge -mine Hænder, hvor udi hun lagde begge sine Hænder,<span class="pagenum"><a id="Side_87"></a>[87]</span> -og saaledes maatte jeg baglænds gaa op af Trappen -med Keiserinden; Keiseren fulgte efter og saa mig -altid stift i Øinene.</p> - -<p>»Da Keiserinden kom paa Dækket, blev hun der -staaende, indtil duchesse Montebello kom og hjalp -Hds. Majestæt den vaade Pels af imod en rød Carmoisins Pels, -foret med Zobel, og da Keiseren passerede -Keiserinden sagde han:</p> - -<p>»<i>Vous avez la mine d’une sultane!</i>«</p> - -<p>Veiret nødte snart Damerne til at trække sig tilbage -til Chefens Kahyt, hvorimod Keiseren strax igjen -viste sig paa Dækket iført sin gjennemvaade Frakke, -som han ikke vilde skifte, og henvendte sig til v. Dockum -med det Spørgsmaal, hvorlænge man vilde være -om at skifte en Forstang. En halv Time var Svaret.</p> - -<p>Keiseren gav derpaa Ordre til at udføre Manøvren.</p> - -<p>Mangfoldige Gange havde »Pultusk« under den -forløbne Sommerkampagnes Reisningsøvelser taget sine -Stænger tildæks og sat dem omhoug igjen. v. Dockum -havde træneret sine Folk, saa at Officerer, Underofficerer -og Mandskab i lige Grad vare fortrolige med alt, hvad -der kunde forefalde af Arbeider og Øvelser; hver -Mand i Skibet vidste paa en Prik, hvad han havde at -gjøre, saasnart Kommandoen lød. Man var tilmed forberedt -paa enhver Eventualitet. I Kabelrummene laa -Gier, Varp, Kabeltouge og hvad der mulig ellers -kunde blive Anvendelse for under Manøvrerne fremme -i Forhaanden, lige klar til Brug; i Mersene havde -Topsgasterne deres Stropper og Arbeidstallier liggende -parat, og paa alle 3 Topper havde den forestaaende -Inspektion fremkaldt alle disse smaa Arrangementer,<span class="pagenum"><a id="Side_88"></a>[88]</span> -Forarbeider og Smaafif udenfor Reglementet, som man -træffer i ethvert Skib, der har en rutineret og gjennemarbeidet -Besætning ombord, og som ikke ere uden Betydning -under Forhold, hvor det gjælder at vinde et -Minut for at komme først<a id="FNanchor_69" href="#Footnote_69" class="fnanchor">[69]</a>.</p> - -<p>Arbeidet gik derfor hurtigt fra Haanden uden -Standsninger eller Uheld. Der var Fart i Folkene og -Underofficererne. De arbeidede jo under Keiserens -Øine, og Kongen af Westphalen, der selv havde været -Søofficer, var gaaet tilveirs, og staaende i Mesansvantet -med Foden i en Vevling fulgte han derfra Arbeidets -Gang.</p> - -<p>Inden den forlangte Tid var udløben, var Manøvren -tilende, og da v. Dockum efter 25m Forløb -meldte, at Forstangen var skiftet, Bram- og Bovenbramstangen -omhoug og Bramraaen paa Plads, ytrede -Keiseren sin Tilfredshed til ham.</p> - -<p>Efter at denne Del af Inspektionen var forbi, blev -der slaaet »Klart Skib.« Folkene mødte ved deres -Kanoner, og ledsaget af v. Dockum gik Keiseren -Skibet rundt. Paa underste Batteri standsede han og -lod exercere først med 3 enkelte Kanoner og senere -med hele Batteriet.</p> - -<p>Keiseren var gaaet forud, — fortæller v. Dockum<a id="FNanchor_70" href="#Footnote_70" class="fnanchor">[70]</a> -—, for derfra at se paa Batteri-Exercitsen, og<span class="pagenum"><a id="Side_89"></a>[89]</span> -da han ved igjen at gaa agter efter »maatte træde -over Kanontallieløberne, som laa paa Dækket, spurgte -Hs. Majestæt mig, hvad jeg syntes om Tougværket. -Jeg ytrede at tro, at det nordiske Tougværk var -bedre. Hs. Majestæt troede det ogsaa og spurgte, -hvad jeg syntes om Jernet. Jeg svarede, at det var -skørt. Hs. Majestæt sagde: »Det er skørt som Glas, -men man maa hjælpe sig dermed.« —</p> - -<p>Forinden Keiseren forlod »Pultusk«, forlangte han -at se Mandskabet samlet. Der blev pebet op til Parade -paa øverste Dæk, og her gik Keiseren langs med de -opstillede Rækker. Synet af Besætningen maa have -været en Del forskjellig fra, hvad han var vant til at -se ombord i den franske Flaades Skibe.</p> - -<p>De franske Skibsbesætningers strængt uniformsmæssige -Paaklædning<a id="FNanchor_71" href="#Footnote_71" class="fnanchor">[71]</a> fandtes ikke her; Folkene stod i deres -Vadmels Trøier med »Glandshatte paa Hovedet, hvorpaa -var emailleret et Baand, paa hvilket var anført -»Pultusk«.« Hverken Form, Snit eller Farve var -ensartet i Paaklædningen, da Mandskabet paa de Tider -selv maatte sørge for deres Tøi, men naar man saa -ned langs de opstillede Rækker, mødte Øiet kraftige, -firskaarne Skikkelser, og veirbidte Sømandsansigter -stak frem under de blanke Hatte.</p> - -<p>Det var øiensynligt, at Keiseren fandt Behag i det -uvante Syn af »Pultusk’s« lyshaarede Besætning. Han -gik langsomt forefter, ledsaget af Admiral Missiessy<span class="pagenum"><a id="Side_90"></a>[90]</span> -og v. Dockum, og med Tobaksdaasen i sin høire -Haand. Naar han af og til stod stille for at rette et -Spørgsmaal til sine Ledsagere eller for at betragte et -Ansigt i Rækken<a id="FNanchor_72" href="#Footnote_72" class="fnanchor">[72]</a>, »oplukkede han Tobaksdaasen -med Tommelfingeren af den høire Haand, hvor Hs. -Majestæt altid bar Daasen, og med samme Finger -trykkede han paa Tobakken, lukkede Daasen og -lugtede derefter paa Tommelfingeren. Og da det gik -ofte paa, tabte Hs. Majestæt ud af Daasen en Del af -den sammentrykkede Tobak, som af Mandskabet blev -opsamlet som en Relikvie<a id="FNanchor_73" href="#Footnote_73" class="fnanchor">[73]</a>.« —</p> - -<p>Inspektionen af »Pultusk« var hermed tilende, og -de keiserlige Gjæster belavede sig paa at gaa fraborde -igjen. Hs. Majestæt havde været særdeles tilfreds med -alt og havde udtalt sig meget smigrende om Mandskabet. -Da v. Dockum nemlig under Paraden paa en -undskyldende Maade gjorde Keiseren opmærksom paa, -at Folkene i deres lidt uensartede Paaklædning afvege -en Del fra, hvad der var Brug i den franske Marine, -havde Keiseren svaret:</p> - -<p>»<i>Vous avez des marins comme ils doivent être</i>«, -og idet han derpaa vendte sig til Admiral Missiessy, -befalede han, at saa snart de franske Mandskaber -(équipages de haut-bord) havde opslidt deres -Chakot’er, skulde der anskaffes »chapeaux à la danoise« -til dem, kun med den Forskjel, at der paa Hattene<span class="pagenum"><a id="Side_91"></a>[91]</span> -skulde anbringes Nummeret paa den Afdeling, hvortil -Folkene hørte, i Stedet for Skibets Navn.</p> - -<p>Keiseren havde, forinden han forlod Dækket, som -Belønning tilstaaet Besætningen en Maaneds Gage, og -da Chaluppen satte af fra Faldrebet, stemte Mandskabet -paa dansk Vis i med rungende Hurraraab for -ham, i Stedet for det almindelige: »<i>Vive l’empéreur<a id="FNanchor_74" href="#Footnote_74" class="fnanchor">[74]</a>!</i>«</p> - -<p>Nogle Timer efter at de keiserlige Gjæster havde -forladt »Pultusk«, og Skibet atter havde antaget sit -dagligdags Udseende, indfandt en Hof-Furér sig ombord -for at tilsige Chefen »til at møde med hvide -Silkestrømper og Sko til Keiserens Taffel Kl 5.«</p> - -<p>Den Opmærksomhed, der ved denne Tilsigelse -blev v. Dockum til Del, var ikke ringe, idet som Regel -ikke andre end Napoleons allernærmeste Omgivelse -vare hans Gjæster ved det daglige Taffel.</p> - -<p>At v. Dockum selv har betragtet det som en exceptionel -Ære, der blev vist ham ved denne Leilighed, -hvor han selv tolvte sad tilbords sammen med syv -kronede Hoveder, fremgaar deraf, at han gjorde Sagen -til Gjenstand for en Indberetning til Admiralitetet i -Kjøbenhavn<a id="FNanchor_75" href="#Footnote_75" class="fnanchor">[75]</a>. Rapporten, der nævner de tilstedeværende -Gjæster ved Taflet, indeholder iøvrigt intet af -Interesse; derimod har v. Dockum i sine private Optegnelser -efterladt en detailleret Beskrivelse, der vel -er værd at kjende i sin Helhed. Man vil erindre, -at Napoleons Besøg i Antwerpen i Mai 1810 fandt<span class="pagenum"><a id="Side_92"></a>[92]</span> -Sted kun nogle faa Maaneder forinden Holland blev -indlemmet i det franske Rige, og Misforstaaelsen -imellem Keiseren og hans kongelige Broder Louis -var allerede paa dette Tidspunkt saa stærk og -Uvillien fra Napoleons Side saa udpræget imod Kongen -af Holland, at denne ved alle Leiligheder var -Gjenstand for Tilsidesættelse og Ydmygelse. Ogsaa -ved Taflet den 5. Mai kom denne Stemning hos Keiseren -til Udbrud, og det Ordskifte, der ved denne -Leilighed fandt Sted imellem de to Brødre, og som -v. Dockum med stor Nøiagtighed refererer, er af -historisk Interesse som Bidrag til Belysning af Napoleons -Karakter. Men selv fraset dette, er den efterfølgende -Beretning i høi Grad læseværdig; thi man -staar her overfor en Skildring, der med al sin omstændelige -Jævnhed i sjelden Grad er i Besiddelse af -en eiendommelig Kolorit og kaster Lys ind over et -lille Interiør fra en svunden Tid.</p> - -<p>»Kl. 5 — fortæller v. Dockum<a id="FNanchor_76" href="#Footnote_76" class="fnanchor">[76]</a> — mødte jeg i -Keiserens Forgemak, hvor duchesse Montebello konverserede -med en hollandsk Grevinde og General -Lauriston med Admiral Missiessy. Strax efter aabnedes -Døren, hvoraf jeg var kommen ind, og blev -derfra raabt: »<i>Roi de Saxe!</i>« hvilket Ord blev gjentaget -af den Herre, som stod ved Keiserens Gemaks -Dør med et lidet Ryk i Keiserens Gemaks Dør, hvorpaa -Keiseren, som var indenfor Døren, svarede: »<i>Qu’il -entre!</i>« og Kongen blev indladt til Keiseren.</p> - -<p>»Saaledes gik det og til, da Kongen af Westphalen<span class="pagenum"><a id="Side_93"></a>[93]</span> -kom, og derefter da Kongen af Italien kom, men, da -Kongen af Holland kom, svarede Keiseren: »<i>Qu’il -reste!</i>«, og Hs. Majestæt forblev med os i Forgemakket.</p> - -<p>»Noget efter aabnedes Døren til Keiserens Gemak, -hvor Kongen af Holland gik ind med os Andre, og -Keiseren og Kongerne gik foran ud til Spisesalen, -hvor Keiserinden og Dronningen af Westphalen kom -ind af en anden Dør.</p> - -<p>»I Spisesalen stod et stort rundt Bord, dækket med -12 Couverts, hvor Keiseren tog Plads. Paa hans -høire Side kom Dronningen af Westphalen, dernæst -Kongen af Italien, derefter den hollandske Dame, ved -hende Kongen af Westphalen og saa Kongen af -Saxen, som sad paa venstre Side af Keiserinden, dernæst -kom Keiserinden, som sad lige overfor Keiseren, -og ved hendes høire Side kom Kongen af Holland, -derefter Admiral Missiessy, saa jeg og næst efter -General Lauriston.</p> - -<p>»Ved Bordet var Keiseren munter og talte med -os alle og spurgte mig, om de franske Orlogsskibe -vare saa smukke som de danske, om de seilede og -styrede saa godt, og hvad jeg syntes om Skibenes -Takkelage og Reisning. Og jeg svarede, at de fleste -franske Skibe vare fuldkommen saa smukke som de -danske, at de franske Skibe seilede og styrede meget -godt, og at Skibenes Takling og Reisning var god; -men at Orlogsskibet »Pultusk« laa noget høit paa -Vandet. Keiseren svarede, at det var observeret af -l’ingenieur de genie og var forekommet ved de -Skibe, som stod paa Stabelen. Keiseren sagde, at -de Franskes Master vare høiere end de Engelskes.<span class="pagenum"><a id="Side_94"></a>[94]</span> -Jeg svarede, at i stormende Veir kunde det vel have -sin Nytte.</p> - -<p>»Keiseren tog et Æble af en Dessert-Tallerken, -lagde det paa Enke-duchesse Montebello’s Tallerken, -som delte det med hendes Sidemand, den ugifte Mand, -Marechal og Adjutant Lauriston, hvortil Keiseren -sagde:</p> - -<p>»<i>Ha! Ha! Madame, Vous partagez déjà vos pommes!</i>« —</p> - -<p>»Hvorefter Keiseren henvendte sig til Kongen af -Holland og spurgte om Aarsagen, hvorfor han ikke -forrige Sommer havde sendt ham de belovede Skibe -og Mandskab. Kongen svarede, fordi Orlogsskibene -manglede Master. Keiseren svarede:</p> - -<p>»Vil Du, at jeg skal komme til Amsterdam for at -vise Dig, hvor Mastetræerne ligge?«</p> - -<p>Kongen: »Det er ikke det eneste!«</p> - -<p>Keiseren: »Hvad er det da?«</p> - -<p>Kongen: »Seilduger!«</p> - -<p>Keiseren: »Vil Du, jeg skal komme til Amsterdam -for at vise Dig Magasiner, hvor der findes -Seilduger?«</p> - -<p>Kongen: »Ja, men Finantserne?«</p> - -<p>Keiseren: »Har Du ikke faaet saa mange Millioner -fra Spanien, saa mange Millioner i Skatter, og -saa meget fra Danmark?«</p> - -<p>»Og da Kongen betænkte sig, henvendte Keiseren -sig til mig og spurgte, om det ikke var saaledes, og -paa mit Svar, at jeg ikke kjendte Finantsvæsenet, -svarede Keiseren, at den Summa var saa ubetydelig, -at han vilde slaa en Streg derover og spurgte Kongen,<span class="pagenum"><a id="Side_95"></a>[95]</span> -om han kunde nægte at have faaet de opregnede -Millioner.</p> - -<p>»Kongen svarede, at Pengene ikke tilhørte ham, -men at han ikkun var Inkassator deraf.</p> - -<p>Keiseren: »Hvorledes?«</p> - -<p>Kongen: »Det er Statens Penge.«</p> - -<p>Keiseren: »Det er Statens Penge, som Du indkasserer -for at bruge til Statens Forsvar og Nytte, -men Du gjør daarlig Brug deraf, og Du er ikke« ... -hvorpaa Keiseren henvendte sig til den hollandske -Dame....</p> - -<p>»Vi reiste os fra Bordet, hvor vi havde siddet -henved 2 Timer. Fra Bordet gik vi igjennem en stor -Sal, og kom til en mindre Sal, hvor man præsenterede -os Kaffe og Likør.</p> - -<p>»Keiseren talte imidlertid med os og hentede sin -Kop Kaffe, som stod helt henne i Salen paa en Cheridor,(?) -og som efter Sigende Keiserinden skal have -skjænket. Og kom derefter til mig og spurgte, hvad -jeg mente om den engelske Expedition. Jeg svarede, -at naar de havde gjort deres Skyldighed, havde de -brændt og tilintetgjort alle Hs. Majestæts Skibe med -Mandskabet saa vel som og hele Værftet ved Antwerpen -med alle Skibene, som stod paa Stabelen, -med dets betydelig opfyldte Magasiner og Forraad -af Kanoner o. s. v., hvorpaa Keiseren gik nogle -Skridt fra mig og vendte om til mig og sagde:</p> - -<p>»Det var ogsaa alt, hvad de Engelske kunde gjort, -at tilintetgjøre mine Skibe, og det var mig vigtigere -den Gang at vinde min Bataille là bas; thi hvis de -Engelske da havde taget en fast Position her, da -skulde jeg nok komme for at jage dem herfra.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_96"></a>[96]</span></p> - -<p>»Til Kongen af Sachsen, som stod i Nærheden af -mig, sagde Keiseren, at det endnu var ham en Gaade -at tænke, hvorledes Prinds Carl ved Donau havde -couperet ham fra sin Armé, og kom til mig og sagde, -hvad jeg syntes derom. Jeg svarede, at jeg troede -Keiseren der havde staaet i en kritisk Stilling, hvortil -Keiseren svarede, at han ikke kunde begribe, -hvorfor de Østerrigske Armeer ikke havde attakeret -ham, og hvorfor de havde ladet ham staa der saa -rolig.</p> - -<p>»I det samme nærmede Keiserinden med Dronningen -af Westphalen og duchesse Montebello med -den hollandske Dame sig til Keiseren ligesom for at -ville tage Del i det, som blev talt om, hvorfor Keiseren -saa sig om ligesom for at lede efter noget og -sagde:</p> - -<p>»<i>Il faut de chaise pour ces dames!</i>«</p> - -<p>»Og da Keiseren nærmede sig til Væggen ligesom -for at tage efter en Stol til Keiserinden, saa tog -jeg de tvende Stole, som stod lige ved mig, og satte -dem for Keiserinden og Dronningen af Westphalen. -Hvortil Keiseren sagde:</p> - -<p>»<i>Il faut avouer, que les Danois ont beaucoup -de politesse, parce’ que surement il n’y aurait pas -eu un francais, qui aurait montré cette politesse a ces -dames!</i>«</p> - -<p>»Keiseren talte derefter med Keiserinden og Kongen -af Italien og spurgte mig, om hvormange Orlogsskibe -at de Engelske havde taget fra Danmark, og -paa Svaret 22 sagde Keiseren, at jeg vel anslog Antallet -noget høit, hvorpaa jeg svarede, at naar de -ældre Skibe var iberegnet, som de Engelske tog, saa<span class="pagenum"><a id="Side_97"></a>[97]</span> -vilde Antallet endog overstige 22. Hvorpaa Keiseren -igjen erindrede mig om at komme til Paris naar Leilighed -dertil gaves«.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Den 6. Mai 1810, om Morgenen tidlig Kl. 6, afreiste -Keiseren og Keiserinden fra Antwerpen til Breda, -og Dagen efter lettede »Pultusk« sit Anker og stod -vester paa ned ad Floden. Skibets Seilordre lød paa -Vliessingen, som vilde blive Sommerstation for en Del -af Scheldeflaadens Skibe, og da det ved Ekviperingen -havde været først paafærde af alle sine Kammerater, -naaede det ogsaa først til sit Bestemmelsessted. Flaadens -øvrige Skibe kom nu lidt efter lidt frem fra Rupel og -varpede ned til Antwerpen, hvor de bleve underkastede -et Eftersyn og fik deres Kanoner og Proviant ombord. -Med disse forskjellige Arbeider forløb en Del af Maaneden, -og først den 20. Mai var der ved Scheldeflodens Munding -under Kontre-Admiral Courand samlet en detacheret -Eskadre paa 4 Linieskibe<a id="FNanchor_77" href="#Footnote_77" class="fnanchor">[77]</a> til Forstærkning af Vliessingen-Stationen, -hvor Kontre-Admiral L’Hermitte allerede -laa med 18-20 Kanonbrigger under sin Kommando.</p> - -<p>Paa Søen havde Englænderne Vinteren igjennem -holdt en Observationsstyrke krydsende udfor Vliessingen, -for største Delen bestaaende af mindre Skibe -(Fregatter, Brigger, Luggere og Kuttere), men saasnart -Admiral Courand’s Eskadre havde vist sig i Flodmundingen, -gav Fjenden ogsaa Møde med sine Linieskibe -i Farvandet udenfor, og Schelden var som Aaret<span class="pagenum"><a id="Side_98"></a>[98]</span> -forinden ved Udgangen af Mai stænget og lukket af -en regelret engelsk Blokade.</p> - -<p>Skjøndt det i Realiteten ingen Betydning havde, -var dog Afspærringen af Floden i Sommeren 1810 ikke -saa effektiv, som det foregaaende Aar.</p> - -<p>Den mislykkede Expedition imod Schelden havde -gjort Franskmændene dristigere og maaske ogsaa samtidig -sløvet Energien lidt paa den anden Side. De -engelske Krydsere, der laa Landet nærmest, vovede sig -vel af og til saa langt ind under Landbatterierne, at de -vexlede Skud med Fæstningen Vliessingen og de nyanlagte -Værker ved Breskens, men videre kom det ikke, -hvorimod der fra fransk Side udfoldedes en Del Aktivitet, -efter at Admiral Missiessy i Slutningen af Juni Maaned -var ankommen til Vliessingen ombord i »Charlemagne« -og selv havde taget Kommandoen der paa Stedet. -Flaadens numeriske Styrke var da betydelig forøget, -og flere Gange hver Uge i Sommerens Løb stod en -Afdeling paa 4-5 Linieskibe Schelden ud med Ebben.</p> - -<p>Saasnart de engelske Brandvagter, som laa saa -langt inde under Kysten, at de kunde iagttage, hvad -der foregik paa Floden, saa de franske Linieskibe -lette og heise deres Mersseil, gik Signalerne tilveirs -for at kalde Hovedflaaden til. De engelske Linieskibe, -som holdt gaaende længere ude tilsøs under smaa -Seil, stode indefter mod Grundene, medens Forpostskibene -trak sig tilbage for den franske Eskadre.</p> - -<p>De to fjendtlige Flaadeafdelinger manøvrerede nu -imod hinanden, uden at det dog nogensinde kom til en -regulær Træfning; thi den lange Række af landløse -Grunde og Banker, der ligger langs hele den hollandske -Kyst, strakte sig som et neutralt Belte imellem<span class="pagenum"><a id="Side_99"></a>[99]</span> -dem, saa bredt, at Kanonerne ikke kunde række derover. -Englænderne seilede udenfor, Franskmændene -manøvrerede under Land, og kun af og til, hvor -Grundene snævrede ind, og Skibene kom hinanden -indenfor Rækkevidde, vexledes der Kanonskud imellem -dem.</p> - -<p>Expeditionen var kun af kort Varighed; thi -naar Strømmen kæntrede, seilede Eskadren tilbage med -den kommende Flod og stod atter ind i Ly af Vliessingens -Batterier. Disse Timer tilsøs vare dog mere -end blot og bar Øvelse; de havde noget af Krigens -Spænding over sig.</p> - -<p>Det satte Fart i Blodet paa Besætningerne, naar -de under Klartskibs-Øvelserne havde et virkeligt Maal -for Øie, idet de rettede deres Sigte mod de engelske -Orlogsmænd, hørte Smældet fra deres Kanoner og -saa de fjendtlige Kugler vande paa Bankerne, der -vare dem imellem. Under Seiladsen i det grunde -Farvand skjærpedes Blikket hos de Kommanderende -ved Bevidstheden om, at en slet Manøvre, blot en -feil Kommando til Roret, kunde bringe Skibet til at -staa fast i Sandet, og at dette vilde være Signalet til, -at en Sværm af lavtgaaende Skibe (Brigger, Kuttere -og Luggere) — hele den fjendtlige Flaades Kavalleri -— kastede sig over det som et sikkert Bytte.</p> - -<p>Det var paa en af disse Ture under Missiessy’s -egen Ledelse, og hvor »Pultusk« var med i Følge, -at Admiralen fra »Charlemagne« praiede over til v. -Dockum og gratulerede ham til, at Keiseren havde udnævnt -ham til Ridder af Æreslegionen. Den samme -Udmærkelse var ligeledes bleven Kapitain Wleugel, -Chefen for »Dantzick«, til Del, og faa Dage senere<span class="pagenum"><a id="Side_100"></a>[100]</span> -modtog de to danske Officerer den officielle Meddelelse -om Udnævnelsen gjennem en Eskadreordre, der gjengav -Indholdet af en ministeriel Depeche, dateret Paris -den 2. Juli 1810, og hvori det hedder:<a id="FNanchor_78" href="#Footnote_78" class="fnanchor">[78]</a></p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">Min Herre,</p> - -<p>»Keiseren har paa Grund af den Iver, som De har -udvist i hans Tjeneste, ved et Dekret af 23. Juni benaadet -Dem med Æreslegionens Ridderkors.</p> - -<p>»Det er mig meget behageligt at kunne meddele -Dem dette smigrende Bevis paa Hs. Majestæts -Naade.«<a id="FNanchor_79" href="#Footnote_79" class="fnanchor">[79]</a></p> - -</div> - -<p>At Cheferne for »Pultusk« og »Dantzick«, der -under Opholdet i Frankrig saa ofte havde modtaget -Beviser paa, i hvor høi Grad man paaskjønnede deres -Tjeneste, for saa vidt maatte være tilfredse med deres -Stilling, kan vel neppe drages i Tvivl, men fraset -dette, bredte der sig en Strøm af Misfornøielse i -begge Skibe lige fra Næstkommanderende og ned til -den menige Matros.</p> - -<p>Denne gjennemgaaende Misfornøielse gav sig tilkjende -hos Mandskabet ved temmelig hyppige Desertioner<a id="FNanchor_80" href="#Footnote_80" class="fnanchor">[80]</a>, -og for Officerernes og Underofficerernes Vedkommende<span class="pagenum"><a id="Side_101"></a>[101]</span> -betegnes Aaret 1810 ved en Række af Ansøgninger -om at blive afløste og komme hjem til Danmark.</p> - -<p>Det var »Pultusk’s« Næstkommanderende, Kapitainlieutenant -H. P. Holm, der gjorde Begyndelsen med -sin Ansøgning af 17. Juli 1810, og efter ham fulgte i -sluttet Række: Flensborg, Thunbo, Falbe, Willoch, -Barfred, Petersen og Bendz.</p> - -<p>Længslen efter atter at vende hjem til Danmark, -Ønsket om at komme i Kast med Fjenden i Sundet -og Belterne snor sig som den røde Traad igjennem -alle de 8 Officerers Ansøgninger; Udtryksmaaden og -Ordene i Motiveringen ere vel forskjellige, men Tanken, -der gaar der igjennem, er den samme.</p> - -<p>Man ser dette, naar man tager disse Aktstykker -for sig og gjennemgaar dem.</p> - -<p>Fra hver en Side paa de gamle gulnede Blade -strømmer de unge Officerers Kamplyst og Trang til -Aktivitet En imøde under Gjennemlæsningen, men uden -Flugt og Begeistring; sindigt og støt kommer det frem -i jævne adstadige Ord:</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_102"></a>[102]</span></p> - -<p>»Jeg har været to Aar og nogle Maaneder her -paa Schelden uden Aktivitet, der kan sammenlignes -med den, mine Kammerater i Fædrelandet har været -i, uden Sandsynlighed for at her bliver mere Aktivitet.« -— (Lieutenant Petersens Ansøgning).</p> - -<p>»Efter at have været 2¼ Aar ombord i det franske -Linieskib »Dantzick« paa Schelden, i langt mindre -Virksomhed end mine andre Kammerater hjemme og -i et Klimat, hvor jeg flere Gange og flere Maaneder -har været angrebet af de her herskende Sygdomme, -som ingenlunde ret vil forlade mig.« — (Lieutenant -Willoch’s Ansøgning).</p> - -<p>»Jeg har saaledes i tre Aar været ude af Stand -til som Kammeraterne hjemme at virke militærisk for -Fædrelandet.« — (Lieutenant Thunbo’s Ansøgning).</p> - -<p>»Jeg vover underdanigst at anmærke, at jeg siden -Krigens Udbrud har været udkommanderet udenfor -Fædrelandet og i den Tid ei haft Leilighed til at -vise min Lyst og Iver for min Metier.« — (Lieutenant -Falbes Ansøgning).</p> - -<p>Officerernes Andragender om Afløsning indsendtes -til Admiralitetet i Kjøbenhavn, alle forsynede med -Chefernes Anbefaling, og det er ikke uden Interesse -at se, hvorledes v. Dockum, der saa ganske sympatiserede -med sine Officerers Reiselyst, i September -Maaned 1810 endog foretog et direkte Skridt for at -paavirke Admiralitetets Afgjørelse i denne Retning -ved at forsyne en af de omtalte Ansøgninger med -følgende Paategning:<a id="FNanchor_81" href="#Footnote_81" class="fnanchor">[81]</a></p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_103"></a>[103]</span></p> - -<p>»Jeg tror det meget gavnligt for enhver ung -Officer, at han tilbringer er Par Aar paa Skibene her, -da alle de Manøvrer og Exercitier daglig gjennemgaas -ved Eskadren baade under Seil og til Ankers, -som Omstændighederne tillade, og hvorved altid faas -nogen Kundskab og Erfarenhed; men jeg tror tillige, -at den unge Mand efter dette Ophold kan med Grund -ønske sig hjem for paa sit Fædrelands Kyster at -kunne søge Leilighed til at møde Fjenden og gjøre -ham al den Skade og Afbræk som muligt, og hvortil -her for nærværende Tid ingen Udsigter gives.«</p> - -<p>Det ligger nær at antage, at det er denne Udtalelse -fra v. Dockum, som bevægede Admiralitetet -til at foretage den omfattende Afløsning af Befalingsmænd -og Mandskab, som forberedtes sent paa Efteraaret -1810.</p> - -<p>Først i November Maaned<a id="FNanchor_82" href="#Footnote_82" class="fnanchor">[82]</a> underrettedes v. -Dockum om de forestaaende Forandringer i de to -dansk bemandede Linieskibes Personel, og en halv Snes -Dage senere, den 17. November 1810, meddelte Admiralitetet, -at Kapitainlieutenant Kaas samme Dag vilde -forlade Kjøbenhavn for at afgaa til Vliessingen med -det til Afløsning bestemte Kontingent.<a id="FNanchor_83" href="#Footnote_83" class="fnanchor">[83]</a></p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_104"></a>[104]</span></p> - -<p>Admiralitetet havde strakt sig vidt ved denne -Leilighed for at imødekomme de Anmodninger om -Hjemsendelse, der i Løbet af Sommeren saa indtrængende -havde lydt ovre fra Schelden; saavel Officerer -som Underofficerer og Mandskab vilde alle indenfor -rimelige Grændser faa deres Ønsker opfyldte, saa snart -den store Afløsning ankom til sit Bestemmelsessted.</p> - -<p>Eftersommeren havde ikke været rig paa afvexlende -Begivenheder. Flaaden havde holdt sin Sommerstation -ved Vliessingen indtil den 19. Oktober 1810, -da Ankerpladsen forlagdes høiere op paa Floden til -Terneuzen.</p> - -<p>To Dage tidligere, medens Skibene endnu vare -samlede ved Vliessingen, aflagde den franske Marineminister -forinden Afslutningen af Aarets Kampagne -et kort Besøg i Admiralskibet. Efter hans Ankomst -bleve Skibscheferne ved Signal kaldte ombord i »Charlemagne,« -hvor Ministeren meget forekommende spurgte -v. Dockum, »om han havde noget at erindre i Henseende -til Ekvipagen.«</p> - -<p>Chefen for »Pultusk« havde før havt Leilighed til -at vise, at han overalt, hvor det gjaldt Mandskabets -Ve og Vel, ikke var bange for at stille sig selv i -Breschen, og han svigtede heller ikke sine Folk her, -men udtalte uden Omsvøb, at Restancerne endnu ikke -vare blevne godtgjorte for dem af Mandskabet, som -vare døde, afgaaede hjem, eller som havde været paa -Hospitalet i Aarene 1808-09, og det uagtet Ministeren -selv Aaret forinden havde givet Ordre til, at Pengene -skulde udbetales.</p> - -<p>En saa uforbeholden Erklæring fra en fremmed -Officer om, at det franske Marineministeriums Befalinger<span class="pagenum"><a id="Side_105"></a>[105]</span> -ikke altid bleve adlydte til Punkt og Prikke, -som de burde, har sikkert været yderst ubehagelig for -Hertugen af Decrès; men, at der netop ved denne frimodige -Gaaen løs paa Sagen opnaaedes den ønskede -Virkning, fremgaar af en Rapport til Admiralitetet, -dateret Orlogsskibet »Pultusk« ved Terneuzen 21. Oktober -1810, hvori v. Dockum indberetter om Hertugen -af Decrès’ Besøg i Flaaden og, efter at have omtalt -sine egne Udtalelser til Ministeren ved dette Møde -ombord i »Charlemagne«, fortsætter ganske tørt og lakonisk<a id="FNanchor_84" href="#Footnote_84" class="fnanchor">[84]</a>:</p> - -<p>»Det syntes, som han herover blev noget fortrydelig, -og lod strax skrive en Ordre til Marinepræfekten -i Antwerpen om at afgive alt, som vedkom den -danske Bemanding her ombord.«</p> - -<p>Skjøndt Gjentagelsen af den ministerielle Ordre -selvfølgelig bevirkede, at Restancerne uden Tøven -bleve udbetalte, kan det dog ikke nægtes, at der af -og til maatte et Magtsprog for at faa Louisdor’erne -frem af den franske Regjerings Pengekasser.</p> - -<p>De kolossale Udgifter i klingende Mønt, som Krigens -Førelse fordrede, foraarsagede nemlig ganske naturligt, -at Regjeringen stoppede sine Betalinger overalt, hvor -den mente, at det kunde lade sig gjøre uden at vække -for megen Opsigt. Denne Fremgangsmaade, som Marineministeriet -ogsaa fulgte i temmelig stor Udstrækning, -gik navnlig ud over Flaadens Mandskab og Flaadens -Leverandører.</p> - -<p>Det danske Mandskab havde tidt maattet føle<span class="pagenum"><a id="Side_106"></a>[106]</span> -dette under deres Ophold paa Schelden, og onde -Tunger fortalte vistnok ikke uden Grund, at et keiserligt -Besøg paa et Sted gjerne indlededes med rigelige -Pengeforsendelser fra Paris til de stedlige Autoriteter, -for at alle Fordringer paa Betaling for Leverancer og -lignende til Regjeringen kunde være opgjorte og betalte -forinden Keiserens Ankomst.</p> - -<p>Til Trods for disse Forsigtighedsregler stod Hertugen -af Decrès’ Kredit dog paa meget svage Fødder. -Da der ved Vintertid skulde anskaffes varmt Tøi til Brug -for »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Mandskab under Arbeidet -i fri Luft, nægtede saaledes Kjøbmændene i Antwerpen -at levere de nødvendige Klædningsstykker til -Marinens Brug, naar der ikke samtidigt præsteredes -kontant Betaling for dem<a id="FNanchor_85" href="#Footnote_85" class="fnanchor">[85]</a>.</p> - -<p>Marineministerens Besøg ombord i Flaaden havde -været Afslutningen paa Aarets Sommerkampagne. Ved -hans Tilbagekomst til Paris, efter endt Inspektionsreise -i Holland, udgik der Ordre til Admiral Missiessy, om -at afgaa til Antwerpen for at desarmere Skibene<a id="FNanchor_86" href="#Footnote_86" class="fnanchor">[86]</a>.</p> - -<p>Den ministerielle Skrivelse herom var den 2. November<span class="pagenum"><a id="Side_107"></a>[107]</span> -1810 kommen Admiralen i Hænde, men stormende -Veir og Modvind gjorde, at man først den 5 -kom under Seil fra Terneuzen.</p> - -<p>De franske Marineautoriteter havde haabet, at Antwerpens -nyanlagte Basiner skulde have staaet fuldtfærdige -til at tage imod Scheldeflaaden, naar Vinteren -var for Døren; men trods al Energi lykkedes dette -ikke, og Rupel maatte derfor igjen klargjøres til Vinterkvarter<a id="FNanchor_87" href="#Footnote_87" class="fnanchor">[87]</a>. -Fra Midten af November Maaned herskede -der travl Virksomhed paa Floden fra Antwerpen -og op til Bugten ved Rupel. Allerede den 18. November -laa »Pultusk« som første Mand igjen for sine -Fortøininger i Vinterhavnen, og efterhaanden som man -blev klar med Desarmeringen, kom Skib efter Skib -derop for at indtage deres Pladser. I de første Dage -af December Maaned havde Mandskab og Fartøier fra -Flaaden bugseret de to nybyggede Linieskibe, »Friedland« -og »Tilsit«, op til Rupel, og faa Dage senere, den -9. December 1810, da det sidste af Scheldeflaadens -Skibe halede ind paa Bugten, var hele Styrken samlet -i sit Vinterkvarter.</p> - -<p>Efter at Tjenesten var bleven ordnet, forlod Admiral -Missiessy Antwerpen for at tilbringe Vinteren i -Paris. De fleste af hans Skibschefer gjorde ligesaa, -og da Keiseren under sit Besøg i Antwerpen havde<span class="pagenum"><a id="Side_108"></a>[108]</span> -opfordret v. Dockum til at lære Hovedstaden at kjende, -saasnart der gaves Leilighed dertil, bestemte han sig -til at følge Exemplet. v. Dockum reiste sidst paa -Aaret til Paris og havde næppe Grund til at fortryde, -at han havde ombyttet »Pultusk’s« trange Kahyt -med Livet i den glade, straalende By ved Seinen, -hvor der fra Hoffets, Ministerens og Admiral Missiessy’s -Side blev vist ham den største Opmærksomhed.</p> - -<p>Efter at have meldt sin Ankomst til Hertugen af -Decrès, var en Audients hos Keiseren det næste Skridt. -Det var en Søndag Formiddag, at v. Dockum sammen -med Missiessy kjørte til Tuilerierne og begav sig op -i Audientssalen.</p> - -<p>Det store Rum var næsten fyldt.</p> - -<p>Man ventede Keiserens Tilbagekomst fra Messen -for at give en af sine sædvanlige Audientser; kort -efter gik Døren til det tilstødende Gemak op, og Napoleon -traadte ind i Salen, fulgt af en Adjutant.</p> - -<p>»Hs. Majestæt gik Salen 3 Gange op og ned« — -fortæller v. Dockum<a id="FNanchor_88" href="#Footnote_88" class="fnanchor">[88]</a> — »for at modtage Ansøgninger -af den største Del af de tilstedeværende, som Hs. -Majestæt da spurgte almindelig, hvorlænge de havde -tjent og hvormange Børn de havde, og paa deres -Svar, at have saa mange Børn og tjent saa mange -Aar, svarede Hs. Majestæt, at ville lægge Mærke til -deres Ansøgning, som han leverede til den General, -som fulgte ham; men naar den Ansøgende svarede -1 Aar og derunder tjent, svarede Keiseren ikke mere -og beholdt selv Ansøgningen.«</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_109"></a>[109]</span></p> - -<p>Da Keiseren kom til v. Dockum, underholdt han -sig meget naadig med ham og spurgte tilsidst i en -spøgende Tone, om han troede, at han kunde manøvrere -med »Pultusk« i Seinefloden, og da v. Dockum resolut -gik ind paa Spøgen og svarede, at det stod til Keiseren -at lade Seinen uddybe, saa skulde han nok kunne -manøvrere sit Linieskib paa Floden, smilede Keiseren -venligt og bemærkede, at han var af samme Mening.</p> - -<p>Efter Audientsens Slutning havde Keiseren en -Samtale med Missiessy, og da de to Officerer kort -efter forlod Tuilerierne i Admiralens Ekvipage, ventede -der v. Dockum en Overraskelse, idet Admiral Missiessy -ved Bortkjørselen fra Slottet gratulerede ham til -om kort Tid at blive udnævnt til Admiral. Hvor -smigrende end denne Meddelelse maatte være, kunde -v. Dockum dog ikke tro paa Muligheden deraf.</p> - -<p>Han havde fornylig modtaget sin Forfremmelse til -Kommandør hjemmefra<a id="FNanchor_89" href="#Footnote_89" class="fnanchor">[89]</a>, og da den Tanke slet ikke -kom frem hos ham, at det muligvis var en fransk Admiralstitel, -hvorom der var Tale, slog han Sagen hen -som noget, der umuligt vilde kunne realiseres, og bad -endog i Vognen Admiralen om aldrig mere at tale til -ham derom.</p> - -<p>Hermed var Tingen foreløbig stillet i Bero, og -Chefen for »Pultusk« kunde nu nyde sin Frihed og -tage Del i de Festligheder og Selskaber, som Pariser-Sæsonen -ved Vintertid kunde byde under det keiserlige -Hofs Ophold.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_110"></a>[110]</span></p> - -<p>Gjennemgaar man Kommandørens Optegnelser, vil -man ogsaa lægge Mærke til, at der netop fra Hoffets -Side blev vist ham større Opmærksomhed, end han -ifølge sin Rang og Stilling kunde have Krav paa. -Audientsen i Tuilerierne blev nemlig efterfulgt af -en Række Indbydelser, og at v. Dockum ikke har -været nogen sjælden Gjæst ved Hoffets Adspredelser, -kan ses, naar man i hans Dagbøger læser<a id="FNanchor_90" href="#Footnote_90" class="fnanchor">[90]</a>:</p> - -<p>»Dagen efter Audientsen blev jeg tilsagt at møde -med Silkestrømper og Sko og forevise indesluttede -røde Billet imorgen Aften paa Hoftheatret; tredie -Dagen efter blev jeg efter Keiserindens Ordre ved -en trykt Billet fra duchesse Montebello tilsagt at -møde i Keiserindens Gemakker for at være nærværende -ved et Bal, og da Keiseren ankom til Ballet, -dandsede Dronningen af Holland og Prindsesse Pauline -i et stort Tog af Hofkavalerer og Damer nogle -Partier for Keiseren, hvorefter Ballet begyndte. Nogle -Dage efter blev jeg efter Keiserens Ordre ved trykt -Billet fra Marechal Duroc<a id="FNanchor_91" href="#Footnote_91" class="fnanchor">[91]</a> tilsagt til en circul, og -saaledes nogle Aftener efter at møde i Gemakkerne -til Opera, Komedie, etc.; og Keiseren spurgte mig -almindelig, om jeg morede mig i Paris og saa mig -brav om, hvad jeg syntes om Aktøren Talma, om jeg -havde set »ombre chinoise« o. s. v.«</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_111"></a>[111]</span></p> - -<p>Saaledes gik Vinteren let og jevnt, indtil v. Dockum -ud paa Foraaret forlod Paris og satte Kursen mod -Rupel for atter at tage fat paa sin Gjerning. Kulden -havde i Begyndelsen af Aaret 1811 været temmelig -streng, saa hele Bugten ved Rupel Januar Maaned -igjennem var tillagt, og Isen paa de fleste Steder saa -stærk, at den kunde passeres af Fodgængere, men da -v. Dockum den 7. Marts 1811 igjen kom tilbage til -sit Skib, var Frosten tilende, Floden atter fri, og Scheldeflaaden -tog nu for 4de Gang fat paa Foraarsudrustningen. -Man havde ombord i de dansk bemandede Linieskibe -ventet, at Hjemsendelsen af det udtjente Mandskab -kunde være bleven paabegyndt strax efter Nytaar, og -Forberedelserne vare allerede trufne til at dirigere -Folkene hjemefter i mindre Partier, som den for den -danske Regjering mindst bekostelige Maade, men i -sidste Øieblik nedlagde den franske Marineminister -Forbud herimod, og Reisen blev stoppet ved en Ordre -fra Paris, der bestemte, »at ingen af de danske Besætninger -kunde permitteres hjem førend de, som skulde -remplacere samme, vare ankomne.