diff options
Diffstat (limited to '40310-8.txt')
| -rw-r--r-- | 40310-8.txt | 1797 |
1 files changed, 0 insertions, 1797 deletions
diff --git a/40310-8.txt b/40310-8.txt deleted file mode 100644 index a7e1d64..0000000 --- a/40310-8.txt +++ /dev/null @@ -1,1797 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Et forfærdeligt Hus-Kors, by Johan Brunsmand - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - - -Title: Et forfærdeligt Hus-Kors - Eller en sandfærdig Beretning om en gruelig Fristelse, som - tvende fromme Ægte-Folk i Kiøge for nogen rum Tid siden - har været plagede med - -Author: Johan Brunsmand - -Editor: L. Pio - -Release Date: July 23, 2012 [EBook #40310] - -Language: Danish - -Character set encoding: ISO-8859-1 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ET FORFÆRDELIGT HUS-KORS *** - - - - -Produced by an anonymous volunteer from scanned images of -public domain material made available by Google Books. - - - - - -Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne -e-bog, men den oprindelige stavning og tegnsætning er i øvrigt -bevaret. Originalen er trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst -er antikvaskrift gengivet med ~tilder~, s p a t i e r e t tekst med -_understregning_ og fed skrift med #firkanter#. Fodnoter er markeret -med {krøllede parenteser} for at undgå forveksling med [firkantede -parenteser] anvendt i originalen. - - - - - Et forfærdeligt - Hus-Kors, - - Eller - - En Sandfærdig - Beretning - Om - En gruelig Fristelse, som tvende fromme - Ægte-Folk i Kiøge for nogen rum Tid - siden har været plagede med. - - Ved - ~Dr.~ Johan Brunsmand. - - Efter Udgaven af 1684 ved - L. Pio. - - København 1870. - Immanuel Rée's Forlag. - Louis Kleins Bogtrykkeri. - - - - -Forord af Udgiveren. - - -Den Skræk for Hekse, der fra det 14de til det 17de Aarhundrede greb -Evropa og foranledigede saavel Pave Innocens den ottendes -Banbulle{1}, som den berygtede Bog "Heksehammeren", -- en vidtløftig -Vejleder til at udfinde og behandle Hekse, -- maatte naturligvis -snart udbrede sig til vort Fædreland, og vi finder ogsaa -Hekseforfølgelsen i fuld Gang heroppe navnlig efter Aar 1500. En af -de mest bekendte Processer af denne Art er den, der 1608 blev anlagt -mod nogle Troldkvinder i Køge, som beskyldtes for at have "forgjort" -en derboende Købmands hele Hus. Den har navnlig Interesse derved, at -en af Hovedpersonerne, bemeldte Købmands Hustru, efterlod sig en -skriftlig Beretning om hele Trolddommens eller som det kaldtes -"Huskorsets" gradvise Udvikling, hvorved vi bliver istand til ret at -vurdere den Forening af Overtro og Uvidenhed, der maatte eksistere i -alle Samfundsklasser for at de blodige Resultater kunde fremkomme, -som Nutiden ser tilbage paa med berettiget Afsky og Gru. Denne -Beretning, som i over 50 Aar cirkulerede i Afskrifter i Køge, og -hvoraf der bevares et Eksemplar i den Thottske Manuskriptsamling{2}, -benyttede Rektoren ved Herlufsholm Skole, den lærde Magister Joh. -Brunsmand til sin i Aaret 1674 udgivne Bog: "Et forfærdeligt -Huus-Kaars, eller en sandfærdig Beretning om en gruelig Fristelse, -som tvende fromme Egte-Folk i Kiøge for nogen rum Tid siden har været -plagede med. Kbh. 1674 hos Chr. Wering," -- som vi paa de næste Blade -skal forelægge Læseren ~in extenso~. Skriftet ledsages af en -_Anbefaling_ af Sjællands Biskop, Jens Bircherod, og læstes med -Begærlighed saavel i som udenfor Landet, hvorfor det ogsaa oversattes -baade paa Latin og Tysk. De bekendte Udgaver er, foruden den ovenfor -nævnte fra 1674, følgende: - - {1} Af 5te December 1484. - - {2} Fol. No. 176. Kiøge Huss Kaarses Beskrivvelse. -- Det ender - saaledes: Denne Copie har ieg Mathias Jockumsen udskrevedt effter - et andet, som er vist og Sandferdigt nok at saaledes passerit er. - Kiøge d. 6 Apr. Ao. 1663. - - -_Danske Udgaver:_ - - Joh. Brunsmand. Et forfærdeligt Huus-Kaars. - Kbh. 1684, hos Chr. Wering. - - Samme Bog. Kbh. 1691, hos Samme. - - Samme Bog. Kbh. 1700, hos Just Høg. - - Samme Bog. Kbh. 1710, hos Willads Jersin. - - Samme Bog. Kbh. 1757, i Kgl. priv. Bogtrykkeri. - - Samme Bog. Kbh. 1820, hos Schovelin. - - -_Latinske Oversættelser:_ - - [~Joh. Brunsmanni. Energumeni Coagiensis. Amstelodami - (1685?)~. Hos van den Dalen. Denne Udgave - findes kun omtalt i Bekkers Wereld ~lib. IV Cap. - XXVIII~.]. - - Samme Bog. ~Lugd. Bat.~ 1693 hos H. a Damme. - - Samme Bog. ~Lipsiæ.~ 1695, hos Melch. Lieben. - - Samme Bog. 2den Udg. ~Lips.~ 1695 hos Samme. - - -_Tyske Oversættelser:_ - - Das geängstigte Köge. Durch M. I. I. F. -- - Leipzig. 1695. - - Samme Bog. Leipzig. 1696, hos Samme. - - Samme Bog. Leipzig. 1697, hos Samme. - - * * * * * - - -Til Forsvar mod nogle Angreb, der var rettede mod hans Bog, udgav -Brunsmand endvidere: - -En liden kort og enfoldig Erklering om noget Kiøge-Huus-Kaarsis -Historie angaaendis. Kbh. 1700; hos Bockenhoffers Efterlefverske. - -Udførligere Omtale har Bogen fundet hos Bekker paa det ovenfor -citerede Sted; hos Nyrup, almind. Morskabsl. p. 205; i Werlauffs -Antegn. til Holbergs Komedier p. 445 (den nye Udg.), og endelig i -Cabiros udvalgte Feuilletoner. Kbh. 1870. - - * * * * * - -I den nærværende Udgave har jeg udeladt de, Sagen uvedkommende -udenlandske Besættelseshistorier; ligeledes har jeg forandret -Retskrivningen til en nyere uden dog dermed at røre ved selve -Sætningsbygningen. Da Bogen egenlig kun har Værd og Betydning ved sit -Indhold og da den gamle Retskrivning vilde forvilde de fleste Læsere, -saa antager jeg ikke, at der kan indvendes noget imod det skete. - - - - -Samtykke til Trykken. - - -Denne Historie, som hæderlig og høilærd Mand, Magister Johan -Brunsmand, ~illustris scholæ Herlovianæ rector~, haver sammensanket -og opsat om et forfærdeligt Hus-Kors, af Dievelen tvende Egtefolk i -Kiøge paaført, efter sandfærdige Beretninger og Akter, som med -Tingrettens Protokoller og Bøger sammesteds klarligen bevises, haver -jeg igiennem læst, og intet derudi befundet, som kan være imod Guds -Ord, men heller det som læres udi de hellige Skrifter om Dievelen og -hans onde Gierninger ved saadanne og andre Exempler klarligen at -stadfæstes, hvilket de vantro kan tiene til bedre Eftertanke, naar de -saadanne Historiers visse Omstændigheder ret igiennemsee og deraf -eragte, sig endog ved synlig Forfarenhed at kunne ledes til den -Sandhed, som de hellige Historier derom medføre. Aar 1674. - - Janus Birckerodius. - ~S. S. Th. P. P.~ - - - - -Indgangen til Historien om det Hus-Kors i Kiøge. - - -Den onde Aand Satan, der gaaer omkring som en brølende Løve og søger, -hvem han kan opsluge, plager os arme Mennesker i mangfoldige Maader. -I somme sætter han an paa Siælen, den enten ved Angst og Banghed -piner eller ved Vantro og Ugudelighed ganske støder og dræber og ved -alt aandeligt Liv aldeles skiller. Saa som han giør ved alle -ugudelige, hvilke han holder fangne efter hans egen Villie. Og dette -praktiserer det menneskelige Kiøns afsagte Fiende ved de fleste. -Derfor kaldes han i Aabenbaringens tolvte Kapitel den gamle Drage og -Satanas, som forfører den ganske Verden. Nogle plager han og -legemlig, saa som den fromme og taalmodige Hiob, der han fik Lov af -Gud ikke alleneste over hans Børn, Gods og Hiem, men endogsaa over -hans eget Legeme. Saadan Dievelens Tyranni er og andre Tider -fornummet. Iblandt andre Exempler er dette efterfølgende passeret -udi en Mands Hus i Kiøge ved Navn Hans Bartskiær, hvor denne onde -Giæst efter Guds Tilladelse paa syv Aars Tid forfærdeligen har raset -og de fattige Folk pint og plaget. Hvilket Kvinden i Huset, Anna, -skriftligen har berettet. - -Og ville vi nu strax hendes egne Ord om dette altsammen høre, som ere -i et eget lille Skrift, kaldet nu almindeligen Hus-Kors, af hende -forfattede. I hvilke Ord, eftersom de ere af en Kvindesperson -skrevne, man faar dermed lade sig nøie, at Sagen er sandfærdig -beskreven, og ikke see enten efter sirlig Orden eller høie Ord og -Tale; i Synderlighed efterdi og Sandheds bedste Klædning er -Enfoldighed. Man kan ikkeheller vente, at der i altsammen det -indeholdes, som passeret er, fornemmeligen efterdi det varede i syv -samfulde Aar og ikke derfor muligt var, af hende alt befattes kunde; -desligeste er og denne Beretning ikke strax antegnet, men først nogle -Aar efter at alting var passeret. - -Der findes og Beretninger om samme Sag som af andre skrevne ere; men -de ere forfattede efter de Ord, som af Kvinden hørte ere eller -uddragne af denne og derfor ikke nær af den Værd, som hendes egen -Tale: - - Af Kilden selv man tryggest Vand kan hente, - Thi det, som renest er, er der at vente. - -~item~: - - Det flyvend' Rygte gaar, fra Mand til Mand det vanker; - Hos dig det noget faar, hos Nabo noget sanker. -- - -Men førend vi komme saa vidt, ville vi høre Borgemester og Raads i -Kiøge deres Attest og Vidnesbyrd om samme Kvindens Skrift, som lyder -Ord fra Ord som følger: - - #Christen Caspersøn og Rasmus Skiøler, Borgemester udi Kiøge, og - Jacob Pomeyer, Raadmand ibidem, kiendes og giøre vitterligt:# - -At eftersom Mag. Johan Brunsmand, ~rector scholæ~ paa Herlufsholm har -ladet for os andrage, at han haver isinde til Trykken at forfremme en -Historie om et svart Huskors, som for nogen rum Tid siden er passeret -her i Kiøge i en Mands Hus ved Navn Hans Bartskiær eller Hans -Kræmmer, som nu for mange Aar siden er død, og var paa de Tider -Borger og Indvaaner her i Byen: og det Fornemste af Historien -befattes i et Skrift kaldet Huskors, og af bemeldte Hans Kræmmers -Kvinde Anna, som og for mange Aar siden død er, i Pennen er -forfattet: og haver af os været begiærende, vi ville vor Guds Sanding -derom sige, hvad vi derom vide, nemlig om det skal være Sanden, som i -samme Skrift derom berettes, saa at man ikke har at befrygte sig for -nogen Bedrag derudi: saa kan vi intet andet dertil svare, end at vi -intet andet vide, end det jo er Sanden, har og af vore Forfædre hørt -saa at være passeret, desligeste befinde i Tingbøgerne paa de Tider -antegnet meget om samme Handel til Tinge vidnet, som vilde falde -langt at opregne; hvilke Tingbøger Mag. Johan Brunsmand have været -overleverede, deraf at kolligere, hvis passeret er. Derfor ikke andet -vide og fornemme end det jo saa er i al Sandhed. - - #Actum# Kiøge den 14 Januarii Anno 1674. - - Christen Caspersen. Rasmus Skiøler. - Jacob Pomeyer. - - - - -Følger Kvindens Skrift, kaldet Huskors. - - -Første Kapitel. - -Det første vi fornam Forfærdelse i vort Hus, var en Nat, som min -salige Husbonde Hans Bartskiær og jeg laa i vor Seng; da kom der -under vores Hoved som en Høne, der klukker sine Kyllinger tilsammen. -Hvoraf vi bleve ganske forfærdede og rædde, og vidste ikke hvad vi -skulde tænke, og beklagede os for Godtfolk. Somme sagde, det skulde -være en Hugorm. Saa toge vi lange Stænger og kastede Halmen op i -Sengen. Men vi fornam intet. Noget derefter om en Aftens Tid imellem -ni og ti, der jeg vilde trine udaf Døren i Gaarden, kom der en -forfærdelig Skrubtudse gaaende fra vor Port paa to høie, smalle Been -som en Høne, og var ganske forskrækkelig til at see paa. Jeg løb -hastig ind og raabte vore Folk ud, at de skulde see det underlige -Syn, men der de kom ud, forsvandt det. - -Om Natten derefter kom et stort Skrig paa det mindste Barn. Saa -kaldte vi den ene Pige op at tænde et Lys. Hun blev længe ude. Der -hun kom ind, saae hun ganske forfærdelig ud og var slet forvendt. Vi -spurgte, hvorledes det var fat med hende. Hun svarede, at der var -ondt hos hende. Og blev derpaa saa meget syg, at vi paa et halvt Aars -Tid maatte holde en Pige til hende, som maatte bære hende ud og ind. -Dog blev hun ved Guds Hielp omsider tilpas igjen. - -Der dette var skeet, begav det sig, at vor liden Datter, som var ved -otte Aar gammel, der hun om en Aften gik og legte paa Gulvet, kom hun -grædende til hendes Fader og mig og sagde, at hun ikke turde blive i -Stuen for den store Mand, der kommer til hende om Aftenen. Thi, sagde -hun, naar det begynder at mørkes, saa kommer der en stor Karl til -mig og haver herlige Klæder paa og en Kappe med et Fløyels Opslag og -haver to store Knebelbarte og to store slemme Øine; jeg er saa ræd -for ham! -- Vi toge det ikke for andet end for Skrømt. Men om Aftenen -derefter, der hun skulde gaa iseng, græd hun bitterligen og sagde, at -hun turde ikke ligge i Kammeret; thi, sagde hun, imorgen naar min -Fader gaar fra mig, saa kommer den store Karl til mig og tager mig -bort. Saa snibbede vi ad hende og lagde hende i Sengen. Om Morgenen -derefter, som hendes Fader stod op fra hende, begyndte hun -hierteligen at græde og skrige. Der vi kom ind til hende, var hun -ganske forvendt. Gud veed da, hvad Sorrig vi fik, at vi saae saadan -Ynk paa vort kiære Barn og ikke vilde tro hende, den Tid hun -beklagede sig for os. Hvad vi gav hende i tre Nætter og Dage, det gik -altsammen ud af hendes Mundviger igien. Men vi med alt Folket i Huset -raabte til den alsommægtigste Gud om Hielp og Raad, hvilken ogsaa -som en naadig Fader, der ikke forlader sine Børn, kom os til Hielp, -saa at Barnet blev saa smukt igien, at der kiendtes intet ondt paa -hende. - - -Andet Kapitel. - -Noget derefter reiste salig Hans Bartskiær til Tyskland. Fiorten Dage -derefter kom en stor Rædsel i Huset, og hvor vi kom, da var det fælt. -Nu havde vi en liden Dreng hos os, som var ved tolv Aar gammel, og -var samme Dreng salig Hanses Morbrors Søn. Som han om Aftenen skulde -gaa tilsengs, begyndte han at klage sig og græde. Og sagde, at han -ikke turde ligge paa Loftet, thi der var saa meget ondt hos ham. Saa -lagde jeg ham i vort eget Kammer. Der han nu havde lagt sig, begyndte -han lidet derefter ynkeligen at skrige og give sig. Vi løbe -hasteligen til ham; da rystede alle fire Sengestolpene med ham, og -hans Øine stode, ligesom de kunde været opspilede, og ingen kunde -lukke dem sammen. Og hans Mund var saa haardt sammenknyttet, at -ingen kunde vriste den op. Som vi nu længe havde staaet over ham, kom -han til sit Maal igjen og kaldte. Vi spurgte ham ad, hvor det var fat -med ham. Han svarede: Det maa Gud vide; jeg veed det ikke. Der vi nu -havde vaaget over ham indtil Klokken var to om Natten, faldt han i -Søvn og sov til om Morgenen Klokken var ti. Der han stod op, saae han -saa fælt ud, at man maatte ræddes for ham. - -Om Aftenen, som vi fik Nadvere, stod han tilbords og skulde faa sig -Mad. Da sagde jeg til ham: Jacob, faa dig Mad og gak i din Seng og -læg dig og befal dig Gud i Vold. Vil du saa begynde, som du giorde i -Nat, da forfærder du os allesammen, saa vi maa løbe ud af Huset. -- -Som jeg det sagde, sloges Stuedøren og Stegersdøren paa Væg. Og blev -han hasteligen henrykt fra Bordet hen udi Gaarden og blev opdragen -halvanden Alen fra Jorden. Og hængte saa i Veiret med oprakte Arme, -aabne Øine og sammenknyttet Mund. Hans Hage sprang op og ned, ligesom -han skulde have mistet den. Vi toge paa begge hans Been og Axler og -droge af største Magt og vilde have ham til Jorden. Men vi kunde dog -ikke rokke ham nogensteds. Saa faldt vi da alle paa Knæ i Gaarden og -raabte til den evige Gud, at han vilde tænke paa Naade og -Barmhiertighed. Som vi nu havde giort vor Bøn til Gud, blev han løs -og kom paa Jorden at staa, men hans Mund var endnu sammenknyttet, og -kunde han slet intet tale. Saa toge vi en Sølvskee med et slet Skaft -og vristede Munden op; saa sukkede han og hans Tunge løsnedes og kom -til sit Maal igien. Vi spurgte ham ad, hvor det var med ham. Da -svarede han og sagde: Jeg haaber til Gud, det bliver nu godt. Thi den -Tid i faldt paa Knæ i Gaarden, da veg han bort og foer af Brønden paa -Vedhammeren. - -Jeg spurgte ham, hvad det var, der veg bort. Han svarede, at det var -Satan. Da bleve vi ganske forfærdede, at saadan en Giæst var kommen -til os. Jeg spurgte ham videre ad, om han ikke havde besvoret sig med -ham. Da svarede han mig, græd hiertelig og sagde: Kiære Moder, i -haver stor Synd, at i tænker mig dertil; mine kiære Forældre have -ikke dertil optugtet mig. Som han det sagde, kom der et stort Bulder -i Gaarden, ligesom det havde været en Røst, hvilken dog ingen kunde -forstaa. Men Drengen sagde, han talte med ham. I det samme kom der en -gloende Ild og skiød sig fra den ene Side af Gaarden til den anden. -Da sagde Drengen, at den onde Fjende skiød Ild af sin Hals. Saa fik -vi ham ind i Stuen og læste for ham indtil Klokken var to om -Morgenen. Da kom han i Rolighed indtil Klokken var elleve om Dagen. - -Derefter kom han atter til ham; og blev det saa Dag fra Dag jo -længere jo større Forfærdelse udi det ganske Huus. Her giver jeg -enhver ærlig Mand og Kvinde at betænke mine Vilkaar, hvordan de -haver været. Jeg med mine smaa Børn maatte stedse leve i stor Frygt -og Rædsel; min salig Mand var ikke hiemme, men forreist til Tyskland, -og jeg turde ingen lade vide min store Nød, førend han selv kom hiem -igien. - -Ellers sagde Satan til Drengen, at han havde gaaet efter hans -Husbonde i fiorten Aar og ikke maattet for den store Mand (Gud i -Himmelen) gjøre ham noget ondt, fordi han ligger ham i Ørene Dag og -Nat. Men nu haver jeg Lov af den store Mand, at plage dig for ham. -Saa græd han og vænede sig meget og bad Gud bedre sig, at han nogen -Tid skulde have kommet til Danmark i sine Dage. - -Derefter fristede Satan Drengen jo haardere og haardere. Undertiden -korsfæstede han ham, at ingen kunde bøie ham: nedbøiede hans Hoved -til den ene Side og lagde hans Fødder tilsammen, ligesom vor Herre -Christus staar naglet til Korset. Det hvide af hans Øine vendte han -ud, ligesom han havde været død. - - -Tredie kapitel. - -Der salig Hans kom hiem, mødte ham denne sørgelige Tidende. Saa lod -han giøre Bøn paa Prædikestolen i vor egen Kirke, saavelsom i alle -omliggende Kirker paa Landsbyerne. I vort eget Hus holdt vi tre -Søndage Bededage, at ingen maatte æde eller drikke, enten Mennesker -eller Kvæg. - -Der dette skete den første Søndag, og Drengen sad paa en Stol, kom -Satan og hakkede paa Vinduet ligesom med et Næb: hvorfor han skreg og -gav sig ynkelig og sagde, han vilde have ham udaf Vinduet. Og blev -han seet af somme som en Ravn, af somme som en Gaas, og førte et -stort Mørke for Huset. - -Som han nu var fristet en lang Tid og ikke havde sovet en Maaned, kom -han omsider i Søvn. Og der han vaagnede, var han saa smuk, som han -havde intet skadt, og samme ganske Nat var det smukt i Huset, hvor -man kom. - -Om Morgenen sagde han til os: Jeg takker Gud, som haver denne Nat -ved sine hellige Engle mig bevaret og forkyndt mig, at jeg faar -bedre, Gud være lovet! Jeg vil gjerne med Taalmodighed lide, hvad Gud -mig vil paalægge. Jeg veed, det faar en god Ende, og at jeg faar min -Helbred igien. Thi han maa ikke skade nogen Lem paa mig. Da sagde vi -til ham: Det bliver nu godt med dig med Guds Hielp, det skal du -visseligen tro. Nei, sagde han, jeg haver nu Frist for ham idag -indtil i Aften Klokken er elleve; saa kommer han igien og plager mig -en Tid lang. Men det bliver ikke dermed giort: her bliver alt mere -af. Den gode Gud kan hielpe naadeligen! det vil alt gaa haardere til. -Gud hielpe Moder, den fattige Kvinde, med hendes smaa Børn. - -Om Aftenen, som han havde sagt, kom den onde Giæst igien med stor -Forfærdelse og blev saa hos ham indtil Paaske. Og kunde vi ikke noget -Sted i Huset være fri for Spøgeri. For somme var han at see som en -Præst, saasom det enten kunde have været Hr. Hans Kiuse i Karlslund -eller Hr. Matz i Herfølge. For somme som en Kiøbmand, for somme som -en Hund, for somme som et Svin. Somme blæste han op i Ansigtet og paa -Hænderne, at de hovnede og bleve saa store, at man neppelig dem -kiende kunde. De smaa Børn skrege og græde og gave sig jammerlig, -naar han lod sig see for dem. Vi havde et lidet Drengebarn paa andet -Aar. Det rev ud Haar af sit Hoved og sin Skiorte af sit Liv, og ingen -kunde faa Raad dermed. Og pegede der som Satan stod og raabte: Der! -der! see! see! at det var stor Ynk at see derpaa. - -Men den Dreng, som før er talt om, der fristet blev, naar han fornam, -at den onde Aand skulde komme, bad han, de skulde tage Børnene bort -af Huset og sagde: Ret nu kommer han til mig. - -Engang kom Jakob Meiers Pige ind og havde deres lille Barn med sig, -da bad strax Drengen hende, hun skulde gaa hiem med samme Barn eller -hun foer vist ilde. Men hun vilde ikke. Og blev hun saa opblæst, at -hendes Ansigt og Hænder bleve saa store, at man neppeligen hende -kiende kunde, og saae stor Ynk paa hende; dog fik hun bedre paa -tredie Dag derefter. - -Engang havde vi laant en fattig Kvinde Hus; som vi nu vare gaaede -tilsengs, begyndte hun at raabe og skrige og sagde: Hvor er jeg -kommen her ind? her er en underlig Kompan hos mig, han er ligesom -Simeon Fryndt{3}, og er en stor Forfærdelse hos ham. -- Saadant og -andet raabte hun gruelig og rev sit Haar af sit Hoved. Samme Tid -havde vi en liden hvid Hund, der laa i Stuen; han blev optaget om -Hovedet og slaget op og ned paa Gulvet. Men man kunde ingen see, der -ham havde fat. Der den nu omsider krøb under Bænken at skiule sig, -blev den uddragen igien efter Hovedet og Nederparten slæbte paa -Gulvet. Om Morgenen blev Hunden forbistret, saa at han vilde skamfere -alle, der ind kom, hvorfor vi maatte lade slaa ham ihiel. - - {3} Navnet paa en Borger i Byen. - -En Løverdag, som vi sade og beklagede os, vidste ikke, hvor vi skulde -bære os ad udi dette vort Huskors, da kom Thomes Hiulmand ind at -besøge os. Han blev saa anfægtet, at han sagde: Dersom jeg ikke -tilforn vidste, at Satan var til, da fik jeg det nu at vide. - -Som vi nu atter beklagede os, begyndte Drengen at række sig op i -Sengen, som han laa, og fægtede imod Satan med Guds Ord og sagde: Vig -nu bort du arrige Fiende Satan, som haver saa længe pint mit Legeme. -Nu skal du pines igien i den Sted, som dig er bered i den evige Pine, -som aldrig faar Ende. Tvi vorde dig Satan til evig Tid; du som en Tyv -har stiaalet dig her ind at plage mit Legeme. -- Saa læste han mange -smukke Stykker af den hellige Skrift og af Davids Psalmer og satte -sig paa sine Knæ i Sengen og læste Budordene, Troens Artikler, Fader -Vor, Daabens og Alterens Sakramentes Ord; og ingen han passede paa. -Saa lode vi hente Folk ind, som skulde høre derpaa. Der han nu -skulde skilles fra den onde Fiende, da lagde han sine Hænder sammen, -rakte dem op iveiret og sagde: Ære være Gud, som haver forløst mig -fra Satan. -- Saa vendte han sig om til den ene Side, kyssede sin -Haand og gav den fra sig og sagde: Vær nu velkommen, du sande Guds -Engel, som staar hos Guds høire Haand. Vig ikke bort fra mig, bliv -hos mig enten jeg far tillands eller vands; med mange andre Ord, som -paa den Tid blev talet. Kyssede saa atter paa Haanden, rakte hende -fra sig og lagde sig ned i Sengen under Klæderne, at vi intet saae af -ham uden Kronen af Hovedet. Og da hørte vi ligesom et lidet Barn med -klein Røst havde sunget: Ære være Gud i det høie, Fred paa Jorden og -i Menneskene en Velbehagelighed. - -Saa kastede han Klæderne af sig og stod op af Sengen, som han intet -havde skadet. Tilforn kunde han intet, uden vi skulde hielpe ham og -var saa kroget, at hans Ansigt bøiedes ned til Jorden, og man ikke -kunde rette ham op. Men efter den Tid blev han karsk og sund igien. -Da bleve vi meget glade og tænkte, at alting var nu bleven godt. -Hvorfor vi lod ogsaa takke i Kirken. - - -Fierde Kapitel. - -Men nu kom den allermægtigste Gud, hvis Raad og Villie er -urandsagelig, og tilstædte endnu større Hiertesorg at komme os paa. -Thi efter at det var blevet godt med Drengen, blev min kiære Husbonde -anfægtet Nat og Dag, saa ingen kan det tro eller tænke, uden jeg, som -var ham næst; og dette varede hver Dag fra elleve til to Eftermiddag, -desligeste om Natten fra elleve til to. - -Det første vi paany fornam noget i Huset, var en Søndag under -Høimesse, og var jeg selv hiemme hos et af vore Børn, som var sygt. -Som vi nu alle vare i Stuen, kom os saadan en Rædsel paa, og der blev -saa grumt i Huset, at vi allesammen faldt ned, somme paa Bænke, somme -paa Gulvet, som døde Mennesker. Men Gud kom os til Hielp, at vi kom -til os igien. Vi faldt paa Knæ og giorde vor Bøn til den gode Gud; -saa blev det godt, og det onde forsvandt. Om anden Dagen derefter -skulde vor Pige Anna gaa paa Loftet. Der hun kom ned igien, var hun -ganske forfærdet og sagde, der var en underlig Kompan paa Loftet -skabt som en Abe. - -Anden Dagen derefter gik vores yngste Datter ved Navn Lisabeth paa -Loftet og skulde hente sig Pennefiedre, som hun skulde have med sig i -Skole. Der hun nu kom derop, gav hun et stort Skrig af sig. Vi løbe -hastelig op til hende. Da klagede hun sig, græd og sagde: Den slemme -Kompan er nu kommen igien, han havde fat i min Trøie og sagde, at han -skulde have mig; han var saa slem og havde to Øine som to Brikker, og -hans Fødder vare som Hønsekløer. Den Tid vi kom ned med hende, gik -jeg ind til hendes Fader og gav ham det tilkiende. Hvoraf han blev -meget bedrøvet. Og derforuden havde han gaaet udi tre Uger meget -selsom og underlig, og ingen vilde han lade vide, hvad ham skadte. -Dog blev det Dag fra Dag værre med ham; ja, det blev saa fælt i det -ganske Hus, som tilforn ikke havde været. - -Saa bad jeg ham, han dog for Guds Skyld vilde sige mig, hvad ham -skadte, og hvor det var med ham. I det samme segnede han ned paa -Bænken, som han sad, og besvimede. Der han nu kom til sig igien, -sagde han: Gud, som er en naadig Fader og altid hielper sine Børn, -som af Hiertet raabe til ham, han tænke paa Naade og Barmhiertighed -og hjelpe os med vore smaa Børn! Jeg fristes saa hart af den arrige -Fiende Satan, som lægger sig omborde med mig Dag og Nat, at mig synes -Himmelens og Jordens Tynge ligger paa mig. Du haver ikke længe Mand i -mig, og dine Børn blive snart faderløse. Den gode Gud, som haver -lovet at være Enkers og faderløses Forsvar, han hielpe eder. -- Saa -blev han Dag fra Dag jo mere og mere anfægtet, og bekiendte han, at -den onde Fiende laa hver Dag fra Klokken elleve til to paa hans Ryg -som en stor Kornsæk. Og var han og ellers knyttet undertiden i hans -Side som et Hønseæg. Han sagde til mig: Du veed ikke andet, end du -haver Gud og din kiære Husbonde hos dig, da haver du Satan hos dig. -Gud forløse mig og det ganske Hus. - -Derpaa var jeg begiærende, at der maatte giøres Bøn i Kirken af -Prædikestolen baade i vor By, saavelsom i Landsbyerne deromkring. Jeg -agede selv hen til Hr. Jakob i Norderup og bad, han vilde giøre Bøn -for os og skrive hen til andre Præster, de vilde giøre det samme. Der -jeg nu skulde tilbage igien og kom i Skoven, da blev Vognen saa tung, -at Hestene neppe kunde drage afsted, og var dog intet til Læs uden -Vognmanden og jeg. Den Tid vi agede fra Hr. Jakob var Klokken to -Eftermiddag, der vi kom i Vesterstrædet, slog Klokken et om Natten. I -det samme begyndte Træerne i Haven at knage, og kom os saadan Rædsel -paa, saa vi troede ikke at komme derfra med Livet. Thi der blev -opreist for os et stort, grueligt Tingest høit op i Veiret som et -stort Taarn, som flyttede sig og havde en skrækkelig Røst. Dog kunde -vi ingen Ord forstaa. Da raabte vi til Gud og sang: Vor Gud han er -saa fast en Borg, etc. Dermed kom vi Gud skee Lov derfra. - -Som jeg nu kom hiem, gik jeg i Seng og lagde min høire Arm over mit -Hoved. Og idet jeg faldt isøvn, kom en forfærdelig Rotte og fik min -ene Finger i sin Mund. Jeg raabte og skreg og drog af min største -Magt vel et halvt Kvarter. Min salig Husbonde bad mig være tilfreds -og sagde: Han maa dog intet ondt giøre dig. -- Mig syntes ligesom min -Finger skulde været af Leddet. Men der jeg kom tilrette igien, da var -den hverken brun eller blaa, ei heller hoven, og ingen kunde see, at -den skadte noget. Dog kunde jeg ikke røre den i en Maaned derefter. - -Anden Nat derefter, som vi laa i Sengen, kom os saadan en Hede paa, -som vi skulde brænde op i Sengen, og som det havde været en stor -Torden-Hede; saa havde vi ingen Ro den ganske Nat. Om Morgenen vi -stod op, bleve vi var, at under os paa Lagenet og Sengedynen fra -Hovedet ned til Fødderne var ligesom det var overstrøet med store -Rotteskarn og alt to og to tilsammen, ligesom de havde hængt i en -Traad, og saa mangfoldig, at man neppe kunde see det underste Lagen -derfor. Hvilket og Naboerne saae med stor Forundring. Anden Dagen -derefter blev min salig Mand saa hart anfægtet, at han ingen Ro faa -kunde. Ingeborg Meiers besøgte os paa samme Tid, og som hun kom ind i -Stuen, hørte hun en stor Latter og saae ingen. Der hun turde ikke -længer være inde og var bortgangen, blev min salig Mand atter saa -hart anfægtet, at han daanede paa Bænken, som han sad. Der han nu kom -noget tilrette igien, fik jeg ham i Seng. Saa tog jeg Børnene og -Folkene til mig og satte os uden for Døren i Bislaget, paa det han -kunde faa nogen Rolighed og komme isøvn. - -Som vi havde siddet nu ved en Time, bad jeg min ene Pige Johanne gaa -ind saa sagtelig og høre om han sov. Hun kom igien og sagde, at han -sov; thi hun kunde ikke høre ham. Derpaa sad vi endda noget, indtil -Klokken var ni, thi det var om Sommeren. Der vi nu kom ind, og jeg -vilde gaa iseng til ham: borte var han. Gud veed da, hvad mit Hierte -var. Vi ledte allevegne, og ingensteds vi kunde finde ham indtil -længe derefter, da kom vi paa et lidet Kammer; der laa han og gav sig -saare. Og holdt det saa paa samme Sted den ganske Nat med stor Jammer -og Uro. Ligesaa anden Nat paa en liden Sal, saa tredie Nat i Stuen og -fierde Nat i Sengekammeret. - -Som vi der laa begge sammen i Sengen, kom der en forfærdelig Rotte -springende op i Sengen og løb paa alle fire Sengestolper, og omsider -hen under hans Hoved og løftede to Puder og Hoveddyner og en -Sengedyne op, tog et Stykke bort af den underste Sengedyne, saa stort -som et Spunds paa en Tønde, saa at Fieren fløi op i Sengen og omkring -i Sengekammeret. Den Forfærdelse glemmer jeg aldrig. Da sagde den -salig Mand: Far nu bort, du fordømte Aand, til den Sted, som du est -kommen fra, til den evige Død, som dig og dine er beredt til evig -Tid. Ære være Gud, som mig haver forløst! Der haver du alt det du -haver vundet. -- Saa blev han fri efter den Dag og ikke mere fristet. - - -Femte Kapitel. - -Der vi nu havde ladet takke paa Prædikestolen og tænkte alting var -godt, saa kommer den almægtige og gode Gud og tilsteder endnu mere -Hiertesorrig. Vi havde en liden Dreng, som var paa niende Aar. Han -blev saa underlig, at vi ikke kunde tænke, hvad ham skadte. Han -sagde, det løb i hans Bug og stak ham. Vi tænkte at det havde været -Skiæver{4}. Hvorfor vi lod ham bade og brugte adskillig Raad dertil, -men det blev jo længer jo værre. Saa sendte vi Bud efter -Bartskiæreren, at han skulde forfare, hvad ham skadte. Han vidste -ingen Raad, men eftersom her paa samme Tid var kommen til Byen en -Doktorske, sagde han, vi skulde høre hendes Betænkning derom. Hende -lod vi ogsaa hente; hun sagde, at han var besat med den onde Aand og -vidste ingen Raad uden en hellig og alvorlig Bøn til Gud i Himmelen. -Gud veed, hvad Sorrig vi da fik, at saadan en Giæst var kommen igien. -Som jeg nu stod i Stuen og dette Barn laa i en Kurveseng, blev Sengen -optagen halvanden Alen fra Jorden og begyndte at springe op og ned. -Jeg løb til salig Hans og kaldte ham ind. Der vi kom ind, var han -tagen af Sengen; han stod paa Hovedet og Benene i Veiret med -udstrakte Arme, og var med stor Nød, at vi kunde faa ham ned i Sengen -igien. Efter den Dag saae vi stor Ynk paa ham. Den onde Aand løb op -og ned i ham som en Gris og reiste hans Bug op, at det var grueligt -at see, skiød Tungen ud af hans Hals og trillede den tilsammen som et -Klæde, og Blodet flød af Munden. Han smadskede i hans Bug som en -Gris og knytted hans Lemmer saa hart tilsammen, at fire føre Karle -vare ikke stærke nok til at skille dem fra hinanden. Han galede som -en Hane, giøede som en Hund, førte ham op paa vore Bielker i Stuen, -desligeste paa Vedhammeren i Gaarden. Og naar han havde ført ham -derop, forlod han ham. Saa sad Barnet der og græd og kunde ingensteds -komme. Han kastede ham og over Plankerne ind i Jakob Meiers Gaard. -Han drog hans Øine ind i hans Hoved, desligeste ogsaa hans Kinder, og -giorde ham saa stiv som en Stok, saa at den det ikke vidste, skulde -ikke andet sige, end at det var et Træ. Vi reiste ham op til Væggen. -Der stod han uden al Bevægelse som et Træbillede. Hvo, som ellers -ikke letteligen kunde græde, den maatte jo da græde. - - {4} En Børnesygdom. - -Engang var jeg gaaet i Aftensang. Den Tid jeg kom hiem igien, da var -Stuen fuld af Folk. Og havde han da anfægtet min Moder, at det maatte -sig Gud derover forbarme. Hendes Mund havde han vredet op til den -ene Side, hendes Ben sprang op og ned, at ingen af største Magt kunde -holde dem til Jorden. Der sad den arme Kvinde, græd og jamrede sig, -klagede ynkeligen over mig og sagde, at jeg havde taget hendes Sko af -hendes Fødder og ilde slaget hende. Det kunde intet hielpe, at jeg -sagde nei, og hvad gode Ord jeg gav hende, da hialp det intet. Om -Morgenen derefter lod jeg hente nogle Kvinder, som skulde tale med -hende, men hun blev hart ved de samme Ord. Dog kom hun strax tilrette -igien. Der han nu kom til Drengen igien og talede af hans Mund, sagde -han til salig Hans: Jeg giorde din Kone en stor Harm dermed, at jeg -skabte mig i hendes Lignelse og pinte hendes Moder, at hun ikke andet -vidste, end det var hendes Datter. Hvorfor hun klagede hart over -hende. Der vare og nogle, som troede det var Sanden, at hun slog sin -Moder. Men havde jeg maattet for den store Mand, jeg skulde saa -handlet med hende, at den ganske By skulde have grædt for hende. -- - -Om Aftenen, naar vi sang: Vor Gud han er saa fast en Borg, eller -læste, vrinskede han som en Hest og giorde den allerstørste Spot -deraf, som han kunde; spyttede den salig Mand op i Øinene, at det -flød ned i hans Skiæg og satte dragne Knive for mit Bryst. Naar jeg -bad ham slaa til i Jesu Navn, saa faldt Kniven. Han sagde til salig -Hans: Du maa ligesaa gierne være tilfreds; forhast dig ikke, du faar -mig ikke herud, førend de faa Skam, som mig haver her indført. Den -store Mand vil det saa have. Endog jeg er en løgnagtig Aand, saa maa -jeg alligevel undertiden sige Sanden; thi den store Mand tvinger mig -dertil. Jeg var tilfreds at min Tid var kommen at rømme denne Bolig. -Da sagde salig Hans: Naar kommer den Tid? Da svarede Satan af Barnets -Mund: Det veed vel den store Mand og ikke jeg. Naar han siger: pak -dig, saa maa jeg rømme. - - -Sjette Kapitel. - -Der den salige Mand havde nu udstaaet saadan stor Bedrøvelse og -Fristelse baade paa sit eget Legemes saavelsom ganske Huses Vegne, -saa kom den gode Gud og forløste ham fra al Jammer og Elendighed og -kaldte ham fra denne onde Verden til sit evige Riges Herlighed og -Glæde. - -Men jeg med mine smaa Børn maatte blive her tilbage i den store -Sorrig og havde inden mine lukte Døre den arge Fiende Dag og Nat. Den -alvidende Gud, som ingen Ting er forborgen, allene veed den store -Sorrig jeg maatte lide. Og var Under at høre paa de Ord, som Satan -talede af Barnets Mund. - -Nogen Tid derefter, som min salig Mand var død, skulde jeg age hen -til Haarløv og der kræve nogen Giæld ind hos Præsten sammesteds, Hr. -Samuel. Og Erik Brygger i Vesterstræde kiørte selv for mig. Som vi nu -kom en halv Mil fra Byen, blev jeg saa sælsom, som jeg sad i Vognen, -at jeg havde ingen Ro. Hvorfor jeg maatte staa af og sætte mig ned -paa Jorden. Der jeg nu havde siddet ved et halvt Kvarter, blev jeg -tilpas igien og vilde stige i Vognen; men borte var Mand, Heste og -alting. Jeg kunde see Fugle flyve, men Mand, Heste og Vogn kunde jeg -ikke see. Som jeg nu længe havde gaaet omkring paa Marken og intet -Menneske kunde komme tilords med, og det led hen over Middag, og jeg -saa gik og vænede mig, for jeg vidste ingen Raad ei heller Vei at -komme til, blev jeg henført til et Morads, som var fuldt af mange -smaa Buske. Mig syntes, jeg vilde gaa paa dem og tog mit Forklæde fra -mig og vilde have skaaret det isønder og bundet det tilsammen, at jeg -kunde dermed opkilte mig. Og saa antvordede jeg mine Børn og mit -ganske Hus den evige Gud ivold, thi jeg tænkte aldrig at see dem -mere. Der jeg nu vilde skiære Forklædet isønder til et Kiltebaand, -syntes mig langt borte ligesom der havde været to Krager tilsammen, -hvoraf jeg blev endda mere bedrøvet. Men det var mine Heste, som jeg -omsider med Vognen blev var. I det samme hørte jeg, at Erik kaldte -paa mig, og jeg kaldte igien paa ham, indtil vi kom tilsammen. Og -vare vi begge saa bange, at vi neppe kunde tale. Han sagde, han havde -spurgt om mig, men ingen kunde sige at have seet mig. Saa gik han til -den Mose, jeg vilde gaaet over, og tog et langt Træ og vilde maale, -hvor dybt det var. Men han kunde ikke naa Bunden. Jeg maa vel sige, -at Christus Guds Søn var hos mig og hialp mig. Saa kom vi dog omsider -vel hiem til Huset igien. Men førend vi kom hiem, havde den fule Aand -af Barnets Mund sagt, hvor langt han havde fulgt os, og hvorledes han -vilde have omkommet mig, havde han maattet for den store Mand; men -dog glædede han sig derved, at han havde saa forfærdet os. - - -Syvende Kapitel. - -En liden Tid derefter skulde jeg drage til Kiøbenhavn, og forberørte -Mand, Erik Brygger, kiørte for mig. Da havde den arrige Satan truet, -at han skulde følge mig til Kroen. Som vi nu kom ud ved Ølsemagle ved -Stranden, begyndte Hestene at fnyse, og Vognen løb trindt omkring som -et Hiul, og Klæderne og hvad i Vognen var fløi af den. Jeg havde tre -eller fire Par Høns, som jeg vilde forære bort. De bleve alle løse og -sade paa Marken, dukkede og vare meget rædde. Som vi nu havde samlet -Klæderne og Hønsene op igien og aget et Stenkast bort, blev Erik var, -at han havde tabt sin Sæk, som var noget Havre udi. Der han løb -tilbage at hente den igien, bar han saa tungt paa den, saa ham -syntes, at han aldrig bar saa tung en Byrde. Jeg troer vist, sagde -han, at Dievlen er i Sækken, thi han er saa tung, alligevel her ikke -er uden en Skiæppe Havre udi. - -Han bandt Sækken bag paa Vognen, men som vi havde lidet aget: borte -var hans Sæk igien. Jeg bad ham, at han vilde lade Sækken fare, jeg -vilde gierne betale ham den. Erik svarede, han ikke vilde miste samme -Sæk, thi han havde om Løverdagen tilforn givet fire og tyve Skilling -for den. Saa tog han ham og bandt ham for i Vognen og satte sig selv -derpaa. Men det hialp intet; thi den trimlede imellem hans Ben og -faldt ud paa Jorden. - -I det samme kom en Mand agende; ham bad jeg, han vilde kiøre for i -Veien, jeg vilde betale ham derfor. Hvilket han ogsaa giorde; men det -kunde intet lide dermed. Hvorfor samme Mand drog sin Vei til -Kiøbenhavn. Der han var borte, kom vi til en Bæk, hvor vi bleve -siddende, og Vandet gik ind i Vognen; Hestene kunde ei heller -nogensteds komme. Saa maatte han bære mig og min Datter først til -Land og siden hvad som var paa Vognen og endda have Hielp at han -kunde faa Hestene op og Vognen med. Det holdt os saa, at vi med stor -Møisommelighed kom til Kroen. Siden kom vi ubehindret frem. Der vi -agede fra Kiøge, var Klokken imellem fire og fem om Sommeren aarle om -Morgenen; der vi kom til Kiøbenhavn, slog Klokken syv om Aftenen. Før -jeg kom hiem, havde Satan talt af Barnets Mund og sagt, hvor langt -han havde fulgt os og hvad Skielmeri han havde giort. - - -Ottende Kapitel. - -Saaledes holdt jeg Hus med den arrige Fiende to Aar efter min salig -Mands Død med stor Hiertesorrig. Hvilket den gode Mand, Magister -Niels Glostrup, min Sogneherre, gik til Hierte saavelsom alle andre -mine gode Venner, og kom Mag. Niels tidt og ofte og selv besøgte mit -Hus og talede den onde Fiende til; giorde og Bøn af Prædikestolen for -os. - -Som han kom engang at besøge os, sagde Satan til ham: Maatte jeg for -den store Mand, jeg skulde saa handle med dig, at du skulde faa Skam. -Du beder saa inderlig til den store Mand for dette Barn og det ganske -Hus og piner mig dermed. Idag sad jeg i Sømmen paa din Kiortel, men -den Tid du bad for den lille Dreng, da faldt jeg ned og slog mig et -Fandens Slag, saa jeg fik Skam. Mag. Niels svarede: Du haver Skam -nok, du fordømte Aand. -- Da svarede Satan: Det veed jeg vel selv. -- -Mag. Niels spurgte ham ad: Naar vil du fordømte Aand rømme denne -Bolig, hvor du har stiaalet dig ind, og forlade dette fattige Barn, -som du piner Nat og Dag? -- Den onde Aand svarede af Barnets Mund: -Vil Du have mig herud? -- Dertil svarede Mag. Niels: Den -allermægtigste Gud skal drive dig herud og hen til den Sted, som er -dig bered i den evige Ild. -- Satan svarede: Naar den store Mand -siger: pak dig, saa maa jeg rømme. Saa talede Mag. Niels Latin til -ham. Satan svarede af Spot, at han ikke gad brudt sit Hoved dermed. - -Men han sagde til ham: Maa jeg være din Giæst til Aften, da vil jeg -komme til dig? Da sagde Mag. Niels: Gud skal bevare mig fra dig! -Satan svarede: Jeg kan komme ind der, som et lidet Sandkorn ikke kan -komme igiennem; gak hiem og giv den lille Dreng et Stykke af den -Steg, som din Kone haver paa Ilden. Da svarede Mag. Niels: Gud -forbande dig Satan, du løgnagtige Aand, til evig Tid. Hvad veed du af -den Steg? Det er Sanden, sagde Satan, at jeg er en løgnagtig Aand, -men det er vist, at du haver en Steg paa Ilden. Jeg var i Kiøbenhavn -til dit Bryllup og vilde saa gierne have giort Perlament og sad i -Døren, men jeg maatte ikke for den store Mand. Dog var det nær, at de -havde kommet op at slaas om Dandsen. -- Saadant og andet lod han -høre. - -Men den alsommægtigste Gud, som raader over alting havde dog forbudt -ham at skade noget Ledemod paa dem, som han af Guds Tilladelse havde -plaget og anfægtet. Og der den naadige Gud nu ikke længere vilde -tilstede ham at bruge sin Ondskab imod os, saa maatte han endelig -rømme, og det ganske Hus blev saa rent som det tilforn var. Hvorfor -Guds hellige Navn være lovet, som ikke forlader sine Børn, som af -Hiertet raaber til ham. - -Dette haver jeg skrevet til en Ihukommelse om det min kiære og salige -Husbonde Hans Bartskiær og jeg med vores smaa Børn og ganske Hus have -af Dievelen og hans Lemmer udstaaet. Saa sandt som Gud skal hielpe -mig og er en naadig Gud og jeg et syndigt Menneske, da er dette -forskrevne Sanden. Hvilket ogsaa vitterlig er de hæderlige og -vellærde Mænd Mag. Niels Glostrup, nu Bisp til Opslo, paa den Tid vor -kiære Sognepræst; Hr. Bertel Hansen i Duebrødre; Hr. Peder Mand i -Jersie; Hr. Jakob i Nordrup; Hr. Jesper i Roeskilde; Hr. Lauritz i -Liemark og Hr. Niels i Vallensby; af hvilke nogle leve endnu, nogle -ere hensovede. Hr. Peder Mand af stor Medynk tog Barnet til sig og -havde det hos sig nogle Ugers Tid. Siden jeg blev Enke havde Mag. -Niels Drengen hos sig paa et halvt Aars Tid. Og som han var bleven -tilpas igjen, og de fik deres Løn, som saadant ondt havde kommet -afsted og indført Satan i vort Hus, levede han indtil den store Pest -kom, som var Aar 1620. Saa kom den gode Gud og kaldte ham fra denne -onde Verden af al Jammer og Elendighed til sit evige Rige og -himmelske herlige Glæde. Gud skee Lov og Tak fra nu og til evig Tid. -Amen. - -Hvo som staar, han bede Gud Dag og Nat at han ikke falder. - -Man kan ikke sige, hvad et Menneske kan tilkomme førend man lægger -det i Graven. - - * * * * * - -Hidindtil Kvindens egne Ord, saasom de i de troværdigste Exemplarer -befandtes. I somme af de andre lægges en Drøm til, som ikke er meget -at lide paa, ikke heller hører synderlig til Sagen. Hvilken vi dog -ville her for deres Skyld fremføre, som kunde begiære den at vide, og -hvis den ikke her fandtes, skulde klage, noget var af Historien -borte. Og henføres samme Drøms Beretning til Enden af det tredie -Kapitel og lyder saaledes: - -Søndagen næst efter den Løverdag, som Drengen Jakob blev den onde -Aand kvit, der Folkene kom af Høimesse, kaldte han mig -- (forstaa: -Kvinden i Huset,) -- til sig, bad jeg vilde høre, hvilken Drøm han -havde havt denne Nat. Han sagde: Mig tyktes, at en gammel Mand med en -hvid Kiep i sin Haand kom og tog mig af min Seng og satte mig paa -Marken. Saa tykte mig, at den gode Engel, som havde været hos mig i -min Sygdom, kom og tog mig op og førte mig i Luften. Saa kom den onde -Engel Satan, som og havde været hos mig i min Sygdom og tog mig fra -den gode Engel og førte mig til en stor bred Port, som skulde være -Helvedes Port. Der jeg kom derind, da tykte mig, at der vare mange -grumme og slemme Trolde derinde, og Belsebub sad paa et gloende -Hynde, bunden i en Jernlænke og sad for sig selv allene. Og mig -syntes, sagde han, at der var en lang Skive, derved sade mange slemme -Trolde og havde mange store Bøger og Penne for sig og skrev. Og andre -Trolde, som ikke skulde være saa meget agtede, de stode og tiente de -andre og gjorde Regnskab for hvad de havde giort her i Verden imod -Menneskene, saasom om Mord, Manddrab og anden Ulykke. Saa førte han -mig derfra igien og udi et stort Hus. Derudi stod et langt Trug, -deraf stod en gloende Lue. Derom stode mange Mennesker, som vare -kosteligt klædte. Saa sandt som Gud skal hielpe mig, sagde han, jeg -kiendte de Mennesker deriblandt, som jeg har kiendt her i Verden for -nogle Aar siden. Og idet de stode saa udstafferede, da kom disse -Trolde med gloende Brande og sloge paa disse Mennesker og kastede dem -ned i den gloende Lue, at de skrege meget ynkeligen. Saa førte han -mig derfra og i et stort Hus. Der stode Snedkere og giorde Stole. Jeg -kiendte de Mennesker, hvis Stole Satan viste mig, at de vare nær -færdige. Saa førte han mig derfra til et andet Hus, som var meget -Sølv og Guld udi. Og sagde til mig: Alt dette vil jeg give dig, om du -vil være hos mig. Da tykte mig, at jeg svarede nei. Saa førte han mig -ud af den brede Port igien, og saa kom den gode Engel og tog mig fra -den onde og førte mig udi Luften som tilforn og satte mig paa den -grønne Sted. Saa kom den gamle Mand med sin hvide Kiep og førte mig i -min Seng igien. -- - -Saa vidt Drømmen, hvilken enhver for sit Værd kan skattere. Men at -Kvinden den skulde have skrevet, er hel uvist. Thi baade er der mange -troværdige Exemplarer, i hvilke den ikke findes, saa er der og udi et -af dem disse efterskrevne Ord i fortalevis antegnede: Der ere nogle, -som have denne Historie skreven og noget mere indført, end som den -Dannekvinde selv har optegnet. Men denne nærværende er en rigtig Kopi -af det hun selv med sin egen Haand har skreven. -- Hvoraf er let at -slutte at saadant ikke af Kvinden selv er giort, men snarere af -andre, der have ladet dem forlyste at lægge noget dertil. Og dette -maa saa være om Kvindens egen Beretning. - - - - -Følger: - -Videre Forklaring om samme Sag, til mere Forsikkring derom. - - -Hidindtil om Kvindens egne Ord, hvilke i Førsten ene var agtet til -Trykken at befordres. Men siden er videre Forklaring derom bekommen, -endel af Kiøge Tingbøger, som de fornemme Mænd Mag. Ole Løxdorff, -fordum Sognepræst der i Byen, og Rasmus Christensøn Skiøler, -Borgemester samme Sted, have meddelt at læse og dem derfor bør at -takkes; -- endel af gamle troværdige Folk der i Byen, som derom -vidste at sige. Hvoraf den gode Læser til Underretning skal meddeles -hvad forekommer. - -Og synes det altsammen bedst at kunne afdeles i #Personen#, #Stedet#, -#Tiden#, #Begyndelsen#, #Fremgangen# og #Enden#. - -Belangende #Personen#, denne Handel fornemmeligen angaar, da er -Mandens Navn Hans Bartskiær. Hans Næring var Kiøbmandskab, for hvis -Skyld han og udi Kiøge Tingbøger kaldes gemenligen Hans Kræmmer. Hans -Kvinde og Ægtehustru, som hed Anna, og den forrige Beretning skreven -haver, døde han fra to Aar før dette Hus-Kors fik Ende, efter at han -ved Rettergang tvende Troldkvinder, som hans Hus havde fortryllet, -havde ladet dømme og henrette med Baal og Brand, som de havde -forskyldt. Af hans Børn, som Aar 1674, da denne Bog blev først trykt, -var endda i Live og boede i Kiøge: Lisbet Hans Bukkes, en Enkekvinde -paa halvfiersindstyve Aar, som hun selv sagde for mig, der dette -beretter, og sig at være født Aar 1603, havde i forrige Tider været -Borgemester-Kvinde der i Byen; men var saa kommen tilagters, at hun -levede næsten af Folks Almisse. Hendes Moder, som hun berettede, -havde Hans Bartskiær i sytten Aar. Sad saa Enke i fire Aar. Havde -siden Kort Richter i nitten Aar. -- #Steden# anlangende, da har dette -svare Hus-Kors været i den Hiørnegaard paa Torvet, hvor Nørregade -begynder, i hvilken Aar 1674 boede den gode Mand Jakob Pomeyer, -Raadmand der i Byen, som havde i forrige Tider tient Kort Richter og -vidste meget af denne Handel at sige, hvis Velvillie til at meddele, -hvad ham bevidst var, jeg for mange Stykker i denne Beretning har at -takke. - -#Tiden#, paa hvilken det er begyndt, er omtrent Aar 1608 og 1609; thi -Aar 1612, da det allerede nogle Aar havde varet, lod Hans Bartskiær -søge disse Troldfolk med Lov og Ret, saa de to fornemste af dem samme -Aar bleve brændte. Men han levede ikke længe derefter, og synes han -at være død enten i Enden paa samme Aar eller i Begyndelsen paa det -efterfølgende. Hvorfor han og i Tingbogen Aar 1613 d. 5. Juli nævnes: -salig Hans Kræmmer, saasom han da var død. Men Hus-Korset varede to -Aar efter hans Død, som i Kvindens Beretning staar i Begyndelsen paa -det ottende Kapitel. Og skal derfor uden Tvivl være endt ved Aar -1615. Vor vidtberømte ~Dr.~ Th. Bartholinus, i hans Skrift ~de morbis -biblicis~, melder om noget saadant ved hans Barndomstid i Kiøge -passeret, og at en af Satan paa en underlig Maade er bleven fristet, -saa at han endogsaa undertiden førte ham om i Luften. Og ingen af -Præsterne turde besøge ham, uden han havde levet et ustraffeligt -Levnet. Thi den besatte bebreidede dem, hvad de lønligen havde -beganget. Saa vidt den gode Mands Ord, hvilke han for mig selv -saaledes har forklaret, at han har hørt saadant i hans Barndom for -vist at fortælles. Skal derfor ikke feile meget, at de, det har -berettet, jo har havt Henseende til noget i denne Historie. - -#Begyndelsen# til al den hele Handel er denne, at en Troldkvinde ved -Navn Johanne Thomesis fattede en svar Vrede og Had til Hans -Bartskiær. Hvortil fortælles disse Aarsager, nemlig at bemeldte -Johanne Thomesis, som pleiede i Førsten at have god Kundskab med Hans -Kræmmer og ofte kiøbslaa med ham, blev af en anden Troldkvinde ved -Navn Kirsten Snedkers udlagt for at have Gemenskab med saadanne Folk, -og der det kom i Rygte, vilde han som en Mand, der haver Afsky til -saadant Pak, ikke mere kiendes ved hende, og om han nogen Tid mødte -hende paa Gaden, gik han hende forbi, som han ikke vidste, hvem hun -var. Hvorover hun skal være bleven meget forbittret paa ham, -fornemmeligen for der ogsaa ved samme Tid en Gaard blev tilkiøbs, som -bemeldte Johanne hel gierne vilde have, men Hans Kræmmer fik før ja -paa den og kiøbte den bort for hende. For saadanne og andre Aarsagers -Skyld fatter hun, som sagt er, saadan Had til ham og derfor med andre -Troldfolk, som hun dertil brugte, lagde sig efter at fortrylle ham og -hans Hus. Og har saa opmanet Dievlen til at føre den ind i hans -Gaard. Hvilket efter deres egen Bekiendelse til Tinge skal være skeet -to Gange: den ene Gang i Johanne Thomesis egen Gaard, hvorom i -Tingbogen findes d. 14. Juni og 5. Juli 1613 antegnet, at en af dem -ved Navn Annike Christoffers Datter har bekiendt og derpaa gaaet -tildøde, at de havde været tilsammen i Johanne Thomesis Gaard og ved -hendes Brønd opmanet Dievelen, saa den er opkommen i en brun, -stakket-stiertet Rottes Lignelse. Den anden Gang uden for Byen ved en -Bæk, som ligger strax udenfor Broporten paa den høire Haand, [naar] -man kommer ud af Byen og kaldes Banghors-Bæk. Der har de slemme -Mennesker ladet sig finde tilsammen at mane den onde Aand. Derom -findes i Tingbogen antegnet den 11. September 1612, at en af dem ved -Navn Kirsten Lauritzdatter, som havde tient Johanne Thomesis og blev -samme Dag dømt fra sit Liv, bekiendte, hun havde hørt af samme -Johanne Thomesis, at baade hun selv og en anden Troldkvinde ved Navn -Mette Banghors, samt andre, som vare udlagte, vare med at opmane den -onde af Bækken og førte ham i Hans Kræmmers Hus. - -Videre berettes, at der de manede den onde, har han i Førsten stillet -sig som han nødig vilde komme og abet dem med dette Giensvar, at han -havde Horn paa Hovedet, men de ikke, derfor vilde han ikke komme; -hvorpaa den slemme Mette Banghors har hentet en Gryde, sat den paa -sit Hovede og sagt til den onde, han skulde herop, thi havde han to -Horn, saa havde hun tre. Derpaa skal han være opkommen i en Rottes -Lignelse og i saadant Gestalt paa en Søndag ad Aften i Hans -Bartskiærs Hus indført. - -Derpaa er det onde begyndt at tee sig i de fromme Folks Hus og faaet -saa sin #Fremgang#, hvilket, hvor det er passeret, i det forrige -Skrift med Kvindens egne Ord fortælles. Hvortil man kan lægge dette, -som i Tingbogen findes antegnet d. 5. Oktober 1612, at fire -Dannekvinder, hvis Navne der opregnes, have med Ed vundet, de havde -været i Hans Kræmmers Hus d. 22. Sept. næst forleden og der seet, -hvorledes Drengen, som sagdes at være besat, sprang af Sengen op paa -Bordet og fra Bordet op under Bielkerne og hængte sig ved Benene som -en Kat. Tilmed at den onde sagde af Barnets Mund: Han hed Pibere. -Item Mette Gaardløs, og at hans Frue hed Mette Banghors, med mange -flere og slemme Ord, som ikke er fornøden at omtale. Saavidt -Tingbogen. - -Anlangende #Enden# og #Udgangen#, da foruden det i Kvindens egen -Relation fortælles, er dertil at henføre, hvorledes disse -Umennesker, (at jeg saa skal tale) som det onde med Trolddom i -Mandens Hus indført have, ere omsider en efter anden aabenbarede, -fast tagne og med Lov og Ret til Baal og Brand forfulgte. Den første -af dem skal være en Boel Peders i Eghøi, om hvilken der fandtes -skreven i et Exemplar af Hus-Korset, at samme Boel Peders med sin -Datter er bleven brændt og har udlagt det andet Selskab. Saa meldes -og i Tingbogen d. 24. August 1612 at denne Boel Peders har været deri -delagtig. - -Den, dernæst blev fasttagen, var bemeldte Johanne Thomesis. Og er hun -bleven røbet ikke alleneste af den Boel Peders, men endogsaa af en -Taterkvinde. Hvorom der staar i Kiøge Tingbog skreven d. 22. Juni -1612, at for fire Aar tilforn er en Taterkvinde ved Traminde ved -Lybek kommen til Hans Kræmmers Tiener Jakob, som fra Kiøge paa sin -Husbondes Hans Kræmmers Ærinde did var forseilet. Denne Kvinde har -sagt ham alt det ham i Hans Kræmmers Hus var vederfaren. Desligeste -at Johanne Thomesis havde ført Dievelen ind i samme Hans Kræmmers Hus -og giort det, for han havde kiøbt Gaarden fra hendes Husbonde. -- Saa -vidt af Tingbogen. - -Ellers berettes der, at saa ofte samme ugudelige Menneske gik Hans -Kræmmers Vindue forbi, raabte den onde Aand af Drengens Mund, han -havde besat: Der gaar min Frue, der gaar min Frue. Desligeste stod -der i et Exemplar af Hus-Korset skreven, at Satan raabte af Barnets -Mund i Hans Kræmmers Hus: Lader mig faa min Frue, Johanne Thomesis i -Byesgaard, brændt. Over hvilket og andet deslige hun kom i stor -Mistanke, fornemmeligen for hun og tilforn for Trolddom og Gemenskab -med Troldfolk var berygtet. - -Men eftersom hun var af Formue, turde ingen vel lægge hende det til, -førend der blev forhvervet Kongebrev, hun skulde paa saadant Rygte -gaa i Kiælderen. - -Derpaa blev hun sat ungefær først i Mai 1612, og strax d. 8. Juni er -der sexten Nævningsmænd tilnævnet, som skulde forfare i Sagen. Hvorom -saaledes læses i Tingbogen paa samme Dag at være passeret: Matz -Jensen, Borger her i Kiøge, paa Hans Kræmmers Vegne med Fuldmagt, som -idag inden Tinge blev læst og paaskreven, opkrævede Nævningsmænd, som -skulde granske, udlede og udi ret Sandhed forfare om Johanne -Andersdatter her i Kiøge, boende i Byesgaard, kan findes udi -Trolddoms Konst skyldig at være og med Trolddom haver medværet at -opmane Dievelen og indført udi Hans Kræmmers Hus her i Kiøge, som -legemlig kan have besat hans Dreng, den ene efter den anden, som hun -er besigtet for, og offentlig for Dom og Retssag given, saa hun -derfor bør at lide etc. Saa vidt af Tingbogen, hvori siden opregnes -sexten Mænd ved Navn, som dertil paa samme Tid ere forordnede. Og -staar videre: At de inden Tinge derom skal giøre deres Afsigt til -Laugetid efter Recessen, som de for Gud allermægtigste og Menneskene -ville ansvare. - -Siden fremføres Vidnesbyrd imod hende, hvilket skete d. 22. Juni og -6. Juli. Iblandt dem var dette, som Taterkvinden til Hans Kræmmers -Tiener havde sagt til Traminde og tilforn er fremført. Derforuden at -hun har lovet adskillige ondt, og de havde saa faaet. Saa ogsaa at -hun i Byfogdens Hus har engang falden paa Knæ for Hans Kræmmer, som -da var kommen derind, og bedt, han hende vilde benaade. Ydermere at -en Aften har en Kvinde ved Navn Anna Simonsdatter staaet ved -Fængselsdøren og hørt, at Johanne talte høit derinde, klagede sig og -sagde: Du har forført mig fra mit Gods og Biergning og ført mig i -dette skidne sorte Hul. Tvi vorde dig, jeg vil intet have med dig at -giøre; Mag. Laurs skal vel forsvare mig. Disse ere hendes Ord. Den -Mag. Laurs, hun ommelder, skal være Præsten i Byen paa de Tider, -efter hvilken kort derefter kom Mag. Niels Glostrup at være Præst der -samme Sted. End er der vidnet hende paa, at hun kort før denne Tid -har staaet i Døren til Kirsten Snedkers (som før disse Tider, der hun -for Retten blev tiltalt, udlagde denne Johanne Thomesis), og der -denne Kirsten beklagede sig for Johanne og sagde: Jeg er saa meget -bange, at jeg veed ret aldrig, hvort jeg vil; jeg tænker, jeg vil -rømme min Kaas, eller jeg bliver sat. Da sagde Johanne: Hvad i giør, -da rømmer ikke. Dersom i det giør, da tager i Sagen med eder. Bliver -i sat og bliver hart ved nei, da kan de ikke komme længer med eder. - -Omsider har hun og selv bekiendt, at hun i al den Tid hun sad i -Kiælderen intet aad. Derfor staar der, at d. 18. Juni har hun sagt -for Retten, at siden hun i Kiælderen er kommen at sidde, da haver hun -ikke ædt nogen Smule Brød eller nogen Mad, dog hende haver hver Dag -været buden baade Mad og Øl i timelig Tid, og det som godt er. -Desligeste staar der d. 7. Juli antegnet: Johanne Thomesis bekiender -endnu som tilforn, at nu paa ottende Uge hun haver siddet i Fængsel, -haver hun ikke ædt nogen Krumme Brød eller anden Mad i hendes Liv. Og -som hun blev tilspurgt, om hun ikke desimidlertid har havt sit -legemlige Behov, vilde hun slet intet svare dertil, enten ja eller -nei. Tilmed at hendes Mand, Jens Nielsen, havde bekiendt, at: Ihvor -længe hun sidder, da æder hun intet af Hans Kræmmers Mad, om hun end -sad et halvt Aar. Men dersom jeg eller hendes Børn maatte give hende -af vor egen Mad, da skulde hun vel æde strax. - -Saa vidt af Tingbogen. Men at hun ganske intet vilde æde af den Mad, -hende blev tilbaaren, skete, som Folk berette og Udgangen lærer, -deraf, at Dievelen hende havde indbildt, Folk skulde deraf tænke, hun -var uskyldig. Hvorfor hun og siges at have sagt, hendes Gud skulde -vel opholde hende, alligevel hun intet aad, og derved vise, hun -usandfærdig for saadan Gierning var beskyldt. Ikke desmindre, som -godt Folk i Kiøge, der levede paa den Tid dette Skrift blev trykt af -Førsten, vidste at sige, blev der imidlertid allevegne i Byen Stege -og anden Mad borte. Og det saaledes, at ingen kunde vide, hvor de -skulde være henkommen. Blandt andet er det synderligt som fortælles -om en fornem Mand, hvis Navn vi ville forbigaa, der engang havde -budet adskillige godt Folk til Giæst, hvilke han blandt andre Retter -vilde foresætte en hel skiøn Kalkunshane. Denne bliver, idet der -rettes an i Kiøkkenet, mellem Folkenes Hænder borte, hvoraf bliver -en stor Forundring, som omsider gik derud oppaa, at en af Pigerne fik -Hug derfor. Imidlertid begynder den onde Fiende i Hans Kræmmers Hus -udi den besatte Dreng overlydt at lee og sagde, han lo ad det Pigen -fik Hug for den Steg, hans Frue i Kiælderen med sine Tænder slider. -Dette kommer for Øvrigheden, som strax lader visitere og befinder saa -at være, som den onde sagt havde. Saaledes kunde troværdige Folk -derom berette. Skal udentvivl i Pennen have været forfattet i nogen -af de skriftlige Vidnesbyrd om samme Sag, som d. 22. Juni vel meldes -at være for Retten læst og paaskreven, men dog nu ingensteds fandtes. -Og vare disse først nogle Præstemænds Vidnesbyrd, nemlig -Herreds-Provstens, Mag. Clauses i Herfølge, Hr. Knud Koldings i -Roeskild, Hr. Peders i Ringsted. Dernæst et Bevis, som en Soldat ved -Navn Georgius Subbert, som laa udi Hans Kræmmers Hus, havde givet -beskreven. For det tredie Steen Hansens skriftlige Vidnesbyrd. -Dernæst Falkvord Pundførs Vidnesbyrd. Og for det sidste Christen -Povelsøns Vidnesbyrd. - -Ellers blev og samme 22. Juni Landsdommers Dom og Vidnesbyrd mod -samme udædiske Menneske paa Kiøge Ting fremført, læst og paaskreven. -Men hvad der i den indeholdtes, staar der ikke. Dog at det ikke har -været godt, er deraf at slutte, at der hos læses, at hendes Mand Jens -Nielsen da i fire Ting havde begiæret hans Hustrues Skudsmaal, og -ingen har turdet understaa sig at give hende noget Skudsmaal imod -Landsdommers Dom og Vidnesbyrd. - -Den 20. Juli er antegnet, hendes Husbonde Jens Nielsen at være for -otte Dage tilforn given kongelig Varsel at møde samme Dag til Tinge -paa hans Hustrues Vegne at svare til det, de samme sexten Mænd vilde -fremføre. Den 27. Juli staar der, at samme sexten Mænd ere af samme -Jens Nielsen indstævnet for Landsdommeren, og at Stævningen til Tinge -samme Dag er læst og paaskreven. Ikke desmindre have samme sexten -Mænd den 3. August fuldkommet deres Tag og: Endrægtelige (saa lyder -Ordene i Bogen) hver efter anden lagt Haand paa Bog og bedet dem saa -sandt Gud hielpe og hans hellige Ord, som de udi denne Sag ikke -rettere udi Sandhed kan forfare, end Johanne Thomesis jo har været -Aarsag udi den onde Medfart, som er vederfaret Hans Kræmmers Dreng, -som siges at være besat, og at de kunde ikke rettere sige, end hun jo -skyldig er udi Trolddoms Gierninger og Konster. - -Den 24. August bliver hun atter stillet for Retten, saasom den, der -samme Dag skulde lide for sine Gierninger. Og meldes, at hun da som -tilforn har bekiendt det, som hun var beskyldt for, desligeste udlagt -Voldborg Bødkers, Maren i Rinsbierg, Mette Banghors og en Pige ved -Navn Kirstine, som havde tient hende, og at de vare saa slemme i -Trolddom og end værre, end hun var, og derpaa vilde hun gaa til sin -Død. - -Derforuden meldes, at de sexten Mænds Tag over hende samt -Vidnesbyrdene ere til Landsting dømt for fulde, og at Landsdommers -Dom derom er inden Tinge læst og paaskreven. - -Ydermere at bemeldte Matz Jensen paa Hans Kræmmers Vegne samme Dag -til Tinge har været begiærende Dom og Ret over hende, og at hun -derfor er dømt fra hendes Liv og for hendes onde Gierninger at -straffes paa Baal og Brand efter Loven. - -Samme Dag giver og Matz Jensen paa Hans Kræmmers Vegne Mette Banghors -fuldkommelig Sag, og: At hun (saa lyder Bogens Ord) med Boel Peders i -Eghøi, fornævnte Johanne Thomesis og flere have været med at opmane -Dievelen og ført det onde i Hans Kræmmers Hus og i saa Maade Aarsag i -den Medfart, hans Dreng, som siges er besat, er med beladen, eftersom -de nu tvende derpaa ere gaaede tildøde; og var han begiærende en -nøiagtig Borgen for hende etc. - -Den 11. September meldes Johanne Thomesis at være henrettet. -Desligeste staar der, at den Kirsten (eller Kirsten Larsdatter), som -hende tient havde og var udlagt af hende, er samme Dag stillet for -Retten at dømmes og lide for sine Gierninger, som hun havde tilforn -bekiendt og da ogsaa for Retten kiendte, nemlig at hun havde giort -den uhørlige Gierning med Fonten i Kiøge Kirke at besmitte, og at en -Troldkvinde ved Navn Skiel-Annike flyede hende en Skammel, som hun -tog i en af Stolene; den stod hun op paa, mens hun det giorde. -- -Dommen faar hun, at miste sit Liv og at straffes paa Baal og Brand. - -Og dermed begynder Vidnesbyrd at fremføres mod Mette Banghors. -Iblandt hvilke ere disse, at bemeldte Kirsten for Retten samme Dag -bekiendte, hun havde hørt af Johanne Thomesis, at baade Mette -Banghors og de andre, hun havde udlagt, var med at opmane den onde og -at indføre ham i Hans Kræmmers Hus. - -Den 21. Septbr. vidnes hende paa, at der hun af Kathrine Markusdatter -blev tilspurgt, om hun havde hørt noget om Johanne Thomesis Handel og -om hun havde skikket den onde ind til Hans Kræmmers, undskyldte hun -hende og sagde, Johanne deri var uskyldig. Ikke desmindre, der -Kathrine spurgte, hvem det da havde giort, svarede hun og sagde, -somme vare levende og somme vare døde. Til hvilket Vidne Mette, som -da stod for Retten, sagde nei, og at hun ikke saa har sagt. Dog -benægtede hun ikke, at Johanne var ligesaa uskyldig som hun er i -denne Sag. - -Den 5. Oktober fremførtes det foromtalte Vidne af fire Dannekvinder, -som saae, at den besatte Dreng sprang op af Bordet og hængte sig -under Bielken ved Benene som en Kat og hørte den onde sagde af ham, -hans Frue hedder Mette paa Banghors. - -Den 26. Oktober meldes, hun paa Raadhuset har udi Borgemester og -Raads Nærværelse adskilligt bekiendt efter en skriftlig Fortegnelse, -som derom blev oplæst. Desligeste at hun samme 26. Oktober denne -Bekiendelse var gestændig og sagde, hun af ganske Hierte fortryder, -hun havde givet sig Fanden ivold. - -Samme Dag efter Matz Jensens Begiæring paa Hans Kræmmers Vegne -forordnes sexten Nævningsmænd, som skulde granske, udlede og udi ret -Sandhed forfare, om hun er skyldig i det samme, Matz Jensen har givet -hende Sag for. Samme sexten Mænd opregnes derefter ved Navn. - -Den 9. November bekiender hun for Retten, at: Voldborg Bødkers var -med at indføre (saa lyde Ordene) det Dievelskab og onde Medfart, som -den lille Dreng til Hans Kræmmers er beladt med, og at være ligesaa -god som hun er. -- Dog at samme Voldborg ikke var med at opmane den -onde, men at hun var med at bære den onde ind i Hans Kræmmers Hus, og -hendes Apostel hedder Smukker, og at Mette, Johanne Thomesis og -Voldborg Bødkers, de vare samtlige om at bære den onde ind i Hans -Kræmmers Hus. - -Den 30. Novbr. fuldkomme de sexten Mænd over Mette Banghors deres -Tag. Hvorom staar antegnet, at de samme Dag lagde Haand paa Bog og -endregteligen svore Eed og Jevneed og afsagde, at fornævnte Mette -Banghors er skyldig i den onde Medfart og Hus-Kors, som Hans Kræmmers -Dreng er med beladt, og at være skyldig udi Trolddomskonst, saa hun -derfor bør at lide. - -Den 7. Decbr. meldes der, at samme Tag er af Landsdommeren kiendt ved -Magt, og at hun derfor samme 7. Decbr. er sagt fra hendes Liv, at -straffes med Baal og Brand. Dermed lod Hans Kræmmer Sagen fare. -Derfor staar der antegnet Mandagen den 13. Decbr., at efterat Mette -Banghors var af sexten Mænd kiendt skyldig i det hun blev beskyldt -for, har Matz Jensen paa Hans Kræmmers Vegne sagt sig fra Sagen og -intet mere at ville have dermed at bestille. - -De andre Dievels Lemmer søgtes af Øvrigheden i Byen og andre, dem -mistænkt havde. Og begyndtes saa Proces mod Voldborg Bødkers og -Annike Christoffersdatter. Og toges Aar 1613 den 22. Februar -Nævningsmænd over Annike og den 22. Marts over Voldborg. Samme 22. -Marts, saavel som den 29. dito og den 10. Mai fremføres og Vidnesbyrd -mod denne Voldborg, iblandt hvilke ere disse de mærkeligste: - -Hans Pottemager vidnede at Voldborg var engang kommen ind til hans og -der faldt tre Gange i Knæ for hans Hustru og vilde have Barnet at -lege med; men der hun ikke fik det, begiærte hun at besee nogle -Potter og fik dem ikke heller at see; gik saa vred paa Døren. Og -derefter er strax en ganske Ovn fuld af Arbeide sønderslaget og -fordærvet, alligevel ingen Mennesker rørte derved. Saa og er hans -Hustru bleven langsommelig Tid syg. For hvilken Skade og Sygdom han -gav hende fuldkommelig Sag. - -Peder Lademager og andre adskillige vidnede om en Guldsmedsvend, som -havde ligget en Nat til Voldborgs, at han har beklaget, samme Nat var -ham en ond Nat, og at Voldborg og hendes Pige have ført ham over -Trætoppe ind paa Gammel-Kiøge Kirkegaard og der gravet en Tørv, som -de vilde have ham derned. Og at han i nogles Paahør har sagt til -Voldborg: Gud forlade eder for Nat, i have giort mig fattige Karl. I -have giort mig en ond Nat; i og eders Pige ere lige gode. I burde at -være brændt paa en Ild for ti Aar siden. -- Desligeste at han samme -Nat barbenet og i Skiorten med et draget Værge i Haanden er kommen ud -af Voldborgs Gaard og til hendes Nabo Peder Lademager og bedet for -Guds Skyld, at de vilde lade ham ind; ellers, sagde han, tage de -Livet af mig. - -Rasmus Rafn og Lars Bødker med oprakte Fingre vandt efter Loven, at -de i Peder Karmagers Hus har seet, at som de bedst talede tilsammen, -kom Peder Karmager at sidde i et Kar som var ved fiorten Tønder Vand -udi, og ingen saae eller vidste, hvor han kom derudi. Og havde de -ikke strax faaet fat paa ham og taget ham op af Karret, da havde han -deri druknet. Videre at Bartskiæren M. Hans og hans Søn Casper vandt, -at der de efter Begiæring kom at forbinde samme Karmagers Kvinde, -viste hun noget levende i sit Laar, som løb op og ned som en spæd -Gris. Og der M. Hans vilde skiære et Hul derpaa og mente det skulde -være af Sygdom, gav det sig strax op i Hovedet, saa Hovedet slog op -og ned, at nogle Kvinder det maatte holde. - -Desligeste at der han atter kom derhen, har hun spyttet ad ham og -med en sælsom Skik revet Plasteret af og vilde ingen Salve lide. - -Saa vandt og Thomas Biørnsøn og Matz Jensen med oprakte Fingre, at de -have engang været i Peder Karmagers Hus og samme Tid seet og hørt -mange underlige Ord af hans Kvindes Mund, saavel som og underlige -Fagter, saasom hun var besat. Og der den onde blev tilspurgt, hvad -han var for en, svaredes af Kvindens Mund: Jeg er Lucifer. Min Frue -Voldborg Bødkers kom mig ind i dette Menneske at jeg skal pine hende; -at samme Voldborg var hans med Krop og Siæl til evig Tid. -- Det -samme meldes og flere at have vidnet. Iblandt andre Gregers Guldsmed, -som og lagde dette dertil, at den onde sagde, Voldborg havde besvoret -sig med ham, for hun kunde faa Sølv og Penninge nok. - -Den 29. Marts stilles Annike Christoffersdatter for Retten og selv -bekiendte, som hun havde giort mange Gange tilforn, at hun var -skyldig i det, hun blev anklaget for. Udlægger og samme Voldborg -saavel som Else Holtugs, Birthe Rokkemagers, Karen Eriks og Kirsten -Væverkvinde. Siger og at Kirsten Væverkvinde i Fængslet har været -begiærende, hun vilde aarsage hende. Samme Kirsten, som stod der til -Vedermæle, brød omsider ud og begiærede den hellige Kirkes Forbøn -for sig, at hun kunde komme til en sand Bekiendelse og Poenitentze. - -Men Annike faar samme Dag af sexten Mænd dette Tag, at hun var -skyldig i Trolddomskonst og haver medværet at opmane Dievelskab, som -udi Hans Kræmmers Hus er indført, saa hun bør derfor at lide. - -Den 14. Juni stilles hun atter for Retten, og meldes de sexten Mænds -Tag over hende den 2. Juni næst forleden til Landsting at være dømt -ved Magt efter Landsdommersdom, som blev læst og paaskreven. Annike -bliver og i sin forrige Bekiendelse bestandig, og foruden de andre, -hun havde udlagt, udlægger og Maren Bysvends og siger, at Karen Eriks -har begiæret af hende i Fængslet, hun vilde undskylde og aarsage -hende. - -Blev saa dømt fra hendes Liv, paa Baal og Brand, til Høi og hedensk -Jord. - -Voldborg Bødkers meldes den 10. Mai, den 7. og 14. Juni at være rømt. - -Ikke des mindre bliver den 7. Juni over hende af sexten Mænd afsagt, -at hun i Trolddoms Konst og Gierninger skyldig er og derfor bør at -lide. - -Den 14. Juni røber omsider Karen Eriks sig selv for Retten og bad -Byfogden for Guds Skyld, hende maatte benaades hendes Liv; hun vilde -gierne forsværge Landet. - -Den 5. Juli siges Annike at være henrettet; antegnes og Vidnesbyrd -imod Maren Ringsbierg, der og skal være udlagt. Iblandt andet -bevises, hun har ladet sig bruge til at vise igien og med adskillige -Personer brugt allehaande Kogleri og Signeri, som her ikke giøres -Behov at opregne, saa og spaaet om dem, og at hun har sagt om ens -Sygdom, som hun blev tilspurgt om, at han var ikke forgiort af onde -Folk, og at han staar aldrig op af den Syge og døer lidt efter -Paaske, som og skeete. - -Samme Dag beskikkes sexten Mænd over Karen Eriks, hvilke den 30. -August dømte hende at være skyldig i Trolddoms Konst og Gierninger, -og at hun derfor bør at lide. - -Den 13. Marts begyndes Proces mod Anne Olufs for Trolddom og -fremføres Vidnesbyrd iblandt andet, at Kirsten Pedersdatter -beklagede, der hun havde faaet engang at drikke af Anne Olufs Øl, fik -hun ondt, saa det begyndte at løbe i hendes venstre Læg og saa langs -opad og stædtes i hendes venstre Skulder, som det havde været en Mus, -hvilket hende holdt ved fiorten Dages Tid og skyldte hun Anne Olufs -derfor. - -Anne Niels Ibsens vidnede, at efterat Anne Olufs havde engang lovet -hende ondt, blev hun angreben med en underlig og heftig Sygdom og -krøb det omkring i Livet paa hende, og rev og sled, saa hun ingen Ro -havde, og var det ligesom det havde været en levende Snog og somme -Tid som en Mus baade omkring Navlen, Skuldrene og Nakken. - -Den 26. Juni meldes Anne Olufs at være henrettet. Samme Dag er og -sexten Mænd forordnede at kiende: Om Else Holtugs (saa lyde Bogens -Ord) kan befindes at være skyldig udi det Dievelskab, som var hængt -paa Lars Krogs Tag, som kunde give eller være Aarsag udi Lars Krogs -Ulykke og i hans Tieners Jørgens langvarige Sygdom. - -Derforuden andre sexten Mænd over Birgitte Rokkemagers, om hun kan -findes med Trolddom at have forgiort hendes forrige Husbonde, og udi -hvis mere hun paa adskillige Tider er beskyldt og udlagt for. - -Den 17. og 24. Juli føres Vidnesbyrd mod Else Holtugs og Birgitte -Rokkemagers. Iblandt andet en skriftlig Fortegnelse paa Maren -Murmesters Bekiendelse, som hun var gaaet tildøde paa. Men hvad der -stod i den meldes ikke. Derforuden at Ellen Hendrik Snedkers vandt og -høitideligen beklagede baade for Gud i Himlen og for Verden, at -hendes Mand engang var kommen i Skienderi med Birgitte Rokkemagers, -og at hun truede ham og derefter manede den onde ind i deres Hus, saa -at de slet ingen Ro kunde have derinde Nat eller Dag, og de nødtes -til at sælge Boligen derfor, og at hendes Mand siden blev syg og -grueligen pintes og brændte saa saare som af gloende Ild og pintes -saa i otte Aar til han døde, og i sit yderste gav Birgitte Skyld -derfor. - -Didrik Snedker vandt desligeste saadant om Hendrik Snedker, og at han -havde saadan Hede og saadan Brynde indvortes, at naar man lagde koldt -Smør paa hans Bryst, da stod det og sydede, som det kunde staaet paa -en Ild. - -Peder Pedersen vidnede, at Birgitte Rokkemagers havde paa en Søndag -hentet Øl for en Skilling hos ham, og om Mandag Morgen derefter kom -han gaaende ud i sit Bryggers, og ret som han lod Døren op, kom der -en Ting løbende fra Urtekarret og imod ham, ligesom en Hare, og havde -to Øine som en gloende Glød, og siden den Dag kunde han aldrig faa en -god Brygning Øl, og derfor skyldte han Birgitte fuldt og fast. - -Den 21. August bleve de begge kiendt skyldige i Trolddom. - -Den 18. Septbr. faar Birgitte Rokkemagers sin Dom til Baal og Brand, -til Høi og hedensk Jord. - -Den 19. Oktober opkræves sexten Mænd over Mette Navnes, som af -Birgitte Rokkemagers var udlagt. - -Den 6. November føres Vidne imod hende. Saa siger hun selv, at hun -kunde døve Ildebrand ved to eller tre Ord, og det kunde hun giøre, -sagde hun, for hun var et Søndagsbarn og sagde, det var ikke -Trolddom. - -Den 20. November dømmes saaledes af sexten Mænd, at efterdi hun -af adskillige Troldkvinder er udlagt at være medvidende udi -Trolddomskunster, og haver forgiort hendes egen Mand, hvorpaa nogle -af dem ere gaaede tildøde, saa har hun og i mange Aar havt et ondt -Rygte for Trolddom, og intet godt Skudsmaal hende af nogen bliver -meddelt, er ogsaa bevist, hun haver lovet ondt og Ulykke, og de, hun -har lovet det, har saa faaet, da kunde de ikke skiære eller purgere -hende for Trolddoms Sag; men hun udi samme onde Dievels Konst og -Trolddom skyldig er, saa hun derfor bør at lide. - - * * * * * - -Saa vidt om denne forskrækkelige og grusomme Dievelens Vold og -Tyranni og det øvrige af Historien; thi videre Kundskab om noget, der -værd er at fortælle, var ikke at bekomme. Og dette er saa Enden og -Udgangen paa denne Handel. - - Gud os naadelig fra alt ondt bevare! - - - - - -End of Project Gutenberg's Et forfærdeligt Hus-Kors, by Johan Brunsmand - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ET FORFÆRDELIGT HUS-KORS *** - -***** This file should be named 40310-8.txt or 40310-8.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/4/0/3/1/40310/ - -Produced by an anonymous volunteer from scanned images of -public domain material made available by Google Books. - - -Updated editions will replace the previous one--the old editions -will be renamed. - -Creating the works from public domain print editions means that no -one owns a United States copyright in these works, so the Foundation -(and you!) can copy and distribute it in the United States without -permission and without paying copyright royalties. Special rules, -set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to -copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to -protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project -Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you -charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you -do not charge anything for copies of this eBook, complying with the -rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose -such as creation of derivative works, reports, performances and -research. They may be modified and printed and given away--you may do -practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is -subject to the trademark license, especially commercial -redistribution. - - - -*** START: FULL LICENSE *** - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project -Gutenberg-tm License available with this file or online at - www.gutenberg.org/license. - - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm -electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy -all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. -If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project -Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the -terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or -entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement -and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic -works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" -or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project -Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the -collection are in the public domain in the United States. If an -individual work is in the public domain in the United States and you are -located in the United States, we do not claim a right to prevent you from -copying, distributing, performing, displaying or creating derivative -works based on the work as long as all references to Project Gutenberg -are removed. Of course, we hope that you will support the Project -Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by -freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of -this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with -the work. You can easily comply with the terms of this agreement by -keeping this work in the same format with its attached full Project -Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in -a constant state of change. If you are outside the United States, check -the laws of your country in addition to the terms of this agreement -before downloading, copying, displaying, performing, distributing or -creating derivative works based on this work or any other Project -Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning -the copyright status of any work in any country outside the United -States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate -access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently -whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the -phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project -Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, -copied or distributed: - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived -from the public domain (does not contain a notice indicating that it is -posted with permission of the copyright holder), the work can be copied -and distributed to anyone in the United States without paying any fees -or charges. If you are redistributing or providing access to a work -with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the -work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 -through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the -Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or -1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional -terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked -to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the -permission of the copyright holder found at the beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any -word processing or hypertext form. However, if you provide access to or -distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than -"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version -posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), -you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a -copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon -request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other -form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm -License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided -that - -- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is - owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he - has agreed to donate royalties under this paragraph to the - Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments - must be paid within 60 days following each date on which you - prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax - returns. Royalty payments should be clearly marked as such and - sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the - address specified in Section 4, "Information about donations to - the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." - -- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or - destroy all copies of the works possessed in a physical medium - and discontinue all use of and all access to other copies of - Project Gutenberg-tm works. - -- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any - money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days - of receipt of the work. - -- You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm -electronic work or group of works on different terms than are set -forth in this agreement, you must obtain permission in writing from -both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael -Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the -Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -public domain works in creating the Project Gutenberg-tm -collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic -works, and the medium on which they may be stored, may contain -"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or -corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual -property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a -computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by -your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium with -your written explanation. The person or entity that provided you with -the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a -refund. If you received the work electronically, the person or entity -providing it to you may choose to give you a second opportunity to -receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy -is also defective, you may demand a refund in writing without further -opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER -WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO -WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. -If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the -law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be -interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by -the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any -provision of this agreement shall not void the remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance -with this agreement, and any volunteers associated with the production, -promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, -harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, -that arise directly or indirectly from any of the following which you do -or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm -work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any -Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. - - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of computers -including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists -because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from -people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. -To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 -and the Foundation information page at www.gutenberg.org - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive -Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent -permitted by U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. -Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered -throughout numerous locations. Its business office is located at 809 -North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email -contact links and up to date contact information can be found at the -Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To -SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any -particular state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. -To donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic -works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm -concept of a library of electronic works that could be freely shared -with anyone. For forty years, he produced and distributed Project -Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. -unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily -keep eBooks in compliance with any particular paper edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search facility: - - www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |