diff options
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 4 | ||||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 | ||||
| -rw-r--r-- | old/53978-0.txt | 5652 | ||||
| -rw-r--r-- | old/53978-0.zip | bin | 109577 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/53978-h.zip | bin | 132843 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/53978-h/53978-h.htm | 8304 | ||||
| -rw-r--r-- | old/53978-h/images/cover.jpg | bin | 13702 -> 0 bytes |
8 files changed, 17 insertions, 13956 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..d7b82bc --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,4 @@ +*.txt text eol=lf +*.htm text eol=lf +*.html text eol=lf +*.md text eol=lf diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..3ec9bd4 --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #53978 (https://www.gutenberg.org/ebooks/53978) diff --git a/old/53978-0.txt b/old/53978-0.txt deleted file mode 100644 index 64ebbb8..0000000 --- a/old/53978-0.txt +++ /dev/null @@ -1,5652 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv, by -Boyd Laynard - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most -other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of -the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you'll have -to check the laws of the country where you are located before using this ebook. - -Title: Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - -Author: Boyd Laynard - -Release Date: January 16, 2017 [EBook #53978] - -Language: Norwegian - -Character set encoding: UTF-8 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VEIEN TIL SKJØNHED, SUNDHED *** - - - - -Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online -Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net - - - - - -Denne teksten bruker gammeldags rettskrivning og språkformer. - - - - - Veien til Skjønhed, - Sundhed og et langt Liv. - - Af - - Professor Boyd Laynard. - - Authoriseret Oversættelse - efter den engelske Originals 36te Oplag. - - Horten. - C. Andersens Forlag - 1910. - - Horten, C. Andersens Bogtrykkeri. - - - - -Af Forfatterens Forord til første Oplag. - - -Jeg har lagt meget Arbeide og stor Omhyggelighed paa Udarbeidelsen -af dette Værk. Derfor sender jeg det ogsaa ud i Verden under -sikker Forvisning om, at det har en vigtig Opgave at udføre, hvad -Menneskeslægtens legemlige Forbedring angaar. - -Hensigten med min alvorlige Bestræbelse har været at skrive en -letfattelig og praktisk Afhandling om de Veie og Maader, der fører til -Skjønhed, Helbred og et langt Liv, en sammentrængt folkelig Fremstilling, -som kunde fattes og forstaaes af alle Samfundsklasser. Noget af det, jeg -søger at paapege, vil maaske komme som en Overraskelse for mange, men -denne Overraskelse haaber jeg dog vil blive af en behagelig og velkommen -Art. - ---Adskilligt af det anførte vil ogsaa forekomme dem underligt, som aldrig -for fuldt Alvor har betragtet Tilværelsens metafysiske Side; men alt, -hvad der er anført, er imidlertid grundet paa en solid videnskabelig og -Erfaringens Grundvold. - ---Jeg ønsker endvidere at bede Læseren lægge Mærke til, at nærværende -Bog ikke er et _lærd_ Arbeide i den Betydning, at det blot skulde være -bestemt for lægevidenskabelig uddannede Folk; nei, ligesom det paa sit -Omraade vil være en Hjælp og Veiledning for _alle_, saaledes er det ogsaa -helt igjennem praktisk og enkelt anlagt. - - -I første Del - -af denne Bog vil jeg søge at paavise, hvordan Skjønhed kan erhverves, -og hvorledes et ungdommeligt Udseende kan beholdes uden kunstige -Skjønhedsmidler. - - -I anden Del, - -der handler om Sundhed og et langt Liv, gives der mangesidige Anvisninger -og Raad med Hensyn til Diæt og en sund Levemaade for de forskjellige -menneskelige Legemers Beskaffenhed og Tilstand. Ligesaa angives -forskjellige Maader, hvorpaa man uden Medicin kan kurere forskjellige -Svaghedstilstande og Sygdomme, og, hvad der er endnu bedre--endelig den -Maade, hvorpaa man kan forebygge dem. - -Jeg har i dette Værk ofte anført Udtalelser og Erfaringer, der -skriver sig ikke alene fra de høieste medicinske, men ogsaa fra andre -videnskabelige Authoriteter. Paa den Maade har jeg ogsaa faaet officiel -Stadfæstelse paa mine egne Erfaringer og Iagttagelser. - -Det er en kjendt og ganske naturlig Sag, at Menneskene i Almindelighed -sætter stor Pris paa Skjønhed. Dog selv saadanne Personer, som ikke -lægger nogen Bret paa Skjønhed, haaber jeg alligevel vil finde -Tilfredsstillelse og Interesse i Bogens belærende og indgaaende -Behandling af _Sundheden_; thi der findes vel ikke et Menneske, som ikke -sætter Pris paa den. «Sundhed er Velstand.» Et langt Liv i Besiddelse af -Sundhed og Kraft maa derfor betragtes som en af de største Velsignelser, -der er os givet. - - Boyd Laynard. - -London i Marts 1900. - - - - -Første Afsnit. - -Skjønhed. - - - - -FØRSTE DEL. - -Hvordan Skjønhed kan erhverves. - - -FØRSTE KAPITEL. - -_Skjønhedens Værd og Fordele._ - -Plato, den bekjendte græske Vismand, udtalte, at de to største og -herligste Gaver, som Naturen er istand til at skjænke os, først og fremst -er en god Forstand og dernæst en harmonisk Skjønhed. Han satte disse -Velsignelser høiere end Rigdom, Byrd og Magt. - -Kan være, at enkelte Mennesker har en anden Opfatning end den gamle -Vismand og siger: «Nei, maa vi da heller ønske os Helbred!» Dog lad os -da erindre, at lykkelige Besiddere af virkelig Skjønhed med Nødvendighed -ogsaa maa være i Besiddelse af Helbred; thi den førstnævnte Gave kan -ei være tilstede uden at sidstnævnte er det; medens Helbred ofte kan -findes, om Skjønheden mangler fuldstændig. - -Skjønhed bør ei foragtes selv af dem, der træder Verdens Forfængelighed -under Fødder. Skaberen er Skjønhedens Gud, hvad næsten alt hans -Værk og al hans Gjerning viser. Et eneste Blik paa Naturen leverer -et tilstrækkeligt Bevis derfor. Se bare paa Paradisfuglene i deres -lysende Fjærbeklædning og Paafuglen med dens pragtfulde Hale; betragt -de flagrende Sommerfugle med deres fintformede, vakre Vingepar, og -Blomsterne, som synes at kappes med hinanden i Formens og Farverigdommens -Skjønhed. Og sluttelig over alle disse Ting--det menneskelige Legeme, -fuldkomment, saaledes som det burde være, fuldkomment som Herren -oprindelig skabte det. - -Stiger vi et Trin lavere ned, kommer vi til at betragte Skjønhedens Værd -fra de verdslige Beregningers Synspunkt. Selv seet fra et saadant, eier -den mange og betydningsfulde Fordele. Næst Karakteren danner Ansigtet -det vigtigste Grundlag for Dannelsen af de Omstændigheder, som bidrager -til at udfylde vort Liv. Venskabsforbindelser bliver i Almindelighed -først indgaaet paa Grund af et eller andet tiltrækkende ved det -Ydre, et fagert, mildt Ansigtsudtryk, en høi Pande for Eksempel--og -det længe forinden Karakteren bliver kjendt. Og hvor mange af disse -Venskabsforbindelser mellem Mand og Kvinde gaar ikke senere over til -Kjærlighed! - -«Mit Ansigt er min Formue,» siger Budeien i en gammel, engelsk Folkevise, -og dette er slet ikke nogen dum Paastand. Antagelig tænkte hun blot paa -Ægteskab, men bortseet fra Fordelene ved Skjønhed i denne Henseende, -har et godt Udseende ofte stort Værd i og under Kampen for Tilværelsen. -Inden de mange forskjellige Livskald og Virksomheder hænder det ofte, at -de, som har de mest tiltrækkende og intelligente Ansigter, vælges til at -fylde visse Pladser med Forbigaaelser af andre Ansøgere, som maaske var -mere skikkede derfor end de Foretrukne, men som til Gjengjæld manglede et -stateligt Ydre.--I talrige Livsforhold opdager baade Mænd og Kvinder, at -deres Ansigt i Virkeligheden har den størte Betydning for deres Lykke. -«Skjønheden,» er det bleven sagt, «er et gyldent Scepter, som udøver en -mægtig Indflydelse paa vort Ve og Vel. Den har afgjort Menneskeskjæbner, -regjeret Nationer og behersket Kongeriger.» - - -ANDET KAPITEL. - -_Skjønhedens Begreb._ - -Den fuldkomne Skjønhed er bleven fremstillet af Digterens Pen, af -Malerens Pensel og Billedhuggerens Meisel, men Moder Natur ødsler den -sjelden paa sine Børn. - -Der findes to Slags Skjønhed, den _virkelige_, hos den enkelte Person -forekommende, og den _uvirkelige_ eller tænkte og som Mønster opstillede. -De to Slags Skjønhed kaldes forøvrigt med et Par fremmede Ord: Den -_individuelle_ og den _ideelle_. Førstnævnte indbefatter alle de fagre -Træk og Egenskaber ved en og samme Persons Ansigt og Skikkelse; medens -sidstnævnte er et Udvalg af de skjønneste ydre Egenskaber og Fortrin -fra forskjellige Personer. Det var af et saadant Udvalg, samlet fra -de skjønneste Kvinder og de ædleste mandlige Skikkelser, at Grækerne -modellerede de formfuldendte Billedstøtter af sine Guder og Gudinder, -som altid er bleven anseet som Kunstens Mesterværker. - -Hvad er Skjønhed? Den bedste Forklaring derpaa--udtrykt med et eneste -Ord,--er maaske _Harmoni_. - -Det menneskelige Ansigts Skjønhed har man altid tænkt sig skulde omfatte -Formskjønhed i de forskjellige Ansigtstræk; Farvens Skjønhed skulde -komme tilsyne i Hudens forskjellige Afskygninger, Karakterens Skjønhed -i visse udprægede og blivende Egenskaber samt Udtrykkets Skjønhed ved -uvilkaarlige og tilfældige Følelser og Stemninger. Den Sagkyndige paa -dette Omraade, Englænderen Walker, mener, at Skjønheden for en stor Del -afhænger af Profilen,--og særlig af den Linje, som beskrives af Panden og -Næsen, gjennem hvis større eller mindre Indadbøiethed Skjønheden forhøies -eller formindskes. Jo mere Profilen nærmer sig en ret Linje, desto større -Statelighed, Kraft og samtidig Mildhed forlenes Ansigtet med. - -Der er stor Forskjel paa Ynde og Skjønhed. Skjønheden bestaar, som -allerede sagt og paavist, i Ansigtstrækkenes fuldkomne Harmoni og rette -Forhold til hinanden, medens Ynde er noget, som neppe kan beskrives, men -som tiltrækker sig Opmærksomhed og som ofte fortryller den tilfældige -Iagttagers Blik. Man siger, at et Ansigt er yndigt, omtrent paa samme -Maade som man roser og beundrer et Maleri, skjøndt dette fra kunstnerisk -Synspunkt kan frembyde mange Ufuldkommenheder. Saaledes kan eksempelvis -en fin Hud, klare funklende Øine og en veldannet Næse gjøre et Ansigt -yndigt, uanseet den Omstændighed, at de øvrige Ansigtstræk ikke staar -i et saadant Forhold, at de danner en fuldkommen Harmoni af Skjønhed. -Og endvidere kan det hænde, at et behageligt Udtryk, som hviler over -et Ansigt, gjør dette yndigt, skjønt det i sig selv ikke alene ikke er -vakkert, men endog saare almindeligt. Ja Ynden i ikke saa ganske faa -Ansigter indskrænker sig næsten helt og holdent til et behageligt, friskt -Smil,--et Solskinssmil, som selv Katholikernes alvorlige og mørke Helgen -Sankt Antonius ikke kunde modstaa. Hos andre ligger den Ansigtsynde, som -straks griber og fængsler, hovedsagelig i Haarets Skjønhed og i den Smag, -hvormed det er bleven sat op, saaledes at det lemper sig efter Trækkene. - - -TREDIE KAPITEL. - -_De tre Skjønhedstrin i Kvindens Liv._ - -Der findes tre tydelig markerede Trin af Skjønhed i Kvindens Udvikling, -og ethvert af dem danner en vigtig Periode i hendes Liv. - -Det første Trin strækker sig fra Fødselen til Tiden for Kjønsmodenheden. -I denne Tid gjennemgaar Ansigtet og Skikkelsen sin Udvikling--Skikkelsen -bliver fyldigere og Formerne mere afrundede--for i sin Tid at folde sig -ud lig Blomsten i sin fulde Modenheds Glans. - -Den anden Periode omfatter Tiden fra Kvindelighedens fulde Udvikling til -lad os sige med et jevnt Tal--Firtiaarsalderen. I Begyndelsen af denne -Tid i hendes Liv bliver hendes Hals fyldigere, hendes Røst faar en anden -Klang og Tone, hendes Øine straaler med stærkere Glans, og hele hendes -Skjønhed bliver mere fremtrædende og tiltrækkende. - -Under det tredie Stadium, som sædvanligvis strækker sig fra Firti- -til Sekstiaarsalderen, tiltager Menneskets Huld og Trivsel baade hvad -Ansigtsudseende og Legemet forøvrigt angaar. Da Legemets Fedtstoffe -udsondres med langt mindre Hurtighed, ophober de sig i Cellevævene under -Huden og i andre Dele af det menneskelige Legeme. Dette udglatter ofte -de Rynker, som har begyndt at fure Huden, og gjengiver mange endnu en -Gang ungdommelig Friskhed, ja ofte endog Ungdommens Ynde. Denne Tid har -man kaldt «Fornyelsesperioden.» Naar den er forbi, kan det siges om -Skjønheden, at den er flygtet for bestandig. - -Enkelte Kvinder bevarer sin Skjønhed længere end andre. En moderne -Forfatter ytrer derom: «Kvindernes legemlige Skjønhed burde vedvare, til -de er over seksti Aar. Og deres Ynde naar heller ikke sit Høidepunkt før -Tredive- eller Firtiaarsalderen. Den berømte, græske Skjønhed, Helene fra -Troja træder først frem firti Aar gammel. - -Aspasia, der kan tilregne sig stor Andel i Grækenlands Blomstringstid, -var seks og tredive Aar, da hun ægtede Perikles, og tredive Aar senere -var hun endnu en statelig Kvinde. Kleopatra, Ægyptens vidtberømte -Dronning, var over tredive Aar, da hun vandt Feltherren Antonius’s -Hjerte. Diane de Poitiers var ogsaa seks og tredive Aar, da hun ved sin -straalende, modne Skjønhed lagde Kong Henrik den anden for sine Fødder. -Kongen var blot Halvdelen saa gammel, men hans Hengivenhed for hende -aftog aldrig. Anna af Østerrige var otte og tredive Aar, da hun beskreves -som den skjønneste Kvinde i Europa. Madame de Maintenon, den i sin Tid -altformaaende Dame ved det franske Hof og i Frankrig, var tre og firti -Aar, da hun blev formælet med Kong Ludvig, og Katharina af Rusland tre og -tredive Aar, da hun bemægtigede sig den Trone, som hun indehavde i hele -tre eller fire og tredive Aar.» - - -FJERDE KAPITEL. - -_Muligheden af at opnaa Skjønhed._ - -At Skjønhed kan erhverves, benegter ingen, som omhyggeligt studerer -Sagen fra de forskjellige baade rent menneskelige og videnskabelige -Synspunkter.--Jeg mener Skjønhed i dens almene og vidstrakte Betydning, -ikke i dens indskrænkede Mening, som er Fuldkommenhed og blot Kunstnernes -Tankebillede, et Udslag af deres Indbildningskraft. Naturligvis kan der -ikke blive Tale om Forandring i Ansigtets Form, som for Exempel Næsens -Størrelse, Mundens Bredde, Læbernes Tykkelse, Øinenes Størrelse og Farve, -Ørernes Udseende eller Hagens Form. De er Naturens Kunstværk, dannede -saaledes for alle Tider og efter manges Anskuelser ogsaa for Evigheden. -Men trods dette staar dog den Kjendsgjerning fast, at Skjønhed eller -en Forskjønnelse af Ansigtet er mulig. Ansigtets Præg og Udtryk kan -forskjønnes ved at beherske og lede de forskjellige Sindsindflydelser; -ligesom Ansigtet i sin Almindelighed saavelsom Ansigtsfarven kan -forandres meget overraskende ved at man underkaster sig Sundhedens Love -og gjennemfører bestemte Regler, naar det gjælder Spørgsmaalet om Diæt og -sanitær Pleie. Reglerne for et saadant Liv skal jeg forsøge at fremstille -udførligere i de efterfølgende Kapitler. - - -FEMTE KAPITEL. - -_Hvordan vi selv sætter Præg paa vort Ansigt._ - -«Jeg forlanger intet andet af dig,» sagde en Fader til sin Søn, da han -bød ham Farvel,--«end at dit Ansigt har samme rene og uskyldige Udtryk, -naar du vender tilbage.» - -«En Mands Blik og Ansigtsudtryk,» ytrede Hazlitt, «er Resultatet af -mangeaarigt Arbeide. Det er bleven indpræget paa hans Ansigt ved -Begivenhederne i hans Liv, ja med Naturens egen Haand, og han kan -saaledes ikke saa let blive kvit samme.» - -Folk er i Almindelighed hvad de synes at være, og vi har alle en Slags -Fornemmelsesevne i saa Henseende. Ja endog smaa Børn og en Del af de -høierestaaende Dyr læser med et eneste Blik i den Fremmedes Ansigt, om -han har en venlig eller en uvenlig, en ond eller god Karakter, og føler -sig straks tiltrukket eller frastødt af ham. - -«Der findes ikke et Menneske paa Jorden,» siger Lavater, «som ikke -daglig sporer Indflydelse af de forskjellige Ansigters Udtryk; ikke et -Menneske, som ei kan træffe sammen eller mødes med et Ansigt, som det -finder overordentlig tiltalende og elskeligt eller usædvanligt stygt og -frastødende. Der findes ikke en eneste Person, som ei i mere eller mindre -Grad iagttager, sammenligner, bedømmer og værdsætter en anden efter hans -Udseende, naar de første Gang træffer sammen.» - -At hvert enkelt Menneske er ansvarlig for det Ansigtsudtryk, det har, -kan neppe benegtes, naar vi indrømmer, at man selv danner sin Karakter -og kontrollerer sit eget Sind. Hvor vakkert et Ansigt end kan være med -Hensyn til Form og Træk, saa er det alligevel selve Ansigtsudtrykket, som -forhøier eller nedsætter det, som forskjønner eller vansirer det. - -Vi begynder allerede at sætte Præg paa vore Ansigter i Livets Morgen, -i denne Ungdommens Spiretid, da Indtrykkene har større Indflydelse paa -Karakteren, og Sindet lettere formaar at sætte sit Stempel paa Udtrykket. -Paa den Tid, da en Mand eller Kvinde naar Trediveaarsalderen eller ofte -endog før, er Ansigtsudtrykket bleven næsten uforanderigt. Senere fordres -der megen Øvelse, nidkjær Agtpaagivenhed og Udvikling af nye Anlæg, om -det skal lykkes at udjevne dette mangeaarige Arbeide, dette ydre haarde -Skal og Form for den iboende Sjæl. - -Behagelige Ansigtsudtryk erhverves sædvanlig i Ungdommen. De er, om vi -saa tør sige, en Sammensætning af mange Smil, glade Tanker og Sindets -Tilfredshed. Enhver Sindsbevægelse efterlader gjerne et eller andet -Indtryk paa Ansigtsudtrykkene; dog ikke saaledes, at det straks merkes -Spor derefter; men om det stadig vender tilbage, bliver sluttelig det -ydre Udseende en tro Afbildning af Karakteren, enten nu denne er god -eller slet. - -Dr. Kellogg, den bekjendte Læge, har med Rette udtalt: «Skjønheden sidder -dybere end paa Overfladen. Dens virkelige Kilde har snarere sin Grund i -aandelige og moralske Egenskaber end i rent legemlige Træk. Et Ansigt, -som skjuler en værdiløs Karakter, kan aldrig være vakkert.… En ædel -Karakter kan aldrig træde frem gjennem et lumsk Ansigtsudtryk, hvor lidet -end Naturen har villet tage Hensyn til, at det ene skal være passende for -det andet. Ansigtet er saa helt og holdent et Sjælens Speil, ja ligefrem -et Gjenskin af Karakteren, at denne sidstes Skjønhed eller Slethed ikke -kan andet end fremtræde lige saa tydeligt som Haandskriften paa Væggen i -Profetens Tid, og man behøver ikke at være Profet for at kunne læse den.» - -Den tyske Forfatter Winchelmann skriver: «Fuldkommen Skjønhed kan -aldrig findes i et Ansigt, hvis det ikke er roligt og frit fra al -Uro, idetmindste fra alt, som kan forandre og skjæmme de Træk, hvoraf -Skjønheden er sammensat.» - - -SJETTE KAPITEL. - -_Hemmeligheden ved et Ansigts Forvandling._ - -At forandre det stadige Ansigtsudtryk, som vi saa at sige selv har -dannet og baaret i mange Aar af vort Liv, synes ved første Øiekast at -grændse til det umulige, ja at være lige saa forgjæves som de taabelige -Filosofers Stræben, naar de i Middelalderen bortødslede sin Tid og sin -Formue med Forsøg paa at opdage _Livselixir_. Men hvis vi omhyggelig -undersøger Læren om Ansigtets Forvandling, vil vi finde, at den er i fuld -Overensstemmelse med Fornuft og Virkelighed. - -Som vi allerede har seet, er det Sindstilstanden eller Sjælen, som -danner og omdanner Ansigtsudtrykket. Dens hemmelighedsfulde Indflydelse -indvirker paa de myge, letbevægelige Ansigtsdele, paa samme Maade som -Lyset indvirker paa Fotografens meget ømfindtlige og modtagelige Plade. -I Virkeligheden er Ansigtet et Billede, som viser Sjælens vanlige Tanker -og Ønsker. De, som derfor ønsker at faa et vakkert Ansigtsudtryk, bør -først og fremst anstille en Undersøgelse i sit Indre for at bringe paa -det rene sin vanlige Tankegang og Sindsretning, og saaledes udfinde, -hvad der foraarsager et ubehageligt Udtryk eller hvad der fremkalder et -behageligt. Enkelte Mennesker har triste Ansigter, som er en Frugt af -triste Tanker og mørkt Sind. Disse melankolske og tungsindige Personer -har altid en mørk Opfatning af alt, hvad der sker i Verden; eller med -andre Ord, de trækker et Gardin for Sjælens Vindu og stænger saaledes -Solskinnet ude fra sit Liv. Saadanne Personer bør anstrenge sig af sin -yderste Viljekraft for at bryde med denne Vane; thi det er ei andet end -en saadan. Det kan vistnok tage lang Tid, før man kan skaffe sig et lyst -og livsfriskt Syn og Sind, men naar det engang er skeet, vil det komme -til at medføre en fuldstændig Forandring af Ansigtsudtrykket. - -Mange er de skuffede Ansigter, som viser sig, hvor der er store -Folkemasser samlede, Mænd og Kvinder, som har begyndt Livet med stor -Ærgjerrighed, der aldrig er bleven tilfredsstillet, og hvori hvert -sveget Haab synes at have efterladt sig et Spor i Ansigtet. At oprykke -disse Bitterhedens Rødder synes at være vanskeligt, men ikke umuligt. Den -bedste Maade, hvorpaa det kan ske, er at begrave det forbigangne med den -indeværende Dags Arbeide og at glemme Gaarsdagens Forhaabninger ved at -haabe paa Morgendagen. - -Endvidere findes der misfornøiede Ansigter, hvis Eiere bestandig sukker -efter Ting, som de ikke er i Besiddelse af, og som længes og higer efter -noget, de aldrig kan opnaa eller erholde. Men de maa søge paa alle Maader -at sætte mere Pris paa sine nuværende Forholde og erindre, at et nøisomt -Sind er mere end et dagligt Gjæstebud. - -Blandt alle Ansigtstyper finder vi Repræsentanter for de sørgmodige og -triste, de tvære og sure, de let opirrede, de smaalige og gjerrige, de -svigefulde, de bedragerske og de listige, de haanlige og de stolte. Alle -disse lidet elskværdige Træk, som tydelig kommer tilsyne i Ansigtets -Udtryk, er Resultatet af, hvad der har rørt sig inderst i Sjælen. Hvor -de forekommer, findes ingen sand Skjønhed.--Med Rette siger den berømte -Forfatter Washington Irving: «Det er den guddommelige Majestæt i vort -Indre, der gjør, at guddommelig Majestæt kan fremtræde i det Ydre.» -Dette er ingen blot og bar henkastet Ytring, men en af Skjønhedens -store Hemmeligheder. Kunde vi vel for et Øieblik tænke os Slagmarkernes -store Apostel, Florence Nightingale eller en Fru Booth med frastødende -Ansigter, eller en David Livingstone eller en General Gordon med -modbydelige Ansigtstræk? Skjønt vi aldrig har seet disse menneskevenlige -og heltemodige Personers Ansigter eller maaske ikke engang et Portræt -af dem, saa staar de dog i vore Tanker--efter den Opfatning, vi har af -dem,--med Ansigter straalende af Ømhed, Tapperhed og Ædelmod. - -For at omdanne Ansigtet maa man først omdanne Sindet. Mod Nedslagenhed og -Tristhed maa vi fremelske en glad og frydefuld Aand; Tverhed og Heftighed -hos os selv maa vi beseire med Venlighed og Ro, Freidighed og Tro paa -Fremgang, og dertil ved Selvprøvelse i Frimodighed og Tilfredshed drive -Surmuleri og idelig Bekymring paa Flugt. - - -SYVENDE KAPITEL. - -_Helbreden i dens Forhold til Skjønheden._ - -Helbreden er uundværlig for Skjønheden; ja den er ligefrem dens -Forudsætning. Om Helbreden tabes, forsvinder ogsaa Skjønheden lidt efter -lidt. - -Skjønheden bør være en Frugt af en fuldstændig Overensstemmelse mellem -de tre Dele af vort Væsen, nemlig Legeme, Sjæl og Aand. Den vil da ikke -mangle den Friskhed, som er en saa væsentlig Bestanddel af al sand Ynde -og Skjønhed, enten nu denne fremtræder i Rosens Knop eller paa den unge -Piges rødmende Kind. Der findes vistnok noget, som betegnes med Ordet -«sygelig Skjønhed», men det forsvinder med de flygtende Aar. Blivende -Skjønhed maa have sine Rødder dybt nede i den herlige Jordbund, som -heder Helbred og Sundhed. Gladstone har meget træffende ytret herom: -«Skjønheden er ikke en Tilfældighed, men den tilhører vedkommende -Gjenstands Væsen; den gjennemtrænger hele Skabningen, og hvor eller naar -den aftager eller trænges tilbage, har vi i denne Omstændighed et Bevis -paa den moralske Uorden, som bringer Forstyrrelse ind i Verden.» - -Formens Ynde, Hudens Friskhed og Øinenes Glands har i Almindelighed mere -at gjøre med en virksom Lever og god Fordøielse end de fleste Mennesker -aner. «Sygdom er Hæslighed; Helbred er Skjønhed,» siger Annie Jannets -Miller. Helbreden reguleres af den Mad, vi spiser og fordøier, den Luft, -vi indaander, den Hvile og Søvn, vi nyder. Dertil kommer en regelmæssig -Overholden af Sundhedens Forskrifter. «Vore Legemer er vore Haver, hvor -vor Vilje er Gartneren,» siger Shakespeare, Englands udødelige Digter. - -«Helbreden»,--skriver Dr. Nichols i sin populære Bog om Menneskets -Fysiologi,--«er en Tilstand af fuldkommen Udvikling, en harmonisk -Væxt og Sammenføining af Del efter Del, Organ efter Organ, hvor intet -er forkrøblet og heller intet for overdrevet stort. Heri ligger -Fuldkommenheden, naar der spørges om Symmetri og Skjønhed, som igjen ikke -er noget andet end Resultatet af Helhed og Helbred. Thi det kan paavises, -at Formerne og Proportionerne hos Menneskene og de høierestaaende, -nyttige Dyr, ogsaa er de skjønneste.» Naar hvert Ben har den bedste Form -og Størrelse, er der fuldkommen Proportion. Naar enhver Muskel har sin -tilbørlige Udvikling med den rette Mængde af Fedtstoffe i Cellevævene, -finder vi den høieste Formskjønhed; naar Hudens Beskaffenhed er finest, -Blodomløbet kraftigst og selve Blodet renest, fremtræder ogsaa Ansigtets -Glød, Glans, Farve og Tiltrækning bedst. Skjønheden er derfor mere et -Tegn paa Helbred; thi den er et Udtryk for sidstnævntes Tilstedeværelse. -Fuldkommen Skjønhed kan alene naaes og vedligeholdes ved fuldkommen -Helbred. Begrændset Skjønhed, henvisnende Skjønhed, aftagende Skjønhed -falder sammen med begrændset, henvisnende og aftagende Helbred, men den -er utilfredsstillende og tung. Kunstnere og Digtere forestiller sig -Skjønheden straalende af Sundhed, og kan ikke adskille disse Idealer. -Ingen Maler eller Billedhugger vilde kunne fremstille en Venus, en Diana -eller en Hebe anderledes end som den personificerede Sundhed og derfor -skjønne og livfulde. - - -OTTENDE KAPITEL. - -_Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne dertil._ - -Skjønhedens Omveksling er mere slaaende i enkelte Personers Ansigter end -i andres. Mennesker med nervøst Temperament er mere udsat for den ydre -og indre Indflydelse, som i Almindelighed fremkalder de forskjellige -Forandringer i Ansigtsudtrykket.-- - -Blandt de Ting, som gjerne vil bekjæmpe Skjønheden og berøve den dens -Tiltrækning, er Veirforholdene, Forandringer i Temperaturen og andre fra -Luft- og klimatiske Forholde stammende Indflydelser; endvidere saadanne -skadelige Foreteelser som urigtig Diæt, Søvnløshed, Græmmelse, Ængstelse -og Vrede. Alle disse Forholde skal senere blive behandlede. - -Der findes enkelte Personer, som altid ser bedre ud, naar vi møder dem -ude i det Frie end naar vi er sammen med dem indendørs; medens atter -andre viser et fordelagtigere Udseende i det afdæmpede Lys i et lukket -Værelse. Ligesaa findes der enkelte, som viser sig mere til sin Fordel -tidligt om Morgenen end længere frem paa Dagen; men paa den anden Side -kommer ogsaa Modsætningen frem hos andre Personer, saa de lig Sankt -Hansormen lyser vakrest i Mørke. Skjønhedens Foranderlighed er meget -mærkværdig ogsaa i en anden Henseende. Hos mange Personer ser den venstre -Halvdel af Ansigtet bedre ud end den høire. Denne Opdagelse gjordes -først af Kineserne. Sandheden af denne besynderlige Paastand kan man -let kontrollere ved at undersøge et Dusin Ansigter. Det paastaaes, at -Skuespillere og Sangere, idet hele taget Folk, som ofte staar Ansigt til -Ansigt med et større Publikum uvilkaarlig vender sig halvt til høire, -naar de ønsker at gjøre Indtryk paa sine Tilhørere. - - -NIENDE KAPITEL. - -_Diætens Indflydelse paa Udseendet._ - -Vor daglige Mad og Drikke har meget at gjøre med Helbred og Sundhed, med -Skjønheden og Ansigtsudtrykket. Storædere er aldrig store Tænkere og har -derfor sjelden et aandfuldt eller klogt Udseende. Personer, hvis Mad -hovedsagelig bestaar af Kjød, udvikler i Almindelighed mere den dyriske, -sterkt sanselige end den aandelige Side af sin Natur. Dette har igjen -til Følge en vis Grovhed i Trækkene. Paa den anden Side gjør fuldstændig -Vegetarianisme let Ansigtet udtryksløst. Dog mere slaaende end alt andet -er den Virkning, som umaadelig Nydelse af stærke Drikke har paa Ansigtet. -Hvor kan det ikke forandre et fint og skjønt Ansigt og gjøre det yderst -grovt, ja saa frastødende, at det vækker Modbydelighed. Indflydelsen -af forskjellige Fødemidler paa Ansigtsudtrykket vil blive behandlet og -paavist i de Afsnit, som angaar Diætens Forhold til Helbreden. - -Professor Kirk siger: «Ansigtet er bogstavelig formet af den Føde, -hvormed Maven forsynes. Der er ingen Tvil om, at ikke ogsaa andre Ting, -som for Eksempel den Luft, vi indaander, bidrager til at forme vore -Ansigter; men Mad og Drikke udgjør dog hovedsagelig det Materiale og -Stof, hvoraf de eiendommelige Træk i vore Ansigter er sammensatte.» - -Hvis Føden er uheldig for sit Formaal, er det ikke let at forstaa, -hvordan Former og Træk skulde blive fint byggede. Der har vi for Eksempel -det fine Væv i Øiet, dette Organ, som jo i saa høi Grad giver Ansigtet -dets Udtryksfuldhed.--Der fordres passende Stof for at dette Cellevæv -skal vedligeholdes i nogenlunde god Orden. Selv om man bestryger Ansigtet -med al Verdens Skjønhedsmidler, men ikke giver nøie Agt paa de Stoffe og -Fødemidler, hvoraf Ansigtet fremstaar og dannes, kommer man aldrig til -at faa et friskt Udseende. Man maa passe og værne de Organer, ved hvis -Virksomhed Næringsstoffene skal beredes for Ansigtsdannelsen. Hvis disse -Organer paa en eller anden Maade bliver forsømte og saaledes taber Evnen -til at omdanne Føden i en for Fordøielsen passende Form, kan intet ydre -Middel skjænke nogen et friskt og sundt Udseende. - - - - -ANDEN DEL. - -Huden og Ansigtsfarven. - - -TIENDE KAPITEL. - -_Hudens eiendommelige Beskaffenhed._ - -Huden bestaar af tvende adskilte Lag, hvoraf det yderste kaldes Overhuden -og det inderste Læderhuden eller den egentlige Hud. - -Som vi alle utvilsomt kjender af smertelig Erfaring, er Huden rigelig -forsynet med Blodkar og Nerver, hvorigjennem Følelsen af Berøring, -Smerte, Varme, Kulde, Tryk og lignende fornemmes. Den er ogsaa i Lighed -med Lungerne og Nyrerne et blodrensende Organ, og dens forunderlige -Forretninger udføres gjennem et stort Antal smaa Porer, som man kan -sammenligne med Afløbsrør, hvis sammenlagte Længde udgjør omkring -4½ norsk Mil; denne Angivelse er fremkommen efter den engelske -Videnskabsmand, Sir Erasmus Wilsons Beregning.--Nævnte fremragende -Hudspecialist grundede sin mærkværdige Beregning paa den Omstændighed, -at man kan anslaa 2800 Porer gjennemsnitlig paa en engelsk Kvudrattommes -eller 25,4 mm. Hud. Beregnes endvidere Længden af hver Pore til ¼ Tomme, -bliver den sammenlagte Længde af Porer eller Rør paa hver Kvadrattomme -paa Legemet 700 Tommer. Antallet Kvadrattommer paa et middelstort -Menneskes Ydre udgjør omtrent 2500, og Porernes Antal følgelig 7,000,000; -Længden af Uddunstningsrørene angivne i engelske Tommer er 1,750,000, -det vil sige 145,833 engelske Fod eller omtrent 45,000 Meter, hvilke som -bekjendt gjør 45 Kilometer eller 4 og en halv Sjømil. - - -ELLEVTE KAPITEL. - -_Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed._ - -Huden er et af Legemets vigtigste Organer, og de indviklede Funktioner, -som den udfører, er uundgaaelig nødvendige for vor Tilværelse. Hverken -Maven, Leveren eller endog Hjernen er saa nødvendig for vor Tilværelse -som Huden. Mennesket kan leve en Uge, ja længere endnu uden Føde, og -Leveren kan i flere Døgn ganske ophøre med sit Arbeide, inden Døden -indtræder; men om Hudens Virksomhed ophører eller standser, paafølger -Døden nogle Timer efter. - -Da Leo den tiende besteg Pavestolen i Rom, foranstaltedes en stor -Procession gjennem Byen Florentz’ Gader. Ved denne Anledning blev -et Barns Legeme belagt med Bladguld, i den Hensigt at billedgjøre -«Guldalderen» eller _den gyldne Tid_, som nu skulde oprinde. Til -Deltagernes og Tilskuernes store Rædsel døde Barnet et Par Timer efter -i frygtelige Krampetrækninger. Den ulykkelige Hændelse skrev sig -helt naturlig deraf, at Hudens Porer var blevet tilstoppet, hvorved -Uddunstningerne hindredes. - -Naar vi forsømmer at holde Huden ren og Porerne aabne ved Bad og -Bevægelse, tilstopper vi de fem og firti Kilometer Afløbsrør, som blev -omtalt i foregaaende Kapitel. Dette kan naturligvis ikke ske ustraffet; -Usundhed og daarlig Helbred indfinder sig da som en naturlig Følge, ja -man bliver endog udsat for farlige Sygdomme. - -Hudens Hvidhed eller Gjennemsigtighed og dens Farve er altid bleven -anseet som nødvendige Betingelser for Skjønhed.--Hvor fintformede end -Ansigtstrækkene kan være, synes dog al Tiltrækning at være borte, hvis -Huden er gul eller har en sygelig Farve. Skjønheden forsvinder ogsaa mere -eller mindre, hvis Huden er besværet af Finner, Bylder, Rynker eller -Fregner.--Hudens Beskaffenhed og Tilstand bestemmer Ansigtsfarven, og -denne indvirker paa sin Side i høi Grad paa Ansigtets Skjønhed. Hvem har -vel nogensinde seet et stygt eller frastødende Ansigt i Besiddelse af en -god og frisk Farve? Man træffer naturligvis hver Dag Ansigter med skjær -Hud og røde Kinder; og de er altid behagelige at se paa. - -Det ligger i det enkelte Menneskes Magt at værne om dette vigtige Organ, -Huden. De, som vil vinde og erholde Skjønhed, maa stadig have sin -Opmærksomhed henvendt paa den. - - -TOLVTE KAPITEL. - -_Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Huden._ - -Det er et ganske eiendommeligt Forhold, at enkelte Sindsbevægelser -angriber Huden og dens Funktioner paa samme Maade som en Forkjølelse. -Nedbrydende Lidelser, Sorg eller Frygt, formindsker Luftvekslingen -i Lungerne og Tilstrømningen af Aareblod, hvilket selvfølgelig gjør -Ansigtet blegt, forhindrer Uddunstningen og gjør de i Huden liggende -Nervers Virksomhed meget svag.--Vrede og andre heftige Lidenskaber søger -Luftvekslingen og Blodtilstrømningen paa Hudens Overflade, hvorved den -Rødme og Spænding i Ansigtet foraarsages, der er et saa fremtrædende -Kjendetegn paa en ophidset Sindstilstand. - -Sindsbevægelsernes Indvirkning paa Huden er ofte saa stor, at den -fremkalder Sygdom. Lægen Cazenave gjør ved Opregningen af Hudsygdomme -den Bemærkning, at «stærke Sindsbevægelser, og i Særdeleshed Sorg, udøver -en mærkelig Indflydelse.» Naar han nævner «_Impetigo_», den latinske -Benævnelse paa en Slags Hudsygdom, siger han, at Sorg og Frygt undertiden -foraarsager denne Sygdom. En anden Authoritet, Dr. Bateman, omtaler to -Tilfælder af nævnte Sygdom, «_Impetigo_», som fremkaldtes ved stærke -Sindsbevægelser. - -Wilkinson udtaler om Huden: «Der ifører Kjærligheden sig den himmelske -Morgenrødme, som er dens rette Farvetone; der rødmer den blyge Uskyld. -Der sammenhober Hadet sin blege Ondskab, Misundelsen henter frem sin -grønne Galde, Vreden indhyller sig i Mørke og Fortvilelsen i Dødens -askegraa Farver.» Hykleriet laaner ofte Dragt af de nævnte Foreteelser, -men den virkelige Tilstand formaar ikke i Længden at skjule sig, men -giver sig klarlig tilkjende gjennem Hudens og dens Farvers Omveksling og -Forandring. - -Med faa Ord sagt: Den menneskelige Natur kan i hele sin Sammensætning -lade sig efterspore og paavise i Hudens uendelige Omskiftelser. - - -TRETTENDE KAPITEL. - -_Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse paa Huden._ - -Stærk Hede ved direkte Paavirkning af Solstraalerne bør man altid undgaa -at udsætte sig for, særlig hvis man sætter Pris paa en skjær og fin Hud -og Ansigtsfarve. Under Indflydelse af brændende Sol faar Huden lettelig -Antydning til at blive grov og tør samt ikke saa sjelden brun eller -fregnet. - -Hvad Kulden angaar, er dens første Virkning af hemmende Art. En -Sammentrækning finder Sted og følgelig slippes en mindre Mængde Blod -end vanlig hen til Haarkarene; ligeledes indtræder der en Formindskelse -af Blodtilløbet til de dybere beliggende Dele, der er længst fjernet -fra Varmens og Livets store Midtpunkt, hvilket atter fremkalder denne -Slappelse i Muskelsystemet, som vi alle kjender. - -Men disse Virkninger er dog blot forbigaaende; et Tilbageslag indtræder -i Systemet, hvorunder den Blodstrøm, som standset, i Almindelighed -vender tilbage med større Kraft.--Dette bevirker i Huden den friske og -rødblomstrende Farve, som saa mange Personer faar en kold Vinterdag efter -en god Spadsertur i frisk Luft. I tørt Veir er Kulden blot sund for -friske Personer, især hvis de er i megen Bevægelse. - -Men fugtig Luft har derimod en ganske anden Indflydelse paa Legemet. Da -dette er modtagelig for Fugtighed, opsuger det denne i store Mængder, -og Legemet tiltager i Vægt. Huden lider overordentlig meget af dens -Indvirkning, hvad man har Anledning til at se paa deres Hudfarve, som bor -i Holland. Fugtig Kulde er det mest usunde og helbredfarlige af alt Veir, -og er skadelige for baade gamle og unge. - -Hvad Temperaturforandringens Indflydelse paa Huden angaar, da er en -hurtig Overgang eller Forandring meget farlig. Forandring fra Kulde -til Hede er, som de fleste ved, ikke saa farlig som fra Hede til -Kulde; thi den sidstnævnte er tilbøielig til at undertrykke Hudens -Afsondringsfunktioner og derved fremkalde Inflamation i Næsehinden, -Halsen o. s. v. Temperaturforandringer, som fremkaldes paa kunstig -Maade, for Exempel ved at gaa ud i kold Natteluft fra et varmt Rum, bør -man være yderst forsigtig med. De er i Virkeligheden meget skadeligere -end naturlige Forandringer i Veiret. En Person, som til Stadighed snart -er udsat for Hede, snart for Kulde, snart for Fugtighed og snart for tør -Luft, faar enten en seig Underhud eller stadig Udslet.-- - - -FJORTENDE KAPITEL. - -_Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod._ - -Daarlig Ansigtsfarve og Hud er i Regelen Følgen af, at man har forsømt -eller overtraadt Sundhedens Forskrifter, disse smaa Love, som for mange -synes saa ubehagelige, men i Virkeligheden er af den allerstørste Vægt -for vor Helbred og Velvære. Upassende Føde, uregelmæssige Vaner, uren -Luft, megen Nattevaagen og Foragt for Motion er altsammen noget, som øver -en skadelig Indflydelse paa Helbreden og Ansigtets Farve og Hud. - -Der er et gammelt Ordsprog, som siger, at man bliver _grøn_ af -Misundelse, hvad der naturligvis er Overdrivelse, Men det er sikkert, at -Personer bliver blege og udtærede af Skuffelse, Sorg og Ængstelse, og at -en stadig Uro fremkalder Rynker. - -En slap og sygelig Farve finder man ofte hos Mennesker, der lider af -daarlig Fordøielse. Grundaarsagen er ofte for meget Mad eller den -Vane at spise og drikke ufordøielige Sager. Den sygelige Hudfarve kan -ogsaa skrive sig fra træg Virksomhed i Leveren. De fleste bærer selv -Ansvaret for, at Leveren er i Uorden, skjønt de stadig beklager sig over -dette Organ. Sund Føde, regelmæssige enkle Maaltider med megen Luft og -Bevægelse er et Lægemiddel, som sjelden forfeiler sin Virkning: Det baade -forebygger Sygdom og helbreder den. - -Bleg Ansigtsfarve og hvide Læber er ofte Tegn paa almindelig Svaghed. -Det kan være, at der ikke viser sig nogen særlig legemlig Kraftesløshed, -men ikke desto mindre mangler Systemet den Spænstighed, som betegner -fuldkommen Helbred. Ofte ligger Feilen i Blodmangel, som igjen har sin -Grund i en eller anden af følgende Aarsager: Utilstrækkelig Ernæring og -Mangel paa sund Føde eller Syre, udsvævende Liv eller for store Krav paa -Nerverne og Hjernen ved Overdrivelse paa mange Omraader, Overarbeide -og Nattevaagen; Tab af Blod eller anden i Legemet cirkulerende Vædske, -der danner en nødvendig Bestanddel af dets Krafttilførsel. Under -saadanne Omstændigheder maa man værne om Legemets Helbredstilstand i -sin Almindelighed og følge en sund Levemaade, førend Huden paany kan -gjenvinde sin Friskhed. - - -FEMTENDE KAPITEL. - -_En for Huden og Ansigtsfarven skadelig Diæt._ - -Alle, der ønsker at erhverve vakker og frisk Hudfarve, bør, som allerede -antydet, være nøieregnende med hvad de spiser og drikker. Dette vil -maaske nødvenddiggjøre en Smule daglig Selvfornægtelse, men de, som -iværksætter den, bliver mere end belønnede ved de snart opnaaede -Virkninger. - -For det første er det klogt at opgive Nydelsen af The og Kaffe; thi -begge er skadelige for en god Hudfarve. The er en af de mest almindelige -Aarsager til daarlig Fordøielse, og naar Kaffe drikkes i større -Portioner, fremkalder den ofte Bleghed, og paaskynder Forstyrrelser -i Organismen hos Personer af nervøst Temperament.--Alkoholholdige og -berusende Drikke bør ogsaa undgaaes af dem, der ønsker at beholde en -frisk Farve og en ren og skjær Hud. Isærdeleshed er stærke Vine og -maltholdige Drikke skadelige. Alle stivelsesagtige Fødemidler, ikke -mindst Brød, bør fortæres med Langsomhed og Maade. Smør og fede Sager -bør ogsaa anvendes sparsomt, eftersom de ofte er Aarsag i, at Huden faar -et smudsigt og daarligt Udseende og ikke sjelden fremkalder Finner og -Udslet. Sukker, Syltetøi og henkogte Sager bør ligeledes nydes med Maade. -Agurker, Pickles, Eddik saavelsom alle syrlige Fødemidler og Krydderier -maa helt undgaaes. - -I et Opsæt af Dr. S. Rowbatham, en fremragende Læge i Manchester, finder -vi følgende interessante Uttalelse: «Personer med døsigt, slapt og ofte -ligblegt Udseende, med grov, sprukken Hud, Personer, som er magre og -knoklede og stadig besværede med snart en, snart en anden Sygdom, har jeg -altid fundet forslugne paa haard og grov Kost som Brød, Puddinger, Paier, -indbagte Sager og Melspiser i sin Almindelighed. Jeg vil ikke paastaa, at -disse Mennesker aldrig spiser andet; thi de er i Almindelighed Yndere af -al Slags kraftig Kost, men jeg mener, at Brød og Bagværk, bestaaende af -Havre og andet Slags Gryn danner deres fornemste Næring. Det samme kan -siges om dem, som er besværede af daarlige Tænder, Saar, Finner og alt -Slags Udslet, og som let faar Forkjølelse, Hovedpine o. s. v. Særlig er -dette ogsaa Tilfældet med dem, som lider af Forstoppelse, fordi mange -skadelige Stoffe derved tilbageholdes i Legemet, hvilke ellers skulde -afsondres. Mennesker derimod, som har et friskt og frodigt Udseende, -klar og gjennemsigtig Hud, som er fyldige og sjelden besværes af Sygdom, -men er livlige og muntre, har jeg altid fundet begjærlige efter friske -Grønsager, Frugt, Kjød, Fisk, og alle Slags sukkerholdige Stoffe, men kun -lidet lystne paa tyk og fast Grynmad.» - - -SEKSTENDE KAPITEL. - -_Ernæring, som gjør Hudfarven smuk._ - -Spørgsmaalet om hvad man skal spise og drikke, hvis man giver Afkald -paa saa mange almindelig anvendte Fødemidler som de i foregaaende -Kapitel nævnte, vil maaske ved første Blik forefalde mangen at være et -vanskeligt Problem. Men ved nærmeste Eftertanke vil man dog finde, at der -endnu gives et rigt Forraad af Næringsmidler, mere end tilstrækkelige -for Legemets Behov. Kaffe og The er ikke de eneste Drikke, som kan -sættes frem paa vort Frokost- og Aftensbord. Kakaoen er uskadelig og -nærende; men varmt Vand er endnu bedre. Dette letter i væsentlig Grad -Fordøielsesorganerne deres Arbeide, samtidig som det renser Leveren. Det -bidrager derfor i høi Grad til at bevare Hudfarven frisk og ren. Melk -passer ogsaa for de fleste Mennesker og befordrer Hudens Blødhed og -Hvidhed. Istedetfor alt det Brød og Bagværk og al den stivelsesholdige -Føde, som man i Almindelighed sætter tillivs, bør man ved hvert Maaltid -spise rigelig Frugt; den være raa eller kogt. Den er Naturens Medicin, ja -en virkelig Livseleksir. Dersom man spiste mere Frugt, vilde man spare -mange Lægeregninger, og desuden vilde man kunne undvære Skjønhedsmidler, -der har til Formaal at skaffe Huden et tiltalende frisk Udseende. -Apelsiner, Æbler, Druer, Bananer, Jordbær, Rosiner og andre Frugter -renser Blodet, styrker Nervesystemet, regulerer Fordøielsen og dens -Organer, samt skjænker Kinderne Sundhedens rette Glød. Alt det Sukker, -vort Legeme behøver, indeholdes i Frugt; hvis vi derfor spiser moden -Frugt, kan vi gjerne banlyse Sukkerkoppen fra Bordet. Alle Slags grønne -Vækster bør vi ogsaa spise i stor Mængde; dog maa Poteter, Pastinaks, -Kaalrabi samt Næper anvendes med Maade. Spinat er fortræffelig baade for -Huden, Stofvekslingen og Leveren; ja den er endog et godt Lægemiddel i -Tilfælder, hvor sidstnævnte er angreben. Spinat indeholder nemlig store -Mængder Jern, som let fordøies. Kemikeren Bingo udtaler, at Spinat -indeholder mere Jern pr. Kvadrattomme end det mest berømte, jernholdige -Lægemiddel. - -Undgaa altid Nydelsen af Flesk, Kalvekjød, Hummer, Krabbe, Østers og alle -Slags Skaldyr, hvis I vil bevare Huden frisk og Ansigtsfarven ren og -skjær. - - -SYTTENDE KAPITEL. - -_Almindelige Regler for Hudens Pleie._ - -En af Hemmelighederne ved en frisk og følgelig god Hudfarve er -Porernes uhindrede Virksomhed. Denne kan bedst fremkaldes ved hyppige -Bad, Indaanding af frisk Luft og stadig Bevægelse. Undgaa varme og -menneskeopfyldte Værelser samt hurtige Temperaturforandringer. At sidde -i Nærheden af en stærk Ild, er selv om Vinteren skadelig for Huden, da -den derved let blir for tør og faar en daarlig Farve. De, som bestandig -holder sig i Nærheden af Varmen, faar aldrig en fin Hud eller en -gjennemsigtig, smuk Ansigtsfarve. - -Vaskevandet er en anden Ting, som ofte angriber Hudfarven. Naar det er -urent, kan det ofte være et Middel til at fremkalde Finner og Kviser, og -hvis det er haardt, vil det gjerne gjøre en god Hud grov. For al Vaskning -af Ansigtet og Renselse af Legemet er Regnvand det bedste. Hvis saadant -ikke kan skaffes tilveie, er det bra at helde en Spiseske Boraks i -Vandkanden hver Gang den fyldes. - -Med Hensyn til Sæbe er det nødvendigt, at man blot benytter de reneste -Sorter. Huden skades ofte ved, at man anvender daarlig og uren Sæbe. -Stærkt farvede og duftende Sæber er i Almindelighed de mest skadelige. -De bedste Sæber skal indeholde Tjære, Havremel eller Glycerin. Enkelte -benytter alene Havremel som Sæbe; isaafald bør det omdannes til en Deig i -Haanden og siden gnides ud over Ansigtet. - -Endelig maa de, der vil bevare sin Hud frisk, undgaa at være længe oppe -ud over Kvelden. De, som tilbringer den halve Nat oppe og sover den -bedste Del af Dagen, faar blandt andet som Straf--en gulbleg, sygelig -Hudfarve. - - -ATTENDE KAPITEL. - -_Et Par offentlige Hemmeligheder._ - -Bortset fra de diætiske og sundhedsgavnlige Regler, som allerede er -antydet, gives der intet fuldt paalideligt Middel til stadig at gjøre -Huden blød og smuk; man kjender vistnok mange Hemmeligheder, som siges at -skulle kunne frembringe Underværker, naar Talen er om Skjønhedsmidler. En -Del af disse kan vistnok være til nogen Nytte, naar Huden er i daarlig -Stand og hurtig trænger et Botemiddel. - -Talrige er de styrkende Midler, som anbefales til udvortes Brug, men jeg -har liden Tro paa dem. Ja, adskillige af dem er meget mere skadelige end -gavnlige i sine Virkninger; isærdeleshed Eddiktilsætninger, Tinkturer og -Alunopløsninger. Slige Midler kan vistnok for en Tid rense Huden, men -indtørrer og indskrumper den, naar de benyttes oftere. Yderhudens fine -Væv behøver den næsten umærkelige, oljeagtige Fugtighed, som fremstaar -ved Uddunstningen. Denne forstyrres ved Anvendelsen af Tinkturer og -saadanne Sager, og tidlige Rynker bliver før eller senere Resultatet. -Det maaske ufarligste Middel er en Blanding af Citronsaft og Glycerin. -De, der vil benytte dette, bør indgnide Huden med nogle Draaber deraf -hver Morgen, efterat de har vasket sig.--Citronsaften gjør Huden hvid, -og Glycerinen gjør den blød. Men en en stor Del af de mest anseede -medicinske Authoriteter er af den Anskuelse, at den mest velgjørende -Indvirkning paa Huden fremkommer ved Gnidning. Dette kan ske ved Hjælp -af en Frotérbørste eller et grovt Haandklæde. Hver Morgen skal Ansigtet -gnides kraftigt et Par Minutter. Denne Fremgangsmaade vil bidrage meget -til at holde Porerne i Fedtkjertlerne aabne, og ved at anspore Hudens -Virksomhed skal den hindre Dannelsen af Pletter. - -En anden Behandlingsmaade med Huden for at bevare den, bifaldt og hyldet -af adskillige Læger, er at massere (gnide) Huden med den saakaldte -Kjølepomade, _Coldcream_, der i uforfalsket Stand skal være tilberedt uf -fineste Olivenolje. Førend man gaar tilsengs om Aftenen bør man indgnide -Ansigtet med nævnte Pomade eller Salve, og bør Gnidningen af Kinderne -ske opover i Retning af Ørene; det som ikke opsuges af Huden, kan fjernes -med en fin Linserviet. Denne Behandling siges at skulle kunne «nære» -Huden og fremkalde jevn Fyldighed. - - -NITTENDE KAPITEL. - -_Forskjønnelsesmidler og Faren ved deres Anvendelse._ - -Anvendelsen af Forskjønnelsesmidler kan føres tilhage helt til de -ældste Tider. I den gamle græske Digter Homers Bog om Helten Oddysseus -forekommer en Skildring af Heltinden Penelopes Toilette, og deri finder -vi Udtryk, som ordret oversat lyder: «Med salvede Kinder!» Heraf ser vi -altsaa, at Skjønhedsmidler allerede paa den Tid var i Brug. I det gamle -Testamentes Beretning om Dronning Jesabel læser vi, at hun «sminkede -sine Øienbryn og smykkede sit Hoved.» Den Skik at sminke Ansigtet, -endog blandt den mandlige Slægt, gik i Svang blandt Mederne, og deres -Konge Astyages, (589 f. Kr.), beskrives som «bemalet med Farve omkring -Øinene, sminket i Ansigtet og forsynet med Paryk.» Under Keiser Neros -Regjering finder vi, at Damerne i Rom tilbragte meget af sin Tid med -at pleie og sminke sine Ansigter. At farve Tænderne var dengang ogsaa -en meget almindelig Skik, som blev iagttaget selv af Keiserinden. Men -skjønt Skjønhedsmidlerne daterer sin Oprindelse helt fra Oldtiden, kan -de dog ikke derved bevise sin Nytte. Næsten alle Kvinder, som har været -bekjendte for stor Skjønhed og hvis ungdommelige Udseende har holdt sig -langt over den vanlige Alder, har undladt at benytte Sminke eller andre -kunstige Skjønhedsmidler. Sminke tillukker Hudens Porer, som det er -yderst nødvendigt at holde aabne, hvis man vil bevare sin Hud frisk og -vakker. De, der sætter Pris paa Helbred og Skjønhed, bør aldrig gjøre -Brug af den. En fremragende Læge udtaler: «Jeg har havt Anledning til at -iagttage en hel Del Tilfælder, hvor Udslet har havt sin direkte Aarsag i -Brugen af den Sminke og de Skjønhedsmidler, som sælges i Butikerne.» - - - - -TREDIE DEL. - -Ansigtets Feil og Mangler. - - -TYVENDE KAPITEL. - -_Misdannede Næser og deres Behandling._ - -Næsen er den mest fremstaaende Del af Ansigtet, og hvis den er skjæv, -vanskabt eller paa anden Maade uheldig af Form og Udseende, saa skjæmmes -hele Ansigtet deraf. - -At forandre en Næses Form er dog ikke saa vanskeligt, som man skulde -tro; thi man har opfundet Instrumenter, som kaldes Næsemaskiner. Disse -er meget enkle Redskaber og udfører sit Arbeide ved at trykke paa Næsens -Bruskdele. - -For nogle Aar siden havde en Medarbeider i «Philadelphia Times» en -Samtale med en Læge angaaende Omdannelsen af Næser, og han fik herunder -følgende eiendommelige Oplysninger: «Næsen er intet andet end et Stykke -Brusk, og dens Form kan let forandres. Mange Mennesker er besværede med -Næser, hvis Form hverken er behagelige for dem selv eller deres Venner. -Den franske Maskine bestaar af en liden Hylse i to Dele, der er forbundne -ved et Led. Den er forfærdiget af Jern og emaljeret, og dens Indre har -Form af en fuldt tildannet Næse af den Form og Type, som tilhører det -Ansigt, hvorom der er Tale. Paa denne Maade kan man faa en græsk eller -romersk Næse, Stumpnæse eller Ørnenæse eller hvilkensomhelst Form man -maatte ønske. Naar Instrumentet skal anvendes, bades Næsen ved Sengetid -først med varmt Vand, saa den bliver rigtig varm og myg; derpaa indgnides -den med Glycerin, Vasselin, Olivenolje eller et andet Fedtstof. Tilslut -paasættes Instrumentet, og Siderne trykkes sammen, hvorpaa det faar sidde -i Fred hele Natten. Det tages af om Morgenen, hvorpaa Næsen vaskes med -koldt Vand. Det er i Begyndelsen noksaa ondt, men naar Instrumentet har -været anvendt 2-3 Gange, er Smerten forbi. Efter en Maaneds Tid begynder -Næsen at antage sin nye Form, og efter 8 a 10 Ugers Forløb vil denne være -varig.» - -Man har ogsaa i den senere Tid ved Operationer kunnet forandre Næsens -Form. - -Rødhed paa Næsen er for nogle Personer Aarsag til megen Bekymring. En rød -Næse har dog sjelden noget at gjøre med Alkohol, skjønt Afholdstalere -undertiden med Forkjærlighed giver denne Skylden. Næsens Rødhed har i -Almindelighed mere sin Grund i hvad man spiser end hvad man drikker. Ofte -er det Resultatet af Fraadseri, af mægtige og ophidsende Fødemidlers -Fortæring eller overdreven Brug af Peber og andre Krydderier. Dersom -Ondet har sin Grund i en af disse Aarsager, er Botemidlet klart nok: -Undgaa sød, fed og mægtig Føde, spis mindre Kjød og lad Krydderierne -være. Forsag ligeledes The, Kaffe og alle alkoholiske Drikke. - -En anden Aarsag til rød Næse kan for Damers Vedkommende være, at man -snører sig for haardt. - - -ENOGTYVENDE KAPITEL. - -_Udstaaende Øren og deres Behandling._ - -Øren, som staar ud i mere eller mindre Grad, er mildest talt ingen -Prydelse. Denne Feil bør behandles medens man er ung, thi det er da -forholdsvis let, at faa Ørene til at antage en naturlig Stilling. Senere -i Livet bliver det visselig vanskeligere at rette paa denne Lyde, men -umuligt er det dog ikke. - -Et bredt Bind kan bindes over Ørene om Natten, og kan ligeledes bæres en -stor Del af Dagen uden nogen større Uleilighed. Denne Behandlingsmaade -skal med Tiden delvis, om end ikke helt, rette Feilen. - -Man kan ligeledes ad operativ Vei komme til Maalet og opnaa et betydeligt -sikrere Resultat. - -«Ørets Skjønhed,» siger Walker, «er alt for lidet paaagtet. For et øvet -Øie frembyder det stor Skjønhed eller Hæslighed med Hensyn til Form, -Størrelse og Stilling.» - - -TOOGTYVENDE KAPITEL. - -_Fed Hud, tør Hud og slap Hud._ - -Enkelte Menneskers Ansigter ser altid skinnende ud, visselig ikke paa -Grund af nogen himmelsk Glands, men paa Grund af et vist ubehageligt, -oljet Udseende. Dette skriver sig fra Overflod paa et fedtagtigt Stof -eller Serum, som opstaar ved en sygelig Virksomhed af Hudens Fedtkjertler -Det eneste, som hjælper herimod, er en flittig Brug af Sæbe, der bidrager -til at absorbere den overflødige Olje i Huden. Jo mere Alkali Sæben -indeholder, desto bedre opfylder den sin Hensigt. - -Som en Modsætning til for meget Fedt i Huden staar formegen Tørhed. Dette -skriver sig fra forlidet Fedtafsondring og forekommer ofte ved daarlig -Fordøielse. Den bedste Behandling herimod er at gnide Huden daglig med -Olivenolje. - -Slaphed i Huden opstaar ofte derved, at Fedtet under Huden delvis -absorberes; kanhænde er det ogsaa Resultatet af Afsætning af daarlig -organiseret Fedt. En Alunopløsning anbefales undertiden for at gjøre -Huden tæt, men Brugen heraf er ikke tilraadelig, da alle saadanne Midler -efter en Tids Brug er skadelige. Den bedste Maade er at lette Dannelsen -af sundt Fedt. Drik Kakao isteden for The og Melk og tag ind Levertran. - - -TREOGTYVENDE KAPITEL. - -_Fregner, Solbrændthed og Finner._ - -Fregner bestaar af en Overflod af Farvestoffet i Huden, hvilket optræder -i smaa Flekker. De foraarsages i de fleste Tilfælde deraf, at Huden -udsættes for Solen. De, som har den fineste Teint, er mest udsatte for -at faa saadanne, hvilket bør være en Trøst for de Damer, som plages af -dem. Det er ikke almindelig bekjendt, at der findes to Slags Fregner, -nemlig Sommerfregner og Vinterfregner. Sommerfregnerne opstaar ved Solens -og Varmens Indvirkning i Sommertiden og forsvinder med det varme Veir; -medens de kolde Fregner dannes paa alle Aarets Tider og er medfødte hos -mange Personer. De, som har en skjær og blomstrende Teint, er lettere -udsat for Fregner end de, der har en mørkere Hudfarve. Fregner er -vanskelige at faa bort, naar de først en Gang har indfundet sig; det er -imidlertid ikke umuligt. Der findes mange meget gode Midler mod Fregner. -Det følgende er maaske det bedste: «To Spiseskeer Citronsaft, det samme -Kvantum Vand, en Spiseske Glycerin samt en toppet Theske Borax.» Dette -paastryges tre eller fire Gange om Dagen, hvorpaa Ansigtet efter 15-20 -Minutters Forløb tørkes med et mygt Haaneklæde. - -Solbrændthed er den mørke Farve, som fremkaldes i Huden ved for stærk -Varme, ved en brændende Vind eller for skarp Luft. Den er ikke paa langt -nær saa styg som Fregner, og endel Ansigter kan ogsaa vinde derved. -Damer, som ikke liker Solbrændthed bør bære Parasol. Hvis Ansigtet kun er -lidet solbrændt, bør det hver Aften vaskes med nysilet Melk. For stærkere -Tilfælder har man anbefalet en Blanding af en Spiseskeske Benzoëtinktur -og fem og otti Gram Rosenvand. - -Hvad man i Almindelighed kalder Hudmark, er kun en let Hudsygdom. De -angriber sædvanlig Ansigtet, Hagen, Skuldrene og Brystet, og kan have -sin Grund i for tung Diæt, Indaanding af daarlig Luft eller Mangel -paa Bevægelse. I Kirurgiens tidligere Dage troede man, at de smaa -marklignende Legemer, som kan presses frem, var virkelige, levende -Parasiter, men Mikroskopet har fuldt bevist, at de er Ansamlinger af -Fedtstoffe, som tilstopper de naturlige Porer. Man kan ganske enkelt -pirke dem ud, hvilket kan ske med Fingerspidserne eller ved at presse en -Urnøgel over dem. Der findes ogsaa et Instrument, som er forfærdiget til -dette Brug. Inden man forsøger denne lille Operation, bør man udsætte -Huden for Damp flere Aftener paa Rad over en Kande med kogende Vand. Til -at forhindre Dannelsen af saadanne Forekomster som Hudmark, er intet -Middel bedre end en flittig Brug af god Sæbe og omsorgsfuld Tørkning med -et passe grovt Haandklæde. - - -FIREOGTYVENDE KAPITEL. - -_Rynker._ - -Der gives mange Grunde til Dannelsen af Rynker, af hvilke den fornemste -er den tiltagende Alder. Longfellow siger poetisk: «Aarene har som Fugle -sænket sig ned for at drikke Glandsen af hendes Øine, og har efterladt -sig Spor ved Bredden.» - -Den fysiologiske Forklaring paa disse Ansigtslinjer er den, at i samme -Grad som Alderen skrider frem, bliver Fedtet under Huden absorberet, -hvorfor Yderhuden bliver slap og danner Rynker. Bibehold af naturligt -Fedt maa derfor forebygge Hudens Rynkning. Rynker optræder ikke sjelden -efter en langvarig Sygdom og forsvinder, naar Helbreden vender tilbage og -Kinderne atter antager sin naturlige Fylde. - -Hvad angaar de fortidlige Rynker, som undertiden indtræder efter -Trediveaarsalderen, saa foraarsages de ofte af Bekymring, Sorg, -Nedslaaethed og Sygdom. Undertiden kommer de ogsaa af, at man bor i for -varme Rum. Opvarmning med Gas og Damp fremskynder Dannelsen af Rynker, -forsaavidt man ikke modvirker Luftens Tørhed ved Fordampning af Vand. - -Et udmærket Botemiddel mod Rynker er Anvendelsen af Coldcream, som før -er omtalt i Forbindelse med Teinten. Ansigtet bør først vaskes godt rent -med varmt Vand og derpaa tørres med et grovt Haandklæde. Medens Ansigtet -endnu er varmt, tager man lidt Coldcream og gnider det over Ansigtet til -den er aldeles indgneden. Femten Minutters Gnidning er ikke formeget. -Gnid altid i Retning opad mod Ørene og Issen. I Frankrige er denne Maade -at udslette Rynker paa, meget anvendt, og mange Damer har dette Middel at -takke for Muligheden af at modstaa Tidens Herjinger. - - -FEMOGTYVENDE KAPITEL. - -_Vorter, Kopar osv._ - -Vorter er smaa, haarde Udvækster, der optræder paa Yderhuden. De har -i Almindelighed en konisk Form og sædvanlig en mørkere Farve end den -omgivende Hud. Disse smaa Tingester vokser meget langsomt og faar sin -Næring fra Læderhuden over hvilken de ligger. - -Vorter er i Almindelighed vanprydende, isærdeleshed naar de sætter sig -paa fremstaaende Dele af Ansigtet. Man ser af og til en saadan paa -Næsetippen af en Dame, og man maa indrømme, at den virker alt andet -end smukt. Behandlingen af Vorter bestaar, efter Sir Erasmus Wilson, i -at bortskrabe den tørre og haarde Hud fra Vortespidsen og saa bestryge -denne med en liden Draabe Eddiksyre. Men man maa være varsom, at ikke -Eddiksyren render ned paa den omgivende Hud hvor den foraarsager -Inflammation og heftig Smerte Operationen foretages en eller to Gange om -Dagen, og man kan efterhaanden skrabe Vorten, indtil Ondet er helbredet. - -Det Øieonde, som er kjendt under Navnet Hordeohun eller Sti, er ikke -alene mindre pent af Udseende, men er ogsaa ofte meget plagsomt. Endel -Mennesker faar let Sti og lider meget, ved at den optræder saa hyppigt. -Til Behandling af dette Onde forordner mange medecinske Autoriteter -Anvendelse af Grød og Badning med varmt Vand. Men Dr. Louis Fitzpatrik -offentliggjorde engang i det medecinske Tidsskrift _Lancet_ en Artikel om -Sti, hvori han sagde, at han efter lang Erfaring var kommet til, at det -bedste var en Lokalbehandling med Jod. Denne Behandling hæmmer kraftigt -Stiets Udvikling, medens Grød ofte befordrer den. Man bør holde ud -Øielaaget med Tommel- og Pegefingeren, medens man med en liden Pensel af -Kamelhaar bestryger Stiet med Jod. - -Koparrede Ansigter paatræffes nu forholdsvis sjelden, takket være -Vaksinationen i Forbindelse med de bedre sanitære Forhold i Byerne. I -vore Forfædres Dage derimod, var det et meget almindeligt Syn at se -Mennesker, som var uhyggeligt vansirede af Kopper. Denne Plage er dog -ikke helt og holdent uddrevet, og man møder undertiden Mennesker, som -har faaet sit vakre Udseende ødelagt af den ubehagelige Sygdom. Ved -Elektrolyse kan man betydelig formindske de stygge Kopar, om man end ikke -helt og holdent kan udslette dem. Men Operationen er ganske dyr, da den -maa udføres af meget dygtige Specialister. - - -SEKSOGTYVENDE KAPITEL. - -_Generende Haarvækst._ - -Generende Haarvækst er ofte en Kilde til megen Bekymring og Forargelse -hos det smukke Kjøn. Skjæg er en Prydelse i Mandens Ansigt, men naar -det viser sig i Kvindens, opvækker det ikke synderlig Beundring. De, -som let faar overflødigt Haar, bør ikke anvende Sæbe i Ansigtet, -thi altslags Fedtstof befordrer Haarvækst. Der findes en hel Del -Haarborttagningsmidler, men de er som Regel ætsende og som Følge deraf -skadelige for Huden; ja nogle er til og med meget giftige. De er derfor -ikke anbefalelsesværdige. Maaske er nedenstaaende det mest uskadelige: - - Ulæsket Kalk 400 Gram - Potaske 60 -- - Svovellever 60 -- - -Dette stødes til fint Mel og opbevares paa en vel korket Flaske. Haaret -maa afklippes nær Huden, hvorpaa Pudret paastryges, opblandet i lidt -Vand. Efter to Minutters Forløb afskrabes det med en Trækniv. - -For dem, som har Raad dertil, er dog Elektrolysen en meget bedre og -virksommere Metode, saaledes som berørt i foregaaende Kapitel. - - -SYVOGTYVENDE KAPITEL. - -_Ond Aande, dens Aarsag og Behandling._ - -Endskjønt ond Aande ikke er en Ansigtssygdom, har den dog stor -Indflydelse paa Skjønheden. En Rose kan have et smukt Udseende, men hvem -vilde bryde sig om den, hvis den havde en ubehagelig Lugt. Ond Aande kan -opstaa ved en af følgende Grunde: Daarlige Tænder, en sygelig Tilstand i -Mundens, Svælgets eller Mavens Slimhinder, Benforraadnelse i Mund eller -Næse, samt ufordøiet Mads Forbliven i Maven. - -Dersom den ubehagelige Lugt beror paa Mavens Tilstand, kan den fjernes -ved Fortæring af afførende Føde. Dersom den skriver sig fra en eller -anden lokal Aarsag, saasom daarlige Tænder eller en sygelig Tilstand i -Munden, kan den formindskes ved Gurgling. Det skal mærkes, at mange -Menneskers Aandedræt er ubehageligt, uden at man kan spore Aarsagen -dertil. Hos Kvinderne er Aandedrættet ofte daarligt under visse Perioder, -men dette forsvinder efterhaanden. - - - - -FJERDE DEL. - -Haarets Betydning. - - -OTTEOGTYVENDE KAPITEL. - -_Haarets Sammensætning og Vækst._ - -Den berømte Fysiolog Malpighi sammenligner Haaret, slig som det vokser -paa Hovedet, med en Plante i en Blomsterpotte. Ethvert Haar paa Legemet -bestaar af et hult Rør, som vokser ret ud fra en under Huden liggende -Haarrod. Haarets Farve afhænger af Farvestoffe inde i Røret, og sin -Glands faar det ved Afsondring af et oljeagtigt Stof fra endel smaa -Fedtkjertler omkring Roden. Hver Flek af Huden, med Undtagelse af -Hændernes Indside og Fodsaalerne, er af Naturen bestemt til Haarvækst, -men i de fleste Tilfælde er de saa fine og korte, at de paa den største -Del af Legemet er næsten usynlige. - -Den almindelige Længde af et Kvindehaar varierer mellem 90 og 100 -Centimeter. Sir Erasmus Wilson har regnet ud, at Haaret vokser halvanden -Linie om Ugen, hvilket vil sige omtrent 17 Centimeter om Aaret, saaledes -at en Olding paa otti Aar har ladet elleve Meter Haar falde for -Haarskjærerens Saks. For nøiagtig at kunne bestemme Haarets Tykkelse har -Sir Erasmus Wilson maalt Diameteren af mere end to tusen Haarstraa, som -havde tilhørt 30 forskjellige Personer. Paa Grundlag af disse Maalinger -har han fundet, at Tykkelsen varierer mellem 1/1500 og 1/400 Tomme; de -fineste varierer mellem det første Maal og 1/500 og de groveste mellem -1/400 og 1/140. Denne berømte Hudspecialist har endvidere beregnet, at -der findes 1000 Haarstraa paa en Kvadrattommes Overflade og 120000 paa -Hovedet. Et stort Hoved med tæt Haarvækst kan have lige til 200000 Haar. - - -NIOGTYVENDE KAPITEL. - -_Haarets Affalden og Botemidlet derimod._ - -Haarets Affalden foraarsager ofte Bekymring hos dets Eier, og den Tanke -opstaar let, at man vil blive skaldet. Men i de fleste Tilfælde, især -hvis det indtræffer tidligt om Vaaren eller Høsten, har man ingen Grund -til at frygte for et stadigt Tab af Haar. Grunden til at Haaret falder -af, er at det er for tungt for Roden. Dersom Haaret faar vokse frit, -opnaar det en vis Længde og falder derpaa af, paa samme Maade som Fuglene -skifter Fjær og Pattedyrene bytter Pels. De affældte Haarstraa erstattes -af nye, som vokser ud af de samme Rødder. Selv om Haaret klippes og -holdes passe langt, indtræder ofte denne Proces. - -Paa den anden Side kan Haarets Affalden have sin Grund i, at Rødderne -faar for lidet Næring, hvilket igjen er Følgen af en eller anden -Hudsygdom, eller det kan bero paa en almindelig Svaghedstilstand. Naar -Haaret viser Tilbøielighed til at falde af, er det klogt at lade det -klippe af ofte. Champonering er ogsaa udmærket til at styrke Haaret. -Rødderne egges derved til forhøiet Virksomhed, da Blodet derved føres til -Issens Overflade. Et godt Middel til Befordring af Haarvækst er følgende, -der er kjendt under Navn af Sir Erasmus Wilsons Opløsning: - - Eau de Cologne 60 Gram - Spansk Fluetinktur 15 -- - Lavendelolje 10 Draaber - -Opløsningen skal gnides ind paa Hovedet en eller to Gange om Dagen i -længere Tid, men hvis Hudløshed indtræder, maa man ophøre dermed nogen -Tid eller foretage Indgnidningen med større Mellemrum. - - -TRETTIENDE KAPITEL. - -_For tidlig Skaldethed, dens Aarsag, Forebyggelse og Botemiddel._ - -Skaldethed har man kaldt en Civilisationens Sygdom, eftersom den aldrig -forekommer blandt uciviliserede Folkeslag. Det er en Eiendommelighed, at -Mænd lider mere af denne Sygdom end Kvinder, hvilket uden Tvil kommer af -Ulighed i Forhold og Beskjæftigelse. En af de fornemste Grunde hertil er, -at Mændene bærer tunge, tætsluttende Hatte. Disse trykker paa Blodkarene -og hindrer Haarrødderne at faa sin rette Næring. Brugen af Huer kan ogsaa -fremkalde en lignende Virkning, da de danner en tæt Hovedbedækning, som -ikke Naturen fordrer, og derved foraarsages en Forslapning og Udtørring -af Haarrødderne. En anden Grund til Skaldethed er stadigt Ophold i for -varme og af Gas oplyste Rum. Andre vigtige Faktorer ved Haarets for -tidlige Affalden er Sindsuro, for megen Ængstelse, overdreven Læsning, -Lidenskaber og Sorg. Foruden alle disse Grunde til Haarets Affalden kan -mange andre nævnes, saasom Uorden i Maven, almindelig Svaghed, Flas, -stadig Tobaksrøgning, stærke Drikke, Nattevaagen og uregelmæssige Vaner. - -Der findes uheldigvis ingen Hjælpemidler for Skaldethed, som kommer af at -Haarrødderne er blevet ødelagte, hvilket i Almindelighed er Tilfældet med -alderstegne Personer. Men om Haartabet indtræder i tidligere Aar, behøver -man ikke at fortvile, hvis man anvender rigtig Behandling. Hvis Ondet -har sin Grund i nogen af de før omtalte Forhold, maa disse forandres. -Hvis den, som lider af Haaraffald, har en svag Helse, kan han med Fordel -tage Levertran eller en Opløsning af Jern og Kinin. Til udvortes Brug er -efter min Erfaring en Opløsning af Parafin særdeles velgjørende, og er -ofte blevet anvendt med Fordel, naar alle andre Midler har slaaet feil. -Opløsningen bestaar af: - - Parafinolje 1½ Deciliter - Lavendelolje 10 Draaber - Spansk Fluetinktur 7 Gram - -Opløsningen maa før den anvendes ristes godt, og lidt af den gnides ind i -Haarrødderne hver Morgen og Aften. - -Den berømte pastor John Wesley forordnede at gnide den skaldede Del af -Hovedet hver Morgen og Aften med en raa spansk Løg, indtil Huden bliver -rød, samt derpaa bestryge Stedet med lidt Honning. Jeg har imidlertid -ikke kjendt nogen, som har havt Mod til at prøve Kuren. - - -ENOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_For tidlig Graasprængthed, dens Aarsager, Forebyggelse og Botemiddel_ - -Vore Forfædres Haar graanede først i en langt fremskreden Alder, medens -det nutildags slet ikke er usædvanligt at se middelaldrende, ja til og -med unge Personer med Sølvtraade i Haaret. - -Fortidligt graanende Haar har i de fleste Tilfælde sin Oprindelse i en af -de Grunde, der i foregaaende Kapitel angives for fortidlig Skaldethed. -Aandelig Anstrengelse i Forbindelse med et stillesiddende Liv er maaske -det, som mest bidrager til at gjøre Haaret hvidt. Undertiden kan man -ogsaa spore en lokal Aarsag, for Eksempel Flas eller Nevralgi, hvorved -Feilen ligger i de Nerver, som behersker Næringsprocessen. Enkelte -Mennesker (de saakaldte Albinos) er hvide fra Fødslen af, hvilket har sin -Grund i Mangel paa Farvestof i Haaret. En heftig Sygdom kan undertiden -gjøre, at Haaret bliver graat, men under saadanne Omstændigheder hænder -det ofte, at Farven vender tilbage igjen med fuld Helbredelse. Der findes -mange paalidelige Eksempler paa, at Haaret er blevet hvidt paa Grund af -stærk Frygt eller Sorg. Et slaaende Eksempel herpaa er fortalt om en -oprørsk Sepoy i den indiske Hær, som blev taget tilfange og fremført -for at underkastes Forhør. Fortællingen lyder saaledes: Berøvet sin -Uniform og fuldstændig nøgen omringedes han af Soldaterne, og blev da -først opmærksom paa sin farlige Stilling. Han skjalv voldsomt, Skræk -og Fortvilelse stod malet i hans Ansigt, og endskjønt han besvarede -de Spørgsmaal, som rettedes til ham, syntes han ligesom bedøvet af -Frygt. I Løbet af en halv Time, medens alles Øine var rettede paa ham, -blev hans Haar graat; det havde ved hans Indtræden været kulsort. De -Omkringstaaendes Opmærksomhed fæstedes først derpaa af den Sergeant, -under hvis Opsigt han var, og som raabte: «Han graaner!» Og langsomt, men -sikkert foregik Forandringen for alles Øine, indtil den i Løbet af en -halv Time var fuldstændig. - -Det er overflødigt at sige, at fortidlig Graasprængthed bedst forhindres -ved at undgaa de Indflydelser, som foraarsager den. De, som finder at -deres Haar begynder at vise Tegn til Graasprængthed, vil finde, at den -før beskrevne Parafinopløsning er meget nyttig ved at hjælpe Haarkarrene -at afsondre det nødvendige Farvestof. I de fleste Tilfælde vil man -fuldstændig helbredes derved. - - -TOOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Flas, dets Aarsag og Behandling._ - -Mange Mennesker plages af en Ubehagelighed, der er kjendt under Navnet -Flas. Den karakteriseres af, at Hovedet stadig er bedækket af fine, -hvide, glindsende Skjæl, som ved Kjæmning eller Børstning af Haaret -falder ned paa Klæderne. Undertiden optræder denne Tilstand paa Næsen og -Kinderne ligesaameget som paa Hovedet. Forekomsten kan have sin Grund i -Uorden i Fedtkjertlerne, i flere Slags Eksem, Udslet eller lignende Ting. -I Tilfælde af, at Flasset ophober sig, foraarsager megen Kjæmning stort -Tab af Haar. Ofte hænder det ogsaa, at Haaret bliver tørt, glandsløst -eller til og med graat. - -Et nyttigt Middel er en eller et Par Gange i Ugen at vaske Haaret med -en Opløsning af 15 Gram Boraks i en halv Liter Kamfervand. En anden -Opløsning er 15 Gram Jernvinsten i en halv Liter lunkent Vand. - - -TREOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Haarets Pleie i Almindelighed._ - -«Skjønhed hos Mand eller Kvinde er en Gave fra Gud,» siger Sir W. -Duvenant; «men den høieste Skjønhed er Haaret, uden hvilket der ikke -findes nogen fuldkommen Skjønhed.» - -De, som af Naturen er blevet velsignet med et vakkert Haar, bør pleie -det med den yderste Omsorg, thi den ypperste Haarvækst kan formindskes -eller helt og holdent tabes paa kort Tid ved urigtig Behandling eller -mangelfuld Pleie. - -For at gjøre Haaret stærkt og friskt, bør man ofte vaske det med varmt -Vand, gnide Haarbunden godt og tørke Haaret godt efterpaa. En velgjørende -Virkning har det at børste Haaret en fem Minutters Tid hver Morgen Denne -enkle Behandling stimulerer Rødderne, befordrer Væksten og gjør Haaret -mygt og glindsende. Man bør anvende en stor Børste med langt Haar, men -en, som hverken er for stiv eller for myg. Dersom Haaret skal holdes i -god Stand, maa det klippes periodisk og aldrig tillades at vokse over en -vis Længde. Jo kortere Haaret holdes, jo stærkere bliver det; de som har -tørt Haar kan ikke bruge noget bedre Middel end lidt Olivenolje, der er -meget sundere end de almindelige Pomader, som gaar i Handelen. Lad aldrig -Haaret svides i Toppen. Denne Operation er Parykmagerens Opfindelse og er -kun velgjørende for hans Kasse, da der ikke findes nogetsomhelst Bevis -for, at det gavner Haaret eller befordrer dets Vækst. Haaret bør hverken -limes fast til Hovedet med Pomade eller børstes ret op, da begge disse -Metoder er skadelige. - - -FIREOGTRETTIENDE KAPITEL: - -_Haarfarvningsmidler og Faren ved deres Brug._ - -I en af sine Sange bebreider Ovidius sin Heltinde, fordi hun har ødelagt -sine silkebløde Fletninger med giftige Farver. Han udraaber: «Har jeg -ikke sagt dig, at du skal slutte med at farve dit Haar? Nu har du intet -tilbage at farve. Og dog var intet skjønnere end dine Lokker, som naaede -dig til Knærne, og som var saa fine, at du var ræd for at kjæmme dem. Du -heldte Gift over dit eget Hoved, og nu skal Tyskland sende dig Slavehaar, -og en beseiret Nation skal forsyne dig med Krigsudrustning.» - -Mange Personer er ført paa Vildspor, og har ligesom denne Skjønhed brugt -Farver for at forskjønne sit Haar; siden har de dog opdaget, at de netop -derved har ødelagt det. Næsten alle Haarfarvningsmidler, som gaar i -Handelen, indeholder Bly, og ofte i saa store Mængder, at de foraarsager -Blyforgiftning. De, som sætter Pris paa sine Lokker, bør derfor undgaa -Farvningsmidler. - -Jeg har hørt Tale om en Dame, som forsøgte at sætte en vakker gylden -Farve paa Haaret, men som til sin store Skræk opdagede, at det blev -græsgrønt. - -Det eneste Farvningsmiddel, der kan anbefales som uskadeligt, er -almindelig Valnødsaft. Denne gjør Haaret mørkebrunt eller sort, alt efter -den Vandmængde, den spædes med. - -En stor Ubehagelighed ved alle Haarfarvningsmidler er, at -Farvningsprocessen maa gjennemgaaes hver Dag, hvis ikke den, der anvender -den, skal gjøre sig latterlig for andre. Haaret vokser stadigt og hvad -der er Rod idag er Stamme imorgen. - - -FEMOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Kunsten at opsætte Haaret klædeligt._ - -Haaret er en af Ansigtets største Prydelser. At opsætte det saaledes, at -det klæder Ansigtet, er en Kunst, der bør studeres af alle, som ønsker -at forbedre sit personlige Udseende. En vis Arrangering af Haaret kan -være meget passende for det ene Ansigt, medens det kan være det modsatte -for et andet. Saaledes bør f. Eks. Damer med stort Ansigt aldrig drage -Haaret haardt tilbage, men lade det falde lidt løst rundt Panden uden dog -at være udstaaende ved Siden af Ansigtet. De, som har lidet Ansigt eller -lav Pande, bør kjæmme Haaret løst tilbage og vise saa meget som muligt af -Panden; ligeledes ved Siderne for at give Hovedet størst muligt Udseende. -Lidt Eksperimentering vil snart vise, hvilken Haaropsætning, der er -fordelagtigst. Enhver bør derfor søge at opsætte sit Haar saaledes, at -det passer til Ansigtet. - - - - -FEMTE DEL. - -Tændernes Værdi. - - -SEKSOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Tændernes Anatomi._ - -Efter Naturens almindelige Ordning har ethvert Individ to Sæt Tænder. Det -første Sæt, der fremtræder i Barndommen, holder sig blot nogle Aar, og -siden kommer det virkelige Sæt, som skal vare hele Livet igjennem. Takket -være de menneskelige Daarskaber, kan de dog sjelden fylde sin Opgave -helt. Naar Antallet af Tænder er fuldt hos et voksent Menneske udgjør -det 32, som er ligelig fordelt i begge Kjæver. De har flere forskjellige -Former og har faaet forskjellige Benævnelser. Paa Forsiden af hver Kjæve -sidder fire Fortænder; umiddelbart efter disse kommer Øientænderne; -endvidere følger siden efter hverandre to mindre Kindtænder samt bag -disse paa hver Side tre Jæksler, af hvilke den inderste sædvanligvis -kaldes Visdomstanden. Denne Visdomstand kommer i Almindelighed saa sent -som mellem attende og femogtyvende Aar. - -Hvad Bygningen angaar, bestaar en Tand af flere Væv, der skiller sig -fra hverandre i sin kemiske Sammensætning. Tandens Indre udgjøres af en -tyk Bensubstans, der kaldes «Dentin»; Roden er beklædt med et Lag af -«Cement», medens Kronen er overtrukket med et Stof af stor Haardhed, der -kaldes «Emalje», og som tjener til at beskytte Tænderne mod Slitage. Inde -i selve Tandlegemet strækker der sig en Kanal, der kaldes Pulpkaviteten. -Denne indeholder et Væv, som er rigt forsynet med Nerver, fra hvilke -Smerterne ved Tandpine har sit Udspring. - - -SYVOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Tænderne og Skjønheden._ - -Tænderne udøver stor Indflydelse paa Ansigtets Form, Karakter og Udtryk -i Almindelighed. Den ovale Ansigtsform, der er nødvendig for den sande -Skjønhed, hviler meget paa Dannelsen af Mund og Hage, hvis Form og Liv -atter dannes af Kjæverne, som paa sin Side er afhængig af Tændernes -Regelmæssighed. Om Munden er aldrig saa velformet bliver dens gode -Udseende ødelagt af vanstelte og uregelmæssige Tænder. Hvis det fulde -Antal Tænder ikke haves, sammentrækkes Kjæverne, og Følgen bliver ofte et -indknebet Udseende i den nedre Del af Ansigtet. En amerikansk Forfatter -har sagt, at «ingen Kvinde med vakre Tænder kan siges at være styg.» -Det er imidlertid godt at huske, at en Tandlæge her kan komme Naturen -tilhjælp. - - -OTTEOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Tændernes Indflydelse paa Helbreden._ - -Mr. George James Platt siger i sin udmærkede Bog om «Forretningsliv», at -Halvdelen af det menneskelige Livs Ulykker og Lidelser først og fremst -beror paa Mangel af Tænder. - -En god Helbred forekommer aldrig, hvis Tænderne er daarlige eller man -mangler en stor Del af dem. Ufuldstændig Tygning er en af Hovedaarsagerne -til daarlig Fordøielse og de mange alvorlige Plager, som følger dermed. -Eksperimenter har for længe siden paavist, at Maden ikke kan fordøies -ordentlig, hvis den ikke er ordentlig tygget, inden den kommer ned i -Maven. - -En velkjendt Tandlæge skriver: «Fordøielsen begynder i Munden og -alligevel tænker man lidet derpaa. Men om vi nu betænker, at Madens -Blanding med Spyttet finder Sted under Tygningen, saa er det klart, at -en kemisk Forandring foregaar, og Spyttets Indvirkning bereder Madens -fuldstændige Fordøielse gjennem Mavesafterne. Men Maden bliver ikke -tilstrækkelig blandet med Spyt, hvis Munden mangler Tænder, eller hvis -man har den Uvane, at «sluge Maden i sig», enten nu dette sker af fri -Villie eller af Tvang. I Almindelighed vil man se, at de, som spiser -meget hurtig, er blege og magre.» - - -NIOGTRETTIENDE KAPITEL. - -_Aarsagen til Tændernes Forfald._ - -Dr. Ritter i Berlin har fundet, at af 637 Personer, hvoraf 400 var under -15 Aar gamle, havde kun 41, eller lidt over 5% fuldstændig friske Tænder. - -Hvorfor forfalder Tænderne? Svaret bliver, at de aldrig gjør det paa -naturlig, men altid paa unaturlig Vei. Feilen ligger ikke i Naturen, thi -den har konstrueret vore Tænder til at vare Livet ud. Det er os selv, -som her er at bebreide, thi vi ødelægger dem ved de daarlige Vaner, -som vor saakaldte Civilisation fører med sig. Dette bevises af, at -uciviliserede Folk aldrig lider af daarlige Tænder. Syrlige Stoffe er -det, som hovedsagelig angriber Tændernes Emalje og ødelægger den. Hertil -maa først og fremst regnes Pickles, Eddik og syrlige Mad- og Drikkevarer. -Umodne Frugter er ogsaa skadelige for Tænderne. Mange Tandpulvere tærer -paa Tænderne istedenfor at bevare dem. Dette er især Tilfældet med dem, -som gjør Tænderne hurtig rene. De er sammensatte af kemiske Syrer, Alun, -Oxalsyre, Vinstensyre og andre Stoffe, som er mere eller mindre skadelige -for vore dyrebare Tænder. - - -FIRTIENDE KAPITEL. - -_Tændernes almindelige Pleie._ - -Renslighed er først og fremst Hovedtingen, naar der er Spørgsmaal om at -bevare sine Tænder friske. Hvis man rengjorde sine Tænder efter hvert -Maaltid, vilde Tandlægen snart finde, at hans Arbeide ikke lønnede sig. -Men at følge en saadan Regel turde have sin Vanskelighed, især for dem, -som ikke har stillesiddende Arbeide. Dog bør Tænderne rengjøres baade -Morgen og Aften. Inden man gaar tilsengs, er det af den aller største -Vigtighed, at man fjerner hver eneste Madsmule, som kan have samlet sig -mellem Tænderne. Disse smaa Stykker af Føden opblødes og gjærer i Mundens -Varme og Fugtighed, og naar de surner, ødelægger de Tændernes Emalje. -Hvad Tandpulver angaar, saa gjør man bedst i ikke at benytte dette, da -det omtrent altid er skadeligt i Længden. Almindelig Sæbe og Vand er -det aller bedste Renselsesmiddel, men uheldigvis er Menneskene aldrig -fornøiet med saadanne enkle og billige Middel. Det bedste Middel til -at gjøre Tænderne hvide er lidt Sod, der er fuldstændig uskadeligt, og -som, naar det har været anvendt nogle Gange, gjør Tænderne glindsende -som Perler. Benyt aldrig haarde Tandbørster, da de let foraarsager, at -Tandkjødet trækker sig tilbage fra Tænderne, og disse gaar istykker, -om den Del, der ikke er beskyttet af Emaljen, bliver udsat for Luften. -Tandbørsten maa dog heller ikke være for myg. En anden meget god Regel -er den, at man undgaar at tage meget varme eller meget kolde Stoffe i -Munden, ligesom man bør afholde sig fra Mad og Drikke af syrlig Natur -samt umoden Frugt. Brug aldrig Tænderne til at knække Nødder med. Denne -dumme Vane, der er meget almindelig blandt Børn, foraarsager ofte -alvorlig Skade paa Tænderne. - - -ENOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Nogle Ord om kunstige Tænder._ - -Tandlægekunsten har i de senere Aar gjort store Fremskridt. Et Sæt gode, -kunstige Tænder kan knapt skjelnes fra naturlige, hvis det ikke var for -deres større Glands og Hvidhed. Til en Begyndelse er det vel forenet -med endel Uleilighed at bruge kunstige Tænder, og der fordres en vis -Taalmodighed for at vænne sig til dem, men efter kort Tids Forløb har man -liden Ubehagelighed af dem, og de er uden Tvil et uvurderligt Gode for -alle, som har mistet sine naturlige Tyggeorganer. Sir John Forber har med -Rette sagt: «Blandt de store Velsignelser, for hvilke Samfundet i den -senere Tid har Kunstens store Fremskridt at takke, er det ikke mange, -som mere berører den personlige Komfort end de, der har sit Udspring i -Tandlægekunsten, især hvad angaar Indsætningen af kunstige Tænder. At -gjengive det menneskelige Ansigt dets tabte Skjønhed, er i og for sig -ingen ringe Gave til det svage Kjøn, men paany at gjengive de ældre deres -tabte Evne til at tygge Maden, er en Velsignelse af uberegnelig Gavn, som -ikke kan værdsættes ret af andre end dem, der har faaet den.» - -Et Sæt kunstige Tænder kan nu faaes ganske billigt, om det end varierer -en Smule i Pris. Dog raades ingen til at kjøbe af de allerbilligste. - - - - -SJETTE DEL. - -Vækst og Figur. - - -TOOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Fuldkommenhed i Vækst og Figur; deres rette Proportioner._ - -Naturen arbeider efter et strængt matematisk System, og den Maade, -hvorpaa de menneskelige Legemer dannes, er ingen Undtagelse fra Regelen. -Hele Legemet er seks Gange Fodens Længde, uden Hensyn til, hvadenten -Figuren er tyk eller tynd, om den tilhører en Kjæmpe eller Dverg. -Afvigelse fra denne Regel er en Fragaaelse fra fuldkommen Skjønhed -i Vækst. Ansigtet, fra den høieste Del af Panden til Hagen, er en -Tiendedel af hele Personens Længde. Det samme gjælder Haanden, regnet -fra Haandleddet til Spidsen af Langfingeren. Fra den høieste Del af -Brystet til Pandens Høide, er en Syvendedel af hele Figurens Længde. -Høiden fra Fødderne til den øverste Del af Hovedet er lig Længden mellem -Fingerspidserne, naar Armene er udstrakte. Hvis Ansigtets Længde fra -Haaret til Hagen deles i tre ligestore Dele, falder den øverste Linje i -Øienbrynene, og den andre ved Næsens nederste Del. - -De rigtige Proportioner paa en fuldkommen Kvindefigur er følgende: En -Kvinde, som er 5 Fod og 5 Tommer høi, bør veie 144 Skaalpund og maale -43 Tommer over Brystet (Maalet taget over Armene), samt 24 Tommer rundt -Livet; den øvre Del af Armene bør være 13½ til 14 Tommer og Haandleddet 6 -Tommer; Ankelen bør være 6 Tommer, Læggen 14 og Laaret 20 Tommer. - - -TREOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Høi Vækst og hvorledes den opnaaes._ - -Professor Hilslicks Iagttagelser angaaende Menneskets Vækst har vist, -at, den hurtigste Udvikling finder Sted efter Fødslen, idet et Barn -det første Aar af sin Tilværelse vokser omtrent 8 Tommer. Tilvæksten -formindskes saa lidt efter lidt, indtil det tredie Aar, da Barnet har -naaet Halvparten af den Længde, som det faar i den modne Alder. Efter fem -Aarsalderen sker Udviklingen meget regelmæssig til det sekstende Aar og -udgjør i Medium to Tommer om Aaret. Efter Sekstenaarsalderen er Væksten -meget ringe og udgjør omtrent tre Femtedels Tomme om Aaret; fra atten til -tyve er Øgningen i Høide sjelden mere end en Tomme. Med fem og tyve Aar -ophører Væksten undtagen i specielle Undtagelsestilfælde. - -Heraf fremgaar, at Menneskeslægten har faaet fem og tyve Leveaar for -at vokse. Det er Almindelighed Menneskenes egen Feil, at de er smaa -af Vækst. Til noget af det, som befordrer Kroppens Vækst og hjælper os -til at blive høie, hører frisk Luft, regelmæssige Legemsøvelser, at gaa -tidligt tilsengs om Aftenen og mindst otte Timers Søvn. «Jo mere Sol og -Dagslys man faar,» siger Dr. Allinson, «desto større Udsigt har man til -at blive høi.» - -En forkrøblet Vækst er ofte en Følge af, at man paa en eller anden Maade -har gjort Vold mod Sundhedslovene. Tobaksrøgning er en af de fornemste -Grunde til, at opvoksende Gutter hindres i sin Udvikling; den har skabt -tusenvis af Dverge. De mandlige Individer, som ønsker at bliver høie, -bør afholde sig herfra, indtil de har naaet Mandshøide. At krybe sammen -i Sengen er en anden Maade at hindre Væksten paa; sov derfor altid i en -tilstrækkelig lang Seng og stræk Kroppen ud saa langt som muligt. - -Hvad Diæten angaar, saa er Grynspiser meget gunstig for Befordring af -Legemets Vækst. Skotternes høie Vækst kan i høi Grad tilskrives, at de -meget lever af Havregrød. - - -FIREOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Overdreven Fedme, dens Aarsag og Botemiddel._ - -Faa Personer er fornøiet med sin Lod her i Livet, og det selv i -Spørgsmaal, som angaar Legemet. Fede Mennesker længter efter at blive -magre, og deres magre Medmennesker sukker efter den Fyldighed, som de -Fede foragter. De, som er kommet paa den gyldne Middelvel, er bedst -stillet. Fedme medfører mange Uleiligheder, og vi undres ikke paa, at -mange ønsker at tabe noget af sin Vægt. - -Dr. Emmet Densmore siger, at «den drivende Aarsag til stor Fedme, er -Indtagelse af mere Føde end Legemet trænger, hvilket har tilfølge, at -dette ikke formaar tilstrækkelig at afsondre de overflødige Stoffe.» Han -mener med andre Ord, at formegen Fedme foraarsages af formegen Mad, og -deraf følger jo tydeligt, hvor Botemidlet ligger. - -Raadet for fede Personer kan derfor sammenfattes i følgende Regler: -Spis, drik og sov saa lidet som muligt, men tag desto mere Bevægelse ved -at gaa, kjøre paa Velociped, springe, ro eller dyrke anden Idræt, som -fremkalder Svedning. De, som ikke har Anledning til at faa Bevægelse i -fri Luft, kan muligens finde en anden Maade at skaffe Legemet Arbeide -paa. Visse Spise- og Drikkevarer maa man afholde sig fra, og til disse -hører fornemmelig Supper, Smør og alle fede Sager, Sukker og søde Sager, -melholdige Spiser, Melk, Bakkelser, Poteter, Grønsager, Chokolade, Kakao, -Øl og tunge Vinsorter. Af Kjød bør man kun spise det magre. - - -FEMOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Magerhed og dens Behandling._ - -For stor Magerhed kan skrive sig fra en eller anden Feil i Fordøielsen, -f. Eks. en Mangel paa Evne til at tilgodegjøre sig de nærende Stoffe. - -Nogle Mennesker spiser bestandig, og bliver alligevel aldrig fede. -Magerhed tilhører deres Natur, og selv ikke den største Overflod af Mad -vil nogensinde kunne forandre deres magre Tilstand, medens atter andre -vilde kunne opnaa en vis Fyldighed, hvis de underkastede sig en rigtig -Behandling. Deres Mangel paa Fedme kan have sin Grund i forskjellige -Forhold, f. Eks. urigtig Diæt, Overanstrengelse i Arbeide eller Studier, -Uro eller for lidet Søvn. - -Behandlingen af magre Personer bør være stik modsat af den, der før er -givet for fede. - -Saalidet Bevægelse som muligt, sov ti Timer, sørg for en glad -Sindsstemning og spis saadant, som befordrer Dannelsen af Fedt. Undgaa -Eddik, spirituøse Drikke, The, Kaffe og sur Frugt. Undgaa fremfor alt -Uro. «Le og bliv fed,» er ikke bare et tomt Udtryk. - - -SEKSOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Skutryg og dens Behandling._ - -Skutryg skyldes i de fleste Tilfælde stillesiddende Beskjæftigelse, men -undertiden skriver den sig ogsaa fra svag Helbred. - -Der findes i Handelen Rygbandager, som kan anvendes for at rette paa -denne Legemsfeil, og de svarer som Regel udmærket til sit Formaal. -Men for at fremkalde en fuldstændig Bedring, maa man følge en bestemt -Regel. Man maa vænne sig til altid at sidde i opreist Stilling og sove -paa Madras med kun en Hovedpude. At holde Hænderne paa Ryggen, naar man -tager en Spadsertur, gjør ogsaa god Virkning. Anvendelsen af Haandvægte -er en udmærket Gymnastik for Personer, som har Tilbøielighed til at gaa -ludende. - - -SYVOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Kunsten at faa en veldannet Brystkasse._ - -Den bedste Tid at uddanne sin Brystkasse paa, er naturligvis den -tidligste Ungdom. I denne Periode af Livet er Ribbenene bruskagtige og -elastiske, og derfor kan Brystets Vækst lettere befordres ved Opøvelse af -dets Muskler. Men man behøver dog ikke at fortvivle selv i en fremskreden -Alder, thi man kan opnaa et meget godt Resultat ved en klog Behandling. - -Aandedrætøvelser er fortrinlige til at udvide Brystet. En Mand, som -skriver om dette Emne, siger: Jeg har seet svage og sygelige Børn -forvandles til friske Væsener ved Aandedrætsøvelser, som de daglig maatte -gjennemgaa. Disse Øvelser styrker Ryggen, sætter Skulderbladene paa -sin rette Plads og gjør Nakken til hvad den skal være ifølge Naturens -Bestemmelse, nemlig en rund, stø Søile til at bære Hovedet. Kanhænde har -vi ikke megen overflødig Tid, men vi kan dog udføre de enkleste Øvelser, -da de ikke fordrer nogen ekstra Tid. Hver Gang vi gaar ud i Luften, kan -vi fylde vore Lunger med ren, frisk Luft og fortsætte dermed, til vore -Pligter kalder os ind igjen. Dernæst bør vi erindre, at det er til Skade -for Figurens Skjønhed saavelsom for Helsen, at lade den øvre Del af -Kroppen synke sammen, og naar den Øvelse at gaa ret er blevet en Vane, -kan vi ophøre at tænke derpaa. - -Andre Maader at udvide Brystkassen paa findes ogsaa, f. Eks. Brugen af -Armvægter, Roning, fritstaaende Gymnastik osv. - - -OTTEOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Midjen; Faren ved Snøring._ - -En smal Midje er ingen sand Type paa Skjønhed. Den naturlige og -behagelige Figur, som vi ser hos Venus fra Milo, fremstiller ingen -saadanne Konturer. Vi ler af de kinesiske Kvinder, som klemmer sammen -sine Fødder og vansirer dem; men hvad skal vi sige om de dannede Damer i -vort eget Land, der handler endnu mere naragtigt, naar de klemmer sammen -selve Livsorganerne ved at bruge trange Snørliv rundt Midjen? - -Naar Legemsorganerne paa denne Maade presses sammen, hindres de fra -at udføre sit naturlige Arbeide, og Følgen deraf bliver, at der ikke -alene opstaar almindelig Sygelighed, men der fremkaldes ofte alvorlige -Beskadigelser. Snøring er altid blevet forkastet af medicinske -Autoriteter. Eiendommelig nok kan denne Uvane paavises saa langt tilbage -i Tiden som 316 f. Kr., idet den berømte Læge Hippokrates meget skarpt -klandrede sin Tids Damer, fordi de snørede sammen sine Ribben, saa -Aandedrættet hemmedes. Vor Tids Læger hæver atter og atter sin Røst mod -dette Onde, men Damerne vender altid det døve Øre til. - -Dr. T. G. Thomas, som er en fremstaaende Autoritet paa Kvindesygdommenes -Omraade, siger: «Den Klædedragt, som Kvinderne nu for Tiden bærer, -har stor Tilbøielighed til at bevirke Sygdomme i Underlivet. For at -Aandedrætsorganerne skal kunne virke frit, maa Brystet frit kunne bevæge -sig, og specielt er dette nødvendigt, hvad angaar den nedre Del af -Brystkassen, hvor de vigtige Respirationsorganer har Sæde.» - -En anden Autoritet er Dr. Samuel Kennedy, som siger: «Denne forfærdelige -Sygdom, (Kræft i Brystet) saavelsom 25% af alle Brystsygdomme kommer -af Snøring, og det samme gjælder Blegsot og Hjertefeil af forskjellige -Slags, ligesom ogsaa mange Rygradslidelser. Derfor burde det anstilles -et Korstog mod dette Onde, som truer Kvindens Vel over hele Jorden, og i -dette Tog skulde alle Læger, Forældre Ægtemænd og Brødre forene sig.» - - - - -SYVENDE DEL. - -Hænder, Negle, Arme og Fødder. - - -NIOGFIRTIENDE KAPITEL. - -_Hændernes Pleie._ - -Hændernes og Neglenes Tilstand angiver i Regelen hvilken Samfundsstilling -en Person indtager. Grove og skrubbede Hænder er visselig ikke noget, -man behøver at skamme sig over, da de bliver saadanne af ærligt Arbeide, -men ikke desto mindre tror jeg, at Arbeiderne mangen Gang kunde være i -Besiddelse af smukkere Hænder, hvis de lagde mere an paa at pleie dem og -holde dem rene. - -Idealet af en Haand bør være en smal, men samtidig fyldig Form, hvid Hud, -men ikke af livløs Hvidhed og Fingrene bør smalne af mod Neglene. - -Naar Hænderne er blevet grove af Arbeide, kan dette hjælpes paa ved Omhu -og Pleie. At bruge regelmæssig Handsker bidrager meget til at gjøre -Hænderne myge og hvide. Et godt Middel for Hænderne er en Blanding af -lige Dele Citronsaft og Glycerin med en liden Tilsætning af Boraks. -Vær altid forsigtig med den Sæbe, som anvendes. Sæbe, som indeholder -meget Soda, er ofte Aarsagen til at Huden er haard eller tør. Hænderne -rengjøres lettere med varmt end med koldt Vand, men de bør altid efterpaa -skylles med koldt Vand. Sprukne Hænder behandles bedst ved, at man gnider -dem med et Stykke Citron. Til at borttage Blækflekker af Huden er intet -bedre end at bestryge dem med Salmiakspiritus. - - -FEMTIENDE KAPITEL. - -_Neglenes Pleie._ - -Neglene, som spiller en vigtig Rolle i Hændernes Skjønhed, bør være af -oval Form, lidt gjennemsigtige og af en bleg, lyserød Farve. De bør -hverken holdes for lange eller klippes for korte, da Fingerspidserne -behøver Beskyttelse for ikke at blive haarde eller for afstumpede. Det er -en daarlig Vane at skrabe Neglenes Overflade eller at klippe bort Kanten -af Negleroden. En Neglebørste er det bedste, man kan anvende for at holde -Neglene i god Stand. Et udmærket Middel til at gjøre Neglene hvide er -følgende Blanding: - -Fortyndet Svovlsyre 15 Gram, Myrratinktur 7 Gram, Kildevand 120 Gram. - -Gjør først Neglene rene med Sæbe og dyp derpaa Fingrene i Opløsningen. - - -ENOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Armens og Haandleddets Pleie._ - -En Dame med magre Hænder og knoklede Haandled frembyder et sørgeligt, -for ikke at sige løierligt Syn, naar hun er balklædt. For at Armene skal -faa et vakkert Udseende, maa de ogsaa have stærke Muskler. «Magre Arme -tyder paa daarlig Helbred og nedsatte Kræfter,» siger M. Charles Blanc, -en berømt fransk Autoritet, i en Udtalelse om Klædelighed. Gymnastik er -det bedste Middel for tilbørlig Udvikling af Armene, og intet overgaar -i denne Henseende Brugen af Armvægter eller Roning. En smukt bygget Arm -bør lidt efter lidt aftage i Omfang fra Akselen til Haandleddet, og -Haandleddet bør være tyndt, men uden Tegn til at være knoklet. - -Mange moderne Damer pleier at lade sine Arme «polere» inden de gaar paa -Bal. Denne Poleringsproces bestaar i grundig at indgnide Huden med en -Blanding af Glycerin og Rosenvand og derpaa indsmøre den med Coldcream, -som bliver siddende i et Kvarters Tid og derpaa fjernes med et Stykke -mygt, hvidt Flonel. Armene gnides siden grundigt med Toiletpudder. - -Behandlingen pleier at have en meget forskjønnende Virkning paa Huden. - - -TOOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Føddernes Pleie._ - -Af alle Legemets enkelte Lemmer er i Regelen Fødderne de, som volder mest -Besvær; faa er de Personer, som ikke paa en eller anden Maade lider paa -Grund af dem. - -For trangt og daarligt siddende Skotøi er de almindeligste Aarsager til -saadanne Plager som Ligtorne, store Ledknuder og indgroede Negle. Undgaa -«velformede», spidse Sko, der klemmer Fødderne sammen som de kinesiske -Bandager, og som er virkelige Torturredskaber for de, der bruger dem. - -Næst for trangt Skotøi er daarligt passende Strømper den væsentligste -Grund til ømme Fødder, og man bør altid have Strømper med saa faa Sømme -som muligt. Det ypperste Middel til at holde sine Fødder i god Stand er -at bade dem ofte med varmt Vand, i hvilket man har lagt en Haandfuld -Salt. Det er specielt velgjørende for dem, som lider af ømme og trætte -Fødder. - - -TREOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Føddernes Sygdomme og deres Behandling._ - -Mange er de Sygdomme, som plager Fødderne, og mange er de, som er -beheftede med dem. Ligtorne er uden Tvil den hyppigst forekommende -Uleilighed, og vi skal derfor først beskjæftige os med disse plagsomme -Udvækster. De udgjør en af vor Civilisations Straffe. Hvilken Erfaring -har vel de Vilde om en værkende Ligtorn? Et af de bedste og enkleste -Midler mod Ligtorne og et, som desuden har faaet Sanktion af en saa stor -medicinsk Autoritet som Sir Benjamin Brodie, er paa det angrebne Sted -at bære et lidet rundt Stykke Læder eller endnu bedre et Stykke Knusk, -indsmurt med Blysalve. I Midten skjærer man ud et Hul saa stort som -Ligtornen. - -En Knude eller Svulst paa Stortaaens Underside er en myg Ligtorn, som -behandles virksomst ved Paastrygning af Jod hver Aften. Anstrængelser af -Fødderne maa undgaaes. - -Frostknuder, som mest angriber Fingre, Tær og Hæle, opstaar ved at -Blodets Cirkulation standser i stærk Kulde. De bedste Midler til at -forhindre dette, er Brugen af Uldstrømper og Uldvanter samt ikke at -udsætte Hænder og Fødder for Ildens Indvirkning, naar de er kolde. Et -godt Lægemiddel mod Frostknuder er Jodsalve, som indgnides paa dem. - -I varmt Veir plages endel Mennesker af Fodsved, som ogsaa ved sin -ubehagelige Lugt bliver en Ubehagelighed for andre. De, som lider heraf, -bør bruge let Skotøi og ofte bade Fødderne i varmt Vand med en Tilsætning -af Salmiak eller Klorkalk. - -Et andet Onde, som besværer endel Mennesker, er indgroede Negle. -Behandlingen bestaar i, at man tyndskraber Midten af Neglen langs -efter, saa at den let bøier sig, hvorpaa man skjærer den af udenfor det -indvoksede Sted. Man forebygger dette Onde ved at bruge Skotøi med brede -Tær. - - - - -OTTENDE DEL. - -Kunsten af en Persons Ansigtstræk at kunne slutte sig til hans Karakter. - - -FIREOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Hvad forstaaes ved Fysionomik?_ - -Det er sagt, at «Ansigtet er en aaben Bog.» En Person kan ikke være en -Skurk uden at vise det. Hvor meget han end søger at forstille sig, maa -dog de daarlige Træk undertiden vise sig i hans Ansigt. Fysionomiken -er den Kunst eller den Videnskab, som lærer os at læse i denne det -menneskelige Ansigts aabne Bog. «Kjend dig selv,» siger den navnkundige -Solon, en af Grækenlands syv Vise. Men Fysionomiken sætter os ikke alene -istand til at udøve Selvkundskab, men ogsaa til at kjende andre, hvilket -under mange Forhold i Livet kan være til umaadelig stor Nytte. «Mennesket -selv bør udgjøre Emnet for Menneskeslægtens fornemste Studium.» - -Den store Fysionomist Lavater siger i sine Arbeider: «Jeg lærer ingen -Sortekunst, ingen unaturlig Videnskab, hvis Hemmelighed jeg burde have -skjult, og som skader tusen Gange mere, end den kan gavne, og som -følgelig er vanskelig at opdage. Jeg lærer kun en Videnskab, som baade -er almindelig kjendt og paatagelig, og jeg fremlægger mine Følelser og -Iagttagelser samt Resultaterne af dem. Man burde aldrig glemme, at det -ydre Udtryks Hensigt just er at vise, hvad der tildrager sig i Sjælen, og -at hvis man vilde berøve os denne Kilde til Kundskab, vilde man derved -bringe os ned til fuldstændig Uvidenhed; at ethvert Menneske af Naturen -har et vist Maal af fysionomisk Instinkt, ligesaa vist som ethvert -velskabt Menneske er født med to Øine, at alle Mennesker i Omgangen med -hverandre trækker fysionomiske Slutninger, alt eftersom deres Omdømme -er mere eller mindre klart, at det er velkjendt, at de fleste Mennesker -efter sin Omgang med andre trækker Fordel af det Kjendskab til andre, som -allerede det første Blik giver, og at samme Forhold har fundet Sted længe -inden dette Spørgsmaal kom under offentlig Debat.» - - -FEMOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes Karakteren fremtræder i Næsens Form._ - -«Det er noksaa besynderligt,» sagde den store Napoleon, «men naar jeg -ønsker udført et Arbeide, som kræver et klogt Hoved, saa vælger jeg -helst en Mand med stor Næse, forudsat at han forøvrigt har de nødvendige -Forudsætninger. Mine Iagttagelser af Personer har altid vist mig, at en -stor Næse og et godt Hoved altid hører sammen. Jeg synes bedst om en -Mand med en tilstrækkelig udformet Næse.» Det er bemærkelsesværdigt, at -næsten alle store Folkeledere har havt store Næser, især Ørnenæser og -romerske Næser. Lavater bemærker, at smaa Næsebor sædvanligvis er Tegn -paa Forsagthed og liden Foretagsomhed. De vidt aabne Næsebor derimod er -et ligesaa sikkert Tegn paa Følsomhed, der let kan udarte til Særhed. -«Den rette græske Næse,» siger en anden Forfatter, «antyder en forfinet -Karakter, Kjærlighed til de skjønne Kunster, Sluhed, List og større -Tilbøielighed til at handle indirekte end direkte.» - -«En Næse med skarp Ryg,» skriver Tagliacossi, «viser Tilbøielighed til -Vrede; en tyk og nedtrykket Næse antyder lastefulde Tilbøieligher; -en stor, solid og but Mæse er Tegn paa Mod og Djervhed; en krum Næse -(Ørnenæse) viser et kongeligt og ædelmodigt Sind, medens en kroget Sjæl -aabenbarer sig ved en Næse, som er bøiet til den ene Side.» - -Enkelte Mennesker har Papegøienæser og er, ligesom Papegøierne selv, -store Pratmagere. - - -SEKSOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes Karakteren viser sig i Mundens, Læbernes, Tændernes og Hagens -Form._ - -«Som Læberne er, saaledes er Karakteren,» siger Lavater. «Faste Læber, -fast Karakter; svage, rødlige Læber og svag, letbøielig Karakter. Godt -skaarne, store og forholdsmæssige Læber, som paa begge Sider har samme -Runding, kan vel antyde Tilbøielighed til Nydelse, men de paatræffes -aldrig hos et daarligt, lavt, tarveligt, falskt, krybende, lastefuldt -Ansigt. En Mund uden Læber, som blot viser en Streg, antyder Kulde, Flid, -Sans for Orden, Nøiagtighed og Sparsomhed, og hvis den hæver sig ved -begge Mundviger, viser den Tilgjorthed, Fordringsfuldhed og Ondskab. - -Meget tykke Læber staar altid i Forbindelse med Sandselighed og Sløvhed, -og gjennemskaarne, skarpt tegnede Læber med Ængstelse og Gjerrighed. -Rolige Læber, tæt sluttede uden at være sammenpressede og skarpt -skaarne er et sikkert Tegn paa Omtænksomhed, Takt og Fasthed. En noget -overhængende Overlæbe betegner sædvanlig Godhed. Har Underlæben et Søk i -Midten, aabenbarer det Fantasirigdom. En lukket, ikke tynd eller tilgjort -Mund viser Mod og Tapperhed. - -Lange Tænder er Tegn paa Svaghed og Sagtmodighed. Hvide, rene, vel -placerede Tænder, der vises straks Munden aabnes, men som ikke skyder -sig frem og heller ikke viser sig helt og holdent, paatræffes aldrig hos -voksne Personer, uden at de er gode, kloge, ærlige, oprigtige og trofaste. - -Spids Hage ansees sædvanlig som Tegn paa Sluhed og List, men der findes -mange agtværdige Personer med en saadan Hage. Den fede Dobbelthage viser -sædvanlig en Godfjot, og den kantede Hage paatræffes sjelden uden hos -forsigtige, velvillige, bestemte Personer. En flad Hage betyder Kulde og -Tørhed, liden Hage Frygt og rund Hage med Søk i, Velgjørenhed.» - - -SYVOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes Karakteren fremtræder i Øinene og Øienbrynene._ - -«Blaa Øine,» siger Lavater, «er i Regelen mere betegnende for Svaghed, -Sygelighed og Efterladenhed end brune og sorte. Det er sandt, at mange -kraftige Mennesker har blaa Øine, men man finder dog mere Styrke, -Mandighed og Eftertanke i Forbindelse med brune Øine end med blaa.» - -«Personer med graa Øine,» siger Dr. Leask, «er i Almindelighed skarpe, -kraftige og i Begyndelsen kolde, men man kan forlade sig paa deres -Sympati under en virkelig Sorg. Søg blandt Menneskehedens Velgjørere og -du vil give mig ret.» «Sorte Øine,» siger Buffon, «viser i Almindelighed -Sundhed, et fast Sindelag, ikke vaklende, men modigt, sandt og ærligt. -Nærsynthed aabenbarer den dygtige Planlægger og den forslagne Handlingens -Mand. Smaa og dybtliggende Øine viser Djervhed, naar der er Spørgsmaal -om Modstand, Intriger og Rænkespil samt Evne til at udholde store -Lidelser. Store Øine kjendetegner en gjerrig Mand, især hvis de er meget -udstaaende. Øine, som er i stadig Bevægelse, antyder Kortsynthed, Frygt -og Bekymring. Røde Øine betegner Mod og Styrke. Klare Øine, som bevæges -langsomt, viser Helten, som djerv og godmodig, udfører store Gjerninger -og frygtes af sine Fiender.» - -«Øienbrynene,» siger Quintilianus, «giver delvis Øinene deres Form. Ved -dem sammentrækkes, hævss eller sænkes Panden. Vrede viser sig naar de -sammentrækkes, Sorg naar de sænkes og Munterhed naar de udjevnes.» «Jeg -har aldrig truffet paa en dyb Tænker,» siger Lavater, «eller en tapper -og klog Mand, med svage, høie Øienbryn, som i nogen Grad deler Panden i -to. Svage Øienbryn viser Flegma og Svaghed, endskjønt mange koleriske -Mennesker har det; men denne Svaghed i Øienbrynene er en Formindskelse i -Kraft og Ild. Jo nærmere Øienbrynene ligger Øinene, desto alvorligere, -dybere og fastere er Karakteren; jo fjernere fra Øinene, desto mere -flygtig, letbevægelig og lidet foretagsom.» - - -OTTEOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes Karakteren spores i Hovedets og Pandens Form._ - -«Hovedets ydre Form,» siger Huart, «er som den bør være, naar den -ligner en hul Kugle, som er noget indtrykket paa Siderne, samt noget -fremskydende i Panden og Nakken. En specielt flad Pande eller tver -Afslutning i Nakken, er ingen gode Tegn paa Klogskab. Men et godt Tegn -er det, naar en liden Person har et stort Hoved og en høi Person har et -nogenlunde lidet Hoved.» - -«Vi kan,» siger Lavater, «dele Panderne, seet i tre Hovedklasser: -de bagoverhældende, de lodrette og de fremskydende. Enhver af disse -Klasser har en Mængde Variationer. Jo længere Panden er desto større -Begavelse findes der, men desto mindre Handiekraft; jo mere sammentrykt, -kort og fast Pande, desto mere Koncentration, Fasthed og Stadighed -findes der i Karakteren; jo mere jevnt krum Profilen er, desto ømmere -og bøieligre er Karakteren; jo rettere, desto mere ihærdig og streng. -Fuldstændig Lodrethed fra Panden til Øienbrynene viser Mangel paa -Forstand. Fuldstændig Lodrethed med en svag Bue i Overkant viser udpræget -Tilbøielighed for kold, rolig og dyb Tænkning. En fremskudt Pande -viser Svaghed, Umodenhed og Dumhed. Bagoverheldende Pander betyder i -Almindelighed overlegen Fantasikraft, Kvikhed og Skarphed. Pander med -mange udstaaende Knuder viser Fasthed, Haardhed, stærk Viljekraft og -Udholdenhed. Øine med vel tegnede, bestemte og faste Buer forekommer kun -hos ædle og store Mænd. En blaa «_vena frontalis_»[1] i Form af en Y og -forenet med en aaben, jevn, hvælvet Pande, aabenbarer overordentlige -Naturgaver og en ædelmodig Karakter.» - -[1] Ansigtsblodaarer, som tegner sig paa Panden, en paa hver Side, -løbende næsten lodret, noget paaskraa ovenfra, indad mod den indre Ende -af Øienbrynet. - -L--u. - - -NIOGFEMTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes Karakteren viser sig i Haarets Farve og Beskaffenhed._ - -«Lyst, fint, gjennemsigtig Haar,» siger en tysk Fysionomist, viser altid -en svag, ømtaalig, pirrelig eller ogsaa en forsagt og let fortrykt -Karakter. Det sorte, krøllede Haar vokser aldrig paa et ømtaaligt, -marvfyldt Hoved. Liden Irritabilitet følger med kort, haardt, krøllet -Haar, men mest med det linfarvede og det fine. Lyst Haar betegner sjelden -uhæderlige Egenskaber, hvilket ofte er Tilfældet med mørkebrunt eller -sort i Forbindelse med lyse Øienbryn. Mænd med langt Haar er altid mere -kvindelige end mandlig. - -Aristoteles siger: «Ligesom svagt Haar er Tegn paa en Rædhare, saaledes -er et stærkt Haar Tegn paa Mod. Dette passer ikke alene paa Mennesker, -men ogsaa paa Dyr. De ræddeste blandt Dyrene er Raadyret, Haren og -Faaret, og disses Haar er svagere end andre Dyrs. Løven og Vildsvinet er -de modigste, hvilket viser sig i deres overordentlig stærke Haar.» - - - - -Andet Afsnit. - -Sundhed og et langt Liv. - - - - -NIENDE DEL. - -Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Sundheden. - - -SEKSTIENDE KAPITEL. - -_Sjælens Magt over Legemet._ - -Sjælens Indflydelse paa Materien er en af de dybeste Hemmeligheder i vort -Væsen. Faa Personer har fuldt Begreb om Styrken af denne mægtige Kraft, -som stadig virker inde i dem, enten til godt eller ondt. - -«Sindstilstanden,» siger Dr. S. Smith, «paavirker den fysiske Tilstand, -og Livets Varighed beror helt og holdent paa den fysiske Tilstand; -heraf følger, at i samme Grad som Sjælen kan indvirke paa Legemets -Beskaffenhed, kan den ogsaa have Indflydelse paa Livets Længde. Det -er umuligt at bibeholde Legemets Funktioner i en naturlig og kraftig -Tilstand, naar Sjælen lider. Enhver turde maaske have lagt Mærke -til, hvorledes Personer, som er truffet af en stor Ulykke, er blevet -forandrede i Udseende. En Person for Eksempel, der for et Aar siden blev -rammet af en Ulykke, som gik ham til Hjertet, er nu forvandlet til en -Skygge af sig selv; endnu nogle Maaneder, og han er ikke mere.» - -Hvor utroligt det end lyder, har man dog Eksempler paa, at Fantasien -har foraarsaget eller stillet Smerte, ja til og med fremkaldt eller -fordrevet Sygdom. De iblandt os, som lider af Nevralgi for Eksempel, ved -meget vel, at den bedste Maade at befri sig fra Smerterne er at forsøge -at glemme dem, medens de ofte bliver større, hvis man tænker paa dem. -«Den enkle Tro eller Overbevisning,» siger Dr. Tuke, «at en Muskel ikke -kan sammentrækkes eller slappes, er tilstrækkelig til hos en følsom -Person eller en, i hvilken Følsomhed er blevet fremkaldt, at foraarsage -midlertidig Mangel paa Kraft.» Samme Forfatter taler om, hvorledes -Frygten eller Faren har Indflydelse paa Karsystemet, og giver som -Illustration herpaa følgende Fortælling om en intelligent Dame, med hvem -han var meget godt kjendt. Han siger: «En Dag gik hun forbi en offentlig -Indretning og saa en liden Gut, hvem hun nærede speciel Interesse for, -komme ud gjennem en Jerngrind. Hun lagde Mærke til, at han slap Grinden -efter at han havde aabnet den, og at den formodentlig vilde klemme ham, -hvad hun antog vilde ske med saadan Kraft, at Guttens Fod vilde blive -knust. Det skeede dog ikke. ‘Det var umuligt,’ sagde hun, ‘i Ord eller -Handling at være hurtig nok til at at forebygge, hvad jeg antog vilde -ske, og i selve Virkeligheden fandt jeg, at jeg ikke kunde røre mig af -Stedet, thi en uhørt Smerte opstod i min egen Fod, tilsvarende den, som -jeg troede vilde skades paa Gutten. Jeg kunde blot lægge min Haand paa -den for at lindre den vold-Smerte, og jeg er vis paa, at jeg ikke rørte -mig paa nogen Maade, hvorved jeg kunde have vrikket eller strukket den. -Det var med den største Vanskelighed at jeg naaede mit Hjem, som laa en -halv Kilometer fra Stedet, og da jeg tog af Strømpen, fandt jeg en Ring -omkring Fodleddet, som om det var blevet bestrøget med rød Saft, samt -en stor Flek af samme Farve paa Ydersiden. Den følgende Morgen var hele -Foden inflammeret, og jeg maatte holde Sengen i lang Tid.’» - -Et lignende Tilfælde omtales i _Carter on Pathology and Treatment of -Hysteria_. «En Frue, som passede sin lille Gut, der legte, saa at en tung -Vinduesramme faldt over hans Haand og hug af tre Fingre, hvorved hun blev -saa overvældet af Frygt, at hun ikke formaaede at yde ham nogensomhelst -Hjælp. En Læge blev i al Hast budsendt, og da denne havde forbundet -Gutten, vendte han sig mod Moderen, som sad og jamrede sig, idet hun -klagede over Smerte i Haanden. Da han undersøgte hende hende fandt han, -at de tre Fingre, tilsvarende dem, som var skadede paa Barnet, var -ophovnede og inflammerede, endskjønt hun ikke tør havde havt noget ondt -i dem. Efter fire og tyve Timers Forløb gjordes Indskjæringer i dem, og -Værk randt ud. Dødkjød blev senere fjernet, og tilslut heledes Saarene.» - - -ENOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Sjælens Magt til at fremkalde Sygdomstilstand hos Legemet._ - -Nogle Personer indbilder sig stadig, at de er Offer for en eller anden -Sygdom, og de føler sig aldrig rolige, hvis de ikke har en Læge til at -passe sig. Deres Samtaler angaar hovedsagelig deres smaa Plager, og deres -største Fornøielse er at høre, hvorledes deres Venner beklager dem. Hvis -saadanne Personer virkelig er syge, er det paa Grund af deres mørke -Sindstilstand. Alleslags Sygdomme kan fremkaldes i Legemet ved hvad man -i Sjælens Fysiologi kan kalde Tilbøielighed derfor. Ved at fæste Sjælens -Opmærksomhed paa en særskilt Del af Legemet kan en Sygdom forværres eller -til og med fremkaldes uden ydre Aarsag. - -«Hvis Opmærksomheden henledes paa Maven,» siger Dr. Tuke, «foraarsager -dette en Følelse af Tunghed, som kan forvolde Vanskeligheder i -Fordøielsen. En Følelse af Spændthed eller andre Ubehageligheder kan -man let, som hver og en ved, fremkalde i de forskjellige Organer. -Tankernes Retning mod Hjertet har i Almindelighed en forstyrrende -Indflydelse paa dettes regelmæssige Virksomhed. Visselig udøver stærke -Sindsbevægelser meget større og mere øieblikkelige Virkninger, men hvis -man kan fæste Opmærksomheden ved dets Slag, erfarer man, at der opstaar -Uregelmæssighed, undertiden endog Smerte.» - -Dr. W. B. Carpenter siger i sin “_Principles of Menthal physiologi_” -følgende: «Hvis man med Hensigt retter Opmærksomheden paa en Del af -Legemet, saa er dette, endog uden nogen Sindsbevægelse, tilstrækkelig til -at fremkalde Fornemmelser der, hvilket synes at bero paa en Forandring i -Blodcirkulationen, og hvis denne Tilstand automatisk holdes ved Magt, ved -at Opmærksomheden stadig holdes fæstet derpaa, saa kan denne Forandring -blive en Kilde til Slaphed, ikke alene i Livsværksamheden, men ogsaa med -Hensyn til Næringstilførsel. Derfor kan der ikke findes berettiget Tvil -om, at ikke Sygdom ofte beror paa indbildte Plager, især hvis man dvæler -ved ubehagelige Fornemmelser.» - - -TOOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Sjælens Indflydelse paa Sygdommes Helbredelse._ - -Mr. John Brown fortæller en Historie om en syg Person, som gik til en -Læge og beklagede sig over svære indre Smerter. Doktoren skrev en Recept, -som han gav ham med de Ord: «Tag dette, saa bliver De bra om fjorten -Dage.» Patienten kom tilbage efter et Par Ugers Forløb, aldeles frisk og -med et Udseende, som tydede paa fuldstændig Helbredelse. Lægen var ikke -lidet stolt over Kurens gode Resultat, men da han havde glemt, hvilket -Lægemiddel han havde foreskrevet, gjorde han nogle Spørgsmaal for at -komme paa det rene hermed. Han begyndte: «De er blevet frisk?» «Ja, -aldeles frisk; jeg har aldrig følt mig saa bra i hele mit Liv.» «Vis mig -den Medicin, De tog.» «Jeg har spist op Recepten, som De sagde, at jeg -skulde gjøre.» - -Manden havde bogstavelig talt slugt Papiret og blev helbredet derved, -eller rettere ved sin Tro paa at han handlede efter Lægens Forskrifter. - -Denne enkle Fortælling kan forklare meget, der ellers betragtes som -overnaturligt eller mirakuløst. Pilgrimme er blevne helbredede fra -Sygdomme ved at valfarte til en eller anden Helgens Grav, og tusenvis af -Mennesker er blevet hjulpet af Kvaksalvere og værdiløse Patentmediciner. -I alle saadanne Tilfælde fremkaldes Bedringen ved Sjælens Forventning. -Tro og Haab er Naturens mægtigste Kræfter, naar det gjælder Helbredelse -af Menneskenes Sygdomme. - -Et andet Eksempel herpaa er et Tilfælde, som observeredes af Sir Humphry -Davy, da han i den første Tid af sin Praksis som Læge assisterede Dr. -Beddoes ved Eksperimenter med Indaanding af Kvælstofoxydul. Dr. Beddoes -var kommet til det Resultat, at Kvælstofoxydul var et sikkert Middel -mod Lamhed, hvorfor han udvalgte en Patient til at eksperimentere -med, og betroede ham til Davys Behandling. Inden han anvendte Gasen, -førte han et lidet Termometer ind under Patientens Tunge for at -undersøge Temperaturen. Den lamme Mand, som ikke havde nogen Anelse -om den Behandling, han skulde underkastes, men som var overbevist om -Sikkerheden af Dr. Beddoes Metode, havde ikke før kjendt Termometret -mellem sine Læber, før han troede, at Operationen var i fuld Gang, og i -et enthusiastisk Udraab erklærede han allerede at kjende en velgjørende -Virkning i hele sit Legeme. Davy syntes, at Tilfældet var altfor -fristende til at lade gaa sig ud af Hænderne. Han gjorde intet mere, men -bad Patienten komme igjen næste Dag. Samme Ceremoni gjentoges med samme -Resultat, og efter to Ugers Forløb var Manden frisk, uden at noget andet -Lægemiddel end Patientens Indbildningskraft var blevet anvendt. - - -TREOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes Bekymring dræber._ - -Mange Menneskers Helbred tager Skade og deres Liv forkortes uden anden -Grund end stadig Græmmelse. Et Gram Græmmelse, siger et gammelt Ordsprog, -dræber et Menneske. Men det er ikke de store Modgange i Livet, de svære -Tab og Prøvelser, som for det meste stempler Panden med Bekymring, -berøver Gangen dens Spænstighed og borttørker selve Livssaften. Saadant -bæres ofte med heltemodig Tapperhed; men den Græmmelse som dræber, -hidrører som Regel fra de daglig tilbagevendende Bekymringer og smaa -Fortrædeligheder. - -At leve uden Græmmelse er ikke let, især for Personer af nervøst -Temperament. Alligevel er det muligt, og man kan komme did ved Viljens -seirende Magt. - -«Græmmelse,» siger Sir Andrew Clark, «er dræbende. Det er den forvænnede -Levevis, som forkorter Menneskenes Liv. Naturen lader aldrig et Menneske -overanstrenge sig, hvis det ikke selv overtræder dens Love, hvis man ikke -tager stimulerende Sager til ubeleilige Tider, røger meget eller tager -ind Opium. Hvis man fører et regelmæssigt Liv, følger Sundhedens Love og -vandrer paa den fysiologiske Retfærdigheds Vei, saa vil man aldrig finde, -at man arbeider for strængt. Jeg har endnu aldrig seet et Tilfælde, hvor -Helbreden er brudt af den blotte Overanstrængelse, men jeg medgiver, at -det fremfor alt er nødvendigt at øve Sindsro. Prøv at træne Eders Vilje i -denne Henseende, thi Viljen har meget at sige med Hensyn til at fremkalde -Ro; at tage Tingene som de er, og ikke bekymre sig om Morgendagen, som -ikke er vor, men tage Dagen som den er og anvende den paa bedste Maade. -De, som stadig grubler over det forgangne, eller graver nysgjerrigt i det -kommende, lever aldrig noget virkeligt Liv.» - - -FIREOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden._ - -Ingen kan overgive sig til heftige Lidenskaber som Vrede, Skinsyge, -Had, Avind og Begjærlighed, uden at skade sin Helbred. Vrede er den -mest ødelæggende af alle Sindsbevægelser, hvis den faar Lov at bryde ud -med fuld Kraft. Dens Udbrud bringer sædvanligvis Uorden i Systemet ved -at afbryde den regelmæssige Virksomhed i Organerne, og derved angribes -Hjernen og Hjertet mest. Man har seet Eksempler paa, at et Vredesudbrud -næsten øieblikkelig har foraarsaget Galdefeber, Inflammation af Leveren, -Hjertet eller Hjernen, ja til og med Sindssygdom. Naar man ofte overgiver -sig til Vrede, kan dette let have tilfølge Gulsot, Slag eller større -Modtagelighed for Nervefeber eller Lungebetændelse. Efter et Anfald af -Vrede kan Moderens eller Ammens Melk foraarsage Konvulsjoner hos Barnet. -Der findes en gammel Teori, som siger, at Mundens Spyt bliver giftigt -ved Vrede, og dette har en Del Sandsynlighed for sig. Det synes at være -bevist ved den Omstændighed, at de fleste Bid af Dyr læges langsommere, -hvis Dyret har været ophidset, end ellers vilde være Tilfældet. - -Jeg behøver ikke at opholde mig ved de mange Tilfælder, hvor Døden -pludselig er foraarsaget af Vrede, thi Historien er fuld af saadanne, -og Ligsyn aabenbarer daglig nye. Den, som ikke kan beherske sit Lune, -holder, saa at sige, sit Liv i sin Haand. Det er ogsaa en sørgelig -Sandhed, at vi ikke en eneste Gang kan give Vreden Plads og efterpaa være -legemlig de samme som før; noget i vort Liv er forspildt. - - -FEMOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Latter som Medecin._ - -Den velgjørende Virkning, som Latter har, kan forstaaes hos Mennesker med -godt Humør. En spøgefuld Person er altid i godt Huld med et blomstrende -Udseende og med Øine, som straaler af Livslyst. «Le og bliv fed,» er en -Formaning, som mange Mennesker burde følge. En god Latter har en mere -velgjørende Indvirkning paa Nervesystemet end hvilkensomhelst Medecin. -Hufeland siger i sin Afhandling om Glæden: «Glædens ydre Udtryk, -Latteren, maa ikke tilsidesættes. Den er den mest helsebringende af alle -Kropsbevægelser, thi den ryster op baade Legeme og Sjæl paa en Gang, -befordrer Fordøielsen, Blodcirkulationen og Luftvekslingen i Lungerne, -samt forhøier Livskraften i alle Retninger. - -Man har mange Eksempler paa, at Mennesker er blevet helbredet af -alvorlige Sygdomme ved et pludseligt Latterudbrud. Der laa saaledes -to Mænd syge i et Værelse, den ene i Hjernebetændelse, den anden i et -ondartet Tilfælde af en anden Sygdom. De var begge saa meget medtagne, -at man maatte vaage over dem om Natten, og det var Tvil underkastet, -hvorvidt nogen af dem vilde blive friske igjen. Det blev tilladt en -Herre at vaage hos dem om Natten, og det blev paalagt ham at tilsige -Sygepleiersken, naar Medicinen skulde gives. Om Natten sovnede baade -Vogteren og Sygepleiersken. Den sidstnævnte af de Syge laa og saa paa -Klokken og saa, at Tiden var inde til at give Feberpatienten hans Drik. -Han kunde ikke tale høit, ei heller røre nogen Del af sit Legeme med -Undtagelse af Armene, hvorfor han greb en Pude, som det lykkedes ham -at slaa Vogteren i Ansigtet med. Denne for op fortumlet, og herunder -faldt han overende paa Gulvet og vækkede baade Sygepleiersken og -Feberpatienten. Det hele forekom begge de syge saa løierligt, at de lo af -Hjertens Lyst en lang Stund. Da Doktoren kom ind om Morgenen fandt han, -at der var indtraadt stor Bedring hos begge Patienterne, og sagde, at han -aldrig hadde paatruffet en saa hastig Vending til det bedre. Inden kort -Tid var begge oppe og friske. - -Naar alt kommer til alt,» siger Dryden, «saa er det godt at le, og hvis -et Halmstraa kan frembringe Latter, saa er det et Lykkens Redskab.» - - -SEKSOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Nogle Vink om hvordan man skal kunne holde sig ung og bevare et -ungdommeligt Udseende._ - -Lord Lytton og andre har skrevet Romaner, i hvilke de har fremstillet -sine Helte, beklædte med evig Ungdom ved Opdagelsen af Livseliksirens -Hemmelighed. I Virkeligheden findes der naturligvis ingen saadanne Midler -mod Tidens Herjinger, og dog kan man sige, at enkelte Mennesker aldrig -bliver gamle. De er stadig unge, fulde af Liv og bærer sine Aar med meget -større Lethed end andre, som har et mindre sangvinsk Temperament. Den -store Hemmelighed ved at holde sig ung ligger i, at man holder Sindet -ungt og friskt, Hjertet let og lader Livets smaa Bekymringer fare. - -Ved personlig Iagttagelse i en lang Række af Aar, og ved Behandling af -mange hundrede Personer har jeg fundet, at de, som ser yngre ud end -de virkelig er, altid har et ungt og friskt Sindelag, medens de, som -ser ældre ud end de virkelig burde gjøre, er for tidligt gamle baade i -Tanker og Vaner. Deraf følger, at hvis vi vil bibeholde et ungdommeligt -Udseende, maa vi bevare Ungdommelighed i det Indre. Legemet er et -Modstykke til Sjælen; som det indre Menneske er, saaledes viser ogsaa -det ydre sig. Det beror meget paa os selv, om vi bliver gamle. Mange -ældes fortidlig, fordi de lægger bort ungdommelige Lyster og Interesser -og tilegner sig gamle Folks Vaner, paa samme Maade som en Del Mennesker -bliver kraftesløse og svage, naar de med en Smule Anstrængelse skulle -kunne ryste af sig sin fysiske Dvaletilstand og løfte sig op til Sundhed -og Kraft. - -En middelaldrende Dame, som tilhører de alvorlige Kvækere, omtalte for -mig, at hun nylig havde sluttet med sit stillesiddende Liv og begyndt -at kjøre Velociped, fordi hun ellers vilde blive gammel før Tiden. «Jeg -pleiede at føle mig nitti Aar gammel,» sagde hun, «men nu føler jeg mig -som firti.» Hendes Udseende modsagde sandelig ikke hendes Ord, thi hun -var virkelig blevet yngre, Tusenvis af Personer vilde ligesom denne Dame -blive forynget ved at opøve et ungdommeligt Sind. - - - - -TIENDE DEL. - -Diætens Indflydelse paa Helbreden. - - -SYVOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Fordøielsens Vidunder._ - -Den Proces, hvorigjennem Føden forvandles til Næring for Legemets Ophold, -er et af de mange Undere i vor Organisme. Fordøielsen begynder i Munden, -hvor Føden sønderdeles ved Tændernes Virksomhed og opblandes med Spyt. -Denne Vædske synes at være meget vigtig i og for Madens Tilberedelse for -de Forandringer, som den videre skal gjennemgaa. Den afsondres fra tre -Par Kjertler, som ligger i en liden Afstand fra Mundhulen og staar i -Forbindelse med den gjennem Kanaler. Naar Maden er blevet godt tygget, -rulles den sammen af Tungen, som fører den frem til Svælget og ind i -Spiserøret, gjennem hvilket den fortsætter sin Vei til Mavesækken. -Mavesækken er enslags Sæk eller Pose, som tillader en ganske betydelig -Udvidelse. Dens Slimhinde er besat med tusenvis af Kjertler, som -afsondrer en sur Vædske, der er kjendt under Navnet Mavesaft. Denne -afsondres, naar Føden kommer i Mavesækken, opløser Maden og forvandler -den til en grødagtig Masse, som kaldes Chymus. Men Processen bliver -meget lettet af Mavens Muskelvirksomhed, thi denne holder Føden i stadig -Bevægelse frem og tilbage og fører saaledes enhver Del deraf i Berøring -med den opløsende Vædske. Efter en Stund sammentrækker Mavesækken sig og -presser Føden, som nu er forvandlet til Chymus, ind i den første Del af -Tarmkanalen, hvor den blandes med Galde fra Leveren og Mavespytkirtlernes -Saft. Føden gaar videre gjennem Tyndtarmen, som er omtrent tyve Fod -lang, drevet frem ved en ormlignende Sammentrækning af Musklerne. Al den -Næring, som er færdig til at absorberes, optages nu og tilføres Blodet, -medens de ufordøielige Stoffe lidt efter lidt trænges ind i Tyktarmen og -Endetarmen og tilslut forlader Legemet. - - -OTTEOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Kunsten at tygge._ - -Selv Spisningen er en Kunst. God Fordøielse og altsaa god Helbred er i -høi Grad afhængig af den Maade, hvorpaa vi tygger Maden. Personer, som -sluger Maden i sig, er i Regelen magre og lider af daarlig Fordøielse. -Den rigtige Maade at spise paa, er at lade Maden blive i Munden til den -er blevet nok tygget og blandet med Spyt. Det er høist nødvendigt at al -Mad, til og med af løs Beskaffenhed, som f. Eks. Havregrød, kommer i -Berøring med Mundens Saft, og det kan kun ske ved Tygning, Mr. Gladstone -tilskrev sin udmærkede Helbred hovedsagelig den Omstændighed, at han -tyggede enhver Kjødbid fem og tyve Gange. - - -NIOGSEKSTIENDE KAPITEL. - -_Maaltidernes Indflydelse paa Sundheden._ - -«Spis aldrig, naar Appetiten mangler,» er en enkel, fysiologisk -Grundsætning, som enhver bør følge, der sætter Pris paa sin Helbred. -Det er meget bedre at undvære et almindeligt Maaltid end at spise, naar -Maven ikke har Behov for Føde. Et stort Misgreb er det at spise mellem -de regelmæssige Maaltider, hvad mange pleier at gjøre. Maven behøver et -vist Maal af Hvile og kan ikke arbeide stadig, uden skadelige Følger. For -at skaffe sig en virksom Fordøielse, bør man helst lade fem Timer gaa -mellem hvert Maaltid. Aftensmaaltidet bør ikke indtages senere end tre -Timer før Sengetid. Det er ogsaa det sundeste aldrig at indtage mere end -tre Maaltider om Dagen. Man bør huske, at det ikke er den Fødemængde, vi -spiser, men den, som fordøies og tilgodegjøres af Legemet, der holder os -friske og stærke. - - -SYTTIENDE KAPITEL. - -_Hvorledes man faar god Appetit._ - -God Appetit maa regnes som en af Livets Behageligheder. Maden er blevet -os givet af en algod Skaber saavel til Nydelse som til Ophold. De, som -aldrig føler Længslen efter Mad, har aldrig et fornøiet og muntert Sind, -men bliver i Almindelighed melankolske, mørke og pessimistiske. Men hvis -man vil sikre sig en god Appetit, maa man have regelmæssige Maaltider. -De, som ikke spiser regelmæssigt, men indtager sin Middag den ene Dag -Klokken to, den anden klokken tolv eller et, vil aldrig komme til at være -i Besiddelse af rigtig god Madlyst. Det samme er Tilfældet med Søvnen; -den, som ikke hviler paa bestemte Tider, men gaar tilsengs naarsomhelst, -naar han synes det passer, kan umulig skaffe sig en god Nats Hvile. -Naturen hader Uregelmæssighed og vil altid opponere derimod. En anden -Regel, der bør følges af dem, som ønsker at skaffe sig god Appetit, er -aldrig at drikke mellem Maaltiderne. Mange ødelægger Appetiten til Middag -ved at spise Kager om Formiddagen, medens andre gjør det samme med en Kop -Kaffe, et Glas Øl eller Vin. Røgning har ogsaa samme Virkning. - - -ENOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Sindstilstande, som hindrer Fordøielsen._ - -Sjælen udøver en stærk Indflydelse paa Fordøielsen, saavelsom paa -Appetiten, hvilket mange ved af praktisk Erfaring. En god Appetit kan -næsten øieblikkelig tabes ved en eller anden Sindsbevægelse, foraarsaget -f. Eks. af en daarlig Nyhed, et Udbrud af daarligt Lune eller lignende. -Mennesker, som stadig græmmer sig over alle mulige Smaating og aldrig -ved, hvad det er at have et roligt Sind, nyder meget mindre af sin Mad -end de, som har et sangvinsk Temperament, og de faar desuden ogsaa meget -mindre Næring af den. Dette er en af Grundene til at Personer, som bærer -paa Bekymringer, altid er magre. - -«Erfaring,» siger Dr. Comb, «maa have lært os, at vi altid sidder ned og -nyder Bordets Glæder med meget større Lyst og Appetit, naar Sindet er -let og frit, end naar vi gaar tilbords overvældede af Bekymring, eller -har hele Sjælens Opmærksomhed rettet paa en eller anden vigtig Sag.» - -Den tyske Fysiolog Hufeland bemærker, at han ikke kjender noget bedre -Hjælpemiddel ved Fordøielsen end Latter, og den Vane vore Forfædre havde -at opvække denne ved Hjælp af Gjøglere og Narre, var grundet paa sande, -medicinske Principper. Prøv med et Ord at opmuntre og glæde Deltagerne i -Eders Maaltider, thi den Ernæring, som man faar under Spøg og Munterhed, -kommer sikkert til at fostre godt og let Blod. - - -TOOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber og -Tilbøieligheder._ - -At Fødens Beskaffenhed udøver moralsk Indflydelse paa ethvert Individ, -er et Faktum, som alle Fysiologer fremholder, skjønt de sjelden gjør -det med den Vægt, som det fortjener. Vore Tanker, vore Handlinger, vore -Bestræbelser, vore Luner og Lidenskaber, alle røber de mere eller mindre -Indflydelse af den Mad, vi spiser og de Drikke, vi nyder. De, som spiser -meget Kjød, er sædvanligvis mere livlige, lidenskabelige og irritable end -de, som sjelden faar animalsk Føde. - -Lord Byrons Biograf fortæller følgende: «En Dag, da jeg sad ret overfor -ham, sysselsat med en Beafsteg, sagde han, efter at have iagttaget mig en -Stund: ,Moore, synes De ikke, at man bliver sint af at spise Beafsteg?» - -Skuespilleren Kean siges at have afpasset sin Diæt efter den Rolle, -han skulde spille, og herunder valgte han Faarekjød til Elskerroller, -Oksekjød til Morderroller og Svinekjød til Tyranernes. - -Der siges om Maleren Fuselli, at han pleiede at spise raat Kjød for i -sit Sind at fremkalde fantasifulde Billeder, og i samme Hensigt spiste -Mr. Radeliffe ukogt Kjød i den Tid han skrev sin bekjendte Bog «Udolphos -Mysterier.» - -Saadanne Indfald som disse savner dog videnskabelig Værdi. De bedste -Beviser paa at Føden har Indflydelse paa Lidenskaber og Tilbøieligheder, -finder vi maaske i den store Forskjel mellem planteædende og kjødspisende -Dyr, og hvorpaa Løven og Lammet er de bedste Eksempler. Middelveien er -vistnok den, der giver et fornøiet, roligt, muntert og eftertænksomt -Sindelag. - - -TREOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_De skadelige Virkninger af Overmættelse._ - -Napoleon lod engang falde den Ytring, at flere Mennesker dør af formeget -end forlidet Mad. Dette er en fysiologisk Sandhed, der kan bestyrkes af -enhver praktiserende Læge i Landet. Thi tusenvis af Mennesker holder -daglig paa at grave sin egen Grav med Tænderne. Mange tror, at jo mere -Mad man kan tvinge ned gjennem Halsen, desto stærkere bliver man. Men -Overmaal i alt, som angaar Legemet, er farligt, og Spisning og Drikning -er ikke nogen Undtagelse fra denne Regel. En Middag paa fire eller fem -Retter, som er almindelig blandt de høiere Samfundsklasser, er ofte en -Anledning til at man spiser formeget og bliver udsat for ubehagelige -Følger. Megen Forandring i Mad, som fortæres under samme Maaltid, har -tilfølge, at Fordøielsesorganerne faar en meget besværlig Opgave at -fylde. Dette kommer af, at ethvert særskilt Fødemiddel ved Fordøielsen -fordrer en særskilt Kraftanstrængelse af Maven og forskjellig Tid -for at fordøies. Forskjellige Stadier af Fordøielsen opstaar altsaa -samtidig, hvorhos der dannes en upassende Blanding af Fødemidlerne i -Maven, hvilket maa overanstrænge de føielige, men stundom ogsaa oprørske -Fordøielsessafter. - -Man siger jo, at til og med en Mark vender sig mod sin Undertrykker, -hvorfor det ikke er underligt, om Maven i Vrede vender sig mod sin Eier -og straffer ham med daarlig Fordøielse eller overdreven Fedme. - -Andre Samfundsklasser gjør sig ogsaa skyldig i Overdrivelse med sine -færre Retter. Man spiser ofte det for meget og med særdeles skadelige -Følger. Det er en god Regel at slutte Spisningen lidt før man er aldeles -mæt. Det er Overmaal, omend aldrig saa lidet, der skader. - - -FIREOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Drikke til Maden._ - -Vi bør aldrig drikke uden at være tørstige og altid ophøre, naar Tørsten -er slukket. Det er ikke bra at drikke umiddelbart før Maden, da dette -udspænder Maven og opspæder Mavesafterne, hvilket følgelig hindrer -Fordøielsen. Den mest passende og naturlige Tid at drikke paa, er ved -Slutten af Maaltidet, da en Vædske er meget virksom til at lette Madens -Opløsning og Fordøielse. Som Regel drikker Menneskene mere end deres -Legeme taaler. - -At drikke formeget, selv om Drikken bestaar af rent Vand, er en ikke -ualmindelig Aarsag til Svaghed og mange andre Lidelser. Hvis man optager -mere Vædske i Systemet end dette passende kan tilgodegjøre sig, bliver -Følgen, at naar denne afsættes gjennem Huden eller Nyrerne, bortfører den -andre Stoffe, som Legemet behøver. - -Dr. Rudichum bemærker, at «Vand i stor Mængde virker som urindrivende -Middel, saalænge der i Blodet findes løse Stoffe, som kan bortføres med -det. Dette har naturligvis sin Gyldighed ogsaa ved andre Vædsker, som Øl, -The, Kaffe osv.» - - -FEMOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Omtrentlig Tid for de vigtigste Fødemidlers Fordøielse._ - -Da enkelte Fødemidler fordøies lettere end andre, gjør man klogt i at -studere Letfordøieligheden af de forskjellige animalske og vegetabilske -Stoffe, som udgjør den daglige Føde. Hvis man i Almindelighed valgte -sin Mad mere omhyggeligt, vilde der ikke forekomme saa mange Uordener i -Fordøielsen. - -Følgende Tabel viser den omtrentlige Tid, som de forskjellige Fødemidler -behøver for at fordøies - - Timer Min. - Ris, kogt 1 00 - Æg, vispede 1 30 - Ørret, stegt 1 30 - Æbler, søde, raa 1 30 - Vildt, kogt 1 30 - Sago, kogt 1 45 - Korn, kogt 2 00 - Melk, kogt 2 00 - Lever (Okse) ristet 2 00 - Æg, ferske, raa 2 00 - Æbler, sure, raa 2 00 - Melk 2 15 - Æg, stegte 2 15 - Gaas, stegt 2 30 - Kalkun, stegt 2 30 - Sukkerbrød 2 30 - Frikassé, varm 2 30 - Flødekage 2 50 - Æg, blødkogte 3 00 - Oksesteg 3 00 - Faarekjød, kogt 3 00 - Bønnesuppe 3 00 - Hønsesuppe 3 00 - Flesk, salt, kogt 3 15 - Faaresteg 3 15 - Brød, 3 15 - Smør 3 30 - Ost, gammel 3 30 - Brød, nybagt 3 30 - Poteter, kogte 3 30 - Æg, haardkogte 3 30 - Mais, kogt 3 45 - Bønner, kogte 3 45 - Laks, salt, kogt 3 45 - And, stegt 4 00 - Kalvesteg 4 30 - Kaal, kogt 4 30 - Flesk, stegt 5 15 - Nyretalg (Okse) stegt 5 30 - - -SEKSOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_De forskjellige Fødemidlers forskjellige Næringsværdi for Legemet._ - -Menneskenes Mangel paa Kjendskab til den relative Næringsværdi af de -forskjellige Fødemidler er i Sandhed beklagelsesværdig. Man indbilder -sig, at det ikke har noget at betyde, hvad vor Diæt bestaar af. Endel -Fødemidler danner Kjød og frembringer Varme i meget høiere Grad end -andre; nogle danner intet Kjød og har ingen anden Virkning end at skaffe -Maven haardt Arbeide. Vi behøver Mad, som baade frembringer Varme og -danner Kjød for at opholde Livet; og det er yderst vigtigt for Sundhedens -Bestaaen, at vor Næring indeholder begge Dele i rigelig Mængde. Den -store Forskjel i Fødemidlernes Sammensætning viser sig deri, at der i -100 Kg. Ost er 31 Kg. kjøddannende Stof dg 25 Kg. varmedannende, medens -i det Brød, man sædvanligvis spiser samtidig, er af 100 Kg. kun 7 Kg. -kjøddannende og 48 Kg. varmedannende Stof. I samme Kvantum Erter er 23 -Kg. kjøddannende og 60 Kg. varmedannende Stof, hvilket danner en slaaende -Modsætning til Gulerødder, i hvilke der kun findes 1 Kg. kjøddannende og -12 Kg. varmedannende Stof. - -Nedenstaaende Tabel viser den relative Værdi af de hovedsageligste -Fødemidler, i deres Egenskab at frembringe Varme og danne Kjød. Saadanne -Sager som Sukker, Smør, Talg, Fedt osv. er ikke medtagne, da de kun -frembringer Varme. - - ============================================================= - |Kjøddannende|Varmegivende| Vand |Mineralholdige - Fødemidler |Bestanddele |Bestanddele |i Pct.| Stoffe - | i Pct. | i Pct. | | i Pct. - -------------+------------+------------+------+-------------- - Ost | 31 | 25 | 39 | 5 - Tørre Erter | 23 | 60 | 14 | 3 - Kogt Kjød | 22 | 14 | 63 | 1 - Havremel | 17 | 69 | 11 | 3 - Kornmel | 14 | 68 | 16 | 2 - Fisk | 14 | 7 | 78 | 1 - Hvedemel | 13 | 66 | 20 | 1 - Maismel | 11 | 73 | 13 | 1 - Kakaobønner | 10 | 86 | 1 | 3 - Flesk | 8 | 63 | 28 | 1 - Brød | 7 | 49 | 42 | 2 - Ris | 7 | 92 | 42 | 1 - Grønne Erter | 7 | 36 | 54 | 3 - Melk | 5 | 8 | 86 | 1 - Sago | 4 | 82 | 13 | 1 - Poteter | 2 | 23 | 74 | 1 - - -SYVOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Hvori en sund Diæt bestaar._ - -«Jo længere jeg lever,» siger Sidney Smith i sin lystige Fremstilling -af Vigtigheden af at holde Diæt, «desto mere overbevist bliver jeg -om, at Halvdelen af Menneskeslægtens Elendighed kommer af smaa -Uregelmæssigheder i Organismen, af at en Kanal er bleven igjenfyldt, at -Føden trykker paa et urigtigt Sted og mange andre Ting. Det Selvbedrag -og de Misforstaaelser, hvori Menneskene gjør sig skyldige, er komiske -og forbausende. En Bekjendt af mig spiser Aftens sent; først sætter han -tillivs en kraftig Suppe, derpaa Hummer, siden Bagværk og saa opspæder -han altsammen med Vin. Næste Dag aflægger jeg ham et Besøg. Han agter at -sælge sit Hus i Byen og trække sig tilbage til Landet. Han er ængstelig -for sin ældste Datters Helse. Hans Udgifter vokser stadig og intet kan -beskytte ham for Ruin, hvis han ikke snart trækker sig tilbage. Alt -dette kommer af Hummeren, og naar den overanstrængte Natur har havt Tid -til at faa Bugt med sin Kraftdyrsbelastning, saa friskner Datteren til, -Forretningerne er i god Orden og enhver Tanke paa Landet er banlyst fra -hans Sind. Paa samme Maade bliver gamle Venskabsforbindelser opløste ved -ristet Ost, og haardt saltet Kjød har ledet til Selvmord. Ubehagelige -Følelser i Legemet fremkalder tilsvarende Fornemmelser i Sjælen, og en -ynkelig Rolle spilles paa Grund af en Bid ufordøielig Mad.» - -Om vi end kan le af den originale Forfatters Humør, saa ligger der dog -en hel Del Sandhed i hans Ytring om Diæten. Valget af en passende Føde -er af den yderste Vigtighed for vor Sundhedstilstand. «Jeg er kommet til -den Slutning,» siger den fremstaaende Læge, Sir H. Thompson, «at mere -end Halvdelen af de Sygdomme, som efter Middelalderen forbitrer Livet -for Middelklasserne og de høiere Klasser i Samfundet, har sin Grund i -Diætfeil, som burde kunne undgaaes, men som bereder mange Mennesker en -ulykkelig, gavnløs og smertefuld Tilværelse og fører andre til en altfor -tidlig Grav.» - -Hvori bestaar da en sund Diæt? Der findes, saa at sige, forskjellige -diætiske «Skoler». For Eksempel den vegetariske, hvor al animalsk Føde -undgaaes, og «Densmore» Skolen, som forbyder alle stivelsesholdige -Fødemidler og betragter Brød som en Dødsbærer istedenfor en Livbringer. -Saadanne diætiske Systemer kan være passende for visse Konstitutioner, -men ingen saadanne almindelige Regler kan opstilles. Efter grundige -Undersøgelser er jeg kommet til den Overbevisning, at en maadelig og -blandet Diæt er den bedste for Mennesker i Almindelighed. Jeg holder -paa, at animalsk Føde bør indtage den anden Plads i vor Diæt, og der bør -ikke spises større Kvantum end 125 Gram. Frugt og Grøntsager bør danne -en vigtig Del af Middagsmaaltidet, og selv ved de øvrige Maaltider bør -de fortæres istedenfor Syltetøi, Kage osv. Hvad angaar stivelsesholdige -Næringsmidler, blandt hvilke regnes Brød, saa maa man nyde dem med stor -Maadelighed, naar Aarene tiltager. De jordartholdige Stoffe[2], som de -indeholder, og som er nødvendige for at styrke Benbygningen hos de unge, -fortætter Vævene hos de gamle, og frembringer let Atkræftelse. - -[2] F. Eks. fosforsur Kalk og lign. - -De af Læserne, som ønsker at leve længe, maa iagttage stor Maadelighed -i Fortæringen af animalsk Føde. Blandt Hundredeaaringer turde man knapt -kunde paavise nogen, som spiser meget Kjød. - -«Jo langsommere en Person vokser,» siger Hufeland, «desto senere naar han -frem til Modenhed; og jo længere Tid det tager for hans Evner at udvikle -sig, desto længere kommer hans Liv til at vare, thi en Skabnings Livstid -forlænges i samme Grad som Tiden for hans Udvikling. Alt, som derfor -paaskynder Omsætning af Livskraft, forkorter Livet, og jo heftigere -Livsvirksomheden er, desto kortere bliver følgelig Livet. Hvis De vil -leve længe, saa lev maadelig og undgaa stimulerende, hidsende Diæt.» - -Graham forklarer i sine «_Lectures_», at enhver Fysiolog maa medgive, -at Kjød giver en mere stimulerende og hurtigere Puls og en hedere Hud, -paaskynder Legemets Livsfunktioner, foraarsager større Udtømning af -Livskræfterne og slider ud Legemet betydelig hurtigere end en passende -vegetabilsk Føde. «Af denne Grund,» sagde han, «paatræffer man aldrig -høi Alder hos saadanne Folkeslag, som hovedsagelig lever af Kjødspiser. -Patagonierne, hvis klimatiske og andre Forhold, med Undtagelse af de -diætiske, er usædvanlig gunstige for en høi Livsalder, bliver sjelden saa -gamle som sytti Aar; og dog er deres Livstid gjennemsnitlig længere end -andre kjødspisende Nationers.» - - -OTTEOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling og aandelig Kultur._ - -Hjernen fordrer Næring paa samme Maade som alle andre Legemets Væv. -Enhver aandelig Anstrængelse foraarsager et vist Forbrug eller Spaltning -af noget af denne hemmelighedsfulde graa Substans, som udgjør en Hoveddel -af Hjernen. Det er bevist ved Undersøgelse af Hjernens Stofomsætning, -at jo livligere Sjælsanstrængelserne er, desto større Portion Fosfor -anvendes og omsættes. Hjernen hos en sindssvag Person indeholder mindre -end Halvdelen af den Mængde Fosfor, som findes hos et Menneske med -almindelig Forstand, og jo mere begavet en Person er, desto mere Fosfor -indeholder hans Hjerne. Denne mærkelige Omstændighed paavistes først af -de berømte franske Kemikere Vauqualin og L’Harittee. De, som anstrænger -sin Hjerne meget, bør fortære den Føde, som indeholder mest Fosfor. -Fisk er for en stor Del sammensat af denne Substans, og svarer saaledes -udmærket til Hensigten, hvorfor den ofte bør forefindes paa Bordet. -Æbler og Bananer er ogsaa rige paa Fosfor, medens mange andre Fødemidler -indeholder det i mindre Grad. - -Dr. Albert J. Bellows siger angaaende Næring for Hjernen: «Den Mængde -fosforholdig Føde, som indeholdes i et Dyrs Kjød, og den fysiske og -aandelige Virksomhed, som frembringes deraf, staar i direkte Forhold -til dette Dyrs Livlighed. Saaledes giver Ørretten, Laksen eller Gjedden -mere aandelig Kraft end den søvnige Torsk, Aal eller Flyndre, og Kjødet -af den vilde Bisonokse eller af Vildsvinet mere end af den tamme -Okse eller Svin; samt den virksomme Arbeidsokse mere end det sovende -Svin eller Kalven, som opfødes og gjødes indenfor en Indhegning uden -Legemsbevægelse. Det samme gjælder Kjødet af vilde og tamme Fugle. Ved at -tage Hensyn til denne Regel, kan man have stor Hjælp under Valget af Føde -til Hjernen.» - -Endel Autoriteter anser vegetarisk Diæt særlig gunstig for dem, som -har aandelig Anstrængelse, og som tilstræber intellektuel Udvikling. -Sir John Sinclaire siger: «Vegetarisk Føde har en god Indflydelse paa -Sjælskræfterne og bidrager til at bevare Finhed i Følelsen, Livlighed -i Indbildningen og en Skarphed i Omdømmet, som sjelden paatræffes hos -dem, som spiser rigelig animalsk Føde.» Den berømte Franklin paastod, -at vegetarisk Diæt bør foretrækkes af dem, som arbeider med Tanken, -eftersom den frembringer Klarhed i Begribelsen, Hurtighed i Opfattelsen. -Vegetariske Fødemidler udvider aldrig Karrene eller belaster Systemet, og -derfor afbryder de heller ikke Sjælens stærkere Bevægelser, medens Heden, -Mættelsen og Tyngden, som fremkaldes af den animalske Føde, modsætter -sig mere kraftige Anstrengelser. Maadeligheden ligger derfor ikke saa -meget i Kvantiteten, der mere eller mindre reguleres af Appetiten, som -i Kvaliteten, nemlig i forholdsvis meget vegetariske Fødemidler. Som -Bevis paa Sandheden af den Paastand, at vegetarisk Diæt befordrer Klarhed -i Forstanden og Hurtighed i Tanken, og at Overgang fra vegetabilsk -til animalsk Føde har skadelige Følger, opgiver en af mine Bekjendte, -at han mere end en Gang blandt sine Forpagteres Børn i Irland, har -udvalgt en Gut, som har udmærket sig ved den skarpe Intelligens, som er -almindelig blandt de irske Gutter, naar de anvendes som Visergutter eller -Stalddrenge paa Godserne, inden de er blevet gjødet med bedre Mad end -den, som de fik i Fædrehjemmet. Gutterne var i Begyndelsen livlige og -intelligente og udviste en Skarpsindighed, som langt overgik hvad man -finder hos Ynglinge af ganske høie Samfundsklasser i England. Men han -fandt altid, at i samme Grad som disse Gutter blev vant til animalsk, og, -ifølge almindelig Opfatning, bedre Føde, saa slappedes deres Livlighed -og de blev træge og dumme. Efter hans Overbevisning var denne Forandring -hos dem en Følge af Forandringen i Diæt, og ikke noget, som foraarsagedes -af, at deres Sind fordærvedes ved Omgangen med de andre Tjenere. I -Virkeligheden mistede de hele den Livlighed, som er medfødt for alle -irlandske Gutter, hvad enten de stammer fra Allens vidstrakte Myrer eller -Mayos og Galways tørre Klippeegne. Han tror derfor ogsaa, at Folkets -Karakter ikke saa meget afhænger af Klimaet som af Føden, thi ingen Dele -af Jorden kan være mere ulig hinanden, end disse to Dele af Irland. - -Cullen siger i sine Afhandlinger om «_Materia Mediæa_», at Finhed i -Følelsen, Livlighed i Fantasien, Hurtighed i Opfattelsen og Skarphed i -Omdømmet som oftest følges af en svag Legemskonstitution. Det er visslig -sandt, at samme Tilstand let følges af Rædhed, Ubestemthed og Tvil, -medens derimod en stærk Person besidder mere af den Fasthed i Omdømmet -og Bestemthed i sin Beslutning, som passer for høiere og virksommere -Livsforhold. Den værdifuldeste Sjælstilstand synes imidlertid iallefald -at tilhøre en mindre Grad af Legemsstyrke og Fasthed. - - -NIOGSYTTIENDE KAPITEL. - -_Frugt som Føde og Medecin; dens for skjellige Virkninger paa Legemets -Konstitution._ - -Man spiser ikke nok Frugt, og specielt er dette Tilfældet med -Arbeidsklassen, som synes at betragte Frugt mere som en Luksusartikel end -som et Fødemiddel. I forskjellige andre Lande er Forholdet anderledes, -og næsten ved hvert Maaltid er Bordet forsynet med Frugt. Man vilde -spare ganske betydelig ind paa sine Udgifter til Læge, hvis der spistes -mindre Kjød og mere Frugt. Vore Haver er Landets ypperste Apothek, og den -Medecin, de indeholder, er tilvisse mere velsmagende end Medecin af andet -Slags. - -En af de bedste Frugter er Æblet. Den store Mængde Fosfor, som det -indeholder, gjør det til et meget vigtigt Fødemiddel for Hjernen. -Æblesyren er særdeles nyttig for stillesiddende Personer, hvis -Lever har en træg Virksomhed og behøver Stimulering. De er Naturens -Merkurialpiller. Mytologien fremstiller Æblet som Gudernes Føde, og naar -disse kjendte, at de blev gamle og svage, fortærede de denne Frugt for -at forynge sine Legems- og Sjælskræfter. Æbler er ogsaa meget sundt for -Huden og Teinten. - -Blandt andre Frugter, som er nyttige ved sine medecinske Egenskaber, er -ogsaa Jordbærene, der indeholder meget Jern, og derfor er udmærkede for -blodfattige Personer. - -Bananer er, ligesom Æbler, rige paa Fosfor, og bør derfor spises meget -af dem, som arbeider med Hjernen. Der findes heller ingen bedre Diæt -for Tyfuspatienter end Bananer. De kan spises i Form af en Velling af -Bananmel eller ogsaa stegte. - -Tomater, om hvilke man ikke er enige, hvorvidt de tilhører Frugter -eller Grøntsager, har en kraftig Virkning paa Leveren og Tarmerne. De -indeholder en stor Mængde Jern og er specielt at anbefale for Tilfælder -af Blodmangel. - -Appelsiner er nyttige for at forebygge Forstoppelse og for at rense -Blodet; det samme kan siges om Granatæbler og Citroner. - -Smaafrøet Frugt som Hindbær og Figener etc. virker baade som Føde og -Medicin for Legemet. Det Sukker, de indeholder, er nærende, deres Syrer -renser Blodet og deres Frø virker forløsende. - -I Nødder har vi alle de Næringsstoffe, som vi finder i Kjød, Æg, Smør, -Ost og Melk, Nødder indeholder fra 35% til 53% Fedt i envulgeret Form, -hvilket gjør, at det let smeltes af Maven. Nødder indeholder ogsaa mere -Æggehvide end Kjødet. - - -OTTIENDE KAPITEL. - -_Grøntsager som Føde og Medecin!_ - -Som jeg før har bemærket, bør Grøntsager udgjøre en vigtig Del af vor -Diæt. Det er godt muligt at afholde sig fuldstændig fra al animalsk Føde, -og alligevel have den bedste Helse; men at banlyse Frugt og Grøntsager -fra vore Maaltider, vilde være at fremkalde Sygdomme hos os. - -Poteter, som er vor almindeligste Grøntsagesort, er en meget -helsebringende Artikkel i vor daglige Næring; paa Grund af den Mængde -Vand, de indeholder (75 Procent i raa Tilstand) bør de imidlertid spises -sammen med andre Fødemidler. Angaaende Poteters Egenskaber, siger Dr. F. -W. Pavy i sin «Treatise on Food», at den Mængde kvælstofholdige Stoffe, -som de indeholder, er for liden, til at de alene skulde kunne være en -passende Føde; men sammen med Sager, der er rige paa Kvælstof, saasom -Kjød, Fisk osv., er de et nyttigt og billigt Næringsmiddel. I melet -Tilstand er Poteter let fordøieligt, men naar de er faste, vandholdige -eller voksagtige, giver de Fordøielsesorganerne meget at gjøre og bør -derfor i denne Tilstand undgaaes af daarlige Maver. Ferske Poteter -kan være mere lokkende end gamle, men er, som det fremgaar af det -foregaaende, vanskelige at fordøie. Poteter har stor Anseelse for sin -Evne til at modvirke Skjørbug. - -Turnips danner et let og sundt Fødemiddel. Paa mange Personer har de en -lakserende Virkning og bør derfor spises i rigelig Mængde af alle, der -lider af haard Mave. - -Pastinakker er et velsmagende og nærende Fødemiddel. Jeg kjender en Mand -paa Øen Wight, som levede i tre Maaneder udelukkende paa denne Vækst og -ikke saa ud, som han havde lidt Nød under Eksperimentet, men jeg vil ikke -anbefale mine Læsere en saa exentrisk Diæt. - -Gulerødder er temmelig nærende, men tungt fordøielige for enkelte -Personer, da de let foraarsager Gasdannelser. - -Løg indeholder Svovl og har paa Grund deraf helsebringende Egenskaber. -Om denne Vækst siger Dr. H. Datton i en Artikel i «Medical Brief»: -«Da Svovel er et vigtigt Element i vort Legeme, maa Forbruget deraf -erstattes af et Næringsstof i vor Føde, og i hele vort diætiske Forraad -synes intet at byde dette rigeligere og i mere letfordøielig Form end -Løgen; den er, fra et fysiologisk Standpunkt seet, nødvendig for at vi -skal være fuldstændig friske. Naar den er godt tilberedt--hvad enten den -er kogt, stegt eller stuet--er den let fordøielig og indeholder Næringens -Hovedbestanddele saavelsom Svovl. Og hvis den anvendes raa som Krydder -til Maden, saa er den et udmærket Middel til at styrke Maven til dens -Opgave efter Maaltidet.» - -Kaal og andre grønne Vækster er i og for sig af liden Næringsværdi, men -blandede med andre Ting udgjør de vigtige Fødemidler. De renser Blodet og -har Tilbøielighed til at virke som Laksativ. Spinat er specielt nyttig -for blodfattige Personer paa Grund af den store Jernmængde de indeholder. - -Vandkarse virker i nogen Grad som Krydder og befordrer derfor Fordøielsen -og modvirker den Tilbøielighed til Kolik, som andre raa Grønsager gjerne -fremkalder. Ifølge Xenofons Opgave levede de gamle Persere næsten -udelukkende paa Vandkarse, som de ansaa for særdeles sundt. Peberrod er -høist værdifuld som stimulerende Middel for dem, som lider af daarlig -Fordøielse og er maaske det bedste Middel til at forhindre Gasdannelse. - -Agurker er de usundeste af alle raa Grøntsager og bør aldrig spises af -dem, som lider af daarlig Fordøielse. Bedst vilde det være for alle at -undgaa dem. - - -ENOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Nogle farlige Fødemidler._ - -Ved Fortæring af Svinekjød fremkalder man i Legemet visse Uordener, som -ingen anden Diæt kan fremkalde. Det er uden Tvil af denne Grund, at -Moseloven forbyder Fortæring af Svinekjød og erklærer det for urent. -Selv Muhammed forbyder dets Fortæring, og hans to hundrede Millioner -Efterkommere, som for Tiden findes, vægrer sig ved at røre «det urene -Dyr». Svinet er i Sandhed et meget urent Dyr, og intet andet Dyr i hele -Verden har saa væmmelige Vaner. Det spiser alt, hvad der kommer i dets -Vei, til og med døde Dyr, der er gaaet i Forraadnelse. En amerikansk -Forfatter siger, at et «Svin forlader gjerne et delikat Maaltid af -Nødder i Skogen for at kjæmpe med Gribbene om de stinkende Levninger af -et dødt Mulæsel.» Sir James Paget var den, som først opdagede i Svinet -den yderst lille Parasit, som har faaet Navnet _Trichina Spiralis_. -Hvis denne mikroskopiske Mark ikke uskadeliggjøres ved tilstrækkelig -Kogning, saa indgaar den i Menneskets Mave og foraarsager smertefulde -Symptomer, der i Løbet af nogle Uger kan ende med Døden. Disse Parasiter -har i enkelte Tilfælde gjennemtrængt hele Muskelsystemet, og man har talt -optil 50 000 paa en Kvadrattomme. Heldigvis er disse Sygdomstilfælder -temmelig sjeldne, men de forekommer dog imellem og beviser, at alle, som -spiser Svinekjød, udsætter sig for denne Fare. Bændelorm er en oftere -forekommende Parasit, der udvikler sig i Menneskets Mave som en Følge af, -at man spiser Svinekjød. Næsten hvert Tilfælde af Bændelorm skriver sig -fra Brugen af denne Mad. Ligeledes kan de fleste Tilfælder af Kjertler, -Galdesyge, Mavekathar og andre lignende Plager, der saa ofte piner -Menneskene, for en stor Del tilskrives deres Kjærlighed til Flesk. - -Lever, der i saa stor Udstrækning spises af Arbeidsklassen, er et andet -Næringsmiddel, som fører urene Stoffer ind i Legemet. Som de fleste -ved, er Leveren den største Afsondringskjertel i Legemet. En af dens -Opgaver er at afsondre Galde, som indeholder en vis Portion giftigt Stof. -Nyrerne er ligeledes skadelige, da de er Organ for modbydelige Stoffes -Adskillelse fra Blodet. - -Angaaende Pølser giver jeg det Raad at lade dem være, forsaavidt man ikke -bestemt ved, hvad de indeholder. De stadige Politirapporter bør oplyse -enhver om den Fare han løber ved at kjøbe disse velsmagende, men mystiske -Madvarer. - - -TOOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa Legemet._ - -Naar man drikker sin Kaffe, The eller Chokolade til Frokost, tænker -man som Regel ikke paa, hvilken Indflydelse ens Valg af Drikke har paa -ens aandelige og legemlige Velbefindende. Baade The og Kaffe er blevet -fordømt af mange fremstaaende Læger, og jeg tror neppe uden Grund. - -The og Kaffe ligner hverandre meget i sin Sammensætning og i sine -Egenskaber. De indeholder begge en vis Mængde sammentrækkende Stoffe, -saasom Garvesyre, der i The gaar op til 15% og i Kaffe til 5%; begge -indeholder et flygtigt aromatisk Stof, som udvikles ved Tørring og -Brænding, og begge indeholder en krystalliserbar Substans, kjendt under -Navnet Téin og Koffëin. Denne Substans har man skilt fra The og Kaffe -og anstillet Forsøg dermed, hvilke viser, at den er en dræbende Gift, -som kan foraarsage øieblikkelig Død baade for Mennesker og lavere Dyr. -Naturligvis bevises ikke derved, at Indholdet af vore The- og Kaffekander -er direkte giftigt, ligesaalidet som Tobak kan siges at være giftig, -fordi om et fem hundredels Gram af dens Nikotin dræber en Padde. Ikke -desto mindre beviser det dog, at saadanne Drikke som Kaffe og The mildest -talt er skadelige for vort Legeme indtil en vis Grad, og at derfor -enhver staar sig paa at forsage dem. The er en af de kraftigste Aarsager -til daarlig Fordøielse. Den lammer Spyttets Indflydelse paa Maden og -hindrer Maven i dens Virksomhed. At overdreven Thedrikning gjor Personer -nervøse, er en velkjendt og bevist Sag, som ikke behøver at fremholdes. -Muskeldirringer, Mavekathar, Pirrelighed og Søvnløshed er nogle af de -Straffe, som før eller senere rammer stærke Thedrikkere. - -Liebig siger om Kaffe: «De, som har svage eller følsomme Organer, kan -let overbevise sig om, at en Kop stærk Kaffe efter Maden straks afbryder -Fordøielsen. Først efterat den er blevet absorberet eller fjernet, -kjender man Lettelse. For dem, der har god Fordøielse, tjener derimod -Kaffen af samme Grund til efter Maden at berolige den af Vin og Krydder -ophidsede Maves Virksomhed.» - -Kaffe er ingenlunde passende for svage og pirrelige Personer. Da den -stimulerer uden at indeholde Næring, paaskynder den Organernes Udnyttelse -og fremkalder let Bleghed og Afmagring. Kakao eller Chokolade bør -høiligen foretrækkes fremfor The og Kaffe, da de er mindre skadelige for -Legemet. De indeholder baade Mad og Drikke i Spørgsmaalet om Næring, og -de fede æggehvide- og stivelsesholdige Stoffe i deres Sammensætning er i -høi Grad nærende. - -Melk er en udmærket Drik for Personer med svag Helse, isærdeleshed -hvis de er ude af Stand til at fortære megen fast Føde. Men for dem, -som har stærk Helse og god Appetit, er Melk temmelig overflødig. «Den -fremstiller,» siger Dr. Lancaster, «al den Føde, som vi anvender, og som -ikke er af medicinsk Natur. En Beaf og et Glas Melk danner derfor en -diætisk Feiltagelse. Melk bør altid drikkes sagte i smaa Slurker, ikke -mere end en Theske ad Gangen, ellers løber den i Maven sammen til en stor -Masse, som bliver vanskelig at smelte.» - -Hvad angaar alkoholholdige Drikke, har der været talt og skrevet saameget -om deres daarlige Følger, at man kunde være fristet til at forbigaa -dem i Taushed. Dog turde nogle faa Antydninger angaaende Virkningen af -Alkohol paa Legemets System ikke være ubeføiet. - -Alkohol er intet Næringsstof, hvad endel Personer urigtig antager. -Paa ingen Maade nærer den Legemet, ligesom den hverken giver eller -underholder Kræfter. Den kan ikke producere Blod, og af dette alene -dannes Kjød, Ben, Nerver og Muskler; men den hindrer de naturlige -Forandringer, som foregaar i Blodet og lammer de nærende og -tilbagevirkende Funktioner. - -Man tror ofte, at Alkohol letter Fordøielsen, men dette er en -Feiltagelse, hvorom næsten alle Autoriteter er enige. Den Indvirkning, -som Alkohol har paa Mavesaften, er, at den ødelægger dens Grundstof -(Pepsin), hvilket kemiske Eksperimenter har bevist. Dette er Grunden til, -at saamange Spiritusdrikkere lider af Mavekathar. En anden Feiltagelse -er den Forestilling, at Alkohol formindsker Kuldens Indflydelse paa -Legemet. Thi i Virkeligheden har den den Virkning paa Legemet, at dette -lettere udsættes for Forkjølelse, da den kunstige og tilfældige Varme, -som fremkaldes, altid ledsages af Kulde. - -At Alkohol forkorter Livet kan neppe nægtes, naar vi erindrer, at -Fortæring af tre Centiliter om Dagen har den Virkning paa Hjertet, -at dets Virksomhed øges 3 Slag i Minuttet. Naar man lægger et saadant -Ekstraarbeide paa det Livsorgan, som bestemmer Blodomløbet, maa med -Nødvendighed Legemssystemet udslides længe før den Tid Naturen har -bestemt. - - -TREOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Vand som Føde, stimulerende Middel og Medecin._ - -Vand maa betragtes som Fødemiddel, da det danner en nødvendig Bestanddel -af ethvert Væv i vort Legeme, foruden at det udgjør en Hovedbestanddel -af det Blod, som rinder i vore Aarer. Vi tilfører Legemet store Mængder -med Vand i Form af almindelige Fødemidler, af hvilke mange indeholder -indtil 75% deraf. Men ikke engang dette er nok til at møde Legemets Behov -og erstatte, hvad der forbruges af det. En fuldvoksen Mand mister daglig -to og en halv Liter Vand, hvoraf Halvdelen afsættes gjennem Huden og -Lungerne. - -Bortseet fra, at Vandet udgjør Næring for Legemet, virker det ogsaa som -stimulerende Middel, men uden den slappende Reaktion, som følger med -Brugen af Vin. Naar vi drikker et Glas Vand, øges Hjertevirksomheden -lidt, hvilket gjør at Blodet rinder fortere og frembringer en oplivende -Virkning paa hele Legemet. - -Dr. George Keith priser i sin Bog «_Fads of an old Fysician_» varmt -Vand som et fortræffeligt stimulerende Middel. «Varmt Vand,» siger han, -«virker stimulerende ved at give færdiglavet Varme eller Kraft, naar -Organerne ikke er istand til at danne dette af varmedannende Føde.» Varmt -Vand letter saaledes eller erstatter snarere Legemets kemiske Funktioner. - -Alkohol derimod hindrer disse Funktioner og bevirker altsaa, at Legemets -Virksomhed nedsættes og fos Anledningen taber i Styrke; paa Høiden af -sin Virkning stiver den op Legemet for Øieblikket ved en hemmelig nervøs -Pirring, men snart følger en Reaktion, og Svaghed indtræder. - -Vand kan ogsaa betragtes som Medecin, da det renser hele Systemet, -befordrer Fordøielsen i høi Grad og virker lakserende, i Tilfælde af -at det drikkes om Morgenen. Varmt Vand istedenfor The, Kaffe og alle -andre Drikke er et udmærket Middel mod daarlig Fordøielse, især hvis man -drikker et Glas ved Slutten af hvert Maaltid. Jeg kjender flere enkelte -Tilfælde, som er blevet helbredet ved dette enkle Middel, efterat alle -andre er slaaet feil. - - -FIREOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Luften som Fødemiddel._ - -Luften har længe af Videnskabsmænd været erkjendt som et Fødemiddel. Den -er ogsaa paa sin Maade et Fødemiddel for Legemet, ligesaameget som Kjød, -Brød, Frugt, Grøntsager og andre Næringsmidler er det paa sin Maade. -Et Menneske kan leve Dage, ja Uger, uden at en Smule fast Føde kommer -indenfor dets Læber; men det kan ikke leve mere end et Par Minutter uden -Luft. Surstof, som er det hovedsagelig opholdende Element i Luften, -udgjør en Femtedel af hele Jordens Atmosfære; de øvrige fire Femtedele -er Kvælstof. Uden Surstof kan intet Dyr og ingen Vækst leve, hvorfor det -er saa at sige selve Livet. Ved enhver Indaanding af Lungerne kommer -det værdifulde Surstof oplivende ind i Blodet, understøtter alle dets -Funktioner og hjælper det at bortrydde de gamle Stoffe samt erstatter dem -med nye. Et andet vigtigt Arbeide, som udføres af Surstoffet, er at det -frembringer animalsk Varme. Dette sker derved, at det langsomt forbrænder -det Kul, som indeholdes i Blodet og i Legemets Cellevæv. Naar alt kommer -til alt, er Livets Fænomen intet andet end en Ild, som stadig brænder -inde i os, og hvis Brændsel udgjøres af den Surstofgas, vi indaander, og -den Føde, vi spiser. - -Enhver maa derfor indse, hvor vigtigt det er for os stadig at indaande -frisk Luft med normalt Forhold af livgivende Surstof. Vi behøver den -ikke alene med visse Mellemrum, som den daglige Føde, men hvert Øieblik, -baade Dag og Nat. En Spadsertur i frisk Luft om Eftermiddagen er af liden -Nytte, hvis vi hele Aftenen sidder indestængt i et daarligt ventileret -Rum og sover om Natten under lignende Omstændigheder. - - - - -ELLEVTE DEL. - -Hygieniske og andre Indflydelser paa Sundheden. - - -FEMOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden._ - -Blandt de ydre Kræfter, som udøver en velgjørende Indflydelse paa -Sundheden, er ingen af større Betydning end Lyset. Hudens Farve, Skjønhed -og Helse beror i høi Grad paa dets Indflydelse. Et dagligt Solskinsbad -er mere velgjørende for Huden end alle Skjønhedsmidler og under alle -Omstændigheder billigere. Saadanne Mennesker som f. Eks. Grubearbeidere, -der tilbringer sit Liv paa mørke Steder, er uden Undtagelse blege og -affældige samt har daarlig Teint. Lignende Fænomener kan man iagttage -i Planteverdenen. Naar Planter berøves Lyset, ophører deres Blade at -tilgodegjøre sig Atmosfærens Kulsyre, hvorfor de bliver blege, vandige -og svage. Det herlige Solskin, som forlener Roserne i Haven deres -overordentlige Farve, er samme Kraft som fremkalder Roserne paa Pigens -Kind. - -Fra de tidligste Perioder i Medicinens Historie er Solvarmen anseet som -en vigtig Faktor, naar det gjaldt Spørgsmaalet om at bevare Helsen og -forlænge Livet. «Gamle Folk,» siger Hippocrates, «er om Vinteren dobbelt -gamle og om Sommeren ynngre end sin Alder.» For at kunne tilgodegjøre sig -Fordelene ved Sollyset fuldt ud, byggede de gamle Romere Terasser ovenpaa -sine Huse, og kaldte disse _Solaria_, og her nød de sine Solluftbad. - -Dr. Forbes Winslov siger i sit Arbeide om Lysets Indflydelse følgende: -«Der kan ikke findes bestaaende Livskraft eller en sundt udviklet -Legemskonstitution uden Lys. Hvis det var muligt for et Menneske hele sit -Liv at færdes i et absolut mørkt Rum, vilde dets Legemes Væv saavelsom -dets aandelige Evner undergaa alvorlige Omdannelser og Svækkelse. Der, -hvor Lyset ikke faar trænge frem, træffer man de største legemlige Lyder, -aandelig Slappelse, Sygdomme og tidlige, ofte pludselige Dødsfald. -Materiel saavelsom moralsk og aandelig Farveløshed eller Bleghed -indtræder, naar Lysets livgivende Kraft holdes borte. En stor Mængde -Vidnesbyrd stadfæster paa det bestemteste Lysets uvurderlige Nytte. Man -behøver blot at sammenligne de skinnende, røde, glade Ansigter hos dem, -som bor paa Landet og arbeider paa de aabne, solbelyste Marker, med de -blege, flegmatiske Ansigter, de tærede Træk og det forsagte Udtryk hos -de Mennesker, hvis Kald i Livet berøver dem Lysets helsebringende og -velgjørende Indflydelse.» - - -SEKSOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Frisk Luft og dens Indflydelse paa Sundheden._ - -Det er umuligt at overvurdere Betydningen af frisk Luft. Der er sagt: -«Ved Luften lever vi, bevæger vi os og er til. Luften er Naturens store -Læge. Sundheden betror sig til Luften som sin mest trofaste Ven. Den -svage styrkes og den trætte vederkvæges af Luften.» - -Atmosfærens Luft er i ren Tilstand sammensat af Surstof, Kvælstof og -lidt Kulsyregas. Den Luft, som har været indaandet, er blevet berøvet -største Delen af sit Surstof og er mættet med en tilsvarende Mængde -Kulsyregas. Derfor er det nødvendigt for Sundhedens Bevaring, at vi ikke -indaander samme Luft omigjen. For at undgaa dette bør vore Rum ventileres -godt. I et foregaaende Kapitel (Luften som Fødemiddel) har jeg allerede -paapegt Surstoffets livgivende Egenskaber, og denne Gas indaander vi -stadig af Luften og udaander Kulsyregas. Det er Indaanding af saadan -Luft istedenfor den friske, som foraarsager Hovedpine, søvnløse Nætter, -Lungetæring og andre Sygdomme. - -«I et indestængt Soverum,» siger Dr. W. W. Hall, «bliver Luften mere og -mere udskjæmt for hvert Minut, thi Kulsyregas, som er en dødelig Gift, -dannes i Lungerne og udaandes ved hvert Aandedræt; da den forener sig med -Fugtighed er den tungere end almindelig Luft og synker ned i Nærheden af -Gulvet. Det sidste, man derfor bør gjøre, er at sælge sin Seng, men i -Virkeligheden synes den fattige, at han af alle sine Møbler lettest kan -undvære den, og derfor bliver ofte Sygdom Fattigdoms Følge.» - -Dr. J. Lave Notter siger i sin Artikel om Luften: «Virkningen af at -indaande Luft, som i sig har optaget Forbrændingsgaser, kan man se paa de -Arbeidere, som er tvungne til at brænde Gas en stor Del af Dagen under -sit Arbeide. Luftrørssygdomme er sædvanlige hos disse, og i samme Grad -som Luften er bortskjemt, lider de af Hovedpine, Slaphed og Tunghed i -Legemet. Et andet Eksempel paa de skadelige Virkninger af Gas, har man -i den Omstændighed, at i Sparebankafdelingen i Queen Victoria Street i -London, hvor 1200 Personer er sysselsatte, har Indføring af elektrisk -Lys istedenfor Gas, i saa høi Grad formindsket Tilfælderne af Fravær paa -Grund af Sygdom, at det ekstra Arbeide, man har faaet, har betalt det -elektriske Lys.» - -Dr. A. Ransome siger i sin Afhandling om frisk Luft, at han er af den -Mening, at Sygdomme i Aandedrætsorganerne oftere kommer af utilstrækkelig -Bedækning af Legemet og Indaanding af urene Partikler i Luften, end -at Luftrørene til Lungerne er direkte udsat for kold Luft. Hvad der i -Almindelighed kaldes «Forkjølelse», er ofte Indaanding af bedærvet Luft -i overbefolkede Rum, eller ogsaa Resultatet af en eller anden Uorden i -Blodcirkulationen, som igjen er opstaaet ved, at den har været svag i -en eller anden Del af Legemet, eller at Legemets Overflade er blevet -forskjellig udsat for Kulde. Hvis man er godt klædt, og Blodet ved -Bevægelse sendes kraftigt gjennem Legemet, og den Luft man indaander er -ren Landluft, saa hænder det yderst sjelden, at man tager Skade af at -indaande den. - - -SYVOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Maaden at aande paa og dens Indflydelse paa Sundheden._ - -Der findes en ret og en uret Maade at aande paa, og det har meget -forskjellig Virkning paa vort Legeme, om vi aander paa den ene -eller anden af disse Maader. En absolut Betingelse for at vinde -Helse og et langt Liv, er at aande gjennem Næsen. Det er det bedste -Beskyttelsesmiddel mod smitsomme Sygdomme. - -Næseborene er forsynede med Slimhinder, der tjener som -Filtreringsapparater og hindrer Luftens urene Stoffe i at passere ind i -Lungerne. Aanding gjennem Næsen giver os desuden den Fordel, at Luften -varmer om Vinteren og gjøres fugtig om Sommeren, saa at vi faar omtrent -samme Klima hele Aaret. Dette er i Sandhed en stor Gave af Forsynet, men -hvor faa er det ikke, som benytter sig af den! - -De, som har for Vane altid at aande gjennem Næsen, lider meget mindre end -andre af Forkjølelser, Halsonder og Brystlidelser. - -Da Gud skabte Mennesket, indblæste han i dets Næse en levende Aande, og -denne Maade at aande paa kan ikke forbedres. - -En bekjendt amerikansk Artist har skrevet en Bog med Titelen: «Luk -Munden». I denne Bog læser vi, «at ingen Mennesker paa Jorden, som er -vaagnet op efter et Mareridt, kan nægte, at da de vaagnet fandt de Munden -og Svælget vidt aabent, tørt og feberagtigt. Intet Menneske er blevet -redet af Maren, medens det sov med lukket Mund. Man kan altsaa trække -den Slutning, at Søvn med aaben Mund er Aarsag til denne uhyggelige -og farlige Sygdom--jeg siger farlige, thi ethvert Anfald af Mareridt -kan, vil jeg paastaa, let gaa over til Kvælning. En Mand, som har -Mareridt, holder paa at kvæles. Naar hans Legeme hviler og Aandedrættet -som Følge deraf er svagt, bliver den for heftige Indaanding af Luft -i de sovende Lunger gjennem den aabne Mund, for stærk i Forhold til -den svage Udaanding, hvorved der opstaar Ophidselse og Feber, indtil -Kvælning finder Sted; og Følelsen af Hindring foraarsages af Hindringen -mod at aande frit. Man synes at være blevet plaget i lang Tid af disse -græsselige Fornemmelser, endskjønt Anfaldet i Høiden ikke varer mere end -halvandet Minut (det længste Tidsrum man kan leve uden at aande); havde -Anfaldet varet længere, vilde Kvælning have været Følgen. Fugt derfor -dine Læber og din Hals og luk Munden, ellers banker Døden paa din Dør.» - - -OTTEOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Legemsbevægelse og dens Indflydelse paa Sundheden._ - -Man kan ikke overvurdere Nytten af Legemsbevægelse, hvad Sundheden -angaar. Bevægelse er nødvendig i alle Livets Perioder, thi uden den -bliver Hjertet svagt, Blodcirkulationen mindre kraftig, Lungerne gjør -sit Arbeide ufuldstændigere, og enenhver Del af Legemet lider mere -eller mindre. Dr. C. Wilson siger: «Ikke blot Musklerne selv faar Gavn -af Legemsbevægelser ved at de sættes i Virksomhed, men gjennem sin -Virksomhed paaskynder de Blodcirkulationen til Hjertet; Hjertet selv -slaar kraftigere, en større Blodmængde sendes gjennem Lungerne, mere -Surstof bliver optaget i Legemet, større Varmemængde udvikles, og Huden -tilligemed andre Afsondringsorganer sættes i Virksomhed for at afsondre -den overflødige Varme og Produkterne af Forbrændingsprocessen i Legemet. -Saaledes bringes Hjertet, Lungerne, Huden og andre af Legemets Organer -i større Virksomhed ved Muskelvirksomheden; Hjernen og Nervesystemet -styrkes, Fordøielsen forbedres, og hele Legemsmaskineriet holdes i god -Stand.» - -Blandt Bevægelser i fri Luft kan ingen maale sig med en Spadsertur; -ingen anden Motion kan erstatte denne med Hensyn til at fornye -Livskraften og bevare Legemet sundt. Man bør gaa temmelig hurtig, men -jevnt, kaste Skuldrene tilbage og svinge Armene i Overensstemmelse -med Benenes Bevægelser. Man vil da finde, at Spadserturen har havt en -meget opfriskende Indflydelse paa Legemet. «Ved Spadserture,» siger -Forsyth, «befordres Appetiten og Uddunstningen, Legemet holdes ved -jevn Temperatur, Sindet oplives ved Veksling af de Gjenstande, man -ser, Lungerne styrkes, deres Arbeide lettes, og Stivheden, som kommer -af, at man sidder formeget, fjernes. Enkelte Sygdomme og de besværlige -hysteriske og hypokondre Lidelser er blevet helbredet ved flittige -Spadserture.» - -Velocipedridning er i vore Dage en populær Maade at tage Motion paa. -Den er et passende Tidsfordriv for baade unge, ældre, ja selv gamle -Personer, naar den bare sker med Maade. En af de største Farer ved -Velocipedridning er, at den let drives til Overmaal. Jeg kjender mange -Til fælde, hvor dette har skeet og med de alvorligste Følger. Dr. -Schott i Nauheim i Tyskland, som nøie har studeret Velocipedridning fra -hygienisk Standpunkt, udtaler sig saaledes: «Det er med Velocipedridning -som med Bjergbestigning, at den paaskynder Hjertevirksomheden og -saaledes øger Pulsen. Dette har helt naturligt Tilbøielighed til at -udvide Hjertet under Virksomheden, endskjønt denne Proces gaar tilbage -igjen under Hvilen; og Hjertet gjenindtager sin normale Størrelse. Men -ved voldsom eller formegen Velocipedridning, naar Pulsen slaar 140 Slag -i Minuttet, forandrer Omstændighederne sig. Hjertet gjenindtager ikke -sin normale Størrelse, hvad der tydelig viser sig i det trætte Udseende -hos Velocipedryttere efter et Kapridt. Skulde denne anstrængende Motion -fortsætte, saa vilde ogsaa Hjertet vedvarende blive udvidet og farlige -Følger opstaa.» - -Jo ældre Velocipedrytteren er, desto lettere antager Hjertemusklerne -utilbørlige Proportioner, og da Pulsaarene bliver mindre elastiske med -Aarene, er Faren stor for en ældre Person. Aandedrættet faar en vis Lyd; -som er en usvigelig Advarsel for Gymnastikere, men den forfeiler ofte sit -Maal hos Velocipedrytteren, thi ved den stærke Træk, som foraarsages ved -hans Fart, faar han mere Surstof end det er nødvendigt. - -Roning er en udmærket Sport for dem, som er unge og stærke. Den sætter -et stort Antal Muskler i Virksomhed og foraarsager en friere og fuldere -Udvidelse af Lungerne. Svømning kan ogsaa høilig anbefales i samme -Hensigt. - -Blandt andre Sysselsættelser, som tjener til at udvikle Muskelsystemet -og befordre Sundheden, kan nævnes Boldspil, Fodbold, Tennis og -Bjergbestigning. Men til at øve alle Muskler i Legemet findes naturligvis -intet saa kraftigt som den systematiske Gymnastik. Haandvægter er -specielt nyttige til at udvikle Muskelsystemet. Ved Brug af disse er -mange svage Personer blevet stærke. - - -NIOGOTTIENDE KAPITEL. - -_Om Bad og deres Indflydelse paa Sundhedstilstanden._ - -Renslighed er en Sundhedskilde.--«Renslighed kommer næst Gudsfrygt.» - -Yderhuden udstøtes stadig i Form af smaa Skjæl, som blandes med de salte, -sure og fede Afsondringer fra selve Huden og afsætter sig paa Legemets -Overflade. Hvis ikke disse Partikler ofte bortskaffes ved Vaskning, -tilstopper de Hudens Porer, hindrer Uddunstningen og skader Sundheden -alvorligt. Et lunkent eller varmt Bad er mere at anbefale end et koldt, -specielt for Renslighedens Skyld. Kolde Bad har en Tilbøielighed til -at gjøre Huden haard og skjællet; det samme kan ogsaa siges om meget -varme Bad. Varme Bad er ogsaa afgjort svækkende, og udsætter os for -Forkjølelse. Man bør derfor efter disse tage en afkjølende Dusch. - -Angaaende Bad skriver Sir Erasmus Wilson følgende: «Vandets Temperatur -bør være saa høi, at det kjendes lunkent, men heller ikke mere. Thi er -koldt Vand skadeligt for Huden, saa er varmt Vand det meget mere, især om -Vinteren. Varmen forhøier Blodcirkulationen partielt og stimulerer endel -Nerver; disse bliver maaske umiddelbart udsatte for kold Luft. Kan vi vel -undre os over, at Huden ved saadanne Yderligheder bliver iriteret, haard -og sprukken, og at Teinten farer ilde?» Personer med stærk Legemsbygning -kan tage kolde Bad, som maadelig anvendte sikkert bidrager til Sundhed. -Men mange skjæbnesvangre Følger har kolde Bad havt for dem, som ikke har -taalt dem. Sjøbad er høist velgjørende for de fleste. Salt Vand føles -ikke saa koldt paa Legemet som ferskt. - -Hvad angaar den rette Tid for Bad, saa gjør man klogt i at give Agt paa -følgende Regler og Advarsler, der er udfærdigede af The Royal Humane -Society: - -«Bad aldrig før mindst to Timer efter et Maaltid. Lad være at bade, naar -De er udmattet af Træthed eller af en anden Grund. Lad være at bade, -naar Legemet er i Afkjølelse efter et Svedebad. Lad være at bade i fri -Luft, hvis et kort Ophold i Vandet foraarsager en Følelse af Kulde og -Følelsesløshed i Hænder og Fødder. Bad, naar Legemet er varmt, under -Forudsætning af, at man kommer hurtigt ned i Vandet. Lad være at afkjøle -Legemet ved at sidde eller staa afklædt paa Stranden eller i Baaden, -efter at have været i Vandet. Vær ikke forlænge i Vandet, men gaa straks -op, hvis der mærkes nogen Følelse af Kulde. Stærke og kraftige Personer -kan bade om Morgenen paa fastende Mave. De unge og svage gjør klogt i at -bade to eller tre Timer efter et Maaltid, helst efter Frokost. De, som -lider af Svimmelhed, Besvimelse eller Hjerteklap og andre Hjertefeil, bør -ikke bade uden sin Læges Tilladelse.» - - -NITTIENDE KAPITEL. - -_Ægteskabet og dets Indflydelse paa Sundheden._ - -Statistiken viser, at gifte Personer lever længere end ugifte. Af en -Folketælling, som foretoges i England i den Hensigt at sammenligne -Alderen af et bestemt Antal gifte Personer af begge Kjøn med det samme -Antal ugifte, fremgaar det, at 78 gifte Mænd opnaar en Alder af firti -Aar, medens blot 41 ugifte opnaar samme Alder. Forskjellen er endnu -større, efterhaanden som Alderen tiltager. I Sekstiaarsalderen lever -98 gifte mod 27 ugifte, medens Forholdet i Nittiaarsalderen er 9 til -3. Samme Regel holder ogsaa Stik med Hensyn til det kvindelige Kjøn. -Gifte Kvinder i Trediveaarsalderen kan gjennemsnitlig vente at leve i -36 Aar længere, men de ugifte kun 30. Af dem, som bliver 45 Aar, er 72 -gifte Kvinder mod 52 ugifte; Forskjellen er altsaa næsten en Trediedel. -Dog beviser saadanne statistiske Opgaver ikke helt og holdent hvad -De synes at bevise. Dr. Haydn Brown fremholder meget træffende, at -Ægteskab «ikke alene befordrer Sundheden, men Sundheden befordrer ogsaa -Ægteskabets Indgaaelse, og hvis alle gifte Personer var forblevet ugifte, -og alle ugifte var gifte, saa vilde Ægteskabet uden Tvil have syntes -at være usundt.» Der er ingen Tvil om, at Ungkarle tager mindre Vare -paa sin Sundhed end den gifte Mand, da de ikke har, saa at sige, nogen -Ægtehalvdel, som holder Øie med dem. De har heller ikke i Almindelighed -nogen, som deler deres Bekymringer og Sorger, hvorfor de ogsaa har -større Byrder at bære. Undertiden giver ogsaa ugifte Mænd, især under -Middelalderen, efter for Drukkenskab, Spil og andre Laster, som slutter -med aandelig og legemlig Slappelse. Bacon siger: «I Ungdommen er Kvinden -vor Kjæreste, i Middelalderen vor Ledsagerinde, i Alderdommen vor -Pleierske, og derfor burde alle Mænd være gunstig stemt mod Ægteskabet.» - -Hufeland siger, at Ægtestanden er en ufravigelig Betingelse for -Menneskehedens moralske Fuldkommenhed. Han paastaar, at det paa den -ene Side forhindrer svækkende Udsvævelser, og paa den anden Side kold -og unaturlig Ligegyldighed. Det holder Nydelsen inden rimelige og -tilbørlige Grændser, medens det befordrer huslige Glæder, som er de -reneste og bedste. Det er den Stand, der bedst fremmer saavel moralsk -som fysisk Sundhed, og den, som bedst bevarer Sindet i denne lykkelige -Ligevægt, som er saa gunstigt for et langt Liv. - -Tidlige Ægteskaber er dog ikke tilraadelige. De er ofte skadelige for -Sundheden, foruden at de medfører mange andre Ubehageligheder. Under -gunstige Omstændigheder bør Manden gifte sig mellem 25-30 Aar, Kvinden -mellem 21-25. - - -ENOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Hundrede Beskjæftigelser og deres respektive Indflydelse paa Sundheden -og et langt Liv._ - -En Persons Beskjæftigelse udøver stor Indflydelse paa hans Livslængde. -Da dette er Tilfælde, tilkommer det enhver Fader ved Valget af Sønnens -Livskald at se efter, at det ikke er et saadant, at det skader Sundheden -og forkorter Livet. Desværre ofres Sundheden ofte paa Mammons Alter. -Dødelighedssifrene er i de forskjellige Livskald saa forskjellige, at -der, hvor de er størst, er de tre Gange større, end hvor de er mindst. -Nedenfor følger en Liste over forskjellige Beskjæftigelser, opsat efter -Dødelighedssifrene. Vi begynder med det høieste Siffer og slutter med det -laveste. Tallet efter Beskjæftigelsen angiver Dødelighedssifrene: - -Værtshusholdere i Industridistrikter 2.030; Havnearbeidere 1.829; -Teglstensarbeidere 1.810; Blyarbeidere 1.783; Hoteltjenere 1.725; -Krudtarbeidere 1.706; Hotelværter i London 1.685; Frugt- og Grønthandlere -1.652; Kulsjauere 1.528; Knivsmede 1.516; Maskinindustriarbeidere -1.509; Glasarbeidere 1.487; Bryggere 1.427; Dagarbeidere i London -1.413; Værktøiarbeidere 1.412; Arbeidere i Tingruber 1.409; Apothekere -1.392; Kobberslagere 1.381; Uld- og Silkefarvere 1.370; Sjømænd 1.352; -Skiferarbeidere 1.322; Hotelværter i Landdistrikter 1.320; Feiere 1.311; -Arbeidere i Blygruber 1.310; Spigersmede 1.301; Formænd og Bærere -1.284; Arbeidere i Kobbergruber 1.230; Vaabensmede 1.228; Bybud 1.222; -Musiklærere og Musikanter 1.214; Færgeroere 1.199; Zinkarbeidere 1.198; -Stenhuggere 1.176; Droschekuske 1.153; Kulgrubearbeidere i Wales 1.143; -Bomuldsfabrikanter 1.141; Hattemagere 1.109; Frisører 1.099; Slagtere -1.096; Bogtrykkere 1.096; Bødkere 1.088; Gibsarbeidere 1.087; Bogbindere -1.060; Vognmagere 1.041; Klædeshandlere 1.014; Sagførere 1.010; -Tobaksarbeidere 1.002; Murere 1.001; Skræddere 989; Finsnedkere 979; -Læger 966; Fiskog Fuglehandlere 963; Urmagere 936; Gasværksarbeidere og -Laasesmede 925; Silkearbeidere 921; Bagere og Konditorer 920; Skomagere -920; Bogholdere 915; Grovsmede 914; Kulgrubearbeidere i Yorkshire 912; -Papirfabrikarbeidere 904; Talg og Sæbearbeidere 897; Maltarbeidere 884; -Mattefabrikarbeidere 873; Diversehandlere 859; Fiskere 845; Møllere -845; Journalister 833; Jernbanekonduktører 925; Jurister og Advokater -821; Lokomotivførere 818; Jernhandlere 807; Kulhandlere 803; Snedkere -783; Jernbanebogholdere og Tjenestemænd 781; Arkitekter, Billedhuggere, -Artister og Gravører 778; Hjulmagere 778; Kulgrubearbeidere i Durham -og Northumberland 774; Sagarbeidere 768; Tjenere i Privathuse 757; -Garvere 756; Jernmalmbrydere 744; Tegelbrændere 741; Kulgrubearbeidere -i Derbyshire og Nottinghamshire 727; Værftstømmermænd 713; -Kniplingsarbeidere 709; Strømpefabrikarbeidere 698; Agerbrugsarbeidere -666; Grosserere 664; Skolelærere 604; Landbrugere 563; Havegartnere 553; -Præster 533. - - - - -TOLVTE DEL. - -Søvnen og dens Forhold til Sundheden. - - -TOOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Søvnens Natur og Mysterium._ - -«Velsignet være den, som først opfandt Søvnen!» udbrød Sauche. «Den -omslutter Menneskene som en Kappe.» Dette er ikke daarligt sagt af en saa -udannet Mand som han; men vi maa vende os til Englands udødelige Sanger -for at faa en fuldstændig Definition paa Søvn. Hør, hvad han siger om den: - - «Den gyder Balsam i det trætte Sind - Og skjænker Kraft til Livets store Strid.» - -Philip Sidney taler om Søvnen som «den Fattiges Rigdom og Fangens -Forløsning,» og Dryden siger, at det er «den bedste af alle Kræfter, -Sindets Fred, som opreiser alt det, der er forfaldent, og hvis Balsam -fornyer Lemmerne og gjør dem dueelige til at udføre Dagens Arbeide.» - -Hvad er Søvnen? Fra fysiologisk Synspunkt er den en Aareladning eller -en Bortflyden af Blodet fra Hjernen. Denne Forklaring af Søvnen fik -man først ved Iagttagelser, som udførtes i Paris paa Hjernen af en -Tigger, som havde faaet sin Hovedskalle indslaaet. Man maatte indsætte -en Sølvskive for at dække Hullet, og herunder observerede man, at naar -Manden faldt isøvn, sammentrak hans Hjerne sig og gjenvandt ikke sin -naturlige Størrelse og Form førend han vaagnede. - -Vi ved alle, hvor vanskelig det er at falde isøvn, naar Hjernen er blevet -overanstrængt eller paa nogen Maade irriteret. Dette kommer af, at al -Sjælsvirksomhed udvider Hjernen og fylder den med Blod. Derfor er det -klart, at Sjælsro er nødvendigt, for at man skal falde isøvn. - -Over Søvnens Mysterium i metafysisk Henseende kan Fysiologien ikke kaste -meget Lys. «For dem, som er vaagne,» siger Heraklit, «findes en fælles -Verden; men naar vi sover, trækker enhver sig tilbage til sin egen -private Verden.» - - -TREOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Søvnens Indflydelse paa Sundheden._ - -Søvnen er Naturens store Fornyer. De, som har den bedste Helbred og -lettest bærer sine Aar, er de, som sover godt. Vort Legeme bruger stadig -baade Materiale og Kraft, og Søvnen er næst efter Føden det, som fornyer -hvad vi har forbrugt og tabt. - -Dr. Forbes Winslow siger: «Inden Menneskenes Fysiologi er intet mere -klart bevist end dette, at Hjernen forbruger sig selv og sine Kræfter i -den vaagne Tilstand, og at dette erstattes under Søvnen. Hvis ikke det -gjenvundne gaar op imod, hvad vi har udgivet, saa visner Hjernen, og -dette er Vanvid. Deraf kom det, at de som i Englands tidligere Historie -dømtes til at dø ved at hindres fra at sove, altid døde helt vanvittige; -af samme Grund bliver ogsaa de Mennesker vanvittige, som dør af Sult, thi -naar Hjernen ikke faar nogen Næring, kan de heller ikke falde isøvn. -De praktiske Slutninger, vi kan trække, er først og fremst, at de, som -tænker mest og arbeider mest med Hjernen, behøver mest Søvn; endvidere -at den Tid, som tages fra den nødvendige Søvn, er ruinerende for Sjæl og -Legeme.» - -En anden medecinsk Autoritet skriver: «Den, som ringeagter Legemets og -Sjælens Krav paa den Mængde Hvile og Søvn, som Naturen opstiller, kommer -før eller senere til dyrt at faa betale, for at han har overtraadt denne -vigtige Sundhedslov. Naturen er den bedste Bogholder, som Verden endnu -har seet; man kan trække for store Veksler, men man maa altid betale -tilbage til sidste Øre og undertiden med høie Renter. Det gaar ikke an -at stjæle fra Naturen. Jeg tror ikke, at man bør vækkes om Morgenen, -og det af følgende Grunde: Naar en Person falder isøvn, er han i -Reparationsværkstedet, som det heder i Jernbanesproget. Hans Legeme med -alt dets indviklede Maskineri undersøges og sættes i Orden til næste Dags -Arbeide. Hvad der er forbrugt den foregaaende Dag, repareres. Naturen -selv udfører dette Arbeide. Den ved hvad det trætte Legeme behøver, paa -samme Tid, som den forstaar at sætte Hjertet i Gang for at drive Blodet -gjennem Aarerne.» - - -FIREOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Betingelsen for sund Søvn._ - -Legemets Stilling er en vigtig Faktor i Spørgsmaalet at faa en sund, -helsebringende Søvn. Man bør ikke ligge i en sammenkrøben Stilling, -og aldrig paa Ryggen. Høire Side er den bedste at ligge paa, thi naar -Legemet ligger i denne Stilling, kan Maven lettest tømme sit Indhold over -i Tarmkanalen; Leveren trykker heller ikke saa haardt Tarmerne. Enkelte -Mennesker sover bedst, naar Hovedet er opstøttet med høie Puder, medens -andre foretrækker at ligge i næsten vandret Stilling. For dem, som lider -af Søvnløshed, er det maaske en Fordel at have høie Puder, da derved -Blodet rinder ned fra Hjernen; men under almindelige Omstændigheder er -en lav Pude at foretrække. Enhver bør have et Soverum, der er mindst ti -Fod i hver Retning. Da det er yderst nødvendigt at have tilstrækkelig -Luftveksling, bør man altid have et Vindu eller en Ventil aaben nogle -Tommer. Hverken Gas eller Stearinlys bør faa brænde i Soverummet, da -begge Dele udskjæmmer Luften og gjør den uskikket til at indaandes. -Det er meget sundere at sove paa en Madras end i en Dunseng. Man bør -endvidere være varsom i Valg af Tapeter til Soveværelset. Dr. W. W. Hall -siger, at «ikke alene er grønne Tapeter giftige, forsaavidt de ikke er -godt fernisserede eller malede, men det samme er ogsaa Tilfældet med -røde Tapeter; thi det Stof, som bruges til at fæste den røde Farve, -indeholder Arsenik, og det samme gjør grønne Tapeter, Tepper og Gardiner. -Det er sikkert, at kalkede Vægge i Soveværelset er sundere end de, som er -tapetserede, hvilken Farve Tapeterne end har.» - - -FEMOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Søvn i forskjellige Aldre._ - -Der er sagt. «Seks Timers Søvn for en Mand, syv for en Kvinde og otte for -en Daare.» Men dette er et særdeles dumt Ord, som det vilde være meget -uklogt at følge. I Virkeligheden kan ingen bestemt Regel opstilles for -hvormeget Søvn en fuldvoksen Person behøver. Det beror for en stor Del -paa Individets Sundhed, Sinds- og Legemsbeskaffenhed. Fredrik den store -undte sig blot fem Timers Søvn; John Hunter fem Timer; General Elliot, -Helten ved Gibraltar, fire Timer, og Hertugen af Wellington endnu mindre. -Men der findes svært faa «Jernhjerter», og medens fire eller fem Timers -Søvn kan være nok for endel Personer, har andre virkelig Brug for otte -eller ni. Personer med nervøst Temperament behøver mest Søvn. - -Hvad Børn angaar, behøver de naturligvis betydelig mere Søvn end voksne. -Hos Diebørn er Bevidstheden saa lidet udviklet, at en meget kort Stund -i vaagen Tilstand er tilstrækkelig til at fremkalde Udmattelse. I de -første fire til seks Uger bør Barnet ikke være vaagent mere end to Timer -i Døgnet, og efterhaanden som det vokser, bør denne Tid udstrækkes. I -Alderen mellem et og to Aar behøver Barnet 16 til 18 Timers Søvn; mellem -to og tre Aar 15 til 17 Timer; mellem fire og seks Aar 13 til 15 Timer; -mellem seks og ni Aar 10 til 12 Timer og mellem ni og fjorten Aar 8 til -10 Timer. Otte Timer er senere det Maal af Søvn, som de fleste Mennesker -har Behov for i den resterende Del af sit Liv. - - -SEKSOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Søvnløshed._ - -Vi har allerede seet, at en vis Grad af Anemi eller Blodudtømning fra -Hjernen er nødvendig for at fremkalde Søvn. Derfor er det nødvendigt at -de, som ønsker at sove roligt, undgaar alt, der irriterer og foruroliger -Sindet, naar de gaar til Hvile. Blandt Søvnens mange Fiender er -Bekymring, Uro, Sorg og for meget Tankearbeide. En stor Del Søvnløshed -har ogsaa sin Grund i den slemme Brug af for sen Aftensmad, thi derved -holdes Fordøielsesorganerne i Virksomhed, naar de skal hvile. Usedvanlig -stor fysisk Træthed kan undertiden være et Middel til at fremkalde -Søvnløshed. Man har saaledes Eksempel paa Velocipedryttere, som efter en -lang anstrængende Ridning har maattet ligge flere Nætter vaagne uden at -det lykkes dem at sovne fuldstændig ind. Kulde er ogsaa ofte en Grund til -Søvnløshed, thi naar Lemmerne er kolde, bevirkes større Blodtilførsel til -Hjernen. - -Ikke engang den stærkeste Person kan undvære en Nats Hvile uden Straf. En -gammel Regel siger: «Lettere at forebygge end at bote.» For at forebygge -Søvnløshed maa man undgaa at spise kraftige Aftensmaaltider, idetmindste -ikke senere end tre Timer før man gaar tilsengs. Gjør intet Forsøg paa -at søvne, thi dette indeholder en Anstrængelse, men lad Søvnen komme af -sig selv. Men naar Søvnen vægrer sig for at komme, er det en god Maade -at fremkalde den paa at trætte ud Hjernen uden at anstrænge den. Det kan -ofte ske ved at tælle til Hundrede omigjen og omigjen. En from Missionær, -som led af Søvnløshed, pleiede at læse Fadervor lige til at Satan -bedøvede ham for at slippe at høre Bønnen, og dette Middel forfeilede -aldrig sin Virkning. - - -SYVOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Drømme og Drømmere._ - -Man tror i Almindelighed, at Drømme kun forekomme under ufuldstændig Søvn -og blot nogle Minutter før man vaagner. En Drøm kan synes at strække sig -over Perioder af Dage eller Uger, men i Virkeligheden er den blot et -Øiebliks Værk, hvilket er konstateret ved forskjellige Eksperimenter med -sovende Personer. - -Dr. Macnish har i sin «Philosophy of Sleep» fremsat en meget fornuftig -Teori angaaende Drømme. Han siger: «Jeg tror, at Drømme er Gjenoplivelse -eller Tilbagevenden af Tanker, som før paa en eller anden Maade har -beskjæftiget Sindet. De er gamle Ideer, som har vaagnet til Liv, enten -i sin oprindelige Form eller sammenhængende blandet med hverandre. -Jeg betviler Muligheden af, at en Person kan drømme om noget, som han -ikke før paa en eller anden Maade har havt i Tankerne. Hvis de Ting, -som man ved forskjellige Tilfælder har tænkt paa, rives løs fra sin -Sammenhæng og blandes om hinanden, hvilket ofte sker, saa giver de -Ophavet til urimelige Kombinationer; men Elementerne af Drømmen har -dog en Forudsætning, om de end aabenbarer sig i en ny Form, som savner -Sammenhæng.» - -En eiendommelig Omstændighed ved de, der drømmer, er at deres Evne til -Omdømme er aldeles ophævet. De drømmer f. Eks., at de samtalede med en -Bekjendt, om hvem de dog ved, at han er død eller langt borte. Naar de -vaagner, ser de straks det urimelige i altsammen, men dette kunde de -ikke fatte under Søvnen. «Vi begaar under Drømmen», siger Miss Cobbe, -«Handlinger, for hvilke vi, hvis de var virkelige, vilde udgyde Taarer -af Blod, og dog føler vi aldrig den mindste Samvittighedskval. Den -almindelige Tanke, naar man er vaagen: ‘Jeg vil ikke gjøre det, thi det -er uret,’ synes aldrig at hindre os fra at tilfredsstille hvilkensomhelst -Nykke, der kan komme over os under Drømmen. En fremragende Filantrop, -som i mange Aar har beklædt et høit Dommerembede, begaar stadig -Forfalskninger i Drømme, men han angrer det aldrig, før han har faaet -høre, at han vil blive hængt. En Dame, der er beskjæftiget med at -undervise Børn, ser en Gut gjøre Grimaser til hende, hvorfor hun griber -ham og tvinger ham ind mellem Stængerne i et Løvebur.» - -De, som plages meget af ubehagelige Drømme, bør afholde sig fra at spise -meget tilaftens og vogte sig for at sove paa Ryggen. - - -OTTEOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Døsighed om Dagen._ - -I Modsætning til de ulykkelige Tilværelser, som plages af Søvnløshed, -findes der mange, som lider af utilbørlig Døsighed, og som i Lighed -med den fede Dreng i Pickwick stadig falder isøvn. Aarsagen til denne -stadige Følelse af Søvnighed ligger ofte i, at de fortærer mere Føde, -end Legemet behøver, og saaledes mere end det kan omsætte. Fordøielsen -begunstiger Søvnen derved, at Maven trækker Blodet fra Hjernen, saa at -denne kommer i en Tilstand af Blodfattigdom. Dette er Grunden til, at de -fleste faar Trang til Søvn efter en god Middag og gjerne tager sig en -liden Lur. En anden Aarsag til Døsighed er Legemssvaghed. Dette kommer -af den Omstændighed, at Hjernen er et af de Organer, som først kjender -Virkningen af, at Blodmængden formindskes, eller at Blodet svækkes. - -Et Middel mod Døsighed, naar den optræder hos sunde og stærke Personer, -er at spise mindre ved hvert Maaltid. Men hvis Døsigheden har sin Grund i -Svaghed, maa Personens Helbred i Almindelighed forbedres. - - - - -TRETTENDE DEL. - -Sandseorganer og Sjælsevner. - - -NIOGNITTIENDE KAPITEL. - -_Øiet og dets Bevaring._ - -Meget træffende har man kaldt Øiet «Sjælens Speil.» Dr. Addison siger om -Synsorganet: «Synet er det mest fuldkomne og mest behagelige af alle vore -Sandser; det fylder Sjælen med den største Omveksling af Tanker, samtaler -med sin Gjenstand paa de største Afstande og fortsætter sin Virksomhed -længst uden at trættes eller blive kjed. Følelsen kan visselig give os en -Forestilling om Udstrækning, Form og alle andre Begreber, som opfattes -af Øiet, med Undtagelse af Farve; men samtidig er den ogsaa meget -indskrænket og begrændset i sin Virksomhed hvad angaar Antal, Størrelse -og Afstand af de forskjellige Gjenstande. Vort Syn synes bestemt til at -udfylde alle disse Mangler og kan betragtes som et Slags finere og mere -vidtstrakt Følelsesorgan, som spreder sig over en uendelig Masse Legemer, -fatter de største Tal og bringer forskjellige af Universets fjerneste -Dele inden vor Rækkevidde.» - -Øiet er et usedvanlig fint og dygtigt sammensat «Camera Obscura»--et -mørkt Rum, saadant som den Kasse Fotograferne benytter. Det har -Linser fortil og en fin Nervehinde (Nethinden) bagtil for Billedernes -Modtagelse. Naar vi ser paa en Gjenstand, dannes dens Billede i de -mindste Detaljer paa Øiets bagre Del, som kaldes Nethinden, og omvendt -ligesom i Fotografiapparatet. Men Nethinden, som staar i Forbindelse med -Hjernen, overfører Billedet opretstaaende og fuldstændig til Hjernen. - -Blandt Øiets mange Undere er dets Evne til at lempe sig efter Gjenstande, -som staar paa forskjellig Afstand. Det kan med Tydelighed se en stor -Gjenstand paa ti Kilometers Afstand, og næste Øieblik kan det indstille -sig til at opdage en Gjenstand paa ti Centimeters Afstand. Det er derfor -et sammensat Tele- og Mikroskop. - -For at bevare Øinene og hindre dem fra at blive overanstrængt kan det -være nyttigt at faa nogle Vink. Først og fremst er det nødvendigt -at mindes, at alt, som har en svækkende Indflydelse paa Helbreden i -Almindelighed, ogsaa sedvanlig svækker Synet. Taaget Luft og sandfyfdte -Vinde, Solhede og skarp Kulde er skadelige for Øinene. Udtræt dem aldrig. -Straks man mærker, at de er trætte, maa man lade dem hvile fra det, der -anstrænger dem. Lad Lyset falde paa de Gjenstande, som man er sysselsat -med, men ikke paa Øinene. Læsning og Skrivning i Skumringen eller ved -ufuldstændig Belysning er meget skadelig og bør aldrig finde Sted. Naar -Øinene er trætte, kan man bade dem med koldt Vand, som baade vederkvæger -og styrker dem. Det er ikke klogt at anstrænge Øinene, fordi man ikke -liker Briller; brug dem straks de behøves. Mange Personer har fordærvet -sine Øine ved at vente forlænge med at bruge Briller, skjønt de virkelig -trængte dem. - -Farveblindhed er ganske almindelig nu for Tiden, især Rødblindhed, og -sedvanligvis medfødt. Undertiden kan den faaes paa Grund af overdreven -Tobaksrøgning. - - -HUNDREDE KAPITEL. - -_Øret og Hørselen; Tilfælder af Døvhed._ - -En almindelig Grund til Døvhed er Ansamling af Voks i Ørene. Dette kan -opmyges med nogle Draaber Olivenolje, som derpaa kan skylles ud med en -liden Sprøite og varmt Vand. Undertiden kan Ørevokset foranledige hvad -man kalder «Ørehoste». Man har paatruffet Tilfælde, hvor en besværlig -Hoste har holdt sig i Aarevis trods Behandling, indtil det tilfældigvis -har vist sig, at Aarsagen ikke havde sit Sæde i Lungerne, men i Ørene. -Mange Personer har kun sin egen Dumhed at takke for at de savner -Hørsel. En ofte forekommende Grund til Døvhed er f. Eks. Forsømmelsen -af at tørke Ørene efter Vaskning. En anden Aarsag er den Vane at skrue -Haandklædesnippen ind i Øret for at rense det. Det forekommer endvidere, -at man kjøber Øreskeer af upraktisk Konstruktion. Dette Værktøi har jo -til Hensigt at rense Øret, men kan isteden skade, da det sammenpresser -Ørets Afsondringer. Naar man vasker Ørene, bør man vogte sig for at komme -nær den Del af Mellemøret, som ligger yderst, d. v. s. Trommehinden. - -Døvhed kommer ofte af svag Helbred. Under saadanne Omstændigheder kan man -tage Levertran og lidt Jernopløsning. - -Der findes naturligvis utallige andre Aarsager til Tabet af Hørselen, af -hvilke mange er indviklede Øresygdomme, som fordrer dygtig Lægebehandling. - -Slaa aldrig Børn paa Øret. Denne Uvane driver ikke sjelden Luften med -saadan Kraft til Trommehinden, at denne brister. Jeg tror, at Børns -Mangel paa Hørsel ofte har sin Grund i denne grumme og tankeløse Straf. - - -HUNDREDEOGFØRSTE KAPITEL. - -_Stemmen, dens Uddannelse og Bevaring._ - -Menneskets Taleorgan er blevet lignet ved et Kirkeorgel. Ligheden er -næsten fuldstændig, hvilket fremgaar af at _Bælgerne_ repræsenteres af -Lungerne, _Tungerne_ af Stemmebaandene, _Piberne_ af Luftstruben ovenfor -Stemmebaandene, og Lydkammeret, hvor Tonerne faar Resonans, gjenfindes i -Mundhulen. - -Ved fuld Anvendelse af Taleorganet bliver dette stærkere, kraftigere, -mere vellydende og bøieligt. Dette kan bedst ske ved Sangøvelser, men man -kan ogsaa paa en fortræffelig Maade øve Stemmen ved at tale offentlig -eller læse høit, ifald man ikke har Øre for Musik. En vakker Stemme -har megen Tiltrækning, det være sig i almindelig Samtale, Sang eller -Foredrag, og enhver bør søge at erhverve sig en saadan. Ungdomstiden -er den mest passende Tid for Stemmens Uddannelse, da den kan siges at -være fæstnet ved det femogtyvende Aar. Men selv i de senere Aar er den -modtagelig for ydre Indflydelse og kan forbedres betydelig ved Øvelse. - -For at bevare Stemmen maa man pleie Tænderne, Struben og Lungerne. Til -og med Tabet af en eneste Tand kan i nogen Grad skade Udtalen. Fortsæt -aldrig at synge eller tale, naar Stemmen bliver hæs og Struben slap efter -en lang Anstrængelse. At holde Munden lukket, naar man gaar ud i Kulden -fra et varmt Værelse, er en Regel, som, hvis den strængt følges, vil -spare en for mange Forkjølelser, der ikke sjelden fremkalder Hæshed og -tilfældig Tab af Stemmen. - -Hvad angaar langvarigt Tab af Stemmen, kan dette have sin Grund i -Hysteri, især hvis den følger paa et tilfældigt Stemmetab efter en -Forkjølelse. - -Dr. A. T. Schofield giver Eksempel paa et saadant Tilfælde. «En Patient -kommer og forklarer med Vanskelighed i en anstrængt Hvisken, at han eller -hun (thi de findes af alle Aldere og Klasser) har været ude af Stand -til at tale i to Maaneder eller to Aar, og at alle Midler har været -forsøgt uden Resultat. En kort Undersøgelse viser, at Luftstruben er -ganske frisk, og saa begynder det tilsyneladende Mirakel med Behandling. -Patienten, som ikke er paa sin Post, raaber «aah, aah» og begynder først -lavt, siden stadig høiere og høiere at udtale og tilslut at raabe høit -hvert Bogstav i Alfabetet, og dette varer i omtrent en halv Time. I disse -Tilfælder gjør ikke Patienten sig skyldig i nogetsomhelst Bedrageri. Han -_kunde_ virkelig ikke tale, fordi han _troede_, at han ikke kunde.» - - -HUNDREDEOGANDET KAPITEL - -_Hukommelsen og dens Opøvelse._ - -En god Hukommelse er paa mange Maader en stor Gave i Livets Forhold, -thi en daarlig foraarsager ofte vedkommende megen Fortræd og pekuniære -Tab, foruden alle de Ubehageligheder, som man derved volder andre. I -Lighed med vore andre Evner, er Hukommelsen for en stor Del afhængig af -Helbreden. En fuldkommen Hukommelse findes blot i den fuldstændig friske -Hjerne i et fuldstændig friskt Legeme. - -Hukommelsen er ofte i mærkværdig Grad stærkere eller svagere hos samme -Person, afhængig af hans Helbredstilstand. Reisende fortæller, at de -undertiden har været saa trætte, at de endog har glemt sit eget Navn. Men -efterat de har hvilt en Stund og faaet lidt Mad, er Hukommelsen kommet -igjen. At Hukommelsen pludselig svigter, kan indtræffe selv under vanlige -Forhold, hvilket mange ved af Erfaring. En Dame har fortalt mig, at hun -en Dag mødte en Bekjendt, som hun ikke havde truffet paa lang Tid, og -som ønskede hendes Adresse. Til sin store Forbauselse, (og visselig ogsaa -til hans) kunde hun hverken huske, Husnummeret, Gaden eller den Bydel, -hvor hun boede. - -De, som lider af daarlig Hukommelse, bør søge at afhjælpe det. Paa samme -Maade som hvilketsomhelst andet svagt Organ i Legemet kan forbedres -og styrkes ved passende Opøvelse, kan dette ogsaa finde Sted med -Hukommelsen. En Maade at opøve Hukommelsen paa, er at paase, at de Ting, -som vi ønsker at huske, har gjort et saa stærkt Indtryk paa Hjernen, at -de saa at sige er blevet en Del af dens Bygning. Dette kan bedst ske, -ved alvorligt at rette Sjælsevnerne og Blikket paa den angjældende Sag -og gjentage dette flere Gange. Vi glemmer aldrig de Tildragelser eller -Ting, som har forekommet os usædvanlige eller eiendommelige, men alle -dagligdagse Ting gaar os snart af Minde. Grunden dertil er, at de første -gjør Indtryk paa Hjernen, hvilket derimod de sidste ikke gjør. Derfor -bør alt, hvad vi vil huske paa, uudslettelig indplantes i Hjernen. -Hr. Hermann Rothe siger, at «den bedste Tid at opøve Hukommelsen paa, -er om Aftenen, naar Lyset er svagt og Sindet ikke let distraheres af -andre Ting, eller ogsaa tidligt om Morgenen, straks efter at man er -vaagnet, naar Sjælsevnerne er klare. Cato og Cicero handlede efter -denne Grundsætning og styrkede sin Hukommelse ved enten om Aftenen eller -følgende Morgen at gjentage den foregaaende Dags Hændelser. Hukommelsen -bør opøves paa regelmæssige Tider; men disse Tider bør ikke være hverken -med forlangt Mellemrum eller af for lang Varighed, ei heller bør de -komme for ofte. Følgen af at man overskrider disse Regler er den, at -Hukommelsen bliver forvirret og de Ting, man ikke mindes, sammenblandede. -Hvis man skal huske en hel Mængde Ting let og fuldstændig, maa de -omhyggelig ordnes i Tanker, og deres naturlige indbyrdes Sammenhæng -gjøres saa fuldstændig som mulig. Paa denne Maade fremkaldes det ene af -det andet, og det hele kan opfattes med et eneste Blik. Ting, som er -vanskelige at fæstne i Hukommelsen, kan vi betragte i Sammenhæng med -et ydre Tegn, en Streg under et Ord eller en Mening, et Tegn i Margen, -med farvet Blyant, hvorved muligvis Farven kan staa i Forbindelse med -Omstændigheden. Undertiden kan vi mindes en vanskelig Ting ved at -indprente i Sjælens Øie det første Bogstav, Stavelse eller Ord, eller -hvis der er flere Ting, ved at forbinde Begyndelsesbogstaverne i hver -Mening til et Ord, eller de første Ord til en Sætning og lære denne.» - -At den Mad, vi spiser, udøver et vist Maal af Indflydelse paa -Sjælsvirksomheden og Hukommelsen, er en Omstændighed, som mange -offentlige Talere kjender af egen sørgelig Erfaring. Om dette Emne siger -Dr. Kirk i sin Bog «Papers on Health», at naar visse Stoffe indføres i -Maven og Fordøielsen begynder, saa føles det, at den aandelige Virksomhed -møder uovervindelige Vanskeligheder, og hele Sjælssystemet viser sig -snart at savne Nervesubstans til at arbeide med. Denne Substans er i hele -sin Udstrækning optaget med at søge at formindske det uheldige Materiale, -der er overladt den som Føde. Og selv den bedste Føde kan være af saadan -Natur, hvis den ikke er tilstrækkeligt kogt. Saaledes er Forholdet f. -Eks. med Ris, hvis den ikke er godt tilberedt ved langvarig Kogning. I -visse Tilfælde kan dette helt og holdent berøve os Evnen til at tænke -sammenhængende. Hvis nogle Personer spiser kraftig Ost før de prædiker -eller taler offentlig, og de er afhængige af Stemningen for Øieblikket, -saa vilde de finde, at Fødemidlet i Maven optager Nervesystemet saaledes, -at Hjernen ikke kan faa hvad den behøver til sin frie Virksomhed. - - -HUNDREDEOGTREDIE KAPITEL. - -_Stamning og dens Helbredelse._ - -Stamning har sin Grund i Mangel paa Evne til at benytte den Muskelkraft, -som er nødvendig for at tale. I næsten hvert Tilfælde er den fremkaldt -ved Hermning og bibeholdt ved Sindsuro og Vane. En Autoritet i denne -Henseende siger, at den skrider saa langsomt frem, at det knapt kan -mærkes, fra en vis Hakken ved enkelte Leiligheder til en stadig Stamning, -efterfulgt af voldsomme Anstrængelser for at tale og megen Forvridning -af Ansigtet; disse to Stadier, der synes saa forskjellige, fremkaldes af -samme Aarsag og er i Virkeligheden de samme, skjønt Sygdommen optræder -voldsommere i det ene Tilfælde end i det andet. Hvis denne ringe Hakken, -som kun optræder imellem, ikke vises nogen Opmærksomhed, kan den hos -en følsom Person og især hos den, som taler hurtigt, blive større og -større, indtil den lidt efter lidt har udviklet sig til fuld Stamning. - -Stamning kan ikke bødes paa i Løbet af nogle Uger, Tid og stor Omhu -kræves, inden den kan afhjælpes. Jeg tilraader Iagttagelse af følgende -Regler, som er befundet at være udmærkede. - -1. Før man begynder at tale, drager man først et dybt Aandedræt. Derved -fyldes Lungerne med Luft, og Stamning kan ikke opstaa af Mangel herpaa. - -2. Man bør øve sig i at lade Læberne, Tænderne og Tungen udføre sine -forskjellige Funktioner, naar de Bogstaver skal udtales, som fordrer -deres respektive Brug. - -3. Læg stærk Vægt paa hvert Ords sidste Stavelse. Derved udtales det -følgende Ord lettere. - -4. Træk altid Aanden ved Slutten af hver fuld Sætning, og lad Sætningerne -være korte. - -5. Begynd hver Sætning langsomt og tydelig med temmelig lav Stemme, og -udtal hver Stavelse med størst mulig Nøiagtighed. - -6. Hav altid paa det rene hvad De vil sige, og naar De taler, saa ofre -hele Opmærksomheden paa det Emne, der tales om. - - - - -FJORTENDE DEL. - -Maaden at forebygge Sygdomme paa. Sygdomme helbredede ved Diæt og andre -enkle Midler. - - -HUNDREDEOGFJERDE KAPITEL. - -_At forebygge Sygdomme._ - -Man har regnet ud, at de almindeligst forekommende Sygdomme i England og -Wales koster Landet aarlig 20.000.000 Ugers Arbeide. - -For en stor Del kunde denne Sygelighed undgaaes, hvis blot Privatfolk -vilde iagttage fornødne Forsigtighedsregler. Det bedste Middel til at -hindre omtrent alle almindelige Sygdomme er frisk Luft, Renslighed, -Luftveksling i Værelserne, sund Føde og rent Vand. Lord Playfair har -sagt: Paa samme Tid, som omkring 20% af Ofrene dør af sine Saar paa -Slagmarken eller efterpaa, men 80% bukker under for de Sygdomme, som -følger med Feltlivet, saa er ogsaa i fredelige Sysler Forholdet det, at -Procenten af dem, som træffes af en voldsom Død, er liden i Forhold til -alle dem, som bukker under, fordi de har overtraadt Sundhedslovene. Disse -er ligesaa bestemte og ufravigelige som andre Naturlove. Hvis man gaar -til Kanten af en Afgrund og kaster sig ud, saa trækkes man af Tyngdeloven -nedad med stadig større Hastighed, indtil man slaar sig ihjel nede paa -Bunden. Man stiller sig selv under Tyngdekraftens Lov og kan aldrig -haabe, at den skal forandre sig for at redde en fra ens egen Daarskab. -Paa samme Maade er det med Sundhedslovene. Hurtige, stenge ufravigelige -og uforanderlige i sin Virksomhed straffer de alle Overtrædelser. Men -Menneskene er ikke fødte for at de skal visne og dø, men for at de skal -vokse i Kraft og leve den for dem bestemte Tid. Helbred er den normale -Tilstand, som følger af at lyde Loven; Sygdom er Straffen for dens -Overtrædelse. Paa Grund af saadan Overtrædelse maa England hvert Aar ofre -110 000 Liv, medens 220 000 Personer unødvendig ligger syge Aaret rundt. -Og hvorfor? Fordi hverken de, som har Magten, eller Folket vil lære at -kjende og lyde enkle sanitære Love. Ingen Farsot kan modstaa streng -Renslighed og Luftveksling. Der var en Periode paa tusen Aar da ingen -Mand eller Kvinde i Europa nogensinde tog et Bad, og i et Aarhundrede af -denne Periode døde firti Milioner Mennesker af Pest, en Sygdom, som tager -mest Fart, naar Renslighed ikke iagttages. Men nu udgjør meget frisk -Luft, godt Vand og Bortryddelse af alt Skarn udenfor og i Boligerne, -Betingelserne for baade Almenhedens og den enkeltes Sundhed; vi fordrer -Renslighed baade hvad angaar Byerne og deres Beboere. Det er en Lov, som -er enkel baade at lære og anvende, men Stoltheden reiser sig imod den, -ligesom Tilfældet tidligere var med den Spedalske, da han fik Besked om -at bade sig i Jordan. «Hvis Profeten havde paalagt dig noget vanskeligt, -vilde du da ikke have gjort det? Hvor meget mere, naar han kun har sagt -dig: Vask dig, saa bliver du ren». - -Lord Lubbock siger i sin Bog «The Pleasures of Life,» at «Sundhedens -Fordringer er tydelige nok: Regelmæssige Vaner, daglig Motion, Renslighed -og Maadelighed i alt, i Mad saavel som i Drikke, vil holde de fleste -Mennesker ved en god Helbred». - -Ved en Forelæsning i Manchester gav Dr. John Falham følgende -fortræffelige Regler mod smitsomme Sygdomme: - -1. Renslighed er den bedste Beskyttelse mod Smitte og det bedste -Desinfektionsmiddel, som findes. Hvis man i Almindelighed blot brugte -rigelig med rent Vand og holdt sig selv og sit Hus rent samt brød sig om -at slippe frisk Luft ind i sine Værelser, saa vilde man sjelden behøve at -anvende Desinfektionsmidler eller Medecin mod smitsomme Sygdomme. - -2. Findes en smitsom Sygdom i Hjemmet, hold da Fremmede borte fra det. -Afstæng de Syge for sig selv, og send Bud til Sundhedskommissionen, -som kommer til at tage sine Forholdsregler. Læg alle smittede Klæder i -Vand. Naar den Syge er frisknet til, maa alle Sengklæder og hele Huset -decinficeres. - -3. Hvis man ønsker at hindre Smitten fra at brede sig til andre Medlemmer -af Familien, saa før helst den Syge til Sygehuset, hvor han bliver godt -pleiet, og hvor han har større Udsigt til at blive frisk end i Hjemmet. -Isaafald kan Hjemmet straks decinficeres. - -4. Gjør Huset omhyggeligt rent og befri det for alle Spor af Sæbe og al -Fugtighed, som har samlet sig under Møbler og andre Gjenstande. Filler, -Tøistykker eller smudsigt Lintøi, som har været benyttet af den Syge, -gjør man klogest i at brænde op. Man ved da Størrelsen af sit Tab, og -undgaar al Fare fra den Kant for Fremtiden. - -5. De, som passer den Syge, bør være yderst renslige og omhyggeligt vaske -sine Hænder, inden de spiser. Forsømmelser i denne Henseende har kostet -mangen Pleierske hendes Liv, thi Bakterierne overføres let under saadanne -Omstændigheder fra uvaskede Hænder til Maden. - -6. Sørg for at Bækkenet holdes nøiagtig rent og daglig skylles med varmt -Vand. - - -HUNDREDEOGFEMTE KAPITEL. - -_Naturens helbredende Evne._ - -«Doktor, ingen Mediciner!» sagde Keiser Napoleon. «Vi er Maskiner som er -konstrueret for at leve. Vi er indrettede for det Øiemed og vor Natur er -saadan. Arbeid ikke imod Livsprincipperne. Lad dem i Fred; lad dem have -Frihed til at forsvare sig; det virker meget bedre end eders Mediciner.» -Saaledes tænkte den store Selvhersker, og i hans Ord ligger i det hele -taget en vis Sandhed, som Verden endnu har igjen at lære. Mange Mennesker -tager straks sin Tilflugt til Medicinflasken eller Pilleæsken, saasnart -de kjender lidt ondt. De venter ikke for at undersøge, paa hvilken Maade -de har forbrudt sig imod Sundhedslovene, om de muligens skulde kunne -rette paa sin Afvigelse fra dietiske og hygieniske Retfærdigheds Veie. - -«Sygdom,» siger Dr. D. H. Kress, «kommer aldrig uden Grund, og -Bedring kan kun finde Sted ved at Grunden eller Grundene fjernes. Ved -Behandlingen af en Sygdom, er det derfor yderst vigtigt eller rettere -aldeles nødvendigt, saa hurtigt som muligt at forvisse sig om dens første -Ophav. - -Ved Anvendelse af Medicin og andre terapeutiske Midler er det muligt at -hindre, forandre eller bortrydde ubehagelige Symptomer, men hvis ikke -disse fjernes eller Opmærksomheden ikke fæstes paa Sygdommens Aarsag, -saa er Patienten i Virkeligheden ikke bedre, thi Sygdommen er fremdeles -tilstede. Man er blot bedraget, naar man tror, at Symptomerne udgjør -Sygdommen, og før eller siden kommer man til at indse sin rette Tilstand. - -Dr. H. Sinclair Paterson gjør følgende Bemærkning i sin Bog «Life, -Function, Health.» Mange taabelige Ytringer er faldt om Læger, og jeg -vil ikke forsvare dem, som stadig anvender stærkt virkende Mediciner -for alt muligt; jeg tror, at der forekommer ganske meget overdrevent -inden Lægepraksien, og at Patienter ofte er tilbøielige til at beundre -dette. Man nærer Uvilje mod at behandles med enkle Midler. Vi har en -Forestilling om at vi bør tage en eller anden Medicin--jo vondere desto -bedre. Men jeg tror, at i fem af seks Tilfælde er den bedste Behandling -intet andet end omhyggelig Pleie, Undgaaelse af saadan Diæt, som kan -forværre Sygdommen, fuldstændig Næring, Anordninger til at skaffe Hvile -og Søvn og en passende Mængde Lys og Luft.» - -Dr. Oliver Wendel Holmes siger i sin Bog «Border Lines of Knowledge:» -Medicinens Vanære har været dette uhørte System af Selvbedrag, paa hvis -Befaling Gruber er blevet tømt for sine irrede Metaller, Tarmer af Dyr -er blevet tømte for sin Urenslighed, Slangers Giftkjertler er blevet -udpressede, og alle disse urimelige Ting er blevet tvunget ned gjennem -Menneskestruber for at hjælpe Patienter, som har lidt af Mangel paa -passende ydre Anordninger, Føde eller andre livgivende Midler. - - -HUNDREDEOGSJETTE KAPITEL. - -_Forkjølelser og deres Natur samt Maaden at forebygge og behandle dem -paa._ - -Der findes mange Slags Forkjølelser, som angriber forskjellige af -Legemets Organer. Men alle er de Resultatet af Slaphed i Nerverne og en -abnorm Reaktion, som er fremkaldt af Kulde. Den almindeligste Forkjølelse -er naturligvis den, som angriber Hoved, Hals og Bryst. Nogle Mennesker -er lettere udsat for Forkjølelse end andre og disse bør være specielt -forsigtige. Man taler ofte ringeagtende om Forkjølelsen og lader den -skjøtte sig selv, men denne Forsømmelse lægger ofte en Grund, som slutter -med alvorlige Sygdomme. Den bedste Maade at forebygge Forkjølelse paa er -at iagttage følgende Regler. 1). Spis meget varmefrembringende Mad, naar -det er koldt. 2). Undgaa at forsømme et regelmæssigt Maaltid, især hvis -man er udsat for koldt og ugjæstmildt Veir. Enhver har lettere for at -forkjøle sig, naar han er fastende end naar Legemet er godt forpleiet. -3). Undgaa pludselige Temperaturforandringer, f. Eks. ved at gaa fra -et varmt Værelse ind i et koldt eller at sidde nær en Ild og lade den -slukne. Undgaa ligeledes daarlig ventilerede og ophedede Rum. 4). Tag -meget Motion i fri Luft, men vogt eder for at overanstrenge Legemet. -Omnibuskuske, Lokomotivførere og andre, som er udsatte for alslags Veir, -er mærkværdig fri for Forkjølelse af den Grund, at de stadig er ude i fri -Luft. 5). Brug aldrig Skjærf. 6). Hold Fødderne varme. - -Det bedste Middel mod Forkjølelse er en flere Timers Spadsertur om Dagen -i frisk Luft. Om Aftenen bør Fødderne og Benene bades i Sennepsvand for -at borttage Blodtilstrømningen til Hjernen, og man bør spise en Portion -varm Velling eller Havresuppe for at fremkalde Svedning. Vær ikke ræd -for at have Soveværelsevinduet lidt aabent om Natten, tiltrods for De -er forkjølet. Frisk Luft uden Træk har aldrig skadet selv den mest -ømfindtlige Person. - - -HUNDREDEOGSYVENDE KAPITEL. - -_Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh._ - -Mavekatarrhens Symptomer varierer meget i Natur og Styrke. Ved den -enklere Form af Mavekatarrh, der i Almindelighed kaldes Mavesurhed, -har man maaske blot en ubehagelig, tung og brændende Følelse i Brystet -eller Maven efterat man har spist et rigeligt Maaltid. Men ved kroniske -Tilfælde, som sædvanligvis gaar under Navn af Mavekatarrh, indtræffer -ofte Tabet af Madlysten; et forvænt eller udartet Begjær efter Mad; -Følelse af Tyngde eller Smerte i Brystet eller Maven; sure Opstød; træg -Afføring, vekslende med Diarré; tung Hovedpine; ildelugtende Aandedræt; -belagt Tunge. - -Mavekatarrh har sin Grund i forskjellige Aarsager, der næsten alle kan -forebygges. Den er ofte en Følge af at man har spist for mægtig Mad, -af utilstækkelig Tygning af Føden, sene Aftenmaaltider eller forlidet -Motion. Blandt andre Faktorer, som kan bidrage til at fremkalde dette -Onde, kan nævnes formeget Sjælsanstrængelse eller Bekymring, daarlig -Luftveksling, formegen Tankevirksomhed umiddelbart efter Maaltiderne, -utjenlig Føde og umaadelig Fortæring af stærke Drikke. - -For at kunne helbrede Mavekatarrh maa man først og fremst undersøge -hvoraf den er kommet og om muligt bortrydde Aarsagen. Diæten maa -naturligvis reguleres og kun meget letfordøielig Føde fortæres. Undgaa -The, Kaffe, stærke Drikke, raa Grøntsager, Pickles, Kalvekjød, Flesk, -Hummer, Ost og Nødder. Hvis man undgaar alleslags Drikke undtagen varmt -Vand, vil man finde, at dette er et enkelt, men usvigeligt Middel mod -den mest haardnakkede Mavekatarrh. Jeg har seet et Tilfælde, hvor denne -Behandling har hjulpet, efterat alt andet var mislykkedes. Et Glas varmt -Vand bør drikkes ved Slutten af hvert Maaltid. - - -HUNDREDEOGOTTENDE KAPITEL. - -_Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin._ - -Forstoppelse forekommer oftere hos Kvinder end hos Mænd, hvilket -hovedsagelig kan tilskrives de førstes mere stillesiddende Liv. Hyppig -Forstoppelse angriber ofte Sundheden i Almindelighed ganske betydelig, og -kan til og med efter en Række Aar føre til et eller andet organisk Onde; -derfor er det meget nødvendigt, at sørge for en regelmæssig Afføring. -Mangel paa Motion og uregelmæssig Diæt er de vigtigste Aarsager til -Forstoppelse. De, som lider deraf, bør spise lidet animalsk Føde og -aldrig drikke The eller Kaffe. Grød af grovt Havremel bør udgjøre Dagens -første Maaltid, og grovt, brunt Brød spises istedenfor hvidt. Frugt -og ferske Grøntsager bør spises i stor Mængde, da de har en udmærket -lakserende Virkning. En Appelsin eller et Glas Vand paa fastende Hjerte -har hjulpet mange. Man bør undgaa stadig at tage Medicin for at faa -Afføring. Følgen bliver den, at Indvoldene slappes og tilslut bliver ude -af Stand til at opfylde den Hensigt, hvortil de af Naturen er bestemt. Og -snart indtræffer den Tid, da den ofte benyttede Medicin ophører at virke, -hvorved de alvorligste Følger kan opstaa. - -Dr. Parkes siger, at «den stadige Brug af Laksermidler ødelægger -Fordøielsen og Absorberingen, og Anvendelsen af Klyster, som i og for sig -er mindre skadelig, har ogsaa sine Mangler. Idetheletaget bør man kunne -faa ordentlig Afføring ved at tage fornøden Motion, og specielt ved at -bringe Bugmusklerne i Bevægelse eller ved at spise Klidbrød, Honning, -Frugt og saadanne mildt løsende Fødemidler; fremkalder imidlertid ikke -disse den tilsigtede Virkning, er det bedre at underkaste sig en vis Grad -af Forstoppelse end at faa den Uvane stadig at bruge Laksermiddel.» - - -HUNDREDEOGNIENDE KAPITEL. - -_Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved Diæt._ - -Nevralgi kommer af forlidet Næring for Nerverne; dog i de fleste Tilfælde -ingenlunde af Mangel paa Blod, men af at Blodet er tykt og urent. Romberg -siger om Nevralgi: «Det er en Nerves Bøn om sundt Blod.» - -Nervesmerter kan fremtræde i næsten hver Del af Legemet, men oftest -sætter de sig i Ansigtet eller i Hovedet. Der findes naturligvis mange -terapeutiske Midler mod Nevralgi, og blandt disse er det vigtigste Kinin. -Hvis man kan, gjør man dog altid bedst i at klare sig uden Medicin, da -den altid skader paa en Kant, selv om den gavner paa en anden. Det eneste -virkelige Middel mod Nevralgi er en forstandig Diæt og Motion. En liberal -Diæt er bedst for Nevralgi. Den bør omfatte en ikke for stor Mængde Kjød, -meget Melk og melkeholdige Stoffe samt Levertran, hvis man taaler den. -Alle stimulerende Midler, som Kaffe, The og stærke Drikke, maa undgaaes. -Motion i fri Luft maa tages daglig, da den høilig styrker Nervesystemet -og fordriver det overflødige Blod, som saa ofte er Grunden til denne -Sygdom. - - -HUNDREDEOGTIENDE KAPITEL. - -_Rheumatisme; dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling._ - -Rheumatisme er en Sygdom, som er i stærk Tiltagen i vort Land. Der -findes tre Slags af den nemlig rheumatisk Feber eller akut Rheumatisme, -Muskelrheumatisme og kronisk Rheumatisme. Baade det ene og det andet -Slags fremkaldes af at man udsætter sig for Kulde og Fugtighed, som f. -Eks. at man gaar i vaade Klæder eller ligger i fugtige Lagener. Visselig -forberedes Legemet ogsaa for denne Sygdom ved uret Diæt og ved Indførelse -af skadelige Stoffe i Blodet. Jeg er af samme Overbevisning som Dr. T. R. -Allinson, naar han paastaar, at Brugen af formeget Kjød og stærke Drikke -for en stor Del bærer Ansvaret for den overhaandtagende Rheumatisme. -Han forsikrer, at hvor man ikke spiser Kjød eller drikker Vin, er denne -Sygdom næsten ukjendt. - -De, som lider af Rheumatisme, giver jeg det Raad at leve hovedsagelig paa -melholdige Stoffe, Frugt og Grøntsager. Vin og maltholdige Drikke maa man -afholde sig fra. Men hvis man vil tage en stimulerende Drik, er Whisky -den mindst farlige. - -Det er ikke almindelig kjendt, at Selleri er et udmærket Middel mod -Rheumatisme. Mange er blevet helbredede kun ved dette. Sellerien bør -skjæres i Biter og koges i Vand til den bliver aldeles myg. Patienten -bør fortære baade Selleri og Vand. Det kan serveres som Suppe med ristet -Brød. - - -HUNDREDEOGELLEFTE KAPITEL. - -_Gigt; dens Aarsag og Behandling._ - -Der findes ingen Medicin, som kan helbrede Gigt. Det eneste Middel ligger -i Patientens egen Haand, og det bestaar i en streng Maadeholdenhed i -Spørgsmaalet om Mad og Drikke. - -Gigt fremkaldes altid af umaadelig Fortæring af stærke Drikke, -isærdeleshed fyldige Vine, eller af formeget Mad, især Kjød. Undertiden -kommer det af begge disse Ting i Forening. De, som lever maadelig og som -er meget i Bevægelse, besværes sjelden af Gigt. Den kan med Rette kaldes -de Riges Plage, da den oftest viser sig, hvor man fører et yppigt Liv i -Magelighed og Uvirksomhed. Hos enkelte Mennesker er det desværre en Arv -fra tidligere Slægter, idet Fædrenes Synder hevnes paa Børnene i tredie -og fjerde Led. Naar altsaa Gigt virkelig er forekommet i Slægten før, -saa er det af yderste Vigtighed at Tilbøieligheder for Sygdommen, som -kan vise sig, ikke faar Lov til at udvikles. Man maa derfor iagttage den -største Nøiagtighed med Hensyn til Diæten. Det siges, at Gigten ofte -hopper over et Slægtled og oftere angriber Børnebørnene end Børnene. En -medicinsk Autoritet forklarer dette paa følgende Maade: «Det hænder, at -en meget gigtbrudden Mands Søn, med Eksemplet stadig for sine Øine lever -saa nødtørftigt, at han holder Fienden paa Afstand; men Børnebørnene, -som staar helt og holdent under Indflydelse af de nedarvede Anlæg, men -derimod ikke har det afskrækkende Eksempel for Øinene, tager sig ikke -specielt ivare og falder derfor snart som Offer for den uhyggelige -Fiende.» - -For at fremkalde Bedring af Gigt maa man absolut afholde sig fra alle -Maltdrikke og alslags Vin, samt undgaa animalsk Føde. En enkel Diæt maa -holdes, hovedsagelig bestaaende af Grøntsager, Tapioka, Arrowrod, Sago, -Kavringer, Melk, ristet Brød, Vand og andre lignende Fødemidler. Man bør -ikke spise Sukker eller søde Sager, da de fremkalder Dannelsen af Syre og -forværrer Gigten. - -Dr. Craigie siger i sin «Elements of the Practise of Physics»: «En -Diæt, som bestaar af Brød og Melk eller Ris og Melk, eller Mel af -stivelsesholdigt Korn og Melk er fuldstændig istand til at forebygge -Tilbøielighed til Gigt og til at bortrydde en saadan Tilbøielighed, -hvis den allerede findes. En saadan Diæt er ogsaa fuldt istand til at -forhindre Sygdommen fra at optræde i sin uregelmæssige Form, og at -angribe Hjernen og dens Hinder eller Hjertet og Lungerne. Hvis der -behøves yderligere Bevis for den Paastand, at en rimelig Diæt paa Melk og -Gryn eller kogte Grøntsager og Melk, som baade nødvendig og passende for -Helbredelse af Gigt, er fuldt paalidelig og mindre skadelig end animalsk -Diæt, saa kan man finde det i de Omstændigheder, som man har iagttaget i -de fysiologiske Forhold mellem Maven og Lungerne.» - -Dr. Anna Kingsford i Paris taler i sit Arbeide «The Perfect Way of Diet» -om Tilbøieligheden for Gigt og siger blandt andet: «Et af den animalske -Diæts Resultater er, at den fremkalder en Tilstedeværelse af Syre i -Urinen, medens den vegetabilske Føde gjør den alkalisk. Menneskeurinens -sædvanlige Reaktion er sur, og man kalder dette den normale Reaktion, -da man møder denne næsten udelukkende hos alle, som lever paa blandet -Diæt. Men Reaktionen bliver neutral eller alkalisk, naar man forlader -den animalske Føde, og med Syren forsvinder ogsaa for en stor Del -Dannelsen af de faste Stoffe, som, naar de sammenhobes, danner Sten. -Beskaffenheden af de Stoffe, som indføres i Maven, har endvidere en -uhørt Indflydelse paa Dannelsen af Grus, og vi ved, at Urinsyre, som, -naar den forekommer i for store Mængder, udgjør den fornemste Faktor -ved Stendannelse og Gigt, har sit Udspring i ufuldstændig Forbrænding -af kvælstofholdige Stoffe, thi naar disse ikke bliver fuldstændig -oksyderede, danner de Urinsyre istedenfor de Urinbestanddele, som de -normalt skulde danne. Man kan derfor vente, at hos dem, som spiser store -Mængder af Kjød, findes der formeget Urinsyre og følgelig Tilbøielighed -til Gigt, Stendannelse og Nyrekolik. For at forebygge eller helbrede -disse Sygdomme er saaledes vegetarisk Diæt nødvendig.» - -Dr. Cheyne opgiver, at Prinsen af Condé blev helt helbredet af Gigt ved -fuldstændig at give Afkald paa Vin, Kjød og Fisk. - - -HUNDEDEOGTOLVTE KAPITEL. - -_Den oprørske Lever._ - -For mange Personer er Leveren en stadig Aarsag til Plage, en uafbrudt -Arne for Sygdomme. Den bærer Ansvaret for en stor Del af saadanne -Plager som Irritabilitet, Nedslaaethed, Melankoli, Døsighed, Hovedpine, -Søvnløshed og mange andre lignende Uordener i Nervesystemet. Lykkelig -den, som ikke mærker, at han har et Organ som den oprørske Lever! Næsten -alle Leverens Uordener har sin Grund i det Materiale, der tilføres -den,--de Fødemidler, vi fortærer, og den Luft, vi indaander. At spise -formeget er en Maade at fremkalde Ubehagelighed i Leveren; at drikke -formeget, især fyldige Vine og maltholdige Drikke, er en anden. The og -Kaffe er ogsaa upassende Drikke for dem, som lider af Uordener i Leveren. -Andre Faktorer, som udøver en skadelig Indflydelse, og som særskilt bør -fremholdes, er stillesiddende Vaner, Ophold i indestængte Rum og Mangel -paa passende Motion. - -Et udmerket Middel mod træg Lever er megen Motion i fri Luft sammen med -klog Forsigtighed med Hensyn til Mad. - - -HUNDREDEOGTRETTENDE KAPITEL. - -_Nervøsitet og dens Behandling._ - -«Nervestærke Mennesker er Jordens Salt,» siger Dr. Schofield. «Hvis vi -behøver en første Minister, en seierrig General, en dygtig Administrator, -en paalidelig Dommer, en duelig Læge, en fremragende Skuespiller, saa maa -vi have en med rigtig stærke Nerver.» - -Men der findes mange Slags Nervøsitet, som har sin Grund i en høit -udviklet nervøs Konstruktion, og en Del af disse har ganske alvorlige -Symptomer. En ofte forekommende Grund til Nervøsitet er Mavekatarrh. I -Virkeligheden er alle Former af Mavekatarrh i mere eller mindre Grad -Følger af nervøse Rykninger. Undertiden kommer den af Uvirksomhed i -Leveren, Forstoppelse eller Blodfattigdom. Kaffe, The, spirituøse Drikke -og Tobaksrøgning bærer ogsaa Skylden for mange Menneskers daarlige Nerver. - -De almindeligste Symptomer paa Nervøsitet er Pirrelighed, nervøs, urolig -Opførsel, indbildte Vanskeligheder, Sammenfaring ved enhver Lyd, Frygt -for Mørke osv. - -«En nervøs Person,» siger Dr. W. W. Hall, «er en syg Person; ikke syg -i nogen særskilt Del af Legemet, men i hvereneste Haarsbred af det, og -det kommer af, at Nerverne paavirkes af et Slags Blod, som er i ubrugbar -Stand. Nerverne faar sin Næring fra Blodet, og Nerver og Blodkar gaar -Side om Side til hver eneste Del af det menneskelige Legeme. Hvis -disse Nerver underholdes af naturligt, friskt Blod, saa hersker der et -Velbefindende over hele Legemet; hvis Blodet er daarligt, foraarsager -dette et unaturligt Indtryk paa hver Nerve, og naar disse Millioner af -Traade kommer frem til Hjertet med sin Klage, saa er det ikke underligt, -at der opstaar Forvirring og almindelig Uorden i Sindet og Ubehag i -Legemet.» - -Alle, som lider af Nervesygdomme, bør søge at skaffe sig sundt Blod -ved at give Agt paa sin Diæt. The, Kaffe, spirituøse Drikke og alle -stimulerende Fødemidler maa banlyses. Hvis Patienten røger, saa maa -han afstaa fra denne Vane, da den er meget skadelig for Nervesystemet. -Tilstrækkelig Motion maa daglig tages i frisk Luft. Man maa gaa tidlig -tilsengs og sove i mindst ni Timer. - - -HUNDREDEOGFJORTENDE KAPITEL. - -_Rødme; dens Fysiologi og Behandling._ - -Rødme, som ikke sjelden forekommer hos nervøse Personer, skriver sig -fra visse Sindsbevægelsers Indflydelse paa det vasomotoriske Centrum -eller den Del af det centrale Nervesystem, som bestemmer Blodkarrenes -Virksomhed. Væggene i Kapillærkarrene udvides, og foraarsager saaledes -et usædvanligt stort Blodtilløb, som i Ansigtet frembringer en Rødme, -der i Almindelighed ansees som Bevis paa Forvirring eller Blyghed. Hos -enkelte Mennesker kan dog Rødme betragtes som en Sygdom, og naar dette -er Tilfældet, er den meget vanskelig at helbrede. Enkelte Autoriteter -for ordner diætisk Behandling, bestaaende i Afholdenhed fra Sukker og -andre søde Sager, Smør og alle fede Stoffe, The, Kaffe og spirituøse -Drikke, Krydder og Tobak. Men jeg tror, at Rødmen bedst kan helbredes -ved aandelig Selvtræning. De, som lider deraf, bør begive sig ud blandt -Fremmede og øve sig i at konversere. De bør søge at bibeholde sin -Aandsnærværelse og sin Selvtillid. Lidt efter lidt kommer de da til at -overvinde sin Forlegenhed og helbrede sig selv. - - -HUNDREDEOGFEMTENDE KAPITEL. - -_Hovedpine; dens Symptomer og Behandling._ - -Der findes forskjellige Former af den almindelige og besværlige Plage, -som er kjendt under Benævnelsen Hovedpine. - -En af disse er den nervøse Hovedpine, der som oftest følges af Galdesyge. -Personer med nervøst Temperament er mest udsatte for den, og den er -almindeligere hos Kvinder end hos Mænd. Som Behandling for denne Slags -Hovedpine forordner en fremstaaende Autoritet varme Hovedbad, efterfulgt -af lunkne Omslag, varme Drikke samt varme Omslag paa Maven. - -Et andet Slags Hovedpine er den, som opstaar ved at Hjernens Blodkar -er for overfyldte. Hovedet brænder, Ansigtet er rødt, Øinene røde, -Nakkeaarerne opsvulmede, og hele Hovedet føles, som om det skulde springe -istykker. Kolde Vandomslag paa Hoved og Nakke pleier at lindre. Alle -stimulerende Fødemidler maa undgaaes, samt Kaffe, The, Spirituosa og -stærke Krydderier helt tilsidesættes. Kjød maa spises med Maade. Det er -ogsaa bra at sove med Hovedet lidt høit for at hindre Blodtilstrømning -til Hjernen. - -Et andet Slags Hovedpine har sin Grund i utilstrækkelig Blodtilførsel -til Hjernen. Denne Hovedpine er i Almindelighed forbundet med en nervøs -Slappelse og kjendes paa en Følelse af Svimmelhed, naar man reiser sig -op, hvilken igjen forsvinder, naar man lægger sig ned. Hovedmassage er en -meget velgjørende Behandling for dette Slags Hovedpine, men naturligvis -kan ingen virkelig Helbredelse fremkaldes, før hele Legemet er blevet -bra. - - -HUNDREDEOGSEKSTENDE KAPITEL. - -_Tæring og dens hygieniske Behandling._ - -Tæring er en Sygdom, der før betragtedes som uhelbredelig; medens man nu -kan nære alt Haab om at blive frisk, hvis Sygdommen behandles med Omhu i -sine første Stadier. - -At man paadrager sig Tæring mere ved Forholdene i ens Bolig end ved -Arv fra Forældrene, er en Anskuelse, som nu næres af mange fremragende -medicinske Autoriteter. Næsten ethvert Tilfælde af denne Sygdom kan -spores tilbage til et Liv under daarlige hygieniske Forholde. Undertiden -har en Familie i flere Generationer beboet et Hus, som har været fugtigt -eller paa anden Maade usundt ved sine Omgivelser, og dette har været -Grunden til, at de forskjellige Familiemedlemmer har faaet samme Sygdom. - -Sir Richard Thorne sagde i et Foredrag i Londons Lægeforening, at en -fugtig Mark og Udestængelse af Luft og Solskin hørte til de vigtigste -Aarsager til Tæringens Udbredelse. Det var bedre at betale høiere Husleie -og faa sundere Boliger end vedvarende at tro paa den falske Fordom, at -Tæring ligger i Familien. Den gjør ikke det, den ligger i Huset. - -Det eneste Botemiddel for Tæring er frisk Luft, passende Motion og sunde -Omgivelser. Der er oprettet adskillige Sanatorier mod denne Sygdom, hvor -Patienten hovedsagelig behandles med frisk Luft og det med god Fremgang. -Det første var Nordrach Colonie i Badisk Schweitz i Tyskland, der -aabnedes af Dr. Otto Walther. Den eneste Medicin er frisk Luft, Motion -og passende Diæt. Dette har vist sig at bevirke rene Undere med Hensyn -til at sætte Patienterne istand til at frigjøre sig for Bacillerne og -gjenvinde Helbreden. - -I Windsor Magazine for Februar 1900 læses en Artikkel om dette -Sanatorium, hvori det heder, at «Nordrach Colonie er det eneste Hus,[3] -som er bygget udelukkende i den Hensigt at helbrede Tæring. Det ligger -mod Sydost, og alle Værelser, tyve ialt, vender til denne Side; følgelig -faar de Patienter, som ikke kan komme ud, saa meget Sol som muligt. -Vinduerne er store, saa de kan slippe ind saa meget Luft som muligt. -Værelserne, atten Fod i Firkant, er helt og holdent panelede og malede. -Korketæpper bedækker Gulvene, og Møblementet er af enkleste Slags. -En Seng, et Par Stole, et Klædeskab, en Chaiselongue, et lidet Bord, -varmt og koldt Vand, en Dusch og elektrisk Ringeledning, det er alt. -Opvarmningen sker ved Hjælp af en elektrisk Ovn, men i mange Tilfælde -bryder ikke Patienterne sig noget om den, saa hærdede er de blevet ved -stadig at være udsat for Veirlaget, thi enten det er Regn eller Solskin, -maa de tage sine regelmæssige Spadserture, forsaavidt som de er stærke -nok til at gaa.» - -[3] Vistnok ei længer det eneste, da vi ogsaa her i Norge har flere, der -er bygget udelukkende i denne Hensigt f. Eks. Lyster Sanatorium i Sogn. -(O. Anm). - -«To Sanatorier,» fortsætter Forfatteren, «et i Mendip Hill og et i -New Forest er nylig blevet opførte efter samme Principer som Nordrach -Colonie, og de har hidtil været godt besøgt. Om man i nogen større Grad -oprettede saadanne og satte dem i Forbindelse med det Kjærlighedsarbeide, -som udføres af de forskjellige Foreninger for Modarbeidelse af Tæring, -saa er det mere end troligt, at denne uhyggelige Sygdoms Dødsliste vil -blive mindre og mindre og tilslut i Fremtiden helt forsvinde.» - - - - -FEMTENDE DEL. - -Veien til et langt Liv. - - -HUNDREDEOGSYTTENDE KAPITEL. - -_Individuelle Anlæg for høi Alder._ - -Aarsagerne til et langt Liv, slig som de fremstilles af Hufeland, kan i -Korthed angives saaledes: - -1). Hele Fordøielsessystemet maa være friskt og i god Orden. Uden en god -Mave er det umuligt at opnaa en høi Alder. - -2). Et velbygget Bryst og gode Aandedrætsorganer. - -3). Et Hjerte, som ikke let bliver oprørt. - -4). En tilstrækkelig og jevnt fordelt vital Kraft og et godt Humør. - -5). Stærk naturlig Evne til at helbrede og læge, saa at alle daglige Tab -ikke alene bliver reparerede, men godt reparerede. Dette afhænger af en -god Fordøielse og en rolig, jevn Blodcirkulation. - -6). En feilfri og harmonisk udviklet Legemskonstitution. - -7). Ingen Del af Legemet i det Ydre eller det Indre maa være meget svagt. - -8). Legemets Væv maa holde «den gyldne Middelvei,» være stærke og -holdbare, men ikke for tørre eller stive. - - -HUNDREDEOGATTENDE KAPITEL. - -_Omstændigheder, som befordrer høi Alder._ - -Man finder ialmindelighed, at «det ikke er de Rige eller Store, ei heller -de, som tager meget Medicin der bliver gamle, men de, som er meget i -Bevægelse, meget ude i frisk Luft og som spiser enkelt og maadeligt.» -Og sikkert er det, at Personer som de sidst beskrevne har den bedste -Udsigt til at leve længe. Endvidere er det klart, at Livslængden beror -paa Individets Sysselsættelse. Usunde Beskjæftigelser er ialmindelighed -uheldige. Det bør ogsaa mærkes, at ikke alene passende Bevægelse, men -ogsaa Kropsarbeide, hvis det ikke er for strengt, skjænker Sundhed og høi -Alderdom. - - -HUNDREDEOGNITTENDE KAPITEL. - -_Leveregler for Opnaaelse af høi Alder._ - -Følgende Regler overgiver jeg til dem, som ønsker at leve længe. - -1). Undgaa al Overdrivelse, især i Mad og Drikke. - -2). Vælg saadanne Fødemidler, som er mest nærende for Legemet, og som har -mindst skadelig Indflydelse paa det. - -3). Betragt frisk Luft, som eders bedste Ven. Indaand den mest mulig -om Dagen og sov om Natten med Vinduet halvaabent. Dette er en af de -vigtigste Betingelser for at naa en høi Alder. - -4). Hold eder rene baade paa Sjæl og Legeme. «Renslighed kommer næst -efter Gudsfrygt.» Den er et Værn mod Sygdom. - -5). Pin ikke eder selv med Bekymringer og Græmmelse. - -6). Lær eder at elske Arbeidet og hade Lediggang. Den, som er lad, bliver -aldrig hundrede Aar. - -7). Skaf eder en Interesse. Den, som har det, dør ikke af at ældes -fortidligt. Han har altid Beskjæftigelse enten for Sjælen eller for -Legemet, og derfor bibeholdes disse friske og stærke. - -8). Tag regelmæssig Motion i fri Luft, men undgaa Overanstrængelse. - -9). Gaa tidlig tilsengs og skaf eder tilstrækkelig Søvn. - -10). Tag eder ivare for Heftighed. - -11). Skaf eder et Maal i Livet. En Mand, som ikke har noget Livsmaal -lever sjelden længe. - -12). Søg en god Ledsager for Livet, men ikke fortidligt. - -Til disse mine egne Raad vil jeg føie følgende fortræffelige Vink af -Hufeland. - -1. Forsøg fremfor alt at undertrykke eders Lidenskaber. - -2. Man bør vænne sig til at betragte Livet ikke som et Maal, men som et -Middel til at naa den høiere Fuldkommenhed og forlade sig paa Forsynet. -Man har da den bedste Nøgle til Bestemmelsen af sin Gang gjennem Livets -Labyrint og den største Sikkerhed mod Angreb paa Sindsroen. - -3. Lev altid for Dagen, men i Ordets rette Betydning, d. v. s. anvend -hver Dag saaledes, som om den var den sidste, uden at bekymre dig for -Morgendagen. - -4. Forsøg at danne eder en saa sand Opfatning som muligt af enhver -Hændelse, og I vil finde, at den største Del af denne Verdens Ulykker -kommer af Feiltagelser, falske Interesser eller Forhastelse. - -5. Anse hvert Menneske som godt, indtil I bliver overbevist om det -modsatte ved ubedragelige Beviser; og selv under saadanne Omstændigheder -bør vi betragte de Feilende som misledede, der snarere fortjener vor -Medlidenhed end vort Had. - -6. For at befordre Tilfredshed og Sindets Fred er det nødvendigt at -haabe. Jeg mener ikke blot Haab, hvad dette Liv angaar, men Haab om en -Tilværelse hinsides Graven. Efter min Formening er Haabet om Udødelighed -det eneste, som gjør Livet værd at leve og skjænker os Kraft til at bære -dets Byrder. - - -HUNDREDEOGTYVENDE KAPITEL. - -_Hvad der forkorter Livet._ - -Nedenfor gives en Fortegnelse over aandelige, fysiske, moralske og andre -Indflydelser, som indvirker ufordelagtigt paa vort Liv og formindsker vor -jordiske Tilværelses Aar. - -Forfalskede Madvarer, Ukyskhed, ond Samvittighed, Vrede, Uro, daarlig -Luft, tidligt Giftermaal, Uvirksomhed, ufornuftig Brug af Medicin, -Umaadelighed, utilstrækkelig Søvn, Skinsyge, usunde Boliger, Mangel paa -Luftveksling i Værelset, heftig Bevægelse, Mangel paa nødvendig Motion, -Misundelse, formegen Munterhed, feilagtig Diæt, formegen trættende -Bevægelse, Sorg, Had, unødig Bekymring, overdreven Tobaksrøgning, -Urenslighed, usundt Klima, usund Beskjæftigelse, Nattevaagning, sene -Aftensmaaltider, Sindsanstrængelse, Overflod af Mad, ufuldstændig -Tygning, Græmmelse, Pirrelighed. - - -HUNDREDEOGENOGTYVENDE KAPITEL. - -_Hvad der forlænger Livet._ - -I Modsætning til de skadelige Indflydelser, som nylig er blevet opregnet, -og som bidrager til at forkorte Livet, gjengives nedenfor endel, der har -en velgjørende Virkning paa Helbredstilstanden og tjener til at forlænge -Livet. Mange af dem er allerede paa Forhaand blevet fremholdt. - -God Samvittighed, jevnt Lune, Nøisomhed, Munterhed, Renslighed, -passende Selskab, daglig Bevægelse, Latter, Maadelighed i Mad og -Drikke, Giftermaal, sunde Omgivelser, sund Diæt, at lægge sig tidlig og -staa op tidlig, otte eller ni Timers Søvn, Kyskhed, sundt Klima, sund -Beskjæftigelse, Haab, Glæde, Fortæring af Grøntsager, omhyggelig Tygning -af Maden, Gudsfrygt og Haab om evigt Liv, tilstrækkelig Adspredelse og -Hvile, godt ventilerede Beboelses- og Soveværelser. - - -HUNDREDEOGTOOGTYVENDE KAPITEL. - -_Diætens Indflydelse paa høi Alder._ - -«Hvis nogen ønsker at opnaa en høi Alder,» siger Dr. Fordyce, «maa han -være nøieregnende med at spise maadeligt og ikke drikke Vin eller andre -stærke Drikke. Hvis man ikke spiser mere end man tiltrænger, behøver man -ikke at bruge Vin, Krydder eller andre stimulerende Stoffe for at lette -Fordøielsen. Overdreven Spisning udtrætter Legemet uden Nytte.» - -En anden gammel Læge, som levede inden Afholdsbevægelsen kom istand, -skriver: «Vand er den eneste sunde Drik, og den, som bedst opløser og -fortynder de faste Stoffe i vore Fødemidler. Vandet styrker Mavens -Spænstighed uden at udtømme dens Kraft og forsyner Afsondringskarrene -samt Legemets almindelige Behov af Fugtighed med den enkleste, mildeste -og under alle Forhold mest passende Vædske.» - - -HUNDREDEOGTREOGTYVENDE KAPITEL. - -_Kunsten at opnaa hundrede Aar._ - -Der siges, at en berømt Læge, som i sine sidste Timer var omgivet af -mange af sine Embedsbrødre, der beklagede hans Bortgang, sagde til dem: -«Mine Herrer jeg efterlader tre store Læger.» Paa Spørgsmaal om hvilke -disse var, svarede han: «Renslighed, Bevægelse og Nøisomhed.» - -De, som ønsker at leve til de bliver hundrede Aar, maa gjøre det til sin -Livsopgave at naa denne høie Alder. I Ungdommen at «brænde Lyset i begge -Ender» er ingen god Begyndelse. Alle Sundhedslove maa studeres og følges -fra Livets første Tid. Hver Gang vi forsynder os mod Naturens retfærdige -Love, berøver vi os selv Timer, Dage, Uger, Aar af vort Liv. - - -HUNDREDEOGFIREOGTYVENDE KAPITEL. - -_Fortidlig Alderdom og dens Aarsager._ - -Endel Kvinder og Mænd ser ældre ud i Firtiaarsalderen end andre gjør -i Sekstiaarsalderen. Fortidlig Alderdom er en af de Uleiligheder, for -hvilke vi selv og ikke Naturen bærer Ansvaret. Mange stemples dermed -allerede i sin Ungdom. Blandt de fornemste Grunde til fortidlig Slaphed, -kan nævnes daarlige Vaner, Nattevaagen, stimulerende Mad og Drikke, -Overanstrængelse af enten aandelige eller legemlige Evner, fortidlige -Giftermaal, Bekymring, Ængstelse og Græmmelse. Kort sagt, alt, som -foraarsager utilbørlig Udnyttelse af Sjæl eller Legeme, paaskynder -Alderdommens Svagheder. - - -HUNDREDEOGFEMOGTYVENDE KAPITEL. - -_Merkværdige Eksempler paa høi Alder._ - -Det merkværdigste Eksempel paa høi Alder, som møder os i Englands -Historie, er Thomas Carn, som ifølge Kirkebøgerne i S. Leonard, -Shoreditch, døde den 28de Januar 1588 i den overordentlig høie Alder af -207 Aar. - -Peter Garden, som blev 131 Aar gammel, var født i Aberdeenshire og -døde den 12 Jan. 1775. Næsten lige til han døde var han sysselsat med -Agerbrugsarbeide. - -Grevinden af Desmond, som naaede 140 Aar, boede i Waterford og døde under -Kong Jacob den førstes Regjering. Hun bibeholdt sin fulde Vigør lige til -en meget høi Alder. - -Thomas Parr, som blev 152 Aar gammel, fødtes 1483 i Alherbury. Han levede -under ti Konger og Dronninger og begroves i Westminster Abbey. Hans -Regler for at opnaa høi Alder var: «Hold Hovedet koldt ved Nøgterhed, -Fødderne varme ved Bevægelse; staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs; og -hvis de har Tilbøielighed til at blive tyk, saa vær nøisom baade med -Hensyn til Diæt og Søvn.» - -Henry Jenkins var 169 Aar gammel, da han døde den 8de December 1670. - -Josef Suerington fødtes 1637 og døde 1797 i en Alder af 160 Aar. - -En Mulat, hvis Navn ikke kjendes, døde i Frederick Town i 1797 og var da -180 Aar gammel. - -En Negerkvinde ved Navn Louisa Fruxo boede i Juni 1780 i Cordova, -Sydamerika, 175 Aar gammel. - -Petratsch Zortan, 185 Aar gammel, blev født i 1537 i Kofrock i Ungarn, -hvor han boede i 180 Aar. - -J. Effingham døde i Cornwall 1757 i en Alder af 144 Aar. Han var født af -fattige Forældre og opdraget til at arbeide. Han levede et meget nøgternt -Liv, drak aldrig stærke Drikke og spiste sjelden animalsk Føde. Ligetil -sit hundrede Aar vidste han knapt hvad Sygdom var, og han vandrede fem -Kilometer otte Dage før sin Død. - -Dr. William Mead, en meget fremstaaende Læge, som boede i Ware i -Hertfordshire, døde den 28de Oktober 1652 i en Alder af 148 Aar og ni -Maaneder. Han levede et fuldstændigt nøgternt og regelmæssigt Liv. - -Evan Williams, som blev 145 Aar gammel, døde i 1782. - -James Sands i Harborne, Staffordshire, sagdes at have levet henimod 140 -Aar og hans Hustru 120 Aar. - -Jonathan Hartop i Byen Aldbonrough i Yorkshire døde 1791 i en Alder af -135 Aar. Han kunde læse lige til det sidste uden Briller. - -Jeremias Gilbert, som var født i Apethorpe, Northamptonshire, døde i -Luton i den fremskredne Alder af 132 Aar. - -John Maxwell døde 1785 i Keswick Lake i Cumberland 132 Aar gammel. Nogle -Dage før sin Død gik han tilfods femten Kilometer. - -Skomageren John Baglis i Northampton, som døde den 4de April 1706, var -ved sin Død 130 Aar gammel. - -Thomas Martin, som boede i Helmsley i Yorkshire, var født i 1674 og døde -i November 1804 130 Aar. - -Martha Hanna døde i April 1808 i Cullybackey i en Alder af 126 Aar. - -Esmina Diamond, en Negerkvinde, døde i Kingston paa Jamaica i Juli 1812 i -en Alder af 130 Aar. - -Paa Øen Anglesea levede den 1ste Mai 1809 en Kvinde ved Navn Winifred -Rees, som da havde naaet den patriarkalske Alder 119 Aar og næsten syv -Maaneder. Hun havde alle sine Sjælsevner i fuldt Behold; hendes Øine var -lige gode, som da hun var femti Aar, og besynderlig nok havde hun knapt -et graat Haar paa Hovedet. Den 27de Mars 1809 gik hun 24 Kilometer for at -besøge en Bekjendt og medførte en Pakke, som veiede næsten 10 Kilo. - -Cornelius Madigan døde i Mai 1812 i Cahirmurphy i Irland i en Alder af -117 Aar. - -John Urssulak, en Silkevæver i Lemburg, døde Vaaren 1812 og var da 116 -Aar gammel. Han var ualmindelig frisk og rørig og vandrede en hel norsk -Mil Dagen før han døde. - -Fru Jane Ludson døde i sit Hjem i London den 28de Mai 1816 i den -fremskredne Alder af 116 Aar. Hun havde alle sine Evner i Behold lige til -det sidste. - -Charles Haverin døde i Juni 1813 i Derrymore nær Newry i Irland i 115 -Aarsalderen. - -David Ferguson, en Skotte, døde 124 Aar gammel den 6te August 1818 i -Dunkirk i Kent. - -Paa Kirkegaarden i Cachen ved Cardiff læses paa en Gravsten følgende -Indskrift: «Herunder hviler Støvet af William Edwards, død den 24de -Februar 1668 i en Alder af 168 Aar.» - -«Den ældste Mand i Wien», siger Daily News’ Korrespondent i nævnte -Blad for 25de Oktober 1898, «har nylig feiret sin hundreogellevte -(Fødselsdag.) Han er slet ikke lig en Mumie, men tvertom frisk og rask. -Han er født 1787. Paa Spørgsmaal om hvorledes han havde levet i yngre -Aar, svarede han: «Jeg har altid arbeidet haardt, og været hungrig efter -Arbeidet. Kjød var ikke dengang saa dyrt som nu, og jeg spiste altid et -Par Skaalpund til mit Maaltid og drak en halv Liter let ungarsk Vin. -Den gamle Mand beskriver paa følgende Maade Grunden til sin lykkelige -Alderdom: Jeg har aldrig græmmet mig eller plaget mig med unødige -Bekymringer. Jeg har arbeidet til jeg blev træt og derpaa sovet til det -blev Tid at arbeide igjen. Det er de, som sætter sig ned og græmmer sig -over sine Uheld, som bliver gamle før Tiden, og en hel Nats Sorg har -endnu aldrig saameget som forskaffet nogen en Øres Indtægt eller gjort en -Modgang lettere at bære!»» - - -HUNDREDEOGSEKSOGTYVENDE KAPITEL. - -_Høi Alder hos store Mænd._ - -Følgende Tabel fremstiller den Alder, ved hvilken fremstaaende Mænd -er døde. Ingen af dem har dog opnaaet nogen særlig høi Alder. Stor -Aandsanstrængelse befordrer aldrig høi Alder. - - 100 -- Fontenelle. - 99 -- Titian. - 90 -- Sofokles. - 89 -- Mikael Angelo. Gladstone. - 88 -- John Wesley. - 86 -- Earl Russel-Edmund Halloy. Carlyle. - 85 -- Cato. Newton. Benjamin Franklin. - 84 -- Voltaire. Tallyerand. Sir William Herschel. - Jeremias Bentham. - 83 -- Wellington. Gøthe. Victor Hugo. Bismarck. - Tennyson. - 82 -- Arnauld. - 81 -- Buffon. Edward Young. Sir Edvard - Coke. Lord Palmerstone. - 80 -- Plato. Wordsworth. Ralph Waldo - Emerson. Kant. Thiers. William Kuller - Bryant. Ruskin. - 79 -- William Harvey. Robert Stephenson. - Henry Cavendish. - 78 -- Galileo. Corneille. - 77 -- Thomas Telford. Sir Joseph Barks. Lord - Beaconsfield. - 76 -- Bossuet. - 75 -- Haydn. Dugald Stewart. - 74 -- Händel. Fredrik den store. Dr. Jenner. - 73 -- Charles Darwin. Thorvaldsen. - 72 -- Charlemagne. Samuel Richardson. Allen - Ramsey. John Loch. Necker. - 71 -- Linné. - 70 -- Columbus. Lord Chatham. Petrarch. - Copernicus. Spellanzani. Boerhaare. Gall. - - -HUNDREDEOGSYVOGTYVENDE KAPITEL. - -_Opnaaelse af høi Alder, tiltrods for legemlig Svaghed._ - -Et slaaende Eksempel paa at en høi Alder kan opnaaes af et spædt Legeme -og en svækket Konstitution er Lewis Cornaro. Han var en Venetianer af -adelig Byrd, som levede i det femtende og sekstende Aarhundrede og blev -næsten hundrede Aar. - -Ifølge sin Selvbiografi levede han et Liv i Drukkenskab og Fraadseri, -og som Følge heraf fandt han sit Legeme, som af Naturen var svagt, saa -nedbrudt allerede i Firtiaars Alderen, at han tvilede paa nogensinde -at blive bra igjen. I fuld Overbevisning om, at jo ældre et Menneske -bliver og jo mindre Kraft det besidder, desto mindre Føde behøver det at -fortære, besluttede han at begynde et nyt Liv og holde en enkel og knap -Diæt og føre et yderst regelmæssigt Liv. «Følgen var,» siger han, «at -jeg efter nogle Dage begyndte at mærke, at et saadant Levevis passede for -mig, og ved at følge dette fandt jeg, at jeg, inden et Aar var gaaet, var -fri for alle Sygdomme.» - - - - - Første Afsnit: Skjønhed. - - Første Del: Hvordan Skjønhed kan erhverves. - - Kap. Side. - - 1. Skjønhedens Værd og Fordele 9 - - 2. Skjønhedens Begreb 12 - - 3. De tre Skjønhedstrin i Kvindens Liv 15 - - 4. Muligheden af at opnaa Skjønhed 18 - - 5. Hvordan vi selv sætter Præg paa vort Ansigt 20 - - 6. Hemmeligheden ved et Ansigts Forvandling 24 - - 7. Helbreden i dens Forhold til Skjønheden 28 - - 8. Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne dertil 31 - - 9. Diætens Indflydelse paa Udseendet 33 - - Anden Del: Huden og Ansigtsfarven. - - 10. Hudens eiendommelige Beskaffenhed 35 - - 11. Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed 37 - - 12. Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Huden 40 - - 13. Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse - paa Huden 42 - - 14. Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod 45 - - 15. En for Huden og Ansigtsfarven skadelig Diæt 48 - - 16. Ernæring, som gjør Hudfarven smuk 51 - - 17. Almindelige Regler for Hudens Pleie 54 - - 18. Et Par offentlige Hemmeligheder 56 - - 19. Forskjønnelsesmidler og Farer ved deres Anvendelse 59 - - Tredie Del: Ansigtets Feil og Mangler. - - 20. Misdannede Næser og deres Behandling 61 - - 21. Udstaaende Øren og deres Behandling 64 - - 22. Fed Hud, tør Hud og slap Hud 66 - - 23. Fregner, Solbrændthed og Finner 68 - - 24. Rynker 71 - - 25. Vorter, Kopar o. s. v. 73 - - 26. Generende Haarvækst 76 - - 27. Ond Aande, dens Aarsag og Behandling 78 - - Fjerde Del: Haarets Pleie. - - 28. Haarets Sammensætning og Vækst 80 - - 29. Haarets Affalden og Botemidlet derimod 82 - - 30. Fortidlig Skaldethed, dens Aarsag, Forebyggelse og - Botemiddel 84 - - 31. Fortidlig Graasprængthed, dens Aarsager, Forebyggelse - og Botemiddel 87 - - 32. Flas, dets Aarsag og Behandling 90 - - 33. Haarets Pleie i Almindelighed 91 - - 34. Haarfarvningsmidler og Faren ved deres Brug 93 - - 35. Kunsten at opsætte Haaret klædeligt 95 - - Femte Del: Tændernes Pleie. - - 36. Tændernes Anatomi 96 - - 37. Tænderne og Skjønheden 98 - - 38. Tændernes Indflydelse paa Helbreden 99 - - 39. Aarsagen til Tændernes Forfald 101 - - 40. Tændernes almindelige Pleie 103 - - 41. Nogle Ord om kunstige Tænder 105 - - Sjette Del: Vækst og Figur. - - 42. Fuldkommenhed i Vækst og Figur: deres rette - Proportioner 107 - - 43. Høi Vækst og hvorledes den opnaaes 109 - - 44. Overdreven Fedme, dens Aarsag og Botemiddel 111 - - 45. Magerhed og dens Behandling 113 - - 46. Skutryg og dens Behandling 115 - - 47. Kunsten at faa en veldannet Brystkasse 116 - - 48. Midjen; Faren ved Snøring 118 - - Syvende Del: Hænder, Negle, Arme og Fødder. - - 49. Hændernes Pleie 120 - - 50. Neglenes Pleie 122 - - 51. Armens og Haandledets Pleie 123 - - 52. Føddernes Pleie 125 - - 53. Føddernes Sygdomme og deres Behandling 127 - - Ottende Del: Kunsten af en Persons Ansigtstræk - at kunne slutte sig til hans Karakter. - - 54. Hvad forstaaes ved Fysionomik? 128 - - 55. Hvorledes Karakteren fremtræder i Næsens Form 131 - - 56. Hvorledes Karakteren viser sig i Mundens, Læbernes, - Tændernes og Hagens Form 133 - - 57. Hvorledes Karakteren fremtræder i Øinene og Øienbrynene 135 - - 58. Hvorledes Karakteren spores i Hovedets og Pandens - Form 137 - - 59. Hvorledes Karakteren viser sig i Haarets Farve og - Beskaffenhed 139 - - Andet Afsnit: Sundhed og et langt Liv. - - Niende Del: Sindsbevægelsernes Indflydelse - paa Sundheden. - - 60. Sjælens Magt over Legemet 143 - - 61. Sjælens Magt til at fremkalde Sygdomstilstand hos - Legemet 147 - - 62. Sjælens Indflydelse paa Sygdommens Helbredelse 149 - - 63. Hvorledes Bekymring dræber 152 - - 64. Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden 154 - - 65. Latter som Medicin 156 - - 66. Nogle Vink om hvordan man skal kunne holde sig - ung og bevare et ungdommeligt Udseende 159 - - Tiende Del: Diætens Indflydelse paa Helbreden. - - 67. Fordøielsens Vidunder 161 - - 68. Kunsten at tygge 163 - - 69. Maaltidernes Indflydelse paa Sundheden 164 - - 70. Hvorledes man faar god Appetit 165 - - 71. Sindstilstande, som hindrer Fordøielsen 167 - - 72. Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber - og Tilbøieligheder 169 - - 73. De skadelige Virkninger af Overmættelse 171 - - 74. Drikke til Maden 173 - - 75. Omtrentlig Tid for de vigtigste Fødemidlers Fordøielse 175 - - 76. De forskjellige Fødemidlers forskjellige Næringsværdi - for Legemet 178 - - 77. Hvori en sund Diæt bestaar 181 - - 78. Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling og aandelig - Kultur 185 - - 79. Frugt som Føde og Medicin; dens forskjellige Virkninger - paa Legemets Konstitution 190 - - 80. Grøntsager som Føde og Medicin 193 - - 81. Nogle farlige Fødemidler 197 - - 82. Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa - Legemet 200 - - 83. Vand som Føde, stimulerende Middel og Medicin 205 - - 84. Luften som Fødemiddel 207 - - Ellevte Del: Hygieniske og andre Indflydelser - paa Sundheden. - - 85. Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden 209 - - 86. Frisk Luft og dens Indflydelse paa Sundheden 212 - - 87. Maaden at aande paa og dens Indflydelse paa Sundheden 215 - - 88. Legemsbevægelsen og dens Indflydelse paa Sundheden 218 - - 89. Om Bad og deres Indflydelse paa Sundhedstilstanden 222 - - 90. Ægteskabet og dets Indflydelse paa Sundheden 225 - - 91. Hundrede Beskjæftigelser og deres respektive Indflydelse - paa Sundheden og et langt Liv 228 - - Tolvte Del: Søvnen og dens Forhold til - Sundheden. - - 92. Søvnens Natur og Mysterium 231 - - 93. Søvnens Indflydelse paa Sundheden 233 - - 94. Betingelsen for sund Søvn 235 - - 95. Søvn i forskjellige Aldre 237 - - 96. Søvnløshed 239 - - 97. Drømme og Drømmere 241 - - 98. Døsighed om Dagen 244 - - Trettende Del: Sandseorganer og Sjælsevner. - - 99. Øiet og dets Bevaring 246 - - 100. Øret og Hørselen: Tilfælder af Døvhed 249 - - 101. Stemmen, dens Uddannelse og Bevaring 251 - - 102. Hukommelsen og dens Opøvelse 254 - - 103. Stamning og dens Helbredelse 258 - - Fjortende Del: Maaden at forebygge Sygdomme - paa. Sygdomme helbredede ved Diæt og - andre enkle Midler. - - 104. At forebygge Sygdomme 260 - - 105. Naturens helbredende Evne 265 - - 106. Forkjølelser og deres Natur samt Maaden at forebygge - og behandle dem paa 268 - - 107. Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh 270 - - 108. Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin 272 - - 109. Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den - helbredes ved Diæt 274 - - 110. Rheumatisme, dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling 276 - - 111. Gigt, dens Aarsag og Behandling 278 - - 112. Den oprørske Lever 282 - - 113. Nervøsitet og dens Behandling 284 - - 114. Rødme, dens Fysiologi og Behandling 286 - - 115. Hovedpine, dens Symptomer og Behandling 288 - - 116. Tæring og dens hygieniske Behandling 290 - - Femtende Del: Veien til et langt Liv. - - 117. Individuelle Anlæg for høi Alder 293 - - 118. Omstændigheder, som befordrer høi Alder 295 - - 119. Leveregler for Opnaaelse af høi Alder 296 - - 120. Hvad der forkorter Livet 299 - - 121. Hvad der forlænger Livet 300 - - 122. Diætens Indflydelse paa høi Alder 301 - - 123. Kunsten at opnaa hundrede Aar 302 - - 124. Fortidlig Alderdom og dens Aarsager 303 - - 125. Merkværdige Eksempler paa høi Alder 304 - - 126. Høi Alder hos store Mænd 309 - - 127. Opnaaelse af høi Alder tiltrods for legemlig Svaghed 311 - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Veien til Skjønhed, Sundhed og e - Langt Liv, by Boyd Laynard - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VEIEN TIL SKJØNHED, SUNDHED *** - -***** This file should be named 53978-0.txt or 53978-0.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/5/3/9/7/53978/ - -Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online -Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive -specific permission. If you do not charge anything for copies of this -eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook -for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports, -performances and research. They may be modified and printed and given -away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks -not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the -trademark license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country outside the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you'll have to check the laws of the country where you - are located before using this ebook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm web site -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The -Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm -trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the -mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its -volunteers and employees are scattered throughout numerous -locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt -Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to -date contact information can be found at the Foundation's web site and -official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - diff --git a/old/53978-0.zip b/old/53978-0.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index 3c58c46..0000000 --- a/old/53978-0.zip +++ /dev/null diff --git a/old/53978-h.zip b/old/53978-h.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index 68b3afe..0000000 --- a/old/53978-h.zip +++ /dev/null diff --git a/old/53978-h/53978-h.htm b/old/53978-h/53978-h.htm deleted file mode 100644 index cc05ffb..0000000 --- a/old/53978-h/53978-h.htm +++ /dev/null @@ -1,8304 +0,0 @@ -<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" - "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> -<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="no" lang="no"> - <head> - <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=utf-8" /> - <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> - <title> - The Project Gutenberg eBook of Veien til Skjønhed, Sundhed og et langt Liv, by Professor Boyd Laynard. - </title> - - <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" /> - -<style type="text/css"> - -a { - text-decoration: none; -} - -body { - margin-left: 10%; - margin-right: 10%; -} - -h1,h2,h3,h4 { - text-align: center; - clear: both; -} - -hr { - margin-top: 2em; - margin-bottom: 2em; - clear: both; - width: 65%; - margin-left: 17.5%; - margin-right: 17.5%; -} - -p { - margin-top: 0.5em; - text-align: justify; - margin-bottom: 0.5em; - text-indent: 1em; -} - -table { - margin: 1em auto 1em auto; - max-width: 40em; - border-collapse: collapse; -} - -th { - font-weight: normal; - padding-left: 0.25em; - padding-right: 0.25em; -} - -th.border { - border-top: thin solid black; - border-bottom: thin solid black; -} - -td { - padding-left: 0.25em; - padding-right: 0.25em; - vertical-align: top; -} - -.bold { - font-weight: bold; -} - -.br { - border-right: thin solid black; -} - -.center { - text-align: center; - text-indent: 0em; -} - -.footnote { - margin-left: 10%; - margin-right: 10%; - font-size: 0.9em; -} - -.footnote .label { - position: absolute; - right: 84%; - text-align: right; -} - -.fnanchor { - vertical-align: super; - font-size: .8em; - text-decoration: none; -} - -.fraction { - padding-right: 1em; -} - -.gesperrt { - letter-spacing: 0.2em; - margin-right: -0.2em; -} - -.larger { - font-size: 150%; -} - -.noindent { - text-indent: 0; -} - -.pagenum { - position: absolute; - right: 4%; - font-size: smaller; - text-align: right; - font-style: normal; -} - -.poetry-container { - text-align: center; - margin: 1em; -} - -.poetry { - display: inline-block; - text-align: left; -} - -.poetry .verse { - text-indent: -3em; - padding-left: 3em; -} - -.right { - text-align: right; -} - -.smaller { - font-size: 80%; -} - -.tdc { - text-align: center; - padding-top: 0.75em; -} - -.tdr { - text-align: right; -} - -.titlepage { - text-align: center; - margin-top: 3em; - text-indent: 0em; -} - -.transnote { - background-color: #E6E6FA; - color: black; - text-align: center; - font-size: smaller; - padding: 0.5em; - margin-bottom: 5em; -} - -@media handheld { - -.poetry { - display: block; - margin-left: 1.5em; -} -} - </style> - </head> -<body> - - -<pre> - -The Project Gutenberg EBook of Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv, by -Boyd Laynard - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most -other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of -the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you'll have -to check the laws of the country where you are located before using this ebook. - -Title: Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv - -Author: Boyd Laynard - -Release Date: January 16, 2017 [EBook #53978] - -Language: Norwegian - -Character set encoding: UTF-8 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VEIEN TIL SKJØNHED, SUNDHED *** - - - - -Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online -Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net - - - - - - -</pre> - - -<p class="transnote">Denne teksten bruker gammeldags rettskrivning og språkformer.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_1" id="Page_1">[1]</a></span></p> - -<h1>Veien til Skjønhed,<br /> -Sundhed og et langt Liv.</h1> - -<p class="titlepage larger">Af<br /> -Professor Boyd Laynard.</p> - -<p class="titlepage">Authoriseret Oversættelse<br /> -efter den engelske Originals 36te Oplag.</p> - -<p class="titlepage">Horten.<br /> -C. Andersens Forlag<br /> -1910.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_2" id="Page_2">[2]</a></span></p> - -<p class="titlepage smaller">Horten, C. Andersens Bogtrykkeri.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_3" id="Page_3">[3]</a></span></p> - -<h2>Af Forfatterens Forord til første Oplag.</h2> - -<p>Jeg har lagt meget Arbeide og stor Omhyggelighed -paa Udarbeidelsen af dette Værk. Derfor -sender jeg det ogsaa ud i Verden under sikker Forvisning -om, at det har en vigtig Opgave at udføre, -hvad Menneskeslægtens legemlige Forbedring angaar.</p> - -<p>Hensigten med min alvorlige Bestræbelse har -været at skrive en letfattelig og praktisk Afhandling -om de Veie og Maader, der fører til Skjønhed, -Helbred og et langt Liv, en sammentrængt folkelig -Fremstilling, som kunde fattes og forstaaes af alle -Samfundsklasser. Noget af det, jeg søger at paapege, -vil maaske komme som en Overraskelse for -mange, men denne Overraskelse haaber jeg dog vil -blive af en behagelig og velkommen Art.</p> - -<p>—Adskilligt af det anførte vil ogsaa forekomme -dem underligt, som aldrig for fuldt Alvor har -betragtet Tilværelsens metafysiske Side; men alt, -hvad der er anført, er imidlertid grundet paa en -solid videnskabelig og Erfaringens Grundvold.</p> - -<p>—Jeg ønsker endvidere at bede Læseren lægge -Mærke til, at nærværende Bog ikke er et <em>lærd</em> Arbeide -i den Betydning, at det blot skulde være bestemt<span class="pagenum"><a name="Page_4" id="Page_4">[4]</a></span> -for lægevidenskabelig uddannede Folk; nei, -ligesom det paa sit Omraade vil være en Hjælp og -Veiledning for <em>alle</em>, saaledes er det ogsaa helt igjennem -praktisk og enkelt anlagt.</p> - -<p class="center bold">I første Del</p> - -<p class="noindent">af denne Bog vil jeg søge at paavise, hvordan Skjønhed -kan erhverves, og hvorledes et ungdommeligt -Udseende kan beholdes uden kunstige Skjønhedsmidler.</p> - -<p class="center bold">I anden Del,</p> - -<p class="noindent">der handler om Sundhed og et langt Liv, gives der -mangesidige Anvisninger og Raad med Hensyn til -Diæt og en sund Levemaade for de forskjellige menneskelige -Legemers Beskaffenhed og Tilstand. Ligesaa -angives forskjellige Maader, hvorpaa man uden -Medicin kan kurere forskjellige Svaghedstilstande og -Sygdomme, og, hvad der er endnu bedre—endelig -den Maade, hvorpaa man kan forebygge dem.</p> - -<p>Jeg har i dette Værk ofte anført Udtalelser og -Erfaringer, der skriver sig ikke alene fra de høieste -medicinske, men ogsaa fra andre videnskabelige Authoriteter. -Paa den Maade har jeg ogsaa faaet officiel -Stadfæstelse paa mine egne Erfaringer og Iagttagelser.</p> - -<p>Det er en kjendt og ganske naturlig Sag, at -Menneskene i Almindelighed sætter stor Pris paa -Skjønhed. Dog selv saadanne Personer, som ikke -lægger nogen Bret paa Skjønhed, haaber jeg alligevel<span class="pagenum"><a name="Page_5" id="Page_5">[5]</a></span> -vil finde Tilfredsstillelse og Interesse i Bogens -belærende og indgaaende Behandling af <em>Sundheden</em>; -thi der findes vel ikke et Menneske, som ikke sætter -Pris paa den. «Sundhed er Velstand.» Et langt -Liv i Besiddelse af Sundhed og Kraft maa derfor -betragtes som en af de største Velsignelser, der er -os givet.</p> - -<p class="right bold">Boyd Laynard.</p> - -<p>London i Marts 1900.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_6" id="Page_6">[6]</a></span></p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_7" id="Page_7">[7]</a></span></p> - -<h2 id="Forste_Afsnit">Første Afsnit.<br /> -<span class="smaller">Skjønhed.</span></h2> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_8" id="Page_8">[8]</a></span></p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_9" id="Page_9">[9]</a></span></p> - -<h3 id="FORSTE_DEL">FØRSTE DEL.<br /> -<span class="smaller">Hvordan Skjønhed kan erhverves.</span></h3> - -<h4>FØRSTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Skjønhedens Værd og Fordele.</span></h4> - -<p>Plato, den bekjendte græske Vismand, udtalte, -at de to største og herligste Gaver, som Naturen -er istand til at skjænke os, først og fremst er -en god Forstand og dernæst en harmonisk Skjønhed. -Han satte disse Velsignelser høiere end Rigdom, -Byrd og Magt.</p> - -<p>Kan være, at enkelte Mennesker har en anden -Opfatning end den gamle Vismand og siger: «Nei, -maa vi da heller ønske os Helbred!» Dog lad os -da erindre, at lykkelige Besiddere af virkelig Skjønhed -med Nødvendighed ogsaa maa være i Besiddelse -af Helbred; thi den førstnævnte Gave kan -ei være tilstede uden at sidstnævnte er det; medens<span class="pagenum"><a name="Page_10" id="Page_10">[10]</a></span> -Helbred ofte kan findes, om Skjønheden mangler -fuldstændig.</p> - -<p>Skjønhed bør ei foragtes selv af dem, der -træder Verdens Forfængelighed under Fødder. -Skaberen er Skjønhedens Gud, hvad næsten alt -hans Værk og al hans Gjerning viser. Et eneste -Blik paa Naturen leverer et tilstrækkeligt Bevis -derfor. Se bare paa Paradisfuglene i deres lysende -Fjærbeklædning og Paafuglen med dens pragtfulde -Hale; betragt de flagrende Sommerfugle med deres -fintformede, vakre Vingepar, og Blomsterne, som -synes at kappes med hinanden i Formens og Farverigdommens -Skjønhed. Og sluttelig over alle -disse Ting—det menneskelige Legeme, fuldkomment, -saaledes som det burde være, fuldkomment -som Herren oprindelig skabte det.</p> - -<p>Stiger vi et Trin lavere ned, kommer vi til -at betragte Skjønhedens Værd fra de verdslige -Beregningers Synspunkt. Selv seet fra et saadant, -eier den mange og betydningsfulde Fordele. Næst -Karakteren danner Ansigtet det vigtigste Grundlag -for Dannelsen af de Omstændigheder, som bidrager -til at udfylde vort Liv. Venskabsforbindelser bliver -i Almindelighed først indgaaet paa Grund af et eller -andet tiltrækkende ved det Ydre, et fagert, mildt -Ansigtsudtryk, en høi Pande for Eksempel—og<span class="pagenum"><a name="Page_11" id="Page_11">[11]</a></span> -det længe forinden Karakteren bliver kjendt. Og -hvor mange af disse Venskabsforbindelser mellem -Mand og Kvinde gaar ikke senere over til Kjærlighed!</p> - -<p>«Mit Ansigt er min Formue,» siger Budeien i -en gammel, engelsk Folkevise, og dette er slet ikke -nogen dum Paastand. Antagelig tænkte hun blot -paa Ægteskab, men bortseet fra Fordelene ved -Skjønhed i denne Henseende, har et godt Udseende -ofte stort Værd i og under Kampen for Tilværelsen. -Inden de mange forskjellige Livskald og Virksomheder -hænder det ofte, at de, som har de mest -tiltrækkende og intelligente Ansigter, vælges til at -fylde visse Pladser med Forbigaaelser af andre Ansøgere, -som maaske var mere skikkede derfor end -de Foretrukne, men som til Gjengjæld manglede -et stateligt Ydre.—I talrige Livsforhold opdager -baade Mænd og Kvinder, at deres Ansigt i Virkeligheden -har den størte Betydning for deres Lykke. -«Skjønheden,» er det bleven sagt, «er et gyldent -Scepter, som udøver en mægtig Indflydelse paa vort -Ve og Vel. Den har afgjort Menneskeskjæbner, -regjeret Nationer og behersket Kongeriger.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_12" id="Page_12">[12]</a></span></p> - -<h4>ANDET KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Skjønhedens Begreb.</span></h4> - -<p>Den fuldkomne Skjønhed er bleven fremstillet -af Digterens Pen, af Malerens Pensel og Billedhuggerens -Meisel, men Moder Natur ødsler den sjelden -paa sine Børn.</p> - -<p>Der findes to Slags Skjønhed, den <span class="gesperrt">virkelige</span>, -hos den enkelte Person forekommende, og den -<span class="gesperrt">uvirkelige</span> eller tænkte og som Mønster opstillede. -De to Slags Skjønhed kaldes forøvrigt med -et Par fremmede Ord: Den <span class="gesperrt">individuelle</span> og -den <span class="gesperrt">ideelle</span>. Førstnævnte indbefatter alle de fagre -Træk og Egenskaber ved en og samme Persons -Ansigt og Skikkelse; medens sidstnævnte er et Udvalg -af de skjønneste ydre Egenskaber og Fortrin -fra forskjellige Personer. Det var af et saadant -Udvalg, samlet fra de skjønneste Kvinder og de -ædleste mandlige Skikkelser, at Grækerne modellerede -de formfuldendte Billedstøtter af sine Guder<span class="pagenum"><a name="Page_13" id="Page_13">[13]</a></span> -og Gudinder, som altid er bleven anseet som Kunstens -Mesterværker.</p> - -<p>Hvad er Skjønhed? Den bedste Forklaring -derpaa—udtrykt med et eneste Ord,—er -maaske <span class="gesperrt">Harmoni</span>.</p> - -<p>Det menneskelige Ansigts Skjønhed har man -altid tænkt sig skulde omfatte Formskjønhed i de -forskjellige Ansigtstræk; Farvens Skjønhed skulde -komme tilsyne i Hudens forskjellige Afskygninger, -Karakterens Skjønhed i visse udprægede og blivende -Egenskaber samt Udtrykkets Skjønhed ved -uvilkaarlige og tilfældige Følelser og Stemninger. -Den Sagkyndige paa dette Omraade, Englænderen -Walker, mener, at Skjønheden for en stor Del afhænger -af Profilen,—og særlig af den Linje, -som beskrives af Panden og Næsen, gjennem hvis -større eller mindre Indadbøiethed Skjønheden -forhøies eller formindskes. Jo mere Profilen nærmer -sig en ret Linje, desto større Statelighed, Kraft og -samtidig Mildhed forlenes Ansigtet med.</p> - -<p>Der er stor Forskjel paa Ynde og Skjønhed. -Skjønheden bestaar, som allerede sagt og paavist, -i Ansigtstrækkenes fuldkomne Harmoni og rette -Forhold til hinanden, medens Ynde er noget, som -neppe kan beskrives, men som tiltrækker sig Opmærksomhed -og som ofte fortryller den tilfældige<span class="pagenum"><a name="Page_14" id="Page_14">[14]</a></span> -Iagttagers Blik. Man siger, at et Ansigt er yndigt, -omtrent paa samme Maade som man roser og beundrer -et Maleri, skjøndt dette fra kunstnerisk -Synspunkt kan frembyde mange Ufuldkommenheder. -Saaledes kan eksempelvis en fin Hud, klare funklende -Øine og en veldannet Næse gjøre et Ansigt -yndigt, uanseet den Omstændighed, at de øvrige -Ansigtstræk ikke staar i et saadant Forhold, at de -danner en fuldkommen Harmoni af Skjønhed. Og -endvidere kan det hænde, at et behageligt Udtryk, -som hviler over et Ansigt, gjør dette yndigt, skjønt -det i sig selv ikke alene ikke er vakkert, men endog -saare almindeligt. Ja Ynden i ikke saa ganske faa -Ansigter indskrænker sig næsten helt og holdent -til et behageligt, friskt Smil,—et Solskinssmil, som -selv Katholikernes alvorlige og mørke Helgen -Sankt Antonius ikke kunde modstaa. Hos andre -ligger den Ansigtsynde, som straks griber og fængsler, -hovedsagelig i Haarets Skjønhed og i den -Smag, hvormed det er bleven sat op, saaledes at -det lemper sig efter Trækkene.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_15" id="Page_15">[15]</a></span></p> - -<h4>TREDIE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">De tre Skjønhedstrin i Kvindens Liv.</span></h4> - -<p>Der findes tre tydelig markerede Trin af Skjønhed -i Kvindens Udvikling, og ethvert af dem danner -en vigtig Periode i hendes Liv.</p> - -<p>Det første Trin strækker sig fra Fødselen til -Tiden for Kjønsmodenheden. I denne Tid gjennemgaar -Ansigtet og Skikkelsen sin Udvikling—Skikkelsen -bliver fyldigere og Formerne mere afrundede—for -i sin Tid at folde sig ud lig Blomsten -i sin fulde Modenheds Glans.</p> - -<p>Den anden Periode omfatter Tiden fra Kvindelighedens -fulde Udvikling til lad os sige med et -jevnt Tal—Firtiaarsalderen. I Begyndelsen af -denne Tid i hendes Liv bliver hendes Hals fyldigere, -hendes Røst faar en anden Klang og Tone, -hendes Øine straaler med stærkere Glans, og hele -hendes Skjønhed bliver mere fremtrædende og tiltrækkende.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_16" id="Page_16">[16]</a></span></p> - -<p>Under det tredie Stadium, som sædvanligvis -strækker sig fra Firti- til Sekstiaarsalderen, tiltager -Menneskets Huld og Trivsel baade hvad Ansigtsudseende -og Legemet forøvrigt angaar. Da Legemets -Fedtstoffe udsondres med langt mindre Hurtighed, -ophober de sig i Cellevævene under Huden -og i andre Dele af det menneskelige Legeme. Dette -udglatter ofte de Rynker, som har begyndt at fure -Huden, og gjengiver mange endnu en Gang ungdommelig -Friskhed, ja ofte endog Ungdommens -Ynde. Denne Tid har man kaldt «Fornyelsesperioden.» -Naar den er forbi, kan det siges om Skjønheden, -at den er flygtet for bestandig.</p> - -<p>Enkelte Kvinder bevarer sin Skjønhed længere -end andre. En moderne Forfatter ytrer derom: -«Kvindernes legemlige Skjønhed burde vedvare, til -de er over seksti Aar. Og deres Ynde naar heller -ikke sit Høidepunkt før Tredive- eller Firtiaarsalderen. -Den berømte, græske Skjønhed, Helene -fra Troja træder først frem firti Aar gammel.</p> - -<p>Aspasia, der kan tilregne sig stor Andel i -Grækenlands Blomstringstid, var seks og tredive -Aar, da hun ægtede Perikles, og tredive Aar senere -var hun endnu en statelig Kvinde. Kleopatra, -Ægyptens vidtberømte Dronning, var over tredive -Aar, da hun vandt Feltherren Antonius’s Hjerte.<span class="pagenum"><a name="Page_17" id="Page_17">[17]</a></span> -Diane de Poitiers var ogsaa seks og tredive Aar, -da hun ved sin straalende, modne Skjønhed lagde -Kong Henrik den anden for sine Fødder. Kongen -var blot Halvdelen saa gammel, men hans Hengivenhed -for hende aftog aldrig. Anna af Østerrige -var otte og tredive Aar, da hun beskreves som -den skjønneste Kvinde i Europa. Madame de Maintenon, -den i sin Tid altformaaende Dame ved det -franske Hof og i Frankrig, var tre og firti Aar, da -hun blev formælet med Kong Ludvig, og Katharina -af Rusland tre og tredive Aar, da hun bemægtigede -sig den Trone, som hun indehavde i -hele tre eller fire og tredive Aar.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_18" id="Page_18">[18]</a></span></p> - -<h4>FJERDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Muligheden af at opnaa Skjønhed.</span></h4> - -<p>At Skjønhed kan erhverves, benegter ingen, -som omhyggeligt studerer Sagen fra de forskjellige -baade rent menneskelige og videnskabelige Synspunkter.—Jeg -mener Skjønhed i dens almene og -vidstrakte Betydning, ikke i dens indskrænkede -Mening, som er Fuldkommenhed og blot Kunstnernes -Tankebillede, et Udslag af deres Indbildningskraft. -Naturligvis kan der ikke blive Tale om -Forandring i Ansigtets Form, som for Exempel -Næsens Størrelse, Mundens Bredde, Læbernes Tykkelse, -Øinenes Størrelse og Farve, Ørernes Udseende -eller Hagens Form. De er Naturens Kunstværk, -dannede saaledes for alle Tider og efter manges -Anskuelser ogsaa for Evigheden. Men trods dette -staar dog den Kjendsgjerning fast, at Skjønhed -eller en Forskjønnelse af Ansigtet er mulig. Ansigtets -Præg og Udtryk kan forskjønnes ved at beherske<span class="pagenum"><a name="Page_19" id="Page_19">[19]</a></span> -og lede de forskjellige Sindsindflydelser; -ligesom Ansigtet i sin Almindelighed saavelsom -Ansigtsfarven kan forandres meget overraskende -ved at man underkaster sig Sundhedens Love og -gjennemfører bestemte Regler, naar det gjælder -Spørgsmaalet om Diæt og sanitær Pleie. Reglerne -for et saadant Liv skal jeg forsøge at fremstille -udførligere i de efterfølgende Kapitler.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_20" id="Page_20">[20]</a></span></p> - -<h4>FEMTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvordan vi selv sætter Præg paa -vort Ansigt.</span></h4> - -<p>«Jeg forlanger intet andet af dig,» sagde en Fader -til sin Søn, da han bød ham Farvel,—«end -at dit Ansigt har samme rene og uskyldige Udtryk, -naar du vender tilbage.»</p> - -<p>«En Mands Blik og Ansigtsudtryk,» ytrede -Hazlitt, «er Resultatet af mangeaarigt Arbeide. Det -er bleven indpræget paa hans Ansigt ved Begivenhederne -i hans Liv, ja med Naturens egen Haand, -og han kan saaledes ikke saa let blive kvit samme.»</p> - -<p>Folk er i Almindelighed hvad de synes at -være, og vi har alle en Slags Fornemmelsesevne i -saa Henseende. Ja endog smaa Børn og en Del af -de høierestaaende Dyr læser med et eneste Blik -i den Fremmedes Ansigt, om han har en venlig -eller en uvenlig, en ond eller god Karakter, og føler -sig straks tiltrukket eller frastødt af ham.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_21" id="Page_21">[21]</a></span></p> - -<p>«Der findes ikke et Menneske paa Jorden,» siger -Lavater, «som ikke daglig sporer Indflydelse af de forskjellige -Ansigters Udtryk; ikke et Menneske, som -ei kan træffe sammen eller mødes med et Ansigt, -som det finder overordentlig tiltalende og elskeligt eller -usædvanligt stygt og frastødende. Der findes ikke -en eneste Person, som ei i mere eller mindre Grad -iagttager, sammenligner, bedømmer og værdsætter -en anden efter hans Udseende, naar de første Gang -træffer sammen.»</p> - -<p>At hvert enkelt Menneske er ansvarlig for det -Ansigtsudtryk, det har, kan neppe benegtes, naar -vi indrømmer, at man selv danner sin Karakter og -kontrollerer sit eget Sind. Hvor vakkert et Ansigt -end kan være med Hensyn til Form og Træk, saa -er det alligevel selve Ansigtsudtrykket, som forhøier -eller nedsætter det, som forskjønner eller vansirer -det.</p> - -<p>Vi begynder allerede at sætte Præg paa vore -Ansigter i Livets Morgen, i denne Ungdommens -Spiretid, da Indtrykkene har større Indflydelse paa -Karakteren, og Sindet lettere formaar at sætte sit -Stempel paa Udtrykket. Paa den Tid, da en Mand -eller Kvinde naar Trediveaarsalderen eller ofte endog -før, er Ansigtsudtrykket bleven næsten uforanderigt. -Senere fordres der megen Øvelse, nidkjær<span class="pagenum"><a name="Page_22" id="Page_22">[22]</a></span> -Agtpaagivenhed og Udvikling af nye Anlæg, om -det skal lykkes at udjevne dette mangeaarige Arbeide, -dette ydre haarde Skal og Form for den -iboende Sjæl.</p> - -<p>Behagelige Ansigtsudtryk erhverves sædvanlig -i Ungdommen. De er, om vi saa tør sige, en Sammensætning -af mange Smil, glade Tanker og Sindets -Tilfredshed. Enhver Sindsbevægelse efterlader -gjerne et eller andet Indtryk paa Ansigtsudtrykkene; -dog ikke saaledes, at det straks merkes Spor -derefter; men om det stadig vender tilbage, bliver -sluttelig det ydre Udseende en tro Afbildning af -Karakteren, enten nu denne er god eller slet.</p> - -<p>Dr. Kellogg, den bekjendte Læge, har med -Rette udtalt: «Skjønheden sidder dybere end paa -Overfladen. Dens virkelige Kilde har snarere sin -Grund i aandelige og moralske Egenskaber end i -rent legemlige Træk. Et Ansigt, som skjuler en -værdiløs Karakter, kan aldrig være vakkert.… -En ædel Karakter kan aldrig træde frem gjennem -et lumsk Ansigtsudtryk, hvor lidet end Naturen har -villet tage Hensyn til, at det ene skal være passende -for det andet. Ansigtet er saa helt og holdent -et Sjælens Speil, ja ligefrem et Gjenskin af -Karakteren, at denne sidstes Skjønhed eller Slethed -ikke kan andet end fremtræde lige saa tydeligt som<span class="pagenum"><a name="Page_23" id="Page_23">[23]</a></span> -Haandskriften paa Væggen i Profetens Tid, og man -behøver ikke at være Profet for at kunne læse den.»</p> - -<p>Den tyske Forfatter Winchelmann skriver: «Fuldkommen -Skjønhed kan aldrig findes i et Ansigt, -hvis det ikke er roligt og frit fra al Uro, idetmindste -fra alt, som kan forandre og skjæmme de Træk, -hvoraf Skjønheden er sammensat.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_24" id="Page_24">[24]</a></span></p> - -<h4>SJETTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hemmeligheden ved et Ansigts -Forvandling.</span></h4> - -<p>At forandre det stadige Ansigtsudtryk, som vi -saa at sige selv har dannet og baaret i mange Aar -af vort Liv, synes ved første Øiekast at grændse -til det umulige, ja at være lige saa forgjæves som -de taabelige Filosofers Stræben, naar de i Middelalderen -bortødslede sin Tid og sin Formue med -Forsøg paa at opdage <span class="gesperrt">Livselixir</span>. Men hvis vi -omhyggelig undersøger Læren om Ansigtets Forvandling, -vil vi finde, at den er i fuld Overensstemmelse -med Fornuft og Virkelighed.</p> - -<p>Som vi allerede har seet, er det Sindstilstanden -eller Sjælen, som danner og omdanner Ansigtsudtrykket. -Dens hemmelighedsfulde Indflydelse -indvirker paa de myge, letbevægelige Ansigtsdele, -paa samme Maade som Lyset indvirker -paa Fotografens meget ømfindtlige og modtagelige<span class="pagenum"><a name="Page_25" id="Page_25">[25]</a></span> -Plade. I Virkeligheden er Ansigtet et Billede, som -viser Sjælens vanlige Tanker og Ønsker. De, som -derfor ønsker at faa et vakkert Ansigtsudtryk, bør -først og fremst anstille en Undersøgelse i sit Indre -for at bringe paa det rene sin vanlige Tankegang -og Sindsretning, og saaledes udfinde, hvad der foraarsager -et ubehageligt Udtryk eller hvad der fremkalder -et behageligt. Enkelte Mennesker har triste -Ansigter, som er en Frugt af triste Tanker og mørkt -Sind. Disse melankolske og tungsindige Personer -har altid en mørk Opfatning af alt, hvad der sker -i Verden; eller med andre Ord, de trækker et Gardin -for Sjælens Vindu og stænger saaledes Solskinnet -ude fra sit Liv. Saadanne Personer bør anstrenge -sig af sin yderste Viljekraft for at bryde -med denne Vane; thi det er ei andet end en saadan. -Det kan vistnok tage lang Tid, før man kan -skaffe sig et lyst og livsfriskt Syn og Sind, men -naar det engang er skeet, vil det komme til at -medføre en fuldstændig Forandring af Ansigtsudtrykket.</p> - -<p>Mange er de skuffede Ansigter, som viser sig, -hvor der er store Folkemasser samlede, Mænd og -Kvinder, som har begyndt Livet med stor Ærgjerrighed, -der aldrig er bleven tilfredsstillet, og hvori<span class="pagenum"><a name="Page_26" id="Page_26">[26]</a></span> -hvert sveget Haab synes at have efterladt sig et -Spor i Ansigtet. At oprykke disse Bitterhedens -Rødder synes at være vanskeligt, men ikke umuligt. -Den bedste Maade, hvorpaa det kan ske, er -at begrave det forbigangne med den indeværende -Dags Arbeide og at glemme Gaarsdagens Forhaabninger -ved at haabe paa Morgendagen.</p> - -<p>Endvidere findes der misfornøiede Ansigter, -hvis Eiere bestandig sukker efter Ting, som de -ikke er i Besiddelse af, og som længes og higer -efter noget, de aldrig kan opnaa eller erholde. Men -de maa søge paa alle Maader at sætte mere Pris paa -sine nuværende Forholde og erindre, at et nøisomt -Sind er mere end et dagligt Gjæstebud.</p> - -<p>Blandt alle Ansigtstyper finder vi Repræsentanter -for de sørgmodige og triste, de tvære og -sure, de let opirrede, de smaalige og gjerrige, de -svigefulde, de bedragerske og de listige, de haanlige -og de stolte. Alle disse lidet elskværdige -Træk, som tydelig kommer tilsyne i Ansigtets Udtryk, -er Resultatet af, hvad der har rørt sig inderst -i Sjælen. Hvor de forekommer, findes ingen sand -Skjønhed.—Med Rette siger den berømte Forfatter -Washington Irving: «Det er den guddommelige -Majestæt i vort Indre, der gjør, at guddommelig -Majestæt kan fremtræde i det Ydre.» Dette er<span class="pagenum"><a name="Page_27" id="Page_27">[27]</a></span> -ingen blot og bar henkastet Ytring, men en af -Skjønhedens store Hemmeligheder. Kunde vi vel -for et Øieblik tænke os Slagmarkernes store Apostel, -Florence Nightingale eller en Fru Booth med -frastødende Ansigter, eller en David Livingstone -eller en General Gordon med modbydelige Ansigtstræk? -Skjønt vi aldrig har seet disse menneskevenlige -og heltemodige Personers Ansigter eller -maaske ikke engang et Portræt af dem, saa staar -de dog i vore Tanker—efter den Opfatning, vi -har af dem,—med Ansigter straalende af Ømhed, -Tapperhed og Ædelmod.</p> - -<p>For at omdanne Ansigtet maa man først omdanne -Sindet. Mod Nedslagenhed og Tristhed maa -vi fremelske en glad og frydefuld Aand; Tverhed -og Heftighed hos os selv maa vi beseire med Venlighed -og Ro, Freidighed og Tro paa Fremgang, -og dertil ved Selvprøvelse i Frimodighed og Tilfredshed -drive Surmuleri og idelig Bekymring paa -Flugt.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_28" id="Page_28">[28]</a></span></p> - -<h4>SYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Helbreden i dens Forhold til Skjønheden.</span></h4> - -<p>Helbreden er uundværlig for Skjønheden; ja -den er ligefrem dens Forudsætning. Om Helbreden -tabes, forsvinder ogsaa Skjønheden lidt efter lidt.</p> - -<p>Skjønheden bør være en Frugt af en fuldstændig -Overensstemmelse mellem de tre Dele af vort -Væsen, nemlig Legeme, Sjæl og Aand. Den vil -da ikke mangle den Friskhed, som er en saa væsentlig -Bestanddel af al sand Ynde og Skjønhed, -enten nu denne fremtræder i Rosens Knop eller -paa den unge Piges rødmende Kind. Der findes -vistnok noget, som betegnes med Ordet «sygelig -Skjønhed», men det forsvinder med de flygtende -Aar. Blivende Skjønhed maa have sine Rødder -dybt nede i den herlige Jordbund, som heder Helbred -og Sundhed. Gladstone har meget træffende -ytret herom: «Skjønheden er ikke en Tilfældighed, -men den tilhører vedkommende Gjenstands Væsen;<span class="pagenum"><a name="Page_29" id="Page_29">[29]</a></span> -den gjennemtrænger hele Skabningen, og hvor eller -naar den aftager eller trænges tilbage, har vi i denne -Omstændighed et Bevis paa den moralske Uorden, -som bringer Forstyrrelse ind i Verden.»</p> - -<p>Formens Ynde, Hudens Friskhed og Øinenes -Glands har i Almindelighed mere at gjøre med en -virksom Lever og god Fordøielse end de fleste -Mennesker aner. «Sygdom er Hæslighed; Helbred -er Skjønhed,» siger Annie Jannets Miller. Helbreden -reguleres af den Mad, vi spiser og fordøier, -den Luft, vi indaander, den Hvile og Søvn, vi -nyder. Dertil kommer en regelmæssig Overholden -af Sundhedens Forskrifter. «Vore Legemer er vore -Haver, hvor vor Vilje er Gartneren,» siger Shakespeare, -Englands udødelige Digter.</p> - -<p>«Helbreden»,—skriver Dr. Nichols i sin populære -Bog om Menneskets Fysiologi,—«er en -Tilstand af fuldkommen Udvikling, en harmonisk -Væxt og Sammenføining af Del efter Del, Organ -efter Organ, hvor intet er forkrøblet og heller intet -for overdrevet stort. Heri ligger Fuldkommenheden, -naar der spørges om Symmetri og Skjønhed, -som igjen ikke er noget andet end Resultatet af -Helhed og Helbred. Thi det kan paavises, at Formerne -og Proportionerne hos Menneskene og de -høierestaaende, nyttige Dyr, ogsaa er de skjønneste.»<span class="pagenum"><a name="Page_30" id="Page_30">[30]</a></span> -Naar hvert Ben har den bedste Form og Størrelse, -er der fuldkommen Proportion. Naar enhver Muskel -har sin tilbørlige Udvikling med den rette -Mængde af Fedtstoffe i Cellevævene, finder vi den -høieste Formskjønhed; naar Hudens Beskaffenhed -er finest, Blodomløbet kraftigst og selve Blodet renest, -fremtræder ogsaa Ansigtets Glød, Glans, Farve -og Tiltrækning bedst. Skjønheden er derfor mere -et Tegn paa Helbred; thi den er et Udtryk for -sidstnævntes Tilstedeværelse. Fuldkommen Skjønhed -kan alene naaes og vedligeholdes ved fuldkommen -Helbred. Begrændset Skjønhed, henvisnende -Skjønhed, aftagende Skjønhed falder sammen med -begrændset, henvisnende og aftagende Helbred, men -den er utilfredsstillende og tung. Kunstnere og -Digtere forestiller sig Skjønheden straalende af Sundhed, -og kan ikke adskille disse Idealer. Ingen Maler -eller Billedhugger vilde kunne fremstille en Venus, -en Diana eller en Hebe anderledes end som den -personificerede Sundhed og derfor skjønne og livfulde.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_31" id="Page_31">[31]</a></span></p> - -<h4>OTTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne -dertil.</span></h4> - -<p>Skjønhedens Omveksling er mere slaaende i -enkelte Personers Ansigter end i andres. Mennesker -med nervøst Temperament er mere udsat for -den ydre og indre Indflydelse, som i Almindelighed -fremkalder de forskjellige Forandringer i Ansigtsudtrykket.—</p> - -<p>Blandt de Ting, som gjerne vil bekjæmpe -Skjønheden og berøve den dens Tiltrækning, er -Veirforholdene, Forandringer i Temperaturen og -andre fra Luft- og klimatiske Forholde stammende -Indflydelser; endvidere saadanne skadelige Foreteelser -som urigtig Diæt, Søvnløshed, Græmmelse, -Ængstelse og Vrede. Alle disse Forholde skal -senere blive behandlede.</p> - -<p>Der findes enkelte Personer, som altid ser bedre -ud, naar vi møder dem ude i det Frie end naar vi<span class="pagenum"><a name="Page_32" id="Page_32">[32]</a></span> -er sammen med dem indendørs; medens atter andre -viser et fordelagtigere Udseende i det afdæmpede -Lys i et lukket Værelse. Ligesaa findes der enkelte, -som viser sig mere til sin Fordel tidligt om Morgenen -end længere frem paa Dagen; men paa den -anden Side kommer ogsaa Modsætningen frem hos -andre Personer, saa de lig Sankt Hansormen lyser -vakrest i Mørke. Skjønhedens Foranderlighed er -meget mærkværdig ogsaa i en anden Henseende. -Hos mange Personer ser den venstre Halvdel af -Ansigtet bedre ud end den høire. Denne Opdagelse -gjordes først af Kineserne. Sandheden af -denne besynderlige Paastand kan man let kontrollere -ved at undersøge et Dusin Ansigter. Det -paastaaes, at Skuespillere og Sangere, idet hele -taget Folk, som ofte staar Ansigt til Ansigt med -et større Publikum uvilkaarlig vender sig halvt til -høire, naar de ønsker at gjøre Indtryk paa sine -Tilhørere.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_33" id="Page_33">[33]</a></span></p> - -<h4>NIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Diætens Indflydelse paa Udseendet.</span></h4> - -<p>Vor daglige Mad og Drikke har meget at gjøre -med Helbred og Sundhed, med Skjønheden og Ansigtsudtrykket. -Storædere er aldrig store Tænkere -og har derfor sjelden et aandfuldt eller klogt Udseende. -Personer, hvis Mad hovedsagelig bestaar -af Kjød, udvikler i Almindelighed mere den dyriske, -sterkt sanselige end den aandelige Side af sin Natur. -Dette har igjen til Følge en vis Grovhed i Trækkene. -Paa den anden Side gjør fuldstændig Vegetarianisme -let Ansigtet udtryksløst. Dog mere -slaaende end alt andet er den Virkning, som umaadelig -Nydelse af stærke Drikke har paa Ansigtet. -Hvor kan det ikke forandre et fint og skjønt Ansigt -og gjøre det yderst grovt, ja saa frastødende, -at det vækker Modbydelighed. Indflydelsen af forskjellige -Fødemidler paa Ansigtsudtrykket vil blive -behandlet og paavist i de Afsnit, som angaar Diætens -Forhold til Helbreden.</p> - -<p>Professor Kirk siger: «Ansigtet er bogstavelig<span class="pagenum"><a name="Page_34" id="Page_34">[34]</a></span> -formet af den Føde, hvormed Maven forsynes. -Der er ingen Tvil om, at ikke ogsaa andre Ting, -som for Eksempel den Luft, vi indaander, bidrager -til at forme vore Ansigter; men Mad og Drikke -udgjør dog hovedsagelig det Materiale og Stof, -hvoraf de eiendommelige Træk i vore Ansigter er -sammensatte.»</p> - -<p>Hvis Føden er uheldig for sit Formaal, er det -ikke let at forstaa, hvordan Former og Træk skulde -blive fint byggede. Der har vi for Eksempel det -fine Væv i Øiet, dette Organ, som jo i saa høi -Grad giver Ansigtet dets Udtryksfuldhed.—Der -fordres passende Stof for at dette Cellevæv skal -vedligeholdes i nogenlunde god Orden. Selv om -man bestryger Ansigtet med al Verdens Skjønhedsmidler, -men ikke giver nøie Agt paa de Stoffe og -Fødemidler, hvoraf Ansigtet fremstaar og dannes, -kommer man aldrig til at faa et friskt Udseende. -Man maa passe og værne de Organer, ved hvis -Virksomhed Næringsstoffene skal beredes for Ansigtsdannelsen. -Hvis disse Organer paa en eller -anden Maade bliver forsømte og saaledes taber -Evnen til at omdanne Føden i en for Fordøielsen -passende Form, kan intet ydre Middel skjænke -nogen et friskt og sundt Udseende.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_35" id="Page_35">[35]</a></span></p> - -<h3 id="ANDEN_DEL">ANDEN DEL.<br /> -<span class="smaller">Huden og Ansigtsfarven.</span></h3> - -<h4>TIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hudens eiendommelige Beskaffenhed.</span></h4> - -<p>Huden bestaar af tvende adskilte Lag, hvoraf -det yderste kaldes Overhuden og det inderste Læderhuden -eller den egentlige Hud.</p> - -<p>Som vi alle utvilsomt kjender af smertelig Erfaring, -er Huden rigelig forsynet med Blodkar -og Nerver, hvorigjennem Følelsen af Berøring, -Smerte, Varme, Kulde, Tryk og lignende fornemmes. -Den er ogsaa i Lighed med Lungerne og -Nyrerne et blodrensende Organ, og dens forunderlige -Forretninger udføres gjennem et stort Antal -smaa Porer, som man kan sammenligne med Afløbsrør, -hvis sammenlagte Længde udgjør omkring 4½ -norsk Mil; denne Angivelse er fremkommen efter<span class="pagenum"><a name="Page_36" id="Page_36">[36]</a></span> -den engelske Videnskabsmand, Sir Erasmus Wilsons -Beregning.—Nævnte fremragende Hudspecialist -grundede sin mærkværdige Beregning paa den Omstændighed, -at man kan anslaa 2800 Porer gjennemsnitlig -paa en engelsk Kvudrattommes eller 25,4 -mm. Hud. Beregnes endvidere Længden af hver -Pore til ¼ Tomme, bliver den sammenlagte Længde -af Porer eller Rør paa hver Kvadrattomme paa Legemet -700 Tommer. Antallet Kvadrattommer paa -et middelstort Menneskes Ydre udgjør omtrent 2500, -og Porernes Antal følgelig 7,000,000; Længden af -Uddunstningsrørene angivne i engelske Tommer er -1,750,000, det vil sige 145,833 engelske Fod eller -omtrent 45,000 Meter, hvilke som bekjendt gjør 45 -Kilometer eller 4 og en halv Sjømil.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_37" id="Page_37">[37]</a></span></p> - -<h4>ELLEVTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed.</span></h4> - -<p>Huden er et af Legemets vigtigste Organer, -og de indviklede Funktioner, som den udfører, er -uundgaaelig nødvendige for vor Tilværelse. Hverken -Maven, Leveren eller endog Hjernen er saa -nødvendig for vor Tilværelse som Huden. Mennesket -kan leve en Uge, ja længere endnu uden Føde, -og Leveren kan i flere Døgn ganske ophøre med -sit Arbeide, inden Døden indtræder; men om Hudens -Virksomhed ophører eller standser, paafølger -Døden nogle Timer efter.</p> - -<p>Da Leo den tiende besteg Pavestolen i Rom, -foranstaltedes en stor Procession gjennem Byen Florentz’ -Gader. Ved denne Anledning blev et Barns Legeme -belagt med Bladguld, i den Hensigt at billedgjøre -«Guldalderen» eller <span class="gesperrt">den gyldne Tid</span>, -som nu skulde oprinde. Til Deltagernes og Tilskuernes -store Rædsel døde Barnet et Par Timer efter<span class="pagenum"><a name="Page_38" id="Page_38">[38]</a></span> -i frygtelige Krampetrækninger. Den ulykkelige -Hændelse skrev sig helt naturlig deraf, at Hudens -Porer var blevet tilstoppet, hvorved Uddunstningerne -hindredes.</p> - -<p>Naar vi forsømmer at holde Huden ren og -Porerne aabne ved Bad og Bevægelse, tilstopper vi -de fem og firti Kilometer Afløbsrør, som blev omtalt -i foregaaende Kapitel. Dette kan naturligvis -ikke ske ustraffet; Usundhed og daarlig Helbred -indfinder sig da som en naturlig Følge, ja man bliver -endog udsat for farlige Sygdomme.</p> - -<p>Hudens Hvidhed eller Gjennemsigtighed og dens -Farve er altid bleven anseet som nødvendige Betingelser -for Skjønhed.—Hvor fintformede end -Ansigtstrækkene kan være, synes dog al Tiltrækning -at være borte, hvis Huden er gul eller har en -sygelig Farve. Skjønheden forsvinder ogsaa mere -eller mindre, hvis Huden er besværet af Finner, -Bylder, Rynker eller Fregner.—Hudens Beskaffenhed -og Tilstand bestemmer Ansigtsfarven, og -denne indvirker paa sin Side i høi Grad paa Ansigtets -Skjønhed. Hvem har vel nogensinde seet -et stygt eller frastødende Ansigt i Besiddelse af en -god og frisk Farve? Man træffer naturligvis hver -Dag Ansigter med skjær Hud og røde Kinder; og -de er altid behagelige at se paa.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_39" id="Page_39">[39]</a></span></p> - -<p>Det ligger i det enkelte Menneskes Magt at -værne om dette vigtige Organ, Huden. De, som -vil vinde og erholde Skjønhed, maa stadig have sin -Opmærksomhed henvendt paa den.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_40" id="Page_40">[40]</a></span></p> - -<h4>TOLVTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Sindsbevægelsernes Indflydelse paa -Huden.</span></h4> - -<p>Det er et ganske eiendommeligt Forhold, at enkelte -Sindsbevægelser angriber Huden og dens Funktioner -paa samme Maade som en Forkjølelse. Nedbrydende -Lidelser, Sorg eller Frygt, formindsker -Luftvekslingen i Lungerne og Tilstrømningen af -Aareblod, hvilket selvfølgelig gjør Ansigtet blegt, -forhindrer Uddunstningen og gjør de i Huden liggende -Nervers Virksomhed meget svag.—Vrede -og andre heftige Lidenskaber søger Luftvekslingen -og Blodtilstrømningen paa Hudens Overflade, hvorved -den Rødme og Spænding i Ansigtet foraarsages, -der er et saa fremtrædende Kjendetegn paa -en ophidset Sindstilstand.</p> - -<p>Sindsbevægelsernes Indvirkning paa Huden er -ofte saa stor, at den fremkalder Sygdom. Lægen -Cazenave gjør ved Opregningen af Hudsygdomme<span class="pagenum"><a name="Page_41" id="Page_41">[41]</a></span> -den Bemærkning, at «stærke Sindsbevægelser, og i -Særdeleshed Sorg, udøver en mærkelig Indflydelse.» -Naar han nævner «<span class="gesperrt">Impetigo</span>», den latinske Benævnelse -paa en Slags Hudsygdom, siger han, at -Sorg og Frygt undertiden foraarsager denne Sygdom. -En anden Authoritet, Dr. Bateman, omtaler -to Tilfælder af nævnte Sygdom, «<span class="gesperrt">Impetigo</span>», som -fremkaldtes ved stærke Sindsbevægelser.</p> - -<p>Wilkinson udtaler om Huden: «Der ifører -Kjærligheden sig den himmelske Morgenrødme, som -er dens rette Farvetone; der rødmer den blyge -Uskyld. Der sammenhober Hadet sin blege Ondskab, -Misundelsen henter frem sin grønne Galde, -Vreden indhyller sig i Mørke og Fortvilelsen i Dødens -askegraa Farver.» Hykleriet laaner ofte Dragt -af de nævnte Foreteelser, men den virkelige Tilstand -formaar ikke i Længden at skjule sig, men -giver sig klarlig tilkjende gjennem Hudens og dens -Farvers Omveksling og Forandring.</p> - -<p>Med faa Ord sagt: Den menneskelige Natur -kan i hele sin Sammensætning lade sig efterspore -og paavise i Hudens uendelige Omskiftelser.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_42" id="Page_42">[42]</a></span></p> - -<h4>TRETTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags -Indflydelse paa Huden.</span></h4> - -<p>Stærk Hede ved direkte Paavirkning af Solstraalerne -bør man altid undgaa at udsætte sig for, -særlig hvis man sætter Pris paa en skjær og fin -Hud og Ansigtsfarve. Under Indflydelse af brændende -Sol faar Huden lettelig Antydning til at -blive grov og tør samt ikke saa sjelden brun eller -fregnet.</p> - -<p>Hvad Kulden angaar, er dens første Virkning -af hemmende Art. En Sammentrækning finder -Sted og følgelig slippes en mindre Mængde Blod -end vanlig hen til Haarkarene; ligeledes indtræder -der en Formindskelse af Blodtilløbet til de dybere -beliggende Dele, der er længst fjernet fra Varmens -og Livets store Midtpunkt, hvilket atter fremkalder -denne Slappelse i Muskelsystemet, som vi alle -kjender.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_43" id="Page_43">[43]</a></span></p> - -<p>Men disse Virkninger er dog blot forbigaaende; -et Tilbageslag indtræder i Systemet, hvorunder den -Blodstrøm, som standset, i Almindelighed vender -tilbage med større Kraft.—Dette bevirker i Huden -den friske og rødblomstrende Farve, som saa mange -Personer faar en kold Vinterdag efter en god Spadsertur -i frisk Luft. I tørt Veir er Kulden blot sund -for friske Personer, især hvis de er i megen Bevægelse.</p> - -<p>Men fugtig Luft har derimod en ganske anden -Indflydelse paa Legemet. Da dette er modtagelig -for Fugtighed, opsuger det denne i store Mængder, -og Legemet tiltager i Vægt. Huden lider overordentlig -meget af dens Indvirkning, hvad man har -Anledning til at se paa deres Hudfarve, som bor i -Holland. Fugtig Kulde er det mest usunde og helbredfarlige -af alt Veir, og er skadelige for baade -gamle og unge.</p> - -<p>Hvad Temperaturforandringens Indflydelse paa -Huden angaar, da er en hurtig Overgang eller Forandring -meget farlig. Forandring fra Kulde til -Hede er, som de fleste ved, ikke saa farlig som fra -Hede til Kulde; thi den sidstnævnte er tilbøielig -til at undertrykke Hudens Afsondringsfunktioner og -derved fremkalde Inflamation i Næsehinden, Halsen -o. s. v. Temperaturforandringer, som fremkaldes<span class="pagenum"><a name="Page_44" id="Page_44">[44]</a></span> -paa kunstig Maade, for Exempel ved at gaa ud i -kold Natteluft fra et varmt Rum, bør man være -yderst forsigtig med. De er i Virkeligheden meget -skadeligere end naturlige Forandringer i Veiret. En -Person, som til Stadighed snart er udsat for Hede, -snart for Kulde, snart for Fugtighed og snart for -tør Luft, faar enten en seig Underhud eller stadig -Udslet.—</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_45" id="Page_45">[45]</a></span></p> - -<h4>FJORTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og -Midler derimod.</span></h4> - -<p>Daarlig Ansigtsfarve og Hud er i Regelen Følgen -af, at man har forsømt eller overtraadt Sundhedens -Forskrifter, disse smaa Love, som for mange -synes saa ubehagelige, men i Virkeligheden er af -den allerstørste Vægt for vor Helbred og Velvære. -Upassende Føde, uregelmæssige Vaner, uren Luft, -megen Nattevaagen og Foragt for Motion er altsammen -noget, som øver en skadelig Indflydelse -paa Helbreden og Ansigtets Farve og Hud.</p> - -<p>Der er et gammelt Ordsprog, som siger, at -man bliver <span class="gesperrt">grøn</span> af Misundelse, hvad der naturligvis -er Overdrivelse, Men det er sikkert, at Personer -bliver blege og udtærede af Skuffelse, Sorg og -Ængstelse, og at en stadig Uro fremkalder -Rynker.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_46" id="Page_46">[46]</a></span></p> - -<p>En slap og sygelig Farve finder man ofte hos -Mennesker, der lider af daarlig Fordøielse. Grundaarsagen -er ofte for meget Mad eller den Vane at -spise og drikke ufordøielige Sager. Den sygelige -Hudfarve kan ogsaa skrive sig fra træg Virksomhed -i Leveren. De fleste bærer selv Ansvaret for, -at Leveren er i Uorden, skjønt de stadig beklager -sig over dette Organ. Sund Føde, regelmæssige -enkle Maaltider med megen Luft og Bevægelse er -et Lægemiddel, som sjelden forfeiler sin Virkning: -Det baade forebygger Sygdom og helbreder -den.</p> - -<p>Bleg Ansigtsfarve og hvide Læber er ofte Tegn -paa almindelig Svaghed. Det kan være, at der ikke -viser sig nogen særlig legemlig Kraftesløshed, men -ikke desto mindre mangler Systemet den Spænstighed, -som betegner fuldkommen Helbred. Ofte ligger -Feilen i Blodmangel, som igjen har sin Grund -i en eller anden af følgende Aarsager: Utilstrækkelig -Ernæring og Mangel paa sund Føde eller -Syre, udsvævende Liv eller for store Krav paa Nerverne -og Hjernen ved Overdrivelse paa mange Omraader, -Overarbeide og Nattevaagen; Tab af Blod -eller anden i Legemet cirkulerende Vædske, der danner -en nødvendig Bestanddel af dets Krafttilførsel. -Under saadanne Omstændigheder maa man værne<span class="pagenum"><a name="Page_47" id="Page_47">[47]</a></span> -om Legemets Helbredstilstand i sin Almindelighed -og følge en sund Levemaade, førend Huden paany -kan gjenvinde sin Friskhed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_48" id="Page_48">[48]</a></span></p> - -<h4>FEMTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">En for Huden og Ansigtsfarven -skadelig Diæt.</span></h4> - -<p>Alle, der ønsker at erhverve vakker og frisk -Hudfarve, bør, som allerede antydet, være nøieregnende -med hvad de spiser og drikker. Dette vil -maaske nødvenddiggjøre en Smule daglig Selvfornægtelse, -men de, som iværksætter den, bliver mere -end belønnede ved de snart opnaaede Virkninger.</p> - -<p>For det første er det klogt at opgive Nydelsen -af The og Kaffe; thi begge er skadelige for en god -Hudfarve. The er en af de mest almindelige Aarsager -til daarlig Fordøielse, og naar Kaffe drikkes -i større Portioner, fremkalder den ofte Bleghed, og -paaskynder Forstyrrelser i Organismen hos Personer -af nervøst Temperament.—Alkoholholdige -og berusende Drikke bør ogsaa undgaaes af dem, -der ønsker at beholde en frisk Farve og en ren og -skjær Hud. Isærdeleshed er stærke Vine og maltholdige<span class="pagenum"><a name="Page_49" id="Page_49">[49]</a></span> -Drikke skadelige. Alle stivelsesagtige Fødemidler, -ikke mindst Brød, bør fortæres med Langsomhed -og Maade. Smør og fede Sager bør ogsaa -anvendes sparsomt, eftersom de ofte er Aarsag i, -at Huden faar et smudsigt og daarligt Udseende -og ikke sjelden fremkalder Finner og Udslet. Sukker, -Syltetøi og henkogte Sager bør ligeledes nydes -med Maade. Agurker, Pickles, Eddik saavelsom -alle syrlige Fødemidler og Krydderier maa helt -undgaaes.</p> - -<p>I et Opsæt af Dr. S. Rowbatham, en fremragende -Læge i Manchester, finder vi følgende interessante -Uttalelse: «Personer med døsigt, slapt og -ofte ligblegt Udseende, med grov, sprukken Hud, -Personer, som er magre og knoklede og stadig besværede -med snart en, snart en anden Sygdom, -har jeg altid fundet forslugne paa haard og grov -Kost som Brød, Puddinger, Paier, indbagte Sager -og Melspiser i sin Almindelighed. Jeg vil ikke -paastaa, at disse Mennesker aldrig spiser andet; thi -de er i Almindelighed Yndere af al Slags kraftig -Kost, men jeg mener, at Brød og Bagværk, bestaaende -af Havre og andet Slags Gryn danner deres -fornemste Næring. Det samme kan siges om dem, -som er besværede af daarlige Tænder, Saar, Finner -og alt Slags Udslet, og som let faar Forkjølelse,<span class="pagenum"><a name="Page_50" id="Page_50">[50]</a></span> -Hovedpine o. s. v. Særlig er dette ogsaa Tilfældet -med dem, som lider af Forstoppelse, fordi mange -skadelige Stoffe derved tilbageholdes i Legemet, -hvilke ellers skulde afsondres. Mennesker derimod, -som har et friskt og frodigt Udseende, klar og gjennemsigtig -Hud, som er fyldige og sjelden besværes -af Sygdom, men er livlige og muntre, har jeg altid -fundet begjærlige efter friske Grønsager, Frugt, -Kjød, Fisk, og alle Slags sukkerholdige Stoffe, men -kun lidet lystne paa tyk og fast Grynmad.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_51" id="Page_51">[51]</a></span></p> - -<h4>SEKSTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Ernæring, som gjør Hudfarven -smuk.</span></h4> - -<p>Spørgsmaalet om hvad man skal spise og -drikke, hvis man giver Afkald paa saa mange almindelig -anvendte Fødemidler som de i foregaaende -Kapitel nævnte, vil maaske ved første Blik -forefalde mangen at være et vanskeligt Problem. -Men ved nærmeste Eftertanke vil man dog finde, -at der endnu gives et rigt Forraad af Næringsmidler, -mere end tilstrækkelige for Legemets Behov. -Kaffe og The er ikke de eneste Drikke, som kan -sættes frem paa vort Frokost- og Aftensbord. Kakaoen -er uskadelig og nærende; men varmt Vand -er endnu bedre. Dette letter i væsentlig Grad -Fordøielsesorganerne deres Arbeide, samtidig som -det renser Leveren. Det bidrager derfor i høi Grad -til at bevare Hudfarven frisk og ren. Melk passer -ogsaa for de fleste Mennesker og befordrer Hudens<span class="pagenum"><a name="Page_52" id="Page_52">[52]</a></span> -Blødhed og Hvidhed. Istedetfor alt det Brød og -Bagværk og al den stivelsesholdige Føde, som man -i Almindelighed sætter tillivs, bør man ved hvert -Maaltid spise rigelig Frugt; den være raa eller -kogt. Den er Naturens Medicin, ja en virkelig -Livseleksir. Dersom man spiste mere Frugt, vilde -man spare mange Lægeregninger, og desuden vilde -man kunne undvære Skjønhedsmidler, der har til -Formaal at skaffe Huden et tiltalende frisk Udseende. -Apelsiner, Æbler, Druer, Bananer, Jordbær, -Rosiner og andre Frugter renser Blodet, styrker -Nervesystemet, regulerer Fordøielsen og dens Organer, -samt skjænker Kinderne Sundhedens rette -Glød. Alt det Sukker, vort Legeme behøver, indeholdes -i Frugt; hvis vi derfor spiser moden Frugt, -kan vi gjerne banlyse Sukkerkoppen fra Bordet. -Alle Slags grønne Vækster bør vi ogsaa spise i -stor Mængde; dog maa Poteter, Pastinaks, Kaalrabi -samt Næper anvendes med Maade. Spinat -er fortræffelig baade for Huden, Stofvekslingen og -Leveren; ja den er endog et godt Lægemiddel i -Tilfælder, hvor sidstnævnte er angreben. Spinat -indeholder nemlig store Mængder Jern, som let -fordøies. Kemikeren Bingo udtaler, at Spinat indeholder -mere Jern pr. Kvadrattomme end det mest -berømte, jernholdige Lægemiddel.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_53" id="Page_53">[53]</a></span></p> - -<p>Undgaa altid Nydelsen af Flesk, Kalvekjød, -Hummer, Krabbe, Østers og alle Slags Skaldyr, -hvis I vil bevare Huden frisk og Ansigtsfarven ren -og skjær.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_54" id="Page_54">[54]</a></span></p> - -<h4>SYTTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Almindelige Regler for Hudens Pleie.</span></h4> - -<p>En af Hemmelighederne ved en frisk og følgelig -god Hudfarve er Porernes uhindrede Virksomhed. -Denne kan bedst fremkaldes ved hyppige -Bad, Indaanding af frisk Luft og stadig Bevægelse. -Undgaa varme og menneskeopfyldte Værelser samt -hurtige Temperaturforandringer. At sidde i Nærheden -af en stærk Ild, er selv om Vinteren skadelig -for Huden, da den derved let blir for tør og -faar en daarlig Farve. De, som bestandig holder -sig i Nærheden af Varmen, faar aldrig en fin Hud -eller en gjennemsigtig, smuk Ansigtsfarve.</p> - -<p>Vaskevandet er en anden Ting, som ofte angriber -Hudfarven. Naar det er urent, kan det ofte -være et Middel til at fremkalde Finner og Kviser, -og hvis det er haardt, vil det gjerne gjøre en god -Hud grov. For al Vaskning af Ansigtet og Renselse -af Legemet er Regnvand det bedste. Hvis<span class="pagenum"><a name="Page_55" id="Page_55">[55]</a></span> -saadant ikke kan skaffes tilveie, er det bra at helde -en Spiseske Boraks i Vandkanden hver Gang den -fyldes.</p> - -<p>Med Hensyn til Sæbe er det nødvendigt, at -man blot benytter de reneste Sorter. Huden skades -ofte ved, at man anvender daarlig og uren -Sæbe. Stærkt farvede og duftende Sæber er i Almindelighed -de mest skadelige. De bedste Sæber -skal indeholde Tjære, Havremel eller Glycerin. Enkelte -benytter alene Havremel som Sæbe; isaafald -bør det omdannes til en Deig i Haanden og siden -gnides ud over Ansigtet.</p> - -<p>Endelig maa de, der vil bevare sin Hud frisk, -undgaa at være længe oppe ud over Kvelden. De, -som tilbringer den halve Nat oppe og sover den -bedste Del af Dagen, faar blandt andet som Straf—en -gulbleg, sygelig Hudfarve.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_56" id="Page_56">[56]</a></span></p> - -<h4>ATTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Et Par offentlige Hemmeligheder.</span></h4> - -<p>Bortset fra de diætiske og sundhedsgavnlige -Regler, som allerede er antydet, gives der intet -fuldt paalideligt Middel til stadig at gjøre Huden -blød og smuk; man kjender vistnok mange Hemmeligheder, -som siges at skulle kunne frembringe -Underværker, naar Talen er om Skjønhedsmidler. -En Del af disse kan vistnok være til nogen Nytte, -naar Huden er i daarlig Stand og hurtig trænger -et Botemiddel.</p> - -<p>Talrige er de styrkende Midler, som anbefales -til udvortes Brug, men jeg har liden Tro paa dem. -Ja, adskillige af dem er meget mere skadelige end -gavnlige i sine Virkninger; isærdeleshed Eddiktilsætninger, -Tinkturer og Alunopløsninger. Slige -Midler kan vistnok for en Tid rense Huden, men -indtørrer og indskrumper den, naar de benyttes -oftere. Yderhudens fine Væv behøver den næsten<span class="pagenum"><a name="Page_57" id="Page_57">[57]</a></span> -umærkelige, oljeagtige Fugtighed, som fremstaar -ved Uddunstningen. Denne forstyrres ved Anvendelsen -af Tinkturer og saadanne Sager, og tidlige -Rynker bliver før eller senere Resultatet. Det maaske -ufarligste Middel er en Blanding af Citronsaft -og Glycerin. De, der vil benytte dette, bør indgnide -Huden med nogle Draaber deraf hver Morgen, -efterat de har vasket sig.—Citronsaften gjør -Huden hvid, og Glycerinen gjør den blød. Men en -en stor Del af de mest anseede medicinske Authoriteter -er af den Anskuelse, at den mest velgjørende -Indvirkning paa Huden fremkommer ved Gnidning. -Dette kan ske ved Hjælp af en Frotérbørste eller -et grovt Haandklæde. Hver Morgen skal Ansigtet -gnides kraftigt et Par Minutter. Denne Fremgangsmaade -vil bidrage meget til at holde Porerne i -Fedtkjertlerne aabne, og ved at anspore Hudens -Virksomhed skal den hindre Dannelsen af Pletter.</p> - -<p>En anden Behandlingsmaade med Huden for -at bevare den, bifaldt og hyldet af adskillige Læger, -er at massere (gnide) Huden med den saakaldte -Kjølepomade, <span class="gesperrt">Coldcream</span>, der i uforfalsket -Stand skal være tilberedt uf fineste Olivenolje. Førend -man gaar tilsengs om Aftenen bør man indgnide -Ansigtet med nævnte Pomade eller Salve, og<span class="pagenum"><a name="Page_58" id="Page_58">[58]</a></span> -bør Gnidningen af Kinderne ske opover i Retning -af Ørene; det som ikke opsuges af Huden, kan -fjernes med en fin Linserviet. Denne Behandling -siges at skulle kunne «nære» Huden og fremkalde -jevn Fyldighed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_59" id="Page_59">[59]</a></span></p> - -<h4>NITTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Forskjønnelsesmidler og Faren ved -deres Anvendelse.</span></h4> - -<p>Anvendelsen af Forskjønnelsesmidler kan føres -tilhage helt til de ældste Tider. I den gamle græske -Digter Homers Bog om Helten Oddysseus forekommer -en Skildring af Heltinden Penelopes Toilette, -og deri finder vi Udtryk, som ordret oversat -lyder: «Med salvede Kinder!» Heraf ser vi altsaa, -at Skjønhedsmidler allerede paa den Tid var i Brug. -I det gamle Testamentes Beretning om Dronning -Jesabel læser vi, at hun «sminkede sine Øienbryn -og smykkede sit Hoved.» Den Skik at sminke -Ansigtet, endog blandt den mandlige Slægt, gik i -Svang blandt Mederne, og deres Konge Astyages, -(589 f. Kr.), beskrives som «bemalet med Farve -omkring Øinene, sminket i Ansigtet og forsynet -med Paryk.» Under Keiser Neros Regjering finder -vi, at Damerne i Rom tilbragte meget af sin Tid<span class="pagenum"><a name="Page_60" id="Page_60">[60]</a></span> -med at pleie og sminke sine Ansigter. At farve -Tænderne var dengang ogsaa en meget almindelig -Skik, som blev iagttaget selv af Keiserinden. Men -skjønt Skjønhedsmidlerne daterer sin Oprindelse helt -fra Oldtiden, kan de dog ikke derved bevise sin -Nytte. Næsten alle Kvinder, som har været bekjendte -for stor Skjønhed og hvis ungdommelige -Udseende har holdt sig langt over den vanlige Alder, -har undladt at benytte Sminke eller andre -kunstige Skjønhedsmidler. Sminke tillukker Hudens -Porer, som det er yderst nødvendigt at holde aabne, -hvis man vil bevare sin Hud frisk og vakker. De, -der sætter Pris paa Helbred og Skjønhed, bør aldrig -gjøre Brug af den. En fremragende Læge udtaler: -«Jeg har havt Anledning til at iagttage en -hel Del Tilfælder, hvor Udslet har havt sin direkte Aarsag -i Brugen af den Sminke og de Skjønhedsmidler, -som sælges i Butikerne.»</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_61" id="Page_61">[61]</a></span></p> - -<h3 id="TREDIE_DEL">TREDIE DEL.<br /> -<span class="smaller">Ansigtets Feil og Mangler.</span></h3> - -<h4>TYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Misdannede Næser og deres -Behandling.</span></h4> - -<p>Næsen er den mest fremstaaende Del af Ansigtet, -og hvis den er skjæv, vanskabt eller paa anden -Maade uheldig af Form og Udseende, saa -skjæmmes hele Ansigtet deraf.</p> - -<p>At forandre en Næses Form er dog ikke saa -vanskeligt, som man skulde tro; thi man har opfundet -Instrumenter, som kaldes Næsemaskiner. Disse -er meget enkle Redskaber og udfører sit Arbeide -ved at trykke paa Næsens Bruskdele.</p> - -<p>For nogle Aar siden havde en Medarbeider i -«Philadelphia Times» en Samtale med en Læge angaaende -Omdannelsen af Næser, og han fik herunder<span class="pagenum"><a name="Page_62" id="Page_62">[62]</a></span> -følgende eiendommelige Oplysninger: «Næsen -er intet andet end et Stykke Brusk, og dens Form -kan let forandres. Mange Mennesker er besværede -med Næser, hvis Form hverken er behagelige for -dem selv eller deres Venner. Den franske Maskine -bestaar af en liden Hylse i to Dele, der er forbundne -ved et Led. Den er forfærdiget af Jern og -emaljeret, og dens Indre har Form af en fuldt tildannet -Næse af den Form og Type, som tilhører -det Ansigt, hvorom der er Tale. Paa denne Maade -kan man faa en græsk eller romersk Næse, Stumpnæse -eller Ørnenæse eller hvilkensomhelst Form -man maatte ønske. Naar Instrumentet skal anvendes, -bades Næsen ved Sengetid først med varmt Vand, -saa den bliver rigtig varm og myg; derpaa indgnides -den med Glycerin, Vasselin, Olivenolje eller et -andet Fedtstof. Tilslut paasættes Instrumentet, og -Siderne trykkes sammen, hvorpaa det faar sidde i -Fred hele Natten. Det tages af om Morgenen, -hvorpaa Næsen vaskes med koldt Vand. Det er i -Begyndelsen noksaa ondt, men naar Instrumentet -har været anvendt 2-3 Gange, er Smerten forbi. -Efter en Maaneds Tid begynder Næsen at antage -sin nye Form, og efter 8 a 10 Ugers Forløb vil -denne være varig.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_63" id="Page_63">[63]</a></span></p> - -<p>Man har ogsaa i den senere Tid ved Operationer -kunnet forandre Næsens Form.</p> - -<p>Rødhed paa Næsen er for nogle Personer Aarsag -til megen Bekymring. En rød Næse har dog -sjelden noget at gjøre med Alkohol, skjønt Afholdstalere -undertiden med Forkjærlighed giver denne -Skylden. Næsens Rødhed har i Almindelighed -mere sin Grund i hvad man spiser end hvad man -drikker. Ofte er det Resultatet af Fraadseri, af -mægtige og ophidsende Fødemidlers Fortæring eller -overdreven Brug af Peber og andre Krydderier. -Dersom Ondet har sin Grund i en af disse Aarsager, -er Botemidlet klart nok: Undgaa sød, fed og -mægtig Føde, spis mindre Kjød og lad Krydderierne -være. Forsag ligeledes The, Kaffe og alle alkoholiske -Drikke.</p> - -<p>En anden Aarsag til rød Næse kan for Damers -Vedkommende være, at man snører sig for haardt.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_64" id="Page_64">[64]</a></span></p> - -<h4>ENOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Udstaaende Øren og deres -Behandling.</span></h4> - -<p>Øren, som staar ud i mere eller mindre Grad, -er mildest talt ingen Prydelse. Denne Feil bør behandles -medens man er ung, thi det er da forholdsvis -let, at faa Ørene til at antage en naturlig -Stilling. Senere i Livet bliver det visselig vanskeligere -at rette paa denne Lyde, men umuligt er det -dog ikke.</p> - -<p>Et bredt Bind kan bindes over Ørene om -Natten, og kan ligeledes bæres en stor Del af -Dagen uden nogen større Uleilighed. Denne Behandlingsmaade -skal med Tiden delvis, om end -ikke helt, rette Feilen.</p> - -<p>Man kan ligeledes ad operativ Vei komme -til Maalet og opnaa et betydeligt sikrere Resultat.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_65" id="Page_65">[65]</a></span></p> - -<p>«Ørets Skjønhed,» siger Walker, «er alt for -lidet paaagtet. For et øvet Øie frembyder det -stor Skjønhed eller Hæslighed med Hensyn til -Form, Størrelse og Stilling.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_66" id="Page_66">[66]</a></span></p> - -<h4>TOOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Fed Hud, tør Hud og slap Hud.</span></h4> - -<p>Enkelte Menneskers Ansigter ser altid skinnende -ud, visselig ikke paa Grund af nogen himmelsk -Glands, men paa Grund af et vist ubehageligt, -oljet Udseende. Dette skriver sig fra Overflod -paa et fedtagtigt Stof eller Serum, som opstaar -ved en sygelig Virksomhed af Hudens Fedtkjertler -Det eneste, som hjælper herimod, er en flittig Brug -af Sæbe, der bidrager til at absorbere den overflødige -Olje i Huden. Jo mere Alkali Sæben indeholder, -desto bedre opfylder den sin Hensigt.</p> - -<p>Som en Modsætning til for meget Fedt i Huden -staar formegen Tørhed. Dette skriver sig fra -forlidet Fedtafsondring og forekommer ofte ved -daarlig Fordøielse. Den bedste Behandling herimod -er at gnide Huden daglig med Olivenolje.</p> - -<p>Slaphed i Huden opstaar ofte derved, at Fedtet -under Huden delvis absorberes; kanhænde er det<span class="pagenum"><a name="Page_67" id="Page_67">[67]</a></span> -ogsaa Resultatet af Afsætning af daarlig organiseret -Fedt. En Alunopløsning anbefales undertiden -for at gjøre Huden tæt, men Brugen heraf er ikke -tilraadelig, da alle saadanne Midler efter en Tids -Brug er skadelige. Den bedste Maade er at lette -Dannelsen af sundt Fedt. Drik Kakao isteden for -The og Melk og tag ind Levertran.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_68" id="Page_68">[68]</a></span></p> - -<h4>TREOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Fregner, Solbrændthed og Finner.</span></h4> - -<p>Fregner bestaar af en Overflod af Farvestoffet -i Huden, hvilket optræder i smaa Flekker. De -foraarsages i de fleste Tilfælde deraf, at Huden udsættes -for Solen. De, som har den fineste Teint, -er mest udsatte for at faa saadanne, hvilket bør -være en Trøst for de Damer, som plages af dem. -Det er ikke almindelig bekjendt, at der findes to -Slags Fregner, nemlig Sommerfregner og Vinterfregner. -Sommerfregnerne opstaar ved Solens og -Varmens Indvirkning i Sommertiden og forsvinder -med det varme Veir; medens de kolde Fregner -dannes paa alle Aarets Tider og er medfødte hos -mange Personer. De, som har en skjær og blomstrende -Teint, er lettere udsat for Fregner end de, -der har en mørkere Hudfarve. Fregner er vanskelige -at faa bort, naar de først en Gang har indfundet -sig; det er imidlertid ikke umuligt. Der<span class="pagenum"><a name="Page_69" id="Page_69">[69]</a></span> -findes mange meget gode Midler mod Fregner. -Det følgende er maaske det bedste: «To Spiseskeer -Citronsaft, det samme Kvantum Vand, en Spiseske -Glycerin samt en toppet Theske Borax.» Dette paastryges -tre eller fire Gange om Dagen, hvorpaa -Ansigtet efter 15-20 Minutters Forløb tørkes med -et mygt Haaneklæde.</p> - -<p>Solbrændthed er den mørke Farve, som fremkaldes -i Huden ved for stærk Varme, ved en brændende -Vind eller for skarp Luft. Den er ikke paa -langt nær saa styg som Fregner, og endel Ansigter -kan ogsaa vinde derved. Damer, som ikke liker -Solbrændthed bør bære Parasol. Hvis Ansigtet -kun er lidet solbrændt, bør det hver Aften vaskes -med nysilet Melk. For stærkere Tilfælder har man -anbefalet en Blanding af en Spiseskeske Benzoëtinktur -og fem og otti Gram Rosenvand.</p> - -<p>Hvad man i Almindelighed kalder Hudmark, -er kun en let Hudsygdom. De angriber sædvanlig -Ansigtet, Hagen, Skuldrene og Brystet, og kan -have sin Grund i for tung Diæt, Indaanding af daarlig -Luft eller Mangel paa Bevægelse. I Kirurgiens -tidligere Dage troede man, at de smaa marklignende -Legemer, som kan presses frem, var virkelige, -levende Parasiter, men Mikroskopet har fuldt -bevist, at de er Ansamlinger af Fedtstoffe, som tilstopper<span class="pagenum"><a name="Page_70" id="Page_70">[70]</a></span> -de naturlige Porer. Man kan ganske enkelt -pirke dem ud, hvilket kan ske med Fingerspidserne -eller ved at presse en Urnøgel over dem. -Der findes ogsaa et Instrument, som er forfærdiget -til dette Brug. Inden man forsøger denne lille Operation, -bør man udsætte Huden for Damp flere -Aftener paa Rad over en Kande med kogende -Vand. Til at forhindre Dannelsen af saadanne Forekomster -som Hudmark, er intet Middel bedre end -en flittig Brug af god Sæbe og omsorgsfuld Tørkning -med et passe grovt Haandklæde.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_71" id="Page_71">[71]</a></span></p> - -<h4>FIREOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Rynker.</span></h4> - -<p>Der gives mange Grunde til Dannelsen af -Rynker, af hvilke den fornemste er den tiltagende -Alder. Longfellow siger poetisk: «Aarene har som -Fugle sænket sig ned for at drikke Glandsen af -hendes Øine, og har efterladt sig Spor ved Bredden.»</p> - -<p>Den fysiologiske Forklaring paa disse Ansigtslinjer -er den, at i samme Grad som Alderen skrider -frem, bliver Fedtet under Huden absorberet, -hvorfor Yderhuden bliver slap og danner Rynker. -Bibehold af naturligt Fedt maa derfor forebygge -Hudens Rynkning. Rynker optræder ikke sjelden -efter en langvarig Sygdom og forsvinder, naar Helbreden -vender tilbage og Kinderne atter antager -sin naturlige Fylde.</p> - -<p>Hvad angaar de fortidlige Rynker, som undertiden -indtræder efter Trediveaarsalderen, saa foraarsages -de ofte af Bekymring, Sorg, Nedslaaethed<span class="pagenum"><a name="Page_72" id="Page_72">[72]</a></span> -og Sygdom. Undertiden kommer de ogsaa af, at -man bor i for varme Rum. Opvarmning med Gas -og Damp fremskynder Dannelsen af Rynker, forsaavidt -man ikke modvirker Luftens Tørhed ved -Fordampning af Vand.</p> - -<p>Et udmærket Botemiddel mod Rynker er Anvendelsen -af Coldcream, som før er omtalt i Forbindelse -med Teinten. Ansigtet bør først vaskes -godt rent med varmt Vand og derpaa tørres med -et grovt Haandklæde. Medens Ansigtet endnu er -varmt, tager man lidt Coldcream og gnider det -over Ansigtet til den er aldeles indgneden. Femten -Minutters Gnidning er ikke formeget. Gnid altid -i Retning opad mod Ørene og Issen. I Frankrige -er denne Maade at udslette Rynker paa, meget -anvendt, og mange Damer har dette Middel at -takke for Muligheden af at modstaa Tidens Herjinger.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_73" id="Page_73">[73]</a></span></p> - -<h4>FEMOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Vorter, Kopar osv.</span></h4> - -<p>Vorter er smaa, haarde Udvækster, der optræder -paa Yderhuden. De har i Almindelighed -en konisk Form og sædvanlig en mørkere Farve -end den omgivende Hud. Disse smaa Tingester -vokser meget langsomt og faar sin Næring fra Læderhuden -over hvilken de ligger.</p> - -<p>Vorter er i Almindelighed vanprydende, isærdeleshed -naar de sætter sig paa fremstaaende Dele -af Ansigtet. Man ser af og til en saadan paa -Næsetippen af en Dame, og man maa indrømme, -at den virker alt andet end smukt. Behandlingen -af Vorter bestaar, efter Sir Erasmus Wilson, i at -bortskrabe den tørre og haarde Hud fra Vortespidsen -og saa bestryge denne med en liden Draabe -Eddiksyre. Men man maa være varsom, at ikke -Eddiksyren render ned paa den omgivende Hud<span class="pagenum"><a name="Page_74" id="Page_74">[74]</a></span> -hvor den foraarsager Inflammation og heftig Smerte -Operationen foretages en eller to Gange om Dagen, -og man kan efterhaanden skrabe Vorten, indtil -Ondet er helbredet.</p> - -<p>Det Øieonde, som er kjendt under Navnet -Hordeohun eller Sti, er ikke alene mindre pent af -Udseende, men er ogsaa ofte meget plagsomt. -Endel Mennesker faar let Sti og lider meget, ved at -den optræder saa hyppigt. Til Behandling af dette -Onde forordner mange medecinske Autoriteter Anvendelse -af Grød og Badning med varmt Vand. -Men Dr. Louis Fitzpatrik offentliggjorde engang i -det medecinske Tidsskrift <span class="gesperrt">Lancet</span> en Artikel om -Sti, hvori han sagde, at han efter lang Erfaring -var kommet til, at det bedste var en Lokalbehandling -med Jod. Denne Behandling hæmmer kraftigt -Stiets Udvikling, medens Grød ofte befordrer den. -Man bør holde ud Øielaaget med Tommel- og -Pegefingeren, medens man med en liden Pensel af -Kamelhaar bestryger Stiet med Jod.</p> - -<p>Koparrede Ansigter paatræffes nu forholdsvis -sjelden, takket være Vaksinationen i Forbindelse -med de bedre sanitære Forhold i Byerne. I vore -Forfædres Dage derimod, var det et meget almindeligt -Syn at se Mennesker, som var uhyggeligt -vansirede af Kopper. Denne Plage er dog ikke<span class="pagenum"><a name="Page_75" id="Page_75">[75]</a></span> -helt og holdent uddrevet, og man møder undertiden -Mennesker, som har faaet sit vakre Udseende -ødelagt af den ubehagelige Sygdom. Ved Elektrolyse -kan man betydelig formindske de stygge -Kopar, om man end ikke helt og holdent kan udslette -dem. Men Operationen er ganske dyr, da -den maa udføres af meget dygtige Specialister.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_76" id="Page_76">[76]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Generende Haarvækst.</span></h4> - -<p>Generende Haarvækst er ofte en Kilde til megen -Bekymring og Forargelse hos det smukke Kjøn. -Skjæg er en Prydelse i Mandens Ansigt, men naar -det viser sig i Kvindens, opvækker det ikke synderlig -Beundring. De, som let faar overflødigt -Haar, bør ikke anvende Sæbe i Ansigtet, thi altslags -Fedtstof befordrer Haarvækst. Der findes en -hel Del Haarborttagningsmidler, men de er som -Regel ætsende og som Følge deraf skadelige for -Huden; ja nogle er til og med meget giftige. De -er derfor ikke anbefalelsesværdige. Maaske er nedenstaaende -det mest uskadelige:</p> - -<table summary=""> - <tr> - <td>Ulæsket Kalk</td> - <td class="right">400</td> - <td>Gram</td> - </tr> - <tr> - <td>Potaske</td> - <td class="right">60</td> - <td>—</td> - </tr> - <tr> - <td>Svovellever</td> - <td class="right">60</td> - <td>—</td> - </tr> -</table> - -<p>Dette stødes til fint Mel og opbevares paa en -vel korket Flaske. Haaret maa afklippes nær Huden,<span class="pagenum"><a name="Page_77" id="Page_77">[77]</a></span> -hvorpaa Pudret paastryges, opblandet i lidt -Vand. Efter to Minutters Forløb afskrabes det -med en Trækniv.</p> - -<p>For dem, som har Raad dertil, er dog Elektrolysen -en meget bedre og virksommere Metode, saaledes -som berørt i foregaaende Kapitel.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_78" id="Page_78">[78]</a></span></p> - -<h4>SYVOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Ond Aande, dens Aarsag og -Behandling.</span></h4> - -<p>Endskjønt ond Aande ikke er en Ansigtssygdom, -har den dog stor Indflydelse paa Skjønheden. -En Rose kan have et smukt Udseende, men hvem -vilde bryde sig om den, hvis den havde en ubehagelig -Lugt. Ond Aande kan opstaa ved en af -følgende Grunde: Daarlige Tænder, en sygelig -Tilstand i Mundens, Svælgets eller Mavens Slimhinder, -Benforraadnelse i Mund eller Næse, samt -ufordøiet Mads Forbliven i Maven.</p> - -<p>Dersom den ubehagelige Lugt beror paa Mavens -Tilstand, kan den fjernes ved Fortæring af -afførende Føde. Dersom den skriver sig fra en -eller anden lokal Aarsag, saasom daarlige Tænder -eller en sygelig Tilstand i Munden, kan den formindskes -ved Gurgling. Det skal mærkes, at<span class="pagenum"><a name="Page_79" id="Page_79">[79]</a></span> -mange Menneskers Aandedræt er ubehageligt, uden -at man kan spore Aarsagen dertil. Hos Kvinderne -er Aandedrættet ofte daarligt under visse Perioder, -men dette forsvinder efterhaanden.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_80" id="Page_80">[80]</a></span></p> - -<h3 id="FJERDE_DEL">FJERDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Haarets Betydning.</span></h3> - -<h4>OTTEOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Haarets Sammensætning og Vækst.</span></h4> - -<p>Den berømte Fysiolog Malpighi sammenligner -Haaret, slig som det vokser paa Hovedet, med en -Plante i en Blomsterpotte. Ethvert Haar paa Legemet -bestaar af et hult Rør, som vokser ret ud -fra en under Huden liggende Haarrod. Haarets -Farve afhænger af Farvestoffe inde i Røret, og sin -Glands faar det ved Afsondring af et oljeagtigt -Stof fra endel smaa Fedtkjertler omkring Roden. -Hver Flek af Huden, med Undtagelse af Hændernes -Indside og Fodsaalerne, er af Naturen bestemt -til Haarvækst, men i de fleste Tilfælde er de saa -fine og korte, at de paa den største Del af Legemet -er næsten usynlige.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_81" id="Page_81">[81]</a></span></p> - -<p>Den almindelige Længde af et Kvindehaar varierer -mellem 90 og 100 Centimeter. Sir Erasmus -Wilson har regnet ud, at Haaret vokser halvanden -Linie om Ugen, hvilket vil sige omtrent 17 Centimeter -om Aaret, saaledes at en Olding paa otti -Aar har ladet elleve Meter Haar falde for Haarskjærerens -Saks. For nøiagtig at kunne bestemme -Haarets Tykkelse har Sir Erasmus Wilson maalt -Diameteren af mere end to tusen Haarstraa, som -havde tilhørt 30 forskjellige Personer. Paa Grundlag -af disse Maalinger har han fundet, at Tykkelsen -varierer mellem 1/1500 og 1/400 Tomme; de fineste -varierer mellem det første Maal og 1/500 og de -groveste mellem 1/400 og 1/140. Denne berømte Hudspecialist -har endvidere beregnet, at der findes 1000 -Haarstraa paa en Kvadrattommes Overflade og -120000 paa Hovedet. Et stort Hoved med tæt -Haarvækst kan have lige til 200000 Haar.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_82" id="Page_82">[82]</a></span></p> - -<h4>NIOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Haarets Affalden og Botemidlet -derimod.</span></h4> - -<p>Haarets Affalden foraarsager ofte Bekymring -hos dets Eier, og den Tanke opstaar let, at man -vil blive skaldet. Men i de fleste Tilfælde, især -hvis det indtræffer tidligt om Vaaren eller Høsten, -har man ingen Grund til at frygte for et stadigt -Tab af Haar. Grunden til at Haaret falder af, er -at det er for tungt for Roden. Dersom Haaret -faar vokse frit, opnaar det en vis Længde og falder -derpaa af, paa samme Maade som Fuglene -skifter Fjær og Pattedyrene bytter Pels. De affældte -Haarstraa erstattes af nye, som vokser ud -af de samme Rødder. Selv om Haaret klippes og -holdes passe langt, indtræder ofte denne Proces.</p> - -<p>Paa den anden Side kan Haarets Affalden have -sin Grund i, at Rødderne faar for lidet Næring, -hvilket igjen er Følgen af en eller anden Hudsygdom,<span class="pagenum"><a name="Page_83" id="Page_83">[83]</a></span> -eller det kan bero paa en almindelig Svaghedstilstand. -Naar Haaret viser Tilbøielighed til at -falde af, er det klogt at lade det klippe af ofte. -Champonering er ogsaa udmærket til at styrke Haaret. -Rødderne egges derved til forhøiet Virksomhed, -da Blodet derved føres til Issens Overflade. -Et godt Middel til Befordring af Haarvækst er følgende, -der er kjendt under Navn af Sir Erasmus -Wilsons Opløsning:</p> - -<table summary=""> - <tr> - <td>Eau de Cologne</td> - <td class="right">60</td> - <td>Gram</td> - </tr> - <tr> - <td>Spansk Fluetinktur</td> - <td class="right">15</td> - <td>—</td> - </tr> - <tr> - <td>Lavendelolje</td> - <td class="right">10</td> - <td>Draaber</td> - </tr> -</table> - -<p>Opløsningen skal gnides ind paa Hovedet en -eller to Gange om Dagen i længere Tid, men hvis -Hudløshed indtræder, maa man ophøre dermed -nogen Tid eller foretage Indgnidningen med større -Mellemrum.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_84" id="Page_84">[84]</a></span></p> - -<h4>TRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">For tidlig Skaldethed, dens Aarsag, -Forebyggelse og Botemiddel.</span></h4> - -<p>Skaldethed har man kaldt en Civilisationens -Sygdom, eftersom den aldrig forekommer blandt -uciviliserede Folkeslag. Det er en Eiendommelighed, -at Mænd lider mere af denne Sygdom end -Kvinder, hvilket uden Tvil kommer af Ulighed i -Forhold og Beskjæftigelse. En af de fornemste -Grunde hertil er, at Mændene bærer tunge, tætsluttende -Hatte. Disse trykker paa Blodkarene og -hindrer Haarrødderne at faa sin rette Næring. Brugen -af Huer kan ogsaa fremkalde en lignende Virkning, -da de danner en tæt Hovedbedækning, som -ikke Naturen fordrer, og derved foraarsages en Forslapning -og Udtørring af Haarrødderne. En anden -Grund til Skaldethed er stadigt Ophold i for varme -og af Gas oplyste Rum. Andre vigtige Faktorer -ved Haarets for tidlige Affalden er Sindsuro, for<span class="pagenum"><a name="Page_85" id="Page_85">[85]</a></span> -megen Ængstelse, overdreven Læsning, Lidenskaber -og Sorg. Foruden alle disse Grunde til Haarets -Affalden kan mange andre nævnes, saasom -Uorden i Maven, almindelig Svaghed, Flas, stadig -Tobaksrøgning, stærke Drikke, Nattevaagen og uregelmæssige -Vaner.</p> - -<p>Der findes uheldigvis ingen Hjælpemidler for -Skaldethed, som kommer af at Haarrødderne er -blevet ødelagte, hvilket i Almindelighed er Tilfældet -med alderstegne Personer. Men om Haartabet -indtræder i tidligere Aar, behøver man ikke at -fortvile, hvis man anvender rigtig Behandling. Hvis -Ondet har sin Grund i nogen af de før omtalte -Forhold, maa disse forandres. Hvis den, som lider -af Haaraffald, har en svag Helse, kan han med -Fordel tage Levertran eller en Opløsning af Jern -og Kinin. Til udvortes Brug er efter min Erfaring -en Opløsning af Parafin særdeles velgjørende, og -er ofte blevet anvendt med Fordel, naar alle -andre Midler har slaaet feil. Opløsningen bestaar af:</p> - -<table summary=""> - <tr> - <td>Parafinolje</td> - <td class="right">1½</td> - <td>Deciliter</td> - </tr> - <tr> - <td>Lavendelolje</td> - <td class="right"><span class="fraction">10</span></td> - <td>Draaber</td> - </tr> - <tr> - <td>Spansk Fluetinktur</td> - <td class="right"><span class="fraction">7</span></td> - <td>Gram</td> - </tr> -</table> - -<p>Opløsningen maa før den anvendes ristes godt, -og lidt af den gnides ind i Haarrødderne hver Morgen -og Aften.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_86" id="Page_86">[86]</a></span></p> - -<p>Den berømte pastor John Wesley forordnede -at gnide den skaldede Del af Hovedet hver Morgen -og Aften med en raa spansk Løg, indtil Huden -bliver rød, samt derpaa bestryge Stedet med -lidt Honning. Jeg har imidlertid ikke kjendt nogen, -som har havt Mod til at prøve Kuren.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_87" id="Page_87">[87]</a></span></p> - -<h4>ENOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">For tidlig Graasprængthed, dens Aarsager, -Forebyggelse og Botemiddel</span></h4> - -<p>Vore Forfædres Haar graanede først i en langt -fremskreden Alder, medens det nutildags slet ikke -er usædvanligt at se middelaldrende, ja til og med -unge Personer med Sølvtraade i Haaret.</p> - -<p>Fortidligt graanende Haar har i de fleste Tilfælde -sin Oprindelse i en af de Grunde, der i foregaaende -Kapitel angives for fortidlig Skaldethed. -Aandelig Anstrengelse i Forbindelse med et stillesiddende -Liv er maaske det, som mest bidrager til -at gjøre Haaret hvidt. Undertiden kan man ogsaa -spore en lokal Aarsag, for Eksempel Flas eller -Nevralgi, hvorved Feilen ligger i de Nerver, som -behersker Næringsprocessen. Enkelte Mennesker -(de saakaldte Albinos) er hvide fra Fødslen af, hvilket -har sin Grund i Mangel paa Farvestof i Haaret. -En heftig Sygdom kan undertiden gjøre, at<span class="pagenum"><a name="Page_88" id="Page_88">[88]</a></span> -Haaret bliver graat, men under saadanne Omstændigheder -hænder det ofte, at Farven vender tilbage -igjen med fuld Helbredelse. Der findes mange paalidelige -Eksempler paa, at Haaret er blevet hvidt -paa Grund af stærk Frygt eller Sorg. Et slaaende -Eksempel herpaa er fortalt om en oprørsk Sepoy i -den indiske Hær, som blev taget tilfange og fremført -for at underkastes Forhør. Fortællingen lyder -saaledes: Berøvet sin Uniform og fuldstændig nøgen -omringedes han af Soldaterne, og blev da først -opmærksom paa sin farlige Stilling. Han skjalv -voldsomt, Skræk og Fortvilelse stod malet i hans -Ansigt, og endskjønt han besvarede de Spørgsmaal, -som rettedes til ham, syntes han ligesom bedøvet -af Frygt. I Løbet af en halv Time, medens alles -Øine var rettede paa ham, blev hans Haar graat; -det havde ved hans Indtræden været kulsort. De -Omkringstaaendes Opmærksomhed fæstedes først -derpaa af den Sergeant, under hvis Opsigt han -var, og som raabte: «Han graaner!» Og langsomt, -men sikkert foregik Forandringen for alles -Øine, indtil den i Løbet af en halv Time var fuldstændig.</p> - -<p>Det er overflødigt at sige, at fortidlig Graasprængthed -bedst forhindres ved at undgaa de -Indflydelser, som foraarsager den. De, som finder<span class="pagenum"><a name="Page_89" id="Page_89">[89]</a></span> -at deres Haar begynder at vise Tegn til Graasprængthed, -vil finde, at den før beskrevne Parafinopløsning -er meget nyttig ved at hjælpe Haarkarrene -at afsondre det nødvendige Farvestof. I de -fleste Tilfælde vil man fuldstændig helbredes derved.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_90" id="Page_90">[90]</a></span></p> - -<h4>TOOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Flas, dets Aarsag og Behandling.</span></h4> - -<p>Mange Mennesker plages af en Ubehagelighed, -der er kjendt under Navnet Flas. Den karakteriseres -af, at Hovedet stadig er bedækket af fine, hvide, -glindsende Skjæl, som ved Kjæmning eller Børstning -af Haaret falder ned paa Klæderne. Undertiden -optræder denne Tilstand paa Næsen og Kinderne -ligesaameget som paa Hovedet. Forekomsten -kan have sin Grund i Uorden i Fedtkjertlerne, -i flere Slags Eksem, Udslet eller lignende Ting. I -Tilfælde af, at Flasset ophober sig, foraarsager megen -Kjæmning stort Tab af Haar. Ofte hænder det ogsaa, -at Haaret bliver tørt, glandsløst eller til og med graat.</p> - -<p>Et nyttigt Middel er en eller et Par Gange i -Ugen at vaske Haaret med en Opløsning af 15 -Gram Boraks i en halv Liter Kamfervand. En anden -Opløsning er 15 Gram Jernvinsten i en halv -Liter lunkent Vand.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_91" id="Page_91">[91]</a></span></p> - -<h4>TREOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Haarets Pleie i Almindelighed.</span></h4> - -<p>«Skjønhed hos Mand eller Kvinde er en Gave -fra Gud,» siger Sir W. Duvenant; «men den høieste -Skjønhed er Haaret, uden hvilket der ikke findes -nogen fuldkommen Skjønhed.»</p> - -<p>De, som af Naturen er blevet velsignet med et -vakkert Haar, bør pleie det med den yderste -Omsorg, thi den ypperste Haarvækst kan formindskes -eller helt og holdent tabes paa kort Tid ved -urigtig Behandling eller mangelfuld Pleie.</p> - -<p>For at gjøre Haaret stærkt og friskt, bør man -ofte vaske det med varmt Vand, gnide Haarbunden -godt og tørke Haaret godt efterpaa. En velgjørende -Virkning har det at børste Haaret en fem -Minutters Tid hver Morgen Denne enkle Behandling -stimulerer Rødderne, befordrer Væksten og -gjør Haaret mygt og glindsende. Man bør anvende -en stor Børste med langt Haar, men en, som hverken<span class="pagenum"><a name="Page_92" id="Page_92">[92]</a></span> -er for stiv eller for myg. Dersom Haaret skal -holdes i god Stand, maa det klippes periodisk og -aldrig tillades at vokse over en vis Længde. Jo -kortere Haaret holdes, jo stærkere bliver det; de -som har tørt Haar kan ikke bruge noget bedre -Middel end lidt Olivenolje, der er meget sundere -end de almindelige Pomader, som gaar i Handelen. -Lad aldrig Haaret svides i Toppen. Denne Operation -er Parykmagerens Opfindelse og er kun -velgjørende for hans Kasse, da der ikke findes nogetsomhelst -Bevis for, at det gavner Haaret eller -befordrer dets Vækst. Haaret bør hverken limes -fast til Hovedet med Pomade eller børstes ret op, -da begge disse Metoder er skadelige.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_93" id="Page_93">[93]</a></span></p> - -<h4>FIREOGTRETTIENDE KAPITEL:<br /> -<span class="gesperrt">Haarfarvningsmidler og Faren ved -deres Brug.</span></h4> - -<p>I en af sine Sange bebreider Ovidius sin Heltinde, -fordi hun har ødelagt sine silkebløde Fletninger -med giftige Farver. Han udraaber: «Har -jeg ikke sagt dig, at du skal slutte med at farve -dit Haar? Nu har du intet tilbage at farve. Og -dog var intet skjønnere end dine Lokker, som -naaede dig til Knærne, og som var saa fine, at du -var ræd for at kjæmme dem. Du heldte Gift over -dit eget Hoved, og nu skal Tyskland sende dig -Slavehaar, og en beseiret Nation skal forsyne dig -med Krigsudrustning.»</p> - -<p>Mange Personer er ført paa Vildspor, og har -ligesom denne Skjønhed brugt Farver for at forskjønne -sit Haar; siden har de dog opdaget, at -de netop derved har ødelagt det. Næsten alle -Haarfarvningsmidler, som gaar i Handelen, indeholder<span class="pagenum"><a name="Page_94" id="Page_94">[94]</a></span> -Bly, og ofte i saa store Mængder, at de -foraarsager Blyforgiftning. De, som sætter Pris paa -sine Lokker, bør derfor undgaa Farvningsmidler.</p> - -<p>Jeg har hørt Tale om en Dame, som forsøgte -at sætte en vakker gylden Farve paa Haaret, men -som til sin store Skræk opdagede, at det blev -græsgrønt.</p> - -<p>Det eneste Farvningsmiddel, der kan anbefales -som uskadeligt, er almindelig Valnødsaft. Denne -gjør Haaret mørkebrunt eller sort, alt efter den -Vandmængde, den spædes med.</p> - -<p>En stor Ubehagelighed ved alle Haarfarvningsmidler -er, at Farvningsprocessen maa gjennemgaaes -hver Dag, hvis ikke den, der anvender den, skal -gjøre sig latterlig for andre. Haaret vokser stadigt -og hvad der er Rod idag er Stamme imorgen.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_95" id="Page_95">[95]</a></span></p> - -<h4>FEMOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Kunsten at opsætte Haaret klædeligt.</span></h4> - -<p>Haaret er en af Ansigtets største Prydelser. -At opsætte det saaledes, at det klæder Ansigtet, -er en Kunst, der bør studeres af alle, som ønsker -at forbedre sit personlige Udseende. En vis Arrangering -af Haaret kan være meget passende for -det ene Ansigt, medens det kan være det modsatte -for et andet. Saaledes bør f. Eks. Damer med -stort Ansigt aldrig drage Haaret haardt tilbage, -men lade det falde lidt løst rundt Panden uden dog -at være udstaaende ved Siden af Ansigtet. De, -som har lidet Ansigt eller lav Pande, bør kjæmme -Haaret løst tilbage og vise saa meget som muligt -af Panden; ligeledes ved Siderne for at give Hovedet -størst muligt Udseende. Lidt Eksperimentering -vil snart vise, hvilken Haaropsætning, der -er fordelagtigst. Enhver bør derfor søge at opsætte -sit Haar saaledes, at det passer til Ansigtet.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_96" id="Page_96">[96]</a></span></p> - -<h3 id="FEMTE_DEL">FEMTE DEL.<br /> -<span class="smaller">Tændernes Værdi.</span></h3> - -<h4>SEKSOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Tændernes Anatomi.</span></h4> - -<p>Efter Naturens almindelige Ordning har ethvert -Individ to Sæt Tænder. Det første Sæt, der fremtræder -i Barndommen, holder sig blot nogle Aar, -og siden kommer det virkelige Sæt, som skal vare -hele Livet igjennem. Takket være de menneskelige -Daarskaber, kan de dog sjelden fylde sin Opgave -helt. Naar Antallet af Tænder er fuldt hos et voksent -Menneske udgjør det 32, som er ligelig fordelt -i begge Kjæver. De har flere forskjellige Former -og har faaet forskjellige Benævnelser. Paa Forsiden -af hver Kjæve sidder fire Fortænder; umiddelbart -efter disse kommer Øientænderne; endvidere følger -siden efter hverandre to mindre Kindtænder<span class="pagenum"><a name="Page_97" id="Page_97">[97]</a></span> -samt bag disse paa hver Side tre Jæksler, af hvilke -den inderste sædvanligvis kaldes Visdomstanden. -Denne Visdomstand kommer i Almindelighed saa -sent som mellem attende og femogtyvende Aar.</p> - -<p>Hvad Bygningen angaar, bestaar en Tand af -flere Væv, der skiller sig fra hverandre i sin kemiske -Sammensætning. Tandens Indre udgjøres af -en tyk Bensubstans, der kaldes «Dentin»; Roden -er beklædt med et Lag af «Cement», medens Kronen -er overtrukket med et Stof af stor Haardhed, -der kaldes «Emalje», og som tjener til at beskytte -Tænderne mod Slitage. Inde i selve Tandlegemet -strækker der sig en Kanal, der kaldes Pulpkaviteten. -Denne indeholder et Væv, som er rigt forsynet -med Nerver, fra hvilke Smerterne ved Tandpine -har sit Udspring.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_98" id="Page_98">[98]</a></span></p> - -<h4>SYVOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Tænderne og Skjønheden.</span></h4> - -<p>Tænderne udøver stor Indflydelse paa Ansigtets -Form, Karakter og Udtryk i Almindelighed. -Den ovale Ansigtsform, der er nødvendig for den -sande Skjønhed, hviler meget paa Dannelsen af -Mund og Hage, hvis Form og Liv atter dannes af -Kjæverne, som paa sin Side er afhængig af Tændernes -Regelmæssighed. Om Munden er aldrig saa velformet -bliver dens gode Udseende ødelagt af vanstelte -og uregelmæssige Tænder. Hvis det fulde Antal Tænder -ikke haves, sammentrækkes Kjæverne, og Følgen -bliver ofte et indknebet Udseende i den nedre -Del af Ansigtet. En amerikansk Forfatter har sagt, -at «ingen Kvinde med vakre Tænder kan siges at -være styg.» Det er imidlertid godt at huske, at -en Tandlæge her kan komme Naturen tilhjælp.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_99" id="Page_99">[99]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Tændernes Indflydelse paa -Helbreden.</span></h4> - -<p>Mr. George James Platt siger i sin udmærkede -Bog om «Forretningsliv», at Halvdelen af det menneskelige -Livs Ulykker og Lidelser først og fremst -beror paa Mangel af Tænder.</p> - -<p>En god Helbred forekommer aldrig, hvis Tænderne -er daarlige eller man mangler en stor Del af dem. -Ufuldstændig Tygning er en af Hovedaarsagerne til -daarlig Fordøielse og de mange alvorlige Plager, -som følger dermed. Eksperimenter har for længe -siden paavist, at Maden ikke kan fordøies ordentlig, -hvis den ikke er ordentlig tygget, inden den -kommer ned i Maven.</p> - -<p>En velkjendt Tandlæge skriver: «Fordøielsen -begynder i Munden og alligevel tænker man lidet -derpaa. Men om vi nu betænker, at Madens Blanding -med Spyttet finder Sted under Tygningen,<span class="pagenum"><a name="Page_100" id="Page_100">[100]</a></span> -saa er det klart, at en kemisk Forandring foregaar, -og Spyttets Indvirkning bereder Madens fuldstændige -Fordøielse gjennem Mavesafterne. Men Maden -bliver ikke tilstrækkelig blandet med Spyt, hvis -Munden mangler Tænder, eller hvis man har den -Uvane, at «sluge Maden i sig», enten nu dette sker -af fri Villie eller af Tvang. I Almindelighed vil -man se, at de, som spiser meget hurtig, er blege -og magre.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_101" id="Page_101">[101]</a></span></p> - -<h4>NIOGTRETTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Aarsagen til Tændernes Forfald.</span></h4> - -<p>Dr. Ritter i Berlin har fundet, at af 637 Personer, -hvoraf 400 var under 15 Aar gamle, havde -kun 41, eller lidt over 5% fuldstændig friske -Tænder.</p> - -<p>Hvorfor forfalder Tænderne? Svaret bliver, at -de aldrig gjør det paa naturlig, men altid paa unaturlig -Vei. Feilen ligger ikke i Naturen, thi den -har konstrueret vore Tænder til at vare Livet ud. -Det er os selv, som her er at bebreide, thi vi ødelægger -dem ved de daarlige Vaner, som vor saakaldte -Civilisation fører med sig. Dette bevises af, -at uciviliserede Folk aldrig lider af daarlige Tænder. -Syrlige Stoffe er det, som hovedsagelig angriber -Tændernes Emalje og ødelægger den. Hertil -maa først og fremst regnes Pickles, Eddik og syrlige -Mad- og Drikkevarer. Umodne Frugter er -ogsaa skadelige for Tænderne. Mange Tandpulvere<span class="pagenum"><a name="Page_102" id="Page_102">[102]</a></span> -tærer paa Tænderne istedenfor at bevare dem. -Dette er især Tilfældet med dem, som gjør Tænderne -hurtig rene. De er sammensatte af kemiske -Syrer, Alun, Oxalsyre, Vinstensyre og andre Stoffe, -som er mere eller mindre skadelige for vore dyrebare -Tænder.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_103" id="Page_103">[103]</a></span></p> - -<h4>FIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Tændernes almindelige Pleie.</span></h4> - -<p>Renslighed er først og fremst Hovedtingen, -naar der er Spørgsmaal om at bevare sine Tænder -friske. Hvis man rengjorde sine Tænder efter hvert -Maaltid, vilde Tandlægen snart finde, at hans Arbeide -ikke lønnede sig. Men at følge en saadan -Regel turde have sin Vanskelighed, især for dem, -som ikke har stillesiddende Arbeide. Dog bør -Tænderne rengjøres baade Morgen og Aften. Inden -man gaar tilsengs, er det af den aller største Vigtighed, -at man fjerner hver eneste Madsmule, som -kan have samlet sig mellem Tænderne. Disse smaa -Stykker af Føden opblødes og gjærer i Mundens -Varme og Fugtighed, og naar de surner, ødelægger -de Tændernes Emalje. Hvad Tandpulver angaar, -saa gjør man bedst i ikke at benytte dette, da det -omtrent altid er skadeligt i Længden. Almindelig -Sæbe og Vand er det aller bedste Renselsesmiddel,<span class="pagenum"><a name="Page_104" id="Page_104">[104]</a></span> -men uheldigvis er Menneskene aldrig fornøiet med -saadanne enkle og billige Middel. Det bedste Middel -til at gjøre Tænderne hvide er lidt Sod, der er -fuldstændig uskadeligt, og som, naar det har været -anvendt nogle Gange, gjør Tænderne glindsende -som Perler. Benyt aldrig haarde Tandbørster, da -de let foraarsager, at Tandkjødet trækker sig tilbage -fra Tænderne, og disse gaar istykker, om den -Del, der ikke er beskyttet af Emaljen, bliver udsat -for Luften. Tandbørsten maa dog heller ikke være -for myg. En anden meget god Regel er den, at -man undgaar at tage meget varme eller meget -kolde Stoffe i Munden, ligesom man bør afholde -sig fra Mad og Drikke af syrlig Natur samt umoden -Frugt. Brug aldrig Tænderne til at knække -Nødder med. Denne dumme Vane, der er meget -almindelig blandt Børn, foraarsager ofte alvorlig -Skade paa Tænderne.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_105" id="Page_105">[105]</a></span></p> - -<h4>ENOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Nogle Ord om kunstige Tænder.</span></h4> - -<p>Tandlægekunsten har i de senere Aar gjort -store Fremskridt. Et Sæt gode, kunstige Tænder -kan knapt skjelnes fra naturlige, hvis det ikke var -for deres større Glands og Hvidhed. Til en Begyndelse -er det vel forenet med endel Uleilighed at -bruge kunstige Tænder, og der fordres en vis Taalmodighed -for at vænne sig til dem, men efter kort -Tids Forløb har man liden Ubehagelighed af dem, -og de er uden Tvil et uvurderligt Gode for alle, -som har mistet sine naturlige Tyggeorganer. Sir -John Forber har med Rette sagt: «Blandt de store -Velsignelser, for hvilke Samfundet i den senere Tid -har Kunstens store Fremskridt at takke, er det ikke -mange, som mere berører den personlige Komfort -end de, der har sit Udspring i Tandlægekunsten, -især hvad angaar Indsætningen af kunstige Tænder. -At gjengive det menneskelige Ansigt dets tabte<span class="pagenum"><a name="Page_106" id="Page_106">[106]</a></span> -Skjønhed, er i og for sig ingen ringe Gave til det -svage Kjøn, men paany at gjengive de ældre deres -tabte Evne til at tygge Maden, er en Velsignelse -af uberegnelig Gavn, som ikke kan værdsættes ret -af andre end dem, der har faaet den.»</p> - -<p>Et Sæt kunstige Tænder kan nu faaes ganske -billigt, om det end varierer en Smule i Pris. Dog -raades ingen til at kjøbe af de allerbilligste.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_107" id="Page_107">[107]</a></span></p> - -<h3 id="SJETTE_DEL">SJETTE DEL.<br /> -<span class="smaller">Vækst og Figur.</span></h3> - -<h4>TOOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Fuldkommenhed i Vækst og Figur; -deres rette Proportioner.</span></h4> - -<p>Naturen arbeider efter et strængt matematisk -System, og den Maade, hvorpaa de menneskelige -Legemer dannes, er ingen Undtagelse fra Regelen. -Hele Legemet er seks Gange Fodens Længde, uden -Hensyn til, hvadenten Figuren er tyk eller tynd, -om den tilhører en Kjæmpe eller Dverg. Afvigelse -fra denne Regel er en Fragaaelse fra fuldkommen -Skjønhed i Vækst. Ansigtet, fra den høieste Del -af Panden til Hagen, er en Tiendedel af hele Personens -Længde. Det samme gjælder Haanden, regnet -fra Haandleddet til Spidsen af Langfingeren. -Fra den høieste Del af Brystet til Pandens Høide,<span class="pagenum"><a name="Page_108" id="Page_108">[108]</a></span> -er en Syvendedel af hele Figurens Længde. Høiden -fra Fødderne til den øverste Del af Hovedet -er lig Længden mellem Fingerspidserne, naar Armene -er udstrakte. Hvis Ansigtets Længde fra -Haaret til Hagen deles i tre ligestore Dele, falder -den øverste Linje i Øienbrynene, og den andre ved -Næsens nederste Del.</p> - -<p>De rigtige Proportioner paa en fuldkommen -Kvindefigur er følgende: En Kvinde, som er 5 -Fod og 5 Tommer høi, bør veie 144 Skaalpund og -maale 43 Tommer over Brystet (Maalet taget over -Armene), samt 24 Tommer rundt Livet; den øvre -Del af Armene bør være 13½ til 14 Tommer og -Haandleddet 6 Tommer; Ankelen bør være 6 Tommer, -Læggen 14 og Laaret 20 Tommer.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_109" id="Page_109">[109]</a></span></p> - -<h4>TREOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Høi Vækst og hvorledes den opnaaes.</span></h4> - -<p>Professor Hilslicks Iagttagelser angaaende Menneskets -Vækst har vist, at, den hurtigste Udvikling -finder Sted efter Fødslen, idet et Barn det første -Aar af sin Tilværelse vokser omtrent 8 Tommer. -Tilvæksten formindskes saa lidt efter lidt, indtil det -tredie Aar, da Barnet har naaet Halvparten af den -Længde, som det faar i den modne Alder. Efter -fem Aarsalderen sker Udviklingen meget regelmæssig -til det sekstende Aar og udgjør i Medium to -Tommer om Aaret. Efter Sekstenaarsalderen er -Væksten meget ringe og udgjør omtrent tre Femtedels -Tomme om Aaret; fra atten til tyve er Øgningen -i Høide sjelden mere end en Tomme. Med -fem og tyve Aar ophører Væksten undtagen i specielle -Undtagelsestilfælde.</p> - -<p>Heraf fremgaar, at Menneskeslægten har faaet -fem og tyve Leveaar for at vokse. Det er<span class="pagenum"><a name="Page_110" id="Page_110">[110]</a></span> -Almindelighed Menneskenes egen Feil, at de er smaa -af Vækst. Til noget af det, som befordrer Kroppens -Vækst og hjælper os til at blive høie, hører -frisk Luft, regelmæssige Legemsøvelser, at gaa tidligt -tilsengs om Aftenen og mindst otte Timers -Søvn. «Jo mere Sol og Dagslys man faar,» siger -Dr. Allinson, «desto større Udsigt har man til at -blive høi.»</p> - -<p>En forkrøblet Vækst er ofte en Følge af, at -man paa en eller anden Maade har gjort Vold mod -Sundhedslovene. Tobaksrøgning er en af de fornemste -Grunde til, at opvoksende Gutter hindres i -sin Udvikling; den har skabt tusenvis af Dverge. -De mandlige Individer, som ønsker at bliver høie, -bør afholde sig herfra, indtil de har naaet Mandshøide. -At krybe sammen i Sengen er en anden -Maade at hindre Væksten paa; sov derfor altid i -en tilstrækkelig lang Seng og stræk Kroppen ud -saa langt som muligt.</p> - -<p>Hvad Diæten angaar, saa er Grynspiser meget -gunstig for Befordring af Legemets Vækst. Skotternes -høie Vækst kan i høi Grad tilskrives, at de -meget lever af Havregrød.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_111" id="Page_111">[111]</a></span></p> - -<h4>FIREOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Overdreven Fedme, dens Aarsag og -Botemiddel.</span></h4> - -<p>Faa Personer er fornøiet med sin Lod her i -Livet, og det selv i Spørgsmaal, som angaar Legemet. -Fede Mennesker længter efter at blive magre, -og deres magre Medmennesker sukker efter den -Fyldighed, som de Fede foragter. De, som er -kommet paa den gyldne Middelvel, er bedst stillet. -Fedme medfører mange Uleiligheder, og vi undres -ikke paa, at mange ønsker at tabe noget af sin -Vægt.</p> - -<p>Dr. Emmet Densmore siger, at «den drivende -Aarsag til stor Fedme, er Indtagelse af mere Føde -end Legemet trænger, hvilket har tilfølge, at dette -ikke formaar tilstrækkelig at afsondre de overflødige -Stoffe.» Han mener med andre Ord, at formegen -Fedme foraarsages af formegen Mad, og deraf følger -jo tydeligt, hvor Botemidlet ligger.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_112" id="Page_112">[112]</a></span></p> - -<p>Raadet for fede Personer kan derfor sammenfattes -i følgende Regler: Spis, drik og sov saa -lidet som muligt, men tag desto mere Bevægelse -ved at gaa, kjøre paa Velociped, springe, ro eller -dyrke anden Idræt, som fremkalder Svedning. De, -som ikke har Anledning til at faa Bevægelse i fri -Luft, kan muligens finde en anden Maade at skaffe -Legemet Arbeide paa. Visse Spise- og Drikkevarer -maa man afholde sig fra, og til disse hører fornemmelig -Supper, Smør og alle fede Sager, Sukker -og søde Sager, melholdige Spiser, Melk, Bakkelser, -Poteter, Grønsager, Chokolade, Kakao, Øl og tunge -Vinsorter. Af Kjød bør man kun spise det magre.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_113" id="Page_113">[113]</a></span></p> - -<h4>FEMOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Magerhed og dens Behandling.</span></h4> - -<p>For stor Magerhed kan skrive sig fra en eller -anden Feil i Fordøielsen, f. Eks. en Mangel paa -Evne til at tilgodegjøre sig de nærende Stoffe.</p> - -<p>Nogle Mennesker spiser bestandig, og bliver -alligevel aldrig fede. Magerhed tilhører deres Natur, -og selv ikke den største Overflod af Mad vil -nogensinde kunne forandre deres magre Tilstand, -medens atter andre vilde kunne opnaa en vis Fyldighed, -hvis de underkastede sig en rigtig Behandling. -Deres Mangel paa Fedme kan have sin -Grund i forskjellige Forhold, f. Eks. urigtig Diæt, -Overanstrengelse i Arbeide eller Studier, Uro eller -for lidet Søvn.</p> - -<p>Behandlingen af magre Personer bør være stik -modsat af den, der før er givet for fede.</p> - -<p>Saalidet Bevægelse som muligt, sov ti Timer, -sørg for en glad Sindsstemning og spis saadant,<span class="pagenum"><a name="Page_114" id="Page_114">[114]</a></span> -som befordrer Dannelsen af Fedt. Undgaa Eddik, -spirituøse Drikke, The, Kaffe og sur Frugt. Undgaa -fremfor alt Uro. «Le og bliv fed,» er ikke -bare et tomt Udtryk.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_115" id="Page_115">[115]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Skutryg og dens Behandling.</span></h4> - -<p>Skutryg skyldes i de fleste Tilfælde stillesiddende -Beskjæftigelse, men undertiden skriver den -sig ogsaa fra svag Helbred.</p> - -<p>Der findes i Handelen Rygbandager, som kan -anvendes for at rette paa denne Legemsfeil, og de -svarer som Regel udmærket til sit Formaal. Men -for at fremkalde en fuldstændig Bedring, maa man -følge en bestemt Regel. Man maa vænne sig til -altid at sidde i opreist Stilling og sove paa Madras -med kun en Hovedpude. At holde Hænderne paa -Ryggen, naar man tager en Spadsertur, gjør ogsaa -god Virkning. Anvendelsen af Haandvægte er en -udmærket Gymnastik for Personer, som har Tilbøielighed -til at gaa ludende.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_116" id="Page_116">[116]</a></span></p> - -<h4>SYVOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Kunsten at faa en veldannet -Brystkasse.</span></h4> - -<p>Den bedste Tid at uddanne sin Brystkasse paa, -er naturligvis den tidligste Ungdom. I denne Periode -af Livet er Ribbenene bruskagtige og elastiske, -og derfor kan Brystets Vækst lettere befordres -ved Opøvelse af dets Muskler. Men man behøver -dog ikke at fortvivle selv i en fremskreden Alder, -thi man kan opnaa et meget godt Resultat ved en -klog Behandling.</p> - -<p>Aandedrætøvelser er fortrinlige til at udvide -Brystet. En Mand, som skriver om dette Emne, -siger: Jeg har seet svage og sygelige Børn forvandles -til friske Væsener ved Aandedrætsøvelser, som -de daglig maatte gjennemgaa. Disse Øvelser styrker -Ryggen, sætter Skulderbladene paa sin rette Plads -og gjør Nakken til hvad den skal være ifølge Naturens -Bestemmelse, nemlig en rund, stø Søile til<span class="pagenum"><a name="Page_117" id="Page_117">[117]</a></span> -at bære Hovedet. Kanhænde har vi ikke megen -overflødig Tid, men vi kan dog udføre de enkleste -Øvelser, da de ikke fordrer nogen ekstra Tid. Hver -Gang vi gaar ud i Luften, kan vi fylde vore Lunger -med ren, frisk Luft og fortsætte dermed, til -vore Pligter kalder os ind igjen. Dernæst bør vi -erindre, at det er til Skade for Figurens Skjønhed -saavelsom for Helsen, at lade den øvre Del af Kroppen -synke sammen, og naar den Øvelse at gaa ret -er blevet en Vane, kan vi ophøre at tænke derpaa.</p> - -<p>Andre Maader at udvide Brystkassen paa findes -ogsaa, f. Eks. Brugen af Armvægter, Roning, -fritstaaende Gymnastik osv.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_118" id="Page_118">[118]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Midjen; Faren ved Snøring.</span></h4> - -<p>En smal Midje er ingen sand Type paa Skjønhed. -Den naturlige og behagelige Figur, som vi -ser hos Venus fra Milo, fremstiller ingen saadanne -Konturer. Vi ler af de kinesiske Kvinder, som -klemmer sammen sine Fødder og vansirer dem; -men hvad skal vi sige om de dannede Damer i -vort eget Land, der handler endnu mere naragtigt, -naar de klemmer sammen selve Livsorganerne ved -at bruge trange Snørliv rundt Midjen?</p> - -<p>Naar Legemsorganerne paa denne Maade presses -sammen, hindres de fra at udføre sit naturlige -Arbeide, og Følgen deraf bliver, at der ikke alene -opstaar almindelig Sygelighed, men der fremkaldes -ofte alvorlige Beskadigelser. Snøring er altid blevet -forkastet af medicinske Autoriteter. Eiendommelig -nok kan denne Uvane paavises saa langt tilbage i -Tiden som 316 f. Kr., idet den berømte Læge Hippokrates<span class="pagenum"><a name="Page_119" id="Page_119">[119]</a></span> -meget skarpt klandrede sin Tids Damer, -fordi de snørede sammen sine Ribben, saa Aandedrættet -hemmedes. Vor Tids Læger hæver atter -og atter sin Røst mod dette Onde, men Damerne -vender altid det døve Øre til.</p> - -<p>Dr. T. G. Thomas, som er en fremstaaende -Autoritet paa Kvindesygdommenes Omraade, siger: -«Den Klædedragt, som Kvinderne nu for Tiden -bærer, har stor Tilbøielighed til at bevirke Sygdomme -i Underlivet. For at Aandedrætsorganerne -skal kunne virke frit, maa Brystet frit kunne bevæge -sig, og specielt er dette nødvendigt, hvad -angaar den nedre Del af Brystkassen, hvor de vigtige -Respirationsorganer har Sæde.»</p> - -<p>En anden Autoritet er Dr. Samuel Kennedy, -som siger: «Denne forfærdelige Sygdom, (Kræft i -Brystet) saavelsom 25% af alle Brystsygdomme -kommer af Snøring, og det samme gjælder Blegsot -og Hjertefeil af forskjellige Slags, ligesom ogsaa -mange Rygradslidelser. Derfor burde det anstilles -et Korstog mod dette Onde, som truer Kvindens -Vel over hele Jorden, og i dette Tog skulde alle -Læger, Forældre Ægtemænd og Brødre forene sig.»</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_120" id="Page_120">[120]</a></span></p> - -<h3 id="SYVENDE_DEL">SYVENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Hænder, Negle, Arme og Fødder.</span></h3> - -<h4>NIOGFIRTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hændernes Pleie.</span></h4> - -<p>Hændernes og Neglenes Tilstand angiver i Regelen -hvilken Samfundsstilling en Person indtager. -Grove og skrubbede Hænder er visselig ikke noget, -man behøver at skamme sig over, da de bliver saadanne -af ærligt Arbeide, men ikke desto mindre tror -jeg, at Arbeiderne mangen Gang kunde være i Besiddelse -af smukkere Hænder, hvis de lagde mere -an paa at pleie dem og holde dem rene.</p> - -<p>Idealet af en Haand bør være en smal, men -samtidig fyldig Form, hvid Hud, men ikke af livløs -Hvidhed og Fingrene bør smalne af mod Neglene.</p> - -<p>Naar Hænderne er blevet grove af Arbeide, -kan dette hjælpes paa ved Omhu og Pleie. At<span class="pagenum"><a name="Page_121" id="Page_121">[121]</a></span> -bruge regelmæssig Handsker bidrager meget til at -gjøre Hænderne myge og hvide. Et godt Middel -for Hænderne er en Blanding af lige Dele Citronsaft -og Glycerin med en liden Tilsætning af Boraks. -Vær altid forsigtig med den Sæbe, som anvendes. -Sæbe, som indeholder meget Soda, er ofte Aarsagen -til at Huden er haard eller tør. Hænderne rengjøres -lettere med varmt end med koldt Vand, men -de bør altid efterpaa skylles med koldt Vand. -Sprukne Hænder behandles bedst ved, at man gnider -dem med et Stykke Citron. Til at borttage -Blækflekker af Huden er intet bedre end at bestryge -dem med Salmiakspiritus.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_122" id="Page_122">[122]</a></span></p> - -<h4>FEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Neglenes Pleie.</span></h4> - -<p>Neglene, som spiller en vigtig Rolle i Hændernes -Skjønhed, bør være af oval Form, lidt gjennemsigtige -og af en bleg, lyserød Farve. De bør hverken -holdes for lange eller klippes for korte, da -Fingerspidserne behøver Beskyttelse for ikke at blive -haarde eller for afstumpede. Det er en daarlig Vane -at skrabe Neglenes Overflade eller at klippe bort -Kanten af Negleroden. En Neglebørste er det bedste, -man kan anvende for at holde Neglene i god -Stand. Et udmærket Middel til at gjøre Neglene -hvide er følgende Blanding:</p> - -<p>Fortyndet Svovlsyre 15 Gram, Myrratinktur 7 -Gram, Kildevand 120 Gram.</p> - -<p>Gjør først Neglene rene med Sæbe og dyp -derpaa Fingrene i Opløsningen.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_123" id="Page_123">[123]</a></span></p> - -<h4>ENOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Armens og Haandleddets Pleie.</span></h4> - -<p>En Dame med magre Hænder og knoklede -Haandled frembyder et sørgeligt, for ikke at sige -løierligt Syn, naar hun er balklædt. For at Armene -skal faa et vakkert Udseende, maa de ogsaa have -stærke Muskler. «Magre Arme tyder paa daarlig -Helbred og nedsatte Kræfter,» siger M. Charles -Blanc, en berømt fransk Autoritet, i en Udtalelse -om Klædelighed. Gymnastik er det bedste Middel -for tilbørlig Udvikling af Armene, og intet overgaar -i denne Henseende Brugen af Armvægter eller -Roning. En smukt bygget Arm bør lidt efter lidt -aftage i Omfang fra Akselen til Haandleddet, og -Haandleddet bør være tyndt, men uden Tegn til at -være knoklet.</p> - -<p>Mange moderne Damer pleier at lade sine -Arme «polere» inden de gaar paa Bal. Denne Poleringsproces -bestaar i grundig at indgnide Huden<span class="pagenum"><a name="Page_124" id="Page_124">[124]</a></span> -med en Blanding af Glycerin og Rosenvand og derpaa -indsmøre den med Coldcream, som bliver siddende -i et Kvarters Tid og derpaa fjernes med et -Stykke mygt, hvidt Flonel. Armene gnides siden -grundigt med Toiletpudder.</p> - -<p>Behandlingen pleier at have en meget forskjønnende -Virkning paa Huden.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_125" id="Page_125">[125]</a></span></p> - -<h4>TOOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Føddernes Pleie.</span></h4> - -<p>Af alle Legemets enkelte Lemmer er i Regelen -Fødderne de, som volder mest Besvær; faa er de -Personer, som ikke paa en eller anden Maade lider -paa Grund af dem.</p> - -<p>For trangt og daarligt siddende Skotøi er de -almindeligste Aarsager til saadanne Plager som Ligtorne, -store Ledknuder og indgroede Negle. Undgaa -«velformede», spidse Sko, der klemmer Fødderne -sammen som de kinesiske Bandager, og -som er virkelige Torturredskaber for de, der bruger -dem.</p> - -<p>Næst for trangt Skotøi er daarligt passende -Strømper den væsentligste Grund til ømme Fødder, -og man bør altid have Strømper med saa faa -Sømme som muligt. Det ypperste Middel til at -holde sine Fødder i god Stand er at bade dem<span class="pagenum"><a name="Page_126" id="Page_126">[126]</a></span> -ofte med varmt Vand, i hvilket man har lagt -en Haandfuld Salt. Det er specielt velgjørende -for dem, som lider af ømme og trætte -Fødder.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_127" id="Page_127">[127]</a></span></p> - -<h4>TREOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Føddernes Sygdomme og deres -Behandling.</span></h4> - -<p>Mange er de Sygdomme, som plager Fødderne, -og mange er de, som er beheftede med dem. Ligtorne -er uden Tvil den hyppigst forekommende -Uleilighed, og vi skal derfor først beskjæftige os -med disse plagsomme Udvækster. De udgjør en -af vor Civilisations Straffe. Hvilken Erfaring har -vel de Vilde om en værkende Ligtorn? Et af de -bedste og enkleste Midler mod Ligtorne og et, som -desuden har faaet Sanktion af en saa stor medicinsk -Autoritet som Sir Benjamin Brodie, er paa -det angrebne Sted at bære et lidet rundt Stykke -Læder eller endnu bedre et Stykke Knusk, indsmurt -med Blysalve. I Midten skjærer man ud et Hul -saa stort som Ligtornen.</p> - -<p>En Knude eller Svulst paa Stortaaens Underside -er en myg Ligtorn, som behandles virksomst<span class="pagenum"><a name="Page_128" id="Page_128">[128]</a></span> -ved Paastrygning af Jod hver Aften. Anstrængelser -af Fødderne maa undgaaes.</p> - -<p>Frostknuder, som mest angriber Fingre, Tær -og Hæle, opstaar ved at Blodets Cirkulation standser -i stærk Kulde. De bedste Midler til at forhindre -dette, er Brugen af Uldstrømper og Uldvanter -samt ikke at udsætte Hænder og Fødder for Ildens -Indvirkning, naar de er kolde. Et godt Lægemiddel -mod Frostknuder er Jodsalve, som indgnides -paa dem.</p> - -<p>I varmt Veir plages endel Mennesker af Fodsved, -som ogsaa ved sin ubehagelige Lugt bliver -en Ubehagelighed for andre. De, som lider heraf, -bør bruge let Skotøi og ofte bade Fødderne i varmt -Vand med en Tilsætning af Salmiak eller Klorkalk.</p> - -<p>Et andet Onde, som besværer endel Mennesker, -er indgroede Negle. Behandlingen bestaar i, at man -tyndskraber Midten af Neglen langs efter, saa at -den let bøier sig, hvorpaa man skjærer den af udenfor -det indvoksede Sted. Man forebygger dette -Onde ved at bruge Skotøi med brede Tær.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_129" id="Page_129">[129]</a></span></p> - -<h3 id="OTTENDE_DEL">OTTENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Kunsten af en Persons Ansigtstræk at kunne -slutte sig til hans Karakter.</span></h3> - -<h4>FIREOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvad forstaaes ved Fysionomik?</span></h4> - -<p>Det er sagt, at «Ansigtet er en aaben Bog.» -En Person kan ikke være en Skurk uden at vise -det. Hvor meget han end søger at forstille sig, -maa dog de daarlige Træk undertiden vise sig i -hans Ansigt. Fysionomiken er den Kunst eller den -Videnskab, som lærer os at læse i denne det menneskelige -Ansigts aabne Bog. «Kjend dig selv,» -siger den navnkundige Solon, en af Grækenlands -syv Vise. Men Fysionomiken sætter os ikke alene -istand til at udøve Selvkundskab, men ogsaa til at -kjende andre, hvilket under mange Forhold i Livet -kan være til umaadelig stor Nytte. «Mennesket selv<span class="pagenum"><a name="Page_130" id="Page_130">[130]</a></span> -bør udgjøre Emnet for Menneskeslægtens fornemste -Studium.»</p> - -<p>Den store Fysionomist Lavater siger i sine Arbeider: -«Jeg lærer ingen Sortekunst, ingen unaturlig -Videnskab, hvis Hemmelighed jeg burde have -skjult, og som skader tusen Gange mere, end den -kan gavne, og som følgelig er vanskelig at opdage. -Jeg lærer kun en Videnskab, som baade er almindelig -kjendt og paatagelig, og jeg fremlægger mine -Følelser og Iagttagelser samt Resultaterne af dem. -Man burde aldrig glemme, at det ydre Udtryks -Hensigt just er at vise, hvad der tildrager sig i -Sjælen, og at hvis man vilde berøve os denne Kilde -til Kundskab, vilde man derved bringe os ned til -fuldstændig Uvidenhed; at ethvert Menneske af Naturen -har et vist Maal af fysionomisk Instinkt, ligesaa -vist som ethvert velskabt Menneske er født -med to Øine, at alle Mennesker i Omgangen med -hverandre trækker fysionomiske Slutninger, alt eftersom -deres Omdømme er mere eller mindre klart, -at det er velkjendt, at de fleste Mennesker efter -sin Omgang med andre trækker Fordel af det -Kjendskab til andre, som allerede det første Blik -giver, og at samme Forhold har fundet Sted længe -inden dette Spørgsmaal kom under offentlig Debat.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_131" id="Page_131">[131]</a></span></p> - -<h4>FEMOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes Karakteren fremtræder i -Næsens Form.</span></h4> - -<p>«Det er noksaa besynderligt,» sagde den store -Napoleon, «men naar jeg ønsker udført et Arbeide, -som kræver et klogt Hoved, saa vælger jeg helst -en Mand med stor Næse, forudsat at han forøvrigt -har de nødvendige Forudsætninger. Mine Iagttagelser -af Personer har altid vist mig, at en stor Næse -og et godt Hoved altid hører sammen. Jeg synes -bedst om en Mand med en tilstrækkelig udformet -Næse.» Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle -store Folkeledere har havt store Næser, især Ørnenæser -og romerske Næser. Lavater bemærker, at -smaa Næsebor sædvanligvis er Tegn paa Forsagthed -og liden Foretagsomhed. De vidt aabne Næsebor -derimod er et ligesaa sikkert Tegn paa Følsomhed, -der let kan udarte til Særhed. «Den rette -græske Næse,» siger en anden Forfatter, «antyder<span class="pagenum"><a name="Page_132" id="Page_132">[132]</a></span> -en forfinet Karakter, Kjærlighed til de skjønne Kunster, -Sluhed, List og større Tilbøielighed til at handle -indirekte end direkte.»</p> - -<p>«En Næse med skarp Ryg,» skriver Tagliacossi, -«viser Tilbøielighed til Vrede; en tyk og nedtrykket -Næse antyder lastefulde Tilbøieligher; en stor, solid -og but Mæse er Tegn paa Mod og Djervhed; en -krum Næse (Ørnenæse) viser et kongeligt og ædelmodigt -Sind, medens en kroget Sjæl aabenbarer -sig ved en Næse, som er bøiet til den ene Side.»</p> - -<p>Enkelte Mennesker har Papegøienæser og er, -ligesom Papegøierne selv, store Pratmagere.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_133" id="Page_133">[133]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes Karakteren viser sig i Mundens, -Læbernes, Tændernes og Hagens -Form.</span></h4> - -<p>«Som Læberne er, saaledes er Karakteren,» -siger Lavater. «Faste Læber, fast Karakter; svage, -rødlige Læber og svag, letbøielig Karakter. Godt -skaarne, store og forholdsmæssige Læber, som paa -begge Sider har samme Runding, kan vel antyde -Tilbøielighed til Nydelse, men de paatræffes aldrig -hos et daarligt, lavt, tarveligt, falskt, krybende, -lastefuldt Ansigt. En Mund uden Læber, som blot -viser en Streg, antyder Kulde, Flid, Sans for Orden, -Nøiagtighed og Sparsomhed, og hvis den hæver -sig ved begge Mundviger, viser den Tilgjorthed, -Fordringsfuldhed og Ondskab.</p> - -<p>Meget tykke Læber staar altid i Forbindelse -med Sandselighed og Sløvhed, og gjennemskaarne, -skarpt tegnede Læber med Ængstelse og Gjerrighed.<span class="pagenum"><a name="Page_134" id="Page_134">[134]</a></span> -Rolige Læber, tæt sluttede uden at være sammenpressede -og skarpt skaarne er et sikkert Tegn -paa Omtænksomhed, Takt og Fasthed. En noget -overhængende Overlæbe betegner sædvanlig Godhed. -Har Underlæben et Søk i Midten, aabenbarer -det Fantasirigdom. En lukket, ikke tynd eller tilgjort -Mund viser Mod og Tapperhed.</p> - -<p>Lange Tænder er Tegn paa Svaghed og Sagtmodighed. -Hvide, rene, vel placerede Tænder, der -vises straks Munden aabnes, men som ikke skyder -sig frem og heller ikke viser sig helt og holdent, -paatræffes aldrig hos voksne Personer, uden at de -er gode, kloge, ærlige, oprigtige og trofaste.</p> - -<p>Spids Hage ansees sædvanlig som Tegn paa -Sluhed og List, men der findes mange agtværdige -Personer med en saadan Hage. Den fede Dobbelthage -viser sædvanlig en Godfjot, og den kantede -Hage paatræffes sjelden uden hos forsigtige, velvillige, -bestemte Personer. En flad Hage betyder -Kulde og Tørhed, liden Hage Frygt og rund Hage -med Søk i, Velgjørenhed.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_135" id="Page_135">[135]</a></span></p> - -<h4>SYVOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes Karakteren fremtræder i -Øinene og Øienbrynene.</span></h4> - -<p>«Blaa Øine,» siger Lavater, «er i Regelen mere -betegnende for Svaghed, Sygelighed og Efterladenhed -end brune og sorte. Det er sandt, at mange -kraftige Mennesker har blaa Øine, men man finder -dog mere Styrke, Mandighed og Eftertanke i Forbindelse -med brune Øine end med blaa.»</p> - -<p>«Personer med graa Øine,» siger Dr. Leask, -«er i Almindelighed skarpe, kraftige og i Begyndelsen -kolde, men man kan forlade sig paa deres Sympati -under en virkelig Sorg. Søg blandt Menneskehedens -Velgjørere og du vil give mig ret.» -«Sorte Øine,» siger Buffon, «viser i Almindelighed -Sundhed, et fast Sindelag, ikke vaklende, men modigt, -sandt og ærligt. Nærsynthed aabenbarer den -dygtige Planlægger og den forslagne Handlingens -Mand. Smaa og dybtliggende Øine viser Djervhed,<span class="pagenum"><a name="Page_136" id="Page_136">[136]</a></span> -naar der er Spørgsmaal om Modstand, Intriger og -Rænkespil samt Evne til at udholde store Lidelser. -Store Øine kjendetegner en gjerrig Mand, især hvis -de er meget udstaaende. Øine, som er i stadig -Bevægelse, antyder Kortsynthed, Frygt og Bekymring. -Røde Øine betegner Mod og Styrke. Klare -Øine, som bevæges langsomt, viser Helten, som -djerv og godmodig, udfører store Gjerninger og -frygtes af sine Fiender.»</p> - -<p>«Øienbrynene,» siger Quintilianus, «giver delvis -Øinene deres Form. Ved dem sammentrækkes, -hævss eller sænkes Panden. Vrede viser sig naar -de sammentrækkes, Sorg naar de sænkes og Munterhed -naar de udjevnes.» «Jeg har aldrig truffet -paa en dyb Tænker,» siger Lavater, «eller en tapper -og klog Mand, med svage, høie Øienbryn, som -i nogen Grad deler Panden i to. Svage Øienbryn -viser Flegma og Svaghed, endskjønt mange koleriske -Mennesker har det; men denne Svaghed i Øienbrynene -er en Formindskelse i Kraft og Ild. Jo -nærmere Øienbrynene ligger Øinene, desto alvorligere, -dybere og fastere er Karakteren; jo fjernere -fra Øinene, desto mere flygtig, letbevægelig og lidet -foretagsom.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_137" id="Page_137">[137]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes Karakteren spores i Hovedets -og Pandens Form.</span></h4> - -<p>«Hovedets ydre Form,» siger Huart, «er som -den bør være, naar den ligner en hul Kugle, som -er noget indtrykket paa Siderne, samt noget fremskydende -i Panden og Nakken. En specielt flad -Pande eller tver Afslutning i Nakken, er ingen gode -Tegn paa Klogskab. Men et godt Tegn er det, -naar en liden Person har et stort Hoved og en høi -Person har et nogenlunde lidet Hoved.»</p> - -<p>«Vi kan,» siger Lavater, «dele Panderne, seet -i tre Hovedklasser: de bagoverhældende, de lodrette -og de fremskydende. Enhver af disse Klasser har -en Mængde Variationer. Jo længere Panden er -desto større Begavelse findes der, men desto mindre -Handiekraft; jo mere sammentrykt, kort og -fast Pande, desto mere Koncentration, Fasthed og<span class="pagenum"><a name="Page_138" id="Page_138">[138]</a></span> -Stadighed findes der i Karakteren; jo mere jevnt -krum Profilen er, desto ømmere og bøieligre er -Karakteren; jo rettere, desto mere ihærdig og -streng. Fuldstændig Lodrethed fra Panden til -Øienbrynene viser Mangel paa Forstand. Fuldstændig -Lodrethed med en svag Bue i Overkant -viser udpræget Tilbøielighed for kold, rolig -og dyb Tænkning. En fremskudt Pande viser -Svaghed, Umodenhed og Dumhed. Bagoverheldende -Pander betyder i Almindelighed overlegen -Fantasikraft, Kvikhed og Skarphed. Pander med -mange udstaaende Knuder viser Fasthed, Haardhed, -stærk Viljekraft og Udholdenhed. Øine med vel -tegnede, bestemte og faste Buer forekommer kun -hos ædle og store Mænd. En blaa «<span class="gesperrt">vena frontalis</span>»<a name="FNanchor_1" id="FNanchor_1"></a><a href="#Footnote_1" class="fnanchor">[1]</a> -i Form af en Y og forenet med en aaben, -jevn, hvælvet Pande, aabenbarer overordentlige Naturgaver -og en ædelmodig Karakter.»</p> - -<div class="footnote"> - -<p><a name="Footnote_1" id="Footnote_1"></a><a href="#FNanchor_1"><span class="label">[1]</span></a> Ansigtsblodaarer, som tegner sig paa Panden, en paa -hver Side, løbende næsten lodret, noget paaskraa ovenfra, -indad mod den indre Ende af Øienbrynet.</p> - -<p>L—u.</p> - -</div> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_139" id="Page_139">[139]</a></span></p> - -<h4>NIOGFEMTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes Karakteren viser sig i Haarets -Farve og Beskaffenhed.</span></h4> - -<p>«Lyst, fint, gjennemsigtig Haar,» siger en tysk -Fysionomist, viser altid en svag, ømtaalig, pirrelig -eller ogsaa en forsagt og let fortrykt Karakter. -Det sorte, krøllede Haar vokser aldrig paa et ømtaaligt, -marvfyldt Hoved. Liden Irritabilitet følger -med kort, haardt, krøllet Haar, men mest med det -linfarvede og det fine. Lyst Haar betegner sjelden -uhæderlige Egenskaber, hvilket ofte er Tilfældet -med mørkebrunt eller sort i Forbindelse med lyse -Øienbryn. Mænd med langt Haar er altid mere -kvindelige end mandlig.</p> - -<p>Aristoteles siger: «Ligesom svagt Haar er -Tegn paa en Rædhare, saaledes er et stærkt -Haar Tegn paa Mod. Dette passer ikke alene -paa Mennesker, men ogsaa paa Dyr. De ræddeste<span class="pagenum"><a name="Page_140" id="Page_140">[140]</a></span> -blandt Dyrene er Raadyret, Haren og Faaret, og -disses Haar er svagere end andre Dyrs. Løven og -Vildsvinet er de modigste, hvilket viser sig i deres -overordentlig stærke Haar.»</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_141" id="Page_141">[141]</a></span></p> - -<h2 id="Andet_Afsnit">Andet Afsnit.<br /> -<span class="smaller">Sundhed og et langt Liv.</span></h2> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_142" id="Page_142">[142]</a></span></p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_143" id="Page_143">[143]</a></span></p> - -<h3 id="NIENDE_DEL">NIENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Sundheden.</span></h3> - -<h4>SEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Sjælens Magt over Legemet.</span></h4> - -<p>Sjælens Indflydelse paa Materien er en af de -dybeste Hemmeligheder i vort Væsen. Faa Personer -har fuldt Begreb om Styrken af denne mægtige -Kraft, som stadig virker inde i dem, enten til godt -eller ondt.</p> - -<p>«Sindstilstanden,» siger Dr. S. Smith, «paavirker -den fysiske Tilstand, og Livets Varighed beror -helt og holdent paa den fysiske Tilstand; heraf følger, -at i samme Grad som Sjælen kan indvirke paa -Legemets Beskaffenhed, kan den ogsaa have Indflydelse -paa Livets Længde. Det er umuligt at bibeholde -Legemets Funktioner i en naturlig og kraftig -Tilstand, naar Sjælen lider. Enhver turde maaske<span class="pagenum"><a name="Page_144" id="Page_144">[144]</a></span> -have lagt Mærke til, hvorledes Personer, som -er truffet af en stor Ulykke, er blevet forandrede i -Udseende. En Person for Eksempel, der for et Aar -siden blev rammet af en Ulykke, som gik ham til -Hjertet, er nu forvandlet til en Skygge af sig selv; -endnu nogle Maaneder, og han er ikke mere.»</p> - -<p>Hvor utroligt det end lyder, har man dog -Eksempler paa, at Fantasien har foraarsaget eller -stillet Smerte, ja til og med fremkaldt eller fordrevet -Sygdom. De iblandt os, som lider af Nevralgi -for Eksempel, ved meget vel, at den bedste Maade -at befri sig fra Smerterne er at forsøge at glemme -dem, medens de ofte bliver større, hvis man tænker -paa dem. «Den enkle Tro eller Overbevisning,» -siger Dr. Tuke, «at en Muskel ikke kan sammentrækkes -eller slappes, er tilstrækkelig til hos en følsom -Person eller en, i hvilken Følsomhed er blevet -fremkaldt, at foraarsage midlertidig Mangel paa -Kraft.» Samme Forfatter taler om, hvorledes Frygten -eller Faren har Indflydelse paa Karsystemet, -og giver som Illustration herpaa følgende Fortælling -om en intelligent Dame, med hvem han var -meget godt kjendt. Han siger: «En Dag gik hun -forbi en offentlig Indretning og saa en liden Gut, -hvem hun nærede speciel Interesse for, komme ud -gjennem en Jerngrind. Hun lagde Mærke til, at<span class="pagenum"><a name="Page_145" id="Page_145">[145]</a></span> -han slap Grinden efter at han havde aabnet den, -og at den formodentlig vilde klemme ham, hvad -hun antog vilde ske med saadan Kraft, at Guttens -Fod vilde blive knust. Det skeede dog ikke. ‘Det -var umuligt,’ sagde hun, ‘i Ord eller Handling at -være hurtig nok til at at forebygge, hvad jeg antog -vilde ske, og i selve Virkeligheden fandt jeg, at -jeg ikke kunde røre mig af Stedet, thi en uhørt -Smerte opstod i min egen Fod, tilsvarende den, som jeg -troede vilde skades paa Gutten. Jeg kunde blot -lægge min Haand paa den for at lindre den vold-Smerte, -og jeg er vis paa, at jeg ikke rørte mig -paa nogen Maade, hvorved jeg kunde have vrikket -eller strukket den. Det var med den største Vanskelighed -at jeg naaede mit Hjem, som laa en halv -Kilometer fra Stedet, og da jeg tog af Strømpen, -fandt jeg en Ring omkring Fodleddet, som om det -var blevet bestrøget med rød Saft, samt en stor -Flek af samme Farve paa Ydersiden. Den følgende -Morgen var hele Foden inflammeret, og jeg maatte -holde Sengen i lang Tid.’»</p> - -<p>Et lignende Tilfælde omtales i <cite>Carter on Pathology -and Treatment of Hysteria</cite>. «En Frue, -som passede sin lille Gut, der legte, saa at en tung -Vinduesramme faldt over hans Haand og hug af -tre Fingre, hvorved hun blev saa overvældet af<span class="pagenum"><a name="Page_146" id="Page_146">[146]</a></span> -Frygt, at hun ikke formaaede at yde ham nogensomhelst -Hjælp. En Læge blev i al Hast budsendt, -og da denne havde forbundet Gutten, vendte han -sig mod Moderen, som sad og jamrede sig, idet -hun klagede over Smerte i Haanden. Da han undersøgte -hende hende fandt han, at de tre Fingre, -tilsvarende dem, som var skadede paa Barnet, var -ophovnede og inflammerede, endskjønt hun ikke -tør havde havt noget ondt i dem. Efter fire og -tyve Timers Forløb gjordes Indskjæringer i dem, -og Værk randt ud. Dødkjød blev senere fjernet, -og tilslut heledes Saarene.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_147" id="Page_147">[147]</a></span></p> - -<h4>ENOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Sjælens Magt til at fremkalde Sygdomstilstand -hos Legemet.</span></h4> - -<p>Nogle Personer indbilder sig stadig, at de er -Offer for en eller anden Sygdom, og de føler sig -aldrig rolige, hvis de ikke har en Læge til at passe -sig. Deres Samtaler angaar hovedsagelig deres -smaa Plager, og deres største Fornøielse er at høre, -hvorledes deres Venner beklager dem. Hvis saadanne -Personer virkelig er syge, er det paa Grund -af deres mørke Sindstilstand. Alleslags Sygdomme -kan fremkaldes i Legemet ved hvad man i Sjælens -Fysiologi kan kalde Tilbøielighed derfor. Ved at -fæste Sjælens Opmærksomhed paa en særskilt Del -af Legemet kan en Sygdom forværres eller til og -med fremkaldes uden ydre Aarsag.</p> - -<p>«Hvis Opmærksomheden henledes paa Maven,» -siger Dr. Tuke, «foraarsager dette en Følelse af -Tunghed, som kan forvolde Vanskeligheder i Fordøielsen.<span class="pagenum"><a name="Page_148" id="Page_148">[148]</a></span> -En Følelse af Spændthed eller andre -Ubehageligheder kan man let, som hver og en ved, -fremkalde i de forskjellige Organer. Tankernes -Retning mod Hjertet har i Almindelighed en forstyrrende -Indflydelse paa dettes regelmæssige Virksomhed. -Visselig udøver stærke Sindsbevægelser -meget større og mere øieblikkelige Virkninger, men -hvis man kan fæste Opmærksomheden ved dets -Slag, erfarer man, at der opstaar Uregelmæssighed, -undertiden endog Smerte.»</p> - -<p>Dr. W. B. Carpenter siger i sin “<cite>Principles of -Menthal physiologi</cite>” følgende: «Hvis man med Hensigt -retter Opmærksomheden paa en Del af Legemet, -saa er dette, endog uden nogen Sindsbevægelse, -tilstrækkelig til at fremkalde Fornemmelser der, -hvilket synes at bero paa en Forandring i Blodcirkulationen, -og hvis denne Tilstand automatisk -holdes ved Magt, ved at Opmærksomheden stadig -holdes fæstet derpaa, saa kan denne Forandring -blive en Kilde til Slaphed, ikke alene i Livsværksamheden, -men ogsaa med Hensyn til Næringstilførsel. -Derfor kan der ikke findes berettiget Tvil -om, at ikke Sygdom ofte beror paa indbildte Plager, -især hvis man dvæler ved ubehagelige Fornemmelser.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_149" id="Page_149">[149]</a></span></p> - -<h4>TOOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Sjælens Indflydelse paa Sygdommes -Helbredelse.</span></h4> - -<p>Mr. John Brown fortæller en Historie om en -syg Person, som gik til en Læge og beklagede sig -over svære indre Smerter. Doktoren skrev en Recept, -som han gav ham med de Ord: «Tag dette, -saa bliver De bra om fjorten Dage.» Patienten -kom tilbage efter et Par Ugers Forløb, aldeles frisk -og med et Udseende, som tydede paa fuldstændig -Helbredelse. Lægen var ikke lidet stolt over Kurens -gode Resultat, men da han havde glemt, hvilket -Lægemiddel han havde foreskrevet, gjorde han -nogle Spørgsmaal for at komme paa det rene hermed. -Han begyndte: «De er blevet frisk?» «Ja, -aldeles frisk; jeg har aldrig følt mig saa bra i -hele mit Liv.» «Vis mig den Medicin, De tog.» -«Jeg har spist op Recepten, som De sagde, at jeg -skulde gjøre.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_150" id="Page_150">[150]</a></span></p> - -<p>Manden havde bogstavelig talt slugt Papiret -og blev helbredet derved, eller rettere ved sin Tro -paa at han handlede efter Lægens Forskrifter.</p> - -<p>Denne enkle Fortælling kan forklare meget, -der ellers betragtes som overnaturligt eller mirakuløst. -Pilgrimme er blevne helbredede fra Sygdomme -ved at valfarte til en eller anden Helgens -Grav, og tusenvis af Mennesker er blevet hjulpet -af Kvaksalvere og værdiløse Patentmediciner. I -alle saadanne Tilfælde fremkaldes Bedringen ved -Sjælens Forventning. Tro og Haab er Naturens -mægtigste Kræfter, naar det gjælder Helbredelse af -Menneskenes Sygdomme.</p> - -<p>Et andet Eksempel herpaa er et Tilfælde, som -observeredes af Sir Humphry Davy, da han i den -første Tid af sin Praksis som Læge assisterede Dr. -Beddoes ved Eksperimenter med Indaanding af -Kvælstofoxydul. Dr. Beddoes var kommet til det -Resultat, at Kvælstofoxydul var et sikkert Middel -mod Lamhed, hvorfor han udvalgte en Patient til -at eksperimentere med, og betroede ham til Davys -Behandling. Inden han anvendte Gasen, førte han -et lidet Termometer ind under Patientens Tunge -for at undersøge Temperaturen. Den lamme Mand, -som ikke havde nogen Anelse om den Behandling, -han skulde underkastes, men som var overbevist<span class="pagenum"><a name="Page_151" id="Page_151">[151]</a></span> -om Sikkerheden af Dr. Beddoes Metode, havde ikke -før kjendt Termometret mellem sine Læber, før han -troede, at Operationen var i fuld Gang, og i et enthusiastisk -Udraab erklærede han allerede at kjende -en velgjørende Virkning i hele sit Legeme. Davy -syntes, at Tilfældet var altfor fristende til at lade -gaa sig ud af Hænderne. Han gjorde intet mere, -men bad Patienten komme igjen næste Dag. Samme -Ceremoni gjentoges med samme Resultat, og efter -to Ugers Forløb var Manden frisk, uden at noget -andet Lægemiddel end Patientens Indbildningskraft -var blevet anvendt.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_152" id="Page_152">[152]</a></span></p> - -<h4>TREOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes Bekymring dræber.</span></h4> - -<p>Mange Menneskers Helbred tager Skade og -deres Liv forkortes uden anden Grund end stadig -Græmmelse. Et Gram Græmmelse, siger et gammelt -Ordsprog, dræber et Menneske. Men det er -ikke de store Modgange i Livet, de svære Tab og -Prøvelser, som for det meste stempler Panden med -Bekymring, berøver Gangen dens Spænstighed og -borttørker selve Livssaften. Saadant bæres ofte -med heltemodig Tapperhed; men den Græmmelse -som dræber, hidrører som Regel fra de daglig tilbagevendende -Bekymringer og smaa Fortrædeligheder.</p> - -<p>At leve uden Græmmelse er ikke let, især for -Personer af nervøst Temperament. Alligevel er det -muligt, og man kan komme did ved Viljens seirende -Magt.</p> - -<p>«Græmmelse,» siger Sir Andrew Clark, «er<span class="pagenum"><a name="Page_153" id="Page_153">[153]</a></span> -dræbende. Det er den forvænnede Levevis, som -forkorter Menneskenes Liv. Naturen lader aldrig et -Menneske overanstrenge sig, hvis det ikke selv overtræder -dens Love, hvis man ikke tager stimulerende -Sager til ubeleilige Tider, røger meget eller tager -ind Opium. Hvis man fører et regelmæssigt Liv, -følger Sundhedens Love og vandrer paa den fysiologiske -Retfærdigheds Vei, saa vil man aldrig finde, -at man arbeider for strængt. Jeg har endnu aldrig -seet et Tilfælde, hvor Helbreden er brudt af den -blotte Overanstrængelse, men jeg medgiver, at det -fremfor alt er nødvendigt at øve Sindsro. Prøv at -træne Eders Vilje i denne Henseende, thi Viljen -har meget at sige med Hensyn til at fremkalde -Ro; at tage Tingene som de er, og ikke bekymre -sig om Morgendagen, som ikke er vor, men tage -Dagen som den er og anvende den paa bedste -Maade. De, som stadig grubler over det forgangne, -eller graver nysgjerrigt i det kommende, lever aldrig -noget virkeligt Liv.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_154" id="Page_154">[154]</a></span></p> - -<h4>FIREOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden.</span></h4> - -<p>Ingen kan overgive sig til heftige Lidenskaber -som Vrede, Skinsyge, Had, Avind og Begjærlighed, -uden at skade sin Helbred. Vrede er den mest -ødelæggende af alle Sindsbevægelser, hvis den faar -Lov at bryde ud med fuld Kraft. Dens Udbrud -bringer sædvanligvis Uorden i Systemet ved at afbryde -den regelmæssige Virksomhed i Organerne, -og derved angribes Hjernen og Hjertet mest. Man -har seet Eksempler paa, at et Vredesudbrud næsten -øieblikkelig har foraarsaget Galdefeber, Inflammation -af Leveren, Hjertet eller Hjernen, ja til og -med Sindssygdom. Naar man ofte overgiver sig til -Vrede, kan dette let have tilfølge Gulsot, Slag eller -større Modtagelighed for Nervefeber eller Lungebetændelse. -Efter et Anfald af Vrede kan Moderens eller Ammens Melk -foraarsage Konvulsjoner<span class="pagenum"><a name="Page_155" id="Page_155">[155]</a></span> -hos Barnet. Der findes en gammel Teori, som -siger, at Mundens Spyt bliver giftigt ved Vrede, og -dette har en Del Sandsynlighed for sig. Det synes -at være bevist ved den Omstændighed, at de fleste -Bid af Dyr læges langsommere, hvis Dyret har -været ophidset, end ellers vilde være Tilfældet.</p> - -<p>Jeg behøver ikke at opholde mig ved de mange -Tilfælder, hvor Døden pludselig er foraarsaget af -Vrede, thi Historien er fuld af saadanne, og Ligsyn -aabenbarer daglig nye. Den, som ikke kan -beherske sit Lune, holder, saa at sige, sit Liv i sin -Haand. Det er ogsaa en sørgelig Sandhed, at vi -ikke en eneste Gang kan give Vreden Plads og -efterpaa være legemlig de samme som før; noget -i vort Liv er forspildt.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_156" id="Page_156">[156]</a></span></p> - -<h4>FEMOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Latter som Medecin.</span></h4> - -<p>Den velgjørende Virkning, som Latter har, kan -forstaaes hos Mennesker med godt Humør. En spøgefuld -Person er altid i godt Huld med et blomstrende -Udseende og med Øine, som straaler af Livslyst. -«Le og bliv fed,» er en Formaning, som -mange Mennesker burde følge. En god Latter har -en mere velgjørende Indvirkning paa Nervesystemet -end hvilkensomhelst Medecin. Hufeland siger i sin -Afhandling om Glæden: «Glædens ydre Udtryk, -Latteren, maa ikke tilsidesættes. Den er den mest -helsebringende af alle Kropsbevægelser, thi den -ryster op baade Legeme og Sjæl paa en Gang, befordrer -Fordøielsen, Blodcirkulationen og Luftvekslingen -i Lungerne, samt forhøier Livskraften i alle -Retninger.</p> - -<p>Man har mange Eksempler paa, at Mennesker<span class="pagenum"><a name="Page_157" id="Page_157">[157]</a></span> -er blevet helbredet af alvorlige Sygdomme ved et -pludseligt Latterudbrud. Der laa saaledes to Mænd -syge i et Værelse, den ene i Hjernebetændelse, den -anden i et ondartet Tilfælde af en anden Sygdom. -De var begge saa meget medtagne, at man maatte -vaage over dem om Natten, og det var Tvil underkastet, -hvorvidt nogen af dem vilde blive friske -igjen. Det blev tilladt en Herre at vaage hos dem -om Natten, og det blev paalagt ham at tilsige Sygepleiersken, -naar Medicinen skulde gives. Om -Natten sovnede baade Vogteren og Sygepleiersken. -Den sidstnævnte af de Syge laa og saa paa Klokken -og saa, at Tiden var inde til at give Feberpatienten -hans Drik. Han kunde ikke tale høit, ei -heller røre nogen Del af sit Legeme med Undtagelse -af Armene, hvorfor han greb en Pude, som -det lykkedes ham at slaa Vogteren i Ansigtet med. -Denne for op fortumlet, og herunder faldt han overende -paa Gulvet og vækkede baade Sygepleiersken -og Feberpatienten. Det hele forekom begge de syge -saa løierligt, at de lo af Hjertens Lyst en lang -Stund. Da Doktoren kom ind om Morgenen fandt -han, at der var indtraadt stor Bedring hos begge -Patienterne, og sagde, at han aldrig hadde paatruffet -en saa hastig Vending til det bedre. Inden -kort Tid var begge oppe og friske.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_158" id="Page_158">[158]</a></span></p> - -<p>Naar alt kommer til alt,» siger Dryden, «saa -er det godt at le, og hvis et Halmstraa kan -frembringe Latter, saa er det et Lykkens Redskab.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_159" id="Page_159">[159]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Nogle Vink om hvordan man skal -kunne holde sig ung og bevare et -ungdommeligt Udseende.</span></h4> - -<p>Lord Lytton og andre har skrevet Romaner, i -hvilke de har fremstillet sine Helte, beklædte med -evig Ungdom ved Opdagelsen af Livseliksirens -Hemmelighed. I Virkeligheden findes der naturligvis -ingen saadanne Midler mod Tidens Herjinger, -og dog kan man sige, at enkelte Mennesker aldrig -bliver gamle. De er stadig unge, fulde af Liv og -bærer sine Aar med meget større Lethed end andre, -som har et mindre sangvinsk Temperament. Den -store Hemmelighed ved at holde sig ung ligger i, -at man holder Sindet ungt og friskt, Hjertet let og -lader Livets smaa Bekymringer fare.</p> - -<p>Ved personlig Iagttagelse i en lang Række af -Aar, og ved Behandling af mange hundrede Personer -har jeg fundet, at de, som ser yngre ud end<span class="pagenum"><a name="Page_160" id="Page_160">[160]</a></span> -de virkelig er, altid har et ungt og friskt Sindelag, -medens de, som ser ældre ud end de virkelig burde -gjøre, er for tidligt gamle baade i Tanker og Vaner. -Deraf følger, at hvis vi vil bibeholde et ungdommeligt -Udseende, maa vi bevare Ungdommelighed i -det Indre. Legemet er et Modstykke til Sjælen; -som det indre Menneske er, saaledes viser ogsaa -det ydre sig. Det beror meget paa os selv, om vi -bliver gamle. Mange ældes fortidlig, fordi de lægger -bort ungdommelige Lyster og Interesser og tilegner -sig gamle Folks Vaner, paa samme Maade -som en Del Mennesker bliver kraftesløse og svage, -naar de med en Smule Anstrængelse skulle kunne -ryste af sig sin fysiske Dvaletilstand og løfte sig -op til Sundhed og Kraft.</p> - -<p>En middelaldrende Dame, som tilhører de alvorlige -Kvækere, omtalte for mig, at hun nylig -havde sluttet med sit stillesiddende Liv og begyndt -at kjøre Velociped, fordi hun ellers vilde blive -gammel før Tiden. «Jeg pleiede at føle mig nitti -Aar gammel,» sagde hun, «men nu føler jeg mig -som firti.» Hendes Udseende modsagde sandelig -ikke hendes Ord, thi hun var virkelig blevet yngre, -Tusenvis af Personer vilde ligesom denne Dame -blive forynget ved at opøve et ungdommeligt Sind.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_161" id="Page_161">[161]</a></span></p> - -<h3 id="TIENDE_DEL">TIENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Diætens Indflydelse paa Helbreden.</span></h3> - -<h4>SYVOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Fordøielsens Vidunder.</span></h4> - -<p>Den Proces, hvorigjennem Føden forvandles til -Næring for Legemets Ophold, er et af de mange -Undere i vor Organisme. Fordøielsen begynder i -Munden, hvor Føden sønderdeles ved Tændernes -Virksomhed og opblandes med Spyt. Denne Vædske -synes at være meget vigtig i og for Madens -Tilberedelse for de Forandringer, som den videre -skal gjennemgaa. Den afsondres fra tre Par Kjertler, -som ligger i en liden Afstand fra Mundhulen -og staar i Forbindelse med den gjennem Kanaler. -Naar Maden er blevet godt tygget, rulles den sammen -af Tungen, som fører den frem til Svælget og -ind i Spiserøret, gjennem hvilket den fortsætter sin<span class="pagenum"><a name="Page_162" id="Page_162">[162]</a></span> -Vei til Mavesækken. Mavesækken er enslags Sæk -eller Pose, som tillader en ganske betydelig Udvidelse. -Dens Slimhinde er besat med tusenvis af -Kjertler, som afsondrer en sur Vædske, der er kjendt -under Navnet Mavesaft. Denne afsondres, naar Føden -kommer i Mavesækken, opløser Maden og forvandler -den til en grødagtig Masse, som kaldes Chymus. Men -Processen bliver meget lettet af Mavens Muskelvirksomhed, -thi denne holder Føden i stadig Bevægelse -frem og tilbage og fører saaledes enhver Del deraf -i Berøring med den opløsende Vædske. Efter en -Stund sammentrækker Mavesækken sig og presser -Føden, som nu er forvandlet til Chymus, ind i den -første Del af Tarmkanalen, hvor den blandes med -Galde fra Leveren og Mavespytkirtlernes Saft. Føden -gaar videre gjennem Tyndtarmen, som er omtrent -tyve Fod lang, drevet frem ved en ormlignende -Sammentrækning af Musklerne. Al den Næring, -som er færdig til at absorberes, optages nu -og tilføres Blodet, medens de ufordøielige Stoffe -lidt efter lidt trænges ind i Tyktarmen og Endetarmen -og tilslut forlader Legemet.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_163" id="Page_163">[163]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Kunsten at tygge.</span></h4> - -<p>Selv Spisningen er en Kunst. God Fordøielse -og altsaa god Helbred er i høi Grad afhængig af -den Maade, hvorpaa vi tygger Maden. Personer, -som sluger Maden i sig, er i Regelen magre og -lider af daarlig Fordøielse. Den rigtige Maade at -spise paa, er at lade Maden blive i Munden til den -er blevet nok tygget og blandet med Spyt. Det -er høist nødvendigt at al Mad, til og med af løs -Beskaffenhed, som f. Eks. Havregrød, kommer i Berøring -med Mundens Saft, og det kan kun ske ved -Tygning, Mr. Gladstone tilskrev sin udmærkede -Helbred hovedsagelig den Omstændighed, at han -tyggede enhver Kjødbid fem og tyve Gange.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_164" id="Page_164">[164]</a></span></p> - -<h4>NIOGSEKSTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Maaltidernes Indflydelse paa Sundheden.</span></h4> - -<p>«Spis aldrig, naar Appetiten mangler,» er en -enkel, fysiologisk Grundsætning, som enhver bør -følge, der sætter Pris paa sin Helbred. Det er meget -bedre at undvære et almindeligt Maaltid end at -spise, naar Maven ikke har Behov for Føde. Et -stort Misgreb er det at spise mellem de regelmæssige -Maaltider, hvad mange pleier at gjøre. Maven -behøver et vist Maal af Hvile og kan ikke arbeide -stadig, uden skadelige Følger. For at skaffe sig -en virksom Fordøielse, bør man helst lade fem -Timer gaa mellem hvert Maaltid. Aftensmaaltidet -bør ikke indtages senere end tre Timer før Sengetid. -Det er ogsaa det sundeste aldrig at indtage -mere end tre Maaltider om Dagen. Man bør huske, -at det ikke er den Fødemængde, vi spiser, men -den, som fordøies og tilgodegjøres af Legemet, der -holder os friske og stærke.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_165" id="Page_165">[165]</a></span></p> - -<h4>SYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvorledes man faar god Appetit.</span></h4> - -<p>God Appetit maa regnes som en af Livets Behageligheder. -Maden er blevet os givet af en algod -Skaber saavel til Nydelse som til Ophold. De, -som aldrig føler Længslen efter Mad, har aldrig et -fornøiet og muntert Sind, men bliver i Almindelighed -melankolske, mørke og pessimistiske. Men -hvis man vil sikre sig en god Appetit, maa man -have regelmæssige Maaltider. De, som ikke spiser -regelmæssigt, men indtager sin Middag den ene -Dag Klokken to, den anden klokken tolv eller et, -vil aldrig komme til at være i Besiddelse af rigtig -god Madlyst. Det samme er Tilfældet med Søvnen; -den, som ikke hviler paa bestemte Tider, men -gaar tilsengs naarsomhelst, naar han synes det passer, -kan umulig skaffe sig en god Nats Hvile. Naturen -hader Uregelmæssighed og vil altid opponere -derimod. En anden Regel, der bør følges af dem,<span class="pagenum"><a name="Page_166" id="Page_166">[166]</a></span> -som ønsker at skaffe sig god Appetit, er aldrig at -drikke mellem Maaltiderne. Mange ødelægger Appetiten -til Middag ved at spise Kager om Formiddagen, -medens andre gjør det samme med en Kop -Kaffe, et Glas Øl eller Vin. Røgning har ogsaa -samme Virkning.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_167" id="Page_167">[167]</a></span></p> - -<h4>ENOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Sindstilstande, som hindrer -Fordøielsen.</span></h4> - -<p>Sjælen udøver en stærk Indflydelse paa Fordøielsen, -saavelsom paa Appetiten, hvilket mange -ved af praktisk Erfaring. En god Appetit kan næsten -øieblikkelig tabes ved en eller anden Sindsbevægelse, -foraarsaget f. Eks. af en daarlig Nyhed, -et Udbrud af daarligt Lune eller lignende. Mennesker, -som stadig græmmer sig over alle mulige -Smaating og aldrig ved, hvad det er at have et -roligt Sind, nyder meget mindre af sin Mad end -de, som har et sangvinsk Temperament, og de faar -desuden ogsaa meget mindre Næring af den. Dette -er en af Grundene til at Personer, som bærer paa -Bekymringer, altid er magre.</p> - -<p>«Erfaring,» siger Dr. Comb, «maa have lært -os, at vi altid sidder ned og nyder Bordets Glæder -med meget større Lyst og Appetit, naar Sindet er<span class="pagenum"><a name="Page_168" id="Page_168">[168]</a></span> -let og frit, end naar vi gaar tilbords overvældede -af Bekymring, eller har hele Sjælens Opmærksomhed -rettet paa en eller anden vigtig Sag.»</p> - -<p>Den tyske Fysiolog Hufeland bemærker, at han -ikke kjender noget bedre Hjælpemiddel ved Fordøielsen -end Latter, og den Vane vore Forfædre -havde at opvække denne ved Hjælp af Gjøglere og -Narre, var grundet paa sande, medicinske Principper. -Prøv med et Ord at opmuntre og glæde Deltagerne -i Eders Maaltider, thi den Ernæring, som -man faar under Spøg og Munterhed, kommer sikkert -til at fostre godt og let Blod.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_169" id="Page_169">[169]</a></span></p> - -<h4>TOOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Forskjellige Fødemidlers Indflydelse -paa vore Lidenskaber og Tilbøieligheder.</span></h4> - -<p>At Fødens Beskaffenhed udøver moralsk Indflydelse -paa ethvert Individ, er et Faktum, som -alle Fysiologer fremholder, skjønt de sjelden gjør -det med den Vægt, som det fortjener. Vore Tanker, -vore Handlinger, vore Bestræbelser, vore Luner -og Lidenskaber, alle røber de mere eller mindre -Indflydelse af den Mad, vi spiser og de Drikke, vi -nyder. De, som spiser meget Kjød, er sædvanligvis -mere livlige, lidenskabelige og irritable end de, -som sjelden faar animalsk Føde.</p> - -<p>Lord Byrons Biograf fortæller følgende: «En -Dag, da jeg sad ret overfor ham, sysselsat med en -Beafsteg, sagde han, efter at have iagttaget mig en -Stund: ,Moore, synes De ikke, at man bliver sint -af at spise Beafsteg?»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_170" id="Page_170">[170]</a></span></p> - -<p>Skuespilleren Kean siges at have afpasset sin -Diæt efter den Rolle, han skulde spille, og herunder -valgte han Faarekjød til Elskerroller, Oksekjød -til Morderroller og Svinekjød til Tyranernes.</p> - -<p>Der siges om Maleren Fuselli, at han pleiede -at spise raat Kjød for i sit Sind at fremkalde fantasifulde -Billeder, og i samme Hensigt spiste Mr. -Radeliffe ukogt Kjød i den Tid han skrev sin bekjendte -Bog «Udolphos Mysterier.»</p> - -<p>Saadanne Indfald som disse savner dog videnskabelig -Værdi. De bedste Beviser paa at Føden -har Indflydelse paa Lidenskaber og Tilbøieligheder, -finder vi maaske i den store Forskjel mellem planteædende -og kjødspisende Dyr, og hvorpaa Løven og -Lammet er de bedste Eksempler. Middelveien er -vistnok den, der giver et fornøiet, roligt, muntert -og eftertænksomt Sindelag.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_171" id="Page_171">[171]</a></span></p> - -<h4>TREOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">De skadelige Virkninger af Overmættelse.</span></h4> - -<p>Napoleon lod engang falde den Ytring, at flere -Mennesker dør af formeget end forlidet Mad. Dette -er en fysiologisk Sandhed, der kan bestyrkes af -enhver praktiserende Læge i Landet. Thi tusenvis -af Mennesker holder daglig paa at grave sin egen -Grav med Tænderne. Mange tror, at jo mere Mad -man kan tvinge ned gjennem Halsen, desto stærkere -bliver man. Men Overmaal i alt, som angaar -Legemet, er farligt, og Spisning og Drikning er -ikke nogen Undtagelse fra denne Regel. En Middag -paa fire eller fem Retter, som er almindelig -blandt de høiere Samfundsklasser, er ofte en Anledning -til at man spiser formeget og bliver udsat -for ubehagelige Følger. Megen Forandring i Mad, -som fortæres under samme Maaltid, har tilfølge, at -Fordøielsesorganerne faar en meget besværlig Opgave<span class="pagenum"><a name="Page_172" id="Page_172">[172]</a></span> -at fylde. Dette kommer af, at ethvert særskilt -Fødemiddel ved Fordøielsen fordrer en særskilt -Kraftanstrængelse af Maven og forskjellig Tid -for at fordøies. Forskjellige Stadier af Fordøielsen -opstaar altsaa samtidig, hvorhos der dannes en -upassende Blanding af Fødemidlerne i Maven, hvilket -maa overanstrænge de føielige, men stundom -ogsaa oprørske Fordøielsessafter.</p> - -<p>Man siger jo, at til og med en Mark vender -sig mod sin Undertrykker, hvorfor det ikke er underligt, -om Maven i Vrede vender sig mod sin -Eier og straffer ham med daarlig Fordøielse eller -overdreven Fedme.</p> - -<p>Andre Samfundsklasser gjør sig ogsaa skyldig -i Overdrivelse med sine færre Retter. Man spiser -ofte det for meget og med særdeles skadelige Følger. -Det er en god Regel at slutte Spisningen lidt -før man er aldeles mæt. Det er Overmaal, omend -aldrig saa lidet, der skader.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_173" id="Page_173">[173]</a></span></p> - -<h4>FIREOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Drikke til Maden.</span></h4> - -<p>Vi bør aldrig drikke uden at være tørstige og -altid ophøre, naar Tørsten er slukket. Det er ikke -bra at drikke umiddelbart før Maden, da dette udspænder -Maven og opspæder Mavesafterne, hvilket -følgelig hindrer Fordøielsen. Den mest passende -og naturlige Tid at drikke paa, er ved Slutten af -Maaltidet, da en Vædske er meget virksom til at -lette Madens Opløsning og Fordøielse. Som Regel -drikker Menneskene mere end deres Legeme -taaler.</p> - -<p>At drikke formeget, selv om Drikken bestaar -af rent Vand, er en ikke ualmindelig Aarsag til -Svaghed og mange andre Lidelser. Hvis man optager -mere Vædske i Systemet end dette passende -kan tilgodegjøre sig, bliver Følgen, at naar denne -afsættes gjennem Huden eller Nyrerne, bortfører -den andre Stoffe, som Legemet behøver.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_174" id="Page_174">[174]</a></span></p> - -<p>Dr. Rudichum bemærker, at «Vand i stor -Mængde virker som urindrivende Middel, saalænge -der i Blodet findes løse Stoffe, som kan bortføres -med det. Dette har naturligvis sin Gyldighed ogsaa -ved andre Vædsker, som Øl, The, Kaffe osv.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_175" id="Page_175">[175]</a></span></p> - -<h4>FEMOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Omtrentlig Tid for de vigtigste -Fødemidlers Fordøielse.</span></h4> - -<p>Da enkelte Fødemidler fordøies lettere end andre, -gjør man klogt i at studere Letfordøieligheden -af de forskjellige animalske og vegetabilske Stoffe, -som udgjør den daglige Føde. Hvis man i Almindelighed -valgte sin Mad mere omhyggeligt, vilde -der ikke forekomme saa mange Uordener i Fordøielsen.</p> - -<p>Følgende Tabel viser den omtrentlige Tid, som -de forskjellige Fødemidler behøver for at fordøies</p> - -<table summary=""> - <tr> - <th></th> - <th>Timer</th> - <th>Min.</th> - </tr> - <tr> - <td>Ris, kogt</td> - <td class="right">1</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Æg, vispede</td> - <td class="right">1</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Ørret, stegt</td> - <td class="right">1</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Æbler, søde, raa</td> - <td class="right">1</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Vildt, kogt</td> - <td class="right">1</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td><span class="pagenum"><a name="Page_176" id="Page_176">[176]</a></span>Sago, kogt</td> - <td class="right">1</td> - <td class="right">45</td> - </tr> - <tr> - <td>Korn, kogt</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Melk, kogt</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Lever (Okse) ristet</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Æg, ferske, raa</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Æbler, sure, raa</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Melk</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">15</td> - </tr> - <tr> - <td>Æg, stegte</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">15</td> - </tr> - <tr> - <td>Gaas, stegt</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Kalkun, stegt</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Sukkerbrød</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Frikassé, varm</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Flødekage</td> - <td class="right">2</td> - <td class="right">50</td> - </tr> - <tr> - <td>Æg, blødkogte</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Oksesteg</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Faarekjød, kogt</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Bønnesuppe</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Hønsesuppe</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Flesk, salt, kogt</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">15</td> - </tr> - <tr> - <td>Faaresteg</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">15</td> - </tr> - <tr> - <td>Brød,</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">15</td> - </tr> - <tr> - <td>Smør</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Ost, gammel</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Brød, nybagt</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Poteter, kogte</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td><span class="pagenum"><a name="Page_177" id="Page_177">[177]</a></span>Æg, haardkogte</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Mais, kogt</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">45</td> - </tr> - <tr> - <td>Bønner, kogte</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">45</td> - </tr> - <tr> - <td>Laks, salt, kogt</td> - <td class="right">3</td> - <td class="right">45</td> - </tr> - <tr> - <td>And, stegt</td> - <td class="right">4</td> - <td class="right">00</td> - </tr> - <tr> - <td>Kalvesteg</td> - <td class="right">4</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Kaal, kogt</td> - <td class="right">4</td> - <td class="right">30</td> - </tr> - <tr> - <td>Flesk, stegt</td> - <td class="right">5</td> - <td class="right">15</td> - </tr> - <tr> - <td>Nyretalg (Okse) stegt</td> - <td class="right">5</td> - <td class="right">30</td> - </tr> -</table> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_178" id="Page_178">[178]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">De forskjellige Fødemidlers forskjellige -Næringsværdi for Legemet.</span></h4> - -<p>Menneskenes Mangel paa Kjendskab til den -relative Næringsværdi af de forskjellige Fødemidler -er i Sandhed beklagelsesværdig. Man indbilder sig, -at det ikke har noget at betyde, hvad vor Diæt -bestaar af. Endel Fødemidler danner Kjød og frembringer -Varme i meget høiere Grad end andre; -nogle danner intet Kjød og har ingen anden Virkning -end at skaffe Maven haardt Arbeide. Vi behøver -Mad, som baade frembringer Varme og danner -Kjød for at opholde Livet; og det er yderst -vigtigt for Sundhedens Bestaaen, at vor Næring indeholder -begge Dele i rigelig Mængde. Den store -Forskjel i Fødemidlernes Sammensætning viser sig -deri, at der i 100 Kg. Ost er 31 Kg. kjøddannende -Stof dg 25 Kg. varmedannende, medens i det Brød, -man sædvanligvis spiser samtidig, er af 100 Kg.<span class="pagenum"><a name="Page_179" id="Page_179">[179]</a></span> -kun 7 Kg. kjøddannende og 48 Kg. varmedannende -Stof. I samme Kvantum Erter er 23 Kg. kjøddannende -og 60 Kg. varmedannende Stof, hvilket danner -en slaaende Modsætning til Gulerødder, i hvilke -der kun findes 1 Kg. kjøddannende og 12 Kg. -varmedannende Stof.</p> - -<p>Nedenstaaende Tabel viser den relative Værdi -af de hovedsageligste Fødemidler, i deres Egenskab -at frembringe Varme og danne Kjød. Saadanne -Sager som Sukker, Smør, Talg, Fedt osv. er ikke -medtagne, da de kun frembringer Varme.</p> - -<table summary=""> - <tr> - <th class="border br">Fødemidler</th> - <th class="border br">Kjøddannende Bestanddele i Pct.</th> - <th class="border br">Varmegivende Bestanddele i Pct.</th> - <th class="border br">Vand i Pct.</th> - <th class="border">Mineralholdige Stoffe i Pct.</th> - </tr> - <tr> - <td class="br">Ost</td> - <td class="br right">31</td> - <td class="br right">25</td> - <td class="br right">39</td> - <td class="right">5</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Tørre Erter</td> - <td class="br right">23</td> - <td class="br right">60</td> - <td class="br right">14</td> - <td class="right">3</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Kogt Kjød</td> - <td class="br right">22</td> - <td class="br right">14</td> - <td class="br right">63</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Havremel</td> - <td class="br right">17</td> - <td class="br right">69</td> - <td class="br right">11</td> - <td class="right">3</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Kornmel</td> - <td class="br right">14</td> - <td class="br right">68</td> - <td class="br right">16</td> - <td class="right">2</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Fisk</td> - <td class="br right">14</td> - <td class="br right">7</td> - <td class="br right">78</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Hvedemel</td> - <td class="br right">13</td> - <td class="br right">66</td> - <td class="br right">20</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Maismel</td> - <td class="br right">11</td> - <td class="br right">73</td> - <td class="br right">13</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Kakaobønner</td> - <td class="br right">10</td> - <td class="br right">86</td> - <td class="br right">1</td> - <td class="right">3</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Flesk</td> - <td class="br right">8</td> - <td class="br right">63</td> - <td class="br right">28</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br"><span class="pagenum"><a name="Page_180" id="Page_180">[180]</a></span>Brød</td> - <td class="br right">7</td> - <td class="br right">49</td> - <td class="br right">42</td> - <td class="right">2</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Ris</td> - <td class="br right">7</td> - <td class="br right">92</td> - <td class="br right">42</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Grønne Erter</td> - <td class="br right">7</td> - <td class="br right">36</td> - <td class="br right">54</td> - <td class="right">3</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Melk</td> - <td class="br right">5</td> - <td class="br right">8</td> - <td class="br right">86</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Sago</td> - <td class="br right">4</td> - <td class="br right">82</td> - <td class="br right">13</td> - <td class="right">1</td> - </tr> - <tr> - <td class="br">Poteter</td> - <td class="br right">2</td> - <td class="br right">23</td> - <td class="br right">74</td> - <td class="right">1</td> - </tr> -</table> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_181" id="Page_181">[181]</a></span></p> - -<h4>SYVOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvori en sund Diæt bestaar.</span></h4> - -<p>«Jo længere jeg lever,» siger Sidney Smith i -sin lystige Fremstilling af Vigtigheden af at holde -Diæt, «desto mere overbevist bliver jeg om, at Halvdelen -af Menneskeslægtens Elendighed kommer af -smaa Uregelmæssigheder i Organismen, af at en -Kanal er bleven igjenfyldt, at Føden trykker paa -et urigtigt Sted og mange andre Ting. Det Selvbedrag -og de Misforstaaelser, hvori Menneskene -gjør sig skyldige, er komiske og forbausende. En -Bekjendt af mig spiser Aftens sent; først sætter -han tillivs en kraftig Suppe, derpaa Hummer, siden -Bagværk og saa opspæder han altsammen med Vin. -Næste Dag aflægger jeg ham et Besøg. Han agter -at sælge sit Hus i Byen og trække sig tilbage til -Landet. Han er ængstelig for sin ældste Datters -Helse. Hans Udgifter vokser stadig og intet kan -beskytte ham for Ruin, hvis han ikke snart trækker<span class="pagenum"><a name="Page_182" id="Page_182">[182]</a></span> -sig tilbage. Alt dette kommer af Hummeren, og -naar den overanstrængte Natur har havt Tid til at -faa Bugt med sin Kraftdyrsbelastning, saa friskner -Datteren til, Forretningerne er i god Orden og enhver -Tanke paa Landet er banlyst fra hans Sind. -Paa samme Maade bliver gamle Venskabsforbindelser -opløste ved ristet Ost, og haardt saltet Kjød -har ledet til Selvmord. Ubehagelige Følelser i Legemet -fremkalder tilsvarende Fornemmelser i Sjælen, -og en ynkelig Rolle spilles paa Grund af en -Bid ufordøielig Mad.»</p> - -<p>Om vi end kan le af den originale Forfatters -Humør, saa ligger der dog en hel Del Sandhed i -hans Ytring om Diæten. Valget af en passende -Føde er af den yderste Vigtighed for vor Sundhedstilstand. -«Jeg er kommet til den Slutning,» -siger den fremstaaende Læge, Sir H. Thompson, «at -mere end Halvdelen af de Sygdomme, som efter -Middelalderen forbitrer Livet for Middelklasserne -og de høiere Klasser i Samfundet, har sin Grund i -Diætfeil, som burde kunne undgaaes, men som bereder -mange Mennesker en ulykkelig, gavnløs og -smertefuld Tilværelse og fører andre til en altfor tidlig -Grav.»</p> - -<p>Hvori bestaar da en sund Diæt? Der findes, -saa at sige, forskjellige diætiske «Skoler». For<span class="pagenum"><a name="Page_183" id="Page_183">[183]</a></span> -Eksempel den vegetariske, hvor al animalsk Føde -undgaaes, og «Densmore» Skolen, som forbyder alle -stivelsesholdige Fødemidler og betragter Brød som -en Dødsbærer istedenfor en Livbringer. Saadanne -diætiske Systemer kan være passende for visse -Konstitutioner, men ingen saadanne almindelige Regler -kan opstilles. Efter grundige Undersøgelser er jeg -kommet til den Overbevisning, at en maadelig og blandet -Diæt er den bedste for Mennesker i Almindelighed. -Jeg holder paa, at animalsk Føde bør indtage den -anden Plads i vor Diæt, og der bør ikke spises -større Kvantum end 125 Gram. Frugt og Grøntsager -bør danne en vigtig Del af Middagsmaaltidet, -og selv ved de øvrige Maaltider bør de fortæres -istedenfor Syltetøi, Kage osv. Hvad angaar stivelsesholdige -Næringsmidler, blandt hvilke regnes Brød, -saa maa man nyde dem med stor Maadelighed, -naar Aarene tiltager. De jordartholdige Stoffe<a name="FNanchor_2" id="FNanchor_2"></a><a href="#Footnote_2" class="fnanchor">[2]</a>, -som de indeholder, og som er nødvendige for at -styrke Benbygningen hos de unge, fortætter Vævene -hos de gamle, og frembringer let Atkræftelse.</p> - -<div class="footnote"> - -<p><a name="Footnote_2" id="Footnote_2"></a><a href="#FNanchor_2"><span class="label">[2]</span></a> F. Eks. fosforsur Kalk og lign.</p> - -</div> - -<p>De af Læserne, som ønsker at leve længe, maa -iagttage stor Maadelighed i Fortæringen af animalsk -Føde. Blandt Hundredeaaringer turde man knapt -kunde paavise nogen, som spiser meget Kjød.</p> -<p><span class="pagenum"><a name="Page_184" id="Page_184">[184]</a></span></p> -<p>«Jo langsommere en Person vokser,» siger Hufeland, -«desto senere naar han frem til Modenhed; -og jo længere Tid det tager for hans Evner at udvikle -sig, desto længere kommer hans Liv til at -vare, thi en Skabnings Livstid forlænges i samme -Grad som Tiden for hans Udvikling. Alt, som derfor -paaskynder Omsætning af Livskraft, forkorter -Livet, og jo heftigere Livsvirksomheden er, desto -kortere bliver følgelig Livet. Hvis De vil leve -længe, saa lev maadelig og undgaa stimulerende, -hidsende Diæt.»</p> - -<p>Graham forklarer i sine «<cite>Lectures</cite>», at enhver -Fysiolog maa medgive, at Kjød giver en mere stimulerende -og hurtigere Puls og en hedere Hud, -paaskynder Legemets Livsfunktioner, foraarsager -større Udtømning af Livskræfterne og slider ud -Legemet betydelig hurtigere end en passende vegetabilsk -Føde. «Af denne Grund,» sagde han, «paatræffer -man aldrig høi Alder hos saadanne Folkeslag, -som hovedsagelig lever af Kjødspiser. Patagonierne, -hvis klimatiske og andre Forhold, med -Undtagelse af de diætiske, er usædvanlig gunstige -for en høi Livsalder, bliver sjelden saa gamle som -sytti Aar; og dog er deres Livstid gjennemsnitlig -længere end andre kjødspisende Nationers.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_185" id="Page_185">[185]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling -og aandelig Kultur.</span></h4> - -<p>Hjernen fordrer Næring paa samme Maade -som alle andre Legemets Væv. Enhver aandelig -Anstrængelse foraarsager et vist Forbrug eller Spaltning -af noget af denne hemmelighedsfulde graa Substans, -som udgjør en Hoveddel af Hjernen. Det er bevist -ved Undersøgelse af Hjernens Stofomsætning, at -jo livligere Sjælsanstrængelserne er, desto større Portion -Fosfor anvendes og omsættes. Hjernen hos en -sindssvag Person indeholder mindre end Halvdelen -af den Mængde Fosfor, som findes hos et Menneske -med almindelig Forstand, og jo mere begavet -en Person er, desto mere Fosfor indeholder hans -Hjerne. Denne mærkelige Omstændighed paavistes -først af de berømte franske Kemikere Vauqualin og -L’Harittee. De, som anstrænger sin Hjerne meget, -bør fortære den Føde, som indeholder mest Fosfor.<span class="pagenum"><a name="Page_186" id="Page_186">[186]</a></span> -Fisk er for en stor Del sammensat af denne Substans, -og svarer saaledes udmærket til Hensigten, -hvorfor den ofte bør forefindes paa Bordet. Æbler -og Bananer er ogsaa rige paa Fosfor, medens mange -andre Fødemidler indeholder det i mindre Grad.</p> - -<p>Dr. Albert J. Bellows siger angaaende Næring -for Hjernen: «Den Mængde fosforholdig Føde, som -indeholdes i et Dyrs Kjød, og den fysiske og aandelige -Virksomhed, som frembringes deraf, staar i -direkte Forhold til dette Dyrs Livlighed. Saaledes -giver Ørretten, Laksen eller Gjedden mere aandelig -Kraft end den søvnige Torsk, Aal eller Flyndre, -og Kjødet af den vilde Bisonokse eller af Vildsvinet -mere end af den tamme Okse eller Svin; samt -den virksomme Arbeidsokse mere end det sovende -Svin eller Kalven, som opfødes og gjødes indenfor -en Indhegning uden Legemsbevægelse. Det samme -gjælder Kjødet af vilde og tamme Fugle. Ved at -tage Hensyn til denne Regel, kan man have stor -Hjælp under Valget af Føde til Hjernen.»</p> - -<p>Endel Autoriteter anser vegetarisk Diæt særlig -gunstig for dem, som har aandelig Anstrængelse, -og som tilstræber intellektuel Udvikling. Sir John -Sinclaire siger: «Vegetarisk Føde har en god Indflydelse -paa Sjælskræfterne og bidrager til at bevare -Finhed i Følelsen, Livlighed i Indbildningen<span class="pagenum"><a name="Page_187" id="Page_187">[187]</a></span> -og en Skarphed i Omdømmet, som sjelden paatræffes -hos dem, som spiser rigelig animalsk Føde.» -Den berømte Franklin paastod, at vegetarisk Diæt -bør foretrækkes af dem, som arbeider med Tanken, -eftersom den frembringer Klarhed i Begribelsen, -Hurtighed i Opfattelsen. Vegetariske Fødemidler -udvider aldrig Karrene eller belaster Systemet, og -derfor afbryder de heller ikke Sjælens stærkere Bevægelser, -medens Heden, Mættelsen og Tyngden, -som fremkaldes af den animalske Føde, modsætter -sig mere kraftige Anstrengelser. Maadeligheden -ligger derfor ikke saa meget i Kvantiteten, der mere -eller mindre reguleres af Appetiten, som i Kvaliteten, -nemlig i forholdsvis meget vegetariske Fødemidler. -Som Bevis paa Sandheden af den Paastand, -at vegetarisk Diæt befordrer Klarhed i Forstanden -og Hurtighed i Tanken, og at Overgang fra vegetabilsk -til animalsk Føde har skadelige Følger, opgiver -en af mine Bekjendte, at han mere end en Gang -blandt sine Forpagteres Børn i Irland, har udvalgt -en Gut, som har udmærket sig ved den skarpe Intelligens, -som er almindelig blandt de irske Gutter, -naar de anvendes som Visergutter eller Stalddrenge -paa Godserne, inden de er blevet gjødet med bedre -Mad end den, som de fik i Fædrehjemmet. Gutterne -var i Begyndelsen livlige og intelligente og<span class="pagenum"><a name="Page_188" id="Page_188">[188]</a></span> -udviste en Skarpsindighed, som langt overgik hvad -man finder hos Ynglinge af ganske høie Samfundsklasser -i England. Men han fandt altid, at i samme -Grad som disse Gutter blev vant til animalsk, og, -ifølge almindelig Opfatning, bedre Føde, saa slappedes -deres Livlighed og de blev træge og dumme. -Efter hans Overbevisning var denne Forandring -hos dem en Følge af Forandringen i Diæt, og ikke -noget, som foraarsagedes af, at deres Sind fordærvedes -ved Omgangen med de andre Tjenere. I Virkeligheden -mistede de hele den Livlighed, som er -medfødt for alle irlandske Gutter, hvad enten de -stammer fra Allens vidstrakte Myrer eller Mayos -og Galways tørre Klippeegne. Han tror derfor ogsaa, -at Folkets Karakter ikke saa meget afhænger -af Klimaet som af Føden, thi ingen Dele af Jorden -kan være mere ulig hinanden, end disse to Dele af -Irland.</p> - -<p>Cullen siger i sine Afhandlinger om «<cite>Materia -Mediæa</cite>», at Finhed i Følelsen, Livlighed i Fantasien, -Hurtighed i Opfattelsen og Skarphed i Omdømmet -som oftest følges af en svag Legemskonstitution. -Det er visslig sandt, at samme Tilstand -let følges af Rædhed, Ubestemthed og Tvil, medens -derimod en stærk Person besidder mere af den -Fasthed i Omdømmet og Bestemthed i sin Beslutning,<span class="pagenum"><a name="Page_189" id="Page_189">[189]</a></span> -som passer for høiere og virksommere Livsforhold. -Den værdifuldeste Sjælstilstand synes imidlertid -iallefald at tilhøre en mindre Grad af Legemsstyrke -og Fasthed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_190" id="Page_190">[190]</a></span></p> - -<h4>NIOGSYTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Frugt som Føde og Medecin; dens for -skjellige Virkninger paa Legemets -Konstitution.</span></h4> - -<p>Man spiser ikke nok Frugt, og specielt er dette -Tilfældet med Arbeidsklassen, som synes at betragte -Frugt mere som en Luksusartikel end som et Fødemiddel. -I forskjellige andre Lande er Forholdet -anderledes, og næsten ved hvert Maaltid er Bordet -forsynet med Frugt. Man vilde spare ganske betydelig -ind paa sine Udgifter til Læge, hvis der -spistes mindre Kjød og mere Frugt. Vore Haver -er Landets ypperste Apothek, og den Medecin, de -indeholder, er tilvisse mere velsmagende end Medecin -af andet Slags.</p> - -<p>En af de bedste Frugter er Æblet. Den store -Mængde Fosfor, som det indeholder, gjør det til -et meget vigtigt Fødemiddel for Hjernen. Æblesyren -er særdeles nyttig for stillesiddende Personer,<span class="pagenum"><a name="Page_191" id="Page_191">[191]</a></span> -hvis Lever har en træg Virksomhed og behøver -Stimulering. De er Naturens Merkurialpiller. Mytologien -fremstiller Æblet som Gudernes Føde, og -naar disse kjendte, at de blev gamle og svage, fortærede -de denne Frugt for at forynge sine Legems- og -Sjælskræfter. Æbler er ogsaa meget sundt for -Huden og Teinten.</p> - -<p>Blandt andre Frugter, som er nyttige ved sine -medecinske Egenskaber, er ogsaa Jordbærene, der -indeholder meget Jern, og derfor er udmærkede for -blodfattige Personer.</p> - -<p>Bananer er, ligesom Æbler, rige paa Fosfor, -og bør derfor spises meget af dem, som arbeider -med Hjernen. Der findes heller ingen bedre Diæt -for Tyfuspatienter end Bananer. De kan spises i -Form af en Velling af Bananmel eller ogsaa stegte.</p> - -<p>Tomater, om hvilke man ikke er enige, hvorvidt -de tilhører Frugter eller Grøntsager, har en -kraftig Virkning paa Leveren og Tarmerne. De -indeholder en stor Mængde Jern og er specielt at -anbefale for Tilfælder af Blodmangel.</p> - -<p>Appelsiner er nyttige for at forebygge Forstoppelse -og for at rense Blodet; det samme kan siges -om Granatæbler og Citroner.</p> - -<p>Smaafrøet Frugt som Hindbær og Figener etc. -virker baade som Føde og Medicin for Legemet.<span class="pagenum"><a name="Page_192" id="Page_192">[192]</a></span> -Det Sukker, de indeholder, er nærende, deres Syrer -renser Blodet og deres Frø virker forløsende.</p> - -<p>I Nødder har vi alle de Næringsstoffe, som vi -finder i Kjød, Æg, Smør, Ost og Melk, Nødder -indeholder fra 35% til 53% Fedt i envulgeret -Form, hvilket gjør, at det let smeltes af Maven. Nødder -indeholder ogsaa mere Æggehvide end Kjødet.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_193" id="Page_193">[193]</a></span></p> - -<h4>OTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Grøntsager som Føde og Medecin!</span></h4> - -<p>Som jeg før har bemærket, bør Grøntsager udgjøre -en vigtig Del af vor Diæt. Det er godt muligt -at afholde sig fuldstændig fra al animalsk Føde, -og alligevel have den bedste Helse; men at banlyse -Frugt og Grøntsager fra vore Maaltider, vilde være -at fremkalde Sygdomme hos os.</p> - -<p>Poteter, som er vor almindeligste Grøntsagesort, -er en meget helsebringende Artikkel i vor -daglige Næring; paa Grund af den Mængde Vand, -de indeholder (75 Procent i raa Tilstand) bør de -imidlertid spises sammen med andre Fødemidler. -Angaaende Poteters Egenskaber, siger Dr. F. W. -Pavy i sin «Treatise on Food», at den Mængde -kvælstofholdige Stoffe, som de indeholder, er for -liden, til at de alene skulde kunne være en passende -Føde; men sammen med Sager, der er rige paa -Kvælstof, saasom Kjød, Fisk osv., er de et nyttigt<span class="pagenum"><a name="Page_194" id="Page_194">[194]</a></span> -og billigt Næringsmiddel. I melet Tilstand er Poteter -let fordøieligt, men naar de er faste, vandholdige -eller voksagtige, giver de Fordøielsesorganerne -meget at gjøre og bør derfor i denne Tilstand undgaaes -af daarlige Maver. Ferske Poteter kan være -mere lokkende end gamle, men er, som det fremgaar -af det foregaaende, vanskelige at fordøie. Poteter -har stor Anseelse for sin Evne til at modvirke -Skjørbug.</p> - -<p>Turnips danner et let og sundt Fødemiddel. -Paa mange Personer har de en lakserende Virkning -og bør derfor spises i rigelig Mængde af alle, -der lider af haard Mave.</p> - -<p>Pastinakker er et velsmagende og nærende Fødemiddel. -Jeg kjender en Mand paa Øen Wight, -som levede i tre Maaneder udelukkende paa denne -Vækst og ikke saa ud, som han havde lidt Nød -under Eksperimentet, men jeg vil ikke anbefale -mine Læsere en saa exentrisk Diæt.</p> - -<p>Gulerødder er temmelig nærende, men tungt -fordøielige for enkelte Personer, da de let foraarsager -Gasdannelser.</p> - -<p>Løg indeholder Svovl og har paa Grund deraf -helsebringende Egenskaber. Om denne Vækst siger -Dr. H. Datton i en Artikel i «Medical Brief»: «Da -Svovel er et vigtigt Element i vort Legeme, maa<span class="pagenum"><a name="Page_195" id="Page_195">[195]</a></span> -Forbruget deraf erstattes af et Næringsstof i vor -Føde, og i hele vort diætiske Forraad synes intet -at byde dette rigeligere og i mere letfordøielig -Form end Løgen; den er, fra et fysiologisk Standpunkt -seet, nødvendig for at vi skal være fuldstændig -friske. Naar den er godt tilberedt—hvad -enten den er kogt, stegt eller stuet—er den let -fordøielig og indeholder Næringens Hovedbestanddele -saavelsom Svovl. Og hvis den anvendes raa -som Krydder til Maden, saa er den et udmærket -Middel til at styrke Maven til dens Opgave efter -Maaltidet.»</p> - -<p>Kaal og andre grønne Vækster er i og for sig -af liden Næringsværdi, men blandede med andre -Ting udgjør de vigtige Fødemidler. De renser -Blodet og har Tilbøielighed til at virke som Laksativ. -Spinat er specielt nyttig for blodfattige -Personer paa Grund af den store Jernmængde de -indeholder.</p> - -<p>Vandkarse virker i nogen Grad som Krydder -og befordrer derfor Fordøielsen og modvirker den -Tilbøielighed til Kolik, som andre raa Grønsager -gjerne fremkalder. Ifølge Xenofons Opgave levede -de gamle Persere næsten udelukkende paa Vandkarse, -som de ansaa for særdeles sundt. Peberrod -er høist værdifuld som stimulerende Middel for dem,<span class="pagenum"><a name="Page_196" id="Page_196">[196]</a></span> -som lider af daarlig Fordøielse og er maaske det -bedste Middel til at forhindre Gasdannelse.</p> - -<p>Agurker er de usundeste af alle raa Grøntsager -og bør aldrig spises af dem, som lider af daarlig -Fordøielse. Bedst vilde det være for alle at -undgaa dem.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_197" id="Page_197">[197]</a></span></p> - -<h4>ENOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Nogle farlige Fødemidler.</span></h4> - -<p>Ved Fortæring af Svinekjød fremkalder man i -Legemet visse Uordener, som ingen anden Diæt -kan fremkalde. Det er uden Tvil af denne Grund, -at Moseloven forbyder Fortæring af Svinekjød og -erklærer det for urent. Selv Muhammed forbyder -dets Fortæring, og hans to hundrede Millioner Efterkommere, -som for Tiden findes, vægrer sig ved -at røre «det urene Dyr». Svinet er i Sandhed et -meget urent Dyr, og intet andet Dyr i hele Verden -har saa væmmelige Vaner. Det spiser alt, -hvad der kommer i dets Vei, til og med døde Dyr, -der er gaaet i Forraadnelse. En amerikansk Forfatter -siger, at et «Svin forlader gjerne et delikat -Maaltid af Nødder i Skogen for at kjæmpe med -Gribbene om de stinkende Levninger af et dødt -Mulæsel.» Sir James Paget var den, som først opdagede -i Svinet den yderst lille Parasit, som har<span class="pagenum"><a name="Page_198" id="Page_198">[198]</a></span> -faaet Navnet <cite>Trichina Spiralis</cite>. Hvis denne mikroskopiske -Mark ikke uskadeliggjøres ved tilstrækkelig -Kogning, saa indgaar den i Menneskets Mave -og foraarsager smertefulde Symptomer, der i Løbet -af nogle Uger kan ende med Døden. Disse Parasiter -har i enkelte Tilfælde gjennemtrængt hele Muskelsystemet, -og man har talt optil 50 000 paa en -Kvadrattomme. Heldigvis er disse Sygdomstilfælder -temmelig sjeldne, men de forekommer dog imellem -og beviser, at alle, som spiser Svinekjød, udsætter -sig for denne Fare. Bændelorm er en oftere -forekommende Parasit, der udvikler sig i Menneskets -Mave som en Følge af, at man spiser Svinekjød. -Næsten hvert Tilfælde af Bændelorm skriver -sig fra Brugen af denne Mad. Ligeledes kan de -fleste Tilfælder af Kjertler, Galdesyge, Mavekathar -og andre lignende Plager, der saa ofte piner Menneskene, -for en stor Del tilskrives deres Kjærlighed -til Flesk.</p> - -<p>Lever, der i saa stor Udstrækning spises af -Arbeidsklassen, er et andet Næringsmiddel, som -fører urene Stoffer ind i Legemet. Som de fleste -ved, er Leveren den største Afsondringskjertel i Legemet. -En af dens Opgaver er at afsondre Galde, -som indeholder en vis Portion giftigt Stof. Nyrerne<span class="pagenum"><a name="Page_199" id="Page_199">[199]</a></span> -er ligeledes skadelige, da de er Organ for modbydelige -Stoffes Adskillelse fra Blodet.</p> - -<p>Angaaende Pølser giver jeg det Raad at lade -dem være, forsaavidt man ikke bestemt ved, hvad -de indeholder. De stadige Politirapporter bør oplyse -enhver om den Fare han løber ved at kjøbe -disse velsmagende, men mystiske Madvarer.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_200" id="Page_200">[200]</a></span></p> - -<h4>TOOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Vore Drikke og deres forskjellige -Indvirkning paa Legemet.</span></h4> - -<p>Naar man drikker sin Kaffe, The eller Chokolade -til Frokost, tænker man som Regel ikke paa, -hvilken Indflydelse ens Valg af Drikke har paa ens -aandelige og legemlige Velbefindende. Baade The -og Kaffe er blevet fordømt af mange fremstaaende -Læger, og jeg tror neppe uden Grund.</p> - -<p>The og Kaffe ligner hverandre meget i sin -Sammensætning og i sine Egenskaber. De indeholder -begge en vis Mængde sammentrækkende -Stoffe, saasom Garvesyre, der i The gaar op til 15% -og i Kaffe til 5%; begge indeholder et flygtigt -aromatisk Stof, som udvikles ved Tørring og Brænding, -og begge indeholder en krystalliserbar Substans, -kjendt under Navnet Téin og Koffëin. Denne -Substans har man skilt fra The og Kaffe og anstillet -Forsøg dermed, hvilke viser, at den er en dræbende<span class="pagenum"><a name="Page_201" id="Page_201">[201]</a></span> -Gift, som kan foraarsage øieblikkelig Død -baade for Mennesker og lavere Dyr. Naturligvis -bevises ikke derved, at Indholdet af vore The- og -Kaffekander er direkte giftigt, ligesaalidet som Tobak -kan siges at være giftig, fordi om et fem hundredels -Gram af dens Nikotin dræber en Padde. -Ikke desto mindre beviser det dog, at saadanne -Drikke som Kaffe og The mildest talt er skadelige -for vort Legeme indtil en vis Grad, og at derfor -enhver staar sig paa at forsage dem. The er en -af de kraftigste Aarsager til daarlig Fordøielse. -Den lammer Spyttets Indflydelse paa Maden og hindrer -Maven i dens Virksomhed. At overdreven -Thedrikning gjor Personer nervøse, er en velkjendt -og bevist Sag, som ikke behøver at fremholdes. -Muskeldirringer, Mavekathar, Pirrelighed og Søvnløshed -er nogle af de Straffe, som før eller senere -rammer stærke Thedrikkere.</p> - -<p>Liebig siger om Kaffe: «De, som har svage -eller følsomme Organer, kan let overbevise sig om, -at en Kop stærk Kaffe efter Maden straks afbryder -Fordøielsen. Først efterat den er blevet absorberet -eller fjernet, kjender man Lettelse. For dem, der -har god Fordøielse, tjener derimod Kaffen af samme<span class="pagenum"><a name="Page_202" id="Page_202">[202]</a></span> -Grund til efter Maden at berolige den af Vin og -Krydder ophidsede Maves Virksomhed.»</p> - -<p>Kaffe er ingenlunde passende for svage og pirrelige -Personer. Da den stimulerer uden at indeholde -Næring, paaskynder den Organernes Udnyttelse -og fremkalder let Bleghed og Afmagring. -Kakao eller Chokolade bør høiligen foretrækkes -fremfor The og Kaffe, da de er mindre skadelige -for Legemet. De indeholder baade Mad og Drikke -i Spørgsmaalet om Næring, og de fede æggehvide- -og stivelsesholdige Stoffe i deres Sammensætning -er i høi Grad nærende.</p> - -<p>Melk er en udmærket Drik for Personer med -svag Helse, isærdeleshed hvis de er ude af Stand -til at fortære megen fast Føde. Men for dem, som -har stærk Helse og god Appetit, er Melk temmelig -overflødig. «Den fremstiller,» siger Dr. Lancaster, -«al den Føde, som vi anvender, og som ikke er af -medicinsk Natur. En Beaf og et Glas Melk danner -derfor en diætisk Feiltagelse. Melk bør altid drikkes -sagte i smaa Slurker, ikke mere end en Theske -ad Gangen, ellers løber den i Maven sammen til en -stor Masse, som bliver vanskelig at smelte.»</p> - -<p>Hvad angaar alkoholholdige Drikke, har der -været talt og skrevet saameget om deres daarlige -Følger, at man kunde være fristet til at forbigaa<span class="pagenum"><a name="Page_203" id="Page_203">[203]</a></span> -dem i Taushed. Dog turde nogle faa Antydninger -angaaende Virkningen af Alkohol paa Legemets -System ikke være ubeføiet.</p> - -<p>Alkohol er intet Næringsstof, hvad endel Personer -urigtig antager. Paa ingen Maade nærer den -Legemet, ligesom den hverken giver eller underholder -Kræfter. Den kan ikke producere Blod, og af -dette alene dannes Kjød, Ben, Nerver og Muskler; -men den hindrer de naturlige Forandringer, som -foregaar i Blodet og lammer de nærende og tilbagevirkende -Funktioner.</p> - -<p>Man tror ofte, at Alkohol letter Fordøielsen, -men dette er en Feiltagelse, hvorom næsten alle -Autoriteter er enige. Den Indvirkning, som Alkohol -har paa Mavesaften, er, at den ødelægger dens -Grundstof (Pepsin), hvilket kemiske Eksperimenter -har bevist. Dette er Grunden til, at saamange Spiritusdrikkere -lider af Mavekathar. En anden Feiltagelse -er den Forestilling, at Alkohol formindsker -Kuldens Indflydelse paa Legemet. Thi i Virkeligheden -har den den Virkning paa Legemet, at dette -lettere udsættes for Forkjølelse, da den kunstige og -tilfældige Varme, som fremkaldes, altid ledsages af -Kulde.</p> - -<p>At Alkohol forkorter Livet kan neppe nægtes, -naar vi erindrer, at Fortæring af tre Centiliter om<span class="pagenum"><a name="Page_204" id="Page_204">[204]</a></span> -Dagen har den Virkning paa Hjertet, at dets Virksomhed -øges 3 Slag i Minuttet. Naar man lægger -et saadant Ekstraarbeide paa det Livsorgan, som -bestemmer Blodomløbet, maa med Nødvendighed -Legemssystemet udslides længe før den Tid Naturen -har bestemt.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_205" id="Page_205">[205]</a></span></p> - -<h4>TREOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Vand som Føde, stimulerende Middel -og Medecin.</span></h4> - -<p>Vand maa betragtes som Fødemiddel, da det -danner en nødvendig Bestanddel af ethvert Væv i -vort Legeme, foruden at det udgjør en Hovedbestanddel -af det Blod, som rinder i vore Aarer. Vi -tilfører Legemet store Mængder med Vand i Form -af almindelige Fødemidler, af hvilke mange indeholder -indtil 75% deraf. Men ikke engang dette -er nok til at møde Legemets Behov og erstatte, -hvad der forbruges af det. En fuldvoksen Mand -mister daglig to og en halv Liter Vand, hvoraf -Halvdelen afsættes gjennem Huden og Lungerne.</p> - -<p>Bortseet fra, at Vandet udgjør Næring for Legemet, -virker det ogsaa som stimulerende Middel, -men uden den slappende Reaktion, som følger med -Brugen af Vin. Naar vi drikker et Glas Vand, -øges Hjertevirksomheden lidt, hvilket gjør at Blodet<span class="pagenum"><a name="Page_206" id="Page_206">[206]</a></span> -rinder fortere og frembringer en oplivende Virkning -paa hele Legemet.</p> - -<p>Dr. George Keith priser i sin Bog «<cite>Fads of -an old Fysician</cite>» varmt Vand som et fortræffeligt -stimulerende Middel. «Varmt Vand,» siger han, -«virker stimulerende ved at give færdiglavet Varme -eller Kraft, naar Organerne ikke er istand til at -danne dette af varmedannende Føde.» Varmt -Vand letter saaledes eller erstatter snarere Legemets -kemiske Funktioner.</p> - -<p>Alkohol derimod hindrer disse Funktioner og -bevirker altsaa, at Legemets Virksomhed nedsættes -og fos Anledningen taber i Styrke; paa Høiden -af sin Virkning stiver den op Legemet for Øieblikket -ved en hemmelig nervøs Pirring, men snart -følger en Reaktion, og Svaghed indtræder.</p> - -<p>Vand kan ogsaa betragtes som Medecin, da -det renser hele Systemet, befordrer Fordøielsen i -høi Grad og virker lakserende, i Tilfælde af at det -drikkes om Morgenen. Varmt Vand istedenfor The, -Kaffe og alle andre Drikke er et udmærket Middel -mod daarlig Fordøielse, især hvis man drikker et -Glas ved Slutten af hvert Maaltid. Jeg kjender -flere enkelte Tilfælde, som er blevet helbredet ved -dette enkle Middel, efterat alle andre er slaaet feil.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_207" id="Page_207">[207]</a></span></p> - -<h4>FIREOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Luften som Fødemiddel.</span></h4> - -<p>Luften har længe af Videnskabsmænd været -erkjendt som et Fødemiddel. Den er ogsaa paa -sin Maade et Fødemiddel for Legemet, ligesaameget -som Kjød, Brød, Frugt, Grøntsager og andre -Næringsmidler er det paa sin Maade. Et Menneske -kan leve Dage, ja Uger, uden at en Smule fast -Føde kommer indenfor dets Læber; men det kan -ikke leve mere end et Par Minutter uden Luft. Surstof, -som er det hovedsagelig opholdende Element -i Luften, udgjør en Femtedel af hele Jordens Atmosfære; -de øvrige fire Femtedele er Kvælstof. -Uden Surstof kan intet Dyr og ingen Vækst leve, -hvorfor det er saa at sige selve Livet. Ved enhver -Indaanding af Lungerne kommer det værdifulde -Surstof oplivende ind i Blodet, understøtter alle dets -Funktioner og hjælper det at bortrydde de gamle -Stoffe samt erstatter dem med nye. Et andet vigtigt<span class="pagenum"><a name="Page_208" id="Page_208">[208]</a></span> -Arbeide, som udføres af Surstoffet, er at det -frembringer animalsk Varme. Dette sker derved, -at det langsomt forbrænder det Kul, som indeholdes -i Blodet og i Legemets Cellevæv. Naar alt -kommer til alt, er Livets Fænomen intet andet end -en Ild, som stadig brænder inde i os, og hvis -Brændsel udgjøres af den Surstofgas, vi indaander, -og den Føde, vi spiser.</p> - -<p>Enhver maa derfor indse, hvor vigtigt det er -for os stadig at indaande frisk Luft med normalt -Forhold af livgivende Surstof. Vi behøver den ikke -alene med visse Mellemrum, som den daglige Føde, -men hvert Øieblik, baade Dag og Nat. En Spadsertur -i frisk Luft om Eftermiddagen er af liden -Nytte, hvis vi hele Aftenen sidder indestængt i et -daarligt ventileret Rum og sover om Natten under -lignende Omstændigheder.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_209" id="Page_209">[209]</a></span></p> - -<h3 id="ELLEVTE_DEL">ELLEVTE DEL.<br /> -<span class="smaller">Hygieniske og andre Indflydelser paa -Sundheden.</span></h3> - -<h4>FEMOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden.</span></h4> - -<p>Blandt de ydre Kræfter, som udøver en velgjørende -Indflydelse paa Sundheden, er ingen af større -Betydning end Lyset. Hudens Farve, Skjønhed og -Helse beror i høi Grad paa dets Indflydelse. Et -dagligt Solskinsbad er mere velgjørende for Huden -end alle Skjønhedsmidler og under alle Omstændigheder -billigere. Saadanne Mennesker som f. Eks. -Grubearbeidere, der tilbringer sit Liv paa mørke -Steder, er uden Undtagelse blege og affældige samt -har daarlig Teint. Lignende Fænomener kan man -iagttage i Planteverdenen. Naar Planter berøves<span class="pagenum"><a name="Page_210" id="Page_210">[210]</a></span> -Lyset, ophører deres Blade at tilgodegjøre sig Atmosfærens -Kulsyre, hvorfor de bliver blege, vandige -og svage. Det herlige Solskin, som forlener -Roserne i Haven deres overordentlige Farve, er -samme Kraft som fremkalder Roserne paa Pigens -Kind.</p> - -<p>Fra de tidligste Perioder i Medicinens Historie -er Solvarmen anseet som en vigtig Faktor, naar -det gjaldt Spørgsmaalet om at bevare Helsen og -forlænge Livet. «Gamle Folk,» siger Hippocrates, -«er om Vinteren dobbelt gamle og om Sommeren -ynngre end sin Alder.» For at kunne tilgodegjøre -sig Fordelene ved Sollyset fuldt ud, byggede de -gamle Romere Terasser ovenpaa sine Huse, og -kaldte disse <span class="gesperrt">Solaria</span>, og her nød de sine Solluftbad.</p> - -<p>Dr. Forbes Winslov siger i sit Arbeide om Lysets -Indflydelse følgende: «Der kan ikke findes bestaaende -Livskraft eller en sundt udviklet Legemskonstitution -uden Lys. Hvis det var muligt for et -Menneske hele sit Liv at færdes i et absolut mørkt -Rum, vilde dets Legemes Væv saavelsom dets aandelige -Evner undergaa alvorlige Omdannelser og -Svækkelse. Der, hvor Lyset ikke faar trænge frem, -træffer man de største legemlige Lyder, aandelig -Slappelse, Sygdomme og tidlige, ofte pludselige<span class="pagenum"><a name="Page_211" id="Page_211">[211]</a></span> -Dødsfald. Materiel saavelsom moralsk og aandelig -Farveløshed eller Bleghed indtræder, naar Lysets -livgivende Kraft holdes borte. En stor Mængde -Vidnesbyrd stadfæster paa det bestemteste Lysets -uvurderlige Nytte. Man behøver blot at sammenligne -de skinnende, røde, glade Ansigter hos dem, -som bor paa Landet og arbeider paa de aabne, solbelyste -Marker, med de blege, flegmatiske Ansigter, -de tærede Træk og det forsagte Udtryk hos -de Mennesker, hvis Kald i Livet berøver dem Lysets -helsebringende og velgjørende Indflydelse.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_212" id="Page_212">[212]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Frisk Luft og dens Indflydelse paa -Sundheden.</span></h4> - -<p>Det er umuligt at overvurdere Betydningen af -frisk Luft. Der er sagt: «Ved Luften lever vi, bevæger -vi os og er til. Luften er Naturens store -Læge. Sundheden betror sig til Luften som sin -mest trofaste Ven. Den svage styrkes og den trætte -vederkvæges af Luften.»</p> - -<p>Atmosfærens Luft er i ren Tilstand sammensat -af Surstof, Kvælstof og lidt Kulsyregas. Den Luft, -som har været indaandet, er blevet berøvet største -Delen af sit Surstof og er mættet med en tilsvarende -Mængde Kulsyregas. Derfor er det nødvendigt -for Sundhedens Bevaring, at vi ikke indaander -samme Luft omigjen. For at undgaa dette bør -vore Rum ventileres godt. I et foregaaende Kapitel -(Luften som Fødemiddel) har jeg allerede paapegt -Surstoffets livgivende Egenskaber, og denne<span class="pagenum"><a name="Page_213" id="Page_213">[213]</a></span> -Gas indaander vi stadig af Luften og udaander -Kulsyregas. Det er Indaanding af saadan Luft istedenfor -den friske, som foraarsager Hovedpine, søvnløse -Nætter, Lungetæring og andre Sygdomme.</p> - -<p>«I et indestængt Soverum,» siger Dr. W. W. -Hall, «bliver Luften mere og mere udskjæmt for -hvert Minut, thi Kulsyregas, som er en dødelig -Gift, dannes i Lungerne og udaandes ved hvert -Aandedræt; da den forener sig med Fugtighed er -den tungere end almindelig Luft og synker ned i -Nærheden af Gulvet. Det sidste, man derfor bør -gjøre, er at sælge sin Seng, men i Virkeligheden -synes den fattige, at han af alle sine Møbler lettest -kan undvære den, og derfor bliver ofte Sygdom -Fattigdoms Følge.»</p> - -<p>Dr. J. Lave Notter siger i sin Artikel om Luften: -«Virkningen af at indaande Luft, som i sig -har optaget Forbrændingsgaser, kan man se paa -de Arbeidere, som er tvungne til at brænde Gas -en stor Del af Dagen under sit Arbeide. Luftrørssygdomme -er sædvanlige hos disse, og i samme -Grad som Luften er bortskjemt, lider de af Hovedpine, -Slaphed og Tunghed i Legemet. Et andet -Eksempel paa de skadelige Virkninger af Gas, har -man i den Omstændighed, at i Sparebankafdelingen -i Queen Victoria Street i London, hvor 1200<span class="pagenum"><a name="Page_214" id="Page_214">[214]</a></span> -Personer er sysselsatte, har Indføring af elektrisk -Lys istedenfor Gas, i saa høi Grad formindsket Tilfælderne -af Fravær paa Grund af Sygdom, at det -ekstra Arbeide, man har faaet, har betalt det elektriske -Lys.»</p> - -<p>Dr. A. Ransome siger i sin Afhandling om -frisk Luft, at han er af den Mening, at Sygdomme -i Aandedrætsorganerne oftere kommer af utilstrækkelig -Bedækning af Legemet og Indaanding af urene -Partikler i Luften, end at Luftrørene til Lungerne -er direkte udsat for kold Luft. Hvad der i Almindelighed -kaldes «Forkjølelse», er ofte Indaanding af -bedærvet Luft i overbefolkede Rum, eller ogsaa -Resultatet af en eller anden Uorden i Blodcirkulationen, -som igjen er opstaaet ved, at den har været -svag i en eller anden Del af Legemet, eller at Legemets -Overflade er blevet forskjellig udsat for -Kulde. Hvis man er godt klædt, og Blodet ved -Bevægelse sendes kraftigt gjennem Legemet, og den -Luft man indaander er ren Landluft, saa hænder -det yderst sjelden, at man tager Skade af at indaande -den.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_215" id="Page_215">[215]</a></span></p> - -<h4>SYVOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Maaden at aande paa og dens Indflydelse -paa Sundheden.</span></h4> - -<p>Der findes en ret og en uret Maade at aande -paa, og det har meget forskjellig Virkning paa vort -Legeme, om vi aander paa den ene eller anden af -disse Maader. En absolut Betingelse for at vinde -Helse og et langt Liv, er at aande gjennem Næsen. -Det er det bedste Beskyttelsesmiddel mod smitsomme -Sygdomme.</p> - -<p>Næseborene er forsynede med Slimhinder, der -tjener som Filtreringsapparater og hindrer Luftens -urene Stoffe i at passere ind i Lungerne. Aanding -gjennem Næsen giver os desuden den Fordel, at -Luften varmer om Vinteren og gjøres fugtig om -Sommeren, saa at vi faar omtrent samme Klima -hele Aaret. Dette er i Sandhed en stor Gave af -Forsynet, men hvor faa er det ikke, som benytter -sig af den!</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_216" id="Page_216">[216]</a></span></p> - -<p>De, som har for Vane altid at aande gjennem -Næsen, lider meget mindre end andre af Forkjølelser, -Halsonder og Brystlidelser.</p> - -<p>Da Gud skabte Mennesket, indblæste han i -dets Næse en levende Aande, og denne Maade at -aande paa kan ikke forbedres.</p> - -<p>En bekjendt amerikansk Artist har skrevet en -Bog med Titelen: «Luk Munden». I denne Bog -læser vi, «at ingen Mennesker paa Jorden, som er -vaagnet op efter et Mareridt, kan nægte, at da de -vaagnet fandt de Munden og Svælget vidt aabent, -tørt og feberagtigt. Intet Menneske er blevet redet -af Maren, medens det sov med lukket Mund. Man -kan altsaa trække den Slutning, at Søvn med aaben -Mund er Aarsag til denne uhyggelige og farlige -Sygdom—jeg siger farlige, thi ethvert Anfald af -Mareridt kan, vil jeg paastaa, let gaa over til Kvælning. -En Mand, som har Mareridt, holder paa at -kvæles. Naar hans Legeme hviler og Aandedrættet -som Følge deraf er svagt, bliver den for heftige -Indaanding af Luft i de sovende Lunger gjennem -den aabne Mund, for stærk i Forhold til den -svage Udaanding, hvorved der opstaar Ophidselse -og Feber, indtil Kvælning finder Sted; og Følelsen -af Hindring foraarsages af Hindringen mod at -aande frit. Man synes at være blevet plaget i lang<span class="pagenum"><a name="Page_217" id="Page_217">[217]</a></span> -Tid af disse græsselige Fornemmelser, endskjønt -Anfaldet i Høiden ikke varer mere end halvandet -Minut (det længste Tidsrum man kan leve uden at -aande); havde Anfaldet varet længere, vilde Kvælning -have været Følgen. Fugt derfor dine Læber -og din Hals og luk Munden, ellers banker Døden -paa din Dør.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_218" id="Page_218">[218]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Legemsbevægelse og dens Indflydelse -paa Sundheden.</span></h4> - -<p>Man kan ikke overvurdere Nytten af Legemsbevægelse, -hvad Sundheden angaar. Bevægelse er nødvendig -i alle Livets Perioder, thi uden den bliver -Hjertet svagt, Blodcirkulationen mindre kraftig, -Lungerne gjør sit Arbeide ufuldstændigere, og enenhver -Del af Legemet lider mere eller mindre. Dr. -C. Wilson siger: «Ikke blot Musklerne selv faar -Gavn af Legemsbevægelser ved at de sættes i Virksomhed, -men gjennem sin Virksomhed paaskynder -de Blodcirkulationen til Hjertet; Hjertet selv slaar -kraftigere, en større Blodmængde sendes gjennem -Lungerne, mere Surstof bliver optaget i Legemet, -større Varmemængde udvikles, og Huden tilligemed -andre Afsondringsorganer sættes i Virksomhed for -at afsondre den overflødige Varme og Produkterne -af Forbrændingsprocessen i Legemet. Saaledes<span class="pagenum"><a name="Page_219" id="Page_219">[219]</a></span> -bringes Hjertet, Lungerne, Huden og andre af Legemets -Organer i større Virksomhed ved Muskelvirksomheden; -Hjernen og Nervesystemet styrkes, -Fordøielsen forbedres, og hele Legemsmaskineriet -holdes i god Stand.»</p> - -<p>Blandt Bevægelser i fri Luft kan ingen maale -sig med en Spadsertur; ingen anden Motion kan -erstatte denne med Hensyn til at fornye Livskraften -og bevare Legemet sundt. Man bør gaa temmelig -hurtig, men jevnt, kaste Skuldrene tilbage og -svinge Armene i Overensstemmelse med Benenes -Bevægelser. Man vil da finde, at Spadserturen har -havt en meget opfriskende Indflydelse paa Legemet. -«Ved Spadserture,» siger Forsyth, «befordres -Appetiten og Uddunstningen, Legemet holdes -ved jevn Temperatur, Sindet oplives ved Veksling -af de Gjenstande, man ser, Lungerne styrkes, deres -Arbeide lettes, og Stivheden, som kommer af, at -man sidder formeget, fjernes. Enkelte Sygdomme -og de besværlige hysteriske og hypokondre Lidelser -er blevet helbredet ved flittige Spadserture.»</p> - -<p>Velocipedridning er i vore Dage en populær -Maade at tage Motion paa. Den er et passende -Tidsfordriv for baade unge, ældre, ja selv gamle -Personer, naar den bare sker med Maade. En af -de største Farer ved Velocipedridning er, at den<span class="pagenum"><a name="Page_220" id="Page_220">[220]</a></span> -let drives til Overmaal. Jeg kjender mange Til -fælde, hvor dette har skeet og med de alvorligste -Følger. Dr. Schott i Nauheim i Tyskland, som -nøie har studeret Velocipedridning fra hygienisk -Standpunkt, udtaler sig saaledes: «Det er med Velocipedridning -som med Bjergbestigning, at den -paaskynder Hjertevirksomheden og saaledes øger -Pulsen. Dette har helt naturligt Tilbøielighed til -at udvide Hjertet under Virksomheden, endskjønt -denne Proces gaar tilbage igjen under Hvilen; og -Hjertet gjenindtager sin normale Størrelse. Men -ved voldsom eller formegen Velocipedridning, naar -Pulsen slaar 140 Slag i Minuttet, forandrer Omstændighederne -sig. Hjertet gjenindtager ikke sin normale -Størrelse, hvad der tydelig viser sig i det -trætte Udseende hos Velocipedryttere efter et Kapridt. -Skulde denne anstrængende Motion fortsætte, -saa vilde ogsaa Hjertet vedvarende blive udvidet -og farlige Følger opstaa.»</p> - -<p>Jo ældre Velocipedrytteren er, desto lettere antager -Hjertemusklerne utilbørlige Proportioner, og -da Pulsaarene bliver mindre elastiske med Aarene, -er Faren stor for en ældre Person. Aandedrættet -faar en vis Lyd; som er en usvigelig Advarsel for -Gymnastikere, men den forfeiler ofte sit Maal hos -Velocipedrytteren, thi ved den stærke Træk, som<span class="pagenum"><a name="Page_221" id="Page_221">[221]</a></span> -foraarsages ved hans Fart, faar han mere Surstof -end det er nødvendigt.</p> - -<p>Roning er en udmærket Sport for dem, som er -unge og stærke. Den sætter et stort Antal Muskler -i Virksomhed og foraarsager en friere og fuldere -Udvidelse af Lungerne. Svømning kan ogsaa -høilig anbefales i samme Hensigt.</p> - -<p>Blandt andre Sysselsættelser, som tjener til at -udvikle Muskelsystemet og befordre Sundheden, -kan nævnes Boldspil, Fodbold, Tennis og Bjergbestigning. -Men til at øve alle Muskler i Legemet -findes naturligvis intet saa kraftigt som den systematiske -Gymnastik. Haandvægter er specielt nyttige -til at udvikle Muskelsystemet. Ved Brug af -disse er mange svage Personer blevet stærke.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_222" id="Page_222">[222]</a></span></p> - -<h4>NIOGOTTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Om Bad og deres Indflydelse paa -Sundhedstilstanden.</span></h4> - -<p>Renslighed er en Sundhedskilde.—«Renslighed -kommer næst Gudsfrygt.»</p> - -<p>Yderhuden udstøtes stadig i Form af smaa -Skjæl, som blandes med de salte, sure og fede Afsondringer -fra selve Huden og afsætter sig paa Legemets -Overflade. Hvis ikke disse Partikler ofte -bortskaffes ved Vaskning, tilstopper de Hudens Porer, -hindrer Uddunstningen og skader Sundheden -alvorligt. Et lunkent eller varmt Bad er mere at -anbefale end et koldt, specielt for Renslighedens -Skyld. Kolde Bad har en Tilbøielighed til at gjøre -Huden haard og skjællet; det samme kan ogsaa -siges om meget varme Bad. Varme Bad er ogsaa -afgjort svækkende, og udsætter os for Forkjølelse. -Man bør derfor efter disse tage en afkjølende -Dusch.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_223" id="Page_223">[223]</a></span></p> - -<p>Angaaende Bad skriver Sir Erasmus Wilson -følgende: «Vandets Temperatur bør være saa -høi, at det kjendes lunkent, men heller ikke mere. -Thi er koldt Vand skadeligt for Huden, saa er -varmt Vand det meget mere, især om Vinteren. -Varmen forhøier Blodcirkulationen partielt og stimulerer -endel Nerver; disse bliver maaske umiddelbart -udsatte for kold Luft. Kan vi vel undre os -over, at Huden ved saadanne Yderligheder bliver -iriteret, haard og sprukken, og at Teinten farer -ilde?» Personer med stærk Legemsbygning kan -tage kolde Bad, som maadelig anvendte sikkert bidrager -til Sundhed. Men mange skjæbnesvangre -Følger har kolde Bad havt for dem, som ikke har -taalt dem. Sjøbad er høist velgjørende for de fleste. -Salt Vand føles ikke saa koldt paa Legemet -som ferskt.</p> - -<p>Hvad angaar den rette Tid for Bad, saa gjør -man klogt i at give Agt paa følgende Regler og -Advarsler, der er udfærdigede af The Royal Humane -Society:</p> - -<p>«Bad aldrig før mindst to Timer efter et Maaltid. -Lad være at bade, naar De er udmattet af -Træthed eller af en anden Grund. Lad være at -bade, naar Legemet er i Afkjølelse efter et Svedebad. -Lad være at bade i fri Luft, hvis et kort<span class="pagenum"><a name="Page_224" id="Page_224">[224]</a></span> -Ophold i Vandet foraarsager en Følelse af Kulde -og Følelsesløshed i Hænder og Fødder. Bad, naar -Legemet er varmt, under Forudsætning af, at man -kommer hurtigt ned i Vandet. Lad være at afkjøle -Legemet ved at sidde eller staa afklædt paa -Stranden eller i Baaden, efter at have været i Vandet. -Vær ikke forlænge i Vandet, men gaa straks -op, hvis der mærkes nogen Følelse af Kulde. -Stærke og kraftige Personer kan bade om Morgenen -paa fastende Mave. De unge og svage gjør -klogt i at bade to eller tre Timer efter et Maaltid, -helst efter Frokost. De, som lider af Svimmelhed, -Besvimelse eller Hjerteklap og andre Hjertefeil, bør -ikke bade uden sin Læges Tilladelse.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_225" id="Page_225">[225]</a></span></p> - -<h4>NITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Ægteskabet og dets Indflydelse paa -Sundheden.</span></h4> - -<p>Statistiken viser, at gifte Personer lever længere -end ugifte. Af en Folketælling, som foretoges i -England i den Hensigt at sammenligne Alderen af -et bestemt Antal gifte Personer af begge Kjøn med -det samme Antal ugifte, fremgaar det, at 78 gifte -Mænd opnaar en Alder af firti Aar, medens blot -41 ugifte opnaar samme Alder. Forskjellen er endnu -større, efterhaanden som Alderen tiltager. I Sekstiaarsalderen -lever 98 gifte mod 27 ugifte, medens -Forholdet i Nittiaarsalderen er 9 til 3. Samme -Regel holder ogsaa Stik med Hensyn til det kvindelige -Kjøn. Gifte Kvinder i Trediveaarsalderen -kan gjennemsnitlig vente at leve i 36 Aar længere, -men de ugifte kun 30. Af dem, som bliver 45 -Aar, er 72 gifte Kvinder mod 52 ugifte; Forskjellen -er altsaa næsten en Trediedel. Dog beviser<span class="pagenum"><a name="Page_226" id="Page_226">[226]</a></span> -saadanne statistiske Opgaver ikke helt og holdent -hvad De synes at bevise. Dr. Haydn Brown fremholder -meget træffende, at Ægteskab «ikke alene -befordrer Sundheden, men Sundheden befordrer ogsaa -Ægteskabets Indgaaelse, og hvis alle gifte Personer -var forblevet ugifte, og alle ugifte var gifte, -saa vilde Ægteskabet uden Tvil have syntes at -være usundt.» Der er ingen Tvil om, at Ungkarle -tager mindre Vare paa sin Sundhed end den gifte -Mand, da de ikke har, saa at sige, nogen Ægtehalvdel, -som holder Øie med dem. De har heller -ikke i Almindelighed nogen, som deler deres Bekymringer -og Sorger, hvorfor de ogsaa har større -Byrder at bære. Undertiden giver ogsaa ugifte -Mænd, især under Middelalderen, efter for Drukkenskab, -Spil og andre Laster, som slutter med -aandelig og legemlig Slappelse. Bacon siger: «I -Ungdommen er Kvinden vor Kjæreste, i Middelalderen -vor Ledsagerinde, i Alderdommen vor Pleierske, -og derfor burde alle Mænd være gunstig -stemt mod Ægteskabet.»</p> - -<p>Hufeland siger, at Ægtestanden er en ufravigelig -Betingelse for Menneskehedens moralske Fuldkommenhed. -Han paastaar, at det paa den ene -Side forhindrer svækkende Udsvævelser, og paa -den anden Side kold og unaturlig Ligegyldighed.<span class="pagenum"><a name="Page_227" id="Page_227">[227]</a></span> -Det holder Nydelsen inden rimelige og tilbørlige -Grændser, medens det befordrer huslige Glæder, -som er de reneste og bedste. Det er den Stand, -der bedst fremmer saavel moralsk som fysisk Sundhed, -og den, som bedst bevarer Sindet i denne lykkelige -Ligevægt, som er saa gunstigt for et langt Liv.</p> - -<p>Tidlige Ægteskaber er dog ikke tilraadelige. -De er ofte skadelige for Sundheden, foruden at de -medfører mange andre Ubehageligheder. Under -gunstige Omstændigheder bør Manden gifte sig -mellem 25-30 Aar, Kvinden mellem 21-25.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_228" id="Page_228">[228]</a></span></p> - -<h4>ENOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hundrede Beskjæftigelser og deres -respektive Indflydelse paa Sundheden -og et langt Liv.</span></h4> - -<p>En Persons Beskjæftigelse udøver stor Indflydelse -paa hans Livslængde. Da dette er Tilfælde, -tilkommer det enhver Fader ved Valget af Sønnens -Livskald at se efter, at det ikke er et saadant, at -det skader Sundheden og forkorter Livet. Desværre -ofres Sundheden ofte paa Mammons Alter. Dødelighedssifrene -er i de forskjellige Livskald saa forskjellige, -at der, hvor de er størst, er de tre Gange -større, end hvor de er mindst. Nedenfor følger en -Liste over forskjellige Beskjæftigelser, opsat efter -Dødelighedssifrene. Vi begynder med det høieste -Siffer og slutter med det laveste. Tallet efter Beskjæftigelsen -angiver Dødelighedssifrene:</p> - -<p>Værtshusholdere i Industridistrikter 2.030; Havnearbeidere -1.829; Teglstensarbeidere 1.810; Blyarbeidere<span class="pagenum"><a name="Page_229" id="Page_229">[229]</a></span> -1.783; Hoteltjenere 1.725; Krudtarbeidere -1.706; Hotelværter i London 1.685; Frugt- og Grønthandlere -1.652; Kulsjauere 1.528; Knivsmede 1.516; -Maskinindustriarbeidere 1.509; Glasarbeidere 1.487; -Bryggere 1.427; Dagarbeidere i London 1.413; -Værktøiarbeidere 1.412; Arbeidere i Tingruber -1.409; Apothekere 1.392; Kobberslagere 1.381; -Uld- og Silkefarvere 1.370; Sjømænd 1.352; Skiferarbeidere -1.322; Hotelværter i Landdistrikter 1.320; -Feiere 1.311; Arbeidere i Blygruber 1.310; Spigersmede -1.301; Formænd og Bærere 1.284; Arbeidere -i Kobbergruber 1.230; Vaabensmede 1.228; Bybud -1.222; Musiklærere og Musikanter 1.214; Færgeroere -1.199; Zinkarbeidere 1.198; Stenhuggere 1.176; -Droschekuske 1.153; Kulgrubearbeidere i Wales -1.143; Bomuldsfabrikanter 1.141; Hattemagere 1.109; -Frisører 1.099; Slagtere 1.096; Bogtrykkere 1.096; -Bødkere 1.088; Gibsarbeidere 1.087; Bogbindere 1.060; -Vognmagere 1.041; Klædeshandlere 1.014; Sagførere -1.010; Tobaksarbeidere 1.002; Murere 1.001; -Skræddere 989; Finsnedkere 979; Læger 966; Fiskog -Fuglehandlere 963; Urmagere 936; Gasværksarbeidere -og Laasesmede 925; Silkearbeidere 921; -Bagere og Konditorer 920; Skomagere 920; Bogholdere -915; Grovsmede 914; Kulgrubearbeidere i -Yorkshire 912; Papirfabrikarbeidere 904; Talg og<span class="pagenum"><a name="Page_230" id="Page_230">[230]</a></span> -Sæbearbeidere 897; Maltarbeidere 884; Mattefabrikarbeidere -873; Diversehandlere 859; Fiskere 845; -Møllere 845; Journalister 833; Jernbanekonduktører -925; Jurister og Advokater 821; Lokomotivførere -818; Jernhandlere 807; Kulhandlere 803; Snedkere -783; Jernbanebogholdere og Tjenestemænd 781; -Arkitekter, Billedhuggere, Artister og Gravører 778; -Hjulmagere 778; Kulgrubearbeidere i Durham og -Northumberland 774; Sagarbeidere 768; Tjenere i -Privathuse 757; Garvere 756; Jernmalmbrydere 744; -Tegelbrændere 741; Kulgrubearbeidere i Derbyshire -og Nottinghamshire 727; Værftstømmermænd 713; -Kniplingsarbeidere 709; Strømpefabrikarbeidere 698; -Agerbrugsarbeidere 666; Grosserere 664; Skolelærere -604; Landbrugere 563; Havegartnere 553; -Præster 533.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_231" id="Page_231">[231]</a></span></p> - -<h3 id="TOLVTE_DEL">TOLVTE DEL.<br /> -<span class="smaller">Søvnen og dens Forhold til Sundheden.</span></h3> - -<h4>TOOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Søvnens Natur og Mysterium.</span></h4> - -<p>«Velsignet være den, som først opfandt Søvnen!» -udbrød Sauche. «Den omslutter Menneskene -som en Kappe.» Dette er ikke daarligt sagt af en -saa udannet Mand som han; men vi maa vende os -til Englands udødelige Sanger for at faa en fuldstændig -Definition paa Søvn. Hør, hvad han siger -om den:</p> - -<div class="poetry-container"> -<div class="poetry"> -<div class="verse">«Den gyder Balsam i det trætte Sind</div> -<div class="verse">Og skjænker Kraft til Livets store Strid.»</div> -</div> -</div> - -<p>Philip Sidney taler om Søvnen som «den Fattiges -Rigdom og Fangens Forløsning,» og Dryden -siger, at det er «den bedste af alle Kræfter, Sindets -Fred, som opreiser alt det, der er forfaldent, og -hvis Balsam fornyer Lemmerne og gjør dem dueelige -til at udføre Dagens Arbeide.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_232" id="Page_232">[232]</a></span></p> - -<p>Hvad er Søvnen? Fra fysiologisk Synspunkt -er den en Aareladning eller en Bortflyden af Blodet -fra Hjernen. Denne Forklaring af Søvnen fik -man først ved Iagttagelser, som udførtes i Paris paa -Hjernen af en Tigger, som havde faaet sin Hovedskalle -indslaaet. Man maatte indsætte en Sølvskive -for at dække Hullet, og herunder observerede -man, at naar Manden faldt isøvn, sammentrak hans -Hjerne sig og gjenvandt ikke sin naturlige Størrelse -og Form førend han vaagnede.</p> - -<p>Vi ved alle, hvor vanskelig det er at falde -isøvn, naar Hjernen er blevet overanstrængt eller -paa nogen Maade irriteret. Dette kommer af, at -al Sjælsvirksomhed udvider Hjernen og fylder den -med Blod. Derfor er det klart, at Sjælsro er -nødvendigt, for at man skal falde isøvn.</p> - -<p>Over Søvnens Mysterium i metafysisk Henseende -kan Fysiologien ikke kaste meget Lys. «For -dem, som er vaagne,» siger Heraklit, «findes en -fælles Verden; men naar vi sover, trækker enhver -sig tilbage til sin egen private Verden.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_233" id="Page_233">[233]</a></span></p> - -<h4>TREOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Søvnens Indflydelse paa Sundheden.</span></h4> - -<p>Søvnen er Naturens store Fornyer. De, som -har den bedste Helbred og lettest bærer sine Aar, -er de, som sover godt. Vort Legeme bruger stadig -baade Materiale og Kraft, og Søvnen er næst -efter Føden det, som fornyer hvad vi har forbrugt -og tabt.</p> - -<p>Dr. Forbes Winslow siger: «Inden Menneskenes -Fysiologi er intet mere klart bevist end dette, -at Hjernen forbruger sig selv og sine Kræfter i den -vaagne Tilstand, og at dette erstattes under Søvnen. -Hvis ikke det gjenvundne gaar op imod, hvad -vi har udgivet, saa visner Hjernen, og dette er -Vanvid. Deraf kom det, at de som i Englands tidligere -Historie dømtes til at dø ved at hindres fra -at sove, altid døde helt vanvittige; af samme Grund -bliver ogsaa de Mennesker vanvittige, som dør af -Sult, thi naar Hjernen ikke faar nogen Næring, kan<span class="pagenum"><a name="Page_234" id="Page_234">[234]</a></span> -de heller ikke falde isøvn. De praktiske Slutninger, -vi kan trække, er først og fremst, at de, som -tænker mest og arbeider mest med Hjernen, behøver -mest Søvn; endvidere at den Tid, som tages fra den -nødvendige Søvn, er ruinerende for Sjæl og Legeme.»</p> - -<p>En anden medecinsk Autoritet skriver: «Den, -som ringeagter Legemets og Sjælens Krav paa den -Mængde Hvile og Søvn, som Naturen opstiller, -kommer før eller senere til dyrt at faa betale, for -at han har overtraadt denne vigtige Sundhedslov. -Naturen er den bedste Bogholder, som Verden -endnu har seet; man kan trække for store Veksler, -men man maa altid betale tilbage til sidste Øre og -undertiden med høie Renter. Det gaar ikke -an at stjæle fra Naturen. Jeg tror ikke, at man -bør vækkes om Morgenen, og det af følgende -Grunde: Naar en Person falder isøvn, er han i Reparationsværkstedet, -som det heder i Jernbanesproget. -Hans Legeme med alt dets indviklede Maskineri -undersøges og sættes i Orden til næste Dags -Arbeide. Hvad der er forbrugt den foregaaende -Dag, repareres. Naturen selv udfører dette Arbeide. -Den ved hvad det trætte Legeme behøver, paa -samme Tid, som den forstaar at sætte Hjertet i -Gang for at drive Blodet gjennem Aarerne.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_235" id="Page_235">[235]</a></span></p> - -<h4>FIREOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Betingelsen for sund Søvn.</span></h4> - -<p>Legemets Stilling er en vigtig Faktor i Spørgsmaalet -at faa en sund, helsebringende Søvn. Man -bør ikke ligge i en sammenkrøben Stilling, og aldrig -paa Ryggen. Høire Side er den bedste at -ligge paa, thi naar Legemet ligger i denne Stilling, -kan Maven lettest tømme sit Indhold over i Tarmkanalen; -Leveren trykker heller ikke saa haardt -Tarmerne. Enkelte Mennesker sover bedst, naar -Hovedet er opstøttet med høie Puder, medens andre -foretrækker at ligge i næsten vandret Stilling. -For dem, som lider af Søvnløshed, er det maaske -en Fordel at have høie Puder, da derved Blodet -rinder ned fra Hjernen; men under almindelige -Omstændigheder er en lav Pude at foretrække. Enhver -bør have et Soverum, der er mindst ti Fod i -hver Retning. Da det er yderst nødvendigt at -have tilstrækkelig Luftveksling, bør man altid have<span class="pagenum"><a name="Page_236" id="Page_236">[236]</a></span> -et Vindu eller en Ventil aaben nogle Tommer. -Hverken Gas eller Stearinlys bør faa brænde i Soverummet, -da begge Dele udskjæmmer Luften og -gjør den uskikket til at indaandes. Det er meget -sundere at sove paa en Madras end i en Dunseng. -Man bør endvidere være varsom i Valg af Tapeter -til Soveværelset. Dr. W. W. Hall siger, at «ikke -alene er grønne Tapeter giftige, forsaavidt de ikke -er godt fernisserede eller malede, men det samme -er ogsaa Tilfældet med røde Tapeter; thi det Stof, -som bruges til at fæste den røde Farve, indeholder -Arsenik, og det samme gjør grønne Tapeter, Tepper -og Gardiner. Det er sikkert, at kalkede Vægge -i Soveværelset er sundere end de, som er tapetserede, -hvilken Farve Tapeterne end har.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_237" id="Page_237">[237]</a></span></p> - -<h4>FEMOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Søvn i forskjellige Aldre.</span></h4> - -<p>Der er sagt. «Seks Timers Søvn for en Mand, -syv for en Kvinde og otte for en Daare.» Men -dette er et særdeles dumt Ord, som det vilde være -meget uklogt at følge. I Virkeligheden kan ingen -bestemt Regel opstilles for hvormeget Søvn en fuldvoksen -Person behøver. Det beror for en stor Del -paa Individets Sundhed, Sinds- og Legemsbeskaffenhed. -Fredrik den store undte sig blot fem Timers -Søvn; John Hunter fem Timer; General Elliot, Helten -ved Gibraltar, fire Timer, og Hertugen af Wellington -endnu mindre. Men der findes svært faa -«Jernhjerter», og medens fire eller fem Timers Søvn -kan være nok for endel Personer, har andre virkelig -Brug for otte eller ni. Personer med nervøst -Temperament behøver mest Søvn.</p> - -<p>Hvad Børn angaar, behøver de naturligvis betydelig -mere Søvn end voksne. Hos Diebørn er<span class="pagenum"><a name="Page_238" id="Page_238">[238]</a></span> -Bevidstheden saa lidet udviklet, at en meget kort -Stund i vaagen Tilstand er tilstrækkelig til at fremkalde -Udmattelse. I de første fire til seks Uger -bør Barnet ikke være vaagent mere end to Timer -i Døgnet, og efterhaanden som det vokser, bør -denne Tid udstrækkes. I Alderen mellem et og to -Aar behøver Barnet 16 til 18 Timers Søvn; mellem -to og tre Aar 15 til 17 Timer; mellem fire og seks -Aar 13 til 15 Timer; mellem seks og ni Aar 10 til -12 Timer og mellem ni og fjorten Aar 8 til 10 Timer. -Otte Timer er senere det Maal af Søvn, som -de fleste Mennesker har Behov for i den resterende -Del af sit Liv.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_239" id="Page_239">[239]</a></span></p> - -<h4>SEKSOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Søvnløshed.</span></h4> - -<p>Vi har allerede seet, at en vis Grad af Anemi -eller Blodudtømning fra Hjernen er nødvendig for -at fremkalde Søvn. Derfor er det nødvendigt at de, -som ønsker at sove roligt, undgaar alt, der irriterer -og foruroliger Sindet, naar de gaar til Hvile. Blandt -Søvnens mange Fiender er Bekymring, Uro, Sorg -og for meget Tankearbeide. En stor Del Søvnløshed -har ogsaa sin Grund i den slemme Brug af for -sen Aftensmad, thi derved holdes Fordøielsesorganerne -i Virksomhed, naar de skal hvile. Usedvanlig -stor fysisk Træthed kan undertiden være et Middel -til at fremkalde Søvnløshed. Man har saaledes -Eksempel paa Velocipedryttere, som efter en lang -anstrængende Ridning har maattet ligge flere Nætter -vaagne uden at det lykkes dem at sovne fuldstændig -ind. Kulde er ogsaa ofte en Grund til -Søvnløshed, thi naar Lemmerne er kolde, bevirkes -større Blodtilførsel til Hjernen.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_240" id="Page_240">[240]</a></span></p> - -<p>Ikke engang den stærkeste Person kan undvære -en Nats Hvile uden Straf. En gammel Regel -siger: «Lettere at forebygge end at bote.» For at -forebygge Søvnløshed maa man undgaa at spise -kraftige Aftensmaaltider, idetmindste ikke senere -end tre Timer før man gaar tilsengs. Gjør intet -Forsøg paa at søvne, thi dette indeholder en Anstrængelse, -men lad Søvnen komme af sig selv. -Men naar Søvnen vægrer sig for at komme, er det -en god Maade at fremkalde den paa at trætte -ud Hjernen uden at anstrænge den. Det kan ofte -ske ved at tælle til Hundrede omigjen og omigjen. -En from Missionær, som led af Søvnløshed, pleiede -at læse Fadervor lige til at Satan bedøvede ham -for at slippe at høre Bønnen, og dette Middel forfeilede -aldrig sin Virkning.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_241" id="Page_241">[241]</a></span></p> - -<h4>SYVOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Drømme og Drømmere.</span></h4> - -<p>Man tror i Almindelighed, at Drømme kun forekomme -under ufuldstændig Søvn og blot nogle -Minutter før man vaagner. En Drøm kan synes at -strække sig over Perioder af Dage eller Uger, men -i Virkeligheden er den blot et Øiebliks Værk, hvilket -er konstateret ved forskjellige Eksperimenter -med sovende Personer.</p> - -<p>Dr. Macnish har i sin «Philosophy of Sleep» -fremsat en meget fornuftig Teori angaaende Drømme. -Han siger: «Jeg tror, at Drømme er Gjenoplivelse -eller Tilbagevenden af Tanker, som før paa en eller -anden Maade har beskjæftiget Sindet. De er gamle -Ideer, som har vaagnet til Liv, enten i sin oprindelige -Form eller sammenhængende blandet med -hverandre. Jeg betviler Muligheden af, at en Person -kan drømme om noget, som han ikke før paa -en eller anden Maade har havt i Tankerne. Hvis<span class="pagenum"><a name="Page_242" id="Page_242">[242]</a></span> -de Ting, som man ved forskjellige Tilfælder har -tænkt paa, rives løs fra sin Sammenhæng og blandes -om hinanden, hvilket ofte sker, saa giver de -Ophavet til urimelige Kombinationer; men Elementerne -af Drømmen har dog en Forudsætning, om -de end aabenbarer sig i en ny Form, som savner -Sammenhæng.»</p> - -<p>En eiendommelig Omstændighed ved de, der -drømmer, er at deres Evne til Omdømme er aldeles -ophævet. De drømmer f. Eks., at de samtalede -med en Bekjendt, om hvem de dog ved, at han er -død eller langt borte. Naar de vaagner, ser de -straks det urimelige i altsammen, men dette kunde -de ikke fatte under Søvnen. «Vi begaar under -Drømmen», siger Miss Cobbe, «Handlinger, for -hvilke vi, hvis de var virkelige, vilde udgyde Taarer -af Blod, og dog føler vi aldrig den mindste -Samvittighedskval. Den almindelige Tanke, naar -man er vaagen: ‘Jeg vil ikke gjøre det, thi det er -uret,’ synes aldrig at hindre os fra at tilfredsstille -hvilkensomhelst Nykke, der kan komme over os -under Drømmen. En fremragende Filantrop, som -i mange Aar har beklædt et høit Dommerembede, -begaar stadig Forfalskninger i Drømme, men han -angrer det aldrig, før han har faaet høre, at han vil -blive hængt. En Dame, der er beskjæftiget med<span class="pagenum"><a name="Page_243" id="Page_243">[243]</a></span> -at undervise Børn, ser en Gut gjøre Grimaser til -hende, hvorfor hun griber ham og tvinger ham ind -mellem Stængerne i et Løvebur.»</p> - -<p>De, som plages meget af ubehagelige Drømme, -bør afholde sig fra at spise meget tilaftens og vogte -sig for at sove paa Ryggen.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_244" id="Page_244">[244]</a></span></p> - -<h4>OTTEOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Døsighed om Dagen.</span></h4> - -<p>I Modsætning til de ulykkelige Tilværelser, -som plages af Søvnløshed, findes der mange, som -lider af utilbørlig Døsighed, og som i Lighed med -den fede Dreng i Pickwick stadig falder isøvn. Aarsagen -til denne stadige Følelse af Søvnighed ligger -ofte i, at de fortærer mere Føde, end Legemet behøver, -og saaledes mere end det kan omsætte. Fordøielsen -begunstiger Søvnen derved, at Maven trækker -Blodet fra Hjernen, saa at denne kommer i en -Tilstand af Blodfattigdom. Dette er Grunden til, -at de fleste faar Trang til Søvn efter en god Middag -og gjerne tager sig en liden Lur. En anden -Aarsag til Døsighed er Legemssvaghed. Dette kommer -af den Omstændighed, at Hjernen er et af -de Organer, som først kjender Virkningen af, at -Blodmængden formindskes, eller at Blodet svækkes.</p> - -<p>Et Middel mod Døsighed, naar den optræder<span class="pagenum"><a name="Page_245" id="Page_245">[245]</a></span> -hos sunde og stærke Personer, er at spise mindre -ved hvert Maaltid. Men hvis Døsigheden har sin -Grund i Svaghed, maa Personens Helbred i Almindelighed -forbedres.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_246" id="Page_246">[246]</a></span></p> - -<h3 id="TRETTENDE_DEL">TRETTENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Sandseorganer og Sjælsevner.</span></h3> - -<h4>NIOGNITTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Øiet og dets Bevaring.</span></h4> - -<p>Meget træffende har man kaldt Øiet «Sjælens -Speil.» Dr. Addison siger om Synsorganet: «Synet -er det mest fuldkomne og mest behagelige af alle -vore Sandser; det fylder Sjælen med den største -Omveksling af Tanker, samtaler med sin Gjenstand -paa de største Afstande og fortsætter sin Virksomhed -længst uden at trættes eller blive kjed. Følelsen -kan visselig give os en Forestilling om Udstrækning, -Form og alle andre Begreber, som opfattes -af Øiet, med Undtagelse af Farve; men samtidig -er den ogsaa meget indskrænket og begrændset -i sin Virksomhed hvad angaar Antal, Størrelse -og Afstand af de forskjellige Gjenstande. Vort<span class="pagenum"><a name="Page_247" id="Page_247">[247]</a></span> -Syn synes bestemt til at udfylde alle disse Mangler -og kan betragtes som et Slags finere og mere vidtstrakt -Følelsesorgan, som spreder sig over en uendelig -Masse Legemer, fatter de største Tal og bringer -forskjellige af Universets fjerneste Dele inden -vor Rækkevidde.»</p> - -<p>Øiet er et usedvanlig fint og dygtigt sammensat -«Camera Obscura»—et mørkt Rum, saadant -som den Kasse Fotograferne benytter. Det har -Linser fortil og en fin Nervehinde (Nethinden) bagtil -for Billedernes Modtagelse. Naar vi ser paa en -Gjenstand, dannes dens Billede i de mindste Detaljer -paa Øiets bagre Del, som kaldes Nethinden, -og omvendt ligesom i Fotografiapparatet. Men -Nethinden, som staar i Forbindelse med Hjernen, -overfører Billedet opretstaaende og fuldstændig til -Hjernen.</p> - -<p>Blandt Øiets mange Undere er dets Evne til -at lempe sig efter Gjenstande, som staar paa forskjellig -Afstand. Det kan med Tydelighed se en -stor Gjenstand paa ti Kilometers Afstand, og næste -Øieblik kan det indstille sig til at opdage en Gjenstand -paa ti Centimeters Afstand. Det er derfor -et sammensat Tele- og Mikroskop.</p> - -<p>For at bevare Øinene og hindre dem fra at -blive overanstrængt kan det være nyttigt at faa<span class="pagenum"><a name="Page_248" id="Page_248">[248]</a></span> -nogle Vink. Først og fremst er det nødvendigt at -mindes, at alt, som har en svækkende Indflydelse -paa Helbreden i Almindelighed, ogsaa sedvanlig -svækker Synet. Taaget Luft og sandfyfdte Vinde, -Solhede og skarp Kulde er skadelige for Øinene. -Udtræt dem aldrig. Straks man mærker, at de er -trætte, maa man lade dem hvile fra det, der anstrænger -dem. Lad Lyset falde paa de Gjenstande, -som man er sysselsat med, men ikke paa Øinene. -Læsning og Skrivning i Skumringen eller ved ufuldstændig -Belysning er meget skadelig og bør aldrig -finde Sted. Naar Øinene er trætte, kan man bade -dem med koldt Vand, som baade vederkvæger og -styrker dem. Det er ikke klogt at anstrænge -Øinene, fordi man ikke liker Briller; brug dem -straks de behøves. Mange Personer har fordærvet -sine Øine ved at vente forlænge med at bruge Briller, -skjønt de virkelig trængte dem.</p> - -<p>Farveblindhed er ganske almindelig nu for -Tiden, især Rødblindhed, og sedvanligvis medfødt. -Undertiden kan den faaes paa Grund af overdreven -Tobaksrøgning.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_249" id="Page_249">[249]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Øret og Hørselen; Tilfælder af -Døvhed.</span></h4> - -<p>En almindelig Grund til Døvhed er Ansamling -af Voks i Ørene. Dette kan opmyges med nogle -Draaber Olivenolje, som derpaa kan skylles ud med -en liden Sprøite og varmt Vand. Undertiden kan -Ørevokset foranledige hvad man kalder «Ørehoste». -Man har paatruffet Tilfælde, hvor en besværlig -Hoste har holdt sig i Aarevis trods Behandling, -indtil det tilfældigvis har vist sig, at Aarsagen ikke -havde sit Sæde i Lungerne, men i Ørene. Mange -Personer har kun sin egen Dumhed at takke for -at de savner Hørsel. En ofte forekommende Grund -til Døvhed er f. Eks. Forsømmelsen af at tørke -Ørene efter Vaskning. En anden Aarsag er den -Vane at skrue Haandklædesnippen ind i Øret for -at rense det. Det forekommer endvidere, at man<span class="pagenum"><a name="Page_250" id="Page_250">[250]</a></span> -kjøber Øreskeer af upraktisk Konstruktion. Dette -Værktøi har jo til Hensigt at rense Øret, men kan -isteden skade, da det sammenpresser Ørets Afsondringer. -Naar man vasker Ørene, bør man vogte -sig for at komme nær den Del af Mellemøret, som -ligger yderst, d. v. s. Trommehinden.</p> - -<p>Døvhed kommer ofte af svag Helbred. Under -saadanne Omstændigheder kan man tage Levertran -og lidt Jernopløsning.</p> - -<p>Der findes naturligvis utallige andre Aarsager -til Tabet af Hørselen, af hvilke mange er indviklede -Øresygdomme, som fordrer dygtig Lægebehandling.</p> - -<p>Slaa aldrig Børn paa Øret. Denne Uvane -driver ikke sjelden Luften med saadan Kraft til -Trommehinden, at denne brister. Jeg tror, at Børns -Mangel paa Hørsel ofte har sin Grund i denne -grumme og tankeløse Straf.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_251" id="Page_251">[251]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGFØRSTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Stemmen, dens Uddannelse og -Bevaring.</span></h4> - -<p>Menneskets Taleorgan er blevet lignet ved et -Kirkeorgel. Ligheden er næsten fuldstændig, hvilket -fremgaar af at <span class="gesperrt">Bælgerne</span> repræsenteres af Lungerne, -<span class="gesperrt">Tungerne</span> af Stemmebaandene, <span class="gesperrt">Piberne</span> -af Luftstruben ovenfor Stemmebaandene, og Lydkammeret, -hvor Tonerne faar Resonans, gjenfindes -i Mundhulen.</p> - -<p>Ved fuld Anvendelse af Taleorganet bliver -dette stærkere, kraftigere, mere vellydende og -bøieligt. Dette kan bedst ske ved Sangøvelser, -men man kan ogsaa paa en fortræffelig Maade øve -Stemmen ved at tale offentlig eller læse høit, ifald -man ikke har Øre for Musik. En vakker Stemme -har megen Tiltrækning, det være sig i almindelig -Samtale, Sang eller Foredrag, og enhver bør søge -at erhverve sig en saadan. Ungdomstiden er den<span class="pagenum"><a name="Page_252" id="Page_252">[252]</a></span> -mest passende Tid for Stemmens Uddannelse, da -den kan siges at være fæstnet ved det femogtyvende -Aar. Men selv i de senere Aar er den modtagelig -for ydre Indflydelse og kan forbedres betydelig ved -Øvelse.</p> - -<p>For at bevare Stemmen maa man pleie Tænderne, -Struben og Lungerne. Til og med Tabet -af en eneste Tand kan i nogen Grad skade Udtalen. -Fortsæt aldrig at synge eller tale, naar Stemmen -bliver hæs og Struben slap efter en lang Anstrængelse. -At holde Munden lukket, naar man gaar ud -i Kulden fra et varmt Værelse, er en Regel, som, -hvis den strængt følges, vil spare en for mange -Forkjølelser, der ikke sjelden fremkalder Hæshed -og tilfældig Tab af Stemmen.</p> - -<p>Hvad angaar langvarigt Tab af Stemmen, kan -dette have sin Grund i Hysteri, især hvis den følger -paa et tilfældigt Stemmetab efter en Forkjølelse.</p> - -<p>Dr. A. T. Schofield giver Eksempel paa et -saadant Tilfælde. «En Patient kommer og forklarer -med Vanskelighed i en anstrængt Hvisken, at han -eller hun (thi de findes af alle Aldere og Klasser) -har været ude af Stand til at tale i to Maaneder -eller to Aar, og at alle Midler har været forsøgt -uden Resultat. En kort Undersøgelse viser, at -Luftstruben er ganske frisk, og saa begynder det<span class="pagenum"><a name="Page_253" id="Page_253">[253]</a></span> -tilsyneladende Mirakel med Behandling. Patienten, -som ikke er paa sin Post, raaber «aah, aah» og -begynder først lavt, siden stadig høiere og høiere -at udtale og tilslut at raabe høit hvert Bogstav -i Alfabetet, og dette varer i omtrent en halv -Time. I disse Tilfælder gjør ikke Patienten sig -skyldig i nogetsomhelst Bedrageri. Han <span class="gesperrt">kunde</span> -virkelig ikke tale, fordi han <span class="gesperrt">troede</span>, at han ikke -kunde.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_254" id="Page_254">[254]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGANDET KAPITEL<br /> -<span class="gesperrt">Hukommelsen og dens Opøvelse.</span></h4> - -<p>En god Hukommelse er paa mange Maader en -stor Gave i Livets Forhold, thi en daarlig foraarsager -ofte vedkommende megen Fortræd og pekuniære -Tab, foruden alle de Ubehageligheder, som -man derved volder andre. I Lighed med vore andre -Evner, er Hukommelsen for en stor Del afhængig -af Helbreden. En fuldkommen Hukommelse findes -blot i den fuldstændig friske Hjerne i et fuldstændig -friskt Legeme.</p> - -<p>Hukommelsen er ofte i mærkværdig Grad stærkere -eller svagere hos samme Person, afhængig af -hans Helbredstilstand. Reisende fortæller, at de -undertiden har været saa trætte, at de endog har -glemt sit eget Navn. Men efterat de har hvilt en -Stund og faaet lidt Mad, er Hukommelsen kommet -igjen. At Hukommelsen pludselig svigter, kan indtræffe -selv under vanlige Forhold, hvilket mange -ved af Erfaring. En Dame har fortalt mig, at hun -en Dag mødte en Bekjendt, som hun ikke havde<span class="pagenum"><a name="Page_255" id="Page_255">[255]</a></span> -truffet paa lang Tid, og som ønskede hendes Adresse. -Til sin store Forbauselse, (og visselig ogsaa til hans) -kunde hun hverken huske, Husnummeret, Gaden -eller den Bydel, hvor hun boede.</p> - -<p>De, som lider af daarlig Hukommelse, bør søge -at afhjælpe det. Paa samme Maade som hvilketsomhelst -andet svagt Organ i Legemet kan forbedres -og styrkes ved passende Opøvelse, kan dette -ogsaa finde Sted med Hukommelsen. En Maade -at opøve Hukommelsen paa, er at paase, at de -Ting, som vi ønsker at huske, har gjort et saa stærkt -Indtryk paa Hjernen, at de saa at sige er blevet -en Del af dens Bygning. Dette kan bedst ske, ved -alvorligt at rette Sjælsevnerne og Blikket paa -den angjældende Sag og gjentage dette flere Gange. -Vi glemmer aldrig de Tildragelser eller Ting, som -har forekommet os usædvanlige eller eiendommelige, -men alle dagligdagse Ting gaar os snart af Minde. -Grunden dertil er, at de første gjør Indtryk paa -Hjernen, hvilket derimod de sidste ikke gjør. Derfor -bør alt, hvad vi vil huske paa, uudslettelig indplantes -i Hjernen. Hr. Hermann Rothe siger, at -«den bedste Tid at opøve Hukommelsen paa, er -om Aftenen, naar Lyset er svagt og Sindet ikke -let distraheres af andre Ting, eller ogsaa tidligt om -Morgenen, straks efter at man er vaagnet, naar<span class="pagenum"><a name="Page_256" id="Page_256">[256]</a></span> -Sjælsevnerne er klare. Cato og Cicero handlede -efter denne Grundsætning og styrkede sin Hukommelse -ved enten om Aftenen eller følgende Morgen -at gjentage den foregaaende Dags Hændelser. Hukommelsen -bør opøves paa regelmæssige Tider; -men disse Tider bør ikke være hverken med forlangt -Mellemrum eller af for lang Varighed, ei heller -bør de komme for ofte. Følgen af at man overskrider -disse Regler er den, at Hukommelsen bliver -forvirret og de Ting, man ikke mindes, sammenblandede. -Hvis man skal huske en hel Mængde -Ting let og fuldstændig, maa de omhyggelig ordnes -i Tanker, og deres naturlige indbyrdes Sammenhæng -gjøres saa fuldstændig som mulig. Paa denne -Maade fremkaldes det ene af det andet, og det -hele kan opfattes med et eneste Blik. Ting, som -er vanskelige at fæstne i Hukommelsen, kan vi betragte -i Sammenhæng med et ydre Tegn, en Streg -under et Ord eller en Mening, et Tegn i Margen, -med farvet Blyant, hvorved muligvis Farven kan -staa i Forbindelse med Omstændigheden. Undertiden -kan vi mindes en vanskelig Ting ved at indprente -i Sjælens Øie det første Bogstav, Stavelse -eller Ord, eller hvis der er flere Ting, ved at forbinde -Begyndelsesbogstaverne i hver Mening til et -Ord, eller de første Ord til en Sætning og lære denne.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_257" id="Page_257">[257]</a></span></p> - -<p>At den Mad, vi spiser, udøver et vist Maal -af Indflydelse paa Sjælsvirksomheden og Hukommelsen, -er en Omstændighed, som mange offentlige -Talere kjender af egen sørgelig Erfaring. Om dette -Emne siger Dr. Kirk i sin Bog «Papers on Health», -at naar visse Stoffe indføres i Maven og Fordøielsen -begynder, saa føles det, at den aandelige Virksomhed -møder uovervindelige Vanskeligheder, og -hele Sjælssystemet viser sig snart at savne Nervesubstans -til at arbeide med. Denne Substans er i -hele sin Udstrækning optaget med at søge at formindske -det uheldige Materiale, der er overladt -den som Føde. Og selv den bedste Føde kan -være af saadan Natur, hvis den ikke er tilstrækkeligt -kogt. Saaledes er Forholdet f. Eks. med Ris, -hvis den ikke er godt tilberedt ved langvarig Kogning. -I visse Tilfælde kan dette helt og holdent -berøve os Evnen til at tænke sammenhængende. -Hvis nogle Personer spiser kraftig Ost før de prædiker -eller taler offentlig, og de er afhængige af -Stemningen for Øieblikket, saa vilde de finde, at -Fødemidlet i Maven optager Nervesystemet saaledes, -at Hjernen ikke kan faa hvad den behøver til sin -frie Virksomhed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_258" id="Page_258">[258]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGTREDIE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Stamning og dens Helbredelse.</span></h4> - -<p>Stamning har sin Grund i Mangel paa Evne -til at benytte den Muskelkraft, som er nødvendig -for at tale. I næsten hvert Tilfælde er den fremkaldt -ved Hermning og bibeholdt ved Sindsuro og -Vane. En Autoritet i denne Henseende siger, at -den skrider saa langsomt frem, at det knapt kan -mærkes, fra en vis Hakken ved enkelte Leiligheder -til en stadig Stamning, efterfulgt af voldsomme -Anstrængelser for at tale og megen Forvridning af -Ansigtet; disse to Stadier, der synes saa forskjellige, -fremkaldes af samme Aarsag og er i Virkeligheden -de samme, skjønt Sygdommen optræder -voldsommere i det ene Tilfælde end i det andet. -Hvis denne ringe Hakken, som kun optræder imellem, -ikke vises nogen Opmærksomhed, kan den -hos en følsom Person og især hos den, som taler<span class="pagenum"><a name="Page_259" id="Page_259">[259]</a></span> -hurtigt, blive større og større, indtil den lidt efter -lidt har udviklet sig til fuld Stamning.</p> - -<p>Stamning kan ikke bødes paa i Løbet af nogle -Uger, Tid og stor Omhu kræves, inden den kan -afhjælpes. Jeg tilraader Iagttagelse af følgende -Regler, som er befundet at være udmærkede.</p> - -<p>1. Før man begynder at tale, drager man -først et dybt Aandedræt. Derved fyldes Lungerne -med Luft, og Stamning kan ikke opstaa af Mangel -herpaa.</p> - -<p>2. Man bør øve sig i at lade Læberne, Tænderne -og Tungen udføre sine forskjellige Funktioner, -naar de Bogstaver skal udtales, som fordrer -deres respektive Brug.</p> - -<p>3. Læg stærk Vægt paa hvert Ords sidste -Stavelse. Derved udtales det følgende Ord lettere.</p> - -<p>4. Træk altid Aanden ved Slutten af hver -fuld Sætning, og lad Sætningerne være korte.</p> - -<p>5. Begynd hver Sætning langsomt og tydelig -med temmelig lav Stemme, og udtal hver Stavelse -med størst mulig Nøiagtighed.</p> - -<p>6. Hav altid paa det rene hvad De vil sige, -og naar De taler, saa ofre hele Opmærksomheden -paa det Emne, der tales om.</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_260" id="Page_260">[260]</a></span></p> - -<h3 id="FJORTENDE_DEL">FJORTENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Maaden at forebygge Sygdomme paa. Sygdomme -helbredede ved Diæt og andre -enkle Midler.</span></h3> - -<h4>HUNDREDEOGFJERDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">At forebygge Sygdomme.</span></h4> - -<p>Man har regnet ud, at de almindeligst forekommende -Sygdomme i England og Wales koster -Landet aarlig 20.000.000 Ugers Arbeide.</p> - -<p>For en stor Del kunde denne Sygelighed undgaaes, -hvis blot Privatfolk vilde iagttage fornødne -Forsigtighedsregler. Det bedste Middel til at hindre -omtrent alle almindelige Sygdomme er frisk Luft, -Renslighed, Luftveksling i Værelserne, sund Føde -og rent Vand. Lord Playfair har sagt: Paa samme -Tid, som omkring 20% af Ofrene dør af sine -Saar paa Slagmarken eller efterpaa, men 80%<span class="pagenum"><a name="Page_261" id="Page_261">[261]</a></span> -bukker under for de Sygdomme, som følger med -Feltlivet, saa er ogsaa i fredelige Sysler Forholdet -det, at Procenten af dem, som træffes af en voldsom -Død, er liden i Forhold til alle dem, som bukker -under, fordi de har overtraadt Sundhedslovene. -Disse er ligesaa bestemte og ufravigelige som andre -Naturlove. Hvis man gaar til Kanten af en Afgrund -og kaster sig ud, saa trækkes man af Tyngdeloven -nedad med stadig større Hastighed, indtil man -slaar sig ihjel nede paa Bunden. Man stiller sig -selv under Tyngdekraftens Lov og kan aldrig haabe, -at den skal forandre sig for at redde en fra ens -egen Daarskab. Paa samme Maade er det med -Sundhedslovene. Hurtige, stenge ufravigelige og -uforanderlige i sin Virksomhed straffer de alle Overtrædelser. -Men Menneskene er ikke fødte for at -de skal visne og dø, men for at de skal vokse i -Kraft og leve den for dem bestemte Tid. Helbred -er den normale Tilstand, som følger af at lyde Loven; -Sygdom er Straffen for dens Overtrædelse. -Paa Grund af saadan Overtrædelse maa England -hvert Aar ofre 110 000 Liv, medens 220 000 Personer -unødvendig ligger syge Aaret rundt. Og -hvorfor? Fordi hverken de, som har Magten, eller -Folket vil lære at kjende og lyde enkle sanitære -Love. Ingen Farsot kan modstaa streng Renslighed<span class="pagenum"><a name="Page_262" id="Page_262">[262]</a></span> -og Luftveksling. Der var en Periode paa tusen Aar -da ingen Mand eller Kvinde i Europa nogensinde -tog et Bad, og i et Aarhundrede af denne Periode -døde firti Milioner Mennesker af Pest, en Sygdom, -som tager mest Fart, naar Renslighed ikke iagttages. -Men nu udgjør meget frisk Luft, godt Vand -og Bortryddelse af alt Skarn udenfor og i Boligerne, -Betingelserne for baade Almenhedens og den enkeltes -Sundhed; vi fordrer Renslighed baade hvad angaar -Byerne og deres Beboere. Det er en Lov, -som er enkel baade at lære og anvende, men Stoltheden -reiser sig imod den, ligesom Tilfældet tidligere -var med den Spedalske, da han fik Besked -om at bade sig i Jordan. «Hvis Profeten havde -paalagt dig noget vanskeligt, vilde du da ikke have -gjort det? Hvor meget mere, naar han kun har -sagt dig: Vask dig, saa bliver du ren».</p> - -<p>Lord Lubbock siger i sin Bog «The Pleasures -of Life,» at «Sundhedens Fordringer er tydelige -nok: Regelmæssige Vaner, daglig Motion, Renslighed -og Maadelighed i alt, i Mad saavel som i -Drikke, vil holde de fleste Mennesker ved en god -Helbred».</p> - -<p>Ved en Forelæsning i Manchester gav Dr. John -Falham følgende fortræffelige Regler mod smitsomme -Sygdomme:</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_263" id="Page_263">[263]</a></span></p> - -<p>1. Renslighed er den bedste Beskyttelse mod -Smitte og det bedste Desinfektionsmiddel, som findes. -Hvis man i Almindelighed blot brugte rigelig -med rent Vand og holdt sig selv og sit Hus rent -samt brød sig om at slippe frisk Luft ind i sine -Værelser, saa vilde man sjelden behøve at anvende -Desinfektionsmidler eller Medecin mod smitsomme -Sygdomme.</p> - -<p>2. Findes en smitsom Sygdom i Hjemmet, -hold da Fremmede borte fra det. Afstæng de Syge -for sig selv, og send Bud til Sundhedskommissionen, -som kommer til at tage sine Forholdsregler. Læg -alle smittede Klæder i Vand. Naar den Syge er -frisknet til, maa alle Sengklæder og hele Huset -decinficeres.</p> - -<p>3. Hvis man ønsker at hindre Smitten fra at -brede sig til andre Medlemmer af Familien, saa før -helst den Syge til Sygehuset, hvor han bliver godt -pleiet, og hvor han har større Udsigt til at blive -frisk end i Hjemmet. Isaafald kan Hjemmet straks -decinficeres.</p> - -<p>4. Gjør Huset omhyggeligt rent og befri det -for alle Spor af Sæbe og al Fugtighed, som har -samlet sig under Møbler og andre Gjenstande. Filler, -Tøistykker eller smudsigt Lintøi, som har været -benyttet af den Syge, gjør man klogest i at brænde<span class="pagenum"><a name="Page_264" id="Page_264">[264]</a></span> -op. Man ved da Størrelsen af sit Tab, og undgaar -al Fare fra den Kant for Fremtiden.</p> - -<p>5. De, som passer den Syge, bør være yderst -renslige og omhyggeligt vaske sine Hænder, inden -de spiser. Forsømmelser i denne Henseende har -kostet mangen Pleierske hendes Liv, thi Bakterierne -overføres let under saadanne Omstændigheder fra -uvaskede Hænder til Maden.</p> - -<p>6. Sørg for at Bækkenet holdes nøiagtig rent -og daglig skylles med varmt Vand.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_265" id="Page_265">[265]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGFEMTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Naturens helbredende Evne.</span></h4> - -<p>«Doktor, ingen Mediciner!» sagde Keiser Napoleon. -«Vi er Maskiner som er konstrueret for -at leve. Vi er indrettede for det Øiemed og vor -Natur er saadan. Arbeid ikke imod Livsprincipperne. -Lad dem i Fred; lad dem have Frihed til -at forsvare sig; det virker meget bedre end eders -Mediciner.» Saaledes tænkte den store Selvhersker, -og i hans Ord ligger i det hele taget en vis Sandhed, -som Verden endnu har igjen at lære. Mange -Mennesker tager straks sin Tilflugt til Medicinflasken -eller Pilleæsken, saasnart de kjender lidt -ondt. De venter ikke for at undersøge, paa hvilken -Maade de har forbrudt sig imod Sundhedslovene, -om de muligens skulde kunne rette paa sin Afvigelse -fra dietiske og hygieniske Retfærdigheds Veie.</p> - -<p>«Sygdom,» siger Dr. D. H. Kress, «kommer<span class="pagenum"><a name="Page_266" id="Page_266">[266]</a></span> -aldrig uden Grund, og Bedring kan kun finde Sted -ved at Grunden eller Grundene fjernes. Ved Behandlingen -af en Sygdom, er det derfor yderst vigtigt -eller rettere aldeles nødvendigt, saa hurtigt -som muligt at forvisse sig om dens første Ophav.</p> - -<p>Ved Anvendelse af Medicin og andre terapeutiske -Midler er det muligt at hindre, forandre eller bortrydde -ubehagelige Symptomer, men hvis ikke disse -fjernes eller Opmærksomheden ikke fæstes paa Sygdommens -Aarsag, saa er Patienten i Virkeligheden -ikke bedre, thi Sygdommen er fremdeles tilstede. -Man er blot bedraget, naar man tror, at Symptomerne -udgjør Sygdommen, og før eller siden kommer -man til at indse sin rette Tilstand.</p> - -<p>Dr. H. Sinclair Paterson gjør følgende Bemærkning -i sin Bog «Life, Function, Health.» Mange -taabelige Ytringer er faldt om Læger, og jeg vil -ikke forsvare dem, som stadig anvender stærkt virkende -Mediciner for alt muligt; jeg tror, at der -forekommer ganske meget overdrevent inden Lægepraksien, -og at Patienter ofte er tilbøielige til at -beundre dette. Man nærer Uvilje mod at behandles -med enkle Midler. Vi har en Forestilling om at -vi bør tage en eller anden Medicin—jo vondere -desto bedre. Men jeg tror, at i fem af seks Tilfælde -er den bedste Behandling intet andet end<span class="pagenum"><a name="Page_267" id="Page_267">[267]</a></span> -omhyggelig Pleie, Undgaaelse af saadan Diæt, som -kan forværre Sygdommen, fuldstændig Næring, Anordninger -til at skaffe Hvile og Søvn og en passende -Mængde Lys og Luft.»</p> - -<p>Dr. Oliver Wendel Holmes siger i sin Bog -«Border Lines of Knowledge:» Medicinens Vanære -har været dette uhørte System af Selvbedrag, paa -hvis Befaling Gruber er blevet tømt for sine irrede -Metaller, Tarmer af Dyr er blevet tømte for sin -Urenslighed, Slangers Giftkjertler er blevet udpressede, -og alle disse urimelige Ting er blevet tvunget -ned gjennem Menneskestruber for at hjælpe Patienter, -som har lidt af Mangel paa passende ydre -Anordninger, Føde eller andre livgivende Midler.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_268" id="Page_268">[268]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGSJETTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Forkjølelser og deres Natur samt -Maaden at forebygge og -behandle dem paa.</span></h4> - -<p>Der findes mange Slags Forkjølelser, som angriber -forskjellige af Legemets Organer. Men alle -er de Resultatet af Slaphed i Nerverne og en abnorm -Reaktion, som er fremkaldt af Kulde. Den -almindeligste Forkjølelse er naturligvis den, som -angriber Hoved, Hals og Bryst. Nogle Mennesker -er lettere udsat for Forkjølelse end andre og disse -bør være specielt forsigtige. Man taler ofte ringeagtende -om Forkjølelsen og lader den skjøtte sig -selv, men denne Forsømmelse lægger ofte en Grund, -som slutter med alvorlige Sygdomme. Den bedste -Maade at forebygge Forkjølelse paa er at iagttage -følgende Regler. 1). Spis meget varmefrembringende -Mad, naar det er koldt. 2). Undgaa at forsømme -et regelmæssigt Maaltid, især hvis man er udsat<span class="pagenum"><a name="Page_269" id="Page_269">[269]</a></span> -for koldt og ugjæstmildt Veir. Enhver har lettere -for at forkjøle sig, naar han er fastende end naar -Legemet er godt forpleiet. 3). Undgaa pludselige -Temperaturforandringer, f. Eks. ved at gaa fra et -varmt Værelse ind i et koldt eller at sidde nær en -Ild og lade den slukne. Undgaa ligeledes daarlig -ventilerede og ophedede Rum. 4). Tag meget -Motion i fri Luft, men vogt eder for at overanstrenge -Legemet. Omnibuskuske, Lokomotivførere -og andre, som er udsatte for alslags Veir, er mærkværdig -fri for Forkjølelse af den Grund, at de stadig -er ude i fri Luft. 5). Brug aldrig Skjærf. -6). Hold Fødderne varme.</p> - -<p>Det bedste Middel mod Forkjølelse er en flere -Timers Spadsertur om Dagen i frisk Luft. Om -Aftenen bør Fødderne og Benene bades i Sennepsvand -for at borttage Blodtilstrømningen til Hjernen, -og man bør spise en Portion varm Velling eller -Havresuppe for at fremkalde Svedning. Vær ikke -ræd for at have Soveværelsevinduet lidt aabent -om Natten, tiltrods for De er forkjølet. Frisk Luft -uden Træk har aldrig skadet selv den mest ømfindtlige -Person.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_270" id="Page_270">[270]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGSYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh.</span></h4> - -<p>Mavekatarrhens Symptomer varierer meget i -Natur og Styrke. Ved den enklere Form af Mavekatarrh, -der i Almindelighed kaldes Mavesurhed, har -man maaske blot en ubehagelig, tung og brændende -Følelse i Brystet eller Maven efterat man har spist -et rigeligt Maaltid. Men ved kroniske Tilfælde, -som sædvanligvis gaar under Navn af Mavekatarrh, -indtræffer ofte Tabet af Madlysten; et forvænt eller -udartet Begjær efter Mad; Følelse af Tyngde eller -Smerte i Brystet eller Maven; sure Opstød; træg -Afføring, vekslende med Diarré; tung Hovedpine; -ildelugtende Aandedræt; belagt Tunge.</p> - -<p>Mavekatarrh har sin Grund i forskjellige Aarsager, -der næsten alle kan forebygges. Den er -ofte en Følge af at man har spist for mægtig Mad, -af utilstækkelig Tygning af Føden, sene Aftenmaaltider -eller forlidet Motion. Blandt andre Faktorer,<span class="pagenum"><a name="Page_271" id="Page_271">[271]</a></span> -som kan bidrage til at fremkalde dette Onde, kan -nævnes formeget Sjælsanstrængelse eller Bekymring, -daarlig Luftveksling, formegen Tankevirksomhed -umiddelbart efter Maaltiderne, utjenlig Føde og -umaadelig Fortæring af stærke Drikke.</p> - -<p>For at kunne helbrede Mavekatarrh maa man -først og fremst undersøge hvoraf den er kommet -og om muligt bortrydde Aarsagen. Diæten maa -naturligvis reguleres og kun meget letfordøielig -Føde fortæres. Undgaa The, Kaffe, stærke Drikke, -raa Grøntsager, Pickles, Kalvekjød, Flesk, Hummer, -Ost og Nødder. Hvis man undgaar alleslags -Drikke undtagen varmt Vand, vil man finde, at -dette er et enkelt, men usvigeligt Middel mod den -mest haardnakkede Mavekatarrh. Jeg har seet et -Tilfælde, hvor denne Behandling har hjulpet, efterat -alt andet var mislykkedes. Et Glas varmt Vand -bør drikkes ved Slutten af hvert Maaltid.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_272" id="Page_272">[272]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGOTTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Forstoppelse og dens Helbredelse -uden Medicin.</span></h4> - -<p>Forstoppelse forekommer oftere hos Kvinder -end hos Mænd, hvilket hovedsagelig kan tilskrives -de førstes mere stillesiddende Liv. Hyppig Forstoppelse -angriber ofte Sundheden i Almindelighed -ganske betydelig, og kan til og med efter en Række -Aar føre til et eller andet organisk Onde; derfor -er det meget nødvendigt, at sørge for en regelmæssig -Afføring. Mangel paa Motion og uregelmæssig -Diæt er de vigtigste Aarsager til Forstoppelse. -De, som lider deraf, bør spise lidet animalsk -Føde og aldrig drikke The eller Kaffe. Grød af -grovt Havremel bør udgjøre Dagens første Maaltid, -og grovt, brunt Brød spises istedenfor hvidt. -Frugt og ferske Grøntsager bør spises i stor Mængde, -da de har en udmærket lakserende Virkning. En -Appelsin eller et Glas Vand paa fastende Hjerte<span class="pagenum"><a name="Page_273" id="Page_273">[273]</a></span> -har hjulpet mange. Man bør undgaa stadig at -tage Medicin for at faa Afføring. Følgen bliver -den, at Indvoldene slappes og tilslut bliver ude af -Stand til at opfylde den Hensigt, hvortil de af -Naturen er bestemt. Og snart indtræffer den Tid, -da den ofte benyttede Medicin ophører at virke, -hvorved de alvorligste Følger kan opstaa.</p> - -<p>Dr. Parkes siger, at «den stadige Brug af -Laksermidler ødelægger Fordøielsen og Absorberingen, -og Anvendelsen af Klyster, som i og for -sig er mindre skadelig, har ogsaa sine Mangler. -Idetheletaget bør man kunne faa ordentlig Afføring -ved at tage fornøden Motion, og specielt ved at -bringe Bugmusklerne i Bevægelse eller ved at spise -Klidbrød, Honning, Frugt og saadanne mildt løsende -Fødemidler; fremkalder imidlertid ikke disse den -tilsigtede Virkning, er det bedre at underkaste sig -en vis Grad af Forstoppelse end at faa den Uvane -stadig at bruge Laksermiddel.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_274" id="Page_274">[274]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGNIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Nevralgi; hvorledes den opstaar og -hvorledes den helbredes ved Diæt.</span></h4> - -<p>Nevralgi kommer af forlidet Næring for Nerverne; -dog i de fleste Tilfælde ingenlunde af Mangel -paa Blod, men af at Blodet er tykt og urent. -Romberg siger om Nevralgi: «Det er en Nerves -Bøn om sundt Blod.»</p> - -<p>Nervesmerter kan fremtræde i næsten hver -Del af Legemet, men oftest sætter de sig i Ansigtet -eller i Hovedet. Der findes naturligvis mange terapeutiske -Midler mod Nevralgi, og blandt disse er -det vigtigste Kinin. Hvis man kan, gjør man dog -altid bedst i at klare sig uden Medicin, da den -altid skader paa en Kant, selv om den gavner paa -en anden. Det eneste virkelige Middel mod Nevralgi -er en forstandig Diæt og Motion. En liberal -Diæt er bedst for Nevralgi. Den bør omfatte en -ikke for stor Mængde Kjød, meget Melk og melkeholdige<span class="pagenum"><a name="Page_275" id="Page_275">[275]</a></span> -Stoffe samt Levertran, hvis man taaler den. -Alle stimulerende Midler, som Kaffe, The og stærke -Drikke, maa undgaaes. Motion i fri Luft maa tages -daglig, da den høilig styrker Nervesystemet og -fordriver det overflødige Blod, som saa ofte er -Grunden til denne Sygdom.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_276" id="Page_276">[276]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGTIENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Rheumatisme; dens Aarsager, Forebyggelse -og Behandling.</span></h4> - -<p>Rheumatisme er en Sygdom, som er i stærk -Tiltagen i vort Land. Der findes tre Slags af den -nemlig rheumatisk Feber eller akut Rheumatisme, -Muskelrheumatisme og kronisk Rheumatisme. Baade -det ene og det andet Slags fremkaldes af at man -udsætter sig for Kulde og Fugtighed, som f. Eks. -at man gaar i vaade Klæder eller ligger i -fugtige Lagener. Visselig forberedes Legemet -ogsaa for denne Sygdom ved uret Diæt og ved -Indførelse af skadelige Stoffe i Blodet. Jeg er af -samme Overbevisning som Dr. T. R. Allinson, naar -han paastaar, at Brugen af formeget Kjød og -stærke Drikke for en stor Del bærer Ansvaret for -den overhaandtagende Rheumatisme. Han forsikrer, -at hvor man ikke spiser Kjød eller drikker Vin, er -denne Sygdom næsten ukjendt.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_277" id="Page_277">[277]</a></span></p> - -<p>De, som lider af Rheumatisme, giver jeg det -Raad at leve hovedsagelig paa melholdige Stoffe, -Frugt og Grøntsager. Vin og maltholdige Drikke -maa man afholde sig fra. Men hvis man vil tage -en stimulerende Drik, er Whisky den mindst farlige.</p> - -<p>Det er ikke almindelig kjendt, at Selleri er et -udmærket Middel mod Rheumatisme. Mange er -blevet helbredede kun ved dette. Sellerien bør -skjæres i Biter og koges i Vand til den bliver -aldeles myg. Patienten bør fortære baade Selleri -og Vand. Det kan serveres som Suppe med ristet -Brød.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_278" id="Page_278">[278]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGELLEFTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Gigt; dens Aarsag og Behandling.</span></h4> - -<p>Der findes ingen Medicin, som kan helbrede -Gigt. Det eneste Middel ligger i Patientens -egen Haand, og det bestaar i en streng Maadeholdenhed -i Spørgsmaalet om Mad og Drikke.</p> - -<p>Gigt fremkaldes altid af umaadelig Fortæring -af stærke Drikke, isærdeleshed fyldige Vine, eller -af formeget Mad, især Kjød. Undertiden kommer -det af begge disse Ting i Forening. De, som lever -maadelig og som er meget i Bevægelse, besværes -sjelden af Gigt. Den kan med Rette kaldes de -Riges Plage, da den oftest viser sig, hvor man fører -et yppigt Liv i Magelighed og Uvirksomhed. Hos -enkelte Mennesker er det desværre en Arv fra tidligere -Slægter, idet Fædrenes Synder hevnes paa -Børnene i tredie og fjerde Led. Naar altsaa Gigt -virkelig er forekommet i Slægten før, saa er det -af yderste Vigtighed at Tilbøieligheder for Sygdommen,<span class="pagenum"><a name="Page_279" id="Page_279">[279]</a></span> -som kan vise sig, ikke faar Lov til at -udvikles. Man maa derfor iagttage den største -Nøiagtighed med Hensyn til Diæten. Det siges, at -Gigten ofte hopper over et Slægtled og oftere angriber -Børnebørnene end Børnene. En medicinsk -Autoritet forklarer dette paa følgende Maade: «Det -hænder, at en meget gigtbrudden Mands Søn, med -Eksemplet stadig for sine Øine lever saa nødtørftigt, -at han holder Fienden paa Afstand; men -Børnebørnene, som staar helt og holdent under -Indflydelse af de nedarvede Anlæg, men derimod -ikke har det afskrækkende Eksempel for Øinene, -tager sig ikke specielt ivare og falder derfor snart -som Offer for den uhyggelige Fiende.»</p> - -<p>For at fremkalde Bedring af Gigt maa man -absolut afholde sig fra alle Maltdrikke og alslags -Vin, samt undgaa animalsk Føde. En enkel Diæt -maa holdes, hovedsagelig bestaaende af Grøntsager, -Tapioka, Arrowrod, Sago, Kavringer, Melk, ristet -Brød, Vand og andre lignende Fødemidler. Man -bør ikke spise Sukker eller søde Sager, da de fremkalder -Dannelsen af Syre og forværrer Gigten.</p> - -<p>Dr. Craigie siger i sin «Elements of the Practise -of Physics»: «En Diæt, som bestaar af Brød -og Melk eller Ris og Melk, eller Mel af stivelsesholdigt -Korn og Melk er fuldstændig istand til at<span class="pagenum"><a name="Page_280" id="Page_280">[280]</a></span> -forebygge Tilbøielighed til Gigt og til at bortrydde -en saadan Tilbøielighed, hvis den allerede findes. -En saadan Diæt er ogsaa fuldt istand til at forhindre -Sygdommen fra at optræde i sin uregelmæssige -Form, og at angribe Hjernen og dens -Hinder eller Hjertet og Lungerne. Hvis der behøves -yderligere Bevis for den Paastand, at en -rimelig Diæt paa Melk og Gryn eller kogte Grøntsager -og Melk, som baade nødvendig og passende -for Helbredelse af Gigt, er fuldt paalidelig og -mindre skadelig end animalsk Diæt, saa kan man -finde det i de Omstændigheder, som man har iagttaget -i de fysiologiske Forhold mellem Maven og -Lungerne.»</p> - -<p>Dr. Anna Kingsford i Paris taler i sit Arbeide -«The Perfect Way of Diet» om Tilbøieligheden for -Gigt og siger blandt andet: «Et af den animalske -Diæts Resultater er, at den fremkalder en Tilstedeværelse -af Syre i Urinen, medens den vegetabilske -Føde gjør den alkalisk. Menneskeurinens sædvanlige -Reaktion er sur, og man kalder dette den normale -Reaktion, da man møder denne næsten udelukkende -hos alle, som lever paa blandet Diæt. -Men Reaktionen bliver neutral eller alkalisk, naar -man forlader den animalske Føde, og med Syren -forsvinder ogsaa for en stor Del Dannelsen af de<span class="pagenum"><a name="Page_281" id="Page_281">[281]</a></span> -faste Stoffe, som, naar de sammenhobes, danner -Sten. Beskaffenheden af de Stoffe, som indføres i -Maven, har endvidere en uhørt Indflydelse paa Dannelsen -af Grus, og vi ved, at Urinsyre, som, naar -den forekommer i for store Mængder, udgjør den -fornemste Faktor ved Stendannelse og Gigt, har sit -Udspring i ufuldstændig Forbrænding af kvælstofholdige -Stoffe, thi naar disse ikke bliver fuldstændig -oksyderede, danner de Urinsyre istedenfor de -Urinbestanddele, som de normalt skulde danne. -Man kan derfor vente, at hos dem, som spiser store -Mængder af Kjød, findes der formeget Urinsyre og -følgelig Tilbøielighed til Gigt, Stendannelse og -Nyrekolik. For at forebygge eller helbrede disse -Sygdomme er saaledes vegetarisk Diæt nødvendig.»</p> - -<p>Dr. Cheyne opgiver, at Prinsen af Condé blev -helt helbredet af Gigt ved fuldstændig at give Afkald -paa Vin, Kjød og Fisk.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_282" id="Page_282">[282]</a></span></p> - -<h4>HUNDEDEOGTOLVTE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Den oprørske Lever.</span></h4> - -<p>For mange Personer er Leveren en stadig Aarsag -til Plage, en uafbrudt Arne for Sygdomme. -Den bærer Ansvaret for en stor Del af saadanne -Plager som Irritabilitet, Nedslaaethed, Melankoli, -Døsighed, Hovedpine, Søvnløshed og mange andre -lignende Uordener i Nervesystemet. Lykkelig den, -som ikke mærker, at han har et Organ som den -oprørske Lever! Næsten alle Leverens Uordener -har sin Grund i det Materiale, der tilføres den,—de -Fødemidler, vi fortærer, og den Luft, vi indaander. -At spise formeget er en Maade at fremkalde -Ubehagelighed i Leveren; at drikke formeget, -især fyldige Vine og maltholdige Drikke, er en -anden. The og Kaffe er ogsaa upassende Drikke -for dem, som lider af Uordener i Leveren. Andre -Faktorer, som udøver en skadelig Indflydelse, og -som særskilt bør fremholdes, er stillesiddende Vaner,<span class="pagenum"><a name="Page_283" id="Page_283">[283]</a></span> -Ophold i indestængte Rum og Mangel paa passende -Motion.</p> - -<p>Et udmerket Middel mod træg Lever er megen -Motion i fri Luft sammen med klog Forsigtighed -med Hensyn til Mad.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_284" id="Page_284">[284]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGTRETTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Nervøsitet og dens Behandling.</span></h4> - -<p>«Nervestærke Mennesker er Jordens Salt,» siger -Dr. Schofield. «Hvis vi behøver en første Minister, -en seierrig General, en dygtig Administrator, en paalidelig -Dommer, en duelig Læge, en fremragende -Skuespiller, saa maa vi have en med rigtig stærke -Nerver.»</p> - -<p>Men der findes mange Slags Nervøsitet, som -har sin Grund i en høit udviklet nervøs Konstruktion, -og en Del af disse har ganske alvorlige Symptomer. -En ofte forekommende Grund til Nervøsitet -er Mavekatarrh. I Virkeligheden er alle -Former af Mavekatarrh i mere eller mindre Grad -Følger af nervøse Rykninger. Undertiden kommer -den af Uvirksomhed i Leveren, Forstoppelse eller -Blodfattigdom. Kaffe, The, spirituøse Drikke og -Tobaksrøgning bærer ogsaa Skylden for mange -Menneskers daarlige Nerver.</p> - -<p>De almindeligste Symptomer paa Nervøsitet -er Pirrelighed, nervøs, urolig Opførsel, indbildte<span class="pagenum"><a name="Page_285" id="Page_285">[285]</a></span> -Vanskeligheder, Sammenfaring ved enhver Lyd, -Frygt for Mørke osv.</p> - -<p>«En nervøs Person,» siger Dr. W. W. Hall, -«er en syg Person; ikke syg i nogen særskilt Del -af Legemet, men i hvereneste Haarsbred af det, og -det kommer af, at Nerverne paavirkes af et Slags -Blod, som er i ubrugbar Stand. Nerverne faar sin -Næring fra Blodet, og Nerver og Blodkar gaar -Side om Side til hver eneste Del af det menneskelige -Legeme. Hvis disse Nerver underholdes af -naturligt, friskt Blod, saa hersker der et Velbefindende -over hele Legemet; hvis Blodet er daarligt, -foraarsager dette et unaturligt Indtryk paa hver -Nerve, og naar disse Millioner af Traade kommer -frem til Hjertet med sin Klage, saa er det ikke -underligt, at der opstaar Forvirring og almindelig -Uorden i Sindet og Ubehag i Legemet.»</p> - -<p>Alle, som lider af Nervesygdomme, bør søge -at skaffe sig sundt Blod ved at give Agt paa sin -Diæt. The, Kaffe, spirituøse Drikke og alle stimulerende -Fødemidler maa banlyses. Hvis Patienten -røger, saa maa han afstaa fra denne Vane, da den -er meget skadelig for Nervesystemet. Tilstrækkelig -Motion maa daglig tages i frisk Luft. Man maa -gaa tidlig tilsengs og sove i mindst ni Timer.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_286" id="Page_286">[286]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGFJORTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Rødme; dens Fysiologi og -Behandling.</span></h4> - -<p>Rødme, som ikke sjelden forekommer hos nervøse -Personer, skriver sig fra visse Sindsbevægelsers -Indflydelse paa det vasomotoriske Centrum -eller den Del af det centrale Nervesystem, som bestemmer -Blodkarrenes Virksomhed. Væggene i -Kapillærkarrene udvides, og foraarsager saaledes et -usædvanligt stort Blodtilløb, som i Ansigtet frembringer -en Rødme, der i Almindelighed ansees som -Bevis paa Forvirring eller Blyghed. Hos enkelte -Mennesker kan dog Rødme betragtes som en Sygdom, -og naar dette er Tilfældet, er den meget -vanskelig at helbrede. Enkelte Autoriteter for -ordner diætisk Behandling, bestaaende i Afholdenhed -fra Sukker og andre søde Sager, Smør og alle -fede Stoffe, The, Kaffe og spirituøse Drikke, Krydder -og Tobak. Men jeg tror, at Rødmen bedst<span class="pagenum"><a name="Page_287" id="Page_287">[287]</a></span> -kan helbredes ved aandelig Selvtræning. De, som -lider deraf, bør begive sig ud blandt Fremmede og -øve sig i at konversere. De bør søge at bibeholde -sin Aandsnærværelse og sin Selvtillid. Lidt efter -lidt kommer de da til at overvinde sin Forlegenhed -og helbrede sig selv.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_288" id="Page_288">[288]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGFEMTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hovedpine; dens Symptomer og -Behandling.</span></h4> - -<p>Der findes forskjellige Former af den almindelige -og besværlige Plage, som er kjendt under Benævnelsen -Hovedpine.</p> - -<p>En af disse er den nervøse Hovedpine, der -som oftest følges af Galdesyge. Personer med -nervøst Temperament er mest udsatte for den, og -den er almindeligere hos Kvinder end hos Mænd. -Som Behandling for denne Slags Hovedpine forordner -en fremstaaende Autoritet varme Hovedbad, -efterfulgt af lunkne Omslag, varme Drikke samt -varme Omslag paa Maven.</p> - -<p>Et andet Slags Hovedpine er den, som opstaar -ved at Hjernens Blodkar er for overfyldte. Hovedet -brænder, Ansigtet er rødt, Øinene røde, Nakkeaarerne -opsvulmede, og hele Hovedet føles, som -om det skulde springe istykker. Kolde Vandomslag<span class="pagenum"><a name="Page_289" id="Page_289">[289]</a></span> -paa Hoved og Nakke pleier at lindre. Alle -stimulerende Fødemidler maa undgaaes, samt Kaffe, -The, Spirituosa og stærke Krydderier helt tilsidesættes. -Kjød maa spises med Maade. Det er -ogsaa bra at sove med Hovedet lidt høit for at -hindre Blodtilstrømning til Hjernen.</p> - -<p>Et andet Slags Hovedpine har sin Grund i -utilstrækkelig Blodtilførsel til Hjernen. Denne Hovedpine -er i Almindelighed forbundet med en nervøs -Slappelse og kjendes paa en Følelse af Svimmelhed, -naar man reiser sig op, hvilken igjen -forsvinder, naar man lægger sig ned. Hovedmassage -er en meget velgjørende Behandling for dette -Slags Hovedpine, men naturligvis kan ingen virkelig -Helbredelse fremkaldes, før hele Legemet er -blevet bra.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_290" id="Page_290">[290]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGSEKSTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Tæring og dens hygieniske -Behandling.</span></h4> - -<p>Tæring er en Sygdom, der før betragtedes som -uhelbredelig; medens man nu kan nære alt Haab -om at blive frisk, hvis Sygdommen behandles med -Omhu i sine første Stadier.</p> - -<p>At man paadrager sig Tæring mere ved Forholdene -i ens Bolig end ved Arv fra Forældrene, -er en Anskuelse, som nu næres af mange fremragende -medicinske Autoriteter. Næsten ethvert Tilfælde -af denne Sygdom kan spores tilbage til et -Liv under daarlige hygieniske Forholde. Undertiden -har en Familie i flere Generationer beboet et Hus, -som har været fugtigt eller paa anden Maade usundt -ved sine Omgivelser, og dette har været Grunden -til, at de forskjellige Familiemedlemmer har faaet -samme Sygdom.</p> - -<p>Sir Richard Thorne sagde i et Foredrag i Londons -Lægeforening, at en fugtig Mark og Udestængelse<span class="pagenum"><a name="Page_291" id="Page_291">[291]</a></span> -af Luft og Solskin hørte til de vigtigste Aarsager -til Tæringens Udbredelse. Det var bedre at -betale høiere Husleie og faa sundere Boliger end -vedvarende at tro paa den falske Fordom, at Tæring -ligger i Familien. Den gjør ikke det, den -ligger i Huset.</p> - -<p>Det eneste Botemiddel for Tæring er frisk -Luft, passende Motion og sunde Omgivelser. Der -er oprettet adskillige Sanatorier mod denne Sygdom, -hvor Patienten hovedsagelig behandles med -frisk Luft og det med god Fremgang. Det første -var Nordrach Colonie i Badisk Schweitz i Tyskland, -der aabnedes af Dr. Otto Walther. Den -eneste Medicin er frisk Luft, Motion og passende -Diæt. Dette har vist sig at bevirke rene Undere -med Hensyn til at sætte Patienterne istand til at -frigjøre sig for Bacillerne og gjenvinde Helbreden.</p> - -<p>I Windsor Magazine for Februar 1900 læses -en Artikkel om dette Sanatorium, hvori det heder, -at «Nordrach Colonie er det eneste Hus,<a name="FNanchor_3" id="FNanchor_3"></a><a href="#Footnote_3" class="fnanchor">[3]</a> som er -bygget udelukkende i den Hensigt at helbrede Tæring. -Det ligger mod Sydost, og alle Værelser, -tyve ialt, vender til denne Side; følgelig faar de<span class="pagenum"><a name="Page_292" id="Page_292">[292]</a></span> -Patienter, som ikke kan komme ud, saa meget Sol -som muligt. Vinduerne er store, saa de kan slippe -ind saa meget Luft som muligt. Værelserne, atten -Fod i Firkant, er helt og holdent panelede og -malede. Korketæpper bedækker Gulvene, og Møblementet -er af enkleste Slags. En Seng, et Par -Stole, et Klædeskab, en Chaiselongue, et lidet Bord, -varmt og koldt Vand, en Dusch og elektrisk Ringeledning, -det er alt. Opvarmningen sker ved -Hjælp af en elektrisk Ovn, men i mange Tilfælde -bryder ikke Patienterne sig noget om den, saa -hærdede er de blevet ved stadig at være udsat for -Veirlaget, thi enten det er Regn eller Solskin, maa -de tage sine regelmæssige Spadserture, forsaavidt -som de er stærke nok til at gaa.»</p> - -<div class="footnote"> - -<p><a name="Footnote_3" id="Footnote_3"></a><a href="#FNanchor_3"><span class="label">[3]</span></a> Vistnok ei længer det eneste, da vi ogsaa her i Norge -har flere, der er bygget udelukkende i denne Hensigt -f. Eks. Lyster Sanatorium i Sogn. (O. Anm).</p> - -</div> - -<p>«To Sanatorier,» fortsætter Forfatteren, «et i -Mendip Hill og et i New Forest er nylig blevet opførte -efter samme Principer som Nordrach Colonie, -og de har hidtil været godt besøgt. Om man i -nogen større Grad oprettede saadanne og satte dem -i Forbindelse med det Kjærlighedsarbeide, som udføres -af de forskjellige Foreninger for Modarbeidelse -af Tæring, saa er det mere end troligt, at denne -uhyggelige Sygdoms Dødsliste vil blive mindre og -mindre og tilslut i Fremtiden helt forsvinde.»</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_293" id="Page_293">[293]</a></span></p> - -<h3 id="FEMTENDE_DEL">FEMTENDE DEL.<br /> -<span class="smaller">Veien til et langt Liv.</span></h3> - -<h4>HUNDREDEOGSYTTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Individuelle Anlæg for høi Alder.</span></h4> - -<p>Aarsagerne til et langt Liv, slig som de fremstilles -af Hufeland, kan i Korthed angives saaledes:</p> - -<p>1). Hele Fordøielsessystemet maa være friskt -og i god Orden. Uden en god Mave er det umuligt -at opnaa en høi Alder.</p> - -<p>2). Et velbygget Bryst og gode Aandedrætsorganer.</p> - -<p>3). Et Hjerte, som ikke let bliver oprørt.</p> - -<p>4). En tilstrækkelig og jevnt fordelt vital Kraft -og et godt Humør.</p> - -<p>5). Stærk naturlig Evne til at helbrede og -læge, saa at alle daglige Tab ikke alene bliver reparerede, -men godt reparerede. Dette afhænger<span class="pagenum"><a name="Page_294" id="Page_294">[294]</a></span> -af en god Fordøielse og en rolig, jevn Blodcirkulation.</p> - -<p>6). En feilfri og harmonisk udviklet Legemskonstitution.</p> - -<p>7). Ingen Del af Legemet i det Ydre eller -det Indre maa være meget svagt.</p> - -<p>8). Legemets Væv maa holde «den gyldne -Middelvei,» være stærke og holdbare, men ikke -for tørre eller stive.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_295" id="Page_295">[295]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGATTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Omstændigheder, som befordrer -høi Alder.</span></h4> - -<p>Man finder ialmindelighed, at «det ikke er de -Rige eller Store, ei heller de, som tager meget -Medicin der bliver gamle, men de, som er meget -i Bevægelse, meget ude i frisk Luft og som spiser -enkelt og maadeligt.» Og sikkert er det, at Personer -som de sidst beskrevne har den bedste Udsigt -til at leve længe. Endvidere er det klart, at -Livslængden beror paa Individets Sysselsættelse. -Usunde Beskjæftigelser er ialmindelighed uheldige. -Det bør ogsaa mærkes, at ikke alene passende Bevægelse, -men ogsaa Kropsarbeide, hvis det ikke er -for strengt, skjænker Sundhed og høi Alderdom.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_296" id="Page_296">[296]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGNITTENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Leveregler for Opnaaelse af høi -Alder.</span></h4> - -<p>Følgende Regler overgiver jeg til dem, som -ønsker at leve længe.</p> - -<p>1). Undgaa al Overdrivelse, især i Mad og -Drikke.</p> - -<p>2). Vælg saadanne Fødemidler, som er mest -nærende for Legemet, og som har mindst skadelig -Indflydelse paa det.</p> - -<p>3). Betragt frisk Luft, som eders bedste Ven. -Indaand den mest mulig om Dagen og sov om -Natten med Vinduet halvaabent. Dette er en af -de vigtigste Betingelser for at naa en høi Alder.</p> - -<p>4). Hold eder rene baade paa Sjæl og Legeme. -«Renslighed kommer næst efter Gudsfrygt.» Den -er et Værn mod Sygdom.</p> - -<p>5). Pin ikke eder selv med Bekymringer og -Græmmelse.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_297" id="Page_297">[297]</a></span></p> - -<p>6). Lær eder at elske Arbeidet og hade Lediggang. -Den, som er lad, bliver aldrig hundrede -Aar.</p> - -<p>7). Skaf eder en Interesse. Den, som har det, -dør ikke af at ældes fortidligt. Han har altid Beskjæftigelse -enten for Sjælen eller for Legemet, og -derfor bibeholdes disse friske og stærke.</p> - -<p>8). Tag regelmæssig Motion i fri Luft, men -undgaa Overanstrængelse.</p> - -<p>9). Gaa tidlig tilsengs og skaf eder tilstrækkelig -Søvn.</p> - -<p>10). Tag eder ivare for Heftighed.</p> - -<p>11). Skaf eder et Maal i Livet. En Mand, -som ikke har noget Livsmaal lever sjelden længe.</p> - -<p>12). Søg en god Ledsager for Livet, men ikke -fortidligt.</p> - -<p>Til disse mine egne Raad vil jeg føie følgende -fortræffelige Vink af Hufeland.</p> - -<p>1. Forsøg fremfor alt at undertrykke eders -Lidenskaber.</p> - -<p>2. Man bør vænne sig til at betragte Livet -ikke som et Maal, men som et Middel til at naa -den høiere Fuldkommenhed og forlade sig paa -Forsynet. Man har da den bedste Nøgle til Bestemmelsen -af sin Gang gjennem Livets Labyrint<span class="pagenum"><a name="Page_298" id="Page_298">[298]</a></span> -og den største Sikkerhed mod Angreb paa -Sindsroen.</p> - -<p>3. Lev altid for Dagen, men i Ordets rette -Betydning, d. v. s. anvend hver Dag saaledes, som -om den var den sidste, uden at bekymre dig for -Morgendagen.</p> - -<p>4. Forsøg at danne eder en saa sand Opfatning -som muligt af enhver Hændelse, og I vil -finde, at den største Del af denne Verdens Ulykker -kommer af Feiltagelser, falske Interesser eller Forhastelse.</p> - -<p>5. Anse hvert Menneske som godt, indtil I -bliver overbevist om det modsatte ved ubedragelige -Beviser; og selv under saadanne Omstændigheder -bør vi betragte de Feilende som misledede, der -snarere fortjener vor Medlidenhed end vort Had.</p> - -<p>6. For at befordre Tilfredshed og Sindets -Fred er det nødvendigt at haabe. Jeg mener ikke -blot Haab, hvad dette Liv angaar, men Haab om -en Tilværelse hinsides Graven. Efter min Formening -er Haabet om Udødelighed det eneste, som -gjør Livet værd at leve og skjænker os Kraft til -at bære dets Byrder.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_299" id="Page_299">[299]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvad der forkorter Livet.</span></h4> - -<p>Nedenfor gives en Fortegnelse over aandelige, -fysiske, moralske og andre Indflydelser, som indvirker -ufordelagtigt paa vort Liv og formindsker -vor jordiske Tilværelses Aar.</p> - -<p>Forfalskede Madvarer, Ukyskhed, ond Samvittighed, -Vrede, Uro, daarlig Luft, tidligt Giftermaal, -Uvirksomhed, ufornuftig Brug af Medicin, -Umaadelighed, utilstrækkelig Søvn, Skinsyge, usunde -Boliger, Mangel paa Luftveksling i Værelset, heftig -Bevægelse, Mangel paa nødvendig Motion, Misundelse, -formegen Munterhed, feilagtig Diæt, -formegen trættende Bevægelse, Sorg, Had, unødig -Bekymring, overdreven Tobaksrøgning, Urenslighed, -usundt Klima, usund Beskjæftigelse, Nattevaagning, -sene Aftensmaaltider, Sindsanstrængelse, Overflod -af Mad, ufuldstændig Tygning, Græmmelse, Pirrelighed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_300" id="Page_300">[300]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGENOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Hvad der forlænger Livet.</span></h4> - -<p>I Modsætning til de skadelige Indflydelser, -som nylig er blevet opregnet, og som bidrager til -at forkorte Livet, gjengives nedenfor endel, der har -en velgjørende Virkning paa Helbredstilstanden og -tjener til at forlænge Livet. Mange af dem er -allerede paa Forhaand blevet fremholdt.</p> - -<p>God Samvittighed, jevnt Lune, Nøisomhed, -Munterhed, Renslighed, passende Selskab, daglig -Bevægelse, Latter, Maadelighed i Mad og Drikke, -Giftermaal, sunde Omgivelser, sund Diæt, at lægge -sig tidlig og staa op tidlig, otte eller ni Timers -Søvn, Kyskhed, sundt Klima, sund Beskjæftigelse, -Haab, Glæde, Fortæring af Grøntsager, omhyggelig -Tygning af Maden, Gudsfrygt og Haab om -evigt Liv, tilstrækkelig Adspredelse og Hvile, godt -ventilerede Beboelses- og Soveværelser.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_301" id="Page_301">[301]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGTOOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Diætens Indflydelse paa høi Alder.</span></h4> - -<p>«Hvis nogen ønsker at opnaa en høi Alder,» -siger Dr. Fordyce, «maa han være nøieregnende -med at spise maadeligt og ikke drikke Vin eller -andre stærke Drikke. Hvis man ikke spiser mere -end man tiltrænger, behøver man ikke at bruge -Vin, Krydder eller andre stimulerende Stoffe for at -lette Fordøielsen. Overdreven Spisning udtrætter -Legemet uden Nytte.»</p> - -<p>En anden gammel Læge, som levede inden Afholdsbevægelsen -kom istand, skriver: «Vand er den -eneste sunde Drik, og den, som bedst opløser og -fortynder de faste Stoffe i vore Fødemidler. Vandet -styrker Mavens Spænstighed uden at udtømme -dens Kraft og forsyner Afsondringskarrene samt -Legemets almindelige Behov af Fugtighed med den -enkleste, mildeste og under alle Forhold mest passende -Vædske.»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_302" id="Page_302">[302]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGTREOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Kunsten at opnaa hundrede Aar.</span></h4> - -<p>Der siges, at en berømt Læge, som i sine -sidste Timer var omgivet af mange af sine Embedsbrødre, -der beklagede hans Bortgang, sagde -til dem: «Mine Herrer jeg efterlader tre store -Læger.» Paa Spørgsmaal om hvilke disse var, -svarede han: «Renslighed, Bevægelse og Nøisomhed.»</p> - -<p>De, som ønsker at leve til de bliver hundrede -Aar, maa gjøre det til sin Livsopgave at naa denne -høie Alder. I Ungdommen at «brænde Lyset i -begge Ender» er ingen god Begyndelse. Alle -Sundhedslove maa studeres og følges fra Livets -første Tid. Hver Gang vi forsynder os mod Naturens -retfærdige Love, berøver vi os selv Timer, -Dage, Uger, Aar af vort Liv.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_303" id="Page_303">[303]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGFIREOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Fortidlig Alderdom og dens -Aarsager.</span></h4> - -<p>Endel Kvinder og Mænd ser ældre ud i Firtiaarsalderen -end andre gjør i Sekstiaarsalderen. -Fortidlig Alderdom er en af de Uleiligheder, for -hvilke vi selv og ikke Naturen bærer Ansvaret. -Mange stemples dermed allerede i sin Ungdom. -Blandt de fornemste Grunde til fortidlig Slaphed, -kan nævnes daarlige Vaner, Nattevaagen, stimulerende -Mad og Drikke, Overanstrængelse af enten -aandelige eller legemlige Evner, fortidlige Giftermaal, -Bekymring, Ængstelse og Græmmelse. Kort -sagt, alt, som foraarsager utilbørlig Udnyttelse af -Sjæl eller Legeme, paaskynder Alderdommens -Svagheder.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_304" id="Page_304">[304]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGFEMOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Merkværdige Eksempler paa høi -Alder.</span></h4> - -<p>Det merkværdigste Eksempel paa høi Alder, -som møder os i Englands Historie, er Thomas -Carn, som ifølge Kirkebøgerne i S. Leonard, Shoreditch, -døde den 28de Januar 1588 i den overordentlig -høie Alder af 207 Aar.</p> - -<p>Peter Garden, som blev 131 Aar gammel, var -født i Aberdeenshire og døde den 12 Jan. 1775. -Næsten lige til han døde var han sysselsat med -Agerbrugsarbeide.</p> - -<p>Grevinden af Desmond, som naaede 140 Aar, -boede i Waterford og døde under Kong Jacob den -førstes Regjering. Hun bibeholdt sin fulde Vigør -lige til en meget høi Alder.</p> - -<p>Thomas Parr, som blev 152 Aar gammel, fødtes -1483 i Alherbury. Han levede under ti Konger -og Dronninger og begroves i Westminster Abbey.<span class="pagenum"><a name="Page_305" id="Page_305">[305]</a></span> -Hans Regler for at opnaa høi Alder var: «Hold -Hovedet koldt ved Nøgterhed, Fødderne varme ved -Bevægelse; staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs; -og hvis de har Tilbøielighed til at blive tyk, saa -vær nøisom baade med Hensyn til Diæt og Søvn.»</p> - -<p>Henry Jenkins var 169 Aar gammel, da han -døde den 8de December 1670.</p> - -<p>Josef Suerington fødtes 1637 og døde 1797 i -en Alder af 160 Aar.</p> - -<p>En Mulat, hvis Navn ikke kjendes, døde i -Frederick Town i 1797 og var da 180 Aar gammel.</p> - -<p>En Negerkvinde ved Navn Louisa Fruxo boede -i Juni 1780 i Cordova, Sydamerika, 175 Aar gammel.</p> - -<p>Petratsch Zortan, 185 Aar gammel, blev født -i 1537 i Kofrock i Ungarn, hvor han boede i 180 -Aar.</p> - -<p>J. Effingham døde i Cornwall 1757 i en Alder -af 144 Aar. Han var født af fattige Forældre og -opdraget til at arbeide. Han levede et meget nøgternt -Liv, drak aldrig stærke Drikke og spiste -sjelden animalsk Føde. Ligetil sit hundrede Aar -vidste han knapt hvad Sygdom var, og han vandrede -fem Kilometer otte Dage før sin Død.</p> - -<p>Dr. William Mead, en meget fremstaaende -Læge, som boede i Ware i Hertfordshire, døde -den 28de Oktober 1652 i en Alder af 148 Aar og<span class="pagenum"><a name="Page_306" id="Page_306">[306]</a></span> -ni Maaneder. Han levede et fuldstændigt nøgternt -og regelmæssigt Liv.</p> - -<p>Evan Williams, som blev 145 Aar gammel, -døde i 1782.</p> - -<p>James Sands i Harborne, Staffordshire, sagdes -at have levet henimod 140 Aar og hans Hustru -120 Aar.</p> - -<p>Jonathan Hartop i Byen Aldbonrough i Yorkshire -døde 1791 i en Alder af 135 Aar. Han kunde -læse lige til det sidste uden Briller.</p> - -<p>Jeremias Gilbert, som var født i Apethorpe, -Northamptonshire, døde i Luton i den fremskredne -Alder af 132 Aar.</p> - -<p>John Maxwell døde 1785 i Keswick Lake i -Cumberland 132 Aar gammel. Nogle Dage før sin -Død gik han tilfods femten Kilometer.</p> - -<p>Skomageren John Baglis i Northampton, som -døde den 4de April 1706, var ved sin Død 130 -Aar gammel.</p> - -<p>Thomas Martin, som boede i Helmsley i Yorkshire, -var født i 1674 og døde i November 1804 -130 Aar.</p> - -<p>Martha Hanna døde i April 1808 i Cullybackey -i en Alder af 126 Aar.</p> - -<p>Esmina Diamond, en Negerkvinde, døde i Kingston -paa Jamaica i Juli 1812 i en Alder af 130 Aar.</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_307" id="Page_307">[307]</a></span></p> - -<p>Paa Øen Anglesea levede den 1ste Mai 1809 -en Kvinde ved Navn Winifred Rees, som da havde -naaet den patriarkalske Alder 119 Aar og næsten -syv Maaneder. Hun havde alle sine Sjælsevner i -fuldt Behold; hendes Øine var lige gode, som da -hun var femti Aar, og besynderlig nok havde hun -knapt et graat Haar paa Hovedet. Den 27de -Mars 1809 gik hun 24 Kilometer for at besøge en Bekjendt -og medførte en Pakke, som veiede næsten -10 Kilo.</p> - -<p>Cornelius Madigan døde i Mai 1812 i Cahirmurphy -i Irland i en Alder af 117 Aar.</p> - -<p>John Urssulak, en Silkevæver i Lemburg, døde -Vaaren 1812 og var da 116 Aar gammel. Han -var ualmindelig frisk og rørig og vandrede en hel -norsk Mil Dagen før han døde.</p> - -<p>Fru Jane Ludson døde i sit Hjem i London -den 28de Mai 1816 i den fremskredne Alder af -116 Aar. Hun havde alle sine Evner i Behold lige -til det sidste.</p> - -<p>Charles Haverin døde i Juni 1813 i Derrymore -nær Newry i Irland i 115 Aarsalderen.</p> - -<p>David Ferguson, en Skotte, døde 124 Aar -gammel den 6te August 1818 i Dunkirk i Kent.</p> - -<p>Paa Kirkegaarden i Cachen ved Cardiff læses -paa en Gravsten følgende Indskrift: «Herunder<span class="pagenum"><a name="Page_308" id="Page_308">[308]</a></span> -hviler Støvet af William Edwards, død den 24de -Februar 1668 i en Alder af 168 Aar.»</p> - -<p>«Den ældste Mand i Wien», siger Daily News’ -Korrespondent i nævnte Blad for 25de Oktober -1898, «har nylig feiret sin hundreogellevte (Fødselsdag.) -Han er slet ikke lig en Mumie, men tvertom -frisk og rask. Han er født 1787. Paa Spørgsmaal -om hvorledes han havde levet i yngre Aar, svarede -han: «Jeg har altid arbeidet haardt, og været -hungrig efter Arbeidet. Kjød var ikke dengang -saa dyrt som nu, og jeg spiste altid et Par Skaalpund -til mit Maaltid og drak en halv Liter let -ungarsk Vin. Den gamle Mand beskriver paa følgende -Maade Grunden til sin lykkelige Alderdom: -Jeg har aldrig græmmet mig eller plaget mig med -unødige Bekymringer. Jeg har arbeidet til jeg blev -træt og derpaa sovet til det blev Tid at arbeide -igjen. Det er de, som sætter sig ned og græmmer -sig over sine Uheld, som bliver gamle før Tiden, -og en hel Nats Sorg har endnu aldrig saameget -som forskaffet nogen en Øres Indtægt eller gjort -en Modgang lettere at bære!»»</p> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_309" id="Page_309">[309]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGSEKSOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Høi Alder hos store Mænd.</span></h4> - -<p>Følgende Tabel fremstiller den Alder, ved -hvilken fremstaaende Mænd er døde. Ingen af dem -har dog opnaaet nogen særlig høi Alder. Stor -Aandsanstrængelse befordrer aldrig høi Alder.</p> - -<table summary=""> - <tr> - <td class="right">100</td> - <td>—</td> - <td>Fontenelle.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">99</td> - <td>—</td> - <td>Titian.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">90</td> - <td>—</td> - <td>Sofokles.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">89</td> - <td>—</td> - <td>Mikael Angelo. Gladstone.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">88</td> - <td>—</td> - <td>John Wesley.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">86</td> - <td>—</td> - <td>Earl Russel-Edmund Halloy. Carlyle.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">85</td> - <td>—</td> - <td>Cato. Newton. Benjamin Franklin.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">84</td> - <td>—</td> - <td>Voltaire. Tallyerand. Sir William Herschel. Jeremias Bentham.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">83</td> - <td>—</td> - <td>Wellington. Gøthe. Victor Hugo. Bismarck. Tennyson.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">82</td> - <td>—</td> - <td>Arnauld.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">81</td> - <td>—</td> - <td>Buffon. Edward Young. Sir Edvard Coke. Lord Palmerstone.<span class="pagenum"><a name="Page_310" id="Page_310">[310]</a></span></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">80</td> - <td>—</td> - <td>Plato. Wordsworth. Ralph Waldo Emerson. Kant. Thiers. William Kuller Bryant. Ruskin.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">79</td> - <td>—</td> - <td>William Harvey. Robert Stephenson. Henry Cavendish.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">78</td> - <td>—</td> - <td>Galileo. Corneille.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">77</td> - <td>—</td> - <td>Thomas Telford. Sir Joseph Barks. Lord Beaconsfield.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">76</td> - <td>—</td> - <td>Bossuet.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">75</td> - <td>—</td> - <td>Haydn. Dugald Stewart.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">74</td> - <td>—</td> - <td>Händel. Fredrik den store. Dr. Jenner.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">73</td> - <td>—</td> - <td>Charles Darwin. Thorvaldsen.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">72</td> - <td>—</td> - <td>Charlemagne. Samuel Richardson. Allen Ramsey. John Loch. Necker.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">71</td> - <td>—</td> - <td>Linné.</td> - </tr> - <tr> - <td class="right">70</td> - <td>—</td> - <td>Columbus. Lord Chatham. Petrarch. Copernicus. Spellanzani. Boerhaare. Gall.</td> - </tr> -</table> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_311" id="Page_311">[311]</a></span></p> - -<h4>HUNDREDEOGSYVOGTYVENDE KAPITEL.<br /> -<span class="gesperrt">Opnaaelse af høi Alder, tiltrods for -legemlig Svaghed.</span></h4> - -<p>Et slaaende Eksempel paa at en høi Alder -kan opnaaes af et spædt Legeme og en svækket -Konstitution er Lewis Cornaro. Han var en Venetianer -af adelig Byrd, som levede i det femtende -og sekstende Aarhundrede og blev næsten hundrede -Aar.</p> - -<p>Ifølge sin Selvbiografi levede han et Liv i -Drukkenskab og Fraadseri, og som Følge heraf -fandt han sit Legeme, som af Naturen var svagt, -saa nedbrudt allerede i Firtiaars Alderen, at han -tvilede paa nogensinde at blive bra igjen. I fuld -Overbevisning om, at jo ældre et Menneske bliver -og jo mindre Kraft det besidder, desto mindre Føde -behøver det at fortære, besluttede han at begynde -et nyt Liv og holde en enkel og knap Diæt og<span class="pagenum"><a name="Page_312" id="Page_312">[312]</a></span> -føre et yderst regelmæssigt Liv. «Følgen var,» -siger han, «at jeg efter nogle Dage begyndte at -mærke, at et saadant Levevis passede for mig, og -ved at følge dette fandt jeg, at jeg, inden et Aar -var gaaet, var fri for alle Sygdomme.»</p> - -<hr /> - -<p><span class="pagenum"><a name="Page_313" id="Page_313">[313]</a></span></p> - -<table summary=""> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#Forste_Afsnit">Første Afsnit</a>: Skjønhed.</th> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#FORSTE_DEL">Første Del</a>: Hvordan Skjønhed kan erhverves.</th> - </tr> - <tr> - <th>Kap.</th> - <th></th> - <th>Side.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">1.</td> - <td>Skjønhedens Værd og Fordele</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_9">9</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">2.</td> - <td>Skjønhedens Begreb</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_12">12</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">3.</td> - <td>De tre Skjønhedstrin i Kvindens Liv</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_15">15</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">4.</td> - <td>Muligheden af at opnaa Skjønhed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_18">18</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">5.</td> - <td>Hvordan vi selv sætter Præg paa vort Ansigt</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_20">20</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">6.</td> - <td>Hemmeligheden ved et Ansigts Forvandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_24">24</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">7.</td> - <td>Helbreden i dens Forhold til Skjønheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_28">28</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">8.</td> - <td>Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne dertil</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_31">31</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">9.</td> - <td>Diætens Indflydelse paa Udseendet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_33">33</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#ANDEN_DEL">Anden Del</a>: Huden og Ansigtsfarven.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">10.</td> - <td>Hudens eiendommelige Beskaffenhed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_35">35</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">11.</td> - <td>Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_37">37</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">12.</td> - <td>Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Huden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_40">40</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">13.</td> - <td>Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse -paa Huden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_42">42</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">14.</td> - <td>Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_45">45</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">15.</td> - <td>En for Huden og Ansigtsfarven skadelig Diæt</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_48">48</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">16.</td> - <td>Ernæring, som gjør Hudfarven smuk</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_51">51</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">17.</td> - <td>Almindelige Regler for Hudens Pleie</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_54">54</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">18.</td> - <td>Et Par offentlige Hemmeligheder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_56">56</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right"><span class="pagenum"><a name="Page_314" id="Page_314">[314]</a></span>19.</td> - <td>Forskjønnelsesmidler og Farer ved deres Anvendelse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_59">59</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#TREDIE_DEL">Tredie Del</a>: Ansigtets Feil og Mangler.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">20.</td> - <td>Misdannede Næser og deres Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_61">61</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">21.</td> - <td>Udstaaende Øren og deres Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_64">64</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">22.</td> - <td>Fed Hud, tør Hud og slap Hud</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_66">66</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">23.</td> - <td>Fregner, Solbrændthed og Finner</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_68">68</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">24.</td> - <td>Rynker</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_71">71</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">25.</td> - <td>Vorter, Kopar o. s. v.</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_73">73</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">26.</td> - <td>Generende Haarvækst</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_76">76</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">27.</td> - <td>Ond Aande, dens Aarsag og Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_78">78</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#FJERDE_DEL">Fjerde Del</a>: Haarets Pleie.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">28.</td> - <td>Haarets Sammensætning og Vækst</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_80">80</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">29.</td> - <td>Haarets Affalden og Botemidlet derimod</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_82">82</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">30.</td> - <td>Fortidlig Skaldethed, dens Aarsag, Forebyggelse og -Botemiddel</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_84">84</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">31.</td> - <td>Fortidlig Graasprængthed, dens Aarsager, Forebyggelse -og Botemiddel</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_87">87</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">32.</td> - <td>Flas, dets Aarsag og Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_90">90</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">33.</td> - <td>Haarets Pleie i Almindelighed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_91">91</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">34.</td> - <td>Haarfarvningsmidler og Faren ved deres Brug</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_93">93</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">35.</td> - <td>Kunsten at opsætte Haaret klædeligt</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_95">95</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#FEMTE_DEL">Femte Del</a>: Tændernes Pleie.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">36.</td> - <td>Tændernes Anatomi</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_96">96</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">37.</td> - <td>Tænderne og Skjønheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_98">98</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">38.</td> - <td>Tændernes Indflydelse paa Helbreden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_99">99</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">39.</td> - <td>Aarsagen til Tændernes Forfald</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_101">101</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">40.</td> - <td>Tændernes almindelige Pleie</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_103">103</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">41.</td> - <td>Nogle Ord om kunstige Tænder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_105">105</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#SJETTE_DEL">Sjette Del</a>: Vækst og Figur.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right"><span class="pagenum"><a name="Page_315" id="Page_315">[315]</a></span>42.</td> - <td>Fuldkommenhed i Vækst og Figur: deres rette Proportioner</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_107">107</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">43.</td> - <td>Høi Vækst og hvorledes den opnaaes</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_109">109</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">44.</td> - <td>Overdreven Fedme, dens Aarsag og Botemiddel</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_111">111</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">45.</td> - <td>Magerhed og dens Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_113">113</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">46.</td> - <td>Skutryg og dens Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_115">115</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">47.</td> - <td>Kunsten at faa en veldannet Brystkasse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_116">116</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">48.</td> - <td>Midjen; Faren ved Snøring</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_118">118</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#SYVENDE_DEL">Syvende Del</a>: Hænder, Negle, Arme og Fødder.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">49.</td> - <td>Hændernes Pleie</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_120">120</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">50.</td> - <td>Neglenes Pleie</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_122">122</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">51.</td> - <td>Armens og Haandledets Pleie</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_123">123</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">52.</td> - <td>Føddernes Pleie</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_125">125</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">53.</td> - <td>Føddernes Sygdomme og deres Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_127">127</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#OTTENDE_DEL">Ottende Del</a>: Kunsten af en Persons Ansigtstræk -at kunne slutte sig til hans Karakter.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">54.</td> - <td>Hvad forstaaes ved Fysionomik?</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_128">128</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">55.</td> - <td>Hvorledes Karakteren fremtræder i Næsens Form</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_131">131</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">56.</td> - <td>Hvorledes Karakteren viser sig i Mundens, Læbernes, -Tændernes og Hagens Form</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_133">133</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">57.</td> - <td>Hvorledes Karakteren fremtræder i Øinene og Øienbrynene</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_135">135</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">58.</td> - <td>Hvorledes Karakteren spores i Hovedets og Pandens -Form</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_137">137</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">59.</td> - <td>Hvorledes Karakteren viser sig i Haarets Farve og -Beskaffenhed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_139">139</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#Andet_Afsnit">Andet Afsnit</a>: Sundhed og et langt Liv.</th> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#NIENDE_DEL">Niende Del</a>: Sindsbevægelsernes Indflydelse -paa Sundheden.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right"><span class="pagenum"><a name="Page_316" id="Page_316">[316]</a></span>60.</td> - <td>Sjælens Magt over Legemet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_143">143</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">61.</td> - <td>Sjælens Magt til at fremkalde Sygdomstilstand hos -Legemet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_147">147</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">62.</td> - <td>Sjælens Indflydelse paa Sygdommens Helbredelse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_149">149</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">63.</td> - <td>Hvorledes Bekymring dræber</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_152">152</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">64.</td> - <td>Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_154">154</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">65.</td> - <td>Latter som Medicin</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_156">156</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">66.</td> - <td>Nogle Vink om hvordan man skal kunne holde sig -ung og bevare et ungdommeligt Udseende</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_159">159</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#TIENDE_DEL">Tiende Del</a>: Diætens Indflydelse paa Helbreden.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">67.</td> - <td>Fordøielsens Vidunder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_161">161</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">68.</td> - <td>Kunsten at tygge</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_163">163</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">69.</td> - <td>Maaltidernes Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_164">164</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">70.</td> - <td>Hvorledes man faar god Appetit</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_165">165</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">71.</td> - <td>Sindstilstande, som hindrer Fordøielsen</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_167">167</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">72.</td> - <td>Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber -og Tilbøieligheder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_169">169</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">73.</td> - <td>De skadelige Virkninger af Overmættelse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_171">171</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">74.</td> - <td>Drikke til Maden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_173">173</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">75.</td> - <td>Omtrentlig Tid for de vigtigste Fødemidlers Fordøielse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_175">175</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">76.</td> - <td>De forskjellige Fødemidlers forskjellige Næringsværdi -for Legemet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_178">178</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">77.</td> - <td>Hvori en sund Diæt bestaar</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_181">181</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">78.</td> - <td>Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling og aandelig -Kultur</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_185">185</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">79.</td> - <td>Frugt som Føde og Medicin; dens forskjellige Virkninger -paa Legemets Konstitution</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_190">190</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">80.</td> - <td>Grøntsager som Føde og Medicin</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_193">193</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">81.</td> - <td>Nogle farlige Fødemidler</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_197">197</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">82.</td> - <td>Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa -Legemet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_200">200</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">83.</td> - <td>Vand som Føde, stimulerende Middel og Medicin</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_205">205</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right"><span class="pagenum"><a name="Page_317" id="Page_317">[317]</a></span>84.</td> - <td>Luften som Fødemiddel</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_207">207</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#ELLEVTE_DEL">Ellevte Del</a>: Hygieniske og andre Indflydelser -paa Sundheden.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">85.</td> - <td>Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_209">209</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">86.</td> - <td>Frisk Luft og dens Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_212">212</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">87.</td> - <td>Maaden at aande paa og dens Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_215">215</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">88.</td> - <td>Legemsbevægelsen og dens Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_218">218</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">89.</td> - <td>Om Bad og deres Indflydelse paa Sundhedstilstanden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_222">222</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">90.</td> - <td>Ægteskabet og dets Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_225">225</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">91.</td> - <td>Hundrede Beskjæftigelser og deres respektive Indflydelse -paa Sundheden og et langt Liv</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_228">228</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#TOLVTE_DEL">Tolvte Del</a>: Søvnen og dens Forhold til -Sundheden.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">92.</td> - <td>Søvnens Natur og Mysterium</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_231">231</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">93.</td> - <td>Søvnens Indflydelse paa Sundheden</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_233">233</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">94.</td> - <td>Betingelsen for sund Søvn</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_235">235</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">95.</td> - <td>Søvn i forskjellige Aldre</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_237">237</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">96.</td> - <td>Søvnløshed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_239">239</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">97.</td> - <td>Drømme og Drømmere</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_241">241</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">98.</td> - <td>Døsighed om Dagen</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_244">244</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#TRETTENDE_DEL">Trettende Del</a>: Sandseorganer og Sjælsevner.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">99.</td> - <td>Øiet og dets Bevaring</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_246">246</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">100.</td> - <td>Øret og Hørselen: Tilfælder af Døvhed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_249">249</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">101.</td> - <td>Stemmen, dens Uddannelse og Bevaring</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_251">251</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">102.</td> - <td>Hukommelsen og dens Opøvelse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_254">254</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right"><span class="pagenum"><a name="Page_318" id="Page_318">[318]</a></span>103.</td> - <td>Stamning og dens Helbredelse</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_258">258</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#FJORTENDE_DEL">Fjortende Del</a>: Maaden at forebygge Sygdomme -paa. Sygdomme helbredede ved Diæt og -andre enkle Midler.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">104.</td> - <td>At forebygge Sygdomme</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_260">260</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">105.</td> - <td>Naturens helbredende Evne</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_265">265</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">106.</td> - <td>Forkjølelser og deres Natur samt Maaden at forebygge -og behandle dem paa</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_268">268</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">107.</td> - <td>Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_270">270</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">108.</td> - <td>Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_272">272</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">109.</td> - <td>Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den -helbredes ved Diæt</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_274">274</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">110.</td> - <td>Rheumatisme, dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_276">276</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">111.</td> - <td>Gigt, dens Aarsag og Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_278">278</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">112.</td> - <td>Den oprørske Lever</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_282">282</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">113.</td> - <td>Nervøsitet og dens Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_284">284</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">114.</td> - <td>Rødme, dens Fysiologi og Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_286">286</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">115.</td> - <td>Hovedpine, dens Symptomer og Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_288">288</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">116.</td> - <td>Tæring og dens hygieniske Behandling</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_290">290</a></td> - </tr> - <tr> - <th class="tdc" colspan="3"><a href="#FEMTENDE_DEL">Femtende Del</a>: Veien til et langt Liv.</th> - </tr> - <tr> - <td class="right">117.</td> - <td>Individuelle Anlæg for høi Alder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_293">293</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">118.</td> - <td>Omstændigheder, som befordrer høi Alder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_295">295</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">119.</td> - <td>Leveregler for Opnaaelse af høi Alder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_296">296</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">120.</td> - <td>Hvad der forkorter Livet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_299">299</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">121.</td> - <td>Hvad der forlænger Livet</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_300">300</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">122.</td> - <td>Diætens Indflydelse paa høi Alder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_301">301</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">123.</td> - <td>Kunsten at opnaa hundrede Aar</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_302">302</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">124.</td> - <td>Fortidlig Alderdom og dens Aarsager</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_303">303</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">125.</td> - <td>Merkværdige Eksempler paa høi Alder</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_304">304</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">126.</td> - <td>Høi Alder hos store Mænd</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_309">309</a></td> - </tr> - <tr> - <td class="right">127.</td> - <td>Opnaaelse af høi Alder tiltrods for legemlig Svaghed</td> - <td class="tdr"><a href="#Page_311">311</a></td> - </tr> -</table> - - - - - - - - -<pre> - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Veien til Skjønhed, Sundhed og e - Langt Liv, by Boyd Laynard - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VEIEN TIL SKJØNHED, SUNDHED *** - -***** This file should be named 53978-h.htm or 53978-h.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/5/3/9/7/53978/ - -Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online -Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive -specific permission. If you do not charge anything for copies of this -eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook -for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports, -performances and research. They may be modified and printed and given -away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks -not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the -trademark license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country outside the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you'll have to check the laws of the country where you - are located before using this ebook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm web site -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The -Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm -trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the -mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its -volunteers and employees are scattered throughout numerous -locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt -Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to -date contact information can be found at the Foundation's web site and -official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - - - -</pre> - -</body> -</html> diff --git a/old/53978-h/images/cover.jpg b/old/53978-h/images/cover.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index baad30c..0000000 --- a/old/53978-h/images/cover.jpg +++ /dev/null |
