Add files from ibiblio as of 2025-03-08 10:15:24HEADmain

1 files changed, 0 insertions, 2786 deletions

diff --git a/41786-8.txt b/41786-8.txt
deleted file mode 100644
index 39faa2a..0000000
--- a/41786-8.txt
+++ /dev/null
@@ -1,2786 +0,0 @@
-The Project Gutenberg eBook, Maria, by Peter Nansen
-
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-
-
-
-
-Title: Maria
-       En Bog om Kærlighed
-
-
-Author: Peter Nansen
-
-
-
-Release Date: January 5, 2013  [eBook #41786]
-
-Language: Danish
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-
-***START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK MARIA***
-
-
-E-text prepared by the Online Distributed Proofreading Team
-(http://www.pgdp.net) from page images generously made available by the
-Google Books Library Project (http://books.google.com)
-
-
-
-Note: Images of the original pages are available through
-      the the Google Books Library Project. See
-      http://www.google.com/books?id=zeUqAAAAMAAJ
-
-
-Afskriverens bemærkninger:
-
-      _Understreg_ er brugt til at gengive kursiveret tekst.
-
-
-
-
-
-PETER NANSEN
-
-MARIA
-
-EN BOG OM KÆRLIGHED
-
-FEMTE OPLAG
-
-
-
-
-
-
-
-KJØBENHAVN
-GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN)
-Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
-1902
-
-
-
-
-I.
-
-
-Min Elskede er den atraaværdigste af Kvinder. Andre Kvinder har
-skænket mig deres Kærlighed. De kom og gik, nogle kun en enkelt Gang,
-andre ofte. Jeg er dem alle taknemmelig, men jeg glemte dem i samme
-Nu, de var udenfor min Dør. Der var kun Én, som jeg altid huskede,
-ogsaa naar de andre var hos mig, thi hun var det straalende Mønster,
-mod hvilket de alle maaltes og blegnede; der var kun Én, som jeg
-altid ønskede vilde træde ind ad min Dør, thi hun kom altid ny og
-ung. Der er kun Én, jeg ønsker at leve med, thi sammen med hende
-faar Livet gyldent Maal og solklar Mening; der er kun Én, jeg gærne
-vil dø med, thi sammen med hende kender jeg ikke Frygt.
-
-Min Elskedes Navn er Maria. Hun er dejligere end alle andre Kvinder.
-
-
-
-
-II.
-
-
-Jeg giver intet for den Ros, en Digter skænker den Kvinde, der er
-hans eneste Elskerinde. Han dømmer som en uvidende Bonde, og der er
-alle Sandsynligheder for, at hun ikke fortjener de smukke Ord, han
-til hendes Fordel bestjæler sit Sprog for. Hvis en Mand kun kendte
-én Farve og han sagde: Denne Farve, den blaa eller den røde eller
-den gule, er den ypperste af alle Farver, vilde han ganske vist ikke
-dømme som den blinde, men derimod som den meget lidet seende. Og
-havde jeg en Elskerinde, der slog sig til Taals, naar jeg sagde: Du
-er min første og eneste, Du er den bedste i Verden -- da vilde jeg
-med Foragt støde hende bort. Var hun sikker paa sit Værd, satte hun
-Pris paa min Tilbedelse, vilde hun sige: Tag Dig ti, tag Dig tyve
-andre Elskerinder, vælg blandt dem, hvem Mænd mest efterstræber,
-og hvis Du, efter at have ejet dem, endnu kalder mig den bedste i
-Verden, da vil jeg være stolt og lykkelig.
-
-Naar jeg siger til Maria: Du er dejligere end alle andre -- tør
-hendes Hjærte banke i stolt Lykke. Thi jeg blev hende ikke tro, før
-jeg vidste, jeg talte sandt.
-
-
-
-
-III.
-
-
-Jeg vidste ikke, jeg talte sandt, før jeg troede hende tabt for
-stedse.
-
-Det er den Prøve, jeg ønsker alle Mænd for deres Kærlighed. En Prøve,
-som volder megen Sorg, men en Ildprøve.
-
-Sorgen lutrer og Sorgen gøder.
-
-Den Kærlighed, som Letsind saaede, opstaar gennem Sorgen frodig og
-ren.
-
-Velsignede Sorg, der benaadede min Kærlighed til Maria.
-
-
-
-
-IV.
-
-
-Hun kom til mig som et uvidende Barn. Jeg ser hende endnu, som hun
-den Gang var. Saa overlegen og selvsikker som kun de Uskyldige
-kan være. Hun gav sig en Mine af at være en Dame med den modneste
-Erfaring. Hun talte om Livet, som om hun kendte det til Bunds, havde
-prøvet og vraget, var skuffet og forlængst træt. Hun forsikrede med
-nysgærrige Baby-Øjne, at hun for Alvor tænkte paa at gaa i Kloster.
-Hvad havde hun at haabe af Livet? Hun vidste, at kun i stille
-Resignation fandtes den taalelige Lod, der var hende beskaaren for
-Resten af hendes Levetid.
-
-Thi -- som hun sagde med Overbevisning -- alene i Kærlighed er der
-Lykke. Og med Kærligheden er jeg færdig. Jeg _har_ en Gang elsket.
-Den Student, jeg var forlovet med, foragter jeg nu. Hans Kærtegn var
-mig modbydelige. Hans forelskede Talemaader vamlede mig. Jeg egner
-mig ikke til Kærlighed.
-
-Det sagde hun med træt Stemme, med blussende Kinder og skinnende
-Øjne. En til Kydskhed indviet Kvinde, der kun egnede sig til ét:
-Kærlighed.
-
-Det var, da hun stod foran mig, den høje, spinkle Pige, og talte om
-sine triste Erfaringer, at jeg blev forelsket i hende.
-
-Hvor nydelig hun var i sin troskyldige Bedrøvelse, hvor sød hun saá
-ud i sin fine Kjole!
-
-
-
-
-V.
-
-
-Marias fine Kjole fra vor første Bekendtskabs-Tid. Aldrig glemmer jeg
-den Kjole.
-
-Der kom en Tid, hvor Maria havde mange smukke og dyre Kjoler. Men
-i ingen af dem saá hun saa yndig ud som i den, der i hine Dage var
-hendes eneste fine. En Kjole med et lyst blomstret Bluseliv, der
-lignede Silke, men ikke var det, rynket over Brystet og stramt lukket
-om Halsen med en lille forgyldt Barne-Sølje.
-
-En rigtig lille Søndagspige i den beskedne Stads, røbende hendes egne
-dameagtige Ærgærrighed og en moderlig Økonomi. Det blomstrede Liv,
-saa fornuftigt og pynteligt, og saa bange hun var for at spilde paa
-det. Og da Ulykken alligevel skete, hvilken Iver hun udfoldede for at
-faa de slemme Vinpletter vaskede af og hvor ligegyldig hun samtidig
-agerede, som om hun havde fuldt op derhjemme af ganske anderledes
-kostbare Klædningsstykker.
-
-Du lille dameagtige Søndagspige, Du søde, gennemskuelige Hyklerske,
-der, mens Du gned og gned paa Pletterne, ustandseligt forsikrede, at
-det gjorde saamæn sletingen Ting med »den gamle Kjole«.
-
-»Den gamle Kjole«, din eneste fine Kjole -- -- mine Øjne bliver
-fugtige, naar jeg tænker paa den. Gennem det tynde blomstrede Liv har
-jeg første Gang indaandet Duften af dit Jomfrulegeme, første Gang
-følt dit Hjærtes urolige Banken.
-
-
-
-
-VI.
-
-
-Ogsaa den Gang blev jeg rørt over den lille Pige i det blomstrede Liv
-og med den overlegne Dameerfaring. Jeg tror, det blomstrede Liv havde
-væsenligst Andel i, at jeg tog saa varsomt paa Maria. Det blomstrede
-Liv, som var hendes fineste Pynt og som saa nødigt maatte plettes.
-
-Mænd bærer sig som Regel grumme taabeligt ad overfor Kvinder. De er
-altfor forsigtige. Kvinder vil ikke overtales, de vil erobres. De
-har -- saa at sige alle -- det nedarvede Instinkt i sig til at ville
-føle sig som de svage og voldførte. De vil have Mandsviljen stærk og
-bydende over sig. De foragter, uden at gøre sig det klart, de Mænd,
-der trygler sig frem til deres Gunst. Hvor ofte har de ikke i deres
-stille Sind raabt Idiot efter den Mand, der lod sig skræmme af deres
-Dyds-Skanser, dem de kun opstiller, fordi de sætter Pris paa at blive
-tagne med væbnet Haand?
-
-Jeg behøvede ikke at gaa saa strængt til Værks overfor Maria. Jeg
-vidste, at hun en Dag af sig selv vilde søge til min Favn som til det
-Sted, hvor hun naturligt hørte hjemme. Jeg vidste det af den vigende
-Maade, hvorpaa hun mødte mit Blik og mit Haandtryk. Jeg vidste det,
-da jeg den første Dag stod bagved hende -- uden at hun havde hørt
-eller sét mig -- og en sitrende Skælven bevægede hendes Legeme ned
-gennem Ryggen og ud i de lange nervøse Fingre.
-
-Den fremfusende Landsknægt-Strategi behøvedes ikke overfor Maria. Og
-det blomstrede Liv gjorde mig blød om Hjærtet. Jeg ønskede end ikke,
-at hun hastigt blev min. Som en Gartner glæder sig ved Dag for Dag at
-se en sjælden Blomst udfolde sig af Knoppen, ikke rører ved den, kun
-forsigtigt fjærner en hæmmende Kvist eller et dækkende Blad og giver
-den tilpas Lys, Varme og Vand, saadan nød jeg Marias Udvikling til
-fuldbaaren Kvindelighed, til bevidst Forelskelse.
-
-Og en skønne Dag aabnede det blomstrede Liv sig naturnødvendigt for
-den taalmodigt ventende Gartner.
-
-
-
-
-VII.
-
-
-Næsten for taalmodigt ventede Gartneren.
-
-Der kom et Øjeblik, hvor Maria, højtrødmende, men med et Blink af
-Evaspot, rykkede mig i Ærmet og sagde: »Er Du dum?«
-
-... Kvinder bilder sig ind, at Mænd beundrer og skatter de Fagter,
-hvormed de til det sidste hævder sig som forførte. Disse Fagter bør
-benyttes med Sparsomhed overfor voksne og erfarne Mænd. De kan gøre
-den tilsigtede imponerende Virkning paa de Mandjomfruer, der føler
-sig som Forbrydere, naar en Kvinde lægger sig i deres Arme. Men for
-os andre kommer der et Punkt, hvor Fagterne, altid de samme, frister
-os til brutale Ord eller Handlinger. Hvilket betager Begivenheden
-meget af dens Skønhed og Højtidelighed og forskærtser vedkommende
-Dame Livets yndefuldeste Minde.
-
-Maria, Du finest forstaaende af Kvinder, jeg priser Dig og takker
-Dig, fordi Du forskaanede mig for alle Fagter, for raa Snærpethed,
-der besmykkes som Blufærdighed, for hysterisk Angst og hyklerisk
-Graad.
-
-
-
-
-VIII.
-
-
-Min Jomfrubrud, min Maria.
-
-Hvor mange er der vel, som forstaar den hellige Skønhed i en Jomfrus
-Hengivelse? Med sjofle Tanker og simple Flovser krænker vore
-Dages Mennesker Livets højtidsfuldeste Akt. Den gammeldags plumpe
-Gemytlighed havde Saft og Vid. Nu befamler liderlige Moralister den
-jomfruelige Brudeseng med salvelsesfuld Tvetydighed og videnskabelig
-Fripostighed.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hellige Nat, da Maria blev min.
-
-Stilhed ude og inde. Kun en enlig Kærte lyser.
-
-Jeg træder ind, og se, paa Lejet hviler min Brud, hvid og fin og
-smilende. Med Andagt knæler jeg ned og kysser hendes Mund, den
-lovende, hendes Haand, den givende, og hendes Bryst, hvor jeg hører
-Forventningen banke.
-
-Og jeg er i hendes Arme, dem hun tillidsfuldt aabner mig. Jeg ser kun
-hendes Øjne, jeg følger i deres Afspejlinger den angstfulde Bryden ud
-af Jomfrupuppen, Forbavselsen, Taknemligheden, Jublen ved at skue ind
-i Livets hidtil uanede Dejlighed.
-
-Rummet fyldes af brusende Musik. Der bliver højt over os og vidt om
-os, og sammen, tæt omslyngede, Mund mod Mund, svæver vi bort fra al
-Jordelivs Tynge og Sorg.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hellige Nat.
-
-
-
-
-IX.
-
-
-Maria var min.
-
-Men jeg var ikke hendes, eller troede ikke at være det. Hun troede
-det ejheller. Hun troede mig ikke over en Dørtærskel.
-
-Hvad hun troede, véd jeg. Hun sagde mig det tit, og jeg bestred det
-ikke, for aldrig var hun sødere. Skinsyg til Fingerspidserne, men saa
-klog samtidig, saa fornuftig, saa indrømmende og imødekommende. Hun
-troede, jeg havde ti Elskerinder om Dagen.
-
-I allerkæreste Smaapiger, I overdriver ganske urimeligt Eders Tillid
-til den mandlige Ævne. Det kommer sig af, at I ikke kan den lille
-Tabel. Fantasien løber løbsk med Jer. Maria var i det Stykke ingen
-Undtagelse.
-
-Hun kom til mig mindst de seks af Ugens syv Dage, og hun fandt mig
-ingensinde sovende paa min Post. Alligevel forsikrede hun med den
-mest smigrende Alvor, at jeg -- det vidste ogsaa hele Byen -- havde
-Elskerinder i Snesevis.
-
-Javist bedrog jeg Maria.
-
-Dog var jeg hendes langt mere end hun troede, end jeg troede.
-
-For ikke at tale om »hele Byen«.
-
-
-
-
-X.
-
-
-»Hele Byen«. Jeg væmmes ved det Sladderens Kryb, som gennem
-Nøglehuller og Dørsprækker sniger sig ind i vore Hjem og drager efter
-sig en Stribe af egne Uhumskheder. Sæt dobbelte Ruder, sæt Skodder
-for dit Privatliv. »Hele Byen« har ialfald staaet udenfor og haft
-smudsige Tanker. Og Smudset klæber ved dine Vinduer og Døre.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Der sidder paa mit Sovekammer-Vindue hver Dag en gammel fed Spyflue.
-Den er graanet af Ælde og synes saa dvask, at den knap gider røre
-sig. Men ikke saasnart nærmer jeg mig den, før den, vips, er borte.
-Jeg hører den summe mellem Sengeforhænget, jeg hører den klaske
-tungt mod Loft og Vægge. Jeg aabner alle Vinduer og jager den med
-et Haandklæde. Pludselig forsvinder den. Den gemmer sig i Tæppet
-foran Sengen, bag Spejlet eller paa Rammen af et Billede. Dér sidder
-den uden at give en Lyd fra sig, til jeg er træt af at søge. Men
-hver Morgen er den igen paa min Rude. Den forlader mig aldrig, den
-lægger sit sorte Skarn paa mine Lagener, den summer hver Nat sin
-skiddenfærdige Sladder over min Seng.
-
-Og en Aften, da Maria klædte sig af foran Spejlet, sad det lede Dyr
-paa hendes hvide Ryg.
-
-
-
-
-XI.
-
-
-Maria er saa hvid og skær som nogen Pige i Verden. Hun dufter sødere
-end nogen Blomst. Hendes Aande er ren, hendes hele Person er uden
-Lyde. Fra yderst til inderst er hun lutter Velbehag. Hun hører til de
-Kvinder, som uden Skam tør træde frem for Naturens Domstol.
-
-Hun tør endogsaa vise sine Fødder.
-
-Digterne har mange Løgne paa deres Samvittighed. Men mest lyver de om
-deres Elskedes Fødder. Den gode poetiske Tone fordrer, at Digterne
-lovpriser Kvindens Fod. Dog i vore højhælede, kinesiske Dage er en
-uforkvaklet Kvindefod ligesaa sjælden som Poesiens blaa Blomst.
-
-Det var med Mistro og Angst, jeg første Gang bivaanede Marias
-Afklædning. Jeg kender de smukkeste Kvinder, der aldrig, uden maaske
-i Ensomhed, affører sig deres Strømper. De er som Paafuglene og
-Havfruerne, der skamfulde skjuler deres nederste Del.
-
-Da Maria ikke havde andet uvedkommende tilbage end sine hvide
-Strømper, satte hun sig paa Sengekanten, strakte Fødderne ud og
-sagde: Tag saa Strømperne af.
-
-Da vidste jeg, at hun var uden Lyde. Og liggende foran hende kyssede
-jeg henrykt en Fod saa skøn, saa buttet og blød, som nogen Digter med
-Løgn og Omkostninger har skænket sin Elskede.
-
-
-
-
-XII.
-
-
-Den Mand, der aldrig har overværet sin Elskedes Toilette, kender
-hende ikke. Hendes Skønhed, hendes Tillokkelse er under Afklædningen
-mangfoldig. Hun bliver ny for hvert Klædningsstykke, der falder. Det
-er den kvindelige Dragts Ynde: den forvandler.
-
-... Maria er ved Toilettet. Dér staar hun slank og høj i sin
-tætsluttende mørke Dragt. Hendes Mine er ærbar, hendes Væsen korrekt.
-En fin og velopdragen ung Frøken. Saadan ser I Maria, naar hun om
-Formiddagen skrider ned ad Gaden mellem de andre korrekte og ærbare
-Ungmøer.
-
-Men ... den mørke Kjole forsvinder, den fine lille Frøken med den, og
-der aabenbarer sig en skælmsk Soubrette med bare Arme, bar Hals og
-i et kort stribet Silkeskørt. Der er kommet Farve i Kinderne, Glød
-i Øjnene. Du ligner jo en rigtig Bondepige, Maria, en Bondepige fra
-Operetterne.
-
-Da løses Baand og Hægter; Korset og Skørter glider ned. Den sødeste
-Buksetrold gemmer sig ind til mit Bryst. Saa lille hun er bleven i
-sit Mandfolke-Kostyme, den store voksne Pige.
-
-Og saa endelig staar hun i sin lange brusende Chemise med et
-lyseblaat Silkebaand gennem Halslinningens Broderi. En ganske lille
-Pige, et Barn, som dovent strækker Armene frem og beder om at blive
-lagt til Sengs.
-
-
-
-
-XIII.
-
-
-Med mange Klæder, med faa Klæder, med ingen Klæder -- altid er Maria
-dejlig.
-
-Dog det er ikke det, der for mig gør hende bedre end alle andre
-Kvinder, hvoraf nogle sikkert besidder ligesaa stor ydre Skønhed.
-Nej, Hemmeligheden er, at Vorherre har skabt Maria specielt for
-mig, for min Smag og mit Behag. Det véd Maria ogsaa godt. Læg Mærke
-til hende, naar hun er sammen med andre. Der er en evig Uro og
-Hvileløshed over hende, hun er usikker og overdreven i sit Væsen,
-snart altfor munter, snart ganske tavs og aandsfraværende. Hun er som
-en Fugl i et fremmed Bur. Men i samme Nu hun træder indenfor min
-Dør, præges hun af et naturligt hjemligt Velbefindende. Hun hverken
-basker med Vingerne eller hænger med Næbbet. Hun føler, at her har
-hun hjemme. Her bliver hun først sig selv og giver sig hen i tryg
-Munterhed eller frimodig Bedrøvelse. Her er intet, der forvirrer
-hende. Fra den første Dag forstod hun, at jeg var den, hun tilhørte,
-og derom var der aldrig siden et Øjebliks Tvivl i hendes Sjæl.
-
-Denne hendes ubetingede Sikkerhed paa at være min, men navnlig hendes
-ærlige Bekendelse heraf, hendes fuldkomne Mangel paa Evne og Lyst
-til at ville lade anderledes -- det bandt umærkeligt, med tættere og
-tættere Baand, mit Hjærte til Maria.
-
-Der er Kvinder, som tror bedst at vinde Mænd ved en Koketteriets
-Tagfatleg, hvor de snart lokker og snart bortstødende flygter, hvor
-de har alskens Vimseri for til Højre og Venstre, ladende som om der
-rundt om bredes Arme ud, parate til at gribe dem, og som om de selv
-ikke er klare over, hvilke Arme de skal foretrække. Til saadant
-tarveligt Spilfægteri holdt Maria sig for god. Og hun stod sig
-derved. Thi kun pjaltede Mænd gider springe den Narredans.
-
-Maria elskede mig -- intet videre. Hun var min akkurat saameget, jeg
-vilde have hende. Der kom den Dag, hvor jeg vilde have hende helt.
-Lykkens Dag for os begge.
-
-
-
-
-XIV.
-
-
-Maria var min saameget, jeg vilde.
-
-Blandt de mange bondefiffigt beregnende Kærligheds-Lærdomme, vore
-unge Kvinder fyldes med, er den allergrimmeste den, at Kvinden bør
-gøre sig kostbar. Der ligger heri en Antydning af Kærligheden som en
-Handel, hvor Kvinden sælger sig saa dyrt som muligt. Lærdommen er
-en Nedværdigelse af Kærligheden, men først og fremmest af Kvinden.
-_Han_ elsker hende og _hun_ ham. Begge har samme Trang og Lyst
-til Hengivelse. Hvor hæsligt da, ifald hun nægter sin Ven hans
-selvfølgelige Ret og kun tildeler ham den som en Naade, han ydmygt
-maa bede om!
-
-Hvis en Kvinde sagde, hun elskede mig, og dog surmulede, naar jeg
-forelsket begærede hende, jeg rejste mig med et grovt Ord og forlod
-hende paa Stedet som en uværdig.
-
-I Marias Mund var der aldrig Nej. Hun fulgte min Kalden saa fromt som
-Lammet følger Hyrdens kælne Fløjten. Jeg har kaldt paa Maria til alle
-Døgnets Timer, jeg har kaldt paa hende, naar hun var træt og naar hun
-sov -- altid er hun kommen med et smilende Ansigt, aldrig har hun
-følt andet end Glæde over at opfylde sin Elskers Bøn, Stolthed over,
-at han saa gærne og ofte bad hende.
-
-Om Højsangens kongelige Digter havde kendt Dig, Maria, han havde
-skrevet Dig et Vers:
-
-»Hyrden sidder i Dalen og spiller paa sin Rørfløjte. Han længes efter
-den Elskede, der er fulgt med sine Søstre over Bjærgene. Men se, paa
-Bjærgets Top staar hun med Vandringsstav i Haanden, spejdende efter
-Hyrden, som spiller den kendte Melodi. Og da hun faar Øje paa ham i
-Dalen, springer hun som Gazellen ned ad Bjærget, gennem Tidsler og
-tjørnede Kaktus, over de spidse Stene. Hun kaster Vandringsstaven
-for at komme des hurtigere frem. Tjørnene river hendes Kjole sønder
-og hudfletter de hvide Ben, Stenene skærer Sandalerne itu og flænger
-hendes Fødder til Blods. Pigens Vej ned ad Bjærget er rød af rindende
-Blod. Men hun ænser det ikke, thi hun hører sin Elskedes kaldende
-Spil. Og hun kaster sig for Hyrdens Fod, hun kysser hans Kappes Flig,
-sigende: Vredes ikke, Herre, at jeg ikke kom før!
-
-Min Elskede, siger Hyrden, er hastig og gavmild som en fremspringende
-Kilde. Hun lader mig ikke vansmægte.«
-
-
-
-
-XV.
-
-
-Maria, min altid gavmilde Kilde, jeg véd, hvad misundelige Mennesker
-vil sige om Dig, Mænd, som slider i et glædeløst Ægteskabs
-Trædemølle, Kvinder, som med gnaven Resignation føder deres Børn i en
-skønhedsforladt Ægteseng.
-
-De vil vende forargede Blikke mod en Himmel, der smiler ad deres
-Daarskab, og kalde Dig et letfærdigt Væsen, som kun tænker paa
-Elskovs-Tant og -Fjas.
-
-Maria letfærdig! Kald hellere Rosen en Stinkepotte, kald hellere
-Nattergalen en Skrigeballon. Maria har aldrig huset en letfærdig
-Tanke i sit rene Bryst. Hun er en forelsket Pige, for hvem Kærlighed
-er saa naturlig en Sag som Duften for Rosen, som Sangen for
-Nattergalen. En forelsket, men tillige saare klog og dygtig Pige.
-
-Hun kan baade sy og strikke og baldyre. Hun er forfaren i flere
-fremmede Tungemaal og mange skønne Videnskaber. Hun er endogsaa ferm
-i Madlavning.
-
-Saalunde, I gode Mænd og Madammer, kan Maria med Rette kaldes et
-Mønster paa en veloplært ung Pige.
-
-Ejheller maa man tro, at vi, naar vi var sammen, kun tænkte paa Kys
-og Kærtegn. Vi benyttede Pavserne til at drøfte de dybsindigste og
-alvorligste Materier. Bl. a. Grunden til, at de fleste Kvinder er saa
-utaalelige.
-
-Herom sagde min kloge Maria:
-
-»Efter min Mening er det, fordi Kvinderne i Reglen tænker altfor
-meget paa, at de er Kvinder. De tror -- og heri har I Mandfolk
-Skylden ved Jeres underdanige Dyrkelse af Kvinden, blot fordi
-hun er Kvinde --, at de er aparte benaadede af Naturen, baade i
-Henseende til Skønhed og Finhed, Vid og Elskværdighed. De næsten
-sprækker af Vigtighed. Nu f. Eks. min Kusine Amalie. Hun er grim
-som en Skruptusse, arrig som en Lemonasie, uvidende som en Galoche.
-Alligevel føler hun sig som Repræsentant for »det smukke Køn«
-uendelig hævet over selv den pæneste og behageligste Mandsperson.
-Hun forlanger paa det smukke Køns Vegne Hyldest og, i Kraft af,
-at hendes Køn ogsaa er det svage -- hun fører en af de propreste
-Næver i Kongeriget Danmark -- Mændenes ridderlige Beskyttelse og
-Opmærksomhed. Hun er nu et Monstrum, men der er mange, som gaar hende
-en høj Gang. Thi oftest er Kvinderne baade grimmere og dummere end
-Mændene. Det kan Enhver skønne, som vil lukke Øjne og Øren op. Og
-Du skulde vide, hvor et rettænkende Fruentimmer generer sig, naar
-i et Selskab en Herre staar op og med blomstrende Ord udbringer
-Skaalen for en Krans af snørte Flommefruer og udstoppede Ranglemøer,
-der uden at rødme gasser sig under den varme Skylle. Men selv
-de virkeligt smukke Damer bliver ulidelige, naar de besættes af
-Kvindevigtighedens Dæmon. Saasnart en Kvinde, ung eller gammel, pæn
-eller grim, anbringer sig i Forundringsstol over den Vidunderlighed,
-at hun er Kvinde, er der kun ét hun trænger til -- Prygl.«
-
-Da Maria, rød i Kinderne af Iver, havde endt dette Foredrag, spurgte
-jeg: »Skulde Du maaske slet ikke lide af Vigtighed?« »Jo,« svarede
-hun og drog mig ned til sig, »jeg er vigtig, fordi Du holder af mig.«
-
-Saa klogt tænkte og talte Maria. Hvem vover herefter at kalde hende
-letfærdig?
-
-
-
-
-XVI.
-
-
-Paa visse Punkter var dog min kloge Maria dum. Da maatte jeg træde
-belærende til.
-
-Idet vi altid gik ud fra, at vort Forhold kun vilde blive af ringe
-Varighed -- først og fremmest formedelst min iøjnespringende Mangel
-paa Ævne til at forelskes virkeligt --, faldt Talen en Dag paa Marias
-Indtrædelse i Ægtestanden med en Anden.
-
-Indtrængende og alvorligt formanede jeg Maria til at blive en god og
-kærlig Hustru for sin tilkommende Mand og aldrig at være ham utro
-med andre end mig. Thi det var noget, der stod fast og ikke kunde
-rokkes ved, det var Basis for hele Marias Liv, at mig tilhørte hun
-fra Skaberens Haand, jeg havde til enhver Tid Førsteretten til hende,
-en Ret, som ikke kunde opsiges eller ugyldiggøres af nogen senere
-Fordringshaver.
-
-Dette forstod og billigede Maria. Hun vidste, det var saadan og ikke
-kunde blive anderledes. Derimod var hun ikke sikker paa, hvorvidt
-hun burde indvie sin Mand i Forholdet til mig. Skyldte hun ham ikke
-at oplyse ham om, at hun ikke var den uberørte Pige, som han maaske
-bildte sig ind?
-
-Jeg føler mig overbevist om, at Maria opkastede dette Spørgsmaal i
-god Tro, vildledt, som saa mange andre svage Sjæle, af de i vore Dage
-grasserende Kvaksalver-Moralister. Og jeg indsaa Nødvendigheden af at
-tale et Alvorsord til hende.
-
-»Du ganske taabelige Barn« -- sagde jeg -- »forstaar Du dog ikke,
-hvor forkert Du taler? Ja, Maria, hvis Du faar en Mand, som er ond og
-styg imod Dig og som Du derfor vil hævne Dig paa, da fortæl ham, at
-Du har haft en Elsker, en Elsker, der forkælede Dig over al Maade
-og lærte Dig Kærlighedens Lykke. Men at sige dette til en flink og
-skikkelig Mand, der gør sit Bedste og er lykkelig i Indbildningen
-om, at han er den første og eneste i dit Liv -- hvor kunde Du vel
-nænne det? Du vilde tilføje ham større Fortræd, end hans bitreste
-Fjende kunde udtænke. Jeg forudsætter, at han elsker Dig. Jeg
-forudsætter ogsaa, at Du vilde byde ham de interessante Afsløringer
-inden Brylluppet. Nuvel. Enten sagde han Dig da Farvel, og hans
-Ulykke var sikker, eftersom han elskede Dig. Eller, hvad der er det
-sandsynligste, han giftede sig alligevel med Dig, og hans Liv blev
-et Helvede, et Helvede af altid nagende Tvivl og Mistanke. Du kunde
-være aldrig saa sød og trofast imod ham, Du kunde endog slippe mig --
-det vilde altsammen vise sig forgæves. Bestandig vilde fra en Krog
-af hans Hjærte din onde Bekendelse grine frem, stivnende hans Lykke
-i isnende Spot: »Hun har en Gang haft en Elsker, har hun glemt ham?
-længes hun mon ikke stadig efter ham? eller, hvis hun er færdig med
-ham, længes hun ikke efter en ny?« -- -- Nej, Maria, Du taler som en
-Daare. Men jeg siger Dig: Vogt Dig for de falske Profeter, der raaber
-med Sandhed paa Torvene. Sandheden er et tveægget Sværd, som helst
-bør blive i Balgen og, ført af ubesindige Hænder, volder mere Fortræd
-end alle dundrende Løgnes Kartover. Jeg siger ikke: lyv! men jeg
-siger: vær tavs. Og jeg tilføjer: tvinges Du til at tale, da overvej
-først bravt og kærligt, om Sandheden eller en lille Omgaaelse af den
-vil tjene det Gode bedst.«
-
-Saaledes prædikede jeg den sande Menneskekærligheds-Lære for Maria,
-der var en opmærksom Tilhører og først faldt i Søvn længe efter, at
-jeg havde endt.
-
-
-
-
-XVII.
-
-
-Undertiden kom vi ved gensidig Hjælp til Forstaaelse.
-
-En Aften, da jeg havde bistaaet Maria med hendes Strømper, sagde hun:
-
-»Jeg har tænkt meget over, hvordan det egenlig kan være, at jeg
-aldrig har skammet mig for Dig.«
-
-»Hvorfor skulde Du skamme Dig? Du holder jo af mig.«
-
-»Ja, naturligvis. Det er den første og væsenligste Grund. Men det er
-dog ikke nok. Nej Du -- Du selv har en væsenlig Skyld deri. Du har
-hjulpet mig mere end Du vist véd.«
-
-»Hvordan det?«
-
-»Jo, Du har været saa ærbar overfor mig. Du har aldrig set paa mig
-med grimme Øjne, Du har aldrig rørt mig med uforskammede Hænder. Jeg
-har sletikke faaet Lejlighed til at tænke paa, at Du var et Mandfolk.
-Og det er Du dog -- Gudskelov.«
-
-»Hvad Du her siger, Maria, kan være rigtigt nok. Men skal vi til
-Bunds forstaa, hvorfor Du ikke skammer Dig sammen med mig, mangler
-der endnu noget. Svar mig oprigtig: hvis Du ikke havde følt Dig
-sikker paa at være saa nydelig, hvis Du f. Eks. havde haft en eller
-anden skjult Skavank, vilde Du da have vist samme Frimodighed? Nej,
-naturligvis. Og hvis ikke hele din Person fra Top til Taa, fra yderst
-til inderst havde været saa fin og velholdt, saa skinnende og blank,
-saa vilde Du ogsaa have skammet Dig. Nu elskede Du mig, nu var jeg
-ingen Tølper og nu var Du i alle Maader en dejlig Søndagspige, selv
-om Hverdagen -- og derfor skammede Du Dig ikke.
-
-Hvoraf den vemodige Moral er, at Dyden trives bedst med en Pukkel paa
-Ryggen.«
-
-
-
-
-XVIII.
-
-
-Intet hos Maria var grimt, og alt, hvad hun foretog sig, var indenfor
-Skønhedslinjen. Hun var en Velbehagelighed for pirrelige Nerver. Hvor
-mærkværdig faa Kvinder, der forstaar at holde Skønheden i Agt. En
-vogter ikke paa sin Stemme, men lader den skingre som en Trompet; en
-anden forsømmer sin Gang og gaar med skæve Hæle i Støvlerne; En bider
-Negle, en anden klør sig med Hæklenaalen i Haaret.
-
-Jeg kunde ikke leve en Maaned med en saadan Kvinde uden at gøre hende
-Fortræd. En Dame, jeg holdt meget af, dræbte en Dag et Insekt med sin
-Kaffeske. Ved Gud, jeg havde al min Selvbeherskelse behov for ikke
-at slaa hende i Ansigtet.
-
-Med Maria var jeg tryg. Hun virkede paa mig som en stille
-Sommeraften, der samtidig dulmer og vækker. Harmonisk Fred gyder
-sig gennem Ens hele Væsen, alt synes lyst og let, Bekymringerne
-damper som flygtige Taager ud af Hjærnen, Mod og Forhaabning udvider
-Brystet. Naar Maria lagde sin varme Haand paa min Pande, strøg hun
-alt Mismod bort, og jeg saá Livet for mig skønheds- og fredfyldt som
-en stille Sommeraften.
-
-Aldrig har hun faaet en Nerve i mig til at skrige af Smerte, Vrede
-eller Væmmelse. Som himmelsk Manna vederkvægede hun mig, som en Guds
-liflige Velsignelse sænkede hun sig over mig.
-
-Ja, Maria, til den Grad var Du mig velbehagelig, at jeg fandt Dig
-fuldkommen dejlig, ikke Spor af mindre dejlig end ellers, hine Dage,
-da Du var saa ødelagt af Forkølelse, at Du næsten ikke turde vise
-Dig for mig.
-
-Du var vist ikke saa pæn. Jeg saá det ikke. Jeg vidste kun, det var
-al jordisk Salighed at holde Dig i mine Arme og kysse Dig -- den Gang
-som altid.
-
-At jeg ikke den Gang forstod, hvor alvorligt det var fat med mig! Thi
-det siger jeg nu med modnere Erfaring: Den Mand, hvis Forelskelse
-holder Stand overfor Snue, hans Kærlighed er sikker nok.
-
-
-
-
-XIX.
-
-
-Jeg vilde intet forstaa. Jeg hører til de beregnende Mænd, som véd
-præcist, hvor langt de vil gaa; som ogsaa stopper op, naar de har
-naaet Grænsen, men som, efterat saaledes det symbolske Offer til
-Klogskaben er bragt, ikke betænker sig paa at gaa tilbage for at
-fortsætte -- uden Grænser.
-
-Der skete mig nok af Tegn og Varsler til, at jeg kunde anet min
-Skæbne. Men jeg sagde til mig selv: Du er ikke overtroisk, hvad
-bryder Du Dig om det Krimskrams, Skæbnens Pegefinger tegner paa din
-Væg?
-
-Og endnu var der langt til den Nat, da Babylon blev ødelagt.
-
-
-
-
-XX.
-
-
-Jeg staar ved Grænsen.
-
-Jeg skuer tilbage og ser et Foraarsland i milde, bløde, sarte,
-lette Farver. I Haverne hvælver Frugttræerne kridhvide og blegrøde
-Blomsterkupler mod en lyseblaa Himmel. Spinkle grønne Kornspidser
-frempipler af Markernes sorte Muld, Engene glinser med silkeblødt
-Græs, hvor gule og hvide Blomster slikker Sol.
-
-Og ved en Havelaage staar en slank ung Pige i et Liv, der skinner som
-Silke og hvorover Frugttræerne drysser deres Blomster. Hun nikker til
-mig, hun smiler, hun vifter kaldende med Haanden.
-
-Det maa være Søndag; thi Luften er fuld af Kirkeklokkeklang. Eller er
-det den vaagnende Natur, der sender sin Morgensalme op mod Himlen?
-
-Jeg holder Hænderne for Øjnene. Jeg taaler ikke at se længe paa det
-dejlige Foraarsland, som jeg nu forlader.
-
-Men da jeg atter skuer ud i Landet, har en graa Gus gydt sig hen over
-det. Frugttræerne bøjer kuldegysende deres Blomsterkupler mod Jorden,
-en sort Skygge stryger Glansen af Engene.
-
-Mit Blik søger den unge Pige i det blomstrede Liv. Hun staar med
-Armene hængende slapt ned, hun ænser ikke Regnen, der begynder at
-falde, ikke Blæsten, som suser gennem hendes tynde Kjole. Hun ser paa
-mig med store Øjne. Hun græder.
-
--- -- Dog mit Hjærte forhærdede sig. Marias Graad standsede mig ikke.
-Jeg var ved Grænsen, og jeg gik.
-
-
-
-
-XXI.
-
-
-Maria græd.
-
-Jeg har været ude for Kvindegraad før. Den lader mig oftest kold og
-ligegyldig, den gør mig undertiden haard. Den kommer altfor let og
-dens Kilde er ikke altid hverken dyb eller ren. Der er Kvinder, som
-kun græder med Øjnene, kun græder, fordi deres misbrugte Taarekirtler
-er betændte. Og der er andre Kvinder, hvis Taarekilder hedder Trods
-og Forfængelighed, Arrigskab og Uopdragenhed.
-
-Marias Taarer strømmede fra Hjærtet. Aldrig har jeg set saa skøn en
-Graad. Den var uden Vrede og Klagen, uden Kny eller Klynken. Den kom
-først sparsomt, den tvang sig frem i tunge Draaber, skønt Maria
-tappert, med en Anstrængelse, der rystede hele hendes Legeme, søgte
-at trænge den tilbage. Men da hun omsider maatte opgive Kampen, flød
-den saa rigt og stærkt som et nyt opspringende Kildevæld.
-
-Maria lærte mig at forstaa Graadens livsalige Helsebod for alle
-Vunder. Som en velsignet Regn faldt Marias Graad paa hendes brændende
-Smerte og løste den op i mild Sorg.
-
-En Sorg saa mild, at den endog tilgav mig arge Synder, hvis Hjærte
-forhærdede sig.
-
-Tilgav mig -- ja mere end det.
-
-
-
-
-XXII.
-
-
-Jeg ser strænge Læserinder rynke Brynene. Tilgive, lad gaa. Men mere
-end det? Umuligt. Saa dybt kunde Maria ikke nedværdige sig.
-
-Maria, Du hulde, træd frem og forkynd disse Vankundige Kærlighedens
-Lære. Forkynd dem, at Kærligheden er saa højt over baade Ære og
-Værdighed, at den overhovedet ikke kan nedværdige sig. Den spørger
-ikke om Dit og Mit, den kender ikke Forskel paa Godt og Ondt, Værdigt
-og Uværdigt.
-
-Da Maria laa grædende ved mit Bryst, vidste hun kun, at hun elskede
-mig, at hun nu maaske saá mig for sidste Gang og at der intet
-Øjeblik var at spilde.
-
-Hedere Kys har Maria ikke skænket mig end disse, der flammede gennem
-Taarer, disse, der var Solens Farvel, før den svinder i Natten.
-
-
-
-
-XXIII.
-
-
-Saa sagde vi hinanden Farvel. Stille, behersket, klogt.
-
-Atter prædikede jeg for Maria, og som hun var vant til, gav hun mig
-Ret.
-
-Jeg sagde, at en Gang maatte vi dog skilles, og saa var det bedst at
-skilles, inden vi var kede af hinanden. »Inden Du er ked af mig« --
-indskød hun. Nej, fortsatte jeg, der vilde ogsaa komme den Dag, hvor
-din Forelskelse falmede. Hun smilede vantro, men nikkede og sagde:
-»Ja maaske«.
-
-Jeg talte som en Grosserer til sin letsindige Kompagnon. Jeg trak
-Journalerne og Hovedbogen frem. Jeg beviste logisk og klart, at vi
-var inde paa en farlig Vej, og at al Sandsynlighed talte for Fallit,
-hvis vi fortsatte.
-
-Lad os bryde af, inden Legen bliver Alvor. Vi vil jo ikke gøre
-hinanden Fortræd. Livet er ikke færdigt for os. Hver ad sin Vej vil
-vi fortsætte for at finde den Havn, hvori vi lægger os til Hvile.
-Vor Sejlads har været en Lystsejlads, den egner sig kun for nogle
-Feriedage. Vi fører med derfra et Forraad af lyse, glade Minder,
-Minder, som vi begge ofte vil søge til. Vi skilles ikke. Minderne
-binder os til hinanden. Dér mødes vi.
-
-Min Veltalenhed overbeviste mig selv. Da Døren lukkedes efter Maria,
-tvivlede jeg ikke om, at alt imellem os var forbi.
-
-
-
-
-XXIV.
-
-
-Forbi!
-
-Altid har jeg elsket det Ord. Altid har det for mig lydt som en
-jublende Fanfare. Noget er afsluttet, noget nyt begynder. Forbi! Der
-er ingen Usikkerhed længer, intet Vrøvl. Forbi, og dermed basta.
-Orden, Klarhed i Tingene, Mulighed for at tage fat paany. Bort med
-de gamle Bekymringer og Besværligheder, Tvivl og Spekulationer, der
-hænger som et pakfuldt Tornyster paa Ens Ryg. Ah, hvor det lettede,
-hvor velsignet at kunne rette Kroppen, fri for Byrder. Forbi! Hører I
--- forbi! Blæser det lystigt ud for alle Vinde: forbi! forbi!
-
-Fanfaren havde lydt, og det var blevet Aften. Jeg sad i den halvmørke
-Stue, alene, og stirrede ind i Kakkelovnens Efteraarsild. Den var paa
-Nippet til at slukkes; overflødigt at fyre paa, der var varmt nok.
-Jeg sad og fulgte Ildens Hendøen. Under Raslen som af faldende Løv
-sank Kokesstykkerne sammen, den sorte Død trængte Sekund for Sekund
-længere ind i Ildbunken, skred systematisk fra Stykke til Stykke,
-indtil de sidste Gløder begravedes i Bunkens Sammenstyrtning.
-
-Forbi! Ordet lød i mit Øre, ikke muntert og friskt, nej vemodigt og
-angstfuldt. Jeg blev siddende, mens Mørket samlede sig helt om mig,
-og jeg tænkte:
-
-Ilden i min Stue er slukt, Ilden, som aldrig gjorde mig Smerte, men
-kun tjente mig til Hygge og Glæde. Min redebonne Ild, som blussede
-hedt, knitrede lystigt, ulmede mildt, alt efter min Trang, min kønne,
-min yndige Ild er ikke mere. Den er forbi. Jeg selv har lukket for
-den. Men véd jeg, om jeg finder nogen bedre, om der i det hele taget
-er anden Ild for mig i Verden? Kald da Ilden frem paany! Aabn' for
-den, og kan Du tvivle om, at din trofaste Ild glad vil vaagne under
-din Munds kaldende Pust?
-
--- -- Jeg sprang op. Jeg tændte Lamper og Lys. Og atter klang
-Fanfaren i mine Øren: Du er gal at sørge og længes. Hvad der er sket,
-_maatte_ ske. Du er fri, fri.
-
-Forbi.
-
-
-
-
-XXV.
-
-
-Jeg var fri.
-
-Maria fandtes ikke længer i mit Liv. Kun faa Dage svundne og hvor
-fjærnt allerede. Hendes Navn en fremmed Klang, hendes Person et vagt
-Minde.
-
-Jeg var fri og Verden fuld af smukke Piger. Hvad var det dog for en
-Forvildelse, der havde holdt mig besat? Maria, en pæn lille Pige som
-tusinde andre. En god og sød og munter Pige, intet videre. Javist,
-hun var meget forelsket. Men det er alle unge Piger i den første
-Mand, der vækker deres Sanser. Jeg er ikke aflægs endnu. Andre
-søde og muntre Piger vil forelske sig i mig, om jeg trænger til
-Forelskelse.
-
-Gud være lovet, at jeg gjorde mig fri. Det var paa Tide. Thi Faren
-havde svævet over mit Hoved, trods al min Forsigtighed, det saá jeg
-nu grant. Vi var begyndt at gøre hinanden sentimentale. Og naar en
-lille Pige først faar sin Haand listet ind til et Mandfolks Hjærte,
-da vogte han sig. Haanden tager saa blødt og varmt, det føles, som
-man bar et lille Barn inden i sig.
-
-Og hvor let det sker. Pokker staa i det, om min Svaghed ikke skrev
-sig fra noget saa ligegyldigt og tilfældigt, som at Maria ved vort
-første Møde bar et fattigt blomstret Liv, hvorpaa hun spildte nogle
-Draaber Vin. Hun saá jo saa yndig ud i sin slet skjulte Bedrøvelse
-over Maløren. Hun var vist ikke langt fra at græde, som en lille
-Pige, der har slaaet Tallerkenen over Madspanden itu og ikke tør gaa
-hjem af Frygt for den strænge Moder. Ja, den Gang var Du rigtignok
-hed om Ørene, Maria, Du dejlige Barn i det blomstrede -- --
-
-Nok med Blomster og sentimentalt Vaas. Jeg havde glemt Maria.
-
-
-
-
-XXVI.
-
-
-Og jeg nød min Frihed.
-
-Galanteri paabyder mig Hensynsfuldhed overfor Damerne, Klogskab
-paabyder mig Forsigtighed. Dog der brænder mig paa Tungen et
-Spørgsmaal, som maa ud, trods alle de forfærdelige Følger, det kan
-drage over mit syndige Hoved.
-
-Hvorledes -- spørger jeg -- forholder det sig egenlig med den berømte
-kvindelige Dyd? Jeg véd -- til den Viden er jeg oplært -- at kun
-ganske enkelte Damer skejer ud fra Dydens snævre Sti, der alene
-fører til Himlen og Ægteskabet. Men jeg véd ogsaa, at Mænd, selv om
-de er i Pengetrang, aldrig kender til Elskerindetrang. Der gives
-endog, hvad er vitterligt for Gud og Hvermand, her i vor monogame
-By Mænd, som kunde indrette sig Haremer, over hvis Righoldighed
-selv Stortyrken ikke behøvede at skamme sig. Jeg har prøvet paa at
-finde en Forklaring ud af min historiske Viden. Jeg har tænkt paa,
-om Damernes lette Kavalleri skulde operere paa samme skalkagtige
-Vis som Tordenskjolds Soldater, hvis eneste lille Bataljon ved at
-drage fra Post til Post mangfoldiggjorde sig som en hel Armé. Men
-jeg har maattet opgive denne af oprigtig Nidkærhed for Damernes Dyd
-udsprungne Forklaring. Thi, hvis saa var, maatte dog paa de store
-Slagdage, hvor alle Tropper samtidig føres i Ilden, den overvejende
-Del af Mændenes Styrke være ganske tilovers. Men om noget saadant har
-jeg aldrig hørt Tale. Gaaden staar altsaa uløst hen. Jeg har spurgt.
-Men Svaret mangler jeg.
-
-Jeg nød Friheden saa godt, som en Mand kan nyde den i en dydig By. Og
-jeg klager ikke.
-
-Jeg behøvede ikke at avertere min Frihed. Saadant rygtes. -- Der
-havde i lang Tid været stille paa mine Trapper. Nu blev der en
-Knirken og Knitren af gamle Veninder og nye, der kom for kærligt at
-spørge til den genvundne Frihedsmands Befindende.
-
-Og der festedes Dage og Nætter -- til Ære for min Frihed.
-
-
-
-
-XXVII.
-
-
-Jeg fortæller ikke om mine Fester for at prale, men fordi de
-nødvendigt hører med i denne Legende om Maria.
-
-En mindre ærlig og samvittighedsfuld Fortæller vilde drage et
-dækkende Slør over denne Periodes Begivenheder. Jeg véd de
-Kaldsbrødre, der i lignende Tilfælde ikke har taget i Betænkning at
-belyve deres Utroskab som fortvivlede, oprivende Forsøg paa at finde
-Glemsel i Beruselse.
-
-Jeg vilde ikke glemme. Jeg havde glemt.
-
-Hvor var Maria? Jeg vidste det ikke. Der var gaaet Uger, og jeg havde
-ikke set hende, intet hørt til hende. Jeg tilstaar, jeg havde ventet
-Brev. Jeg har den Erfaring, at Ens Elskerinder, selv naar de har
-sagt det sidste uigenkaldelige Farvel, altid opdager, at der endnu
-er et og andet, som ligger dem paa Sinde og som de maa give Luft i
-Breve. Om Maria var der Gravens Tavshed. Det vilde ganske vist have
-interesseret mig at faa et Postskriptum netop fra hende. Men til
-Syvende og sidst var det jo bedst, som det var. Hun havde glemt mig
-som jeg hende.
-
-Til at tænke paa hende havde jeg end ikke Tid for mine Fester og mit
-Arbejde. Jeg arbejder nemlig ogsaa en Gang imellem. Paa hvad? Paa at
-bygge smukke Huse af Hjærnespind og skabe dejlige Kvinder af Drømme,
-paa at sætte Ord sammen til Farver og blande Farver til Digte.
-
-Men mest festede jeg. Fordi jeg havde glemt Maria.
-
-
-
-
-XXVIII.
-
-
-Glemsel, Du gode Fugl med de bløde sorte Vinger, sænk Dig over det
-Leje, hvor Maria har hvilet. Hold Vagt over mine Drømme, at de ikke
-skal gøgle hende frem i hendes nøgne Dejlighed. Syng din dulmende
-Sang for min Længsel, at den ikke skal vaagne.
-
-Maria er ikke mere, hører Du Glemsel, hun _maa_ ikke være mere. Dine
-tomme Øjne stirrer spottende paa mig. Tror Du mig ikke? Vil Du flygte
-fra mig?
-
-Glemsel, Du troløse Fugl -- Du maa ikke svigte mig, naar Natten
-vælder frem med de vildsomme Tanker og koglende Syner, der flagrer
-om min søvnløse Hvile. Ved Dag, naar Solen maner alt Blændværk til
-Jorden, har jeg dig ikke behov. Men flyv ikke fra mig nu, det er Nat.
-
-Glemsel, jeg slipper Dig ikke. Jeg river mine Hænder til Blods paa
-dine skarpe Kløer, mens jeg med Magt drager dine kølende Vinger ned
-over mit hede Hoved. Aldrig havde jeg troet det saa svært at glemme.
-
-
-
-
-XXIX.
-
-
-Jeg sidder ved mit Vindue og ser ud i den hvide Aften. Den første
-Frostsne er falden. Der ligger Sne paa de gamle Huses spidse Gavle,
-Broen, som fører over Kanalens sorte Vand, er hvid, og Skibene i
-Havnen ser fantastiske ud med deres tykke Bomuldsmaster og det
-rimkrystalliserede Tovværk, der gnistrer i Millioner Lysprikker.
-
-En højtidelig Stilhed hersker paa Gaden, ikke et Menneske at opdage.
-Men i de gamle Huse med de hvide spidse Gavle er alle Vinduer
-oplyste. For nogle af Vinduerne dæmpes Lyset blødt af Gardiner, mest
-røde, gennem andre ser jeg lige ind i Stuerne, ser hist en Familje
-samlet om Aftensbordet, her en ung Dame ved Klaveret.
-
-Jeg sidder med Haand under Kind og lader Tankerne drive paa Maa
-og Faa, véd ikke, hvad jeg tænker paa, men føler en Længsel i mit
-Hjærte, der hamrer i urolig Takt, hamrer, saa jeg hører Pulsslagene
-oppe i Tindingen.
-
-Da begynder en Harmonika at spille. Musiken kommer fra et af Skibene.
-Jeg skimter en mørk Skikkelse paa et hvidt Dæk, en Skikkelse, der
-siddende bøjer sig forover og bevæger Armene langsomt frem og tilbage.
-
-De første Toner er skærende falske, men efterhaanden gaar det bedre.
-En Harmonika lyder kun godt ude fra Vandet, med høj Luft og Himmel
-udenom, med dyb Stilhed i Naturen. Intet Instrument tolker da saa
-trofast det ensomme Hjærtes enfoldige Suk -- efter det fjærne Hjem,
-efter Fader og Moder, efter den elskede Pige. Harmonikaen skal føres
-af brave, barkede Hænder. Den rummer ikke kunstfærdigere Poesi end en
-Sømands Bryst, som vides ud og ind af de enkleste Smerter og Glæder.
-
-Musiken bæres skælvende gennem den stille Aften. Den klager saa
-aabenhjærtigt som et Barn. Enhver maa kunne forstaa, hvad Nød er paa
-Færde. Jeg hører Melodien som en Sang med de simpleste Ord:
-
- »Jeg sidder i et fremmed Land, hvor de taler et Sprog, jeg ikke
- forstaar. Jeg har været inde i den store By, mellem mange travle
- Mennesker, som ikke bryder sig om mig. Jeg kender ikke det Sted,
- jeg kunde gaa hen og føle mig hjemme. Saa gik jeg paa Værtshuset
- med de andre. Der var fuldt op af Piger, som lo til mig og gærne
- vilde have fat i mig, fordi jeg havde Penge paa Lommen og var stor
- og stærk. De drak med mig, og En af dem satte sig paa mit Skød og
- kaldte mig sin søde Ven. Og jeg blev fuld og gik med hende, og hun
- tog mine Penge, men gav mig ingen Glæde. Der er kun Én i Verden,
- som gør mig glad, og hun er mange, mange Mile borte. Jeg sveg min
- kære Pige, og jeg kommer fattig hjem til hende. Jeg er mellem
- fremmede Mennesker, som ikke bryder sig om mig, og jeg græder,
- fordi min kære Pige er langt borte og maaske har taget sig en anden
- Elsker, mens jeg sveg hende.«
-
-Nej, jeg vil ikke høre paa den dumme Musik. Hvad kommer den Sømand og
-hans Begrædelighed mig ved? Lad ham græde paa sin Harmonika, men lad
-dog mig være fritaget for at sætte hans Lirumlarum i Ord. Jeg føler
-ingen Trang til at sørge ... Jeg har endnu min Pung og mit Hjærte i
-Behold, og Kvinderne tager ikke mere af dem, end jeg selv vil give
-dem.
-
-Jeg gik ud paa Torvet, hvor Pigerne drejer rundt om en gammel
-stivbenet Statue som Karusselheste i elektrisk Lys. Jeg valgte den
-smukkeste og tog hende med. Hun var god og skikkelig, ivrig for at
-tjene mig og taknemmelig over at være i en pæn lun Stue hos en Herre,
-der talte høfligt til hende.
-
-Men hun gav mig ingen Glæde, og mens hun kælent lænede sig op til mig
-og bad mig sige, at jeg holdt lidt af hende, græd mit Hjærte, fordi
-... fordi jeg havde været barnagtig og lyttet til en Sømand, der
-spillede paa Harmonika.
-
-
-
-
-XXX.
-
-
-Hver Formiddag driver en sær Uro mig ud. Uden Maal flakker jeg om i
-Byen, Gade op og Gade ned. Jeg søger med Forkærlighed de Gader, hvor
-de unge Damer promenerer og besørger deres Indkøb.
-
-Skønt jeg intet Maal har, skynder jeg mig altid, som om jeg var bange
-for at komme for sent. Sagen er, jeg vil ikke tale med Nogen, ikke
-standses af en Ven, der slaar Følge. Jeg vil være alene.
-
-Jeg spejder rundt i Mængden, men jeg kender ingen. Ofte griber jeg
-mig i at have stirret Damer af mit Bekendtskab ind i Øjnene uden at
-hilse. Jeg løber som en Hund, der er kommen bort fra sin Herre.
-Snart, naar den tror at have fundet hans Spor, piler den glad afsted;
-snart vimser den raadvild ud og ind med sænket Snude.
-
-Naar jeg, langt borte, ser en boaomslynget Nakke af en høj slank
-Pige, tager Pokker ved mig. Jeg styrter afsted med Skub til Højre
-og Venstre, indtil jeg forpustet har naaet hende og opdaget min
-Fejltagelse. En Gang har jeg i Løb fulgt en Droske til den fjærne
-Forstad for at se en vissen gammel Jomfru stige ud. Det var et blaat
-Regnstykke, der havde narret mig.
-
-Hver Dag, naar jeg træt og skuffet vender hjem, beslutter jeg, at nu
-skal det have en Ende.
-
-Men næste Morgen er Uroen atter i Kroppen og jeg haster ud, som om
-jeg var bange for at komme for sent.
-
-
-
-
-XXXI.
-
-
-Hvorfor søger jeg Maria? Hvad vil jeg hende?
-
-Have hende tilbage? Begynde forfra med hende? Nej, visselig ikke. Den
-Saga er sluttet, der er ingen Fortsættelse.
-
-Jeg vil intet uden det ene: se hende; vide, om hun lever. Saasnart
-jeg blot har vekslet to Ord med hende, er mit Ønske opfyldt. Saa har
-min Sjæl Fred. Men denne Gravstilhed, dette Dødsmørke, der har lagt
-sig mellem hende og mig, piner mig og ægger mig. Jeg maa vide Besked.
-
-Hvorfor har hun ikke ogsaa skrevet? Den stygge, onde Pige. Har hun
-gjort det af Beregning, da ve hende! Hun skal ikke dø i Synden. Jeg
-skal hævne mig, jeg skal udfinde den ondeste Pinsel. Hvilken Vellyst
-at se hendes spinkle Legeme ryste i Skræk, se hendes bedende Øjne
-og ikke kende til Medlidenhed. Ja, pine Dig Maria. Men saa bagefter
-dække Dig med Kys, holde Dig skælvende i mine Arme og med ømme Ord
-stryge Angsten af din Sjæl.
-
-Eller har hun glemt mig? Umuligt. Saa hastigt glemmer ingen forelsket
-ung Pige. Og Maria glemmer aldrig. Har hun ikke stavnsbundet sig til
-mig? Har jeg ikke taget hver hendes Sans, hver hendes Tanke i Ed, at
-min er hun, min til sin sidste Time, min, naar og hvor jeg vilde?
-
-Saa skriv til hende! Lad hende høre sin Herres Kalden, og hun vil
-komme.
-
-Nej og atter nej. Hvad skulde jeg med hende, naar hun kom? Jeg vil
-hende jo intet.
-
-Intet, intet.
-
-Men hvortil da disse Grublerier? Bort med dem. Lad dødt være dødt.
-Plant en Rose paa Graven. Og glem.
-
-
-
-
-XXXII.
-
-
-Jeg sidder og glemmer.
-
-Rundt om mig lyder Latter og glade Hvin, simple Ord og fine Ord af
-Kvinder, som er til Fest. Jeg ser hvide Legemer, røde Munde, Arme,
-som gæstfrit bredes ud, Barme, der bølgende venter.
-
-Der er Fest hos mig som ingensinde før. Jeg sidder og smiler, mens
-Larmen stiger. Festen drager forbi mig, en dansende Kæde af Kvinder,
-som leende spidser Munden til Kys og klinker med mig og hvisker mig i
-Øret, at de elsker mig.
-
-Kæden danser mig forbi, og jeg sidder ene tilbage og glemmer.
-Glemmer, at der var Fest, glemmer Ansigterne, som drog mig forbi,
-glemmer alt, uden det, at Maria ikke var med. Glemmer ogsaa det, mens
-Dagene gaar.
-
-
-
-
-XXXIII.
-
-
-Der voksede Græs paa Graven.
-
-Saa var det, at jeg en Formiddag kom over Torvet. Det var ret et
-Herrens Vejr. Blæsten jog rundt om Statuen, hvor om Aftenen Pigerne
-kører Karrusel, og gennem den tykke sorte Luft piskede en drivende
-Tøsne.
-
-Jeg gik og glippede mig frem gennem Uvejret, da der pludselig lysnede
-et Foraarsglimt foran mig. En lyserød Blomst paa en Hat. Hatten paa
-en høj slank Pige. Maria. Ja Maria!
-
-Vi stod overfor hinanden midt paa Torvet, hvor Vejret huserede
-værst. Vi stod Ansigt til Ansigt -- blussende og vaade af Regn og
-Blæst -- stod og lo.
-
-Hvad ænsede vi Vejret? Var det koldt, stormede det, sneede det endnu?
-Jeg tror det, for vi havde det store Torv ganske for os selv. Hvad
-jeg sikkert véd, er, at foran mig straalede Solen ud af de dejligste
-Øjne, blomstrede Vaaren paa de sødeste Kinder.
-
-Vi lo, saa vi næsten ikke kunde høre op, saa hjærteligt, saa
-overgivent, saa meningsløst. Hvad siger jeg: meningsløst? Nej, aldrig
-har der været bedre Mening i at le.
-
-Vi lo og vi spurgte i Munden paa hinanden: »Hvor har Du dog været,
-Maria? Jeg troede, Du var død.« »Og Du da? Jeg troede, Du var rejst.«
-»Men hvorfor skrev Du ikke?« »Fordi Du havde forbudt mig det.« »Det
-havde jeg ganske glemt.« Og vi lo igen.
-
-Nu spørger min strænge Censorinde: Og da I havde udlet, I
-Grinebidere, gik I vel pænt hver til sit?
-
-Nej, min Naadige, vi fulgtes hjem til mig.
-
-
-
-
-XXXIV.
-
-
-Maria var atter hos mig. Men ingenlunde som før.
-
-Derom var vi ganske enige: begynde vort Forhold om igen, umuligt.
-De Dage, hvor Maria for Alvor var min lille Pige -- for evigt
-forbi. Rigtigt bemærkede Maria ogsaa, at, rent bortset fra alle
-Fornuftgrunde, vilde det være blodig Synd, om hun, der nu havde
-gennemgaaet alle Skilsmissens Kvaler og efter en heroisk Kamp endelig
-bragt sit Hjærte til Ræson, paany skulde udsættes for saa store
-Sindsbevægelser. Hun anførte mine kønne Ord, at vi jo ikke vilde gøre
-hinanden Fortræd.
-
-At vi ikke vilde det, derpaa gav vi hinanden Haanden.
-
-Naar vi nu mødtes, var det uden Forpligtelser paa nogen af Siderne.
-Der skulde ingen Aftale være mellem os. Saas vi ikke, var det ingen
-Sorg. Saas vi, var det godt, som naar to gamle Venner tilfældigt
-træffes og tilbringer en glad Aften sammen. Ansvarløshedens,
-Frihedens gyldne Ideal skulde vi virkeliggøre.
-
-Maria bedaarede mig ganske i sin nye Skikkelse. Hun talte som et
-Kateder, saa gennemtænkt, saa uomstødeligt. Netop saadan var det,
-jeg vilde have hende nu, da jeg egenlig var færdig med hende, men
-alligevel satte Pris paa ikke helt at tabe hende af Syne.
-
-Andre Kvinder, Kvinder, for hvem Kærligheden ikke er et medfødt
-Talent, Kvinder, hos hvem det erotiske Instinkt er afstumpet og som
-har erstattet det med en Hoben Klodsmajor-Teorier, vilde ikke have
-handlet saa snildt. De vilde have tænkt: nu er det Tid at stille
-sine Krav, nu da han igen bider paa Krogen. De vilde, hyllende
-sig i deres Kvindeværdigheds kostbare Kappe, ladet mig købe hver
-Indrømmelse med en Haandfæstning. Og jeg vilde bedt dem rejse Pokker
-i Vold som de Sælgekoner, de var.
-
-Maria var ikke værdig og ikke fra Amager. Hun rakte mig en Kurv med
-saftige Frugter og duftende Blomster, bad mig frit nyde og glædede
-sig, naar jeg trængte til at kvæges. Og hendes Kurv var skønnere og
-mere fristende end nogensinde.
-
-
-
-
-XXXV.
-
-
-Maria var bleven mangfoldigere. Jeg forlod hende som jeg modtog
-hende: en yndig Blomst fra Naturens Haand. Den er smuk, fordi den
-ikke kan være andet, men den kender ikke sin Skønhed. Den folder sig
-smilende ud med alle de Blade, den har, naar Solen skinner paa den,
-og den putter sig forknyt og gør sig lille, naar et koldt Vindpust
-strejfer den. Maria var en elskende Pige uden Anelse om Kærlighedens
-Kunst.
-
-Hvilken Naturens Trolddom er det, der forvandler den vilde Rose til
-en svulmende _la France_? Jeg genfandt Maria som en kyndig Kvinde,
-der sikkert beregner sin Skønhed, opløser sit Væsen i utallige
-Nuancer og sammensætter dem til stadigt nye Tillokkelser.
-
-Var det virkeligt min lille beskedne, min uvidende og barnagtige
-Pige, som nu traadte ind ad min Dør, straalende og sejrsikker, fornem
-som en Prinsesse, i raslende Silkeskrud og spredende om sig en hed
-Drivhus-Em?
-
-Maria, dejlig var Du i din Pragt. Men allerdejligst, fordi der altid
-gennem de mange Farveskiftninger tonede min vilde Roses simple ene
-Farve, gennem den hede Drivhus-Em bølgede din Naturligheds svale
-friske Duft.
-
-
-
-
-XXXVI.
-
-
-Min pragtfulde Maria. Tilgiv, at et Smil trænger sig frem, naar jeg
-tænker paa, hvor umaadelig pragtfuld, hvor damesikker Du var, ikke
-helt fri for en Smule Imponerethed over din egen Storartethed.
-
-Jeg smiler nu, som jeg ofte tilforn smilede, naar Du kom anstigende
-i Sus og Brus, nedlod Dig i min gamle Lænestol, med Næsen i Sky
-indledede en aandrig Konversation og, beskyttende, titulerede mig
-»min Ven«.
-
-Din Ven nød med andægtig Mine din allerkæreste Vigtighed ... indtil
-han pludselig gjorde kort Proces: tog, trods hendes Forskrækkelse
-for Anstanden og den pragtfulde Dragt, hele den storartede Dame i
-sine Arme, bar hende ind foran Spejlet, plukkede Fjerene af hende
-og rastede ikke, før den pragtfulde Maria i ingen Henseende var at
-skælne fra den lille Søndagspige i den blomstrede Kjole.
-
-
-
-
-XXXVII.
-
-
-Marias Pragt? Hvor kom den fra?
-
-Jeg ser dette Spørgsmaal male sig dels med Bekymring, dels med slet
-dulgt Ondskabsfuldhed paa de lyttende Læseres Ansigter.
-
-Jeg kunde saa let som ingenting give de nysgærrige Spørgere en
-Slidder for en Sladder. Jeg kunde f. Eks. sige, at Maria havde arvet
-en rig Onkel fra Australien eller at hun havde vundet i Lotteriet.
-Eller jeg kunde fortælle, at hun var kommen paa Finansloven -- hvad
-hun sikkert havde fortjent bedre end de fleste af de Damer, som
-Staten holder til at digte, skønt de aldrig har indlagt sig halvt
-saamegen Fortjeneste af Poesien som Maria.
-
-Jeg foretrækker imidlertid at lade Læserne i Uvidenhed om Marias
-Pengeforhold, der er en ganske privat Sag. Saa kan de for min Skyld
-tro, om de vil, at hun stjal eller erhvervede sig sine Midler paa
-anden kriminel Maade. Eller de kan -- jeg henstiller det til de
-Velvillige -- tænke, at Maria muligt, nu da hun var bleven ældre, fik
-flere Naalepenge af sine ganske velhavende, men før saa økonomiske
-Forældre.
-
-
-
-
-XXXVIII.
-
-
-Efter god poetisk Skik burde jeg uden Tvivl have afsløret Marias
-Forældre med alle deres Fortrin og Mangler. Nu er det lovligt sent,
-og hvorfor desuden fortrædige disse Agtværdige, der ikke kommer
-Historien ved?
-
-Der er derimod en Anden, jeg nødsages til at præsentere. Det er
-Marias Bejler.
-
-En Dag kom Maria og fortalte mig, nonchalant, som var det en
-Hverdagsbegivenhed, at hun havde modtaget et Frieri. Hun var dog
-aabenbart i høj Grad opfyldt af Sagen. Hun havde bedt om Henstand med
-Svaret og æskede nu mit Raad.
-
-Jeg kendte Marias Bejler og kunde altsaa forsaavidt give hans
-nøjagtige Signalement. Jeg skal ogsaa straks fortælle et og andet om
-ham, men jeg forudskikker den Bemærkning, at det selvfølgelig er Løgn
-det meste. Hvor gik det an at nævne Manden ved hans rette Navn og
-Profession, fortælle, hvem der er hans Skrædder, og portrætere alle
-hans Filipenser? En god Ven af mig, en fin Smagsdommer, en højt agtet
-Kritiker hævder imidlertid, at Forfatterne ikke tør snyde Publikum
-for Oplysninger om deres Personers borgerlige Stilling m. a. m.
-
-Jeg kundgør da, at Marias Bejler var en velagtet Fabrikant. Jeg
-vælger denne Titel, dels fordi den forlener sin Indehaver med
-alle Romanlæseres Sympati -- og jeg vil være ridderlig mod denne
-Stakkel, som er i min Magt og som jeg uden Risiko kunde gøre til en
-Pjalt eller en Djævel -- dels fordi Fabrikant er det mest elastiske
-Erhvervsbegreb af alle. Man kan fabrikere Rullemaskiner og Oste,
-Margarine og Oliemalerier, Aviser og Skandaler, Kanoner og Ammer.
-
-Marias Bejler var altsaa Fabrikant, ej Olding og ej Yngling, en Mand
-i sine næstbedste Aar, med en lovende Fortid, en konsolideret Nutid
-og med Mulighed for alt i Fremtiden.
-
-I det hele taget en Mand, hvis Tilbud det vel var værd at overveje.
-
-
-
-
-XXXIX.
-
-
-Ved fælles Overvejelse kom vi til det Resultat, at Tilbudet ikke
-burde afvises, men at Forlovelsen indtil videre skulde være hemmelig
-og at der ikke for det første kunde være Tale om Ægteskab.
-
-Denne Aftale beseglede vi med mange Kys, hvorpaa jeg udbragte de
-Forlovedes Skaal og holdt følgende Formaningstale til Maria:
-
-»Naar Du nu bliver gift, Maria -- sagde jeg -- skylder Du altsaa,
-næst mig, din hæderlige Mand Lydighed og Troskab. Vær trofast,
-saalænge det paa nogen Maade er Dig muligt, selv om din Mand
-vitterligt holder Elskerinder i Hobetal; men bliver Troskaben Dig
-omsider for byrdefuld, da husk, at Du er Vogterske af Din Mands Ære,
-og sørg hensynsfuldt for, at den ikke offenlig beklikkes. Thi det er
-den uhyre Forskel paa en Mands og en Hustrus Utroskab, at den utro
-Mand ikke forklejner Hustruen, mens Konen ved en almindelig bekendt
-Utroskab gør sin Mand fuldkommen latterlig. Maaske er dette dumt og
-uretfærdigt, men det er nu en Gang saa. Har været det fra Arilds Tid
-og vil være det, saalænge Ægteskabet bestaar. Maaske er det heller
-ikke saa dumt endda. Der er ialfald den sunde Mening deri, at Konens
-Utroskab høster i Ægteskabet, Mandens udenfor.
-
-Tvi den Kone, der paa en opsigtvækkende Maade gør sin Mand til
-Hanrej. Men de er ikke bedre, Maria, de Koner, der, maaske realiter
-trofaste, lader sig se i Selskaber og Teatre, paa Gader og Stræder,
-med en svansende Skare af Tilbedere om sig, mens Manden sjokker
-bagefter som Per Tot. Der er ingen Undskyldning for dem. Selv den
-sølleste Mand er for god til at fremvises paa Markedet af den Kvinde,
-hvis Børn bærer hans Navn. Alle tilhobe burde de stryges til Kagen.«
-
-Saa strænge Ord sagde jeg Maria til Fordel for hendes tilkommende
-Mand.
-
-
-
-
-XL.
-
-
-Jeg nærede, til at begynde med, kun de velvilligste Følelser for
-Marias Bejler. Han forulæmpede mig ikke. Han skulde en Gang have
-Maria. Ja. Men foreløbig havde jeg hende; og naar jeg først var
-færdig med hende -- saa i Guds Navn! Han skulde faa min Velsignelse
-med paa Købet.
-
-Men det skete, at Fabrikantens Sind forvirredes af en Højheds-Dæmon
-og at han vilde vise sin Magt over Maria. Han, der burde have
-indtaget en beskedent afventende Holdning, begyndte at optræde som
-hendes retmæssige Herre. Han vaagede med Nidkærhed over hendes
-Færden, han vovede endogsaa at udspionere hende, og han kom med
-forblommede Hentydninger og Trudsler, hvilke hun opfattede, som om
-han anede hendes Forhold til mig.
-
-Det lykkedes ham virkeligt at forvirre og forskrække Maria. En Dag
-erklærede hun mig, at hun ikke længer turde besøge mig. Hun frygtede
-for Fabrikanten, der var kendt som en ubændig Natur.
-
-Da var min Langmodighed forbi, og jeg talte til Maria som en bedrøvet
-og fortørnet Profet til et frafaldent Folk.
-
-Hvem -- sagde jeg -- er din Herre, han eller jeg? Hvem har gjort Dig
-lykkeligere end nogen anden Pige paa Jorden? Hvem har ført Dig ind
-i Kærlighedens forjættede Land? Maria, Maria, vender Du Dig troløst
-fra mig, glemmende alle mine Velgærninger? Men det forkynder jeg
-Dig: ringeagter Du den Ed, Du har svoret mig, jeg din Herre, hvem
-Du tilhører og hvis Haand Du ikke kan undløbe, jeg forbander Dig og
-jager Dig bort fra mit Hus. Og min Forbandelses Svøbe skal alle Dage
-være over Dig. Gaa nu, om Du vil. Vælg mellem Fabrikanten og mig.
-
-Da Maria fornam min retfærdige Harme, græd hun bitterligt, anklagede
-sin egen Svaghed og anraabte mig om ikke at forstøde hende.
-
-Og jeg tilgav Maria og førte hende under store Æresbevisninger til
-mit Leje. Men mit Hjærte svor skaanselsløs Hævn over den formastelige
-Bejler.
-
-
-
-
-XLI.
-
-
-Paa min Eng græsser en hvid Hind. Det er den tammeste og yndigste
-Hind i Skoven. Den æder af min Haand, og, saasnart den hører min
-Røst, kommer den springende.
-
-Der er mange andre Hinde, der kredser om min Eng. Jeg lokker dem ind
-og byder dem at græsse. Men de vejrer den hvide Hinds Spor, de føler
-sig ikke trygge. Og saasnart jeg i Skovbrynet skimter min hvide Hind
-med lyttende Øren og spejdende Øjne, jager jeg dem alle bort.
-
-Min Eng tilhører den hvide Hind, og den tilhører mig. Den er min Lyst
-og Glæde. Den æder af min Haand og den følger alle mine Vink.
-
-Min hvide Hind, lad den frit lege i Skov og paa fremmede Enge. Men
-kommer der en Jæger og vil fange den ind, kommer der en Jæger, der
-vil tage den fra min Eng og sætte den paa sin og lære den at æde af
-hans Haand -- da, min hvide Hind, skal jeg vise, at Du er min, og jeg
-skal rive Dig af hans Snarer hver Gang, han tror, at nu har han Dig.
-
-
-
-
-XLII.
-
-
-Maria, min hvide Hind. Tak være Dig, at Du bevarede dit Hjærte
-standhaftigt i hine Prøvelsens Dage.
-
-Saa ubekymret om Faren sprang Du mellem din Bejlers Snarer og min
-Eng. Han truede og han lokkede, men just som han mente, at nu var Du
-i hans Garn, fløj Du i hastige Spring bort for at æde af min vinkende
-Haand.
-
-Kendte Du Anger og Skrupler ved det dobbelte Spil? Vistnok, naar Du
-var borte fra mig. Dine Breve talte derom. Du bad mig slippe Dig.
-Eller Du bad mig befale Dig at slippe den Anden.
-
-Men naar Du velbeholden var naaet ind til mig og dit Hoved hviled i
-mit Skød, var al Anger og Angst som blæst bort af din Sjæl. Her var
-trygt og godt at være, her var i salig Vished Livets eneste Lykke. Vi
-to alene. Ingen og intet vi savnede. Hvad vedkom alt det andet os?
-Lad dem jage og kæmpe derude i Verden, lad dem græde og juble, lad
-dem slide sig op i Had og Fortvivlelse. Her var en fredlyst Plet, en
-Time af Saligheden nedsænket i Jordens Jammerdal.
-
-Men jeg husker ogsaa, Maria, din skælvende Frysen, naar Du i den
-mørke Nat gik fra mig, husker det langelige Blik, hvormed Du i stum
-Fortvivlelse tog Afsked med mine Stuer.
-
-Hvorfor bad jeg Dig ikke blive?
-
-Jeg vidste jo ikke den dejlige Hemmelighed, som mit Bryst gærrigt
-skjulte, den, Du anede, din Sjæl til Styrkelse i hine Prøvelsens
-Dage.
-
-
-
-
-XLIII.
-
-
-Jeg vidste kun, at jeg sad som en Konge med den kosteligste Skat i
-min Haand. Skatten var i min Haand, og jeg var Konge. Kunde bruge den
-eller skænke den bort, alt efter mit kongelige Lune.
-
-Hovmodig sad jeg med min Skat, holdt den triumferende op for mine
-kyndige Øjne og sagde: Denne Skat er i Sandhed sjælden, og ve den,
-der vil vove at stjæle den fra mig. Den er min af Guds Naade, jeg
-skylder Ingen Regnskab for den. Den behager mig, denne Skat, det
-lyster mig at bruge den. Men maaske det imorgen behager mig at
-slænge den bort; thi jeg er Konge og mit Skatkammer er fuldt.
-
-Som en hovmodig Konge holdt jeg Maria i min Haand. Tryg i min
-Herskerret legede jeg med hende, slap hende overmodigt og nød det
-dobbelt at erobre hende tilbage. Vidste, at naar jeg sagde: kom! saa
-kom hun, og naar jeg sagde: gaa! saa gik hun. Men vidste ikke, at den
-Dag skulde oprinde, da jeg i fattig Angst og Vaande glemte alt Hovmod
-og bad: Bliv hos mig, min sjældneste, min eneste Skat.
-
-
-
-
-XLIV.
-
-
-Min Skat var i min Haand.
-
-Jeg kommer en Aften silde forbi en stor Restaurant. Første Sal er
-straalende oplyst og fra de aabenstaaende Vinduer lyder Dansemusik.
-
-Pludselig husker jeg, at Maria var buden til Bal den Aften og at
-Ballet skulde staa netop her. Altsaa danser hun deroppe, danser med
-Fabrikanten, der sagtens kroer sig, for at Enhver kan se, at Maria er
-hans.
-
-Men vogt Dig, min gode Bejler, nu kommer Hævnen, fordi Du vover at
-bestride min Suverænitet over Maria.
-
-Jeg gaar ind i Kaféen, forlanger Blæk og Papir og skriver: »Jeg vil
-ikke have, at Du længer er sammen med _ham_. Bliv syg og kom til mig,
-der er syg af Længsel og Lyst. Hvis Du elsker mig, kommer Du.«
-
-En Tjener lover for gode Ord og Betaling sikkert og ubemærket at
-bringe Billetten i Marias Haand. Og jeg gaar hjem.
-
-Jeg bereder Stuen festligt. Der er ingen Uro i mig: jeg véd, hun kan
-ikke svigte. Og knap har jeg endt mine Forberedelser, før en Vogn
-ruller op for Porten og jeg ser -- fra Vinduet -- en hvidklædt Dame
-stige ud.
-
-Hun staar i min Stue, med bølgende Barm og Haanden presset mod det
-højt bankende Hjærte. Et Drømmesyn saa skønt. En skumklædt Nymfe. Som
-Skum, blød, tæt og dog saa flygtig, den hvide Kjole, Lag paa Lag af
-det spindelvævtyndeste Hvide, et Stof saa luftigt, saa æterisk, som
-kunde det dunste bort ved Berøring. Ja, et Drømmesyn. Og Maria føler
-sig selv som i en Drøm, ser sig forundret smilende om og siger, hun
-ikke fatter, at hun virkeligt er her; ikke fatter, hvordan hun slap
-bort fra Ballet og Bejleren; kun véd, at hun fik mit Brev og at hun
-maatte afsted ...
-
-Men da Vognen atter har bortført Maria, aabner jeg Vinduet og
-indaander den koldt rislende Natteluft. Alle Stjærner er tændte paa
-den høje Himmel. Og i kongeligt Overmod ler jeg op til den himmelske
-Balsal: Om Maria dansede blandt Englene, jeg tvang hende til mig paa
-mit Bud.
-
-
-
-
-XLV.
-
-
-Jeg ser atter de eksaminerede Moralister komme anstigende med Briller
-paa Næsen og Lærebøgerne i Lommen for, efter alvorlig Overvejelse, at
-give Maria Skudsmaal som en daarlig Pige.
-
-Hvor kunde hun handle saa stygt imod den fortræffelige Fabrikant,
-der havde de agtværdigste Hensigter med hende? Kunde hun endelig
-ikke holde sig i Skindet, var det ialfald hendes soleklare Pligt
-(Lærebogens Kapitel VII, Afsnit B, Anmærkning 3) at bryde med ham.
-
-I soleklare Muldvarpe, forbliv i Jeres underjordiske Gange og vedtag
-dér, saameget I lyster, jeres Protest-Resolutioner imod Blomsternes
-altfor udfordrende Farver og Fuglenes letfærdige Kvidren, der generer
-anstændige og fredelskende Muldvarpe. Men berør ikke med jeres lodne
-Selvgodhed Marias unge Anfægtelser og Vildfarelser i Livets Irgange.
-Maria var som en Sommerfugl, der tumler om i en Have. Blomsterne
-lokker og hvisker alle: »Kom til mig, Du smukke Sommerfugl!« Kun den
-Blomst, hos hvem den gærne altid blev, siger: »Stol ikke paa mig.
-Naar en kort Stund er gaaet, jager jeg Dig bort.«
-
-Hvilket lønligt Haab Maria stadig bevarede i en Krog af sit Hjærte,
-det véd jeg nu. Men jeg véd ogsaa, at hun ikke turde gøre sit Bestik
-efter dette Haab, næppe nok turde tilstaa for sig selv, at hun nærede
-det. Saa syntes da vort Forhold hende en Lykke, som kun skænkedes for
-et flygtigt Øjeblik, en Lykke, som tilfaldt hende helt udenfor Livets
-regelmæssige Budget og som hun ikke skyldte Regnskab for. Siden
-havde hun jo et langt Liv for sig til at være sin hæderlige Mands
-hæderlige Kone.
-
-Uden Skyldbevidsthed, tværtimod i stolt Sikkerhed paa sin gode Ret,
-gav hun sig hen i harmonisk Skønhed.
-
-
-
-
-XLVI.
-
-
-Ugudelige Forfattere siger: skøn som Synden.
-
-Jeg er ikke ugudelig og giver dem ikke Ret. Synden er hæslig. Dens
-Ansigt er krampagtig fortrukkent, dens Læber hvide, dens Hænder
-skælvende, den sniger sig om i Mørket med fejge Blikke. Og der udgaar
-fra dens Mund en stinkende Aande, som forpester al Livets Glæde.
-
-Jeg kender denne Synd, jeg har været til Gæstebud med den.
-Jammerfulde Gæstebud, hvor Vinen smagte som Malurt, hvor Rædslen
-stivnede Smilene, hvor Ens Blod frøs til Is under en klaprende
-Dødningmunds raadne Kys.
-
-Syndens Væsen og Kendemærke er Grimhed. Lad Synden blive skøn, som
-Maria var skøn, og den er ikke Synd.
-
-
-
-
-XLVII.
-
-
-Selv sætter jeg nu Moralens Glar for mine Øjne og vender dem mod
-Marias Bejler.
-
-Han var en Hædersmand, jeg ser det. Og saá jeg end det modsatte, jeg
-sagde det ikke. Thi jeg har gjort mig det til en Pligt at tale godt
-om ham.
-
-Han var da en Hædersmand, og jeg priser ham, at hans Hensigter med
-Maria var agtværdige. Dog det manglede blot, at de ikke havde været
-det.
-
-Jeg giver ham alle Fortrin -- uden ét: han var ingen Mand.
-
-Og mit Bevis?
-
-Han klamrede sig til en Pige, der ikke elskede ham. Men maaske
-løj hun for ham? Hvem anden kender de Ord, der er faldne mellem
-de to? Jeg ikke. Men jeg véd, at enhver Forelsket skælner løjede
-Kærlighedsord fra sande saa let som en Diamanthandler ægte Stene fra
-uægte. Kærligheden vejer finere Vægt end nogen Vægtskaal. Den vejer
-ikke et Bogstav, ikke en Tøddel forkert.
-
-Marias Bejler vidste, at hun ikke elskede ham, saasandt som han
-elskede hende. Alligevel lod han hende ikke gaa. Han vilde nøjes blot
-med Smulerne fra hendes Hjærtes Bord.
-
-Men den Mand, der »nøjes«, er ingen Mand. Maria er sikkert den
-atraaværdigste Kvinde i Verden, og jeg elsker hende. Men vidste
-jeg, at hun kendte eller drømte nogen højere Lykke end at være min,
-jeg vilde ikke eje hende. Og hellere bed jeg min Tunge af, end jeg
-tiggede hende om Kærlighed. Man samler Brød i Tiggerposer, ikke
-Kærlighed. Man betler sig til Embeder, Titler, Gunst og Gave, ikke
-til Kærlighed.
-
-Den Mand, som faar en tilbetlet Kone i sin Seng, han sætte sig
-ligesaa gærne straks ud paa Taget som Vejrhane. Thi han har ikke
-anden Opgave i sit Ægteskab end at vise Vinden for Elskerne.
-
-
-
-
-XLVIII.
-
-
-Jeg lader hine Dage glide forbi min Erindring, og jeg ser dem som et
-uafbrudt Sejrstog.
-
-Jeg sidder i min befæstede Borg, som en Ørn i sin høje Rede. Men
-Kampens Spænding og hidsende Tummel lokker mig ud. Jeg drager til
-fremmede Kyster, jeg gør Landhugst og hærjer Fjendens Byer. Jeg
-vender tilbage med Snækken fyldt af herligt Bytte, og Festens Blus
-tændes i min høje Borg.
-
-Eja, saa lystig en Dans. En Kamp uden Frygt for Nederlag, en Fest
-uden Tanke for Dagen derpaa.
-
-Man siger, at de gamle Vikinger fandt den blindest tilbedende, den
-mest trofaste Hengivelse hos de Kvinder, de røvede fra fremmede
-Strande. Jeg synes, det lyder troværdigt. Enhver Kvinde drømmer om en
-Røver, der bydende begærer og tager hende i stærke Arme. Og jeg tror
-ikke paa Munkelegenderne om unge Jomfruer, der hellere taalte Fængsel
-og Tortur, ja hellere Døden for egen Haand, end en forelsket Røvers
-Favntag. Det er Sagn for Ammestuer, ikke for Jomfrubure, hvor Fuglene
-er flyvefærdige.
-
-Jo dumdristigere jeg bortførte Maria, des hedere blussede hendes
-Kærlighed. Saá hun min Snække nærme sig Stranden, flygtede hun paa
-Skrømt. Saameget dejligere var det at blive baaren ombord fremfor at
-trippe godvilligt over en tilrettelagt Landgangsbro.
-
-
-
-
-XLIX.
-
-
-Festens Blus er tændte. Jeg venter Maria.
-
-Jeg sidder ved Væggen ud mod Trappegangen. Dér kan jeg høre, saasnart
-hendes Fod berører Trappens nederste Trin. Mine Tanker vorder saa
-milde, mens jeg venter Maria, hvis Fod om faa Øjeblikke vil knirke
-paa min Trappe. Saa ofte nu jeg har siddet ventende og lyttet efter
-denne første Bebudelse af Marias Komme. Og end banker mit Hjærte lige
-længselsfuldt. Min søde lille Pige, om Du anede, hvor jeg længes.
-Du véd det ikke, Du ser mig altid saa rolig. Det falder Dig ikke
-ind, at din Elsker i ensomme Stunder kender til den ubestemmelige
-Angst, som faar Hjærtet til at sitre. Du kæreste af alle kære, jeg
-er en stivsindet, forfængelig Nar, som ikke drager Dig ind til mig,
-lægger din Haand paa mit Bryst og siger: »Føler Du Uroen derinde?
-Ja Du, sikrere er din sikre Elsker dog ikke paa Dig, end at han har
-hjærteondt, hver Gang han venter Dig og hver Gang Du gaar fra ham.«
-Maria, min velsignede Skat, om lidt træder Du ind ad min Dør, og mit
-forfængelige Hjærte skjuler sin nylige Kval. Jeg siger Dig mange
-smukke Ord, jeg giver Dig mange sandfærdige Kys, men mit Hjærtes
-Uro kan jeg ikke tilstaa. Gid jeg kunde. Hvor godt en Gang at løse
-op for dette Hjærte, som snører sig sammen og gør ondt. Hvor godt
-hensynsløst at flænge sit Bryst, lade Længslen og Angsten strømme som
-rislende Blod og faa Luft. Jeg kan det ikke, Maria. Jeg er en Spotter
-i mit eget Hjærte. Jeg er en forfængelig Nar. Jeg kan det ikke, jeg
-tør det ikke.
-
-... Porten slaas i. Jeg farer lyttende op. Nej, det er tunge,
-slæbende Trin, ikke Marias hastige Svæven.
-
-Og jeg sidder atter ventende. Men jeg finder ikke Traaden i mine
-Tanker fra før. Jeg tænker kun det ene: Hvorfor kommer hun ikke?
-
-I Piger, som har en Elsker, om I holder af ham, da lad ham vente
-én Gang forgæves og aldrig siden. Gaar han uskadt ud af den første
-Prøve, da stol paa, at han er oprigtig forelsket. Men byder I ham
-anden Gang den forgæves Ventens Helvede, da véd han, at I ikke er
-hans Kærlighed værd.
-
-Jeg venter, mens Minutterne jager som Sekunder over Urskiven. Om jeg
-kunde nagle Tiden fast!
-
-Men aldrig har Tiden haft Il som nu, da hvert flygtende Minut tager
-et Haab med sig. Mit Hjærte kæmper for ikke at give tabt. Det
-fremtryller i utrættelig Iver nye Forklaringer, nye Undskyldninger.
-Slaa Dig til Taals, hun kommer sikkert. Hun er bleven forsinket, hun
-har husket Aftalen galt, hun opholdes paa Vejen.
-
-Mit Hjærtes Møje er spildt. Mens Timerne rinder, forbløder mit Haab.
-Og Tvivlen og Spotten hoverer.
-
-Jeg forbander Maria, jeg kalder hende den usleste og falskeste Pige.
-Der er ikke den Mistanke saa hæslig, at jeg ikke griber den, ikke den
-Pinsel saa grusom, at min hævnsyge Tanke ikke spænder Maria paa den.
-
-Tilsidst finder jeg mig selv i sløv Haabløshed siddende paa Kanten
-af min Seng, stirrende gennem den aabne Dør ind i Spisestuen, hvor
-Festbordet staar dækket med fine Retter og Vine og mange Lys.
-
-Jeg rejser mig, gaar hen til Vinduet og aabner det. En blød og tæt
-Foraarsregn siver gennem den milde taagede Luft. Jeg staar med Panden
-mod den vaade Vinduespost. Den bitre Smerte er forsvunden, jeg er kun
-saa træt, saa træt og saa tør om Hjærtet. Hvor den bløde, fugtige
-Luft lindrer. Den tørre Træthed løser sig op i mildt Vemod, i en
-stille sagtmodig Længsel. Kom Du i dette Øjeblik, Maria, jeg gjorde
-Dig saavist ingen Fortræd! Jeg lagde min Kind til din, og i den linde
-Foraarsaften, som løser alt Haardt og Frossent, tilstod jeg Dig mit
-Hjærtes dejlige Hemmelighed, som nu dæmrer i min Sjæl.
-
--- -- Jeg vender mig og ser, med et Smil, Lysene stadig brænde paa
-Festbordet. Jeg slukker dem langsomt, et efter et. Og jeg sidder
-endnu længe i Mørket, uden at tænke, uden at lide, uden Begær og uden
-Savn, kun opfyldt af sagtmodig Længsel og en øm Trang til at være god
-imod Maria.
-
-
-
-
-L.
-
-
-Morgenen, Forklaringen og Maria kom. Og alle Nattens forvirrende
-Taager bortvejredes.
-
-Forklaringen var saa simpel som muligt, kun ved et Uheld havde den
-ikke naaet mig om Aftenen.
-
-Hvilken Taabe jeg havde været. Frygte for, at Maria skulde svigte
-mig. Nej, mere end nogensinde var hun min.
-
-Jublen svulmede i mig. Bort al Svaghed. End rider jeg usaaret gennem
-Striden, end følger Sejren min Fane.
-
-Maria, om Du havde set mig den foregaaende Aften! Nu saá Du mig tryg
-og smilende som altid, venlig og overbærende, tagende det hele som
-det, det var: en kedelig Fejltagelse.
-
-Spillede jeg min Rolle godt? Eller anede Du, at der var noget bagved,
-noget, som skulde fordølges Dig? Følte Du, da jeg trykkede Dig i mine
-Arme, at min Lykke var større end jeg vilde tilstaa?
-
-Laa der maaske en alt gennemskuende Underfundighed i dit Blik, da
-Du opdagede de nedbrændte Lys paa det endnu dækkede Bord og, med et
-bebrejdende Smil, sagde: »Nu er Du igen gaaet sent i Seng« ...?
-
-Og da jeg svarede: »Ja, jeg havde et paatrængende Arbejde at
-besørge«, var det da helt oprigtigt, helt uden Ondskab, Du
-henkastede: »Ja hvad andet skulde vel holde Dig oppe saalænge?«
-
-
-
-
-LI.
-
-
-Som Læserne vil have bemærket, er der nu endelig kommet lidt Fart i
-denne Beretning om min og Marias Kærlighed. Historien haster mod sin
-Afslutning, og Paranteser er næppe længer æstetisk tilraadelige.
-
-Jeg tvinges dog til endnu et Holdt paa Vejen. Jeg ser for mig en
-Hoben spydigt vrissende og vrængende Ansigter, som jeg maa have
-fjærnede.
-
-Det er de sidste Dages Hellige, Poesiens dunhagede Asketer og
-spekulative Grønskollinger. De betragter med ubeskrivelig Foragt
-denne Kollega, der paa ganske forældet Vis digter om Kvinder og
-Kærlighed. Nej, saa forstaar de bedre en nutidsvarende Poesis Krav.
-De stiger paa langstrakte Adjektiver op til Stjærnerne, slaar en
-Passiar af med Vorherre og serverer deres himmelske Interviews i
-al den taagede Dybsindighed, som de kan presse ud af deres uklare
-Hoveder.
-
-Det er Poesi, saa Enhver kan forstaa, at Poesi er noget andet end
-almindelig menneskelig Tale. Og det er Poeter med virkelig ædel
-Stræben, Poeter, som ikke mænger sig med noget saa ordinært som at
-fortælle om to, der elsker hinanden.
-
-Disse unge Digtere har gjort den imponerende Opdagelse, at de er af
-et for fint Stof til at elske. Elskov fornedrer dem, bortvender deres
-Sind fra de høje Kald, tilsmudser deres jomfruelige Sjæle, som de
-tror Himlen slikker sig om Munden efter.
-
-Lad dem blive i Stjærnerne, de Skrog, og dunste. Jordens smukke Piger
-savner dem ikke. Og kommer de en Dag luskende ned med deres Brynde
--- saaledes kaldes Kærlighed i Stjærnerne --, saa vil selv den
-tarveligste Donna fra Smaagaderne lære dem, at der er mere digterisk
-Visdom at finde i to Pigeøjne end i samtlige Fiksstjærner.
-
-... Hvorpaa jeg gaar videre med Maria.
-
-
-
-
-LII.
-
-
-Jeg føler mig bekymret paa Pulsen. Hvad fattes mig? Hvilke fremmede
-Vædsker har blandet sig i mit Blod og gjort det sygt? Der brænder Ild
-i mine Aarer, i mit Hoved jager Feberen. En evig Angst er over mig.
-Om Dagen lammer den al min Ævne, saa jeg timevis sidder ørkesløs og
-stirrer tomt frem for mig. Men om Natten, naar jeg sent er falden i
-Blund, lurer Angsten i mit Øre for pludselig at skræmme mig op, saa
-jeg vaagner med Skrig paa Læben.
-
-Jeg skammer mig ved min Svaghed, og mindst af alt vilde jeg tilstaa
-den for Maria.
-
-Maria trænger just til megen Støtte nu. Hun er ikke glad. For om faa
-Maaneder skal hun giftes med sin Bejler. Hun græd forleden, hun var
-hos mig. Jeg maatte gøre mig stærk og tale opmuntrende Ord til hende.
-Det var jo noget, vi vidste forlængst, at hun en skønne Dag skulde
-giftes. Min skæmtende, ligegyldige Ro faar ogsaa Marias Taarer til at
-standse. Hun giver mig Ret, hun spøger som jeg og siger, hun var et
-taabeligt Barn. Men da jeg ser Maria smile, sætter jeg Glasset, jeg
-holder i min Haand, saa fast paa Bordet, at det splintres i tusinde
-Fliser. Maria betragter mig forundret, men siger intet, og jeg ler
-højrøstet. Jeg frygter, hun har opdaget min Galskab, og tvinger mig
-til at være lystig som aldrig før. Forundringen viger ikke fra Marias
-Blik. Men da hun gaar, siger hun -- jeg tør ikke spørge, om hun gør
-Nar --: »Hvor Du har været munter idag!«
-
-Ja, jeg er gal. Jeg fejler legemligt intet. Min Puls, som jeg nøje
-prøver, slaar normalt. Jeg spiser og drikker, jeg omgaas mine
-Venner, og de mærker intet. Mit Ansigt forraader ingen Smerte, mine
-Øjne er klare. Men i mine Aarer brænder Ild og der staar røde Flammer
-for mit Blik. Jeg er altid angst, og, naar Angsten stærkest krymper
-mit Hjærte, føler jeg Lyst til at dræbe. Véd Du, Maria, hvorfor jeg
-sidste Nat pludselig sprang op og tændte alle Lysene? Du havde nævnet
-hans Navn, og i Mørket krummede jeg min Haand over din Strube.
-
-Men havde jeg _ham_ under min Haand, mit Hjærte vilde kun fornemme
-Vellyst ved at høre hans Rallen og se hans Øjne dreje sig i hvid
-Dødskrampe.
-
-
-
-
-LIII.
-
-
-Jeg er gal af Skinsyge. Dog, hvorfor krybe i Skjul bag disse fejge
-Allemandsord? Afsindig var jeg før, da jeg med kold Beregning saá
-Maria forberede sig til at blive en Andens. Mine Øjne, der indbildte
-sig at være saa skarptskuende og kloge, blindedes af Hovmod. Jeg sad
-som en Gud, der ordner Skæbnen efter sin Behagelighed. Som Zeus, der,
-efter at have prøvet Alkmenes Dejlighed, med olympisk Uanfægtethed
-lægger hende i Amfitryons Arme og smilende velsigner deres Omfavnelse.
-
-Stakkels Zeus, som aldrig kendte Skinsygens Unøjsomhed og hvis
-Gudeblod altid pulserede lige jævnt og lige lunkent. Du sidder i
-din Himmel, Saligheden har Du forlængst sat til Livs. Nu fordøjer Du
-under ironiske Opstød.
-
-Men for os andre er Vejen til Salighed: Beruselse. Og kun ved at
-storme den faar vi Adgang til Himlen.
-
-Jeg er for første Gang i mit Liv klog. Jeg ser, at Lykken er ikke
-hist og her, ikke Nippedrik af mange Bægre. Lykken er ét Bæger tømt
-til sidste Draabe.
-
-Sæt paa Rad hundred Pokaler, fyld dem med de fyrigste Vine. Jeg lader
-dem alle staa, mit Bæger hedder Maria. Hendes Kærlighed er min Vin,
-som jeg ikke skænker en Draabe bort af.
-
-
-
-
-LIV.
-
-
-Og hun skulde blive _hans_!
-
-Al den Skønhed, jeg havde opelsket, skulde blomstre for ham. Hendes
-Smil lyse over hans Bord og gøre Hverdagen til Fest, hendes Kys
-smykke Søvnen for ham med søde Drømme, hendes unge Begejstring styrke
-hans Arbejde, al hendes Væsens Sødme og Ynde dufte i hans Hus som en
-evig Sommer.
-
-Han skulde høre hende juble og græde, i hans Øren skulde hun hviske
-al sin Sorg og Lykke.
-
-Til hvad Nytte lyve for mig selv? Jeg véd det jo, saadan vil det
-blive, naar hun først er hans. Hun siger vel nej, hun siger, at
-aldrig, aldrig vil det blive mellem dem som mellem os. Hun tror
-sikkert selv, hun taler sandt. Men hun er ung og hun hader ham ikke.
-Hun vil ikke nægte ham hans Ægtemandsret. Og den Mand, til hvem en
-Kvinde hengiver sig, er en daarlig Makker, om han ikke hurtigt faar
-Ilden til at blusse. Siden kommer alt det andet af sig selv. Føler
-hun sig lykkelig i hans Arme, da udleverer hun ham sit hele Væsen,
-sin Taknemmelighed, sin Tillid og Fortrolighed.
-
-De vil sidde sammen i Mørkningstimerne, hun paa hans Skød; han vil
-spørge hende om mig og hun vil forraade mig, fordi en Kvinde aldrig
-tilstaar den Mand, paa hvis Skød hun forelsket sidder, at hun har
-elsket en anden endnu højere. Hun vil fortælle om mig alt det onde
-og grimme, han ønsker at høre, hans Kys vil lokke det frem, og
-naar han stadig ikke er tilfreds, vil hun paalyve mig alle Verdens
-Skændigheder.
-
-Men jeg gaar udenfor paa Gaden og ser Lyset i deres Stuer, følger
-dem fra Time til Time, véd, at nu spiser de, nu sidder hun paa hans
-Skød i Dagligstuen, nu endelig slukkes Lyset ... nu staar hun foran
-Spejlet og lægger sine nøgne Arme om hans Hals.
-
-Og det skulde ske? Hun skulde blive hans? Han, som ikke ejer anden
-Ret til hende end den, jeg gav ham. Jeg skulde nu, nu jeg véd, hvor
-nødvendig hun er mig, skikkeligt bære hende til hans Hus? Plyndre mit
-eget for at gøre hans rigt.
-
-Nej ... Og dog. Tør jeg holde hende tilbage? Idag, ja. Men imorgen?
-... hvem kender sit Hjærte imorgen?
-
-
-
-
-LV.
-
-
-Thi imorgen, hvo véd da, om Trylleslottet staar der endnu? Idag er
-denne Kvinde Dig alt, Du synes, Livet uden hende har intet Værd.
-Du vil kæmpe og dræbe for at bevare hende. Alt Lys, al Glans, al
-Herlighed og Skønhed ser Du samlet i hendes Person. Hun er din Sol.
-Slukkes den, i samme Nu lukker Natten sig om Dig.
-
-Men igaar, tænk paa igaar. Hvad var hun Dig da? En munter
-Adspredelse. En sød Elskerinde, sødere og kærere maaske end de andre.
-Men dog en Spøg kun, et Øjebliks Lyst, en flyvende Sommer.
-
-Om Nogen den Gang havde sagt til Dig: Den Kvinde vil Du ofre dit Liv
--- Du havde let ham op i Ansigtet, Du havde svoret den mandhaftigste
-Ed paa, at ingen Tanke var fjærnere fra dit Sind.
-
-Var hun da ikke ligesaa smuk og atraaværdig den Gang, ligesaa god og
-ligesaa forelsket?
-
-Jo sikkert. Hun er den samme. Men dit Syn paa hende er forandret.
-Guld er Guld og har alle Dage været skønt at skue. Men først da man
-gav Guld Stempel som Penge, fik det sin høje Værdi. Og vælger man en
-Dag et andet Metal til Penge, synker Guldet tilbage til igen kun at
-være Øjenlyst.
-
-Idag har Du stemplet Maria som Livets et og alt. Men tør Du lide paa,
-at Du ikke imorgen vurderer hende, som Du vurderede hende igaar: en
-munter Adspredelse, et Øjebliks Lyst, en flyvende Sommer?
-
-Hvor er den sikre Prøve?
-
-
-
-
-LVI.
-
-
-Det er den sidste Nat, vor sidste Nat. Om faa Timer drager Maria til
-den fremmede By for at besøge en Tante. Og naar hun vender tilbage,
-er det for at holde Bryllup. Jeg ser hende ikke mere -- hun er en
-anden Mands Hustru. Havde det været i gamle Dage, i Begyndelsen jeg
-kendte Maria, hendes Ægteskab havde saavist ikke skilt os. Det havde
-vel langt hellere opflammet min Erobrerlyst. Nu fristede Erobring og
-Bytte fra fremmed Strand mig ikke. Jeg vilde Ingens Lykke og Fred
-forstyrre. Min Lykketro, min Stolthed var brudt. Havde jeg end Lykken
-i min Haand, jeg vovede ej at tro paa den, vovede ej at holde den
-fast.
-
-... Natten sænkede sig over os. Saa højtidsfuldt stille der var.
-Haand i Haand laa vi, hver i sine Tanker, og stirrede ind i Mørket.
-Din lille varme Haand, Maria, den hvilede saa forsigtigt i min, rørte
-sig ikke, frygtede sagtens at bryde Stilheden. Jeg syntes, det var,
-som svævede vi sammen gennem Rummet, bares paa store tyste Vinger
-langt bort, langt op fra Savn og Smerte -- ind i en Sfære, hvor det
-frygtløse Mørke og den drømmeløse Søvn hersker og hvor Tiden ingen
-Timer har.
-
-Vi laa længe saadan. Jeg véd det, fordi jeg flere Gange hørte et
-Kirkeurs Slag; jeg hørte Slagene, men havde ingen Fornemmelse af,
-at de meldte Tiden for os. Saa hørte jeg, langt borte fra, Marias
-Stemme. Den kom til mig som baaren paa den store Stilheds bløde
-Bølger. Hun sagde: »Saadan er det vist at være død.« Jeg syntes, jeg
-havde tænkt netop de samme Ord, og jeg svarede -- jeg kendte min
-Stemme, men den kom langvejs fra --: »Ja, saadan er Døden.« Og der
-var atter tyst en Stund. Jeg følte Marias Haand lukke sig fastere om
-min, mens vi svævende steg og steg. Saa hørte jeg igen Marias Stemme
-tale til mig: »Jeg vil gærne dø sammen med Dig.« Men jeg havde tænkt
-de samme Ord og jeg svarede: »Naar vi er trætte, vil vi dø sammen.
-Lover Du at komme, hvis jeg kalder?« Hendes Haand trykkede min til
-Svar. Og vi talte ikke mere, før det graa Dagslys brød ind i Natten
-og vakte os til smertefuld Forstaaelse af, at Afskedens Time var
-kommen.
-
--- -- Men i selvsamme Nat var det, at Babylon blev ødelagt.
-
-
-
-
-LVII.
-
-
-Maria er i den fremmede By. Og jeg er gaaet i Kloster. I mange Dage
-sætter jeg ikke min Fod paa Gaden. Hvad har jeg dér at gøre? Hun er
-der jo ikke. Jeg lukker mig inde i mine Stuer og klistrer en Seddel
-paa Entrédøren, at jeg er bortrejst. Jeg lyver ikke. Med hele min
-Sjæl har jeg fulgt hende.
-
-Jeg hører de første Dage af og til Knirken og Knitren op ad mine
-Trapper; Lyden standser udenfor min Dør; saa knirker og knitrer det
-ned ad igen.
-
-Men snart er der heller Ingen, som søger mig. Man tror, jeg er
-borte, og Ingen spørger efter mig.
-
-Jeg sidder i mine stille ensomme Stuer, hvor Marias Minde omsvæver
-mig, og jeg digter om Maria, som i denne Bog skrevet staar. Det er
-ingen kunstfærdigt ordnet Fortælling. Det er en Bunke løsrevne Blade
-af en Kærlighedshistorie, hvortil ikke kræves anden Kunst end den: at
-være forelsket. Det er en Bog om, hvordan _jeg_ lærte den enfoldige
-og dog ikke saa letnemte Kunst.
-
-
-
-
-LVIII.
-
-
-Maria, Du hellige. Se en Synder ligger for din Fod og han begærer Dig
-ikke. Han, den fordum unøjsomme, atraar intet uden det at ligge for
-din Fod og stirre op i dit yndige Ansigt. Han, den bydende, beder,
-han, den lidet troende, sværger ved dit Navn.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Maria, Du, hvis Kærlighed skænker Alt, Du Gavernes uudtømmelige
-Kilde, blot at hvile ved din Fod og favne dit Blik er Rigdom.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Maria, Du jordisk ømme, Du himmelsk rene, Du, hvis Sjæl stiger som
-en hvid Due af dit Legems Elskovsbrand -- jeg takker Dig, at Du lærte
-mig den jordiske Kærligheds ujordiske Lyksalighed.
-
-
-
-
-LIX.
-
-
-Maria skriver mig et Brev fra den fremmede By.
-
-»Min kære Ven. Staden her er meget stor og skøn. Den er rig paa
-herlige Kunstværker og smukt holdte Parker. Der er overalt et
-mylrende Folkeliv, Øjet opdager stadig nye Overraskelser. Her er
-ogsaa fuldt af Teatre og Koncertsale, og de straalende Konditorier
-frister lækkersultne Munde. Man er god imod mig, fører mig fra en
-Seværdighed til en anden og sender mig om Aftenen til de forskellige
-Skuespil.
-
-Hvis Du bad mig om nærmere Redegørelse for mit Liv hernede, jeg
-kunde ikke med min bedste Vilje opfylde dit Ønske. Jeg ser en Mængde
-Mennesker og Ting glide mig forbi. Jeg husker intet af det altsammen.
-Jeg længes kun efter Aftenen, at jeg kan gaa til Sengs og være ene.
-
-Saa ligger jeg ganske stille og prøver paa at leve om igen den sidste
-Nat, jeg var hos Dig.
-
-Men der er saamegen Støj udenfor paa den store Bys Gader. Støjen
-stiger op til mig som Summen af en Folkehob i Oprør. Og gennem den
-truende Summen lyder ustandseligt hvinende Piskeslag paa Hesterygge
-og Kuskenes hidsende Skrig.
-
-De første Aftener var jeg bange. Jeg følte Slagene helt ind i mit
-Hjærte og, skælvende, krøb jeg sammen under Tæppet. Men saa kom jeg
-til at tænke paa, at om det var Dig, der martrede mig til Døde, det
-vilde ingen Lidelse være. Jeg tog gærne Døden af din Haand.
-
-Husker Du vor Samtale hin sidste Nat? Ser Du, hvad jeg den Gang
-lovede, det mente jeg. _Det_ vilde jeg, Du skulde vide -- inden vi
-skilles.«
-
-
-
-
-LX.
-
-
-Jeg staar paa Waggonens Platform. Jeg har staaet der hele Natten,
-svøbt i min Kappe. Jeg har set Aftenens Skygger fra Dalene krybe op
-ad Bjærgene, indtil alt var hyllet i Mørke. Nu lakker det mod Dag,
-et blegt Skær lysner i Horisonten; med stedse rappere Stempelslag, i
-Takt med mit Hjærte, haster Toget afsted mod den fremmede By.
-
-Hvilken sælsom Uro har holdt mig vaagen den ganske Nat? Hvilke
-angstfulde Spørgsmaal er det, mit Hjærte søger Svar paa, mens jeg
-grublende stirrer ud i Mørket?
-
-Jeg kan jo ikke tvivle om Marias Kærlighed, jeg tvivler ikke længer
-om min egen.
-
-Dog drager jeg skælvende til Mødet. Thi mit angstfulde Spørgsmaal er
-dette: Vil vi mon ikke føle os fremmede for hinanden?
-
-Den Maria, jeg rejser ud for at finde, er ikke Maria fra før. Det
-er ikke det hensynsløst forelskede Barn, der i gamle Dage lagde
-sig i mine Arme, ikke den muntre og altid beredte Elskerinde, min
-Erobring og mit Bytte, -- det er vel baade det ene og det andet, men
-samtidig noget større og højere, det, som maaske altid var hendes
-Væsens Baggrund, det, jeg troede at fornemme de sidste Gange, vi var
-sammen, det, som, til Syvende og sidst, blev min ensomme Tilbedelses
-Madonnabilled.
-
-Og hun, vil hun genkende mig? Jeg gør det jo næppe selv. Jeg vandt
-hende i Leg, jeg tog hende med Sværd i Haand. Alle Dage var det saa
-let en Dans, vi traadte. Og nu kommer jeg til hende med vaabenløs
-Alvor. Før gjaldt det en Dans, nu gælder det Livet. Før nøjedes jeg i
-rigt Overmod med lidet, nu beder jeg i fattig Ydmyghed om Alt.
-
-... Vi farer frem mod den dæmrende Morgen. Pludselig er det atter
-sort Nat: under buldrende Larm jager Toget gennem en Tunnel. Mørket
-stemmer mig for Brystet, det suser i mine Øren, og svimmel griber
-jeg om Platformens Gelænder. Jeg synes, denne Tunnel aldrig faar
-Ende, jeg famler mig frem for at naa ind i den lyse Waggon -- da ...
-hvilken Aabenbarelse! I den purpurne Himmelrand opstiger Solskiven,
-spreder sin gyldne Glorie vidt om, gyder dirrende Varmelys over
-fugtigt blinkende Græsdale og Kornskraaninger.
-
-Skønne fagre Dag, med frydelig Tak knæler jeg for Dig, Du, som friede
-mig ud af min vaandefulde Nat og førte mig, med genfødt Tro, til
-Maria.
-
-
-
-
-LXI.
-
-
-Gensyns gyldne Sol over Bjærge, Gensyns tindrende Graad i stille Dale.
-
-I undrende Betagelse staar vi overfor hinanden, véd ej Ord at finde,
-kan ikke spørge, ikke svare, kan kun synke i hinandens Arme og,
-jublende, grædende, i fælles Lyksalighed lovprise den opstigende Dag.
-
-Var det virkelig ingen Drøm? Var det virkelig Dig og mig? Vi ser paa
-hinanden, vi ryster vantro paa Hovedet. Og dog, først nu synes vi,
-vi rigtigt kender hinanden. Thi det er jo vort Gensyns høje Under:
-vi mødes, som saa ofte tilforn vi mødtes i vor næppe tilstaaede
-Længsels Lykkedrøm. Nu er Drømmen lyslevende.
-
-Og Du dejlige lyslevende Pige, med Forklarelsens stille Lykke i dine
-skælmske Øjne, med Kvindens voksne Tænksomhed paa din Barne-Pande, Du
-lægger dine Arme om min Hals og Du siger: »Saa skete det da omsider,
-i den elvte Time, men ikke for sent, det, jeg aldrig ophørte at
-haabe. For det er jo sandt, ikke noget, Du imorgen fortryder, ikke
-noget, Du nu bilder Dig ind, fordi Du har længtes en Smule efter din
-Elskerinde?«
-
-Jeg svarer: »Saavist som jeg altid hellere har sagt Dig for lidt
-end for meget, saavist elsker jeg Dig. Jeg elsker Dig i Lyst og i
-Nød, Hverdage og Festdage. Du er den, jeg vil dø med, men først vil
-jeg leve meget, meget længe med Dig. Javel har jeg længtes efter
-min yndige Elskerindes Kærtegn. Men mest har jeg længtes efter alt
-det andet, som ogsaa er Dig: dit trofaste Hjærte, din rene Tanke,
-din milde Tale, dit lyse Smil, som er min Sol i Tvivlen, dit gode
-Haandtryk, som er min Styrke paa Vejen.«
-
-Men da jeg siger Maria dette, græder hun, fordi hun forstaar, jeg
-taler sandt, og fordi hun er lykkelig.
-
-
-
-
-LXII.
-
-
-Der er En, som bagfra rykker mig i Ærmet. Jeg sidder med Maria paa
-Skødet og siger vredt: »Hvem vover at forstyrre?«
-
-Men en Stemme hvisker: »Jeg kommer som Deputation fra Læserne. Deres
-Bog, som i Begyndelsen var frygtelig, er efterhaanden kommen ind paa
-et bedre Spor. Der er endogsaa nogle af os, som har faaet Taarer i
-Øjnene. Men nu er vi saa bange for, at den alligevel tilsidst skal
-skeje ud. For Guds Skyld: De vil da vel ægte Maria? Husk paa, De har
-taget hende fra hendes Bejler, som havde de agtværdigste Hensigter?«
-
-Min strænge Censorinde, frygt ikke. Maria, siig den rare Dame, at hun
-uden Skrupler kan lade os ene.
-
-
-
-
-LXIII.
-
-
-Bispen staar foran Altret i sin Guldkjole og skinner omkap med
-Kandelabrene. De ærværdige Marmorstatuer i Nicherne er blevne
-vaskede, og ved Orglet sidder den højt bedagede Mester med Silkekalot
-paa Hovedet og Storkorset paa sit Bryst.
-
-Stolestaderne er fyldte med Landets mest forelskede unge Piger og
-Mænd. De har Blomster i Hænderne, de sidder Par ved Par, de unge
-Piger med hvide Roser, de unge Mænd med røde. Alle stirrer de ned mod
-Indgangsdøren, hvor tolv venlige gamle Præster i sorte Fløjlskjoler
-staar opstillede, seks paa hver Side.
-
-Saa begynder Mesteren at spille. Orgeltonerne bruser under de høje
-Hvælvinger. De unge Piger og Mænd rejser sig.
-
-Den tunge Egetræsdør slaas op, et blændende Lys fylder Aabningen: dér
-staar Maria i sin hvide Brudekjole, ombølget af det lange Slør. En
-blussende Jomfru med nedslagne Blikke. Himmelsk Højhed, salig Lykke
-udstraaler fra hende.
-
-Gennem Kirken gaar en beundrende Mumlen, Bispen ved Altret vender
-sig, sætter sine Briller paa, og da han ser, hvor yndig Maria er,
-iler han hende i Møde, bøjer sig for hende og fører hende ved Haanden
-til Altret.
-
-De unge Piger og Mænd strøer deres Roser, de røde og de hvide, over
-hende, idet hun gaar forbi; nogle af Roserne bliver hængende i
-Sløret, og Maria smiler, da hun ser den blomstrede Kjole.
-
-Men den gamle Mester er hørt op at spille, han bøjer sig ud over
-Orgelpulpiturets Ballustrade for at se Maria, og gennem Glughullerne
-i Hvælvingerne kigger nysgærrige Engleansigter.
-
-... Saa er Maria med det gamle og nye Testamentes Ord givet i min
-Haand, jeg fører hende ud, fulgt af Bispen og de tolv Præster samt
-alle de forelskede unge Par, mens den gamle Mester spiller med den
-ene Haand og vifter til os med den anden.
-
-Udenfor holder Kareten med de hvide Heste for, og vi stiger op for at
-køre hjem til mig, hjem til os. Og saa begynder Klokkerne at kime.
-
-
-
-
-LXIV.
-
-
-Ja, kimer, alle Klokker! Jubler, alle Engle! En Sjæl er frelst.
-
-Det var en saare forhærdet Sjæl, en Sjæl, der boltrede sig i Synd og
-kendte Anger end ikke af Navn.
-
-Kimer af fuldt Bryst, Klokker! Jubler omkap, Engle! Det er en meget
-stor Synder, som frelst bæres hid.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hvo var det, som frelste ham? Hvo er det, som bærer ham?
-
-       *       *       *       *       *
-
-En skrøbelig Kvinde, ej uden Brøde og Brøst, men stærk ved sin Tro.
-Hendes Tro bevarede hende selv og frelste omsider ham. Kimer!
-Jubler! Nu kommer hun med ham!
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hvi kommer han ikke alene? Hvi maa han bæres?
-
-       *       *       *       *       *
-
-End er han svag, end vakler hans Fod. Men, baaren af hendes stærke
-Tro, vil han naa hid.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ak nej! Nu daler han! Hun mægter ej at bære ham længer.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Lad Frydetonerne klinge, den svage Kvinde til Styrkelse. Og jubler
-ham, til Oplivelse, den Elskedes Navn i Møde.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hvad hedder hun, den fromme Kvinde?
-
-       *       *       *       *       *
-
-Maria er hendes høje Navn. Kimer det ud, synger det ud.
-
-Se, han løfter sit Hoved. Hans Vilje faar Kraft. Nu stiger de, Haand
-i Haand. Men tys! Han taler. Hvad siger den frelste Sjæl? Stille,
-Klokker, stille, Engle. Lytter til de Ord, han sender ned over den
-syndefulde Jord.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Han nævner Marias Navn.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Deri gør han Ret. Men han taler fremdeles. Hørte I det? Lovsynger,
-Engle, kimer i Sky, Klokker. Han udtalte Forløsningens Ord:
-
-                      _Gennem de Mange til Én!_
-
-
-
-***END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK MARIA***
-
-
-******* This file should be named 41786-8.txt or 41786-8.zip *******
-
-
-This and all associated files of various formats will be found in:
-http://www.gutenberg.org/dirs/4/1/7/8/41786
-
-
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions
-will be renamed.
-
-Creating the works from public domain print editions means that no
-one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
-(and you!) can copy and distribute it in the United States without
-permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
-set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
-copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
-protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
-Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
-charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
-do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
-rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
-such as creation of derivative works, reports, performances and
-research.  They may be modified and printed and given away--you may do
-practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
-subject to the trademark license, especially commercial
-redistribution.
-
-
-
-*** START: FULL LICENSE ***
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
-Gutenberg-tm License available with this file or online at
-  www.gutenberg.org/license.
-
-
-Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
-electronic works
-
-1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
-all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
-If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
-Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
-terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
-entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
-
-1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement.  See
-paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
-and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
-works.  See paragraph 1.E below.
-
-1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
-or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
-Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
-collection are in the public domain in the United States.  If an
-individual work is in the public domain in the United States and you are
-located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
-copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
-works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
-are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
-Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
-freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
-this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
-the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
-keeping this work in the same format with its attached full Project
-Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
-
-1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
-a constant state of change.  If you are outside the United States, check
-the laws of your country in addition to the terms of this agreement
-before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
-creating derivative works based on this work or any other Project
-Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
-the copyright status of any work in any country outside the United
-States.
-
-1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
-access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
-whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
-phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
-Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
-copied or distributed:
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
-from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
-posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
-and distributed to anyone in the United States without paying any fees
-or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
-with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
-work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
-through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
-Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
-1.E.9.
-
-1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
-terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
-to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
-permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
-
-1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
-word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
-distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
-"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
-posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
-you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
-copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
-request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
-form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
-License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
-that
-
-- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
-     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
-     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
-     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
-     must be paid within 60 days following each date on which you
-     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
-     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
-     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
-     address specified in Section 4, "Information about donations to
-     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
-
-- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-     License.  You must require such a user to return or
-     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
-     and discontinue all use of and all access to other copies of
-     Project Gutenberg-tm works.
-
-- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
-     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
-     of receipt of the work.
-
-- You comply with all other terms of this agreement for free
-     distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
-electronic work or group of works on different terms than are set
-forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
-both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
-Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
-Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
-collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
-works, and the medium on which they may be stored, may contain
-"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
-corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
-property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
-computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
-your equipment.
-
-1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from.  If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium with
-your written explanation.  The person or entity that provided you with
-the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
-refund.  If you received the work electronically, the person or entity
-providing it to you may choose to give you a second opportunity to
-receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
-is also defective, you may demand a refund in writing without further
-opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
-WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
-WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
-If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
-law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
-interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
-the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
-provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
-
-1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
-with this agreement, and any volunteers associated with the production,
-promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
-harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
-that arise directly or indirectly from any of the following which you do
-or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
-work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
-Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
-
-
-Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of computers
-including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
-because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
-people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
-To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
-and the Foundation information page at www.gutenberg.org
-
-
-Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
-Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
-permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
-Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
-throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
-North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
-contact links and up to date contact information can be found at the
-Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-     Dr. Gregory B. Newby
-     Chief Executive and Director
-     gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements.  We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance.  To
-SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
-particular state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations.
-To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
-
-
-Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
-works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
-concept of a library of electronic works that could be freely shared
-with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
-Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
-unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
-keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
-
-     www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.