diff options
| -rw-r--r-- | 44967-0.txt | 391 | ||||
| -rw-r--r-- | 44967-0.zip | bin | 277778 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 44967-8.txt | 11534 | ||||
| -rw-r--r-- | 44967-8.zip | bin | 276476 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 44967-h.zip | bin | 369469 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 44967-h/44967-h.htm | 427 |
6 files changed, 7 insertions, 12345 deletions
diff --git a/44967-0.txt b/44967-0.txt index 8829ceb..cbcd182 100644 --- a/44967-0.txt +++ b/44967-0.txt @@ -1,34 +1,4 @@ -The Project Gutenberg EBook of Livserindringer, by Johan Nicolai Madvig - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - - -Title: Livserindringer - -Author: Johan Nicolai Madvig - -Release Date: February 19, 2014 [EBook #44967] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LIVSERINDRINGER *** - - - - -Produced by The Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned -images of public domain material from the Google Print -project.) - - - - +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 44967 *** [ Afskriverens bemærkninger: @@ -11175,361 +11145,4 @@ for Hans Majestæt og den udmærkede Høiagtelse, hvormed jeg har den End of the Project Gutenberg EBook of Livserindringer, by Johan Nicolai Madvig -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LIVSERINDRINGER *** - -***** This file should be named 44967-0.txt or 44967-0.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/4/4/9/6/44967/ - -Produced by The Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned -images of public domain material from the Google Print -project.) - - -Updated editions will replace the previous one--the old editions -will be renamed. - -Creating the works from public domain print editions means that no -one owns a United States copyright in these works, so the Foundation -(and you!) can copy and distribute it in the United States without -permission and without paying copyright royalties. Special rules, -set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to -copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to -protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project -Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you -charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you -do not charge anything for copies of this eBook, complying with the -rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose -such as creation of derivative works, reports, performances and -research. They may be modified and printed and given away--you may do -practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is -subject to the trademark license, especially commercial -redistribution. - - - -*** START: FULL LICENSE *** - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project -Gutenberg-tm License available with this file or online at - www.gutenberg.org/license. - - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm -electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy -all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. -If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project -Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the -terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or -entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement -and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic -works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" -or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project -Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the -collection are in the public domain in the United States. If an -individual work is in the public domain in the United States and you are -located in the United States, we do not claim a right to prevent you from -copying, distributing, performing, displaying or creating derivative -works based on the work as long as all references to Project Gutenberg -are removed. Of course, we hope that you will support the Project -Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by -freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of -this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with -the work. You can easily comply with the terms of this agreement by -keeping this work in the same format with its attached full Project -Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in -a constant state of change. If you are outside the United States, check -the laws of your country in addition to the terms of this agreement -before downloading, copying, displaying, performing, distributing or -creating derivative works based on this work or any other Project -Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning -the copyright status of any work in any country outside the United -States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate -access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently -whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the -phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project -Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, -copied or distributed: - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived -from the public domain (does not contain a notice indicating that it is -posted with permission of the copyright holder), the work can be copied -and distributed to anyone in the United States without paying any fees -or charges. If you are redistributing or providing access to a work -with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the -work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 -through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the -Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or -1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional -terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked -to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the -permission of the copyright holder found at the beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any -word processing or hypertext form. However, if you provide access to or -distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than -"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version -posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), -you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a -copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon -request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other -form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm -License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided -that - -- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is - owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he - has agreed to donate royalties under this paragraph to the - Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments - must be paid within 60 days following each date on which you - prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax - returns. Royalty payments should be clearly marked as such and - sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the - address specified in Section 4, "Information about donations to - the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." - -- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or - destroy all copies of the works possessed in a physical medium - and discontinue all use of and all access to other copies of - Project Gutenberg-tm works. - -- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any - money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days - of receipt of the work. - -- You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm -electronic work or group of works on different terms than are set -forth in this agreement, you must obtain permission in writing from -both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael -Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the -Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -public domain works in creating the Project Gutenberg-tm -collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic -works, and the medium on which they may be stored, may contain -"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or -corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual -property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a -computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by -your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium with -your written explanation. The person or entity that provided you with -the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a -refund. If you received the work electronically, the person or entity -providing it to you may choose to give you a second opportunity to -receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy -is also defective, you may demand a refund in writing without further -opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER -WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO -WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. -If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the -law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be -interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by -the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any -provision of this agreement shall not void the remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance -with this agreement, and any volunteers associated with the production, -promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, -harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, -that arise directly or indirectly from any of the following which you do -or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm -work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any -Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. - - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of computers -including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists -because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from -people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. -To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 -and the Foundation information page at www.gutenberg.org - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive -Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent -permitted by U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. -Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered -throughout numerous locations. Its business office is located at 809 -North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email -contact links and up to date contact information can be found at the -Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To -SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any -particular state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. -To donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic -works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm -concept of a library of electronic works that could be freely shared -with anyone. For forty years, he produced and distributed Project -Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. -unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily -keep eBooks in compliance with any particular paper edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search facility: - - www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 44967 *** diff --git a/44967-0.zip b/44967-0.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index c5bcb96..0000000 --- a/44967-0.zip +++ /dev/null diff --git a/44967-8.txt b/44967-8.txt deleted file mode 100644 index c1c4e8d..0000000 --- a/44967-8.txt +++ /dev/null @@ -1,11534 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Livserindringer, by Johan Nicolai Madvig - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - - -Title: Livserindringer - -Author: Johan Nicolai Madvig - -Release Date: February 19, 2014 [EBook #44967] - -Language: Danish - -Character set encoding: ISO-8859-1 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LIVSERINDRINGER *** - - - - -Produced by The Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned -images of public domain material from the Google Print -project.) - - - - - -[ Afskriverens bemærkninger: - - Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bogsudgave af Johan Nicolai - Madvigs Livserindringer, men forfatterens stavning er i øvrigt - bevaret, også hvor den er noget inkonsistent (fx Ty(d)skland, - Christian VIII/Kristian VIII, Landst(h)inget). De græske citater - er gengivet som trykt. - - I fodnote 98 manglede et anførselstegn i originalen, enten efter - 'Examenskommissioner' eller efter 'Ikke-Theolog'. Det er placeret - efter 'Ikke-Theolog', men den korrekte placering fremgår ikke - entydigt af konteksten. - - Kursiv tekst i originalen er angivet med _understregning_, mens - s p a t i e r e t tekst er angivet med #firkanter#. - - Nogle fodnoter er meget lange, og alle fodnoter er derfor afgrænset - af {krøllede parenteser} for tydeligt at markere hvad der hører til. -] - - - - -LIVSERINDRINGER. - - - Hvor ensomt Øen løfter sin fjeldomkrandste Rand, - der leged en Smaadreng paa den bølgeslagne Strand; - der var i hans Øie saa tankefuldt et Blik; - vidt over Hjemmets Grændser hans dunkle Drømme gik. - - Og Ungersvenden drog fra det ensomme Fjeld; - hans stærke Higen drev ham til Kundskabens Væld; - han gransked ved Dag og ved Aftenlampens Skær; - i Snillets Ridderdyster han brød helt mange Spær. - - De gamle Skrifter aabned sig for hans klare Blik, - og fjerne Tiders Billed forbi hans Øie gik, - og mangen gammel Rune, udslidt af Tidens Tand, - som Ingen kunde tyde, den tyded sindrig han. - - Men ei i muldne Bøger hans Sjæl sig stænged ind; - for Livets friske Skjønhed han aabned Blik og Sind, - og varmt slog hans Hjerte for Danmarks Folk og Land, - saa trofast som Fjeldet omkring hans Fødestrand. - - Sit Fædreland han vied sin Hæders rige Høst, - og al dets Sorg og Glæde gik dybt ind i hans Bryst; - da Tvivl og Mismods Taage laae tungt om Danmarks Strand, - da løfted han sin Røst, saa den gjenlød vidt om Land. - - Sit Navn har selv han baaret til fjerne Tider frem; - det glemmes ei, før Vidskab og Snille gaaer iglem: - og, mens han end staaer kraftig og varm iblandt os her, - vor Kjærlighed skal kaste paa hans Aftenstund sit Skær. - - _17de November 1879._ - - _Edv. Lembcke._ - - - - - LIVSERINDRINGER - - AF - - J. N. MADVIG. - - - KJØBENHAVN. - GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN). - FR. BAGGES BOGTRYKKERI. - 1887. - - - - -Fortale. - - -I 1884 og Begyndelsen af 1885 nedskrev, d. e. dikterede, min -Fader -- tildels efter Opfordring af Andre -- de efterfølgende -Livserindringer. Ligesom det imidlertid ikke havde været hans Hensigt -at lade dem udgive, saalænge han levede, saaledes havde han ikke -taget nogen Beslutning om, hvorvidt dette senere skulde ske. Da -jeg tre Dage før hans Død kom op til ham, der da havde været -sengeliggende i 8 Dage, og traf ham noget træt efter en temmelig -søvnløs Nat, ytrede han, at, naar man i hans Alder kom til at ligge -tilsengs uden at vide, hvorlænge det kunde vare, maatte man ialtfald -være forberedt paa, at Sygeleiet først endtes med Døden, -- og for -dette Tilfælde overdrog han til mig som hans ældste Søn at tage -Bestemmelse om, hvorvidt hans Livserindringer og mulig enkelte andre -Ting derefter skulde udgives. Det følgende Par Dage, da hans Tilstand -var bedre -- han døde, som bekjendt, aldeles pludselig af en Blodprop -den 12te Decb. f. A. --, kom Emnet ikke mere paa Bane. Netop paa -Grund af Slægtskabsforholdet ønskede jeg imidlertid ikke at være ene -om derefter at træffe Bestemmelse i saa Henseende -- en Bestemmelse -der i mine Øine altid har sine betænkelige Sider --, og det var -først, efterat min Faders Discipel, Kollega og Ven: Professor i -Historie E. Holm paa min Anmodning havde gjennemlæst Manuskriptet til -Livserindringerne og tilraadet disses Udgivelse, at jeg besluttede -mig dertil og derom traf Aftale med Forlæggeren. Inden min Faders Død -havde jeg, paa enkelte Undtagelser nær hist og her, ikke kjendt andre -Dele af Manuskriptet end dem, der angik Barndommen og Skoleaarene. Af -enkelte ved Manuskriptet liggende løse Notitser maatte jeg vel -antage, at det havde været min Faders Hensigt dels maaske at tilføie -yderligere Bemærkninger om sin Stilling til flere af de Mænd, med -hvilke han særlig gjennem det politiske Liv var kommen i nærmere -Berøring, dels vistnok at foretage en Revision ialtfald af enkelte af -de senere Afsnit, og mulig vilde derved nogle Partier af disse være -blevne lidt udvidede, andre afkortede og den gjentagne Omtale af -enkelte Ting sammendragen paa ét Sted. Dette var imidlertid ikke -sket, og en saadan Revision var nu umulig; jeg maatte ialtfald, naar -Optegnelserne skulde fremtræde som min Faders egne, anse mig for -uberettiget til at foretage noget af den Art. Hvad jeg ved den af mig -inden Trykningen foretagne Revision har troet at burde og kunne -gjøre, har derfor alene bestaaet i at berigtige og supplere -Angivelsen af Bogtitler, Datoer og Aarstal samt Smaafakta, at fjerne -ligefremme Ord- og Sætningsfeil m. m., hidrørende fra en mindre -nøiagtig Gjennemlæsning, uden derved at ændre Stilen og endelig at -udelade Omtalen af enkelte saadanne ganske private Forhold og -ubetydelige Anekdoter, der aldeles ingen Interesse kunde have for -Offentligheden. Ved de af mig til Supplering og Oplysning tilføiede -enkelte Anmærkninger har jeg ogsaa søgt strengt at holde mig til det -rent Faktiske, idet jeg undgik enhver Antydning af egen Opfattelse. -Hvad angaaer Retskrivningen, der i Manuskriptet var de benyttede -forskjellige Sekretærers egen, da er den ved Trykningen søgt lempet, -saavidt muligt, efter den af min Fader i de sidste Aar, i hvilke han -endnu selv skrev, fulgte modificerede gammeldags Retskrivningsmaade. - -Med Hensyn til de to Tillæg henviser jeg til de indledende -Bemærkninger i selve disse. Derimod skylder jeg at tilføie, at min -Fader vel i det sidste Par Aar paa Grundlag af de af ham særlig da i -stort Omfang foretagne philosophiske Studier, til hvilke i selve -Erindringerne gjentagende er hentydet, havde begyndt at diktere nogle -foreløbige skematiske Antydninger og fragmentariske Bemærkninger om -Tilværelse og Erkjendelse, men disse, hvorom han vistnok havde talt -til Enkelte, havde ikke modtaget en saadan Afslutning enten i Form -eller Indhold, at jeg har troet at burde eller kunne medtage dem her. - -Forlæggeren har ønsket at ledsage Livserindringerne med medfølgende -Billede af min Fader fra Universitetsfesten i 1879, udført efter -Blochs bekjendte Maleri paa Frederiksborg, og efter Aftale er da Edv. -Lembckes ene Sang fra Embedsjubilæet i samme Aar vedtrykt. - -Jeg vil slutte disse Linier med at aftrykke nogle Ord, som en af min -Faders nærmeste Disciple og Venner i Norge tilskrev mig efter hans -Død, idet han mindede om sit sidste Besøg i 1885 i min Faders -Sommerbolig: "Da jeg tog Afsked med Din Fader, greb han bevæget min -Haand og sagde: Gud være med Dem! bevar i venlig Erindring en gammel -Mand, hvis Haand De vistnok for sidste Gang trykker. Han stod da for -mig saa stærk og klar og dog saa mild. Jeg kunde dengang ikke troe, -at det skulde blive saa". Min Faders Aands- og Legemskraft bevaredes -lykkeligvis usvækket til det Sidste, og hans lette, smertefrie Død -befriede ham for den af ham saa frygtede Skæbne: aandelig og legemlig -at overleve sig selv. - - Den 30te April 1887. - - #J. N. A. Madvig#, - Overretsassessor. - - - - -Indholdsfortegnelse. - - - Side. - - I. Barndomsaarene paa Bornholm 1804 til1 817 1-51 - - II. Skoleaarene i Frederiksborg 1817 til 1820 53-67 - - III. Studenteraarene, Embedsexamen og Magistergrad - 1820 til 1826 69-86 - - IV. Ansættelse ved Universitetet, Embeds og - videnskabelig Virksomhed i 1826 til 1848 87-134 - - Universitetsvirksomhed S. 89-102 - - Forfattervirksomhed - 102-119 - - Bibliotheksvirksomhed - 119-122 - - Anden offentlig Virksomhed - 123-131 - - Personlige Forhold og Reise - 131-134 - - V. Tidsrummet som Minister 1848 til 1851 135-202 - - 1848 før Ministerudnævnelsen S. 137-141 - - Novemberministeriet i Almindelighed - 142-151 - - Den grundlovgivende Rigsforsamling - 152-158 - - Virksomhed som Kultusminister i og - udenfor Rigsdagen - 158-181 - - Krigen og de ydre politiske Forhold - 181-200 - - Personlige Forhold - 200-202 - - VI. Videnskabelig, Universitets og Skolevirksomhed - med fortsat Deltagelse i det politiske Liv 1852 - til 1884 203-284 - - Politisk Virksomhed i og udenfor - Rigsdag og Rigsraad S. 205-235 - - Universitetsvirksomhed - 236-244 - - Undervisningsinspektørvirksomhed - 246-254 - - Videnskabelig Forfattervirksomhed - 254-265 - - Anden offentlig Virksomhed - 265-268 - - Personlige Forhold 244-246, 268-272 - og 282-283 - - Reiser - 272-281 - - Tillæg I. 285-319 - - 1. Tale ved Sørgehøitid for Kong - Frederik VII S. 287-304 - - Bemærkninger om Kong Frederik VII - 304-311 - - 2. Nationalitetsprincipet i Politiken - 311-319 - - Tillæg II. Forskjellige Breve 321-371 - - - - -I. - -BARNDOMSAARENE PAA BORNHOLM. - -1804 til 1817. - - - Motto: O Barndomstid, - hvor er du blid, - hvor lyse dine Drømme - og dine Minder ømme! - - -Mit Livsløb har ført mig bort fra de Egne og de Omgivelser, i hvilke -jeg fødtes og tilbragte hele min Barndom, og langt fra de -Livsvilkaar, under hvilke mine første Aar hengik. Denne Omskiftning -vilde dog ikke have havt noget Usædvanligt og Mærkeligt, hvis der -blot var Tale om Afstanden og Flytningen i Rummet. Men dermed forener -sig for mig, foruden den store Forskjellighed i ydre Naturforhold, -tillige Modsætningen imellem det da mest afsides og i sin Udvikling -mest eiendommelige og afvigende Provindsliv i Danmark og saa det -danske Kulturliv, saaledes som det fremtræder i sin almindeligste -Skikkelse i Landets Hovedstad, i hvilken jeg nu uafbrudt har henlevet -64 Aar. Det er imidlertid saa langt fra, at denne tidlige Ombytning -af Barndomshjemmet med andre Steder og andre Forhold har svækket og -afbleget Minderne fra hint Hjem, at disse meget mere ikke blot strax -ved Afbrydelsen indprægede sig dybere og skarpere gjennem Længsel og -Savn, men nu i Alderdommen fremtræde med en Livlighed, en Lyst og -Glands, hvorover jeg stundom selv undrer mig, og som tyder hen paa en -neppe ganske ringe Indflydelse af de tidligste Indtryk paa selve min -under saa forandrede Betingelser foregaaede Udvikling. Det er mig -derfor ogsaa umuligt overhovedet at see tilbage paa og omtale mit -senere Liv og dets Virksomhed uden at dvæle og ligesom at forfriske -mig ved hine tidligste kjære Billeder og Erindringer, selv om jeg -derved maatte trætte Andre. Og jeg kan derhos ikke fremkalde hos mig -selv eller for Andre fremstille, hvad der nærmest og personlig -angaaer min Barndom, uden i Billedet at inddrage et Omrids af hele -den særegne Omgivelse og af hele den særlige Paavirkning af Natur, af -Folkeliv og af Kultur, under hvilken jeg da levede. Det er et saadant -Omrids, jeg her vil forsøge at give, saaledes at jeg deri indfører -min egen lille Person. - -Omtrent 16 Mile Øst for det nærmeste Punkt af Sjælland strækker -Bornholm, som bekjendt, sin temmelig regelmæssige, skjævt aflange -(rhomboidale) Firkant fra Nordvest, hvor Øen er fjernet 6-7 Mile fra -Skaane, ned imod Sydøst med en Gjennemsnitslængde af 4 Mile og en -Gjennemsnitsbredde af 2½ Mile. Øens Stenlegeme falder dels af mod -Østersøen i bratte Klippevægge og Tinder, der paa den nordlige Del -af Vestsiden naae en Høide af et Par hundrede Fod, og omgives dels -af en sammenhængende, snart bredere, snart smallere Bremme af nøgne, -i vild Uorden henkastede og gjennemkløftede Klipper. Kun paa en -kortere Strækning af Sydøst- og Sydsiden, hvor Landet indenfor danner -en lavere Flade, afløses Klippebeltet af en Strandbred af Sand. -Intetsteds frembyder Kysten derhos større Bugter eller naturlige -Havne. Fra Nord og Syd hæver Landet sig til en kort fra Østsiden -begyndende, mod Nordvest løbende Høideryg, der, efter at have dannet -et Knudeparti, hvis øverste Punkt -- det saakaldte Rytterknegten -- -naaer en Høide af omtrent 500 Fod, falder af mod Vest og Nordvest -og ender i den før antydede høje Klippekyst. Med Undtagelse af -hint Knudeparti, der er bevoxet med Skov ("Almindingen"), danner -Resten af Høideryggen en udyrket, overalt af Klipper gjennembrudt, -af en fattig Lyngvæxt bedækket Hede, der hist og her omslutter -mindre Moser og Kjær, den saakaldte "Høilyngen", hvorved Landet -deles i to omtrent ligestore, dog mod Syd noget bredere og jævnere -Afsnit, som forene sig Øst og Vest for Heden[1]. Det fra Lyngen -mod Kysterne nedstigende dyrkede Land, i hvilket Klippeunderlaget -mangfoldige Steder bryder frem i Klinter, Bakker og Klippeflader, -og som endog omfatter flere Høilyngen ganske lignende, udyrkede og -afhegnede Stykker (Brændesmark, Brommelyng o. s. v.), gjennemfures -af et ikke ringe Antal, tildels dybt i Klippen indskaarne, men den -største Del af Aaret lidet vandrige eller ganske udtørrede Aaer -og Bækkeløb, der saagodtsom alle ledsages af en smal Skovrand, -medens derhos Smaaskove, hist og her i mere sammenhængende Grupper, -tillige ere adspredte over hele Landet og paa enkelte Steder mod -Vest og Nord gaae lige ned til Havet, udbredende sig for Øiet -fra de høiere Punkter af Landet. Medens de bornholmske Skove -savne den danske Bøgs yppige Kroner og kun have den mindre smukke -Avnbøg[2], fremtræder paa Nordlandet et enkelt Sted Birkeskov paa -nedfaldende Klippesider. Det dyrkede Land er med Undtagelse af -ganske enkelte Punkter -- navnlig hvor Smaaskovene strække sig -lige ned til Kysten -- ved et sammenhængende naturligt Stengjærde -adskilt fra en smal Kyststrækning: "Udmarken", der foruden selve -den nøgne Klipperand langs Kysten indbefatter en mellem denne og -Gjærdet liggende Grusflade, bedækket med en saare tarvelig Græsvæxt -og hist og her fremvisende nogle faa tynde Pilestammer omkring -en lille Vandpyt, paa hvilken Udmark, der tidligere var Fælles- -eller Statseiendom, nogle Faar og Gjæs og ganske enkelte Køer søge -Næring. Over det hele dyrkede Land ligge Bøndergaardene adspredte -uden nogensomhelst Forbindelse til Byer, skjøndt Navnet "By" (men -kun i Sammensætning som Egennavn) forekommer som Betegnelse af -enkelte ved Naturforholdene lidt mere samlede Grupper eller Rækker -af Gaarde (Langedeby, Lyrsby, Gadeby o. s. v.). Huse som Modsætning -til Gaarde findes kun sparsomt ved og imellem Gaardene (tildels som -Undtagelser af særegen Oprindelse, f. Ex. gamle Gildesboer, Skoler -o. s. v.), men derimod i noget større Antal dels langs med Høilyngen -eller de mindre Lyngpartier med smaae fra Heden indvundne eller fra -Nabogaarde udlagte Jordstykker, dels paa den førnævnte Udmark. Paa -denne sidste ligger Alt, hvad der danner den særlige Kystbebyggelse, -nemlig først, paa en enkelt Undtagelse nær, samtlige Kjøbstæder -- -der alle igjennem "Byled" paa det førnævnte omkring Landet gaaende -Stengjærde have Adgang til det dyrkede Land, naturligvis særlig til -deres egen Byvang, og som paa de to Sider aldeles ikke afgrændses -fra Udmarken, medens Havet danner den fjerde Side, -- og dernæst en -især paa Nordsiden talrig Række Fiskerlejer (i Ibsker og Øster Marie -Sogne saaledes Listed, udtalt Lista, Bodilshavn eller Bolshavn, -Ypnasted, Saltuna og Melsted samt Syd for Svanike Aarsdale) og -imellem disse atter hist og her opdyrkede Pletter med enkelte Huse. -Et Par Fiskerleier have taget Tilløb til at være Kjøbstæder ved -Besiddelsen af en Kirke, ved deres Størrelse, Havneanlæg og nogle -kommunale Indretninger, saasom Gudhjem og det forenede Allinge og -Sandvig. En ganske afvigende Karakter har det inde i Landet liggende -Aakirkeby, halvt Kjøbstad, halvt Øens eneste Landsby, opstaaet af -et særligt Forhold i den katholske Tid. Af hele den her antydede -Beskaffenhed følger, at Naturen og Jordoverfladen fremtræder i høi -Grad individualiseret og virker paa Opfatning og Fantasi igjennem -særlig udprægede Enkeltheder og dertil knyttede Navne. Ikke blot de -allerfleste Gaarde have Navne (saaledes hedde de 5 nærmeste Gaarde -Syd for Svanike Frendegaard, Styrsgaard, Kjøllergaard, Nørregaard og -Skovsholm), hvilke Navne ofte hænge sammen med Slægtnavnene (f. Ex. -Kofod paa Kofodgaarden, Munk paa Munkegaarden, Pil paa Pilegaarden), -men ogsaa en utallig Mængde høie Bakker, Dale, enkelte Træer og -særlig formede Klipper have faste Navne, der stundom fremkalde -karakteristiske Sagn eller overtroiske Forestillinger (f. Ex. -Tindingen og Jomfruen ved Svanikehavn, det lille og det store Tempel -noget derfra o. s. v.).[3] Men alle disse Enkeltheder samle sig med -det omgivende Hav til en rigt afvexlende Skjønhed, der gjorde et -stærkt Indtryk paa mig, naar jeg som Barn en varm Sommerdag, kjørende -paa en Vogn ad den mod Østermariekirke opstigende Landevei, saae -nedover Gaarde, Marker, Smaaskove, enkelte Trægrupper og Klipper til -den rolige og blaa Vandflade; de vestligere, storartede Kystpartier -kjendte jeg ikke dengang. Destoværre har jeg ved senere Besøg fundet -Skovene stærkt forhuggede, nogle næsten ødelagte. - - {[1] I den nyere Tid ere dog flere Stykker af Lyngheden blevne - indtagne til Skovplantning, andre opdyrkede.} - - {[2] Rødbøgen er først i den senere Tid indplantet paa Øen.} - - {[3] Med Navnet Skvalpekirken betegnedes i samme Egn en lille Kløft - og Aabning imellem Strandklipperne, hvor det indstrømmende Havvand - bevægede sig paa en særlig Maade, og der benyttedes af Pigerne ved - Vask af Tøi.} - -Landet, der udgjorde en særlig Forsvarskreds under en Kommandant i -Rønne, medens Amtmanden tidligere boede i Nexø, deler sig i 4 -Herreder, hvert knyttet til sin Kjøbstad (Vesterherred til Rønne, -Nørreherred til Hasle, Østerherred til Svanike, Sønderherred til -Nexø) og i 16 Landsogne, hvoraf de fleste ere benævnede efter -Kirkernes Helgennavne (Ibsker eller Ibskersogn, d. e. Ibs eller -Jacobs Kirkesogn, Øster og Vester Marker eller Mariesogn, Øster og -Vester Lars eller Larskersogn osv.) - -Høilyngen gjør en i Befolkningens Samkvem og indbyrdes Forbindelser -ikke umærkelig Grændse imellem de nordlige og sydlige Sogne. Den -eiendommelige Naturbeskaffenhed og de historiske Forhold, derimellem -maaske ogsaa i fjerne Tider en Indflydelse fra Østersøens sydlige og -sydøstlige Bredder, have derhos fremkaldt særlige Tilstande og -Indretninger, hvoraf meget har bevaret sig gjennem Tidernes Løb, idet -Øens afsides Beliggenhed og sammenligningsvis ringere Betydning -medførte, at den hos Statsmagten almindelige Stræben efter at -tilveiebringe Ensartethed gjorde sig mindre gjældende der, -ogsaa efter at den Herlighedsret, som Erkebisperne i Lund i -Middelalderen besad over Øen og udøvede gjennem deres Befalingsmand -paa Hammershus og gjennem de Kanniker, hvis Erindring bevares i -Navnet "Kannikegaard", var gaaet over til Kongen. Bornholm har aldrig -havt nogen særegen Adel i egentlig Forstand, for hvis Fremtræden dens -Forhold vare for smaae, om end enkelte Besiddere af større Gaarde af -Erkebisperne havde som "Frimænd" tilkjøbt sig visse Fritagelser og -Rettigheder for deres Gaarde og derved havde erhvervet en vis -Anseelse for deres Familier, saalænge disse bevarede Besiddelsen, en -Stilling, hvori endnu i det 17de Aarhundrede enkelte Familier, som -Gagge Maccabæus og Kofod, forekomme. Ligesaalidt har nogen Slægt af -den virkelige danske Adel varig bosat sig og erhvervet Eiendomme paa -Bornholm[4]. Der har derfor heller aldrig paa Øen dannet sig samlede -Godser af Hovedgaarde og underlydende Fæstegods med Livsfæste -(undtagen for Huse). Endnu mindre findes der da noget Spor af -Livegenskab. Den gammelnordiske Bondefrihed har uafbrudt bevaret sig -der. Vel deles de bornholmske Bøndergaarde, efter Udsondring af et -ganske lille Antal saakaldte Proprietærgaarde, et aabenbart nyt Navn -for det ældre "Frigaarde" af den kort for oven antydede Oprindelse, i -to Rækker: "Selveiergaarde" og "Vornedgaarde", der ere særskilt talte -for hvert Sogn (første og anden Selveiergaard, første og anden -Vornedgaard i Ibsker Sogn osv.), men Vornedgaardene, af hvilke ikke -faa hørte til de store og ansete, adskille sig alene fra de andre ved -en ubetydelig Afgift til Amtstuen ligesom Proprietærgaardene ved -Fritagelse for nogle ringe Ydelser. Iøvrigt eies alle Gaardene med -fuldkommen ens Ret som Selveiergaarde, navnlig ogsaa med Hensyn til -Arvegangen. Der bestaaer nemlig en ganske eiendommelig og fra al -dansk og nordisk Ret afvigende, tidligere paa fast Sædvane og Vedtægt -beroende, men endnu saa sent som 1773 ved en kongelig Forordning af -14de Oktober fastsat og sanctioneret "Sæde- og Adgangsret" for de -bornholmske Bøndergaarde, ifølge hvilken navnlig den yngste Søn ved -Skifte efter Faderen som "Jorddrot" (i Udtalen forvansket til -"Jorddront", "Gaarddront") faaer Gaarden udlagt til Eiendom mod en -ringe Affindelse til sine Søskende og mod en Brugsret for Moderen, en -Brugsret, som hun ved nyt Giftermaal overfører paa sin anden Mand. Er -der derimod ingen Søn, tilfalder Gaarden den ældste Datter og hendes -Mand. Tanken ved denne Arvegang, der gjenfindes i enkelte Egne af -Tydskland, navnlig Schlesien, og i slaviske Lande, har naturligvis -været den, at de ældre Brødre lettest kunde vinde sig en Stilling -udenfor Fædrehjemmet, hvori den yngste blev tilbage, medens af -Døtrene den havde Fortrinet, som snarest ved Giftermaal kunde vinde -en Beskjermer for Eiendommen og de yngre Søstre, og denne Arvegang -førte ogsaa i min Tid til, at de ældste Sønner droge ud paa Frieri -til broderløse Gaardmandsdøttre eller, hvis de her ingen Lykke -gjorde, søgte Erhverv i en Kjøbstad eller paa Søen eller endelig -levede som beskedne Medhjælpere og stille Onkler i Fædregaarden.[5] - - {[4] Af de tre Oldtidslevninger paa Bornholm, der bære Navnet - "Borg", ere de to, som hedde "Gamleborg", der ligge i Almindingen - og paa Høilyngens østlige Del, kun Voldpladser uden Bygningsspor, - indenfor hvilke de nærmeste Omboere med Kvæg og Eiendom maae - antages at have søgt Tilflugt ved fjendtligt Overfald. "Lilleborgs" - yderst indskrænkede Murlevninger i Almindingen hidrøre enten fra en - Røverrede eller fra Boligen for en ringere Embedsmand under - Befalingsmanden paa Hammerhus eller for denne selv ved særlig - Leilighed.} - - {[5] Udgiverens Anmærkning: Hele denne særlige Arvegang m. m. er, - som bekjendt, først bleven hævet ved Lov af 8de Januar 1887.} - -Af ikke mindre indgribende Indflydelse paa Livet i de bornholmske -Gaarde var det, at Bornholm aldrig inddroges under det almindelige -Forsvarsvæsen ved Udskrivning til Krigstjeneste udenfor Øen, men -beholdt sin egen Milits under indfødte Officerer, der udtoges af den -mere ansete og mere velhavende Gaardmandsstand eller i Kjøbstæderne -af dermed ligestillede Borgere, kun under Overbefaling af en -kongelig, tidligere paa Hammershus, siden i Rønne boende Kommandant. -Om denne Landmilits, der fremtræder i Beretninger om Begivenhederne i -1644 og 1660, og som atter kom i fuld Aktivitet i Krigsaarene fra -1807 af og vedligeholdt sin Skikkelse indtil Indførelsen af -almindelig Værnepligt og en ny Hærordning, bevaredes Erindringen fra -sammes stille Tid i min Ungdom ved de i Kirkerne til Minde om afdøde -Officerer ophængte Faner og Indskrifter. -- Af mindre Betydning for -de indbyrdes Forhold, men et stærkt Vidnesbyrd om, at Bornholm -tidligere ligesom laae noget udenfor Danmark, var og er Bevarelsen af -den særegne gamle Matrikel, beregnet efter en Tønde Hartkorn, der kun -er lidt større end 2/3 Tønde af almindeligt dansk Hartkorn, og -Udskrivningen af Hartkornsskatterne med det halve Beløb for en Tønde -bornholmsk Hartkorn af, hvad en Tønde almindeligt Hartkorn yder, -hvortil knytter sig den væsentlige Afvigelse i Tiendepligten, at -ingen Kongetiende ydedes. Endnu maa hertil føies den Ret til uhindret -Brændevinsbrænden, som Bøndergaardene havde bevaret, og hvori først -henimod Slutningen af Tiden fra 1807 til 1814 skete en dengang kun -kortvarig Indskrænkning. - -Disse særegne, som Privilegier opfattede og virkelig ved Bornholms -Gjenindtræden under dansk Herredømme i 1660 efter den kortvarige -Afstaaelse saaledes betegnede og bekræftede Forhold og Indretninger -gave den bornholmske Bondestand en ganske anden Stilling og -Standsfølelse ikke blot ligeoverfor Kjøbstadsbefolkningen, men ogsaa -ligeoverfor Embedsmændene end den, der samtidig fandtes hos den -danske Bonde i det øvrige Rige[6]. Bonden fra en jevn god bornholmsk -Gaard, endsige fra de større, med ret smukke Bygninger og -Haver forsynede, ofte af egen Skov omgivne Gaarde, følte sig -Kjøbstadhaandværkeren og Skipperen afgjort overlegen. Med Eierne af -de større Gaarde, især hvis de bare en Lieutenants eller endog en -Kaptains Titel, kunde kun en Kjøbmand maale sig, der selv besad ikke -altfor liden Jordeiendom og dertil maaske endog føiede en -Borgerkaptains Titel og Rang. Heller ikke i den juridiske eller -geistlige Embedsmand saae den fornemme og militært betitlede -Gaardmand nogen Overmand, om han end ikke kunde undertrykke Følelsen -af en vis Underordning i Dannelse og selskabelig Livsform. Den -udenfor Bornholm opdragne (efter bornholmsk Sprogbrug den -"førte") Embedsmand forstod ikke altid denne Selvstændigheds- og -Lighedsfølelse. Naar nu hertil kom, at den stærkt udprægede -Dialekt, den nedarvede Forskjel i Dragt, især hos Kvinderne, den -Bornholmeren manglende ydre Politur og de gammeldags og naive -Omgangsformer traadte i Veien for let og fortroligt Samkvem og for -Familieforbindelse, selv naar Embedsmanden ikke medførte en i -Forholdene mindre let indgaaende Hustru, vil man forstaae, at en vis -fremmed og mistroisk Stemning og i det hele en vis Afstand gjorde -sig gjældende. Jeg erindrer, hvilken Opsigt det vakte, at den efter -Fredens Gjenoprettelse i 1814 udnævnte Kommandant, en tidligere ved -Gouvernementet ansat Kaptain af det kongelige Artilleri, da -Oberstlieutenant, giftede sig med en baade vakker og rig Datter af en -Kjøbmand fra min Fødeby Svanike, der derhos var en Gnier og Særling, -og som selv ikke lidet overraskedes af det fuldbyrdede Ægteskab. -- -Indenfor den bornholmske Bondestand gjorde der sig iøvrigt ikke ringe -Forskjel i Standsfordringer gjældende imellem Besidderne af de større -og smukkere Gaarde og dem af de mindre, især de fattige og yderst -tarvelig udseende saakaldte Lynggaarde. - - {[6] I Aaret 1770 fremkaldte endog to nye Skattepaalæg, som ansaaes - stridende imod Privilegierne, en Modstand og Bevægelse paa - Bornholm, der foranledigede Udrustning af et Par Krigsskibe og - Oversendelsen af en Kommission med Høiesterets Justitiarius i - Spidsen, men som bilagdes under Mægling af den fra Bornholm - stammende berømte Jurist Peder Kofod Ancher.} - -En karakteristisk Erindring om Fortidens Indretning indeholdt -- for -ikke at tale om Sandemanden istedetfor Sognefogden -- Bevarelsen i -adskillige Sogne af "Gildesboer", hvis Beboer og Bruger havde den -Forpligtelse aarlig paa bestemte Dage at beværte Sogneboerne med en -vis Mængde Øl og (en modernere Tilsætning) Tobak. Dog vare disse -Sammenkomster i Forfald og besøgtes neppe af ansete Bønder. Det faldt -i min Lod som Kultusminister modstræbende at forvandle to, -formodentlig de sidste, af disse Gildesboer til Skoler og Skolelodder -efter Sogneboernes egen Anvisning[7]. - - {[7] Der maaltes i min Tid endnu paa Bornholm efter gamle Skæpper, - 5 paa en Tønde, og Slettedalere paa 4 Mark vare ikke ganske - forglemte.} - -De bornholmske Kjøbstæder, af hvilke jeg dog som Barn kun selv -lærte at kjende Svanike og Nexø, sluttede sig meget nær til -Landbefolkningen. Om en forskjellig Klædedragt for Kjøbstad og for -Land var der ikke Tale, og Samkvemmet besværedes heller ikke ved -Accise, hvis man ikke vil betegne som en Art Accise den frivillige -Gave, der af Læs, som kjørtes igjennem Byleddet, gaves til en fattig -Kone eller et halvvoxent Barn, der besørgede dettes Oplukning imod -et Par Tørv, en Haandfuld Ax eller deslige, ved Reisevogne et Par -Skilling. Kjøbstadborgere dreve ikke blot de særskilt skyldsatte -Byjorder, men ogsaa de til disse grændsende eller ganske i dem -indesluttede og stundom Kjøbstaden umiddelbart berørende saakaldte -"Stæle", d. e. som Bøndergaarde skyldsatte og betegnede, -sammenhørende, men ubebyggede Jordlodder, der fra ældre Tid tilhørte -Kjøbstadboerne -- min Fader eiede saaledes "lille Vigestælen" d. e., -saavidt jeg erindrer, femte Vornedegaardsstæl i Ibsker Sogn lige -udenfor Byleddet --, og et saadant Agerbrug gav Kjøbmanden en noget -større Anseelse. Handelsforbindelsen indskrænkede sig næsten ganske -til Kjøbenhavn, hvorfra de gængse Artikler hentedes, og hvortil -Landets ikke store Produktoverskud afsattes. Haandværksdriften var -simpel, men bevægede sig ganske frit uden Laug eller Forskrifter om -Lære og Prøver. En ikke ringe Del af Befolkningen beskæftigede sig -med Fiskeri og med Kvasefart til Kjøbenhavn, der udvidedes til -Afhentning af Fisk fra Jylland (Fladstrand). Foruden Kvaserne havdes -til Handelen paa Kjøbenhavn endel Jagter og i Nexø og Rønne, hvorfra -flere Produkter udførtes (Sandsten, Porcellainjord, bornholmske -Uhre), endog nogle faa større tomastede Fartøier. Et tremastet Skib -hørte i min Barndom ikke hjemme i nogen bornholmsk Havn, men vel -senere, da man fra Rønne selvstændig deltog i Sælhundefangst og andet -Fiskeri i de nordlige Have. Nogle lidt mere velhavende Baadeeiere, -især paa Øst- og Nordsiden af Landet, forbandt med Fiskeriet, hvad de -kaldte "at seile til Skibe", d. e. Kadreiehandel, hvorved neppe Told- -og Karantainelovene meget nøie overholdtes. Til den indskrænkede -Søfart fra de bornholmske Havne sluttede sig en forholdsvis meget -stærk Udvandring af Søfolk til Kjøbenhavn og derpaa videre; de -bornholmske Sømænd have til alle Tider havt et ligesaagodt Lov for -Dygtighed og Raskhed baade i Koffardifarten og Orlogsfarten, som de -have den Dag idag, om der end tiltroedes dem en vis Lyst til -gjenstridig Sammenslutning, saa at det ikke skulde være godt at have -flere Bornholmere ombord i et Koffardiskib, end det havde Master. Man -fulgte dem fra Hjemmet med en Interesse, der for mig fremtræder -særlig i Erindringen dels om den Glæde og Stolthed, som min -Familie følte over en Fætter af min Fader (Styrmand Müller fra -Vallensgaarden), der dekoreredes for sin Deltagelse i Fregatten -Najadens Undergangskamp, ved hvilken han sagdes at have understøttet -den fra Vraget ilandsvømmende tappre Chef, dels fra en anden Side om -den store Iver, hvormed jeg som Barn gjentagne Gange gjennemlæste en -af en bornholmsk Skibskaptain Agerbek udgiven meget simpel og -ensformig Beretning om hans talrige Reiser i det ostindiske Kompagnis -Tjeneste og de derunder udstaaede Møisommeligheder og Farer. De gifte -bornholmske Styrmænd og Kaptainer, der enten endnu fore til Søs, -eller som efter et strengt Liv udhvilede sig hjemme, dannede en -dengang mere end nu mærkelig Koloni paa Kristianshavn, medens andre -af dem trak sig tilbage til Bornholm selv. En Koffardikaptain Valeur -Kofod, der under det ufrivillige Otium i Krigsaarene som gammel Ven -korresponderede med min Fader og især i 1814 meddelte ham Nyheder og -Rygter, stod for min barnlige Fantasi i en Fornemhedens Glands, der -nærmede sig til den, som Skipper Adrian i Amsterdam indtager hos -Holberg. Med endnu større Respekt saae man hen til Bornholmere, der -havde svunget sig op til en Plads i det Borgeraristokrati, som -Bryggere eller Grosserere da dannede, især naar de gavmildt -understøttede nære Slægtninge, Mødre og Søstre, paa Bornholm. Ved -Siden af Søfolkenes gjorde en anden bornholmsk Udvandring sig i min -Barndoms Tid og endnu langt senere stærkt bemærket i Kjøbenhavn, -nemlig Tjenestepigernes, idet foruden Maalet ogsaa i den første Tid -efter deres Ankomst hertil den særegne Hovedpynt gjorde dem -kjendelige; nuomstunder er denne Udvandring vistnok aftagen noget og -mærkes ialtfald mindre ved den særegne Dragts Forsvinden. - -At der i al bornholmsk Bedrift, saavel Agerbrug som Haandværk, viste -sig en stærk Hængen ved det Overleverede, var en naturlig Følge af -den afsides Beliggenhed og de smaae Forhold. Min Fader plejede at -rose sig af, at han først havde indført Dyrkningen af Kløver i -Svanike Byvang, hvorfra den langsomt udbredtes til Bondegaardene. En -Landinspekteur, der tillige var Bestyrer af de kongelige -Sandstensbrud ved Nexø, forbausede Befolkningen ved sin Dyrkning og -Afsætning af Havevæxter, thi efter den almindelige Forestilling -dengang trivedes f. Ex. Hvidkaal kun paa Amager, hvorfra næsten -enhver hjemkommende Kvase medbragte nogle Skok Hvidkaalshoveder som -Retourfragt. Boglige Kunster dreves trods Befolkningens opvakte og -livlige Natur og Bondestandens freidigere Væsen ingenlunde ivrig, -skjøndt Rønne havde en saakaldet Middelskole (en lavere Latinskole, i -min Barndom under en Særlings lidet heldige Bestyrelse), som omtrent -ved den Tid, da jeg forlod Bornholm, afløstes af en fuldstændig lærd -Skole, der siden atter har veget Pladsen for en saakaldet høiere -Realskole. Hverken Bogtrykkeri eller Boghandel existerede paa -Bornholm; Bøger maatte særskilt forskrives fra Kjøbenhavn; Aviser, af -hvilke jo i Aarhundredets Begyndelse i Kjøbenhavn kun udkom et Par, -erindrer jeg aldrig som Barn at have set i Svanike og paa Østlandet; -men vistnok var der heri som i Alt, hvad der angik Kulturindflydelser -udenfra, en ikke ringe Forskjel imellem Rønne med dens temmelig -talrige Embedsmænd og større Handel og de østlige Kjøbstæder, især -Svanike. Almueskolevæsenet begyndte først i min Barndom at -organiseres lidt fastere i Byerne og paa Landet endnu senere. Den -faste Skole erstattedes i min Tid paa Landet af Mødrenes eller gamle -og svagelige, men læsekyndige Menneskers eller omdragende og til Huse -tagne Skoleholderes Undervisning. Af Sange og Viser havdes ikke -meget og, saavidt mig bekjendt, intet gammelt og hjemligt eller ret -karakteristisk. Det fra Kjøbenhavn Tilbragte var besynderlig -tilfældigt; jeg hørte i min Barndom ved Vandring i smukke -Sommeraftener eller efter Gilder ofte Klubsangen: "Manden med Glas i -Haand" blive istemt eller Frankenaus Bryllupslykønskning til hans -Søster: "Skilt fra Dig ved Bølger, Bjerge, Dale," der var ligesaa -yndet som en tragisk Romance, der, saavidt jeg erindrer, handlede om -en adelig Forfører og hans Offer. Et Par Viser af en samtidig -bornholmsk Sømand om Strandinger og Søulykker bleve dog ogsaa sungne. -Kaade unge Sømænd havde derhos hjembragt et Par lidet høviske Matros- -og Soldaterviser ("o Rendsborg, o Rendsborg, saa mangen brav Soldats -Grav" var den pæneste). Derimod levede endnu i mundtlig og folkelig -Overlevering, skjøndt tilbagetrængte og hensygnende, en stor Mængde -af de nordiske og germaniske Eventyr, som i Sverrig Afzelius, hos os -særlig Thiele og Svend Grundtvig, i Tyskland Brødrene Grimm have -samlet og udgivet. For mig og mine Søskende og begunstigede -Smaavenner flød denne trods utallige Gjentagelser idelig nye Skat af -"Sandsager" fra en gammel ugift Fasters Læber i mangen Aftendæmring, -f. Ex. baade om "Tokken" d. e. Kokken eller Hanen, der laae død i -Ølkarret, eller om Prindsessen paa Glasbjerget, til hvem Frierne rede -op med Sølv-, Guld- eller Diamantsko under Hestefødderne, eller om -Snehvide. Jeg troer ikke, at nogen i Svanike rigtig har overtaget -Arven efter "Faster Malene". Til disse Sandsager og enkelte paa -historiske Begivenheder hentydende Folkesagn, f. Ex. om Landgange af -Folk fra Øst (Kurlændere) eller Syd og om deres Nederlag, sluttede -sig som Næring for Fantasien og som pirrende Element i Gemyttet -mangfoldig og stærkt udbredt Overtro. Den første Plads indtoge her de -Underjordiske, der ikke blot betegnedes som virksomme i fjernere -Tider eller sagdes paa visse hellige Aftener at holde Fest og dandse -under visse Høie, der da hævede sig paa prægtige Søiler og med -straalende Lys, og hvori vel en forbivandrende jordisk Kvinde kunde -indtages (-- en saadan Høi, "Svendshøi", laae paa min Faders Mark ---), men som ogsaa mentes stundom endnu paa afsides Steder at vise -sig skarevis over Jorden, saasom paa en imellem Strandklipperne -indesluttet, rund Slette af nogle hundrede Fods Gjennemsnit med en -paa skarp Kant stillet tynd Sten i Midten: "Hammersletten" tæt Vest -for Svanike. I 1807 eller 1808 troedes de Underjordiske endogsaa at -have afskrækket Englænderne fra en paatænkt Landgang ved at vise sig -talrige og med skinnende Vaaben langs Kysten. En egen Ironi over -denne Overtro, men tillige et Vidnesbyrd om dens Magt over et -ubefæstet og sygt Sind afgav i min Barndom en stakkels Mand, Ole -Haakensen, der stadig vandrede omkring paa Landet iført en gammel -Soldatertrøie og en stor Chakot, med Sabel ved Siden, men tillige -behængt med store og smaa Sold af Siv, hvormed han handlede. -Krigerdragten bar han som den, der mente ved et Oprør at være -fordreven fra sit Kongedømme hos de Underjordiske, til hvilket han -dog fast haabede om nogle Aar at vende tilbage. Jeg spurgte engang, -selv vaklende mellem Tro og Tvivl, denne fordrevne Regent, om han -kunde skaffe mig de Underjordiske at se, men jeg befandtes ikke at -være noget Søndagsbarn. Spøgerier og Gjengangere dreve i de -forskjelligste Skikkelser deres Væsen paa mangfoldige Steder; udenfor -min Faders Eiendom vandrede saaledes visse Nætter om Aaret: efter -Nogles Beretning en sørgeklædt Mand med et tændt Lys i hver Haand, -efter Andres en Mand med sit afhuggede Hoved under den ene Arm; et -lidet Stræde imellem to Haver ikke langt derfra gjordes usikkert af -et der omvandrende sort Svin; i en lille Vig af Havet imellem høie -Klipper i den sydlige Udkant af Byen hørtes, naar Storm truede, -Nødraab af de der omkomne Skibsfolk, og, forat den nyeste Tid ogsaa -skulde give sit Bidrag til Skrækkebillederne, troede jeg og mine -Brødre fuldt og fast, at en Politibetjent, der havde hængt sig i -Raadstuen, spøgede hver Aften imellem de nærliggende Klipper, -hvorigjennem Veien gik fra Legepladsen ved Stranden til vort Hjem, -og, naar min nærmeste ældre Broder og jeg, hvad stundom skete, vare -blevne uenige ved Legen, forsonede vi os altid for at gaa hjem -sammen, idet vi med fuld theoretisk Klarhed udtalte den Sætning, at -Spøgelser ikke angreb, naar To gik sammen. Den forunderlige Blanding, -som undertiden viser sig af virkelig Overtro med bevidst Opdigtelse -for at gjøre sig vigtig, havde jeg Leilighed til at iagttage, da jeg -en sildig Sommeraften med en Murer kjørte ud til min paa en -Bondegaard boende Farbroder; han fortalte mig en saadan Række -selvoplevede skrækkelige Historier om Trolde, der havde flyttet ham i -Sengen rundtom i Værelset, og deslige, at jeg var halvdød af Angst, -da vi naaede Gaarden, og han selv ikke vel tilmode, især da vi -passerede en Busk med saamange lysende Sankthansorme, som jeg ikke -mindes ellers nogensinde at have set. Levende Hexe og deres Kunster -fattedes heller ikke, og med Gysen vandrede vi Drenge forbi et lidet -Hus paa Udmarken, der beboedes af "Steffanskan", d. e. Stefans Kone, -der iblandt Andet ogsaa kunde danne et Trolddomsredskab, som i -Skikkelse af et sort Strømpeskaft udsendtes for at malke fremmede -Køer paa Marken og bringe Mælk eller Smør hjem. At overtroiske -Kunster og formelig "Signen og Maalen" ogsaa anvendtes til -Helbredelse af Syge, er naturligt. Den lærde Lægekunst var da paa -hele Østlandet kun svagt repræsenteret af den i Nexø boende, med en -tydsk halvstuderet Barbers fulde Præg optrædende Landkirurg og -Forestillingen om Kvaksalveriets Utilladelighed meget svag. Da -Kirurgen ikke kunde faae Bugt med et ondartet Saar hos min egen -Fader, hentedes "den gamle Handskemager" fra Rønne, destoværre ikke -med nogen Nytte, og det faldt Ingen ind heri at se noget Ulovligt.[8] - - {[8] I 1843 havde jeg i Kjøbenhavn en bornholmsk Tjenestepige, der - iagttog forskjellige overtroiske Skikke og fortalte mine Børn meget - om Spøgeri og deslige fra Bornholm. Da Børnene indvendte, at deres - Fader ikke troede paa disse Fortællinger, svarede hun meget - tillidsfuld, at han troede derpaa ligesaagodt som hun, men ikke - vilde være det bekjendt som lærd Mand.} - -De særegne bornholmske Tilstande fik et nyt og stærkt fremtrædende -Præg ved Danmarks Krigsforhold til England 1807 til 1814 og til -Sverrig fra 1812 til 1814. For at hindre Englænderne fra at sætte sig -fast paa Øen lod Regjeringen hele denne organisere som en Fæstning -under en Gouverneur, hvortil mærkelig nok udnævntes en Søofficer, -først en fra Bornholm stammende Kommandeurkaptain Kofod og dernæst, -efter hans Død i 1808, den ved sin saare hæderlige Deltagelse i -Slaget den 2den April 1801 og ved sin Færd som Næstkommanderende paa -Linieskibet Prinds Christian i dets Undergangskamp bekjendte -Kommandeur C. A. Rothe (død som Kontreadmiral og Holmens Chef), enten -man nu efter Flaadens Bortførelse lettest kunde afse en dygtig høiere -Søofficer, eller man ansaae en saadan for mest skikket til at møde et -Angreb fra Søen. Han ledsagedes af en Stab af fem Landofficerer som -Instrukteurer for de særlige Vaabenarter af Militsen, der sattes i en -muligst kampdygtig Stand og som i Forhold til Øens Befolkning var -talrig nok. Den bestod af 4 Musketerkompagnier, 1 Jægerkompagni, 4 -Dragonkompagnier og 2 Artillerikompagnier (af ældre Folk endnu -betegnede med Navnet "Haandlangere") foruden af 4 saakaldte -Herredskompagnier, dannede af sindige Veteraner, der ikke lagde Vægt -paa militær Prunk eller imponerende Optræden, og som vistnok bedst -egnede sig til at udgjøre en hjemmesiddende Reserve, samt af 5 -Borgerkompagnier (-- Rønne havde nemlig 2 --), der heller ikke vare -indøvede hverken til Parademarche eller Bajonetangreb, og hvis -Uniform ikke var ganske uniform. Paa Kysterne, navnlig ved -Kjøbstæderne og deres Havne, anlagdes Batterier, og det lille -Svanike forsvaredes af to saadanne med tilsammen fire Attenpundigere, -det sværeste dengang i Marinen brugte Skyts, og et Par mindre -med Tolvpundigere, ikke at tale om det dér stationerede -Feltbatteri eller Halvbatteri. Over hele Landet oprettedes eller -gjenoprettedes et System af Bauner, og paa enkelte Høider opstilledes -Signalkanoner. Foruden de regelmæssige aarlige Vaabenøvelser i de -enkelte Distrikter, der vare Festdage for Byerne og de nærmeste -Gaarde, hvorfra Damerne mødte for at se Sønner og Brødre i fuld -Officersglands, foretoges samlede Manøvrer, indledede med Baunernes -Afbrænding og Signalkanonernes Affyring til stor Gammen for -Ungdommen. I de sidste Krigsaar henlagdes tillige paa Bornholm en af -de annekterede Batailloner af Dronningens Livregiment, hvis -Hovedgarnison var Glückstadt, men denne tyske Afdeling, der stod paa -en noget spændt Fod med det indfødte Militær, bortsendtes ved -Udbrudet af Krigen i Holsten i Efteraaret 1813. Heldigvis kom disse -Forsvarsanstalter ikke til at bestaae nogen alvorlig Prøve, men nogle -mindre Krigsbilleder fremtraadte dog, og det for det meste alle i -Nærheden af min Fødeby, hvis Beliggenhed gav Anledning til, at -fjendtlige Krydsere færdedes udfor den og stundom nærmede sig, -hvorved indtraadte Alarmering. I Efteraaret 1807 opstod endog en saa -stor Frygt for en engelsk Landgang, at min Moder med sine daværende -tre Børn sendtes op til en Bondegaard omtrent en Mil fra Byen og -opholdt sig der i tre Uger. Billedet af endel af denne Gaards (store -Gadebygaards) Omgivelser med den runde, af Træer omringede Dam -udenfor Storstuen indprægede sig saaledes hos mig, at jeg fjorten Aar -efter strax gjenkjendte den og endnu vilde gjenkjende den. I 1808 -eller 1809 beskjød en engelsk Eskadre Kristiansø, og jeg stod da ved -min Faders Side imellem en Mængde Mennesker, der fra en Bakke ved -Svanike iagttog Skuespillet, hvoraf jeg har bevaret en dunkel -Erindring. I de paafølgende Aar forefaldt oftere en kortere eller -længere Kuglevexling imellem Strandbatterierne og et eller et Par -Krigsfartøier, mest Brigger, en enkelt Gang en Fregat, som oftest -fremkaldt inde fra Land for at afvise den overmodige udfordrende -Fjende. Reglen var da, at Byens Børn med deres Mødre vandrede op til -de høitliggende Marker og Bakker, hvor de vare udenfor Skudvidde; kun -engang erindrer jeg med mine ældre Brødre og et Par andre Drenge at -have unddraget os denne Udvandring for fra en Kløft imellem Klipperne -at betragte den dog et temmeligt Stykke fra os foregaaende Skydning. -Naar Faren syntes større, saasom ved to Briggers forenede -Angreb, spændtes min Faders to Heste for Vognen for at bortføre -Byskriverembedets Archiv; de to andre Heste vare indskrevne til -Forspandstjeneste ved det bevægelige Artilleri. Ved samtlige disse -Fægtninger, hvortil de i Byen hjemmehørende Artillerister og -Borgerkompagniet ufortrødent gave Møde, indskrænkede imidlertid -Blodsudgydelsen paa vor Side sig til, at en Ko blev skudt; mig -bedrøvede det mest, at en Kugle, der sagdes at have truet min Moder, -som var ved at samle os Børn til Udvandring, borttog en stor Gren af -vort bedste Pæretræ. Gouverneuren, hvis Magtfylde forøgedes derved, -at Amtmandsembedet under hele Krigen lodes ubesat og bestyredes ved -Konstitution af Byfogden i Nexø, nød en ubetinget Respekt og -Anerkjendelse, ikke blot som Militær, men som en i høj Grad redelig -og ubestikkelig Mand, en Anerkjendelse, der kom ham til Gode under -Udførelsen af et meget vanskeligt Hverv. Det paalagdes ham nemlig af -Hensyn til Knapheden af Levnetsmidler at forbyde al Brændevinsbrænden -og at lade samtlige Brænderiredskaber aflevere til Opbevarelse i -Kirkernes Klokketaarne (-- de fleste Kirker have paa Bornholm et -særskilt Træklokketaarn, "Stevelen", det tyske "Glockenstapel" --). -Denne Foranstaltning berørte naturligvis Befolkningen meget stærkt, -ogsaa som Brud paa overleveret Ret, og Ophidselsen gik saa vidt, at -ved en Vaabenøvelse Skud med Stene og en enkelt Ladestok antoges af -denne Grund rettede mod Gouverneuren. Da han imidlertid, efter at -være gjort opmærksom herpaa, holdende foran Fronten et Par Gange -havde ladet Mandskabet lade og fyre og derpaa sluttet Øvelsen, uden -at der foretoges nogen Undersøgelse, forstummede Misfornøielsen, og -med Freden forsvandt Foranstaltningen. - -Krigen og det engelske Herredømme i Østersøen medførte midlertidig -Savnet af visse Varer. Man kunde imidlertid finde sig i at lave sin -Punsch med Tamarinther istedetfor Citroner og sin Kaffe af Ærter; men -langt føleligere var det, at der engang i 1812 eller 1813 næsten -ganske savnedes Salt. En af en Kaper opbragt Ladning solgtes da ved -Auktion i Svanike skæppevis, og Skæppen betaltes med indtil 36 Daler -af de rigtignok en yderst ringe Værdi repræsenterende gamle -Kourantsedler. Endnu haardere føltes en anden Følge af Krigen, nemlig -det næsten fuldstændige Ophør af al dansk Søfart og dermed af -Erhvervet for de ellers udenfor Bornholm beskæftigede Søfolk. For -begge disse Onder søgtes Erstatning i Kaperiet, der neppe fra noget -Sted i Danmark dreves i den Udstrækning som fra Bornholm. Forsynede -med Kaperbreve af Gouverneuren lurede alle Slags Fartøier lige fra en -med flere Kanoner udrustet Skonnert, hvis dristige Fører bestod -hæderlige Kampe med fjendtlige Orlogskrydsere og vandt den for en -privat Kaperfører enestaaende Ære at udnævnes til Ridder af -Dannebrog, ned til Fiskerbaaden med en halv Snes Mand, bevæbnede med -nogle gamle Borgergeværer, paa de fra Østersøens østlige eller -sydlige Havne kommende eller derhen styrende Skibe og indbragte -talrige Priser. Disse og deres Ladninger solgtes for meget høie Beløb -i de stedse dalende Kourantsedler, og der opstod ved disse Prisepenge -pludselige Skinformuer, der brugtes med letsindig og overmodig -Kaadhed, og det forekom virkelig, at en saadan kortvarig Matador -tændte sin Pibe, om ikke med "Statsobligationer" som Salomon -Goldkalb, saa dog med Femdalersedler. Men ved Siden af den lystige -Rolle, som de overgivne Kapergaster en kort Tid spillede, fremtraadte -den virkelige Elendighed undertiden synlig nok. Jeg erindrer at have -set en Kaperbaad bemandet med omtrent tyve Mand, der alle havde været -Skibsførere eller Styrmænd fra Kjøbenhavn, men nu af Nød spillede i -Kapernes Lotteri, saa vidt jeg husker uden Gevinst. - -Under Bornholms Gouvernement henhørte som et fremskudt Fort -Fæstningen Kristiansø, i daglig Tale altid blot "Øen" i Modsætning -til "Landet" d. e. Bornholm, bestaaende af to i Christian den 5tes -Tid opbyggede, med Kanoner forsynede Taarne, et paa hver af to -Klippeøer, og nogle særlige Batterier paa og imellem Klipperne. I -Havnen imellem de to Øer laae den Gouvernementet underlagte Søstyrke: -fire af de underlige, med en bred og en spids Hale forsynede, ved -noget stærkere Søgang yderst ilde farne Kanonjoller, der et Par Gange -besøgte Svanikehavn, og som jeg engang i 1812 eller 1813 saae under -en livlig Kamp at forjage en svensk Orlogsbrig, der vilde tage -Station mellem "Øen" og "Landet". Den noget over to Mile nord for -Svanike liggende lille Fæstning var det faste og Blikket altid -tiltrækkende Punkt, naar jeg ene eller med Legekammerater, ofte med -min Faders Kikkert, iagttog det vide Hav og de i stille Magsveir -henglidende eller med Storm kjæmpende Skibe. Den hemmelighedsfulde -Stilhed, der hvilede over "Fæstningen", afbrødes i en vis Tid hyppig -af Minesprængninger til Regulering af Terrainet. I Krigsaarene -betragtedes den stundom med nogen Frygt og uvenligt Sind, fordi der -aarlig udskreves et vist Antal Mænd fra Bornholm til Tjeneste der, -ofte flinke Tjenestekarle, som Husbonden nødig vilde slippe; men kun -i den allerførste Tid troede man at turde forsøge at indvirke paa -Udskrivningen gjennem Gunst og Gave. - -Naar jeg hidtil har fremkaldt for Tanken Billedet af hele Bornholm, -maa jeg nu tilføie, at mit Barndomsliv dog ikke bevægede sig over -hele denne Skueplads. Jeg saae, førend jeg vendte tilbage til -Bornholm som Student, aldrig Vest- eller Nordvestlandet, hverken -Rønne, Hammershus eller de smukkeste Egne i Rø Sogn. Jeg lærte kun -at kjende Øster- og Sønderherred samt Høilyngen og Almindingen og -kastede kun et stjaalent Sideblik til Røsogns østligste Klippevægge. -Af Østlandets to Kjøbstæder havde Nexø unegtelig nogle Fortrin, som -jeg under min Opvæxt betragtede med nogen Skinsyge. Dér fandtes en -nogenlunde regelmæssig, af sammenhængende Gaarde og Huse dannet Gade -med i det ringeste et toetages Huus; dér boede den konstituerede -(efter Freden virkelige) Amtmand og Landkirurgen; dér var en -grundmuret hollandsk Mølle og et Par tomastede Skibe; dér boede den -Skræder ("Frederik Skræder"), der aarlig med sin Dreng og en Bagage -af Klæde og Tøi hentedes til mine Forældres Huus som til andre Huse i -Svanike for at fornye den mandlige Families Paaklædning; dér fandtes -endelig en Bager, der regelmæssig bagte Hvedebrød og ugentlig sendte -en Kone med Tvebakker til Svanike, hvilke forresten meget vel kunde -gjemmes tre Uger og endda med stiv Ribssaft tjene til Traktement. Men -eet Fortrin havde Svanike baade for Nexø og for de andre Kjøbstæder: -den eiendommelige og maleriske Beliggenhed. Byen ligger lige der, -hvor den mod Sydøst gaaende Nordgrændse af Landet pludselig skarpt -bøier om imod Syd, i en uregelmæssig, af Klipper og Kløfter -gjennembrudt Fordybning imellem Havet og dettes Klippebremme paa den -ene Side og paa den anden en halvcirkelformig Høining, der følger med -Bygjerdet og gaaer over i Bymarken, men imod Nord springer over i et -Par isolerede Bakker, som falde af imod Nordostpynten; den høieste -betegnes ved Navnet "Kikkebakken" som det Punkt, hvorfra Havet og -Færdselen derpaa iagttages. Paa Sydsiden af Høidedraget hæver sig -Kirken med sit Spir, til hvilken man stiger op ad steile Bakker og -Stier og en Vogn kun kunde naae op ad Omveie. Fra hele Høiden ser man -ned over Husenes Tage og de talrige Havers rige Trævæxt ud imod -Havnen og Havet. Hovedbyen havde ikke mindre end to Forstæder, den -ene mod Nordvest: "Vigen" (udtalt Væjen) omkring og imellem høie -Klipper ved en lille Bugt og Baadehavn, hvorfra man steg op til den -endnu høiere Møllebakke, hvis to Møller kronede Adgangen til Byen paa -denne Side, den anden: "Hullet" mod Syd i en særskilt Kløft, hvorfra -man kom ud til en Udmarkslette: "Frændemark", for en Del besat med -talrige, henimod en Snes i nogenlunde regelmæssige Rækker opreiste -høie og smalle Bautastene, af hvilke vistnok nu mange ere forsvundne. -Havet udenfor denne dannede "Frænderhed", den sædvanlige Ankerplads -for de østfra kommende Seilskibe (-- i min Barndom havde man jo kun -saadanne --), der under vestlige Vinde og Storme ikke kunde omseile -Landet. Nærmere inde mod Byen skød sig et Par lange og lave -Klippeskær ud i den Bugt, hvorfra man naaede ind i Byens lille, under -visse Vinde vanskelig tilgængelige Havn. Engang hvert Efteraar -bedækkedes disse Skær og den nærmest liggende Kyst gjerne henimod -Aften af en utallig Vrimmel af støiende Trækfugle fra Nord, der om -Natten droge Syd efter i ordnede Skarer. Byen og de den omgivende -Klipper laae aabne mod de fra Nord og Øst indbrydende Storme og de af -dem fra den botniske og finske Bugt fremdrevne Bølger, der raste med -voldsom Kraft; ethvert saadant Stormveir hed efter Hovedretningen, -uden nøiagtig Adskillelse af Vindretningen i det enkelte Tilfælde, en -Nordost. -- Paa regelmæssige Gader maa der ved Svanike ikke tænkes; -et svagt Tilløb til en saadan udgik fra Byens Hovedadgang: Byledet -snart bredere, snart smallere, stigende og faldende, begrændset snart -af Forhuse, snart af Baghuse, snart af Stengjerder om Haverne og -endelig, efter at være trængt ned igjennem en smal Klippekløft (-- nu -er Klippen paa den ene Side fordetmeste bortfjernet --), standsende -ved en Gaardport uden at naae det tilsigtede Maal: Havnen, til -hvilken en Omvei maatte benyttes. -- Iøvrigt laae Huse og Gaarde -adspredte enkeltvis uden Orden, adskilte ved bredere og smallere -Stræder i alle Retninger. Af Brolægning fandtes et Par Fortouge -udenfor større Gaarde. Den aldeles overveiende Del af Byen var -straatækket, og selv, da fra 1832 af Straatagene ogsaa i Bornholms -Kjøbstæder dømtes til efterhaanden at forsvinde, gjorde de en -fortvivlet og seig Modstand. Omtrent midt under den omgivende -Høideryg fremvældede den rigelige "Bykilde", og i Nærheden af den -laae "Bydammen". Om Solens kraftige Virkning paa det over Klippen -udbredte Jordlag vidnede enkelte yppigbærende Morbærtræer og endmere -i en enkelt Have en aldeles sig selv overladt, vidtforgrenet -Vinranke, der næsten hver Sommer bragte modne Druer. Imellem Byens -Indvaanere, der ikke naaede 1000, savnedes ikke en Kreds af -Honoratiores, der, da Præsten boede paa Præstegaarden ved Ibs Kirke, -omtrent en Fjerdingvei fra Byen, bestod af Byfogden, Byskriveren, to -Borgerkaptainer, et Par Kjøbmænd og Skibsrhedere samt Degnen. Den ene -af Borgerkaptainerne kaldtes Kommandeur, fordi han i det første -Krigsaar en kort Tid havde været Kommandeur for en af de fire -Divisioner, hvori Militsen da inddeltes, og skrev sit Navn med den -fremmede og fornemmere Form Davitzen, medens den anden ganske simpelt -hed Mads Davidsen; men han var ogsaa kun Stabskaptain. Imellem -Kjøbmændene indtoges Hæderspladsen af en Mand, der for Fortjenester -af Byens Havns Uddybning og Sikring var bleven udnævnt til -Dannebrogsmand kort efter Dannebrogsordenens Udvidelse og i lang Tid -var den eneste saaledes hædrede paa Bornholm, idetmindste paa -Østlandet. Det egentlige Skjelnemærke for Honoratiores var at kunne -spille Lanter (det ogsaa hos Holberg forekommende Kortspil imellem -fire Spillere) istedetfor Styrvolt eller Polskpas og at være optagen -imellem Lanterspillerne. Hos Kvindfolkene udtrykte Rangen eller -Rangfordringen sig i Hovedpynten, eftersom man ved festlige -Leiligheder istedetfor den sædvanlige Hue og Korsklæde anlagde enten -en vis ubeskrivelig Hovedbeklædning, der kaldtes "Hat og Hue", eller -endog den saakaldte "Nølle": en liden Hue med en tvers over Hovedet -opstaaende Kant, foran hvilken Tøiblomster anbragtes paa det -tilbagestrøgne Haar. "Kjøbenhavnsk Dragt", hvis væsentligste -Bestanddel var Straahatten og det, naar denne aftoges, kunstig -opfæstede bare Haar, bares kun enten af meget fornemme Kvinder eller -af Piger, der vare vendte tilbage fra en Udflugt til Kjøbenhavn, og -disses Efterlignersker. En Frue eller Frøken fandtes ikke i Svanike. -Min Moder, der holdt sig til "Hue og Hat" og endnu i sin Alderdom bar -Korsklæde og gik med bare Arme til op over Albuen, hed i høflig -Tiltale og imellem Honoratiores: Madame Madvig, men hos jævnere Folk -og til daglig Brug: "Madvigskan" eller "Byskriversken". Da samtlige -Honoratiores med Undtagelse af Byfogden i mine tidligste Aar vare -indfødte Bornholmere og havde bornholmske Hustruer, bar Livet da et -aldeles rent bornholmsk Præg. - -I denne By og i disse Omgivelser tilbragte jeg tretten freidige og -lykkelige, om end alvorlige Indtryk ikke savnende Barndomsaar, de -sidste under Anelse om og Længsel efter større Forhold og videre -Blik. - -Indtil for ganske kort siden (Foraaret 1884) kjendte jeg kun mine -Forfædre paa Mandssiden indtil min Oldefader. En ivrig og heldig -Genealog har nu oplyst, at min Tipoldefader: Hans Olufsen Madvig -under Krigen mellem Danmark og Sverige mistede alt sit Jordegods og -al sin Ejendom i Skaane for sin Troskab mod den danske Konge -Christian den 5te -- Jordegodset har formodentlig udgjort en hel -eller halv Bondegaard -- og til Gjengjæld derfor efter nogen Tids -Ophold i Kjøbenhavn i 1681 udnævntes til kongelig Skovrider paa -Bornholm, hvor han døde 1701 paa Kobbegaarden i Østerlarsker Sogn, -idet der formodentlig dengang ikke har været nogen Skovriderbolig ved -Almindingen. Familienavnet stammer fra Fiskerleiet Matvik imellem -Ronneby og Karlshamn i Blekingen. Han efterlod sig et talrigt Afkom. -Hans ældste Søn Ole Hansen Madvig, døbt i 1675 i Hellaryd Kirke i -Skaane, -- den eneste, af hvem der mig bekjendt lever Afkom, -- blev, -efter at have været Constabel ved "Haandlangerne" (og formodentlig -Avlsbruger), i 1727 Byskriver i Svanike og Herredsskriver i Øster og -Sønder Herred, et Embede, hvortil dengang, som bekjendt, ingen -juridisk Fordannelse krævedes; han byggede den Gaard i Svanike, hvori -efter ham min Bedstefader og Fader boede. Hans Søn Jørgen Olsen -Madvig, der 1745, efter skriftligen at have besvaret de af det -juridiske Facultet fremsendte Spørgsmaal og efter mundtlig Prøve hos -Amtmand Urne[9], erklæredes for "ej ubekvem et Skriverembede at -forestaae", efterfulgte 1750 sin Fader i de samme Embeder. Han -efterfulgtes atter 1798 i Embedet som Byskriver i Østerherred, idet -Sønderherred fraskiltes, af sin i 1764 fødte Søn, min Fader Poul -Anthoni Madvig, der, efter at have faret nogle Aar tilsøs og bragt -det til at være Styrmand, tog dansk juridisk Examen og i nogle Aar -var Faderen adjungeret. Til Erstatning for det fraskilte Herred blev -min Fader enten strax eller siden tillige Toldbetjent. Man ser, at -jeg saaledes kan regne, om ikke mine 16 Ahner af Byskrivere -ligesaavel som Oldfux sine af Snyltegjæster, saa dog tre saadanne, og -det endda af Byskrivere paa samme Sted, et Embede, jeg maaske ogsaa -selv, om end ikke i uafbrudt Rækkefølge, kunde have opnaaet, hvis min -første Livsplan var bleven fastholdt. - - {[9] Denne Urne af den gamle danske Adelsslægt var den Hofjunker, - om hvilken Christian den 6te (se Jens Møllers Mnemosyne) havde - antegnet i sin Skrivkalender: "U. duer ikke meget; kan blive - Amtmand i Norge." Han kom istedet til Bornholm, hvor han forresten - efterlod sig et godt Navn.} - -Min Fader giftede sig i 1798 med Margrethe Benedikte Kofod, født i -1777 paa Proprietærgaarden Skovsholm[10] i Ibsker Sogn. Hun hørte til -en af de videst forgrenede bornholmske Bondefamilier, ligesom paa den -anden Side baade min Oldefader og Bedstefader havde havt og min Fader -havde flere Søskende (dog kun enkelte Brødre og disse uden videre -Afkom), saa at det ikke kunde fattes deres Børn paa Slægtninge i alle -Grader eller paa fast Tilknytning til bornholmsk Liv, hvorfra dog -alle Sønnerne skulde løsrives. Min Fader var af Naturen livlig og -munter og havde i sin Ungdom udmærket sig ved Raskhed, navnlig som -dristig Rytter. Af boglig Dannelse havde han kun lidet -- jeg har -aldrig hørt ham omtale sin Examen eller Forberedelsen dertil --, men -han besad en naturlig god Forstand, var arbeidsom og fremfor alt -hæderlig og redelig, derhos religiøs uden Prunk; jeg erindrer, at han -om Søndagen, naar der var Hindring for Kirkegang, stundom i Ensomhed -læste en Prædiken for min Moder. Denne var ligeledes en frisk og -freidig, men tillige alvorlig, kraftig og energisk Natur, Egenskaber, -der end mere fremtraadte under hendes lange, ofte møisommelige -Enkestand. I sin Ungdom havde hun været en god Skøiteløberske, noget -i den Tid vist saare sjeldent. Af mine Forældres Ægteskab, der var -stiftet i Kjærlighed og førtes i trofast Enighed og Lykke, fødtes 7 -Børn, der kom til Skjelsaar og Alder: 5 Sønner og 2 Døttre, foruden -en Søn, der døde i spæd Alder. Af disse 7 Børn, hvoraf de to ældste -bleve Sømænd, var jeg det tredie og den tredie Søn. Af de to Sømænd -druknede den ene i 1825, den anden døde i 1879 i Hamborg, hvor han -var bosat, og samme Aar døde min ene ugifte Søster, medens den anden, -der var gift og boede i Svanike, allerede var død i 1877 og min ene -yngre Broder, der var Snedkermester i Kjøbenhavn, var død i 1868. Af -alle mine Søskende er saaledes kun min yngste Broder, der lever som -Læge i Haderslev, tilbage. - - {[10] Hendes Brodersøn sendte som Eier af Gaarden, der iøvrigt - senere brændte, for nogle Aar siden til en Udstilling i Kjøbenhavn - et velbevaret Interiør i gammel Stil fra et eller to Værelser paa - Gaarden.} - -Efterretningen om min Fødsel bragtes min Fader nede paa Udmarken ved -Auktionen over en indstrandet Ladning Pibestaver, en glædelig og -indbringende Forretning, og de ved Auktionen tilstedeværende -Honoratiores tilligemed den engelske Skibskaptain fulgte min Fader -hjem for at feire Fødselen ved nogle Glas. Iøvrigt bragtes jeg ikke -af Storken, men kom ligesom alle nyfødte Børn i Svanike fra "Davids -Dam", et lille Vand i Bymarken. Jeg voxede op, fulgt med korte -Mellemrum af mine 4 yngre Søskende, i et stille, fredeligt, ofte -muntert, men tarveligt Hjem, der paa engang var en Embedsmands og en -Avlsbrugers, thi min Faders Indtægter af de to forenede Embeder vare -i den ulykkelige Tid fra 1807 af utilstrækkelige for den talrige -Familie og maatte udfyldes ved Driften af den Jord, som han havde -arvet fra sine Forfædre, men behæftet med Gjæld. Endda blev det min -Fader, især da langvarig Sygdom stødte til, vanskeligt at komme -igjennem, og jeg har været Vidne til Bekymring og Sorg i den -Anledning, men aldrig til deraf opstaaet Tvist[11]. Mit Hjem -omfattede altsaa ved Siden af Byskriverkontoret -- hvis hele Arbejde -bestredes af min Fader, en ganske kort Tid med Bistand af en -Søstersøn og siden af mig, -- en lille Avlsgaard med dertil hørende -Tyende, nemlig en "Hoveddreng"[12] eller Avlskarl og en Halvdreng -eller ringere Karl, stundom med nogen extra Hjælp, -- og der førtes -under min Moders Ledelse med Hjælp af et Par Piger en fuldstændig -bornholmsk Landhusholdning. Karakteristisk for Landbrugets Standpunkt -var Besætningens Bestand: 4 Heste og 3 Køer; der pløiedes altid med 4 -Heste. Den hele Husstand samledes til alle Maaltider i det Værelse, -der paa engang var Dagligstue og Spisestue og opvarmedes af en dygtig -Bilæggerovn; dog var den ene Halvdel deraf ud imod Gaden forbeholdt -mine Forældre, som spiste Middagsmaden der ved et eget Bord med os -Børn, medens min Fader til andre Dagstider sammesteds talte med -Besøgende og om Aftenen læste og skrev eller spillede et Parti Piquet -med min Moder eller min ældste Broder og i sin sidste Levetid med -mig. Morgen og Aften spiste Børnene med Tjenestefolkene i den nedre -Ende af Stuen de samme daglige Retter. De mindste Børn sov, naar -Slagbænken i Forældrenes Sovekammer ikke kunde optage dem, i -Pigekamret, de lidt mere voxne Drenge stundom i det om Vintren -bitterlig kolde Karlekammer med Stengulv. Om Vinteraftenerne kartede -og spandt Pigerne i samme Værelse under min Moders Tilsyn og -Deltagelse omkring et fælles paa en høi Træopsats stillet Lys, og -Billedet af hele denne Virksomhed under alle Slags munter og alvorlig -Samtale og Fortælling, ja stundom Sang, er ofte fremtraadt for min -Erindring, naar jeg læste Livius's Skildring af Lucretias og hendes -Terners sildige Arbeiden med Ulden ved Lys. Væven stod derimod i -Pigekamret, men brugtes ofte og tilsaaes altid af min Moder. Jeg -lærte med mine Søskende at kjende det hele regelmæssige Kredsløb -igjennem Aarets Tider af Bagning, Brygning, Brændevinsbrænden, -Slagtning med tilhørende Saltning og endelig Lysestøbning, thi hvert -større Hus besørgede alt Sligt hjemme; kun den jævnere Mand eller de -Fattige benyttede de meget lidet fremtrædende Haandværksdrivende ved -f. Ex. at bringe den hjemmelagte Deig til Bageren; Bagerens Opgave -var da væsentlig at bage for Andre, kun i ringe Omfang at bage Brød -til Salg. Talrige Smaaeiendommeligheder ved den bornholmske -Husholdning ligesom ved Husets Udstyr og Møblering rinde mig herved i -Minde, men jeg skal indskrænke mig til at nævne to. Paa en bestemt -Tid af Aaret sendtes Tjenestekarlen og to leiede Mænd med Heste og -Vogne og forsynede med tilstrækkeligt Mundforraad ud i Høilyngen, -hvor de under nogle Dages Bivouakering skar (afskrællede) et -betydeligt Antal Fladtørv og tillige huggede Lyng, stundom paa en -lille, for Aaret kjøbt Plet i Almindingen, hvor den skaanede -Lyngvæxt var langt frodigere; ved deres Tilbagekomst med det -indvundne Forraad af adskillige Læs, erhvervede i vaadt og koldt Veir -med endel Besvær, vederkvægedes de med en rigelig Forpleining, hvori -vi Børn med stor Glæde deltoge. Naar det første Slædeføre var lagt -ved Vinterens Begyndelse (og Sneen lægger sig tidligere og holder sig -bedre paa Bornholm end i Sjælland), udsendtes derhos meget aarle om -Morgenen 3 store Slæder til Fiskerleiet Snogebæk paa Sandstrøget -sydfor Nexø og kom om Aftenen, stærkt belæssede med Sand, hjem efter -en ofte for Folk og Heste meget anstrængende Tour over Bakker og ad -daarlige Veje, hvor da Modtagelsen var ligesaa varm. Sandet var -foruden til andet Brug nødvendigt til den idelige Bestrøen af de -feiede Gulve; et Gulv uden frisk Sand ansaaes ikke for pynteligt. -Stranden ved Svanike leverede kun grovt Grus. -- Til virkelig -Deltagelse i Bedriften kaldtes de ældste Sønner om Sommeren ved at -sættes til at vogte Køerne. Jeg selv ydede dog kun i ringe Grad denne -Tjeneste, da jeg først var for lille og siden fandtes brugbar i anden -Retning, men jeg ledsagede ikke sjeldent mine Brødre derved og -erindrer endnu, hvorledes jeg paa en over Marken løbende Vei ivrig -byggede Fæstningsvolde af Støv og besatte dem med Ærtebælge som -Kanoner, thi krigerisk var Tiden. Jeg vover neppe at fortælle, at det -engang en hed Sommerdag faldt mig med fire eller fem andre Drenge i -en Alder af 7-8 Aar ind at klæde os ganske nøgne af og løbe tversover -Agre og Enge hen til en lille skyggefuld Lund, hvorfra vi derpaa -under største Angst og Frygt for Straf ilede tilbage. - - {[11] I min Faders sidste Leveaar tilstodes der det aldeles - utilstrækkelig lønnede Embede et Tillæg af 250 Rigsdaler Sølv af - den saakaldte Justitskasse, men Tillæget kom saaledes først hans - Eftermand tilgode.} - - {[12] "En Dreng" betyder paa Bornholm (nærmere ved den - gammelnordiske Sprogbrug) en Karl; hvad vi paa Dansk kalde en - Dreng, hedder en "Horra", et Navn, om hvis Oprindelse jeg forgjæves - har søgt Oplysning hos nordiske Philologer.