initial commit of ebook 38515HEADmain

1 files changed, 6474 insertions, 0 deletions

diff --git a/38515-8.txt b/38515-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..b4506d8
--- /dev/null
+++ b/38515-8.txt
@@ -0,0 +1,6474 @@
+The Project Gutenberg EBook of Julies Dagbog, by Peter Nansen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Julies Dagbog
+
+Author: Peter Nansen
+
+Release Date: January 7, 2012 [EBook #38515]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK JULIES DAGBOG ***
+
+
+
+
+Produced by The Online Distributed Proofreading Team at
+http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned
+images of public domain material from the Google Print
+project.)
+
+
+
+
+
+Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne
+e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret. _Understreg_ er
+brugt til at gengive kursiveret tekst.
+
+
+
+
+ PETER NANSEN
+
+ JULIES DAGBOG
+
+
+ Andet Oplag
+
+
+ KJØBENHAVN
+
+ P. G. PHILIPSENS FORLAG
+
+ Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
+
+ 1894
+
+
+
+
+JULIES DAGBOG
+
+
+Denne Bog har jeg faaet til Jul af Moder. Jeg vil her nedskrive
+oprigtigt og sandfærdigt alle mine Oplevelser og Tanker. Jeg vil ikke
+smigre for mig selv, men tage med baade det gode og det onde. Paa den
+Maade vil min Dagbog kunne blive mig som et lærerigt Spejl. Men naar
+Bogen er sluttet -- vil den da berette om et lykkeligt eller
+sørgeligt Liv, vil den være en Roman med spændende Hændelser eller
+vil den være -- ak! -- slet ingenting? Herom spørger jeg med
+nysgærrig Uro mig selv, idet jeg skrider til mit Værk.
+
+Saa anbefaler jeg da mig og min Bog til en naadig Skæbne og alle gode
+Magter.
+
+  Kjøbenhavn, Forhaabningsholms Allé, den 27de December 1891.
+
+                                    _Julie Mathilde Magens_,
+                                     født d. 23. April 1872,
+                               Datter af Blomstermaler, Professor
+                                         _Holger Magens_.
+
+
+
+
+                                             Nytaarsnat, Kl. 12½.
+
+
+Hvor højtidelig en Tanke, at det gamle Aar nu er endt og et nyt
+rinder frem i Vinternattens Mulm og Mørke. Et Aar er atter svundet --
+hvad har det bragt mig? Et nyt begynder -- hvad vil det bringe? Det
+første kan jeg besvare. Det gamle Aar har intet bragt. Naar jeg
+tænker tilbage paa det, ligger det for mig som en lang lige Landevej,
+uden Farver, uden Brydninger, uden Afveksling. En Række af stille
+Dagsmarcher, altid lige lange, altid i samme Retning og i samme
+tungsindige Omgivelser. Om Formiddagen følgende Billede: min søde
+lille Mo'r og jeg spadserer ned ad Gl. Kongevej, ind til Byen for at
+besørge Ærinder. Vi gaar hurtigt og glider gennem de mange Mennesker,
+ligesom vi ikke hørte til iblandt dem. Vi kender kun faa, og færre
+kender os. Alligevel kender vist alle os. Vi hører til Rutens faste
+Figurer. »Enken med sin Datter« kaldte engang en Herre os, idet vi
+gik forbi. Baade Moder og jeg kom til at smile ad Bemærkningen; den
+var virkelig rammende. Moder lille og spinkel, altid sortklædt; jeg
+høj og tynd -- vistnok lidt ranglet, -- desværre ikke særlig
+velklædt, dog, med faa Midler, net. Vi standser ikke paa vor Vej, vi
+gaar ufortrødent, som om det var en Forretning for os at gaa, og vi
+ser hverken til Højre eller til Venstre. Det sidste er forresten ikke
+fuldkommen sandfærdigt. D. v. s. Mo'r ser ret frem, men jeg kigger
+med Øjenkrogene til begge Sider.
+
+... Vi kommer hjem, og Middagen oprinder. Familien samles. Hvor der
+er koldt i vor Spisestue -- til Trods for de Rosenguirlander og
+Sydfrugter, hvormed Fader har dekoreret Væggene. Først sætter Moder,
+Frantz (en lang opløben 16 Aars Dreng) og jeg os tilbords. Saa træder
+Fader ind fra sit Atelier. Han er meget høj og mager, er altid i
+graat Tøj med langskødet Frakke, han fryser altid og fejler altid et
+eller andet. Jeg tror, det er ham, der bringer Kulde med sig ind i
+Stuen. Fader ser skarpt paa os gennem sine Guldbriller, nikker og
+sætter sig uden at sige et Ord. Og vi spiser vor Mad, som om det var
+en tung Pligt, vi opfyldte. Vi spiser det mindst mulige for at blive
+færdige i en Fart. Derfor er vi alle saa tynde ligesom Planter, der
+vokser i Skygge. Det Billede faldt mig ind en Dag, vi rejste os fra
+Bordet. Som vi stod dér, tre lange og en lille, kom jeg pludselig til
+at huske paa en Kala, vi en Gang havde. Vi troede, den var gaaet ud,
+og havde stillet den til Side i et mørkt Gaardværelse. Saa en
+Formiddag kom jeg derind og saá, at den var skudt op igen med fire
+spinkle hvidlig-grønne Stilke, der paa Toppen bar smaabitte
+gennemsigtige Blade. -- -- Konversationen ved Middagsbordet kan just
+ikke kaldes animeret. Den indledes med, at Moder spørger Fader:
+»Hvordan har Du det idag, Holger? Har det været slemt med Hovedet?«
+Herpaa er Svaret: »Om det ikke var andet end Hovedet. Men de
+forbandede Rygsmerter piner Livet af mig.« Næste Dag begynder Moder
+med Ryggen, og det slaar da ikke Fejl, at nu er det Hovedet, som er
+det mest pinagtige.
+
+Resten af Middags-Underholdningen adresseres til den arme Mosjø
+Frantz, som har et righoldigt Synderegister. Frantz, der er i
+næstøverste Latinklasse, mistænkes stadig for Dovenskab og letsindigt
+Levned, saasom overdreven Nydelse af Tobak, Smug-Toddyer osv. Ogsaa
+vækker han min æstetiske Papas Ærgrelse ved et leddeløst labansagtigt
+Væsen, en smagløs Behandling af Kniv og Gaffel, Rokken paa Stolen,
+usoignerede Negle m. m. Saaledes krydres vor Mad paa den lifligste
+Maade.
+
+Aftenen er Døgnets Oase -- naar Frantz er gaaet til sine Lektier
+eller sin Smugtoddy og Fader Kl. 10 har sagt Godnat. Da sidder Mo'r
+og jeg og taler fortroligt sammen. Vi aabner for Kakkelovnen, saa
+Ilden lyser ud gennem Risten, sætter rød Skærm over Lampen og gør os
+det mageligt i Sofaen. Hvad vi taler om? Om Alt og Intet, det højeste
+og det laveste; om hvad der har staaet i Bladene, om Bøger, vi har
+læst, om Livets store Problemer, om Familiebegivenheder baade nu og i
+gamle Dage, men mest taler vi om Kærlighed. At høre Mo'r tale om
+Kærlighed er saa smukt og rørende, at jeg altid ender med at græde.
+Stakkels lille Mo'r, som har et saa stort og varmt Hjærte og som er
+skabt til nænsom Behandling af Livet. Sikkert maa hun en Gang i sine
+unge Dage have oplevet en Roman. Det kan ikke være Minder fra hendes
+Ægteskab, der fylder hendes Sind med saamegen Poesi. Thi Fader tog
+hun først, da hun var 27 Aar og hendes Forældre var døde -- uden at
+efterlade sig noget. Allerdejligst er det dog, naar Moder fortæller
+om sit Hjem, hvor det gik saa fornemt og lystigt til, med musikalske
+Soiréer, Baller og Kanefarter. Ak! Bedstefa'r, Bedstefa'r, hvor kunde
+Du ogsaa sætte alle dine Penge overstyr, saa der slet ingen
+Fornøjelser blev tilovers til din arme Datterdatter! Og Du skønne, Du
+vidunderlig dejlige Bedstemo'r, Du, om hvem Sagnet beretter saare
+smukke, men ikke ganske artige Æventyr -- hvorfor har jeg dog ikke
+kendt Dig, Du brillante Kvindemenneske, der paa din Bryllupsdag lod
+Bedstefader bortføre Dig midt under Middagen og kørte med ham i
+Firspands Kane ud paa Landet til den festligt beredte Kro, hvor I to
+saa fortsatte Gildet, I to alene.
+
+Om I fra Eders sikkert straalende og glade Himmel følger Eders Slægts
+jordiske Færd, vil I have følt Sorg og Medynk over den Nytaarsaften,
+Moder og jeg har fejret. Nej, i vort Hus er ikke, som Skik var i
+Eders, det gamle Aar blevet hædret med rungende Skaaler om et
+bugnende Festbord, og ikke er det nye Aar hilst velkommen med
+Champagneproppers Salut.
+
+Ganske alene har vi siddet, Moder og jeg, og ventet paa det nye Aar.
+Hver i sin Krog af Sofaen sad vi og krøb sammen, sad i to lange
+Timer, uden at have Humør til at begynde vor sædvanlige Passiar. Men
+da Taffelurets gamle slidte Klokkeværk med spinkle besværlige Toner
+begyndte sin Midnatskimen, rettede vi os op og lyttede, og en Angst
+paakom mig. Dumt var det, men jeg syntes, at nu slog Afgørelsens
+Stund for mig. Hvert af Urets Klokkeslag klang i mine Øren som et »Nu
+din Tid! Nu din Tid!« -- indtil Værket endte med en klirrende Raslen,
+der lød som Kanebjælder.
+
+Saa tog Mo'r mig i sine Arme, bøjede mit Hoved ned til sit og sagde,
+mens hun kyssede mig: »Du, min lange, kære, grimme Unge, Vorherre
+gøre det nye Aar lyst og lykkeligt for Dig.« Og da jeg svarede: »Tak
+for det gamle, lille Mo'r!« -- klappede hun mig paa Kinden og sagde:
+»Du har desværre saa lidt at takke for.« Og lidt efter, med Taarer i
+Øjnene: »Min egen Unge, Du har det ikke godt herhjemme, jeg véd det.
+En anden Sag er det, naar man som jeg er færdig med Livet; men ungt
+Blod trænger til Sol og Lykke.« »Jeg har jo Dig, lille Mo'r,«
+hviskede jeg. Hun rejste sig, smilede og sagde saa pudsigt skælmsk,
+som hun undertiden kan være: »Er de unge Piger nuomstunder saa
+nøjsomme?« Saa sagde vi Godnat og gik hver til Sit.
+
+Hvad hun mente, véd jeg. Hun mente Erik. Ja, Du kære Ven i det
+Fjærne, hvis faa og korte Breve har været de flygtige Stjærneskud i
+Aarets Mørke, Du skulde bare ane, hvilke farlige Planer der her
+lægges mod din Frihed. Monstro Du da nogensinde vendte hjem? Aa jo,
+det gjorde Du dog vist. Men om Du anede, hvor stygt, hvor ufint jeg
+egenlig spekulerer i Dig, da vilde Du med Rette foragte mig. Spørger
+jeg nemlig mig selv, om jeg elsker Dig, bliver Svaret: Nej. -- Og
+alligevel, hvis Du i dette Øjeblik traadte ind ad Døren og spurgte,
+om jeg vilde gifte mig med Dig, svarede jeg uden Tøven: Ja. -- Thi
+Du er den eneste Redningsplanke, jeg øjner -- den eneste, der kan
+føre mig bort fra det triste Vrag, som Hjemmet her er. Og jeg skriger
+det ud i denne Nytaarsnat: Hjælp, Hjælp! ... Om Du hørte mit Nødraab
+og om Du kom til mig, jeg lover Dig, at jeg skulde blive Dig en god
+og trofast Hustru, altid holde af Dig og aldrig glemme, hvad jeg
+skyldte Dig. Jeg har lært at slaa af paa mine Fordringer til Livet.
+Nu er alt det, jeg beder om: Frihed. Ja, Moder, Du havde Ret, jeg har
+ikke haft det godt ... Jeg tørster efter at drikke Sol og Varme, jeg
+er en stakkels bleg Kalastilk i et koldt Gaardværelse.
+
+-- -- -- Jeg har nu læst igennem det, jeg har skrevet, og jeg skammer
+mig over mig selv. Her har jeg, Julie Magens, i Skolen Uglspil
+kaldet, siddet og ladet Blækket flyde som Taarer fra min Pen. Skam
+Dig, min gode Pige, tør dine Øjne og sæt et venligt Ansigt op til det
+nye Aar. Naturligvis har det noget godt med til dig -- naar bare Du
+selv rækker Haanden frem. Maaske allerede nu til Morgen det bringer
+mig en Hilsen fra Erik. Men faar jeg imorgen -- eller rettere idag
+-- en Nytaarshilsen fra Erik ...
+
+    ... da let paa Taa
+    I Piger smaa,
+    for da skal Dansen gaa
+    og Julies Bryllup staa.
+
+Det Vers er af mig selv.
+
+
+
+
+                                                     1ste Januar.
+
+
+Altsaa har jeg Grund til at være i Perlehumør: der var Brev til mig
+fra Erik. Ovenikøbet et langt Brev med forelsket Længsel efter
+»Plejesøster« Julie. Erik har omtrent brugt de Penge, hans Fader gav
+ham til at studere for i Wien; han har tillige smigrende Tilbud om et
+Slags Kompagniskab med en af de mest ansete yngre Arkitekter her.
+Hvis nu bare hans Fader vilde forstrække ham med den fornødne
+Kapital, vender han hjem allerede om faa Uger, og »jeg har da« --
+skriver han -- »noget meget vigtigt at tale med Dig om.«
+
+Med andre Ord: om en Maaned er jeg forlovet med Arkitekt Erik Glerup,
+og til April holder vi Bryllup. Vi flytter ind i en 5 Værelsers
+Lejlighed, vi faar Møbler efter de Tegninger, Erik lavede sidste Jul,
+da vi for Spøg talte om, hvordan vi helst vilde have en Lejlighed
+udstyret; vi faar det i alle Retninger smukt og behageligt; vi fører
+et maadeholdent selskabeligt Liv, vi gaar en Gang imellem i Teatret
+paa gode Pladser, vi bliver agtede og ansete, vi skylder ikke Nogen
+noget, vi lægger tværtimod lidt op hvert Aar, og for hvert ti Tusind,
+vi lægger op, tillader vi os en ny Komfort. Vi ender som Velhavere og
+Etatsraad, R. af D., p. p.
+
+Og naar saa Etatsraadinde Julie Glerup, Formand i Foreningen
+»Pattebørns Ernæring«, mæt af Dage og Menneskenes Agtelse indgaar til
+en salig Død, da vil hun med sit sidste Blik skue tilbage over et
+Liv, som er graat-graat, prosaisk-hæderligt, hæderligt-kedsommeligt,
+som er netop det, hun altid har hadet og afskyet mest.
+
+Men skønt hun i dette Øjeblik, endnu hverken prosaisk eller hæderlig
+eller Etatsraadinde, véd paa en Prik, hvordan Fremtiden vil blive,
+naar hun gifter sig med den gode, den hæderlige og den dygtige Erik,
+saa gør hun det alligevel, gør det, fordi hun er en fejg Person, der,
+trods al sin kætterske Menen og Villen kryber i et Musehul for Folks
+Fordømmelse og kun i sine Tanker og Drømme vover sig væk fra den
+Muldklump, hvor hun finder en sikker Føde. Bevistes hendes Fejghed
+ikke tydeligt nok for 3 Aar siden, da hun forlod sine Forældres Hus
+med en heroisk Erklæring om, at nu holdt hun det ikke ud længer, og
+saa fem Timer efter vendte hjem som en uartig lille Pige til Faders
+Tugt og Moders Klage?
+
+Naar jeg betænker, at denne latterlige Flugt er mit Livs »Stordaad«,
+da erkender jeg rødmende, at jeg ikke er skabt til noget mere
+epokegørende end Etatsraadinde; at jeg tværtimod paa mine bare Knæ
+bør takke Himlen, om jeg naaer saa vidt.
+
+Altsaa: Hurra for Eriks Brev! Det er mit Jule-Evangelium. Det lover
+mig, at jeg inden Sankte Hans skal blive Frue og Genstand for
+Kusinernes Misundelse. Hurra! Det er altid noget.
+
+-- -- I Nytaarsdags højtidelige Anledning har vi været til
+Gala-Familie-Middag hos Bedstemoder. Af Faders Moder at være er
+Bedstemoder en mærkeligt elskelig Kone. I Grunden tror jeg, hun
+ærgrer sig lumsk over Fader, forsaavidt man tør bruge et saa stærkt
+Ord om Bedstemoders Følelsesliv. Hun sidder ubevægelig, plantet
+mellem Puder, i sin stive Mahognitræs Sofa, hvorover salig Farfaders
+Billede i Oliemaleri -- Faders Debutarbejde -- hænger, en stram,
+mager, asketisk Prælatskikkelse i biskoppeligt Silkeornat og med
+Ordensbaand om Halsen. Bedstemoder ligner en Voksfigur, ikke en Fiber
+sitrer i hendes store regelmæssige, af en pibet Kappestrimmel
+indrammede, hvide Ansigt, og i de sidste Par Aar har hun end ikke
+haft et Strikketøj mellem sine Hænder. Hun sidder som et Sindbilled
+paa den for al jordisk Bekymring og Uro lutrede Alderdom, og hun
+taler med en Stemme, der har akkurat samme højtideligt dybe Klang,
+enten den udtrykker Glæde eller Sorg, og saa langsomt, som om hun for
+hvert Ord maatte huske sig om for at finde det. Men i det udslukte
+Ansigt lyser to store, rare, mørke Øjne med en underlig stærk Glød.
+De kan se saa fast og kærligt paa En, saa ransagende og mildt
+forstaaende, at man kunde faa Lyst til at kaste sig om Halsen paa
+hende og græde alle sine dumme Sorger ud ved hendes gamle rolige
+Hjærte.
+
+Spisesedlen ved Bedstemoders Nytaarsmiddag er lige saa uforanderlig
+som hun selv: en rigtig Familie-Suppe, stærk, krydret og duftende,
+med mange Urter og Kødboller, kogt Rødspætte, en vældig saftig og rød
+Oksesteg samt hjemmebagt Æblekage. Dertil en Rødvin, som der ikke
+ødsles med, men som det ogsaa næsten er Synd at drikke, saa berusende
+dejligt lugter den -- en Efterladenskab fra min for femten Aar siden
+afdøde højærværdige Bedstefader -- og ved Desserten et Glas Madeira.
+
+Egenlig morsomme er Bedstemoders Middage ikke. Og dog, hvor lunt,
+hvor hyggeligt er der ikke hos hende! Al Mislyd maa forstumme i
+hendes stille Gammelkone-Stuer, selv Fader gør sig Umage for at være
+i behageligt Humør. Og hvilken velsignet Appetit giver det ikke at se
+Bedstemoder med sine milde Øjne vaage over, at vi alle faar noget,
+der er rigtig godt og lækkert, og høre hendes gæstfri Opfordringer
+til at forsyne os. Jeg maa smile ved Tanken om, hvordan jeg propper
+mig ved disse Middage, hvor vi giver os god Tid, og hvor Retterne
+frembæres med festlig Værdighed af en gammel Pige med sirligt hvidt
+Smækkeforklæde. Jeg vil nu slet ikke tale om Frantz, for han hugger i
+sig med en ligefrem upassende Forslugenhed.
+
+Ved Desserten løfter Bedstemoder sit Glas og siger -- hvert Aar de
+samme Ord: »Saa drikker vi paa et glædeligt Nytaar for os Alle, men
+mest for de Unge.« Da jeg idag klinkede med hende -- jeg sad ved
+Siden af hende -- saá hun længe paa mig med sine store Øjne og sagde
+saa: »Din Skaal!« »Tak, Bedstemo'r.« Hun saá længe paa mig og sagde
+omsider: »Har jeg maaske ikke Ret?« »I hvad, Bedstemo'r?« Hun rystede
+paa Hovedet: »Jeg siger ikke mere. Jeg spørger kun.« Jeg blev rød,
+men de Andre lo.
+
+Mon Nogen har talt til hende om Erik? Eller hvad mente hun?
+
+Bedstemoder er ikke rig; hun har akkurat saa meget, at hun kan leve
+nogenlunde sorgfrit med sine smaa Fornødenheder, men ved at spare til
+daglig faar hun Raad til at stikke snart et, snart et andet til os,
+et Par Kroner til Teaterbilletter eller et Guldstykke til at købe
+noget nyttigt for. Hendes Gaver overrækkes os altid paa en fordulgt,
+hemmelighedsfuld Maade, og hun kan ikke lide, at vi taler om, hvad vi
+har faaet af hende. Da jeg f. Eks. idag efter Middagen sad i Sofaen
+hos hende, mærkede jeg, at hun trak sagte i min Kjole. Jeg kiggede
+ned og saá, at hun havde puffet noget hvidt over til mig. Det var 2
+Tokronestykker, omhyggelig indsvøbte i Papir, og paa Papiret stod
+der: »Til Dig og Frantz, at se det nye Teaterstykke for.«
+
+Paa Onsdag -- hvis vi kan faa Billetter -- skal vi til _Suleima_. Jeg
+glæder mig forfærdeligt, Du kære, gode Bedstemoder.
+
+
+
+
+                                                       2. Januar.
+
+
+Stod tidligt op, var flittig indtil Frokost. »Flittig« vil sige, at
+jeg malede. Jeg maler nemlig ogsaa -- paa Porcellæn; for Tiden
+arbejder jeg, under Faders Tilsyn, paa et Flora Danica-Stel til den
+unge Grevinde Bjørneklo. Efter Frokost øvede jeg mig en Times Tid,
+gik saa med Moder til Byen, saá ikke en eneste nævneværdig Person.
+Hjalp efter Middag Moder med at efterse Linned. Spillede om Aftenen
+lidt for Moder. Tidligt i Seng.
+
+
+
+
+                                              3. Januar (Søndag).
+
+
+I Mathæus-Kirken med Moder. Frokost. Spadserede. Middag. Syede. Ikke
+et Besøg hele Dagen. Ikke et Brev. Ret en hyggelig Søndag.
+
+
+
+
+                                                 4. og 5. Januar.
+
+
+Jeg slaar de to Dage sammen. De har samme Tekst og Melodi. Tidligt
+op, flittig indtil Frokost. Øvede mig efter Frokost en Time osv. (se
+forøvrigt Teksten til 2den Jan.) ... Jeg noterer, for Afvekslings
+Skyld, at vi har faaet en ny Genbo: en ung, tilsyneladende velhavende
+Herre. Han bebor hele Fjerdesalen overfor os. Naar jeg om Formiddagen
+sidder i vort Karnapvindue og arbejder, har jeg den Oplivelse at se
+den unge Kavallér fuldende sit Toilette. Med en imponerende
+Ugenerthed udfører han sine Forskønnelses-Arbejder, saasom Barbering
+og Frisering, henne ved sit Sovekammervindue. Karmen er fyldt med
+Krukker, Flasker, Børster og Kamme, og i dette Laboratorium arbejder
+min Genbo mindst en Time -- i en stilfuld Natskjorte og med et
+Ansigt, der er præget af den andægtigste Alvor. Jeg har prøvet paa at
+gøre ham skamfuld ved demonstrativt at rulle Gardinet ned for mit
+Vindue. Men det anfægtede ham ikke det bitterste. Da jeg langsomt lod
+Gardinet dale, kiggede han forundret op mod Himlen, som for at se,
+om Solen kunde genere mig; derpaa arbejdede han uforstyrret videre
+paa sin Skilning. Egenlig kan jeg ganske godt lide ham. Der er en
+medfødt Storsnudethed over ham, som tiltaler mig, en Selvbevidsthed,
+som jeg misunder ham. Han er vist, hvad jeg vilde kalde en vindende
+Flab. Jeg skal dog se at faa at vide, hvad og hvem han er.
+
+Imorgen Aften _Suleima_. Hvor dejligt at lægge sig til Sengs med den
+Tanke, at man har noget godt i Vente til næste Dag. Suleima! Hvem der
+hed Suleima og var en smuk Araberhøvdings Brud! Laa med sin Elskede
+ved den rislende Kilde under slanke Palmetræer eller jog med ham over
+de høje Sletter, under en straalende Himmel, paa hans fyrige Hest.
+Godnat, Suleima! Jeg vil drømme mig i dit Sted.
+
+
+
+
+                                                       6. Januar.
+
+
+_Suleima_ blev en Skuffelse. Dog Musiken var dejlig -- døsigt
+vuggende, vildt jublende, saa velsignet fri for moralske Skrupler.
+
+Egenlig var der kun én Scene, som gjorde Indtryk paa mig. Suleima har
+lagt sig til Hvile i sin Faders Telt. Da bryder en fjendlig
+Araberstamme ind i Lejren, og dens Høvding river Suleima op fra
+hendes Leje og bortfører hende. Suleima har ligget og drømt;
+Bortførelsen maa tænkes som en Fortsættelse af Drømmen. Hun sér den
+prægtigt hvidklædte Scheik bøje sig ned over hende, hun møder hans
+beundrende Blik, og endnu næppe vaagen lader hun sig modstandløs tage
+af ham, halvt lammet af Rædsel, halvt magtstjaalen af den Tilbedelse,
+hun læser i sin Bortførers Blik, og af Situationens æventyrlige
+Voldsomhed. Navnlig den unge Scheik virkede betagende. Maaske var det
+slet ikke Meningen, at der skulde lægges denne Erotik eller Poesi
+over Pigerovet; Scheiken havde kun en lille Rolle i Stykket og
+forsvandt i de senere Akter, men ialfald for mig var hans Optræden
+Aftenens Glanspunkt.
+
+Jeg har aldrig før set denne unge Skuespiller. Han har sikkert et
+stort Talent. Hans Navn har jeg en enkelt Gang læst i Bladene; jeg
+mindes dog ikke, at han blev fremhævet i Anmeldelserne af _Suleima_.
+Han hedder Alfred Mørch.
+
+
+
+
+                                            7. Januar, Formiddag.
+
+
+Jeg havde i Nat en underlig Drøm. Jeg var ude i en Ørken. Hvordan jeg
+var kommen dér, véd jeg ikke. Drømmen begynder med, at jeg stod midt
+paa den store Sandslette. Jeg maa have gaaet længe, for jeg var saa
+træt, at jeg næsten ikke kunde flytte Fødderne; de hang fast i
+Sandet, som om der var bundet tunge Blylodder ved dem. Ejheller kunde
+jeg drage Vejret. En kvælende Varme fyldte min Mund, min Næse og mine
+Øren. Og dog brændte Solen ikke min Ørken. Der hvilede over den en
+ulden graa Himmel, og Himlen sænkede sig mer og mer ned mod mig. Det
+var som et Filttæppe, der skulde kvæle mig. Og Sandet var ikke hvidt,
+men gulligbrunt, og der steg op fra det en Dunst som af Svovl. Jeg
+følte med mig selv, at jeg om faa Øjeblikke vilde være død. Jeg
+klagede ikke. Jeg prøvede end ikke paa at raabe om Hjælp, men jeg
+græd stille. Saa gled min Bevidsthed bort, jeg drømte, at jeg faldt i
+Søvn. I min Drøms Drøm hørte jeg en sagte vuggende Musik -- jeg
+husker, jeg tænkte: nu spiller de til min Begravelse --, men Musiken
+steg og steg, Trommer og Pauker faldt ind, jublende Fløjtetoner, jeg
+laa som i en Luft af brusende Musik, der vældede ind over mig, og jeg
+sagde til mig selv: Du maa skynde Dig at vaagne, ellers kommer Du
+ikke med til Festen. Og jeg vaagnede -- i min Drøm -- og stod atter i
+Ørkenen, men Musiken spillede stadig, og jeg hørte en Stemme kalde:
+Suleima! -- Jeg saá mig om og se: ude i Horisonten skimtedes noget
+hvidt, en Prik kun, men nærmere og nærmere kom det med flyvende Hast.
+Da svarede jeg: »Min hvide Scheik, min Brudgom og Frelser!« Rundt om
+mig lysnede det, Himlen hævede sig og hvælvede sig klar og ren, jeg
+fornam den kølige Luft fra et nært Kildespring, og dér fløj han mig
+imøde, med flagrende hvid Burnus og ombrust af Musik, min hvide
+Scheik paa sin sorte Hingst.
+
+... Saa vaagnede jeg. Ved min Seng stod Moder smilende og sagde: »Du
+dovne Pige, som sover til langt op paa Dagen. Forresten saá Du saa
+sød ud, mens Du sov, at jeg ikke nænnede at vække Dig. Jeg har staaet
+og sét paa Dig i vist over ti Minutter.«
+
+
+
+
+                                                       8. Januar.
+
+
+Hele Dagen igaar var jeg i straalende Humør. Hvorfor egenlig? Der
+skete dog intet oplivende, Timerne gik efter den vante Recept, og
+Fader var ikke mindre Bedemand end sædvanlig. Alligevel dansede og
+sang det hele Dagen inde i mig, Alt syntes mig let og lyst. Jeg
+forbavsede dem Alle med min Lystighed. Paa vor Spadseretur maatte
+Moder hvert Øjeblik minde mig om, at det ikke var passende at le højt
+paa Gaden, og Frantz aflagde jeg om Eftermiddagen et Besøg i hans
+Værelse, trakterede ham og mig selv med Cigaretter og lod ham
+traktere mig med et Glas Kognak. Drengen blev helt rørt over min
+Elskværdighed, det var morsomt at se, hvor han ligefrem var galant
+imod mig. Men da jeg gik, sagde han: »Hils _ham_ fra mig.«
+
+Han troede, det var Erik, der var Skyld i mit gode Humør. Nej,
+Grunden til min Glæde var saamæn langt fjærnere fra Virkeligheden.
+Det var Suleima-Drømmen, der endnu levede i mig. Hvor barnagtigt og
+taabeligt!
+
+Endnu taabeligere var det dog, at ogsaa Moders Ord, da jeg vaagnede,
+havde Part i min glade Stemning. »Hvor Du saá sød ud, da Du sov!« --
+de Ord lød hele Dagen i mine Øren og fyldte mig med kildrende
+Velbehag. Altsaa kan Du se sød ud! sagde jeg til mig selv. Altsaa er
+Du ikke altid den grimme Unge. Skade blot, hvis det alene er, naar
+jeg sover, at jeg har mine nette Øjeblikke. »Frk. Julie Magens havde
+igaar en _belle nuit_!« Det lyder ikke ilde, men desværre faar jo
+hverken jeg eller Andre Lejlighed til at beundre denne Viol, der kun
+udfolder sig om Natten.
+
+Imidlertid, saa latterligt forfængelig havde den moderlige Hyldest
+gjort mig, at jeg igaar Aftes, istedetfor at skrive Dagbog, holdt
+Revue over mig selv foran Spejlet.
+
+Mit Toiletspejl er ikke kongeligt. Et Halv-Alen højt Gyngespejl i
+Nøddetræs Ramme, der staar paa en Kommode. Jeg stillede Spejlet »paa
+halv«, saa det mest mulige af Personen kunde overskues, tændte de to
+Lys og anbragte Lampen paa Kommoden. I denne magiske Belysning lod
+jeg da Frk. Julie præsentere sig i allehaande flatterende Stillinger
+og foretage mimiske Øvelser. Jeg forsøger at være upartisk, idet jeg
+optegner Resultatet af mine Granskninger:
+
+Julie er en høj, mager Pige uden nogen Slags Frodighed, men ganske
+velproportioneret. Hun er smal over Skuldre og Hofter, men til
+Gengæld ualmindelig tynd om Livet, saa at hun dog ikke mangler
+»Figur«, naar hun bare vilde holde sig lidt bedre, end hun
+sædvanligvis gør. Hendes Ansigt er temmelig umuligt, naar det er
+alvorligt. Det har nemlig en Næse, som ved sin barokke Konstruktion
+forstyrrer ethvert højtideligt Indtryk. Dertil kommer, at hendes Mund
+af Naturen er bestemt til at staa en Smule aaben. Naar nu Overlæben i
+værdig Alvor stræber ned mod Underlæben, antager hele Ansigtet et
+sørgelig faaret Udtryk. -- Julies Ansigt forbedres derimod i høj Grad
+ved et Smil. Overlæben kommer da paa sin rette Plads, de pæne store,
+hvide Tænder viser sig, og selv Næsen virker ikke saa ilde ind i
+Ensemblet. Men først og fremmest er de brune Øjne skabte til at
+smile. De kniber sig sammen i en Mængde smilende Rynker og blinker
+gemytligt, næsten gaminagtigt, inde fra deres Skjul. Naar Julie
+staar med et saadant smilende Ansigt, det krusede mørke Haar ned
+over Panden, og kysser paa Fingeren -- hun har nemlig en smuk, smal
+og hvid Haand --, er hun ikke fri for at være sød og en lille bitte
+Smule -- koket.
+
+»Enkens Datter« koket, den gnavne Professor Magens' »grimme Unge« sød
+... nej, min gode Julie, enten lyver dit Spejl eller ogsaa er Du en
+bestukken Kritiker.
+
+Alligevel, da Julie gik til Sengs, efter Spejl-Prøven igaar Aftes,
+var hun endnu i godt Humør, og som Eftervirkning deraf skrev hun idag
+et langt elskværdigt Brev til Erik.
+
+Andet har hun ikke at optegne om Dagen idag.
+
+
+
+
+                                                    9-11. Januar.
+
+
+...... Sand, Sand, intet uden Sand. -- Føre »Dagbog« om Dagenes
+altid-et-og-det-samme gider jeg ikke.
+
+
+
+
+                                                      12. Januar.
+
+
+Min Genbo begynder at interessere mig. Alt gaar tilsyneladende saa
+afmaalt, saa stille og korrekt ovre hos ham, dog fører han, denne
+næsten maskeagtige Kavallér, sikkert et bevæget, et æventyrligt Liv.
+Man ser ham saagodtsom ikke gaa ud, men han modtager en Mængde Besøg.
+Der kommer ogsaa Damer til ham. En kommer om Formiddagen; men hende
+modtager han ikke altid. Igaar f. Eks. gik hun ud fra Huset to
+Minutter efter at hun var gaaet ind. Men bag et Gardin stod min Genbo
+halv skjult og kiggede ned, for at se, hvor hun blev af.
+
+Stakkels lille smukke Du! Tror Du ikke, jeg kunde se, hvor bedrøvet
+og krænket Du var, skønt Du forsøgte at sætte et uforknyt Ansigt op
+og med rank værdig Holdning -- uden at vende Dig om -- spadserede ned
+til Gl. Kongevej. Aa fy, fy! Slemme Mand paa den anden Side Gaden,
+hvor kan man nænne at tage saa haardt paa saadant et lille blødt og
+forelsket Barn!
+
+Saa er der den anden -- Favoritinden har jeg døbt hende. Hun besøger
+ham om Eftermiddagen og paa en meget forborgen Maade. Hun kommer
+altid kørende i en lille Enspænder-Karet, der ser ud som en
+Doktorvogn. Hun er tæt tilsløret og i en stor Pelskaabe. Hendes
+Skikkelse, høj og fornem, tegner sig nydeligt henne ved Porten i det
+gule Lys fra Lygten bagved.
+
+I hende er min Genbo sikkert meget forelsket. Jeg véd altid, naar han
+venter hende. Han er da hvert Øjeblik ved Vinduet, aabner det,
+spejder ned ad Vejen, lukker, gaar tilbage i Stuen og kommer straks
+efter igen. Naar han endelig har opdaget Vognen, ruller han hurtigt
+Persiennegardinet ned. En lille Stund flakker hans Skygge ensomt om;
+saa dukker pludselig en Skygge til frem, en Dame-Skygge. Derpaa
+glider begge Skyggerne bort, og jeg aner, at min Genbo og hans Dame
+har taget Plads i Spisestuen ved det beredte Bord, som jeg har set
+blive dækket af den ældre, bondeklædte Kone, der er min Genbos
+Husholderske.
+
+En Times Tid senere er der festligt oplyst i Dagligstuen. Jeg kan
+gennem Persiennetremmerne skimte den funklende Prismekrone med dens
+Ringe af blege Stearinblus og Omridset af en vældig gyldent-lysende
+Lampeskærm; et Sted er en Persiennetremme brækket, og gennem dette
+Kighul ser jeg paa Værelsets Bagvæg et Stykke af et stærkt belyst
+Maleri: et Kvindehoved og en nøgen Arm. Men min Genbo og hans Gæst
+ser jeg ikke mere. De har sagtens slaaet sig ned i den høje Vægsofa,
+der skjules af store Planter, og hvorfra Værelset maa tage sig meget
+smukt ud -- med Perspektiv ind i de andre Stuer, som ogsaa er
+oplyste, Soveværelset af en grøn Ampel, der tegner sig som en sløret
+Maane paa de hvide Puf-Rullegardiner.
+
+Saa sidder jeg, mens vi holder Skumring hos os, og fantaserer i min
+Karnap-Lænestol. Jeg prøver paa at tænke mig derovre hos Genboen --
+tænke mig i hendes, den tilslørede Dames Sted. Hvem kan hun være? Er
+det tænkeligt, at det er en pæn Dame, en Dame, som jeg kunde have
+truffet sammen med, en Dame, der hører til det gode Selskab og som
+maaske, saasnart hun forlader min Genbo, optræder som dydig Datter af
+agtede Forældre -- ligesom jeg? Men sæt nu, at jeg var hende, var det
+da muligt, at jeg, efter at have været derovre, vendte hjem, uden at
+Nogen kunde se eller mærke noget paa mig, uden at jeg vilde synke i
+Jorden af Skam over mig selv? Nej, nej, umuligt! Det er ingen Dame,
+der besøger min Genbo. Det er et foragteligt Væsen, et Fruentimmer
+af den laveste Art. Men hvorfor er hun da saa bange for at blive set?
+hvorfor kommer hun saa forsigtigt tilsløret? En Demimondedame vilde
+ikke behøve at skjule sig. Desuden -- jeg véd ikke, men der er noget
+saa ubestemmelig fint og frygtsomt, saa spejdende og saa
+sødt-forbryderisk over hende, naar hun, efter først ligesom at have
+betænkt sig, raskt aabner Porten. Hun _maa_ være en Dame. Maaske
+ovenikøbet en meget fornem Dame.
+
+Og nu flyver min Fantasi i vild Fart afsted med mig.
+
+Det er en fornem Dame, der besøger sin Elsker. Hvem er han og hvorfor
+har han skjult sig herude paa den stille Forstadsvej? Det var ved den
+sidste store Hoffest, da Fyrster fra alle Lande samledes paa
+Kongeborgen. Da traf de hinanden, han en fremmed Fyrstesøn og hun en
+dansk Godsbesidders dejlige Datter. Den unge Prins blev saa betagen
+af den unge Grevinde, at han ikke kunde glemme hende. Og, mens han
+foregav en Rejse til Orientens fjærne Riger, vendte han Kursen
+tilbage mod Nord, lejede sig gennem sin gamle tavse og tro Tjener en
+afsides beliggende Bolig og sendte hemmeligt Bud til sin Elskede: jeg
+er her og venter Dig.
+
+-- -- De sidder derovre, der er fint og lunt, og der lugter godt.
+Ilden knitrer i Kaminen, der staar Vin i slebne Karaffer og Frugt i
+Krystalkummen paa Bordet. De sidder i Sofaen; saa lægger han sin Arm
+om hendes Liv, de løfter deres Glas op i Skæret fra Lysene; de ser
+paa den funklende Vin, og de sér smilende og lykkeligt paa hinanden,
+idet de støder Glassene sammen. Saa siger han: »Min yndige Grevinde,
+Timerne flygter fra os. Mødets Stund er snart forbi. Siig mig, elsker
+Du mig som tilforn?« Og hun svarer, mens hun holder Armene om hans
+Hals og ser ham dybt i Øjnene: »Du, min Prins, Du straalende og
+mægtige, læg din Haand paa mit Hjærte og føl, hvor det banker. Det
+banker af en altid stærkere Længsel efter Dig.«
+
+Eller hun ligger knælende, i sin lange hvide Silkekjole foran ham, og
+hans Haand stryger gennem hendes opløste brungyldne Haar. Og han
+siger: »Mange Kvinder har jeg elsket, men ingensinde har jeg smagt
+saa liflig en Vin som den, jeg har drukket af dine Læbers
+Koralskaal. Mange Kvinder har sagt, at de elskede mig, men aldrig har
+jeg hørt saa daarende Musik, som naar dine Kys tilhviskede mig: jeg
+elsker Dig.« .... Men hun ligger ganske stille, sér blot op mod ham,
+og i hendes lange Øjenhaar hænger to lykkeskælvende Taarer.
+
+Men naar alle Lys i Gadens Huse er slukkede og der kun hos dem
+brænder en Ampel som en sløret Maane, da fører han sin Elskede hen
+til Vinduet, slaar Gardinet tilside og, mens de stirrer ud i den
+stille, hvide Vinternat, peger han paa Vinduet ligeoverfor, og han
+siger: »Sér Du, dér bor en stakkels lille Pige. Dag efter Dag sidder
+hun, som en Sisken i Bur, og længes. Længes uden at vide efter hvad.
+Føler dog, at Livet er ikke at sidde bag en Rude og male Roser og
+Violer paa Porcellæn. Aner, at Elskov er den Maler, som sætter Roser
+paa unge Pigers Kinder, Violer i deres Blik. Stakkels blege Pige!« Og
+hun, den stolte, smukke Kvinde, hun knuger sig frysende ind til sin
+Elsker, og hun græder af Medynk over den ukendte Piges Savn og af
+Angst for at miste sin egen Lykke.
+
+-- -- -- Saadan sidder jeg og fantaserer og har selv Taarer i Øjnene,
+fordi jeg synes, det er saa usselt og armt det Liv, jeg fører --
+indtil en Støj ved Døren og et pludseligt Lys river mig ud af mine
+Fantasier. Det er Fader, der gaar gennem Stuen for at se efter i
+Entréen, om _Berlingske_ Aftenavis er kommen.
+
+Han gaar tavs gennem Stuen med sit Lys i Haanden; men paa
+Tilbagevejen siger han: »Var det nu ikke snart paa Tide, at I fik
+tændt?«
+
+Saa retter Moder sig i Sofaen, hvor hun har ligget og halvslumret --
+eller maaske fantaseret ligesom jeg -- og jeg gaar ned fra
+Vinduesforhøjningen, henter Tændstikker og tænder Hængelampen.
+
+Og i Begyndelsen, uden at være oplagt til at tale, hver i sine
+Tanker, sætter Moder og jeg os til vort Arbejde ved den store Sykurv,
+der altid er fuld af Strømper, Linned eller Dækketøj, som skal
+efterses; thi i vort Hus repareres Tingene ti Gange, før de
+kasseres.
+
+
+
+
+                                                      16. Januar.
+
+
+Hvor taabeligt jeg bar mig ad i Formiddags. Moder og jeg var paa vor
+sædvanlige Tur. Udenfor en Boghandlerbutik -- det var i Nygade --
+stod en pelsklædt Herre. Idet vi passerede ham, vendte han sig om.
+Jeg saá kun hans Øjne, de mødte mine med et lynsnart gennemborende
+Blik, jeg vidste i det samme, at det var ham, Skuespilleren fra
+forleden, Scheiken fra _Suleima_. Det var, som det svimlede for mig,
+mit Blod standsede, men straks efter følte jeg, hvordan det foer mig
+til Hovedet og gjorde mig purpurrød i Ansigtet. Det Hele varede kun
+et Par Sekunder; han var allerede forsvunden, og Moder havde
+heldigvis ikke lagt Mærke til min Opførsel. Jeg Fæ. Hvad gik der dog
+af mig? En fremmed Herre ser tilfældigt paa mig, tankeløst og
+ligegyldigt, og jeg er daanefærdig.
+
+Jeg er rasende paa mig selv, jeg kunde have Lyst til at banke mig
+selv. Og jeg er rasende paa ham. Nu tror naturligvis den indbildske
+Skuespiller, at han har gjort et overvældende Indtryk paa mig. En ny
+Erobring -- og en latterlig let.
+
+... Der er dog sære Træf i Livet. Nu havde den Skuespiller ikke været
+i min Tanke siden hin overspændte Suleima-Drøm; jeg havde egenlig
+glemt ham. Saa møder jeg ham i Formiddag, og i Eftermiddag hører jeg
+ham omtale.
+
+Jeg var til Fødselsdag hos min Kusine, Emmy Lorenzen. Emmy, der er 37
+Aar og Enke efter en Vingrosserer, er Verdens største Pjattegaas.
+Under en kærligt deltagende Maske og med sukkersøde Ord fortæller hun
+de skandaløseste Ting om Albyens Mennesker, baade dem, hun kender, og
+dem, hun ikke kender. Jeg tilstaar forresten, at det morer mig at
+høre hendes Sladder -- man er ligesom lidt »med«, naar man har
+faaet en »Time« hos hende. Men bagefter har jeg en modbydelig
+Kvalmefornemmelse ved at tænke paa hendes Oversnagen; det er, ligesom
+man var bleven klæbrig baade paa Sjæl og Legeme, og man føler Trang
+til en grundig Afskylning ind- og udvendig.
+
+Mens jeg nu sad og legede med hendes to søde Smaapiger, hørte jeg
+Emmy, der var i Lag med et Par ligesindede Veninder, nævne Alfred
+Mørchs Navn. Jeg nægter ikke, at jeg blev nysgærrig, og at jeg
+distraheredes i min Leg med Børnene. Med det ene Øre var jeg henne
+ved det hviskende Snadrekompagni, der stak Hovederne sammen og saá
+uhyre betaget og indigneret-henrykt ud.
+
+Hvad jeg opsnappede af Samtalen, var følgende: Alfr. M. havde forført
+en ung Pige. Nu var den unge Pige bleven sindssyg, og hendes Broder
+havde svoret at ville dræbe M. Historien var saa paalidelig, som den
+vel kunde være, for min Kusine havde den fra en Dame, hvis
+Rengøringskone var Tante til selve Tjenestepigen hos den forførte
+unge Piges Forældre.
+
+Men det var ikke nok hermed. Hr. M. havde en Mængde andre
+Skændigheder paa sin Samvittighed. »Ingen Dame kan modstaa ham,«
+sagde Emmy med en lækkersulten Gysen. Paa dette Tidspunkt blandede
+jeg mig i Samtalen og spurgte: »Hvad vil det sige, at ingen Dame kan
+modstaa denne Hr. Mørch? Hvilken hemmelighedsfuld Magt besidder han
+da?«
+
+»Ja, min søde Pige, tag Du Dig bare iagt,« svarede Emmy. »Jeg skal
+sige Dig, hvad man fortæller om Alfr. Mørch. Han hypnotiserer de
+Damer, han lægger an paa. Han ser stift paa dem med sine blanke,
+sorte Øjne, og væk er de. Han skal ogsaa tage En saa underligt i
+Haanden -- det skal være, ligesom der risler en varm Strøm igennem
+En, bare han rører En.«
+
+Skønt jeg fandt Emmys Skildring af den slemme Hr. M. usigeligt
+latterlig, maatte jeg dog med en vis Ængstelse mindes mit Møde med
+ham om Formiddagen. Jeg lod imidlertid som intet og spurgte i en
+ligegyldig Tone: »Hvem er han egenlig, denne forfærdelige Don Juan?
+Hvorfra stammer han? Jeg synes, man hører saa lidt om ham som
+Skuespiller.«
+
+Og nu fik jeg følgende romanagtige Beskrivelse: Mørch gik for at være
+Søn af ganske jævne Borgerfolk i en Provinsby. Men i Virkeligheden
+var hans Fader en meget fin Mand, og Moderen, som vistnok var død,
+skulde have været Guvernante hos en udenlandsk Diplomat. Saameget var
+sikkert, at Mørch, lige fra han kom til Kjøbenhavn som ung Student,
+havde haft mange Penge at raade over og paa en paafaldende Maade var
+bleven protegeret. Han havde først studeret Jura, men var nu for to
+Aar siden gaaet til Teatret. Nogle ansaa ham for et stort Talent, men
+de Fleste syntes ikke om ham som Skuespiller.
+
+»Jeg finder, han er udmærket i _Suleima_,« var jeg saa uforsigtig at
+bemærke.
+
+»Men Gud, min sødeste Pige,« sagde Emmy, »i _Suleima_ har han jo ikke
+ti Ord at sige.«
+
+»Nej, men desmere spiller han med Øjnene,« faldt en af de andre
+Pjattesøstre ind.
+
+Herover lo de Alle meget, og jeg tvang mig til at le med; jeg syntes,
+der var noget, jeg maatte skjule, og jeg var yderlig misfornøjet med
+mig selv.
+
+Men Emmy klappede mig paa Kinden med sin fugtige Haand og smiskede:
+»Ja, søde Barn, de Øjne, de Øjne ... tag Dig vel iagt for dem.«
+
+-- -- Det var i det Hele taget en rigtig modbydelig Dag. Jeg føler
+mig tilmode, som om jeg har været i daarligt Selskab og er bleven
+raat behandlet og ikke engang har haft Selvfølelse nok til at værge
+mig.
+
+Jeg kunde græde af Harme. Nu vil jeg tvætte mig ved at læse, inden
+jeg falder i Søvn, J. P. Jacobsens Digt om Volmer og Tove:
+
+    For alle mine Roser har jeg kysset ihjæl,
+    alt mens jeg tænkte paa Dig.
+
+
+
+
+                                                      20. Januar.
+
+
+Erik kommer hjem om otte Dage. Jeg havde Brev fra ham imorges. Det er
+sandelig ogsaa paa Tide, han kommer, for jeg gaar her og bliver
+befængt med alle Slags sygelige Tanker.
+
+Men nu skal det være forbi. Erik bringer Fornuften og Sundheden med
+sig. Vi vil snakke godt og fortroligt sammen, og jeg vil sige ham
+rent ud, at vi helst maa gifte os straks. Det duer ikke for mig at
+gaa længere herhjemme og leve paa Virkeligheds-Smalkost og saa tage
+en daarlig Revanche i min egen og Moders Drømmeverden.
+
+Ja, det skal blive dejligt at komme ud af alt dette, at blive
+omplantet i en stærk og kærlig Jord, at føle man har noget at leve
+for, at have sit eget hyggelige Hjem, hvor man kan trække Vejret
+frit, hvor Luften ikke er tung af Nag og Græmmelse, brudte
+Forhaabninger og hver Dags pinefulde Bekymringer.
+
+Selv det, ikke daglig at skulle se Moders sørgmodige Ansigt, vil
+føles som en Husvalelse. Ja, min egen søde Mo'r, det er stygt af mig
+at tænke saadan. Men Du vilde tilgive mig, hvis Du rigtig vidste,
+hvor ilde det staar til med mig -- at min unge Sjæl slider sig
+tildøde som et Dyr i Bur. Paa en eller anden Maade maa jeg ud. Det
+ender med, at jeg gør en Dumhed, hvis mit Haab til Erik skuffes. Nej,
+nej, det _maa_ ikke ske. Erik, dit Navn er den Talisman, jeg bruger
+mod alle onde Fristelser.
+
+Ogsaa mod de sorte Øjne, der nu er over mig i mine Drømme. De sorte
+Øjne, som jeg foragter og spotter, men som ikke slipper mig; som
+pludselig lyser mig imøde, bedst som jeg tror dem fordrevne, -- fra
+Hjørner og Kroge, fra Gardinernes Folder, fra Mørket i mit Værelse,
+naar jeg vaagner om Natten. Deres Glans lammer min Vilje, jeg bliver
+kold om Hænderne og hed i Hovedet. De er der pludseligt og kommer saa
+nærmere og nærmere. De er alvorlige og bydende, de ser paa mig med en
+sikker og rolig Vilje. De siger til mig: Følg! De har været mig saa
+nær, at jeg har følt deres Blik svidende i mine Øjne, og jeg har
+grebet mig i at rejse mig for at følge dem.
+
+Men det er jo Vanvid. Jeg har sagt det atter og atter til mig selv:
+Hvad har jeg med de Øjne at gøre? De vil jo heller ikke Dig noget.
+
+Dér møder jeg et Menneske, jeg ikke kender. Han sér paa mig, og jeg
+bærer mig ad som en tosset lille Skolepige. Jeg hører siden en
+taabelig Snak af pjattede Fruentimmer ..... naa, hvad saa? Dermed
+burde den Historie være forbi. Men nej, istedetfor begynder den nu
+først ret. Skønt det er ikke sandt. Øjnene har forfulgt mig, lige
+siden den Aften, jeg var til _Suleima_. Nu véd jeg det -- det var
+Øjnene, der bortførte Suleima. Jeg husker slet ikke, hvordan han
+ellers saá ud, jeg mindes end ikke Klangen af hans Stemme.
+
+Ja, ganske sikkert, Du er paa Veje til at blive gal, Julie. Og det er
+paa høje Tid, at Erik kommer. Jeg hilser Dig, min kære Ven, jeg
+hilser Jer, mine kære, gode, blaa Øjne.
+
+
+
+
+                                                      23. Januar.
+
+
+Jeg var i Formiddags inde i Pulterkamret for at finde noget Lærred i
+Dragkisten. Mens jeg rodede rundt i den, fik jeg pludselig fat i et
+stort sort Slør. Jeg har aldrig set saa tæt et Slør, og det var til
+at tage over Hovedet som en Hætte. Jeg tog det paa og kunde næsten
+ikke se igennem det. Og da jeg kiggede i det gamle Spejl paa Væggen,
+lignede jeg en formummet Nonne.
+
+Hvorfra mon Moder har det Slør, og hvad mon hun har brugt det til?
+
+Jeg vilde have spurgt hende iaften, men da det kom til Stykket, lod
+jeg alligevel være.
+
+
+
+
+                                                      26. Januar.
+
+
+Jeg sad ved Vinduet i Formiddags. Sneen faldt stille og blødt, i
+store Flager, rigtig det jeg kalder en Julesne -- hvide Vinterfugles
+sagte dalende, sindigt kresende Myriader.
+
+Der kom henad den mennesketomme Vej en Vogn med hvid Kaleche og hvid
+Kusk og dragende to sorte Furer i den dunbløde Sne. Vognen holdt
+udenfor vort Genbohus. Det var »Favoritindens« Karet. Hun hoppede ud,
+var allerede henne ved Porten, og allerede havde Vognen igen sat sig
+i Bevægelse. Da vendte hun sig rask om, slog Sløret tilside og kaldte
+Kusken an for at give ham en Besked.
+
+Det var kun et flygtigt Syn, men jeg glemmer det ikke. Jeg glemmer
+ikke det Skær af -- ja af Sejr og Lykke, der var over hendes
+Skikkelse og Ansigt. Den sorte Pels stod aaben, hun bar en Brystbuket
+af lyserøde Roser, og Ansigtet var selv en lyserød Rose, tittende
+frem af det sorte Kniplingsslør. Med den ene Haand løftede hun Kjolen
+graciøst, den anden -- Handsken var straagul -- holdt Sløret tilside.
+Snefuglene flagrede ned om hende, hun stod dér som Foraar i Sne, saa
+varm og frisk, saa faur og fin.
+
+Saa var det yndige Syn borte. Porten lukkede sig efter det.
+
+Men pludselig faldt det mig ind, at det var første Gang, jeg havde
+set hende komme ved højlys Dag, og at jeg i den sidste Uge slet ikke
+havde set den anden unge Dame, hende, der plejede at besøge min Genbo
+om Formiddagen.
+
+Var hun syg eller bortrejst -- eller skulde det helt være forbi for
+hende? Døren ubarmhjærtigt lukket, Rivalinden Eneherskerinde?
+
+Og jeg saá paa de grimme sorte Furer, Vognen havde draget i den hvide
+Vej, saá paa dem, mens de langsomt fyldtes af den dulmende, dækkende
+Sne, indtil de kun tegnede sig som mindende Ar.
+
+
+
+
+                                                      29. Januar.
+
+
+Erik er kommen. Han var her et Øjeblik igaar Aftes, og idag har han
+spist til Middag hos os.
+
+Den gode Dreng, hvor han glædede sig over at se os igen, og hvor
+uforandret han var. Han er sandelig ikke bleven »Evropæer« af at leve
+i de store Byer. Ligesaa lystig, næsten »drenget«, som i gamle Dage;
+ligesaa køn og sund, men ogsaa ligesaa nonchalant med sit ydre
+Menneske. Den eneste Forandring, jeg kunde opdage, var, at hans
+rødbrune Skæg var blevet studset spidst og begavet til, at Haaret var
+klippet paa Maskine, saa det lignede en Stubmark, og at Fippen var
+vokset og vikset en halv Tomme længere. Men Jakken sad skævt som
+sædvanlig, med den venstre Lomme, som han altid borer Haanden ned i,
+udposet og blank, og Slips og Flip var stadig lige konfirmandagtige
+-- »nedfalden med sort Humbugsløjfe.«
+
+Han trænger absolut til kvindelig Omsorg. Har Forsynet udset mig til
+denne Gærning, skal han minsandten nok blive vellykket. Han har
+nemlig gode Betingelser for at kunne stiliseres. Jeg har tænkt mig at
+udstyre ham som »det moderne Fremskridt« -- djærv og enkel Elegance:
+altid stram sort Redingote, med ventende Knaphul, dertil mørke
+fintstribede Benklæder; tillidvækkende Korrekthed: velstrøget
+Silkehat, rødbrune engelske Hundeskindshandsker, høje, lukkede
+Officersflipper.
+
+Ja, min Ven, Du kan rigtignok forlade Dig paa, at Du skal blive
+dejlig. Vent Du bare.
+
+Jeg betænker mig ikke paa at erklære vor Middag idag for belivet.
+Selv Hs. Majestæt Gnavpapa behagede allernaadigst at være i
+indladende Humør. Han havde ligefrem et Anfald af Ømhed overfor mig
+-- hvilket gav sig Udslag i, at han med to lange Fingre prikkede mig
+paa Kinden og, med et Glimt af Smil gennem Brillerne, hviskede: »Naa,
+er Du saa i bedre Kulør? Behøver Professorens Datter ikke længer at
+sidde »alene i Dagligstuen og nynne paa en Vise, hun havde lært
+udenad«?«
+
+Vi fik fin Mad og drak en Mængde italiensk Rødvin -- et Minde om
+Faders letsindige romerske Nætter. Erik var beundringsværdig. Han
+sludrede løs, som om det virkelig var et gemytligt Selskab, han
+befandt sig i. Fader formelig lo, saa det klukkede i ham -- det lød,
+som naar Vand løber igennem en tilstoppet Hane, -- da Erik fortalte
+ham om en »Symbolist-Udstilling« i Wien. Erik er nu lige godt mere
+durkdreven, end jeg havde troet. Sad han ikke dér og indyndede sig
+hos min vermehrenske Papa ved at bespotte den unge Kunst, der ellers
+er ham hellig! I Guds Navn, alle Kneb gælder.
+
+Ved Kaffen drak vi ægte gammel Munke-Likør -- hvilket i vort Hus
+betyder, at Stemningen var paa Højdepunktet. Naar Fader skænker sig
+en Benediktiner, kan jeg se, at det indeni ham siger Ernst Meyer.
+
+Lidt senere fandt jeg mig siddende alene i Dagligstue-Sofaen med
+Erik. Og jeg tænkte: Se saa, nu kommer det. -- Jeg véd ikke, om jeg
+var glad eller ked af det -- jeg véd blot, jeg fandt det lidt
+taktløst og latterligt, at de Andre saadan havde arrangeret
+Situationen for os.
+
+Erik sad nogle Øjeblikke og dampede stærkt paa en Cigar, saa Ilden
+glødede frem under den hvide Aske. Jeg kunde se, han var nervøs.
+Endelig sagde han: »Jeg er saa glad ved at se Dig igen, Julie.«
+
+»Jeg er ogsaa glad over, at Du er kommen hjem.«
+
+»Jeg har længtes meget efter Dig mellem alle de fremmede Mennesker.«
+
+»Du skrev dog saa sjældent og saa lidt.«
+
+»Du véd, jeg har saa vanskeligt ved at udtrykke mig brevligt.«
+
+»Var der da slet Ingen dérnede, Du var glad ved at være sammen med?«
+
+»Jo, der var En. En Dansk, jeg traf i Pensionatet, hvor jeg boede.
+Ham blev jeg Ven med. Og med ham talte jeg ofte -- ogsaa om Dig.«
+
+»Om mig, Erik?«
+
+»Ja, jeg fortalte ham, at jeg havde en lille »Plejesøster«, en Datter
+af den Mand, hos hvem jeg i mine Studereaar var i Huset, en ung
+Pige, som altid havde været saa sød og god imod mig ...«
+
+»... For hvem Du havde begaaet tusind gale Streger og som Du ofte
+reddede fra den mørke Stue eller Faders Spanskrør ved at tage hendes
+Synder paa dine Skuldre. -- -- Men denne Ven, hvor er han nu? Stadig
+i Wien?«
+
+»Nej, han rejste derfra længe før jeg. Han skulde være hjemme til
+Sæsonens Begyndelse.«
+
+»Til Sæsonens Begyndelsen?«
+
+»Ja, han er Skuespiller.«
+
+»Og han hedder?«
+
+»Alfred Mørch. Har Du aldrig set ham?«
+
+-- Jeg tror nok, at det gav et Skrig indeni mig, men jeg bekæmpede
+mig. Og jeg sagde i en ligegyldig, næsten foragtelig Tone:
+
+»Alfred Mørch? Aa jo, jeg har en enkelt Gang sét ham. Han spiller
+forresten kun Smaaroller og er vist uden Talent. Berømt er han ikke.
+Til Gengæld er han i høj Grad berygtet.«
+
+Erik lo lidt irriteret. »Herregud -- sagde han -- vil Du virkelig
+bryde dig om Sladder? Jeg troede, Du var for honnet dertil?«
+
+Eriks Reprimande gjorde mig vred, ligefrem løgnagtig. Jeg svarede:
+»Jeg bryder mig ikke om Sladder. Jeg holder mig kun til, hvad jeg
+véd.«
+
+»Og hvad véd Du da?«
+
+»At din brave Ven paa en skændig Maade har forført en ung Pige og
+bagefter sveget hende.«
+
+Erik sad et Øjeblik tavs. Saa sagde han: »Jeg kan ikke tro det. Det
+ligner saa lidt Mørch, han er det fineste Menneske, jeg kender. Han
+lover sikkert ikke mere, end han holder. Noget andet er, at han har
+haft adskillige Kærlighedshistorier. Han gør -- og med Rette -- stor
+Lykke hos Damer, og jeg véd, at han ofte faar Breve med Anmodning om
+Stævnemøder.«
+
+»Det er han vel forfærdelig stolt af, siden han har fortalt Dig det?«
+
+»Aa nej, men det morer ham, og det finder jeg kun naturligt. Han
+reflekterer ikke paa de smigrende Tilbud.«
+
+»Men viser som ægte Gentleman Brevene til sine Venner?«
+
+»Du kan berolige Dig, de er anonyme.«
+
+Jeg var saa ophidset, at jeg gærne kunde have givet mig til at græde.
+Af hvilken Grund, det vidste jeg ikke. Jeg syntes, tror jeg, det var
+oprørende -- oprørende dumt ogsaa --, at Erik vilde sidde og forsvare
+denne Skuespiller overfor mig. Han burde jo tværtimod have hjulpet
+mig at trænge ham ud af min Tanke. Nu troede jeg, at jeg havde vundet
+Fred for ham, og saa kom Erik og ligefrem væltede ham ind paa mig.
+Naturligvis, Erik kunde jo ikke vide .... alligevel, jeg fandt ham
+næsten ynkelig, som han sad dér og forsvarede sin Ven med de sorte
+Øjne.
+
+Og I, mine omhyggelige Forældre, som blev narrede. Alt havde I ordnet
+saa godt for Jeres Datter, god Middag, Vin, gamle Minder og Skumring,
+og da saa Mama kom ind med Lampen, fulgt af den nysgærrigt kiggende
+Papa, fandt de Parret siddende forstemt, hver i sit Sofahjørne.
+
+Det var baade til at le og græde over.
+
+
+
+
+                                                      5. Februar.
+
+
+Hver Dag brænder Frieriet Erik paa Tungen, men saa snart jeg mærker,
+at nu bryder det ud, straks er jeg der med Sprøjten og slukker Ilden.
+
+Hvor skikkelig, hvor godmodig egenlig saadan et Mandfolk er. At Erik
+ikke pludselig slaar i Bordet for mig og siger: »Nu kan det være nok,
+min gode Pige. Ingen Abekattestreger længer. Vil Du eller vil Du
+ikke?« --
+
+Jeg tror, det var klogt af ham, om han engang tog mig saadan i
+Kardusen og fik mig til at makke ret. Jeg kunde lide at høre ham
+blive rigtig vred; jeg tror, jeg vilde elske ham, hvis jeg en Gang
+havde følt mig lille og bange under hans stærke Haand. Men nu sidder
+han og glipper af Befippelse for, at jeg skal sætte det trætte og
+ligegyldige Ansigt op, som jeg bruger til at slukke ham med.
+
+Hvorfor jeg er saadan? Er det alene Fruentimmer-Djævelskab, Vigtighed
+og Plagelyst?
+
+Nej, nej. Det er det ikke. Men jeg kan ikke hitte ud af det. Jeg véd
+ikke, om det ikke er Synd baade for ham og mig, at vi gifter os. Du
+gode Gud, naar jeg allerede nu er saadan imod ham, hvor ligefrem
+infam vil jeg da ikke blive, naar vi først er gifte og jeg har ham
+fra Morgen til Aften, og -- fra Aften til Morgen!
+
+Egenlig har jeg altid haft den samme Følelse overfor Erik -- lige fra
+jeg var en ti Aars Tøs og han en 17-18 Aars Student. Jeg kunde
+forfærdelig godt lide ham, jeg hang evig og altid over ham. Men saa
+lille jeg var, tyranniserede jeg ham. Jeg forstod straks, at jeg var
+den stærke, og jeg nød min Magt med en Blanding af Velbehag og
+ubevidst Foragt. Jeg husker en Dag, jeg havde plaget ham ganske
+særligt. Han havde travlt og havde bedt mig om at lade ham i Fred.
+Men næppe var jeg ude af hans Stue, før jeg var der igen. Jeg kilrede
+ham paa Næsen med et Straa, jeg rev hans Blyant fra ham, jeg trak i
+Papiret, saa han tegnede forkert -- jeg var rigtig saa utaalelig, som
+et forkælet, uvornt Barn kan være. Tilsidst blev Erik ogsaa for Alvor
+vred. Han greb mig i Armen, løftede sin Haand ... Da saá jeg op paa
+ham, lo trodsigt og sagde: »Slaa, om Du tør!«
+
+Han lod Haanden falde, fik Taarer i Øjnene og klappede mig paa
+Haaret: »Lille Julie maa ikke være vred paa mig. Det var stygt af
+mig!«
+
+Aa, Erik, Du oprørende dumme Menneske, hvorfor gav Du mig ikke den
+Lussing, jeg saa ærligt havde fortjent! Meget havde da maaske nu
+været anderledes.
+
+For hvad nytter det, at Moder med Strænghed taler din Sag. Hun, min
+blide Moder, kalder sin højtelskede Datter intet mindre end
+»hjærteløs Kokette« og indprænter mig med de kraftigste Ord, at jeg
+maa prise mig lykkelig ved at have vundet din Fortræffeligheds
+Hjærte.
+
+Ja, men vind _Du_ mit Hjærte, det er Sagen. Tag det med myndig
+Erobrerhaand, gør mig en eneste Gang blot en lille Smule bange. Lig
+mig ikke altid for Fode, saa skikkelig, saa bedende, saa irriterende
+»ganske som Du vil, min Engel«.
+
+
+
+
+                                                        10. Febr.
+
+
+Der var Bal igaar hos Eriks Onkel, Fabrikant Glerup. Jeg havde glædet
+mig aldeles barnagtigt til det Bal -- mit første og formodenlig
+eneste i Vinter.
+
+Og saa blev det den bare Kedsommelighed og Fortrædelighed.
+
+Hvor jeg er forbitret paa Erik. At han kunde opføre sig saa ufint,
+saa taktløst!
+
+Nu bagefter forstaar jeg godt det Hele. Ballet var beregnet paa at
+være en Festligholdelse af min og Eriks Forlovelse. For de Andre har
+det været en Skuffelse, at de ikke kunde faa den Knallert til
+Kransekagen; men for Erik har det været en flov Historie. Og saa har
+han troet at kunne redde Situationen ved at trænge sig ind paa mig
+med et Væsen og en Opførsel, saa alle maatte tænke: Vist er de
+forlovede, de vil bare ikke endnu have det offenligt.
+
+Jeg har aldrig set Erik saadan. Han opførte sig som den værste
+Kræmmersvend. Han vimsede om mig med flove Galanterier, ved Gud om
+han ikke ogsaa, under Kotillonen, kyssede mig paa Haanden. Han kan
+takke min Velopdragenhed for, at jeg ikke gav ham et forsvarligt
+Munddask. Men da han tilsidst ude i Entréen vilde hjælpe mig mine
+Galochestøvler paa, og, i Overværelse af nogle andre Herrer og
+Damer, sagde mig en Kompliment om min yndige lille Fod, gav Foden
+ham, meget yndefuldt, men ganske eftertrykkeligt, et Puf, saa han
+dejsede bagover og siden entholdt sig fra graciøse Bemærkninger.
+
+Og de Andre -- baade Eriks Familie og de Fremmede! De kom med
+skælmske Hentydninger og elskværdige Næsvisheder. Naar en Herre
+inklinerede for mig, skéte det med følgende Fiksfakserier: »Hvis
+Frøkenen kan _afse_ mig blot et flygtigt Øjeblik!« eller: »_Hvis_ det
+er _tilladt_!« Og Erik, der hele Aftenen var klinet op ad mig,
+bukkede med et affabelt Smil, som om det var ham, der gav
+Tilladelsen.
+
+Da Ballet var forbi, vilde Erik partout følge med i min Droske. Jeg
+hviskede til ham: »Du gør det ikke!« -- og han forstod, at det var
+Alvor. Men hele Vejen græd jeg, som jeg var pisket, og da jeg kom ind
+i mit Værelse, rev jeg mine gode Klæder af mig, saa det formelig var
+syndigt.
+
+Saa pæn som jeg virkelig var og saa glad, da jeg tog afsted og Moder
+puttede mig ind i Drosken. I lyseblaa Tylls-Nederdel og langt spidst
+Silkeliv med Tyllspuffer paa Skuldrene. Jeg kan godt lide at se mig
+selv, naar jeg er nedringet -- med en lille fin Strimmel hvidt
+Broderi kiggende frem mellem den blanke bløde Hud og det kulørte
+Silketøj. Selv Fader -- kunde jeg mærke -- var tilfreds med mig, da
+jeg var inde at sige Farvel til ham. Han nikkede anerkendende og
+sagde: Blaa Krokus.
+
+-- -- Idag har jeg været saa nervøs og pirrelig, at man ikke har
+kunnet komme mig nær. Jeg har nægtet at gaa Spadseretur med Moder;
+istedetfor har jeg siddet og mulet inde i min Karnap. Det var
+Ruskregn og Sølevejr, graat, tungt, knugende Sindet til Fortvivlelse.
+Saa koldt og grimt der var i Stuen. Saa slidt og falmet, saa fattigt
+og glædeløst det altsammen saá ud, de sorte Damaskes Stole, det gamle
+røde Bordtæppe og den afskyelige Bronce-Hængelampe i tynde
+Messingkæder. Og jeg selv: forvaaget og forgrædt, stram i Ansigtet og
+valen om Hænderne, saa ufrisk, saa usoigneret. Blaa Krokus, aa ja. En
+uappetitlig vissen Blomst til at smide bort.
+
+Jeg saá op, mit Blik faldt paa min Genbo's Vinduer. Dér stod han,
+selskabspyntet, i sort Kjole med hvid Blomst i Knaphullet, stod og
+saá over paa mig, med et svagt Smil paa Læberne.
+
+Jeg véd ikke, hvad der gik af mig. Jeg rejste mig pludselig, gik ind
+i mit Værelse, tog Papir og Pen frem og skrev med fordrejet Skrift:
+»Hr. Skuespiller Alfr. Mørch! En ung Dame har noget at spørge
+Dem om. Hun venter Dem Lørdag den 13de Kl. 7 Aften udenfor
+Nordbanestationen.« Lagde saa Brevet i Konvolut, adresserede det til
+Teatret, tog Overtøj paa og bragte Brevet til en Postkasse.
+
+Forklare, hvorfor jeg gjorde dette, kan jeg ikke. Egenlig ræsonnerede
+jeg ikke, før det Hele var besørget og jeg atter stod i mit Værelse.
+Saa kom jeg til at le himmelhøjt. Du gode Gud, det var virkelig ingen
+Drøm. _Jeg_ havde begaaet en Letsindighed, skrevet til en fremmed
+Herre, ovenikøbet en Skuespiller og renommeret Don Juan, og sat ham
+Stævne! Irbe, mirbe, dirbe -- kort sagt, Vanvid over hele Linjen.
+Lige til at putte i Daarekisten. Ja, og Du kom der saamæn ogsaa, min
+rare Pige, hvis dine kære Forældre anede, hvad Du har bedrevet.
+
+Naa, ligemeget, det er forresten ganske morsomt at have gjort noget
+splittergalt. Navnlig naar det, som i dette Tilfælde, er uden Følger.
+
+
+
+
+                                                     12. Februar.
+
+
+Imorgen var det, jeg skulde møde Hr. M. udenfor Nordbanestationen.
+Jeg maa dog til Ære for mig selv bemærke, at det ikke et eneste
+Øjeblik er faldet mig ind at gaa til Stævnemødet.
+
+Han kommer naturligvis heller ikke. Erik sagde jo, at han aldrig
+reflekterede paa de anonyme Breve, han fik.
+
+Sæt nu alligevel han kom. Det vilde være forfærdelig morsomt bare at
+se ham spankulere om paa Mødestedet. Den Vigtigpraas med sine
+indbildske sorte Øjne. Jeg ser ham i Tankerne, med Pelskraven op om
+Ørene og Stokken under Armen.
+
+Ak, gid han kom, og jeg, selv usét, kunde se ham.
+
+Jeg tror, jeg lokker Erik til at spadsere en Tur med mig imorgen
+Eftermiddag. Hvis M. saa er der, dyer jeg mig ikke for at fortælle
+Erik, at det er mig, som han venter paa.
+
+
+
+
+                                                     13. Februar.
+
+
+Alle I smaa Billeder, vend Jer omkring! Og Du, min kyske Pen, sæt en
+vældig Klat over det Hele!
+
+Jeg har gjort noget forfærdeligt. Jeg er sunken saa dybt omtrent, som
+en ærbar Pige kan synke. Og det allersørgeligste er, at jeg er i
+straalende Humør.
+
+Jeg skrider til Aflæggelse af min syndige Rapport.
+
+Altsaa, imorges, da jeg vaagnede, skinnede Solen ind i mit Værelse.
+Jeg sprang rask ud af Sengen og tog mig en iskold Douche. Jeg var saa
+glad i mit Hjærte, saa let i mit Sind, som om det var en Festdag, jeg
+beredte mig til.
+
+Jeg husker den Tale, jeg holdt til mig selv, mens jeg gjorde mig fin
+i Klæder. Jeg sagde: Iaften Kl. 7 foregaar udenfor Nordbanestationen
+et Æventyr, hvis Prinsesse hedder Julie. Julie har i sin fjærne Bolig
+-- ude i en stor Vidunderskov -- hørt Tale om en fælt indbildsk
+Mandsperson, der praler af hver Dag at erobre et uskyldigt lille
+Pigehjærte. Da Julie hører dette, bliver hun paa sit Køns Vegne dybt
+oprørt, og hun sværger en dyr Ed paa, at hun skal tugte den lede
+Forfører og gøre ham myg. Hvorpaa Julie gennem sin snu Terne sender
+sin Fjende Bud, at en dydig og dejlig Jomfru, ganske betagen af hans
+skønne sorte Øjne, venter ham Lørdag Aften udenfor Nordbanestationen.
+Den indbildske Nar møder til den opgivne Tid, sikker paa et let
+Bytte. Da ser han en tæt tilsløret Prinsesse -- i sin Moders
+Dragkiste har Julie fundet et af gode Feer vævet uigennemsigtigt Slør
+-- og da han nærmer sig hende, opslaar Prinsessen en spodsk, men
+sølverne Latter og forsvinder. Derefter ... ja derefter var der ikke
+mere af det Æventyr. Hvad der videre skete, kunde jeg ikke faa fat
+paa.
+
+Men jeg var paa det Rene med, at til Stævnemøde vilde jeg. Ukendt,
+ukendelig vilde jeg komme, more mig over Hr. Mørchs Nysgærrighed,
+lytte til hans besnærende Flovser og forsvinde med en spodsk
+Prinsesselatter.
+
+Efter Middag sagde jeg til Moder, at jeg havde Lyst at besøge Emmy.
+Hun undredes over, men bifaldt denne Trang, og jeg begav mig straks
+afsted. Klokken var da 5½. I Forvejen havde jeg i Pulterkamret
+hentet Æventyr-Sløret, som jeg nu medførte i min Kaabelomme. Jeg
+kørte med Omnibussen til Tivoli, gik derfra til Nørrevold, hvor Emmy
+bor, aflagde hende en kort Visit -- saa _havde_ jeg været der --
+indhyllede mig paa Trappen i Sløret og skyndte mig -- med bankende
+Hjærte -- til Stævnemødet.
+
+I Afstand saá jeg, at Uret var fem Minutter over Syv. Det glædede
+mig, at jeg ikke kom for tidligt. Jeg spejdede til alle Sider -- han
+var der ikke. Paa den tomme hvide Plads udenfor den ligesom uddøde
+Station holdt en enlig Droske. Ikke et Menneske -- uden Droskekusken
+-- var at se. Det var, som om der blev hældt en Spand koldt Vand over
+mit Æventyr. Her stod den stolte Prinsesse til Spot og Spe; hun havde
+rent glemt at beregne, at Æventyret sandsynligvis ikke kom istand
+formedelst Modpartens Udeblivelse.
+
+Allerede var jeg paa Veje til at vende om. Da -- mit Hjærtes Slag
+standsede -- gled en Skikkelse frem bag Drosken, en høj pelsklædt
+Skikkelse. Det var ham. I næste Nu var han henne ved mig. Jeg saá
+ikke paa ham, jeg følte hans Skygge foran mig, og jeg hørte hans
+Stemme: »Frøken, Vognen venter.« Denne rutineret fremsagte
+Uforskammethed gav mig min Selvbeherskelse tilbage. Jeg løftede
+Hovedet og svarede: »De tager Fejl. De kan godt lade Vognen køre.« --
+Gud velsigne Dig, søde Mo'r, for dit Slør. Jeg kunde iagttage ham,
+han saá intet uden en sort Hjælm. Med nogen Usikkerhed i Blikket
+søgte han forgæves at gennemskue min Maske. Saa sagde han prøvende:
+»Er det værd at sende Vognen bort straks? ... Jeg mener, man er dog
+altid mere ugenért ...« Jeg befalede: »Send den bort!« -- og jeg
+glædede mig over min Koldblodighed. Han bukkede let, gik hen til
+Drosken, betalte og gav en Besked, hvorpaa Vognen hastigt rullede ind
+mod Vesterbro.
+
+Vi stod alene. Jeg sagde: »Lad os gaa!« Og jeg gik hen mod
+Klampenborgstationen, han ved Siden af mig. Efter en lille Pavse
+sagde han:
+
+»Og saa?«
+
+»Og saa?« Jeg gentog hans Ord.
+
+»Ja, Frøken, hvad var det saa, De vilde spørge mig om?«
+
+Oprigtig talt, jeg havde rent glemt at have et Spørgsmaal parat. For
+at vinde Tid svarede jeg:
+
+»Det er et Væddemaal. Mellem en Herre og mig. Det drejer sig om seks
+Flasker fransk Parfume.«
+
+»Og det er mig, der skal afgøre Væddemaalet?«
+
+»Ja -- hvis De vilde være saa elskværdig. Det er mig meget om at
+gøre.«
+
+»Seks Flasker fransk Parfume! Lad mig da høre.«
+
+»Jeg vilde gærne vide ... siig mig: er Mørch Deres rigtige Navn eller
+blot et Teaternavn?«
+
+Han svarede ikke straks. Vi passerede en Lygte, og jeg kunde mærke,
+at han i Lysskæret søgte at faa mit Ansigt at se gennem Sløret.
+Endelig sagde han, og hans Stemme lød koldt og spydigt:
+
+»Det er altsaa for at spørge mig, om jeg hedder Mørch, at De har sat
+mig Stævne?«
+
+Han var aabenbart godt gal i Hovedet. Det morede mig. Latteren
+kriblede i mig, men ganske alvorligt fik jeg dog sagt:
+
+»Ja, Hr. Mørch. Hvis De vilde gøre mig den store Tjeneste. Jeg skal
+da ikke opholde Dem længer. Der er maaske Nogen, som venter Dem.«
+
+Jeg kiggede hen paa ham. Han saá nogenlunde behersket ud. Men Stemmen
+dirrede, da han svarede:
+
+»Enten, Frøken, er De meget spøgefuld eller, undskyld, dum.«
+
+Jeg, engleblidt:
+
+»Hvor uvenligt De taler til mig. Har jeg fornærmet Dem?«
+
+Han, med værdig Kulde:
+
+»Fornærmet mig? Nej. Men jeg finder det, ærlig talt, en Smule
+overflødigt at stævne mig en kold Vinteraften til et fjærnt Sted for
+at spørge mig om, hvad jeg hedder.«
+
+Jeg, stille og beskedent:
+
+»Jeg troede saamæn heller ikke, De var kommen. De faar, fortæller
+man, saamange anonyme Breve.«
+
+Han, lidt mildere:
+
+»Jeg kom ogsaa kun, fordi Deres Haandskrift interesserede mig. Den
+var -- skønt fordrejet -- saa dameagtig, saa fin og ejendommelig.«
+
+»Nu smigrer De mig, Hr. Mørch. Der er virkelig intet interessant ved
+mig ... end ikke det, at jeg er forelsket i Dem. Det havde De maaske
+troet?« Han saá ud, som om han havde Lyst til at æde mig, men svarede
+ikke. Vi var naaet hen til Ørstedsparken. Ved Hjørnet af Nørrevold
+standsede jeg.
+
+»Jeg maa hjem nu, Hr. Mørch. Vilde De saa besvare mit Spørgsmaal?«
+
+»Kun paa én Betingelse.«
+
+»Og det er?«
+
+»At jeg faar Deres Ansigt at se, og at De siger mig Deres Navn.«
+
+»Men hvorfor dog? Hvad Fornøjelse kan De have af det?«
+
+»Synes De egenlig, at mit Forlangende er saa urimeligt? -- Maa jeg
+saa, Frøken ...?« Han rakte Haanden frem efter mit Slør.
+
+»Nej, nej, ikke nærgaaende.« Og jeg benede af langs Ørstedsparken.
+Han efter mig. Ingen af os talte længe. Endelig sagde jeg (vi gik nu
+igen pænt ved Siden af hinanden): »Se, hvor dejligt Parken tager sig
+ud med alle de rimdækkede Træer. Det er som en hel Æventyrhave.«
+
+»Aa ja.«
+
+Rimfrost, Æventyrhave og alle andre poetiske Ting var ham aabenbart
+revnende ligegyldige, og jeg tænkte: Situationen bliver umulig. Han
+er ligesaa dum og utaalelig som Erik.
+
+Da pludselig standsede han og sagde:
+
+»Nu skal De have Tak for iaften, Frøken. Farvel.«
+
+»De vil altsaa ikke opfylde mit Ønske?«
+
+Han stillede sig foran mig og saá paa mig, uendelig længe syntes jeg,
+saá paa mig med et underlig koldt bedrøvet Blik, der baade gjorde mig
+bange og drog mig. Saa sagde han, stille og høfligt, men med en
+dejligt isnende Fornemhed:
+
+»Jeg hedder det, jeg kaldes for. Jeg haaber, at De har holdt paa det
+og at De altsaa har haft det ønskede Udbytte af vor Samtale.«
+
+Han tog Hatten af og var allerede paa Vej bort. Da -- jeg véd ikke
+hvorfor; men jeg vilde ikke, jeg kunde ikke slippe ham paa den Maade
+... jeg rev Sløret til Side, kaldte »Hr. Mørch!« -- og da han vendte
+sig om, stod jeg smilende foran ham med fremstrakt Haand og sagde:
+»Vær ikke vred, lad os skilles som gode Venner.«
+
+Jeg har aldrig set et Menneske undergaa en saadan Forvandling. Der
+gik som en Sol op over hans Ansigt; hans Øjne straalede mildt og
+muntert, og hans Stemme klang blødt og indsmigrende.
+
+Vi talte som to Kammerater, der længe havde kendt hinanden. Han sagde
+ogsaa, at han godt kendte mig -- han vidste ikke hvorfra, men han
+huskede, han havde sét mit Ansigt.
+
+Han bad mig igen fortælle, hvad jeg hed. »Nej« -- svarede jeg -- »det
+kan De ikke faa at vide idag.«
+
+»En anden Dag altsaa? De vil altsaa møde mig en anden Dag?«
+
+Jeg vidste hverken, hvad jeg vilde eller ikke vilde. Men jeg sagde:
+»Maaske.« Og jeg spurgte straks efter: »Fortæl mig nu, hvor De
+egenlig havde tænkt at føre mig hen i den Droske?«
+
+»Til en Restauration eller hjem til mig, ligesom De selv havde
+villet. Et Sted, hvor vi kunde have siddet hyggeligt og drukket et
+Glas Champagne sammen.«
+
+»De havde altsaa troet, at jeg var en Dame af den Slags?«
+
+»Hvilken Slags? Jeg forsikrer Dem for, at alle Slags Damer kan drikke
+et Glas Champagne.«
+
+»Jamen ikke sammen med Dem.«
+
+»Er det for Alvor Deres Mening? Synes De virkelig, at der vilde være
+noget ondt i, at vi to f. Eks. tilbragte en morsom Aften sammen?«
+
+»Nej, maaske ikke, hvis De opførte Dem ligesaa pænt som nu, mens vi
+spadserer her.«
+
+»Jeg opfører mig ganske, som De selv vil have. Det kan De stole paa.
+Skal vi saa spise til Aften sammen paa Torsdag? Saa er jeg fri.«
+
+-- -- -- Kort sagt, det endte med, at jeg _næsten_ lovede at møde ham
+Torsdag Kl. 7 paa Kongens Nytorv. Han talte mig saa tryg, at jeg
+syntes, det Hele var den naturligste Sag. Men hvordan jeg, naar jeg
+først faar sovet paa det, klarer det med min Samvittighed og med at
+slippe hjemmefra, aner jeg ikke.
+
+Dog, den Tid den Sorg. I værste -- eller lad os sige: i bedste --
+Tilfælde bliver jeg borte.
+
+Saa kan Hr. Mørch Torsdag Aften staa paa Kongens Nytorv og kigge
+Stjærner. Hvad Glæde kan han vel ogsaa have af at møde mig?
+
+Han sagde, at jeg var smuk. Den Lyveprins.
+
+
+
+
+                                                     14. Februar.
+
+
+Gaarsdagens Hændelser staar for mig som en Drøm. Men min Dagbog
+afslører mig Drømmen som Virkelighed. Jeg synes, det er saa rent
+fantastisk meningsløst, hvad jeg har gjort. Alligevel synes jeg, det
+er det hidtil eneste i mit Liv, som er værd at optegne. Men atter
+siger jeg til mig selv: Du sølle Person, Du latterlige Heltinde, der
+har udført akkurat det, som Tusinder af tarvelige Smaapiger ganske
+uden Heltemæssighed gør hver Dag.
+
+Ja, om Du elskede ham, og han elskede Dig. Men hvad er det nu? Fra
+min Side kun et Indfald, en Grille; fra hans Side vel højst et
+Øjebliks Pirring, et pikant Tilfælde, der dumper ned til ham, og som
+han ofrer et Par allernaadigste Timer.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Paa Forhaand hadede jeg ham. Han var kommen til at spille en Rolle i
+mit Liv; han -- et fremmed Menneske, et Menneske, for hvem jeg intet
+var -- havde gjort sig til Herre over mine Tanker, mine Drømme. Hans
+Øjne befalede over mig, jeg vilde gøre mig fri for dem, for ham.
+
+Ja, saadan var det. Jeg _maatte_ en Gang møde det Menneske for at faa
+Hold i ham, for at kunne tage Kampen op med ham som med et rigtigt
+Menneske, ikke et Drømmebillede. Jeg _maatte_ have Scheiken fra
+_Suleima_ omsat til Skuespilleren Mørch.
+
+Dette er Forklaringen af, Undskyldningen for, at jeg satte ham
+Stævne.
+
+Jeg vilde være fri for ham. Og jeg endte med at love ham nyt Møde.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg vilde føle mig som den stærke overfor ham. Og jeg var det straks.
+Jeg nød hans Usikkerhed, hans flove Fornærmethed og hans
+Nysgærrighed. Jeg legede med ham, jeg pinte ham, jeg drillede ham.
+
+Men just som jeg troede mig sikker paa Sejren, smed han mig overende.
+Jeg sér ham endnu staa foran mig og med høfligt spodske Ord byde mig
+Farvel. Jeg følte hans Blik slaa mig i Ansigtet -- og da han vendte
+sig om og gik, blev jeg angst for at miste ham. Jeg kaldte ham
+tilbage. Jeg følte mig saa svag, og jeg følte mig lykkelig ved det.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det fremmede Menneske. Ja, vist er han mig fremmed. Dog véd jeg
+aldrig, at jeg har følt mig saa gode Venner med Nogen som med ham.
+Der kunde slet ikke være Tale om at være _fornem_ og _Dame_ overfor
+ham. Hans Ord, hans Stemme ligesom tog mig ind til sig, saa
+selvfølgeligt og dog saa ærbødigt. Der var noget vidunderlig
+musikalsk i den Maade, hvorpaa han afstemte sit Væsen efter mit. Jeg
+har kun haft en lignende Fornemmelse, naar jeg dansede med en Herre,
+der fast og sikkert bar mig ind i Musikens Rytme. Naar jeg lukker
+Øjnene, kan jeg endnu høre hans Stemme. Ja, der er Rytme i den, og
+jeg er tilmode, som jeg danser -- en blød, langsomt vuggende Dans.
+
+Jeg hører hans Afskedsord, mens han tog begge mine Hænder og saá mig
+smilende, saa mildt, og slet ikke paatrængende, ind i Øjnene:
+»Farvel, De meget søde, ubekendte Pige, som jeg er forfærdelig glad
+over at have truffet.«
+
+Underligt, at Øjne kan være saa forskellige. For Fremtiden vil hans
+Øjne ikke gøre mig bange.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg vilde heller ikke være bange for at møde ham igen. Jeg vilde
+ovenikøbet være glad ved det, det vilde more mig. Naar blot det ikke
+var saa ganske uden al fornuftig Mening. Naar blot det ikke var saa
+grænseløst letsindigt.
+
+Forresten, er det saa ufornuftigt at være letsindig? Hvem takker En
+for, at man aldrig gør andet, end hvad der er dydigt og kedeligt?
+Hvorfor skal man være saa ængstelig for at stjæle en og anden smuk
+Blomst fra en Have ved den støvede Landevej, hvor man vandrer? Jeg
+sprang gærne gennem Gærdet, tror jeg, selv om Kjolen fik en Rift,
+hvis ikke min bekymrede Moders Blik skræmmede mig. Dine bedrøvede
+Øjne er det, som jeg frygter, Moder. Hvis Du opdagede noget, Du vilde
+jo slet ikke kunne forstaa mig, Du vilde anse mig for et fortabt
+Menneske. Og dog -- Sløret! Hvordan er det kommet i dit Eje? Naar i
+dit Liv har Du haft Brug for det?
+
+Dette Slør, der fortæller om hemmelighedsfulde Vandringer og endnu
+gemmer en Duft som af forbudte Blomster.
+
+
+
+
+                                                     15. Februar.
+
+
+Erik var her i Eftermiddag. Vi talte ikke om andet end Mørch. Erik
+spurgte, om jeg ikke havde Lyst til en Gang at træffe sammen med ham.
+Jeg svarede Nej. Og jeg fingerede en Historie om en Dame, der kendte
+ham og som havde fortalt mig, at han var en kedelig Praas.
+
+Erik maatte nu i Marken med en ny Lovtale over sin Ven. Han var fuld
+af Haan over den Dame, der havde givet mig Oplysninger om Mørch. Han
+levnede hende ikke Forstand for to Skilling. Hun var naturligvis en
+Gaas, som Mørch ikke havde gidet spilde sit Vid paa.
+
+Jeg førte dog min Klientindes Sag med Dygtighed. Jeg opfandt
+utrætteligt nye Anklager og Anker, som jeg saa havde den Fornøjelse
+at høre Erik gendrive. Sandelig, Hr. Mørch, det maa iaften have
+ringet Landestorm for Deres Øren.
+
+Men arme Erik! Han skulde bare vide.
+
+Ved Godnat-Passiaren stor Grædescene mellem Moder og mig. Først græd
+jeg, fordi hun igen plagede mig med Erik. Saa græd hun, fordi jeg
+sagde, at hun kun tænkte paa at faa mig ud af Huset og var ligeglad,
+enten jeg blev lykkelig eller ulykkelig. Tilsidst græd vi begge i
+fælles Erkendelse af, at Livet ikke er andet end den bare Travrighed,
+og i gensidig Anger over de onde Ting, vi havde sagt hinanden.
+
+Dette Hus udmærker sig absolut ved sin Regnmængde. Jeg skulde næsten
+tro, at det endogsaa overgaar Bergen.
+
+
+
+
+                                                     16. Februar.
+
+
+For det Tilfældes Skyld, at jeg gaar til Stævnemødet iovermorgen, maa
+jeg i Tide forsyne mig med et Skærmbrædt. Jeg har i saa Henseende
+tænkt paa Christiane, det eneste mig fuldtro Menneske i Verden.
+Veninder har jeg aldrig haft. Christiane kaldes min Veninde, men hun
+er nærmest min Slavinde. Hun er Datter af en tarvelig, men velhavende
+Mand; hun blev sat i samme Skole som jeg, men hun følte sig som et
+Væsen af lavere Race. I et Anfald af Ædelhed tog jeg mig af hende, og
+da jeg nød Ry for min rappe Tunge, vovede Ingen at fornærme min
+Protegée. Christiane har siden dyrket mig med en urokkelig
+Hengivenhed. Det er dog Synd at sige, at jeg har forkælet hende. Der
+er intet Menneske, som jeg kan være saa utaalelig imod; hun oprører
+mig ved sit ydmyge Væsen og sit forskræmte Udseende; hendes Blods
+hundske Respekt for mig fattige Professordatter vækker min Foragt.
+Men paa den anden Side kan jeg vanskeligt undvære hende. Jeg kan
+lide at herske saa uindskrænket over en Menneskesjæl. Uden at knurre
+lader hun mig udøse alt mit gnavne Humør over hende. Fuldkommen
+lykkelig indsuger hun min Naades Solstraaler.
+
+Min tro Christiane ligner en blond Æbleskive. Hun har et kuglerundt
+Hoved, tyndt hvidgult, glansløst Haar, ingen Øjenbryn, en
+fregneomkranset Stumpnæse og Knaphul-Øjne. Af Figur er hun en Prop.
+
+Egenlig det man kalder styg, er hun dog ikke. Hun er bare slet
+ingenting. Der mangler hende alt det, som gør et Egenvæsen ud af det
+Fællesmenneskelige. Men som hun er, er hun lykkelig. Hun kender ikke
+til Ærgærrighed eller blot Ønsker paa egne Vegne; hun ønsker og
+haaber kun for og sammen med mig.
+
+Nu har hun det sidste Aar været fuldstændig optaget af Erik. Hver Dag
+sidder hun og venter paa, at han skal fri, og er ligefrem benauet ved
+Tanken om, at nu kommer det.
+
+Alligevel, naar jeg i Morgen gaar ud til hende og siger: »Christiane,
+jeg skal til Stævnemøde med en Herre, og Du maa hjælpe mig« -- saa
+vil hun ganske vist lige i Øjeblikket se en Smule forvirret ud, men
+hun vil ikke prøve paa at ræsonnere eller gøre Indvendinger. Hun vil
+simpelthen tage til Efterretning, at nu er det ikke Erik og
+Forlovelse, der staar paa Dagsordenen, men Letsindighed og
+Stævnemøde, og hun vil, naar Stævnemødets Time oprinder, sidde hjemme
+og have Hjærtebanken, ligesom jeg, og hun vil, det syndefulde Asen, i
+sine Tanker svælge i min gode Mad og min Champagne.
+
+
+
+
+                                                     17. Februar.
+
+
+Jeg gaar formodenlig til Stævnemødet imorgen. Naar jeg saa har
+oplevet det, vil jeg slaa mig til Ro. Jeg vil atter blive en dydig
+Pige, og jeg vil, inden jeg forlover mig med Erik, ligesom Dronning
+Dagmar paa Dødslejet bekende min svare Brøde.
+
+Jeg var hos Christiane i Formiddag. Hun blev helt oplivet ved Tanken
+om, at vi skulde til Stævnemøde. Jeg instruerede hende i hendes
+Rolle. Hun kommer imorgen ud til os og beder mig til Middag. Hun
+lover tillige Moder, at jeg nok skal blive fulgt hjem om Aftenen.
+
+Da mine og Christianes Forældre ikke omgaas -- næppe nok kender
+hinanden -- er der ingen Mulighed for Opdagelse.
+
+Christiane fandt det Hele umaadelig spændende og æventyrligt.
+Tilsidst maatte jeg ligefrem minde hende om, at det klæder en ung
+Pige ilde at være saa forhippet.
+
+
+
+
+                                                     18. Februar.
+
+
+Da Klokken iaften slog syv fra Sankt Nikolaj, gled en høj tilsløret
+Dameskikkelse fra Lille Kongensgade ud paa Kongens Nytorv. En høj
+Herreskikkelse, med Pelskraven op om Ørene, styrede i samme Nu imod
+hende. En Vogn var lige efter Herren. Kusken smækkede Døren op. Det
+formummede Par forsvandt ind i Vognen, der derefter ilsomt bortførte
+det.
+
+Faa Minutter efter holder en Vogn inde i en mørk Port. Kusken er
+sprungen ned og trykker paa en Klokkeknap ved en Dør. En Slaa skydes
+fra indvendig. Døren aabnes, og i hvidt elektrisk Lys viser en
+kjoleklædt Kavallér sig, bukkende. Han lukker Vogndøren op, en
+pelsklædt Herre hjælper en tilsløret Dame ud. Den kjoleklædte iler i
+Forvejen op ad nogle Trapper: »Denne Vej, om Herskabet behager. Jeg
+har reserveret det røde Kabinet.«
+
+-- -- -- Saadan var den lovende, nogenlunde romantiske Begyndelse paa
+en Aften, der væsenligst blev en Skuffelse.
+
+Jeg undser mig næsten ved at bekende det: jeg var ikke langt fra at
+kede mig. I tre lange Timer varede Festen. Vi spiste -- en Mængde
+gode Sager, men jeg havde ingen Appetit. Vi drak -- naturligvis
+Champagne, men jeg maatte være svært forsigtig for at kunne komme
+»pæn« hjem. Saa sad vi forresten og konverserede saa dannet og saa
+artigt, som om vi var til Konfirmations-Familiemiddag hos Professor
+Magens.
+
+Men det, der ærgrede mig allermest, var, at min Don Juan
+tilsyneladende fandt Aftenen særdeles vellykket. Han satte sig, efter
+at vi havde spist, mageligt tilrette i en Lænestol, nippede
+velbehageligt til sin Likør og nød sin Cigar i dovne, soignerede
+Drag, betragtende mig velvilligt og talende til mig i en godmodig
+onkelagtig Tone, som om jeg var et Pattebarn.
+
+Midt under det Hele spurgte han: »Naa, er det saa saa farligt at
+drikke Champagne sammen med mig?«
+
+Nej, det ved Gud, _farligt_ var det saamæn ikke. Men hellerikke
+morsomt, min Herre.
+
+Jeg spekulerer paa, om det var en Komedie, han spillede med mig,
+eller om han af Naturen er saa henkogt.
+
+Der var et Øjeblik, straks vi kom ind i Restaurationskabinettet og
+Opvarteren havde trukket sig tilbage, hvor jeg syntes, han var en
+helt anden. Jeg stod foran et Spejl og tog Overtøjet af. Han stod
+bagved mig og hjalp mig galant. Da jeg tilsidst med min Lommekam
+havde givet Pandefrisuren en lille Overhaling og vendte mig om, greb
+han min Haand og sagde: »Maa jeg saa se rigtigt paa Dem!«
+
+Jeg sagde: »Naa, er det en Skuffelse? Fortryder De, at De skal ofre
+en Aften paa mig grimme Pige?«
+
+»Grim!« -- svarede han. »Nej tværtimod.« Han stod lidt og betænkte
+sig. Saa sagde han: »Jeg haaber ikke, De forlanger Komplimenter.
+_Smuk_ er De ikke. Men De er aldeles nydelig. De er saa fin og ung
+som et Majløv. De har en Teint som Frugtblomster, og jeg har aldrig
+set en Mund, der ligner et Kirsebær til den Grad som Deres.«
+
+Han sagde disse Ord ganske jævnt, ligesom om han med Vilje vilde
+afdæmpe dem. Men Klangen var saa blød og sandfærdig; hans Blik
+straalede saa varmt og saa lykkeligt. Det var en vidunderlig Følelse,
+der i det Øjeblik gennemstrømmede mig, en Følelse af svimmel
+Salighed, af Triumf og Svaghed.
+
+Jeg kom til Besindelse ved, at han med dagligdags Stemme fortsatte:
+»Jeg vilde gærne have Lov at kysse Dem.«
+
+Hvor grimt, hvor dumt. Akkurat som da han forleden begyndte med at
+meddele mig, at Drosken ventede.
+
+Jeg svarede ham strængt og alvorligt: »Nu skal jeg sige Dem noget,
+Hr. Mørch, og Forord bryder ingen Trætte. Jeg vil gærne være sammen
+med Dem iaften, den Letsindighed har jeg nu engang besluttet mig til.
+Men De skal værs'god opføre Dem saadan, at jeg ikke altfor meget skal
+angre denne Aften. Husk, hvad De har lovet mig.«
+
+»Ja,« sagde han, »netop derfor var det, jeg spurgte, om jeg maatte
+kysse Dem. Havde vi ikke haft den Aftale fra forleden, havde jeg
+kysset Dem uden Forlov. Men jeg staar ved mit Ord: jeg er overfor Dem
+ganske, som De selv vil have mig. Og saa taler vi ikke mere om det.«
+
+Han sagde det høfligt og smilende, uden synligt Spor af Skuffelse
+eller Fornærmethed. Og Resten af Aftenen var han stadig lige høflig,
+veltilfreds og smilende. Dog, hvor forandret!
+
+At den uforstyrrelige Bonvivant, der ved Souper'en og bagefter med
+overbærende Velvilje underholdt sig med en naturligvis altfor dum og
+ubetydelig lille Pige, var den Romeo, der lige i Forvejen havde gjort
+samme lille Julie hed i Kinderne -- nej, det var endnu mere
+ufatteligt end den pludselige Forvandling, der forleden skete med
+ham. Hvordan mon han _egenlig_ er? Han gør i Grunden slet ikke
+Indtryk af at være Skuespiller; tværtimod, der er saa lidt Positur
+ved ham. Alligevel har jeg en Fornemmelse af, at han hele Tiden
+spiller Komedie, og at det morer ham at forvirre mig ved at give nu
+en, nu en anden Rolle.
+
+-- -- Han fik da at vide, hvem jeg var. Jeg maatte jo holde mit
+Løfte. Jeg tror nok, han blev _i høj Grad_ overrasket, skønt han ikke
+vilde lade sig mærke med det. Han sagde blot: »Ja, saa!« og kiggede
+saa underligt hen paa mig. Han havde vist alligevel ikke troet, at
+jeg var af _saa_ pæn Familie. Men i det Hele taget gav min
+Demaskering ham vist meget at tænke paa.
+
+Lidt efter sagde han: »Saa kender De Arkitekt Glerup?«
+
+»Jo Tak, rigtig godt. Det gør De nok ogsaa?«
+
+»Det véd De?«
+
+»Ja, Erik Glerup har saamæn ofte talt om Dem. De har en god Ven i ham
+-- og en Beundrer.«
+
+»Ja, Glerup er en Entusiast.«
+
+Her kom jeg til at le.
+
+Han: »Hvad ler De af? Af Glerups Entusiasme for mig?«
+
+Jeg: »Ærlig talt, ja. Jeg vil tilstaa Dem, at jeg er lidt skuffet.«
+
+Man maa dog ikke tro, at denne Ondskabsfuldhed i mindste Maade
+anfægtede Hr. Mørch. Han smilede tværtimod ekstra velfornøjet,
+løftede sit Glas, blinkede til mig og sagde: »Glerups Velgaaende,
+Frøken! _Jeg_ er ikke bleven skuffet ved at møde Genstanden for hans
+Lovprisninger overfor mig.«
+
+Hvor denne Sindsro irriterede mig. Alt -- alt er ham sikkert saa
+fuldkommen ligegyldigt. Som han sad dér i Lænestolen, saá han ud, som
+om intet i Verden skulde kunne flytte ham ud af hans dovne Velvære.
+Jeg tror, at, om Himlen var revnet og et Par Engle var plumpede ned i
+Skødet paa ham, vilde han, uden at fortrække en Mine, have sagt
+»Velgaaende« til dem. Og hvorvidt jeg synes om ham eller ikke,
+skænker han sikkerligt ikke saameget som en Antydning af en Tanke.
+Jeg fik et udmærket Bevis derpaa, da vi tog bort fra Restaurationen.
+Ved min Kuvert havde der ligget en smuk Buket. Jeg havde egenlig haft
+Lyst til at tage den med som en »Souvenir« om mit eneste Æventyr, men
+først sagde jeg prøvende: »Det er Synd for de dejlige Blomster; men
+jeg tør vist ikke komme hjem med dem.« Herpaa svarede han ganske
+tørt: »De er s'gu hellerikke værd at gemme. De er allerede
+halvvisne.« I Sandhed, en fyrig og poetisk Kavallér!
+
+Han fulgte mig i Droske til Hjørnet af Forhaabningsholms Allé. Da vi
+nærmede os vort Maal, spurgte han, naar og hvor vi saas igen. Jeg
+svarede, at vi saas ikke mere.
+
+»Herregud,« sagde han, »nu maa De ikke være saa stræng. Jeg havde
+glædet mig saa meget til, at De en Gang vilde besøge mig i mit Hjem.
+Dér vilde vi ogsaa have det langt hyggeligere end paa en
+Restauration.«
+
+»Nej, det gaar ikke an. Og jeg vil heller ikke.«
+
+»Ja, ja.«
+
+Og han faldt hen i Tanker. Men da Vognen holdt, sagde han, og hans
+Stemme havde igen den dæmpede, smukke Klang:
+
+»Nu kan De tro mig eller lade være at tro mig. Men jeg har aldrig set
+en ung Pige saa yndig som De. Og jeg er _meget_ bedrøvet over, at De
+ikke oftere vil se mig. Farvel og Tak for iaften.« Han aabnede
+Drosken, og, idet jeg gav ham Haanden til Farvel, bøjede han sit
+Hoved ned og kyssede den.
+
+»Nu kan De tro mig eller lade være at tro mig ...« Ja, om jeg vidste,
+hvad jeg kunde. Om jeg vidste, naar han er ærlig og naar han spiller
+Komedie. Men forresten, nu er det jo forbi, og det er godt det samme.
+
+Uigenkaldeligt forbi. For han foreslog jo ikke en Gang en ny Mødetid.
+Tyder det egenlig paa, at han er saa ivrig efter at se mig igen?
+
+Forbi er Æventyret. Og godt, at det ikke gik mere æventyrligt. Uden
+at rødme altfor meget -- i Bevidstheden om, at forbi var det, --
+fortalte jeg Moder, der ventede paa mig, en lang Historie om Middagen
+og Aftenen hos Christiane.
+
+Men sæt, at han ikke havde _bedt_ mig om det Kys ... sæt, at han
+havde fortsat den besnærende Melodi ... sæt, at han havde benyttet
+sig af min Svaghed!
+
+Skulde De være en honnet Mandsperson, Hr. Mørch, eller blot en lille
+Smule -- dum?
+
+
+
+
+                                                     19. Februar.
+
+
+Christiane stillede i Eftermiddag for at høre, hvordan det var gaaet
+med Stævnemødet. For ikke at bedrøve hende -- og for ikke at gøre mig
+selv latterlig -- gav jeg hende en blændende Fremstilling af
+Aftenens letsindige Glæder. Og da Christiane er et romantisk Gemyt, i
+Lejebibliotek-Udgave, fortalte jeg hende, at min Kavallér havde
+medbragt en rosenrød Silkemaske, som jeg tog paa, hver Gang
+Opvarteren efter 3 diskrete Slag paa Døren traadte ind.
+
+Christiane blev varmere og varmere i sit runde Hoved for hver Flaske
+Vin, jeg trak op, og tilsidst spurgte hun ganske ør og forvildet:
+»Men saa, Julie ... naar kyssede han Dig saa?«
+
+Jeg kunde have lidt at se mig selv, da jeg med krænket Grevinde-Mine
+svarede: »Maa jeg bede mig fritagen for dine Simpelheder, Jane. Tror
+Du, det er _bon ton_ at kysse ved Stævnemøder?«
+
+Skamfuld indvendte Christiane: »Jeg troede dog, at saadan noget ogsaa
+hørte med.«
+
+»Ja,« -- oplyste jeg med min overlegne Erfaring -- »men ved fine
+Stævnemøder kommer Kysset paa et meget sent Stadium. Først skal
+Kavalleren længe have gjort en ærbødig Kur, saa en Dag falder han paa
+Knæ for sin Dame, og hvis hun da ansér ham for værdig til
+Belønningen, rækker hun ham først sin Haand og derpaa sin Kind til
+en sirlig Berøring af hans Læber.«
+
+Christiane saá, overvældet af Beundring, paa mig og sukkede: »Jamen,
+for at blive gjort Kur til paa den Maade, maa man være meget fin og
+meget begavet.«
+
+Tilsidst holdt jeg et lille Foredrag om, at naar alt kommer til alt,
+er den eneste paalidelige Lykke dog den at overvinde Fristelser.
+Skønt altsaa mit Stævnemøde havde været umaadelig vellykket og min
+Kavallér fuld af Galanteri og Forelskelse, havde jeg besluttet mig
+til aldrig at se ham mere.
+
+Christiane bifaldt min heroiske Beslutning, men græd af Medlidenhed
+med min forgæves smægtende Hyrde.
+
+Hun skulde bare vide, at Hyrden hedder Alfred Mørch, der beder sin
+Hyrdinde om et Kys i samme Tone, som om han bad hende om et Stykke
+Rejemad.
+
+
+
+
+                                                     21. Februar.
+
+
+Imorges -- Gudskelov tog jeg selv mod Posten -- Rykkerbrev fra min
+Skomager. Seksten Kr. skylder jeg ham for de Laksko, jeg købte til
+Ballet hos Eriks Onkel og som Moder troede jeg betalte med de Penge,
+jeg den første Februar fik af Grevinde Bjørneklo.
+
+Desværre nej. Thi jeg er i Pengesager Verdens letsindigste Menneske.
+Pengene fra Grevinden skyldte jeg min Syjomfru, og det Skrog
+erklærede, at hun ikke kunde vente længer.
+
+Nu sidder jeg net i det. Jeg har opgjort min Status, og den udviser
+følgende Passiver: 16 Kr. til Skomageren (_maa_ betales meget snart),
+5 Kr. til Handskemageren (taaler ejheller lang Henstand) og 5 Kr. til
+Christiane -- ialt 26 Kr. Af Aktiver har jeg i kontant Beholdning 1
+Kr. 50 Øre, og forresten intet. Med Grevinden er jeg færdig, og
+foreløbig har jeg ingen ny Bestilling. De ti Kroner, jeg hver Maaned
+faar af Forældrene, forsvinder som Dugg for Solen.
+
+Hvad skal jeg dog gøre? Moder _kan_ ikke hjælpe mig, og desuden tør
+jeg ikke tilstaa, at jeg har ført hende bag Lyset. Skulde jeg
+forsøge Bedstemoder? Men det er saa vanskeligt at forklare sig
+overfor hende; jeg er bange for, at jeg vilde blive stikkende i det.
+
+Jeg véd jo nok, hvor jeg kunde faa Pengene. Erik vilde saamæn
+ligefrem blive glad, hvis jeg bad ham hjælpe mig. Men jeg skammer mig
+ved at komme til ham. Og vilde han ikke misforstaa det? Ja, _hvis_
+jeg var forlovet med ham. Men nu! Nej, nej, for min egen Skyld gaar
+det ikke an.
+
+Det er ogsaa utaaleligt at være ung Pige. Til alle Sider og paa alle
+Maader er man afhængig -- socialt, moralsk og økonomisk. Havde man
+bare Penge nok, saa forresten pyt med det andet. Saa kunde man gøre,
+hvad man vilde. Tænk, hvor dejligt at være fri for Gæld og ikke
+behøve at nægte sig noget! Ikke behøve, hver Gang man trænger til et
+nyt Stykke, at skulle gaa til Moder, som saa atter maa gaa til Fader,
+som brummer og giver Ondt af sig og siger Nej ti Gange, inden han
+rykker ud med Pengene. Hvor ækle saadanne Penge er, som man
+bogstavelig maa tigge sig til, og som kastes til En med vripne
+Miner.
+
+Naturligvis, jeg kunde gifte mig med Erik. Saa var jeg ude over alle
+Vanskeligheder. Erik vilde ikke nægte mig noget. Han vilde med Glæde
+opfylde mine smaa Ønsker; han vilde gærne se mig saa fin og smuk som
+muligt.
+
+For to Maaneder siden var jeg ikke i Tvivl om, at jeg vilde gifte mig
+med Erik. Jeg synes, det var ligesom en forudbestemt Ting, der ikke
+kunde ændres.
+
+Men da han saa kom, tøvede jeg. Og nu synes jeg, det er saa rent
+umuligt. Ligesom at smide mig hen, ligesom at give Afkald paa al
+større Lykke -- blot for at redde mig ud af Hverdagslivets smaa
+Ubehageligheder.
+
+Sagtens er det kun taabeligt Fantasteri. For hvad venter der mig af
+anden, større Lykke? Men dog, jeg _kan_ ikke. Saa faar det gaa, som
+det vil.
+
+
+
+
+                                                     22. Februar.
+
+
+Livet er alligevel ikke saa rent trist. Og der er et venligt Forsyn,
+som vaager over Smaapiger i Vaande. Mit Forsyn sidder som en
+kappeklædt gammel Kone i en Sofa og hedder Bedstemoder.
+
+Med bævende Hjærte ringede jeg i Formiddags paa hos hende. Gamle
+Marie lukkede op og sagde: »Nej, at Frk. Julie virkelig kommer idag.
+Fruen har saamæn længtes saameget efter Frøkenen.«
+
+Jeg sad inde hos Bedstemoder -- paa den sædvanlige Visitplads, i
+Lænestolen lige foran Sofaen. Paa Bordet var, som sædvanlig, anbragt
+et lille Traktement: et Glas Jordbærlikør og en Assiet med Biskuits.
+
+Bedstemoder sad og saá paa mig med sine store rolige Øjne. Jeg
+fortalte -- lidt nervøst -- om mine Oplevelser, siden jeg sidst
+besøgte hende. »Spis, Barn,« sagde hun. »Og drik Dig et Glas, det
+gi'er Kulør i Kinderne.« Jeg tømte Glasset i ét Drag, for at faa Mod,
+og jeg begyndte at tygge paa en Biskuit, men den blev mig siddende i
+Halsen. Imens snakkede jeg løs, men jeg vidste knapt, hvad jeg sagde.
+Bedstemoders Blik veg ikke fra mig, og hun nikkede af og til
+betænksomt. Pludselig sagde hun: »Naa, Barn, hvad er der saa med
+Dig?« »Der er saamæn ikke noget, Bedstemo'r ...« Men i det samme
+havde jeg Øjnene fulde af Taarer.
+
+Bedstemoder nikkede igen, og i en næsten underfundig Tone sagde hun:
+»Rejs Dig, Barn, og gaa hen til Kommoden.« »Ja, Bedstemo'r.« »Aabn
+saa den øverste Skuffe og tag den graa Bog med Tal udenpaa.« »Ja,
+Bedstemo'r, jeg har fundet den.« »Inde i den Bog ligger nogle blaa
+Stykker Papir. To af dem er til Dig ...«
+
+»Du søde, velsignede Bedstemoder, Du klogeste og bedste af alle
+Mennesker ...«
+
+-- -- Nu er jeg ovenpaa. Skomageren har faaet sine Penge og
+Handskemageren kan vente til den 1ste. Han skulde egenlig haft 3 Kr.,
+men da jeg kom hjem, slog Frantz mig for dem. Den arme Fyr, han er
+ogsaa altid i Bekneb, og idag kunde jeg ikke nænne at se ham
+bedrøvet.
+
+Det har været en god Dag for mig.
+
+Erik kom iaften. Han var ogsaa i udmærket Humør. Vi havde følgende
+Samtale:
+
+»Véd Du, Julie, at Du begynder at gøre Lykke. Man lægger Mærke til
+Dig og finder Dig smuk.«
+
+»Saa? Gør »man« det? Hvem er man?«
+
+»Alfred Mørch.«
+
+Jeg, indvendig rædselslagen, tilsyneladende ligegyldig:
+
+»Han kender mig jo aldeles ikke.«
+
+»Han har set Dig paa Gaden. Han gik med en Ven, der vidste, hvem Du
+var. Og jeg vil sige Dig, at han var formelig begejstret over Dig.
+Jeg har aldrig hørt ham bruge saa stærke Ord om nogen Dame.«
+
+»Jeg burde naturligvis føle mig smigret. Men undskyld: Jeg er det
+ikke. Jeg sætter ikke Pris paa Hr. Mørchs Dom.«
+
+-- -- --
+
+Jo, minsandten sætter jeg Pris paa hans Dom. D. v. s. det morer mig,
+at jeg dog altsaa har gjort et Slags Indtryk paa den Træfigur. Og han
+har altsaa ikke ganske glemt mig. Ej, ej, min Herre, jeg finder
+derudi et sært Behag.
+
+Nu gad jeg blot vide, om han med Flid har fyldt Eriks Øren med min
+Ros, for at den skulde gaa videre til mig. Skulde Erik, uden at vide
+det, gøre Tjeneste som Postillon d'amour? Ideen er ikke ilde, men
+heller ikke ganske fin. Naa, har Hr. M. nogen saadan Beregning,
+glæder det mig ialfald, at det Svar, jeg har givet ham gennem hans
+Postillon, ikke er absolut opmuntrende.
+
+
+
+
+                                                     25. Februar.
+
+
+I Eftermiddag kom Erik. Da vi blev ene, trak han halvt flov et Brev
+frem og gav mig det. Jeg kendte ikke Haandskriften og spurgte: »Fra
+hvem?« »Se selv,« sagde han. »Det er forresten kun en Spøg.«
+
+Det var et Brev fra Alfr. Mørch med Indbydelse til sammen med Erik at
+spise til Aften hos ham. Min første Følelse var Fornærmelse. Jeg
+fandt Spøgen lige smagløs af Erik og Mørch. Da, ligesom jeg, med
+Brevet opslaaet foran mig, er ifærd med at bebrejde Erik hans
+Opførsel, falder mit Blik paa Begyndelsesbogstaverne af de første
+Linjer og jeg læser et Ord -- jeg standser i min Tale, rødmer, bliver
+forvirret, rejser mig og gaar ind i mit Værelse. Her lægger jeg
+Brevet foran mig:
+
+  »Kald det frækt, Frøken, af en Herre,
+  om hvis Tilværelse De intet véd.
+  Men, støttende mig til en fælles Vens
+  Alliance, vover jeg at spørge Dem:
+  Lod det sig ikke gøre, at De og
+  Erik og jeg spiste til Aften sammen
+  næste Torsdag Aften Kl. 7½ i min
+  Eremitbolig, Halmtorvet Nr. 38?
+  Tilgiv mig, Frøken, min Dristighed.
+  Idel Beundring for Dem har for-
+  ledet mig til at forsøge mig med
+  denne vistnok løjerlige Invitation.
+  Erik forsikrer desuden, at hans
+  nydelige Veninde besidder et fint
+  og muntert Snille, der vil tyde min E-
+  pistel i den rette Aand og Mening.
+  Gud give, at han har talt sandt!
+  I lige Maade, at mit Brev traf Dem
+  ved saa godt Lune, at De mildt og
+  naadigt sagde Ja.
+
+  Erik har lovet at bringe mig Svaret.
+  Tro mig, jeg venter med Længsel og
+  i bange Uro.
+
+  Deres ærbødige Beundrer paa Afstand
+
+                       _Alfr. Mørch._«
+
+Tilsyneladende er der intet mystisk eller aparte ved dette Brev.
+Men læser man, ledet af et hjælpsomt Instinkt, Linjernes
+Begyndelsesbogstaver ovenfra nedefter, fremkommer et Brev i Brevet,
+en geheime lille Billet, saalydende: »Kom alene til den opgivne Tid.«
+
+Nej, det kunde ingen Tilfældighed være. Det maatte være et snildt
+beregnet Spil, hvorom min dristige Kurmager ovenikøbet i det rigtige
+Brev gav mig et Vink i Ordene: »Erik forsikrer desuden, at hans
+nydelige Veninde har et fint og muntert Snille, der vil tyde min
+Epistel i den rette Aand og Mening.«
+
+Hvorfor nægte det? Jeg syntes, Spasen var kostelig. Jeg syntes, det
+var helt romanagtigt, ja æventyrlig forvovent, saadan at føre en
+dobbelbundet Korrespondance, ligegyldig og uskyldig for Uindviede,
+bringende hemmeligt Bud for de Indviede.
+
+I en Fart nedskrev jeg et Svar og bragte det til Erik. Med stræng
+Værdighed bad jeg ham læse det, idet jeg udtalte Haabet om, at jeg
+for Fremtiden maatte blive forskaanet for hans og hans Vens
+Narrestreger.
+
+Mit Svar lød:
+
+  »Min Herre!
+
+  Alene mit Humør kan De takke for,
+  at jeg ikke vredes paa Dem.
+  Snarest er det vel ogsaa Deres
+  Kammerat, den letsindige Spøgefugl
+  Erik, jeg bør være vred paa.
+
+                              _J. M._«
+
+Erik var aabenbart ikke fornøjet med dette Svar. Lad os haabe, at Hr.
+M. vil skønne mere paa det, han, der deri vil finde det »maaske«, som
+paa sine to Vægtskaale afvejer i farlig Styrkeprøve Julies Dyd og
+Letsindighed.
+
+
+
+
+                                                        3. Marts.
+
+
+En vidunderlig, en uforglemmelig Aften. Aldrig har jeg haft det saa
+godt. Nu véd jeg, hvad det vil sige at være lykkelig.
+
+Det er saa smukt som en Drøm, og det staar for mig i Drømmes vage
+Omrids.
+
+Jeg har været i en lys, straalende Verden, hvor Alt var festligt og
+festligt for min Skyld; hvor Alt var ordnet for at glæde mig, og
+hvor mine Ønsker var gættede og opfyldte, inden de var fuldbaarne i
+mit Hjærte; hvor der kun taltes behagelige og utvungent udvalgte Ord;
+hvor Alt syntes indrettet kun paa at nyde ... og nyde fint og uden
+Voldsomhed, netop tilpas til at føle et usigeligt Velvære; hvor der
+var Fred og Tryghed og slet ikke noget for en bange lille Pige at
+skræmmes af.
+
+-- -- --
+
+Jeg husker det Hele kun som en Drøm, en Drøm i lyseblaa Soltaage.
+
+-- -- --
+
+Op ad knirkende Trapper en listende Vandring, med frygtsomme Blik til
+alle Dørplader. Saa pludselig en kvælende Hjærteangst ved at se
+_hans_ Navn. Men i det samme er Døren aabnet, og en ledende Haand
+drager mig varsomt ind.
+
+Inde fra en Stue falder et dæmpet Lys; længere inde, mellem
+Portièrer, er der en stærk, festlig Belysning. Saa staar jeg midt i
+den og ser mig om i et stort Værelse med mange Møbler. Og en Stemme
+siger Velkommen til mig, et Ansigt smiler mig imøde, og Stemmen
+fortsætter: »Tak, fordi De kom. Jeg har længtes efter Dem. Vær nu sød
+og læg alt det Overtøj, saa skal vi have en _rigtig_ hyggelig Aften.«
+Min Angst er med ét borte, jeg er helt sikker og tryg, jeg rækker ham
+Haanden, og vi lér til hinanden som gode gamle Venner, der er glade
+over at gensés.
+
+Saa er jeg med det samme inde i Fortryllelsen. Føler mig saa ganske
+hjemme i disse Stuer, som vistnok har dyre og sjældne Møbler, men som
+er uden noget Slags Praleri, bydende kun Hvile og Behag for Legeme og
+Sind. Føler mig og behandles som Herskerinde her, som Husets Frue;
+synes, jeg hører til her og intet andet Sted.
+
+Jeg føres til Bords. En stilfærdig ældre Pige bringer Maden ind og
+ud, skifter Tallerkener, sætter Vin frem, alt uden at der gives nogen
+Ordre. Hun synes at betragte det som en selvfølgelig Sag, at jeg
+præsiderer ved hendes Herres Bord; hun sér venligt paa mig, og jeg
+nikker til hende.
+
+Vi spiser, drikker og passiarer; hans Ansigt straaler af
+Elskværdighed og Glæde -- som jeg aldrig havde troet, at det Ansigt
+kunde straale --; vi ler og klinker, og da vi er færdige med at
+spise, kysser han min Haand, byder mig Armen og fører mig ind i
+Dagligstuen, hvor der er tændt en Mængde Lys og Lamper og dog intet
+skarpt Lys er; hvor der er varmt og en sød Duft af Hyacinther, og
+hvor jeg finder saa bedaarende en Hvile i en mægtig Lænestol, som han
+skyder en Skammel hen for og udpolstrer med Puder og Nakkepøller. Saa
+gaar han stille omkring mig, giver mig Cigaret, skænker gul Likør for
+mig og sætter sig først efter at have spurgt mig, om jeg har det
+rigtig godt og ikke trænger til nogetsomhelst.
+
+Og nu er det, jeg helst blev siddende saadan til evig Tid ... her i
+hans smukke lyse Stue, mens han taler til mig saa muntert og dæmpet,
+saa klogt og ligesom finere end andre Mennesker, og ser saa glad
+smilende paa mig med Øjne, der slet ikke er sorte og farlige, men
+barnlige og gode. Jeg synes, ja jeg maa give mig selv Lov til at være
+saa taabelig, jeg synes, jeg bliver som et lille Barn i hans Stue, og
+at han er om mig som de allerbedste Forældre i Verden.
+
+Og hvad nytter det saa, jeg siger til mig selv, at jeg er dum, og at
+han maaske i sit stille Sind lér af mig og har mig til Bedste?
+Saadan som han har været imod mig iaften, er der Ingen, der
+nogensinde har været, saa storartet, saa fuldendt. Har han nogen ond
+eller listig Tanke bagved, jeg spørger ikke derom; jeg vil ikke vide
+det. Jeg véd kun, at nu slipper jeg ham ikke; jeg véd, at han havde
+ikke behøvet at bede mig komme igen, for jeg var alligevel kommen ...
+
+... Jeg véd, at jeg elsker ham, og at jeg er usigelig lykkelig, og at
+jeg vil tilbringe Natten med at græde.
+
+
+
+
+                                                        4. Marts.
+
+
+Jeg har gaaet i Søvne hele Dagen. Véd næppe, hvad jeg har sagt og
+gjort. Mindes blot, at jeg har været saa sært og sødt vemodig, har
+fundet Alt smukt og alle Mennesker gode. Synes, jeg selv har været
+saa mild og god, og at jeg maatte vise dem Alle herhjemme, at jeg
+holdt af dem.
+
+Gik en dejlig Tur med Moder i det milde Foraarsvejr, den første
+Foraarsdag igaar. Er saa yndig træt i hele Legemet, længes efter at
+sove godt, sove og drømme.
+
+
+
+
+                                                       10. Marts.
+
+
+En evig Uro er over mig. Hver Dag jager afsted med mig i et Virvar af
+Angst og Dødsforagt, himmelblaa Jubel og sort Fortvivlelse. Hvor
+bærer det hen? Hvad vil jeg, og hvad vil han med mig?
+
+Men gennem det Altsammen skriger evigt tilbagevendende det angstfulde
+Raab: Elsker han Dig? Er han blot forelsket i Dig en Smule mere end i
+hvilkensomhelst anden ung Dame, han møder paa sin Vej?
+
+Jeg var hos ham igen igaar. Jeg havde haabet, at han vilde sige
+noget, som kunde give mig Klarhed. Men han var stadig den samme: god,
+kær, bedaarende sød, men saa uendelig passiv, saa vigende og
+tilbageholdende.
+
+Jeg prøvede mig dog frem. Jeg spurgte: »Hvad troede De egenlig, da De
+i sin Tid fik det Brev fra mig?« »Jeg troede, det var en Dame, der
+var forelsket i mig!« svarede han roligt. »Men da De saa fik at vide,
+at det kun var et Væddemaal, hvad saa?« Han kiggede smilende paa mig,
+inden han svarede: »Naar jeg skal være ærlig, troede jeg ikke et
+Øjeblik paa det Væddemaal.« »De troede altsaa alligevel, at jeg var
+forelsket i Dem?« -- »Nej, men da jeg havde set Dem, ønskede jeg, at
+De maatte blive det.«
+
+Jeg tav lidt. Saa vovede jeg mig frem med følgende Spørgsmaal: »Og
+hvis jeg nu virkelig blev forelsket i Dem ... (løgnagtigt) jeg _er_
+det ikke, det beder jeg Dem tro ... men _hvis_ --« »Saa vilde jeg
+være forfærdelig glad.« »Men det vilde være Synd for mig, for De ...
+De ...« Nu var det, han skulde have sagt det Ord, jeg haaber og
+venter paa; men istedetfor svarede han kun, ligesom afsluttende den
+Diskussion: »Kære De, Spørgsmaalet foreligger jo desværre ikke. Men
+jeg indskærper Dem atter, hvad jeg fra første Færd har sagt Dem: De
+risikerer intet af mig. Jeg vil aldrig bede Dem om mere, end De selv
+frivilligt vil give mig. Jeg overlader Dem fuldkomment at dirigere
+vort Forhold. Jeg er glad og taknemlig over, at De kommer og besøger
+mig som Veninde; det er mig en Nydelse blot at se Dem her i mine
+Stuer. Men (smilende) skulde De en Dag byde mig noget mere, vilde jeg
+være _meget_ lykkelig.«
+
+Paa en vis Maade er det naturligvis pænt og korrekt af ham, at han
+intet _forlanger_ af mig. Alligevel, hvis han for Alvor var forelsket
+i mig, vilde han saa være saa »hensynsfuld«? Og er Hensynsfuldheden
+andet end Forsigtighed, Angst for Ansvar og Ubehageligheder?
+
+Undertiden, naar jeg tænker paa ham, føler jeg en rasende Lyst til at
+gøre ham noget ondt, sætte Neglene i hans Ansigt og flaa Masken af
+ham ... rive, slide ham i Stykker for at se, om der ingen Lidenskab
+er bagved. Mon han kan le rigtig højt, mon han kan græde, mon han
+overhovedet kan føle stærkt som andre Mennesker? Jeg kan i mine
+Tanker hade ham -- hans evindelig smilende Elskværdighed, hans
+uforstyrrelige Overlegenhed, hans uantastelige Korrekthed. Han er en
+Mekanik, intet Menneske med Blod, Hjærte og Nerver.
+
+Men jeg véd det: naar jeg ser ham, naar jeg sidder hos ham, saa
+synker alt mit Oprør viljeløst ned for ham, han stirrer mig al
+Modstandskraft ud af Sjælen med sit sikre, smilende Blik, og hans
+milde, faste Ro behersker mig, saa jeg ikke har anden Tanke end at
+gøre ham til Behag, ikke anden Lyst end at bøje mig under ham og
+lyde ham.
+
+Han siger, at jeg skal dirigere vort Forhold. Véd han da ikke, at han
+har mig i sin Haand og kan gøre ved mig, hvad han vil?
+
+
+
+
+                                                       12. Marts.
+
+
+Jeg er forfærdet over mig selv. Jeg, som før intetsomhelst har
+foretaget mig uden at betro mig til og raadspørge Moder, jeg lyver nu
+for hende værre end en Kineser. Hvor det er lavt, modbydeligt og
+ydmygende at skulle lyve saadan. I Grunden skammer jeg mig jo slet
+ikke over, at jeg elsker ham og at jeg besøger ham. Det er det eneste
+i mit Liv, som har noget Værd. Jeg føler, at jeg vokser ved min
+Kærlighed. Det er, som om jeg før vantrivedes i Skygge og nu først
+folder mig ud, faar Fylde og Farve i Solen. Hvorfor skal jeg da saa
+lumpent behøve at besudle, forsimple min Lykke ved Fornægtelser og
+Løgne?
+
+Men hvis jeg var ærlig, hvis jeg sagde Sandheden, et af to skete da:
+Enten maatte jeg i samme Nu give Afkald paa ham, eller jeg maatte
+forlade mit Hjem og flygte -- hvorhen? Det første _kan_ jeg ikke, og
+det andet vover jeg ikke. Ja, om _han_ sagde: »Kom til mig!« Men nej,
+nej, det gør han ikke, og jeg vil end ikke forlange det Offer af ham.
+Saa er der altsaa ingen anden Redning: Jeg _maa_ lyve, lyve atter og
+atter, snige mig til min Lykke, luske mig hjem fra den med Dødsens
+Angst i mit Hjærte, altid forberedt paa at blive modtaget med den
+dræbende Dom: Du er opdaget.
+
+Jeg lyver, saa Blodet er færdigt at springe mig ud af Neglene af
+Skam. Jeg lyver sindssvagt, for jeg kan ikke finde fornuftige og
+rimelige Paaskud til, at jeg nu stadigt er ude. Jeg fatter blot ikke,
+at Moder endnu intet har mærket.
+
+Det mest oprørende er at skulle skjule min Kærlighed til ham under
+Venskab til Christiane. At skulle fornægte ham, som er min Stolthed,
+og sværge til hende! At være nødt til at gøre mig behagelig for
+Christiane for at sikre mig hendes Hjælp. Allerede nu har hun, i
+Følelsen af sin Uundværlighed, antaget en næsten fræk Tone og et
+paatrængende intimt Væsen overfor mig. Hun kommer med Spørgsmaal,
+der fornærmer mig som en Profanation af det Helligste, og med raa
+Plebejer-Graadighed overgramser hun min Sjæls fineste Hemmeligheder,
+som jeg end ikke vover at røbe for mig selv.
+
+Jeg kan se mig saa desperat paa hende, at jeg kunde slaa hende i det
+runde Ansigt. Min alt andet end elskelige Papa, jeg kunde have kysset
+Dig, da Du igaar ved Middagsbordet sagde til mig: »Hvad Fanden er det
+for en sygelig Passion, Du har faaet for Christiane? Hun ligner jo,
+Herren hjælpe mig, ikke andet end en Klump Hyldemarv med Arme og Ben
+af Tændstikker.«
+
+
+
+
+                                                       16. Marts.
+
+
+Han spurgte mig iaften, om jeg skulde giftes med Erik. Jeg svarede,
+med Vilje, undvigende og ubestemt. Jeg vilde se, hvad Indtryk det
+gjorde paa ham.
+
+Han sagde da: »Ja, Erik vil blive en god Ægtemand. Det er mere, end
+jeg kan sige om mig selv. Jeg hører til de Mennesker, som det kan
+være behageligt at træffe en Gang imellem, men som det er utaaleligt
+at omgaas til daglig. Jeg er baade sær og gnaven, og naar jeg har en
+Rolle i Hovedet, er jeg ikke til at komme nær. De tror det maaske
+ikke, men der er Dage, hvor det er mig en ren Lidelse at tale med
+noget Menneske. Min Kone vilde ikke faa det muntert.«
+
+Hertil bemærkede jeg: »Tak for Advarslen. De skal dog ikke være
+bange. Jeg nærer intet Ønske om at blive gift med Dem. Jeg har aldrig
+opfattet Dem som Ægteskabskandidat.«
+
+Siden vendte han tilbage til Æmnet.
+
+»Erik altsaa,« sagde han, »kunde De tænke Dem at gifte Dem med?«
+
+Han sad ved Siden af mig i Sofaen; min højre Haand hvilede paa Bordet
+foran. Da jeg ikke straks svarede, tog han min Haand og gentog sit
+Spørgsmaal, næsten hviskende. Saa sagde jeg, eller tror jeg sagde, at
+der var vist en Tid, hvor jeg mente, at jeg burde gifte mig med Erik,
+men at nu ... »Hvad nu?« hørte jeg ham hviske. »Nu véd jeg, at det er
+umuligt.« »Og hvorfor?« Hans Ansigt var helt henne ved mit, hans Øjne
+saá saa bedende, saa varmt ind i mine, jeg følte Blodet stige i mig,
+det flimrede og susede om mig, jeg blev saa svimmel ... og saa ...
+Ja, saa var det, at han havde kysset mig eller jeg ham, og at jeg
+hørte ham kalde mig Du, og fandt, det var den naturligste Ting, at
+jeg ogsaa sagde Du til ham. Og saa husker jeg forresten ikke andet,
+end at han holdt mig i sine Arme og blev ved at sige med en Stemme,
+der endnu skælver i mine Øren og faar mit Hjærte til at banke højt af
+Lykke: »Min egen søde, lille Pige, min yndige lille Pige.«
+
+Jo, ét husker jeg endnu. At jeg sagde: »Men jeg er jo slet ikke
+yndig!« og at han svarede: »Du er yndigere end nogen Anden. Du er det
+skæreste og blødeste og fineste i Verden. Du er netop det, de gamle
+Digtere kaldte en yndig Jomfrugestalt.«
+
+Jeg maatte se mig i Spejlet, da jeg kom hjem. Og, min Tro, om jeg
+ikke fandt, jeg var ligefrem pæn. Det er vist det, man kalder
+Suggestion. _Han_ digter mig smuk, og saa bliver jeg smuk.
+
+
+
+
+                                                       20. Marts.
+
+
+Jeg er bange for min Dagbog. Flere Gange har jeg haft den fremme, men
+lagt den fra mig igen uden at skrive i den. For overfor den maa jeg
+jo se Sandheden i Øjnene, gøre Rede for mig og gøre mig klart, hvad
+det er, der sker med mig. Og jeg tør ikke se hverken i Nutiden eller
+i Fremtiden.
+
+Jeg véd, at jeg er paa en Skrænt, og at min Vej uhjælpeligt gaar
+nedefter. Jeg aner alle Rædsler, alle Ulykker dernede i Dybet, og dog
+drager det mig uimodstaaeligt til sig. For hvert Skridt, jeg tvinger
+mig tilbage, glider jeg to frem. Jeg hører allerede Bruset dernede
+fra, jeg mærker Bølgernes kolde Skumstænk ... Gud i Himlen, Du kan jo
+ikke hjælpe mig, for jeg _vil_ jo, jeg _maa_ jo derned.
+
+Jeg tør ikke tænke, tør ikke sanse. Kun naar jeg er hos ham, har jeg
+Fred. Naar han taler til mig, forstummer Hjemmets manende Klokker i
+mine Øren. Naar han ser paa mig, forsvinder alle skræmmende Billeder
+for mit Syn, og jeg ser kun Blomster og Sol og alt, hvad skønnest er
+i Verden. Naar han holder mig i Haanden, véd jeg, at hvor Vejen saa
+gaar, fører den til Lykken. I hans Arme er alt, som ikke er ham,
+borte og dødt og glemt for mig. Han stopper mine Øren, han stopper
+min Mund, og han, min Havmand, bærer mig til Havsens Bund.
+
+
+
+
+                                                       22. Marts.
+
+
+Der er kommet Uro i Lejren ovre hos min Genbo. Igaar blev hans Flygel
+transporteret bort, og idag har Haandværkere taget Tæpperne af
+Gulvene i hans Lejlighed.
+
+Mon han er ifærd med at bryde op? Jeg vil dog savne ham lidt. Det
+var, ligesom jeg kendte ham saa godt, og naar vi saá over paa
+hinanden, var det, som om vi havde Hemmeligheder indbyrdes.
+
+Underligt nok, at jeg aldrig har skaffet mig at vide, hvem han er og
+hvad han hedder. Jeg véd ikke ... jeg har aldrig villet spørge
+hverken vor Pige eller Postbudet, som dog sikkert begge kunde give
+Besked. Jeg har kunnet lide at bevare ham i et vist mystisk Skær. Jeg
+har ligefrem været bange for en Dag at faa at vide, at han f. Eks.
+hed Petersen og var Grosserer, eller noget andet ganske dagligdags.
+
+Jeg maa smile, naar jeg tænker paa, at jeg endogsaa har gjort ham til
+Prins. Jeg var et Barn den Gang, kendte intet til Livet, forstod kun
+at drømme. Smukt og dejligt var det at drømme, men tusindfold
+dejligere og smukkere er Livet.
+
+Naar man elsker, vel at mærke. Og naar den, man elsker, er finere og
+smukkere end selv en Prins af Ilyrien.
+
+Imorgen skal jeg til min Prins ... skal til ham i min pæneste Kjole,
+skal være saa pæn jeg kan gøre mig, for det hedder sig, at jeg skal
+til ungt Selskab med Dans hos Christiane.
+
+Ikke havde jeg mere Feber, da jeg skulde til mit første Bal i lang
+Kjole. Mit Sind er som en Foraarshimmel: snart jublende, dansende
+Solskin, snart skytungt, knugende sig sammen i mørk, kold Angst.
+
+
+
+
+                                        23-24. Marts, Kl. 1½ Nat.
+
+
+Det gik. Hvordan, maa Guderne vide. Havde slet intet parat at sige,
+men fortalte i en lynende Fart løst og fast, om Maden, hvem der
+havde været o. s. v. Sagde forresten, at jeg havde Hovedpine og slap
+hurtig fra det moderlige Krydsforhør.
+
+Og nu paa Hovedet i Seng, ned under Tæpperne, gæmme mig bort og ikke
+tænke. Sove fra alle Tanker. Skønt forresten, hvorfor ikke tænke?
+Hvorfor ikke tænke den eneste Tanke, som fylder mig: Jeg er din, din!
+_Din_ er jeg, af fri Vilje, fordi Du er mig mere end Fader og Moder
+og alt andet i Verden. Fordi alt er mig ligegyldigt, blot jeg maa
+være med i dit Liv, blot jeg maa faa Lov at elske Dig og Du vil være
+god imod mig.
+
+Du mit eneste Ene, Godnat. Mine Tanker gaar til Dig med tusinde Kys.
+Ak, maatte de møde dine!
+
+
+
+
+                                                       24. Marts.
+
+
+Da jeg vaagnede sent imorges -- for jeg faldt først i Søvn hen mod
+Morgenstunden -- sagde jeg til mig selv, inden jeg endnu havde aabnet
+Øjnene: »Dette vil blive Dig en Sorgens Dag.« Men i samme Nu, mine
+Øjne havde skimtet Dagens lyse Solskær, i samme Nu steg der som en
+Lærketrille indeni mig: »Godmorgen, Skønjomfru, Godmorgen til Livets
+Dejlighed!«
+
+Og ud sprang jeg af Sengen, og jeg saá mig selv i Spejlet med
+lysklare Øjne, med friske rødmende Kinder og med et Smilehul som et
+Kys.
+
+Saadan har hele Dagen været mig én stor Forbavselse. En Forbavselse
+over, at jeg ikke er ulykkelig, men mest dog en Forbavselse over, at
+Ingen synes at have opdaget nogen Forandring hos mig.
+
+Altsaa er jeg tilsyneladende den samme som før. Intet rødt Kors i
+Panden, ingen sort Streg paa Næsen. For alle Andre den samme, kun
+ikke for mig selv. Thi for mig selv er det, som om jeg fra et trangt
+Puppedække, der skjulte Livets vidunderlige Mening for mig, er fløjet
+ud i al Aabenbaringens Herlighed som en lykkefortumlet Sommerfugl.
+Tung var min Gang før. Nu er det, som svævede jeg let hen over Livets
+Bekymringer, som om jeg havde Vinger, der bar mig over alle
+Vanskeligheder. Jeg staar paa en Jord, der hæver sig under mig, og
+jeg favner en Himmel, der sænker sig ned over mig. Der er jublende
+Musik rundt om mig, og jeg selv er som en Sang, der stiger og
+stiger ...
+
+Hvad vil det sige at lyve? At have en Hemmelighed saa bedaarende og
+sød, at man ikke vil dele den med Nogen! Det er let at lyve ... Lyve
+er et grimt Ord, men Meningen er smuk. Hvad andet er det Solen gør,
+naar den, gemt bag en Sky, lister en enlig Straale ned til Violen ved
+Markvejen? Hvad andet er det, naar to Fugle leger Skjul bag Træernes
+Blade?
+
+Jeg spadserede gennem Byen i Formiddag. Tusinder af Mennesker mødte
+jeg. Hvad saá de i mig? En ung Pige som Tusinder andre unge Piger, en
+ung Pige, der gik sig en Tur, beskyttet, bevogtet af sin Moder. Men
+hvad de ikke saá, og hvad de ikke maatte se, fordi det var hendes
+livsalige Hemmelighed, det var det Blik, den unge Pige vekslede med
+en ung Mand paa den anden Side Gaden ... det var, at hun hos
+Blomsterpigen paa Hjørnet tog to Violbundter, førte dem begge til sin
+Mund, og at hun saa købte det ene, mens han straks efter købte det
+andet og kyssede det.
+
+Hvor dejligt det er at leve, hvor dejligt at være ung. Lad nu komme,
+hvad der komme vil; lad Fremtiden blive end aldrig saa sort. Den
+Lykke, der nu rejser sit Guldtempel i mit Hjærte, vil kaste Genskin
+gennem alle Tiders Nat.
+
+Og saa, min Elskede, bøj dit Hoved ned til mig og lad mig fylde dit
+Øre, saa det aldrig glemmer det, med min frydefulde Bekendelse: »Jeg
+er lykkelig, lykkeligere end Sproget, som er skabt for Handel og
+Vandel og ikke for Elskende, kan udtrykke det -- lykkelig ved at være
+Din, lykkelig ved, at Du vil eje mig ... Godnat.«
+
+
+
+
+                                                       25. Marts.
+
+
+Da jeg i Formiddag sad ved det aabne Vindue for at nyde den solvarme
+Foraarsluft, saá jeg min Genbo i travl Beskæftigelse. I en stor Kasse
+pakkede han Bøger og Skilderier. Mens han var saaledes beskæftiget,
+kom »Favoritindens« Vogn kørende. Han hørte Vognen komme, han kastede
+et hastigt Blik ned paa Vejen, skyndte sig saa at trække Gardinerne
+for Vinduet. Damen steg ud, og Vognen kørte bort, som sædvanlig. Jeg
+tænkte ikke mere over den Ting, havde allerede glemt min Genbo og
+hans Veninde. Jeg sad og stirrede ud i den muntre Foraarsdag, og
+mine Tanker vandrede til ganske andre og mig mere magtpaaliggende
+Sager. Da -- der kunde vel højst være gaaet fem Minutter -- ser jeg
+»Favoritinden« træde ud af Porten. Hun var stadig tilsløret, hun
+holdt Haanden presset mod Brystet, og hun ligesom havde Vanskelighed
+ved at gaa. Hun stod et Øjeblik lænet op mod Porten, saa rettede hun
+sig rankt op, slog hæftigt Sløret tilside fra det uhyggeligt hvide
+Ansigt, gik tværs over Vejen -- jeg maatte nu rejse mig for at se
+hende -- og saá op mod min Genbos Vinduer.
+
+Var det virkeligt eller en Indbildning? Jeg syntes at høre en haansk,
+truende Latter. Saa forsvandt Skikkelsen ned ad Vejen.
+
+Men mit lyse Foraarshumør var spoleret. Jeg kunde ikke faa ud af min
+Erindring det forvredne, blege Ansigt med den afmægtige, næsten
+latterlige Trods, og i mine Øren har hele Dagen skurret den
+Ydmygelsens bitre Latter, som jeg hørte ... for jeg _maa_ jo have
+hørt den.
+
+Han maa være en raa, en brutal Person, min Genbo. Men alligevel, nej
+... _saa_ uværdigt havde jeg i hendes Sted ikke kunnet bære mig ad.
+Hvis hans Forelskelse er forbi, saa maatte hun dog have mærket det.
+Har han ikke villet sige hende det, saa kunde hun have tvunget ham
+til det.
+
+_Det_ véd jeg, at den Dag, _han_ ikke bryder sig længer om mig, den
+Dag, jeg blot mærker Træthed hos ham, i samme Øjeblik gaar jeg fra
+ham. Han skal ingensinde faa den Fornemmelse, at vort Forhold er ham
+til Byrde. Jeg vil være for stolt til at leve paa Naade og
+Medlidenhed hos ham. Han skal end ikke høre nogen Klage fra mig ....
+Jeg skal forsvinde fra hans Vej, og Intet skal nogensinde senere
+minde ham om mig.
+
+... Godt, at det ikke var iaften, jeg skulde til ham. Jeg har været
+saa forpint hele Dagen, og jeg véd, at jeg vilde have lavet en
+Grædescene, hvis jeg havde været sammen med ham.
+
+Og jeg, som netop skulde overraske ham med at være en flink og
+lykkelig Pige! Maa se at sove mig væk fra alle de grimme Tanker.
+
+
+
+
+                                                       26. Marts.
+
+
+To Flyttelæs og en Droske førte idag min Genbo bort. Lige inden han
+skulde køre, kom han hen til Vinduet og saá over til mig. Han søgte
+aabenbart at fange mit Blik for at sende mig et stumt Farvel. Men jeg
+lod, som om jeg ikke saá ham.
+
+Nu er han borte og Lejligheden foreløbig tom. Jeg er glad over det.
+Det er, som en Mare er væltet mig fra Brystet. Jeg aander atter frit.
+
+Og iaften genvinder jeg ganske Lykken i _hans_ Arme.
+
+
+
+
+                                                        1. April.
+
+
+Min elskede Ven! Dette Brev, som Du aldrig skal læse, skal sige Dig
+alle de Ord, der dør paa mine Læber, naar jeg er sammen med Dig,
+fordi de er for barnagtige og dumme til Dig, Du kloge og forsigtige
+Mand.
+
+Her, hvor jeg har Dig nærværende kun i min Sjæl, her kan jeg tale
+frit og dristigt til Dig uden Frygt for at møde det ironiske Smil i
+din Mundkrog, som Du sagtens er stolt af og som hæver Dig saa højt
+over en lille uvidende, forelsket Pige.
+
+Jeg vil først fortælle Dig, hvordan og hvorfor jeg blev Din.
+
+Du kender mig jo egenlig slet ikke. Du havde Grund til at tro slemt
+om mig, for saadan som jeg kom til Dig, kom jeg som En, der sagde:
+»Her er jeg. Tag mig.«
+
+Jeg blev Din, fordi Du instinktmæssigt forstod mig. Du forstod i alt
+Fald saameget, at Du her havde mødt et lille Væsen, som det gjaldt om
+ikke at skræmme; som Du maatte behandle som skøre Sager. Naar jeg sad
+hos Dig de første Gange, sad jeg altid paa Springet til at løbe min
+Vej. Et forhastet Ord, et overilet Kærtegn, og jeg var flygtet. De
+Ord, Du _ikke_ sagde, det var dem, der erobrede mig.
+
+Du kender mig vist slet ikke. Nu er jeg Din, og jeg vil vedblive at
+være det, saalænge Du vil have mig. Men hvis Du tror, at det er dine
+Kys, dine Kærtegn, dine Favntag, som gør mig til Din, da tager Du
+Fejl. Jeg er ingen Snærpedorthe, jeg er ingen serafisk Jomfru
+Spidsnæse. Jeg er lykkelig hver Gang Du tager mig i dine Arme. Jeg
+drikker dine Kys saa gærne, som Blomsten aabner sig for Sommerens
+Dugg. Jeg er jo Din, af Lyst, med Glæde. Jeg er Din for at _være_
+Din. Du skal ikke have mig som et Kviksølv, der løber bort mellem
+dine Hænder. Min Herre og Mester -- se, alt hvad mit er, det giver
+jeg Dig uden Spidsfindighed og Forbehold.
+
+Men hvad jeg saa gærne vilde, at Du skulde forstaa, det er dette: Jeg
+kan saa godt undvære Kyssene og Kærtegnene, jeg vil elske Dig lige
+højt uden dem. -- Det vilde gøre mig saa ondt, om Du, naar jeg er
+gaaet fra Dig, tænkte: Hun er en Frøken Let-paa-Traad, en Frøken
+Kys-i-Kroge, der kommer til mig med sit hidsige Blod og sine
+letsindige Lyster.
+
+Kan Du mon forstaa dette, vil Du mon tro det? Jeg forlanger intet
+andet end at være hos Dig, se Dig, høre Dig tale. Ja, jeg vilde endda
+være lykkelig ved mindre. Du siger, at Du ofte er uoplagt til at
+tale: at Du trænger til at være i Ro med dine Tanker. Véd Du, hvad
+der er mit højeste Ønske? At jeg en saadan Dag, hvor Du lukker Dig
+inde med din Kunst, maatte faa Lov at sidde i en Krog af din Stue.
+Jeg skulde være saa musestille, Du skulde ikke føle Dig forpligtet
+til at tage nogetsomhelst Hensyn til mig, Du skulde blot lade mig
+nyde den Lykke, at jeg, _jeg_ var den eneste, som Du taalte om Dig i
+dine ensomme Øjeblikke.
+
+En saadan Time nyder jeg ofte i min Fantasi. Jeg prøver da paa at
+gætte, hvad der bevæger sig inde i Dig. Jeg ser Dig sidde med halvt
+lukkede Øjne, med nervøst dirrende Øjenlaag og Haanden støttet mod
+Panden. Men naar jeg saa sér, at Du pludselig hæver Hovedet og
+stirrer frem med et stort skinnende Blik, da véd jeg, at Du har faaet
+den klare, lykkelige Tanke, Du ledte efter, og mit Hjærte frydes i
+Takt med dit. Og saa sér jeg Dig omsider med en triumferende Mine
+strække Armen i Vejret; der er Sejrssmil over dit Ansigt; Du tænder
+glad og tilfreds din Cigaret, der er gaaet ud, mens Du tænkte, og
+idet Du mindes, at din Veninde sidder i din Stue, gaar Du hen til
+hende, tager hendes Haand og siger, at Du er glad over, at hun er hos
+Dig, og at hun har været forfærdelig artig og sød og slet ikke har
+forstyrret Dig.
+
+Falder det Dig aldrig ind, at det er saadan, jeg elsker Dig? Eller
+vil Du ikke vide det? Er Du bange for, at jeg skal holde _for_ meget
+af Dig?
+
+Aner Du heller ikke, hvor drøjt det er for mig at skilles fra Dig de
+Aftener, jeg har været hos Dig? Du _maa_ ikke tænke om mig: Hun er et
+drevent lille Pigebarn, vant til at spille sine Forældre paa deres
+agtværdige Næser. Nu har hun hemmeligt været ude at more sig, og nu
+er det en ny Fornøjelse for hende at opspinde en Fabel for at narre
+sin Moder.
+
+Nej, Du, saadan _maa_ Du ikke tænke. Vel véd jeg ikke det i Verden,
+som jeg ikke vilde gøre for at kunne komme til Dig. Jeg beklager mig
+ikke, jeg vil paa ingen Maade, at Du skulde mene, jeg fandt min Lykke
+_for_ dyrt købt. Men jeg vilde saa nødig, at Du skulde tro, det
+altsammen var mig saa let som Ingenting.
+
+Og saa de Dage, der gaar imellem vore Møder? Du kan naturligvis slet
+ikke fatte, at tre eller fire Dage kan være en Evighed. Du har altid
+nye Ting, der optager Dig. Du arbejder, Du morer Dig, Du lever i en
+Verden, som hver Time paa Dagen bringer Dig ny Næring, nyt Stof. Men
+naar jeg ikke er hos Dig, saa lukker Tilværelsen sig om mig som fire
+kolde Fængselsvægge, der kun varmes af min Længsel efter Dig, kun
+farves af Erindringerne fra din Rigdom.
+
+Hvor skulde Du ogsaa kunne vide noget om alt dette? Du sér et glad
+Ansigt komme og gaa, men Du kender intet til det Liv, det glade
+Ansigt fører fra det Øjeblik, det sender Dig sit smilende Afskedsnik,
+og til det Øjeblik, det næste Gang lér Goddag til Dig.
+
+Men hvis dine Tanker nogensinde, naar jeg er borte fra Dig,
+falder paa at opsøge mig, og hvis de havde Ævne til at se gennem
+Dør og Væg, da vilde de, om de en Eftermiddag gik ud til Huset i
+Forhaabningsholms Allé, risikere at se det glade Ansigt forvandlet
+til et afskrækkende Jammersminde. Jeg véd ikke, hvordan det kan være;
+det er stygt, urimeligt og utaknemmeligt af mig; men de første Dages
+straalende Jubel, der bar mig oppe over alle Bekymringer og som
+kastede gyldent Skær over alt omkring mig -- den er forsvunden og er
+bleven afløst af en knugende Tungsindighed, en pinefuld Angst, der
+kun en Gang imellem viger for en kaad Lystighed, en overstadig Trang
+til at le højt og høre Støj om mig. Aldrig har mit Hjem forekommet
+mig saa fattigt og graat, saa koldt og uhyggeligt, som efter at jeg
+har leget Frue i dine Stuer.
+
+Sidder vi ved Middagsbordet og spiser vor Mad i vore Ansigters
+Begrædelighed, stiger undertiden pludselig Længslen op i mig som en
+Følelse af Forladthed, og jeg maa bide Læberne sammen for ikke at
+briste i Graad.
+
+Men i Skumringen plejer det at være værst -- naar jeg sidder og
+kryber sammen i min Vindueskrog. Saa kommer Spørgsmaalene mylrende og
+stikker deres klamme Rottesnuder op i mit Sind: Hvor er nu _han_?
+Hvem er han sammen med? Er han i Selskab med smukke elegante Damer?
+Hvordan er han overfor dem, hvad siger han til dem? Ser hans Blik
+ligesaa varmt paa dem, som naar han bøjer sig over mig? Er hans
+Stemme ligesaa blidt kærtegnende, som naar han hvisker til mig? Og
+hvad er jeg nu for ham? Har han blot en Tanke tilovers for mig, eller
+glemmer han i andre Arme, at der er et Navn, som hedder Julie?
+
+Jeg véd, min egen Ven, at jeg har ingen Ret til at kræve Dig til
+Regnskab. Du har aldrig lovet mig Troskab, og jeg elsker Dig for højt
+til at fordre Dig helt. Der var ingen Kontrakt, ingen Betingelser den
+Gang, jeg gav mig til Dig, og naturligvis burde jeg have været paa
+det Rene med, at jeg ikke var den eneste.
+
+Jeg forlanger jo heller intet nu. Kun vilde jeg, Du skulde forstaa,
+at jeg trænger til, at Du er meget god imod mig. Jeg lever jo Dage
+igennem af de faa Timers Lykke hos Dig. Og hænder det, som sidst, at
+Du siger et eller andet, der lyder koldt eller blot drillende, saa
+fryser de Ord sig fast i mig, og der er intet Haab i mit Hjærte, før
+jeg atter er hos Dig.
+
+Hvis jeg sendte Dig dette Brev, vilde Du ikke kunne skjule dit
+ironiske Smil. Du vilde sige, at jeg var en Nar, og i Øjeblikket --
+fordi jeg altid i Øjeblikket mener som Du -- vilde jeg selv føle, at
+mit Brev kun var til at smile ad. Men bagefter vilde dit Smil gøre
+mig fortvivlet til Døden.
+
+Thi Du vil kun have mig som et glad Ansigt, en Adspredelse i Ny og
+Næ. Men jeg er saa ganske uden Hensigt med Dig. For jeg kan intet,
+véd intet, er intet uden Dig.
+
+Og derfor bliver dette Brev i min Dagbog.
+
+                                                _Julie._
+
+
+
+
+                                                        3. April.
+
+
+Saa er det da kommet, som det maatte komme. Erik og jeg har sagt
+hinanden Farvel.
+
+Jeg er glad over, at det er overstaaet, og at det gik saa stille og
+pænt. Jeg føler det som en velsignet Lettelse, at jeg ikke længere
+skal møde Eriks forundret spørgende, tungt bebrejdende Blik.
+
+Han havde godt mærket, at der var foregaaet en Forandring med mig.
+Han mærkede, at jeg gled længer og længer bort fra ham -- uden dog at
+ane hvorhen.
+
+Jeg er glad over, at det er forbi. Det var saa stygt, og det gjorde
+mig ond. Det hidsede mig til uretfærdigt Had og det tvang mig til at
+handle lavt og uværdigt.
+
+Jeg havde som halvvoksen Pige en Hund. Jeg var lunefuld og ikke altid
+god imod den; dog elskede den mig over al Maade. Det hændte, at jeg,
+naar den ifølge gammel Vane plantede sig op ad mig, jagede den bort
+med ublide Ord. Den luskede da hen i Kakkelovnskrogen og lagde sig
+med Hovedet mellem Forpoterne. Men hvert Øjeblik kiggede den hen til
+mig, og pludselig stod den igen foran mig, stirrende paa mig med
+Øjne, der spurgte: »Hvorfor er Du ond imod mig?« Jeg husker, at der
+var Dage, hvor disse stumt anklagende Øjne vakte et instinktmæssigt
+Raseri i mig. Jeg kunde have slaaet Dyret ihjæl.
+
+Den samme Følelse har jeg i den sidste Tid haft overfor Erik. Med
+hvad Ret krævede hans Øjne mig til Regnskab? Hvad Ret havde de til at
+stille sig i Vejen for mit Liv som en anklagende Samvittighed?
+
+Men det værste, det pinagtigste var, at jeg og Erik, naar vi i den
+sidste Tid saas, ligesom af en magnetisk Magt førtes til at tale om
+»ham«. Ligemeget hvad vi begyndte med, altid endte vi med ham. Hver
+Gang Erik traadte ind i Stuen, foresatte jeg mig: »Idag skal _hans_
+Navn ikke nævnes«. Saa begyndte vi at tale, tungt og trevent eller
+forceret livligt; vi talte om Vejr og Vind, om Venner og Bekendte ...
+_Hans_ Navn summede i mit Øre, _hans_ Navn stod i Eriks Øjne, laa
+paa hans Læber ... det var haabløst at svirre længer rundt: pludselig
+var det nævnt, vi var i Flammen. -- Og saa stadig den samme
+foragtelige Komedie om igen, at Erik, som intet forstod, men handlede
+som i Blinde, forsvarede sin _Ven_, mens jeg angreb ham.
+
+Nej, det var ikke til at holde ud. Godt, at det er forbi.
+
+Det var i Formiddags. Erik vidste, at Moder idag skulde i Kirke
+alene. Saa ringede det. Det var ham.
+
+Han var bleg, men alligevel meget varm. Han sad og tørrede
+Sveddraaber af sin Pande. Vi havde vekslet nogle almindelige Ord om
+ligegyldige Æmner, saa sagde han -- jeg sad ved Vinduet, han ved det
+runde Bord midt i Stuen --: »Gør mig den Tjeneste, Julie, at flytte
+Dig herhen. Jeg har noget at tale med Dig om.«
+
+»Og det kan ikke besørges paa Afstand?«
+
+»Nej. Vær nu god og gør, som jeg beder Dig om.«
+
+Jeg satte mig ligeoverfor ham, og der blev en Pavse. Vi var vist
+begge lige forlegne og lige ilde til Mode.
+
+Han tog min Haand. Den var iskold, hans varm og fugtig og skælvende.
+Han saá alvorligt og kærligt paa mig og sagde roligt:
+
+»Jeg kommer, Julie, for at spørge Dig, om Du vil blive min Kone?«
+
+Spørgsmaalet kom saa pludseligt og saa bestemt formet, at jeg ikke
+straks kunde finde Svar.
+
+Han vedblev da:
+
+»Ser Du, jeg kan ikke længer holde dette ud. Jeg har ventet og
+ventet, fordi jeg ikke turde spørge. Jeg syntes, der var dog Haab,
+saalænge der intet Svar var. Nu maa jeg have Vished. Hvad Svaret saa
+bliver, vil det være bedre for mig end de sidste Tiders Angst og Uro.
+Du skal svare mig helt ærligt, Julie -- det er det eneste, jeg
+forlanger af Dig. Vil Du blive min Kone?«
+
+Jeg havde genvundet min Fatning og jeg svarede, svarede saa venligt
+jeg kunde, men sikkert og fast:
+
+»Havde Du behøvet at spørge Erik? Jeg synes det ikke. Nej, Erik, jeg
+_kan_ ikke blive din Kone!«
+
+Han slap min Haand og sad nogle Øjeblikke som i Overvejelse, inden
+han spurgte:
+
+»Men i Vinter, Julie, da jeg skrev, at jeg kom hjem?«
+
+»Ja, Erik. Den Gang var det anderledes end nu!«
+
+Han havde rejst sig:
+
+»Saa er det, som jeg tænkte. Jeg skal ikke spørge. Du skylder mig
+intet Regnskab. Jeg vil ovenikøbet foreløbig helst intet vide. Og nu
+levvel, min lille Plejesøster, og gid Du maa blive lykkelig.«
+
+Han bøjede sig ned over mig, jeg følte hans Læber paa min Pande, og
+mens jeg endnu sad i min Stol, hørte jeg Entrédøren slaa i efter ham.
+
+Siden har jeg naturligvis grædt mine modige Taarer, men siden igen
+har jeg følt mig saa let og befriet. Som om en sort Sky var
+forsvunden fra min Himmel, som om en Tynge var væltet fra mit Sind.
+
+Erik er borte. Jeg skal ikke længer møde hans sørgmodige Øjne som en
+ond Samvittighed.
+
+Og jeg kan igen tænke med Godhed og Kærlighed paa ham. Aldrig har jeg
+set ham saa smuk og mandig, som da han rejste sig for at gaa efter at
+have faaet mit Svar. Ingen Taarer, ingen Bebrejdelse eller Vrede i
+hans Øjne; kun et mildt og bedrøvet og forstaaende Smil.
+
+Hvor Mænd dog er langt stoltere og bedre end vi Kvindemennesker.
+
+
+
+
+                                                        4. April.
+
+
+Der staar et Billede -- mellem mange andre -- paa hans Skrivebord.
+Det Billede hader jeg. Det forestiller en ung Dame med store mørke
+Øjne, der ser ud, som om de afspejlede en Drøm om Elskov og Kys. De
+er sikkert meget smukke, men paa mig gør de et ligefrem ækelt
+Indtryk.
+
+Hver Gang jeg har været hos ham, har jeg haft paa Læben at spørge om,
+hvem hun er. Men det blev stadig ikke til noget.
+
+Saa iaften fik jeg det alligevel at vide. Han var gaaet ud af
+Dagligstuen, og jeg stod foran Skrivebordet og saá paa Damen. Jeg
+vidste ikke, at han var kommen tilbage, før jeg pludselig hørte hans
+Stemme lige bagved mig:
+
+»Ja, hun er smuk, synes Du ikke?«
+
+»Det er hun vist.«
+
+»Kender Du hende ikke? Det er den bekendte Fru Paula Hansen.«
+
+Og saa fik jeg en lang Lektie om Fru Paula. Det syntes ham næsten en
+Trang at fortælle mig om hende. Han var en intim Ven af hende og
+hendes Mand; navnlig før var han kommen overordenlig meget i deres
+Hus. Hun var saa sød og nydelig, saa begavet og morsom ... Jeg har
+aldrig hørt ham være saa begejstret for Nogen. Og hvert Øjeblik
+forsikrede han: »Jeg holder forfærdelig meget af hende.«
+
+Pludselig midt i sin Veltalenhed spurgte han smilende:
+
+»Du bliver da ikke jaloux paa Fru Hansen?«
+
+»Hvor falder Du paa det?«
+
+»Aa, jeg syntes, Du blev saa tavs.«
+
+... Jaloux, nej, jeg er ikke jaloux, og jeg vil ikke være det. Men
+hvis han tror, det morer mig at høre ham en hel Aften fortælle om Fru
+Paula Hansen, tager han unægtelig fejl.
+
+Efter min Mening ser hun ikke fin ud. Og det Udtryk i Øjnene giver
+hende noget vist ... ja, noget vist demimondeagtigt.
+
+
+
+
+                                                        7. April.
+
+
+Idag kom jeg i en slem Forlegenhed. Det store Slør, som jeg ellers
+forsigtigt gemmer inde i mit Værelse, havde jeg igaar Aftes glemt i
+min Kaabe ude i Entréen.
+
+Da jeg kom ind i Spisestuen imorges, saá jeg det ligge paa en Stol.
+Moder pegede paa det og spurgte: »Hvad har Du brugt det til? Og hvor
+har Du fundet det?«
+
+Jeg blev blussende rød i Ansigtet, mærkede jeg, men svarede i en
+ligegyldig Tone: »Aa Du, jeg havde en Dag sét det ude i Pulterkamret,
+og da det saa regnede saa stærkt iaftes ...« »Men« -- fortsatte jeg
+med en pludselig Indskydelse, inden Moder havde faaet Tid at svare --
+»hvis det er en Helligdom, der ikke maatte røres, beder jeg mange
+Gange om Forladelse.«
+
+Moder saá hastigt hen paa mig, rejste sig saa og svarede, mens hun
+gik ud af Stuen: »Nej, værsgod, Du maa saamæn gærne bruge det.«
+
+Men jeg synes, hun har været saa forstemt siden.
+
+
+
+
+                                                        8. April.
+
+
+Enten er det Foraaret, der gør Herrerne dumme, eller ogsaa er det
+Lykken, der gør mig til en anden, end jeg før har været.
+
+Idag var der ikke mindre end elleve -- 11 -- Herrer, der sendte mig
+Blikke. Igaar var der fem, hvilket jeg anser for et hæderligt
+Resultat i Betragtning af, at det var Regnvejr.
+
+Aldrig i mit Liv har jeg før faaet Blik, det, man kalder at »faa
+Blik«. Det er noget, der er kommet sammen med alt det andet
+mærkværdige.
+
+Jeg tilstaar ærligt, at det fryder mig. Hver Herre, der ser en Smule
+forlibt paa mig, er mig et Vidnesbyrd om, at _han_ (Han den eneste,
+den store) dog muligvis ikke lyver, naar han siger, at han finder mig
+smuk.
+
+Det morer ham aabenbart ogsaa at høre om de smaa Sukces'er, jeg har
+haft. Dog, da jeg sidst fortalte ham om »saadan en yndig Herre«, der
+fire Dage i Træk havde smægtet til mig paa Gl. Kongevej, sagde han i
+en misfornøjet Tone: »Det kan jeg ikke lide. Du skal love mig, at Du
+aldrig mere ser til den Herres Side.«
+
+Jeg gad vide, om det virkelig var alvorligt ment. Skulde _han_ kunne
+falde paa at blive jaloux? Hvor ganske sindssvagt urimeligt, men hvor
+dejligt!
+
+
+
+
+                                                        9. April.
+
+
+Ja, jeg er lykkelig, saa lykkelig, at jeg bliver unøjsom. Siden
+endogsaa Solen maa finde sig i at have Pletter, er der jo egenlig
+ingen Grund for mig til at græde, fordi der drager en og anden Sky
+over min Lykke.
+
+Saa fornuftigt taler jeg til mig selv, naar det vel er forbi og Solen
+igen skinner. Men saalænge det staar paa, er jeg mindre heltemodig.
+
+Det, som volder mig de fleste bedrøvede Øjeblikke, er hans
+snegleagtige Forsvindingsvæsen. Det er, som om han altid var bange
+for at strække sig for langt frem, at komme mig for nær paa Livet --
+aandelig talt. Pludselig, allerbedst og allerhyggeligst som vi
+sidder, er han borte. Og tilbage bliver kun en forsigtigt tilknappet
+Sneglehus-Herre. I samme Nu er det, som om Hundreder af Mile lægger
+sig imellem os. Vore Hænder, der har hvilet fast og varmt i hinanden,
+glider slapt ned, og jeg kender hverken hans Stemme eller Ansigt
+længer. Jeg har drømt at jeg var sammen med _ham_, min Elskede, jeg
+vaagner og finder mig sammen med en fremmed Herre, der konverserer
+mig med anstrængt Høflighed.
+
+Om jeg blot turde spørge ham, hvorfor han er saadan. Frygter han, at
+jeg har Planer med ham? Hvis det ikke var, fordi jeg overhovedet ikke
+vil lade ham vide, at den Tanke beskæftiger mig, saa sagde jeg en Dag
+til ham: »Du skal ikke være bange. Jeg aspirerer ikke til at blive
+gift med Dig.«
+
+Nej, han kan forsaavidt være tryg. Jeg har tænkt meget over det, og
+jeg er paa det Rene med, at jeg, selv om han foreslog det, ikke vilde
+gifte mig med ham. Det vilde være Synd for os begge. For ham er det
+en Livsbetingelse at være fri og ubunden, og jeg vilde lide altfor
+meget ved at føle mig som den Klods, han havde om Benet. Jeg taaler
+ikke at tænke paa den Tid, dette er forbi. Naar jeg tænker paa, at
+hver lykkelig Dag, der forundes mig, er et Skridt henimod det store,
+mørke Intet, synker min Sjæl sammen i fortvivlet Rædsel. Og dog har
+han Ret. Vor Kærlighed er ingen Køkkenurt, der kan gemmes hen til en
+Husholdnings Behov. Den er en Blomst, som dufter sødt og straaler
+skønt og dør hurtigt, fordi dens Liv har været saa stærkt.
+
+Vor _Kærlighed_. Har han nogensinde brugt det Ord? Nej, saa lidt som
+han nogensinde har sagt: »Jeg elsker Dig.«
+
+Nu véd jeg godt, at Ord gør det ikke. Han kan elske mig usigelig
+højt, fordi han ikke _siger_ det, og hvis jeg ikke af andre Grunde
+kunde vide, at han elskede mig, var det intet Bevis, om han saa
+hundrede Gange i Træk forsikrede mig: Jeg elsker Dig.
+
+Han kalder mig _Barn_. Men naar han tager mig om Hovedet, ser mig ind
+i Øjnene og siger: »Du søde Barn!« -- kan han da ikke se, at Barnet
+brænder af Længsel efter at høre de forjættede Ord, de Ord, der er
+lovede -- i Digt og i Drøm -- ethvert forelsket Barn?
+
+Og er det af Forsigtighed, at Du, min kloge Ven, ikke vil udtale de
+Ord, som jeg i frydefuld Lykke giver Dig, saa ofte Du vil høre dem,
+da spørger jeg: Kan saa megen Forsigtighed forliges med, hvad Du
+iaften fortalte mig? ... Jeg stod foran Toiletspejlet. Da saá jeg
+Dig bagved mig. Dit Blik hvilede paa mig med en ganske uforsigtig
+Ømhed, og, idet Du lagde din Arm om mig, sagde Du de straks lidt
+dunkle Ord: »Og der var Brus af hvide Duer om hende!« Jeg kiggede
+spørgende paa Dig, og Du fortsatte:
+
+»Det er et Digt, som har vibreret i mig, fra jeg var Barn, og som er
+Tekst -- der er ikke flere Ord -- til et Billede, jeg den Gang saá.
+Det var en Sommermorgen paa Landet ude i en solfyldt Gaard. En ung
+Dame -- jeg havde aldrig set et Væsen saa fint og yndigt -- traadte
+ud i blaa Kjole og med en lille Spaankurv i Haanden. Hun tog af
+Kurven en Haandfuld Ærter, og i samme Nu var Luften om hende ét hvidt
+Brus. Fra alle Gaardens Længer susede Duer ned over hende. De satte
+sig paa hendes Hoved, Skuldre, Arme, Bryst og Hofter, saa hun var som
+klædt i dem. For min barnlige Sans var det et Æventyrbillede, det var
+selve den dejlige Snehvide. Men siden har Billedet formet sig til en
+Aabenbaring af den kysk og frimodigt elskende Jomfruelighed, og den
+Aabenbaring holder jeg nu i mine Arme.«
+
+-- -- -- Mon Du, efter at have fortalt mig dette, havde begaaet nogen
+letsindig Uforsigtighed ved at tilføje: »Jeg elsker Dig« --? Men
+frygter Du at fordærve Barnet og gøre hende altfor indbildsk, mon Du
+da burde have ladet dine hvide Duer bruse ned over hende?
+
+
+
+
+                                                       11. April.
+
+
+Jeg er glad over, at jeg fik Lov til at være lidt sammen med ham
+iaften. Imorgen skal han spille en stor ny Rolle, som han har sat
+saameget ind paa. Jeg blev kun en Times Tid hos ham for ikke at
+forstyrre ham. Han kom lige fra Generalprøven og var i udmærket
+Humør. Den eneste af Kollegaerne, som han har Tillid til og paa hvis
+Dom han sætter Pris, havde sagt, at han spillede godt.
+
+Det er sjældent, at han taler om sig selv som Skuespiller. Men iaften
+trængte han, kunde jeg mærke, til at aabne sit Hjærte, og jeg tror
+nok, han kunde lide, at jeg var hos ham.
+
+Jeg sad stille og nød ham, nød det at se dette ellers saa beherskede
+Menneske i Stormflod over alle Sluser. Pludselig saá han hen paa mig
+og stoppede op midt i et lidenskabeligt Punktum, lo og sagde: »Du ser
+helt forskrækket ud. Du tror vel, at jeg er bleven tosset?« Lidt
+efter fortsatte han: »Jeg skal tilstaa Dig, hvad jeg forresten
+haaber, Du allerede længe har haft en Anelse om --: jeg er ikke slet
+saa koldsindig, som jeg lader. Det er (han smilede) Skaberi det Hele.
+Egenlig er jeg det mest fanatiske Menneske i Verden; men jeg har
+regnet ud, at man i enhver Henseende opnaar større Effekt ved kun at
+lade Vulkanen virke som en sydende Understrøm, der heder Jorden og en
+sjælden Gang overrasker med en lille Eksplosion.« Han blev igen
+alvorlig: »Jeg er maaske alligevel ikke saa udspekuleret. Men
+ligemeget forresten. Det er paa Understrømmen i mig, jeg er Kunstner.
+Det er den, der burde kunne og ogsaa skal gøre mig til en bedre
+Skuespiller end de fleste andre, som enten rasler afsted for fuldt
+Bjældespil eller lunter af i hæderlig Hverdagsagtighed -- begge
+Dele lige uinteressante, fordi de fattes det kun anede, det
+hemmelighedsfuldt truende eller dragende, som er Poesi.«
+
+»Du er vist slet ikke vigtig?« sagde jeg -- ikke mere ondskabsfuldt,
+end at han uden Vanskelighed kunde forstaa, at han ialfald i mig
+havde en beundrende Tilskuer.
+
+»Jo« -- svarede han og knælede ned for mig -- »jeg er vigtig, meget
+vigtig endogsaa. Men véd Du hvorfor? Fordi jeg har Dig. Thi af Dig
+har jeg lært at spille min Rolle godt.«
+
+»Saa var det egenlig mig, der burde være vigtig?«
+
+»Jeg vil ogsaa haabe, at Du maa være det imorgen Aften. I det mindste
+en lille Smule glad.«
+
+-- -- -- Naturligvis skal jeg i Teatret imorgen. Desværre sammen med
+Emmy, hvis Pjat jo nok skal gøre sit til at ødelægge Nydelsen for
+mig. Men jeg havde ingen anden Udvej. Jeg turde ikke tage imod Billet
+af ham. Saa fik jeg Emmy til at invitere mig -- som Forskud paa min
+Fødselsdag.
+
+
+
+
+                                                       12. April.
+
+
+Saamange forskelligartede Indtryk er iaften strømmede ind over mig,
+at jeg ikke kan klare mig dem.
+
+Jeg begynder med Begyndelsen.
+
+Paa Vejen til Teatret underholdt Emmy mig med at fortælle om ham og
+Fru Paula Hansen. Om jeg ikke havde hørt, at de to nu var Kærester?
+_Hele Byen_ (Emmy er altid Ordfører for hele Byen) talte ikke om
+andet.
+
+Jeg havde foresat mig ikke at lade mig anfægte af Emmys Sladder.
+Ligesom Katoliker, for at værge sig mod syndige Tanker, uafladeligt
+beder deres Rosenkrans, saaledes vedblev jeg at fremmane mig hans
+Ansigt, saadant som det kærligt ser paa mig, og gentage forelskede
+Ord, han har sagt mig. Dog Fristeren slap mig ikke. Mens Emmys
+giftige Ord ustandseligt dryppede i mine Øren, rejste Tvivlens og
+Fortvivlelsens Spørgsmaal sig triumferende i min Sjæl: »Hvad véd Du
+egenlig om ham? Du Daare, der vil fæste Lid til En, Du ikke kender?«
+Hans Ansigt forvandledes for mig: det blev stift og koldt. Og hans
+Ord lød spottende, og jeg hørte ham sige med en ond Latter: »Ikke
+sandt, hun er smuk?«
+
+Da vi stod udenfor Teatret, havde jeg mest Lyst til at løbe min Vej.
+Løbe bort fra det altsammen, fra Livet, der er saa umuligt at faa
+Rede paa; fra Menneskene, der mest pønser paa at gøre Livet ondt for
+hinanden.
+
+Saa fandt jeg mig siddende i Salen mellem den summende Sværm. Jeg
+hørte Latter og ligegyldig Pjat af Folk, der var komne i Teatret for
+at slaa nogle Timer ihjæl, og jeg syntes, det var oprørende, at _han_
+skulde give sin Kunst til denne uforstaaende, hjærteløse Hob.
+
+Da pludselig hørte jeg Emmy hviske: »Der er hun!« Jeg fulgte
+Retningen af Emmys Blik, og jeg saá oppe i Balkonen paa første Række
+en Dame, jeg straks genkendte fra Portrættet som Fru Paula Hansen.
+
+Ja, hun er smuk. Ikke med regelmæssige Træk, men med en blød Ynde
+over hele den fine og elegante Person, og først og fremmest med
+vidunderlige Øjne.
+
+Jeg véd ikke hvorfor. Jeg følte straks kun Sympati for hende. Der
+var, som hun sad der tilbagelænet i Sædet, uden Opmærksomhed for
+Publikum omkring hende, et Præg af tankefuld Sørgmodighed over
+hende, som rørte mig.
+
+Jeg kunde ikke faa Blikket fra hende. En underlig Trang kom op i mig
+-- en Trang til at lære hende at kende, at kysse hende og sige til
+hende: »Lad os to være Venner.«
+
+Saa blev jeg reven ud af min Stemning ved, at Emmy hviskede: »Gud
+véd, hvor mange _Veninder_ han iaften har siddende her i Teatret.«
+
+... Musiken begyndte, og der blev stille i Salen. Altsaa nu om et
+Øjeblik kom det. Og næppe var den Tanke opstaaet i mig, før jeg følte
+Angsten klemme mig om Hjærtet, saa jeg troede, jeg skulde besvime.
+Med fugtige Hænder krammede jeg mit Lommetørklæde, sanseløs svarede
+jeg Emmy paa nogle Spørgsmaal, jeg aner ikke om hvad.
+
+Saa var Tæppet oppe. Jeg saá Ansigter bevæge sig deroppe bag
+Lysrækken, jeg hørte dem tale, og jeg hørte, at der af og til blev
+lét og klappet rundt om mig -- jeg lo selv med, tror jeg, men jeg
+opfattede ikke et Ord af det, der blev sagt. Jeg sad som i lam
+Vildelse.
+
+Saa med ét var det, som om der blev kaldt paa mig. Der gled Slør fra
+mit Blik, en varm Strøm rislede gennem mig: han stod deroppe, og han
+talte.
+
+Var det en Hallucination? Sad jeg i hans Stue, og var det mig, han
+talte med?
+
+Jeg maatte knibe mig i Armen for at blive rigtig vaagen og
+forstaa, at jeg var paa Komedie. Var paa Komedie og saá min egen
+Kærlighedslykke blive spillet. Hørte alle de Melodier, som var
+nynnede for mig, lyde i fuldtonende Skønhed oppe fra Scenen.
+
+En uvilkaarlig Angst og Undseelse greb mig. Blodet skød mig op i
+Kinderne, og jeg saá paa Emmy, saá paa de andre Tilskuere, om de
+skulde have opdaget noget.
+
+Saa kom jeg til at smile af min taabelige Angst og sank hen i en
+lykkelig Nyden, var saa lykkelig og stolt og betagen, at Taarerne løb
+mig ned ad Kinderne, glemte Alt og Alle om mig, indtil Tæppet faldt
+under stærk Applavs, og der blev lyst i Salen og Emmy leende sagde:
+»Men Du gode Gud, hvad tuder Du dog for? Der var jo ikke noget
+sørgeligt i det.« Men da hun føjede til: »Han spillede forresten
+dejligt!« -- steg hun betydeligt i min Agtelse.
+
+I Mellemakten var mit Blik paa Vagt i Fru Paulas Loge. Hun sad nu og
+spejdede nysgærrigt rundt i Salen, som om der var noget bestemt, hun
+søgte efter. Pludselig mødtes vore Blikke, og jeg syntes, jeg saá et
+mørkt Glimt i hendes Øjne. Jeg opdagede ogsaa, at hun siden i Løbet
+af Aftenen oftere rettede sin Kikkert paa mig. Skulde hun vide, hvem
+jeg er, og skulde hun ane noget? Skulde han --? Nej, det er umuligt.
+Alligevel foruroliger det Blik mig, og jeg havde Resten af
+Forestillingen en ubehagelig Fornemmelse af at blive bevogtet.
+
+-- -- Saa var Stykket forbi, og vi stod ude ved Garderoben for at faa
+vort Tøj. Jeg bad Emmy ikke trænge for ivrigt paa; jeg vilde helst
+vente saa længe som muligt for at opsnappe de rosende Ord, der faldt
+om ham. Alle var forbavsede over, saa godt han havde spillet. Jeg
+hørte En sige: »Nu er hans Lykke gjort. Nu har han da endelig vist,
+at han er et stort Talent.«
+
+Nu endelig! Men hvorfor _nu_? Det vidste kun jeg. Om Du, min egen
+Ven, havde set, hvor højt jeg i det Øjeblik satte Næsen til Vejrs,
+vilde Du have haft Anledning til at knibe mig i Øret og sige:
+Vigtigpraas!
+
+-- Ved Udgangen af Teatret løb vi lige paa Erik. Han var straalende
+over Vennens Succes og sagde: »Nu vil Du vel indrømme, at der er
+noget ved ham!« Forøvrig fortalte han, at han snart igen rejste til
+Udlandet. Han havde foreløbig opgivet at begynde en Forretning
+herhjemme. Stakkels Erik!
+
+Emmy vilde have mig med hen i et Konditori og drikke Te. Men jeg gøs
+for at skulle døje hendes udførlige Kritik over Stykket og Spillet,
+og jeg slap fra hende ved en Sporvogn. Da jeg havde kørt et lille
+Stykke, steg jeg imidlertid ud. Jeg havde pludselig faaet en
+uimodstaaelig Lyst til at se ham endnu i Aften, blot lige se ham og
+sige ham, at jeg elskede ham højere end nogensinde.
+
+Naturligvis var det dumt af mig at tro, jeg kunde træffe ham. Jeg var
+ved hans Dør. Den var lukket. Og der var mørkt i hans Lejlighed. En
+halv Time flakkede jeg om udenfor Huset, saa maatte jeg hjem.
+
+Men paa Hjemvejen var al min Vigtighed borte. Jeg sad i Sporvognen og
+havde megen Møje med ikke at græde, mens jeg tænkte paa, at han nu
+maaske var sammen med _hende_, og at denne Aften dog burde have været
+_min_ -- min helt og holdent.
+
+Mon _han_ iaften har tænkt paa mig? Var det mon en af mine Blomster,
+han bar i sit Knaphul? Som et Vink og en Hilsen.
+
+Jeg _vil_ tro det. Og jeg _vil_ ikke tænke paa alt det, Emmy fortalte
+mig.
+
+Han kan ikke iaften have været sammen med _hende_. Selv om det ikke
+er saadan som Emmy siger, synes jeg, han maatte forstaa, at det vilde
+være Synd imod mig.
+
+
+
+
+                                                       13. April.
+
+
+I Formiddags købte jeg alle Bladene. De roser ham. Et af dem taler om
+»ligefrem forbavsende Fremskridt«. Kun ét af dem allesammen er
+ubehageligt. Det siger, at han var »kedelig og fræk som sædvanlig«,
+men »tillige denne Gang fuldkommen forskruet«. Gud véd, hvad det er
+for en Idiot, der skriver i det Blad. Det vilde fornøje mig at se ham
+hakket til Hachis og serveret som Ulykkestilfælde i sin egen Avis.
+
+Forresten er det lige meget, hvad den Fyr skriver. Alle Mennesker er
+begejstrede. Stykket gik igen iaften, desværre kunde jeg ikke være i
+Teatret, men jeg var _udenfor_ Teatret, baade den Gang Billetsalget
+begyndte -- der var en vældig Opstilling -- og den Gang,
+Forestillingen var forbi. Jeg stod midt i Forhallen -- tilsløret
+naturligvis -- og lod Folk mase løs paa mig. Og jeg hørte hans Navn
+blive nævnet hundrede Gange, og jeg gik hjem og nævnede det tusinde
+Gange, inden jeg faldt i Søvn.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hvad har _alle de andre_ været for ham? Hvorfor har ingen af dem
+kunnet inspirere ham? Hvis han havde holdt ligesaa meget af dem som
+af mig, hvordan kunde jeg da være den, som tændte Gnisten i ham?
+
+Jeg gør mig selv disse Spørgsmaal, og jeg vover ikke at udtale højt
+det Svar, der bruser i min Sjæl som en Sejrshymne.
+
+Jeg vover det ikke, for sæt, at jeg bedrog mig! Og dog -- hvor er det
+muligt? Kan der være andet Svar end dette, der jubler i mig: Jeg,
+jeg er den, han elsker, den eneste, han har elsket! Den _eneste_!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Thi jeg tænker mig, at Mænd har det med Kærlighed paa en anden Maade
+end vi Kvinder. De kan have Snese af Kærlighedsæventyr, men de
+betyder allesammen intet, de er som en flygtig Vind, der kun for et
+Øjeblik kruser Sjælens Overflade. Men saa pludselig en Gang rejser
+den sande, den eneste Kærlighed sit store Vejr i dem, og da er det,
+ligesom der skete en Omvæltning; alt det dybeste og bedste i dem
+kommer frem, og de faar Kraft og Begejstring til at udrette deres
+Livs største Bedrifter.
+
+
+
+
+                                                      Langfredag.
+
+
+Endelig iaften var jeg atter hos ham.
+
+Jeg vilde have sagt noget rigtig smukt til ham, noget varmt og
+inderligt, hvoraf han kunde have forstaaet min Glæde over ham. Men
+det blev ikke til andet end et tørt: »Jeg gratulerer. Du gjorde jo
+stor Lykke.«
+
+Han svarede: »Ja, jeg gjorde vist Lykke. Men lad mig nu faa den
+eneste Kritik, jeg bryder mig om at høre, den eneste værdifulde
+Kritik. Hvad syntes _Du_? Var det godt, var det rigtigt? Vakte det
+Minder hos Dig? Blev Du en Smule greben af det?«
+
+Jeg lagde mine Arme om hans Hals, saá ham al min Lykke ind i Øjnene
+og hviskede ham et »Tak«. -- Men siden sagde jeg ham det samme med
+mange flere Ord.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Der stod paa hans Skrivebord en Buket gule Roser. Straks jeg saá den,
+tænkte jeg: den er fra _hende_.
+
+Jeg blev forstemt, og han mærkede det. »Hvad er der i Vejen?« spurgte
+han.
+
+»Ingenting.«
+
+Men lidt efter _maatte_ det ud.
+
+»Du har faaet Blomster,« sagde jeg. »Det er vel fra ...«
+
+Han afbrød mig:
+
+»Fy Julie!« Og han saá alvorligt, næsten bedrøvet paa mig.
+
+»Jo, jeg har Grund til at være skinsyg. Og jeg _vil_ vide, fra hvem
+de Blomster er.«
+
+Jeg kunde mærke, at jeg skulde til at græde, og jeg vendte Hovedet
+bort. Han greb min Haand, og i samme Nu brast jeg i Hulken. Jeg vilde
+tage min Haand til mig, men han holdt den fast, blev ved at holde den
+-- uden at sige noget -- til jeg havde grædt ud. Saa sagde han:
+
+»Hør nu, Julie. Jeg har før forsikret Dig, at Du ingen Grund havde
+til at være skinsyg, og Du svarede mig, at Du var det ikke. Det viser
+sig nu, at Du alligevel er det, og jeg vil derfor fortælle Dig
+følgende, for at Du skal forstaa, hvor urimelig din Skinsyge er, og
+fordi jeg véd, Du er en brav og fintfølende Pige, der vil tro, hvad
+jeg fortæller, uden at forlange nærmere Forklaring med Navne og den
+Slags. Altsaa: før jeg lærte Dig at kende, havde jeg en Veninde, der
+kom til mig, som Du nu kommer. Hun og jeg holdt meget af hinanden, og
+jeg holder meget af hende endnu. Du kan høre det uden Nag og Vrede,
+thi alt mellem hende og mig er forbi: hun var et af de sødeste og
+bedste Mennesker, jeg har kendt. Aldrig har hun gjort mig andet end
+godt, aldrig har der i den lange Tid, hun kom her som min Veninde,
+været ét ondt Ord imellem os. Det var et Forhold saa lyst, saa
+muntert, saa fint og saa let, at det altid vil staa for mig som en
+varm, skyfri Sommerdag i mit Liv. Da var det, at Du kom. Du kom, og
+Du tog mig hurtigt ganske. Du var den berusende Ungdom, det stærke
+Foraar. Det var saa meget for Dig at blive min, at jeg syntes, det at
+elske blev noget nyt og stort og forunderligt for mig. Du fyldte mig
+helt. Jeg kunde ikke dele mig mellem hende og Dig. Der var ikke gaaet
+mange Dage efter mit første Møde med Dig, før hun med sikkert
+Instinkt følte, at der var Fare paafærde. Hun spurgte mig, jeg
+svarede undvigende; for første Gang lagde Mistilliden sin Skygge over
+vort Forhold. Jeg var endnu saa lidt klar over mig selv, og jeg holdt
+saa meget af hende, at jeg ikke vilde tage noget Opgør med hende, et
+Opgør, som jeg vidste vilde ende med Farvel. Saa var det en Aften, Du
+var hos mig -- Du husker det vist -- det var for en tre Ugers Tid
+siden. Jeg havde i fjorten Dage ikke sét hende. Jeg fandt stadig
+Paaskud til at undgaa et Møde. Da, mens vi to sad her i Sofaen, som
+vi nu sidder, ringede det. Jeg vilde ikke lukke op, men det blev ved
+at ringe, og omsider gik jeg ud. Da jeg lidt efter kom ind igen,
+fortalte jeg, at det var et Bud fra Teatret, og da Du lagde Mærke
+til, at jeg var saa alvorlig, sagde jeg, at jeg var ked over den
+Meddelelse, jeg havde faaet. Det var om at spille en Rolle, jeg
+nødigt vilde have, sagde jeg. Det var intet Bud fra Teatret. Det var
+-- hende. Hun kom, dreven af Længsel og Mistænksomhed, og jeg maatte
+faa hende bort med en Løgn, som jeg fremførte altfor daarligt til, at
+hun ikke skulde mærke Uraad. Hun gik dog uden at sige noget, hun lod,
+som hun troede mig, men heller ikke den følgende Tid bad jeg hende
+komme til mig, og saa var det, samme Dag som jeg skulde spille min
+nye Rolle, at jeg om Formiddagen fik et Brev fra hende -- et Brev til
+Farvel, et Brev, der i al dets bitre Skuffelse var præget af hendes
+Mildhed og Finhed. Hun havde den foregaaende Aften -- Du husker, Du
+var et lille Besøg hos mig den Aften -- været her udenfor paa Gaden,
+og hun havde sét Dig baade gaa herop og gaa herfra. -- -- Ja, dette
+var det, jeg vilde fortælle Dig, og døm nu selv, om _Du_ har Grund
+til at være skinsyg. Selv om Blomsterne dér er en Hilsen fra hende --
+jeg véd det forresten ikke, for de blev sendt mig anonymt --, synes
+Du saa, at de kan volde Dig Fortrydelse?«
+
+Saadan lød hans Fortælling; men længe inden den var endt, laa jeg i
+hans Arme og havde i mit Hjærte bedt ham om Forladelse mange Gange.
+
+Dog slemt var det, at jeg netop den Aften, hun saá mig, var gaaet ud
+uden mit Slør.
+
+
+
+
+                                           Paaskedag (17. April).
+
+
+Jeg begriber aldeles ikke min Hr. Papa. Hvis det ikke lød altfor
+komisk, kunde jeg fristes til at tro, at den gnavne Professor Tørfisk
+var bleven en Smule forelsket i sin egen Datter.
+
+Vist er det, at han er ganske opblødt overfor mig. Hver Gang
+han i den sidste Tid har sét mig, har han -- med en virkelig
+paaskønnelsesværdig Anstrængelse -- fortrukket sit Aasyn til et Smil
+og haft travlt med at knibe mig i Kinderne eller drive anden Spøg med
+mig.
+
+Men det ligefrem Vidunderlige skete igaar. Ved Frokosten sagde Moder,
+at hun paa Grund af Forkølelse ikke kunde gaa Tur med mig.
+
+»Ja, ja,« sagde Fader, »saa vil jeg invitere Julie til at gaa med mig
+paa Udstillingen.«
+
+Det blev en hel Fest, min galante Fader arrangerede for mig. Det var
+det yndigste milde Vejr, og Fader foreslog, at vi skulde køre til
+Byen i aaben Droske. Paa Udstillingen var vi kun en Times Tid, og
+Fader var mest optagen af at faa mig præsenteret for alle de Malere,
+vi traf derinde. Bagefter var vi hos à Porta -- som Fader af gammel
+Vane kalder Mini -- og drak Portvin. Mens vi nu sad her og
+pokulerede, sagde Fader pludselig: »Véd Du hvad, Julie, jeg synes
+skam, din Garderobe kunde trænge til en Forbedring. Jeg er ved Muffen
+i denne Tid, og derfor skal vi nu i Butiker og gøre min pæne lille
+Pige fin til Sommeren.«
+
+Vi var baade hos Modehandlerinde og hos Kræmmer, hos Handskemager og
+hos Skomager. Og Fader gjorde allevegne et utroligt Vrøvl, inden vi
+fandt noget, han rigtig syntes klædte mig. Tilsidst vilde han
+absolut forære mig to Par Silkestrømper, men da jeg indvendte, at det
+vilde Moder ikke kunne lide -- jeg véd en anden, der ikke vilde have
+noget imod det -- opgav han dog den Ekstravagance.
+
+I virkelig lystig Stemning kørte vi hjem. I Entréen sagde jeg: »Tak
+for idag, Fader! Jeg har moret mig dejligt!« »Faar jeg saa et Kys til
+Tak?«
+
+Det fik han. Men inde i Dagligstuen var Luften trykket og trist som
+sædvanlig, og paa Sofaen laa Moder, syg og tungsindig.
+
+
+
+
+                                     23. April. (Min Fødselsdag).
+
+
+Første Hjørne passeret. Derom burde jeg vist, ifølge god Frøken-Skik,
+filosofere et Par Dagbogsblade fulde. Jeg er imidlertid aldeles ikke
+oplagt til Filosofi. Det eneste, jeg er oplagt til, er at danse og
+le, le og danse, danse gennem hele den sovende By og vække den med
+Forkyndelsen om, at der dog findes ét lykkeligt Menneske i Verden.
+Nemlig Undertegnede, nemlig Julie, der idag, trods sin værdige Alder,
+har holdt Fødselsdag som et lille forkælet Barn.
+
+Jeg tænker paa, hvordan Fødselsdagene ellers i de senere Aar er gaaet
+for mig, og jeg synes, Dagen idag ikke kan være virkelig. Her er den
+sædvanlige Fødselsdagsrecept: Hyldingens Genstand vækkes af Mama,
+der, for straks at anslaa den rette Stemning, har Taarer i Øjnene.
+»Godmorgen, mit søde Barn, og til Lykke. Fader og jeg forærer Dig Tøj
+til den Sommerkjole, Du trænger saa haardt til, og Bedstemoder
+forærer Dig Sylønnen.« Ved Frokosten en anstrængt Festglæde. I Løbet
+af Formiddagen Visitter af Christiane, Emmy og et Par Tanter, hver
+medbringende en yndefuld Husflidsgave og en Bunke ligegyldig Passiar,
+til Vederlag modtagende en Kop søvndyssende Chokolade. Hvorpaa de
+egenlige Festligheder indstilles og Dagen afsluttes med en
+ekstra-taarevædet Aftenduet mellem Fødselsdagsbarnet og hendes Moder,
+der beder om Tilgivelse, fordi hun har sat hende ind i denne
+jammerfulde Verden.
+
+Idag har det været en anden Musik. Herfor takkes til en Begyndelse
+min forvandlede Fader, der ved Frokosten udfoldede en saadan
+Livsglæde og Vinflothed, at ikke blot Frantz blev helt tummelumsk af
+Kæphøjhed, men at endogsaa Moder lod sig henrive til en Livlighed,
+der klædte hende forfærdelig morsomt og aldeles nydeligt -- det var,
+ligesom hun næsten generede sig over sin egen Munterhed.
+
+Ganske i Modstrid med sine Sædvaner og til Forskrækkelse for Tanterne
+bivaanede Fader ogsaa Chokoladefesten og krydrede den med en ligefrem
+ugudelig Driven-Spas med sine gamle Slægtninge.
+
+Hvorpaa jeg iførte mig mit fineste Skrud for -- officielt -- at
+begive mig til ung Middag hos den forlystelsessyge Christiane. Med
+andre Ord for at fejre min Fødselsdag sammen med _ham_.
+
+Han modtog mig højtideligt i Kjole og hvidt Slips, bød mig Armen og
+førte mig ind i Dagligstuen. Midt i Stuen stod et hviddækket
+Fødselsdagsbord, bugnende -- et udmærket Festreferat-Ord -- af Gaver:
+fine og nydelige Toiletsager, Slikkerier og Blomster.
+
+Han havde -- paa Æresord -- lovet ikke at forære mig noget. Nu stod
+han og lo af sin tabte Ære og min mislykkede Vrede.
+
+Fødselsdagsbarnet havde selv faaet Lov at bestemme, hvad hun vilde
+have til Middag. Han havde tvunget mig til at vælge mange fine
+Retter ved at true mig med, at jeg ellers fik Sødsuppe og Pandekager.
+Overhovedet gør han mig til en væmmelig Gourmand. Han har f. Eks.
+lært mig, at der er Forskel paa Champagne. Før troede jeg, at
+Champagne var Champagne og dermed basta. Nu véd jeg, at der baade er
+sød og _tør_ og _ekstra tør_ Champagne, og at Champagne snart hedder
+Mumm og snart Heidsick og snart noget helt andet igen. Jeg véd
+ovenikøbet, hvilken af Slagsene jeg bedst kan lide -- hvilket han
+siger er et stort Fremskridt i min Opdragelse.
+
+Sikkert er det, at man skal ikke kimse ad god Mad og Vin. Der kan
+være Poesi ogsaa over det at spise og drikke udsøgte Ting. Og selv om
+jeg vilde være tilfreds med Grønlangkaal, blot jeg var sammen med
+ham, saa nægter jeg ikke, at jeg følte Velbehag og Fornøjelse ved
+hans lækre Mad, det fint dækkede Bord og vor festlige Dragt.
+
+Ved Isen spurgte jeg, om han ikke agtede at holde en Tale for mig.
+Han svarede: »Min Tale ligger i din Buket.« »Skal jeg nøjes med en
+Tale paa Blomstersprog?« »Led, saa vil Du finde.« Jeg tog Buketten op
+af Glasset, og et sammenrullet Stykke Papir faldt ud. Han saá næsten
+flov ud, da han sagde: »Du har endogsaa faaet mig til at forsøge mig
+som Poet. Som en formildende Omstændighed fremfører jeg, at det dog
+ikke er Vers, jeg har begaaet.«
+
+Jeg vilde aabne Papiret, men han bad mig vente. Først da vi sad ved
+Kaffen inde i Sofaen, fik jeg Lov til at læse Talen. Han spurgte,
+hvad jeg syntes om den. Jeg svarede ham, som jeg mente, at han var
+den dejligste Digter i Verden.
+
+Det _er_ han ogsaa. For han er _min_ Digter.
+
+Og saa vil jeg da ende mit Festreferat med at vedlægge i Dagbogen
+hans Tale.
+
+      TALEN FOR JULIE.
+
+  Ikke behøver jeg at fortælle Dig, at jeg elsker Dig. Du ser det
+  af mit Blik, naar det favner Dig; Du hører det af min Stemme,
+  naar den kysser dine Øren.
+
+  Jeg skal derimod fortælle Dig, hvorfor jeg er saa ganske
+  forelsket i Dig.
+
+  Det er, fordi Du er kommen til mig, som din Stammemoder, Fru Eva,
+  kom til den gamle Adam: som det Nyfødte, den skælvende
+  Forventning og Forjættelse, det Forbavsende og det Forbavsede.
+
+  Jeg ser Dig ved disse Ord kigge spørgende og lidt forvirret paa
+  mig. Just saadan saá Eva paa Adam, da de mødtes og han lod Himmel
+  og Jord for første Gang høre de siden altid lige nye og
+  forvirrende Ord: »Jeg elsker Dig.«
+
+  Saadan som Du nu lyttende bøjer Hovedet en Smule med et Blik, der
+  er baade undseligt og straalende, saadan var Eva som forelsket
+  ung Pige, før hun omgjordede sig med den erfarne Dames ukyske
+  Figenblade.
+
+  -- -- Se, Jorden er hyllet i graa Regntaage, og Adam er træt af
+  Livet, der skænkedes ham.
+
+  Da blinker en Solstraale gennem Taagen, og Taagen splittes, og
+  _hun_ staar der, med Sol og med Varme: Menneskets unge Brud,
+  Kvinden, der rødmer, ikke fordi hun blues ved sin Nøgenhed, men
+  fordi hun undres og glædes over sin egen Ynde og Magt, som hun
+  læser i Adams tilbedende Blikke.
+
+  Omsværmet af Amoriner skrider hun frem. De leger Tittit i hendes
+  Haar, der kruser sig om Panden, og de hvisker alskens
+  Narrestreger i hendes nysgærrige Øren. De spænder Læben til en
+  Amorsbue, de prøver den spæde Barms Gynge. En skjuler sig i
+  Kindens Smilehul og En i Hagens Kløft. Men to og to sidder de som
+  forelskede kyssende Par i dine søde Øjne, Du min Eva, der kaldte
+  paa mig som en ny Dag; der, hver Gang Du træder ind ad min Dør,
+  er Solstraalen, der bryder Taagen og alle graa Tanker.
+
+
+
+
+                                                       24. April.
+
+
+Jeg er glad over, at jeg er bleven tyve Aar. For saa har jeg kendt
+ham i 2 Aar, baade den Gang jeg var nitten Aar og nu, da jeg er tyve.
+Men saadant noget fortæller jeg ikke ham, for han vilde blot le og
+sige, at jeg er et Pattebarn. Hvilket er upassende for en Dame paa
+tyve Aar.
+
+
+
+
+                                                       25. April.
+
+
+Jeg sad alene hjemme i Eftermiddag. Pludselig blev jeg reven ud af
+mine Tanker ved en hastig, voldsom Kimen paa Entréklokken. Jeg kom
+ligefrem til at ryste af Skræk.
+
+Det var ikke andet end Postbudet, der havde kastet et Brev ind i
+Postkassen.
+
+Brevet var til Moder, jeg lagde det paa Bordet og satte mig igen hen
+ved Vinduet. Men jeg kunde ikke genvinde min Ro. Den voldsomme Kimen
+-- ligesom der var Fare paa Færde -- lød stadig i mine Øren. Jeg
+gjorde Nar ad mig selv. Nervøst Skabehovede! titulerede jeg mig.
+Herregud, Postbudet har haft travlt og i Farten rykket lidt stærkt
+til. Fra hvem mon forresten Brevet var, jeg kendte ikke Skriften. Jeg
+rejste mig og tog det. Det var en gammeldags, lang og smal Konvolut,
+og Skriften vaklede ubehjælpsomt frem og tilbage med store klodsede
+Bogstaver. Der var ogsaa Fejl i Bogstaveringen. Hvem kunde det dog
+være fra? Jeg kendte ellers altid Skriften paa de faa Breve, Moder
+fik.
+
+Skulde det være fra Bedstemoders gamle Pige med Meddelelse om, at
+Bedstemoder var bleven farlig syg? Nej, det var ikke rimeligt. Vi
+havde faaet Bud og ikke Brev.
+
+Men fra hvem da? Pludselig gav det et Angstskrig inde i mig. »Brevet
+angaar Dig! Det er et anonymt Brev om Dig!« Jeg kom igen til at
+ryste, saa jeg næppe kunde holde Brevet i mine iskolde Hænder. Ja,
+naturligvis var det saadan. Skriften var fordrejet, det var tydeligt,
+og Afsenderen havde med Flid gjort Stavefejl. Skulde det være fra
+_hende_? Hun havde jo sét mig gaa op til ham. Nej, nej, hun var god
+og fin, havde han sagt. Men alligevel, naar Folk er skinsyge, begaar
+de Handlinger, de ellers vilde foragte. Forresten, det kunde være
+mange Andre. Hvad vidste jeg, om jeg ikke var bleven set og genkendt
+utallige Gange, naar jeg besøgte ham.
+
+Saa var jeg fortabt. Om lidt kom Moder hjem, hun vilde finde Brevet
+og bryde det ... jeg saá hendes fortvivlede Blik, saá hende vakle og
+falde.
+
+Nej, jeg _maatte_ vide, hvad det Brev indeholdt. Op for Lyset med
+det. Der var intet at se. Med en Naal prøvede jeg at faa det listet
+op. Det var altfor fast lukket. Jeg havde ikke længer Sans og
+Samling. Med rystende Hænder rev jeg Konvolutten itu -- og med et
+Befrielsens Suk, udmattet af Spændingen, lykkelig, men flov sank jeg
+ned i en Stol med det frygtelige Brev i Haanden. Det var -- en
+Anbefaling fra et nyt Vaskeri paa Gl. Kongevej.
+
+Ja, nu bagefter smiler jeg ad det. Men alligevel. -- _Han_ skulde
+blot ane, med hvilke Rædsler jeg maa betale min Lykke.
+
+
+
+
+                                                1. Maj. (Søndag).
+
+
+Den forfærdeligste Dag i mit Liv.
+
+Skulde have været i Kirke med Moder, fik det ordnet saadan, at jeg
+gik til Bedstemoder istedetfor. Paa Vejen kiggede jeg op til hans
+Vinduer. Han var nok ikke staaet op endnu. Der var ikke aabnet
+Vinduer i Soveværelset, og kun for det ene Vindue var Gardinet
+trukket fra. Hvor jeg havde Lyst til at smutte et Øjeblik op til ham,
+ruske ham og drille ham, saa han blev lysvaagen.
+
+Det var det hæsligste kolde Foraarsvejr med Taage og Tjatregn. Folk
+skyndte sig med gnavne Ansigter og grimme Regnslag til Kirke.
+Sandelig, de trængte til at opbygges. I mit Hjærte var der uden
+Kirkegang Helligdag.
+
+Bedstemoder sad allerede stiv og strunk mellem sine Puder med
+Søndagskappe paa. Paa Vinduesforhøjningen sad gamle Marie med sit
+Strikketøj og læste Avisen. Hvor der var fredeligt her! En stille lun
+Klosterkirke med Potpourriduft som Røgelse.
+
+Bedstemoder klappede min Haand med sine tørre, rynkede
+Gammelkone-Hænder. Jeg kunde se paa hendes Øjne, at der laa en Gave i
+dem. Men Bedstemoder hører ikke til dem, der buser lige paa.
+
+Hun begyndte: »Vejret er nok ikke det bedste idag.« Saa lidt efter:
+»Der er vist ikke mange, der vil i Skoven idag.« Omsider: »Monstro
+Julie skulde have Lyst til at komme paa Komedie iaften?« Det havde
+Julie i høj Grad. Hun vidste ogsaa, i hvilket Teater hun vilde. For
+_mit_ Stykke skulde gaa.
+
+»Jeg synes forresten, Du har set det Stykke én Gang før?« spurgte
+Bedstemoder.
+
+»Jamen jeg vil saa gruelig gærne se det om igen.«
+
+»Der er nok ogsaa en anden En, der spiller i det iaften,« sagde
+pludselig Marie oppe fra Forhøjningen. »Der staar i Avisen, at han,
+Mørch, er bleven saa syg.«
+
+Jeg tror ikke, jeg skreg. Jeg husker kun, at jeg stod med Bladet
+henne ved Vinduet; at Marie rejste sig med Udbruddet: »Men Gud dog,
+Frøken!«; at Stuen løb rundt for mig; at jeg ligesom langt borte
+hørte Bedstemoder sige: »Barn, Barn!« og at jeg, da jeg slog Øjnene
+op, fandt mig liggende i en Lænestol, mens Marie holdt noget stærkt
+lugtende op for mig og der paa Bordet stod et Vandfad. Jeg stirrede
+med forundrede Blikke fra Marie til Bedstemoder: »Hvad er der dog
+hændet?« Men i det samme var hele Erindringen og Forfærdelsen i min
+Sjæl, og hvis Marie ikke havde grebet stærkt fat i min Arm, saa det
+gjorde ondt, var jeg igen falden hen.
+
+Min første Tanke var: hvordan jeg skal forklare mig overfor
+Bedstemoder? Med Vilje lod jeg, som om jeg først lidt efter lidt fik
+min Bevidsthed tilbage, for at vinde Tid til at udgrunde noget.
+
+Men Bedstemoder kom mig selv til Hjælp.
+
+»Har Du nydt noget til Morgen?« spurgte hun.
+
+»Nej, Bedstemo'r.«
+
+»Det tænkte jeg. Men det er forkert af Dig, Julie. Unge Piger taaler
+ikke at være fastende. -- Hent et Glas Vin, Marie.«
+
+Da vi var blevne alene, kaldte Bedstemoder mig hen til sig. Jeg lagde
+mig paa Knæ foran hende, gemte mit Hoved i hendes Skød og brast i
+Graad. Jeg græd, saa jeg syntes, mit Hjærte maatte briste. Jeg kunde
+slet ikke holde op, saamegen Umage jeg end gjorde mig. Marie kom ind
+med Vinen, jeg hørte hende komme og gaa igen, og jeg hulkede stadigt,
+mens Bedstemoder blot blødt og langsomt strøg mig over Haaret. Det
+var alligevel godt at faa Lov at græde ud og saa velsignet dulmende
+at føle Bedstemoders rolige Haand paa mit Hoved.
+
+»Se saa, Barn! Se saa, Barn!« gentog hun mange Gange, mens Graaden
+stilnede. Men jeg blev liggende, jeg turde ikke møde hendes Blik. Og
+dog pinte den Tanke mig nu: »Du maa afsted. Du maa op til ham og have
+Klarhed.«
+
+Saa sagde Bedstemoder, og aldrig skal jeg glemme den usigelige
+Mildhed, der klang i hendes Røst: »Du skal ikke være bange for, at
+jeg skal spørge. Jeg er en gammel En, men jeg husker Ungdommens Tid,
+og jeg véd, at unge Hjærter har Glæder og Sorger, som gamle klodsede
+Hænder ikke tør røre ved. Men skulde Livet -- hvad Gud forbyde --
+bringe min lille Pige noget, hun ikke selv kan klare, saa kom kun,
+hvis jeg da lever, trygt til mig. -- Og nu skal Du rejse Dig, Barn,
+og gaa, for at de ikke skal vente paa Dig til Frokost. Men om det her
+idag taler vi ikke til Fader og Moder. Og Komediebilletten faar vi
+vel gemme til en anden Dag, for iaften gør Du vist bedst i at putte
+Dig tidligt til Køjs.«
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- -- -- Jeg stod udenfor hans Dør. Jeg var styrtet afsted gennem
+Gaderne. Men nu -- jeg turde ikke ringe paa. Straks jeg kom ind i
+Huset, syntes jeg at mærke en tung Sygestueluft, og her ved Døren var
+det, som om Luften, sødlig og kvalm, kvælende trængte sig ind i mig.
+Naar jeg ringede, vilde Døren blive lukket op, og Pigen vilde staa
+bleg og grædende foran mig, og jeg vilde ikke behøve at spørge. Nej,
+nej -- det var umuligt. Saa haard kunde Gud ikke være mod mig. Jeg
+begyndte at bede: »Fader vor, Du som er i Himlen ...« Nej, ikke nu.
+Gud vilde kun fortørnes og straffe mig, fordi jeg, som ellers aldrig
+tænkte paa ham, af Fejghed kom til ham. Saa trak jeg i Klokken, og
+jeg fo'r sammen ved dens dumpe, klangløse Lyd. Naturligvis -- sagde
+jeg til mig selv og jeg tror, jeg smilede -- naturligvis er der
+bundet noget om den, for at den ikke skal forstyrre ham.
+
+Der lød sagte Trin indenfor, og en fremmed Person, en stor, myndigt
+udseende Dame, aabnede Døren. Hun sagde -- vist uden at jeg havde
+spurgt, men hun forstod sagtens let mit Ærinde --: »Hr. Mørch har det
+meget daarligt.« Gud være lovet, han levede altsaa. Det var
+Difteritis, forklarede Damen videre, og han var bleven syg i Forgaars
+Aftes -- Dagen før havde jeg været hos ham. Lægen troede dog ikke,
+der var alvorlig Fare paa Færde.
+
+Damen saá ud, som om hun mente, at jeg nu burde gaa.
+
+Jeg spurgte, skønt jeg indsaa det Haabløse i det: »Kunde jeg ikke
+komme ind til ham?«
+
+»Nej, Frøken, det er aldeles umuligt. Lægen har forbudt ethvert
+Besøg. Desuden er det jo smitsomt.«
+
+»Det bryder jeg mig ikke om. Aa, giv mig Lov -- blot lige se ham!«
+
+Damen mønstrede mig med et velvilligt Blik.
+
+»Det lader sig desværre ikke gøre. Frøknen er maaske Hr. Mørchs
+Forlovede?«
+
+Blodet steg mig til Hovedet: »Nej.«
+
+Hun saá forundret paa mig: »Hvem tør jeg da hilse fra?«
+
+»Fra den unge Dame.«
+
+»En ung Dame?«
+
+»Nej, _den unge Dame_.«
+
+-- Sagtens tror hun nu det værste om mig. Men hvad gør det, blot han
+faar en Hilsen fra mig!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hvordan jeg har faaet Ende paa denne Dag, hvordan jeg har kunnet
+beherske mig, saa at Ingen har mærket noget, forstaar jeg ikke.
+
+Jeg véd, at da Klokken blev 5-6, kunde jeg ikke holde ud at sidde
+hjemme og ikke vide Besked. Jeg gik ud -- Gud véd under hvilket
+Paaskud! -- var udenfor Huset, men turde ikke igen gaa op, fik saa
+fat i et Bybud og sendte ham. Tilstanden uforandret, maaske en Smule
+bedre.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Den fremmede Dame sagde, at jeg ikke kunde komme ind til ham. Hun,
+for hvem han er et ligegyldigt Menneske, en Patient som enhver anden
+Patient, hun faar Lov at gaa om ham; hun hjælper ham og plejer ham;
+hun véd hvert Minut af Dagen, hvordan han har det, om der er Haab og
+Fremgang.
+
+Men jeg, som elsker ham; jeg, som ikke vilde betænke mig et Sekund
+paa at ofre mit Liv for ham -- jeg maa som en Uvedkommende staa ved
+hans Dør og modtage de Oplysninger, hun, et Menneske, hvis Hjælp han
+køber, naadigst vil give mig. _Hun_ spærrer Døren for mig, hun giver
+mig ikke saameget som Lov at tilsende ham, mit Kæreste, mit Eneste,
+et Blik!
+
+Og saa magtesløs er jeg, at jeg maa lystre denne Person. Jeg maa
+ovenikøbet gøre mig elskværdig for at faa ordenlig Besked af hende.
+
+Jeg løb jo gærne fra det Altsammen herhjemme, tog Skammen og
+Forbandelsen for at være hos ham, sidde ved hans Seng og slaas med
+Døden om ham. Jeg har ransaget mit Hjærte og jeg véd, at jeg gjorde
+det uden Betænkning.
+
+Men jeg véd ogsaa, at han ikke vilde have det. Thi han elsker mig
+ikke, som jeg elsker ham. Hans Kærlighed er klog og forsigtig, den
+tænker paa Følgerne, den véd, hvor langt den tør vove sig, og den
+kender den Grænse, udover hvilken den ikke vil. Men min Kærlighed,
+den kender intet andet Maal i Nutid og i Fremtid end ham.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saa maa jeg da pænt blive her -- her, hvor jeg intet har at gøre,
+hvor jeg gisper som en Fisk paa Strandbredden, fordi Luften ikke har
+et Atom af ham. Ikke nævnes hans Navn, og ikke kan jeg nævne det.
+Ingen har jeg at betro min Angst til, min Angst, der sprænger mig,
+fordi jeg ikke tør give den Luft.
+
+Blive her -- tale med Fader og Moder om ligegyldige Ting, mens jeg
+kun har én Tanke i min Sjæl: ham, ét Ord paa mine Læber: ham.
+
+Blive her -- sidde pænt og stille ved Maaltider og Arbejde, mens alle
+Længsler slider i mig og drager mig til hans Sygeleje.
+
+       *       *       *       *       *
+
+At tænke sig, at han kunde ligget syg og være død, uden jeg havde
+anet noget derom før af en Notits i et Blad. Være død, uden at jeg
+havde faaet sagt ham Farvel, uden at han havde givet mig et sidste
+Ord og Blik.
+
+Saa fattig, saa retløs er min Kærlighed. Saa usle dens Vilkaar. I
+Smug og Mørke maa den liste sig frem. Aldrig tør den træde ud i
+Dagens Lys og gøre sine Krav gældende.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- -- -- Hvis Du tages fra mig i denne Nat, min Elskede, da saa sandt
+min fattige Kærlighed er min eneste Rigdom, følger jeg Dig.
+
+Men vaagner Du imorgen til Liv og Sundhed, og jeg atter sidder hos
+Dig, og Du siger til mig, at Du elsker mig, da vil jeg le ad alle
+Sorger og jeg vil betro Dig, at jeg er rigere end noget andet
+Menneske i Verden.
+
+Gud lade mig beholde Dig.
+
+
+
+
+                                                          2. Maj.
+
+
+Christiane bragte mig i Formiddag følgende til hende adresserede
+Brev:
+
+  »Min søde lille Pige! Blev Du saa forskrækket over at læse, at
+  jeg var syg? Men hvad skulde jeg gøre? Jeg kunde jo ikke skrive
+  direkte til Dig, og din Venindes Adresse kendte jeg ikke før nu
+  af dit Brev. Du kære Barn, der blev saa bedrøvet ved Tanken om,
+  at jeg kunde dø bort fra Dig. Du har saamæn slet ingen Grund til
+  at være bange: for det første, fordi Ukrudt ikke saa let forgaar;
+  for det andet, fordi jeg absolut ikke er til Sinds endnu at
+  forlade Livet.
+
+  Det er forfærdelig sødt af Dig, at Du -- trods Smitte,
+  Familievrøvl m. m. -- vil komme til mig. Men _saa_ dum har Feberen
+  dog endnu ikke gjort mig, at jeg vil tage imod dit Tilbud. Jeg
+  frembyder nemlig p. t. et alt andet end tækkeligt Skue. Dertil
+  kommer, at jeg er den gnavneste og uelskværdigste Patient, man
+  kan tænke sig. Hvis Du saá mig i disse Dage, vilde jeg ganske
+  forskertse den Smule godt Indtryk, jeg hidtil har gjort paa Dig.
+  Overhovedet har jeg den Mening, at syge Mennesker ikke har Lov at
+  forulæmpe raske. De bør gemme sig bort med deres Grimhed og
+  Uappetitlighed.
+
+  Saasnart jeg igen føler mig værdig til at komme i godt Selskab,
+  sender jeg Ilbud efter Dig. Og vi skal da tage Revanche for den
+  lange Adskillelse.
+
+  Jeg lover Dig, at Lysten til at gensé Dig hurtig skal gøre mig
+  karsk, og at jeg, selv i de lidt ustyrlige Feberdrømme, der
+  hjemsøger mig, ikke skal være Dig utro. Jeg tvinger alle
+  Feberstygheder bort ved at tænke paa Dig, og jeg føler Dig om
+  Natten staa ved min Seng med din yndige svale Haand paa min
+  brændende Pande. Saadan er Du -- skønt fraværende -- min
+  Sygeplejerske, min Helbrederske.
+
+  Tag nu til Takke med disse Linjer. Enhver Smule Anspændelse faar
+  mit sørgeligt svækkede Hoved til at klynke.
+
+  Jeg sender Dig ingen Kys; thi min Aande tør ikke, selv ikke i
+  mine Tanker, røre din unge Skønhed og Sundhed. Jeg forstaar den
+  Spedalske, der med Undren saá en dejlig Kvinde skride sig forbi
+  og med ydmyg Tilbedelse kyssede de Spor, hendes Fødder havde sat
+  i Jorden.
+
+                                                 Din
+                                                   _A._«
+
+       *       *       *       *       *
+
+Han elsker Blomster. Desværre tillader min økonomiske Status mig
+ingen større Ødselhed. Om jeg saa skal grave Pengene op af Stenbroen,
+skal han dog hver Dag, til vi atter sés, modtage nogle faa udsøgte
+Blomster fra mig.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Idag en sortrød Rose mellem hvide Krokus. Hvilket er udlagt: Se, alle
+mine Tanker kredser -- som Brus af hvide Duer -- om Dig, Du min
+straalende, sortøjede Scheik!
+
+
+
+
+                                                          3. Maj.
+
+
+En Haandfuld Kæmpe-Resedaer og nogle Forglemmigejer.
+
+Jeg kommer til Dig uden Prunk. Men jeg giver Dig som en Resedas Duft,
+min stærke og hede Elskov; jeg giver Dig, som en Forglemmigejs
+Barneøje-Blomst, min tillidsfulde Trofasthed.
+
+
+
+
+                                                          4. Maj.
+
+
+Violer og hvide Mosroser.
+
+Min Kærlighed vokser i Løn. Dog er den blaa som Sommerens Himmel, dog
+er den hvid som Vinterens Sne.
+
+
+
+
+                                                          5. Maj.
+
+
+Orkidé og unge Bøgeblade.
+
+I Hjemmets Skyggeluft, fjærnt fra Virkeligheden og Solen, formede min
+Sjæl sig til en sært fantastisk, farvebleg Blomst. Da kom Du, og op
+over alle Skovens andre Urter og Træer steg min frydefulde Sjæl med
+Vaarens sollysgrønne Forkyndelse.
+
+
+
+
+                                                          6. Maj.
+
+
+En røggul Rose, en Gyldenlak og gule Anemoner.
+
+Bebrejder Du mig, at jeg er skinsyg? Ser Du da ikke, at Skinsygen er
+den hede Flamme, der kranser min Kærlighed som en straalende Glorie?
+
+
+
+
+                                                          7. Maj.
+
+
+To lyserøde Roser og (paa denne Tid en stor Sjældenhed) to lyserøde
+Nelliker.
+
+Lige dejlige, jævnbyrdige i Farve og Duft, lignende hinanden og dog
+saa forskellige, flyder I sammen i et uforligneligt Kærlighedsmøde.
+Min Elskede! som Rosen og Nelliken her mødes i et berusende Kys --
+saadan -- blot Tanken bringer mig til at skælve -- skal jeg imorgen
+atter hvile i dine Arme.
+
+
+
+
+                                                          8. Maj.
+
+
+Jeg har været ond og styg; jeg fortjener, at han skulde være rasende
+paa mig. Og gid han havde været det. Hellere maatte han have slaaet
+mig end set paa mig med sit trætte, overbærende Smil.
+
+Jeg véd ikke -- men Tonen blev straks galt anslaaet, og siden kom vi
+dybere og dybere ind i det falske Spil. Det var vist, fordi jeg i
+Forvejen havde glædet mig for meget til Mødet, jeg havde fantaseret
+det op til at skulle blive noget aldeles vidunderlig dejligt. Og saa
+straks, da jeg kom op ad Køkkenvejen -- for at Sygeplejersken ikke
+skulde se mig -- blev lodset ind i hans Soveværelse og saá hans Blik,
+der var venligt, men mat og slet ikke straalende glad, som jeg havde
+forberedt mig paa -- ja, saa var det, at jeg blev saa barnagtig
+skuffet, at jeg ikke kunde sige de Ord, mit Hjærte var fuldt af, men
+tvang Ord frem, der var saa fremmede og uægte, at de skurrede mig
+selv i Øret. Det kom ikke til nogen »Scene« mellem os. Han saá blot
+lidt forundret paa mig, og, mens vi vedblev at konversere og
+Stemningen flygtede længer og længer bort, fik hans Ansigt et
+nervøst, forpint og anstrængt Udtryk. Tilsidst laa han med
+halvlukkede Øjne og førte hvert Øjeblik sit Lommetørklæde hen over
+Panden.
+
+At jeg ikke da faldt paa Knæ ved hans Seng og bad ham om Tilgivelse.
+
+Istedetfor sagde jeg med krænket Stemme: »Du længes nok efter, at jeg
+skal gaa. Jeg skal heller ikke trætte Dig længer.«
+
+Han laa lidt uden at svare. Saa sagde han i sin høflige og korrekte
+Tone, den »fornemme« Tone, der ligesom puffer mig hundrede Mile bort:
+»Ja, Du undskylder mig nok, at jeg idag ikke er galant; jeg er jo
+endnu ikke fuldkommen salonfähig. Og jeg trænger virkelig nu til at
+hvile mig.«
+
+-- For første Gang skiltes vi uden at aftale et nyt Møde. Jeg
+ligefrem hadede ham i det Øjeblik, han smilende gav mig Haanden til
+Farvel -- og lod mig gaa uden at sige til mig, at jeg var den
+dummeste, den uartigste og mest forkælede Pige i hele Verden, og at
+jeg havde fortjent Smæk som en lille uvorn Unge.
+
+Nu sidder jeg jo alligevel med Smærterne. Ødelagt er denne Dag, jeg
+havde glædet mig til som til ingen anden. Og hvad maa han dog tro om
+mig? En utaalelig Pige maa han anse mig for, der bliver krænket og
+uartig, fordi han ikke er saa rask, som jeg havde ventet.
+
+
+
+
+                                                          9. Maj.
+
+
+Hvor god han er, og hvor klog.
+
+Et Brev fra ham har krydset det Brev, jeg straks sendte ham.
+
+Han skriver: »Jeg havde det ikke saa godt, da Du kom til mig. Derfor,
+min egen lille Pige, fik Du ikke den Modtagelse, Du burde haft, og
+derfor var jeg ude af Stand til at sige Dig Tak for din Kærlighed
+imod mig i denne Tid og altid. Jeg er, som jeg før har sagt Dig, en
+rigtig ubehagelig Patient. Mon Du alligevel gider se til mig? Kom da,
+om Du kan, imorgen, og vær overbærende imod mig, selv om jeg endnu
+til den Tid ikke helt har overvundet min Utaalelighed.«
+
+
+
+
+                                                         14. Maj.
+
+
+Han er nu omtrent ganske rask. Han har været oppe i de sidste Dage,
+og igaar var han for første Gang i Luften.
+
+Jeg er hos ham hver Dag, enten om Formiddagen eller om Aftenen. For
+at kunne det har jeg fabrikeret en Historie om en ung Pige, jeg har
+truffet hos Christiane og som vil lære Porcellænsmaling af mig. Jeg
+undres hver Dag over, at min Løgn ikke opdages; men jeg nærer ingen
+Frygt længer. Jeg gaar nu ogsaa uden Betænkning op til ham ved højlys
+Dag.
+
+Jeg véd blot, at den Dag, det opdages, og man vil forbyde mig at se
+ham, gaar jeg hjemmefra. Det er en Sag, jeg har afgjort med mig selv
+og som ikke kan være anderledes. Lad saa komme, hvad der komme vil!
+
+Til ham har jeg intet sagt om dette. Dog er det ham, der har givet
+mig Mod til at træffe en saadan klar Beslutning. Jeg har nemlig i
+disse Dage følt, at jeg var mere end en flygtig Adspredelse for ham.
+Jeg forsøger at være ham til Nytte, og jeg tror, at det er lykkedes
+mig, saadan at han begynder at savne mig, naar jeg ikke er om ham.
+Jeg besørger Ærinder for ham, jeg læser op for ham, og efter hans
+Diktat har jeg skrevet Breve for ham. Han kalder mig sin
+Privatsekretær, og han taler med mig om alle sine Anliggender.
+
+I Grunden har vi det ganske som Mand og Kone. Jeg gaar ud og ind hos
+ham, som om det ogsaa var mit Hus; jeg passer hans Blomster; naar jeg
+ikke læser for ham eller har andet Arbejde, broderer jeg Navn paa
+hans Dækketøj, og selv hans gamle Pige har vænnet sig til at spørge
+mig til Raads om, hvad hun skal give Herren til Middag -- for Herren
+er i den Retning meget vanskelig.
+
+Han er vistnok i det Hele taget det, man kalder en Egoist. Han er som
+Ungkarl vant til, at alt i Huset skal rette sig efter ham, og han
+synes, det er den naturligste Ting, at nu ogsaa jeg, ligesom Pigen,
+kun tænker paa at opvarte ham og gøre ham til Behag. Men det klæder
+ham at være Tyrk, han er den elskværdigste Tyran. Naar jeg bringer
+min paa Chaiselonguen velbehageligt dasende Rekonvalescent et og
+andet, og han i taknemmeligt Velvære nikker til mig og kysser min
+Haand, kunde han give mig Ordre om, hvad det skulde være, og jeg
+vilde uden Tøven adlyde.
+
+
+
+
+                                                         20. Maj.
+
+
+Jeg har været ude at rejse med ham til Æventyrets Land, der ligger to
+Timers Vej fra Hesten paa Kongens Nytorv. Hvad Stedet hedder i daglig
+Tale, véd jeg ikke, og angaaende dets Beliggenhed kan jeg ikke oplyse
+mere end dette, at man begynder med at køre ud ad Kongevejen, og at
+man et Par Timer efter er der. Hvordan der sér ud i Æventyrets Land,
+véd jeg derimod præcist. Et lille, hvidt Hus med Straatag ligger i
+Udkanten af en Skov og ved Bredden af en Sø. Indgangen til Huset er
+fra Skovvejen gennem en med vild Vin bevokset aaben Veranda, og i
+Gavlen, der vender ud mod Søen, er der et Vindue og en grønmalet
+Træaltan. Paa Verandaen staar en gammel Bondekone og nejer. Om Dagen
+straaler Solen fra en skyfri Himmel, og om Natten er det Fuldmaane.
+Og ude paa Søen glider i Maaneskinnet en hvid Baad, hvorfra der lyder
+dæmpet Sang af unge Stemmer.
+
+Jeg har været med ham i Æventyrets Land og set Solen gaa ned og
+Maanen staa op; jeg har været der med ham, fra Solen atter stod op
+og til den sank ned i Skoven og tændte Ild i det lille Hus' Ruder.
+Men jeg synes, at de fireogtyve Timer er et helt Liv, jeg har levet
+med ham i en Verden udstyret for os to alene med alle Naturens
+yndigste Gaver og en venlig gammel Bondekone-Fe til vor Opvartning.
+
+Jeg kniber mig i Armen for at være sikker paa, at jeg ikke drømmer.
+Nej, det er ingen Drøm. Foran mig paa Bordet dufter den Buket
+Skovblomster, den gamle Kone gav mig til Afsked, og ved min Seng
+staar mine Støvler med Mærker af Land og Skov.
+
+-- -- Det gik saaledes til: Fader og Moder rejste i Forgaars Morges
+til Sorø for at besøge en gammel Tante, der igaar fyldte 80 Aar, og
+hendes Søn, der er Adjunkt ved Akademiet. De kommer tilbage imorgen.
+Da _han_ fik Nys om dette, sagde han: »Saa rejser vi ogsaa.« Og skønt
+jeg straks syntes, det var umuligt, og desuden troede det kun var
+hans Spøg, saa blev det til Alvor alligevel. Ud fra den filosofiske
+Betragtning, at det i værste Tilfælde kun kunde gaa galt, ordnede jeg
+hastigt Slagplanen. Jeg lod mig af Christiane invitere til Skovtur
+idag, med foregaaende Nattelogis hos hende, for at vi, som raske
+Ungmøer, kunde starte med Solen. Til dette Arrangement gav Forældrene
+villigt deres Tilladelse og rejste til Fødselsdagen i Sorø.
+
+Men igaar Eftermiddags Kl. 6 vandrede to unge Damer ud ad Kongevejen.
+Ved Lundehuskroen blev de indhentede af en lukket Landauer.
+Landaueren holdt, Døren aabnedes, og den ene af de unge Damer
+forsvandt ind i den, hvorpaa den hastigt rullede videre.
+
+Mens Christiane gik hjem for at belave sig paa Stuearrest -- thi jeg
+forbød hende idag at vise sit smukke Ansigt paa Kjøbenhavns Gader --
+kørte han og jeg til Æventyrets Land.
+
+Han havde paa mine Spørgsmaal om, hvordan og hvorhen, svaret: »Bryd
+Dig om intet, mød kun, som Du staar og gaar, ved Lundehuskroen. Jeg
+kommer da med Vogn og alt, hvad videre er fornødent, og fører Dig til
+et afsides beliggende og om Hverdagen aldrig besøgt Traktørsted, hvor
+en gammel Kone leverer Skovgæster Vand paa Maskine og, om det skal
+være, for gode Ord og Betaling en landlig Bespisning og et propert
+Nattelogis.«
+
+Da jeg nu vel var sluppen ind i Vognen og havde sundet mig en Smule,
+maatte jeg le ved at se den Oppakning, vi drog ud med. Han
+forklarede: »Der er ikke mere, end vi akkurat behøver. I den ene
+Haandkuffert er dine Sager, i den anden mine. I Kurven er der Vin, og
+i Remmen er der, foruden en Hovedpude til Dig, Lagener for det
+Tilfælde, at de, vi faar serverede, ikke er afdampede. -- Jeg haaber,
+der i din Kuffert maa være, hvad der skal være.« -- Det var der i
+Sandhed og mere til.
+
+For en Sikkerheds Skyld trak vi Gardinerne for Vognruderne. Jeg
+syntes, det var dejligt at sidde saaledes uden at ane, hvorhen vi
+kørte, drømmende, at nu rejste han og jeg paa Æventyr i den vide
+Verden.
+
+Og saa var vi i Æventyrlandet.
+
+... Den gamle Kone stod paa Verandaen og bød nejende Velkommen. Hun
+bar Gyldenstykshue og var iført et struttende grønt Hvergarnsskørt.
+Hun var en rigtig trivelig og hyggelig Morlille og kaldte mig »Frue«.
+
+Vor Bagage blev baaren ind og Kusken dimitteret med Ordre om at
+stille næste Aften Kl. 8. Og vi gik ned ved Søen for at vente paa,
+at Maden blev færdig.
+
+Solen var lige i sin Nedgang. Vi saá dens Ildkugle synke til Jorden
+mellem Træerne, under bengalsk Belysning af den halve Himmel. Bøgenes
+Blade skinnede som nyslagne Dukater, og hen over Søen rislede
+Solnedgangslyset i glinsende Perlemorsfarver. Vi stod og saá
+afvekslende ind mod den glødende Skov og ud over den blinkende Sø.
+Fra Søens anden, ligeledes skovkransede, Bred lød, forunderligt nært
+og dog saa højtideligt fjærnt, afmaalte Kirkeklokkeslag. Fra
+Underskoven søvnige Fuglepip. Ellers ikke en Lyd. Vi stod,
+omslyngende hinanden, Kind mod Kind, tavse, betagne, lykkelige.
+
+Solkuglen forsvandt. Himlens Brand døde hen, en bleg Skumring
+slettede Farverne af Søen.
+
+Da lød en kaldende Stemme fra det lille Hus, og vi gik ind ... gik
+ind for at fortsætte Æventyret i den gamle Fés Skovhytte.
+
+Jeg mindes kun, at Stuen var betrukken med blaat Tapet og bestrøet
+med Sand; at der midt i Stuen stod et Bord med en grov, men
+skinnende hvid Dug, og paa Bordet to trearmede Sølvlysestager, der
+gav den tarvelige Stue et Præg af hemmelighedsfuld Rigdom og
+Fornemhed.
+
+Og Maden. Hvor den lugtede godt og smagte lifligt, og hvor vi spiste
+mægtigt af den! Alt var som lige hentet fra Naturens Køkken, baade
+den lyserøde Skinke og den petersillestoppede Kylling og den gule
+Omelet med sukkerpudret brun Skorpe.
+
+Vi var saa glade og ubekymrede som Børn, og den gamle Kone nuslede om
+os og passiarede med os og sagde, at hun var saa fornøjet over at se
+saadanne unge, lykkelige Mennesker hos sig.
+
+Da vi skulde have Kaffe, bad Konen, om ikke »Fruen« selv vilde lave
+den. Jeg gik med hende ud i Køkkenet, men maatte straks kalde ogsaa
+ham derud, for at han kunde beundre alt det dejlige gamle Kobbertøj.
+Paa en Hylde stod et helt Regiment glinsende røde Maskiner, nogle
+tykmavede og smaa, andre slanke og elegante, med en Skorsten som en
+høj Hat.
+
+-- -- -- Saa var Klokken bleven ti, og det var Landtid at gaa til
+Ro.
+
+Mens han blev siddende for at ryge sin Cigar ud, førte den Gamle mig
+ad en knirkende Trappe op til »Gæsteværelset«. Det var lavloftet, men
+rummeligt, duftende af Renskurethed og Violer. Af Møbler havde det
+kun en Servante, nogle Stole, et lille Bord og en Seng. Men Sengen
+var et Pragtstykke. Tykt mørkt Mahogni med Messingkugler og -Sirater
+-- tung, stor, monumental. En Baldakin med falmede blomstrede
+Silkegardiner overhvælvede den. Med Stolthed forklarede Konen, at
+hendes afdøde Mand i sin Tid havde købt den paa Avktionen over en
+forlængst henfaren Prinsesses Efterladenskaber.
+
+Konen tændte Lysene, ønskede Godnat og gik.
+
+Jeg begyndte at klæde mig af. Jeg sad foran Spejlet i den Peignoir,
+han havde medført til mig. Da faldt gennem Altandøren en Maanestribe
+ind i Stuen. Jeg rejste mig, aabnede Døren -- Aftenen var mild som
+ved Midsommertid -- og jeg traadte ud. Aldrig har jeg set noget saa
+vidunderdejligt. Som et glitrende Sølvspejl laa Søen i en Ramme af
+bølgende hvid Taage, der af og til splittedes og, for et Øjeblik,
+afslørede fantastiske Landskabstegninger med skarptbelyste Træer,
+ombølgede af løsrevne Taageflager. Saa samledes Taagen atter om
+Billedet, men snart dukkede et nyt frem et andet Sted.
+
+Jeg hørte, at en Dør blev aabnet, men jeg vendte mig ikke om. Jeg
+følte, at han var lige bag mig; jeg stod i salig Forventning,
+indsugende i hastige Drag den balsamiske Luft.
+
+Da laa hans Arm om mit Liv, hans Mund rørte mit Øre og -- saa
+hviskende som et Pust af Sommernatsluften -- sagde han:
+
+»Min lille Kone!«
+
+I det samme lød en dæmpet Sang ude fra Søen: »Fred hviler over Land
+og By ...« og fra Taagen gled en Baad frem, dragende en gylden Stribe
+efter sig.
+
+-- -- -- Jeg vaagnede med en Følelse af at have noget glædeligt i
+Vente og fik Øjnene fulde af Sollys. »Hvad er dette? hvor er Du?«
+spurgte jeg mig selv og glippede med Øjnene for at blive rigtig
+vaagen. Saa saá jeg ham sidde i Skjorteærmer ved det lille Bord foran
+Altandøren, dybt og alvorligt optagen af at barbere sig. Jeg laa lidt
+og nød det kostelige Skue. Han skar de ynkeligste Ansigter og
+haandterede Kniven paa den livsfarligste Maade. Jeg tænkte: »Han
+skulde bare vide, at jeg ligger her og belurer ham. Nu har det arme
+Menneske af lutter Forfængelighed pint sig med at vaagne tidligt, for
+at jeg ikke skulde se ham ubarberet, og saa overrasker jeg ham midt
+under de mindre flatterende Forberedelser.«
+
+Av! dér skar han sig. Jeg lo, saa jeg hoppede i Sengen. Han vendte
+sig, rakte som en Gadedreng Tunge ad mig og sagde: »Ja vent Du bare,
+til jeg er færdig, saa skal Du faa noget at le af, Du uartige Pige!«
+
+Lidt efter var han henne ved Sengen, trak mig i Næsen, truede mig med
+en vaad Svamp og var fuldkommen kaad, men forfærdelig sød og tillige
+glat om Kinderne, skønt ikke uden Blessurer.
+
+Vor Rejses anden Dag var begyndt. Ak! og altfor hurtigt endt.
+
+Hvordan vi tilbragte den? Som det Æventyr-Prinsepar vi var: med at
+lege sammen som Kongebørn i et Rige, der var vort og smukkere end
+alle andre Riger; med at spise Mad og drikke Vin, der var finere og
+mere kvægende end almindelig jordisk Mad og Drikke; med at være saa
+forelskede i hinanden, at vi syntes, vor Kærlighed før var for intet
+at regne.
+
+Det er passeret idag, og dog har det allerede gamle Minders vage
+Glans over sig.
+
+Jeg husker os siddende ved Søen og spisende Frokost: nylagte Æg,
+frisk, syrlig Bondeost og Mælk med tykt Flødelaag. Jeg husker os
+staaende med den gamle Kone i hendes lille Gaard, fodrende de
+graadigt pludrende Høns og den galante og selvbevidst beskedne Hane.
+Jeg husker os flakkende om i Skovens Tykning og mig forskrækket
+klyngende mig ind til ham ved at se oppe i et Træ en Ugle, der
+lignede en gammel Heks og stirrede paa os med sine dagblinde Øjne.
+
+Jeg husker endelig vor Afsked med Æventyrlandet -- da Vognen holdt
+for Verandaen, og den gamle Kone rakte mig sin smukke Buket og sagde:
+»Guds Fred og Farvel, lille Frue, og se snart herud igen.«
+
+-- -- Saa kørte vi da tilbage til Virkeligheden og den store By, hvor
+der er Forældre og Synd og Sorg og ond Samvittighed.
+
+Da de første høje Huse dukkede frem, lagde en knugende Angst sig over
+mit Hjærte. Og da vi mødte den første Flytteomnibus, huskede jeg, at
+nu kom snart den Tid, hvor Sommerferien vilde skille ham fra mig.
+
+Men da han saá, at jeg var bedrøvet, og han spurgte mig: »Er der
+noget, Du er ked over?« -- da smilede jeg, tog ham med begge mine
+Arme om Halsen og saá ham ind i Øjnene, sigende: »Lad mig fortælle
+Dig det idag, hvor det er tungere for mig end nogensinde før at
+skilles fra Dig -- lad mig fortælle Dig det idag, at mangt og meget i
+mit Liv vil jeg maaske komme til at angre, men aldrig -- hører Du:
+_aldrig_ -- at jeg har været Din.«
+
+
+
+
+                                                         21. Maj.
+
+
+Jeg vaagnede i Morges med Ørene fulde af Bjældeklirren, forgæves
+ledende efter den Drøm, hvor Bjælderne hørte til.
+
+Drømmen var ganske forsvunden af min Erindring og havde kun efterladt
+denne lystige Klingren, der vedblev at forfølge mig hele Dagen og paa
+en æggende, tilsidst irriterende Maade som en drilsk Nisseleg
+blandede sig ind i alle mine Tanker.
+
+Saa i Eftermiddag, som jeg sad og fantaserede om min Rejse til
+Æventyrlandet -- sad og drømte mig paany sammen med ham kørende ud
+til den gamle Bondekones Skovhytte, begyndte Bjælderne igen lystigt
+at kime, de klingrede i Takt med Hestenes Hovslag, og se! Billedet i
+min Fantasi skiftede, det blev hvidt og vinterligt, Landaueren
+forvandledes til en Kane, og i Kanen sad han og jeg, med Pelsværk
+over vor Bryllupspynt, flygtende bort fra det store Gæstebud til den
+afsides landlige Kro for at fejre vor Fest, vi to alene.
+
+Men fra den høje Vinterhimmel blinkede Mormoders dejlige Øjne mildt
+og muntert ned til mig, mens Bjælderne sang: »Nu din Tid! Nu din
+Tid!«
+
+
+
+
+                                                         22. Maj.
+
+
+Idag fjorten Dage rejser han paa Landet. Han skal bo i Vedbæk sammen
+med en Ven.
+
+Jeg finder det saa rimeligt, at han trænger til landlig Ro. Det kunde
+ikke et Øjeblik falde mig ind at forlange, at han for min Skyld
+skulde blive i Byen. Det véd han naturligvis: han véd, han ikke har
+behøvet at give mig nogen Forklaring.
+
+Alligevel vilde jeg været glad, om han havde talt med mig om Sagen,
+saa jeg havde faaet Anledning til at sige ham, at jeg netop _vil_,
+han skal tage ud paa Landet og blive rigtig rask og stærk.
+
+
+
+
+                                                         26. Maj.
+
+
+For første Gang har vi spadseret sammen paa Gaden. Jeg havde sagt til
+ham, at jeg iaften vilde se Feststadsen i Følge med ham. Han rynkede
+Brynene og spurgte, om det var fornuftigt. Jeg svarede, at det var
+mig saa fuldkommen ligegyldigt. Jeg _vilde_ nu være sammen med ham,
+om vi saa skulde i Avisen for det bagefter.
+
+Forresten tror jeg saamæn ikke et Menneske tog Notits af os. I
+Trængslen og den loyale Feststemning smeltede Folk saa yndigt sammen,
+at de glemte det dagligdags Stivstikkeri. Det nyttede jo dog ikke at
+forlange Præsentation og Visitkort af alle de Arme og Ben, man kom i
+selskabelig Forbindelse med den Aften.
+
+I Begyndelsen var han ikke rigtig i Humør og vilde absolut forsvinde
+med mig ind i u-illuminerede Smøger, hver Gang han saá et bekendt
+Ansigt. Men efterhaanden betoges ogsaa han af den familiære Noæh
+Ark-Stemning, og vi endte ganske dumdristigt, Arm i Arm, ved
+Fyrværkeriet i Tivoli.
+
+
+
+
+                                                         30. Maj.
+
+
+Der har været Dage, hvor jeg syntes, han var ligesom lidt træt og
+uoplagt. Jeg har da sagt til ham, at han vist var ked af, at jeg kom
+saa meget til ham. Han svarede altid, at det var en taabelig
+Indbildning; at han sikkert havde Dage, hvor han var modløs, trist og
+nervøs, og at det var »ugalant« (et Ord jeg hader!) af ham at lade
+mig mærke det, men at det kun var ham en Opmuntring og Behagelighed,
+naar jeg kom. Jeg maatte ikke være vred over, at han ikke altid kunde
+beherske sit daarlige Lune, der dels skyldtes hans »uelskværdige
+Karaktér« (Koketteri!), dels Fortrædeligheder, hvori jeg ingen Part
+havde.
+
+Jeg har da bedt ham om at give mig sin Fortrolighed. Jeg vilde kun
+være glad, om jeg maatte faa Lov at dele hans Sorger, og han maatte
+jo vide, at der ikke var det i Verden, jeg ikke vilde gøre, hvis jeg
+paa nogen Maade kunde være ham til Hjælp.
+
+Men naar jeg sagde noget saadant, tog han mig paa Skødet, kælede for
+mig og svarede, at jeg ikke skulde tage mig hans Gnavenhed nær. Det
+betød altsammen ikke noget, jeg skulde bare lade som ingenting.
+
+Nu véd jeg, hvad der er i Vejen. Det er Pengesorger.
+
+Baade igaar og idag kunde jeg mærke, at han var meget trykket og
+urolig. Da jeg kom igaar, sagde han: »Bliv ikke vred over, at jeg
+beder Dig om at gaa snart. Men her kommer om lidt en Herre, som jeg
+nødvendigvis maa tale med.« Jeg vidste jo ikke den Gang, hvad det
+var, saa jeg opførte mig vist meget urimeligt. Det var aldrig
+passeret mig før, at han havde bedt mig om at gaa. Jeg syntes, det
+var ondt af ham at jage mig bort, og jeg anede alt muligt slemt.
+
+Jeg var endnu ikke videre sød, da jeg kom igen idag, og surere blev
+jeg, da jeg fandt ham i det samme daarlige Humør.
+
+Vi havde en rigtig hyggelig halv Time, hvor det trak op til Uvejr hos
+os begge, saadan at han blev strammere og strammere i Ansigtet og jeg
+mere og mere grædefærdig. Omsider kom Udbruddet, da han efter en lang
+Pavse, i sin køligste Tone, sagde: »Det tegner jo til at blive
+forfærdelig gemytligt.«
+
+I det samme, han havde sagt dette, tudskraalede jeg, og i det samme
+var han henne hos mig og bad mig i de ømmeste Ord om Tilgivelse.
+
+»Jamen, hvorfor er Du saa ond imod mig? Hvad har jeg gjort? Er Du ked
+af mig?«
+
+»Nej, Julie, jeg er ikke ked af Dig. Men jeg er saa forpint.«
+
+»Og Du vil ikke sige mig Grunden? Hvorfor maa jeg ikke vide, hvad der
+piner Dig, naar det ikke er mig?«
+
+Saa fortalte han mig det Hele. Han skulde, inden han rejste paa
+Landet, skaffe en Mængde Penge, som han skyldte til Terminen, og han
+vidste endnu ikke, hvorfra han skulde faa dem. Og da jeg forundret
+sagde, at jeg troede, han var rig, svarede han, at det troede alle,
+men det var en Fejltagelse. Han ejede nok en lille Kapital, men den
+stod foreløbig fast, saa han kun kunde hæve Renterne, og han havde i
+de sidste Aar levet i høj Grad letsindigt.
+
+»Men naar Du nu ikke _kan_ skaffe de Penge, Du skal have --?«
+
+»Ja, Du, saa er det meget slemt. Dog, Du skal ikke være bange.
+Pengene faar jeg nok tilsidst. Det er kun kedeligt, mens det staar
+paa.«
+
+Vi sad nu i Sofaen og snakkede fornuftigt sammen, og jeg var helt
+glad igen. Jeg syntes, jeg havde ham mere end nogensinde før, nu, da
+han ogsaa indviede mig i sine dagligdags Bekymringer.
+
+Men da jeg sagde til ham: »Vil Du gøre mig en Tjeneste? Vil Du for
+Fremtiden lade være at bruge saamange Penge for min Skyld? Jeg bryder
+mig hverken om Gaver eller fine Middage!« -- saa smilede han, kyssede
+mig og svarede: »Det er meget sødt af Dig, hvad Du dér siger. Men tro
+ikke, at det er Dig, som ruinerer mig. Nej, min egen lille Pige, den
+Smule, vi har depenseret sammen, gør desværre hverken fra eller til.«
+
+Og lidt efter, da han bød mig et Glas Vin, sagde han: »Hvis Du mener,
+jeg tør tillade mig en saa vanvittig Ødselhed?«
+
+Han kunde nu alligevel gærne have ladet være at drille mig.
+
+
+
+
+                                                         4. Juni.
+
+
+Jeg har kun set ham lidt i disse Dage. Han har haft saa travlt med
+sine Forretninger, og desuden har han været nødt til at gøre en Del
+Visitter.
+
+Jeg har været meget fornuftig og fundet mig artigt i min Skæbne. Selv
+da jeg igaar gik forgæves og istedetfor ham fandt et Par undskyldende
+Linjer, holdt jeg mig bravt.
+
+Men naar jeg tænker paa, at nu kommer den lange Tid, hvor jeg kun en
+ganske sjælden Gang kan mødes med ham -- nej, da tør jeg slet ikke
+tænke videre, da dukker jeg blot mit Hoved og lukker mine Øjne og
+véd, at der ingen Redning er.
+
+Om sine Pengesager har han siden ikke talt. Jeg spurgte ham forleden,
+hvordan det gik; men han slog det hen og sagde, at det klarede sig
+nok.
+
+
+
+
+                                                         5. Juni.
+
+
+Han er rejst.
+
+Jeg var hos ham de sidste Par Timer. Jeg spiste Frokost sammen med
+ham, og jeg hjalp ham med at pakke ind.
+
+Inden jeg gik op til ham, holdt jeg en lille Formaningstale til mig
+selv: Vær nu en klog Pige. Vis ham et muntert og behageligt Ansigt,
+saa han kan medtage en smuk Erindring om Dig. Lad ham fremfor alt
+ikke faa det Indtryk, at Du havde ventet, han for din Skyld skulde
+være bleven i Byen.
+
+Jeg traf ham i travl Aktivitet, livlig og oprømt. Han snakkede
+ustandseligt løs, alt imens han skrev Breve og fo'r frem og tilbage i
+Stuerne for at samle Ting sammen, han pludselig kom i Tanker om, at
+han maatte have med.
+
+Han var saa helt anderledes end ellers. Der var en febrilsk Uro over
+ham; hvert Øjeblik saá han paa Uret, som om han var bange for at
+komme for sent.
+
+Frokosten blev jaget af. Jeg havde ingen Appetit; han slugte nogle
+Mundfulde, drak i ét Træk tre, fire Glas Madeira og sagde: »Skal vi
+saa pakke?«
+
+Inde i Soveværelset laa alt hulter til bulter. Paa Sengen og Stole:
+Klæder, Fodtøj, Cigarkasser, Bøger, Slips og Skjorter; paa Gulvet:
+Kufferter; Skufferne i Toiletmøblet var trukne ud og Klædeskabsdøren
+stod aaben.
+
+Jeg begyndte at pakke. Saa kom han i Tanker om, at han havde glemt at
+købe Skrivepapir, bad mig undskylde et Øjeblik og løb ud.
+
+Jeg stod i det af Rejseforberedelser opfyldte Værelse, og en knugende
+Forknythed greb mig. Mekanisk tog jeg Tøjet, Stykke for Stykke, lagde
+det sammen og anbragte det i den store Kuffert; jeg bøjede mig og
+rejste mig, ned og op, op og ned, Stykke for Stykke, nu det, nu det,
+og om lidt er det altsammen borte, og jeg alene ... Alene! Jeg rejste
+mig forskrækket. Nej, nej, jeg vil ikke, jeg tør ikke være alene. Han
+maa ikke rejse fra mig, jeg vil tigge og trygle ham om at blive hos
+mig, og han vil gøre, som jeg beder ham om, han kan ikke nænne at
+forlade mig. Det vilde være ondt af ham, og han har ikke Lov at
+handle saa ondt imod mig!
+
+Da hørte jeg Entrédøren blive smækket i. Han kom nynnende gennem
+Dagligstuen, og da han traadte ind til mig, var jeg atter travlt
+beskæftiget med at pakke.
+
+»Hvor flink Du er!« sagde han og strøg mig henover Haaret. »Saa fin
+en Kuffert har jeg aldrig før haft.«
+
+Han stod ved Siden af mig, rakte mig Tingene og nikkede og smilede
+til mig.
+
+Pludselig sagde jeg: »Hvis jeg bad Dig om det, vilde Du saa lade være
+at rejse?«
+
+Han saá forundret paa mig, betænkte sig og sagde: »Er det Alvor?«
+
+»Hvis det nu _var_ Alvor?«
+
+Et nyt prøvende Blik og en ny Betænkningspavse. Derpaa:
+
+»Saa blev jeg, _naturligvis_.«
+
+Jeg havde faaet det Svar, jeg ønskede. Alligevel gjorde det mig ikke
+glad. Vi stod og saá lidt paa hinanden, saa gik han hen til mig, tog
+mig om Livet og sagde, ømt og inderligt, at han gærne blev hos mig,
+og at det slet ikke vilde være ham noget Offer at opgive sit
+Landliggeri. Hvorpaa jeg -- naturligvis -- erklærede, at det kun
+havde været Narrestreger af mig at spørge.
+
+-- -- Indpakningen blev færdig i sidste Øjeblik. Drosken havde
+allerede ventet nogle Minutter. Han var nervøs for at komme for sént,
+og vi tog i Hast Afsked.
+
+Jeg stod gemt bag et Gardin og kiggede ned paa Gaden. Han fik Øje paa
+mig, vinkede med Haanden og svingede med Hatten. Hvor han saá smuk og
+straalende ud! Som om han drog ud til Sejr og Lykke.
+
+Nu drejede Drosken om Hjørnet, og jeg lod Gardinet falde for. Jeg gik
+gennem Stuerne, kunde ikke løsrive mig fra dem. Jeg satte mig i
+Sofaen, hvor jeg plejede at sidde med ham. Paa Bordet foran laa hans
+Album. Jeg slog det op og fandt frem et Billede af ham som seks Aars
+Dreng. Det sad jeg og legede med som en lille Pige med sin Dukke. Jeg
+lagde det op til mit Bryst og vuggede det; jeg gav det tusinde Kys og
+Kæleord og sagde det, mens Taarerne løb mig ud af mine dumme Øjne og
+plettede Billedet, at nu maatte vi To holde sammen, nu, da han var
+rejst fra os.
+
+... Indtil Pigen kom ind og med et forskrækket Udbrud sagde: »Men
+Gud, Frøken, sidder De her endnu!«
+
+Ogsaa jeg var bleven forskrækket over hendes pludselige Indtræden.
+Jeg rejste mig hastigt og gik, men Billedet havde jeg puttet i
+Lommen.
+
+
+
+
+                                                         7. Juni.
+
+
+Jeg var i Formiddags paa Posthuset og hentede følgende _poste
+restante_-Brev:
+
+                                          Vedbæk, 6. Juni, Aften.
+
+  Du kære Barn! Véd Du, at Du forkæler mig, og at jeg slet ikke
+  fortjener det? Da jeg ved min Ankomst blev modtagen af dit meget
+  søde, altfor søde Brev, følte jeg mig baade glad og skamfuld. Jeg
+  er -- det er ingen Frase -- ude af Stand til at gøre Gengæld, som
+  Du fortjener det. Særlig er jeg en saare klejn Brevskriver,
+  medens Du, som saa mange Damer, er en Mester i at forsende Dig
+  selv i en Konvolut. Jeg forsikrer Dig, at da jeg aabnede dit
+  Brev, var det, som om Julie lyslevende hoppede ud i Stuen og med
+  begge Armene om min Hals fortalte mig en Mængde allerkæreste
+  Ting.
+
+  Jeg skal nok skrive ofte til Dig, men Du maa nøjes med korte
+  Hilsener. Land-Dovenskaben har allerede grebet min Hjærne, saa
+  jeg ligefrem med Skældsord maa drive mig til at lave en
+  grammatikalsk og ortografisk rigtig Sætning. Det eneste, min
+  Hjærne i en Fart kan udtrykke, er, at jeg er meget forelsket i
+  Dig og at jeg længes efter den 15de, naar jeg som Terminsherre
+  gæster Hovedstaden.
+
+  Vi bor i et Hus, der er knapt saa højt som vi selv, men som
+  ligger fuldkommen dejligt lige ved Begyndelsen af Skoven og ejer
+  en Billedsamling -- Fremstillinger af himmelske og jordiske
+  Berømtheder --, der i Forening med Sødmælk, Svinesti- og
+  Tang-Duft samt Sengegang Kl. 10 lutrer min Sjæl til en maabende
+  Barnlighed.
+
+  Uden at blues ender jeg da med alle Kærlighedsepistlers yndefulde
+  Slutningsformular: »1000 Kys og Hilsener sendes Dig, min elskede
+  Pige, fra din Dig
+
+                                  oprigtigt elskende
+                                                   _A._«
+
+
+
+
+                                                         9. Juni.
+
+
+Det er dog hændet før, at jeg i en Uge ikke har sét ham. Hvorfor er
+da denne Uges Adskillelse saa langt tungere?
+
+Paa halvanden Time kan jeg naa ud til ham. Hvis jeg skriver til ham
+idag, at jeg kan ikke vente længere paa ham, véd jeg, at han kommer
+imorgen.
+
+Alligevel. Det er ikke det samme.
+
+Naar jeg gik paa Gaden før, vidste jeg, at jeg, hvad Øjeblik det
+skulde være, kunde møde ham; jeg læste hans Navn paa Teatrets
+Plakater; jeg gik forbi hans Vinduer og kunde tænke mig ham siddende
+indenfor. For hvert Skridt, jeg tog, følte jeg ham i min Nærhed; selv
+om jeg ikke mødte ham, var han i den Luft, jeg indaandede.
+
+Nu vandrer jeg som en Vildfarende i den fremmede By. Jeg gaar paa
+Lykke og Fromme, og jeg véd, at jeg ikke vil finde det, jeg søger.
+Jeg griber mig i at staa udenfor Teatret og studere de gamle,
+flængede Plakater, og jeg kan styre i hvilkensomhelst Retning -- jeg
+ender med at finde mig udenfor hans Hus, hvor der er rullet ned for
+Vinduerne i hans Lejlighed, der staar tom som efter et Dødsfald.
+
+Min Dag har kun to Lyspunkter. Naar jeg henter hans Brev, og naar jeg
+skriver mit. Bedst har jeg det, naar jeg skriver til ham, for hans
+Breve er ikke ham: de er kun Overfladen af ham, de er prægede af hans
+Ulyst til at give sig hen, hans Angst for Følsomhed, sagtens ogsaa,
+som han selv siger, af hans Landdovenskab.
+
+Men naar jeg, efter at de Andre er gaaet til Ro, sidder i mit lille
+Værelse og fylder Ark paa Ark til ham, da kan jeg føle mig ham saa
+nær, at det er, som om jeg laa i hans Arme og talte med ham. Luften
+om mig bliver hed af hans Aande, jeg mærker, medens jeg sidder med
+bøjet Hoved, hans Kys paa min Nakke, og min Pen danser hen over
+Papiret i Takt med mit Hjærtes hastige Slag.
+
+
+
+
+                                                        14. Juni.
+
+
+Jeg gik forleden derop, jeg har siden været der hver Dag. Jeg har lét
+og grædt over mig selv, men jeg maatte derop. Jeg sidder i hans Stue
+og fantaserer, at han lige har været hos mig, at han kun er gaaet ud
+for at besørge et og andet, og at han straks igen vil være hos mig.
+
+Jeg sidder deroppe en Times Tid hver Dag, fortsættende mit Arbejde
+med at sy Navn paa hans Dækketøj og passiarende med hans Pige.
+
+Idag har vi haft travlt med at berede ham en festlig Modtagelse. Vi
+har støvet af og poleret, saa alt straaler i fuld Pragt. Vi har
+stillet Bøgegrene og Blomster i Vaserne, og jeg har bestemt, hvad han
+skal have til Frokost.
+
+Det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik, var at skrive et Goddag-Brev
+til ham, som skal modtage ham paa hans Skrivebord.
+
+Saa kom da, min Elskede: se Brudehuset er smykket, og Bruden venter
+Dig. Din Brud, som ikke har anden Begæring i sit Hjærte end at være
+Din og til dit Behag.
+
+
+
+
+                                                        15. Juni.
+
+
+Han var vist glad over at gense mig, han var meget sød imod mig.
+
+Der er kun ét, jeg ikke forstaar: han blev et Øjeblik en Smule
+forstemt, da jeg viste ham, hvor flittig jeg havde været med hans
+Dækketøj.
+
+Jeg spurgte ham, om han ikke kunde lide, at jeg sad i hans Lejlighed,
+naar han ikke var hjemme. Han svarede: »Det er ikke det. Men -- Du er
+altfor god imod mig, jeg fortjener det ikke.«
+
+Det, finder jeg, er meningsløst. Han maa jo vide, at jeg ingen større
+Glæde kender end at arbejde for ham. Det er jo saa ganske
+selvfølgeligt. Hvordan kunde han da sige: »Du er altfor god imod mig«
+--? Som om her var Tale om »Godhed«!
+
+Da jeg havde forklaret ham dette, drog han mig hen til sig og sagde
+halvt smilende, halvt alvorligt: »Kunde Du ikke holde en lille Smule
+mindre af mig?« »En underlig Bøn fra en Elsker,« sagde jeg.
+
+»Det er Beskedenhed,« fortsatte han. »Jeg synes, Du giver mig
+saameget og jeg Dig saa lidt.«
+
+Jeg tog ham i Frakkekraven, ruskede ham frem og tilbage og sagde:
+
+»Du er (Kys) et Vrøvl. Du er (Kys) sær og forkælet, undertiden
+drilagtig og ubehagelig. Du er alligevel (Kys) Verdens dejligste
+Mandfolk og (Kys, Kys, Kys) jeg elsker Dig.«
+
+Hvorefter han glemte sine Betænkeligheder ved min altfor store
+Kærlighed.
+
+
+
+
+                                                         7. Juli.
+
+
+Jeg forsømmer min Dagbog for min Korrespondance. Til ham har jeg
+tusinde Ting at skrive. For min Dagbog hænder der intet nævneværdigt.
+Dagene glider ensformigt forbi mig som Mærkestenene paa en Landevej.
+Kun Lørdagene rager op i Ensformigheden. Lørdagene er min lange
+Sommervejs Milepæle; thi om Lørdagen kommer han til Byen for at mødes
+med mig.
+
+Saa ruller jeg da Uge efter Uge evigt den samme Vej. Søndagen har
+endnu Lys af Lørdagens Sol; men Mandag og Tirsdag er Haabløshedens
+mørke Tegn. Ved Onsdagsstenen dæmrer Forventningens Skær; i stigende
+Længsel og Haab passeres Torsdag og Fredag -- indtil Lørdagslykken
+anes i Nattens urolige Drømme, og jeg vaagner med Jubel i mit Hjærte.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Men naar jeg er paa hans Trapper, lægger der sig en Angst over mig.
+Hvordan vil han tage imod mig? Vil hans Ansigt lyse af den
+Gensyns-Glæde, som jeg har drømt om, eller vil det møde mig med det
+Præg af Anstrængthed og Træthed, som jeg en og anden Gang synes at
+have iagttaget; som maaske er en taabelig Indbildning, men som
+undertiden, naar jeg sidder alene, stiger frem for min Erindring og
+fylder min Sjæl med tunge, blaasorte, rædselindgydende Skyer.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og Angsten lammer min Glæde, saa jeg ikke straks kan være sød og
+elskværdig imod ham, som jeg gærne vilde. Og han misforstaar mig; jeg
+ser de nervøse Blink i hans Øjne, og jeg er vis paa, at han finder
+mig lunefuld og utaalelig.
+
+Men han siger intet; drikker kun hastigt en Mængde Vin og tvinger
+ogsaa mig til at drikke.
+
+Javist hjælper det at drikke. Et lunt blødt Velbehag risler dulmende
+gennem Sind og Legeme. Alle mørke, tunge Tanker bortdunster som Taage
+for Sol; den dumme Angst forsvinder, man faar Munden paa Gled, man
+rykker hinanden nærmere, og, naar man sidder Haand i Haand og Øje i
+Øje, da er der ingen nervøse Blink længer, ingen Misforstaaelse og
+Lunefuldhed, da glemmer man Ugens seks andre Dage for denne den
+syvendes ene saliggørende Time.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Bagefter tager jeg ham i Forhør. Han maa aflægge nøjagtig Beretning
+om Alt og Alle i de forløbne Dage.
+
+I Begyndelsen forsikrede han, at der ingenting var at berette. Dagene
+gik med Badning, Driveri, Rygen, Spisen og Soven. Efterhaanden har
+jeg dog faaet ud af ham, at han fører et ret bevæget Landliggerliv.
+Han har paa Hotellet, hvor han spiser til Middag, gjort adskillige
+Bekendtskaber; han spiller Croquet og Lawn-Tennis med unge Damer og
+han har været inviteret baade til Middagsselskaber og Skovture.
+
+Navnlig er der nok en Enkefrue med to Døtre, som han med Iver dyrker.
+
+Først, da han omtalte disse unge Damer, var det med meget Forbehold;
+han søgte nærmest at give det Udseende af, at han med sin bedste
+Vilje ikke kunde undgaa dem. De plagede ham med Invitationer og med
+Opfordringer til Deltagelse i alskens landlige Adspredelser.
+
+Jeg begik da den Fejl at lade, som om jeg var jaloux. Dette morede
+ham aabenbart, og nu stikker han mig evig og altid disse Frøkner med
+alle deres fortryllende Egenskaber i Næsen. Jeg véd jo nok, at det
+skal være Spøg; men det piner mig alligevel, hvad jeg dog ikke synes,
+jeg kan være bekendt at tilstaa.
+
+Tværtimod spørger jeg ham stadig om hans to smaa »Veninder«. Han
+hævnede sig da sidst paa en Maade, jeg ikke kunde lide. Han begyndte
+at tale om Erik, som han paastod, han hele Tiden havde været jaloux
+paa.
+
+Stakkels Erik! Hver Gang, jeg tænker paa ham, bliver jeg trist. Han
+holdt sikkert forfærdelig meget af mig, ellers kunde han ikke have
+taget det saa fint og smukt, da han fik Vished om, at jeg ikke kunde
+blive hans.
+
+Nu sidder han i Berlin, og jeg hører aldrig direkte fra ham. Men til
+Moder har han en Gang imellem skrevet, og hun har vistnok ogsaa
+svaret ham.
+
+Da _han_ nu forleden kom med sin Hentydning til Erik, fortalte jeg
+ham -- for jeg vilde ikke oftere have den Sag bragt paa Bane, --
+hvordan det i sin Tid var endt mellem Erik og mig. Jeg fortalte ham,
+at Erik havde spurgt mig, om jeg vilde blive hans Kone, og at jeg
+havde maattet svare Nej.
+
+»Hvorfor, behøver jeg vel ikke at sige Dig,« tilføjede jeg.
+
+Han saá, ligesom skamfuld, paa mig og sagde kun: »Jeg beder Dig om
+Tilgivelse.«
+
+Men længe efter var vi begge alvorlige.
+
+
+
+
+                                                        13. Juli.
+
+
+Ja, det var et vanvittigt Indfald af mig, men jeg blev ogsaa haardt
+straffet for det.
+
+Vejret var saa henrivende imorges, jeg længtes saa meget efter ham,
+og jeg syntes, det kunde være morsomt uforvarende at overraske ham
+med et Besøg.
+
+Jeg fik fat i Christiane, og vi tog med Formiddagsbaaden. Vi gik i
+Land i Skodsborg, og dér blev Christiane, medens jeg vandrede videre
+ad Strandvejen til Vedbæk.
+
+Jeg gik forbi Huset, hvor han bor, men turde, af Hensyn til hans Ven,
+ikke gaa derind. En Dreng, jeg mødte, fik jeg til at bringe ham den
+Besked, at en Dame, der gærne vilde tale med ham, ventede ham ved
+Indgangen til Skoven.
+
+Jeg ventede omtrent en halv Time. Endelig saá jeg ham komme hurtig
+henad Vejen. Jeg stod inde mellem Træerne med Parasollen dækkende for
+mig, for at han ikke straks skulde kende mig. Først da jeg hørte hans
+Skridt lige ved, traadte jeg frem og slog Parasollen til Side.
+
+»Hvad! Er det Dig?« udbrød han, og i det samme forstod jeg, at det
+var en Dumhed, jeg havde gjort.
+
+»Hvem anden skulde det vel være?«
+
+»Nej, Du har Ret. Jeg tænkte bare, det maaske havde været en
+Narrestreg, Nogle af dem herude havde fundet paa. Undskyld, det
+varede saa længe, inden jeg kom; men jeg var henne paa Hotellet og
+spillede Croquet. Det var da morsomt at se Dig. Er Du her med dine
+Forældre?«
+
+»Jeg er alene. Jeg er taget ud for at besøge Dig.«
+
+»For at besøge mig? Men det gaar jo ikke an, at vi viser os sammen
+her.«
+
+»Jeg havde ogsaa tænkt, vi skulde tage et eller andet Sted hen.«
+
+Vi stod og saá lidt paa hinanden. Saa sagde han: »Jeg vil hellere
+straks sige Dig, som det er. Du maa ikke blive vred, Du maa tro, at
+jeg ogsaa er meget ked af det: jeg kan ikke idag være til din
+Disposition. En hel Del af Landliggerne har netop til idag arrangeret
+en stor Udflugt, og jeg har bestemt lovet at tage med. Jeg kunde jo
+hellerikke vide --«
+
+»Nej« -- afbrød jeg ham. »Du kunde naturligvis ikke vide, at jeg
+vilde komme og forstyrre Dig.«
+
+Hans Ansigt fik sit nervøse Udtryk.
+
+»Du tager Sagen lidt urimeligt,« sagde han.
+
+»Ja, det gør jeg vist. Undskyld baade det og at jeg er kommen til
+Ulejlighed. Nu gaar jeg med det samme. Farvel og god Fornøjelse.«
+
+»Du behøver da ikke at gaa straks. Vi skal først afsted om en Times
+Tid.«
+
+»Aa jo, det er alligevel det bedste. Hvor skulde vi tage hen i den
+korte Tid? Og Du kunde jo let kompromittere Dig ved at vise Dig
+sammen med mig.«
+
+Han beholdt min Haand længe og saá, hovedrystende, alvorligt paa mig:
+
+»Du er ganske uretfærdig imod mig,« sagde han endelig. »Tror Du, det
+er for min Skyld, at jeg ikke vil vise mig sammen med Dig?«
+
+»Nej, Du har Ret. Det er naturligvis for at vaage over mit Rygte. Det
+har Du jo altid været saa øm over.«
+
+Han svarede mig ikke; slap min Haand, mumlede et Farvel og gik, uden
+at vende sig om.
+
+Jeg kunde have slaaet ham ihjæl. Men da jeg saá ham langsomt
+forsvinde, og han stadig ikke vendte sig om -- da maatte jeg med Vold
+beherske mig for ikke at kalde ham tilbage.
+
+Og da han helt var forsvunden, sank jeg sammen i Fortvivlelse. Jeg
+laa sammenkrøben og hulkende inde mellem Træerne, tryglede ham om
+Tilgivelse og sagde, han maatte slaa mig og mishandle mig, blot ikke
+gaa fra mig og lade mig være alene.
+
+-- -- Men da jeg atter vilde gaa ned mod Strandvejen, saá Jeg to
+Char-à-banc'er komme kørende mig imøde; jeg syntes, jeg paa den
+forreste saá ham mellem et Par unge Damer, og jeg skyndte mig ind i
+Krattet, for at han ikke skulde faa Øje paa mig.
+
+
+
+
+                                                        16. Juli.
+
+
+Sorgen forsvunden er, Glæden paany oprunden er. Vi har forklaret os
+og forsvaret os. Vi har tilsidst sluttet evig Fred og beseglet Freden
+ved virkelig uskrømtede Favntag og Kys, der hverken var Broder- eller
+Judaskys, men rigtige, oprindelige Kys, dem, Adam og Eva i sin Tid
+tog Patent paa.
+
+Det blev mellem vore Festdage en af de smukkeste. Netop den mørke
+Baggrund og den alvorlige Begyndelse gav den en særegen Charme. Vi
+følte begge ligesom Trang til at bøde paa udstandne Genvordigheder
+ved at være ekstra gode mod hinanden. Han var ganske som hin første
+Dag, jeg besøgte ham, ligesaa ridderlig og fin, ligesaa vagtsomt og
+varsomt ordnende Alt til mit Behag, indsvøbende mig i en Luft af den
+ømmeste Hensyntagen.
+
+En mildt vemodig Stemning -- en Solnedgangs-Stemning -- fik Dagen
+tillige, fordi det var vort sidste Møde inden min Afrejse til Sorø,
+hvor jeg skal være tre Uger sammen med Moder.
+
+Det er tungt at skilles fra ham. Var denne Dag ikke kommen, som den
+kom, skulde ingen menneskelig Magt drevet mig bort fra hans Nærhed.
+Nu tør jeg rejse. Denne Dags Minder vil lyse over min Ensomhed. Jeg
+véd, at hans Kærlighed er uforandret.
+
+Og af min mindre vellykkede Vedbæk-Tur kan jeg nu le. Du gode Gud,
+hvilken Martyr jeg den Dag var i mine egne Tanker -- ikke mindst,
+fordi jeg, uden Penge i Lommen, maatte vanke sulten om, mens han --
+naturligvis! -- fraadsede i de lækreste Sager.
+
+
+
+
+                                                  Sorø, 20. Juli.
+
+
+Tusind Barndomsminder mylrer frem fra hver Plet hernede. Her var det,
+at Erik og jeg i Ferierne flakkede om sammen, paa Roture i Søen og
+paa Fuglejagter i Skovene.
+
+Det staar der endnu, det gamle Egetræ, der fyldte min Barnefantasi
+med den mørkeste Rædsel og alligevel drog mig til sig. Det gamle,
+sært forvoksede Træ, hvis Grene vred sig som værkbrudne Kæmpelemmer
+og som husede hele Hærskarer af Luftens graadige Proletarer, de
+fattigklædte, altid utilfredse og skrigende Raager.
+
+Her ved dette Træ var det, at Erik udførte en Bedrift, som vakte
+baade Skræk og Beundring hos mig.
+
+En Dag, vi kom derhen, fandt vi Raagehæren i det vildeste Raseri.
+Under raa, hadefuld Skrigen jog den i sorte Skyer frem og tilbage
+over Træets Krone. Jeg klyngede mig angst til Eriks Arm og spurgte,
+hvad der var paa Færde. Han pegede op og sagde: »Se, Uglen dér! Det
+er den, de vil myrde.«
+
+Nu saá jeg den, den tunge, bløde Fugl, der i blind Rædsel -- af og
+til udstødende et fortvivlet, skingrende Kampskrig -- baskede frem
+og tilbage mellem sine Dødsfjender. Allerede bar den Mærker af deres
+Angreb, dens Fjer dryssede gennem Luften.
+
+»Frels den!« raabte jeg til Erik.
+
+Da bøjede han sig ned, greb en skarp Flintesten, tog hastigt Sigte og
+slyngede den. Uglen slog et Par Slag med Vingerne, saa foldede de sig
+sammen, og tungt sank den død til Jorden, nogle faa Alen fra os. Et
+Øjeblik forstummede Raagerne. Saa begyndte de igen, først enkeltvis,
+ligesom forundret spørgende, derpaa i truende, forbitret Kor, der
+rettedes mod os. Og da Erik tog den døde Ugle, og vi gik bort med
+den, fulgte den opbragte Raagehær, hvis Bytte vi havde røvet, os med
+hæse Hævnskrig. Med Stenkast, Klappen i Hænderne og Raab skræmmede
+Erik den af og til et Øjeblik tilbage. Men straks efter tog den fat
+med fornyet Kraft: nærmere og nærmere, lavere og lavere fløj den, og
+tilsidst var jeg saa ude af mig selv af Angst, at jeg benede af det
+bedste, jeg kunde, og smittede Erik med min Forskrækkelse, saa han
+ogsaa i Løb flygtede for de rasende Fugle.
+
+Men fra den Dag af nærmede jeg mig aldrig uden Hjærtebanken det gamle
+Raage-Træ.
+
+Og endnu igaar, da jeg var derhenne, syntes jeg i Fuglenes Spektakel
+at høre Trusler om Hævn, og jeg ønskede, at jeg havde haft Erik ved
+min Side til at beskytte mig.
+
+
+
+
+                                                        26. Juli.
+
+
+Han gør stadig Undskyldninger for sine Breve, at de er saa faa og saa
+smaa. Jeg nægter ikke, at de undertiden synes mig lidt fattige. Men
+jeg forstaar, at han, der overhovedet har vanskeligt ved at give sine
+Følelser Udtryk, ikke egner sig til Brevskrivning.
+
+Nu, da jeg kender ham saa godt, volder hans Breve mig ingen alvorlig
+Sorg, kun maaske en øjeblikkelig Skuffelse.
+
+Men jeg trøster mig ved at skrive dobbelt saa langt og dobbelt saa
+ofte til ham. To Gange om Dagen skriver jeg til ham; han faar Brev
+med hver Post. Naar jeg skriver mit Aftenbrev, véd jeg, at han er
+ifærd med at læse mit Morgenbrev, og naar jeg sidder ved mit
+Morgenbrev, har han det Brev, jeg skrev forrige Aften. Saadan bygger
+jeg en Bro, der aldrig afbrydes mellem ham og mig. Han har mig altid
+hos sig. De smaa Vedbæk-Frøkner skal ikke erobre ham fra mig. Jeg er
+baade Morgen og Aften hos ham og passer paa ham.
+
+Jeg er fornuftig, og jeg siger: lad ham blot nyde sin Ferie og tage
+alle de smaa Fornøjelser, Landopholdet kan bringe ham. Hvad Ulykke er
+det, om han gør en Smule Sommerkur og bliver feteret? Han er jo dog
+til Syvende og sidst min. Han har sagt mig det, og jeg tror ham. Jeg
+tror ham blindt og vil ikke forbitre mit Sind med nogen lav Mistanke.
+
+Men skulde han et Øjeblik føle sig svag, da er jeg der med mine Breve
+og kalder ham tilbage til Dydens Vej. Som en trofast Skildvagt møder
+jeg Morgen og Aften og bevogter hans Telt mod alle lumske Angreb.
+
+
+
+
+                                                        31. Juli.
+
+
+Han skriver, at han har faaet Ordre at møde til Prøve den 8de Avgust.
+Det er Dagen før Moder og jeg rejser fra Sorø.
+
+Jeg har nu faaet en udmærket Idé: Han skal den 7de komme hertil og
+tilbringe sin Feries sidste Dag sammen med mig. Det lader sig
+brillant gøre. Ingen her kender ham, og vi kunde mødes i Skovene,
+hvor jeg ofte spadserer mange Timer alene om. Jeg véd flere
+henrivende Steder, hvor der aldrig kommer et Menneske. Saa pakker jeg
+mig i Smug en lille Madkurv, køber en Flaske god Vin, og saa skal han
+for en Gangs Skyld være min Gæst.
+
+Jeg opgiver ikke den Idé. Den _skal_ realiseres. De Vanskeligheder,
+der bliver, skal jeg sagtens overvinde.
+
+
+
+
+                                                       3. August.
+
+
+Naturligvis har han Betænkeligheder. Han skriver: »Er det nu klogt?
+Det kunde jo blive meget morsomt, men husk, at vi alligevel snart ses
+i Kjøbenhavn. Er det da værd, at Du udsætter Dig for de Farer, der
+dog altid er forbundne med et Møde paa Sorø-Skovenes alfare Veje?« Og
+han ramser op en Mængde »sæt at«, der uden Tvivl er særdeles
+fornuftige, men som jeg blæser et lystigt Stykke.
+
+Nu skal han blive saadan bombarderet med Breve, at han nok tilsidst
+giver sig. Herregud, han risikerer da ingenting, og naar jeg nu vil!
+
+Nej, min kloge Hr. Ridder, I sætte Eders allerhøjtideligste
+Sæt-et-Ansigt op. Jeg svarer som den forelskede Pige, jeg er: »Om saa
+Sorøs Skove var fulde af Fædre, Mødre, Onkler, Tanter og andre vilde
+Dyr, vil jeg dog paa Søndag møde min Ridder dér!«
+
+Og lad os saa se, om Ridderen ikke blues ved at være mindre modig end
+sin Brud.
+
+
+
+
+                                                       5. August.
+
+
+Viktoria! Han kommer.
+
+»Trods mangehaande Betænkeligheder«, skriver han. Ja værsgod. Nær
+ligesaa mange Betænkeligheder, Du vil, naar Du bare kommer. Jeg sér
+det betænksomme Ansigt, hvormed han har forfattet sin Kapitulation.
+Jeg sér ham virre med Hovedet, halvt gnaven, halvt smilende over sin
+Svaghed. »Pokkers Unge,« har han sagt til sig selv. »Hun er saa blid
+og saa engleagtig, og saa vikler hun mig alligevel om sin Lille- --
+meget lille -- Finger.«
+
+Nej, Du skal saamæn ikke skamme Dig, fordi Du denne Gang føjer mig.
+Jeg lover Dig at gøre hundrede Gange Gengæld.
+
+»Jeg kommer altsaa efter al Rimelighed,« ender han. »Dog beder jeg
+Dig huske, at der _kan_ komme Hindringer. Jeg siger det ikke, fordi
+jeg tror, at der kommer nogen Hindring, men fordi jeg af Erfaring
+véd, hvor daarligt forberedt Du er paa at møde et skuffet Haab.«
+
+Jeg takker skyldigst, vise Mand.
+
+Jeg skriver nu atter til ham, og jeg skal ikke glemme at meddele ham,
+at jeg betragter f. Eks. Jordskælv som en gyldig Udeblivelses-Grund.
+
+
+
+
+                                                       7. August.
+
+
+  (Brev indlagt i Dagbogen.)
+
+                                           Vedbæk, den 6. August.
+
+  Kære Julie! Lad mig begynde dette Brev, der vil volde Dig stor
+  Sorg, med en Forsikring, som jeg beder Dig tro: Da jeg i mit
+  sidste Brev talte om mulige Hindringer for mit Besøg i Sorø,
+  anede jeg ikke, at jeg idag vilde skrive det, der nu følger.
+
+  Jeg vilde gærne, Du skulde tro -- selv om Du ikke forstaar det --
+  at dette er noget, der er kommet uden klar og bevidst
+  Forberedelse som noget nødvendigt, uundgaaeligt, som noget stærkt
+  og tvingende, noget, der maatte nu saa være. Men naturligvis har
+  det længe ulmet i mig, stille og langsomt arbejdet sig frem. Der
+  var Øjeblikke, hvor jeg følte det; men jeg tvang mig til at tro,
+  at det ikke betød noget, og saa fulgte der igen Tider, hvor jeg
+  trygt sagde til mig selv: Det var kun en taabelig Indbildning, en
+  forbigaaende, intetsigende Misstemning -- alt er endnu som før.
+
+  Indtil pludselig Sandheden sprang frem som en uafviselig Flamme i
+  min Sjæl. Det er forbi, det _maa_ være forbi.
+
+  Ja, Julie -- det meget slemme og tunge, jeg har at mælde Dig, er,
+  at det maa være forbi mellem Dig og mig.
+
+  Jeg kan og vil ikke lyve for Dig; jeg siger Dig, som det er: Jeg
+  er saa træt, saa hjælpeløst træt, at jeg ikke kan mere.
+
+  Dette kom til klart Udbrud imorges, da jeg fik dit sidste Brev.
+  Jeg var endnu ikke staaet op, da det blev bragt mig. Jeg ventede
+  Brevet, jeg vidste jo, at det vilde komme. Hør mig nu roligt, døm
+  mig ikke straks: Jeg laa og ønskede, at der for en Gangs Skyld
+  intet Brev maatte være; jeg var ligefrem hjærteangst for at se
+  min Værtinde træde ind med det tykke Brev, hvis Udskrift,
+  Overskrift og Underskrift jeg kunde udenad og hvis Indhold -- ak!
+  -- jeg ogsaa syntes at kende paa Forhaand. Saa laa Brevet paa mit
+  Sengetæppe; som en Mare tyngede det mit Bryst med tusinde
+  ubestemte Angster. En graa Knugen lammede min Hjærne og fyldte
+  min Sjæl med en Fortvivlelsens Lede: Jeg kunde ikke overvinde mig
+  til at bryde Brevet og læse det.
+
+  Hvor længe jeg laa saadan, véd jeg ikke. Der var ikke faste
+  Tanker i mit Hoved, kun denne tunge graa Knugen, der gjorde mig
+  saa træt og undertiden dyssede mig i en kort, angstfuld Slummer.
+
+  Omsider rev jeg mig med et Ryk ud af min Dvaletilstand. Jeg
+  sprang op, slog Gardinerne tilside for det fulde Dagslys, og som
+  en Befrielse, næsten som en Lykke, steg den sikre Bevidsthed
+  frem: Det er forbi, det maa være forbi.
+
+  Jeg vil fremdeles ikke lyve for Dig, jeg vil ikke besmykke mine
+  Tanker og Følelser. Det _var_ Lykke, jeg straks følte. Jeg følte
+  mig saa let og fri. Ligesom genfødt, med nye Kræfter og nye
+  Forhaabninger.
+
+  Men da jeg saa for lidt siden tog Papir frem for at skrive til
+  Dig, forstod jeg, at det tungeste endnu var tilbage.
+
+  Thi Sagen er jo den: Jeg har intetsomhelst at bebrejde Dig, jeg
+  har tværtimod kun Tak og atter Tak at bringe Dig for alt det
+  dejlige, Du har bragt mig, for al din søde Kærlighed.
+
+  Og alligevel kommer jeg nu til Dig og siger: Det er forbi. Jeg er
+  træt. Du faar slippe mig, hvor haardt, hvor uretfærdigt det end
+  er.
+
+  Men det allermest fortvivlende er, at Du sandsynligvis slet intet
+  vil forstaa af det altsammen. Du vil kun forstaa, at jeg svigter
+  Dig, trods al din store Kærlighed, og Du vil enten tro, at jeg
+  handler i Galskab, eller Du vil tro, at jeg hidtil har løjet som
+  en Bandit.
+
+  Og saa er Sandheden dog den, at jeg hverken er gal eller har
+  løjet, men at jeg er et frihedssygt Menneske, der lammes paa
+  Ævner og Humør, saasnart et Forhold begynder at indsnøre mig.
+
+  Ser Du, da vi to i sin Tid lærte hinanden at kende, da troede jo
+  hverken Du eller jeg, at det vilde blive til mere end et flygtigt
+  Øjebliks uforpligtende Glæde. Det var et Lune, en Stemning hos os
+  begge, der var ingen Tanke fra nogen af Siderne om et fast og
+  varigt Forhold, end sige om evig Kærlighed.
+
+  Da skete det, at vi virkelig blev forelskede. At jeg elskede Dig,
+  behøver jeg næppe at forsikre. Selv om jeg ikke ofte -- hvad Du
+  drillende bebrejdede mig -- har sagt det, vidste Du det af min
+  Stemmes Klang, af mit Blik, af hele mit Væsen, der ikke lagde
+  Skjul paa, hvor dyrebar Du var mig. Du kom til mig som noget nyt
+  og forunderligt, saa uberørt og troende, og Du vakte hos mig
+  Følelser mere sarte og ømme, end jeg hidtil havde kendt. Jeg
+  følte mig i vor Kærligheds Morgenrøde som en lykkelig Opdager og
+  Erobrer, fri, stærk, svulmende af Vilje og Ævne til nye
+  Bedrifter.
+
+  Vi elskede hinanden; men vor Kærlighed var af forskellig Race.
+  Jeg var forelsket som en ikke uerfaren Mand og som en Mand med
+  artistisk Frihedstrang. For Dig var Kærligheden dit Livs alt og
+  eneste, og Du havde intet andet Ønske end at give Dig og eje mig
+  helt og uden Begrænsning.
+
+  Jeg vilde nyde vort Forhold som Oaser i Hverdagslivets Ørken. Du
+  vilde, at det skulde fylde hele vort Liv.
+
+  Og saa kom det ganske naturligt, at din ungt voldsomme og stærke
+  Kærlighed løb min mindre haardføre Kærlighed træt.
+
+  Vort Forhold formede sig til noget større og alvorligere, end jeg
+  kunde og vilde magte. Og det gjorde mig efterhaanden bange. Jeg
+  saá, hvordan din Kærlighed voksede Dag for Dag, jeg følte,
+  hvordan Du bandt Dig fastere og fastere til mig, og Egoist, som
+  jeg er, reagerede jeg mod denne din stadig inderligere
+  Sammenleven-Dig med mig. Jeg begyndte at føle Ubehaget ved at
+  blive ansvarlig for et andet Menneskes Liv, jeg følte mig hæmmet
+  i mine Bevægelser, fastholdt, ufri. Og det Øjeblik kom, hvor jeg
+  maatte bryde ud, atter have Plads om mig til alle Sider, atter
+  være ene og fri.
+
+  Desuden, den Vanemæssighed, der efterhaanden kom over vort
+  Forhold, pinte og forstemte mig. Mennesker som jeg og mine Lige
+  frygter netop Ægteskabet, fordi det er Kærligheden reguleret og
+  sat i System. Men vore Møder, der i Begyndelsen havde det
+  Uventedes, det Tilfældiges og Æventyrliges Ynde, blev snart og
+  mere og mere et vedtaget, mønsterværdigt ordnet Pligtforhold. Vi
+  saás de og de Dage til bestemte Tider, efterhaanden saás vi saa
+  og saamange Timer hver Dag. Der var ingen Overraskelse, intet
+  uventet, intet tilfældigt længer; kun en daglig Gentagelse af et
+  og det samme. Før, naar Du skulde komme til mig, var det mig en
+  Fest at forberede alt til din Modtagelse. Og naar vi skiltes,
+  spurgte jeg med forventningsfuld Skælven: »Ses vi snart igen?«
+
+  Der oprandt siden Dage, hvor jeg maatte tvinge mig til at sige
+  den staaende Afskedsfrase: »Vi sés vel i morgen?« og til, naar Du
+  kom, at spørge: »Hvad vil Du drikke? Ønsker Du Cigaret med eller
+  uden Mundstykke?«
+
+  Jeg havde haabet, at det skulde hjælpe, naar jeg flyttede paa
+  Landet og vi en Tid ikke saás saa ofte. Men desværre er der
+  noget, der hedder Breve. Ved personligt Samkvem er der dog
+  _Mulighed_ for Variation. Breve er den mest retliniede
+  Ensformighed. De begynder og ender med Fraser, som højst kan
+  veksle i Ordstillingen; de forsendes og ombringes til
+  regelmæssige Klokkeslet; de møder, som Soldater, i Konvoluternes
+  altid samme Uniform og med reglementerede Frimærke-Epauletter.
+
+  Alt dette betød for Dig intet. For mig blev det Flyvesandet, der
+  langsomt tyngede min trætte Kærlighed til Jorden.
+
+  Thi det er Begyndelsen og Enden paa, hvad jeg har at tilstaa Dig.
+  Jeg er træt. Jeg kan ikke længer. Jeg maa være fri.
+
+  Jeg føler, medens jeg skriver dette, min Træthed til den Grad, at
+  jeg end ikke kan sige Dig alt det Gode og Varme, mit Hjærte dog
+  gemmer for Dig.
+
+  Ogsaa synes det mig næsten uværdigt at pynte med smukke Ord paa
+  dette Brev, som bringer Dig et Budskab, Du med Rette vil finde
+  brutalt og uretfærdigt. Jeg føler det jo selv. Jeg ser det
+  oprørende i, at vort Forhold brydes, egenlig fordi Du har elsket
+  mig for højt.
+
+  Alligevel, det maa saa være. Alle Indvendinger dræbes af mit
+  trætte: Jeg kan ikke mere.
+
+  Og det er ikke noget, som gaar over i Morgen eller i Overmorgen.
+  Tro ikke det. Nej, det _er_ forbi, og baade Du og jeg gør bedst
+  i ikke at forsøge at kalde det til Live igen. Hvad der herefter
+  fulgte, vilde kun blive grimt.
+
+  Du har tit og ofte sagt til mig: »Lov mig altid at være ærlig
+  imod mig. Den Dag, Du føler Dig træt af vort Forhold, skal Du
+  straks sige det til mig. Jeg kan taale, at Du bryder med mig. Jeg
+  kunde aldrig tilgive Dig, hvis jeg opdagede, at jeg havde levet
+  paa Naade og Medlidenhed hos Dig.«
+
+  Den Dag, Du saaledes forudsaá, er nu kommen. Og jeg siger Dig det
+  ærligt, som Du har forlangt det af mig.
+
+  Du vil maaske indvende: Du har dog bedraget mig; thi Du har
+  allerede længe været træt. -- Dertil svarer jeg: Min Træthed har
+  ikke før været mig bevidst; jeg har intet haft at tilstaa Dig;
+  thi jeg havde intet tilstaaet for mig selv.
+
+  Naar vi nu skilles, vil vi derfor begge kunne mindes vor
+  Kærlighed som en skøn og dejlig Oplevelse; ingen Bitterhed vil
+  blande sig i Erindringen.
+
+  Selve Adskillelsens Stund er altid bitter. Jeg tør slet ikke
+  tænke paa, hvilken Fortræd og Smærte jeg nu volder Dig. Men naar
+  en Tid er gaaet, og vi atter sés -- mere rolige end vi nu kunde
+  mødes -- da tror jeg, Du vil sige som jeg, at vi skiltes netop i
+  det rette Øjeblik, og at vi førte vor Kærligheds Skjold uplettet
+  ud af Stævnet.
+
+  Farvel, og prøv paa at dømme mig ikke altfor strængt.
+
+                                                    _A._
+
+
+
+
+                                                       8. August.
+
+
+Dagen gik og Natten gik. Det er blevet en ny Dag; det var _igaar_, at
+det skete, og alligevel lever jeg.
+
+Altsaa dræber Sorgen ikke, og jeg dræber mig ikke af Sorg.
+
+Da jeg havde faaet hans Brev, og jeg havde læst det to Gange, før jeg
+forstod, at det hverken var en Spøg eller en Misforstaaelse, da græd
+jeg ikke og besvimede ikke. Jeg var ganske rolig, saa underlig klart
+og koldt reflekterende. »Det er altsaa forbi,« sagde jeg højt hen
+for mig. Min Stemme lød tørt, næsten ligegyldigt. Jeg tænkte: »Du
+burde vist have sagt det med mere følelsesfuldt Udtryk.« Men der var
+ingen Følelse i mig. Alt var som stivnet: mit Hjærte bankede ikke,
+mine Nerver dirrede ikke. Selv mit Ansigt, syntes jeg, var blevet
+stift, Huden strammede mig, jeg strøg mig over det og jeg fortrak det
+til Smil for at faa Bevægelse i det.
+
+Jeg gik ud. Hvorhen vidste jeg ikke. Men en Stemme inden i mig sagde
+uophørligt: »Du kan umuligt blive her. Du maa bort herfra, inden
+nogen af de andre ser Dig.«
+
+Jeg mødte Folk, jeg kendte; jeg hilste paa dem, og med en gammel
+Frøken talte jeg. Hun fortalte mig en lang Historie om en Sygdom, hun
+nylig var kommen sig af. Da vi skiltes, sagde hun: »De ser saa
+nydelig ud idag.« »Ja, naar man er ung og glad,« føjede hun til.
+
+Saa var jeg ude i Skoven, ved et Udhug ned til Søen. Jeg stod paa den
+lille Baadebro og stirrede paa Vandet og tænkte: »Hvis Du nu var
+rigtig bedrøvet, saa vilde Du lade Dig glide ned her, og saa om lidt
+vilde Du have det godt.«
+
+Inde fra Byen lød Kirkeklokker. De ringede til
+Eftermiddags-Gudstjeneste. Jeg saá mig om, og jeg syntes, jeg aldrig
+før havde forstaaet, hvor smukt her var. Mit Blik var ligesom
+skærpet, jeg saá Ting, jeg aldrig før havde lagt Mærke til. En lille
+Holm, f. Eks., hvor Træerne som skønhedssyge Narcisser bøjede deres
+Kroner helt ned til Vandet for at spejle sig. Jeg hørte utallige fine
+Lyde, i Sivene ved Søen, inde fra Skoven og fra Græsset -- af
+Insekter, der sang, af Fugle, der puslede mellem Bladene, af Fisk,
+der kogte Bobler paa Vandets Overflade. Jeg henfaldt i Beundring over
+Skyernes evigt skiftende Former; de saá saa rolige og uforanderlige
+ud i den stille Sommerdag, men naar man nøje fulgte deres langsomme
+Gliden gennem Himmelrummet, opdagede man, at de snart var smilende
+guldbræmmede Øer, snart store svævende Fugle og tilsidst opløstes i
+legende Flokke af smaabitte Skybørn.
+
+Jeg omfattede hele Billedet i ét stort Blik, jeg tænkte: »Hvis Du nu
+ikke kommer her mere, vil Du dog aldrig glemme, hvordan her sér ud.«
+
+Jeg vandrede ind i Skovens Tykning. Den samme højtidelige Klarhed var
+over mig, den samme reflekterende Modtagelighed. Indtil pludselig jeg
+kom til at huske paa, at jeg gik med hans Brev i Lommen. Det gav et
+Stik i Brystet, og min Sjæl gennembævedes af en kold Gysen. Mine
+Knæer rystede under mig, jeg maatte støtte mig til et Træ for ikke at
+falde. Jeg krammede Brevet i min Haand, og, uden at læse det, saá jeg
+hvert Ord for mig.
+
+Altsaa var det sandt! Han havde forladt mig, det var forbi!
+
+Jeg havde jo sagt det samme før, jeg havde gaaet med de Ord i mig
+hele Tiden; nu først naaede de mit Hjærte og bragte det til at vaande
+sig i Smærte.
+
+Forbi! Ikke se ham mere. Hvordan var det nu, han saá ud? Jeg søgte at
+fremkalde hans Billede for mig, det flygtede fra mig i Stumper og
+Stykker, jeg saá kun for mig et Par store, sorte Øjne, der roligt og
+træt og spodsk-smilende stirrede paa mig.
+
+Da skreg jeg til Himlen i Fortvivlelse og Angst. Jeg tryglede og bad
+om, at det ikke maatte være sandt: »Jeg forstaar, at det er en
+Straf, Gud, men har Du nu ikke pint mig tilstrækkeligt? Nu lukker jeg
+Øjnene, og naar jeg om lidt slaar dem op igen, lad det da være en
+Drøm, jeg er vaagnet af.«
+
+... Og jeg stod igen nede ved Søen, og jeg syntes, der ikke var anden
+Redning for mig end at kaste mig ud i den. Jeg rasede ikke længer,
+jeg var kun bedrøvet til Døden. Jeg græd stille og mildt, jeg saá det
+dejlige Sommerlandskab ligge udbredt for mig, og jeg, der endnu var
+saa ung, havde intet længer at haabe af Livet.
+
+Da sagde Stemmen inde i mig: »Der er Haab endnu. Maaske ligger der
+allerede Telegram til Dig, eller der er nyt Brev undervejs.«
+
+Ja, ja, fortsatte jeg, saadan er det, saadan maa det være. Og mens
+jeg hastede hjem, byggede Haabet de skønneste Slotte for mig.
+
+Der var intet Telegram, og der var intet Brev imorges.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Men jeg vil ikke opgive Haabet, før jeg har talt med ham.
+
+Han maa allerede være i Kjøbenhavn, og imorgen rejser vi. Jeg har nu
+skrevet til ham. Han vil undre sig over mit Brev, og jeg tror, han
+vil synes godt om det. Det er ganske frit for det, han kalder
+»hysterisk«. Det er roligt og fornuftigt. Jeg skriver, at han maaske
+nok har Ret i, at der var kommet noget ufriskt i vort Forhold. Muligt
+-- skriver jeg -- er der ingen anden Udvej end den, Du opgiver, at
+vi, ialfald en Tid, ikke sés. Men det var jo dog ogsaa muligt, at vi
+ved fælles Bestræbelser kunde ordne Sagen paa en Maade, der ikke
+vilde gøre slet saa ondt. Lad mig derfor vide en Tid en af de første
+Dage, hvor jeg kan komme til Dig. Frygt ikke, at jeg skal møde med
+et Jeremiade-Ansigt. Du skal tværtimod se, at jeg er en meget
+flink Pige, som ikke er saa helt uforstaaende overfor dine
+Trætheds-Stemninger, og som er parat til at være akkurat saadan,
+som Du vil have mig.
+
+
+
+
+                                                       9. August.
+
+
+Jeg sad sent i Nat foran Toiletspejlet og gjorde mit Haar istand. Jeg
+var dødtræt og dog slet ikke søvnig, sad og faldt i Staver foran mit
+eget Spejlbillede, blev pludselig bange for dets blege Ansigt med
+opspilede, spøgelseagtigt blanke Øjne, kom til at ryste og vendte
+nervøst Hovedet bort for ikke at se.
+
+Mit Blik faldt derved paa Væggen bag Kommoden. Væggen var betrukken
+med stribet gult Tapet, der var skjoldet af Fugtighed og hist og her
+laset. Paa dette gamle mugne Tapet kravlede et Dyr, et langt, smalt
+og fladt, gulligbrunt Insekt med mangfoldige vimse Ben. Det kom
+sikkert fra Flængen dér i Hjørnet til Højre. Med Væmmelse fulgte jeg
+dets Manøvreren hen ad Væggen; det søgte hen mod Lyset og Varmen paa
+Kommoden. Allerede havde jeg rejst mig for at dræbe det med min
+Klædebørste. Da saá jeg et andet Insekt stikke Hovedet frem under
+Tapetflængen og glide ud paa Væggen. Jeg blev staaende, lammet af en
+Uhyggens Rædsel, stirrende med store, stive Øjne paa de modbydelige
+Dyr. Og se -- det var, som om hele Væggen begyndte at mylre: et efter
+et listede Dyrene sig frem fra Hjørnet, de gik i en lang Karavane hen
+mod Kommoden. Og nu opdagede jeg det: de kom ikke blot fra Flængen
+til Højre; overalt, hvor der var en Rift i Tapetet, kravlede de
+frem, og flokkevis kom de dragende nede fra en Sprække mellem Væggen
+og Gulvet.
+
+Jeg turde ikke røre mig, turde ikke begynde at dræbe dem; for hvert,
+jeg dræbte, vilde der mylre ti frem. Jeg vovede ikke at dræbe disse
+Dyr, der ligesom væltede frem fra en Grav med Lig og Forraadnelse.
+
+Jeg stod kun og ventede paa det forfærdelige Øjeblik, da de vilde naa
+over paa Kommoden, over til mig. Allerede strakte de deres fimrende
+Ben ud for at faa fat i Toiletspejlets Gardin. Med alle Nerver
+spændte iagttog jeg deres Forsøg. Da fo'r jeg sammen ved en kold
+Kildren paa min Haand, der hvilede paa Kommoden. Med et Skrig strøg
+jeg Krybet bort og saá i det samme, at Dyrene allerede nede fra
+Gulvet havde entret Kommoden.
+
+Jeg var i dette Øjeblik vanvittig. Jeg tænkte: »Nu kommer Ligdyrene
+for at tage Dig som Bytte!« -- og jeg styrtede ud af Værelset, ned ad
+Korridoren og ind til Moder, der forfærdet vaagnede, og hvem jeg kun
+kunde forklare: Jeg er saa bange, jeg er saa bange!
+
+Moder tog mig op til sig, kælede for mig som for et lille Barn, og da
+jeg var bleven lidt roligere og laa og græd stille, sagde hun:
+»Fortæl mig saa alt, hvad der er i Vejen med Dig. Fortæl mig, hvorfor
+Du i sin Tid lod Erik rejse, og hvorfor Du nu er saa bedrøvet.«
+
+Men jeg bad hende ikke forlange nogen Forklaring nu. Hun skulde nok
+siden faa alt at vide.
+
+Da tog Moder mig med begge Hænder om Hovedet, drejede mit Ansigt om
+mod sig og saá mig fast i Øjnene, idet hun sagde: »Der er kun én
+Ting, Du _skal_ og _maa_ sige mig, Julie. Du er vel ikke --?« Jeg
+standsede hende ved at lægge min Haand paa hendes Mund. »Nej, Moder«
+-- jeg smilede bedrøvet --, »det, Du tænker paa, skal Du ikke være
+bange for.«
+
+»Saa Gudskelov da. For Du véd ikke, hvor jeg har været bange i de
+sidste Dage. Og at der var noget, Du holdt hemmeligt for os, har jeg
+jo længe mærket. Men jeg tænkte, der var En, Du traf hos Christiane,
+og at Du nok en Dag kom og fortalte os om Forlovelsen.«
+
+»Nej, Moder, ogsaa dér har Du gættet fejl. Jeg har ingen Forlovelse
+at mælde Jer.«
+
+
+
+
+                                    9. August, Aften, Kjøbenhavn.
+
+
+Atter er jeg i min gamle Rede. Her er grimt og mørkt. Men hvad gør
+det? Jeg er jo dog i den samme Luft, som han aander. Jeg kan møde ham
+paa Gaden, og naar jeg imorgen har hentet hans Brev, kan jeg paa ti
+Minutter naa op til ham.
+
+Jeg er glad over, at Moder og jeg foreløbig er ene, saa jeg ikke
+behøver evigt at lægge Baand paa mig. Først om en halv Snes Dage
+kommer Fader og Frantz hjem fra Jylland.
+
+
+
+
+                                                      11. August.
+
+
+Han vil ikke, at jeg maa komme til ham, ialfald ikke foreløbig. Han
+tør ikke se mig endnu, skriver han; han trænger til at være lidt i
+Ro. Men han lover snart at sende Bud efter mig.
+
+
+
+
+                                                      20. August.
+
+
+Hver Morgen, naar jeg vaagner, tænker jeg: Idag maa Brevet komme. Men
+Dagene rinder, tunge og lange og graa, og de bringer intet fra ham:
+ej Hilsen, ej Bud, ej et eneste fattigt Ord.
+
+At han kan nænne at være saa grusom. Han er ondere imod mig, end han
+kan forsvare.
+
+
+
+
+                                                      22. August.
+
+
+Er han forsvunden fra Jordens Overflade? Hvor gemmer han sig, hvad
+tager han sig for?
+
+Jeg søger ham forgæves paa Gaden de Tider og de Steder, han plejer at
+færdes. Jeg har Timer i Træk været udenfor hans Hus, og jeg har ikke
+sét et Glimt af ham.
+
+
+
+
+                                                      25. August.
+
+
+Nu véd jeg det: han vil aldrig se mig mere.
+
+Gang efter Gang har jeg været paa hans Trapper, og jeg vovede ikke at
+ringe paa. Endelig idag gjorde jeg det, og hans Pige kom ud og
+sagde, at han ikke var hjemme. Det var ikke sandt. Jeg kunde se paa
+hende, at hun havde Ordre til at afvise mig. Hun var forlegen, og hun
+saá medlidende paa mig.
+
+At han vil byde mig en saadan Ydmygelse.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Men jeg _vil_ se ham. Jeg _vil_ tale med ham. Han har ikke Lov at
+handle med mig, som han gør.
+
+Skønt, det er jo netop Sagen: han maa handle med mig akkurat, som han
+vil. Han maa ydmyge mig og mishandle mig, -- jeg vil føle det som en
+Fryd at blive pint af ham. Som en Hund vil jeg krybe for ham, lad ham
+blot sparke mig bort -- jeg vender tilbage til ham og jeg giver ham
+ikke Fred, før jeg faar Lov at blive hos ham.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg har tænkt, at der maaske var en Anden, han holdt af og som kom
+hos ham, og at det maaske var derfor, han ikke vilde se mig mere.
+
+Jeg vil skrive til ham:
+
+  Tag hvem andre, Du vil. Hvis jeg ikke er Dig nok, hvis Du trænger
+  til Forandring -- saa i Guds Navn. Jeg forstaar det. Du er
+  Kunstner. Du behøver nye Indtryk, nye Paavirkninger. Jeg er en
+  dum og ubetydelig lille Pige, jeg er intet udover det, at jeg
+  elsker Dig. Men Du skal altsaa vide, at jeg uden Vrede sér Dig
+  tage en Medhustru.
+
+  Det eneste, jeg forlanger, er, at Du ikke derfor slipper mig. Jeg
+  vil -- trods alt og alle -- blive ved ogsaa at have Dig. Og jeg
+  vil være den, der er hos Dig, naar alle Andre har forladt Dig.
+
+
+
+
+                                                    1. September.
+
+Han svarer mig:
+
+  »Nej, Julie. Du maa ikke sende mig saadanne Breve. Som jeg lærte
+  Dig at kende, som jeg mindes Dig og tænker paa Dig, staar Du for
+  mig i et Skær af ubevidst Sjælsadel: en fin og udsøgt Natur, der
+  ikke spurgte om Borgerskabets Vedtægter og Fordomme; et fint
+  lille Menneske, der ikke blev simpel ved at handle paa Trods af
+  det pæne Selskab, men tværtimod derved udvikledes til en
+  ejendommelig Overlegenhed.
+
+  Nej, Julie, det kan ikke være Dig, som har sendt mig det
+  Sypige-Brev, der tog dit Navn forfængeligt. Hvor skulde Du
+  stolte, rene, søde Pige have lært de hektisk forhippede Ord?
+
+  Jeg har -- jeg véd det -- handlet blodig ondt imod Dig. Men det,
+  Du nu gør mod Dig selv, er tusind Fold ondere.
+
+  Min egen Ven, min Sjæls yndigste Minde og Veninde, jeg sørger
+  over dit Brev som over en Vandalisme, som over et af unænsomme
+  Hænder skændet Kunstværk. Mere end det: Jeg føler Skam paa dine
+  Vegne. Og jeg synes, at _det_ er det sørgeligste, jeg har
+  oplevet.«
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg har skrevet for sidste Gang til ham.
+
+  »Tak for dit Brev. Det gjorde ondt, saa jeg segnede under det;
+  men jeg fortjente Slaget, og det har gjort sin Nytte. Tro ikke,
+  at jeg føler det som en Nedværdigelse, at jeg har lagt mig i
+  Støvet for Dig. Men det var tarveligt af mig at ville paatrænge
+  mig Dig, da jeg dog burde have forstaaet, at Du ikke for nogen
+  Pris vilde have mig længer.
+
+  Jeg beder Dig af mit ganske Hjærte om Tilgivelse. Jeg har jo
+  vidst det hele Tiden: jeg havde intet at fordre af Dig. Selv kom
+  jeg til Dig, selv gav jeg mig til Dig; Du bandt Dig ikke ved
+  Forpligtelser og Løfter. Men Du var usigelig god imod mig. Du var
+  altfor god og kær. Dette er min eneste Undskyldning for, at jeg
+  ikke nu kunde slippe Dig.
+
+  Men inden vi skilles, skal Du vide helt ud, hvor taabelig og hvor
+  ufin jeg har været i mit Forhold til Dig. Lige fra den første Dag
+  har jeg ment, at det skulde ende med Giftermaal. Naar jeg sagde
+  til Dig, at jeg intet Ønske havde om, at vi skulde gifte os; naar
+  jeg ovenikøbet forsikrede, at jeg vilde ansé det for Galskab --
+  da løj jeg. Al min Higen og Tragten var kun rettet mod dette ene:
+  at binde mig saa inderligt til Dig, at Du en skønne Dag bad mig
+  om at blive din Kone.
+
+  Jeg er ikke den fornemme, overlegne Pige, Du har digtet mig til.
+  Bag al min dristige Handlen har først ubevidst, siden ganske
+  bevidst, ligget den fejge borgerlige Hensigt at opnaa legitim og
+  præstelig Velsignelse af vor Forbindelse.
+
+  Min Beregning mislykkedes ynkeligt. Jeg har i disse Dage spurgt
+  mig selv, om jeg ikke netop valgte den forkerteste Vej, om jeg
+  ikke ved en mere tilbageholdende Kærlighed kunde naaet mit Maal.
+
+  Men jeg tror, at jeg valgte den eneste Vej, jeg kunde vælge,
+  fordi jeg alligevel elskede Dig saa højt, at jeg ikke kunde have
+  sjakret mig bort til Dig i smaa Stykker paa det dyreste Bud.
+
+  Mit Spil er tabt, men jeg angrer det ikke. Hvor fattigt end mit
+  Liv i Fremtiden vil rinde, den Indsats, jeg har givet Dig, er
+  ikke mistet. Fattig vil jeg sidde i rigere Minder, end nogen
+  Anden i Verden ejer, og altid, hvordan det saa gaar, vil jeg
+  velsigne den Dag, jeg blev Din.
+
+  I Letsind kom jeg til Dig. Tungsindig er jeg nu, Du lader mig
+  tilbage. Meget tog Du, men meget gav Du, Du min mægtige og
+  elskede Herre, Du min hvide Scheik, min Ungdoms Drøm og dens
+  smærtefyldte Lykke.
+
+  For Alt takker jeg Dig, for din rige Naade og din strænge Straf.
+
+  Højt stræber Du og dristigt rider Du. Ej ænser Du, om Du paa din
+  Vej træder Sand eller Blomster. Gud gøre din Sejrsgang let og
+  lys.
+
+                                               _Julie.«_
+
+
+
+
+                                                   12. September.
+
+
+Jeg fryser. Dagene bliver korte, og Aftenen sænker sig tung og mørk
+over mig. Jeg sidder ved Vinduet, mens Lyset svinder, og stirrer tomt
+hen for mig, stirrer over paa Huset, hvor fordum mine Tanker gik paa
+Æventyr. Og Huset er nu trist og hverdagsligt som vort eget, og dér,
+hvor før han, min Æventyrprins, færdedes, dér sidder nu en fed og
+dvask Matrone og fylder, i søvnige Sting, et Stykke Kanevas med
+Livets brogede Farver.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det hedder sig, at Erik er kommen til Byen. Emmy fortalte forleden,
+at hun havde sét ham.
+
+Jeg er glad over, at han ikke har været herude. Jeg vil ikke, han
+skal mærke, hvor ilde det er gaaet mig.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jeg fryser, og det er, som om hele Huset frøs. Aldrig har her været
+saa koldt og øde og tungt og trist. Vi lister om hinanden som
+Skygger. Ingen taler højt, og vi mødes som til en Begravelse.
+
+Og naar Moder og jeg sidder alene om Aftenen, taler vi ikke. Vi
+sidder hver i sine Tanker, men jeg véd, at hendes Tanker kredser om
+mig.
+
+
+
+
+                                         Slutningen af September.
+
+
+Bedst har jeg det hos Bedstemoder. Saa ofte jeg kan, gaar jeg derop
+om Formiddagen.
+
+Gennem de larmende Gader, hvor Mennesker trænges og brydes og løber
+om Kap for at naa først til Maalet -- gennem dette febrilske Liv, der
+synes mig raat og hæsligt, og hvis Summen i min Sjæl lyder som en
+øredøvende Kamp med hadefulde Skrig og fortvivlet Stønnen, flygter
+jeg hen til den lille Sidegade, hvor Bedstemoder bor. Allerede hører
+jeg Larmen som et dæmpet Virvar; men naar jeg sidder i Bedstemoders
+Dagligstue, føler jeg mig til Mode, som om jeg var undsluppen en stor
+Fare, der nu kun fornemmes som en fjærn Brusen.
+
+Her er Lunhed og Stilhed, Fred for al Smærte, Lise for al Kval. Her
+falder hver oprørsk Tanke til Føje, her svales og dulmes alt hidsigt
+Begær og alle syge Længsler.
+
+Her sidder Bedstemoder, gammel og mæt af Dage, som den store
+Livsvisdom, der ikke spørger og ikke dadler, men forstaar alt,
+tilgiver alt og véd Trøst for alt.
+
+Og jeg bliver som Barn igen i Bedstemoders Stue. Sidder, som da jeg
+var lille Pige, paa en Skammel ved hendes Fødder og blader i de gamle
+Mapper med falmede Kobbere: Struense og hans smukke kongelige
+Synderinde, Frederik d. 6te som en stakkels tyndbenet Dreng i
+martialsk Generalsuniform, inspicerende Tropperne; Kristiansborg
+Slots Brand 1794; »Robbes Pierre«, der paa samme Billede fremstilles
+styrtende ud af Raadhusets Vinduer og baaren til Guillotinen »med
+sønderbrukne Arme og Ben«; Fru Heiberg først som en koket, ubevidst
+Ungmø og siden som en sværmerisk Berømthed i Langsjal og med
+ætheriske Blikke.
+
+Eller jeg faar et Haandarbejde og gør mig nyttig for Huset, eller jeg
+læser op af Avisen for Bedstemoder, der med Interesse følger de
+udenlandske Begivenheder og nikker højtideligt, hver Gang der mældes
+om nye Arbejderuroligheder.
+
+Ja, hos Bedstemoder har jeg det godt. Og hun og gamle Marie kappes om
+at forkæle mig. Saasnart jeg blødt og godt er bragt til Sæde, siger
+Bedstemoder med en lille fiffig Hovedrysten hen til sin gamle Pige:
+»Naa Marie, idag har vi vel ikke noget at byde Frøknen?« -- hvorpaa
+Marie, ligesaa underfundigt, svarer: »Jeg véd det sandelig ikke,
+Frue, men jeg kan jo se ad.« Til almindelig Overraskelse indbringer
+hun saa lidt efter enten en Appelsin eller hjemmebagte Kager eller et
+Stykke Budding eller en Assiet med Syltetøj. Altid er der et lille
+Traktement, og altid smager det barnlig godt, fordi de to gamle
+Mennesker er saa glade ved at byde mig det og forstaar, at jeg
+trænger til at behandles som et bedrøvet Barn.
+
+
+
+
+                                                         Oktober.
+
+
+Hvem der kunde rejse. Langt bort fra det altsammen. Jeg gyser for den
+lange Vinter, jeg gaar i Møde i Omgivelser, som hvert Minut paa Dagen
+minder mig om alt det, der er dødt og burde være begravet og glemt,
+men endnu svider i mig som levende Saar.
+
+Men hvorhen og hvordan?
+
+Det, jeg trængte til, var at komme ud paa egen Haand, arbejde haardt,
+selv tjene mit Ophold, bryde mig en Vej. Men jeg kan jo intet uden
+den Smule Porcellænsmaling, der hverken er til at leve eller dø af.
+
+Jeg har sagt til mig selv: Den eneste Udvej er, at Du rejser til
+Amerika og tager Plads som Bonne, Butiksjomfru, ligegyldigt hvad.
+
+Men dertil er jeg for fejg. Jeg har ikke det hensynsløse Mod, der
+fordres til at tage ethvert Vilkaar. Min Krop er forkælet og tør ikke
+binde an med grovt Arbejde; og jeg véd, at jeg vilde lide ved at
+behandles som et Tyende.
+
+Jeg vilde end ikke have den Energi, der behøvedes for at tiltvinge
+mig Rejsetilladelse. Jeg følte det forleden, da jeg prøvende sagde
+til Moder, at jeg tænkte paa at rejse. Hun blot saá forfærdet paa mig
+og sagde: »Og det kunde Du nænne mod mig!« I det samme var al min
+Vilje smæltet, og jeg sank sammen i Erkendelse af min Afmagt.
+
+Nej, jeg har ikke Kraft og ikke Mod til at bryde ud. Men bliver jeg
+herhjemme, gaar jeg til Grunde. Jeg synes, at saadan som jeg har det,
+maa en Fugl føle det, der har siddet fangen i Bur, har været fri et
+Par dejlige Sommerdage og atter er bleven sat i Buret.
+
+Der er noget i mig, der er knækket. Jeg har Trangen til at flyve
+bort, men alt det jeg basker med Vingerne, kan jeg ikke hæve mig til
+en ny Flugt.
+
+
+
+
+                                                     13. Oktober.
+
+
+Endelig er _det_ sket, som jeg har haabet og frygtet og skælvet for
+som for noget skæbnesvangert. Jeg har mødt _ham_.
+
+Jeg gik ind til Byen for at besøge Bedstemoder. Han kom, sammen med
+en anden Herre, imod mig. Paa lang Afstand saá vi hinanden. Af og til
+var der Folk imellem os, saa vi skjultes for hinanden; saa mødtes
+vore Blikke igen. Min første Tilskyndelse var at vende om. Men jeg
+tvang mig frem. Jeg følte, at der var noget, som nu maatte afgøres.
+Og fast og roligt -- med en yderste Viljeanspændelse -- holdt jeg mit
+Blik rettet mod hans. Vi var nu hinanden paa faa Skridt nær. Jeg saá
+en nervøs Flakken i hans Øjne -- jeg vendte ikke mine bort -- og idet
+vi passerede hinanden, greb han hastigt til Hatten og hilste.
+
+Det var første Gang, han havde hilst mig paa offenligt Sted.
+
+Jeg følte, at jeg i det Øjeblik havde været den Stærke. Men i samme
+Nu, han var gledet forbi mig, var min Kraft brudt. Mine Ben rystede
+under mig, og jeg maatte ty ind i en Port og støtte mig.
+
+Hvis han havde vendt om og var fulgt efter mig -- det svimler for mig
+ved Tanken.
+
+Men han kom ikke. Og mens jeg gik videre og jeg lidt efter lidt blev
+sikker paa, at han ikke kom, syntes jeg, at det baade var en ny
+bitter Skuffelse, og at der dog endnu var Haab for mig om Befrielse.
+
+
+
+
+                                        De sidste Dage i Oktober.
+
+
+Jeg har i den senere Tid ofte været i Frederiksberg Have. Der er saa
+smukt i disse Dage, mens Bladene dør i de skønneste Farver og gyldne
+bæres til Jorden af syngende Solstraaler.
+
+Jeg forstaar, at denne Have søges af gamle Mennesker og ensomme
+Sjæle. Foran dens Gitter standser Byens Larm: den aabner sig som et
+Asyl for stille Tanker og stille Sorg. Den er som en Kirkegaard for
+forborgne Minder og bristede Forhaabninger.
+
+Hver Dag møder jeg de samme Mennesker; jeg synes, jeg kender dem
+alle, og jeg tror at kende den Livshistorie, der fører hver af dem
+hid. Der er den gamle, sirligt klædte Herre, hvis Mund altid mimrer i
+det vrede, hvide Ansigt og som ustandseligt slaar om sig med sin
+Stok. Hvad kan han vel være andet end en fordums Embedsmand, der
+stadig harmes over sin formentlig uretfærdige Afskedigelse? Og
+behøver man at spørge om, hvad hun tænker paa, den høje, slanke,
+sortklædte Dame, der kommer dér med sin halvvoksne, ligeledes
+sørgeklædte Datter, og som smiler mat og aandsfraværende, naar det
+muntre Pigebarn taler til hende? Eller hun da, den unge Krøbling, der
+rulles gennem Havens Gange af en træt og udslidt Morlille?
+
+Eller jeg selv? Mon ikke alle de Andre aner den Skæbne, der har gjort
+mig til Medlem af deres lille Menighed?
+
+       *       *       *       *       *
+
+Erik var for nogle Dage siden paa Besøg hos os. Men jeg saá ham ikke.
+Da jeg hørte hans Stemme i Entréen, skyndte jeg mig ind i mit
+Værelse, og da Moder lidt efter kom ind til mig og spurgte, om jeg
+ikke vilde hilse paa ham, bad jeg hende sige, at jeg ikke var rask.
+
+
+
+
+                                                     1. November.
+
+
+Var det en Indbildning eller Virkelighed? Da jeg idag gik ud af
+Frederiksberg Have, syntes jeg henne mellem Vognene at se en
+Skikkelse forsvinde, som lignede Erik.
+
+Skulde han have fulgt efter mig? Men hvis det var ham, hvorfor kom
+han da ikke hen til mig? _Han_ har jo ingen Grund til at ville undgaa
+et Møde.
+
+       +       +       +       +       +
+
+
+
+
+                                                    30. December.
+
+
+To Maaneder er gaaet, siden jeg skrev i min Dagbog. Jeg syntes, jeg
+intet oplevede, der var værd at optegne. Jeg syntes, mit Liv var til
+Ende, og at det, der herefter kom, vilde kun være vissent Løv over
+det svundne og døde.
+
+Men idet jeg syntes og mente saa, løj jeg for mig selv. Medens de
+sorgfulde og bitre Dage dryssede ned over mig, spirede i Stilhed, og
+uden at jeg turde vide af det, en ny spæd Vækst under det visne Løv.
+
+Jeg mærkede -- og jeg skammede mig derved --, at jeg var for ung til
+at være færdig med Livet. Jeg greb mig i at fantasere om en Fremtid,
+der ikke blot var Minder. Jeg søgte at trænge disse Anfægtelser
+tilbage -- de var jo Helligbrøde mod min Sorg. Jeg klamrede mig til
+Sorgen, jeg søgte Ly og Beskyttelse under dens store, tunge Vinger
+som en Nonne i sin Klostercelle; men just som jeg troede mig
+allersikrest, følte jeg en Dag min Sjæl springe ud i tusinde nye
+Anelser, Haab og Løfter, og jeg forstod, at jeg var overvunden.
+
+Men jeg er intet fordringsfuldt Barn længer. Jeg venter ingen
+Æventyrprins, jeg tror ikke, Livet byder mig til et evigt Festbord.
+Jeg véd, at jeg vil faa baade godt og ondt, flest Hverdage og kun en
+Gang imellem Fest; jeg véd, at det, der kommer, bliver hverken stort
+eller mærkeligt, men jeg véd ogsaa, at jeg maa være glad endda, og at
+det ialfald bliver Liv. Og leve maa jeg, ud i Lys og Luft, siden jeg
+ikke kan dø med det Døde, og siden jeg er for ung til at finde Fred i
+Sorgens Kloster.
+
+Og siden Erik, min trofaste Ven, vil tage mig som den, jeg er -- uden
+Forargelse og uden Bebrejdelser, fin og mandig uden at forlange nogen
+Ydmygelse af mig.
+
+Det _var_ ham, jeg saá hin Dag udenfor Frederiksberg Have. Faa Dage
+efter mødte jeg ham i Haven, og da vi siden fulgtes ad, fortalte han,
+at han mange Gange havde sét mig derude, men havde holdt sig skjult,
+fordi han troede, jeg helst vilde være alene. Jeg svarede, at jeg
+ingen Grund havde til at søge Ensomhed, og han tav, uden at tro mig.
+I den følgende Tid mødte jeg ham af og til, og undertiden talte vi
+lidt sammen. Saa begyndte han igen at komme herhjemme, men naar han
+havde været her, greb Anfægtelserne min Sjæl.
+
+Endelig en Aften, for en Uges Tid siden, traf han mig alene hjemme,
+og da var det, han lod mig forstaa, at han vidste det altsammen. Han
+sagde mig det ikke ligefrem. Han fortalte en Historie. Den lød:
+
+En Ven af ham nede i Tyskland elskede en ung Dame. Han var en dygtig
+Købmand, brav og god, men hverken meget vittig eller interessant, --
+et jævnt Hverdagsmenneske af samme Kaliber som jeg selv omtrent,
+sagde han med et Smil. _Hun_ var -- nu kom en Mængde blomstrende
+Betegnelser. Foruden alt dette yndige var hun et lille romantisk
+Menneske med højtflyvende Fordringer til Livet. Intet Under derfor,
+at hun lod sin Fætter Købmanden forstaa, at hans Kærlighed var
+haabløs. Hun fløj bort fra ham, og hun fløj højt. Men en skønne Dag
+traf han hende vingeskudt og bedrøvet. Hendes høje Flugt havde kun
+skaffet hende en stakket Lykke. Hendes Smærte gjorde ham mere ondt,
+end om det havde været hans egen, for han elskede hende stadig og
+havde aldrig elsket nogen anden. Han bad hende ikke om at blive hans;
+han nænnede ikke at røre ved det syge Hjærte; men han forsøgte at
+vise hende, at hun ikke havde bedre Ven i Verden end ham, og at han
+ingen større Lykke vidste end at være god imod hende. Hun forstod ham
+ogsaa, og da nogen Tid var gaaet, kom hun en Dag til ham og sagde, at
+hun holdt af ham. Og nu er de lykkelige Ægtefolk og Købmandsfolk i en
+lille tysk By.
+
+-- -- Da Erik havde fortalt denne Historie, var vi begge lige
+forlegne, og ingen af os sagde længe noget. Vi sad og saá paa
+hinanden, og jeg tænkte, at han alligevel ikke vidste Alt. Derfor
+spurgte jeg omsider: »Den unge tyske Dame havde altsaa været forlovet
+med en anden?« »Nej« -- svarede Erik og saá paa mig med et fast Blik:
+»Hun havde været en Andens Elskerinde.«
+
+»Og alligevel ...«
+
+»I hans Øjne havde hun ingen Brøde begaaet. Hun havde elsket den
+anden. Og han følte Glæde, fordi han nu kunde være en Hjælp for hende
+og fordi han vidste, at hun ikke blev hans Kone for at bedrage ham.«
+
+-- -- Saa talte vi om andre Ting; men da Erik gik, sagde jeg til ham:
+»Gør mig en Glæde. Kom til os Nytaarsaften og lad det være ligesom i
+gamle Dage.« Hans Øjne var fugtige, og hans Stemme skælvede, da han
+svarede: »Tak, Julie.«
+
+Men da siden Forældrene kom hjem, og jeg fortalte Moder, at jeg havde
+bedt Erik være hos os Nytaarsaften, blev hun saa glad, den søde lille
+Mo'r, som jeg i lange Tider ikke mindes at have sét hende. Og vi blev
+siddende længe oppe sammen, som vi plejede før, og vi talte
+fortroligt sammen, og vi græd sammen, men vi lo ogsaa, og Moder
+vidste ikke alt det gode, hun vilde gøre mig.
+
+Saa er det da besluttet. Imorgen kommer Erik, og naar Nytaarstimen
+slaar paa det gamle Ur, vil ingen knaldende Champagnepropper
+akkompagnere dets festlige Klokkespil, men stille vil jeg trykke
+Eriks Haand og bede ham hjælpe mig med at gøre det nye Aar lykkeligt.
+
+Forinden har jeg beskikket mit Hus. Jeg har iaften taget Afsked med
+alle mine smaa Erindringer om _ham_. Jeg har brændt hans Breve, for
+sidste Gang har jeg kysset dem, for sidste Gang har mine Taarer
+vædet dem. Jeg har ogsaa brændt hans Billeder; værst var det at
+slippe det, hvor han var en lille Dreng. Nu er det altsammen borte.
+Dog Sløret, som laa i Skuffen mellem alt det andet, kunde jeg ikke
+brænde. Moders og mit Slør. Jeg begravede mit Ansigt i det, og jeg
+syntes, det var et levende Væsen, en trofast Veninde, tavs overfor
+alle Andre, men hviskende til mig en mild og daarende Duft af dejlige
+Minder. Jeg kunde ikke dræbe det. Det klappede bedende min Kind,
+syntes jeg, jeg gav det Kys og Kærtegn; jeg græd i dets bløde Skød og
+jeg lovede det, at det og jeg alle Dage skulde blive sammen. Jeg
+svøber det om min Dagbog og gemmer dem, saa Ingen skal kunne finde
+dem. Men kommer der ensomme Stunder, hvor jeg synes, Livet er altfor
+graat og fattigt og ingenting, da søger jeg til mine to gamle
+Fortrolige og mindes med dem den flygtige Tid, da Livets brogede
+Mangfoldighed som en vidunderlig Aabenbaring benaadede min fattige
+Ungdom.
+
+Min Dagbog er endt. Og Aaret, jeg gik saa usikker ind i, er endt. Min
+Skæbnes Aar blev det. Rigt paa Lykke og rigt paa Smærte. Var Lykken
+eller Smærten størst? Jeg kan og vil ikke maale det. Jeg véd kun, at
+jeg intet ønsker uskét.
+
+Dejlige og forfærdelige Aar, med Tak skilles jeg fra Dig. Du har
+skrevet mig mit Livs uforglemmelige Æventyr.
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Julies Dagbog, by Peter Nansen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK JULIES DAGBOG ***
+
+***** This file should be named 38515-8.txt or 38515-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/3/8/5/1/38515/
+
+Produced by The Online Distributed Proofreading Team at
+http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned
+images of public domain material from the Google Print
+project.)
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+http://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at http://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit http://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit: http://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     http://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.