«<a id="FNanchor_92" href="#Footnote_92" class="fnanchor">[92]</a></p> - -<p>Da denne Forholdsregel formentlig stod i Strid -med de Aftaler om Mandskabets Afløsning, som i sin -Tid vare blevne trufne imellem den franske og danske -Regjering, indberettede begge de danske Chefer Sagen -til Kjøbenhavn, og Admiralitetet satte sig strax i Bevægelse -ved under 16. Februar 1811 at sende de to -Officerer en Skrivelse, hvori Kollegiet »anbefaler de -Herrer paa det kraftigste at forestille benævnte<span class="pagenum"><a id="Side_112"></a>[112]</span> -Marineminister« for at udvirke, at Forbudet imod Afreisen -blev taget tilbage igjen.<a id="FNanchor_93" href="#Footnote_93" class="fnanchor">[93]</a></p> - -<p>Ordren herom traf v. Dockum i Paris, og skjøndt -det i Skrivelsen endvidere paalagdes ham at følge -Kommandoveien og altsaa indsende Besværingen gjennem -den kommanderende Admiral, indsaa han som -praktisk Mand, at en mundtlig Konference med Marineministeren -langt sikrere vilde føre til Maalet end den -langsomme tjenstlige Korrespondance, og han tog derfor -ikke i Betænkning at fremstille Sagen personlig -for Hertugen af Decrès.</p> - -<p>Det lykkedes virkelig ogsaa v. Dockum at faa -Marineministeren til at give efter for Admiralitetets -Ønske om at Hjemsendelsen af det udtjente Mandskab -strax kunde tage sin Begyndelse, tilmed, da han kunde -understøtte sin Anmodning med Meddelelsen om, at den -første Deling af Erstatningsmandskabet, en Transport paa -107 Mand under Lieutenanterne Warendorff og Madsen, -den 2. Februar om Aftenen var indtruffet i Rupel som Forløbere -for Hovedstyrken, der endnu var paa Marchen.</p> - -<p>For at forstaa Grunden til at Admiralitetet med -saa megen Iver gjorde gjældende, at Iværksættelsen -af den engang lovede Hjempermittering ikke burde -opsættes, maa man erindre, at der i begge de dansk -bemandede Linieskibe fandtes adskillige blandt Besætningen, -der havde Styrmands- eller Volontør-Patent. -Disse Folk vare ved Krigens Begyndelse sammen -med det øvrige Mandskab blevne dirigerede til Vliessingen -fra de Havne, hvor deres Skibe laa stoppede<span class="pagenum"><a id="Side_113"></a>[113]</span> -paa Grund af den engelske Blokade, og vare blevne -satte til almindelig Matrostjeneste ombord i »Pultusk«, -og »Dantzick«, uagtet deres Patent »fritog dem -for at tjene som Matroser paa Hs. Majestæts egne -Skibe.«</p> - -<p>Den Uret, som der ved denne lidt vilkaarlige -Fremgangsmaade blev øvet imod disse Folk, havde -man senere bestræbt sig for at mildne ved Løftet om, -at de ved den forestaaende Hjemsendelse skulde komme -først i Betragtning, og da Tilsagnet herom officielt -var bleven dem meddelt gjennem Skibscheferne, betragtede -Admiralitetet det ogsaa som en Æressag ligeoverfor -Folkene at holde det engang givne Ord.</p> - -<p>Medens saaledes Hjemsendelsen af udtjente Folk -tog sin Begyndelse, var man i Kjøbenhavn igjen optaget -af Forberedelserne til Afreisen af Officerer og -Mandskab og denne Gang i større Stil. Trangen til -Søfolk paa Schelden var voxet, efterhaanden som Flaaden -var bleven forøget med nybyggede Skibe, og den -franske Regjering havde da henvendt sig til Danmark -med en Anmodning om Officerer og Matroser til Besætning -ombord i Linieskibene »Dalmate« og »Albanais« -De dertil bestemte Chefer, Kapitainerne Mossin -og Fabricius, havde den 14. Januar 1811 modtaget -deres Udkommando, og samme Dag udgik der fra -Admiralitetet Ordre til Skibenes subalterne Officerer.<a id="FNanchor_94" href="#Footnote_94" class="fnanchor">[94]</a></p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_114"></a>[114]</span></p> - -<p>Den første Halvdel af Februar Maaned forløb i -lutter Travlhed. Ikke mindre end 5 forskjellige Transporter -af Underofficerer og Mandskab skulde tiltræde -Reisen fra Kjøbenhavn, og denne store Udrykning nødvendiggjorde -forskjellige Forholdsregler for at faa hele -Apparatet i Gang. Reiseordrer og Reisepas skulde -udstedes. Reisepassene bleve gjennem det kongelige -Departement for de udenlandske Sager tilstillede den -franske Legation i Kjøbenhavn med Anmodning om -at de »enten maatte vorde forsynede med den herværende -franske Ministers Paategning eller og særskilte -Passer for de bemeldte Officerer udfærdigedes -af ham«. Samtidig hermed blev der hos den kongelige -General-Kvartermesters-Stab sørget for Indkvarteringspas -til de Afreisende paa Veien imellem -Kjøbenhavn og Hamburg, og endelig afsendtes en -Officer i Forveien til Hamburg, forsynet med Person- -og Bagagelister, for sammen med den derværende kongelige -chargé d’affaires, Legationsraad Rist, at foretage -forskjellige Forberedelser og blandt andet sørge for -Tilveiebringelsen af tilstrækkelige Vogne ved Transportens -videre Afgang fra Hamburg vester paa.</p> - -<p>De nye Chefer ankom tidlig paa Foraaret 1811 til -Antwerpen forud for Transporterne, der bevægede sig -langsommere fremad. De fandt Scheldeflaaden i fuld -Virksomhed med Ekviperingen, overtoge deres Skibe<span class="pagenum"><a id="Side_115"></a>[115]</span> -og kompletterede Besætningerne efterhaanden, som de -danske Søfolk indtraf hjemmefra.</p> - -<p>Det ses af en Rapport til Admiralitetet fra Kapitain -Mossin<a id="FNanchor_95" href="#Footnote_95" class="fnanchor">[95]</a> at han endnu den 17. April 1811 var -fortøiet med »Dalmate« ved Antwerpen for at faa de -sidste af sit Mandskab ombord. De to nybyggede -Linieskibe, »Friedland« og »Tilsit«, som endnu ikke -havde været udrustede, laa indenfor i Antwerpens Basiner -og fik Kobberhud paasat, forinden Togtet skulde -tiltrædes, men en stor Del af de øvrige Skibe vare -allerede dengang i Aktivitet vester paa paa Floden, i -Farvandet ved Vliessingen, Flaadens sædvanlige Tumleplads. -Her var Linieskibet »Dantzick« indtruffet den -7. April paa sin tidligere Ankerplads ved Oosterweel, -og i Midten af Maaneden udgjorde 8 Linieskibe Stationens -Styrke.</p> - -<p>Aarets Kampagne tegnede efter alle Mærker til at -blive sin Forgænger lig. Man tog samvittighedsfuldt -fat, hvor man Aaret forinden havde sluttet. De samme -Signaler, de samme Manøvrer, Skiveskydninger, Landgangsøvelser, -Ankringer og Letninger gik Slag i Slag -som den foregaaende Sommer.</p> - -<p>Af den store Mængde Kanonbrigger, som havdes -til Raadighed, dannedes ligesom tidligere en betydelig -Eskadre. Hvert af Flaadens Linieskibe fik 3 af disse -Kanonbrigger underlagte, som baade bemandedes -og provianteredes fra dette; samlede udgjorde alle -disse Fartøier en let Eskadre, med hvilken der jevnlig -blev foretaget Øvelser og Manøvrer. Hyppig<span class="pagenum"><a id="Side_116"></a>[116]</span> -bleve de for længere Tid detacherede fra Flaaden, og -da de næsten dagligdags vare under Seil, bleve disse -Smaaskibe en fortræffelig Skole for Linieskibenes Mandskaber.</p> - -<p>Men hermed var ogsaa alt sagt. Udbyttet af -Aarets Kampagne vilde kun vise sig i Besætningernes -yderligere Uddannelse og Sammenarbeiden; Schelden -var og blev lukket af den fjendtlige Blokade, og skjøndt -der paa Antwerpens Værfter i Aar og Dag var bleven -arbeidet med rastløs Energi, og Skib efter Skib løb af -Stabelen, vovede Admiral Missiessy dog ikke at prøve -paa at bryde den Ring af Orlogsmænd, som Englænderne -havde lagt omkring Flodens Munding, og det -uagtet han ved Midsommertid 1811 raadede over et -Materiel af 16 franske Linieskibe<a id="FNanchor_96" href="#Footnote_96" class="fnanchor">[96]</a>.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Under den lange, men paa virkelige Begivenheder -saa fattige Krigsperiode, hvor Dagen gik under Arbeide -og Øvelser, men hvor man ellers oplevede -saa overmaade lidt, havde Korrespondancen med Hjemmet -spillet en ikke ubetydelig Rolle for de danske -Mandskaber, og med Datidens Maalestok for Øie maa -det indrømmes, at Postforsendelserne til og fra Besætningerne<span class="pagenum"><a id="Side_117"></a>[117]</span> -efterhaanden havde antaget en ret antagelig -Størrelse.</p> - -<p>Man havde i Brevskriveriet fundet en Slags Afleder -for Hjemve og Misfornøielse. Tidt, naar Humøret -var sunket, havde gode Efterretninger fra Hjemmet -faaet det op igjen, og saa ofte Tid og Leilighed tillod -det ombord, vare Blæk og Pen fremme af Poserne i -Folkenes Fritid.</p> - -<p>For denne frodige Korrespondance blev der imidlertid -i Foraaret 1811 uventet slaaet en sikker Bom, -idet Admiralitetet i Kjøbenhavn under 4. Mai lod udgaa -følgende Cirkulære til de 4 danske Skibschefer -paa Schelden:<a id="FNanchor_97" href="#Footnote_97" class="fnanchor">[97]</a></p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">Cirkulære til de Herrer</p> - -<ul> -<li>Kommandør v. Dockum, Medlem af Æreslegionen og Ridder af Dannebrog.</li> -<li>Kommandørkapitain C. Wleugel, Medlem af Æreslegionen.</li> -<li>Kapitain og Ridder Mossin, samt</li> -<li>Kapitain og Ridder L. Fabricius, i Antwerpen.</li> -</ul> - -<p>»Det er ofte, i Særdeleshed i den senere Tid indtruffen, -at Kollegiet har modtaget en meget stor -Mængde private Breve, afsendte fra de i Vliessingen -værende danske Søofficerer og Matroser etc., alt til -deres Familier og Bekjendte.</p> - -<p>»Da nu disse Breves Forsendelse have foraarsaget -betydelige Udlæg for Postmesteren i Hamburg, saa<span class="pagenum"><a id="Side_118"></a>[118]</span> -skulde Man herved paadrage de Herrer at sørge for, -at denne private Korrespondance indskrænkes paa en -passende Maade uden dog ganske at forbydes«.</p> - -<p class="smaller hanging">Admiralitets- og Kommissariats Kollegium<br /> -den 4. Mai 1811.</p> - -<p class="center">Wleugel. <span class="spaced">Knuth.</span> Bille.</p> - -</div> - -<p>Skjøndt Cirkulæret ikke absolut nedlagde Forbud -imod Mandskabets private Korrespondance, var dog -en saadan Ordre fra Admiralitetet nok til at lægge -Baand paa Skrivelysten ombord, tilmed da nogen Tid -efter en kongelig Resolution paa General-Post-Direktionens -Forestilling opstillede meget strenge Regler -for den fremtidige Forsendelse af Postsager imellem -Danmark og de danske Skibsbesætninger paa Schelden<a id="FNanchor_98" href="#Footnote_98" class="fnanchor">[98]</a>.</p> - -<p>Skjøndt denne rigorøse Bestemmelse om Postgangen -nok skulde vise sig istand til at indsnevre -Korrespondancen til det mindst mulige, føltes dens -Virkninger dog mindre haardt nu i den travle Sommertid, -end om Cirkulæret var kommet henimod Vinteren, -hvor Skibene laa bundne af Isen, og Dagen gik -trægt og langsomt.</p> - -<p>Hvorvidt den tagne Forholdsregel fra Admiralitetets -Side har været absolut nødvendig eller ei, kan -ikke afgjøres her; men selv om der, som rimeligt er, -har fundet Misbrug Sted, maa man dog beklage, at<span class="pagenum"><a id="Side_119"></a>[119]</span> -hele den danske Koloni — flere tusinde Mennesker — -blev berøvet det Gode, som en fri og uhindret Korrespondance -under alle Forhold maa siges at være, og -hvis Værd maaske stærkest føles, naar man i Aarevis -er skilt fra det Hjem og den Kreds, hvortil man -hører.</p> - -<p>De danske Besætninger kunde nok have fortjent -at beholde dette lille Gode helt og ubeskaaret, for -Schelde-Kampagnen havde alt i alt været en trang -Tid. Jo nærmere man kom Toppen, desto mindre føltes -dette, og saavel Chefer som Officerer havde ved mange -Leiligheder følt Nytten af at komme i Berøring med en -stor Marine; men for Skibenes brede Lag, for de arbeidende -Hænder, kunde dette ikke være Tilfælde. En meget -stor Del af Folkene vare mod deres Villie komne ombord -i Orlogsskibene, og alle manglede de ganske -naturligt enhver virkelig Interesse for Tjenesten under -det fremmede Flag, saa det kommer dem til Ære, at -de i 5 lange Aar, uden Uordener af altfor stor Betydning, -udførte deres daglige Dont forsvarligt og godt, og -at de overalt, hvor Situationen fordrede det, vare -istand til at udfolde en Overlegenhed i Sømandsdygtighed, -Arbeidskraft og Raphed fremfor de franske -Skibsbesætninger.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Det kan vel siges uden at gjøre nogen Uret, at -Linieskibet »Pultusk« var det bedst kommanderede og -bedst bemandede Skib i hele Scheldeflaaden. Mangfoldige -Gange havde der været Anledning til at vise -dette paa Manøvrepladsen, men særlig ved de to tidligere<span class="pagenum"><a id="Side_120"></a>[120]</span> -omtalte Leiligheder — Krydsningen fra Vliessingen -op til Antwerpen i Foraaret 1809 og Nedvarpningen -fra Rupel ved Keiserens Besøg i 1810 — havde -v. Dockum og hans Folk udført saadanne Ting, som -i en Flaade drager alles Øine paa sig.</p> - -<p>Endnu engang skulde »Pultusk« staa sin Prøve og -vise, at de danske Matroser havde Overtaget som Søfolk, -naar det i haardt Veir under vanskelige Forhold -gjaldt om at tage fat for Alvor.</p> - -<p>Det var i September Maaned 1811. Admiral Missiessy, -der midt paa Sommeren havde tilbragt en 5-6 -Ugers Tid i Paris, var vendt tilbage til sin Flaade og -havde afløst Admiral Petit, der i hans Fraværelse -havde ført Kommandoen.</p> - -<p>Et keiserligt Besøg var anmeldt til den 24. September.</p> - -<p>Flaaden laa da med sin Hovedstyrke tilankers paa -Rheden ved Terneuzen med en mindre Styrke detacheret -i Farvandet udfor Vliessingen som Brandvagt.</p> - -<p>Den 24. September om Eftermiddagen Kl. 2 indtraf -Keiseren i Terneuzen fra Breskens<a id="FNanchor_99" href="#Footnote_99" class="fnanchor">[99]</a>. Han indspicerede -endnu samme Eftermiddag de 6 Linieskibe, -der laa paa Ankerpladsen, — deriblandt »Dantzick«, — -og begav sig derpaa ombord i Admiralskibet<a id="FNanchor_100" href="#Footnote_100" class="fnanchor">[100]</a>.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_121"></a>[121]</span></p> - -<p>Veiret havde hele Dagen været truende, og mod -Aften tog det paa med Blæst og Regn. Keiseren tilbragte -Natten i Linieskibet og vilde sandsynligvis den -næste Morgen have fortsat sin Reise videre, men Veiret -var stærkere end den keiserlige Villie.</p> - -<p>Morgenstunden brød frem, vaad og blæsende. En -flyvende Storm af VSV stod ind fra Havet og reiste -den krappe Sø paa Floden, saa at al Fartøisforbindelse -imellem Skibene og Land var en Umulighed.</p> - -<p>Keiseren stod veirbunden ombord i »Charlemagne« -og maatte bestemme sig til at blive i Linieskibet, indtil -Veiret havde bedaget sig.</p> - -<p>Medens de franske Linieskibe paa Rheden ved -Terneuzen red godt for deres Ankere under Stormen, -havde Brandvagten ved Flodens Munding Møie med -at holde sin Station. Den hertil detacherede Styrke -under Kontre-Admiral Gourdon bestod af 4 Linieskibe -foruden nogle mindre Fartøier. De store Skibe havde -taget Bramræer, Bramstænger og Fastestænger tildæks -og bed sig fast i Grunden med deres Ankere, men her -i Flodmundingens aabne Gab, hvor Nordsøen væltede -sine Bølger ind over Bankerne, skamfilede Tougene -efterhaanden over under Skibenes Bevægelser i den -oprørte Sø.</p> - -<p>Fra Flaaden ved Terneuzen havde man i Løbet af<span class="pagenum"><a id="Side_122"></a>[122]</span> -Dagen været Vidne til, hvorledes Brandvagtens Skibe -et efter et dreves væk af Stormen fra deres Station -og kom Floden op med sprængte Ankertouge, uden -Seil, for at søge Læ og Ankerplads høiere oppe paa -Rivieret.</p> - -<p>Tre franske Linieskibe, og to af dem med Admiralsflag -paa Toppen, havde man saaledes set drive -forbi for Takkel og Toug med strøgne Stænger og -Ræer; et Linieskib vidste man var endnu tilbage nede -ved Vliessingen, men Tougene vilde næppe kunne -holde ret længe i det forrygende Veir. Endelig fik -man det i Sigte, og alle Mand kom af sig selv paa -Dækket ombord i Skibene ved Terneuzen, da det rygtedes, -at den danske Kommandør stod Schelden op -ombord i »Pultusk« med sine Stænger omhoug og -under et Pres af Seil.</p> - -<p>v. Dockum havde forberedt alt med den Eventualitet -for Øie, at han vilde blive drevet bort fra sin -Ankerplads. I samme Øieblik at Tougene sprang, -gik Folkene i Arbeide med at tage Ræer og Stænger -op og sætte Seil, og kort efter stod Linieskibet Løbene -ind for sine klosrebede Mersseil og en rebet Fok. -Det var en vovelig Seilads i det bugtede Farvand. -Der maatte navigeres og manøvreres med koldt Blod, -medens Skibet skummede gjennem Vandet langs Grundene -med den svære Kuling agter ind; men alt gik -godt. »Pultusk« stod sin Kurs op imod Flaadens Ankerplads -paa Rheden ved Terneuzen, stævnede ned -mod Admiralskibet, og idet det passerede agtenom, -rungede 3 danske Hurraer gjennem Stormen over til -Keiseren, ombord i »Charlemagne«. Tilbage stod en -Ankring under vanskelige Omstændigheder, men som<span class="pagenum"><a id="Side_123"></a>[123]</span> -blev udført med stor Præcision. Fra Flaadens øvrige -Skibe var man med Forbauselse Vidne til, hvorledes -der arbeidedes tilveirs i den stormende Kuling under -Seiladsen ned til Ankerpladsen, og hvorledes Linieskibet, -da Ankeret faldt, svaiede op med Seilene beslaaede -og med strøgne Stænger og Ræer.</p> - -<p>Spørger man om, hvad Værd v. Dockum selv tillagde, -hvad han med sit Mandskab den 25. September -1811 præsterede i Retning af Sømandsskab, skal det -fremhæves, at hans officielle Rapport til Admiralitetet<a id="FNanchor_101" href="#Footnote_101" class="fnanchor">[101]</a> -omtaler Begivenheden i saa almindelige Ord, at man -derigjennem ingen Forestilling faar om, at der er -foregaaet noget udover det rent dagligdags, og selv i -sine private Optegnelser finder Admiralen kun Anledning -til den beskedne Bemærkning, at Linieskibets -Præstationer »skal have fundet Keiserens Bifald«. Men -vil man lige overfor denne Tilbageholdenhed danne -sig en Mening om det Indtryk, som »Pultusk’s« Flod-Seilads -gjorde paa Alle ombord i Scheldeflaaden, kan -her anføres en Udtalelse af en af de franske Søofficerer, -som paa denne Dag var tilstede ved Terneuzen.</p> - -<p>Da denne Mand, som Chef for en Fregat i de -vestindiske Farvande, 10 Aar efter traf sammen med -danske Officerer, faldt Talen paa denne Begivenhed, -og Franskmanden udbrød da ved Tanken om den -vovelige Fart:</p> - -<p>»<i>Ce vaisseau manoeuvrant par un temps forcé, dans -une rivière si étroite, faisait dresser les cheveux sur la -tête!</i>« —</p> - -<p>Først den 27. September havde Veiret bedret sig<span class="pagenum"><a id="Side_124"></a>[124]</span> -saa meget, at Keiseren kunde opgive sit nødtvungne -Ophold ombord og fortsætte Reisen videre. Han -forlod Admiralskibet om Morgenen tidlig i sin Chalup -og begav sig ned til Vliessingen.</p> - -<p>Da han to Dage senere forlod dette Sted for -ad Flodveien at gaa tilbage til Antwerpen og op -ad Formiddagen passerede Terneuzen, hvor Brandvagtens -Skibe endnu laa til Ankers efter Stormen, -viste han »Pultusk« den Ære, at gaa ombord i dette Skib.</p> - -<p>Klokken var 11 om Formiddagen, da Keiseren -med Marineministeren og Admiral Missiessy i sit Følge -lagde til ved Linieskibets Faldreb. Under Samtalen -med v. Dockum kom de foregaaende Dages haarde -Veir paa Tale, og Keiseren ytrede da, at det var -bleven ham meddelt, at de 4 Linieskibe, som havde -ligget paa Brandvagt ved Vliessingen, havde mistet -deres Ankere under Stormen, og han spurgte nu, om -v. Dockum troede, at Værftet i Antwerpen vilde være -i Stand til at forsyne Skibene med nye Ankere.</p> - -<p>Det maa aabenbart have været en ikke ringe -Tilfredsstillelse for »Pultusk’s« Chef at kunne besvare -dette Spørgsmaal med en Erklæring om, at han for sit -Vedkommende ikke havde nogen Assistance nødig -fra Værftet i Antwerpen, da han, saasnart Veiret tillod -det, havde afsendt Fartøier og Mandskab til Ankerpladsen -ved Vliessingen og fisket Linieskibets forliste Ankere.</p> - -<p>Keiseren ytrede Forundring — fortæller v. Dockum’s -Biograf i sin Levnetsbeskrivelse af Admiralen<a id="FNanchor_102" href="#Footnote_102" class="fnanchor">[102]</a> —: -»Hvor er Deres Ankere?« spurgte han. »Paa deres -Plads.« — »Jeg vil se dem«; — og v. Dockum maatte<span class="pagenum"><a id="Side_125"></a>[125]</span> -nu føre Keiseren forud paa Bakken, hvor begge Ankere -fandtes under Kranbjælkerne.</p> - -<p>Det var altsaa en Kjendsgjerning, at medens de -3 fransk bemandede Linieskibe af Brandvagten endnu -havde deres forliste Ankere stikkende i Sandet paa -Scheldens Bund, laa »Pultusk« igjen fuldt seilklar med -sine Ankere paa Plads, og Keiseren lod da heller ikke -det danske Linieskibs fremtrædende Aktivitet ved denne -Leilighed gaa upaaagtet hen; da han fra Bakken gik -agterefter sammen med v. Dockum, ytrede han vel -tilfreds[103]:</p> - -<p>»<i>Il faut avouer, que le roi de Danemark a une -marine, qui est bien active!</i>«</p> - -<p>Besøget ombord i »Pultusk« varede kun kort, da -Keiseren havde Hast og vilde fortsætte Reisen op ad -Floden. Efter at Mandskabet havde været opstillet -til Parade, og efterat Keiseren havde tilstaaet Folkene -en Maaneds Gage extra som Belønning for deres Aktivitet, -gik han atter fraborde.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p>»I en aaben Chalup« — fortæller v. Dockum i sine -Erindringer<a id="FNanchor_103" href="#Footnote_103" class="fnanchor">[103]</a> — »i meget ondt Veir, med kontrær -Vind og stadig Regn med kold Luft fortsatte Keiseren -Reisen uden Overkjole og ankom til Fæstningen -Lillo Kl. 1 om Natten, hvor han havde lovet -den Kommanderende at ville træde i Land, naar han -passerede der forbi til Antwerpen.</p> - -<p>»Der blev lagt Ild paa Kaminen, og uden at spise -eller drikke dreiede Keiseren sig adskillige Gange -rundt om for Ilden, som laa paa Kaminen, og Kl. 3<span class="pagenum"><a id="Side_126"></a>[126]</span> -samme Nat gav Ordre at embarkere i Chaluppen, og -under samme Omstændigheder ankom om Morgenen -Kl. 9 til Antwerpen. Admiral Missiessy fulgte med -Keiseren, og paa en ledig Jagt, som fulgte med, laa -Keiserens og Kavalerernes Frakker o. s. v.; men -denne Jagt, som ingen Aarer havde, krydsede ikke -saa godt som Chaluppen kunde ro langs Landet, men -Keiseren vilde ikke oppebie Jagten eller nærme sig -den for at faa de fornødne Klæder, Spise eller -Drikke.« —</p> - -</div> - -<p>Da den sene Efteraarstid indfandt sig, maatte -Scheldeflaadens Hovedstyrke endnu en Gang ty til -Bugten ved Rupel for at overvintre. Antwerpens -Basiner vare trods det fleraarige Arbeide ikke i Stand -til at huse den samlede Flaade. Lækken paa Dæmningen -imellem yderste og inderste Basin, der Aaret -i Forveien havde været Aarsagen til, at Antwerpen den -Gang maatte opgives som Vinterstation, var vel i -Mellemtiden bleven stoppet, men man frygtede dog for, -at Reparationsarbeidet ikke vilde vise sig fuldt paalideligt, -og at Vandet atter skulde bryde sig en Vei gjennem -Dæmningen, hvis det forreste Basin blev fyldt -saa høit, at Scheldeflaadens mest dybtstikkende Linieskibe -kunde ligge flot. Af denne Grund bestemte -man sig til, kun at lade nogle mindre Linieskibe hale -ind i Basinet for Vinteren, medens Resten maatte -søge høiere op ad Floden til deres vante Vinterkvarter.</p> - -<p>Det var i Løbet af November Maaned, at Flaadens -Desarmering gik for sig. Af de dansk bemandede Skibe -havde »Pultusk« den 11. November forladt Vliessingen<span class="pagenum"><a id="Side_127"></a>[127]</span> -og halede den 20. ind paa Bugten ved Rupel, hvor -den fortøiede udfor Wintham.</p> - -<p>»Dantzick« laa den Gang endnu under Desarmering -ved Antwerpen, og netop paa samme Dag skete -der ombord det Uheld, at en halv Tønde Krudt exploderede -under Rengjøringen i Krudtmagasinet, hvorved -2 Mand dræbtes og 3 kvæstedes haardt. »Hvorledes -Ilden er kommet«, — skriver Kommandørkapitain -Wleugel i sin Rapport derom til Admiralitetet, -dateret Rupel den 23. November 1811<a id="FNanchor_104" href="#Footnote_104" class="fnanchor">[104]</a>, — »har jeg -ikke kunnet opdage; jeg formoder, at Lanternen i -Fyldekammeret ikke har været aldeles tæt, og at -Krudtstøvet, endskjøndt Krudtet var anfugtet, har -taget Ild«.</p> - -<p>Naar man undtager dette mindre Ulykkestilfælde -ombord i »Dantzick«, var Aarets Kampagne forløbet -uden Uheld, men ogsaa uden Krigsbegivenheder.</p> - -<p>For Kommandør v. Dockum og hans Vaabenfælle -Kommandørkapitain Wleugel, der lige siden v. Bergers -Død trofast havde staaet ved hinandens Side, var det -nu det tredie Aars Kampagne, som her afsluttedes.</p> - -<p>Naar de to Officerer saa tilbage paa dette Tidsafsnit, -stod vel næppe den 3aarige Tjeneste i Frankrig -for dem som en Kjæde af lyse Erindringer, men jevnsides -med Tanken om Savn og Gjenvordigheder, kom -Bevidstheden om, at man havde gjort sin Pligt for at -holde den danske Marines Navn i Ære.</p> - -<p>Og paa samme Tid havde hverken Danmark eller -Frankrig ladet disse Bestræbelser gaa upaaagtede hen. -Aaret 1810 havde bragt dem Æreslegionens Kors og<span class="pagenum"><a id="Side_128"></a>[128]</span> -Avancement hjemmefra<a id="FNanchor_105" href="#Footnote_105" class="fnanchor">[105]</a>, og i det løbende Aar, hvor -v. Dockum havde faaet Dannebrogsordenens Ridderkors -sendt fra Danmark, havde de ogsaa været Gjenstand -for Udmærkelse fra fransk Side, idet Keiser -Napoleon tildelte dem begge Æreslegionens Officerskors<a id="FNanchor_106" href="#Footnote_106" class="fnanchor">[106]</a>.</p> - -<p>Efter Flaadens Oplæggelse begav v. Dockum sig -til Paris ligesom Admiralen og de fleste af Skibscheferne, -medens Wleugel, der i November Maaned -1811<a id="FNanchor_107" href="#Footnote_107" class="fnanchor">[107]</a> havde ansøgt Admiralitetet om at maatte blive -afløst, da han ikke længere kunde taale Klimaet, stod -i Begreb med at afreise til Danmark for at benytte -Permissionen, han sent paa Aaret havde modtaget, til -at tilbringe Vinteren i Kjøbenhavn for sit Helbreds -Skyld<a id="FNanchor_108" href="#Footnote_108" class="fnanchor">[108]</a>. Kjøbenhavnsreisen blev imidlertid ikke realiseret. -Wleugel erfarede nemlig, at det var Hensigten -at lade Scheldeflaaden træde i Virksomhed -igjen meget tidligt i det kommende Foraar, og at som -Følge heraf ingen af de franske Officerer havde opnaaet -længere Permission end til midt i Februar -Maaned. Under disse Omstændigheder fandt han det<span class="pagenum"><a id="Side_129"></a>[129]</span> -rigtigst at holde Trop med sine franske Kammerater i -denne Henseende og udbad sig derfor strax efter -Nytaar Tilladelse til at maatte udsætte sin paatænkte -Reise til næste Vinter<a id="FNanchor_109" href="#Footnote_109" class="fnanchor">[109]</a>.</p> - -<p>Admiral Missiessy’s venlige Sindelag imod de -Danske fornægtede sig heller ikke ved denne Leilighed; -han tilbød strax Wleugel Permission for at tilbringe -en Del af Vinteren i Paris som Vederlag for -den opgivne Reise, et Tilbud, som den danske Officer -ogsaa med Erkjendtlighed modtog for et Tidsrum af -4-5 Uger.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Kort efter Nytaar vare saaledes de to ældste af -Scheldeflaadens danske Officerer samlede i Paris, og -Keiseren havde ikke i Mellemtiden glemt sine danske -»Auxiliaire«; thi da han ved Audientsen opdagede v. -Dockum’s kjendte Ansigt i den talrige Forsamling, udbrød -han fornøiet:</p> - -<p>»<i>Ah! voilà mon Danois!</i>«</p> - -<p>Og inden ret længe skulde der fra fransk Side -vises v. Dockum en Udmærkelse, der var af den -Natur, at den maatte opfattes ikke blot som en Anerkjendelse -af den enkelte Mands Fortjenester, men -som en iøinefaldende Opmærksomhed imod hele den -danske Marine.</p> - -<p>Det var v. Dockum’s Udnævnelse til fransk Admiral.</p> - -<p>Som tidligere omtalt, havde v. Dockum allerede -en Gang før afvist enhver Tanke om Avancement i<span class="pagenum"><a id="Side_130"></a>[130]</span> -den Tro, at Talen var om Udnævnelse til dansk Admiral; -men anden Gang kom Spørgsmaalet fra Marineministeren -selv og tilmed saa overrumplende, at han -ikke kunde skyde det ubesvaret tilbage.</p> - -<p>Det var en af de sidste Dage i Januar Maaned -1812.</p> - -<p>»Jeg var buden til Middag« — fortæller v. Dockum -i sine private Optegnelser<a id="FNanchor_110" href="#Footnote_110" class="fnanchor">[110]</a> — »hos Marineministeren, -og da jeg mødte den bestemte Tid, blev jeg indladt -i Ministerens Kabinet, hvor Hs. Excellence kort efter -tog fra sit Skrivebord 2 Lænestole og satte dem -midt paa Gulvet, bad mig at tage Plads og satte sig -paa den anden Stol, som Hs. Excellence flyttede tæt -ved min Lænestol, og strakte sin Arm bag om mine -Skuldre, saa mig stift under Øine og spurgte i det -samme:</p> - -<p>»<i>Ne voulez vous donc pas étre amiral?</i>«</p> - -<p>»Og at svare dertil nei følte jeg vilde være en -Taabelighed, hvorfor jeg svarede:</p> - -<p>»<i>Pourquoi pas; moi aussi bien qu’un autre!</i>«</p> - -<p>»Hvortil Ministeren svarede:</p> - -<p>»<i>Vous le serez avant de partir de Paris!</i>«</p> - -<p>Det er sikkert nok, at v. Dockum, overrasket af -Hertugen af Decrès’ direkte Spørgsmaal, ved denne -Leilighed har sagt mere, end han efter sine egne -strenge Principper kunde finde rigtigt, og som for at -bøde herpaa afbrød han sit Ophold i Paris, bestilte -Postheste og drog ad Antwerpen til i den Tanke, at -hans Bortreise fra Hovedstaden vilde faa Spørgsmaalet -om Avancement til at dø hen igjen.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_131"></a>[131]</span></p> - -<p>v. Dockum tog ikke alene feil heri, men det er -ret aparte at se, hvorledes han vedblev at være -ganske desorienteret med Hensyn til selve Spørgsmaalet, -hvorom Sagen dreiede sig. Det fremgaar tydeligt -nok, at v. Dockum troede, at de franske Marine-Autoriteter -nu for anden Gang vilde gjøre deres -Indflydelse gjældende til Fordel for hans Avancement -hjemme i Danmark, og at den Tanke aldrig har -faaet Rum hos ham, at han stod i Begreb med at -blive hædret ved at faa Plads imellem Frankrigs Admiraler.</p> - -<p>Det var derfor ogsaa et ganske mærkeligt Træf, -at v. Dockum, da han atter betraadte Antwerpens -Gader, skulde møde Kapitainlieutenant C. Wulff og -af ham faa den uventede Meddelelse, at der paa -Posthuset laa et Brev fra Kjøbenhavn med Admiralitetets -Segl og adresseret til »Kontre-Admiral v. -Dockum«.</p> - -<p>Det var netop 14 Dage siden, at den tidligere -omtalte Samtale før Diner’en havde fundet Sted i Ministerens -Kabinet. v. Dockum kunde sige sig selv, at det -var en Umulighed, at der i den korte Tid, der var -forløbet siden denne Dag, kunde være bleven ført -Underhandlinger imellem Paris og Kjøbenhavn. Han -havde imidlertid Admiralitetets Kommunikation imellem -sine Hænder, hvori det meddeltes ham, at Kongen -under 7. Februar 1812 allernaadigst havde udnævnt -ham til Kontre-Admiral, og med Hertugen af Decrès’ -bestemte Forudsigelse af hans forestaaende Forfremmelse -i frisk Erindring, kunde han ikke frigjøre sig for den -Tanke, at hans Avancement dog maatte skyldes Paavirkning -fra fransk Side.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_132"></a>[132]</span></p> - -<p>v. Dockum indberettede derfor strax Sagen til -Paris og benyttede Leiligheden til gjennem nedenstaaende -Skrivelse at takke Marineministeren for den -Udnævnelse, der var bleven ham til Del<a id="FNanchor_111" href="#Footnote_111" class="fnanchor">[111]</a>:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Linieskibet »Pultusk«, Antwerpen d. 26. Februar 1812.</p> - -<p class="indentx">Monseigneur,</p> - -<p>»Jeg anser det for min Pligt at underrette Dem -om, at det har behaget Hs. Majestæt Kongen af Danmark -under 7. ds. at udnævne mig til Kontre-Admiral.</p> - -<p>»Overbevist om den Andel, som De har i dette -Avancement, og sikker paa, at jeg kan takke Deres -Excellences Anbefaling for denne Naadesbevisning, -tillader jeg mig at bevidne Dem min levende Erkjendtlighed -og beder Dem være overbevist om, at jeg skal -gjøre alt for at fortjene den Ære, som er bleven mig -til Del.</p> - -<p>»Jeg haaber ved min Iver og Aktivitet i Tjenesten -at befæste den gode Mening, som De har om mig«.</p> - -<p class="center smaller">Jeg har den Ære at være,<br /> -Monseigneur,<br /> -Deres Excellences<br /> -meget ydmyge og ærbødige Tjener</p> - -<p class="right">v. Dockum.</p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">Hs. Excellence Ministeren for Marinen og Kolonierne.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_133"></a>[133]</span></p> - -<p>Dette Brev krydsede paa sin Vei en Skrivelse fra -Paris, som indeholdt det keiserlige Dekret af 1. Februar -1812 om v. Dockum’s Udnævnelse til fransk -Kontre-Admiral<a id="FNanchor_112" href="#Footnote_112" class="fnanchor">[112]</a>.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Tuilerierne, den 1. Februar 1812.</p> - -<p>»Napoleon, de Franskes Keiser, Konge af Italien, -Protektor for Rhinforbundet:</p> - -<p>»Ifølge Forestilling fra Vor Marineminister udstede -Vi efterfølgende Dekret:</p> - -<p class="center">Art. 1</p> - -<p>»Kapitain v. Dockum, Chef for Vort Linieskib -»Pultusk«, udnævnes til Kontre-Admiral.</p> - -<p class="center">Art. 2</p> - -<p>»Vor Marineminister bemyndiges til at foranstalte -dette Dekret bragt til Udførelse«.</p> - -<p class="center">Napoleon.</p> - -<p class="right">Grev Daru,<br /> -<span class="smaller">Stats-Sekretær.</span></p> - -</div> - -<p>Hvor smigrende end saa sjælden en Udmærkelse -maatte være, saaledes med faa Dages Mellemrum at se -sig udnævnt, til Admiral i to forskjellige Landes Mariner, -var den sidste Overraskelse dog af den Natur, -at den paa samme Tid satte v. Dockum i stor Forlegenhed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_134"></a>[134]</span></p> - -<p>En Skrivelse fra Marineministeren beordrede nemlig -den nye Admiral til ufortøvet at indfinde sig i -Paris for i Tuilerierne at aflægge Troskabseden til -Keiser Napoleon, og Opfyldelsen af dette Forlangende -kunde maaske befrygtes at ville give Anledning til -en Kollision med den Troskabsed, som allerede var -aflagt til Kongen af Danmark.</p> - -<p>Da v. Dockum ikke ansaa sig selv for kompetent -til at afgjøre dette Spørgsmaal, bestemte han sig til -at søge Raad i Kjøbenhavn for at faa Tvivlen hævet, -og han afsendte derfor den 2. Marts om Morgenen tidlig -en Stafet fra Antwerpen med en Skrivelse til Kongen -af Danmark, hvori han udbad sig Ordre om, hvorledes -han skulde forholde sig.</p> - -<p>Brevet til Kongen var vedlagt følgende Rapport -til Admiralitetet<a id="FNanchor_113" href="#Footnote_113" class="fnanchor">[113]</a>:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">Underdanigst Rapport!</p> - -<p>»Efter Marineministerens Ordre reiser jeg idag til -Paris for at skulle aflægge Ed til Keiseren, og det -er i denne Anledning at jeg fremsender vedlagte -Brev til Hs. Majestæt, som behageligst maatte blive -tilstillet allerhøistsamme strax.</p> - -<p>»Orlogsskibet »Pultusk« er igaar lagt ud af Basinet«.</p> - -<p class="center smaller">underdanigst</p> - -<p class="right">v. Dockum.</p> - -<p class="smaller">Antwerpen, den 2. Marts 1812, Kl. 4½ om Morgenen med Estafet.</p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">det Kongelige Admiralitets- og Kommissariats Kollegium.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_135"></a>[135]</span></p> - -<p>Der kunde ikke være nogen Tvivl tilstede om, -at den modtagne Befaling fordrede en øieblikkelig -Afreise, men samtidig kunde man haabe, at selve -Edsaflæggelsen maaske kunde blive forhalet saalænge, -at den kongelige Resolution om, hvorledes den ny -Admiral havde at forholde sig i denne lidt vanskelige -Sag, var kommen ham i Hænde.</p> - -<p>Efter sin Ankomst til Paris søgte v. Dockum Hertugen -af Decrès for at meddele ham, at han var rede -til at aflægge Troskabseden, naar Keiseren maatte forlange -det. Med Forsæt undlod han her at omtale sin -egen Tvivl og Afsendelsen af Stafetten til Kjøbenhavn, -men da han senere paa Dagen fik Leilighed til -at træffe sin Chef, Admiral Missiessy, fortalte han -denne i al Fortrolighed, hvorledes Sagen stod.</p> - -<p>Admiralen raadede til ikke at undslaa sig for at -aflægge Eden, hvis noget saadant skulde blive forlangt, -men samtidig viste denne Mand, hvad han saa ofte tidligere -havde lagt for Dagen, at han var parat til at -række de Danske en hjælpsom Haand, naar det kneb, -og han svigtede heller ikke ved denne Leilighed.</p> - -<p>Allerede den næste Dag havde v. Dockum Admiralen -i Besøg som Overbringer af en glædelig Nyhed. -Han havde i Mellemtiden været hos Ministeren -og kunde nu bringe den behagelige Meddelelse, at -Edsaflæggelsen vilde blive udsat, indtil Kongen af -Danmarks Svar indtraf, og at v. Dockum i Mellemtiden -skulde forblive i Paris men opholde sig der inkognito.</p> - -<p>Henimod Slutningen af Marts Maaned indløb det -kongelige Svar, der klarede enhver Tvivl, og Hertugen<span class="pagenum"><a id="Side_136"></a>[136]</span> -af Decrès indberettede derfor strax Sagen paa følgende -Maade til Keiseren<a id="FNanchor_114" href="#Footnote_114" class="fnanchor">[114]</a>:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Paris, den 24. Marts 1812</p> - -<p class="smaller">Marineministeriet.</p> - -<p class="smaller">Indberetning.</p> - -<p class="center">Rapport til Keiseren.</p> - -<p class="indentx">Sire,</p> - -<p>Kontre-Admiral v. Dockum, Dansk, ombord i -Deres Majestæts Linieskib »Pultusk« og som fornylig -er bleven forfremmet til nævnte Grad, er ankommen -til Paris for at aflægge Ed.</p> - -<p>»Samtidig med at melde mig sin Ankomst har han -forelagt mig en Skrivelse, hvori det hedder:</p> - -<p>»Kongen har tilladt Hr. v. Dockum at modtage -den Kontre-Admirals Titel, som det har behaget Deres -Keiserlige og Kongelige Majestæt at benaade ham -med, og tilladt ham at aflægge den Ed, som Deres -Majestæt fordrer. Kongen forbeholder sig kun Ret -til at kunne tilbagekalde Admiral v. Dockum, naar -Hs, Majestæt maatte have Brug for hans Tjeneste, og -han haaber, at Deres Majestæt i paakommende Tilfælde -vil tillade denne Officer at vende tilbage til sit -Fædreland, hvor hans Rang og Anciennetet i den -danske Marine er ham forbeholdt.</p> - -<p>»Jeg har den Ære at modtage Deres Majestæts -Ordrer«.</p> - -<p class="center">Decrès.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_137"></a>[137]</span></p> - -<p>Det var med lettet Hjerte, at v. Dockum Søndag -Formiddag den 29. Marts 1812 gav Møde i Tuileriernes -Audientssal for at aflægge Troskabseden som -fransk Admiral.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p>»Da Keiseren kom fra Messen« — fortæller v. -Dockum<a id="FNanchor_115" href="#Footnote_115" class="fnanchor">[115]</a> — »gik han som almindelig 3 Gange op -og ned i Salen for at modtage Ansøgninger af en -Mængde Suplikanter, og da Keiseren kom til sit Kabinetsgemak, -blev Døren aabnet og Hs. Majestæt -gik ind, hvorefter Døren blev lukket. I Forveien -blev jeg med 3-4 andre tilsagt at holde os ved -Døren til Kabinetsgemakket. Døren blev aabnet, jeg -blev tilsagt at gaa ind.</p> - -<p>»Indenfor ved Døren stod en Marechal med en -Fløiels Marechals-Kjæp, som førte mig til et rundt -Bord, som stod midt i Gemakket, hvorved Keiseren -sad lige overfor den Plads, som jeg blev anvist ved -Bordet, hvor der laa en firkantet hvid Tabel med -rød Kant, som Keiseren med et Vink pegede til og -sagde:</p> - -<p>»<i>Prenez et lisez!</i>«</p> - -<p>»Hvoraf jeg læste høit:</p> - -<p>»<i>Je jure d’être fidèle à la constitution et à l’empéreur!</i>« —</p> - -<p>»Hvorefter Marechallen, som stod ved Døren, kom -til Bordet og fulgte mig derfra til Døren, som blev -aabnet for mig ud til Audientssalen«.</p> - -</div> - -<p>v. Dockum blev denne Gang ikke længere i Paris -end Forholdene nødvendiggjorde det; allerede den 1.<span class="pagenum"><a id="Side_138"></a>[138]</span> -April 1812 var han tilbage igjen i Antwerpen, hvor -han traf Scheldeflaaden i fuld Gang med sin Ekvipering.</p> - -<p>Blandt de danske Officerer, og navnlig blandt -Maanedslieutenanterne, havde i Vinterens Løb et Spørgsmaal -vedrørende disse sidstes Uniformering været Gjenstand -for ivrig Debat.</p> - -<p>Hvad Uniformsspørgsmaalet i sin Helhed angaar, -da havde Officerernes Klædedragt under de -Danskes Ophold paa Schelden allerede for over 2 Aar -siden undergaaet en radikal Forandring. Den gamle -Gallauniform, som Officererne havde baaret ved høitidelige -Leiligheder, og som havde vundet et Slags -Hævd, var ved en kongelig Resolution først paa Aaret -1810 bleven bragt ud af Verden<a id="FNanchor_116" href="#Footnote_116" class="fnanchor">[116]</a>.</p> - -<p>Skjøndt denne Forandring i Uniformsreglementet -næppe har været Officererne kjærkommen, var det dog -ikke dette, men en Sag af virkelig praktisk Betydning, -der kaldte alle de danske Maanedslieutenanter -frem med en Protest i Slutningen af Februar Maaned -1812.</p> - -<p>Sagen var nemlig den, at disse Officerer ikke bare -Epauletter, og da Epauletten i Frankrig netop var -Officersstandens sikkre Kjendemærke, havde Maanedslieutenanterne -paa Grund af denne Mangel ved deres -Uniform ofte Vanskelighed ved at blive anerkjendte for -Officerer.</p> - -<p>Det kunde ikke være andet, end at dette uheldige -Forhold maatte give Anledning til Misforstaaelser og<span class="pagenum"><a id="Side_139"></a>[139]</span> -Ubehageligheder af forskjellig Art, og disse Mænd, -hvoraf flere under Scheldeflaadens Kampagne havde -havt selvstændig Kommando som Chefer for Kanonbaade -og andre mindre Fartøier, vare i Reglen udsatte -for at maatte gaa forbi de franske Skildvagter uden -at faa den Honnør, som i Følge deres Stilling tilkom -dem, medens danske, faste Underofficerer og franske -Søkadetter af 1ste Klasse (aspirants de marine de 1re -classe) af Posterne bleve betragtede som Officerer, -fordi de bare Epauletter til deres Uniform. Dette var -dog kun af ringe Betydning i Sammenligning med -den Kjendsgjerning, at den franske Vagtpost ved -Porten til Værftet i Antwerpen, hvor en Del af Scheldeflaadens -Skibe overvintrede i det forreste Basin, i -Vinteren 1812 gjorde Vanskeligheder ved at lade -Maanedslieutenanterne passere ind paa Værftet, »ja -endog ytrede at kunne arrestere dem efter Retræten, -fordi de ikke behøvede at erkjende nogen for -Officer, som ikke bar Epauletter«<a id="FNanchor_117" href="#Footnote_117" class="fnanchor">[117]</a>.</p> - -<p>Under disse Omstændigheder vil man kunne forstaa, -at Maanedslieutenanterne fandt Øieblikket kommet -til at gjøre et Forsøg paa at faa en Ende paa -deres Fortrædeligheder, og de enedes derfor om at -indgaa med en Skrivelse til Admiralitetet, hvori 2 af -dem — Lieutenanterne Ring og Cortnum — paa alle -Kammeraternes Vegne, ansøgte om Tilladelse til at -maatte bære Epauletter, medens de vare i fransk Tjeneste. -Som man kunde vente, maatte dette beskedne -Ønske finde Støtte hos Admiral v. Dockum, der ogsaa<span class="pagenum"><a id="Side_140"></a>[140]</span> -indsendte Andragendet til Admiralitetet, forsynet med -en motiveret Anbefaling<a id="FNanchor_118" href="#Footnote_118" class="fnanchor">[118]</a>.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Scheldeflaaden, der tidlig paa Foraaret 1812 atter -indtog sin gamle Station og aabnede Sommerkampagnen -med de vante Manøvrer og Arbeider, havde i -væsentlig Grad forandret sit Fysiognomi siden Sommeren -1808, da Grunden til den blev lagt, og en -Eskadre paa 8 Linieskibe for første Gang samledes -paa Floden under Admiral Missiessy’s Kommando. I de -forløbne Aar havde den voxet sig stærk, saa at den i 1812 -kunde mønstre ialt 22 Linieskibe (3 Skibe paa 84 Kanoner -og 19 Skibe paa 74 Kanoner) foruden en Del -Fregatter og mindre Fartøier. Af dette betydelige -Antal bragte Sommeren 1812 en Forøgelse af ikke -mindre end 7 Linieskibe<a id="FNanchor_119" href="#Footnote_119" class="fnanchor">[119]</a>, 7 Fregatter og 1 Brig, og -paa Antwerpens Bedinger vare stadig nye Skibe under -Bygning. Det var dog ikke alene her, at Frankrigs -maritime Udvikling gik frem med stærke Skridt; i alle -franske Orlogshavne, lige fra Amsterdam til Venedig, -arbeidedes der paa Nybygninger, og det med saadan -Energi, at Frankrig, hvis Flaade efter det uheldige -Slag ved Trafalgar i Aaret 1805 var i en høist sørgelig<span class="pagenum"><a id="Side_141"></a>[141]</span> -Forfatning, nu efter nogle Aars ihærdigt Arbeide, -havde henved 100 Linieskibe til sin Raadighed.</p> - -<p>Man skulde synes, at Scheldeflaaden i sin nuværende -Skikkelse var en saa anselig Stridsmagt, at -den ikke længere hverken kunde eller burde finde sig -i, at en engelsk Blokade Aar efter Aar lukkede Scheldens -Munding; men paa dette Punkt bragte Aaret -1812, lige saa lidt som dets Forgængere, nogensomhelst -Forandring. Flaaden tog med samme prisværdige Iver -som de foregaaende Aar fat paa sine Øvelser; de -kjendte Ture tilsøs indenfor Bankerne toge igjen -deres Begyndelse, der dannedes atter en Evolutions-Eskadre -bestaaende af Kanonbrigger og Flaadens lettere -Skibe under Admiral Missiessy’s egen Kommando; -men trods dette, og uagtet der paa intet Punkt -forsømtes noget, der kunde fremme Officerernes og -Mandskabernes Dygtighed, opnaaedes der dog intet -virkelig positivt Resultat af det ihærdige Arbeide. -Mere end 20 Linieskibe laa kampdygtige paa Floden, -klare til at gaa tilsøs, men det store kostbare Krigsapparat -blev ikke sat i Virksomhed, skjøndt Fjendens -Skibe vare i umiddelbar Nærhed.</p> - -<p>En af de faa Afvexlinger, som Aaret 1812 førte -med sig, var den, at alle 4 dansk bemandede Linieskibe -skulde under Kommando af nye Chefer.</p> - -<p>v. Dockum kunde nemlig efter de gjældende Reglementer -som fransk Kontre-Admiral ikke længere være -Chef for »Pultusk«, og for de 3 andre Skibschefers -Vedkommende — Wleugel, Mossin og Fabricius, — -nødvendiggjorde Helbredshensyn en Forandring af -Opholdssted.</p> - -<p>Kommandørkapitain Wleugel, der Aaret i Forveien<span class="pagenum"><a id="Side_142"></a>[142]</span> -ikke havde kunnet benytte sin Permission til at tilbringe -Vinteren i Danmark, var den første, der brød -op for at forlade Schelden. Hans Afløser som Chef -for Linieskibet »Dantzick«, Kapitain M. Bille, der den -20. April 1812 var ankommen til Antwerpen fra -Kjøbenhavn, overtog faa Dage efter (den 25. April) -Kommandoen af Skibet, hvorefter Wleugel tiltraadte -Hjemreisen<a id="FNanchor_120" href="#Footnote_120" class="fnanchor">[120]</a>.</p> - -<p>Hvad Kapitainerne Mossin og Fabricius angaar, -da havde de begge i Foraaret 1812 ansøgt Admiralitetet -om Afløsning, da de ikke kunde taale Klimaet.</p> - -<p>Mossin havde lige siden sin Ankomst paa Schelden -lidt af Feberanfald, der stadig tog til og tilsidst nødte -ham til at lægge sig i Land som syg. Skjøndt hans -Sygdom i og for sig havde været tilstrækkelig til at -begrunde hans snarlige Afløsning, og uagtet han i sin -Ansøgning om Hjemsendelse<a id="FNanchor_121" href="#Footnote_121" class="fnanchor">[121]</a> ligesaa indtrængende -som i høi Grad frimodig udtaler, »at han aldeles ikke -kan fordrage dette Klima og er nødsaget til at reise -til Brüssel for om muligt at faa sin tabte Helbred -igjen«, — maatte saavel han, som Kapitain Fabricius, -endnu en Gang i Sommerens Løb forny deres Ansøgninger -om Hjemsendelse<a id="FNanchor_122" href="#Footnote_122" class="fnanchor">[122]</a>.</p> - -<p>Spørgsmaalet om Chefsposternes Besættelse i de<span class="pagenum"><a id="Side_143"></a>[143]</span> -4 dansk bemandede Skibe havde næsten naaet sin -Løsning, da Vinteren indtraf, og Skibene skulde til -at lægge op. For »Pultusk« (Kapitainlieutenant Kaas) -og »Dantzick« (Kapitain Bille), var Sagen bragt i -Orden.</p> - -<p>»Dalmate« vilde ved Kapitain Mossins Afreise -komme under Kommando af Kapitainlieutenant Evers, -og ombord i »Albanais« havde Næstkommanderende, -Kapitainlieutenant Halling, ved Chefens Afgang overtaget -Skibet.</p> - -<p>Flaaden havde da allerede indtaget sin Vinterstation, -og for første Gang under den 5-aarige Kampagne -aabnede Antwerpen sine store Basiner for at -modtage alle Scheldeflaadens Skibe.</p> - -<p>Efter at Skibene havde indtaget deres Pladser, tog -Vintertjenesten sin Begyndelse. Skjøndt Kulden var -temmelig haard, blev dog den ministerielle Ordre, der -forbød Ild og Lys ombord, overholdt i hele sin Strenghed -til stor Byrde for Besætningen. Officererne leiede -sig Boliger i Land, uagtet disse vare meget kostbare, -men Folkene maatte blive, hvor de vare, og de kolde -Skibe, gjennemfugtige fra Dækket og til Kjølen, vare -i sanitær Henseende kun høist mangelfulde Opholdssteder -for Mandskabet.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Medens Vinteren 1812-13 gik rolig og stille for -Flaaden paa Schelden, foregik der paa den store europæiske -Krigsskueplads Begivenheder af saa indgribende -Betydning, at Frankrigs Stilling blev mere og mere<span class="pagenum"><a id="Side_144"></a>[144]</span> -vanskelig. Det ulykkelige Tog mod Rusland havde -bragt Keiserens Stjerne til at dale, og for hvert et -Uheld, der ramte de franske Hære, voxede Fjendernes -Antal. Og samtidig med at det truende Uveir reiste -sig mod den mægtige Statsbygning, som Keiserens -Geni havde skabt, begyndte de økonomiske Vanskeligheder, -som de kolossale Krigsudgifter fremkaldte, at -trykke haardere. Under disse Omstændigheder, hvor alt -maatte opbydes for at skabe nye Troppekorpser og -skaffe Krigsmateriel tilveie, der kunde spærre de -fjendtlige Hære Veien mod Landets Grændser, og hvor -Statens Kasse begyndte at ebbe, bragte Patriotismen -den franske Nation til at rykke Keiseren til Undsætning -med frivillige Pengebidrag til Krigens Fortsættelse.</p> - -<p>Et Udslag af denne Bevægelse, der gik Frankrig -over, naaede ogsaa op til Antwerpen, hvor Scheldeflaadens -Officerer viste deres Offerberedvillighed og -Loyalitet ved at stille 10 Dages Lønning til Keiserens -Disposition. Tilbudet herom lød vel i hele Scheldeflaadens -Navn, men underskreves kun af de franske -Officerer, og Grunden hertil var den, at man mente, -at burde vise det Hensyn lige overfor de Danske, at -undlade at opfordre dem til at yde Pengebidrag.</p> - -<p>Den Opmærksomhed, der saaledes vistes imod de -Fremmede ved denne Leilighed, faldt dog ikke i de -danske Officerers Smag, og snart kom den Stemning til -Orde, at man ikke burde slaa sig til Ro med denne -Afgjørelse, men træde op paa egen Haand for nu i -Ulykkens Dage at vise sin Sympathi for Frankrig.</p> - -<p>Admiral v. Dockum var den Gang i Paris, men -den ældste tilstedeværende danske Officer i Antwerpen, -Kapitain M. Bille, tog Sagen i sin Haand og opfordrede<span class="pagenum"><a id="Side_145"></a>[145]</span> -gjennem nedenstaaende Skrivelse<a id="FNanchor_123" href="#Footnote_123" class="fnanchor">[123]</a> sine Kammerater -til at samles i et Møde for at overveie, hvad -der burde gjøres:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="center"><b>Indbydelse til en Samling Fredag Formiddag Kl. 10 -den 12. Februar 1813 i Lombard West Nr. 862.</b></p> - -<p>»Fra Schelde-Eskadrens franske Officerer indsendes -et Offer til Keiseren.</p> - -<p>»Admiralen sagde os Danske, at vi vare ikke -medindbefattede, som Fremmede overladte vor fri -Villie.</p> - -<p>»Imidlertid nævnes i dette Oplæste, som de Franske -indsendte, kun generaliter Schelde-Eskadren. Det -er da at formode, at en af følgende to Ting vil -finde Sted.</p> - -<p class="hanging">a) »Enten, at man i Paris, anser os Danske medindbefattede -og derfor afkorter os ligesom de andre -af Eskadren.</p> - -<p class="hanging">b) »Eller, at Admiralen lader medfølge en Beretning, -at de Danske ere undtagne.</p> - -<p>»Ingen af Delene synes ønskelig. I første Fald -blev vor Afgift et tvunget, altsaa ubehageligt Offer. -Vi kunde ikke modsætte os det; vi bleve og ansete -at have sagt det samme som de franske Officerer i -deres Skrivelse, skjøndt adskilligt deraf maaske ikke -passer sig for os.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_146"></a>[146]</span></p> - -<p>»I andet Fald kan Undtagelsen give os et Udseende, -som vare vi mere lunkne, mindre oprigtige -end vore Medtjenende. Vore Forklaringer derimod -kunne ikke udrydde det første Indtryk. Det Ubehagelige -ved denne tilsyneladende Adskillelse imellem -os og Medtjenende, som vi ambitionere at ikke -staa tilbage for, lader sig bedre føle end beskrive.</p> - -<p>»Herved frembyde sig adskillige Spørgsmaal: -Skulle vi intet Skridt gjøre for at modarbeide vore -Ubehageligheder? Og skulle vi foretage os noget, -da hvad? Og hvordan?</p> - -<p>»For at overveie saadant med hinanden tror jeg -en Samling nyttig, hvortil jeg herved giver mig den -Frihed at indbyde«.</p> - -<p class="smaller">Antwerpen, Torsdag den 11. Februar 1813.</p> - -<p class="right">M. Bille.</p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">Samtlige Herrer danske Søofficerer, Oberchirurger, Forvaltere og Sekretærer i Antwerpen.</p> - -</div> - -<p>Efter Udstedelsen af dette Opraab samledes alle de -tjenestefri danske Officerer og Officianter Dagen efter -ved Mødet, hvor Sagen blev diskuteret, og ved et -senere Møde, den 13. Februar, enedes man om at afsende -følgende Skrivelse til Keiseren:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">Sire!</p> - -<p>»De danske Officerer i Deres Majestæts Tjeneste, -delende som gode Allierede alle Franskmænds Ønsker -for den ophøiede Monark, hvis Øiemed er at sikre -den almindelige Lykke og gjengive Europa Havenes<span class="pagenum"><a id="Side_147"></a>[147]</span> -Frihed, ansøge ydmygen den Gunst at maatte ofre -10 Dages Sold som et Bevis paa deres Hengivenhed -og for at bidrage til de Bekostninger, som Forholdsreglerne -imod Fastlandets Fjende gjøre nødvendige.</p> - -<p>»Værdiges at modtage, Sire, Bevidnelsen af den -dybeste Ærefrygt fra Deres ydmygste og tro Tjenere«. —</p> - -<p class="smaller">Antwerpen, den 13. Februar 1813.</p> - -<p class="center">(Underskrifterne).</p> - -<p class="indentx">Til</p> - -<p class="hanging">Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for Rhinforbundet, o. s. v.</p> - -</div> - -<p>Kapitainlieutenant Evers, der afreiste til Paris som -Sendebud for de danske Officerer, medførte, foruden -Adressen til Keiseren, følgende Skrivelse til Vice-Admiral -Missiessy<a id="FNanchor_124" href="#Footnote_124" class="fnanchor">[124]</a>.</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="indentx">»Til</p> - -<p class="hanging">Hr. Vice-Admiral, Greve Missiessy, Storofficer af Æreslegionen, Chef for Scheldeflaaden, Paris.</p> - -<p>»De danske Officerer i Antwerpen anmode Hr. -Admiralen, under hvis Kommando de have den Ære -at tjene, om at nedlægge dette ydmyge Tegn paa -deres Hengivenhed for Tronens Fod. Kapitain Evers -vil med Deres Tilladelse overbringe Dem vor Anmodning -herom.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_148"></a>[148]</span></p> - -<p>»Modtag paa samme Tid den oprigtige Ærbødighed, -som skyldes Dem, Hr. Admiral, af Deres</p> - -<p class="center smaller">ærbødige</p> - -<p class="right">Kapitain M. Bille og alle hans Kammerater.«</p> - -<p class="smaller">Antwerpen, den 13. Februar 1813.</p> - -</div> - -<p>Endelig blev Admiral v. Dockum ligeledes skriftlig -underrettet om de danske Officerers Forehavende.</p> - -<p>Den Skjærv, der her blev budt den franske Krigskasse, -var forsvindende som Draaben i Havet. Dens -eneste reelle Betydning var den, at de Danske herigjennem, -forinden Scheldekampagnens Ophør, fik Leilighed -til at vise, at de som gode Allierede følte Sympathi -for det mægtige Land, som Ulykkens Dage nu -brød ind over.</p> - -<p>Skjøndt intet bestemt endnu forlød derom, havde -man dog i det tidlige Foraar 1813 en Fornemmelse af, -at Kongen af Danmark snart vilde kalde sine Folk -hjem fra fransk Tjeneste, og at Hjemreisen var nær -forestaaende.</p> - -<p>Rygtet tog heller ikke Feil. Ikke 2 Maaneder -efter at Officererne havde indsendt deres Adresse til -Keiseren, kom Ordren fra Kjøbenhavn, der kaldte de -Danske hjem fra Frankrig.</p> - -<p>Det var den 11. April 1813, at Skrivelsen indtraf, -og den glædelige Nyhed spredte sig snart til alle 4 -Linieskibe, hvor Tilfredsheden kun blev større, da -man erfarede, at Ordrens Udførelse skulde fremmes -med saadan Il, at den første Afdeling af Mandskaberne -allerede 4 Dage senere, den 15. April, skulde tiltræde -Hjemmarchen fra Antwerpen.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_149"></a>[149]</span></p> - -<p>Det kongelige Budskab, der kaldte Officerer og -Mandskab til Danmark, undtog kun en enkelt Mand, -nemlig Kontre-Admiral v. Dockum fra denne almindelige -Ordre, idet Valget stilledes ham frit, om han -vilde reise eller blive.</p> - -<p>Den danske Minister i Paris, Waltersdorff, underrettede -Admiralen skriftlig om, at Kongen af Danmark -tillod ham at træffe sit Valg imellem Keiserens og -Kongens Tjeneste, og at Hs. Majestæt i første Tilfælde -vilde løse ham fra den Ed, han som dansk Officer -havde aflagt.</p> - -<p>Dette Tilbud aabnede en Fremtid for den danske -Officer, langt mere glimrende end de hjemlige Forhold -nogensinde vilde kunne byde ham, men v. Dockum -vaklede ikke et Øieblik i sin Beslutning.</p> - -<p>Han ansaa det for sin Pligt at give Afkald paa -de Fordele, som den franske Marine kunde yde ham, -til Gavn for sit Fædreland, og indsendte strax til den -franske Regjering en Begjæring om at maatte udtræde -af den keiserlige Marine.</p> - -<p>Det var kun faa Dage efter dette Skridt, at v. -Dockum modtog følgende Svar paa sin Skrivelse fra -Hertugen af Decrès<a id="FNanchor_125" href="#Footnote_125" class="fnanchor">[125]</a>:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p class="right smaller">Paris, den 12. April 1813.</p> - -<p class="indentx">Hr. Kontre-Admiral!</p> - -<p>»Jeg har forelagt Keiseren Deres Begjæring om -at følge de danske Mandskabers Bestemmelse, der -have været ansatte paa den keiserlige Flaade paa<span class="pagenum"><a id="Side_150"></a>[150]</span> -Schelden, og Deres Ønske om at vende tilbage med -dem til Danmark.</p> - -<p>»Ved Deres Udnævnelse til Kontre-Admiral i den -franske Marine har Keiseren givet Dem et Bevis -paa sin Tilfredshed med Deres Tjeneste. Hs. Majestæt -Keiseren har imidlertid ikke til Hensigt nu at -modsætte sig det Ønske, De ytrer, at ofre Deres -Konge Deres fremtidige Tjeneste, og han har i denne -Henseende overdraget mig Fuldmagt til at tilstaa -Dem denne Deres Begjæring.</p> - -<p>»Som Følge heraf tilskriver jeg Admiral Missiessy og -Marinepræfekten i Antwerpen, at det paa Deres derom -indgivne Begjæring er Dem tilladt at vende tilbage -til Danmark, og at De som fransk Kontre-Admiral -vil vedblive at være opført paa den franske Marines -Lister indtil den 21. April, den Dag, der er fastsat -for det sidste danske Mandskabs Afreise.</p> - -<p>»Jeg har allerede ladet de Herrer Chefer for de 4 -danske Skibsbesætninger tilkjendegive, i hvor høi en -Grad Hs. Majestæt Keiseren har været tilfreds med -deres Tjeneste saa vel som med den Opførsel, som -Officerer og Mandskab under Deres Kommando under -hvilkesomhelst Omstændigheder have udvist i den -Tid, de have gjort Tjeneste paa Flaaden.</p> - -<p>»Det er ikke undgaaet Hs. Majestæts Opmærksomhed, -hvilken Indflydelse Deres gode Exempel har -havt paa disse, og det er med sand Fornøielse, at -jeg udfører den mig givne Ordre, at forsikre Dem om -Hs. keiserlige Majestæts personlige Agtelse.</p> - -<p>»Modtag, Hr. Kontre-Admiral, Forsikringen o. s. v.«</p> - -<p class="right">Decrès.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_151"></a>[151]</span></p> - -<p>v. Dockum forberedte nu i al Skyndsomhed Hjemreisen -saa godt det lod sig gjøre i den korte Tid, der -var levnet. Ordren, der var kommen saa hovedkulds, -skulde udføres uden Tøven; men Vanskeligheden var -den, at man ikke var i Besiddelse af de nødvendige -Pengemidler til Hjemreisen. Det lykkedes imidlertid -v. Dockum at skaffe en Sum af 70,000 fr. tilveie<a id="FNanchor_126" href="#Footnote_126" class="fnanchor">[126]</a>, og -Hjemsendelsen af det danske Mandskab tog nu planmæssig -sin Begyndelse den 15. April 1813, paa hvilken -Dag den første Afdeling forlod Antwerpen tilvogns og -tilfods paa Veien hjemefter<a id="FNanchor_127" href="#Footnote_127" class="fnanchor">[127]</a>. Sammen med den sidste -Kolonne forlod ogsaa v. Dockum Antwerpen den 21. -April 1813. Reisen hjemefter foregik uden noget -Uheld, og da Admiralen den 15. Mai 1813 ankom til -Glückstadt, kunde han melde Admiralitetet, at alle 4<span class="pagenum"><a id="Side_152"></a>[152]</span> -danske Transporter i god Behold vare indtrufne dertil<a id="FNanchor_128" href="#Footnote_128" class="fnanchor">[128]</a>.</p> - -<p>Medens Hjemreisen saaledes var lykkelig og vel -tilendebragt for alles Vedkommende uden tilstødende -Uheld, ventede der en af de danske Skibschefer en -Ubehagelighed ved Ankomsten til Kjøbenhavn.</p> - -<p>Det var »Dantzick’s« tidligere Chef, Kapitain M. -Bille, der ikke kunde aflægge noget fyldestgjørende -Regnskab over sine Udgifter paa Reisen hjem fra -Antwerpen med sin Besætning.</p> - -<p>Det var hævet over enhver Tvivl, at den lige saa -dygtige som afholdte Officer var Hædersmand til Fingerspidserne; -kun havde hans Distraktion og lidt sære -Originalitet spillet ham et slemt Puds paa Hjemreisen. -Bille optegnede nemlig trolig alle sine Udgifter paa -den første den bedste Lap Papir, han fik frem af -Lommen, og da Regnskabet saaledes ofte den ene -Dag var affattet paa Bagsiden af løse Pengesedler, -som Dagen efter gaves ud, havde denne aparte Bogføring -til Følge, at han ved Reisens Afslutning uden -videre Detailler kun kunde konstatere, at Pengene -vare brugte. Da Bille imidlertid samtidig havde gjort -Reisen hjem billigere end de 4 andre Transporter, -mente han, at dette maatte være tilstrækkeligt. Admiralitetet -fordrede dog sit Regnskab, og da Kapitainen -ikke var til at formaa til at sætte sit Navn -under et fingeret Regnskab, hvad han underhaanden -opfordredes til, blev han sat paa Hovedvagten og her -saa godt som tvunget af Kammeraterne til at underskrive -et af dem forfattet Regnskab.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_153"></a>[153]</span></p> - -<p>Den 29. Mai 1813 gjensaa v. Dockum atter Kjøbenhavn -efter 4 lange Aars Fraværelse. Han havde -dog hverken ventet eller haabet, at Scheldekampagnen -skulde blive hans sidste Kommando.</p> - -<p>Tanken om under en fortsat Krig at komme sit -Fædreland til Nytte havde tværtimod været en mægtig -Bevæggrund for ham til at give Afkald paa en -glimrende Fremtid i Frankrig. Denne Tanke blev dog -ikke realiseret; Freden blev sluttet, og med Krigen -var v. Dockum’s militære Karriere tilende<a id="FNanchor_129" href="#Footnote_129" class="fnanchor">[129]</a>.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>»De Danske paa Schelden« danner en særlig afsluttet -Episode af Søkrigen 1807-1814, der vel ikke -staar i direkte Forbindelse med Krigen i Norden, men -dog har sin Interesse og Betydning for Marinens Historie.</p> - -<p>Kun saare sjeldent er det givet en Styrke, saa -ringe i Antal som de danske Skibsbesætninger paa -Schelden, at gjøre sig gjældende under store Forhold -i et fremmed Land og at bevare sin særegne, udprægede -Individualitet. Men netop dette var Tilfældet med<span class="pagenum"><a id="Side_154"></a>[154]</span> -de Danske, og netop dette var deres Betydning under -Scheldekampagnen.</p> - -<p>De samme fortrinlige Egenskaber, som den Dag idag -gjør de danske og norske Søfolk til nogle af Verdens -første Matroser, betingede ogsaa den Gang det høie -Standpunkt i Retning af Sømandsdygtighed, som gjorde -de 4 danske Linieskibe til Kjærnen i den franske -Flaade paa Schelden. Men naar det virkelig lykkedes -de danske Officerer og Søfolk at drage den franske -Marines Øine paa sig ved den overlegne professionelle -Dygtighed, hvormed de optraadte, da maa Æren herfor -først og fremmest tilskrives Admiral Joost v. Dockum.</p> - -<p>De danske Linieskibe paa Schelden havde vel et Sæt -Matroser ombord, der udgjorde et første Rangs Materiale, -men Materialet var raat, det trængte til en erfaren -og kyndig Haand, der kunde forme og skole -de gode Elementer, og først den Gang, da der som -Chef traadte en Mand til, som, foruden Strenghed og -Myndighed i sin Kommando, raadede over Takt og -Medgjørlighed, et klart Blik paa Situationen og Evne -til at lempe og føje sig ind under de fremmede -Forhold, først da viste de danske Skibsbesætninger, -hvad de duede til. De viste dette paa en saadan -Maade, at de uheldige Begivenheder fra Kampagnens -Begyndelse traadte i Skygge, og at den 5-aarige -Tjeneste under det franske Flag som Helhed maa betragtes -som en Tid, den danske Marine og Sømandsstand -kan være vel bekjendt.</p> - -<hr class="chap x-ebookmaker-drop" /> - -<div class="footnotes"> - -<div class="chapter"> - -<h2 class="nobreak" id="FOOTNOTES">FOOTNOTES</h2> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_1" href="#FNanchor_1" class="label">[1]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_2" href="#FNanchor_2" class="label">[2]</a> Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev -ogsaa Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum -udnævntes til Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre -af 10. August 1807). Han vedblev at føre Kommando over -Batteriet indtil Februar 1809.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_3" href="#FNanchor_3" class="label">[3]</a> Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_4" href="#FNanchor_4" class="label">[4]</a> Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_5" href="#FNanchor_5" class="label">[5]</a> Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. -Fregatten »Kronborg« i Aaret 1798.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_6" href="#FNanchor_6" class="label">[6]</a> Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt -og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum -og Ring. Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst -følgende Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise -fra fransk Tjeneste: Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, -Maanedslieutenanterne Sneedorff, Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne -Fisker, Brown, Andersen, Eriksen, Duntzfelt og Holm.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_7" href="#FNanchor_7" class="label">[7]</a> Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 -pag. 304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_8" href="#FNanchor_8" class="label">[8]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_9" href="#FNanchor_9" class="label">[9]</a> Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen -1809. (Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_10" href="#FNanchor_10" class="label">[10]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_11" href="#FNanchor_11" class="label">[11]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_12" href="#FNanchor_12" class="label">[12]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_13" href="#FNanchor_13" class="label">[13]</a> Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas -Division.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_14" href="#FNanchor_14" class="label">[14]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_15" href="#FNanchor_15" class="label">[15]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_16" href="#FNanchor_16" class="label">[16]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_17" href="#FNanchor_17" class="label">[17]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_18" href="#FNanchor_18" class="label">[18]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_19" href="#FNanchor_19" class="label">[19]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_20" href="#FNanchor_20" class="label">[20]</a> »I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 — -»bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og -den Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre -den Chaluppe, Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens -Adjutant fik en Gulddaase med Kongens Chiffer besat med -Diamanter, og den ældste af de her under vor Admirals Kommando -liggende hollandske Fregatchefer, som allerede havde det -hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med Diamanter -besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_21" href="#FNanchor_21" class="label">[21]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_22" href="#FNanchor_22" class="label">[22]</a> Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger -(canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport -til Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage -og vare armerede med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for -og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver Side. De stak c. 7 Fod -og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa praktiske -som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig -svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt -Vind imod«. (Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_23" href="#FNanchor_23" class="label">[23]</a> »Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige -Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, -Ammunition og Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal -Nat eller Dag, til alle Tider blev iværksat af de Danske, -medens de Franske opsatte som oftest at executere en Ordre, -som blev given, naar det var mørkt, indtil det blev Dag og -Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J. v. -Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_24" href="#FNanchor_24" class="label">[24]</a> Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481 -Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: -2000 Mand Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende -Artilleri, 300 militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval -history of Great Britain by E. Brenton. London 1837).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_25" href="#FNanchor_25" class="label">[25]</a> Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 -Kvartmil længere til Søs end den Høistkommanderende; den -29. og 30. Juli stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af -Expeditionskorpset til Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en -af Huntley udfor Kadzand, og endelig gik General Grosvenor’s -Division, der kom fra Harwich, tilankers i Roompot den 1. -August.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_26" href="#FNanchor_26" class="label">[26]</a> Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_27" href="#FNanchor_27" class="label">[27]</a> Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari -paa Skrog og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 -Saarede). Derimod anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 -Kirker, Raadhuset og c. 200 private Huse bleve ødelagte eller -ramte af engelske Kugler, og c. 300 af Byens Indvaanere dræbtes -eller saaredes.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_28" href="#FNanchor_28" class="label">[28]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_29" href="#FNanchor_29" class="label">[29]</a> Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_30" href="#FNanchor_30" class="label">[30]</a> Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_31" href="#FNanchor_31" class="label">[31]</a> Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde -og 11 Saarede.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_32" href="#FNanchor_32" class="label">[32]</a> I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til -Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: -»Nu er her kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske -Tropper, over 20,000 Mand, og daglig ankommer flere. Generallieutenant -Rampon, som i Søndags kom og har taget Kommandoen, -berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag ikke havde været -af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20 lieus daglig.« -(Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_33" href="#FNanchor_33" class="label">[33]</a> v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til -Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral -Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet -om Aftenen Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst -Prindsens Ophold ved en Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: -Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_34" href="#FNanchor_34" class="label">[34]</a> Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, -naar Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder -Klimatfeber i disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle -Beboerne blive til visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i -ringe Grad, naar de ere fødte under disse klimatiske Forhold, -hvorimod Sygdommen for Fremmede kan have meget farlige -Følger.</p> - -<p>Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke -regulære franske Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede -saavidt muligt Udlændinge til denne Tjeneste.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_35" href="#FNanchor_35" class="label">[35]</a> I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald -imellem Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, -og af disse vare allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en -stor Del af dem døde paa Hospitalerne.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_36" href="#FNanchor_36" class="label">[36]</a> Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale -franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets -Arkiv i Paris.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_37" href="#FNanchor_37" class="label">[37]</a> J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. -Kjøbenhavn 1847.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_38" href="#FNanchor_38" class="label">[38]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_39" href="#FNanchor_39" class="label">[39]</a> Prindsen af Pontecorvo.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_40" href="#FNanchor_40" class="label">[40]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra -Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_41" href="#FNanchor_41" class="label">[41]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_42" href="#FNanchor_42" class="label">[42]</a> De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate« -(Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde -ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor -»maison bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde -fortøies paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med -Kjæder paa Ankrene i Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_43" href="#FNanchor_43" class="label">[43]</a> Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_44" href="#FNanchor_44" class="label">[44]</a> Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 -i et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst -fra England. (Archives du ministère de la marine, Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_45" href="#FNanchor_45" class="label">[45]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_46" href="#FNanchor_46" class="label">[46]</a> Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_47" href="#FNanchor_47" class="label">[47]</a> Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt Maanedslieutenanterne -Mou og Bluhme.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_48" href="#FNanchor_48" class="label">[48]</a> Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 -pag. 1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_49" href="#FNanchor_49" class="label">[49]</a> Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2 -pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_50" href="#FNanchor_50" class="label">[50]</a> Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og -andre Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler -og en capitaine de vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne -Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra Kommandørkapitain v. -Dockum).</p> - -<p>Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med -Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. -Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt -og Bluhme forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_51" href="#FNanchor_51" class="label">[51]</a> Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse -den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral -Otway. 600 Matroser og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, -Moore og Tomlinson havde udført de nødvendige Forarbeider, -og de anvendte Miner vare konstruerede af Oberstlieutenant -af Ingeniørerne Pilkington.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_52" href="#FNanchor_52" class="label">[52]</a> Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde:</p> - -<table summary="Den engelske Expeditions samlede Tab"> - <tr> - <th></th> - <th><span class="gesperrt">Officerer.</span></th> - <th><span class="gesperrt">Menige.</span></th> - </tr> - <tr> - <td>Faldne</td> - <td class="tdr">7</td> - <td class="tdr">99</td> - </tr> - <tr> - <td>Døde af Klimatfeber i Holland</td> - <td class="tdr">20</td> - <td class="tdr">2041</td> - </tr> - <tr> - <td>Døde hjemme</td> - <td class="tdr">40</td> - <td class="tdr">1859</td> - </tr> - <tr> - <td>Deserterede</td> - <td class="tdr">»</td> - <td class="tdr">84</td> - </tr> - <tr> - <td>Afskedigede</td> - <td class="tdr">»</td> - <td class="tdr">25</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="tdr bt">67</td> - <td class="tdr bt">4108</td> - </tr> - <tr> - <td>Tidlig paa Aaret 1810 fandtes endnu<br />af Syge paa engelske Hospitaler</td> - <td class="tdr">217</td> - <td class="tdr">11296</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="tdr bt">284</td> - <td class="tdr bt">15404</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="tdr">Officerer</td> - <td class="tdr">284</td> - </tr> - <tr> - <td></td> - <td class="tdr bt">Ialt:</td> - <td class="tdr bt">15688</td> - </tr> -</table> - -<p>(Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_53" href="#FNanchor_53" class="label">[53]</a> Pierre Louis L’Hermitte eller L’hermitte udnævntes til Kontre-Admiral -23. November 1809. (Archives du ministère de la marine, -Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_54" href="#FNanchor_54" class="label">[54]</a> Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_55" href="#FNanchor_55" class="label">[55]</a> Maanedslieutenant Kaiser’s Rapport om denne Begivenhed er i -det væsentlige enslydende med den ovenfor gjengivne.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_56" href="#FNanchor_56" class="label">[56]</a> Skrivelse fra Admiral Missiessy til Marineministeren dateret 28. -Januar 1810.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_57" href="#FNanchor_57" class="label">[57]</a> Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60. -(Archives du ministère de la marine. Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_58" href="#FNanchor_58" class="label">[58]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_59" href="#FNanchor_59" class="label">[59]</a> Det ovenfor omtalte Mytteriforsøg i Vliessingen, der fandt Sted -den 25. Januar 1810, er i Admiralens egne Optegnelser ved en -Feiltagelse henlagt til Aaret 1811. Den urigtige Tidsangivelse er -fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral -Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder -i hans Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_60" href="#FNanchor_60" class="label">[60]</a> De af Kanonbriggernes Mandskab udtagne Folk »blev sat i Bøien, -og blev de 2de Dage efter hinanden straffet hver med 50 Slag -af Katte«. (Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. -Dockum, dateret Rupel den 26. Marts 1810).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_61" href="#FNanchor_61" class="label">[61]</a> Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Rapport til Admiralitetet fra -Kommandørkapitain v. Dockum. Rapporten indeholder som Bilag: -Indberetningerne fra Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser, samt -endvidere Kopi af den franske Marineministers Skrivelse til Admiral -Missiessy, dateret Paris den 5. Februar 1810. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_62" href="#FNanchor_62" class="label">[62]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_63" href="#FNanchor_63" class="label">[63]</a> »Da Vinteren var forbi«, — skriver v. Dockum — »befandtes, at -disse Skibe var kommen paa Grund, fordi Isens Presning havde -foraarsaget, at Fortøiningerne var gaaet med, eller at Kjættinger -eller Tougene vare sprungne, og at Skibene desaarsag havde -mistet en Del af deres Ror, Forstevn og Kobberhud, og for -hvilket Havari paa Skibsskroget de Skibe, som laa ved Rupel, var -bleven forskaanet«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. -Efterladte Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_64" href="#FNanchor_64" class="label">[64]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_65" href="#FNanchor_65" class="label">[65]</a> Keiseren havde om Formiddagen foretaget en Tur til Hest i -Omegnen for at inspicere forskjellige Batteri-Anlæg. Da han -noget senere end paatænkt kom tilbage til Byen, tog han sit Uhr -op af Lommen og opgav Besøget for den Dag med de Ord:</p> - -<p>»Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger -l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, -Efterladte Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_66" href="#FNanchor_66" class="label">[66]</a> Det keiserlige Følge bestod ved denne Leilighed af: Kongen af -Westphalen, Hertuginden af Montebello, Keiserindens Kammerherre -Mr. Dutellier, Admiral Missiessy og flere.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_67" href="#FNanchor_67" class="label">[67]</a> Faldrebet var i Datidens Krigsskibe meget primitivt. — »Ombord i -»Pultusk« vare Faldrebstrapperne paa fransk Vis sammennaiede af -Hytte- og Kuletrapperne, hvorpaa var slagen Nogle Stræbere for -at vise Trappen ud fra Skibet, og et Træ-Lændværk. Med disse -Remedier var Trappen smal og noget steil.« (Admiral J. v. -Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_68" href="#FNanchor_68" class="label">[68]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_69" href="#FNanchor_69" class="label">[69]</a> »Mandskabet var saaledes ved idelig Manøvre vant til løse Talliereb -paa Stænge- og Bramvant; Jollerne til Merse- og Bramræer -samt Bramstænger vare altid paastukne og fangede ind til -Stængerne. Stænge-Vinderebene var et Kabeltoug, som var hevet -saa stift, at Slutholterne altid kunde trækkes ud, Ræerne havde -løse Rakker,«.. o. s. v. o. s. v. Admiral J. v. Dockum: Ophold -i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_70" href="#FNanchor_70" class="label">[70]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_71" href="#FNanchor_71" class="label">[71]</a> De franske Matrosers Uniform bestod i Aaret 1810 af: Blaa Benklæder -og blaa Trøie med Hornknapper. Paa Knapperne et Anker -og to Sabler overkors; rød Undertrøie, rund Hat og sort -Halstørklæde. (Archives du ministère de la marine, Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_72" href="#FNanchor_72" class="label">[72]</a> »Blandt Officererne tildrog sig især Lieutenant Obelitz Keiserens -Opmærksomhed ved det sjeldne Udtryk af Godmodighed og -Blidhed, der lyste af hans Ansigt. Keiserens Blik hvilede længe -med Velbehag paa ham: »Qui est ce beau jeune homme?« -spurgte han v. Dockum«. — (Archiv for Søvæsenet, 8. Bind, -Kjøbenhavn 1836).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_73" href="#FNanchor_73" class="label">[73]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_74" href="#FNanchor_74" class="label">[74]</a> Denne usædvanlige Maade at blive hyldet paa undgik ikke Napoleons -Opmærksomhed, og han udtalte senere, at han syntes godt -om Klangen i det danske »Hurra.«</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_75" href="#FNanchor_75" class="label">[75]</a> Indkomne Sager 1810, Nr. 983. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_76" href="#FNanchor_76" class="label">[76]</a> Admiral J. v Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_77" href="#FNanchor_77" class="label">[77]</a> Linieskibene: Dalmate, Anversois, Pultusk og Dantzick.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_78" href="#FNanchor_78" class="label">[78]</a> Officiers militaires: (Archives du ministère de la marine, Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_79" href="#FNanchor_79" class="label">[79]</a> Foruden de to danske Chefer bleve ved denne Leilighed Admiralens -Flagkapitain, en Linieskibschef, nogle enkelte andre franske -Officerer samt Chefen for en hollandsk Korvet dekorerede. Indkomne -Sager 1810, Nr. 1509. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_80" href="#FNanchor_80" class="label">[80]</a> Allerede i længere Tid, endog i Aaret 1809, havde der jevnlig -fundet Desertioner Sted fra begge de danske Linieskibe. Da v. -Dockum fik Underretning om, at der ombord paa Kapere i Ostende, -Calais og flere andre Steder paa Kysten fandtes danske -Matroser, antog han nok, at der imellem disse Folk maatte findes -nogle af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Desertører, og afsendte derfor -Maanedslieutenant Kaiser til de nærmeste franske Havne, forsynet -med Lister over de manglende Folk for om muligt at faa fat -paa dem igjen.</p> - -<p>For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler -i Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af -Besætningerne. Det lader imidlertid til, at denne Komplettering -ikke var videre bevendt; thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet -over, at den eneste Mand, der ved konsular Foranstaltning -blev ham sendt, kom fra Amsterdam og viste sig at være -en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan Christian -Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, -Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_81" href="#FNanchor_81" class="label">[81]</a> Indkomne Sager 1810, Nr. 2093. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_82" href="#FNanchor_82" class="label">[82]</a> Admiralitetsskrivelse af 6. November 1810. Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2, pag 1981. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_83" href="#FNanchor_83" class="label">[83]</a> Afløsningsstyrken bestod af: Kapitainlieutenant Kaas, Maaneds-Premierlieutenanterne -Ravn og Block, Sekondlieutenanterne Warendorff, -Sletting og Aschehoug, samt Maanedslieutenanterne Madsen -og Dienhoff. Hertil kom endvidere: 1 Overkanoner, 1 Kanoner, -3 Underkanonerer, 2 Høibaadsmænd, 1 Skibmand, 1 Overtømmermand, -3 Tømmermænd og ca. 300 Matroser. (Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810, Nr. 2, pag 2064. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_84" href="#FNanchor_84" class="label">[84]</a> Indkomne Sager 1810, Nr. 2532. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_85" href="#FNanchor_85" class="label">[85]</a> v. Dockum fortæller, at da han henvendte sig til Hertugen af -Decrès for at skaffe sine Folk varmt Tøi til Vinterbrug, svarede -Ministeren, »at han for Øieblikket ikke havde Penge i Cassa, -men at jeg paa hans Excellences Regning maatte tage paa Kredit -det fornødne til Mandskabets Klædning, hos hvilken Kjøbmand -i Vliessingen eller Antwerpen at jeg vilde.</p> - -<p>Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren -eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit -Navn eller min Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« -(Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_86" href="#FNanchor_86" class="label">[86]</a> Ordre fra Marineministeren, dateret Paris 29. Oktober 1810. -(Archives du ministère de la marine, Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_87" href="#FNanchor_87" class="label">[87]</a> Det skyldtes et Uheld, at Basinerne ikke bleve færdige i rette -Tid. »Basinet i Antwerpen,« — skriver v. Dockum i en Rapport -til Admiralitetet af 6. December 1810, — »er saa vidt i -Stand, at Vandet er løbet derind, men da Dæmningen til Hælvten -var udgravet, voxede Vandet om Natten saa høit, at det bortskyllede -den anden halve Del af samme og fyldte Basinet -saaledes, at Vandet stod 2 Fod over Sluserne.« (Indkomne -Sager 1810, Nr. 3017. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_88" href="#FNanchor_88" class="label">[88]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_89" href="#FNanchor_89" class="label">[89]</a> v. Dockum blev ved Admiralitetsskrivelse af 8. Februar 1810 -underrettet om, at det »havde behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst -at udnævne ham til Kommandør«. (Admiralitets- og -Kommisariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 125).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_90" href="#FNanchor_90" class="label">[90]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_91" href="#FNanchor_91" class="label">[91]</a> General Duroc var »grand maréchal du palais.« (Archives du -ministère de la marine, Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_92" href="#FNanchor_92" class="label">[92]</a> Indkomne Sager 1811, Nr. 161. Rapport fra Kommandør v. -Dockum. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_93" href="#FNanchor_93" class="label">[93]</a> Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 -pag 515. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_94" href="#FNanchor_94" class="label">[94]</a> De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af:</p> - -<div class="blockquote"> - -<p>»<em class="gesperrt">Dalmate</em>«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, -Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne -Grau og Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, -Findt, Obelitz og Gandil.</p> - -<p>»<em class="gesperrt">Albanais</em>«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant Uldall, -Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; Maanedspremierlieutenant -Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, -Smidten, Bertouch og Borck.</p> - -</div> - -<p>(Admiralitets- og -Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_95" href="#FNanchor_95" class="label">[95]</a> Indkomne Sager 1811, Nr. 1191. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_96" href="#FNanchor_96" class="label">[96]</a> v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret Vliessingen -26. August 1811:</p> - -<p>»Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe -paa 74 Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det -17de Skib, paa 84 Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa -74 Kanoner er løben af Stabelen, og det 19de Skib er færdigt -til at løbe af«. (Indkomne Sager 1811 Nr. 2548. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_97" href="#FNanchor_97" class="label">[97]</a> Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 -p. 1243. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_98" href="#FNanchor_98" class="label">[98]</a> Cirkulære fra Admiralitetet til Skibscheferne af 16. Juli 1811. Admiralitets- -og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 p. -2002. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_99" href="#FNanchor_99" class="label">[99]</a> Keiser Napoleons Besøg paa Scheldeflaaden er i Admiralens egne -Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Foraaret 1812. Den -feilagtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for -Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og -findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans »Danmarks Krigs- og Politiske -Historie fra 1807-1809.«</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_100" href="#FNanchor_100" class="label">[100]</a> Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til Admiralitetet -følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«.</p> - -<p>»Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa -Schelden i Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med -sin Nærværelse, var han og ombord paa »Dantzick« og ytrede -megen Tilfredshed med samme Skibs Mandskab. Han forblev i -Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. om Morgenen, da han gik -i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i Flaaden havde vi -haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 Ankere og med -strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. -Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_101" href="#FNanchor_101" class="label">[101]</a> Indkomne Sager 1811, Nr. 2871. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_102" href="#FNanchor_102" class="label">[102]</a> Arkiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_103" href="#FNanchor_103" class="label">[103]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_104" href="#FNanchor_104" class="label">[104]</a> Indkomne Sager 1811, Nr. 3322. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_105" href="#FNanchor_105" class="label">[105]</a> Wleugel modtog gjennem en Admiralitetsskrivelse af 29. December -1810 Underretning om sin Udnævnelse til karakteriseret Kommandørkapitain. -(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog -1810 Nr. 2 pag 2431).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_106" href="#FNanchor_106" class="label">[106]</a> Skrivelse fra Marineministeren til Vice-Admiral Missiessy dateret -Paris den 18. Juni 1811. (Archives du ministère de la marine, -Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_107" href="#FNanchor_107" class="label">[107]</a> Indkomne Sager 1811 Nr. 3320. Ansøgning fra Kommandørkapitain -Wleugel, dateret Antwerpen, den 19. November 1811. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_108" href="#FNanchor_108" class="label">[108]</a> Admiralitetsskrivelse af 10. December 1811. Admiralitets- og -Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 pag 3229. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_109" href="#FNanchor_109" class="label">[109]</a> Indkomne Sager 1812 Nr. 163. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_110" href="#FNanchor_110" class="label">[110]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_111" href="#FNanchor_111" class="label">[111]</a> Archives du ministère de la marine, Paris.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_112" href="#FNanchor_112" class="label">[112]</a> Extrait des minutes de la secrétairerie d’Etat. (Archives du ministère -de la marine, Paris).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_113" href="#FNanchor_113" class="label">[113]</a> Indkomne Sager 1812 Nr. 670. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_114" href="#FNanchor_114" class="label">[114]</a> Archives du ministère de la marine, Paris.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_115" href="#FNanchor_115" class="label">[115]</a> Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser -i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_116" href="#FNanchor_116" class="label">[116]</a> Admiralitetsskrivelse af 23. Januar 1810. Admiralitets- og Kommissariats -Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 73. (Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_117" href="#FNanchor_117" class="label">[117]</a> Indkomne Sager 1812 Nr. 1557, Maanedslieutenanternes Ansøgning -til Admiralitetet af 29. Februar 1812. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_118" href="#FNanchor_118" class="label">[118]</a> Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -<p>Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet -en kongelig Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende.</p> - -<p>(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 -pag 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_119" href="#FNanchor_119" class="label">[119]</a> De 7 sidstbyggede Linieskibe vare: la Conquerant, l’Auguste, le -Pacificateur, l’Illustre, le Gaulois og le Trajan, samt det hollandske -Linieskib le Hollandais.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_120" href="#FNanchor_120" class="label">[120]</a> Indkomne Sager 1812 Nr. 1225. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_121" href="#FNanchor_121" class="label">[121]</a> Skrivelse fra Kapitain Mossin til Admiralitetet, dateret Antwerpen -den 2. Marts 1812. Indkomne Sager 1812 Nr. 686. Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_122" href="#FNanchor_122" class="label">[122]</a> Indkomne Sager 1812 Nr. 1981 (Pro Memoria fra Kapitain Fabricius -af 25. Juli 1812), og indkomne Sager 1812 Nr. 2214 (Pro -Memoria fra Kapitain Mossin af 2. September 1812), Marineministeriets -Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_123" href="#FNanchor_123" class="label">[123]</a> Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Rapport fra Kapitain Bille til -Admiralitetet af 20. Februar 1813 om denne Sag med Titel: -»Kongelige danske Søofficerers Forhandlinger i Antwerpen i Anledning -af et Offer til Keiseren«. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_124" href="#FNanchor_124" class="label">[124]</a> Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_125" href="#FNanchor_125" class="label">[125]</a> Archives du ministère de la marine, Paris.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_126" href="#FNanchor_126" class="label">[126]</a> »Vi modtog pludselig Ordre« — fortæller v. Dockum — øieblikkelig -at reise med hele Mandskabet til Kjøbenhavn, hvortil vi manglede -Penge og maatte efterlade os alt i Antwerpen; og endskjøndt at -Pengevæsenet i Danmarks Rige ikkun var maadeligt, saa kappedes -Hollænderne dog i den Tid at forstrække os paa Vexler over -70,000 fr., hvilken Sum, da Vexlerne indløb hertil, Regjeringen -ikke kunde udbetale, men kort efter indløb en Sum til Kongen, -hvoraf Finantsministeren, Geheimeraad, Statsminister, Schimmelmann -fik Ordre ved mig efter Kongens Befaling at afbetale benævnte -Vexler«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte -Optegnelser i Manuskript).</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_127" href="#FNanchor_127" class="label">[127]</a> Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade:</p> - -<p>Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende -af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af -Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den -17. April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant -Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April -afmarcherede Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant -Evers, og endelig forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. -April, under Kommando af Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant -Krieger o. s. v.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_128" href="#FNanchor_128" class="label">[128]</a> Indkomne Sager 1813, Nr. 1320. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.</p> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_129" href="#FNanchor_129" class="label">[129]</a> Efter 1813 tilbragte v. Dockum sine Dage i Ro. Efter at de -Officerer, der før hans Udnævnelse til Admiral havde været hans -Formænd, atter havde taget deres Plads foran ham i Marinen, -avancerede han den 20. Februar 1820 til virkelig Kommandør og -erholdt Kommando over Søetatens 2den Division.</p> - -<p>Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, -blev 1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November -1828 med Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes -han til Vice-Admiral.</p> - -<p>Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. -(Archiv for Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s -Levnet. Kjøbenhavn 1836).</p> - -</div> - -</div> - -<hr class="chap x-ebookmaker-drop" /> - -<div class="ad"> - -<p>Af samme Forfatter er tidligere udkommet:</p> - -<p class="noindent"><b>Lehmann & Stage’s Forlag</b> (Kjøbenhavn):</p> - -<p class="center"><span class="larger">Om Peter Willemoës,</span><br /> -<span class="smaller">udgivet i Anledning af</span><br /> -<b>Hundred-Aarsdagen for Peter Willemoës’ Fødsel<br /> -d. 11. Mai 1883</b><br /> -<span class="smaller">af Sølieutenant-Selskabet i Kjøbenhavn.</span></p> - -<p class="noindent"><b>Den Gyldendalske Boghandels Forlag</b> (Kjøbenhavn):</p> - -<p class="center">Nordsø-Eskadren<br /> -<span class="smaller">og</span><br /> -Kampen ved Helgoland,<br /> -<span class="smaller"><b>med 2 Portræter og Træsnit i Texten</b>.</span></p> - -<p class="noindent">Hos <b>Carl Gerold’s Sohn</b> i Wien (Pola):</p> - -<p class="center">Die Nordsee-Escadre<br /> -<span class="smaller">und das</span><br /> -Seegefecht bei Helgoland.<br /> -<span class="smaller">Autorisirte Deutsche Übersetzung.</span></p> - -<p class="noindent"><b>F. H. Eibes Forlag</b> (Kjøbenhavn):</p> - -<p class="center"><span class="larger">De Danske paa Schelden</span><br /> -(1808-1809)<br /> -<span class="smaller">under Kapitainerne</span><br /> -<b>S. U. Rosenvinge</b> og <b>H. Baron Holsten</b>.</p> - -<p class="noindent"><b>Andr. Fred. Høst & Søn</b>, (Kjøbenhavn):</p> - -<p class="center"><span class="larger">Les Danois sur L’Escaut</span><br /> -(1808-1809).</p> - -<p class="center">Kjøbenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri.</p> - -</div> - -<div style='display:block; margin-top:4em'>*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DE DANSKE PAA SCHELDEN (1809-1813) ***</div> -<div style='text-align:left'> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Updated editions will replace the previous one—the old editions will -be renamed. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg™ electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG™ -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for an eBook, except by following -the terms of the trademark license, including paying royalties for use -of the Project Gutenberg trademark. If you do not charge anything for -copies of this eBook, complying with the trademark license is very -easy. You may use this eBook for nearly any purpose such as creation -of derivative works, reports, performances and research. Project -Gutenberg eBooks may be modified and printed and given away--you may -do practically ANYTHING in the United States with eBooks not protected -by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the trademark -license, especially commercial redistribution. -</div> - -<div style='margin:0.83em 0; font-size:1.1em; text-align:center'>START: FULL LICENSE<br /> -<span style='font-size:smaller'>THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE<br /> -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK</span> -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -To protect the Project Gutenberg™ mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase “Project -Gutenberg”), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg™ License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. -</div> - -<div style='display:block; font-size:1.1em; margin:1em 0; font-weight:bold'> -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg™ electronic works -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg™ -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg™ electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg™ electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the person -or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.B. “Project Gutenberg” is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg™ electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg™ electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg™ -electronic works. See paragraph 1.E below. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation (“the -Foundation” or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg™ electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg™ mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg™ -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg™ name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg™ License when -you share it without charge with others. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg™ work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country other than the United States. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg™ License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg™ work (any work -on which the phrase “Project Gutenberg” appears, or with which the -phrase “Project Gutenberg” is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: -</div> - -<blockquote> - <div style='display:block; margin:1em 0'> - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most - other parts of the world at no cost and with almost no restrictions - whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms - of the Project Gutenberg License included with this eBook or online - at <a href="https://www.gutenberg.org">www.gutenberg.org</a>. If you - are not located in the United States, you will have to check the laws - of the country where you are located before using this eBook. - </div> -</blockquote> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.2. If an individual Project Gutenberg™ electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase “Project -Gutenberg” associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg™ -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.3. If an individual Project Gutenberg™ electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg™ License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg™ -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg™. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg™ License. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg™ work in a format -other than “Plain Vanilla ASCII” or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg™ website -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original “Plain -Vanilla ASCII” or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg™ License as specified in paragraph 1.E.1. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg™ works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg™ electronic works -provided that: -</div> - -<div style='margin-left:0.7em;'> - <div style='text-indent:-0.7em'> - • You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg™ works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg™ trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, “Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation.” - </div> - - <div style='text-indent:-0.7em'> - • You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg™ - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg™ - works. - </div> - - <div style='text-indent:-0.7em'> - • You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - </div> - - <div style='text-indent:-0.7em'> - • You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg™ works. - </div> -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg™ electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from the Project Gutenberg Literary Archive Foundation, the manager of -the Project Gutenberg™ trademark. Contact the Foundation as set -forth in Section 3 below. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg™ collection. Despite these efforts, Project Gutenberg™ -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain “Defects,” such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the “Right -of Replacement or Refund” described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg™ trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg™ electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you ‘AS-IS’, WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg™ electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg™ -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg™ work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg™ work, and (c) any -Defect you cause. -</div> - -<div style='display:block; font-size:1.1em; margin:1em 0; font-weight:bold'> -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg™ -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Project Gutenberg™ is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg™’s -goals and ensuring that the Project Gutenberg™ collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg™ and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at www.gutenberg.org. -</div> - -<div style='display:block; font-size:1.1em; margin:1em 0; font-weight:bold'> -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non-profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation’s EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state’s laws. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -The Foundation’s business office is located at 809 North 1500 West, -Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up -to date contact information can be found at the Foundation’s website -and official page at www.gutenberg.org/contact -</div> - -<div style='display:block; font-size:1.1em; margin:1em 0; font-weight:bold'> -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Project Gutenberg™ depends upon and cannot survive without widespread -public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine-readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular state -visit <a href="https://www.gutenberg.org/donate/">www.gutenberg.org/donate</a>. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Please check the Project Gutenberg web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate -</div> - -<div style='display:block; font-size:1.1em; margin:1em 0; font-weight:bold'> -Section 5. General Information About Project Gutenberg™ electronic works -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg™ concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg™ eBooks with only a loose network of -volunteer support. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Project Gutenberg™ eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -Most people start at our website which has the main PG search -facility: <a href="https://www.gutenberg.org">www.gutenberg.org</a>. -</div> - -<div style='display:block; margin:1em 0'> -This website includes information about Project Gutenberg™, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. -</div> - -</div> - -</body> -</html> diff --git a/old/64897-h/images/cover.jpg b/old/64897-h/images/cover.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index 179a06d..0000000 --- a/old/64897-h/images/cover.jpg +++ /dev/null diff --git a/old/64897-h/images/hs.jpg b/old/64897-h/images/hs.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index 52a590a..0000000 --- a/old/64897-h/images/hs.jpg +++ /dev/null |