} - -Vi Børn opdroges trods al Kjærlighed i gammeldags strenge Former. At -sige "du" til Forældre var aldeles uhørt; sædvanlig brugtes i -Tiltalen tredie Persons Form ("vil Moder", sjeldent: "vil hun, -Moder"), og jeg beholdt senere hen temmelig længe denne Form i -Brevene til min Moder, da jeg vidste, at "du" forekom hende fremmed. -Endnu i 1840, da min Moder første og eneste Gang besøgte Kjøbenhavn -og saae mine Børn, bemærkede hun, at deres "du" i Tiltale til mig -forekom hende underligt, men hun vænnede sig dog meget hurtig til -Børnebørnenes kjærlige "du". Vi spiste, medens min Fader levede, -#staaende# ved vore Forældres Bord med Undtagelse af de ældste, voxne -eller næsten voxne Brødre. Vor daglige Fodbeklædning var Træsko, til -hvis Forfærdigelse en Træskomand aarlig opholdt sig nogle Dage i -Huset. Legemlig Tugtelse anvendte min Fader ikke, fordi han engang -havde overilet sig mod et af sine ældste Børn i denne Retning, men -han overdrog ikke sjeldent min Moder at straffe os paa denne Maade. -Jeg selv, der var føjelig og godmodig og unegtelig indtil en vis Grad -Kjæledægge, erindrer dog kun to Gange at have faaet Hug af min Moder, -den ene Gang med en varig Eftervirkning. Det var ikke usædvanligt, at -man krydrede Rugbrød, der gaves Børn, med lidt Brændevin istedetfor -med Smør ("Brændevinsbrød"), og jeg havde faaet Smag for denne Spise; -da det nu derhos var Skik, at der bødes Folk fra Landet, som kom i -Forretninger til min Fader, en Snaps, og der ofte blev en Levning -tilbage i Glasset, sneg jeg mig oftere til at tømme disse Levninger; -derved var jeg engang bleven beruset og faldt staaende i Søvn med -Armene lænede i en Vinduesfordybning; min Moder kom til og opdagede -ved et Forhør Tilstanden og dens Aarsag, hvorefter fulgte en alvorlig -Revselse med min Faders Ridepisk. Yderst nedslaaet over den uvante -Beskæmmelse, gjorde jeg, der dengang neppe var mere end 11 Aar -gammel, mig selv det Løfte aldrig at smage Brændevin, et Løfte, som -jeg i mangfoldige Aar holdt aldeles bogstavelig og siden af -Føielighed kun har brudt i yderst ringe Grad, ved egentlig dansk -Brændevin saa godt som aldrig. - -Ved Siden af Opdragelsens Krav paa ærbødig Lydighed gik dog, som -omtalt, en inderlig gjensidig Familiekjærlighed, der sjeldent -fremtraadte tydeligere, end naar vi Børn i varme Sommeraftener -leirede os paa Husets Trappe omkring Fader og Moder, den første med -sin Pibe, alle lyttende til de Raab, hvormed fra alle Sider -Vogterdrengene drev Kvæget hjem. Ligeoverfor os legede lystige Skader -i en lang Række Kirsebærtræer i Gjenboens Have, i hvis Hegn man havde -sagt os, at der var en Sten, der vendte sig, hver Gang den lugtede -varmt Brød, uden at vi selvfølgelig kunde finde denne mærkelige Sten. -Jeg nød det særlige Fortrin at være min Faders hyppige Ledsager paa -hans jevnlige Vandringer igjennem hans Sædemarker og Enge. For at -lege i fri Luft med jevnaldrende Kammerater lagdes der os, naar vi -vare komne ud over de første Aar, ingen Hindring i Veien, og -Standsforskjel gjorde sig her slet ikke gjældende. Kun et Par Huse -var det paa Grund af Beboernes Smuds og Usædelighed eller Tyvagtighed -forbudt os at betræde, ligesom vi ikke maatte have Omgang med Børnene -derfra. Jeg erindrer, med hvilken Medlidenhed jeg betragtede en -fattig og berygtet Enkes af alle skyede Børn, ægte Smaabilleder af -Pariastanden. Under vore Lege tumlede vi os i Byen, paa Udmarken og i -Klipperne ved Havet, hvor det sig mangfoldig brydende og bugtende -Vand og Smaafisk, som vi fangede og satte i smaae Saltvandspytter, -skaffede megen Underholdning. Den almindeligste Legeplads for -Drengene var om Efteraaret og Vinteren ved Havnen, hvor Søfolk og -Fiskere om Aftenen holdt en Art Sladderbørs, ved hvis Forhandlinger -vi stundom vare ivrige Tilhørere. - -Vore Lege bare stærkt Præg af den omgivende Natur; vi opkastede store -Grusdæmninger, der kæmpede mod de mellem Klipperne indtrængende -Bølger; vi opbyggede, naar Vandet veg tilbage, i Hast af flade Stene -Smaataarne, paa hvilke vi kneisede stolt, naar den tilbagevendende -Bølge omgav dem, men hvorfra vi ogsaa stundom styrtede med Stenhoben -ned i Vandet; vi sammensatte med Pinde Skibe eller Flaader af tørre -Rørsiv og sendte dem ud paa Bølgerne med Master og Papirseil. Mange -Børn havde ogsaa større og mindre, med velvillige Fiskeres og -Tømmermænds Hjælp tilveiebragte og kunstmæssig med Seil tiltaklede og -med Ror forsynede Træskibe: Jagter, Slupper, Skonnerter og Brigger, -med hvilke der krydsedes paa Damme og i Smaabugter af Havet. Vore -temmelig store og aflange Kælker slæbte vi ikke langsomt hen ad -Jorden, men ad en speilglat, paa en Bakkeskrænt anlagt Bane fore vi -liggende paa Maven og styrende med Spidserne af Træskoene i pilsnar -Fart ned; kække og øvede Drenge stillede sig paa denne Fart i opreist -Stilling, holdende sig ved Slædens Trækketoug, tversover en liggende -Kammerat paa Slædemederne, en Idræt, der ikke altid var farefri. En -yndet Øvelse var ogsaa, siddende paa en flad Sten, at fare nedad en -skraa og noget hvælvet Klippeside, hvor der snart dannede sig et -meget glat Spor; men Øvelsen var meget angribende for et vist -Klædestykke. Ifølge Tidsforholdene gjordes den almindelige Tagfat og -Kapløben til en Efterligning af Kaperiet ("tage til Kaps"). Om -Sommeren legede ogsaa Smaapiger, selv af de bedrestillede Familier, -med paa den grønne Udmark, og jeg bevarer Mindet om et Par meget -kjære Legesøstre, der tillige vare min ældste Søsters Veninder; den -sidste af dem døde i 1884. - -En ikke ringe Del i vor Sommerglæde havde Svømningen, hvortil der var -den ypperligste Leilighed, og som Enhver lærte sig selv under ringe -Anvisning af en ældre Broder eller Kammerat ved Hjælp af først to og -siden en Aare under Armene istedetfor Svømmesele. Det var herligt fra -det friske Vand at krybe op paa den af Solen gjennemvarmede Klippe og -der klæde sig paa; jeg har bragt det til indtil 6 Gange efter -hinanden at iføre mig Skjorten og atter at krybe ud med nye -Kammerater; jeg var en god og dristig Svømmer, og jeg afviste det som -en skammelig Bagvaskelse, da i mit niende eller tiende Aar en Kone, -som laae og vaskede paa et Klippeskær, til hvilket jeg svømmede hen, -paastod at have trukket mig ved Haaret op paa Klippen, fordi -Kræfterne svigtede mig. Da jeg ellers ikke kan gjøre mig til af -synderlig Færdighed i legemlige Kunster, er jeg stolt af endnu efter -det fyldte 80de Aar at svømme let og godt baade forlængs og baglængs. --- En enkelt Gang mindes jeg at have deltaget i et Bombardement paa -en Gniers Pæretræer, der hang udover Havegjerdet, hvorved jeg dog, -uagtet jeg indtog en fremskudt Post, gav Afkald paa Andel i Udbyttet. - -Familielivets jevne Gang afbrødes naturligen ved visse aarlige -Mærketider, af hvilke St. Hansdag og Julen vare de vigtigste, skjøndt -ogsaa Fastelavn, om end ikke hvert Aar, feiredes med en lille -Ringrenden til Hest af Byens i besynderlige Dragter udpyntede Karle. -St. Hansdag feiredes i selve Byen ved en lille Kilde mellem -Havklipperne, hvori der da kastedes Blomster, og paa en lille Slette -i Nærheden, hvor de unge Fiskere og Sømænd og Pigerne dansede, medens -der beværtedes fra Vogne. Mere glimrende var dog Forsamlingen i -Almindingen, hvorhen der den Dag valfartedes tilvogns og tilfods fra -hele Landet, og hvor man spadserede i de smukke Skov- og -Klippepartier, dandsede og gjorde sig lystig og tilgode. Det Hele -havde nogen Lighed med Dyrehavsfesterne, som disse vare i deres -Glandstid for halvhundrede Aar siden, men Glæden var langt -inderligere paa Bornholm ved at sammentrænges paa én Dag og ved -Fjernelsen af alle Gøglerboder, ligesom ogsaa Naturomgivelserne vare -langt mere storartede. Jeg erindrer tre eller fire Gange at have -ledsaget mine Forældre til denne Fest. Til en lignende, men mindre -Fest, der paa en anden Dag holdtes i et meget venligt og af talrige -Nattergale (paa Bornholmsk "Fjældstavne") beboet Skovparti imellem -Svanike og Nexø: "Buskene", kom jeg kun én Gang. Længere hen paa -Sommeren gaves der Børnene en lille Gave, hvormed de vandrede til -Fiskerleiet Listad og kjøbte Ret til at spise sig rigtig mætte i de -mangfoldige Kirsebærtræer i de derværende Haver. -- Julen holdtes -overalt i By og paa Land med stor Lystighed selve Juleaften i -Hjemmene med Karle og Piger og indbudne Mænd og Kvinder, der havde -deltaget i Aarets Arbeider, og som stode i et Slags Klientelforhold -til Huset. Der dandsedes og gjordes Løier, hvorved blandt andet de af -Karlene om Efteraaret fyldte Nøddesække og listige Snit i disse -spillede en Rolle. Der blev spist og drukket, og de Fattige glemtes -heller ikke. Foruden hvad der i Dagens Løb var sendt til Gamle og -Svage, stode hele istykker skaarne Brød, Kar med Ærter og Gryn, -Stykker af Flesk og Pølser i Beredskab for at uddeles til de fattige -Børn, der gik om og sang for Døre og i Forstuer, og det tillodes os -Børn ved dem, vi kjendte fra Legepladsen, at føie et extra Tillæg -til den ellers bestemte Gave. Julemorgen udmærkedes ved en -Morgengudstjeneste: Ottesangen, hvor de til Kirkens Belysning -fornødne Tællelys vare indsamlede ved frivillige Bidrag, og vi Børn -undlode ikke at bede Moder om at give sin Andel rundelig, thi i -Grunden var denne Gudstjeneste ved Lys, ved hvilken Degnen "læste" -(nemlig en Prædiken eller et Stykke af en Prædiken af en Postil), en -Juleglæde for Børnene og Tjenestetyendet. I den paafølgende Juleuge, -i hvilken Familierne flittig besøgte hinanden, beværtedes alle -Besøgende, især af den jevnere Klasse, rundelig med den allerede -Juleaften indviede Festdrik: "Honning og Brændevin", d. e. Brændevin -skænket sædvanlig i et Ølglas og omrørt med en stor Klump Honning -(naturligvis uden at Glasset just fyldtes helt eller tømtes af den -Enkelte). Nytaarsmorgen hilsede Borgerkompagniets Tambour og Piber i -Forening paa Borgerofficererne, Byfogden, Byskriveren og enkelte -andre Honoratiores og trakteredes overalt, hvoraf da Følgen var, at -de endte med en overstadig Rus til Latter for Byens Ungdom. -- Det -vil af det Foregaaende ses, at ogsaa disse Festligheder havde deres -Særegenheder paa Bornholm ved Siden af de for hele Norden fælles -Karaktertræk. - -Udenfor Juletiden afbrødes den daglige Stilhed, foruden ved -Sammenkomster og Familiefester i Byen selv, ved ikke sjeldne Besøg -hos Slægtninge og Bekjendte paa de større Gaarde paa Landet eller af -disse i Byen. Naar den trestolede Stadsvogn var trukken frem for at -forspændes til at "kjøre i Marken" (den idetmindste hos os Børn -staaende Betegnelse for en saadan Udflugt), sad jeg med den ene eller -den anden af mine Søskende timevis paa Vognen, førend Reisen -tiltraadtes, længselsfulde efter den venlige Modtagelse og de nye -Gjenstande, der ventede os paa Vallensgaarden -- Landets største -Gaard, hvor under Pantsættelsen til Lybækkerne i Frederik den 2dens -Tid den lybske strenge Landfoged havde boet, -- eller paa store -Hallegaard i Bolsker Sogn, hvis Besidderinde, den firsindstyveaarige -"Lars Mariska", d. e. Lars Mauritsens Enke, hvert Aar selv ved Besøg -hos os bragte en stor Dunk Honning -- eller paa lille Ravnsgaard hos -vor eneste Farbroder nær ved Randkleveskaar eller paa andre ved -Slægtskabs- eller Venskabsbaand til vore Forældre knyttede Gaarde. -Min Moders Fødegaard, det en god Fjerdingvei fra Svanike smukt -beliggende Skovsholm, hvor hendes Broder boede, besøgte vi tilfods og -ligeledes, men sjeldnere, den fjernere Helvedesgaard nær ved -Paradisbakkerne, hvor min Moders Søster boede. Om Vinteren skete -lignende Udflugter i Kane og Slæde, hvorved det et Par Gange hændte -sig, at vi under min Faders egen Styrelse kjørte vild paa de -tilsneede Veie og Marker og tilsidst væltede. Stundom var der -forberedt eller improviseredes et lidet Bal, og, var Antallet af de -Gjæster, der overnattede paa Gaarden, for stort, hjalp man sig med at -sove i "Søskendeseng", idet i Storstuen eller et andet Værelse en -Række Stole lagdes ved Siden af hinanden med Benene opad og der saa -paa Stoleryggene som Hovedleie og Gulvet udbredtes, hvad der havdes -ved Haanden af Sengeklæder og Madratser, suppleret med Hø og Halm; -Gjæsterne lagde sig da ganske eller næsten paaklædte paa de udbredte -Lagener og dækkede og varmede sig efter Leilighed. - -Iblandt de Optrin, der satte Befolkningen i Bevægelse og vakte livlig -Deltagelse, maae Vrag, det vil sige Strandinger, ikke forbigaaes. -Strandinger paa Bornholm vare i den Tid, saavidt jeg kan skjønne, -endel hyppigere end nu, især i Krigsaarene, da Fyrene paa Kristiansø -og paa Hammeren ikke brændte, og Flertallet indtraf paa Landets Øst- -og Nordside. Naar et Skib om Dagen saaes i farlig Nærhed af den -klippefulde Kyst eller om Natten Nødskrig hørtes, udbredte -Efterretningen sig saare hurtig, undertiden ved høie Raab paa Gader -og Veie, og fra alle Sider ilede da ikke blot Mænd, men om Dagen -ogsaa Kvinder og Børn til Skuespillet. Til Befolkningens Ære maa det -siges, at der gjordes, hvad der kunde gjøres, for at komme det i Nød -stedte Skib eller de allerede Skibbrudne til Hjælp; men Kystens -Beskaffenhed, der paa de fleste Steder gjorde det umuligt at gaae ud -med en Baad, -- man havde kun almindelige Fiskerbaade, ofte endda -ikke i Nærheden, -- gjorde ikke blot Ydelsen af Hjælp før -Strandingen, men ogsaa Bjergningen af Mandskabet fra det strandede -Skib vanskelig. Stod imidlertid Skibet fast paa og imellem Klipperne -og vare Folkene, ofte med Raskhed og Ringeagt for Faren, bjergede, da -gjorde sig unegtelig en Stemning gjældende, der erindrede om Holbergs -Anholtsboere, der "leve kristelig og nære sig af Vrag", Noget, der -ikke maa regnes en fattig Befolkning i en besværlig og næringsløs Tid -for strengt til Last. Ikke blot de, der som virkelige Bjergere og -Forbjergere efter regelmæssig Indskrivning deltoge i Bjergningen, men -ogsaa de, der ifølge visse Stillinger havde en Bjergerlod -- f. Ex. -Sandemanden, hvis Strandingen var sket paa et Landsogns Kyst, -- -eller som paa anden Maade havde Udsigt til Fortjeneste, saasom ved -Toldopsyn eller især Auktion over det indstrandede Gods -- i hvilket -Tilfælde min Fader var --, tænkte paa Ladningens Omfang og Værdi, og -en livlig og munter Travlhed varede i flere Dage og fornyedes senere. -Jeg erindrer engang som Barn ved Nytaarstid at have været upaaagtet -Vidne til en Samtale imellem mine Forældre, i hvilken min Fader, der -baade ifølge sin hele Karakter og Erindringen fra hans egen Ungdom -havde den største Deltagelse for Sømandens Farer og Lidelser, med -alvorlig Tak imod Forsynet udtalte, at han ikke vidste, hvorledes han -skulde have gjennemstridt det trange Aar, "hvis ikke Vorherre havde -sendt de to deilige Vrag". - -Den glade barnlige Leg under de her skildrede Forhold blandede sig -for mig, efterhaanden som jeg voxede til, stundom med bløde og halvt -melankolske Drømmerier og Indtryk, nærede af den Naturs Karakter, i -hvilken jeg ofte ensom streifede om, ikke uden Berørelse af -overtroiske Forestillinger. Jeg erindrer, af hvilken Rædsel jeg -engang pludselig grebes ved høilys Dag paa den tidligere nævnte -Hammerslette, saa at jeg i ustandselig Fart over Klipper og Kløfter -styrtede hjem og sittrende kastede mig i min Moders Skjød, og -hvorledes jeg en anden Gang, da jeg skulde bringe et Brev til Nexø -for min Fader, imellem Klipperne Nord for Fiskerleiet Aarsdale (en -Fjerdingvei fra Svanike mod Syd) begyndte at vandre om i mørke -Grublerier og efter nogen Tids Omflakken, ude af Stand til at udføre -et Ærinde, som jeg ikke sjeldent før havde udført, grædende vendte -tilbage til Hjemmet og søgte Tilgivelse og Trøst. - -Til Legene og Drømmerierne sluttede sig tidlig Undervisning og Skole -i naiv Skikkelse og fremadskridende igjennem smaae Trin. Først -sendtes jeg til en "Skolemoder", en gammel, værkbruden Kone, hos hvem -vi sad 6 eller 7 Børn paa en lille Bænk foran en stor Kiste. -Kistelaaget fik et haardt Slag med Skolemoders Stok, naar nogen af os -vakte Utilfredshed, og grovere Forsømmelse eller Forseelser -fremkaldte en bestemt Trusel med at bringes op til "Bobbarægus", et -frygteligt Væsen, der skulde hvile paa et Skind oppe paa Loftet. -Enkelte Gange bragtes endog en forhærdet Forbryder nogle Trin opad -Trappestigen til Loftet, men med forsigtig Beregning erklærede -Skolemoder altid, inden Øiet kunde naae det uhyggelige Rum, at hun -for denne Gang vilde eftergive den forfærdelige Straf imod Løfte om -Bod og Bedring. Vi medbragte daglig vort Smørrebrød, hvoraf det Halve -sattes paa Skolemoders Bord, og et lidet Lerkrus med "Drikka" (meget -tyndt Øl); jeg var dengang saa lille, at jeg to Dage efter hinanden -tabte og ituslog mit Krus ved at række efter Klinken paa Halvdøren -(-- thi alle Huse i Svanike havde da endnu Døre af to Stykker over -hinanden --). Fra Skolemoder flyttedes jeg til en meget sygelig -Skoleholder, der, skjøndt boende i et privat Hus, vel maa have havt -en Slags offentlig Ansættelse, siden jeg dér engang saae -Amtsprovsten. Efter hans Død fulgte jeg med nogle andre Drenge og -Piger hans unge, kjønne og overordentlig blide og milde Enke Elna ind -i et andet lille Hus, hvor hun fortsatte Undervisningen; efter nogen -Tid begyndte hun dog at sygne, sørge og græde, og, efter at Skolen i -nogen Tid var standset, saae ikke blot vi, men ogsaa vore ellers i -slige Ting ikke særdeles mildt dømmende Forældre med dyb Sorg den -stakkels Kvinde begraves med et nyfødt Barn som Offer for en -Forfører. Jeg avancerede derpaa op til en Mand, der kaldtes Kaptain, -og hos hvem jeg erindrer at have set nogle Gjenstande, der hentydede -paa Landmaaling og Tegning, men ogsaa Skolegangen hos ham varede kun -kort. Der indrettedes nemlig da en fast offentlig Skole under en ny -Degn, der dog ikke var Seminarist, men en forhenværende Haandværker -(Glarmester) fra Kjøbenhavn, foreløbig med Plads i Byens Raadstue og -i selve Thingsalen, hvorfor Undervisningen maatte hvile paa -Retsdagen. Her saae og beundrede jeg for første Gang en Vindovn, da -ellers kun Bilæggerovne vare kjendte i Svanike. Endelig fik man ogsaa -et eget Skolehus. Jeg lærte der at skrive og regne godt, det sidste -efter Chr. Cramers Regnebog, lige indtil "Vexelregning eller -Cambiokonto", og fremstilledes i Juli 1816 ved Præsentation af Skolen -for Amtsprovsten og for Biskop Frederik Münter som den, der havde -læst Balles Lærebog 6 Gange og var imod Slutningen af den 7de Gang. -Udenfor Regning, Bibelhistorien og Lærebogen husker jeg derimod ikke, -at der var Tale om nogen anden Læregjenstand, og i det sidste Aar af -mit Ophold i Svanike besøgte jeg neppe Skolen. Min Dygtighed i Skolen -skaffede mig ved den Tid en af de mest ufortjente Udmærkelser, jeg -har modtaget, idet jeg, da der skulde udtages fire af Skolens Drenge -til i Forening med Degnen at lede og støtte Sangen i Kirken, fik -Plads imellem de Udvalgte, skjøndt Gud veed, at jeg aldrig i mindste -Maade har været Sanger. Forresten mærkede vi meget lidet til Skolens -Forbindelse med Kirken. Den præstelige Virksomhed i Byen og Sognet -var saare ringe, idet Præsteembedet den længste Tid af min Barndom -beklædtes af en godmodig, men yderst affældig og noget forfalden Mand -og derefter af En, til hvis kristelige Sindelag Almuen efter Rygterne -fra hans forrige Sogn paa Bornholm ingen Tiltro havde; den -traditionelle Ærbødighed for og Deltagelse i Gudstjenesten holdt sig -dog temmelig usvækket. -- Den tidlig vaagnede Lyst hos mig til -Kundskab og Anelse om en videre aandelig Horizont fandt yderst ringe -Midler til Næring ved Læsning, allermindst ved en nogenlunde -sammenhængende Læsning. Maaske spirede de adspredte og blandede -Sædekorn netop derfor desto kraftigere, omend skjulte og i Stilhed. -Der behøves ikke mange Linier til en nogenlunde fuldstændig -Opregnelse af de Bøger, som jeg foruden Bibel og Psalmebog fandt -enten hos min Fader eller hos en gammel, noget gnaven, forhenværende -Skipper, der var gift med en Faster af mig, eller hos en velstaaende -Fisker og Kadreier, med hvis Børn jeg og mine Søskende stode i det -nærmeste Omgangsforhold. Til de to første Bind af Holbergs Komedier i -den gamle Udgave af tre Bind samt en gammel Duodezudgave af Peder -Paars med saare naive Træsnit, hvilket Digt jeg trods de mange mig -uforstaaelige klassiske Allusioner læste med stor Glæde, kom Ramus' -Udtog af Clausens Oversættelse af Snorre Sturleson, som jeg ivrig -studerede med den mest ubetingede Tilslutning til Sverre og -Birkebenernes Parti mod Baglerne, Caspar Peder Rothes meget -udførlige, men for mig aldrig trættende Biographi af Tordenskjold, en -dansk Oversættelse af en Levnedsbeskrivelse af den franske Søhelt -Dugay-Trouin, i hvilken især Skildringen af Rio Janeiro og -Indseilingen dertil fængslede mig, samt en Oversættelse af en svensk -Roman fra første Halvdel af forrige Aarhundrede: "den svenske -Robinson eller den svenske Adelsmand Gustav Landskrons mærkelige -Hændelser", af hvilken Bog jeg kun husker, at der deri etsteds -skildredes en Reise over Brenner og gjennem Etschdalen til Italien, -en Skildring, der gjorde det dybeste Indtryk paa min Phantasi og -vakte Længsler, der først skulde tilfredsstilles i 1869 og det ikke -uden en haard Skuffelse ved Indtrædelsen i det forjættede Italien, -thi jeg foer da i en kold Nats Mulm forbi Botzen, Roveredo og Trient, -hvilke Navne fra min Barndom stedse vare ledsagede af Forestillingen -om Vindruer og anden sydlig Vegetations Pragt. Fremdeles havde og -slugte jeg den gamle danske Oversættelse af Gallands Bearbeidelse af -tusend og én Nat, med hvis Trylleverden Smollets af Tode oversatte -Roman: Humphrey Clinker dannede en besynderlig Modsætning, men som -dog fængslede mig ved en Skildring af det skotske Høiland, som -indprægede sig dybt og i Studenterdagene smeltede sammen med Walter -Scotts Billeder. Til denne Hovedhær sluttede sig den tidligere -nævnte lille Bog af Agerbek, Sommerfeldts Geographi, en Oversættelse -af Sallust og som lettere Tropper "den danske Kongebog", Till -Uglspil, "Vigolais eller Ridderen med Guldhjulet" og et Par oversatte -franske Ridderromaner, hvori foruden Keiser Carl Kong Dagobert og -"Soldanen af Ægypten" spillede en Rolle, ikke at tale om -"Finkeridderen". En mere ædruelig Belæring vilde Kloppenburgs -Geographi have givet mig, hvis den ikke strax endog for Drengen havde -røbet sig som forældet og ubrugbar ved totalt at stride imod de -Forestillinger, jeg af de Voxnes Fortællinger og maaske et eller -andet populært Skrift gjorde mig om Napoleon og hans Herredømme. Af -Pontoppidans pietistiske Bog "Menoza" dannede jeg mig og bevarede -nogle Forestillinger om Danmark og andre europæiske Lande, især -Tydskland, og om Herrnhuter og Grev Zinzendorf. Om jeg som Dreng paa -Bornholm har set et Verdenskort eller et Kort over Europa, husker jeg -ikke; men de temmelig mange Søkort, jeg fik i Hænde, vakte og dannede -geographiske Forestillinger. Til den omtalte underlig sammensatte -Litteratur kom 1813 en ringe, men ligesaa besynderlig Forøgelse. Da -Brændevinsbrænding var bleven forbudt paa Bornholm udenfor -Kjøbstæderne og i disse antoges ikke at tilvirkes i tilstrækkelig -Mængde, kjøbte en driftig Urtekræmmer i Kjøbenhavn, der tillige var -Chorist ved det kongelige Theater, en lille Ladning Brændevin, -hvormed han seilede til Svanike; her optraadte han paa én Gang som -Handelsmand og Sanger. Da han havde leiet et Værelse i mine Forældres -Hus, efterlod han der som en Foræring tre Theaterstykker, nemlig to -høist ubetydelige oversatte Lystspil og det yderst rørende, dengang -paa alle Privattheatre omvandrende Sørgespil (med lykkelig Udgang) -Julius von Sassen; jeg erindrer, med hvilken inderlig Bekymring jeg -spurgte min Moder, om Stykkets Indhold var sandt, og af hende, der -aldrig havde set nogen Art af theatralsk Fremstilling, nogenlunde -beroligedes. Den bildende Kunst repræsenteredes i Svanike kun af -simple kolorerede Kobberstik eller Træsnit. To saadanne Billeder, der -fremstillede Ludvig den 16des og Marie Antoinettes Henrettelse, -prydede mine Forældres Storstue og betragtedes af mig med dyb -Deltagelse. - -Tidlig medførte min Skrivefærdighed og Lethed i at opfatte det -Skrevnes Indhold, at jeg anbragtes til at hjælpe min Fader ved -Kontorarbeider, ved at afskrive Thingsvidner og andre Retsakter og -især ved at indskrive Skjøder og Pantebreve i vedkommende -Protokoller. Efterhaanden udvidedes denne Virksomhed, navnlig da min -Fader i 1815 og 1816 var syg og længe sengeliggende. Saare -eiendommelig fremtraadte dette ved Auktionsvæsenet. Den daværende -Byfoged led, som jeg straks nærmere skal omtale, af Sovesyge og havde -et meget uforstaaeligt Mæle. Naar nu i disse Aar en Auktion skulde -foretages udenfor Byen, lod Byfogden sin Vogn forspænde og befordrede -da som Kusk (-- thi han satte Pris paa sin Færdighed i denne Retning ---) Degnen og mig ad ofte meget betænkelige Veie, især med en sovende -Kusk, til Auktionsstedet. Der satte han saa Auktionsretten og oplæste -Auktionskonditionerne, hvorefter han gik ind i Huset og satte sig paa -en Stol; Degnen oplæste derpaa atter Konditionerne, hvorefter -Auktionen foregik med ham som Opraaber og Fører af Auktionshammeren -og mig som Skriver, idet min Fader tillige var Inkassator. Jeg -erindrer, at Amtmanden kom tilstede ved en Auktion i Ibsker -Præstegaard efter den førnævnte svage Præsts Død og med nogen -Forundring betragtede den ungdommelige Skriver og spurgte Byfogden, -om det dog gik an at betroe mig Protokollen; han henvistes til selv -at iagttage mig og fandt sig tilfredsstillet.[13] - - {[13] Denne Protokolføring ved Auktioner stillede mig et af de - første philologiske Problemer, der beskæftigede mig i flere Aar, da - jeg Ingen fandt, som kunde løse mig det, nemlig hvad det af mig - idelig nedskrevne Ord: #ditto# (-- jeg udtalte og skrev som Andre - #dîto# --) eller endog #ditto ditto# betød, indtil jeg endelig - derunder opdagede den italienske Form af det latinske #dictus#. - Endnu tidligere havde et dansk exegetisk Problem plaget mig, idet - jeg aldeles ikke kunde forstaae den sidste Linie i det da bekjendte - Vers under Luthers Billede bagpaa Omslaget om Katekismen: "Hør mig, - du Papst" osv. Jeg læste nemlig, ubekjendt med Imperativen: "Var" - (= vaer), især i Betydningen: "giv Agt", og med Interpunktionens - Love: "Det siger, Luther var derpaa".} - -Ogsaa som Toldembedsmand kom jeg en enkelt Gang til at optræde under -Omstændigheder, der særlig indprægede sig i min Hukommelse. Et Skib, -ladet med Tømmer, strandede 1815 eller 1816 i en lille, men ved -Omgivelserne meget interessant Bugt: "Salenebugten", Vest for -Gudhjem, i hvilken den ved usædvanlig høje Brinker udmærkede Bobbeaa -falder ud, dannende Grændseskjellet imellem Øster og Nørre Herred. -Efterat nu først Spørgsmaalet om, paa hvilken Jurisdiktions Forstrand -Skibet stod temmelig langt ude i Søen, var afgjort til Gunst for -Øster Herred, begyndte den besværlige og langsomme Indbringen af -Ladningen til Stranden, og Optegnelsen og Numereringen af de -ilandbragte Stykker betroedes mig. Jeg tilbragte saaledes mindst 8 -Dage imellem de mig aldeles ubekjendte Bjergere, med hvilke jeg hver -Aften fra den ensomme Strand, hvor der kun laae et enkelt Udmarkshus, -over Bakker og gjennem smukke Trægrupper gik op til en Gaard, hvor vi -havde Nattekvarter. Medens de gjorde sig en lystig Aften efter Dagens -Møie, vandrede jeg forladt og tungsindig omkring i den stille, -alvorlige Egn, sysselsat med Tanken paa mit Hjem, min syge Fader og -mine egne Længsler og Drømme. -- Den vanskeligste og besynderligste -Opgave, der stilledes mig under denne min første Virksomhed paa -Embedsbanen, var den danske Bearbejdelse af en paa Hollandsk afgiven -Forklaring over en Stranding. Den kom istand ved fælles Flid af den -neppe meget fintfølende eller nøieregnende Strandingskommissionær og -mig, der anvendte hele mit Kjendskab til Sømandssproget og en vis -anticiperet sammenlignende Sprogforskning, men vakte hos mig stærk -Formodning om, at Fartøiet med Flid var sat paa Land. Jeg udtalte -dette for min sengeliggende Fader, der ikke gav mig Uret og udtalte -sin Tilfredshed over ikke at have at gjøre med Forklaringens -Beedigelse for Retten. - -Til Benyttelsen af min Hjælp ved Kontorarbeidet sluttede sig meget -naturlig Tanken paa min videre Uddannelse. Byfogden, der stod i det -venskabeligste Forhold til min Fader, og som selv var juridisk -Kandidat med bedste Karakter, manuduceret af A. S. Ørsted, paatog sig -gratis at veilede mig til dansk juridisk Examen. Jeg begyndte da i en -Alder af høist 11 Aar med at lære Schlegels Natur- og Folkeret udenad -og at examineres deri. Jeg erindrer nu kun, at Bogen begynder med en -kort Definition af Erkjendelsen _a priori_ og _a posteriori_ og -indeholder en temmelig udførlig Oversigt over Natur- og Folkerettens -Historie, der først hos mig vakte Forestillingen om sammenhængende -videnskabelig Forskning og Litteratur, og hvorfra, foruden Hugo -Grotius og Puffendorf, ogsaa enkelte mindre betydelige Navne have -bevaret sig i Erindringen. Ogsaa Bogens øvrige Indhold vakte vel, -medens det lærtes udenad, enkelte Tankebevægelser. Byfogden led af -Sovesyge i en Grad og i en Form, som aldrig siden, endog blot -tilnærmelsesvis, er fremtraadt for mig. I Retten faldt han, medens -han examinerede et Vidne eller en Inkvisit, idelig i Søvn, men -bevarede temmelig vel Tankegangens Kontinuitet, saa at han, naar han -efter et Par Minutter vaagnede, kunde modtage Svar paa det forud -givne Spørgsmaal og diktere til Protokollen. Paa samme Maade gik det -ved min Examination; han spurgte, blundede, tabte stundom den -sjeldent eller aldrig bortlagte Tobakspibe, og, naar han da støiende -og harkende vaagnede, maatte jeg være tilrede med Svaret og modtage -et nyt Spørgsmaal. -- Efter Tilendebringelsen af Naturretten skulde -der tages fat paa Hurtigkarls danske Ret. Men denne Bog var ikke -tilstede, heller ikke hos min Faders Ven Amtmanden, og, inden den -kunde skaffes fra Kjøbenhavn, afbrødes hele dette Studium, hvormed -endogsaa havde været forbundet en meget ringe og ligesaa hurtig -standset Undervisning i Tydsk, dels derved at Byfogden flyttede op -paa Landet, dels ved min Faders Død. Den ovenfor berørte Syslen med -Kontorforretninger og meget kortvarige juridiske Undervisning bleve -dog ikke uden Betydning for min senere Udvikling. Den vakte min Sands -for retlige Former, Forhandlinger og Begrebsbestemmelser og lagde -Grunden til en Evne til at finde mig tilrette i administrative -Forhandlinger, som i mit senere Embedsliv kom mig tilgode. - -Min Fader døde efter lange Lidelser i Oktober 1816. Efterat Taleevnen -den sidste Dag havde svigtet ham, medens hans urolige Bevægelser -syntes at antyde et Ønske om at se Nogen eller Noget, førte min Moder -mig hen til ham, og han lagde da velsignende sin Haand paa mit Hoved. --- Først to Maaneder efter fødtes min yngste og, som tidligere -omtalt, eneste endnu levende Broder, der, efter fra 1854 til 1864 at -have været Fysikus i Haderslev, fremdeles lever der som praktiserende -Læge. Der fulgte et tungt Aar. Medens jeg delte min Moders Sorg og -saae hende kæmpe med Bekymringerne over den Fremtid, der fuld af -Trang og Savn laae for hende og Børnene[14], betoges jeg, samtidig -med at jeg foreløbig vedblev at udføre noget Skriverarbeide hos min -Faders Eftermand, tillige af den heftigste og voldsomste Længsel -efter en høiere aandelig Uddannelse. Tanken om at lade mig, som det -hedder, studere var allerede opstaaet, medens min Fader levede, -hvortil, efter hvad mig er fortalt, bl. A. Biskop Münters velvillige -Yttringer om mig ved den tidligere berørte Visitats skulle have -bidraget, -- og enkelte Skridt vare allerede gjorte i denne Retning, -saaledes som de kunde gjøres under ydre Tryk og saare ringe -Bekjendtskab med de herhid hørende Forhold[15]. En meget rig og meget -velgjørende, paa Bornholm født Dame, Etatsraadinde Marie Kofod, hvis -Navn baade i Kjøbenhavn og paa Bornholm er knyttet til meget -betydelige Legater, men hvis Slægtskabsforhold til min Moder var -tvivlsomt og i ethvert Tilfælde meget fjernt, lovede at betale -Halvdelen af Udgiften ved mit Ophold i en By med Latinskole, og -Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler tilstod mig, efter -Sigende tildels efter Anbefaling af Biskop Münter, der skal have -bevaret mig i Erindring[16], fri Undervisning uden foregaaende -Prøvetid i den Skole i hvilken jeg maatte blive indmeldt, hvorved -først var tænkt paa Herlufsholm (i Kjøbenhavn antoges der ikke at -være god Plads for mig). Amtmanden paa Bornholm havde imidlertid to -Sønner i Frederiksborg Skole, og det bestemtes da, at jeg ogsaa -skulde sendes derhen. Inden Alt endnu var afgjort, var jeg bleven -aldeles ustyrlig efter at komme afsted og pinte min stakkels Moder, -der havde ondt ved at tilveiebringe det tarveligste Udstyr og sørgede -ved at sende sit kjære Barn bort til hende aldeles ubekjendte -Omgivelser og Forhold. Under stor Angst for at komme for silde, da -jeg havde faaet at vide, at Skoleaaret begyndte den 1ste Oktober, -seilede jeg i de første Dage af den nævnte Maaned 1817 med en Onkel, -der var Skipper, til Kjøbenhavn, ledsaget af min sextenaarige ældste -Broder, der da skulde tiltræde sin anden Reise til Vestindien. Jeg -forlod min Moder endnu i den gamle Familiegaard; ikke længe efter -flyttede hun fra den ind i et høiere oppe paa Klippen liggende lille -Hus, hvor hun boede i over tredive Aar, og hvor jeg har besøgt hende -som Student, som Professor og som afskediget Minister og sagt hende -det sidste Farvel. Som blivende Mærke fra mit Hjem medtog jeg en ægte -bornholmsk Udtale, som under de forskjelligste Livsstillinger aldrig -ganske er udslettet[17]. - - {[14] Udgiverens Anmærkning: - - Efter Byskriver Madvigs Død maatte den tidligere omtalte fædrene - Gaard med Jorder, hvori ogsaa hans Børn vare fødte, sælges (den er - senere helt ombygget), og, skjøndt der, saavidt jeg har kunnet - erfare, blev saameget tilovers, at Enken kunde kjøbe det Hus Øst for - Raadhuset, hvori hun derefter boede til sin Død, og beholde en lille - Eng i Byvangen, hvorpaa hun kunde holde en Ko, var dette dog i - Forening med hendes meget ringe Pension selvfølgelig ikke nok til - hendes og Børnenes Underhold, og hun skal derfor i en Række af Aar - have været nødt til at skaffe sig en Biindtægt ved at tage om i Byen - og paa Landet for at forestaae Tilberedelserne ved Begravelses og - andre Høitideligheder.} - - {[15] Hertil hørte ogsaa Anskaffelsen af Brøders latinske Grammatik - paa Dansk, som jeg i September 1817 satte mig til ivrig at læse.} - - {[16] Med denne Mand traf jeg vel senere i mine Kandidat- og første - Docentdage sammen enkelte Gange, men uden da at vide, hvad jeg - saaledes vistnok skyldte ham, og jeg blev aldrig nærmere bekjendt - med ham.} - - {[17] Medens jeg førte Forsædet i Rigsraadet, spurgte en Dag en - ubekjendt Herre, der paa Tilhørertribunen havde taget Plads ved - Siden af en tilfældigvis tilstedeværende Slægtning af mig, denne - om, fra hvilket Land dog vel den Præsident var.} - -Jeg kan ikke slutte Skildringen af mit bornholmske Liv uden endnu -at nævne en Række af Indtryk, som jeg 10 Aar gammel og i den -fjerne Afkrog af Danmark, som min Fødeø da udgjorde, modtog af -større Begivenheder udenfor samme. Baade mit Skriverarbeide og -Omstændigheder og Forhold i min Familie henledede stærkt min -Opmærksomhed paa den forfærdelige Rystelse, som Statsbankerotten i -Januar 1813 fremkaldte, og den Nød, hvori hele Fædrelandet da var -stedt, og Deltagelsen i Sorgen derover skærpedes, da samtidig med -Napoleons Fald det gamle Dobbeltrige Danmark-Norge opløstes[18]. Jeg -lyttede begjærlig efter enhver Efterretning derom, der i forvirret -og uklar Skikkelse fandt Veien til vort Hjem. Tilfældigvis forøgede -den ganske usædvanlig strenge Vinter 1813-1814 vor Isolering. Næsten -hele Østersøen var tilfrossen, og, efterat en voldsom Nordoststorm -havde brudt Isen og paa Østsiden af Bornholm kastet uhyre Masser -deraf op paa Klippen, hvor der dannedes en sammenhængende Isvold, -tillagdes Søen atter, saa at Beboerne færdedes tilfods vidt ud paa -Havet uden for hin Vold. Gouverneuren paa Bornholm, der havde -modtaget Meddelelser om de fremmede Troppers Indtrængen i Holsten, -var derimod i længere Tid aldeles ubekjendt med de Begivenheder, der -vare fulgte efter. For at skaffe nogen Kundskab herom og for i det -Ringeste at faae at vide, om Danmark endnu var i Krig med Sverig, -udsendtes en Expedition af syv behjertede Sømænd med en noget større -almindelig Fiskerbaad, der dels blev trukken over Isen, dels roedes -igjennem aabne Revner til den nærmeste svenske Kyst, hvorfra de -bragte Efterretningen om Freden i Kiel tilbage. Men ogsaa -Beretningerne om Kongressen i Wien bleve paa Bornholm Gjenstand for -min Opmærksomhed og barnlige Politiseren. - - {[18] Til Norge havde mit Sind vendt sig baade ved Læsning - (Clausens Udtog af Snorre og Rothes Tordenskjold) og ved et Par - tilfældige Omstændigheder. Jeg blev baaren til Daaben af den - daværende Byfogeds Hustru, og denne Byfoged P. A. Heiberg - forflyttedes siden til Frederiksstad i Norge, hvor han 1814 døde - som ivrig Modstander af Foreningen med Sverig. En norsk Fændrik, - der da laae paa Bornholm for at hverve Rekrutter, havde derhos - staaet Fadder til mig og havde efterladt et godt Minde i mit Hjem.} - - - - -II. - -SKOLEAARENE I FREDERIKSBORG. - -1817 til 1820. - - -De faa Dage, jeg paa Veien til Frederiksborg tilbragte i Kjøbenhavn, -have kun efterladt hos mig en uklar og mørk Erindring. Uden nogen paa -en Gang fast og kjærlig Støtte, pintes jeg paa den ene Side af -Følelsen af min forladte og ensomme Stilling og af Savn og Længsel -efter det moderlige Hjem, paa den anden Side af urolig Higen efter -det Sted og den Gjerning, hvortil jeg søgte hen, med Angst for ikke -at naae Maalet i rette Tid. Med min Broder tog jeg først ind i et af -en Bornholmer bestyret og fornemmelig af Bornholmere søgt -Sømandslogis i en Kjælder i Lille Torvegade paa Kristianshavn, -hvorfra det forekommer mig, at jeg flyttedes til et lidt mere -anseligt Hus af samme Art i Lille Kongensgade, i hvilket jeg engang -blev tagen med paa en Dandsebod, og hvor der en Aften foræredes mig -en saakaldet Udgangsbillet, for at jeg i det kongelige Theater kunde -se "en Entrée", det vil sige en lille Dands, der gaves efter -Hovedforestillingen, men jeg var dengang for lille til fra -Parterret at see Noget. Derimod saae jeg, ført af nogle Landsmænd, -ude paa Amager de paa Steile og Hjul liggende Kroppe af de -syv Børnehusfanger, der vare henrettede efter Opstanden og -Ildspaasættelsen i Straffeanstalten paa Kristianshavn kort Tid i -Forveien; med Rædsel vendte jeg mig bort fra dette Skuespil, der, -saa vidt jeg husker, ikke siden er givet hos os. Af andre -Mærkværdigheder saae jeg Intet, uden hvad der tilbød sig for Øiet paa -mine korte Vandringer med min Broder, som forberedte sig til sin -Vestindiefart. For den Velgjørerinde, der havde tilsagt Hjælp til min -Undervisning, blev jeg ikke forestillet og erindrer overhovedet ikke -Noget om, hvad der foretoges til Ordningen af min Fremtid. Kun husker -jeg, at et ældre Næstsødskendebarn af mig paa min Faders Mødreneside, -der som Koffardikaptain laae ledig i Kjøbenhavn, havde Del deri og -virkede for mig.[19] Med ham tiltraadte jeg ogsaa efter en Uge eller -noget mere tilfods Vandringen til Frederiksborg, idet vi underveis -lod os hjælpe frem af en eller anden Bondevogn. Det var blevet ganske -mørkt, da vi, jeg i det Ringeste med temmelig Angst, gjennemvandrede -"Store Dyrehave", en større sammenhængende Skovstrækning, end jeg -indtil da havde set. Da vi vel omtrent Kl. 8 naaede Byen, kom vi, jeg -ved ikke hvorledes, formodentlig ved den Opmærksomhed, som vor -bornholmske Udtale vakte, i Samtale med en Mand, der udenfor en -Kjøbmandsgaard var ifærd med at stige til Hest. Det viste sig at være -en Pastor Gad, der havde været ansat paa Bornholm og der stiftet -Bekjendtskab med min Fader, men som da var Sognepræst i Skjævinge -Nord for Hillerød (Fader til den senere Biskop Gad i Fyen og fem -andre Præster). Da han mærkede vort Ubekjendtskab med Forholdene og -vor Raadvildhed, gik han velvilligen strax med os til sin Ven, Rektor -og Professor Bendtsen og fik mig meldt til Møde i Skolen næste Dag, -skjøndt denne iøvrigt saa milde Mand ikke var uden Betænkelighed ved -at optage den lange trettenaarige Dreng som nederst i nederste -Klasse, især med det Privilegium strax at være Gratist. Fra Skolen -førte Præsten os dernæst til Forstanderen for Byens Hospital -Dahlerup, hos hvem de to Sønner af Amtmanden paa Bornholm, min Faders -og Præstens fælles Ven, vare satte i Kost, og hvor jeg straks -indtingedes til at boe med dem i det samme lille Kvistværelse med -Skraatag og et enkelt Vindue[20]. I dette boede jeg da i tre Aar, -hele min Skoletid, i hvilken jeg ikke fjernede mig over en halv Mil -fra Byen med Undtagelse af et Par korte Feriebesøg i Skjævinge, -hvorfra jeg endog med en eller to af Sønnerne engang foretog en -Vandring over Frederikssund til Jægerspris, og af en halv Dags -Udflugt til Fredensborg med et Par af Studenterne fra Skolen. - - {[19] Fra dette Næstsøskendebarn, hvis Fader efter sin Moder havde - optaget Navnet Madvig istedetfor Mikkelsen, nedstammer den eneste - Familie Madvig, der, mig bekjendt, foruden min Faders Afkom hidtil - har boet i Kjøbenhavn.} - - {[20] Hospitalsbygningen er siden bortsolgt og ombygget, men - Forstanderboligen staaer endnu uforandret med Undtagelse af - Vinduerne i Stueetagen.} - -Byen Hillerød eller, som den i daglig Tale hedder, Frederiksborg, -adskilte sig fra de øvrige inde i Landet liggende Kjøbstæder, -hvis stille Præg og, især under Datidens yderst indskrænkede -Kommunikationsmidler, stærkt fremtrædende Afsondring den iøvrigt -delte, ved Latinskolen, ved Slottet med den deilige Naturomgivelse af -Skove og Smaasøer, ved en Garnison af en Husareskadron, hvis yngre -Officerer naturligvis overstraalede Skolens Adjunkter, endsige -øverste Klasses Disciple, samt endelig ved foruden Amtmand og -Amtsforvalter imellem sine Beboere at tælle enkelte pensionerede -militære og civile Embedsmænd, men som alle levede i saare beskedne -økonomiske Vilkaar. Med en vis Stolthed dvælede Indvaanerne ved -Erindringen om Frederik VI's i 1815 i Slottet og Slotskirken -foregaaede Kroningsfest. Latinskolen, i hvilken der faa Dage efter -min Indtrædelse høitideligholdtes Trehundredaarsfest for -Reformationens Indførelse med en latinsk Tale af Rektor, hvoraf jeg -naturligvis ikke forstod et Ord, bar i 1817 paa endnu ikke faa -Minder om Tilstanden før Skolereformen af 1806, der under Landets -yderlige Nød og Fattigdom kun langsomt og tildels famlende blev -gjennemført. (Om denne Famlen bærer ogsaa den -- uden Tvivl af -Engelstoft conciperede -- uklare og i nogle Punkter rent forvirrede -Forordning om de lærde Skoler af 1809 stærke Vidnesbyrd.) -Fattigdommen mærkedes overalt, i hele Læreapparatet og i Lærernes -trykkende Kaar. Skolens Virksomhed og Anseelse holdtes væsentlig oppe -ved dens Rektor. Denne for mig og mange Andre uforglemmelige Mand var -vel ikke nogen fremragende Aand, besad ingen strengt videnskabelig -philologisk Gjennemdannelse og havde ikke ved et kort Ophold i -Gøttingen, hvor han promoveredes som #Doctor philosophiæ#, ganske -kunnet gjennembryde den Begrændsning af Synskredsen, som befæstedes -ved hans Ansættelse i den lille By ved den Skole, hvori han selv var -opdragen af sin Fader, hans umiddelbare Forgænger, især da Omsorgen -for en talrig Familie i trange Tider hvilede tungt paa ham; men han -var en Mand af dygtige og omfattende Kundskaber, hvori han uden Tvivl -overgik de fleste af sine samtidige Kolleger med Undtagelse af O. -Worm i Horsens, af Troskab og Iver i sin Embedsgjerning og fremfor -Alt af et overordentlig mildt og kjærligt Gemyt, der omfattede enhver -god og villig Discipel med faderlig Omhu. Mig, hvem han snart fik -kjær, har han ikke blot ydet en omhyggelig Undervisning, ogsaa udover -Skoletimernes Grændse (-- thi jeg og Andre bragte ham om Aftenen vore -extra Stile, efter hans med egen Haand skrevne Opgaver, til -Gjennemsyn og Rettelse, og jeg bevarer et levende Billede af, -hvorledes han stod der ene med mig i en Skoleklasse, der tjente ham -til Arbeidsværelse, i sin tarvelige, af et Reb sammenholdte Kappe ved -et eneste Tællelys --), men han har derhos indgydt mig Tillid og -Fortrøstning og opretholdt mit Mod, der maaske ellers vilde have -svigtet, ligefra den Tid, da han ved den første Kvartalsexamen efter -min Indtrædelse i Skolen sagde til mig: "Du lange Bornholmer maa tage -dig ordentlig sammen, naar der skal blive Noget af dig", indtil han -i mit sidste Skoleaar skrev i min Karakterbog: "Madvig maa huske paa -aien aristeuein kai hypeirochos emmenai allôn[21]"[22]. Han læste -Latin, Græsk, Hebraisk og Fransk, men kun i øverste Klasse, i hvilken -Disciplene pleiede at tilbringe tre eller dog 2 Aar, og han hjalp mig -til hurtig at komme under hans umiddelbare Paavirkning ved at lade -mig gjennemgaae hver af de tre lavere Klasser (Skolerne havde dengang -kun fire) paa et halvt Aar, medens der ellers krævedes mindst et -Aar. Ligesom skarp logisk Form i Begrebsudvikling og Forklaring ikke -just var hans stærke Side, saaledes var hans æsthetiske Dannelse og -Betragtning bleven staaende omtrent ved 1790-1800 uden at berøres af -Øhlenschlæger; i Fransk, hvorfor han havde Interesse, og hvori han -selv havde udgivet en lille Syntax, læste han med os, foruden Noget -af Voltaires Karl XII, Stykker af Laharpes #cours de littérature#, -der vare os for vanskelige, og af Voltaires Henriade, som han -betragtede som et sandt episk Digt. Det forekommer mig ret mærkeligt, -hvorlidet den ved Øhlenschlæger og Andre vakte Bevægelse og nye -Retning i Litteraturen efter omtrent et Decenniums Forløb mærkedes i -en By saa nær Kjøbenhavn med en lærd Skole og en Kreds af Beboere, -hos hvilken en noget høiere Dannelsestrang kunde forudsættes; ogsaa -her gjorde Tidens Nød og Fattigdom sig gjældende. I Skolen -repræsenteredes den danske Skjønlitteratur alene af Sanders Odeum -(1807), hvori dog fandtes Øhlenschlægers "Skattegraveren" og -"Guldhornene", og Rahbeks danske Læsebog, hvori fandtes en Scene af -Hakon Jarl. Værre saae det naturligvis ud med den fremmede, navnlig -den tydske Litteratur. For den danske Litteraturs Vedkommende skete -heri dog nogen Forandring, da J. P. F. Dahl, der -- efter et -indholdsrigt akademisk Liv i Kjøbenhavn -- et Par Aar havde været -konstitueret som Docent i Philosophi ved Kristiania Universitet, -ansattes som Overlærer i Frederiksborg. Som Lærer i de gamle Sprog -var Dahl, trods sine gode Kundskaber, mindre heldig paa Grund af hans -Undervisnings Bredde og langsomme Fremrykning, men i øverste Klasse -var hans Undervisning i Modersmaalet (dansk Stil) vækkende og -befrugtende. Ogsaa til Bekjendtskab med den nyere Litteratur og Poesi -ledede han de mere opvakte Disciple hen, forsaavidt hans egen med -saare ringe Midler tilveiebragte Bogsamling ved Udlaan strakte til; -Bekjendtskabet med Schiller skylder jeg ham; til Goethe naaede jeg -ikke i Skolen. (Spinoza nævnedes først flere Aar senere imellem Dahl -og mig.) De øvrige Lærere ved Skolen vare jevne Mænd med ringe -speciel Fagdannelse og paavirkede mig ikke udover den brugte Lærebogs -Grændser. En af dem blev ved den Elendighed, hvori en uden Tvivl -oprindelig god og velbegavet Natur var nedsunken ved sørgelige -økonomiske og huslige Forhold og ved det derimod brugte Trøstemiddel, -en Gjenstand for min og de bedre Meddisciples dybe Medlidenhed; vi -holdt over, at han ikke aabenbart krænkedes og spottedes; men, at i -de høiere Klasser af 12 Disciple 8 eller 9 i hans Time spadserede i -Skolegaarden, kunde ikke hindres. Uheldigvis var dette Skolens -Religionslærer. En Timelærer i Skrivning, Gymnastik o. s. v. nød ikke -samme Hensyn og Skaansel. Nøiagtig Gjennemførelse af ydre Orden og -Kontrol med Lærernes Virksomhed laae ikke for Rektor Bendtsens milde -og bløde Karakter og endnu mindre Strenghed ligeoverfor Ulykkelige. - - {[21] Citat af Iliadens 6te Bog, Vers 208.} - - {[22] Af den Mindetale, som jeg i Februar 1831 ved en Sørgehøitid - holdt over ham og derpaa udgav, vil jeg her hidsætte følgende Ord, - fordi de endnu for mig have Betydning ved, hvad jeg baade med - Hensyn paa Bendtsen og mig selv sagde og ikke sagde: "Og, som Ingen - er i Sandhed ærværdig, uden at han er from, saa var, saasandt en - villig og hengiven Underordnen af det Personlige under almindelige - Love af et guddommeligt Udspring og den inderlige Erkjendelse og - Følelse af et høiere Liv, til hvilket det enkelte er knyttet, - fortjene Navn af Fromhed, Bendt Bendtsen et fromt Menneske."} - -Min Hengivenhed og Ærbødighed for min Rektor drog min Interesse -overveiende hen til de Fag, hvori han underviste med Alvor og dyb Tro -paa Gjenstandens Vigtighed, og, da Skolearbeidet ingenlunde optog min -hele Tid og Kraft, søgte jeg at føie Noget til. Jeg læste paa egen -Haand Plautus's #Aulularia# ved Hjælp af Schmieders meget -overfladiske Kommentar og Aischylos's Eumenider ved Hjælp af et efter -F. C. Petersens Forelæsninger nedskrevet Hefte; navnlig til det -sidste Arbeide vare baade min Forkundskab og mine Hjælpemidler meget -utilstrækkelige. Jeg havde i min Skoletid kun Benyttelsen af et -forældet græsk-latinsk Lexikon (Schrevelius's), der tilhørte mine to -Stuekammerater, hos hvem jeg ogsaa laante Badens latinske Ordbog; -derimod var jeg selv, jeg ved ikke hvorledes, kommen i Besiddelse af -Eschenburgs Encyclopædi i den klassiske Litteratur og tilegnede mig -deraf endel historiske Kundskaber om Oldtiden og et ganske foreløbigt -Bekjendtskab med og Interesse for philologisk Litteratur. Et Bevis -paa, hvor ivrig jeg drev Studiet af Latin, var endelig en efter min -Rektors specielle Tilskyndelse udarbeidet Fremstilling i et Par -hundrede latinske Hexametre af Sagnet om Demophon og Phyllis; Digt -kunde jeg ikke kalde dette i November 1820 tabte Værk. Udenfor de -gamle Sprogs Omraade var jeg blottet for næsten alle Midler til -Tilfredsstillelse af min Videbegjærlighed og Læselyst. Med stor Iver -studerede jeg en Bog over den franske Revolutions Historie, hvis -Forfatter og Navn jeg har glemt, og optog derfra i Hukommelsen et -stort, men vistnok saare lidet kritisk sigtet Stof. Archenholz's -Geschichte des siebenjährigen Krieges faldt ligeledes tilligemed et -andet større Værk af speciellere militær Karakter (jeg tror af -Tempelhof) tilfældig i mine Hænder og sysselsatte mig stærkt. En i -Byen boende Familie, af hvilken en Søn var min Meddiscipel i øverste -Klasse, havde en stor Samling af A. Lafontaines paa Dansk oversatte -Romaner, hvilke igjennem denne Kammerats Medvirkning udlaantes og -læstes af os i stort Omfang tilligemed Spiess' "Ulykkens Boliger og -Elendighedens Huler" (hvis jeg husker Navnet rigtig), hvormed vi -forsynedes fra samme Sted. - -Med mine Skolekammerater stod jeg i det bedste Forhold, og de fleste -af dem, med hvilke jeg sad sammen i øverste Klasse, have siden givet -mig talrige, med Tak modtagne og besvarede Prøver paa bevaret -Velvillie. Med nogle stiftede jeg et Venskab, der fortsattes langt -udover Skolen; med et Par bestaar dette endnu, derimellem med min ene -Kontubernal, der med usvækket Hengivenhed har hængt fast ved mig (den -anden, skikkelig, men ringe begavet, døde tidlig efter et lidet -glædeligt Liv). Med ingen traf jeg dog saaledes sammen i aandelig -Retning og Bestræbelse, at en fremmende Indflydelse paa min Udvikling -deraf kunde fremgaae, uden forsaavidt venlige og kjærlige Berørelser -og Stemninger aldrig savne Betydning for den senere Gemytsudvikling -og Livsopfatning.[23] At dog i de hyppige Møder paa vort lille Kammer -med to eller tre Kammerater af øverste Klasse stundom ret alvorlige -Spørgsmaal kom frem, derom vidner den Erindring, jeg har, at jeg der -engang udviklede den aldeles selvstændig hos mig opstaaede -Betænkelighed ved, at den guddommelige Aabenbarings Indhold var -kommen til os gjennem den historiske Overleverings Tilfældighed og -Usikkerhed, derimellem ogsaa de kritiske og philologiske Tvivl og -Spørgsmaal ved Bibeltexten. Den med en Udtalelse af Lessing stemmende -Grundtvigske Opdagelse, der sætter _Symbolum apostolicum_ som et -gjennem de første Aarhundreder sikkert bevaret Skrin, var da ikke -gjort. - - {[23] Af ældre Disciple fra Frederiksborg Skole, der senere have - opnaaet en mere fremragende Stilling i Staten og Litteraturen, og - som ikke stode meget fjernt fra mig i Tiden, vare P. G. Bang, T. A. - Ussing og Chr. Gad allerede dimitterede flere Aar, før jeg kom ind - i Skolen, og P. G. Brammer og C. H. Visby dimitteredes, medens jeg - endnu var i næstnederste Klasse.} - -Trods mit gode Forhold til Skolen og mine Kammerater hvilede der over -mit Forhold og Væsen gjennem hele min Skoletid et tungt Tryk. -Fattigdom og Savn vedblev, uagtet den ovenfor nævnte Velgjørerinde -snart paatog sig at udrede hele Betalingen for mit Logis og Ophold, -at omgive mig paa alle Sider; den afskar mig Anskaffelsen af -Læremidler og paatrykte efterhaanden mit Ydre et altfor tydeligt -Præg. Om Deltagelse i Noget udenfor Skolen, der krævede Udgift, f. -Ex. Dandseundervisning, kunde der ikke være Tale. Jeg erindrer, at -jeg for at kunne yde mit Bidrag til en Fødselsdagsgave til vor kjære -Rektor maatte sælge det eneste Klenodie, jeg havde medbragt fra -Hjemmet, en lille Sølvmedaille, der var givet mig i Faddergave. Nøden -blev mig desto bittrere, fordi jeg havde Bevidstheden om, at min -Moder, der i det fjerne Hjem havde at sørge for fire yngre Søskende, -alligevel for min Skyld paalagde sig forholdsvis store Opoffrelser og -Savn, og fordi jeg bar Fattigdommen mellem Fremmede, der ikke altid -forstod dens Virkninger eller ydede den Deltagelse eller dog -Skaansel. I det Hus, i hvilket jeg boede, og hvis med mig -jevnaldrende Sønner vare mig gode Kammerater, maatte Omsorgen for den -talrige egne Børneflok, hvis Opdragelse faldt byrdefuld nok, aflede -Interessen temmelig fra de der anbragte fremmede Skoledisciple og -sjeldent og sparsomt lade disse tilflyde en Opmuntring og venlig -Ytring, og til ingen anden Familiekreds havde jeg Adgang. Jeg trak -mig sky og forknyt tilbage i mig selv, og kun sjeldent gjennembrød en -vis stolt Trods min Forknyttelse, som da jeg en Aften, efterat en -adskillige Aar ældre Datter af Huset ved det store Fællesbord i nogen -Tid havde drillet mig ved en Fortælling, der fremstillede mig i et -komisk Lys, pludselig rejste mig op med det Udbrud: "Gjentager De -Fortællingen endnu engang, erklærer jeg det for Løgn, Jomfru", og -derved imponerede hele Forsamlingen, den strenge og myndige Husfader -iberegnet. Ogsaa paa Skolen kom det en enkelt Gang til et lignende -Udbrud ligeoverfor en Lærer, som jeg ellers vel kunde lide, men som -havde tilladt en af ham forkælet Meddiscipel ustraffet at krænke -mig[24]. En Erstatning for Meget, jeg savnede, bød mig i de tre -Somre, jeg var i Frederiksborg, den deilige Skovnatur, i Særdeleshed -Indelukket og Præstevangen, i hvilken sidste vi Drenge anlagde vore -Græsbænke, og baade Sommer og Vinter den stolte Slotsbygning, hvis -Kirke var Byens Sognekirke, og hvis Klokker og Uhr hørtes vidt om i -Skovene og vakte Minder og Drømme, ligesom Aftenvandringerne under -Taarne og Hvælvinger, der rungende gjengav hver Sang og hvert Udraab. --- Jeg har allerede sagt, at jeg stod fuldkommen udenfor -Selskabslivet og selskabelige Fornøielser i Frederiksborg (kun engang -medtoges jeg til en Forestilling paa et Privattheater), og desto -naturligere synes jeg at kunne og burde forbigaae "de tredive -Tyranner", men kan det dog ikke ganske. Med dette Navn, som kom i -Brug just i min Skoletid, betegnedes endnu længe derefter vidt og -bredt imellem alle, der havde nogen Forbindelse med Frederiksborg, -den Kreds af smukke eller dog tækkelige og tiltrækkende unge Piger af -bedre Familier, der i hine Aar udmærkede Frederiksborg og oplivede -dets Baller og dets Spadseregange, om endog Tallet 30 ikke ganske -naaedes, ligesaalidt som man i det Afsnit af den græske Historie og -den romerske Keiserhistorie, hvorfra Benævnelsen hentedes, kan -udfylde Rammen helt med Navne. Efter min hele Stilling til -Selskabslivet har jeg ikke vexlet noget Ord med nogen af disse -Tyranner med Undtagelse af de to, med hvem jeg boede i Hus, og af -hvilke den ene forekom mig at være en af de alleryndigste, og maaske -en til, men jeg har dog, saavidt mit allerede dengang noget svage Syn -tillod, glædet mig ved Beskuelsen og været inddraget i den -eiendommelige, maaske ikke i alle Henseender sunde Athmosphære af -Fortryllelse og Forelskelse, som de udbredte. Et særligt Indtryk -erindrer jeg at have modtaget og søgt ved om Sommeraftener vandrende -igjennem Staldbygningerne foran Slottet at høre to unge Piger, som -jeg neppe nogensinde ellers mødte, synge indenfor det aabne Vindue i -Husareskadronens Chefs Bolig. Da jeg i Sommeren 1819 forberedtes til -Konfirmation paa den eiendommelige Maade, at jeg efter Professor -Bendtsens Aftale med Sognepræsten paa Grund af mine Arbeider ved -Indtrædelsen i øverste Klasse (man pleiede ellers at konfirmeres i -tredie Klasse) fritoges for hvert andet Møde hos Præsten, deltog to -Døtre af en Adelsmand, der beboede et Landsted ganske nær ved -Frederiksborg og havde en Mellemting imellem et Hof- og et -Forstembede, og som hørte til Tyrannerne, i Konfirmandundervisningen. -De traadte som andre Døtre af Honoratiores altid i Følge med Præsten -ind i Konfirmandværelset, hvor de jævnere Familiers Børn og jeg som -den eneste Repræsentant for Latinskolen forud samledes. Jeg har -altsaa aldrig vexlet noget Ord med dem, hvilket jeg desuden efter -Forskjellen i vor Stilling ikke vilde have vovet, men jeg glædede mig -aldeles uskyldigen hver Gang ved Beskuelsen af deres ædle Skikkelser -og deres Skønhed, og jeg har bevaret disse rene Billeder ved Siden af -det, jeg daglig saae i Hjemmet, indtil denne Dag med trofast Glæde, -og, da jeg i 1850 ved et Taffel paa Frederiksborg Slot havde deres -Moder til Borddame, kunde jeg ikke lade være at sige hende, hvilken -stille Hengivenhed jeg havde ydet Døtrene, med hvem jeg aldrig har -talt.[25] - - {[24] Fællesskab i forladt Stilling og i Savn indgav mig en særlig - Interesse for tre ugifte tyske Kvinder, den yngste ikke meget over - min Alder, der ved en forunderlig hemmelighedsfuld Skæbne fra de - fyrstelig Salm-Salmske Besiddelser i den preussiske Provinds - Münster vare forslaaede til den sjællandske Kjøbstad og levede som - Pensionærer i meget tarvelige Kaar i samme Hus som jeg, med - Længsler og Blikke vendte mod det fjerne Hjem, kun ufuldkomment det - danske Sprog mægtige. De forsvandt dog først efter min Bortreise - fra Frederiksborg, ligesaa hemmelighedsfuldt; vi vidste kun, at - deres Anliggender besørgedes igjennem det kjøbenhavnske Handelshus - Duntzfelt.} - - {[25] Som Minister for Kirkevæsenet modtog jeg i 1849 eller 1850 et - Brev fra en Præstekone i Jylland, hvori hun, mindende mig om, at - jeg vel oftere havde set hende i Frederiksborg under Navnet K. M., - bad mig om at hjælpe hendes Mand til en i flere Henseender ønskelig - Forflyttelse. Heller ikke med hende havde jeg nogensinde vexlet et - Ord, men jeg tilstaaer, at jeg blev glad ved at se, at hendes Mand - efter alle vedtagne Regler var den nærmeste til at indstilles til - et godt Embede i Sjælland, og ilede med at underrette hende om - Indstillingen; ogsaa hun havde indtaget en Plads imellem - Tyrannerne.} - -Den 24de September 1820 tog jeg paa den sædvanlige Maade, men med dyb -Bevægelse Afsked med min Rektor og med Skolen. Det var Skik, at -Dimittenderne paa en bestemt Aften en efter en gik ind til Rektor i -den Skoleklasse, hvor han sad ved sit ensomme Lys, og der modtog sit -Skoletestimonium under en fortrolig og kjærlig Tiltale og Formaning. -Denne bar for mit Vedkommende det stærkeste Præg af hans Godhed og -besvaredes, omend ikke i Ord, med den inderligste Tak. Et -besynderligt Indtryk gjorde det, at den stille Mand, der i Skolen -uden Undtagelse tiltalte sine Disciple i øverste Klasse i 3die Person -med Ordet "man" (f. Ex. "man er en Æsel, Nielsen"), efter -Overrækkelsen af Testimoniet ligesaa uforanderlig anvendte Pronomenet -"De"; det var Emancipationstegnet. Og dog har jeg i min Skoletid -aldrig betraadt den Mands Familiebolig nede under Skolen, som var mig -saa god, og som jeg elskede saa høit; saa streng var Afsondringen -imellem hans vistnok saare tarvelige Husliv og Skolen. -- Særegne -Forhold bevirkede, at jeg i mine akademiske Aar yderst faa Gange og -yderst kort gjensaae Frederiksborg og Bendt Bendtsen; jeg har ofte -bebreidet mig, at jeg ikke noksom ydede ham Gjengjæld for den -kjærlige Stolthed, hvormed han fulgte sin Lærlings Fremskridt paa den -akademiske Bane som Lærer i hans Yndlingsfag: Latin; jeg er vis paa, -at han satte Pris paa, at hans tredie Søn -- den for nogle Aar siden, -efterat han havde taget Afsked som Rektor for Ribe Kathedralskole, -afdøde Carl Bendtsen, en kjær Kammerat og Ven af mig, -- som -philologisk Student var min Respondens, som det da hed, da jeg i 1828 -disputerede for Doktorgraden. -- Den 25de September 1820 kjørte jeg -med en Meddimittend, som jeg holdt af, paa en til hans Raadighed -stillet Vogn til Kjøbenhavn, for den 1ste Oktober at indstille mig -til Examen artium, saaledes som den dengang afholdtes ved -Universitetet. - - - - -III. - -STUDENTERAARENE, EMBEDSEXAMEN OG MAGISTERGRAD. - -1820-1826. - - -Ved Ankomsten til Kjøbenhavn fandt jeg mine ydre Forhold foreløbig -ordnede, idet jeg paa den førnævnte Velgjørerindes Bekostning og ved -fra hende udgaaet Omsorg var tinget i Pension hos en borgerlig -Familie i smaae Vilkaar og Midler anviste til mine Fornødenheder, -saaat jeg befriet fra Bekymring og Tryk i denne Henseende kunde -gjennemgaae Examen artium. Dens Udfald -- jeg opnaaede Udmærkelse -- -tilfredsstillede ikke blot særdeles min Velgjørerinde, til hvem jeg -fra nu af fik en nærmere stadig Adgang, men især min kjære Rektor, af -hvis Dimittender i en længere Aarrække ingen havde havt samme Held, -og som, med Ret eller med Uret, ansaae sig for mindre vel anskreven -hos en af de indflydelsesrige Examinatorer, og Glæden var desto -større, da tilfældigvis i 1820 ingen anden Kandidat blev -udmærket[26]. Efter Examen fik jeg den ene af de to Pladser i -Kommunitets- og Regentsstipendiet, der ere forbeholdte Dimittender -fra Frederiksborg, uden at det faldt Regentsprovsten ind at se en -Misbrug deri, at jeg boede frit udenfor Regentsen (-- jeg troer dog, -at jeg selv overlod de saakaldte Regentspenge til den Gratist, som -Provsten indlagde paa det mig anviste Værelse --), hvad der var -fremkaldt ved, at min Velgjørerinde havde den Forestilling, at -Regentsen var et betænkeligt Sted for et saa ungt Menneske. Men -hertil kom ganske uventet en anden betydelig Understøttelse, -idet daværende Etatsraad L. Engelstoft sendte Bud efter mig og -opfordrede mig til med en Ansøgning at henvende mig til Grev A. V. -Moltke-Bregentved om det Moltkeske Stipendium for Embedsmænds -studerende Sønner og denne Ansøgning bevilgedes endog med en -overraskende Anticipation. Paa hvilken Maade Engelstoft i det mig af -ham til Greven medgivne Brev havde skildret min Stilling, veed jeg -ikke. Han havde slet ikke hos mig erkyndiget sig nøiere derom, og jeg -modtog de Understøttelser, der dengang uden nogetsomhelst Initiativ -eller ivrig Bestræbelse fra min Side faldt i min Lod, uden nogen -Overveielse af, om jeg ikke ubillig begunstigedes paa Andres -Bekostning[27]. De Savn, der i min Skoletid saa haardt havde trykket -mig, vare saaledes i ethvert Tilfælde for flere Aar blevne afløste af -en relativt større Velhavenhed, end jeg til nogen anden Tid af mit -Liv har befundet mig i, og, skjøndt jeg baade ved Bogkjøb og ved at -hjælpe mine Brødre under deres Forberedelse til Styrmandsexamen og -ved andre Udgifter, der vare mindre berettigede, af og til bragte -mine Finantser i nogen Uorden, bør jeg dog med Tak anerkjende, at jeg -i fire Aar kunde hengive mig til mine Studier uden nogensomhelst -Bestræbelse for Erhverv eller Bekymring for mine Fornødenheder. - - {[26] Da jeg kort efter Examen skulde nyde min Triumph i - Frederiksborg, afkjøledes mit Mod noget paa en eventyrlig og - besværlig tretten Timers Nattereise dertil, paa hvilken jeg mistede - samtlige mine akademiske Dokumenter, derimellem ogsaa den saakaldte - akademiske Stilebog, hvori det ovenfor nævnte latinske Poem - indeholdtes.} - - {[27] Jeg kan ikke uomtalt forbigaae det Ædelmod, der betegnede mit - første Sammentræf med den Mand, med hvem det blev min Skæbne siden - at mødes i Danmarks Statsraad. Da jeg i Oktober eller Begyndelsen - af November kom ind til Greven, bad han mig komme igjen ved - Terminstiden i December. Da jeg til den Tid indfandt mig, lagde han - efter nogle venlige Ord og med den ham under slige Forhold egne - Forlegenhed en Hundrededalerseddel i min Haand og sagde, at jeg - skulde komme igjen næste Juni Termin. Da gjentog han det Samme med - Opfordring til mig om atter at komme i December, og jeg troede - naturligvis, at det var en af de bestemte Stipendielodder, der paa - denne Maade udbetaltes mig; men i December 1821 sagde Greven mig, - at det var ham en Glæde nu at kunne tilstaae mig Stipendiet; de to - forrige Terminer havde jeg altsaa modtaget en privat Gave. Man maa - herved ikke glemme, at en saadan Gave under de daværende - Godseierforhold var langt betydeligere, end den nu vilde være.} - -Mine Studenteraar faldt i en Tid, i hvilken Erindringen om nær -forudgaaede tunge Tilskikkelser hvilede over Landet og i -Hovedstaden stærkt paatrængte sig igjennem Ruiner, derimellem -Universitetsbygningens, eller gjennem ufuldendte Nybygninger, og med -denne Erindring forbandt sig den endnu tilstedeværende, paa alle -Sider sig aabenbarende økonomiske Nød og Fattigdom. Heller ikke -Landets høieste Undervisningsanstalt: Universitetet befandt sig i -nogen blomstrende eller tilfredsstillende Tilstand. Naar et isoleret -og fra livlig Udvexling af Kræfter og ansporende Væddekamp afskaaret -Universitet altid kan have Vanskelighed ved i alle Retninger at holde -sig paa det tilbørlige Standpunkt, maatte denne Vanskelighed særlig -gjøre sig gjældende, naar som dengang de materielle Betingelser -i en længere Aarrække svigtede ikke blot ved det ydre Apparat -af Bygninger, Samlinger og deslige, men ogsaa ligeoverfor -Lærerpersonalet, idet ikke faa Medlemmer af dette levede i meget -trange Vilkaar, medens baade Landets økonomiske Forhold og nedarvet -Vedtægt hindrede Udsondringen af de ikke længer brugbare Kræfter og -disses Erstatning med nye. Dertil kom, at de i Slutningen af forrige -og Begyndelsen af dette Aarhundrede tildels under Hertugen af -Augustenborgs ikke altid sikre og selvstændige Ledelse antydede og -paabegyndte Reformer og Indretninger under den efter 1807 følgende -Ulykkesperiode, da ogsaa Hertugen selv fjernedes, gik istaa, hvorpaa -i den Retning, i hvilken mine Studier førte mig, det i den spædeste -Alder henvisnede pædagogiske Seminarium frembød et Exempel. Gammelt -og Nyt blandede sig stundom paa en besynderlig Maade, der for mig -afprægede sig i et lille Træk. Hver Student skulde efter -Immatrikulationen vælge sig et Medlem af Konsistorium til saakaldet -Privatpræceptor. Denne skulde efter de ældre Bestemmelser have et -særligt Tilsyn med de til ham paa denne Maade knyttede Studenter og -støtte dem; men af en saadan nærmere Forbindelse var end ikke det -allerringeste Spor blevet tilbage; to Dage efter Immatrikulationen -havde Studenten ofte glemt, hvem der var hans Privatpræceptor, og -Præceptoren, hvilke Studenter der havde valgt ham. Men, naar -Studenten efter fuldendt akademisk Kursus og ved Ansættelse i et -Embede løste det saakaldte Testimonium publicum, tilfaldt af -Betalingen derfor 2 Rigsdaler Privatpræceptoren. Jeg valgte til -Privatpræceptor Historikeren Abraham Kall, tidligere ogsaa Professor -i Græsk, dels af Respekt for Mandens Ry for udbredt Lærdom, dels -fordi andre mig maaske mere tiltalende Navne vare optagne, da Touren -kom til mig at vælge; thi Studenterne skulde ligelig fordeles imellem -samtlige Konsistoriales. Mandens videnskabelige og akademiske -Virksomhed var imidlertid ophørt længe iforveien, og jeg har aldrig -set ham, da han ikke længer gik ud. Medens i flere Retninger -hæderlige Navne indgød Agtelse og enkelte kastede en særlig Glands -over Universitetet (-- Ørsted havde i 1819 gjort sin Opdagelse af -Elektromagnetismen --), fremtraadte paa andre Punkter Svaghederne -stærkt, vistnok fornemmelig, men dog ikke udelukkende, i det -philosophiske Fakultet (der dengang tillige omfattede det -mathematisk-naturvidenskabelige); selv raa Mangel paa al sømmelig -Holdning og Anstand savnede ikke en enkelt, oprindelig ikke ubegavet -Repræsentant. -- I det almindelige, navnlig æsthetiske Litteraturliv -stod endnu Rahbek med nogle mindre betydelige Veteraner som -Repræsentant for eller Minde om Tiden før Øhlenschlæger, og, uagtet -det sagdes at høre til de Formaninger, som min Privatpræceptor A. -Kall, medens han endnu saae Studenter, i sin gammeldags Strenghed -pleiede at give disse: ikke at drikke Dus med Rahbek, fandt jeg mig -selv hædret ved i mit 17de Aar at indtræde i Dusbroderskab med den -elskværdige gamle Mand; Bakkehuset selv var derimod allerede dengang -lukket for nye Gæster, endsige saa unge. Efter den heftige Kamp -imellem Øhlenschlæger og Baggesen og den Sidstes Bortdragen var der -indtraadt en Art mat Stilstand, og, skjøndt Værket: Nordens Guder var -udkommet i det nærmest forudgaaende Aar, mærkedes dog Pieteten imod -Digteren ikke saaledes, som man skulde have ventet, da der i 1820 -skete et raat Angreb paa ham i Anledning af et af ham affattet -Universitetsprogram[28]. Det var Skade, at man ikke havde fundet -noget andet Middel til at sikre Digterens Existens end et -Professorembede, hvortil han hverken ved Aandsretning eller -Uddannelse egnede sig. Grundtvigs første Kampperiode var afsluttet, -og den anden skulde først aabnes med Angrebet paa Clausens -Rationalisme. Ingemanns sentimental-romantiske Digtervirksomhed var -ikke trængt videre igjennem, I. L. Heiberg havde som Lektor i Kiel -foreløbig standset sin digteriske Produktion, Poul Møller var paa sin -Kinareise, og Henrik Hertz, Christian Winther og Christian Wilster -fandt saaledes en temmelig fri Plads ved deres da begyndende -Optræden, der knyttede sig nær til Studenterverdenen. -- I -Studenterlivet var der kommet en mærkelig og følgerig Bevægelse ved -Dannelsen af Studenterforeningen, Formen for et før ukjendt friere og -alsidigere Samliv, i Sommeren 1820. I denne indtraadte jeg i Løbet af -den første Vinter og deltog med Iver i Livet indenfor samme i hele -min Studentertid; jeg bragtes derved strax i nærmere Bekjendtskabs- -og Venskabsforhold til en hel Række ansete og dygtige Studenter -udenfor mit eget Specialfag, der vare adskillige Aar ældre end jeg, -derimellem f. Ex. Juristen og Historikeren J. V. Jacobsen (død som -Etatsraad og Kommitteret i Rentekammeret), den philologisk dannede -Æsthetiker C. A. Thortsen, der for faa Aar siden er død som -afskediget fra Rektoratet ved Randers Skole, og Digteren Henrik -Hertz, ikke at glemme den i flere Retninger begavede og elskværdige, -men ved en tidlig begyndt Tunghørighed i sine Livsforhold endel -tilbagetrængte Frederik Fabricius, der i Alder stod mig langt -fjernere, -- Forbindelser, der virkede vækkende paa mig i flere -Retninger. Jeg deltog fra Begyndelsen lige ivrigt i Foreningens -litterære Forhandlinger (-- jeg erindrer, at jeg i mit andet -eller tredie Studenteraar i Foreningen oplæste en Afhandling -af mig om Hertug Henrik Løve og opponerede stærkt imod en af -Historikeren, siden Kunstlæreren L. N. Høyen da opstillet Thesis -om Kardinal Fleurys udmærkede politiske Dygtighed --), i dens smaae -parlamentariske Kamplege og i dens selskabelige Fornøielser, -iblandt Andet, medens Foreningen i et Par Aar havde nogle smaae -Sommerværelser med Have paa Vesterbro, navnlig som Keglespiller. -Ogsaa med Mange af dem, der kom til Universitetet samme Aar som jeg -uden at vælge samme Fag, stod jeg i et livligt, ikke med det første -Aar afsluttet Samkvem. Tidlig knyttedes jeg saaledes til Juristen F. -U. Timm, først noget senere derimod til den baade videnskabelig og -kunstnerisk (i Musik) saare begavede Ernst Bojesen, begge mine -trofaste Venner indtil deres Død; fra den sidste var jeg i det første -Par Studenteraar bleven holdt borte dels ved en vis Skinsyge imellem -de navnlig ved Bekjendtskab med den nyere Litteratur mere udviklede -Studenter fra Kjøbenhavn paa den ene Side og paa den anden -Provindsskolernes Dimittender, hvis stiltiende Repræsentant jeg var -bleven ved den akademiske Anseelse, som den første Examens Udfald -havde skaffet mig, dels dog ogsaa ved en noget forskjellig -Individualitet. -- Min Aandsretning og de tidligere modtagne -Indtryk lode mig ved Tanken paa et Embedsstudium kun Valget -imellem Retsvidenskaben og Philologien, der, efterat den -ved Universitetsfundatsen af 1788 indrettede philologiske -Skoleembedsexamen i en lang Række af Aar var gaaet i Forglemmelse, -atter havde faaet en Plads imellem Embedsexamensfagene ved -Anordningen af 24de Oktober 1818, rigtignok i en noget broget -Skikkelse. Ved Siden af klassisk Philologi, Hebraisk og Historie -examineredes der saaledes dengang, for at omfatte alle eller dog de -fleste og vigtigste Skolefag, ogsaa i Philosophi, Theologi og -Mathematik, naturligvis dog saare elementært og overfladisk, saaat -Philologien med Historie ikke blot gav Examen det almindelig vedtagne -Navn: "store Philologicum", men ogsaa dens væsentlige Indhold. Den i -Frederiksborg vakte og til Anelse om Videnskab og Lærdom hos mig -udviklede Interesse overveiede, dengang jeg blev Student, afgjort den -fra Bornholm medbragte og derfra kun paa det Elementære og Praktiske -henvisende Retning; jeg valgte derfor Philologien, et Studium, hvorom -allerede, ogsaa ved en vis Nyhedens Tiltrækning, en omend ikke -talrig, saa dog virkelig ivrig og alvorlig stræbende Kreds havde -begyndt at danne sig. Et Par af denne Kreds: de tidligere theologiske -Kandidater Flemmer, død som Rektor i Frederiksborg, og J. Hage, siden -Overlærer i Roskilde, død som Journalist, samt B. Borgen, død som -afskediget fra Rektoratet ved Metropolitanskolen, stode mig dog i -Alder temmelig fjernt og deltog ikke i min Tid i de philologiske -Forelæsninger og Øvelser, hvorimod Henrichsen (Student fra 1818), -Olsen (fra 1819) og Elberling (fra 1819), der døde som Rektorer eller -afskedigede fra Rektoraterne i Odense, Viborg og Roskilde, samt -Rasmussen, der blev Student med mig, men var nogle Aar ældre (død -ung), og jeg selv dannede en igjennem vor hele Studietid bestaaende -inderlig Forening, en fast Stok (af os selv i Spøg paa Latin benævnt -_baculus fixus_), der imidlertid først fuldstændig knyttedes 1821, -efterat jeg og Rasmussen havde tilendebragt "anden Examen". -- Paa -denne philologisk-philosophiske Examen -- som den officielt kaldtes --- rettede jeg senere, nemlig i 1832, efter i nogle Aar som Docent at -have medvirket ved den, i en Afhandling i Maanedsskrift for -Litteratur, hvorom siden vil blive at tale, et stærkt Angreb og -udtalte tilsidst i 1849 som Minister den endelige Dødsdom over dens -hele Indretning, efterat allerede Universitetsdirektionen i 1845 -havde udvirket en kongelig Resolution, der forudsagde dens Ophævelse. -Jeg har, saalænge denne Examen og Forberedelsen dertil bestod, som -Professor for min Del redelig søgt at udrette det Bedste, der efter -Omstændighederne lod sig udrette ved den, og jeg har under mine -Forelæsninger til samme kunnet glæde mig ved de Studerendes Velvillie -og Imødekommen, men jeg har hverken i de mellemliggende Aar eller ved -nu at opfriske det hele Billede og ved at gjennemgaae min som Student -og Professor gjorte Erfaring fundet Anledning til at forandre min Dom -om den. Vistnok havde Examens anden Del, der omfattede dels Logik og -Psychologi under Et som theoretisk Philosophi og Moral som praktisk -Philosophi, dels Astronomi og Physik, forsaavidt en større -Berettigelse end de løsrevne og tilfældige Stumper og Stykker, der -ved første Del føiedes til Skolekurset, idet den, dog med Undtagelse -af Moralen, virkelig bød de unge Studenter noget Nyt; men -Forelæsninger i et halvt Aar for et meget talrigt, til at høre -Forelæsningerne vel nominelt forpligtet, men i Virkeligheden meget -løst sammenhængende Auditorium var en saare uheldig Form for -Meddelelsen og Befæstelsen af positiv Elementærkundskab, især naar -den derved forudsatte mathematiske Kundskab var meget forskjellig og -ikke samtidig øvedes, hvortil kom, at man i et Hovedfag: Physiken -ikke naaede til den for Aandens Vækkelse vigtigste Del, den chemiske -Physik; Ingen hørte i Forelæsningerne til anden Examen af Ørsted et -Ord om Elektricitet eller Magnetisme. En kjær Ven, imellem hvem og -mig Uenigheden om anden Examen og Forhandlinger derom langt senere -endog fremkaldte nogen Kulde, nemlig Mathematikeren Christian -Jürgensen, fremhævede gjerne den Indflydelse, som Berøringen med -betydelige Videnskabsmænd og deres levende Fremstilling maatte have -paa de Unge; men selv for den baade dygtige og aandrige Docent var -det vanskeligt at lægge fuld Kraft og Liv i dette hvert Aar under de -givne Vilkaar gjentagne Kursus. Det er hermed ingenlunde sagt, at jeg -er tilfreds med den Maade, hvorpaa der senere af Philosophien alene -skabtes en Art anden Examen, og hvorpaa det derhenhørende Kursus en -Tidlang behandledes. -- Hvad mig selv angaaer, modtog jeg ved den -nævnte Examens første Del i flere Fag meget ugunstige Indtryk: i -Latin saaledes ved Indholdets Fattigdom og Overfladiskhed, i Historie -(om det østgothiske Rige) ved Foredragets Tørhed og Mathed, i -Mathematik ved den uden Tvivl dygtige og skarpsindige Professors -(Degens) totale Mangel paa Plan og paa Forelæsningernes Anlæg efter -nogetsomhelst bestemt Maal[29]. Fra at yde Forelæsningerne til den -anden Del af anden Examen den tilbørlige Opmærksomhed, med Undtagelse -af Sibberns, som allerede vare begyndte og havde fængslet mig i det -første Semester, tilstaaer jeg, at jeg aflededes ved en ensidig -Hengivelse til en philologisk Interesse. Imellem de i Januar 1821 -(ved Frederik VI's Fødselsdag) udsatte akademiske Prisopgaver havde -nemlig den philologiske, der omhandlede Ciceros i de verrinske Taler -og andetsteds adspredte Notitser og Domme om Værker af den bildende -Kunst og hans deri for Dagen lagte Indsigt og Smag, vakt min -Opmærksomhed, og over denne Opgave kastede jeg mig derfor, skjøndt -ganske uforberedt, hvad Anskuelse af Kunstværker og Bekjendtskab med -Kunsthistorie angik, og frembragte, idet jeg helligede min meste Tid -til en vistnok overfladisk, men dog foreløbig for mig ikke unyttig -Læsning af Cicero, da ogsaa en latinsk Afhandling, der uden Tvivl bar -det stærkeste Præg af Umodenhed, men som dog belønnedes med et -Accessit, medens Præmien tilkjendtes den ældre og vistnok med Hensyn -til noget Kunstkjendskab langt bedre forberedte Olsen. Men herved og -ved samtidig Læsning af Græsk skete et saa stort Indgreb i -Forberedelsen til anden Examen, at jeg kun opnaaede en af de sidste -Pladser imellem de temmelig talrige Udmærkede, og endda er det mig -næsten uforklarligt, hvorledes jeg i Historie og maaske endnu i et -Fag til opnaaede Laud. - - {[28] T. Algreen Ussing: "Bevis, at Adam Øhlenschlæger er gaaet fra - Sands og Samling" (i Kjøbenhavns Skilderi).} - - {[29] Der herskede dengang den stygge Skik, at de Kandidater, der - skulde examineres, Dagen forud indfandt sig hos vedkommende - Professorer for personlig at betale Honoraret for denne private - Forelæsning, hvilket da, ofte med et større eller mindre Tillæg - lagdes paa et Bord, eller for at forevise eller tilbyde at forevise - et testimonium paupertatis. Ved denne Leilighed spurgte saa den - yderst godmodige Degen hver Kandidat om, i hvilket Afsnit af - Skolekurset eller det i Forelæsningerne Foredragne han ønskede at - examineres; man opgav da Geometri, Arithmetik med eller uden Læren - om Ligninger o. s. v., og dertil holdt han sig saa ved Examen. -- - Betalingsmaaden selv blev senere efter min og nogle Kollegers - Andragende forandret til Indtegning hos og Betaling til en af - Docenterne antagen Kvæstor, medens Bestemmelsen om Fritagelse - derfor overdrages til en Komité.} - -Efter Tilendebringelsen af det første akademiske Aar, i hvilket jeg -ogsaa havde opfrisket mine Barndomsminder ved et Besøg hos min Moder -og derhos i Sommerferien ved et Ophold hos Etatsraadinde Kofod paa -hendes Gods Aastrup imellem Roskilde og Holbæk havde gjort et senere -aldrig fornyet Bekjendtskab med et rigt Herregaardsliv, kastede jeg -mig med fuldt Alvor over den klassiske Philologi. Deri vare dengang -fire Professorer ansatte, af hvilke dog den ene: Brøndsted i hele min -Studietid og i flere Aar derefter var fraværende i Udlandet. B. -Thorlacius, Professoren i Latin, havde vel efter sin Fader, den -nordiske Oldforsker Skule Thorlacius, arvet et anset Navn og selv i -sin Ungdom faaet et vist Ry for Lærdom; i Virkeligheden havde han -imidlertid kun en temmelig udbredt, men overfladisk og aandløs -Læsning i klassisk, især latinsk og islandsk, Litteratur uden -nogensomhelst sikker og ved skarpere Tænkning ordnet enten sproglig -eller historisk Indsigt; af den nyere philologiske Bevægelse i -Tydskland ved Wolff og Hermann var han bleven ganske uberørt, og selv -Heynes Indflydelse havde kun i ringe Grad paavirket ham. Hans -skriftlige Behandling af det latinske Sprog havde aldrig været streng -korrekt og var efterhaanden bleven i høi Grad skjødesløs; dertil kom, -at der meget tidlig (-- han var i 1820 kun 45 Aar gammel --) var -indtraadt en Slappelse ogsaa i Hukommelsen, der fremtraadte stærkt i -de to eneste Forelæsninger, som jeg og mine fire nævnte Studiefæller -hørte hos ham efter anden Examen, hvoraf den ene over Ciceros nys -delvis gjenfundne Skrift _de republica_; af de øvrige af ham i hine -Aar udenfor Kurset til anden Examen anmeldte Forelæsninger og Øvelser -er neppe nogen kommen istand. Hos N. Schow, Professor i Græsk og -Archæologi, var der tidlig, som der sagdes: af Sorg over Tabet af -hans Haandskrifter og litteraire Samlinger fra et langt Ungdomsophold -i Udlandet, opstaaet en forunderlig aandelig Forstyrrelse og -Forvirring i den hele Kundskabskreds, der ved Siden af et -besynderligt Væsen i mange Aar gjorde den ulykkelige Mand til en -Gjenstand for de unge Studenters Latter og Spot. Den Erfaring, jeg -selv ved at examineres af ham ved Examen artium i Pauli Brev til -Galaterne gjorde, afkræftede ikke de næsten utrolige Historier, der -fortaltes om hans Feiltagelser. Jeg foreslog mine philologiske -Venner, at vi, da den gamle Mand dog skulde examinere os, burde vise -ham den Opmærksomhed at høre Noget hos ham, og vi bad ham da at give -os en Oversigt over græsk Palæographi og paa Bibliothekerne øve os i -at læse græske Haandskrifter, hvormed han i sin Ungdom havde givet -sig meget af, men Udfaldet var et saadant, at det kun efterlod en -Blanding af Forundring, Spot og dyb Medynk. Der blev derefter kun -tilbage min senere mangeaarige trofaste og velvillige Kollega F. C. -Petersen, der vel ikke var nogen skarpsindig eller selvstændig -Philolog, især ikke i exakt grammatisk Retning, men en flittig, den -tydske philologiske Litteratur omhyggelig benyttende Mand med stor -Imødekommen mod os Yngre, der, foruden at høre hans mythologiske og -archæologiske Forelæsninger, hvert Semester samledes hos ham til -Fortolkningsøvelser over græske Forfattere og dér tumlede os med stor -Frihed og Iver. Jeg gjorde det til min Opgave ved disse Øvelser, -istedetfor Excerperen af Scholier og nyere Commentarer over Pindar og -Tragikerne med tilføiede lidet begrundede Meninger, at trænge paa -Uddannelsen af en selvstændig Sprogindsigt og Sprogtakt, bygget paa -mere omfattende Læsning og egen grammatisk Iagttagelse og ved Siden -deraf paa historisk Opfatning, hvorfor ogsaa prosaiske Forfattere -inddroges i Kredsen; jeg erindrer endnu, hvor ubarmhjertig jeg tvang -mine Venner til at følge mig igjennem den græske Syntax og ikke -sparede vor taalmodige Præses for Forlegenheder med den ulykkelige -Partikel an. Til Øvelserne hos Petersen føiedes Disputerøvelser -paa Latin i Sammenkomster paa Walkendorfs Kollegium, af hvilke -Sammenkomster ogsaa fremgik et ikke meget veloverveiet litterært -Foretagende, men som dog har sin Betydning som Minde om den -ungdommelige Iver og den fælles Aand, der besjælede os, nemlig det -#per quinque juvenes Haunienses# paabegyndte Aftryk med enkelte -Tilføielser af Italieneren C. Garatonis Anmærkninger til Ciceros -Taler, et dengang Norden for Alperne lidet bekjendt og vanskelig -tilgængeligt Arbeide. Det blev mig imidlertid klart, at Garatonis -Anmærkninger vare for tilfældige og usammenhængende i deres Form til -saaledes særskilt at udgives, og, da Touren kom til mig at besørge -et Afsnit, var det mig meget kjært, at Forlæggeren ikke viste Lyst -til Fortsættelse. Af græske og latinske Forfattere gjennemarbeidede -jeg et forholdsvis meget betydeligt Pensum, naturligvis ikke Alt lige -grundig, ligesom jeg ogsaa opgav dem til Examen med Haabet om, at -Totalindsigten skulde opveie Manglerne i Memorering af det Enkelte. -Ved Siden af denne Forfatterlæsning fik jeg Tid til et temmelig -omfattende historisk Studium og gjennemgik navnlig for Middelalderens -Vedkommende meget omhyggelig Raumers da nye og meget anerkjendte -Arbeide over Hohenstauferperioden, hvoraf dog de to sidste, -Forfatningen skildrende Bind endnu ikke vare udkomne, idet jeg -selv læste betydelige Stykker af et Par didhørende middelalderlige -Skrifter (Otto Frisingensis, Helmold og Arnold af Lübeck). Hertil kom -et ikke ganske ringe Arbeide med Hebraisk (3 Mosebøger, Josva, Ruth, -Salomons Ordsprog og Jesaias). Endda beholdt jeg, understøttet af en -let Opfattelse og sikker Hukommelse og ved at være fri for ethvert -Biarbeide, Tid til en ikke ganske ringe Læsning af dansk og tydsk -Skjønlitteratur tilligemed Oversættelser af Walter Scotts Romaner. -Det er maaske her Pladsen at indskyde den ogsaa for hele den følgende -Tid gjældende Bemærkning, at min æsthetiske Nydelse og Dannelse, -hvis Extensitet jeg altid har underordnet Intensiteten, i original -Skikkelse foruden den gamle Litteratur kun har omfattet Dansk, Tydsk -og noget Svensk; engelsk og italiensk Poesi har jeg kun kunnet nyde -i Oversættelser og derfor ogsaa i indskrænket Maal; den franske har -ikke tiltrukket mig. - -Under saadant Arbeide hengik Aarene 1821-1824, omend ikke aldeles -uforstyrrede. I Efteraaret 1823 indtraadte nemlig en Begivenhed, som -maatte faae en væsentlig Indflydelse paa min Livsplan og Livsgang. -Jeg forlovede mig nemlig da, i en Alder af 19 Aar, med Datteren af -den Familie, hos hvilken jeg boede, og som levede i trange og usikre -Kaar. Da hun derhos var nogle Aar ældre end jeg, var jeg mig fuldt -bevidst, at jeg derved paatog mig den Forpligtelse at styre -regelmæssig og ad lige Vei hen mod en ikke for fjern Embedsansættelse -med Opgivelse af Planer og Udsigter, der ellers kunde synes -berettigede og naturlige. Det var ikke let, men Beslutningen toges og -fastholdtes, og det Offer, som jeg derved bragte, blev gjengjældt og -opveiet ved en til Livets Ende trofast, inderlig Kjærlighed og -Overbærelse med Feil fra min Side. Hvis end ikke mine Stipendier -havde stundet til Ende med Sommeren 1824 og fortsat Modtagelse af den -rigelig ydede private Understøttelse havde kunnet synes en Misbrug, -maatte derfor selve det saaledes stiftede Forhold, især da det noget -maatte overraske min Velgjørerinde, paaminde om og opfordre til -Afslutning af Examensstudiet. Jeg indmeldte mig saaledes i December -1824 til den indtil da kun med én Kandidat (Flemmer) i sin nye Form -afholdte Examen. Den mundtlige Prøve fandt Sted den 7de Februar 1825, -og der tilkjendtes mig Karakteren #Laudabilis unanimi consensu#, den -ved nævnte Examen vedtagne Form for Udmærkelse[30]. Ved Prøven havde -jeg den tilfældige Ære, at E. G. Gejer og endnu en anset Svensk -- -vistnok Atterbom -- paa en Gjennemreise vare tilstede en kort Tid. -Den næstfølgende 26de Mai underkastede jeg mig i Metropolitanskolen -den foreskrevne praktiske Prøve med Karakteren Laudabilis. - - {[30] Forordningen af 24de Oktober 1818 savnede enhver Bestemmelse - om, hvorledes Examenskarakteren skulde fremkomme, og hvorledes - Udfaldet i de enkelte Fag med de yderst forskjellige Fordringer - skulde sammenlignes og afveies, og hvilken Indflydelse de - forskjellige Examinatorer skulde udøve. Ved en Art mindelig - Overenskomst dannedes en vis Praxis, ifølge hvilken Examinatorerne - i Latin og Græsk fik Hovedindflydelsen, de i Historie og Hebraisk - den næste og de øvrige, som tilbørligt var, en meget ringe, thi der - krævedes i Philosophi og Mathematik ikke Andet, end hvad der - forlangtes til 1ste og 2den Examen, i Mathematik endog med stor - Lemfældighed, og i Theologi en meget begrændset Oversigt over - Dogmatiken. Til en fast Regel kom det aldrig før den nye Anordning - af 1849. Den godmodige Theolog, siden Biskop, P. E. Müller gjorde - mig ved Slutningen af sin Examination den ironiske Kompliment: - #Video te, qui in ceteris disciplinis habitas, ne in theologia - quidem hospitem esse.#} - -I den sidste Tid før Examen havde jeg været stærkt anstrengt og -trængte til nogen Hvile. Denne indtraadte dog ikke i en saadan Form, -at jeg, for en Tid løsreven fra den Kreds af Sysler og Gjenstande, i -hvilken jeg hidtil havde været fastholdt, frit kunde hengive mig til -nye Indtryk og Tankerækker. Jeg maatte paatage mig et ikke ganske -ringe Undervisningsarbeide og vikarierede iblandt Andet et Par -Maaneder som Lærer i Borgerdydsskolen paa Kristianshavn i den øverste -Klasse, jeg husker ikke om baade i Latin og Græsk eller blot i det -ene Sprog, for Flemmer, den eneste Undervisning, jeg overhovedet har -givet som Lærer i en Skole. Ved Siden heraf udfyldte jeg mit -Bekjendtskab med og Læsning af de gamle, navnlig græske, Forfattere -og syslede endog en kort Tid med Arabisk for nogenlunde at -fuldstændiggjøre Billedet af den semitiske Sprogform; men min -Hovedopgave blev at afslutte mit akademiske Studium og habilitere mig -som videre fremadstræbende Philolog ved et Prøveskrift for -Magistergraden, der dengang, fra 1824 af, i en Række Aar var adskilt -fra den philosophiske Doktorgrad. Stoffet til et saadant Prøveskrift -tilbød sig lettest og nærmest i de kritiske og exegetiske -Optegnelser, som jeg efterhaanden havde samlet til græske og -latinske Forfattere, og i de grammatiske og i det Hele sproglige -Bemærkninger, som jeg havde sat i Forbindelse dermed; det var i denne -grammatisk-kritiske Retning, at mine Studier hidtil overveiende havde -bevæget sig, og hvori jeg følte mig selvstændig og sikker. At jeg -deraf særlig fremdrog, hvad der angik Cicero, og saaledes den -latinske Side, medens den græske havde udøvet en fuldt saa stærk -Tiltrækning paa mig, havde sin Grund dels i Følelsen af, at jeg paa -dette Punkt var i Besiddelse af et større, om en enkelt Forfatter -samlet Materiale, dels i Harmen over det af Uvidenhed, Tankeløshed og -Hovmod sammensatte Uvæsen, hvormed i de nærmest forudgaaende Aar en -tydsk Philolog J. A. Goerenz havde vidst at imponere sine Landsmænd -som Kritiker og Bearbeider af Ciceros philosophiske Arbeider. -Saaledes opstod den Afhandling, hvorover jeg den 14de Juli 1826 -disputerede (#Emendationes in Ciceronis libros de legibus et -Academica#, 205 Sider i Oktav), men som foreligger trykt i en noget -anden Form end den, hvori den først var udarbeidet, idet Fakultetet -forlangte den hele Indledning, der indeholdt en fuldt retfærdig, men -i Formen streng og aldeles tilintetgjørende Bedømmelse af Goerenz's -Arbeider og flere ikke milde Domme om adskillige andre ældre og nyere -Philologer udeladt, en Fordring, som jeg ogsaa selv nu maa anse for -at have været saa meget mere berettiget, som ingen af Censorerne var -istand til at paatage sig noget Ansvar paa dette Omraade, men hvorved -Afhandlingen ikke destomindre tabte sit almindelige Grundlag og det, -der skulde sammenbinde Rækken af enkelte Bemærkninger, Textrettelser -og Forklaringer, tildels med temmelig omfattende Digressioner ogsaa -til græsk Sprogbrug. Jeg kommer nedenfor tilbage til dette første -Ungdomsarbeide. - - - - -IV. - -ANSÆTTELSE VED UNIVERSITETET. EMBEDS- OG VIDENSKABELIG VIRKSOMHED. - -1826 til 1848. - - -I Sommeren 1826 fik Professor Thorlacius Tilladelse til i to Aar at -foretage en Udenlandsreise paa den Betingelse, at en dertil egnet -yngre Mand formaaedes til under hans Fraværelse at besørge -Examinationen og Forelæsningerne i Latin, navnlig de til anden Examen -nødvendige, imod, foruden Betalingen for den private Forelæsning i -hvert Vintersemester, at faae et særligt Honorar af 300 Rdl., til -hvilket Beløb den nævnte Forelæsningsindtægt ligeledes omtrent kunde -anslaaes. Thorlacius underhandlede herom med Poul Møller (Digteren) -og mig hver for sig, men vi meddelte hinanden indbyrdes det gjorte -Tilbud. Poul Møller, der ikke havde gjort latinsk Philologi til sin -nærmere Opgave, skjøndt han i nogen Tid tænkte paa at underkaste sig -philologisk Embedsexamen, foretrak at følge en til ham paa samme Tid -stillet Opfordring om at gaae til Kristiania som Docent i Philosophi, -og jeg overtog da, tilskyndet af Udsigten til derved at opnaae en -fremtidig fast Ansættelse ved Universitetet, Vikariatet for -Thorlacius med saa kort Varsel, at jeg først den 25de September -konstitueredes som midlertidig Docent fra 1ste Oktober, paa hvilken -Dag Examen artium begyndte, til hvis Forberedelse jeg allerede flere -Dage iforveien underhaanden havde maattet medvirke. Dermed var min -Livsbane, omend tilsyneladende kun foreløbig, dog i Virkeligheden i -det Væsentlige bestemt ikke blot for en lang Række Aar, men i dens -Helhed. Thorlacius vendte vel i Sommeren 1828 tilbage fra Udlandet, -hvormed min Konstitution saaledes var tilende, og, da jeg under -denne havde vundet Anerkjendelse hos de Studerende og de -Universitetslærere, med hvilke jeg samvirkede ved anden Examen, -tilbød man mig, skjøndt man ønskede at knytte mig til Universitetet, -eftersom ingen af de derved normerede Pladser var ledig, foreløbig et -af de Reisestipendier, der dengang af Fonden _ad usus publicos_ -næsten efter fast Regel paa to Aar tildeltes unge Videnskabsmænd, der -syntes at egne sig for Universitetet. Dette Tilbud vilde jeg -selvfølgelig ogsaa, hvis jeg blot havde havt at tage Hensyn til mig -selv alene, have grebet med Begjærlighed som svarende baade til -Længsler, jeg havde næret fra de tidligste Aar, og til mit i -Øieblikket tilstedeværende aandelige Behov; men den Bestemmelse, jeg -engang havde taget, og de Forpligtelser, der drog mig i modsat -Retning, samt en opstaaet Frygt for, at jeg, hvis jeg modtog -Stipendiet, ved min Hjemkomst vilde blive henvist til at vente paa -Thorlacius's dengang efter al Sandsynlighed først fjerne Afgang, saa -at jeg imidlertid maatte søge andre Udveie, bevirkede, at jeg trængte -paa for strax at blive fast ansat, -- og der havde imidlertid dannet -sig en saadan Mening om Trangen til en yngre, strengere uddannet og -efter strengere Methode virkende Universitetslærer i Philologi, -navnlig latinsk Philologi, at mit Ønske opfyldtes, og at jeg den 16de -September 1828 udnævntes til Lektor i Philologien. Kort efter, den -8de November, disputerede jeg ved Høitidelighederne i Anledning af -Prinds Frederik Carl Christians, siden Frederik VII's, første -Formæling for den philosophiske Doktorgrad. Thorlacius, der i -Vinteren 1828-29 ved Siden af mig holdt Forelæsninger i Latin til -anden Examen, skjøndt kun for et ringe Antal Tilhørere, blev henimod -Slutningen af Sommeren 1829 ramt af et apoplektisk Tilfælde og døde, -da dette gjentog sig, i Begyndelsen af Oktober 1829, hvorefter jeg -den 17de November s. A. udnævntes til Professor extraordinarius i -Philologi -- ifølge Kommunikationen særlig i det latinske Sprog og -dets Litteratur --, i hvilken Embedsstilling jeg forblev indtil 1848. -Den Løn, hvormed jeg først ansattes, var 800 Rd., hvortil kom 100 Rd. -som Honorar for den Forpligtelse paa Latin at skrive samtlige -Universitetsprogrammer, dengang tre hvert Aar, siden, da -Rektorskiftet sloges sammen med Reformationsfesten, to. Endnu førend -jeg udnævntes til Professor, havde jeg den 7de August 1829 giftet -mig. Da mit Ægteskab ikke blev barnløst, indtraadte der snart en -betydelig Trang til forøget Indtægt, og jeg søgte derfor det i 1832 -ved R. Rasks Død ledigblevne Embede som Bibliothekar ved -Universitetsbibliotheket, hvortil jeg valgtes af Konsistorium; Valget -bekræftedes af Universitetsdirektionen den 29de December 1832. Denne -Stilling beholdt jeg indtil 1ste Oktober 1848, da jeg fratraadte -den, fordi jeg den 22de Juli s. A. var bleven udnævnt til -Undervisningsinspektør ved de lærde Skoler, hvilken Post jeg atter -tilligemed mit Professorembede opgav den 16de November 1848 for at -overtage Stillingen som Kirke- og Undervisningsminister. Disse korte -Angivelser omfatte de faste ydre Punkter for min Livsbevægelse i 22 -Aar. Det var et stille, arbeidsomt Professorliv, hvori der først i de -sidste ni Aar under Kristian VIII's Regjering viste sig nogle Spor af -aktiv Deltagelse i offentlige Anliggender udenfor mit Embede. De, der -altsaa overhovedet noget nærmere ville kjende min Færd i dette -Tidsrum, maae finde sig i at følge mig igjennem en noget detailleret -Fremstilling af min Embedsvirksomhed og navnlig mine videnskabelige -Bestræbelser. Men, førend jeg gaaer over til denne Fremstilling i det -Enkelte og til, forsaavidt det her kan og skal ske, tillige at vise, -hvorledes mit rent personlige Liv føiede sig sammen med denne -Virksomhed, paatrænger der sig en almindelig Betragtning, som jeg -maa forudskikke til Belysning og Forstaaelse af det Hele. - -Det vil allerede af det Sagte være klart, at mit Liv indtil 1848 var -et uafbrudt Arbeidsliv i en bestemt Retnings og Opgaves Tjeneste, -idet Forberedelsesstadiet umiddelbart fulgtes af Embedsgjerningen, -uden at der imellem begge Afsnit faldt et saadant frit Mellemrum, som -Kandidataarene for de Fleste, der skulle forbinde Videnskab og -Embede, frembyde til Overveielse af og Forberedelse paa det Kommende -og til Bearbeidelse af Personligheden under Omskuen paa de -forskjellige Livsinteresser og Livsbestræbelser i Forhold til det -særlige Kald og den særlige Gjerning. Jeg gik fra min egen Examen og -fra den kort efter paafulgte Disputats over et Fagemne umiddelbart -over til at examinere og docere i samme Fag og fortsatte derefter -denne Virksomhed uafbrudt indenfor de givne Grændser. En kort Tid -kunde nu vel herunder den omhyggelige Indsamling af Specialkundskab -og Arbeidet paa en i det Enkelte klar og forstandsmæssig Ordning af -denne tilfredsstille; men Trangen til et alsidigere Overblik og til -en dybere Begrundelse, der førte ud over Specialvidenskaben, var -tilstede og gjorde sig efterhaanden gjældende med Uro og Kamp, -endog tildels fremkaldt ved Spørgsmaal og Opgaver indenfor -Specialvidenskabens Omraade. En Forelæsning over Philologiens -Encyclopædi, som jeg holdt i Sommeren 1830, vakte en saa stærk -Følelse af min almenvidenskabelige og philosophiske Dannelses -Utilstrækkelighed, at jeg næsten bragtes ud af Fatning og i -Sommerferien, umiddelbart efter mit første Barns Fødsel, maatte søge -Ro og Ligevægt ved en kort Fraværelse fra Hjemmet og Ophold hos -Venner i Nordsjælland. Jeg var da saa stærkt rystet, at jeg, hvis jeg -ikke havde havt Pligter mod min Familie, havde havt stor Lyst til -ganske at afbryde min Virksomhed og opgive min Embedsstilling. Denne -med Møie gjennemgaaede Krisis gjentog sig derhos, omend i en mindre -paafaldende Skikkelse, i Sommeren 1832, medens jeg paa engang dels -efter en ikke forud fuldt gjennemtænkt Plan og med ufuldkomment -Herredømme over Stoffet holdt en Række ogsaa af adskillige Ældre og -det ikke blot Philologer besøgte Forelæsninger over Sprogets Væsen og -forskjellige Skikkelser, dels stærkt optoges af Spørgsmaalene og -Striden om det lærde Skolevæsen. Kun langsomt og efterhaanden -lykkedes det mig fredelig at forene det ivrige Specialstudium med en -stille Sysselsættelse med almindeligere Spørgsmaal. Philologien -beholdt derved sin Betydning for mig som et væsentligt Led i -Tilveiebringelsen og Bevarelsen af den historiske Kulturbevidsthed, -der tjener Nutidens særlige Dannelse til Grundlag og orienterende -Korrektiv, men som heller ikke selv kan undvære Befrugtelsen og -Stødet fra Nutidsdannelsen. Det philologiske Arbeide var mig vel -ogsaa kjært ved den virtuosmæssige Sikkerhed, der deri lader sig -opnaae i Løsningen af Detailopgaver, men denne Kjærlighed kunde -ikke fjerne den videregaaende Higen. At søge en overfladisk -Tilfredsstillelse for denne Higen gjennem Tilegnelsen af det en Tid -lang herskende philosophiske Systems -- det Hegelskes -- Formler var -min hele Natur imod, og først længere hen, for en Del først i den -anden Periode af mit akademiske Liv, fandt jeg Tid og Leilighed til -et mere sammenhængende Studium af de philosophiske Systemer fra -Spinoza og dernæst fra Kant af. Jeg betragter det som en ikke ringe -Del af mit Livs Lykke, at der i en høi Alder gaves mig Ro og -bevaredes mig Kraft til paa min Vis saaledes at afslutte og -fuldstændiggjøre mit Livs aandelige Indhold[31]. - - {[31] At iblandt andre Savn ogsaa Følelsen af, hvor lidet min - tidligere Dannelse havde bragt mig i Berøring med Erkjendelsen af - det indre Naturliv, gjorde sig stærkt gjældende, derom mindes jeg - ved Erindringen om, at jeg som fleraarig Professor et Semester - igjennem meget stadigen hørte en af Experimenter ledsaget - Forelæsning over elementær Kemi hos Professor Zeise og siden læste - en Korrektur paa min Ven og Kollega Forchhammers ikke fuldendte - Lærebog i Kemien for med ham at diskutere visse almindelige - Spørgsmaal. Et Forsøg paa veiledet af min Ven: Professor Chr. - Jørgensen at vinde et Indblik i Integral- og Differentialregning og - derved i den høiere Mathematiks Tænkningsform afbrødes ved en ham - paakommen heftig Sygdom.} - -Med Savnet af et saadant friere Pusterum, som en Udenlandsreise før -min faste Embedsansættelse vilde have givet, hang den Indskrænkning i -ydre Anskuelse af Natur- og Livsphænomener sammen, som var en Følge -af mit hele Livs og min hele Udviklings udelukkende Tilknytning til -et enkelt Sted og en enkelt Anstalt, Kjøbenhavns Universitet, -igjennem en lang Aarrække. Jeg blev 42 Aar gammel, inden jeg -betraadte en fremmed Jordbund, fraregnet en Kjørsel gjennem Skaane og -et Besøg paa Kullen, og indtil 1845 havde jeg af selve Danmark ikke -set Andet end Bornholm og Sjælland. Jeg har aldrig hørt en eneste -Times Forelæsning ved et fremmed Universitet og ligesaalidt overværet -en Undervisningstime i en Skole udenfor Danmark og saaledes savnet -enhver Leilighed til Sammenligning. Den paa personligt Bekjendtskab -beroende Tankeudvikling og Samvirken med fremmede Videnskabsmænd, den -Forstaaelse af Ens egne Bestræbelser, som ved saadan Berøring lettes, -har jeg maattet undvære. For et ikke ganske ringe Tab regner jeg det -ogsaa ikke tidlig at have modtaget en Impuls til og havt Leilighed -til at vinde Færdighed i mundtligt og skriftligt Udtryk i de fremmede -levende Hovedsprog. De sociale Forhold, hvorunder jeg levede i -Hjemmet, bødede ikke derpaa, og Manglen, som jeg først senere -ufuldstændig afhjalp, har ikke blot været mig til Hinder med Hensyn -til videnskabeligt Samkvem, men ogsaa indskrænket min Evne til at -virke for vigtige Interesser i anden Retning[32]. - - {[32] Udgiverens Anmærkning: Endnu i et af de sidste Aar før 1860 - tog min Fader i længere Tid Undervisning i at tale og skrive - Fransk.} - -Endnu maa jeg her, tildels i modsat Retning, nævne den ikke ringe -Indflydelse, som min Deltagelse i Stiftelsen og Redaktionen af det -med Aaret 1829, faa Maaneder efter min Udnævnelse til Lektor, -paabegyndte Maanedsskrift for Litteratur fik paa min hele Stilling og -Virksomhed i de første Aar af mit Professorliv. Allerede ved at -optages som den yngste i en Kreds af de dygtigste og mest anerkjendte -Universitetslærere, derimellem H. C. Ørsted, v. Schmidten og -Hornemann, hvortil Andre udenfor Universitetet sluttede sig, saasom -J. L. Heiberg, og ved efterhaanden at træde i nær personlig og -venskabelig Forbindelse med de fleste af dem foruden med Mænd som -Poul M. Møller og N. Möhl følte jeg mig opmuntret og støttet. De i -Redaktionens Møder, hvor alle Bidrag oplæstes, førte Forhandlinger -indeholdt baade et Værn mod Hengivelse til Fagensidighed og et Bidrag -til frugtbar Vækkelse, især i den første Tid, hvor denne Paavirkning -ogsaa for mig var af den største Vigtighed.[33] -- Ikke uden -Betydning i de samme Retninger var ligeledes min tidlige Optagelse -som Medlem af Videnskabernes Selskab den 27de December 1833. - - {[33] I de senere Aar af Maanedsskriftets Bestaaen hørte jeg, - uagtet jeg holdt ud i Redaktionen, til dem, der klart saae - Manglerne ved samme og ved hele Redaktionsformen, der efterhaanden - førte til Mathed og Fladhed, og jeg stemte derfor ivrig for - Firmaets Ophør.} - -Min Lærervirksomhed ved Universitetet var i de to Aar, i hvilke jeg -var konstitueret for den fraværende Thorlacius, overveiende knyttet -til den saakaldte anden Examen, skjøndt jeg allerede da begyndte -at arbeide for et speciellere philologisk Studium og imellem mine -Tilhørere derved havde min senere trofaste Ven og Medarbeider -Wesenberg, og ligeledes efter den Tid, lige indtil 1847, vedblev -Forelæsningerne til den nævnte Examen, om hvis Beskaffenhed jeg -ovenfor har talt, at udgjøre en særlig Afdeling af mit Arbeide, i -hvilken jeg maatte følge den ved Lov og Vedtægt fastsatte Form -og søge at udrette, hvad der med den lod sig udrette. I hvert -Vintersemester forklarede jeg i tre ugentlige Timer en latinsk Digter -eller Prosaist, og i tre andre Timer gjennemgik jeg afvexlende enten -den romerske Litteraturhistorie eller de romerske Statsindretninger -i et almindeligt Omrids. Forelæsningerne holdtes indtil omkring 1840 -paa Latin, i Antikviteter og Litteraturhistorie efter et af mig i -samme Sprog dikteret Grundlag. Det Tilfældige i denne Fordeling -af Stoffet for de forskjellige Aars Studenter kunde jeg ikke -raade Bod paa, thi i den givne Tid at foredrage begge Discipliner -saaledes, at der fremkom en virkelig Helhed eller Sammenhæng, -var umuligt. Den latinske Form hindrede naturligvis derhos en -friere og lettere Bevægelse, en fyldigere og klarere Udprægen af -visse, f. Ex. æsthetiske, Forestillinger. Jeg har oftere udtalt og -fastholder endnu, at det gamle Sprog endog i Skolen, omend i en -meget indskrænket Øvelsesform, og endmere for vore Philologer bør -fremtræde og føles i levende Meddelelse, men, anvendt ved de nævnte -Forelæsninger uden al Forberedelse for et talrigt Auditorium til -sammenhængende Læreforedrag, stod Latinen som en løsreven Levning -fra den ældre rent latinske Skole og meget lidet støttet i sin -Betydning derved, at enkelte Forelæsninger ved Specialfakulteterne -ligeledes da endnu holdtes paa Latin. Examinationen paa Latin -var ofte meget pinlig ikke blot for Kandidaten, men ogsaa for -Examinator. Jeg tillod mig derfor endelig paa egen Haand at gaae -over til Brugen af det danske Sprog, men jeg er ikke ganske vis -paa, om ikke disse Forelæsninger, om hvis Hensigtsmæssighed i det -Hele jeg selv havde været med til at vække Tvivl, derved tabte en -vis traditionel Ærværdighed. Jeg gjorde mig den største Umage for -baade i Behandlingen af Forfatterne at vække Interesse for disse og -at forøge og klare Sprogindsigten, ganske vist især i de første Aar -ikke uden at medtage for Meget af philologiske Specialiteter, og i -Forelæsningerne over Litteratur og Statsforfatning at fremdrage og -vække almindelige Forestillinger om Stat og Litteratur. Den Alvor -og Iver, hvormed jeg tog Sagen, fandt Anklang, maaske i Førstningen -understøttet af min Ungdom og ligefremme Optræden, der stillede mig -næsten paa en kammeratlig Fod med mine Tilhørere, og skaffede mig -et talrigt Auditorium; dog tør jeg ikke negte, at i de senere Aar -Interessen maaske fra begge Sider aftog noget. Da jeg begyndte min -Virksomhed, fremtraadte der paa disse Forelæsninger ikke sjeldent -ligeoverfor Docenterne en vis Kaadhed og stundom plumpe Drillerier, -dels en Levning fra tidligere Tiders Raahed, dels en naturlig Følge -af den Indretning, der paalagde et stort Antal ligefra Skoletugten -frigjorte unge Mennesker uden Hensyn til individuel Lyst og Behov -daglig at høre fem (i andet Semester fire) foreskrevne Forelæsninger, -tilmed i hin Tid, da Universitetsbygningen endnu laae i Ruiner, -tildels paa forskjellige Steder og i lidet hyggelige eller Ærefrygt -indgydende Lokaler, for ikke at tale om enkelte Professorers -mindre heldige Væsen og Optræden. Disse Udskeielser lykkedes det -mig ved velvillig, bestemt og kort Optræden næsten ganske at holde -mig fri for, ja vel endog efterhaanden at bidrage noget til i -det Hele at formindske og fjerne; idetmindste erindrer jeg, at -den elskværdige Professor i Zoologien Reinhardt (den ældre), der -hvert tredie Aar holdt den naturhistoriske Forelæsning for dem, -der ikke hørte Hebraisk, betegnede mig som den, hvem det bedst -overdroges at give de unge Studenter Tilrettevisninger ved enkelte -alvorligere Leiligheder.[34] Ikke uden Betydning for det uafbrudte -Velvilliesforhold mellem mig og mine yngste Tilhørere var, troer -jeg, min Bestræbelse for ved første og anden Examen at forbinde -Humanitet og mild Form med ikke for lavt stillede Fordringer og min -Villighed til ved de skriftlige Prøver at gjøre Rede for Bedømmelsen, -hvilken min ældre Kollega Petersen og jeg søgte at gjennemføre med en -tidligere noget savnet Konsekvens. -- Til de behageligste Minder, jeg -har bevaret om mit Forhold til de yngste Studerende i mine tidligste -Docentaar, hører Erindringen om de latinske Disputerøvelser, som -jeg et Par Aar, uden al Forbindelse med Examen, holdt for en mindre -Kreds. I disse Øvelser, hvori Latinen snart blev Vehiklet for en -fri og flersidig Tankeudvexling, deltoge saaledes i Vintersemestret -1827-28 F. C. Bornemann, O. Lehmann, Martensen, E. Hornemann og -Flere. Bornemann, Martensen og endel Andre, derimellem mærkelig nok -et Par allerede da ret ivrige og senere end ivrigere Grundtvigianere, -gjentog disse Øvelser i et Semester efter det første akademiske Aar, -hvor da Latinen endmere maatte vige for de stundom livlige Kampe om -Indholdet. - - {[34] Som Exempel paa, hvorvidt denne Kaadhed kunde gaae, skal jeg - fra det Aar, da jeg selv var bleven Student, anføre to Træk. En - Gadedreng, der havde gjort sig bemærket ved den Paatrængenhed, - hvormed han ved Postgaarden tilbød sine Pibekradsere tilsalg, - hvervedes en Dag til midt i Timen at komme ind i Auditoriet hos - Professoren i Latin og trænge sig frem til Kathedret med det - gjentagne Udraab: "aa gode Herre, en Pibekradser" og maatte, da - ingen af Tilhørerne rørte sig, føres ud af Professoren selv. En - anden Gang overraskedes man under et Examinatorium ved paa engang - at høre en Examinand foredrage Oversættelsen af nogle Vers i Ovids - Fasti med en saa slaaende Efterligning af Professorens Stemme og - Deklamation, at der opstod en ustandselig og dog for de Bedre - uhyggelig Latter.} - -Fyldigere og, som jeg haaber, mere frugtbringende (ogsaa for min egen -Udvikling) var den efter et friere og høiere videnskabeligt Maal -anlagte Virksomhed, som forbandt mig med de Studerende, der hengav -sig til Philologien som Fag. Det, hvorefter der her først maatte -stræbes, var Tilegnelsen og Meddelelsen af en rationel, til Færdighed -og Takt uddannet Indsigt i det gamle Sprog. Den rationelle Indsigt -maatte bygges paa en klar Forstaaelse af Sprogets almindelige Væsen -og forskjellige Udviklingsformer og fremtræde i et den særegne -latinske Sprogform med logisk Bestemthed udtrykkende grammatisk -System, der da tillige vilde antyde den rigtige Fremstilling af den -beslægtede græske Sprogbygning. Jeg optog altsaa nødvendig den -almindelige, om man saa vil, philosophiske Sprogbetragtning som en -Del af mit Fagstudium og min Fagundervisning og som positivt Underlag -for denne Sprogbetragtning den komparative Sprogforskning i den -Udstrækning, som jeg ansaae for tilstrækkelig for dette Øiemed, idet -jeg ikke gik ud paa etymologisk Detailforskning, men paa en i egen -Anskuelse hvilende Erkjendelse af de to saakaldte klassiske Sprogs -Stilling i den hele Æt, til hvilken de høre, og paa et sikkert -Indblik i de vigtigste sidestillede Sprogætters Grundtyper, en -Bestræbelse, hvori mit tidligere erhvervede Kjendskab til den -semitiske Sprogform kom mig tilgode.[35] Jeg haaber, at Mænd som -Westergaard, Lyngbye, V. Thomsen og Wimmer, der alle have været mine -Tilhørere, have medtaget Adskilligt fra mig til deres i særlige og -fjernere Retninger førte Studier. -- Den næste Opgave, jeg stillede -mig, og mod hvilken jeg tidligere havde stilet hen, var Udprægningen -af en sikker, alle Momenter ligelig omfattende Methode for -Behandlingen af Oldtidsværkerne, navnlig da Litteraturværkerne, til -Fastsættelse af deres Plads og Form og til udtømmende Udfinden af -deres Indhold og Vidnesbyrd. Grændsen imellem Græsk og Latin maatte -naturligvis her falde bort. Med denne Forberedelse skulde da gaaes -frem til Beskuelse af Oldtidens Kulturindhold, som det fremtræder -dels i enkelte Hovedskikkelser og Hovedværker, dels i Overblik over -hele Sider af Oldtidslivet, saaledes at ikke en forudfattet -Betragtning af Oldtiden som en bedre Mønstertid lagdes til Grund, men -Blikket paa engang rettedes paa det Almenmenneskelige og Fælles og -paa de karakteristiske Modsætninger imellem det Antike og Primitive -og det Moderne, naturligvis med Fremdragen af det Skjønneste og -Bedste i den primitivere Kultur. Efter de her antydede Grundtræk -søgte jeg, vistnok ikke altid sikkert og konsekvent, at indrette mine -Forelæsninger og Øvelser. Imellem Forelæsningerne blev mere og mere -Forelæsningen over philologisk Encyclopædi den vigtigste. Efter en -muligst skarp Bestemmelse og Begrændsning af Philologiens Opgave som -Form for den alsidige historiske Beskuelse af Kulturtilstande og -specielt af den klassiske Philologis Opgave foredrog jeg i denne -Forelæsning den hele almindelige Sprogbetragtning som Grundlag for -det specielle Studium af Græsk og Latin og dernæst den philologiske -Methodik, Kritiken og Hermeneutiken i dens forskjellige Former, f. -Ex. som særlig archæologisk, hvorefter jeg sluttede med et Overblik -over de Discipliner, i hvilke Philologien som historisk Videnskab -samler og fremstiller Hovedretningerne i den antike Kulturudvikling. -Der var Afsnit af denne Forelæsning, som jeg beklager ikke at have -fundet Tid og Leilighed til at udgive. Til denne centrale Forelæsning -sluttede sig udførlige Foredrag over de romerske Statsindretninger -med en almindelig Indledning om Kilderne til den romerske historiske -Oldkyndighed og over den romerske Litteraturs Historie samt enkelte -Forelæsninger over speciellere Gjenstande, saasom (før Udgivelsen af -min latinske Grammatik) over Afsnit af den latinske Sproglære og -over antik Metrik.[36] Af latinske Forfattere behandlede jeg hele -Værker eller Stykker af Lucrets, Virgil, Horats, Elegikerne, Persius -og Juvenal, Cicero (Taler og philosophiske Skrifter), Seneca og -Tacitus dels i Forelæsninger, dels saaledes, at efter en forudskikket -orienterende Indledning de Studerende øvede sig i Fortolkning af det -Enkelte med ligeligt Hensyn til Indhold og Iagttagelse af den -grammatiske og lexicalske Sprogbrug. Af den specielle archæologiske -Side (Monumenterne udenfor Litteraturen) behandlede jeg alene de -latinske Indskrifter i en enkelt Øvelsesrække foruden leilighedsvis i -Antikviteterne. Den Adgang, som ved de tydske Universiteter de -philologiske Seminarier give til at kræve skriftlige Prøvearbeider af -de Studerende og til at yde et Vederlag for mere omfattende og -sammenhængende Øvelsesarbeider, kunde stundom savnes. -- Efter -Udgivelsen af min latinske Grammatik i 1841 foredrog jeg et Par Gange -efter Anmodning græsk Syntax efter samme System, hvoraf fremgik den i -1846 trykte Fremstilling af samme, ligesom jeg da holdt Øvelser over -græske Prosaister, i Førstningen uden Anmeldelse i Lektionskatalogen -for ikke at støde min for den græske Philologi særlig ansatte -Kollega. Med særlig Tilfredshed erindrer jeg en i de Aar holdt Øvelse -over Thukydid, hvori syv særdeles flinke Studerende deltog med den -livligste Interesse; destoværre døde to af dem (Schwartz og -Christensen) kort efter, den ene efter faa Dages Sygdom, og en tredie -kun faa Aar derpaa ved Begyndelsen af hans Embedsbane (Borries); en -4de (Fibiger) er død senere, og kun tre af dem leve saaledes endnu. -Mine fleste Tilhørere fra dette Tidsrum af min Virksomhed indtage nu, -efterat dog ikke ganske faa af dem ere gaaede bort eller satte i -Hvile, med et Par fra min senere Virksomhedsperiode samtlige -Rektorpladser ved vore Skoler og andre Lærerstillinger. -- Oftere -havde jeg den ved vort isolerede Universitet sjeldne Opmuntring at se -en eller endog samtidig flere norske Studerende, derimellem den -senere Expeditionssekretær i Kirke- og Skoledepartementet Hartvig -Nissen, imellem Tilhørerne eller Deltagerne i mine Øvelser, -nogle Gange en svensk, saaledes en kort Tid P. Genberg, død som -Biskop i Kalmar efter i kort Tid at have været Statsraad for -"Ekklesiastikærenderne". Med Glæde saae jeg af og til en -Ikke-Philolog imellem Tilhørerne ved en Forelæsning; for særlige -Forelæsninger af populærere Art over latinske Forfattere eller -romerske Forhold var der neppe Modtagelighed; jeg følte i det -Ringeste intet Kald dertil. - - {[35] Om den komparative Sprogforskning i dens Forhold til den - almindelige Sprogbetragtning og til Fremstillingen af de enkelte - Sprog har jeg udtalt mig noget nærmere i et Program fra 1871: - "Sprogvidenskabelige Strøbemærkninger, 4de Stykke" og i Fortalen - til den anden Udgave af min græske Syntax.} - - {[36] At min kjære Ven Bojesen i sin "Haandbog i de romerske - Antikviteter", der første Gang udkom 1841, i Fremstillingen af hele - Statsvæsenet, baade hvad Stoffets Anordning og dets Fremstilling - angik, ganske havde lagt mine Forelæsninger, fornemmelig de til - anden Examen, til Grund, var tydeligt nok og var sket med min - Indvilgelse; men Undladelsen af udtrykkelig at omtale dette i - Fortalen paadrog Bojesen en Anklage (i nordisk Litteraturtidende - for 1846 Nr. 40 af endnu levende Overlærer Ostermann), som jeg - maatte betage dens Braad ved en Erklæring (i Nr. 42 for 27de - Oktober). Igjennem Bojesens paa Tydsk oversatte Bog gik - Paavirkningen noget videre omkring.} - -Til min akademiske Virksomhed føiede sig en ganske omfattende -Forfattervirksomhed, tildels i nær Sammenhæng med hin og i derved -betinget Form. Endnu som konstitueret Docent udgav jeg, med -Benyttelse af en i Universitetsbibliotheket opbevaret Kollation af et -Pariserhaandskrift, i latinsk Brevform (Epistola critica ad Orellium -af 1828) et textkritisk Arbeide over de sidste Bøger af Ciceros -verrinske Taler, hvorefter endnu samme Aar fulgte min Disputats for -Doktorgraden, i hvilken jeg saaledes klarede Forholdet imellem de -ægte Levninger af den Midten af det første Aarhundrede efter Christus -tilhørende Samling af historiske Oplysninger til Ciceros Taler af G. -Asconius og de mindst tre Aarhundreder senere, men tildels med hine -sammenblandede Stykker af forskjellige Skolekommentarer, at -Resultaterne strax anerkjendtes og ikke senere ere betvivlede. -- Fra -1829 af fulgte derefter en lang Række latinske Programmer til de -akademiske Fester (det første, i Anledning af Prinds Ferdinands og -Arveprindsesse Carolines Formæling, skrevet saa hurtig, at jeg nær -ikke selv havde faaet Bryllup), i hvilke dels undersøgtes -Spørgsmaal af de romerske Statsantikviteter eller den latinske -Litteraturhistorie, dels meddeltes Bemærkninger til Textberigtigelse -og Forklaring af latinske Skribenter (Lucrets og Juvenal), navnlig en -gjennemgribende Textbehandling af fem hidtil i denne Henseende meget -forsømte Taler af Cicero,[37] dels behandledes flere tvivlsomme eller -urigtig fremstillede Punkter af den latinske Sproglære. I 1834 udgav -jeg de indtil da udkomne Programmer i en Samling under Titlen: -Opuscula academica, hvortil i 1842 kom en ny Samling: Opuscula -academica altera med Tilføielse af nogle Smaastykker af beslægtet -Indhold. Naar jeg nu ser tilbage paa denne særlige Del af mit -Forfatterskab, føler jeg vel paa den ene Side en vis Tilfredshed, -idet samtlige disse Afhandlinger, fremgaaede af Undersøgelser, -hvortil mine Forelæsninger førte mig, indeholdt og videnskabelig -begrundede bestemte Resultater, der for den allerstørste Del ere -gaaede over i den philologiske Erkjendelse, derimellem nogle af -større Omfang og Rækkevidde, saasom Undersøgelsen om de romerske -Kolonier, ligesom ogsaa saavel de enkelte Programmer som især -Samlingerne i den philologiske Verden vandt en større Opmærksomhed og -Indflydelse, end der pleier at blive slige Leilighedsskrifter og -Samlinger deraf tildel.[38][39] Men paa den anden Side følte jeg -allerede dengang og udtalte i Fortalen til den første Samling en -Misstemning ved denne spredte og tilfældige Meddelelse af -Enkeltheder, i hvilken den samlede Anskuelse, hvortil de knyttede -sig, neppe kunde antydes. Saare trykkende var mig derhos det -ufortjente Skin af Pedanteri, der faldt paa mig, naar disse tildels -paa Philologiens specielle Enemærker sig bevægende Undersøgelser i -latinsk Indklædning i Universitetets Navn stadig udsendtes til alle -Sider til Folk, hos hvem det var lige urimeligt at forudsætte -Modtagelighed enten for Indholdet eller for Formen. - - {[37] Deri understøttedes jeg af Haandskriftshjælpemidler, som min - noget ældre Ven, Dr. N. B. Krarup havde medbragt fra Paris.} - - {[38] Begge Samlinger have i mange Aar været udsolgte, og jeg har - gjentagne Gange været opfordret til at foranstalte en ny Udgave; - men jeg har undslaaet mig paa Grund af Besværligheden ved de - Forandringer, Forkortelser og Tilføielser, som enkelte af - Afhandlingerne fordrede, just fordi saa Meget af Indholdet nu var - gaaet over i andre Forfatteres Skrifter.} - - {[39] En ny Udgave blev dog senere paabegyndt under Forfatterens - Medvirkning og var saagodtsom færdigtrykt ved hans Død samt er nu - udkommen. #Udgiverens Anm.#} - -Naar jeg hvert Aar omtrent tre Gange skulde levere en videnskabelig -Afhandling til Programmet, maatte jeg naturligvis hente Stoffet fra -alle Philologiens Enemærker, ogsaa de fjernere og speciellere, -saameget mere som Forholdene væsentlig indskrænkede mig til den -latinske Philologi og ethvert Forsøg paa at vinde Indgang hos det -ikke-philologiske Publikum ved Valget af populære Emner allerede ved -den latinske Indklædning var tilstrækkelig betegnet som unyttigt. Det -var mig derfor en stor Lettelse, da det i 1837 ved en ny Ordning af -de akademiske Fester bestemtes, at de akademiske Programmer herefter -skulde skrives dels af hvert Aars Rektor, dels af de øvrige -Professorer efter Tour, saa at jeg kun personlig for min Embedstid -beholdt Forpligtelsen til at skrive Programmerne ved overordentlige -Leiligheder og da væsentlig paa Dansk. Jeg efterkom denne -Forpligtelse ved i 1840 som Indbydelsesskrift til Universitetsfesten -i Anledning af Kong Christian VIII's og hans Dronnings Kroning at -udgive: "Blik paa Oldtidens Statsforfatning med Hensyn til -Udviklingen af Monarkiet og en omfattende Statsorganisme" -- en -Afhandling, der indeholder Antydninger af den Betragtning af -Oldtidens, ogsaa særlig den romerskes, politiske Liv, som jeg senere -har udført videre,[40] -- og dernæst i 1842 ved, da Universitetets -Rektor Brøndsted pludselig var død af Følgerne af et Ulykkestilfælde, -i Indbydelsesskriftet til Kongens Fødselsdag den 18de September at -levere første Stykke af en Afhandling om Sprogets Væsen, Udvikling og -Liv. Dette ikke meget omfattende Arbeide (35 Sider i Kvart), der -maatte udføres uden foregaaende Varsel i faa, endda ikke for andre -Beskæftigelser frie Uger, har stedse været mig et af de kjæreste af -mine Smaaskrifter, fordi det lykkedes mig deri, skjøndt i en ikke -blot streng, men tung Form, kort, klart og, om jeg saa maa sige, med -ædruelig Sanddruhed at fremstille indtil et vist Punkt (Ordenes -Udprægning til særlige Funktioner i Sætninger) Sprogets naturlige -Fremkomst af den menneskelige Forestillingsevne igjennem det sig -tilbydende Stof (Lyden) og dets Befæstelse og Udvikling gjennem -ubevidst Samarbeide af de i Meddelelsen Deltagende, med Afvisning af -mange forvirrede, hule eller famlende og usikre Forestillinger selv -hos Mænd som J. Grimm og W. Humboldt.[41] Manglen af en ydre -Anledning af samme Art og andre tildels overmaade forskjellige -Opgaver, der trængte sig imellem, bevirkede, at den afbrudte Traad -først gjenoptoges i 1856 og 1857 i den da af mig som Universitetets -Rektor i to Programmer udgivne udførlige Afhandling: Om de -grammatikalske Betegnelsers (Formers) Tilblivelse og Væsen. Jeg -naaede deri frem til en for min hele Opfattelse saare vigtig Klaring -af de hos Mange og derimellem hos udmærkede historiske Sprogkjendere -forekommende falske og halvt overtroiske Forestillinger om -Modsætningen imellem de saakaldte organiske eller Form-Sprog og de -moderne, mindre formrige Sprog og til den ikke mindre vigtige -Berigtigelse af visse Forestillinger om Forholdet imellem Folkenes -Aandsudvikling og Sprogbygningen. Til Fremstillingen af det til -grammatisk Formbygning eller anden Betegnelse fremskredne Sprogs -videre Udvikling og Bevægelse har jeg for andre Arbeiders Skyld ikke -kunnet naae udenfor mine encyclopædiske Forelæsninger, hvor -Sprogbetragtningen gjennemførtes i sin Helhed, saaledes som jeg i en -noget lettere og populærere Skikkelse foredrog den i en Række -Forelæsninger, som jeg i Efteraaret 1870 efter Opfordring holdt i -Kristiania. Et med disse Programmer beslægtet Arbeide havde jeg i -1835 forelagt Videnskabernes Selskab: Om Kjønnet i Sprogene, især i -Sanskrit, Latin og Græsk, der er trykt i Selskabets philosophiske og -historiske Afhandlingers 5te Rækkes 5te Del, i hvilket adskillige -under Skinnet af Dybsind sig skjulende Fordomme ere fjernede og ved -Siden af Eftervisningen af Kjønsforestillingens tilfældige og derfor -saare vaklende Optræden i Sproget tillige et Hovedpunkt af -Kasuslæren: Forholdet imellem Nominativ og Akkusativ paa den ene Side -og de øvrige Kasus paa den anden Side først er bragt paa det Rene, -saaledes som det nu væsentlig betragtes af de Allerfleste. - - {[40] Den blev i 1842 oversat paa Tydsk af Sarauw.} - - {[41] Mod den Maade, hvorpaa en aandrig, men ikke altid aandelig - ædruelig Kollega nogle Aar efter med en aldeles uvæsentlig - Modifikation af Udgangspunktet optog Afhandlingens øvrige Indhold - som sit eget i et større Værk og derfor af en ungdommelig Tilbeder - pristes som den, der havde naaet et høiere Stade, maatte jeg - nedlægge en Indsigelse, der ikke blev modsagt. Forholdet imellem - mine almensproglige Afhandlinger og Amerikaneren Whitneys Skrifter - vil jeg faae Leilighed til at berøre, naar jeg senere kommer til at - omtale mine i 1875 udgivne "kleine philologische - Schriften".} - -Disse sproglige Afhandlinger (tilligemed de i 1871 som Program -udgivne sprogvidenskabelige Strøbemærkninger) ere senere oversatte -paa Tydsk og udgjøre den større Del af mine "kleine philologische -Schriften" (Leipzig 1875). Derimod er deri ikke optaget to i -Videnskabernes Selskab forelagte Afhandlinger om nogle Punkter af -Sprogenes Forhold og Stilling i Kulturudviklingen (ved Selskabets -Jubelfest i 1842) og om den antike Metriks Grundbegreber, hvilken -sidste i Udtog er optagen i Oversigten over Selskabets Forhandlinger -for 1841 og derfra uden min Medvirkning oversat paa Tydsk i "Gelehrte -Anzeigen der bayerischen Academie" for 1842. Den gaaer ud paa at -bevise en Sætning, som man ikke skulde troe trængte til noget Bevis, -nemlig at den antike Versbygning hvilede paa Kvantiteten, ikke som -vor paa Accenten, fordi i de Gamles prosaiske Udtale virkelig -Kvantiteten, ikke Accenten, var det Fremherskende; her som paa andre -Punkter maatte jeg baade mod Philologer og Ikke-Philologer kæmpe for -den Anskuelse, at Natur, ikke Kunst og Valg, var Grundlaget for de -gamle Folks Benyttelse af deres Sprog. -- Jeg kom tilbage til denne -Gjenstand i 1867, da jeg i et Program udgav første Stykke af en -kortfattet græsk Metrik, som der destoværre dengang ikke blev -Leilighed til at slutte, og som det nu vilde være mig vanskeligt at -fuldende, skjøndt jeg havde stor Lyst dertil for at bringe Simpelhed -og Klarhed tilveie paa et Omraade, som falsk Spekulation og -Indblanding af en endda, hvad Oldtiden angaaer, meget usikker -Musiklære har gjort til et af de vildsomste og mest afskrækkende i -Philologien. - -Til denne lange Række af monographiske Arbeider, hvortil endnu i -1830 kom en Textudgave til Skolebrug af (12) udvalgte Taler af Cicero -(senere oftere udgivne paany) og i 1835 af Ciceros Cato major og -Lælius med ikke faa Rettelser, der retfærdiggjordes i Fortalerne og i -et i mine Opuscula optaget Program, samt i 1843 af "Carmina selecta -poetarum aliquot latinorum", sluttede sig endelig et større Værk, -nemlig min i 1839 udkomne Bearbeidelse af Ciceros Skrift: #de finibus -bonorum et malorum#. I denne Bearbeidelse søgte jeg paa et enkelt -vigtigt og vanskeligt Skrift af den latinske Prosas Hovedforfatter -strengt at gjennemføre de Grundsætninger for kritisk Textbehandling -og fyldig Fortolkning, som jeg havde tilegnet mig, idet saavel enhver -Særegenhed i Sprogbrugen oplystes, som Indholdet opklaredes i sig -selv og i dets Sammenhæng med og Afhængighed af den græske -Skolephilosophi og heller ikke Svagheden i Ciceros philosophiske -Forfatterskab og de deraf fremkomne Pletter oversaaes eller -tildækkedes. Idet derhos tillige til Methodens Retfærdiggjørelse og -til Advarsel og Belærelse det Mangelfulde og rent Forkerte i den -nærmest forudgaaende (Goerenz's) Behandling af dette Ciceros Skrift -maatte paavises, voxede Kommentaren med særskilt tilføiede Excurser -op til et betydeligt Omfang, men indtog tillige, som jeg vel tør -sige, strax en siden ikke anfægtet Plads som veivisende Hovedarbeide -paa det nærmeste philologiske Omraade. Efter en ved Omfanget betinget -langsom Udbredelse fremtraadte Værket i en ny Udgave i 1869, -hvorefter med kortere Mellemrum fulgte en tredie i 1876[42]. - - {[42] Et i New-York paabegyndt eller udkommet Eftertryk har jeg - ikke set. -- Det vilde være uskjønsomt ikke her at nævne, at min - jævnaldrende Discipel Wesenberg, der allerede tidligere havde givet - Supplementer til min Behandling af Ciceros Taler, atter ved dette - Arbeide fra dets Begyndelse af ydede mig Bidrag af kritisk og - sproglig Art.} - -Fra dette omfattende specielle og med "Eruditionens" ydre Mærker -optrædende Arbeide førtes jeg over til en almindeligere og i meget -beskednere Form sig indklædende Opgave, idet jeg opfordredes til at -udarbeide en latinsk Skolegrammatik, som kunde afløse Badens, der -havde været benyttet i en lang Aarrække. Jeg tilstaaer oprigtig, at -jeg i Begyndelsen med en vis Fornemhed afviste Tanken om at skrive en -Bog, der for lang Tid uadskillelig vilde knytte mit Navn til -Skolebænken og hos den opvoxende Slægt med Navnet forbinde en -eiendommelig Forestilling om min Person, men jeg overvandt snart -denne Modstræben ved at gjøre mig det klart, hvad der kunde udrettes -ved at gyde det traditionelle Stof og de igjennem Aarhundreder -forplantede løse Begrebsbestemmelser og usikre og kun halvt træffende -Regler i en ny Form, i hvilken Indsigt i Sprogets Stræben og -Bevægelse forenede sig med omhyggelig Iagttagelse og fik Udtryk i -skarpt formulerede og begrændsede og just derved trods Skinnet af -Vanskelighed lettere Begrebsbestemmelser og Regler, og hvor frugtbar -Gjennemførelsen af et saadant Arbeide vilde være for mig selv. Paa -denne Maade opstod min første Gang i 1841 udgivne latinske Sproglære, -der ledsagedes af nogle særskilt udgivne "Bemærkninger i Anledning af -Professor Madvigs latinske Sproglære". Det ikke lidet Nye i Bogens -hele Anlæg og Udførelse vakte i Begyndelsen nogen Modstand, og -Professor P. Hjort i Sorø laante denne stærke Ord, som jeg maatte -tilbagevise. Berettiget indtil en vis Grad kunde den Anke være, at -jeg i Syntaxen i min Iver for at lade Systemet gjennemtrænge alle -Stoffets Forgreninger havde medtaget Enkeltheder, der ikke behøvedes, -og været noget for rundelig med Exempler. Derpaa raadedes senere Bod -ved en Forkortning, der dog først skete ved fjerde Udgave, en -Forkortning, hvorved imidlertid Lærerne og de philologiske Studerende -tabte. -- Paa Tydsk udkom Bogen, forsinket ved min Oversætters -Langsomhed, først i 1844 og derefter endnu to Gange i den udførlige -Skikkelse samt siden i en af en tysk Skolemand (Tischer) foretagen -Forkortelse. Den af mig selv forkortede Redaktion udgaves først i -1867 paa Tydsk. Som egentlig Skolebog kunde min Sproglære ikke trænge -igjennem eller holde sig i Tydskland; dertil var de tydske -Boghandleres og Gymnasiallæreres forenede Interesse i Forbindelse med -Uvillien mod at laane en Skolebog fra et fremmed Land, især det -forhadte Danmark, for stærk, saameget mere som Forfatteren fra 1848 -af særlig var lagt for Had som dansk Minister; men dette har ogsaa -ved de philologiske Seminarier i Tydskland været tilhinder for en -fuld Tilegnelse af Systemet og Begrebsbestemmelserne. Fra Tydsk -oversattes Bogen paa Engelsk og har saavel i England som i Amerika -oplevet en Række Oplag; i Holland er den almindelig indført i -Skolerne i en udførligere og en kortere Form ("der groote Madvig" og -"der kleene M", som Navnet mødte mig i Leyden i 1875); hvilken -Udbredelse den franske og den italienske Oversættelse have, veed jeg -ikke; en portugisisk Oversættelse fremkaldte en lille Feide imellem -Oversætteren og Forsvarerne af de ældre indenlandske Grammatiker[43]. --- Til den latinske Grammatik sluttede sig som en naturlig og næsten -nødvendig Fortsættelse min græske Syntax, der, efter at være -foredragen i Forelæsninger for de philologiske Studerende, udkom i -1846 (anden Udgave i 1857), en Bog, som jeg forsaavidt tillægger en -større Betydning, som der her endnu mere savnedes et naturligt og -konsekvent System. Den tyske Bearbeidelse af den græske Syntax, der -udkom i 1847, kunde saameget mindre i Øieblikket overvinde den -samtidig udbrudte Forbitrelse imod alt Dansk, som ogsaa Forlæggeren, -en yderst ivrig Forkæmper for Schleswigholsteinismen, gjerne opgav -Bogen. I Stilhed skaffede den sig dog ved Universiteternes -philologiske Seminarier en Plads, og det var i flere Aar næsten -umuligt at opdrive et Exemplar af den fuldstændig udsolgte Bog. En -ung Franskmand, som under sit Ophold ved tydske Universiteter havde -lært Bogen at kjende, bad mig i 1883 samtidig om at skaffe ham et -Exemplar og om Tilladelse til at oversætte Bogen paa Fransk. Dette -foranledigede en ny tydsk Udgave, samtidig med at den franske -Oversættelse udkom i Paris i 1884. I denne nye tydske Udgave -betegnedes Bogen som bestemt "für Schulen und jüngere Philologen"; -kun for de sidste er den imidlertid i Virkeligheden ligefrem -beregnet; Skolerne kan den efter den Udstrækning, som den græske -Undervisning der har, kun komme til Nytte igjennem forsigtig -Anvisning af Læreren. Fra Tydsk oversattes Bogen paa Engelsk efter -den ansete Thomas Arnolds (Guizot's Vens) Foranstaltning i 1853[44]. - - {[43] For Øieblikket er en magyarisk Oversættelse under Arbeide; - paa Græsk har jeg kun set en Oversættelse af Formlæren (fra 1846).} - - {[44] I Fortalen til denne engelske Oversættelse forekommer en - meget karakteristisk Ytring om Englændernes og Tydskernes - forskjellige Forhold til en dansk Videnskabsmands Arbeider paa hin - Tid, især naar en Modsætning til visse tydske philologiske Skoler - kom til. -- Jeg bør vel bemærke, at jeg ikke har gjort det mindste - Skridt til at fremkalde nogen Oversættelse enten af Grammatiken - eller Syntaxen udenfor Tyskland, og at de fleste Oversættelser ere - foretagne mig aldeles uafvidende.} - -Den lange Række af philologiske Skrifter, som her ere opregnede, og -til hvilke endnu kunde føies kritiske Meddelelser til mine -jævnaldrende Venners og til Disciples philologiske Arbeider, de -betydeligste til Henrichsens Udgave af Ciceros Værk de oratore (i -1830) og til Tidsskriftet "Philologus" i Tyskland, havde, naturligvis -med Undtagelse af den latinske Grammatik, i Danmark et meget lille -Publikum udenfor hin Kreds af Venner og Disciple. Nogle heftige og -gnavne Angreb i de første Aar fra den besynderlige, af J. L. Heiberg -under Navnet Anas Torquillus forevigede Pedant T. Baden, hvoraf -Ingen tog Notits, er det ikke værdt nærmere at omtale; derimod maa -jeg vel her sige et Par Ord om mit Forhold til den tydske -philologiske Verden idethele. Dette var noget eiendommeligt. Mine tre -første Arbeider (de to Disputatser og Epistola ad Orellium) fandt -strax meget velvillig Modtagelse og de deri nedlagte Resultater fuld -Benyttelse. Ved de to Bind Opuscula med deres mangesidige Indhold og -ved Udgaven af #de finibus# indtog jeg dernæst, det tør jeg vel sige, -en anerkjendt Plads imellem de ledende Philologer paa det latinske og -romerske Omraade, men ingenlunde uden en Række Anfægtelser og Angreb -og uden en bestemt Uvillie fra visse Sider til at lade mine Arbeider -og Anskuelser faae Indgang og Virkning. Det forekom en stor Mængde -tydske Philologer af den almindelige Art som en Anmasselse, at paa -dette Omraade, paa hvilket Tydskland i lang Tid havde havt en aldeles -afgjort Overvægt (-- "præcipua sine dubio hujus studiorum generis -sedes" kaldes Tydskland af mig selv i Fortalen til første Bind af -Opuscula --), en ung Mand fra et lille Land, der hidtil ikke havde -frembragt nogen betydelig aktiv Deltager i den philologiske -Litteratur, og i hvilket ogsaa i dette Fag en bestemt Afhængighed af -Tydskland havde hersket, pludselig ikke blot optraadte selvstændig og -med Fordring paa fuld Ligeberettigelse, men endog tillod sig skarpe -Domme og Udtalelser om Meget, der spillede en vis Rolle i den tydske -klassiske Philologi. Jeg har altid, hvad jeg ogsaa for faa Aar siden -har udtalt i en lille Afhandling i det Letterstedtske nordiske -Tidsskrift (for 1880, 6te Hefte "om de smaae Folks Stilling og -Vilkaar i det almindelige Aandsliv og Kulturbevægelsen") betragtet -det som en Slags Erstatning for de mange Vanskeligheder, der lægges -os Medlemmer af de smaae Folk iveien ved at skaffe vort Tankearbeide -Indgang og Indflydelse i den store videnskabelige og litterære -Bevægelseskreds, at vi kunne indtage en upartisk og af Øieblikets -tilfældige Strømninger i de store Lande nogenlunde uafhængig -Iagttagerstilling, og denne Stilling har jeg fra Begyndelsen af ikke -blot hævdet i Stilhed ligeoverfor Philologien i Tydskland, men jeg -har med Uforbeholdenhed udtalt de af mig gjorte Iagttagelser om -falske Retninger og forfeilede Arbeider eller Udvæxter ved Siden af -det Gode, hvor der syntes at være Opfordring dertil, selv ligeoverfor -høit ansete og af mig selv i andre Henseender anerkjendte Mænd, -saasom Niebuhr, W. Humboldt og den af en talrig Discipelskare altfor -høit stillede G. Hermann (og nylig Th. Mommsen). Det kunde da ikke -undre mig, at der fra underordnede Forfattere, navnlig de stundom -altfor skrivelystne Gymnasiallærere, fremkom en Række Bebreidelser -imod mig for Miskjendelse af tydsk Fortjeneste, for Overmod og -Forfængelighed og for bitter Dadelsyge, af og til ikke uden -Forvanskning af, hvad jeg havde sagt, hvorpaa jeg allerede i mit -andet Skrift (Epistola ad Orellium p. 2) var nødt til eftertrykkelig -at gjøre opmærksom[45]. Jeg trøstede mig snart ved kompetente og -upartiske Medforskeres Anerkjendelse uden at forlange, at de særlig -skulde tage mig i Forsvar hos deres Landsmænd, og ved den -efterhaanden ogsaa de mindre Velvillige aftvungne Respekt. At mangen -en af mig fremsat Bemærkning vilde have virket mere, hvis jeg havde -været Lærer ved et tydsk Universitet, tog jeg som et naturligt -Forhold. Med det tydske Recensentvæsen har jeg aldrig indladt mig i -den allermindste Forhandling. Kun gjorde det mig stundom ondt, at der -hos mine egne Landsmænd opstod den Forestilling om mig, at jeg havde -en særlig Tilbøielighed til at strides med Tydskere som saadanne, -medens man rigtignok samtidig lagde mig en overdreven Forkjærlighed -for tydsk Sprog og Litteratur i vor Skoleundervisning til Last, og at -jeg, skjøndt mild og hensynsfuld i personligt Samkvem, blev haard -indtil Grovhed, naar jeg i philologiske Anliggender tog den latinske -Pen i Haanden. Det virkelige Forhold er dette, at jeg med en levende -Nationalfølelse, der ikke tillod mig frivillig at lade mig annektere -som Tydsker[46], stedse har forbundet en taknemmelig Paaskjønnelse -af, hvad jeg i min almindelige og specialvidenskabelige Dannelse -skylder tydsk Paavirkning, og at jeg, hvergang jeg nødtes til en -bestemt og advarende Paavisning af det Urigtige og af den -videregaaende Misvisning, der røbede sig i enkelte Feil, med -ængstelig Omhu har overveiet, hvorvidt det var nødvendigt at gaae i -Udtrykkets Strenghed for ikke at svække eller borttage det Indtryk, -jeg i Sandhedens Interesse vilde frembringe; mangt et strengt Ord er -kun nedskrevet med Modstræben, medens det vel kan hænde, at et kort -og prægnant Udtryk ligeoverfor en overmodig eller forfængelig -Forkerthed er grebet med en vis Tilfredsstillelse. Enkelte større -Fremtoninger af sær uheldig Art har jeg anset det for min Pligt -grundig og fuldstændig at forvise, og ved disse har de tydske -Philologers Omdømme stiltiende ganske givet mig Ret og ladet det Hele -falde i Forglemmelse (saasom ved Goerenz's Behandling af Ciceros -Skrifter eller Alschefskys af Livius, ved Ramshorns "lateinische -Grammatik" osv.)[47]. Adskillige tydske Philologer have givet mig -Leilighed til ved Meddelelser og Bidrag til deres Arbeider at vise et -Sindelag, for hvilket i Videnskaben national Antipathi var aldeles -fremmed (Orelli, Zumpt, Halm, Baiter, Kiessling). - - {[45] Det der tilbageviste Angreb havde en lidt komisk Anledning. - Biskop Münter udbad sig et Exemplar af min Magisterdisputats for at - sende det til en Ven i Tydskland, nemlig, som det viste sig, - Creuzer i Heidelberg, der i Forening med en Discipel Moser havde - besørget en Udgave af Ciceros Skrift _de legibus_, og han havde - ikke undladt ved Oversendelsen, ganske vist uden nogen Forespørgsel - hos mig, at tilføie, at den unge Forfatter paa det Ærbødigste - ønskede sig anbefalet til Geheimehofraaden. Nu vilde Skjæbnen, at - Creuzers og Mosers Arbeide af mig efter Fortjeneste var bedømt - meget strengt, og, medens Creuzer bittert beklagede sig hos Münter, - søgte Moser i en Anmeldelse Beskyttelse ved at tillægge mig - Yttringer om andre Lærde, som jeg ikke havde brugt eller i - fjerneste Maade tænkt paa at bruge.} - - {[46] I en Anmeldelse i de berlinske "Jahrbücher für - wissenchaftliche Kritik" af Napoleon III's "vie de César" bemærkes - det, at Keiseren kun har benyttet og citeret tre tydske Lærde: - Mommsen, Zumpt og Madvig, "den wir uns erlauben bei dieser - Gelegenheit zu annectiren."} - - {[47] Paa Forskjellen imellem Fjernelsen af en temmelig grov - Feiltagelse uden al Strenghed i Udtrykket og fortjent skarp - Tilrettevisning af næsten uredelig Besmykkelse af og Forsvar for - Feiltagelsen vil min philologiske Læser finde et Exempel i den - første Afhandling i første Bind af mine Opuscula og det dertil - føiede Tillæg S. 26. Hvorledes man mere eller mindre langsomt og - med nogen Gnavenhed har bøiet sig for beføiet Tilrettevisning, vil - kunne ses i Klotz's Udgaver af Cicero og i Weissenborns af Livius - sammenlignede med flere Steder i 1ste Bind af mine Opuscula og med - mine Emendationes Livianæ.} - -Udenfor min philologiske Forfattervirksomhed ligger den større og -vigtigere Del af min Medarbeiden i Maanedsskrift for Litteratur; thi -vel anmeldte jeg der (og i dansk Litteraturtidende) de fleste i hin -Periode herhjemme udkomne klassisk-philologiske Skrifter, mine egne -undtagne, men efter selve Skrifternes Natur har ingen af disse -Anmeldelser nu Krav paa at erindres, og en lille, strax i det første -Aar opstaaet Kontrovers angaaende en Anmeldelse af Rektor, Professor -Blochs Udgave af Ciceros udvalgte Taler havde kun en vis Betydning, -forsaavidt den betegnede Modsætningen imellem den strengere -videnskabelige Form, som jeg søgte at gjøre gjældende paa det -philologiske Omraade, og den ældre slappere Tradition. Heller ikke en -sammesteds skreven Afhandling: "Om Betydningen af den Sætning, at man -i Skolen kun skal skrive Latin for at lære at forstaae Latin" (Bind -XIX) eller de i Antal kun faa, men mere omfattende Bidrag af -historisk og æsthetisk Art, som jeg leverede i Maanedsskriftet, er -der nu Anledning for mig til nærmere at omtale, skjøndt jeg ikke med -Utilfredshed ser tilbage paa den Maade, hvorpaa jeg fremhævede det -fine psychologiske Blik, den ædle Livsbetragtning og den harmoniske -og skjønne Form i Fru Gyllembourgs Noveller og i Sten Stensen -Blichers Arbeider drog Skjelnelinien imellem hans ypperlige og troe -Billeder af hjemlig Natur og hjemlige Menneskeskikkelser og de mindre -heldige Forsøg paa at overskride Grændsen for den naturlige Begavelse -og dens Uddannelse, eller trods en mange Aar senere fremkommen -Indsigelse fortryder i C. Baggers "Min Broders Levned" at have -paavist et unegteligt Talents Udskeielse i, hvad man nu vilde kalde -realistisk Retning. Langt vigtigere baade i og for sig og ved sine -Virkninger var den igjennem 4 Hefter af Maanedskriftets 8de og 9de -Bind (1832 og 1833) gaaende og imellem 150 og 200 Sider omfattende -Anmeldelse af en Række i Aarene 1829-1832 udkomne Skrifter om det -lærde Undervisningsvæsen, hvortil et Program fra Sorø havde givet det -første Stød. Denne Afhandling bærer vistnok i sin hele Form mere end -tilbørlig Præget af den haarde og alvorlige indre Kamp, hvorunder den -er udarbeidet, men indeholder tillige, hvad jeg endnu tillidsfuldt -udtaler, under den haarde Skal en ikke ringe Tankefrugt. Stillet -imellem modsatte Ensidigheder lykkedes det mig, under Opgivelse af -mange traditionelle Fordomme, at vinde et friere og fastere Stade, -fra hvilket den historisk-philologiske Side af Skoleundervisningen -viste sig i et klarere Lys og forsonede sig med de til berettigede -Grændser indskrænkede Krav fra Naturkundskabens og den moderne -Dannelses Side. Istedetfor den forældede Betragtning af den gamle -Verden og dens Værker som en for den nyere Dannelse regelgivende, men -uopnaaelig Mønsterverden sattes Henvisningen til den primitive, i en -særlig Form afsluttede antike Kultur og Litteratur som det fælles -Udgangspunkt og Grundlag for den moderne, i forskjellige -Nationaliteter sig udfoldende Dannelse og til Nødvendigheden af -Bekjendtskab med hin fælles Forudsætning for Orientering og fuldere -Indsigt i Menneskekulturen i det Hele, og istedetfor Anprisningen -af de gamle Sprog som de i eminent Forstand logiske sattes -Nødvendigheden af Kjendskab til dem for at forstaae Sprogudviklingen, -for grundig at lære de nyere Sprog og for at forfølge de i Sprogene -udprægede Forestillingers Bevægelse. Derhos optoges og behandledes i -speciel og praktisk Form Spørgsmaalet om de forskjellige -Dannelsesmidlers rette Sammenordning i et enkelt og helt Skolekursus -med rigtig Begrændsning mod Universitetet, hvortil dengang ved anden -Examen en Del af det Skolen tilhørende Stof var henlagt i -Brudstykker. Naturligvis tilfredsstillede denne Udvikling ikke alle -mine allerede i Skolelivet virkende philologiske Venner, endsige de -ældre Skolemænd. Medens saaledes Bojesen udtalte, at en saa -fordomsfri og alsidig Behandling af det foreliggende Spørgsmaal -hidtil ikke var fremkommen, betegnede Elberling de kun med længere -Mellemrum trykte Afsnit af min Afhandling som uforstaaelige -sibyllinske Blade. Ligeoverfor Naturvidenskabens og den moderne -Dannelses Forkæmperes Misstemning mod Skolen i dens hidtilværende -Opfattelse og Skikkelse aabnede der sig ved Afhandlingen en Udsigt -til Overenskomst; hvorledes det i saa Henseende kom til praktisk -Forhandling og Handling, bliver nedenfor at omtale[48]. -- Endnu -troer jeg at burde nævne min Andel i en Artikel i Maanedsskriftet, -der bærer et andet Navn, og som i sin Tid gjorde stor Opsigt og -fremkaldte en ikke ringe Bevægelse. I 1831 oplæste H. N. Clausen i et -Redaktionsmøde en Artikel, hvortil Anledningen var tagen af -Oberstlieutenant Abrahamsons 8de Rapport til Kongen om den indbyrdes -Undervisnings Fremgang. Artiklen indeholdt en i sig selv velvalgt og -morsom Anthologi af de svulstige, krybende og i det Hele smagløse -Udtalelser af Rapportens Forfatter og af en stor Mængde Provster og -andre Geistlige, der anbefalede sig ved Iver for den hos Frederik VI -i høi Gunst bragte Methode ("denne gode Sag", som den kaldtes) og ved -næsten underdanig Ærbødighed for den kongelige Adjutant, der i denne -Methodes Navn beherskede Almueskolevæsenet, disponerede over Ordener -og øvede Indflydelse paa Befordringer; men den savnede en Konklusion -og et Maal, hvortil der styredes hen. Baade andre Redaktionsmedlemmer -og især jeg bemærkede, at Artiklen i denne Form kun vilde fremkalde -Latter over enkelte Personer og sætte ondt Blod uden tilsvarende -Udbytte; jeg foreslog derfor, at Artiklen skulde omredigeres -saaledes, at den gik ud paa at vise, at man paa Grund af hele -Rapportens og de enkelte Udtalelsers Tomhed og Mangel paa ethvert -virkeligt Indhold, efter at have gjennemgaaet denne og alle de -foregaaende Rapporter, slet ikke havde Midler til at danne sig en Dom -om den indbyrdes Undervisnings virkelige Skikkelse i Skolerne og dens -Virkninger, men alene fik at vide, at Mekanismen paa Papiret sagdes -indført i saa og saa mange Skoler, og at der derfor trængtes til en -alvorlig Undersøgelse for at adskille løgnagtigt Skin og forfængelig -Leg fra Virkeligheden. Det overdroges da mig og N. David at forhandle -med Clausen om en saadan Omredaktion, paa hvilken han ogsaa villig -gik ind. I den nye Skikkelse blev Artiklen modtagen med fuld -Tilstemning af alle Forstandige, der længe havde anet, at der paa -dette Omraade dreves et uværdigt Spil, men den vakte naturligvis ikke -blot Abrahamsons og de øvrige af Satiren trufne Personers -Forbitrelse, men ogsaa Harme hos Kongen, der i god Tro og med -Forvisning om at fremme noget Nyttigt havde overladt hele Sagen til -Abrahamson. Af Frygt for Forstemningen mod det allerede iforveien som -noget oppositionelt betragtede Maanedsskrift meldte da ogsaa -Engelstoft sig strax ud af Redaktionen, men Skyerne spredte sig, og -den hele forkerte Indblanding af en begavet, men ærgjærrig -Generalstabsofficer i Skolestyrelsen ophørte kort efter, og selve den -indbyrdes Undervisnings Methode, der aldeles ikke passede til vore -Skoler, trængtes tilbage til en saare beskeden Stilling, skjøndt den -Bestemmelse, at enhver theologisk Kandidat, der vilde befordres til -Præsteembede, iforveien skulde aflægge en Prøve i en saakaldet -Normalskole for den indbyrdes Undervisning, indrettet i Sølvgadens -Kaserne, først ophævedes ved en af mig som Minister udvirket kongelig -Resolution. - - {[48] Et kort Omrids af den i denne Afhandling udviklede - Betragtning af den klassiske Skoleundervisnings Betydning og - Berettigelse er i mine "kleine philologische Schriften" S. 285 ff. - føiet som Anhang til Afhandlingen om de grammatiske Betegnelser. En - Skolemand i Schweitz, der vilde skrive om den klassiske - Skoleundervisning, bad mig, efter at have læst disse korte - Antydninger, om at skaffe ham vedkommende to Bind af - Maanedsskriftet, idet en dansk Dame havde lovet at hjælpe ham til - at forstaae Afhandlingen. Efter et Par Maaneder meddelte han mig, - at han efter Læsningen havde opgivet sit eget Forsæt. "Sie haben - mir" -- tilføiede han -- "Viel zu denken gegeben."} - -Efter Redegjørelsen for min Skribentvirksomhed i denne Periode -- et -Par Brochurer kommer jeg siden til at nævne -- maa jeg et Øieblik -vende mig til det Embede, som jeg ved Siden af Professoratet -beklædte, nemlig som Universitetsbibliothekar. Jeg havde, som ovenfor -sagt, søgt dette Embede af økonomiske Grunde, ikke af Lyst til den -bibliothekariske Virksomhed, men jeg er mig bevidst at have besørget -det med samvittighedsfuld Troskab og deri at have gjort nogenlunde -Fyldest. For Bogvæsenet i Almindelighed med dets Krav paa -Opmærksomhed for Rækker, Kostbarheder, Sjeldenheder osv. har jeg -aldrig havt Interesse: Bøgerne vare mig altid kun Redskaber for det -videnskabelige Studium eller den æsthetiske Nydelse. Men jeg -medbragte ved Siden af Pligtfølelsen et uundværligt Hjælpemiddel i en -let og tro Hukommelse, og, ligesom jeg selv glædede mig ved som -Bibliothekar at have til fri Raadighed et rigt Apparat i mit eget -Fag, saaledes var det mig magtpaaliggende i samtlige til -Universitetsundervisningen hørende Fag, understøttet af fagkyndig -Bistand, at anskaffe saa Meget af det Bedste i Litteraturen, som -Midlerne tillod, og at gjøre det Anskaffede saa tilgængeligt for -Ældre og Yngre, som god Orden tilstedede. Havde jeg i Begyndelsen et -betydeligt Arbeide ved at orientere mig fuldstændig i Bibliothekets -Indhold, opstod der efterhaanden et ikke ringe Mismod ved saaledes -daglig, med Unddragelse af Tid og Tanke fra mine specielle og -alvorlige Studier, at sysle overfladisk med alle Videnskabers -Apparat, og jeg ombyttede derfor i 1848 gjerne Tilsynet over de -stille og lydige Bogrækker med noget mindre fredelige Sysler, dog -uden at opgive Interessen for den for Universitetet, dets Lærere og -Studerende saa overordentlig vigtige Institution. Under min Styrelse -blev et nyt og liberalere Reglement for Udlaanet udarbeidet og -gjennemført og et særeget Læseværelse blev indrettet, medens der -hidtil ingen anden Plads havde været for dem, der paa Bibliotheket -benyttede Bøger eller Manuskripter, end selve Udlaansværelset med -dets Sneverhed, Uro og uhyggelige Trækvind. Manuskriptsamlingen, der -i et fugtigt Rum havde været udsat for at beskadiges, fik derhos en -bedre og rummeligere Plads, idet det i Bibliothekslokalet (dengang, -som bekjendt, Loftsetagen over Trinitatis Kirke) opstillede og da -unegtelig indskrænkede Museum for nordiske Oldsager, hvis Besøgere i -ikke ganske ringe Grad forstyrrede Bibliotheksvirksomheden, flyttedes -ud. Den vigtigste Tjeneste ydede jeg dog Bibliotheket ved betimelig -og med al Kraft at trænge paa Tilveiebringelsen af et nyt Lokale -istedetfor det ikke blot ved sin Beliggenhed ubekvemme, men -efterhaanden aldeles utilstrækkelige, hvori Ordenen næsten ikke mere -lod sig opretholde (se Selmers Universitetsaarbog 1842 S. 11). Da -endelig flere Aar senere, efterat jeg fra Ministeriet var vendt -tilbage til Universitetet, Midlerne til en ny Bibliotheksbygning -søgtes og bevilgedes, deltog jeg stadig og ivrig i alle om dette -Anliggende og om Bygningens Indretning førte Forhandlinger, ligesom -jeg ogsaa, da min tidligere mangeaarige, trofaste Medhjælper, der var -bleven min Efterfølger ved Bibliotheket, var nær ved aldeles at tabe -Modet under Forberedelsen til og Ledelsen af den vistnok saare -besværlige Flytning og nye Opstilling, maatte træde til for at støtte -hans driftigere og mere energiske Medhjælpere: afdøde Bibliothekar -Gundorph, der da bar Hovedbyrden, og den endnu levende Bibliothekar -Hannover. Og, ligesom jeg som Bibliothekar til Indlemmelse i -Bibliotheket havde modtaget det saakaldte Classenske Lægeselskabs -Bogsamling, tør jeg vel ogsaa sige, at det senere efter Bibliothekets -Flytning var mig, der som Konsistoriums Delegerede med Geheimeraad -Tillisch paa det Classenske Fideikommises Direktions Vegne afsluttede -den derefter af Kultusministeriet bekræftede Overenskomst om det i -flere Retninger vigtige og kostbare Classenske Bibliotheks -Sammensmeltning med Universitetsbibliotheket; thi ogsaa da svigtede -praktisk Handlekraft den brave Mand, der nærmest skulde repræsentere -dette sidste. Endnu før denne Forhandling havde jeg havt en mærkelig -Leilighed til at se, hvorledes baade hos denne redelige, lærde -Forsker (P. G. Thorsen) og hos den med ham aandsbeslægtede, omend -mere fremragende, mod mig altid saare velvillige Werlauff, der -styrede det kongelige Bibliothek, den frygtsomme Fredsommelighed og -Angsten for enhver alvorlig Kamp lammede selv den varme Kjærlighed, -hvormed begge Mænd omfattede de dem betroede Bogsamlinger[49]. - - {[49] Ved en Finantsforhandling paa en Tid, da Monrad var - Kultusminister paany, havde Tscherning paastaaet, at det var - urimeligt i Kjøbenhavn at have to offentlige Bibliotheker, og at - Kongens Bibliothek og Universitetsbibliotheket burde sammensmeltes. - Monrad affordrede i den Anledning Werlauff, Thorsen og mig en - Erklæring, som han naturligvis ventede skulde yde ham en Støtte - ligeoverfor Tscherning. Men ved vor første Sammenkomst erklærede - begge Bibliothekarer med blødende Hjerter, at det jo vilde være - aldeles unyttigt at kæmpe mod den almægtige Tscherning, og at man - uden Nytte lagde sig for Had ved at gjøre Modstand. Jeg skammede - dem ud og forelagde dem nogle Dage efter Udkast til en Betænkning, - hvori det udvikledes, at man vel neppe, hvis der var Spørgsmaal om - i det Øieblik at forsyne Kjøbenhavn med offentligt videnskabeligt - Bogforraad, vilde oprette to Bibliotheker jævnsides, men at Sagen - stillede sig ganske anderledes, naar man, som Tilfældet her var, - fra Fortiden havde modtaget to ved store private Gaver og Legater - forøgede og udstyrede Bogsamlinger, der tildels stillede sig - særlige Opgaver, idet den ene i muligste Omfang anskaffede den rent - og strengt videnskabelige Litteratur, den anden særlig sørgede for - Professorernes og Studenternes Behov, for de sidste navnlig ved - Anskaffelse af Haandbøger, Lærebøger, Kommentarer og deslige, - tildels rentud til at opslides, hvorhos det eftervistes, at hele - Besparelsen vilde blive temmelig illusorisk ved Nødvendigheden af - et aldeles nyt, meget stort Lokale og ved Personalets Forøgelse. - Begge Bibliothekarerne erkjendte den hele Udviklings Rigtighed og - Gyldighed, men krympede sig endnu ved at underskrive, indtil de - beseiredes ved Forestillingen om, at der ligeoverfor Tschernings - Tordenrøst vilde hæve sig en streng Anklage mod deres Svaghed. - Erklæringen afgaves da aldeles efter mit Udkast. Sagen blev af - Tscherning slet ikke forfulgt videre.} - -Hvad jeg ved min Bibliotheksbestyrelse beklager, er, at det ved det -ringe Maal af personlige Kræfter, der da havdes til Raadighed -ligeoverfor det bestandig stigende Udlaan og Benyttelsen af -Læseværelset (foruden Bibliothekaren kun en Underbibliothekar og en -yderst ringe lønnet Assistent), ikke var mig muligt at tage alvorlig -fat paa Tilveiebringelsen af et høist nødvendigt Realkatalog (en -ringe Begyndelse med Seddelskrivning gjordes) eller at føre en -Journal; jeg efterlod derfor kun en stor Hob uordnede Breve og -Dokumenter. - -I Forbindelse hermed skal jeg endnu kun nævne, at jeg som Medlem af -Videnskabernes Selskab i 1834 (den 21de November) blev valgt til -Medlem af dets Ordbogskommission, hvori jeg sad indtil Udgangen af -November 1848, og at jeg i 1837 valgtes til Medlem af Kommissionen -for Udgivelsen af Regesta og Diplomatarium m. m. - -Den her kortelig skildrede Embedsgjerning og Forfattervirksomhed i -Forening med den stadige Bearbeidelse af min egen videnskabelige -Personlighed gjorde saadanne Fordringer til mine Kræfter, at der i -lang Tid ikke blev Plads for nogen Trang eller Evne til en videre -gaaende Deltagelse i offentlige Anliggender. Kun ved Universitetet -selv tog jeg Del i visse Reformbestræbelser, især med Hensyn til -Sammensætningen af Konsistorium, og i Marts 1837 indgav jeg et -Andragende om en Forandring i saa Henseende, foreløbig uden -Resultat[50]. Og dog er det allerede af Hensyn til det paafølgende -Tidsafsnit ikke muligt her ganske at forbigaae mit Forhold da til -Politiken, saa beskedent dette end stillede sig. Fra min første -Indtræden paa Embedsbanen havde jeg sluttet mig til det Flertal -imellem mine Kolleger, navnlig af de yngre, som ikke troede det -overleverede absolute Monarki, baaret af Frederik VI's jævne og -elskværdige, men ogsaa Jævnheden hos Andre foretrækkende Person, -istand til at fyldestgjøre Tidens Krav, ligesaalidtsom det havde -gjort Fyldest i Aarhundredets to første Decennier, og som heldede -til konstitutionelle Tanker og Forhaabninger, men vistnok temmelig -spagfærdige. En stærkere Bevægelse med ikke lyse Udsigter begyndte i -1830 med Schleswigholsteinismens aabenlyse Optræden (Uve Lornsen), -hvorefter fulgte Oprettelsen af den slesvigholstenske Fællesregjering -paa Gottorp og af de fire Provinsialstænders Forsamlinger. En endnu -alvorligere Skikkelse antog Bevægelsen under Christian VIII, der, -uden som Forgængeren at omgives af en tilvant Pietetsfølelse, ikke -kunde unddrage sig Indflydelsen af visse Erindringer fra Norge og -derpaa byggede Krav. Udsigten til den kongelige Mandslinies Uddøen -rykkede nærmere; Kongens Svogers, Prindsen af Augustenborgs, -Udnævnelse til Statholder i Hertugdømmerne og Regjeringens vaklende -og svage Optræden ligeoverfor den aabenbare Tilsidesættelse og -Krænkelse af den danske Nationalitet i Slesvig vakte en dyb -Misstemning, der ogsaa omfattede den hidtil populæreste af -Regjeringsmændene: A. S. Ørsted. Medens Arvefølgepatentet af 1846 -stødte paa stærk Modstand fra Slesvigholstenerne og deres Tilhæng i -Udlandet, gav det, selv om dets Opfattelse opretholdtes, ingen -Sikkerhed for, at den danske Nationalitet kom til sin fulde Ret -indenfor Monarkiets Grændser. Jeg var imellem dem, der dybt følte -Krænkelsen og Faren, men der var i al den Tid, hvorom der her er -Tale, Intet, der kunde bevæge mig til at ombytte en bekymret -Tilskuers Rolle med en aktiv Deltagelse. Jeg havde intet fuldt -gjennemtænkt og mig selv tilfredsstillende Raad at give, ingen Plads -og Stemme, der kunde give Advarsler, som allerede udtaltes af Andre, -forøget Vægt. Havde jeg Noget forud for ikke faa af dem, der da førte -Ordet, var det en efterhaanden (jeg kan ikke nu sige, i hvilken Orden -og med hvilke Mellemrum) modnet Indsigt i og Følelse af de Opgavers -Vanskelighed, der skulde løses; jeg saae, at Bestræbelserne for -Monarkiets Bevarelse i dets Helhed og for en konstitutionel -Regjeringsform idelig krydsede hinanden, og jeg følte, at der hos -dem, hvem jeg i det Hele stod nærmest, baade med Hensyn til Holsten -og med Hensyn til Slesvig lagdes en større Vægt paa det folkeretlige -og traktatmæssige Grundlag og en mindre paa det da virkelig -bestaaende folkelige Statsgrundlag, end jeg kunde billige. Jeg følte -at det maatte komme til en grundig Opgjørelse imellem Dansk og Tydsk, -selv med Fare for at tabe det Tydske, men tillige, at ingen dansk -Regjering kunde stille sig denne Opgave uden at tvinges dertil ved en -voldsom Rystelse[51]. Jeg lededes ogsaa derved, selv om jeg havde -havt friere Raadighed over en større Kraft, til Afholdenhed. Jeg har -altid havt en afgjort Uvillie imod uden et klart og bestemt Maal at -deltage i "Røre" (en dengang og siden fra en vis Side meget brugt og -yndet Kategori) og en stundom maaske for ængstelig Ulyst til at -deltage i Forbindelser, der kunde hindre mig i med Selvstændighed at -følge min Overbevisning i forekommende Spørgsmaal. Jeg var derfor -uden nærmere Forbindelse med nogen af de Grupper, for ikke at sige -Partier, der dengang deltoge i den offentlige Forhandling fra et -halvt eller helt oppositionelt Standpunkt, saavel de Ældres (hvortil -hørte P. G. Bang, Neergaard, Tutein og som mere fremrykkede David, -Clausen og Schouw) som de Yngres (Lehmann, Monrad, Ploug osv.). Og -dog var min Stilling med Hensyn til de offentlige Anliggender en -noget forskjellig under Frederik VI, medens jeg fra det første Trin -paa Embedsbanen arbeidede mig fremad, og under Kristian VIII, ved -hvis Regjeringstiltrædelse jeg regnedes imellem de for Fagdygtighed -anerkjendte og hos de Studerende vel ansete og populære Professorer, -og med hvem jeg som Medlem af Videnskabernes Selskab var bleven -bekjendt, da han i nogle Aar som Prinds var Selskabets Præsident, -skjønt vistnok kun paa Afstand og uden nogensomhelst Adgang til -personlig Tilnærmelse, endsige til at give politiske Raad[52]. -- -Kristian VIII's første Regjeringsdag kaldte mig endog til en -gjentagen offentlig Optræden, men som ganske svarede til den her -betegnede Tilbageholdenhed, idet den gik ud paa Paamindelser til -Andre om Besindighed. Da jeg den 3die December 1839 henimod -Middagstid fra det Indre af Byen, hvorhen Bevægelsen i Anledning af -Thronskiftet havde kaldt mig, vendte tilbage til min Bolig paa -Nørregade, mødte jeg ved Metropolitanskolen daværende Lektor, senere -Konferentsraad og Notarius publicus Abrahams, der med stor Uro og -Bekymring fortalte mig, at et stort Antal Studenter var samlet i -Universitetsbygningens Vestibule og Korridorer, hvorfra de vilde -drage ud til Amalienborg for at bringe den nye Konge en Hilsen og et -Leveraab, uden Tvivl med Antydning af politiske Ønsker og Fordringer. -Jeg gik da ind i Vestibulen og op paa Rummet over Trappen, bad om -Ordet og forestillede de Studerende kort, men alvorlig, at det i sig -selv ikke var sømmeligt udenfor det Palais, hvori Frederik den VI's -Lig laae og hans Enke sad i Sorg, at bringe den nye Konge en ny og -særlig Hyldest efter den, der naturligen var ydet ham ved selve -Udraabelsen til Konge, og at i ethvert Tilfælde et saadant -improviseret og uanmeldt Tog, for hvis gode Orden og Iagttagelse af -tilbørlige Grændser Ingen havde Ansvaret, kun vilde fremkalde -uhyggelige Sammenstød med Politi og Vagter. Man hørte mig villig og -det Hele blev opgivet. Men til samme Dags Aften havde de yngre Ledere -af Oppositionspressen: Lehmann, Monrad, Ploug og Andre stævnet de -Studerende til et Møde i Hôtel d'Angleterre's store Sal for at -vedtage en Adresse til den nye Konge om i Tilslutning til sin Fortid -i Norge at give Danmark en Grundlov efter den norskes Forbillede. Jeg -gik da hen til dette Møde og fraraadede det hele Foretagende, om hvis -Ubetimelighed jeg havde en inderlig Overbevisning, idet jeg dels -lagde dem, der virkelig kunde betragtes som Studenter ved -Universitetet, paa Hjertet, at Studenterstanden ikke havde nogen Ret -og Kald til at stille sig i Spidsen for Folket og at tale paa dettes -Vegne, dels forestillede dem, at de uden Tvivl for den allerstørste -Del savnede ethvert Bekjendtskab med den Grundlov, de opstillede som -Mønster, dels udviklede, hvor vanskeligt det under det danske -Monarkis indviklede Sammensætning og Forhold var for den ny -tiltrædende Konge at give nogetsomhelst Tilsagn om en Grundlov, især -i bestemt Retning. Mit Foredrag blev hørt med Opmærksomhed; det kunde -naturligvis i den blandede Forsamling, hvoraf maaske Flertallet slet -ikke i egentlig Forstand udgjordes af Studenter, og hvor ingen Regel -var given for Deltagelse og Stemmeret, ikke forhindre Adressens -Vedtagelse, men det bevægede en stor Mængde til at holde sig tilbage -og svækkede i væsentlig Grad Betydningen af det Hele. Adressen blev -indsendt, lagt til Side og glemt; men, da mine Ytringer om -Studenterstandens ubestemte Grændser og det Misbrug, der derfor kunde -drives med Studenternavnet, havde givet Anledning til en i Møder og -Blade fortsat Forhandling om en Organisation og Repræsentation af -Studenterstanden, bragtes jeg derved til at udgive en Brochure: "Et -Par Ord om Studenteranliggender", hvori jeg ved Siden af stærk -Hævdelse af Studenternes aandelige Frihed ligesaa bestemt fremhævede -den Begrændsning af deres Ret til aktiv politisk Optræden, navnlig -korporativt, der fulgte af deres juridiske og økonomiske -Uselvstændighed og af deres Mangel paa en i Livets Gjerning vunden -Erfaring. Den lille Piece fandt ikke ringe Indgang og formindskede -ikke paa nogen Maade det velvillige Forhold imellem Studenterne og -mig. Min hele Optræden havde været absolut individuel, men fandt -Tilslutning hos mine Kolleger. Med Regjeringsmænd, endsige med -Kongen, havde jeg i de Dage og Uger end ikke den fjerneste Berørelse, -og min Udnævnelse til Ridder af Dannebrog den 28de Juni 1840 i -Anledning af Kroningen skete kun efter sædvanlig Orden. - - {[50] Efterat jeg i 19 Aar havde været Professor ved Universitetet, - var jeg i 1848 endnu paa Grund af Avancementsforholdene kun - extraordinarius og havde som saadan ikke Sæde i Konsistorium, - hvortil der da slet ikke skete Valg, og var saaledes afskaaren fra - Deltagelse i Universitetets almindelige Korporationsforhandlinger - og fra alle de Stillinger, hvori man som Professor kunde komme til - at optræde som Ordfører for Universitetet eller for sit Fakultet. - Jeg tilstaaer, at jeg under disse Omstændigheder ikke følte stor - Tilfredsstillelse ved at indsættes i endel Komiteer, hvis Arbeider - overgaves til Konsistorium, hvor man ikke kunde følge dem, for at - hendøe der eller senere ved Universitetsdirektionen.} - - {[51] Hvor tidlig Muligheden, ja Sandsynligheden af en saadan - voldsom Rystelse fremtraadte for mig, derom har jeg et Vidnesbyrd i - en Samtale, som jeg erindrer at have ført med den i 1843 afdøde - Kaptain i Artilleriet Bendz, en anset Mathematiker, om Forholdet - imellem de fra begge Sider disponible militære Kræfter ved et - slesvigholstensk Oprør. Det var mig mærkeligt, hvorledes Bendz - paavirkedes af den freidige Selvbevidsthed, med hvilken den - militære Standsfølelse fremtraadte i Fæstningen Rendsborg i - Modsætning til Officerskorpsets adspredte og trykkede Stilling i - Hovedstaden, og hvorledes ogsaa han i Prinds Frederik af - Augustenborg saae den ungdommelig kraftige Fører i Modsætning til - gamle, af tunge Erindringer bøiede Mænd. Lykkeligvis gjorde disse - gamle Mænd senere den unge Prinds til Skamme.} - - {[52] Med det her Sagte og nærmest Følgende kan sammenholdes en - kort Artikel af mig i Historisk Tidsskrifts 5te Rækkes 5te Bind - Side 98, hvor nogle Træk fra Kristian VIII's Tid ere meddelte, der - ikke skulle gjentages her.} - -I 1843 fandt det første skandinaviske Studentertog til Upsala -Sted. Kongen, der betragtede Sagen ugunstig og frygtede for -Ubesindigheder, troede, at det vilde være hensigtsmæssigt at formaae -en indflydelsesrig og populær Professor til at følge med Toget som -modererende Iagttager og Raadgiver, og lod H. N. Clausen, der jo -ellers ingenlunde var _persona grata_, opfordre til at paatage sig -dette Hverv; men Clausen indsaae meget vel, at han af Studenterne -vilde blive betragtet med mistænksom Uvillie som en ubeleilig -Paapasser og af Kongen faae Utak, hvis der indtraf noget Ubehageligt, -som han ikke havde kunnet hindre, og han bad sig derfor fritagen. -Opfordringen rettedes da mundtlig igjennem Universitetsdirektionens -Medlem, den bekjendte Jurist J. O. Hansen, der altid viste mig stor -Velvillie, til mig, men med samme Udfald, just ikke til Hansens -Forundring. -- Aaret efter oprettedes af endel Mænd, der livlig -interesserede sig for aandeligt Samkvem og gjensidig Velvillie og -Tilnærmelse mellem de tre nordiske Folk, i Kjøbenhavn det -skandinaviske Selskab. Jeg var med varm Interesse for Formaalet, -omend med nogen Tvivl om Rigtigheden af Formen for og Udstrækningen -af de paatænkte Sammenkomster og om Foredragenes Virkning, imellem -Stifterne og holdt i et af Selskabets første Møder den 27de Januar -1844 et Foredrag, som kort efter blev udgivet under Titlen: -"Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Kultur". I -Overensstemmelse med den Betragtning, som jeg stedse har fastholdt og -forsvaret, hævdede jeg deri paa den ene Side de skandinaviske Folks -Ret og Pligt til at gjøre sig selvstændig gjældende efter deres -Eiendommelighed og Kræfter i det almindelige Kulturarbeide og -vindicere sig deres særlige Nutids og Fortids Andel deri, men afviste -paa den anden Side skarpt en selvgod, sig afsondrende og -overvurderende Nordiskhed med tydeligt Henblik ikke blot til den -grundtvigske Retning, men ogsaa til "Fædrelandets" og Andres -daværende ungdommelige Overdrivelser. Foredraget vandt stærkt Bifald; -men, da jeg havde berørt Ensidigheder, der dengang indenfor den -egentlige Oppositions Rækker skulde skaanes, udbragte Orla Lehmann, -der førte Forsædet ved det paafølgende Selskabsmaaltid, en Skaal for -"Moderation i Moderationen". Jeg var for maadeholden; derved var min -Stilling til Oppositionen, som den da og stundom siden førtes, -forsaavidt ret klart betegnet; men jeg vandt ligesaalidt særlig Gunst -paa den anden Side. Det skandinaviske Selskab selv udfoldede jo -iøvrigt paa Grund af Forholdenes Udvikling kun en ringe og kortvarig -Virksomhed[53]. - - {[53] Et lille Sammenstød, hvorved jeg, idet jeg hævdede mit - Embedes Ret ligeoverfor en af Kongen begunstiget Tydskers - Arrogance, neppe gjorde mig behagelig i Kongens Øine, er fortalt i - den ovenfor nævnte Meddelelse i Historisk Tidsskrifts 5te Rækkes - 5te B. S. 98, men tilføies bør det, at jeg aldrig mærkede mindste - Spor til høiere Ugunst i den Anledning.} - -Under denne Afholdenhed fra politisk Optræden faldt det i min Lod -temmelig pludselig at kaldes til Deltagelse i et meget vigtigt -administrativt Anliggende. Den Forhandling, der fra 1829 af var ført -om det lærde Skolevæsen, havde efterhaanden ledet Direktionen for -Universitetet og de lærde Skoler til den Overbevisning, at en -omfattende Reform var nødvendig, og, efterat Direktionen -- hvis -kraftigste og indflydelsesrigeste Medlem dengang, efter J. P. -Mynsters Udtrædelse og den svage og forhen afskedigede Engelstofts -Gjenindsættelse som første Medlem, aabenbart var den ovenfor nævnte -Etatsraad Hansen -- i Almindelighed havde sikret sig Kongens -Samtykke, anmodedes uden nogetsomhelst kongeligt Kommissorium med -kort Varsel H. C. Ørsted, J. F. Schouw og jeg om at sammentræde med -Direktionens Medlemmer til en fortrolig Forhandling om det hele -Anliggende, saaledes at altsaa Ørsted og Schouw skulde repræsentere -den mathematisk-naturvidenskabelige Side af Dannelsen, jeg den -historisk-philologiske. Forhandlingerne førtes i Hansens private -Bolig paa Grundlag af et Udkast, hvori jeg vel tør sige, at de af mig -i 1832 udtalte Anskuelser i det Hele vare optagne, navnlig hvad angik -Ophævelsen af den saakaldte anden Examen og Inddragelsen af dens Stof -med Undtagelse af Philosophien i Skolen og Henlæggelsen af -Afgangsprøven til Skolerne selv, hvis Undervisningstid udvidedes med -ét Aar[54]. Med en Anstrengelse, der navnlig for Engelstoft var -aldeles overvældende, førtes det Hele tilende i et Par Dage, og -Resultatet fremtraadte i den af Kongen approberede provisoriske -Undervisningsplan for nogle af de lærde Skoler af 1844, idet der -først skulde gjøres en Prøve med Planen i Metropolitanskolen og -Skolerne i Odense og Kolding. Til at kontrolere denne Prøve ved at -overvære Afgangsexamen i disse tre Skoler og deltage i Censuren -bestemtes Ørsted, jeg, der strax efter i "Dansk Folkeblad" gav en -Fremstilling af, hvad der ved den nye Skoleform tilsigtedes, og -Professor Velschow. De ifølge heraf i Aarene 1845-1848 foretagne -Skolereiser, der bragte mig i endnu nærmere Forhold til Ørsted, og -som for første Gang førte mig til Fyen og Jylland, ydede mig ved -Siden af Hovedopgaven en kjærkommen Forfriskelse, medens de -forberedede min senere mangeaarige og kjære Virksomhed ved de lærde -Skoler. - - {[54] Ved en besynderlig Forglemmelse har Clausen i sit Skrift om - Kjøbenhavns Universitets Virksomhed i Aaret 1837 i sin Oversigt - over de i dette Aar i Konsistorium førte Forhandlinger om denne - Gjenstand aldeles forbigaaet Diskussionen i Aarene 1829-1832 om - mine da opstillede Forslag og betegnet som Udgangspunkt et Udkast - af Etatsraad Kolderup-Rosenvinge fra 1836.} - -Om mine private og huslige Forhold i denne Aarrække skal jeg fatte -mig kort, thi Erindringerne derom tilhøre og vedkomme i det -Væsentlige kun mine Nærmeste. Med min trofaste og hengivne Hustru, -der to Aar før vort Bryllup med mig havde besøgt min Moder paa -Bornholm,[55] førte jeg et stille og beskedent Liv i en snever Kreds, -snart omgiven af en Børneflok, idet der indtil 1839 fødtes mig to -Døtre, to Sønner og atter to Døtre, af hvilke den ene dog døde ganske -spæd og den anden berøvedes os i en Alder af 9 Aar til bitter Sorg -den 8de Marts 1848. Ved Siden af Opdragelsen af mine egne Børn var -det selvfølgelig min ueftergivelige Pligt at fritage min Moder, der -havde gjort saa store Opofrelser for mig, for Omsorgen for mine to -yngste Brødre, af hvilke den næstyngste oplærtes til Snedker her i -Byen og den yngste opholdt sig i mit Hus i de nærmeste Aar, efterat -jeg var bleven gift, medens han gik i Skole og efterat han i 1835 var -bleven Student, indtil han som saadan blev Regentsalumnus. Jeg havde -for at gifte mig stiftet en i Forhold til mine aarlige Indtægter -betydelig Gjæld, og denne var, inden mine Indtægter forbedredes -noget ved Bibliotheksembedet, forøget saaledes, at det heller ikke -senere lykkedes mig at tilveiebringe Ligevægt, selv med Tillæg af -nogen Indtægt af litterære Arbeider, der imidlertid dengang betaltes -efter en meget lavere Maalestok end nu. Finantsielt Talent har jeg, i -det Ringeste i mine egne Anliggender, aldrig udviklet. Jeg har i en -Række Aar følt daarlige Kaars Sorg, Ydmygelse og forstyrrende og -lammende Tryk i en ikke ringe Grad, og jeg søgte i den Tid -gjentagende forbigaaende Lettelse af dette Tryk ved økonomiske -Udveie, der gjorde Ondet værre. Omtrent i 1843 indtraadte der dog en -Forbedring og Orden; men jeg gik ikke destomindre det paafølgende -Livsafsnit imøde med en ikke ringe Byrde, for hvilken det heller ikke -nogensinde senere er lykkedes mig at gjøre mig ganske fri[56]. At -dette uheldige Forhold ogsaa medførte en vis selskabelig Isolation, -er naturligt. Manden drages, naar han finder en vis Anerkjendelse, -stundom ud af denne og har i selve Anerkjendelsen en Trøst og -Opreisning; paa Hjemmet hviler Byrden helt. Med stor Glæde erindrer -jeg derfor den Vederkvægelse, som i en Række af Aar i den dengang -korte Sommerferie Opholdet i Frederikssund hos en Slægtning af min -Hustru bragte os alle, og jeg betragtede det som en Triumph, da jeg i -Sommeren 1845 selv gik til at leie et Par Værelser for min Familie og -mig paa den saakaldte gamle Bakkegaard, hvormed der, da Stedets Eier -var Enkedronning Marie Sophies Hofchef, fulgte Adgang til den dengang -for Publikum utilgængelige Søndermark. Mine philologiske Tilhørere -gik ind paa, at jeg i den Sommer læste over Cicero _de natura deorum_ -om Morgenen fra Kl. 7 til 8, hvorefter jeg kunde dele hele Dagen -mellem Mark og Skov og den græske Syntax, der udarbeidedes derude. -- -Til tidligere smaae Sommervandringer tilfods med nogle kjære Venner -(Bojesen, Mathematikeren Chr. Jürgensen og Astronomen P. Pedersen) -(derunder en lille Udflugt til Kullen i 1839) sluttede sig nu en -hyppigere Omgang med et Par kjære Familier (derimellem min endnu -levende Ven, Etatsraad Møhls og den ikke ubekjendte bornholmske -Pastor Marckmanns, hvis Hustru var en Datter af Notarius publicus H. -G. Olsen). Den største Opmuntring berededes mig imidlertid, da der i -1846 af Universitetsdirektionen udvirkedes mig en Understøttelse af -400 Rdl. til i Sommerferien at foretage en kort Reise i Tydskland. -Naar det i Resolutionen betegnedes som min Reiseopgave at gjøre mig -bekjendt med det tydske høiere Undervisningsvæsen, var dette et -temmelig let gjennemsigtigt Skin, idet Reisen maatte gjøres paa en -Tid, da ogsaa i Tydskland Ferierne indtraadte. Det virkelige Øiemed -saae Direktionen ligesaavel som jeg i en efter mange Aars uafbrudte -og strenge Arbeide saare ønskelig Forfriskelse, forbunden med Adgang -til i visse Retninger at udvide Blikket og til at stifte et, omend -indskrænket, personligt Bekjendtskab med tydske Videnskabsmænd, og -dette Øiemed opnaaedes. I Forening med to Venner (de nævnte E. -Bojesen og P. Pedersen) tiltraadte jeg Reisen den 31te Juli -- efter -midlertidig at have bosat min Familie i et lille Hus i Øverød ved -Søllerød -- og ilede i en deilig og varm Sommer med mine Reisefæller -hurtig, men med livlig Opmærksomhed for alt det Nye, som Natur, Kunst -og Folkeliv tilbød, over Berlin, Dresden, Prag, Wien, München, -Heidelberg, Frankfurt og Göttingen og tilbage over Hamburg og Kiel, -hvorfra jeg den 3die September igjen naaede til Kjøbenhavn. -Ved at lægge Veien fra Wien til München over Semmering gjennem -Steiermark, over Ischl og Salzburg fik jeg et foreløbigt Indtryk af -Bjergnaturen. I Berlin[57] fandt jeg den venligste Modtagelse hos -Böckh, Savigny og Zumpt ligesom i Göttingen hos C. F. Hermann og H. -Ritter (Forfatter af "Geschichte der Philosophie"); det har glædet -mig mange Aar efter at se, at Böckh udtrykkelig engang paaberaabte -sig Ytringer af mig i den Samtale, vi en Timestid førte med hinanden. -Paa flere Steder var der derimod enten ikke Tid til at opsøge de -Mænd, jeg kunde have ønsket at tale med, eller de vare paa -Ferieudflugter. Paa den sidste Del af Reisen, omtrent fra Heidelberg -af, havde jeg Leilighed til at bemærke den heftige Bevægelse, som det -kort forinden udkomne aabne Brev om Thronfølgen i det danske Monarki -havde fremkaldt, og den stærke Sympathi, som det var lykkedes -Slesvigholstenerne at vække for sig, allermest i Universitetsbyerne, -ligesom jeg ogsaa i det vestlige Tydskland modtog et levende Indtryk -af den i sig selv naturlige Længsel efter Tydsklands Enhed og denne -Længsels Retning henimod Preussen. Jeg kom til Kiel samme Dag, som -Advokat Olshausen, en af Slesvigholstenernes ivrigste Ledere, var -ført som Arrestant til Rendsborg, og maatte i Hotellet, hvori jeg -overnattede, høre paa den Kattemusik, der bragtes den da fra -Kjøbenhavn ankomne nye Chef for det i Kiel garnisonerende Jægerkorps, -for hvilket Slesvigholstenerne havde ønsket en til deres Parti -hørende Officier sat i Spidsen. -- Reisen havde i al sin Korthed for -mig været ikke blot oplivende, men frugtbringende. - - {[55] Det var endnu dengang en besværlig Reise, hvorfor jeg ogsaa - kun to Gange til i hele dette Tidsrum kom derover: den ene Gang i - 1843 med mine to ældste Børn, ligesom min Moder kun besøgte - Kjøbenhavn éngang: i 1840.} - - {[56] Ved Normalreglementet for Universitetet af 13de Novbr. 1844 - blev min Gage som Professor 1600 Rdl., hvori var indbefattet et mig - den 25de Marts 1843 tilstaaet personligt Tillæg af 200 Rdl. og den - tidligere Godtgjørelse af 100 Rdl. for at skrive Universitetets - Programmer, hvortil Forpligtelsen da var bortfalden.} - - {[57] Den 23de Juni 1836 var jeg bleven valgt til Medlem af - Berlinerakademiet, ligesom jeg i 1840 blev Medlem af det - nederlandske Institut, i 1847 Medlem af philological society i - London og i 1848 af Videnskabernes Selskab i Trondhjem.} - - - - -V. - -TIDSRUMMET SOM MINISTER. - -1848-1851. - - -Af det hidtil skildrede stille Studie- og Embedsliv og af den -tilbageholdende Iagttagerstilling udreves jeg i Omvæltningsaaret 1848 -først til en enkelt energisk Fremtræden i den politiske Forhandling -og dernæst til en politisk og administrativ Virksomhed, der for nogle -Aar ganske løsrev mig fra mine tidligere Beskæftigelser og gav mine -Kræfter og Bestræbelser en anden Retning. Faa Dage efter Christian -VIII's Død den 20de Januar 1848 offentliggjordes Reskriptet af 28de -Januar, indeholdende de naturligvis ialtfald i det Væsentlige før -Thronskiftet fastsatte Grundtræk af en paatænkt Fællesforfatning for -hele Monarkiet. Det var mig ikke noget Øieblik tvivlsomt, at -istedetfor den Svaghed og Vaklen, over hvilken der hidtil kunde -klages, forelaae der nu det afgjørende Valg af et System, ved hvilket -det danske Monarkis Karakter fra Grunden af forvanskedes og det -danske Folks Ret opofredes for en endda meget usikker Bevarelse af -den ydre løse Sammenhæng imellem de Landsdele, der vare blevne -samlede under det danske Kongehus, i Form af en ligedelt dansk-tydsk -Stat, i hvilken, forsaavidt den vedblev at bestaae, det tydske -Element vilde underkue det fra Begyndelsen af nedværdigede danske, og -at man derfor var kommen til et Punkt, hvor en bestemt Indsigelse -maatte reises, en Afvisning udtales. Grundtrækkene gik, som bekjendt, -ud paa en fælles Stænderforsamling med ligemange Deputerede fra -Kongeriget [c. 1,300000 Indbyggere] og fra de forenede Hertugdømmer -[c. 800000 Indbyggere], hvis Forbindelse udtrykkelig bekræftedes, med -afvexlende Møde i Kongeriget og i Hertugdømmerne. I Hovedsagen -bedømtes vistnok Reskriptets Indhold paa samme Maade af alle udenfor -Regjeringskredsen staaende, over vore offentlige Forhold tænkende -Mænd; men Ordførerne for Oppositionen havde hidtil saa ensidigen lagt -Vægt paa en konstitutionel Forfatning for hele Monarkiet, at de -bragtes ud af Fatning og ligefrem forbløffedes ved denne -eiendommelige Imødekommen. Et Par Dage efter Reskriptets -Offentliggjørelse traf jeg i botanisk Have hos J. F. Schouw sammen -med Clausen, L. N. Hvidt, L. Høyen, Lehmann, Monrad, Ploug og -Tscherning til en Samtale derom, uden at jeg nu kan gjøre Rede for, -hvorledes eller af hvem jeg, der ellers slet ikke hørte til denne -Kredses Fortrolige, var bleven indbudt til Mødet. Stemningen var -saare trykket, og L. N. Hvidt udtalte tilsidst, at Folket var mat og -modløst og ikke kunde sættes i en kraftig Bevægelse, hvorpaa man -efter nogen Indsigelse af mig og Høyen skiltes ad. Inderlig utilfreds -og misfornøiet gik jeg hjem og skrev samme Aften og næste Formiddag -den Artikel, der, efter at være gjennemlæst af en eneste Ven (den -ovenfor nævnte Magister P. Pedersen), sendtes til "Fædrelandet"s -Redaktion og optoges i "Fædrelandet" for 4de Februar: "Et Par Ord om -det i Hans Majestæts Reskript af 28de Januar 1848 antydede Grundlag -for en Forfatning i dets Betydning for den danske Nationalitet." -Artiklen, der var skreven med den stærkeste Overbevisning og varmeste -Følelse, vakte, tildels just derved, at den kom fra en navngiven -Mand, der hidtil havde holdt sig ganske udenfor den politiske -Polemik, en ualmindelig Opsigt og fremkaldte i vide Kredse den -Stemning og den tillidsfulde Tilslutning, som man havde tvivlet om at -kunne fremkalde. Pressen tog tilorde, og i en hos Professor Clausen -den 23de Februar holdt Forsamling af 45 Mænd med mere eller mindre -indflydelsesrige Navne, hvoriblandt ogsaa jeg var, vedtoges den -Erklæring imod Forfatningsreskriptet, som derefter trykkedes i -"Fædrelandet" for 28de Februar. Men med dette Møde ophørte -foreløbigen min Deltagelse i Bevægelsen,[58] og jeg blev i det Hele -udenfor de Begivenheder, der nu paafulgte, og som vel ikke vare uden -Paavirkning af den fra Februarrevolutionen i Paris udgaaede -almindelige Bevægelse, men især bleve drevne frem ved de ogsaa af hin -Bevægelse paavirkede Optrin i Holsten og Sydslesvig, der endte med -aabenbart Oprør og Brud af Statsforbindelsen. Grunden til denne -Afholdenhed fra min Side var aldeles overveiende den dybe Sorg, der -rammede mig, idet mit yngste elskelige Barn i de sidste Dage af -Februar angrebes af en Hjernebetændelse og efter haarde Lidelser -bukkede under for Sygdommen den 8de Marts. Men desforuden havde Andre -baade ved Anlæg og Evner og ved tidligere Virksomhed ikke blot et -langt nærmere Kald til at gribe ledende ind i Folkebevægelsen, men -ogsaa en almindelig anerkjendt Berettigelse og Forpligtelse til en -aktiv Deltagelse i Dannelsen af en ny Statsform og i Sagernes -Styrelse under denne. Om den hele Situation vil jeg iøvrigt nedenfor -komme til at udtale mig nærmere; men om Nødvendigheden af at ombytte -den alderssvage Absolutisme og dens Bærere med en friere og -folkeligere Regjeringsform og med nye og yngre personlige Kræfter var -der, hvad jeg strax bør nævne, for mig ingen Tvivl. Jeg sluttede mig -forsaavidt gjerne til Martsministeriet og ønskede det oprigtigen Held -til Løsningen af dets ligesaa vanskelige som for Fædrelandet vigtige -Opgaver, om der end hos enkelte af de nye Ministre var Adskilligt i -Anskuelser og Optræden, som ikke havde min fulde Sympathi, eller som -endog vakte Betænkelighed hos mig; med ingen af dem stod jeg i noget -nærmere Forhold eller endog blot i almindelig Omgangsberørelse. I -Løbet af Foraaret og Sommeren fulgte jeg, medens jeg troligen øvede -min Embedsgjerning, med den inderligste Deltagelse Kampen i Slesvig -og med Spænding Forberedelserne til den nye Forfatning[59]. Da modtog -jeg ved Midsommerstid fra Monrad som Kultusminister en Opfordring til -at paatage mig et nyt Embede, som han agtede at oprette for en -Undervisningsinspektør ved de lærde Skoler, idet jeg samtidig opgav -Embedet som Universitetsbibliothekar. Jeg havde selv i de tidligere -omtalte Artikler fra 1832 udtalt mig for, at der maatte skabes en -livligere Forbindelse imellem Undervisningsvæsenets Overbestyrelse -(dengang Universitetsdirektionen) og Skolerne og tilveiebringes et -nærmere og stadig sig fornyende Bekjendtskab med Skolernes Personale -og dettes Arbeide, Anskuelser og Ønsker gjennem en regelmæssig -Inspektion. Jeg gik derfor gjerne ind paa Ministerens Forslag, -saamegetmere som de i de nærmest forudgaaende Aar i Forening med -Ørsted og Velschow foretagne Skolereiser baade havde bestyrket min -Overbevisning om Ønskeligheden af et saadant Forbindelsesled og -skaffet mig en vis Forberedelse. Sagen blev hurtig ordnet, og under -22de Juli udnævntes jeg til Undervisningsinspektør ved de lærde -Skoler i Henhold til en Instrux, hvortil jeg selv havde gjort -Udkastet. Om den Virksomhed, jeg i dette Embede udøvede, vil det, da -den foreløbig snart afbrødes, være naturligere at tale ved dens -Gjenoptagelse i 1852 og de følgende Aar. - - {[58] Længere hen i Marts Maaned sammentraadte et lille Antal ældre - og yngre akademiske Borgere, imellem hvilke den senere Rigsdagsmand - og Forfatter H. E. Schack vel var den betydeligste, med det Formaal - at lede og moderere Studenternes Optræden under den politiske - Gjæring og Bevægelse og anmodede mig om som Formand at slutte mig - til dem. Jeg erklærede mig beredt dertil under den Forudsætning, at - man som Grundlag vilde anerkjende, at Studenterne vel ubetinget - sluttede sig til den patriotiske Bevægelse for Landets Ære og - Forsvar, men skulde afholde sig fra som Stand at ville gribe ind i - de specielle politiske Forhandlinger og Foretagender. Hermed var - Schack enig, og de øvrige traadte til. Der holdtes nogle Møder paa - Borchs Collegium, men til en virksommere Optræden blev der ved de - akademiske Borgeres egen Besindighed ingen Anledning.} - - {[59] En Aften henimod Slutningen af Marts kom jeg for at søge - Efterretninger op i Athenæum og traf i Konversationsværelset - nuværende Geheimeraad Andræ i Samtale med Kaptain Læssøe, maaske - ogsaa med senere afdøde Professor V. Bierring. Pludselig henvendte - Læssøe, som jeg kun sjeldent havde talt med, det Spørgsmaal til - mig, hvad jeg vel vilde raade til at gjøre med den Troppestyrke, - der stod i Begreb med at rykke ind i Slesvig. "Trænge rask frem - langs Østkysten med Kavalleriet udimod Heden og søge Kampen saa - sydlig som muligt i Slesvig for strax at hæve Modet hos Armeen og - den tro Befolkning" svarede jeg. "Det er just ogsaa min Mening" - gjentog Læssøe. Næste Dag saae jeg, at han var udnævnt til - Stabschef for Hærafdelingen i Slesvig. I det samme Værelse maatte - jeg efter Modtagelsen af Efterretningen om Kampen ved Slesvig - berolige og opmande dem, der ved første Gang at læse om talrige - Døde og Saarede og om Tilbagetog ganske tabte Fatningen og til - Sandheden føiede forunderlige Misforstaaelser, og henlede - Opmærksomheden paa det Ærefulde og Dygtige i Kampen.} - -Den første Reise, som jeg i mit nye Embedes Medfør gjorde, førte mig -efter Afslutningen af Skolearbeidet sammen med en Del af Hæren og med -dens Hovedkvarter, der, efter Felttogets Ende i 1848 med -Vaabenstilstanden i Malmø, i Slutningen af September var i Horsens. -Derfra ilede jeg over Aarhus og Kjøbenhavn til Bornholm for i dettes -2den Valgkreds at søge Valg til den grundlovgivende Rigsforsamling, -hvilket jeg med Lethed opnaaede (den 5te Oktober) uden at imødekomme -det fremsatte Ønske, at jeg skulde forpligte mig til at arbeide for -Bevarelsen af Bornholmernes Særstilling med Hensyn til Værnepligten. -Jeg havde, idet jeg søgte dette Valg, ikke den fjerneste Tanke paa at -ombytte min videnskabelige Gjerning og mit Universitetsembede med en -politisk Stilling og Hovedvirksomhed; jeg dreves kun af Lyst til -efter Evne at gjøre de efterhaanden hos mig modnede Anskuelser -gjældende ved den forestaaende Afgjørelse af vore ydre og indre -Anliggenders Ordning. - -I Rigsforsamlingen, der aabnedes den 23de Oktober, blev det, medens -man endnu ikke var rykket langt frem i Forhandlingerne om en -Forretningsorden, snart bekjendt, at der var indtraadt Uenighed i -Ministeriet, og at en Krisis var udbrudt. Uden Anelse om, at denne -kunde komme til at berøre mig selv, fandt jeg kun Anledning til ikke -uden Virkning at bekæmpe en hos en Del af Forsamlingen fremtrædende -Tilbøielighed til ubetimelig at gribe ind i Krisens Gang og -Udvikling. Pludselig anmodedes jeg af Grev A. V. Moltke, hvem det af -Kongen var overdraget at danne et nyt Ministerium, om en Samtale i -hans Palais og kunde vel, efter hvad der forlød om det Clausen gjorte -Tilbud om at overtage Kultusministeriet og hans Vægring derved, -formode Samtalens Hensigt. Greven, med hvem jeg ikke siden 1830 havde -havt den mindste Berørelse, trængte med den ham eiendommelige -elskværdige Godmodighed ind paa mig for at bevæge mig til -at hjælpe ham til at afslutte den besværlige Opgave og hindre -de Ubehageligheder, som en Forhaling let kunde fremkalde i -Rigsforsamlingen og andetsteds. Efter en Dags Betænkning gav jeg mit -Tilsagn, og Ministeriet udnævntes den 16de November, idet Clausen -indtraadte som Minister uden Portefeuille med Bibehold af sit -Professorembede. Jeg har siden forelagt mig og forelægger mig -i dette Øieblik paany med Alvor det Spørgsmaal, om jeg handlede -rigtig i dengang at ombytte min hidtilværende Virksomhed med -Ministerstillingen, og om jeg ved at gjøre det lededes af rene -Bevæggrunde. Jeg kjender for godt den menneskelige Svaghed og min -Delagtighed i den til at turde paastaae, at ingensomhelst Lyst til -Indflydelse og Anseelse hin Dag ubevidst eller halvbevidst har rørt -sig i min Sjæl, men jeg tør med frelst Samvittighed erklære, at jeg -aldeles overveiende lod mig bestemme af Hensyn til Pligt, maaske -skjærpet ved en Trang til selv at vinde en alsidigere Livsuddannelse -og en fyldigere Beskuelse end den, som den uafbrudte Færden mellem -Bøger og Studenter ydede. Jeg kunde heller ikke troe, at jeg -fortrængte Nogen, som med Hensyn til de stillede Hovedformaal kunde -og vilde gjøre Forsøget med bedre Evne, eller som medbragte bedre -Forudsætninger. Til Forklaring af min Beslutning skal jeg iøvrigt -endnu kun gjøre en kort Bemærkning om den daværende Situation og min -egen politiske Anskuelses Forhold til den. Det var, skjøndt ingen -officiel Bekræftelse fremkom, ingen Hemmelighed, at Martsministeriets -Opløsning, bortset fra andre Disharmonier imellem Personer og -Karakterer, var fremkaldt derved, at Udenrigsministeren: Grev Knuth -tilligemed tre andre Ministre: Lehmann, Monrad og Tscherning havde, -da de danske Befuldmægtigede ved de i London forestaaende -Underhandlinger om Monarkiets Anliggender skulde forsynes med -Instruxer, forlangt, at der for det overveiende sandsynlige -Tilfælde, at det saakaldte Eiderprogram, der gik ud paa, at Slesvig -med Bibehold af særlige provindsielle Institutioner skulde -konstitutionelt forbindes med Kongeriget til at danne den egentlige -danske Stat, hvortil det tydske Hertugdømme Holsten skulde staae i et -friere og løsere Forhold, ikke helt lod sig gjennemføre, skulde -optages som subsidiært Grundlag en Beføielse til at gaae ind paa en -Udskillelse af en Del af det sydlige Slesvig, der da skulde forbindes -med Holsten, medens Resten forbandtes med Kongeriget (Slesvigs -Deling), men at Kongen, støttende sig til de øvrige Ministre, havde -afslaaet dette. Da hele Ministeriet var enigt om den principale -Paastand, der skulde opstilles, og da det var aldeles urimeligt at -antage, at de tre, den ældre Regjering tilhørende og dens Anskuelser -nærmere staaende Ministre: Moltke, Bluhme og Bardenfleth skulde have -villet sætte alt ind derpaa med Afvisning af enhver anden Udvei, laae -det nær at antage, at der, medens Eiderprogrammet tilsyneladende -fastholdtes, bagved Afslaget skjulte sig Tanken paa at opnaae en -Ordning ved saadanne Lempelser med Hensyn til Slesvigs Stilling, -hvorved det kom til at danne et fælles Mellemled imellem Kongeriget -og Holsten og derved ogsaa bandt dette nærmere til det øvrige Monarki -(den saakaldte Helstatstanke). Til denne Side heldede da ogsaa -rimeligvis i det Hele det fremmede Diplomati, der helst regnede med -den bekjendte gamle Størrelse: det danske Monarki, uden at bryde sig -om dets indre Forhold og de store Betænkeligheder, som en saadan -kunstig Ordning indeholdt, men ganske vist og fremfor Alt den Magt, -til hvem vi nærmest støttede os i Kampen mod "Oprøret" og Tydsklands -Indblanding, nemlig Rusland, der hverken i og for sig sympathiserede -med en efter nationale Hensyn beregnet, klar og bestemt Afgjørelse -eller med milde Øine saae paa, hvad der fremkom fra den demokratiske -Side af Ministeriet. Naar nu jeg, der stedse har betragtet -Nationaliteten som den sande og eneste faste Grundvold for Staterne, -og som heller ikke i mere end én Henseende kunde undgaae Betegnelsen -som Demokrat, indtraadte i det Ministerium, som Grev Moltke i -November 1848 dannede, var det med den bestemte Hensigt at vogte paa, -at der ikke ved de fremtidige Underhandlinger vedtoges Noget, der -tilføiede det danske Folks og dets Nationalitets berettigede Krav -Skade eller fremkaldte Fare for samme, og saaledes opfattedes ogsaa -af Almenheden min og Clausens Stilling og Opgave, og denne Opfattelse -omgav os med en vis Popularitet, om end ikke hos de egentlige -"Bondevenner"; men jeg var ogsaa temmelig sikker paa, at denne Gunst -ikke fulgte mig, naar jeg aabenlyst vedkjendte mig, at jeg betragtede -en Afstaaelse af en Del af Sydslesvig ikke blot som det, hvortil vi -efter forgjæves Forsøg i andre Retninger maatte komme tilbage, men -som det, hvorpaa vi egentlig direkte burde styre løs, og som i og for -sig selv var billigt og rigtigt. I det første Statsraadsmøde, i -hvilket jeg deltog, udtalte jeg klart og tydelig, at jeg, villig til -at underkaste mig den da givne Situation og de deraf følgende -Forsøg, men overbevist om disses Frugtesløshed, forbeholdt mig i sin -Tid at komme tilbage til den Udvei, der for Øieblikket ikke turde -betrædes. - -Under den heftige indre Bevægelse og overhængende Fare udenfra var -der i Marts 1848 ved en Forbindelse imellem Repræsentanter for det -Overleverede og de nye, hidtil udenfor Administrationen staaende -Mænd, der bares frem af Folkestemningen, blevet dannet en Art -foreløbig ministeriel Diktatur, hvori imidlertid det sidste Element -ikke blot ved Antallet havde en afgjort Overvægt. Da nu just -Ministrene af denne Side i November traadte ud, fordi de hverken hos -Kongen fandt Bifald eller hos Befolkningen turde regne paa -Understøttelse for den Modifikation i deres oprindelige Program, som -de erkjendte for nødvendig, i det Ringeste som subsidiær Udvei, var -det naturligt, at den til den anden Side hørende Ministerpræsident, -hvem det overdroges at danne det nye Ministerium, vel ikke paa -Grundlag af en vedtagen Forfatningslov, men dog ligeoverfor en -allerede til Vedtagelsen af en saadan Lov sammentraadt Forsamling og -et denne forelagt Udkast, søgte sine Medarbeidere overveiende -imellem Mænd, der allerede før Marts Maaned havde havt Andel i -Regjeringsforretningerne og Plads i Kollegierne, men saaledes, at -Frygten for et Brud med den nye Retning i Statslivet og med den -nationale Stræben udelukkedes. Det nye Ministerium rykkede derved i -Personer og Former lidt længere til Høire, men uden nogen Reaktion. -At iøvrigt noget nærmere bestemt Hensyn paa en harmonisk Samvirken -gjorde sig gjældende, vil jeg ikke sige. De Kræfter, der overhovedet -vare til Raadighed, tillode ikke noget strengt Udvalg, og -Gjennemførelsen af et saadant Hensyn laae ikke for Grev Moltkes -Personlighed ligesaalidt som efterhaanden at paatrykke det engang -dannede Ministerium en nogenlunde fast Gang. Grev Moltke var en saare -elskværdig Privatmand, en _grand seigneur_ med fuld Følelse af denne -Stillings Forpligtelser, og havde Styrke nok til den passive -Opofrelse for at lette Statsmaskinens nogenlunde jævne Gang at -underkaste sig den ikke altid behagelige Samvirken med Mænd af meget -afvigende Anskuelser, Livsvaner og Omgangsformer; men han besad -ligesaalidt klart og omfattende Blik paa indviklede Statsforhold som -streng Arbeidsomhed eller energisk Beredvillighed til Meningskamp. I -selve sin Godmodighed og sin sociale Stilling fandt han Midler -til at omgaae Vanskeligheder og udskyde Afgjørelser. Uden -nogensomhelst diplomatisk Øvelse eller Erfaring paatog den mere end -tresindstyveaarige Mand sig Ledelsen af Udenrigsministeriet, -understøttet med Hensyn til det Formelle ved den diplomatiske -Korrespondance af en brav, men hverken ved Begavelse eller ved i -høiere Stillinger vunden Erfaring fremragende og derhos meget sygelig -Mand: Kammerherre, siden Geheimeraad A. H. Bille. Den Karakter af -ubestemt Passivitet, der herved paatryktes Regjeringen, var -imidlertid under de givne Forhold maaske endog ret heldig, indtil det -Tidspunkt, da det i Slutningen af 1850 eller Begyndelsen af 1851 -gjaldt om at benytte den relativt gunstige Stilling til en -selvstændig og aktiv Optræden. Af de civile Ministre medførte Bang -som Indenrigsminister stor Arbeidskraft og Arbeidslyst, omfattende -juridisk Indsigt og, navnlig hvad Landboforholdene angik, ogsaa -administrativ Erfaring, men der fattedes ham Forstaaelse af høiere -politiske Spørgsmaal og Karakterfasthed; hans Betragtning -havde ligesom hans ydre Væsen ofte noget Vulgært og Simpelt. -Finantsminister Grev Sponneck (den eneste der foruden den senere -indtraadte Rosenørn med mig endnu er tilbage af dette Ministeriums -Medlemmer) forenede betydeligt Talent og Fagkundskab med ungdommelig -Kraft og Mod; han ledede baade sit eget Ministerium med Dygtighed og -Sikkerhed og hævdede i det Hele en ikke ringe Indflydelse. I -almindeligere politiske Spørgsmaal vare hans Anskuelser imidlertid -neppe meget faste, og man mærkede vel hos ham en vis aristokratisk -farvet Lyst til med Benyttelse af Omstændighederne at naae en -overlegen Rolle og Stilling. Krigsministeren: General Hansen -medbragte fra sin Tjeneste i Frederik VI's Generalstab og i -Generalkommissariatskollegiet den ældre militære Rutine; han besad -Sands for Orden og Regelmæssighed og en til Stivsind og stødende -Særhed udartende Fasthed; det hele konstitutionelle Væsen var ham -fremmed og imod; i Felttoget 1848 havde han havt Sammenstød med den -udmærket begavede Stabschef Læssøe og kunde ikke overvinde sin -Uvillie mod ham; det faldt ham derhos overhovedet vanskeligt at -fastholde Grændsen imellem sin Virksomhed som Krigsminister og -Førelsen af den aktive Armee, en Vanskelighed, hvortil jo ogsaa vore -smaae Forhold kunde bidrage Noget. Bardenfleth, en saare elskværdig -og agtværdig Personlighed, men hverken særdeles skarpsindig Jurist -eller hurtig og sikker i en Debat, og Zahrtmann, der havde tabt noget -af Sømandens Energi og Djærvhed som Adjutant og Hofmand hos -Christian VIII, gjorde sig ikke meget bemærkede udenfor deres -Specialministerier. Moltke, skjøndt i sit Væsen og sine Følelser -grunddansk, Hansen og Zahrtmann havde Vanskelighed ved at gjøre sig -fortrolige med andre Forestillinger om Monarkiets og dets Deles -Sammenhæng end dem, hvorunder de længe havde virket, især med Tanken -om en løsere Stilling for Holsten. Bardenfleth og Sponneck holdt vel -paa Slesvigs Tilslutning til Kongeriget, men uden at gjøre sig -Nationalmodsætningens Forhold til det slesvigske Spørgsmaal ret -klart. Bang gik med sine Tanker ikke meget udover Kongeriget, til -hvilket hans tidligere Opgaver ganske havde indskrænket sig. -Rosenørn, der i September 1849, efter at være nedkommen fra Island, -hvor han var Stiftamtmand, afløste den af Ministervirksomheden trætte -Bang som Indenrigsminister, var en arbeidsom og samvittighedsfuld -Mand med mange Kundskaber, men fortabte sig selv i sit eget Fag lidt -i smaalig Detail og var i almindeligere politiske Spørgsmaal uklar -og i Debatten ofte uheldig. Imellem disse Mænd indtraadte nu jeg -aldeles blottet for administrativ Øvelse og Rutine, ubekjendt med -alle Former. Det faldt mig imidlertid ikke vanskeligt temmelig hurtig -at sætte mig ind heri og i den mit Specialministerium vedkommende -Lovgivning, dels ved Hjælp af en vis fra min Barndom stammende -Aandsretning, dels, hvad jeg med stor Tak paaskjønnede, ved den -Understøttelse, som jeg fandt hos min tidligere Foresatte, nu min -Departementschef: Konferentsraad J. O. Hansen. Andre Vanskeligheder -berededes mig paa den ene Side ved mit saare ringe Bekjendtskab -saavel med det hele høiere Embedspersonale som med de hidtil udenfor -Embedsstanden politisk virksomme Mænd (-- thi med den yngre politiske -Opposition og Journalistik havde jeg som anført heller ikke hidtil -staaet i nogensomhelst nærmere Forbindelse --), paa den anden Side -ved min Uvanthed til det høiere Selskabslivs Former og det vedvarende -økonomiske Tryk, hvorunder jeg levede[60]. Adgangen til ved nogen -Berørelse med de fremmede Diplomater baade at lære deres -Forestillinger nærmere at kjende og maaske at indvirke berigtigende -paa dem, i det Ringeste forsaavidt de i mig og Clausen blot saae -radikale Demokrater, afskares mig tillige ved min med Undseelse -forbundne Mangel paa Færdighed i Fransk og derhos ved den -besynderlige Isolation, hvori de fremmede Diplomater levede efter -Opløsningen her i Landet af enhver Art af regelmæssig kongelig -Repræsentation. Alle disse Forhold ligesaavelsom min Mangel baade -paa Evne og Lyst til at samle om mig Noget, der lignede et Parti, -forbød mig at stræbe efter en ledende Stilling i Statsraadet, hvorvel -jeg ikke negter, at jeg tiltroede mig selv at se mere tilbunds i vor -politiske Stilling og Betingelserne for dens Klaring end de fleste af -mine Kolleger, og i Rigsdagsforhandlingerne ikke savnede Evne til i -rette Øieblik at gribe virksomt ind. Personligen stod jeg i det -bedste Forhold til alle mine Kolleger med Undtagelse af General -Hansen, der en Tidlang nærede og ytrede en dog efterhaanden -forsvindende Uvillie imod mig.[61] I Statsraadet stod naturligvis -Clausen mig nærmest som Repræsentant for den samme Grundanskuelse, -men dels gik han meget nødigen ind paa den Indrømmelse, hvortil -Nationalitetsprincipet maatte føre med Hensyn til Sydslesvig, dels -fordunkledes hans Betragtning af Holstens Forhold ved en under den -lange tidligere Kamp mod tydsk Overmod og tydske Overgreb naturligen -fremkaldt Bitterhed, der navnlig fremtraadte ligeoverfor -Universitetet i Kiel. I indre Spørgsmaal mærkedes det undertiden, at -Clausen som Minister uden Portefeuille ikke ret overskuede de -praktiske og administrative Krav og stundom paavirkedes noget -formeget af sin Stilling som theologisk Universitetslærer. Naar jeg -nu ved i Erindringen at sammenfatte Totalbilledet af det Ministerium, -om hvis enkelte Medlemmer jeg her har talt, og ved at maale den deri -samlede politiske Dygtighed stundom kommer til at tænke paa de Ord, -hvormed Axel Oxenstierna opmuntrede sin Søn Jacob, da denne -havde Betænkelighed ved at paatage sig Underhandlingerne ved -Fredskongressen i Münster og Osnabrück: "_Nescis, mi fili, quantilla -prudentia mundus regatur_," vil jeg dog dermed ingenlunde have sat -det hele Ministerium eller mig selv lavere end mange andre -konstitutionelle Ministerier, hvori ikke -- en sjelden Undtagelse -- -en overlegen genial Styrer leder det Hele. Det var et Ministerium af -redelige, uegennyttige Mænd, og det blev et efter de givne -Omstændigheder for Landet og sig selv, saalænge det bestod, lykkeligt -Ministerium; Aarene 1849 og 1850, ja Størstedelen af 1851 høre til -Danmarks bedste og ærefuldeste Aar. - - {[60] Ministerlønnen var i den Tid, hvori jeg fungerede, med - Undtagelse af de allersidste Maaneder, 4500 Rd. med Fradrag af en - Krigsskat af over 300 Rd. -- Jeg bør dog ikke her lade uomtalt, at - der ved Udgangen af 1849 gjennem nysnævnte Hansen fra en Rigmand, - hvis Person baade da og altid senere holdtes bestemt skjult for - mig, tilstilledes mig 4000 Kr., forat jeg, lettet for økonomisk - Tryk, kunde vie al min Kraft til den mig da paahvilende Gjerning. - Efter den smukke Maade, hvorpaa det skete, mente jeg ikke at turde - fastholde min første Vægring ved at modtage Beløbet.} - - {[61] Engang gik denne Uvillie saavidt, at han i Statsraadet efter - en Udtalelse af mig erklærede, at han vel ikke havde hørt, hvad - Kultusministeren sagde (-- Hansen var virkelig noget tunghør --), - men forud vidste, at han var uenig med ham; jeg undlod ikke meget - skarpt at hævde hans Forpligtelse til Opmærksomhed for hans - Kollegers Meninger og deres Grunde, og denne Paamindelse blev ikke - uden Virkning.} - -Ministeriets Forhold til Kongen var strengt statsretslig set -naturligvis noget forskjelligt før og efter Grundlovens Vedtagelse; i -Virkeligheden kom Spørgsmaalet herom dog ligesaa lidt frem som om -Ministeriets Stilling til Slesvig og Holsten efter Vedtagelsen af den -foreløbig alene i Kongeriget i Kraft traadte Forfatning. Efterat -Enevoldsmagtens Tøiler i Marts 1848 vare faldne Frederik VII ud af -hans ikke stærke Hænder (-- thi deri bestod, naar vi ville tale -sandt, Gaven af Friheden --), havde Kongen trukket sig tilbage til -Frederiksborg i Omgivelser efter sit Valg og ytrede ikke synderlig -Deltagelse for de offentlige Anliggender eller i det Ringeste Lyst -til alvorlig at sysselsætte sig med dem eller gribe ind i dem. Det -laae ikke for Grev Moltke, hvormeget han endog bevarede den nedarvede -Hengivenhed og Ærbødighed for Monarken, at fremkalde en Forandring -heri ved maaske besværlige Forhandlinger og ved nøiagtige Regler og -Former. Jeg erindrer ikke, om det nye Ministerium efter dets Dannelse -i sin Helhed præsenteredes for Kongen; men vist er det, at Kongen -meget sjeldent deltog i Statsraadets Forhandlinger, selv ved vigtige -Spørgsmaal baade om ydre og indre Anliggender, og heller ikke krævede -eller modtog meget indgaaende Beretninger derom. Kun i Sager, der -berørte Kongens Sympathier og Antipathier i Forhold til Personer, -stundom blot grundet i Luner, kunde enkelte Gange Vanskelighed -opstaae. Var Ministeriets Handlefrihed paa Grund heraf stor, -forringedes paa den anden Side (-- jeg vilde krænke min Overbevisning -ved ikke at sige dette --) den Understøttelse, som, navnlig i -Underhandlingerne med Udlandet, den nedarvede Kongeværdighed skulde -yde, ved visse personlige Svagheder hos Frederik VII, derimellem en -Mangel paa Herredømme over Indbildningskraft og Ord. Hvorvidt ved -Ministerskiftet i November 1848 og atter mod Slutningen af 1851 en -diplomatisk Indflydelse, navnlig fra russisk Side, har paavirket -Kongen igjennem en Kanal udenfor Ministeriet, derom har jeg ingen -Vished. Det i November 1848 af ham givne Afslag paa den af Flertallet -af Martsministrene gjorte Indstilling om et subsidiært Grundlag for -Forhandlingerne i London kan jeg efter mit hele Kjendskab til -Frederik VII's Karakter ikke tilskrive ialtfald en bestemt Beslutning -af ham selv[62]. - - {[62] Til den Formløshed, der karakteriserede den Tid, hvorpaa - Novemberministeriet dannedes, og den nærmeste Tid derefter, hørte - det ogsaa, at Ministrene slet ikke forestilledes for Medlemmerne af - Kongehuset, selv ved det første Sammentræf med et Par af disse - (Prinds Ferdinand og Landgreven af Hessen) hos Kongen. Det tog sig - under slige Forhold temmelig besynderligt ud, at, da der kort efter - Novemberministeriets Dannelse arrangeredes et meget beskedent - Festmaaltid i Anledning af Overhofmarskalk Levetzau's - Embedsjubilæum, jeg, der visselig hidtil havde staaet ham og hans - Embedsstilling saare fjernt, opfordredes til at udbringe - Festskaalen, fordi Levetzau havde modtaget en Plads som - Overdirektør for de kongelige Samlinger under Kultusministeriet. - Jeg benyttede Leiligheden til at udtale min Erkjendelse af Formens - og Anstandens Betydning for det offentlige Liv og min Paaskjønnelse - af Levetzau som Repræsentant for denne Form og Anstand. Jeg følte - virkelig denne Paaskjønnelse. Levetzau var ingen Mand af dyb - Dannelse eller streng Karakterfasthed, men han var en velvillig - Personlighed med smuk og ædel Form.} - -For min Andel i det samlede Ministeriums Virksomhed og for -Bestyrelsen af det mig særlig betroede Ministerium skal jeg nu i det -Følgende efter Evne søge at gjøre Rede. - -Det nye Ministerium begyndte sin Virksomhed med Dagen efter dets -Udnævnelse i Rigsforsamlingen at erklære (se dens Forhandlinger Sp. -345), at det vilde fortsætte det Regjeringssystem, der var fulgt af -det tidligere Ministerium, og at det vedkjendte sig det forelagte -Grundlovsudkast i dets Helhed. Forinden imidlertid det til et Udvalgs -Overveielse overgivne Grundlovsudkast kom til Forhandling i -Forsamlingen, optoges dennes Tid, efterat den havde fastsat sin -Forretningsorden, af Behandlingen af det samtidig forelagte Udkast -til en Lov (Forordning) om Værnepligten, som herefter skulde være -almindelig. Denne Gjenstand indeholdt direkte kun ét Punkt, der -berørte mig som Kultusminister, nemlig Spørgsmaalet om den geistlige -Ordinations Forhold til Værnepligten. Dette Punkt fremkaldte -imidlertid, efterat jeg havde klaret nogle Misforstaaelser med Hensyn -til Adgangen til geistlig Ordination (Forhandlingerne Sp. 619), ikke -synderlig Strid eller Vanskelighed. Derimod gav den saakaldte -Septemberlov -- d. e. Forordningen af 23de September 1848 om en -extraordinær Udskrivning af hidtil ikke værnepligtige Mandspersoner, -fødte i Aarene 1823, 1824 og 1825, en Forordning, der ogsaa fandt -Anvendelse paa et Antal Studenter, -- baade ved en særlig af den -bekjendte Jurist: Professor J. E. Larsen derom stillet Interpellation -og ved at inddrages under den almindelige Forhandling om -Værnepligtssagen Anledning til udførlige og heftige Forhandlinger, -hvori uden Tvivl fra visse Sider Misstemningen mod Forordningens -Ophavsmand: Tscherning havde sin Del. I denne Forhandling kunde jeg, -da man idelig kom tilbage til Studenterne, et Punkt, hvorpaa hverken -Krigsministeren eller Justitsministeren ret kunde gaae ind, og hvori -min Kollega Clausen i ikke ringe Grad sympathiserede med Angriberne, -ikke undgaae at tage Ordet, og jeg gjorde det med fuld Overbevisning -til Forsvar for Forordningen og dens Anvendelse paa Studenterne, idet -jeg tillige tilbageviste de allerede ved denne Leilighed fra -Grundtvig fremkomne uklare Lovprisninger af Frivilligheden som -almindelig Kilde til at tilveiebringe Krigsmandskabet, men fuldtud -anerkjendte den Nytte, som de Frivillige og derimellem ikke mindst de -Frivillige af Studenterstanden havde ydet Hæren i det foregaaende -Felttog. Det lykkedes mig ved dette Foredrag (Forhandlingerne Sp. -1005) fuldstændig at afslutte Forhandlingen af det nævnte Spørgsmaal -og derhos at sikre mig en vis Betydning i Forsamlingen, medens jeg -ved denne bestemte Optræden slet Intet tabte hos de akademiske -Borgere. - -I Grundlovssagen hverken vilde eller kunde Ministeriet vel forlade -det Grundlag, som indeholdtes i det af det foregaaende Ministerium -forelagte Udkast, men det hævdede dog i sin den 12te Februar 1849 -afgivne Erklæring (Forhandlingerne Sp. 1474) Retten til og -Nødvendigheden af at undergive dette, der var udarbeidet -efter de dengang paa det europæiske Fastland gængse og af den -engelske Forfatnings ydre Former uden Indtrængen i dens Væsen og -Forudsætninger abstraherede konstitutionelle Forestillinger, uden -Tvivl med særlig Benyttelse af den belgiske Forfatningslov, men -tillige under Indflydelse af den i 1848 baade andetsteds og her -stærkt fremtraadte demokratiske Bevægelse, en indgaaende Prøvelse. -Opmærksomheden maatte saavel fra Ministeriets som fra det af -Forsamlingen nedsatte Udvalgs Side først og fornemmeligen rette sig -paa Bestemmelserne om Folkerepræsentationens Sammensætning. Jeg -nærede dengang som nu den Overbevisning, at den Forestilling, som man -har hentet fra England om et Tokammersystems afgjørende Betydning for -en rolig og besindig Udvikling, men som man har maattet søge at -tilfredsstille med ganske andre Elementer end de hidtil i England -givne og uden at kunne støtte dem ved Traditionens Magt og andre -sociale Forholds Bistand, ikke var fuldt berettiget, og at det, som -tilsigtes, lod sig bedre og fuldstændigere opnaae ad en simplere Vei, -navnlig i en mindre Stat som vor, nemlig ved i ét Kammer at optage i -passende Forhold og Styrke de særlige konservative Elementer og ved -Bestemmelser, der sikrede Forretningsgangen mod al Overilelse (-- thi -i et græsk eller norsk Etkammersystem har jeg aldrig set noget -Mønster --). Jeg lagde heller ikke Skjul paa denne Overbevisning; -thi, hvad der i den af Ministeriet den 24de Marts 1849 afgivne -Erklæring om Repræsentationsspørgsmaalet sagdes om en i Ministeriets -Skjød fremtraadt afvigende Anskuelse til Gunst for et Etkammersystem -(Forhandlingerne Sp. 2147), angik væsentlig og, saavidt jeg erindrer, -næsten alene mig. Men, da jeg hverken i Ministeriet eller i den mere -konservative Side af Rigsforsamlingen kunde vente at finde nogen -Understøttelse herfor, sluttede jeg mig til Bestræbelserne for at -give Landstinget et bedre Grundlag end den i Udkastet som eneste -Middel opstillede Diætløshed for Medlemmerne. Ved den endelige -Behandling blev det, da Bang trak sig tilbage, mig, der paa -Ministeriets Vegne maatte føre Kampen, først imod et Forslag -af Andræ, der gik ud paa et ubrugbart Etkammersystem (27de -April 1849, Forhandlingerne Sp. 2917), dernæst for det fra -Udvalget efter Forhandling med Ministeriet fremkomne Forslag til -Landstingets Sammensætning i de meget stærkt bevægede Møder den -30te April og 1ste Mai, i hvilke efter Afvisning af temmelig -bitre Angreb og Beskyldninger mod Ministeriet Sagen gjennemførtes -og Grundlovsarbeidet frelstes fra Standsning og stor Forstyrrelse -(Forhandlingerne Sp. 2952, 2962, 2975, 2997 og 3014). At det -saaledes i 1849 vedtagne Grundlag er blevet bedre og sikkrere i -1866, erkjender jeg; men, at det da dannede Landsthing i sin -særskilte Stilling øver en bedre og kraftigere Indflydelse paa -Lovgivningsarbeidet i Almindelighed, end de samme Elementer vilde -have øvet i en enkelt Forsamling, derom maa jeg endnu tvivle. Derimod -har jeg ingen Tvivl om, at det var et stort Misgreb og Uheld, at man -i 1849 af doktrinær Respekt for Tokammersystemets Renhed opgav det -Forslag, der først var gjort af Udvalgets Flertal og betingelsesvis -anbefalet og tiltraadt af Ministeriet, at Finantsloven skulde -behandles i forenet Rigsdag, altsaa under lige Medvirkning af begge -Things Medlemmer. Vistnok var den af Ministeriet først stillede -Betingelse med Hensyn til Antallet af Landstingets Medlemmer i -Forhold til Folkethingets ikke ganske bleven opfyldt, men man var dog -kommen den meget nærmere: i ethvert Tilfælde burde der været -underhandlet yderligere, hvorved man maaske var kommen til den -endelige Afgjørelse af Finantsloven i et efter et endnu bedre Forhold -dannet Fællesudvalg, istedetfor at Udvalgets Flertal, forladt eller -dog ikke fastholdt og støttet af Ministeriet, trak sig tilbage og -altsaa Udkastets Bestemmelse blev staaende. Denne giver vel -tilsyneladende Landsthinget lige Ret med Folkethinget over -Finantsloven, men berøver det i Virkeligheden Evnen til at opretholde -eller indføre nogensomhelst ikke absolut bunden Bevilling mod -Folkethingets Flertal, naar det ikke vil fremkalde en Konflikt, til -hvis Løsning Forfatningen intet Middel byder. Min egen personlige -Mening i denne Sag findes noksom antydet i Rigsdagstidenden Sp. 6367 -ff., hvor jeg ogsaa tilstrækkelig efterviste, at i andre Stater med -Tokammersystem det første Kammer enten slet ingen Del havde i -Finantsloven eller kun en uvæsentlig[63]. Min uforandrede -Betragtningsmaade af hele dette Forhold fik jeg som Landsthingsmand -tidlig og flere Gange Leilighed til at udtale (man se f. Ex. -Landsthingstidenden for 5te Session 1853-54 Sp. 1954 og for 7de -Session 1855-56 Sp. 1051 ff.) og har senere paa andre Steder gjort -den gjældende, navnlig i mine i 1882 udgivne "Bemærkninger om -Landsthingets og Folkethingets indbyrdes Stilling ved Behandlingen -af Finantsloven med særligt Hensyn til den sidst sluttede -Rigsdagsforsamling" og de dertil sig sluttende "yderligere -Bemærkninger". Medens jeg nedskriver disse Blade (April 1885), have -vi Leilighed til atter at skjønne, til hvilke Følger og Tilstande en -virkelig Konflikt imellem begge Rigsdagens Thing paa dette Omraade -fører. - - {[63] Besynderligt er det, at der i Rigsforsamlingen fra ingen Side - reistes noget Spørgsmaal om, hvilken Betydning den i Udkastets § 23, - Grundlovens § 24, indeholdte Bestemmelse om, at Rigsdagen ikke uden - Kongens Samtykke kan blive sammen udover to Maaneder, skal have ved - Siden af Bestemmelsen om en Finantslovs Nødvendighed og Manglen af - enhver Forskrift om Rigsdagens eller de enkelte Things Pligt til - inden en vis Tid at fuldende dennes Behandling. Dette er et - Vidnesbyrd mere om, at man slet ikke tænkte de Finantsloven - vedkommende Spørgsmaal fuldt tilende.} - -En særlig Opgave tilfaldt mig som Kultusminister ved Forhandlingen af -det lille Afsnit af Grundlovsudkastet, der angik de kirkelige -Forhold. Naar jeg paa det Punkt først kraftig understøttede den af -Udvalgets Flertal foreslaaede nye Paragraf om Folkekirkens Ordning -ved Lov, der med Udeladelse af den specielle Bestemmelse om et -forudgaaende Kirkemøde optoges i Grundloven som § 80, da havde dette -sin Grund i min inderlige Overbevisning baade om, at Kirken ikke i -Længden i en konstitutionel Stat kan vedblive at staae i den -Forvikling med og Afhængighed af den rent politiske Statsmagt, hvori -den i de protestantiske Lande var bragt under Fyrsternes Enevælde, og -om Nødvendigheden af at holde udenfor Grundloven specielle -Afgjørelser, som slet ikke hørte derhen, og som slet ikke vare -tilbørlig overveiede i deres Sammenhæng og Rækkevidde, f. Ex. om -Sognebaandet. Medens Vanskeligheden af Tilveiebringelsen af en saadan -Kirkeforfatningslov, hvilken Kirken væsentlig maatte give sig selv, -ingenlunde undgik min Opmærksomhed, og medens jeg navnligen var mig -vel bevidst, hvad der fattedes mig selv til ledende Medvirkning ved -dens Tilblivelse, fastholdt jeg dengang og fastholder endnu, navnlig -ligeoverfor den grundtvigianske Lære om Præstefriheden, at Staten kun -kan træde i et særligt Beskyttelses og Understøttelses Forhold og -overlade store Eiendomme og Indtægter til et paa et fast Grundlag -bygget og fuldt organiseret Samfund. En lignende Betragtning bragte -mig til ved Grundlovens § 81 at holde paa, at Tilstedeligheden af -religiøse Samfund skulde betinges ikke blot af, hvad der i dem -"foretoges", men af, hvad der i dem "lærtes", idet det religiøse -Samfund ligeoverfor Staten kun karakteriseres ved sin Lære, hvoraf -Handlingerne fremgaae, forsaavidt de skulle tilregnes Samfundet, ikke -Individerne. Derimod kunde jeg ikke slutte mig til eller støtte den -af Udvalgets Flertal foreslaaede Paragraf, som gik ud paa at sikre de -til Kirken, Skolen og milde Stiftelser henlagte Midler en særlig -Ukrænkelighed, fordi jeg ikke kunde anerkjende den hele Betragtning, -ifølge hvilken disse efterhaanden af Staten eller dog ved Statens -Medvirkning tilveiebragte og til visse Formaal henlagte Midler som en -samlet og dog efter Formaalene ingenlunde ensartet Masse ganske -skulde unddrages Statsmagtens Indflydelse uden nogen klar Bestemmelse -om, hvem der skulde regulere og vaage over den fremtidige Anvendelse. -Min Stilling syntes ved dette Punkt at ville blive saameget -vanskeligere, som min Kollega Clausen med stor Iver optraadte til -Forsvar for Paragrafen, men det blev mig snart klart, at Forslaget -vilde falde, udenat jeg behøvede aktivt at optræde derimod; min -fuldstændige Taushed var tilstrækkelig. Den samme eller næsten den -samme Taushed kunde jeg da ogsaa iagttage ligeoverfor et Forslag af -nogle Medlemmer udenfor Udvalget, der gik ud paa i Grundloven at -indbringe nogle Bestemmelser om Almueskolevæsenet. - -Efter Afslutningen af Behandlingen af selve Grundlovsudkastet -forestod der mig endnu under Forhandlingen af Udkastet til Valgloven -en temmelig heftig Kamp, idet Tscherning for at svække Betydningen af -den for Valgbarhed til Landstinget i Grundloven vedtagne Betingelse -af Udredelsen af 200 Rd. i direkte Skat til Staten eller Kommunen -vilde have Tienden medregnet ved Opgjørelsen af dette Skattebeløb, -medens jeg paa Regjeringens Vegne maatte hævde, at der ved -Bestemmelsen i Grundloven ikke var eller kunne være tænkt paa -Tienden, der aldrig var opfattet eller betegnet som Stats- eller -Kommuneskat, endsige som direkte Skat, og heri fandt Medhold saavel -hos de specielt Sagkyndige som hos Forsamlingens Flertal. - -Efter et strengt Arbeide lykkedes det saaledes den 5te Juni med -Sanktionen af Grundloven og Valgloven at bringe Rigsforsamlingens -Opgave tilende. Hvilke Spirer i Grundloven selv foruden de ovenfor -udtrykkelig nævnte og hvilke Tidsforhold der have havt Indflydelse -paa Opfattelsen og Anvendelsen af Grundloven, er det her ikke Stedet -at undersøge eller at udtale nogen Dom om. - -Ligesom ingen af Martsministeriets Medlemmer havde Medlemsplads i -Rigsforsamlingen (-- Tscherning indtraadte først i denne efter -Nedlæggelsen af Ministerposten --), havde ogsaa Clausen og jeg ved -vor Indtrædelse i Ministeriet anset det for rigtigst strax at -nedlægge vore Mandater som Medlemmer af Rigsforsamlingen. Ved de -første Valg til Folkethinget efter Grundlovens Vedtagelse stillede -jeg mig imidlertid -- den 4de December 1849 -- som Kandidat -og valgtes paa Frederiksværk, d. e. i Frederiksborg Amts 4de -Valgkreds, med hvilken Kreds jeg iøvrigt kun havde den tilfældige -Forbindelse, at min yngste Broder da havde en udbredt og paaskjønnet -Lægevirksomhed sammesteds. - -Medens Grundlovsforhandlingerne med Tilbehør varede (November 1848 -til Begyndelsen af Juni 1849), havde jeg naturligvis i det mig -betroede specielle Ministerium ved Siden af at besørge de løbende -Forretninger begyndt paa de større Arbeider og Opgaver, der forelaae. -Kultusministeriet var dannet ved Sammensmeltning af, hvad der hidtil -havde hørt under Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler og -under det danske Kancellis Departement for Kirkevæsenet og -Almueskolevæsenet, hvorhos tillige derunder var inddraget de -videnskabelige Samlinger (det store kongelige Bibliothek) og de -Kunstanstalter og Kunstsamlinger (Kunstakademiet, den kongelige -Malerisamling o. s. v.), som forhen havde ligget udenfor de -kongelige Regjeringskollegiers Omraade; efter min Tiltrædelse lagdes -endnu det kongelige Theater som Nationaltheater og det dermed -forbundne Kapel ind under dette Ministerium. Af de saaledes til -Omsorg og Behandling under mig samlede Gjenstande kjendte jeg -dem, der havde ligget under Universitetsdirektionen, af egen -Erfaring, naturligvis Universitetsanliggenderne nøiere end -det lærde Skolevæsen, med hvilket jeg dog, bortset fra mine -tidligere Overveielser deraf, siden 1845 havde staaet i direkte -Forretningsforbindelse; med de øvrige Gjenstande havde jeg derimod, -hvad Indretning og Ordning angik, hidtil ikke havt nogen særlig -Opfordring til at sysselsætte mig. Det traf sig nu saa, at der ved -min Indtrædelse i Ministeriet forelaae til Afgjørelse efter flere -Aars Overveielse og Forberedelse adskillige vigtige Sager vedkommende -Universitetet og de lærde Skoler. Dette var paa den ene Side heldigt -for mig, forsaavidt det paa engang tvang mig til at udforme mine -Tanker og Meninger i bestemte Beslutninger og Forskrifter og gav mig -Leilighed til at vinde en vis Anerkjendelse for Drift og Arbeidslyst, -men det udsatte mig paa den anden Side for en heller ikke udebleven -Mistanke om ensidig Lyst til at beskæftige mig med denne Side af det -Kultusministeriet paahvilende Arbeide og ringere Iver for at fremme -de andre Sider, især dem, der hidtil havde ligget under Kancelliet, -og der unegtelig i en Række Aar havde været behandlede noget -slendriansmæssig og uden dybere aandelig Interesse hos den dermed -specielt betroede Deputerede. I Virkeligheden var denne Mistanke -meget ubillig, thi jeg rettede strax mine Tanker paa de her stillede -Opgaver; men, medens saavel disses egen Vanskelighed som mit -personlige Savn af en tidligere Forberedelse maatte rykke -Behandlingen af dem længere ud i Tiden, turde jeg ikke forsømme at -fremme, hvad der paa det andet Omraade til Gavn kunde og burde -fremmes, især da her den administrative Anordnings kortere og -lettere Vei kunde benyttes. Saaledes fremkom i 1849 og 1850 i Form af -Bekjendtgjørelse af kongelige Resolutioner en Række tildels vigtige -Foranstaltninger vedkommende Universitetet og de lærde Skoler. Ved -Universitetet forandredes ved Bekjendtgjørelse af 13de Mai 1850 den -tidligere Inddeling af det akademiske Aar -- i et Sommer- og et -Vintersemester med Sommerferien i Midten af det ene og Juleferien i -Midten af det andet -- til den endnu gjældende med et Foraars- og et -Efteraarssemester, adskilte ved de imellem Semestrene faldende -Ferier, af hvilke Sommerferien forlængedes endel, men saaledes at, -afvigende fra Konsistorii Indstilling, ved Fjernelsen af andre -Afbrydelser Forelæsningstiden nøiagtig blev ligesaa lang som før, og -under 1ste September 1850 omdannedes Sammensætningen af det -akademiske Raad, Konsistorium, paa den endnu bestaaende Maade, idet -der med Benyttelse af de forskjellige indkomne Forslag skabtes en ny -Kombination af det hidtil eneraadende Anciennitetssystem med et af -Valg fremgaaet Element, og idet der oprettedes en almindelig -Forsamling af de akademiske Lærere, hvilken det overdroges saavel -frit imellem Konsistorii Medlemmer at vælge Universitetets Rektor for -hvert Aar, hvilket Embede hidtil havde skiftet efter en fast Tour, -som at besætte fem Pladser i Konsistorium og derhos at overveie og -erklære sig om Anliggender af almindelig Interesse for Universitetet. -Ligeledes gaves der efter Andragende fra vedkommende Fakulteter ved -særlige Bekjendtgjørelser flere Bestemmelser vedkommende de -akademiske Examina, f. Ex. under 23de September 1849 om Ophævelse af -Brugen af det latinske Sprog ved theologisk Embedsexamen og -Indførelsen af en særlig Prøve for Bekjendtskab med det kirkelige og -patristiske Latin. Den vigtigste af disse Examensbestemmelser og den, -ved hvilken mit eget Initiativ og min egen Anskuelse havde gjort sig -mest gjældende, var Anordningen af 2den Februar 1849 om de Examina, -der skulde give Adgang til overordnede Lærerpladser ved de lærde -Skoler, altsaa den historisk-philologiske Skoleembedsexamen, der -afløste den i 1818 indrettede philologiske Embedsexamen, og om -polyteknisk Examen eller en Magisterkonferens som Kvalifikation for -Overlærerembede i de mathematiske og naturvidenskabelige Fag, en -Anordning, der naturligvis var af stor Betydning for de lærde -Skoler[64]. - - {[64] Om Foranstaltningerne vedkommende Universitetsbibliotheket er - det nok at henvise til Lindes Meddelelser.} - -For Læreanstalten i Sorø var den kongelige Resolution af 12te April -1849 af afgjørende Vigtighed. Derved ophævedes ganske den akademiske -Undervisning dersteds, hvis Nytte og Betydning aldrig havde vundet -fuld Anerkjendelse, og som allerede under Christian VIII var bragt i -Opløsning for istedetfor den at grunde en Art folkelig Realhøiskole, -en Plan, der hverken havde kunnet vinde fast Skikkelse eller Tillid -og Bifald udenfor et enkelt Parti. Den gjennemgribende Forholdsregel -udgik fra min Side af en længe og ved den omhyggeligste Prøvelse -modnet Overbevisning, og Grundene for den vare saa klare og stærke, -at de enkelte Indsigelser baade dengang maatte forstumme og senere -paany have maattet vige. Jeg har gjentagne Gange paavist, hvorledes -det ridderlige Akademi i Sorø i Historien kun viser sig som et to -Gange (under Christian IV og Frederik V) gjentaget og snart mislykket -Forsøg paa, med Tilsidesættelse af den af Frederik II i Sorø -grundlagte lærde Skole, at stifte en særlig, for vor nuværende -Statsform og vor Tids Anskuelser aldeles fremmed aristokratisk -Undervisningsanstalt, og at der derfor ikke fra Fortiden kan hentes -nogensomhelst Støtte eller Pietetsgrund for Gjenoprettelsen eller -Vedligeholdelsen af en særlig, den almindelige lærde Skoles Grændser -overskridende Læreanstalt, men at ethvert Forslag til en saadan maa -retfærdiggjøres ved Paavisningen af et berettiget Formaal, der ikke -kan tilfredsstilles ved Landets øvrige Læreanstalter, navnlig -Universitetet, og af Byen Sorø som særlig skikket til dette Formaals -Realisation, og denne Paavisning er udebleven. Sidste Gang og -udførlig har jeg udtalt mig om denne Gjenstand i en Erklæring, som -jeg som Undervisningsinspektør ved de lærde Skoler efter Ministeriets -Opfordring den 11te Januar 1868 indsendte over den Betænkning, der -under 9de August 1867 var afgiven af en i Anledning af et Andragende -fra Soransk Samfund om en udvidet Virksomhed for Sorø Akademi nedsat -Kommission. Denne Erklæring, der er trykt i Lindes Meddelelser -angaaende Sorø Akademi for Aarene 1857-78 (Kjøbenhavn 1880) S. 41-58 -og særskilt, er skreven noget skarpt, fordi jeg følte en vis Harme -over den Maade, hvorpaa Kommissionens Medlemmer uden al Enhed og -Sammenhæng havde søgt hver lidt Plads for sin Yndlingsidé og dernæst -i Forening deraf havde sammensat et aldeles løst Skin af Helhed, men -den er fuldt retfærdig. De rige Midler, der ere samlede i Sorø, -tildels hidlagte andetstedsfra (Maribo Kloster), tildels kunstig -hidlokkede (den Holbergske og den Kalkreutzske Donation), -tildels opsparede i en lang Uvirksomhedsperiode, maae, forsaavidt -de overskride en liberal Tilfredsstillelse af Skolens og -Opdragelsesanstaltens Krav, betragtes og behandles som en almindelig -Fond til Fremme af høiere Undervisnings- og Oplysningsformaal, men -rigtignok efter en fastere Plan, end der hidtil viser sig. - -Ved de lærde Skoler gjennemførtes under 13de Mai 1850 som almindelig -Norm den Undervisningsplan, der fra 1845 af foreløbig havde været -fulgt og prøvet ved tre Skoler, med de ikke store Modifikationer, som -den vundne Erfaring havde givet Anledning til, og samtidig ophævedes -den hidtilværende Examen artium, idet Modenhedsprøven henlagdes til -Skolerne. Efterat ved denne Foranstaltning den hidtilværende anden -Examens Lærestof ligeledes for Størstedelen var overgaaet til -Skolerne, gaves Bestemmelserne for det ved Universitetet -tilbageblivende philosophiske Kursus og den dertil hørende Prøve ved -Bekjendtgjørelsen af 7de September 1850. De Forhandlinger og -Overveielser, der vare indledede angaaende Indførelsen af en særskilt -Realundervisning ved de lærde Skoler, medens den videnskabelige -Realskole i Aarhus nedlagdes, bragtes derimod først tilende efter min -Fratrædelse fra Kultusministeriet. - -En allerede før Ministeriets Oprettelse begyndt Forhandling om en -Indskrænkning i de lærde Skolers Antal samtidig med Skolernes -Udvidelse kom til Afslutning ved kongelig Resolution af 6te Mai 1850, -hvorved Slagelse Skole nedlagdes og Rønne lærde Skole forvandledes -til en høiere Realskole, dog under Forbehold af Forhandling med -Rigsdagen om de dens Kontrol undergivne Pengespørgsmaal, der især ved -Slagelse Skole vare af Vigtighed, et Forbehold, der opfyldtes ved det -i Rigsdagens 3die Session 1851 forelagte Lovudkast om de økonomiske -Forhold ved Nedlæggelsen af den lærde Skole i Slagelse og om Rønne -lærde Skoles Overgang til en Realskole. - -En ikke liden Vægt lagde jeg paa, at det System, der i de nærmeste -Aar før min Indtrædelse i Ministeriet ved den almindelige Skolefonds -forøgede Indtægter havde udviklet sig, nemlig i større Omfang end før -at bøde paa den meget utilstrækkelige Løn for den yngste Lærerklasse, -Adjunkterne, ved Gratialer efter vilkaarligt Skjøn, afløstes af en -fast Regel for Oprykning igjennem forskjellige Lønningsklasser efter -Anciennitet, hvilket skete ved kongelig Resolution af 10de Marts -1849. Denne Resolution blev en Forløber for den nogle Aar efter -tilveiebragte Lønningslov for hele Lærerpersonalet ved de lærde -Skoler af 28de Marts 1855, forbunden med Avancementsbestemmelser, til -hvilken Lovs Tilveiebringelse jeg som Undervisningsinspektør -medvirkede og gjorde Forslag, omend den endelige Lov fjernede sig -endel fra Forslaget. - -Det ligger saa klart for Dagen, at endel af de saaledes ved kongelige -Resolutioner efter Ministeriets Indstilling afgjorte vigtige Sager, -navnlig om Sorø Akademis og Slagelse og Rønne Skolers Nedlæggelse og -om de lærde Skolers Undervisningsplan, under almindelige Forhold -vilde have krævet Rigsdagens Medvirkning og Afgjørelse ved Lov, at -det ikke paa nogen Maade kunde undgaae min eller Statsraadets -Opmærksomhed, i hvilket naturligvis Sagerne forhandledes, førend de -forelagdes Kongen. Det var saaledes ganske i sin Orden, at Grundtvig -i Rigsdagens 1ste Session 1850 den 27de Juni stillede en Forespørgsel -til mig om den Berettigelse, hvormed Ministeriet havde handlet. Naar -jeg imidlertid havde paataget mig Ansvaret for den valgte -Afgjørelsesmaade og derfor vandt Rigsdagens stiltiende Anerkjendelse, -idet ingen videre Anke eller Forslag fremkom og selv Grundtvig -beroligede sig ved de af mig givne Erklæringer, hvorved Rigsdagens -Kompetence under almindelige Forhold ganske indrømmedes, da -laae Grunden hertil i den hele anomale Stilling, hvori disse -Anliggender vare komne ved, hvad der var sket og foretaget før -Regjeringsforandringen og endvidere før Grundlovens Vedtagelse, og i -den stærke Nødvendighed af at komme til en Afslutning af de svævende -Spørgsmaal, medens Rigsdagen, da den først i 1850 sammentraadte, selv -uden Hensyn til Vanskeligheden ved samtlige disse Gjenstandes -Behandling i den Skikkelse, i hvilken de stykkevis og betinget af -mange Slags Forudsætninger forelaae, var fuldt optagen af Lovudkast -om materielle Sager, der ikke taalte Opsættelse, samt endelig deri, -at den i de enkelte Sager trufne Afgjørelse i det Hele havde den -offentlige Mening for sig og derfor ogsaa grundlagde en Tilstand, der -længe holdt sig med ringe Modifikationer. - -Ligeoverfor denne omfattende Række af større Foranstaltninger -angaaende det høiere Undervisningsvæsen tog unegtelig min Virksomhed -paa Almueskolevæsenets Omraade sig fattig ud, forsaavidt den maales -efter enkelte, særligen fremtrædende Ytringer; thi baade en lille -Lov om Ophævelsen af en Afgift, der under Navnet "Degnepension" -hvilede paa enkelte Skolelærerembeder, og et andet, desuden af et -Medlem af Folkethinget (Frølund) indbragt, men af mig understøttet -Lovforslag, hvorved Skolelærerne fritoges for en dem fra gammel Tid -paahvilende, men praktisk allerede for en Del ophørt Forpligtelse til -Befordring af visse Breve imellem Provster og Præster, angik kun -ubetydelige Gjenstande, og samme ringe Vigtighed havde den -Forandring, der administrativt gjennemførtes i Kaldsretten til visse -Skolelærerembeder som Følge af Grundlovens Bestemmelse om Ophævelsen -af Forrettigheder, der vare knyttede til Adel. Der forelaae -imidlertid paa hele dette Omraade ingen Forarbeider eller indledende -Skridt til enkelte særlige Foranstaltninger og Anordninger, og der -lod sig, just paa Grund af Sammenhængen imellem alle Led af det for -hele Landet ensartede Almueskolevæsen, Intet af nogen Betydning for -det Hele udrette uden ved at søge at vinde et nyt Grundlag istedetfor -den efter sin Aand og Bestræbelse saare fortjenstlige, men under -uheldige og fattige Forhold fremkomne, i Redaktionen ofte mangelfulde -og i Virkeligheden kun ufuldstændig gjennemførte og i flere Punkter -ikke længer til de ved Grundloven givne Forudsætninger passende -Anordning af 1814. Indtil dette nye Grundlag skabtes, maatte -Bestræbelserne derfor gaae ud paa saavidt muligt ad administrativ -Vei paa de enkelte Steder fuldstændigen eller dog fuldstændigere -end hidtil at gjennemføre den gjældende Anordnings Bestemmelser -om Skolernes Antal og Indretning og Lærernes Kaar, og i denne -Retning arbeidedes der af Ministeriet troligen igjennem -Amtsskoledirektionerne under besindig Lempelse imellem Strenghed -ligeoverfor Kommunerne og billigt Hensyn til Omstændighederne. En -almindelig ny Lov om Almueskolevæsenet var en Opgave, der krævede de -vanskeligste og omhyggeligste Overveielser baade med Hensyn til -Undervisningens Fastsættelse og Begrændsning og med Hensyn til alle -de ydre Midler og Betingelser i Forhold til Almuens mangfoldig -nuancerede Livsvilkaar, og den forudsatte derhos et Kjendskab til det -virkelig, ikke blot paa Papiret Bestaaende, som ikke var let at -opnaae. Det var derfor naturligt, at jeg, da Folkethingsmand Gleerup -i Rigsdagens første Session i 1850, efter Forudskikkelse af -adskillige Bemærkninger om Kultusministeriets ringe Virksomhed paa -Lovarbeidernes Omraade i Sammenligning med de øvrige Ministerier, -rettede den Forespørgsel til mig, om jeg snart vilde forelægge Udkast -til en fuldstændig Lov om Almueskolevæsenet, svarede, at jeg hverken -i denne eller den næste Session (i Efteraaret 1850) tænkte paa at -forelægge et saadant Udkast, idet jeg derhos under Henvisning til, -hvad jeg allerede strax efter Begyndelsen af Sessionen ved -Forelæggelsen af det lille Lovudkast om de saakaldte Degnepensioner -havde ytret om den ringe Opfordring, der for Øieblikket var for -Kultusministeren til at besvære Rigsdagen og afdrage dens -Opmærksomhed fra de af de øvrige Ministerier forelagte paatrængende -Udkast om materielle Gjenstande, gav en saadan Fremstilling af, hvad -der krævedes til at frembringe et forsvarligt Udkast til en -Almueskolelov, at det kunde skønnes, at jeg allerede alvorligen havde -gjennemtænkt Opgavens Beskaffenhed og forberedt mig paa den[65]. -Derimod lovede jeg, hvis jeg vedblev i min Stilling indtil den -ordentlige Rigsdagssamling i 1851, at forelægge et saadant Udkast; -men selv dette Løfte blev jeg hindret fra at opfylde baade ved -Arbeidets Omfang og Vanskelighed og ved de almindelige politiske -Forhandlinger, der i 1850 og 1851 optog en stor Del af min Tid og -Opmærksomhed og iblandt Andet i Sommeren 1851 pludselig kaldte mig -tilbage fra en Reise, som jeg havde tiltraadt til Jylland for med -egne Øine at se Almueskoleforholdene der i forskjellige Egne, efterat -jeg iforveien i Stilhed havde gjort nogle lignende Iagttagelser i -Sjælland. Da jeg altsaa i November 1851 paa en Tid, hvor det var mig -klart, at jeg meget snart vilde træde ud af Ministeriet, ved en -Interpellation mindedes om mit Løfte, maatte jeg (den 10de November, -se Folkethingstidenden for 1851 Sp. 748 ff.) nøies med at forklare, -hvorledes jeg havde søgt at fremme Sagen, og hvorvidt jeg var naaet. -Efterat jeg ved Begyndelsen af 1852 atter havde overtaget min -Universitetsvirksomhed og Inspektionen ved de lærde Skoler, optoges -min Tid og mine Kræfter saa stærkt af Embedsgjerningen og Fornyelsen -af de i tre Aar tilsidelagte Studier, at jeg først mod Slutningen af -Aaret kunde lægge sidste Haand paa det i Ministeriet begyndte Arbeide -og udgive det under Titlen: "Udkast til Lov om Almueskolevæsenet -udenfor Kjøbenhavn" (det blev omdelt i Rigsdagen den 10de Januar -1853). Jeg betragter endnu dette Udkast med Tilfredshed, idet hele -Opgaven deri er søgt løst i fuldstændig og klar Sammenhæng; ikke -Lidet af, hvad der deri er foreslaaet om hele den økonomiske Side (om -Skolelærernes Løn, Alderstillæg og Pensionering og om Fordelingen af -Skoleudgifterne paa større Kredse), er mere eller mindre direkt -benyttet i den af Monrad i 1856 tilveiebragte Lov, medens der -destoværre, til Skolernes og Skolelærernes Skade, i denne blev fulgt -et helt andet Princip for Lærernes Kaldelse. At jeg strengt fastholdt -Grændsen imellem Almueskolen, d. e. Skolen for den Undervisning, som -skal ydes Alle, og som Alle skulle modtage, og den høiere Skole, hvis -Undervisning frit vælges og modtages med Offer af større Kraft, Tid -og Vederlag, men dog anviste Veien til en naturlig Fortsættelse og -fyldigere Afslutning af Almueskolen paa Landet i Analogi med -Kjøbstadsskolen, regner jeg mig ikke til særlig Fortjeneste, da man -endnu ikke dengang var kommen ind paa Forsøget paa at forkvakle baade -den obligatoriske og den friere høiere Skole ved kunstige -Forbindelser og Lempninger. - - {[65] Ved at gjennemgaae mine Rigsdagserindringer har der paatrængt - sig mig en Sammenligning imellem min tilbageholdne Optræden og - noget trykkede Stilling ved denne Leilighed, og hvad der noget over - 20 Aar senere tildrog sig paa det samme Lovgivningsomraade. Hall - oprullede da som Kultusminister, i Rigsdagssamlingen 1871-72 i - Landsthinget, under stærkt Bifald et tiltalende Billede af en - omfattende Reform af Almueundervisningen. I den næste Samling - (1872-73) fremlagde han i Folkethinget et Lovudkast om - Almueskolevæsenet, hvorover der efter en lidet gunstig første - Behandling afgaves en ikke opmuntrende Udvalgsbetænkning, og som - ikke fremmedes videre; i næste Samling (1873-74) forelagdes - Udkastet i Landsthinget med Antydning af, at Ministeren var villig - til ikke uvæsentlige Modifikationer; men heller ikke her naaede - Udkastet videre end til første Behandling. Hvad jeg under denne - udtalte (Landsthingstidenden Sp. 153 ff.), indeholdt ikke uvigtige, - men heller ikke ganske behagelige Sandheder.} - -Hvad Kirkevæsenet angik, var det fra det første Øieblik af, da jeg -fik dermed at gjøre, min Overbevisning, at Staten og dens Tjener: -Ministeren skulde yde Folkekirken den Understøttelse og det Værn, der -i Grundloven tilsagdes den, men saa lidet som muligt og allerhelst -slet ikke befatte sig med dens indre Anliggender, hvilke Kirken -imidlertid da maatte sættes istand til selv at varetage. Dette skulde -skee ved den kirkelige Forfatningslov, som Grundlovens § 80 stillede -i Udsigt. Men, medens det stod mig fast, at Staten kun kunde staae i -et Understøttelsesforhold til en virkelig ordnet og paa et bestemt, -omend ikke i alle Enkeltheder fastslaaet og uforanderligt -Læregrundlag bygget Kirke, og jeg derfor var en ligesaa bestemt -Modstander af den Grundtvigske Præstefrihed, der lod Kirkesamfundet -forsvinde, som af Retninger, der frygtede alt Kirkeligt og -Præsteligt, kunde jeg ikke være blind for den Vanskelighed, der laae -deri, at den hidtil i sine Anliggenders Styrelse aldeles -uselvstændige Kirke skulde modtage sin Forfatning ved en borgerlig -Lov. Der maatte altsaa efter min Mening arbeides hen til, at denne -Forfatningslovs Indhold saavidt muligt fremgik af Kirkens egen Trang -og Overbevisning og kun fik sin ved Tilsagnet om Understøttelse -betingede Sanktion af Statslovgivningen. Jeg maatte derfor -uden Hensyn til, at den ved Forhandlingen og Vedtagelsen af -Grundlovsparagrafen i Forslag bragte udtrykkelige Bestemmelse om et -forberedende Kirkemøde var udgaaet, fastholde den af min Formand i -Ministeriet, Monrad, opstillede Tanke om et saadant Kirkemøde som -nødvendigt til Forberedelsen af en Kirkeforfatning og forlangte i det -første Udkast til en Finantslov, der forelagdes (i den første -Rigsdagssession 1850), en Sum af 10,000 Rdl. til Afholdelse af et -saadant Møde. Efterat jeg baade ved første og anden Behandling havde -udtalt mig i den her antydede Retning, især ligeoverfor Grundtvig og -Tscherning, mod hvilken sidste jeg gjorde gjældende, at den danske -Kirke hidtil i sin Styrelse slet ikke var, hvad han kaldte den, en -Menighedskirke, bevilgedes der 5000 Rdl. Jeg modtog denne Bevilling -med en dyb Tvivl om, hvorvidt jeg enten i det Aar eller i det næste -vilde være istand til at benytte den og til alvorlig at fremme Sagen, -og derfor med stor Bekymring. Jeg saae ikke blot, hvilke stærke og -skærende Modsætninger der i det Øieblik fandt Sted imellem de -fremragende Ordførere i den danske protestantiske Kirke, saasom J. P. -Mynster, Clausen og Grundtvig, men jeg nærede derhos Tvivl om, at der -da overhovedet var et saadant Menighedsliv og en saadan hengiven -Tilslutning til Kirken tilstede hos Folket, at Bygningen lod sig -opføre paa denne Grundvold, og, hvad der for mig personlig var det -Tungeste og maaske bestyrkede og skærpede hin Tvivl om Andre: jeg -følte, at jeg selv, skjøndt paa min Maade inderlig religiøs stemt, -dog ikke stod saaledes paa hele Aabenbaringstroens Standpunkt, at jeg -tillidsfuld, med Fasthed og uskrømtet Alvor kunde deltage i, endsige -lede Forhandlingen om en Forfatning for den evangelisk-lutherske -Kirke i Danmark; jeg vilde ikke nedrive eller svække, men skyldte at -befæste og opbygge; jeg frygtede for at vakle eller at hykle; jeg led -derved stærkt og lod derfor Sagen, som heller ingen Anden dengang -ytrede ret Mod eller Lyst til at tage fat paa, hvile. -- Men udenfor -Hovedspørgsmaalet om Folkekirkens egen Forfatning paatrængte der sig -efter Grundlovens Vedtagelse forskjellige særlige Spørgsmaal, der -angik Berøringen imellem Folkekirken og Personer, der befandt sig -udenfor den, og den disse Personer nu tilkommende Uafhængighed af -Folkekirkens Forskrifter og Former. Efterat jeg allerede i Rigsdagens -første Session 1850 i Anledning af et Andragende fra den mosaiske -Menighed i Kjøbenhavn og en derved fremkaldt Forespørgsel i -Folkethinget havde forelagt et Udkast til Lov om den religiøse -Opdragelse af Børn, der vare fødte i Ægteskab mellem Personer af -forskjellig Trosbekjendelse, og, da Udkastet paa Grund af dets -Fremkomst mod Sessionens Slutning ikke var kommet til Behandling, -havde forelagt det paany i anden Session samme Aar, fremkom der i -denne fra et Medlem af Folkethinget: Overretsassessor Spandet et -Forslag til "Lov om Trosfrihed", der meget mindre handlede om, hvad -Titlen angav, end om alle de Forhold, i hvilke hidtil kirkelige -Handlinger og Former vare satte i Forbindelse med borgerlige -Rettigheder, og som gik ud paa overalt at ophæve denne Forbindelse -paa en Maade, der baade unødvendig og forstyrrende greb ind i -Folkekirkens Opfattelse og Vedtægt og lidet tilfredsstillede den -borgerlige Ordens og Retssikkerheds Krav. Idet jeg nu under første -Behandling af dette Lovforslag paaviste og bekæmpede denne dobbelte -Mangel ligeoverfor den selv meget alvorlig religiøse Forslagsstiller -og hans to fra høist forskjellige Standpunkter udgaaende Kampfæller: -Grundtvig og Tscherning, erkjendte og udtalte jeg ligefremt og -aabent, at der var Punkter og Tilfælde, for hvilke der nødvendig -maatte skaffes nyere og friere Former og Bestemmelser, navnlig med -Hensyn til Ægteskabs Indgaaelse imellem Medlemmer af forskjellige -Trossamfund eller Personer udenfor ethvert anerkjendt Trossamfund og -med Hensyn til Opdragelsen af Børn fødte i slige Ægteskaber, og, da -et Udvalg var nedsat efter første Behandling, meddelte jeg dette et -Udkast til Lov om den saaledes begrændsede Gjenstand, hvori da -ogsaa Indholdet af det af mig forinden forelagte Forslag om -Børneopdragelsen indgik, hvorfor dette bortfaldt som særskilt. Det -nævnte Udkast tiltraadtes i alt Væsentligt af Udvalget og førtes -derpaa til endelig Vedtagelse gjennem en Forhandling, som jeg -saameget mere maatte lede baade med Kraft og Forsigtighed, som den i -Udkastet ligefrem foreskrevne Form af rent borgerligt Ægteskab fandt -ringe Sympathi hos Justitsministeren og aabenbart bekæmpedes af min -Kollega Clausen, idet han sluttede sig til et Forslag, der søgte at -bevare et tomt Skin af præstelig Medvirkning. Medens jeg i -Folkethinget havde maattet kæmpe for Lovens Indskrænkning til det -Nødvendige og for Skaansel af det Bestaaende, hvor ingen Forandring -var fuldt nødvendig, maatte jeg omvendt i Landsthinget føre en meget -skarp Kamp imod Ørsted og Blechingberg, der stædigen afviste enhver -Reform. Erfaringen har vist, at den aabnede Udvei, som jeg siden -administrativt maatte supplere ved en af mig selv affattet Formular -for den borgerlige Vielse, da var aldeles tilstrækkelig for Formaalet -og ikke har beredet nogensomhelst Vanskelighed eller Uorden. Den -heftige Bevægelse, som det Spandetske Lovforslag havde fremkaldt i og -udenfor Geistligheden, lagde sig ogsaa snart[66]. Et af Pastor -(senere Biskop) Kirkegaard i Landsthinget i første Session 1850 -indbragt Forslag om Menighedernes Ret til Indførelse af nye -Psalmebøger bortfaldt ved anden Behandling i Henhold til en af -mig afgiven Erklæring om, hvilken Myndighed jeg troede, at -Administrationen i denne Retning havde, og om hvorledes jeg for min -Del vilde benytte denne Ret. Hele Forhandlingen var ført i velvillige -Former[67]. - - {[66] Imellem dem, hvem det Spandetske Lovforslag i høi Grad havde - ængstet, var ogsaa den fromme Enkedronning Marie Sophie Frederikke, - der i den Anledning kaldte mig til en Audients, ved hvilken jeg - første Gang havde den Ære at tale med hende. Fornemmelig paa Grund - af Hendes Majestæts Tunghørighed havde hun ved Audientsens Slutning - Forestillingen om en ikke lidet større Enighed imellem hende og - mig, end der virkelig fandt Sted; men jeg troer ikke, at hun - vrededes over det endelige Udfald.} - - {[67] Ved kongelig Resolution af 13de April (Raadstueplakat af 24de - April) 1851 gjennemførtes en for Kjøbenhavn ikke uvigtig, men - vistnok Kirken selv saare lidet berørende Foranstaltning, nemlig - Forbudet mod al fremtidig Begravelse paa Kirkegaardene inde i den - gamle By.} - -Under Kultusministeriet henhører som bekjendt dels den egentlige -Bestyrelse, dels Tilsynet med Brugen og Benyttelsen af store -Indtægter og Eiendomme, der ere henlagte til Kirkens og -Geistlighedens og til de høiere Undervisningsanstalters Underhold. At -jeg med Hensyn til den store Kapital- og Godsformue, som tilhørte -Universitetet, Kommunitetet, Sorø Akademi og den almindelige -Skolefond, strax og fuldstændig anerkjendte den samme Ret til Kontrol -og Bevilling hos Rigsdagen, som denne udøvede med Hensyn til den -almindelige Statsformue, finder vel nu Enhver naturligt og -nødvendigt; i 1849 og 1850 fandtes der ikke ganske faa eller -ubetydelige Mænd, der troede, at jeg deri gik for vidt. Desto -bestemtere hævdede jeg navnlig under den første Finantslovs -Behandling og kunde jeg hævde Berettigelsen og Hensigtsmæssigheden af -at respektere og beholde Fortidens Overlevering i denne Henseende og -forsvare de enkelte Stiftelsers Ret og Krav. Jeg henviser herom til -Folkethingstidenden for 1ste Session 1850 Sp. 636 om Universitetet, -Sp. 539 om polyteknisk Institut, Sp. 4088 om Sorø, navnlig om Skolen -ligeoverfor Akademiet, og om den lærde Skoledannelse, jvf. Sp. -4097[68]. Den samme Betragtning førte mig da ogsaa til den -Overtydning, at den Lov, der for Statsdomænernes Vedkommende vedtoges -om Fæstegodsets Overdragelse til Brugerne som Eiendom i Henhold til -tidligere Antydninger og Tilsagn, ogsaa maatte finde Anvendelse paa -det Fæstegods, der tilhørte de under Kultusministeriet henlagte -Stiftelser, navnlig Sorø Akademi, og jeg forelagde henimod Slutningen -af den anden Rigsdagssession i 1850 det hertil sigtende Lovudkast og -gjentog det, da det dengang ikke kunde komme til Forhandling, i 1851, -hvor det dog først blev endelig vedtaget efter min Udtrædelse af -Ministeriet efter en temmelig udførlig Forhandling om en særskilt -Afdeling af det soranske Fæstegods, det saakaldte Kalkreutzske Gods. -At jeg som Udøver af Godseierretten gjorde mig den største Umage for -at forbinde Billighed og Humanitet med Agtelse for en Eiendomsret, -der ikke var min egen, er jeg mig bevidst, og den eneste Klage, der i -Folkethinget fremdroges over et ganske enkelt Tilfælde, var det mig -let fuldkommen at afvise. Den Vanskelighed i Kreditforholdene, som -Begivenhederne i 1848 og den fortsatte Krig medførte, gav mig -Anledning til i Forvaltningen af Stiftelsernes, navnlig Sorøs, -Kapitaler at bevilge Lempelser, der uden Skade for Stiftelserne -lettede Privates Forlegenhed. -- Hvad angaaer de til de geistlige -Embeder henlagte Eiendomme, gjorde der sig i Tilslutning til den -almindelige Opfattelse af Landboforholdene en noget større -Tilbøielighed end tidligere gjældende til at afhænde til Selveiendom -eller Arvefæste Annex- og Mensalgods eller overflødige eller -ubekvemme Præstegaardsjorder, men med streng Omhu for Kaldenes -Interesse. Paa et gjentaget og indstændigt Andragende fra Grev Knuth -til Knuthenborg om at afhænde ham Tienderne til Kirkerne paa hans -Grevskab, forat han kunde bortsælge Bøndergaardene frie for -Kirketiende, ansaae jeg mig slet ikke berettiget til at gaae ind uden -Lovhjemmel og fandt heller ikke Afhændelsen økonomisk forsvarlig, -uagtet Greven tilbød en efter de daværende Sædpriser tilsyneladende -uforkastelig Kjøbesum. Erfaringen har vist, at min Betænkelighed var -vel grundet. - - {[68] Ved samme Finantslovsbehandling havde jeg Leilighed til at - afvise adskillige Misforstaaelser og uvillige Ytringer om de - geistlige Embeders Indtægter; kun med stor Møie lykkedes det mig af - Fyens Bispestols besparede Indtægter at faae 2000 Rd. bevilgede til - Understøttelse for aldeles utilstrækkelig lønnede Præsteembeder.} - -En saare vigtig Gjenstand for Kultusministeriets Omhu er den -tilbørlige Besættelse af de derunder henhørende Embeder, især de -saare talrige geistlige. Jeg gjorde mig med Hensyn til de sidste al -Umage for -- med Benyttelse af Biskoppernes Erklæringer, forsaavidt -jeg fandt disse bestemte og paalidelige, -- at forene Hensynet til -Dygtighed og til visse Embeders særlige Krav med Aldershensynet; -medens jeg rigtignok troer, at det var uberettiget, naar en Præst -ytrede, at han vilde være bleven befordret hurtigere og bedre, hvis -han ikke havde været en personlig Ven af Madvig, er jeg dog temmelig -vis paa, at Ingen er bleven befordret, #fordi# han var en Ven af mig. -Et Misgreb vedkjender jeg mig at have begaaet ved i Begyndelsen for -strengt at opstille og gjennemføre den Regel ikke at befordre Præster -til nye Embeder udover det tresindstyvende Aldersaar, skjøndt en -rigtig Tanke laae til Grund, nemlig at den Præst, hos hvem Alderen -begynder at gjøre sin Indflydelse gjældende, helst bør blive der, -hvor han før har virket med fuld Kraft. -- En særlig og ikke let -Opgave stilledes mig ved i sidste Del af 1850 og i 1851 at skulle -understøtte den slesvigske Bestyrelse i Valget af de bedste Kræfter -til at reorganisere den geistlige Embedsstand og Lærerpersonalet ved -de høiere Skoler i Hertugdømmet; jeg troer, at der i saa Henseende -udrettedes omtrent Alt, hvad der under de givne Forhold kunde -udrettes, og at den hele Række af geistlige og Skoleembedsmænd i -Slesvig har givet et godt Vidnesbyrd om Tillisch's, Regensburgs og -min samvittighedsfulde Omhu. -- Det tilfaldt mig i tre Aar at -foreslaae Kongen Udnævnelsen af fire Biskopper, nemlig i -Lolland-Falsters, Fyens, Aalborgs og Als og Ærøs Stifter. Besættelsen -af Lolland-Falsters Bispestol med Monrad skete dog ikke efter -ganske frit Valg, da han før sin Udtrædelse af Ministeriet af -Konseilpræsidenten, Grev Moltke, havde ladet sig give et Tilsagn om -dette Embede, som jeg, da han fastholdt det, troede at maatte -respektere; for min egen Del havde jeg ønsket, at den begavede Mand -havde oppebiet en anden Leilighed. At ved Indstillingen af Engelstoft -og Bindesbøll til Bispeembederne i Odense og Aalborg mit eget Valg -fuldkommen faldt sammen med Biskop J. P. Mynsters, da jeg -hensynsfuldt overlagde Sagen med ham, bemærker jeg blot, fordi -Mynster, da begge Biskopper indviedes efter min Udtrædelse af -Ministeriet, paa en noget paafaldende Maade tilsidesatte Hensynet til -mig ved ikke at lade mig indbyde til at være tilstede derved. Denne -høitbegavede, men myndige Mand havde ondt ved at forsone sig med den -nye Forfatning og med den Stilling, hvori denne satte ham til en -Minister, som før havde været hans Underordnede ved Universitetet, -- -og den hele Forhandling om Grundloven og siden Loven om borgerligt -Ægteskab havde ikke virket formildende[69]. - - {[69] At jeg ikke blot selv viste Mynster den Opmærksomhed, som - skyldtes ham, men ogsaa forlangte den vist af Andre, derom har jeg - bevaret en ret karakteristisk Erindring. Grundtvig overraskede mig - i 1850 eller 1851 med et Besøg for at udbede sig Tilladelse til en - kort Reise til Sverrig. Da jeg ytrede, at en saadan Reisetilladelse - for Geistlige altid forlangtes hos og gaves af vedkommende Biskop, - sagde han, at jeg nok vidste, at han ikke stod sig godt med - Mynster, og at det derfor var ham ubehageligt at henvende sig til - denne. Jeg svarede da, at personlige Misstemninger slet Intet havde - at gjøre med den regelmæssige Forretningsgang i Embedssager, og - henviste ham til at følge denne. Paa hans yderligere Spørgsmaal om, - hvad der vilde skee, hvis han reiste uden Tilladelse, svarede jeg, - at jeg under andre Omstændigheder neppe vilde have lagt Vægt paa en - ringe Uregelmæssighed, men at jeg nu, da jeg forud var underrettet - om, at han med Forsæt vilde forbigaae sin foresatte Biskop, ikke - vilde kunne undlade, hvis han udførte Forsættet, at give ham en - streng Irettesættelse. Alt ordnedes derefter i tilbørlig Form.} - -Det er mig kjært endnu at tilføie et Par Ord om den af mig -gjennemførte Ordning af det kongelige Theaters Bestyrelse, fordi jeg -kan udtale, at Overhofmarskalk Levetzau med en Ro og Anstand, der -siden gik over til virkelig Velvillie imod mig, fandt sig i -Ophævelsen af Theaterdirektionen, hvis første Medlem han var, og at -Geheimeraad Collin, hvem jeg ikke blot agtede høit, men hvem jeg -skyldte Taknemmelighed fra tidligere Dage, baade erkjendte -Forandringens Nødvendighed og fuldstændig billigede det Valg, jeg -havde truffet ved at indstille Digteren I. L. Heiberg til at udnævnes -til Theaterdirektør. Theatret har ikke havt og vil, hvad den -paafølgende Tid noksom har vist, ikke let faae nogen Direktør, der -staaer ved Siden af Heiberg, og det ingenlunde blot i æsthetisk -Henseende, men ogsaa fra Karakterens Side; jeg siger dette saameget -heller, som underordnede Intriguer senere forenede sig med politisk -Misgunst til en ubillig Forfølgelse og et usømmeligt Drilleri imod -Heiberg. -- De Forhandlinger, hvortil Theatrets Budget, saaledes som -det var forelagt i de to første Finantslovudkast, havde givet -Anledning, og en ligefrem Beslutning af Folkethinget foranledigede -mig til at nedsætte en Kommission til Overveielse af hele Theatrets -Stilling til Staten og af dets Økonomi og til Udarbeidelse -af et Lovudkast derom. I denne Kommission, der bestod af -Theaterdirektøren, Finantsbogholder Schiern, Departementschef Weis -og Professor, Folkethingsmand Fenger, delte Meningerne sig imidlertid -saaledes (Heiberg og Schiern mod Weis og Fenger), at jeg selv, efter -først mod Slutningen af September 1851 at have modtaget Betænkningen, -maatte formulere et nyt Lovudkast, som jeg forelagde faa Dage før min -Udtrædelse af Ministeriet. Men, efterat atter det efter første -Behandling nedsatte Udvalg, hvori David og Fenger havde Plads, havde -foreslaaet indgribende Forandringer i Udkastet, viste det sig strax -ved Begyndelsen af anden Behandling langt hen i Februar 1852, at der, -selv uden Hensyn til Rigsdagens ikke fjerne Slutning, kun var ringe -Tro paa idetmindste for Øieblikket at kunne ved Lov hensigtsmæssigen -ordne Theatrets Anliggender i det Enkelte og liden Interesse for det -hele Anliggende baade hos Folkethinget og den nye Kultusminister; -anden Behandling var derfor slæbende og mat, og, skjøndt Overgangen -til tredie Behandling vedtoges med et temmelig stort Flertal, naaede -Udkastet dog ikke til denne Behandling. - -For Statens Kunstsamlinger kunde der i de trange Krigsaar ikke let -tænkes paa at udrette Mere end at bringe Bevillingerne til dem i en -fastere og regelmæssigere Form, end de havde havt tidligere, og at -afvende Indskrænkninger paa svævende Punkter, hvilket i det Hele -lykkedes. Da Kongen i 1851 ønskede et extraordinært Tilskud til -Civillisten og der fra Førerne for Bondevennepartiet underhaanden -gjordes ham Tilbud i denne Retning, besluttedes det i Statsraadet -efter Samraad imellem Finantsministeren og mig at afkjøbe Kongen de -af Christian den VIII efterladte naturhistoriske (conchyliologiske) -og archæologiske Samlinger for 200,000 Rd., idet tillige nogle ved -Overdragelsen foranledigede Udgifter, især Pensioner, overtoges af -Statskassen ifølge et af mig derom forelagt Lovudkast. - -Det sidste Lovforslag, jeg som Minister indbragte meget faa Dage før -min Udtrædelse, gik ud paa ved en maadeholden Forhøielse af Pensionen -for den kort forud afdøde H. C. Ørsteds Enke at yde den udmærkede -Videnskabsmands Fortjenester en Anerkjendelse. Kun et enkelt Medlem -af Folkethinget reiste en Indvending, som jeg, da som Medlem, let -gjendrev. Det havde været mig en Glæde Aaret iforveien at udvirke -Ørsteds Udnævnelse til Geheimeraad ved hans Afsked fra det -Lærerembede, i hvilket det var lykkedes ham at kaste en saa stor -Glands over vort Land. Et Aar tidligere (i 1849) var det faldet i min -Lod ved Øhlenschlægers 70aarige Fødselsdag at bringe ham Udnævnelsen -til Storkors af Dannebrog. Ved Finantsloven for 1851-52 var det -endelig lykkedes mig at skaffe Digterne H. Hertz og Paludan-Müller -(for H. C. Andersen var der sørget) et livsvarigt Honorar af 1000 Rd. -for hver. At der ved Siden deraf kun tildeltes Chr. Winther 500 Rd. -aarlig, havde sin Grund i den Forudsætning, at der af Civillisten var -sikret ham 500 Rd. aarlig for at have undervist Frederik VII's anden -Gemalinde, en Forudsætning, der destoværre viste sig urigtig, idet -dette Honorar ophørte; for Forfatteren St. Aubain (Carl Bernhard) -blev der sørget gjennem Anvendelsen af de almindelige Midler under -Kultusministeriet. - -Til min Deltagelse i Rigsdagsforhandlingerne for mit eget -Ministeriums Vedkommende føiedes i anden Session 1850 en temmelig -betydelig Indgriben i Forhandlinger, der angik to andre Ministerier. -B. Christensen havde kort efter Sessionens Begyndelse indbragt et af -ham i Forening med Tscherning affattet Udkast til en Kommunallov, der -gik ud paa en Deling af Riget i to store Kredse, Jylland og Øerne, -med næsten fuldstændig Sondring i alle Anliggender, der paa nogen -Maade kunde betegnes som kommunale, hver med en Landshøvding i -Spidsen, udrustet med en Myndighed og en Besættelsesret til en Mængde -Embeder, hvorved Kongemagten og Centralregjeringen aldeles lammedes -og den betænkeligste Forvirring maatte indtræde. Det var af den -største Vigtighed, at de yderst farlige Konsekventser, hvortil dette -Lovudkast, hvis det endog blot for en ringe Del sattes igjennem, -vilde føre, og at den statsopløsende Tendents, der, tildels vistnok -Koncipisterne ubevidst, gik derigjennem, blev paavist og tilbagevist, -saa at ingen Del af Spirerne kom til Udvikling; men denne Opgave laae -udenfor den daværende Indenrigsminister Rosenørns Synskreds; han -tabte sig under den første Behandling (den 1ste November) i en Række -lidetsigende Detailbemærkninger, billigende, misbilligende og -tvivlende, og det saae næsten ud til, at Lovudkastet vilde faae en -vis Anerkjendelse ved Henvisning til anden Behandling, maaske med -ikke ringe Stemmeflerhed og med Nedsættelse af Udvalg. Jeg tog da i -sidste Øieblik Ordet for i et indtrængende Foredrag at belyse -Forslagets hele Karakter og samle Grundene derimod under bestemte, -skarpt fremtrædende Hovedpunkter; Følelsen af Sagens Vigtighed gav -mig Kraft, og ved den umiddelbart paafølgende Afstemning ved -Navneopraab negtedes Overgang til anden Behandling, et Udfald, der -baade i Statsraadet og hos Publikum udenfor Rigsdagen hilstes med -mere end almindeligt Bifald[70]. Mindre iøinefaldende, men af mere -positiv Betydning var min Medvirkning ved Presselovens Behandling. Da -den Tilstand, der var tilveiebragt ved en provisorisk Forordning af -24de Marts 1848, som ophævede alle efter Trykkefrihedsforordningen af -1799 givne Bestemmelser om Pressens Brug, var uholdbar og uklar, -havde Justitsministeren Bardenfleth allerede i den første -Rigsdagssamling 1850 i Landsthinget indbragt et Lovforslag om -Pressens Brug, der med ikke uvæsentlige Ændringer gik over til -Folkethinget, men dér, efterat et nedsat Udvalg havde foreslaaet -yderligere Forandringer, paa Grund af den fremrykkede Tid ikke kom -til videre Behandling. Forstemt over Udkastets Modtagelse fremlagde -Ministeren intet nyt Forslag i anden Rigsdagssamling 1850, men -derimod indbragte syv Medlemmer af Folkethinget, derimellem Damkier, -Hall, Krieger og Schack, med Benyttelse af det tidligere Udkast og -Forhandlingerne derom, et Forslag til Lov om Pressens Brug. Til dette -Forslag stillede Justitsministeren sig under første Behandling -temmelig uvenlig, og Udsigten til en Overenskomst syntes meget ringe. -Da jeg imidlertid baade i Forslaget saae et i det Væsentlige brugbart -Grundlag og ansaae et Brud imellem Regjeringen og den nævnte Side af -Folkethinget, der i det Hele støttede den, for meget uheldigt, -navnlig i denne Sag, tog jeg ved Slutningen af første Behandling -Ordet for at anbefale Forslaget til Fremme. Ved anden Behandling -syntes Forholdet imellem Forslagsstillerne og Justitsministeren ikke -at blive bedre, og en ny Vanskelighed opstod, idet Clausen meget -heftig opponerede mod den Paragraf i Forslaget, der angik -Beskyttelsen af religiøse Trossamfund og Sædeligheden mod Krænkelser -i Pressen, som utilfredsstillende, medens jeg i det Hele maatte -tiltræde og forsvare den. Efter Slutningen af anden Behandling -lykkedes det mig imidlertid at tilveiebringe en fortrolig Forhandling -i Bardenfleths Bolig mellem Forslagsstillerne og Bardenfleth, Clausen -og mig, i hvilken jeg, som jeg ved tredie Behandling udtalte, -overtog Mæglerens Rolle. En Overenskomst kom istand ved gjensidige -mindre Indrømmelser og Lempelser, og, idet de deraf følgende -Ændringsforslag gik igjennem ved 3die Behandling, skjøndt Clausen -endnu var misfornøiet med § 8, vedtoges Lovudkastet af Folkethinget -med meget stort Flertal. I Landsthinget maatte jeg derefter ved -første Behandling paatage mig Lovudkastets og navnlig den omstridte -ottende Paragrafs Forsvar mod Ørsteds og Blechingbergs heftige -Angreb; ved anden og tredie Behandling opgav de og deres -Meningsfæller Kampen, og Lovudkastet gik da stille igjennem begge -Behandlinger og bestaaer endnu som gjældende Lov om denne vigtige -Gjenstand. - - {[70] Den samme snevre Synskreds og Fortabelse i Smaating (navnlig - nye Benævnelser) viste sig over alt i det Udkast til en - Kommunallov, som den flittige og kundskabsrige Indenrigsminister - selv udarbeidede og forelagde Statsraadet efterhaanden i Løbet af - Vinteren 1850-1851. Naar i Statsraadsmøderne, der den Vinter - sædvanlig holdtes om Aftenen i et Værelse paa Kristiansborg, de til - Afgjørelse nærmest foreliggende Sager vare behandlede og Theen - indbragt, pleiede Grev Moltke med godmodig Resignation at sige: - "Saa maae vi vel have lidt Kommunallov", hvorpaa et langt, roligt - Foredrag af Indenrigsministeren begyndte, af og til afbrudt ved en - høist mistænkelig Lyd fra Marineministerens Lænestol. I - Rigsdagssamlingen 1852 indbragte Rosenørn som Medlem af - Folkethinget sit Forslag til liden Glæde for Thinget og for sig - selv.} - - * * * * * - -Allerede længe inden Grundlovsforhandlingen var bragt tilende og -Grundloven sanktioneret, havde jeg maattet deltage i Ansvaret for en -Fornyelse af Krigen, da Tilstandene i Slesvig vare utaalelige og -Underhandlingerne hverken skrede frem eller kunde ventes, i hvilken -Retning de end førtes, at ville give et for det egentlige Danmark -endog blot taaleligt Resultat, saalænge de maatte føres paa Grundlag -af den ved Vaabenstilstanden af 1848 og dens Forvanskning -tilveiebragte Besiddelsesstand, hvorved hele Slesvig var i Fjendens -Magt. I Krigsførelsen selv havde naturligvis jeg som de øvrige civile -Ministre kun den Andel, der kunde ligge i at støtte Krigsbestyrelsens -Bestræbelser ved alle Midler, hvorved dog en ganske overveiende Rolle -tilfaldt og med stor Dygtighed udførtes af Finantsministeren, og -maaske raadgivende at indvirke paa visse almindelige Planer for -Kampens Ledelse. I sidstnævnte Henseende indtraadte strax en vigtig -Overveielse, idet Krigsministeren, under Udtalelse af Mistillid til -den i den danske Hær selv tilstedeværende høiere Krigserfaring og -strategiske Indsigt -- en Mistillid, der specielt rettedes mod -Læssøe, -- forlangte og, ikke med min gode Villie, fik Samtykke til -at indkalde en fremmed, hvilket, da man var udelukket fra Tydskland, -vilde sige en fransk, General til at overtage Overanførselen eller i -det Ringeste udkaste Felttogsplanen. Efter nogen Søgen henvendte -Hansen sig til den af den aktive Tjeneste udtraadte General Fabvier, -der tidligere havde været Stabschef hos Marechal Marmont, og med hvem -Hansen havde gjort Bekjendtskab i Grækenland, hvor Fabvier -organiserede og kommanderede græske Tropper paa samme Tid, som Hansen -i Forening med to andre danske Officerer (Schlegel, senere Chef for -Ingeniørkorpset, og Tscherning) var nedsendt til det franske -Armeekorps, der en Tidlang stod paa Morea. Fabvier gjorde ved -Ankomsten til Kjøbenhavn intet gunstigt Indtryk, og den Plan, han her -fremsatte for Felttogets Aabning, maatte ved nogen Eftertanke -forekomme Enhver som et høist besynderligt Indfald. Den gik ud paa, -at en Del af den danske Armee, der forudsattes i sin Helhed ikke at -være istand til ligefrem at møde den fra Holsten over Slesvig -nordefter mod Flensborg og videre fremrykkende fjendtlige Styrke og -optage Kampen med den, skulde landsættes i Svandsen og der indtage en -Stilling, hvor den truede Fjendens høire Flanke og derved hindrede -hans Fremtrængen[71]. Det faldt ikke Fabvier ind, at Fjenden, der -antoges stærkere end vor Hær, naturligvis strax vilde vende sig imod -denne, som, hvis Kampen gik den imod, vilde trænges ned til Kysten og -dér, hvis Infanteriet eller en Del deraf optoges paa Skibe, ialtfald -efterlade Artilleri og Kavalleri som Fjendens Bytte. Medens i -Kjøbenhavn baade Andre og jeg studsede over denne Plan, for hvilken -Forbilledet syntes at have været Udkastet til en Landgang og et lille -Streiftog af græske Palikarer, udtalte Læssøe, der endnu da var -Stabschef hos den Overkommandoen over Armeen paa Als og i Sundeved -førende General Krogh, da Krigsministeren med Fabvier reiste derover, -en streng og skaanselløs Kritik over Fabviers Planer og Ytringer, ved -hvilken Kritik Hansen, der havde indkaldt ham, ikke berørtes -behagelig og hans Stemning ligeoverfor Læssøe ikke blev bedre. Han -lod imidlertid Fabvier falde, og denne forsvandt uden i Danmark at -efterlade sig andet Spor end Antegnelsen i Statskalenderen af det -Storkors, han selv medtog, og de to Ridderkors, hvormed to saakaldte -Sekretærer hos ham dekoreredes og endnu opføres i vor Statskalender. -De nærmest paafølgende Begivenheder ere noksom bekjendte. Ulykken ved -Ekernførde gav Anledning og Paaskud til at fjerne Krogh og Læssøe, -der afløstes af den kække og kamplystne Bülow og den brave og -forstandige, men ikke geniale Flensborg; den danske Hærs Hovedstyrke -trak sig, efterladende en Besætning paa Als, tilbage til -Nørrejylland, og efter den blodige og resultatløse Kamp ved Kolding -den 23de April og nogle mindre Fægtninger ved Gudsø osv. -indesluttedes Hovedstyrken i Fredericia eller gik under Bülow over -til Fyen, medens en anden Del under Rye hæderlig førtes tilbage mod -Nord forbi Aarhus til Helgenæs, hvorhen den forfulgtes af Preusserne, -idet Fredericia indesluttedes og beleiredes af Insurgenthæren. Under -disse Omstændigheder gjaldt det i April, Mai og Juni for Ministeriet -om baade selv at beholde Mod og Fatning og at opretholde Modet hos -Befolkningen. Jeg erindrer, hvorledes Marineministeren Zahrtmann -kaldtes ud af Statsraadsmødet paa Kristiansborg for af sin Adjutant -at modtage og bringe os andre Efterretningen om Tabet af to af -Marinens bedste Skibe ved Ekernførde, og dernæst hvorledes jeg -Morgenen efter Kampen ved Kolding, da jeg uden nogen Anelse -om denne Begivenhed kom op i Ministerialbygningen, dér traf -Indenrigsministeren Bang aldeles overvældet og ude paa Gangen -høiligen jamrende over det forfærdelige Myrderi og det store Tab. Jeg -spurgte ham øieblikkelig, om der var tabt Faner eller Kanoner eller -et stort Antal Fanger; da han benegtede dette, men vedblev at jamre -over de 700 Døde eller Saarede, sagde jeg noget skarpt, at vi, da vi -opsagde Vaabenstilstanden, maatte have gjort os det klart, at man -ikke førte Krig uden at have Døde og Saarede, og bad ham indstændig -om at dæmpe og skjule sin Forsagthed; jeg bør dog tilføie, at Bang -ved Modtagelsen af Efterretningen fra Ekernførde havde vist langt -større Fatning og i det Væsentlige redigeret den korte og besindige -Meddelelse, der derom udgik. Ikke mindre tydelig bevarer jeg -Indtrykket af en Samtale, som jeg omtrent i Slutningen af Mai havde -ganske alene og i fuld Fortrolighed med Krigsministeren om Udsigten -for Fredericias Modstand, hvorom han mistrøstig udtalte, at -Fæstningen for Ærens Skyld maatte og vilde holde ud nogle Uger, men -da maatte forlades eller falde; dengang var, derpaa er jeg vis, endnu -ikke Tanken opstaaet om Befrielse ved et stort Udfald og Angreb. At -Planen dertil derefter lagdes og forhandledes imellem Hansen, Bülow -og Flensborg og dernæst udførtes med Ro og besindig Kløgt og holdtes -saa fuldstændig hemmelig, at ingen af Krigsministerens, naturligvis -urolige og utaalmodige, Kolleger -- jeg troer ikke engang -Marineministeren -- havde nogen Anelse om Forehavendet, regner jeg -Hansen til stor Fortjeneste. Hvem det første Initiativ tilhører, véd -jeg ikke, men allerede temmelig tidlig gjorde der sig hos flere af -Ministeriets civile Medlemmer den Forventning gjældende, at Bülow -ikke godvillig vilde sidde stille i Fyen og se paa Fredericias Fald. -Da nu Sponneck, Clausen og jeg frygtede for, at Bülows Handlelyst -skulde lammes ved Hansens Indblanding og Flensborgs for store -Betænksomhed, maaske ogsaa fordi det var os forebragt, at Bülow -gjerne vilde have beholdt Læssøe til Stabschef, tillode vi os et -Skridt, der kun kan undskyldes med, at Alt stod paa Spil; vi skrev i -Forening til Bülow, at vi forudsatte, at han var sig sin Stilling og -sit Ansvar som kommanderende General, der havde at handle efter egen -bedste Overbevisning, bevidst, og at han, hvis han enten fandt sig -trykket af Indblanding fra Krigsministeriets Side i de egentlige -Krigsoperationer eller ønskede nogen Forandring i Stabschefsposten, -skulde finde den kraftigste og afgjørende Støtte i Statsraadet, naar -han henvendte sig dertil. Bülow svarede fuldkommen korrekt, at han -tog hele Ansvaret for at handle eller undlade at handle paa sig, og -at han var fuldkommen tilfreds med sin Stabschef. Under Beleiringen -af Fredericia modtog jeg ligesom tidligere jævnlig Breve fra den ved -Hæren ansatte Feltpræst Boisen (senere død som Stiftsprovst i Ribe), -og, da disse begyndte at bære Spor af Mismod ikke blot hos -Brevskriveren, men ogsaa, hvis han ellers saae rigtig, hos en Del af -Mandskabet og enkelte endog høierestaaende Officerer (derimellem dog -i intet Øieblik den tapre Kommandant Lunding) samt at udtale et noget -utaalmodigt Ønske om Fred, indskærpede jeg ham ved enhver Leilighed, -som hans Embedsgjerning medførte, eller som iøvrigt tilbød sig, at -udtale, at han var vis paa, at ogsaa Regjeringen ønskede Fred, men en -hæderlig og varig, og at en saadan kun kunde opnaaes, naar ved en -heldig og ikke ubetydelig Vaabendaad Slesvigholstenernes -øieblikkelige Overmod nedstemtes og derved Betingelsen for et ikke -for den danske Befolkning ydmygende Samliv tilveiebragtes. Jeg har -Grund til at antage, at disse mine Udtalelser fik en anden og større -Publicitet, end der var tilsigtet, men de skadede i ethvert Tilfælde -ikke. Udentvivl ved urigtig Opfattelse og Fremstilling af Boisen -opstod en Art Mythe om, at Oberst Lunding, da han hørte om dette -Brev, forlangte det af Præsten og efter Læsningen i opbrusende -Heftighed besluttede at foretage et større Udfald og kun ved sin -Stabschefs og Andres Forestillinger bragtes derfra. Urigtigheden af -denne Fortælling er bevidnet mig af nuværende General Ernst, der -dengang stod Kommandanten i Fredericia meget nær; dog formoder jeg, -at mit Brev til Boisen ikke er blevet Lunding ubekjendt[72]. Den af -mig ønskede Vaabendaad kom, forberedet fra anden og kompetent Side, -stor og glimrende den 6te Juli. Som et Tegn paa, hvorledes mit som -Andres Sind i hine Dage med yderste Spænding dvælede ved Fredericia, -skal jeg, hvor smaaligt det end kan synes, dog anføre, at jeg et Par -Dage iforveien en Morgen fortalte min Hustru, at jeg havde drømt, at -Bülow paa Grund af en stor Seir var udnævnt til Generallieutenant. -Den 7de Juli gik jeg tidlig om Formiddagen ud for at have en Samtale -paa Amalienborg med Overhofmarechal Levetzau om hans Udnævnelse til -Overdirektør for de kongelige Kunstsamlinger, men maatte paa Veien -besøge en Barberstue. Paa mit henkastede Spørgsmaal, om der fortaltes -noget Nyt i Byen -- Morgenaviser udkom dengang ikke --, svarede -Barberen, at han havde hørt fortælle, at der skulde have staaet et -Slag, hvori vi skulde have taget over 1000 Fanger, men at det vel -ikke var sandere end saamange andre Rygter. Uden at kunne søge -nærmere Bekræftelse maatte jeg gaae til en halv Times Konference med -Levetzau, hvorefter jeg ilede hjem for fra Hjemmet atter at gaae ned -i Ministeriet, idet jeg sagde til min Hustru, at, hvis Efterretningen -var sand, vilde vi holde en lille Familiefest til Middag. I Bredgaden -(jeg boede dengang i Dronningens Tvergade) mødte jeg tre mig -bekjendte Embedsmænd, derimellem den senere Stiftamtmand i Lollands -Stift, Baron Holsten, der fortalte mig, at de faa Øieblikke iforveien -havde talt med Marineministeren, der havde sagt dem, at der -telegrafisk (naturligvis ved optisk Telegraf) af Overkommandoen var -forlangt Midler til at transportere 1800 tagne Fanger. Jeg ilede da -tilbage for at sige til Portneren i den Gaard, hvori jeg boede, at -han skulde gaae op til min Hustru og sige, at "det var sandt", og -fortsatte, efter at have ligeoverfor hans Tvivl og Forundring -gjentaget den korte Besked, min Vei til Ministerialbygningen for at -søge nærmere Efterretninger. Om Eftermiddagen holdt jeg Seiersfest i -Dyrehaven, hvor jeg med mig selv og mødende Venner ivrig drøftede -Spørgsmaalet, om Bülow efter Seiren havde fortsat Forfølgelsen mod -Veile for at fuldende Opløsningen af den ad denne Vei flygtende -Fjendeskare eller vendt sig mod Kolding og hvad der stod imellem -Kolding og Als. Jeg erfarede snart, at min Fantasi havde taget for -rask Flugt; den lange og haarde Kamp havde udtømt Kræfterne og krævet -nogen Hvile; at en energisk Impuls fra Stabschefens og en udholdende -Anstrengelse fra Kavallerikommandoens Side uden synderligt Offer -kunde have forøget Seirens Frugter i Antal af Fanger og erobrede -Vaaben, er vel imidlertid utvivlsomt. - - {[71] Thorsøe lader i sit Værk: "Kong Frederik den Syvendes - Regjering" denne Plan være General Hansens egen; maaske var den - begges i Forening.} - - {[72] Udgiverens Anmærkning: Blandt min Faders Papirer har jeg - fundet flere Breve fra nævnte Feltpræst (Feltprovst?) Boisen, - skrevne fra Fredericia i 1849, som bekræfte det ovenfor berørte, - ialtfald forbigaaende Indtryk af Mismod, og hvoraf derhos et af - 27de Mai, der bl. A. handler om de ovenomtalte Ytringer i en - Skrivelse til ham af 24de Mai fra min Fader, viser, at denne -- der - vistnok forlængst havde glemt, at han havde bevaret disse Breve, -- - ikke har husket Indholdet aldeles nøiagtig. Det hedder nemlig deri: - "Til min Prædiken idag (1ste Pintsedag) gav Ministerens Skrivelse - mig egentlig Stoffet, idet jeg viste, hvorledes baade Himmelfreden - og Landefreden maatte tilkæmpes, og hvor vigtigt det var ikke at - blive træt, men at holde ud til Enden. Jeg viste ogsaa Kommandanten - den Del af Deres Skrivelse, som De havde paalagt mig at kundgjøre, - og han glædede sig i alle Maader over Deres Ord; men, da han endog - forlangte en Afskrift deraf, troede jeg mig uberettiget til at - opfylde dette Ønske, og Ministeren vil vist bifalde det, naar jeg - siger Dem, at han vilde have denne Skrivelse for at retfærdiggjøre - nogle nye Forsøg paa at afvinde Fjenden Fordele, selv om han skulde - udsætte Armeen for store Farer og Byen for Ødelæggelser". Den 28de - Mai er derhos tilføiet: "Jeg traf iaftes igjen Kommandanten, og han - begjærede atter at læse det af Deres Brev, som jeg havde meddelt - ham -- --; hans Ytringer i denne Anledning vare af den - Beskaffenhed, at de høilig foruroligede mig. -- Imorges skrev jeg - derfor til ham, at Hensigten med Deres Ytringer kun var, at jeg - skulde bruge min Indflydelse til at styrke Mandskabet til - Udholdenhed og umulig kunde være at udøve den allermindste - Indflydelse paa de Kommanderendes militære Foretagender, ligesom at - intetsomhelst Ansvar kunde falde paa den #private# Brevskriver. -- - -- Jeg fik i Middags Svar fra Kommandanten, hvori han aldeles - beroliger mig med Hensyn til min ytrede Frygt." -- De nævnte Breve - tjene iøvrigt til at bekræfte, at der hos adskillige Militære havde - dannet sig den Anskuelse, at Krigsministeren ikke lod - Generalkommandoen have fornødne frie Hænder.} - -Under hele Felttoget vare de diplomatiske Forhandlinger fortsatte, -men deres Sæde forlagt fra London til Berlin, hvor de førte til de -paa Danmarks Vegne af Reedtz den 10de Juli 1849 undertegnede -Fredspræliminarier og den dermed forbundne Vaabenstilstand, under -hvilken Slesvig skulde bestyres af en Regjeringskommission, sammensat -af et dansk, et preussisk og et engelsk Medlem, og Sydslesvig holdes -besat af preussiske Tropper, Nordslesvig af et neutralt -- svensk -- -Troppekorps. At disse Underhandlinger og deres tilsyneladende -Resultat, Fredspræliminarierne, i sig selv bare Spiren til og vare -fordømte til Ufrugtbarhed, laae i Sagens Natur, saalænge man fra -dansk Side holdt fast paa den fulde Eiderpolitik, som man hverken -havde Kraft til at gjennemføre eller kunde faae Understøttelse for -hos Stormagterne (og som, vil jeg tilføie, hvis den en kort Tid var -bleven seirrig, utvivlsomt kun vilde have ført til et fornyet -slesvig-holstensk Udbrud), medens Tydskland ligesaa bestemt fastholdt -Schlesvigholsteinismens Paastande og Preussen kun ved Ruslands Tryk -gik ind paa Noget, der ad Omveie maatte føre tilbage til, hvad -Rusland i sig selv begunstigede, et løst sammenklistret, saakaldet -dansk Monarki, indenfor hvis Grændser den kun lidet beskaarne -Schlesvigholsteinisme dels beholdt, dels søgte at gjenvinde sin -tidligere Stilling og ventede paa bedre Leilighed til at gjentage, -hvad der foreløbig ikke var lykkedes. England havde fra den Tid, da -den af Palmerston optagne Tanke om en Deling af Slesvig var afvist -fra dansk Side, kun beholdt tilbage en vis ubestemt Interesse for det -danske Monarkis ydre og nominelle Opretholdelse og sluttede sig -derfor til Rusland. Underhandlingerne førtes af Mænd (i London -Reventlow, i Berlin Reedtz), der uden al Erkjendelse af de nye -Forholds Krav og uden nogensomhelst selvstændig Opfattelse kun -bevægede sig i de overleverede Forestillinger[73]. Opgaven for den -Del af Ministeriet, der stod paa et nationalt Standpunkt (og til -denne Side sluttede sig endnu dengang i det Hele Sponneck), var -altsaa at forhindre, at man bandtes ved uforsigtige Udtalelser og -Forpligtelser, og at paase, at falske Argumenter og Paastande -paavistes og bleve imødegaaede. Til en saadan Virksomhed gav -Udenrigsministeren, Grev Moltke os andre forsaavidt Adgang, som den -diplomatiske Korrespondance, især saalænge Kammerherre A. H. Bille -var Moltkes Medhjælper, i stor Udstrækning droges ind i Statsraadet -og forhandledes der, hvorved det ikke sjeldent faldt i min Lod at -staae Bille bi med Hensyn til Opfattelsen og Redaktionen af -Beslutningerne. Man søgte altsaa at holde Sagen hen, indtil et -Omsving herhjemme kunde tilveiebringes og Initiativet til en virkelig -definitiv Løsning tages herfra. Men allerede dengang frygtede jeg, -hvad der siden er blevet mig endnu klarere, at et saadant Omslag, der -skulde udgaae fra de Ministre, der vare stemplede som Demokrater, -efterhaanden blev desto vanskeligere, jo mere de saakaldte -venskabelige Magter satte sig fast i de gamle Forestillinger og bleve -kjede af vor Nølen. Og dog var Øieblikket til at fremtræde med den -engang forkastede Delingspolitik, hvorpaa Clausen gjorde et Forsøg, -endnu ikke kommet, ikke blot fordi Tanken ikke endnu havde skaffet -sig Plads nok og Beviset for den rene Eiderpolitiks Umulighed endnu -ikke var ført fuldt ud, men fordi Danmarks militære Stilling, -saalænge endnu ingen dansk Soldat stod i Slesvig udenfor Als, var for -ugunstig. Tiden kom et Aar senere, men Indsigt og Mod svigtede da. De -efter Fredspræliminarierne og Vaabenstilstanden af 10de Juli 1849 i -Berlin under Englands Mægling fortsatte Underhandlinger, hvori fra -dansk Side tilligemed Pechlin og Reedtz den klare og faste Jurist A. -W. Scheel deltog, førte, som bekjendt, ikke til nogen virkelig og -endelig Ordning af den dansk-tyske Strid, men kun til den ubestemte -og foreløbige Fred (paix pure et simple) imellem Preussen og Danmark -af 2den Juli 1850[74][75]. Men ved denne Fred opnaaedes dog den meget -vigtige Fordel, at Slesvig rømmedes af de fremmede Tropper, og at det -tillodes Kongen af Danmark at sætte sig i Besiddelse af dette -Hertugdømme, forsaavidt han saae sig istand til at gjennemføre og -hævde dets Besiddelse. Fredstraktaten blev altsaa Signalet til en ny -virkelig Krig, idet den danske Hær fra Nord rykkede ind i Slesvig, -samtidig med at den med betydelige Kræfter fra Tyskland understøttede -slesvigholstenske Insurgentarmee rykkede ind deri fra Syd. Det -ingenlunde farefrie Foretagende kronedes med Held i det blodige, vel -mere ved Hærens og dens Føreres Tapperhed end ved fortrinlig Ledelse -vundne Slag ved Idsted, og, hvad der her var vundet, befæstedes ved -Midsunde og Frederiksstad. Med hvilken Spænding ogsaa jeg ikke blot -som Dansk, men som Medlem af det Ministerium, der bar Ansvaret, -fulgte disse Begivenheder, behøver ikke at siges[76]. - - {[73] Det hørte overhovedet med til den lidet gunstige - Eiendommelighed ved Stillingen i Aarene 1848 og næstefter, at - Danmark i Udlandet overalt repræsenteredes af Mænd, der stode en - national dansk og en konstitutionel Opfatning fjernt, og som - derfor, hvor personlig hæderlige de end vare, ikke egnede sig til - hos Fremmede at klare Forestillingerne om, hvad der foregik og - tænktes i Kjøbenhavn. Men til en Fornyelse af det diplomatiske - Korps savnedes ganske Midlerne, omend Grev Moltke ellers havde - været Manden til at udføre den. O. Lehmanns Reise til Paris og - London i 1848 var ikke det heldigste Forsøg paa en Modvirkning.} - - {[74] De i Mai 1850 af Grev Sponneck og mig paa Statsraadets Vegne - førte Samtaler med tre fra Holsten til Kjøbenhavn sendte saakaldte - Tillidsmænd, af hvilke dog Reventlow-Farve holdt sig aldeles - skjult, vare paa Grund af det af dem medbragte Grundlag saa aldeles - uden Betydning, at jeg kun finder Anledning til her at bemærke, at - Heinzelmann gjorde mig mærkelige Tilstaaelser om de virkelige - Sprogforhold i Mellemslesvig, hvilke han kjendte fra tidligere - Ansættelse hos Amtmanden i Flensborg. Denne havde ofte paalagt ham - at tale med Bønderne fra Landsbyerne omkring Slesvig, fordi - Amtmanden selv ikke tilstrækkelig forstod Dansk.} - - {[75] Som Følge af Freden bleve flere af Ministrene dekorerede, jeg - (den 14de Juli) med Dannebrogsordenens Kommandeurkors.} - - {[76] Et Par enkelte Smaatræk ville give en Forestilling om, - hvorledes Uvisheden pinte Sindet. Da Statsraadets Medlemmer om - Formiddagen den 22de Juli 1850 omtrent ved Middagstid gik ned ad - Trapperne fra den Sal paa Kristiansborg, hvori de havde holdt Møde - med Bevidstheden om, at den afgjørende Kamp forestod i de - allernærmeste Dage, og med Følelsen af i Øieblikket at være lidet - oplagte til det daglige stille Arbeide, lød der et enkelt heftigt - Tordenslag, medens Himlen kort iforveien havde været klar og strax - derefter atter opklaredes, hvilket Tordenslag paavirkede os alle - nervøst. Jeg gik hjem for med min Hustru og min ældste Datter (mine - andre Børn vare bortreiste til Frederiksværk) næste Dag at seile ud - til Humlebæk, hvor jeg vilde søge Ro og Hvile et Par Dage, idet jeg - efterlod Forskrift om ad hurtigste Vei at sende mig enhver fra - Hæren indløbende Efterretning. Da jeg imidlertid den 26de Juli om - Morgenen endnu ingen saadan modtog, men i min Uro hvert Øieblik - syntes at høre Kanontorden, leiede jeg noget efter Middagstid en - Vogn for at kjøre ind til Kjøbenhavn. I Rungsted modtog jeg - Underretning om, at to Dampskibe vare komne til Kjøbenhavn med - Saarede og Fanger (fra Kampen ved Helligbæk den 24de), i Skodsborg - havde man Rygter om, at en dansk Korvet "Diana" i Farvandene Vest - for Slesvig skulde være tagen af tydske Kanonbaade, og, da jeg - under et optrækkende og løsbrydende Tordenveir imellem Kl. 9 og 10 - om Aftenen naaede til Tuborg paa den indre Strandvei, fik jeg af en - Fodgænger, der havde kjendt mig, tilraabt den korte, da i - Kjøbenhavn indtrufne og udbredte Efterretning om et vundet blodigt - Slag og om Besættelsen af Byen Slesvig. Ankommen til mit Hjem, gik - jeg strax hen til Konseilpræsidentens nærliggende Palais, men fandt - Alting i natlig Ro; Krigsministeriet var forladt, og jeg maatte den - Aften nøies med et paa Gaden kjøbt og læst Skillingsblad. -- Da jeg - den 4de eller 5te Oktober s. A. kom ned i Kultusministeriet, mødte - den Kontorchef, der skulde referere nogle Almueskolesager, mig bleg - og forstyrret med den i et nys modtaget Nummer af "Hamburger - Correspondent" indeholdte Efterretning, at Frederiksstad var - erobret af Slesvigholstenerne. Jeg beholdt Fatning nok til at - opfordre ham til ikke at skænke en saadan Kilde Tiltro og gik over - til Dagens Gjerning, skjøndt visselig ikke uden Angst. Endnu den - 6te Oktober ved Lykønskningskuren hos Kongen i Anledning af hans - Fødselsdag meddelte nuværende Admiral Irminger mig, at et kort - forud modtaget Brev fra hans Broder, Oberst I., der kommanderede en - Brigade i Svabsted, som skulde danne Forbindelsen mellem - Frederiksstad og Hovedkvarteret i Slesvig, indeholdt, at Byen vel - endnu ikke var tagen, men at der kun var saare ringe Haab om, at - den kunde holdes. Samme eller næste Dag indtraf imidlertid - Efterretningen om, at Angrebet var afslaaet. Man maa erindre, at - der dengang ingen elektrisk Telegraf havdes.} - -Faa Dage efter Slaget ved Idsted undertegnedes den 2den August i -London den Protokol, i hvilken Stormagterne, af hvilke dog Østerrig -først lidt senere tiltraadte med et vist Forbehold, erklærede -Opretholdelsen af det danske Monarki i dets hidtilværende Udstrækning -for at være vigtig for den europæiske Ligevægt, et Resultat, der -væsentlig skyldtes Rusland og England og svarede til deres Politik, -og hvorved Kongen af Danmarks dynastiske Krav tilfredsstilledes og -seirede over Insurrektionen, forsaavidt denne gik ud paa en -fuldkommen Løsrivning. Men tilbage stod Hovedopgaven, nemlig indenfor -den saaledes givne Ramme at ordne Forholdet imellem Monarkiets Dele -paa en baade i sig selv billig Maade og saaledes, at Rammen ikke -udsattes for paany at sprænges, eller at, hvis en saadan Sprængning -indtraadte (hvad jeg for min Del ganske vist ventede, men vel vogtede -mig for at antyde eller udtale som Forudsætning), det egentlig danske -Riges Interesser muligst sikredes. Til Opgavens Løsning gjaldt det at -benytte den vundne Stilling: den seirrig hævdede Besiddelse af -saagodtsom hele Slesvig. Derhen vendte sig da, medens den danske -Bestyrelse af Slesvig foreløbig ordnedes og de sidste Kampe kæmpedes, -min hele Tanke, og deraf fremgik da mit med den inderligste -Overbevisning nedskrevne Andragende til Statsraadet af 13de Oktober -1850, der nu er trykt i dansk historisk Tidsskrifts femte Rækkes 4de -Bind (for 1883), hvori jeg anbefalede, at vi snarest muligt selv -skulde fremtræde med Forslag om det tydske Sydslesvigs legislative og -administrative Forbindelse med Holsten og det øvrige Slesvigs med -Kongeriget som Grundlag for Underhandlingerne om Monarkiets Ordning. -Det lykkedes mig ikke at vinde, jeg vil ikke sige Samstemning med, -men end ikke blot alvorlig Opmærksomhed for Forslaget; alle mine -Kolleger skrækkedes tilbage fra en Løsning, der havde saavel den -rigtignok de bittreste Erfaringer indeholdende Tradition som -Folkemeningen imod sig; selv Clausen forlod mig, nu stolende paa at -fastholde hele Slesvig. -- Med Grev Sponnecks Sendelse over Berlin -til Wien indlededes istedet Notabelforhandlingerne i Flensborg. -- -Det havde maaske været rigtigt, hvis jeg, da den Hovedtanke, der fra -Begyndelsen af havde været ledende for mig med Hensyn til Statens -Sammensætning og Begrændsning, og til hvilken jeg ene havde nogen -Tillid, saaledes tilbagetrængtes og opgaves, paa det Tidspunkt var -traadt ud af Ministeriet. Jeg lod mig imidlertid bevæge til at blive -dels af et, omend ikke stærkt, Haab om at se Tanken fremkomme paany -efter resultatløse Forsøg i andre Retninger, dels af Trangen til at -fremme Bearbeidelsen af en af Hovedgjenstandene for det mig betroede -specielle Ministerium: Almueskolevæsenet i Lovsform saavidt, at der -ingen Tvivl blev om min Iver derfor og Redeligheden i de af mig i saa -Henseende givne Løfter[77]. - - {[77] Udgiverens Anmærkning: Som Supplement til, hvad der her og - nedenfor er meddelt om min Faders Stilling i Novemberministeriet og - Arbeide for Delingstanken, henvises til de som Tillæg II aftrykte - Aktstykker.} - -Umiddelbart efter Slaget ved Idsted og Undertegnelsen af -Londonnerprotokollen overraskede Frederik VII ikke blot Folket, men -ogsaa sit Statsraad ved sit tredie Giftermaal. Da jeg en Dag i -Slutningen af Juli eller de allerførste Dage af August gik over -Slotspladsen henimod Løngangsporten nærmest Kirken for at begive mig -op i Statsraadet, kaldte Overhofmareschal Levetzau hemmelighedsfuldt -paa mig fra et Vindue i Stueetagen og bad mig trine ind til sig. -Efter min Indtrædelse spurgte han mig, om Kongen havde havt Bud hos -mig for at spørge om, hvor Biskop Mynster for Øieblikket opholdt sig. -Da jeg bejaede dette og paa hans yderligere Spørgsmaal, om jeg -vidste, hvorfor Kongen ønskede Biskoppens Nærværelse, havde svaret, -at jeg formodede, at Kongen maaske vilde kommunicere, betroede -Overhofmareschallen mig, at Kongen vilde have Biskoppen hentet for at -vie ham til Grevinde Danner. Naturligvis fremkaldte denne -Efterretning, som jeg i næste Øieblik meddelte mine Kolleger, -den største Bevægelse hos disse, og det besluttedes, at -Konseilpræsidenten uopholdelig skulde gjøre Kongen, der tilfældigvis -var i Kjøbenhavn, de indstændigste Forestillinger imod dette -Giftermaal, som, foruden hvad der iøvrigt lod sig indvende derimod, -medførte, at der under de Forhandlinger, som netop da paa Grundlag af -Londonnerprotokollen skulde føres om Thronfølgen i Danmark, ikke til -Understøttelse for den fra vor Side ønskede Afgjørelse kunde hentydes -til Muligheden af et nyt standsmæssigt Ægteskab. Konseilpræsidentens -Forestillinger, om hvis Kraft og Bestemthed jeg ikke tør dømme, bleve -imidlertid uden Virkning, og Statsraadet troede da ikke at kunne -foretage Videre i dette Anliggende[78]. - - {[78] Som et Kuriosum anfører jeg, at jeg nogen Tid efter modtog - anonyme Breve med Bebreidelser for, bevæget af en Pengegave, at - have tvunget Biskop Mynster til at vie Kongen. Mynster selv, med - hvem jeg ikke fik Leilighed til at forhandle om Sagen, gjorde, - saavidt jeg véd, ingen Vanskelighed, idet han foretrak, at det - temmelig skandaløse Forhold dækkedes ved Ægteskabets Form. - Hvorledes de øvrige Ministre stillede sig til det nye Forhold, véd - jeg ikke; Rosenørn og jeg afleverede, da vi nogen Tid efter - Giftermaalet indfandt os til Referat paa Frederiksborg og - forudsaae, at vi efter Referatet som sædvanlig vilde blive tilsagte - til Taffelet, vore Kort hos Grevinden og saae hende derpaa ved - Taffelet, uden at der iøvrigt foregik nogen Præsentation.} - -I selve Arvefølgespørgsmaalet var det naturligt, at Keiseren af -Rusland som Repræsentant for det Oldenburgske Hus fik en væsentlig -Indflydelse, og at der ikke kunde træffes nogen Afgjørelse uden hans -Samtykke. Men ligesaa klart var det, at der fra dansk Side af al Magt -maatte arbeides hen til at faae en Thronfølger, der ikke var Danmark -og det danske Folk aldeles fremmed, eller som endog medførte ligefrem -tydske og slesvigholstenske Sympathier og Anskuelser. Det Sidste var -givet med Hensyn til en Søn af Storhertugen af Oldenburg, der var -bragt paa Bane; om en ligeledes under Omtale bragt Søn af den i -Petersborg levende Prinds Peter af Oldenburg vidstes blot i denne -Henseende Intet. Prinds Frederik af Hessen, Søn af Christian den -VIII's Søster, Landgrevinde Charlotte, der havde været gift med -Keiser Nikolais Datter, var nærmeste Arving til den tydske Stat -Hessen-Cassel og havde Intet gjort for at vinde danske Sympathier. -Der var altsaa for os kun Tale om at arbeide hen til Valget af -Prinds Christian af Glücksburg, Søn af den som dansk Officer saare -hæderlig bekjendte Hertug Vilhelm af Glücksburg (tidligere af -Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck) og af en Søster til Dronning Marie -Sophie Frederikke, gift med Prinds Frederik af Hessens Søster samt -født og opdragen i Kjøbenhavn, og som derhos under hele Krigen havde -staaet i den danske Hær og deltaget i Felttogene. Det er et slaaende -Bevis paa den Mangel paa en Smule Mod og simpel Værdighed, der -karakteriserede Reedtz som dansk Udenrigsminister, til hvilken Post -han var bleven udnævnt den 6te August 1850, at han i en Note, der -skulde afgaae til Petersborg med en Henstilling til Keiserens Dom, og -hvori alle de ovenfor nævnte fire Kandidater vare betegnede som -mulige, vægrede sig ved at optage enhver Antydning om, hvem den -danske Regjering og det danske Folk helst kunde ønske til Konge. -Først efter en yderst heftig Kamp i Statsraadet, under hvilken jeg -strax og dernæst Clausen og Sponneck erklærede øieblikkelig at ville -tage vor Afsked, hvis han ikke gav efter, lykkedes det til -Henstillingen til Keiseren at faae tilføiet, at, hvis der skulde -tages noget Hensyn til det danske Folks Ønsker og Følelser, vare -disse ubetinget for Prinds Christian af Glücksburg. Da endelig Sagen -var bragt til det Punkt, at Frederik VII, med hvis fulde Samtykke det -Hele var indledet og fremmet, i et egenhændigt Brev skulde bevidne -Keiseren sin Tilfredshed med Valget af Prinds Christian og udbede sig -hans Bistand til Sagens lovlige og folkeretlige Afgjørelse og -Sanktion, vægrede Kongen sig pludselig, forbitret over den -Tilbageholdenhed, som Prindsen med Kongehusets øvrige Medlemmer -iagttog ligeoverfor Grevinde Danner, ved at skrive Brevet, idet han -yttrede, at det altid kunde ske senere, og at han vilde betænke sig. -Men, da Statsraadet erklærede, at en Udsættelse i det Øieblik vilde -være en grov Fornærmelse mod Keiseren, for hvilken Ministeriet ikke -kunde eller vilde paatage sig Ansvaret, gav Kongen efter; Sagen gik i -Orden og bekræftedes derpaa ved Warschauerprotokollen af 5te Juni -1851. Om mit Forhold til hele dette Anliggende troer jeg endnu her at -burde tilføie, at jeg paa den Tid ikke havde det ringeste personlige -Bekjendtskab til Prinds Christian eller hans Gemalinde og, saavidt -jeg erindrer, aldrig havde vexlet noget Ord med ham, men Hensynet -til, hvad Fædrelandets Vel krævede, lod mig ikke noget Øieblik være -usikker eller lunken. Navnlig betragtede jeg, hvor varmt jeg end -omfattede de nordiske Folks Broderskab og Ønsket om muligst nær -Sammenslutning imellem dem, den hos Andre opstaaede Tanke om en -dynastisk Forbindelse med Sverrig-Norge ved Kong Oscars (eller senere -Carl XV's) Kaldelse til den danske Throne som et Hjernespind; jeg -vidste altfor vel, at hverken Stormagterne, navnlig Rusland, vilde -finde sig i en saadan Udvidelse af Huset Bernadottes Magt eller dette -Hus vove alvorlig at gribe og forfølge en saadan Plan, om den end, -saalænge den blev et blot Phantasibillede, hos samme kunde vække en -platonisk Kjærlighed, eller det svenske og norske Folk gjøre -Opofrelser for en saadan Tanke, ligesom ved roligt Overlæg heller -ikke den store Vanskelighed, for ikke at sige Umulighed, kunde -overses, som Opretholdelsen af et fælles Kongedømme for tre Folk med -tre forskjellige Forfatninger vilde medføre. - -Den ovenfor nævnte Notabelforhandling i Flensborg i 1851 fik, som man -kunde forudse, det Udfald, at det forelagte Udkast blev vedtaget med -nogle Ændringer af et (kongerigsk-slesvigsk) Flertal, men ubetinget -forkastet af et betydeligt Mindretal. Paa at skaffe dette kun af det -dansksindede Flertal vedtagne Notabelprojekt Anerkjendelse hos -Stormagterne, navnlig Rusland og Østerrig, der efter Grev Sponnecks -Reise til Wien mere og mere indblandede sig i vore Anliggender, var -der imidlertid ikke at tænke. Den Maade, hvorpaa Slesvig efter dets -Besættelse styredes af Tillisch først som Regjeringskommissær og -derpaa som Minister, stred ganske mod den russiske Regjerings, som -jeg ovenfor har sagt, i Grunden gottorpske og slesvigholstenske -Opfattelse, mod hvilken det kun vilde have været muligt at kæmpe -med Held ved Opstillingen af et nyt System: Deling efter -Nationaliteterne. Selv Ruslands Vrede over Oprøret mod Souverænen og -Løsrivelsen, hvorpaa dets Deltagelse for Danmark kun beroede, -opveiedes af Misfornøielsen med det hele konstitutionelle Væsen i -Kongeriget og dettes demokratiske Karakter. Til at bekæmpe denne -Stemning og fjerne Misforstaaelser var den i Helstatens og -Absolutismens Tradition uddannede, uklare og holdningsløse, kun i de -overleverede diplomatiske Former indøvede Reedtz, der i Sommeren 1851 -sendtes til Warschau for personlig at forhandle med Keiser Nikolai og -Grev Nesselrode, saare lidet skikket, men Opgaven var ganske vist i -sig selv af den omtalte Mangel paa et positivt og klart Standpunkt -yderst vanskelig. Med en uhyggelig Følelse af hele Stillingens -Usikkerhed havde jeg i Juni 1851, som ovenfor antydet, tiltraadt en -Reise til Jylland for uanmeldt og uden al Opsigt at se Noget af -Almueskolevæsenet dér, da jeg pludselig kaldtes tilbage ved -Efterretningen om, at Reedtz fra Warschau havde sendt en Beretning om -Keiser Nikolais yderlige Forstemning imod det danske Ministerium med -særlig Betegnelse af Clausen og Madvig som Repræsentanter for den -demokratiske Retning og som dem, der ved den i Tydskland mod dem -herskende Forbitrelse vare til Hinder for en Udsoning, hvorfor de, -hvis de vare hæderlige Mænd, burde nedlægge deres Poster. Som Følge -af disse Beretninger fra Reedtz indgav hele Ministeriet Begjæring om -Afsked. For Clausens Vedkommende, hvis hele Stilling som Minister -uden Portefeuille havde været uden rigtig Betydning, blev Afskeden -definitiv; mig derimod søgte Grev A. V. Moltke, der atter dannede det -nye Ministerium, tilligemed de øvrige Medlemmer af dette, navnlig den -ogsaa da som Minister uden Portefeuille indtrædende Grev Carl -Moltke-Nütschau, en oprindelig helt tydsk, streng Monarkist af den -gamle Skole, redelig og hæderlig, men stivsindet og kantet, ivrigen -at fastholde, dels fordi man, hvis ogsaa jeg traadte ud, frygtede for -et altfor stærkt Sammenstød med Rigsdagen, dels fordi man havde en -Følelse af, at en fuldstændig Eftergivenhed ligeoverfor den -russisk-keiserlige Indblanding i Ministeriets Sammensætning baade -var ydmygende og indeholdt en Tilstaaelse af den keiserlige -Bedømmelses Rigtighed. Endnu denne Gang lod jeg mig overvinde af de -samme Grunde, som havde holdt mig fast i Efteraaret 1850: det -forfængelige Haab, at, naar Notabelprojektet, hvorover den officielle -Betænkning endnu ikke forelaae, viste sig uigjennemførligt, Tanken om -en forsonende Adskillelse imellem Nationaliteterne kunde gjøre sig -gjældende, -- samt Lysten til at fuldføre det begyndte Arbeide paa en -Reform af Almueskolevæsenet. Men Ministeriet af 13de Juli 1851 blev -uden fast System og indre Sammenhæng. Gjenoprettelsen af Kongens -Myndighed i Holsten, for hvilket Land Grev Reventlow-Criminil den -28de Juli udnævntes til Minister, indtraadte under Forudsætninger, -der yderligere bandt Udviklingen til en Retning, som jeg ikke kunde -følge. Da Reedtz havde arbeidet sig aldeles fast og træt og derfor -forlangte sin Afsked, maatte Afgjørelsen komme med Indtrædelsen af -den nye Udenrigsminister. Med Statsraadets Samtykke forhandlede -Ministerpræsidenten Moltke med den i 1848 af Ministeriet udtraadte, -men siden som Kabinetssekretær hos Kongen forblevne Geheimeraad -Bluhme om Overtagelsen af denne Post, men under den bestemte og -tilsagte Forudsætning, at Bluhme efter Indtrædelsen frit og ubunden -skulde konferere med Statsraadet om den Vei, der skulde følges i -Underhandlingerne. Istedet herfor forelagde Bluhme, som den 18de -Oktober overtog Udenrigsministeriet, imidlertid forinden uden -Forhandling med Statsraadet den russiske Gesandt her: Baron -Ungern-Sternberg et udførligt politisk Udkast til den danske -Regjerings Fremgangsmaade og blev derom enig med ham. Derved var -Grundlaget for de fremtidige Veie og Bestræbelser i, hvad der angik -Monarkiets Ordning, saaledes paa Forhaand fastslaaet, at man ikke -kunde komme bort derfra uden i høi Grad at støde Rusland, selv om det -havde været muligt i Statsraadet at samle en Flerhed for en anden -Retning, hvilket det ikke var. For mig blev da kun tilbage at opgive -en Stilling, i hvilken jeg ikke kunde hindre, hvad jeg ansaae for -fordærveligt. Jeg troer heller ikke, at Bluhme ugjerne saae -min Udtrædelse som et Tegn paa, at man ogsaa med Hensyn til -Personligheder ganske rettede sig efter Ruslands Anskuelse. Det -varede ikke længe, inden min Beslutning stod fast og blev udtalt, -- -men under frugtesløse Bestræbelser fra A. V. Moltkes og flere af mine -andre Kollegers Side for at holde paa mig af Hensyn til Rigsdagen og -under Arbeidet paa at finde min Efterfølger hengik nogen Tid, saa at -min Afsked først udfærdigedes den 7de December 1851. - -Dermed vendte jeg tilbage til den Virksomhed og Livsopgave, som jeg -tre Aar iforveien havde forladt, og jeg vendte tilbage dertil med -fuld Hengivelse. Under 23de December 1851 ansattes jeg atter som -Professor i klassisk Philologi, idet der, da Professor Ussing havde -indtaget min Plads, oprettedes en extraordinær Plads for mig med den -samme Løn, som jeg vilde have havt, hvis jeg uafbrudt var bleven ved -Universitetet, og med Rettigheder som Professor ordinarius, og -samtidig udnævntes jeg paany til Embedet som Undervisningsinspektør -ved de lærde Skoler, der havde henstaaet ubesat, idet den aarlige -Examenskontrol var bleven besørget af den tidligere Rektor ved -Vordingborg Skole, Professor F. O. Lange[79][80]. - - {[79] Min Gage i de to Embeder blev saaledes 2200 Rdl. og 1000 - Rdl.} - - {[80] Ved de af mig selv foranledigede Bestemmelser om Adgangen til - Husleieportion vilde jeg senere have lidt et Tab i saa Henseende, - hvis ikke mine Kolleger uden Opfordring havde vedtaget at indføre - mig paa min tidligere Plads i Aldersrækken.} - -Jeg forlod Ministeriet med Følelsen af i Fædrelandets vigtigste Sag -ikke at have naaet det Maal, hvorefter jeg stræbte, medens jeg i de -mig specielt betroede Anliggender, uden at gjennemføre store -Reformer, dog havde faaet Adskilligt ordnet og Andet forberedet og -derhos ført Bestyrelsen med samvittighedsfuld Orden og Omhu i liberal -Aand og i humane Former. Jeg medtog derhos en ikke ringe Berigelse i -Livserfaring og Livsanskuelse, derimellem ogsaa en skærpet Bevidsthed -om min Stilling til dybe Spørgsmaal. Baade de nærmeste og langt -senere Aar have bragt mig dyrebare Beviser paa, at min Færd, -hvorledes man end dømte om min politiske Dygtighed og Kraft, havde -skaffet og bevaret mig Agtelse og Velvillie hos mine Medarbeidere og -Undergivne i Ministeriet, hos mine Universitetskolleger, hos -Rigsdagen og hos den talrige Række af Embedsmænd, paa hvis Skæbne jeg -som Minister havde udøvet Indflydelse. - -Mit Familie- og Husliv havde i de tre Aar, i hvilke jeg var Minister, -i det Væsentlige bevaret sin tidligere stille Gang uden Forstyrrelse -og uden synderlig Forandring i dets ydre Form. Til enten selv at -udvikle et synderlig rigere Selskabsliv eller at deltage deri hos -Andre fattedes der mig og Mine baade Midler og Tilbøielighed. Min -hjemlige Omgang indskrænkede sig idethele til den tidligere -Vennekreds, om denne end ved selve Forholdenes Natur efterhaanden -blev noget udvidet, hvortil ogsaa det bidrog, at min Ven: Pastor -Marckmanns Hustru og to Børn boede hos os i nogle Maaneder i den -første Vinter (1850-1851), efterat han fra Kapellaniet ved Frelserens -Kirke var forflyttet til et Embede i Jylland. Egentlig politiske -Elementer hørte ikke til min Omgang hjemme. Mine Børn, af hvilke min -yngste Søn først i Aarene umiddelbart før 1848 ved Operation var -bleven befriet fra en Blindhed paa begge Øinene, der havde rammet ham -i de første Barneaar, gik i Løbet af disse Aar sunde og glade fra -Barndommen over til den første Ungdom; begge mine Sønner besøgte i -1850 min Moder og mine Søstre paa Bornholm, kort før min ældste Søn -blev Student. -- Min økonomiske Stilling var med de forøgede -Udgifter, trods al Sparsomhed og mig vist hjælpsom Imødekommen, ikke -bleven forbedret, og jeg forlod Ministerpladsen med dens ikke høie -Lønning med forøget Gjæld. - - - - -VI. - -VIDENSKABELIG, UNIVERSITETS- OG SKOLEVIRKSOMHED MED FORTSAT -DELTAGELSE I DET POLITISKE LIV. - -1852 til 1884. - - -Idet jeg forlod Ministeriet og vendte tilbage til Universitetet -og Videnskaben, kunde jeg dog ikke frigjøre mig fra en fortsat -politisk og parlamentarisk Virksomhed ved Siden af min specielle -Hovedgjerning; deri hindredes jeg saavel af min egen engang vakte -Interesse for de offentlige Anliggenders Behandling og Udvikling som -af Følelsen af paatagne Forpligtelser. Det vil være naturligst i -Sammenhæng med det foregaaende Afsnit her først at betragte denne, -den politiske, Side af mit Liv og min Gjerning i den paafølgende -Aarrække for siden at gaae over til den anden Side, hvor, som jeg -haaber, et selvstændigere, mere sammenhængende og fyldigere Indhold -vil vise sig. - -Jeg vedblev ved min Afgang fra Ministeriet at være Medlem af -Folkethinget og fandt dér snart ikke blot Leilighed, men en stærk -Opfordring til at udtale mig om min Stilling og Stræben i den Post, -som jeg havde forladt, og om min Betragtning af den politiske -Situation, der var indtraadt, og den Stilling, der var indtagen af -Ministeriet Bluhme, som allerede den 27de Januar 1852 havde afløst -Ministeriet Moltke og den 28de Januar, selve Fireaarsdagen efter -Forfatningsreskriptet af 28de Januar 1848, havde udfærdiget -Kundgjørelsen om den nye Plan for Monarkiets Ordning, nemlig ved -Monrads Forespørgsel til Ministeriet den 3die Februar 1852. Idet jeg -ved den Leilighed stærkt fremhævede, at Ministeriet udtrykkelig havde -betegnet den opstillede Helstatsplan ikke som fremgaaet af fremmed -Tryk, men som valgt efter dets egen Overbevisning om det Rigtige og -Bedste, og idet jeg opgav at reise en principiel Modstand derimod, da -den Vei, som jeg havde foretrukket at gaae, nemlig at kjøbe en ren -dansk (dansk-slesvigsk) Stat ved Afstaaelse af et Stykke af Slesvig -til et løsere med Danmark forbundet Holsten, ikke havde fundet nogen -kraftig Tilslutning, udtalte jeg strax aabent, hvilken Stilling der -ved Kundgjørelsen var indtraadt med Hensyn til Grundloven og -Kongerigets derpaa byggede Forfatning, idet jeg brugte det Udtryk, at -Grundloven fra dette Øieblik af maatte ansees for at hvile, -forsaavidt angik de Anliggender, der nu bleve fælles for alle -Monarkiets Dele og den deraf dannede Helstat. Formanden: Andræ troede -ikke at kunne tillade, at nogen Del af Grundloven sagdes at hvile; -jeg véd ikke, hvorvidt han selv i det Øieblik troede paa den -Grundlovens vedvarende Gyldighed og fulde Kraft, som han formelt og -officielt mente at burde hævde; at jeg i Virkeligheden havde Ret, -følte vel Mange strax, og snart overbevistes Alle derom. Forresten -deltog jeg kun Lidet i den allerede langt fremrykkede Sessions -Arbeider, fraregnet den kjedelige og resultatløse Forhandling om det -af mig forelagte Theaterlovforslag. Da ved de i Sommeren 1852 (den -4de August) foretagne Valg til Folkethinget Andræ ikke havde stillet -sig til Gjenvalg, kaaredes jeg, der var bleven gjenvalgt i -Frederiksborg Amts 4de Valgkreds, ved Rigsdagens Aabning i Efteraaret -til Formand i Folkethinget, paa hvilken Plads jeg bestræbte mig for -at vise den samme Fasthed og Upartiskhed, som havde betegnet -Andræs Ledelse af Forhandlingerne. Den neutrale Stilling, som -Formandspladsen forlangte og gav, ophørte imidlertid, da det -kongelige Budskab om Arvefølgesagens Ordning forelagdes den forenede -Rigsdag, der i Oktober 1852 sammentraadte ved Siden af Rigsdagens -sædvanlige Forhandlinger i de adskilte Thing. I det i den nedsatte -Udvalg af 25 Medlemmer, hvoraf jeg blev Medlem, deltog jeg vel ikke i -den Opposition, der fra J. E. Larsens og Andres Side reistes i -Realiteten mod et Punkt i den foreslaaede Ordning, nemlig Ophævelsen -af den kognatiske Arveret til Thronen, en Opposition, der paa en -Opsigt vækkende Maade understøttedes i et af Geheimearkivar Wegener -udgivet og til den gamle Statsminister Stemann dediceret Flyveskrift, -da jeg hverken i sig selv lagde Vægt paa Vedligeholdelsen af den -kognatiske Arveret eller kunde negte, at de med Stormagterne førte -Forhandlinger syntes at gaae ud fra og forudsætte dens Ophævelse. Men -det forekom derimod mig saavelsom flere andre, ingenlunde mod -Regjeringen vrangvillige Medlemmer (P. D. Bruun, Hall, Knuth, Monrad, -F. F. Tillisch og Unsgaard), at man i Budskabet havde valgt en -uheldig Form ved uden nogensomhelst i de førte Forhandlinger liggende -tvingende Grund at stille Ophævelsen af hele Kongelovens Arvefølge i -Spidsen og lade Prinds Christian af Glücksburgs Kaldelse til Thronen -indtræde som et mere tilfældigt end i historiske og Retsforhold -begrundet Arrangement -- istedetfor først at knytte den nye -Thronfølge til Kongeloven og opretholde den danske Krones med -Kongelovens Arvefølge forbundne Rettigheder og Krav med Hensyn til -Slesvig og Dele af Holsten for fjernere Tilfælde og derefter ophæve -den kognatiske Arveret. Vi foreslog derfor i den den 10de Januar 1853 -afgivne Betænkning, at den Form og Gang, der forekom os den rigtige, -skulde følges i den Statsakt, hvori den nye Arvefølge efter -Vedtagelsen af Kongen skulde kundgjøres. Da Sagens Behandling var -bleven afbrudt ved den ganske kort efter Betænkningens Afgivelse -indtraadte Opløsning af Folkethinget, fordi dette ikke havde vedtaget -det forelagte Lovudkast om Toldgrændsens Flytning til Elben, og da -Budskabet paany i samme Form var blevet forelagt den efter Fornyelsen -af Folkethinget (den 26de Februar) atter i Marts 1853 sammentraadte -forenede Rigsdag, optog jeg, der paany var bleven gjenvalgt i samme -Kreds, med mine Meningsfæller det samme Forslag, og jeg talte ivrig -derfor og bidrog derved tillige med dem til, at der ved den endelige -Afstemning ikke afgaves det nødvendige Antal Stemmer for simpel -Tiltrædelse til det kongelige Budskab. Jeg nærer endnu den -Overbevisning, at vi baade i Sagen selv havde Ret, og at Regjeringen, -uden at støde paa Vanskeligheder fra de fremmede Magters Side, kunde -have gjort en Indrømmelse paa dette Punkt, skjøndt jeg vel erkjender, -at en vis Misstemning kunde være bleven fremkaldt over, at den danske -demokratiske Rigsdag overhovedet vilde tillade sig at tale det -mindste Ord med i denne paa Aftaler med Stormagterne beroende Sag, -men en Misstemning, som neppe havde været uovervindelig, hvis Bluhme -havde havt Mod og Lyst til at bekæmpe den. Men med det Flyveskrift -("om Arvefølgesagens Behandling i den forenede Rigsdag"), hvori jeg -efter anden Samling gjorde Rede for min Optræden, og hvori jeg -erklærede ikke atter at ville stille mig til Valg til Folkethinget, -burde jeg, eftersom jeg nu betragter Sagen, have endt min Modstand. -Det var udentvivl et, tildels ved Bluhmes mod de tidligere -Ministerier ubillige Optræden foranlediget, Misgreb, at jeg fortsatte -Indsigelsen, da Ørsted som nyindtraadt Premierminister i den i Juni -Maaned for tredie Gang sammentraadte forenede Rigsdag, hvori jeg fik -Plads som imidlertid i Kjøbenhavn valgt Medlem af Landstinget, atter -forelagde Budskabet uforandret og fordrede dets ubetingede Antagelse. -Jeg burde have indset, at Regjeringen nu ikke kunde give efter uden -at forøge den antydede Misstemning og ganske svække sin egen -Anseelse, og at Sagen ikke havde den praktiske Betydning, at man -derfor burde paadrage sig Miskjendelse, som om Modstanden havde andre -og skjulte Grunde eller fremgik blot af Nag til Ministeriet. I -ethvert Tilfælde var det mig ikke ganske værdigt, at jeg ved den -endelige Afstemning var fraværende tilligemed nogle Medlemmer, der -stode paa et andet Standpunkt (J. E. Larsen, Clausen og nogle Faa -til). At denne min Opposition i Spørgsmaalet om Formen, hvorunder den -nye Arvefølge skulde vedtages, ikke havde det Allermindste at gjøre -med min Stemning ligeoverfor Sagen selv og den nye Thronfølger, -er det, efter hvad jeg allerede ovenfor har sagt, aldeles -unødvendigt at udtale. Jeg vedblev som før at betragte det som -saare magtpaaliggende, at Thronfølgeren -- efter et Udtryk, som jeg -erindrer blev brugt derom i en russisk Regjeringsmeddelelse, -- blev -sat muligst en évidence, Noget, der just ikke laae Frederik VII paa -Hjerte, og kom i det bedste Forhold til sine fremtidige Undersaatter. -Jeg erindrer, at jeg, da jeg mødte Andræ og Hall, idet de kom fra det -første Statsraad, i hvilket de som Ministre havde deltaget, bragte -denne Sag paa Bane og af dem modtog Underretning om, at det lige -var vedtaget, at Prindsen skulde træde ind i Geheimestatsraadet. -Jeg betragtede med stor Harme den usømmelige Maade, hvorpaa -"Fædrelandet", i, som det syntes, fortsatte Drømme om en -dynastisk-skandinavisk Forbindelse, oftere omtalte og hentydede til -Thronfølgeren, og, da jeg ikke lagde Skjul paa denne Harme, var det -forsaavidt ret naturligt, at "Fædrelandets" Forbitrelse ved en sidste -og afgjørende Leilighed udgød sig i de groveste Udbrud imod mig, -nemlig da jeg ved Thronskiftet i 1863 som Præsident i Rigsraadet med -dettes fulde Samstemning bragte den nye Konge og Dronning dets Hilsen -og Lykønskning[81][82]. -- Til personlig Nærmelse til ham som Prinds -havde jeg derimod hverken indre eller ydre Opfordring, og jeg -betraadte med Undtagelse af et enkelt Selskab i Anledning af -Rigsraadets første Aabning ikke hans Bolig tidligere end i Slutningen -af 1859, da jeg den samme Dag, paa hvilken Frederiksborg Slot om -Aftenen brændte, følte mig dreven til at henvende mig til ham for -indstændig at bede ham om ikke at modtage den Stilling, som den da -nysindtraadte Udenrigsminister, Baron Blixen-Finecke havde foreslaaet -Kongen at give ham som Statholder og kommanderende General i Holsten -(eller i Holsten og Slesvig) med Bolig i Altona; jeg forudsaae -nemlig, som vistnok mange Andre, at Prindsen derved vilde blive bragt -i en for hans Fremtid i høieste Grad farlig Stilling mellem paa den -ene Side den tydske Befolkning, navnlig det slesvigholstenske -Ridderskab, som han skulde skaane og søge at vinde, og paa den anden -Side det danske Folk, der ængstelig vilde vogte paa ethvert af hans -Skridt. Hans kongelige Høihed beroligede mig ved bestemt at udtale -sin egen Beslutning om ikke at gaae ind paa Tilbudet. - - {[81] Udgiverens Anmærkning: Min Faders Tale og "Fædrelandets" - Angreb paa ham i den Anledning findes i det nævnte Blad for 23de - November 1863.} - - {[82] Destoværre vare disse Drillerier mod Thronfølgeren og denne - gjentagne Fremdragen af Carl XV af Sverrig og Norge, f. Ex. da - denne var tilstede ved en Høstmaneuvre i Dyrehaven og sammes - Omgivelser, hvor Prinds Christian kommanderede den ene af de to mod - hinanden opererende Afdelinger, ved hvilken Leilighed Carl XV i - "Fædrelandet" i Modsætning til vor Thronfølger fremhævedes, som om - han var en prøvet Feltherre, stundom ikke Frederik VII - ubehagelige.} - -Efter Arvefølgesagen fulgte i Rigsdagssessionen 1853 til 54 -- i -hvilken jeg som Medlem af Landsthinget deltog i de almindelige -Lovarbeider, navnlig ved det vigtige Tyendelovforslag og som Medlem -af Udvalget om et Par Almueskolevæsenet berørende mindre Lovudkast, --- Regjeringens Forslag om Grundlovens Indskrænkning til Kongerigets -særlige Anliggender for at gjøre Plads til den paatænkte -Fællesforfatning for Monarkiet. Under første Behandling af denne Sag -ansaae jeg mig, idet jeg sluttede mig til den i Folkethinget -vedtagne Bestemmelse, at den endelige Beslutning om Indskrænkningen -først kunde tages, naar Rigsdagen var bleven bekjendt med -Fællesforfatningens Indhold, for nødt til at optræde temmelig -skarpt mod Premierministeren Ørsted. Jeg hævdede nemlig dels, -at det allerede var uheldigt, at der, førend Nogen kjendte -Fællesforfatningen, var kommet til at bestaae i deres hele Anlæg -væsentlig forskjellige Specialforfatninger for Kongeriget og for -hvert af Hertugdømmerne, hvis ligelige Tilslutning til og Sammenhæng -med Fællesforfatningen derved blev vanskeligere at tilveiebringe, -dels at Erindringen om Forfatningsreskriptet af 28de Januar 1848, af -hvis Underskrivere tre, derimellem Ørsted selv, havde Plads i det -daværende Ministerium, nødvendig medførte, at man før Vedtagelsen af -Grundlovens Indskrænkning krævede Sikkerhed for, at Kongeriget i -Fællesforfatningen fik den det efter Omfang og Indbyggerantal -tilkommende Ret. Da Ørsted herpaa svarede, at Hertugdømmerne ved -Oprøret havde forspildt den i 1848 dem tilstaaede Begunstigelse, -kunde jeg ikke undlade at udtale, at den nye Forfatning ikke skulde -bygges paa Gunst eller Straf, men paa naturlig Ret og med Erkjendelse -af, at dennes Krav i 1848 ikke var fyldestgjort overfor Kongeriget, -ligesom jeg heller ikke kunde forbigaae den mærkelige Ytring af -Krigsministeren, at han ikke havde mindste Kundskab om, hvorledes -Fællesforfatningen tænktes indrettet, hvorved der kastedes et -eiendommeligt Lys paa den ubegrændsede Frihed, som Ministeriet -forlangte med Hensyn til denne Forfatnings Dannelse for sig eller -for et muligt andet Ministerium. Ved Siden af, hvad jeg savnede -hos Ørsted som Statsmand, navnlig med Hensyn til Indsigt i -Nationalitetens Betydning, maa jeg anse det for et Bevis paa hans -store Humanitet, at dette Sammenstød ikke havde mindste Indflydelse -paa mit Forhold til ham som Kultusminister i min særlige -Embedsstilling som Undervisningsinspektør og heller ikke blev til -Hinder for, at, da derpaa ved Forordningen af 26de Juli 1854 et -Rigsraad af foreløbig 20 kongelig udnævnte Medlemmer oprettedes, jeg -strax kaldtes til Medlem af samme. Denne Kaldelse kunde jeg -imidlertid ikke modtage efter min Opfattelse af den i Forordningen -fastsatte Fællesforfatnings Beskaffenhed baade med Hensyn til -Repræsentationens Sammensætning (20 kongevalgte Medlemmer af 50 i det -hele) og dens Kompetence, der for en stor Del kun var raadgivende, i -Forhold til den Forpligtelse, jeg som Underskriver af Grundloven af -1849 ansaae mig for at have til at holde paa en virkelig -konstitutionel Forfatning, og jeg begjærede derfor, medens de 11 -andre for Kongeriget Udnævnte modtog Kaldelsen, Fritagelse derfor og -fik den ogsaa under 28de August, dog først efter en fornyet -Opfordring til at indtræde og efter en temmelig varm forudgaaende -Forhandling med Indenrigsministeren Tillisch.[83] Da det imidlertid -ikke paa nogen Maade laae i min Hensigt at træde i et bestemt -Oppositionsforhold til Regjeringen, og da Sammenstød i Rigsdagen -maatte skade de Interesser, for hvilke jeg som Embedsmand skulde -virke, frasagde jeg mig samtidig (den 12te Juli) min Plads i -Landsthinget og blev altsaa udenfor Rigsdagen i Sessionen 1854-1855. - - {[83] Om de i den Anledning stillede Opfordringer og udspredte - Rygter og af mig offentlig afgivne Erklæringer henvises til Bladene - for det nævnte Tidspunkt.} - -I 1855, efterat i December 1854 det nye Ministerium, hvori Hall og -Andræ fik Plads, var dannet, indtraadte jeg derimod ved de nye Valg -(den 12te Juli) atter i Landsthinget, i hvilket jeg derefter vedblev -at have Sæde som Medlem, i de senere Aar som første Medlem, for -Kjøbenhavn, indtil jeg i 1874 frabad mig Gjenvalg. -- Som Medlem -deltog jeg med Alvor og Omhu i Landsthingets Forhandlinger saavel i -den Periode, i hvilken det efter Rigsraadets Oprettelse var -indskrænket til Kongerigets særlige Anliggender (indtil 1865), som i -den paafølgende, da Rigsdagen atter var indtraadt i sin fulde -Myndighed; men, da Gjenstandene for denne min Virksomhed ikke -bestemtes ved mit eget Valg, men ved de Thinget forelagte Udkast, og -da jeg hverken ved indre Drift, idet Middelpunktet for mit Arbeide og -mine Bestræbelser nu laae i min videnskabelige og min Embedsgjerning, -eller ved nogensomhelst Partistilling lededes til at sætte mig en -særlig Rigsdagsopgave, er der ingen Grund til i disse Optegnelser at -dvæle synderlig ved Enkelthederne i dette mit Rigsdagsarbeide. -Naturligvis kaldtes jeg baade ved indre Tilskyndelse og Andres -Opfordring og Valg først og nærmest til Deltagelse i Behandlingen af -Gjenstande, der berørte det tidligere af mig bestyrede Ministeriums -Omraade, saasom, idet jeg foreløbig indskrænker mig til den første -Del af det angivne Tidsafsnit, af de fra Regjeringen udgaaede -Lovudkast om Almueskolevæsenet (1855-56), om Menighedsraad (1860-61) -og hele Geistlighedens Lønning (1860-61 og især 1861-62) og om -Lønningerne ved Universitetet (1863-64). Navnlig medførte det i -Sessionen 1861-62 forelagte Udkast om Forandringer i de Geistliges -Lønning for mig som Formand og Ordfører i det nedsatte Udvalg et -meget betydeligt Arbeide ved at lede de saare omfattende -Forhandlinger i dette og gjøre Rede for dem fra mit og de mig -nærmeststaaende Medlemmers Standpunkt; til det egentlige -Lønningsspørgsmaal, der ikke førtes til nogen Løsning, knyttede sig -en temmelig heftig Forhandling om de til Kirken henlagte Midler, idet -fra en Side (Clausen og endnu stærkere Stiftsprovst F. Nielsen) -Kirkens egentlige og særlige Eiendomsret over disse opstilledes og -forsvaredes, medens jeg alene i disse Midler kunde se en af Staten -til Kirken henlagt og ved Grundloven denne som Folkekirke tilsikret -Understøttelse og kun fra dette Standpunkt bestemt modsatte mig -letfærdig og hensynsløs Indgriben og Løsriven. Men ogsaa i -Behandlingen af Sager, der laae udenfor det nævnte Omraade, gjorde -jeg efter Evne min Pligt, enten denne nu paalagdes mig ved særlig -Kaldelse som Udvalgsmedlem, saasom ved Kjøbenhavns Kommunallov -(1856-57), ved Loven om Eftertryk (1857-58) og ved det af B. -Christensen indbragte Forslag til Lov om Fæstes Overgang til -Selveiendom (1857-58), ved hvilket sidste jeg som Ordfører motiverede -den Dagsorden, hvorved Sagen anbefaledes til Regjeringens Overveielse -og Fremme, eller kun krævedes af min egen Overveielse, saasom ved det -oftere gjentagne Lovudkast om Erklæringers Meddelelse, om hvilket -jeg, da det første Gang forhandledes (1856-57), ligefrem sagde -Sandheden. Overhovedet bestræbte jeg mig ved enhver betydeligere Sag -for paa den ene Side at henvise til dens Sammenhæng med almindelige -Grundsætninger og med beslægtede offentlige Forhold og Interesser og -paa den anden Side at udtale mig om den selv med Klarhed og -Bestemthed, men tillige med det nødvendige Hensyn og ad begge Veie at -bidrage til at holde Landsthingets Forhandlinger paa en vis Høide af -Indholdsfylde og Sømmelighed. - -Efterat det anden Gang den 29de Juni 1855 sammenkaldte foreløbige -Rigsraad havde givet sit Samtykke til det samme forelagte Udkast til -en Fællesforfatning for Monarkiet og til en midlertidig Valglov til -Rigsraadet og Kundgjørelsen af 29de August om Indskrænkning af -Grundloven var udkommen og dernæst Forfatningsloven var bekjendtgjort -den 2den Oktober s. A., valgtes jeg ved de umiddelbare Valg den 13de -Februar 1856 i første Kreds (Sjællands Stift) selvsyvende til Medlem -af Rigsraadet[84], -- og under 19de Februar udnævntes jeg derpaa -efter saare kort forudgaaet og ganske uventet Varsel ved kongelig -Reskript til som Præsident at lede dets Forhandlinger i den første -Session, der aabnedes den 1ste Marts samme Aar, et Hverv, der senere -efterhaanden (28de Marts 1857, 12te Jan. 1858, 14de Septb. 1859 og -23de Jan. 1862) overdroges mig for alle de paafølgende Samlinger -indtil 1863 inklusive. Den hele Stilling, hvori jeg saaledes -indtraadte og i flere Aar forblev, var i mange Maader vanskelig og -lidet tilfredsstillende. Jeg erkjendte, at de i Januar 1852 givne -Tilsagn om Tilveiebringelsen af en Fællesforfatning for hele -Monarkiet tvang det i December 1854 indtraadte nye Ministerium -(Scheele, Hall, Andræ osv.) til i det Ringeste foreløbig at fortsætte -de af Ministeriet Bluhme-Ørsted begyndte Forsøg, og jeg paaskjønnede, -at den i 1855 givne Forfatningslov samtidig dog havde en sandere -konstitutionel Karakter end den i 1854 kundgjorte; men der fattedes -mig, som det af det Foregaaende vil være klart, blandt Andet baade -paa Overbevisning om Forsøgets #indre# Berettigelse og paa Tillid -til, at det vilde lykkes. Jeg troede imidlertid ikke at turde negte -min Hjælp, naar den forlangtes, til, at Forsøget gjordes loyalt, og -jeg var ikke istand til at paavise nogen Anden, der i det Hele havde -bedre Betingelser for at yde den hos mig forlangte Understøttelse. Af -de ledende Ministre stod jeg i et personlig venskabeligt Forhold til -Hall og Andræ, uden at der dog enten strax bestod eller senere -udviklede sig nogensomhelst Fortrolighed eller mere indgaaende -politisk Tankeudvexling. At Scheele, med hvem jeg før Rigsraadets -Aabning ikke havde havt nogensomhelst Berøring, ved Karakter, -Dannelse og Optræden ligesaavelsom ved tidligere Stilling og -Forhold var lidet skikket for Pladsen som Premierminister og -Udenrigsminister, blev mig meget snart klart; men ogsaa ligeoverfor -Hall, der strax med Andræ øvede stor Indflydelse, og som senere med -Udenrigsministeriet fra 10de Juli 1858 overtog Hovedstyrelsen, opstod -der efterhaanden hos mig Tvivl, om han havde sat sig nogen Grændse -for Forsøg og Udveie og fuldt gjennemtænkt hele Stillingen, om jeg -end vedblev at erkjende hans Kløgt i at bekæmpe de enkelte -Vanskeligheder. -- Min Opgave som Præsident blev det med Upartiskhed -og Ro at opretholde Orden og Sømmelighed i en Forsamling, i hvilken -ikke blot to Sprog vare ligeberettigede, men af hvis Medlemmer et -ikke ringe Antal (det slesvigholstenske Parti) ligefrem bestred den -Forfatnings fulde Gyldighed, i Henhold til hvilken Forsamlingen -forhandlede, medens fra den anden Side ikke ganske Faa længselfuldt -skuede tilbage til Kongerigets Grundlovs og Rigsdags Forskrifter og -Former som for dem langt mere tilfredsstillende. Den stærke Prøve, -hvorpaa jeg efter nogle Forpostfægtninger snart stilledes i saa -Henseende under Hovedkampen: den lange og heftige Forhandling af -Scheel-Plessens og 10 andre holstenske Medlemmers Andragende om -Fællesforfatningens Forelæggelse for de holstenske og slesvigske -Provindsialstænder og den lauenborgske Landdag, lykkedes det mig dog -at bestaae saaledes, at selv Forslagsstillerne tildels udtrykkelig -udtalte deres Anerkjendelse, medens jeg ligeoverfor dem og deres -efterfølgende Protester hævdede Forsamlingens Ret og Myndighed, og -jeg troer, at man ogsaa baade i Resten af denne Samling og i de -senere i det Hele var tilfreds med min Ledelse af Forhandlingerne og -med den Maade, hvorpaa jeg søgte at forbinde Bestemthed med -velvillige og forsonlige Former. -- Men den virkelige Gjennemførelse -og Opretholdelse af Forfatningen af 2den Oktober 1855 og af -Rigsraadet som Repræsentation for hele Monarkiet viste sig snart -umulig ligeoverfor indre og ydre Modstand, og, da Forfatningen den -6te November 1858 var bleven ophævet for Holstens og Lauenborgs -Vedkommende, henslæbte det saaledes indskrænkede Rigsraad en mat -Tilværelse under Følelsen af, at Forudsætningerne for dets Indretning -og Former ikke længere vare tilstede, medens samtidig de diplomatiske -Forhandlinger om Monarkiets Stilling og Forhold bevægede sig -langsomt og usikkert. Et forbigaaende Stød i denne langsomme -Bevægelse føltes herhjemme, da i 1859 det af den holstenske -Stænderforsamling paa Grundlag af et letfærdigt Indfald af Lord John -Russell byggede Forslag til en Ordning af det danske Monarki, ifølge -hvilket Monarkiets Fællesanliggender uden nogen Fællesrepræsentation -skulde behandles og afgjøres i Landsdelenes (Kongerigets, Slesvigs og -Holstens) ligeberettigede særlige repræsentative Forsamlinger, fra -dansk Side blev anbefalet af den tidligere Finantsminister, Grev -Sponneck i en Brochure: "Den holstenske Stænderforsamling og -Forfatningssagen" som indeholdende Skridt til en brugbar Løsning. Den -Harme, som fremkaldtes hos mig over, at et saadant Misfoster, der paa -engang nedsatte Kongeriget til en Trediedel af Indflydelse i -Monarkiet og fordømte Regjering og Bestyrelse til Afmagt og Lamhed, -kunde finde en Forsvarer herhjemme, blot fordi det bevarede Skinnet -af et til Elben gaaende Monarki med falsk Navn af dansk, gav jeg -Udtryk i en lille Brochure under Titlen: "De holstenske Stænders -Forfatningsforslag og Grev Sponneck", der gjorde fuldstændig Virkning -og blev uden Tilsvar.[85] Hele Projektet, som neppe fra de holstenske -Stænders Side var ret alvorlig ment, faldt til Jorden og forsvandt -sporløst, men det var ikke uden Beklagelse, at jeg havde maattet -optræde saa skarpt og saa afvisende mod en tidligere Kollega. -- I -Slutningen af November samme Aar afskedigedes som bekjendt det -Hallske Ministerium pludselig og uventet, og der dannedes den 2den -December et nyt Ministerium under Forsæde af den hidtilværende -Amtmand i Frederiksborg og Formand i Folkethinget Rotwitt, der i sin -Stilling som Amtmand var kommen i et nærmere Forhold til Kongen og -hans Omgivelser, med Baron Blixen-Finecke som Udenrigsminister og -forresten sammensat af svage og uprøvede Kræfter. Ikke saameget -nogen stærk Hengivenhed for Hall som Minister som Overtydningen om, -at hele Ministerforandringen var fremkaldt ved en Hofintrigue -(forsaavidt man under Frederik VII kunde tale om et Hof), der for en -stor Del dreiede sig om en underordnet og lidet værdig Personlighed, -Civillisteintendanten Berling, men især Frygten for de Eventyr, -hvorpaa den aldeles uberegnelige Blixen-Finecke kunde indlade sig, en -Demokrat legende overmodig Aristokrat, der særlig støttede sit Krav -om en stor politisk Rolle paa i sin Tid at have været Bismarcks -Skolekammerat, bragte mig til i et Flyveskrift under Titlen: -"Ministeriet af anden December, betragtet fra Monarkiets Standpunkt", -der udkom i Begyndelsen af 1860 (naturligvis, som de tidligere -nævnte, under mit Navn), at udtale mig skarpt om det hele -Ministeriums Tilbliven og tildels om dets enkelte Medlemmer. Et af -Baron Blixen-Finecke paatænkt Skridt, den i Kongens Omgivelser ikke -med Gunst omfattede Thronfølgers Fjernelse ved en meget betænkelig -Ansættelse i Holsten, er ovenfor omtalt. - - {[84] Mit Valg dengang foregik kun med en meget lunken - Understøttelse, for ikke at sige ialtfald delvis Modstand fra det - Partis Side, der betegnedes som det nationalliberale, til hvilket - jeg ikke af samme blev henregnet eller med Rette kunde henregnes.} - - {[85] Den udkom samtidig paa Tydsk og oplevede tvende Oplag.} - -Medens dette Flyveskrift ivrig diskuteredes, indtraf aldeles uventet -Konseilpræsidentens pludselige Død, hvorom jeg personlig modtog -Underretning, idet jeg som Viceformand i Landsthinget i Formandens -Sted var ifærd med at aabne et Møde. Ved dette Dødsfald opløstes -Ministeriet, og til min største Overraskelse kaldtes jeg samme eller -næste Dag til Kongen for at modtage Opfordring til at danne et nyt -Ministerium. Skjøndt nu den Stemning, som jeg maatte forudsætte, at -der i det Øieblik var tilstede imod mig i Kongens Omgivelser, i og -for sig maatte gjøre mig betænkelig, troede jeg dog, da Kongen -aabenbart befandt sig i Forlegenhed og kom mig naadig imøde, ikke -strax at burde give et ligefremt Afslag. Men, da jeg paa den anden -Side følte, at jeg, der hverken stod i Spidsen for endog blot en -Brøkdel af et Parti i Repræsentationen eller havde Tilbøielighed til -eller Talent for overhovedet at danne og sammenholde noget Parti, -derhos endnu mindre vilde have nogen Udsigt til, i Betragtning af de -herskende Stemninger, at danne et saadant paa Grundlag af den Løsning -af Striden med Tydskland, der efter min Mening burde tilstræbes som -den ene naturlige og varige, hvortil endvidere kom, at jeg foruden -andre Betingelser for at indtage Pladsen som Konseilpræsident savnede -Evnen til at lede Forhandlingerne med Udlandet, lovede jeg kun Kongen -at forsøge, om det skulde være muligt at tilveiebringe en Kombination -uden eller med mig ved Forsoning mellem de to Mænd, der havde -bekæmpet og afløst hinanden som Hovedledere af den danske Politik -siden 1852: Bluhme og Hall. Jeg gjorde ogsaa med Halls foreløbige -Samtykke et Forsøg i saa Henseende hos Bluhme, men fandt, inden vi -kom ind paa de speciellere Spørgsmaal, en saa bestemt Uvillie hos ham -imod en personlig Samvirken med Hall, at jeg strax maatte opgive den -nævnte, i sig selv ganske vist noget naive Tanke. Jeg underrettede -umiddelbart efter Hans Majestæt derom og bad mig samtidig fritagen -for et Hverv, som jeg ikke ansaae mig voxen, hvorpaa Kongen henvendte -sig til Hall. Efterat jeg kort før Middag havde faaet Fritagelse af -Hans Majestæt, modtog jeg iøvrigt om Eftermiddagen et Besøg af den -mig hidtil kun af Ydre bekjendte svensk-norske Gesandt, Grev -Wachtmeister, der kom for at meddele mig, at han af sin Regjering ved -en telegraphisk Depeche var opfordret til at tilkjendegive mig, at -den med Fornøielse vilde se mig i Spidsen for det danske Ministerium -og med mig fortsætte det venskabelige Forhold, hvori den havde staaet -til det Hallske Ministerium. Denne i et saa tidligt Øieblik lidt -besynderlige Meddelelse besvarede jeg med den Oplysning, at jeg -allerede hos Hans Majestæt Kongen havde frasagt mig al Deltagelse i -det nye Ministeriums Dannelse. Samme Aften reiste jeg med Professor -Steen ganske stille til Slagelse for at udføre en mig af -Kultusministeriet overdragen Undersøgelse af den derværende -Realskole. - -I Efteraaret 1863 forelagde, som bekjendt, Hall som Konseilpræsident -og Udenrigsminister Rigsraadet Udkastet til en ny Fællesforfatning -for Kongeriget og Slesvig med et til den danske Rigsdags Forbillede -sig meget nærmende Tokammersystem. Udkastet, der paa engang -opretholdt den danske Opfattelse af Slesvigs Stilling og tiltalte den -i Kongeriget overveiende politiske Retning, gik igjennem første -Behandling med en saadan Lethed og Tilslutning, idet der kun fra -yderste Høire og Andræ ytredes Betænkelighed, at jeg, da jeg efter -min Stilling som Præsident ikke kunde udtale mig, følte mig -foranlediget til imellem første og anden Behandling i et lille, under -en let gjennemsigtig Anonymitet udgivet Skrift ("Om Udkastet til -Grundlov for Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs -Fællesanliggender osv. af en Tilhører") at forsøge paa at fremkalde -en alvorligere Prøvelse af samme. Idet jeg deri erkjendte og -forsvarede Berettigelsen til og Nødvendigheden af under de givne -Forhold, da man allerede brugte Forfatningen af 2den Oktober og -Rigsraadet som Forfatning og Fællesrepræsentation for Kongeriget og -Slesvig alene, at søge en mere tilfredsstillende Form for samme, -opfordrede jeg dog stærkt til ikke at overse og paa den nye -Forfatning at overføre de Mangler, der fandtes og allerede havde vist -sig ved den danske Grundlov, især med Hensyn til Landsthingets -Sammensætning og Bestemmelserne om Finantsloven, hvilke Bestemmelser -man da allerede i Praxis havde udvidet til alle saakaldte -finantsielle Love, og antydede dernæst (S. 20 og 21) baade den -provisoriske Karakter, som den Forfatning, man vedtog, i visse -Punkter maatte have med Hensyn til den endelige Fastsættelse af -Statslegemets Omfang og Begrændsning, og navnlig, at der maatte -skjelnes imellem "Vedtagelsen" og Forfatningens "virkelige endelige -Ikrafttræden", for hvilken Betingelserne maaske ikke øieblikkelig -vilde være fuldt tilstede. Hvorvidt Hall dengang er gaaet i sin -Forventning om at kunne gjennemføre og opretholde den Forfatning, han -foreslog, og hvorvidt han selv dengang har været hildet i den falske -Opfattelse af Ytringer af Bismarck, som senere er bleven gjort -gjældende, og har set Tilsagn, hvor saadanne i Virkeligheden slet -ikke vare givne, hvad jeg har omtalt og oplyst i den tidligere nævnte -Afhandling i Dansk historisk Tidsskrifts 5te Rækkes 4de Bind for -1883[86], kan jeg ikke sige, skjøndt hans Udtalelser især under -tredie Behandling (se f. Ex. Rigsraadstidendens Sp. 1299) antydede en -mærkelig Tillid. Men mig var det i ethvert Tilfælde klart, at -Tydskland og Preussen aldrig vilde tillade og de øvrige Magter aldrig -understøtte den fuldstændige Gjennemførelse af Fællesforfatningen for -Kongeriget og Slesvig, d. e. i det Væsentlige Virkeliggjørelsen af -Eiderprogrammet fra 1848. Jeg antog imidlertid og maatte antage, at -ogsaa Hall gik ud fra, at, naar Fællesforfatningen forelaae som et -Udtryk for den kongerigske og Størstedelen af den slesvigske -Befolknings bestemte Forlangende, da var derved givet det bedste -"Udgangspunkt" for nye Forhandlinger, hvilke da nødvendig maatte -dreie sig om, hvad der skulde indrømmes de tydske Fordringer ved -territorial Indskrænkning af det Slesvig, der blev under den -opretholdte Forfatning, skjøndt jeg tilstaaer, at jeg ogsaa da ikke -lidt tvivlede om, hvorvidt Hall under Kampen med de enkelte og -øieblikkelige Vanskeligheder tænkte hele Situationen tilende og -stillede sig et besindig beregnet, men fast Slutningsmaal. Den ved -tredie Behandling af Forfatningsudkastet tilføiede og vedtagne -Bestemmelse om Forfatningens Ikrafttræden den 1ste Januar 1864 blev -yderst betænkelig ved Frederik VII's imidlertid indtraadte farlige -Sygdom, der to Dage efter Forfatningsudkastets Vedtagelse (13de -November) endte hans Liv (15de November). Det er grundforkert at -antage, at Frederik VII's Død omstyrtede et Værk, der ellers med -Sikkerhed vilde have staaet opreist og enten være blevet aldeles -uanfegtet eller let have beseiret Anfegtelserne. Protesterne vilde -være komne ligefuldt, og Danmark maatte indtil en vis Grad have givet -efter for dem i den ene eller den anden Retning. Men Stillingen -ligeoverfor Protesterne vilde ganske vist have været bedre og -Leiligheden til en Forhandling med nogenlunde Udsigt til et billigt -Udfald været en ganske anden. Frederik VII indtog nemlig som #født# -Repræsentant for det gamle Monarki en sikrere Plads ligeoverfor -Udlandet, og selve de forskjellige Vendinger, som han og hans -Ministerier i femten Aar havde foretaget, gjorde for hans Vedkommende -den nye Vending mindre paafaldende og lovede den en roligere -Modtagelse. Og paa den anden Side stod hans Anseelse herhjemme hos -den store Masse af Befolkningen saa høit og fast, at man lettere -vilde have fundet sig i de Indrømmelser, som han havde maattet gjøre -Udlandet, maaske gjennem en foreløbig Suspension af den nye -Forfatning, men i ethvert Tilfælde med Hensyn til det Landomraade, -hvorfor den opretholdtes. Med den nye Konge forholdt det sig ganske -anderledes. Indsat til Arving ved en ikke mange Aar forinden tagen -Beslutning havde han ikke været og kunde ikke antages at ville blive -Gjenstand for særlig hensynsfuld Behandling fra Udlandets Side, og -Thronledigheden fremkaldte derhos Begjærligheder, der før ikke havde -vovet sig frem. I Indlandet krævede man paa den anden Side med -Heftighed som Betingelse for Thronbestigelsen den ubetingede -Underskrift under den den folkelige Følelse tiltalende Forfatning og -forlangte dernæst dens fulde Opretholdelse. Det var aldeles -naturligt, at den nye Konge, stillet imellem denne Stemning og de -fremmede Magters dels skarpe Protester og Fordringer, dels -indtrængende Formaninger om Eftergivenhed, betænkte sig og følte sig -trykket. De første Dage efter Thronskiftet vare pinlige, ogsaa særlig -for mig som Formand i den Forsamling, hvis Beslutning krævedes -sanktioneret og underskreven af den nye Konge. Der udeblev ikke -Spørgsmaal til mig fra forskjellige Sider, gaaende ud paa, om -Rigsraadet dog ikke uden videre kunde gjenoptage Sagen og forandre -sin Beslutning, hvilket jeg naturligvis maatte erklære for aldeles -umuligt. Underskriften gaves, og Dagen efter udtalte jeg i Spidsen -for Rigsraadet dets Lykønskning til den nye Konge og hans Dronning -paa Kristiansborg med samme dybe Bekymring i Hjertet, med hvilken jeg -den 13de om Aftenen havde meddelt Udfaldet af Rigsraadets -Slutningsafstemning. Kort efter sluttedes min Virksomhed som dettes -Præsident. -- I Resten af November og December havde jeg ingen Del i -nogen politisk Forhandling, indtil jeg pludselig om Morgenen den 23de -December igjennem Overhofmarechal Oxholm anmodedes om samme Aften i -det af Kongen dengang endnu beboede lille Palais i Amaliegade at -deltage i en Forhandling imellem et Antal mere fremtrædende Mænd af -de forskjellige politiske Partier, der kunde føre til en Afgjørelse -af Spørgsmaalet om det hidtilværende Ministeriums Forbliven eller -Dannelsen af et nyt og til en Plan for den nærmeste Tids Politik. Som -Deltagere i dette Møde, hvilket jeg derhos ved min Ankomst dertil om -Aftenen blev anmodet om at lede, kan jeg kun med Bestemthed nævne -Hall, Andræ, Lehmann, Monrad, Krieger, Fenger, Bluhme, David og -Algreen-Ussing, men der var i det Hele omtrent tyve tilstede, -derimellem vistnok ogsaa Tscherning. Forhandlingen varede fra Klokken -omtrent 8 til Midnat, men var lidet aaben og indgaaende og blev -resultatløs. Et nedslaaende Indtryk gjorde paa mig den Bitterhed, -hvormed nogle Medlemmer syntes mere at lægge Mærke til deres -Modstanderes, det hidtilværende Ministeriums og det saakaldte -nationalliberale Partis, Forlegenhed end til Fædrelandets farlige -Stilling. Jeg maatte endnu i den sildige Aftenstund meddele Hans -Majestæt Udfaldet, navnlig at der hverken var fremkommet noget -Grundlag for et nyt Ministerium eller en kraftig Tilslutning til det -nuværende paa Grundlag af et bestemt Program, udenat der til denne -Meddelelse fra min Side knyttede sig nogen nærmere Samtale med Hans -Majestæt. Faa Dage efter dannede Monrad det nye Ministerium, udenat -jeg aner, paa hvilken endelig Udvei hans Tanke var rettet[87]. - - {[86] Naar jeg har maattet bestemt benegte, at Bismarck i Oktober - 1863 havde givet nogetsomhelst Løfte om at ville respektere et - Danmark til Eideren, og tvertimod hævde, at han paa det Tydeligste - havde taget sit Forbehold i denne Henseende med en Antydning om at - ville gjøre Tilstanden lige utaalelig for begge Partier, har jeg - naturligvis dermed slet ikke villet negte, at han ved Frederik - VII's Død gjorde en saare paafaldende Vending og indtog en anden og - langt fjendtligere Holdning end før. -- En kyndig Ven har iøvrigt - gjort mig den Bemærkning, at der dog ved Opfattelsen af Bismarcks - Holdning og Ytringer i Oktober 1863 burde tages Hensyn til den - Forbitrelse, som den daværende engelske Gesandt her: Lord A. Paget - viste over Protesterne i November som aldeles stridende mod - tidligere Erklæringer. Men dertil maa svares, dels at Paget - udentvivl væsentlig havde sin Forestilling om, hvad der var sagt i - Oktober, fra Hall, dels at Bismarcks Optræden i November maatte - overraske i Sammenligning med hans tidligere Tone, selv om han slet - intet Tilsagn havde givet.} - - {[87] En med Bogstavet g betegnet, af mig skreven Artikel i - "Dagbladet" for 2den Februar 1864 -- "Hvor er i dette Øieblik Faren - for Danmarks Ret og Selvstændighed?" -- viser, at jeg dengang - nærede Frygt for, at Monrad skulde lade sig drage ind i Forslag og - Tilsagn, der tilsidst vilde føre til Opgivelsen af alt nationalt - Grundlag for vor Politik.} - -Derpaa fulgte da Krigen, den ulykkelige, men, lad mig paany med stærk -Overbevisning udtale det, ingenlunde uhæderlige, ja i dens største og -væsentligste Afsnit tillands: Kampen paa Dybbøl endog ærefulde Krig. -Skjøndt jeg under den sad stille hjemme, kun deltagende i Sorgen, -ikke i Farerne, forundtes det mig dog ikke at sørge i Taushed. -- -Preussen, Østerrig og Tydskland havde i første Linie stillet -Fordringen om Novemberforfatningens øieblikkelige og fuldstændige -Ophævelse, medens de ligesaalidt da som tidligere udtrykkelig angave -eller antydede, hvad der skulde følge efter, idet de ei engang -tilbagetoge eller udelukkede nogetsomhelst af de videstgaaende -slesvigholstenske Krav. Krigen begyndte med, at den danske -Overgeneral efter et Par Dages mindre Fægtninger ansaae det for -nødvendigt at forlade en Stilling, hvis Forsvar efter dens -Udstrækning og Fjendens store Overmagt og bedre Udrustning i en høist -ugunstig Aarstid oversteg Armeens Kræfter, men som uheldigvis ved -Siden af dens rent militære Betydning havde en dyrebar symbolsk for -den patriotiske Følelse, og under store Anstrengelser at føre Hæren -tilbage til Dybbøl. Udentvivl havde han, som det nu erkjendes, fra -det rent militære Standpunkt gyldig, i ethvert Tilfælde forsvarlig -Grund dertil, men der opstod en Række Klager og Beskyldninger imellem -ham, Krigsministeren og Konseilpræsidenten om Tilbagetogets -Iværksættelse uden Krigsministeriets og Regjeringens Vidende og -Samtykke, en Strid, der førtes ganske aabenlyst og ikke kunde Andet -end forvirre det almindelige Omdømme, da den endtes med Generalens -Afskedigelse, efter hvilken Hæren i fjorten Dage var uden definitivt -udnævnt Anfører. Derved fremkaldtes da høitlydende Ytringer og bitter -Kamp mellem to stærkt modsatte Stemninger. Der gaves endel Mennesker, -overveiende i de bedrestillede Klasser af Samfundet, hvem de senere -Aars konstitutionelle Bevægelser med deres i Kongeriget temmelig -udprægede demokratiske Retning vare saameget imod, at Ophævelsen og -Tilintetgjørelsen af en konstitutionel Forfatning i og for sig selv -var dem behagelig og betragtedes som en Udsigt til videre -Systemforandringer; der vare Andre, der uden at gaae saavidt dog -ifølge Opdragelse, Livsstilling og Livsvaner saae temmelig ligegyldig -paa de konstitutionelle Former og ikke ugjerne lod dem vige for, hvad -de kaldte Monarkiets Enhed, idet de kun meget overfladisk overveiede, -hvormeget af denne Enhed vore Fjender vilde levne, og til denne -sidste Klasse hørte ganske vist endel af Hærens ældre og høiere -Officerer. Men, medens Officererne, omend en enkelt uklog og -ubesindig Ytring faldt fra dem, i det Hele gjorde deres Pligt med -Resignation, ja med opofrende Iver og Heltemod, opløftedes der af den -førstbetegnede Klasse i Forening med nogle Officerers Familier og -Venner et Skrig imod den uforsvarlige Krig for et Stykke Papir, og -man var fra den Side ikke langt fra i General Mezas Tilbagetog at se -en politisk Handling nærbeslægtet med General Monks Kontrarevolution -i Storbritannien i 1660 og udtalte sig i fornemme Saloner, paa -offentlig Gade og i Blade saaledes, at der baade kastedes en Skygge -paa Hærens Ære, hvis Kampberedvillighed droges i Tvivl, og høie -Personer udsattes for skjæve Forestillinger og Domme, som om de ikke -stode dette Uvæsen fjernt. Paa den anden Side opstod der hos den -menige Mand, navnlig i Hovedstaden, hvor i den store Masse under en -Krigs Omskiftelser den patriotiske Følelse lettest taber Maadehold og -Ligevægt, en bitter Stemning imod Alle, der ikke ansaaes for -tilstrækkelig krigerisk stemte, og tildels imod Hæren selv, især dens -høiere Befalingsmænd, idet man, ubekjendt med den ufuldendte -Omorganisation af Armeen og med vort Artilleris og især vore -Infanterivaabens langt ringere Beskaffenhed, stillede saare ubillige -Fordringer, en Stemning, der desværre næredes af enkelte Blade, -navnlig det da endnu af skandinaviske Drømme forblindede "Fædreland", -ikke uden stundom betænkelige Hentydninger, og det kom endog i -Hovedstaden til enkelte Pøbelexcesser ved den regjerende Dronnings og -Enkedronningens Palaiser under Kongens Fraværelse. Disse Udvæxter -kastedes af Modpartiet sammen med Alt, hvad der aandede Iver for -den engang begyndte Krigs kraftige Førelse, under Navnet: -"Kjøbenhavneri". Under disse Omstændigheder troede jeg, at der var -Anledning til alvorlig Paamindelse til begge Sider, og jeg gav den -uden Skaansel, men heller ikke ganske uden Virkning i "Dagbladet" for -1ste til 3die Marts 1864 under Titelen: "Dannevirkestillingens -Opgivelse og Stemningerne i Anledning deraf", jfr. en Bemærkning af -mig i "Berlingske Tidende" for 5te Marts[88]. -- Derefter fulgte den -haarde og seige Kamp paa Dybbøl, hvis Fortjeneste vi, der sad hjemme, -ikke strax fuldt kunde paaskjønne, fordi vi ikke vidste, hvor svage -Forskandsningerne vare ligeoverfor det riflede Skyts af svært -Kaliber, og hvilken uhyre Overvægt Bagladegeværet gav det preussiske -Infanteri[89]. Det var da ogsaa undskyldeligt, at vi, da -Vaabenstilstanden nærmede sig, ønskede, som jeg erindrer selv at have -udtalt ved et tilfældigt Møde med Hall, at den sidste Kraft maatte -blive sat paa at bevare Dybbøl indtil efter Stilstandens Indtræden, -fordi det vilde være af Betydning i det Øieblik, da den indtraadte, -endnu at have Fod paa Slesvigs Fastland. Men Regjeringen og specielt -Krigsministeriet kan det ikke tilgives, at det ikke efter de paa -Stedet kæmpende høieste Officerers Indstilling befalede eller tillod -de ødelagte Værkers Rømning, og det maa beklages, at den personlig -brave, men Overkommandoen aldeles ikke voxne General Gerlach hverken -selv turde paatage sig Ansvaret derfor eller overlade General du -Plat, der tilbød sig dertil, at paatage sig Ansvaret[90]. Hvis Hæren, -overladende de fuldstændig ødelagte Værker til Fjenden, frivillig var -gaaet over til Als, vilde ikke blot et stort og unyttigt Tab, -derimellem af nogle fortrinlige Officerer, være undgaaet, men -Indtrykket af og Mindet om to Maaneders ærefulde Modstand var ikke -blevet fordunklet ved en ulykkelig Slutning og Hærens moralske Kraft -var bleven bevaret for de følgende Begivenheder. -- Om de derpaa i -London paafulgte Underhandlinger skal jeg kun sige, at, hvis de ikke -efter Sagernes Stilling fra vor Side kunde indledes med et Forslag -til Slesvigs Deling, burde i det Ringeste det Forslag, der senere fra -anden Side fremkom i denne Retning, ikke blot ikke været afvist, men -grebet af al Magt som sidste Udsigt til at bevare Noget. - - {[88] Denne Artikel fremkaldte selvfølgelig forskjellige - Modartikler, deriblandt særlig i "Flyveposten" for 8de og 10de - Marts af afdøde Major Dinesen til Katholm, som jeg imødegik i - "Dagbladet" for den 17de Marts. -- Jeg troer ikke ganske at burde - forbigaae, at jeg senere paa en noget særlig Maade kom tilbage til - Talen om det saakaldte Kjøbenhavneri. Under Kongens Reise i Jylland - i Eftersommeren 1864 blev der i et Referat i "Berlingske Tidende" - lagt ham nogle Ord i Munden, i hvilke Jydernes besindige - Fredsommelighed rostes i Modsætning til Kjøbenhavnernes - uforstandige Raab paa Krig. Jeg gik ud til den nye Konseilpræsident - Bluhme og gjorde ham meget indtrængende opmærksom paa, hvor - uheldigt det var at lade Kongen paa denne Maade tage Parti, især - ligeoverfor hans Hovedstads Indbyggere, og hvor ubillig i sig selv - Bebreidelsen var mod Kjøbenhavnerne, der havde hengivet sig til en - ikke unaturlig og af Regjeringen selv tidligere begunstiget - Stemning. Efter en temmelig varm Debat lovede Bluhme mig en - Berigtigelse af Referatet, og den kom et Par Dage efter.} - - {[89] Nogle Ytringer i 3die Stykke af min ovennævnte Artikel om - Forpostfægtninger vilde være faldne anderledes, hvis jeg dengang - havde vidst saa meget om Bagladegeværet, som jeg snart efter - lærte.} - - {[90] Du Plat var just en af de ovenfor betegnede lidet - konstitutioneltsindede eller specifik nationale Officerer, men med - den ubrødeligste Pligttroskab og Æresfølelse.} - -Spørger man mig, ved hvis Skyld Danmark har mistet Hertugdømmerne -(forsaavidt der ved Holsten, der aldrig helt, undtagen fra 1806 til -1815, har tilhørt den danske Krone, kan være Tale om at miste), da -svarer jeg, at Holstens Adskillelse fra Danmark var en uundgaaelig -Følge af den i Tydskland vakte nationale Enhedstanke og vilde være -indtraadt, hvilke kunstige Midler man end, selv med Kongerigets dybe -Fornedrelse, havde anvendt derimod, hvad senere Begivenheder overfor -andre Magter vistnok tilstrækkelig have godtgjort. At et Stykke af -Slesvig maatte følge med Holsten, var forskyldt ved lang Forsyndelse -i Fortiden; at hele Slesvig tabtes, derfor hviler Skylden paa dem, -der ikke havde havt Mod til at aabne deres egne og Folkets Øine; -hverken yderste Høire eller yderste Venstre skal her hovmode sig; de -vare allerblindest. Den lidenskabelige Partiskhed, hvormed man, som -det gaaer under store Ulykker, søgte at vælte Skylden over paa et -enkelt Parti og nærmest en enkelt Mand, Hall, bragte mig til i et i -December 1864 udgivet Skrift: "Den nationale Politik og det danske -Monarki" at forsøge at skaffe en billigere Bedømmelse Indgang; jeg -troer ikke, at det i Form og Fremstilling noget tunge Skrift gjorde -eller under de givne Forhold og Stemninger kunde gjøre stor Virkning, -skjøndt Indholdet vel fortjente Overveielse, selv om visse Mangler og -Svagheder maatte være stillede i et noget mildt Lys[91]. - - {[91] Til et andet lille Skrift, som jeg udgav i det følgende Aar: - "Personalunion mellem Danmark og Slesvig-Holsten" (først trykt i - "Dagbladet"), er det vanskeligt nu at forstaae Anledningen. Dengang - var der imidlertid virkelig i Anledning af opstaaede Rygter og - Forhaabninger Grund til at paavise, hvor ydmygende for os og hvor - farligt for vor Selvstændighed det vilde være, hvis vor Konge - tillige blev Fyrste i en fuldstændig i Tydskland indlemmet Stat: - Slesvig-Holsten, og hvor uheldigt det vilde blive for vort - Kongehuses Forhold til Folket, hvis den Tro udbredte sig, at slige - Drømme næredes af Kongen og hans Slægt.} - -I det ved Novemberforfatningen dannede Rigsraad, bestaaende af to -Thing, indtraadte jeg i Landsthinget ifølge umiddelbart Valg i -Kjøbenhavn. Den væsentligste Opgave for dette Rigsraad, der holdt tre -overordentlige Sessioner i 1864, 1864-65 og 1865 og en ordentlig i -1866, var -- næst Reguleringen af de finantsielle Forhold med Hensyn -til de Anliggender, der havde været bestemte til at være fælles for -Kongeriget og Slesvig, og en Mængde Anliggender, der stod i -Forbindelse med Krigen og de ved dens Udfald fremkomne Forhold, -- -Fastsættelsen af de Betingelser, hvorunder Novemberforfatningen og -Rigsraadet skulde ophæves og vige Plads for den fornyede Grundlov for -Kongeriget og for Rigsdagen. I de forskjellige Forhandlinger derom -tog jeg baade i Thinget selv og i Udvalg og Fællesudvalg ikke -ringe Del, navnlig sluttende mig til Bestræbelsen for ved denne -Leilighed at give Rigsdagens Landsthing en mere tilfredsstillende -Sammensætning, en Bestræbelse, som jeg naturligvis paa tilsvarende -Maade med ligefrem og aaben Vedgaaelse af, hvad jeg savnede i den -hidtidige Ordning, understøttede i Rigsdagens samtidige Forhandlinger -om Revisionen af Grundloven, der førte til den gjennemsete Grundlov -af 28de Juli 1866; men der forefaldt under disse Forhandlinger Intet, -som jeg finder Anledning til her særlig at omtale; paa ved denne -Leilighed at tilveiebringe bedre Bestemmelser om begge Things -Delagtighed i Finantslovens Behandling var der efter Sagernes -Stilling for mig ingen Anledning til at gjøre noget Forsøg; det vilde -dengang være blevet uden ethvert Resultat. - -Ligesaalidt føler jeg, efter hvad jeg allerede ovenfor i -Almindelighed og særlig med Hensyn til Tiden før 1865 har bemærket om -min Rigsdagsvirksomhed, her Opfordring til at dvæle i det Enkelte ved -denne, som den fortsattes efter Grundlovens Fornyelse fra 1866 indtil -1874. Jeg stræbte nu som tidligere at gjøre min Pligt og at bidrage -til de forelagte Sagers omhyggelige og grundige Prøvelse i sømmelig -Form. Som Medlem af Udvalg deltog jeg i Behandlingen af en Række -vigtige Lovudkast, dels saadanne, der efter tidligere Stilling og -efter Personlighed laae mig nærmere, saasom om Valgmenigheder -(1867-68), om Besættelse af Præsteembeder i Folkekirken og om de -geistlige Embedsmænds Lønning (1870-71 og 1871-72), dels ogsaa af -saadanne, til hvilke jeg ikke medbragte nogen særlig Forudsætning, ja -som endog syntes at ligge mig meget fjernt, saasom om Indkomstskat -(1866-67), om en Livsforsikringsanstalt (1867-68 og 1869-70), om -Lønninger for Retsbetjente (1869-70), om Digevæsenet (1872-73), i -hvilken Sag jeg troer ved et Foredrag ved Slutningen af første -Behandling at have fremkaldt en fuldstændig og mærkelig Vending. Ved -andre Sager greb jeg ind i Forhandlingen uden saadan særlig Stilling, -enten fordi intet Udvalg var nedsat, saasom ved Lovudkastet om -Undervisningen i de lærde Skoler (1870-71), et Lovudkast, som jeg -senere hen vil komme til at omtale, og om Almueskolevæsenet -(1873-74), eller fordi jeg efter Sagernes Beskaffenhed mere tilfældig -og kun fra enkelte Synspunkter følte mig opfordret til Deltagelse, -saasom ved Værnepligtsloven (1868-69), hvor jeg iøvrigt i Anledning -af Spørgsmaalet om de ordinerede Geistliges Stilling blev Medlem af -og Ordfører for det nedsatte Fællesudvalg, og om Hærens Ordning og -Lønninger ved Hæren (1866-67). Jeg erindrer med Tilfredshed, at jeg -ved første Behandling af det sidstnævnte Lovudkast tidligere end -nogen Anden i Rigsdagen med fuld Bestemthed udtalte mig om -Nødvendigheden af Fæstningsanlæg uden udtrykkelig at nævne -Kjøbenhavn, men allerede dengang med Tanken fast rettet paa dette -Punkt[92]. - - {[92] Landsthingstidenden for 1866-67 Sp. 4224: "Jeg gaaer ud fra, - at vi, ikke blot fordi vi faae et Fæstningsartilleri, maae have en - Fæstning eller Fæstninger, men at vi maae have en Fæstning, fordi - vi maae have en Hær, og fordi jeg ikke kan tænke mig en Hær, der - ikke har en stærk Vaabenplads."} - -Ved Landsthingets Fornyelse i September 1874 frabad jeg mig i en -Skrivelse til de daværende Valgmænd for Kjøbenhavn baade paa Grund af -min Alder, der opfordrede til Begrændsning af Arbeider og -Tankeformaal, og af mit allerede dengang stærkt svækkede Syn[93] -Gjenvalg, idet jeg betonede, at jeg vel ikke uden Betænkning og nogen -indre Modstræben i en alvorlig og vanskelig Tid trak mig tilbage fra -en Stilling, hvis Krav jeg efter Evne havde bestræbt mig for at -opfylde, og hvori der i saa lang Tid var vist mig Tillid, men hvortil -der paa den anden Side kunde ønskes yngre Kræfter, medens jeg paa det -stærkeste maatte føle mig opfordret til at anvende den Tid og den -Arbeidskraft, der endnu kunde være mig levnet, paa min Embedsgjerning -og de videnskabelige Opgaver, som jeg havde stillet mig; -- jeg -modtog derpaa fra Valgmændene en venlig Svar- og Afskedsskrivelse. --- Skjøndt man endnu ikke da var naaet til det Punkt, at -Utilstrækkeligheden af Grundlovens Bestemmelser om Forholdet imellem -begge Thing med Hensyn til Finantsloven havde vist sig gjennem en -nødvendig bleven provisorisk Finantslov, hvad jo først skete i 1877, -havde jeg dog set Nok til at finde mine Betænkeligheder fra 1849 -bestyrkede og til, at mit Sind var fyldt med en Bekymring for -Fremtiden, der destoværre har fundet sin fulde Bekræftelse paa den -Tid, da jeg nedskriver disse Blade, og jeg havde ogsaa i andre -Retninger havt rig Leilighed til at føle saavel Vanskeligheden ved at -gjennemføre en virkelig Ligeberettigelse og lige Indflydelse for to -Afdelinger af Folkerepræsentationen, naar denne Deling kun er -fremkommen ved en uhistorisk positiv Bestemmelse, som den Svækkelse -af den hele Repræsentations Totalkarakter og af de konservative -Elementers virkelige Indflydelse, der følger af disses Udsondring for -sig og deres kun tilsyneladende anseligere Stilling. -- Naar jeg ser -tilbage paa min egen Deltagelse i det politiske Liv og de -parlamentariske Forhandlinger, paatrænger der sig mig Følelsen af -derved at have lagt større Stræben efter indtrængende Erkjendelse og -Uafhængighed af traditionelle Meninger og Forestillinger for Dagen -end praktisk ihærdig Handlekraft; mest har det skortet mig paa, hvad -jeg vil kalde den agitatoriske og partisamlende Evne og Lyst; naar -jeg havde udtalt, hvad der forekom mig at være det Sande og Rette, -stundom med Klarhed og ikke uden Kraft og Iver, har jeg for ofte -ladet det blive derved og stolet formeget paa Sandhedens Magt. - - {[93] Udgiverens Anmærkning: Allerede i August 1852 forundtes der - min Fader Tilladelse til at udsætte Begyndelsen af sine - Forelæsninger i samme Efteraar noget paa Grund af en da indtraadt - sygelig Tilstand af det ene Øie. Et lignende Anfald tvang ham til i - Sommeren 1857 i nogen Tid ganske at standse sit Arbeide. Den senere - Svækkelse hidrørte fra, at der paa begge Øine udviklede sig Stær, - som man ikke turde gjøre til Gjenstand for Operation under Hensyn - til en ganske vist hævet Nethindebetændelse paa det ene Øie, der - befrygtedes at ville gjenindtræde ved en Operation og da at ville - medføre fuldstændig Blindhed, medens nu dog en lille Rest af Synet - paa det ene Øie var tilbage.} - -Ganske har jeg dog efter min Udtrædelse af Rigsdagen ikke kunnet tie, -hvor det forekom mig, at uberettigede og vilkaarlige Anvendelser af -traditionelle og fra Udlandet laante Forestillinger eller aabenbart -urigtige Fortolkninger af Grundloven og vor derpaa byggede -Forfatnings Indretning fremtraadte altfor kækt. Ligesom jeg, medens -jeg endnu havde Plads i Landsthinget, i en ogsaa særskilt aftrykt -Artikel i "Dagbladet" for 17de Oktober 1873 (under Mærket g): -"Finantslovens Nægtelse" stærkt havde hævdet og paavist Forpligtelsen -for hvert Thing til at vedtage en til dets Overbevisning svarende -Finantslov, saaledes fandt jeg Opfordring til i "Dagbladet" for 1876 -først i en Artikel for 4de April: "Landsthinget og Situationen" at -hævde det nævnte Things Stilling overfor Ministeriet og dernæst i -ommeldte Blads Nummere for den 18de og 20de November i en Artikel med -Overskriften: "Grundloven og Ministerskifter" (ligeledes under samme -Mærke) bestemt at udtale mig imod Kravet paa en saakaldet -parlamentarisk, paa Ministeriets Overensstemmelse med Folkethinget -beroende Regjering som paa nogensomhelst Maade forudsat i vor -Grundlov, idet jeg ikke forbigik den Svaghed, hvormed Mænd, der -ellers ikke stode mig fjernt, bekæmpede Fordringen med blotte -Betimelighedshensyn, medens de af doktrinær Respekt for det engelske -Forbillede ikke vovede ligefrem at forkaste den. I 1876 udgav jeg -derhos i Anledning af det da forelagte Befæstningslovudkast en Piece: -"Om Danmarks Forsvar og dets Understøttelse ved Fæstningsværker af en -civil Mand", hvori jeg bestemt udtalte mig for Kjøbenhavns Befæstning -som Hovedsagen, hvilken Piece, der da gik ubemærket hen, senere med -mit Minde er bleven gjenoptrykt i Septb. 1880 under mit Navn af -Forsvarsforeningen for Fyens Stift[94]. Endelig kunde jeg i 1882, -hvormeget jeg end i de fleste Punkter ellers var uenig med -Folkethingets Venstre, ikke billige den Maade, hvorpaa adskillige -indflydelsesrige Høiremænd af Landsthingets og Folkethingets -Ligeberettigelse søgte at udlede Gyldigheden af Finantsbevillinger -givne alene af det ene Thing (Landsthinget), og efterviste, hvad jeg -endnu føler mig overbevist om, aldeles afgjørende Nødvendigheden af -begge Things samstemmende Bevilling (den med Navnet "Nei-Theori" -stemplede Mening) i de tidligere nævnte "Bemærkninger om -Landsthingets og Folkethingets indbyrdes Stilling ved Behandlingen -af Finantsloven med særligt Hensyn til den sidst sluttede -Rigsdagssamling", der fandtes for heterodoxe til at finde Optagelse i -"Berlingske Tidende"[95], og jeg føiede dertil i Anledning af en -temmelig overmodig Modartikel i "Berlingske Tidende": "Endnu et Par -Ord om Landsthingets og Folkethingets forenede Bevillingsret"[96]. - - {[94] Dette gav atter Anledning til, at jeg i 1881 efter Opfordring - kom til i "Vort Forsvar" at anmelde v. Hallers Skrift: "Om Strategi - og Politik."} - - {[95] "Dagbladet" gav mig dog i Anledning af dets Anmeldelse af min - Piece Plads for nogle Modbemærkninger i dets Nummer for 15de August - ("Endnu nogle Bemærkninger om Neitheorien").} - - {[96] Udgiverens Anmærkning: Naar min Faders Piece: "Den frivillige - Selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar og det første Fort ved - Kjøbenhavn", der udkom i December 1885, ikke findes omtalt her, er - det selvfølgelig kun begrundet i, at han allerede i Foraaret - forinden havde afsluttet Diktatet af sine Livsoptegnelser. I det - jeg derfor kun nævner samme her, skal jeg ligeledes blot nævne den - i November f. A. kort før hans Død som Manuskript i 50 Exemplarer - trykte Piece af ham: "Om og i Anledning af Høiesteretsdommen den - 15de Oktober 1886", der imod hans Villie blev Gjenstand for - offentlig Omtale, idet jeg tilføier, at hans Børn have ment ikke at - burde efterkomme de til os fra forskjellige Sider efter hans Død - rettede Opfordringer om at offentliggjøre Piecen.} - -For at fuldstændiggjøre den her givne Oversigt over min Medvirkning -i offentlige Anliggender udenfor min direkte Embedsvirksomhed skal -jeg endnu kun tilføie, at jeg har været Medlem af tre til Behandling -af kirkelige Anliggender ved kongelig Resolution nedsatte -Kommissioner. I den første, hvis Kommissorium, fremkaldt af Ørsted -som Minister, var af 17de December 1853, overtog jeg, efterat I. P. -Mynster var død efter Afholdelsen af et Par Møder, Formandspladsen og -søgte alvorligen at fremme saavel Afgivelsen af Betænkningerne over -de enkelte af Ministeriet forelagte Sager som Indgivelsen af et -Andragende om en Kirkeforfatning, en Sag, i hvilken jeg ansaae mig -for bunden ved den af mig som Minister paatagne Forpligtelse, og -hvori jeg sluttede mig sammen med Clausen, I. F. Fenger, Casse, Hall, -Tryde og Andre, medens Martensen, Brammer og Flere bleve staaende ved -et mere begrændset Forslag om et Kirkeraad. Kommissionens -Betænkninger og Andragender ere trykte i 1854. Den anden Kommission, -der nedsattes den 5te Juli 1859, beskæftigede sig kun med -Spørgsmaalet om Fraskiltes Vielse, der dog ikke derved bragtes til en -endelig Løsning, som det fremgaaer af den særlig trykte Betænkning. I -den 3die Kommission, der nedsattes den 18de Juni 1868 efter -Indstilling af Kultusminister Aleth Hansen, og hvori Hall førte -Forsædet, havde jeg maaske gjort rettest i ikke at indtræde, da jeg i -de mellemliggende Aar havde fjernet mig længere og bestemtere fra den -givne faste kirkelige Grundvold; men, da jeg undvigende en Erklæring -herom havde modtaget Udnævnelsen, bestræbte jeg mig for at hævde og -forsvare, hvad der fulgte af den givne konfessionelle Kirkes Væsen -som Forudsætning for Statens Forhold til den, og jeg kom herved til -at indtage et mere konservativt Standpunkt, navnlig ligeoverfor de -forskjellige Afskygninger af Grundtvigianismen, end tidligere. -Iøvrigt frembragte heller ikke denne Kommission, hvis Forhandlinger -tryktes i 1870, noget praktisk Resultat[97]. - - {[97] Udgiverens Anmærkning: Det bør her endnu nævnes, at min Fader - i 1878 under Mærket: "en Mand af Høire" havde i "Dagbladet" for - 2den Februar og 13de Marts skrevet to Artikler om "Stiftsmidlerne - (Kirkemidlerne) og Lovgivningsmagten", den sidste fremkaldt ved en - mellemliggende Modartikel.} - - * * * * * - -Ved Universitetet, hvilket i Forbindelse med videnskabelige Arbeider -min Livsvirksomhed fra 1852 af atter væsentlig tilhørte, begyndte jeg -strax i Februar det nævnte Aar mine Forelæsninger og fortsatte dem -uafbrudt med Undtagelse af noget af Efteraarssemestret 1860, det -meste af Foraarssemestret 1869 og lidt af Efteraarssemestret 1870, da -jeg var borte paa Reiser, samt en enkelt Udsættelse paa Grund af -Rigsraads- eller Rigsdagsarbeide indtil 1879, i de sidste tre Aar dog -noget hindret i fuld Virksomhed ved det svigtende Syn. - -Medens jeg før 1848 ifølge min Ansættelse og den overleverede -Vedtægt, som kollegiale Hensyn ikke tillode at forandre, havde -indskrænket min Lærevirksomhed til den latinske Philologi med -Undtagelse af, som tidligere berørt, halvt hemmelige exegetiske -Øvelser i de sidste Aar over græske Prosaister og af den -encyclopædiske Fremstilling af hele den klassiske Philologis Opgave -og Methode, var jeg nu ved selve min Udnævnelse til Professor i -klassisk Philologi ligesaavelsom ved Fritagelsen for de tidligere til -2den Examen holdte Forelæsninger, men fremfor Alt ved min egen indre -Drift opfordret til i Kredsen af mine Forelæsninger og Øvelser -ligelig at omfatte begge Sider af den klassiske Oldtid, og denne -Udvidelse af min Lærevirksomhed stødte heller ikke længer paa nogen -Vanskelighed fra min ældre Kollegas og Vens F. C. Petersens Side. Jeg -holdt altsaa fra nu af ikke blot exegetiske Forelæsninger og Øvelser -saavel over græske Digtere, navnlig Sophokles, Euripides, -Aristophanes og en enkelt Gang Pindar, som over Prosaister: Thukydid, -Plato, Demosthenes og andre Talere samt sjeldnere Polyb og Plutarch, -men foredrog ogsaa med stor Interesse den græske Litteraturs Historie -(indtil og med den alexandrinske Tid) og en Fremstilling af de -græske, navnlig attiske, Statsindretninger, idet jeg, efter at have -orienteret mig i de nærmest forudgaaende tre Aars philologiske -Litteratur, ved Siden af mine gjenoptagne latinske Studier begyndte -og efterhaanden gjennemførte et nyt sammenhængende Studium af den -opbevarede græske Litteratur, som jeg fra Homer af fuldstændig -gjennemgik indtil de alexandrinske Digtere (Apollonius Rhodius, -Kallimachus og Theokrit) og i Prosa (med Undtagelse af Aristoteles's -og Theophrats naturhistoriske Skrifter og den førstes Metaphysik) -helt ned gjennem Polyb, Diodorus Sikulus og Strabo lige til Plutarch -og Lukian. Af hvad der ligger efter denne Tidsgrændse medtog jeg -derhos i sammenhængende Læsning nogenlunde tilstrækkelige Prøver til -at orientere mig med Hensyn til Benyttelsen af de mangfoldige deri -adspredte Levninger fra og Erindringer om den ældre Tid; kun Athenæus -gjennemarbeidede jeg tilsidst helt, for ikke at tale om de græske -Skribenter over romersk Historie indtil og med Herodian. Ogsaa paa -den latinske Side førte jeg den fuldstændige Læsning af den prosaiske -Litteratur ned til det fjerde Aarhundrede med Tilføielse af ikke -ubetydelige Afsnit af Retskilderne. Et Vidnesbyrd om denne -Gjennemarbeidelse af Oldtidsforfatterne foreligger i mine Adversaria -Critica, hvorom nedenfor. Heller ikke de græske Indskrifter, især de -attiske, forsømte jeg; med de latinske havde jeg allerede før -beskæftiget mig ikke ganske lidet, men udvidede og uddybede Studiet, -efter at den af Mommsen grundlagte Samling havde gjort Stoffet -tilgængeligere. Mine Forelæsningers og Øvelsers Karakter blev, omend -i det Enkelte modificeret ved vunden Erfaring, i Hovedsagen den -samme som tidligere, idet jeg fremdeles stræbte efter paa Grundlaget -af en sikker Sprogkundskab, klaret ved Indsigt i Sprogets -almindelige Væsen, hos de Studerende at opbygge en alle væsentlige -Momenter omfattende Oversigt over Oldtidslivet i dets særegne og -historiske Udvikling. Jeg søgte at fremkalde Tilfredsstillelse ved -Forstaaelsesvirksomheden og alvorlig og flersidig historisk -Interesse, naturligvis med Glæde henvisende til det Skjønne og -Dygtige, især de primitive, simple og naturlige Kulturformer, men -uden begeistret Prisen af Oldtiden som den bedre Tid, som den i -uopnaaelig Herlighed straalende Menneskehedens Adel. Overhovedet -bestemtes mine Forelæsningers Form og Indhold ved min Forestilling om -den vordende philologiske Lærers Evne til at gjennemføre den Opgave, -jeg stillede den humanistiske Side af Skoleundervisningen, nemlig -dybere at begrunde Dannelsen ved Selvbeskuelse af Oldtidens -eiendommelige Kultur i Modsætning til den moderne, og ved min -derefter formulerede Anordning af den philologisk-historiske -Embedsexamen. De Unge, der henvendte sig til mig ved deres Studiers -Begyndelse, gjorde jeg mig Umage for klart at fremstille, hvad de i -Studiet havde at vente, og hvilke Krav det gjorde til dem, idet jeg -tillige opfordrede dem til at overveie, hvorvidt de troede at have -Forudsætningerne for med Held og Tilfredshed at udøve den -Undervisningsgjerning, hvortil Studiet for de Fleste maatte lede. -Forlokket til at vælge det philologiske Studium har jeg Ingen, -forsaavidt det ikke er sket ved at ses selv at drive det med Lyst og -Tilfredshed; afskrækket har jeg maaske En og Anden, maaske ikke altid -dem, der vare mindst kaldede. Men med dem, der fastholdt Valget, har -jeg arbeidet ikke blot med embedsmæssig Troskab, men med personlig -Velvillie og Imødekommen, støttende dem det Bedste, jeg kunde, og -følgende dem med Deltagelse, og jeg har al Grund til at paaskjønne, -at der er sket mig fuld Gjengjæld fra deres Side baade i -Universitetsaarene og siden. - -Mine Forelæsningers i det Hele rent fagmæssige Karakter satte -mig ikke umiddelbart i Forhold til noget stort Antal af de -Studerende; men mine stadige Besøg ved Skolerne, navnlig ved deres -Afgangsexaminer, udvidede det gjensidige Bekjendtskab med en større -Kreds, hvilket tillige fremmedes ved min ikke ringe Deltagelse i -Universitetets almindelige Anliggender. Min Lærevirksomheds Form -udtrykte sig baade tidligere og i de senere Aar i den bestemtere -Udsondring af den klassiske Philologi til selvstændig, men i sin -Fremtræden begrændset Specialvidenskab i Modsætning til den tidligere -Udbredelse af et vist almindeligt philologisk, nærmest latinsk Præg -over det hele Universitetsvæsen. Den i sig selv ogsaa efter min -Mening berettigede Bestræbelse for at fjerne dette Præg, der -besværede Videnskabens og Tankens frie Udtryk, gik herhjemme paa -Grund af særlige nordiske Reminiscenser noget hurtigere frem end i -Tyskland, stundom med nogen Bitterhed og Miskjendelse af Fortidens -Forhold. Ligesom jeg gjerne havde nedlagt min Post som Universitetets -sidste latinske Programskriver, saaledes faldt det ogsaa i min Lod -ved Reformationsfesten i 1854 at holde den sidste latinske -Universitetstale, og, idet jeg delvis gav den Formen af en -"parentatio", greb jeg da Leiligheden til baade i det Hele at -paavise, hvilken Tjeneste den latinske Form havde ydet til -Videnskabens Almindeliggjørelse som europæisk Fælledseiendom, og i -Særdeleshed at fremhæve, at denne latinske Form maaske i -Reformationstiden havde været et væsentligt Værn mod en Fare for vor -Dannelses Germanisering. - -Ligesom i Forholdet til de Studerende saaledes har ogsaa i Forholdet -til mine Kolleger mit fornyede Universitetsliv været et ved gjensidig -Velvillie og Imødekommen særdeles glædeligt, hvilket jeg har saa -meget mere Grund til at paaskjønne, som Tilbagetrædelsen fra en -Foresats Stilling i Rækken af de gamle Embedsbrødre ikke altid sker -uden Anstød. Det første Bevis paa mine Kollegers vedblivende -Velvillie modtog jeg -- næst (som tidligere berørt) den enstemmige -Indrømmelse af en vis til Ancienniteten knyttet Ret, som jeg ikke -havde sikret mig, -- ved Valget til Medlem af Konsistorium den 1ste -Gang, et saadant Valg foretoges efter min Tilbagevenden (den 8de -Januar 1852), og jeg havde derefter uafbrudt Sæde i samme, efter ikke -lang Tids Forløb ifølge Alder, lige til min Afgang fra Universitetet -og deltog til enhver Tid ivrig i dets og i den akademiske -Lærerforsamlings Forhandlinger. Derpaa fulgte den 11te Oktober 1855 -mit første Valg til Universitetets Rektor for 1855-56, hvilket senere -fornyedes for 1856-57, 1863-64, 1866-67, 1870-71 og sidste Gang for -1878-79. -- Med særlig Tilfredshed overtog jeg kort efter min -Indtrædelse i Konsistorium Bestyrelsen af det nyoprettede betydelige -Smithske Stipendium (over 20,000 Kr. aarlig), der efter dets -Oprettelse kun et halvt Aar forinden havde været overdragen til -Krieger og blev ledig ved hans Bortgang fra Universitetet. Jeg -beholdt denne Bestyrelse (Ephori) i femogtyve Aar og troer i denne -Stilling, under Samvirkning med Fakulteterne og Konsistorium at have -bidraget Mit til, at der er blevet udrettet endel Godt. Vi bragte det -dertil, at det for yngre Videnskabsmænd og Studenter ikke blot -betragtedes som en Fordel, men som en Udmærkelse at opnaae -Stipendiet. -- Imellem de forskjellige administrative Anliggender ved -Universitetet, hvori der betroedes mig virksom Andel, vil jeg her kun -nævne Opførelsen af den nye Bibliotheksbygning, Bibliothekets -Flytning og Indlemmelsen af det Classenske Bibliothek deri, idet jeg -allerede tidligere har havt Leilighed til nærmere at omtale min -Virksomhed derved. Den Plan, hvorefter det zoologiske Museum -opførtes, fandt jeg i Landsthinget Leilighed til at støtte mod -Indsigelser og mod Ministerens (Monrads) ikke utydelige Lyst til at -opgive samme. Ligesom jeg til enhver Tid med Iver havde virket for -Universitetets og dets Læreres fælles Interesser, saaledes fik jeg -derhos endnu i mit sidste Universitetsaar særlig Leilighed dertil, -idet jeg fungerede som Formand for og tog ivrig Del i Forhandlingerne -i den af Kultusministeriet i Juli 1879 nedsatte Kommission, hvis i -Oktober s. A. afgivne Betænkning blev Grundlaget for det derefter -forelagte, men ikke gjennemførte Forslag til Lov om Tilveiebringelse -af Ligevægt mellem Universitetets Indtægter og Udgifter, og idet jeg -endvidere kom til at fungere som Formand for et af den akademiske -Lærerforsamling ligeledes i 1879 nedsat Udvalg, der under 31te -December afgav en udførlig Betænkning og Forslag om Universitetets -Lærerkræfter[98]. - - {[98] I Forbindelse hermed skal jeg endnu nævne en af mig i - "Dagbladet" for 3die Januar 1876 skreven Artikel: "Et Par Ord om - Examenskommissioner af en 'Ikke-Theolog'" og en Artikel i - "Berlingske Tidende" for 28de Marts 1882 under Navn, betitlet: "Et - Par korte Bemærkninger i Anledning af Forhandlingerne om Ophævelsen - af den philologisk-historiske Embedsexamen".} - -Der indtraf i det her omhandlede Tidsrum flere Anledninger for vort -Universitet til ved festlige Leiligheder at lade sig repræsentere ved -fremmede Universiteter, saaledes 1861 i Kristiania, 1868 i Lund, 1875 -i Leyden og 1877 i Upsala, og mine Embedsbrødre kaldte mig hvergang -til i Forening med Rektor alene (i Kristiania F. C. Bornemann, i -Leyden Nellemann) eller med Rektor og en anden Kollega at udføre -dette Hverv. Til Festen i Upsala havde jeg faaet en personlig -Indbydelse fra Universitetet dersteds. Alle disse Reiser bragte mig -Tilfredsstillelse for vort Universitets Vedkommende og Glæde ved den -Modtagelse og Indgang, jeg personligen vandt. Det kom mig tilgode, at -min Optræden og mine Udtalelser tydede paa et friere og videre -videnskabeligt Standpunkt, paa en alsidigere Livsdannelse og paa et -livligere og mildere Sind, end man maaske havde forudsat det hos den -strenge Grammatiker og Faglærer. De knyttede Bekjendtskaber og -Forbindelser, og det ikke udelukkende med Universitetslærere, have -bevaret sig. I Kristiania fandt jeg Leilighed til i en forresten -saare bekymringsfuld Tid, nemlig i Efteraaret 1870 under den -tydsk-franske Krig, at opfriske disse Bekjendtskaber, idet jeg var -anmodet om dér at holde en Række Forelæsninger, hvortil jeg som Emne -valgte Sprogets Væsen og Liv. -- Til disse Repræsentationer af vort -Universitet paa fremmede Steder knyttede sig tilsidst det Hverv, som -mine Embedsbrødres Tillid og Velvillie overdrog mig, og for hvis -Skyld jeg indstændig var bleven opfordret til at fortsætte noget -længere i mit Embede, end jeg ellers formedelst min Alder og mit Syns -stærke Svækkelse havde villet, nemlig som Rektor at lede vort -Universitets egen Firehundredaarsfest i 1879. Det er noksom bekjendt, -at Preussens og Østerrigs aldeles vilkaarlige Ophævelse af -Pragerfredens femte Artikel i Begyndelsen af Aaret foranledigede -Universitetets Lærerforsamling til den Beslutning at opgive den -paatænkte Indbydelse til samtlige europæiske Universiteter til at -deltage i dets Fest, fordi Samkvemmet med de udentvivl i størst Antal -indtræffende tydske Universitetsrepræsentationer baade vilde have -været ydmygende og let kunde fremkalde Ubehageligheder, og at -indskrænke Indbydelsen til et Antal Videnskabsmænd fra de nordiske -Broderriger, hvem akademiske Grader tildeltes. Denne Beslutning, der -ikke toges uden Modstand, navnlig ogsaa fra Kultusministeriets Side, -anbefalede jeg selv efter alvorlig Overveielse og føler mig -overbevist om, at vi deri valgte den rigtige Vei, og at vore -Bevæggrunde forstodes rigtig baade udenfor Tydskland og ligeledes i -Tydskland. Festen selv fik maaske ved Indskrænkningen et stærkere -Præg af Inderlighed og forløb heldig og glædelig under stærk -Deltagelse af de Studerende, Statsmyndighederne og Kjøbenhavns -Kommune samt de nordiske Fremmede. Til Emne for Talen ved Hovedfesten -i Frue Kirke valgte jeg Fremstillingen af Universiteternes egentlige -Opgave: ikke ene at besidde og beherske Videnskaberne, men at bevare, -forplante og bearbeide dem i Sammenhæng og gjensidig Paavirkning, -saaledes at en sand folkelig Dannelse derfra kunde hente Udspring og -Styrke og den sig frit bevægende nationale Litteratur og Kunst der -finde Støtte ved Selvbetragtning og Tradition, overalt med Henblik -derhos paa de særlige Forhold, hvorunder vort eget Universitet, paa -engang stillet ene og sluttende sig sammen med den europæiske -Videnskab, havde virket og virker. Talen, der aabent gik ind paa ikke -uvigtige Spørgsmaal, syntes at finde Anerkjendelse[99], og jeg havde -al Grund til at glæde mig ved den Velvillie, der samtlige Festdage -kom mig imøde og lettede mig den ikke ganske ringe Anstrengelse, -ligesom den havde staaet mig bi under Festens Forberedelse og de -dermed forbundne Vanskeligheder og Meningsforskjelligheder. -- Med -denne Fest var min Universitetsgjerning i det Væsentlige afsluttet. -For at føre Rektoratet tilende og i December Termin at kunne afslutte -mine Stipendieregnskaber havde jeg dog faaet det ordnet saaledes, at -min Afsked som Professor, der bevilgedes mig under 18de August 1879, -først blev at regne fra 1ste Januar 1880, dog saaledes at jeg -fritoges for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1879. Dette -gav Anledning til, at Embedsbrødre, Studerende og Medborgere udenfor -Universitetet endnu beredede mig personlig en med talrige -Lykønskninger (Adresser og Deputationer), rige Gaver og -Æresbevisninger forbunden Afskedsfest den 17de November: 50 Aarsdagen -for min Udnævnelse til virkelig Professor (de tre Aar, i hvilke jeg -havde været borte fra Universitetet, erstattedes paa en Maade ved de -tre Aar, i hvilke jeg inden 1829 havde været konstitueret Docent og -Lektor). Særlig bør jeg her nævne det ved denne Leilighed til Ære -for mig ved Sammenskud af Landsmænd stiftede, til Universitetet -knyttede Madvigske Jubilæumslegat paa 10,000 Kr., hvoraf dog mine -Døttre skulde nyde Renten i deres Livstid, og den til Ære for mig -samtidig prægede Guldmedaille[100]. - - {[99] Den findes, stenografisk gjengiven, trykt i den af - Universitetet besørgede Beretning om Festlighederne.} - - {[100] Allerede adskillige Aar tidligere, nemlig i 1858, havde - ældre og yngre Kolleger og Disciple glædet mig og min Familie ved - en Gave af min Buste i Marmor, udført af den ældre Bissen, og paa - 50 Aarsdagen for min Docentvirksomhed i 1876 hædrede 12 ældre og - yngre philologiske Disciple, der virkede i forskjellig Retning, og - hvoraf én Nordmand, mig ved Udgivelsen af et Festskrift, ligesom - det da i Kjøbenhavn samlede 1ste nordiske Philologmøde overleverede - mig en Adresse.} - -Kort efter min Afgang fremkom der under Behandlingen af -Finantslovudkastet for 1880-81 i Finantsudvalget et Forslag om at yde -mig en aarlig Extrapension, som jeg ikke mente at kunne og burde -modtage, hvad jeg lettest kan udvikle ved nedenfor at meddele -de tvende Skrivelser, som jeg i den Anledning tilstillede -Kultusministeren og Finantsudvalget[101]. - - {[101] - #Kjøbenhavn# den 22de Febr. 1880. - - Deres Excellence! - - Af "Berlingske Tidende" for igaar Aftes, der først idag er kommen - mig tilhænde, erfarer jeg til min store Overraskelse, at Deres - Excellence til tredie Behandling af Finantslovudkastet i - Folkethinget har stillet og Udvalget tiltraadt et Forslag om en - Hædersgave til mig af aarlig 2000 Kroner. Idet jeg dybt paaskjønner - den store og for mig ærefulde Velvillie, hvorfra dette Forslag er - udgaaet og hvormed det er modtaget, ser jeg mig dog nødsaget til - indstændig at bede Deres Excellence at tage dette Forslag tilbage, - som jeg da haaber, at Ingen derefter vil optage. De Grunde, der - bevæge mig til denne Bøn, skal jeg i al Korthed tillade mig at - antyde, idet jo et rent personligt Skjøn og en Følelse bestemmer - deres afgjørende Vægt for mig. Allerede de mange Beviser paa - Regjeringens Naade og Kollegers og Medborgeres Velvillie, der i - Løbet af forrige Aar bleve mig til Del, maatte hos mig stundom - fremkalde en ængstende Tvivl om, hvorvidt jeg ved min videnskabelige - eller øvrige offentlige Virksomhed havde fortjent dem, og denne - Tvivl vilde ligeoverfor en Hæder og Belønning som den nu foreslaaede - blive forstærket og mere trykkende ved et andet Hensyn. Vistnok har - jeg i mit lange Embedsliv, dog ikke ganske uden egen Skyld, havt at - kæmpe med økonomiske Sorger, og vistnok forlader jeg Statens - Tjeneste som en ganske uformuende Mand; men, foruden at jeg er - vedbleven at oppebære min fulde Embedsindtægt i flere Aar efter at - min Virkekraft var meget væsentlig svækket ved mit Syns Svaghed, har - jeg ikke blot ved min Afsked opnaaet den høieste lovbestemte - Pension, men tillige næsten samtidig havt det Held ved kongelig - Udnævnelse til Medlem af Direktionen for den - Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse at opnaae en forholdsmæssig - betydelig Biindtægt, ved Siden af hvilken jeg oppebærer en mindre - for et andet lignende, om endog kun midlertidigt Hverv. Derved ere - mine Vilkaar som pensioneret Embedsmand blevne saa gunstige i - Forhold til andre ikke mindre fortjente Embedsmænds og - Videnskabsmænds Indtægter under deres Embedsvirksomhed eller efter - den, at en yderligere Forbedring af min personlige Stilling fra - Statens Side vilde gjøre Sammenligningen meget trykkende for mig - selv, ganske bortset fra Andres Vurdering. Jeg ønsker og haaber, at - min Betragtning, der ikke formindsker min Taknemmelighed, maa findes - fyldestgjørende til at begrunde den Bøn, jeg ovenfor har fremsat og - ikke kan frafalde. - - Allerærbødigst - #J. N. Madvig#. - - * * * * * - - #Kjøbenhavn# den 22de Febr. 1880. - - Idet jeg har den Ære at tilstille Folkethingets Finantsudvalg - igjennem dets Formand Afskrift af en Skrivelse, som jeg afsender til - Hs. Excellence Kultusministeren i Anledning af et mig vedkommende - Forslag til 3die Behandling af Finantslovudkastet, beder jeg det - meget ærede Udvalg at modtage min oprigtigste Tak for den hædrende - Velvillie, hvis Resultat jeg af de i Skrivelsen anførte Grunde ikke - ser mig istand til at modtage. - - Med største Høiagtelse - ærbødigst - #J. N. Madvig#. - - Til - Formanden for Folkethingets - Finantsudvalg.} - -Med Paaskjønnelse af at jeg efterhaanden har nydt alle de Goder og -Fordele, som Universitetet kan yde sine Lærere, vil jeg tilsidst -endnu her nævne, at jeg fra Efteraaret 1872 kom i Besiddelse af den -eneste tilbageværende virkelige Professorgaard, efterat jeg et Par -Aar iforveien havde været ubetænksom nok til at lade den gaae mig -forbi, og at jeg efter min Afskedigelse ved venlig Imødekommen af og -Overenskomst med tidligere Kolleger (Hermansen og Holten) deri er -vedbleven at have en hyggelig Alderdomsbolig i nær Berøring med de -Institutioner, hvortil jeg i saa mange Aar har været knyttet, -- samt -at jeg ved alle festlige Sammenkomster mellem Lærerne ved vort eget -og vort Nabouniversitet i de følgende Aar vedblivende er regnet med -iblandt disse. - -Med Professoratet overtog jeg i Januar 1852 tillige atter det Embede -som Undervisningsinspektør ved de lærde Skoler, som jeg i 1848 kun -havde beklædt i nogle faa Maaneder, og udførte det med Lyst og -Kjærlighed. Den personlige Inspektion af Skolerne maatte paa Grund af -mit Universitetsembede med ganske faa Undtagelser indskrænkes til og -forbindes med den Reise, jeg hvert Aar i Løbet af en Maaned foretog -for at kontrolere Afholdelsen af Afgangsexamen til vexelvis det halve -Antal af offentlige lærde Skoler og til Dimission berettigede private -Instituter. Da jeg ved de offentlige Skoler foruden Afgangsexamen -gjorde mig Umage for at se og høre saameget af Klasseundervisningen, -som det paa nogen Maade var muligt, og at samtale med Rektorer og -Lærere om Skolernes Anliggender, var Reisen travl og anstrengende, -idet den mindst mulige Tid anvendtes til Flytning fra Sted til Sted -og til Hvile; men den var tillige i dobbelt Henseende oplivende, dels -ved de vexlende Naturindtryk, som jeg nød med stor Glæde, og som -efterhaanden samlede sig til en fyldig Anskuelse af hele vort -Fædreland og dets Egne, dels og fornemmelig ved den Imødekommen og -Velvillie, som jeg næsten uden Undtagelse traf hos Lærerpersonalet og -hos de stedlige Embedsmænd, med hvem min Gjerning bragte mig i -Berørelse; jeg troer, at jeg navnlig hos Lærerpersonalet nogenlunde -fortjente denne Imødekommen ved human Optræden og ved alvorlig -Bestræbelse for at fremme dets Interesser og Vel, om jeg end ofte kun -kunde udrette Lidet. Ogsaa har jeg bevaret en glædelig Erindring af, -hvad jeg ad forskjellige Veie kunde overbevise mig om, at jeg heller -ikke af Disciplene, navnlig Dimittenderne, betragtedes med Ugunst -eller Frygt, men fandt Paaskjønnelse som en vel alvorlig, men derhos -mild og upartisk og ligeoverfor særlige Tegn paa Dygtighed eller -Bekymring og Tryk opmuntrende og deltagende Dommer. Forat -Undervisningen i de Fag, i hvilke jeg ikke turde tiltroe mig selv -nogen sikker Dom, kunde blive behørig kontroleret og de dem -repræsenterende Lærere finde Opmuntring i Berørelse med fuldt -fagkyndige Mænd, formaaede jeg med Ministeriets Tilladelse afvexlende -Universitetslærere i de naturvidenskabelige og mathematiske Fag -(navnlig oftere Steenstrup, Holten og Steen) eller i de nyere Sprog -(Bjerring) til at ledsage mig paa disse Reiser, og jeg troer, at de -derfra have bevaret Erindringen baade om alvorligt Samarbeide og -livligt og venligt Samkvem, stundom maaske med lidt Beklagelse over -den noget anstrengende Færd, jeg bød Andre, fordi et stærkt Helbred -tillod mig selv at udholde den. -- Til Inspektionsreiserne og -Indberetningerne om dem sluttede sig i den øvrige Del af Aaret -Indstillinger og Betænkninger til Ministeriet samt Cirkulærskrivelser -til Skolerne om allehaande Skoleanliggender efter Ministeriets Krav -eller af egen Drift[102]. Ministeriets Arkiv bevarer Vidnesbyrd om, -at denne Virksomhed var omfattende og indgaaende, navnlig da ogsaa i -Alt, hvad der vedkom Embedsbesættelser, Befordringer og stundom -Afskedigelser, og at jeg i denne Henseende lod mig det være -magtpaaliggende at erhverve mig paalideligt Kjendskab til hele -Personalet og i Henhold til dette Kjendskab at udtale mig for -Ministeriet aabent og uforbeholdent, men tillige billig, skaansomt og -med Overveielse af alle i Betragtning kommende Omstændigheder. Paa -den anden Side maa jeg erkjende, at de forskjellige Ministre idethele -ydede mine Indstillinger i personlige Anliggender den Opmærksomhed, -jeg kunde forlange. At de tretten Mænd, der i Tidsrummet -1852-1874[103] beklædte Posten som Minister for Kirke- og -Undervisningsvæsenet, ingenlunde alle havde tilegnet sig et nærmere -Kjendskab til eller en fast Mening om det lærde Undervisningsvæsen, -og at de, der i større eller mindre Grad havde saadan Kundskab og -Mening og en dermed forbunden alvorligere Interesse for Gjenstanden, -tildels stode paa meget afvigende Standpunkter, behøver ikke at -siges. Disse Uoverensstemmelser traadte da naturligen frem i -Behandlingen af de tildels indgribende Spørgsmaal, der efterhaanden i -Ministeriet selv eller fra forskjellige Sider udenfor Ministeriet -reistes om selve den i 1849 fastsatte Undervisningsplan, og den -omfattende Deltagelse i disse Forhandlinger, som mit Embede paalagde -mig, og som min Interesse for Sagen skærpede, kunde ikke undgaae -enkelte Gange at blive noget vanskeligere ved min eiendommelige -Stilling som den, der havde en væsentlig Del i Undervisningsplanens -Udarbeidelse og Ansvaret for dens almindelige Indførelse. Det kan -ikke være Hensigten her i det Enkelte at gjennemgaae disse -Forhandlinger, hvis officielle Aktstykker findes samlede i Lindes og -Asmussens Meddelelser angaaende de lærde Skoler for Aarene 1857-1878 -(Kjøbenhavn 1879 ff.), og der, som jeg haaber, bære tilstrækkeligt -Vidnesbyrd om den Alvor og Frimodighed, hvormed jeg ligeoverfor -samstemmende eller afvigende Ministre gik ind paa Drøftelsen. -- -Efterat Undervisningsplanen i det Væsentligste var bleven gjennemført -uantastet i Aarene 1850-1858[104] (-- i disse Aar var jeg i 1855 -Medlem af en Kommission om Realundervisningen ved nogle lærde Skoler -og i 1857 af en Kommission om Undervisningen og Afgangsprøverne i de -lærde Skoler --), falder det første Hovedafsnit af de omtalte -Forhandlinger i Aarene 1859 til 1864 under Monrads, Engelstofts og -Heltzens Bestyrelse af Ministeriet. V. Borgen kom i sin korte -Funktionstid ikke til nogen Virksomhed i denne Retning. En livlig -Deltagelse udenfra udtalte sig i det nævnte Tidsrum i et Par Adresser -og i et ikke ganske ringe Antal af Smaaskrifter og Bladartikler -(opregnede i de nævnte Meddelelsers første Hefte S. 39), paa hvilke -jeg delvis svarede i en Piece fra August 1860: "I Anledning af de -Angreb, der nylig ere gjorte paa de lærde Skolers Undervisningsplan". -Monrad, hvis Indflydelse tillige ganske beherskede den lidet -selvstændige Engelstoft, havde dengang en stærk Tilbøielighed til at -ophæve den i 1849 trufne Grændse imellem Skolerne og Universitetet -og ved Gjenoprettelse af den saakaldte anden Examen, omend i -noget forandret Skikkelse, ganske at borttage Grundlaget for -Undervisningsplanen af 1849, men begge Ministre fandt i det Hele en -bestemt Modstand mod deres gjentagne Forslag og Henvendelser hos -Skolerne og Konsistorium, til hvilke jeg kunde slutte og støtte -mig uden at miskjende, at den siden 1849 og 1850 bestaaende -Indretning paa nogle Punkter trængte til ikke uvæsentlige -Ændringer. Min Slutningsindstilling herom fremkom til Ministeriet -under 15de Oktober 1864 og lagdes af Ministeren (Heltzen) med -ganske ringe Modifikationer til Grund for den efter kongelig -Resolution udfærdigede Bekjendtgjør. af 30te Novb. 1864, hvorved -Afgangsexamens Deling i to selvstændige Afdelinger ophævedes og -mindre Modifikationer indførtes i Bestemmelserne om de enkelte -Læregjenstande, deriblandt om Latinundervisningens Begyndelse og om -Adgang til Undervisning i Engelsk i øverste Klasse. Ved de trufne -Bestemmelser var tillige det Hensyn taget, som jeg og Andre troede, -at der kunde og burde tages til de under de forudgaaende -Forhandlinger stærkt fremtraadte Klager over Disciplenes -Overbebyrdelse. Selv fremgaaet sund og stærk fra et til kun faa Aar -concentreret Skolearbeide, men med dengang meget kortere Ferier og -under Fattigdommens tilføiede Tryk, har jeg altid havt en varm -Følelse for Bevarelsen af Disciplenes Sundhed og legemlige Velvære og -for Tilstedelsen af Adgang til barnlig og ungdommelig Forfriskelse og -Glæde; men i mange af Klagerne over Tilsidesættelse af disse Hensyn -har jeg maattet skrive en stor Del paa Forældres og Slægtninges -Uforstands og paa en slap Forlystelsessyges Regning, medens en anden -Del faldt paa en forkert Bedømmelse af Børnenes Evne til overhovedet -at gjennemgaae den lærde Skole. -- Forsaavidt nu ved Bedømmelsen af -denne Evne dog tillige unegtelig Begavelsens og dermed den naturlige -Lysts forskjellige Retning fremtræder som et berettiget Moment, saaat -mindre gode Anlæg i én Retning ikke bør udelukke Anlæg i anden -Retning fra at komme til Anerkjendelse og Udvikling, og forsaavidt et -tilbørligt Hensyn til denne Forskjellighed kan gjøre den Unges Vei -igjennem Skolen lettere, bleve i det næste Afsnit af min -Skolevirksomhed Overveielserne rettede herpaa, og disse ledede til -Loven af 1ste April 1871 om Undervisningen i de lærde Skoler. I -Forberedelsen af denne Lov og særlig i Udarbeidelsen af Udkastet -dertil, som Hall, efter at være indtraadt i Ministeriet den 28de Mai -1870, allerede i Oktober samme Aar forelagde Rigsdagens Folkething, -havde jeg ingen fremragende Andel, hvorvel jeg baade i Løbet af -Juni Maaned privat samtalte saavel med Ministeren som med -Departementschefen om det allerede i længere Tid før Halls -Indtrædelse drøftede Spørgsmaal om en Deling af Skoleundervisningen -paa dens øverste Trin, et Spørgsmaal, ved hvilket Opmærksomheden -nødvendig ogsaa rettedes paa den i Frankrig nylig indførte saakaldte -"bifurcation" af Lycealundervisningen, og deltog i den Forhandling om -Sagen, som Ministeren ved Skrivelse af 13de Juli foranledigede -afholdt med en Del Skolemænd (ogsaa Forstandere for Privatskoler) og -Professor Steen (se de før citerede Meddelelser S. 201 ff.). Medens -jeg fuldkommen billigede og selv tidlig havde henpeget paa en vis -Deling af Disciplene paa det øverste Trin i to Grupper med ikke ringe -Lempelser i de forskjellige Fag for hver af Grupperne, mente jeg -allerede dengang, at Udkastet ved fuldstændig Tilslutning til det -franske System gjorde Adskillelsen for stor og derved Undervisningen -i de høiere Klasser for hver Gruppe noget for ensidig ved fuldstændig -Udelukkelse i Skoletidens sidste og modneste Aar af Fag, med Hensyn -til hvilke jeg ikke kunde gaae videre end til at tilraade -Indskrænkning og Lettelse. Det var ogsaa den fuldstændige Adskillelse -paa det øverste Trin, der fremkaldte noget for strenge Fordringer paa -og foran det Trin, fra hvilket Adskillelsen skulde indtræde. Dog skal -jeg ikke nu kunne sige, med hvilken Grad af Klarhed i det Enkelte -Ulemperne allerede viste sig for mig i 1870. Ganske bestemt var jeg -allerede dengang, hvad jeg ogsaa udtalte og motiverede under -Lovudkastets Forhandling i Landsthinget, imod Nedlæggelsen af -Skolernes to nederste Klasser, hvorved jeg antog, at den faste -Underbygning i Kundskabselementerne og Læremethoden vilde svækkes -ikke lidet, medens det tilstræbte økonomiske Resultat vilde blive -temmelig illusorisk.[105] I Folkethinget, hvor Ministeren først -forelagde Lovudkastet, blev der af et ikke stort og i sin -Overbevisning usikkert Flertal vedtaget en fuldstændig omskabt Form -deraf, i hvilken det Eiendommeligste var Indførelsen af en -besynderlig tredie Undervisningslinie, bygget paa nordisk Sprog og -Historie, ved Siden af de to i Lovudkastet opstillede. I Landsthinget -blev derfor Hovedopgaven for Ministeren at faae Lovudkastet fra denne -aldeles ubrugelige Skikkelse ført tilbage i det Væsentlige til den, -hvori han først havde forelagt det, hvilket Resultat ogsaa opnaaedes, -hvorefter Folkethinget vedtog Forslaget, som det var kommet tilbage -fra Landsthinget. Der var dog i det sidstnævnte Thing sket nogle -Lempninger og Indrømmelser, hvormed jeg ikke kunde føle mig tilfreds, -dels med Hensyn til de nyere Sprog, af hvilke det tydske fortrængtes -fra den faste Stilling, som det efter min Mening, saa stærkt jeg end -til enhver Tid har kæmpet for mit Folks Ret mod Fortydskning og -tydske Overgreb, ifølge vore geografiske og især historiske Forhold -og hele Stilling i Kulturen bør indtage, dels med Hensyn til den -skriftlige Indøvelse i den latinske Sprogform ogsaa for de øverste -Klasser i den sproglig-historiske Afdeling af Disciple; den efter mit -Forslag i Stedet optagne franske Stilskrivning og Stilprøve var, som -jeg nu erkjender, en betænkelig Erstatning. Iøvrigt ydede jeg i -Landsthinget Ministeren min fulde Understøttelse (naturligvis med -Undtagelse af Spørgsmaalet om Klassenedlæggelsen) med Tilbagetrængen -af mine øvrige Tvivl, navnlig ved kraftig og skaanselløs Bekæmpelse -af den forkerte og sygelige Særretning, der havde fremkaldt Forslaget -om den tredie Undervisningsafdeling, et Punkt, hvori Hall baade efter -sin Natur, sin Stilling og visse Forbindelser og Sympathier var -mindre oplagt til ganske at tage Bladet fra Munden. Mig har det -igjennem min hele videnskabelige og politiske Virksomhed været en -Hovedopgave paa den ene Side at hævde og forsvare vor nordiske -Folkeeiendommelighed indenfor dens berettigede Grændser og vort -særlige Bidrag til den europæiske Fælleskultur, men paa den anden -Side uden Sky at gjøre gjældende, at kun i Tilslutningen til denne -Fælleskultur og i Anerkjendelsen af dens universalhistoriske og -centrale Udvikling finde vi det faste Grundlag for et fyldigt og -tilfredsstillende nationalt Aandsliv. -- Efter Lovens Vedtagelse og -Udstedelse medvirkede jeg endelig efter Pligt i det sidste Afsnit af -min Virksomhed som Undervisningsinspektør ved den nærmere -Udarbeidelse og Indførelse i det Enkelte af Lovens Indhold. Allerede -flere Aar iforveien havde jeg imidlertid (i en Skrivelse af 15de -Oktb. 1864, se Lindes Meddelelser S. 161) for Ministeriet udtalt, at -det turde være hensigtsmæssigt at ophæve Undervisningsinspektørens -Embede og istedet derfor at sætte en af forskjellige videnskabelige -Fagmænd udført flersidigere Kontrol med de lærde Skoler, og denne -Tanke fik ved Undervisningens Deling en endnu større Berettigelse, -og, da nu dertil kom dels min i visse Punkter fra den nye Ordning -noget afvigende Mening, dels min fremrykkede Alder og den indtraadte -Svækkelse af mit Syn, trak jeg mig under uafbrudt venskabeligt -Forhold til Hall i Slutningen af 1874 (den 14de Decb.), altsaa -omtrent samtidig med Nedlæggelsen af min Rigsdagsvirksomhed, tilbage -fra mit omtalte Embede ved Skolerne for derefter alene at arbeide i -Universitetets Tjeneste og for mig selv; at jeg ikke uden et vist -Savn afbrød Forbindelsen med Skolerne, ved hvilke jeg talte saamange -Venner og tidligere Disciple, behøver ikke at siges,[106] og min -Interesse for deres rolige Udvikling overfor nye Reformplaner har jeg -endnu i 1877 havt Leilighed til at lægge for Dagen i mine da i -"Berlingske Tidende" for den 13de Marts indrykkede og særlig -aftrykte: "Nogle Ord til Fremme af Besindighed ved den lærde Skoles -Reform" med nogle Tillægsbemærkninger dertil i samme Tidende for 11te -April s. A., foranledigede ved de da af Dr. V. Pingel fremsatte -Ideer. - - {[102] Her skal jeg i saa Henseende særlig nævne de af mig under - 27de Februar 1855 efter Aftale med Ministeriet udsendte trykte: - "Bemærkninger om Behandlingen af den danske Retskrivning nærmest i - de lærde Skoler, henstillede til Lærernes Overveielse af - Undervisningsinspektøren", fordi disse Bemærkninger gjentagende - have været gjorte til Gjenstand for Omtale fra andre Sider. -- En - senere Opfordring fra Ministeriet (i 1867) til at udarbeide en - egentlig Retskrivningslære, som det skulde paalægges Skolerne at - gjennemføre, mente jeg ikke at kunne efterkomme.} - - {[103] Kultusministeriet bestyredes efter min Udtrædelse og indtil - min Afgang fra Undervisningsinspektoratet af P. G. Bang (udnævnt - 7de Decb. 1851), Simony (3die Juni 52), Ørsted (29de April 1853), - Hall (12te Decb. 1854), Monrad (6te Mai 1859), Borgen (2den Decb. - 1859), atter Monrad (24de Februar 1860), Engelstoft (31te Decb. - 63), Heltzen (11te Juli 1864 ad interim), Bræstrup (7de April 65 ad - interim), Rosenørn-Teilmann (6te Novb. 65), Kierkegaard (4de Septb. - 1867), Aleth Hansen (15de Mai 1868), E. Rosenørn (23de Septb. - 1869), Hall (28de Mai 1870).} - - {[104] Fra denne Periode skal jeg dog blot tillige nævne to - Artikler i "Dagbladet" for 11te og 13de Februar 1855, hvori jeg - under Mærket "j" imødegik fremkomne Ideer om Nedlæggelse af vore - offentlige lærde Skoler.} - - {[105] Som bekjendt, har Praxis søgt at raade Bod paa, hvad der ved - de offentlige Skoler tabtes ved de to Klassers Nedlæggelse, gjennem - Oprettelsen af Forberedelsesklasser, ledede og underviste af - Skolernes Lærere og i meget nær Forbindelse med Skolerne. - Privatskolerne nedlagde naturligvis ingen Klasser, men udstrakte - tildels den forberedende Undervisning endnu længere nedad.} - - {[106] En til den sidste Periode af min Virksomhed som - Undervisningsinspektør henhørende vigtig Erklæring angaaende Sorø - fra 1868 er omtalt ovenfor Side 162.} - - * * * * * - -Af mit aandelige og videnskabelige Arbeide fra 1852 af har jeg her -nærmest at omtale, hvad der hørte til mit særlige Fag og Kald, -sluttede sig til min Lærervirksomhed ved Universitetet og fik Udtryk -i litterære Frembringelser. Dette Arbeide blev drevet med Iver og -Flid og fik et ikke ringe Omfang. Efter at have indhentet, hvad der i -tre Aar var forsømt i at følge og benytte den philologiske -Litteratur, og fuldendt Forarbeiderne til mine Forelæsninger over den -græske Side af Oldtiden, optog jeg, som tidligere antydet, i to -Universitetsprogrammer fra 1856 og 1857 den almindelige Undersøgelse -om Sprog og Sprogudvikling, som jeg havde indledet i 1835 og 1842, -ved en grundig Bearbeidelse af de grammatiske Betegnelsers (vel at -mærke: ikke blot Formers) Væsen, deres Opgave, Midlerne og Veiene til -deres Frembringelse og Udvikling fra en sporadisk Begyndelse til -sammenhængende Systemer og den heraf fremkommende Forskjellighed i -Sprogstammernes Bygning og Karakter samt Betegnelsessystemernes -Forhold til Sprogenes Brugbarhed i Meddelelsens og Kulturens -Tjeneste. Med disse to Afhandlinger, hvori paa mange Steder -ligesaafuldt taagede saakaldte sprogphilosophiske Forestillinger som -klassiske Philologers Fordomme og ensidige Opfattelser angrebes og -afvistes, var i Hovedsagen Grundlaget for min hele Sprogbetragtning -fremstillet; dog bleve ikke uvigtige Afsnit, som jeg i mine -Forelæsninger udførte eller dog berørte (f. Ex. om den lexikalske -Betydningsrigdoms Udfoldning og Bevægelse, om Forholdet mellem Tale- -og Skriftsprog, om Sprogrigtighed og Sprogfeil o. s. v.), tilbage, og -deraf fremkom kun enkelte Antydninger i en senere (i 1871) ligeledes -som Universitetsprogram udgiven Afhandling: "Sprogvidenskabelige -Strøbemærkninger", medens en i 1866 i Videnskabernes Selskab -foredragen og i Oversigterne over dets Forhandlinger gjengiven Række -"Bemærkninger om Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler" -særlig gik over til Fremstillingen af nogle specielle Phænomener i -Latin og saaledes kom til at staae imellem den almindelige -Sprogbetragtning og den specielle klassiske Philologi. I Sammenhæng -fremtraadte denne Række af mine Arbeider først i den tidligere nævnte -tydske Oversættelse i mine "kleine philologische Schriften", der -udkom i 1875. Det blev derfor nødvendigt i Fortalen til denne Samling -at gjøre opmærksom paa, at den hele Betragtning af Sprogets Fremkomst -og Udvikling, der i de da nærmest foregaaende Aar af Amerikaneren -Whitney var given i Arbeider, som i engelsk og tydsk Form havde -fundet ikke ringe Udbredelse, ikke faa Aar forinden i alle væsentlige -Punkter og med skarpere dialektisk Opløsning af modsatte og afvigende -Opfatningsmaader var fremsat af mig, og at Whitneys Fremstilling -stundom indtil det enkelte Udtryk saa stærkt nærmede sig til min, at -Formodningen om en Benyttelse af mine Arbeider uvilkaarlig havde -paatrængt sig mine yngre Venner og heller ikke havde ladet mig -uberørt. Mod denne Formodning har Whitney, der er en Mand af meget -omfattende og selvstændige Studier, gjort Indsigelse, og jeg opgiver -den gjerne for blot at beholde og fremhæve den Bekræftelse af -Sandheden i den i de paagjældende Arbeider fremsatte Betragtning, der -ligger i Grundtankernes uafhængige Fremtræden og Gjennemførelse paa -to saa fjerne Steder, medens jeg dog ikke kan undlade ved -Sammenligning af den fortsatte Benyttelse og Indflydelse af -Whitneys Skrifter i Modsætning til mine Afhandlinger at se en ret -mærkelig Prøve paa den uheldige Stilling, hvori det mindre Folks -Videnskabsmænd befinde sig ligeoverfor dem, der færdes paa et -vidt udstrakt Folke- og Sprogomraade. Min (og Whitneys) hele -Sprogbetragtning gaaer ud paa i Sproget at erkjende og eftervise det -af Menneskets Forestillingsliv umiddelbart fremkaldte og skabte -Meddelelsesmiddel i dets af Forestillingernes Udvikling uden -beregnende Bevidsthed fremdrevne Uddannelse og i denne Uddannelse at -forfølge de naturlige Analogier og deres tilfældige Brydninger og -Spring, altsaa overhovedet at se Sproget i det hele i dets Forhold -til Aandslivet, af hvilket det bæres, og hvilket det tjener, og -dernæst tillige i dets Sammenhæng med Folkelivet paa dettes -forskjellige Trin og i dets historiske Forgrening. I den saavel -Sprogbevægelsens Natur opklarende som Folkenes Sammenhæng igjennem -Sprogene opsporende sammenlignende Sprogforskning erkjender jeg da -ogsaa fuldkomment Betydningen af Lydforskningen, forsaavidt den -efterviser de sammenhængende Bevægelser og Overgange i det af -Naturen tilbudne bløde og for Tilfældigheden mangesidig tilgængelige -Stof og de deri liggende fint udspundne Slægtskabsmærker, men jeg -negter ikke, at jeg tillægger en Phonetik, der forsøger at opstille -et regelmæssigt System af faste Love og ensidig fordyber sig i denne -rent ydre Side af Sproget, næsten ligesaa ringe Værd som de -overvundne Forestillinger enten om Sprogets usvigelige Logik eller om -dets Liv som en i sig selv udenfor Menneskene voxende og skabende -Organisme. - -Denne almindelige Betragtning af Sproget i dets Stræben efter -Konsekvens og i dets Konsekvensen dog brydende Bøielighed og usikre -Griben gjorde sig da ogsaa heltigjennem gjældende i min Opfattelse af -de to klassiske Sprog og i Forklaringen og Bedømmelsen af de deri -forekommende Phænomener og af de historiske Tvivl om Sprogbrug og -Betydning og traadte herigjennem i nær Forbindelse med min kritiske -Behandling af de gamle Skribenters Text. Den sidstnævnte Side af mine -Studier fik efter min Tilbagekomst til Universitetet en enkelt -omfattende Opgave i Behandlingen af den romerske Historiker Livius's -Text. Under min gjentagne opmærksomme Læsning af denne for den -romerske Oldtidskundskab saa overordentlig vigtige Forfatter havde -jeg efterhaanden, foruden at fremdrage en Mængde oversete og med Uret -tilsidesatte haandskriftlige Læsemaader eller Textrettelser af ældre -Philologer, selv med Benyttelse af de bedste Haandskrifters Spor -gjort et stort Antal for Meningen og for det rigtige Udtryk mere -eller mindre vigtige Rettelser, af hvilke ikke faa dels vare meddelte -i mine philologiske Skrifter, især Opuscula Academica, dels komne i -Omløb blandt mine Tilhørere og yngre Venner. Efterat min jævnaldrende -Ven: Rektor Ingerslev i en af ham foranstaltet Skoleudgave med -Anmærkninger af tre Bøger af Livius (21de-23de) efter særlig -Tilladelse havde offentliggjort og benyttet mine Rettelser til en -Række Steder i disse tre Bøger, lededes jeg baade ved Andres -Opfordring og ved den Interesse, som Syslingen med og den skarpere -Begrundelse af de Rektor Ingerslev meddelte Rettelser havde havt for -mig selv, til at foretage en sammenhængende Bearbeidelse af det hele -Bidrag, som jeg saae mig istand til at yde til Berigtigelsen af -Livius's Text, og saaledes fremkom mine i Aaret 1860 trykte -"Emendationes Livianæ", der paany bleve udgivne i 1877. Skriftet -knytter de enkelte Textrettelser og Bemærkninger til en forudskikket -methodisk Prøvelse af Overleveringskildernes Beskaffenhed og -Sammenhæng for hvert af de opbevarede Afsnit af Livius's Værk og -indeholder tillige en stor Mængde mere eller mindre omfattende -Bemærkninger om latinsk og speciel liviansk Sprogbrug. Her som -tidligere ved Bearbeidelsen af Cicero de finibus var det nødvendigt -stundom temmelig skarpt at rydde op i en vis philologisk Slendrian og -at paavise Manglerne ved nogle samtidige Arbeider af tydske -Philologer paa samme Omraade, og derved fremkaldtes naturligvis en -vis Modstræben og Uvillie mod den siden 1848 ogsaa af andre Grunde -ikke velsete Forfatter, men som ikke hindrede Bogen fra snart at -gjøre sig gjældende som Udgangspunktet og Grundvolden for en ny og -sikrere Fastsættelse af Livius's Text, en Indflydelse, der ogsaa -viste sig ved at fremkalde en temmelig talrig Række Bidrag til -Bearbeidelsen af Livius, som i det Hele søgte at slutte sig til min -Methode, vistnok med meget forskjelligt Held. Den Tanke laae nu nær -til den i disse Emendationes givne Behandling af en Række enkelte -Steder, i hvilke jeg havde egne nye Resultater at meddele, at føie en -hel Udgave af Livius, hvori Texten var fastsat efter de samme -Grundsætninger i Valget imellem Haandskrifternes Læsemaader og -Benyttelsen af Andres gode og sikre Rettelser, og denne Tanke -udførtes efter Opfordring fra forskjellige Sider med Understøttelse -af min Ven og Kollega Ussing i 1861 og de følgende Aar. Denne Udgave, -hvis enkelte Dele efterhaanden ere optrykte flere Gange, gav -naturligvis ved den fortsatte Prøvelse Anledning til ikke faa nye -Textrettelser, navnlig i stort Omfang i de sidste fem Bøger, idet jeg -dels selv i Sommeren 1863, dels min Discipel og Ven, nuværende Rektor -Forchhammer nøiagtig i Wien sammenlignede det eneste Haandskrift, -hvori disse Bøger ere opbevarede. - -En Modsætning til denne omfattende Beskæftigelse med en enkelt -Oldtidsskribent dannede mit næste større Skrift, mine i 1871 og 1873 -i to Bind udgivne "Adversaria Critica", hvortil i 1884 kom et mindre -tredie Bind. Min Bestræbelse for paa alle Hovedpunkter at vinde en -selvstændig Beskuelse af den græske og romerske Oldtid igjennem den -opbevarede Litteratur havde, som allerede anført, ført mig til en -gjennem hele min Professorvirksomhed uafbrudt fortsat og navnlig i -den anden Periode af min akademiske Virksomhed udvidet Læsning af -Oldtidsforfatterne, saavel de græske som romerske, der, med -Udelukkelse af enkelte afsides liggende Skrifter, efterhaanden i -Sammenhæng var naaet omtrent ned til det andet og tredie Aarhundrede -efter Christus, medens jeg naturligvis sporadisk i stor Udstrækning -havde syslet med langt sildigere Skrifter og Levninger. Under denne -ogsaa i sproglig og textkritisk Henseende, skjøndt naturligvis i -forskjellig Grad, omhyggelige Læsning var der nu opstaaet en Række -Textrettelser, som samlede nedlagdes og udgaves under den anførte, -ogsaa ved tidligere Philologers Arbeider benyttede Titel -("Adversaria" betegner egentlig: en Kladebog, Optegnelsesbog), -indledede med en almindelig, ved talrige Exempler oplyst Fremstilling -af Konjekturalkritikens Opgave og Methode. Det saare adspredte Stof, -som Værket i det Enkelte indeholder, kunde naturligvis kun -efterhaanden komme til Benyttelse og Anvendelse ved nye Udgaver af de -mange enkelte behandlede Oldtidsskrifter. Det voldte nogen -Overraskelse, at jeg, efterat jeg hidtil væsentlig havde indskrænket -mig til den romerske Litteratur, her ogsaa gjorde Krav paa ikke -ganske ringe Medvirkning ved de græske Forfatteres Bearbeidelse, -skjøndt min græske Syntax kunde have forberedt noget herpaa, og at -jeg, hvis tidligere kritiske Arbeider væsentlig havde beskæftiget sig -med to Prosaforfattere, Cicero og Livius, ogsaa berørte Digterne, -baade de græske og latinske, og denne Udvidelse af min textkritiske -Virksomhed saaes ikke overalt med velvillige Øine, saameget mere som -jeg paa ikke faa Steder i Arbeidet havde tilføiet almindelige, ikke -altid behagelige Bemærkninger om de enkelte Oldtidsforfatteres nyere -og nyeste philologiske Behandling. Hos mig selv var denne omfattende -textkritiske og særlig konjekturalkritiske Virksomhed fremkaldt ved -en logisk og æsthetisk Trang til skarp og klar Opfattelse af de gamle -Skribenters Forestillinger i Forhold til den gyldige Sprogform og de -historiske Forudsætninger under Hensyn til de sandsynlige Afvigelser -fra det Korrekte og Almindelige, og denne Trang næredes og -understøttedes ved den efterhaanden opstaaende Følelse af en vis -Sikkerhed og Virtuositet og ved den vundne Erkjendelse af en -videnskabelig Methode for Bedømmelsen af den Paalidelighed, hvormed -vi overhovedet besidde de gamle Skribenters Text og i det Enkelte -kunne prøve og eventuelt berigtige Overleveringen. Den tankeløse -Syslen med Læsemaader og Varianter, den grundløse Tvivl og de -famlende og letfærdige Indfald, de ofte aabenbare Forvanskninger af -Sprog, Tanke og Indhold, der tumle sig paa dette philologiske -Omraade, have altid været mig modbydelige, og som første Hovedregel -gjaldt det mig at søge fast Grund og Udgangspunkt og ledende -Begrændsning for den omskuende Søgen. Men, hvorvel jeg stundom maaske -under Læsningen af de gamle Forfattere kan have ladet mig fastholde -og hendrage for meget af denne Interesse for Textens Rigtighed, tabte -jeg dog aldrig Hovedformaalet: alsidig Beskuelse af Oldtiden og -dybere Indtrængen i enkelte Hovedsider af dens Udvikling af Syne. -Vidnesbyrd herom vare nogle mindre, til Philologiens reale og -historiske, baade græske og romerske Side hørende Afhandlinger, som -jeg efterhaanden i dette Tidsrum udgav, nemlig: "Om Granius -Licinianus" (i 1857 i Oversigten over Videnskabernes Selskabs -Forhandlinger), "om den dramatiske Poesis Frugtbarhed og de -ydre Betingelser derfor hos Athenæerne" (i 1863 i Tidsskrift -for Philologi og Pædagogik), "en Bemærkning om Forholdet mellem -Folkets og Domstolenes Kompetence hos Athenæerne, den saakaldte -Graphê paranomôn" (i 1864 i Videnskabernes Selskabs Oversigt), "om -Befalingsmændene og Forfremmelsesvilkaarene i den romerske Hær, -betragtede i deres Sammenhæng med Standsforholdene hos Romerne i det -Hele" (Universitetsprogram af mig som Rektor for 1864), "Bemærkninger -over T. Livius' Fremstilling af den romerske Historie med Henblik -paa den antike Historieskrivning i det Hele" (1876 i Videnskabernes -Selskabs Oversigt) og endelig: "Bemærkninger om enkelte Punkter af -den romerske Strafferetspleie i Republikens Tid" (Universitetsprogram -i mit Rektorat for 1879). Disse Afhandlinger bleve, med Undtagelse af -den sidste, derefter optagne i mine fornævnte "kleine philologische -Schriften" i 1875. -- I 1867 udgav jeg derhos, ligeledes som -Universitetsprogram, det allerede under Afsnitet for 1826 til 1848 -omtalte[107], første Stykke af "Kortfattet græsk Metrik eller -Fremstilling af de græske Digteres Versbygning", hvis 2det Stykke -jeg desværre ikke senere har fundet Leilighed til at udarbeide. I -1873 lod jeg i Tidsskrift for Philologi og Pædagogik efter Opfordring -trykke nogle af mig i philologisk Samfund forinden fremsatte -Bemærkninger om "En nylig funden græsk Indskrift" (i Thisbæ), ligesom -jeg i samme Tidsskrift senere fremsatte forskjellige mindre sproglige -Bemærkninger. - - {[107] Se ovenfor Side 107.} - -Afhandlingen om Befalingsmændene i den romerske Hær, i hvilken en -vigtig og med den hele aristokratisk-timokratiske Karakter af den -romerske Statsordning paa det Nøieste forbunden Særegenhed i -Hærindretningen første Gang opklaredes paa en Maade, der ikke tillod -eller har fundet Indsigelse i Hovedsagen, betegner i Forbindelse med -de tidligere latinske Afhandlinger om de romerske Kolonier og om -tribuni aerarii samt de to sidstnævnte Afhandlinger fra 1876 og 1879 -den under hele min philologiske Virksomhed fastholdte Stræben efter -en klar og omfattende Erkjendelse af det romerske Statsliv i dets -hele indre Sammenhæng og historiske Udvikling indtil Overgangen til -det byzantinske Rige, og de vare saaledes Forløbere for det -omfattende Arbeide, hvormed jeg i Hovedsagen afsluttede min -historisk-philologiske Forfattervirksomhed: "Den romerske Stats -Forfatning og Forvaltning" i to Dele, 1881-82, paa Tydsk i de samme -Aar[108]. Skjøndt først endelig redigeret og udgivet efter min Afgang -fra Universitetet, hænger dette Værk dog paa det Nøieste sammen med -min Professorvirksomhed som fremkaldt af denne og i alle Retninger -forberedet under den. Dets karakteristiske Eiendommelighed vil jeg -selv nærmest sætte i den alsidige, efter et harmonisk Totalbillede -stræbende Opfattelse af de til enhver Tid jævnsides i Sammenhæng sig -udfoldende Instituter og deres historiske Fremskriden og Omændring og -i den besindige Ro, hvormed under Betragtningen af det mægtige -historiske Phænomen den for de forskjellige Tidsaldre og tildels for -de forskjellige Sider af Indholdet i Fylde og Paalidelighed saa -yderst ulige historiske Overlevering er prøvet og sammenholdt med -den indre Udviklings naturlige Konsekvens og frie Tilfældighed, med -fast Adskillelse imellem fuld og sikker Vished, ubestemte Omrids og -udfyldende Formodning og med Fjernelse af al vilkaarlig Konstruktion. -Men ved denne Bestræbelse kom mit Værk nødvendigvis i Modstrid med -Retninger, der, fremtraadte og udviklede i Tydskland, ogsaa havde -vundet Indgang i England og Frankrig: baade den Niebuhrske, der -benytter den ogsaa af mig fuldkomment erkjendte Usikkerhed i den -ældre romerske Overlevering til ved phantasirig Gisning at udmale den -ældste og ældre Tids Forfatning endog i Enkeltheder og giver disse -Hypotheser Indflydelse paa Opfattelsen og Skildringen af den senere -Romerstat, medens for mig den senere, hos samtidige eller næsten -samtidige Vidner i brede Træk fremtrædende Skikkelse af de romerske -Statsindretninger danner Udgangspunktet, hvormed Overleveringen om -det Ældre og Oprindelige ved naturlig Forklaring af virkelige -Forandringer og Traditionens Misforstaaelser skal bringes i -Sammenhæng, -- og den Mommsenske, der lader de romerske Instituter -udvikle sig efter visse theoretiske Grundbegreber, der underlægges -den ældste Folkebevidsthed. Da min Fremstilling i sammentrængt og -overskueligt Omfang skulde sammenfatte den romerske Stats Forfatning -og Forvaltning ligefra den ældste Tid ned til Overgangen i den -byzantinske Form, tilstedede den aldeles ikke den detaillerede -Bevisførelse, som jeg ved et Par enkelte Afsnits monographiske -Behandling tidligere havde givet. Den var derhos lige langt fra at -anbefale sig ved Foredragets rhetoriske Pragt og ved en til Skue -baaren Originalitet i Synsmaade; det var, som jeg sagde i Fortalen, -Originalitet nok paa dette Omraade ikke at jage efter Originalitet. -At nu en saadan Fremstilling let og hurtig skulde trænge igjennem og -i sin Helhed gjøre sig gjældende, derpaa regnede jeg ved Udgivelsen -ikke, men at den efterhaanden vil skaffe sig Indgang og holde sig -opreist, derom nærer jeg en rolig Forventning. - - {[108] Ved den tyske Bearbeidelse havde jeg det Uheld, at den - forresten samvittighedsfulde holstenske Skolemand, der skulde staae - mig bi ved Oversættelsen og Korrekturen (tidligere en kort Tid min - Tilhører), var betagen af en Forkjærlighed for gammeldags Udtryk og - Vendinger (f. Ex. "Mund" for "Vormundschaft", "sintemal" o. s. v.), - der beredede mig ikke ringe Besvær med Fjernelsen og hist og her - efterlod Spor, der ikke gjorde min sammentrængte og noget tunge - Stil lettere.} - -Min philologiske Virksomhed som Lærer og Forfatter har været baaren -af en dyb Overbevisning om Betydningen af, hvad jeg ofte har kaldt -den autoptiske Beskuelse af de primitive, til fuld Udvikling og -Bevidsthed bragte og i Ordets klare Form bevarede Kulturskikkelser -som Grundlag for den moderne Dannelse og for den denne Dannelse -forberedende og styrkende Undervisning. Men ved Siden af den af denne -Overtydning udspringende Glæde ved mit philologiske Arbeide gik, som -jeg ovenfor har sagt, en tidlig vaagnet og omend tilbagetrængt, dog -aldrig udslukt Trang til Syslen med andre og mere almindelige -Erkjendelsesproblemer. Denne Trang forstærkedes med Aarene og ved -Livets Kampe og Erfaringer, og den gjorde sig endmere gjældende, da -med mit Syns Svækkelse og, hvad Læsning og Skrift angaaer, Udslukning -fra 1876 af Beskæftigelsen med Oldtidens Skrifter og Monumenter i den -hidtidige indtrængende Form blev mig mere og mere vanskelig. Efterat -derfor Værket om den romerske Statsforfatning, der for en Tid havde -fremkaldt den ældre Interesse i fuld Energi, var tilendebragt, har -mit philologiske Arbeide, foruden den fornyede Textrevision af Dele -af Livius og Cicero med de derved fremkaldte Overveielser, væsentlig -indskrænket sig til at forfølge, hvad der af nye Mindesmærker og -Vidnesbyrd fremkom om det romerske offentlige Liv[109], og til -fornyet Læsning af enkelte Oldtidsskrifter (særlig Homer) til -Gjenoplivelse af det almindelige Indtryk[110]. Muligvis har en vis -Forstemning over den smaalige og adspredte Travlhed, der ofte har -gjort sig gjældende i den philologiske Litteratur, idet, med ringe -Indblik i det Centrale af Oldtiden og dens Litteratur, afsides -Bipunkter uforholdsmæssig fremhæves eller ofte behandlede Spørgsmaal, -tildels af ringe Vigtighed og uden Stof til nogenlunde sikker -Besvarelse, gjennempløies med nye Gjætninger, bidraget noget til -denne Indskrænkning. Det ligger i den klassiske Philologis Natur, at -den af sine Dyrkere mere kræver klar og indtrængende Tilegnelse og -Beskuelse i Forhold til den moderne Bevidstheds skiftende -Standpunkter end omfattende nye Resultater, og man ledes derfor ofte -til det Ønske, at Forfatterfrugtbarheden paa dette Omraade var -mindre, end den nu fremtræder, navnlig i Programmer, Disputatser, -Kommentarer over visse Forfattere og Afhandlinger i Tidsskrifter. -Men Hovedgrunden til den forandrede Retning i min aandelige -Sysselsættelse laae dog andetsteds. - - {[109] I denne Sammenhæng skal jeg endnu kun anføre, at jeg den - 21de Marts 1884 i Videnskabernes Selskab fremsatte nogle - "Bemærkninger om Forskjellen mellem de hos Grækerne og Romerne - gjældende Bestemmelser og Vedtægter om Slavers Frigivelse og de - Frigivnes Stilling" (trykte i Oversigten over Selskabets - Forhandlinger), og at jeg den 23de April 1885 i philologisk Samfund - leverede et Par Bemærkninger til Livius (om Centumviralretten m. - m., se Udsigten over dets Virksomhed for 1884-1885).} - - {[110] Udgiverens Anmærkning: Til den til Erindring om den afdøde - unge, dygtige franske Philolog Charles Graux, med hvem min Fader - var kommen i venskabelig Forbindelse, udgivne Samling: "mélanges - Graux" leverede han endelig en lille Artikel om Fragmenter af - græske Digtere hos Athenæus.} - -Jeg har allerede gjentagende havt Leilighed til at nævne min -Forbindelse med philologisk historisk Samfund, der blev stiftet i -1854, og i hvis Møder jeg gjerne og jævnlig deltog for derigjennem at -vedligeholde og udvide min Forbindelse med de yngre philologiske -Studerende og det ikke udelukkende af den klassiske Retning. -- Men -ogsaa til Studenterne som Helhed traadte jeg paany i nærmere -Forbindelse, da Studenterforeningen den 13de April 1878 efter H. N. -Clausens Død valgte mig til Æresmedlem, og da man ved mit -Professorjubilæum i 1879 opstillede min Buste dernede og Studenterne -bragte mig et Fakkeltog. Ved begge Leiligheder afholdtes der -Festligheder med smukke Sange af Ploug, E. Lembcke o. s. v. Min høie -Alder og mit Syn tillod mig naturligvis kun i ringe Grad at deltage i -de Unges Samliv, men jeg fandt dog Leilighed til at vise min -Taknemmelighed ved der at holde tvende Foredrag: i 1879 "Om Begrebet -og Betydningen af Folkeeiendommeligheden (Nationalkarakteren)" og i -1880 "Om de smaae Folks Stilling og Vilkaar i det almindelige -Aandsliv og Kulturbevægelsen", begge kort efter trykte efter -Hukommelsen i det da stiftede Letterstedtske Tidsskrift, af hvis -Bestyrelse for Danmark jeg var bleven Medlem i April 1875. -- Ved min -mangeaarige Deltagelse som gammel Examinator og Æresgjæst i de gamle -Studenters Jubelfester skal jeg ikke her dvæle, skjøndt den har -beredet mig megen Glæde ved den ogsaa derigjennem vundne Bekræftelse -paa det gode Forhold, hvori jeg altid har staaet til de Studerende. - -Jeg kan selvfølgelig ikke slutte Oversigten over dette Afsnit af mit -Liv og min Virksomhed uden endnu særlig at berøre mit Forhold til det -danske Videnskabernes Selskab, i hvis Arbeider jeg ikke blot deltog -som Medlem -- jeg har, som allerede omtalt, leveret flere Bidrag -dertil ogsaa efter min Tilbagetræden fra Universitetet --, men for -hvilket jeg derhos fra 14de Mai 1852 i en Aarrække fungerede som -Arkivar eller, som Stillingen nu rigtigere betegnes, som Redaktør, -idet det paahviler den nævnte Funktionær at besørge Udgivelsen af -Selskabets Skrifter. Efter at have nedlagt denne lønnede Post, -fungerede jeg derhos efter A. S. Ørsteds Død først en kort Tid som -Vicepræsident for Selskabet og blev derpaa fra 1867 valgt og senere -gjenvalgt til dets Præsident. Hovedledelsen af Selskabets Virksomhed -har iøvrigt efter Selskabets Vedtægter og hele Indretning altid -ligget hos Sekretæren, medens Præsidenten -- hvilken Post fra den -første Præsidents: Grev Holsteins Tid stadig havde været beklædt af -Statsembedsmænd i de høieste Stillinger og først ved Ørsted og -endmere ved mig gik over til et af Selskabets ordentlige Medlemmer -- -egentlig kun har at repræsentere Selskabet udad og at lede -Forhandlingerne i Møderne. I denne sidste Henseende er det lykkedes -mig at vinde og vedligeholde mine Kollegers Velvillie og maaske at -bidrage til at afværge et og andet Sammenstød. Men jeg blev unegtelig -overrasket, om end paa en glædelig Maade, da mine Kolleger i -Selskabet, i Anledning af 50 Aarsdagen for min Indtræden i samme, den -27de December 1883, til Minde om min Virksomhed i og for Selskabet -toge den Beslutning, at der hvert 5te Aar skulde kunne tildeles en -dansk Forfatter en Guldmedaille under Navn af den Madvigske -Æresmedaille som Belønning for et Skrift over Emner af sproglige -eller historiske Videnskaber, hvilken Medaille derhos samtidig -overraktes mig i Anledning af mit Skrift om den romerske -Statsforfatning og Statsforvaltning[111]. - - {[111] Udgiverens Anmærkning: Det bør maaske rettest her nævnes, at - min Fader i 1868 var bleven Medlem af Videnskabernes Selskab i - Upsala, i 1869 af Videnskabernes Akademi i München, i 1871 af de - tilsvarende Selskaber i Gøttingen og St. Petersborg, i 1876 af det - tilsvarende Selskab i Kristiania og af det franske Instituts - "academie des inscriptions et belles lettres" (hvis "Correspondant" - han havde været i flere Aar), i 1877 af "academia dei Lincei" i - Rom, i 1878 af "the royal society" i Edinburg og i 1885 af det - helleniske philologiske Selskab i Konstantinopel.} - -Da Eieren af Bryggeriet Carlsberg J. C. Jacobsen i 1876 med storartet -Gavmildhed stiftede "Carlsbergfonden" til Fremme af videnskabelige -Formaal og stillede denne Stiftelse med dens rige Midler under en -lønnet Bestyrelse af 5 Medlemmer, som vælges paa 5 Aar af -Videnskabernes Selskab, valgtes jeg til at indtræde i denne -Bestyrelse og gjenvalgtes senere dertil, idet jeg tillige af mine -Kolleger i Direktionen kaaredes til dens Formand. Den derved mig -tilfaldne Indflydelse paa videnskabelige Arbeiders og Foretagenders -Understøttelse og Fremme har jeg i Forening med mine Medbestyrere -bestræbt mig for at anvende samvittighedsfuldt. -- En lignende -Indflydelse paa et ganske specielt Omraade og med meget ringere -Midler betroedes mig ved den mig den 30te Mai 1879 efter A. W. -Scheels Død givne kongelige Udnævnelse til 2det Medlem af Bestyrelsen -for den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse, der i sin Virksomhed -iøvrigt væsentlig forfølger philantropiske og patriotiske Formaal. - -At jeg efterhaanden gjennemgik en Række Trin af Rang, Titler (den 6te -Oktober 1852 udnævnt til Etatsraad, den 1ste Januar 1856 til -Konferentsraad) og Ordensdekorationer er der kun forsaavidt Grund til -at omtale, som jeg ønsker at fremhæve, at det ingenlunde er undgaaet -min Opmærksomhed, at den efter min virkelige Embedsstilling og -Virksomhed usædvanlige og uforholdsmæssige Mængde og Grad af deslige -Udnævnelser, der er falden i min Lod, for en stor Del er fremkaldt -ved tilfældige Omstændigheder. Jeg ønsker i denne Henseende her at -lette mit Hjerte ved en Forklaring og Forsikring. Da i Efteraaret -1859 daværende Finantsminister Fenger henvendte sig til mig om for -den forestaaende Samling af Rigsraadet paany at overtage Pladsen som -Præsident, udtalte jeg for ham, at denne Stilling, foruden dens -iøvrigt paa den Tid lidet tiltrækkende Beskaffenhed, ogsaa derved -blev mindre behagelig, at Regjeringen selv i sit Mismod over -Protesterne mod Raadet og Slesvigholstenernes Udtræden deraf syntes -at behandle dette mindre hensynsfuldt, og kom derved til at nævne de -nylig samtidigen Landsthingets og Folkethingets Formænd tildelte -Dekorationer som Dannebrogsmænd med Forbigaaelse af Rigsraadets -Formand. Denne tilfældige Ytring havde til Følge, at jeg faa -Dage efter (den 2den Oktober) overraskedes i høi Grad ved at -benaades med Storkorset af Dannebrog, en Æresbevisning, der af -Universitetsprofessorer kun var bleven H. C. Ørsted tildel henimod -Slutningen af hans lange Bane (-- den 18de Novb. 1871 blev jeg først -Dannebrogsmand). Men, kan det her bebreides mig ved en ubetænksom -Ytring at have foranlediget mig tildelt en overdreven og aldeles -udenfor mine Tanker liggende Udmærkelse, vil jeg paa den anden Side -ikke fortie, at jeg ikke blot med Overraskelse, men med Undseelse og -Sorg modtog Elephantordenen ved Universitetets Jubelfest. Meddelelsen -herom gjordes mig Pintsedag 1879, tre Dage før Festen. Jeg følte mig -aldeles overvældet ved mod Slutningen af mit Professorliv at skulle -modtage en Æresbevisning, som ikke blot ingen Universitetslærer -nogensinde havde opnaaet eller kunnet tænke paa at opnaae (-- og jeg -havde dog havt H. C. Ørsted og A. Øhlenschlæger til Kolleger --), men -som bestandig havde været betragtet som Lønnen for udmærkede -Tjenester i Statens høieste og vigtigste Stillinger; jeg betragtede -det paa engang endog som et politisk Misgreb at forringe den -Anseelse, hvori Elephantordenen traditionelt stod ogsaa ligeoverfor -Fremmede, ved en Anvendelse udenfor den almindelig forudsatte snevre -Kreds og som en Byrde for mig under mine øvrige beskedne Livsvilkaar -at betegnes som henhørende til "de høie Herrer" (grands seigneurs); -jeg forestillede Ministeren dette og bad ham indstændigen foranledige -Udnævnelsen tagen tilbage, og, da han erklærede, at dette var -ham umuligt, henvendte jeg mig, hvor optagen jeg end var af -Festforberedelserne, i samme Øiemed til Justitsministeren og til -Geheimekabinetssekretæren, men, da ogsaa disse betegnede Sagen som -endelig afgjort, maatte jeg lade det blive derved. Naturligvis var -det iøvrigt nærmest Universitetet i det Hele, som man ved denne -Udnævnelse vilde vise en Opmærksomhed i dets Rektors Person, da der -ikke kunde tillægges ham som endnu fungerende Embedsmand en -Rangtitel. Det var da ogsaa nærmest paa Universitetets Vegne, at jeg -modtog de Dekorationer som Ridder af den hvide Ørns Orden[112] og -som Storofficer af Æreslegionen, ved hvilke samtidig den russiske og -franske Regjering[113] vilde vise deres velvillige Deltagelse i vort -Universitetsjubilæum[114][115], ligesom det ogsaa skyldtes dette -Jubilæum, at jeg af vort juridiske Fakultet da kreeredes til "doctor -juris", hvad jeg unegtelig efter mine Interesser satte Pris paa[116], -og at jeg kort efter valgtes til Æresprofessor ved Universiteterne i -Odessa og Kiew. -- Ved Andet af denne Art (Udnævnelse til -Geheimekonferentsraad 28de December 1881 osv.) er der ingen Anledning -til at dvæle. - - {[112] Udgiverens Anmærkning: Det bør dog maaske bemærkes, at i - Kommunikationsskrivelsen fra den russiske Undervisningsminister, - Grev Tolstoy betegnedes Modtageren som: "considéré à iuste titre - comme doyen des latinistes du monde entier".} - - {[113] Frankrig har jeg dog besøgt, men med Rusland er jeg aldrig - traadt i anden Forbindelse, end at jeg i 1874-75 for de fire danske - Philologer, som da modtog Ansættelse i Rusland, førte Forhandlinger - derom gjennem det danske Gesandtskab i St. Petersborg med det - russiske Undervisningsministerium.} - - {[114] Ogsaa mit Valg i 1876 til udenlandsk Medlem af det franske - Institut: "academie des inscriptions et belles lettres", efterat - jeg i flere Aar havde været dets "correspondant", skyldtes maaske - noget en Sideindflydelse: Forstemningen mod Tyskland.} - - {[115] Paa en noget lignende Maade var jeg nærmest som Følge af min - Nærværelse som en af vort Universitets Repræsentanter ved - Universitetsjubilæerne i Leyden, Kristiania og Lund bleven udnævnt - til Ridder af den nederlandske Løveorden (i 1875) og til Storkors - af Nordstjerneordenen (i 1868) og St. Olafsordenen (i 1871). -- Da - jeg i 1869 under mit Ophold i Italien blev Ridder af den preussiske - Orden "pour le mérite" (dens Fredsklasse), var det derimod - unegtelig en Ære, der vistes Philologen, uden at jeg her skal komme - ind paa de Betænkeligheder, som jeg under Hensyn til Tydsklands - Forhold overfor Danmark nærede ved at modtage samme, men som jeg -- - paa forud underhaanden sket Forespørgsel -- troede at burde - tilsidesætte.} - - {[116] Som Følge deraf kunde jeg ikke modtage det mig i 1884 ved - Universitetsjubilæet i Edinburg tilbudne Valg til "Doctor of - laws".} - -Mit Familieliv hengled i Aarrækken fra 1851 til 1879 uforstyrret i -den stille Skikkelse og de beskedne Vilkaar, hvori det tidligere var -ført. I 1852 (den 3die August) døde min Moder, 75 Aar gammel, -efterat jeg kort forinden havde havt Leilighed til at besøge hende -for sidste Gang i min Fødeby, der i 1873 hædrede mig ved at vælge mig -til Æresborger, ligesom Bornholmere paa min 70aarige Fødselsdag i -1874 lode min Buste opstille ved Indkjørslen til Byen Nord fra. -- En -rig Nydelse og Glæde fandt jeg og alle Mine saagodtsom hver Sommer -ved et forfriskende Landophold paa forskjellige Steder. Saaledes -besøgte jeg forskjellige Sommere i længere Tid min yngre Broder Lægen -og hans Hustru først paa Frederiksværk og senere gjentagne Gange i -Haderslev (i 1854, da jeg feirede mit Sølvbryllup dér i al Stilhed -med min Familie og min nær derved i Hoptrup boende Ungdomsven -Marckmann, i 1866, i 1873 og senest i 1883[117]). I 1855 benyttede -jeg under min Ven Bojesens og Hustrus Fraværelse Rektorboligen i Sorø -og i 1871 opholdt jeg mig en kort Tid ved Geheimeraad Halls Velvillie -paa Herlufsholm. I 1858 og 1860 boede jeg paa Nybrogaard ved -Bagsværd, i 1863 i Hellebæk, i 1869 ved Nyholte Kro og i 1865, 1867, -1868 og 1870 paa forskjellige Steder mellem Rungsted og Vedbæk, og i -denne sidste Egn har jeg derpaa fra 1874 stadig havt Sommerbolig i -det af min Familie leiede saakaldte "Jægerhuset" under Smidstrupgaard -i Kanten af den smukke Folehaveskov med en herlig Udsigt over Sundet -og med Leilighed for mig til at tilfredsstille min fra Barndommen -bevarede Trang til Søbade. Vor Kreds udvidedes i 1867, da min ældste -Søn, nu Assessor i Landsoverretten i Kjøbenhavn, tilførte mig en -Datter af min oftere nævnte, afdøde Ven, Professor i Mathematiken -Chr. Jürgensen som Svigerdatter, og med dem have vi havt fælles -Sommerophold saavel andetsteds som stadig paa Jægerhuset[118]. Paa -dette sidste Sted feiredes ogsaa i 1879 mit Guldbryllup (den 7de -August) kort efter Universitetsjubilæet; min allerede dengang -svagelige trofaste Hustru overlevede iøvrigt kun denne Glædesdag lidt -over et Aar (død 19de Septb. 1880, henved 83 Aar gammel). - - {[117] Under Besøget i 1883 afholdtes der den 24de April et smukt - Festmaaltid for mig af en stor Del Nordslesvigere, hvilket - selvfølgelig beredede mig en stor Glæde, om end blandet med megen - Vemod.} - - {[118] Dér havde jeg ogsaa særlig Leilighed til at fortsætte min - Samværen med forskjellige yngre philologiske Studenter, idet mit - svage Syn gjorde mig det nødvendigt at have en saadan boende i min - umiddelbare Nærhed for daglig at assistere mig i flere Timer som - Sekretær, -- og der samledes jævnlig uden særlig Indbydelse Venner - af mig og mine Børn med os saavel som om Vinteren Onsdag Aften i - min Bolig i Kjøbenhavn.} - -Jeg har allerede tidligere omtalt de af mig hvert Aar til Landets -forskjellige Egne foretagne Examensreiser, hvortil knyttede sig -enkelte Smaaudflugter, f. Ex. til Himmelbjerget og Silkeborg osv. I -1856 fik jeg derhos Leilighed til med mine Døtre at gjøre et kort -Besøg paa Møen. En endnu større Betydning for mig havde i dette -Tidsrum, foruden de ovenfor omtalte korte Besøg ved nogle fremmede -Universiteter i Anledning af Jubelfester, et Par længere Reiser i -Udlandet. -- I 1860 tilstodes der mig saaledes et lille Beløb -(saavidt jeg mindes: 400 Rdl.) for under en Reise, der dog tillige -væsentlig skulde tjene til Forfriskelse, at gjøre mig noget bekjendt -med det franske lærde Skolevæsen: #enseignement secondaire#; paa et -længere Ophold i Tydskland forbød Stemningen imod Danmark og særlig -mod Præsidenten i Rigsraadet mig at tænke. Reisen gik da i den sidste -Halvdel af August i hurtig Flugt ned til Bodensøen og derfra over -Kostnitz og Schaffhausen (Lauffen) ind i Schweitz, hvor jeg i -en Tid af omtrent 14 Dage besøgte Zürich og Egnene omkring -Vierwaldstättersøen og gjorde et let Bekjendtskab med Alpenaturen ved -en Fodvandring fra Thun over Interlaken til Meyringen og derfra -gjennem Grindelwalddalen tilbage til Thun[119]. Derfra reiste jeg -over Bern og Neufchatel til Genf, hvor jeg under et Ophold af en halv -Snes Dage -- de første, jeg tilbragte i franske Omgivelser, -- gjorde -et flygtigt Bekjendtskab med det derværende Akademi eller Gymnasium, -medens jeg tillige besteg det Genf mod Syd begrændsende Mont Salève. -Fra Genf reiste jeg til Lausanne og dernæst hurtigen gjennem Wallis -og over Simplon til Mailand, idet jeg kun gjennem Taage og Regn -skimtede Lago maggiore ved Arona. Fra Mailand, hvis Domkirke og andre -Bygninger og Kunstsamlingen i Bréra i høi Grad sysselsatte mig, -medens jeg kun kunde gjøre et flygtigt Besøg i det Ambrosianske -Bibliothek, gjorde jeg en Udflugt til Comosøen (Bellaggio og Villa -Carlotta) og tog derfra over Valpladsen ved Magenta forbi Marengo og -Alessandria over og, hvis man paa Grund af de mange Tunneler vil -udtrykke sig saa, gjennem Appenninerne til Genua, hvor jeg ikke -forsømte Malerisamlingen i Palazzo Brignole eller Dorianernes -Mindesmærker (Palads og Kirke), og hvor jeg modtog et mægtigt Indtryk -af det udenfor den herlige By sig udbredende Middelhav. Efter en -Udflugt til Villa Palavicini, hvor jeg første Gang, en deilig -Septemberdag, saae Sydens Flora i fuld Pragt, gik jeg tilsøs til -Nizza, paa hvilken By med dens Omgivelser jeg kun kunde ofre to Dage, -men hvor jeg dog benyttede Leiligheden til at se de i Nærheden -liggende Levninger af et romersk Amphitheater og at besøge det herlig -liggende Kloster Cimiès (Cimella-Cemenelium), i hvilket jeg havde en -ret interessant Samtale med en af sit Bekjendtskab med Rousseau og -Voltaire sig rosende Munk. Ligesom fra Genua til Nizza havde jeg -ogsaa fra Nizza til Marseille en høist ubehagelig Dampskibsreise ved -Nattetider uden nogen Leilighed til Iagttagelse af eller Glæde over -Hav og Kyst, og Schweitz og Italien havde opholdt mig saalænge, at -jeg, ene beriget med et overfladisk Indtryk af Marseilles storartede -Havn, uopholdelig maatte ile over Lyon og Dijon til Paris. Opnaaelsen -af Adgangen til at hospitere i de franske, navnlig parisiske, Lyceer -var dengang forbunden med saamange Formaliteter, idet Sagen maatte -gaae igjennem det danske Gesandtskab, det franske Udenrigsministerium -og Undervisningsministeriet, at Tilladelsen dertil først meddeltes -mig lige før min Afreise og derfor ikke benyttedes. Desto friere -kunde jeg anvende Tiden, saavidt den strakte til, paa Louvres og -Luxembourgs Kunstskatte og paa at faae et klart Billede af Paris og -dens nærmeste Omgivelser (St. Cloud og Versailles) som Skueplads for -de store historiske Begivenheder, der allerede fra min første -Skoletid stærkt havde beskæftiget mig. Efter 19 Dages Ophold i Paris -gik jeg over Lüttich, Aachen og Köln i Oktober tilbage til Hjemmet. -Det laae i Sagens Natur, at jeg ved en saa hurtig Reise ikke kunde -tænke paa at gjøre dybere Indblik i videnskabelige og litterære -Forhold eller træde i nærmere aandelig Berørelse med betydelige -Personligheder, men maatte søge Udbyttet i de vexlende Naturindtryk, -som jeg stræbte at gribe og fastholde klart, og i Beskuelsen af -Kunstværker og Monumenter og Kulturlivets ydre og iøinefaldende Præg. -Dog bevarer jeg en venlig Erindring om den Velvillie, hvormed i Paris -Philologerne og Litterærhistorikerne Hase, Le Clercq og Eggér og -Historikeren Geffroy, hvilken sidste jeg allerede havde truffet i -Kjøbenhavn, kom mig imøde, og det var ikke uden Interesse, at jeg ved -en Fest i Institutet, af hvis ene Afdeling jeg senere blev Medlem, -vexlede nogle Ord med den næsten fra Aarhundredets Begyndelse -bekjendte Physiker Biot og den fra den Orléanske Parlamentarismes Tid -berømte Villemain. -- Min tidligere nævnte korte Udflugt til Wien i -August 1863 (i det Hele ikke fulde fjorten Dage) savnede dog ikke -udenfor Arbeidet i det keiserlige Bibliothek et pikant Indtryk, idet -jeg, under Keiser Franz Josephs Fraværelse ved den saakaldte -Fyrstedag i Frankfurt, der var beregnet paa at byde Preussen Spidsen, -saae Prinds Carl af Preussen inspicere Wiens Garnison som Del af det -østerrigske Forbundskontingent; at Preussere og Østerrigere den -følgende Vinter i Forening skulde trænge ind i Danmark, anede dengang -Ingen. - - {[119] Jeg kan ikke negte mig fra denne Fodvandring at hidsætte et - Par Træk til Betegnelse af, hvorledes jeg paa den frigjorde mig fra - Studerekammerets Erindringer og hengav mig til Omgivelsernes friske - Indtryk. Fra Giessbach steg jeg uden nogensomhelst Veiledning - gjennem en vildsom og skovrig Klippeegn ned i den nedre Haslidal; - pludselig overraskedes jeg af en voldsom Larm og Banken, der syntes - at foregaae indenfor de glatte Klippeflader paa min høire Haand, og - blev et Øieblik noget uhyggelig tilmode, indtil jeg opdagede, at - det Hele kun var Gjenlyden af de Arbeider, der foregik ved et - Veianlæg i det ligeoverfor mod Nord liggende Bjergpas Brünig, og - paa en Gang fik Klarhed over, hvorledes de oldnordiske - Forestillinger om de i Bjergenes Indre smedende Jætter rimeligvis - ere opstaaede. I Rosenlavi paadrog jeg mig en heftig Forkølelse ved - hed og træt at lægge mig til at sove i det eneste Værelse i - Hotellet, der kunde indrømmes mig, men hvor Gulvet lige iforveien - var vasket. Forkølelsen blev efter den umiddelbart paafølgende - Vandring over "Grosser Scheideck" i Grindelwald og efter Besøget af - den nederste Del af Gletscheren til en Feber, som jeg paa egen - Haand kurerede ved et varmt Bad i en meget primitiv Badeanstalt for - Fragtmænd og Bjergførere, idet jeg ledsagede Badet med en dygtig - Slurk Vin for at falde i Søvn. Næste Dag var jeg istand til med en - Fører at ride over "Kleiner Scheideck" til "Wengern-Alp" ad - Bjergstier, der unegtelig saae noget betænkelige ud for en Mand, - der aldrig havde været Rytter eller havt Talent i den Retning, og - som ikke siden 1846 (paa Kahlenberg ved Wien) havde besteget en - Hest.} - -I 1869 opfyldtes, da jeg næsten var 65 Aar gammel, min i Barndommen -vakte og under mine philologiske Studier idelig fornyede og skærpede -Længsel efter at se det Italien, hvoraf jeg i 1860 kun havde berørt -det nordlige Forland (det gamle Gallia cisalpina) og endda kun dettes -vestlige Del, -- og ved et, efterat Reisen allerede var besluttet i -et mindre Omfang, anonymt af en Kreds af velstaaende Medborgere, hvis -Navne jeg først flere Aar efter maatte faae at vide, til min -Raadighed stillet Beløb af 3000 Kr., hvilket jeg efter nogen -Betænkning modtog, og for hvilket jeg blev dem megen Tak skyldig, -lykkedes det mig at give min Reise et Omfang i Tid, Rum og -Behagelighed, som væsentlig udvidede og forøgede dens Udbytte. Den -20de Marts forlod jeg Kjøbenhavn for over Hamborg, Kassel og München, -hvor jeg venlig modtoges af den gamle L. Spengel, af Halm og Christ, -men kun tilbragte en enkelt Dag, at ile over Alperne og Brennerpasset -til det med Længsel imødesete Land. Det første Indtryk var ikke -opmuntrende. Betagen af et pludseligt og stærkt Mismod over min -utilstrækkelige Forberedelse til Reisen, særlig over min Mangel paa -Færdighed i Italiensk, førtes jeg i mørk Stemning og i mørk og kold -Nat paa Jernbanen fra Innsbruck igjennem Etschdalen til Verona, hvor -Veiret var koldt og stormende[120] -- hvilket dog ikke hindrede mig i -at glæde mig over Amphitheatret, Kirken St. Zeno og Scaligernes -Mindesmærker --, og under Rækker af Regnskyl og gjennem Uveirsskyer, -der ikke stod tilbage for den mørkeste Novemberdag i Norden, -fortsattes Reisen uden Standsning over Vicenza og Bologna og over de -snebedækkede Apenniner, indtil jeg, medtagen af Kulde, om Natten -naaede Florents for at finde et Par Timers Hvile i et slet Hotel i en -Udkant af Byen. Næste Dag var imidlertid Alt forandret. I varmt -Solskin foer jeg, destoværre altfor hurtig, forbi det gamle -Østetruriens Byer (Cortona, Arezzo) og Trasimenersøen gjennem Umbrien -(Spello, Perugia) til Foligno, hvor jeg paa Jernbanestationen fik en -dansk Hilsen, og derfra ind i Tiberegnene og til Rom, som jeg naaede -den 30te Marts. Endnu fulgte der en kold og mørk Dag, men den sidste. - - {[120] Jfr. Side 43.} - -Jeg var i min fremrykkede Alder og med et allerede aftagende Syn ikke -kommen til Rom eller overhovedet til Italien for at sammenligne -Haandskrifter, dechiffrere Indskrifter eller gjøre andre -archæologiske Detailstudier, men for dels at nyde den umiddelbare -Glæde over alt det Skjønne i Natur og Kunst, dels at vinde et klart -Overblik, omend kun i store Omrids, af de naturlige Forhold og -Betingelser, under hvilke den romerske Stat og overhovedet det -romerske Liv i Oldtiden havde udviklet sig, og over det gamle Roms i -Monumenterne fremtrædende topografiske Skikkelse i det Store. I begge -Retninger havde jeg et rigt Udbytte og stor Tilfredsstillelse. Jeg -fandt mig, understøttet af en naturlig Evne til hurtig og sikkert at -orientere mig, strax meget let tilrette i Rom og dets nærmeste -Omgivelser (-- allerede den første Aften vandrede jeg Kl. 9 alene fra -Ripettaen gjennem en Række Gader til Hotellet ved Kirken Sta Maria -sopra Minerva --) og færdedes uafbrudt uden Træthed og uden ængstelig -Forsigtighed mellem Kunstsamlingerne og Mindesmærkerne, ogsaa de fra -den romerske og pavelige Middelalder, hvis Historie levende havde -interesseret mig. Den vundne Belæring var, uden Fordybelse i -specielle Enkeltheder, ikke ringe. Naar man fra Kirken S. Pietro in -Montorio, det gamle Ianiculums Høidepunkt, udover den nedenfor -liggende By og Kampagnen tydelig ser Byerne paa Albanerbjergene og -skimter Volskerbjergene, falder der et eiendommeligt Lys over den -ældste romerske Historie, og mig i det Ringeste tiltrak Caecilia -Metellas Monument ikke meget stærkere end de ligeoverfor liggende -Levninger af en middelalderlig Borg. Samtidig glædede jeg mig ved -Samlivet med danske Venner og Bekjendte, som tilfældigvis i det -Foraar og Sommer talrigen samledes i Rom; vi vare paa en Gang syv -forhenværende danske Ministre dér, nemlig foruden mig Hall, Casse -(begge med deres Familier), Lehmann, Wolfhagen og en kort Tid -Rosenørn-Teilmann og Krieger. Til disse kom Familien Hammerich fra -Iselingen, V. Bergsøe, en kort Tid Skuespillerinderne Fru Eckardt og -Frk. Bournonville og ligefør min Afreise Malerne Marstrand og -Skovgaard, med hvem jeg derfor kun traf saavidt sammen, at jeg mange -Aar efter i en da udgiven Samling af Breve af Marstrand med -Tilfredshed kunde læse et Vidnesbyrd af ham om, at, medens de andre -Danske fordetmeste vare tagne bort fra Byen, Madvig endnu færdedes -der med ungdommelig Kraft og Munterhed. Ikke ringe Fornøielse -skaffede mig ogsaa en ved Kvartetsang forbunden Forening af Musikeren -Ravnkilde, Maleren Rosenstand og Billedhuggerne Børjeson (svensk) og -Hartmann, der venlig sluttede sig til mig, og med hvem jeg gjorde et -Par Udflugter. Albanerbjergene fra Albano til Rocca di Papa og Monte -Cavo gjennemvandrede jeg med Rosenstand; andre Dele af disse Bjerge -gjennemstreifede jeg alene; den østlige Del (Frascati med det gamle -Tusculum i Nærheden) besøgte jeg med Hall og Lehmann, Tivoli med dets -Vandfald og Hadrians Villa med Hall og Casse og deres Familier. -Volskerbjergene vare paa hint Tidspunkt meget usikre for Reisende, og -Ostia beklager jeg at have forsømt, medens jeg derimod foretog en -Udflugt til Cervetri (Cære), hvor jeg baade saae et Par gamle -etruskiske Grave og hos to Brødre, der havde forpagtet Fyrst -Ruspigliosi's store Landeiendom deromkring, fik et lille Indblik i -den Maade, hvorpaa romerske Fyrstefamilier drive deres Eiendomme; jeg -opholdt mig nemlig hos Forpagterne den Dag, da nogle hundrede fattige -neapolitanske Arbeidere modtog deres Løn for i nogle Dage forinden at -have besørget Høsten paa den uhyre Mark, hvis stadige Besaaen med -Hvede, saalænge den vilde bære, udgjorde hele Dyrkningen; efter -Betalingen drog den hele Flok om Natten gjennem den romerske Kampagne -til det neapolitanske Grændsedistrikt, hvor den hørte hjemme[121]. -- -Hvor lidet jeg end havde nogen Sympathi for Pavens verdslige -Herredømme, maatte jeg dog for mig selv betragte det som et Held, at -jeg lærte at kjende det pavelige og gammeldags Rom, inden det i det -næste Aar gik op i Kongeriget Italien; jeg saae Pio Nono ved flere -kirkelige Ceremonier, men ikke i Vatikanet. - - {[121] Da jeg fra Rom ankom til Jernbanestationen Palos og der traf - sammen med den ene Forpagter ved den Vogn, der var sendt ham imøde - fra Forpagterboligen ved det saakaldte Slot, var hans første - Spørgsmaal til Kudsken, om den dobbeltløbede Bøsse, som denne førte - med, var vel ladet. Da jeg i den Anledning spurgte, om Egnen var - saa usikker, at han ikke turde kjøre det korte Stykke, vel noget - over en Fjerdingvei, uden Vaaben, svarede han, at Egnen vel i - Almindelighed ikke var usikker, men at han imellem disse Mennesker, - der vidste, at han i Rom havde hentet Penge til Betalingen, ansaae - det for sikrest at have et godt Vaaben hos sig. Paa Tilbageveien - til Rom traf jeg i en stor Jernbanevogn af ringeste Klasse sammen - med det vildeste Selskab, hvori jeg, saavidt jeg erindrer, - nogensinde har befundet mig, nemlig en Mængde aldeles berusede, - skrigende og bandende hvervede Rekruter af forskjellige Nationer: - Franskmænd, ogsaa tydske fra Elsass, Belgere og Irlændere, der - under nogle gamle Underofficerer førtes til det pavelige - Zuavecorps. Imellem Rekruterne havde forvildet sig en stakkels - Tyrk, der efter Krimkrigen var kommen til Paris og nu vendte - tilbage til sit Hjem; under idelig Fremstammen af tyrkiske Bønner - nedslugte han halvt nødtvungen den Vin og Brændevin, som Zuaverne - bød ham. Da vi nærmede os Rom og Kasernen, indtraadte dog en - melankolsk Taushed hos de fleste, tildels vel af Træthed.} - -Fra Rom, hvor jeg ogsaa tilegnede mig noget større Kundskab og -Færdighed i Italiensk[122], gik jeg til Neapel, men kunde destoværre -kun anvende omtrent fjorten Dage til at nyde Stadens og Egnens -Naturskjønhed og levendegjøre de dertil sig knyttende rige Minder. -Det følger af sig selv, at jeg hverken forsømte Vesuv og Pompei eller -Ischia og Sorrent; jeg naaede ikke Capri, men vel Salerno og Amalfi, -og jeg havde ikke Raad til at leie en Eskorte af 6 Gendarmer, uden -hvilken det just i de Dage ikke ansaaes for sikkert at gjøre en -Udflugt til Tempelruinerne ved Paestum. -- Under Natteopholdet ved -Pompeii paadrog jeg mig ved et Insektbid en Inflammation og en Byld -paa det venstre Haandled, der fulgte mig paa Tilbageveien fra Neapel -over Rom til Florents og under mit imellem Bygningerne, Gallerierne -og det medicæiske Bibliothek delte Ophold i denne By efterhaanden -foraarsagede mig heftige Smerter, saa at jeg, efter en Udflugt til -Fiesole, maatte lade Bylden aabne af en tydsk Læge, som, da der -samtidigen i Juli indtraadte en endog for Florents usædvanlig stærk -Sommervarme, strengt paalagde mig at opgive Venedig og hurtig over -Mailand at søge til Bjergene. Destoværre tabte jeg paa Jernbaneturen -over Modena, Parma og Piacenza til Mailand ved et tilfældigt Uheld -(Savnet af mine Briller) det fulde Indtryk af den sydlige Pobreds -yppige Frugtbarhed, der skulde have erstattet mig den ved Nedreisen -lidte Skuffelse. Heldigvis kunde jeg derimod temmelig uforstyrret af -Smerte nyde Reisen fra Mailand over Lago Maggiore og igjennem -Tessindalen, og fra Airolo kunde jeg endnu, skjøndt med Armen i et -Bind, gaae omkaps med tre unge franske Abbéer, der gjorde en -Feriereise fra Seminariet i Rom til Hjemmet, op til Hospitiet paa St. -Gotthard. Over Luzern begav jeg mig derpaa til den lille By Immensee -ved Zugersøen, hvor jeg et Par Uger legemlig udhvilede mig og samlede -de fra Italien medbragte Indtryk under daglige Vandringer i Omegnen -af Rigi og Küssnacht. - - {[122] Som Lærer og Parleur i Italiensk anbefalede Skandinaverne en - uægte Søn af en ældre bekjendt svensk Billedhugger, og jeg antog - ham da ogsaa til at give mig nogle Timer; han begyndte - Undervisningen med en særlig overfor mig overmaade snurrig - Undersøgelse, om jeg var saaledes i Besiddelse af almindelige - grammatikalske Begreber, at han kunde spare sig Forklaringen af, - hvad en Artikel var, osv.} - -I Begyndelsen af August mødte min yngste Datter og Søn mig, kommende -direkte fra Hjemmet, i Luzern, og vi foretoge derpaa, efter at have -besteget Rigi, en Tur igjennem Reussdalen til Hospenthal og derfra -forbi Galenstock over Furka til Foden af Rhonegletscheren. Derfra -vandrede vi over Maienwand og Grimsel gjennem Over-Haslidalen forbi -Vandfaldet ved Handeck til Meyringen og Interlaken, hvorfra -vedvarende Regn drev os tilbage over Brünig gjennem Unterwalden til -Luzern. Efter at have besøgt Zürich og Schaffhausen gik vi over -Freiburg og Heidelberg videre til Hjemmet. -- Jeg har dvælet -saalænge ved denne Reise, fordi den baade for Italiens og Schweitz's -Vedkommende har efterladt mig en rig Skat af skjønne Billeder og -glade Erindringer. - -Ligesom i 1861 fik jeg i 1870 Leilighed til at sammenligne de fra -Italien i det foregaaende Aar medbragte Naturindtryk med Billeder af -en meget forskjellig, men derfor ikke mindre tiltrækkende Karakter, -idet jeg midt under den Spænding, som Udbrudet af den tydsk-franske -Krig og de første Begivenheder i den havde fremkaldt, efter et -tidligere givet Tilsagn, ledsaget af min ældste Datter, reiste -gjennem Sverrig til Kristiania for der at holde en Række -Forelæsninger over Sprogets almindelige Liv og Væsen, et Led i den -Række af Forsøg, der i nogle Aar gjordes med at oplive og støtte -Forbindelsen imellem de nordiske Universiteter ved Optræden af -enkelte Docenter fra det ene ved et af de andre. Jeg erindrer endnu, -hvilket eiendommeligt Indtryk den stille Fred i Vermelands ensomme -Skovbygder gjorde paa mig, medens Sindet ikke kunde frigjøre sig for -Tanken paa den skæbnesvangre Kamp, der rasede i Mellemeuropa. I -Kristiania modtog jeg Efterretningen om Katastrofen ved Sédan. Den -Modtagelse, mine Forelæsninger og jeg selv personlig fandt, var mig -saare glædelig, og denne Glæde forøgedes ved Udflugter i Byens -skjønne Omegn og til Ringerige. I det Indre af Norges storartede -Fjeldnatur fik jeg derimod heller ikke denne Gang Leilighed til at -trænge ind, og endnu mindre kunde der derom blive Tale ved min senere -Deltagelse i det andet nordiske Philologmøde i Kristiania i 1881, -ved hvilket jeg den 10de August holdt et i det Letterstedtske -Tidsskrift efter Hukommelsen trykt Indledningsforedrag: "Hvad er -Sprogvidenskab?" og ligeledes paa anden Maade -- ligesom under -Philologmødet her i 1876 -- deltog i Forhandlingerne. - -De Aar, som jeg efter min Afgang fra Universitetet har tilbragt i -stille Fred i mine Børns Kreds og i glædelig Omgang med mine -tidligere Embedsbrødre og andre Venner, have ikke bragt ydre -Begivenheder, der fortjene her at omtales. Ved Siden af den allerede -omtalte indskrænkede Efterhøst af philologiske Studier, hvorom ogsaa -det i disse Aar udkomne tredie Bind af mine Adversaria critica bærer -Vidnesbyrd, og en mere omfattende Udfyldning af det Overblik over den -nyeuropæiske Historie og Kulturudvikling samt Philosophi, som jeg -allerede tidligere havde søgt at tilegne mig, har der været levnet -mig Ro til at hengive mig til de Betragtninger over Livets og -Tilværelsens dybere Spørgsmaal, som i tidligere Aar specielle -Fagstudier og Deltagelse i Livets praktiske Opgaver kun havde levnet -ringe Raaderum, om end Driften dertil altid var tilstede og -efterhaanden skærpedes. Men, hvorledes jeg paa dette Omraade har -forsøgt at finde Ro og Hvile og at forene Tankens Trang til Klarhed -med Følelsens Inderlighed og Kjærlighedskravet, derfor er det ikke -her Stedet at gjøre Rede[123]. - - {[123] Anmærkninger af Udgiveren: - - 1) Til Supplering af Billedet af min Faders Virksomhed i det sidste - Aarti troer jeg endnu her at burde nævne følgende af ham ikke - ovenfor omtalte, mig bekjendte Artikler fra hans Haand i vore - offentlige Blade for de paagjældende Aar: "De klassiske - Forestillinger for Ubemidlede" af "j" i "Dagbladet" for 18de Oktober - 1875, "Om Ministerpensioner" af "n" i "Dagbladet" for 7de December - 1875, "En Indsigelse fra en Lægmand" i "Dagbladet" for 5te December - 1876, rettet mod Cand. juris, nu Professor Lassens Artikler kort - forud i "Dagbladet" om Lægmænds Deltagelse i Strafferetspleien, - "1ste Juli 1677 til 1ste Juli 1877" i "Dagbladet" for 30te Juni 1877 - til Anbefaling af Oprettelsen af Monumentet for Niels Juel (-- min - Fader var Formand for den Komité, der havde dannet sig i dette - Øiemed, og holdt Talen ved Monumentets Afsløring den 21de September - 1881, se Bladene for samme Dag --) og "Om det paatænkte Monument for - Maleren Carstens" under Navn i "Fædrelandet" for 30te April 1880. - Tilføies bør det ogsaa her, at min Fader i "Illustreret Tidende" for - 1ste Januar 1865 og 30te Juli 1871 havde skrevet udførlige - Nekrologer over sine Ungdomsvenner Rektorerne Bojesen og Henrichsen. - - 2) I nogle fundne, iøvrigt ganske kortfattede Optegnelser med min - Faders egen Haand fra 1845 om hans Livsforhold indtil da, som jeg - ikke véd benyttede nogetsteds, indeholdes følgende Udtalelser om ham - selv fra den Tid, der synes mig ikke at savne al Interesse, idet de, - skjøndt over 40 Aar gamle, ganske vise den samme Grundanskuelse som - hans seneste Meddelelser: "Hans (d. e. min Faders) Fremstilling vil - altid synes at savne Fylde, Rigdom og Lethed, fordi han stedse vil - søge at reducere de omkring Punktet ubestemt oscillerende og - flerformige Tankebevægelser og Tankeudtryk til den muligst korte og - stringente Formel. Hans videnskabelige Karakter, saaledes som han i - det Ringeste selv opfatter den, er en Stræben efter sikker Klarhed - gjennem Skepsis og udtømmende Diskussion og Grundlag. Han er derfor - i visse Maader langsom og streng i sin Bedømmelse af Undersøgelser - og Systemer, hvori han troer at se rutineret Bevægelse i givne - Formler og uprøvede, ikke faste Kategorier istedetfor virkeligt, til - det Inderste gjennemført Tankearbeide. Han har havt at forsone og - bringe i Ligevægt en Aand, der i visse Retninger hænger stærkt - sammen med det nordiske Hjem og deler de romantiske og moderne - Interesser, og som paa den anden Side tidlig havde hengivet sig til - den klassiske Oldtid som Kulturforudsætningen for den nyere Tid. I - hans Sysselsættelse med Oldtiden kunde der, efterhaanden som - Forholdene klarede sig for ham, ikke være Tale om en paa særlig - Congenialitet beroende Hvile og Nydelse i Oldtiden -- med en - Opfattelse af samme som den #bedste# Tid i den Betydning, hvori - gammeldags Philologer toge dette, eller som det forstaaes af - Philosopher, der lade de af dem selv opstillede, men med den - haardnakkede Nutid i Strid værende Idealer boe i den ingen - haandgribelig Modstand gjørende Oldtid --, men meget mere om en klar - streng videnskabelig Methode i Behandlingen af Grundlaget for al - Oldtidskundskab, nemlig Sproget og de gamle Skrifters Kritik og - Exegese."} - - - - -Tillæg I. - -1. OM KONG FREDERIK VII. - -2. NATIONALITETSPRINCIPET I POLITIKEN. - - -Til min Faders Optegnelser om hans eget Liv havde han som Tillæg -føiet nogle under 22de November 1885 dikterede kortfattede -Bemærkninger om Kong Frederik VII, hvilke han selv tillagde en vis -Betydning og ialtfald havde tænkt sig engang offentliggjorte samt, -saafremt hans Livserindringer bleve udgivne, utvivlsomt i Forbindelse -med disse. Idet jeg derfor nu nedenfor lader disse Bemærkninger -aftrykke, har jeg dog troet efter den Maade, hvorpaa min Fader havde -knyttet dem til den Tale, som han den 7de Januar 1864 holdt ved -Universitetets Sørgehøitid for Kong Frederik VII paa Kristiansborg -Slot (Universitetets egen Festsal var under Reparation), først at -burde lade den nævnte Tale, der vel i sin Tid blev trykt i dens -Helhed, men ikke var tilsalgs, og som saaledes ikke har været let -tilgængelig og er lidet kjendt, ligeledes aftrykke her. Det vil -derved ogsaa bedst ses, hvorledes Talen og de efterfølgende -Bemærkninger stille sig til hinanden. - -Endvidere havde min Fader efterladt sig nogle Bemærkninger om -Nationalitetsprincipet, hvilke han, hvad selve Indledningen til dem -viser, ligeledes eventuelt havde tænkt sig medtagne som Tillæg, og -som derfor her trykkes saaledes. - - Udgiveren. - - -1. Tale ved Universitetets Sørgehøitid for Kong Frederik VII af J. N. -Madvig. - -Høistærede, høit anselige Forsamling af Medborgere af alle Klasser og -Stænder, af Embedsbrødre og Medstuderende! Sorgen over den gode Konge -skal ikke være taus eller ordknap. Kongen i Graven kræver Ordets -Vidnesbyrd og Hæder; Folkets Smerte finder Lettelse og klarer sig ved -Udtalelse; men denne Form af Sorgen, der søger sit Udtryk i fyldige -Ord, har sin tilmaalte Tid, den begrændses af Livets Færd, Livets -Opgaver, Livets Glæder, Livets Bekymringer. Sorgen skal ikke -forsvinde, men den skal forvandle sig til en vemodig Erindring, der -stille gjemmes i Sindet. Det er næsten to Maaneder siden, at Kong -Frederik VII kaldtes bort fra os; siden den Tid har Klagen lydt -gjennem mange Stemmer; hans Lig er under Folkets Ledsagelse ført til -hans Fædres Hvilested; Kirken har udtalt sit alvorsfulde, sit -trøsterige Farvel til ham; den stille Taushed, der hvilede over -Landet, er ophørt; Glæden -- nei, ikke Glæden (thi den har været -sparsom i Danmark i denne Jul), men i det Ringeste den livlige Færd -og Adspredelserne mærkes atter. Bekymringerne omringe os saaledes fra -alle Sider, de trænge saaledes ind paa os, at de kun lade lidet Rum -tilbage for Tanken til at vende sig mod Fortiden. Hvi da en ny -Sørgehøitid? Hvi har den danske Høiskole samlet sig og indbudt -Medborgere til at samles med sig, og det paa en Tid, hvor den ikke -engang kan modtage sine Gjæster i sin egen Hal, i de Omgivelser, der -minde om dens eiendommelige daglige Virksomhed, men maa modtage dem -paa et Sted, der vækker ganske andre Erindringer end Høiskolens? Stod -da Frederik VII i et saa særeget nært Forhold til Høiskolen, at den, -ikke tilfreds med at dele det almindelige Udtryk af Landets Sorg, -særlig maa hæve sin Røst? Har Høiskolen Noget at sige om Frederik VII -af saa eiendommeligt Indhold, at det ikke tør tilbageholdes? Frederik -VII var ogsaa os en god og naadig Herre; under hans Regjering have vi -set vore Lærekræfter udvidede, vore Læremidler forøgede, forbedrede, -forskjønnede paa en Maade, som vi taknemmelig paaskjønne; naar vi -nærmede os til ham, modtoges vi med venlig Nedladenhed; den -akademiske Ungdoms muntre Færd, de begeistrede Udbrud af dens -Følelser betragtede han med Velbehag. Men Frederik VII vilde ikke -selv regnes blandt de Fyrster, der særlig søge Musernes eller den -alvorlige Pallas Athenes Gunst. Naar hans Blik i Tanken vandrede hen -over Statslivets og det borgerlige Livs forskjellige Kredse, da tør -vi ikke troe, at det med Forkjærlighed dvælede paa det Omraade, hvor -vi have at arbeide. Det er en anden Grund, som opfordrer os til -særlig at samles. De protestantiske Universiteter, for største Delen -stiftede eller udvidede af høihjertede Fyrster i Reformationens -Aarhundrede, have altid med Hengivenhed sluttet sig til deres -Landsherrers Person, dels i taknemmelig Erindring, dels fordi de deri -udtrykte Bevidstheden om, at de arbeidede ikke blot i Videnskabens -almindelige Tjeneste, men ogsaa for det særlige Fædrelands Oplysning -og for Statens Vel; de have gjort Fyrsternes Mærkedage til -deres egne. Der var en Tid, da Evnen til at indklæde Tanken i -sammenhængende, fyldig og smagfuld Form udenfor Kirken ikke let -fandtes uden ved Høiskolen, og den Form, hvori Tanken dér indklædtes, -var dengang ikke Folkets egen; det var en fremmed, men fælles for det -hele lærde Europa, og det lærde Europa faldt dengang nærmere sammen -med det dannede end nuomstunder. Det hørte med til den kongelige -Herlighed, at Kongens Minde ogsaa skulde hædres og bevares i det -ligesom almindelige europæiske Sprog. Den fremmede Form er -forsvunden, den ærefrygtsfulde Skik er vedligeholdt. Ved alle danske -Kongers Død siden den Konges Tid, der fornyede og foryngede -Universitetet, har dettes Røst ladet sig høre, navnlig ved alle -Enevoldskongernes Død, og den Hæder, der er vist samtlige -Enevoldskonger, skulde ikke unddrages den sidste Enevoldskonge, ham, -der var det i kort Tid, men frivillig hørte op at være det; det -skulde ikke synes og siges, at Indskrænkningen af Magtfylden -formindskede Hengivenheden eller dens Udtryk. Saa har vor Konge -villet det, saa ville vi det selv, og derfor have vi samlet os til -Frederik VII's Minde. - -Ved dette Minde ville vi et Øieblik dvæle, som det sømmer sig Mænd, -hvis daglige Gjerning er Tankens og Prøvelsens i Sandhedens Tjeneste. -Tankens, Prøvelsens, i Sandhedens Tjeneste? Er det da Meningen her at -gaae til Historiens fulde, strenge Granskning af Frederik VII's Liv -og Regjering, at sætte os til Doms over den døde Konge? Er det -Meningen her at mønstre hans hele Færd, i hans Regjering skarpt at -adskille, hvad der tilhørte ham selv og hvad hans Medarbeidere, hvad -der var fri Beslutning og hvad der var Tidens og Forholdenes Værk? Er -det Meningen, borttagende baade Kongekaaben og Kjærlighedskaaben at -efterforske og udregne, hvormeget der ogsaa i hans Liv og Væsen -fandtes af menneskelig Svaghed og Skrøbelighed, for derefter smaalig -at udregne Summen af den Fortjeneste, der bliver tilbage, og at -anvise ham sin Plads blandt Regenter? Nei, dertil er det ikke Tiden; -dertil er fremfor Alt ikke Stemningen hos os; dertil have de, i hvis -Navn jeg taler, ingen Beføielse og have ikke villet overdrage mig -nogen; dertil føler jeg selv mindst noget Kald. Der er i denne -Forsamling mere end én, der ifølge den Stilling, han har havt til den -bortgangne Konge og til hans Regjeringsvirksomhed, kan have et -Vidnesbyrd at aflægge for Historien; vi ville ikke foregribe det, -ikke forsøge ligesom at tage det fanget. Vi bøie os for, vi dele og -istemme Folkets Sorg og Folkets kjærlighedsfulde Dom om dets døde -Konge, men, idet vi agte og istemme den, ville vi et Øieblik -fremkalde for os Hovedpunkterne deri og se, fra hvilken Side de -fornemmelig have deres Gyldighed og Betydning. Folkets Dom om Kongen -ved hans Død og nær derefter dannes ikke ved en Opløsning af hans -Regjering i dens enkelte Bestanddele, Foretagender og Begivenheder og -Prøvelse deraf; Folket og allermest det danske Folk, der i -Aarhundreder har været vant til i en Regjeringshandling at se den -umiddelbare Udstrømning af Kongens egen Villie, adskiller ikke Kongen -fra hans Medarbeidere, ligesaalidet som Regenten fra Mennesket. -Dommen fremkommer ved en almindelig Følelse af Folkets hele Skæbne -under Kongen, ved det hele Indtryk, Folket har modtaget af sin Konge -i hans Fremtræden for det og, for at bruge gammeldags, men -betegnende Ord, i hans Omgængelse med det; og, naar Folket dog just -vil fastholde Kongens Personlighed, da fastholder det den ikke -gjennem en omhyggelig Betragtning af Karakteren i dens finere -Sammensætning, af Elementernes Forhold og Vexelvirkning deri, men det -holder sig til den udprægede og fremtrædende Form, under hvilken -Kongen, naar han umiddelbart viste sig for Folket, traadte det imøde. -For hvem af os er det dernæst skjult, at der i Folkets Omdømme om -dets bortgangne Konger optages Meget, der væsentlig vidner om Folkets -egne Stemninger, dets Ønsker, dets Forventninger og dets Sorger? Vi -tør vel sige, at i det hele Billede, der umiddelbart efter en Konges, -især efter en elsket Konges Død, danner sig af ham hos den store -Masse af Folket, er der og maa der være Noget, som erindrer om, hvad -vi hos Oldtidens Folk kalde Mythe og Sagn; men Mythen har sin -Sandhedskjerne, som Historien ikke tør vrage eller bortkaste. Lader -os, idet vi tale om Frederik VII, fremdeles ikke glemme et Hensyn, -som har en stor Betydning saavel i den umiddelbare nærværende -Paaskjønnelse som i al historisk Bedømmelse. I vigtige Livsforhold, i -ansvarsfulde og indflydelsesrige Livsstillinger kommer det ikke blot -an paa den rene Personlighed hos den, der skal indtræde og virke i en -Stilling, men ligesaameget og fornemmelig paa Forholdet mellem -Personligheden og Øieblikket og den Opgave, som just Øieblikket byder -og forelægger. Dette gjælder ikke mindst om Konger; thi Kongen kan -ikke vælge, ikke forandre sin Gjerning og Opgave; kaldet til den ene -bestemte Livsopgave ved Arv, ikke ved særlig Tilbøielighed og Valg, -maa han tage den, som den tilfalder ham. En flersidigere Begavelse og -en stærkere Drift til selvstændig Indgriben, der dog ikke naaer enten -til en genial Gjennemskuen af Forholdene eller mægtig Omdannelse af -dem, udretter stundom mindre end en jævnere og villigere Tilslutning -til det Givne, Imødekommen mod det af Tid og Begivenheder Medførte. -Lader os prise det som en Lykke for Frederik VII og hans Folk, at -hans hele Væsen og Personlighed særdeles egnede sig for de -Omstændigheder, for de Forhold, under hvilke han maatte overtage og -bære Kronens Byrde, og lader os søge en ikke ringe Fortjeneste i den -heraf fremgaaede villige Samvirken med Folkets Stræben. - -Hvad dømmer da Folket om Frederik VII? Det siger, at han var en dansk -Konge i Væsen og Sind, at han var en folkelig, en frihedselskende -Konge, Frihedens Begrunder i sit Rige, at han var et Værn og Skjold -for sit Folk og at der, trods al den Møie og Kamp, han og hans Folk -maatte gjennemgaae sammen, dog var Lykke ved Frederik VII. - -Frederik VII var en dansk Konge i Væsen og Sind. Den Naturbestemmelse, -der var givet ham ved hans Fødsel, udviklede og pleiede han med den -Hengivelse, der ved at rette den almenmenneskelige Sympathi særlig -mod det Nærmeste og mod den Kreds, hvori hver er stillet til at -handle og lide vel eller ilde, giver den en praktisk Skikkelse i en -varm Fædrelandskjærlighed; hans jævne Væsen optog ikke og stræbte -ikke efter noget Fremmed; ingen Forfængelighed drev ham til at -tilegne sig andre Landes og Folks Former for at behage Flere og vinde -en større Anerkjendelse; han elskede sit Fædrelands Naturskjønheder, -han elskede dets Sæder og Skikke, han elskede dets Minder, han -elskede dets Sprog. Der boede tidlig i ham en stærk, til klar Tanke -sig fremarbeidende Følelse af, at ethvert Folk er en bestemt -Personlighed i Historien, udtrykt i særegne Livsformer, udtalende sig -i sit eget Sprog; han havde Følelse og Erkjendelse af Vigtigheden af -at bevare denne Personlighed ukrænket hos Folket i fyldig, ren -Skikkelse og Bevidsthed; han følte og saae, at i denne bestemte Form, -i denne under al Udvikling bevarede Enhed af Folket laae det, der -skulde bære Staten, og at Folket var Mere og Andet end et Antal af -Mennesker samlede indenfor en vis geografisk Grændse og forbundne -ved ydre og tilfældige Baand. Men hvorfor dvæle vi saalænge ved -Noget, der synes saa simpelt og naturligt, allermest for Kongen, der -skal føle sig som sit Folks Spidse, som dets første Mand, og som, for -at være det, allermest og allerførst maa i Sandhed være En af Folket? -Vi vide for det Første og bør sige os selv, at der for den danske -Konge har været og endnu er en særegen Vanskelighed ved at -gjennemføre den Opgave at være en i Sind og Væsen dansk Konge; der -har været og er den Pligt for ham ved Siden af et fuldt og stærkt -dansk Sindelag at bevare Velvillie og Sympathi for den anden -Nationalitet, der ogsaa har en Plads under det danske Scepter, for -den Nationalitet, der i dette Øieblik har vendt sig saa fjendsk imod -os, at det er vanskeligt, som vi bør og ville, at bevare Billigheden -i Tanke og Tale om den. Vi vide dernæst, at hele dette Forhold en Tid -lang var blevet forvansket til Unatur, at der har været en Række -danske Konger, der baade selv glemte og tillode deres Omgivelser at -glemme, at de herskede og levede i Danmark, og at det første Mærke -paa al deres Færd burde være Danskhedens. Men Kong Frederik VII var -jo dog ikke den første Enevoldskonge, hvem vi kunne tillægge den -Roes, at han var en i Sandhed dansk Konge. Enhver af de Ældre af os -erindrer selv, hvilken god og ren dansk Mand i sin hele Fremtræden -Frederik VI var; og Frederik VI var ikke blot umiddelbart i sit eget -Væsen og Liv en dansk Mand og Konge, hvortil han -- det være sagt til -Andres Roes og Ære -- var bleven opdragen; han satte ikke blot det -Danske eller fandt det under hans egen Barndom sat paa dets rette -Plads i Kongens Hus, i Kongens nærmeste Omgivelser, i det Land, der -særlig kaldes Kongeriget Danmark, men hans Tanke rettede sig -- og -denne Fortjeneste var særligere hans -- paa at hævde Danskhedens Ret -der, hvor Grændsen for dens Udstrækning mere eller mindre var -forrykket og forrykkedes Dag for Dag; destoværre gjennemførte han -ikke sin Tanke. Christian VIII var en i sin Person og sin Dannelse -dansk Mand; hans Sind havde aabnet sig for, hvad der i danske Former -var frembragt af Dygtigt i Videnskab og Skjønt i Kunst, og han havde -udentvivl modtaget langt mere omfattende og stærke Indtryk fra denne -Side end Frederik VII; men han følte ikke saa skarpt, hvor det var, -der skulde kæmpes, og hvorledes der maatte kæmpes for Danskheden; -hans Natur var mildere, maaske svagere; dette Forhold blandedes for -hans Blik med andre politiske Hensyn og fordunkledes deraf; -Begivenhederne havde endnu ikke lagt det saa rent og aabent for i -dets hele Betydning. Næsten i det samme Øieblik, da Frederik VII -overtog Regjeringen, trykkede Fjenderne ham det Sværd i Haanden og -det Skjold i Armen, som han skulde bære og hæve, ikke blot for -Danmarks Land, men ogsaa for Danmarks Folk i dets Karakter som dansk. -Han optog gjerne, hvad der bødes og paalagdes ham; han sluttede sig -med Inderlighed til sit Folk i dets hele Særegenhed; han bar høit og -freidig til Skue dets Mærke i sit Væsen og i sin Tale; han var stolt -af at være den danske Konge, af at bære et Navn, for hvilket Folket -vandt ny og frisk Hæder. - -Naar vi, idet vi prise Frederik VII som en i Sind og Væsen dansk -Konge, minde om Konger, der ikke vare sig deres Forhold til Folket i -dets Eiendommelighed, dets Sæder og dets Sprog bevidste, ikke -sluttede sig til det i denne Eiendommelighed og værnede om dens -Enemærker, da paatrænger der sig en Betragtning og en dertil knyttet -Fortrøstning, som det synes mig naturligt at give Ord. Spørge vi, hvo -den Konge var, der ved Enevoldsmagtens Indførelse tillige paatrykkede -for længere Tid den danske Kongeslægt, den danske Kongeborg et -halvfremmed, unationalt Præg, da var det ikke en Prinds af et nyt -Hus, men en Søn af den ægte danske Kong Christian IV, af ham, om hvem -Frederik VII saa gjerne mindede sig og Andre. Opdragelsen for en -Bestemmelse uden for Danmark løsnede ham fra den danske Naturgrund -og den ved Enevælden indtraadte Adskillelse fra Folket, de dermed -følgende spændte Forhold selv til den Klasse af Folket, der stod -Thronen nærmest, fastholdt ham og tildels hans Efterfølgere i en -falsk Retning. I Modsætning til denne Bortvendelse fra den givne -Naturgrund skulle vi se en fri, bevidst, personlig Tilslutning til -det valgte Folk, til det Folk, som har kaldet Fyrsten, støttet af den -Forbindelse og inderlige Berøring imellem Konge og Folk, som den -gjenfødte Frihed medfører, at fornye og styrke Naturgrunden for den -danske Kongeslægts danske Væsen. - -Frederik VII var en folkelig Hersker. Naar jeg her om Frederik VII -bruger et Ord, hvori af Forskjellige lægges en temmelig forskjellig -Betydning, da tænker jeg ikke nærmest og troer, for at Ordet i dets -Anvendelse her skal have et baade bestemt og sandt og særligt -Indhold, ikke nærmest at burde tænke paa en politisk Opfattelse og -Bedømmelse af Standsforhold og deres Betydning i Statsordenen; jeg -tænker paa Kongens Personlighed i dens Fremtræden og i dens frie -Forhold til det Menneskelige, uafhængigt af de politiske Former, -Indretninger og Adskillelser; jeg tænker paa det uhildede Sind, den -aabne Sands for Anskuelsers og Følelsers jævne Udtryk, for Livets -Bevægelser ogsaa i smaae Forhold, i simple og ukunstlede Former og -den heraf følgende sikkre og tillidsfulde Optræden imellem det menige -Folk, den Lethed til og Glæde ved at færdes med det og forstaae det, -som hørte til Kongens Væsen. Der er høitbegavede Personer, som ikke i -deres Berøring med Andre kunne unddrage sig en stærk og overveiende -Indflydelse, et afgjort Præg af den særlige Kreds, i hvilken de ere -opdragne og leve, af den særlige Plads, paa hvilken de ere stillede i -Samfundet; medens deres Sind har Rum for Menneskehedens Anliggender i -videste Omfang, lære de ikke let at forstaae, hvorledes menneskelige -Tanker og Følelser yttre sig paa de forskjellige Trin af Stilling og -Dannelse, og de kunne derfor heller ikke selv blive forstaaede: selv -bundne til en vis afmaalt Udtrykkets og Fremtrædelsens Form, kunne de -kun ret hengive sig til, hvad der kommer dem imøde i en lignende -Form, og finde sig derved paa mange Maader ligesom afspærrede. Vi -ville ikke sige, at Frederik VII besad en ved Reflexion uddannet dyb -og omfattende Menneskekundskab; det er ikke den, hvorpaa det her -kommer an; men han var ikke indskrænket til en snever Livsform; han -var ikke bunden ved den særlige Horizont, der begrændser Livet, set -fra Thronen; han havde bevæget sig imellem Folk paa Samfundets -forskjellige Trin, lige ned til den egentlige Almue; han kunde se -deres Anliggender, og hvad der laae dem paa Hjerte, fra et nært og -rigtigt Synspunkt; han fandt i sin jævne og aabne Natur Nøglen til at -forstaae, hvad der boede hos de lavere Stillede, til at fatte de Ord, -hvormed de talte, den Form, hvori de fremtraadte, og, idet han -forstod dem, blev han forstaaet af dem; han kunde hengive sig til -dem, han kunde lade Mennesket skues gjennem Kongekaaben, medens denne -dog passede og sluttede sig fast om hans Skuldre. Overalt, hvor han -fremtraadte for Folket, følte og udtalte det, at Kongen var som en af -de Andre, og at han dog ikke blot var som en af de Andre, men at han -med det Samme var Konge. - -Fremfor Alt var dog Frederik VII en frihedssindet og frihedselskende -Konge; han gav, han gjengav det danske Folk Friheden og han gav den -med rundelig Haand. Lader os dog et Øieblik overveie, hvad der ligger -i disse Ord: "han gav, han gjengav". Da Frederik VII besteg sine -Fædres Throne, vare henved 200 Aar henrundne efter den mærkelige -Begivenhed, da den danske Konge, som det sagdes, med fuldt Samtykke -af Folket, og, som det ligger for Dagen, uden nogen Modstand fra dets -Side, tillagde Kongedømmet udelukkende al Ret og Myndighed i Staten, -saa at fra dette Øieblik Kongemagten ikke længere betragtede sig som -fremgaaet af Folket, som Folkets Spidse og Statslegemets Afslutning, -men som nedstegen fra Himmelen med en særegen Sendelse, med en -særegen Ret til at beherske et den ovenfra til Varetægt og -Ledning betroet Folk. Se vi lidt nøiere til, er det danske -Enevoldsherredømme, saaledes som det grundlagdes 1660 og -derefter udøvedes, i sin Opfatning af Kongemagtens Oprindelse, i -Regjeringsgrundsætningerne og deres Udøvelse aldeles ikke væsentlig -forskjelligt fra, hvad der paa samme Tid gjorde sig gjældende i de -fleste af de europæiske Fastlandsmonarkier. Den danske Kongelov er -dog tilsidst ikke Andet end en udførlig Omskrivning, endog formildet -ved et religiøst Hensyn, af den enkelte Sætning, hvori en fransk -Konge sammenfattede sin Betragtning: _l'état c'est moi_. Hvad der -giver Indførelsen af Enevoldsherredømmet i Danmark en særegen -Karakter, er for det Første just det, at vi kunne tale om en saadan -enkelt Akt, en udtrykkelig Indførelse, at vi kunne angive Aarstal og -Datum, fra hvilken de danske Konger bleve Enevoldsherrer, og dette -staaer i Forbindelse med den forunderlige Modsigelse, at man i det -Land, hvor man tidligst og bestemtest udtalte Læren om den absolute -og uindskrænkede Ret, som Kongen havde, og denne Magts guddommelige -Oprindelse, en Udtalelse, der imidlertid ikke i sin hele Fylde og -Klarhed traadte frem for Lyset førend en hel Del Aar efter 1660 ved -Kongelovens Publikation, med det Samme paaberaabte sig Overenskomsten -med Folket og grundede Retten derpaa. Der var imidlertid andre -Forhold, som gave det danske Enevoldsherredømme, saalænge det -fortsattes i sin fulde og strenge Skikkelse, sin Særegenhed og en -visselig uheldig Særegenhed. Den Ret, Kongedømmet alene tiltog sig -paa hele Folkets Vegne, var i Tiden nærmest forud for 1660 i -Virkeligheden ikke udøvet af Folket; en enkelt Stand havde -efterhaanden samlet alt det Væsentlige deraf; men, idet den politiske -Ret toges fra denne Stand, Adelen, indtog denne i Begyndelsen en -overvunden Modstanders Stilling ligeoverfor Kongedømmet, og dette, -der ved Indførelsen af Regjeringsforandringen havde benyttet -Fremmede, ogsaa fra de Landsdele, som allerede dengang stode i -Forbindelse med det danske Rige, førtes til, som Modvægt mod den -misfornøiede og mistænkte danske Adel, at omgive sig med en anden -fremmed Adel. Da Adelen efter Datidens Forhold var det Led, som -sammenbandt Kongen med Folket, fulgte just heraf hin Adskillelse af -Kongemagten fra det danske Folk som dansk. Enevoldsherredømmet blev -derved tillige et i lang Tid for Folkets Nationalitet ligegyldigt, -derfra bortvendt Herredømme. Folkets Ret udøvedes dernæst, sagde jeg, -umiddelbart før Enevoldsherredømmets Indførelse næsten ganske af en -enkelt Stand; den øvrige Befolkning eller dog den just i Danmark og -især i den Tid langt overveiende Del af Befolkningen: Bondestanden -- -thi Stadbefolkningen var da forholdsvis ringere i Tal og Betydning -end nu -- var allerede i lang Tid nedtrykt, i den sidste haarde og -trange Periode endnu mere end tidligere, og det syntes, som om -Enevoldsherredømmet fra sin høie Tinde aldeles tabte Blikket for -denne Del af Befolkningen; det vilde, kunde det synes, udsone sig med -Adelen ved at lade Folket endyderligere bøies under dens Magt. Derfor -fulgte der med Enevoldsherredømmet en endnu større Svækkelse af al -folkelig Dygtighed og Kraft, af al folkelig Eiendommelighed, end -ellers vilde have været Tilfældet. Naar vi nu imidlertid sige, at -Enevælden i Danmark ophørte med Frederik VII, hvormeget og hvor -Forskjelligt sammenfatte vi da ikke under dette Navn, og hvormeget -staae vi da ikke Fare for i altfor høi Grad at betragte som en enkelt -Handling, hvad der var en lang Udvikling, som fik sin Afslutning, sin -store og afgjørende Afslutning ved Frederik VII? Enevoldsmagten -bestod visselig i Formen indtil Frederik VII's Tid; men hvilken -uendelig Forskjel er der ikke i Anskuelserne om Kongemagten og -Folket og i den hele Maade, hvorpaa disse Anskuelser gjordes -gjældende i Gjerning og udtaltes i Ord, imellem Frederik III's og -Frederik VI's Dage? Hvilken uhyre Forskjel er der ikke imellem hvad -Griffenfeldt skrev under Frederik III, og hvad Christian Colbjørnsen -udtalte i Christian VII's Navn og efter den Mands Bud, som dengang -endnu ikke hed Frederik VI? Frederik VI gjengav under sin Faders Navn -Folkets Masse den personlige og individuelle Myndighed og -Selvstændighed; men derved grundlagde han med Nødvendighed Ophævelsen -af Enevoldsmagten. Frederik VI tænkte vistnok ikke selv paa dette -Maal, i det Ringeste ikke som saa nært. Han havde set den store og -stærke Rystelse, der fra Frankrig var udgaaet over Europa; han saae -det mægtige Krigerherredømme, der fulgte derefter, og efter dets Fald -Forsøgene med konstitutionelle Formers Indførelse paa Fastlandet; han -oplevede i den sidste Del af sit Liv en ny Folkebevægelse, der reiste -sig mod Enevoldsmagten i dens Form og i dens hele Væsen. De -Bestræbelser, der under den første franske Revolution herhjemme havde -yttret sig enkeltvis og ifølge deres umiddelbare Forbindelse med -denne tildels vildt og excentrisk, trængte sig roligere, men -alvorligere og stærkere frem henimod Slutningen af Frederik VI's -Regjering og fremkaldte ikke ringe Afvigelse fra den tidligere -Statsform. Folket skulde høres, men det skulde dog endnu ikke -beslutte. Den Konge, der næsten i 50 Aar efter sin bedste -Overbevisning havde regjeret for Folket, kunde ikke tilsidst selv -gaae over til ogsaa at regjere med Folket. Kravene vare heller ikke -stærke nok; Folket var ikke modent; thi i den politiske Modenhed er -Villien, den enige og samlede og paa et bestemt Maal rettede Villie, -et stort Moment. Efter Frederik VI fulgte Christian VIII, der heller -ikke endnu vovede at gaae til Opgavens Løsning, under hvem andre -Sorger, Bekymringen for Monarkiets Sammenhold, trængte sig imellem; -og, steg end Folkets Længsel efter en fri Statsordning, fremkom der -dog ikke nogen Begivenhed, der kunde tænde ligesom en elektrisk Gnist -og ved den forene Kongens Sind og Folkets Ønsker. Da traadte Frederik -VII til. Lader os ogsaa lægge Mærke til, at Frederik VII opgav -Enevoldsherredømmet efter en i kun kort Tid ført Regjering. Det er -ikke for Regenten let at bortkaste den Form, hvorunder han længe med -god Villie og Stræben har hersket, saaledes at ved Forandringen det -Forbigangne stilles i Skygge og ligesom fordømmes ved Siden af det -Nye. Men heller ikke begyndte Frederik VII sin Regjering umiddelbart -med at give Friheden; Gaven af Frihed er ikke en saadan ensidig -Handling ligeoverfor et blot modtagende Folk. Det Oprør udbrød, der -krævede Folkets hele Kraft og Styrke til at staae imod. Da blev det -paa engang klart for Folket, at det ikke kunde overlade selv den -bedste, selv den ædleste Konge hele Ansvaret for den Kamp, som nu -skulde begynde, og for Kongen, at han maatte frigjøre den Kraft, til -hvilken han skulde stille saa store Fordringer. Frederik VII, som -endnu ikke havde levet sig ind i, regjeret sig ind i den faste -Forestilling om, den fulde Vane til det usvækkede Enevoldsherredømme, -gav Folket Friheden, idet hans Sind mødtes med Folkets Røst. Og den -Gave, han saaledes havde skænket i sin Regjerings Begyndelse, den -bevarede og hævdede han derefter med trofast Sind i de indholdsrige -Aar, der fulgte efter. Han kunde ikke undgaae at lade forandrede -Forhold og nye Hensyn, der gjorde sig gjældende fra hele Monarkiets -Standpunkt, faae Indflydelse paa de Former, under hvilke Folkets -Medvirkning i Regjeringen skulde udøves ikke blot for en Landsdel, om -end den største Landsdel; men han blev sin Gaves Væsen tro under alle -Forhold. Har Frederik VII aldrig noget Øieblik fortrudt sin Gave? Har -han aldrig noget Øieblik ønsket Enevoldsmagten tilbage? Hvo kan sige -det? Der er vel ingen Mand i vigtig Stilling, der er vel ingen -Konge, som ikke i enkelte Øieblikke, med den bedste Villie til at -bruge Magten vel, vilde ønske at have større Magt end han har. Men -Ønsket blev hos ham aldrig til Villie og Stræben, til en udover -Øieblikket virkende Attraa. Han bevarede Folket den Frihed, -han engang havde givet det, og, at han bevarede den med den -Overbevisning, at det var en god og heldbringende Gave, udtrykte sig -allermest i den, jeg turde næsten sige, naive Glæde og Stolthed, -hvormed han altid selv utvungen og naturlig gjenkaldte for Folket, -naar han stødte sammen med det, den Forandring, der var foregaaet, og -at han selv havde indført den. Lad da Frederik VII medtage fra os, -hans Samtidige, til Historien Erkjendelsen af og Vidnesbyrdet om, at -han ved Frihedens Gave fuldstændig udsonede den Slægt, til hvilken -han hørte, med Folket, at han fyldte og udslettede den Kløft, der i -Fortiden havde dannet sig mellem Folk og Regjering, og som hans -nærmeste Forgængere, trods det kjærligste Sind imod Folket, ikke -havde formaaet aldeles at udslette. Vi ville tænke os ham hvile i sin -Grav rækkende den ene Haand til Enevoldskongerne og helst til dem, -som vare ham nærmest i Tid, i Slægt og i Aand, men rækkende den anden -Haand til den Slægt, der skal komme og fortsætte hans Værk. Thi saa -vilde den strenge Skæbne, at Enevoldsmagtens Stifters mandlige Slægt -ikke skulde strække sig længere end Enevoldsmagten selv; den, som -fuldendte Forsoningsværket, skulde være den Sidste af denne Slægt, og -Herredømmets Førelse efter den nye eller fornyede Frihedslov skulde -overgives til en anden Regentrække. - -Frederik VII var sit Folks Værn og Skjold. Han var det ikke ved -udmærket Krigerdygtighed eller Feltherrekunst, ikke ved sjelden -Statsmandskløgt, ikke ved glimrende enkelt Bedrift. Hvormed værgede -han da for os? Der hvilede paa hans Person en Slægts ved Traditionens -Magt styrkede Ret. Den blev ikke altid agtet; vi skulle ikke tillade, -at de, der nu med Vold fare frem mod Danmark, sige, at de have -oppebiet Frederik VII's Død for at reise Avindsskjold mod vort Land, -for at sønderrive Monarkiet; de reiste det allerede mod Frederik VII, -da det Gøglebillede af Ret, som de nu paaberaabe sig, ikke i nogen -Maade blot som Skin var tilstede. Men til Overvindelse af det -dumdristige Forsøg og al den Understøttelse, det fandt, laae der en -stor Styrke just i den nedarvede Ret, og denne Styrke lagde Frederik -VII med klar og stærk Villie i Vægtskaalen for sit Folk. Han skilte -sig ikke fra det, han handlede ikke for sin særlige Interesse; idet -han stolede paa sit Folks Dygtighed og Mod, hengav han, tryg ved dets -Forsvar, Alt, hvad der tilhørte ham, til at værne for det. Vi ville -ikke prise Frederik VII som en stor Personlighed, men vi ville sige, -at Alt, hvad han var, Alt, hvad han eiede, hengav han til og for sit -Folk med rolig og fast Beslutning. - -Han havde Lykke med sig. Han maatte kæmpe en vanskelig Kamp; der -vedblev under hele hans Regjering uafgjorte Stridigheder om -Landsdelenes Forhold, og han maatte imødese nye Kampe; men hvormeget -opnaaede han ikke? Han nedslog det Oprør, der havde reist sig mod -ham, og han nedslog det saaledes, at han med det Samme opreiste sit -danske Folks gamle Hæder. Hvormange betydelige Foretagender saae han -ikke ved Siden deraf udvikle sig ved hans og Folkets indbyrdes -Samvirkning, Foretagender, som en Enevoldshersker ikke vilde have -havt Mod eller Kraft til at begynde og gjennemføre? Og hvormeget -udrettede ikke Folket selv ved den frigjorte Kraft uden Regjeringens -Hjælp? Han gjennemlevede en Regjering, fuld af Møisommeligheder og -Vanskeligheder, men som efterlod hans Folk stærkere, end han modtog -det. Og derfor siger Folket, naar det vender sit Øie mod de -Uveirsskyer, som nu optaarne sig, mod de Farer, som nu reise sig fra -alle Sider: Dette var ikke kommet, hvis vi havde beholdt vor gamle -Konge. Men vi tør ikke uden Indskrænkning følge Folket i den -Slutning, det i sin Taknemmelighed for det Forbigangne drager deraf. -Det var jo ikke først ved Kongens Død, at Truslerne reiste sig; de -vare jo tilstede før, og, havde de end da en anden Form, syntes de -ikke at rettes saa langt, som nu, hvo af os tør dog sige, at de, hvis -de vare komne til Udførelse, vilde have holdt sig indenfor den -snevrere Grændse? Vi se, at nu Et besluttes, et Andet udføres, og det -kunde vel være sket ogsaa imod ham. Men fremfor Alt maae vi erkjende, -at, naar det hedder: "Dette vilde ikke være hændet, hvis Frederik VII -havde levet", saa indbefatter dette #hvis# efter menneskelige Vilkaar -et "saalænge", og i dette #saalænge# ligger da tillige, at det dog -engang maatte komme. Lader os takke Frederik VII for det Værn, han -var os, saalænge han kunde; men lader os søge det Værn, vi nu behøve, -hos os selv og hos den, der sætter sig i Spidsen for os med fornyet -Adkomst. Den Grundvold, paa hvilken Frederik VII stod i Forsvaret for -sit Monarki og sit Folk, er ikke i alle Maader uforandret; en ny -Fyrsterække, ved Blodets Baand nær knyttet til den forrige -Kongeslægt, er kaldet til Thronen; men den er tillige støttet paa en -Grundvold hentet fra Monarkiets Begreb og dets nedarvede historiske -Ret. Vi ville samle os om denne Slægt og om dens Ret. Vi skulle give -vore Fjender den Roes, at de ikke forsøge at drage vor Konge fra os; -de trænge og trykke ham ind imellem os. Lader os da slaae Kreds om -ham; lader os forsvare ham og ham forsvare os. Det er ikke ved ham, -at Truslerne og Farerne komme; de komme mod ham og mod os samtidig. - -Retfærdige Gud! Lad vor nye Konge og Herre, hvis det er muligt, -begynde sin og sin Slægts Regjering i Fred! Bøi de Mægtige til -Retfærdighed og til at støtte vor retfærdige Sag; men, hvis Krig ikke -kan undgaaes -- vi trodse ikke paa vor Magt, vi udæske Ingen --, -skænk os da Styrke i den nødvendige Kamp og giv os gjennem en -hæderlig Krig en god Fred! Giv os Maadeholdets og Billighedens Aand, -at vi ikke udstrække vore Krav længere, end vor Ret gjør det -nødvendigt; men giv os ogsaa Fasthedens og Kraftens Aand, at vi staae -imod, hvor der skal staaes imod; giv os Besindighedens og -Bestemthedens Aand, at vi ikke overile os, men heller ikke vakle og -famle i Usikkerhed; giv os fremfor Alt Endrægtighedens Aand! - -Algode Gud! Vi skilles ikke ad i disse vor Høiskoles Forsamlinger -uden ogsaa at rette en Bøn til Dig for os selv. Vi ere Fredens Mænd; -vor Gjerning er den, om hvilken det allerede er sagt i fjerne Tider, -at den ikke kan trives under Vaabenlarm. Vi bede ogsaa for os selv om -Fred, men om den Fred, der baader vort Land. Beskyt os og vor -Gjerning, men beskyt fremfor Alt vort Folk, beskyt vort Land, beskyt -vor Konge! - - -Bemærkninger om Kong Frederik VII. - -Den 7de Januar 1864 tilfaldt det mig som daværende Rektor ved -Universitetet efter en ved dette nedarvet Skik, der ikke kunde eller -burde tilsidesættes, at holde en Mindetale over Kong Frederik VII ved -en Sørgefest, der paa Grund af Forhindringer for Benyttelsen af -Universitetets egen Festsal havde maattet opsættes og fandt Sted i -Folkethingssalen paa Kristiansborg. Alles Sind var i det Øieblik, -næsten to Maaneder efter Kongens Død og længe efter hans Begravelse i -Roskilde med sædvanlig kirkelig Høitidelighed, betaget af Tanken paa -den yderst farlige politiske Stilling og den nærforestaaende Krig; -men ved Siden af det Utilfredsstillende i under saadanne Forhold -overhovedet at holde en ny Sørgetale gjordes Opgaven mig endnu -vanskeligere, ikke blot ved Andres stridende Stemninger ligeoverfor -Frederik VII, men især ved min egen Dom og Følelse. Jeg skulde yde -Pietet og Sømmelighed, hvad der skyldtes dem, uden at hykle en -Mening, jeg ikke havde, eller aflægge et Vidnesbyrd, for hvilket jeg -ikke vilde bære det historiske Ansvar. Det er rimeligt, at dette -Forhold svækkede Talens Virkning, der under de givne Omstændigheder -aldrig kunde blive stor; men jeg er ved nu atter paa Tryk at -gjennemlæse, hvad jeg dengang sagde, ikke utilfreds med den Form, jeg -valgte, og det Forbehold, som jeg i Indledningen til Talen tog til -Fordel for den sande og strenge historiske Doms Ret, som det da ikke -var Tiden og Stedet til at gjøre gjældende, ligeoverfor de Stemninger -og Betragtninger, som særlig Øiebliket gav naturlig Berettigelse og -Betydning[124]. Jeg antydede, at blandt de da Tilstedeværende var der -mere end én, der kunde have et Vidnesbyrd at aflægge for Historien om -den bortgangne Konge. Af disse ere de fleste gaaede bort senere uden -at have udtalt Vidnesbyrdet, og, hvorvidt de, der ere tilbage, eller -nogle af dem ville aflægge det, omendog først til Offentliggjørelse -efter deres Død, véd jeg ikke. Derimod voxede, udbredte og befæstede -sig den Opfatning om Kong Frederik VII, som jeg betegnede som -beslægtet med Mythen, i Offentligheden paa en Maade, der er traadt -Historiens Ret og Krav for nær, om jeg end har bemærket, at den i den -seneste Tid har fundet Modsigelse hos Enkelte. Jeg føler mig derfor i -min Samvittighed forpligtet til for min Del her at nedlægge -Vidnesbyrdet uden at lade mig afskrække ved det Betænkelige, der -ligger i at udtale en mindre gunstig Dom om den Konge, man har tjent, -og af hvem man i det Hele har været behandlet naadigen; men jeg -haaber at gjøre det med Bevarelse af et sømmeligt Hensyn til dette -Forhold. - - {[124] Se Talen ovenfor Side 289 til 292.} - -Frederik VII fødtes og opvoxede i sine første Aar under lidet -heldige Forhold og Varsler; hans Moder blev brødefuld og beskæmmet -skilt fra Faderen og fjernet; Faderen drog fire Aar efter Sønnens -Fødsel til Norge og siden efter et nyt Giftermaal til Udlandet, saa -at han først fra 1821 af kunde have et nært Tilsyn med Sønnens -Opdragelse. Under disse Omstændigheder have de oprindelig ikke -fortrinlige intellektuelle og moralske Anlæg neppe faaet den bedste -Pleie. En vis Tilbøielighed til lunefulde og drillevorne Brud paa -Orden og Forskrift og til betænkelig Udmaling i Beretning og -Fortælling bemærkedes og omtaltes allerede i Drengeaarene, ikke -usandsynlig nedarvet fra Moderen. Tidlig blev han Gjenstand for -Planer sigtende til igjennem ham at se den gamle Kongeslægt -forplantet med særligt Hensyn til begge fra Frederik V nedstammende -Liniers Forening, Planer, der, hvad ikke bør lades uantydet, vistnok -bleve mere betænkelige ved en Legemsfeil hos Prindsen. Kun med -Bekymring modtog de Mænd, der kort efter Prindsens Forlovelse med -Prindsesse Vilhelmine skulde lede hans Udenlandsreise, dette -Hverv[125]. Skilsmissen fra den første Gemalinde fulgtes af en Art -Forvisning (til Fredericia), der ikke var skikket til at hæmme en -Tilbøielighed til at søge mindre godt Selskab, som allerede tidligere -var fremtraadt. Ogsaa det andet Ægteskab maatte opløses, og under og -efter dette knyttedes en illegitim Forbindelse med en Dame, der drog -sin tidligere Forlovede eller Beskytter med sig ind i Prindsens Kreds -som Omgangsven og betroet Mand og overhovedet fremtraadte -fordringsfuldt og lidet sømmelig. At disse Forhold og Omskiftelser -ikke vare egnede til at hæve og styrke Selvagtelsen, er klart nok. -Frederik VII medbragte, da han tiltraadte Regjeringen, en godmodig -og jævn Natur, men uden sædelig Holdning, ringe Dannelse, liden -Tilbøielighed til aandelig Sysselsættelse og Anstrengelse og ligesaa -liden Kraft til selvstændig Handling, forbunden med en noget stædig, -men svag Karakter. - - {[125] Med Bestemthed véd jeg, at Hertugen af Holsten-Glücksburg, - vor nuværende Konges Fader, ved Siden af Opgavens andre - Vanskeligheder ogsaa nærede Betænkelighed med Hensyn til de - Karaktertræk, der allerede da fremtraadte hos Prindsen.} - -Det var allerede før Christian VIII's Død erkjendt og afgjort, at -der, for at hindre den truende Opløsning af Statslegemet, maatte ske -en yderligere Modifikation og Indskrænkning i den overleverede -Enevælde, end der var sket ved Provindsialstændernes Indførelse. En -Stræben efter ikkedestomindre kraftig at standse Enevoldsmagtens -Forringelse laae nu visselig udenfor Frederik VII's Tanke; det -Magtbegjær, der er forbundet med energisk Lyst til handlende -Indgriben i de almindelige Anliggender og med Drift til Arbeide, -Anstrengelse og Kamp for at gjøre sin Villie gjældende, fandtes ikke -hos ham, omend de, der have tjent ham og forhandlet med ham, vide, at -stundom ogsaa efter den indtraadte Forandring af Regjeringsformen -besynderlige Erindringer om den ældre Magtfylde og Indskydelser om at -bruge denne forbigaaende kunde opstaae. I Almindelighed var han dog -tilfreds med at beholde Kongemagtens ydre Attributer og Fordele og at -indrette sit daglige Liv, sine nærmeste Omgivelser og sit Hof efter -sit eget Behag. Men, ligesaa lidt som Fastholden af Absolutismen -saaledes kan bebreides ham, ligesaa lidet kan der være Tale om en paa -egen Overveielse og Erkjendelse bygget Beslutning om at indskrænke -Enevælden og i denne Indskrænkning at gaae til denne eller hin -Grændse. Han underskrev uden Indvending det under Christian VIII -forberedte Forfatningsreskript af 28de Januar 1848 og gav i Marts -efter for de da stillede Fordringer, da ogsaa under Trykket af -Bevægelserne i Europa og af det Oprør, der maatte kues (jfr. Side -150). Hvorvidt Kongen paa nogen Maade har deltaget i Forhandlingerne -om det Grundlovudkast, der udarbeidedes og forelagdes af -Martsministeriet, véd jeg ikke, men har dog aldrig hørt mindste -Antydning derom. Udkastets Behandling i den grundlovgivende -Rigsforsamling og de Forandringer, det der undergik, berørte ham -saagodtsom slet ikke. Kongens Stilling til Spørgsmaalet om Slesvigs -Deling, hvorpaa Martsministeriet strandede og opløstes, var efter min -Overtydning ganske overveiende bestemt ved Andres Indflydelse, dels -herhjemme, dels udenfra. Derhos skabte det ved en Slags Overrumpling -tilveiebragte morganatiske Ægteskab og de derved fremkaldte -Stemninger (f. Ex. i Forholdet til de kongelige Slægtninge) -Vanskeligheder ogsaa udenfor Kongens særlige Omgivelser, saasom i -Forhandlingen om Arvefølgesagen, og Indflydelser fra hin Kilde bleve -senere hen ogsaa følelige ved Forholdet til Ministerierne og -ved Omskiftninger i deres Sammensætning. At herved en saa -underordnet Personlighed som den fra Bogtrykker til Kammerherre og -Civillisteintendant forfremmede Berling kunde faae en Rolle, var -beklageligt. En uheldig Følge af Ægteskabet med Grevinde Danner var -derhos en vis Isolation, idet det Selskab, som naturligst og nærmest -skulde have sluttet sig til Hoffet, være sig nu som Følge af en -strengere Sædelighedsfølelse eller af lettere Anstandshensyn, holdt -sig fjernt, hvorvel jeg ikke vil negte, at hos en Del af -Aristokratiet Misfornøielse over Regjeringsforandringen virkede noget -med. Ogsaa overfor Udlandet svækkedes den nedarvede Kongeværdigheds -Anseelse noget. Uheldig virkede derhos hos dem, der kom Kongen -nærmere, særlig den hos ham efterhaanden stærkt udviklede -Tilbøielighed til at gjøre sig interessant ved Fortællinger, i hvilke -ikke blot Sandheden, men ogsaa Sandsynligheden tilsidesattes, og som -undertiden ved Omtale af egen Daad og af Deltagelse i Fare og Kamp -bleve særdeles stødende[126]. -- En vis Paaholdenhed og Smaalighed, -der stundom vistes fra den i Forhold til den ringe Anledning til -Repræsentation og Familieudgift ret rundelig udstyrede Civillistes -Side, havde ikke sit Udspring fra Kongens egen Tilbøielighed, men fra -dem, der bag ham sørgede for sig selv; en morganatisk Gemalinde -opsamler ikke uden Driftighed i tretten til fjorten Aar en Formue af -omtrent syv Millioner Kroner, foruden hvad der kan være tilflydt -Andre. -- Kongens huslige Forhold bleve derhos i de sidste Aar -formørkede og ulykkelige og bidrog uden Tvivl deres til en ikke ringe -Uregelmæssighed i Diæt og til ved deraf opstaaet eller forværret -Sygdom at forkorte hans Liv[127]. - - {[126] For ikke længe siden læste jeg et forunderligt Forsøg paa at - forklare Kongens Fortælling til en høi hannoveransk Officer, der - som Afsending var stedt til Audiens hos ham, om sin i Slaget ved - Idsted haardt saarede Haand. Jeg erindrer meget tydelig, hvor - uhyggelig alle Nærmerestaaende dengang berørtes af denne Scene. Men - hvad vil man da sige til det i Thorsøes Skrift om Frederik VII's - Regjering S. 259-261 aftrykte Brev fra Frederik VII til Kong Oskar, - i hvilket han paa det Klareste antyder sin personlige Deltagelse i - den første Indrykning i Slesvig i April 1848, Fægtningen ved Bou og - Flensborgs Indtagelse? Med dette Brev maatte en dansk Officer reise - til en fremmed Monark, som naturligvis havde fuld Kundskab om det - virkelige Forhold. Ved et Besøg i Jylland fortalte Kongen nogle - Bønder, imellem hvilke befandt sig den oplyste og hæderlige - forhenværende Stænderdeputerede og Rigsdagmand Ole Kirk, om - Grundlovens Tilblivelse, at han som Kronprinds, da hans Fader - tænkte paa at give en Forfatning, men naturligvis af de gamle - Ministre modtog ubrugelige Forslag, havde udbedt sig selv - Tilladelse til at levere et Udkast; dette var af hans Fader blevet - henlagt, men af ham selv efter Thronbestigelsen fremdraget fra dets - Gjemme og forelagt den grundlovgivende Rigsforsamling.} - - {[127] At en saadan uregelmæssig Levemaade ved Siden af legemlig - Anstrengelse og Uforsigtighed under den som Adspredelsesmiddel - grebne antikvariske Undersøgelse af en Mose var stærkt medvirkende - til at fremkalde Kongens sidste Sygdom og give den en uheldig - Vending, derfor har jeg modtaget personlige Vidnesbyrd af den - paalideligste Art.} - -For den store Almenhed bleve de Skyggesider, der her ere antydede, -ubekjendte eller bemærkedes dog kun lidet, medens Kongens naturlige -Jævnhed og Godmodighed, hans Nedladenhed og hans Mildhed mod Ringere -i og udenfor hans Tjeneste vandt ham Hengivenhed, saameget mere som -disse Egenskabers Virkning understøttedes af en tiltalende og værdig -Skikkelse og af en ikke ringe Evne til at optræde en Tidlang paa -rette Maade ved offentlige Leiligheder. Naar hertil kommer den store -Befolknings naturlige og netop ved Enevoldsmagten nærede Forestilling -om enhver Lovgivningsakts, altsaa ogsaa Grundlovens Udgang fra -Monarkens personlige Initiativ og Beslutning, bliver Folkestemningen -mod Kong Frederik VII og den Erindring om og det Billede af ham, der -har forplantet sig hos den store Mængde, forklarlig. -- Naar man ofte -stærkt har fremhævet hans Danskhed, da maa dog herved bemærkes, at -denne væsentlig fremtraadte som en umiddelbar Hengiven til de -Omgivelser, hvori han var opvoxet og havde levet uden for Exempel i -yngre Aar nogensinde at være bragt i nærmere Berørelse navnlig med -tydsk Dannelse eller at have følt Trang til i denne Retning at udvide -sin Synskreds. Hans Interesse for danske Oldtidsminder forbandt sig -ikke med nogen Drift til mere omfattende og dybere Kundskab i nordisk -og dansk Historie. Oprøret i de tydske Landsdele trængte ham -nødvendig til desto stærkere at slutte sig til den tro blevne Del af -Monarkiet. - -Statuen foran Kristiansborg og de overalt omkring i Landet opreiste -Mindesmærker for Frederik VII staae vistnok efter streng historisk -Betragtning mindre som Erindring om en positiv Kongedaad end som -Minde om en uden Kongens Modstand fuldbyrdet Regjeringsforandring; -men ogsaa den betimelige Eftergiven for Omstændighederne har sin -Fortjeneste, især naar den fuldbyrdes og opretholdes af en velvillig -Personlighed uden Vrangvillie og Bitterhed. Guldkrandsen paa Kisten i -Roskilde af danske Kvinder lader sig mindre forsvare; thi et -ridderligt Forhold til Kvinden og en derved betinget Optræden laae -vistnok neppe for Frederik VII's Natur. -- Den Anskuelse, at en -Forlængelse af Frederik VII's Liv vilde have afværget de Danmark i -1864 overgaaede Ulykker, indeholder kun saamegen Sandhed, at der, -hvis Kongen havde levet længere, vilde have været Leilighed til endnu -under Benyttelse af den Modstandskraft, som den nedarvede Kongeslægts -sidste Repræsentant bar i sin Person, at forsøge en sidste og endelig -Løsning af den til det Yderste strammede Knude, medens Tiden hertil -og Støtten derigjennem faldt bort ved Kongens Død; men, om Forsøget -vilde være blevet gjort paa rette Maade og have faaet et forholdsvis -heldigt Udfald, lader sig ikke sige. - - -2. Nationalitetsprincipet i Politiken. - -Anerkjendelsen af Nationalitetsprincipets Berettigelse i Politiken -har for mig en saadan Betydning, og der hersker mærkværdig nok endnu -saa mange Misforstaaelser i denne Henseende, at jeg i Tilslutning til -den Berøring af dette Punkt, som i Fremstillingen af min egen -Livsvirksomhed gjentagende har fundet Sted, troer her endnu engang at -burde i al Korthed og Simpelhed sammenfatte, hvad jeg tidligere paa -forskjellige andre, tildels afsides liggende Steder har ytret derom. -I og for sig antager jeg ikke, at nogen tænksom Mand tvivler om, at -Statssamfundene bygges og bæres af og adskilles efter Folkene, d. e. -Menneskesamfund, der sammenholdes i et særligt, ved Sprog og -Meddelelsesmiddel betinget og begrændset Fællesskab af Forestillinger -og Overleveringer, og i hvilke hvert enkelt Medlem ved Fødsel og -Opdragelse i Sproget modtager et uudsletteligt og for ham selv -uforglemmeligt Mærke, og der gives heller ikke nu eller gaves i -Fortiden i Historien nogen kraftig og stærk Stat, uden at den -tilhørte et saadant Folk, en saaledes mærket Nationalitet. Det -falder Ingen ind at betvivle denne Nationalitetens Betydning ved -Stater som England, Frankrig, Spanien eller endog blot ved det salige -romerske Riges: "deutsche Nation". Men Forholdet kan ganske vist -enkelte Steder fordunkles og forbigaaende forvanskes. Folk kunne ved -Omstændighedernes Magt opløse den Stat, hvori de tidligere helt -boede, i mindre Stykker og ligesom Huse, saaledes som det i sin Tid -skete i Tydskland, hvor der da opstaaer et Savn af og Trang til -Helheden, medens andetsteds fremmed Indblanding og Vold kan medvirke -til slig Opløsning, som i sin Tid i Italien. Paa andre Steder -undertrykker et stort Folk mindre mægtige og kraftige Folk eller -Folkeafdelinger, og det herskende Folks Statsomraade udstrækkes da -udover dets egne Grændser og omfatter Lydfolk under sin strengere -eller mildere Vælde. Men, fordi Rusland saaledes hersker over Polen -og Finland osv., ophører den russiske Stat ikke at være baaren af det -russiske Folk som det, der giver den Enhed og Styrke. Man hører i -russiske Regjeringskredse maaske ikke altid gjerne tale høit om -Nationaliteten som Statsgrundvold, fordi denne Tale medfører Tanken -paa den Ret, der f. Ex. paakaldes af Polakkerne til at danne deres -særlige og selvstændige Stat, og fordi overhovedet Forestillingen om -Folket som Statens Eier og Bærer ikke maa træde for stærkt frem i et -om ikke despotisk, saa dog saare autokratisk regjeret Land; men -Keiseren af Rusland véd dog meget vel, naar det gjælder, at paakalde -det russiske Folk. Særlig ilde synes Talen om Nationaliteten som -Statens Grundvold dog at lyde, hvor der i et enkelt Tilfælde paa en -Tid, da Folket i det Hele stundom glemtes over dets Repræsentant: -Fyrsten, er under særegne Sammenstød af mindre Folk med ufuldkomne -Statsdannelser frembragt et kun ved dynastiske Baand, ved -Overleveringens Magt og Omgivelsernes Tryk sammenholdt Aggregat eller -Konglomerat, en kunstig Stat, som i Østerrig. Men netop en saadan -Stat viser særlig Nationalitetsprincipets Betydning, thi Historien -lærer, at den i sig bærer en Svaghed og Følelse af Svaghed, som den -vel søger at dølge, men ikke kan dølge; hele Østerrigs Historie -ligesaameget som dets nuværende Tilstand, da det har maattet opløse -sig i to sidestillede Stater og kun med yderste Møie har undgaaet -yderligere Opløsning, vidner saaledes noksom herom[128]. -- -Erkjendelsen af Nationalitetens Berettigelse som Statsgrundlag -er stundom bleven forvexlet med en uhjemlet Fordring om en -Grændseregulering af de bestaaende Stater efter nøiagtige -Nationalitetsdelinger uden ethvert Hensyn til Traktater og Folkeret, -ja med Forglemmelse af de uundgaaelige Overgange og Blandinger, og -den har derfor undertiden i konservative Diplomaters Øine faaet et -revolutionært Skin. Til at fremkalde og befæste dette Skin bidrog -Napoleon III ikke Lidet ved den Maade, hvorpaa han i sin urolige -Politik brugte Nationalitetsprincipets Navn til Skærm for -egoistiske Bestræbelser, medens han ikke tog i Betænkning at kræve -tydske Kompensationer for Preussens Magtforøgelse og deslige. -Nationalitetsprincipet betragter jeg i disse Bemærkninger kun som -Udtrykket for en Naturlov, til hvilken der ved Bedømmelsen af -Staternes Styrke og ved Bestræbelsen for at forøge, befæste eller i -det Ringeste ikke at formindske denne maa tages Hensyn; om Forholdet -imellem en vistnok deri liggende Berettigelse for hver Nationalitet -til at stræbe efter selvstændig Bestaaen og den historiske og -positive Folkeret handles der derimod ikke her. - - {[128] Tidsskriftet "Deutsche Rundschau" bragte for nogle Aar siden - et i det russiske Udenrigsministerium affattet Dokument for Lyset, - hvori den østerrigske Stats i dens brogede Folkeblanding grundede - Svaghed paa det Skarpeste var udviklet tilligemed Ruslands - Interesse i at bevare og benytte denne svage Skabning.} - -Vende vi nu Tanken mod vort eget Hjem, da vide vi, at -Nationalitetsprincipet ogsaa hos os har maattet høre ilde som -statsopløsende og revolutionært. Sandheden er, at Paaberaabelsen -deraf ikke kunde Andet end henlede Opmærksomheden paa, hvad der -unegtelig fattedes det danske Monarki i Sammenhæng og indre Styrke, -og opfordre til at undersøge, hvad der kunde gjøres for at befæste -denne. Monarkiet dannedes af to Befolkninger, der for den -allerstørste Del ikke forstode hinanden indbyrdes, en større med -særeget Sprog og Folkeliv og en mindre, der ikke blot havde Sprog og -Folkeliv tilfælles med et langt større og mægtigere Folk og paa mange -Maader aandelig og materielt hendroges til dette, men som, forsaavidt -den boede i Holsten eller Lauenburg, tillige statsretlig var -undergiven fremmed Indflydelse og Kontrol. Det maatte synes klart, at -Statens egentlige Styrke, ja dens Ret til en særlig Bestaaen maatte -søges i den større, sproglig, aandelig og politisk selvstændige og -ensartede Befolkning, og at denne derfor baade burde vedligeholdes i -fuld Udstrækning og Sammenhæng og hævdes i Følelsen af intetsteds at -tilsidesættes eller underordnes. Men just det Modsatte heraf fandt -ifølge en historisk Udvikling, som her ikke skal fremstilles, Sted, -forsaavidt man ikke blot overlod det danske Sprog og den danske -Dannelse i Slesvig uden Omhu og Pleie til en underkuet Stilling og -successiv Fortrængelse, men derhos trods Traktater og tidligere -Regjeringserklæringer (i 1720) mere og mere sammenkoblede Slesvig i -Indretninger og Interesser med Holsten. Mod denne Forkerthed gjordes -Nationalitetsprincipet gjældende, idet der tillige henvistes til den -overveiende Indflydelse, som det tydske Element især igjennem dets -fra Suverænitetens Tid af begunstigede Aristokrati havde havt og for -en stor Del endnu havde i Statens øverste Fællesstyrelse. Man tænke -herved blot paa to tydske Vidnesbyrd, det ene af den preussiske -Historiker Treitschke ("Deutsche Geschichte im neunzehnten -Jahrhundert", 2ter Theil S. 459), der med Beklagelse lader "die -vielhundertjährige deutsche Adelsherrschaft in Dänemark" ophøre -med Statsforandringen i 1848, det andet af den vakre og mod -Fællesmonarkiet, som han tænkte sig det, meget loyale Konferentsraad -Rist, der i sine for nogle Aar siden trykte Erindringer ligesom -Treitschke finder det høist besynderligt og formasteligt, at Frederik -VI engang i den vanskelige Tid før 1813 kunde tænke paa et -overveiende dansk Ministerium med Niels Rosenkrands og Grev Joachim -Godske Moltke, (der dog var Søn af en indvandret Tydsker) i Spidsen. -Derimod medførte Nationalitetsprincipet ikke den ringeste Indsigelse -imod, at den tydske Befolkning levede med fuldkommen lige Ret og -Vilkaar under det danske Scepter, ja med bedre, hvis Forholdet til -Tydskland ydede den nogen særlig Fordel, f. Ex. ved Toldlovgivningen -osv. Hvorvidt iøvrigt den tydske Befolkning hang fast ved -Forbindelsen med Kongeriget, og især hvorvidt den under et Sammenstød -imellem den danske Stats Interesser med de almindelige tydske -Interesser og folkelige Følelser vilde slutte sig til den danske -Side, derom kunde allerede Begivenhederne i Holsten i 1813 og 1814 -maaske give et Vink (-- man tænke blot paa Glückstadts Beleiring -dengang --); men efter 1830 (Lornsen) og efter den hele Bevægelse -under Christian VIII's Regjering (navnlig i Anledning af det aabne -Brev i 1846 om Arvefølgen) og Udbrudet i 1848 kunde ialtfald ingen -Tvivl i denne Henseende fornuftigvis finde Sted. Den tydske -Befolkning havde igjennem sine Talsmænd og Repræsentanter paa det -Utvetydigste erklæret, at den ønskede Forbindelsen med Danmark opløst -for som selvstændig Stat at slutte sig til Tydskland, tagende hele -Slesvig eller den allerstørste Del med sig som Medgift. Det har gjort -et stundom oprørende, stundom til Latter heldende Indtryk paa mig, -naar jeg har hørt danske Mænd, der en kort Tid havde havt en -Ansættelse, f. Ex. som Auditører, i Rendsborg, saasom iblandt Andre -Geheimeraad Bluhme, tilsyneladende med fuldt Alvor, hvorvel i Alvoren -blandede sig nogen Øieblikets Heftighed, paastaae, at Rendsborgs -Soldater og Borgere i deres Tid vare fuldkommen saa gode danske -Borgere og Soldater som de i Kongeriget. Naturligvis underordnede -den holstenske Soldat i almindelige Tider sig ligesaagodt -Disciplinens Love som den i Kongeriget fødte, men anderledes stillede -Sagen sig, naar der spurgtes om den uvilkaarlige Drift til under en -Konflikt med Tydskland at bestemme sig og handle. Man paaløi den -tydskfødte Mand en Sindsstemning, der ikke engang var naturlig i -tidligere Dage, hvor Folkebevidstheden dog tildels endnu slumrede, -men som endnu mindre lod sig forene med den nyere Udvikling af -Folkebevidstheden. Under disse Omstændigheder og efter blodig Kamp -fra dansk Side at opgive sin Ret for at holde paa en Forbindelse, der -saa lidet ønskedes fra den anden Side, var taabeligt, fordi man -hverken havde Haab om at vinde Hjerterne eller kunde paatage sig -Gjennemførelsen og Opretholdelsen af et forhadt Tvangsherredømme, til -hvis Afrystelse overlegen tydsk Hjælp vilde staae beredt. Derfor -burde og maatte en Opgjørelse og indtil en vis Grad Adskillelse -imellem Dansk og Tydsk tilveiebringes, saaledes at den historiske og -traktatmæssige Ret (for Danmark til at besidde hele Slesvig) bøiedes -efter den Billighed, som det nu bestaaende Nationalitetsforhold -medførte. Krævede efter Stormagternes Formening europæiske og -dynastisk-folkelige Interesser, at Kongen af Danmark vedblev at være -Hertug i det selvstændige Holsten, og kunde Holstens Befolkning uden -Byrde og Besvær for Danmark bevæges til at anerkjende denne Ordning, -maatte man fra dansk Side gaae ind derpaa baade under Erkjendelse af -visse mulige Fordele (ved forenet Optræden udad) og med Forsigtighed -ligeoverfor mulige Forviklinger og Farer. Ved hele denne Betragtning -over Nationalitetsprincipets Anvendelse paa det overleverede danske -Monarki og den dansk-tydske Strid maae derhos endnu to Forhold -fremhæves. Man taler ofte, ja sædvanlig, som om Holstens Udsondring i -Forbindelse med et Stykke af Slesvig var en Opløsning af en ældgammel -og af Aarhundreder helliget Forbindelse, og man glemmer med en -forunderlig Vedhængen ved Erindringen om en langt tidligere Tids -Forhold og om Forbindelsen da med ganske enkelte Dele af Holsten -gjennem fælles Fyrste, at før 1720 sad paa Gottorp et med Danmark i -stadig Strid og Feide levende Fyrstehus, hvis Nag imod Danmark, -efterat det var fjernet fra Slesvigs Grund, bevaredes i Kiel og -derfra forplantedes til Stokholm og Petersborg, og at Kiel for -Danmark var en fremmed Stad indtil det Aar, da den med Catharina II -af Rusland og Storfyrst Paul sluttede Mageskiftetraktat kom til -Udførelse, nemlig i 1773. Der levede endnu i 1848 i det tidligere -hertugelige Holsten et ikke ganske ringe Antal Mennesker, der ikke -vare fødte som Undersaatter af Kongen af Danmark, omend indfødte -Holstenere. Hermed hænger det andet Forhold, hvortil jeg sigter, -sammen. Den russiske Regjering har i 1848 og de paafølgende Aar vist -Danmark vigtige og paaskjønnelsesværdige Tjenester; men man tager -feil, naar man troer, at denne Hjælp ydedes det egentlige Danmark -imod Schleswigholsteinismen i og for sig og i Almindelighed; den -ydedes den efter russisk Opfattelse legitime Regent og den ved -Traktater med Rusland, navnlig Mageskiftetraktaten, opbyggede og -ordnede danske Helstat imod Oprøret. Indenfor denne Helstats Ramme -bevarede den russiske Regjering, forsaavidt den overhovedet indlod -sig nærmere paa Forholdene, i det Hele den gottorpske Opfattelse af -Slesvigs Stilling. Enhver af de gjennemgribende Foranstaltninger, der -i den saakaldte Helstat ved dens Nydannelse maatte træffes for at -give Slesvig den tilsigtede ligelige Mellemstilling imellem -Kongeriget og Holsten, saasom om Sproggrændsen, om Sprogenes -Ligeberettigelse i Stænderforsamlingen og Bestyrelsen, om -danskdannede og tydskdannede Kandidaters lige Adgang til Ansættelse i -Slesvig i Forhold til hvert Sprogs Udstrækning, vakte paa engang i -Holsten voldsomme Udbrud af Harme og bleve i Petersborg betragtede -som uberettigede Daniseringsforsøg. Et Fingerpeg gaves i denne -Retning, da det i 1851 fra russisk Side udtaltes, at det dog ikke -kunde være den danske Regjerings Mening at røre ved Bestemmelsen om -to Aars Studium i Kiel som Betingelse for Ansættelse i et slesvigsk -Embede. -- Endnu vil jeg tilføie én Bemærkning: Opstillingen af -Nationalitetsprincipet som Grundlag ogsaa for en sand og holdbar -Løsning af Forviklingerne i det danske Monarki var saa langt fra at -fremgaae af eller føre til Had og Forbitrelse mod den anden -Nationalitet, at den naturligen forbandt sig med en billig og -skaansom Betragtning og Bedømmelse af Stemninger og Handlinger fra -vore Modstanderes Side. Jeg for min Del har saa stærkt som Nogen -fordømt de Mænd, der glemte deres særlige Stillings Ed og Pligt, jeg -har saa ivrig som Nogen hævdet Danskhedens Ret i Slesvig, og jeg har -med saa dyb Vrede og Forbitrelse som Nogen tilbagevist tydsk Overmod -og Haan imod vort Folk, -- men jeg har baade forstaaet, hvorledes den -holstenske Befolkning og især de dannede Stænder dér maatte føle sig -hendragne til Sammenslutning med Tydskland, og hvorledes den Enkelte, -navnlig de Unge, under Bevægelsens Tummel lod sig henrive til at -følge med langt udover det Forsvarlige og Undskyldelige. Dette -Sindelag har jeg lagt for Dagen ligeoverfor kielske Studenter, der -fra Fangeskibet Dronning Marie henvendte sig til mig i 1848, og som -Præsident i Rigsraadet uden at bortgive det Mindste af min -Retsoverbevisning eller af Kravet paa Agtelse for mit Land og Folk. -Jeg ansaae og anser det fremdeles for en grundig politisk -Misforstaaelse, at man vilde tvinge til frugtbar og kraftig Samvirken -under samme Tag dem, der mødte til Sammenkomsten med Sangen "Danmark -deiligst Vang og Vænge", og dem, der istemte "Was ist des Deutschen -Vaterland" og "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Bedre end denne i -en uklar Tradition hvilende Forestilling og Tankegang kan jeg saa -endda forstaae den, der, mistvivlende om de smaae Folks Udsigt til -varig, sund og kraftig Bestaaen imellem de Formynderskabet over -Europa førende Stormagter, forlanger, at disse Folk med fuld -Bevidsthed skulle opgive deres Selvstændighed og gaae op i den -nærmeste Stormagt, hvor stærkt jeg end selv forkaster og afskyer en -saadan Selvmordstanke. - - - - -Tillæg II. - -FORSKJELLIGE BREVE. - - -Min Fader efterlod sig et stort Antal Breve og andre Aktstykker fra -mange forskjellige Personer, hvoraf en betydelig Del vare ham -tilskrevne, medens han var Kultusminister og Undervisningsinspektør, -og væsentlig omhandlede dermed i Forbindelse staaende Forhold.[129] -Derimod fandtes der mellem Brevene kun faa af egentlig politisk -Indhold, deriblandt egenhændige Gjenparter af nogle Breve, som min -Fader havde tilskrevet Andre, men aabenbart havde ønsket at opbevare, -for at hans egen Optræden ved disse Leiligheder kunde godtgjøres. -Medens nu nogle af disse politiske Breve overhovedet ikke egne sig -til Offentliggjørelse som altfor ubetydelige og andre enten ikke egne -sig dertil ialtfald for Tiden som hidrørende fra endnu levende -Personer eller dog ikke naturlig høre hjemme hér, har jeg, som -allerede i en Anmærkning Side 193-194 berørt, ment nedenfor at -burde meddele 7 Breve fra 1850-1851, nemlig 4 til min Fader fra -afdøde Generalauditør A. W. Scheel under dennes Ophold ved -Fredsunderhandlingerne i Berlin og 2 fra min Fader til ham i samme -Tidsrum samt 1 fra min Fader til Grev Sponneck, idet disse alle -væsentlig tjene til at supplere, hvad der dels ovenfor i min Faders -egne Livserindringer og i hans deri gjentagende nævnte Afhandling i -historisk Tidsskrifts 5te Rækkes 4de Bind for 1883, dels i H. N. -Clausens Levnedsoptegnelser, udgivne i 1877, dels endelig i Thorsøes -Skrift om Kong Frederik VII's Regjering (I S. 722 ff.) og andetsteds -indeholdes om min Faders Stilling i Novemberministeriet og til -Spørgsmaalet om Slesvigs Deling, medens der formentlig ikke i Brevene -forekommer Noget, som endnu ikke bør fremdrages, navnlig naar henses -til, hvad der allerede andetsteds er fremkommet. - - {[129] Disse Breve ville efter fornødent Gjennemsyn blive afgivne - til en af vore offentlige Samlinger.} - -Endvidere har jeg ment ligeledes at burde lade trykke et af min Fader -i Gjenpart opbevaret Brev fra ham til afdøde Overkammerherre Oxholm -af 23de Decb. 1863, der kun tjener til yderligere at konstatere hans -egen allerede i Livserindringerne og den ovennævnte Afhandling -omtalte Stilling og Opfattelse paa det Tidspunkt (om Originalen er -bevaret, har jeg ikke kunnet faae oplyst). - -Efter min Fader fandtes iøvrigt ogsaa hans originale, mærkelig nok -ikke i hans Erindringer nævnte Ansøgning om Afsked som Minister af -2den Septb. 1849, der blev indgiven samtidig med en lignende fra -H. N. Clausen. Om dette Skridt henvises til H. N. Clausens -Levnedsoptegnelser Side 365-367, jfr. Side 354-365, hvor det findes -nærmere refereret. Det fremgaaer deraf, at Skridtet ligeledes stod i -den nøieste Forbindelse med Spørgsmaalet om Delingstankens -Opstillelse som ialtfald subsidiær Fredsbasis, og at Ansøgningerne -kun bleve tilbagetagne (tilbagesendte 14de Septb. 1849), fordi det -øvrige Ministerium og Kongen gik ind paa, #at#, hvis de danske -Fredspræliminarier forkastedes, da yderligere afgjørende -Underhandlinger ikke kunde finde Sted inden den danske Rigsdags -Sammentræden, samt paa, #at# A. W. Scheel blev sendt som 3die -Fredsunderhandler til Berlin ved Siden af Reedtz og Pechlin. -- -Af et andet forefundet Aktstykke ses det derhos, at min Fader, -da Ministeriet af 13de Juli 1851 blev dannet med Grev Carl -Moltke-Nütschau som Minister uden Portefeuille, udtrykkelig gjorde -det til en Betingelse for sin Indtrædelse i dette Ministerium, at -Grev C. Moltke, naar han, saavidt muligt, overtog den ham egentlig -tiltænkte Stilling for Holsten, skulde træde ud af det specielt -danske Statsraad og staae i det Forhold til dette, der, saalænge -Monarkiets Deles indbyrdes Stilling ikke definitiv var ordnet i -Notabelprojektets Aand, var betegnet ved Grev Reventlow-Criminils -Exempel, og at denne Betingelse udtrykkelig blev accepteret fra -Konseilpræsidentens: Grev A. V. Moltkes Side. -- De omtalte tvende, -iøvrigt kortfattede officielle Aktstykker har jeg dog ment ikke at -burde aftrykke her løsrevne fra de øvrige Akter, hvortil de egentlig -høre. - -De ovennævnte 8 Breve ere aftrykte efter Tidsfølgen. - - #Udgiveren.# - - * * * * * - - - Berlin den 21de Januar 1850. - - Høitagtede Hr. Minister! - -Allerede har jeg opholdt mig i Berlin over en Maaned og endnu har jeg -ikke afgivet nogen Beretning angaaende den Sag, hvorfor jeg er her. -Herover vil man maaske undre sig i Udenrigsministeriet, hvor hver -Postdag derimod indkomme Beretninger fra den ene eller den anden af -mine Medkommissarier eller fra dem begge. Men disse betragte det som -mere henhørende til deres end til min Funktion at tale med de -herværende diplomatiske Personer og føle paa den snart stigende, -snart faldende politiske Puls, og herimod har jeg Intet at indvende, -da jeg virkeligen troer, at de udføre slige Forretninger langt bedre, -end jeg vilde være i Stand til, og det er meget kjendeligt, at de -diplomatiske Væsener langt heller indlade sig med en Excellence eller -med en her allerede bekjendt og i Selskabslivet behagelig Kammerherre -end med den tørre Generalauditør, der i den diplomatiske Verden er en -ganske ubekjendt Størrelse, som derfor ogsaa af den ses over Hovedet. -At den, som har ageret politisk Doktor, ogsaa maa skrive -Sygejournalen, forstaaer sig af sig selv. Imidlertid har jeg ikke -været ledig. Der var for mig, da jeg kom her, Meget tilbage at læse, -og dertil maatte jeg anvende den første Tid. Efter at have -gjennemgaaet det mest nødvendige Materiale og gjennemtænkt Sagen, gik -jeg til vore Instruktioner, som jeg modtog om Aftenen Kl. over 10 -Dagen før min Afreise. Da jeg havde studeret dem, klarede jeg mine -Ideer om, hvad vi efter Præliminarierne nødvendigvis maatte drage -frem under Underhandlingerne, og hvad vi burde søge at holde ude -derfra. For at give mine Tanker et bestemt Udtryk ansaae jeg det -gavnligst at nedskrive dem, og til eventuelt Brug valgte jeg Formen -af et Brev. Da dette var færdigt, meddelte jeg mine Kolleger samme -for at erfare, om de maatte være enige i samme, og om de ikke -maatte anse det passende at indsende et saadant Brev til -Udenrigsministeriet, for at dette kunde se, paa hvad Maade jeg -- -eventuelt vi -- opfattede Præliminarierne og Instruktionerne, og for -at dets nærmere Bestemmelse kunde faaes, navnligen med Hensyn til -Punkter, hvorom Tvivl vare opstaaede. Mine Kolleger tiltraadte -Skrivelsen, af hvilken dog et enkelt Punkt udgik, iøvrigt i det Hele -og foranledigede kun, at en Bemærkning tilføiedes og et Par -Redaktionsforandringer foretoges. Det Punkt, som paa Reedtz's Forslag -udgik, angik et Spørgsmaal om et eget Flag for Slesvig. Jeg -erkjendte, at der ikke for Tiden var tilstrækkelig Anledning til at -sætte Ministeriet i Forlegenhed med et saadant Spørgsmaal. Resultatet -er blevet en baade af Pechlin, Reedtz og mig undertegnet Skrivelse, -som under 10de d. M. er indgaaet til Udenrigsministeriet. Paa Grund -af dens Indhold anser jeg det for sandsynligt, at den bliver forelagt -Statsraadet. Pechlin havde imidlertid været beskæftiget med at -opsætte en Note, som efter hans Mening skulde overleveres den -preussiske Kommissær ved Fredsunderhandlingernes Aabning. Den -modificeredes noget i Overensstemmelse med fornævnte Skrivelse, men -indeholdt dog foruden de egentlige Forslag, der vare tagne af -Instruktionerne, en Del Sætninger, som, om de end vare sande, vare af -den Beskaffenhed, at Fjenden uden Tvivl vilde have rettet sit Angreb -mod dem. Et heldigt Vink om at udelukke al Motivering gik P. ind paa, -og han begyndte derpaa at forfatte et nyt Udkast den 11te d. M., -paa hvilken Dag Kammerherre Usedom meldte sig hos ham med sin -Fuldmagt, tilkjendegivende at han nu var beredt til at begynde -Underhandlingerne, hvad Dag det skulde være. Et lidet formelt -Spørgsmaal, nemlig angaaende Fuldmagt for Preussen fra Frankfurt, gav -os Udsættelse i nogle faa Dage, men, da det dog hastede meget med at -faae færdigt, hvad der skulde forelægges, og jeg frygtede for, at det -nye Udkast ikke ganske vilde tilfredsstille mig, skjøndt jeg efter -vore Forhandlinger maatte antage, at jeg maatte blive enig i -Hovedsagen, tilbød jeg mig at ville forsøge paa et Udkast. Dette -forfattede jeg om Aftenen den 12te og Natten til den 13de. Den -følgende Morgen leverede jeg det til Reedtz, som ubetinget tiltraadte -det og tilbød sig at oversætte det paa Fransk. Pechlin erklærede sig -ligeledes enig i samme. Da det var oversat, diskuterede vi -Redaktionen og fornemmeligen de franske Udtryk. Ogsaa blev vedtaget -en Omsætning af Artiklerne. De Artikler, som angik Unionen -mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, vare nemlig -overensstemmende med P.'s ældre Udkast satte foran Bestemmelserne om -Slesvigs indre Selvstændighed, men det fandtes rigtigst at følge en -omvendt Orden. Den 16de om Eftermiddagen havde P. og jeg en endelig -Konference om den franske Redaktion af et Par Artikler, og -den nu vedtagne Redaktion kunde endeligen den 17de om Morgenen -gives til Renskrivning, paa hvilken Dag om Middagen Kl. 1 -Fredsunderhandlingerne skulde begynde. Der var saaledes ikke megen -Tid at give bort, og den Maaned, som er hengaaet, og for hvilken -Preussen maa høre ilde, er kommen os ret godt tilpas. Tidligere vilde -vi vel have kunnet begynde paa mundtlige Forhandlinger, men vi vilde -have staaet med tomme Hænder, og det vilde neppe have været os -aldeles klart angaaende alle Enkeltheder, hvad vi maatte bringe under -Forhandlingerne, og hvad vi skulde søge at holde udenfor samme. Den -omhandlede Opsats bestaaer af 14 Artikler, der ere fremlagte som -Grundlag for Underhandlingerne, men ikke som endelige Artikler for -Fredstraktaten. De vil let gjenkjende Overensstemmelsen mellem disse -14 Artikler og Skrivelsen af 10de d. M. At enkelte for Slesvig -fordelagtige Vilkaar, som vi ere bemyndigede til at indrømme -- med -Hensyn til Kolonialanliggender, Sundtold, forstærket Repræsentation -paa den fælles Rigsdag --, ere udeladte, er sket af Politik, for at -der endnu kan være Noget at byde. Artiklerne, hvoraf en Gjenpart er -sendt til Udenrigsministeriet, bleve i vor første Samling hos Grev -Westmoreland med Usedom den 17de ds. oplæste og af Sidstnævnte tagne -ad referendum. Fredsunderhandlingerne ere saaledes aabnede 6 -Maanedersdagen efter Præliminariernes og Vaabenstilstandens -Ratifikation. Gid de maatte føre til en lykkelig Ende og det -nogenlunde snart! Alt gik meget venskabelig og forekommende til i den -første Samling. Paa Usedom kunde aldeles ikke mærkes, om noget af -Forslagene overraskede ham. At han lader sig manuducere af Samwer, -lover ingen venskabelig Stemning, og derpaa tyder heller ikke hen, -hvad der fortælles, at han uddeler blandt de herværende Diplomater et -af Lasiauve, forhen Huslærer paa Augustenborg, forfattet fransk -Skrift om den danske Sag, hvilket Skrift aander det bitreste Had mod -Danmark. Vore Forslag skulle nu naturligvis behandles paa preussisk -Side, og det lader sig saaledes ikke sige, naar næste Samling kan -blive holdt. Af det Ovenanførte vil De kunne slutte Dem til min -hidtilværende Virksomhed her, forsaavidt der gives et skriftligt -Vidnesbyrd om samme. Iøvrigt har jeg naturligvis i Konferencerne med -P. og R. efter Evne søgt at bidrage til et rigtigt Resultat, naar en -Beslutning har været at tage i et eller andet Tilfælde, selv -saadanne, forsaavidt de ere blevne mig bekjendte, som kunne antages -at ligge udenfor den mig særligen anviste Virkekreds. Jeg begynder at -troe, at jeg muligen dog kan gjøre lidt Nytte her, hvilket være sagt, -uden at jeg miskjender mine Kollegers gode Egenskaber. Pechlin er -aktiv og paapassende; han taler vor Sag med Varme og Værdighed, og, -da han forud allerede nyder megen Anseelse, gjøre hans Forestillinger -Indtryk. Reedtz er uden Tvivl en ret fin Diplomat. Han forstaaer godt -at holde P. tilbage, naar denne bliver for ivrig, og at holde de -fremmede Diplomater, deriblandt ogsaa Westmoreland, som nok er noget -vanskelig at behandle, i godt Lune. Han véd godt at pumpe -Efterretninger og Meninger -- de sidste vel ikke altid ganske -oprigtige -- ud af Folk og har altid en Vittighed paa rede Haand for -at blive fri for at svare paa et ubekvemt Spørgsmaal. Begge komme de -meget ud i Selskab og have derved Leilighed til at høre Udtryk af de -politiske Stemninger, hvorom nogle af deres Beretninger ogsaa afgive -Vidnesbyrd. At jeg behandles med langt mindre Opmærksomhed -- hvilket -Tryk jeg forresten haaber at kunne bære --, viser sig blandt Andet -ogsaa deri, at Adgangen til Selskaber ikke paa lige Maade staaer mig -aaben, og at man er mere tilbageholden mod mig, hvortil dog Skylden -for en Del kan ligge i min Personlighed. Mine politiske Kombinationer -maa jeg saaledes i det Væsentlige danne af de Beretninger, som jeg -finder i Bladene, og derfor synes mig ikke, at der er Anledning for -mig til at meddele dem, da man i Kjøbenhavn besidder samme Materiale, -som jeg har, til at bygge Slutninger paa. Med de for vor Sag -vigtigste to Diplomater, Westmoreland og Meyendorff, har jeg -naturligvis talt. Den Første anser det for en Naade, naar han engang -imellem byder mig Haanden, hvilket noksom viser, at han ikke er stemt -for at være fortrolig med mig. Jeg troer forresten med Sikkerhed at -kunne antage, at han er lunken. England vil nok, at Freden skal komme -i Stand, men det vil ikke støde Preussen. Meyendorff er en -kundskabsrig og elskværdig Mand, der er fuldkomment inde i vore -Forhold og uden Tvivl mener det oprigtigen godt med os, men, om han, -hvis det skulde behøves, vil optræde med alvorlig Kraft til Fordel -for vor Sag, maa dog staae derhen og vil sandsynligvis bero paa de -større politiske Kombinationers Beskaffenhed. Om sin -- og Pechlins --- eventuelle Basis har han ikke indladt sig videre med mig, da jeg -aldeles bestemt har udtalt mig for, at vi maatte holde fast paa -Præliminariernes Basis, og at vi ikke kunde have nogen Tvivl om, at -der jo paa samme vilde og maatte indrømmes en gunstig Fred. - -Vi have her en vedvarende streng Kulde. ÷ 5 à 6° anses for mildt -Veir. Flere Dage have vi om Morgenen havt ÷ 16° og midt paa Dagen ÷ -12° R. Desuagtet har jeg hidtil befundet mig vel, ligesom jeg ogsaa -godt overstod Reisen hertil uden engang at paadrage mig en -Forkjølelse. - -Idet jeg til Slutning venskabeligst siger Dem, Hr. Minister, Levvel! -beder jeg at bringe Minister Clausen en lige venskabelig Hilsen fra - - Deres med sand Høiagtelse - ærbødigste og hengivne - #A. W. Scheel#. - - Høivelbaarne - Hr. Minister, Dr. Madvig, R. af D. - _________________ - Hermed et Bilag. - -Bilaget: - -Allerede var jeg færdig med mit Brev, da Baron Pechlin lod mig læse -en Skrivelse til ham fra Kammerherre Bille, hvori denne taler om en -Kongres af Stormagterne til Afgjørelsen af det danske Spørgsmaal og -om Ansættelsen af en fælles Statholder for Hertugdømmerne Slesvig og -Holsten. Skjøndt Baron Pechlin og formodentlig ogsaa Kammerherre -Reedtz ville udtale sig over disse Spørgsmaal, vil jeg dog tillade -mig i denne Skrivelse til Dem med et Par Ord at berøre dem. - -En Kongres i anførte Øiemed, hvorom der nok allerede tidligere har -været Tale, kan maaske blive ønskelig og Successionsspørgsmaalet vil -muligen kunne benyttes som Anledning til at bringe en saadan i Stand, -men for Øiebliket vilde jeg dog ikke finde Omstændighederne gunstige -for en slig Kongres. Det forekommer mig nemlig, at altfor mange Data -tyde hen paa, at baade England og Frankrig kokettere med Preussen. -Medens dette sker, udsætte vi os for ikke blandt de 5 store -europæiske Magter at faae mere end i det høieste 2 Stemmer for os, -men med denne Udsigt for os er det neppe tilraadeligt at slippe vor -Ret ganske ud af vor egen Haand. Saalænge vi forblive paa -Underhandlingernes Vei, have vi Fredsbasis af 10de Juli f. A. for os, -og dette giver os efter min Mening en stor Fordel, da Preussen -vistnok gjerne vilde bort fra denne Basis, og vi kunne forsvare vor -Ret med de Midler, som maatte staae til vor Raadighed. Overgives -Sagen til en europæisk Kongres, maae vi uden Tvivl ubetinget -underkaste os dens Bene-placitum, der efter Omstændighederne snarest -vilde komme til at gaae ud paa en konstitutionel Forening af -Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, uden at Slesvig dog kom til at -høre til det tydske Forbund. Naar dette Sidste vedtoges og den -unionelle Forbindelse med Danmark sikredes ved en fælles Arvefølge, -vilde Stormagterne eller Flertallet af dem sandsynligvis vise sig -blinde for den Fare, som for den nordiske Stat Danmark opstaaer af -hin Forening mellem Hertugdømmerne. Først naar det virkeligen viser -sig, at intet billigt Resultat er at opnaae paa Underhandlingernes -Vei, er det Tid at slaae ind paa en anden Vei. Vi maae saaledes i alt -Fald afvente Preussens Modforslag eller Svar paa vore Fredsforslag. - -Hvad dernæst Spørgsmaalet om en Statholders Ansættelse for begge -Hertugdømmer angaaer, da vilde jeg gjerne, for at danne mig en Mening -om Hensigten med Forslaget derom, vide, fra hvilken Kant det kommer. -Har det ingen anden Rod end en Udtalelse af Radowitz, kan det gjerne -være ærlig ment, da man let kan tænke sig, at en Mand, der staaer -udenfor Forholdene, kan anse Ansættelsen af en fælles Statholder som -et tjenligt Middel til Forsoning og til at bringe Regjeringerne i -begge Hertugdømmer i en regelmæssig Gang, uden at han aner enten -Vanskeligheden ved at give denne Statholder en uafhængig og kraftig -Stilling eller for Danmark Faren ved at fornye et administrativt -Tilknytningsmiddel mellem Hertugdømmerne. Har Forslaget sin -Oprindelse fra Slesvig-Holstenerne, er Hensigten uden Tvivl at faae -en Statholder i deres Magt, der skulde være bunden ved deres Grundlov -af 15de Septb. 1848 og saaledes ved sin Underskrift kom til ligesom -at legalisere alle deres lovstridige Handlinger. - -Skjøndt det vistnok er farligt for Følgernes Skyld at gaae ind paa -det omhandlede Tilknytningsmiddel mellem Slesvig og Holsten, vilde -jeg dog ikke være imod det som en provisorisk Foranstaltning indtil -Freden, saafremt man derved kunde faae nogen Magt over Forholdene i -begge Hertugdømmer. Men, for at opnaae dette, maatte man være -forsigtig i #Valget#, sikre sig hans #Stilling# og være vis paa en -Regjering i Slesvig, der vilde handle i den lovlige Tilstands Aand. I -alle Henseender opstaae Vanskeligheder. Da vi have saa yderst -vanskeligt ved at finde en passende Personlighed til Statholder -hjemme, falder Tanken snart paa at søge en Fremmed. En Tydsker kunne -vi naturligvis ikke tage, og der vilde, naar Statholderen skulde være -en Fremmed, neppe blive Andet tilovers end at tage en Englænder. Et -saadant Valg forekommer mig meget betænkeligt; thi, om man end kunde -sikre sig en fornuftig og veltænkende Mand, vilde det ikke alene være -kompromitterende for Danmark, at en Fremmed skulde staae i Spidsen -for Regjeringen i en saa betydelig Del af Monarkiet, men, da han -vilde være ubekjendt med Forholdene, lader det sig ikke beregne, til -hvilke skadelige Foranstaltninger han muligen i vigtige Tilfælde -vilde lade sig forlede, og heller ikke lader [det] sig forudse, -hvilke Instruktioner eller Vink han kunde faae fra England. Til dem -vilde han vel ikke være egentligen bunden, naar han ei skulde -forestaae Regjeringen i Englands Navn, men han vilde dog ikke -letteligen undlade at følge dem. Jeg vilde derfor være tilbøielig til -at foretrække at tage tiltakke med fattig Leilighed hjemme. Nogen -dansk Privatmand vilde ikke blive modtagen i Holsten, og blandt -Prindserne kan der neppe blive Tale om andre end Arveprindsen og -Landgreve W. Den Førstnævntes Stilling som nærmeste Agnat giver ham -et Fortrin, men formedelst hans Mangel paa Karakter og Mislighederne -af hans Pengeforhold skulde jeg dog troe, at man heller maatte tye -til Landgreven. Han er vel intet stort Lys, men han har dog nogen -Karakter, og jeg forudsætter, at der kan stoles paa hans danske -Sindelag. Af stor Vigtighed vilde det være, at der medgaves en saadan -Statholder baade en dygtig militær Stabschef, som Krigsministeren nok -vil vide at finde, og en dygtig, med Hertugdømmernes Lovgivning -bekjendt og dansksindet civil Embedsmand, der kunde forestaae -Statholderskabets civile Forretninger (Plessen?) - -Kunde det end ikke bevirkes, at Grundlov af 15de Septb. 1848 faktisk -sattes ud af Kraft for Holsten, maatte Statholderen dog have en -aldeles uafhængig Stilling uden at være bunden ved de i denne Lov om -Statholderen indeholdte Bestemmelser, da han ellers blev en -Spillebolt for de slesvig-holstenske Ministre. Han maatte være den -høieste Befalingsmand for Krigsmagten i begge Hertugdømmerne, dog med -en vis Modifikation med Hensyn til de fremmede Tropper, og alle [de] -Sager maatte gaae til hans Afgjørelse, som tidligere udfordrede -Bestemmelse af de høieste Kollegier eller endog kongelig Resolution, -dog muligen med en vis Lempning ogsaa heri, til hvis nærmere -Fastsættelse der ikke mangler Kræfter i Kjøbenhavn.[130] -- -Forsaavidt jeg har forstaaet det, er Meningen, at der, naar en -Statholder udnævntes, skulde indsættes nye Regjeringer i begge -Hertugdømmer. For Holsten kunde dette ikke lede in pejus, men for -Slesvig er Experimentet farligt. Al den Vanmagt uagtet, som paanødes -Landsforvaltningen, handler den dog i dansk Aand, og, hvor slet end -Tilstanden er i Slesvig, er den dog uden Tvivl gunstigere for -Danskheden end for Slesvig-Holsteinismen. Da man nu har havt saa stor -Vanskelighed ved at bringe denne Regjering i Stand, maa man vel -betænke sig, inden man samtykker i, at den opløses, og være vis paa -at faae Mænd, til hvem man kan have samme Tillid som til dem, der nu -udgjøre Regjeringen. Men er dette muligt? Dersom Forslaget om en -Statholder er ærlig ment som indeholdende i og for sig et Gode for -Landene, synes Øiemedet ogsaa at maatte kunne opnaaes, uden at den -nuværende Regjering i Slesvig i det Hele fratræder. Det vil neppe -blive indrømmet, at Kongen af Danmark udnævner en hel ny Regjering, -men, hvis der skal være en Preusser i den, vil det være bedst at -bevare i samme baade Eulenburg og Tillisch. Derimod kan den engelske -Opmands Stilling neppe forenes med Statholderens. - - {[130] For at [hans] Stilling kunde forblive uafhængig, maatte han - ikke være Medlem af de særlige Regjeringer i Slesvig og Holsten, - men staae over dem begge.} - -Ser jeg tilbage paa de Vanskeligheder, som opstaae ved Ansættelsen af -en Statholder, som skulde indtage en passende Stilling, anser jeg det -ikke sandsynligt, at man vil komme til nogen Enighed om samme. Skulde -dette desuagtet ske, vilde jeg ikke tilraade, at denne Statholder -- -hvilket ligeledes er antydet -- tillige ansattes for Lauenburg; thi -man vilde snart paaberaabe sig og benytte den Enhed, som derved de 3 -#tydske# (saa vilde man udtrykke sig) Hertugdømmer i en vis Henseende -kom til at danne i Modsætning til Kongeriget. - -De ovenstaaende Bemærkninger have spundet sig længere ud, end jeg -havde ventet. De ere nedskrevne i Hast og jeg har ikke havt synderlig -Tid til at overveie Sagen, naar jeg vilde udtale mig over samme med -denne Post. - - Ganske som ovenfor - #A. W. Scheel#. - - * * * * * - - - Kjøbenhavn, den 1ste Februar 1850. - - Høistærede Hr. Generalauditør! - -Deres Skrivelse af 21de Januar modtog jeg den 29de og benytter et Par -korte Øieblike, som kunne unddrages al den med Rigsdagens Aabning -iforgaars følgende usædvanlige Travlhed og Forstyrrelse, til ret -hjertelig at takke Dem for den og besvare den. Idet jeg meget vel, -trods Deres milde og rolige Skildring, føler det mindre Behagelige i -Deres Stilling som tredie Underhandler uden et længe baaret og -anerkjendt diplomatisk Stempel, glæder jeg mig dog først og fremmest -ved, at Deres Helbred har modstaaet Reisens og Vinterens -Besværligheder og vor Samvittighed saaledes synes at lettes for et -stort Ansvar, [og] dernæst ved, at De har vundet den Overbevisning, -at De kan gjøre vor Sag Nytte, og at De finder saadanne Egenskaber -hos Deres Kolleger, at De ikke ugjerne arbeider sammen med dem. Jeg -nærer det Haab, at det maa lykkes Dem at bevare den rolige og -uforsagte Stemning under de fremdeles efterhaanden sig udfoldende -mangehaande Vanskeligheder og Bekymringer ved Underhandlingerne. De -kan i det Ringeste være forvisset om, at vi herhjemme ikke ere -tilbøielige til at undervurdere Vanskeligheden ved Opgaven eller til -at gjøre os sangvinske Forhaabninger om snarlig, nogenlunde -tilfredsstillende Fremgang. At, som De antyder, Englands og Frankrigs -Forhold til Preussen i den sidste Tid ikke har antaget nogen -gunstigere Vending for os, derfor foreligger ogsaa her, navnlig hvad -England angaar, Indicier, skjøndt Grev M. udentvivl har beholdt for -sig selv en i det Ringeste i Formen og Tonen ikke behagelig -Meddelelse fra Lord Palmerston, maaske stukket i Lommen, hvad der -ikke burde stikkes deri. Overhovedet forøges unegtelig det -Bekymringsfulde og Vanskelige baade her og hos Dem ved vort -Udenrigsministeriums Beskaffenhed, og jeg frygter meget for, at De -stundom ikke blot kan komme til at mangle Anvisning og Understøttelse -herfra, men vel ogsaa forstyrres og ledes paa Vildspor. Denne Frygt -er baade hos mig og mine Kolleger Clausen og Sponneck i høi Grad -fornyet ved det i Deres Brev Meddelte om, hvad Kammerherre Bille har -skrevet om en Kongres af Stormagterne til Afgjørelse af det danske -Spørgsmaal (Noget, hvorom i Eftersommeren herfra taltes og skreves, -men intet Ord er hørt i Statsraadet i de sidste Maaneder) og -fornemmelig om en fælles Statholder for #Slesvig og Holsten# (!). De -Bemærkninger, som De i Deres Brev har knyttet til dette sidste Punkt, -har jeg læst med Følelsen af, at De meget skaansomt i Formen, men i -Realiteten alvorlig kritiserede en Ide, som De maatte antage havde -fundet nogen Anklang her. Os slaaer den med Forbauselse. Da der, -ligeledes for nogle Maaneder siden, taltes om, hvad der under -Forudsætning af, at Centralkommissionen fjernede Statholderskabet (-- -hvad den nu ikke gjør --), kunde substitueres derfor i #Holsten#, kom -en Prindsstatholder (Landgreven) paa Bane som rimelig. I en Beretning -fra Bülow i Frankfurt om en Samtale med Radowitz nævntes nu nylig -imellem meget Andet, som denne fra sit Standpunkt pathetisk docerende -havde henkastet, ogsaa Tanken om en fælles Statholder, noget, hvorved -Statsraadet, da Beretningen oplæstes, ikke fæstede mere Opmærksomhed -end ved det øvrige, med vort hele Standpunkt aldeles uforenelige -Indhold af Radowitzes Tale, og nu er denne Idé herfra sendt til -Berlin som Opmærksomhed værdig. Udnævnelsen af en Fælles-Statholder -vilde jo være en komplet Tilintetgjørelse af Fredspræliminarierne og -Vaabenstilstanden, en Sanktion af den slesvig-holstenske Idé lig -Malmøerstilstanden og den dermed forbundne eller snart paafølgende -Opløsning eller Omdannelse af "Landesverwaltung", en fuldstændig -Triumf for Modpartiet, en Erkjendelse af det Berettigede i alle de -Optøier, der nu i snart 7 Maaneder have fundet Sted under Preussens -Ægide. I et igaaraftes afholdt Statsraadsmøde toge jeg og Sponneck af -Rygter i Blade og i Byen (-- og der er virkelig her i Byen talt om en -Prinds som Statholder i ét eller begge Hertugdømmer --) Anledning -til, uden at Nogen anede den sande Grund (naturligvis Clausen -undtagen), at spørge, om der herfra nogensinde var ytret Noget, der -kunde give mindste Anledning til et Rygte om en slesvigholstensk -Statholder, hvorpaa fulgte den formelleste Benegtelse fra Grev M.'s -og den ligeledes tilstedeværende Billes Side. Saaledes staaer altsaa -Sagen til Statsraadets vedkjendte Mening; forresten vil jeg ikke -indestaae for, at ikke Krigsministeren og Marineministeren kunde gaae -ind paa en saadan Tanke; af de andre Ministre gjorde maaske Rosenørn -det (-- hans hele Opfattelse er mig uklar --), men visselig aldrig -nogen af de øvrige, jeg troer ikke engang Grev M. Men denne løse -Tanke staaer destoværre i Forbindelse med Tanker og Bestræbelser, som -det i dette Øieblik er nødvendigt at være paa Vagt imod baade ude og -hjemme, dem, der gaae ud paa at skaffe #Kongen# af Danmark en -tilsyneladende Satisfaktion ved Tilbagevendelsen af de #oprørske# -Undersaatter under hans Scepter, medens #Riget# Danmark taber Alt, -hvorfor det har ført Krigen, og i Hertugdømmerne Alt ordnes -slesvig-holstensk. At de fremmede Magter, endog de, der have en vis -Velvillie for Danmark, af Mangel paa Indsigt i, hvorpaa det for -Danmark kommer an, kun altfor let ledes til denne Side, er -begribeligt; endnu mere gjælder det om dem, der ingen Velvillie have -for os, men blot en Interesse for at faae Sagen nogenlunde endt. -Herhjemme arbeides i samme Retning af enkelte Mænd fra Hertugdømmerne -(Reventlow-Criminil, Scheel, Blome, da han var her), der personlig -ligeoverfor Kongen som Landsherre have bevaret en loyal Holdning, og -som maaske paa visse Steder som rene Royalister ere bedre anskrevne -end de konstitutionelle Ministre; med dem sympathisere endel -Tilhængere af det ældre Regjeringssystem her, der lige indtil -Udbrudet i Marts i den danske nationale Bevægelse kun saae idel ond -Agitation og Forkerthed, og som hos Slesvigholstenerne egentlig kun -misbillige Oprøret mod Kongen, men slet ikke Systemet ligeoverfor -Danmarks Land og Folk, som f. Ex. Zahrtmann. Hertil komme de totalt -forknytte; destoværre er jeg bange for, at Kammerherre Bille har en -god Del af begge disse sidste Klassers Stemning, foruden at han er et -saare ringe Hoved. Af allerstørste Vigtighed forekommer det mig -derfor at være saavidt muligt at faae dem af de Indflydelsesrige, der -ville begribe, til at begribe noget af den danske Rigs- og -Nationalitetsinteresse i Sagen. Har Meyendorff Forestilling herom? -Kan man overtyde ham om, at Fastholdelsen af denne Interesse fra vor -Side kan være fri for enhversomhelst Stræben efter at krænke en -berettiget tydsk Interesse? --. De af Dem udkastede og af Pechlin og -Reedtz medunderskrevne Bemærkninger og Spørgsmaal angaaende -Instruktionerne bleve forelæste og gjennemgaaede i Mandags (28de -ds.); om de Finantsvæsenet vedkommende Punkter har Finantsministeren, -troer jeg, allerede særlig meddelt Udenrigsministeriet sine Ytringer; -de als-ærøiske og tørninglehnske Kirkeforhold har jeg under -Overveielse; Sagen er saare vanskelig; det, der i mange Maader var -naturligt, indeholder en Opgiven, hvis Følger Ingen kan indestaae -for. Medens jeg beskæftiger mig med dette den slesvigske Forfatning -vedkommende Spørgsmaal, faaer jeg idag fra Lars[131] Krüger i -Beftofte, en af de solideste Formænd for det danske Folkeparti i -Slesvig, et Brev med et fra ham og en Mængde Ligesindede udgaaet -Andragende om for Alting ikke for det Første at faae nogen -konstitutionel Form eller parlamentarisk Indretning i Slesvig, under -hvilken det danske Element vil bukke under, men indtil videre under -det absolute Monarkis Ægide at modtage kommunale Reformer og -Indretninger skikkede til at bryde den tydske Embedsstands -Indflydelse. Der ligger destoværre noget Sandt til Grund for disse -Ønsker, saa umuligt det end er at gaae ind derpaa ved Siden af -Danmarks og Holstens konstitutionelle Skikkelse. Korrespondencen om -Hidsendelsen af "Vertrauensmänner" vil, da den nu er endt og det -sidste Aktstykke trykt i de hamborgske Blade, imorgen blive meddelt -fuldstændig her. Det første Brev herfra er destoværre ikke udfærdiget -ganske efter det vedtagne Koncept og derved [er der] givet den anden -Side en omend kun liden Hage. Det har ikke været muligt i Statsraadet -at faae opstillet og fastholdt et fast Standpunkt for den hele Sags -Behandling, hvorved man fra først af eller dog i det andet Brev havde -kunnet udtrykke sig aabnere og klarere og strax #afvist# Formen af en -Kommission af fra begge Sider sammentrædende "Vertrauensmänner", -istedetfor at den nu kun er #ikke tilsagt# og Modtagelsen af -Udsendingene histfra til mundtlig Forhandling betinget. - - {[131] Feilskrift for Hans. Udgiveren.} - -Igaar eller iforgaars (jeg troer det sidste) meddelte Wynn Grev M. en -med al sædvanlig Korthed og Ugenerthed i Tone affattet Opfordring fra -Lord Palmerston til Vaabenstilstandens Forlængelse. Der blev igaar i -Statsraadet vedtaget at svare, at Danmark ikke vilde være uvilligt -til at gaae ind paa en Forlængelse, #forudsat# at der ved en -alsidig Anerkjendelse skaffedes Danmark en saadan Sikkerhed for -Vaabenstilstandens virkelige Opretholdelse, at Danmark kunde nyde -Vaabenhvilens Goder. De idag fra Slesvig modtagne Efterretninger -gjøre det end klarere, at det ikke er nok med en Anerkjendelse, men -at der ogsaa maa komme Muligheden for en bedre Gjennemførelse til. En -sikker Forlængelse af en taalelig, gjennemført Vaabenstilstand, der -tillod en næsten fuldstændig Desarmering eller dog en meget stor -Indskrænkning i Krigsforberedelserne, vilde jo i finantsiel Henseende -være af stor Vigtighed; men, som det nu gaaer, ser jeg ikke, -hvorledes "Landesverwaltung" skal holde Pinen ud 6 Maaneder endnu. - -Hvad Sick har bragt, véd De. Der skal nu uden Opsættelse tages fat. -Det er forresten et surt Æble at bide i at hente sig Danmarks Konge -fra den Krog[132]; men det maa nu saa være; kun lad os ikke som -Tilgift til et anerkjendt Slesvig-Holsten faae en tydsk Konge i -Danmark selv! - - {[132] En Prinds af Oldenburg? Udgiveren.} - -Rigsdagens Aabning foregik da iforgaars. Da samtlige jydske og -fyenske Rigsdagsmænd laae i Nyborg, udgik i Løverdags (den 26de) en -Bekjendtgjørelse om Opsættelse af den til Mandag den 28de berammede -Aabning i "nogle faa Dage"; en bestemt Dag turde ikke nævnes for ikke -enten at bortgive mere Tid end absolut nødvendigt (-- det vil knibe -med at faae Budgettet igjennem til 31te Marts --) eller at udsætte -sig for Nødvendigheden af en ny Opsættelse. Mandagmorgen indtraf -Rigsdagsmændene, og Bardenfleth og Rosenørn reiste til Frederiksborg -for at udvirke en Sammenkaldelse til Torsdag; for at være visse paa -at opnaae denne Dag (-- man forudsatte ikke stor Lyst --) skulde de -begynde med at proponere Onsdag; denne Dag blev greben og fastholdt. -Da nu Bekjendtgjørelsen først kunde ske i Berlingske Tidende Tirsdag -Eftermiddag og i Adresseavisen Onsdagmorgen (-- Omsendelse af -specielle Tilsigelser var ikke vel mulig af Ubekjendtskab med de -fleste Rigsdagsmænds Bopæle --), fik Alle et kort, Nogle et yderst -kort Varsel, tildels da Andre allerede vare i Slotskirken. -Bondevennernes Parti er mødt fuldt organiseret; til den egentlige -faste Stok slutte sig ogsaa foreløbig de jydske Bønder, fordi Kofte -søger Kofte, samt Fraktionen Grundtvig og endel adspredte, om just -ikke bondevenske, saa dog stærkt til Venstre heldende Elementer. -Partiet har saaledes i dette Øieblik af 94 Stemmer i Folkethinget (4 -ere borte) 50 eller et Par til og har iforgaars og igaar afgjort alle -Valg: Andræ, som forresten staaer langt over Partiet og vel vil holde -sig temmelig selvstændig, til Formand, Otterstrøm, der synes gnaven -over de kjøbenhavnske "lærde og fornemme Medlemmer", og Spandet til -Viceformænd, mellem Sekretærerne Gleerup og B. Rée (!), i en Komité -til at foreslaae en Forretningsorden blandt Andre Almuevennens -Redaktør I. A. Hansen. Hvorvidt det vil lykkes at sprænge denne -Phalanx og nogenlunde befrie Thinget fra dens brutale Herredømme, er -uvist. Jeg troer ikke, at der paa #denne# Rigsdag vil blive forsøgt -noget egentlig Stort eller Farligt, thi mod Kongen kan Bøndernes -Flertal ikke føres, maaske ikke engang mod Ministeriet i det Hele, -naar dette ellers optræder fast; men vort hele parlamentariske Liv -antager en fordærvelig, lav og raa Karakter; ogsaa vil Arbeidet altid -blive surt nok allerede denne Gang med Budget og deslige, og det er -vel muligt, at der vil trænges stærkt ind paa nogle Ministre, maaske -særdeles paa mig, baade fordi de Interesser, jeg skal forsvare, finde -liden Gunst hos Massen og dette Ministeriums Omraade omslutter de -videste Tumlepladse for en vis theoretisk Radikalisme, og fordi man -fra Rigsforsamlingen ifjor vil mig særlig ilde. Om jeg nu, hos mig -selv ængstet af megen Usikkerhed og Tvivl ved de sig frembydende -Hovedspørgsmaals uhyre Vanskelighed, vil holde Angrebet ud, er helt -uvist. Skjøndt jeg ser baade egen og Andres Svaghed grant nok, véd -jeg dog ikke, hvorledes i Hast noget Bedre skulde sættes istedetfor -det hele Ministerium, og det har ikke en saa fast Kjerne, at jo -partielle Modifikationer kunne blive farlige for det hele. - -Deres prindselige Klient har atter været paa Bane; hverken Deres -eneste tilbageblevne Medkommissarius eller Finantsministeren kan -finde paa Raad, til hvilke de selv have nogen Tiltro. - -Min Kollega Clausen beder Dem paa det venskabeligste hilset. Gud give -Dem Styrke og Held i Deres Arbeide og Dem selv Velbefindende! - - Med sand Høiagtelse - Deres ærbødigste hengivne J. N. #Madvig#. - -P.S. Om faa Dage vil der til Rigsdagen blive afgivet en udførlig -Beretning om Underhandlingerne fra Malmøerkonventionen af; Arbeidet -er under Revision. - - Hr. Generalauditør Scheel, R. af D., D. M. - - * * * * * - - - Berlin den 19de Marts 1850. - - Høistærede Minister! - -For Deres ærede Brev af 1ste f. M. er jeg meget forbunden. Der har -vistnok derefter været Tid nok til at tilskrive Dem og Anledning har -heller ikke egentligen manglet, men, naar jeg desuagtet hidtil har -undladt det, har Grunden været, at jeg ikke har havt noget Væsentligt -at meddele uden dels saadanne Efterretninger, som De ad anden Vei, -nemlig gjennem Indberetningerne til Udenrigsministeriet, har -modtaget, og dels ubestemte Indtryk af Svingningerne i den politiske -Atmosphære. Da de politiske Indtryk i de sidste Dage have antaget en -større Bestemthed, har jeg troet det passende ved nogle Linier at -udtale mig over dem. De tre Stormagter: Rusland, England og Frankrig -synes nu alle at betragte vor Sag i et gunstigt Lys og de to første -at trænge ind paa Preussen for at formaae det til ogsaa at vise sig -eftergivende og bringe Sagen til Ende; dog tilraabe de ogsaa stedse -os at vise Moderation, da de ikke gjerne ville støde Preussen og -endnu mindre bryde med samme. De os gunstige Noter fra Petersborg ere -Dem bekjendte. Den seneste gode Efterretning derfra er, at Nesselrode -har misbilliget, at de preussiske Fredsforslag, idet de udvortes bære -Præg af at holde sig paa den antagne Fredsbasis, i Virkelighed dog -fjerne sig fra samme. Den franske Gesandt Persigny vilde, strax efter -at være kommen hertil, gjøre sig vigtig og undfangede, famlende i -Mørke med Hensyn til det slesvigske Spørgsmaal, den Idé, at Preussen -skulde for sit snevrere Forbund have Holsten og det Stykke af -Slesvig, der grændser til Kieler Fjord, hvorved det vilde erhverve -Kieler Havn for sin Flaade, men at iøvrigt Danmark skulde have fri -Haand over Slesvig. Hermed mente han at tjene begge Parter. Uagtet -han forsikrede, at vi, naar vi gik ind derpaa, strax vilde have Fred, -og at Preussen var tilfreds dermed, bare hans Ytringer dog forresten -Præg af, at Ideen var rent personlig. Vi gjorde saadanne Stød imod -samme, som især vare skikkede til, at den ikke skulde finde Rodfæste -i Paris, og kunde skaffe os Oplysning om Preussens virkelige Planer. -Fra Preussens Side har man latterliggjort den, hvilket naturligvis -har krænket P.'s Egenkjærlighed. Han har derfor nu lovet ganske at -ville understøtte de Forslag, som vi gjøre, og i denne Retning er han -ogsaa instrueret fra Paris. Vigtigere er det, at Lord Palmerston i en -Depeche til Lord Westmoreland har erklæret, at det aldrig har været -hans Mening, at Slesvig skulde have en saadan Selvstændighed, som de -preussiske Forslag tilsigte, og at han endog har desavoueret et -tidligere Forslag af Lord Cowley om at gjøre Slesvigs Selvstændighed -til Fredsbasis. Paa den anden Side gjør han Vanskeligheder imod, at -de slesvigske Deputerede skulde møde paa Rigsdagen i Kjøbenhavn. Paa -Grund af de Forestillinger, hvormed Rusland og England trængte ind -paa Preussen, og Forviklingerne i de tydske Forhold synes Preussen nu -virkelig at ønske at komme til Fred. Derpaa tyde hen saavel flere os -meddelte Yttringer som den Omstændighed, at Baron Schleinitz har -begyndt selv at deltage i Konferencerne. (Han har været tilstede i to -saadanne). Han viser sig langt mere eftergivende end Usedom, der er -proppet fuld af slesvig-holstenske Lærdomme, som han gjerne vil gjøre -gjældende. Imidlertid have de ingen bestemt Erklæring afgivet om -Hoveddifferentspunkterne, men i sidste Samling (den 17de d. M.) -maatte de udtrykkeligen love Lord Westmoreland, at de skulde ansætte -næste Samling om ganske faa Dage og da afgive deres Erklæring. Den -næste Samling kan saaledes blive af stor Vigtighed. Idag antages -Sagen at skulle endeligen behandles i det preussiske Statsraad. Det -har gjort et godt Indtryk, at vi som #Koncessioner# (ifølge den -vedtagne diplomatiske Taktik) have indrømmet Slesvigs Deltagelse i -Sundtolden og i Kolonierne og en forstærket Repræsentation for -Slesvig. Men tillige ere vi blevne nødsagede til at erklære at ville -tage ad referendum Forslag om, at den fælles Rigsdag ei skal holdes i -Kjøbenhavn, men i en anden dansk By, og ikke skal komme sammen hvert -Aar. En saadan Bestemmelse er en stor Indrømmelse for Slesvig (mest -dog i Formen) og vil medføre Vanskeligheder i Udførelsen. Derhos -indeholder den en Forandring af den danske Grundlov, hvorfor, hvis -den bliver vedtagen, Rigsdagens Samtykke til Fredstraktaten vil blive -nødvendigt. Men intet Punkt i vore Forslag møder saadan Modstand som -det om en fælles Rigsdag, og, naar Hovedsagen, den fælles Rigsdag, -opnaaes, synes mig, at man maa bringe det begjærte Offer. Dette maa -iøvrigt tages under nøie Overveielse i Kjøbenhavn. Forresten have vi -hidtil ikke indrømmet Noget imod vore egne Forslag. Den fælles -Krigsmagt bestrides stærkt, men den maa #nødvendigvis# sættes -igjennem, og i saa Henseende have vi ogsaa Ruslands Understøttelse og -tildels Englands (Flaaden). Hovedindvendingen mod fælles Told- og -Postvæsen hentes fra den deraf nødvendig følgende fælles Rigsdag. En -hemmelig Grund, der dog har skinnet frem, ligger i Henseende til -Toldvæsenet deri, at Preussen for sine egne Interessers Skyld ønsker -at have den danske Toldlinie saa nordlig som muligt. For den fælles -Indfødsret have vi i sidste Samling maattet kæmpe meget. Da, -overensstemmende med vore Instruktioner, ingen Bestemmelse derom er -optagen i vore Forslag, kunne vi ikke vente at faae i Traktaten -indført en Erkjendelse af den fælles Indfødsret, og det, som vi især -maae arbeide for, er, at heller ingen modsat Regel optages. Hvad -Virkning #det# da kan have med Hensyn til fremtidige Forandringer i -den bestaaende fælles Indfødsret, at den ikke er opregnet blandt -Gjenstandene for l'union politique, bliver i saa Fald staaende -uafgjort. Meningen af, hvad jeg, ligesom jeg fik de preussiske -Forslag i Hænde, tilskrev Grev Moltke om Indfødsretten, var kun, om -det ikke muligen kunde indrømmes, at Forandringer i den maatte kunne -ske saavel paa den slesvigske Landdag som paa den særegne danske -Rigsdag. Dette har man fra preussisk Side paastaaet at maatte i alt -Fald tilstaaes som det Mindste, hvilket Westmoreland har -understøttet, men hidtil have vi stedse modsat os. Med Hensyn til -Sproget anser jeg det næsten umuligt at erobre nyt Terræn -- som vi -dog forsøge paa --, med mindre det skulde være Ligeberettigelse for -begge Sprog paa den slesvigske Landdag imod en lignende paa den -fælles Rigsdag. Angaaende de slesvig-holstenske "Kassenscheine" have -vi Intet hørt fra Kjøbenhavn. Vi have hidtil ikke anerkjendt dem, men -Debatten om dem er ikke endt. Det Nærmere om de omhandlede Punkter -vil De se af vort Svar paa de preussiske Forslag. Dette Svar, som jeg -har udarbeidet, er for længe siden færdigt fra min Haand og Reedtz -har ogsaa fuldendt den franske Oversættelse. Da deraf vil bruges en -hel Del Exemplarer, have vi troet at lette og fremskynde Arbeidet ved -at tage Aftryk paa en Metalplade, men desto værre gaaer dette mod -Forventning temmelig langsomt. Hidtil er kun 1/3 trykt. Imidlertid -sker herved ingen Standsning i Underhandlingerne, som maaske endog -bedst fremmes uden Svar, hvilket i det mindste er Westmorelands -Mening. Svaret er ogsaa mere skrevet for de venskabelige Magters end -for Preussens Skyld. Svaret gaaer fornemmeligen ud paa at skaffe den -Fortolkning af Præliminarierne, hvorpaa vore Forslag ere byggede, -Indgang. Ved de specielle Punkter i Kontraforslagene har jeg troet, -at man kunde opholde sig kortere, idet vi bestandig vise tilbage paa -de forsvarede Grundsætninger. -- Da det har trukket saa meget i -Langdrag med Debatterne om Slesvig, har jeg flere Gange slaaet paa, -at man ogsaa maatte komme frem med Forslagene angaaende Holsten og -Lauenburg, for at hele Sagen skulde kunne overskues og hurtigere -bringes til Resultat. Da denne Del af Sagen ligger udenfor min -Fuldmagt, syntes mig, at jeg ikke uden Opfordring kunde blande mig -mere ind i den; men, da intet Videre foretoges, nedskrev jeg i -forrige Uge, medens Reedtz var beskæftiget med Oversættelsen, -Artikler (7) for Holsten og Lauenburg, hvilke mine Kolleger -tiltraadte og overleverede i deres Navn ved Samlingen i Søndags (den -17de), efter at Westmoreland og jeg vare aftraadte. Der blev fra -Preussens Side ikke bemærket noget Specielt om dem, men kun spurgt, -om Overappellationsretten ikke skulde vedblive at være fælles for -begge Hertugdømmer, hvilket blev benegtet. - -Skjøndt jeg ikke morer mig her og min Stilling just heller ikke er -behagelig, er jeg dog nu ret vel fornøiet med at have faaet Del i -Underhandlingerne. Grunden hertil ønsker jeg ikke at gaae -fuldstændigen ind i; ikkun vil jeg sige, at de tre Underhandlere have -forskjellige Egenskaber, som gjensidigen supplere hverandre. Med mine -to Kolleger, der upaatvivleligen ere paa deres Plads her, lever jeg i -bedste Forstaaelse. Min Helbred vedbliver at være god. -- De -venskabeligste Hilsener til Dem selv og Minister Clausen fra - - Deres - med største Høiagtelse - ærbødigst-hengivne - A. W. #Scheel#. - - Høivelbaarne - Hr. Minister Madvig, R. af D. - - * * * * * - - - Kjøbenhavn den 11te Juni 1850. - - Høivelbaarne Hr. Generalauditør! - -Efter lang Mellemtid og efter endog at have ladet Deres sidste Brev -ubesvaret, fordi jeg dengang og i de nærmest paafølgende Uger ikke -til Gjengjæld for dets Oplysninger og Bemærkninger havde noget at -meddele, der kunde være Dem af Vigtighed, tillader jeg mig atter i -et efter min Mening meget vigtigt Øieblik at sende Dem nogle Linier -for at lette mit bekymrede Sind og for lidt nærmere at forklare -Forholdet med en Meddelelse, der samtidig hermed vil indløbe til Dem -og Deres Kolleger fra Udenrigsministeriet. De Herrer ville derfra -modtage en Opfordring til at erklære Dem om et Spørgsmaal, der maaske -i dette Øieblik kan synes at falde noget pludselig ligesom ned fra -Himmelen, fordi man hverken paa hint Sted eller i Statsraadet selv -tidligere har villet forelægge sig eller Andre det, ligesom man ogsaa -nu, mig undtagen og #indtil en vis Grad# Sponneck og Clausen, nødig -rykker frem dermed, Spørgsmaalet om Muligheden af at opnaae -en Løsning af vore Forviklinger ved en under hvilketsomhelst -Navn fremtrædende Deling af Slesvig, altsaa om, hvad der ved -Underhandlernes Afreise til Berlin kaldtes den eventuelle Basis for -Underhandlingerne. Jeg beder Dem om, at Spørgsmaalet, hvordan saa -Deres Mening er, maa blive alvorlig overveiet med Hensyn til Alt, -hvad der i Berlin kan tages med til dets Belysning, og med Hensyn til -de noget forskjellige Maader, hvorunder en saadan Udvei kunde blive -betraadt, og at vi ret snart maae faae et muligst veiledende Svar. -Paa Præliminariernes Basis efter den danske Opfatning har jeg for min -Del aldrig ventet at naae nogen Fred, fordi Preussen ikke uden stærk -Tvang kunde slutte den og Ingen for vor Skyld vilde anvende denne -Tvang; i mit Hjerte tilføier jeg -- men det er nu blot min -individuelle Mening --, at en Fred paa den Basis vilde medføre et -saare forviklet og kunstlet og i visse Henseender ubilligt Forhold; -om dette sidste (Ubilligheden) mindes jeg stærkt, naar der, sædvanlig -gjennem Clausen, fra dansksindede, skjøndt tildels tydskfødte -Slesvigere meddeles mig Opfordringer til at virke for, at det -#paalægges alle# Slesvigere at studere i Kjøbenhavn, ikke at besøge -Kiel o. s. v. Med pinlig Følelse har jeg da betragtet den lange, -møisommelige og, trods hele vore Underhandleres Klogskab, Fasthed og -Ufortrødenhed, frugtesløse Arbeiden paa dette Grundlag. At der ad -denne Vei ikke vil opnaaes noget Resultat, ser jeg nu ogsaa af Dem i -et Brev til Clausen[133] udtalt, og Erkjendelsen heraf paatrænger sig -efterhaanden selv dem, der, som vor hjertensgode Konseilpræsident, -kunne holde længe fast ved Haab og længe berolige sig ved at lade -Sagen glide hen fra Dag til Dag. Vor Stilling er imidlertid saare -alvorlig og betænkelig og kræver en snarlig Afgjørelse eller dog -bestemt Tilnærmelse til den. Vore Finantser udtømmes; Tilstanden i -Slesvig er utaalelig og i Sydslesvig til Spot for os; Nationens -Stemning vil, saa herlig den end har vist sig, dog tilsidst slappes, -især da der til dens Opløsning medvirker [paa den ene Side] en -radikal Opposition i konstitutionel Form og Frihed (medens [der] hos -vore Modstandere er endel af den revolutionære Enhed og Energi) og -paa den anden Side Misfornøielsen med Rigsdagen. Vor indkaldte Armee -koster Penge, unddrager Landboerne en overordentlig Del af -Arbeidskraften og lider sagtens selv ved den ørkesløse Stillestaaen; -det var udentvivl et stort Misgreb, at vi, bevæget af en -Utaalmodighed og Harme, som jeg ofte og længe har bekæmpet hos mig -selv og Andre, indkaldte den ifølge nogle Ytringer fra Pechlin og -Reedtz om deres og Meyendorffs Mening om det Ønskelige i, at vi stode -rustede. Sloges Armeen, vilde Folkets Interesse følge Kampen og -glemme meget Andet, som nu beskæftiger dets Tanke. Der er saaledes -herhjemme opstaaet et i det Hele med Bondevennerne identisk og af -Tscherning ført Fredsparti, -- og, hvorledes Tscherning springer om, -véd De; han kan altsaa uden Vanskelighed kaste sig paa at opgive Alt -og foregøgle sig og Andre, at dette er Danmarks Frelse. Til denne -Stemning, som imidlertid endnu er undselig og vil vige, naar en -virkelig fremadskridende Bevægelse til en god Fred, var det end -gjennem Kamp, klart viser sig, have da ogsaa Mændene fra Holsten -ikke forsømt at henvende sig; de have ivrig søgt Tscherning, -medens de ligesaa ivrig, navnlig Reventlow-Farve, bearbeidede -Diplomaterne, især den for Bearbeidelse fra den Kant let tilgængelige -Ungern-Sternberg; (vel var det, at vi fik deres Forslag trukket noget -frem til Belysning; nu ere Heinzelmann og Prehn reiste, og jeg -venter, at Greven faaer et høfligt consilium abeundi). De store -Magter ere kjede af os, og da de, hvilket atter og atter viser sig, -hvergang en ny Vending forsøges, ikke forstaae, hvorpaa det for os, -for det danske Folk, kommer an ved Slesvig -- Noget, hvortil vi -maaske bidrage ved at lægge mere Vægt paa Adskillelsen fra Holsten -end paa Tilslutningen til Danmark --, kunne vi pludselig se en -Afgjørelse kastet os over Hovederne, der indeholder et mere eller -mindre maskeret Slesvig-Holsten, medens vi herhjemme, idet vi stivt -holde paa Præliminarierne og ikke ville vige derfra, kunne faae -Fredsdemonstrationer, der aldeles svække vor Stilling. Under saadanne -Omstændigheder maae vi paa enhver Maade søge en virkelig Fremskriden -til Afgjørelsen. Med de Stipulationer om Medvirkning ved -Arvefølgereguleringen og om indtil en vis Grad at holde Indblanding -ude, som fra vor Side forlanges, kan nu vistnok en Separatfred med -Preussen anses som et Skridt til Afgjørelse, hvorved imidlertid altid -endda staaer i Baggrunden Spørgsmaalet (hvortil jeg antager, at en -Ytring af Meyendorff, som Kammerherre Reedtz har meddelt, sigter: -"at Danmark saa ogsaa maatte vide, hvad det vilde gjøre med -Hertugdømmerne"), paa hvilken Maade Danmark, efter foreløbig at have -kuet Insurrektionen, vil tilveiebringe et Forhold, som det har Magt -til at opretholde uden at ødelægge sig selv. Kommer derimod en saadan -Separatfred ikke istand, vil man herfra forlange uhindret at udføre -Vaabentilstandens første hemmelige Artikel, og man maa maaske gjøre -saa; men det forekommer mig, sandt at sige, at mine Kolleger, dels af -Frygt for Delingstanken (Moltke, Bardenfleth, Hansen, Zahrtmann), -dels af en vis patriotisk (Clausen) eller militær Harme (Zahrtmann -og især Hansen, der nu synes at ville have Krig à tout prix, medens -han dog kaster al Skyld i Striden paa Kasinomændene, d. e. paa den -danske Side, og til andre Tider erklærer det for urimeligt at slaaes -uden den fuldstændige Garanti for, at Tydskland bliver udenfor) baade -overse Vanskeligheden ved nu at komme tilbage til hin Artikel og -Faren for en større Krig og fremfor Alt, at Sagen ikke er endt, -hverken naar vor Armee staaer Norden for Eideren eller, om Gud saa -vil, ved Elben, men at Spørgsmaalet atter vender tilbage om den -Ordning, hvorved det da kan blive os muligt at trække vor Armee -tilbage igjen og vinde Fred. Mig forekommer det nu -- uagtet jeg -gjerne indrømmer, at det i alle Tilfælde kan blive nødvendigt at -rykke frem med Armeen og da i Guds Navn vil stemme for at gjøre det -med al mulig Kraft --, at det #iforveien# bør forsøges og overveies, -om ikke det, der er Danmark bedst, idet Ringeste bedst imellem det -Mulige, kan opnaaes paa den #eventuelle# Basis, hvad enten nu en Fred -udtrykkelig sluttes derpaa eller i Henhold til en derpaa aftalt og -indledet Overenskomst eller endog blot saaledes, at det ved Siden af -en Separatfred med Preussen udtales og søges billiget, navnlig af -Rusland og England og samtykket af Preussen, at det er paa denne -Maade, at Kongen vil ordne Forholdet, naar Ordningen overlades ham. -Naturligvis er der kun Tale om en Deling og Forbindelsen af et Stykke -af Slesvig med Holsten under Forudsætning af Successionens Ordning -(fælles for Danmark og det hele Slesvig med Holsten) og Holstens -Forbliven udenfor den preussiske Union. Det er klart, at Forslaget -til en Deling, baade for at blive fordelagtigt og for at finde -Indgang hos Kongen og Andre, navnlig Moltke, allerhelst maatte -fremkomme fra Slesvigholstenernes Side; det Næste var, at det, -ligesom i Misfornøielse med Standsningen af de fuldførte -Underhandlinger, gjenoptoges som sidste Udvei af Rusland eller -England og bødes begge Partier; direkt fra os kan det ikke uden -stor Fare udgaae. Jeg tilstaaer, at jeg i gjentagne Samtaler -med Heinzelmann, der oftere opsøgte mig, tildels ogsaa med -Reventlow-Farve har lagt dem Tanken saa nær, som det var mig muligt -uden selv at gjøre et Forslag, idet jeg har forestillet dem, at det -var deres Sag, da de indsaae, at deres her fremsatte Forslag var -aldeles uskikket til at vinde Indgang, at udfinde en anden Vei, -hvorved den nordslesvigske og sydslesvigske Interesse fandt sin Ret, -og overveie, om de efter den her iagttagne Stemning troede derved at -kunne udrette mere. Jeg har nu ved et igaaraftes i Statsraadet, i -Henhold til en tidligere fra min og Clausens Side tagen Reservation, -stillet Andragende bevirket, at det Spørgsmaal skulde forelægges vore -Underhandlere, som de idag modtage fra Udenrigsministeriet. Ogsaa -Clausen og Sponneck (vel og Rosenørn) ønskede det forelagt; de helde -til Deling, men saa subsidiært, at jeg frygter, at de først da -alvorlig gribe Tanken og ville handle efter den, naar det er for -sildigt. Moltke og Bardenfleth stemte for Spørgsmaalets Forelæggelse -i den Formening, at det vilde blive besvaret med et simpelt Nei. Jeg -beder indstændig om, at et Nei i det Ringeste maa være tydelig udtalt -med Hensyn til alle Eventualiteter eller de Eventualiteter bestemt -angivne, hvorunder et Nei kunde gaae over til et Ja, og at en mulig -Dissens ikke skjules. Vi staae paa et Punkt, hvor man ikke for at -komme ud af det med hinanden tør skjule eller tilbagetrænge sin -Overbevisning. - - {[133] Et Brudstykke af dette Brev af 8de Juni 1850 findes i - Clausens Levnedsoptegnelser S. 372. Udgiveren.} - -Naar jeg betænker, under hvilke Forhold og Indtryk De har tilbragt nu -snart 6 Maaneder i Berlin, ser jeg først ret, hvilket Offer der -forlangtes af Dem, dengang vi bade Dem gaae derhen, og, idet jeg -føler, hvad De har gjort for os, glæder det mig destomere, at De ved -legemlig at udholde Anstrengelser og Bekymringer saa vel har befriet -os fra den Bebreidelse, vi, navnlig Clausen og jeg, ellers havde -maattet gjøre os. - -Gud lade dem finde en Vei, der leder ikke først og fremmest til vore -Modstanderes Ydmygelse, men til vort Vel! - - Med den oprigtigste Høiagtelse - Deres ærbødigste og hengivne - #J. N. Madvig#. - -P. S. Statsraadet har ikke villet indrømme mig at opsætte et Møde -under Kongens Forsæde, hvori skal delibereres om Separatfred eller -Forlangendet at rykke ind efter den hemmelige Artikel, til den Tid, -da Deres og Kollegers Svar kan være her. Imidlertid ligger det i -Sagens Natur, at i hint Møde Intet kan vedtages, der præjudicerer -Indflydelsen af De Herrers Svar, eller at ogsaa jeg for min Del -maatte træde ud. Vi ere sædvanlig skikkelig langsomme; kommer det saa -engang med Hast, ile vi stærkt. - - Høivelbaarne - Hr. Generalauditør Scheel, R. af D., Dm. pp. - - * * * * * - - - Berlin den 15de Juni 1850. - - Høitærede Hr. Minister! - -Hele Dagen er medgaaet til en Konference med Hr. Usedom, -Deliberationer og andre uopsættelige Forretninger og den yderst -knappe Tid, som er mig levnet, tillader mig kun i allerstørste Hast -at nedskrive nogle Strøtanker, fornemmeligen til Svar paa Deres -ærede Brev af 11te d. M. Vi ere alle tre enige i at erklære os -bestemt imod, at den "eventuelle Basis" nu bringes frem under -Underhandlingerne her. Den er aldeles uforberedt og vil bringe os ind -i en uoverskuelig Række af nye Forviklinger. Selv Preussen, som nok -vilde gaae ind paa samme, naar det selv kunde faae Fordel af den, -vilde komme i stor Forlegenhed ved et Forslag om denne Basis. England -og Rusland vil den være imod, og de ville ikke kunne bringes til at -foreslaae den uden i alt Fald efter megen Overveielse, Raadslagning -og Brevvexling. Noget aldeles bestemt kan man imidlertid ikke sige -derom, da aldrig under Underhandlingerne er sket den mindste -Antydning i den Retning fra nogensomhelst Kant. Efter flere -Overveielser blev det mellem os vedtaget, at vi i vort officielle -Svar skulde indskrænke os til det officielle Spørgsmaal. Kun vil -Pechlin i sit Navn vedlægge nogle yderligere Bemærkninger, da Ideen -tidligere er forsvaret af ham. Skulde der nu tænkes paa Ideen, maatte -det efter min Mening helst ske ved en direkte Forhandling med -Hertugdømmerne. Jeg vilde foretrække Delingen for det af Modpartiet -paatænkte Slesvig-Holsten, d. e. disse Hertugdømmer forbundne -indbyrdes i administrativ og legislativ Henseende og med Kongeriget -kun ved Personalunion, da, naar Monarkiet skal opløses i to -ligeberettigede Stater, den danske Del helst maatte blive saa stor -som muligt, men jeg troer ikke, at et Slesvig-Holsten kan sættes -igjennem, med mindre Danmark forsømmer en klog og retfærdig Politik. -Jeg vilde sandsynligvis ogsaa foretrække Delingen for et aldeles -selvstændigt Slesvig, men om et saadant, som er alle Partier imod, -kan der neppe længere være Tale, efter at vi ere komne bort fra -Præliminarierne, paa hvilke vi dog endnu holde snarere som et -Medusahoved end som et hjælpende Nødanker. Hvad staaer da tilbage, -naar man ikke vil gaae ind paa Delingen? Enten at tilkæmpe sig fri -Raadighed over Slesvig eller Helstatsideen. Jeg har indtil den sidste -Tid troet, at det Første var muligt, men jeg er bleven meget tvivlsom -i saa Henseende efter de seneste flere Skuffelser, fornemmelig af de -Forhaabninger, som vi have sat til Petersborg og Varschau. Herfra -hørte vi stærke Toner, medens Preussen endnu var noget moderat, men -de ere blevne svagere og svagere, eftersom Preussen har vist sig mere -og mere perfid. Ved egen Vaabenmagt -- om man end kunde tænke paa i -Tidens Længde at støtte sig derpaa -- kunne vi neppe sætte en saadan -Adskillelse af Slesvig og Holsten igjennem, som de kongelige -Tilkjendegivelser af 24de og 27de Marts 1848 forudsætte. Tydskland, -som er enigt i at holde paa Forbundsbeslutningen af 17de Septb. 1846, -vil ikke tillade det, og der er kun lidt Haab for os om fremmed -Hjælp. Den eneste Mulighed er kun, at de venskabelige Magter, naar vi -først kunne faae de tydske Tropper ud af Slesvig, ikke ville tillade, -at disse komme derind igjen. Vi trænges saaledes hen paa -Helstatsideen, som jeg havde troet begraven, idet Oprøret opstod. -Helstaten anses af de venskabelige Magter som den eneste #kloge# og -#retfærdige# Politik, da Danmark ved organiske Baand bør søge at -knytte sine Dele sammen og bør anerkjende, at den gjennem Sekler -bestaaende, skjøndt i Tidernes Løb paa forskjellig Maade -modificerede, men siden 1831 ved flere kongelige Tilsagn garanterede -Forbindelse mellem Slesvig og Holsten giver en Ret til fremtidig -Bestaaen. Ikke blind for de Misligheder, som Helstaten fører med sig, -maa jeg dog for min Person foretrække den for Delingen, og jeg troer -ikke, at den enten i Danmark eller Hertugdømmerne vil møde saa stærk -Modstand som i Aaret 1848. Det har vist sig, at det Ønskelige ikke -altid er opnaaeligt. - -Det er paatrængende nødvendigt, at Statsraadet fatter skarpt i Øie, -hvad Danmark #kan# og #bør# gjøre med Hensyn til Hertugdømmerne, og -hurtig handler derefter. Det gjør mig ondt, at de fremkomne -Fredsforslag ere saa slette, og at vi paa Grund af den stærke -Rustning ere komne næsten i den Nødvendighed at maatte benytte den -1ste hemmelige Artikel. Følgerne af den fornyede Konflikt ere -uoverskuelige. - -I et Brev, som jeg har modtaget idag, siges, at Rygtet gaaer i -Kjøbenhavn, at Baron Meyendorff har gjort de danske Underhandlere og -Reventlow-Preetz Forslag om en fælles Statholder for begge -Hertugdømmer. I den Anledning vil jeg, især da jeg i mit sidste Brev -til Minister Clausen ikke skrev noget om den fælles Statholder, -bemærke, at det, førend vi modtoge Underretning derom fra Kjøbenhavn, -har været mig aldeles ubekjendt, at M.[134a] i sine Samtaler med R. -P.[134b] har gaaet ind paa Ideen om en fælles Statholder. Det -forundrer mig saa meget mere, som saavel jeg som mine Kolleger have -flere Gange sagt ham, at Danmark, i det mindste saalænge det holdt -paa Præliminarierne, ikke kunde gaae ind paa nogetsomhelst Fællesskab -i Hertugdømmernes Bestyrelse. Specielt har der ogsaa for flere -Maaneder siden været talt om Umuligheden af en fælles Statholder. - - {[134a][134b] Meyendorff og Reventlow-Preetz? Udgiveren.} - -Jeg nødes til at slutte og vil ønske, at der maa være Sammenhæng i -disse neppe læselige Linier, som Tiden ei tillader at gjennemse. - - Med sand Høiagtelse - Deres - ærbødigste og hengivneste - A. W. #Scheel#. - - Hr. Minister Madvig, R. af D. - - * * * * * - - - Berlin den 18de Juni 1850. - - Høistærede Hr. Minister! - -Mit Brev af 15de d. M. skrev jeg under urolig Bekymring over det -Standpunkt, hvorpaa vor Sag er bleven bragt, og under det ubehagelige -Indtryk, som var blevet efterladt fra Konferencen samme Dag med Hr. -v. Usedom. Naar jeg hertil lægger, at jeg maatte skrive i største -Hast og under idelige Afbrydelser, maa jeg frygte for, at der er -meget at udsætte paa Indhold og Form af Brevet. - -Man byder os en Fred, hvorefter den fjendtlige Armee skal vedblive at -holde et af de danske Lande besat. Denne Bestemmelse gav Anledning -til følgende Samtale mellem Baron Pechlin og Usedom. P. Hvad er -Øiemedet? U. At observere. P. Hvem? U. Dem eller (lagde han rettende -til) hele Verden. P. Vil Preussen da altsaa endnu efter Freden -betragte os som Fjender? U. Nei, men lignende Exempler har man havt i -Frankrig 1815, og, da Freden lader mange Spørgsmaal aabne, kan -Tydskland ikke trække sine Tropper ganske tilbage. Heraf følger -altsaa, at Preussen ved selve den saakaldte Fred betinger sig en -fjendtlig Stilling i vort Land for at kunne faae de uafgjorte -Spørgsmaal løste til sin Fordel. At en slig Fred er uantagelig, -forekommer mig klart, og det havde heller ikke stor Vanskelighed at -overbevise Baron Meyendorff derom, uagtet han raader os at gaae ind -paa enhver Fred, naar den kun er nogenlunde antagelig. Da Preussen -vil forbeholde sig at tage Stilling hvor det skal være i Holsten, kom -dets Tropper uden Tvivl til at tjene den slesvig-holstenske Armee som -Repli og besatte vel, saasnart denne rykkede ind i Slesvig, Rendsborg -og Eidergrændsen. Jeg frygter for, at det samme vil ske, dersom vi -benytte den 1ste hemmelige Artikel af 10de Juli 1849. Vel skal -Preussen efter denne trække sine Tropper ud af begge Hertugdømmer, -men, da det tillige skal opfordre Tydskland til at opfylde den -Forbundspligt at gjenoprette lovlig Orden i Holsten, var det ikke -usandsynligt, at det under Tydsklands nuværende Forhold vil paa sin -Vei selv overtage denne Forbundspligt. At trække sig ud af Sagen har -Preussen enten ikke Lyst eller ikke Mod til. - -Kan Danmark gjennemføre, hvad det har kæmpet for? Forsaavidt derunder -indbefattes Adskillelse mellem Slesvig og Holsten, har jeg ikke troet -det letteligen muligt uden paa Grund af Præliminarierne. Derfor har -jeg holdt fast ved dem og søgt paa enhver Maade at fjerne fra hvem -det skulde være den Tanke, at Danmark igjen kunde tilstede den -forrige Forbindelse imellem Hertugdømmerne, og gjøre det indlysende, -at dette i høieste Grad vilde udsætte Danmarks Vel og Europas Fred -for ny Fare. Af de fremmede Diplomater er det især paa Baron -Meyendorff, at man har maattet søge at virke. Han er gaaet -fuldkomment ind paa de fremførte Grunde, men har ikke tillagt dem -den Vægt, som vi gjøre. For ham er det Hovedsagen, at det danske -Monarkis Integritet sikres, og, naar dette er opnaaet, mener han, at -det er af underordnet Vigtighed, hvorledes Forholdet mellem -Hertugdømmerne bliver ordnet, eller at endog Statsklogskab raader til -at styrke Forbindelsen mellem alle Monarkiets Dele. Lignende Ytringer -gjenlyde fra St. Petersborg. Da nu derhos Baron Meyendorff ikke -arbeider saa meget for nogen Ting som paa at forhindre en Konflikt -imellem Rusland og Tydskland og det er kjendeligt samt i og for sig -naturligt, at Rusland søger at undgaae en slig Konflikt, troer jeg -ikke, at vi fra sidstnævnte Magt kunne vente tilstrækkelig Hjælp til -at opnaae en Fred endog paa Præliminariernes Grundlag, i det mindste -ikke, hvis Preussen byder en anden Udvei, som Rusland finder -antagelig. Dette stemmer ogsaa ganske med det Budskab, som Meyendorff -bragte fra Varschau. Vel faae Præliminarierne ifølge dette Budskab en -fornyet Styrke, naar Preussen ikke gjør andre antagelige Forslag, og -endmere, dersom Londoner-Protokollen, dens Artikel 3 indbefattet, -bliver underskreven, men efter det Foranførte og de Betragtninger, -som jeg i mit Brev til Minister Clausen af 8de d. M. har opstillet -angaaende Preussen, maa jeg dog anse det i høieste Maade tvivlsomt, -om Preussen nogensinde kan bringes til at undertegne en saadan Fred -paa Præliminarierne, som vi kunne være tjente med. Da Preussen -fremkom med sit Fredsforslag af 17de April, fandt Alle det i den Grad -urimeligt, at man troede, at vor Sag vilde blive bragt et godt Skridt -fremad ved det Indtryk, som det vilde gjøre ved de fremmede Hoffer. -Lord Palmerston kaldte det uantageligt, Grev Nesselrode infamt. Men -nu raader man os til at gaae ind paa dette Forslag, i alt Fald med en -Forandring i Artikel 3, naar det kun kan blive til Sandhed og faae en -virkelig Freds Virkning, navnligen derved, at Preussen trækker sig ud -af begge Hertugdømmer. Fra den Tid, en saadan Stemning har vist sig, --- fra sidste Halvdel af Mai -- har jeg maattet forelægge mig selv og -omhandle med mine Kolleger det Spørgsmaal, hvorhen vi føres ved at -antage en saakaldet simpel Fred, og jeg har maattet sige mig, at -dette snarest er mod Helstaten, hvilken jeg i de foregaaende -Forhandlingers lange Tid har betragtet som en Umulighed. I den simple -Fred vil Preussen have et Forbehold af Tydsklands og Danmarks -gjensidige Rettigheder for derved at holde Spørgsmaalet om -Hertugdømmernes Ret til Forbindelse aabent. Dette Spørgsmaal skal -altsaa senere omhandles med Tydskland. Antages det nu end, at -Danmarks Paastand: at denne Forbindelse var af en saadan ren -administrativ Natur, at Regjeringen har været beføiet til at hæve -den, er rigtig, saa maa det dog anses for temmelig afgjort, at -Tydskland ikke vil anerkjende Rigtigheden deraf, og jeg frygter for, -at vi, hvis fremmede Magter lægge sig derimellem for at forhindre en -ny krigersk Konflikt, heller ikke ville vinde deres Anerkjendelse. De -ville under Sagens tvivlsomme Beskaffenhed helst holde sig til den -længe bestaaende status quo. Under Samtalerne med Baron Meyendorff, -der ikke kan holdes fri for mange tydske Indskydelser, har jeg ikke -kunnet bringe det videre end til at faae ham til at indrømme, at det -kan være #tvivlsomt#, om Hertugdømmerne have nogen egentlig Ret til -fortsat administrativ Forbindelse. I sit Hjerte anerkjender han -maaske saadan Ret, og han mener ialtfald, at Billighed taler for at -indrømme Forbindelsen, som Hertugdømmerne sætte saa stor Pris paa, og -at Danmark overvurderer den Fare, som deraf kan befrygtes. Under -slige Omstændigheder vil det være #ved Hjælp af Helstaten, at man maa -beskytte sig mod det selvstændige Slesvig-Holsten#. Den franske -Gesandt Persigny antager vel, at Frankrig, England og Rusland, naar -Fred først er afsluttet og vi have faaet Tydskerne ud af vore Lande, -ikke ville tillade, at Tydskland paany angriber Danmark eller -navnligen lader sine Tropper gaae over Eideren for den gamle Strids -Skyld, og troer derfor, at det i Virkeligheden bliver Danmark -overladt uden fremmed Indblanding at ordne Slesvigs Forhold. Men, -foruden at jeg ikke er overbevist om, at vi kunne stole derpaa, saa -vil det dog have den største Vanskelighed at indføre og opretholde -ved Vaabenmagt en Tilstand, som de fleste Indvaanere i Hertugdømmerne -og hele Tydskland anse for Uret, især da vi fra fremmede Magter end -ikke kunne vente nogen moralsk Understøttelse, eftersom de ville være -tilbøielige til at antage, at Foranstaltningen er baade uklog og -ubillig. Forholdet vilde være et andet, hvis vi fik en Fred efter -Præliminarierne; thi Retsspørgsmaalet vilde i saa Fald være afgjort -til Danmarks Fordel. - -Netop for en stor Del for ikke at komme ind paa Helstaten antager -jeg, at De er tilbøielig til Deling (den eventuelle Basis). Delingen -vil tilfredsstille Nationalitetshensynene, give Ro i vort -konstitutionelle Liv og gjøre Statsmaskinen simplere, end naar der -skulle være baade Rigsstænder og Landsstænder og man begge Steder -skal forhandle baade paa Tydsk og Dansk. Men, skjøndt jeg derfor -maaske vilde berolige mig ved en udført Deling, vilde jeg ikke have -Dristighed nok til at gribe saa voldsomt ind i den historiske -Udvikling. Jeg ængstes ikke ved den oftere fremførte Paastand, at -Tydskerne, naar de først havde faaet et Stykke af Slesvig, senere -vilde fordre Resten. Men jeg frygter for, at det Baand, der skulde -holde de to Dele af det danske Monarki sammen, vilde blive saa svagt, -at det enten snart ved Tydsklands Tiltrækningskraft vilde briste, -eller ialtfald ikke kunde forhindre, at de to Dele i Sager angaaende -baade den indenlandske og udenlandske Politik gik hver i sin Retning. -Forholdet er ikke det samme som med Sverrig og Norge; thi disse -Stater ere ved deres hele Beliggenhed og flere Omstændigheder -henviste til at følge samme Politik, navnligen med Hensyn til -Udlandet. Heller ikke troer jeg, at man kan henvise dertil, at vi -efter Præliminarierne søge at sætte Holsten i en isoleret Stilling; -thi, ei at tale om, at vi ikke derved rive et Land over, som i -umindelige Tider har udgjort et Hele, og at Tabet af Holsten ialtfald -vilde være mindre, end om et stort Stykke af Slesvig fulgte med, saa -antager jeg, at Hertugdømmerne ved de mange Baand, som sammenknytte -dem og skulde vedblive, om den fælles Forvaltning end hævedes, og ved -en ensformig Udvikling ville holdes fastere sammen end efter Delingen -den nordlige og sydlige Del af det danske Monarki, da disse -sandsynligvis vilde blive udviklede i forskjellig Retning. Skjøndt -jeg ikke anser det for en Lykke, at vi have Tydskere Nord for -Eideren, kunne de dog, da vi nu engang have dem, gjøre Nytte ved at -holde fast paa deres Brødre Syd for Floden. Ved deres Forbindelse mod -Nord hindres de derhos fra at følge bemeldte Brødre. Angaaende -Delingen kunde vel endnu nogle Betragtninger være at tilføie, men, da -Papiret er fuldskrevet, vil jeg standse for denne Gang. - - Med uskrømtet Høiagtelse - Deres ærbødigste og hengivneste - #A. W. Scheel#. - - Høivelbaarne - Hr. Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet, - Dr. Madvig, Ridder af Dannebroge pp. - - * * * * * - - - Kjøbenhavn den 10de Januar 1851. - - Høistærede Hr. Kollega! - -Ved Deres forestaaende Reise[135] ere det danske Monarkis fremtidige -Udviklings-Udsigter fra deres Side, som hidtil have holdt paa -Danmarks Ret ligeoverfor Slesvigholsteinismen eller den denne -optagende gamle Helstat, lagte saaledes i Deres Hænder, at det i det -Ringeste er klart, at man ikke vil kunne komme tilbage fra, hvad De, -omend uden Fuldmagt til at afslutte Noget, foreløbig indrømmer og -anerkjender, eller senere fastholde eller tilbageerobre, hvad der -ikke nu for visse Eventualiteter reserveres. De vil da tilgive, at -jeg i Erkjendelse af Øieblikets afgjørende Vigtighed med faa Ord -privatim og med den af denne Meddelelsesform følgende Uforbeholdenhed -udtaler for Dem, hvad der ligger mig paa Hjerte, om jeg end derved -for den allerstørste Del kun henviser til Punkter, der af Dem ere -overveiede, og hvorom nu hverken Beslutning kan tages eller Forskrift -gives. De véd, at for mig personlig de praktiske Vanskeligheder, det -i mine Tanker Kunstige og Komplicerede ved det Organisationsprojekt, -som De i Grundtræk medtager, har en stor Vægt trods den Dygtighed og -Kløgt, hvormed det er udkastet og motiveret. Men, afset herfra, kan -jeg ikke tænke mig, at det vil lykkes Dem enten at faae Fyrst -Schwarzenberg selv til at gaae saaledes ind derpaa, at man havde en -nogenlunde Sikkerhed for dets Gjennemførelse, naar Preussen og det -øvrige Tydskland gjorde Modstand -- som de visselig ville --, eller -at bevæge Baron Meyendorff til bestemt Virken derfor enten nu hos -Schwarzenberg og Østerrig eller siden mod Østerrig og Tydskland, især -da det Sidste vilde være betinget for en Del af Englands Anskuelse og -Optræden. Det Høieste, De i denne Retning vil kunne opnaae, er i mine -Tanker en mindre Paatrængen paa, at vi øieblikkelig og før "de -agtbare Mænds" Sammentræden skulle erklære os for en Helstat bygget -paa den ugunstige Fortolkning af status quo ante. Der bliver da -tilbage at undersøge, hvorvidt man kan aabne en Indgang for saadanne -Forslag og Ideer, der, naar det principale Forslag maa frafaldes, dog -yde Danmark nogen Løn for Kampen og nogen Sikkerhed for Fremtiden. -Det gjælder at vinde, hvad der kan vindes, for den danske -Nationalitet baade i og for sig og som eneste solide Bærer af et -politisk Legeme med Sammenhængskraft og af en selvstændig politisk -Eiendom for Kongehuset, naar dette skal betragtes som Statens Eier -efter autokratiske Synsmaader; men naturligvis maa Nationaliteten -saalidet som muligt fremtræde som Noget, hvorfor der gjøres -Fordringer for dens egen Skyld; den maa (hos Meyendorff overveiende) -betegnes som politisk Moment og #Middel#, tildels (hos Schwarzenberg) -som en Hindring, som ikke kan omgaaes; jeg skulde aldeles ikke -beklage mig, hvis jeg ad usynlige Veie kunde høre Dem baade hos M. og -Schw. spotte lidet, trække med nogen Medlidenhed paa Skuldrene over -de bornerte nationale Bestræbelser osv., naar kun Formaalet i -Realiteten fremmedes; anderledes vilde det tildels forholde sig hos -Englændere; der kunde Nationalitetshensynet med tilbørlig -Forsigtighed -- især befriet fra al Bismag af professorship -- mere -direkt gjøres gjældende. Særdeles magtpaaliggende maa det i mine -Tanker være, forsaavidt man kommer ind paa dette Thema, at adskille -Nationalitet og Skandinavisme og fremhæve, hvorledes Savnet af -Tilfredsstillelse og Tillid hjemme, af en tryg Overvægt i den egne -Stat er det, der i Danmark lettest fremkalder de skandinaviske Ideer -og Stræben for deres praktiske Realisation. Det forekommer mig -dernæst, at, ligesom Successionssagen i og for sig er af største -Vigtighed, saaledes vil ogsaa et stærkt fremtrædende Ønske om dens -Ordning som det, der skulde give det i Spidsen trædende dynastiske og -hel-monarkiske Princip fornyet Styrke og Fasthed, være egnet til at -skaffe andre beskedent bagefter fremtrædende Synspunkter en -velvilligere Betragtning. Den Tanke, som jeg nu for min Del ønsker -under denne Form forberedet, sat i fornyet Bevægelse, prøvet med -Hensyn til dens mulige Antagelse -- thi videre kan der jo #nu# ikke -gaaes --, kjender De altfor vel, til at jeg her udførlig skal komme -ind paa dens Fremstilling; hvorledes den bedst forskjønnes i den -Retning, der kan regne paa Bifald, vil De udentvivl selv bedst -udfinde. Naar det Søgte betegnes som en indre, Lovgivning og -Administration lettende, det materielle Samkvem mindst mulig -afficerende og ligeoverfor Udlandet forsvindende Demarkationslinie, -der for Fremtiden skal befrie Kongen for de besværlige Forhandlinger -og Foranstaltninger i Anledning af Nationalitetskonflikter, afviges -der ikke fra Sandheden; Delingsnavnet maa jo undgaaes saameget [som] -muligt og det Hele fremtræde som en Koncession til Holsten og navnlig -til det holstenske Ridderskab og Godsbesidderklassen, der, naar -Dänischwold og Schwansen administreres med Holsten, næsten bliver -uberørt af Demarkationslinien, en Omstændighed, der ogsaa i -Virkeligheden skaffer Tanken Indgang hos Nogle af Klassen. I Wien vil -der vel ikke være nogen særlig Adgang til at erfare, hvorvidt Tanken -paa en saadan Løsning aldeles og endelig er opgiven og bortkastet af -Lord Palmerston, men, træffer De Lord Westmoreland, vilde det vel -endda ikke være saa vanskeligt at føle sig frem. Men, hvad det især -ligger mig paa Hjertet at udtale, er Følgende. Jeg tør ikke lukke -Øinene for den Mulighed, at De ligesaavel finder Adgangen spærret for -en til Delingen sig nærmende Tanke[136], til hvilken De jo heller -ikke har den Tillid som jeg, som for en Løsning i Retningen af det -udkastede Projekt, og at det forekommer Dem umuligt og unyttigt at -udskyde Fastsættelsen af Grundformen for den endelige Ordning endog -blot til de "erfarne Mænds" Sammenkomst; jeg haaber og ønsker af -Hjertets inderste Grund, at dette ikke maa være saa; men jeg vil og -tør ikke undlade at tænke mig, at De kunde bringes til at anse en -anden og virkeligere Helstat end den, De forleden kaldte saaledes, -for en uundgaaelig Nødvendighed og da med Deres deciderede og paa det -Praktiske rettede Karakter besluttede selv at gaae ind paa Tanken og -at træde i Spidsen for dens Gjennemførelse til mindst mulig Skade for -Danmark. For dette yderste Tilfælde anraaber jeg Dem da ret inderlig -om at redde det eneste Værn for Nationaliteternes ligeberettigede -Stilling i Slesvig, den eneste Form, hvorunder denne kan blive til en -Virkelighed, derved, at det nordlige Slesvig i det, der mest -umiddelbart berører og bestemmer Folkedannelsen, i Kirke- og -Undervisningsvæsen underlægges en med Kongeriget fælles Bestyrelse, -saaledes som hidtil Als og Ærø (skjøndt paa Als med mindre Virkning -formedelst Hertugens Indflydelse) og det Tørninglehnske, hvilke Deles -hidtilværende Stilling afgiver det bedste Udgangspunkt for at skaffe -denne, den beskedneste og sidste, Fordring Indgang som præfigureret i -status quo ante. Hvad derved vil være reddet, er, skjøndt lidet af -Udseende, endda et værdifuldt Resultat, især i Forbindelse med -Toldgrændsens Ophævelse; nu derimod at opgive ogsaa her, hvad der ved -Tillisch's Bestyrelse er vundet, gjenoplivet og forberedet, vilde -være at slaae Danmarks Sag det sidste og dybeste Saar. Naturligvis -hører med hertil Retten til slesvigske Embeder efter en Dannelse, -vunden ligegyldig om i Kjøbenhavn eller Kiel. At jeg ved saa særdeles -at lægge Vægt paa denne Sag som det Sidste og Yderste, der maa søges -reddet, ikke just ledes af Stræben efter at udvide min Virkekreds og -Indflydelse, behøver jeg ikke at sige. Under en saadan Sagernes -Vending vilde der ikke være Spørgsmaal for mig om nogen Deltagelse i -Regjering eller høiere Bestyrelse, en Sphære, hvorfra jeg, ogsaa hvis -vore Anliggender, som Gud give, tage en bedre Gang, saare gjerne -trækker mig tilbage. Intet vilde falde mig lettere end at gjøre -Plads for en Anden, hvis en god eller taalelig Løsning kunde vinde -større Udsigt ved at befries fra Andel i det Skin af ensidig -Nationalitetsbestræbelse og doktrinært Demokrati, der nu engang, det -vide vi jo alle, klæber ved Ministre, der 1848 vare Professorer. - - {[135] Den bekjendte Reise til Berlin, Wien osv. om - Notabelprojektet (Projektet om "de agtbare Mænd"). #Udgiveren#.} - - {[136] Tilføiet Randbemærkning: Skjøndt jeg vil være en af de - sidste til at troe paa Umuligheden, maa jeg resignere.} - -Held og Lykke ledsage Deres Reise til vort Fædrelands Bedste! - - Deres ærbødigst hengivne - #J. N. Madvig#. - - Hr. Finantsminister, Grev Sponneck, R. af D. - - * * * * * - - - Kjøbenhavn, den 23de December 1863, Aften. - - Deres Excellence - -véd, at jeg siden Hans Majestæts Thronbestigelse to Gange, foruden de -officielle Leiligheder, har havt den Ære at tale med Hans Majestæt om -offentlige Anliggender: Mandagen den 14de dennes og i Løverdags. Den -første Gang dreiede Samtalen sig væsentlig kun om Muligheden af at -bevirke Forfatningsloven af 18de November tagen tilbage ved det da -endnu samlede Rigsraad, hvilken Mulighed jeg efter min Overbevisning -maatte saagodtsom bestemt benegte; i Løverdags havde jeg at meddele -Hans Majestæt Resultatløsheden af den imellem de dengang samlede Mænd -førte Forhandling, et Udfald, jeg iforveien anede, især efterat have -mærket Stemningen hos de Enkelte, medens vi samledes og nogle -Øieblikke ventede Hans Majestæt. Der foresvævede, frygter jeg, -Allerhøistsamme en Tanke, som ikke lader sig realisere: Dannelsen af -et moderat Koalitionsministerium uden en forudgaaende Fastsættelse af -og Enighed om de Hovedpunkter, der, medens Andet lades tilside og -henstaaer aabent, ikke noget Øieblik kunne være uafgjorte, fordi der -strax skal handles med Hensyn til dem. Jeg var ikke berettiget til i -det sildige Øieblik, da jeg bragte Meddelelsen, medens de øvrige -Herrer endnu ventede, at gaae ind paa en almindeligere Udtalelse om -Situationen, hvortil jeg ikke var opfordret af Hans Majestæt, og jeg -indskrænkede mig altsaa til væsentlig at berette, at de Forsamlede -med ringe Nuancer og én Afvigelse, som jeg nævnte, havde udtalt sig -for Bibeholdelsen i det Hele af det hidtilværende Ministerium. Tillad -nu, Deres Excellence, at jeg, dreven af Øieblikkets Alvor og -Vigtighed, forelægger Dem et Par Bemærkninger, som jeg vilde ønske, -jeg havde havt Ret til at udtale for Hans Majestæt Kongen i -Løverdags, og som i den Tid af to Dage, der siden er hengaaet, have -paatrængt sig mig stedse stærkere. Det er en overordentlig -bekymringsfuld og farefuld Stilling, at vi endnu intet Ministerium -have. Ikke blot lide øieblikkelig de største og vigtigste Interesser -og Anliggender, men der tilføies os ved den blotte Udsættelse stor og -varig Skade. Jeg vil antage, at Krigsministeriets Virksomhed -fortsættes, at Hæren med hvert Øieblik bliver kampdygtigere for -det Tilfælde, at der skal kæmpes, at vi ikke overraskes -halv-organiserede; og dog maa Krigsministeren nødvendig savne fuld -Autoritet og sikker Ledelse fra den almindelige Politiks Synspunkt -med Hensyn til Anordningen af Forsvaret; men dernæst forsømmes Alt, -hvad der skulde foretages fra Udenrigsministeriets Side til kraftig -Protest, til Indsigelse og Bearbeidelse; et Anarki, lig det i Holsten -(hvor man har været utilgivelig svag ved Hesteudredningen og meget -andet), kan begynde i enkelte Dele af det sydligste Slesvig; men -fremfor Alt vor hele Stilling ligeoverfor Udlandet svækkes; vi faae -Udseendet af at være i en Opløsningstilstand, tvivlende om vor egen -Ret, den Regjering, der endelig dannes, betragtes som revolutionær, -og her hjemme lammes ethvert Opsving. Gud bevare mig nu fra at give -Kongen Skyld herfor; jeg véd, siden jeg igaar (Søndags) om Morgenen -Kl. 11 forlod Geheimeraad Hall ved Hans Majestæts Palais, ikke et Ord -om, hvad der senere er forhandlet; men jeg frygter én Ting: at Hans -Majestæt ikke med tilstrækkelig indtrængende Aabenhed af Hall er -opklaret om #den absolute Nødvendighed af en decideret Politik#, et -fast System, der maa være tilstede før og med Mændene, og at maaske -det personlige Spørgsmaal heller ikke opfattes ganske klart, hvortil -selve Udtalelsen i Løverdags kan have for en Del bidraget. Hans -Majestæt vil ikke uden yderste Nødvendighed styrte sig og Landet i en -Krig fuld af Farer og rig paa Offre og Byrder; Hans Majestæt vil, -selv naar Krigen tages, have antydet sit til Forsoning villige -Sindelag, og han troer, at Personerne kunne bidrage til at betegne -denne Forsonlighed, ikke at tale om, at der kan være Personer, med -hvilke det kan falde Hans Majestæt mindre let at forhandle, naar han -nødtvungen maa gaae den haardere Vei, fordi han troer, at de ikke -vurdere og føle, hvad han maa overvinde. Men, Deres Excellence, der -gives i dette Øieblik ingen Koncession (-- uden Henvisning til en -Forhandling og Afgjørelse af Alt under fremmed Medvirkning og Mægling ---), som Kongen med Nytte kan gjøre, uden saadanne, der ligge aldeles -udenfor Muligheden ligeoverfor Indlandet og Folket (Folket i bedste -Forstand). Preussen og Østerrig vilde ikke standse Exekutionen uden -Opfyldelse af Forpligtelserne fra 1852. Men hvorledes skulle disse, -om vi end nok saameget gaae ind paa Østerrigs og Preussens -Fortolkning, kunne udfindes og formuleres, da begge Magter aldrig -have villet formulere dem? Men sæt, at vi fandt, hvad man tidligere -vilde, og indrømmede det, om det end var det mest Ydmygende og -Umulige! Kunde Østerrig og Preussen #nu# hæve Exekutionen i Henhold -dertil? Lad Kongen erklære -- hvad han aldrig uden at sætte sin -Throne og sit Hus i den øiensynligste Fare herhjemme kunde erklære ---, at han indrømmer Slesvigs og Holstens administrative og i det -Indre lovgivende Forening, at han i Fællesstaten giver Slesvig og -Holsten ligesaamange Repræsentanter som Kongeriget! -- Vil det hjælpe -Noget? Vil ikke det frankfurtske Tydskland og ville ikke de tydske -Stormagter, drevne af uimodstaaelig Magt, nu fordre i ethvert -Tilfælde Afgjørelsen af Arveretten baade i Holsten og Slesvig, -altsaa en Supremati over Slesvig, der er lig med dets Inddragen i -Forbundet, men dernæst Hertugdømmernes Adskillelse fra Danmark? Er -ikke Scheel-Plessen bleven afvist med Personalunion og Slesvigs -Deling? Alt Andet, hvad Hans Majestæt kan og vil indrømme, og som -muligvis tilsidst maa indrømmes med Hensyn til Finantsforhold, -Sprogforhold osv., vil til at standse Stormen fra Tydskland i dette -Øieblik være aldeles magtesløst. En anden Sag er det, at Hans -Majestæt ligeoverfor de andre Magter kan antyde vid Frihed for -Underhandlinger om disse Anliggenders Ordning; men Kampen kan -ikke afvendes uden ved den Art af Indrømmelser, der gjøre -Underhandlingerne overflødige, men tillige -- jeg siger det aabent -- -Dynastiets Bestaaen i Danmark tvivlsom. #Efter# en Kamp, ja da kan og -maa man finde sig i store Opoffrelser, hvis Kampen er endelig afgjort -og ulykkelig uden Hjælp, og den Konge, med hvem man har kæmpet og -ligget under, vil være Folket en kjær Ulykkesfælle, til hvem det vil -være stærkere bundet; men #før# Kampen -- det gaaer ikke an. Men, er -dette nu saaledes, da maa Hans Majestæt se at finde et Ministerium, -der uden Overmod, uden Trods, men med Kraft og Enighed optager -Kampen, leder den og Landets Anliggender under den og under de, om -muligt, samtidige Underhandlinger andetsteds. Det kan kun skade i -Ministeriet at optage Mænd, der enten slet ikke ville Kampen under -nogensomhelst Betingelse, eller som dog #ene# have Øiet heftet paa de -Mangler, der kunne hefte ved den hidtilværende indre og ydre Politik, -og ville begynde med #enkelte# Koncessioner før Underhandlingerne. Og -det er dette Forsøg, jeg er bange for, man gjør, idet man stræber -efter et #ved Blanding# modereret Ministerium; et saadant faaer man -langsomt, sandsynligvis #slet ikke# istand; faaer man det, vil det -hverken vække stor Tiltro eller handle med Kraft, og om føie Tid vil -det opløses ved Splid. Systemet: Modstand for at hævde Danmarks og -Slesvigs Uafhængighed af Tydskland og Holsten og Lauenburgs Forening -med Monarkiet #enten# i en Fællesforfatning, hvorom man er villig til -at forhandle under Mægling, #eller# i Personalunion, maa #nu# tages -helt og decideret, men med al mulig Fjernelse af Revolutionsaand, -Nationalfanatismus eller haardnakket Paastaaelighed i, hvad der er -Gjenstand for Lempelse og Udjævning. Kan der nu til dette System -findes brugbare Mænd (endog blot dygtige Forretningsmænd uden -politisk og parlamentarisk Fortid), der ikke ere mærkede saaledes -ligeoverfor Udlandet som et Par af de nuværende Ministre, nu vel, saa -tage man dem; ja, gives der til at gjennemføre dette System en anden -Udenrigsminister og Konseilpræsident end Hall, da tage man ham; Halls -Navn har ogsaa sin Misklang, og jeg vil ingenlunde sige, at han har -den Alvor, Fasthed, Forsynlighed, Energi og Utrættelighed, som kunde -ønskes; men i vort lidet Land og ved den nu engang bestaaende -Adskillelse af Partier og Anskuelser véd jeg ikke, hvor den bedre -eller ligesaa gode Mand til begge Poster, der i dette Øieblik ikke -let lade sig adskille, skal findes. Altsaa, mod at tage andre, mindre -markerede, ved deres hele Opfatning, Væsen og Optræden Hans Majestæt -mere tiltalende Personligheder er der ingen Indvending, jeg troer -ikke engang imellem dem, der betegnes som Ministeriet Halls Venner: -men Systemet kan ikke let forandres med Undtagelse af en freidigere -Indgaaen paa Forhandlinger, et villigere Initiativ til at #søge# -Løsning og fjerne underordnede Punkter, og, kan Systemet ikke -forandres, tør der ikke dannes et Ministerium, der fra den første Dag -bærer Spiren til Halvhed og Uenighed i sig. Det kan være tungt, meget -tungt for Kongen at hengive sig til et System, som han ikke troer -frit for Ensidighed; men han #maa#, og hans Fjender have, synes mig, -gjort Valget lettere ved at afkaste enhver Bro, hvorover han kunde -nærme sig. Staterne af den 3die Gruppe i Tydskland (-- jeg siger -ikke: alle Fyrsterne personlig --) ville i dette Øieblik et fra -Danmark adskilt Slesvig-Holsten, og hverken Preussen eller Østerrig -har Mod og Kraft til alvorlig at vise dem tilbage. Wrangel og Prinds -Friedrich Carl af Preussen ville ikke kæmpe #imod# Sachserne og -Hannoveranerne, og de ville ikke staae stille og se disse kæmpe. Men, -kunne og ville Preussen og Østerrig holde igjen, da ville de det kun, -naar vi med Bestemthed erklære og fastholde, at, efterat nu -Exekutionen er indtraadt uden Modstand fra vor Side, have vi ikke -Mulighed til nogen Indrømmelse, førend vor Konge er anerkjendt og -internationale Underhandlinger aabnede om hele Anliggendet, idet vi -afvise enhver tydsk Afgjørelse af noget Spørgsmaal for Slesvigs -Vedkommende. Hvad Forhandlingerne ville føre til, maae vi afvente og -maaske finde os i Noget, der forekommer os haardt og meget ubilligt; -men vi kunne ikke begynde anderledes. - -Jeg har følt mig destomere opfordret og forpligtet til at udtale -dette for Deres Excellence, som jeg i det Øieblik, da jeg i Løverdags -talte med Deres Excellence, førend jeg gik til Hans Majestæt, kun -uden nogen egentlig Motivering ytrede Tvivl om Nytten af at forhandle -om Dannelsen af et Ministerium af #moderate Mænd#, førend man -nogenlunde var enig om Opgaven for dem. Tillad mig endnu, hvad Hans -Majestæts og hans Dynastis Interesse, forsaavidt den tænkes for sig, -angaaer, ganske kort at formulere min Mening saaledes: Ved en -vidtgaaende Indrømmelse i dette Øieblik er Hans Majestæt udsat for -Intet at opnaae i Udlandet, men vis paa at tabe i Indlandet; ved en -Optræden for, hvad Danmark anser for sin Ret, kan han muligen blive -Hersker over et formindsket Land, men han bliver sikkert Hersker; thi -fra Danmarks Throne vil Ingen fortrænge ham. - -Undskyld, Deres Excellence, min Paatrængenhed med min Hengivenhed -for Hans Majestæt og den udmærkede Høiagtelse, hvormed jeg har den -Ære at være - - Deres allerærbødigste - #J. N. Madvig#. - - Hans Excellence, - Hr. Overhofmarechal, Generalmajor Oxholm, - Stork. af Dbg., Dbgsmand, pp. - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Livserindringer, by Johan Nicolai Madvig - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LIVSERINDRINGER *** - -***** This file should be named 44967-8.txt or 44967-8.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/4/4/9/6/44967/ - -Produced by The Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned -images of public domain material from the Google Print -project.) - - -Updated editions will replace the previous one--the old editions -will be renamed. - -Creating the works from public domain print editions means that no -one owns a United States copyright in these works, so the Foundation -(and you!) can copy and distribute it in the United States without -permission and without paying copyright royalties. Special rules, -set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to -copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to -protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project -Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you -charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you -do not charge anything for copies of this eBook, complying with the -rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose -such as creation of derivative works, reports, performances and -research. They may be modified and printed and given away--you may do -practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is -subject to the trademark license, especially commercial -redistribution. - - - -*** START: FULL LICENSE *** - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project -Gutenberg-tm License available with this file or online at - www.gutenberg.org/license. - - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm -electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy -all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. -If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project -Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the -terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or -entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement -and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic -works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" -or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project -Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the -collection are in the public domain in the United States. If an -individual work is in the public domain in the United States and you are -located in the United States, we do not claim a right to prevent you from -copying, distributing, performing, displaying or creating derivative -works based on the work as long as all references to Project Gutenberg -are removed. Of course, we hope that you will support the Project -Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by -freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of -this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with -the work. You can easily comply with the terms of this agreement by -keeping this work in the same format with its attached full Project -Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in -a constant state of change. If you are outside the United States, check -the laws of your country in addition to the terms of this agreement -before downloading, copying, displaying, performing, distributing or -creating derivative works based on this work or any other Project -Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning -the copyright status of any work in any country outside the United -States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate -access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently -whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the -phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project -Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, -copied or distributed: - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived -from the public domain (does not contain a notice indicating that it is -posted with permission of the copyright holder), the work can be copied -and distributed to anyone in the United States without paying any fees -or charges. If you are redistributing or providing access to a work -with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the -work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 -through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the -Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or -1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional -terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked -to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the -permission of the copyright holder found at the beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any -word processing or hypertext form. However, if you provide access to or -distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than -"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version -posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), -you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a -copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon -request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other -form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm -License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided -that - -- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is - owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he - has agreed to donate royalties under this paragraph to the - Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments - must be paid within 60 days following each date on which you - prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax - returns. Royalty payments should be clearly marked as such and - sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the - address specified in Section 4, "Information about donations to - the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." - -- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or - destroy all copies of the works possessed in a physical medium - and discontinue all use of and all access to other copies of - Project Gutenberg-tm works. - -- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any - money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days - of receipt of the work. - -- You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm -electronic work or group of works on different terms than are set -forth in this agreement, you must obtain permission in writing from -both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael -Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the -Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -public domain works in creating the Project Gutenberg-tm -collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic -works, and the medium on which they may be stored, may contain -"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or -corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual -property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a -computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by -your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium with -your written explanation. The person or entity that provided you with -the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a -refund. If you received the work electronically, the person or entity -providing it to you may choose to give you a second opportunity to -receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy -is also defective, you may demand a refund in writing without further -opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER -WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO -WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. -If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the -law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be -interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by -the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any -provision of this agreement shall not void the remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance -with this agreement, and any volunteers associated with the production, -promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, -harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, -that arise directly or indirectly from any of the following which you do -or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm -work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any -Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. - - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of computers -including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists -because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from -people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. -To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 -and the Foundation information page at www.gutenberg.org - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive -Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent -permitted by U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. -Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered -throughout numerous locations. Its business office is located at 809 -North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email -contact links and up to date contact information can be found at the -Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To -SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any -particular state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. -To donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic -works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm -concept of a library of electronic works that could be freely shared -with anyone. For forty years, he produced and distributed Project -Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. -unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily -keep eBooks in compliance with any particular paper edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search facility: - - www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. diff --git a/44967-8.zip b/44967-8.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index 5394984..0000000 --- a/44967-8.zip +++ /dev/null diff --git a/44967-h.zip b/44967-h.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index 5d0f9e0..0000000 --- a/44967-h.zip +++ /dev/null diff --git a/44967-h/44967-h.htm b/44967-h/44967-h.htm index e89cd03..6c3226f 100644 --- a/44967-h/44967-h.htm +++ b/44967-h/44967-h.htm @@ -2,7 +2,7 @@ "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> <head> - <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=utf-8" /> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=UTF-8" /> <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" /> <title>J. N. Madvigs Livserindringer; an eBook from Project Gutenberg</title> @@ -28,8 +28,6 @@ h2 { } .trnote h2, .footnotes h2 { padding-top: .5em; -} - h3.hide { display: none; } p { text-align: justify; @@ -100,7 +98,7 @@ img { border: none; } /* Poetry */ .poem { text-align: left; } -.poem br { display: none; } +.poem br .poem .stanza { padding: .5em 0em; } .poem span.i0, .poem span.i6 { display: block; padding-left: 3em; text-indent: -3em; } .poem span.i0 { margin-left: 0em; } @@ -133,7 +131,7 @@ img { border: none; } .trnote ul li { list-style-type: none; } .trnote p { margin-bottom: .2em; } -p.toc { display: none; } +p.toc .toc li { padding: 0; list-style-type: upper-roman; margin-bottom: .2em; font-weight: bold; } .toc li .p { margin-top: 0; padding-top: 0; text-align: left; } .toc .num { position: absolute; right: 26%; top: auto; text-align: right; } @@ -200,45 +198,7 @@ a.corr { text-decoration: none; /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } </style> </head> <body> - - -<pre> - -The Project Gutenberg EBook of Livserindringer, by Johan Nicolai Madvig - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - - -Title: Livserindringer - -Author: Johan Nicolai Madvig - -Release Date: February 19, 2014 [EBook #44967] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LIVSERINDRINGER *** - - - - -Produced by The Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned -images of public domain material from the Google Print -project.) - - - - - - -</pre> - +<div>*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 44967 ***</div> <h1 class="caps">Livserindringer.</h1> @@ -13678,383 +13638,6 @@ til at troe paa Umuligheden, maa jeg resignere.</p></div> </ul> </div> - - - - - - - - -<pre> - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Livserindringer, by Johan Nicolai Madvig - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LIVSERINDRINGER *** - -***** This file should be named 44967-h.htm or 44967-h.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/4/4/9/6/44967/ - -Produced by The Online Distributed Proofreading Team at -http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned -images of public domain material from the Google Print -project.) - - -Updated editions will replace the previous one--the old editions -will be renamed. - -Creating the works from public domain print editions means that no -one owns a United States copyright in these works, so the Foundation -(and you!) can copy and distribute it in the United States without -permission and without paying copyright royalties. Special rules, -set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to -copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to -protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project -Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you -charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you -do not charge anything for copies of this eBook, complying with the -rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose -such as creation of derivative works, reports, performances and -research. They may be modified and printed and given away--you may do -practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is -subject to the trademark license, especially commercial -redistribution. - - - -*** START: FULL LICENSE *** - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project -Gutenberg-tm License available with this file or online at - www.gutenberg.org/license. - - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm -electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy -all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. -If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project -Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the -terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or -entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement -and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic -works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" -or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project -Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the -collection are in the public domain in the United States. If an -individual work is in the public domain in the United States and you are -located in the United States, we do not claim a right to prevent you from -copying, distributing, performing, displaying or creating derivative -works based on the work as long as all references to Project Gutenberg -are removed. Of course, we hope that you will support the Project -Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by -freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of -this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with -the work. You can easily comply with the terms of this agreement by -keeping this work in the same format with its attached full Project -Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in -a constant state of change. If you are outside the United States, check -the laws of your country in addition to the terms of this agreement -before downloading, copying, displaying, performing, distributing or -creating derivative works based on this work or any other Project -Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning -the copyright status of any work in any country outside the United -States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate -access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently -whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the -phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project -Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, -copied or distributed: - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived -from the public domain (does not contain a notice indicating that it is -posted with permission of the copyright holder), the work can be copied -and distributed to anyone in the United States without paying any fees -or charges. If you are redistributing or providing access to a work -with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the -work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 -through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the -Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or -1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional -terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked -to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the -permission of the copyright holder found at the beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any -word processing or hypertext form. However, if you provide access to or -distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than -"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version -posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), -you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a -copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon -request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other -form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm -License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided -that - -- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is - owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he - has agreed to donate royalties under this paragraph to the - Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments - must be paid within 60 days following each date on which you - prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax - returns. Royalty payments should be clearly marked as such and - sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the - address specified in Section 4, "Information about donations to - the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." - -- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or - destroy all copies of the works possessed in a physical medium - and discontinue all use of and all access to other copies of - Project Gutenberg-tm works. - -- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any - money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days - of receipt of the work. - -- You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm -electronic work or group of works on different terms than are set -forth in this agreement, you must obtain permission in writing from -both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael -Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the -Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -public domain works in creating the Project Gutenberg-tm -collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic -works, and the medium on which they may be stored, may contain -"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or -corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual -property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a -computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by -your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium with -your written explanation. The person or entity that provided you with -the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a -refund. If you received the work electronically, the person or entity -providing it to you may choose to give you a second opportunity to -receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy -is also defective, you may demand a refund in writing without further -opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER -WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO -WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. -If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the -law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be -interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by -the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any -provision of this agreement shall not void the remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance -with this agreement, and any volunteers associated with the production, -promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, -harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, -that arise directly or indirectly from any of the following which you do -or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm -work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any -Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. - - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of computers -including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists -because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from -people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. -To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 -and the Foundation information page at www.gutenberg.org - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive -Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent -permitted by U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. -Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered -throughout numerous locations. Its business office is located at 809 -North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email -contact links and up to date contact information can be found at the -Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To -SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any -particular state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. -To donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic -works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm -concept of a library of electronic works that could be freely shared -with anyone. For forty years, he produced and distributed Project -Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. -unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily -keep eBooks in compliance with any particular paper edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search facility: - - www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - - -</pre> - +<div>*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 44967 ***</div> </body> </html> |