diff options
| author | nfenwick <nfenwick@pglaf.org> | 2025-01-27 22:06:52 -0800 |
|---|---|---|
| committer | nfenwick <nfenwick@pglaf.org> | 2025-01-27 22:06:52 -0800 |
| commit | faa67559a37a4adbcc263a4517e5d920b95991af (patch) | |
| tree | 232a10371b95fa3d5735aa69a49497e106debcc5 /old/61328-8.txt | |
| parent | 5e232531f6f7925564cc3a264a33fe65018d13d4 (diff) | |
Diffstat (limited to 'old/61328-8.txt')
| -rw-r--r-- | old/61328-8.txt | 2638 |
1 files changed, 0 insertions, 2638 deletions
diff --git a/old/61328-8.txt b/old/61328-8.txt deleted file mode 100644 index 8826af7..0000000 --- a/old/61328-8.txt +++ /dev/null @@ -1,2638 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Indtryk og Minder fra Dybbøl, by -Carl Vilhelm Behagen Castenschiold - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most -other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of -the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you'll have -to check the laws of the country where you are located before using this ebook. - -Title: Indtryk og Minder fra Dybbøl - -Author: Carl Vilhelm Behagen Castenschiold - -Release Date: February 6, 2020 [EBook #61328] - -Language: Danish - -Character set encoding: ISO-8859-1 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK INDTRYK OG MINDER FRA DYBBØL *** - - - - -Produced by MFR, Palle Christoffersen, Jens Sadowski, and -the Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net. This file was produced from images -generously made available by The Internet Archive. - - - - - - - INDTRYK OG MINDER - FRA DYBBØL - - - - - INDTRYK OG MINDER - FRA DYBBØL - - - FORTALTE AF - C. CASTENSCHIOLD - - - FORLAGT AF G. E. C. GAD -- KØBENHAVN 1908 - - - Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær). - - - - - I. - - -I Februar 1861 blev jeg tilligemed de andre antagne Officersaspiranter -til Infanteriet indkaldt til at møde paa det gamle Landkadetakademi (i -den nuværende Rigsdagsbygning). Jeg var dengang 24 Aar og havde nylig -taget Afgangsexamen som Polytekniker med Mekanik til Hovedfag. - -Vi var ialt 75 Aspiranter og kom til at ligge paa 2 Sovesale i -Mansardetagen. Der var meget koldt, Lagnerne fugtige, Hovedpuden haard -som en Sten. - -Kl. 6 Morgen blev vi purrede ud og gik ned paa Stuerne; vi var 15 paa -min Stue. Vi fik udleveret Uniformer og gamle Geværer, Model 1822, med -fornødent Lædertøj. Da vi havde faaet Morgenthe hos Marketenderen (vi -maatte selv betale Forplejningen), begyndte vi strax inde paa -Gymnastiksalen med Geværgreb. Det blev drevet med stor Kraft, saa man -blev øm i Hænderne. Jeg skruede alt løst paa mit Gevær, saa det raslede, -naar man rørte ved det. Appel skulde der være. - -Ogsaa Gymnastiken blev drevet med Kraft, baade ved Træhest, -Klatremaskine osv. Her var der stor Ulighed; flere havde aldrig prøvet -det før, men for mig, som privat havde gennemgaaet et Kursus paa -Gymnastisk Institut, var det temmelig nemt. - -Der blev exerceret tilfods i Gaarden, i smaa Tropper paa c. 15 Mand, -hver under Kommando af en Underofficer. En Løjtnant _Munch_ læste -Felttjeneste for os; det var enormt kedeligt. Og der var iblandt os -flere Holstenere, som ikke kunde dansk; de forstod ikke et Muk. - -Chefen var en Kaptajn, saaret fra Treaarskrigen, meget højttalende. Vi -kaldte ham Storrøfleren. Han holdt god Orden og forlangte en Del Arbejde -af os. Under ham stod, foruden Løjtnant Munch, Premierløjtnant _Møller_, -Sekondløjtnant _Pingel_ og en Sekondløjtnant _Christensen_. Den sidste -var den dygtigste praktiske Officer. - -Vi havde c. 8 Timers Øvelse daglig. I Fritimerne havde vi Lov til at gaa -ud i Byen og kunde faa Nattegn til Kl. 12. Kom man senere, maatte man se -at klare sig med den vagthavende Underofficer -- hvilket ikke var -vanskeligt. - -Jeg var dengang en renommeret Dansehest og var de 3 første Aftener -inviteret paa Bal. En Nat, da den vagthavende Underofficer sov, skrev -jeg selv mit Navn: Hjemkommen Kl. 12. Den var en Del mere. - -Om Chefen saa igennem Fingre med saadant, veed jeg ikke. Han fortalte -ialtfald sit andet Hold Aspiranter, at første Hold kunde buldre hele -Natten og dog gøre deres Pligt. »Det er Karle,« tilføjede han, »men I -dingler i Geleddet, saa snart I har været ude lidt over Sengetid.« - -Det var en mærkelig Samling unge Mennesker jeg her befandt mig imellem. -Fløjmanden var over 6 Fod, den mindste vel 5; nogle var 24-25 Aar, andre -kun 17. Men det var vist et af de bedste Hold Reserveofficerer. - - - - - II. - - -Jeg søgte om at komme over til Artilleriet, og det lykkedes, da jeg var -cand. polyt. Chefen ærgrede sig over det, og udtalte ved en Præsentation -for Krigsministeren, Oberst _Thestrup_, sin Beklagelse over at skulle -miste sine Elever, naar de var begyndt at komme efter Tjenesten. - -Jeg forstod nok hans Misfornøjelse; jeg var som sagt polyteknisk -Kandidat, 24 Aar gammel og baade legemlig og aandelig udviklet, medens -mange af de andre var meget unge og uudviklede Mennesker uden synderlige -Kundskaber. Der var flere andre, der søgte at komme til Artilleriet, men -jeg var den eneste som slap derover. - -Ved Artilleriet maatte vi selv skaffe os Logis. Jeg kom til at bo i -Strandgade, paa Gamle Artillerikaserne hos Major _Wegener_, hvor jeg -havde det godt. Det var jo langt behageligere at bo for sig selv. - -Vi var 30 Aspiranter ved Artilleriet, hvoraf 8 polytekniske Kandidater. -Kanonexercits havde vi paa det gamle Laboratorium, mest med svært Skyts, -men ogsaa med Feltskyts -- der dog betjentes paa samme Maade; vi -uddannedes kun til Fæstningskonstabler. - -Vi gjorde en Del Gymnastik, havde megen Fodexercits og lavede Ammunition -paa Laboratoriet baade til Haandvaaben og til Kanoner, dog kun til -glatløbede og Espingoler. Vi lavede ogsaa Raketter, særlig Faldskærms. - -Saasnart Vejret tillod det, kom vi ud paa Amagerfælled til Fodexercits, -Kanonbetjening og Skydning. Vi havde ogsaa en Del Theori, Instruktion -for Menige, Beregning af Skydetabeller samt Tegning af Kanoner. Flere -kunde vanskeligt følge med, idet de ikke havde lært Plantrigonometri. - -Vi skulde have lært at tegne Kort i Marken (»Croquis«), men fik kun 1 -Time i Kortsignaturer, der blev vist os paa et lille Blad -- hvorefter -vi alle til Examen blev hørt i det. Vi kunde ikke meget, naturligvis. - -Man havde sagt os, at vi kun skulde have Karakterer i praktisk Tjeneste, -ikke i Theori. Og saa fik vi til Examen kun Karakterer i Theori, slet -ikke i praktisk Tjeneste. Den Slags Bagvendthed var der ikke saa lidt -af. - -Først paa Aaret trak det stærkt op til Krig; der kom Ordre til at -afslutte vor Uddannelse paa det halve af den planmæssige Tid, som var 1 -Aar. Da Faren for dengang drev over, var vi altsaa uddannede og kunde nu -begynde forfra. De af os, der ønskede det, fik da Lov at lære Ridning og -Exercits med Feltskyts. Blandt dem var jeg. Den Kundskab vi fik i at -betjene Feltkanoner var dog ikke meget værd, da vi øvede uden -Bespænding. - -De sidste 3 Maaneder gjorde vi Tjeneste som Officerer, og blev derefter -hjemsendt i Marts 1862. - -Gennemgaaende var vor Uddannelse temmelig mangelfuld. Vi var f. Ex. -dygtigere, da vi kom fra Rekrutskolen, end da vi forlod -Uddannelsesskolen. Infanteriets Reserveofficerer fik mulig en bedre -Uddannelse end vi; de beholdt de samme Lærere hele Tiden, medens vi ved -Artilleriet kom til forskellige Skoler og Øvelser, stadig med andre -Lærere. - - - - - III. - - -Den 1ste November 1863, da de politiske Forhold paany blev truende, blev -vi atter indkaldt; jeg laa i København en Maanedstid til Tjeneste ved -3die Batteri, Kaptajn _Klein_, hvor jeg havde Læsning med Folkene og var -Inspektionshavende ved flere Afdelinger paa Gl. Artillerikaserne i -Strandgade. - -Til at begynde med syntes jeg ikke om Kaptajnen og beklagede mig til en -Artilleriofficer, som tidligere havde staaet under ham. Her fik jeg den -Trøst, at Kaptajn Klein skulde have Tid til at vænne sig til et nyt -Ansigt. Mit blev han aabenbart efterhaanden vant til, for da jeg meldte -mig til Afgang sagde han: »Jeg havde ønsket at beholde Dem ved -Batteriet.« Da jeg var uddannet til Fæstningsartillerist, vovede jeg -imidlertid ikke at gaa i Krig som Officer ved et Feltbatteri. - -Sidst i November (eller først i December) blev jeg sammen med -Løjtnanterne _Petersen_ og _Schønheyder_ -- begge ligesom jeg -polytekniske Kandidater fra 61 -- samt Løjtnant _Anker_ af Bornholms -Milits, hvortil senere kom en Borgerofficer, Andersen, sendt over -Kiel-Neumünster til Sønderborg for under Kaptajn _Bartholins_ Kommando -at danne 4de Fæstningskompagni med Mandskab af alle Feltbatteriers ældre -Aargange. - - - - - IV. - - -Mit første Indtryk af Dybbølstillingen blev ikke senere afkræftet. -Forsvaret var slet forberedt. - -Ved Kommissionsbetænkning af 1851 var paapeget Nødvendigheden af »en -stærk, tildels permanent Befæstning« paa Dybbølbjerg. Ingeniørkorpsets -Forslag af 53 krævede paa Dybbølbjerg »tre stærke permanente Forter« -foruden enkelte mindre Værker og Brohovederne. Til Als og Sundeved var -her ialt beregnet 2,300,000 Rigsdaler. - -Dette Forslag blev af Krigsministeren forelagt en ny Kommission, -bestaaende bl. a. af Generalerne _de Meza_, _Fibiger_, _Schlegel_ og -_Baggesen_. I denne Kommissions Januar 51 enstemmig afgivne Betænkning -krævedes til Als med Dybbølbanke ialt c. 2 Millioner Rigsdaler, d.v.s. -Kommissionen tiltraadte Ingeniørkorpsets Forslag, kun med Udeladelse af -Værkerne om Sønderborg mod Alssiden. - -Dette af en stor Kommission efter omhyggelig Overvejelse stillede -Forslag gjorde den daværende Krigsminister, Oberst _Lundbye_, intet -Forsøg paa at faa gennemført. - -Istedet modtog Ingeniørkorpset i Maj 57 en ministeriel Skrivelse, der -paalagde det at udarbejde nye Planer over _det absolut nødvendige_ under -stadigt Hensyn til Bekostningen, idet Ministeriet paa Forhaand opgav -Kommissionsforslaget, som ved »den blotte Talstørrelse« -- ialt krævedes -32 Millioner Rigsdaler til hele Monarkiets Sø- og Landbefæstning -- »vil -virke saa afskrækkende, at ingen virkelig grundig Behandling i den -pengebevilgende Forsamling bliver mulig.« Saaledes skrev Ministeriet. - -Ingeniørkorpset afgav herefter, med det forlangte Hovedhensyn til -Bekostningen, en ny Indstilling af samme Aar, 1857; heri foresloges -Dybbølstillingen befæstet med Jordværker med muret Reduit og -Gravkaponierer til Infanteriforsvar. Dertil beregnedes 794,000 -Rigsdaler, Armeringen ikke medregnet. - -Heller ikke dette Forslag blev forelagt Rigsdagen til Beslutning; -Krigsministeren var stadig bange for Bekostningen. Først Lundbyes -Efterfølger som Krigsminister, Oberst _Thestrup_, gennemførte under den -umiddelbart truende Krigsfare 1861 Dybbølstillingens Befæstning -- til -et Beløb af 199,600 Rigsdaler, _altsaa godt 1/20 af det, som den -sagkyndige Kommission havde krævet, og godt 1/7 af det, Ingeniørkorpset -havde krævet som absolut nødvendigt_. - -Men denne Befæstning blev da ogsaa nærmest kun en Feltbefæstning, -beregnet paa at støtte Hæren, ikke paa at modstaa en Belejring. Det var -hastigt opkastede Jordværker, uden Gravforsvar og uden bombesikre Rum -for Mandskabet. Selv om Fjenden kun havde angrebet med det gammeldags -glatløbede Skyts, vilde det have været en vanskelig Sag at forsvare -denne Stilling mod en regelmæssig Belejring. - -Men til vor Ulykke var vor Modstander for en stor Del væbnet med det nye -riflede Skyts. Netop i de foregaaende Aar var dettes Overlegenhed blevet -almindelig anerkendt, og det blev Dybbøls Skæbne at afgive det praktiske -Bevis, paa vor Bekostning. De danske Sagkyndige havde ikke været -uvidende om Virkningen af det riflede Skyts; bl. a. havde en dansk -Officer i 1858 overværet de bekendte Jülicherforsøg, som viste -Muligheden af ved indirekte Skydning med riflet Skyts at skyde Bresche i -Fæstningsværker. - -Men Dybbøls Befæstning var anlagt uden Hensyn til disse Erfaringer, og -vort Artilleri var kun saa smaat begyndt paa at indføre det nye Skyts. -Dels var det for dyrt, dels var flere af vore ellers dygtigste -Artilleriofficerer endnu ret uvillige til at godkende dets Fortrin -fremfor det glatløbede, som de var indlevede med og havde Forkærlighed -for. Vi stod med Hensyn til Indførelsen af riflet Skyts ikke tilbage for -nogen af de andre Smaastater. Men det var ikke dem vi havde at gøre med, -det var Prøjsen, som af alle Stormagter var videst fremme paa dette -Omraade. Her havde man i 1861 med stor Energi taget fat paa Indførelsen -af et helt nyt og fortrinligt System riflet Bagladeskyts. Og ganske vist -er det en Fejltagelse, naar mange tror, at Prøjserne førte lutter riflet -Skyts imod os ved Dybbøl; endnu den 18. April var omtrent Halvdelen af -deres Kanoner glatløbede. Men de havde paa deres Fæstninger en anselig -Mængde tildels svært Skyts af den ny Konstruktion; og af dette blev -efterhaanden det meste ført op til Brug mod Dybbøl. Da først det var -bragt i Stilling imod os, var Udfaldet givet. Fra Broagerland kunde de -dermed over Vemmingbund beskyde vore Skanser paa venstre Fløj, som ikke -var tilstrækkelig dækkede mod den Side, hvor de ved Afstanden over -Vandet vilde have været beskyttede mod Angreb af det glatløbede Skyts. - -Prøjsernes Granater gik lukt igennem de svære Blokhuse, som var -beregnede til Ophold for Mandskabet. Hurtig viste det sig, at disse -Blokhuse var ikke Tilflugtssteder men Rettersteder. Skansernes Besætning -maatte, da Beskydningen, særlig fra Broager, blev stærkere, søge Ly bag -ved Skanserne i Løbegravene, og endda yderligere grave sig ned der, saa -langt borte, at Fjendens Infanteri ved Stormen flere Steder naaede ind i -Skansen næsten samtidig med vort eget. - - - - - V. - - -Vi fandt Skanserne ved vor Ankomst liggende omtrent som Ingeniørerne -havde forladt dem i 61. Foran Stillingen laa uforstyrret endnu baade -Hegn og Huse til Fjendens Dækning. Ogsaa i selve Værkerne manglede en -Del vigtige Arbejder. Man skulde da tro, at der strax var sat al Kraft -ind paa saavidt mulig at bøde Manglerne. Men det skete ikke. - -Det varede ikke længe før vi ved 4de Fæstningskompagni under Kaptajn -Bartholin havde 300 Mand; senere blev vi 600. Det var ikke noget udsøgt -Mandskab, mest Feltartillerister af ældre Aargange, Folk, som aldrig -havde lært at betjene Fæstningsartilleri og havde glemt det meste af -det, de engang havde lært. Saa meget uheldigere virkede det knappe -Officerstal, Kaptajnen som eneste Linjeofficer med tre unge -Reserveofficerer, en Milits- og en Borgerofficer. Kommandersergeanten -var en ældre Mand, som næppe kunde have gjort Fyldest ved et -Feltbatteri, og ej heller gjorde det hos os; Foureren ganske ung, ikke -fyldt de tyve. Saa var der et Par Reservekorporaler, udtagne blandt -Underkorporalerne, og et Par Underkorporaler, udtagne blandt de menige. -Det var hele det kommanderende Personale. - -Men Folk havde vi dog, og der var nok at tage fat paa. Vi ventede paa -Ordrer; vi fik ingen og bestilte intet. Maaske gik man ud fra, at Krigen -ikke vilde bryde ud før til Foraaret. Alligevel syntes vi unge -Officerer, at det var en underlig Maade at forberede Stillingens Forsvar -paa. - -Jeg spurgte Kaptajnen, om vi ikke skulde begynde. Han gav mig det -mærkelige Svar, at Folkenes Uniformer jo ikke var kommet endnu. Jeg -mente, at Folkene nok kunde arbejde, fordi de ingen Uniformer havde; de -fik jo Erstatning for hver Dag de brugte deres eget Tøj. Hertil svarede -Kaptajnen kun: »Aa, jeg har saadan en Hovedpine.« - -Saa blev vi ved med at drive bag de ufærdige Skanser. - -Fejlen var vel, at ikke strax en handlekraftig Mand var blevet udnævnt -til Stillingens Kommandant med Myndighed over alt det der liggende -Militær, -- nemlig en Bataljon Fodfolk, nogle Ingeniører under Kommando -af en Kaptajn, Artilleridepotet, og nu 4de Fæstningskompagni samt -Feltartilleriet paa Als. - -Der kunde med dette Mandskab have været udført et stort Arbejde til -Fuldstændiggørelse og Styrkning af Stillingen. Nu blev en Maaned -ligefrem spildt. - -Aldrig i mit Liv har jeg bestilt saa lidt som denne Tid i Sønderborg, og -aldrig har jeg været saa slet tilpas. - -Maaske troede Kaptajn Bartholin ikke, at man kunde udrette noget med -Reserveofficerer. Ialtfald sjoflede han os i høj Grad. Da Major -_Lunddahl_ blev udnævnt til Øverstkommanderende for Artilleriet i -Dybbølstillingen, undlod Kaptajnen saaledes at meddele os det. - -Vi plejede at spise i et Hus ved Sønderborg Havn, hos Havnefogeden -- en -ældre Mand, der vist havde været Tjener hos Hertugen af Augustenborg. -Han var ialtfald meget fortrolig med dennes Forhold og viste os en Gang -Hertugens Portræt, som han havde liggende i en Dragkisteskuffe. - -Da vi en Dag først i Januar ved Tretiden kom og skulde spise til Middag, -sad Major Lunddahl i Havnefogedens Stue sammen med Kaptajnen. Majoren -sagde: »De Herrer kender vel Armébefalingen?« Som ældst Officer svarede -jeg: nej, vi kendte den ikke. - -Lunddahl vendte sig da til Kaptajnen: »Har De ikke gjort de Herrer -bekendt med Armébefalingen?« »Nej,« svarede Kaptajnen, »jeg troede ikke -det var nødvendigt at underrette Reserveofficererne.« Hertil bemærkede -Lunddahl: »_Jeg_ kender ingen Forskel; Reserveofficererne bærer -Porteépée lige saa vel som Linjeofficererne og maa behandles som dem.« - -Dermed var Kaptajn Bartholins Rolle egentlig udspillet. Ved Appellen -Dagen efter inddelte Major Lunddahl Folkene, medens Kaptajnen stod som -Statist. Og fra den Tid var det Majoren vi henvendte os til i -Tjenestesager, selv om Kaptajnen var tilstede. Under hele Belejringen -veed jeg ikke af, at jeg har set Kaptajn Bartholin, skønt jeg stod ved -hans Kompagni. Paa denne Mand hviler en stor Del af Ansvaret for, at -Dybbølstillingen ikke var i bedre Stand end den var, da Prøjserne kom. - - - - - VI. - - -Major Lunddahl havde Artillerikommandoen i Dybbølstillingen til den 10de -Februar, da han maatte træde tilbage paa Grund af Sygdom. Han var høflig -og hensynsfuld overfor sine Officerer. Politisk var han Nationalliberal -af reneste Vand, og det var vel af politiske Grunde han overfor mig -udtalte, at han betragtede mig som sin personlige Fjende. I Tjenesten -kom vi godt ud af det. - -Han var en ivrig Mand til sit Arbejde; strax efter Middagen den første -Dag han var kommen, gik han hele Stillingen igennem med sine Officerer, -og Dagen efter blev vi sat i Gang. Jeg fik Udtransport af Materiel og -Ammunition, mest fra Sønderborg Slot, og særlig til Skanserne paa Dybbøl -Bjerg. - -En Dag da vi førte en Krudttransport derud, kom en ung Fyr gaaende imod -os, meget overlegen, med brændende Cigar i Munden. Han var næsten naaet -op paa Siden af første Ammunitionsvogn, før jeg opdagede ham. Jeg sagde -ganske stille: »Der er Krudt i Vognen!« Det var tilstrækkeligt. Jeg maa -endnu smile ved at tænke paa hans hovedkulds Flugt ind over Markerne. - -Paa Skolen havde vi lært, foruden mange andre Forsigtighedsregler, at -foran hver Krudttransport skulde der ride en Mand og fordre al Ild -slukket undervejs, f. Ex. i Smedierne. Her kom en Mand med brændende -Cigar gaaende lige op mod en fuldtlæsset Krudtvogn. - -Ved Sønderborg Slot laa et stort Træskur fyldt med Materiel, f. Ex. -Slæder, Raperter m. m. til de svære Kanoners Affutage; jeg havde i flere -Dage ført Materiel ud herfra. - -En Morgen, da det blæste stærkt, kom Marketenderen og bad om han maatte -gøre Ild paa til Kaffen inde i det halvtømte Skur. Tilfældig kom i det -samme Depotkaptajnen gaaende. Jeg henviste Manden til ham -- og vi fik -den Oplysning, at en stor Mængde Trækasser, der stod langs Væggen, netop -hvor Marketenderen vilde tænde sit Baal, var fyldt med Ammunition til -Haandvaaben! - -Jeg havde godt set Kasserne, men tænkt at de indeholdt Geværer. -Kaptajnen havde intet sagt om hvad der var i dem, og jeg kunde ikke ane, -at man var saa uforsigtig at blande Ammunition med Materiel. - -Der var lidt for stor Forskel paa de Regler, man i Fredstid iagttog ved -Laboratoriet, og den Sorgløshed, hvormed man her behandlede de farlige -Stoffer. - -Der var i Skanserne ikke andre bombesikre Rum end Krudtmagasinerne, der -paa Dybbøl var af Beton. Derfor søgte Folkene ofte Ly der; de laa som -Sild i en Tønde, og der var en Stank, saa man daarlig kunde trække -Vejret. Naar Sikkerhedslampen ikke vilde brænde i den tykke Luft, satte -man en tændt Lygte paa en Krudtkasse! Det var ikke noget sjældent Syn. - -Naar det gik godt, maa man her som paa saa mange andre Punkter sige, at -Lykken var bedre end Forstanden. - - - - - VII. - - -Hvad Jordarbejdet angaar, hindredes det i høj Grad ved det nu indtraadte -Frostvejr. - -Heller ikke tog man overalt lige kraftig fat. Bataljonschefen tilbød -Ingeniørkaptajnen at stille hele Bataljonen til hans Raadighed til -Sløjfning af de mange Hegn foran Stillingen. Men Kaptajnen afslog det -med den Bemærkning, at det Arbejde kunde hans Ingeniører udføre paa faa -Dage. Den 18de April var han ikke blevet færdig med det. - -Med Hensyn til selve Skanserne var det naturligvis ikke muligt paa den -givne Tid og med de forhaandenværende Midler i væsenlig Grad at ændre -deres Karakter. Svagt var de anlagt, og svage maatte de vedblive at -være. Frosten var i Vejen, Dagene var korte, og vi manglede Hestekraft -til Transporten. - -Der laa nogle Feltbatterier, som ikke havde noget videre at tage sig -til; men det syntes ikke, at de kunde afgive deres Heste. Vi fik -Infanteribataljonens Chef til at laane os de 16 Heste, som hørte til -Bataljonens Ammunitionskærrer, men paa den Betingelse, at Trænkuskene -skulde køre dem. - -De stillede da med Hestene en Morgen paa Slotspladsen. Men disse -Trænkuske var blevet vant til at drive og havde ikke Lyst til her at -sættes i Arbejde; de gjorde Hestene kørestædige, saa de stod ret op i -Luften. Jeg som Landmandssøn kunde nok se, hvordan det gik til. Jeg -henvendte mig til Lunddahl, som stod og saa paa det: »Tillader Majoren, -at jeg smider de Karle ned og sætter mine Konstabler op? Saa skal vi nok -faa Vognene ud.« - -Men Majoren rystede paa Hovedet; det gik ikke an. Saa maatte vi lade -Trænkuskene føre deres Heste hjem igen. - -Trods alt blev der udrettet en Del. Vi hængte godt i, og efter -Omstændighederne blev Resultatet nogenlunde. Det er galt, naar Oberst -_N. P. Jensen_ i sin Bog om Krigen 64 paastaar, at ikke en eneste Skanse -var i Forsvarsstand, da Hæren kom fra Dannevirke den 7de Februar. I alle -Skanserne var der Kanoner og Ammunition, og de fleste af dem var -forsynede med Stormpæle i Gravene. - - - - - VIII. - - -Den 7de Februar Kl. 7½ Morgen blev jeg kaldt op til Kommandoen. Jeg traf -Major Lunddahl syg og meget nervøs. Han gav mig følgende Ordre: - -»De rykker uopholdelig ud og tager Kommando i Skanserne IX og X. De vil -finde Betjeningsmandskab derude. De skal gøre færdig til Skydning inden -Aften, til hvilken Tid De kan vente Prøjserne foran Stillingen. Jeg skal -foranledige Dem afløst mellem 2 og 3, for at De kan ordne Deres Sager, -da De strax rykker lige derud.« - -Altsaa skyndte jeg mig ud til Skanserne IX og X. - -De vare bestykkede med ialt 17 Kanoner, tildels af svært Kaliber. Efter -almindelige Regler havde der vel til dette Skyts været Brug for 2 -Officerer og 4 Underofficerer. Dette Skyts var nu, fordelt i to lukkede -Skanser, undergivet mig som eneste Officer, uden Befalingsmænd, og med -et Mandskab, som i og for sig var utilstrækkeligt til Kanonernes -Betjening, og tilmed uøvet, uensartet, de ældre Aargange fra alle -Feltbatterierne, og mig ganske fremmed. - -Vejret var uheldigt, af og til Sne med svag Frost; Terrepleinet (det -indre af Skansen) blev snart trampet op; vi vadede hele Dagen i Snesjap. - -Da vi var færdige med det groveste, og jeg efter et anstrængende Dagværk -ved Aftenstid gav mig til at undersøge Ammunitionen, opdagede jeg til -min Skræk, at der manglede Friktionsrør. Skansen var altsaa ude af Stand -til at skyde. Jeg kunde ikke gaa ud fra, at min Naboskanse Nr. VIII -havde flere Friktionsrør, end den selv havde Brug for, -- hvis den i det -hele taget havde nogen. - -Altsaa maatte Rørene hentes fra Sønderborg. Tilfældigvis vidste jeg, -hvor paa Slottet de laa. Men ingen af Mandskabet var kendt derinde, og -da Hæren fra Dannevirke allerede var begyndt at rykke ind i Byen, kunde -jeg vide, at der maatte være stor Forvirring. Sendte jeg en af mine Folk -afsted, var det højst usandsynligt, at han under disse Forhold kunde -finde netop en af de faa, der vidste Besked med disse Rørs Magasinering. - -Men Friktionsrørene maatte vi have, naar jeg efter Ordre skulde staa -rede til at modtage Fjenden. Min eneste Udvej var da selv at gaa til -Sønderborg -- og lade mine to Skanser klare sig uden mig saa længe. - -For ikke at gøre Mandskabet uroligt, listede jeg mig ubemærket bort, saa -snart Mørket faldt paa; der var jo ingen, jeg kunde give Kommandoen til -imens. Jeg løb alt hvad jeg kunde, lige ind til Sønderborg. Der var ikke -et Menneske paa Slottet; jeg gik uhindret ind i det Rum, hvor Rørene -laa, tog hvad jeg havde Brug for og skyndte mig tilbage ud i Nr. IX og -X. - -Det var en sørgelig Tur; jeg mødte Tropperne, der kom fra Dannevirke, -alle Vaabenarter blandede mellem hverandre. - -En Underkorporal af Artilleriet spurgte mig om sit Batteri. To -Infanterister gik og støttede hinanden i det glatte Føre, de kunde -næsten ikke mer. Lige som jeg gik forbi, faldt en af dem baglæns om; -hans Gevær gik af, og Kuglen traf en Marketenderhest, som faldt død ned -i Vejgrøften. - -Jeg drejede af ad Aabenraavejen og naaede mine Skanser, vistnok uden at -nogen havde mærket min Fraværelse. - -Hen paa Natten kom der Fodfolk ind i Skansen. Det skulde have været til -Nr. VIII, men kendte ikke Vejen. Officeren forlangte en Fører, og det -skulde være strax. Hans Folk var saa udmattede, at han tvivlede om at -faa dem op igen, hvis de først kom til Sæde. De kom lige fra Dannevirke. - -Det sneede stærkt nu, og ingen af mit Mandskab vidste Vejen til Nr. -VIII, som laa temmelig langt borte. Altsaa maatte jeg selv ud. De arme -Folk stønnede ved at følge mig; jeg havde Hastværk. Forsvare to Skanser, -imens jeg viste Vej til en tredje, kunde jeg ikke. Jeg fandt Skanse VIII -nøjagtig, idet jeg gik paa Hovedet ned i dens Grav. Saa lod jeg Folkene -selv om at hitte ind og skyndte mig tilbage. - -Det var anden Gang, jeg forlod min Post den Nat. - -Længere hen paa Natten kom der Artilleri ind i Nr. X. Det skulde have -været op i Nr. IV. Havde jeg ingen, der kunde vise Vej til Nr. VIII, saa -havde jeg det langt mindre til Nr. IV, som laa helt ovre bag Dybbøl -Mølle. Det var en lang og besværlig Vej ved Nattetid i stærkt Snevejr. -Jeg tvivlede meget paa, at jeg selv i det tætte Snefald kunde finde -derover. Men Artillerikaptajnen vilde ingen Indvendinger høre. Han var -ikke blid, hans Stemme skingrede som en Trompet: Jeg havde at lystre -Ordre, og det strax! - -Altsaa maatte jeg ud igen. De udmattede Artillerister maatte se at følge -mig saa godt de kunde. For mig gjaldt det at komme tilbage hurtigst -mulig; jeg gik med en ond Samvittighed. Heldigvis fik vi Øje paa Dybbøl -Mølle. Derfra var der ikke langt til Skanse IV. Men der var langt til -min Post -- som jeg nu for tredje Gang havde forladt! - -Om det blev opdaget, paa hvilken Maade jeg havde forsvaret Skanserne IX -og X Natten mellem den 7de og 8de Februar, veed jeg ikke. Jeg var mig -bevidst, at jeg havde fejlet, men veed endnu den Dag idag ikke, hvordan -jeg skulde have undgaaet det. Jeg fortalte engang en Artillerigeneral om -min Skansevagt den Nat: han mente, at jeg havde handlet rigtigt. Men en -Krigsretsdom vilde vel have lydt paa Dødsstraf. - - - - - IX. - - -Det var de fra Dannevirke tilbagevendende Tropper, der skulde have -udstillet Forpostkæde foran Stillingen den Nat. Men de var for -udmattede; der blev i Virkeligheden ingen Forposter udstillet. Det fik -jeg senere at vide. - -Det havde ikke været rart, hvis Prøjserne var kommet. Havde de kendt vor -Svaghed, kunde de vist have fulgt vore vigende Tropper lige ind i -Sønderborg; ved en rask Fremrykning vilde hele Stillingen have været -deres. - -De troede os stærkere, end vi var, og deres egne Folk var nok lige saa -medtagne af Forfølgelsen som vore af Tilbagetoget. Nok er det, de kom -ikke. Men det kunde jeg ikke dengang vide; min Ordre lød paa, at de -kunde ventes, og at jeg skulde staa rede til at modtage dem. - -Det var en skrækkelig Nat. Stadig Forstyrrelser; borte fra Skanserne tre -Gange; hele Tiden i Uro for det ventede Angreb. Frygteligt, hvis det -kom, mens jeg ikke var tilstede! Og umuligt for mig, selv naar jeg var -der, at modtage Fjenden forsvarligt, som ene Kommandant i to lukkede -Skanser med uøvet og utilstrækkeligt Mandskab, uden Befalingsmænd. - -Der var ikke en tør Trevl paa mig. Støvlerne var fulde af Snevand, og -træt var jeg efter at have arbejdet hele Dagen og haft mine natlige -Extrature, til Sønderborg og til Skanserne VIII og IV, foruden de mange -Smaature mellem mine egne to. Jeg maatte uafbrudt gaa op og ned for at -holde Blodet i Omløb. - -Der var ganske vist en meget god Vagthytte til Skansekommandøren udenfor -Nr. IX. Men den overlod jeg Mandskabet til at koge Kaffe i. Og Kedlen -stod over Ilden hele Natten. Det kom bl. a. en Konstabel tilgode. Han -kom ind til os lige fra Marschen fra Dannevirke, kun i Vaabenfrakke. -Kappen og Tæppet havde han kastet undervejs. Han blev sat hen ved -Kakkelovnen og fik en Kop glohed Kaffe; det rettede ham noget. Men -Fødderne var slemt medtagne. - -Majoren havde glemt den lovede Times Afløsning om Eftermiddagen, og jeg -havde ikke haft Lejlighed til at sende Bud efter Mad. Sulten var jeg -derfor ogsaa. Der var om Natten kommet Fodfolksbesætning i Skanse IX; -jeg husker, at en af Underofficererne overlod mig et Stykke Flæsk og en -Bid Brød. Det gjorde godt. Søvn fik jeg ikke den Nat, og meget lidt kun -de følgende. - -Men endelig blev det da Morgen, og glad var jeg. Der kom en -Skansekommandør til Nr. X; saa havde jeg kun een Skanse at svare til. - -Men i Nr. IX blev jeg i 4 Dage og 5 Nætter; saa længe lod Afløsningen -vente paa sig. Den 5te Nat var extra. Den Officer, der kom for at afløse -mig, erklærede at han var syg og ikke kunde tage Kommandoen. - - - - - X. - - -Som sagt, kom allerede den første Nat Infanteriet, der skulde danne -Skansebesætning i Nr. IX. Det skulde have Nattekvarter i Blokhuset; der -inde var mørkt som i en Grav. Kompagnichefen bandede som en Tyrk paa, at -han rykkede ikke ind i det sorte Hul, før han fik Lys. Vi havde streng -Ordre paa ikke at brænde Lys i Blokhuset; hvorledes man har tænkt sig, -at Infanteriet ved en Allarmering da skulde finde ud gennem den meget -smalle Dør, veed jeg ikke. Jeg fandt det ikke mer end billigt, at -Kaptajnen forlangte Lys, og jeg skaffede ham Lys. Men det var stik imod -min Ordre. - -Herefter blev han helt medgørlig og lovede at støtte mig paa bedste -Maade i min fortvivlede Stilling. Overhovedet var det mig en stor -Beroligelse at se og tale med Infanteriets Officerer. De hjalp mig efter -Evne og med god Vilje. - -Vi unge Reserveofficerer af Artilleriet led meget ved ikke at have ældre -Officerer at raadføre os med. Ved Fodfolket havde de dog altid deres -Kompagnichef at holde sig til. Vi derimod blev sendt ud i en Skanse, -snart hist og snart her, og skulde klare os paa egen Haand. - -Jeg veed ikke af, at jeg, mens jeg var paa højre Fløj, saa noget til den -jourhavende Artillerikaptajn, skønt han opholdt sig i Nr. VI. Og da jeg -laa paa Als, kunde der gaa en Ugestid, uden at jeg saa en højere Officer -af mit eget Vaaben. Man forstaar, at dette var uheldigt. - -Af Befalingsmænd under sig havde Skansekommandøren maaske en -Underkorporal, højst en Reservekorporal. De var yngre og ikke mere -erfarne end vi selv; saa til megen Støtte for os var de ikke. - -Og vore Kammerater saae vi kun lidt til. Ved Afløsningen var der ikke -Lejlighed til Samtale. Vi gik i Almindelighed ud med Ordren: Handl efter -Konduite! Og saa maatte vi under Ilden skøtte os selv. - -Skansekommandørens Stilling var i det hele taget ikke misundelsesværdig. -Maaske var der intet Vaaben, hvor tilstrækkelig Uddannelse savnedes mer -end ved Artilleriet, baade hos Mandskab og Officerer. Som før -omtalt, havde man indtil 64 kun haft meget ringe Interesse for -Fæstningsartilleriet, der betragtedes som noget underordnet. - -Hvorledes Krigsministeren overhovedet havde tænkt sig at forsyne Hæren -med Artilleriofficerer, forstaar jeg ikke. Han kendte dog Stillingen, -saavel Dannevirke som Dybbøl og Fredericia, maatte forud vide, hvor -mange Officerer der behøvedes. Og saa var der næppe Officerer nok til -Feltbatterierne. 3die Batteri, Klein, rykkede i Felten med følgende -Officersbesætning: Kaptajnen, en Premierløjtnant, som var sindssyg, og -Artilleriets yngste Reserveløjtnant, som kun var uddannet ved -Fæstningsartilleriet. - -Endnu knappere var Officersbesætningen ved Fæstningsskytset. I -Dybbølstillingen var næsten alle Skansekommandørerne Reserveofficerer. -Og ganske vist kan man sige, at denne Tjeneste rent teknisk frembyder -færre Vanskeligheder end ved Feltartilleriet, hvor man er fuldstændig -umulig uden grundig og særlig Uddannelse. Men hverken dette eller den -Omstændighed, at Reserveofficererne gennemgaaende gjorde god Fyldest, -ophæver de Ansvarhavendes Forsømmelse: Vi havde alt for faa Officerer, -og altfor faa med tilstrækkelig Uddannelse. - -Der blev ved Dybbøl kun ringe Afgang paa Artilleriofficerer. Hvordan -skulde Stillingen have ladet sig forsvare, hvis et større Tal var gaaet -ud som faldne og saarede? - -Som det var, medførte dette Faatal af Officerer ulidelige Vanskeligheder -for de Overordnede med Posternes Besættelse. Gang efter Gang stod de og -vidste ikke, hvor de skulde finde en Stedfortræder for en enkelt -Skansekommandør, som uventet fik Forfald ved Sygdom eller paa anden Vis. -Og for os yngre var Følgen et grovt Misbrug af vore Kræfter. - -Om Dagen sloges vi, om Natten maatte vi tilse Skansernes Udbedring og -modtage Ammunition. Vi blev jagede fra Skanse til Skanse, stadig til nyt -Mandskab; ja vi maatte kommandere to Skanser samtidig. Det er hændt mig, -at jeg, kommende fra Skansevagt i 1ste Linje, har meldt mig ved -Kommandoen og strax er bleven sendt ud paa Skansevagt i den -tilbagetrukne Linje; derfra igen paa Vagt i Nr. II, og derfra til -Kirkebatteriet og Brohovedet samtidig, og saa fremdeles, uden Mellemrum, -uden Hvil. Det sled paa Nervesystemet. - -En Nat efter en anstrængende Dag modtog jeg fra Artillerikommandoen et -Brev med 2 Segl, altsaa til hurtig Expedition. Jeg var saa træt, at jeg -faldt i Søvn med Brevet i Haanden: først en Time senere vaagnede jeg op -i stor Forskrækkelse. Det var Bud om, at vi kunde vente et Stormangreb -den Nat. Heldigvis udeblev det. - -Jeg mener ikke, at det var særlig mig, det gik ud over; en anden Officer -ved Kompagniet, Løjtnant _Petersen_, havde 15 Dages Tjeneste i Nr. IV, -med kun 1 Dags Hvil. Og jeg beklager mig ikke, det var nødvendigt -saaledes, eftersom der nu en Gang var for faa Officerer, og een Officers -Ukampdygtighed gik ud over alle de andre. - -Men det kunde ikke være andet, end at baade vi og Tjenesten maatte lide -derunder. Og at der var i den Grad for faa Officerer, kan man dog med -Rette bebrejde de Mænd, der bar Ansvaret for vort Krigsberedskab. - - - - - XI. - - -Særlige Vanskeligheder fulgte af den Fejl, at Mandskabet ikke blev -afløst samtidig med Skansekommandøren. Da der ikke altid var Officerer -til at følge Afløsningen ud, var der ikke sjælden enkelte af Mandskabet, -som benyttede sig af det og blev hjemme. Man vidste aldrig bestemt, naar -man overtog en Skanse, hvor mange Mand man havde i den. Nøjagtig Kontrol -var umulig; skudfri Rum havde vi ikke, og man kunde dog ikke lade -Mandskabet stille til Appel under Fjendens Ild. - -Det kunde ogsaa give Besværligheder paa anden Maade. Engang fik jeg -Extravagt. Officeren havde faaet Mavepine og meldt sig syg med det Løfte -til Mandskabet, at det skulde blive afløst samme Aften. - -Da jeg indfandt mig i Skansen, blev jeg modtaget med temmelig nærgaaende -Krav paa den lovede Afløsning. Jeg svarede, at de maatte vente, til -Afløsningen kom; vi kunde ikke lade Skansen ligge uden Besætning. - -De gentog imidlertid deres Fordring og trak sig tilbage for at forhandle -indbyrdes om, hvad de skulde gøre. Jeg lovede at skyde den første, som -forlod Batteriet før Afløsningen var der. Men det er ikke godt at vide, -hvad det kunde være blevet til, hvis der ikke til alt Held I Besætningen -havde været 6 Mand af min gamle Besætning fra Flankebatteriet paa Als; -de lod meget bestemt de andre vide, at de taalte intet Vrøvl, saa længe -jeg kommanderede. Og dette virkede maaske nok saa meget som min Trusel. -Men vist er det, at man under saadanne Forhold maatte tage Folkene med -en fast Haand, om ikke det hele skulde blive til Bolledejg. - - - - - XII. - - -Ogsaa paa andre Maader kunde man komme til at overtage Skansen i Uorden -efter sin Formand. - -Det meste af den Tid, jeg stod paa venstre Fløj, var det Artilleristerne -selv, der sørgede for Skansernes Udbedring. Og de gjorde det godt. Det -var jo dem, der om Dagen skulde staa for Skud bag de Volde og Traverser, -de om Natten havde udbedret. De regulære Arbejdskommandoer tog det ikke -saa nøje, og deres Reserve-Konduktører var temmelig ukyndige i dette -Arbejde, mest civile Haandværkere, som tog den Fortjeneste med. - -Men det kunde jo ske, at en Skansekommandør enten af Ligegyldighed eller -for at vinde en billig Popularitet hos Mandskabet, lod fem være lige med -disse Arbejder, saa man ved Overtagelsen fandt Skansen mindre godt -istandsat eller Materiellets Fornyelse forsømt. Saa blev den ny -Kommandør nødt til at kræve dobbelt Slid af Mandskabet for at faa -Sagerne i Orden, og han maatte da med Mandskabets Uvilje betale sin -Formands Popularitet. - - - - - XIII. - - -Det var som sagt ikke altid rart for en ung Officer at blive sendt uden -Medhjælp ud som Skansekommandør med Ordren: Handl efter Konduite! - -Men værre var det, naar man ude i Skanserne fik for mange Ordrer, -- der -ikke altid vidnede om Kendskab til de virkelige Forhold. Over sig havde -man først den øverstkommanderende Artilleriofficer. Saa kunde der komme -en Adjutant, »udsendt af Overkommandoen«. Saa var der den jourhavende -Kaptajn. Endelig den Officer, som førte Skansens Infanteri -- nemlig -naar han var ældre Officer end En selv. I den almindelige Forvirring -kunde man, naar galt skulde være, og det skulde det ikke saa sjældent, -fra disse tre-fire Steder faa tre-fire indbyrdes modstridende Ordrer paa -een Gang. - -Ved Skansens Istandsættelse kunde man støde sammen med den Officer, som -ledede Ingeniørerne. Han mente jo for det meste, at han som Fagmand var -den, der bedst forstod sig paa, hvad der skulde gøres. Og -Artilleriofficeren, der kendte Skansen ud og ind, ogsaa i Kamp, tænkte, -at det maaske dog var ham, der bedst vidste, hvor Skoen trykkede. -Ialtfald var det ham og hans, der kom til at lide under Skansens mulige -Fejl og Mangler. - -Havde man efter Kompagniets Ordre indsendt Fortegnelse bl. a. over sin -Forsyning med Skyts, Lavetter, Værktøj osv., kunde det ske, at -Depotkommandøren krævede udleveret, hvad han i sin fjærntsiddende Visdom -mente, at man havde for meget. - -Kort sagt, der kom alt for mange indbyrdes modstridende Ordrer, og for -mange, der ikke stemte med Skansens Velfærd. Hvis ikke alt skulde gaa -hulter til bulter, blev man tit nødt til paa eget Ansvar at lade disse -Ordrer ophæve hinanden og holde sig til den, der passede En bedst: -»Handl efter Konduite!« Den var ialtfald velgørende klar. Og det samme -var den altid gældende Ordre: »De skal forsvare Skansen til det -yderste!« - - - - - XIV. - - -Jeg har i det foregaaende særlig talt om Skansekommandørernes Stilling. -Mandskabet havde det ikke stort bedre. De svagt anlagte og ufuldkomne -Værker fordrede uafbrudt stor Arbejdskraft, først til Istandsættelse, -saa til Vedligeholdelse. Naar Folkene ikke havde Tjeneste, maatte de -arbejde paa Værkerne med Bør og Skovl; det var umuligt at faa givet dem -den haardt savnede artilleristiske Øvelse. - -Nogle af de bedste Folk vi havde til at begynde med var Holstenerne. Men -da Infanteriet hjemsendte sit holstenske og sydslesvigske Mandskab paa -Grund af dets Upaalidelighed, blev det ogsaa hjemsendt fra os. - -Helt havde man vel ikke stolet paa dem. Ved Tronskiftet overværede jeg -deres Edsaflæggelse foran Sønderborg Slot. Ellers blev Eden aflagt ved -Infanteriet til Fanen, ved Kavaleriet til Estandarten, ved Artilleriet -idet en Mand traadte frem og lagde Haanden paa en Kanon. Men Holstenerne -maatte enkeltvis eftersige Edsformularen, som den Stykke for Stykke blev -fremsagt for dem. - -Det hed sig dog, da senere Overkommandoen fik Tilladelse til at aabne en -Del af de til det tysktalende Mandskab ankommende Breve, at Slægt og -Venner hjemmefra tit skrev omtrent saaledes: Lorens eller Hans -- hvad -de nu hed -- er kommet hjem og gaar omkring, foragtet af alle. Du maa -love os, kære Søn eller Broder, at Du ikke handler saa skammeligt og -bryder din Ed. - -Imidlertid, ved Infanteriet _havde_ dette Mandskab vist sig upaalideligt -og blev altsaa hjemsendt, ogsaa fra os. Det var dygtige Folk, vi dermed -mistede; vi kunde daarlig undvære dem. De maatte nu i en Hast erstattes, -dels fra Forstærkningen, dels med uøvet, ungt Mandskab. - -Det blev en ufuldstændig og en daarlig Erstatning. De færreste af disse -Folk havde før betjent Fæstningskanoner, endsige riflet Skyts. Og for en -ikke ringe Del maatte vi endda hjælpe os med Infanterister til -Kanonbetjeningen. Selv om de viste god Vilje, var det vanskeligt at lære -dem op helt for fra under Fjendens Ild, og dobbelt vanskeligt, da vi -havde saa faa Befalingsmænd. - -Tilmed var Mandskabet uheldigt stillet baade ved Skansernes Indretning -og ved Arten af vort Skyts. Naar vi paa den gammeldags Maade skød over -Bænk -- med lavt Brystværn -- ja selv gennem Skydeskaar, led vi altfor -store Tab, baade paa Mandskab og Materiel, overfor det riflede Skyts. -Det skød jo baade længere og sikrere end det glatløbede. - -Vi maatte da paa forskellig ureglementeret Vis se at skaffe ialtfald -Mandskabet lidt bedre Dækning. Men det lod sig ikke altid gøre. Følgen -blev et uforholdsmæssigt Mandefald, hvilket tillige med de andre -Vanskeligheder gav en trykket Stemning. - - - - - XV. - - -Jeg tror ikke, at Forholdene ved Infanteriet var stort bedre. Ogsaa her -var vore Vaaben de underlegne. Mod det prøjsiske Fodfolks hurtigskydende -Bagladerifler havde vort kun de langsomme Forladerifler, som for en Del -var omdannede gamle, glatløbede Geværer af meget stort Kaliber. - -Og heller ikke her var der Overflod af Officerer, særlig ikke af de -faste. Meget skadeligt virkede den umiddelbart før Krigen befalede -Forandring i Hærens Sammensætning. Meningen var ved Udvidelse af -Rammerne gennem 4 Stadier at fremstille en krigsberedt Hær af betydelig -øget Styrke til Foraaret 64. Men Krigen ventede ikke, til vi var kommet -i Orden; vi maatte rykke i Marken med en Hær, hvis gamle Baand var -opløst, og de ny ikke bundne endnu. - -Officererne fik Mandskab, som var uddannet af andre, og hvis -Paalidelighed de ikke vidste noget om. Og Folkene fik Officerer, som de -ikke kendte og derfor ikke kunde have den rette Tillid til. Hvor -trykkende et saadant Forhold virker til begge Sider under Kamp, veed kun -den, der selv har prøvet det. - -De højere Officerer følte sig knugede af de store Kommandoer, der blev -dem tildelt. Nu skulde de pludselig i Krig føre større Troppemasser, end -de nogensinde havde ført i Fredstid, endda uøvede Folk, med for faa -Befalingsmænd, mod en i alle Maader overlegen Fjende. Det var ikke let, -især da de altfor sjælden havde haft Lejlighed til at handle paa egen -Haand og ikke var vant til under overvældende Travlhed til alle Kanter -at skulle tage en hurtig Beslutning paa eget Ansvar. Tit stod de derfor -i afgørende Øjeblikke tvivlraadige og spildte Tiden. - -Da jeg var i Familie med Forpostkommandøren og stod Stabschefen ved -Artilleriet nær, kom jeg i Forbindelse med en Del af de højere -Officerer. Det var mærkeligt at se, hvor forskelligt de uheldige Forhold -virkede paa dem; nogle blev langt blidere, end man tidligere havde kendt -dem, andre saa irritable, at man knap vidste, hvad man turde sige til -dem. Stærkt nervøse blev de efterhaanden næsten alle. - -Og der kunde selv blandt Officererne ved Overkommandoen herske en -mærkværdig Uvidenhed om de faktiske Forhold. Det var vist den 22de -Februar, hvor Overkommandoen var tilstede under den haarde Fægtning -foran Stillingen. En af de Tilstedeværende har fortalt mig, at -Stabschefen sagde til Overgeneralen: »Man veed jo ikke, hvad man tør -gøre, da der ingen Ammunition er i Skanserne.« Hertil bemærkede den -højstkommanderende Artilleriofficer: »Jeg skal tillade mig at meddele, -at der i Skanserne er den normerede Ammunition; befaler Generalen, kan -vi begynde Skydningen _strax_!« Og dette var rigtigt. - -Allerede den 7de Februar var der i Skanserne den normerede Ammunition; -jeg har selv transporteret den derud, og har siden flere Gange gendrevet -den urigtige Paastand om Skansernes manglende Ammunitionsforsyning. Men -man kunde dog vente, at Armeens Stabschef vidste Besked om et saa -vigtigt Forhold. - -Man maa udentvivl, trods alle Undskyldninger bebrejde flere af vore -Officerer i 64 Mangel paa Handlekraft. Og man kan heller ikke nægte, at -der fandtes Mangler ved deres faglige Uddannelse. Dette havde vel sin -Hovedgrund i de _for lave Lønninger_. De uformuende Officerer var i -Fredstid nødt til at søge Biindtægter ved privat Arbejde. Uundgaaelig -maatte dette virke afledende paa deres Interesse for Tjenesten. De -fleste Ingeniørofficerer havde saaledes væset sysselsat ved -Bygningsvæsen, Vejanlæg og andet lignende, som optog Tid og Tanker og -hindrede dem i at følge Udviklingen i deres militære Fag. Ligesaa gik -det Infanteriofficererne, der for en stor Del virkede privat som Lærere -i Sprog osv. Da Krigen kom, stod de derfor ret fremmede overfor den -hurtige Udvikling netop i de sidste Aar, særlig med Hensyn til de -hurtigtskydende riflede Bagladevaaben. - -I Korthed kan Forholdet vel fremstilles saaledes: _Vi_ havde en Hær, som -Afdeling for Afdeling var sammenblandet af ældre og yngre Aargange -Mandskab, alle med gammeldags Vaaben, med kort og ufuldstændig Øvelse, -utilstrækkelig Disciplin og stor Mangel paa Befalingsmænd. _Fjenden_ -havde en Hær, som Afdeling for Afdeling var sammensat af udsøgte unge -Folk, gennemgaaende fortrinligt væbnede, alle fuldt uddannede, under -fast Mandstugt og rigeligt forsynede med Befalingsmænd. - -Selv med lige Mandtal vilde vi altsaa have været de underlegne. Men vi -var en lille Stat imod to store; Fjenden var os ogsaa i Mandtal -overlegen fra Begyndelsen af. Og mens vi kun i meget ringe Grad var -istand til at erstatte Afgang paa Mandskab og Materiel, havde Fjenden -let ved øjeblikkelig at erstatte alle Tab. - -En stærk permanent Fæstning vilde have opvejet meget af Uligheden. Vi -havde -- det før beskrevne Dybbøl! - -Man behøvede da ikke at spørge om det endelige Udfald, naar Danmark -skulde staa ene i Kampen. Det var ikke muligt at begynde Dybbøls Forsvar -i nogen munter Stemning. Dog blev der mange Steder taget fat med Kraft; -man havde aflagt Ed, og den vilde man holde. Saa maatte Skæbnen raade -for Resten. - -Afgørelsen tog længere Tid, end mange havde tænkt sig. Enten den -prøjsiske Overkommando kendte vor Svaghed eller ej, vist er det, at den -foreløbig holdt sig temmelig uvirksom. - - - - - XVI. - - -Uheldigt var det, at vi fem Gange skiftede højstkommanderende -Artilleriofficer i Dybbølstillingen. Det kunde ikke andet end give Uro -og Usikkerhed helt ned gennem Rækkerne. - -Den 10de Februar blev Major Lunddahl paa Grund af Sygdom afløst af -Oberst _Vahl_. Han fungerede kun i denne Stilling en halv Snes Dage; saa -blev Artillerikommandoen ved Dybbøl overdraget Oberstløjtnant -_Haxthausen_, og denne blev atter senere fulgt af sin Stabschef Major -_Jonquières_, som trolig holdt ud Resten af Belejringen. - -Oberst Vahl var en Mand af den meget gamle Skole. Han hang sig i -Smaating og forlangte Melding næsten hver Dag. Hos ham maatte man staa -ret lige indenfor Døren; naar han, gaaende op og ned ad Gulvet, havde -faaet at vide, hvad han ønskede, sagde han: Godt! Saa kunde man træde af -igen. - -Hans Efterfølger, Oberstløjtnant Haxthausen, var en anderledes Mand. Han -var meget venlig, bød Cigar og satte sig ned. Han vilde nok vide Besked, -men forstod at skelne mellem væsenligt og uvæsenligt, og man kunde godt -faa Lov til at komme frem med, hvad man selv ønskede. Han var en Chef, -der holdt paa sine Undergivne; man vidste, at man havde en Støtte i ham; -det har stor Betydning for de yngre Officerer. Desværre var han syg fra -Tilbagetoget og maatte snart opgive sin Stilling. - -Saa kom altsaa Major Jonquières. Han var overordenlig pligtopfyldende og -meget hensynsfuld overfor sine Officerer. Der skulde meget til, før han -viste Tænder. Overfor mig er det kun en Gang hændt, og det kom af hans -Forkærlighed for vort glatløbede Skyts, hvis Udvikling han havde haft en -Del at gøre med, og som virkelig ogsaa i sin Slags var udmærket. Han -vilde have mig til at skyde over Vemmingbund fra Nr. II med en 84 Pd.'s -Granatkanon, og blev vred, da jeg mente, at Træfsikkerheden vilde blive -meget ringe med den store Elevation, som var nødvendig, om denne Kanon -skulde række saa langt. - -Engang da jeg meldte mig hos Major Jonquières, kommende fra Skansevagt -Kl. 11 om Aftenen, traf jeg ham i temmelig nedtrykt Stemning. En -Skansekommandør var blevet syg. »Nu har jeg ikke een Officer at sende -derud istedet,« sagde han, »jeg maa give Kommandoen til en -Underofficer.« »Det kan Majoren let komme over,« sagde jeg, »De kan jo -give mig Ordre til at overtage Vagten.« Majoren blev synlig glad over -denne Udvej, men sendte mig først afsted, efterat han gentagende havde -spurgt, om jeg nu ogsaa troede, at jeg kunde holde det ud. - -Det var maaske for meget Hensyn at tage, men den Slags gjorde, at Major -Jonquières blev meget afholdt af sine Undergivne; de mærkede, at han var -ikke ligegyldig for deres Velfærd. - -Han forlangte meget af os, men kunde det med Rette, da han aldrig -sparede sig selv, og ikke krævede mer end det nødvendigste hverken af -Hvile eller Bekvemmelighed. Dette betød saa meget mere, som han næppe -var synderlig hærdet; han havde i en Aarrække mest været Kontormand. - -Som et Tegn paa hans fordringsløse Indretning kan det nævnes at jeg -saae, han havde kun 1 Lagen i sin Seng, og det led ikke af Renlighed. -Jeg gjorde Nar ad hans Adjudant for det; jeg syntes, det var lige -tarveligt nok til Stillingens øverstkommanderende Artilleriofficer. - -Jonquières var en alvorlig Mand, men kunde ogsaa skæmte paa den -elskværdigste Maade. Da jeg laa saaret efter den 18de April, skrev han -et nydeligt Brev til mig med den Tilføjelse, at han haabede, jeg intet -havde imod, at man havde erobret min Kasse (med Smør, Ost, Vin osv., som -jeg havde faaet sendt hjemmefra den 17de April), da den var til stor -Nytte. - -Den 16de April fik jeg min sidste Ordre af Jonquières; den gjaldt -Udtransport fra Nr. II af to riflede Kanoner, som jeg havde bedt om Lov -til at redde fra Ødelæggelse eller Erobring. Da mærkede jeg nok, at han -saae skeptisk paa Forsvaret. Senere fortalte han mig, at han den Aften -havde meddelt Overkommandoen, at han betragtede Dybbølstillingens -Artilleriforsvar hovedsagelig som endt. - -Med andre Ord, han gjorde, hvad han kunde, for at vi skulde trække os -tilbage i Tide. Men alt var forgæves. Vi veed jo forlængst, at der ogsaa -fra andre højtstaaende Officerer skete Henvendelse til Overgeneralen i -samme Retning, men denne, der laa syg, turde hverken selv paatage sig -Ansvaret eller overlade det til en af de andre Generaler. Han spurgte -Ministeriet, og Svaret blev Nej. - -Selvfølgelig maa _Lundbye_, som dengang atter var Krigsminister, foruden -sit øvrige store Ansvar fra tidligere Tid ogsaa bære Ansvaret for den -18de April; men _Monrad_ var dog vist i dette Tilfælde den egentlige -Skyldige. Han vilde jo, at vi skulde holde Stillingen til -Londonnerkonferencen traadte sammen, hvilket skulde ske den 20de April. -Som om ikke Bismarck nemt kunde have faaet Konferencen udsat, hvis -Dybbøl ikke var taget til den Tid! - - - - - XVII. - - -Efter de mere almindelige Bemærkninger i det foregaaende vender jeg -tilbage til mine egne Oplevelser under Tjenesten ved Dybbøl. - -Fra Nr. IX kom jeg over til _Flankebatteriet_ paa Als. Det skulde -bestykkes med 7 Stkr. 84 Pd.'s Granatkanoner Nr. 1 i høj Affutage. - -Det var et besværligt Arbejde. Hver af disse Kanoner vejede 8,500 Pd. -Ordren lød paa hurtig Udførelse; men Regn og Sne havde opblødt Jorden. -Underlagsklodserne kunde ikke bære den store Vægt oppe; de sank i, naar -vi skulde flytte Kanonen. Og naar vi tog Kanonen op, som det hedder, -sank Kranen i med alle fire Ben lige til Spilbommen. - -En Dag kom den øverstkommanderende Artilleriofficer tilstede; det var -paa dette Tidspunkt Oberst Vahl. Han syntes, at det gik for smaat, og -tog Kommandoen fra mig for selv at lede Arbejdet. Han var Forfatter af -Manipulationsreglementet, altsaa Specialist paa det Omraade. Det -lykkedes ham at vælte Kranen, og Kanonen sank ned i Leræltet. - -Saa forsvandt Obersten med den Bemærkning, at det var et slemt Arbejde. -Det vidste vi i Forvejen. Og han havde just ikke gjort det lettere. Nu -skulde vi først have Kranen rejst igen og Kanonen gravet fri. Men det -gik. Mandskabet tog flinkt fat. Og der var nok at gøre; Batteriet laa -urørt fra 61. - -En Dag saae jeg Prøjserne sætte nogle Granater i Brystværnet af Nr. X -lige paa den anden Side Sundet. Mit Krudtmagasin var af Træ og fyldt med -Ammunition; Ingeniørerne skulde have dækket det med Jord, men det var -endnu ikke blevet til noget. Hvis nu Prøjserne fandt paa at sende ogsaa -mig en Granat, kunde den ved at træffe Krudtmagasinet sprænge det hele i -Luften. Jeg blev bange og lod mine Folk tage fat med at klaske Jord paa. - -Jeg stod i nogen Afstand med Ryggen til. Pludselig blev der stille: jeg -vendte mig om og saae Ingeniørkaptajnen, som skulde have udført -Arbejdet. Han tog mig aabenbart ilde op, at jeg selv lod det gøre. »Jeg -har stoppet Deres Folk,« sagde han, »det er en Skandale, at De tager saa -meget Jord fra Marken! Som om den arme Mand [Gaardens Ejer] ikke havde -Ulemper nok!« Og saa vendte han sig til sin Konduktør: »Vil De regne mig -ud, hvor stort Flademaal der skal udgraves til 2 Alens Dybde for at -dække Krudtmagasinet!« - -Konduktøren, rimeligvis af Profession Snedkersvend, fik sin Lommebog -frem og regnede og regnede. Endelig kom Resultatet. »Netop saa meget har -jeg befalet mine Folk at tage,« sagde jeg. »Har Kaptajnen noget imod, at -vi fortsætter?« - -Han snurrede rundt paa Hælen og forduftede. »Paa'en igen, Karle!« raabte -jeg. Og det kan nok være det gik. - -Samme Kaptajn havde været der før; da der skulde sættes -Ammunitionshylder i Magasinet. Han vilde absolut indrette dem til 24 -Pd.'s Ammunition, skønt jeg gjorde ham opmærksom paa, at vor Ammunition, -som var 84 Pd.'s, i saa Fald ikke vilde kunne komme ind paa Hylderne. - -Da han ikke lod til at tillægge dette Forhold nogen Betydning, maatte -jeg forsikre ham, at fik vi ikke de rigtige Hylder, vilde jeg rive hele -Krammet ned igen øjeblikkelig. For ind skulde Ammunitionen! - -Det hjalp. Men det var just ikke Velsignelser, vi to nedkaldte over -hinandens Hoveder. - -Min Trøst var, at jeg stod mig godt med Mandskabet. Det var for største -Delen villige og dygtige Folk. Og da jeg var saa heldig at staa mig godt -med Kompagniet, kunde jeg blive af med de enkelte, jeg ikke syntes om, -og faa andre i Stedet, mest af dem, der blev udskrevet fra Lasarettet. -Paa den Maade fik jeg efterhaanden her i Flankebatteriet en ret udsøgt -Besætning; jeg tror ikke, der var nogen bedre i hele Stillingen. Det var -mig en Fornøjelse at arbejde med de Folk. - -Jeg mødte engang den Officer, der havde afløst mig i Flankebatteriet; -han mente, at jeg havde forkælet Besætningen. Det tror jeg ikke, jeg -havde. Men jeg havde saa godt som ingen Underofficerer og skulde betjene -syv 84 Pd.'s Granatkanoner Nr. 1 i høj Affutage med ca. 60 Mand, hvoraf -jeg maatte udtage de bedste til Kanonkommandører. Det var under de -Forhold nødvendigt for mig at kende hver enkelt Mand og staa mig saa -godt som muligt med dem alle. - -Gensidig Tillid og Velvilje var uundværlig. Jeg fordrede meget Arbejde, -men gav dem det, saa vidt gørligt, paa Akkord. Jeg blev da ogsaa -hurtigere færdig end min Nabokommandør, skønt jeg udførte en Del -Arbejde, der tilkom Ingeniørerne. Og ved stadig selv at være tilstede -under Arbejdet og deltage deri kom jeg til at kende mine Folk og havde -aldrig Vrøvl med dem, -- medens en af mine Naboer, en fast Officer, -maatte rekvirere Haandjern for at klare sig. - -Det var kun rimeligt, at jeg til Gengæld for Mandskabets Flid og gode -Opførsel værnede dets Interesser, hvor jeg kunde. - -En Overintendant befalede mig at udlevere de Tæpper, som en Del af mine -Folk selv havde baaret op fra Dannevirke. Jeg svarede, at vilde han have -dem, maatte han tage dem; jeg udleverede ikke de Tæpper. - -Han tog dem ikke. Derimod rekvirerede jeg 36 Tæpper extra, og fik dem. -Mine Folk laa i Kostalden i en gammel Bondegaard; med det Nattelogis ved -Vintertid kunde de nok trænge til et extra Tæppe. - -Og da jeg hørte, at der var kommet frivillige Gaver af Uldtøj, samlede -jeg mit Mandskab og skrev op, hvad hver især ønskede sig. Jeg fik alle -deres Ønsker opfyldt; Gaverne maa være indkommet rigeligt. Ogsaa fra min -Hjemstavn fik jeg Uldtøj og Tobak m. m., som gjorde megen Lykke hos -Folkene. Særlig glade var de for Aviserne -- som desværre indeholdt en -forkert Bedømmelse af Stillingen. - -Som sagt, vi fik arbejdet os fast sammen. Men en kort Glæde fik jeg -deraf. Omtrent samme Dag som Batteriet stod færdigt, fik jeg Ordre til -at overtage en anden Kommando. Saaledes blev vi Artilleriofficerer jo -stadig kastede fra den ene Stilling til den anden, til stor Skade for -Tjenesten. - -Da jeg i sin Tid rykkede ind i den Gaard, hvor Folkene skulde ligge, kom -Bonden farende ud og jamrede sig over den Indkvartering. Man havde bildt -ham ind, at Artilleristerne var rene Røvere. - -Nu da jeg skulde bort, kom han og bad mig, om han dog maatte beholde sin -Indkvartering; det var den behageligste, han nogensinde havde haft. Jeg -mindede ham om, hvad han havde sagt den Dag vi kom, og udtalte min Glæde -over, at han havde skiftet Mening. - -Ellers var det med Sorg jeg forlod Flankebatteriet og mit gode Mandskab -der. Baade Folkene og jeg bad, om vi atter maatte komme sammen, men det -skete ikke. Siden blev ogsaa Mandskabet splittet ad. Og jeg saae aldrig -tiere Flankebatteriet, hvor jeg havde arbejdet fra 11te Februar til 20de -Marts 1864, da jeg fik Ordre til at tage Kommandoen i Skanse II, hvor -Anker var blevet saaret. - - - - - XIX. - - -Det hedder sig, at Flankebatteriet kom aldrig til Skud, da det blev -demonteret af Prøjsernes riflede Skyts. - -Det var ogsaa et mærkeligt Batteri, anlagt næsten i en ret Linje, -saavidt jeg mindes, med 5 Stkr. 84 Pd.'s Granatkanoner Nr. 1 i Fronten -og 2 paa de svagt tilbagebøjede Flanker uden Traverser. Der burde været -mindst een Travers for hver 2 Kanoner. - -Syv saadanne Kanoner indtager en anselig Plads i Længden og frembyder et -stort Maal for en Fjende, der kan, om end ikke ligefrem enfilere, saa -dog skyde skraat ind fra højre. - -Man havde ikke tænkt paa det langtrækkende Skyts, der kunde indskære sig -i Egnen om Randsgaard eller Ravnskobbel og derfra tage Batteriet under -Behandling, uden at dette var istand til at svare. - -Hvad hjalp det, at hvert Lag fra Batteriet udslyngede 400 Pd. Jern, naar -det kunde demonteres blot af 1 à 2 12 Pd.'s riflede Kanoner, og det paa -Afstande, hvor de 84 Pd.'s Granatkanoner ikke kunde virke. - -I 48 vilde dette Batteri have været noget værd. Ikke nu. - - - - - XX. - - -Samme Dag Major Lunddahl som højstkommanderende Artilleriofficer i -Dybbølstillingen kom til Sønderborg, gik han hele Skanserækken paa -Dybbøl Bjerg igennem med sine Officerer. Da han kom til venstre Fløj, -udtalte han: »Nr. I og II er meget udsatte; saafremt Prøjserne anlægger -Batterier med riflet Skyts paa Broagerland, vil de kunne beskyde -Skanserne paalangs og ødelægge dem.« - -Lunddahl fik Broagerfronten forstærket i Nr. II, medens man ikke fik Tid -til at kassemattere de Kanoner i Nr. I, som skulde have virket mod -Broager. - -Vi unge saae paa hinanden og gik og gættede paa, hvem af os der skulde -have disse Kommandoer. Ingen af os var lysten efter dem. Det blev -_Anker_, der fik Nr. II. - -Naar han kom derud, veed jeg ikke. I Løbet af Januar afgik der -Transporter af Mandskab og Materiel til Dannevirke, og sidst paa -Maaneden blev Anker og Schønheyder sendt derned. - -Schønheyder var syg og naaede ikke længer end til Lasarettet i -Flensborg. Anker derimod fik Kommando paa Holmen i Slesvig By og -skiftede den 3die Februar nogle Skud med Fjenden. Ellers har jeg intet -hørt om hans Virksomhed dernede. Men paa Flankebatteriet fik jeg siden -11 Mand af hans Besætning fra Holmen; de fortalte, at Anker havde gjort -forgæves Forsøg paa at faa Batteriets Kanoner med op ti Dybbøl, og at -han undervejs paa Tilbagetoget var blevet borte for dem. - -Formodentlig har han faaet Kommandoen i Skanse II den 6te eller 7de -Februar, omtrent samtidig med, at jeg fik IX og X. Den 20de Marts Kl. 4 -om Eftermiddagen fik jeg Ordre til at tage Kommandoen i Nr. II. Anker -var den Dag som let saaret afløst af Løjtnant Petersen fra Nr. IV, hvem -atter jeg afløste. - -Faa Dage efter meldte Anker sig til Tjeneste igen. Fra den Tid af og -Belejringen ud skiftedes han og jeg til at have Kommando i Nr. II. Den -af os, der ikke var i Nr. II, havde som Tjeneste i anden Linje Kommando -i Kirkebatteriet paa Als og senere tillige Inspektion i N. Brohoved. - - - - - XXI. - - -Jeg mindes Anker fra den Tid, vi sammen kom til Sønderborg, som en -temmelig høj Mand, vel voxen, mørk, med krøllet Fuldskæg. Hudfarven -noget ufrisk. Han var da 32 Aar gammel (efter Biogr. Lex.), havde -forsøgt sig ved Landvæsenet paa sin Fødeø Bornholm og siden i København -gennemgaaet den toaarige Skole for Artilleriets Underofficerer, -hvorefter han fik Ansættelse som Sekondløjtnant ved Bornholms Milits. I -1860 havde han giftet sig og med sin Kone faaet en Gaard i Rønne; da -dette Ægteskab snart efter blev opløst, havde han en Tid forsøgt sig som -Skuespiller ved Alhambra-Teatret i København. - -Herfra kom han, da han i 1863 under de truende Krigsudsigter meldte sig -som frivillig og blev ansat ved 4de Fæstningskompagni, hvor jeg gjorde -hans Bekendtskab. - -Jeg er tit blevet spurgt om Anker og mit Forhold til ham. Da han er død -for mange Aar siden, og jeg selv er en gammel Mand, tænker jeg, at jeg -nu kan besvare Spørgsmaalet uden at blive misforstaaet. - -Før vi kom til at skiftes i Nr. II, havde jeg kun meget lidt med Anker -at gøre; i den Tid, da vi laa ledige, saa godt som intet. Jeg veed kun, -at han for det meste var at finde paa Reimuths Hotel eller i Klubben, -hvor Officererne søgte hen om Aftenen for at faa Tiden til at gaa. For -Resten benyttede Kaptajn Bartholin ham paa Kontoret, skønt Anker med -sine væsentlig paa Elevskolen erhvervede Kundskaber ikke egnede sig for -den Slags Arbejde. Men han blev af Kaptajnen som en Slags fast Officer -behandlet med adskillig større Hensyn end vi Reserveofficerer. Anker -vilde Kaptajnen f. Ex. nok sidde tilbords med, derimod ikke gerne med -os. - -Da Major Lunddahl overtog sin Post og satte Artilleriet i Arbejde, fik -Anker det Hverv at modtage Materiel i Alsbatterierne, medens jeg, som -før nævnt, havde med Udtransporten at gøre. Det kom her til et lille -Sammenstød imellem os. Han var ikke meget ivrig med sin Del af Arbejdet, -og jeg har maaske paatalt det noget tydelig; ialtfald blev der lidt -Mundhuggeri, hvorunder han bl. a. kaldte mig »en arrogant Hund«. Det -gjorde ikke Forholdet varmere. Vi talte ikke stort sammen, var vel ogsaa -af altfor uens Karakter. - -Allerede den Gang jeg kom ud til Skanse II, var Anker en berømt Mand. -Flere Forhold gjorde, at hans Navn var det eneste i den Krig, der blev -rigtig kendt og yndet af Folket. Han kommanderede jo fra først af i den -Skanse, der paa Grund af sin Beliggenhed var mest udsat, og dog paa -Grund af sit riflede Skyts istand til i nogen Tid at holde Kampen -gaaende. Uvilkaarlig gjorde man da baade her og paa fjendtlig Side ham -og Skansen til Et. Aviserne var fulde af Beretninger om ham; man mente, -at naar han ikke var i Stillingen, faldt det hele sammen. - -Engang i April kom en Officer ud til Skanse II og spurgte Vagten for -Gevær, om Løjtnant Anker var i Skansen. »Nej,« sagde Vagten, »det er -Løjtnant Castenschiold.« »Ham kender jeg ikke og bryder mig ikke om at -gøre hans Bekendtskab,« var det Svar, som foer Officeren ud af Munden. -Hvortil Soldaten bemærkede: »Men vi, hans Mandskab, kender ham.« - -Officeren har selv senere fortalt mig Historien med den Tilføjelse, at -han efter dette Svar var gaaet flov bort. - -I Bladene hed det bl. a., at Anker nægtede at lade sig afløse fra sin -Skansevagt. Det mærkede jeg ikke noget til i den Tid, vi skiftedes. Det -hændte, at han den Dag, han skulde afløses, allerede Kl. 5 om -Eftermiddagen sendte mig sin Ordonnans med Bud, at jeg maatte komme -hurtigst muligt. Og jeg rykkede altid strax ud, medens han paa sin Side -gerne lod mig vente til ca. Kl. 11 om Aftenen. - -Her som overalt gælder det, at den, der vil skrive Dybbøls Historie -efter Aviserne, kommer galt afsted. Det meste af, hvad der stod i dem, -var Løgn. - -Jeg tror det var den 14de April, jeg kom ud for at overtage Skansen, og -Anker gik Ronden med mig. Med et Smil sagde han: »Naa, lille -Castenschiold, hvorledes synes De, Skansen tager sig ud? Mig synes, den -er godt pyntet. Vi sees vist ikke saa snart. Hvor tror De, De kommer -hen?« - -Hvortil jeg svarede: »Enten mod Syd eller tilvejrs.« »Farvel,« sagde -han, »det tror jeg med.« - -Men Anker maatte afløse mig endnu en Gang. Det var, saavidt jeg husker, -den 16de April ca. Kl. 11 om Aftenen, han kom derud. Da jeg viste ham -Skansen, som ikke saae godt ud, sagde han: »Fy for Satan, det gaar -ikke.« »Ja nu Farvel,« sagde jeg; »det var nok et uventet Møde.« - -Jeg gav ham Haanden til Afsked; han saae meget alvorlig ud. - -Derefter saaes vi ikke, før jeg tilfældig mødte ham i København en Dag, -efter hans Hjemkomst fra Fangenskabet. - -Anker blev som bekendt taget til Fange den 18de April. De Prøjsere, der -gik mod Skanse II, havde Ordre til at tage ham levende, sagde man. Under -Fangenskabet blev der gjort megen Stads af ham, skønt han ikke forstod -Tysk. Han modtog bl. a. en anerkendende Adresse fra fjendtlige -Officerer. Og han og Rasmus Nellemann er de danske Hovedskikkelser paa -den prøjsiske Sejrssøjles Relief af Skanse II's Erobring. - -Da jeg efter den 18de April laa saaret paa Lasarettet i København, havde -jeg en Del Besøg, men jeg mærkede nok, at de fleste kom for at høre -noget om Anker. Dekoreret var han blevet allerede under Kongens Besøg i -Stillingen. Ved sin Hjemkomst blev han Genstand for almindelig Hyldest. -Hans Portræt blev malet og senere købt af Frederiksborgmuseet, og -der blev overrakt ham en Æressabel, tilvejebragt gennem -Nationalsubskription; den hænger nu ved Maleriet. Damerne var rent vilde -efter ham, og han kunde ikke gaa paa Gaden uden at blive tiltalt af -Folk, der smigrede og trakterede ham. - -Paa hans videre Bane har jeg ikke fulgt ham. Jeg fik en anstrængende -Virksomhed ude paa Landet, som i mange Aar optog mig helt. Men jeg var -med ved Ankers Begravelse i 1876. Det var paa Garnisons Kirkegaard; der -var mange flere Mennesker, end Kapellet kunde rumme, og blandt dem, der -maatte staa udenfor, var jeg, saa jeg hørte ikke Talen. - -Siden har man talt om, at Anker i sine sidste Leveaar led Nød. Det hørte -jeg ikke noget til. Da jeg sidste Gang talte med ham i København, efter -hans Hjemkomst fra Fangenskabet, havde han Penge nok. Han fik sin Afsked -med Premierløjtnants Karakter, havde en Pension paa 1200 Kr. og en -lønnet Plads ved Laboratoriet; blev ogsaa paa anden Maade støttet. - -Derimod hørte jeg, at han søgte mindre godt Selskab og tilbragte sin -meste Tid paa Kafeer. Han har vel næppe haft Karakter til at taale al -den Virak, man ofrede ham. Han var, saa længe jeg kendte ham, paa ingen -Maade forfalden, kun efter mit Skøn noget let -- en ikke meget tænksom, -ikke meget kundskabsrig, men godhjertet Svend. At se til var han baade -kønnere og mere militær af Holdning end paa Frederiksborgmaleriet, hvor -han fremstilles i Kappe, staaende ved en 84 Pd.'s Granatkanon bag et -pynteligt Jordbrystværn med Skansekurve og Skydeskaar -- vist fra faste -Batteri paa Amager! - -For nogle Aar siden saae jeg Ankers Grav. Den laa uden omhyggelig Røgt. -Det synes mig usømmeligt. Var Anker et Meteor, saa var han dog som -saadan usædvanlig glimrende. Og har Nationen saaledes overøst en Mand -med Æresbevisninger i levende Live, bør den holde baade hans Grav og -hans Navn i Ære efter Døden. - -Den Ære man fra alle Sider viste Anker, har jeg aldrig misundt ham, selv -ikke da han stod i Lyset og jeg i Skyggen. Min Virksomhed ved Dybbøl er -senere blevet mer end tilstrækkelig paaskønnet, og allerede under Krigen -havde jeg den Tilfredsstillelse at blive anerkendt af min Chef og mit -Mandskab. - -Daværende Major Jonquières har privat meddelt mig, at det var hans -Skyld, jeg ikke blev dekoreret før den 17de April 1864; han var af -Princip imod Dekoration. Derimod indstillede han mig to Gange til -Kaptajn; det blev afslaaet. Senere tilbød Kongen mig Kaptajns Karakter; -da nægtede jeg at modtage den. I mine unge Dage vilde jeg gærne have -været Kaptajn paa min Chefs Indstilling. - -Da jeg fik Ordre til i Ankers Forfald øjeblikkelig at overtage -Kommandoen i Nr. II, var det med den Tilføjelse, at man ikke et Minut -havde været i Tvivl om, at man burde betro mig den Kommando. De Ord -glædede mig, ligesom mit Mandskabs Bøn om at maatte følge mig derover. - -Jeg har nævnt disse Ting, for at man skal forstaa, at jeg ikke misundte -Anker hans Udmærkelser. - -Derimod er der een Ting, jeg har haft vanskeligt ved at tilgive ham. Det -er hans Forsømmelse af Brohovedet i den Tid, vi skiftedes til Kommando -der. Dette Punkt skal jeg senere vende tilbage til. - - - - - XXII. - - -Det var den 20de Marts om Eftermiddagen, jeg efter Ordre tog Kommandoen -i Nr. II. Jeg havde ikke tidligere kommanderet riflet Skyts, ej heller -været i Ilden. - -Den 21de om Formiddagen Kl. ca. 10 begyndte Skydningen fra Broager; vi -fik vist den Dag i Skanse II 136 Granater, for en Del af de store -Sprænggranater, som vejede 60 Pd. Stykket. Naar en saadan Granat slog -ind i Brystværnet, rystede det. - -De prøjsiske Spidsgranater sprang i Anslaget. Havde de uden at gøre -Ulykker passeret Brystværn og Kanoner, var de lidet farlige; slog de ned -i Blokhuset eller i Jorden, virkede deres Explosion som en lille -Minesprængning; Jord og Sten kastedes op i Luften. Traf de en -Palisadepæl, klippede de den over og slyngede Stumpen tilvejrs. - -De murede Luftskorstene paa Krudtmagasinet blev strax skudt bort, og -Brokkerne fløj os om Ørerne. Vi maatte tage Sandsække til at dække -Krudtmagasinet med, da dettes Jorddække tildels blev fejet bort, og -Granaterne slog saa voldsomt mod Betonmuren, at vore Granater, som var -stablede op langs Muren inde i Magasinet, raslede ud paa Gulvet med -stort Spektakel. Magasinfolkene kom farende op og mente, der var ikke -til at være; men da de saae, hvordan vi andre havde det, kravlede de ned -igen. - -Prøjserne skød den Dag udmærket. Ellers skød de tit for højt; maaske var -det vanskeligt at skelne Brystværnet fra Jordfylden paa det bagved -liggende Blokhus. Den prøjsiske Artilleriofficer, der havde Kommando -over Broagerbatterierne, paastod at vi gjorde det samme. - -Under en saadan Skydning var Skansen intet hyggeligt Opholdssted. En Del -af Brystværnet blev skudt ned over Kanonerne, saa vi maatte rage Jord ud -af deres Mundinger, før vi selv kunde skyde igen. En Mand blev -overdænget med Jord, saa vi maatte grave ham ud. - -Der blev den Dag skudt en Del Materiel itu for os, men faldne havde vi -ingen af. Pladsen udenom er nu engang størst. Alligevel undrede man sig -over Heldet; man troede en saadan Dag kunde umuligt gaa til Ende uden -Tab af Menneskeliv. - -Men saa kunde der en anden Dag komme en Granat, som var ondsindet; -engang gik i eet Skud 9 Mand bort. Under saadanne Forhold gælder det, -ikke at tabe Hovedet. Hvis Fjenden mærker, at der er noget galt, forøger -han Skydningen. Og bliver de trufne for længe liggende, virker det -nedslaaende paa deres Kammerater. De døde bærer man bort afsides og -dækker dem til med et Tæppe; de saarede ser man hurtigst muligt at faa -ud, hvilket kan have sine Vanskeligheder, naar Broen er i Uorden; man -maa have Hjælp af Infanteriets Ambulancer. Uhyggeligt er det at se, naar -Kanonerne driver af Blod, og Blodet fra den ene saarede sprøjter over -paa den anden, saa man ikke veed, hvem der er værst faren. - -Den moralske Side af Projektilernes Virkning har maaske endnu større -Betydning end den umiddelbare Skade de gør. Naar en af de gammeldags -runde Granater kom sejlende i Luften, kunde man staa og drøfte, hvor nu -den skulde hen. Dens Bane var synlig og der var Tid til at gaa afvejen. -Tilmed sprang den ikke ved Anslaget, men paa Tid, og Temperingen var -mangelfuld. Det hændte ogsaa at den slet ikke sprang. Det var en hel -Hvile, en sjælden Gang at blive beskudt med den Slags, naar man havde -staaet for de langtrækkende Spidsgranater. Dem hørte der meget til med -Ro at modtage et hundrede Stykker af paa en Time. - - - - - XXIII. - - -De Følelser der behersker Folk, naar de staar under Fjendens Ild, er -meget forskellige. - -Helt rolige er kun faa. Det er jo Livet, der staar paa Spil; hvert -Øjeblik kan Døden komme. Selv om man har travlt, ser man nok, naar Ens -Sidemand falder. Men jo mer man har at bestille, des bedre gaar det; -Arbejdet afleder Opmærksomheden fra Tanken om hvad der kan træffe En -selv. - -I nødtvungen Uvirksomhed at udholde en stærk Beskydning er det værste. -Selv de, der er kede af Livet, vil dog nødig skydes til Krøblinger. -Andre tænker paa deres Hjem, paa Kone og Børn, hvis Kaar maaske vil -blive trange, dersom Forsørgeren falder fra; dem er det strængt for. -Andre kan saa daarligt beherske deres Nerver, at de er umulige som -Soldater. Slemt er det, at man ikke forud kan være vis paa, hvordan man -vil stille sig; fordi man en Dag har været rolig, kan man godt blive -nervøs den næste. - -Somme viser et vist Galgenhumør; de er ikke til at stole paa, det kan -hvert Øjeblik slaa om i Fortvivlelse. De bedste Soldater, særlig under -en Fæstningskrig, der fremfor alt kræver Udholdenhed, er efter min -Erfaring de, der mener sig i Forsynets Haand, eller under en forud -bestemt Skæbne, eller holdes oppe af en ubøjelig Pligtfølelse. - -Ilde stillede er de forvænte, som ikke kan taale Savnet af det daglige -Velvære. De bliver legemlig slappe og synker snart sammen i Mismod eller -Sygdom. Dog ser man ikke sjælden tarvelig vante Folk bukke under før de -bedre vante, som har aandelig Spændkraft nok til at aflokke det uvante -Spil med Liv og Lemmer dets Interesse, gennem de Krav det stiller til -Ens Mod og Raadsnarhed. Derover kan Ubehagelighederne glemmes. - -Hvad man end kan indvende mod Krigen, saa er den med sine Anstrengelser -og Farer en Prøvesten for Mennesker. I en Tid som den vi havde ved -Dybbøl, gaar de svage og uduelige tilgrunde, og de dygtige modnes. - - - - - XXIV. - - -De før omtalte Vanskeligheder ved Skansekommandørens Stilling i -Almindelighed mærkedes ikke mindst i Nr. II. - -En Dag blev jeg kaldt op til Oberst Vahl og irettesat, fordi jeg hele -Natten brændte Davys Sikkerhedslampe i Skansens Krudtmagasin. Vi brændte -for 8 Skilling Olie hver Nat; Obersten mente, at det var en utilladelig -Ødslen med Statens Penge. - -Vi kunde imidlertid hvert Øjeblik vente at blive alarmerede. Hente -Ammunition i Mørke kunde vi ikke; og stryge Svovlstikker i Krudtkammeret -var dog sin Sag. - -(Jeg saae ganske vist engang en Ingeniørkonduktør stryge en Svovlstik -ved den aabne Dør til Krudtmagasinet -- for at tænde sig en Cigar. Men -jeg blev meget bestyrtet over dette Syn, og tror nok jeg gav ham en -knyttet Næve mellem Øjnene med det samme, hvilket han opfattede som en -personlig Fornærmelse.) - -Altsaa tog jeg min Røffel og blev ved med at brænde Lampe som før. - -En anden Gang kom der Ordre til, at der ved hver Kanon skulde ligge 2 -Granater temperede til 800 Alen, for at vi kunde have dem ved Haanden, -naar Fjenden stormede. Naar de laa fremme, blev de imidlertid -overdængede med Jord, tit helt begravede, saa snart Fjenden tog fat paa -sin Beskydning. Først maatte man saa grave dem ud, og dernæst rense dem, -inden de kunde gaa i. Vi foretrak derfor vedblivende at hente dem fra -Magasinet, naar der blev Brug for dem. - -I saadanne Tilfælde havde det sine Fordele at være Reserveofficer. Vi -havde ingen Forfremmelseslister at tage Hensyn til. Men naar Fjenden -holdt op at skyde paa os, kom vore egne og skældte os ud. Det var Krig -hele Tiden; man maatte have sine Kløer hvæssede. Undvære os kunde de -ikke; dog havde det været rart med lidt bedre Orden i Tingene, lidt -mindre unødvendigt Bryderi. - - - - - XXV. - - -Skanse II var fra først af bestykket udelukkende med glatløbet Skyts, -hvoriblandt 2 84 Pd.'s Granatkanoner. Da Prøjserne begyndte deres -Batterianlæg paa Broager, blev Broagerflanken monteret med 4 12 Pd.'s -riflede Metalkanoner, og da den ene blev demonteret, ombyttedes den med -en 4 Pd.'s riflet Jernkanon, som senere blev demonteret ved at en Granat -slog Mundingen flad. Istedet for den kom der en lignende, som Mandskabet -_stjal_ en Nat, da den bag Skansen var kørt fast og forladt. Det var -særlig disse riflede Kanoner, der i nogen Tid satte os istand til at -holde Kampen gaaende. - -I Begyndelsen var det de svære Fireogfirspundige, der havde Mandskabets -Tillid. Da jeg den 28de Marts om Morgenen kom ind i Skansen, fandt jeg -Folkene i en løftet Stemning; en Infanterist var ifærd med at forklare -sin Kammerat, at ved det første Skud, der faldt fra den 84 Pd.'s -Granatkanon, »skvat« alle de der stod omkring den, som han udtrykte sig. - -Men da vi fik de riflede Kanoner, og Mandskabet havde set deres -Virkning, varede det ikke længe, før »riflet« blev det staaende Ord for -alt, hvad de vilde sige noget godt om. Med de fire Kanoner af 4de -Batteri fulgte deres Betjeningsmandskab. Det var et udmærket Mandskab, -med godt Sammenhold, og grundigt øvet i Brugen af det riflede Skyts, -hvilket de andre Konstabler ogsaa snart lærte. Efterhaanden smeltede -Halvbatteriets Mandskab sammen med Skansens andre Artillerister. - -Der var i Skanse II saa lidt som andre Steder Overflod paa -Befalingsmænd; men de der var, duede til noget. Fra 4de Batteri kom med -Kanoner og Mandskab de to Linjekorporaler _Vilhelm Hansen_ og _August_. -Og da de forfremmedes til mere selvstændige Stillinger, erstattedes de -med Reservekorporalerne _Ludvig Hansen_ af 4de Batteri og _Chr. -Christensen_ (Dons) af Fæstningsartilleriet. Alle fire blev med Ære -Dannebrogsmænd for udmærket Tjeneste under Belejringen, og har siden i -høj Grad nydt deres Medborgeres Agtelse, hver i sin Stilling. -August blev Inspektør ved Usserød Klædefabrik, Vilhelm Hansen -Stationsforstander, først i Fredensborg saa i Fredericia; jeg tror, han -af Hensyn til sin Alder siden har søgt en lettere Plads. Ludvig Hansen -er Bud i Krigsministeriet, og Chr. Christensen Gaardejer i sin -Hjemstavn. - -Dette Mandskab og disse Befalingsmænd maa ikke glemmes, naar man taler -om Skanse II. - -Da jeg første Gang mødtes med Anker i Skansen, spurgte jeg ham, om han -ikke kunde anbefale mig en særlig paalidelig Mand; han henviste mig da -til Christensen Dons, som havde været der hele Tiden. Det var ingen fejl -Anvisning. Christensen var en Mand med stærke Nerver og en ligesaa stærk -Pligtfølelse. Om ham er det sandt, at han nægtede at tage mod Afløsning. -Kun en Gang imellem gik han hjem i et Par Nattetimer for at faa lidt -varm Mad. Ellers var han i Skansen lige til det sidste; han blev fangen -den 18de April. Mærkeligt nok er det, at Christensen var fraværende den -28de Marts, da Nr. II ved forskellige Uheld kom »Hors de combat«, netop -som der var Brug for dens Indgriben i Fægtningen. Jeg havde den Dag -Extravagt i den tilbagetrukne Linje. - - - - - XXVI. - - -I Begyndelsen gik det helt godt, den ene Dag omtrent som den anden, med -Skydning i c. 6 Timer, Udbedring af Skansen om Natten, Modtagelse af nyt -Materiel istedetfor det der blev skudt itu, og Komplettering af -Ammunitionsbeholdningen. Under Arbejdet om Natten fik vi undertiden en -Granat, men mange kom der ikke, og havde man gode Observationsposter, -sinkede det ikke synderlig. - -Disse Nattegranater kom næsten saa regelmæssig som efter et Urværk. Da -Kongen kom ind i Skansen Natten mellem den 22de og 23de Marts, ventede -vi netop en Granat. Infanteribesætningens Chef, Kaptajn Drastrup, der -blev saaret den 18de April og siden faldt i Kampen paa Als, modtog -Kongen og underrettede ham om, hvor der var den bedste Dækning. Men -Kongen lod, som om han ikke hørte ham. Det var saa meget uhyggeligere, -som Kongen stod paa det mest udsatte Sted. - -Jeg holdt mig afsides for ikke at sinke Kongen, der mulig vilde have -henvendt nogle Ord til mig i min Egenskab af Skansekommandør. Drastrup -kom farende hen til mig og sagde: »Hvad skal vi gøre? Kongen vil intet -høre om Dækning -- vi venter jo en Granat!« Og vi stod alle i stærk -Spænding, indtil Kongen trak sig tilbage. Et Par Minutter efter kom -Granaten -- og slog ned paa den Plet, hvor Kongen havde staaet! - -Saalænge vi blot nogenlunde kunde svare igen, var Stemningen i Nr. II -udmærket. Den 23. Marts skød vi 183 Skud, Fjenden 176. - -Men da han mærkede, at vi ikke gav os for saa lidt, bragte han bestandig -flere Kanoner i Batteri mod os. Hans Granater fra Broager naaede op i -Nr. VI, det var c. 6000 Alen, og over til Sønderborg, et Par hundrede -Alen længere; det længste, de kunde naa, var vist henved 7000 Alen. Det -var hidtil ukendte Afstande. - -I de første Dage var det særlig Nr. II, der var Skive for Kanonerne fra -Broager; senere fik ogsaa de andre Skanser deres Del. Da de var saa godt -som ude af Stand til at besvare denne Ild, fik Nr. II Ordre til, naar -den blev dem for generende, at trække Ilden paa sig ved forceret -Skydning. Det var en Ordre, som passede os; der er ingen Fornøjelse ved -at lade sig overdænge med Granater og miste Mandskab og Materiel, naar -man ikke maa bide fra sig efter Evne. - -Mindre let var det dog, naar vi samtidig skulde efterkomme en anden -Ordre, som bød os at spare paa Ammunitionen, af Hensyn til de ikke ret -store Beholdninger. - -Fjenden sparede saavist ikke paa Ammunitionen. Skulde vi have raabt Dæk, -hver Gang vi saae en Kanon give Ild derovre, var det snart blevet til -Dæk allesammen. Men den preussiske Granat var c. 13 Sekunder om at -passere Vemmingbund. En dygtig Observationspost kunde nok vente c. 10 -Sekunder, for at blive klar over, hvor Granaten skulde hen. Se den kunde -man ikke; men man lærte efterhaanden at høre paa dens Lyd, hvor den -skulde hen, til Sønderborg, til Dybbøl Mølle, helt op til Nr. VI, eller -ned til os. Og man kunde nok dække sig paa 3 Sekunder; det fik man snart -Øvelse i. Men hørte man Granaten brøle i Luften, var det yderste -Øjeblik; saa var den der med det samme. - -Prøjserne opgiver, at de skød i Gennemsnit _pr. Dag_: Fra 13de Marts til -1ste April 227 Skud; fra 2den til 9de April 2,866 Skud; fra 10de til -18de April 4,967 Skud. Og den 18de April skød de paa sex Timer fra Kl. 4 -Morgen til Kl. 10 Form. 7,900 Skud. - -Fra den anden April var Beskydningen altsaa voldsom; og fra den 10de -ligefrem overvældende. Jeg tror nok, det var den 10de jeg fik Ordre til -at trække Ilden fra Broager paa Nr. II: mine 3 riflede 12 Pd.'s -Forladere fik Svar fra mindst 15 riflede Bagladekanoner derovre. En -saadan Kamp var det ikke muligt at holde gaaende; vi vilde meget hurtig -have faaet Mandskabet skudt og Kanonerne ødelagte. - -Vi maatte da blænde Skydeskaarene med Sandsække og saa vidt muligt -trække Kanonerne i Læ bag Tværvolde o. s. v. for dog at have nogle i -Behold til Kardætskskydning, naar Stormen kom. Om Aftenen aabnede vi -atter Skydeskaarene og trak de ladte Kanoner paa Plads for at være -beredt paa alle Eventualiteter. - -Under den stærkt forøgede Beskydning blev det meget vanskeligt i Nattens -Løb at bringe Skanserne i blot nogenlunde Orden; de fik efterhaanden et -slemt forrevet Udseende. - -Og Terrænet udenom blev saa oprodet, at Transport af nyt Materiel til -Erstatning for det ødelagte i høj Grad besværliggjordes. Ogsaa Broerne -var i en maadelig Forfatning. Ligesaa Stormpælene i Skansen og Gravene. -Og en stor Del af Skytset blev trods alle Forsigtighedsregler -demonteret. - -Nr. II maatte, i den Tid Anker og jeg skiftedes, begrave 9 ødelagte -Kanoner; deraf begravede jeg de 7, bl. a. en 84 Pd.'s Granatkanon Nr. I. -Det var en svær Karl; den vejede 8,500 Pd.; vi maatte grave et dybt Hul -og vælte den ned med Affutagen -- som vi saa hejsede op igen, før vi -kastede Graven til. - -Den 16de April gav Major Jonquières mig Lov til at trække to af de -riflede Kanoner ud af Skansen for at bringe dem i Sikkerhed paa Als. -(Den tredie var kun brugelig til nogle Kardæskskud). - -Bruge dem mod Broager kunde vi jo ikke, og baade jeg og Mandskabet -syntes det var en Skam de skulde ødelægges eller falde i Fjendens -Hænder; de havde tjent os godt. Broen var istykker, saa vi maatte trække -dem ud over Graven, et besværligt Arbejde. Det sønderskudte Materiel -slængte vi udenfor, Hjul, Lavetter, Slæder, Rapperter, Palissadepæle o. -s. v. Det blev tilsidst en køn Bunke. - -Under disse Forhold maatte Betjeningsmandskabet om Dagen søge Tilflugt i -Krudtmagasinet, med kun en enkelt Vagtpost ude. Infanteriet laa i -Løbegravene, hvor de som sagt yderligere søgte Ly i selvlavede Huller, -undertiden i større Afstand fra Skanserne end det fjendtlige Infanteri i -Parallelerne foran Stillingen. Alt Mandskabet havde ligget for længe, -værgeløst overdænget med Fjendens Projektiler, med vaagne Nætter i Kulde -og Regn. De mindre Sammenstød med Fjenden var næsten altid faldet -uheldigt ud. Der var kun faa brugelige Kanoner tilbage i Skanserne. -Ingen troede mer, at vi kunde afslaa Stormen. Humøret var borte, selv -hos de frejdigste, og Disciplinen gennemgaaende stærkt svækket. -Stillingen var for øjensynlig haabløs. - -Der blev talt om Udfald; mange mente at saadanne vilde have styrket -Soldaternes Selvtillid m. m. Det var dog vist heldigt, ialtfald nu mod -Slutningen, at Kommandoen afholdt sig fra den Slags Forsøg. Vi vilde -overalt være kommet i Kast med en i Tal, Vaaben, Uddannelse og Disciplin -langt overlegen Fjende; og mislykkede Udfald er næppe synderlig -opmuntrende. - -Derimod kan man med Grund beklage, at Kommandoen ikke bestemte sig til, -som tilraadet af Major Jonquières og foreslaaet af General du Plat, at -opgive den ødelagte Stilling og trække Hæren over til Als. - - - - - XXVII. - - -Den 1ste April skød Prøjserne næsten ikke fra Broager; de havde bragt -deres Skyts op langs Alssund til Understøttelse for den planlagte -Overgang til Als. Den skulde have fundet Sted tidlig om Morgenen den -2den April fra Ballegaards Færge, men maatte paa Grund af Storm udsættes -til næste Morgen. Og da Vejret vedblev at være meget uroligt, blev -Foretagendet helt opgivet for den Gang. - -Men for at aflede vor Opmærksomhed fra disse Planer var det, at -Prøjserne den 2den April bombarderede Sønderborg. De rettede særlig -efter Raadhustaarnet, saa de bagved liggende Bygninger blev slemt -medtagne. En enkelt Granat slog 28 Mand ned lige udenfor mit Kvarter; -jeg boede hos min Fætter Forpostkommandøren, han stod ved Vinduet og saa -det. Selv var jeg heldigvis ikke hjemme den Gang, og da jeg kom, var det -værste overstaaet. - -Om Natten fortsattes imidlertid Bombardementet, der naturligvis fulgtes -af langvarige Ildebrande. Der kom Brandmandskab fra København, men det -maatte opgive den sydlige Del af Byen, hvor det meste brændte ned. Under -saadanne Forhold fandt selvfølgelig nogen Uorden Sted; Soldaterne fik -Skyld for Plyndring. »Redde« gjorde de ialtfald. Jeg saa en Mand hente -en Fjerding Smør og en Del andre Varer ud af et brændende Hus; havde han -ikke taget det, vilde Flammerne have gjort det. - -Det var ikke nemt at skaffe Proviant under de Forhold. Men vi havde en -Ordonnans, der forstod Kunsten. Efter sin Hjemstavn hed han aldrig andet -end »Fre'sber'«. For at hindre Plyndring, var der sat Gardister ved -Broen; ingen af Mandskabet maatte paa egen Haand gaa fra Stillingen over -til Byen. Men naar Fresber kom, brølede han hovent: »Jeg er -_Ordonnans_!« Saa turde de ikke andet end lade ham passere. Ude fra -Broen haanede han til Tak de dumme »Ben-Gardister«. Og naar han kom -tilbage, havde han gerne Kurven fuld. - -»Det gaar ikke, Fresber,« sagde vi; »hvor har du faaet det, og hvad -koster det?« Det kunde han aldrig »huske«; men han skulde se at komme i -Tanker om det, sagde han. Naar vi saa havde spist, kom han: »Undskyld, -Hr. Løjtnant, der skulde vel ikke være en Slat tilovers?« Det var -undertiden ikke saa smaa Slatter han fik. Saa lavede han med stor -Færdighed Kaffe og brølede paa de andre: »I Bønder, kom her og træd an -til Kaffe!« - -Han havde rigtig hvad man kalder Københavnerhumør, aldrig forknyt. -Engang saae jeg ham gaa ved Siden af en Kammerat, en Bonde, da der faldt -en Granat lige for Fødderne af dem. Den anden sank lidt i Knæene, men -Fresber ikke saa meget som blinkede. »Kan du gi' igen paa den, Hans -Pe'sen?« sagde han. - -Som bekendt fraterniserede Mandskabet undertiden med Prøjserne. Fresber -var tit derude og blev vel modtaget. Engang spurgte de ham: »Hvad er -det, I saadan har tømret paa inat?« »Minerne«, svarede han; »nu ryger I -snart i Luften!« - - - - - XXVIII. - - -Om Aftenen den 2den April var det Bestemmelsen at jeg skulde blive i -Forpostkommandørens og mit fælles Kvarter for at passe paa Tøjet, men -jeg maatte opgive det; der kom lovlig mange Granater. Jeg gik saa ud for -at finde Natteleje et andet Sted. - -Der var ikke hyggeligt at gaa i Sønderborg Hovedgade den Nat. Granaterne -slog ind i Husene rundt om, og Tagstenene raslede med stort Rabalder ned -paa Gaden mellem de flygtende Beboere, der skyndte sig nordpaa, -belæssede med deres Sengklæder og andre Ejendele. - -Jeg fik Natteleje i en Ingeniørofficers Kvarter med den Bemærkning, at -Sengens Ejer kunde ventes om Morgenen; han kom ogsaa, jog mig ud og krøb -selv tilkøjs. Mens jeg stod og vadskede mig, slog en Granat ned i -Genbohuset, saa Tagstenene raslede ned paa Gaden. Ingeniøren var -øjeblikkelig faldet i Søvn; han foer op med Raabet: »Hvad er det?« »En -Granat,« svarede jeg, temmelig tvært. - -»Her er vist ikke sikkert?« sagde han tvivlraadig. Da kom der en ny -Granat, som kastede en Skorsten ned paa den anden Side af Gaden med et -stort Spektakel. Nu foer Manden ud af Sengen og forlod Huset efter at -have indbudt mig til Frokost. Da jeg kom hen, hvor vi skulde spise, -- -det var i et Hjørneværelse med Vindu til begge Sider -- var Stuen skudt -ud i eet, og der var ingen Frokost. - -Jeg gik hen til mit Kvarter for at se efter Tøjet; begge Nabohusene stod -i Brand, og Flammerne slog ind ad Husets sønderskudte Vinduer. Dørene -fandt jeg lukkede; jeg sprængte dem, og fik ved Hjælp af et Par Soldater -Tøjet slæbt i Sikkerhed. - -Da jeg kom ned ad Trapperne, stak en ung Pige Hovedet op af -Kælderlemmen. Jeg forklarede hende den farlige Stilling hun befandt sig -i; Huset vilde snart brænde og styrte sammen over hende, hvis ikke en -Granat forinden gjorde Ende paa hendes Liv. Hun svarede at hun blev der; -hun havde lovet sin Madmoder at passe paa hendes Tøj, og lod sig ikke -rokke, hverken af Trusler eller Bønner. - -Jeg maatte da sende Bud ud til Forpostkommandøren, og indtrængende -opfordre ham til at skaffe en Vogn, idet jeg forklarede ham, at Pigen -ellers ufejlbarlig vilde blive enten kvalt i Kælderen eller dræbt af en -Granat. Det har ikke været let at skaffe den Vogn; men den kom. Pigen -blev nu sammen med sin Madmoders Tøj kørt ud paa Als; hun havde holdt -sit Løfte. - -Hvad mon den Piges Skæbne er blevet? Hun staar ofte for mine Øjne: lille -og uanselig, men med en Pligtfølelse og staalsat Vilje. Lever hun endnu, -maa hun være over 60 Aar. - - - - - XXIX. - - -Jeg havde en Gang Kommando i _den tilbagetrukne Linje_. - -Den var anlagt under Belejringen, til Støtte for venstre Fløj, og bestod -af en lav Jordvold med foranliggende Grav, i skraa Retning fra Skanse -IV, bag III, II og I, ned til Vemmingbund. Der var tre Indskæringer med -hver 4 Stk. 24 Pd.'s Granatkanoner i Feltlavet. Anlægget begyndtes 11te -Marts, og Værkerne monteredes Natten til den 25de. - -Denne Linje kunde efter sin Retning ikke godt enfileres fra Broager. Men -naar Skanse IV var taget, kunde man fra dens Brystværn skyde lige ned i -den nærmeste Indskæring og feje Mandskabet fra Kanonerne. Jeg gjorde -Kommandoen opmærksom paa denne Fejl, og det var dens Mening, at jeg -skulde have været ud at anlægge en Tværvold, der kunde hindre en saadan -Beskydning fra Nr. IV; men det naaedes ikke. - -Uheldigt var det, at den over disse tre Kanonplacementer kommanderende -Officer ingen Underofficerer skulde have. Der burde have været en dygtig -Underofficer i hver Indskæring. Men jeg kunde ikke andet end misunde den -Mand, som kunde raade over en saadan Bestykning. De 24 Pd.'s -Granatkanoner var af lettere Skyts det bedste vi havde til -Kardætskskydning, og anbragt i Feltlavetter kunde de betjenes meget -hurtig. - -Den tilbagetrukne Linje havde lidt forholdsvis ringe Molest under -Beskydningen, og var endnu den 18de April fuldt monteret. Jeg nægter -ikke, at jeg kunde haft Lyst til at optage en Kamp her, med mit Mandskab -fra 4de Batteri eller Flankebatteriet. Havde vi her optaget vore -tilbagegaaende Tropper fra 1ste Linje og holdt Stillingen til vore -Reserver (8de Brigade) naaede frem, turde det have givet nogen -Forandring. Og det havde ikke været nogen uløselig Opgave. Det havde -ikke været nogen Spøg for Prøjserne at gaa frem mod den tilbagetrukne -Linje over udækket Terræn, udsatte for en stærk Kardætsk- og Riffelild -paa nært Hold. - -Den tilbagetrukne Linje blev imidlertid den 18de April saaledes -forsvaret, at Prøjserne besatte den uhindret; og det blev 8de Brigade, -der maatte gaa frem uden Dækning. Resultatet er kendt. - -Derimod turde det være mindre kendt, at den i den tilbagetrukne Linje -kommanderende Artilleriofficer, en Løjtnant _Kofoed_, den 18de April -rendte fra sin Post paa Strømpesokker, med Støvlerne i Haanden -- -naturligvis fulgt af sit Mandskab. - -Han kom forbi Forpostkommandørens Adjudant, den flotte og kække Løjtnant -Binzer, og spurgte ham i Farten: »Hvad skal jeg gøre? --« »Rejs ad -Hedehusene til!« raabte Binzer. - -Løjtnant Kofoed havde ingen Kommando ved Alssund den 29de Juni! - - - - - XXX. - - -Man har sagt om Artilleriforsvaret af _Nordre Brohoved_ den 18de April, -at det lod en Del tilbage at ønske. Det er rigtigt. Jeg veed det bedst. -Det var mig, som ledede det. - -Den Officer, som den meste Tid havde været Skansekommandør i N. -Brohoved, havde ikke med synderlig Troskab opfyldt sine Pligter. Det -var, saavidt jeg husker, først den 7de April, Anker og jeg som Tjeneste -i anden Linje fik tildelt Kommando i Brohovedet (foruden Kirkebatteriet -paa Als). Da jeg overtog Brohovedet, fandt jeg det i en meget daarlig -Tilstand. Kanonerne skød over Bænk, og Brystværnet var ikke rørt siden -61; alt var i Uorden, Mandskabet demoraliseret. (Brohovedet havde vel at -mærke ikke været Genstand for nogen Beskydning. Men den sygemeldte -Artilleriofficer, hvem vi nu afløste, havde nok aldrig været paa -Batteriet.) Tilmed var der for faa Folk, nemlig 18 Mand til Betjening af -2 Stkr. 84 Pd.'s Granatkanoner Nr. 2 og 2 Stkr. 12 Pd.'s Kuglekanoner -samt et meget ubekvemt liggende Krudtmagasin. - -Jeg arbejdede efter bedste Evne i Brohovedet, naar jeg var afløst fra -Skanse II og ikke blev sendt andre Steder hen. Og jeg bad Anker, om han -ligeledes vilde gøre sit til at faa Batteriet istand, naar han havde sin -to Dages Vagt der. Det maatte, mente jeg, være ham ligesaa -magtpaaliggende at faa Værket i Forsvarsstand, da det ligesaa godt kunde -træffe ham at faa Kommandoen der under en Storm. - -Dertil svarede han med en drøj Ed: »Nej, jeg kører lige til Høruphav og -kommer ikke derfra, før jeg skal afløse Dem i Nr. II!« Og han holdt Ord. -Han kørte lige til Høruphav og var der sammen med Dampskibet Zampas -Kaptajn istedetfor at gaa til Brohovedet, hvor han, saa vidt jeg veed, -ikke har sat sin Fod. - -Det blev mig, som kom til at kommandere Brohovedet under Stormen. Jeg -havde arbejdet paa det saa godt jeg kunde, al den Tid, jeg var afløst -fra Nr. II og fri for Extraarbejde andre Steder. Det vilde dog have -været en Skandale, om Artilleriet i N. Brohoved havde spillet samme -Rolle som det i den tilbagetrukne Linje. Det er ikke godt at vide, -hvordan det var gaaet Tropperne paa Retræten fra Skanserne, om ikke -Brohovedet havde hjulpet med til at dække dem. Men Anker havde forsømt -sin Pligt paa denne Post; derfor var Brohovedet ikke i fuld -Forsvarsstand og virkede ikke saa kraftigt som det skulde. Herfra -skriver sig den eneste Bitterhed, jeg har næret imod Anker. - - - - - XXXI. - - -Jeg gjorde et Forsøg paa at faa udleveret Skansekurve til -Fuldstændiggørelse af Brystværnet, saa Mandskabet under Betjeningen -ialtfald kunde have Dækning mod Infanteriild. Skulde vi skyde over Bænk -udsat baade for Riffel- og Kanonild, vilde det føre til en Forblødning, -før Batteriet havde løst sin Opgave. - -Jeg gik til Artillerikommandoen og 4de Fæstningskompagni og bad om disse -højst nødvendige Skansekurve. Man henviste mig til Ingeniørerne; de -mente ikke det var muligt at skaffe dem. De kunde med Nød og neppe -skaffe de nødvendige til 1ste Linje. - -Men have dem skulde og maatte jeg. Saa fandt jeg dem selv og stjal dem -om Natten. Paa den Maade fik jeg samlet 27 Kurve; det var nok til -Dækning for de 3 Kanoner. - -Jeg havde faaet Kompagniets Løfte om ialtfald nogle Sandsække; med dem -agtede jeg at dække den fjerde Kanon. Men det trak ud trods gentagne -Mindelser fra min Side og blev ikke til noget. Endnu den 17de April Kl. -11 Aften ventede jeg forgæves paa de Sandsække; de kom ikke. Den 18de -April stod derfor den fjerde Kanon mindre godt dækket. - -Utvivlsomt blev derved Batteriets Tab større end det burde have været. -Men lige saa vist er det, at Tabet var blevet endnu større, havde jeg -ikke faaet de tre andre Kanoner dækkede. - -Jeg stod den 18de April Kl. 10 paa Kirkebatteriet; pludselig hørte jeg -en stærk Infanteriild, forstod at det var Stormen, løb strax over paa -Nordre Brohoved og fik Mandskabet til Kanonerne. I det samme blev der -raabt: »Den sorte Fane paa Nr. IV!« - -Endskønt jeg maatte gaa ud fra, at vore Egne endnu stod der som Fanger, -ansaa jeg det for min Pligt strax at lade Kanonerne rette paa denne -Skanse. Klokken var da c. et Kvarter over 10. Først en Times Tid efter -lød Alarmsignalet. - -Hele Tiden maatte vi fra Brohovedet skyde paa Fjenden over vore egne -tilbagegaaende Tropper. Det var en uhyggelig Tanke: hvis nu en Granat -sprang for tidlig! Og det kunde godt ske. - -Vi blev hurtig Genstand for en stærk Beskydning. Saasnart Skanserne var -tagne, kørte Fjenden Feltbatterier frem i Fægtningslinjen og beskød os -fra dem saa vel som fra Batterierne paa Broager. Grev Waldersee opgiver, -at der mod Brohovederne rettedes 60 Kanoner. De skød undertiden for -højt; og en Del af Skytset var vel tillige rettet mod Alsbatterierne og -Sønderborg. Der var hele Tiden en underlig Lyd i Luften over os. Vist er -det dog, at vi til omkring Kl. 1 stod som Midtpunktet for den voldsomme -Ild og sammen med Alsbatterierne besvarede den, skønt vi hindredes af -mange uheldige Forhold. - -Venstre Fløjkanon maatte jeg i Førstningen lade staa; der var ikke -Mandskab til den. Senere blev den betjent af Infanteri. Af mine egne -Folk mistede jeg strax ved Kampens Begyndelse de 6, nemlig to som -faldne, to som saarede og to vistnok som Desertører. De to 84 Pd.'s -Granatkanoner i 24 Pd.'s Belejringsaffutage havde meget stærk Rekyle; -det var Meningen, at de skulde stanses ved et anbragt Stoppetov, men det -sprang, saa Stumperne røg os om Ørene. Vi lagde da Tornystre under -Forhjulene og Svansen til Hindring af Rekylen. Men det var som sagt et -daarligt Mandskab; dets Holdning, særlig nu i den stærke Ild, var mindre -tilfredsstillende; det hændte, at de smed sig under Brystværnet, saa jeg -maatte tampe dem op. Og Tornystrene glemte de. Det havde til Følge, at -de svære Kanoner gentagende løb ned ad deres Brisker; jeg maatte have -Infanteri til at hjælpe dem op igen. - -I Terrepleinet kørte Espingolerne forvildet rundt uden at vide hvad de -skulde gøre; jeg maatte hjælpe deres Mandskab med at faa dem af Vognene -og lægge dem op paa Brystværnet og forklare, at der godt kunde skydes -med dem saaledes. - -Et Sted var der nogen der brølede: »I skyder paa vore Egne!« Jeg troede, -det var os, det gjaldt, og svarede: »Det er Løgn!« Man raabte tilbage: -»Det er de forbandede Infanterister, der skyder paa deres Egne.« - -Altsaa, der var megen Forvirring. Og heldigt virkede det ikke under saa -daarlige Forhold, at der i Brohovedet opholdt sig flere højere -Officerer. - -Midt under Skydningen fik jeg Ordre til at optælle Ammunitionen. Da jeg -gik forbi Krudtmagasinet, kom der en Granat og slog ned i Jorden, meget -nær forbi mig. Jeg fornam intet Lufttryk, som jeg har hørt at man skulde -ved en saadan Lejlighed. Men det var ikke hyggeligt at skulle gaa op til -Kanonerne igen. - -Heldigvis holdt vi det gaaende, til Ordren kom at vi skulde forlade -Batteriet. Men det var ikke Præcisionsskydning, vi leverede. Rimeligt at -Chefen for det i N. Brohoved staaende Infanteri (2den Brigade) blev vred -og skældte mig ud paa Stedet. Men havde han kendt Batteriets -Forhistorie, vilde han vel nok have givet sin Vrede en anden Adresse. - -Og trods alt fik vi ikke saa lidt Jern kastet ind blandt Prøjserne. Vor -Ammunition var næsten opbrugt, før Batteriet forlodes. - - - - - XXXII. - - -Det var omkring Kl. 1½ at først Infanteriet, saa Ingeniørerne og -Artilleriet i Brohovedet fik Ordre til at trække sig tilbage til Als. -Brohovedet havde nu opfyldt sin Bestemmelse og været med til at dække -Troppernes Tilbagegang. Vi skulde over den søndre Bro; den nordre var -allerede noget tidligere blevet afbrudt. - -Jeg lod de tiloversblevne Krudtkasser kaste i Sundet og fornaglede -Kanonerne med nogle store Søm, som Ingeniørerne havde efterladt. Ved en -af Kanonerne laa der en Mand og klemte sig saa tæt som mulig op under -Brystværnet; han havde aabenbart tabt Modet og vilde helst fanges; jeg -jog ham ud. - -Ligesom vi var rykket ud af Brohovedet, kom der Ordre, at vi skulde -forsvare det til det yderste. Hvad Meningen dermed var, er ikke godt at -vide. For sent var det ialtfald. - -Der var tænkt paa at sprænge Krudtmagasinet i Brohovedet i Luften, men -Major Jonquières forbød det, da han var bange for, at det skulde -afstedkomme Tab blandt vore egne. Stor Nytte havde det heller ikke været -til, da vi fra Als kunde bestryge hele det Indre af Brohovedet. - -Den søndre Bro blev afbrudt ved Udsvingning af et Broled. Da Artilleriet -i N. Brohoved var blandt de sidste, der fik Ordre til at trække sig over -til Als, var jeg ganske naturlig blandt de sidste, der gik over Broen. -Der var flere Officerer dér foruden de Ingeniører, som under -Oberstløjtnant Dreyers Kommando skulde udføre Afbrydningen. Jeg saa bl. -a. af Ingeniørerne Kaptajnerne Hedemann og Thulstrup, af Artilleriet min -Chef, daværende Major Jonquières. - -Da Ingeniørerne var ifærd med at afbryde Broen, saa det saae ud til, at -en Del af disse Officerer maatte blive paa Sundevedsiden, gjorde jeg -Majoren opmærksom derpaa. Han svarede mig ikke; jeg troede, at han mulig -ikke havde hørt mig, han var noget tunghør paa det ene Øre. Jeg gik -derfor over paa den anden Side af ham og sagde højt: »Broen bliver brudt -af, Hr. Major, før De kommer over den!« Han svarede stadig ikke, _vilde_ -altsaa ikke høre. - -Jeg løb da og kom tidsnok over; der var ingen Mening i uden Nytte at -blive og lade sig skyde. Tilmed havde jeg den Pligt at se at komme over -og samle mit Mandskab. Men Jonquières med flere andre blev staaende, og -det allerede afbrudte Broled maatte for deres Skyld svinges ind igen. -Saa kom de over. - -Tilfældigvis havde Prøjserne ikke vovet sig saa langt frem, at de kunde -se vore Officerer staa der paa Broen; de var ellers blevet pillet væk -til ingen Nytte. - -Jeg tillod mig senere overfor Jonquières og Thulstrup at udtale min -Opfattelse af det meningsløse i til ingen Nytte at lade sig skyde ned. -Jeg fik det Indtryk, at den ene ikke havde villet gaa før den anden. Det -synes mig en Misforstaaelse paa den Maade at ville kappes om at vise -Mod. Hvor Pligten byder En at udsætte sig, er der intet at sige dertil. -Men da vi paa ingen Maade havde Raad til at miste flere af vore ældre -Officerer end nødvendigt, havde det efter mit Skøn her været deres Pligt -at bringe sig i Sikkerhed. - -En Officer tilhører ikke sig selv og har ikke Lov til af Trods eller -Stolthed at udsætte hverken sig selv eller sit Mandskab. Men det saa man -adskillige Exempler paa. - -En Morgen, da et Par Officerer stod inde i Nr. II, kom der en rund -Granat, som faldt foran dem og laa og snurrede rundt med rygende -Brandrør. De saa noget betænkeligt til den, men rørte sig ikke, før jeg -sagde: »De Herrer burde dække Dem, før Granaten springer!« Ogsaa her har -rimeligvis den ene ikke villet være ringere end den anden. - -En Nat kom en Infanterikaptajn -- det var den fra Mysunde bekendte -Kaptajn Svane -- med sit halve Kompagni ind i Nr. II og stillede paa to -Geledder ved Broagerflanken. Jeg bad ham rykke bort, da vi ventede en -Granat, som rimeligvis vilde komme paa det Sted. Han nægtede det. - -Jeg løb ud efter Afløsningen og fik dennes Kaptajn med tilbage for at -tale Svane til Rette. Det blev gjort meget eftertrykkeligt, men til -ingen Nytte. - -I det samme kom heldigvis den Ingeniørofficer, som skulde tilse -Nattearbejdet. Ham fik jeg til at befale den stædige Kaptajn -øjeblikkelig at rykke ud af Skansen, da han generede Arbejdet. Det var -en Ordre; den maatte lystres. Og saaledes fik vi endelig Infanteriet ud, -før Uheld skete. Men en saadan Mand burde efter mine Begreber ikke have -Kommando. - -Noget andet er det, naar man har bebrejdet os Artilleriofficerer, at vi -undertiden kommanderede fra Brystværnet under fjendtlig Ild. Det gjorde -man ikke for Morskab, men kun naar Stemningen var trykket, for at -berolige Mandskabet og vise det, at Faren var ikke saa stor. - - - - - XXXIII. - - -Jeg kom over Broen og gik op forbi Kirken. Der stod i en Indskæring lige -op ad Kirkemuren fire 4 Pd.'s riflede Kanoner af 2det Batteri. Med disse -Kanoner skulde de bl. a. skyde Pontonbroen isænk. - -Jeg spurgte Officeren om Jonquières; han mente, Majoren var i -Kirkebatteriet, hvor jeg saa gik op. Han var der ikke, men jeg traf hans -Næstkommanderende Major W. Kauffmann, hos hvem jeg meldte mig til -Tjeneste. - -Der kom en Officer hen til mig og sagde: »Det var jo Dem, der -kommanderede i N. Brohoved? De maa have haft svære Tab. Hele -Terrepleinet ligger fuldt af Døde.« - -Med det Svar, at efter mit Skøn havde vi haft forholdsvis ringe Tab, gik -han hen og saae over til Brohovedet gennem et Skydeskaar ved en af de -svære Kanoner. I det samme kom der en Granat, som ramte Rappertens -Brystrigel og ved Sprængningen saarede mig og tre Mand til. Jeg meldte -mig da som saaret til Major Kauffmann; det var for saa vidt unødvendigt, -som jeg stod i mit Blod. - -Jeg havde i Brohovedet været saa uheldig at miste min Kappe. Istedet -havde jeg faaet en Underkorporalskappe; det var nok den, der gjorde -Ulykken. I alle Tilfælde var Kuglerne efter mig, lige siden jeg fik den -paa; paa en halv Time fik jeg to Træffere og flere Skud i Kappen, medens -min egen var uskadt efter at have gjort hele Belejringen med. - -Majoren bandt sit Lommetørklæde om min Arm for at stanse Blodet. Jeg -kunde godt gaa, men blev dog taget op af Ambulancen. Vi kom forbi en -Løbegrav, hvor der stod en norsk Læge; han anlagde den foreløbige -Forbinding. Det saae ikke godt ud; der stak Benstumper ud af Saaret; -venstre Underarm var knust. - -Lægen smed Majorens Lommetørklæde og mit afskaarne Skjorteærme hen til -en Side. Han saae meget forbavset ud, da jeg efter endt Behandling -forlangte min Mansjetknap. Han kunde jo ikke vide, at det var en Gave, -som jeg nødig vilde miste. - -Herfra kom jeg hen paa Feltlasarettet, hvor jeg blev rigtig forbundet af -en Læge Arendrup; han stod i travlt Arbejde og lignede en Slagter. En af -mine Folk havde fulgt mig; han stod ved Siden af og græd. Da en anden -Soldat spurgte ham, hvem jeg var, skældte han ham ud, fordi han ikke -vidste det. Manden holdt af en høj Snaps; det var formodentlig -Paavirkning af den Slags, der gjorde ham saa rørende. - -Jeg blev atter overgivet til Ambulancen. Da de gik med mig, knækkede -begge Bærestænger, saa jeg kørte et Stykke hen ad Vejen. Heldigvis kom -der en Vogn med andre Saarede forbi; den tog mig op. Vi blev kørt ned -til Høruphav og kom ombord i et norsk Dampskib »Nordstjernen«. - -Jeg kunde selv gaa ud paa Skibet. Ved Bulværket traf jeg en højere -Søofficer, som jeg var lidt i Familie med. Ham bad jeg telegrafere til -mit Hjem, og Telegrammet kom afsted. - -Paa »Nordstjernen« var alle Pladser optagne af Saarede. Enkelte var saa -haardt medtagne, at de døde ombord; men man hørte ingen klage sig. Jeg -overlod min Køje til en Officersaspirant, cand. jur. Haxthausen; han -havde faaet 6 Lod Jern i Underlivet, hørte jeg siden. Jeg gav ham lidt -Limonade og saae til ham engang imellem. Han laa stille hen, men døde et -Par Dage efter. - -Jeg traf her paa »Nordstjernen« min gamle Lærer fra Landkadetakademiet, -Løjtnant _Pingel_. Da jeg i sin Tid forlod Skolen for at gaa over til -Artilleriet, havde han sagt til mig: »Naa, De vil nok i -Livsforsikringsanstalten!« Saaledes lod det til, at Fodfolket betragtede -Artilleriet. - -Her mødtes vi nu paa Lasaretskibet, begge saarede. Og jeg var noget -værre tilredt end han; saa Livsforsikringsanstalten havde just ikke vist -sig paalidelig. - -Ved Landgangen i København blev jeg paa Grund af min Underofficerskappe -vist paa Lasaret sammen med de Menige. Mine Forældre, som var rejst ind -for at se mig, gik længe omkring og ledte efter mig. - -Jeg laa et Par Maaneder paa Lasarettet i Wildersgade. Der kom en Del -Benstumper og Klædeslapper ud af Saaret; Overlægen sagde, at jeg kunde -takke mit sunde Legeme for, at jeg slap vel over den Historie. - - - KBHVN. -- NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) - - - Afskriverens bemærkninger - -Overskriften XVIII. mangler. Det blev efterladt som i originalen. - -Åbenlyse trykfejl er rettet, men forfatterens stavning er for øvrigt -bevaret. - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Indtryk og Minder fra Dybbøl, by -Carl Vilhelm Behagen Castenschiold - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK INDTRYK OG MINDER FRA DYBBØL *** - -***** This file should be named 61328-8.txt or 61328-8.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/6/1/3/2/61328/ - -Produced by MFR, Palle Christoffersen, Jens Sadowski, and -the Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net. This file was produced from images -generously made available by The Internet Archive. - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive -specific permission. If you do not charge anything for copies of this -eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook -for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports, -performances and research. They may be modified and printed and given -away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks -not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the -trademark license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country outside the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you'll have to check the laws of the country where you - are located before using this ebook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm web site -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The -Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm -trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the -mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its -volunteers and employees are scattered throughout numerous -locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt -Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to -date contact information can be found at the Foundation's web site and -official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - |