diff options
Diffstat (limited to '38515-h')
| -rw-r--r-- | 38515-h/38515-h.htm | 9253 |
1 files changed, 9253 insertions, 0 deletions
diff --git a/38515-h/38515-h.htm b/38515-h/38515-h.htm new file mode 100644 index 0000000..a200953 --- /dev/null +++ b/38515-h/38515-h.htm @@ -0,0 +1,9253 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>Julies Dagbog, by Peter Nansen; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 10%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} +h2.date { + font-weight: normal; +} + +p { + margin: 0 auto; + text-align: justify; + text-indent: 1em; +} +p.noindent, .noindent p { text-indent: 0; } +.noindent p { margin: .75em auto; } +.nobreaks { width: 19em; margin: auto; } +p.notopmarg { margin-top: 0; } + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +ol, ul { margin-left: 0; padding-left: 0; } + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-style: normal; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; + letter-spacing: normal; + text-indent: 0; +} /* page numbers */ +a[title].pagenum:after { content: attr(title); } + +blockquote { + margin: 1em 5% auto; +} + +.center { text-align: center; } +.smcap { font-variant: small-caps; font-style: normal; } +.gesperrt { letter-spacing: .2em; margin-right: -.2em; font-style: normal; } +.italic { font-style: italic; } +.smaller { font-size: 85%; } +.larger { font-size: 140%; } +.huge { font-size: 200%; } +.right { text-align: right; } +.sig, .date { text-align: right; padding-right: 2em; } +.date { font-size: 90%; } +.sig1 { padding-right: 1em; } +.sigbox { width: 20em; margin-right: 2%; text-align: center; text-indent: 0; } + +/* Poetry */ +.poem { margin: auto auto; text-align: left; } +.poem br { display: none; } +.poem .stanza { margin: 1em 0em; } +.poem span.i0 { display: block; padding-left: 3em; text-indent: -3em; margin-left: 0em; } +.w10em { width: 10em; } +.w18em { width: 18em; } + +/***/ + +.trnote { + font-family: sans-serif; + font-size: 90%; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: black 1px dotted; + margin: 2em 15%; + padding: 1em; +} +.trnote ul li { list-style-type: none; } + +.toc { margin: 0 25% auto 25%; } +p.toc { font-size: 60%; margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; } +.toc li { padding: 0 2em 0 0; list-style-type: none; } +.toc li p { margin-top: 0; padding-top: 0; text-align: left; } + +.topmarg1 { margin-top: 1em; } +.topmarg2 { margin-top: 2em; } + +hr.pagebreak, .chapbreak2 { width: 65%; } +hr.chapbreak { width: 45%; } +hr.tb { width: 25%; } +hr.chapbreak { margin-bottom: 4em; } + +a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Julies Dagbog, by Peter Nansen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Julies Dagbog + +Author: Peter Nansen + +Release Date: January 7, 2012 [EBook #38515] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK JULIES DAGBOG *** + + + + +Produced by The Online Distributed Proofreading Team at +http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned +images of public domain material from the Google Print +project.) + + + + + + +</pre> + + +<div class="trnote"> +<h2>Afskriverens bemærkninger</h2> +<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning +er i øvrigt bevaret. +En <a href="#indholdsfortegnelse">indholdsfortegnelse</a> og en +<a href="#rettelser">ordliste med rettelser</a> er placeret +sidst i bogen.</p> +</div> + + +<h1>JULIES DAGBOG.</h1> + +<hr class="pagebreak" /> + +<div class="noindent"> +<p class="center larger">PETER NANSEN</p> + +<p class="center huge">JULIES DAGBOG</p> + +<p class="center topmarg2">ANDET OPLAG</p> + +<p class="center topmarg2">KJØBENHAVN<br /> +P. G. PHILIPSENS FORLAG<br /> +<span class="smcap">Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)</span><br /> +1894</p> +</div> + +<hr class="pagebreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_5" id="side_5" title="[S. 5]"></a></p> + + + + +<h2>JULIES DAGBOG</h2> + + +<p>Denne Bog har jeg faaet til Jul af Moder. +Jeg vil her nedskrive oprigtigt og sandfærdigt +alle mine Oplevelser og Tanker. Jeg +vil ikke smigre for mig selv, men tage med +baade det gode og det onde. Paa den +Maade vil min Dagbog kunne blive mig som +et lærerigt Spejl. Men naar Bogen er sluttet +— vil den da berette om et lykkeligt eller +sørgeligt Liv, vil den være en Roman med<a class="pagenum" name="side_6" id="side_6" title="[S. 6]"></a> +spændende Hændelser eller vil den være — +ak! — slet ingenting? Herom spørger jeg +med nysgærrig Uro mig selv, idet jeg skrider +til mit Værk.</p> + +<p>Saa anbefaler jeg da mig og min Bog til +en naadig Skæbne og alle gode Magter.</p> + +<p class="smaller right topmarg1">Kjøbenhavn, Forhaabningsholms Allé, den 27de +December 1891.</p> + +<p class="sigbox topmarg1"><span class="larger italic">Julie Mathilde Magens</span>,<br /> +<span class="smaller">født d. 23. April 1872,</span><br /> +Datter af Blomstermaler, Professor<br /> +<i>Holger Magens</i>.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_7" id="side_7" title="[S. 7]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-nytaarsnat" id="k-nytaarsnat"></a>Nytaarsnat, Kl. 12½.</h2> + + +<p>Hvor højtidelig en Tanke, at det gamle +Aar nu er endt og et nyt rinder frem i Vinternattens +Mulm og Mørke. Et Aar er atter +svundet — hvad har det bragt mig? Et nyt +begynder — hvad vil det bringe? Det første +kan jeg besvare. Det gamle Aar har intet +bragt. Naar jeg tænker tilbage paa det, ligger +det for mig som en lang lige Landevej, uden +Farver, uden Brydninger, uden Afveksling. +En Række af stille Dagsmarcher, altid lige +lange, altid i samme Retning og i samme +tungsindige Omgivelser. Om Formiddagen +følgende Billede: min søde lille Mo'r og jeg +spadserer ned ad Gl. Kongevej, ind til Byen +for at besørge Ærinder. Vi gaar hurtigt og +glider gennem de mange Mennesker, ligesom<a class="pagenum" name="side_8" id="side_8" title="[S. 8]"></a> +vi ikke hørte til iblandt dem. Vi kender kun +faa, og færre kender os. Alligevel kender +vist alle os. Vi hører til Rutens faste Figurer. +»Enken med sin Datter« kaldte engang en +Herre os, idet vi gik forbi. Baade Moder og +jeg kom til at smile ad Bemærkningen; den +var virkelig rammende. Moder lille og spinkel, +altid sortklædt; jeg høj og tynd — vistnok +lidt ranglet, — desværre ikke særlig velklædt, +dog, med faa Midler, net. Vi standser ikke +paa vor Vej, vi gaar ufortrødent, som om det +var en Forretning for os at gaa, og vi ser +hverken til Højre eller til Venstre. Det sidste +er forresten ikke fuldkommen sandfærdigt. +D. v. s. Mo'r ser ret frem, men jeg kigger +med Øjenkrogene til begge Sider.</p> + +<p>... Vi kommer hjem, og Middagen oprinder. +Familien samles. Hvor der er koldt +i vor Spisestue — til Trods for de Rosenguirlander +og Sydfrugter, hvormed Fader har +dekoreret Væggene. Først sætter Moder, +Frantz (en lang opløben 16 Aars Dreng) og +jeg os tilbords. Saa træder Fader ind fra sit +Atelier. Han er meget høj og mager, er altid +i graat Tøj med langskødet Frakke, han fryser +altid og fejler altid et eller andet. Jeg tror,<a class="pagenum" name="side_9" id="side_9" title="[S. 9]"></a> +det er ham, der bringer Kulde med sig ind i +Stuen. Fader ser skarpt paa os gennem sine +Guldbriller, nikker og sætter sig uden at sige +et Ord. Og vi spiser vor Mad, som om det +var en tung Pligt, vi opfyldte. Vi spiser det +mindst mulige for at blive færdige i en Fart. +Derfor er vi alle saa tynde ligesom Planter, +der vokser i Skygge. Det Billede faldt mig +ind en Dag, vi rejste os fra Bordet. Som +vi stod dér, tre lange og en lille, kom jeg +pludselig til at huske paa en Kala, vi en Gang +havde. Vi troede, den var gaaet ud, og +havde stillet den til Side i et mørkt Gaardværelse. +Saa en Formiddag kom jeg derind +og saá, at den var skudt op igen med fire +spinkle hvidlig-grønne Stilke, der paa Toppen +bar smaabitte gennemsigtige Blade. — — Konversationen +ved Middagsbordet kan just ikke +kaldes animeret. Den indledes med, at Moder +spørger Fader: »Hvordan har Du det idag, +Holger? Har det været slemt med Hovedet?« +Herpaa er Svaret: »Om det ikke var andet end +Hovedet. Men de forbandede Rygsmerter piner +Livet af mig.« Næste Dag begynder Moder +med Ryggen, og det slaar da ikke Fejl, at nu +er det Hovedet, som er det mest pinagtige.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_10" id="side_10" title="[S. 10]"></a></p> + +<p>Resten af Middags-Underholdningen adresseres +til den arme Mosjø Frantz, som har et +righoldigt Synderegister. Frantz, der er i +næstøverste Latinklasse, mistænkes stadig for +Dovenskab og letsindigt Levned, saasom overdreven +Nydelse af Tobak, Smug-Toddyer osv. +Ogsaa vækker han min æstetiske Papas Ærgrelse +ved et leddeløst labansagtigt Væsen, en smagløs +Behandling af Kniv og Gaffel, Rokken paa +Stolen, usoignerede Negle m. m. Saaledes +krydres vor Mad paa den lifligste Maade.</p> + +<p>Aftenen er Døgnets Oase — naar Frantz +er gaaet til sine Lektier eller sin Smugtoddy +og Fader Kl. 10 har sagt Godnat. Da sidder +Mo'r og jeg og taler fortroligt sammen. +Vi aabner for Kakkelovnen, saa Ilden lyser ud +gennem Risten, sætter rød Skærm over Lampen +og gør os det mageligt i Sofaen. Hvad vi +taler om? Om Alt og Intet, det højeste og +det laveste; om hvad der har staaet i Bladene, +om Bøger, vi har læst, om Livets store +Problemer, om Familiebegivenheder baade nu +og i gamle Dage, men mest taler vi om +Kærlighed. At høre Mo'r tale om Kærlighed +er saa smukt og rørende, at jeg altid ender +med at græde. Stakkels lille Mo'r, som har<a class="pagenum" name="side_11" id="side_11" title="[S. 11]"></a> +et saa stort og varmt Hjærte og som er +skabt til nænsom Behandling af Livet. Sikkert +maa hun en Gang i sine unge Dage have oplevet +en Roman. Det kan ikke være Minder +fra hendes Ægteskab, der fylder hendes Sind +med saamegen Poesi. Thi Fader tog hun +først, da hun var 27 Aar og hendes Forældre +var døde — uden at efterlade sig noget. +Allerdejligst er det dog, naar Moder fortæller +om sit Hjem, hvor det gik saa fornemt og +lystigt til, med musikalske Soiréer, Baller og +Kanefarter. Ak! Bedstefa'r, Bedstefa'r, hvor +kunde Du ogsaa sætte alle dine Penge overstyr, +saa der slet ingen Fornøjelser blev tilovers +til din arme Datterdatter! Og Du skønne, Du +vidunderlig dejlige Bedstemo'r, Du, om hvem +Sagnet beretter saare smukke, men ikke ganske +artige Æventyr — hvorfor har jeg dog ikke +kendt Dig, Du brillante Kvindemenneske, der +paa din Bryllupsdag lod Bedstefader bortføre +Dig midt under Middagen og kørte med ham +i Firspands Kane ud paa Landet til den festligt +beredte Kro, hvor I to saa fortsatte +Gildet, I to alene.</p> + +<p>Om I fra Eders sikkert straalende og +glade Himmel følger Eders Slægts jordiske<a class="pagenum" name="side_12" id="side_12" title="[S. 12]"></a> +Færd, vil I have følt Sorg og Medynk over +den Nytaarsaften, Moder og jeg har fejret. +Nej, i vort Hus er ikke, som Skik var i Eders, +det gamle Aar blevet hædret med rungende +Skaaler om et bugnende Festbord, og ikke +er det nye Aar hilst velkommen med Champagneproppers +Salut.</p> + +<p>Ganske alene har vi siddet, Moder og +jeg, og ventet paa det nye Aar. Hver i sin +Krog af Sofaen sad vi og krøb sammen, sad +i to lange Timer, uden at have Humør til at +begynde vor sædvanlige Passiar. Men da +Taffelurets gamle slidte Klokkeværk med +spinkle besværlige Toner begyndte sin Midnatskimen, +rettede vi os op og lyttede, og en +Angst paakom mig. Dumt var det, men jeg +syntes, at nu slog Afgørelsens Stund for mig. +Hvert af Urets Klokkeslag klang i mine Øren +som et »Nu din Tid! Nu din Tid!« — indtil +Værket endte med en klirrende Raslen, der +lød som Kanebjælder.</p> + +<p>Saa tog Mo'r mig i sine Arme, bøjede +mit Hoved ned til sit og sagde, mens hun +kyssede mig: »Du, min lange, kære, grimme +Unge, Vorherre gøre det nye Aar lyst og<a class="pagenum" name="side_13" id="side_13" title="[S. 13]"></a> +lykkeligt for Dig.« Og da jeg svarede: »Tak +for det gamle, lille Mo'r!« — klappede hun +mig paa Kinden og sagde: »Du har desværre +saa lidt at takke for.« Og lidt efter, med +Taarer i Øjnene: »Min egen Unge, Du har +det ikke godt herhjemme, jeg véd det. En +anden Sag er det, naar man som jeg er færdig +med Livet; men ungt Blod trænger til Sol og +Lykke.« »Jeg har jo Dig, lille Mo'r,« hviskede +jeg. Hun rejste sig, smilede og sagde saa pudsigt +skælmsk, som hun undertiden kan være: »Er +de unge Piger nuomstunder saa nøjsomme?« +Saa sagde vi Godnat og gik hver til Sit.</p> + +<p>Hvad hun mente, véd jeg. Hun mente +Erik. Ja, Du kære Ven i det Fjærne, hvis +faa og korte Breve har været de flygtige +Stjærneskud i Aarets Mørke, Du skulde bare +ane, hvilke farlige Planer der her lægges mod +din Frihed. Monstro Du da nogensinde vendte +hjem? Aa jo, det gjorde Du dog vist. Men +om Du anede, hvor stygt, hvor ufint jeg +egenlig spekulerer i Dig, da vilde Du med +Rette foragte mig. Spørger jeg nemlig mig +selv, om jeg elsker Dig, bliver Svaret: Nej. +— Og alligevel, hvis Du i dette Øjeblik +traadte ind ad Døren og spurgte, om jeg<a class="pagenum" name="side_14" id="side_14" title="[S. 14]"></a> +vilde gifte mig med Dig, svarede jeg uden +Tøven: Ja. — Thi Du er den eneste Redningsplanke, +jeg øjner — den eneste, der kan føre +mig bort fra det triste Vrag, som Hjemmet +her er. Og jeg skriger det ud i denne Nytaarsnat: +Hjælp, Hjælp! ... Om Du hørte mit +Nødraab og om Du kom til mig, jeg lover +Dig, at jeg skulde blive Dig en god og trofast +Hustru, altid holde af Dig og aldrig +glemme, hvad jeg skyldte Dig. Jeg har lært +at slaa af paa mine Fordringer til Livet. Nu +er alt det, jeg beder om: Frihed. Ja, Moder, +Du havde Ret, jeg har ikke haft det godt ... +Jeg tørster efter at drikke Sol og Varme, jeg +er en stakkels bleg Kalastilk i et koldt Gaardværelse.</p> + +<p>— — — Jeg har nu læst igennem det, +jeg har skrevet, og jeg skammer mig over +mig selv. Her har jeg, Julie Magens, i Skolen +Uglspil kaldet, siddet og ladet Blækket flyde +som Taarer fra min Pen. Skam Dig, min +gode Pige, tør dine Øjne og sæt et venligt +Ansigt op til det nye Aar. Naturligvis har +det noget godt med til dig — naar bare Du +selv rækker Haanden frem. Maaske allerede +nu til Morgen det bringer mig en Hilsen fra<a class="pagenum" name="side_15" id="side_15" title="[S. 15]"></a> +Erik. Men faar jeg imorgen — eller rettere +idag — en Nytaarshilsen fra Erik ...</p> + +<div class="poem w10em"><div class="stanza"> +<span class="i0">... da let paa Taa<br /></span> +<span class="i0">I Piger smaa,<br /></span> +<span class="i0">for da skal Dansen gaa<br /></span> +<span class="i0">og Julies Bryllup staa.<br /></span> +</div></div> + +<p>Det Vers er af mig selv.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-1_januar" id="k-1_januar"></a>1ste Januar.</h2> + + +<p>Altsaa har jeg Grund til at være i Perlehumør: +der var Brev til mig fra Erik. Ovenikøbet +et langt Brev med forelsket Længsel +efter »Plejesøster« Julie. Erik har omtrent +brugt de Penge, hans Fader gav ham til at +studere for i Wien; han har tillige smigrende +Tilbud om et Slags Kompagniskab med en af +de mest ansete yngre Arkitekter her. Hvis nu +bare hans Fader vilde forstrække ham med +den fornødne Kapital, vender han hjem allerede +om faa Uger, og »jeg har da« — skriver han +— »noget meget vigtigt at tale med Dig om.«</p> + +<p>Med andre Ord: om en Maaned er jeg +forlovet med Arkitekt Erik Glerup, og til +April holder vi Bryllup. Vi flytter ind i en +5 Værelsers Lejlighed, vi faar Møbler efter +de Tegninger, Erik lavede sidste Jul, da vi +for Spøg talte om, hvordan vi helst vilde have<a class="pagenum" name="side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a> +en Lejlighed udstyret; vi faar det i alle +Retninger smukt og behageligt; vi fører et +maadeholdent selskabeligt Liv, vi gaar en +Gang imellem i Teatret paa gode Pladser, vi +bliver agtede og ansete, vi skylder ikke Nogen +noget, vi lægger tværtimod lidt op hvert Aar, +og for hvert ti Tusind, vi lægger op, tillader +vi os en ny Komfort. Vi ender som Velhavere +og Etatsraad, R. af D., p. p.</p> + +<p>Og naar saa Etatsraadinde Julie Glerup, +Formand i Foreningen »Pattebørns Ernæring«, +mæt af Dage og Menneskenes Agtelse indgaar +til en salig Død, da vil hun med sit +sidste Blik skue tilbage over et Liv, som er +graat-graat, prosaisk-hæderligt, hæderligt-kedsommeligt, +som er netop det, hun altid har +hadet og afskyet mest.</p> + +<p>Men skønt hun i dette Øjeblik, endnu +hverken prosaisk eller hæderlig eller Etatsraadinde, +véd paa en Prik, hvordan Fremtiden +vil blive, naar hun gifter sig med den gode, +den hæderlige og den dygtige Erik, saa gør +hun det alligevel, gør det, fordi hun er en +fejg Person, der, trods al sin kætterske Menen +og Villen kryber i et Musehul for Folks Fordømmelse +og kun i sine Tanker og Drømme<a class="pagenum" name="side_17" id="side_17" title="[S. 17]"></a> +vover sig væk fra den Muldklump, hvor hun +finder en sikker Føde. Bevistes hendes Fejghed +ikke tydeligt nok for 3 Aar siden, da hun forlod +sine Forældres Hus med en heroisk Erklæring +om, at nu holdt hun det ikke ud længer, og +saa fem Timer efter vendte hjem som en uartig +lille Pige til Faders Tugt og Moders Klage?</p> + +<p>Naar jeg betænker, at denne latterlige +Flugt er mit Livs »Stordaad«, da erkender +jeg rødmende, at jeg ikke er skabt til noget +mere epokegørende end Etatsraadinde; at jeg +tværtimod paa mine bare Knæ bør takke +Himlen, om jeg naaer saa vidt.</p> + +<p>Altsaa: Hurra for Eriks Brev! Det er mit +Jule-Evangelium. Det lover mig, at jeg inden +Sankte Hans skal blive Frue og Genstand for +Kusinernes Misundelse. Hurra! Det er altid +noget.</p> + +<p>— — I Nytaarsdags højtidelige Anledning +har vi været til Gala-Familie-Middag hos Bedstemoder. +Af Faders Moder at være er Bedstemoder +en mærkeligt elskelig Kone. I Grunden +tror jeg, hun ærgrer sig lumsk over Fader, +forsaavidt man tør bruge et saa stærkt Ord +om Bedstemoders Følelsesliv. Hun sidder +ubevægelig, plantet mellem Puder, i sin stive<a class="pagenum" name="side_18" id="side_18" title="[S. 18]"></a> +Mahognitræs Sofa, hvorover salig Farfaders +Billede i Oliemaleri — Faders Debutarbejde — +hænger, en stram, mager, asketisk Prælatskikkelse +i biskoppeligt Silkeornat og med +Ordensbaand om Halsen. Bedstemoder ligner +en Voksfigur, ikke en Fiber sitrer i hendes store +regelmæssige, af en pibet Kappestrimmel indrammede, +hvide Ansigt, og i de sidste Par +Aar har hun end ikke haft et Strikketøj +mellem sine Hænder. Hun sidder som et +Sindbilled paa den for al jordisk Bekymring +og Uro lutrede Alderdom, og hun taler med +en Stemme, der har akkurat samme højtideligt +dybe Klang, enten den udtrykker Glæde eller +Sorg, og saa langsomt, som om hun for hvert +Ord maatte huske sig om for at finde det. +Men i det udslukte Ansigt lyser to store, rare, +mørke Øjne med en underlig stærk Glød. De +kan se saa fast og kærligt paa En, saa ransagende +og mildt forstaaende, at man kunde +faa Lyst til at kaste sig om Halsen paa hende +og græde alle sine dumme Sorger ud ved +hendes gamle rolige Hjærte.</p> + +<p>Spisesedlen ved Bedstemoders Nytaarsmiddag +er lige saa uforanderlig som hun selv: +en rigtig Familie-Suppe, stærk, krydret og<a class="pagenum" name="side_19" id="side_19" title="[S. 19]"></a> +duftende, med mange Urter og Kødboller, +kogt Rødspætte, en vældig saftig og rød +Oksesteg samt hjemmebagt Æblekage. Dertil +en Rødvin, som der ikke ødsles med, men +som det ogsaa næsten er Synd at drikke, saa +berusende dejligt lugter den — en Efterladenskab +fra min for femten Aar siden afdøde +højærværdige Bedstefader — og ved Desserten +et Glas Madeira.</p> + +<p>Egenlig morsomme er Bedstemoders Middage +ikke. Og dog, hvor lunt, hvor hyggeligt +er der ikke hos hende! Al Mislyd maa +forstumme i hendes stille Gammelkone-Stuer, +selv Fader gør sig Umage for at være i behageligt +Humør. Og hvilken velsignet Appetit +giver det ikke at se Bedstemoder med sine +milde Øjne vaage over, at vi alle faar noget, +der er rigtig godt og lækkert, og høre hendes +gæstfri Opfordringer til at forsyne os. Jeg +maa smile ved Tanken om, hvordan jeg +propper mig ved disse Middage, hvor vi +giver os god Tid, og hvor Retterne frembæres +med festlig Værdighed af en gammel +Pige med sirligt hvidt Smækkeforklæde. Jeg +vil nu slet ikke tale om Frantz, for han hugger +i sig med en ligefrem upassende Forslugenhed.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_20" id="side_20" title="[S. 20]"></a></p> + +<p>Ved Desserten løfter Bedstemoder sit Glas +og siger — hvert Aar de samme Ord: »Saa +drikker vi paa et glædeligt Nytaar for os +Alle, men mest for de Unge.« Da jeg idag +klinkede med hende — jeg sad ved Siden af +hende — saá hun længe paa mig med sine +store Øjne og sagde saa: »Din Skaal!« »Tak, +Bedstemo'r.« Hun saá længe paa mig og +sagde omsider: »Har jeg maaske ikke Ret?« +»I hvad, Bedstemo'r?« Hun rystede paa +Hovedet: »Jeg siger ikke mere. Jeg spørger +kun.« Jeg blev rød, men de Andre lo.</p> + +<p>Mon Nogen har talt til hende om Erik? +Eller hvad mente hun?</p> + +<p>Bedstemoder er ikke rig; hun har akkurat +saa meget, at hun kan leve nogenlunde sorgfrit +med sine smaa Fornødenheder, men ved +at spare til daglig faar hun Raad til at stikke +snart et, snart et andet til os, et Par Kroner +til Teaterbilletter eller et Guldstykke til at +købe noget nyttigt for. Hendes Gaver overrækkes +os altid paa en fordulgt, hemmelighedsfuld +Maade, og hun kan ikke lide, at vi taler +om, hvad vi har faaet af hende. Da jeg +f. Eks. idag efter Middagen sad i Sofaen hos +hende, mærkede jeg, at hun trak sagte i min<a class="pagenum" name="side_21" id="side_21" title="[S. 21]"></a> +Kjole. Jeg kiggede ned og saá, at hun havde +puffet noget hvidt over til mig. Det var 2 +Tokronestykker, omhyggelig indsvøbte i Papir, +og paa Papiret stod der: »Til Dig og Frantz, +at se det nye Teaterstykke for.«</p> + +<p>Paa Onsdag — hvis vi kan faa Billetter — +skal vi til <i>Suleima</i>. Jeg glæder mig forfærdeligt, +Du kære, gode Bedstemoder.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-2_januar" id="k-2_januar"></a>2. Januar.</h2> + + +<p>Stod tidligt op, var flittig indtil Frokost. +»Flittig« vil sige, at jeg malede. Jeg maler +nemlig ogsaa — paa Porcellæn; for Tiden +arbejder jeg, under Faders Tilsyn, paa et Flora +Danica-Stel til den unge Grevinde Bjørneklo. +Efter Frokost øvede jeg mig en Times Tid, +gik saa med Moder til Byen, saá ikke en +eneste nævneværdig Person. Hjalp efter Middag +Moder med at efterse Linned. Spillede om +Aftenen lidt for Moder. Tidligt i Seng.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-3_januar" id="k-3_januar"></a>3. Januar (Søndag).</h2> + + +<p>I Mathæus-Kirken med Moder. Frokost. +Spadserede. Middag. Syede. Ikke et Besøg +hele Dagen. Ikke et Brev. Ret en hyggelig +Søndag.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_22" id="side_22" title="[S. 22]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-4_og_5_januar" id="k-4_og_5_januar"></a>4. og 5. Januar.</h2> + + +<p>Jeg slaar de to Dage sammen. De har +samme Tekst og Melodi. Tidligt op, flittig +indtil Frokost. Øvede mig efter Frokost en +Time osv. (se forøvrigt Teksten til 2den Jan.) +... Jeg noterer, for Afvekslings Skyld, at vi +har faaet en ny Genbo: en ung, tilsyneladende +velhavende Herre. Han bebor hele Fjerdesalen +overfor os. Naar jeg om Formiddagen +sidder i vort Karnapvindue og arbejder, har +jeg den Oplivelse at se den unge Kavallér +fuldende sit Toilette. Med en imponerende +Ugenerthed udfører han sine Forskønnelses-Arbejder, +saasom Barbering og Frisering, +henne ved sit Sovekammervindue. Karmen +er fyldt med Krukker, Flasker, Børster og +Kamme, og i dette Laboratorium arbejder +min Genbo mindst en Time — i en stilfuld +Natskjorte og med et Ansigt, der er præget +af den andægtigste Alvor. Jeg har prøvet +paa at gøre ham skamfuld ved demonstrativt +at rulle Gardinet ned for mit Vindue. Men +det anfægtede ham ikke det bitterste. Da jeg +langsomt lod Gardinet dale, kiggede han forundret +op mod Himlen, som for at se, om<a class="pagenum" name="side_23" id="side_23" title="[S. 23]"></a> +Solen kunde genere mig; derpaa arbejdede +han uforstyrret videre paa sin Skilning. Egenlig +kan jeg ganske godt lide ham. Der er en +medfødt Storsnudethed over ham, som tiltaler +mig, en Selvbevidsthed, som jeg misunder +ham. Han er vist, hvad jeg vilde kalde en +vindende Flab. Jeg skal dog se at faa at +vide, hvad og hvem han er.</p> + +<p>Imorgen Aften <i>Suleima</i>. Hvor dejligt at +lægge sig til Sengs med den Tanke, at man +har noget godt i Vente til næste Dag. Suleima! +Hvem der hed Suleima og var en smuk Araberhøvdings +Brud! Laa med sin Elskede ved +den rislende Kilde under slanke Palmetræer +eller jog med ham over de høje Sletter, under +en straalende Himmel, paa hans fyrige Hest. +Godnat, Suleima! Jeg vil drømme mig i +dit Sted.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-6_januar" id="k-6_januar"></a>6. Januar.</h2> + + +<p><i>Suleima</i> blev en Skuffelse. Dog Musiken +var dejlig — døsigt vuggende, vildt jublende, +saa velsignet fri for moralske Skrupler.</p> + +<p>Egenlig var der kun én Scene, som gjorde +Indtryk paa mig. Suleima har lagt sig til<a class="pagenum" name="side_24" id="side_24" title="[S. 24]"></a> +Hvile i sin Faders Telt. Da bryder en +<span class="sic" title="[sic]">fjendlig</span> Araberstamme ind i Lejren, og dens +Høvding river Suleima op fra hendes Leje og +bortfører hende. Suleima har ligget og drømt; +Bortførelsen maa tænkes som en Fortsættelse +af Drømmen. Hun sér den prægtigt hvidklædte +Scheik bøje sig ned over hende, hun +møder hans beundrende Blik, og endnu næppe +vaagen lader hun sig modstandløs tage af +ham, halvt lammet af Rædsel, halvt magtstjaalen +af den Tilbedelse, hun læser i sin +Bortførers Blik, og af Situationens æventyrlige +Voldsomhed. Navnlig den unge Scheik virkede +betagende. Maaske var det slet ikke Meningen, +at der skulde lægges denne Erotik eller Poesi +over Pigerovet; Scheiken havde kun en lille +Rolle i Stykket og forsvandt i de senere Akter, +men ialfald for mig var hans Optræden Aftenens +Glanspunkt.</p> + +<p>Jeg har aldrig før set denne unge Skuespiller. +Han har sikkert et stort Talent. Hans +Navn har jeg en enkelt Gang læst i Bladene; +jeg mindes dog ikke, at han blev fremhævet i +Anmeldelserne af <i>Suleima</i>. Han hedder Alfred +Mørch.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_25" id="side_25" title="[S. 25]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-7_januar_formiddag" id="k-7_januar_formiddag"></a>7. Januar, Formiddag.</h2> + + +<p>Jeg havde i Nat en underlig Drøm. Jeg +var ude i en Ørken. Hvordan jeg var kommen +dér, véd jeg ikke. Drømmen begynder med, +at jeg stod midt paa den store Sandslette. +Jeg maa have gaaet længe, for jeg var saa +træt, at jeg næsten ikke kunde flytte Fødderne; +de hang fast i Sandet, som om der var bundet +tunge Blylodder ved dem. Ejheller kunde jeg +drage Vejret. En kvælende Varme fyldte +min Mund, min Næse og mine Øren. Og dog +brændte Solen ikke min Ørken. Der hvilede +over den en ulden graa Himmel, og Himlen +sænkede sig mer og mer ned mod mig. Det +var som et Filttæppe, der skulde kvæle mig. +Og Sandet var ikke hvidt, men gulligbrunt, +og der steg op fra det en Dunst som af Svovl. +Jeg følte med mig selv, at jeg om faa Øjeblikke +vilde være død. Jeg klagede ikke. Jeg prøvede +end ikke paa at raabe om Hjælp, men jeg +græd stille. Saa gled min Bevidsthed bort, +jeg drømte, at jeg faldt i Søvn. I min Drøms +Drøm hørte jeg en sagte vuggende Musik — +jeg husker, jeg tænkte: nu spiller de til min +Begravelse —, men Musiken steg og steg,<a class="pagenum" name="side_26" id="side_26" title="[S. 26]"></a> +Trommer og Pauker faldt ind, jublende Fløjtetoner, +jeg laa som i en Luft af brusende +Musik, der vældede ind over mig, og jeg +sagde til mig selv: Du maa skynde Dig at +vaagne, ellers kommer Du ikke med til Festen. +Og jeg vaagnede — i min Drøm — og stod +atter i Ørkenen, men Musiken spillede stadig, +og jeg hørte en Stemme kalde: Suleima! — +Jeg saá mig om og se: ude i Horisonten +skimtedes noget hvidt, en Prik kun, men +nærmere og nærmere kom det med flyvende +Hast. Da svarede jeg: »Min hvide Scheik, +min Brudgom og Frelser!« Rundt om mig +lysnede det, Himlen hævede sig og hvælvede +sig klar og ren, jeg fornam den kølige Luft +fra et nært Kildespring, og dér fløj han mig +imøde, med flagrende hvid Burnus og ombrust +af Musik, min hvide Scheik paa sin +sorte Hingst.</p> + +<p>... Saa vaagnede jeg. Ved min Seng +stod Moder smilende og sagde: »Du dovne +Pige, som sover til langt op paa Dagen. Forresten +saá Du saa sød ud, mens Du sov, at +jeg ikke nænnede at vække Dig. Jeg har +staaet og sét paa Dig i vist over ti Minutter.«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_27" id="side_27" title="[S. 27]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-8_januar" id="k-8_januar"></a>8. Januar.</h2> + + +<p>Hele Dagen igaar var jeg i straalende +Humør. Hvorfor egenlig? Der skete dog +intet oplivende, Timerne gik efter den vante +Recept, og Fader var ikke mindre Bedemand +end sædvanlig. Alligevel dansede og sang +det hele Dagen inde i mig, Alt syntes mig +let og lyst. Jeg forbavsede dem Alle med +min Lystighed. Paa vor Spadseretur maatte +Moder hvert Øjeblik minde mig om, at det +ikke var passende at le højt paa Gaden, +og Frantz aflagde jeg om Eftermiddagen et +Besøg i hans Værelse, trakterede ham og mig +selv med Cigaretter og lod ham traktere mig +med et Glas Kognak. Drengen blev helt rørt +over min Elskværdighed, det var morsomt at +se, hvor han ligefrem var galant imod mig. +Men da jeg gik, sagde han: »Hils <em>ham</em> +fra mig.«</p> + +<p>Han troede, det var Erik, der var Skyld +i mit gode Humør. Nej, Grunden til min +Glæde var saamæn langt fjærnere fra Virkeligheden. +Det var Suleima-Drømmen, der +endnu levede i mig. Hvor barnagtigt og +taabeligt!</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_28" id="side_28" title="[S. 28]"></a></p> + +<p>Endnu taabeligere var det dog, at ogsaa +Moders Ord, da jeg vaagnede, havde Part i +min glade Stemning. »Hvor Du saá sød ud, +da Du sov!« — de Ord lød hele Dagen i +mine Øren og fyldte mig med kildrende Velbehag. +Altsaa kan Du se sød ud! sagde jeg +til mig selv. Altsaa er Du ikke altid den +grimme Unge. Skade blot, hvis det alene er, +naar jeg sover, at jeg har mine nette Øjeblikke. +»Frk. Julie Magens havde igaar en <i xml:lang="fr" lang="fr">belle nuit</i>!« +Det lyder ikke ilde, men desværre faar jo +hverken jeg eller Andre Lejlighed til at +beundre denne Viol, der kun udfolder sig om +Natten.</p> + +<p>Imidlertid, saa latterligt forfængelig havde +den moderlige Hyldest gjort mig, at jeg igaar +Aftes, istedetfor at skrive Dagbog, holdt Revue +over mig selv foran Spejlet.</p> + +<p>Mit Toiletspejl er ikke kongeligt. Et +Halv-Alen højt Gyngespejl i Nøddetræs Ramme, +der staar paa en Kommode. Jeg stillede +Spejlet »paa halv«, saa det mest mulige af +Personen kunde overskues, tændte de to Lys +og anbragte Lampen paa Kommoden. I +denne magiske Belysning lod jeg da Frk. +Julie præsentere sig i allehaande flatterende<a class="pagenum" name="side_29" id="side_29" title="[S. 29]"></a> +Stillinger og foretage mimiske Øvelser. Jeg +forsøger at være upartisk, idet jeg optegner +Resultatet af mine Granskninger:</p> + +<p>Julie er en høj, mager Pige uden nogen +Slags Frodighed, men ganske velproportioneret. +Hun er smal over Skuldre og Hofter, men til +Gengæld ualmindelig tynd om Livet, saa at +hun dog ikke mangler »Figur«, naar hun bare +vilde holde sig lidt bedre, end hun sædvanligvis +gør. Hendes Ansigt er temmelig +umuligt, naar det er alvorligt. Det har nemlig +en Næse, som ved sin barokke Konstruktion +forstyrrer ethvert højtideligt Indtryk. Dertil +kommer, at hendes Mund af Naturen er +bestemt til at staa en Smule aaben. Naar nu +Overlæben i værdig Alvor stræber ned mod +Underlæben, antager hele Ansigtet et sørgelig +faaret Udtryk. — Julies Ansigt forbedres derimod +i høj Grad ved et Smil. Overlæben kommer +da paa sin rette Plads, de pæne store, hvide +Tænder viser sig, og selv Næsen virker ikke +saa ilde ind i Ensemblet. Men først og +fremmest er de brune Øjne skabte til at smile. +De kniber sig sammen i en Mængde smilende +Rynker og blinker gemytligt, næsten gaminagtigt, +inde fra deres Skjul. Naar Julie staar<a class="pagenum" name="side_30" id="side_30" title="[S. 30]"></a> +med et saadant smilende Ansigt, det krusede +mørke Haar ned over Panden, og kysser paa +Fingeren — hun har nemlig en smuk, smal +og hvid Haand —, er hun ikke fri for at +være sød og en lille bitte Smule — koket.</p> + +<p>»Enkens Datter« koket, den gnavne Professor +Magens' »grimme Unge« sød ... nej, +min gode Julie, enten lyver dit Spejl eller +ogsaa er Du en bestukken Kritiker.</p> + +<p>Alligevel, da Julie gik til Sengs, efter +Spejl-Prøven igaar Aftes, var hun endnu i +godt Humør, og som Eftervirkning deraf skrev +hun idag et langt elskværdigt Brev til Erik.</p> + +<p>Andet har hun ikke at optegne om +Dagen idag.</p> + + + + +<h2 class="date"><a name="k-9-11_januar" id="k-9-11_januar"></a>9—11. Januar.</h2> + + +<p>...... Sand, Sand, intet uden Sand. — +Føre »Dagbog« om Dagenes altid-et-og-det-samme +gider jeg ikke.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-12_januar" id="k-12_januar"></a>12. Januar.</h2> + + +<p>Min Genbo begynder at interessere mig. +Alt gaar tilsyneladende saa afmaalt, saa stille<a class="pagenum" name="side_31" id="side_31" title="[S. 31]"></a> +og korrekt ovre hos ham, dog fører han, +denne næsten maskeagtige Kavallér, sikkert et +bevæget, et æventyrligt Liv. Man ser ham +saagodtsom ikke gaa ud, men han modtager +en Mængde Besøg. Der kommer ogsaa Damer +til ham. En kommer om Formiddagen; men +hende modtager han ikke altid. Igaar f. Eks. +gik hun ud fra Huset to Minutter efter at hun +var gaaet ind. Men bag et Gardin stod min +Genbo halv skjult og kiggede ned, for at se, +hvor hun blev af.</p> + +<p>Stakkels lille smukke Du! Tror Du ikke, +jeg kunde se, hvor bedrøvet og krænket Du +var, skønt Du forsøgte at sætte et uforknyt +Ansigt op og med rank værdig Holdning — +uden at vende Dig om — spadserede ned til +Gl. Kongevej. Aa fy, fy! Slemme Mand paa +den anden Side Gaden, hvor kan man nænne +at tage saa haardt paa saadant et lille blødt +og forelsket Barn!</p> + +<p>Saa er der den anden — Favoritinden +har jeg døbt hende. Hun besøger ham om +Eftermiddagen og paa en meget forborgen +Maade. Hun kommer altid kørende i en lille +Enspænder-Karet, der ser ud som en Doktorvogn. +Hun er tæt tilsløret og i en stor Pelskaabe.<a class="pagenum" name="side_32" id="side_32" title="[S. 32]"></a> +Hendes Skikkelse, høj og fornem, +tegner sig nydeligt henne ved Porten i det +gule Lys fra Lygten bagved.</p> + +<p>I hende er min Genbo sikkert meget forelsket. +Jeg véd altid, naar han venter hende. +Han er da hvert Øjeblik ved Vinduet, aabner +det, spejder ned ad Vejen, lukker, gaar tilbage +i Stuen og kommer straks efter igen. Naar +han endelig har opdaget Vognen, ruller han +hurtigt Persiennegardinet ned. En lille Stund +flakker hans Skygge ensomt om; saa dukker +pludselig en Skygge til frem, en Dame-Skygge. +Derpaa glider begge Skyggerne bort, og jeg +aner, at min Genbo og hans Dame har taget +Plads i Spisestuen ved det beredte Bord, som +jeg har set blive dækket af den ældre, +bondeklædte Kone, der er min Genbos Husholderske.</p> + +<p>En Times Tid senere er der festligt oplyst +i <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="var: Dagligtuen">Dagligstuen</a>. Jeg kan gennem Persiennetremmerne +skimte den funklende Prismekrone +med dens Ringe af blege Stearinblus og Omridset +af en vældig gyldent-lysende Lampeskærm; +et Sted er en Persiennetremme brækket, +og gennem dette Kighul ser jeg paa Værelsets +Bagvæg et Stykke af et stærkt belyst Maleri:<a class="pagenum" name="side_33" id="side_33" title="[S. 33]"></a> +et Kvindehoved og en nøgen Arm. Men min +Genbo og hans Gæst ser jeg ikke mere. De +har sagtens slaaet sig ned i den høje Vægsofa, +der skjules af store Planter, og hvorfra Værelset +maa tage sig meget smukt ud — med Perspektiv +ind i de andre Stuer, som ogsaa er +oplyste, Soveværelset af en grøn Ampel, der +tegner sig som en sløret Maane paa de hvide +Puf-Rullegardiner.</p> + +<p>Saa sidder jeg, mens vi holder Skumring +hos os, og fantaserer i min Karnap-Lænestol. +Jeg prøver paa at tænke mig derovre +hos Genboen — tænke mig i hendes, +den tilslørede Dames Sted. Hvem kan hun +være? Er det tænkeligt, at det er en pæn +Dame, en Dame, som jeg kunde have truffet +sammen med, en Dame, der hører til det +gode Selskab og som maaske, saasnart hun +forlader min Genbo, optræder som dydig +Datter af agtede Forældre — ligesom jeg? +Men sæt nu, at jeg var hende, var det da +muligt, at jeg, efter at have været derovre, +vendte hjem, uden at Nogen kunde se eller +mærke noget paa mig, uden at jeg vilde synke +i Jorden af Skam over mig selv? Nej, nej, +umuligt! Det er ingen Dame, der besøger<a class="pagenum" name="side_34" id="side_34" title="[S. 34]"></a> +min Genbo. Det er et foragteligt Væsen, et +Fruentimmer af den laveste Art. Men hvorfor +er hun da saa bange for at blive set? hvorfor +kommer hun saa forsigtigt tilsløret? En +Demimondedame vilde ikke behøve at skjule +sig. Desuden — jeg véd ikke, men der er +noget saa ubestemmelig fint og frygtsomt, saa +spejdende og saa sødt-forbryderisk over hende, +naar hun, efter først ligesom at have betænkt +sig, raskt aabner Porten. Hun <em>maa</em> være en +Dame. Maaske ovenikøbet en meget fornem +Dame.</p> + +<p>Og nu flyver min Fantasi i vild Fart +afsted med mig.</p> + +<p>Det er en fornem Dame, der besøger sin +Elsker. Hvem er han og hvorfor har han +skjult sig herude paa den stille Forstadsvej? +Det var ved den sidste store Hoffest, da +Fyrster fra alle Lande samledes paa Kongeborgen. +Da traf de hinanden, han en fremmed +Fyrstesøn og hun en dansk Godsbesidders +dejlige Datter. Den unge Prins blev saa +betagen af den unge Grevinde, at han ikke +kunde glemme hende. Og, mens han foregav +en Rejse til Orientens fjærne Riger, vendte +han Kursen tilbage mod Nord, lejede sig<a class="pagenum" name="side_35" id="side_35" title="[S. 35]"></a> +gennem sin gamle tavse og tro Tjener en +afsides beliggende Bolig og sendte hemmeligt +Bud til sin Elskede: jeg er her og venter Dig.</p> + +<p>— — De sidder derovre, der er fint og +lunt, og der lugter godt. Ilden knitrer i +Kaminen, der staar Vin i slebne <span class="sic" title="[sic]">Karaffer</span> og +Frugt i Krystalkummen paa Bordet. De sidder +i Sofaen; saa lægger han sin Arm om hendes +Liv, de løfter deres Glas op i Skæret fra +Lysene; de ser paa den funklende Vin, og de +sér smilende og lykkeligt paa hinanden, idet +de støder Glassene sammen. Saa siger han: +»Min yndige Grevinde, Timerne flygter fra os. +Mødets Stund er snart forbi. Siig mig, elsker +Du mig som tilforn?« Og hun svarer, mens +hun holder Armene om hans Hals og ser +ham dybt i Øjnene: »Du, min Prins, Du +straalende og mægtige, læg din Haand paa +mit Hjærte og føl, hvor det banker. Det +banker af en altid stærkere Længsel efter Dig.«</p> + +<p>Eller hun ligger knælende, i sin lange +hvide Silkekjole foran ham, og hans Haand +stryger gennem hendes opløste brungyldne +Haar. Og han siger: »Mange Kvinder har +jeg elsket, men ingensinde har jeg smagt saa +liflig en Vin som den, jeg har drukket af<a class="pagenum" name="side_36" id="side_36" title="[S. 36]"></a> +dine Læbers Koralskaal. Mange Kvinder har +sagt, at de elskede mig, men aldrig har jeg +hørt saa daarende Musik, som naar dine Kys +tilhviskede mig: jeg elsker Dig.« .... Men +hun ligger ganske stille, sér blot op mod ham, +og i hendes lange Øjenhaar hænger to lykkeskælvende +Taarer.</p> + +<p>Men naar alle Lys i Gadens Huse er +slukkede og der kun hos dem brænder en +Ampel som en sløret Maane, da fører han sin +Elskede hen til Vinduet, slaar Gardinet tilside +og, mens de stirrer ud i den stille, hvide +Vinternat, peger han paa Vinduet ligeoverfor, +og han siger: »Sér Du, dér bor en stakkels +lille Pige. Dag efter Dag sidder hun, som en +Sisken i Bur, og længes. Længes uden at +vide efter hvad. Føler dog, at Livet er ikke +at sidde bag en Rude og male Roser og +Violer paa Porcellæn. Aner, at Elskov er +den Maler, som sætter Roser paa unge Pigers +Kinder, Violer i deres Blik. Stakkels blege +Pige!« Og hun, den stolte, smukke Kvinde, +hun knuger sig frysende ind til sin Elsker, og +hun græder af Medynk over den ukendte +Piges Savn og af Angst for at miste sin +egen Lykke.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_37" id="side_37" title="[S. 37]"></a></p> + +<p>— — — Saadan sidder jeg og fantaserer +og har selv Taarer i Øjnene, fordi jeg synes, +det er saa usselt og armt det Liv, jeg fører +— indtil en Støj ved Døren og et pludseligt +Lys river mig ud af mine Fantasier. Det er +Fader, der gaar gennem Stuen for at se efter +i Entréen, om <i>Berlingske</i> Aftenavis er kommen.</p> + +<p>Han gaar tavs gennem Stuen med sit Lys +i Haanden; men paa Tilbagevejen siger han: +»Var det nu ikke snart paa Tide, at I fik +tændt?«</p> + +<p>Saa retter Moder sig i Sofaen, hvor hun +har ligget og halvslumret — eller maaske +fantaseret ligesom jeg — og jeg gaar ned fra +Vinduesforhøjningen, henter Tændstikker og +tænder Hængelampen.</p> + +<p>Og i Begyndelsen, uden at være oplagt +til at tale, hver i sine Tanker, sætter Moder +og jeg os til vort Arbejde ved den store Sykurv, +der altid er fuld af Strømper, Linned +eller Dækketøj, som skal efterses; thi i vort +Hus repareres Tingene ti Gange, før de +kasseres.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_38" id="side_38" title="[S. 38]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-16_januar" id="k-16_januar"></a>16. Januar.</h2> + + +<p>Hvor taabeligt jeg bar mig ad i Formiddags. +Moder og jeg var<a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="tilføjet: "> paa</a> vor sædvanlige +Tur. Udenfor en Boghandlerbutik — det var +i Nygade — stod en pelsklædt Herre. Idet +vi passerede ham, vendte han sig om. Jeg +saá kun hans Øjne, de mødte mine med et +lynsnart gennemborende Blik, jeg vidste i det +samme, at det var ham, Skuespilleren fra +forleden, Scheiken fra <i>Suleima</i>. Det var, som +det svimlede for mig, mit Blod standsede, +men straks efter følte jeg, hvordan det foer +mig til Hovedet og gjorde mig purpurrød i +Ansigtet. Det Hele varede kun et Par Sekunder; +han var allerede forsvunden, og Moder havde +heldigvis ikke lagt Mærke til min Opførsel. +Jeg Fæ. Hvad gik der dog af mig? En +fremmed Herre ser tilfældigt paa mig, tankeløst +og ligegyldigt, og jeg er daanefærdig.</p> + +<p>Jeg er rasende paa mig selv, jeg kunde +have Lyst til at banke mig selv. Og jeg er +rasende paa ham. Nu tror naturligvis den +indbildske Skuespiller, at han har gjort et overvældende +Indtryk paa mig. En ny Erobring +— og en latterlig let.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_39" id="side_39" title="[S. 39]"></a></p> + +<p>... Der er dog sære Træf i Livet. Nu +havde den Skuespiller ikke været i min Tanke +siden hin overspændte Suleima-Drøm; jeg +havde egenlig glemt ham. Saa møder jeg +ham i Formiddag, og i Eftermiddag hører +jeg ham omtale.</p> + +<p>Jeg var til Fødselsdag hos min Kusine, +Emmy Lorenzen. Emmy, der er 37 Aar og +Enke efter en Vingrosserer, er Verdens største +Pjattegaas. Under en kærligt deltagende Maske +og med sukkersøde Ord fortæller hun de +skandaløseste Ting om Albyens Mennesker, +baade dem, hun kender, og dem, hun ikke +kender. Jeg tilstaar forresten, at det morer +mig at høre hendes Sladder — man er ligesom +lidt »med«, naar man har faaet en »Time« hos +hende. Men bagefter har jeg en modbydelig +Kvalmefornemmelse ved at tænke paa hendes +Oversnagen; det er, ligesom man var bleven +klæbrig baade paa Sjæl og Legeme, og man +føler Trang til en grundig Afskylning ind- og +udvendig.</p> + +<p>Mens jeg nu sad og legede med hendes +to søde Smaapiger, hørte jeg Emmy, der var +i Lag med et Par ligesindede Veninder, nævne +Alfred Mørchs Navn. Jeg nægter ikke, at<a class="pagenum" name="side_40" id="side_40" title="[S. 40]"></a> +jeg blev nysgærrig, og at jeg distraheredes i +min Leg med Børnene. Med det ene Øre +var jeg henne ved det hviskende Snadrekompagni, +der stak Hovederne sammen og +saá uhyre betaget og indigneret-henrykt ud.</p> + +<p>Hvad jeg opsnappede af Samtalen, var +følgende: Alfr. M. havde forført en ung Pige. +Nu var den unge Pige bleven sindssyg, og +hendes Broder havde svoret at ville dræbe +M. Historien var saa paalidelig, som den vel +kunde være, for min Kusine havde den fra +en Dame, hvis Rengøringskone var Tante til +selve Tjenestepigen hos den forførte unge +Piges Forældre.</p> + +<p>Men det var ikke nok hermed. Hr. M. +havde en Mængde andre Skændigheder paa +sin Samvittighed. »Ingen Dame kan modstaa +ham,« sagde Emmy med en lækkersulten +Gysen. Paa dette Tidspunkt blandede jeg +mig i Samtalen og spurgte: »Hvad vil det +sige, at ingen Dame kan modstaa denne Hr. +Mørch? Hvilken hemmelighedsfuld Magt besidder +han da?«</p> + +<p>»Ja, min søde Pige, tag Du Dig bare +iagt,« svarede Emmy. »Jeg skal sige Dig, +hvad man fortæller om Alfr. Mørch. Han<a class="pagenum" name="side_41" id="side_41" title="[S. 41]"></a> +hypnotiserer de Damer, han lægger an paa. +Han ser stift paa dem med sine blanke, sorte +Øjne, og væk er de. Han skal ogsaa tage +En saa underligt i Haanden — det skal være, +ligesom der risler en varm Strøm igennem +En, bare han rører En.«</p> + +<p>Skønt jeg fandt Emmys Skildring af den +slemme Hr. M. usigeligt latterlig, maatte <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="var: jeg jeg">jeg</a> +dog med en vis Ængstelse mindes mit +Møde med ham om Formiddagen. Jeg lod +imidlertid som intet og spurgte i en ligegyldig +Tone: »Hvem er han egenlig, denne forfærdelige +Don Juan? Hvorfra stammer han? +Jeg synes, man hører saa lidt om ham som +Skuespiller.«</p> + +<p>Og nu fik jeg følgende romanagtige Beskrivelse: +Mørch gik for at være Søn af +ganske jævne Borgerfolk i en Provinsby. Men +i Virkeligheden var hans Fader en meget fin +Mand, og Moderen, som vistnok var død, +skulde have været Guvernante hos en udenlandsk +Diplomat. Saameget var sikkert, at +Mørch, lige fra han kom til Kjøbenhavn som +ung Student, havde haft mange Penge at raade +over og paa en paafaldende Maade var bleven +protegeret. Han havde først studeret Jura,<a class="pagenum" name="side_42" id="side_42" title="[S. 42]"></a> +men var nu for to Aar siden gaaet til Teatret. +Nogle ansaa ham for et stort Talent, men de +Fleste syntes ikke om ham som Skuespiller.</p> + +<p>»Jeg finder, han er udmærket i <i>Suleima</i>,« +var jeg saa uforsigtig at bemærke.</p> + +<p>»Men Gud, min sødeste Pige,« sagde +Emmy, »i <i>Suleima</i> har han jo ikke ti Ord +at sige.«</p> + +<p>»Nej, men desmere spiller han med +Øjnene,« faldt en af de andre Pjattesøstre ind.</p> + +<p>Herover lo de Alle meget, og jeg tvang +mig til at le med; jeg syntes, der var noget, +jeg maatte skjule, og jeg var yderlig misfornøjet +med mig selv.</p> + +<p>Men Emmy klappede mig paa Kinden +med sin fugtige Haand og smiskede: »Ja, søde +Barn, de Øjne, de Øjne ... tag Dig vel iagt +for dem.«</p> + +<p>— — Det var i det Hele taget en rigtig +modbydelig Dag. Jeg føler mig tilmode, som +om jeg har været i daarligt Selskab og er +bleven raat behandlet og ikke engang har +haft Selvfølelse nok til at værge mig.</p> + +<p>Jeg kunde græde af Harme. Nu vil jeg +tvætte mig ved at læse, inden jeg falder<a class="pagenum" name="side_43" id="side_43" title="[S. 43]"></a> +i Søvn, J. P. Jacobsens Digt om Volmer +og Tove:</p> + +<div class="poem w18em"><div class="stanza"> +<span class="i0">For alle mine Roser har jeg kysset ihjæl,<br /></span> +<span class="i0">alt mens jeg tænkte paa Dig.<br /></span> +</div></div> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-20_januar" id="k-20_januar"></a>20. Januar.</h2> + + +<p>Erik kommer hjem om otte Dage. Jeg +havde Brev fra ham imorges. Det er sandelig +ogsaa paa Tide, han kommer, for jeg gaar +her og bliver befængt med alle Slags sygelige +Tanker.</p> + +<p>Men nu skal det være forbi. Erik bringer +Fornuften og Sundheden med sig. Vi vil +snakke godt og fortroligt sammen, og jeg vil +sige ham rent ud, at vi helst maa gifte os +straks. Det duer ikke for mig at gaa længere +herhjemme og leve paa Virkeligheds-Smalkost +og saa tage en daarlig Revanche i min egen +og Moders Drømmeverden.</p> + +<p>Ja, det skal blive dejligt at komme ud af +alt dette, at blive omplantet i en stærk og +kærlig Jord, at føle man har noget at leve +for, at have sit eget hyggelige Hjem, hvor +man kan trække Vejret frit, hvor Luften ikke<a class="pagenum" name="side_44" id="side_44" title="[S. 44]"></a> +er tung af Nag og Græmmelse, brudte Forhaabninger +og hver Dags pinefulde Bekymringer.</p> + +<p>Selv det, ikke daglig at skulle se Moders +sørgmodige Ansigt, vil føles som en Husvalelse. +Ja, min egen søde Mo'r, det er stygt af mig +at tænke saadan. Men Du vilde tilgive mig, +hvis Du rigtig vidste, hvor ilde det staar til +med mig — at min unge Sjæl slider sig tildøde +som et Dyr i Bur. Paa en eller anden +Maade maa jeg ud. Det ender med, at jeg +gør en Dumhed, hvis mit Haab til Erik skuffes. +Nej, nej, det <em>maa</em> ikke ske. Erik, dit Navn +er den Talisman, jeg bruger mod alle onde +Fristelser.</p> + +<p>Ogsaa mod de sorte Øjne, der nu er over +mig i mine Drømme. De sorte Øjne, som +jeg foragter og spotter, men som ikke slipper +mig; som pludselig lyser mig imøde, bedst +som jeg tror dem fordrevne, — fra Hjørner +og Kroge, fra Gardinernes Folder, fra Mørket +i mit Værelse, naar jeg vaagner om Natten. +Deres Glans lammer min Vilje, jeg bliver kold +om Hænderne og hed i Hovedet. De er der +pludseligt og kommer saa nærmere og nærmere. +De er alvorlige og bydende, de ser paa mig +med en sikker og rolig Vilje. De siger til<a class="pagenum" name="side_45" id="side_45" title="[S. 45]"></a> +mig: Følg! De har været mig saa nær, at +jeg har følt deres Blik svidende i mine Øjne, +og jeg har grebet mig i at rejse mig for at +følge dem.</p> + +<p>Men det er jo Vanvid. Jeg har sagt det +atter og atter til mig selv: Hvad har jeg med +de Øjne at gøre? De vil jo heller ikke Dig +noget.</p> + +<p>Dér møder jeg et Menneske, jeg ikke +kender. Han sér paa mig, og jeg bærer mig +ad som en tosset lille Skolepige. Jeg hører +siden en taabelig Snak af pjattede Fruentimmer +..... naa, hvad saa? Dermed burde den +Historie være forbi. Men nej, istedetfor +begynder den nu først ret. Skønt det er ikke +sandt. Øjnene har forfulgt mig, lige siden +den Aften, jeg var til <i>Suleima</i>. Nu véd jeg +det — det var Øjnene, der bortførte Suleima. +Jeg husker slet ikke, hvordan han ellers saá +ud, jeg mindes end ikke Klangen af hans +Stemme.</p> + +<p>Ja, ganske sikkert, Du er paa Veje til at +blive gal, Julie. Og det er paa høje Tid, at +Erik kommer. Jeg hilser Dig, min kære Ven, +jeg hilser Jer, mine kære, gode, blaa Øjne.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_46" id="side_46" title="[S. 46]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-23_januar" id="k-23_januar"></a>23. Januar.</h2> + + +<p>Jeg var i Formiddags inde i Pulterkamret +for at finde noget Lærred i Dragkisten. Mens +jeg rodede rundt i den, fik jeg pludselig fat i +et stort sort Slør. Jeg har aldrig set saa tæt +et Slør, og det var til at tage over Hovedet +som en Hætte. Jeg tog det paa og kunde +næsten ikke se igennem det. Og da jeg +kiggede i det gamle Spejl paa Væggen, lignede +jeg en formummet Nonne.</p> + +<p>Hvorfra mon Moder har det Slør, og hvad +mon hun har brugt det til?</p> + +<p>Jeg vilde have spurgt hende iaften, men +da det kom til Stykket, lod jeg alligevel +være.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-26_januar" id="k-26_januar"></a>26. Januar.</h2> + + +<p>Jeg sad ved Vinduet i Formiddags. Sneen +faldt stille og blødt, i store Flager, rigtig det +jeg kalder en Julesne — hvide Vinterfugles +sagte dalende, sindigt kresende Myriader.</p> + +<p>Der kom henad den mennesketomme Vej +en Vogn med hvid Kaleche og hvid Kusk og +dragende to sorte Furer i den dunbløde Sne.<a class="pagenum" name="side_47" id="side_47" title="[S. 47]"></a> +Vognen holdt udenfor vort Genbohus. Det +var »Favoritindens« Karet. Hun hoppede ud, +var allerede henne ved Porten, og allerede +havde Vognen igen sat sig i Bevægelse. Da +vendte hun sig rask om, slog Sløret tilside og +kaldte Kusken an for at give ham en Besked.</p> + +<p>Det var kun et flygtigt Syn, men jeg +glemmer det ikke. Jeg glemmer ikke det +Skær af — ja af Sejr og Lykke, der var +over hendes Skikkelse og Ansigt. Den sorte +Pels stod aaben, hun bar en Brystbuket af +lyserøde Roser, og Ansigtet var selv en lyserød +Rose, tittende frem af det sorte Kniplingsslør. +Med den ene Haand løftede hun Kjolen graciøst, +den anden — Handsken var straagul — holdt +Sløret tilside. Snefuglene flagrede ned om +hende, hun stod dér som Foraar i Sne, saa +varm og frisk, saa faur og fin.</p> + +<p>Saa var det yndige Syn borte. Porten +lukkede sig efter det.</p> + +<p>Men pludselig faldt det mig ind, at det var +første Gang, jeg havde set hende komme ved +højlys Dag, og at jeg i den sidste Uge slet +ikke havde set den anden unge Dame, hende, +der plejede at besøge min Genbo om Formiddagen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_48" id="side_48" title="[S. 48]"></a></p> + +<p>Var hun syg eller bortrejst — eller skulde +det helt være forbi for hende? Døren ubarmhjærtigt +lukket, Rivalinden Eneherskerinde?</p> + +<p>Og jeg saá paa de grimme sorte Furer, +Vognen havde draget i den hvide Vej, saá +paa dem, mens de langsomt fyldtes af den +dulmende, dækkende Sne, indtil de kun tegnede +sig som mindende Ar.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-29_januar" id="k-29_januar"></a>29. Januar.</h2> + + +<p>Erik er kommen. Han var her et Øjeblik +igaar Aftes, og idag har han spist til Middag +hos os.</p> + +<p>Den gode Dreng, hvor han glædede sig over +at se os igen, og hvor uforandret han var. +Han er sandelig ikke bleven »Evropæer« af at +leve i de store Byer. Ligesaa lystig, næsten +»drenget«, som i gamle Dage; ligesaa køn og +sund, men ogsaa ligesaa nonchalant med sit +ydre Menneske. Den eneste Forandring, jeg +kunde opdage, var, at hans rødbrune Skæg +var blevet studset spidst og begavet til, at +Haaret var klippet paa Maskine, saa det lignede +en Stubmark, og at Fippen var vokset og +vikset en halv Tomme længere. Men Jakken<a class="pagenum" name="side_49" id="side_49" title="[S. 49]"></a> +sad skævt som sædvanlig, med den venstre +Lomme, som han altid borer Haanden ned i, +udposet og blank, og Slips og Flip var stadig +lige konfirmandagtige — »nedfalden med sort +Humbugsløjfe.«</p> + +<p>Han trænger absolut til kvindelig Omsorg. +Har Forsynet udset mig til denne Gærning, +skal han minsandten nok blive vellykket. Han +har nemlig gode Betingelser for at kunne +stiliseres. Jeg har tænkt mig at udstyre ham +som »det moderne Fremskridt« — djærv og +enkel Elegance: altid stram sort Redingote, med +ventende Knaphul, dertil mørke fintstribede +Benklæder; tillidvækkende Korrekthed: velstrøget +Silkehat, rødbrune engelske Hundeskindshandsker, +høje, lukkede Officersflipper.</p> + +<p>Ja, min Ven, Du kan rigtignok forlade Dig +paa, at Du skal blive dejlig. Vent Du bare.</p> + +<p>Jeg betænker mig ikke paa at erklære +vor Middag idag for belivet. Selv Hs. Majestæt +Gnavpapa behagede allernaadigst at være i +indladende Humør. Han havde ligefrem et +Anfald af Ømhed overfor mig — hvilket gav +sig Udslag i, at han med to lange Fingre +prikkede mig paa Kinden og, med et Glimt +af Smil gennem Brillerne, hviskede: »Naa, er<a class="pagenum" name="side_50" id="side_50" title="[S. 50]"></a> +Du saa i bedre Kulør? Behøver Professorens +Datter ikke længer at sidde »alene i Dagligstuen +og nynne paa en Vise, hun havde lært +udenad«?«</p> + +<p>Vi fik fin Mad og drak en Mængde +italiensk Rødvin — et Minde om Faders letsindige +romerske Nætter. Erik var beundringsværdig. +Han sludrede løs, som om det virkelig +var et gemytligt Selskab, han befandt sig i. +Fader formelig lo, saa det klukkede i ham — +det lød, som naar Vand løber igennem en +tilstoppet Hane, — da Erik fortalte ham +om en »Symbolist-Udstilling« i Wien. Erik +er nu lige godt mere durkdreven, end +jeg havde troet. Sad han ikke dér og indyndede +sig hos min vermehrenske Papa ved +at bespotte den unge Kunst, der ellers er ham +hellig! I Guds Navn, alle Kneb gælder.</p> + +<p>Ved Kaffen drak vi ægte gammel Munke-Likør +— hvilket i vort Hus betyder, at +Stemningen var paa Højdepunktet. Naar Fader +skænker sig en Benediktiner, kan jeg se, at +det indeni ham siger Ernst Meyer.</p> + +<p>Lidt senere fandt jeg mig siddende alene +i Dagligstue-Sofaen med Erik. Og jeg tænkte: +Se saa, nu kommer det. — Jeg véd ikke, om<a class="pagenum" name="side_51" id="side_51" title="[S. 51]"></a> +jeg var glad eller ked af det — jeg véd blot, +jeg fandt det lidt taktløst og latterligt, at de +Andre saadan havde arrangeret Situationen +for os.</p> + +<p>Erik sad nogle Øjeblikke og dampede +stærkt paa en Cigar, saa Ilden glødede frem +under den hvide Aske. Jeg kunde se, han +var nervøs. Endelig sagde han: »Jeg er saa +glad ved at se Dig igen, Julie.«</p> + +<p>»Jeg er ogsaa glad over, at Du er kommen +hjem.«</p> + +<p>»Jeg har længtes meget efter Dig mellem +alle de fremmede Mennesker.«</p> + +<p>»Du skrev dog saa sjældent og saa lidt.«</p> + +<p>»Du véd, jeg har saa vanskeligt ved at +udtrykke mig brevligt.«</p> + +<p>»Var der da slet Ingen dérnede, Du var +glad ved at være sammen med?«</p> + +<p>»Jo, der var En. En Dansk, jeg traf i +Pensionatet, hvor jeg boede. Ham blev jeg +Ven med. Og med ham talte jeg ofte — +ogsaa om Dig.«</p> + +<p>»Om mig, Erik?«</p> + +<p>»Ja, jeg fortalte ham, at jeg havde en +lille »Plejesøster«, en Datter af den Mand, +hos hvem jeg i mine Studereaar var i Huset,<a class="pagenum" name="side_52" id="side_52" title="[S. 52]"></a> +en ung Pige, som altid havde været saa sød +og god imod mig ...«</p> + +<p>»... For hvem Du havde begaaet tusind +gale Streger og som Du ofte reddede fra +den mørke Stue eller Faders Spanskrør ved +at tage hendes Synder paa dine Skuldre. — — +Men denne Ven, hvor er han nu? Stadig i +Wien?«</p> + +<p>»Nej, han rejste derfra længe før jeg. +Han skulde være hjemme til Sæsonens Begyndelse.«</p> + +<p>»Til Sæsonens Begyndelsen?«</p> + +<p>»Ja, han er Skuespiller.«</p> + +<p>»Og han hedder?«</p> + +<p>»Alfred Mørch. Har Du aldrig set ham?«</p> + +<p>— Jeg tror nok, at det gav et Skrig +indeni mig, men jeg bekæmpede mig. Og jeg +sagde i en ligegyldig, næsten foragtelig Tone:</p> + +<p>»Alfred Mørch? Aa jo, jeg har en enkelt +Gang sét ham. Han spiller forresten kun +Smaaroller og er vist uden Talent. Berømt +er han ikke. Til Gengæld er han i høj Grad +berygtet.«</p> + +<p>Erik lo lidt irriteret. »Herregud — sagde +han — vil Du virkelig bryde dig om Sladder? +Jeg troede, Du var for honnet dertil?«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_53" id="side_53" title="[S. 53]"></a></p> + +<p>Eriks Reprimande gjorde mig vred, ligefrem +løgnagtig. Jeg svarede: »Jeg bryder +mig ikke om Sladder. Jeg holder mig kun til, +hvad jeg véd.«</p> + +<p>»Og hvad véd Du da?«</p> + +<p>»At din brave Ven paa en skændig +Maade har forført en ung Pige og bagefter +sveget hende.«</p> + +<p>Erik sad et Øjeblik tavs. Saa sagde han: +»Jeg kan ikke tro det. Det ligner saa lidt +Mørch, han er det fineste Menneske, jeg +kender. Han lover sikkert ikke mere, end +han holder. Noget andet er, at han har haft +adskillige <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="var: Kærligshedshistorier">Kærlighedshistorier</a>. Han gør — og +med Rette — stor Lykke hos Damer, og jeg +véd, at han ofte faar Breve med Anmodning +om Stævnemøder.«</p> + +<p>»Det er han vel forfærdelig stolt af, siden +han har fortalt Dig det?«</p> + +<p>»Aa nej, men det morer ham, og det +finder jeg kun naturligt. Han reflekterer ikke +paa de smigrende Tilbud.«</p> + +<p>»Men viser som ægte Gentleman Brevene +til sine Venner?«</p> + +<p>»Du kan berolige Dig, de er anonyme.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_54" id="side_54" title="[S. 54]"></a></p> + +<p>Jeg var saa ophidset, at jeg gærne kunde +have givet mig til at græde. Af hvilken +Grund, det vidste jeg ikke. Jeg syntes, tror +jeg, det var oprørende — oprørende dumt +ogsaa —, at Erik vilde sidde og forsvare +denne Skuespiller overfor mig. Han burde +jo tværtimod have hjulpet mig at trænge ham +ud af min Tanke. Nu troede jeg, at jeg +havde vundet Fred for ham, og saa kom +Erik og ligefrem væltede ham ind paa mig. +Naturligvis, Erik kunde jo ikke vide .... +alligevel, jeg fandt ham næsten ynkelig, som +han sad dér og forsvarede sin Ven med de +sorte Øjne.</p> + +<p>Og I, mine omhyggelige Forældre, som +blev narrede. Alt havde I ordnet saa godt +for Jeres Datter, god Middag, Vin, gamle +Minder og Skumring, og da saa Mama kom +ind med Lampen, fulgt af den nysgærrigt +kiggende Papa, fandt de Parret siddende forstemt, +hver i sit Sofahjørne.</p> + +<p>Det var baade til at le og græde over.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_55" id="side_55" title="[S. 55]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-5_februar" id="k-5_februar"></a>5. Februar.</h2> + + +<p>Hver Dag brænder Frieriet Erik paa +Tungen, men saa snart jeg mærker, at nu +bryder det ud, straks er jeg der med Sprøjten +og slukker Ilden.</p> + +<p>Hvor skikkelig, hvor godmodig egenlig +saadan et Mandfolk er. At Erik ikke pludselig +slaar i Bordet for mig og siger: »Nu kan det +være nok, min gode Pige. Ingen Abekattestreger +længer. Vil Du eller vil Du ikke?« —</p> + +<p>Jeg tror, det var klogt af ham, om han +engang tog mig saadan i Kardusen og fik +mig til at makke ret. Jeg kunde lide at høre +ham blive rigtig vred; jeg tror, jeg vilde +elske ham, hvis jeg en Gang havde følt mig +lille og bange under hans stærke Haand. Men +nu sidder han og glipper af Befippelse for, at +jeg skal sætte det trætte og ligegyldige Ansigt +op, som jeg bruger til at slukke ham med.</p> + +<p>Hvorfor jeg er saadan? Er det alene +Fruentimmer-Djævelskab, Vigtighed og Plagelyst?</p> + +<p>Nej, nej. Det er det ikke. Men jeg kan +ikke hitte ud af det. Jeg véd ikke, om det +ikke er Synd baade for ham og mig, at vi<a class="pagenum" name="side_56" id="side_56" title="[S. 56]"></a> +gifter os. Du gode Gud, naar jeg allerede +nu er saadan imod ham, hvor ligefrem infam +vil jeg da ikke blive, naar vi først er gifte +og jeg har ham fra Morgen til Aften, og — +fra Aften til Morgen!</p> + +<p>Egenlig har jeg altid haft den samme +Følelse overfor Erik — lige fra jeg var en ti +Aars Tøs og han en 17—18 Aars Student. +Jeg kunde forfærdelig godt lide ham, jeg hang +evig og altid over ham. Men saa lille jeg +var, tyranniserede jeg ham. Jeg forstod straks, +at jeg var den stærke, og jeg nød min Magt +med en Blanding af Velbehag og ubevidst +Foragt. Jeg husker en Dag, jeg havde plaget +ham ganske særligt. Han havde travlt og +havde bedt mig om at lade ham i Fred. Men +næppe var jeg ude af hans Stue, før jeg var +der igen. Jeg kilrede ham paa Næsen med +et Straa, jeg rev hans Blyant fra ham, jeg +trak i Papiret, saa han tegnede forkert — jeg +var rigtig saa utaalelig, som et forkælet, +uvornt Barn kan være. Tilsidst blev Erik +ogsaa for Alvor vred. Han greb mig i Armen, +løftede sin Haand ... Da saá jeg op paa +ham, lo trodsigt og sagde: »Slaa, om Du +tør!«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_57" id="side_57" title="[S. 57]"></a></p> + +<p>Han lod Haanden falde, fik Taarer i +Øjnene og klappede mig paa Haaret: »Lille +Julie maa ikke være vred paa mig. Det var +stygt af mig!«</p> + +<p>Aa, Erik, Du oprørende dumme Menneske, +hvorfor gav Du mig ikke den Lussing, jeg +saa ærligt havde fortjent! Meget havde da +maaske nu været anderledes.</p> + +<p>For hvad nytter det, at Moder med +Strænghed taler din Sag. Hun, min blide +Moder, kalder sin højtelskede Datter intet +mindre end »hjærteløs Kokette« og indprænter +mig med de kraftigste Ord, at jeg maa prise +mig lykkelig ved at have vundet din Fortræffeligheds +Hjærte.</p> + +<p>Ja, men vind <em>Du</em> mit Hjærte, det er +Sagen. Tag det med myndig Erobrerhaand, +gør mig en eneste Gang blot en lille Smule +bange. Lig mig ikke altid for Fode, saa +skikkelig, saa bedende, saa irriterende »ganske +som Du vil, min Engel«.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-10_februar" id="k-10_februar"></a>10. <span class="sic" title="[sic]">Febr.</span></h2> + + +<p>Der var Bal igaar hos Eriks Onkel, +Fabrikant Glerup. Jeg havde glædet mig<a class="pagenum" name="side_58" id="side_58" title="[S. 58]"></a> +aldeles barnagtigt til det Bal — mit første og +formodenlig eneste i Vinter.</p> + +<p>Og saa blev det den bare Kedsommelighed +og Fortrædelighed.</p> + +<p>Hvor jeg er forbitret paa Erik. At han +kunde opføre sig saa ufint, saa taktløst!</p> + +<p>Nu bagefter forstaar jeg godt det Hele. +Ballet var beregnet paa at være en Festligholdelse +af min og Eriks Forlovelse. For de +Andre har det været en Skuffelse, at de ikke +kunde faa den Knallert til Kransekagen; men +for Erik har det været en flov Historie. Og +saa har han troet at kunne redde Situationen +ved at trænge sig ind paa mig med et Væsen +og en Opførsel, saa alle maatte tænke: Vist +er de forlovede, de vil bare ikke endnu have +det offenligt.</p> + +<p>Jeg har aldrig set Erik saadan. Han +opførte sig som den værste Kræmmersvend. +Han vimsede om mig med flove Galanterier, +ved Gud om han ikke ogsaa, under Kotillonen, +kyssede mig paa Haanden. Han kan takke +min Velopdragenhed for, at jeg ikke gav ham +et forsvarligt Munddask. Men da han tilsidst +ude i Entréen vilde hjælpe mig mine Galochestøvler +paa, og, i Overværelse af nogle andre<a class="pagenum" name="side_59" id="side_59" title="[S. 59]"></a> +Herrer og Damer, sagde mig en Kompliment +om min yndige lille Fod, gav Foden ham, +meget yndefuldt, men ganske eftertrykkeligt, +et Puf, saa han dejsede bagover og siden +entholdt sig fra graciøse Bemærkninger.</p> + +<p>Og de Andre — baade Eriks Familie og +de Fremmede! De kom med skælmske Hentydninger +og elskværdige Næsvisheder. Naar +en Herre inklinerede for mig, skéte det med +følgende Fiksfakserier: »Hvis Frøkenen kan +<em>afse</em> mig blot et flygtigt Øjeblik!« eller: +»<em>Hvis</em> det er <em>tilladt</em>!« Og Erik, der hele +Aftenen var klinet op ad mig, bukkede med +et affabelt Smil, som om det var ham, der +gav Tilladelsen.</p> + +<p>Da Ballet var forbi, vilde Erik partout +følge med i min Droske. Jeg hviskede til +ham: »Du gør det ikke!« — og han forstod, +at det var Alvor. Men hele Vejen græd jeg, +som jeg var pisket, og da jeg kom ind i mit +Værelse, rev jeg mine gode Klæder af mig, +saa det formelig var syndigt.</p> + +<p>Saa pæn som jeg virkelig var og saa +glad, da jeg tog afsted og Moder puttede +mig ind i Drosken. I lyseblaa Tylls-Nederdel +og langt spidst Silkeliv med Tyllspuffer paa<a class="pagenum" name="side_60" id="side_60" title="[S. 60]"></a> +Skuldrene. Jeg kan godt lide at se mig selv, +naar jeg er nedringet — med en lille fin +Strimmel hvidt Broderi kiggende frem mellem +den blanke bløde Hud og det kulørte Silketøj. +Selv Fader — kunde jeg mærke — var tilfreds +med mig, da jeg var inde at sige Farvel til +ham. Han nikkede anerkendende og sagde: +Blaa Krokus.</p> + +<p>— — Idag har jeg været saa nervøs og +pirrelig, at man ikke har kunnet komme mig +nær. Jeg har nægtet at gaa Spadseretur med +Moder; istedetfor har jeg siddet og mulet +inde i min Karnap. Det var Ruskregn og +Sølevejr, graat, tungt, knugende Sindet til +Fortvivlelse. Saa koldt og grimt der var i +Stuen. Saa slidt og falmet, saa fattigt og +glædeløst det altsammen saá ud, de sorte +Damaskes Stole, det gamle røde Bordtæppe +og den afskyelige Bronce-Hængelampe i tynde +Messingkæder. Og jeg selv: forvaaget og +forgrædt, stram i Ansigtet og valen om +Hænderne, saa ufrisk, saa usoigneret. Blaa +Krokus, aa ja. En uappetitlig vissen Blomst +til at smide bort.</p> + +<p>Jeg saá op, mit Blik faldt paa min +Genbo's Vinduer. Dér stod han, selskabspyntet,<a class="pagenum" name="side_61" id="side_61" title="[S. 61]"></a> +i sort Kjole med hvid Blomst i Knaphullet, +stod og saá over paa mig, med et +svagt Smil paa Læberne.</p> + +<p>Jeg véd ikke, hvad der gik af mig. Jeg +rejste mig pludselig, gik ind i mit Værelse, +tog Papir og Pen frem og skrev med fordrejet +Skrift: »Hr. Skuespiller Alfr. Mørch! En ung +Dame har noget at spørge Dem om. Hun +venter Dem Lørdag den 13de Kl. 7 Aften +udenfor Nordbanestationen.« Lagde saa Brevet +i Konvolut, adresserede det til Teatret, tog +Overtøj paa og bragte Brevet til en Postkasse.</p> + +<p>Forklare, hvorfor jeg gjorde dette, kan +jeg ikke. Egenlig ræsonnerede jeg ikke, før +det Hele var besørget og jeg atter stod i +mit Værelse. Saa kom jeg til at le himmelhøjt. +Du gode Gud, det var virkelig ingen +Drøm. <em>Jeg</em> havde begaaet en Letsindighed, +skrevet til en fremmed Herre, ovenikøbet en +Skuespiller og renommeret Don Juan, og sat +ham Stævne! Irbe<span class="corr" title="tilføjet: ,">,</span> mirbe, dirbe — kort sagt, +Vanvid over hele Linjen. Lige til at putte +i Daarekisten. Ja, og Du kom der saamæn +ogsaa, min rare Pige, hvis dine kære Forældre +anede, hvad Du har bedrevet.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_62" id="side_62" title="[S. 62]"></a></p> + +<p>Naa, ligemeget, det er forresten ganske +morsomt at have gjort noget splittergalt. +Navnlig naar det, som i dette Tilfælde, er +uden Følger.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-12_februar" id="k-12_februar"></a>12. Februar.</h2> + + +<p>Imorgen var det, jeg skulde møde Hr. M. +udenfor Nordbanestationen. Jeg maa dog til +Ære for mig selv bemærke, at det ikke et +eneste Øjeblik er faldet mig ind at gaa til +Stævnemødet.</p> + +<p>Han kommer naturligvis heller ikke. Erik +sagde jo, at han aldrig reflekterede paa de +anonyme Breve, han fik.</p> + +<p>Sæt nu alligevel han kom. Det vilde +være forfærdelig morsomt bare at se ham +spankulere om paa Mødestedet. Den Vigtigpraas +med sine indbildske sorte Øjne. Jeg +ser ham i Tankerne, med Pelskraven op om +Ørene og Stokken under Armen.</p> + +<p>Ak, gid han kom, og jeg, selv usét, +kunde se ham.</p> + +<p>Jeg tror, jeg lokker Erik til at spadsere +en Tur med mig imorgen Eftermiddag. Hvis +M. saa er der, dyer jeg mig ikke for at fortælle +Erik, at det er mig, som han venter paa.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_63" id="side_63" title="[S. 63]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-13_februar" id="k-13_februar"></a>13. Februar.</h2> + + +<p>Alle I smaa Billeder, vend Jer omkring! +Og Du, min kyske Pen, sæt en vældig Klat +over det Hele!</p> + +<p>Jeg har gjort noget forfærdeligt. Jeg er +sunken saa dybt omtrent, som en ærbar Pige +kan synke. Og det allersørgeligste er, at jeg +er i straalende Humør.</p> + +<p>Jeg skrider til Aflæggelse af min syndige +Rapport.</p> + +<p>Altsaa, <span class="corr" title="var: Imorges">imorges</span>, da jeg vaagnede, skinnede +Solen ind i mit Værelse. Jeg sprang rask +ud af Sengen og tog mig en iskold Douche. +Jeg var saa glad i mit Hjærte, saa let i +mit Sind, som om det var en Festdag, jeg +beredte mig til.</p> + +<p>Jeg husker den Tale, jeg holdt til mig +selv, mens jeg gjorde mig fin i Klæder. Jeg +sagde: Iaften Kl. 7 foregaar <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="var: ndenfor">udenfor</a> Nordbanestationen +et Æventyr, hvis Prinsesse +hedder Julie. Julie har i sin fjærne Bolig — +ude i en stor Vidunderskov — hørt Tale om +en fælt indbildsk Mandsperson, der praler af +hver Dag at erobre et uskyldigt lille Pigehjærte. +Da Julie hører dette, bliver hun paa<a class="pagenum" name="side_64" id="side_64" title="[S. 64]"></a> +sit Køns Vegne dybt oprørt, og hun sværger +en dyr Ed paa, at hun skal tugte den lede +Forfører og gøre ham myg. Hvorpaa Julie +gennem sin snu Terne sender sin Fjende Bud, +at en dydig og dejlig Jomfru, ganske betagen +af hans skønne sorte Øjne, venter ham Lørdag +Aften udenfor Nordbanestationen. Den indbildske +Nar møder til den opgivne Tid, sikker +paa et let Bytte. Da ser han en tæt tilsløret +Prinsesse — i sin Moders Dragkiste har Julie +fundet et af gode Feer vævet uigennemsigtigt +Slør — og da han nærmer sig hende, opslaar +Prinsessen en spodsk, men sølverne Latter og +forsvinder. Derefter ... ja derefter var der +ikke mere af det Æventyr. Hvad der videre +skete, kunde jeg ikke faa fat paa.</p> + +<p>Men jeg var paa det Rene med, at til +Stævnemøde vilde jeg. Ukendt, ukendelig +vilde jeg komme, more mig over Hr. Mørchs +Nysgærrighed, lytte til hans besnærende Flovser +og forsvinde med en spodsk Prinsesselatter.</p> + +<p>Efter Middag sagde jeg til Moder, at jeg +havde Lyst at besøge Emmy. Hun undredes +over, men bifaldt denne Trang, og jeg begav +mig straks afsted. Klokken var da 5½. I +Forvejen havde jeg i Pulterkamret hentet<a class="pagenum" name="side_65" id="side_65" title="[S. 65]"></a> +Æventyr-Sløret, som jeg nu medførte i min +Kaabelomme. Jeg kørte med Omnibussen til +Tivoli, gik derfra til Nørrevold, hvor Emmy +bor, aflagde hende en kort Visit — saa <em>havde</em> +jeg været der — indhyllede mig paa Trappen +i Sløret og skyndte mig — med bankende +Hjærte — til Stævnemødet.</p> + +<p>I Afstand saá jeg, at Uret var fem Minutter +over Syv. Det glædede mig, at jeg ikke kom +for tidligt. Jeg spejdede til alle Sider — han +var der ikke. Paa den tomme hvide Plads +udenfor den ligesom uddøde Station holdt en +enlig Droske. Ikke et Menneske — uden +Droskekusken — var at se. Det var, som +om der blev hældt en Spand koldt Vand over +mit Æventyr. Her stod den stolte Prinsesse +til Spot og Spe; hun havde rent glemt at +beregne, at Æventyret sandsynligvis ikke kom +istand formedelst Modpartens <span class="sic" title="[sic]">Udblivelse</span>.</p> + +<p>Allerede var jeg paa Veje til at vende +om. Da — mit Hjærtes Slag standsede — +gled en Skikkelse frem bag Drosken, en høj +pelsklædt Skikkelse. Det var ham. I næste +Nu var han henne ved mig. Jeg saá ikke paa +ham, jeg følte hans Skygge foran mig, og jeg +hørte hans Stemme: »Frøken, Vognen venter.«<a class="pagenum" name="side_66" id="side_66" title="[S. 66]"></a> +Denne rutineret fremsagte Uforskammethed +gav mig min Selvbeherskelse tilbage. Jeg +løftede Hovedet og svarede: »De tager Fejl. +De kan godt lade Vognen køre.« — Gud velsigne +Dig, søde Mo'r, for dit Slør. Jeg kunde +iagttage ham, han saá intet uden en sort +Hjælm. Med nogen Usikkerhed i Blikket +søgte han forgæves at gennemskue min Maske. +Saa sagde han prøvende: »Er det værd at +sende Vognen bort straks? ... Jeg mener, man +er dog altid mere ugenért ...« Jeg befalede: +»Send den bort!« — og jeg glædede mig +over min Koldblodighed. Han bukkede let, +gik hen til Drosken, betalte og gav en Besked, +hvorpaa Vognen hastigt rullede ind mod +Vesterbro.</p> + +<p>Vi stod alene. Jeg sagde: »Lad os gaa!« +Og jeg gik hen mod Klampenborgstationen, +han ved Siden af mig. Efter en lille Pavse +sagde han:</p> + +<p>»Og saa?«</p> + +<p>»Og saa?« Jeg gentog hans Ord.</p> + +<p>»Ja, Frøken, hvad var det saa, De vilde +spørge mig om?«</p> + +<p>Oprigtig talt, jeg havde rent glemt at<a class="pagenum" name="side_67" id="side_67" title="[S. 67]"></a> +have et Spørgsmaal parat. For at vinde Tid +svarede jeg:</p> + +<p>»Det er et Væddemaal. Mellem en Herre +og mig. Det drejer sig om seks Flasker fransk +Parfume.«</p> + +<p>»Og det er mig, der skal afgøre Væddemaalet?«</p> + +<p>»Ja — hvis De vilde være saa elskværdig. +Det er mig meget om at gøre.«</p> + +<p>»Seks Flasker fransk Parfume! Lad mig +da høre.«</p> + +<p>»Jeg vilde gærne vide ... siig mig: er +Mørch Deres rigtige Navn eller blot et Teaternavn?«</p> + +<p>Han svarede ikke straks. Vi passerede +en Lygte, og jeg kunde mærke, at han i Lysskæret +søgte at faa mit Ansigt at se gennem +Sløret. Endelig sagde han, og hans Stemme +lød koldt og spydigt:</p> + +<p>»Det er altsaa for at spørge mig, om jeg +hedder Mørch, at De har sat mig Stævne?«</p> + +<p>Han var aabenbart godt gal i Hovedet. +Det morede mig. Latteren kriblede i mig, +men ganske alvorligt fik jeg dog sagt:</p> + +<p>»Ja, Hr. Mørch. Hvis De vilde gøre mig +den store Tjeneste. Jeg skal da ikke opholde<a class="pagenum" name="side_68" id="side_68" title="[S. 68]"></a> +Dem længer. Der er maaske Nogen, som +venter Dem.«</p> + +<p>Jeg kiggede hen paa ham. Han saá nogenlunde +behersket ud. Men Stemmen dirrede, +da han svarede:</p> + +<p>»Enten, Frøken, er De meget spøgefuld +eller, undskyld, dum.«</p> + +<p>Jeg, engleblidt:</p> + +<p>»Hvor uvenligt De taler til mig. Har jeg +fornærmet Dem?«</p> + +<p>Han, med værdig Kulde:</p> + +<p>»Fornærmet mig? Nej. Men jeg finder +det, ærlig talt, en Smule overflødigt at stævne +mig en kold Vinteraften til et fjærnt Sted for +at spørge mig om, hvad jeg hedder.«</p> + +<p>Jeg, stille og beskedent:</p> + +<p>»Jeg troede saamæn heller ikke, De var +kommen. De faar, fortæller man, saamange +anonyme Breve.«</p> + +<p>Han, lidt mildere:</p> + +<p>»Jeg kom ogsaa kun, fordi Deres Haandskrift +interesserede mig. Den var — skønt +fordrejet — saa dameagtig, saa fin og ejendommelig.«</p> + +<p>»Nu smigrer De mig, Hr. Mørch. Der +er virkelig intet interessant ved mig ... end<a class="pagenum" name="side_69" id="side_69" title="[S. 69]"></a> +ikke det, at jeg er forelsket i Dem. Det +havde De maaske troet?« Han saá ud, som +om han havde Lyst til at æde mig, men +svarede ikke. Vi var naaet hen til Ørstedsparken. +Ved Hjørnet af Nørrevold standsede +jeg.</p> + +<p>»Jeg maa hjem nu, Hr. Mørch. Vilde +De saa besvare mit Spørgsmaal?«</p> + +<p>»Kun paa én Betingelse.«</p> + +<p>»Og det er?«</p> + +<p>»At jeg faar Deres Ansigt at se, og at +De siger mig Deres Navn.«</p> + +<p>»Men hvorfor dog? Hvad Fornøjelse kan +De have af det?«</p> + +<p>»Synes De egenlig, at mit Forlangende +er saa urimeligt? — Maa jeg saa, Frøken ...?« +Han rakte Haanden frem efter mit Slør.</p> + +<p>»Nej, nej, ikke nærgaaende.« Og jeg +benede af langs Ørstedsparken. Han efter mig. +Ingen af os talte længe. Endelig sagde jeg +(vi gik nu igen pænt ved Siden af hinanden): +»Se, hvor dejligt Parken tager sig ud med +alle de rimdækkede Træer. Det er som en +hel Æventyrhave.«</p> + +<p>»Aa ja.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_70" id="side_70" title="[S. 70]"></a></p> + +<p>Rimfrost, Æventyrhave og alle andre +poetiske Ting var ham aabenbart revnende +ligegyldige, og jeg tænkte: Situationen bliver +umulig. Han er ligesaa dum og utaalelig +som Erik.</p> + +<p>Da pludselig standsede han og sagde:</p> + +<p>»Nu skal De have Tak for iaften, Frøken. +Farvel.«</p> + +<p>»De vil altsaa ikke opfylde mit Ønske?«</p> + +<p>Han stillede sig foran mig og saá paa +mig, uendelig længe syntes jeg, saá paa mig +med et underlig koldt bedrøvet Blik, der +baade gjorde mig bange og drog mig. Saa +sagde han, stille og høfligt, men med en +dejligt isnende Fornemhed:</p> + +<p>»Jeg hedder det, jeg kaldes for. Jeg +haaber, at De har holdt paa det og at De +altsaa har haft det ønskede Udbytte af vor +Samtale.«</p> + +<p>Han tog Hatten af og var allerede paa +Vej bort. Da — jeg véd ikke hvorfor; men +jeg vilde ikke, jeg kunde ikke slippe ham paa +den Maade ... jeg rev Sløret til Side, kaldte +»Hr. Mørch!« — og da han vendte sig om, +stod jeg smilende foran ham med fremstrakt<a class="pagenum" name="side_71" id="side_71" title="[S. 71]"></a> +Haand og sagde: »Vær ikke vred, lad os +skilles som gode Venner.«</p> + +<p>Jeg har aldrig set et Menneske undergaa +en saadan Forvandling. Der gik som en Sol +op over hans Ansigt; hans Øjne straalede +mildt og muntert, og hans Stemme klang blødt +og indsmigrende.</p> + +<p>Vi talte som to Kammerater, der længe +havde kendt hinanden. Han sagde ogsaa, at +han godt kendte mig — han vidste ikke hvorfra, +men han huskede, han havde sét mit +Ansigt.</p> + +<p>Han bad mig igen fortælle, hvad jeg hed. +»Nej« — svarede jeg — »det kan De ikke +faa at vide idag.«</p> + +<p>»En anden Dag altsaa? De vil altsaa +møde mig en anden Dag?«</p> + +<p>Jeg vidste hverken, hvad jeg vilde eller +ikke vilde. Men jeg sagde: »Maaske.« Og +jeg spurgte straks efter: »Fortæl mig nu, +hvor De egenlig havde tænkt at føre mig hen +i den Droske?«</p> + +<p>»Til en Restauration eller hjem til mig, +ligesom De selv havde villet. Et Sted, hvor +vi kunde have siddet hyggeligt og drukket et +Glas Champagne sammen.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_72" id="side_72" title="[S. 72]"></a></p> + +<p>»De havde altsaa troet, at jeg var en +Dame af den Slags?«</p> + +<p>»Hvilken Slags? Jeg forsikrer Dem for, +at alle Slags Damer kan drikke et Glas +Champagne.«</p> + +<p>»Jamen ikke sammen med Dem.«</p> + +<p>»Er det for Alvor Deres Mening? Synes +De virkelig, at der vilde være noget ondt i, +at vi to f. Eks. tilbragte en morsom Aften +sammen?«</p> + +<p>»Nej, maaske ikke, hvis De opførte Dem +ligesaa pænt som nu, mens vi spadserer her.«</p> + +<p>»Jeg opfører mig ganske, som De selv +vil have. Det kan De stole paa. Skal vi saa +spise til Aften sammen paa Torsdag? Saa er +jeg fri.«</p> + +<p>— — — Kort sagt, det endte med, at +jeg <em>næsten</em> lovede at møde ham Torsdag Kl. +7 paa Kongens Nytorv. Han talte mig saa +tryg, at jeg syntes, det Hele var den naturligste +Sag. Men hvordan jeg, naar jeg først +faar sovet paa det, klarer det med min Samvittighed +og med at slippe hjemmefra, aner +jeg ikke.</p> + +<p>Dog, den Tid den Sorg. I værste —<a class="pagenum" name="side_73" id="side_73" title="[S. 73]"></a> +eller lad os sige: i bedste — Tilfælde bliver +jeg borte.</p> + +<p>Saa kan Hr. Mørch Torsdag Aften staa +paa Kongens Nytorv og kigge Stjærner. Hvad +Glæde kan han vel ogsaa have af at møde mig?</p> + +<p>Han sagde, at jeg var smuk. Den Lyveprins.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-14_februar" id="k-14_februar"></a>14. Februar.</h2> + + +<p>Gaarsdagens Hændelser staar for mig som +en Drøm. Men min Dagbog afslører mig +Drømmen som Virkelighed. Jeg synes, det er +saa rent fantastisk meningsløst, hvad jeg har +gjort. Alligevel synes jeg, det er det hidtil +eneste i mit Liv, som er værd at optegne. +Men atter siger jeg til mig selv: Du sølle +Person, Du latterlige Heltinde, der har udført +akkurat det, som Tusinder af tarvelige +Smaapiger ganske uden Heltemæssighed gør +hver Dag.</p> + +<p>Ja, om Du elskede ham, og han elskede +Dig. Men hvad er det nu? Fra min Side +kun et Indfald, en Grille; fra hans Side vel +højst et Øjebliks Pirring, et pikant Tilfælde,<a class="pagenum" name="side_74" id="side_74" title="[S. 74]"></a> +der dumper ned til ham, og som han ofrer et +Par allernaadigste Timer.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Paa Forhaand hadede jeg ham. Han var +kommen til at spille en Rolle i mit Liv; han +— et fremmed Menneske, et Menneske, for +hvem jeg intet var — havde gjort sig til +Herre over mine Tanker, mine Drømme. Hans +Øjne befalede over mig, jeg vilde gøre mig +fri for dem, for ham.</p> + +<p>Ja, saadan var det. Jeg <em>maatte</em> en Gang +møde det Menneske for at faa Hold i ham, +for at kunne tage Kampen op med ham som +med et rigtigt Menneske, ikke et Drømmebillede. +Jeg <em>maatte</em> have Scheiken fra <i>Suleima</i> +omsat til Skuespilleren Mørch.</p> + +<p>Dette er Forklaringen af, Undskyldningen +for, at jeg satte ham Stævne.</p> + +<p>Jeg vilde være fri for ham. Og jeg endte +med at love ham nyt Møde.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_75" id="side_75" title="[S. 75]"></a></p> + +<p>Jeg vilde føle mig som den stærke overfor +ham. Og jeg var det straks. Jeg nød +hans Usikkerhed, hans flove Fornærmethed og +hans Nysgærrighed. Jeg legede med ham, +jeg pinte ham, jeg drillede ham.</p> + +<p>Men just som jeg troede mig sikker paa +Sejren, smed han mig overende. Jeg sér +ham endnu staa foran mig og med høfligt +spodske Ord byde mig Farvel. Jeg følte hans +Blik slaa mig i Ansigtet — og da han vendte +sig om og gik, blev jeg angst for at miste +ham. Jeg kaldte ham tilbage. Jeg følte mig +saa svag, og jeg følte mig lykkelig ved det.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Det fremmede Menneske. Ja, vist er han +mig fremmed. Dog véd jeg aldrig, at jeg +har følt mig saa gode Venner med Nogen +som med ham. Der kunde slet ikke være +Tale om at være <em>fornem</em> og <em>Dame</em> overfor +ham. Hans Ord, hans Stemme ligesom tog +mig ind til sig, saa selvfølgeligt og dog saa +ærbødigt. Der var noget vidunderlig musikalsk +i den Maade, hvorpaa han afstemte sit Væsen +efter mit. Jeg har kun haft en lignende Fornemmelse,<a class="pagenum" name="side_76" id="side_76" title="[S. 76]"></a> +naar jeg dansede med en Herre, +der fast og sikkert bar mig ind i Musikens +Rytme. Naar jeg lukker Øjnene, kan jeg +endnu høre hans Stemme. Ja, der er Rytme +i den, og jeg er tilmode, som jeg danser — +en blød, langsomt vuggende Dans.</p> + +<p>Jeg hører hans Afskedsord, mens han tog +begge mine Hænder og saá mig smilende, saa +mildt, og slet ikke paatrængende, ind i Øjnene: +»Farvel, De meget søde, ubekendte Pige, som +jeg er forfærdelig glad over at have truffet.«</p> + +<p>Underligt, at Øjne kan være saa forskellige. +For Fremtiden vil hans Øjne ikke gøre mig +bange.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Jeg vilde heller ikke være bange for at +møde ham igen. Jeg vilde ovenikøbet være +glad ved det, det vilde more mig. Naar blot +det ikke var saa ganske uden al fornuftig +Mening. Naar blot det ikke var saa grænseløst +letsindigt.</p> + +<p>Forresten, er det saa ufornuftigt at være +letsindig? Hvem takker En for, at man aldrig +gør andet, end hvad der er dydigt og kedeligt?<a class="pagenum" name="side_77" id="side_77" title="[S. 77]"></a> +Hvorfor skal man være saa ængstelig for at +stjæle en og anden smuk Blomst fra en Have +ved den støvede Landevej, hvor man vandrer? +Jeg sprang gærne gennem Gærdet, tror jeg, +selv om Kjolen fik en Rift, hvis ikke min +bekymrede Moders Blik skræmmede mig. +Dine bedrøvede Øjne er det, som jeg frygter, +Moder. Hvis Du opdagede noget, Du vilde +jo slet ikke kunne forstaa mig, Du vilde anse +mig for et fortabt Menneske. Og dog — +Sløret! Hvordan er det kommet i dit Eje? +Naar i dit Liv har Du haft Brug for det?</p> + +<p>Dette Slør, der fortæller om hemmelighedsfulde +Vandringer og endnu gemmer en +Duft som af forbudte Blomster.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-15_februar" id="k-15_februar"></a>15. Februar.</h2> + + +<p>Erik var her i Eftermiddag. Vi talte ikke +om andet end Mørch. Erik spurgte, om jeg +ikke havde Lyst til en Gang at træffe sammen +med ham. Jeg svarede Nej. Og jeg fingerede +en Historie om en Dame, der kendte ham og +som havde fortalt mig, at han var en kedelig +Praas.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_78" id="side_78" title="[S. 78]"></a></p> + +<p>Erik maatte nu i Marken med en ny Lovtale +over sin Ven. Han var fuld af Haan +over den Dame, der havde givet mig Oplysninger +om Mørch. Han levnede hende ikke +Forstand for to Skilling. Hun var naturligvis +en Gaas, som Mørch ikke havde gidet spilde +sit Vid paa.</p> + +<p>Jeg førte dog min Klientindes Sag med +Dygtighed. Jeg opfandt utrætteligt nye Anklager +og Anker, som jeg saa havde den +Fornøjelse at høre Erik gendrive. Sandelig, +Hr. Mørch, det maa iaften have ringet Landestorm +for Deres Øren.</p> + +<p>Men arme Erik! Han skulde bare vide.</p> + +<p>Ved Godnat-Passiaren stor Grædescene +mellem Moder og mig. Først græd jeg, fordi +hun igen plagede mig med Erik. Saa græd +hun, fordi jeg sagde, at hun kun tænkte paa +at faa mig ud af Huset og var ligeglad, enten +jeg blev lykkelig eller ulykkelig. Tilsidst +græd vi begge i fælles Erkendelse af, at Livet +ikke er andet end den bare Travrighed, og i +gensidig Anger over de onde Ting, vi havde +sagt hinanden.</p> + +<p>Dette Hus udmærker sig absolut ved sin<a class="pagenum" name="side_79" id="side_79" title="[S. 79]"></a> +Regnmængde. Jeg skulde næsten tro, at det +endogsaa overgaar Bergen.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-16_februar" id="k-16_februar"></a>16. Februar.</h2> + + +<p>For det Tilfældes Skyld, at jeg gaar til +Stævnemødet iovermorgen, maa jeg i Tide +forsyne mig med et Skærmbrædt. Jeg har i +saa Henseende tænkt paa Christiane, det eneste +mig fuldtro Menneske i Verden. Veninder +har jeg aldrig haft. Christiane kaldes min +Veninde, men hun er nærmest min Slavinde. +Hun er Datter af en tarvelig, men velhavende +Mand; hun blev sat i samme Skole som jeg, +men hun følte sig som et Væsen af lavere +Race. I et Anfald af Ædelhed tog jeg mig +af hende, og da jeg nød Ry for min rappe +Tunge, vovede Ingen at fornærme min Protegée. +Christiane har siden dyrket mig med en +urokkelig Hengivenhed. Det er dog Synd at +sige, at jeg har forkælet hende. Der er intet +Menneske, som jeg kan være saa utaalelig +imod; hun oprører mig ved sit ydmyge Væsen +og sit forskræmte Udseende; hendes Blods +hundske Respekt for mig fattige Professordatter +vækker min Foragt. Men paa den anden Side<a class="pagenum" name="side_80" id="side_80" title="[S. 80]"></a> +kan jeg vanskeligt undvære hende. Jeg kan +lide at herske saa uindskrænket over en +Menneskesjæl. Uden at knurre lader hun mig +udøse alt mit gnavne Humør over hende. +Fuldkommen lykkelig indsuger hun min Naades +Solstraaler.</p> + +<p>Min tro Christiane ligner en blond Æbleskive. +Hun har et kuglerundt Hoved, tyndt +hvidgult, glansløst Haar, ingen Øjenbryn, en +fregneomkranset Stumpnæse og Knaphul-Øjne. +Af Figur er hun en Prop.</p> + +<p>Egenlig det man kalder styg, er hun dog +ikke. Hun er bare slet ingenting. Der mangler +hende alt det, som gør et Egenvæsen ud af +det Fællesmenneskelige. Men som hun er, er +hun lykkelig. Hun kender ikke til Ærgærrighed +eller blot Ønsker paa egne Vegne; hun +ønsker og haaber kun for og sammen med mig.</p> + +<p>Nu har hun det sidste Aar været fuldstændig +optaget af Erik. Hver Dag sidder +hun og venter paa, at han skal fri, og er +ligefrem benauet ved Tanken om, at nu +kommer det.</p> + +<p>Alligevel, naar jeg i Morgen gaar ud til +hende og siger: »Christiane, jeg skal til Stævnemøde +med en Herre, og Du maa hjælpe mig«<a class="pagenum" name="side_81" id="side_81" title="[S. 81]"></a> +— saa vil hun ganske vist lige i Øjeblikket se +en Smule forvirret ud, men hun vil ikke prøve +paa at ræsonnere eller gøre Indvendinger. +Hun vil simpelthen tage til Efterretning, at nu +er det ikke Erik og Forlovelse, der staar paa +Dagsordenen, men Letsindighed og Stævnemøde, +og hun vil, naar Stævnemødets Time +oprinder, sidde hjemme og have Hjærtebanken, +ligesom jeg, og hun vil, det syndefulde Asen, +i sine Tanker svælge i min gode Mad og +min Champagne.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-17_februar" id="k-17_februar"></a>17. Februar.</h2> + + +<p>Jeg gaar formodenlig til Stævnemødet +imorgen. Naar jeg saa har oplevet det, vil +jeg slaa mig til Ro. Jeg vil atter blive en +dydig Pige, og jeg vil, inden jeg forlover mig +med Erik, ligesom Dronning Dagmar paa Dødslejet +bekende min <span class="sic" title="[sic]">svare</span> Brøde.</p> + +<p>Jeg var hos Christiane i Formiddag. Hun +blev helt oplivet ved Tanken om, at vi skulde +til Stævnemøde. Jeg instruerede hende i +hendes Rolle. Hun kommer imorgen ud til +os og beder mig til Middag. Hun lover tillige +Moder, at jeg nok skal blive fulgt hjem om +Aftenen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_82" id="side_82" title="[S. 82]"></a></p> + +<p>Da mine og Christianes Forældre ikke +omgaas — næppe nok kender hinanden — er +der ingen Mulighed for Opdagelse.</p> + +<p>Christiane fandt det Hele umaadelig +spændende og æventyrligt. Tilsidst maatte +jeg ligefrem minde hende om, at det klæder +en ung Pige ilde at være saa forhippet.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-18_februar" id="k-18_februar"></a>18. Februar.</h2> + + +<p>Da Klokken iaften slog syv fra Sankt +Nikolaj, gled en høj tilsløret Dameskikkelse +fra Lille Kongensgade ud paa Kongens Nytorv. +En høj Herreskikkelse, med Pelskraven op +om Ørene, styrede i samme Nu imod hende. +En Vogn var lige efter Herren. Kusken +smækkede Døren op. Det formummede Par +forsvandt ind i Vognen, der derefter ilsomt +bortførte det.</p> + +<p>Faa Minutter efter holder en Vogn inde +i en mørk Port. Kusken er sprungen ned +og trykker paa en Klokkeknap ved en +Dør. En Slaa skydes fra indvendig. Døren +aabnes, og i hvidt elektrisk Lys viser en +kjoleklædt Kavallér sig, bukkende. Han lukker +Vogndøren op, en pelsklædt Herre hjælper en<a class="pagenum" name="side_83" id="side_83" title="[S. 83]"></a> +tilsløret Dame ud. Den kjoleklædte iler i +Forvejen op ad nogle Trapper: »Denne Vej, +om Herskabet behager. Jeg har reserveret det +røde Kabinet.«</p> + +<p>— — — Saadan var den lovende, nogenlunde +romantiske Begyndelse paa en Aften, +der væsenligst blev en Skuffelse.</p> + +<p>Jeg undser mig næsten ved at bekende +det: jeg var ikke langt fra at kede mig. I +tre lange Timer varede Festen. Vi spiste — +en Mængde gode Sager, men jeg havde ingen +Appetit. Vi drak — naturligvis Champagne, +men jeg maatte være svært forsigtig for at +kunne komme »pæn« hjem. Saa sad vi forresten +og konverserede saa dannet og saa +artigt, som om vi var til Konfirmations-Familiemiddag +hos Professor Magens.</p> + +<p>Men det, der ærgrede mig allermest, var, +at min Don Juan tilsyneladende fandt Aftenen +særdeles vellykket. Han satte sig, efter at vi +havde spist, mageligt tilrette i en Lænestol, +nippede velbehageligt til sin Likør og nød sin +Cigar i dovne, soignerede Drag, betragtende +mig velvilligt og talende til mig i en godmodig +onkelagtig Tone, som om jeg var et +Pattebarn.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_84" id="side_84" title="[S. 84]"></a></p> + +<p>Midt under det Hele spurgte han: »Naa, +er det saa saa farligt at drikke Champagne +sammen med mig?<span class="corr" title="tilføjet: «">«</span></p> + +<p>Nej, det ved Gud, <em>farligt</em> var det saamæn +ikke. Men hellerikke morsomt, min +Herre.</p> + +<p>Jeg spekulerer paa, om det var en Komedie, +han spillede med mig, eller om han af Naturen +er saa henkogt.</p> + +<p>Der var et Øjeblik, straks vi kom ind +i Restaurationskabinettet og Opvarteren havde +trukket sig tilbage, hvor jeg syntes, han var +en helt anden. Jeg stod foran et Spejl og tog +Overtøjet af. Han stod bagved mig og hjalp +mig galant. Da jeg tilsidst med min Lommekam +havde givet Pandefrisuren en lille Overhaling +og vendte mig om, greb han min +Haand og sagde: »Maa jeg saa se rigtigt paa +Dem!«</p> + +<p>Jeg sagde: »Naa, er det en Skuffelse? +Fortryder De, at De skal ofre en Aften paa +mig grimme Pige?«</p> + +<p>»Grim!« — svarede han. »Nej tværtimod.« +Han stod lidt og betænkte sig. Saa sagde +han: »Jeg haaber ikke, De forlanger Komplimenter. +<em>Smuk</em> er De ikke. Men De er<a class="pagenum" name="side_85" id="side_85" title="[S. 85]"></a> +aldeles nydelig. De er saa fin og ung som et +Majløv. De har en Teint som Frugtblomster, +og jeg har aldrig set en Mund, der ligner et +Kirsebær til den Grad som Deres.«</p> + +<p>Han sagde disse Ord ganske jævnt, ligesom +om han med Vilje vilde afdæmpe dem. +Men Klangen var saa blød og sandfærdig; +hans Blik straalede saa varmt og saa lykkeligt. +Det var en vidunderlig Følelse, der i det Øjeblik +gennemstrømmede mig, en Følelse af +svimmel Salighed, af Triumf og Svaghed.</p> + +<p>Jeg kom til Besindelse ved, at han med +dagligdags Stemme fortsatte: »Jeg vilde gærne +have Lov at kysse Dem.«</p> + +<p>Hvor grimt, hvor dumt. Akkurat som +da han forleden begyndte med at meddele +mig, at Drosken ventede.</p> + +<p>Jeg svarede ham strængt og alvorligt: »Nu +skal jeg sige Dem noget, Hr. Mørch, og +Forord bryder ingen Trætte. Jeg vil gærne +være sammen med Dem iaften, den Letsindighed +har jeg nu engang besluttet mig til. Men +De skal værs'god opføre Dem saadan, at jeg +ikke altfor meget skal angre denne Aften. +Husk, hvad De har lovet mig.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_86" id="side_86" title="[S. 86]"></a></p> + +<p>»Ja,« sagde han, »netop derfor var det, +jeg spurgte, om jeg maatte kysse Dem. Havde +vi ikke haft den Aftale fra forleden, havde jeg +kysset Dem uden Forlov. Men jeg staar ved +mit Ord: jeg er overfor Dem ganske, som De +selv vil have mig. Og saa taler vi ikke mere +om det.«</p> + +<p>Han sagde det høfligt og smilende, uden +synligt Spor af Skuffelse eller Fornærmethed. +Og Resten af Aftenen var han stadig lige +høflig, veltilfreds og smilende. Dog, hvor +forandret!</p> + +<p>At den uforstyrrelige Bonvivant, der ved +Souper'en og bagefter med overbærende Velvilje +underholdt sig med en naturligvis altfor dum +og ubetydelig lille Pige, var den Romeo, der +lige i Forvejen havde gjort samme lille Julie +hed i Kinderne — nej, det var endnu mere +ufatteligt end den pludselige Forvandling, der +forleden skete med ham. Hvordan mon han +<em>egenlig</em> er? Han gør i Grunden slet ikke +Indtryk af at være Skuespiller; tværtimod, der +er saa lidt Positur ved ham. Alligevel har +jeg en Fornemmelse af, at han hele Tiden +spiller Komedie, og at det morer ham at forvirre<a class="pagenum" name="side_87" id="side_87" title="[S. 87]"></a> +mig ved at give nu en, nu en anden +Rolle.</p> + +<p>— — Han fik da at vide, hvem jeg var. +Jeg maatte jo holde mit Løfte. Jeg tror nok, +han blev <em>i høj Grad</em> overrasket, skønt han +ikke vilde lade sig mærke med det. Han +sagde blot: »Ja, saa!« og kiggede saa underligt +hen paa mig. Han havde vist alligevel +ikke troet, at jeg var af <em>saa</em> pæn Familie. +Men i det Hele taget gav min Demaskering +ham vist meget at tænke paa.</p> + +<p>Lidt efter sagde han: »Saa kender De +Arkitekt Glerup?«</p> + +<p>»Jo Tak, rigtig godt. Det gør De nok +ogsaa?«</p> + +<p>»Det véd De?«</p> + +<p>»Ja, Erik Glerup har saamæn ofte talt om +Dem. De har en god Ven i ham — og en +Beundrer.«</p> + +<p>»Ja, Glerup er en Entusiast.«</p> + +<p>Her kom jeg til at le.</p> + +<p>Han: »Hvad ler De af? Af Glerups +Entusiasme for mig?«</p> + +<p>Jeg: »Ærlig talt, ja. Jeg vil tilstaa Dem, +at jeg er lidt skuffet.«</p> + +<p>Man maa dog ikke tro, at denne Ondskabsfuldhed<a class="pagenum" name="side_88" id="side_88" title="[S. 88]"></a> +i mindste Maade anfægtede Hr. Mørch. +Han smilede tværtimod ekstra velfornøjet, +løftede sit Glas, blinkede til mig og sagde: +»Glerups Velgaaende, Frøken! <em>Jeg</em> er ikke +bleven skuffet ved at møde Genstanden for +hans Lovprisninger overfor mig.«</p> + +<p>Hvor denne Sindsro irriterede mig. Alt +— alt er ham sikkert saa fuldkommen ligegyldigt. +Som han sad dér i Lænestolen, saá +han ud, som om intet i Verden skulde kunne +flytte ham ud af hans dovne Velvære. Jeg +tror, at, om Himlen var revnet og et Par +Engle var plumpede ned i Skødet paa ham, +vilde han, uden at fortrække en Mine, have +sagt »Velgaaende« til dem. Og hvorvidt jeg +synes om ham eller ikke, skænker han sikkerligt +ikke saameget som en Antydning af en Tanke. +Jeg fik et udmærket Bevis derpaa, da vi tog +bort fra Restaurationen. Ved min Kuvert +havde der ligget en smuk Buket. Jeg havde +egenlig haft Lyst til at tage den med som en +»Souvenir« om mit eneste Æventyr, men først +sagde jeg prøvende: »Det er Synd for de +dejlige Blomster; men jeg tør vist ikke komme +hjem med dem.« Herpaa svarede han ganske +tørt: »De er s'gu hellerikke værd at gemme.<a class="pagenum" name="side_89" id="side_89" title="[S. 89]"></a> +De er allerede halvvisne.« I Sandhed, en fyrig +og poetisk Kavallér!</p> + +<p>Han fulgte mig i Droske til Hjørnet af +Forhaabningsholms Allé. Da vi nærmede os +vort Maal, spurgte han, naar og hvor vi saas +igen. Jeg svarede, at vi saas ikke mere.</p> + +<p>»Herregud,« sagde han, »nu maa De ikke +være saa stræng. Jeg havde glædet mig saa +meget til, at De en Gang vilde besøge mig i +mit Hjem. Dér vilde vi ogsaa have det langt +hyggeligere end paa en Restauration.«</p> + +<p>»Nej, det gaar ikke an. Og jeg vil +heller ikke.«</p> + +<p>»Ja, ja.«</p> + +<p>Og han faldt hen i Tanker. Men da +Vognen holdt, sagde han, og hans Stemme +havde igen den dæmpede, smukke Klang:</p> + +<p>»Nu kan De tro mig eller lade være +at tro mig. Men jeg har aldrig set en ung Pige +saa yndig som De. Og jeg er <em>meget</em> bedrøvet +over, at De ikke oftere vil se mig. Farvel +og Tak for iaften.« Han aabnede Drosken, +og, idet jeg gav ham Haanden til Farvel, bøjede +han sit Hoved ned og kyssede den.</p> + +<p>»Nu kan De tro mig eller lade være at +tro mig ...« Ja, om jeg vidste, hvad jeg<a class="pagenum" name="side_90" id="side_90" title="[S. 90]"></a> +kunde. Om jeg vidste, naar han er ærlig og +naar han spiller Komedie. Men forresten, nu +er det jo forbi, og det er godt det samme.</p> + +<p>Uigenkaldeligt forbi. For han foreslog +jo ikke en Gang en ny Mødetid. Tyder det +egenlig paa, at han er saa ivrig efter at se +mig igen?</p> + +<p>Forbi er Æventyret. Og godt, at det ikke +gik mere æventyrligt. Uden at rødme altfor +meget — i Bevidstheden om, at forbi var det, +— fortalte jeg Moder, der ventede paa mig, +en lang Historie om Middagen og Aftenen +hos Christiane.</p> + +<p>Men sæt, at han ikke havde <em>bedt</em> mig om +det Kys ... sæt, at han havde fortsat den +besnærende Melodi ... sæt, at han havde +benyttet sig af min Svaghed!</p> + +<p>Skulde De være en honnet Mandsperson, +Hr. Mørch, eller blot en lille Smule — dum?</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-19_februar" id="k-19_februar"></a>19. Februar.</h2> + + +<p>Christiane stillede i Eftermiddag for at +høre, hvordan det var gaaet med Stævnemødet. +For ikke at bedrøve hende — og for +ikke at gøre mig selv latterlig — gav jeg<a class="pagenum" name="side_91" id="side_91" title="[S. 91]"></a> +hende en blændende Fremstilling af Aftenens +letsindige Glæder. Og da Christiane er et +romantisk Gemyt, i Lejebibliotek-Udgave, fortalte +jeg hende, at min Kavallér havde medbragt +en rosenrød Silkemaske, som jeg tog +paa, hver Gang Opvarteren efter 3 diskrete +Slag paa Døren traadte ind.</p> + +<p>Christiane blev varmere og varmere i sit +runde Hoved for hver Flaske Vin, jeg trak +op, og tilsidst spurgte hun ganske ør og forvildet: +»Men saa, Julie ... naar kyssede han +Dig saa?«</p> + +<p>Jeg kunde have lidt at se mig selv, da +jeg med krænket Grevinde-Mine svarede: +»Maa jeg bede mig fritagen for dine Simpelheder, +Jane. Tror Du, det er <i xml:lang="fr" lang="fr">bon ton</i> at +kysse ved Stævnemøder?«</p> + +<p>Skamfuld indvendte Christiane: »Jeg troede +dog, at saadan noget ogsaa hørte med.«</p> + +<p>»Ja,« — oplyste jeg med min overlegne +Erfaring — »men ved fine Stævnemøder +kommer Kysset paa et meget sent Stadium. +Først skal Kavalleren længe have gjort en +ærbødig Kur, saa en Dag falder han paa +Knæ for sin Dame, og hvis hun da ansér +ham for værdig til Belønningen, rækker hun<a class="pagenum" name="side_92" id="side_92" title="[S. 92]"></a> +ham først sin Haand og derpaa sin Kind til +en sirlig Berøring af hans Læber.«</p> + +<p>Christiane saá, overvældet af Beundring, +paa mig og sukkede: »Jamen, for at blive +gjort Kur til paa den Maade, <a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="var: man">maa</a> man være +meget fin og meget begavet.«</p> + +<p>Tilsidst holdt jeg et lille Foredrag om, +at naar alt kommer til alt, er den eneste paalidelige +Lykke dog den at overvinde Fristelser. +Skønt altsaa mit Stævnemøde havde været +umaadelig vellykket og min Kavallér fuld af +Galanteri og Forelskelse, havde jeg besluttet +mig til aldrig at se ham mere.</p> + +<p>Christiane bifaldt min heroiske Beslutning, +men græd af Medlidenhed med min forgæves +smægtende Hyrde.</p> + +<p>Hun skulde bare vide, at Hyrden hedder +Alfred Mørch, der beder sin Hyrdinde om et +Kys i samme Tone, som om han bad hende +om et Stykke Rejemad.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_93" id="side_93" title="[S. 93]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-21_februar" id="k-21_februar"></a>21. Februar.</h2> + + +<p>Imorges — Gudskelov tog jeg selv mod +Posten — Rykkerbrev fra min Skomager. +Seksten Kr. skylder jeg ham for de Laksko, jeg +købte til Ballet hos Eriks Onkel og som Moder +troede jeg betalte med de Penge, jeg den +første Februar fik af Grevinde Bjørneklo.</p> + +<p>Desværre nej. Thi jeg er i Pengesager +Verdens letsindigste Menneske. Pengene fra +Grevinden skyldte jeg min Syjomfru, og det +Skrog erklærede, at hun ikke kunde vente +længer.</p> + +<p>Nu sidder jeg net i det. Jeg har opgjort +min Status, og den udviser følgende Passiver: +16 Kr. til Skomageren (<em>maa</em> betales meget +snart), 5 Kr. til Handskemageren (taaler ejheller +lang Henstand) og 5 Kr. til Christiane +— ialt 26 Kr. Af Aktiver har jeg i kontant +Beholdning 1 Kr. 50 Øre, og forresten intet. +Med Grevinden er jeg færdig, og foreløbig +har jeg ingen ny Bestilling. De ti Kroner, +jeg hver Maaned faar af Forældrene, forsvinder +som Dugg for Solen.</p> + +<p>Hvad skal jeg dog gøre? Moder <em>kan</em> ikke +hjælpe mig, og desuden tør jeg ikke tilstaa,<a class="pagenum" name="side_94" id="side_94" title="[S. 94]"></a> +at jeg har ført hende bag Lyset. Skulde jeg +forsøge Bedstemoder? Men det er saa vanskeligt +at forklare sig overfor hende; jeg er bange +for, at jeg vilde blive stikkende i det.</p> + +<p>Jeg véd jo nok, hvor jeg kunde faa +Pengene. Erik vilde saamæn ligefrem blive +glad, hvis jeg bad ham hjælpe mig. Men jeg +skammer mig ved at komme til ham. Og +vilde han ikke misforstaa det? Ja, <em>hvis</em> jeg +var forlovet med ham. Men nu! Nej, nej, +for min egen Skyld gaar det ikke an.</p> + +<p>Det er ogsaa utaaleligt at være ung Pige. +Til alle Sider og paa alle Maader er man +afhængig — socialt, moralsk og økonomisk. +Havde man bare Penge nok, saa forresten pyt +med det andet. Saa kunde man gøre, hvad +man vilde. Tænk, hvor dejligt at være fri +for Gæld og ikke behøve at nægte sig noget! +Ikke behøve, hver Gang man trænger til et +nyt Stykke, at skulle gaa til Moder, som saa +atter maa gaa til Fader, som brummer og +giver Ondt af sig og siger Nej ti Gange, inden +han rykker ud med Pengene. Hvor ækle saadanne +Penge er, som man bogstavelig maa +tigge sig til, og som kastes til En med vripne +Miner.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_95" id="side_95" title="[S. 95]"></a></p> + +<p>Naturligvis, jeg kunde gifte mig med Erik. +Saa var jeg ude over alle Vanskeligheder. +Erik vilde ikke nægte mig noget. Han vilde +med Glæde opfylde mine smaa Ønsker; han +vilde gærne se mig saa fin og smuk som +muligt.</p> + +<p>For to Maaneder siden var jeg ikke i +Tvivl om, at jeg vilde gifte mig med Erik. +Jeg synes, det var ligesom en forudbestemt +Ting, der ikke kunde ændres.</p> + +<p>Men da han saa kom, tøvede jeg. Og +nu synes jeg, det er saa rent umuligt. Ligesom +at smide mig hen, ligesom at give Afkald +paa al større Lykke — blot for at redde mig +ud af Hverdagslivets smaa Ubehageligheder.</p> + +<p>Sagtens er det kun taabeligt Fantasteri. +For hvad venter der mig af anden, større +Lykke? Men dog, jeg <em>kan</em> ikke. Saa faar +det gaa, som det vil.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-22_februar" id="k-22_februar"></a>22. Februar.</h2> + + +<p>Livet er alligevel ikke saa rent trist. Og +der er et venligt Forsyn, som vaager over +Smaapiger i Vaande. Mit Forsyn sidder som<a class="pagenum" name="side_96" id="side_96" title="[S. 96]"></a> +en kappeklædt gammel Kone i en Sofa og +hedder Bedstemoder.</p> + +<p>Med bævende Hjærte ringede jeg i Formiddags +paa hos hende. Gamle Marie lukkede +op og sagde: »Nej, at Frk. Julie virkelig +kommer idag. Fruen har saamæn længtes +saameget efter Frøkenen.«</p> + +<p>Jeg sad inde hos Bedstemoder — paa den +sædvanlige Visitplads, i Lænestolen lige foran +Sofaen. Paa Bordet var, som sædvanlig, anbragt +et lille Traktement: et Glas Jordbærlikør +og en Assiet med Biskuits.</p> + +<p>Bedstemoder sad og saá paa mig med +sine store rolige Øjne. Jeg fortalte — lidt +nervøst — om mine Oplevelser, siden jeg +sidst besøgte hende. »Spis, Barn,« sagde hun. +»Og drik Dig et Glas, det gi'er Kulør i +Kinderne.« Jeg tømte Glasset i ét Drag, for +at faa Mod, og jeg begyndte at tygge paa en +Biskuit, men den blev mig siddende i Halsen. +Imens snakkede jeg løs, men jeg vidste knapt, +hvad jeg sagde. Bedstemoders Blik veg ikke +fra mig, og hun nikkede af og til betænksomt. +Pludselig sagde hun: »Naa, Barn, hvad er +der saa med Dig?« »Der er saamæn ikke<a class="pagenum" name="side_97" id="side_97" title="[S. 97]"></a> +noget, Bedstemo'r ...« Men i det samme +havde jeg Øjnene fulde af Taarer.</p> + +<p>Bedstemoder nikkede igen, og i en næsten +underfundig Tone sagde hun: »Rejs Dig, +Barn, og gaa hen til Kommoden.« »Ja, +Bedstemo'r.« »Aabn<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> saa den øverste Skuffe +og tag den graa Bog med Tal udenpaa.« +»Ja, Bedstemo'r, jeg har fundet den.« »Inde +i den Bog ligger nogle blaa Stykker Papir. +To af dem er til Dig ...«</p> + +<p>»Du søde, velsignede Bedstemoder, Du +klogeste og bedste af alle Mennesker ...<span class="corr" title="tilføjet: «">«</span></p> + +<p>— — Nu er jeg ovenpaa. Skomageren +har faaet sine Penge og Handskemageren kan +vente til den 1ste. Han skulde egenlig haft +3 Kr., men da jeg kom hjem, slog Frantz +mig for dem. Den arme Fyr, han er ogsaa +altid i Bekneb, og idag kunde jeg ikke nænne +at se ham bedrøvet.</p> + +<p>Det har været en god Dag for mig.</p> + +<p>Erik kom iaften. Han var ogsaa i udmærket +Humør. Vi havde følgende Samtale:</p> + +<p>»Véd Du, Julie, at Du begynder at gøre +Lykke. Man lægger Mærke til Dig og finder +Dig smuk.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_98" id="side_98" title="[S. 98]"></a></p> + +<p>»Saa? Gør »man« det? Hvem er man?«</p> + +<p>»Alfred Mørch.«</p> + +<p>Jeg, indvendig rædselslagen, tilsyneladende +ligegyldig:</p> + +<p>»Han kender mig jo aldeles ikke.«</p> + +<p>»Han har set Dig paa Gaden. Han gik +med en Ven, der vidste, hvem Du var. Og +jeg vil sige Dig, at han var formelig begejstret +over Dig. Jeg har aldrig hørt ham bruge saa +stærke Ord om nogen Dame.«</p> + +<p>»Jeg burde naturligvis føle mig smigret. +Men undskyld: Jeg er det ikke. Jeg sætter +ikke Pris paa Hr. Mørchs Dom.«</p> + +<p>— — —</p> + +<p>Jo, minsandten sætter jeg Pris paa hans +Dom. D. v. s. det morer mig, at jeg dog +altsaa har gjort et Slags Indtryk paa den +Træfigur. Og han har altsaa ikke ganske +glemt mig. Ej, ej, min Herre, jeg finder +derudi et sært Behag.</p> + +<p>Nu gad jeg blot vide, om han med Flid +har fyldt Eriks Øren med min Ros, for at +den skulde gaa videre til mig. Skulde Erik, +uden at vide det, gøre Tjeneste som Postillon +d'amour? Ideen er ikke ilde, men heller ikke +ganske fin. Naa, har Hr. M. nogen saadan<a class="pagenum" name="side_99" id="side_99" title="[S. 99]"></a> +Beregning, glæder det mig ialfald, at det Svar, +jeg har givet ham gennem hans Postillon, ikke +er absolut opmuntrende.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-25_februar" id="k-25_februar"></a>25. Februar.</h2> + + +<p>I Eftermiddag kom Erik. Da vi blev ene, +trak han halvt flov et Brev frem og gav mig +det. Jeg kendte ikke Haandskriften og spurgte: +»Fra hvem?« »Se selv,« sagde han. »Det er +forresten kun en Spøg.«</p> + +<p>Det var et Brev fra Alfr. Mørch med Indbydelse +til sammen med Erik at spise til +Aften hos ham. Min første Følelse var Fornærmelse. +Jeg fandt Spøgen lige smagløs af +Erik og Mørch. Da, ligesom jeg, med Brevet +opslaaet foran mig, er ifærd med at bebrejde +Erik hans Opførsel, falder mit Blik paa Begyndelsesbogstaverne +af de første Linjer og +jeg læser et Ord — jeg standser i min Tale, +rødmer, bliver forvirret, rejser mig og gaar +ind i mit Værelse. Her lægger jeg Brevet +foran mig:</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_100" id="side_100" title="[S. 100]"></a></p> + +<blockquote class="noindent nobreaks"> +<p>»Kald det frækt, Frøken, af en Herre,<br /> +om hvis Tilværelse De intet véd.<br /> +Men, støttende mig til en fælles Vens<br /> +Alliance, vover jeg at spørge Dem:<br /> +Lod det sig ikke gøre, at De og<br /> +Erik og jeg spiste til Aften sammen<br /> +næste Torsdag Aften Kl. 7½ i min<br /> +Eremitbolig, Halmtorvet Nr. 38?<br /> +Tilgiv mig, Frøken, min Dristighed.<br /> +Idel Beundring for Dem har for-<br /> +ledet mig til at forsøge mig med<br /> +denne vistnok løjerlige Invitation.<br /> +Erik forsikrer desuden, at hans<br /> +nydelige Veninde besidder et fint<br /> +og muntert Snille, der vil tyde min E-<br /> +pistel i den rette Aand og Mening.<br /> +Gud give, at han har talt sandt!<br /> +I lige Maade, at mit Brev traf Dem<br /> +ved saa godt Lune, at De mildt og<br /> +naadigt sagde Ja.</p> + +<p>Erik har lovet at bringe mig Svaret.<br /> +Tro mig, jeg venter med Længsel og<br /> +i bange Uro.</p> + +<p>Deres ærbødige Beundrer paa Afstand</p> + +<p class="sig"><i>Alfr. Mørch.</i>«</p> +</blockquote> + +<p><a class="pagenum" name="side_101" id="side_101" title="[S. 101]"></a></p> + +<p>Tilsyneladende er der intet mystisk eller +aparte ved dette Brev. Men læser man, ledet +af et hjælpsomt Instinkt, Linjernes Begyndelsesbogstaver +ovenfra nedefter, fremkommer et Brev +i Brevet, en geheime lille Billet, saalydende: +»Kom alene til den opgivne Tid.«</p> + +<p>Nej, det kunde ingen Tilfældighed være. +Det maatte være et snildt beregnet Spil, +hvorom min dristige Kurmager ovenikøbet i +det rigtige Brev gav mig et Vink i Ordene: +»Erik forsikrer desuden, at hans nydelige Veninde +har et fint og muntert Snille, der vil +tyde min Epistel i den rette Aand og Mening.«</p> + +<p>Hvorfor nægte det? Jeg syntes, Spasen +var kostelig. Jeg syntes, det var helt romanagtigt, +ja æventyrlig forvovent, saadan at føre +en dobbelbundet Korrespondance, ligegyldig +og uskyldig for Uindviede, bringende hemmeligt +Bud for de Indviede.</p> + +<p>I en Fart nedskrev jeg et Svar og bragte +det til Erik. Med stræng Værdighed bad jeg +ham læse det, idet jeg udtalte Haabet om, at +jeg for Fremtiden maatte blive forskaanet +for hans og hans Vens Narrestreger.</p> + +<p>Mit Svar lød:</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_102" id="side_102" title="[S. 102]"></a></p> + +<blockquote class="noindent nobreaks"> +<p>»Min Herre!</p> + +<p>Alene mit Humør kan De takke for,<br /> +at jeg ikke vredes paa Dem.<br /> +Snarest er det vel ogsaa Deres<br /> +Kammerat, den letsindige Spøgefugl<br /> +Erik, jeg bør være vred paa.</p> + +<p class="sig"><em>J. M.</em>«</p> +</blockquote> + +<p>Erik var aabenbart ikke fornøjet med +dette Svar. Lad os haabe, at Hr. M. vil +skønne mere paa det, han, der deri vil finde +det »maaske«, som paa sine to Vægtskaale +afvejer i farlig Styrkeprøve Julies Dyd og +Letsindighed.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-3_marts" id="k-3_marts"></a>3. Marts.</h2> + + +<p>En vidunderlig, en uforglemmelig Aften. +Aldrig har jeg haft det saa godt. Nu véd +jeg, hvad det vil sige at være lykkelig.</p> + +<p>Det er saa smukt som en Drøm, og det +staar for mig i Drømmes vage Omrids.</p> + +<p>Jeg har været i en lys, straalende Verden, +hvor Alt var festligt og festligt for min Skyld;<a class="pagenum" name="side_103" id="side_103" title="[S. 103]"></a> +hvor Alt var ordnet for at glæde mig, og +hvor mine Ønsker var gættede og opfyldte, +inden de var fuldbaarne i mit Hjærte; hvor +der kun taltes behagelige og utvungent udvalgte +Ord; hvor Alt syntes indrettet kun paa +at nyde ... og nyde fint og uden Voldsomhed, +netop tilpas til at føle et usigeligt Velvære; +hvor der var Fred og Tryghed og slet ikke +noget for en bange lille Pige at skræmmes af.</p> + +<p>— — —</p> + +<p>Jeg husker det Hele kun som en Drøm, +en Drøm i lyseblaa Soltaage.</p> + +<p>— — —</p> + +<p>Op ad knirkende Trapper en listende +Vandring, med frygtsomme Blik til alle Dørplader. +Saa pludselig en kvælende Hjærteangst +ved at se <em>hans</em> Navn. Men i det samme +er Døren aabnet, og en ledende Haand drager +mig varsomt ind.</p> + +<p>Inde fra en Stue falder et dæmpet Lys; +længere inde, mellem Portièrer, er der en +stærk, festlig Belysning. Saa staar jeg midt +i den og ser mig om i et stort Værelse med +mange Møbler. Og en Stemme siger Velkommen +til mig, et Ansigt smiler mig imøde,<a class="pagenum" name="side_104" id="side_104" title="[S. 104]"></a> +og Stemmen fortsætter: »Tak, fordi De kom. +Jeg har længtes efter Dem. Vær nu sød og +læg alt det Overtøj, saa skal vi have en <em>rigtig</em> +hyggelig Aften.« Min Angst er med ét borte, +jeg er helt sikker og tryg, jeg rækker ham +Haanden, og vi lér til hinanden som gode +gamle Venner, der er glade over at gensés.</p> + +<p>Saa er jeg med det samme inde i Fortryllelsen. +Føler mig saa ganske hjemme i +disse Stuer, som vistnok har dyre og sjældne +Møbler, men som er uden noget Slags Praleri, +bydende kun Hvile og Behag for Legeme og +Sind. Føler mig og <a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="var: hehandles">behandles</a> som Herskerinde +her, som Husets Frue; synes, jeg hører +til her og intet andet Sted.</p> + +<p>Jeg føres til Bords. En stilfærdig ældre +Pige bringer Maden ind og ud, skifter +Tallerkener, sætter Vin frem, alt uden at der +gives nogen Ordre. Hun synes at betragte +det som en selvfølgelig Sag, at jeg præsiderer +ved hendes Herres Bord; hun sér venligt paa +mig, og jeg nikker til hende.</p> + +<p>Vi spiser, drikker og passiarer; hans Ansigt +straaler af Elskværdighed og Glæde — som +jeg aldrig havde troet, at det Ansigt kunde +straale —; vi ler og klinker, og da vi er<a class="pagenum" name="side_105" id="side_105" title="[S. 105]"></a> +færdige med at spise, kysser han min Haand, +byder mig Armen og fører mig ind i Dagligstuen, +hvor der er tændt en Mængde Lys +og Lamper og dog intet skarpt Lys er; hvor +der er varmt og en sød Duft af Hyacinther, +og hvor jeg finder saa bedaarende en Hvile i +en mægtig Lænestol, som han skyder en +Skammel hen for og udpolstrer med Puder og +Nakkepøller. Saa gaar han stille omkring +mig, giver mig Cigaret, skænker gul Likør for +mig og sætter sig først efter at have spurgt +mig, om jeg har det rigtig godt og ikke +trænger til nogetsomhelst.</p> + +<p>Og nu er det, jeg helst blev siddende +saadan til evig Tid ... her i hans smukke +lyse Stue, mens han taler til mig saa muntert +og dæmpet, saa klogt og ligesom finere end +andre Mennesker, og ser saa glad smilende +paa mig med Øjne, der slet ikke er sorte og +farlige, men barnlige og gode. Jeg synes, ja +jeg maa give mig selv Lov til at være saa +taabelig, jeg synes, jeg bliver som et lille +Barn i hans Stue, og at han er om mig som +de allerbedste Forældre i Verden.</p> + +<p>Og hvad nytter det saa, jeg siger til mig +selv, at jeg er dum, og at han maaske i sit<a class="pagenum" name="side_106" id="side_106" title="[S. 106]"></a> +stille Sind lér af mig og har mig til Bedste? +Saadan som han har været imod mig iaften, +er der Ingen, der nogensinde har været, saa +storartet, saa fuldendt. Har han nogen ond +eller listig Tanke bagved, jeg spørger ikke +derom; jeg vil ikke vide det. Jeg véd kun, at +nu slipper jeg ham ikke; jeg véd, at han +havde ikke behøvet at bede mig komme igen, +for jeg var alligevel kommen ...</p> + +<p>... Jeg véd, at jeg elsker ham, og at +jeg er usigelig lykkelig, og at jeg vil tilbringe +Natten med at græde.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-4_marts" id="k-4_marts"></a>4. Marts.</h2> + + +<p>Jeg har gaaet i Søvne hele Dagen. Véd +næppe, hvad jeg har sagt og gjort. Mindes +blot, at jeg har været saa sært og sødt +vemodig, har fundet Alt smukt og alle +Mennesker gode. Synes, jeg selv har været +saa mild og god, og at jeg maatte vise dem +Alle herhjemme, at jeg holdt af dem.</p> + +<p>Gik en dejlig Tur med Moder i det milde +Foraarsvejr, den første Foraarsdag igaar. Er +saa yndig træt i hele Legemet, længes efter at +sove godt, sove og drømme.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_107" id="side_107" title="[S. 107]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-10_marts" id="k-10_marts"></a>10. Marts.</h2> + + +<p>En evig Uro er over mig. Hver Dag +jager afsted med mig i et Virvar af Angst og +Dødsforagt, himmelblaa Jubel og sort Fortvivlelse. +Hvor bærer det hen? Hvad vil +jeg, og hvad vil han med mig?</p> + +<p>Men gennem det Altsammen skriger evigt +tilbagevendende det angstfulde Raab: Elsker +han Dig? Er han blot forelsket i Dig en +Smule mere end i <a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="var: hvilkensomdelst">hvilkensomhelst</a> anden ung +Dame, han møder paa sin Vej?</p> + +<p>Jeg var hos ham igen igaar. Jeg havde +haabet, at han vilde sige noget, som kunde +give mig Klarhed. Men han var stadig den +samme: god, kær, bedaarende sød, men saa +uendelig passiv, saa vigende og tilbageholdende.</p> + +<p>Jeg prøvede mig dog frem. Jeg spurgte: +»Hvad troede De egenlig, da De i sin Tid fik +det Brev fra mig?« »Jeg troede, det var en +Dame, der var forelsket i mig!« svarede han +roligt. »Men da De saa fik at vide, at det kun +var et Væddemaal, hvad saa?« Han kiggede +smilende paa mig, inden han svarede: »Naar +jeg skal være ærlig, troede jeg ikke et Øjeblik<a class="pagenum" name="side_108" id="side_108" title="[S. 108]"></a> +paa det Væddemaal.« »De troede altsaa +alligevel, at jeg var forelsket i Dem?« — »Nej, +men da jeg havde set Dem, ønskede jeg, at +De maatte blive det.«</p> + +<p>Jeg tav lidt. Saa vovede jeg mig frem +med følgende Spørgsmaal: »Og hvis jeg nu +virkelig blev forelsket i Dem ... (løgnagtigt) +jeg <em>er</em> det ikke, det beder jeg Dem tro ... +men <em>hvis</em> —« »Saa vilde jeg være forfærdelig +glad.« »Men det vilde være Synd +for mig, for De ... De ...« Nu var det, +han skulde have sagt det Ord, jeg haaber og +venter paa; men istedetfor svarede han kun, +ligesom afsluttende den Diskussion: »Kære +De, Spørgsmaalet foreligger jo desværre ikke. +Men jeg indskærper Dem atter, hvad jeg fra +første Færd har sagt Dem: <span class="corr" title="fjernet: »"></span>De risikerer intet +af mig. Jeg vil aldrig bede Dem om mere, +end De selv frivilligt vil give mig. Jeg overlader +Dem fuldkomment at dirigere vort Forhold. +Jeg er glad og taknemlig over, at De +kommer og besøger mig som Veninde; det er +mig en Nydelse blot at se Dem her i mine +Stuer. Men (smilende) skulde De en Dag +byde mig noget mere, vilde jeg være <em>meget</em> +lykkelig.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_109" id="side_109" title="[S. 109]"></a></p> + +<p>Paa en vis Maade er det naturligvis pænt +og korrekt af ham, at han intet <em>forlanger</em> af +mig. Alligevel, hvis han for Alvor var forelsket +i mig, vilde han saa være saa »hensynsfuld«? +Og er Hensynsfuldheden andet end +Forsigtighed, Angst for Ansvar og Ubehageligheder?</p> + +<p>Undertiden, naar jeg tænker paa ham, +føler jeg en rasende Lyst til at gøre ham +noget ondt, sætte Neglene i hans Ansigt og +flaa Masken af ham ... rive, slide ham i +Stykker for at se, om der ingen Lidenskab +er bagved. Mon han kan le rigtig højt, mon +han kan græde, mon han overhovedet kan +føle stærkt som andre Mennesker? Jeg kan i +mine Tanker hade ham — hans evindelig +smilende Elskværdighed, hans uforstyrrelige +Overlegenhed, hans uantastelige Korrekthed. +Han er en Mekanik, intet Menneske med Blod, +Hjærte og Nerver.</p> + +<p>Men jeg véd det: naar jeg ser ham, naar +jeg sidder hos ham, saa synker alt mit Oprør +viljeløst ned for ham, han stirrer mig al Modstandskraft +ud af Sjælen med sit sikre, smilende +Blik, og hans milde, faste Ro behersker mig, +saa jeg ikke har anden Tanke end at gøre<a class="pagenum" name="side_110" id="side_110" title="[S. 110]"></a> +ham til Behag, ikke anden Lyst end at bøje +mig under ham og lyde ham.</p> + +<p>Han siger, at jeg skal dirigere vort Forhold. +Véd han da ikke, at han har mig +i sin Haand og kan gøre ved mig, hvad +han vil?</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-12_marts" id="k-12_marts"></a>12. Marts.</h2> + + +<p>Jeg er forfærdet over mig selv. Jeg, som +før intetsomhelst har foretaget mig uden at +betro mig til og raadspørge Moder, jeg lyver +nu for hende værre end en Kineser. Hvor +det er lavt, modbydeligt og ydmygende at +skulle lyve saadan. I Grunden skammer jeg +mig jo slet ikke over, at jeg elsker ham og +at jeg besøger ham. Det er det eneste i mit +Liv, som har noget Værd. Jeg føler, at jeg +vokser ved min Kærlighed. Det er, som om +jeg før vantrivedes i Skygge og nu først +folder mig ud, faar Fylde og Farve i Solen. +Hvorfor skal jeg da saa lumpent behøve at +besudle, forsimple min Lykke ved Fornægtelser +og Løgne?</p> + +<p>Men hvis jeg var ærlig, hvis jeg sagde +Sandheden, et af to skete da: Enten maatte<a class="pagenum" name="side_111" id="side_111" title="[S. 111]"></a> +jeg i samme Nu give Afkald paa ham, eller +jeg maatte forlade mit Hjem og flygte — +hvorhen? Det første <em>kan</em> jeg ikke, og det +andet vover jeg ikke. Ja, om <em>han</em> sagde: +»Kom til mig!« Men nej, nej, det gør han +ikke, og jeg vil end ikke forlange det Offer +af ham. Saa er der altsaa ingen anden +Redning: Jeg <em>maa</em> lyve, lyve atter og atter, +snige mig til min Lykke, luske mig hjem fra +den med Dødsens Angst i mit Hjærte, altid +forberedt paa at blive modtaget med den +dræbende Dom: Du er opdaget.</p> + +<p>Jeg lyver, saa Blodet er færdigt at springe +mig ud af Neglene af Skam. Jeg lyver sindssvagt, +for jeg kan ikke finde fornuftige og +rimelige Paaskud til, at jeg nu stadigt er +ude. Jeg fatter blot ikke, at Moder endnu +intet har mærket.</p> + +<p>Det mest oprørende er at skulle skjule +min Kærlighed til ham under Venskab til +Christiane. At skulle fornægte ham, som er +min Stolthed, og sværge til hende! At være +nødt til at gøre mig behagelig for Christiane +for at sikre mig hendes Hjælp. Allerede nu +har hun, i Følelsen af sin Uundværlighed, antaget +en næsten fræk Tone og et paatrængende<a class="pagenum" name="side_112" id="side_112" title="[S. 112]"></a> +intimt Væsen overfor mig. Hun kommer med +Spørgsmaal, der fornærmer mig som en +Profanation af det Helligste, og med raa +Plebejer-Graadighed overgramser hun min +Sjæls fineste Hemmeligheder, som jeg end +ikke vover at røbe for mig selv.</p> + +<p>Jeg kan se mig saa desperat paa hende, +at jeg kunde slaa hende i det runde Ansigt. +Min alt andet end elskelige Papa, jeg kunde +have kysset Dig, da Du igaar ved Middagsbordet +sagde til mig: »Hvad Fanden er det +for en sygelig Passion, Du har faaet for +Christiane? Hun ligner jo, Herren hjælpe +mig, ikke andet end en Klump Hyldemarv +med Arme og Ben af Tændstikker.«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-16_marts" id="k-16_marts"></a>16. Marts.</h2> + + +<p>Han spurgte mig iaften, om jeg skulde +giftes med Erik. Jeg svarede, med Vilje, +undvigende og ubestemt. Jeg vilde se, hvad +Indtryk det gjorde paa ham.</p> + +<p>Han sagde da: »Ja, Erik vil blive en +god Ægtemand. Det er mere, end jeg kan +sige om mig selv. Jeg hører til de Mennesker, +som det kan være behageligt at træffe en<a class="pagenum" name="side_113" id="side_113" title="[S. 113]"></a> +Gang imellem, men som det er utaaleligt at +omgaas til daglig. Jeg er baade sær og +gnaven, og naar jeg har en Rolle i Hovedet, +er jeg ikke til at komme nær. De tror det +maaske ikke, men der er Dage, hvor det +er mig en ren Lidelse at tale med noget +Menneske. Min Kone vilde ikke faa det +muntert.«</p> + +<p>Hertil bemærkede jeg: »Tak for Advarslen. +De skal dog ikke være bange. Jeg nærer +intet Ønske om at blive gift med Dem. Jeg +har aldrig opfattet Dem som Ægteskabskandidat.«</p> + +<p>Siden vendte han tilbage til Æmnet.</p> + +<p>»Erik altsaa,« sagde han, »kunde De +tænke Dem at gifte Dem med?«</p> + +<p>Han sad ved Siden af mig i Sofaen; min +højre Haand hvilede paa Bordet foran. Da +jeg ikke straks svarede, tog han min Haand +og gentog sit Spørgsmaal, næsten hviskende. +Saa sagde jeg, eller tror jeg sagde, at der +var vist en Tid, hvor jeg mente, at jeg burde +gifte mig med Erik, men at nu ... »Hvad +nu?« hørte jeg ham hviske. »Nu véd jeg, at +det er umuligt.« »Og hvorfor?« Hans Ansigt +var helt henne ved mit, hans Øjne saá saa<a class="pagenum" name="side_114" id="side_114" title="[S. 114]"></a> +bedende, saa varmt ind i mine, jeg følte +Blodet stige i mig, det flimrede og susede om +mig, jeg blev saa svimmel ... og saa ... +Ja, saa var det, at han havde kysset mig eller +jeg ham, og at jeg hørte ham kalde mig Du, +og fandt, det var den naturligste Ting, at jeg +ogsaa sagde Du til ham. Og saa husker jeg +forresten ikke andet, end at han holdt mig i +sine Arme og blev ved at sige med en Stemme, +der endnu skælver i mine Øren og faar mit +Hjærte til at banke højt af Lykke: »Min +egen søde, lille Pige, min yndige lille Pige.«</p> + +<p>Jo, ét husker jeg endnu. At jeg sagde: +»Men jeg er jo slet ikke yndig!« og at han +svarede: »Du er yndigere end nogen Anden. +Du er det skæreste og blødeste og fineste i +Verden. Du er netop det, de gamle Digtere +kaldte en yndig Jomfrugestalt.«</p> + +<p>Jeg maatte se mig i Spejlet, da jeg kom +hjem. Og, min Tro, om jeg ikke fandt, jeg +var ligefrem pæn. Det er vist det, man +kalder Suggestion. <em>Han</em> digter mig smuk, og +saa bliver jeg smuk.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_115" id="side_115" title="[S. 115]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-20_marts" id="k-20_marts"></a>20. Marts.</h2> + + +<p>Jeg er bange for min Dagbog. Flere +Gange har jeg haft den fremme, men lagt den +fra mig igen uden at skrive i den. For overfor +den maa jeg jo se Sandheden i Øjnene, +gøre Rede for mig og gøre mig klart, hvad +det er, der sker med mig. Og jeg tør ikke +se hverken i Nutiden eller i Fremtiden.</p> + +<p>Jeg véd, at jeg er paa en Skrænt, og at +min Vej uhjælpeligt gaar nedefter. Jeg aner +alle Rædsler, alle Ulykker dernede i Dybet, +og dog drager det mig uimodstaaeligt til sig. +For hvert Skridt, jeg tvinger mig tilbage, +glider jeg to frem. Jeg hører allerede Bruset +dernede fra, jeg mærker Bølgernes kolde +Skumstænk ... Gud i Himlen, Du kan jo +ikke hjælpe mig, for jeg <em>vil</em> jo, jeg <em>maa</em> jo +derned.</p> + +<p>Jeg tør ikke tænke, tør ikke sanse. Kun +naar jeg er hos ham, har jeg Fred. Naar +han taler til mig, forstummer Hjemmets +manende Klokker i mine Øren. Naar han ser +paa mig, forsvinder alle skræmmende Billeder +for mit Syn, og jeg ser kun Blomster og Sol +og alt, hvad skønnest er i Verden. Naar<a class="pagenum" name="side_116" id="side_116" title="[S. 116]"></a> +han holder mig i Haanden, véd jeg, at hvor +Vejen saa gaar, fører den til Lykken. I hans +Arme er alt, som ikke er ham, borte og +dødt og glemt for mig. Han stopper mine +Øren, han stopper min Mund, og han, min +Havmand, bærer mig til Havsens Bund.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-22_marts" id="k-22_marts"></a>22. Marts.</h2> + + +<p>Der er kommet Uro i Lejren ovre hos +min Genbo. Igaar blev hans Flygel transporteret +bort, og idag har Haandværkere taget +Tæpperne af Gulvene i hans Lejlighed.</p> + +<p>Mon han er ifærd med at bryde op? Jeg +vil dog savne ham lidt. Det var, ligesom jeg +kendte ham saa godt, og naar vi saá over +paa hinanden, var det, som om vi havde +Hemmeligheder indbyrdes.</p> + +<p>Underligt nok, at jeg aldrig har skaffet +mig at vide, hvem han er og hvad han hedder. +Jeg véd ikke ... jeg har aldrig villet spørge +hverken vor Pige eller Postbudet, som dog +sikkert begge kunde give Besked. Jeg har +kunnet lide at bevare ham i et vist mystisk +Skær. Jeg har ligefrem været bange for en +Dag at faa at vide, at han f. Eks. hed<a class="pagenum" name="side_117" id="side_117" title="[S. 117]"></a> +Petersen og var Grosserer, eller noget andet +ganske dagligdags.</p> + +<p>Jeg maa smile, naar jeg tænker paa, +at jeg endogsaa har gjort ham til Prins. Jeg +var et Barn den Gang, kendte intet til Livet, +forstod kun at drømme. Smukt og dejligt +var det at drømme, men tusindfold dejligere +og smukkere er Livet.</p> + +<p>Naar man elsker, vel at mærke. Og naar +den, man elsker, er finere og smukkere end +selv en Prins af Ilyrien.</p> + +<p>Imorgen skal jeg til min Prins ... skal +til ham i min pæneste Kjole, skal være saa +pæn jeg kan gøre mig, for det hedder sig, at +jeg skal til ungt Selskab med Dans hos +Christiane.</p> + +<p>Ikke havde jeg mere Feber, da jeg skulde +til mit første Bal i lang Kjole. Mit Sind er +som en Foraarshimmel: snart jublende, +dansende Solskin, snart skytungt, knugende +sig sammen i mørk, kold Angst.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-23-24_marts" id="k-23-24_marts"></a>23—24. Marts, Kl. 1½ Nat.</h2> + + +<p>Det gik. Hvordan, maa Guderne vide. +Havde slet intet parat at sige, men fortalte i<a class="pagenum" name="side_118" id="side_118" title="[S. 118]"></a> +en lynende Fart løst og fast, om Maden, hvem +der havde været o. s. v. Sagde forresten, at +jeg havde Hovedpine og slap hurtig fra det +moderlige Krydsforhør.</p> + +<p>Og nu paa Hovedet i Seng, ned under +Tæpperne, gæmme mig bort og ikke tænke. +Sove fra alle Tanker. Skønt forresten, hvorfor +ikke tænke? Hvorfor ikke tænke den eneste +Tanke, som fylder mig: Jeg er din, din! +<em>Din</em> er jeg, af fri Vilje, fordi Du er mig mere +end Fader og Moder og alt andet i Verden. +Fordi alt er mig ligegyldigt, blot jeg maa +være med i dit Liv, blot jeg maa faa Lov at +elske Dig og Du vil være god imod mig.</p> + +<p>Du mit eneste Ene, Godnat. Mine Tanker +gaar til Dig med tusinde Kys. Ak, maatte +de møde dine!</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-24_marts" id="k-24_marts"></a>24. Marts.</h2> + + +<p>Da jeg vaagnede sent imorges — for jeg +faldt først i Søvn hen mod Morgenstunden — +sagde jeg til mig selv, inden jeg endnu havde +aabnet Øjnene: »Dette vil blive Dig en +Sorgens Dag.« Men i samme Nu, mine Øjne +havde skimtet Dagens lyse Solskær, i samme +Nu steg der som en Lærketrille indeni mig:<a class="pagenum" name="side_119" id="side_119" title="[S. 119]"></a> +»Godmorgen, Skønjomfru, Godmorgen til +Livets Dejlighed!«</p> + +<p>Og ud sprang jeg af Sengen, og jeg saá +mig selv i Spejlet med lysklare Øjne, med +friske rødmende Kinder og med et Smilehul +som et Kys.</p> + +<p>Saadan har hele Dagen været mig én +stor Forbavselse<span class="corr" title="tilføjet: .">.</span> En Forbavselse over, at +jeg ikke er ulykkelig, men mest dog en Forbavselse +over, at Ingen synes at have opdaget +nogen Forandring hos mig.</p> + +<p>Altsaa er jeg tilsyneladende den samme +som før. Intet rødt Kors i Panden, ingen +sort Streg paa Næsen. For alle Andre den +samme, kun ikke for mig selv. Thi for mig +selv er det, som om jeg fra et trangt Puppedække, +der skjulte Livets vidunderlige Mening +for mig, er fløjet ud i al Aabenbaringens +Herlighed som en lykkefortumlet Sommerfugl. +Tung var min Gang før. Nu er det, som +svævede jeg let hen over Livets Bekymringer, +som om jeg havde Vinger, der bar mig over +alle Vanskeligheder. Jeg staar paa en +Jord, der hæver sig under mig, og jeg +favner en Himmel, der sænker sig ned over +mig. Der er jublende Musik rundt om mig,<a class="pagenum" name="side_120" id="side_120" title="[S. 120]"></a> +og jeg selv er som en Sang, der stiger og +stiger ...</p> + +<p>Hvad vil det sige at lyve? At have en +Hemmelighed saa bedaarende og sød, at man +ikke vil dele den med Nogen! Det er let at +lyve ... Lyve er et grimt Ord, men Meningen +er smuk. Hvad andet er det Solen gør, naar +den, gemt bag en Sky, lister en enlig Straale +ned til Violen ved Markvejen? Hvad andet +er det, naar to Fugle leger Skjul bag Træernes +Blade?</p> + +<p>Jeg spadserede gennem Byen i Formiddag. +Tusinder af Mennesker mødte jeg. Hvad saá +de i mig? En ung Pige som Tusinder andre +unge Piger, en ung Pige, der gik sig en Tur, +beskyttet, bevogtet af sin Moder. Men hvad +de ikke saá, og hvad de ikke maatte se, +fordi det var hendes livsalige Hemmelighed, +det var det Blik, den unge Pige vekslede med +en ung Mand paa den anden Side Gaden ... +det var, at hun hos Blomsterpigen paa Hjørnet +tog to Violbundter, førte dem begge til sin +Mund, og at hun saa købte det ene, mens +han straks efter købte det andet og kyssede det.</p> + +<p>Hvor dejligt det er at leve, hvor dejligt +at være ung. Lad nu komme, hvad der<a class="pagenum" name="side_121" id="side_121" title="[S. 121]"></a> +komme vil; lad Fremtiden blive end aldrig +saa sort. Den Lykke, der nu rejser sit Guldtempel +i mit Hjærte, vil kaste Genskin gennem +alle Tiders Nat.</p> + +<p>Og saa, min Elskede, bøj dit Hoved ned +til mig og lad mig fylde dit Øre, saa det +aldrig glemmer det, med min frydefulde Bekendelse: +»Jeg er lykkelig, lykkeligere end +Sproget, som er skabt for Handel og Vandel +og ikke for Elskende, kan udtrykke det — +lykkelig ved at være Din, lykkelig ved, at Du +vil eje mig ... Godnat.«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-25_marts" id="k-25_marts"></a>25. Marts.</h2> + + +<p>Da jeg i Formiddag sad ved det aabne +Vindue for at nyde den solvarme Foraarsluft, +saá jeg min Genbo i travl Beskæftigelse. I +en stor Kasse pakkede han Bøger og Skilderier. +Mens han var saaledes beskæftiget, kom +»Favoritindens« Vogn kørende. Han hørte +Vognen komme, han kastede et hastigt Blik +ned paa Vejen, skyndte sig saa at trække +Gardinerne for Vinduet. Damen steg ud, og +Vognen kørte bort, som sædvanlig. Jeg +tænkte ikke mere over den Ting, havde +allerede glemt min Genbo og hans Veninde.<a class="pagenum" name="side_122" id="side_122" title="[S. 122]"></a> +Jeg sad og stirrede ud i den muntre Foraarsdag, +og mine Tanker vandrede til ganske andre +og mig mere magtpaaliggende Sager. Da — +der kunde vel højst være gaaet fem Minutter — +ser jeg »Favoritinden« træde ud af Porten. +Hun var stadig tilsløret, hun holdt Haanden +presset mod Brystet, og hun ligesom havde +Vanskelighed ved at gaa. Hun stod et +Øjeblik lænet op mod Porten, saa rettede +hun sig rankt op, slog hæftigt Sløret tilside +fra det uhyggeligt hvide Ansigt, gik tværs +over Vejen — jeg maatte nu rejse mig for +at se hende — og saá op mod min Genbos +Vinduer.</p> + +<p>Var det virkeligt eller en Indbildning? +Jeg syntes at høre en haansk, truende Latter. +Saa forsvandt Skikkelsen ned ad Vejen.</p> + +<p>Men mit lyse Foraarshumør var spoleret. +Jeg kunde ikke faa ud af min Erindring det +forvredne, blege Ansigt med den afmægtige, +næsten latterlige Trods, og i mine Øren har +hele Dagen skurret den Ydmygelsens bitre +Latter, som jeg hørte ... for jeg <em>maa</em> jo +have hørt den.</p> + +<p>Han maa være en raa, en brutal Person, +min Genbo. Men alligevel, nej ... <em>saa</em><a class="pagenum" name="side_123" id="side_123" title="[S. 123]"></a> +uværdigt havde jeg i hendes Sted ikke kunnet +bære mig ad. Hvis hans Forelskelse er forbi, +saa maatte hun dog have mærket det. Har +han ikke villet sige hende det, saa kunde hun +have tvunget ham til det.</p> + +<p><em>Det</em> véd jeg, at den Dag, <em>han</em> ikke +bryder sig længer om mig, den Dag, jeg blot +mærker Træthed hos ham, i samme Øjeblik +gaar jeg fra ham. Han skal ingensinde faa +den Fornemmelse, at vort Forhold er ham +til Byrde. Jeg vil være for stolt til at leve +paa Naade og Medlidenhed hos ham. Han +skal end ikke høre nogen Klage fra mig .... +Jeg skal forsvinde fra hans Vej, og Intet skal +nogensinde senere minde ham om mig.</p> + +<p>... Godt, at det ikke var iaften, jeg +skulde til ham. Jeg har været saa forpint +hele Dagen, og jeg véd, at jeg vilde have +lavet en Grædescene, hvis jeg havde været +sammen med ham.</p> + +<p>Og jeg, som netop skulde overraske ham +med at være en flink og lykkelig Pige! +Maa se at sove mig væk fra alle de grimme +Tanker.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_124" id="side_124" title="[S. 124]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-26_marts" id="k-26_marts"></a>26. Marts.</h2> + + +<p>To Flyttelæs og en Droske førte idag +min Genbo bort. Lige inden han skulde +køre, kom han hen til Vinduet og saá over +til mig. Han søgte aabenbart at fange mit +Blik for at sende mig et stumt Farvel. Men +jeg lod, som om jeg ikke saá ham.</p> + +<p>Nu er han borte og Lejligheden foreløbig +tom. Jeg er glad over det. Det er, som en +Mare er væltet mig fra Brystet. Jeg aander +atter frit.</p> + +<p>Og iaften genvinder jeg ganske Lykken +i <em>hans</em> Arme.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-1_april" id="k-1_april"></a>1. April.</h2> + + +<p>Min elskede Ven! Dette Brev, som Du +aldrig skal læse, skal sige Dig alle de Ord, +der dør paa mine Læber, naar jeg er sammen +med Dig, fordi de er for barnagtige og dumme +til Dig, Du kloge og forsigtige Mand.</p> + +<p>Her, hvor jeg har Dig nærværende kun +i min Sjæl, her kan jeg tale frit og dristigt +til Dig uden Frygt for at møde det ironiske +Smil i din Mundkrog, som Du sagtens er +stolt af og som hæver Dig saa højt over en +lille uvidende, forelsket Pige.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_125" id="side_125" title="[S. 125]"></a></p> + +<p>Jeg vil først fortælle Dig, hvordan og +hvorfor jeg blev Din.</p> + +<p>Du kender mig jo egenlig slet ikke. Du +havde Grund til at tro slemt om mig, for +saadan som jeg kom til Dig, kom jeg som +En, der sagde: »Her er jeg. Tag mig.«</p> + +<p>Jeg blev Din, fordi Du instinktmæssigt +forstod mig. Du forstod i alt Fald saameget, at +Du her havde mødt et lille Væsen, som det +gjaldt om ikke at skræmme; som Du maatte +behandle som skøre Sager. Naar jeg sad hos +Dig de første Gange, sad jeg altid paa +Springet til at løbe min Vej. Et forhastet +Ord, et overilet Kærtegn, og jeg var flygtet. +De Ord, Du <em>ikke</em> sagde, det var dem, der +erobrede mig.</p> + +<p>Du kender mig vist slet ikke. Nu er jeg +Din, og jeg vil vedblive at være det, saalænge +Du vil have mig. Men hvis Du tror, +at det er dine Kys, dine Kærtegn, dine +Favntag, som gør mig til Din, da tager Du +Fejl. Jeg er ingen Snærpedorthe, jeg er ingen +serafisk Jomfru Spidsnæse. Jeg er lykkelig hver +Gang Du tager mig i dine Arme. Jeg drikker +dine Kys saa gærne, som Blomsten aabner +sig for Sommerens Dugg. Jeg er jo Din, af<a class="pagenum" name="side_126" id="side_126" title="[S. 126]"></a> +Lyst, med Glæde. Jeg er Din for at <em>være</em> +Din. Du skal ikke have mig som et Kviksølv, +der løber bort mellem dine Hænder. Min +Herre og Mester — se, alt hvad mit er, det +giver jeg Dig uden Spidsfindighed og Forbehold.</p> + +<p>Men hvad jeg saa gærne vilde, at Du +skulde forstaa, det er dette: Jeg kan saa godt +undvære Kyssene og Kærtegnene, jeg vil +elske Dig lige højt uden dem. — Det vilde +gøre mig saa ondt, om Du, naar jeg er gaaet fra +Dig, tænkte: Hun er en Frøken Let-paa-Traad, +en Frøken Kys-i-Kroge, der kommer til mig med +sit hidsige Blod og sine letsindige Lyster.</p> + +<p>Kan Du mon forstaa dette, vil Du mon +tro det? Jeg forlanger intet andet end at +være hos Dig, se Dig, høre Dig tale. Ja, jeg +vilde endda være lykkelig ved mindre. Du +siger, at Du ofte er uoplagt til at tale: at +Du trænger til at være i Ro med dine Tanker. +Véd Du, hvad der er mit højeste Ønske? At +jeg en saadan Dag, hvor Du lukker Dig inde +med din Kunst, maatte faa Lov at sidde i en +Krog af din Stue. Jeg skulde være saa +musestille, Du skulde ikke føle Dig forpligtet +til at tage nogetsomhelst Hensyn til mig, Du<a class="pagenum" name="side_127" id="side_127" title="[S. 127]"></a> +skulde blot lade mig nyde den Lykke, at jeg, +<em>jeg</em> var den eneste, som Du taalte om Dig i +dine ensomme Øjeblikke.</p> + +<p>En saadan Time nyder jeg ofte i min +Fantasi. Jeg prøver da paa at gætte, hvad +der bevæger sig inde i Dig. Jeg ser Dig +sidde med halvt lukkede Øjne, med nervøst +dirrende Øjenlaag og Haanden støttet mod +Panden. Men naar jeg saa sér, at Du pludselig +hæver Hovedet og stirrer frem med et stort +skinnende Blik, da véd jeg, at Du har faaet +den klare, lykkelige Tanke, Du ledte efter, +og mit Hjærte frydes i Takt med dit. Og +saa sér jeg Dig omsider med en triumferende +Mine strække Armen i Vejret; der er Sejrssmil +over dit Ansigt; Du tænder glad og tilfreds +din Cigaret, der er gaaet ud, mens Du +tænkte, og idet Du mindes, at din Veninde +sidder i din Stue, gaar Du hen til hende, +tager hendes Haand og siger, at Du er glad +over, at hun er hos Dig, og at hun har været +forfærdelig artig og sød og slet ikke har forstyrret +Dig.</p> + +<p>Falder det Dig aldrig ind, at det er +saadan, jeg elsker Dig? Eller vil Du ikke<a class="pagenum" name="side_128" id="side_128" title="[S. 128]"></a> +vide det? Er Du bange for, at jeg skal holde +<em>for</em> meget af Dig?</p> + +<p>Aner Du heller ikke, hvor drøjt det er +for mig at skilles fra Dig de Aftener, jeg +har været hos Dig? Du <em>maa</em> ikke tænke om +mig: Hun er et drevent lille Pigebarn, vant +til at spille sine Forældre paa deres agtværdige +Næser. Nu har hun hemmeligt været ude at +more sig, og nu er det en ny Fornøjelse for +hende at opspinde en Fabel for at narre sin +Moder.</p> + +<p>Nej, Du, saadan <em>maa</em> Du ikke tænke. +Vel véd jeg ikke det i Verden, som jeg ikke +vilde gøre for at kunne komme til Dig. Jeg +beklager mig ikke, jeg vil paa ingen Maade, +at Du skulde mene, jeg fandt min Lykke <em>for</em> +dyrt købt. Men jeg vilde saa nødig, at Du +skulde tro, det altsammen var mig saa let +som Ingenting.</p> + +<p>Og saa de Dage, der gaar imellem vore +Møder? Du kan naturligvis slet ikke fatte, at +tre eller fire Dage kan være en Evighed. Du +har altid nye Ting, der optager Dig. Du +arbejder, Du morer Dig, Du lever i en Verden, +som hver Time paa Dagen bringer Dig ny +Næring, nyt Stof. Men naar jeg ikke er hos<a class="pagenum" name="side_129" id="side_129" title="[S. 129]"></a> +Dig, saa lukker Tilværelsen sig om mig som fire +kolde Fængselsvægge, der kun varmes af min +Længsel efter Dig, kun farves af Erindringerne +fra din Rigdom.</p> + +<p>Hvor skulde Du ogsaa kunne vide noget +om alt dette? Du sér et glad Ansigt komme +og gaa, men Du kender intet til det Liv, det +glade Ansigt fører fra det Øjeblik, det sender +Dig sit smilende Afskedsnik, og til det Øjeblik, +det næste Gang lér Goddag til Dig.</p> + +<p>Men hvis dine Tanker nogensinde, naar +jeg er borte fra Dig, falder paa at opsøge +mig, og hvis de havde Ævne til at se gennem +Dør og Væg, da vilde de, om de en Eftermiddag +gik ud til Huset i Forhaabningsholms +Allé, risikere at se det glade Ansigt forvandlet +til et afskrækkende Jammersminde. Jeg véd +ikke, hvordan det kan være; det er stygt, +urimeligt og utaknemmeligt af mig; men de +første Dages straalende Jubel, der bar mig +oppe over alle Bekymringer og som kastede +gyldent Skær over alt omkring mig — den +er forsvunden og er bleven afløst af en +knugende Tungsindighed, en pinefuld Angst, +der kun en Gang imellem viger for en kaad +Lystighed, en overstadig Trang til at le højt<a class="pagenum" name="side_130" id="side_130" title="[S. 130]"></a> +og høre Støj om mig. Aldrig har mit Hjem +forekommet mig saa fattigt og graat, saa +koldt og uhyggeligt, som efter at jeg har +leget Frue i dine Stuer.</p> + +<p>Sidder vi ved Middagsbordet og spiser +vor Mad i vore Ansigters Begrædelighed, +stiger undertiden pludselig Længslen op i mig +som en Følelse af Forladthed, og jeg maa +bide Læberne sammen for ikke at briste i +Graad.</p> + +<p>Men i Skumringen plejer det at være +værst — naar jeg sidder og kryber sammen +i min Vindueskrog. Saa kommer Spørgsmaalene +mylrende og stikker deres klamme +Rottesnuder op i mit Sind: Hvor er nu <em>han</em>? +Hvem er han sammen med? Er han i Selskab +med smukke elegante Damer? Hvordan er +han overfor dem, hvad siger han til dem? +Ser hans Blik ligesaa varmt paa dem, som +naar han bøjer sig over mig? Er hans Stemme +ligesaa blidt kærtegnende, som naar han +hvisker til mig? Og hvad er jeg nu for ham? +Har han blot en Tanke tilovers for mig, eller +glemmer han i andre Arme, at der er et +Navn, som hedder Julie?</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_131" id="side_131" title="[S. 131]"></a></p> + +<p>Jeg véd, min egen Ven, at jeg har ingen +Ret til at kræve Dig til Regnskab. Du har +aldrig lovet mig Troskab, og jeg elsker Dig +for højt til at fordre Dig helt. Der var ingen +Kontrakt, ingen Betingelser den Gang, jeg +gav mig til Dig, og naturligvis burde jeg +have været paa det Rene med, at jeg ikke +var den eneste.</p> + +<p>Jeg forlanger jo heller intet nu. Kun +vilde jeg, Du skulde forstaa, at jeg trænger +til, at Du er meget god imod mig. Jeg lever +jo Dage igennem af de faa Timers Lykke +hos Dig. Og hænder det, som sidst, at Du +siger et eller andet, der lyder koldt eller blot +drillende, saa fryser de Ord sig fast i mig, +og der er intet Haab i mit Hjærte, før jeg +atter er hos Dig.</p> + +<p>Hvis jeg sendte Dig dette Brev, vilde +Du ikke kunne skjule dit ironiske Smil. Du +vilde sige, at jeg var en Nar, og i Øjeblikket +— fordi jeg altid i Øjeblikket mener som +Du — vilde jeg selv føle, at mit Brev kun +var til at smile ad. Men bagefter vilde dit +Smil gøre mig fortvivlet til Døden.</p> + +<p>Thi Du vil kun have mig som et glad +Ansigt, en Adspredelse i Ny og Næ. Men<a class="pagenum" name="side_132" id="side_132" title="[S. 132]"></a> +jeg er saa ganske uden Hensigt med Dig. +For jeg kan intet, véd intet, er intet uden Dig.</p> + +<p>Og derfor bliver dette Brev i min Dagbog.</p> + +<p class="sig"><em>Julie</em>.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-3_april" id="k-3_april"></a>3. April.</h2> + + +<p>Saa er det da kommet, som det maatte +komme. Erik og jeg har sagt hinanden Farvel.</p> + +<p>Jeg er glad over, at det er overstaaet, og +at det gik saa stille og pænt. Jeg føler det +som en velsignet Lettelse, at jeg ikke længere +skal møde Eriks forundret spørgende, tungt +bebrejdende Blik.</p> + +<p>Han havde godt mærket, at der var foregaaet +en Forandring med mig. Han mærkede, +at jeg gled længer og længer bort fra ham — +uden dog at ane hvorhen.</p> + +<p>Jeg er glad over, at det er forbi. Det +var saa stygt, og det gjorde mig ond. Det +hidsede mig til uretfærdigt Had og det tvang +mig til at handle lavt og uværdigt.</p> + +<p>Jeg havde som halvvoksen Pige en Hund. +Jeg var lunefuld og ikke altid god imod den; +dog elskede den mig over al Maade. Det +hændte, at jeg, naar den ifølge gammel Vane<a class="pagenum" name="side_133" id="side_133" title="[S. 133]"></a> +plantede sig op ad mig, jagede den bort med +ublide Ord. Den luskede da hen i Kakkelovnskrogen +og lagde sig med Hovedet mellem +Forpoterne. Men hvert Øjeblik kiggede den +hen til mig, og pludselig stod den igen foran +mig, stirrende paa mig med Øjne, der spurgte: +»Hvorfor er Du ond imod mig?« Jeg husker, +at der var Dage, hvor disse stumt anklagende +Øjne vakte et instinktmæssigt Raseri i mig. +Jeg kunde have slaaet Dyret ihjæl.</p> + +<p>Den samme Følelse har jeg i den sidste +Tid haft overfor Erik. Med hvad Ret krævede +hans Øjne mig til Regnskab? Hvad Ret +havde de til at stille sig i Vejen for mit Liv +som en anklagende Samvittighed?</p> + +<p>Men det værste, det pinagtigste var, at +jeg og Erik, naar vi i den sidste Tid saas, +ligesom af en magnetisk Magt førtes til at +tale om »ham«. Ligemeget hvad vi begyndte +med, altid endte vi med ham. Hver Gang +Erik traadte ind i Stuen, foresatte jeg mig: +»Idag skal <em>hans</em> Navn ikke nævnes«. Saa +begyndte vi at tale, tungt og trevent eller +forceret livligt; vi talte om Vejr og Vind, om +Venner og Bekendte ... <em>Hans</em> Navn summede +i mit Øre, <em>hans</em> Navn stod i Eriks Øjne, laa<a class="pagenum" name="side_134" id="side_134" title="[S. 134]"></a> +paa hans Læber ... det var haabløst at +svirre længer rundt: pludselig var det nævnt, +vi var i Flammen. — Og saa stadig den +samme foragtelige Komedie om igen, at Erik, +som intet forstod, men handlede som i Blinde, +forsvarede sin <em>Ven</em>, mens jeg angreb ham.</p> + +<p>Nej, det var ikke til at holde ud. Godt, +at det er forbi.</p> + +<p>Det var i Formiddags. Erik vidste, at +Moder idag skulde i Kirke alene. Saa ringede +det. Det var ham.</p> + +<p>Han var bleg, men alligevel meget varm. +Han sad og tørrede Sveddraaber af sin Pande. +Vi havde vekslet nogle almindelige Ord om +ligegyldige Æmner, saa sagde han — jeg sad +ved Vinduet, han ved det runde Bord midt i +Stuen —: »Gør mig den Tjeneste, Julie, at +flytte Dig herhen. Jeg har noget at tale med +Dig om.«</p> + +<p>»Og det kan ikke besørges paa Afstand?«</p> + +<p>»Nej. Vær nu god og gør, som jeg +beder Dig om.«</p> + +<p>Jeg satte mig ligeoverfor ham, og der +blev en Pavse. Vi var vist begge lige forlegne +og lige ilde til Mode.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_135" id="side_135" title="[S. 135]"></a></p> + +<p>Han tog min Haand. Den var iskold, +hans varm og fugtig og skælvende. Han saá +alvorligt og kærligt paa mig og sagde roligt:</p> + +<p>»Jeg kommer, Julie, for at spørge Dig, +om Du vil blive min Kone?«</p> + +<p>Spørgsmaalet kom saa pludseligt og saa +bestemt formet, at jeg ikke straks kunde +finde Svar.</p> + +<p>Han vedblev da:</p> + +<p>»Ser Du, jeg kan ikke længer holde +dette ud. Jeg har ventet og ventet, fordi jeg +ikke turde spørge. Jeg syntes, der var dog +Haab, saalænge der intet Svar var. Nu maa +jeg have Vished. Hvad Svaret saa bliver, vil +det være bedre for mig end de sidste Tiders +Angst og Uro. Du skal svare mig helt ærligt, +Julie — det er det eneste, jeg forlanger af +Dig. Vil Du blive min Kone?«</p> + +<p>Jeg havde genvundet min Fatning og jeg +svarede, svarede saa venligt jeg kunde, men +sikkert og fast:</p> + +<p>»Havde Du behøvet at spørge Erik? Jeg +synes det ikke. Nej, Erik, jeg <em>kan</em> ikke blive +din Kone!«</p> + +<p>Han slap min Haand og sad nogle Øjeblikke +som i Overvejelse, inden han spurgte:</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_136" id="side_136" title="[S. 136]"></a></p> + +<p>»Men i Vinter, Julie, da jeg skrev, at jeg +kom hjem?«</p> + +<p>»Ja, Erik. Den Gang var det anderledes +end nu!«</p> + +<p>Han havde rejst sig:</p> + +<p>»Saa er det, som jeg tænkte. Jeg skal +ikke spørge. Du skylder mig intet Regnskab. +Jeg vil ovenikøbet foreløbig helst intet vide. +Og nu levvel, min lille Plejesøster, og gid Du +maa blive lykkelig.«</p> + +<p>Han bøjede sig ned over mig, jeg følte +hans Læber paa min Pande, og mens jeg +endnu sad i min Stol, hørte jeg Entrédøren +slaa i efter ham.</p> + +<p>Siden har jeg naturligvis grædt mine +modige Taarer, men siden igen har jeg følt +mig saa let og befriet. Som om en sort Sky +var forsvunden fra min Himmel, som om en +<span class="sic" title="[sic]">Tynge</span> var væltet fra mit Sind.</p> + +<p>Erik er borte. Jeg skal ikke længer +møde hans sørgmodige Øjne som en ond +Samvittighed.</p> + +<p>Og jeg kan igen tænke med Godhed og +Kærlighed paa ham. Aldrig har jeg set ham +saa smuk og mandig, som da han rejste sig +for at gaa efter at have faaet mit Svar. Ingen<a class="pagenum" name="side_137" id="side_137" title="[S. 137]"></a> +Taarer, ingen Bebrejdelse eller Vrede i hans +Øjne; kun et mildt og bedrøvet og forstaaende +Smil.</p> + +<p>Hvor Mænd dog er langt stoltere og +bedre end vi Kvindemennesker.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-4_april" id="k-4_april"></a>4. April.</h2> + + +<p>Der staar et Billede — mellem mange +andre — paa hans Skrivebord. Det Billede +hader jeg. Det forestiller en ung Dame med +store mørke Øjne, der ser ud, som om de +afspejlede en Drøm om Elskov og Kys. De +er sikkert meget smukke, men paa mig gør +de et ligefrem ækelt Indtryk.</p> + +<p>Hver Gang jeg har været hos ham, har +jeg haft paa Læben at spørge om, hvem hun +er. Men det blev stadig ikke til noget.</p> + +<p>Saa iaften fik jeg det alligevel at vide. +Han var gaaet ud af Dagligstuen, og jeg stod +foran Skrivebordet og saá paa Damen. Jeg +vidste ikke, at han var kommen tilbage, før +jeg pludselig hørte hans Stemme lige bagved +mig:</p> + +<p>»Ja, hun er smuk, synes Du ikke?«</p> + +<p>»Det er hun vist.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_138" id="side_138" title="[S. 138]"></a></p> + +<p>»Kender Du hende ikke? Det er den +bekendte Fru Paula Hansen.«</p> + +<p>Og saa fik jeg en lang Lektie om Fru +Paula. Det syntes ham næsten en Trang +at fortælle mig om hende. Han var en +intim Ven af hende og hendes Mand; navnlig +før var han kommen overordenlig meget i +deres Hus. Hun var saa sød og nydelig, saa +begavet og morsom ... Jeg har aldrig hørt +ham være saa begejstret for Nogen. Og hvert +Øjeblik forsikrede han: »Jeg holder forfærdelig +meget af hende.«</p> + +<p>Pludselig midt i sin Veltalenhed spurgte +han smilende:</p> + +<p>»Du bliver da ikke jaloux paa Fru +Hansen?«</p> + +<p>»Hvor falder Du paa det?«</p> + +<p>»Aa, jeg syntes, Du blev saa tavs.«</p> + +<p>... Jaloux, nej, jeg er ikke jaloux, og +jeg vil ikke være det. Men hvis han tror, +det morer mig at høre ham en hel Aften +fortælle om Fru Paula Hansen, tager han +unægtelig fejl.</p> + +<p>Efter min Mening ser hun ikke fin ud. +Og det Udtryk i Øjnene giver hende noget +vist ... ja, noget vist demimondeagtigt.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_139" id="side_139" title="[S. 139]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-7_april" id="k-7_april"></a>7. April.</h2> + + +<p>Idag kom jeg i en slem Forlegenhed. +Det store Slør, som jeg ellers forsigtigt gemmer +inde i mit Værelse, havde jeg igaar Aftes +glemt i min Kaabe ude i Entréen.</p> + +<p>Da jeg kom ind i Spisestuen imorges, +saá jeg det ligge paa en Stol. Moder pegede +paa det og spurgte: »Hvad har Du brugt det +til? Og hvor har Du fundet det?«</p> + +<p>Jeg blev blussende rød i Ansigtet, mærkede +jeg, men svarede i en ligegyldig Tone: »Aa +Du, jeg havde en Dag sét det ude i Pulterkamret, +og da det saa regnede saa stærkt +iaftes ...« »Men<span class="corr" title="tilføjet: «">«</span> — fortsatte jeg med en +pludselig Indskydelse, inden Moder havde +faaet Tid at svare — »hvis det er en Helligdom, +der ikke maatte røres, beder jeg mange +Gange om Forladelse.«</p> + +<p>Moder saá hastigt hen paa mig, rejste +sig saa og svarede, mens hun gik ud af +Stuen: »Nej, værsgod, Du maa saamæn gærne +bruge det.«</p> + +<p>Men jeg synes, hun har været saa forstemt +siden.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_140" id="side_140" title="[S. 140]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-8_april" id="k-8_april"></a>8. April.</h2> + + +<p>Enten er det Foraaret, der gør Herrerne +dumme, eller ogsaa er det Lykken, der gør +mig til en anden, end jeg før har været.</p> + +<p>Idag var der ikke mindre end elleve — +11 — Herrer, der sendte mig Blikke. Igaar +var der fem, hvilket jeg anser for et hæderligt +Resultat i Betragtning af, at det var Regnvejr.</p> + +<p>Aldrig i mit Liv har jeg før faaet Blik, +det, man kalder at »faa Blik«. Det er noget, +der er kommet sammen med alt det andet +mærkværdige.</p> + +<p>Jeg tilstaar ærligt, at det fryder mig. +Hver Herre, der ser en Smule forlibt paa +mig, er mig et Vidnesbyrd om, at <em>han</em> (Han +den eneste, den store) dog muligvis ikke lyver, +naar han siger, at han finder mig smuk.</p> + +<p>Det morer ham aabenbart ogsaa at høre +om de smaa Sukces'er, jeg har haft. Dog, +da jeg sidst fortalte ham om »saadan en yndig +Herre«, der fire Dage i Træk havde smægtet +til mig paa Gl. Kongevej, sagde han i en +misfornøjet Tone: »Det kan jeg ikke lide. +Du skal love mig, at Du aldrig mere ser til +den Herres Side.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_141" id="side_141" title="[S. 141]"></a></p> + +<p>Jeg gad vide, om det virkelig var alvorligt +ment. Skulde <em>han</em> kunne falde paa at blive +jaloux? Hvor ganske sindssvagt urimeligt, +men hvor dejligt!</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-9_april" id="k-9_april"></a>9. April.</h2> + + +<p>Ja, jeg er lykkelig, saa lykkelig, at jeg +bliver unøjsom. Siden endogsaa Solen maa +finde sig i at have Pletter, er der jo egenlig +ingen Grund for mig til at græde, fordi der +drager en og anden Sky over min Lykke.</p> + +<p>Saa fornuftigt taler jeg til mig selv, naar +det vel er forbi og Solen igen skinner. Men +saalænge det staar paa, er jeg mindre heltemodig.</p> + +<p>Det, som volder mig de fleste bedrøvede +Øjeblikke, er hans snegleagtige Forsvindingsvæsen. +Det er, som om han altid var bange +for at strække sig for langt frem, at komme +mig for nær paa Livet — aandelig talt. +Pludselig, allerbedst og allerhyggeligst som +vi sidder, er han borte. Og tilbage bliver +kun en forsigtigt tilknappet Sneglehus-Herre. +I samme Nu er det, som om Hundreder af +Mile lægger sig imellem os. Vore Hænder, +der har hvilet fast og varmt i hinanden, glider<a class="pagenum" name="side_142" id="side_142" title="[S. 142]"></a> +slapt ned, og jeg kender hverken hans +Stemme eller Ansigt længer. Jeg har drømt +at jeg var sammen med <em>ham</em>, min Elskede, +jeg vaagner og finder mig sammen med en +fremmed Herre, der konverserer mig med +anstrængt Høflighed.</p> + +<p>Om jeg blot turde spørge ham, hvorfor +han er saadan. Frygter han, at jeg har +Planer med ham? Hvis det ikke var, fordi +jeg overhovedet ikke vil lade ham vide, at +den Tanke beskæftiger mig, saa sagde jeg en +Dag til ham: »Du skal ikke være bange. Jeg +aspirerer ikke til at blive gift med Dig.«</p> + +<p>Nej, han kan forsaavidt være tryg. Jeg +har tænkt meget over det, og jeg er paa det +Rene med, at jeg, selv om han foreslog det, +ikke vilde gifte mig med ham. Det vilde +være Synd for os begge. For ham er det en +Livsbetingelse at være fri og ubunden, og jeg +vilde lide altfor meget ved at føle mig som +den Klods, han havde om Benet. Jeg taaler +ikke at tænke paa den Tid, dette er forbi. +Naar jeg tænker paa, at hver lykkelig Dag, +der forundes mig, er et Skridt henimod det +store, mørke Intet, synker min Sjæl sammen +i fortvivlet Rædsel. Og dog har han Ret.<a class="pagenum" name="side_143" id="side_143" title="[S. 143]"></a> +Vor Kærlighed er ingen Køkkenurt, der kan +gemmes hen til en Husholdnings Behov. Den +er en Blomst, som dufter sødt og straaler +skønt og dør hurtigt, fordi dens Liv har været +saa stærkt.</p> + +<p>Vor <em>Kærlighed</em>. Har han nogensinde +brugt det Ord? Nej, saa lidt som han nogensinde +har sagt: »Jeg elsker Dig.«</p> + +<p>Nu véd jeg godt, at Ord gør det ikke. +Han kan elske mig usigelig højt, fordi han +ikke <em>siger</em> det, og hvis jeg ikke af andre +Grunde kunde vide, at han elskede mig, var +det intet Bevis, om han saa hundrede Gange +i Træk forsikrede mig: Jeg elsker Dig.</p> + +<p>Han kalder mig <em>Barn</em>. Men naar han tager +mig om Hovedet, ser mig ind i Øjnene og +siger: »Du søde Barn!« — kan han da ikke +se, at Barnet brænder af Længsel efter at høre +de forjættede Ord, de Ord, der er lovede — +i Digt og i Drøm — ethvert forelsket Barn?</p> + +<p>Og er det af Forsigtighed, at Du, min +kloge Ven, ikke vil udtale de Ord, som jeg i +frydefuld Lykke giver Dig, saa ofte Du vil +høre dem, da spørger jeg: Kan saa megen +Forsigtighed forliges med, hvad Du iaften +fortalte mig? ... Jeg stod foran Toiletspejlet.<a class="pagenum" name="side_144" id="side_144" title="[S. 144]"></a> +Da saá jeg Dig bagved mig. Dit Blik hvilede +paa mig med en ganske uforsigtig Ømhed, +og, idet Du lagde din Arm om mig, sagde +Du de straks lidt dunkle Ord: »Og der var +Brus af hvide Duer om hende!« Jeg kiggede +spørgende paa Dig, og Du fortsatte:</p> + +<p>»Det er et Digt, som har vibreret i mig, +fra jeg var Barn, og som er Tekst — der er +ikke flere Ord — til et Billede, jeg den Gang +saá. Det var en Sommermorgen paa Landet +ude i en solfyldt Gaard. En ung Dame — jeg +havde aldrig set et Væsen saa fint og yndigt +— traadte ud i blaa Kjole og med en lille +Spaankurv i Haanden. Hun tog af Kurven +en Haandfuld Ærter, og i samme Nu var +Luften om hende ét hvidt Brus. Fra alle +Gaardens Længer susede Duer ned over +hende. De satte <a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="var: sig sig">sig</a> paa hendes Hoved, +Skuldre, Arme, Bryst og Hofter, saa hun var +som klædt i dem. For min barnlige Sans +var det et Æventyrbillede, det var selve den +dejlige Snehvide. Men siden har Billedet +formet sig til en Aabenbaring af den kysk +og frimodigt elskende Jomfruelighed, og den +Aabenbaring holder jeg nu i mine Arme.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_145" id="side_145" title="[S. 145]"></a></p> + +<p>— — — Mon Du, efter at have fortalt +mig dette, havde begaaet nogen letsindig +Uforsigtighed ved at tilføje: »Jeg elsker Dig« —? +Men frygter Du at fordærve Barnet og gøre +hende altfor indbildsk, mon Du da burde have +ladet dine hvide Duer bruse ned over hende?</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-11_april" id="k-11_april"></a>11. April.</h2> + + +<p>Jeg er glad over, at jeg fik Lov til at +være lidt sammen med ham iaften. Imorgen +skal han spille en stor ny Rolle, som han har +sat saameget ind paa. Jeg blev kun en Times +Tid hos ham for ikke at forstyrre ham. Han +kom lige fra Generalprøven og var i udmærket +Humør. Den eneste af Kollegaerne, +som han har Tillid til og paa hvis Dom han +sætter Pris, havde sagt, at han spillede godt.</p> + +<p>Det er sjældent, at han taler om sig selv +som Skuespiller. Men iaften trængte han, +kunde jeg mærke, til at aabne sit Hjærte, og +jeg tror nok, han kunde lide, at jeg var +hos ham.</p> + +<p>Jeg sad stille og nød ham, nød det at se +dette ellers saa beherskede Menneske i Stormflod +over alle Sluser. Pludselig saá han hen paa<a class="pagenum" name="side_146" id="side_146" title="[S. 146]"></a> +mig og stoppede op midt i et lidenskabeligt +Punktum, lo og sagde: »Du ser helt forskrækket +ud. Du tror vel, at jeg er bleven +tosset?« Lidt efter fortsatte han: »Jeg skal +tilstaa Dig, hvad jeg forresten haaber, Du +allerede længe har haft en Anelse om —: +jeg er ikke slet saa koldsindig, som jeg lader. +Det er (han smilede) Skaberi det Hele. +Egenlig er jeg det mest fanatiske Menneske i +Verden; men jeg har regnet ud, at man i +enhver Henseende opnaar større Effekt ved +kun at lade Vulkanen virke som en sydende +Understrøm, der heder Jorden og en sjælden +Gang overrasker med en lille Eksplosion.« +Han blev igen alvorlig: »Jeg er maaske +alligevel ikke saa udspekuleret. Men ligemeget +forresten. Det er paa Understrømmen +i mig, jeg er Kunstner. Det er den, der +burde kunne og ogsaa skal gøre mig til en +bedre Skuespiller end de fleste andre, som +enten rasler afsted for fuldt Bjældespil eller +lunter af i hæderlig Hverdagsagtighed — begge +Dele lige uinteressante, fordi de fattes det +kun anede, det hemmelighedsfuldt truende +eller dragende, som er Poesi.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_147" id="side_147" title="[S. 147]"></a></p> + +<p>»Du er vist slet ikke vigtig?« sagde jeg +— ikke mere ondskabsfuldt, end at han uden +Vanskelighed kunde forstaa, at han ialfald i +mig havde en beundrende Tilskuer.</p> + +<p>»Jo« — svarede han og knælede ned for +mig — »jeg er vigtig, meget vigtig endogsaa. +Men véd Du hvorfor? Fordi jeg har Dig. +Thi af Dig har jeg lært at spille min Rolle +godt.«</p> + +<p>»Saa var det egenlig mig, der burde være +vigtig?«</p> + +<p>»Jeg vil ogsaa haabe, at Du maa være +det imorgen Aften. I det mindste en lille +Smule glad.«</p> + +<p>— — — Naturligvis skal jeg i Teatret +imorgen. Desværre sammen med Emmy, hvis +Pjat jo nok skal gøre sit til at ødelægge +Nydelsen for mig. Men jeg havde ingen anden +Udvej. Jeg turde ikke tage imod Billet af +ham. Saa fik jeg Emmy til at invitere mig +— som Forskud paa min Fødselsdag.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_148" id="side_148" title="[S. 148]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-12_april" id="k-12_april"></a>12. April.</h2> + + +<p>Saamange forskelligartede Indtryk er iaften +strømmede ind over mig, at jeg ikke kan +klare mig dem.</p> + +<p>Jeg begynder med Begyndelsen.</p> + +<p>Paa Vejen til Teatret underholdt Emmy +mig med at fortælle om ham og Fru Paula +Hansen. Om jeg ikke havde hørt, at de to +nu var Kærester? <em>Hele Byen</em> (Emmy er altid +Ordfører for hele Byen) talte ikke om andet.</p> + +<p>Jeg havde foresat mig ikke at lade mig +anfægte af Emmys Sladder. Ligesom Katoliker, +for at værge sig mod syndige Tanker, uafladeligt +beder deres Rosenkrans, saaledes vedblev jeg +at fremmane mig hans Ansigt, saadant som det +kærligt ser paa mig, og gentage forelskede +Ord, han har sagt mig. Dog Fristeren slap +mig ikke. Mens Emmys giftige Ord ustandseligt +dryppede i mine Øren, rejste Tvivlens og +Fortvivlelsens Spørgsmaal sig triumferende i +min Sjæl: »Hvad véd Du egenlig om ham? +Du Daare, der vil fæste Lid til En, Du ikke +kender?« Hans Ansigt forvandledes for mig: +det blev stift og koldt. Og hans Ord lød<a class="pagenum" name="side_149" id="side_149" title="[S. 149]"></a> +spottende, og jeg hørte ham sige med en ond +Latter: »Ikke sandt, hun er smuk?«</p> + +<p>Da vi stod udenfor Teatret, havde jeg +mest Lyst til at løbe min Vej. Løbe bort +fra det altsammen, fra Livet, der er saa umuligt +at faa Rede paa; fra Menneskene, der mest +pønser paa at gøre Livet ondt for hinanden.</p> + +<p>Saa fandt jeg mig siddende i Salen mellem +den summende Sværm. Jeg hørte Latter og +ligegyldig Pjat af Folk, der var komne i +Teatret for at slaa nogle Timer ihjæl, og jeg +syntes, det var oprørende, at <em>han</em> skulde give +sin Kunst til denne uforstaaende, hjærteløse Hob.</p> + +<p>Da pludselig hørte jeg Emmy hviske: +»Der er hun!« Jeg fulgte Retningen af Emmys +Blik, og jeg saá oppe i Balkonen paa første +Række en Dame, jeg straks genkendte fra +Portrættet som Fru Paula Hansen.</p> + +<p>Ja, hun er smuk. Ikke med regelmæssige +Træk, men med en blød Ynde over hele den +fine og elegante Person, og først og fremmest +med vidunderlige Øjne.</p> + +<p>Jeg véd ikke hvorfor. Jeg følte straks +kun Sympati for hende. Der var, som hun +sad der tilbagelænet i Sædet, uden Opmærksomhed +for Publikum omkring hende, et Præg<a class="pagenum" name="side_150" id="side_150" title="[S. 150]"></a> +af tankefuld Sørgmodighed over hende, som +rørte mig.</p> + +<p>Jeg kunde ikke faa Blikket fra hende<span class="corr" title="var: ,">.</span> +En underlig Trang kom op i mig — en Trang +til at lære hende at kende, at kysse hende og +sige til hende: »Lad os to være Venner.«</p> + +<p>Saa blev jeg reven ud af min Stemning +ved, at Emmy hviskede: »Gud véd, hvor +mange <em>Veninder</em> han iaften har siddende her +i Teatret.«</p> + +<p>... Musiken begyndte, og der blev stille +i Salen. Altsaa nu om et Øjeblik kom det. +Og næppe var den Tanke opstaaet i mig, før +jeg følte Angsten klemme mig om Hjærtet, +saa jeg troede, jeg skulde besvime. Med +fugtige Hænder krammede jeg mit Lommetørklæde, +sanseløs svarede jeg Emmy paa +nogle Spørgsmaal, jeg aner ikke om hvad.</p> + +<p>Saa var Tæppet oppe. Jeg saá Ansigter +bevæge sig deroppe bag Lysrækken, jeg hørte +dem tale, og jeg hørte, at der af og til blev +lét og klappet rundt om mig — jeg lo selv +med, tror jeg, men jeg opfattede ikke et Ord +af det, der blev sagt. Jeg sad som i lam +Vildelse.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_151" id="side_151" title="[S. 151]"></a></p> + +<p>Saa med ét var det, som om der blev +kaldt paa mig. Der gled Slør fra mit Blik, +en varm Strøm rislede gennem mig: han stod +deroppe, og han talte.</p> + +<p>Var det en Hallucination? Sad jeg i hans +Stue, og var det mig, han talte med?</p> + +<p>Jeg maatte knibe mig i Armen for at blive +rigtig vaagen og forstaa, at jeg var paa +Komedie. Var paa Komedie og saá min egen +Kærlighedslykke blive spillet. Hørte alle de +Melodier, som var nynnede for mig, lyde i +fuldtonende Skønhed oppe fra Scenen.</p> + +<p>En uvilkaarlig Angst og Undseelse greb +mig. Blodet skød mig op i Kinderne, og jeg +saá paa Emmy, saá paa de andre Tilskuere, +om de skulde have opdaget noget.</p> + +<p>Saa kom jeg til at smile af min taabelige +Angst og sank hen i en lykkelig Nyden, var +saa lykkelig og stolt og betagen, at Taarerne +løb mig ned ad Kinderne, glemte Alt og Alle +om mig, indtil Tæppet faldt under stærk +Applavs, og der blev lyst i Salen og Emmy +leende sagde: »Men Du gode Gud, hvad +tuder Du dog for? Der var jo ikke noget +sørgeligt i det.« Men da hun føjede til: »Han<a class="pagenum" name="side_152" id="side_152" title="[S. 152]"></a> +spillede forresten dejligt!« — steg hun betydeligt +i min Agtelse.</p> + +<p>I Mellemakten var mit Blik paa Vagt i +Fru Paulas Loge. Hun sad nu og spejdede +nysgærrigt rundt i Salen, som om der var +noget bestemt, hun søgte efter. Pludselig +mødtes vore Blikke, og jeg syntes, jeg saá et +mørkt Glimt i hendes Øjne. Jeg opdagede +ogsaa, at hun siden i Løbet af Aftenen oftere +rettede sin Kikkert paa mig. Skulde hun vide, +hvem jeg er, og skulde hun ane noget? Skulde +han —? Nej, det er umuligt. Alligevel foruroliger +det Blik mig, og jeg havde Resten af +Forestillingen en ubehagelig Fornemmelse af +at blive bevogtet.</p> + +<p>— — Saa var Stykket forbi, og vi stod +ude ved Garderoben for at faa vort Tøj. Jeg +bad Emmy ikke trænge for ivrigt paa; jeg +vilde helst vente saa længe som muligt for at +opsnappe de rosende Ord, der faldt om ham. +Alle var forbavsede over, saa godt han havde +spillet. Jeg hørte En sige: »Nu er hans Lykke +gjort. Nu har han da endelig vist, at han er +et stort Talent.«</p> + +<p>Nu endelig! Men hvorfor <em>nu</em>? Det vidste +kun jeg. Om Du, min egen Ven, havde set,<a class="pagenum" name="side_153" id="side_153" title="[S. 153]"></a> +hvor højt jeg i det Øjeblik satte Næsen til +Vejrs, vilde Du have haft Anledning til at +knibe mig i Øret og sige: Vigtigpraas!</p> + +<p>— Ved Udgangen af Teatret løb vi lige +paa Erik. Han var straalende over Vennens +Succes og sagde: »Nu vil Du vel indrømme, +at der er noget ved ham!« Forøvrig fortalte +han, at han snart igen rejste til Udlandet. Han +havde foreløbig opgivet at begynde en Forretning +herhjemme. Stakkels Erik!</p> + +<p>Emmy vilde have mig med hen i et +Konditori og drikke Te. Men jeg gøs for at +skulle døje hendes udførlige Kritik over Stykket +og Spillet, og jeg slap fra hende ved en Sporvogn. +Da jeg havde kørt et lille Stykke, steg +jeg imidlertid ud. Jeg havde pludselig faaet +en uimodstaaelig Lyst til at se ham endnu i +Aften, blot lige se ham og sige ham, at jeg +elskede ham højere end nogensinde.</p> + +<p>Naturligvis var det dumt af mig at tro, +jeg kunde træffe ham. Jeg var ved hans Dør. +Den var lukket. Og der var mørkt i hans +Lejlighed. En halv Time flakkede jeg om +udenfor Huset, saa maatte jeg hjem.</p> + +<p>Men paa Hjemvejen var al min Vigtighed +borte. Jeg sad i Sporvognen og havde megen<a class="pagenum" name="side_154" id="side_154" title="[S. 154]"></a> +Møje med ikke at græde, mens jeg tænkte +paa, at han nu maaske var sammen med +<em>hende</em>, og at denne Aften dog burde have +været <em>min</em> — min helt og holdent.</p> + +<p>Mon <em>han</em> iaften har tænkt paa mig? Var +det mon en af mine Blomster, han bar i sit +Knaphul? Som et Vink og en Hilsen.</p> + +<p>Jeg <em>vil</em> tro det. Og jeg <em>vil</em> ikke tænke +paa alt det, Emmy fortalte mig.</p> + +<p>Han kan ikke iaften have været sammen +med <em>hende</em>. Selv om det ikke er saadan som +Emmy siger, synes jeg, han maatte forstaa, at +det vilde være Synd imod mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-13_april" id="k-13_april"></a>13. April.</h2> + + +<p>I Formiddags købte jeg alle Bladene. De +roser ham. Et af dem taler om »ligefrem +forbavsende Fremskridt«. Kun ét af dem +allesammen er ubehageligt. Det siger, at han +var »kedelig og fræk som sædvanlig«, men +»tillige denne Gang fuldkommen forskruet«. +Gud véd, hvad det er for en Idiot, der skriver +i det Blad. Det vilde fornøje mig at se ham +hakket til Hachis og serveret som Ulykkestilfælde +i sin egen Avis.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_155" id="side_155" title="[S. 155]"></a></p> + +<p>Forresten er det lige meget, hvad den +Fyr skriver. Alle Mennesker er begejstrede. +Stykket gik igen iaften, desværre kunde jeg +ikke være i Teatret, men jeg var <em>udenfor</em> +Teatret, baade den Gang Billetsalget begyndte +— der var en vældig Opstilling — og den +Gang, Forestillingen var forbi. Jeg stod midt +i Forhallen — tilsløret naturligvis — og lod +Folk mase løs paa mig. Og jeg hørte hans +Navn blive nævnet hundrede Gange, og jeg +gik hjem og nævnede det tusinde Gange, inden +jeg faldt i Søvn.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Hvad har <em>alle de andre</em> været for ham? +Hvorfor har ingen af dem kunnet inspirere +ham? Hvis han havde holdt ligesaa meget af +dem som af mig, hvordan kunde jeg da være +den, som tændte Gnisten i ham?</p> + +<p>Jeg gør mig selv disse Spørgsmaal, og +jeg vover ikke at udtale højt det Svar, der +bruser i min Sjæl som en Sejrshymne.</p> + +<p>Jeg vover det ikke, for sæt, at jeg bedrog +mig! Og dog — hvor er det muligt? Kan der +være andet Svar end dette, der jubler i mig:<a class="pagenum" name="side_156" id="side_156" title="[S. 156]"></a> +Jeg, jeg er den, han elsker, den eneste, han +har elsket! Den <em>eneste</em>!</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Thi jeg tænker mig, at Mænd har det +med Kærlighed paa en anden Maade end vi +Kvinder. De kan have Snese af Kærlighedsæventyr, +men de betyder allesammen intet, de +er som en flygtig Vind, der kun for et Øjeblik +kruser Sjælens Overflade. Men saa pludselig +en Gang rejser den sande, den eneste Kærlighed +sit store Vejr i dem, og da er det, ligesom +der skete en Omvæltning; alt det dybeste +og bedste i dem kommer frem, og de faar +Kraft og Begejstring til at udrette deres Livs +største Bedrifter.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-langfredag" id="k-langfredag"></a>Langfredag.</h2> + + +<p>Endelig iaften var jeg atter hos ham.</p> + +<p>Jeg vilde have sagt noget rigtig smukt +til ham, noget varmt og inderligt, hvoraf han +kunde have forstaaet min Glæde over ham. +Men det blev ikke til andet end et tørt: »Jeg +gratulerer. Du gjorde jo stor Lykke.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_157" id="side_157" title="[S. 157]"></a></p> + +<p>Han svarede: »Ja, jeg gjorde vist Lykke. +Men lad mig nu faa den eneste Kritik, jeg +bryder mig om at høre, den eneste værdifulde +Kritik. Hvad syntes <em>Du</em>? Var det godt, var +det rigtigt? Vakte det Minder hos Dig? Blev +Du en Smule greben af det?«</p> + +<p>Jeg lagde mine Arme om hans Hals, saá +ham al min Lykke ind i Øjnene og hviskede +ham et »Tak«. — Men siden sagde jeg ham +det samme med mange flere Ord.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Der stod paa hans Skrivebord en Buket +gule Roser. Straks jeg saá den, tænkte jeg: +den er fra <em>hende</em>.</p> + +<p>Jeg blev forstemt, og han mærkede det. +»Hvad er der i Vejen?« spurgte han.</p> + +<p>»Ingenting.«</p> + +<p>Men lidt efter <em>maatte</em> det ud.</p> + +<p>»Du har faaet Blomster,« sagde jeg. »Det +er vel fra ...«</p> + +<p>Han afbrød mig:</p> + +<p>»Fy Julie!« Og han saá alvorligt, næsten +bedrøvet paa mig.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_158" id="side_158" title="[S. 158]"></a></p> + +<p>»Jo, jeg har Grund til at være skinsyg. +Og jeg <em>vil</em> vide, fra hvem de Blomster er.«</p> + +<p>Jeg kunde mærke, at jeg skulde til at +græde, og jeg vendte Hovedet bort. Han greb +min Haand, og i samme Nu brast jeg i Hulken. +Jeg vilde tage min Haand til mig, men han +holdt den fast, blev ved at holde den — uden +at sige noget — til jeg havde grædt ud. Saa +sagde han:</p> + +<p>»Hør nu, Julie. Jeg har før forsikret Dig, +at Du ingen Grund havde til at være skinsyg, +og Du svarede mig, at Du var det ikke. Det +viser sig nu, at Du alligevel er det, og jeg +vil derfor fortælle Dig følgende, for at Du +skal forstaa, hvor urimelig din Skinsyge er, +og fordi jeg véd, Du er en brav og fintfølende +Pige, der vil tro, hvad jeg fortæller, uden at +forlange nærmere Forklaring med Navne og +den Slags. Altsaa: før jeg lærte Dig at kende, +havde jeg en Veninde, der kom til mig, som +Du nu kommer. Hun og jeg holdt meget af +hinanden, og jeg holder meget af hende endnu. +Du kan høre det uden Nag og Vrede, thi +alt mellem hende og mig er forbi: hun var et +af de sødeste og bedste Mennesker, jeg har +kendt. Aldrig har hun gjort mig andet end<a class="pagenum" name="side_159" id="side_159" title="[S. 159]"></a> +godt, aldrig har der i den lange Tid, hun kom +her som min Veninde, været ét ondt Ord imellem +os. Det var et Forhold saa lyst, saa muntert, +saa fint og saa let, at det altid vil staa for +mig som en varm, skyfri Sommerdag i mit +Liv. Da var det, at Du kom. Du kom, og +Du tog mig hurtigt ganske. Du var den +berusende Ungdom, det stærke Foraar. Det +var saa meget for Dig at blive min, at jeg +syntes, det at elske blev noget nyt og stort +og forunderligt for mig. Du fyldte mig helt. +Jeg kunde ikke dele mig mellem hende og +Dig. Der var ikke gaaet mange Dage efter +mit første Møde med Dig, før hun med sikkert +Instinkt følte, at der var Fare paafærde. Hun +spurgte mig, jeg svarede undvigende; for +første Gang lagde Mistilliden sin Skygge over +vort Forhold. Jeg var endnu saa lidt klar +over mig selv, og jeg holdt saa meget af hende, +at jeg ikke vilde tage noget Opgør med hende, +et Opgør, som jeg vidste vilde ende med +Farvel. Saa var det en Aften, Du var hos +mig — Du husker det vist — det var for en +tre Ugers Tid siden. Jeg havde i fjorten Dage +ikke sét hende. Jeg fandt stadig Paaskud til +at undgaa et Møde. Da, mens vi to sad her<a class="pagenum" name="side_160" id="side_160" title="[S. 160]"></a> +i Sofaen, som vi nu sidder, ringede det. Jeg +vilde ikke lukke op, men det blev ved at +ringe, og omsider gik jeg ud. Da jeg lidt efter +kom ind igen, fortalte jeg, at det var et Bud +fra Teatret, og da Du lagde Mærke til, at jeg +var saa alvorlig, sagde jeg, at jeg var ked +over den Meddelelse, jeg havde faaet. Det +var om at spille en Rolle, jeg nødigt vilde +have, sagde jeg. Det var intet Bud fra Teatret. +Det var — hende. Hun kom, dreven af +Længsel og Mistænksomhed, og jeg maatte +faa hende bort med en Løgn, som jeg fremførte +altfor daarligt til, at hun ikke skulde mærke +Uraad. Hun gik dog uden at sige noget, hun +lod, som hun troede mig, men heller ikke den +følgende Tid bad jeg hende komme til mig, +og saa var det, samme Dag som jeg skulde +spille min nye Rolle, at jeg om Formiddagen +fik et Brev fra hende — et Brev til Farvel, +et Brev, der i al dets bitre Skuffelse var +præget af hendes Mildhed og Finhed. Hun +havde den foregaaende Aften — Du husker, +Du var et lille Besøg hos mig den Aften — +været her udenfor paa Gaden, og hun havde +sét Dig baade gaa herop og gaa herfra. — — +Ja, dette var det, jeg vilde fortælle Dig, og<a class="pagenum" name="side_161" id="side_161" title="[S. 161]"></a> +døm nu selv, om <em>Du</em> har Grund til at være +skinsyg. Selv om Blomsterne dér er en +Hilsen fra hende — jeg véd det forresten ikke, +for de blev sendt mig anonymt —, synes Du +saa, at de kan volde Dig Fortrydelse?«</p> + +<p>Saadan lød hans Fortælling; men længe +inden den var endt, laa jeg i hans Arme og +havde i mit Hjærte bedt ham om Forladelse +mange Gange.</p> + +<p>Dog slemt var det, at jeg netop den +Aften, hun saá mig, var gaaet ud uden mit Slør.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-paaskedag_17_april" id="k-paaskedag_17_april"></a>Paaskedag (17. April).</h2> + + +<p>Jeg begriber aldeles ikke min Hr. Papa. +Hvis det ikke lød altfor komisk, kunde jeg +fristes til at tro, at den gnavne Professor Tørfisk +var bleven en Smule forelsket i sin egen +Datter.</p> + +<p>Vist er det, at han er ganske opblødt +overfor mig. Hver Gang han i den sidste Tid +har sét mig, har han — med en virkelig paaskønnelsesværdig +Anstrængelse — fortrukket +sit Aasyn til et Smil og haft travlt med at +knibe mig i Kinderne eller drive anden Spøg +med mig.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_162" id="side_162" title="[S. 162]"></a></p> + +<p>Men det ligefrem Vidunderlige skete igaar. +Ved Frokosten sagde Moder, at hun paa +Grund af Forkølelse ikke kunde gaa Tur +med mig.</p> + +<p>»Ja, ja,« sagde Fader, »saa vil jeg invitere +Julie til at gaa med mig paa Udstillingen.«</p> + +<p>Det blev en hel Fest, min galante Fader +arrangerede for mig. Det var det yndigste +milde Vejr, og Fader foreslog, at vi skulde +køre til Byen i aaben Droske. Paa Udstillingen +var vi kun en Times Tid, og Fader var mest +optagen af at faa mig præsenteret for alle de +Malere, vi traf derinde. Bagefter var vi hos +à Porta — som Fader af gammel Vane kalder +Mini — og drak Portvin. Mens vi nu sad +her og pokulerede, sagde Fader pludselig: +»Véd Du hvad, Julie, jeg synes skam, din +Garderobe kunde trænge til en Forbedring. +Jeg er ved Muffen i denne Tid, og derfor skal +vi nu i Butiker og gøre min pæne lille Pige +fin til Sommeren.«</p> + +<p>Vi var baade hos Modehandlerinde og +hos Kræmmer, hos Handskemager og hos +Skomager. Og Fader gjorde allevegne et +utroligt Vrøvl, inden vi fandt noget, han +rigtig syntes klædte mig. Tilsidst vilde han<a class="pagenum" name="side_163" id="side_163" title="[S. 163]"></a> +absolut forære mig to Par Silkestrømper, men +da jeg indvendte, at det vilde Moder ikke +kunne lide — jeg véd en anden, der ikke vilde +have noget imod det — opgav han dog den +Ekstravagance.</p> + +<p>I virkelig lystig Stemning kørte vi hjem. +I Entréen sagde jeg: »Tak for idag, Fader! +Jeg har moret mig dejligt!« »Faar jeg saa et +Kys til Tak?«</p> + +<p>Det fik han. Men inde i Dagligstuen var +Luften trykket og trist som sædvanlig, og paa +Sofaen laa Moder, syg og tungsindig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-23_april" id="k-23_april"></a>23. April. (Min Fødselsdag).</h2> + + +<p>Første Hjørne passeret. Derom burde +jeg vist, ifølge god Frøken-Skik, filosofere et +Par Dagbogsblade fulde. Jeg er imidlertid +aldeles ikke oplagt til Filosofi. Det eneste, +jeg er oplagt til, er at danse og le, le +og danse, danse gennem hele den sovende +By og vække den med Forkyndelsen om, +at der dog findes ét lykkeligt Menneske i +Verden. Nemlig Undertegnede, nemlig Julie, +der idag, trods sin værdige Alder, har holdt +Fødselsdag som et lille forkælet Barn.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_164" id="side_164" title="[S. 164]"></a></p> + +<p>Jeg tænker paa, hvordan Fødselsdagene +ellers i de senere Aar er gaaet for mig, og jeg +synes, Dagen idag ikke kan være virkelig. +Her er den sædvanlige Fødselsdagsrecept: +<span class="sic" title="[sic]">Hyldingens</span> Genstand vækkes af Mama, der, +for straks at anslaa den rette Stemning, har +Taarer i Øjnene. »Godmorgen, mit søde Barn, +og til Lykke. Fader og jeg forærer Dig Tøj +til den Sommerkjole, Du trænger saa haardt +til, og Bedstemoder forærer Dig Sylønnen.« +Ved Frokosten en anstrængt Festglæde. I +Løbet af Formiddagen Visitter af Christiane, +Emmy og et Par Tanter, hver medbringende +en yndefuld Husflidsgave og en Bunke ligegyldig +Passiar, til Vederlag modtagende en +Kop søvndyssende Chokolade. Hvorpaa de +egenlige Festligheder indstilles og Dagen afsluttes +med en ekstra-taarevædet Aftenduet +mellem Fødselsdagsbarnet og hendes Moder, +der beder om Tilgivelse, fordi hun har sat +hende ind i denne jammerfulde Verden.</p> + +<p>Idag har det været en anden Musik. +Herfor takkes til en Begyndelse min forvandlede +Fader, der ved Frokosten udfoldede en saadan +Livsglæde og Vinflothed, at ikke blot Frantz +blev helt tummelumsk af Kæphøjhed, men at<a class="pagenum" name="side_165" id="side_165" title="[S. 165]"></a> +endogsaa Moder lod sig henrive til en Livlighed, +der klædte hende forfærdelig morsomt +og aldeles nydeligt — det var, ligesom hun +næsten generede sig over sin egen Munterhed.</p> + +<p>Ganske i Modstrid med sine Sædvaner og +til Forskrækkelse for Tanterne bivaanede Fader +ogsaa Chokoladefesten og krydrede den med +en ligefrem ugudelig Driven-Spas med sine +gamle Slægtninge.</p> + +<p>Hvorpaa jeg iførte mig mit fineste Skrud +for — officielt — at begive mig til ung +Middag hos den forlystelsessyge Christiane. +Med andre Ord for at fejre min Fødselsdag +sammen med <em>ham</em>.</p> + +<p>Han modtog mig højtideligt i Kjole og +hvidt Slips, bød mig Armen og førte mig ind +i Dagligstuen. Midt i Stuen stod et hviddækket +Fødselsdagsbord, bugnende — et udmærket +Festreferat-Ord — af Gaver: fine og nydelige +Toiletsager, Slikkerier og Blomster.</p> + +<p>Han havde — paa Æresord — lovet ikke +at forære mig noget. Nu stod han og lo af +sin tabte Ære og min mislykkede Vrede.</p> + +<p>Fødselsdagsbarnet havde selv faaet Lov +at bestemme, hvad hun vilde have til Middag. +Han havde tvunget mig til at vælge mange<a class="pagenum" name="side_166" id="side_166" title="[S. 166]"></a> +fine Retter ved at true mig med, at jeg ellers +fik Sødsuppe og Pandekager. Overhovedet +gør han mig til en væmmelig Gourmand. +Han har f. Eks. lært mig, at der er Forskel +paa Champagne. Før troede jeg, at Champagne +var Champagne og dermed basta. Nu +véd jeg, at der baade er sød og <em>tør</em> og <em>ekstra +tør</em> Champagne, og at Champagne snart hedder +Mumm og snart Heidsick og snart noget helt +andet igen. Jeg véd ovenikøbet, hvilken af +Slagsene jeg bedst kan lide — hvilket han +siger er et stort Fremskridt i min Opdragelse.</p> + +<p>Sikkert er det, at man skal ikke kimse ad +god Mad og Vin. Der kan være Poesi ogsaa +over det at spise og drikke udsøgte Ting. +Og selv om jeg vilde være tilfreds med Grønlangkaal, +blot jeg var sammen med ham, saa +nægter jeg ikke, at jeg følte Velbehag og Fornøjelse +ved hans lækre Mad, det fint dækkede +Bord og vor festlige Dragt.</p> + +<p>Ved Isen spurgte jeg, om han ikke agtede +at holde en Tale for mig. Han svarede: +»Min Tale ligger i din Buket.« »Skal jeg +nøjes med en Tale paa Blomstersprog?« »Led, +saa vil Du finde.« Jeg tog Buketten op af +Glasset, og et sammenrullet Stykke Papir faldt<a class="pagenum" name="side_167" id="side_167" title="[S. 167]"></a> +ud. Han saá næsten flov ud, da han sagde: +»Du har endogsaa faaet mig til at forsøge mig +som Poet. Som en formildende Omstændighed +fremfører jeg, at det dog ikke er Vers, jeg har +begaaet.«</p> + +<p>Jeg vilde aabne Papiret, men han bad +mig vente. Først da vi sad ved Kaffen inde +i Sofaen, fik jeg Lov til at læse Talen. Han +spurgte, hvad jeg syntes om den. Jeg svarede +ham, som jeg mente, at han var den dejligste +Digter i Verden.</p> + +<p>Det <em>er</em> han ogsaa. For han er <em>min</em> Digter.</p> + +<p>Og saa vil jeg da ende mit Festreferat +med at vedlægge i Dagbogen hans Tale.</p> + +<blockquote> +<p class="center gesperrt">Talen for Julie.</p> + +<p>Ikke behøver jeg at fortælle Dig, at jeg +elsker Dig. Du ser det af mit Blik, naar det +favner Dig; Du hører det af min Stemme, +naar den kysser dine Øren.</p> + +<p>Jeg skal derimod fortælle Dig, hvorfor +jeg er saa ganske forelsket i Dig.</p> + +<p>Det er, fordi Du er kommen til mig, som +din Stammemoder, Fru Eva, kom til den +gamle Adam: som det Nyfødte, den skælvende<a class="pagenum" name="side_168" id="side_168" title="[S. 168]"></a> +Forventning og Forjættelse, det Forbavsende +og det Forbavsede.</p> + +<p>Jeg ser Dig ved disse Ord kigge spørgende +og lidt forvirret paa mig. Just saadan saá +Eva paa Adam, da de mødtes og han lod +Himmel og Jord for første Gang høre de +siden altid lige nye og forvirrende Ord: »Jeg +elsker Dig.«</p> + +<p>Saadan som Du nu lyttende bøjer Hovedet +en Smule med et Blik, der er baade undseligt +og straalende, saadan var Eva som forelsket +ung Pige, før hun omgjordede sig med den +erfarne Dames ukyske Figenblade.</p> + +<p>— — Se, Jorden er hyllet i graa Regntaage, +og Adam er træt af Livet, der +skænkedes ham.</p> + +<p>Da blinker en Solstraale gennem Taagen, +og Taagen splittes, og <em>hun</em> staar der, med +Sol og med Varme: Menneskets unge Brud, +Kvinden, der rødmer, ikke fordi hun blues +ved sin Nøgenhed, men fordi hun undres og +glædes over sin egen Ynde og Magt, som +hun læser i Adams tilbedende Blikke.</p> + +<p>Omsværmet af Amoriner skrider hun frem. +De leger Tittit i hendes Haar, der kruser sig +om Panden, og de hvisker alskens Narrestreger<a class="pagenum" name="side_169" id="side_169" title="[S. 169]"></a> +i hendes nysgærrige Øren. De spænder Læben +til en Amorsbue, de prøver den spæde Barms +Gynge. En skjuler sig i Kindens Smilehul +og En i Hagens Kløft. Men to og to sidder +de som forelskede kyssende Par i dine søde +Øjne, Du min Eva, der kaldte paa mig som +en ny Dag; der, hver Gang Du træder ind +ad min Dør, er Solstraalen, der bryder Taagen +og alle graa Tanker.</p> +</blockquote> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-24_april" id="k-24_april"></a>24. April.</h2> + + +<p>Jeg er glad over, at jeg er bleven tyve +Aar. For saa har jeg kendt ham i 2 Aar, +baade den Gang jeg var nitten Aar og nu, da +jeg er tyve. Men saadant noget fortæller jeg +ikke ham, for han vilde blot le og sige, at +jeg er et Pattebarn. Hvilket er upassende +for en Dame paa tyve Aar.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-25_april" id="k-25_april"></a>25. April.</h2> + + +<p>Jeg sad alene hjemme i Eftermiddag. +Pludselig blev jeg reven ud af mine Tanker +ved en hastig, voldsom Kimen paa Entréklokken.<a class="pagenum" name="side_170" id="side_170" title="[S. 170]"></a> +Jeg kom ligefrem til at ryste af +Skræk.</p> + +<p>Det var ikke andet end Postbudet, der +havde kastet et Brev ind i Postkassen.</p> + +<p>Brevet var til Moder, jeg lagde det paa +Bordet og satte mig igen hen ved Vinduet. +Men jeg kunde ikke genvinde min Ro. Den +voldsomme Kimen — ligesom der var Fare +paa Færde — lød stadig i mine Øren. Jeg +gjorde Nar ad mig selv. Nervøst Skabehovede! +titulerede jeg mig. Herregud, Postbudet har +haft travlt og i Farten rykket lidt stærkt +til. Fra hvem mon forresten Brevet var, jeg +kendte ikke Skriften. Jeg rejste mig og tog +det. Det var en gammeldags, lang og smal +Konvolut, og Skriften vaklede ubehjælpsomt +frem og tilbage med store klodsede Bogstaver. +Der var ogsaa Fejl i Bogstaveringen. Hvem +kunde det dog være fra? Jeg kendte ellers +altid Skriften paa de faa Breve, Moder fik.</p> + +<p>Skulde det være fra Bedstemoders gamle +Pige med Meddelelse om, at Bedstemoder var +bleven farlig syg? Nej, det var ikke rimeligt. +Vi havde faaet Bud og ikke Brev.</p> + +<p>Men fra hvem da? Pludselig gav det et +Angstskrig inde i mig. »Brevet angaar Dig!<a class="pagenum" name="side_171" id="side_171" title="[S. 171]"></a> +Det er et anonymt Brev om Dig!« Jeg kom +igen til at ryste, saa jeg næppe kunde holde +Brevet i mine iskolde Hænder. Ja, naturligvis +var det saadan. Skriften var fordrejet, det +var tydeligt, og Afsenderen havde med Flid +gjort Stavefejl. Skulde det være fra <em>hende</em>? +Hun havde jo sét mig gaa op til ham. Nej, +nej, hun var god og fin, havde han sagt. +Men alligevel, naar Folk er skinsyge, begaar +de Handlinger, de ellers vilde foragte. Forresten, +det kunde være mange Andre. Hvad +vidste jeg, om jeg ikke var bleven set og +genkendt utallige Gange, naar jeg besøgte ham.</p> + +<p>Saa var jeg fortabt. Om lidt kom Moder +hjem, hun vilde finde Brevet og bryde det ... +jeg saá hendes fortvivlede Blik, saá hende +vakle og falde.</p> + +<p>Nej, jeg <em>maatte</em> vide, hvad det Brev +indeholdt. Op for Lyset med det. Der var +intet at se. Med en Naal prøvede jeg at faa +det listet op. Det var altfor fast lukket. Jeg +havde ikke længer Sans og Samling. Med +rystende Hænder rev jeg Konvolutten itu — +og med et Befrielsens Suk, udmattet af +Spændingen, lykkelig, men flov sank jeg ned +i en Stol med det frygtelige Brev i Haanden.<a class="pagenum" name="side_172" id="side_172" title="[S. 172]"></a> +Det var — en Anbefaling fra et nyt Vaskeri +paa Gl. Kongevej.</p> + +<p>Ja, nu bagefter smiler jeg ad det. Men +alligevel. — <em>Han</em> skulde blot ane, med hvilke +Rædsler jeg maa betale min Lykke.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-1_maj" id="k-1_maj"></a>1. Maj. (Søndag).</h2> + + +<p>Den forfærdeligste Dag i mit Liv.</p> + +<p>Skulde have været i Kirke med Moder, +fik det ordnet saadan, at jeg gik til Bedstemoder +istedetfor. Paa Vejen kiggede jeg op +til hans Vinduer. Han var nok ikke staaet +op endnu. Der var ikke aabnet Vinduer i +Soveværelset, og kun for det ene Vindue var +Gardinet trukket fra. Hvor jeg havde Lyst +til at smutte et Øjeblik op til ham, ruske +ham og drille ham, saa han blev lysvaagen.</p> + +<p>Det var det hæsligste kolde Foraarsvejr +med Taage og Tjatregn. Folk skyndte sig +med gnavne Ansigter og grimme Regnslag til +Kirke. Sandelig, de trængte til at opbygges. +I mit Hjærte var der uden Kirkegang Helligdag.</p> + +<p>Bedstemoder sad allerede stiv og strunk +mellem sine Puder med Søndagskappe paa.<a class="pagenum" name="side_173" id="side_173" title="[S. 173]"></a> +Paa Vinduesforhøjningen sad gamle Marie med +sit Strikketøj og læste Avisen. Hvor der var +fredeligt her! En stille lun Klosterkirke med +Potpourriduft som Røgelse.</p> + +<p>Bedstemoder klappede min Haand med +sine tørre, rynkede Gammelkone-Hænder. Jeg +kunde se paa hendes Øjne, at der laa en Gave +i dem. Men Bedstemoder hører ikke til dem, +der buser lige paa.</p> + +<p>Hun begyndte: »Vejret er nok ikke det +bedste idag.« Saa lidt efter: »Der er vist +ikke mange, der vil i Skoven idag.« Omsider: +»Monstro Julie skulde have Lyst til at komme +paa Komedie iaften?« Det havde Julie i høj +Grad. Hun vidste ogsaa, i hvilket Teater hun +vilde. For <em>mit</em> Stykke skulde gaa.</p> + +<p>»Jeg synes forresten, Du har set det Stykke +én Gang før?« spurgte Bedstemoder.</p> + +<p>»Jamen jeg vil saa gruelig gærne se det +om igen.«</p> + +<p>»Der er nok ogsaa en anden En, der +spiller i det iaften,« sagde pludselig Marie +oppe fra Forhøjningen. »Der staar i Avisen, +at han, Mørch, er bleven saa syg.«</p> + +<p>Jeg tror ikke, jeg skreg. Jeg husker kun, +at jeg stod med Bladet henne ved Vinduet;<a class="pagenum" name="side_174" id="side_174" title="[S. 174]"></a> +at Marie rejste sig med Udbruddet: »Men +Gud dog, Frøken!«; at Stuen løb rundt for +mig; at jeg ligesom langt borte hørte Bedstemoder +sige: »Barn, Barn!« og at jeg, da jeg +slog Øjnene op, fandt mig liggende i en +Lænestol, mens Marie holdt noget stærkt +lugtende op for mig og der paa Bordet stod +et Vandfad. Jeg stirrede med forundrede +Blikke fra Marie til Bedstemoder: »Hvad er +der dog hændet?« Men i det samme var hele +Erindringen og Forfærdelsen i min Sjæl, og +hvis Marie ikke havde grebet stærkt fat i min +Arm, saa det gjorde ondt, var jeg igen +falden hen.</p> + +<p>Min første Tanke var: hvordan jeg skal +forklare mig overfor Bedstemoder? Med Vilje +lod jeg, som om jeg først lidt efter lidt fik +min Bevidsthed tilbage, for at vinde Tid til +at udgrunde noget.</p> + +<p>Men Bedstemoder kom mig selv til Hjælp.</p> + +<p>»Har Du nydt noget til Morgen?« +spurgte hun.</p> + +<p>»Nej, Bedstemo'r.«</p> + +<p>»Det tænkte jeg. Men det er forkert af +Dig, Julie. Unge Piger taaler ikke at være +fastende. — Hent et Glas Vin, Marie.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_175" id="side_175" title="[S. 175]"></a></p> + +<p>Da vi var blevne alene, kaldte Bedstemoder +mig hen til sig. Jeg lagde mig paa +Knæ foran hende, gemte mit Hoved i hendes +Skød og brast i Graad. Jeg græd, saa jeg +syntes, mit Hjærte maatte briste. Jeg kunde +slet ikke holde op, saamegen Umage jeg end +gjorde mig. Marie kom ind med Vinen, jeg +hørte hende komme og gaa igen, og jeg +hulkede stadigt, mens Bedstemoder blot blødt +og langsomt strøg mig over Haaret. Det var +alligevel godt at faa Lov at græde ud og saa +velsignet dulmende at føle Bedstemoders rolige +Haand paa mit Hoved.</p> + +<p>»Se saa, Barn! Se saa, Barn!« gentog +hun mange Gange, mens Graaden stilnede. +Men jeg blev liggende, jeg turde ikke møde +hendes Blik. Og dog pinte den Tanke mig +nu: »Du maa afsted. Du maa op til ham +og have Klarhed.«</p> + +<p>Saa sagde Bedstemoder, og aldrig skal +jeg glemme den usigelige Mildhed, der klang +i hendes Røst: »Du skal ikke være bange +for, at jeg skal spørge. Jeg er en gammel +En, men jeg husker Ungdommens Tid, og +jeg véd, at unge Hjærter har Glæder og +Sorger, som gamle klodsede Hænder ikke tør<a class="pagenum" name="side_176" id="side_176" title="[S. 176]"></a> +røre ved. Men skulde Livet — hvad Gud +forbyde — bringe min lille Pige noget, hun +ikke selv kan klare, saa kom kun, hvis jeg da +lever, trygt til mig. — Og nu skal Du rejse +Dig, Barn, og gaa, for at de ikke skal vente +paa Dig til Frokost. Men om det her idag +taler vi ikke til Fader og Moder. Og Komediebilletten +faar vi vel gemme til en anden Dag, +for iaften gør Du vist bedst i at putte Dig +tidligt til Køjs.«</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>— — — Jeg stod udenfor hans Dør. Jeg +var styrtet afsted gennem Gaderne. Men nu +— jeg turde ikke ringe paa. Straks jeg kom +ind i Huset, syntes jeg at mærke en tung +Sygestueluft, og her ved Døren var det, som +om Luften, sødlig og kvalm, kvælende trængte +sig ind i mig. Naar jeg ringede, vilde Døren +blive lukket op, og Pigen vilde staa bleg og +grædende foran mig, og jeg vilde ikke behøve +at spørge. Nej, nej — det var umuligt. Saa +haard kunde Gud ikke være mod mig. Jeg +begyndte at bede: »Fader vor, Du som er i +Himlen ...« Nej, ikke nu. Gud vilde kun<a class="pagenum" name="side_177" id="side_177" title="[S. 177]"></a> +fortørnes og straffe mig, fordi jeg, som ellers +aldrig tænkte paa ham, af Fejghed kom til +ham. Saa trak jeg i Klokken, og jeg fo'r +sammen ved dens dumpe, klangløse Lyd. +Naturligvis — sagde jeg til mig selv og jeg +tror, jeg smilede — naturligvis er der bundet +noget om den, for at den ikke skal forstyrre +ham.</p> + +<p>Der lød sagte Trin indenfor, og en fremmed +Person, en stor, myndigt udseende Dame, +aabnede Døren. Hun sagde — vist uden at +jeg havde spurgt, men hun forstod sagtens +let mit Ærinde —: »Hr. Mørch har det meget +daarligt.« Gud være lovet, han levede altsaa. +Det var Difteritis, forklarede Damen videre, +og han var bleven syg i Forgaars Aftes — +Dagen før havde jeg været hos ham. Lægen +troede dog ikke, der var alvorlig Fare paa +Færde.</p> + +<p>Damen saá ud, som om hun mente, at +jeg nu burde gaa.</p> + +<p>Jeg spurgte, skønt jeg indsaa det Haabløse +i det: »Kunde jeg ikke komme ind til ham?«</p> + +<p>»Nej, Frøken, det er aldeles umuligt. +Lægen har forbudt ethvert Besøg. Desuden +er det jo smitsomt.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_178" id="side_178" title="[S. 178]"></a></p> + +<p>»Det bryder jeg mig ikke om. Aa, giv +mig Lov — blot lige se ham!«</p> + +<p>Damen mønstrede mig med et velvilligt +Blik.</p> + +<p>»Det lader sig desværre ikke gøre. Frøknen +er maaske Hr. Mørchs Forlovede?«</p> + +<p>Blodet steg mig til Hovedet: »Nej.«</p> + +<p>Hun saá forundret paa mig: »Hvem tør +jeg da hilse fra?«</p> + +<p>»Fra den unge Dame.«</p> + +<p>»En ung Dame?«</p> + +<p>»Nej, <em>den unge Dame</em>.«</p> + +<p>— Sagtens tror hun nu det værste om +mig. Men hvad gør det, blot han faar en +Hilsen fra mig!</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Hvordan jeg har faaet Ende paa denne +Dag, hvordan jeg har kunnet beherske mig, +saa at Ingen har mærket noget, forstaar +jeg ikke.</p> + +<p>Jeg véd, at da Klokken blev 5—6, kunde +jeg ikke holde ud at sidde hjemme og ikke +vide Besked. Jeg gik ud — Gud véd under +hvilket Paaskud! — var udenfor Huset, men<a class="pagenum" name="side_179" id="side_179" title="[S. 179]"></a> +turde ikke igen gaa op, fik saa fat i et Bybud +og sendte ham. Tilstanden uforandret, maaske +en Smule bedre.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Den fremmede Dame sagde, at jeg ikke +kunde komme ind til ham. Hun, for hvem +han er et ligegyldigt Menneske, en Patient +som enhver anden Patient, hun faar Lov at +gaa om ham; hun hjælper ham og plejer +ham; hun véd hvert Minut af Dagen, hvordan +han har det, om der er Haab og Fremgang.</p> + +<p>Men jeg, som elsker ham; jeg, som ikke +vilde betænke mig et Sekund paa at ofre mit +Liv for ham — jeg maa som en Uvedkommende +staa ved hans Dør og modtage de Oplysninger, +hun, et Menneske, hvis Hjælp han køber, +naadigst vil give mig. <em>Hun</em> spærrer Døren +for mig, hun giver mig ikke saameget som +Lov at <a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="var: til sende">tilsende</a> ham, mit Kæreste, mit Eneste, +et Blik!</p> + +<p>Og saa magtesløs er jeg, at jeg maa +lystre denne Person. Jeg maa ovenikøbet gøre +mig elskværdig for at faa ordenlig Besked af +hende.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_180" id="side_180" title="[S. 180]"></a></p> + +<p>Jeg løb jo gærne fra det Altsammen herhjemme, +tog Skammen og Forbandelsen for +at være hos ham, sidde ved hans Seng og +slaas med Døden om ham. Jeg har ransaget +mit Hjærte og jeg véd, at jeg gjorde det +uden Betænkning.</p> + +<p>Men jeg véd ogsaa, at han ikke vilde have +det. Thi han elsker mig ikke, som jeg elsker +ham. Hans Kærlighed er klog og forsigtig, +den tænker paa Følgerne, den véd, hvor langt +den tør vove sig, og den kender den Grænse, +udover hvilken den ikke vil. Men min Kærlighed, +den kender intet andet Maal i Nutid og +i Fremtid end ham.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Saa maa jeg da pænt blive her — her, +hvor jeg intet har at gøre, hvor jeg gisper +som en Fisk paa Strandbredden, fordi Luften +ikke har et Atom af ham. Ikke nævnes hans +Navn, og ikke kan jeg nævne det. Ingen +har jeg at betro min Angst til, min Angst, +der sprænger mig, fordi jeg ikke tør give +den Luft.</p> + +<p>Blive her — tale med Fader og Moder +om ligegyldige Ting, mens jeg kun har én<a class="pagenum" name="side_181" id="side_181" title="[S. 181]"></a> +Tanke i min Sjæl: ham, ét Ord paa mine +Læber: ham.</p> + +<p>Blive her — sidde pænt og stille ved +Maaltider og Arbejde, mens alle Længsler +slider i mig og drager mig til hans Sygeleje.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>At tænke sig, at han kunde ligget syg +og være død, uden jeg havde anet noget +derom før af en Notits i et Blad. Være +død, uden at jeg havde faaet sagt ham Farvel, +uden at han havde givet mig et sidste Ord +og Blik.</p> + +<p>Saa fattig, saa retløs er min Kærlighed. +Saa usle dens Vilkaar. I Smug og Mørke +maa den liste sig frem. Aldrig tør den træde +ud i Dagens Lys og gøre sine Krav gældende.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>— — — Hvis Du tages fra mig i denne +Nat, min Elskede, da saa sandt min fattige +Kærlighed er min eneste Rigdom, følger +jeg Dig.</p> + +<p>Men vaagner Du imorgen til Liv og +Sundhed, og jeg atter sidder hos Dig, og Du<a class="pagenum" name="side_182" id="side_182" title="[S. 182]"></a> +siger til mig, at Du elsker mig, da vil jeg le +ad alle Sorger og jeg vil betro Dig, at jeg er +rigere end noget andet Menneske i Verden.</p> + +<p>Gud lade mig beholde Dig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-2_maj" id="k-2_maj"></a>2. Maj.</h2> + + +<p>Christiane bragte mig i Formiddag følgende +til hende adresserede Brev:</p> + +<blockquote> +<p>»Min søde lille Pige! Blev Du saa +forskrækket over at læse, at jeg var syg? +Men hvad skulde jeg gøre? Jeg kunde +jo ikke skrive direkte til Dig, og din Venindes +Adresse kendte jeg ikke før nu af +dit Brev. Du kære Barn, der blev saa +bedrøvet ved Tanken om, at jeg kunde +dø bort fra Dig. Du har saamæn slet +ingen Grund til at være bange: for det +første, fordi Ukrudt ikke saa let forgaar; +for det andet, fordi jeg absolut ikke er +til Sinds endnu at forlade Livet.</p> + +<p>Det er forfærdelig sødt af Dig, at Du +— trods Smitte, Familievrøvl m. m. — +vil komme til mig. Men <em>saa</em> dum har +Feberen dog endnu ikke gjort mig, at jeg<a class="pagenum" name="side_183" id="side_183" title="[S. 183]"></a> +vil tage imod dit Tilbud. Jeg frembyder +nemlig p. t. et alt andet end tækkeligt +Skue. Dertil kommer, at jeg er den +gnavneste og uelskværdigste Patient, man +kan tænke sig. Hvis Du saá mig i disse +Dage, vilde jeg ganske forskertse den +Smule godt Indtryk, jeg hidtil har gjort +paa Dig. Overhovedet har jeg den Mening, +at syge Mennesker ikke har Lov at forulæmpe +raske. De bør gemme sig bort +med deres Grimhed og Uappetitlighed.</p> + +<p>Saasnart jeg igen føler mig værdig +til at komme i godt Selskab, sender jeg +Ilbud efter Dig. Og vi skal da tage +Revanche for den lange Adskillelse.</p> + +<p>Jeg lover Dig, at Lysten til at gensé +Dig hurtig skal gøre mig karsk, og at +jeg, selv i de lidt ustyrlige Feberdrømme, +der hjemsøger mig, ikke skal være Dig +utro. Jeg tvinger alle Feberstygheder +bort ved at tænke paa Dig, og jeg føler +Dig om Natten staa ved min Seng med +din yndige svale Haand paa min brændende +Pande. Saadan er Du — skønt fraværende +— min Sygeplejerske, min Helbrederske.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_184" id="side_184" title="[S. 184]"></a></p> + +<p>Tag nu til Takke med disse Linjer. +Enhver Smule Anspændelse faar mit +sørgeligt svækkede Hoved til at klynke.</p> + +<p>Jeg sender Dig ingen Kys; thi min +Aande tør ikke, selv ikke i mine Tanker, +røre din unge Skønhed og Sundhed. Jeg +forstaar den Spedalske, der med Undren +saá en dejlig Kvinde skride sig forbi og +med ydmyg Tilbedelse kyssede de Spor, +hendes Fødder havde sat i Jorden.</p> + +<p class="sig"><span class="sig1">Din</span><br /> +<i>A.</i>«</p> +</blockquote> + +<hr class="tb" /> + +<p>Han elsker Blomster. Desværre tillader +min økonomiske Status mig ingen større +Ødselhed. Om jeg saa skal grave Pengene +op af Stenbroen, skal han dog hver Dag, +til vi atter sés, modtage nogle faa udsøgte +Blomster fra mig.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Idag en sortrød Rose mellem hvide Krokus. +Hvilket er udlagt: Se, alle mine Tanker kredser +— som Brus af hvide Duer — om Dig, Du +min straalende, sortøjede Scheik!</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_185" id="side_185" title="[S. 185]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-3_maj" id="k-3_maj"></a>3. Maj.</h2> + + +<p>En Haandfuld Kæmpe-Resedaer og nogle +Forglemmigejer.</p> + +<p>Jeg kommer til Dig uden Prunk. Men +jeg giver Dig som en Resedas Duft, min +stærke og hede Elskov; jeg giver Dig, som +en Forglemmigejs Barneøje-Blomst, min tillidsfulde +Trofasthed.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-4_maj" id="k-4_maj"></a>4. Maj.</h2> + + +<p>Violer og hvide Mosroser.</p> + +<p>Min Kærlighed vokser i Løn. Dog er +den blaa som Sommerens Himmel, dog er den +hvid som Vinterens Sne.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-5_maj" id="k-5_maj"></a>5. Maj.</h2> + + +<p>Orkidé og unge Bøgeblade.</p> + +<p>I Hjemmets Skyggeluft, fjærnt fra Virkeligheden +og Solen, formede min Sjæl sig til +en sært fantastisk, farvebleg Blomst. Da kom +Du, og op over alle Skovens andre Urter og +Træer steg min frydefulde Sjæl med Vaarens +sollysgrønne Forkyndelse.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_186" id="side_186" title="[S. 186]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-6_maj" id="k-6_maj"></a>6. Maj.</h2> + + +<p>En røggul Rose, en Gyldenlak og gule +Anemoner.</p> + +<p>Bebrejder Du mig, at jeg er skinsyg? +Ser Du da ikke, at Skinsygen er den hede +Flamme, der kranser min Kærlighed som en +straalende Glorie?</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-7_maj" id="k-7_maj"></a>7. Maj.</h2> + + +<p>To lyserøde Roser og (paa denne Tid en +stor Sjældenhed) to lyserøde Nelliker.</p> + +<p>Lige dejlige, jævnbyrdige i Farve og Duft, +lignende hinanden og dog saa forskellige, +flyder I sammen i et uforligneligt Kærlighedsmøde. +Min Elskede! som Rosen og Nelliken +her mødes i et berusende Kys — saadan — +blot Tanken bringer mig til at skælve — skal +jeg imorgen atter hvile i dine Arme.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-8_maj" id="k-8_maj"></a>8. Maj.</h2> + + +<p>Jeg har været ond og styg; jeg fortjener, +at han skulde være rasende paa mig. Og gid +han havde været det. Hellere <a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="var: maattte">maatte</a> han<a class="pagenum" name="side_187" id="side_187" title="[S. 187]"></a> +have slaaet mig end set paa mig med sit +trætte, overbærende Smil.</p> + +<p>Jeg véd ikke — men Tonen blev straks +galt anslaaet, og siden kom vi dybere og +dybere ind i det falske Spil. Det var vist, +fordi jeg i Forvejen havde glædet mig for +meget til Mødet, jeg havde fantaseret det op +til at skulle blive noget aldeles vidunderlig +dejligt. Og saa straks, da jeg kom <a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="var: og">op</a> ad +Køkkenvejen — for at Sygeplejersken ikke +skulde se mig — blev lodset ind i hans Soveværelse +og saá hans Blik, der var venligt, men +mat og slet ikke straalende glad, som jeg +havde forberedt mig paa — ja, saa var det, +at jeg blev saa barnagtig skuffet, at jeg ikke +kunde sige de Ord, mit Hjærte var fuldt af, +men tvang Ord frem, der var saa fremmede +og uægte, at de skurrede mig selv i Øret. +Det kom ikke til nogen »Scene« mellem os. +Han saá blot lidt forundret paa mig, og, +mens vi vedblev at konversere og Stemningen +flygtede længer og længer bort, fik hans Ansigt +et nervøst, forpint og anstrængt Udtryk. Tilsidst +laa han med halvlukkede Øjne og førte +hvert Øjeblik sit Lommetørklæde hen over +Panden.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_188" id="side_188" title="[S. 188]"></a></p> + +<p>At jeg ikke da faldt paa Knæ ved hans +Seng og bad ham om Tilgivelse.</p> + +<p>Istedetfor sagde jeg med krænket Stemme: +»Du længes nok efter, at jeg skal gaa. Jeg +skal heller ikke trætte Dig længer.«</p> + +<p>Han laa lidt uden at svare. Saa sagde +han i sin høflige og korrekte Tone, den »fornemme« +Tone, der ligesom puffer mig hundrede +Mile bort: »Ja, Du undskylder mig nok, at +jeg idag ikke er galant; jeg er jo endnu ikke +fuldkommen salonfähig. Og jeg trænger virkelig +nu til at hvile mig.«</p> + +<p>— For første Gang skiltes vi uden at +aftale et nyt Møde. Jeg ligefrem hadede ham +i det Øjeblik, han smilende gav mig Haanden +til Farvel — og lod <a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="var: gaa mig">mig gaa</a> uden at sige til +mig, at jeg var den dummeste, den uartigste +og mest forkælede Pige i hele Verden, og at +jeg havde fortjent Smæk som en lille uvorn +Unge.</p> + +<p>Nu sidder jeg jo alligevel med Smærterne. +Ødelagt er denne Dag, jeg havde glædet mig +til som til ingen anden. Og hvad maa han +dog tro om mig? En utaalelig Pige maa han +anse mig for, der bliver krænket og uartig, +fordi han ikke er saa rask, som jeg havde ventet.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_189" id="side_189" title="[S. 189]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-9_maj" id="k-9_maj"></a>9. Maj.</h2> + + +<p>Hvor god han er, og hvor klog.</p> + +<p>Et Brev fra ham har krydset det Brev, +jeg straks sendte ham.</p> + +<p>Han skriver: »Jeg havde det ikke saa +godt, da Du kom til mig. Derfor, min egen +lille Pige, fik Du ikke den Modtagelse, Du +burde haft, og derfor var jeg ude af Stand +til at sige Dig Tak for din Kærlighed imod +mig i denne Tid og altid. Jeg er, som +jeg før har sagt Dig, en rigtig ubehagelig +Patient. Mon Du alligevel gider se til mig? +Kom da, om Du kan, imorgen, og vær overbærende +imod mig, selv om jeg endnu +til den Tid ikke helt har overvundet min +Utaalelighed.«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-14_maj" id="k-14_maj"></a>14. Maj.</h2> + + +<p>Han er nu omtrent ganske rask. Han har +været oppe i de sidste Dage, og igaar var +han for første Gang i Luften.</p> + +<p>Jeg er hos ham hver Dag, enten om Formiddagen +eller om Aftenen. For at kunne<a class="pagenum" name="side_190" id="side_190" title="[S. 190]"></a> +det har jeg fabrikeret en Historie om en ung +Pige, jeg har truffet hos Christiane og som +vil lære Porcellænsmaling af mig. Jeg undres +hver Dag over, at min Løgn ikke opdages; +men jeg nærer ingen Frygt længer. Jeg gaar +nu ogsaa uden Betænkning op til ham ved +højlys Dag.</p> + +<p>Jeg véd blot, at den Dag, det opdages, +og man vil forbyde mig at se ham, gaar jeg +hjemmefra. Det er en Sag, jeg har afgjort +med mig selv og som ikke kan være anderledes. +Lad saa komme, hvad der komme vil!</p> + +<p>Til ham har jeg intet sagt om dette. +Dog er det ham, der har givet mig Mod til +at træffe en saadan klar Beslutning. Jeg har +nemlig i disse Dage følt, at jeg var mere end +en flygtig Adspredelse for ham. Jeg forsøger +at være ham til Nytte, og jeg tror, at det er +lykkedes mig, saadan at han begynder at +savne mig, naar jeg ikke er om ham. Jeg +besørger Ærinder for ham, jeg læser op for +ham, og efter hans Diktat har jeg skrevet +Breve for ham. Han kalder mig sin Privatsekretær, +og han taler med mig om alle sine +Anliggender.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_191" id="side_191" title="[S. 191]"></a></p> + +<p>I Grunden har vi det ganske som Mand +og Kone. Jeg gaar ud og ind hos ham, som +om det ogsaa var mit Hus; jeg passer hans +Blomster; naar jeg ikke læser for ham eller har +andet Arbejde, broderer jeg Navn paa hans +Dækketøj, og selv hans gamle Pige har vænnet +sig til at spørge mig til Raads om, hvad hun +skal give Herren til Middag — for Herren er +i den Retning meget vanskelig.</p> + +<p>Han er vistnok i det Hele taget det, man +kalder en Egoist. Han er som Ungkarl vant +til, at alt i Huset skal rette sig efter ham, og +han synes, det er den naturligste Ting, at nu +ogsaa jeg, ligesom Pigen, kun tænker paa at +opvarte ham og gøre ham til Behag. Men det +klæder ham at være Tyrk, han er den elskværdigste +Tyran. Naar jeg bringer min paa +Chaiselonguen velbehageligt dasende Rekonvalescent +et og andet, og han i taknemmeligt +Velvære nikker til mig og kysser min Haand, +kunde han give mig Ordre om, hvad det skulde +være, og jeg vilde uden Tøven adlyde.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_192" id="side_192" title="[S. 192]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-20_maj" id="k-20_maj"></a>20. Maj.</h2> + + +<p>Jeg har været ude at rejse med ham til +Æventyrets Land, der ligger to Timers Vej +fra Hesten paa Kongens Nytorv. Hvad Stedet +hedder i daglig Tale, véd jeg ikke, og angaaende +dets Beliggenhed kan jeg ikke oplyse +mere end dette, at man begynder med at køre +ud ad Kongevejen, og at man et Par Timer +efter er der. Hvordan der sér ud i Æventyrets +Land, véd jeg derimod præcist. Et lille, hvidt +Hus med Straatag ligger i Udkanten af en +Skov og ved Bredden af en Sø. Indgangen +til Huset er fra Skovvejen gennem en med +vild Vin bevokset aaben Veranda, og i Gavlen, +der vender ud mod Søen, er der et Vindue +og en grønmalet Træaltan. Paa Verandaen +staar en gammel Bondekone og nejer. Om +Dagen straaler Solen fra en skyfri Himmel, og +om Natten er det Fuldmaane. Og ude paa +Søen glider i Maaneskinnet en hvid Baad, +hvorfra der lyder dæmpet Sang af unge +Stemmer.</p> + +<p>Jeg har været med ham i Æventyrets +Land og set Solen gaa ned og Maanen staa +op; jeg har været der med ham, fra Solen<a class="pagenum" name="side_193" id="side_193" title="[S. 193]"></a> +atter stod op og til den sank ned i Skoven +og tændte Ild i det lille Hus' Ruder. Men +jeg synes, at de fireogtyve Timer er et helt +Liv, jeg har levet med ham i en Verden +udstyret for os to alene med alle Naturens +yndigste Gaver og en venlig gammel Bondekone-Fe +til vor Opvartning.</p> + +<p>Jeg kniber mig i Armen for at være +sikker paa, at jeg ikke drømmer. Nej, det er +ingen Drøm. Foran mig paa Bordet dufter +den Buket Skovblomster, den gamle Kone gav +mig til Afsked, og ved min Seng staar mine +Støvler med Mærker af Land og Skov.</p> + +<p>— — Det gik saaledes til: Fader og +Moder rejste i Forgaars Morges til Sorø for +at besøge en gammel Tante, der igaar fyldte +80 Aar, og hendes Søn, der er Adjunkt ved +Akademiet. De kommer tilbage imorgen. Da +<em>han</em> fik Nys om dette, sagde han: »Saa rejser +vi ogsaa.« Og skønt jeg straks syntes, det +var umuligt, og desuden troede det kun var +hans Spøg, saa blev det til Alvor alligevel. +Ud fra den filosofiske Betragtning, at det i +værste Tilfælde kun kunde gaa galt, ordnede jeg +hastigt Slagplanen. Jeg lod mig af Christiane +invitere til Skovtur idag, med foregaaende<a class="pagenum" name="side_194" id="side_194" title="[S. 194]"></a> +Nattelogis hos hende, for at vi, som raske +Ungmøer, kunde starte med Solen. Til dette +Arrangement gav Forældrene villigt deres Tilladelse +og rejste til Fødselsdagen i Sorø.</p> + +<p>Men igaar Eftermiddags Kl. 6 vandrede +to unge Damer ud ad Kongevejen. Ved +Lundehuskroen blev de indhentede af en lukket +Landauer. Landaueren holdt, Døren aabnedes, +og den ene af de unge Damer forsvandt ind i +den, hvorpaa den hastigt rullede videre.</p> + +<p>Mens Christiane gik hjem for at belave +sig paa Stuearrest — thi jeg forbød hende +idag at vise sit smukke Ansigt paa Kjøbenhavns +Gader — kørte han og jeg til Æventyrets +Land.</p> + +<p>Han havde paa mine Spørgsmaal om, +hvordan og hvorhen, svaret: »Bryd Dig om +intet, mød kun, som Du staar og gaar, ved +Lundehuskroen. Jeg kommer da med Vogn +og alt, hvad videre er fornødent, og fører Dig +til et afsides beliggende og om Hverdagen +aldrig besøgt Traktørsted, hvor en gammel +Kone leverer Skovgæster Vand paa Maskine +og, om det skal være, for gode Ord og +Betaling en landlig Bespisning og et propert +Nattelogis.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_195" id="side_195" title="[S. 195]"></a></p> + +<p>Da jeg nu vel var sluppen ind i Vognen +og havde sundet mig en Smule, maatte jeg le +ved at se den Oppakning, vi drog ud med. +Han forklarede: »Der er ikke mere, end vi +akkurat behøver. I den ene Haandkuffert er +dine Sager, i den anden mine. I Kurven er der +Vin, og i Remmen er der, foruden en Hovedpude +til Dig, Lagener for det Tilfælde, at de, +vi faar serverede, ikke er afdampede. — Jeg +haaber, der i din Kuffert maa være, hvad der +skal være.« — Det var der i Sandhed og +mere til.</p> + +<p>For en Sikkerheds Skyld trak vi Gardinerne +for Vognruderne. Jeg syntes, det var dejligt +at sidde saaledes uden at ane, hvorhen vi kørte, +drømmende, at nu rejste han og jeg paa +Æventyr i den vide Verden.</p> + +<p>Og saa var vi i Æventyrlandet.</p> + +<p>... Den gamle Kone stod paa Verandaen +og bød nejende Velkommen. Hun bar Gyldenstykshue +og var iført et struttende grønt Hvergarnsskørt. +Hun var en rigtig trivelig og +hyggelig Morlille og kaldte mig »Frue«.</p> + +<p>Vor Bagage blev baaren ind og Kusken +dimitteret med Ordre om at stille næste Aften<a class="pagenum" name="side_196" id="side_196" title="[S. 196]"></a> +Kl. 8. Og vi gik ned ved Søen for at vente +paa, at Maden blev færdig.</p> + +<p>Solen var lige i sin Nedgang. Vi saá +dens Ildkugle synke til Jorden mellem Træerne, +under bengalsk Belysning af den halve Himmel. +Bøgenes Blade skinnede som nyslagne Dukater, +og hen over Søen rislede Solnedgangslyset i +glinsende Perlemorsfarver. Vi stod og saá +afvekslende ind mod den glødende Skov og +ud over den blinkende Sø. Fra Søens anden, +ligeledes skovkransede, Bred lød, forunderligt +nært og dog saa højtideligt fjærnt, afmaalte +Kirkeklokkeslag. Fra Underskoven søvnige +Fuglepip. Ellers ikke en Lyd. Vi stod, omslyngende +hinanden, Kind mod Kind, tavse, +betagne, lykkelige.</p> + +<p>Solkuglen forsvandt. Himlens Brand døde +hen, en bleg Skumring slettede Farverne af +Søen.</p> + +<p>Da lød en kaldende Stemme fra det lille +Hus, og vi gik ind ... gik ind for at fortsætte +Æventyret i den gamle Fés Skovhytte.</p> + +<p>Jeg mindes kun, at Stuen var betrukken +med blaat Tapet og bestrøet med Sand; at +der midt i Stuen stod et Bord med en grov,<a class="pagenum" name="side_197" id="side_197" title="[S. 197]"></a> +men skinnende hvid Dug, og paa Bordet to +trearmede Sølvlysestager, der gav den tarvelige +Stue et Præg af hemmelighedsfuld Rigdom +og Fornemhed.</p> + +<p>Og Maden. Hvor den lugtede godt og +smagte lifligt, og hvor vi spiste mægtigt af +den! Alt var som lige hentet fra Naturens +Køkken, baade den lyserøde Skinke og den +petersillestoppede Kylling og den gule Omelet +med sukkerpudret brun Skorpe.</p> + +<p>Vi var saa glade og ubekymrede som +Børn, og den gamle Kone nuslede om os og +passiarede med os og sagde, at hun var saa +fornøjet over at se saadanne unge, lykkelige +Mennesker hos sig.</p> + +<p>Da vi skulde have Kaffe, bad Konen, om +ikke »Fruen« selv vilde lave den. Jeg gik +med hende ud i Køkkenet, men maatte straks +kalde ogsaa ham derud, for at han kunde +beundre alt det dejlige gamle Kobbertøj. Paa +en Hylde stod et helt Regiment glinsende +røde Maskiner, nogle tykmavede og smaa, +andre slanke og elegante, med en Skorsten +som en høj Hat.</p> + +<p>— — — Saa var Klokken bleven ti, og +det var Landtid at gaa til Ro.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_198" id="side_198" title="[S. 198]"></a></p> + +<p>Mens han blev siddende for at ryge sin +Cigar ud, førte den Gamle mig ad en knirkende +Trappe op til »Gæsteværelset«. Det var lavloftet, +men rummeligt, duftende af Renskurethed +og Violer. Af Møbler havde det kun en +Servante, nogle Stole, et lille Bord og en Seng. +Men Sengen var et Pragtstykke. Tykt mørkt +Mahogni med Messingkugler og -Sirater — tung, +stor, monumental. En Baldakin med +falmede blomstrede Silkegardiner overhvælvede +den. Med Stolthed forklarede Konen, at +hendes afdøde Mand i sin Tid havde købt +den paa Avktionen over en forlængst henfaren +Prinsesses Efterladenskaber.</p> + +<p>Konen tændte Lysene, ønskede Godnat +og gik.</p> + +<p>Jeg begyndte at klæde mig af. Jeg sad +foran Spejlet i den Peignoir, han havde +medført til mig. Da faldt gennem Altandøren +en Maanestribe ind i Stuen. Jeg rejste mig, +aabnede Døren — Aftenen var mild som ved +Midsommertid — og jeg traadte ud. Aldrig +har jeg set noget saa vidunderdejligt. Som +et glitrende Sølvspejl laa Søen i en Ramme af +bølgende hvid Taage, der af og til splittedes<a class="pagenum" name="side_199" id="side_199" title="[S. 199]"></a> +og, for et Øjeblik, afslørede fantastiske Landskabstegninger +med skarptbelyste Træer, ombølgede +af løsrevne Taageflager. Saa samledes +Taagen atter om Billedet, men snart dukkede +et nyt frem et andet Sted.</p> + +<p>Jeg hørte, at en Dør blev aabnet, men +jeg vendte mig ikke om. Jeg følte, at han +var lige bag mig; jeg stod i salig Forventning, +indsugende i hastige Drag den balsamiske Luft.</p> + +<p>Da laa hans Arm om mit Liv, hans Mund +rørte mit Øre og — saa hviskende som et Pust +af Sommernatsluften — sagde han:</p> + +<p>»Min lille Kone!«</p> + +<p>I det samme lød en dæmpet Sang ude +fra Søen: »Fred hviler over Land og By ...« +og fra Taagen gled en Baad frem, dragende +en gylden Stribe efter sig.</p> + +<p>— — — Jeg vaagnede med en Følelse +af at have noget glædeligt i Vente og fik +Øjnene fulde af Sollys. »Hvad er dette? hvor +er Du?« spurgte jeg mig selv og glippede +med Øjnene for at blive rigtig vaagen. Saa +saá jeg ham sidde i Skjorteærmer ved det +lille Bord foran Altandøren, dybt og alvorligt +optagen af at barbere sig. Jeg laa lidt og +nød det kostelige Skue. Han skar de ynkeligste<a class="pagenum" name="side_200" id="side_200" title="[S. 200]"></a> +Ansigter og haandterede Kniven paa den livsfarligste +Maade. Jeg tænkte: »Han skulde +bare vide, at jeg ligger her og belurer ham. +Nu har det arme Menneske af lutter Forfængelighed +pint sig med at vaagne tidligt, +for at jeg ikke skulde se ham ubarberet, og +saa overrasker jeg ham midt under de mindre +flatterende Forberedelser.«</p> + +<p>Av! dér skar han sig. Jeg lo, saa jeg +hoppede i Sengen. Han vendte sig, rakte +som en Gadedreng Tunge ad mig og sagde: +»Ja vent Du bare, til jeg er færdig, saa skal +Du faa noget at le af, Du uartige Pige!«</p> + +<p>Lidt efter var han henne ved Sengen, trak +mig i Næsen, truede mig med en vaad Svamp +og var fuldkommen kaad, men forfærdelig sød +og tillige glat om Kinderne, skønt ikke uden +Blessurer.</p> + +<p>Vor Rejses anden Dag var begyndt. Ak! +og altfor hurtigt endt.</p> + +<p>Hvordan vi tilbragte den? Som det +Æventyr-Prinsepar vi var: med at lege sammen +som Kongebørn i et Rige, der var vort og +smukkere end alle andre Riger; med at spise +Mad og drikke Vin, der var finere og mere +kvægende end almindelig jordisk Mad og<a class="pagenum" name="side_201" id="side_201" title="[S. 201]"></a> +Drikke; med at være saa forelskede i hinanden, +at vi syntes, vor Kærlighed før var for intet +at regne.</p> + +<p>Det er passeret idag, og dog har det +allerede gamle Minders vage Glans over sig.</p> + +<p>Jeg husker os siddende ved Søen og +spisende Frokost: nylagte Æg, frisk, syrlig +Bondeost og Mælk med tykt Flødelaag. Jeg +husker os staaende med den gamle Kone +i hendes lille Gaard, fodrende de graadigt +pludrende Høns og den galante og selvbevidst +beskedne Hane. Jeg husker os flakkende om i +Skovens Tykning og mig forskrækket klyngende +mig ind til ham ved at se oppe i et Træ en +Ugle, der lignede en gammel Heks og stirrede +paa os med sine dagblinde Øjne.</p> + +<p>Jeg husker endelig vor Afsked med +Æventyrlandet — da Vognen holdt for +Verandaen, og den gamle Kone rakte mig +sin smukke Buket og sagde: »Guds Fred og +Farvel, lille Frue, og se snart herud igen.«</p> + +<p>— — Saa kørte vi da tilbage til Virkeligheden +og den store By, hvor der er Forældre +og Synd og Sorg og ond Samvittighed.</p> + +<p>Da de første høje Huse dukkede frem, +lagde en knugende Angst sig over mit Hjærte.<a class="pagenum" name="side_202" id="side_202" title="[S. 202]"></a> +Og da vi mødte den første Flytteomnibus, +huskede jeg, at nu kom snart den Tid, hvor +Sommerferien vilde skille ham fra mig.</p> + +<p>Men da han saá, at jeg var bedrøvet, og +han spurgte mig: »Er der noget, Du er ked +over?« — da smilede jeg, tog ham med begge +mine Arme om Halsen og saá ham ind i +Øjnene, sigende: »Lad mig fortælle Dig det +idag, hvor det er tungere for mig end nogensinde +før at skilles fra Dig — lad mig +fortælle Dig det idag, at mangt og meget i +mit Liv vil jeg maaske komme til at angre, +men aldrig — hører Du: <em>aldrig</em> — at jeg +har været Din.«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-21_maj" id="k-21_maj"></a>21. Maj.</h2> + + +<p>Jeg vaagnede i Morges med Ørene fulde +af Bjældeklirren, forgæves ledende efter den +Drøm, hvor Bjælderne hørte til.</p> + +<p>Drømmen var ganske forsvunden af min +Erindring og havde kun efterladt denne lystige +Klingren, der vedblev at forfølge mig hele +Dagen og paa en æggende, tilsidst irriterende<a class="pagenum" name="side_203" id="side_203" title="[S. 203]"></a> +Maade som en drilsk Nisseleg blandede sig +ind i alle mine Tanker.</p> + +<p>Saa i Eftermiddag, som jeg sad og +fantaserede om min Rejse til Æventyrlandet +— sad og drømte mig paany sammen med +ham kørende ud til den gamle Bondekones +Skovhytte, begyndte Bjælderne igen lystigt at +kime, de klingrede i Takt med Hestenes Hovslag, +og se! Billedet i min Fantasi skiftede, +det blev hvidt og vinterligt, Landaueren forvandledes +til en Kane, og i Kanen sad han +og jeg, med Pelsværk over vor Bryllupspynt, +flygtende bort fra det store Gæstebud til den +afsides landlige Kro for at fejre vor Fest, vi +to alene.</p> + +<p>Men fra den høje Vinterhimmel blinkede +Mormoders dejlige Øjne mildt og muntert ned +til mig, mens Bjælderne sang: »Nu din Tid! +Nu din Tid!«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-22_maj" id="k-22_maj"></a>22. Maj.</h2> + + +<p>Idag fjorten Dage rejser han paa Landet. +Han skal bo i Vedbæk sammen med en Ven.</p> + +<p>Jeg finder det saa rimeligt, at han trænger +til landlig Ro. Det kunde ikke et Øjeblik<a class="pagenum" name="side_204" id="side_204" title="[S. 204]"></a> +falde mig ind at forlange, at han for min +Skyld skulde blive i Byen. Det véd han +naturligvis: han véd, han ikke har behøvet at +give mig nogen Forklaring.</p> + +<p>Alligevel vilde jeg været glad, om han +havde talt med mig om Sagen, saa jeg havde +faaet Anledning til at sige ham, at jeg netop +<em>vil</em>, han skal tage ud paa Landet og blive +rigtig rask og stærk.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-26_maj" id="k-26_maj"></a>26. Maj.</h2> + + +<p>For første Gang har vi spadseret sammen +paa Gaden. Jeg havde sagt til ham, at jeg +iaften vilde se Feststadsen i Følge med ham. +Han rynkede Brynene og spurgte, om det var +fornuftigt. Jeg svarede, at det var mig saa +fuldkommen ligegyldigt. Jeg <em>vilde</em> nu være +sammen med ham, om vi saa skulde i Avisen +for det bagefter.</p> + +<p>Forresten tror jeg saamæn ikke et Menneske +tog Notits af os. I Trængslen og den loyale +Feststemning smeltede Folk saa yndigt sammen, +at de glemte det dagligdags Stivstikkeri. Det +nyttede jo dog ikke at forlange Præsentation<a class="pagenum" name="side_205" id="side_205" title="[S. 205]"></a> +og Visitkort af alle de Arme og Ben, man +kom i selskabelig Forbindelse med den Aften.</p> + +<p>I Begyndelsen var han ikke rigtig i Humør +og vilde absolut forsvinde med mig ind i +u-illuminerede Smøger, hver Gang han saá et +bekendt Ansigt. Men efterhaanden betoges +ogsaa han af den familiære Noæh Ark-Stemning, +og vi endte ganske dumdristigt, Arm i Arm, +ved Fyrværkeriet i Tivoli.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-30_maj" id="k-30_maj"></a>30. Maj.</h2> + + +<p>Der har været Dage, hvor jeg syntes, han +var ligesom lidt træt og uoplagt. Jeg har da +sagt til ham, at han vist var ked af, at jeg +kom saa meget til ham. Han svarede altid, +at det var en taabelig Indbildning; at han +sikkert havde Dage, hvor han var modløs, +trist og nervøs, og at det var »ugalant« (et +Ord jeg hader!) af ham at lade mig mærke +det, men at det kun var ham en Opmuntring +og Behagelighed, naar jeg kom. Jeg maatte +ikke være vred over, at han ikke altid kunde +beherske sit daarlige Lune, der dels skyldtes +hans »uelskværdige Karaktér« (Koketteri!),<a class="pagenum" name="side_206" id="side_206" title="[S. 206]"></a> +dels Fortrædeligheder, hvori jeg ingen Part +havde.</p> + +<p>Jeg har da bedt ham om at give mig sin +Fortrolighed. Jeg vilde kun være glad, om +jeg maatte faa Lov at dele hans Sorger, og +han maatte jo vide, at der ikke var det i +Verden, jeg ikke vilde gøre, hvis jeg paa +nogen Maade kunde være ham til Hjælp.</p> + +<p>Men naar jeg sagde noget saadant, tog +han mig paa Skødet, kælede for mig og svarede, +at jeg ikke skulde tage mig hans Gnavenhed +nær. Det betød altsammen ikke noget, jeg +skulde bare lade som ingenting.</p> + +<p>Nu véd jeg, hvad der er i Vejen. Det +er Pengesorger.</p> + +<p>Baade igaar og idag kunde jeg mærke, at +han var meget trykket og urolig. Da jeg +kom igaar, sagde han: »Bliv ikke vred over, +at jeg beder Dig om at gaa snart. Men her +kommer om lidt en Herre, som jeg nødvendigvis +maa tale med.« Jeg vidste jo ikke den +Gang, hvad det var, saa jeg opførte mig vist +meget urimeligt. Det var aldrig passeret mig +før, at han havde bedt mig om at gaa. Jeg +syntes, det var ondt af ham at jage mig bort, +og jeg anede alt muligt slemt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_207" id="side_207" title="[S. 207]"></a></p> + +<p>Jeg var endnu ikke videre sød, da jeg +kom igen idag, og surere blev jeg, da jeg +fandt ham i det samme daarlige Humør.</p> + +<p>Vi havde en rigtig hyggelig halv Time, +hvor det trak op til Uvejr hos os begge, +saadan at han blev strammere og strammere i +Ansigtet og jeg mere og mere grædefærdig. +Omsider kom Udbruddet, da han efter en +lang Pavse, i sin køligste Tone, sagde: »Det +tegner jo til at blive forfærdelig gemytligt.«</p> + +<p>I det samme, han havde sagt dette, tudskraalede +jeg, og i det samme var han henne +hos mig og bad mig i de ømmeste Ord om +Tilgivelse.</p> + +<p>»Jamen, hvorfor er Du saa ond imod mig? +Hvad har jeg gjort? Er Du ked af mig?«</p> + +<p>»Nej, Julie, jeg er ikke ked af Dig. Men +jeg er saa forpint.«</p> + +<p>»Og Du vil ikke sige mig Grunden? Hvorfor +maa jeg ikke vide, hvad der piner Dig, +naar det ikke er mig?«</p> + +<p>Saa fortalte han mig det Hele. Han +skulde, inden han rejste paa Landet, skaffe en +Mængde Penge, som han skyldte til Terminen, +og han vidste endnu ikke, hvorfra han skulde +faa dem. Og da jeg forundret sagde, at jeg<a class="pagenum" name="side_208" id="side_208" title="[S. 208]"></a> +troede, han var rig, svarede han, at det troede +alle, men det var en Fejltagelse. Han ejede +nok en lille Kapital, men den stod foreløbig +fast, saa han kun kunde hæve Renterne, og +han havde i de sidste Aar levet i høj Grad +letsindigt.</p> + +<p>»Men naar Du nu ikke <em>kan</em> skaffe de +Penge, Du skal have —?«</p> + +<p>»Ja, Du, saa er det meget slemt. Dog, +Du skal ikke være bange. Pengene faar jeg +nok tilsidst. Det er kun kedeligt, mens det +staar paa.«</p> + +<p>Vi sad nu i Sofaen og snakkede fornuftigt +sammen, og jeg var helt glad igen. Jeg syntes, +jeg havde ham mere end nogensinde før, nu, +da han ogsaa indviede mig i sine dagligdags +Bekymringer.</p> + +<p>Men da jeg sagde til ham: »Vil Du gøre +mig en Tjeneste? Vil Du for Fremtiden lade +være at bruge saamange Penge for min Skyld? +Jeg bryder mig hverken om Gaver eller fine +Middage!« — saa smilede han, kyssede mig +og svarede: »Det er meget sødt af Dig, hvad +Du dér siger. Men tro ikke, at det er Dig, +som ruinerer mig. Nej, min egen lille Pige,<a class="pagenum" name="side_209" id="side_209" title="[S. 209]"></a> +den Smule, vi har depenseret sammen, gør +desværre hverken fra eller til.«</p> + +<p>Og lidt efter, da han bød mig et Glas Vin, +sagde han: »Hvis Du mener, jeg tør tillade +mig en saa vanvittig Ødselhed?«</p> + +<p>Han kunde nu alligevel gærne have ladet +være at drille mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-4_juni" id="k-4_juni"></a>4. Juni.</h2> + + +<p>Jeg har kun set ham lidt i disse Dage. +Han har haft saa travlt med sine Forretninger, +og desuden har han været nødt til at gøre en +Del Visitter.</p> + +<p>Jeg har været meget fornuftig og fundet +mig artigt i min Skæbne. Selv da jeg igaar +gik forgæves og istedetfor ham fandt et Par +undskyldende Linjer, holdt jeg mig bravt.</p> + +<p>Men naar jeg tænker paa, at nu kommer +den lange Tid, hvor jeg kun en ganske sjælden +Gang kan mødes med ham — nej, da tør +jeg slet ikke tænke videre, da dukker jeg blot +mit Hoved og lukker mine Øjne og véd, at +der ingen Redning er.</p> + +<p>Om sine Pengesager har han siden ikke +talt. Jeg spurgte ham forleden, hvordan det<a class="pagenum" name="side_210" id="side_210" title="[S. 210]"></a> +gik; men han slog det hen og sagde, at det +klarede sig nok.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-5_juni" id="k-5_juni"></a>5. Juni.</h2> + + +<p>Han er rejst.</p> + +<p>Jeg var hos ham de sidste Par Timer. +Jeg spiste Frokost sammen med ham, og jeg +hjalp ham med at pakke ind.</p> + +<p>Inden jeg gik op til ham, holdt jeg en +lille Formaningstale til mig selv: Vær nu en +klog Pige. Vis ham et muntert og behageligt +Ansigt, saa han kan medtage en smuk Erindring +om Dig. Lad ham fremfor alt ikke faa det +Indtryk, at Du havde ventet, han for din +Skyld skulde være bleven i Byen.</p> + +<p>Jeg traf ham i travl Aktivitet, livlig og +oprømt. Han snakkede ustandseligt løs, alt +imens han skrev Breve og fo'r frem og tilbage +i Stuerne for at samle Ting sammen, han +pludselig kom i Tanker om, at han maatte +have med.</p> + +<p>Han var saa helt anderledes end ellers. +Der var en febrilsk Uro over ham; hvert Øjeblik +saá han paa Uret, som om han var bange +for at komme for sent.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_211" id="side_211" title="[S. 211]"></a></p> + +<p>Frokosten blev jaget af. Jeg havde ingen +Appetit; han slugte nogle Mundfulde, drak i +ét Træk tre, fire Glas Madeira og sagde: +»Skal vi saa pakke?«</p> + +<p>Inde i Soveværelset laa alt hulter til bulter. +Paa Sengen og Stole: Klæder, Fodtøj, Cigarkasser, +Bøger, Slips og Skjorter; paa Gulvet: +Kufferter; Skufferne i Toiletmøblet var trukne +ud og Klædeskabsdøren stod aaben.</p> + +<p>Jeg begyndte at pakke. Saa kom han i +Tanker om, at han havde glemt at købe +Skrivepapir, bad mig undskylde et Øjeblik og +løb ud.</p> + +<p>Jeg stod i det af Rejseforberedelser opfyldte +Værelse, og en knugende Forknythed +greb mig. Mekanisk tog jeg Tøjet, Stykke +for Stykke, lagde det sammen og anbragte +det i den store Kuffert; jeg bøjede mig og +rejste mig, ned og op, op og ned, Stykke for +Stykke, nu det, nu det, og om lidt er det altsammen +borte, og jeg alene ... Alene! Jeg +rejste mig forskrækket. Nej, nej, jeg vil ikke, +jeg tør ikke være alene. Han maa ikke rejse +fra mig, jeg vil tigge og trygle ham om at +blive hos mig, og han vil gøre, som jeg beder +ham om, han kan ikke nænne at forlade mig.<a class="pagenum" name="side_212" id="side_212" title="[S. 212]"></a> +Det vilde være ondt af ham, og han har ikke +Lov at handle saa ondt imod mig!</p> + +<p>Da hørte jeg Entrédøren blive smækket i. +Han kom nynnende gennem Dagligstuen, og +da han traadte ind til mig, var jeg atter travlt +beskæftiget med at pakke.</p> + +<p>»Hvor flink Du er!« sagde han og strøg +mig henover Haaret. »Saa fin en Kuffert har +jeg aldrig før haft.«</p> + +<p>Han stod ved Siden af mig, rakte mig +Tingene og nikkede og smilede til mig.</p> + +<p>Pludselig sagde jeg: »Hvis jeg bad Dig +om det, vilde Du saa lade være at rejse?«</p> + +<p>Han saá forundret paa mig, betænkte sig +og sagde: »Er det Alvor?«</p> + +<p>»Hvis det nu <em>var</em> Alvor?«</p> + +<p>Et nyt prøvende Blik og en ny Betænkningspavse. +Derpaa:</p> + +<p>»Saa blev jeg, <em>naturligvis</em>.«</p> + +<p>Jeg havde faaet det Svar, jeg ønskede. +Alligevel gjorde det mig ikke glad. Vi stod +og saá lidt paa hinanden, saa gik han hen til +mig, tog mig om Livet og sagde, ømt og +inderligt, at han gærne blev hos mig, og at +det slet ikke vilde være ham noget Offer at +opgive sit Landliggeri. Hvorpaa jeg — naturligvis<a class="pagenum" name="side_213" id="side_213" title="[S. 213]"></a> +— erklærede, at det kun havde været +Narrestreger af mig at spørge.</p> + +<p>— — Indpakningen blev færdig i sidste +Øjeblik. Drosken havde allerede ventet nogle +Minutter. Han var nervøs for at komme for +sént, og vi tog i Hast Afsked.</p> + +<p>Jeg stod gemt bag et Gardin og kiggede +ned paa Gaden. Han fik Øje paa mig, vinkede +med Haanden og svingede med Hatten. Hvor +han saá smuk og straalende ud! Som om +han drog ud til Sejr og Lykke.</p> + +<p>Nu drejede Drosken om Hjørnet, og jeg +lod Gardinet falde for. Jeg gik gennem +Stuerne, kunde ikke løsrive mig fra dem. Jeg +satte mig i Sofaen, hvor jeg plejede at sidde +med ham. Paa Bordet foran laa hans Album. +Jeg slog det op og fandt frem et Billede af +ham som seks Aars Dreng. Det sad jeg og +legede med som en lille Pige med sin Dukke. +Jeg lagde det op til mit Bryst og vuggede +det; jeg gav det tusinde Kys og Kæleord og +sagde det, mens Taarerne løb mig ud af mine +dumme Øjne og plettede Billedet, at nu maatte +vi To holde sammen, nu, da han var rejst +fra os.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_214" id="side_214" title="[S. 214]"></a></p> + +<p>... Indtil Pigen kom ind og med et forskrækket +Udbrud sagde: »Men Gud, Frøken, +sidder De her endnu!«</p> + +<p>Ogsaa jeg var bleven forskrækket over +hendes pludselige Indtræden. Jeg rejste mig +hastigt og gik, men Billedet havde jeg puttet +i Lommen.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-7_juni" id="k-7_juni"></a>7. Juni.</h2> + + +<p>Jeg var i Formiddags paa Posthuset og +hentede følgende <em>poste restante</em>-Brev:</p> + +<blockquote> +<p class="date">Vedbæk, 6. Juni, Aften.</p> + +<p>Du kære Barn! Véd Du, at Du forkæler +mig, og at jeg slet ikke fortjener +det? Da jeg ved min Ankomst blev modtagen +af dit meget søde, altfor søde Brev, +følte jeg mig baade glad og skamfuld. +Jeg er — det er ingen Frase — ude af +Stand til at gøre Gengæld, som Du fortjener +det. Særlig er jeg en saare klejn +Brevskriver, medens Du, som saa mange +Damer, er en Mester i at forsende Dig +selv i en Konvolut. Jeg forsikrer Dig,<a class="pagenum" name="side_215" id="side_215" title="[S. 215]"></a> +at da jeg aabnede dit Brev, var det, +som om Julie lyslevende hoppede ud i +Stuen og med begge Armene om min +Hals fortalte mig en Mængde allerkæreste +Ting.</p> + +<p>Jeg skal nok skrive ofte til Dig, men +Du maa nøjes med korte Hilsener. Land-Dovenskaben +har allerede grebet min +Hjærne, saa jeg ligefrem med Skældsord +maa drive mig til at lave en grammatikalsk +og ortografisk rigtig Sætning. Det eneste, +min Hjærne i en Fart kan udtrykke, er, +at jeg er meget forelsket i Dig og at jeg +længes efter den 15de, naar jeg som +Terminsherre gæster Hovedstaden.</p> + +<p>Vi bor i et Hus, der er knapt saa +højt som vi selv, men som ligger fuldkommen +dejligt lige ved Begyndelsen af +Skoven og ejer en Billedsamling — Fremstillinger +af himmelske og jordiske Berømtheder —, +der i Forening med Sødmælk, +Svinesti- og Tang-Duft samt Sengegang +Kl. 10 lutrer min Sjæl til en maabende +Barnlighed.</p> + +<p>Uden at blues ender jeg da med alle +Kærlighedsepistlers yndefulde Slutningsformular:<a class="pagenum" name="side_216" id="side_216" title="[S. 216]"></a> +»1000 Kys og Hilsener sendes +Dig, min elskede Pige, fra din Dig</p> + +<p class="notopmarg sig"><span class="sig1">oprigtigt elskende</span><br /> +<i>A.</i>«</p> +</blockquote> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-9_juni" id="k-9_juni"></a>9. Juni.</h2> + + +<p>Det er dog hændet før, at jeg i en Uge +ikke har sét ham. Hvorfor er da denne Uges +Adskillelse saa langt tungere?</p> + +<p>Paa halvanden Time kan jeg naa ud til +ham. Hvis jeg skriver til ham idag, at jeg +kan ikke vente længere paa ham, véd jeg, at +han kommer imorgen.</p> + +<p>Alligevel. Det er ikke det samme.</p> + +<p>Naar jeg gik paa Gaden før, vidste jeg, +at jeg, hvad Øjeblik det skulde være, kunde +møde ham; jeg læste hans Navn paa Teatrets +Plakater; jeg gik forbi hans Vinduer og kunde +tænke mig ham siddende indenfor. For hvert +Skridt, jeg tog, følte jeg ham i min Nærhed; +selv om jeg ikke mødte ham, var han i den +Luft, jeg indaandede.</p> + +<p>Nu vandrer jeg som en Vildfarende i den +<a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="var: fremmed">fremmede</a> By. Jeg gaar paa Lykke og Fromme, +og jeg véd, at jeg ikke vil finde det, jeg<a class="pagenum" name="side_217" id="side_217" title="[S. 217]"></a> +søger. Jeg griber mig i at staa udenfor +Teatret og studere de gamle, flængede Plakater, +og jeg kan styre i hvilkensomhelst Retning +— jeg ender med at finde mig udenfor hans +Hus, hvor der er rullet ned for Vinduerne i +hans Lejlighed, der staar tom som efter et +Dødsfald.</p> + +<p>Min Dag har kun to Lyspunkter. Naar +jeg henter hans Brev, og naar jeg skriver mit. +Bedst har jeg det, naar jeg skriver til ham, +for hans Breve er ikke ham: de er kun Overfladen +af ham, de er prægede af hans Ulyst +til at give sig hen, hans Angst for Følsomhed, +sagtens ogsaa, som han selv siger, af hans +Landdovenskab.</p> + +<p>Men naar jeg, efter at de Andre er gaaet +til Ro, sidder i mit lille Værelse og fylder +Ark paa Ark til ham, da kan jeg føle mig +ham saa nær, at det er, som om jeg laa i +hans Arme og talte med ham. Luften om +mig bliver hed af hans Aande, jeg mærker, +medens jeg sidder med bøjet Hoved, hans +Kys paa min Nakke, og min Pen danser hen +over Papiret i Takt med mit Hjærtes hastige +Slag.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_218" id="side_218" title="[S. 218]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-14_juni" id="k-14_juni"></a>14. Juni.</h2> + + +<p>Jeg gik forleden derop, jeg har siden +været der hver Dag. Jeg har lét og grædt +over mig selv, men jeg maatte derop. Jeg +sidder i hans Stue og fantaserer, at han lige +har været hos mig, at han kun er gaaet ud +for at besørge et og andet, og at han straks +igen vil være hos mig.</p> + +<p>Jeg sidder deroppe en Times Tid hver +Dag, fortsættende mit Arbejde med at sy +Navn paa hans Dækketøj og passiarende med +hans Pige.</p> + +<p>Idag har vi haft travlt med at berede +ham en festlig Modtagelse. Vi har støvet af +og poleret, saa alt straaler i fuld Pragt. Vi +har stillet Bøgegrene og Blomster i Vaserne, +og jeg har bestemt, hvad han skal have til +Frokost.</p> + +<p>Det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik, var +at skrive et Goddag-Brev til ham, som skal +modtage ham paa hans Skrivebord.</p> + +<p>Saa kom da, min Elskede: se Brudehuset +er smykket, og Bruden venter Dig. Din Brud, +som ikke har anden Begæring i sit Hjærte +end at være Din og til dit Behag.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_219" id="side_219" title="[S. 219]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-15_juni" id="k-15_juni"></a>15. Juni.</h2> + + +<p>Han var vist glad over at gense mig, +han var meget sød imod mig.</p> + +<p>Der er kun ét, jeg ikke forstaar: han +blev et Øjeblik en Smule forstemt, da jeg +viste ham, hvor flittig jeg havde været med +hans Dækketøj.</p> + +<p>Jeg spurgte ham, om han ikke kunde +lide, at jeg sad i hans Lejlighed, naar han +ikke var hjemme. Han svarede: »Det er +ikke det. Men — Du er altfor god imod +mig, jeg fortjener det ikke.«</p> + +<p>Det, finder jeg, er meningsløst. Han +maa jo vide, at jeg ingen større Glæde kender +end at arbejde for ham. Det er jo saa +ganske selvfølgeligt. Hvordan kunde han da +sige: »Du er altfor god imod mig« —? Som +om her var Tale om »Godhed«!</p> + +<p>Da jeg havde forklaret ham dette, drog +han mig hen til sig og sagde halvt smilende, +halvt alvorligt: »Kunde Du ikke holde en +lille Smule mindre af mig?« »En underlig +Bøn fra en Elsker,« sagde jeg.</p> + +<p>»Det er Beskedenhed,« fortsatte han. »Jeg +synes, Du giver mig saameget og jeg Dig +saa lidt.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_220" id="side_220" title="[S. 220]"></a></p> + +<p>Jeg tog ham i Frakkekraven, ruskede +ham frem og tilbage og sagde:</p> + +<p>»Du er (Kys) et Vrøvl. Du er (Kys) sær +og forkælet, undertiden drilagtig og ubehagelig. +Du er alligevel (Kys) Verdens dejligste Mandfolk +og (Kys, Kys, Kys) jeg elsker Dig.«</p> + +<p>Hvorefter han glemte sine Betænkeligheder +ved min altfor store Kærlighed.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-7_juli" id="k-7_juli"></a>7. Juli.</h2> + + +<p>Jeg forsømmer min Dagbog for min Korrespondance. +Til ham har jeg tusinde Ting at +skrive. For min Dagbog hænder der intet +nævneværdigt. Dagene glider ensformigt forbi +mig som Mærkestenene paa en Landevej. Kun +Lørdagene rager op i Ensformigheden. Lørdagene +er min lange Sommervejs Milepæle; +thi om Lørdagen kommer han til Byen for at +mødes med mig.</p> + +<p>Saa ruller jeg da Uge efter Uge evigt +den samme Vej. Søndagen har endnu Lys +af Lørdagens Sol; men Mandag og Tirsdag +er Haabløshedens mørke Tegn. Ved Onsdagsstenen +dæmrer Forventningens Skær; i stigende +Længsel og Haab passeres Torsdag og Fredag<a class="pagenum" name="side_221" id="side_221" title="[S. 221]"></a> +— indtil Lørdagslykken anes i Nattens urolige +Drømme, og jeg vaagner med Jubel i mit Hjærte.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Men naar jeg er paa hans Trapper, +lægger der sig en Angst over mig. Hvordan +vil han tage imod mig? Vil hans Ansigt +lyse af den Gensyns-Glæde, som jeg har +drømt om, eller vil det møde mig med det +Præg af Anstrængthed og Træthed, som jeg +en og anden Gang synes at have iagttaget; +som maaske er en taabelig Indbildning, men +som undertiden, naar jeg sidder alene, stiger +frem for min Erindring og fylder min Sjæl +med tunge, blaasorte, rædselindgydende Skyer.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Og Angsten lammer min Glæde, saa jeg +ikke straks kan være sød og elskværdig imod +ham, som jeg gærne vilde. Og han misforstaar +mig; jeg ser de nervøse Blink i hans Øjne, +og jeg er vis paa, at han finder mig lunefuld +og utaalelig.</p> + +<p>Men han siger intet; drikker kun hastigt +en Mængde Vin og tvinger ogsaa mig til at +drikke.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_222" id="side_222" title="[S. 222]"></a></p> + +<p>Javist hjælper det at drikke. Et lunt +blødt Velbehag risler dulmende gennem Sind +og Legeme. Alle mørke, tunge Tanker bortdunster +som Taage for Sol; den dumme Angst +forsvinder, man faar Munden paa Gled, man +rykker hinanden nærmere, og, naar man sidder +Haand i Haand og Øje i Øje, da er der +ingen nervøse Blink længer, ingen Misforstaaelse +og Lunefuldhed, da glemmer man Ugens seks +andre Dage for denne den syvendes ene saliggørende +Time.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Bagefter tager jeg ham i Forhør. Han +maa aflægge nøjagtig Beretning om Alt og +Alle i de forløbne Dage.</p> + +<p>I Begyndelsen forsikrede han, at der ingenting +var at berette. Dagene gik med Badning, +Driveri, Rygen, Spisen og Soven. Efterhaanden +har jeg dog faaet ud af ham, at han +fører et ret bevæget Landliggerliv. Han har +paa Hotellet, hvor han spiser til Middag, gjort +adskillige Bekendtskaber; han spiller Croquet +og Lawn-Tennis med unge Damer og han har +været inviteret baade til Middagsselskaber og +Skovture.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_223" id="side_223" title="[S. 223]"></a></p> + +<p>Navnlig er der nok en Enkefrue med to +Døtre, som han med Iver dyrker.</p> + +<p>Først, da han omtalte disse unge Damer, +var det med meget Forbehold; han søgte +nærmest at give det Udseende af, at han +med sin bedste Vilje ikke kunde undgaa dem. +De plagede ham med Invitationer og med +Opfordringer til Deltagelse i alskens landlige +Adspredelser.</p> + +<p>Jeg begik da den Fejl at lade, som om +jeg var jaloux. Dette morede ham aabenbart, +og nu stikker han mig evig og altid disse +Frøkner med alle deres fortryllende Egenskaber +i Næsen. Jeg véd jo nok, at det skal +være Spøg; men det piner mig alligevel, hvad +jeg dog ikke synes, jeg kan være bekendt +at tilstaa.</p> + +<p>Tværtimod spørger jeg ham stadig om +hans to smaa »Veninder«. Han hævnede sig +da sidst paa en Maade, jeg ikke kunde lide. +Han begyndte at tale om Erik, som han paastod, +han hele Tiden havde været jaloux paa.</p> + +<p>Stakkels Erik! Hver Gang, jeg tænker +paa ham, bliver jeg trist. Han holdt sikkert +forfærdelig meget af mig, ellers kunde han<a class="pagenum" name="side_224" id="side_224" title="[S. 224]"></a> +ikke have taget det saa fint og smukt, da han +fik Vished om, at jeg ikke kunde blive hans.</p> + +<p>Nu sidder han i Berlin, og jeg hører +aldrig direkte fra ham. Men til Moder har han +en Gang imellem skrevet, og hun har vistnok +ogsaa svaret ham.</p> + +<p>Da <em>han</em> nu forleden kom med sin Hentydning +til Erik, fortalte jeg ham — for jeg +vilde ikke oftere have den Sag bragt paa +Bane, — hvordan det i sin Tid var endt +mellem Erik og mig. Jeg fortalte ham, at +Erik havde spurgt mig, om jeg vilde blive +hans Kone, og at jeg havde maattet svare Nej.</p> + +<p>»Hvorfor, behøver jeg vel ikke at sige +Dig,« tilføjede jeg.</p> + +<p>Han saá, ligesom skamfuld, paa mig og +sagde kun: »Jeg beder Dig om Tilgivelse.«</p> + +<p>Men længe efter var vi begge alvorlige.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-13_juli" id="k-13_juli"></a>13. Juli.</h2> + + +<p>Ja, det var et vanvittigt Indfald af mig, +men jeg blev ogsaa haardt straffet for det.</p> + +<p>Vejret var saa henrivende imorges, jeg +længtes saa meget efter ham, og jeg syntes,<a class="pagenum" name="side_225" id="side_225" title="[S. 225]"></a> +det kunde være morsomt uforvarende at overraske +ham med et Besøg.</p> + +<p>Jeg fik fat i Christiane, og vi tog med +Formiddagsbaaden. Vi gik i Land i Skodsborg, +og dér blev Christiane, medens jeg vandrede +videre ad Strandvejen til Vedbæk.</p> + +<p>Jeg gik forbi Huset, hvor han bor, men +turde, af Hensyn til hans Ven, ikke gaa derind. +En Dreng, jeg mødte, fik jeg til at bringe +ham den Besked, at en Dame, der gærne +vilde tale med ham, ventede ham ved Indgangen +til Skoven.</p> + +<p>Jeg ventede omtrent en halv Time. Endelig +saá jeg ham komme hurtig henad Vejen. Jeg +stod inde mellem Træerne med Parasollen +dækkende for mig, for at han ikke straks skulde +kende mig. Først da jeg hørte hans Skridt +lige ved, traadte jeg frem og slog Parasollen +til Side.</p> + +<p>»Hvad! Er det Dig?« udbrød han, og i +det samme forstod jeg, at det var en Dumhed, +jeg havde gjort.</p> + +<p>»Hvem anden skulde det vel være?«</p> + +<p>»Nej, Du har Ret. Jeg tænkte bare, det +maaske havde været en Narrestreg, Nogle af +dem herude havde fundet paa. Undskyld,<a class="pagenum" name="side_226" id="side_226" title="[S. 226]"></a> +det varede saa længe, inden jeg kom; men +jeg var henne paa Hotellet og spillede Croquet. +Det var da morsomt at se Dig. Er Du her +med dine Forældre?«</p> + +<p>»Jeg er alene. Jeg er taget ud for at +besøge Dig.«</p> + +<p>»For at besøge mig? Men det gaar jo +ikke an, at vi viser os sammen her.«</p> + +<p>»Jeg havde ogsaa tænkt, vi skulde tage +et eller andet Sted hen.«</p> + +<p>Vi stod og saá lidt paa hinanden. Saa +sagde han: »Jeg vil hellere straks sige Dig, +som det er. Du maa ikke blive vred, Du +maa tro, at jeg ogsaa er meget ked af det: +jeg kan ikke idag være til din Disposition. +En hel Del af Landliggerne har netop til +idag arrangeret en stor Udflugt, og jeg har +bestemt lovet at tage med. Jeg kunde jo +hellerikke vide —«</p> + +<p>»Nej« — afbrød jeg ham. »Du kunde +naturligvis ikke vide, at jeg vilde komme og +forstyrre Dig.«</p> + +<p>Hans Ansigt fik sit nervøse Udtryk.</p> + +<p>»Du tager Sagen lidt urimeligt,« sagde han.</p> + +<p>»Ja, det gør jeg vist. Undskyld baade +det og at jeg er kommen til Ulejlighed. Nu<a class="pagenum" name="side_227" id="side_227" title="[S. 227]"></a> +gaar jeg med det samme. Farvel og god +Fornøjelse.«</p> + +<p>»Du behøver da ikke at gaa straks. Vi +skal først afsted om en Times Tid.«</p> + +<p>»Aa jo, det er alligevel det bedste. Hvor +skulde vi tage hen i den korte Tid? Og +Du kunde jo let kompromittere Dig ved at +vise Dig sammen med mig.«</p> + +<p>Han beholdt min Haand længe og saá, +hovedrystende, alvorligt paa mig:</p> + +<p>»Du er ganske uretfærdig imod mig,« +sagde han endelig. »Tror Du, det er for min +Skyld, at jeg ikke vil vise mig sammen +med Dig?«</p> + +<p>»Nej, Du har Ret. Det er naturligvis for +at vaage over mit Rygte. Det har Du jo +altid været saa øm over.«</p> + +<p>Han svarede mig ikke; slap min Haand, +mumlede et Farvel og gik, uden at vende +sig om.</p> + +<p>Jeg kunde have slaaet ham ihjæl. Men +da jeg saá ham langsomt forsvinde, og han +stadig ikke vendte sig om — da maatte jeg +med Vold beherske mig for ikke at kalde +ham tilbage.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_228" id="side_228" title="[S. 228]"></a></p> + +<p>Og da han helt var forsvunden, sank +jeg sammen i Fortvivlelse. Jeg laa sammenkrøben +og hulkende inde mellem Træerne, +tryglede ham om Tilgivelse og sagde, han +maatte slaa mig og mishandle mig, blot ikke +gaa fra mig og lade mig være alene.</p> + +<p>— — Men da jeg atter vilde gaa ned +mod Strandvejen, saá Jeg to Char-à-banc'er +komme kørende mig imøde; jeg syntes, jeg +paa den forreste saá ham mellem et Par unge +Damer, og jeg skyndte mig ind i Krattet, for +at han ikke skulde faa Øje paa mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-16_juli" id="k-16_juli"></a>16. Juli.</h2> + + +<p>Sorgen forsvunden er, Glæden paany oprunden +er. Vi har forklaret os og forsvaret +os. Vi har tilsidst sluttet evig Fred og beseglet +Freden ved virkelig uskrømtede Favntag +og Kys, der hverken var Broder- eller +Judaskys, men rigtige, oprindelige Kys, dem, +Adam og Eva i sin Tid tog Patent paa.</p> + +<p>Det blev mellem vore Festdage en af de +smukkeste. Netop den mørke Baggrund og +den alvorlige Begyndelse gav den en særegen +Charme. Vi følte begge ligesom Trang til at<a class="pagenum" name="side_229" id="side_229" title="[S. 229]"></a> +bøde paa udstandne Genvordigheder ved at +være ekstra gode mod hinanden. Han var +ganske som hin første Dag, jeg besøgte ham, +ligesaa ridderlig og fin, ligesaa vagtsomt +og varsomt ordnende Alt til mit Behag, +indsvøbende mig i en Luft af den ømmeste +Hensyntagen.</p> + +<p>En mildt vemodig Stemning — en Solnedgangs-Stemning +— fik Dagen tillige, fordi +<a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="var: der">det</a> var vort sidste Møde inden min Afrejse +til Sorø, hvor jeg skal være tre Uger sammen +med Moder.</p> + +<p>Det er tungt at skilles fra ham. Var +denne Dag ikke kommen, som den kom, +skulde ingen menneskelig Magt drevet mig +bort fra hans Nærhed. Nu tør jeg rejse. +Denne Dags Minder vil lyse over min +Ensomhed. Jeg véd, at hans Kærlighed er +uforandret.</p> + +<p>Og af min mindre vellykkede Vedbæk-Tur +kan jeg nu le. Du gode Gud, hvilken +Martyr jeg den Dag var i mine egne Tanker — ikke +mindst, fordi jeg, uden Penge i Lommen, +maatte vanke sulten om, mens han — naturligvis! +— fraadsede i de lækreste Sager.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_230" id="side_230" title="[S. 230]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-20_juli" id="k-20_juli"></a>Sorø, 20. Juli.</h2> + + +<p>Tusind Barndomsminder mylrer frem fra +hver Plet hernede. Her var det, at Erik og +jeg i Ferierne flakkede om sammen, paa Roture +i Søen og paa Fuglejagter i Skovene.</p> + +<p>Det staar der endnu, det gamle Egetræ, +der fyldte min Barnefantasi med den mørkeste +Rædsel og alligevel drog mig til sig. Det +gamle, sært forvoksede Træ, hvis Grene vred +sig som værkbrudne Kæmpelemmer og som +husede hele Hærskarer af Luftens graadige +Proletarer, de fattigklædte, altid utilfredse og +skrigende Raager.</p> + +<p>Her ved dette Træ var det, at Erik udførte +en Bedrift, som vakte baade Skræk og +Beundring hos mig.</p> + +<p>En Dag, vi kom derhen, fandt vi Raagehæren +i det vildeste Raseri. Under raa, hadefuld +Skrigen jog den i sorte Skyer frem og +tilbage over Træets Krone. Jeg klyngede +mig angst til Eriks Arm og spurgte, hvad der +var paa Færde. Han pegede op og sagde: +»Se, Uglen dér! Det er den, de vil myrde.«</p> + +<p>Nu saá jeg den, den tunge, bløde Fugl, +der i blind Rædsel — af og til udstødende et<a class="pagenum" name="side_231" id="side_231" title="[S. 231]"></a> +fortvivlet, skingrende Kampskrig — baskede +frem og tilbage mellem sine Dødsfjender. +Allerede bar den Mærker af deres Angreb, +dens Fjer dryssede gennem Luften.</p> + +<p>»Frels den!« raabte jeg til Erik.</p> + +<p>Da bøjede han sig ned, greb en skarp +Flintesten, tog hastigt Sigte og slyngede den. +Uglen slog et Par Slag med Vingerne, saa +foldede de sig sammen, og tungt sank den +død til Jorden, nogle faa Alen fra os. Et +Øjeblik forstummede Raagerne. Saa begyndte +de igen, først enkeltvis, ligesom forundret +spørgende, derpaa i truende, forbitret Kor, +der rettedes mod os. Og da Erik tog den +døde Ugle, og vi gik bort med den, fulgte +den opbragte Raagehær, hvis Bytte vi havde +røvet, os med hæse Hævnskrig. Med Stenkast, +Klappen i Hænderne og Raab skræmmede +Erik den af og til et Øjeblik tilbage. Men +straks efter tog den fat med fornyet Kraft: +nærmere og nærmere, lavere og lavere fløj +den, og tilsidst var jeg saa ude af mig selv +af Angst, at jeg benede af det bedste, jeg +kunde, og smittede Erik med min Forskrækkelse, +saa han ogsaa i Løb flygtede for de rasende +Fugle.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_232" id="side_232" title="[S. 232]"></a></p> + +<p>Men fra den Dag af nærmede jeg mig +aldrig uden Hjærtebanken det gamle Raage-Træ.</p> + +<p>Og endnu igaar, da jeg var derhenne, +syntes jeg i Fuglenes Spektakel at høre Trusler +om Hævn, og jeg ønskede, at jeg havde haft +Erik ved min Side til at beskytte mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-26_juli" id="k-26_juli"></a>26. Juli.</h2> + + +<p>Han gør stadig Undskyldninger for sine +Breve, at de er saa faa og saa smaa. Jeg +nægter ikke, at de undertiden synes mig lidt +fattige. Men jeg forstaar, at han, der overhovedet +har vanskeligt ved at give sine Følelser +Udtryk, ikke egner sig til Brevskrivning.</p> + +<p>Nu, da jeg kender ham saa godt, volder +hans Breve mig ingen alvorlig Sorg, kun +maaske en øjeblikkelig Skuffelse.</p> + +<p>Men jeg trøster mig ved at skrive dobbelt +saa langt og dobbelt saa ofte til ham. To +Gange om Dagen skriver jeg til ham; han +faar Brev med hver Post. Naar jeg skriver +mit Aftenbrev, véd jeg, at han er ifærd med +at læse mit Morgenbrev, og naar jeg sidder +ved mit Morgenbrev, har han det Brev, jeg<a class="pagenum" name="side_233" id="side_233" title="[S. 233]"></a> +skrev forrige Aften. Saadan bygger jeg en +Bro, der aldrig afbrydes mellem ham og mig. +Han har mig altid hos sig. De smaa Vedbæk-Frøkner +skal ikke erobre ham fra mig. Jeg +er baade Morgen og Aften hos ham og passer +paa ham.</p> + +<p>Jeg er fornuftig, og jeg siger: lad ham +blot nyde sin Ferie og tage alle de smaa Fornøjelser, +Landopholdet kan bringe ham. Hvad +Ulykke er det, om han gør en Smule Sommerkur +og bliver feteret? Han er jo dog til +Syvende og sidst min. Han har sagt mig det, +og jeg tror ham. Jeg tror ham blindt og vil +ikke forbitre mit Sind med nogen lav Mistanke.</p> + +<p>Men skulde han et Øjeblik føle sig svag, +da er jeg der med mine Breve og kalder ham +tilbage til Dydens Vej. Som en trofast Skildvagt +møder jeg Morgen og Aften og bevogter +hans Telt mod alle lumske Angreb.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-31_juli" id="k-31_juli"></a>31. Juli.</h2> + + +<p>Han skriver, at han har faaet Ordre at +møde til Prøve den 8de Avgust. Det er Dagen +før Moder og jeg rejser fra Sorø.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_234" id="side_234" title="[S. 234]"></a></p> + +<p>Jeg har nu faaet en udmærket Idé: Han +skal den 7de komme hertil og tilbringe sin +Feries sidste Dag sammen med mig. Det +lader sig brillant gøre. Ingen her kender +ham, og vi kunde mødes i Skovene, hvor +jeg ofte spadserer mange Timer alene om. +Jeg véd flere henrivende Steder, hvor der +aldrig kommer et Menneske. Saa pakker jeg +mig i Smug en lille Madkurv, køber en Flaske +god Vin, og saa skal han for en Gangs Skyld +være min Gæst.</p> + +<p>Jeg opgiver ikke den Idé. Den <em>skal</em> +realiseres. De Vanskeligheder, der bliver, skal +jeg sagtens overvinde.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-3_august" id="k-3_august"></a>3. August.</h2> + + +<p>Naturligvis har han Betænkeligheder. Han +skriver: »Er det nu klogt? Det kunde jo +blive meget morsomt, men husk, at vi alligevel +snart ses i Kjøbenhavn. Er det da værd, at +Du udsætter Dig for de Farer, der dog altid +er forbundne med et Møde paa Sorø-Skovenes +alfare Veje?« Og han <span class="sic" title="[sic]">ramser</span> op en Mængde<a class="pagenum" name="side_235" id="side_235" title="[S. 235]"></a> +»sæt at«, der uden Tvivl er særdeles fornuftige, +men som jeg blæser et lystigt Stykke.</p> + +<p>Nu skal han blive saadan bombarderet +med Breve, at han nok tilsidst giver sig. +Herregud, han risikerer da ingenting, og naar +jeg nu vil!</p> + +<p>Nej, min kloge Hr. Ridder, I sætte Eders +allerhøjtideligste <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="var: Sæt-at-Ansigt">Sæt-et-Ansigt</a> op. Jeg svarer +som den forelskede Pige, jeg er: »Om saa +Sorøs Skove var fulde af Fædre, Mødre, +Onkler, Tanter og andre vilde Dyr, vil jeg +dog paa Søndag møde min Ridder dér!«</p> + +<p>Og lad os saa se, om Ridderen ikke +blues ved at være mindre modig end sin Brud.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-5_august" id="k-5_august"></a>5. August.</h2> + + +<p>Viktoria! Han kommer.</p> + +<p>»Trods mangehaande Betænkeligheder«, +skriver han. Ja værsgod. Nær ligesaa mange +Betænkeligheder, Du vil, naar Du bare kommer. +Jeg sér det betænksomme Ansigt, hvormed +han har forfattet sin Kapitulation. Jeg sér +ham virre med Hovedet, halvt gnaven, halvt +smilende over sin Svaghed. »Pokkers Unge,«<a class="pagenum" name="side_236" id="side_236" title="[S. 236]"></a> +har han sagt til sig selv. »Hun er saa blid +og saa engleagtig, og saa vikler hun mig +alligevel om sin Lille- — meget lille — +Finger.«</p> + +<p>Nej, Du skal saamæn ikke skamme Dig, +fordi Du denne Gang føjer mig. Jeg lover +Dig at gøre hundrede Gange Gengæld.</p> + +<p>»Jeg kommer altsaa efter al Rimelighed,« +ender han. »Dog beder jeg Dig huske, at +der <em>kan</em> komme Hindringer. Jeg siger det +ikke, fordi jeg tror, at der kommer nogen +Hindring, men fordi jeg af Erfaring véd, hvor +daarligt forberedt Du er paa at møde et +skuffet Haab.«</p> + +<p>Jeg takker skyldigst, vise Mand.</p> + +<p>Jeg skriver nu atter til ham, og jeg skal +ikke glemme at meddele ham, at jeg betragter +f. Eks. Jordskælv som en gyldig Udeblivelses-Grund.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-7_august" id="k-7_august"></a>7. August.</h2> + + +<p class="smaller">(Brev indlagt i Dagbogen.)</p> + +<blockquote> +<p class="date">Vedbæk, den 6. August.</p> + +<p>Kære Julie! Lad mig begynde dette +Brev, der vil volde Dig stor Sorg, med en<a class="pagenum" name="side_237" id="side_237" title="[S. 237]"></a> +Forsikring, som jeg beder Dig tro: Da +jeg i mit sidste Brev talte om mulige +Hindringer for mit Besøg i Sorø, anede +jeg ikke, at jeg idag vilde skrive det, der +nu følger.</p> + +<p>Jeg vilde gærne, Du skulde tro — +selv om Du ikke forstaar det — at dette +er noget, der er kommet uden klar og +bevidst Forberedelse som noget nødvendigt, +uundgaaeligt, som noget stærkt og +tvingende, noget, der maatte nu saa være. +Men naturligvis har det længe ulmet i +mig, stille og langsomt arbejdet sig frem. +Der var Øjeblikke, hvor jeg følte det; +men jeg tvang mig til at tro, at det ikke +betød noget, og saa fulgte der igen Tider, +hvor jeg trygt sagde til mig selv: Det +var kun en taabelig Indbildning, en forbigaaende, +intetsigende Misstemning — alt +er endnu som før.</p> + +<p>Indtil pludselig Sandheden sprang frem +som en uafviselig Flamme i min Sjæl. +Det er forbi, det <em>maa</em> være forbi.</p> + +<p>Ja, Julie — det meget slemme og +tunge, jeg har at mælde Dig, er, at det +maa være forbi mellem Dig og mig.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_238" id="side_238" title="[S. 238]"></a></p> + +<p>Jeg kan og vil ikke lyve for Dig; jeg +siger Dig, som det er: Jeg er saa træt, +saa hjælpeløst træt, at jeg ikke kan mere.</p> + +<p>Dette kom til klart Udbrud imorges, +da jeg fik dit sidste Brev. Jeg var endnu +ikke staaet op, da det blev bragt mig. +Jeg ventede Brevet, jeg vidste jo, at det +vilde komme. Hør mig nu roligt, døm +mig ikke straks: Jeg laa og ønskede, +at der for en Gangs Skyld intet Brev +maatte være; jeg var ligefrem hjærteangst +for at se min Værtinde træde ind +med det tykke Brev, hvis Udskrift, Overskrift +og Underskrift jeg kunde udenad +og hvis Indhold — ak! — jeg ogsaa +syntes at kende paa Forhaand. Saa laa +Brevet paa mit Sengetæppe; som en Mare +tyngede det mit Bryst med tusinde ubestemte +Angster. En graa Knugen lammede +min Hjærne og fyldte min Sjæl med en +Fortvivlelsens Lede: Jeg kunde ikke overvinde +mig til at bryde Brevet og læse det.</p> + +<p>Hvor længe jeg laa saadan, véd jeg +ikke. Der var ikke faste Tanker i mit +Hoved, kun denne tunge graa Knugen,<a class="pagenum" name="side_239" id="side_239" title="[S. 239]"></a> +der gjorde mig saa træt og undertiden +dyssede mig i en kort, angstfuld Slummer.</p> + +<p>Omsider rev jeg mig med et Ryk ud +af min Dvaletilstand. Jeg sprang op, slog +Gardinerne tilside for det fulde Dagslys, +og som en Befrielse, næsten som en Lykke, +steg den sikre Bevidsthed frem: Det er +forbi, det maa være forbi.</p> + +<p>Jeg vil fremdeles ikke lyve for Dig, +jeg vil ikke besmykke mine Tanker og +Følelser. Det <em>var</em> Lykke, jeg straks følte. +Jeg følte mig saa let og fri. Ligesom +genfødt, med nye Kræfter og nye Forhaabninger.</p> + +<p>Men da jeg saa for lidt siden tog +Papir frem for at skrive til Dig, forstod +jeg, at det tungeste endnu var tilbage.</p> + +<p>Thi Sagen er jo den: Jeg har intetsomhelst +at bebrejde Dig, jeg har tværtimod +kun Tak og atter Tak at bringe +Dig for alt det dejlige, Du har bragt mig, +for al din søde Kærlighed.</p> + +<p>Og alligevel kommer jeg nu til Dig +og siger: Det er forbi. Jeg er træt. Du +faar slippe mig, hvor haardt, hvor uretfærdigt +det end er.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_240" id="side_240" title="[S. 240]"></a></p> + +<p>Men det allermest fortvivlende er, at +Du sandsynligvis slet intet vil forstaa af +det altsammen. Du vil kun forstaa, at +jeg svigter Dig, trods al din store Kærlighed, +og Du vil enten tro, at jeg handler +i Galskab, eller Du vil tro, at jeg hidtil +har løjet som en Bandit.</p> + +<p>Og saa er Sandheden dog den, at jeg +hverken er gal eller har løjet, men at jeg +er et frihedssygt Menneske, der lammes +paa Ævner og Humør, saasnart et Forhold +begynder at indsnøre mig.</p> + +<p>Ser Du, da vi to i sin Tid lærte hinanden +at kende, da troede jo hverken Du +eller jeg, at det vilde blive til mere end +et flygtigt Øjebliks uforpligtende Glæde. +Det var et Lune, en Stemning hos os +begge, der var ingen Tanke fra nogen af +Siderne om et fast og varigt Forhold, end +sige om evig Kærlighed.</p> + +<p>Da skete det, at vi virkelig blev forelskede. +At jeg elskede Dig, behøver +jeg næppe at forsikre. Selv om jeg ikke +ofte — hvad Du drillende bebrejdede +mig — har sagt det, vidste Du det af<a class="pagenum" name="side_241" id="side_241" title="[S. 241]"></a> +min Stemmes Klang, af mit Blik, af hele +mit Væsen, der ikke lagde Skjul paa, +hvor dyrebar Du var mig. Du kom +til mig som noget nyt og forunderligt, +saa uberørt og troende, og Du vakte hos +mig Følelser mere sarte og ømme, end +jeg hidtil havde kendt. Jeg følte mig i +vor Kærligheds Morgenrøde som en lykkelig +Opdager og Erobrer, fri, stærk, +svulmende af Vilje og Ævne til nye +Bedrifter.</p> + +<p>Vi elskede hinanden; men vor Kærlighed +var af forskellig Race. Jeg var +forelsket som en ikke uerfaren Mand og +som en Mand med artistisk Frihedstrang. +For Dig var Kærligheden dit Livs alt +og eneste, og Du havde intet andet Ønske +end at give Dig og eje mig helt og uden +Begrænsning.</p> + +<p>Jeg vilde nyde vort Forhold som +Oaser i Hverdagslivets Ørken. Du vilde, +at det skulde fylde hele vort Liv.</p> + +<p>Og saa kom det ganske naturligt, at +din ungt voldsomme og stærke Kærlighed +løb min mindre haardføre Kærlighed træt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_242" id="side_242" title="[S. 242]"></a></p> + +<p>Vort Forhold formede sig til noget +større og alvorligere, end jeg kunde og +vilde magte. Og det gjorde mig efterhaanden +bange. Jeg saá, hvordan din +Kærlighed voksede Dag for Dag, jeg +følte, hvordan Du bandt Dig fastere og +fastere til mig, og Egoist, som jeg er, +reagerede jeg mod denne din stadig +inderligere Sammenleven-Dig med mig. +Jeg begyndte at føle Ubehaget ved at +blive ansvarlig for et andet Menneskes +Liv, jeg følte mig hæmmet i mine Bevægelser, +fastholdt, ufri. Og det Øjeblik +kom, hvor jeg maatte bryde ud, atter +have Plads om mig til alle Sider, atter +være ene og fri.</p> + +<p>Desuden, den Vanemæssighed, der +efterhaanden kom over vort Forhold, +pinte og forstemte mig. Mennesker som +jeg og mine Lige frygter netop Ægteskabet, +fordi det er Kærligheden reguleret +og sat i System. Men vore Møder, der +i Begyndelsen havde det Uventedes, det +Tilfældiges og Æventyrliges Ynde, blev +snart og mere og mere et vedtaget, +mønsterværdigt ordnet Pligtforhold. Vi<a class="pagenum" name="side_243" id="side_243" title="[S. 243]"></a> +saás de og de Dage til bestemte Tider, +efterhaanden saás vi saa og saamange +Timer hver Dag. Der var ingen Overraskelse, +intet uventet, intet tilfældigt +længer; kun en daglig Gentagelse af et +og det samme. Før, naar Du skulde +komme til mig, var det mig en Fest at +forberede alt til din Modtagelse. Og naar +vi skiltes, spurgte jeg med forventningsfuld +Skælven: »Ses vi snart igen?«</p> + +<p>Der oprandt siden Dage, hvor jeg +maatte tvinge mig til at sige den staaende +Afskedsfrase: »Vi sés vel i morgen?« og til, +naar Du kom, at spørge: »Hvad vil Du +drikke? Ønsker Du Cigaret med eller +uden Mundstykke?«</p> + +<p>Jeg havde haabet, at det skulde hjælpe, +naar jeg flyttede paa Landet og vi en +Tid ikke saás saa ofte. Men desværre +er der noget, der hedder Breve. Ved +personligt Samkvem er der dog <em>Mulighed</em> +for Variation. Breve er den mest retliniede +Ensformighed. De begynder og +ender med Fraser, som højst kan veksle i +Ordstillingen; de forsendes og ombringes +til regelmæssige Klokkeslet; de møder,<a class="pagenum" name="side_244" id="side_244" title="[S. 244]"></a> +som Soldater, i Konvoluternes altid samme +Uniform og med reglementerede Frimærke-Epauletter.</p> + +<p>Alt dette betød for Dig intet. For +mig blev det Flyvesandet, der langsomt +tyngede min trætte Kærlighed til +Jorden.</p> + +<p>Thi det er Begyndelsen og Enden paa, +hvad jeg har at tilstaa Dig. Jeg er træt. +Jeg kan ikke længer. Jeg maa være fri.</p> + +<p>Jeg føler, medens jeg skriver dette, +min Træthed til den Grad, at jeg end +ikke kan sige Dig alt det Gode og Varme, +mit Hjærte dog gemmer for Dig.</p> + +<p>Ogsaa synes det mig næsten uværdigt +at pynte med smukke Ord paa dette +Brev, som bringer Dig et Budskab, Du +med Rette vil finde brutalt og uretfærdigt. +Jeg føler det jo selv. Jeg ser det oprørende +i, at vort Forhold brydes, egenlig +fordi Du har elsket mig for højt.</p> + +<p>Alligevel, det maa saa være. Alle +Indvendinger dræbes af mit trætte: Jeg +kan ikke mere.</p> + +<p>Og det er ikke noget, som gaar over +i Morgen eller i Overmorgen. Tro ikke<a class="pagenum" name="side_245" id="side_245" title="[S. 245]"></a> +det. Nej, det <em>er</em> forbi, og baade Du og +jeg gør bedst i ikke at forsøge at kalde +det til Live igen. Hvad der herefter fulgte, +vilde kun blive grimt.</p> + +<p>Du har tit og ofte sagt til mig: »Lov +mig altid at være ærlig imod mig. Den +Dag, Du føler Dig træt af vort Forhold, +skal Du straks sige det til mig. Jeg kan +taale, at Du bryder med mig. Jeg kunde +aldrig tilgive Dig, hvis jeg opdagede, at +jeg havde levet paa Naade og Medlidenhed +hos Dig.«</p> + +<p>Den Dag, Du saaledes forudsaá, er nu +kommen. Og jeg siger Dig det ærligt, +som Du har forlangt det af mig.</p> + +<p>Du vil maaske indvende: Du har dog +bedraget mig; thi Du har allerede længe +været træt. — Dertil svarer jeg: Min +Træthed har ikke før været mig bevidst; +jeg har intet haft at tilstaa Dig; thi jeg +havde intet tilstaaet for mig selv.</p> + +<p>Naar vi nu skilles, vil vi derfor begge +kunne mindes vor Kærlighed som en +skøn og dejlig Oplevelse; ingen Bitterhed +vil blande sig i Erindringen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_246" id="side_246" title="[S. 246]"></a></p> + +<p>Selve Adskillelsens Stund er altid +bitter. Jeg tør slet ikke tænke paa, hvilken +Fortræd og Smærte jeg nu volder Dig. +Men naar en Tid er gaaet, og vi atter sés +— mere rolige end vi nu kunde mødes — +da tror jeg, Du vil sige som jeg, at vi +skiltes netop i det rette Øjeblik, og at vi +førte vor Kærligheds Skjold uplettet ud af +Stævnet.</p> + +<p>Farvel, og prøv paa at dømme mig +ikke altfor strængt.</p> + +<p class="sig"><i>A.</i></p> +</blockquote> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-8_august" id="k-8_august"></a>8. August.</h2> + + +<p>Dagen gik og Natten gik. Det er blevet +en ny Dag; det var <em>igaar</em>, at det skete, og +alligevel lever jeg.</p> + +<p>Altsaa dræber Sorgen ikke, og jeg dræber +mig ikke af Sorg.</p> + +<p>Da jeg havde faaet hans Brev, og jeg +havde læst det to Gange, før jeg forstod, at +det hverken var en Spøg eller en Misforstaaelse, +da græd jeg ikke og besvimede ikke. Jeg +var ganske rolig, saa underlig klart og koldt +reflekterende. »Det er altsaa forbi,« sagde<a class="pagenum" name="side_247" id="side_247" title="[S. 247]"></a> +jeg højt hen for mig. Min Stemme lød tørt, +næsten ligegyldigt. Jeg tænkte: »Du burde +vist have sagt det med mere følelsesfuldt +Udtryk.« Men der var ingen Følelse i mig. +Alt var som stivnet: mit Hjærte bankede ikke, +mine Nerver dirrede ikke. Selv mit Ansigt, +syntes jeg, var blevet stift, Huden strammede +mig, jeg strøg mig over det og jeg fortrak +det til Smil for at faa Bevægelse i det.</p> + +<p>Jeg gik ud. Hvorhen vidste jeg ikke. +Men en Stemme inden i mig sagde uophørligt: +»Du kan umuligt blive her. Du maa bort +herfra, inden nogen af de andre ser Dig.«</p> + +<p>Jeg mødte Folk, jeg kendte; jeg hilste +paa dem, og med en gammel Frøken talte +jeg. Hun fortalte mig en lang Historie om +en Sygdom, hun nylig var kommen sig af. +Da vi skiltes, sagde hun: »De ser saa nydelig +ud idag.« »Ja, naar man er ung og glad,« +føjede hun til.</p> + +<p>Saa var jeg ude i Skoven, ved et Udhug +ned til Søen. Jeg stod paa den lille Baadebro +og stirrede paa Vandet og tænkte: »Hvis Du +nu var rigtig bedrøvet, saa vilde Du lade Dig +glide ned her, og saa om lidt vilde Du have +det godt.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_248" id="side_248" title="[S. 248]"></a></p> + +<p>Inde fra Byen lød Kirkeklokker. De +ringede til Eftermiddags-Gudstjeneste. Jeg saá +mig om, og jeg syntes, jeg aldrig før havde +forstaaet, hvor smukt her var. Mit Blik var +ligesom skærpet, jeg saá Ting, jeg aldrig før +havde lagt Mærke til. En lille Holm, f. Eks., +hvor Træerne som skønhedssyge Narcisser +bøjede deres Kroner helt ned til Vandet for +at spejle sig. Jeg hørte utallige fine Lyde, i +Sivene ved Søen, inde fra Skoven og fra +Græsset — af Insekter, der sang, af Fugle, +der puslede mellem Bladene, af Fisk, der +kogte Bobler paa Vandets Overflade. Jeg +henfaldt i Beundring over Skyernes evigt +skiftende Former; de saá saa rolige og uforanderlige +ud i den stille Sommerdag, men +naar man nøje fulgte deres langsomme Gliden +gennem Himmelrummet, opdagede man, at de +snart var smilende guldbræmmede Øer, snart +store svævende Fugle og tilsidst opløstes i +legende Flokke af smaabitte Skybørn.</p> + +<p>Jeg omfattede hele Billedet i ét stort Blik, +jeg tænkte: »Hvis Du nu ikke kommer her +mere, vil Du dog aldrig glemme, hvordan her +sér ud.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_249" id="side_249" title="[S. 249]"></a></p> + +<p>Jeg vandrede ind i Skovens Tykning. Den +samme højtidelige Klarhed var over mig, den +samme reflekterende Modtagelighed. Indtil +pludselig jeg kom til at huske paa, at jeg gik +med hans Brev i Lommen. Det gav et Stik +i Brystet, og min Sjæl gennembævedes af +en kold Gysen. Mine Knæer rystede under +mig, jeg maatte støtte mig til et Træ for ikke +at falde. Jeg krammede Brevet i min Haand, +og, uden at læse det, saá jeg hvert Ord +for mig.</p> + +<p>Altsaa var det sandt! Han havde forladt +mig, det var forbi!</p> + +<p>Jeg havde jo sagt det samme før, jeg +havde gaaet med de Ord i mig hele Tiden; +nu først naaede de mit Hjærte og bragte det +til at vaande sig i Smærte.</p> + +<p>Forbi! Ikke se ham mere. Hvordan var +det nu, han saá ud? Jeg søgte at fremkalde +hans Billede for mig, det flygtede fra mig i +Stumper og Stykker, jeg saá kun for mig et +Par store, sorte Øjne, der roligt og træt og +spodsk-smilende stirrede paa mig.</p> + +<p>Da skreg jeg til Himlen i Fortvivlelse og +Angst. Jeg tryglede og bad om, at det ikke +maatte være sandt: »Jeg forstaar, at det er<a class="pagenum" name="side_250" id="side_250" title="[S. 250]"></a> +en Straf, Gud, men har Du nu ikke pint mig +tilstrækkeligt? Nu lukker jeg Øjnene, og naar +jeg om lidt slaar dem op igen, lad det da +være en Drøm, jeg er vaagnet af.«</p> + +<p>... Og jeg stod igen nede ved Søen, og +jeg syntes, der ikke var anden Redning for +mig end at kaste mig ud i den. Jeg rasede +ikke længer, jeg var kun bedrøvet til Døden. +Jeg græd stille og mildt, jeg saá det dejlige +Sommerlandskab ligge udbredt for mig, og +jeg, der endnu var saa ung, havde intet længer +at haabe af Livet.</p> + +<p>Da sagde Stemmen inde i mig: »Der er +Haab endnu. Maaske ligger der allerede +Telegram til Dig, eller der er nyt Brev undervejs.«</p> + +<p>Ja, ja, fortsatte jeg, saadan er det, saadan +maa det være. Og mens jeg hastede hjem, +byggede Haabet de skønneste Slotte for mig.</p> + +<p>Der var intet Telegram, og der var intet +Brev imorges.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Men jeg vil ikke opgive Haabet, før jeg +har talt med ham.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_251" id="side_251" title="[S. 251]"></a></p> + +<p>Han maa allerede være i Kjøbenhavn, og +imorgen rejser vi. Jeg har nu skrevet til ham. +Han vil undre sig over mit Brev, og jeg tror, +han vil synes godt om det. Det er ganske +frit for det, han kalder »hysterisk«. Det er +roligt og fornuftigt. Jeg skriver, at han +maaske nok har Ret i, at der var kommet +noget ufriskt i vort Forhold. Muligt — skriver +jeg — er der ingen anden Udvej end den, Du +opgiver, at vi, ialfald en Tid, ikke sés. Men +det var jo dog ogsaa muligt, at vi ved fælles +Bestræbelser kunde ordne Sagen paa en Maade, +der ikke vilde gøre slet saa ondt. Lad mig +derfor vide en Tid en af de første Dage, hvor +jeg kan komme til Dig. Frygt ikke, at jeg +skal møde med et Jeremiade-Ansigt. Du skal +tværtimod se, at jeg er en meget flink Pige, +som ikke er saa helt uforstaaende overfor dine +Trætheds-Stemninger, og som er parat til at +være akkurat saadan, som Du vil have mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-9_august" id="k-9_august"></a>9. August.</h2> + + +<p>Jeg sad sent i Nat foran Toiletspejlet og +gjorde mit Haar istand. Jeg var dødtræt og +dog slet ikke søvnig, sad og faldt i Staver<a class="pagenum" name="side_252" id="side_252" title="[S. 252]"></a> +foran mit eget Spejlbillede, blev pludselig bange +for dets blege Ansigt med opspilede, spøgelseagtigt +blanke Øjne, kom til at ryste og vendte +nervøst Hovedet bort for ikke at se.</p> + +<p>Mit Blik faldt derved paa Væggen bag +Kommoden. Væggen var betrukken med +stribet gult Tapet, der var skjoldet af Fugtighed +og hist og her laset. Paa dette gamle +mugne Tapet kravlede et Dyr, et langt, smalt +og fladt, gulligbrunt Insekt med mangfoldige +vimse Ben. Det kom sikkert fra Flængen +dér i Hjørnet til Højre. Med Væmmelse +fulgte jeg dets Manøvreren hen ad Væggen; +det søgte hen mod Lyset og Varmen paa +Kommoden. Allerede havde jeg rejst mig +for at dræbe det med min Klædebørste. +Da saá jeg et andet Insekt stikke Hovedet +frem under Tapetflængen og glide ud paa +Væggen. Jeg blev staaende, lammet af en +Uhyggens Rædsel, stirrende med store, stive +Øjne paa de modbydelige Dyr. Og se — det +var, som om hele Væggen begyndte at mylre: +et efter et listede Dyrene sig frem fra Hjørnet, +de gik i en lang Karavane hen mod Kommoden. +Og nu opdagede jeg det: de kom ikke blot +fra Flængen til Højre; overalt, hvor der var<a class="pagenum" name="side_253" id="side_253" title="[S. 253]"></a> +en Rift i Tapetet, kravlede de frem, og +flokkevis kom de dragende nede fra en +Sprække mellem Væggen og Gulvet.</p> + +<p>Jeg turde ikke røre mig, turde ikke +begynde at dræbe dem; for hvert, jeg dræbte, +vilde der mylre ti frem. Jeg vovede ikke at +dræbe disse Dyr, der ligesom væltede frem +fra en Grav med Lig og Forraadnelse.</p> + +<p>Jeg stod kun og ventede paa det forfærdelige +Øjeblik, da de vilde naa over paa +Kommoden, over til mig. Allerede strakte +de deres fimrende Ben ud for at faa fat i +Toiletspejlets Gardin. Med alle Nerver spændte +iagttog jeg deres Forsøg. Da fo'r jeg sammen +ved en kold Kildren paa min Haand, der +hvilede paa Kommoden. Med et Skrig strøg +jeg Krybet bort og saá i det samme, at +Dyrene allerede nede fra Gulvet havde entret +Kommoden.</p> + +<p>Jeg var i dette Øjeblik vanvittig. Jeg +tænkte: »Nu kommer Ligdyrene for at tage +Dig som Bytte!« — og jeg styrtede ud af +Værelset, ned ad Korridoren og ind til Moder, +der forfærdet vaagnede, og hvem jeg kun +kunde forklare: Jeg er saa bange, jeg er saa +bange!</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_254" id="side_254" title="[S. 254]"></a></p> + +<p>Moder tog mig op til sig, kælede for +mig som for et lille Barn, og da jeg var +bleven lidt roligere og laa og græd stille, +sagde hun: »Fortæl mig saa alt, hvad der er +i Vejen med Dig. Fortæl mig, hvorfor Du i +sin Tid lod Erik rejse, og hvorfor Du nu er +saa bedrøvet.«</p> + +<p>Men jeg bad hende ikke forlange nogen +Forklaring nu. Hun skulde nok siden faa alt +at vide.</p> + +<p>Da tog Moder mig med begge Hænder +om Hovedet, drejede mit Ansigt om mod sig +og saá mig fast i Øjnene, idet hun sagde: +»Der er kun én Ting, Du <em>skal</em> og <em>maa</em> sige +mig, Julie. Du er vel ikke —?« Jeg standsede +hende ved at lægge min Haand paa hendes +Mund. »Nej, Moder<span class="corr" title="tilføjet: «">«</span> — jeg smilede bedrøvet —, +»det, Du tænker paa, skal Du ikke være +bange for.«</p> + +<p>»Saa Gudskelov da. For Du véd ikke, +hvor jeg har været bange i de sidste Dage. +Og at der var noget, Du holdt hemmeligt for +os, har jeg jo længe mærket. Men jeg tænkte, +der var En, Du traf hos Christiane, og at Du +nok en Dag kom og fortalte os om Forlovelsen.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_255" id="side_255" title="[S. 255]"></a></p> + +<p>»Nej, Moder, ogsaa dér har Du gættet +fejl. Jeg har ingen Forlovelse at mælde Jer.«</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-9_august_aften" id="k-9_august_aften"></a>9. August, Aften, Kjøbenhavn.</h2> + + +<p>Atter er jeg i min gamle Rede. Her er +grimt og mørkt. Men hvad gør det? Jeg er +jo dog i den samme Luft, som han aander. +Jeg kan møde ham paa Gaden, og naar jeg +imorgen har hentet hans Brev, kan jeg paa ti +Minutter naa op til ham.</p> + +<p>Jeg er glad over, at Moder og jeg foreløbig +er ene, saa jeg ikke behøver evigt at +lægge Baand paa mig. Først om en halv +Snes Dage kommer Fader og Frantz hjem fra +Jylland.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-11_august" id="k-11_august"></a>11. August.</h2> + + +<p>Han vil ikke, at jeg maa komme til ham, +ialfald ikke foreløbig. Han tør ikke se mig +endnu, skriver han; han trænger til at være +lidt i Ro. Men han lover snart at sende Bud +efter mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_256" id="side_256" title="[S. 256]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-20_august" id="k-20_august"></a>20. August.</h2> + + +<p>Hver Morgen, naar jeg vaagner, tænker +jeg: Idag maa Brevet komme. Men Dagene +rinder, tunge og lange og graa, og de bringer +intet fra ham: ej Hilsen, ej Bud, ej et eneste +fattigt Ord.</p> + +<p>At han kan nænne at være saa grusom. +Han er ondere imod mig, end han kan forsvare.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-22_august" id="k-22_august"></a>22. August.</h2> + + +<p>Er han forsvunden fra Jordens Overflade? +Hvor gemmer han sig, hvad tager han sig for?</p> + +<p>Jeg søger ham forgæves paa Gaden de +Tider og de Steder, han plejer at færdes. Jeg +har Timer i Træk været udenfor hans Hus, +og jeg har ikke sét et Glimt af ham.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-25_august" id="k-25_august"></a>25. August.</h2> + + +<p>Nu véd jeg det: han vil aldrig se mig +mere.</p> + +<p>Gang efter Gang har jeg været paa hans +Trapper, og jeg vovede ikke at ringe paa. +Endelig idag gjorde jeg det, og hans Pige<a class="pagenum" name="side_257" id="side_257" title="[S. 257]"></a> +kom ud og sagde, at han ikke var hjemme. +Det var ikke sandt. Jeg kunde se paa hende, +at hun havde Ordre til at afvise mig. Hun +var forlegen, og hun saá medlidende paa mig.</p> + +<p>At han vil byde mig en saadan Ydmygelse.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Men jeg <em>vil</em> se ham. Jeg <em>vil</em> tale med +ham. Han har ikke Lov at handle med mig, +som han gør.</p> + +<p>Skønt, det er jo netop Sagen: han maa +handle med mig akkurat, som han vil. Han +maa ydmyge mig og mishandle mig, — jeg +vil føle det som en Fryd at blive pint af ham. +Som en Hund vil jeg krybe for ham, lad ham +blot sparke mig bort — jeg vender tilbage til +ham og jeg giver ham ikke Fred, før jeg faar +Lov at blive hos ham.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Jeg har tænkt, at der maaske var en +Anden, han holdt af og som kom hos ham, +og at det maaske var derfor, han ikke vilde +se mig mere.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_258" id="side_258" title="[S. 258]"></a></p> + +<p>Jeg vil skrive til ham:</p> + +<blockquote> +<p>Tag hvem andre, Du vil. Hvis jeg +ikke er Dig nok, hvis Du trænger til +Forandring — saa i Guds Navn. Jeg +forstaar det. Du er Kunstner. Du behøver +nye Indtryk, nye Paavirkninger. +Jeg er en dum og ubetydelig lille Pige, +jeg er intet udover det, at jeg elsker Dig. +Men Du skal altsaa vide, at jeg uden +Vrede sér Dig tage en Medhustru.</p> + +<p>Det eneste, jeg forlanger, er, at Du +ikke derfor slipper mig. Jeg vil — trods +alt og alle — blive ved ogsaa at have Dig. +Og jeg vil være den, der er hos Dig, naar +alle Andre har forladt Dig.</p> +</blockquote> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-1_september" id="k-1_september"></a>1. September.</h2> + +<p>Han svarer mig:</p> + +<blockquote> +<p>»Nej, Julie. Du maa ikke sende mig +saadanne Breve. Som jeg lærte Dig at +kende, som jeg mindes Dig og tænker paa +Dig, staar Du for mig i et Skær af ubevidst +Sjælsadel: en fin og udsøgt Natur, +der ikke spurgte om Borgerskabets Vedtægter<a class="pagenum" name="side_259" id="side_259" title="[S. 259]"></a> +og Fordomme; et fint lille Menneske, +der ikke blev simpel ved at handle paa +Trods af det pæne Selskab, men tværtimod +derved udvikledes til en ejendommelig +Overlegenhed.</p> + +<p>Nej, Julie, det kan ikke være Dig, +som har sendt mig det Sypige-Brev, der +tog dit Navn forfængeligt. Hvor skulde +Du stolte, rene, søde Pige have lært +de hektisk forhippede Ord?</p> + +<p>Jeg har — jeg véd det — handlet +blodig ondt imod Dig. Men det, Du +nu gør mod Dig selv, er tusind Fold +ondere.</p> + +<p>Min egen Ven, min Sjæls yndigste +Minde og Veninde, jeg sørger over dit +Brev som over en Vandalisme, som over +et af unænsomme Hænder skændet Kunstværk. +Mere end det: Jeg føler Skam paa +dine Vegne. Og jeg synes, at <em>det</em> er det +sørgeligste, jeg har oplevet.«</p> +</blockquote> + +<hr class="tb" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_260" id="side_260" title="[S. 260]"></a></p> + +<p>Jeg har skrevet for sidste Gang til ham.</p> + +<blockquote> +<p>»Tak for dit Brev. Det gjorde ondt, +saa jeg segnede under det; men jeg fortjente +Slaget, og det har gjort sin Nytte. +Tro ikke, at jeg føler det som en Nedværdigelse, +at jeg har lagt mig i Støvet +for Dig. Men det var tarveligt af mig at +ville paatrænge mig Dig, da jeg dog burde +have forstaaet, at Du ikke for nogen Pris +vilde have mig længer.</p> + +<p>Jeg beder Dig af mit ganske Hjærte +om Tilgivelse<span class="corr" title="tilføjet: .">.</span> Jeg har jo vidst det hele +Tiden: jeg havde intet at fordre af Dig. +Selv kom jeg til Dig, selv gav jeg +mig til Dig; Du bandt Dig ikke ved +Forpligtelser og Løfter. Men Du var +usigelig god imod mig. Du var altfor +god og kær. Dette er min eneste Undskyldning +for, at jeg ikke nu kunde +slippe Dig.</p> + +<p>Men inden vi skilles, skal Du vide +helt ud, hvor taabelig og hvor ufin jeg +har været i mit Forhold til Dig. Lige +fra den første Dag har jeg ment, at det +skulde ende med Giftermaal. Naar jeg<a class="pagenum" name="side_261" id="side_261" title="[S. 261]"></a> +sagde til Dig, at jeg intet Ønske havde +om, at vi skulde gifte os; naar jeg ovenikøbet +forsikrede, at jeg vilde ansé det +for Galskab — da løj jeg. Al min Higen +og Tragten var kun rettet mod dette ene: +at binde mig saa inderligt til Dig, at Du +en skønne Dag bad mig om at blive +din Kone.</p> + +<p>Jeg er ikke den fornemme, overlegne +Pige, Du har digtet mig til. Bag al min +dristige Handlen har først ubevidst, siden +ganske bevidst, ligget den fejge borgerlige +Hensigt at opnaa legitim og præstelig +Velsignelse af vor Forbindelse.</p> + +<p>Min Beregning mislykkedes ynkeligt. +Jeg har i disse Dage spurgt mig selv, om +jeg ikke netop valgte den forkerteste Vej, +om jeg ikke ved en mere tilbageholdende +Kærlighed kunde naaet mit Maal.</p> + +<p>Men jeg tror, at jeg valgte den +eneste Vej, jeg kunde vælge, fordi jeg +alligevel elskede Dig saa højt, at jeg ikke +kunde have sjakret mig bort til Dig i +smaa Stykker paa det dyreste Bud.</p> + +<p>Mit Spil er tabt, men jeg angrer det +ikke. Hvor fattigt end mit Liv i Fremtiden<a class="pagenum" name="side_262" id="side_262" title="[S. 262]"></a> +vil rinde, den Indsats, jeg har givet +Dig, er ikke mistet. Fattig vil jeg sidde +i rigere Minder, end nogen Anden i Verden +ejer, og altid, hvordan det saa gaar, vil +jeg velsigne den Dag, jeg blev Din.</p> + +<p>I Letsind kom jeg til Dig. Tungsindig +er jeg nu, Du lader mig tilbage. +Meget tog Du, men meget gav Du, Du +min mægtige og elskede Herre, Du min +hvide Scheik, min Ungdoms Drøm og +dens smærtefyldte Lykke.</p> + +<p>For Alt takker jeg Dig, for din rige +Naade og din strænge Straf.</p> + +<p>Højt stræber Du og dristigt rider Du. +Ej ænser Du, om Du paa din Vej træder +Sand eller Blomster. Gud gøre din Sejrsgang +let og lys.</p> + +<p class="sig"><i>Julie</i>.«</p> +</blockquote> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-12_september" id="k-12_september"></a>12. September.</h2> + + +<p>Jeg fryser. Dagene bliver korte, og +Aftenen sænker sig tung og mørk over mig. +Jeg sidder ved Vinduet, mens Lyset svinder, +og stirrer tomt hen for mig, stirrer over paa +Huset, hvor fordum mine Tanker gik paa<a class="pagenum" name="side_263" id="side_263" title="[S. 263]"></a> +Æventyr. Og Huset er nu trist og hverdagsligt +som vort eget, og dér, hvor før han, min +Æventyrprins, færdedes, dér sidder nu en fed +og dvask Matrone og fylder, i søvnige Sting, +et Stykke Kanevas med Livets brogede Farver.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Det hedder sig, at Erik er kommen til +Byen. Emmy fortalte forleden, at hun havde +sét ham.</p> + +<p>Jeg er glad over, at han ikke har været +herude. Jeg vil ikke, han skal mærke, hvor +ilde det er gaaet mig.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Jeg fryser, og det er, som om hele Huset +frøs. Aldrig har her været saa koldt og øde +og tungt og trist. Vi lister om hinanden som +Skygger. Ingen taler højt, og vi mødes som +til en Begravelse.</p> + +<p>Og naar Moder og jeg sidder alene om +Aftenen, taler vi ikke. Vi sidder hver i sine +Tanker, men jeg véd, at hendes Tanker +kredser om mig.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_264" id="side_264" title="[S. 264]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-slutningen_af_september" id="k-slutningen_af_september"></a>Slutningen af September.</h2> + + +<p>Bedst har jeg det hos Bedstemoder. Saa +ofte jeg kan, gaar jeg derop om Formiddagen.</p> + +<p>Gennem de larmende Gader, hvor Mennesker +trænges og brydes og løber om Kap for +at naa først til Maalet — gennem dette febrilske +Liv, der synes mig raat og hæsligt, og hvis +Summen i min Sjæl lyder som en øredøvende +Kamp med hadefulde Skrig og fortvivlet +Stønnen, flygter jeg hen til den lille Sidegade, +hvor Bedstemoder bor. Allerede hører jeg +Larmen som et dæmpet Virvar; men naar +jeg sidder i Bedstemoders Dagligstue, føler +jeg mig til Mode, som om jeg var undsluppen +en stor Fare, der nu kun fornemmes som en +fjærn Brusen.</p> + +<p>Her er Lunhed og Stilhed, Fred for al +Smærte, Lise for al Kval. Her falder hver +oprørsk Tanke til Føje, her svales og dulmes +alt hidsigt Begær og alle syge Længsler.</p> + +<p>Her sidder Bedstemoder, gammel og mæt +af Dage, som den store Livsvisdom, der ikke +spørger og ikke dadler, men forstaar alt, tilgiver +alt og véd Trøst for alt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_265" id="side_265" title="[S. 265]"></a></p> + +<p>Og jeg bliver som Barn igen i Bedstemoders +Stue. Sidder, som da jeg var lille +Pige, paa en Skammel ved hendes Fødder og +blader i de gamle Mapper med falmede +Kobbere: Struense og hans smukke kongelige +Synderinde, Frederik d. 6te som en stakkels +tyndbenet Dreng i martialsk Generalsuniform, +inspicerende Tropperne; Kristiansborg Slots +Brand 1794; »Robbes Pierre«, der paa samme +Billede fremstilles styrtende ud af Raadhusets +Vinduer og baaren til Guillotinen »med sønderbrukne +Arme og Ben«; Fru Heiberg først +som en koket, ubevidst Ungmø og siden som +en sværmerisk Berømthed i Langsjal og med +ætheriske Blikke.</p> + +<p>Eller jeg faar et Haandarbejde og gør +mig nyttig for Huset, eller jeg læser op af +Avisen for Bedstemoder, der med Interesse +følger de udenlandske Begivenheder og nikker +højtideligt, hver Gang der mældes om nye +Arbejderuroligheder.</p> + +<p>Ja, hos Bedstemoder har jeg det godt. +Og hun og gamle Marie kappes om at forkæle +mig. Saasnart jeg blødt og godt er bragt +til Sæde, siger Bedstemoder med en lille +fiffig Hovedrysten hen til sin gamle Pige: »Naa<a class="pagenum" name="side_266" id="side_266" title="[S. 266]"></a> +Marie, idag har vi vel ikke noget at byde Frøknen?« +— hvorpaa Marie, ligesaa underfundigt, +svarer: »Jeg véd det sandelig ikke, Frue, men +jeg kan jo se ad.« Til almindelig Overraskelse +indbringer hun saa lidt efter enten en Appelsin +eller hjemmebagte Kager eller et Stykke +Budding eller en Assiet med Syltetøj. Altid +er der et lille Traktement, og altid smager +det barnlig godt, fordi de to gamle Mennesker +er saa glade ved at byde mig det og forstaar, +at jeg trænger til at behandles som et bedrøvet +Barn.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-oktober" id="k-oktober"></a>Oktober.</h2> + + +<p>Hvem der kunde rejse. Langt bort fra +det altsammen. Jeg gyser for den lange Vinter, +jeg gaar i Møde i Omgivelser, som hvert +Minut paa Dagen minder mig om alt det, +der er dødt og burde være begravet og +glemt, men endnu svider i mig som levende +Saar.</p> + +<p>Men hvorhen og hvordan?</p> + +<p>Det, jeg trængte til, var at komme ud +paa egen Haand, arbejde haardt, selv tjene<a class="pagenum" name="side_267" id="side_267" title="[S. 267]"></a> +mit Ophold, bryde mig en Vej. Men jeg kan +jo intet uden den Smule Porcellænsmaling, +der hverken er til at leve eller dø af.</p> + +<p>Jeg har sagt til mig selv: Den eneste +Udvej er, at Du rejser til Amerika og tager +Plads som Bonne, Butiksjomfru, ligegyldigt +hvad.</p> + +<p>Men dertil er jeg for fejg. Jeg har ikke +det hensynsløse Mod, der fordres til at tage +ethvert Vilkaar. Min Krop er forkælet og tør +ikke binde an med grovt Arbejde; og jeg +véd, at jeg vilde lide ved at behandles som +et Tyende.</p> + +<p>Jeg vilde end ikke have den Energi, der +behøvedes for at tiltvinge mig Rejsetilladelse. +Jeg følte det forleden, da jeg prøvende sagde +til Moder, at jeg tænkte paa at rejse. Hun +blot saá forfærdet paa mig og sagde: »Og det +kunde Du nænne mod mig!« I det samme +var al min Vilje smæltet, og jeg sank sammen +i Erkendelse af min Afmagt.</p> + +<p>Nej, jeg har ikke Kraft og ikke Mod til +at bryde ud. Men bliver jeg herhjemme, gaar +jeg til Grunde. Jeg synes, at saadan som jeg +har det, maa en Fugl føle det, der har siddet<a class="pagenum" name="side_268" id="side_268" title="[S. 268]"></a> +fangen i Bur, har været fri et Par dejlige +Sommerdage og atter er bleven sat i Buret.</p> + +<p>Der er noget i mig, der er knækket. Jeg +har Trangen til at flyve bort, men alt det +jeg basker med Vingerne, kan jeg ikke hæve +mig til en ny Flugt.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-13_oktober" id="k-13_oktober"></a>13. Oktober.</h2> + + +<p>Endelig er <em>det</em> sket, som jeg har haabet +og frygtet og skælvet for som for noget +skæbnesvangert. Jeg har mødt <em>ham</em>.</p> + +<p>Jeg gik ind til Byen for at besøge Bedstemoder. +Han kom, sammen med en anden +Herre, imod mig. Paa lang Afstand saá vi +hinanden. Af og til var der Folk imellem +os, saa vi skjultes for hinanden; saa mødtes +vore Blikke igen. Min første Tilskyndelse +var at vende om. Men jeg tvang mig frem. +Jeg følte, at der var noget, som nu maatte +afgøres. Og fast og roligt — med en yderste +Viljeanspændelse — holdt jeg mit Blik rettet +mod hans. Vi var nu hinanden paa faa Skridt +nær. Jeg saá en nervøs Flakken i hans Øjne +— jeg vendte ikke mine bort — og idet vi +passerede hinanden, greb han hastigt til Hatten +og hilste.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_269" id="side_269" title="[S. 269]"></a></p> + +<p>Det var første Gang, han havde hilst mig +paa offenligt Sted.</p> + +<p>Jeg følte, at jeg i det Øjeblik havde +været den Stærke. Men i samme Nu, han +var gledet forbi mig, var min Kraft brudt. +Mine Ben rystede under mig, og jeg maatte +ty ind i en Port og støtte mig.</p> + +<p>Hvis han havde vendt om og var fulgt +efter mig — det svimler for mig ved Tanken.</p> + +<p>Men han kom ikke. Og mens jeg gik +videre og jeg lidt efter lidt blev sikker paa, +at han ikke kom, syntes jeg, at det baade +var en ny bitter Skuffelse, og at der dog +endnu var Haab for mig om Befrielse.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-de_sidste_dage_i_oktober" id="k-de_sidste_dage_i_oktober"></a>De sidste Dage i Oktober.</h2> + + +<p>Jeg har i den senere Tid ofte været i +Frederiksberg Have. Der er saa smukt i disse +Dage, mens Bladene dør i de skønneste Farver +og gyldne bæres til Jorden af syngende Solstraaler.</p> + +<p>Jeg forstaar, at denne Have søges af gamle +Mennesker og ensomme Sjæle. Foran dens +Gitter standser Byens Larm: den aabner sig +som et Asyl for stille Tanker og stille Sorg.<a class="pagenum" name="side_270" id="side_270" title="[S. 270]"></a> +Den er som en Kirkegaard for forborgne Minder +og bristede Forhaabninger.</p> + +<p>Hver Dag møder jeg de samme Mennesker; +jeg synes, jeg kender dem alle, og +jeg tror at kende den Livshistorie, der fører +hver af dem hid. Der er den gamle, sirligt +klædte Herre, hvis Mund altid mimrer i det +vrede, hvide Ansigt og som ustandseligt slaar +om sig med sin Stok. Hvad kan han vel +være andet end en fordums Embedsmand, der +stadig harmes over sin formentlig uretfærdige +Afskedigelse? Og behøver man at spørge om, +hvad hun tænker paa, den høje, slanke, sortklædte +Dame, der kommer dér med sin halvvoksne, +ligeledes sørgeklædte Datter, og som +smiler mat og aandsfraværende, naar det muntre +Pigebarn taler til hende? Eller hun da, den +unge Krøbling, der rulles gennem Havens +Gange af en træt og udslidt Morlille?</p> + +<p>Eller jeg selv? Mon ikke alle de Andre +aner den Skæbne, der har gjort mig til Medlem +af deres lille Menighed?</p> + +<hr class="tb" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_271" id="side_271" title="[S. 271]"></a></p> + +<p>Erik var for nogle Dage siden paa Besøg +hos os. Men jeg saá ham ikke. Da jeg +hørte hans Stemme i Entréen, skyndte jeg +mig ind i mit Værelse, og da Moder lidt +efter kom ind til mig og spurgte, om jeg ikke +vilde hilse paa ham, bad jeg hende sige, at +jeg ikke var rask.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> + + +<h2 class="date"><a name="k-1_november" id="k-1_november"></a>1. November.</h2> + + +<p>Var det en Indbildning eller Virkelighed? +Da jeg idag gik ud af Frederiksberg Have, +syntes jeg henne mellem Vognene at se en +Skikkelse forsvinde, som lignede Erik.</p> + +<p>Skulde han have fulgt efter mig? Men +hvis det var ham, hvorfor kom han da ikke +hen til mig? <em>Han</em> har jo ingen Grund til at +ville undgaa et Møde.</p> + + +<hr class="chapbreak2" /> + +<p><a class="pagenum" name="side_272" id="side_272" title="[S. 272]"></a></p> + +<h2 class="date"><a name="k-30_december" id="k-30_december"></a>30. December.</h2> + + +<p>To Maaneder er gaaet, siden jeg skrev i +min Dagbog. Jeg syntes, jeg intet oplevede, +der var værd at optegne. Jeg syntes, mit Liv +var til Ende, og at det, der herefter kom, +vilde kun være vissent Løv over det svundne +og døde.</p> + +<p>Men idet jeg syntes og mente saa, løj +jeg for mig selv. Medens de sorgfulde og +bitre Dage dryssede ned over mig, spirede i +Stilhed, og uden at jeg turde vide af det, en +ny spæd Vækst under det visne Løv.</p> + +<p>Jeg mærkede — og jeg skammede mig +derved —, at jeg var for ung til at være +færdig med Livet. Jeg greb mig i at fantasere +om en Fremtid, der ikke blot var Minder. +Jeg søgte at trænge disse Anfægtelser tilbage +— de var jo Helligbrøde mod min Sorg. Jeg +klamrede mig til Sorgen, jeg søgte Ly og +Beskyttelse under dens store, tunge Vinger +som en Nonne i sin Klostercelle; men just +som jeg troede mig allersikrest, følte jeg en +Dag min Sjæl springe ud i tusinde nye<a class="pagenum" name="side_273" id="side_273" title="[S. 273]"></a> +Anelser, Haab og Løfter, og jeg forstod, at +jeg var overvunden.</p> + +<p>Men jeg er intet fordringsfuldt Barn længer. +Jeg venter ingen Æventyrprins, jeg tror ikke, +Livet byder mig til et evigt Festbord. Jeg +véd, at jeg vil faa baade godt og ondt, flest +Hverdage og kun en Gang imellem Fest; jeg +véd, at det, der kommer, bliver hverken stort +eller mærkeligt, men jeg véd ogsaa, at jeg +maa være glad endda, og at det ialfald bliver +Liv. Og leve maa jeg, ud i Lys og Luft, +siden jeg ikke kan dø med det Døde, og +siden jeg er for ung til at finde Fred i Sorgens +Kloster.</p> + +<p>Og siden Erik, min trofaste Ven, vil tage +mig som den, jeg er — uden Forargelse og +uden Bebrejdelser, fin og mandig uden at forlange +nogen Ydmygelse af mig.</p> + +<p>Det <em>var</em> ham, jeg saá hin Dag udenfor +Frederiksberg Have. Faa Dage efter mødte +jeg ham i Haven, og da vi siden fulgtes ad, fortalte +han, at han mange Gange havde sét mig +derude, men havde holdt sig skjult, fordi han +troede, jeg helst vilde være alene. Jeg svarede, +at jeg ingen Grund havde til at søge Ensomhed, +og han tav, uden at tro mig. I den<a class="pagenum" name="side_274" id="side_274" title="[S. 274]"></a> +følgende Tid mødte jeg ham af og til, og +undertiden talte vi lidt sammen. Saa begyndte +han igen at komme herhjemme, men naar han +havde været her, greb Anfægtelserne min Sjæl.</p> + +<p>Endelig en Aften, for en Uges Tid siden, +traf han mig alene hjemme, og da var det, +han lod mig forstaa, at han vidste det altsammen. +Han sagde mig det ikke ligefrem. +Han fortalte en Historie. Den lød:</p> + +<p>En Ven af ham nede i Tyskland elskede +en ung Dame. Han var en dygtig Købmand, +brav og god, men hverken meget vittig eller +interessant, — et jævnt Hverdagsmenneske af +samme Kaliber som jeg selv omtrent, sagde +han med et Smil. <em>Hun</em> var — nu kom en +Mængde blomstrende Betegnelser. Foruden +alt dette yndige var hun et lille romantisk +Menneske med højtflyvende Fordringer til +Livet. Intet Under derfor, at hun lod sin +Fætter Købmanden forstaa, at hans Kærlighed +var haabløs. Hun fløj bort fra ham, og hun +fløj højt. Men en skønne Dag traf han hende +vingeskudt og bedrøvet. Hendes høje Flugt +havde kun skaffet hende en stakket Lykke. +Hendes Smærte gjorde ham mere ondt, end +om det havde været hans egen, for han elskede<a class="pagenum" name="side_275" id="side_275" title="[S. 275]"></a> +hende stadig og havde aldrig elsket nogen +anden. Han bad hende ikke om at blive +hans; han nænnede ikke at røre ved det syge +Hjærte; men han forsøgte at vise hende, at +hun ikke havde bedre Ven i Verden end ham, +og at han ingen større Lykke vidste end at +være god imod hende. Hun forstod ham +ogsaa, og da nogen Tid var gaaet, kom hun +en Dag til ham og sagde, at hun holdt af +ham. Og nu er de lykkelige Ægtefolk og +Købmandsfolk i en lille tysk By.</p> + +<p>— — Da Erik havde fortalt denne Historie, +var vi begge lige forlegne, og ingen af os +sagde længe noget. Vi sad og saá paa +hinanden, og jeg tænkte, at han alligevel ikke +vidste Alt. Derfor spurgte jeg omsider: »Den +unge tyske Dame havde altsaa været forlovet +med en anden?« »Nej« — svarede Erik og +saá paa mig med et fast Blik: »Hun havde +været en Andens Elskerinde.«</p> + +<p>»Og alligevel ...«</p> + +<p>»I hans Øjne havde hun ingen Brøde +begaaet. Hun havde elsket den anden. Og +han følte Glæde, fordi han nu kunde være +en Hjælp for hende og fordi han vidste, at +hun ikke blev hans Kone for at bedrage ham.«</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_276" id="side_276" title="[S. 276]"></a></p> + +<p>— — Saa talte vi om andre Ting; men +da Erik gik, sagde jeg til ham: »Gør mig en +Glæde. Kom til os Nytaarsaften og lad det +være ligesom i gamle Dage.« Hans Øjne var +fugtige, og hans Stemme skælvede, da han +svarede: »Tak, Julie.«</p> + +<p>Men da siden Forældrene kom hjem, og +jeg fortalte Moder, at jeg havde bedt Erik +være hos os Nytaarsaften, blev hun saa glad, +den søde lille Mo'r, som jeg i lange Tider +ikke mindes at have sét hende. Og vi blev +siddende længe oppe sammen, som vi plejede +før, og vi talte fortroligt sammen, og vi +græd sammen, men vi lo ogsaa, og Moder +vidste ikke alt det gode, hun vilde gøre mig.</p> + +<p>Saa er det da besluttet. Imorgen kommer +Erik, og naar Nytaarstimen slaar paa det +gamle Ur, vil ingen knaldende Champagnepropper +akkompagnere dets festlige Klokkespil, +men stille vil jeg trykke Eriks Haand og +bede ham hjælpe mig med at gøre det nye +Aar lykkeligt.</p> + +<p>Forinden har jeg beskikket mit Hus. Jeg +har iaften taget Afsked med alle mine smaa +Erindringer om <em>ham</em>. Jeg har brændt hans +Breve, for sidste Gang har jeg kysset dem,<a class="pagenum" name="side_277" id="side_277" title="[S. 277]"></a> +for sidste Gang har mine Taarer vædet dem. +Jeg har ogsaa brændt hans Billeder; værst var +det at slippe det, hvor han var en lille Dreng. +Nu er det altsammen borte. Dog Sløret, som +laa i Skuffen mellem alt det andet, kunde jeg +ikke brænde. Moders og mit Slør. Jeg begravede +mit Ansigt i det, og jeg syntes, det +var et levende Væsen, en trofast Veninde, +tavs overfor alle Andre, men hviskende til +mig en mild og daarende Duft af dejlige +Minder. Jeg kunde ikke dræbe det. Det +klappede bedende min Kind, syntes jeg, jeg +gav det Kys og Kærtegn; jeg græd i dets +bløde Skød og jeg lovede det, at det og jeg +alle Dage skulde blive sammen. Jeg svøber +det om min Dagbog og gemmer dem, saa +Ingen skal kunne finde dem. Men kommer +der ensomme Stunder, hvor jeg synes, Livet +er altfor graat og fattigt og ingenting, da +søger jeg til mine to gamle Fortrolige og +mindes med dem den flygtige Tid, da Livets +brogede Mangfoldighed som en vidunderlig +Aabenbaring benaadede min fattige Ungdom.</p> + +<p>Min Dagbog er endt. Og Aaret, jeg gik +saa usikker ind i, er endt. Min Skæbnes Aar +blev det. Rigt paa Lykke og rigt paa Smærte.<a class="pagenum" name="side_278" id="side_278" title="[S. 278]"></a> +Var Lykken eller Smærten størst? Jeg kan +og vil ikke maale det. Jeg véd kun, at jeg +intet ønsker uskét.</p> + +<p>Dejlige og forfærdelige Aar, med Tak +skilles jeg fra Dig. Du har skrevet mig mit +Livs uforglemmelige Æventyr.</p> + + +<div class="trnote"> +<h2><a name="indholdsfortegnelse" id="indholdsfortegnelse">Indholdsfortegnelse</a></h2> +<ol class="toc"> +<li><a href="#k-nytaarsnat">Nytaarsnat, Kl. 12½.</a></li> +<li><a href="#k-1_januar">1ste Januar.</a></li> +<li><a href="#k-2_januar">2. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-3_januar">3. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-4_og_5_januar">4. og 5. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-6_januar">6. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-7_januar_formiddag">7. Januar, Formiddag.</a></li> +<li><a href="#k-8_januar">8. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-9-11_januar">9—11. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-12_januar">12. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-16_januar">16. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-20_januar">20. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-23_januar">23. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-26_januar">26. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-29_januar">29. Januar.</a></li> +<li><a href="#k-5_februar">5. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-10_februar">10. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-12_februar">12. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-13_februar">13. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-14_februar">14. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-15_februar">15. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-16_februar">16. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-17_februar">17. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-18_februar">18. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-19_februar">19. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-21_februar">21. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-22_februar">22. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-25_februar">25. Februar.</a></li> +<li><a href="#k-3_marts">3. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-4_marts">4. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-10_marts">10. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-12_marts">12. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-16_marts">16. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-20_marts">20. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-22_marts">22. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-23-24_marts">23—24. Marts, Kl. 1½ Nat.</a></li> +<li><a href="#k-24_marts">24. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-25_marts">25. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-26_marts">26. Marts.</a></li> +<li><a href="#k-1_april">1. April.</a></li> +<li><a href="#k-3_april">3. April.</a></li> +<li><a href="#k-4_april">4. April.</a></li> +<li><a href="#k-7_april">7. April.</a></li> +<li><a href="#k-8_april">8. April.</a></li> +<li><a href="#k-9_april">9. April.</a></li> +<li><a href="#k-11_april">11. April.</a></li> +<li><a href="#k-12_april">12. April.</a></li> +<li><a href="#k-13_april">13. April.</a></li> +<li><a href="#k-langfredag">Langfredag.</a></li> +<li><a href="#k-paaskedag_17_april">Paaskedag (17. April).</a></li> +<li><a href="#k-23_april">23. April.</a></li> +<li><a href="#k-24_april">24. April.</a></li> +<li><a href="#k-25_april">25. April.</a></li> +<li><a href="#k-1_maj">1. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-2_maj">2. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-3_maj">3. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-4_maj">4. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-5_maj">5. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-6_maj">6. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-7_maj">7. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-8_maj">8. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-9_maj">9. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-14_maj">14. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-20_maj">20. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-21_maj">21. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-22_maj">22. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-26_maj">26. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-30_maj">30. Maj.</a></li> +<li><a href="#k-4_juni">4. Juni.</a></li> +<li><a href="#k-5_juni">5. Juni.</a></li> +<li><a href="#k-7_juni">7. Juni.</a></li> +<li><a href="#k-9_juni">9. Juni.</a></li> +<li><a href="#k-14_juni">14. Juni.</a></li> +<li><a href="#k-15_juni">15. Juni.</a></li> +<li><a href="#k-7_juli">7. Juli.</a></li> +<li><a href="#k-13_juli">13. Juli.</a></li> +<li><a href="#k-16_juli">16. Juli.</a></li> +<li><a href="#k-20_juli">Sorø, 20. Juli.</a></li> +<li><a href="#k-26_juli">26. Juli.</a></li> +<li><a href="#k-31_juli">31. Juli.</a></li> +<li><a href="#k-3_august">3. August.</a></li> +<li><a href="#k-5_august">5. August.</a></li> +<li><a href="#k-7_august">7. August.</a></li> +<li><a href="#k-8_august">8. August.</a></li> +<li><a href="#k-9_august">9. August.</a></li> +<li><a href="#k-9_august_aften">9. August, Aften, Kjøbenhavn.</a></li> +<li><a href="#k-11_august">11. August.</a></li> +<li><a href="#k-20_august">20. August.</a></li> +<li><a href="#k-22_august">22. August.</a></li> +<li><a href="#k-25_august">25. August.</a></li> +<li><a href="#k-1_september">1. September.</a></li> +<li><a href="#k-12_september">12. September.</a></li> +<li><a href="#k-slutningen_af_september">Slutningen af September.</a></li> +<li><a href="#k-oktober">Oktober.</a></li> +<li><a href="#k-13_oktober">13. Oktober.</a></li> +<li><a href="#k-de_sidste_dage_i_oktober">De sidste Dage i Oktober.</a></li> +<li><a href="#k-1_november">1. November.</a></li> +<li><a href="#k-30_december">30. December.</a></li> +</ol> +</div> + +<div class="trnote"> +<h2><a name="rettelser" id="rettelser">Afskriverens rettelser</a></h2> +<ul> +<li><a href="#rett_1">s. 32</a>: i Dagligstuen[Dagligtuen]. Jeg kan gennem Persiennetremmerne</li> +<li><a href="#rett_2">s. 38</a>: Moder og jeg var [paa] vor sædvanlige</li> +<li><a href="#rett_3">s. 41</a>: slemme Hr. M. usigeligt latterlig, maatte jeg[jeg jeg]</li> +<li><a href="#rett_4">s. 53</a>: adskillige Kærlighedshistorier[Kærligshedshistorier]. Han gør — og</li> +<li><a href="#rett_5">s. 63</a>: sagde: Iaften Kl. 7 foregaar udenfor[ndenfor] Nordbanestationen</li> +<li><a href="#rett_6">s. 92</a>: gjort Kur til paa den Maade, maa[man] man være</li> +<li><a href="#rett_7">s. 104</a>: Sind. Føler mig og behandles[hehandles] som Herskerinde</li> +<li><a href="#rett_8">s. 107</a>: Smule mere end i hvilkensomhelst[hvilkensomdelst] anden ung</li> +<li><a href="#rett_9">s. 144</a>: hende. De satte sig[sig sig] paa hendes Hoved,</li> +<li><a href="#rett_10">s. 179</a>: Lov at tilsende[til sende] ham, mit Kæreste, mit Eneste,</li> +<li><a href="#rett_11">s. 187</a>: han havde været det. Hellere maatte[maattte] han</li> +<li><a href="#rett_12">s. 187</a>: dejligt. Og saa straks, da jeg kom op[og] ad</li> +<li><a href="#rett_13">s. 188</a>: til Farvel — og lod mig gaa[gaa mig] uden at sige til</li> +<li><a href="#rett_14">s. 216</a>: fremmede[fremmed] By. Jeg gaar paa Lykke og Fromme,</li> +<li><a href="#rett_15">s. 229</a>: det[der] var vort sidste Møde inden min Afrejse</li> +<li><a href="#rett_16">s. 235</a>: allerhøjtideligste Sæt-et-Ansigt[Sæt-at-Ansigt] op. Jeg svarer</li> +</ul> +</div> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Julies Dagbog, by Peter Nansen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK JULIES DAGBOG *** + +***** This file should be named 38515-h.htm or 38515-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + http://www.gutenberg.org/3/8/5/1/38515/ + +Produced by The Online Distributed Proofreading Team at +http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned +images of public domain material from the Google Print +project.) + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +http://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at http://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +http://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at http://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit http://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including checks, online payments and credit card donations. +To donate, please visit: http://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + http://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> |