diff options
Diffstat (limited to '34178-8.txt')
| -rw-r--r-- | 34178-8.txt | 2860 |
1 files changed, 2860 insertions, 0 deletions
diff --git a/34178-8.txt b/34178-8.txt new file mode 100644 index 0000000..6d70795 --- /dev/null +++ b/34178-8.txt @@ -0,0 +1,2860 @@ +The Project Gutenberg EBook of Græsk Mythologi, by Hans Holten-Bechtolsheim + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Græsk Mythologi + +Author: Hans Holten-Bechtolsheim + +Release Date: October 31, 2010 [EBook #34178] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GRÆSK MYTHOLOGI *** + + + + +Produced by Tor Martin Kristiansen, Steen Christensen, +Palle Christoffersen and the Online Distributed Proofreading +Team at http://www.pgdp.net + + + + + +Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse typografiske fejl er rettet, +herunder de to fejl der var nævnt på trykfejlslisten i den +oprindelige bog. Symbolet # er brugt til at angive fed tekst i +originalen, ~ angiver s p a t i e r e t tekst, mens _ angiver +kursiveret tekst. Overskrifter der i originalen er placeret som +sidenoter er nedenfor angivet med =. Forfatteren har brugt +forklaringstegn (et omvendt c efterfulgt af kolon); dette er +gengivet med c:. + + + + + H. HOLTEN-BECHTOLSHEIM + + GRÆSK MYTHOLOGI + + + ANDEN UDGAVE + + + SORØ + SVEGÅRDS BOGHANDELS FORLAG + 1922 + + + + +Paa lave Kulturstandpunkter er Mænd og Kvinder fortrinsvis optaget af +at skaffe de daglige Fornødenheder. Men midt i alt deres praktiske +Arbejde melder sig hyppigt visse teoretiske Spørgsmaal, der kræver +Svar: Hvad sker, naar vi dør? Hvad er det, der raader for os og alt +andet i Tilværelsen? Hvorledes er alt blevet til? + +Paa saadanne Spørgsmaal gives der Svar i Mytherne, en Form for +Aandsliv, der væsenligt tilhører Kulturens Barndom. Menneskene stoler +paa deres Sanseiagttagelser, tvivler f. Eks. ikke paa, at Jorden er +flad, Himlen en Hvælving, og at Sol og Maane vandrer hen over denne +Hvælving. Naturlove kender de ikke; men Livets styrende Kræfter +fornemmer de snart som noget ubestemt mægtigt, snart som Væsener, der +ligner Mennesker eller Dyr. Hvad man har iagttaget og tænkt, +fortæller man om i Myther, der hos poetisk begavede Folk snart bliver +saa overgroede af fri Fantasi, at man ikke mere evner at udskille +Fortællingens oprindelige Kærne. + +Paa de flg. Sider vil der i første Kapitel blive fremhævet nogle Træk +af Menneskenes ældst kendte Aandsliv. De næste Kapitler skildrer, +hvorledes græsk Mythologi svarede paa Spørgsmaalene: Hvorfra? Hvem +styrer vort Liv? Hvorhen efter Døden? + + + + +I. Træk af primitivt Aandsliv. + + +=Naturen.= + +Den primitive staar ganske anderledes overfor Naturen end +_Kulturmennesket_. Naar dette sidste møder noget, han ikke har set +før, søger han at sætte det i Forbindelse med tidligere Erfaringer, +og han ordner Tingene i sindrigt udtænkte _Systemer_, indtil han faar +anbragt alle sine Erfaringer paa hver sin Plads. + +_Den primitive_ nøjes med den _enkelte Iagttagelse_; men til Gengæld +gaar han ligesom rundt om den, ser den fra alle Sider, og han +fortæller gerne alt, hvad han overhovedet ved om den Ting. Herpaa +beror en endnu hos Homer bevaret Hovedejendommelighed ved hans +Sammenligninger. Troernes Angreb mod Grækernes Mur i Iliaden (12,278) +skildres saaledes: Lige saa tæt som Snefnugene falder en Vinterdag, +naar den raadvise Zeus har taget til at sne, aabenbarende disse sine +Pile for Menneskene, -- Vindene lader han lægge sig, og Sneen lader +han falde uden Ophør, indtil han faar tilhyllet de høje Bjærges +Tinder og knejsende Toppe, Kløversletterne og Mændenes frugtbare +Marker, og selv over Havne og Kyster ved det skummende Hav ligger +Sneen; kun Bølgen, som skyller imod den, holder sig fri for den; men +alt andet ligger gemt under dens Dække, naar Zeus's Snefald lægger +sig tungt derover -- saa tæt fløj deres Stenkast i begge Retninger. +-- De tætte Stenkast sammenlignes med de tætte Snefnug; alt det andet +er overflødigt, men løber med, fordi den primitive ikke evner at +skille det, hvorpaa Sammenligningen beror, ud fra det øvrige Billede. +Det samme gentager sig i Kunsten. Sagnet fortalte, at Pegasos sprang +ud af Medusas Blod, _efterat_ Perseus havde hugget Hovedet af hende. +Men paa det gamle Relief fra Selinunt ses allerede Pegasos springe om +paa Jorden, _før_ Medusas Hoved er hugget af, mens hun endnu er i +Flugt. Den primitive Kunstner vil have det hele med. + +Den primitive kender intet til fysiske og kemiske _Naturlove_; hvad +der sker i Verden, opfatter han som frembragt af _uberegnelige, +hemmelighedsfulde Kræfter_ eller af _individuelle_, men usynlige +_Væsener_ i Dyre- eller Menneskeskikkelse. Naar Homer skal klare sig, +hvorledes man kan høre en andens Tale, gør han det ved at antage, at +der fra den talendes Mund flyver smaa usynlige Væsener, en Slags +Fugle, hen til den hørendes Ører. Derfor taler Homer om "de bevingede +Ord." + +Naturlig _Udvikling_ gennem fortsatte smaa Omdannelser forstod man +ikke. Det ny, der kom frem, opfattedes som _Fødsel_, det gamle, der +forsvandt, som _Død_. Det var den Form for Fornyelse og Undergang, +man kendte fra Menneskeverdenen. Naar Blade og Blomster foldede sig +ud om Foraaret, var det Adonis, der fødtes; naar Sommeren var forbi, +var det Adonis, der vendte tilbage til Dødsriget. + +Alle _Afstande_, maaltes med _menneskelige Maal_, "Fod", "Skridt", +"Haandsbredde", "et Stenkast", "saa langt en Stemme kan lyde". +Ligesaa _Tidsangivelser_, "den Tid paa Dagen, da Torvet er fuldt" +(10-12 Formiddag), "ved Lampetændingstid", "en Menneskealder" +o. s. v. + +Mennesker og Dyr er for den primitive det Midtpunkt, hvorfra han +fortrinsvis ser Tingene. + +=Mennesket.= + +For os Kulturfolk bestaar Mennesket kun af to Dele: _Sjæl_ og +_Legeme_. For primitive bestaar Mennesket af mange Dele foruden +Legemet: Skygge, Drømmeskikkelse, Navn; selv Ejendom, Klæder, +Fodspor, et givet Løfte hører med til Personen. + +For Homer er Mennesket en Trehed, bestaaende af _Legeme_, _Psyche_ og +_det egenlige Sjæleliv_. Psyche er et luftagtigt andet Jeg, der +betinger Livet. Ved Besvimelse eller Søvn gaar Psychen bort for +kortere Tid, sædvanligt ud gennem Munden, ved Døden gaar den for +bestandigt til Hades ude ved Verdens fjærneste Grænse, hvor Solen +aldrig kommer. Homer anser snart Psychen, snart Legemet for den +vigtigste Del af Mennesket. + +Er Mennesket vaagent, sover Psyche; men til Gengæld virker da +forskellige tænkende, følende og villende Livskræfter. Disse tænkes +snart som legemlige Processer i Mellemgulv (frenes)[1] eller Hjærte, +snart som aandelige, der ikke er knyttede til bestemte Legemsdele og +benævnes paa forskellig Maade (thymos, (det brusende), noos, menos +o. s. v.). Homer har ikke klaret sig, om det, der foregaar i vort +Sjæleliv, har legemlig eller sjælelig Oprindelse. + + [1] Der er god Mening i at henlægge Sjælelivet til Mellemgulvet; + ved stærk Sindsbevægelse kan enhver faa Fornemmelse af, at »det + stemmer for Brystet.« + +Idealet for en Mand er den _imponerende ydre Fremtræden_ og de stærke +legemlige Kræfter, saaledes som Homer skildrer Agamemnon: + + Lyneren Zeus han lignede grant paa Hoved og Øjne, + Ares paa Midje og Hofter, paa Bryst den stærke Poseidon. + +Han skal have vældige Næver og rappe Fødder. Han maa eje Mod og elske +Faren. Hele hans legemlige Organisme er indrettet paa at styrte sig i +Kamp paa Liv og Død med kortest muligt Varsel, og han kan ikke holde +ud at sidde hjemme i Ro. Kan han ikke komme i virkelig Kamp, hengiver +han sig til stærke Idrætter og Væddekampe. Homer kalder Hektor: +kampumættelig. + +Den primitive Mand er _godskær_, og hans Velstand er, som lige nævnt, +som en Del af hans Person. At give en Ven en Gave er som at blande +Blod med ham, det binder ikke alene Giver og Modtager sammen, men +ogsaa deres Efterkommere. Derfor vil Glaukos og Diomedes i Iliaden VI +ikke slaas med hinanden, fordi deres Bedstefædre i sin Tid har +sluttet Fostbroderskab ved at give hinanden Gaver. For Homers Helte +bestaar Æren for en stor Del i at eje meget Gods; derimod forringer +det dem ikke at græde. + +For en primitiv Fantasi er _der ingen uoverstigelige Grænser_ mellem +Mennesket og dets Omgivelser. Mennesker kan forvandles til Dyr, +Planter, Stene, og af disse Ting kan atter opstaa Mennesker. +Grækernes Fantasi tumlede frit med forskellige Blandingsvæsener som +f. Eks. Kentaurer, der havde Hesteunderkrop, men Menneskeoverkrop. De +saakaldte Søkøer og Søheste var Køer og Heste, hvis Underkrop endte i +Slangehaler. Ogsaa mellem Menneske og Gud er Grænsen ganske flydende, +kun er Guden evig ung og lever et Liv i Sorgløshed, mens lige den +modsatte Skæbne er Menneskets Lod. + +=Aandsliv.= + +_Aandslivet_ var væsenligt indskrænket til Æventyr, Sagn og +Mythedigtning. + +_Æventyrets_ egenlige Indhold er mærkelige, opdigtede Fortællinger, +som følger rask efter hinanden og fylder Tilhørernes Fantasi med +Forbavselse. Heltens Navn spiller ingen Rolle; heller ikke Tid eller +Sted. Et rigtigt Æventyr begynder med den velkendte Indledning: "Der +var engang." Helten drager ud i "den vide Verden." Herakles vandrer +til Jordens yderste Grænser, ned i Underverdenen og optages til sidst +i Himlen. Odysseus sejler i sin Æventyrverden fra Oplevelse til +Oplevelse. + +I _Sagnene_ er der, modsat Æventyrene, et historisk Element, som +viser sig i Interessen for Heltenes Navne og Stamtavler. Lokaliteter +og den hele Kulturtilstand, der skildres i et Sagn, vil som Regel til +en vis Grad være historisk rigtige. Saaledes har Udgravningen af +Troja vist os en By, der i mange Henseender stemmer med Iliadens +Skildringer; ogsaa paa mange andre Steder, som i Mykenai og paa +Kreta, har man gjort Opdagelser, der stemmer med Sagnene. + +Men der er alligevel en lang Afstand fra Sagnet, der først og +fremmest vil underholde og fængsle, til Historien, der tilsigter at +belære. Det uhistoriske kommer hos Homer stærkt frem ved den stadige +Indblanding af Guder i de menneskelige Handlinger, hvad der dels +skyldes Ønsket om at gøre Fortællingen mere spændende, dels Følelsen +af, at selv de drabeligste Helte trænger til guddommelige Hjælpere; +endelig var det bekvemt for den naive Fortæller, naar han ikke vidste +at forklare en Handling eller Stemning hos sine Helte, da at lade en +Gud træde op som Aarsag. Hertil kan komme en Tilbøjelighed til at +skubbe den menneskelige Helt til Side og sætte en Gud paa hans Plads, +saaledes som en Stat i vore Dage kan fejre sine Hærføreres Sejre ved +en Kirkefest, hvor Gud takkes som den, der alene har skænket Sejren. +Det kan da ofte være umuligt at afgøre, om man i Sagnene har en Gud +for sig, der er forringet til Menneske -- hvad der er Tilfældet med +Agamemnon, Achilles og Helena -- eller en Helt, der er hævet til Gud. +En saadan uklar Mellemstilling indtages netop af den mest udprægede +græske Sagnhelt Herakles. + +_Myther_ er Fortællinger om Guder. + +Der er forskellige Slags Myther. En Del hører til de saakaldte +_Naturmyther_. Naar det primitive Menneske f. Eks. saa Solens Skive +bevæge sig hen over Himlen, opfattede han enten Fænomenet, som om +et stort Hjul (uden Eger) trillede op over Hvælvingen, eller som om +en Baad sejlede hen over de himmelske Vande. Den oprindelige +Forestilling om Solhjulet omdigtedes til en Mythe om Solguden Helios, +der kører sin Vogn, forspændt med Heste op over Himlen, til han om +Aftenen daler ned i Vest ved Okeanos's Strandbred. + +De to Forestillinger om Solkøretøjet og Solbaaden forbandt Grækerne +til en Mythe om Solguden, der om Dagen kører sit Spand over Himlen og +om Aftenen gaar om Bord paa sit Fartøj (en Baad eller et Bæger) for +atter at sejle over Havet til det fjerne Øst. + +Andre Myther er aabenbart skabt af Fantasien for at forklare +en rituel Handling, en tilsyneladende Modsigelse mellem to +Gudeforstillinger eller lign. (_ætiologiske Myther_, Ophavsmyther). +Ild- og Smedeguden Hephaistos f. Eks. hører oprindeligt hjemme paa +visse Øer i Ægæerhavet; men senere optages han i den store +Gudefamilie og færdes paa Olympen. Den ældre og den yngre +Forestilling om ham staar i Modsætning til hinanden, og for at bygge +Bro over Modsætningen digtedes da en Mythe om hans Fald fra Himlen +ned paa Jorden. + +Atter andre Myther synes ganske vilkaarlige, men er maaske opstaaede +ved, at man tænkte sig Guderne leve under samme Forhold og med samme +Interesser som Menneskene, og saa fortalte man verdslige Historier om +dem, som Mennesker fortæller nyt om hinanden (_Legendemyther_). +Saaledes er vel Fortællingerne om det daarlige Samliv mellem Zeus og +Hera paa Olympen blot en Afspejling af det Liv, de thessalske +Borgherrer førte med Hustru og Friller. + +En _allegorisk Mythe_ foreligger i Fortællingen om Hephaistos's +Ægteskab med Aphrodite. Trods al Forskel mellem den røgsværtede +Smedegud og Skønhedens Gudinde passer de ganske godt til hinanden. +Hephaistos skaber Smykker, skønne Vaaben, Statuer og forskønner +derved Livet ligesom Aphrodite. + +Skarpe Grænser lader sig ikke trække mellem Æventyr, Sagn og Myther. +Iliadens Indhold er væsenligt Heltesagn. Odysseen indeholder en +Mængde gamle Æventyr, der for en Del genfindes hos andre Folk. +Polyphemæventyret kendes saaledes i over 200 Varianter. + + + + +II. Skabelsesmyther. + + +=Verdens og Gudernes Skabelse.= + +I græsk Mythologi er der ingen Guder, der er til fra Evighed af; ikke +alene Verden, men ogsaa Guderne selv er blevet skabte. Først, hedder +det, blev Chaos til. Herfra udskiltes Jorden (Gaia) "med det brede +Bryst", og Tartaros, hvis taagede Afgrund ligger lige saa langt under +Jorden, som Jorden ligger under Himlen; endvidere udskiltes Natten og +Eros. Eros er selve Livskraftens Gud. Ordet betyder Tiltrækning, +Begær; al Udvikling opfattedes jo som beroende paa en personlig +Tiltrækning og Frastødning mellem Elementerne. Natten skaber Dagen, +Jorden (Gaia) skaber Himlen (Uranos), Bjergene og Havet. Derefter +ægter Gaia Uranos. De er det første egenlige Gudepar. + +Men Uranos er ond, og han blev derfor overfaldet og lemlæstet af sin +egen Søn Kronos, der overtog sin Faders Magt og ægtede sin Søster +Rheia. Kronos og Rheia er det andet Gudepar. + +Da der var spaaet Kronos, at en Søn af ham skulde tage Magten fra +ham, slugte han sine egne Børn, efterhaanden som Rheia fødte dem. Da +Zeus kom til Verden, gav Rheia Kronos en Sten, indhyllet i et +Barnesvøb. Derved reddes den lille Zeus, der nu blev opfostret paa +Kreta, og da han var vokset til, tvang han Kronos til at gylpe de +andre Børn op igen, tog selv Magten og ægtede sin Søster Hera. De er +det tredje og sidste Gudepar. De tager Bolig i Himlen og overlader +Underverdenen og Havet som specielle Magtomraader til deres Brødre +Hades og Poseidon. Jorden er fælles for dem alle.[2] + + [2] Kampene mellem de forskellige Gudedynastier er vel blot et som + Mythe bevaret historisk Minde om Religionskampe mellem de + forskellige Lokalguder eller mellem Urbefolkningens og de + indvandrede Grækeres Guder. + +=Prometheus og Menneskenes Skabelse.= + +Prometheus dannede Menneskene af Jord og Vand og stjal Ilden til dem +fra Zeus, idet han gemte den i en Narthex, d. v. s. en Plantestængel, +hvis Marv kunde holdes glødende under Transporten. Derved fik +Menneskene et meget vigtigt Middel til at forbedre deres Livsvilkaar; +Forbrændingen er jo den første kemiske Proces, Menneskene har taget i +deres Tjeneste. Men Zeus blev vred paa Prometheus og lod ham smede +til en Klippe i Kaukasus, hvor en Ørn hver Dag hakkede i hans Lever, +som imidlertid voksede ud om Natten; først efter mangfoldige Aars +Forløb kom Herakles, skød Ørnen og løste Prometheus. + +=Pandora.= + +En anden Mythe fortalte, at oprindeligt bestod Menneskeslægten af +Mænd alene, og at Kvinderne først kom til senere. Den første hed +Pandora. Hephaistos dannede hende af Ler, og efter at andre Guder +havde smykket hende hver med sine Gaver, sendtes hun til Mændene, +hvor hun blev modtaget af Prometheus's ukloge Broder Epimetheus +(Bagklog). Hun blev den første Aarsag til en Mængde Ulykker i Verden, +thi fra hende stammer alle kælne Kvinder, som intet gider bestille +selv, men lader sig underholde ved andres Arbejde. + +=Verdensaldrene.= + +At vor Kultur i det hele og store gaar fremad, har man været længe om +at forstaa. Der har været Folk, der troede, Livets Gang var et +Kredsløb; andre har ment, at det gode laa bag os, og at Fremtiden +blev værre og værre. Hertil hører Mythen om Verdensaldrene, der hos +den græske Digter Hesiodos fortælles omtr. paa følgende Maade: + +De første Mennesker paa Jorden levede i nært Samfund med Guderne i +disses Have, hvor der var et evigt Foraar. Det var ikke nødvendigt at +arbejde haardt; der var ingen Alderdom, og Døden kom som en Søvn. +Denne Tid kaldtes Guldalderen, og dengang herskede Kronos over +Verden. + +Derefter fulgte Sølvalderen, hvor Zeus tog Styret. Det evige Foraar +blev nu afløst af de 4 Aarstider. Menneskenes Barndom var lykkelig og +varede 100 Aar; men naar den var til Ende, hengav de sig til +Daarskaber, forsømte at ofre til Guderne og døde efter kort Tids +Forløb. + +Den tredje Slægt var Malmalderen; Menneskene var dengang alle +ustyrlige Krigere. + +Derefter fulgte Heroernes Slægt. Det var dem, der kæmpede ved Troja. +Efter deres Død kom de til at bo paa de saliges Øer, fjærnt mod Vest +i Okeanos; Kronos herskede over dem, og deres Liv var lige saa +lykkeligt som Menneskenes i den gamle Guldalder. + +Den femte Slægt er den nulevende. Det er en Jærnslægt, hvor der er +mere ondt end godt. Engang vil derfor Zeus tabe Taalmodigheden og +ødelægge den i Bund og Grund. + +Heroernes Slægt afbryder jo paa meningsløs Maade den stadige +Forringelse af de metalnævnte Slægter og synes at være en senere +Tildigtning. Den pessimistiske Tanke, at Sønnerne som Regel er +ringere end deres Fædre, kender allerede Homers Odysse. Og naar denne +Tanke i Mythen udtrykkes gennem de stadigt ringere Metaller, ligger +der maaske en historisk Erindring bagved om den tidligere ægæiske +Kulturs Guldpragt og Malmredskaber; paa dette Udgangspunkt kan +Fantasien da have udarbejdet det hele System af Verdensaldre. + +=Den store Vandflod.= + +Da Zeus havde besluttet at ødelægge Menneskene ved en stor Vandflod +paa Grund af deres Ugudelighed, tømrede Deukalion (Prometheus's Søn) +en Kasse, lagde Levnedsmidler deri og gik om Bord sammen med sin +Hustru Pyrrha (Pandoras Datter). Regnen begyndte at strømme ned, og +hele Hellas blev oversvømmet. I 9 Dage og Nætter omtumledes Deukalion +og Pyrrha i Kassen, derefter landede de paa Parnas, Vandet faldt, de +gik ud og ofrede til Zeus, der til Gengæld gav dem Evne til at skabe +nye Mennesker ved at kaste Sten bagud over deres Hoveder[3]. Af de +Sten, Deukalion kastede, opstod Mænd, af Pyrrhas Kvinder. + + [3] Man vender Ryggen til Dæmonerne. Naar Stenene kastes bagud, + kastes de inden for Dæmonernes Magtomraade, og der sker da + Forvandlingen. + +Vandflodshistorier er udbredt over store Dele af Jorden. At der i +disse Fortællinger skulde indeholdes noget Sagnminde om en fjærn +Fortid, hvor hele Landstrækninger ved en enkelt geologisk Forandring +begravedes i Bølgerne, er utænkeligt; saa langt rækker Menneskenes +Erindringer ikke tilbage. Heller ikke synes det rimeligt, at disse +vidt udbredte Fortællinger skulde indeholde Minder om pludselige +lokale Oversvømmelser af Floder eller Have i forskellige Egne. + +Fortællingen er da maaske at opfatte som Mythe, hvortil Forklaringen +kan søges i en for uvidende Naturfolk nærliggende Opfattelse af +Himlen som et stort Hav af samme Art som Havet paa Jorden. Himlen og +Havet har begge samme blaa Farve, og fra Himlen falder Regnen, der +ser ganske ud som Vandet paa Jorden. De Mennesker, der vil til +Guderne, maa sejle over disse himmelske Vande. + +Naar nu Guderne i deres Vrede lod Vandet ovenfra strømme ned, saa at +Himmel og Hav stod i et, maatte alle drukne undtagen de enkelte +fromme, der søgte at redde sig ved at sejle til Guderne. I en +babylonsk Vandflodsberetning siges rent ud, at de, der under det +almindelige Højvande reddede sig i et Fartøj, sejlede til Guderne. +Denne Opfattelse er afbleget i den jødiske Fortælling, hvor Noah +strandede paa det høje Bjerg Ararat, og i den græske, hvor Deukalion +og Pyrrha strandede paa Parnas. Paa en Sarkofag fra det gamle Kreta +ser man de efterlevende ofre en Baad til den døde for derved at sikre +ham hans Rejse til den anden Verden. Ogsaa i Norden kendes den Tro, +at de døde sejler til den anden Verden. -- Naar Guder kommer til +Menneskeverdenen, sker det ofte paa et Skib (Kong Skjold, +Dionysos).[4] + + [4] De mange Floder, der tænktes at gennemstrømme Hades' Skyggerige + skal tilligemed Søen Acheron hindre Sjælene i at vende tilbage til + Menneskenes Verden. -- I nyere Folketro kastes undertiden en Spand + Vand efter et Ligtog for at hindre, den døde gaar igen. + + + + +III. De olympiske Guder. + + +Der er to Hovedstrømninger i græsk Religion. Den ene er en ældgammel, +_folkelig_, raa Retning, med Sten-, Træ- og Dyrefetisjisme, Magi, +Menneskeofre og Tro paa Aander og Dæmoner. Saa længe den egentlige +hellenske Kultur blomstrede, blev denne Retning holdt nede; men +efterhaanden som det græske Aandsliv døde ud ved Oldtidens Slutning, +rejste det ældgamle religiøse Barbari sit Hoved paany. + +I Modsætning hertil staar _de olympiske_ Guder. De blev væsenligt +baaret frem af den homeriske Tids Overklassekultur. De homeriske +Riddere stolede paa deres Styrke, hævede sig med fritænkerisk +Ligegyldighed over den gamle Overtro og udvalgte et vist Faatal af +Guder, som opfattedes rent menneskeligt, med Skikkelse, Følelser, +Lidenskaber og Svagheder som Mennesker, men smukkere og klogere, +udødelige og i Besiddelse af større Magt[5]. De er ikke Lokalguder, +men fælles for alle Hellenerne. Dog er "homeriske" og "olympiske" +Guder ikke ubetinget to Benævnelser for det samme; saaledes er +Demeter og Dionysos hos Homer endnu ikke Medlemmer af det olympiske +Selskab, mens de senere regnes med dertil. + + [5] Undertiden skildres Guderne som virkelige Guder. Od. 4,379 + siges, at Guderne ved alt; 10,306, at de kan alt. Naar Ares Il. + 5,859 brøler som 10000 Mand og 21,407 falden dækker over »7 Maal + Land«, er det en barok Overdrivelse, der minder om Orienten. Ved + denne Menneskeliggørelse kom man til at se uden Frygt paa Livets + styrende Magter, og Vejen til den videnskabelige Undersøgelse af + Verden laa aaben. Havde Overtroen sejret, var Frigørelsen blevet + vanskeligere. + +De olympiske Guder udgør en Slags Borgherrefamilie, hvis Overhoved er +Zeus. Hans Magtstilling beror væsenligt paa, at han er stærkere end +de andre. "Bind et Tov fast ved Himlen", siger Zeus til Guderne paa +Olympen, "og tag alle I Guder og Gudinder fat ved den ene Ende; +aldrig skal I faa mig ned fra Himlen; men jeg kan trække Eder alle og +tilmed Jord og Hav til Vejrs og binde Tovet fast ved Olympens Tind, +saa at hele Verden kommer til at svæve i Luften". + +Zeus har Søstrene Hera, der er hans Dronning, Hestia og Demeter; hans +Brødre er Poseidon, Havets Hersker, og Hades, der dog ikke hører med +til den olympiske Gudekreds, men er Konge i Underverdenen. Zeus og +Hera har Børnene Hephaistos, Ares og Hebe; endvidere tænktes Zeus +uden for sit Ægteskab at være Fader til forskellige Guder og +Gudinder, hvad der bl. a. kan skyldes et Ønske om at drage saa mange +Guddomme som muligt ind i den olympiske Kreds. Med Leto har han +Apollon og Artemis, med Maia Hermes, o. s. v. Helt ud i det +æventyragtige er Beretningen om Pallas Athenas Fødsel af hans Hoved, +Dionysos's af hans Hofte. + +Det fælles Hjem for de olympiske Guder er Olympos, hvilket Ord snart +betegner det takkede, skydækkede Bjerg i Thessalien, snart Himlen i +al Almindelighed, snart en evigt urokkelig Bolig, der ikke rystes af +Vinden, ikke vædes af Regnen; der falder ingen Sne, men skyløs, klar +Luft er udbredt overalt, og hvid Glans hviler derover; der fører de +salige Guder altid deres Glædesliv (Od. 6,42). + +To Synspunkter afløser og konkurrerer ofte med hinanden i den +religiøse Udvikling, et ældre, hvor man ofte upersonligt taler om en +Verdensvilje, "Magten", (paa Græsk: det dæmoniske, Moira, Aisa), der +raader over os, og et yngre, hvor man tror paa personlige Guder, mere +eller mindre menneskelige, som Livets Styrere. Af disse Guder har +Zeus som Hersker over den overalt tilstedeværende Himmel og det +ordnede Samfund hævet sig til at være Livets øverste Styrer. -- Vi +ser derfor hos Homer baade Moira og Zeus som Tilværelsens højeste +Magt, begge lige mægtige, snart nævnede sammen i samme Aandedræt, +snart optrædende hver for sig[6]. + + [6] Som man spinder Traaden omkring Tenen, tænktes Guderne eller + Moira som personlig Gudinde at spinde en Række af Glæder eller + Sorger omkring et Menneske. Ikke sjældent nævnes 3 Moirer: Klotho + (Spindersken), Lachesis (den, der bestemmer Livsskæbnen og + Livstraadens Længde), Atropos (den ubønhørlige, der klipper Traaden + over). + + +Lynguden, Zeus, Hera. + +=Lynguden.= + +Af alle Naturfænomener er der intet, der paa Grund af sin +Pludselighed og Voldsomhed gør saa stærkt Indtryk paa Mennesker som +Lyn og Torden. Naar Lynet slaar ned og spalter Træer, dræber +Mennesker og Dyr, tror primitive Folk, at Lynguden er faret ned og +har frembragt disse Forstyrrelser. Ganske naturligt spørger man, +hvorledes denne Lyngud ser ud. + +Nu er Øksen jo et Redskab, der mangedobler Menneskets fysiske +Kræfter; den blev derfor tidligt -- baade i oldgræsk, ægæisk Kunst og +i nordiske Helleristninger -- betragtet som noget overmenneskeligt, +en Fetisj, og naar man saa den _Virkning_, Lynet frembragte, laa det +nær at tænke sig Lynet som en himmelsk Økse (Stenaldersøkse eller +dobbeltægget Bronceøkse, Fig. 1 og 2). Betragtningen af Lynets +_Udseende_ (Zigzaglinie) førte til at fremstille Lynguden som et +Knippe af 3 Flammer eller som buede Linier, forbundne med en Stilk +eller et Haandtag (Fig. 3 og 4). + +[Illustration: Figur 1-4.] + +=Zeus som Naturgud.= + +De store græske Guders Navne er som Regel ganske uforstaaelige, +formodentlig er de slet ikke græske, men overførte til Græsk fra det +Sprog, som taltes af Urindbyggerne, før Grækerne vandrede ind og +erobrede deres Land. En Undtagelse er Navnet Zeus, der er et ægte +græsk Ord, der genkendes i andre indoeuropæiske Sprog.[7] + + [7] Fra en indoeuropæisk Grundform _*djeus_ afledes Græsk Zeus, + Latin Ju(piter); Ordet betyder Himmel, Dag, øverste Gud. Af en + anden, men beslægtet Grundform _*deiwo-s_ kommer Latin divus og + deus, og det nordiske Gudenavn Ty-r; Ordet betyder: Gud, i al + Almindelighed, hos vor Folkestamme er det jo Navn for en speciel + Gud. + + Af Ty-r har Ugedagen Ti(r)sdag Navn. Ty-r har været Tinggud (som + Zeus er Rets- og Samfundslivets Gud), og derfor har Ugedagen paa + Tysk faaet Navnet: Tingsdag (afslebet og ændret til Dinstag, + Dienstag). + +Zeus er først selve den buede Himmelhvælving og det klare Dagslys. Da +dernæst alt Slags Vejrlig kommer ned over Jorden fra Himmelhvælvingen +og Skyerne, siger man paa Græsk: Zeus regner, sner o. s. v., og Zeus +faar Tilnavnet Skysamleren og Skysortneren. Uvejr og Nedbør begynder +gerne i Grækenland med, at Skyerne samler sig om en Bjergtop, og +derfor antages Zeus at bo paa de høje Bjerge, Ida ved Troja, Olympos +i Thessalien o. a. + +Efterhaanden løsnes Zeus fra sine Elementer, saa at han bliver en fri +Gud i Menneskeskikkelse, der troner paa sit Bjerg eller i Himlen og +derfra sender Menneskene Lys og alt Vejrlig. + +Vi har da to Vejrligsguder, Lynguden og Zeus; men i Tidens Løb blev +Zeus mere populær end Lynguden, der mistede sin selvstændige Stilling +og blev Zeus's underordnede. Billedet af Lynguden som et Knippe af +Flammer blev til den saakaldte Tordenkile, som Zeus holder i sin +Haand -- som Thor sin Hammer --, og som han slynger mod sine Fjender. +Denne Tordenkile ser paa det store Zeusalter i Pergamon saaledes ud +(Fig. 5): + +[Illustration: Figur 5.] + +Det Sted paa Jorden, hvor Lynet slog ned, antog Grækerne derved var +taget i Besiddelse af Lynguden, og altsaa ham helliget for al +Eftertid. Slog Lynet ned i et Træ, betegnedes derved, at Guden valgte +sig dette Træ som Ejendom. Nu er af en eller anden Grund Egetræer +særligt udsatte for Lynnedslag -- en tysk Forstmand har iagttaget, at +disse Træer rammes 60 Gange saa hyppigt som Bøge, -- og da tilmed +Egen i tidligere Tid var langt mere udbredt end nu, maatte man +hyppigt se Egetræer rammes af Lynet. Deraf forklares Troen paa, at +Egetræer stod i særligt Forhold, først til Lynguden, dernæst til Zeus +som hans hellige Træ. + +Af alle Fuglene er Ørnen Zeus kærest; den bærer hans Lyn og er hans +hurtige Sendebud[8]. + + [8] Nordamerikanske Indianere tilskrev Uvejret en Tordenfugl, der + frembragte Vind med sine Vinger, Lynet var Blink i dens Øjne, og + den førte Vandposer med sig, hvoraf den pressede Regnen ud. -- I + den nordiske Edda tænkes Vinden frembragt af en Jætte i Ørneham, + der basker med Vingerne. -- Undertiden fortælles det ogsaa hos + Grækerne, at Zeus var i Ørneham, da han røvede Ganymedes op til + Olympen. -- Ørnen som Zeus's Attribut skyldes da vel en gammel + Forestilling hos Grækerne om, at Vind- og Vejrguden -- ligesom hos + andre Folk -- har haft Ørneskikkelse. + +=Zeus som Rets- og Samfundslivets Gud.= + +Alt Samfunds- og Retsliv foregik i gammel Tid saa vidt muligt under +aaben Himmel. Der samles Mænd til Raadslagning og Dom, der aflægges +Ed, og der ofres til Himlens Guder. I Solens Lys kan det onde og +uretfærdige ikke trives. Som Himmellysets Gud bliver Zeus naturligt +ogsaa den øverste Styrer af alt Samfundsliv. Han beskytter Hus og +Gaard og den hele By; han vogter Landets Grænser. Han styrer alle +Forsamlinger og beskytter Kongerne, der antages at stamme fra ham. +Han vaager over Eder, og Retfærdighedens Gudinde Dike (d. v. s. den, +der _viser_, hvad der er Sandhed) gøres undertiden til hans Datter. +Han stifter Ægteskaber og bestemmer Menneskers Liv og Død. Han +ledsager den rejsende, til han naar sit Maal, og han beskytter den, +der lever i et fremmed Samfund og er blevet retsløs, saa snart han +kom uden for sit Hjemland. Han er i det hele Menneskeslægtens højeste +Hjælper og Frelser (Soter); Sejrsgudinden Nike følger ham, og han er +selv rustet med Aigiden. + +=Hera og Zeus i Olympia.= + +Til de mest kendte Helligdomme for Zeus hørte det store Tempel paa +den hellige Plads i Olympia, i Landskabet Elis paa Peloponnes. + +Den ældste Bebyggelse paa dette Sted kan vel sættes til Aar 1200 f. +Kr. Disse Urindbyggere dyrkede 5 Dværge, der tænktes at bo i en Hule +ved Foden af Kronoshøjen. En saadan Dværg kaldtes en Daktyl c: +Tommeliden. + +Da kom ved Aar 1000 en anden Stamme fra Argossletten, hinsides +Bjergene. Fra ældgammel Tid var Hera den fornemste Gudinde i det +gamle Kulturcentrum omkring Byerne Tiryns og Mykenai. Hun synes +oprindeligt at have været en Jordens Frugtbarhedsgudinde i Skikkelse +af en Ko; derfor kalder Homer hende "den kvieøjede". Hendes hellige +Fugl er Gøgen, der varsler Foraarets Komme. De Udvandrere, der drog +fra Argos til Olympia, tog deres Gudinde med og rejste hende et Alter +ved Kronoshøjen. + +Nu er Jordens Frugtbarhed afhængig af Himlens Regn, Sollys og Varme. +Man digter da en Mythe om et Ægteskab mellem Himlens Gud Zeus og +Jordens Gudinde Hera; hun bliver den blændende, skønne og prægtigt +klædte Himmeldronning; men hun er egenraadig og lidenskabelig og +kommer aldrig til at føle sig rigtigt hjemme paa Olympen. + +I Olympia var Zeus Oprindeligt kun en Bifigur til Hera; senere er han +blevet Hovedguden. Denne Forandring er efter Traditionen blevet +fuldbyrdet paa følgende Maade: Endnu i senere Tider viste man i +Olympia Rester af et gammelt Palads, i hvilket Zeus's Lyn engang var +slaaet ned. Derved havde Zeus selv taget den hellige Plads i +Besiddelse, og nu var det ham, der var Hovedguden, og det hele Terræn +blev kaldet Olympia c: det olympiske Land, Zeus's Land; Hera blev i +senere Tider væsenligt Ægteskabets Beskytterinde. I Olympia samledes +man hvert fjerde Aar, vistnok i Slutningen af September, først og +fremmest for at vise, hvad man formaaede af Sport og Gymnastik, den +gamle doriske, adelige Overklasses højeste Interesser; men ogsaa +Herodot skal her have oplæst Dele af sit Værk og Sofisten Gorgias +have holdt Foredrag. Ikke alene de 5 Dage, Legene holdtes, men ogsaa +nogen Tid før og efter skulde der herske Festfred, for at Folk kunde +rejse i Sikkerhed. Derved fik disse Fester, der bestod i over 1000 +Aar, politisk Betydning. + +Et stort Tempel var bygget for Hera i meget gammel Tid, maaske +allerede i det 8nde Aarhundrede. Det store Zeustempel er først fra +det 5te. Gudebilledet i sidstnævnte Tempel var en chryselephantin +(d. v. s. af Guld og Elfenben) Statue af Pheidias. Vi kender Statuen +gennem Møntbilleder fra Hadrians Tid, og af Hovedet haves der en +Marmorkopi. Det er sandsynligt, at vor mest udbredte Kristustype med +lange Lokker, Skilning midt i Panden og langt bølgende Skæg stammer +ned fra Pheidias's Zeus. I Aaret 408 e. Kr. lod man Zeustemplet i +Olympia afbrænde for at gøre en Ende paa Zeusdyrkelsen og de +olympiske Lege; men forinden skal Zeusstatuen være overflyttet til +Konstantinopel, hvor da den omtalte Kristustype kan være skabt. + +Zeusstatuen blev formodenligt ødelagt ved en Paladsbrand i +Konstantinopel allerede i det 5te Aarh. e. Kr. I Olympia væltede +Jordskælv, hvad der endnu stod, og Alpheiosfloden strømmede hen over +den gamle, hellige Plads, der først i vore Dage atter er blevet +udgravet. + +=Zeus og Hera hos Homer.= + +Hos Homer bor Zeus med sin Dronning Hera og de øvrige store Guder paa +Olymposbjærget i Thessalien. Zeus og Hera er begge vældige Herskere; +naar Zeus svinger Aigiden, raser Lyn og Torden, saa Mennesker +forfærdes. Naar han nikker med sine Øjenbryn, eller naar Hera bevæger +sig paa sin Trone, saa ryster den høje Olymp. Men Samlivet mellem dem +er ikke godt. Zeus klager over sin Hustrus stride og halsstarrige +Sind og kalder hende fræk uden Lige. Undertiden gaar det til +Haandgribeligheder, som dengang Zeus bandt hendes Hænder, fæstede 2 +Ambolte ved hendes Fødder og hængte hende op mellem Himmel og Jord. +Hera hævner sig paa sin Side ved at narre sin Mand bag hans Ryg; +engang sammensvor hun sig endog med de andre olympiske Guder om at +binde Zeus. + + +Poseidon. + +=Poseidon som Dybets Gud.= + +Poseidon tænktes opr. at bo i Jordens Dyb. Han kaldtes den +_jordholdende_ (Gaiaochos)[9], vel fordi han bærer den af Mennesker +beboede Overflade i sine stærke Lemmer, og naar der indtræffer +Jordskælv, -- hvad der hyppigt gør i Grækenland --, var det +_Jordrysteren_, der frembragte disse. Han tænktes i Skikkelse af en +Tyr eller Hest, og den underjordiske Drønen, der kan følge med +Jordskælv, var Tyrebrøl eller Hestevrinsken. Geologiske Revolutioner +skyldtes Poseidon. Han river Øer løs fra Fastlandet, spalter Bjærge, +sprænger Jordens Dække eller baner sig Vej gennem dens Indre, som en +Kæmpemuldvarp kunde tænkes at gøre, og derfor ofrede man Muldvarpe +til Poseidon. + + [9] Poseidons Tilnavn Gaiaochos -- som ogsaa gives til Zeus og + Artemis -- er forklaret paa mange andre Maader: 1) Jordomslutter + (enten fordi hele Jorden omskylles af Okeanos, eller fordi de + enkelte Øer og Lande hæver sig op af Havets Dyb), 2) den, der kører + over (eller under) Jorden, 3) Jordryster, 4) Vognglad. + +=Poseidon som Gud for det ferske Vand.= + +Alt det ferske Vand paa Jordens Overflade i Floder og Søer er, +ligesom de skjulte Væld under Jorden, Poseidon underlagt; han +kan endog slaa Hul paa Jordskorpen og lade en Kilde vælde frem. +Han bliver derfor en Frugtbarhedsgud for Plantevækst, Kvæg- og +Hesteavl, og han beskytter Hyrder og Bønder. En Følge af Poseidons +Tyreskikkelse er, at græske Flodguder ofte tænktes som Tyre, eller i +hvert Fald udstyrede med Horn. Til hans Hesteskikkelse haves mange +Paralleler andetsteds fra, f. Eks. i den nordiske Tro paa, at Dæmonen +i en Sø, Flod eller Aa ofte ser ud som en Hest. -- Poseidon skænker +Guder og Mennesker prægtige Heste, og han er den eneste af de +_højere_ Guder, der kan optræde som Rytter. + +=Poseidon som Gud for det salte Vand.= + +Homers Digte er heroiske og mangler Sans for en Gud, der hjælper en +agerdyrkende, kreaturholdende Bondebefolkning. Derimod kender de den +sortlokkede, bredbrystede Poseidon i Menneskeskikkelse som Gud for +det salte Vand. Hos Homer færdes Poseidon i Gudeselskabet paa +Olympen; men hans egenlige Hjem er paa Bunden af Havet, der slynger +sig uden om Jorden, holder den i sin Favn og ryster den i Jordskælv. +De Forestillinger, der knytter sig til Ordene _Jordholder_ og +_Jordryster_ om Homers Havposeidon og om den før nævnte +Indlandsposeidon, er altsaa forskellige. Homers Poseidon lever i sit +funklende Guldpalads sammen med sin Hustru Amphitrite. Deres Søn er +Triton, en fantastisk Skabning med Menneskeoverkrop og Fiskehale. Paa +sin Vogn, hvis Heste har Fødder af Malm og Manker af Guld, kører +Poseidon gennem Havet, idet han bruger sin Trefork til at oprøre +eller atter berolige Bølgerne. Han ledsages ofte af et talrigt Følge +af Søkøer, Søheste og Søslanger, af Havnymfer, der rider paa +Delfiner, og af Tritoner (der tænktes ogsaa at være flere), som +blæser i Kongkylier. I den historiske Tid dyrkedes han særligt hos de +søfarende Ioner i Lilleasien. + +=Poseidons Attribut.= + +Poseidons almindelige Attribut er, som allerede nævnt, Treforken, +hvormed han ikke alene oprører og beroliger Havet, men ogsaa spalter +Klipper og fejer Sandgrunde til Side. Denne Trefork er rimeligvis +oprindeligt et Vaaben af samme Art som Zeus's Tordenkile. + + +Hephaistos. + +=Ildkultus.= + +Mennesker, der lever under primitive Forhold, lader ikke gerne deres +Ild gaa ud, da det er vanskeligt at faa den tændt paany. Men naar +Ilden har brændt i lang Tid, har mange Mennesker tænkt sig, at den +bliver _træt_, hvorfor man gør vel i at lade den gamle Ild slukkes og +hente sig ny Ild andetsteds fra. Saaledes ved vi, at der paa Øen +Lemnos har været en ejendommelig Ildkultus; en Gang om Aaret +slukkedes al Ild paa Øen; i 9 Dage var man uden Ild, til man fik +hentet ny fra Delos, rimeligvis fra Renselsesguden Apollons +Helligdom. Eller Ilden kan blive _uren_ ved et Dødsfald, eller ved at +formastelige Fjender har været i dens Nærhed. I Argos slukkede man i +et Hus, hvor der var indtruffet et Dødsfald, al Ild, og for at +tilberede Gravmaaltidet hentede man ny Ild fra et Nabohus. Efter +Slaget ved Plataiai erklærede det delphiske Orakel, at Ilden i +Omegnen var gjort uren af Barbarerne, og at man til Sejrsfesten burde +hente ren Ild fra Delphoi[10]. + + [10] Danske Bønder har i ældre Tid under Kvægsyge gjort lign. Ting. + Først slukkedes al Ild i Gaarden, og ny Ild frembragtes ved + Gnidning. Hermed tændtes et Baal i en Hulvej, hvor Kreaturerne blev + drevet forbi, hvorefter hver Mand tog en Brand hjem med sig for + dermed at tænde ny Ild paa sin egen Arne. + +=Hephaistos som Smededværg.= + +Af en saadan Ildkultus er der da udviklet Troen paa et dæmonisk +Væsen, der var Herre over Ilden og anvendte den i Haandværkets +Tjeneste som Grovsmed, Vaabensmed, Guldsmed og Juvelerer. Hans Navn +var Hephaistos, og han hører navnlig hjemme paa Lemnos og andre Øer i +det nordlige Ægæerhav; overalt hvor vulkansk Røg kom op af Jorden, +tænkte man sig, han havde et Værksted; Røgen kom fra hans Esse. Af +ydre tænktes han oprindeligt som en Dværg med en spids Hue paa +Hovedet -- altsaa samme Ydre og Paaklædning som de Dværge, nordisk +Folketro kender. + +=Hephaistos som Smedegud.= + +Naar nu Mennesker selv søgte at udføre samme Arbejde som Hephaistos, +stillede de sig under hans Beskyttelse. Smededværgen forvandledes +derved til en Gud og gjordes til en Søn af Hera, der dyrkedes meget +paa Samos, hvor Hephaistos's Ophøjelse til Herasøn vel derfor har +fundet Sted. Trods denne Guddommeliggørelse vedblev han dog at være +en halvt komisk Figur. Han skildres hos Homer som uhyre stor og +stærk, har en vældig Nakke og er helt lodden paa Brystet, hans Arme +er kraftige; men hans Ben er tynde, og han er halt, saa han maa gaa +med Stok og stønner af Anstrengelse ved at bære sit Legeme. Han er +saa snavset, at han maa vadske sig med Svamp, inden han viser sig for +andre. Han ligner i et og alt en jordisk Grovsmed; hans Halthed er en +Overførelse fra jordiske Forhold; thi i gammel raa Tid, hvor det mest +værdige Arbejde for voksne Mænd var at slaas, blev Krøblinge sat i +Haandværkerlære, navnlig det ansete Smedehaandværk (smlgn. Vølund +Smed). Skønt Hephaistos blev Gud med Hjemstavn paa Olympen, tænktes +hans Værksteder dog ofte stadigt at ligge paa Ægæerhavets Øer. For at +forklare sig denne Adskillelse mellem Gudens Bolig og hans Værksteder +digtede man en Mythe, der fortælles paa to lidt forskellige Maader. +Enten hed det, at Hephaistos engang vilde hjælpe sin Moder i et +husligt Opgør med Zeus, men at denne blev saa forbitret, at han tog +Hephaistos ved Foden og kastede ham ud fra Olympens Tærskel, saa at +han hele Dagen for af Sted mellem Himmel og Jord og først om Aftenen +faldt ned paa Lemnos. Eller det fortaltes, at Hera, straks efter at +have født ham, selv kastede Barnet ud af Ærgrelse over, at det var +halt. For denne Behandling hævnede Hephaistos sig ved at lave en Stol +med usynlige Baand, som han sendte Hera. Da hun satte sig i Stolen, +slyngede Baandene sig om hende, saa hun ikke kunde komme løs. +Krigsguden Ares paatog sig at hente Hephaistos op til Olympen; men +denne drev ham paa Flugt med brændende Fakler. Saa gaar Dionysos til +Hephaistos, beruser ham i Vin, faar den vanføre Smedegud sat paa et +Muldyr og transporteret til Olympen, hvor han løser Hera paa den +Betingelse, at han faar Aphrodite til Brud. Til Løn for den ydede +Hjælp blev Dionysos saa optaget blandt Olympierne som en af deres. +(Smlgn. S. 10 og 11). + + +Ares. + +Ares er, hvad Grækerne kaldte en Ker c: en Ødelæggelsesdæmon. I +Krigen hugger han ned for Fode i vildt Bersærkerraseri, uden +Overvejelse af, hvorledes han maa kæmpe for at sejre, uden Interesse +for nogen eller noget, han vil forsvare, og uden Overholdelse af de +Love, som ellers gælder selv mellem Fjender -- altsammen i Modsætning +til Kampgudinden Pallas Athena, der foran Troja slaar ham til Jorden +med en Kæmpesten, saa han dækker "syv Maal Jord." + +I Kampen tænktes han rustet som en sværtvæbnet græsk Kriger. Han +bærer Malmpanser, Hjælm med vajende Hjælmbusk og paa venstre Arm et +Skjold af Tyrelæder. Han kan raabe saa højt som 10,000 andre. + +Denne uciviliserede Bersærk skubbede Grækerne fra sig og gjorde ham +til en Thraker. Hos Homer kæmper han paa de trojanske Fjenders Side. +Trods denne Uvilje er han alligevel optaget i den olympiske Familie +som Søn af Zeus og Hera; men Zeus kan ikke lide ham. + + +Pallas Athena. + +=Erechtheus, Athena, Poseidon.= + +I den ældste Tid laa der paa Athens Akropolis en mykensk Kongeborg, +ligesom forskellige Guddomme havde deres hellige Steder der. En af +disse var Erechtheus, der senere sank ned til at være en af +Kongeslægtens Stamfædre. + +Ældgammel er ogsaa Gudinden Athena, et Navn, der er ugræsk og for os +uforstaaeligt; heller ikke Betydningen af Navnet Pallas er sikker. +Hvad hun har været for en Gudinde, er ogsaa usikkert. Muligt har hun +været en Jordguddom, en Beskytter for Bønderne paa Sletten neden for +Akropolis. Hun vilde da være en Gudinde som Hera, og hendes nære +Forhold til Himmelguden Zeus som hans kæreste Datter vilde da være +forstaaeligt. Ødelæggelsen af den mykenske Borg kunde da tænkes at +staa i Forbindelse med en national Rejsning af den indfødte +Bondebefolkning, der indførte deres Gudinde Athena paa Akropolis, +hvor hun bragtes i Forbindelse med Erechtheus, der nu opfattedes +som hendes Fostersøn; i senere Tid opførtes som bekendt Erechtheion +som en fælles Helligdom for Erechtheus og Pallas Athena. Hver +Guddom havde sit Rum i Templet, i Athenas stod det gamle, efter +Overleveringen himmelfaldne, Træbillede af Athena Polias +(Bybeskytterinden), til hvem man bragte en ny Kjortel ved +Panathenaierfesterne. + +Endnu en Gud søgte at gøre sig gældende paa Athens Akropolis, nemlig +Poseidon; men han kunde ikke hævde sig overfor Athena, der vedblev at +være ikke alene Akropolis's, men ogsaa hele Landet Attikes øverste +Hersker. En Mythe fortalte, at Poseidon og Athena stredes om, hvem +der skulde være Herre i Attike. Guderne og Erechtheus skulde dømme +imellem dem, saaledes at den, der kunde frembringe den nyttigste Ting +for Attike, skulde være Landets Gud. Poseidon jog sin Trefork i +Klippen og lod en Kilde med salt Vand vælde frem; men Athena skabte +det første Oliventræ og vandt derved Prisen. + +Denne Strid mellem Athena og Poseidon afspejler aabenbart en +Forandring i Attikes økonomiske Liv, der er foregaaet paa +Peisistratidernes Tid. Attike er tørt, og kun ca. 100 +Kvadratkilometer egner sig til Korndyrkning. Store Dele af Landet laa +derfor i ældre Tid unyttet hen, og Befolkningen kunde ikke brødføde +sig. De penteliske Marmorbrud og Sølvminerne i Laurion var endnu ikke +kendte. Man havde kun een Industri, nemlig Fabrikationen af Vaser, +der fremstilledes af det udmærkede Ler fra Forbjerget Kolias ved +Phaleronbugten. Mange af Attikes Indbyggere maatte tjene deres +Livsophold ved Skibsfart. Fra Peisistratidernes Tid blev +Oliventræsdyrkningen Landets vigtigste Næringsvej; Olien brugtes +baade til Mad og som Toiletmiddel til at indgnide Huden med. Træets +Rødder kan naa saa langt ned i Jorden, at de kan skaffe Træerne det +nødvendige Vand. Attikes Befolkning kunde nu bedre leve som +fastboende Agerdyrkere, og det var naturligt, at denne Forandring +opfattedes som en Gave af Landets Gudinde Athena. + +Det Oliventræ, der stod paa Akropolis nær Erechtheion, betragtedes +som Byen Athens egenlige Livstræ; saa længe det levede, kunde Athen +ikke gaa til Grunde. Da Perserne brændte Akropolis, blev ogsaa dette +Træ ødelagt; men allerede Dagen efter havde det, efter Legenden, +frembragt et nyt Skud, der varslede om Borgens og Byens Genopførelse. + +=Athena som Beskytterinde af fredelige Sysler.= + +Det er ikke alene det fredelige Jordbrug, Athena beskytter; hun er +ogsaa Kunstens og Haandværkets Gudinde, og hun lærer Kvinderne alt +Husarbejde. Hos Homer siges hun ikke alene at have vævet sin egen +Kjortel, men ogsaa den skønneste Festdragt, som Hera overhovedet +ejer. Hun staar i et inderligere Forhold til Menneskenes Sjæleliv end +nogen anden Gud; hun giver Kløgt og Besindighed og glæder sig, naar +Mennesker optræder taktfuldt. + +=Athena som Borggudinde.= + +Akropolis var i hele Oldtiden Byen Athens Centrum, -- som mykensk +Kongeborg, som Fæstning og som religiøs Festplads. Som Borggudinde +kom Athena derfor til at staa den egenlige Samfundsgud Zeus nær. Hun +alene ved, hvor han gemmer sin Tordenkile paa Olympen, og hun bærer +Aigiden ligesom Zeus. Som Zeus beskytter alt Samfunds- og Retsliv, +hos hvilket Folk det end findes, beskytter Athena som Borggudinde +enhver By og dens Fæstning. De homeriske Digte betragter det som en +Selvfølge, at der endog i den fjendtlige By Troja var en Athena +Polias paa Byens Borg. + +=Palladier.= + +Et Palladion var en Athenastatue i Krigsudstyr, som mentes at +beskytte det Sted, hvor den stod. Ogsaa Troja har hos Homer et +Palladion, som Grækerne maa stjæle, inden de kan tage Byen. + +=Athenas Attributer.= + +Pheidias's chryselephantine Statue af Athena i Parthenon viste +Gudinden staaende med venstre Haand støttet til Skjoldet, bag hvilket +hendes hellige Slange Erichthonios[11] bugtede sig. Et andet Attribut +er Uglen. + + [11] Navnet er dannet af Ordet chthon, Jord, og maa ikke forveksles + med Erechtheus (se Ordlisten). Allerede paa det gamle Kreta var + Slangen et helligt Dyr med særlig Kultus. Hesperidernes Æbler og + det gyldne Skind, Jason hentede, vogtedes af Slanger. Slangeguden + Ktesios vogtede de Forraad, man havde i hvert Hus. I nordiske + Sagaer vogter Slanger store Guldskatte. I Sverrig kendes i nyere + Tid Troen paa, at Slanger medfører Lykke i en ny Bolig, og en jydsk + Bonde kan nedgrave en Hugorm ved sin Dørtærskel til Værn mod + Troldtøj. + +Endnu i vore Dage er der visse Ugler, der holder til mellem +Akropolisklippens Skrænter og Huler, og det samme har vel ogsaa været +Tilfældet i Oldtiden. Maaske er det denne tilfældige Omstændighed, +der har gjort Uglen til Athenas hellige Fugl. + +=Athena paa Olympen.= + +I Gudefamilien paa Olympen optoges Athena som Datter af Zeus. En +Mythe fortalte, at Zeus elskede Metis (Indsigt, Kløgt); men da hun i +Følge en Spaadom først skulde faa en Datter, der var sin Fader lig i +Forstand, og dernæst en Søn, der skulde blive Herre over Guder og +Mennesker, overtalte Zeus hende til at forvandle sig til en Flue, +hvorefter han slugte hende og fødte saa selv den Datter, som Metis +skulde have haft, ved at Hephaistos slog Hul paa hans Hoved med sin +Økse. Athena kom til Verden "svingende sine gyldne, lysende +Kampvaaben; alle de udødelige blev grebne af Ærefrygt ved at se +hende, den store Olymp skælvede, Jorden drønede, Havet kom i Oprør, +Solguden standsede sine Heste paa Himlen, og den raadvise Zeus +glædede sig." + + +Apollon. + +=Apollons Hjemstavn.= + +Da Grækerne fra deres eget Land kom ud paa Ægæerhavets Øer og videre +til Lilleasien, fandt de der, navnlig paa Øen Delos og i Landskabet +Lykien, en Gud, der dyrkedes i Huler og ansaas for Landets Herre. Ham +optog de i deres egen Religion under Navn af Apollon. + +Denne ugræske Gud er naturligvis oprindeligt græskfjendtlig. I den +saakaldte homeriske Apollonhymne ser vi de Olympiske Guder springe op +fra deres Sæder af Angst for Apollon, naar han træder ind i deres +Forsamling. I Iliaden hjælper han Hektor, er meget virksom ved +Patroklos's Drab og skyder Pestpile mod Grækernes Lejr. Naar Vrede +fylder ham, "vandrer han frem som Natten" c: en sydlandsk Nat, der +indtræder pludseligt og uhyggeligt. Der er næppe nogen Gud hos Homer, +der optræder med en saadan Værdighed og Vælde som Apollon; selv +Athena bøjer sig for ham, skønt hun ikke er bange for at give Zeus et +rapt Svar. Og denne Respekt for Apollon holdt sig Oldtiden igennem; +der er ingen græsk Gud, der har haft saadan Indflydelse paa det +hellenske Folk i sin Helhed som Apollon i Delphoi. + +=Apollons Væsen.= + +Hvad Apollon oprindeligt har været for en Gud, vides ikke, lige saa +lidt som hvorledes det er gaaet til, at saa mange forskelligartede +Ting i Tidernes Løb er blevet samlet om Apollon. Formodentlig er +forskellige Specialguder smeltede sammen med ham som Lynguden med +Zeus. + +Apollon er en _ødelæggende_ Gud. Naar Mennesker døde pludseligt -- af +Hjærteslag eller lignende, hvad der for de primitive Folk er en +gaadefuld og unaturlig Død --, mente man, det var Apollon, der havde +skudt dem med usynlige Pile. Dødsfald, der skyldtes indre Aarsager +som Bakterier, forstod man heller ikke og mente, de fremkaldtes af +Apollons Pile. -- Smlgn. vore Udtryk: Hekseskud, elleskudt. + +Men Apollon kan ogsaa _frelse_. Sygdomme opfattes ofte af primitive +Folk som en Urenhed, man kan fri sig for ved visse Ceremonier; i +simplere Tilfælde kan Mennesker selv besørge Renselsen, som naar +Grækerne i Iliadens første Sang selv afvasker Pestens Besmittelse og +kaster Smudset i Havet. I vanskeligere Tilfælde maa man ty til +Apollons Hjælp; han kan rense og helbrede. En gammel Renselsesgud +Phoibos c: den rene, og en Lægegud Paian smelter sammen med Apollon, +der baade arver deres Navne og Funktioner. Han gør Kvæget frugtbart +og værner Afgrøden mod Markmus, Græshopper og Planterust. Han bliver +i det hele Lysets og Livets Gud; en eller anden Solguddom synes at +være gaaet op i Apollon, der sluttelig ender med først og fremmest +selv at opfattes som Solgud. + +Apollon er oprindeligt lige saa lidt som de andre græske Guder en +_sædelig_ Magt; men han blev det efterhaanden, navnlig i Delphoi. +Ordet Phoibos faar derved Betydningen: ren i moralsk Henseende, og +Oraklet i Delphoi blev den øverste Autoritet i moralske og religiøse +Spørgsmaal, en Autoritet, som søgte at standse gammel Raahed som +Blodhævn og krævede Renhed af Mennesker, ikke alene den ydre, +rituelle, men ogsaa af Hjertet. + +Mod Sygdomme anvender man paa et primitivt Kulturtrin ikke alene +Renselser, men ogsaa Tryllesange, Musik og Besværgelsesdanse. Ordet +Paian er ikke alene Navn for en Specialgud og for Apollon; det +betyder ogsaa en Tryllesang, som man sang over de syge; senere blev +Paian Navn for en Hymne til Apollons Ære eller en Sejrssang i +Almindelighed. Det er maaske takket være en saadan Tryllemusik, at +Apollon bliver _Gud for Sang og Poesi, Musik og Dans_. Paa Gudeborgen +paa Olympen dirigerer Apollon Musernes Korsang til Underholdning for +de forsamlede Guder. I denne Egenskab kaldes han Apollon Musagetes +(Musefører). + +=Apollon som Vandregud.= + +Naar en Gud som Apollon har mange spredt liggende Helligdomme, +rejser det Spørgsmaal sig, naar han er i hver enkelt af dem. +Allestedsnærværende er et Begreb, Grækerne næppe har haft, deres +Guder er mere eller mindre stedbundne. Man nøjes da med paa +menneskelig Vis at lade dem rejse, og Apollon har ingen fast Bolig, +men tænkes at drage fra Sted til Sted til sine spredte Helligdomme; +snart svømmer han som en Delfin gennem Vandet, snart flyver han +gennem Luften paa en Trefod eller føres af Sted af sit Svanespand. +Som omstrejfende Gud bliver han Vejviser for alle Udvandrere; til +Lands fløj han foran dem som en Ravn, til Søs svømmede han foran +Skibet i sin Delfinskikkelse. + +=Apollon paa Olympen.= + +Paa Olympen indførtes Apollon som en Søn af Zeus. Denne elskede Leto; +men da hun skulde føde sit Barn, kunde hun intet Sted finde Ophold, +før hun kom til Øen Delos. Hera, der ikke kunde unde hende at +blive Moder til en saa berømt Søn, holdt imidlertid i 9 Dage +Fødselsgudinden borte; først ved hendes Ankomst kunde Leto føde sin +Dreng, mens "Jorden smilede rundt om dem." + + +Artemis. + +=Artemis's Oprindelse.= + +Hvad Ordet Artemis betyder, er usikkert. Rimeligvis er det et ugræsk +Navn, bl. a. for den blodtørstige Gudinde, der i Aulis krævede +Iphigeneias Ofring, før Flaaden kunde løbe ud mod Troja. Da +Iphigeneia var reddet i sidste Øjeblik, flyttedes hun til Taurien som +Præstinde for en Artemis, til hvem man ofrede de fremmede, der kom +til Landet. Ogsaa den uhyggelige Spøgelsegudinde Hekate smeltede +delvis sammen med Artemis. + +=Artemis's Væsen.= + +Bortset fra saadanne barbariske og uhyggelige Træk er Artemis i +Almindelighed en naadig og populær Gudinde. Hun er Gudinde for de +Goder, Naturen giver, uden eller kun for en Del ved Menneskers +Indgriben eller Medvirken. Hun raader for Kilder, Floder og Søer, som +giver Planterne Trivsel; derved bliver hun Gudinde for Agerbruget og +kræver sit Offer af Høstudbyttet; faar hun det ikke, bliver hun vred +(Sagnet om den kalydoniske Jagt). Hun færdes som Jægerinde paa Fjæld +og i Skov, væbnet med Bue og Pil; i Kunsten fremstilles hun ofte +ledsaget af Hjorten, Grækenlands ædleste Storvildt. Jagten spillede +mange Steder en stor Rolle som Næringsvej, og naar Jægeren kom hjem +med godt Udbytte, forsømte han ikke at nagle Hovedet af et dræbt Dyr +paa en Træstamme eller Stang som Offer til Artemis. -- Artemis's +Helligdomme staar gerne ved en Kilde, i en Lund, i en Grotte eller i +dybe Dale paa blomstersmykkede Enge, hvor Fugtigheden holder sig selv +i den hede Sommertid, der svider al Plantevækst paa højere Steder. + +Artemis selv er den strenge Jomfru, hvem al Elskov staar fjærnt. +Dyrenes Unger og Menneskenes smaa Børn staar særligt under hendes +Varetægt; men ved Siden heraf beskytter hun Ægteskab og Barnefødsler. +Bruden ofrer hende sine Barndomsdukker og Legetøj før Brylluppet. + +=Artemis's Nymfer.= + +Artemis kommer ikke alene; hun er ledsaget af sine Nymfer, Naturens +Gudinder. Artemis er i Grunden blot den fornemste blandt Nymferne, +hun er deres unge Dronning, paa lignende Maade som Silen er den mest +kendte blandt Satyrerne, og hos germanske Folk Ellekongen er den +øverste af det hele Ellefolk. Artemis er en støjende Gudinde; naar +hun stormer af Sted med sit Følge, fylder hun Skove og Bjærge med +Larm. + +=Artemis paa Olympen.= + +Oprindeligt er der ingen Forbindelse mellem Artemis og Apollon; men i +den olympiske Gudeforsamling indførtes Artemis som en Tvillingsøster +til Apollon. I disse nye Omgivelser blev Artemis ikke længere en +Gudinde for Frugtbarhed og Forplantning, men udelukkende en +jomfruelig Gudinde, en ung Sportskvinde, der yndede at færdes i den +frie Natur og hærde Kræfter og Energi, navnlig ved Jagt. Hun tænktes +rank af Vækst og klædt i en kort Sportskjortel, som i den velkendte +Statue: Artemis fra Versailles, der nu staar i Louvre. Det er hende, +der skænker de unge Piger en slank Vækst, mens Aphrodite giver dem +Ynde. + +Apollon antoges at dræbe Mennesker med sine usynlige Pile. Denne +Bestilling maatte han nu dele med sin nye Søster, saaledes at Apollon +tænktes at skyde Mænd, Artemis Kvinder. Artemis kaldes af Homer "en +Løvinde for jordiske Kvinder, saa hun kunde dræbe, hvem hun vilde". + + +Hermes. + +=Hermes og de døde.= + +Utvivlsomt er Hermes en meget gammel Gud i græsk Religion, og han maa +ses i Sammenhæng med de ældste græske Begravelsesskikke, vi kender. +Oprindeligt begravedes de døde inde i Huset, nær Arnen og den +Midterstang eller Pille (Herme), der stod midt i den runde Hytte, +eller de begravedes under Dørtærsklen eller foran Indgangsdøren; +endnu i vore Dage tros det mange Steder, at de dødes Sjæle sidder ved +Dørtærsklen. Men efterhaanden maatte Begravelserne flyttes længere +bort, til Byens Torv, langs Vejene, ved Markskellene eller +Landegrænserne. + +Hermes er nu en Legemliggørelse af og Gud for alle disse døde Aander, +som Artemis er Nymfernes og Silen Satyrernes Fører, og der rejstes +Hermer (firkantede Stenpiller med et Hoved og Hals af Guden) for ham +ved Døren til private og offentlige Bygninger, paa Torvene, ved +Markskel og Landegrænser.[12] Ligesom de døde bevæger Hermes sig +hurtigt omkring; Fantasien udstyrede ham med Vinger paa Fødderne, +hvad der svarer til Syvmilestøvler, Lykkens Galosjer el. lign. i vore +Eventyr. Hans lave Filthat, Petasos, (et almindeligt græsk +Rejseklædningsstykke, der havde en bred Skygge til Værn mod Sol og +Regn) blev ligeledes udstyret med Vinger. Hermes beskytter +omstrejfende Mennesker: Vandringsmænd, Jægere og Købmænd[13]). + + [12] Fra Oldtidens Hermer stammer vore Buster. + + [13] I uvejsomme Egne i Oldtidens Grækenland sammenkastedes smaa + Bunker af Sten, der tjente til Vejvisning for Vandringsmændene, + saaledes som man i vore Dage endnu gør f. Eks. i Jotunheim og paa + Island. Disse Bunker var helligede Vejguden Hermes; de kendes + allerede af Homer (Od. 16, 471) og kaldes »Hermebunker«. De + forbigaaende kastede gerne en Sten til Bunken, hvad der vel var et + Slags Offer til Vejguden. + + Hermed maa ikke blandes Stenbunker af en ganske anden Art. Sten er + et meget primitivt Vaaben, og fra gammel Tid er store Forbrydere som + Landsforrædere blevet dræbt ved Stening. For at sikre sig, at den + dræbtes Sjæl ikke rev sig løs, kunde man ramme en Pæl gennem Liget, + eller det blev en Pligt for hver, der gik forbi, yderligere at kaste + en Sten paa Bunken for bedre at tynge den onde Sjæl ned. Paa + lignende Maade kunde Selvmordernes Grave behandles. + + Endnu i 1917 saa man paa en Plads i Athen en Stenbunke, rejst som en + magisk Forbandelse mod Venizelos af hans Fjender. Til Gengæld søgte + hans Tilhængere at dække den med Blomster. + +=Hermes som Lykkegud.= + +Forholdet til de døde er af dobbelt Art. Paa den ene Side vil man +gerne beholde dem hos sig og venter sig alt godt af dem; dette +gælder afdøde, man har kendt og holdt af. Paa den anden Side føler +man en vis Uhygge ved dem; dette gælder de fjærnere staaende. I +Overensstemmelse hermed staar Hermes baade Arnegudinden Hestia og +Spøgelsegudinden Hekate nær; men han opfattes fortrinsvis som en +lykkebringende Gud. + +Hermes giver _legemlig Sundhed_, kvægende Søvn og gode Drømme; til +ham rettes Aftenbønnen, og man hænger Billeder af ham ved Siden af +sin Seng; Sport og Gymnastik staar under hans Omsorg. + +Hermes er _Børnenes_ Gud, han sender dem til Forældrene, og naar de +er fødte, er det særligt ham, der tager sig af dem, (f. Eks. den +nyfødte Dionysos). + +En pludselig, uventet Gave kaldte Grækerne en _Hermesgave_ +(Hermaion). Ogsaa det flittige Arbejde lønner Hermes: han giver rig +_Høst_, men navnlig lader han _Smaakvæget_ formere sig, Faar og +Geder, hvoraf der fandtes og endnu findes mange i det bjærgrige +Grækenland. I Arkadien gjaldt han for at være Fader til Bukkeguden +Pan. I Tanagra i Boiotien troede man, at Hermes een Gang om Aaret løb +3 Gange omkring Byen med en Vædder paa Skuldrene. Dyret skulde, naar +det blev baaret omkring en By og dens Marker, ligesom opsuge i sig +alt det onde, der var inden for den afgrænsede Kreds, og gøre denne +til en ren og hellig Plet; naar man derefter skilte sig ved Dyret, +var man med det samme fri for alt ondt. -- I Kunst fremstilles Hermes +ofte bærende en Vædder eller Kalv paa Skuldrene; det er saadanne +Figurer, der blev Forbilledet for Fremstillingen af Kristus som den +gode Hyrde, der bærer det vildfarende Faar hjem til Hjorden. + +=Hermes's Moral.= + +Som Mennesker selv er, saaledes tænker de sig deres Guder, og +Hermes's Moral skildres ofte som lige saa grovkornet, som de +halvvilde Hyrders, hvis Gud han er. Naar det kan lykkes disse at rane +andres Dyr og bagefter snakke sig fra det hele, er det Hermes, de kan +takke herfor. Han er jo Veltalenhedens Gud. Han beskytter endvidere +aabenbare Tyveknægte og Folk, der kan klare sig ved en behændig Ed +(næppe egentlig Mened). Om Odysseus' Morfader Autolykos hedder det: + + for Snuhed og listige Eder + pristes Autolykos højt; den Kløgt ham en Gud havde givet, + Hermes, thi ham til Behag tykflommede Bove han ofte + risted af Lam eller Kid, og huldt ham Guden beskærmed. + +Da Guderne dannede den første Kvinde, Pandora, var det Hermes, der +lærte hende at lyve, tale indsmigrende og være snu. + +=Hermes som Sjæleledsager (Psychopompos).= + +Naar et Menneske er død, skynder de efterlevende sig at lukke hans +Øjne, for at ikke de brustne Blik skal tage en af de levende med sig. +Ogsaa Hermes kan med sin Stav lukke Øjnene paa de døde og føre dem +til Underverdenen, saaledes som han gør med de Bejlere, Odysseus har +dræbt. En Gang om Aaret, ved Anthesteriefesten, aabner han atter +Øjnene og fører dem tilbage paa et 3 Dages Besøg i deres gamle Hjem +paa Jorden, hvad der altid føles som noget uhyggeligt af de +efterlevende. + +I Gudeforsamlingen paa Olympen fik Hermes lignende Opgaver som paa +Jorden. Da de 3 Gudinder, Hera, Athena og Aphrodite skulde til +Skønhedskonkurrence hos Paris, maatte han ledsage dem paa Vejen, og +da Zeus's lille Søn Dionysos skulde i Pleje hos Nymferne, var det +atter Hermes, der maatte tage sig af det lille Barn og bringe ham til +dem. I Haanden bærer han en Heroldstav, den saakaldte Kerykeion[14]. + + [14] Hermes's Stav Kerykeion tænktes almindeligt omsnoet af 2 + Slanger -- Jordens Dyr, der antages at bringe Frugtbarhed og Lykke, + og i hvis Krop døde Menneskers Sjæle kunde tage Bolig; øverst oppe + vendte Dyrene Hovederne mod hinanden. I historisk Tid brugtes en + saadan Stav som et Parlamentærflag i Nutiden. -- Den oprindelige + Mening med Hermesstaven er uklar; formodentlig er flere Ting + blandet sammen. Paa et kendt Vasebillede, hvor Hermes kalder de + døde op af Graven, bærer han Kerykeion i venstre Haand, i højre en + Tryllepind (Rabdos), hvormed han foretager sin magiske Opvækkelse. + + [1. En Stav er et primitivt Vaaben, og hos Homer ser vi Konger, + Præster, Dommere, Talere i Folkeforsamlinger bære Stav (Græsk: + Skeptron) som Tegn paa Magt og Ukrænkelighed. (Smlgn. nyere Tids + Kongesceptre, Bispestave, Marsjalstave). 2. Stave kan ogsaa være + Tryllepinde (Græsk: Rabdos); med en saadan forvandler Kirke + Odysseus' Folk til Svin, og Hermes lukker med en Rabdos Øjnene paa + de af Odysseus dræbte Bejlere og fører dem til Hades. -- Moses og + Aron forvandlede med deres Stave Nilens Vand til Blod. 3. Folketroen + kender endvidere Mirakelstave, der varsler kommende Lykke og Storhed + for Ejermanden: Arons Stav frembringer Blomster og modne Mandler og + bekræfter derved hans Valg til Præsteembedet. At Tannhäuser har + faaet Tilgivelse for sine Synder, sluttes af, at Pavens Stav skyder + frisk Grønt; at Josef er Jomfru Marias udvalgte Brudgom ses af, at + hans Stav skød Blomster og Blade. Scenen er kendt fra Raffaels + Billede »lo sposalizio«, Trolovelsen]. + +=Den homeriske Hymne om Hermes.= + +Den homeriske Hymne om Hermes opfatter ham som en Slags Dværg eller +Nisse, der er fuld af Spilopper, og den fortæller med megen Humor om +hans 2 første Levedage. + +Han gøres til en Søn af Zeus og Maia (Morlil), der lever i en Hule +paa Kyllenebjærget i det kvægrige Arkadien. Han kom til Verden en +Morgenstund, men havde straks Hovedet fuldt af Skælmsstykker, saa +at han listede sig op af Svøbet og ud af Hulen. Han mødte en +Skjoldpadde, som han bar hjem, dræbte, og af dens Skal dannede han +den første Lyre, spillede og sang en improviseret Vise om sine +Forældres Kærlighed og sin egen Fødsel. Derefter lagde han sig igen +til Ro i sit Svøb. + +Atter forlod han Hulen og gik paa Vandring. Ved Solnedgang naaede han +til Pierien, hvor han fandt Gudernes Kvæg og tog 50 Okser, der +tilhørte Apollon. Disse lod han gaa baglæns foran sig, og for at gøre +sine egne Spor ukendelige bandt han Myrtegrene under Fødderne[15]. Da +han henad Morgenstunden naaede til Alpheiosfloden, drev han dem ind i +en Hule, tændte Ild, slagtede 2 af dem, stegte Kødet og spændte +Huderne ud paa Klippen. Derefter vendte han hjem og smuttede som en +Taage ind gennem Dørlaasen.[16] Han lagde sig til Rette i sit Svøb og +trykkede Lyren ind til sig. + + [15] Myrten befrier for Træthed. Stak en Vandringsmand en Myrtegren + i Bæltet, kunde han blive ved at gaa. + + [16] I Folketro gaar Sjælene ud og ind gennem Dørlaasen. Derfor + siger man i Rhinland, at naar en Nøgle falder ud af en Dørlaas, dør + der et Menneske i Huset. + +Apollon faar imidlertid Nys om, hvor Tyven er, og kommer til Kyllenes +Bjærghule. Hermes nægter at vide Besked og tilbyder at bekræfte sine +Ord med Ed; for øvrigt blinkede han med Øjenlaagene, trak Brynene +til Vejrs, saa snart paa en Ting, snart paa en anden og gav sig til +at fløjte for at tilkendegive sin fuldstændige Ligegyldighed +for Apollon. De gaar til Zeus for at lade ham skille Trætten, +Svøbelsebarnet foran. Zeus morer sig og sender dem ud for i +Fællesskab at lede efter det tabte Kvæg; det findes, og der indgaas +et Forlig, hvorved Hermes beholder Kvæget, men overlader Apollon sin +Lyre. + + +Hestia. + +=Det almindelige Grundlag.= + +Arnen er Centret i den primitive Menneskebolig. Der tilberedes Maden, +derfra faar man Lys og Varme, om den samles familiens Medlemmer efter +endt Arbejde for at samtale og hvile. Den store Betydning, som +Arneilden har i Familiens daglige Liv, forklarer visse symbolske og +magiske Handlinger, der foretages hos forskellige Folk paa Jorden; +saaledes stødes f. Eks. ved Bryllupper hos Santalerne brændende +Trækul fra Kvindens Hjem i en Morter, og Emmerne slukkes med Vand; +derved slukkes for hende Ilden i hendes eget Barndomshjem, og hun +hører nu kun hjemme i sin Mands Hus. Paa Øen Timor (øst for Java) maa +Ypperstepræsten under Krig blive i Templet og Dag og Nat holde Ilden +brændende. Gaar den ud, køles Kampmodet hos de fraværende Krigere. + +=Den græske Hestia.= + +Den Guddom, der raadede for Arneilden, tænkte Grækerne sig kvindelig, +enten fordi Ordet Hestia (Arne) er Hunkøn, eller fordi Ildens Pasning +fortrinsvis paahviler de hjemmeblivende Kvinder. Hestia var Jomfru og +en ærværdig Gudinde, som dyrkedes i _private Hjem_, hvor et nyfødt +Barn 5 Dage efter Fødslen blev baaret rundt om Arnen og fik Navn og +Gaver af Slægt og Venner; herved optoges Barnet som Medlem af +Familien og blev givet i Husgudernes Beskyttelse[17]. Staten +opfattedes som en stor Familie, og i _Statens Hus_ (Prytaneion, +Raadhus) brændte den evige Ild, og der beværtede man de Landsmænd, +man vilde hædre, og Udsendinge fra fremmede Folk. Statsarnens Ild +vedligeholdtes af Kvinder, der endnu var unge Piger, eller som var +Enker. Den oprindelige Hensigt med en saadan offentlig evig Ild er +utvivlsomt den rent praktiske, altid at have et Sted, hvorfra man kan +faa ny Ild, naar ens egen gaar ud; da unge Piger og Enker som Regel +har mindre Arbejde at gøre for sig selv end gifte Kvinder, er det +naturligt, at det tilfaldt dem at passe den offentlige Ild. Men til +denne praktiske Grund til Statens evige Ild kom der snart en mere +ideel; den fælles Statsarne mindede alle Borgerne om, at de havde +fælles Fædreland og Gudsdyrkelse; naar man rejste til fremmede Lande +for at bosætte sig der, tog man undertiden Ild med fra det hjemlige +Prytaneion. Den var et Enhedsmærke, som en Rigsfane er det i vor Tid. + + [17] Husguderne stod oprindeligt paa eller ved Arnen. De døde, som + i ældgammel Tid begravedes ved Arnen (S. 38), havde jo ogsaa Evne + til at sende godt og ondt over Familiens Medlemmer. + +Fremmede og hjælpeløse Mennesker søgte Tilflugt ved mægtige +Menneskers Arne, som allerede Odysseus gør det i Alkinoos's Hus. Der +beskærmedes de af Hestia, der som Beskytter af ydmygt bedende staar +Zeus nær. + +Nogen udpræget Personlighed blev Hestia ikke; i Grunden blev hun +aldrig løsnet fra sit Element: Arneilden, og derfor fortælles der +næsten heller ingen Myther om hende. I hendes Helligdomme saas ingen +Statue af hende; den paa Altret altid brændende Ild var hendes ydre +Billede. + + +Aphrodite. + +(Adonis, Eros). + +=Aphrodite er oprindeligt en orientalsk Gudinde.= + +De fleste semitiske Folk dyrkede en Frugtbarhedsgudinde, der paa de +forskellige Steder havde forskellige Navne, f. Eks. Mylitta, Istar, +Astarte, Asjtoret. Fra Orienten kom denne Gudinde med de søfarende +foinikiske Handelsfolk ud til de græske Øer, navnlig Kypern og +Kythera, eller til vigtige Handelsbyer paa Grækenlands Fastland som +Korinth. Grækerne kaldte hende Aphrodite (vel blot en Fordrejelse af +Asjtoret) og gav hende Tilnavnene: den kypriske eller den +kythereiske[18]. + + [18] Sprogligt forfejlet er Grækernes eget Forsøg paa at forklare + Aphrodite som »den skumfødte«, af Ordet aphros, Skum. + +=Aphrodites Magtomraade.= + +Aphrodite er hos Grækerne som i Orienten en Frugtbarhedsgudinde -- +ikke nogen egentlig Ægteskabsgudinde, thi det er Hera; men hun vækker +den pludseligt opdukkende Elskovslængsel i Guders og Menneskers +Bryst. Hun har ogsaa Magt over alle Fugle, Land- og Vanddyr; Bjørne +og Pantre følger hende logrende. Dyrkede Træer og Planter staar under +hendes Beskyttelse, navnlig Roser og Myrter; hvor hun sætter sin Fod, +spirer Græsset frem under hendes smidige Gang. Aphrodite selv maa +bøje sig for Kærlighedens Magt; hun elsker saaledes den troiske Prins +Anchises og faar med ham Sønnen Aineias; bekendt er ogsaa hendes +Elskovsforhold til Ares, med hvem hun fik Sønnen Eros. + +=Aphrodite paa Olympen.= + +Allerede hos Homer er Aphrodite optaget i Gudefamilien paa Olympen; +men hun er en halvvejs uhyggelig Dæmon, der lokker Helena til at +forlade sit Hjem i Sparta. Helena føler det uværdige ved at være hos +Paris i Troja; men hun magter ikke at rive sig løs fra Aphrodites +Magt. En Mythe fortalte, at hun var opstaaet af Havets Skum og af +Vestenvinden først ført til Kythera og dernæst til Kypern, hvor +Horaerne smykkede hende med herlige Klæder, gav hende Gulddiadem paa +Hovedet, fæstede Guldsmykker i hendes Ører og hængte gyldne Ringe om +Hals og Bryst[19]. Derefter førte de hende ind i de udødelige Guders +Forsamling. + + [19] I ægæisk Tid var de fornemme Kvinder elegant klædte og + overlæssede med Guldsmykker. Herfra stammer vel Forestillingen om + »den gyldne, sødtsmilende A. med det livlige Blik«. + +=Adonis.= + +Livets Frugtbarhed er uadskilleligt forenet med Livets Undergang. +Begge Dele kommer frem i den Mythe og den Kultus, som er knyttet til +Adonis, Foraarets og Livsfornyelsens Gud, der baade elskes af +Frugtbarhedsgudinden Aphrodite og af Dødsrigets strenge Dronning +Persephone. + +=Mythen.= + +Myrrha hed en ung Kvinde, der blev forvandlet til et Træ, kort Tid +før hun skulde være Moder. Det ufødte Barn udvikledes imidlertid +stadigt bag Træets Bark, til denne en Dag brast, og en Dreng kom til +Verden, som fik Navnet Adonis (af det foinikiske Adon, d. v. s. +Herre). Først vandt han Aphrodites Kærlighed; men en Dag blev han +dræbt af et Vildsvin og maatte gaa til Hades, hvor nu Persephone blev +indtaget i ham. Aphrodite vilde dog ikke opgive ham, og ved de andre +Guders Mellemkomst bestemtes det, at han en Del af Aaret skulde være +hos Persephone i Dødsriget, en Del hos Aphrodite paa Jordens +Overflade. + +=Adoniskulten.= + +Man fejrede Adonisfester paa noget forskellig Maade paa de +forskellige Steder. Naar Festen fejredes om Foraaret, begyndte man +med en Sørgehøjtid (Symbolet paa Adonis's Dvælen i Underverdenen), +hvorefter der fulgte en Glædesfest (Symbolet paa hans Opstandelse). +Fejredes derimod Festen om Sommeren, begyndte man med en Glædeshøjtid +(Symbolet paa Aphrodites Samliv med Adonis); derefter fremstilledes +hans Bortdragen, hvor man kastede et Adonisbillede, eller en Dukke, +der forestillede Adonis, i Havet eller i en Kilde og sang: "Vær os +naadig, kære Adonis, nu og til næste Aar. Venlig kom du, og kom +venlig, naar du vender tilbage." Samtidigt kastede man ogsaa de +saakaldte "Adonishaver" i Vandet; det var Kurve eller Potter, der var +fyldte med Jord, og hvor man i Løbet af 8 Dage havde faaet en Del +Planter til at spire frem i den stærke Solvarme. De smaa Adonishaver +repræsenterer alt det nye, der spirer frem i Planteverdenen om +Foraaret. Adonis, der ved Festerne repræsenteres af Dukken, er Guden +for al denne Livsfornyelse. Mythen fortalte, at Anemonen, Foraarets +Blomst, spirede frem af hans Blod, dengang Vildsvinet dræbte ham. + +Nedkastningen i Vandet af Adonisdukken og Adonishaverne har magisk +Hensigt; man vil derved skaffe sig Regn nok til næste Aars Afgrøde. + +=Nordisk Parallel.= + +I nordisk Mythologi fortælles om Kong Skjold, at han som lille Barn +kom ene paa et fremmed Skib uden Styrmand fra ukendte Egne; han blev +Landets Konge og drog senere atter bort paa samme Maade, som han var +kommet. Skjold er oprindeligt en Frugtbarhedsguddom, der kommer og +forsvinder paa samme Maade som Adonis. + +=Eros.= + +Aphrodites Søn Eros fremstilles som en drømmende Yngling i den Alder, +hvor Erotiken begynder at vaagne. Han har Vinger, vel for at betegne +ham som den allesteds nærværende dæmoniske Guddom. Han er væbnet med +Bue og Pil, hvormed han saarer Mennesker, eller ogsaa med en Fakkel. + +Om hans Forbindelse med Psyche fortæller en sen Forfatter flg.: + +Der var engang en Konge og en Dronning, som havde 3 Døtre, af hvilke +den yngste hed Psyche. Hun var saa smuk, at Menneskene af Beundring +for hende glemte selve Aphrodite, der blev vred herover, og for at +ydmyge Psyche befalede hun Eros at vække hendes Kærlighed til det +usleste Menneske. Men Eros blev selv forelsket i Psyche, og en blid +Vestenvind bortførte hende til et Palads, hvor hun nød alle +Herligheder og opvartedes af usynlige Tjenerinder. Naar det blev Nat, +kom Eros til hende; men inden Dagslyset brød frem, var han atter +forsvundet. Af Nysgerrighed efter at lære sin elskede at kende, +tændte Psyche en Nat -- trods Forbud af Eros -- en Lampe og saa da +hans skønne, ungdommelige Skikkelse. Hendes Haand kom til at ryste af +Sindsbevægelse, saa at hun spildte noget af den hede Olie fra Lampen +ned paa den sovende Gud, som vaagnede op og straks forlod Psyche, der +trods al Søgen ikke mere kan finde den forsvundne Gud. Til sidst gaar +hun til Aphrodite, der ikke alene er vred paa hende, men ogsaa paa +Eros for hans Ulydighed. Aphrodite paalægger hende haarde Prøvelser; +men Eros, der imidlertid er blevet helbredet for sit Saar fra den +hede Olie, kommer hende til Hjælp og faar af Zeus Tilladelse til at +indføre hende i de olympiske Guders Kreds. + +Dette Eventyr om Eros og Psyche er den ældst kendte Opskrift af en +vidt udbredt Fortælling om en Hustru, der bryder sin overnaturlige +Ægtefælles Paabud og derfor mister ham og først faar ham tilbage +efter mange Prøvelser.[20] + + [20] I nyere Opskrifter (f. Eks. den danske: Hvidebjørn Kongens Søn + i Sv. Grundtvigs Gamle danske Minder) er Brudgommen sædvanligt + omskabt til et Dyr. + +Billeder af Eros og Psyche træffes ofte baade paa hedenske og kristne +Sarkofager og Gravbilleder. + + +Demeter og Persephone. + +=Demeter.= + +Demeter er en Agerdyrkningsgudinde (en chthonisk Gudinde), der snart +opfattes som en Gudinde for selve Jorden, som en "Moder Jord" (Gaia), +men hyppigere som Gudinde for det paa Jorden voksende Korn, "den +tørre Afgrøde", mens "den fugtige Afgrøde" (Vin og Frugt) skænkes +Menneskene af Dionysos. + +Demeter er altsaa en Gudinde af lignende Art, som Hera oprindeligt +var; men medens Hera hævedes op til at blive Himmeldronning i den +olympiske Gudekreds, vedblev Demeter fortrinsvis at have sit Hjem paa +og i Jorden, selv om en Mythe gjorde hende til Zeus's Søster og +elskede. Hos Homer spiller hun kun en underordnet Rolle, en naturlig +Følge af, at hun som Agerdyrkningsguddom væsentlig var en Gudinde for +Bønder, som kun stod i fjærnere Forhold til den Overklasse af +Riddere, om hvis Liv og Kampe Iliaden og Odysseen fortæller. + +=Magiske Handlinger knyttede til Demeter.= + +Flere magiske Handlinger, der gik ud paa at sikre sig rigelig Høst, +sattes i Forbindelse med Demeter; Ved Thesmophoriefesten,[21] en +agrarisk Fest, der fejredes ved Saatid om Efteraaret af Kvinderne til +Ære for Demeter, kastede man Svin, hvilke Dyr paa Grund af deres +Frugtbarhed var helligede Frugtbarhedsgudinden Demeter, ned i +underjordiske Huler, hvorfra man atter tog raadne Kødstykker op +(rimeligvis af de Dyr, der var kastede ned ved det foregaaende Aars +Thesmophoriefest) og blandede disse med Sædekornet for derved at +sikre sig rigelig Afgrøde[22]. + + [21] Agerdyrkningen muliggør et ordnet Samfund og fastere + Familieliv. Derfor kaldes D. Thesmophoros, den lovgivende, eller + den, der værner om Ægteskabet. + + [22] I Kurland har det været Skik ved Bygsaaningen at stikke en + Svinehale ned i Jorden, »for at Aksene kunde blive lige saa lange + som Halen.« + +Al Plantevækst er afhængig af Solen, og naar man ikke havde Sol nok, +tændte man store Baal for gennem saadanne kunstige Sole ad magisk Vej +at tvinge den virkelige Sol til at give Lys og Varme nok til Planter, +Dyr og Mennesker. Man kunde ogsaa tænde Fakler og med disse løbe +rundt om Markerne; ved dette Fakkelløb udbredte man Ilden over saa +stor en Strækning Land, som det overhovedet var muligt, og derved +øgedes Jordens Frugtbarhed. + +=Demeters Attributer.= + +Paa Grund af Faklens Anvendelse til Fremme af Frugtbarheden tænkte +man sig almindeligt, at Demeter selv bar Fakler. Desuden udstyredes +hun med Aks og Valmuestængler med Frøkapsler paa. Valmuekapslen er +paa Grund af sine mange Frø, ligesom Granatæblet ved sin Kærnerigdom, +blevet et naturligt Symbol paa Frugtbarhed. Desuden maa det huskes, +at Valmuefrø i Oldtiden ligesom nutildags var et yndet Krydderi oven +paa Brød. Ofte tænktes Demeter ledsaget af Slanger, Jordens og derved +ogsaa Frugtbarhedens Dyr, og derfor naturlige Ledsagere for +Frugtbarhedsgudinden. + +=Demeter, Kore, Persephone.= + +Demeter er en moderlig Gudinde og har en Datter Kore, c: Pigen. +Forskellig fra dem er oprindeligt Persephone, der hos Homer er +Underverdenens frygtelige Herskerinde, snart Enehersker, snart +Hades's Dronning; men Persephone trænger sig ind paa Kores Plads og +bliver en Datter af Zeus og Demeter, der udvikles til at blive den +eneste rigtige Moderskikkelse, græsk Mythologi kender. Og der +digtedes en Mythe om, hvorledes Persephone var blevet Dronning i +Dødsriget. + +=Persephones Bortførelse.= + +Persephone gik en Dag og plukkede Blomster paa en Eng, da Jorden +pludseligt aabnede sig, og Underverdenens Gud, Hades, kom til Syne, +kørende paa sin Vogn. Han røvede den unge Pige og lod Hestene sprænge +af Sted igen ned i Underverdenen. Demeter blev fortvivlet, tog 2 +Fakler i Hænderne og søgte hende over hele Jorden uden at unde +sig Hvile eller Mad. Til sidst aabenbarede Solguden Helios hende, +at Persephone beklædte den ærefulde Stilling som Dronning i +Underverdenen; men dette trøstede ikke Demeter. Sorgen gjorde hende +grim, saa at hun kom til at ligne en gammel, udslidt Amme, der tjener +i en Stormands Hus. I sin Forbitrelse hindrer hun al Frugtbarhed. +Jorden bærer ingen Afgrøde, Dyrene faar ingen Unger, Menneskene ingen +Børn, og intet Offer kan bringes de udødelige Guder. Zeus søger nu at +mægle, og Hades maa lade Persephone vende tilbage til Lyset. Men +forinden svinger han Kærnen af et Granatæble over sig selv og giver +hende den saa at spise; hun kan da ikke mere helt frigives fra +Underverdenen, men maa tilbringe en Del af Aaret hos Hades, Resten +hos sin Moder[23]. Hermed lod Demeter sig forsone, og hun gav Jorden +Frugtbarheden tilbage. + + [23] Efter primitiv Opfattelse er den, der har nydt en andens Mad, + forbundet med ham, enten for en Tid -- som naar Ørkenaraberens Gæst + er tryg i hans Telt, men dræbes, naar han har forladt dette -- + eller for bestandigt, som naar den, der har spist i de dødes Rige, + normalt ikke mere kan forlade dette. Omvendt fortælles i et gammelt + fransk Digt om en Fe, der har taget en Ridder til sig og kun giver + ham Lov til at vende tilbage til Jorden, hvis han lover intet at + spise der. Ellers kan han ikke komme tilbage til hende. + + Naar Hades svinger Kærnen om sig selv (vel omkring sit Hoved), er + Meningen utvivlsomt at binde Kærnen og derigennem Persephone fast + til Hades. Naar en estisk Bonde paa en bestemt Dag slap Kvæget ud + paa Marken, svang han for hver Ko, 2 Kopeker 3 Gange om sit Hoved; + disse Penge fik Røgteren, der gik med Dyrene. + + +Dionysos. + +=Almindeligt Grundlag.= + +Naturfolk er ofte meget nervøse, dels fordi de lever omgivet af Farer +paa alle Kanter, dels fordi de har færre Kundskaber og derfor er +lettere at forskrække. Ikke alene uforudsete Begivenheder kan faa dem +til at tabe deres Sindsligevægt; men de anvender ofte kunstige Midler +(stærke Drikke, larmende Musik og vilde Danse) for at hensætte sig +selv i en nervøs Ophidselsestilstand, hvor det føles, som om Sjælen +har forladt sit Legeme og hævet sig til Samfund med Gud (Ekstase), +eller som om en Gud er steget ned og har taget Bolig i ens Sjæl +(Enthusiasme). + +=Thrakerne.= + +Oldtidens Thrakere fejrede saadanne tøjlesløse Fester til Ære for en +Gud, som i Grækenland blev kendt under Navnet Dionysos. Det var en +Frugtbarhedsgud, en Sommergud, der ligger i stadig Krig med Vinteren. +Om Efteraaret sejrer Vinteren og driver Sommerguden bort; men om +Vaaren kommer Sommerguden tilbage og blinder Vinteren eller stikker +Øjnene ud paa ham. Denne Tanke ligger bag en Mythe, Homer fortæller +om Kong Lykurgos (= Vinteren), der drev Dionysos paa Flugt, saa at +han maatte gemme sig i Havet; men til Straf tog Guderne Lykurgos og +blindede ham. + +Thrakerne fejrede disse Fester (Orgier) om Natten ude paa Bjærgene +for lettere at hidse Nerverne ved det hemmelighedsfulde Mørke og den +vilde Natur; man bar Fakler i Hænderne, Metalbækkenerne skingrede, +Paukerne dundrede, og Fløjternes Toner skar gennem Spektaklet, mens +Deltagerne, der mest bestod af Kvinder, styrtede af Sted i +Hvirveldanse og ved høje Raab søgte at vække den slumrende Natur til +nyt og frugtbart Liv ved Vaarens Komme. Derfor gjaldt det om ved +Benyttelse af alle Midler at føle Gudens stærke Kræfter strømme +gennem sit eget Legeme. Festdeltagerne svingede Slanger i Hænderne og +lod dem glide inden for Klæderne langs deres Legeme; thi Slanger er +en Aabenbaringsform for Frugtbarhedsguden Dionysos, og den, der +kommer i Berøring med Guden, fyldes af hans Styrke. Dionysos +aabenbarede sig ogsaa i de tilstedeværende Offerdyr; i helligt Raseri +styrtede Festdeltagerne sig over dem, rev dem i Stykker og spiste dem +raa for paa denne Maade at optage Guden i sig; endvidere klædte man +sig i Offerdyrets aftrukne Skind for ogsaa derved at blive et med +Gud. Hele denne ejendommelige Kultus svarede til de religiøse +Forestillinger, man havde om selve Guden Dionysos. Over alt hvor han +drog hen, tænktes han at være ledsaget af en Skare rasende Nymfer, de +saakaldte Mainader, og af de kaade mandlige Satyrer med deres +Høvding, den gamle Silen. + +=Dionysos trænger ind i Grækenland.= + +Den dionysiske Ekstase var oprindeligt noget ret fremmed for +Hellenerne. Homer kender den dog allerede; men Dionysos er hos ham +endnu ikke Medlem af Gudefamilien paa Olympen. Paa Parthenonfrisen +sidder han derimod i deres Kreds som en af deres egne. I Mellemtiden +har Dionysosdyrkelsen sat sig fast i Grækenland. Det har været en +religiøs Gæringstid, hvor Landet var oversvømmet af de saakaldte +Bakider (Forkyndere) og Sibyller c: Mænd og Kvinder, der i dionysisk +Begejstring profeterede om dunkle Ting, rensede for Synd og +helbredede for Sygdom (Sygdom og Besmittelse er jo for den primitive +Mand en Virkning af onde Aander, der kun er synlige for Seeren, som +derfor alene er i Stand til at bringe Hjælp). + +=Modstanden mod Dionysos.= + +Denne nye Kultus havde megen Modstand at overvinde, inden den trængte +igennem. Spor af denne Kamp findes i forskellige Sagn. + +I Orchomenos i Boiotien vilde Kong Minyas's tre Døtre ikke deltage i +Orgierne, men blev hjemme og passede Hus og Væv. Herved vaktes +Dionysos's Vrede. Han lod Ranker af Vedbend og Vin slynge sig om +Væverstolene, og fra Loftet dryppede Vin og Mælk. Gudens Vælde gjorde +de tre Kvinder ude af sig selv, saa at de sønderrev den enes lille +Søn, som om det var en Hjortekalv, og stormede vedbendsmykkede ud til +Mainaderne paa Bjærgene, glemmende alle huslige Pligter. + +Pentheus, Konge i Theben, modsatte sig ligeledes Dionysosdyrkelsen, +hvori baade hans Moder og Mostre deltog ude i Bjærgskovene. For at +udspejde dem gemte han sig mellem Grenene paa et højt Fyrretræ; men +Kvinderne opdagede ham, rykkede med Raseriets Kræfter hele Træet op +og søndersled ham Lem for Lem. Hans egen Moder satte hans afrevne +Hoved paa en Thyrsosstav og viste det triumferende frem, som var det +Hovedet af en Løve, dræbt paa Jagt. + +=Sejren.= + +Naar Dionysoskulten alligevel trængte sejrrigt frem, var Grunden +først og fremmest den, at her bødes der Grækerne noget virkeligt nyt. +Olympens Guder levede i ophøjet Ro deres eget Liv, og til dem kunde +ingen dødelig komme; naar Livet var forbi, maatte Menneskets Sjæl til +det trøstesløse Hades. Men den dionysiske Religion imødekom en +almenmenneskelig Trang til at lade sig henrive til Begejstring og +svælge i mystiske Tanker og Fantasier, til at føle sig hævet ud over +sine egne snævre Grænser og blive et med Gud. + +En praktisk Støtte fandt den nye Religion i Delphoi. Apollon delte +sin Magt med den nye Gud, og ved Vintertid, naar Apollon er borte fra +Delphoi, fejrede man paa Parnassets Tinde orgiastiske Fester for +Dionysos, ligesom Oraklet søgte at udbrede Dionysosdyrkelsen til +Egne, hvor den endnu ikke var kendt. + +=Dionysos i Grækenland.= + +Dionysos vedblev paa græsk Grund at være den Gud, der vækker Ekstasen +i Mennesker, og han vedblev at være en Frugtbarhedsgud, der ikke +alene gav den begejstrende Vin, men ogsaa beskyttede anden Træavl og +Agerdyrkning. Vedbendbladene vedbliver at holde sig grønne om +Vinteren, naar andre Planter visner; derfor blev denne Plante +naturligt helliget Frugtbarhedsguden Dionysos. Men derimod søgte +Grækerne med deres Sans for Orden og Harmoni at omskabe de tøjlesløse +Nattesværmerier til mere regelbundne Fester. + +Ligesom Hermes var Dionysos i Grækenland baade Gud for Frugtbarhed og +for de døde Sjæle. Den under Hermes omtalte Anthesteriefest fejredes +i Slutningen af vor Februar, hvor Foraaret begynder i Grækenland; den +varede 3 Dage og gjaldt baade for Dionysos og de dødes Sjæle. Vinen +fra forrige Aars Høst var nu afgæret, man stak Vinbeholderne an og +bragte et Førsteoffer deraf til Dionysos, inden man selv begyndte at +bruge den. Man smykkede sig med Blomster, maskerede sig, gik i +festlige Processioner, hvor man drillede hinanden med Liv og Lyst, +drak om Kap, afholdt Væddekampe og fejrede saaledes den nye Vaars og +Frugtbarhedsgudens Komme. Samtidigt forsømte man ikke at sætte +rigelig Mad og Drikke frem for Sjælene, som kom paa Besøg i de +levendes Huse. + +=Dramaet.= + +Ud af Dionysosfesterne voksede de forskellige Arter af det græske +Drama: Tragedie, Komedie og Satyrspil, uden at vi ved noget om, +hvorledes dette er foregaaet i Enkeltheder. Den første egentlige +Tragedie opførtes i Athen 534, men de ældste opbevarede er fra de +store Perserkampes Tid. Hvad Ordet Tragedie betyder, er usikkert. +Udgangspunktet for Komedien (Optogssang) er private Optog, hvor man +fejrede Dionysos, sang kaade Sange og slog om sig med Vittigheder, +der sigtede til Døgnets Begivenheder. Omkring 487 tog Staten +Ordningen af disse Optog i sin Haand, og deraf udviklede sig den +egentlige Komedie. Den tredje Art var Satyrspillet, kaldet saaledes, +fordi Koret bestod af Satyrer. + +=Dionysos's ydre Skikkelse.= + +Dionysos havde mange Skikkelser. Navnlig tænkte man sig ham til Stede +ved de orgiastiske Fester i Tyreskikkelse, og Deltagerne kunde derfor +smykke sig med Tyrehorn for at efterligne deres Gud. Han tænktes +ogsaa som et Træ. Af et Træ kunde man hugge de nederste Grene bort, +saa kun Stammen blev tilbage, hænge en Kappe der omkring og sætte en +Maske oven over Kappen, mens man lod Grenene foroven blive siddende, +-- og Billedet af Guden var færdigt. Billedhuggerkunsten fremstillede +ham i Menneskeskikkelse, først som en ældre, skægget Mand, senere som +en Yngling med ret kvindagtig Legemsbygning. + +En Mythe fortalte, at Dionysos engang blev fanget af Sørøvere, der +ansaa den smukke, unge Mand for en Fyrstesøn, som de vilde tjene gode +Løsepenge paa. Men Guden lod dem føle sin Vælde. Vinranker og Vedbend +slyngede sig om Master og Tovværk, en Strøm af Vin skyllede hen over +Dækket, og Guden selv blev til en Løve, der styrtede løs paa +Søfolkene, som i Forfærdelse sprang i Havet og blev forvandlede til +Delfiner. + +Guden træder i denne Mythe frem som Løve, som Vedbend og Vinranker, +som Vin og som Menneske. Naar han kommer paa et Skib, maa det huskes, +at det er en almindelig mythologisk Forestilling, at der er Vand +mellem Guder og Mennesker, og det ligger da nær at tænke sig, at naar +Dionysos om Foraaret vender tilbage til Mennesker, kommer han om Bord +paa et Skib, der kan være ledsaget af Delfiner, og hvis Master være +omvundne af Ranker (Smlgn. Kong Skjolds Ankomst paa et Skib). I +Smyrna fejrede man i Oldtiden Foraarsfester til Ære for Dionysos, +hvor et Skib i festligt Optog førtes gennem Gaderne. Af Vasebilleder +fremgaar det, at man ogsaa i Attike har foranstaltet dionysiske +Optog, hvor et Skib blev ført af Sted paa en Vogn. + +=Dionysos paa Olympen.= + +I det olympiske Selskab optoges Dionysos som en Søn af Zeus og +den thebanske Kongedatter Semele; Theben var jo et Sted, hvor +Dionysosdyrkelsen tidligt vandt Indpas. Hera, der blev skinsyg paa +Semele, lokkede hende til at bede Zeus vise sig i al sin Vælde, hvad +den dødelige Kvinde ikke kunde taale; men hun fortæredes af +Himmelkongens Ild. Zeus tog det ufødte Barn ud af hendes Moderskød og +gemte det i sit eget Laar til Fødslen, hvorefter Hermes bragte den +spæde Dionysos til Nysabjærget (en poetisk, ikke en geografisk +Lokalitet), hvor Nymferne opfostrede det. + + + + +IV. Lyslande og Afgrunden. + + +Der fandtes hos Grækerne, som hos mange andre Folk, en vidt udbredt +Tro paa, at Menneskenes Sjæle efter Døden flyttede ned hver i sin +Grav, hvor de da fortsatte deres Tilværelse, væsenligt paa samme +Maade som i levende Live. Men ved Siden deraf fandtes der ogsaa hos +Grækerne forskellige Forestillinger om fælles Dødsriger, der snart +tænktes lyse og lykkelige, snart skumle og mørke. + +=I. Lyslande.= + +Elysion og de saliges Øer var saadanne herlige Dødsriger, der laa +langt mod Vest, hvor Solen syntes at gaa ned i et stort Hav. Mellem +levende og døde tænkte man sig, der var Vand ligesom mellem Guder og +Mennesker. For almindelige dødelige var der ingen Adgang til disse +Steder; men Guderne kunde gøre en Undtagelse, med hvem de vilde, fri +dem for Dødens Smerte og henflytte dem hertil. Da Menelaos blev +gammel, førte Guderne ham til Elysion, ikke fordi han personlig havde +gjort sig fortjent dertil; men fordi han var gift med Zeus's Datter +Helena. + +Et tredje Navn for dette lykkelige Land i Vest var Hesperidernes +Have. Hesperiderne var Døtre af Natten og vogtede i deres Paradishave +et Træ, der bar gyldne Æbler og vogtedes af en Slange. Denne +Kostbarhed var en Bryllupsgave fra Jorden til Hera, dengang hun +ægtede Zeus. + +=II. Afgrunden.= + +Et, som Regel mørkt og skummelt, Dødsrige tænktes i Jordens Indre. + +=Sædvanlige Hadesforestillinger.= + +De sædvanlige Forestillinger om Hades, saaledes som de navnlig findes +hos Homer, skildrer dette Sted som et mørkt og fugtigt Opholdssted, +saa uhyggeligt, at Achilles foretrækker at trælle for en fattig +Mand paa Jordens Overflade fremfor at være den øverste Herre blandt +de døde Skygger. Floden Styx danner Grænsen mellem Hades og +Oververdenen, og Færgemanden Charon er uafladeligt i Bevægelse for +at sætte de døde over. + +Forskellige onde Dæmoner hører hjemme i dette Dødsrige. Mest kendt er +~Kerberos~. Naar en død er lagt i Graven, opløses Kødet hurtigt, og +de nøgne Knokler bliver tilbage. Denne Opløsningsproces forklarede +Grækerne sig ved at antage, at der i Jorden levede et Uhyre, +Kerberos, der flængede de dødes Kød fra Knoklerne. Senere ændredes +Opfattelsen af Kerberos, der nu blev en Porthund, der stod paa Vagt +foran Indgangen til Kongepaladset i Dødsriget. + +En lignende Dæmon som Kerberos er ~Eurynomos~ (den-om-sig-ædende), +der paa et Maleri var fremstillet sortblaa som en Spyflue og siddende +paa et Gribbeskind, i Færd med at flænge Kødet af Ligene med sine +Hugtænder. + +Ogsaa ~Erinyerne~, oprindeligt myrdede Menneskers Sjæle, der +færdedes paa Jordens Overflade for at straffe Morderne, fik tidligt +Plads i Hades, hvorfra de kunde vende tilbage til Jorden, navnlig +for at straffe visse grove Forbrydelser som Mord og Mened. Som +Tugteredskaber anvendte de Svøber og Fakler. + +=Hadesopfattelsen i de eleusinske Mysterier.= + +De, der lod sig indvie i de saakaldte eleusinske Mysterier, der +fejredes til Ære for visse underjordiske Guddomme, haabede derved at +gøre sig fortjente til en særlig lykkelig Lod, naar de efter Døden +skulde ned i Dødsriget. De ventede en Tilværelse i Lys og Lykke, hvor +de skulde danse paa blomsterrige Enge. + +=Orphikernes Hades.= + +Orphikerne var en religiøs Sekt, inden for hvilken der fandtes flere +Retninger. + +En orphisk Retning lovede de indviede en evig Rus, liggende til Bords +i Hades med Kranse om Hovedet, mens deres Slægt levede efter dem paa +Jorden. De uindviede derimod skulde kastes i Pølen. -- Rusen er det +naturlige Middel til guddommelig Inspiration, til Sjælens Løftelse. +Meningen med Mudderpølen er den, at det Menneske, der ikke i levende +Live har gennemgaaet de orphiske Renselser med Mudder, i al Evighed +skal døje denne Renselse i Hades uden nogensinde at blive religiøs +"ren". + +En anden orphisk Retning lærte Sjælevandring. Naar Sjælene kom til +Hades, dømtes de af Minos, Aiakos og Rhadamanthys; de gode sendtes +til de saliges Øer; de uhelbredeligt onde nedstyrtedes til Tartaros; +de, der kunde forbedres, straffedes dels i Hades, dels sendtes de +tilbage til Jordens Overflade for at leve et eller flere nye Liv, til +de var rensede nok til at slippe ud af "Kredsen" (af bestandigt nye +Inkarnationer). + +=Hades bliver til et Helvede.= + +Den gammeldags græske Religiøsitet tog Livet, som det var, og +spekulerede ikke over, om det var retfærdigt eller ikke. Da græsk +Religiøsitet var naaet til at tumle med Tanker om Synd og Straf, +mente man, at Synderne skulde straffes _før_ Døden; skete dette ikke, +var man ogsaa tilfreds med, at Syndernes Børn eller Børnebørn blev +straffede; saaledes hos Solon. Først da den gamle Slægtsfølelse var +afløst af Følelsen for Individet som Enkeltperson, der selv skal staa +til Regnskab for sine egne Handlinger, og da man endvidere var naaet +til Troen paa en virkelig og ikke skyggeagtig Tilværelse efter Døden, +var der Mulighed for en Tro paa et Pinested i egentlig Forstand efter +Døden, et Helvede. Af Pinemidler anvendtes -- foruden den før nævnte +Mudderpøl -- navnlig Ild. Ilden havde tidligere været opfattet som et +Renselsesmiddel (smlgn. Achilles's Ilddaab og den katholske +Opfattelse af Skærsilden), men blev nu til et Strafferedskab (smlgn. +Erinyernes Fakler). Man befolkede ligeledes Hades med vilde og +gloende Mænd, der bandt Hænder og Fødder paa de skyldige og slæbte +dem af Sted over Torne og Tidsler. Denne Tro skyldtes navnlig +Orphikerne. + +I dette Helvede anbragtes først og fremmest Menedere, Fadermordere og +Tempelrøvere; dernæst ogsaa en Del mythiske Personer, der før havde +lidt deres Straf paa Jordens Overflade. _Ixion_ havde modtaget +særlige Gunstbevisninger af Zeus; men han var utaknemlig og vilde øve +Vold mod Hera; til Straf blev han bundet til et glødende Hjul og for +oprindeligt af Sted gennem Luften, men fik nu Plads i Hades. _Tityos_ +havde paa samme Maade villet forgribe sig paa Leto og fik derfor til +Straf sin Lever (Sanselighedens Sæde) hakket ud af 2 Gribbe. +Afstraffelsen foregik oprindeligt paa Jordens Overflade, senere i +Underverdenen. _Sisyphos_ og _Tantalos_ hører oprindeligt hjemme i +Oververdenen, hvor de er Eksempler paa Menneskelivets forgæves Møje +og Anstrengelse. Naar ogsaa de -- formentlig under orphisk +Indflydelse -- flyttes til Hades, bliver de afskrækkende Eksempler +paa, hvilket uroligt Liv de maa føre efter Døden, som i Livet har +forsømt de orphiske Renselser. Sisyphos ruller en Sten op ad en +Bakke; men hver Gang han naar Toppen, triller den ned igen. Tantalos +staar sulten og tørstig i Vand til Knæene og med saftige Frugter over +sit Hoved, uden at kunne naa nogen af Delene; thi Vandet løber bort, +og Grenen svajer til Vejrs, hver Gang han strækker Armen ud efter det +ene eller det andet. + + + + +Ordliste. + + +#Acheron#. + +#Achilles#. + +#Adonis#. + +#Agamemnon#. + +#Aiakos#. + +#Aigiden#. Aigide betyder Gedeskind. En Dragt af Gedeskind var i +gammel Tid alm. for alle græske Mænd og Kvinder, og langt ned i Tiden +vedblev en saadan at bruges af jævne Bønder. I Kamp og Slagsmaal +kunde et Skøde af en saadan Skindkofte lægges over Armen som Skjold. +Religionen er konservativ, og Rester af den gamle Skinddragt +bevaredes hos visse Guder, navnlig Zeus og Athena som et Skjold, en +Mantille over Bryst og Ryg eller et smalt Skærf tværs over Brystet. +-- Men Aigiden er ogsaa et Trolddomsvaaben, der dels ægger Kampmodet +hos Vennerne, dels slaar Fjenderne med Rædsel. Aigiden kan altsaa +bruges som Medusahovedet (se der), og dette tænkes da ofte siddende +midt i Aigiden. + +#Aisa#. + +#Aloaderne# kaldtes de to Brødre _Otos_ og _Ephialtes_. De voksede +hvert Aar 1 Alen i Bredden og 1 Favn i Højden. De truede med at +stable Ossa oven paa Olympos og Pelion oven paa Ossa for at komme de +olympiske Guder til Livs; men Apollon dræbte dem. + +#Amaltheia#. Den vilde Bjærgged -- af Nutidens Grækere kaldet +Agrimi -- dyrkedes paa Kreta, i Delphoi og paa flere af Øerne. En +saadan Ged, Amaltheia, skulde have diet Zeus som spæd. Til Løn +blev den til en Stjerne (Capella, = Geden), dens Horn blev til +Overflødighedshornet. + +#Ambrosia# og #Nektar# er Gudernes Spise og Drik. Dødelige kan faa +evigt Liv ved at nyde A. og N. Undertiden bruges A. baade som Salve, +Sæbe, Parfyme og Middel mod Saar. + +#Amphitrite#, se Nereus. + +#Anadyomene#, den af Havet opdukkende. Tilnavn til Aphrodite. + +#Aphrodite#. + +#Apollon#. + +#Ares#. + +#Artemis#. Den saakaldte ephesiske Artemis var en +Frugtbarhedsgudinde, som Grækerne optog og sidestillede med Artemis. +Hun omtales i Apostlenes Gerninger Kap. 19. + +#Asklepios#, Opr. en i Jordens Indre boende Guddom, der tænktes som +Slange, og som gav Oplysninger om Fremtiden og helbredede Sygdomme. +Senere tænktes han i Menneskeskikkelse som Heros og fik Slangen til +Attribut. Han ansaas da for at være Søn af Lægeguden Apollon, for +selv at være Læge og at have en Datter _Hygieia_, Sundhed. + +#Asjtoret#. + +#Astarte#. + +#Athena#. + +#Atropos#. + +#Bakchos#, Navn for Dionysos. + +#Bakide#. + +#Boreas#, se Vindene. + +#Chaos#. + +#Charis#, 1) Ynde. Menneskelige Bestræbelser kan være saa vellykkede, +de være vil, og dog ikke behage andre, hvis de er uden Charis, og den +kan ingen give sig selv. Ingen Festlighed lykkes, hvis ikke Charis +kaster sin Ynde over den. 2) Gudinden for Charis. Sædvanligt omtales +3 Chariter: _Aglaia_ (festlig Glans), _Euphrosyne_ (Munterhed), +_Thaleia_ (blomstrende Festglæde). Undertiden optræder de som +Aphrodites Terner. + +#Charon#. + +#Cheiron#, en viis Kentaur, der opdrog Asklepios og Achilles. + +#Daktyl#. + +#Daphne#, en Nymfe, som Apollon elskede og forfulgte; i sidste +Øjeblik blev hun forvandlet til et Laurbærtræ, (paa Græsk: Daphne). +-- Allerede i ældgammel Tid stod der i Delphoi et Laurbærtræ, et +guddomsfyldt Træ som Zeus's Eg i Dodone. Laurbær ansaas for at kunne +holde Dæmoner borte og rense for Smitte. Da Apollon kom til Delphoi, +blev dette Træ draget ind i hans Kultus, idet Pythia bedøvede sig ved +Duften af brændt Laurbærtræ, inden hun steg ned i Hulen. Denne +rituelle Handling har da givet Anledning til den omtalte ætiologiske +Mythe. + +#Demeter#. + +#Deukalion#. + +#Dike#. + +#Dione# er hos Homer ved Zeus Moder til Aphrodite. + +#Dionysos#. + +#Dryader#, se Nymfer. + +#Echo#, se Narkissos. + +#Eileithyia#, Fødselsgudinde. + +#Eirene#, se Horaerne. + +#Elysion#. + +#Endymion#, se Selene. + +#Enyallos#, en Krigsgud, der snart opfattedes som et med Ares, snart +som hans Søn. + +#Eos#, 1) Morgenrøden. 2) Morgenrødens Gudinde. Hun bortførte den +troiske Prins _Tithonos_ til sin Bolig og bad Zeus give ham evigt +Liv, men glemte at bede om evig Ungdom, saa han snart blev ganske +alderdomssvækket. Hun forvandlede ham da til en Cikade (et Insekt, +hvis Piben høres overalt i Syden, men som sjældent ses.) Derved +undgik hun at se hans alderdomssvækkede Legeme, men hørte stadigt +hans Stemme. (Meningen med Fortællingen er vel at indprente en ogsaa +andetsteds fra kendt filistrøs Moral: Vær nøjagtig i din Bøn til +Guderne). -- Eos elskede ogsaa Jægeren _Orion_, hvem Artemis dræbte +af Skinsyge. + +#Ephialtes#, se Aloaderne. + +#Epimetheus#. + +#Erechtheus#, c: Kløveren. E. var opr. en Lyngud, der ved Nedslag +havde frembragt en Revne i Klippen under Erechtheions nordlige +Forhal. Han fortrængtes af Poseidon, der ogsaa kunde spalte +Jordskorpen, og sank ned til at være Heros. + +#Erichthonios#. + +#Erinyerne#. + +#Eris#, Uenighedens Gudinde. + +#Eros#, 1) kosmogonisk Gud. 2) Aphrodites Søn. + +#Euros#, se Vindene. + +#Eurynomos#. + +#Gaia#. + +#Gaiaochos#. + +#Galateia#, se Nereus. + +#Ganymedes#, en troisk Prins, den smukkeste af alle dødelige, blev +optaget til Olympen for der at fungere som Mundskænk. + +#Giganterne#. Da Kronos lemlæstede sin Fader, faldt Bloddraaberne paa +Jorden, og deraf opstod G. De var vilde og raa, havde store Vinger og +Slangefødder. Paa Phlegrasletten kæmpede de med de olympiske Guder, +der først sejrede, efter at Herakles var kommet til Hjælp. + +#Hades#, 1) Dødsriget. 2) Dødsrigets Gud. + +#Hamadryader#, se Nymfer. + +#Hebe#. + +#Hekate#, 1) Gudinde for de dødes Sjæle; hun holder til baade ved +Husets Arne og paa Korsvejene, for begge Steder begravede man de +døde. 2) Lysgudinde, specielt Maanegudinde. Som saadan fremstilledes +hun ofte i 3 tæt forbundne Skikkelser, (vel Symboler paa den +tiltagende, fulde og aftagende Maane). + +#Hekatoncheirerne#, Uhyrer med 100 Arme, Børn af Uranos og Gaia. + +#Helios#. + +#Hephaistos#. + +#Hera#. + +#Herakles#. + +#Hermes#. + +#Hesperiderne#. + +#Hestia#. + +#Horaerne#, unge Gudinder, hvis Hverv det er at aabne og lukke +Himmelporten med en Sky. De er Gudinder for Aarstidernes Vekslen og +for Lov og Orden i det menneskelige Samfund. Som Navne paa Horaer kan +anføres: _Eunomia_ (Lovmæssighed), _Dike_ (Retfærdighed) og _Eirene_ +(Fred). De gøres til Døtre af _Zeus_ og _Themis_ (Sæd, Skik, Lov). +_Plutos_ (Rigdom) gøres til en Søn af Eirene. + +#Hyakinthos#, en førhellensk, under Jorden levende Gud, der dyrkedes +i Nærheden af Sparta, til Apollondyrkelsen fortrængte ham. Der +digtedes da en Legende om, at H. var A.'s Yndling, men at A. ved en +Fejltagelse kom til at dræbe ham med en Diskos. + +#Hygieia#, se Asklepios. + +#Hymenaios#, Bryllupsgud. + +#Hyperboreer#, et lykkeligt Æventyrfolk, som Oldtiden tænkte sig +boende »nord for Nordenvinden«, idet Ordet aflededes af hyper, +ovenover, og Boreas, Nordenvind. Moderne Sprogvidenskab hævder +imidlertid, at Boreas opr. betød »Bjærgvind«, og at Hyperboreer +altsaa betegner »et saligt Folk paa den anden Side Bjærgene«. +Fortællingerne om dette Folk afleder man af Forestillinger og Skikke, +der hørte hjemme i Apollondyrkelsen i Delphoi og paa Delos. + +#Hypnos#, Søvnens Gud. + +#Ino#, se Leukothea. + +#Iris#, 1) Regnbuen. 2) En Terne paa Olympen, der bruges som +Gudernes, særligt Heras Sendebud. + +#Istar#. + +#Ixion#. + +#Kentaur#. + +#Kerberos#. + +#Kerykelon#. + +#Klotho#. + +#Kokytos#, Graadens og Klagens Strøm, en Flod i Underverdenen. + +#Kore# = Persephone. + +#Korybant#, se Kybele. + +#Kronide# eller #Kronion# = Kronos's Søn, hyppig Benævnelse for Zeus. + +#Kronos#. + +#Ktesios#. + +#Kybele#, ogsaa kaldet »den store Moder«, »Gudernes Moder«, »den +store Gudinde« eller »Rheia«, var en lilleasiatisk Naturgudinde af +lignende Art som Gaia. Hendes Præster var de saakaldte Korybanter, +der under Udøvelsen af deres hellige Handlinger hensatte sig selv og +Menigheden i en sanseløs Ekstase. + +#Kykloper#. Der gaves forskellige K. 1) 3 Kykloper (_Brontes_, +_Steropes_, _Arges_) var Børn af Uranos og Gaia; de gav Zeus hans Lyn +og Torden. 2) Smedesvende i Hephaistos's Værksted. 3) Homers +Kykloper, enøjede Kæmper, der lever som Hyrder og staar i fjendtligt +Forhold til Zeus. 4) Vældige Fortidsmennesker, der mentes at have +opført de ældste Bygninger af store Stenblokke. + +#Lachesis#. + +#Lethe#, Glemselens Strøm, Flod i Underverdenen. + +#Leto#. + +#Leukothea#, en Havgudinde, der hjælper søfarende, der er i Nød. Opr. +hed hun _Ino_ og var en Datter af _Kadmos_; men for at undgaa sin +Mand _Athamas's_ Efterstræbelser sprang hun i Havet, hvor hun blev +optaget blandt Nereiderne. + +#Lyaios#, (Løseren, Befrieren), Tilnavn til Dionysos. + +#Lykurgos#. + +#Maia#. + +#Mainader#. + +#Marsyas#, en lilleasiatisk Silen, der baade optræder som Kildedæmon +og Fløjtespiller. I Athen hed det sig, at Athena havde opfundet +Fløjten. De to Fortællinger kombineredes saaledes, at A. skulde have +opfundet Fløjten, men kastet den bort, fordi hun blev grim af at +spille paa den. M. fandt da Fløjten og beholdt den. -- Engang kom M. +i Væddestrid med Apollon; men denne sejrede med sit Citharspil over +M.'s Fløjtespil, og M. blev flaaet levende -- en i sin Tid i Orienten +alm. Straf. -- Bag Mytherne om den asiatiske M.'s Musikinteresse +ligger det Faktum, at hellensk Musik har udviklet sig under stærk +Indflydelse fra Frygien og Lydien. + +#Metis#. + +#Minos#. Oprindeligt dømte Minos i de dødes _indbyrdes_ Stridigheder. +Det maa være Orphikerne, der forvandlede ham til en Dommer _over_ de +døde. + +#Minyas#. + +#Moira#, 1) Verdensvilje. 2) Personlig Gudinde. Ordet betyder +Brøkdel, d. v. s. den hvert Menneske tilkommende Brøkdel af Lykke og +Ulykke. + +#Musagetes#. + +#Muse#, 1) Evnen til aandeligt Arbejde, og alt, hvad der er frembragt +ved aandeligt Arbejde som Sang og Musik, Videnskab, Dannelse. 2) +Personliggørelsen af disse Evner. + +Opr. var der vel 1 Muse; senere udvides Tallet til 9. Deres Navne +betegner dem som Gudinder for Livsglæde og Aandsvirksomhed, og de +beskytter hver sit Omraade af Aandslivet. _Kleio_ (den, der giver +Berømmelse; Historieskrivning). _Euterpe_ (den, der bringer Glæde; +Fløjtespil). _Thaleia_ (den blomstrende; Komedien). _Melpomene_ +(Sangerinde; Tragedien). _Terpsichore_ (den, der glæder sig ved +Kordans; Kordans og Lyrik). _Erato_ (den yndige; Lyrik). _Polyhymnia_ +(den hymnerige; Hymnedigtning). _Urania_ (den himmelske; Astronomi). +_Kalliope_ (den med den smukke Stemme; episk Poesi). + +Muserne er Døtre af Zeus og Mnemosyne (Erindring), en let forstaaelig +Allegori, da alt kunstnerisk og videnskabeligt Arbejde delvis beror +paa Erindring. De opholder sig gerne paa Helikon ved de to Kilder +Hippukrene og Aganippe eller paa Parnassos ved Kilden Kastalia. +Muserne er vel opr. Kildegudinder; det er en alm. Tro, at Vand vækker +inspirerende Evner hos Mennesker. + +#Mylitta#. + +#Myrrha#. + +#Naiader#, se Nymfer. + +#Narkissos#, en smuk Yngling, der forsmaaede Nymfen _Echos_ +Kærlighed, saa hun hentæredes af Sorg, og kun Stemmen blev tilbage. +Da N. engang saa sig selv i en Kilde, blev han forelsket i sit eget +Spejlbillede; men da dette ikke kunde gengælde hans Kærlighed, døde +han af Længsel. + +#Nektar#, se Ambrosia. + +#Nereus#, en Havgud. Af hans 50 Døtre er _Amphitrite_ gift med +Poseidon, _Thetis_ med Peleus; _Galateia_ elskedes af Kyklopen +Polyphem; men hun forsmaaede ham. + +#Nike#. + +#Notos#, se Vindene. + +#Nymferne#, kvindelige Naturguddomme. Der kan skelnes mellem 1) +Naiader, Kildenymfer, 2) Oreader, Bjærgnymfer, 3) Dryader, Trænymfer; +disse kaldes ogsaa Hamadryader, fordi de fødes med Træet og dør med +det, naar det hugges om eller visner, (hama = sammen med). + +#Okeanos#, 1) En Strøm, der i bestandig Bevægelse flyder uden om den +kredsrunde Jord. 2) Guden for denne Strøm, Søn af Uranos og Gaia og +gift med _Tethys_. Floderne er deres Sønner, Kilderne deres Døtre. + +#Omphalos#, en hvid Sten i Delphoi med en Ørn af Guld paa hver Side. +Undertiden er den smykket med Baand (Tænier), undertiden med et +stormasket Net (Agrenon). Da Zeus vilde vide, hvor Jordens Midte var, +sendte han 2 lige hurtige Ørne ud at flyve fra Øst og Vest. De mødtes +i Delphoi, hvor da Jordens Omphalos (= Navle) maatte være. Som +Kendemærke rejstes den omtalte Sten. -- Omphalos er opr. en +Stenfetisj, der overtages af Apollon ved hans Komme til Delphoi. + +#Oreader#, se Nymfer. + +#Orion#, se Eos. + +#Orthia#, (eller Artemis Orthia Lygodesma), en spartansk Gudinde, +foran hvis Alter 2 Partier af Ynglinge slog løs paa hinanden med +Stokke. + +Orthia var en Trægudinde, og et Menneske, der blev slaaet med Grene +fra hendes hellige Træ (opr. er det hellige Træ Gudinden selv), fik +derved den hellige Kraft indbanket i sit Legeme. Fra at være en +religiøs Handling blev Piskningen en Eksamen, hvor det gjaldt om, +hvem der kunde døje de fleste Smerter. + +#Otos#, se Aloaderne. + +#Paian#, 1) Lægegud. 2) Tilnavn til Apollon. 3) Tryllesang. 4) Hymne +til Apollon. 5) Sejrssang. + +#Palladion#. + +#Pan#, (af Paon, = kvægvogtende), Gud for de arkadiske Gedehyrder; +han havde Menneskekrop og Menneskearme, men Ben som en Buk. Han +ansaas for at have opfundet Hyrdefløjten (Syrinx), vel fordi Hyrderne +brugte Musikinstrumenter til at holde deres Hjorde sammen. Det var +denne Gud, der vakte »panisk« Skræk hos Mennesker og Dyr. + +#Pandora#. + +#Peitho#, Overtalelsens Gudinde; hører til Aphrodites Følge. + +#Pentheus#. + +#Persephone#. + +#Phaeton#, Søn af Helios, fik en Dag Lov til at køre Solvognen over +Himlen. Men da han ikke kunde holde den i det rette Spor, dræbte Zeus +ham med sit Lyn. Hans Søstre _Heliaderne_ (c: Helios's Døtre) græd +over ham. Deres Taarer blev til Ravperler, de selv til Poppeltræer. +Phaeton styrtede ned ved Eridanos, = Po. Ved denne Flods Munding +endte en Handelsvej, ad hvilken i gammel Tid Rav blev ført mod Syd +fra Østersøens Kyst. + +#Phoibos#. + +#Pluton#, = Rigdomsgiver. Tilnavn til Hades; thi al Rigdom kommer fra +Jordens Skjul. + +#Plutos#, se Horaerne. + +#Poseidon#. + +#Prometheus#. Dette Navn, der ofte er forklaret som »Forklog«, +betyder maaske opr. »Ildfrembringer«. + +#Proteus#, en Havgud, der vogter Amphitrites Hjord af Sæler. Han +havde Evne til at antage mange forskellige Skikkelser. + +#Psyche#. + +#Psychopompos#. + +#Pyriphlegethon#, Ildstrømmen, Flod i Underverdenen. + +#Pyrrha#. + +#Rhadamanthys#. + +#Rheia#, se Kybele. + +#Saliges Øer#. + +#Satyr#, se Silen. + +#Selene#, 1) Maane. 2) Maanegudinde. Om Natten rider eller kører hun +over Himlen. Hun elsker Jægeren _Endymion_, og om Natten stiger hun +ned fra Himlen og kysser ham, mens hans sover paa Latmosbjærget. + +#Semele#. + +#Sibylle#. + +#Silenerne#, er vilde Vegetationsguddomme. Man tænkte sig, de havde +Ører og Hale, undertiden ogsaa Hove og Ben som Heste. Opr. tænktes +alle Silener i samme Alder; men senere skelnede man mellem de gamle +_Silener_ og de yngre _Satyrer_. Efterhaanden tænkte man sig, at der +kun var 1 Silen, der ofte fremstilledes som en gammel Drukkenbolt, +der havde været Dionysos's Fosterfader. + +#Sisyphos#. + +#Smintheus#, Markmusgud, (af sminthos, Markmus). Primitive Folk viser +undertiden Ærbødighed mod skadelige Dyr for at bevæge dem til ikke at +gøre ondt. Paa Øen Øsel har man været hensynsfuld overfor en +Snudebille, der var farlig for Kornet. Jøderne hædrede de farlige +Slanger ved at rejse en Kobberslange paa en Stang -- altsaa Tribut +til en Røverstat. -- Smintheus smeltede sammen med Apollon. En berømt +Helligdom for Ap. Sm. laa nær Troja. Der holdt man tamme, hvide Mus. + +#Styx#. + +#Tantalos#. + +#Thetys#, se Okeanos. + +#Thanatos#, Dødsguden; han fremstilles undertiden med sænket og +slukket Fakkel. + +#Themis#, se Horaerne. + +#Thetis#, se Nereus. + +#Thiasos#, Fællesbenævnelse for Dionysos's Følge af Satyrer og +Silener, Nymfer, Mainader og andre Gudomme, som f. Eks. Pan. + +#Titanerne#, Børn af Uranos og Gaia. De mest kendte er Kronos og +Rheia. Da Kronos blev angrebet af de olympiske Guder, fik han Hjælp +af Titanerne, som først blev overvundne efter 10 Aars Kampe, +hvorefter Zeus nedstyrtede dem i Tartaros. + +#Tithonos#, se Eos. + +#Tityos#. + +#Triptolemos#, (= den, som pløjer 3 Gange) gammel Frugtbarhedsgud i +Eleusis. Brakmarker pløjedes 3 Gange, Foraar, Sommer og Efteraar, +umiddelbart før Saaningen. Paa et kendt Relief ser man Demeter og +Kore give ham Sædekornet, som han skal bringe til Menneskene. + +#Tritogeneia#, Tilnavn til Athena. Betydningen er usikker. + +#Triton#. + +#Typhoeus#, (= den dampende, Røgsprutteren) er et skrækkeligt Uhyre +med 100 Slangehoveder. Han blev begravet under Sicilien, og Røgen fra +Ætna ansaas for Uhyrets hede Aande, -- altsaa en Naturmythe, der +indeholder en primitiv Opfattelse af et vulkansk Fænomen. + +#Uranos#. + +#Vindene#, _Boreas_, Nordenvinden, _Notos_, Søndenvinden, _Euros_, +Østenvinden, _Zephyros_, Vestenvinden. + +#Zephyros#, se Vindene. + +#Zeus#. + + + + +Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmussen Krogh. + + + + +Af samme Forfatter er udkommen paa vort Forlag: + + _Græske Sagn_ 2. Udg. Pris indb. Kr. 2,75 + _Græsk Religion_ " " Kr. 0,70 + + +SVEGÅRDS BOGHANDEL SORØ + + + + + +End of Project Gutenberg's Græsk Mythologi, by Hans Holten-Bechtolsheim + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GRÆSK MYTHOLOGI *** + +***** This file should be named 34178-8.txt or 34178-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + http://www.gutenberg.org/3/4/1/7/34178/ + +Produced by Tor Martin Kristiansen, Steen Christensen, +Palle Christoffersen and the Online Distributed Proofreading +Team at http://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +http://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at http://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +http://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at http://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit http://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including checks, online payments and credit card donations. +To donate, please visit: http://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + http://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |