diff options
Diffstat (limited to '34103-h')
| -rw-r--r-- | 34103-h/34103-h.htm | 4982 | ||||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/front.jpg | bin | 0 -> 16997 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/frontis.jpg | bin | 0 -> 84506 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/i22.jpg | bin | 0 -> 86244 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/i60.jpg | bin | 0 -> 56175 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/i68.jpg | bin | 0 -> 95576 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/i76.jpg | bin | 0 -> 86462 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34103-h/images/i82.jpg | bin | 0 -> 82236 bytes |
8 files changed, 4982 insertions, 0 deletions
diff --git a/34103-h/34103-h.htm b/34103-h/34103-h.htm new file mode 100644 index 0000000..27f2bbb --- /dev/null +++ b/34103-h/34103-h.htm @@ -0,0 +1,4982 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande, by J. Holm; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 10%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} + +p { + margin: .75em auto; + text-align: justify; +} + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; + letter-spacing: normal; +} /* page numbers */ +a[title].pagenum:after { content: attr(title); } + +em { + font-style: italic; +} + +.center { text-align: center; } +.right { text-align: right; margin-right: 4em; } +.gesperrt { letter-spacing: .2em; margin-right: -.2em; font-style: normal; } +.bold { font-weight: bold; } +.smaller { font-size: smaller; } +.larger { font-size: 120%; } +.left4 { padding-left: 4em; } + +/* Images */ +img { border: none; } +.caption { text-align: center; } + +.figcenter { + margin: auto; + text-align: center; +} + +/* Footnotes */ +.footnotes { border: dashed 1px; } +.footnote { margin: auto 10%; font-size: .9em; } +.footnote .label { position: absolute; right: 84%; text-align: right; } + +.fnanchor { + vertical-align: top; + font-size: 70%; + text-decoration: none; +} + +/* Poetry */ +.poem { margin: auto 10%; text-align: left; } +.poem br { display: none; } +.poem .stanza { margin: 1em 0em; } +.poem span.i0 { display: block; padding-left: 3em; text-indent: -3em; margin-left: 0em; } + +/***/ + +.trnote { + font-family: sans-serif; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: black 1px dotted; + margin: 2em 10%; + padding: .6em; +} + +.toc { margin: 0 20% auto 20%; padding: 0 2em 1em 0; } +p.toc { font-size: 60%; margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; } +.toc li { list-style-type: none; } +.toc li .spaced { padding-top: 2em; } +.toc .num { position: absolute; right: 26%; top: auto; } + +.b0 { margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; } +.b0 + p, .b0 + ol { margin-top: 0; padding-top: 0.2em; } + +p.theend { text-align: center; margin-top: 2em; margin-bottom: 4em; } +.topmarg { margin-top: 2em; } +.litho { border-top: solid 1px #000; border-bottom: solid 1px #000; padding: .2em 1em .2em 1em; } + +.subhead { text-align: center; padding-bottom: .8em; } +hr.chapbreak, .w45 { width: 45%; } +hr.tb, .w25 { width: 25%; } +.w65 { width: 65%; } +.w300 { width: 300px; } +.w700 { width: 700px; } + +.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske +Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862 + +Author: Jacob Holm + +Release Date: October 19, 2010 [EBook #34103] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL *** + + + + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + + + + + +</pre> + + +<div class="trnote"> +<h2>Afskriverens bemærkninger</h2> +<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning +er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig trykt med frakturskrift; i +nedenstående tekst er <em>kursiv</em> brugt til at angive antikvaskrift. +En <a href="#Indhold">indholdsfortegnelse</a> kan +findes sidst i bogen.</p> +</div> + + + + + +<h1>Korvetten Heimdals Togt<br /> + +<span class="smaller"><span class="smaller">til</span></span><br /> + +<span class="smaller">de vestindiske Farvande</span></h1> + +<p class="center larger">i Aarene 1861 & 1862.</p> + + +<p class="center topmarg">Af</p> + +<h2 class="center b0">J. Holm,</h2> + +<p class="center">Lieutenant i Søetaten.</p> + + +<div class="figcenter topmarg w300"> +<img src="images/front.jpg" width="300" height="164" alt="" /> +</div> + + +<p class="center topmarg"><span class="litho">Med sex Lithografier.</span></p> + + +<p class="center topmarg">Kjøbenhavn.<br /><br /> +<span class="gesperrt">Fr. Wøldikes Forlagsboghandel.</span><br /><br /> +1863.</p> + + +<hr class="w65" /> + + +<h2>Reiseværker.</h2> + + +<h3 class="b0">Livingstones Reise i Syd-Africa,</h3> +<p class="center">paa Dansk ved <span class="bold">M. Th. Wøldike</span>. To Bind med Portrait, +Kort, Lithographier og Træsnit. hft. 6 Rd. ib. 7 Rd.</p> + + +<h3 class="b0"><em>Dr.</em> Barths Reiser i Nord- og Mellem-Afrika,</h3> +<p class="center">paa Dansk ved <span class="bold">J. Michaelsen</span>. To Bind med Portrait, +Kort, Lithographier og Træsnit. +hft. 7 Rd. 36 Sk. Eleg. ib. 9 Rd. 4 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Erindringer fra et Togt med Fregatten "Sjælland"</h3> +<p class="center">til Brasilien og Vestindien i Aarene 1860—61 ved <em>cand. +med & chir.</em> <span class="bold">Friis</span>, Fregattens Skibslæge. +hft. 48 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Fox-Expeditionen</h3> +<p class="center">i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland af +<span class="bold">Th. Zeilau</span>, Premierlieutn. i Inf., med Lithographier +og Kort. hft. 2 Rd.</p> + + +<h3 class="b0">Den sidste Franklin-Expedition</h3> +<p class="center">med "<span class="gesperrt">Fox</span>" Cpt. M'Clintock, ved <span class="bold">Carl Petersen</span>, Tolk ved +Expeditionen. Med Portrait, Kort, Lithographier og +Træsnit. hft. 3 Rd.</p> + + +<h3 class="b0">Paa Stepperne,</h3> +<p class="center"><span class="bold">Reiseskildringer fra Canada og de forenede Stater</span> +af <span class="bold">J. Caird</span>, oversat af <span class="bold">M. W.</span> med Kort. hft. 72 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Sinai og Golgatha.</h3> +<p class="center"><span class="bold">Reiser i Østerlandene</span> af <span class="bold">F. A. Strauss</span>, oversat af +<span class="gesperrt">A. Olivarius</span>. Med Lithographier og Kort. +hft. 2 Rd. 48 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">En Fodvandring i fire Verdensdele</h3> +<p class="center">af <span class="bold">W. C. Samuelsen</span>. Med Portrait. hft. 1 Rd. 24 Sk.</p> + + +<hr class="w65" /> + +<div class="figcenter w700"> +<img src="images/frontis.jpg" width="700" height="417" alt="" title="Klart Skib." /> +<span class="caption">Klart Skib.</span> +</div> + + +<hr class="w65" /> + + + +<p class="center">Korvetten Heimdals Togt<br /> +til<br /> +de vestindiske Farvande<br /> +i Aarene 1861 & 1862.</p> + + +<p class="center">Af<br /> +J. Holm,<br /> +Lieutenant i Søetaten.</p> + + +<p class="center">Med sex Lithografier.</p> + + +<p class="center">Kjøbenhavn.<br /> +Fr. Wøldikes Forlagsboghandel.<br /> +1863.</p> + +<hr class="w65" /> + +<p class="center">G. S. Wibes Bogtrykkeri.</p> + +<hr class="w65" /> + + +<h2><a name="Forord" id="Forord"></a>Forord.</h2> + +<p>Naar man henvender sig med følgende Beretning til Publikum, +da er det nærmest for at imødekomme den Interesse +for Marinen, der lever i Nationen og har et gyldigt Krav +paa at blive tilfredsstillet.</p> + +<p>Det er nu 16 Aar siden, at Korvetten Galathea vendte +tilbage fra sin Jordomseiling; ingen dansk Orlogsmand har +senere foretaget et lignende Togt, ihvorvel der i nævnte +Tidsrum har været nogle enkelte, for vore Forhold, lange +Expeditioner.</p> + +<p>Om disse har der imidlertid Intet været forelagt <span class="corr" title="rettelse, var: Offenligheden">Offentligheden</span>. +Denne har ikke kunnet danne sig et klart Begreb +om Nytten af at vise Flaget — Tegnet paa Nationens +Selvstændighed; den har ikke kunnet indsee det Gavnlige +i, at en Orlogsbesætning i længere Tid holdes under +Kommando.</p> + +<p>De Rapporter, der fra Tid til anden indrykkes i +Pressen, minde forbigaaende om et saadant udsendt Skibs +Tilværelse; men de forlades med Døgnet, der har skabt dem. +Den snevrere Kreds, der ved Bekjendtskab er knyttet til Skibsbesætningen, +tilfredsstilles, naar et beroligende "Alt vel" er +føiet til Slutningen af Rapporten.</p> + +<p>For dem, der ønske nærmere Oplysninger, vil maaskee et +samlet Billede af et saadant Togt være velkomment, da det vil +afgive en Maalestok for de Forventninger og Fordringer, der +knyttes til en udsendt Orlogsmand.</p> + +<p>Idet Forfatteren saaledes, fra et vist Synspunkt, føler +sig berettiget til at byde Publikum en Beskrivelse af Korvetten +Heimdals Togt, maa han anmærke, at han har søgt +at give denne en saa sammentrængt og letfattelig Form som +mulig. Kjendsgjerninger, Begivenheder og Indtryk gaae +Side om Side; de første bære det officielle Stempel, og +han haaber, at de sidste, for Heelhedens Skyld, maa +møde Velvillie hos Læseren.</p> + +<p>Foruden den særlige Skildring af Heimdals Togt, har +Forfatteren følt sig kaldet til at give en Fremstilling af et +almindeligt Orlogstogt. I Supplementet "Ombord" har +han søgt at give en Skizze af det Liv, der nutildags rører +sig i en dansk Orlogsmand.</p> + +<p class="left4"><b>Kjøbenhavn</b>, i December 1862.</p> + +<p class="right bold">Forfatteren.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_1" id="Side_1" title="[S. 1]"></a></p> +<h2><a name="Udreise" id="Udreise"></a>Udreise og Ankomst til Øerne.</h2> + + +<p>Under Kommando af Orlogskaptain Grove afgik Korvetten +fra Kjøbenhavns Red d. 30te Juni, anløb efter Ordre +Plymouth for at fylde Kul og afgik den 10de Juli +herfra direkte til Vestindien. Overreisen var begunstiget af +særdeles godt Veir, men Passaten var noget flau, hvorfor +Korvetten, skjøndt en god Seiler, kun opnaaede en Middelreise, +d. e. 4 Uger fra Kanalen. Vel er Heimdal en Dampkorvet; +men det Høieste, den kan rumme, er Kul for 7 +Gange 24 Timer, og Kulkjælderen er derfor en Sparebøsse, +som man ikke tyer til, førend det er høist nødvendigt. Paa +en Reise som denne behøvedes det heller ikke, og Damp +blev saa lidt som muligt benyttet. Passaten, som man +træffer omtrent på Madeiras Brede, blæser jo bestandig +mod Vest, og man har kun at gjøre sig saa bred som mulig +med Seil, naar man har opnaaet at fange den.</p> + +<p>Efter de forskjellige Aarstider træffer man Passaten +snart paa nordligere, snart på sydligere Breder, men næsten +altid der, hvor den verdensberømte Amerikaner, Lieutenant +Maury, har sat dens Grændse. Denne af sin Virksomhed<a class="pagenum" name="Side_2" id="Side_2" title="[S. 2]"></a> +for den transatlantiske Fart saa høit fortjente Mand +har med utrættelig Flid udarbeidet Reiserouter over Atlanterhavet, +som den Søfarende i næsten alle Tilfælde staaer +sig ved at følge. Ved at benytte nogle og tyve Tusinde +Skibsjournaler har han opnaaet det smukke Resultat, til +enhver Tid paa Aaret at kunne angive de fremherskende +Vind- og Veirforhold paa forskjellige Steder, hvorefter han +har udarbeidet Router for de korteste Reiser. Endogsaa +Skibsførere, der have udbedt sig hans Raad, har han forudsagt +den Vei, de under visse Eventualiteter burde tage, +og da hans Spaadomme altid ere gaaede i Opfyldelse, har +han beseiret mangfoldige Fordomme og givet Navigationen +en videnskabelig Karakteer, der mere og mere lægges til +Grund for Seiladsen i den nyere Tid. I de senere +Aar har ethvert dansk Orlogsskib, der gaaer over Atlanterhavet, +ført en meteorologisk Journal, som er bleven tilstillet +Lieutenant Maury, og en saadan blev ogsaa paa dette Togt +ført af en af Korvettens Officerer.</p> + +<p>Angaaende Overreisen er der ikke videre at bemærke. En +Søreise, der er eensformig i sig selv, vilde blive det endnu +mere for Læseren, og Beskrivelsen af en tiltagende Hede +vilde maaskee fra dennes Side møde en tiltagende Kulde, +hvilket vi for enhver Priis ville undgaae. Imidlertid er +Heden i Troperne ingen Spøg for de dertil uvante Europæere, +og i en Orlogsmand, hvor saamange Mennesker ere +sammenpakkede i et indskrænket Rum, forvandler en Sygdom +sig let til en Epidemi. Vort Skib, der havde Fredsbesætning +(156 Mand; Krigsbesætningen er omtrent 20 +Mand mere), var iøvrigt særdeles vel apteret og hjemmefra +godt forsynet med Midler til Sundhedspleien. Men ogsaa +ombord blev der gjort Alt for at fremme Hygieinen, og der<a class="pagenum" name="Side_3" id="Side_3" title="[S. 3]"></a> +kan gjøres meget, naar Skibschefen stadigt har sit Øie henvendt +paa dette vigtige Punkt.</p> + +<p>Den 8de August fik vi Øen St. Bartelemy i Sigte, +og Dagen efter vare vi udenfor Christianssted, der ligger +paa Nordsiden af St. Croix og hvor Gouverneuren boer. +Da vi ikke kunde løbe ind i Havnen, sendte Chefen sine +Depecher iland til Gouvernementet, Fortet saluteredes, og +vi gik strax til Frederikssted, hvor vi ankom samme Eftermiddag. +Herfra tog Chefen over Land til Christianssted +for at melde sig hos Gouverneur Birch, hvem han var underlagt +med Hensyn til Tjenesten ved de danske Øer. En +glimrende Diner, som Gouverneuren nogle Dage senere +gav i Gouvernementshuset for Korvettens Officerer, indviede +vor Ankomst til det danske Vestindien.</p> + +<p>Dagen efter, den 12te August, kom Korvetten for første +Gang til Ankers i St. Thomas' Havn, hvor Chefen satte +sig i Forbindelse med Vicegouverneur Berg og de øvrige +Autoriteter. I Havnen var der ingen fremmede Orlogsmænd +eller Kapere, hvorimod der var indløben Efterretning om, +at en Snees Skibe vare tagne i Søen af Sydstaternes +Kapere og brændte af disse, da det ikke tillodes dem at sælge +deres Priser i nogen Havn. Da Forholdene i St. Thomas +vare rolige, gjorde Korvetten d. 19de August et lille +Kryds til St. Jan, og i Slutningen af samme Maaned +nogle Krydstoure mellem Øerne.</p> + +<p>Den 5te September gik de nordlige Staters Krigsdampskib +Powhattan til Ankers i St. Thomas' Havn for +at forsyne sig med Kul. Det var et af de Skibe, som +vare udsendte for at erobre Sydstaternes armerede Dampskib +Sumter, der, som man veed, heldig undslap sine overlegne +Fjender og endelig sluttede sin Rolle i Vestindien ved +at undgaae det ved Martinique stationerede "Iraquois<span class="corr" title="rettelse, tilføjet">'</span>"<a class="pagenum" name="Side_4" id="Side_4" title="[S. 4]"></a> +Forfølgelse. Sumter var de nordlige Staters flyvende Hollænder +og imod den nærede de en Forbittrelse, som jo ikke +blev formindsket ved den ofte gjentagne, men altid frugtesløse +Jagt efter den. Vi fik ikke Sumter at see, da den vel +vogtede sig for at komme til St. Thomas, hvor dens Fjender +bestandig laae paa Luur.</p> + +<p>Med Gouverneuren og Vicegouverneuren gik vi den +6te September til St. Jan, ved hvilken Leilighed det undersøgtes, +hvorvidt en lille Ø (Loango), der ligger tæt ved St. +Jan, hører til den engelske Ø Tortola (hvad dennes Bestyrelse +havde paastaaet) eller under den danske Regjering. Efter +hvad vi senere have erfaret, oplystes det, at Øen Loango hører +os til, og den danske Krone har saaledes i 1861 havt en +Tilvæxt — men den er rigtignok ikke meget betydelig, da +hele Øens Befolkning kun bestaaer af nogle faa Negerfamilier.</p> + +<p>Forholdene ved St. Thomas vare bestandig rolige, derimod +var der fra en anden Kant indløbet Efterretninger om +Kaperier af Sydstaternes Skibe, idet nemlig den danske +Generalkonsul Stürup i Caracas havde indberettet, at Sumter +blandt andet havde taget 2 Skibe, der vare bestemte til +Porto Cabellos Havn. Da Generalkonsulen i samme Skrivelse +udtalte, at det vilde være meget gavnligt for de danske +Interesser der i Landet, om et dansk Krigsskib for en kort +Tid kunde anløbe Republiken Venezuelas Havne, og da +dette stemmede med den Tjeneste, der ogsaa hjemmefra eventuelt +var forbeholdt Korvetten, besluttedes det, at denne skulde +gjøre en kort Udflugt til de omtalte Steder.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"></a></p> +<h2><a name="La_Guayra" id="La_Guayra"></a>Togt til La Guayra og Porto Cabello.</h2> + +<p class="subhead">Besøg i Caracas.<br /> +(9de September — 29de September.)</p> + + +<p>Den 9de September afgik Korvetten fra vore Øer og +satte Kurs efter La Guayras Red. Veiret var ikke lovende +og adskillige Omstændigheder, navnlig en tung og trykkende +Atmosfære, lode endogsaa formode, at en Orkan var i Anmarsch. +Det var anden Gang paa Togtet, at en saadan, +gjennem sine Profeter Atmosfæren og Barometret, havde +meldt sig. Den første Allarm i Leiren skete ved vor Ankomst +til St. Thomas den 12te August; den tredie og sidste +ved vor Tilbagekomst til denne Havn efter det her nævnte +Togt. Heldigviis blev det ved Symptomerne; dog fik vi +at vide, at der hvergang vi havde iagttaget disse, havde været +Orkan længere nordpaa. For dem af vore Læsere, der maatte +ønske at gjøre nærmere Bekjendtskab med disse det tropiske +Klimas Fredsforstyrrere, kunne vi henvise til de engelske +Forfattere Reid og Piddington, der have bragt dem i System +og indeholde fuldstændige Beskrivelser saavel af Tegnene +paa deres Komme, som af de Maader, hvorpaa man +skal søge at undgaae dem. Et nyt Kjendetegn paa Orkaners +Komme er desuden opdaget af en Mand, der i en Menneskealder +har iagttaget Klimatforholdene i St. Thomas, og da +det skal være et ufeilbarligt Tegn paa en ankommende Orkan, +ville vi ikke undlade at omtale det her. Det forklares +saaledes:</p> + +<p>Orkanen gaaer i Hvirvler fra Atlanterhavet over Antillerne +til Florida Golfen. Disse Hvirvler indeholde igjen<a class="pagenum" name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"></a> +utallige smaa Hvirvler, der række langt udenfor den egentlige +Orkans Kredsløb og have den Virkning paa Vandoverfladen, +at Draaber af denne løsrives og hoppe ret op af +Søen. Dette Fænomen, der kan vise sig mange Timer før +Vinden, skal afgive den paalideligste Bebudelse af Orkanen. +Som almindelig Hovedregel gjælder det i vore vestindiske Farvande +at søge sydefter; thi jo mere man nærmer sig Sydamerikas +Nordkyst, der saa at sige aldrig hjemsøges af Orkaner, +desto sjældnere vil man overraskes af disse. Bermudas +Øerne ligge i deres værste Strøg, og Udtrykket "Bermudas +Punsch", der er et Ordsprog mellem Søfolk, indeholder en +Hentydning hertil. Af vore Øer er St. Thomas den, der +har været meest hjemsøgt. Den sidste Orkan fandt Sted +den 2den August 1837 og var over al Beskrivelse voldsom. +Nogle og tredive Skibe forliste totalt i den ellers sikkre +Havn, der var saa opfyldt med Vrag og sunkne Skibe, at +det engelske Postdampskib, som ankom faa Dage efter, havde +ondt ved at finde et Sted, hvor det kunde kaste Anker. De +Skibe, der ikke kappede Masterne, kæntrede paa deres Ankerplads, +et Fort ved Havnen blæste ned i kortere Tid, end +det kunde skydes ned med Kanoner, og flere hundrede Huse +ødelagdes i Byen, hvor desuden adskillige Folk ihjelsloges; +i Havnen druknede hundrede Mennesker.</p> + +<p>Efter 5 Dages Seilads kom vi den 14de September +tilankers ved La Guayra, hvorfra Chefen, med nogle af Officererne, +næste Dag tog op til Caracas for at sætte sig i +Forbindelse med den derboende danske Generalkonsul, Legationsraad +Stürup.</p> + +<p>Caracas, Hovedstaden i Republiken Venezuela, ligger +kun nogle faa Mile fra La Guayra; men Veien gaaer over +de høie Bjerge, der hæve sig langs med Kysten, og ved +hvis Fod Byen La Guayra ligger. I de senere Aar er der anlagt<a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a> +en Kjørevei, hvilken vi, da vi vare Flere, besluttede os +til at benytte. Fulde af Forhaabning om den Nydelse, vi +gik imøde, stege vi ind i den noget skrøbelige <em lang="es">careta</em> og +rullede ud af Byen. Efter c. 10 Minuters Forløb begyndte +allerede Opkjørselen ad Bjergveien, og vi vare snart +enige om, at hvad vi følte og saae, overgik vore dristigste +Forventninger. Medens vi gradeviis viklede os ud af den +tropiske Atmosfære, udfoldede dens glimrende Rigdom og +Farvepragt sig under os. Den smalle Slette, der med sine +Sukkermarker, Kaffeplantager, Huse og Haver paa den +nordlige Side begrændsedes af de mægtige skovbegroede +Bjergskrænter, og paa den sydlige af den hvide Skumfryndse, +som det caraïbiske Havs Brænding dannede om dens Fod, +var et høist tiltalende Syn, som Veien i sine lunefulde +Snoninger snart aabnede, snart lukkede for vort Blik. Men +netop Veien selv, hen ad hvilken vi fore med den Fart, +som tre Heste, opmuntrede af spanske Eder og Pidskeslag, +kunde give os, havde vi paa Grund af disse henrivende Udsigter +ikke skjænket nogen synderlig Opmærksomhed, før der +indtraf et lille Tilfælde, der i et Nu gjorde vore Sandser +sobre. Den ene Hest blev indviklet i Seletøiet og faldt; +men Kudsken stoppede behændig: som et Lyn var han nede +af Bukken, og vi kom naturligviis i en Fart ud af Vognen. +Det hændte sig, at et Kjøretøi, hvori der var to spanske Herrer, +kom bagefter, og deres Kudsk kom til. Under utallige Eder, +blandede med Paakaldelser af Madonna, blev Hesten reist +og da Chefens Ordonnants, en Topsgast fra Fore Mers, +fik Øie paa et Stykke Toug, begyndte han dermed at knobe +det iturevne Seletøi sammen, saa at vi efter nogle Minuters +Forløb kunde stige ind og igjen rulle afsted.</p> + +<p>Under dette korte Ophold, der fortrinligt egnede sig til +Eftertanke, kom vi under Veir med, at man ingen Illusioner<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a> +kan gjøre sig om sin Skjæbne, hvis man er saa uheldig at +vælte paa denne Vei. Den er saa at sige skrællet af Bjergsiden, +som man har tilvenstre, naar man kjører op, og da +den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed kunne +passere hinanden, har man hele Tiden tæt tilhøire de gabende +Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, +men hvis Bund Øiet ikke kan udspeide. Vi hørte ogsaa +senere, at forholdsviis Faa benytte Vogne, der have +afstedkommet flere Ulykker, og vi ville anbefale Enhver, som +gjør denne Reise, at bruge Muler, hvilket er ulige sikkrere +og ligesaa behageligt. Forresten ville vi varmt +anprise selve Veien, der er fuld af Skjønheder og +maa foretrækkes til Nedstigningen. Den gamle, betydeligt +steilere, Ridevei kan da benyttes til Opgangen.</p> + +<p>Noget efter at det omtalte lille Uheld var skeet, kom +vi til en <em lang="es">posada</em> eller et Værtshuus, hvis hele Udseende +rigtignok langtfra svarede til den Forestilling, det velklingende +fremmede Navn maatte opvække. Alt var forfaldent +og svinsk. Vi fik imidlertid Begreb om spansk Høflighed +(ikke den proverbielle) ved den Artighed, de to spanske Herrer, +vi reiste i Følge med, udviste imod os. De bøde os det +Bedste, Huset formaaede, og vare utrættelige i at vise os +Opmærksomhed. Senere gjorde vi dem et Besøg i Caracas, +hvor de opholdt sig paa en Gjennemreise til Valencia.</p> + +<p>Den anden <em lang="es">posada</em>, som vi bedede ved, ligger paa en +saa yndig Plet, at dens Navn meget passende kan være +<em>Eldorado</em>; saavidt vi erindre, hedder den ogsaa saaledes. +Det er i Sandhed en paradisisk Have. Foran Huset, hvis +Ryg ligger op imod Klippen og hvis Indgang vender mod +Havet (eller rettere Luften), ligger en lille Flade, omtrent +saa stor som det Halve af Kongens Nytorv, og paa dette +lille Rum er der en Rigdom af forskjelligartet Vegetation,<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a> +som man vistnok længe skal lede om Magen til. Ved <span class="corr" title="rettelse, var: Siven">Siden</span> +af Pilen, Poplen og det hjemlige Hyldetræ blomstrede +Orangetræet, Kochenilleplanten, Gummi-, Guayava- og +Mangotræet. Paa Klippen bagved paraderede kæmpemæssige +Kaktus, og de for Troperne karakteristiske Bananer udfoldede +deres brede Blade midt imellem en Væxt af Tobaks-, +Kaffe- og Bomuldsplanter. Som en Ramme om det Hele +stode de mægtige Bjerge med deres mørke Afgrunde, dybe +Kløfter og afvexlende belyste og beskyggede Toppe. Vi føle +destoværre, at Beskrivelsen kun er mat imod det Indtryk, +som Beskuelsen af denne Naturskjønhed efterlod hos os, og +at Pennetegningen er høist ufuldstændig. Men selv om vi +havde Penselen og de friskeste Farver til vor Raadighed, +kunde vi dog ikke male Solen, den lette Bjergluft, den elastiske +Stemning til at nyde, den dybe Ro til at samle — +Sligt maa sees og føles.</p> + +<p>Fra dette Sted kjørte vi endnu et <em>à</em> totusind Fod +opad, lig Guder i Skyerne og saa begyndte Nedkjørselen +til Caracas, der ligger i en yndig Dal omtrent 3000 Fod +over Havet.</p> + +<p>Det var alligevel ikke uden en sørgmodig Følelse, at +vi bevægede os gjennem disse Naturens Skjønheder, thi i +skjærende Modsætning til dem stode Landets indvortes Uroligheder +og høist uheldige Regjeringsforfatning. Faa Dage +før vi vare ankomne, var der indtraadt en dobbelt Forvikling +i denne, idet nemlig et Parti, støttet navnlig af Militairet, +havde indkaldt den gamle General Paëz, der høist +uvillig og modstræbende overtog Pladsen som Republikens +Diktator og derved atter kastedes ind i sit Fædrelands +ulykkelige Borgerkrige. Med Undtagelse af La Guayra og +Hovedstaden Caracas var det øvrige Land endnu i den forrige +Regjerings Hænder, og General Paëz's Forposter stode<a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a> +ikke mere end en Miils Vei søndenfor Caracas. Det +andet Parti betegnedes ved alle de Lovløsheder, der følge af +irregulair Krigsførelse; Røverier og Brandskatninger hørte +til Dagens Orden, og Regjeringen i Caracas hindredes ved +Pengemangel fra at skabe en disciplineret Armee og gaae +angrebsviis tilværks. Til Hovedstaden vare flere Flygtninge +fra Landet ankomne, udplyndrede og berøvede Alt hvad de +eiede; al Handel og Plantagedrift var saagodtsom standset, +kort: Tilstanden var høist sørgelig.</p> + +<p>Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i +La Guayra, blev viseret ved Forposterne søndenfor Byen, +og efterhaanden som vi nu nærmede os Caracas, saae vi +Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes Dovenskab og +urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt +sammenstyrtede Huse glede forbi os. Paa nogle faldefærdige +Mure læstes: <em lang="es">Eviva Paëz, abayo Tovar!</em> smurt op +med plumpe Bogstaver, og denne Inskription, der oftere +gjentoges, hyppigt anbragt paa de kurieuseste Steder, godtgjorde +da idetmindste, at intet nyt Parti var kommet til +Magten, medens vi foretoge Reisen fra La Guayra. Disse +Ryttere i fantastiske Uniformer, hvoraf vi saae nogle sprænge +os forbi, var altsaa Paëz's Officerer og disse Fodgængere +af alle Slags, der nu bleve hyppigere, hans midlertidige +Undersaatter. Byen, som anmeldte sig ved en yderst slet +Brolægning, var altsaa Caracas. Vi rullede ind i den i +Mørkningen efter c. 6 Timers Kjørsel.</p> + +<p>Generalkonsul Stürup, der af den danske Vicekonsul i +La Guayra, Hr. Roosen, ved Telegraf var underrettet om +vor Ankomst, modtog os med stor Hjertelighed. Chefen tog +efter Indbydelse Bolig i hans eget Huus, og til Officererne +havde han sørget for Værelser i det bedste Hotel i Byen.<a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a> +En Timestid efter vare vi Alle forsamlede ved Middagsbordet +hos vor ædle Vært og hans elskværdige Familie.</p> + +<p>Det vilde være aldeles umuligt at omtale vort Ophold +i Caracas uden tillige at nævne Hr. Stürups Huus, der +paa en saadan Maade aabnede sig for os, at vi aldrig +traadte over dets Dørtærskel uden at føle os hjemme. Hver +Dag var det Udgangspunktet for en eller anden Udflugt i +Omegnen, hver Aften havde vi der Leilighed til at være +sammen med Familiens elskværdige Omgangsvenner og til +at nyde godt af den ikke uinteressante Blanding af dansk +Gjæstfrihed og spansk Høflighed, som saaledes bødes os.</p> + +<p>Den bevægelse og det Røre, der var i Byen paa +Grund af de forstyrrede Forhold, var meget tiltalende for +os, som jo vare i den særegne Stilling, at vi med Interesse +kunde følge Bølgebevægelsen paa Overfladen, uden at +behøve at analysere de uhyggelige Kræfter i Dybet, hvorfra +den udgik. For os var det en reen Nydelse at spadsere +igjennem den temmelig anseelige By og betragte dens lave +Huse, tilgittrede Vinduer, Boutiker, Bygninger og Torve. +Paa alle Pladser exercerede Rekruter; Officerer og Ordonnantser +gallopperede igjennem Gaderne, hvor Drivere, Muler +og Karrer krydsede hverandre. Saa kunde man komme til +en Gade, hvor ligesom alt Liv syntes uddød; men Solen +skinnede dog mildt over den, og dens drømmende Udsigt til +de fjerne Bjerge talede meer end nogetsomhelst Andet til +Fantasien.</p> + +<p>Medens vi benyttede Leiligheden til at forherlige vort +private Liv, blev den officielle Side af Besøget naturligviis +ikke forsømt. Ledsaget af Generalkonsulen aflagde Chefen +med Adjutant Visiter hos de fremmede accrediterede Gesandter, +hos Udenrigsministeren og endelig hos Diktatoren +selv.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a> +Bland Andet, der paahvilede Korvetten paa nærværende +Togt, skulde den nemlig minde den venezuelanske Regjering om +nogle Espera Fordringer, som Kjøbmændene i St. Thomas fra +tidligere Tider havde paa denne. Afdragene paa dette Laan, +der skulde dækkes ved Toldindtæger, vare imidlertid paa +Grund af den forstyrrede Regjering udeblevne; men Øieblikket +var ikke heldigt til at faae dem betalte. Udenrigsministeren +anerkjendte vel Fordringerne, men saae sig ikke +istand til at opfylde dem, da Krigen, der havde varet i 3 +Aar, aldeles havde udtømt Landets Hjælpekilder. Han lovede +imidlertid at gjøre Fordringerne Fyldest, saasnart det var +ham muligt, og dette Løfte har han ogsaa senere indfriet.</p> + +<p>Dagen efter besøgte vi General Paëz. Vi ledsagedes +paa dette Besøg af Hr. Stürup og en dansk Læge Dr. Frydensberg, +som kjender Generalen og endog har havt Leilighed +til at vise ham ikke uvæsentlige Tjenester. Han fortalte +os, at da Paëz ved den forrige Revolution var styrtet +og fængslet, frygtede man endogsaa for, at Modpartiet vilde +lade ham skyde, og dette bevægede da nogle af hans Tilhængere, +med <em>Dr.</em> Frydensberg i Spidsen, til at aabne en Subskription +for at skaffe Generalen Midler til at fragte et +Skib, der kunde tage ham ombord. Planen saavelsom +Flugten lykkedes, og en Time efter at Paëz var afseilet, +kom der Ordre til at lukke La Guayras Havn. Siden +den Tid er vor danske Læge gode Venner med den gamle +General, og denne kunde hverken have faaet en bedre Ven +eller Læge. Hvor hans joviale Ansigt viser sig, bliver der +snart Solskin, og naar han paa sin adstadige Mule rider +gjennem Gaderne i Caracas, krydse mange venlige Øiekast +hans Vei, og han hilser muntert til Høire og Venstre. Den +brave Doktor maa ofte tage sine Patienters gode Villie i +Gjerningens Sted og nøies med Venlighed istedetfor Betaling,<a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a> +hvad han gjør med megen Gratie. Da han desuden +ved Krigens Udbrud, under en rasende Gadekamp i +Caracas, med stor Ro gik omkring og forbandt baade Venner +og Fjender, er det intet Under, at han er afholdt af +Venezuelanerne, medens de Danske, der see ham derovre, +glædes over hans trofaste Ihukommelse af sit Moderland, +hvis kraftige Humor og gamle Sange klinge dobbelt liflige, +naar de høres saalangt fra Hjemmet.</p> + +<p>Generalens Bolig (ɔ: Hovedqvarteret — thi Generalen +eier hverken Huus eller Penge) laa i en Udkant af +Byen. Alt var her paa Krigsfod; Skildvagter vare stillede +ud; Ordonnantser kom og gik, og et Par Kompagnier laae +i Gaarden og sov med Geværet ved Siden. Vi modtoges +af en Adjutant, der førte os ind i et stærkt oplyst Værelse, +hvor en livlig Konversationsmumlen mellem en Mængde Herrer +og Damer hilsede vor Indtrædelse. Vi befandt os +ved et improviseret Hof, som kun var nogle faa Dage +gammelt, og det var ikke uinteressant at lade Øinene løbe +hen over de forskjellige Grupper, som vi, staaende midt i +Salen, betragtede.</p> + +<p>Pludselig blev der stille og Alle reiste sig, da General +Paëz traadte ind. Vi bleve forestillede og meget høfligt +modtagne, og da vi efter Indbydelse havde taget Plads og +Komplimenterne udvexledes mellem Chefen og Præsidenten, +begyndte igjen den dæmpede og livlige Konversation mellem +Salens brogede Klynger. Saameget syntes at være vist, at +det neppe var Politik, der afhandledes mellem de unge Officerer +og de pyntelige Damer, hvis Vifter, Læber og Øine +vare i en uophørlig Bevægelse, som paa det Bestemteste +modsagde enhver Forestilling om Alvor eller Kjedsomhed.</p> + +<p>General Paëz dannede en betydelig Modsætning til sine +unge Omgivelser. Han er høit oppe i de Halvfjerds og saae<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a> +den Aften meget anstrængt ud. Han var yderst tarveligt paaklædt; +men man bemærkede det neppe paa Grund af den +Værdighed og Anstand, der var udbredt over hans Væsen +og det ædle Ansigt, der oplivedes af Samtalen. De mange +forskjellige Skjæbner, denne Mand havde fristet, det stormfulde +Liv, han havde gjennemgaaet — og den Storm, han +endnu i sit Livs Aften var kaldet til at gaae imøde — Alt +dette gjorde ham til en interessant Personlighed, som man +ikke uden Ærbødighed kunde betragte. For hans Uegennyttighed +er hans Fattigdom det bedste Beviis. Naar Tanken +falder paa den berygtede mexikanske General Santa +Anna, der fortiden lever i St. Thomas — hvortil han har +trukket sig tilbage med Millioner af sit Lands Penge — +bliver Modsætningen klar, og man beundrer den Mand, der +alene ledet af Fædrelandskjærlighed trodser Savn og Farer +som i sine unge Dage.</p> + +<p>For 27 Aar siden havde vor Chef været ombord i en +dansk Orlogsbrig, der førte den daværende, af Paëz indsatte +Præsident Vargas fra St. Thomas til Venezuela. +Denne Omstændighed, dette Minde fra tidligere Tider, oplivede +den gamle General og han udtalte sig meget erkjendtligt +om de Tjenester, den danske Regjering dengang havde +ydet Republiken.</p> + +<p>Efterat Audiensen havde varet et Kvarteers Tid, toge +vi Afsked med Præsidenten, der venlig rakte os Haanden, +og vi bleve af hans Adjutanter førte omkring i den smukke +Have, som vi rigtignok kun ved Maanens Skin kunde betragte; +imidlertid undgik et i Buxbom anbragt kæmpemæssigt +<em lang="es">Eviva Paëz</em> ikke vor Opmærksomhed, og den uvisse +drømmende Belysning bidrog sit til at forhøie det romantiske +Indtryk, som vi modtoge af dette Besøg. Interessen +for En af Adjutanterne forhøiedes derved, at vi erfarede, at<a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a> +han var en Søn af Paëz og i længere Tid havde deelt +Faderens Landflygtighed i Nordamerika.</p> + +<p>Den sidste Dag vi vare i Caracas, havde Generalkonsulen +foranstaltet en diplomatisk Diner i sit Huus, hvortil +den venezuelanske Udenrigs- og Indenrigsminister samt de +fremmede Generalkonsuler vare indbudne. Denne Fest +sluttede paa en værdig Maade vort officielle Besøg i Caracas, +og det var os en stor Tilfredsstillelse her at finde +Bekræftelse paa vor tidligere Overbeviisning, at den danske +Regjerings Repræsentant nyder dyb Agtelse saavel hos Republiken +Venezuela som hos de europæiske Gesandter.</p> + +<p>Imedens vi vare i Caracas, havde den hollandske Vicekonsul +i Barcelona anmodet om, at Korvetten maatte komme +dertil, da de derværende Europæeres Stilling var meget +trykket paa Grund af de vexlende Partiers Magtsprog. Da +imidlertid vor Generalkonsul ønskede Korvettens Nærværelse +ved Porto Cabello, og dette tillige stemmede med Chefens +Instruxioner, besluttede han sig til at anløbe den nævnte +Havn (et Valg som senere vist sig at være meget heldigt), +og den hollandske Vicekonsuls Begjæring toges derfor ikke +tilfølge, saameget mere som den hollandske Generalkonsul i +Caracas ikke havde understøttet Vicekonsulens Anmodning.</p> + +<p>Den 19de September om Morgenen sagde vi — ikke +uden en dyb Taknemmelighedsfølelse for det Skjønne, vi +havde seet, og det Gode, vi havde nydt — Farvel til Caracas, +over hvis yndige Dale de tætte Morgenskyer barmhjertig +sænkede deres Slør, forat vi ikke formeget skulde +føle Skilsmissens Smerte. Hr. Stürup og en Herre af +hans Familie ledsagede os tilhest, medens vi paa Muler +tilbagelagde Reisen over Bjergene.</p> + +<p>Var Opstigningen himmelsk, kunde man nok kalde Nedfarten +til La Guayra, hvor vi gradeviis gik Sol, Hede og<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a> +Støv imøde, for diabolisk; men vi vare rige i Erindringen +om de uforglemmelige Dage, vi havde tilbragt i Caracas, +og det Psychiske havde Raad til at honorere den lille Vexel, +der blev trukken paa det Fysiske. Paa denne Vei, der forresten +var smuk paa sin Maade, og hvor vi blandt Andet +passerede adskillige Steendynger, hvis Kors betegnede, at et +Mord her var forefaldet, vare vi inde i en <em lang="es">posada</em>, der er +beskreven af den berømte Reisende Humboldt — men den +var Intet imod vort føromtalte Eldorado paa Kjøreveien.</p> + +<p>Vi kom til La Guayra samme Dags Eftermiddag, +og efter at have saluteret Generalkonsul Stürup med 9 Skud +og hjertelig takket ham for hans mageløse Gjæstfrihed, lettede +vi og stode om Natten ned imod Porto Cabello.</p> + +<p>Det glædede os at erfare, at den danske Vicekonsul i +La Guayra, Hr. Roosen, under vor Fraværelse havde viist +sig yderst gjæstfri mod vore Kammerater. De havde havt +eventyrlige Ridetoure i Bjergene og havde endogsaa skimtet +det forjættede Land, hvorfra vi vendte tilbage.</p> + +<p>Den 20de September gik Korvetten til Ankers ved +Porto Cabello, der ligger en Snees Miil vestenfor La Guayra +og har en god, om end ikke stor, Havn. Karakteristisk +for alle de af Spanierne anlagte Byer ere de store +Forter, som beherske dem. De ere vel anlagte saaledes, at +de beskytte Byen imod Søsiden og bestryge Havneindløbet, +der næsten altid gaaer tæt forbi deres Mure; men paa +samme Tid ere de saaledes beliggende, at deres Kanoner +med Lethed kunne bringes til at spille paa ethvert Punkt i +Byen. Spanierne ere ikke bekjendte for deres blide Maade +at regjere paa, og man begriber let, hvorledes Indbyggerne +maae have følt det dobbelte Tryk af Præsteregjeringen i Byen, +og af Fortet udenfor denne, og at de have afkastet Aaget, saasnart +de følte sig stærke nok dertil.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a> +Den samme Vigtighed som disse Fæstningsværker havde +for Spanierne, beholdt de naturligviis, da de bestode i uforandret +Form under de efterfølgende Partikampe; og Fortet +Libertador (44 Kanoner), der taus og truende kneiser ligeoverfor +den aabne By Porto Cabello, med hvilken det kun +ved en udskydende lille Landstrimmel er forbundet, seer +udtrykkelig ud som en isoleret Magt, som en Stat i Staten. +Vi havde ogsaa under Indseilingen bemærket, at de +fleste af Skydeskaarene ud imod Søen vare tomme, og da +vi, ved at komme længere ind i Havnen, saae den ene Kanon +efter den anden strække sin sorte Hals ind imod Byen, +formodede vi nok, at Alt ikke var saa ganske rigtigt. Om +Sammenhængen hermed bleve vi snart oplyste af Konsul +Stürup (en Broder til Generalkonsulen i Caracas), der +kom ombord, saasnart vi vare tilankers.</p> + +<p>Kommandanten paa Fortet Libertador, som beklædte +denne Post under den forrige Regjering, havde nemlig nægtet +at anerkjende Paëz og truede med at skyde Byen ned, naar +den ikke inden en af ham bestemt Frist opfyldte visse Fordringer. +Imod et Bombardement var Byen aldeles værgeløs, +og da den ogsaa, for at forsvare sig til Landsiden +imod Marodeurer, havde maattet opkaste Barrikader i Enden +af Gaderne, var dens Stilling yderst piinlig.</p> + +<p>Allerede den 15de havde de forenede Konsuler havt et +Møde for at overveie, hvad der kunde foretages for at sikkre +de mange i Staden værende Fremmedes Liv og Eiendom, +og man havde henvendt sig til forskjellige fremmede Autoriteter +for at faae en Orlogsmand til Stedet, men ingen +havde til Dato indfundet sig. Vor Ankomst var derfor +yderst heldig og opvakte levende Glæde. Selv i Tilfælde +af et Bombardement var nu de fredelige Borgeres Liv og +for endeel deres Eiendele sikkrede, idet de kunde søge og<a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a> +vilde have fundet Beskyttelse ombord i Korvetten. Ved at +flygte ind i Landet vilde de kun være faldne i Hænderne +paa de Røverbander, af hvilke de endog kunde vente et Angreb +i selve Byen — at søge ombord i et Orlogsskib var +derfor deres eneste Udvei.</p> + +<p>Det havde været Korvettens Bestemmelse at afgaae +den næste Dag, den 21de; men under disse Forhold blev +Afreisen udsat nogle Dage, saameget mere som alle de fremmede +Magters Konsuler, med den danske i Spidsen, indgave +et skriftligt Andragende til vor Chef om at forlænge Opholdet +nogle Dage, indtil Svar kunde indløbe fra Caracas +paa de Betingelser for Overgivelse, som Kommandanten af +Libertador havde indsendt dertil.</p> + +<p class="b0">Betingelserne vare følgende:</p> +<ol> +<li>Pas for dem af Besætningen, der ønskede at forlade +Landet, eller:</li> +<li> Frihed til at forblive i Landet.</li> +<li>Fritagelse fra Militairtjeneste for dem, der havde +udtjent.</li> +<li>Betaling af Garnisonens tilgodehavende Løn.</li> +<li>En Afløser af mindst samme Rang som Kommandanten.</li> +</ol> + +<p>Saasnart disse Betingelser, som man fandt rimelige og +sikkert ventede vilde blive gunstigt optagne, vare afgaaede +til Caracas, forsvandt den trykkede og mismodige Stemning +i Byen. Forbindelsen aabnedes igjen med Landet, der, saalænge +Fortet havde domineret, ikke havde villet erklære sig. +At Posterne forbleve udstillede for at hindre et eller andet +dristigt <em lang="fr">coup de main</em> af dem, der røvede for egen Regning, +forøgede kun den almindelige Sikkerhed og formindskede ikke +det gode Forhold, der begyndte at udvikle sig mellem Byen +og Omegnen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a> +Ved Ankomsten til en fremmed Fæstning sender man altid +en Officeer iland for at melde, at man agter at salutere, +dersom Saluten kan ventes besvaret med samme Antal Skud. +Den Høistkommanderende boede i Byen og raadede ikke +over Fortet; der blev derfor sendt en Parlamentair fra +Premier-Kommandanten til Officeren i Fæstningen for at +erfare om han, uagtet det fjendtlige Forhold der bestod +mellem denne og Byen, vilde besvare den Salut, der gaves +for Flaget. Efter nogle Timers Betænkning indløb bekræftende +Svar, og Korvetten saluterede da Flaget med 21 +Skud, der besvaredes fra Fortet med samme Antal. Premier-Kommandanten +i Byen kom derefter ombord og modtog +Salut af 9 Skud, hvilket glædede ham saameget, at han, +saa søsyg han var (endskjøndt det var blikstille), med foldede +Hænder vedblev at gjentage: <em>»benedice, benedice!«</em> +medens Fartøiet roede ham til Land.</p> + +<p>Vort forlængede Ophold gav Anledning til, at Korvettens +Officerer modtoge megen Høflighed og Gjæstfrihed +af de paa Stedet værende Europæere, som kappedes i at +vise Repræsentanterne for det Flag, der havde beskyttet dem, +al mulig Velvillie og Erkjendtlighed.</p> + +<p>Blandt de Europæere, der boede i Porto Cabello, var +der endeel Tydske, som vi gjerne her vise den Retfærdighed, +de paa Grund af Danmarks Strid med deres Nation ikke +nyde af alle vore Landsmænd. I Europa boe vi formeget +Dør om Dør med dem til at anerkjende deres gode Egenskaber, +og gjennem Pressen lære vi som oftest kun deres +Skyggesider at kjende — i Amerika er det anderledes. Der +hilse vi dem som Beslægtede, og det er vist, at hvor vi paa +vore Reiser have truffet dem — og vi have hyppig været +i Berøring med dem — have vi altid havt Grund til at +glæde os over de smukke Sider af deres Nationalkarakteer,<a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a> +hvoraf Hjertelighed og Gemytlighed ikke ere de mindst +fremtrædende.</p> + +<p>Naturen i Omegnen af Porto Cabello er overordentlig +skjøn, og vi fik navnlig paa en meget smuk Ridetour, som +vi i Selskab med nogle af de ovennævnte Herrer foretoge +os, et Begreb om det mægtige Fastlands Skove. Paa vore +prægtige spanske Heste sprængte vi ud af Byen, som vi +netop paa Grund af disse prægtige Heste (dem vi vare +ivrigt beskjæftigede med at studere) ikke skjænkede synderlig +Opmærksomhed. Ved Forposterne havde vi dog samlet os +saameget, at vi kunde give en værdig Hilsen — men saa +gik det, som det kunde, ud ad den deilige Landevei. Vi forlode +snart denne og fulgte en lille Sti, der bugtede sig +imellem Sukker- og Kaffeplantager og førte os under stadigt +vexlende Trægrupper og Buskadser ind i den store kjølige +Skov.</p> + +<p>Her kunde man med Sandhed sige, at man ikke kunde +see Skoven for bare Træer; thi Vegetationens Rigdom var +saa stor, Afvexlingerne saa pludselige og uventede, at det +uvante Øie ikke kunde løsrive sig fra Enkelthederne, der +paa det Heles Bekostning fremtraadte saa stærkt og glimrende.</p> + +<p>Naar man for første Gang befinder sig midt i den +yppige tropiske Natur, da bliver man ligesom fortryllet over +al den Skjønhed og Pragt, som Øiet neppe er tilstrækkeligt +til at omfatte — man seer og beundrer, og faaer ingen +Tid til Reflexion; men naar man skal til i Erindringen at +opsamle de Indtryk, som man har modtaget, kan man +undertiden blive noget flau ved at bemærke, hvorlidt det +man har seet, hefter i Tanken, hvorlidt Følelsen er tiltalt. +Endskjøndt det neppe er rigtigt, ledes man til at gjøre +Sammenligninger, og tænke paa "de dybe Dale med de<a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a> +Nattergale og de andre Fugle smaa, som tale", man +offrer gjerne Pappegøiers og Kolibriers pragtfulde Fjer for +en eneste Tone af en Sangfugl, og den pralende Blomst +saae man gjerne forvandlet til en beskeden, men duftende. +Endogsaa Træers og Planters febrilske Liv i Syden synes +at tabe ved Sammenligningen med det friske Liv, hvormed +det nordiske Foraar bryder frem og fylder Alt med Haab +og Forjættelse.</p> + +<p>Vi gjorde Holdt inde i Skoven ved et net lille Huus, +et Slags Gjæstgiversted, der beboedes af en tydsk Familie. +Dets Navn var St. Estephe eller St. Estevan, og det laae +i en Aabning i Skoven med en venlig Udsigt til Bjergene. +Der var noget ret Eiendommeligt ved denne lille Menage +og dens sorgløse Tilværelse. Manden var Jæger, Værtshuusholder, +Insektsamler og Slangetæmmer. Fjerene af +de brogede Fugle, han skjød, forvandlede sig under hans +Kones flittige og smagfulde Haand til de skjønne Blomster, +der ere saa efterspurgte i Europa, og vi forsømte naturligviis +ikke Leiligheden til at forsyne os med disse kostelige — +og kostbare <span class="corr" title="rettelse, tilføjet">— </span>Produkter. Medens vi besaae endeel sjeldne +Naturgjenstande og Manden gjorde Kunster med nogle +Slanger, ved hvilken Forestilling hans Børn medvirkede, +havde Konen dækket Bordet, og vi nøde under den svale +Veranda et tarveligt lille Maaltid. Forfriskede stege vi +atter til Hest og — "vee Dig, Johan, naar Mads er bleven +mæt" — det gik ud over Hestene, da vi rede tilbage.</p> + +<p>Fra Caracas var imidlertid endnu den 23de intet Svar +indløbet, og Chefen besluttede sig til at vente til den 25de, +hvilket var den yderste Termin, til hvilken han, ifølge Gouverneurens +Ordre, kunde forlænge sit Ophold. Men Forholdene +vare allerede saa beroligende, at Konsulerne vare +fuldkommen tilfredse hermed.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a> +Den 25de vare adskillige af vore Venner fra Porto +Cabello ombord, deriblandt de fremmede Konsuler, der saluteredes +med 7 Skud, og samme Aften vare alle Officererne +indbudne til en Dands, der fandt Sted i en Villa +udenfor Byen. Vi kjørte derud og tilbragte en meget behagelig +Aften. Stedets Have var ved kouleurte Lamper +forvandlet til et Tivoli <em lang="fr">en miniature</em>, til hvilket Dørene +stode aabne fra den stærkt oplyste Balsal, og vi kunde saaledes +allerede i Frastand skimte nogle af de lyse og gratieuse +Skikkelser, som vi kort efter under Præsentationen +havde Leilighed til at beundre i Nærheden. Men vi fik +ikke megen Tid til "indledende Bemærkninger" — Musiken +klang, og dens brusende Toner indviklede de danske +Uniformer i den spanske Kontredands, hvoraf de igjen udviklede +sig med mere eller mindre Berømmelse.</p> + +<p>Ude paa Verandaen (det neutrale Gebeet, hvorhen de +mere Satte og Adstadige allerede ved Ballets Begyndelse +havde trukket sig tilbage) florerede imidlertid Passiaren og +Cigaren; <em lang="en">brandy and water</em> nødes med stille Alvor og +Champagnen med sine brusende Perler under Spøg og +Snak af de Ungdommelige og Enthousiasterne, der desuden +udmærkede sig ved Venskabsforsikkringer og Viften med +Lommetørklæder og ved paa det første musikalske Signal +igjen at styrte ind i de Dandsendes Rækker. Udenfor, høit +over det Hele, straalede den tropiske Maane klart, Naturen +afgav et mærkværdigt Chor af Frøer, der ligesom +med Kastagnetter akkompagnerede Dandsen, og det var ikke +alene glindsende Insekter, der lyste i Buskene, men brune +Indianer-Ansigter med glimrende sorte Øine kiggede frem +imellem disse, og lokkedes nærmere og nærmere af den livlige +Balmusiks Toner.</p> + +<div class="figcenter w700"> +<img src="images/i22.jpg" width="700" height="412" alt="" title="En Forpost af Venezuelanske Soldater." /> +<span class="caption">En Forpost af Venezuelanske Soldater.</span> +</div> + +<p>Timerne svandt som Minuter, og en Efterklang af det +<a class="pagenum" name="Side_23" id="Side_23" title="[S. 23]"></a>livlige Selskab ledsagede os, da vi tilfods med endeel af +vore Venner begave os paa Hjemveien til Byen. Maanen +bredte sit magiske Skjær over Alt — selv over Forposterne, +der ved vore Ledsageres Stikord aabnede sig for os — og +dette var en viselig Indretning; thi Republikens Soldater +egne sig virkelig ikke til at sees i Solens stærke Lys, selv +om de kunne taale dens Varme. Baade de Soldater vi +saae her og i Caracas, vare yderst mangelfuldt paaklædte. +Trøier vare sjeldne Luxusgjenstande, Sko var der ikke Tale +om, Skjorter og Beenklæder vare kun tilstede i defekte Exemplarer. +Vi ville imidlertid haabe, at de "dog vare glade +og fornøiede" — idetmindste antydede Republikens Farver, +der prangede enten som Kokarder paa Huerne, som Bind +om Armene eller som Skjærf, at deres Tro var stor, og +dette er jo det Vigtigste.</p> + +<p>Ved Havnen toge vi Afsked med vore Værter, og kort +efter at vi vare komne ombord, lettede vi.</p> + +<p>Den 25de Kl. 1 om Morgenen forlode vi Porto Cabello, +og idet vi ankrede ved Frederikssted den 29de, sluttede +vi denne lille Tour.</p> + +<p>Fortet Libertador overgav sig, som vi senere erfarede, +3 Dage efter vor Afreise til General Paëz.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_24" id="Side_24" title="[S. 24]"></a></p> +<h2><a name="Ved_de_danske_1" id="Ved_de_danske_1"></a>Ved de danske Øer.</h2> + +<p class="subhead">(29de September — 2den November.)</p> + + +<p>Idet vi vende tilbage til vor Hovedstation, de danske +Øer, ville vi kortelig berøre de Tjenestepligter, som motiverede +Korvettens Tilstedeværelse ved disse.</p> + +<p>I det Hele taget skulde vi beskytte den danske Handel +og Skibsfart og afværge ethvert Brud paa vor Neutralitet. +Med Hensyn hertil maatte vi altsaa skjænke det danske Gebet +særlig Opmærksomhed, og hovedsagelig være tilstede der, +hvor det var tænkeligt, at dette kunde krænkes. Af vore +danske Øer var derfor St. Thomas den, hvor vi fornemmelig +burde opholde os, og dette blev da ogsaa Tilfældet; +men da Farvandet mellem Øerne tillige havde Krav paa +vor Opmærksomhed — idet vi særlig der skulde beskytte +den danske Skibsfart — foretoges der hyppige Overfarter til +St. Croix. Dette var ogsaa for endeel begrundet i den +Omstændighed, at Gouverneuren, hvem Chefen var underlagt +og af den Grund oftere maatte konferere med, boede +der. Efter at have berørt disse lokale Forhold, ville vi ikke +trætte Læseren med at berette, hvorofte vi gik fra eller til +St. Thomas, St. Croix eller St. Jan, men kun betegne +vort Ophold i det Hele under Benævnelsen: "ved de +danske Øer".</p> + +<p>Hvad der navnlig kunde forventes at ville gjøre Brud +paa vor Neutralitet, var Kaperiet, og det var derfor ikke +tilladt nogen Kaper at have stadigt Ophold paa dansk Territorium, +der (ifølge Kanc. Circulaire af 18de August 1810) +strækker sig een dansk Miil fra den faste Kyst af Kongens<a class="pagenum" name="Side_25" id="Side_25" title="[S. 25]"></a> +Lande. Heller ikke var det tilladt Kapere at anløbe danske +Havne (uden i Nødstilfælde), og endnu mindre at bringe +Priser ind eller at sælge dem i disse.</p> + +<p>Det følger af sig selv, at en mulig Kamp mellem +Nord- og Sydstaternes Skibe heller ikke kunde være tilladt +indenfor de danske Enemærker, og det var derfor uundværligt +for Gouvernementet at have til sin Disposition en Orlogsmand, +der kunde repræsentere det exekutive Søpoliti og +hurtigt bevæge sig fra det ene Sted til det andet.</p> + +<p>Men selv i Fredstid er efter vor Mening en dansk Orlogsmands +Nærværelse nødvendig ved vore vestindiske Besiddelser, +for at den derfra kan sendes hen, hvor de danske Interesser +blive truede eller krænkede. Havde en saadan været +i Farvandet, dengang Republiken St. Domingo beslaglagde +og solgte to danske Skibe, vilde den, ved en hurtig og kraftig +Protest, have kunnet forhindre en slig Fremgangsmaade, +der dog drog Udsendelsen af et Skib efter sig, og gav Anledning +til lange diplomatiske Forhandlinger og overordentlige +sorte Gesandters Sendelse til Kjøbenhavn. Men vi +vide jo vel, at man er kommen til det Resultat, at et fast +Stationsskib er for kostbart, og mod denne Grund lader der +sig — fra et vist Synspunkt — Intet indvende.</p> + +<p>Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag feirede vi i St. +Thomas' Havn. Om Middagen var der stor "Lever" i Gouvernementshuset, +hvor alle Byens Autoriteter, de fremmede +Konsuler og de fleste Kjøbmænd indfandt sig. Chefen og de +Officerer, der kunde være fra Skibet, vare ligeledes tilstede. +Da Vicegouverneur Berg udbragte Kongens Skaal, løsnedes +der 27 Skud fra Fortet og samme Antal fra Korvetten, +som behængt med Flag gjorde Honneurs i Havnen. Alle +Skibene i denne flagede ogsaa, og fra to amerikanske Skibe, +hvis Kaptainer vare Danske, vaiede det danske Flag paa<a class="pagenum" name="Side_26" id="Side_26" title="[S. 26]"></a> +Toppen. Det ene af dem, et lille Flod-Dampskib, der +havde havt en eventyrlig Reise fra New-York, saluterede +endogsaa, skjøndt det kun havde een Kanon, med 27 Skud. +Dagen efter var der stort Bal hos Gouverneuren paa St. +Croix, og den 9de October gav Vicegouverneuren paa St. +Thomas et pragtfuldt Bal i samme Anledning.</p> + +<p>At man dandser saameget i den tropiske Varme, vil +maaskee undre vore Landsmænd herhjemme, hvor man kun +seer Baller ved Vintertid, og med disse gjerne forbinder Begrebet +om en meget varm, og derfor til en kold Aarstid +skikket, Fornøielse. Men Dandsen passer bedre til det vestindiske +Klima, end man skulde troe; thi deels er dette — +om end varmt — ingenlunde trykkende, og Luften er endog +langt renere i en vestindisk Balsal end herhjemme. Den +idelige Gjennemtræk (mod hvilken alle Lys ere beskyttede ved +<em lang="en">shades</em>), fjerner Støvet og forfrisker Luften, og det milde +Klima gjør den anderledes uskadelig end den Træk, hvormed +man herhjemme i Kulden søger at rense en Balsals +hede Atmosfære. Dandsen er derfor en ligesaa naturlig +Fornøielse i Vestindien som herhjemme; den er meget yndet +derude, og, paa Grund af at offentlige Forlystelser savnes, +meget almindelig.</p> + +<p>Den 27de October om Morgenen saae vi for første +Gang Sydstaternes Flag vaie fra en lille Skonnert i St. +Thomas' Havn. Mellem Nordamerikanerne i denne By +vakte dette en stor Sensation, da man mistænkte den for +at være en Kaper. Det viste sig dog, at dette ikke var Tilfældet, +idet den Officeer, der fra Korvetten sendtes ombord, +ikke fandt Spor af Bevæbning; men mistænkeligt var Skibet +alligevel, da det havde en Besætning af 8 Lodser fra +Savanna og sikkert ikke var bestemt til Fragtfart. Det +oplystes ogsaa, at dets Reise var en Spekulation af vedkommende<a class="pagenum" name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"></a> +Lodser, der paa Grund af Blokaden vare uden +Erhverv. De vare lykkeligt slupne forbi de nordamerikanske +Krydsere og agtede <span class="corr" title="rettelse, var: naturligsviis">naturligviis</span> igjen at bryde Blokaden +med den Ladning, de indtoge i St. Thomas. Den bestod +af Apotheker- og Manufakturvarer, hvorpaa der var stor +Mangel i de sydlige Stater.</p> + +<p>At det omineuse Sydflag faa Timer efter forsvandt +fra Skonnertens Top, og at det engelske heisedes i Stedet, +gjorde ikke noget gunstigere Indtryk paa Nordamerikanerne, +da det skete paa den Maade, at den engelske Konsul, ved +at udstede Interimspapirer, sanktionerede Salget af Skibet +til en af dets Besætning, der havde engelsk Borgerret. Nationalhadet +mellem Amerika og England, der altid ulmer, +gav sig her Luft imod den engelske Konsul, der skarpt dadledes, +fordi han tillod Englands Flag at dække et saa mistænkeligt +Skib.</p> + +<p>Der var dengang intet amerikansk Orlogsskib i Havnen; +men under dette vort Ophold havde til forskjellige +Tider Powhattan, Iraquois og San Jacinto (senere uhyggelig +berømt ved Trent-Affairen) været inde i St. Thomas' +Havn for at fylde Kul.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="St_Kitts" id="St_Kitts"></a>Tour til St. Kitts (St. Christophe).</h2> + +<p class="subhead">(2den November — 9de November).</p> + + +<p>Denne lille Tour blev nærmest foranlediget ved Gouvernementets +Ønske om at gjøre sig nøiere bekjendt med<a class="pagenum" name="Side_28" id="Side_28" title="[S. 28]"></a> +Forholdene ved Indførselen af fremmede Arbeidere (Kinesere, +Kulier) paa de vestindiske Øer. Klager over Mangel paa +Arbeidskraft have i de senere Aar været hyppige, og Gouverneuren +besluttede derfor at sende en Kommission af to +Plantere og en Jurist til den nærliggende Ø St. Kitts, +hvor en slig Indvandring har funden Sted, for at indhente +Oplysninger desangaaende.</p> + +<p>Med Kommissionen, bestaaende af De Herrer Prokurator +Stakemann og Planterne M. Dam og Knight, dampede +vi den 2den November op imod Vinden til den 30 +Miil til Luvart liggende lille Ø, hvor vi ankom den næste +Dags Morgen og ankrede paa Basseterre Red.</p> + +<p>Vi bleve her modtagne med den største Forekommenhed +af Gouverneuren Sir Benjamin Pine, der strax tilbød Chefen +sit Huus, i hvilket denne boede under vort korte Ophold. +Imedens Kommissionen gik paa Undersøgelser, gik Officererne +paa Bal eller foretoge Spadseretoure og Udflugter paa den +deilige lille Ø, der er en af de skjønneste i Vestindien. Vi +havde ogsaa den Fornøielse at see Sir Benjamin tilligemed +Lady Pine og nogle andre Herrer og Damer, der havde +viist os Gjæstfrihed, ombord hos os en Formiddag. Korvetten +havde pyntet sig paa det Bedste, og viste sit Galanteri +mod Damerne ved om Morgenen at varpe længere ind paa +Reden, hvor der var <span class="sic" title="[sic]">smulere</span> Vande og mindre Udsigt til +Søen og — Søsygen. Selskabet beværtedes i Kahyten, og +Besætningen gav derefter ogsaa sin Skjærv til Underholdningen +ved at synge Nationalsange, dandse Reel og gjøre +Behændighedskunster for Gjæsterne, der optog dette særdeles +godt og morede sig fortræffeligt.</p> + +<p>Det er en af vore Folks elskværdige Sider, at de ved +saadanne Leiligheder tage Deel i deres Overordnedes Glæder, +og villig gjøre Alt hvad de kunne for at forhøie disse.<a class="pagenum" name="Side_29" id="Side_29" title="[S. 29]"></a> +Det gjør ogsaa et godt Indtryk paa Fremmede at være +Vidne til Sligt, der tilkjendegiver et velvilligt Forhold mellem +Officerer og Mandskab; og da Sir Benjamin med et +Par hjertelige Ord takkede Folkene, fik han tre velmeente +Hurraer, der sikkert glædede ham ligesaameget som den Salut +paa 15 Skud, han tidligere ifølge sin Embedsstilling havde +modtaget.</p> + +<p>En Yttring af Sir Benjamin, der var en videnskabelig +dannet Mand og i Besiddelse af den klassiske Dannelse, +som Englænderne lægge saa stor Vægt paa, kunne vi ikke +nægte os den Fornøielse at optage her. Under en Samtale +med vor Chef om Forholdene herhjemme, bemærkede han, +at vi i Danmark havde en stor Mand i Madvig, hvis latinske +Grammatik han høilig roste, idet han tilføiede, at den +brugtes næsten overalt i England.</p> + +<p>Da Kommissionen den 8de havde endt sine Undersøgelser, +der havde været tilfredsstillende, idet man havde +indhentet Oplysninger angaaende Indførselen af ostindiske +Arbeidere og tillige gjort adskillige Erfaringer angaaende +Sukkerrørets Dyrkning, var vort Hverv ved Øen forbi og +vi maatte afsted.</p> + +<p>Vi havde haabet, senere ved Leilighed at kunne gjøre +et kort Trip hertil, hvor vi havde mødt saamegen Venlighed, +men der var stedse Et eller Andet, der forhindrede dette. +Midt i Mai Maaned næste Aar fik Korvetten endogsaa en +skriftlig Indbydelse fra Sir Pine, og gjennem det engelske +Orlogsdampskib Cadmus, stationeret derude, fik vi engang +en Hilsen og en Indbydelse, der var snurrig nok. Den +Officeer, som fra dette Skib komplimenterede os, fortalte +med <span class="sic" title="[sic]">det</span> Englænderne eiendommelige Humor, at Gouverneuren +ønskede vor Nærværelse ved adskillige Baller, og at +det vilde være ham kjært, om vi vilde føre ham over til<a class="pagenum" name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"></a> +Anguila, hvor en Mand skulde hænges. Da Cadmus skulde +hjem, kunde Gouverneuren ikke benytte den til denne "alvorlige +Deel af Festen", og vi maatte paa Grund af Omstændighederne +give Afkald saavel paa Baller som paa Hængning.</p> + +<p>Den 9de gik vi under Seil fra St. Kitts og vare ved +Hjælp af den friske Østpassat til Ankers ved Frederikssted +den 10de om Middagen.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="Ved_de_danske_2" id="Ved_de_danske_2"></a>Ved de danske Øer.</h2> + +<p class="subhead">(10de November — 29 December).</p> + + +<p>Den 12te November bragte det engelske Paketdampskib +Trent, kommende fra Havana, Efterretningen om den hensynsløse +Maade, hvorpaa det var blevet anholdt og visiteret +af det nordamerikanske Dampskib San Jacinto, der med +Magt havde bortført de to Herrer Mason og Slidell, som +skulde afgaae til Europa med La Plata. Hele denne Sag +er bekjendt nok, og hvormeget den offentlige Mening i Nordamerika +end har søgt at give den Medhold, hersker der +blandt alle andre Nationer kun een Mening om det Uberettigede +i San Jacinto's Optræden. Fra en Kilde, som +vi maae antage for troværdig, have vi hørt nogle Enkeltheder +ved Udførelsen, der kompromittere vedkommende Individer +temmelig stærkt. Man fortalte os nemlig, at da en +amerikansk Søofficeer, der søgte om Gesandternes Papirer, +vilde trænge ind i et Lukaf og blev afviist af en<a class="pagenum" name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"></a> +Dame (Datteren af en af de Fængslede) — trak han sin +Sabel og lod sine Folk fælde Gevær, for paa denne ridderlige +Maade at tiltvinge sig Adgang. Det fortaltes imidlertid +ogsaa, at den engelske Kaptain, der befandt sig i +Nærheden, blev saa indigneret, at han med sin Kikkert bearbeidede +det tappre Kompagni, hvis Anfører ved en vel +anbragt Ørefigen fra den unge Dames Haand blev vakt +til Besindelse om sin lave Adfærd.</p> + +<p>Historien klinger utrolig; men sammenligner man den +med den berygtede amerikanske General Butlers senere +Optræden mod værgeløse Kvinder, vil man ikke finde den +utænkelig.</p> + +<p>I St. Thomas opvakte denne Begivenhed naturligviis +stor Sensation, og da et Orlogsdampskib om Aftenen d. +13de viste sig i Søen udenfor Havnen, vilde den engelske +Kaptain paa La Plata, der var seilklar til Europa, ikke +gaae ud, da han jo i det Tilfælde, at det var en Amerikaner, +havde Grund til at befrygte en lignende Behandling, ligeoverfor +hvilken han, som Ansvarhavende for Post og Passagerer, +var værgeløs. Den engelske Konsul kom ombord +for igjennem os at erfare noget om bemeldte Skib. Det +kom ind, da det var mørkt, og vi sendte som sædvanlig en +Officeer ombord. Da det oplystes, at Skibet var en hollandsk +Orlogsdamper (Vesuvius) gik La Plata samme Aften +til Europa.</p> + +<p>Den 14de kom en fransk Dampbaad, le Milan, og 2 +spanske Fregatter ind i Havnen for at proviantere og fylde +Kul. De vare bestemte til Mexico og havde Landtropper +ombord. Senere hen under vort Ophold kom flere saadanne +Sendinger, som man ikke kunde betragte uden en vis Melankoli, +naar man tænkte paa det høist usunde Klima, de +gik imøde; men denne Tanke lod heldigviis ikke til at trykke<a class="pagenum" name="Side_32" id="Side_32" title="[S. 32]"></a> +de franske Soldater, som under deres korte Ophold vare +lutter Liv og Lystighed. Skifteviis kom Afdelinger af dem +iland, og paa en lille Exerceerplads udenfor Byen opførte +de til stor Fornøielse for Publikum allehaande Lege og toge +i den korte Frist paa allehaande Maader Opreisning for den +Mangel paa Motion, som deres Liv ombord medførte. +Det var kjække og smukke Folk, alle Zouaver; ved blot at +see dem faaer man den Overbeviisning, at alle Franskmænd +ere fødte Soldater. Haab om Krigerære og Berømmelse, +og Mod til at underkaste sig Alt derfor, kan man læse paa +ethvert Ansigt.</p> + +<p>Den 1ste December kom den norske Korvet Nornen, +Kaptain Schmidt, ind til St. Thomas. Korvetten var, +ligesom Heimdal, udsendt i Anledning af de amerikanske +Uroligheder, og dens Chef havde Ordre til at konferere med +Heimdals angaaende Forholdene i Vestindien. Det følger +af sig selv, at vi benyttede Nornens 10 Dages Ophold til +at omgaaes med vore nordiske Brødre, der ogsaa gjæstfrit +modtoges af Byen St. Thomas. Korvetten afseilede den +11te December til New-York, hvorfra den retournerede i +Februar og efter Heimdal foretog Touren til Havana.</p> + +<p>Denne Reise havde allerede i længere Tid været stillet +i Udsigt for Heimdal; men det var naturligviis betinget af +Forholdene i vore egne vestindiske Farvande, hvorvidt Korvetten +kunde undværes i de 6 Uger, som man maatte gjøre +Regning paa at Touren vilde medtage.</p> + +<p>Hvad der mest kunde ventes at ville give nogen Bevægelse +ved vore Øer, var Muligheden af en Krig mellem England +og Nordamerika i Anledning af Trent-Affairen; men da +Krigen ialtfald ikke vilde udbryde før vor Tilbagekomst, var +dette ingen Hindring for den omtalte Tour, der havde +til Hensigt at vise Flaget ved Havana og Ny Granadas<a class="pagenum" name="Side_33" id="Side_33" title="[S. 33]"></a> +Havne. Man havde med Villie ladet Tidspunktet for Korvettens +Afgang rykke hen i December, da <span class="corr" title="rettelse, var: Suudhedsforholdene">Sundhedsforholdene</span> +ved Havana i den hede Tid vare meget slette. Guul +Feber, som ikke i det indeværende Aar fandtes paa nogen +af Øerne, rasede stærkt der, og jævnligt indløb der Efterretninger +om Sygdom og Dødsfald paa Skibene i Havnen.</p> + +<p>Ved at vente til midt i December opnaaede vi ogsaa +at faae et mere bestemt Formaal, idet der nemlig indkom +en Skrivelse til Gouvernementet fra den danske Vicekonsul +i St. Marta (Republiken Ny Granada), i hvilken han +beklagede sig over Tilstanden i denne Republik, hvor Forholdene +vare af samme Natur som i Venezuela. Han selv +var endog blevet brandskattet og tre Gange fængslet, uden +Hensyn til hans Stilling som Konsul, og han yttrede derfor +det levende Ønske, at Korvetten Heimdal maatte komme til +St. Marta for at haandhæve hans Rettigheder og fordre +Opreisning for den Krænkelse, der var tilføiet den danske +Nation, igjennem ham, dens Repræsentant.</p> + +<p>Denne Omstændighed foranledigede Gouverneuren til +at give os Ordre til i Slutningen af December at afgaae +til St. Marta, muligviis anløbe den nærliggende By Cartagena, +og endelig gaae til Havana for derfra at tiltræde Reisen +til St. Croix saa betids, at vi kunde være der i Begyndelsen +af Februar 1862.</p> + +<p>Som man af det Følgende vil erfare, blev denne Plan +paa Grund af tilstødende Omstændigheder noget forandret.</p> + +<p>Efterat have tilbragt Juledagene i St. Thomas, gik vi +til Frederikssted, hvorfra vi den 29de December afgik til +St. Marta.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_34" id="Side_34" title="[S. 34]"></a></p> +<h2><a name="St_Marta" id="St_Marta"></a>Togt til St. Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key +og Havana.</h2> + +<p class="subhead">(29de December 1861 — 6te Februar 1862).</p> + + +<p>Hvad der meget letter Seiladsen i de vestindiske Farvande, +er den Omstændighed, at alle Øerne ligge i Passatens +Strøg, og man kan saaledes benytte den friske Østenvind +baade til at komme Nord og Syd i. Skal man +tillige vestefter, da har man en god rum Vind og kan under +heldige Omstændigheder løbe fra St. Croix ned til Sydamerikas +Nordkyst paa tre, fire Dage. I Regelen er Passaten +ONO., om Vinteren nordligere, om Sommeren sydligere. +Disse Chancer kan man da benytte efter sin Leilighed.</p> + +<p>Vi fik en god, stiv nordøstlig Passat, saaledes at vi +løb en 10 <em>à</em> 11 Miils Fart, og da Luften var fugtig og +kjølig, kom vi i en nogenlunde ordentlig Vinterstemning. +De varme Juledage i St. Thomas havde spillet Fantasien +slemme Puds, og naar Tanken i hine Dage — paa hvilke +Savnet af Hjemmet føles meest — søgte at fremstille sig +Grantræer, sneebelagte Gader, det lune Indvendige og det +kolde Udvendige, da saae Øiet just det Modsatte.</p> + +<p>Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid +og Fantasien ubunden; der fører man altid noget af Hjemmet +med sig, og ingen fremmed Omgivelse forstyrrer det +Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra Danmark fører +med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav. +Om Morgenen havde vi iagttaget en ikke ubetydelig Solformørkelse, +og Kl. 12 Midnat udvexlede vi paa 14° 34' +N. B. og 69° 16' V. L. for Greenwich vore Nyaarsønsker; men +de Forsigtigere, der vilde sende et saadant Ønske hjem pr.<a class="pagenum" name="Side_35" id="Side_35" title="[S. 35]"></a> +Tanketelegraf, besørgede dette samme Eftermiddag Kl. 6 T. +33 M.; thi da var det netop Midnat i Kjøbenhavn, hvis +Tidsforskjel med det nævnte Sted er 5 T. 27 M.</p> + +<p>Allerede den 2den Januar om Aftenen fik vi Nordkysten +af Sydamerika at see; men idet vi satte Dampen op +for at løbe ind, beskadigedes den ene Glider i Maskinen, og +vi maatte dreie til og holde Søen om Natten for at eftersee +denne Skade.</p> + +<p>Næste Morgen den 3die havde vi Maskinen i Orden saaledes, +at vi kunde benytte den anden Glider, og stode da ind.</p> + +<p>De høie sneebedækkede Bjerge, der ligge henved 30 Miil +inde i Landet, ledede os til St. Marta, og ved at følge +Pynterne af Kysten kom vi samme Dag ind i den gode, men +meget lille Havn, efter først udenfor denne at have passeret +en befæstet Klippeø (Morro), der saae ret eiendommelig ud.</p> + +<p>Saasnart vi vare komne til Ankers, toges der fat paa +det Korvetten overdragne Hverv. Det oplystes ved en +Samtale med Konsulen, Hr. <em>de</em> Mier, at den ham overgaaede +Ulempe var skeet under den foregaaende Regjering. +Krav paa de Penge, denne havde afpresset ham, ønskede +han ikke forceret under den nye Regjering, som han frivillig +havde laant betydelige Summer, og derfor paataltes +kun den Deel af Sagen, der angik Konsulens Belæggelse +med Arrest. Til den Ende havde Chefen en mundtlig +Konferents med Provindsgeneralen Herrera, hvem han desuden +officielt tilsendte en Skrivelse, der betegnede det ham +som Repræsentant for den danske Regjering overdragne +Hverv, samt fordrede fyldestgjørende Opreisning for den Medfart, +der var overgaaet den danske Konsul.</p> + +<p>General Herrera beklagede meget de stedfundne Begivenheder, +men fralagde sig med det Samme al Deeltagelse +i disse, der vare skete under den foregaaende Regjering og<a class="pagenum" name="Side_36" id="Side_36" title="[S. 36]"></a> +for hvilke han derfor ikke kunde bære noget Ansvar. Som +Svar paa Chefens officielle Skrivelse afgav han en skriftlig +Erklæring i denne Aand, hvori han tillige tilsagde alle +Danske i Almindelighed og den danske Konsul i Særdeleshed +Retfærdighed og høflig Behandling af Republiken Ny +Granadas Regjering.</p> + +<p>Efterat den danske Regjering paa denne Maade fyldestgjørende +var tilfredsstillet, aflagde Generalen med Stab et +Besøg ombord i Korvetten og modtog den Salut, der efter +hans Rang tilkom ham.</p> + +<p>Disse Forhandlinger vare alt tilendebragte den 5te, og +vi vare glade ved at slippe bort fra dette hede og ikke meget +interessante Opholdssted.</p> + +<p>I St. Martas Havn ligger man ligesom i en Gryde. +Byen selv er ussel og forfalden og kun bekjendt deraf, at +Frihedshelten Bolivar udaandede indenfor dens Mure. +Paa Grund af dens indelukkede Beliggenhed, der forhindrer +Søbrisens velgjørende Luftning, er den meget kvalm, og i +de Par Dage, vi laae der, stegte Solen os dygtig igjennem +hver Formiddag, medens vi saae Skyerne sænke sig mere +og mere i de umaadelige Bjergkløfter, hvor de tillavede en +Brygning af Torden og Lynild, der præcis Kl. 4 hver Eftermiddag +i en Syndflod af Regn skyllede ned over os. +Alt maatte da lukkes til, og Temperaturen under Dækket +blev næsten utaalelig; men Folkene vidste at afvinde Regnen +dens gode Side ved at møde paa Dækket med alle de +Pøse og Ballier, de kunde faae fat i, for at opsamle Himlens +Vand til en luxurieus Vaskning af Skjorter og Buxer.</p> + +<p>Da der ikke forelaae nogen væsentlig Grund til at +anløbe den anden granadinske Havn Cartagena, og da der +i Kingston paa Jamaica var Maskinværksteder, hvor vi +kunde faae den beskadigede Glider repareret, foretrak vi at<a class="pagenum" name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"></a> +anløbe denne sidste Havn, saameget mere som den ikke laa +synderlig ude af vor Vei til Havana. Kursen sattes da +den 5te efter Kingston, hvor vi ankom den 8de om Morgenen +og strax begyndte at udbedre Skaden paa vor Maskine.</p> + +<p>Jamaica med sine "blaa Bjerge" er et deiligt Syn +og Indseilingen ved Port Royal (det engelske Orlogsværft) +overordentlig smuk. Byen Kingston ligger 3/4 Miil derfra +og vi ankrede der, efter i Port Royal — hvor vi bleve +underrettede om Prinds Alberts Død — at have udvexlet +Visiter med det engelske Vagtskib. Vi havde Flaget paa +halv Stang, idet vi passerede Havnebatterierne og Vagtskibet, +hvor det engelske Flag i Anledning af Prindsens Død +vaiede paa denne Maade. Da vi vare ankomne til Kingston, +gjorde vor Chef sin Opvartning hos den engelske General-Gouverneur, +der boer i Spanishtown, hvortil en +Jernbane fører fra Kingston.</p> + +<p>Man faaer et velgjørende Indtryk ved at besøge en +engelsk Koloni i Tropeegnene og føler sig tilfredsstillet ved at +see, hvorledes det sunde engelske Liv arbeider sig ind i alle +disses stagnerende Forhold. Til den engelske Nations +Storhed hører dens stærke Tro paa sine egne Institutioner, +og en sjelden Energi i Karakteren til at fastholde +den nationale Individualitet, Skikke og Sædvaner langt +fra Moderlandet. Paa Klimaet og den farvede Befolkning +nær føler man sig i en engelsk Koloni, som om man +var paa et Stykke af Gammel-Englands Grund. Reenlighed, +Ro og Orden udmærker de engelske Byer fremfor de +andre i Tropeegnene, og i Kingston, hvor vi laae et Par +Dage, gjorde vi den samme Erfaring. Den evige, aldrig +trætte <em lang="en">policeman</em> saae vi ogsaa her, vel undertiden i et +sort Exemplar, men med et roligt og paapassende Væsen. +At Byen har en betydelig Handel og at den ved en levende<a class="pagenum" name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"></a> +Skibsfart staaer i Forbindelse med England, virker jo ogsaa +Sit til, at baade Personer og Ting ere engelske i Form +og i Udtryk.</p> + +<p>Om Formiddagen den 10de vare vi netop færdige med +Maskinen og paa Nippet til at afgaae til Havana, da der +indløb Efterretning om, at det engelske Linieskib Conqueror +(99 Kanoner, 1000 Mand) var strandet paa Rum-Key, +en lille Ø østenfor Bahama Bankerne og beliggende paa +23° 40' N. Br. og 74° 55' Længde vest for Greenwich. +Da Chefen for Orlogsværftet i Port Royal, til hvem der +fra det strandede Skib var indkommen Begjæring om Hjælp, +kun havde een Kanonbaad paa Stationen, og da denne strax +blev afsendt med Brød, tog vor Chef Anledning til at tilbyde +Heimdals Assistance, et Tilbud, der blev modtaget med +stor Taknemlighed og saameget mere paaskjønnet som man +vidste, at Korvetten havde Ordre til direkte at anløbe Havana; +Rum-Key laae c. 400 eng. Miil fra Kingston og +naar vi gik udenfor Instruxionerne, var det tvivlsomt, om +ikke Havana-Touren maatte aldeles opgives, for at vi kunde +være tilbage til vore Øer paa den befalede Tid.</p> + +<p>Chefens Beslutning, desuagtet at gaae til Conquerors +Assistance, blev ogsaa ombord i Heimdal modtaget med almindelig +Glæde, og da vi samme Eftermiddag ved Orlogsværftet +indtoge endeel Provisioner til det strandede Skibs +Besætning og fyldte vore egne Kulkasser, gik Arbeidet saa +flinkt fra Haanden, at vi vare klar paa nogle faa Timer. +Kl. 7 forlode vi Havnen, og netop som vi vare i Havnemundingen, +kom et Fartøi fra Vagtskibet og fortalte, at +man i det Øieblik havde modtaget en ny Efterretning fra +Conqueror, der atter indeholdt en Begjæring om Provisioner.</p> + +<p>Hvormeget vi end havde skyndt os, var det dog blevet +mørkt, inden vi fik kastet los fra Bulværket og vi kom til<a class="pagenum" name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"></a> +at gjøre den Erfaring, at Farvandet til og fra Kingston +ikke egner sig vel til Natseilads. De svære Bøier, der ere +udlagte til Linieskibsfortøininger, kunne ikke sees, før man +er lige paa dem, og vi fik ogsaa Skruen uklar af en af +dem. Det var ikke raadeligt at lade Skruen gaae rundt, +men efter nogen Manoeuvre med Stagseilene klaredes den, +og Kursen gik mellem Skjær og langsmed Land, i en ubehagelig +Nærhed af begge. Alt løb imidlertid vel af. Anduvningsfyret +passeredes uden videre Begivenhed, og vi forcerede da Alt +hvad vi kunde med Damp og Seil, hvilke Sidste kun tildeels +kunde bruges, da Kursen gik op imod Passaten.</p> + +<p>Underveis iagttoge vi ved hyppige Observationer en +stærk Strøm, som satte ind fra Atlanterhavet mod Bahamabankerne, +og vi formodede derfor, at denne Strøm ikke var +bleven tilbørlig paaagtet af Conqueror. Det bekræftede sig +ogsaa senere, at dette Skib havde troet sig fuldkommen klar +af Landet, idet det efter Bestikket om Aftenen skulde gaae +16 eng. Miil udenom den samme Ø, hvorpaa det tidligt +om Morgenen, medens det endnu var mørkt, strandede.</p> + +<p>Efter 3 Etmaals uafbrudte Dampen fik vi om Morgenen +Vraget i Sigte. Det var et sørgeligt Syn. Det +stolte Skib laae med sine bare Master og sit allerede kjølbrudte +Skrog en lille Fjerdingvei fra Land paa et Koralrev, +som Atlanterhavet væltede sine Brændinger over. Det +var uden Redning fortabt. Heldigviis var hele Besætningen +reddet, og da vi kom længere ind, saae vi iland en +Leir af Telte, som den havde lavet af de bjergede Seil. +En Mængde af Takkelagen og Inventariet var allerede i +Land, og vi saae Fartøier i livlig Kommunikation med Vraget, +beskjæftigede med at bjerge det Øvrige, der kunde reddes. +Dagen før vi kom, vare Kanonerne udtagne og bragte ombord +i det engelske Dampskib Bulldog og samme Morgen, som<a class="pagenum" name="Side_40" id="Side_40" title="[S. 40]"></a> +vi kom, arriverede 1 Dampskib og 2 Kanonbaade fra den +engelske Bahamastation Nassau. Af hvad vi saaledes saae +og erfarede, sluttede vi snart, at vi ikke vilde være til nogen +reel Nytte; thi Skibet var der ikke Tale om at redde, og +til at tage dets Besætning ombord vare de 3 Dampskibe +tilstrækkelige.</p> + +<p>Vi stode imidlertid ind mod Øen og ankrede udfor +Leiren i 6 Favne Vand; men da vi dreve for Ankeret, lettede +vi igjen og havde, under Veiledning af en maadelig +Lods fra Øen, en vanskelig Indseiling til en lille Havn +(Nelsons H.), hvor vi endelig ankrede.</p> + +<p>Chefen gik strax iland og blev meget hjerteligt modtagen +af Kaptain Sotheby, Conquerors Chef, der takkede +for den ham tilbudte Hjælp og sendte Fartøier ombord til +Korvetten for at hente den Proviant, vi havde med fra +Kingston. Medens Fartøierne bleve stuvede, havde vi inviteret +den engelske Kadet, der var sendt med dem, til at +drikke en Kop Kaffe i vor Messe, og han gav os en kortfattet +Beretning om Katastrofen, som han endte med den +pudsige Yttring: <em>»<span lang="en">well, <span class="sic" title="[sic]">J'am</span> in for it; she struck on my +watch!</span>«</em> Vi kunde ikke bare os for at lee over den alvorlige +Tone, hvormed disse Ord bleve fremførte af den +fjortenaarige <em lang="en">midshipman</em>, som følte Ansvaret ved Forliset +af et Linieskib paa 100 Kanoner, og hvis Fantasi var opfyldt +af skrækkelige Forestillinger om den første Krigsret. +Imidlertid trøstede vi ham saa godt vi kunde, og det glæder +os at kunne berette, at vi fandt ham i bedste Velgaaende +gjøre Tjeneste paa den Flaade, der iaar gjæstede Kjøbenhavn. +Han havde den Ære, tilligemed sin Chef, at blive +<em>»<span lang="en">honorably acquitted</span>«</em>, hvorimod den vagthavende Officeer +blev <em>»<span lang="en">admonished</span>«</em> og Masteren <em>»<span lang="en">reprimanded</span>«</em> ved Krigsrettens +Kjendelse.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_41" id="Side_41" title="[S. 41]"></a> +Vor Chef tilbragte Dagen hos Kaptain Sotheby, der +viste ham megen Opmærksomhed og om Aftenen, da han +tog Afsked, lod ham ledsage med Fakler til hans Fartøi, medens +Linieskibets Musikkorps spillede: "Danmark, deiligst +Vang og Vænge".</p> + +<p>Da der ikke var mere for os at gjøre, vare vi allerede +næste Dag paa Veien til Havana, hvorhen vi toge Conquerors +Postsæk med os. Havde denne lille Afstikker end +ikke havt nogen reel Nytte, saa havde vi idetmindste foretaget +den med god Villie, og som Beviis paa, at denne +blev paaskjønnet, modtog Korvetten senere den engelske kommanderende +Admiral Milne's og den engelske Udenrigsministers +Tak for den Iver, den ved denne Leilighed havde udviist.</p> + +<p>Førend vi ganske overlade Conqueror til dens sørgelige +Skjæbne, kunde det maaskee interessere Læseren at erfare +nogle Enkeltheder om denne Begivenhed.</p> + +<p>Hele Besætningen sendtes til Bermuda til Forhør og +Krigsret, og denne kom til det Resultat, at Skibet var forlist, +fordi der ikke var gjort tilstrækkelig Regning paa Afdrift +og for lidt paa Strøm — fordi den Vagthavende ikke +havde havt Natkikkert ved Haanden — og fordi Vendingen i +sidste Øieblik var slet. Desuagtet blev Udfaldet af Dommen, +som ovenfor meldt, meget mild; et andet Skib ved Navn +Waterloo omdøbtes til Conqueror, og hele Besætningen +kommanderedes derombord. Imidlertid fandt Admiralitetet, +at Retten havde været vel lemfældig, og udstedte et Cirkulaire, +hvori det undrede sig over Udfaldet og gjorde Marinens +Officerer opmærksomme paa, at en Chef ikke kunde +dække sig ved Overstyrmandens (Masterens) Ansvar. Cirkulairet +gav igjen Anledning til en Debat i Overhuset, hvor +man beklagede sig over Admiralitetets Anmasselse: at underkjende +en Krigsretsdom og kaste en Skygge paa den frikjendte<a class="pagenum" name="Side_42" id="Side_42" title="[S. 42]"></a> +Linieskibschef. Debatten endte med, at Lord Palmerston +"fandt det meget smukt, at Folk forsvarede Kapt. +Sothebys Ret saa ivrigt, men han paalagde dem at interessere +sig — idetmindste lige saa meget — for Hendes Majestæts +Skibe, som for Kapt. Sotheby". (Latter og Ende +paa Debatten).</p> + +<p>Ved Hjælp af Passaten, der nu var med os, kom vi, +efter at have forladt Rum-Key den 15de, hurtigt ned til +Østpynten af Cuba, Kap Maisi. Her fik vi et engelsk +Linieskib, Donegal, i Sigte, og vi seilede tre Dage sammen +med det langs Sydkysten af den omtrent 136 Miil lange +Ø Cuba. Ved Hjælp af Marryats Signalsystem — der +forstaaes af alle Nationers Skibe — signalerede vi til det, +at vi skulde til Havana, og det gav os en lignende Underretning. +Det er morsomt at seile sammen med et andet +Skib — Notabene, naar man kan seile det agterud, og +denne Tilfredsstillelse havde vi. Endskjøndt Donegal var bekjendt +for at være en god Seiler, kom den dog c. 18 Timer +efter os ind til Havana, hvor vi ankom den 21de Januar.</p> + +<p>Naar man i kortere eller længere Tid har gjæstet de smaa +Byer i Troperne, er det en særegen europæisk Følelse, hvormed +man seer en By som Havana udfolde sine mægtige Omrids for +Øiet. I Forhold til Byen staae Fæstningsværkerne ved Havneindløbet +og Havnen selv, der vrimler af alle Nationers +Skibe. Den mexikanske Krig hidførte, medens vi vare der, +baade engelske, franske og spanske Orlogsmænd, der anløb +Havana paa Reisen til Vera Cruz, og foruden at afgive +Salut for det spanske Flag, deeltoge vi i Sørgesalut for +Prinds Albert og Glædessalut over Prindsen af Asturiens +Fødselsdag. Det var en evig Komplimentering og Retourneren +af Visiter. Hs. kgl. Høihed Prinds Alfred, <em lang="en">midshipman</em> +ombord i det engelske Linieskib George, der kom<a class="pagenum" name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"></a> +fra Mexico og skulde hjem, blev her underrettet om sin Faders +Død. Skjøndt den unge Prinds ikke modtog Besøg, +lod han dog vor Chef vide, at han ønskede at tale med +ham, og sendte gjennem ham en Hilsen til Gouverneuren +for vore Øer, ledsaget af en Tak for den Modtagelse, der +var bleven ham tildeel paa disse.</p> + +<p>Vi benyttede vort Ophold i Havana til at gjennemstreife +den store By paa kryds og tværs. <em>»<span lang="es">Fabrica de +tabacos de la vuelta abajo</span><span class="corr" title="rettelse, var: »">«</span></em> var et meget yndet Feltraab, +og vi kom under Veir med det ret interessante Fænomen, +at Huse, hvis Adresser vi havde fra diverse Cigarkasser, +aldeles ikke existerede. Hvad der derimod existerede, var Snavs +i Gaderne i den gamle By, hvorimod den nye (Forstæderne) +var rummelig og reenlig. Pragtfulde Kafeer og +Bygninger glædede Øiet, men meest tiltalende af Alt var +en stor Plads, hvor den elegante Verden efter Solnedgang +bevægede sig — tilvogns, tilhest, tilfods — i alle mulige +Retninger. Her fik man ved den overordentlige Luxus i +Toiletter og Ekvipager ret Begreb om den umaadelige Rigdom. +Det var ogsaa interessant at iagttage den skarpe +Demarkationslinie, som her existerer mellem Hvide og Farvede. +"Indgang for Kouleurte" var malet paa Theatre og +andre offentlige Steder, hvor man kunde see denne Samfundsklasse +samlet paa eet Sted og ved Skillerum udelukket +fra det øvrige <span class="sic" title="[sic]">Publicum</span>.</p> + +<p>Som en Mærkelighed kan man anføre, at de fornemme +Familier i den kolde Aarstid (som det var under vort +Ophold) for en stor Deel tage paa Landet, medens de derimod +begive sig til Byen paa den varme Tid af Aaret, i +hvilken den gule Feber grasserer stærkest. Vi have ikke faaet +dette Fænomen tilfredsstillende forklaret.</p> + +<p>Det maa noteres som en anden Mærkelighed, at denne<a class="pagenum" name="Side_44" id="Side_44" title="[S. 44]"></a> +By, der tæller 200,000 Indvaanere og besøges af et overordentlig +Antal Skibe, ikke har noget Observatorium, der ved +dagligt Signal angiver Tiden, saa at Skibene kunne verificere +deres Kronometre. Det Første en engelske Bestyrelse +vilde gjøre, vilde være at anlægge et saadant. For at faae +Rettelsen bestemt paa vore Ure, henvendte vi os til Havnekaptainen, +der boede i et stort Palais og modtog os særdeles +høfligt; ved en Adjutant lod han os ledsage til en +Urmager, hos hvem vi fik en Tid opgivet, der vel senere +viste sig at være rigtig, men som vi dengang dog kun stolede +paa, fordi den stemmede med den af os selv beregnede. +Enhver betydelig Søstad bør sørge for at skaffe en officiel +Garanti i saa vigtig en Sag som Kronometres Regulering; +for en Orlogsmand, der altid har tre af disse, er det mindre +nødvendigt, da de kontrolere hinanden indbyrdes; for +en Koffardimand, der undertiden kun har eet Søur, er Sagen +af betydelig Vigtighed.</p> + +<p>Efter et behageligt Ophold, under hvilket Skibet var +blevet forsynet med Kul og for endeel provianteret, forlode +vi den 27de Januar Havana og stode Nord i. Gjennem +Florida Golfen gik vi direkte til St. Croix, hvorhen vi +efter en særdeles heldig Reise ankom den 6te Februar, og +denne Tour havde saaledes i det Hele medtaget 5 Uger.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_45" id="Side_45" title="[S. 45]"></a></p> +<h2><a name="Ved_de_danske_3" id="Ved_de_danske_3"></a>Ved de danske Øer.</h2> + +<p class="subhead">(6te Februar — 24de April.)</p> + + +<p>Under Heimdals Fraværelse paa ovennævnte Tour +havde den engelske Korvet Cadmus luret i St. Thomas' +Havn paa et Skib, der af den engelske Konsul i Havana +var angivet at være udrustet til Slavehandel. Da dette +Skib forlod Havnen, blev det forfulgt og taget af Cadmus +udenfor det danske Territorium, og bragt til en engelsk Ø +for at kondemneres. Besætningen blev imidlertid frigiven, +da der ikke fandtes tilstrækkelige Beviser for, at den vilde +tage Slaver i Fragt. Vel fandtes der Træ nok til at bygge +et Mellemdæk og Demijohn'er til Vand i Mængde, samt et +Kaart over Afrikas Kyst med Negerudførselsstederne understregede, +men en Jury frikjendte, som sagt, Besætningen, +hvorimod Skibet skulde dømmes ved en anden Domstol og +antoges at ville blive kondemneret til Fordeel for Opbringeren.</p> + +<p>Imellem England, Frankrig og Danmark existerer der +en Traktat, ifølge hvilken deres Krigsskibe ere bemyndigede til +at visitere mistænkelige Skibe af disse Nationer. Heimdal +var forsynet med en slig Fuldmagt, men fik ikke Leilighed +til at benytte den.</p> + +<p>I ovennævnte Tidsrum forefaldt der ellers ikke noget af +Interesse ved Øerne. En stor Deel amerikanske Skibe, +hvori Sydstaterne havde Part, havde efterhaanden samlet +sig i St. Thomas' Havn, hvor de lagde op og afmønstrede +deres Mandskab, haabende paa bedre Tider. Et Rygte, der +kort efter vor Ankomst jagede Korvetten fra St. Croix til +St. Thomas, og som lød paa, at en i denne Havn liggende +nordamerikansk Orlogsmand ved armerede Fartøier<a class="pagenum" name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"></a> +vilde opbringe indkommende sydlige Staters Skibe een Miil +udenfor Havnen, viste sig at være ugrundet. De nordamerikanske +Orlogsmænd forlode tvertimod efterhaanden +Havnen, da Sumter i Europa havde udspilt den eventyrlige +Rolle, den begyndte i de vestindiske Farvande, og da der +desuden indløb Efterretning om, at Sydstaternes andet armerede +Skib Nashville havde overgivet sig.</p> + +<p>Den 17de Marts feirede Vicegouverneur Berg sit Embedsjubilæum, +men var allerede dengang stærkt angreben af +den Sygdom, som den 16de April endte hans Liv. Korvetten +overførte i denne Anledning Gouverneur Birch til +Begravelsen, ved hvilken den ydede de foreskrevne militaire +Æresbeviisninger.</p> + +<p>Da der paa denne Tid ikke var noget, der gjorde Opholdet +ved vore Øer nødvendigt, erholdt Chefen Gouverneurens +Tilladelse til at afgaae paa et 14 Dages Togt til +Martinique og Trinidad, dels for at øve Besætningen, +dels for at vise Flaget ved disse Øer.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="Martinique" id="Martinique"></a>Togt til Martinique og Trinidad.</h2> + +<p class="subhead">(24de April — 9de Mai.)</p> + + +<p>Efter 2 Dages Seilads fik vi den 26de Martinique +i Sigte og passerede om Eftermiddagen St. Pierre, der +ligger paa den nordvestlige Side af Øen og er den største +By paa denne. Den har imidlertid ingen Havn, og navnlig +i Orkantiden kunne Skibe aldeles ikke ligge her. Fort<a class="pagenum" name="Side_47" id="Side_47" title="[S. 47]"></a> +de France eller Fort Royal, der ligger i en Bugt nogle +Miil sydligere, har derimod en taalelig Havn, og det +var efter denne at vi satte vor Kurs. Indseilingen i Havnen, +som gik for sig i Mørke, var ret eiendommelig, idet +vi først fik Lodsen ombord, da vi, saa at sige, kun vare +et Par Alen fra <span class="corr" title="rettelse, var: Ankerpladseu">Ankerpladsen</span>. Samme Lods vilde paadutte +os, at der for kort Tid siden havde været en dansk +Orlogsmand inde i Havnen, hvori vi jo med Sikkerhed +kunde modsige ham, og det oplystes da ogsaa, at det havde +været en Hollænder, som han, der deelte sine Landsmænds +(især den simple Klasses) Uvidenhed i Geografi, hævde antaget +for en Dansk.</p> + +<p>For en vis Deel af det herværende Publikum syntes +der saaledes at være Anledning til at "vise Flaget", hvilket vi +gjorde næste Morgen, da Byen til Gjengjæld viste sig for +os. Den svarede just ikke ganske til de Forestillinger som +vi havde gjort os om den ved at see dens Lys Aftenen i +Forveien; navnlig viste den sig at være meget mindre end +antaget, dog var den venligt beliggende, og de høie Bjerge +i Baggrunden (saavidt vides de høieste paa Antillerne) forøgede +mægtigt Panoramaets Skjønhed. Vegetationen omkring +Byen var, paa Grund af den rigelige Vandmængde +fra Bjergene, usædvanlig frisk, og i Byen saae man en +Overflødighed af smukke Haver. Det lader sig ikke nægte, +at Franskmændenes Smag og Nethed er fremtrædende i +Alt, hvad der møder Øiet. Nede ved Havnen var der en +stor fiirkantet Plads, omgiven af prægtige Mango Alleer. +Midt paa denne Plaine var der opreist et Monument over +Napoleon den 1stes Gemalinde, Josephine, der som bekjendt +var en Kreolinde og født paa Martinique, og hele Anlæget +afgav en smuk, meget besøgt Spadsereplads. Vistnok maatte +vi tilskrive Søndagen endeel af den almindelige Reenlighed<a class="pagenum" name="Side_48" id="Side_48" title="[S. 48]"></a> +og Nethed, vi mødte, men man følte dog, at den artige, +velopdragne Tone ikke heller om Hverdagene var nogen +fremmed Gjæst paa Stedet. Hvad vi derimod særligt maatte +takke Søndagen for, var en ikke ilde udført Koncert, som +Garnisonens <span class="sic" title="[sic]">Musikcorps</span>, der talte omtrent 60 Instrumenter, +gav om Aftenen, og hvis Vellyd forhøiede det Indtryk, +som den tropiske Aften, den brogede Vrimmel og den glade +Stemning meddeelte Sandserne. Musiken var virkelig smuk, +og sammenlignet med den, vi af vore 2 Hornblæsere ombord +opvartedes med, som en kvægende Manna i Ørkenen.</p> + +<p>Vi kunne ikke tilbageholde en Beklagelse over, at Korvetten, +der ellers i alle Retninger var god at være i, savnede +et Musikkorps. Et saadant medgives vel kun større +Skibe, men Togtets Beskaffenhed burde i saa Henseende +ogsaa have et Ord at sige. At have lidt Musik til sin +Disposition ombord, er behageligt ved mange Leiligheder; +det giver Besøgende Fornøielse og danner et billigt Supplement +til den Høflighed, man saa gjerne vil vise mod +Fremmede paa de forskjellige Steder, hvor man kommer hen — +Steder, som man næsten aldrig forlader uden en Taknemligheds +Gjæld for modtagen Artighed og Gjæstfrihed. Men +Musiken er ikke alene en Behagelighed; den virker oplivende +paa Mandskabet, hvad enten dette gaaer rundt i Spillet, eller +med en Dands om Aftenen ender Dagens Tjeneste; den +virker gjennem Humeuret paa Sundheden og har i det Hele +taget en dannende Indflydelse; derfor burde den ikke savnes +paa et Skib, der er udsendt paa et Togt af en saadan Natur +som Korvetten Heimdals.</p> + +<p>Efter et Par Dages Ophold, hvilket nogle af Officererne +benyttede til at tage op til St. Pierre, hvor der er +en sjelden smuk botanisk Have, forlode vi den 29de Fort<a class="pagenum" name="Side_49" id="Side_49" title="[S. 49]"></a> +Royal og satte Kursen Vesten om St. Lucie, St. Vincent +og Granada til Trinidad.</p> + +<p>Den 1ste Mai om Morgenen fik vi Landet at see, om +Formiddagen passerede vi igjennem <em lang="it">bocca di navio</em> (Skibsløbet) +ind paa Paria Golfen og ankrede ved Port Spain +(Spanishtown, Port d'Espagne) om Middagen.</p> + +<p>Saavel Anduvningen af Trinidad som Indseilingen +dertil er baade interessant og smuk. I Almindelighed løber +der langs med Nordkysten af Øen, som ved et Par smaa +Øer med meer eller mindre brede Passager er skilt fra +Fastlandets Nordøstpynt, en meget stærk Strøm vestefter, og +denne frembringer, ved at mødes med Strømmen, der sætter +ud fra Paria Golfen, utallige Hvirvler og Skumstriber. +Ved tillige at gaae imod Bølgebevægelsen, der ogsaa, +paa Grund af den staaende østlige Vind, er i vestlig Retning, +tilveiebringer den sidstnævnte Strøm en betydelig Dønning +i Havfladen. Endskjøndt Veiret var smukt og ganske +stille, rullede vi, da vi kom ind i dette Belte, som om vi +toge Overhalinger i en Storm; men da vi gik med fuld +Kraft, vare vi snart indenfor Virkningerne af Oceanbevægelsen +og inde i det smalle Indløb, hvor vi mødtes af den +haarde udgaaende Strøm, der bød os ikke at avancere for +rask, men see os om og nærved betragte de skovgroede +Klippeblokke, hvoraf Øerne dannes, hvilket vi da heller ikke +undlode.</p> + +<p>Det er temmelig almindeligt antaget, at Trinidad engang +har været landfast med Amerika, og ved en Jordrevolution +er skilt derfra; og der er meget der taler for denne +Formodning. De høie Bjerge, som omgive hele Nordkysten +af Sydamerika, sporer man i Formation og Skikkelse over +paa Trinidad, og naar man kommer ind paa Paria Golfen, +der imod Trinidadsiden er af meget ringe Dybde, opstaaer<a class="pagenum" name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"></a> +let den Tanke, at idetmindste en Deel af den før har +været tør. Allerede en Miil fra Port Spain har man 5 +<em>à</em> 6 Favne Vand, og begynder at spore Mudderet, hvoraf +det er opfyldt. Vi ankrede 1/2 Miil fra Byen paa lidt +over 3 Favne, og nogenlunde dybtgaaende Skibe kunne ikke +komme nærmere. Fra Byen, hvis Baggrund dannes af +Bjergenes Affald, strækker sig Syd efter en stor Slette, +som med betydelige Skove gaaer ned til Paria Golfen; det +er denne Slette, paa hvilken de største og fleste Plantager +ere anlagte. Man har begyndt ved Foden af Bjergene og +arbeider sig nu ud imod Golfen, idet Skoven, ved at fældes +eller brændes, forvandles til Agerjord. Der staaer +imidlertid meget tilbage at indvinde paa denne Maade, og +i den anden Retning lægge de store Bjerge betydelige Hindringer +iveien for Kommunikationen. Kun omtrent 1/10 af +Øen er opdyrket.</p> + +<p>Port Spain er en smukt anlagt, rummelig og reenlig +By, der udmærker sig ved brede og luftige Gader (nogle +af dem ere endog en Fjerdingvei lange), gode <span class="corr" title="rettelse, var: Boutikre">Boutiker</span> og +flere i stor Stiil opførte, offentlige Bygninger, blandt hvilke +een er bleven til paa en ret mærkelig Maade. Da nemlig +Prinds Alfred med Linieskibet St. <span class="sic" title="[sic]">Georg</span> i 1861 besøgte +endeel af de vestindiske Øer, havde man Haab om, at han +ogsaa vilde besøge Trinidad, og der blev opført en kolossal +Bygning til hans Modtagelse, da Gouvernementshuset ikke +var stort nok til en saadan <em lang="fr">fête</em>, som man agtede at give. +Men Prindsen skuffede Forventningen, og Huset, der +kun egner sig til Ballokale, staaer endnu ubenyttet. Det +skal have kostet henved 100,000 Rdl.</p> + +<p>Et Springvand i Midten af en stor Allee, der fra +Havnen gaaer tværs igjennem Byen, og en særdeles elegant<a class="pagenum" name="Side_51" id="Side_51" title="[S. 51]"></a> +Iisboutik fortjene ogsaa at nævnes som Befordrere af Behagelighed +og Komfort.</p> + +<p>En Kjøretour, som den danske Konsul foranstaltede for +Chefen og nogle af Officererne, var meget interessant, da +den, foruden at føre os igjennem det rige Landskab, tillod +os at besee flere Plantager. Den største Frugtbarhed, Yppighed +og Afvexling omgav os, idet vi rullede ud ad Veien, +navnlig vare store Træer i meget smukke fritstaaende Grupper +tilstede, og yderst tilhøire dannede den mørke Skov en +dyb — man kunde næsten sige tungsindig — Modsætning +til sin Fjende, den lyse Sukkermark, der i Aarenes Løb +bekriger den, og tilsidst vil vinde en fuldkommen Seir ved +aldeles at fortrænge den. En rigelig Vandmængde findes +paa Sletten, der endog paa mange Steder ved Draining +maa forvare sig imod en altfor stor Overflod af det ellers +i Tropeegnene saa velkomne Element.</p> + +<p>Blandt de Plantager vi besaae, var Orange Grove +den største og tillige den, hvis sindrige og smukke Indretning +mest opvakte vor Beundring. Den var anlagt efter +en storartet Maalestok. Tyve til tredive Mennesker vare +beskjæftigede med at føde den tunge Valse med Sukkerrør; +saasnart En havde aflæsset sin Dragt paa den brede Rende, +der førte ned til Valsen, gik han strax tilbage for at hente +en ny Dragt. Der var saamegen Plads, at 3 <em>à</em> 4 +Mand kunde komme til paa engang, og en ustandset Kommen +og Gaaen fandt Sted mellem Valsehuset og Pladsen +udenfor, til hvilken store Karrer jævnlig ankom fra Marken, +belæssede med Rør. Disse vare afskaarne i omtrent 1-1/2 +Alens Længde og bleve lagte saaledes paa Renden, at de +fra Ende til anden bleve trukne igjennem Valsen. For at +jævne dem og styre dem ind under denne stod der to Mænd, +een paa hver Side, bevæbnede med store, tunge Knive,<a class="pagenum" name="Side_52" id="Side_52" title="[S. 52]"></a> +hvormed de jævnligt huggede løs, idet de i det Hele taget +sørgede for en ligelig Ansamling til Valsen. Den udpressede +Saft lededes igjennem Render til det nærliggende Kogehuus, +og til at bortføre de knuste Rør var der anbragt en sindrig +Mekanisme, idet nemlig en Seildugsrem af Valsens +Brede, var udspændt om to Ruller (den ene tæt under Valsen +og den anden oppe). Disse, der vare satte i Forbindelse +med Dampmaskinen, holdt den øverste Flade af Seilduget +(der modtog de udpressede Rør) i en bestandig Bevægelse +opad og afladede saaledes uophørligt disse paa Loftet, hvor +de bleve pakkede paa Vogne, der ved en paa Støtter anlagt +Sporvei førtes over Gaarden til Loftet af det Huus, der +skulde tjene dem til Opbevaring. Ned i dette Huus bleve +de da væltede og pakkede, for at tørres og senere +bruges til Brændsel. Kogehuset og et storartet Apparat til +Romdestillationen, hvilke vi ogsaa besaae, vare ligeledes vel +konstruerede og i fuld Virksomhed. Det Sukker, der produceredes, +var dog langtfra saa smukt som St. Croix Sukker, +hvilket laae i den Omstændighed, at det ikke kunde betale +sig at fabrikere et Produkt, der, idet det blev finere, ogsaa +vilde blive dyrere. Hvad der navnlig sætter Planterne +en bestemt Grændse, er, efter deres eget Sigende, en Forhøielse +i den engelske Told paa Sukker af en vis Kvalitet, +og de tvinges saaledes til at levere et middelmaadigt Produkt, +paa hvilket de imidlertid ikke savne Afsætning. Denne +Plantage tilvirkede aarligt circa 900 Fade Sukker, et Antal, +der, hvor lav en Beregning man end ansætter, dog repræsenterer +en kjøn lille Kapital. Efter Sigende skal der paa Trinidad +være et Par enkelte Plantager, der producere 12 <em>à</em> +1400 Fade om Aaret.</p> + +<p>Vaaningshuset, som vi kjørte forbi, havde en fortryllende +Beliggenhed og var omgivet af en stor indhegnet Plaine med<a class="pagenum" name="Side_53" id="Side_53" title="[S. 53]"></a> +smukke Trægrupper, der ikke ubehageligt mindede om en +engelsk Park; ligeledes var den lille By for Arbeiderne ved +Plantagen anlagt med særegen Orden og Nethed.</p> + +<p>Hvad der imidlertid paa denne lille Udflugt glædede +Øiet, var ikke alene Naturen, til hvilken man fornemlig +føler sig henviist i Tropeegnene; men det var ogsaa Menneskene. +I den af Kulier næsten udelukkende bestaende Arbeiderbefolkning +finder man en Race, der staaer langt over Negerracen. +Kulierne besidde vel ikke saamegen raa Kraft som +Negrene, de ere spinklere af Legemsbygning og en Kuli kan +ikke paa en Arbeidsdag præstere det Samme som en af +Afrikas Sønner; men de ere ingenlunde svage. Lægger +man til deres mindre Styrke deres Nøisomhed og Arbeidsiver, +da bliver Totalsummen ikke ufordeelagtig, og det bedste +Beviis paa deres Anvendelighed er det store Antal af dem +paa Øerne i Vestindien, især de engelske. Paa Trinidad +ere de i Særdeleshed fremherskende — man seer dem overalt; +navnlig på Orange Grove saae vi kun een Neger, alle +de andre vare Kulier. Fruentimmerne saae vi ikke meget +til; de anvendes i Regelen i Marken og udmærke sig fremfor +Negerinderne ved det sædelige Liv, de føre. Ægteskabsovertrædelser +straffes efter Sigende strængt af Mændene, +der alene herved betegne det høiere Trin, de indtage ligeoverfor +Negeren, hvis mere dyriske Natur, forværret under +Slaveriets Tryk, har sløvet Blufærdighedsfølelsen.</p> + +<p>Sammenligner man en Kuli og en Neger, hvad det +Ydre angaaer, da maa Sympathien tale for den Første. +Kulien har et livligt, ofte ædelt Ansigt og en spinkel, men +slank og senestærk Skabning; i sin Gang og i sit Væsen +lægger han Selvfølelse og Gratie for Dagen. Hans sorte, +glindsende Haar falder enten i Lokker over Skuldrene eller +ogsaa er det tilbagestrøget og bundet i Nakken; Hovedtøiet<a class="pagenum" name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"></a> +bestaaer i et let broget Tørklæde, dog gaae de ofte uden +Hovedbedækning. Et Stykke Tøi snoet om Lænderne er deres +eneste Dragt, naar de arbeide; men altid bære de Arm- og Ankelringe, +og undertiden bære de om Halsen en Kjæde eller et +Baand med en Mynt eller Medaillon hængende paa Brystet. +Paa disse Prydelser sætte de meget Priis, og de anskaffe sig +dem af et saa ædelt Metal, som de kunne faae Raad til. +Deres Levemaade er, som alle Hinduers, overmaade tarvelig +og bestaaer næsten udelukkende af Riis; de skulle ligeledes +være meget ædruelige.</p> + +<p>Man kan maaskee finde det utilbørligt at anstille en +Sammenligning mellem Kulien og Negeren, idet man vil +anføre, at den sidste under det demoraliserende Slaverisystem +er sunken ned til sin nuværende lave aandelige Tilstand. +Herom er heller ingen Tvivl; men det maa dog +erindres, at Negeren er Slave i sit eget Fødeland, og at +det netop er den Omstændighed, der har bragt ham i fremmed +Trældom. I selve Negerens sandselige Natur ligger +Spiren til hans Undergang i aandelig Henseende, og den +pludselige, uforberedte Frigivelse har i Almindelighed været +et Onde istedetfor et Gode, saavel for ham som for hans +Herrer. Vi sige i Almindelighed; thi der gives jo adskillige +Undtagelser, som vise, hvorledes det mere dyriske Instinkt +hos Slaven har forædlet sig til Skarpsindighed og Intelligens +hos den Frie; men de filantropiske Ideer, som man +for Negerens Vedkommende bringer med sig fra Europa, +faae dog et slemt Stød, naar man i længere Tid betragter +Racen i Vestindien.</p> + +<p>Dømmer man efter, hvad man seer, da skjønne vi ikke +rettere, end at Kulien i sin primitive Tilstand staaer langt +over Negeren, hvis ofte fremtrædende idiotiske Præg +vækker Mistvivl om Muligheden af denne Races Evne til<a class="pagenum" name="Side_55" id="Side_55" title="[S. 55]"></a> +at forædles alene ved aandelige Midler. Blandingen med +det hvide Blod maa vel snarere tænkes at kunne bidrage +hertil. Med Kulierne synes det Omvendte at være Tilfældet, +idet man nemlig i deres intellektuelle Evner seer +den solidere Grundvold, hvorpaa den fremskridende Kulturtilstand +kunde bygges.</p> + +<p>Efter at have indtaget en lille Frokost hos en med +Konsulen bekjendt engelsk Familie, der kom os imøde med +stor Hjertelighed, kjørte vi til vor Udflugts yderste Maal, +en deilig Dal ved Navn Eldorado, hvor vi besøgte en ret +interessant Institution, et Asyl for forældreløse Kulibørn. +Igjennem den vel anlagte Bygning førtes vi af Forstanderinden, +en ældre engelsk Dame, som med stor Forekommenhed +fremviste de forskjellige Lokaliteter, der udmærkede sig ved +Reenlighed, god Orden og praktisk Indretning. Anstalten +bestaaer ved frivillige Bidrag af de paa Trinidad boende +Europæere og har til Formaal indtil det 14de Aar at opdrage +Børnene i den kristelige Religion, idet den tillige udvikler +deres Anlæg for praktisk Virksomhed i det borgerlige +Liv og saavidt muligt skaffer dem Ansættelse, naar de skulle +ud i Verden. Stiftelsen tæller omtrent 60 Børn i alle +Aldere fra 2 til 14 Aar. Da vi kom, vare de ude i Haven +og Marken; men en Klokke forsamlede dem i Skoleværelset, +hvor Præsten fra den nærliggende By gjorde En +og Anden nogle faa Spørgsmaal, hvorpaa han begyndte en +Psalme, som Børnene istemmede.</p> + +<p>Ihvorvel der ved denne religieuse Forestilling paa Kommando +(der falder saa ganske i den engelske Smag) var +Noget, der ikke tiltalte os, var der dog noget Rørende i +at see disse smaa mørkladne Skabninger og høre deres spæde +Stemmer hæve sig med Tillid til de Faderløses Fader. Alt +lod ogsaa formode, at den kristelige Følelse, der søges vakt<a class="pagenum" name="Side_56" id="Side_56" title="[S. 56]"></a> +hos Børnene, understøttes af en omhyggelig Pleie og en +sund Opdragelse; de smaa Kulier, der vare tarveligt, men +net klædte, lode til at befinde sig vel i deres Fristed, som +vi forlode med de bedste Ønsker for deres fremtidige Vel. +Dog maatte vi forinden, efter Stedets Skik, skrive vore +Navne i en Bog, hvori alle Besøg indføres.</p> + +<p>Det var imidlertid blevet Eftermiddag; vi maatte derfor +lade os nøie med, hvad vi havde seet, og kjøre tilbage til +Port Spain. Der er ingen Ting fuldkommen i denne Verden, +og vi maatte betale Dagens Glæde ved under hele +Kjørselen, der varede et Par Timer, at blive indbalsamerede +i umaadelige Støvskyer, der nu, da vi havde Vinden med +os, stadig indhyllede os. Det var et Douchebad af Støv: +Haar og Bakkenbarter bleve graa i et Øieblik, ikke at tale +om Klæderne. Heden var ogsaa meget stor, og Sveden, +som den fremlokkede, var just ikke skikket til at formindske +Ubehageligheden ved den overvældende Tørhed. En alvorlig +Børsten, Banken og Vasken, da vi kom ombord i Korvetten, +gjorde imidlertid Ende paa denne støvede Poenitentsetilstand, +og Indtrykket af den smukke Dag førte vi os ubeskaaret +til Indtægt.</p> + +<p>Efter c. 5 Dages Ophold, under hvilket Høfligheder +vare udvexlede med Autoriteterne og Artighed fra forskjellige +Sider viist Skibets Officerer, forlod Korvetten Port +Spain den 6te Mai. Et Besøg til den bekjendte Beg Sø, +der ligger paa Trinidad ved den sydlige Side af Paria +Golfen, tillod Tiden ikke, hvorimod flere af Officererne benyttede +Leiligheden til at skaffe sig udstoppede Fugle, navnlig +Kolibrier, der forefandtes paa Øen i et rigt Udvalg og +i meget skjønne Exemplarer.</p> + +<p>Korvetten ankrede, efter 3 Dages Seilads, den 9de ved +Fredrikssted.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_57" id="Side_57" title="[S. 57]"></a></p> +<h2><a name="Ved_de_danske_4" id="Ved_de_danske_4"></a>Ved de danske Øer.</h2> + +<p class="subhead">(9de Mai — 1ste Juni).</p> + + +<p>I Begyndelsen af April Maaned forlod det sidste nordamerikanske +Orlogsdampskib, Quaker-City, St. Thomas' +Havn for at gaae hjem, og fra den Tid viste der sig ingen +Orlogsmand af den nævnte Nation i vore vestindiske +Farvande. De Efterretninger, som man i Vestindien modtog +fra Krigens Skueplads, bleve ogsaa mere og mere fredelige. +Alt tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste +Mai havde været 10 Maaneder hjemmefra, ikke længere +var nødvendig derude, eftersom Forholdene ved den +Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tænke paa Hjemreise. +Ministeriet havde af de i den senere Tid indløbne +Rapporter taget Anledning til at bemyndige Chefen til at +forlade Stationen, naar Gouvernementet fandt det passende, +og da Gouverneuren — efter foregaaende Konference med +Chefen — under 24de Mai gav den Erklæring, at han for +sit Vedkommende ikke ansaae Korvettens Nærværelse for +nødvendig, berammedes Hjemseilingen at skulle finde Sted +strax efter den europæiske Posts Ankomst den 1ste Juni.</p> + +<p>Saasnart denne Bestemmelse var taget, begyndte Klargjøringen +til Hjemreisen med den hyggelige Følelse, der +altid knytter sig til Tanken om at gjensee Fædrelandet, som +man i længere Tid har været borte fra. Men idet man kastede +et Tilbageblik netop paa denne Tid, fremstillede sig ogsaa +for Tanken de mange Hjem, som elskværdige Familiers +Gjæstfrihed havde aabnet for os, og de venskabelige Baand, +vi løsnede ved at sige Farvel til vore Øer; det var derfor +heller ikke uden en oprigtig Følelse af Taknemlighed, vi<a class="pagenum" name="Side_58" id="Side_58" title="[S. 58]"></a> +toge Afsked med de vakkre Folk, vi under vort Ophold havde +lært at kjende, og komme disse Linier dem for Øie, haabe +vi, at de ville modtage den venlige Hilsen, som Heimdal +paa denne Maade sender dem.</p> + +<p>Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade +Kul, Proviant o. s. v., samlede Gouverneuren, et Par Dage +før Afreisen, Chefen og Officererne hos sig til en Afskedsfest, +der vel var af en officiel Form, men havde den hjertelige +Karakteer, som en længere Samvirken og et Samliv +tilbragt i god Forstaaelse leder til. Det var os behageligt, +af Gouverneuren at høre Korvettens Tjeneste anerkjendt, +medens vi her gjøre os en Fornøielse af at anerkjende de +liberale Hensyn, han tog til dens øvrige Mission, hvorved +Tjenesten ogsaa vandt baade i Nytte og i Behagelighed.</p> + +<p>Endelig var da Alt klar; Besøg vare aflagte, Hilsener +til Danmark protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand +og Proviant ombord, Posten ankommen, Ankeret lettet, +Saluten givet, Kursen sat — og den 1ste Juni sank først +St. Croix og dernæst St. Thomas under den sydlige Horizont, +og Atlanterhavet stod os aabent.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="Hjemreise" id="Hjemreise"></a>Hjemreise. Oversigt.</h2> + + +<p>Endnu i Sigte af St. Thomas havde vi slukket Fyrene +og taget Skruen op; thi Vinden var frisk og saadan, +at vi med fulde Seil kunde løbe Nord efter. Men nu<a class="pagenum" name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"></a> +opdagede vi, at vi førte nogle vestindiske Snyltegjæster med +os, som vi hellere vilde have efterladt — Korvetten, der +paa hele Touren havde seilet meget godt, gik tungt igjennem +Vandet, og det kunde ikke være Andet end et tykt Lag af +Muslinger og Langhalse paa Skibets Bund, der vanskeliggjorde +vor Fremgang. Det viste sig ogsaa, efterat Korvetten +var aftaklet og halet ind i Dokken herhjemme, at dette +i høi Grad var Tilfældet. Et tykt Lag, en Slags Koraldannelse, +tæt indvævet med Skaller, Søgræs og Langhalse, +var udbredt over Skibets Bund fra For til Agter og gik +betydeligt op ad Siderne; Agter gik det høiest op, For havde +derimod Vandtrykket imod Bougen skyllet Noget bort.</p> + +<p>Naar man skal hjem, vil man gjerne saa hurtigt som +muligt afsted. Var der ikke sparet paa Seil under det øvrige +Togt, blev der endnu mindre paa Hjemreisen; men alt +hvad vi "satte Bovenbramseil til" (som det hedder i Visen) +hjalp det dog ikke — Farten vilde ikke over de 9 — og +det var først efter nogle Dages Forløb, da det Værste af +vort uvelkomne Appendix var skyllet bort, at vi begyndte at +gjøre noget mere Vei.</p> + +<p>Naar man gaaer ud til Vestindien, gaaer man fra +Kanalen Syd i omtrent til Madeira, for at fange Østpassaten, +der da jævnt blæser En ud til Vestindien; men netop +denne Vind forhindrer fra at gaae samme Vei tilbage, og +naar man forlader Vestindien, benytter man derfor Østpassaten +til at strække Nord efter langs med Golfstrømmen. +Østpassaten ophører omtrent ved Bermuda, og man skal nu +fange Vestpassaten, der blæser fra New-York over mod +Kanalen. Om Vinteren faaer man gjerne denne Passat +med stiv Luft og fra vor herhjemme velbekjendte Kompasstreg +NV.; om Sommeren derimod med en jævn frisk Vind, +der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted,<a class="pagenum" name="Side_60" id="Side_60" title="[S. 60]"></a> +hvor Maury har lagt Nordgrændsen for Østpassaten, +mistede vi denne og fik Stille, hvorfor vi satte Dampen op, +gik i 24 Timer, fik Vestpassaten, slukkede Fyrene og seilede +saa igjen med den vestlige Vind, som vi paa een Dag nær +holdt lige til Kanalen. Dampen er en herlig Indretning +og, benyttet paa en hensigtsmæssig Maade, en Besparelse +istedetfor det Modsatte. Ihvorvel man vil beskylde Dampen +for at være en Repræsentant for en af Tidsaandens meest +prosaiske Retninger, forsikkre vi, at det snarere er med en +poetisk Følelse, man ombord betragter dens koncentrerede, +sorte Skikkelse — Kullene — der i sig gjemme den umaadelige +Kraft, som kan forstærke eller modarbeide Vinden og +bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk +Dønning, og Vinden ved slapt nedhængende Seil, afgive +deres Falliterklæring. Der er intet mere dræbende ombord, +end at ligge i et langvarigt Stille og rulle magtesløs i en +død Sø, medens Seilene slaae ud og ind mod Reisningen, +Solen brænder og en overbord kastet Flaskeprop kan holdes +hele Timer i Sigte. "Ingen Skibsmagt" er det Udtryk, +hvormed Skibsjournalen, denne officielle Referendar, betegner +denne Stemning. I gamle Dage havde man kun den +filosofiske Trøst, at "Stille er halv god Vind", at sætte +imod denne trykkende Tilstand; stod den paa i længere Tid, +kunde man komme paa Rançon med Vand og Proviant, +hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu derimod +bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer +rundt og Skibet dandser afsted for at opsøge Vinden — +det er dog nok saa poetisk.</p> + +<p>Som sagt, vi fik Vestpassaten og seilede vor Kurs den +ene Dag som den anden, medens den daglige Tjeneste gik +sin vante Gang og Korvetten mere og mere nærmede sig +Hjemmet. Men inden dette drager os altfor stærkt ved at +<a class="pagenum" name="Side_61" id="Side_61" title="[S. 61]"></a>vise sine bekjendte Kyster, og medens vi ere paa vor eensformige +Søreise, ville vi kaste Blikket tilbage til det, vi forlode, +idet vi ville søge at give en samlet Oversigt over vort +Ophold "ved de danske Øer".</p> + +<div class="figcenter w700"> +<img src="images/i60.jpg" width="700" height="318" alt="" title="Udsigt over St. Thomas fra Høiderne nord for Byen." /> +<span class="caption">Udsigt over St. Thomas fra Høiderne nord for Byen.</span> +</div> + +<hr class="tb" /> + +<p>At levere en Beskrivelse over vore Øer i Vestindien er +ikke vor Sag. De ere beskrevne af Adskillige. John Knox +har i 1852 udgivet <em>»<span lang="en">A historical account of St. Thomas, +with notices of St. Croix and St. Johns</span>«</em>; Lieutenant +Mariboe har i "Erindringer fra en Søreise" 1860 leveret +en kort Skizze, og endelig er der i indeværende Aar udkommet +tre <span class="sic" title="[sic]">Pjecer</span> (af Hr. Arnesen, Hr. Elberling og <em>»<span lang="en">Spectator</span>«</em>) +om Øerne, deres Forhold, Bestyrelse og Anliggender, i hvilke +man kan finde de detaillerede Fremstillinger, som det ikke er +disse Liniers Opgave at dvæle ved. Hvad vi nærmest agte +at gjengive, er Korvettens Liv ved Øerne og det Indtryk, +som disse have efterladt hos os — vor Beretning er kun +en Skjærv til den Gave, hvormed ovennævnte Forfattere +have beriget Publikum.</p> + +<p>Ved St. Thomas opholdt Korvetten sig meest, og laae +da til Ankers indenfor et lille Steenrev (Prinds Robert), +der ligger lige i det mod Syd vendende Havneindløb, indenfor +hvilket det rummelige Havnebassin, omgivet af høie +Bakker, udvider sig. Kaster man Blikket ind i Havnen, seer man +Byen hæve sig malerisk paa sine tre Høie, idet den staaer i +Forbindelse med Vandet ved en Mængde Broer, der ere Ladesteder +for Kjøbmændene, hvis Skilte prange over dem med +store Bogstaver. Tilhøire i Havnen (den østlige Side) ligge +de oplagte Skibe, store Amerikanere og Andre, der ville +være ude af Veien. Midt i Havnen, bekvemt for at komme +og gaae, ligge gjerne Orlogsmændene, og tilvenstre (den vestlige<a class="pagenum" name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"></a> +Side) de store engelske Damppaketter tæt ovre ved en +bakket lille Halvø, der kun ved en smal Strimmel er forbunden +med Byen, og hvor deres Kulpladse, Broer og Magaziner +saaledes ere udelukkede fra Andre, og for dem selv +lige ved Haanden. Seer man ud af Havnen (sydefter), har +man i det Fjerne St. Croix, og tilhøire paa en høi Bakke +ved Indløbet Telegraphen paa Cowells Batteri, fra hvilket +ethvert Skib, der nærmer sig Havnen, signaleres. Er det +da den Tid, man kan vente Paketten fra Europa, holder +man skarpt Udkig efter Kuglen paa Toppen, der bebuder +Ankomsten, og det varer da ikke længe, inden den stolte +Brevdrager bøier ind i Havnen, hvor en Mængde Baade +vente dens Ankomst, ikke at tale om de Dampskibe, der gaae +paa Bilinierne (Havana, Sydamerika og Luvartsøerne). Med +Dampen oppe, hale de hen paa Siden af deres store Kammerat +fra Moderlandet, som losser Baller og Brevsække +lystigt ud til dem, der ikke saasnart have faaet Ladningen +ind og Passagererne ombord, før de hilse med et Kanonskud +og gaae deres forskjellige Veie. Man behøver blot at see +saadan en Scene eengang, for at faae et Begreb om det +Liv og den Velstand, som den, gjentaget hver 14de Dag, +maa føre med sig til St. Thomas. Og dog afgiver Paketforbindelsen +kun en lav Procent af de Penge, der tjenes +i St. Thomas, hvor Handelsskibe, som oftest af betydelig +Størrelse, komme og gaae bestandigt. Postforbindelsen er +vel af Vigtighed og Interesse for Byen; men vi troe, at +man har Uret i at antage, at St. Thomas vil falde, hvis +Paketstationen blev forlagt til Antigua — et Skræmmebillede, +der i de senere Aar har foraarsaget mangt et aandeligt +Mareridt, men paa hvis Virkelighed der nu neppe +er Anledning til at troe. Medens vi vare derude, indgav +Agenten for <em>»<span lang="en">the <span class="sic" title="[sic]">Royal-Mail-Steam - Packet - Company</span></span>«</em><a class="pagenum" name="Side_63" id="Side_63" title="[S. 63]"></a> +Hr. Cameron (der, i Parenthes være det sagt, for sine ved +flere Leiligheder ydede Tjenester mod den danske Regjering, +under vort Ophold udnævntes til Ridder af Dannebroge) +tilligemed Hr. Rotmann (engelsk Ingenieur) et Andragende +om at maatte anlægge en Flydedok, paa hvilket der under 29de +April 1862 meddeeltes Koncession, og dette tyder ikke paa +nogen Fraflytning, som man desuden vil betænke sig meget +paa fra Kompagniets Side, idet man her har Alt, Dampskibene +vedkommende, i saa god en Orden som man kan +ønske sig.</p> + +<p>For hele den store Fart fra Kap Horn og Kap gode +Haab, samt Brasilien, til Europa og Nordamerika, er det +en betydelig Fordeel, der ogsaa kommer St. Thomas tilgode, +at Havarister af alle Størrelser kunne finde Hjælp i +St. Thomas' Havn, istedetfor at løbe til Havana, der +ligger henved 300 Miil i Læ af den. Allerede nu er Havarister +en af St. Thomas' største Indtægtskilder, uagtet +Skibe, der stikke over 11 Fod, ikke kunne repareres paa +Bedingen, saa at man tør antage, at disses Antal vil stige +betydeligt, naar der er en stor og bekvem Dok. Fra Korvettens +Side anbefaledes ogsaa Forslaget, der endvidere indeholder +den Bestemmelse, at "danske Orlogsmænd til enhver +Tid skulle have Fortrinet fremfor andre Skibe til at komme +i Dokken", samt at denne skal være 300 (eng.) Fod lang, +100 Fod bred og forholdsviis dyb — Dimensioner, der +ere meer end tilstrækkelige for hvilketsomhelst af vore Skibe.</p> + +<p>Idet saaledes den projekterede Dok i sin Tid vil udfylde +et Savn, som længe har været følt af de Skibe, der +besøge Havnen, vil denne under alle Eventualiteter ved sin +udmærkede Beliggenhed og sin naturlige Sikkerhed vedblive +at bevare sin Vigtighed for den vestindiske Skibsfart — +uafhængigt af, om den er Station for den europæiske Post<a class="pagenum" name="Side_64" id="Side_64" title="[S. 64]"></a> +eller ei. Da Indløbet til Havnen ligger i Nord og Syd, +er den østlige Passat bestandig en Sidevind for Skibene, +der nemt kunne komme ind og gaae ud. Et Beviis herpaa +er, at en lille Bugseerbaad, den eneste, der existerer, sjælden +eller aldrig bruges og aldeles ikke kan betale sig. I Havnen +selv er der fortræffelig Plads, og ingen Sø med nogensomhelst +Vind. Det er aldeles ubeføiet, at man kalder +den usund, hvilket den ikke har viist sig at være uden under +Epidemier — der bringes fra de befængte Steder netop ved +Postforbindelsen. Der kan dog maaskee for Englænderne +være nogen Grund til at antage Havnen for mindre sund, +idet Postdampskibene ligge i den mindst sunde Deel af denne, +tæt under den tidligere omtalte Halvø, der danner den +vestlige Side af Havnen, og man har som en Grund +hertil tænkt sig de store Kuloplag, der i den stærke +Varme antages at udvikle usunde Gasarter. I den senere +Tid har man tænkt sig, at en anden Grund kunde +bidrage hertil, den nemlig, at den smalle Landtunge, der +forbinder Halvøen med den egentlige Ø, paa en uheldig +Maade stopper af for en stadig Forfriskning af Vandmassen. +Under Korvettens Ophold havde man sin Opmærksomhed +henvendt paa dette Spørgsmaal, og man kom til +det Resultat, at denne Deel af Havnen ("Orkanhullet", +saaledes kaldet, fordi Skibene fortøie der under slige Tilfælde) +vilde vinde ved en Gjennemskæring af hiin Landtunge, +idet den herved bevirkede Gjennemstrømning af Vandet deels +vilde holde dette Parti fri for Mudder, og deels, ved stadigt at +bortføre det bedærvede Vand, vilde fremkalde en forbedret +Atmosfære. Fra Korvettens Side anbefaledes denne Gjennemskæring, +som sikkert snart vil finde Sted, hvis den ikke +alt er begyndt. Korvetten foretog ligeledes nogle Opmaalinger +udenfor Havnen, hvor en ny, 17 Fods Grund opdagedes,<a class="pagenum" name="Side_65" id="Side_65" title="[S. 65]"></a> +om hvilken Bekjendtgjørelse udgik fra Gouvernementet.</p> + +<p>Det er en broget Scene, der møder En, naar man +træder i Land i St. Thomas. Masser af alle Slags Fartøier +beleire Broen, hvor der er stort Koncilium Sladerastikum +af Negere, Matroser, Negerinder og Børn i alle +Aldere. Hvis Flaget paa det inderste Fort, der ligger ligeoverfor, +ikke vaiede, skulde man ikke troe, at det var en dansk +By man var kommen til — mødte man imidlertid en Politibetjent +af den gamle velbekjendte Skikkelse, var man dog +overbeviist derom paa Øieblikket. Men det er ogsaa kun +for et Øieblik, man herved kan bringes ind i Illusionen; +thi gaaer man op ad Gaden, møder man den mørke Spanier, +den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den driftige +Tydsker og den travle Amerikaner — af Danske seer +man kun Faa. Men skjøndt Nationaliteten ikke er stærkt +repræsenteret, er Følelsen for Danmark ved flere Leiligheder +fremtrædende, og den har i Vestindien bevaret sig paa +en mærkelig Maade, især naar man seer hen til de mange +forskjellige Elementer, hvoraf Befolkningen bestaaer.</p> + +<p>Af offentlige Forlystelser findes ingen i St. Thomas. +Af og til komme nogle Beridere og Taskenspillere tilreisende, +undertiden endog Sangere; men der er intet fast Theater, +ihvorvel Byen synes at være rig nok til at understøtte et +saadant. Det eneste offentlige Forsamlingssted er en net +lille Have (Kongens Have) nede ved Havnen, hvor Garnisonen +spiller et Par Gange om Ugen; for Herrer er Iisboutiken, +der ligger ved Begyndelsen af Byens lange Gade, +et ret behageligt Samlingssted. At sidde der om Aftenen +med en brændende Cigar og en <em lang="en">sherry-cobler</em> (en Blanding +af raspet Iis, <em lang="en">sherry</em>, Sukker og Lemon, som man +nyder gjennem et Straa) og betragte de Forbigaaende, er<a class="pagenum" name="Side_66" id="Side_66" title="[S. 66]"></a> +en momentan Tidsfordriv, som især i Begyndelsen har +megen Tillokkelse. Senere hen, naar Bekjendtskaber ere +gjorte, foretrækker man en Familiekreds eller det velindrettede +Athenæum, hvor der er et rigt Udvalg af aandelig +Føde. At nyde Iis er man i Begyndelsen tilbøielig til +i Varmen; men man bemærker snart, at den derved øieblikkelig +tilveiebragte Kjøling meget mere lader En føle den +efterfølgende Hede, og man indskrænker Brugen af Iis saa +meget som muligt. Til at bevare Provisionerne er Isen +imidlertid fortræffelig. Af disse ankommer der alle Slags: +Kjød, Smør, slagtet Fjerkræ, Østers, Frugt o. s. v. med +Iisskibene fra Amerika og udsælges fra Iisboutiken, der har +Monopol paa denne Handel imod at skulle forpligte sig til +altid at have et bestemt Kvantum Iis i Beholdning. I et +Klima, hvor adskillige Ting ikke kunne holde sig Dagen +over, er dette en meget god Indretning; selv om Varerne +ere lidt dyrere end sædvanligt, indvindes dette ved, at man +ikke behøver at bortkaste bedærvede Provisioner. Hovedgrunden +til at Iishandelen er et Monopol, er dog vistnok +den, at Isen er et vigtigt Middel ved Behandling af Febere.</p> + +<p>Aftenselskabeligheden i Vestindien har ikke den samme +Form som herhjemme — hvad Theen og Smørrebrødet angaaer. +Den sidste Artikel seer man ikke, uden naar en +eller anden Familie beslutter, for en Afvexlings Skyld og +af Opmærksomhed mod de danske Gjæster, for en enkelt +Aften at leve paa Dansk. Man spiser til Middag Kl. 6, +naar Solen er gaaet ned, og nyder derfor Intet til Aften. +Dette medfører den Behagelighed, at man kan gjøre Besøg +om Aftenen uden at falde til Uleilighed. I ethvert Huus, +der eengang har aabnet sin Dør for En, er man om Aftenen +velkommen til en Passiar og en Cigar, der altid +nydes i Damernes Nærværelse, da den stærke Gjennemtræk<a class="pagenum" name="Side_67" id="Side_67" title="[S. 67]"></a> +i Værelserne gjør, at Røgen ikke generer. Hertil føies da +gjerne et Glas Viin og Vand, Cognac og Vand, eller et +Glas Øl, og man kan da bortfjerne sig med den rolige +Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld.</p> + +<p>Ved St. Thomas forstaaer man Byen, skjøndt det +kun er Øen, der bærer dette Navn; men de enkelte Plantager +ere af ringe Betydning — Byen har Handelen og +Livet for sig selv. Plantagerne have efterhaanden opgivet +Sukkerdyrkningen, og lægge istedetfor Vind paa Kreaturer, +paa hvilke de have Afsætning til Byen og Skibene. At +St. Thomas er en Frihavn, forøger jo Omsætningerne, og +Kjøbmændene, der ere lavt beskattede, gjøre gode Forretninger. +Var man Statistiker, vilde man vist faae at see, +at det er en ganske kjøn Sum, der hvert Aar forsvinder i +de mange Fremmedes Lommer, og det er da ikke saa underligt, +at disse ere loyale og tilfredse med <em>status quo</em>. +Forøvrigt beskjæftige disse Folk jo en Mængde Arbeidere, +og der er altid nok at tjene for Negrene — men netop +derfor søge disse det mindst mulige Arbeide for den høieste +Betaling, og den Bevidsthed, at de altid kunne faae et <em>»<span lang="en">job</span>«</em>, +naar det kniber, gjør dem dovne og lidet elskværdige. Deres +meest yndede Bestilling i St. Thomas er at drive omkring +med en Baad i Havnen, anløbe alle Skibe, og ved Salget +af Konkylier, Frugt, Peber-Edike, Cigarer o. s. v. snyde +alle Nysankomne, og hvem der forresten vil lade sig trække +op af dem. Flere af Kjøbmændene have "Gigger" (lange +Fartøier), hvormed de sende deres Agenter eller selv gaae +ombord i de indkommende Skibe, og her er da Beskjæftigelse +for 6 <em>à</em> 8 Negre paa et saadant Fartøi. I Byen +træffer man disse drivende omkring; Nogle tigge, Andre +røre deres Herrers Heste, Andre igjen ride deres egne +— men Alle kultivere de paa bedste Maade det <em>otium</em>, som<a class="pagenum" name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"></a> +er <em>pulvinar diaboli</em>. En vindskibelig Haandværkerklasse +seer man saare lidt til; Alt indforskrives direkte, saasom: +færdige Klæder, Skoe, Pynt, Huusholdningsgjenstande, o. s. v. +Gaaer en Lampe itu, da kaster man den bort og kjøber en +ny — Reparationsarbeide er altfor kostbart. Negerinderne +leve for det meste af at vaske og sælge Frugt paa Gaderne, +og en stor Mængde af dem dele Mændenes løse Anskuelser, +Levemaade og Ulyst til stadig Beskjæftigelse.</p> + +<p>Vi saae et slaaende Beviis paa Dovenskaben hos St. +Thomas' Negerbefolkning, naar vi halte hen til Kuloplagene +(hvad der forekommende tilbødes os af det engelske Selskabs +Agent) for at fylde Kul. Dette Arbeide udførtes af +Fruentimmer — ikke fra St. Thomas — men fra de omliggende +Smaaøer, navnlig Tortola, og disse Kvinder udmærkede +sig ligesaameget ved Flid, som Stedets ved Dovenskab. +Ifølge Negerindernes Vane at bære Alt paa Hovedet, +bare de paa denne Maade Kullene i Kurve paa en +60 Pd., og vare, paa en kort Hviletid nær, i Arbeide fra +om Morgenen til Solnedgang; men saa havde de ogsaa +tjent en Dollar (11 Mk. 4 Sk.). Man har et Exempel +paa, at En af dem ved dette Arbeide sammensparede saameget, +at hun kjøbte sin Broder fri. Han var Slave paa +en af de spanske Øer.</p> + +<p>Ere Negrene paa St. Thomas undertiden mindre oplagte +til Arbeide, ere de dog altid særdeles vel oplagte til +Fornøielse; i at dandse ere de navnlig utrættelige. I Juletiden +slaae de sig rigtig løs, og "Negerballerne" ere da i +fuld Gang. Vi ere saa heldige at kunne byde Læseren et +Billede af et saadant Bal. Salen er belyst af to Praase; +men paa den svage Belysning bøder den overgivne Lystighed. +Man troe ikke, at Toiletterne ere simple — tværtimod: +den sorte Skabning omsluttes af de meest blændende +<a class="pagenum" name="Side_69" id="Side_69" title="[S. 69]"></a>hvide Stoffer; paa Baand og Kniplinger er der ingen +Mangel. Der gives baade blaserede Personligheder og lystige +Springfyre blandt Herrerne, for hvis Vedkommende +den hvide Frakke er i ligesaa stor Mode, som den sorte Kjole +hos Europæerne. Musiken — en Tromme og en Klokke +— er noget tarvelig; men Trommeslageren søger at multiplicere +sig ved at tage Hælene tilhjælp, og han har et rigeligt +Akkompagnement i Latter og Snak og i Dandsens +vilde Tummel. Hver af de Dandsende vælger desuden sin +egen Takt, hvilket frembringer et Kaos, som det er komisk +nok at overvære.</p> + +<div class="figcenter w700"> +<img src="images/i68.jpg" width="700" height="435" alt="" title="Couleurt Bal i Juletiden paa St. Thomas." /> +<span class="caption">Couleurt Bal i Juletiden paa St. Thomas.</span> +</div> + +<p>Til vore Negres Roes maa man anføre, at de, der +anvendes som Tyender i Familier, ofte ere vel ansete af deres +Herskaber, og vi have selv seet adskillige agtværdige Personligheder +i denne Stilling, som, hvormeget der end anbetroes dem, +aldrig skuffe den dem viste Tillid, og desuden hænge med +oprigtig Hengivenhed ved den Familie, til hvis Tjeneste de +eengang have offret sig. I Legemsstyrke og Behændighed +staaer Negeren høit. Medens vi laae i Havnen, opdagede +vi engang, at noget af Kobberet var istykker, og da dette, +paa Grund af den Lethed, hvormed Træet i Tropeegnene angribes +af Orm, snarest muligt maatte repareres, gjorde vi +os Umage for, at dette kunde skee. Da der imidlertid ingen +Dok var, maatte vi tage vor Tilflugt til to sorte Dykkere, +som det engelske Kompagni velvillig overlod os til dette +Arbeide, og det var forbausende at see dem udføre dette +uden nogetsomhelst Apparat. Først gjorde de en lille Vending +ned under Kjølen og omkring under Skibets Bund, +og kom da op og begjærede Plader, Søm (hvilke de puttede +i Munden) og Hammer, hvormed de strax begyndte +at tage fat, idet de af og til kom op for at trække Luft. +De kunde banke to Søm ind ad Gangen og fuldførte Arbeidet<a class="pagenum" name="Side_70" id="Side_70" title="[S. 70]"></a> +paa nogle faa Timer. Vandet er meget klart i Tropeegnene, +og vi kunde fra Dækket see, hvorledes de fægtede +med Benene for at holde sig nede, medens Haanden med +Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var +det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte +Uldhaar, der et Øieblik efter var ganske tørt. For Haierne, +hvoraf Havnen vrimler, lode de ikke til at nære +nogen Frygt, og der synes næsten at være Anledning til, at +give Matroserne Ret i deres Paastand, at Haierne "ikke +holde af sort Kjød". Som Exempel paa, hvormange Haier +der ere i Havnen, hørte vi anføre, at naar døde Kreaturer, +Heste o. s. v. — der ikke maa sænkes inde i Havnen — +ved en Baad med et Toug bugseres ud for at sænkes paa +Dybden, er Størstedelen af disse Kadavere spist af Haierne, +inden de naae deres Bestemmelse.</p> + +<p>Ombord gik Tjenesten sin sædvanlige Gang. Den +udenbords Tjeneste have vi tidligere antydet; vi ville kun +bemærke, at een speciel Green af den indøvedes i St. Thomas, +hvis Exerceerplads for Garnisonen ogsaa benyttedes +til Øvelser for Heimdals Landgangskompagni. Det var +en stor Fest for Negre med Tilbehør, naar Kompagniet, +med 50 forgyldte "Heimdal" paa Huerne, ligesaa mange blaa +Skjorter og det dobbelte Antal hvide Buxebeen, præcederet +af to velklingende Horn, og i en tætsluttet Kolonne om +Eftermiddagen marscherede igjennem Byen og deployerede +paa Fælleden. Endogsaa Byens Herrer og Damer beærede +Øvelserne med deres Nærværelse, og det var da ikke underligt, +at disse gik godt. Naar der gaves Hviil og Geværerne +stode i Pyramider, forsvandt Kompagniet som en +Nysen for at indtage en elsket, længe savnet Snaps — men +neppe var Appellen blæst ud, før de igjen stode paa Pletten +og gik gjennem Støv og Sved for ikke at gjøre Heimdal<a class="pagenum" name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"></a> +tilskamme. Skiveskydning med Geværer foretoges paa en +øde Strand under et af Batterierne ved Havneindløbet. +Seilads med Fartøierne fandt ofte Sted i Vestindien, der +paa Grund af sin jævne Vind egner sig vel hertil; med +denne Øvelse forbandtes undertiden Lystseilads med Herre- +og Dame-Passagerer, ligesom ogsaa Korvetten, der hyppig +gik over mellem Øerne, næsten altid tog een eller flere Bekjendte +med ombord.</p> + +<p>Baade i St. Thomas og paa Vestenden havde vi den +Glæde at udvexle Besøg med danske Koffardikaptainer — +en Omstændighed, hvorved vi ere komne til den Erkjendelse, +at Fordommene mellem Koffardi- og Orlogsmarinen tilhøre +en svunden Tid, som det nuværende Dannelsestrin +for bestandigt har banlyst. I Løbet af et Aar have vi afvexlende +været sammen med forskjellige Førere af danske +Koffardiskibe, hvilke vi have gjort os en Fornøielse af at +vise al den Opmærksomhed, der stod i vor Magt, og af +hvilke vi have modtaget en saa ærlig Venlighed, at den er +noteret blandt vort Opholds behageligste Minder. Vi betænke +os derfor ikke paa at raade Enhver, der endnu vil +paapege en Misstemning, til at søge denne hos sig selv. +Imellem de to Mariner findes den nu ikke længer.</p> + +<p>Man har i Almindelighed dadlet de offentlige Kontorers +Beliggenhed, Indretning o. s. v., og vi ville i den +Henseende lade Enhver forsvare sin Klage. Kun een af +dem fastholde vi som vor egen, idet vi i Anstændighedens +Navn anlægge Sag imod Havnekontoret. Det er den første +offentlige Bygning, man hilser paa, naar man kommer, den +sidste, man passerer, naar man gaaer; der er kun een Ting, +der kan forsvare dens Ydre nu — det nemlig: at man ikke +bemærker den. Det er umuligt at tænke sig, at det usle +Træskuur med sin inkognito Tilværelse er Havnekaptainens<a class="pagenum" name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"></a> +Kontor i St. Thomas, paa hvis Havn man blot behøver +at kaste et Blik for at troe paa Umuligheden deraf. Og +dog er det saaledes til største Forundring for Alle, til liden +Ære for Byen.</p> + +<p>Men vi ville ikke opholde os ved denne Enkelthed, nu +da vi forlade St. Thomas og kaste et Blik over dens maleriske +Beliggenhed, medens Korvetten glider langsomt ud +af Havnen og vender Bougen imod det fjerne blaalige St. +Croix. Lys<span class="corr" title="rettelse, tilføjet">-</span> og Skyggevexlingen paa de kløftede Bakker, der +danne Baggrunden til de tre med tætliggende Bygninger +besaaede Høie, Baade og Fartøier i Havnen, Skibe med +Seilene los, udfoldende alle Nationers Farver, Dampskibe +og Paketter søgende ud og ind — Alt dette er en saadan +Forening af Skjønhed, Liv og Velstand, at Total-Indtrykket +staaer for Beskueren som et Syn, han aldrig vil glemme.</p> + +<p>St. Croix, "Vestindiens Have" begynder at løfte sig +ud af det blaa Hav, men bliver borte i en ansættende +Byge, der kaster en Skygge over den Vagthavendes Ansigt +og bringer ham til at bjerge Seil. Rigtig! der er den — +først med Vind og saa med Regn — en øsende Vandflod +over det ufrugtbare Dæk. Paa St. Croix staaer Planteren +og sukker — for sit Sukker, der ikke kan trives uden mange +saadanne Skyller. Hans Ansigt er lutter Solskin, naar +det spandeviis styrter ned over hans forbrændte, tørstige +Ager. Det klarer op igjen, og vi nærme os Landet mere +og mere; det strækker sig ud paa Længden, det reiser sig i +Høiden og udvikler gradeviis sine Skjønheder. De lysegrønne +Sukkermarker, de gamle Vindmøller, de nye kneisende +Dampskorstene og de hvide Vaaningshuse komme frem, +det Ene efter det Andet, og tegne sig skarpere og bestemtere +imod de mørke Mango- og Orangelunde, der denne +Rammen. Nordsiden, mod hvis vestlige Pynt vi stævne, er<a class="pagenum" name="Side_73" id="Side_73" title="[S. 73]"></a> +den smukkeste paa Øen, og de Dale, der sænke sig imellem +de to høieste Punkter, Mount Eagle og Mount Pleasant, +henrivende deilige. Henimod Vestpynten stemmer Kysten +sig op imod Søen i en bruunlig Klippeformation; men det +er kun Fodstykket, ovenpaa udbrede de dyrkede Agre sig; +man passerer det klippede Hams Bluff — der gjerne sender +et Pust ud af sine Tragter — og Frederikssted, med Vestfarerne +tilankers, kommer frem med sin lave Forstrand, +hvorpaa Byen ligger, med Høider paa sin østlige Side, medens +det skyder en lang <em lang="en">Sandy point</em> mod Syd. Man +dreier nærmere ind og passerer Butlers Bay, Sprat-hole, +Prosperity med deres Negerbyer og viftende Palmer, og +holder ind efter det lave Fort, der ligger ved Nordenden +af Byen.</p> + +<p>"Tyve Favne og ingen Bund," synger Lodhiveren ud; +og "ingen Bund" lyder i nogen Tid, medens man stadigt +nærmer sig. Endelig er der da Bund; "16 Favne," "13 +Favne," "10 Favne," følge hurtigt ovenpaa hinanden; "8 +Favne" og "lad falde Anker!" lyder kort efter, og man +ligger da svaiet for den østlige Vind i Læ af Landet, en +halv Fjerdingvei fra Frederikssted eller, som det altid derude +kaldes: Vestenden. I Orkantiden, hvor Stormen raser +i alle Kompasstreger, kan man ikke ligge paa denne Red, +der kun afgiver Læ imod den staaende østlige Passat; man +maa da itide forlade den og søge rum Sø.</p> + +<p>Klimaet paa St. Croix ansees for det bedste i Vestindien, +og det kan ikke nægtes, at det er endeel kjøligere at +ligge til Ankers paa Vestenden, end i St. Thomas, i hvis +indelukkede Havn Søbrisen er mere ustadig og ikke saa jævnt +velgjørende, som paa det førstnævnte Sted. Paa den varme +og kolde Aarstid i Vestindien er der en ikke ubetydelig Forskjel; +Thermometret varierer i den sidstnævnte (December, Januar<a class="pagenum" name="Side_74" id="Side_74" title="[S. 74]"></a> +og Februar), mellem 18 og 22° Reaumur; i den +varme Tid, hvis hedeste Maaneder ere Juli, August og +September, kommer det ikke under 22°, og sjældent, for +St. Croix's Vedkommende, høiere end 27°; dog maa herved +bemærkes, at de nævnte Tal gjælde for det ved Solseil beskyttede +øverste Dæk ombord. I Land er der vel noget +varmere om Dagen; men der tage Europæerne deres Revanche +om Natten i deres luftige, med Gjennemtræk forsynede, +Soveværelser, hvis Senge ere omgivne af Muskitnet, +hvorimod man ombord, nede i Lukaferne, lider under +en Temperatur, som undertiden er utaalelig nok. Europæere +føle en stor Behagelighed ved den kolde Aarstids 4, +5 Graders Dalen, medens derimod Kreolerne og især Negrene, +fryse i denne Tid, da Koldfebre ere herskende imellem +dem.</p> + +<p>Ombord i Korvetten var Sundhedstilstanden udmærket, +ikke et eneste Tilfælde af Feber indtraf; kun et Par +Mand indlagdes for kirurgiske Tilfælde paa Hospitalet, og +Korvetten havde sin fulde Besætning med tilbage. I Garnisonen +derude hersker næsten altid nogen Sygelighed, hvortil +Grunden vel tildeels kan være en uordentlig Levemaade +blandt de Menige, der ikke kunne kontroleres som Folkene +ombord, tildeels ogsaa Kasernens usunde Beliggenhed ved en +Lagun; men en anden Grund maa vistnok søges i Soldaternes, +for dette Klima lidet hensigtsmæssige, Paaklædning, +der ganske er den samme som herhjemme. Et let uldent +Stof — saaledes som vi have seet de spanske Soldater i +Havana bære — burde sikkert anvendes. Den tunge Vaabenfrakke, +som Manden kaster af sig for at lade den friske +Træk gjennemsuse en dyngvaad, paa Kroppen klistret, Linnedskjorte, +kan ikke være at anbefale, og man skulde synes, +at de, der jævnlig i Varmen føle de velgjørende Virkninger<a class="pagenum" name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"></a> +af Ulden, maatte gjøre deres Yderste for at denne uundværlige +Regulator indførtes som en befalet Ting i den vestindiske +Hærstyrke.</p> + +<p>Paa St. Croix træde Byerne i Baggrunden — Landet +er Hovedsagen, Sukkerdyrkningen Livsspørgsmaalet. Af de +ovennævnte, i Aar udkomne <span class="sic" title="[sic]">Piecer</span> vil man kunne erfare, +hvorledes det staaer sig med samme Dyrkning, hvis Statistik +ikke er meget glædelig at betragte. For dem, der imidlertid +ønske en løselig Oversigt over Aarsag og Virkning, +ville vi give en kortelig Skizze.</p> + +<p>I 1848 gjorde Negrene Opstand. Daværende Gouverneur +Scholten proklamerede, idet han gav efter for denne, +Friheden, der anerkjendtes af Regjeringen hjemme. Den +Erstatning, som denne skjænkede Planterne for dette voldsomme +Brud paa deres Hovedkapital, var saa ringe, at de +strax gik et betydeligt Skridt tilbage, og i den Aaret efter +udkomne "Arbeidslov" gik det igjen ud over Planterne, der +maatte afstaae en heel Dag (Lørdagen) til Negrene og desuden +overbyde hinanden for, ved forskjellige fristende Tilbud, +at lokke Arbeidere til sig. Bestræbelser i denne Retning +kronedes dog ikke altid med Held; Negeren følte, at +han var <em>»<span lang="en">free man</span>«</em> og søgte til Byerne, hvor han bedre +kunde pleie sin Magelighed, og hvor hans faa Krav paa +en uheldig Maade støttede hans exalterede Begreber om Friheden. +Ved at holde et skarpt Udkig med Løsgængere og +sætte en temmelig høi Priis paa Pas søgte man at forhindre +denne Flygten fra Plantagen og Øen; men under +alt dette tabte Planteren, og Mangel paa Arbeidskraft er +den Klage, der endnu den Dag i Dag lyder fra St. Croix. +Føier man nu til disse Omstændigheder daarlige Høste, en +udpiint Jordbund og en Udførselstold, der (efter Hr. Arnesens +Opgivende) er betydelig, indseer man nok, at Planterne<a class="pagenum" name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"></a> +ikke ere heldigt stillede. Under vort Ophold var +der stærk Tale om at indføre fremmede Arbeidere, især fra +Ostindien; dette har man nu foreløbig opgivet, idet man, +som bekjendt, har afsluttet en Traktat med den nordamerikanske +Regjering om at faae tilført Negere fra opbragte +Slaveskibe, der da skulle have samme Vilkaar, som de +øvrige Arbeidere.</p> + +<p>Men om end Planternes Stilling for Øieblikket er trykkende +nok, saa mærker den Besøgende dog Intet dertil. +Man modtager Indbydelser til et komme, naar man vil, +blive, saalænge man lyster, og gaa, naar man behager — +Alt med en Gjæstfrihed, som er exempelløs. Korvettens +Besætning mødte den største Forekommenhed, som vilde være +benyttet i større Udstrækning, naar ikke Tjenesten hovedsagelig +havde anviist os St. Thomas som Station. Men +endskjøndt vi kun i kortere Tidsrum laae paa Vestenden, +havde vi mange deilige Toure til Plantager inde i Landet, +og vi gjøre ret gjerne en saadan Tour om igjen, hvis Læseren +vil være saa god at ledsage os, hvortil vi opfordre +med den Bemærkning, et Hvo der ikke har besøgt en Plantage +paa St. Croix, er gaaet glip af det meest Tillokkende ved +Udflugten til vore Øer.</p> + +<p>Man har naturligviis lovet at komme en heel Dag, +fra Morgen til Aften, og saa Mange som muligt. Dette +giver nu ombord alt et Par Dage i Forveien Anledning +til en Deel Tale, Bytten Vagt, Tagen Vagt og ædelmodige +Yttringer af en eller anden opoffrende Personlighed. Endelig +oprinder den store Morgen med en travl Virksomhed +blandt Oppasserne, en hurtig Paaklædning af deres Herrer, +og Udvexling af Spørgsmaal og Svar, Latter og Snak. +Med en Kop Kaffe i Vrangstruben og Farvel til den Vagthavende, +som med en tjenstlig Mine følger til Falderebet, +<a class="pagenum" name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"></a>gaaer man i Fartøiet, der sætter af og vender mod Land. +Morgenen er frisk, Korvetten seer godt ud — man finder +Spulingen poetisk. Heste og Vogne holde ved Broen; Den, +som vilde op paa den "Sorte", kommer paa den "Røde", +Den, der vilde ride, kommer til at kjøre, og Den, der skal +kjøre, har ingen Pidsk — det er Altsammen det Samme — +man farer ud ad den fortrinlige Vei, hvis Palmeallee paa +ingen Maade er skyggefuld; men er Kronen lille, ere Nødderne +desto større, og det er snurrigt nok at see dem hænge +deroppe i Toppen.</p> + +<div class="figcenter w700"> +<img src="images/i76.jpg" width="700" height="423" alt="" title="Landeveisparti fra St. Croix." /> +<span class="caption">Landeveisparti fra St. Croix.</span> +</div> + +<p>Det gaaer lystigt ud ad Byen; men vi maa holde +tilvenstre, ellers kjøre vi lige paa den Karre, forspændt med +to Oxer og med en grinende Neger til Kudsk, der kommer +imod os. Strandveiens Reglement gjælder ikke her; at +følge det, vilde kun føre til et Sammenstød, der vilde falde +ud til afgjort Fordeel for ham med Oxerne. Der komme +flere Kjøretøier i Række. To, fire, sex kraftige Muler for +hvert; de ere lange og belæssede med Sukkerfade, der skulle +til Vestenden, fortoldes, ombord, hjem, atter fortoldes, sælges, +udtømmes og endelig afgive deres sidste Sødme til +Gedehamse og Gadedrenge. De have endnu et bevæget Liv +for sig, og hvormeget Arbeide har det ikke kostet at faae +dem i den Skikkelse, hvori de træde ud i Verden, fra den +primitive Tilstand, hvori de staae og kneise for os rundt +om paa Markerne? Spørg Planteren derom; han vil fortælle +Dig, at det ikke er gjort med at stikke de unge Planter +ned i Jorden. Han vil oplyse Dig om, hvorledes denne +maa gjennemarbeides og behandles; han vil fortælle Dig +om Arbeiderne med deres <em lang="en">privileges</em> og kontante Lørdags +Udbetalinger; han vil minde Dig om Anlægs- og <span class="sic" title="[sic]">Drivtskapitaler</span>, +om hvad der gaaer til Karrer og Seletøi, til +Muler og Heste, og endelig om, at han med alle sine Anstrængelser<a class="pagenum" name="Side_78" id="Side_78" title="[S. 78]"></a> +— endda er afhængig af Regn og frugtbare Tider +fra Himlen. Det vil sige, Alt dette vil han aabenbare for +Dig, naar Du, med Din Arm i hans, spadserer over +Markerne, gjennem Møllen og Kogehuset, og kommer med +det ene Spørgsmaal efter det andet. Han vil heller ikke, +undlade at vise Dig, hvorledes han har ført et Vandløb +fra en Høide, der ligger en Fjerdingvei borte; med Stokken +vil han betegne, hvor langt hans Jorder strække, hvormeget +der endnu er uopdyrket, og han vil berette Dig, +hvormeget han har drevet Plantagen op, siden han fik den — +han skjuler Intet og viser Dig som Rosinen i Pølseenden +den deilige Fuldblodshoppe, som ved sidste Væddeløb +vandt Pokalen.</p> + +<p>Alt dette og meer til viser han Dig — men ikke nu. +Nu staaer han med sit joviale Ansigt udenfor Døren paa +Vaaningshuset og svinger med Hatten til Velkomst, hvad +der bevæger os til at give Hesten et Rap for at komme op +ad den lille Bakke. <em>»<span lang="en">Lick him, Massa! Lick him hard!</span>«</em> +skriger Negerdrengen, der hænger bag paa Vognen og føler +sin kudskelige Værdighed prostitueret ved vor mere fredelige +Maneer. Naa, op komme vi, og der er Manden: "Velkommen, +Velkommen." Vi stige ud, stige af, træde ind og +befinde os snart i en Gyngestol i den svale Stue, med en +brændende Cigar, efter at have nydt den staaende Forfriskning, +Cognac og Vand, der strax er os tilbudt.</p> + +<p>Passiaren fortsættes ved det solide Frokostbord, hvortil +en gammel Guava Rom sætter et stærkt Punktum, idet den +tillige gyder Mod i de uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene +staae for Døren og vente blot paa at bestiges. <em>»<span lang="en">All right</span>«</em> siger +Planteren, mønstrer Kavalkaden med et Blik og viser Veien +ved at ride foran. Men det er ikke Landeveien, vi søge; +nu gaaer det ad Markveie, op og ned, snart hurtigt med<a class="pagenum" name="Side_79" id="Side_79" title="[S. 79]"></a> +en lille <em lang="en">race</em>, snart besindigt, Skridt for Skridt, for at +nyde Omgivelserne og af vor Vært at erfare deres Navne. +Mount Eagle ligger for os; der skulle vi op; Stien bliver +smallere og smallere, steilere og steilere, og vi maae bøie os +ned til Hestens Hals, medens vi med Armen værge vort +Ansigt mod de sammenfiltrede Kviste, som lukke sig efter vor +Formand og svippe tilbage imod os. Endelig ere vi deroppe, +Mennesker og Heste, paa St. Croix's høieste Top, +omtrent 1000 Fod over Havet. Hvor St. Thomas træder +tydeligt frem mod Nord, foruden hele Rækken af de efter +Queen Elisabeth opkaldte Virgin Islands: St. Jan, Tortola +og Virgin Gorda tilhøire — Crab Island og Portorico +tilvenstre. Mod Øst see vi Christianssted med Havnen, +der dannes af Koralrev; deres lumske Ryg ligger fra dette +Standpunkt klar for os, som ethvert lille Rev, der ved en hvidlig +Stribe betegner sin Tilværelse; mod Vest skimte vi nogle +Plantager, og neden under dem den mørke Klippe. Buskene +skjule endeel af St. Croix; men paa Nedfarten over mod +Mount Pleasant aabner sig en henrivende Udsigt gjennem +Øen i Nord og Syd. Bakker og Dale, Marker og Plantager +smelte sammen i en venlig Harmoni, og vi holde i +nogen Tid stille for ret at nyde det herlige Syn — saa +gaaer det muntert videre, under vor utrættelige Værts Anførsel. +Tid efter anden vender han sig om og holder for +at samle de spredte Skarer, hvoraf Nogle ere halv skjulte +af en Sti igjennem en Sukkermark, og Andre komme i +rask Trav, bombarderede med umodne Guava af nogle krigeriske +Gemytter; En sees endogsaa at skyde en Gjenvei ned +ad en steil Skraaning og fuldfører, til Værtens store Beroligelse, +dette Ridt uden Uheld for sig selv eller Hesten. +<em lang="fr">En avant!</em> Der er et Apelsintræ; op i Stigbøilerne og +grib en, hvem der kan! bryd Dig ikke om den grønne Farve,<a class="pagenum" name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"></a> +Frugten er udmærket. Ja, den smager fortræffeligt. Prrr! +Vi staae af ved en Plantage, blive venligt modtagne af en +Mand, vi aldrig have kjendt, faae en Cigar, passiare lidt, +drikke et Glas Cognac og Vand, stige tilhest og sige Farvel +til samme Mand, som vi maaskee aldrig faae at see siden. +Det er en Mr. ..., ja nu have vi glemt Navnet; men det +venlige Ophold under hans Tag — det være sig nok saa +kort — glemme vi ikke.</p> + +<p>Ridetouren har varet længe; men Humeuret daler ikke +med Solen, der sender sine sidste Straaler hen over Marken, +da vi stige af Hestene og begive os ind i Huset, hvor +det sorte Tyende er ivrigt beskjæftiget med at servere os en +vestindisk <em lang="en">dinner</em>. Det er imidlertid rygtedes omkring +paa de andre Plantager, at Korvettens Officerer ere i +Nabolaget, og der komme de galopperende, den Ene efter +den Anden, Plantere og Forvaltere; selv efterat vi have sat +os ved Bordet, ankommer der flere Gjæster. Plads finde de Alle +og paa Spise- og Drikkevarer er der ingen Mangel. Kniven +har raset blandt Beder og Fjerkræ, og der er Overdaadighed +af <em lang="en">shoulder of mutton</em> og <em lang="en">turkey</em>, Skildpaddesuppe, +Skinke o. s. v. Mange Retter blive kun let berørte — med +den gamle Madeira forholder det sig derimod anderledes, +den cirkulerer flittig, og jo ældre den er, desto ungdommeligere +ere dens Virkninger. Stemningen for Taler er stærk. +<em>»<span lang="en">More rain!</span>«</em> som Værten udbringer, tømmes under dundrende +Jubel, som beviser de gode Ønskers Oprigtighed, og +saadan gaaer det efterhaanden med alle de udbragte Skaaler. +Men vee den uforsigtige Yngling, hvis Hjertelighed overvinder +Forsigtigheden, og som lader sig bedaare af samme +gamle Madeiras funklende Smiil — den ondskabsfulde +kjølige Aftenluft udenfor vil snart vise sig som hans erklærede +Fjende.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"></a> +Maaltidet er endt. Der spilles, synges, dandses; Notabene +ikke med Damer, som ikke findes, da vor Vært er en <em>»<span lang="en">jolly +bachelor</span>«</em>; vi bevæge os mellem Mandfolk og anerkjende gjerne +Savnet af Damernes forædlende Indflydelse. Vi benytte endvidere +denne Leilighed til en Apologi for, at vi have undladt +at omtale Vestindiens Damer — dette Kapitel trænger ikke til +nogen Kommentar af vor profane Pen, og vi foretrække derfor +stiltiende at mindes den Elskværdighed, der fra denne Kant +er bleven os til Deel. <em lang="fr">Hony soit qui mal y pense!</em> +Der røges Cigarer — undertiden uden Ild i — Alle +ere i <em lang="en">high spirits</em>, og Værtens Ansigt reflekterer Gjæsternes +Glæde. Men der skal kjøres eller rides et +Par Miil, og man bryder endelig op. Det er ikke +enhver Hat, der kommer paa sit rette Hoved, saalidt +som enhver Rytter kommer paa sin rette Hest, endskjøndt +han troer at være der og derfor anvender +en paa Udveien opfunden Methode i Ridekunsten. Men +denne Maneer, der saa vel bekom "den Sorte", giver +"den Røde" Forargelse, og Bums, der ligger Rytteren. +Medlidende Aander spørge, om han ikke foretrækker at +kjøre — men nu vil han netop ride og forbauser ogsaa kort +efter Selskabet ved som en Piil at fare hen ad den maanelyse +Vei. Efter ham rulle Vogne og springe Heste; Palmerne +see ud til at flyve i den modsatte Retning. Heldigviis +finder man ham ikke langt borte i en fredelig Pasgang, +og Bevægelserne antage en roligere Karakteer, indtil En +eller Anden igjen giver Signalet til en lille <em lang="en">race</em>.</p> + +<p>Vi ere i Fredrikssted, hvis tomme og rolige Gader +gjenlyde af vort oprømte Selskabs Liv, der nede ved Fortet +hendøer i Afskedshilsener. En Lanterne paa Fortet besvares +med en lignende ombord; snart efter kommer Fartøiet ind +for at hente os. Reaktionen med sin Ro og sin Træthed<a class="pagenum" name="Side_82" id="Side_82" title="[S. 82]"></a> +følger ovenpaa Dagens potenserede Nydelse. Brændingen +skvulper monotont imod Stenene paa Stranden; Fartøiet +sætter af; Klokken slaaer Tolv i Byen; Soldaten paa +Broen sender et langtrukkent: "Skildvagt, giv Agt!" ud +efter as; Aarerne slaae deres eensformige Takt i Vandet, +og snart ere vi ombord i Korvetten.</p> + +<p>En saadan Dag kan man tære længe paa ombord; +dens muntre Minder ere vel af en flygtig Natur; men de +bindes dag fast i Erindringen ved den hjertelige Gjæstfrihed, +der udbreder sin Duft over dem alle. Naturskjønhederne +knytte sig endnu stærkere til Hukommelsen ved den venlige +Maade, hvorpaa den præsenteres; og den Liberalitet, hvormed +St. Croix's Planter gjør <em lang="fr">honneurs</em>, baade i Marken +og Huset, vækker Øieblikkets glade Stemning og bevarer +Nydelsen i et taknemligt Minde.</p> + +<p>Vi ville slutte med dette gode Indtryk, uden dog at +fornærme St. Jan, hvor vi vare et Par Gange, mødte den +samme Gjæstfrihed og nøde en Natur, der ved at være mindre +kultiveret vandt i Romantik. De mange smaa Klippeøer, +der danne Løbene ud til de forskjellige Bugter, kalde +Fantasien tilbage til den Tid, da dristige Sørøvere her +havde deres Smuthuller, hvorfra altid en eller anden Udvei +stod dem aaben. Det passede næsten i Stemningen, at +Korvetten her manoeuvrerede med Fartøierne, der, bevæbnede +med Karonnade og Houbitser, udsendtes for efter en fælles +Plan at bombardere en af hine naturlige Skiver med Kugler +og Kardæsker. Landgangskompagniet benyttede ogsaa her +den kjølige Morgenstund til at foretage sine Øvelser og +Skiveskydning, medens private Landgængere tilfods og tilhest +nøde de henrivende Udsigter, som hvert Øieblik frembøde sig. +Ankerpladsen var luftig og kjølig, og Indtrykket af vore +enkelte flygtige Ophold her var i det Hele smukt og behageligt.</p> + +<div class="figcenter w700"> +<img src="images/i82.jpg" width="700" height="433" alt="" title="Annely Plantage (St. Croix, Nordside)." /> +<span class="caption">Annely Plantage (St. Croix, Nordside).</span> +</div> + +<p><a class="pagenum" name="Side_83" id="Side_83" title="[S. 83]"></a> +Men Skibe komme kun sjeldent her; til St. Croix gaae +Vestfarerne efter deres Ladning, og skjøndt Matrosen veed, +hvad der vanker af Arbeide, drages han dog derud — han +seer i Tanken dens blaalige Skikkelse hæve sig i den lette +varme Luft og synger, naar han gaaer rundt i Spillet:</p> + +<p><em lang="en">Hurrah, my boys, +Hurrah for Sante Croix!</em></p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Vi ere i Vestpassaten; Vestindien med sin Hede ligger +bag os, og hver Dag føle vi Nærmelsen af vore hjemlige +Zoners Temperatur. Vinden er god; men en tæt Taage — +undertiden saa tyk, at vi ikke kunne see en Skibslængde fra +os — indhyller os og forlader os ikke i c. 14 Dage. Vi +passere Azorerne og spise de sidste Ananas, vi have ombord — +Taagen er der bestandig, snart støvende, snart faldende i +store Draaber; men altid tyk og med en tiltagende raakold +Atmosfære. Paa Thermometret agte vi nøie. Skulde en +pludselig Dalen indtræde, da kan man slutte, at et af de +mange løsrevne Iisfjelde fra Grønland er under Opseiling. +Et engelsk Postdampskib var en Nat lige ved et saadant, +og havde akkurat Tid til at dreie for at gaae klar af det. +Disse Iisfjelde kan man vistnok sætte i Forbindelse med de +forskjellige Punkter, der under Navn af <em>Vigier</em> ere betegnede +paa Kaartet over Atlanterhavet. Forskjellige Søfarende have +fra Tid til anden angivet saadanne som smaa Øer; de have +naturligviis ikke forsømt at opgive deres Brede og Længde +til vedkommende hydrografiske Bureauer, der da have afsat +dem paa Kaartene, hvor man kan finde dem under forskjellige +Benævnelser, dog ofte med et Spørgsmaalstegn +ved. Dette Tegn ansee vi for meget berettiget; thi ihvorvel +vi ikke ligefrem ville benægte saadanne Smaaøers Tilværelse,<a class="pagenum" name="Side_84" id="Side_84" title="[S. 84]"></a> +taler dog meget derimod, — blandt Andet, at adskillige +Skibe have sat Kursen lige paa dem og dog ikke bemærket +dem. Det er langt rimeligere at antage dem for Iisfjelde, +der jo kunne komme langt Syd paa, inden de opløses. +Mange Skibe hører man aldrig noget til, og den Formodning, +at de have stødt paa en <em>Vigie</em>, hører man nævne +som en Grund til deres Forsvinden. I saa Tilfælde +kan <em>Vigien</em> godt være et Iisbjerg; et Skib, som med stærk +Fart støder paa et saadant, er i Almindelighed total forlist +med det Samme.</p> + +<p>Omtrent halvandet hundrede Miil fra England +saae vi en Morgen et Vrag ligge og rulle i Søen. Denne +var temmelig høi, saa det fandtes ikke forsvarligt at sætte +Fartøi i Vandet; men vi løb klos dertil, affyrede et Kanonskud +og gik rundt om det i en Times Tid. Intet levende +Væsen var ombord i Skibet, der flød paa en Tømmerlast; +Fartøierne vare borte; vi kunde see, at de vare firede af, og +Besætningen har sikkert i disse forladt Skibet. Det var +øiensynligt paaseilet. Sprydet var klippet af lige ved Bougen, +Stor- og Fokkemasten borte; kun endeel af Mesanmasten +med et pjaltet Seil var tilbage. Vi havde ikke Kul nok +til at tage det paa Slæb, og med Seilene lod det sig ikke +gjøre, — havde det været et halvt hundrede Miil fra Kanalen, +havde det været en anden Sag — nu maatte vi +overlade det til sin Skjæbne og følge vor Kurs.</p> + +<p>Efter en heldig Reise ankrede Korvetten den 26de Juni +ved Spithead (Portsmouth), som den forlod den 29de; den +2den Juli hilsede vi ved Skagen den danske Kyst og ankrede +Dagen efter ved Kjøbenhavn, hvor vi, efter lidt over et +Aars Fraværelse, strøge Kommandoen den 12te Juli.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"></a> +<br /><a class="pagenum" name="Side_86" id="Side_86" title="[S. 86]"></a></p> +<h2><a name="Ombord" id="Ombord"></a>Ombord.</h2> + + +<p><a class="pagenum" name="Side_87" id="Side_87" title="[S. 87]"></a></p> +<p>Livet ombord i en dansk Orlogsmand er noget anderledes +nu end før; Civilisationens Luftning har ogsaa naaet +derhen og foraarsaget, at man ved mildere Midler stræber +at nærme sig til Maalet. Hvor der før indvirkedes ved +Frygt, søges nu Lysten vækket, idet baade Bestyrelsen og +de Befalende lade Individets Velbefindende være sig magtpaaliggende.</p> + +<p>Naar flere Hundrede Mennesker, hvert for sig, skulle +arbeide til et og samme Maal, er det nødvendigt, at de +maae ledes af een Villie, og Regjeringsformen ombord +konstituerer sig derfor af sig selv som monarkisk; i gamle +Dage var den despotisk og herpaa kunde man anføre +mange Exempler. Vi ville nævne eet. Et Skib kom hjem +fra en Reise, paa hvilken alle Folkene havde modtaget +en større eller mindre Dosis Tamp. Kun een Mand +havde været saa heldig at naae den sidste Dag ombord med +uantastet Ryg; men han glædede sig for tidligt; thi da +han netop hiin Dag spadserede veltilfreds ned ad Fokkevantet, +blev han attraperet af Næstkommanderende og under +Paaskud af, at han havde glemt at knobe en Seising, eller en +lignende Bagatel, dømt til at have sin Ryg forbrudt. Da +han havde udstaaet sin Straf, kaldte Næstkommanderende +ham hen og tiltalte ham saaledes: "Hør, Hans, da Du<a class="pagenum" name="Side_88" id="Side_88" title="[S. 88]"></a> +nu har faaet Din Lussing, vil jeg blot sige Dig, at jeg +ikke har Noget imod Dig forresten. Du er en flink Karl +og Du skal faae en god Anbefaling — men Du skal nu +ikke kunne rose Dig af, at Du er den eneste Mand i +Skibet, der ikke har faaet Tamp!" At det ikke engang +var Chefen selv, men Næstkommanderende, der her optraadte, +betegner endnu mere det despotiske Standpunkt, hvorpaa de +Befalende stode, og hvor lidet de Underordnede vare sikkrede +mod Vilkaarlighed. Den Omstændighed, at Prygl +bleve uddeelte med saa stor Liberalitet, bidrog forresten til, +at Folkene ikke ændsede dem; thi Svien var Intet for en +haardfør Matros, og Æresfølelsen saae sig ikke i mindste +Maade berørt ved en Lussing, som ansaaes for et nødvendigt +Onde, der ligesaa godt kunde tilfalde den Ene som den Anden.</p> + +<p>Den Misbrug af Magt, hvori en Chef i gamle Dage +kunde gjøre sig skyldig, kan nu ikke finde Sted, da et Reglement +for Anvendelsen af Disciplinarstraffe træffer bestemte Grændser +for Forseelser og deres tilsvarende Straffe, og sætter +den korporlige Revselse saa langt i Baggrunden, at den +ikke bliver at anvende uden i sidste Instans. Siden 1848 +er det en Sjeldenhed at see en Mand faae Tamp ombord +i vore Skibe, og dette er aldrig skeet uden den meest bydende +Nødvendighed.</p> + +<p>Vi ville blive i Billedet og betragte Orlogsskibet som +et Kongerige. Chefen har den udøvende Magt — og som +Modvægt: det største Ansvar. Den lovgivende Magt indeholdes +i Krigsartiklerne og den dømmende tilhører Krigsretten.</p> + +<p>Noget af det Første, der foretages ombord,<a name="FNanker_1" id="FNanker_1"></a><a href="#Fodnote_1" class="fnanchor">[1]</a> er derfor<a class="pagenum" name="Side_89" id="Side_89" title="[S. 89]"></a> +at oplæse Krigsartiklerne, og navnlig hvad der af disse +indeholder almindelige Leveregler og Vedtægter for Livet +ombord. Dette skeer for hele Mandskabet under Chefens +og Officerernes Tilstedeværelse. Naar Oplæsningen (hvoraf +visse Dele senere gjentages) er endt, tager Chefen Mandskabet +i Eed paa, at det med Troskab og Lydighed vil tjene +under det danske Flag.</p> + +<p>Ligesom Krigsartiklerne indeholde Lovens Aand, saaledes +indeholde de i 1849 udkomne "Instruxioner og Reglementer" +dens Bogstav, idet de give Regler for de daglige +Øvelser i det Hele taget, forme den daglige Tjeneste, og +saaledes lede Organisationen af Orlogstjenesten i Ugernes +og Maanedernes Løb.</p> + +<p>Disse Instruxioner savnedes i forrige Dage, da det +var overladt Chefen paa egen Haand at indøve sit Mandskab, +hvoraf fulgte en stor Ueensartethed i de forskjellige +Skibes Organisation. Manglerne ved denne Fremgangsmaade +have dog ikke været saa meget at spore i vor krigeriske +Periode; thi deels vare Skibene dengang samlede i +Eskadrer, og hver Skibschef var nødt til at udføre Tjenesten +saaledes, som Eskadrechefen befalede, hvorved der allerede +kom nogen Eenhed i Tjenesten, og deels udvikles og +uddannes denne under krigeriske Forhold langt hurtigere +end i Fredstid. I den halvhundredaarige Fred efter 1801 +har derimod Mangelen af et bestemt System været haardt +følt. Der havdes saa faa Skibe, at der ikke var Tale om +at udsende Eskadrer, og medens de andre Mariner i den +Tid med raske Skridt udviklede sig og bragte passende Reglementer<a class="pagenum" name="Side_90" id="Side_90" title="[S. 90]"></a> +og Bestemmelser for Dagen, hvilke de praktisk +forsøgte, vare vore enkelte udsendte Skibe overladte til den +Organisation, som deres Chef var istand til at give dem. +Besætningen i hine Skibe bestod for det Meste ogsaa +af faste Folk, navnlig hvad Kanonerne angik; de kunde +Exercitsen, hvorfor skulde de saa øves? Herved fremkom +der høist underlige Resultater — det hændte sig blandt +Andet, at en Orlogsmand, der gik til Vestindien, ikke en +eneste Gang paa Reisen derud havde havt Kanonerne los +og exerceret med dem; flere kom hjem og havde havt saa +liden Vaabenøvelse, at man nemt kunde tælle Gangene, om +man havde vidst dem. Men der var Ingen, som spurgte +derom. Vel var Chefen ansvarlig for Skibet og den specielle +Tjeneste, det var beordret til at udføre, men bragte han +dette velbeholdent hjem, var der Ingen, der brød sig om, +hvorledes han havde udfyldt den daglige Tjeneste; han fik +Ordre til at aftakle Skibet, og dermed var Sagen afgjort. +Nu er der derimod indtraadt en betydelig Forandring i disse +Forhold, idet 1) Instruxionerne paabyde bestemte Øvelser til +bestemte Tider; 2) Øvelserne selv skulle skee paa reglementmæssig +Maade og 3) Flaadeinspekteuren ved Hjemkomsten +efterseer, om de befalede Øvelser have fundet Sted paa +anordnet Maade.</p> + +<p>Medens Chefen vel endnu som før har den øverste +Magt til at befale i Alt, hvad Togtet angaaer, saaledes +har han nu — hvad han ikke havde før — en Anviisning +til at udføre den daglige Tjeneste, som han vel kan modificere +efter Forholdene, men som han dog er forpligtet til +at følge. At gjøre dette paa en skjønsom Maade, er ikke +den mindste Deel af en Skibschefs Opgave, og den forøgede +Opmærksomhed, som han, hvis han vil løse den, +maa skjænke det daglige Liv ombord, medfører en heldbringende<a class="pagenum" name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"></a> +Virkning saavel for Organisationen som for Individernes +Velbefindende.</p> + +<p>Der er jo altid nogen Fordom mod det Nye, og der +var det ogsaa mod Flaadeinspekteurens Embede. Man +fandt det upassende, at en Chef paa en Maade skulde +underkastes en Examen, og ydmygende for ham, at han +skulde dokumentere sin Virksomhed; men tage vi ikke <span class="sic" title="[sic]">feil</span>, +er man kommen bort fra denne Anskuelse nu, da en mere +oplyst Aand har gjort sig gjældende. Det er en tilfredsstillende +Tanke for de Underordnede, at de Befalende ogsaa +ere Tjenesten underkastede, og at de ved at lyde dem +lyde et Princip og ikke en Person. For Chefen er det +ingen Ydmygelse men en Triumf, ved sin Hjemkomst at +forevise et velholdt Skib, en vel tilbragt Tjenestetid og et +kraftigt, sundt og disciplineret Mandskab.</p> + +<p>Tre Aar efterat Instruxionerne vare udkomne, blev et +tidsvarende Reglement for Artilleri-Øvelserne prøvet, og i +1854 blev det med de Forandringer, Erfaringen havde +viist gavnlige, approberet. I 1853 var det første reglementerede +Exerceerskib ude, og det har hvert følgende Aar +været udrustet. I Gjennemsnit indøvedes hvert Aar circa +200 Mand, og man havde saaledes efter 8 Aars Forløb i +1861 — 1600 Koffardimatroser, der vare fortrolige med +Artilleriet. Det nævnte Aar fandt, paa Grund af de +politiske Omstændigheder, den store Udrustning Sted, og +hvorvel endeel af de Folk, der vare indøvede som Konstabler, +vare fraværende, mødte der dog et saa stort Antal, at man +heelt igjennem havde hver Kanon besat med 2 <em>à</em> 3 exercerede +Folk — et Resultat, der alene skyldes den bestemte og +planmæssige Maade, som i de foregaaende faa Aar var anvendt.</p> + +<p>Artilleri-Øvelserne ombord i alle vore Skibe ledes +efter samme Mønster som paa Exerceerskibet, ihvorvel det<a class="pagenum" name="Side_92" id="Side_92" title="[S. 92]"></a> +er en Selvfølge, at de, især paa et kort Togt, ikke kunne +naae samme Fuldkommenhed som i det Skib, der særligt +er helliget deres Fremskridt. Og dog seer man som +oftest nutildags, selv efter en kort Tour, Folkene saa vel +indøvede, at man forbauses; det kommer deraf, at der er +Tid til Alting, naar Alt har sin bestemte Tid.</p> + +<p>Vi have nu i korte Træk berørt den udøvende og +lovgivende Magt ombord; den dømmende ville vi ogsaa +løselig omtale. Den repræsenteres af Krigsretten. I gamle +Dage kunde Chefen uden Krigsforhør og Dom diktere Folkene +indtil 3 Gange 27 Slag Tamp; nu kan han kun, +naar de ere nedsatte i "Strafferoden", tildele dem denne +Straf, hvis de under denne Nedsættelse gjøre sig skyldig i +en ny Disciplinarforseelse, og da med ikke over 27 Slag. +Til enhver Tid kan han imidlertid nedsætte enten et Krigsforhør +eller en Krigsret, der i det sidste Tilfælde afgiver +Dom efter Søkrigsartikelbrevet. Men da dette i sin forældede +Skikkelse indeholder Straffe, der ikke mere blive +exekverede, er der tillagt Chefen Myndighed til at formilde +Dommen (f. Ex.: 3 Gange 27 Slag Kat formildes til +27 Slag Tamp osv.) Enhver nedsat Krigsret skal indeholde +Kammerater af den Paagjældendes Klasse, og Medlemmerne +af Retten maae som Dommere aflægge den befalede Eed.</p> + +<p>Det er en Selvfølge, at ethvert Forhold, der kan +kræve en hurtig Beslutning, gjør Fordring paa en hurtig +Retspleie og ligeledes paa en hurtig Udøvelse af Magten. +Regjeringsformen bliver derfor ombord uindskrænket monarkisk, +naar man undtager Domme paa Æren og Livet, +hvilke Chefen ikke kan exekvere. Ellers maa han selv +tage Beslutning om Alt. Han kan vel, naar alvorlige +Omstændigheder ere forhaanden, sammenkalde et Krigsraad; +men at følge dettes Mening udelukker ham ingenlunde fra<a class="pagenum" name="Side_93" id="Side_93" title="[S. 93]"></a> +Ansvar, saa at vi ikke kunne indsee Nytten af denne Indretning, +uden hvor Chefen absolut ikke veed, hvad han skal gjøre.</p> + +<p>Næstkommanderende er Premierministeren ombord. Ham +paaligger det, at besørge Tjenesten udført i alle dens Details. +Som den, der desuden skal remplacere Chefen ved tilstødende +Omstændigheder (af hvilken Grund han ogsaa underrettes +om alle Ordrer, Togtet vedkommende), staaer han nærmere +ved denne og et Trin over de øvrige Officerer. Disse have +hver Tilsyn med en Afdeling af Folkene, og desforuden +har hver Officeer sit forskjellige Departement af Tjenesten +at besørge. Den mest ansvarsfulde Deel af denne er for +Officerernes Vedkommende Vagttjenesten. Chefen kan naturligviis +ikke altid være tilstede, og endskjøndt han ved Melding +Dag og Nat skal underrettes om, hvad Vigtigt der +maatte passere, maa den vagthavende Officeer ofte selv beslutte +og udføre den Manoeuvre, som Skibets Sikkerhed ikke +taaler at udsætte. Det er dette Ansvar, der skal modne den +unge Officeer til selv engang at blive Skibschef, det er Kvintessentsen +af al hans øvrige Tjeneste. Kun stadig Øvelse kan give +ham Erfaring og Tillid til sig selv, saaledes at han med Frimodighed +kan bære dette Ansvar. Det kan derfor ikke noksom +anbefales, at han saa ofte som mulig bliver udkommanderet.</p> + +<p>Det fortjener Landets Paaskjønnelse, at saa mange +Officerer søge at raade Bod paa den mangelfulde Øvelse, +som et indskrænket Budget anviser dem, ved at gaae i Koffardifart +og fremmed Orlogstjeneste. Nogle Aar i Koffardifart +er en god Skole, hvad Uddannelse i det praktiske Sømandskab +angaaer — at være for længe i denne Fart maa +derimod ansees for uheldigt for Søofficeren, naar han ikke +er i den Alder, at han er <em lang="fr">au fait</em> med Organisationen og +Tjenesten til Orlogs, og saa at sige er gjennemtrængt deraf. +Den som theoretisk har lært "Søfaart at forstaae", kan til<a class="pagenum" name="Side_94" id="Side_94" title="[S. 94]"></a> +Koffardis godt lære "Skib at føre"; men heller ikke mere. +Af en Søofficeer fordres der nu, at han skal være: Sømand, +Artillerist og Landofficeer. I gamle Dage havde +man vel, paa Grund af at endeel af Folkene ved Entring +vare bevæbnede med Flinter, et Slags Exercits med dette +Vaaben; men det er først i de senere Aar, at man er begyndt +med at danne et "Landgangskompagni" ombord i +Skibene. Det kommanderedes, naar det gik iland, af een +eller flere Officerer, og deraf fulgte da, at disse maatte +lære saavel Kolonneexercitsen som den spredte Fægtning. +Der er nu et fuldstændigt Reglement for denne Tjeneste, +og den indøves i alle vore Skibe.</p> + +<p>Sideordnede med Officererne ombord ere Maskinmesteren, +Lægerne og Proviantforvalteren (der forestaaer Folkenes +<span class="corr" title="rettelse, var: Bespisning">Bespiisning</span>); undertiden er der ogsaa Præst ombord; +hvor dette ikke er Tilfældet, oplæser Skibssekretairen Bønnen +ved Gudstjenesten.</p> + +<p>De sidste Befalingsmænd ere Underofficererne, blandt +hvilke Baadsmanden (for Takkelagens Vedkommende) og +Kanoneren (som har Ansvar for Artilleriets Details) ere +de ældste. De andre have hver en Deel af Folkene under +deres specielle Tilsyn paa Vagten, ved Exercits, Mønstring, +daglig Tjeneste, osv. En af Underofficererne, "Skibssergeanten", +forretter Polititjenesten ombord. Han paaseer Orden +og Ro nede i Skibet, har Opsyn med Arrestanter, visiterer +for Slukning af Ild og Lys, osv. Underofficerernes Tjeneste +er i det Hele taget anstrængende, da de under Manoeuvrerne +maae være meget paafærde. De ere kaldede til +at anvise Folkene den Plads, som de forskjellige Kommandoer +antyde; de skulle animere dem til Arbeide, og deres +Stilling er desforuden vigtig som Mellemledet mellem Officerer +og Mandskab.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_95" id="Side_95" title="[S. 95]"></a> +Man kan nok sige, at deres Tjeneste nutildags er sværere +end før; thi for det Første medfører den med stor +Iver drevne Exercits for dem som Lærere nu et betydeligt +større Arbeide, og for det Andet er det dem nu, i Analogi +med Straffelovgivningen, paa ingen Maade tilladt +at lægge Haand paa en Mand. Selv om han er studs +imod dem og nægter at adlyde, maae de ikke tage sig selv +tilrette, men skulle afgive Melding herom til deres Foresatte. +Dette vide Folkene ret vel, og da der blandt disse +altid findes Nogle, som ved tvetydige, om ikke ligefrem fornærmelige, +Miner og Lader ville incitere Underofficeren til +at forløbe sig, maa denne vogte meget nøie paa sig selv +— hvad der vel er at anbefale; men ikke altid ganske let. +Til vore Underofficerers Roes maa man sige, at de i Regelen +løse deres vanskelige Opgave godt. Vi have i et Skib, +der strøg Kommandoen, seet hver enkelt Mand, idet han +gik fraborde, takke Skibets Underofficerer, høie som lave, +for deres Forhold paa Togtet, og dog vare disse Underofficerer +af den Slags, der ikke gav en Tøddel efter af +det, Tjenesten fordrede.</p> + +<p>Vi komme nu til Folkene. Vore Orlogsmænds Befolkning +er i Regelen elskværdigere end nogen anden Nations, +let at regjere og ikke vanskelig at tilfredsstille. +Det er ikke alene naar Faren truer, at de møde — og saa +komme de med Munterhed og Begeistring — ved Flaget; +men i fredelige Tider finde de sig ogsaa med Taalmodighed +i, at Kongen kalder dem fra deres mere indbringende +Sysler, og endskjøndt meget i Orlogsmanden er dem uvant +og fremmed, finde de sig snart tilrette og tage med god +Villie fat paa deres Gjerning.</p> + +<p>Saasnart de komme ombord, modtager hver Mand en +"Skytseddel", der angiver hans Løbenummer i Skibet og<a class="pagenum" name="Side_96" id="Side_96" title="[S. 96]"></a> +anviser ham hans Plads med Hensyn til Kanoner, Seil, +Haandvaaben osv.; til sit Tøi faaer han en malet Seildugsrandsel +(fiirkantet, omtrent en Alen lang og en Fod +dyb). En Tinkande til Øl og Thee, en Blikdaase til Smør +og en "Skaffebakke" (beregnet paa 4 Mand) udgjøre de +Spiserekvisiter, som leveres ham af Kongen, og med den +Kistebænk, hvori han gjemmer disse, afsluttes den Plads, +der tilstaaes ham til Mad og Klæder. Angaaende de sidste, +da indeholder hans Kontrabog (hvori hans Gage og Tilgodehavende +føres <em lang="fr">à jour</em>) en nøiagtig Bestemmelse over +hvad han skal have (forsaavidt Pladsen tillader det, maa han +have mere — ikke mindre) og der tildeles ham extra som +Paaklædningspenge den høist latterlige Sum — 3 Rdl. +engang for alle. Det vil sige, hvis Togtet varer over et +Aar, da faaer han igjen 3 Rdl., men Enhver, der veed, +hvad et Par Buxer koster, kan udregne, hvorvidt han kommer +med denne Sum, som der synes at være al optænkelig +Grund for Regjeringen til at forhøie. Det var en anden +Sag, dersom Gagen var saa betydelig, at man kunde forudsætte, +at Udgiften til de nødvendige Klædningsstykker kunde +afholdes deraf; men dette er ikke Tilfældet. Vel er den +forbedret i de senere Aar og en Ugift kan paa en længere +Tour — Notabene naar et mildt Øie censorerer hans +Paaklædning — gjøre sig lidt tilgode, naar han <em>NB. NB.</em> +er meget sparsommelig; for en gift Mand, og ovenikjøbet +paa en kort Tour, stiller Sagen sig derimod ganske anderledes. +Saa meget er vist, at fremmede Nationers Orlogsmatroser +ere langt bedre klædte end vore, og da dette er +den eneste Retning, hvori disse staae tilbage, kunde man +unde dem, at der skete deres Udvortes en retfærdig Fyldest.</p> + +<p>Naar vi nævne vore Folk, da menes hermed de Indrullerede, +hvoraf det langt overveiende Antal bestaaer, idet<a class="pagenum" name="Side_97" id="Side_97" title="[S. 97]"></a> +de faste Korpser nærmest ere bestemte til at rekrutere Underofficeersklasserne. +Om det er af denne Grund, at de faste +Folk ere blevne forsynede med en Vaabenfrakke (de faste +Underofficerer bære en saadan) vides ikke. Men at denne +Frakke, med tilsvarende Kaskjet, er meget upopulair blandt +Marinens Officerer og seer meget besynderlig ud ombord — +det er vist. Trøien, Matrosens Særkjende, seer man +overalt i fremmede Mariner, og det er ogsaa en Selvfølge, +at den, og ikke Frakken, anvendes ombord i daglig Tjeneste. +Men til Parade bør enhver Mand være reglementsmæssig +paaklædt, og det er der afstikkende, at see de faste Folk møde i +Frakke og Kaskjet, medens de Indrullerede møde i Trøie og Hue.</p> + +<p>Idet vi her afslutte disse indledende Bemærkninger om +Menneskene i den lille svømmende Stat, ville vi gaae over +til at betragte de Indretninger og Forholdsregler, der tjene +til at betrygge den.</p> + +<p>Hvad Artilleriet angaaer, da er Alt med Hensyn dertil +saaledes indrettet, at Skibet i Løbet af c. 5 M. kan være +klart til Slag; Kanonerne ere altid i Søen ladte med +Skarpt, saa at man strax ved en Overrumpling kan give +Ild. For at forebygge en saadan, befale Instruxionerne, at +der skal gjøres klart Skib, naar man nærmer sig en ukjendt +Orlogsmand.</p> + +<p>Klart Skib har i Grunden Udseende af uklart Skib; thi +Alt kommer ud af de daglige Folder. Naar Hornsignalet lyder +dertil, forlader Enhver sit Arbeide og begiver sig paa den Post, +der er anviist ham. Kanonerne surres los, Lugerne lukkes i, +Krudtkammeret lukkes op, Kugler langes op fra Rummet og +fyldes i Krandse paa Dækket, Porte, Skodder og løst Træværk +langes ned; Geværer deles ud, Huggerter og Pistoler langes +om, Topsgasterne gaae tilveirs; der er en Kjøren omkring med +Sprøiter og Rumsteren med Ballier, der fyldes med Vand<a class="pagenum" name="Side_98" id="Side_98" title="[S. 98]"></a> +(for at slukke opstaaet Ild), der er Kollision mellem 5, 6 +Haandlangere fra Kanonerne, der alle ville have Krudt paa +engang, — en Vidsker, der trækkes ud af sin Hætte, spænder +Been for et Par Mand, Geværbunker og Haandsprøiter +hænge som Lodder og dingle imod hinanden i Ender fra +Merset; men kun et Øieblik, saa havne de deroppe — +pludselig staaer hver Mand rolig paa sin Post, det bliver +stille, saa stille, at man kan høre den sagte Raslen af en +Line agter og en ubestemt Lyd ved Stormasten. Det er +Flaget, der heises under Gaffelen, og Stolen, der gjøres +istand til at nedfire de Saarede — Skibet er klart til Slag.</p> + +<p>Ligesaa vigtigt som det er for en Orlogsmand at være hurtigt +klar til at slaae, ligesaa vigtigt er det, at den i størst +mulige Hast er parat til at bekæmpe en anden Fjende: +Ilden. Ved første Øiekast skulde man troe, at Ilden ikke har +meget at betyde, hvor der er saameget Vand ved Haanden; +men ved at lade Blikket løbe over alle de brændbare Stoffer, +hvoraf Skibet er sammensat — ikke at tale om Krudtet, +hvoraf det indeslutter en saa betydelig Masse — indseer +man den store Fare, som en Ildebrand ombord vil medføre. +Alt er derfor ogsaa indrettet paa at imødegaae denne Fjende +saa kraftig som mulig. Der er et bestemt Signal for +Brand (Ringen med Skibsklokken, ledsaget af Baadsmandspiberne), +hvorefter hver Mand har en bestemt Plads. En +eller flere Officerer med Folk ere ansatte ved Fartøierne, +for at beskytte dem mod Ilden og forhindre, at de benyttes +ulovligt eller forulykke ved at man planløst styrter sig i +dem. Ved Krudtkammeret er der ligeledes Officerer og Folk +for i paakommende Tilfælde at styrte Krudtet overbord +(som oftest kan man, ved dertil anbragte Rør, sætte Krudtkammeret +under Vand); ved Brændeviinskjælderen holdes +ligeledes Vagt, ligesaameget for at værge den mod Folkene<a class="pagenum" name="Side_99" id="Side_99" title="[S. 99]"></a> +som mod Ilden. Naar der er Fare paafærde, er der altid +Nogle, der tye derhen; Exemplet er smitsomt i saadanne +Tilfælde, og lykkes det Folkene at opbryde denne Dør, ere alle +Anstrængelser for Redning frugtesløse. Alle Skibets Sprøiter +og Pøse til Vandlangning fordeles med tilhørende Mandskab +paa de forskjellige Steder.</p> + +<p>Naar Alt saaledes er fordeelt, kommer det endda an +paa den størst mulige Rolighed og Koldblodighed fra Officerernes, +og navnlig Chefens, Side. Enhvers Øie vogter +paa ham ved slig en Leilighed, en usikker Mine kan forraade +Alt; et roligt Ansigt, et Par Ord med sikker Stemme +omskabe Frygt til Tillid, og Forvirring til rolig og vedholdende +Anstrængelse. En engelsk Chef reddede engang sit +Skib i et sligt Øieblik ved et komisk Indfald. Midt om +Natten kom den vagthavende Officeer ned og meldte ham, +at der var Ild i Skibet. Chefen kastede i en Hast en +Slobrok om sig, gik op paa Dækket og befalede at gjøre Brandallarm. +Folkene kom op; men de bleve i den Grad fortumlede +af Frygt, Mørke og Uvished, at Forvirringen i et +Nu var almindelig. Da befalede Chefen med høi Røst, at +enhver Mand, under den strængeste Straf, strax — skulde +sætte sig ned og ikke røre sig af Stedet. Denne Ordre, +der var let at paasee udført, frelste Skibet. Medens hele +Besætningen sad "taus og paa Luur", gik Chefen til det +antændte Sted; Officererne mødte efterhaanden med paalidelige +Folk, som de havde samlet, og da disse vare i Gang +med Arbeidet, løslodes Resten, der nu havde faaet Tid til +at fatte sig, og Ilden var efter en kort Tids Forløb slukket.</p> + +<p>I vor Marine har der, saavidt vi vide, ikke i Mands +Minde været Ild af nogen Betydenhed paa de tilsøesværende +Skibe, og Grunden hertil kan maaskee søges i den Forsigtighed, +hvormed man ombord omgaaes Ild og Lys. Det er<a class="pagenum" name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"></a> +saaledes aldeles forbudet at føre Frictionssvovlstikker med +ombord, og det brændende Lys indesluttes altid i en Lanterne. +Kl. 10 om Aftenen visiteres og meldes Chefen for +Slukning i hele Skibet, og om Natten ronderes der, navnlig +i de større Skibe, for at det kan paasees, at intet ulovligt +Lys er tilstede. Selvantændelige Stoffer ere ogsaa en +Gjenstand for Opmærksomhed; i Dampskibene har man i +Kullene et saadant Stof; dog er det meget sjeldent, at de +antænde sig selv, især naar de komme tørre ombord og +man sørger for, at frisk Luft jævnlig kan bestryge dem.</p> + +<p>Naar Vandet, i enkelte Tilfælde destoværre, viser sig +ufuldkomment til at slukke Ilden ombord, har det en anden +meget gavnlig Egenskab, nemlig den at kvæle Svineriet. +Dertil er det en konstant og stadig anvendt Faktor. Svineri +er i ingen Stat saalidet taalt som i en Orlogsmand, hvor +Sundhedspleien paa det Strængeste byder, at holde saavel +Mennesker som Ting rene. Dermed begynder ogsaa hver +Dag ombord. Paa Dagvagten (4—8 om Morgenen) +foretages den store Renselse, der lægger Grunden til Skibets +Properhed for hele Dagen. Derfor er denne Vagt ogsaa +tildeelt Næstkommanderende, eller hvis han, som paa +større Skibe, ikke gjør Vagt selv, dog henlagt under hans +Tilsyn og Inspektion.</p> + +<p>Fra Morgenstunden af er der en Pompen af Vand +og en ved Pøse udbredt Styrten af Vand over Dækkene, +som desuden, ved Skruppen med Sand og jævnlig Skuren, +efter Tørringen erholde den Hvidhed, der er en Næstkommanderendes +Glæde og en Orlogsmands Stolthed. Alle +Krinkelkroge gjøres med det Samme rene, selv Svinene +faae deres Overhaling og trives godt derved. Efterat Alt +er overskyllet med Vand, tørres dette lige saa omhyggelig +bort, og med denne Operation, der kaldes "Spuling", er<a class="pagenum" name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"></a> +man klar til Kl. 8. Fra 8—9 følger Opklaring og Pudsning +af Kanoner, Metal o. s. v. De Officerer, der have +respektive Tilsyn, melde for disse til Næstkommanderende, +saasom for de forskjellige Reisninger, Fartøier, Batterier, o. s. v. +Kl. 9 er Skibet i Orden, Folkene vadskede og omklædte, og +disse, saavelsom Officererne, have nydt deres Frokost.</p> + +<p>Det er imidlertid ikke for Intet, at man foretager denne +gjennemgaaende Reengjøring, og i en Orlogsmand vil man +snart føle, at man ikke kan "spytte paa Gulvet, hvor man +vil, og lade Cigarerne brænde". Dækkets Properhed forbyder +det Første, og der mangler i den Henseende ikke +Spyttebakker, saavel for Officerer som Mandskab. I gamle +Dage var denne Luxusartikel ikke kjendt, da var man henviist +til Søen, men da man ikke altid vilde gjøre sig den +Uleilighed at benytte dette Middel, gik det ud over Rapperterne. +Men herved fornærmedes Kanonererne, der betegnede +disse med det ærefulde Navn "Systemer", og man har +et Exempel paa, at en Kanoneer engang beklagede sig til +Chefen, fordi "Næstkommanderende gik og spyttede i Systemerne".</p> + +<p>Hvad det andet Punkt, Tobaksrøgningen, angaaer, +da er denne, deels af Forsigtighed og deels af Etikette, +indskrænket ombord. Der maa kun røges Tobak +"paa øverste Dæk, fremmen for Stormasten og med Hætte +paa Piben", som det hedder i Krigsartiklerne. Agten for +Stormasten er "Skandsen"; den betragtes som den helligste +Deel af Skibet og betrædes af Folkene kun ved Gudstjeneste, +naar Chefen vil tale til dem, eller naar Skibets Manoeuvrer +fordre deres Nærværelse der. Hvad Tobaksrøgning angaaer, +ere de Franske meget liberale, hvorimod den hos de Engelske +er indskrænket i endnu høiere Grad, end hos os. Det +vakte derfor engang paa et engelsk Skib megen Skandale,<a class="pagenum" name="Side_102" id="Side_102" title="[S. 102]"></a> +at Chefen kom op ad Agtertrappen med en tændt Cigar, da +det var strængt forbudet alle Andre at røge Cigar paa +Skandsen. Den vagthavende Officeer betænkte sig et Øieblik, +gik derpaa med en rolig Holdning hen til Chefen, og +sagde, idet han ærbødigt førte Haanden til Huen:</p> + +<p>"Det er ikke tilladt at røge paa Skandsen, Sir!"</p> + +<p>Chefen: "Hm!" (Forbauselse, barsk Mine, krænket +Værdighed).</p> + +<p>"Det er Chefens Ordre!"</p> + +<p>Chefen: "Hm!" (et Øiebliks Betænkning, Haanden +til Huen, Cigaren overbord og ned ad Trappen).</p> + +<p>Denne lille Historie trænger ikke til nogen Kommentar.</p> + +<p>Fra Kl. 9—11 foretages Exercits, hvis Veiret tillader +det; enten øves Kanonbesætningerne, eller ogsaa de til Haandvaabnene +bestemte Folk, alt efter Omstændighederne og Chefens +Ordre. Det Mandskab, der ikke er ved Exercitsen, udfører +Skibsarbeide, ɔ: Reparation af Seil og Toug, o. s. v. +Tiden fra 11—2 gaaer med Maaltider og Hviletid for +Folkene, og fra 2—5 igjen Øvelser af samme Natur, som +om Formiddagen. Naar Klokken er 6, mønstres der ved Kanonerne, +Surringer eftersees, og naar dette er færdigt, skaffe +Folkene til Aften og komme Kl. 7-1/2 paa Dækket, forat +der kan luftes ud nede indtil Kl. 8, da Køierne gives ned +og Frivagten gaaer tilkøis; saa komme Nattevagterne fra +8—12 (Førstevagt) og fra 12—4 (Hundevagt), og den +daglige Tjeneste begynder igjen med Spuling, for at fortsættes +i det samme Kredsløb.</p> + +<p>Vi have nævnt Reenlighed som en Befordrer af Mandskabets +Sundhed, og der er derfor ikke nogen Mand i Skibet, +uden at et vaagent Øie hviler paa ham i den Henseende. +Om Natten ligge Folkene tæt sammenstuvede; hver Mand +har vel sin Hængekøie, der giver ham Frihed til at strække<a class="pagenum" name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"></a> +sig; men paa Breden har han ingen overflødig Plads, især +til Ankers, hvor kun 1/4 af Mandskabet er paa Dækket. +Under Seil er det bedre; thi da gaaer Halvdelen af Mandskabet +Vagt om Vagt. Det kan alligevel ikke undgaaes, at +Folkene komme i nær Berøring, hvorfor det er en ligefrem +Nødvendighed, at Ureenlighed, Utøi, Fnat, o. s. v. paa det +Strængeste banlyses. Inden Skibet gaaer tilsøes, visiterer +Lægen Besætningen; de af denne, der have en smitsom eller +langvarig Sygdom, sendes paa Hospitalet og Andre kommanderes +i deres Sted ombord. De, der her senere blive +trufne befængte med en eller anden Ureenlighed, skilles strax +fra det øvrige Mandskab; saavel deres Klæder, som deres +Person underkastes et saa strængt Tilsyn, at de snart befries +fra deres Onde. Man paaseer, at ingen Mand lægger sig +i Køien med Klæder paa, og ere disse vaade, drages der +Omsorg for, at de tørres. Til at vadske Linned og Uldtøi +ere to Dage af Ugen ansatte, og Køierne vadskes idetmindste +een Gang om Maaneden. I Varmen er man især omhyggelig +for at udlufte Køietøi og Klæder, saasnart der er +Leilighed; Kistebænkene tages imellem paa Dækket og afsæbes, +tilligemed Folkenes Randsler, og der gjøres da reent i alle +Kroge paa Banjerne, hvor man lader det være sig magtpaaliggende +at bringe saamegen Luft og Gjennemtræk tilstede +som muligt<a name="FNanker_2" id="FNanker_2"></a><a href="#Fodnote_2" class="fnanchor">[2]</a>.</p> + +<p>En anden Sundhedsbefordrer er Motionen. De Øvelser, +der forefalde i Søen med at gjøre Seil los og beslaae<span class="corr" title="rettelse, fjernet komma"></span> +Rebning, o. s. v., give endeel af denne, der jo, hvad Spadseren<a class="pagenum" name="Side_104" id="Side_104" title="[S. 104]"></a> +angaaer, er indskrænket ombord. Men her træder +Exercitsen <span class="sic" title="[sic]">væsenlig</span> til Hjælp. En Times Arbeide med +Kanonerne, der hales ud og ind, er en ypperlig Bevægelse, +og at Mandskabet saa jævnt holdes i Aande er i høi Grad +velgjørende for det Fysiske, der ikke faaer Tid til at falde +sammen. Det bevægelige Dæk, hvorpaa Øvelsen finder +Sted, bringer ogsaa en Afvexling ind, der spænder Opmærksomheden, +idet Paapassenheden udvikles. Siden vi +tale om Exercitsen, ville vi med det Samme omtale +den Deel deraf, der falder under Landexercitsen. Landgangskompagniet +(der omtrent er det Samme som 2det Entreskifte) +lærer den staaende Exercits ombord, naar Leiligheden er +dertil. Stille Veir er naturligviis bekvemmest for al Vaabenøvelse; +men selv om der er endeel Bevægelse, kan man see +et Geled staae og gjøre Geværgrebene, medens det bøier sig +frem og tilbage for at indtage den lodrette Stilling under +Slingringen. Man skulde troe, at disse Øvelser falde +Matroser vanskelige; men det er ingenlunde Tilfældet. +Principet i den nye Exercits, der fordrer en bestemt Holdning +og ved Tempo afmaalte Bevægelser, skulde synes at +komme i Strid med den aldeles ubundne Frihed, hvormed +enhver Mand arbeider tilveirs, naar han, hængende paa en +Raa i en Storm, bruger sine Kræfter og sin Konduite +ganske efter egen Melodi. Men det er ikke saa. Vi have +seet, hvorledes det samme Mandskab, der med stor Punktlighed +og Appel exercerede paa Tempo, i samme Øieblik, det +kaldes tilveirs for at rebe, aflægger alt Tempovæsen og +udfører Arbeidet med al den Raskhed og Frihed, der er +nødvendig, for at dette skal gaae godt. Den nyere Exercits +er heller ikke indført for at kvæle det friere Element hos +Matrosen. Den er kun stræng, nøiagtig, indtil den er lært, +og ved denne Nøiagtighed opnaaes, at en Mand ved Kanonen<a class="pagenum" name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"></a> +veed, hvad han i ethvert Tilfælde har at gjøre. Kan han +det, da indtræder den frie Skydning, som naturligviis i +Bataille finder Sted, og har man indøvet den første Deel +af Exercitsen godt, kommer det Gode af den frem i det +alvorlige Øieblik.</p> + +<p>Landexercitsen har sine gode Sider. Ved at gjøre +Geværgrebene bestemt, lærer Manden at blive fortrolig +med sit Vaaben. Er man tilankers, kommer Kompagniet +jævnlig i Land, og Folkene lære da for det Første at manoeuvrere +med deres Vaaben i Fartøierne, at komme hurtigt +i disse og op af dem, hvad der er vigtigt, naar Fartøierne +skulle armeres til en eller anden Expedition; for det Andet +er den Motion, som de faae i Land, ved Marsch, Kjædeformering, +o. s. v., meget gavnlig, og naar den bliver dreven +paa en passende Maade, morer den Folkene i høi Grad. +Vi have virkelig seet dem udføre denne Tjeneste med megen +god Villie og forbausende godt. Af disse Grunde bør denne +Øvelse meget anbefales; hvorvidt den derimod vil være tilstrækkelig +til at lade Matroser operere sammen med Landtropper, +kunne vi ikke dømme om; men at et vel organiseret +Landgangskompagni, fra et eller flere Skibe, under mange +Omstændigheder vil kunne gjøre god Nytte, derom tvivle vi ikke. +Den omtalte Øvelse har ogsaa meget forbedret Skarpskydningen +med Geværer. Vore Pistoler ombord ere derimod +meget maadelige, og man maa haabe, at Revolvere, der nu +haves i alle Mariner (endog i den norske), snarest muligt +blive indførte hos os.</p> + +<p>Kosten er ikke det uvigtigste Element til Sundhedens +Bevarelse, og vi skulle derfor give en skizzeret Udsigt over +dens Form og Anvendelse til Orlogs.</p> + +<p>Chefen holder sit eget Bord, overeensstemmende med +Krigsartiklerne, der befale dette og "forvente, at han jævnlig<a class="pagenum" name="Side_106" id="Side_106" title="[S. 106]"></a> +indbyder Officererne" dertil; denne Forventning er ledsaget +af Taffelpenge.</p> + +<p>Officererne ere i en fælles Messe, der bestyres af en +af dem selv valgt Messeforstander, som hæver de dem tilstaaede +Messepenge og gjennem privat antagne Betjente +(Kok og Hovmester) sørger for Bespiisningen. Det er +Næstkommanderendes Pligt, som den Ældste i Messen, at +vaage over, at en god og sømmelig Tone finder Sted i denne.</p> + +<p>Mandskabets Bespiisning skeer efter en Spise-Taxt, +der er opslaaet paa et Sted i Skibet, hvor den kan læses +af Alle; paa den findes anført, hvad der tilkommer enhver +Mand af forskjellige Provisioner. Paa den engelske Flaade +erholder Mandskabet hver Uge det, der tilkommer dem, og +dermed kunne de da gjøre sig saa lystige, som Disciplinen +forøvrigt tillader. Dette Princip følges ikke hos os, hvor +det Fornødne til Maaltiderne hver Dag udveies og udleveres; +herved forebygges adskillige Misbrug (navnlig med +Hensyn til Spirituosa), og i det Hele taget er Sundheden +og Tilfredsheden langt bedre tjent hermed. Om Morgenen +gives der Thee, om Formiddagen Kl. 11 Øl eller Viin; haves +dette ikke, da Grog. Kl. 12 skaffe Folkene til Middag. +Formaden bestaaer af sød Suppe, Grød, Ærter og fersk +Suppe, som, naar man ligger ved Land, gives idetmindste +2 Gange om Ugen; til Brug i Søen haves preserveret +Suppe, der gjerne gives hver Søndag. Eftermaden varierer +mellem fersk og salt Kjød, Flesk og Klipfisk; til Gemyse +gives Kartofler og Grønt paa Suppen, og der medgives +desuden presset Kaal, tørret Grønkaal, Petersille, Løg, o. s. v., +altsammen af det Bedste, der kan faaes. Med Hensyn til +dette Reglement har Chefen frie Hænder. Eftersom han, for +Sundhedens Skyld og efter Togtets Natur, finder det hensigtsmæssigt, +kan han variere med Bespiisningen, og han<a class="pagenum" name="Side_107" id="Side_107" title="[S. 107]"></a> +kan, naar han finder det passende, lade udgive Extra-Maaltider, +Punsch og Extra-Brændeviin. Den sidste Artikel er +i de senere Aar, efter Mandskabets eget Valg, udgaaet som +reglementeret og Theen er traadt i dens Sted; Chefen bestemmer +nu, naar den skal gives extra, hvad der jævnligt +finder Sted i haardt Veir, efter anstrængende Arbeide, o. s. v. +Paa Brød gives der ingen Rançon; Brødfadet staaer aabent +og enhver Mand kan tage saameget, han lyster; og hvad +Drikkevandet angaaer, er dette ogsaa tilgængeligt for Alle. +Det er nu altid paa Jernkasser og holder sig fortrinligt +paa disse. Selv paa længere Reiser vil man ikke komme +til at mangle Vand; thi deels har man paa de nyere Skibe +Dampen som et Hjælpemiddel til at forkorte Reisen, og +deels staaer i Forbindelse med Maskinen et Destillations-Apparat, +hvis producerede ferske Vand meget godt kan benyttes, +naar man passer betids at fylde de tomme Kasser og give +den atmosfæriske Luft Leilighed til at indvirke derpaa.</p> + +<p>Det er Proviantforvalteren, der forestaaer Folkenes +Bespiisning; men som Garanti for disse foregaaer der ingen +Proviantering, uden at idetmindste 1 Officeer, 1 Underofficeer +og 1 Mand af Besætningen er tilstede derved. +Ombord uddeles der intet Maaltid, uden at den vagthavende +Officeer iforveien har smagt paa Maden.</p> + +<p>Skjøndt der saaledes er gjort Alt for at paasee, at +der ikke gives Andet end sund, kraftig Kost, skjøndt der +ombord gjøres Alt for at bevare den, skjøndt der ved Land +Intet spares for at forskaffe den — gaaer der dog neppe +nogen dansk Orlogsmand ud, uden at der paa Togtet høres +en eller anden, mere eller mindre betydende, Klage derover. +Saa underligt, som det kan synes, er den vigtigste Grund +hertil Folkenes gode Behandling. I forrige Tider, da +Tampen dandsede lystigt, nød man mugne Beskøiter, harsk<a class="pagenum" name="Side_108" id="Side_108" title="[S. 108]"></a> +Smør, sveden Grød og bedærvet Flesk med stor Appetit; +Vandet raadnede paa de ikke altid rene Trætønder, og paa +lange Søreiser gjordes det ofte nødvendigt at formindske +Rançonen, for at Provianten kunde strække til de mange +Mennesker; nu derimod ere Provisionerne af bedste Slags; +der studeres paa at forøge dem med saadanne, som antages +at kunne være Folkene gavnlige eller behagelige, der vaages +med ængstelig Omhu over, at Spisetiden ikke forstyrres — +og dog er det ikke godt nok. Paa Behandlingen kan der +umuligt klages; men Noget skal der klages paa, og saa maa +det da gaae ud over Kosten.</p> + +<p>Vi ville ikke herved betegne, at der ikke bør klages, +naar Kosten, trods al Forsigtighed, er bleven bedærvet; sligt +skeer nemt, især i et tropisk Klima. Klager, naar de fremføres +paa en sømmelig Maade, ere berettigede; og ere de +grundede, tages de altid tilfølge; men vi have ogsaa seet +Klager fremføres over Proviant, hvis Slethed har været af +en saa mikroskopisk Natur, at det for de Bedømmende ikke +har været muligt at opdage den. Saadanne Klager burde +ikke alene afvises, men straffes, og en mere nøiagtig Undersøgelse, +end der nu i Almindelighed skeer i slige Sager, vilde +i Regelen lede til en Kilde, hvoraf de ofte udgaae. Visse +ildesindede og daarlige Subjekter, hvoraf man fordetmeste +har enkelte Stykker ombord, ville som oftest findes at staae +bag ved, og man gjør en god Gjerning ved at træde dem +under Øinene; thi ikke alene haandhæves herved Disciplinen, +men den ordentlige Mand hæves. Naar de falske Toner omhyggelig +dæmpes, kommer den gode Tone til sin Ret.</p> + +<p>Der er os fortalt en Historie om en dansk Skibschef, +der engang paa en godmodig, men træffende Maade +revsede endeel saadanne Klagere. Efter at han selv, +ved at smage paa Maden, havde forvisset sig om dens<a class="pagenum" name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"></a> +Kvalitet, lod han disse, der vare mødte i temmeligt Antal, +stille op agter og dernæst pibe alle Mand op. Da Folkene +vare samlede, talte han omtrent saaledes: "Der er ført en +Klage over Maden herombord; men Maden er god; +jeg har selv smagt den. Naar den derfor ikke smager +Somme, saa maa det snarere ligge i Mangel paa en god +Appetit — men den skal jeg skaffe dem." Folkene pebes +forefter; men de klagende Syndere maatte paa staaende Fod +entre tre Gange op og ned ad Storreisningen, og denne +Manoeuvre foretoges i adskillige Dage, tre Gange hver Dag, +til megen Moro for den øvrige Besætning. Der var stor +Jubel paa Banjerne, naar et langt varslende Stød i Piben +efterfulgtes af det tjenstlige Brøl: "Appetit-Kompagniet paa +Dækket!" Over Kosten klagedes der aldrig siden.</p> + +<p>En passende Frihed bidrager naturligviis meget til et +godt Humeur og Tilfredshed blandt Mandskabet. Skibet +er jo, fra et vist Standpunkt, et stort Fængsel, hvori Fangenskabet, +paa Grund af Disciplinens nødvendige Baand +(man løsne disse nok saameget) altid maa føles. Intet er +derfor naturligere, end at Enhver, naar Skibet kommer til +Land, ønsker at slippe lidt ud af Buret, og selv Nydelsen, +som en "Landlov" paa Grund af det Nye og Seeværdige +afgiver, forhøies ved den Følelse af privat Frihed, som +Landgangen medfører. I de fremmede Mariner, navnlig +den nordamerikanske, lader man Folkene faae Landlov paa +en lidet hensigtsmæssig Maade, idet man, efterat have holdt +dem i halve Aar ad Gangen ombord, slipper dem løs i et +Par Dage, og derved aldeles priisgiver dem for alle Lidenskaber, +som de ikke undlade paa det Eftertrykkeligste at tilfredsstille, +til Skade for deres Helbred og til liden Ære +for det Skib og den Nation, som de repræsentere. Man<a class="pagenum" name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"></a> +gaaer ud fra det høist urigtige Princip, at de ikke have noget +med Skibet at bestille, naar de ere i Land, og finder det +ikke ydmygende, at man, naar Fristen er udløben, ved en +Afdeling af Underofficerer og Marinere maa lede dem +op i alle Slags Kipper og som bagbundet Kvæg føre dem +ombord. Hele denne Methode viser betegnende, hvorliden +sand Omhu man i hine Orlogsmænd har for Mandskabet +og hvor lidt Uleilighed man gjør sig med at tænke paa +dets Vel.</p> + +<p>Paa vore Orlogsmænd gaaer man nutildags ud fra +et ganske andet Princip. Fra det Øieblik, en Mand kommer +ombord, søger man ved et Slags Formynderskab at indskrænke +den Letsindighed og Ødselhed, som er Matrosens +Særkjende, og ihvorvel dette staaer noget i Strid med den +nyere Tids frie Principer, kan det ikke alene forsvares, +men maa stærkt anbefales, da det paa det Nøieste staaer i +Forbindelse med Individets Vel, og følgelig med Tjenestens +Gavn. De kontante Penge, som Manden medfører, gjemmes +for ham af vedkommende Officeer, hos hvem han +kan faae dem, naar han vil bruge dem, og herved sikkrer +Manden, der ikke har noget eget Gjemme (undtagen sin +Randsel) sig for at tabe Pengene, ligesom ogsaa Leiligheden +til Tyveri mellem Mandskabet forebygges. En Mand kan ikke +komme hjem fra et Togt uden at have en Styver i Afregning, +thi en Bestemmelse paabyder, at han skal have een, +eller efter Togtets Varighed flere Maaneders Gage tilgode. Vil +han ombord oekonomisere, da gives der ham ogsaa Leilighed dertil; +thi hvis han for Exempel giver Afkald paa en enkelt Proviantslags +(f. Ex. sin halve Rançon Viin eller Sligt), da anføres +dette i hans Kontrabog og erstattes ham i Penge ved +Hjemkomsten. Og endelig, gaaer han iland, da sørger man +for, at han ikke bliver der, til han har ødelagt, hvad han<a class="pagenum" name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"></a> +har, og kommer nøgen ombord: man begrændser den Tid, +han er iland ad Gangen, men giver ham, saa ofte Omstændighederne +tillade det, Lov dertil. Den jævnlige Landlov +kan med Rette kaldes en passende Frihed; thi Manden +opfører sig passende i Land, hvor Opholdet er afpasset +efter hans Formuesomstændigheder, og han trumfer ikke +med exalteret Frihed, hvis Uholdbarhed den næste Dags +nøgterne Reaktion dybt vil lade ham føle. Det er en Fornøielse +at see vore Folk komme ombord efter Landlov, glade +og oprømte, og findes der — hvad der jo ikke kan undgaaes, +især i den unge Roms Land — ogsaa En og Anden, +der med temmelig stive Skridt, et mere end oprømt +Væsen og en noget usikker Betoning i Stemmen afgiver +sit Nummer til Skibssergeanten, da hører han aldrig et +ondt Ord derfor. De af Folkene derimod, som lægge an +paa at drikke sig fulde, gaae ikke fri for Tiltale. I vore, +ved Ordentlighed og Ædruelighed i høi Grad udmærkede, +Skibsbesætninger, signalere de Uordentlige snart sig selv, og +deres Navne komme til at figurere i Straffeprotokollen +under Rubriken: "Nægtet Landlov", "sat i Bøien", "sat i +Straffebakken" osv.</p> + +<p>Overeensstemmende med det ovenomtalte Princip, gives +der ogsaa ombord Folkene en passende Frihed, saa ofte som +skee kan. Der holdes saaledes strængt over, at deres Spisetid +ikke bliver forstyrret, og Tiden fra 12—2 i Middagsstunden +tilhører i Regelen Mandskabet. I Tropeegnene falder +denne Bestemmelse sammen med Sundhedshensyn, der byde +Ro og Stilhed paa denne varme Tid af Dagen. Vi have +ogsaa seet en videre strakt Frihed, navnlig (især i Begyndelsen) +en formindsket Exerceertid, med Held anvendt i de +hede Klimater; deraf har fulgt, at naar det var nødvendigt +for Tjenesten at lade Folkene arbeide i Solskin, have de,<a class="pagenum" name="Side_112" id="Side_112" title="[S. 112]"></a> +støttet af en tilbørlig Hvile, meget godt udholdt Arbeidet. +De have udført det tilfredsstillende og intet Spor af Sygdom +er kommet derefter.</p> + +<p>Efter Kl. 6 om Aftenen finder ogsaa Frihed Sted til +Kl. 8, da der pibes til Køierne, og man har det bedste Beviis +paa, at Tjenesten ikke er overanstrængende, ved at see Folkene +om Aftenen dandse, synge, lege og more sig af Hjertens +Lyst. Der er medgivet Bibliothek ombord og mange +af Folkene, ja de allerfleste, finde megen Nydelse i Læsning. +Søndagen, der begynder med Parade og Gudstjeneste, er +efter denne fri, og det er da ikke noget usædvanligt Syn, +at smaa Grupper lytte til en eller anden velvillig Forelæser. +En Udvidelse og systematisk Ordning af Marinens +Skibsbibliotheker er derfor meget at anbefale.</p> + +<p>Til at eftersee deres Tøi have Folkene Tid 2 Gange +ugentlig, Onsdag og Lørdag, fra Kl. 2—5, og i denne +Tid finder der ingen Øvelse Sted.</p> + +<p>Lørdag Eftermiddag har i de fleste Øren en god +Klang. Den er jo Arbeidets Ophør, og jo ordentligere +dette har været udført, desto gladere er den Stemning, med +hvilken man betragter Ugens Afslutning. Ogsaa ombord er +der meer eller mindre Stemning for denne Aften, og naar +vi ville føre Læseren midt ind i det Liv, der foregaaer +mellem de Personer, hvis Livsbetingelser og Former vi have +skizzeret, kunne vi ligesaa godt vælge denne Dag; altsaa:</p> + +<p>Det er Lørdag Eftermiddag. En frisk og god Vind +fylder Seilene; Solen er behagelig varm; Søen behagelig +rolig, og Skibet tilkjendegiver sin Tilfredshed ved at vugge +sig besindigt fra den ene Side til den anden og lade Tømmerne +knage saa piano som muligt. Ikke en Seiler er at +see paa den klare Horizont, hvorfra Landet allerede for +flere Dage siden er forsvundet, og hvor det først om<a class="pagenum" name="Side_113" id="Side_113" title="[S. 113]"></a> +Uger vil vise sig. Det er derfor ikke saa underligt, at +den vagthavende Officeer spadserer op og ned ad Skandsen +i Samtale med Chefen, der er oprømt over den gode Leilighed, +hvis Resultat bliver endnu anskueligere, idet Styrmanden, +der nylig har logget, melder, at Farten er 10 +Miil i Vagten. Styrmanden er en brav Mand, men han +har den Svaghed at sætte sin egen Ære og Værdighed paa +det nøieste i Forbindelse med den Fart, Skibet gjør. Ved +3 Miils Fart seer han ærgerlig omkring sig og giver +Loggen et velmeent Spark; 5 Miil gaaer an; ved 8 Miil +stiger hans Opmærksomhed; 9 Miil — Hænderne i Lommen +og han seer Enhver dristig i Ansigtet; 10 Miil +en omhyggelig Behandling af Loglinen og et begjærligt +Blik efter meer Vind. Ved 11 og 12 Miil smitter +han den vagthavende Officeer, hans Tone mod denne +er tillidsfuld, mod Uvedkommende overmodig. Han er +som en Mand af den gamle Koffardiskole heller ikke fri for +nogen Overtro, men veed ypperligt at forudsige, hvad Veir +man faaer, og seer en Seiler før nogen Anden ombord.</p> + +<p>Som sagt, vi løbe 10, og han er i et saa straalende +Humeur, at han maa meddele sig lidt til Roergængeren, +hvis Navn ligesaa godt kan være Søren som noget andet. +Al Ære være Dig, Søren, som Du staaer der ved Rattet +med dit aabne ærlige Ansigt, hvis Øie er fæstet paa Kompasset, +men hvis Øre er aabent for Styrmandens Gisninger +og nedladende Bemærkninger, der fremkalde et tvetydigt +Smiil om din skjæggede Mund, som viser dine sunde +Tænder. Drei kun Rattet en Knage, for at Du med +Sandhed kan overlevere <em>SSV.</em> til din Afløser, der kommer +derhenne paa den læ Side af Skandsen, og gak saa hen +og hviil Dig paa dine Laurbær. Du kan gjøre det med +en god Samvittighed, thi Du kommer med det samme Ansigt<a class="pagenum" name="Side_114" id="Side_114" title="[S. 114]"></a> +igjen, selv om Veiret er aldrig saa galt, og Du staaer +da ligesaa rolig og trolig paa Din Post, naar Regnen +vælter ned over Dig og de svære Søer hvert Øieblik kaste +Dig Skibet ud af Kursen. Saa veed Du at liste og +lempe Dig imellem dem, og føler en stolt Tilfredshed, naar +de støiende, men uskadelige fare forbi.</p> + +<p>Det er Lørdag Eftermiddag. Næstkommanderende +staaer henne ved Skorstenen, røger en Cigar og glæder sig +over det lange hvide Dæk, som har faaet en Skuring for +at være rigtig smukt til Søndagen. Dækket er hans stadige +Glæde, men ogsaa hans stadige Bekymring, især i +et Dampskib, hvor <span class="sic" title="[sic]">Kulfylding</span> og sorte Maskinbeen ere +fremherskende Elementer, der ikke som Olieklatter lade sig +fjerne ved Pibeleer, men kun ved kraftige og gjennemgribende +Foranstaltninger.</p> + +<p>Gaae vi forefter, da finde vi Vagtmandskabet, som +sidde med deres Randsler paa Dækket, hist og her, snart +enkeltviis, snart samlede, Nogle ivrigt syende, Andre gemytlig +passiarende i deres forskjellige Dialekter. Og af dem +er der alle Slags ombord, hvor endogsaa de "blandede Distrikter" +ere repræsenterede, som man kan erfare ved at kaste +Øiet hen til en lille Klynge af velvoxne, kraftige Folk, +der have opslaaet deres Paulun henne ved Bedingen, hvor +de med rolig Stolthed mønstre deres Randslers ordentlige, +næsten velhavende Indhold. De tale Tydsk; men forarges +ikke, ellers saa velvillige Tilskuer, over disse Holstenere. Der +er ingen ordentligere Folk ombord; i deres rolige Hjerner +gjære ingen skumle Planer, hverken mod Staten hjemme +eller den lille Stat, hvoraf de ere veltjenende Undersaatter, +der maaskee meer end deres Medtjenende skjønne paa den +gode Behandling, deres værdige og duelige Opførsel berettiger +dem til. Men herved ville vi dog ikke forkleine den<a class="pagenum" name="Side_115" id="Side_115" title="[S. 115]"></a> +skikkelige Jyde, hvoraf et Exemplar findes tætved, beskjæftiget +med at lappe et Par Buxer, hvis oprindelige Farve +paa ingen Maade staaer i Samklang med de Smaastykkers, +der Tid efter anden ere anbragte paa dem — nu lader +han sit Arbeide hvile og roder omkring i Randslen. Hvad er +det for et lille Bind, han holder i den ene Haand, medens +han med den anden mekanisk skyder Huen paa Skraa og +kløer sig betænksomt i Nakken; det er ingen Livs-Idyl, men +den tørre Prosa, i Form af hans Kontrabog, som den +oekonomiske Jyde studerer — der er et lille svedent Smiil +paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper +en stumpet Pibe med <em>Petum Optimum</em>, hvoraf han endnu +hjemmefra har en Beholdning. Fyenboen, hans Sidemand, +røger derimod Cigar, og det poliske Udtryk i hans Øine, +der gjennemløbe et Brev fra Kjæresten, forhøies endmere +ved den heldende Stilling, hans Hoved, for at gaae fri af +Cigarrøgen, har antaget.</p> + +<p>Men vi maa gaae videre, om ikke for Andet saa for +at see lidt nærmere paa den Mand, som sidder der, ikke +langt fra Svinestien, hvis Parfume generer vore Lugteorganer. +Ham generer det ikke, tvertimod det er hjemligt for +ham, thi det minder ham om Skovshoved; og det er ikke +usandsynligt, at han tænker paa sin store "Sparebøsse" +derhjemme, der maaskee i samme Øieblik soler sig velbehagelig +paa Strandveien; maaskee minder det lille Kjødnet, +som han arbeider paa, ham om det større Net, hvorved han +hjemme tjener sit Brød, og det er ikke umuligt, at hans +Tanker "fare saa vide" i den modsatte Retning af den, +hvori han med 9 Miils Fart stryger over Søen. Ombord +er han imidlertid en Typus paa Elskværdighed, barnlig i +sin Glæde og nøisom i sin Væren; undertiden er han til +nogen Forargelse for Underofficeren, der lærer ham Geværexercitsen,<a class="pagenum" name="Side_116" id="Side_116" title="[S. 116]"></a> +da Pegefingeren gjerne vil forlade Buxesømmen +og Ryggen indtage den Stilling, som en lang Øvelse i +at trække paa en Aare har givet den; men han gjør sig +saa megen Umage, at det er umuligt at blive vred paa +ham, da han forøvrigt er flink ombord og paa et Fartøi +jo i sit Element.</p> + +<p>Manden paa Udkig er en Bornholmer. Om disse har man +den gamle Tradition, at man ikke maa have flere af dem ombord, +end der er Master i Skibet, og dette grunder sig paa +en af Krigsartiklernes barbariske Straffe. Det hedder: +"Trækker Nogen Kniv, da skal den slaaes gjennem hans +Haand til Masten og han selv rive den ud" — Bornholmernes +Hidsighed og Trættekjærhed udsatte dem i gamle +Dage for hiin Straf. Nutildags ere hverken Straffene +eller de saa slemme, skjøndt man ikke kan fritage dem +for en Slags snakkende Paastaaelighed, der kommer ovennævnte +Feil temmelig nær. De ere imidlertid nogle af de +meest uforfærdede Søfolk i Verden, og ere tidt i mange +Aar borte fra Hjemmet i fremmed Fart. Heller ikke vare +de i gamle Dage bekjendte for megen Følsomhed, men for +en temmelig stærk Nærighed, hvorpaa følgende lille Anekdote +afgiver et Beviis.</p> + +<p>En bornholmsk Skipper sidder i Kahyten og røger sin +Pibe, da han hører et Pladsk i Vandet og en Støi paa +Dækket.</p> + +<p>"Hvad var det?"</p> + +<p>"Kaptain, det var Kokken, der gik overbord!<span class="corr" title="rettelse, tilføjet">"</span> (Kaptainen +stikker Hovedet ud af Døren.)</p> + +<p>"I Jesu Navn, han maa <span class="sic" title="[sic]">berge</span> sig selv; Storbaaden +kan ikke vage — Gud være ham naadig!" (Trækker sig +tilbage og røger videre — et Ophold, nok et Pladsk.)</p> + +<p>"Hvad var det?"</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_117" id="Side_117" title="[S. 117]"></a> +"Kaptain, Kaptain — Grisen gik overbord!<span class="corr" title="rettelse, tilføjet">"</span> (Kaptainen +styrter op paa Dækket.)</p> + +<p>"Ih for en Ulykke — luf til Vinden, Din Slubbert, +rap jer med Storbaaden og <span class="sic" title="[sic]">berg</span> det uskyldige Dyr i Jesu +Navn, at det ikke skal synke for vore Øine."</p> + +<p>Nærige ere Bornholmerne endnu, eller de have idetmindste +megen Kjøbmandsaand; kun er det nu ikke Andres, +men deres eget Liv de ere ufølsomme for. I deres smaa +Baade vove de sig langt ud til forbiseilende Skibe for at +sælge Æg og Høns, og det er da ikke saa underligt, at de +ere noget dyre med dem, naar deres Liv undertiden er +Indsatsen.</p> + +<p>Lader os gaae ned under Dækket. Der træffe vi +Baadsmand, Kanoneer, Seilmager og Tømmermand, og +Alle skrive de deres Regnskabsbøger til Dato; det er jo +Søndag imorgen, og saa skulle disse tilligemed alle øvrige +Protokoller, attesterede af Officererne, forelægges Chefen. +Det er hverken Baadsmandens eller hans Kollegers Yndlingsbeskjæftigelse, +vi der træffe dem ifærd med; han er en +"rask" Mand og færdes helst paa Dækket; men nu har +han Frivagt, og der er for Øieblikket ikke Brug for hans +Pibe og Stemme. Naar det gjælder, komme de frem, og +han er ikke den Mand, der sparer paa dem.</p> + +<p>Hernede paa Banjerne efterseer Frivagten sit Tøi; +men de have Borde og Bænke til deres Disposition, hvad +der meget konvenerer "Digteren" — thi vi have ogsaa en +Repræsentant for denne ædle Kunst ombord. Han er en +fredsommelig Mand, og nyder, paa Grund af nogle Leilighedsdigte, +endeel Agtelse blandt Mandskabet. Med et +tankefuldt Blik og et Par barkede Næver, hvoraf den ene +holder en Mellemting af en Pen og en Pensel (da det er<a class="pagenum" name="Side_118" id="Side_118" title="[S. 118]"></a> +en Staalpen, surret til et Penselskaft), finde vi ham bøiet +over et Stykke Koncept, der alt har modtaget følgende to +Strofer:</p> + +<div class="poem"><div class="stanza"> +<span class="i0">"Du stolte Ørn,<br /></span> +<span class="i0">Som fører mig saa langt bort fra min Kone og mine smaabitte Børn —<span class="corr" title="rettelse, tilføjet">"</span><br /></span> +</div></div> + +<p>og nu venter paa videre Mærker af Aandens Flugt. Henne +ved Kabyssen om Bagbord staaer Skibskokken ifærd med +at koge Folkenes Thee; om Styrbord staaer Mesterkokken, +der er en dannet Mand og ved flere Leiligheder siger til +Oppasseren Peter: "Fy, Peter, jeg kan ikke begribe, hvorledes +Du kan bekvemme Dig til at tage et saadant Ord +i Din Mund som 'Fanden gale mig' — Du som er saa +udannet, at Du kalder en <em lang="fr">Omelette aux Confitures</em> for +Finkenet Overture!" For Øieblikket træffe vi samme Mand +i en dybsindig Betragtning, med den ene Haand velvillig +hvilende paa et Svinehoved, i hvis brustne Blik han søger +at udgrunde en eller anden dyb Hemmelighed, og med den +anden flade Haand distrait hvilende paa Hoften. "Vel har +jeg", siger han til Hovmesteren, der med en spørgende Mine +betragter ham, "adskillige Gange forvandlet — om jeg saa +maa sige — en tam And til en Vildand; men at forvandle +et tamt Sviin til et Vildsviin — det ligger udenfor min +egentlige Praxis!"</p> + +<p>Men hvad er det for en Latter, der lyder derhenne? +En Klynge har samlet sig om et enkelt Individ, der lader +til at have sagt noget Morsomt, det seer man paa den +flotte og selvbevidste Maneer — han er <em lang="fr">maitre de plaisir</em> +ombord. Hvad Landsmand er han forresten? Læser, han +er en Kjøbenhavner og Stedfortræder ovenikjøbet. Han er +et vittigt Hoved, og han er ligesom Pahlen i Adam Homo +et miskjendt Geni. Men ikke nu; nu er han i sin Glorie;<a class="pagenum" name="Side_119" id="Side_119" title="[S. 119]"></a> +han er et Orakel blandt Folkene, blandt hvilke han fremtræder +med et Forraad af Sange, hvoriblandt adskillige +gemene, og danner sig hurtigt en Cirkel af Beundrere; +hans Nytte til at sætte Liv i Folkene kan ikke benægtes, +skjøndt det indsees, at han, hvis Togtet varer længe nok, +vil kulminere og styrte fra sin populaire Høide. Det Tidspunkt +indtræffer, da hans staaende Fraser ere opbrugte, +hans gemene Viser forslidte, hans Kredit forspildt; da er +det han tager fat paa en anden Maade — ved Spirituosa +søger han at erstatte Mangel paa Spiritualitet; han taler +til enkelte svage Hoveder om slet Kost, faaer dem opsatte +paa at klage, drikker sig fuld iland, skjælder ud, kommer i +Bøien, i Straffebakken og ender maaskee med en Lussing.</p> + +<p>Man kan ikke omgaaes varsomt nok med visse Stedfortrædere, +især de Folk, der gaae ud af Tjenesten og som +man troer sig kvit, indtil man en <span class="sic" title="[sic]">skjøn</span> Dag seer dem ombord +i ovennævnte Egenskab. Vi kjende flere Exempler herpaa; +de begynde godt nok, men holde aldrig ud, hvortil +Grunden er, at ikke Faa af dem ere af den Kaliber, som +vi ovenfor have omtalt. Vi ville ikke kaste en Skygge paa +Stedfortrædere eller Kjøbenhavnere i det Hele; men vist er +det, at han som sidder der — han ender sikkert i Bøien. +<em>Sic transit gloria mundi!</em></p> + +<p>Fyrbøderne maa ogsaa gjerne underkastes en omhyggelig +Revision, inden de komme ombord — i Mangel +deraf en stræng Kontrol ombord. Til denne Bestilling faaes +ofte slette Subjekter.<a name="FNanker_3" id="FNanker_3"></a><a href="#Fodnote_3" class="fnanchor">[3]</a></p> +<p><a class="pagenum" name="Side_120" id="Side_120" title="[S. 120]"></a></p> +<p>Det er Aften. Der er Liv forude paa Bakken. Der +er Koncert, Sang og Dands. Primo- og Sekund-Violin +trakteres taalelig vel, og understøttes paa det Smagfuldeste +af en Ladestokke-Triangel, en tom Blikdaase som Tromme +og en Barnefløite, hvorpaa en stor skjægget Mand spiller +med uforligneligt Alvor; man dandser Valse og Sextoure +og "Hvorfor skulde jeg ikke gifte mig" akkompagnerer en +lystig Reel, som lokker Officererne til at være Tilskuere; +Melodien slaaer om til <em lang="en">Yankee doodle</em> og Dandserne ere +utrættelige; de meest Adstadige smittes, og selv den forknytte +Oppasser, der i sin Fortvivlelse og Søsyge vilde i Land +ved Skagen og nu er et Pragtexemplar af Fedme, faaer +sig en Svingom, men bliver flau, da hans Lieutenant siger: +"det var Ret, Jens!"</p> + +<p>Omsider ender Dandsen og Sangen toner. Adskillige +af de faste Folk have hjemme en Sangforening, og er man +saa heldig at have nogle Stemmer ombord, hvad næsten +altid er Tilfældet, er dette en stor Nydelse; man hører nu +ikke lutter Matrossange, men smukke fiirstemmige fædrelandske +Viser, der foruden at anslaae den veemodige Stemning, +som Hjemmets Toner medføre, vække den styrkende +Følelse om Fædrelandet, som vi Alle tjene, som vi føre +med os ombord og som vi skulle bevare uplettet, hvor vi +komme i Verden.</p> + +<p>Klokken er 10; Tonerne ere hendøde, Officererne ere +med en: "god Vagt<span class="corr" title='rettelse, var: "!'>!"</span> til den Vagthavende gaaede tilkøis, +Chefen har faaet Melding om, at Ild og Lys er slukket, har +givet sine Ordrer for Natten og er gaaet ned; der er stille i +Skibet, og man hører kun Søens Skvulpen, Udkiggenes eensformige +"Alt vel" og nogle af Vagtfolkenes afmaalte Skridt +forude. Foroven skinne Stjernerne; men Nathuuslanternen +oplyser Kompasset; den grønne Lanterne om Styrbord<a class="pagenum" name="Side_121" id="Side_121" title="[S. 121]"></a> +og den røde om Bagbord sende deres varslende Straaler +ud i Rummet — Skibet er overladt til den Vagthavende, +og denne igjen til sine egne Tanker.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Der er for Tiden megen Uklarhed paa det nautiske +Gebeet. Skibenes Form og Skytsets Styrke søge at overbyde +hinanden i et stedse stigende Forhold, hvis Slutningsled +det neppe er givet vor Tid at see. Monitor's og Merrimac's +Kamp har endelig stillet Sagen paa Spidsen, og +Marinerne drømme nu kun om Jern og Pandser, som +man ikke kan faae svært nok og om Kanoner, der muligviis +antage de Dimensioner, at man maa betjene dem med +Damp.</p> + +<p>Men hvad der ikke er forandret i sit Væsen, det er +Søen og Vinden, og Erfaringen har i afvigte Aar viist, +at de sætte visse Grændser for den gigantiske og kolossale +Skibsbygning, som ikke ustraffet tør overskrides, eller idetmindste, +at Tekniken endnu maa forme sig under Elementernes +Villie, som den saa stolt bekæmper, men endnu ikke +har overvundet. Ved hvert nyt Forsøg modtages der en Mindelse +derom. Paa Verdens største Passageerskib <em>»Great +Eastern«</em> knak Roret, da det forrige Aar gik over Atlanterhavet, +og den mægtige Masse laae i adskillige Timer som +en Boldt for Søen; det engelske Pantserskib <em lang="en">Warrior</em> (der +forresten ogsaa har Seil) var paa sin sidste Prøve i Spanske +Søen, paa Grund af sin store Jernvægt, over al Maade +voldsomt i sine Bevægelser. Alle Luger maatte lukkes tæt +til for at holde Vandet ude, og Temperaturen blev derved +under Dækket saadan, at Folkene vare nærved at kvæles.<a class="pagenum" name="Side_122" id="Side_122" title="[S. 122]"></a> +Over det nye Stof er man endnu ikke Herre, hvor ivrigt der +end arbeides derpaa. Hvor meget man end gjør sig Umage +for at overføre det nye Princip paa søgaaende Skibe, møder +man, som sagt, denne Modstand af Søen og Vinden, +som der, foruden mekaniske Midler, maa Kjendskab og Erfaring +til at stride imod. Den Tanke, at man i Fremtiden +kun skulde behøve Maskinfolk og Artillerister, er derfor +ogsaa kun berettiget, hvor Talen er om flydende Batterier, +der skulle bevæge sig i smult Vande, og der maa da +alligevel altid nogle Søkyndige til at føre disse. Skulle +de ligge fortøiede, gaae de jo over til at betragtes som Fæstninger. +Hvad ikke-sødygtige Folk have kunnet udrette paa +disse, have vi seet i vore Blokskibes heltemodige Kamp +1801.</p> + +<p>Vi ville ikke her nærmere gaae ind paa de forskjellige +Fremtoninger af den nyere maritime Krigsførelse, der desuden +ligger i en Overgang, som tilhører Experimentet, men +er temmelig uholdbar for Betragtninger, der skulle lede til +bestemte Resultater, og vi have kun berørt dem for at antyde, +at det Nye i alt Fald man bygges paa Basis af det +Gamle. Naar Skibet er i Søen, maa det — ligemeget +hvad Skikkelse det har — have sin bestemte Organisation; +det maa have en Besætning, der kan betjene Kanonerne +paa det slingrende Dæk, og da det maa have Seil som +Reserve, maa det have Folk, der forstaae at arbeide med +disse. Det maa have en Chef, der forstaaer at føre det +over Søen, at bruge det mod Fjenden, at lade dets Flag +med Ære vaie paa fremmede Steder. Det maa have Officerer +til Vagt, Navigering og al den indvendige Tjeneste. +Dampen gjør ingenlunde Alting saa jævnt og glat — man +stiller større Fordringer til det Skib, som har den, og en +større Paapassenhed er under mange Forhold nødvendigere<a class="pagenum" name="Side_123" id="Side_123" title="[S. 123]"></a> +under Damp end under Seil. Indførelsen af Dampen har +paalagt Søofficeren en moralsk Forpligtelse mere, uden at +tage nogen af hans forrige fra ham, hans Fag er blevet +mere videnskabeligt begrundet i de senere Aar; men den +Skole, hvori han skal uddannes, er og bliver Praxis. Orlogstjenesten +bliver hans vigtigste Opgave, og vi have i det +Foregaaende søgt at give et skizzeret Billede af dennes Udvikling +og viist, hvorledes Orlogsskibet er en Stat, dannet under +særegne Betingelser med eet bestemt Formaal. Løsrevet +fra Alt, henviist til sine egne Kræfter, bestaaende ved sine +egne Love, udfolder det i Søen den Virksomhed, som efterhaanden +drager alle de forskjellige Elementer indenborde til +sig, lærer hvert især at gjøre sin Dont og at yde sit Bidrag +til det Hele, og derfor er det vigtigt, at man holder Orlogsskibet +i Søen; thi Tjenesten læres kun tilfredsstillende</p> + +<p class="center gesperrt larger theend">Ombord!</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_124" id="Side_124" title="[S. 124]"></a></p> +<h2><a name="Indhold" id="Indhold"></a>Indhold.</h2> + +<p class="toc"><span class="num">Side</span></p> + +<ul class="toc"> +<li><p><a href="#Udreise">Udreise og Ankomst til Øerne</a> <span class="num">1</span></p></li> +<li><p><a href="#La_Guayra">Togt til La Guayra og Porto Cabello +(Besøg i Caracas) (9de Septbr.—29de Septbr.)</a> <span class="num">5</span></p></li> +<li><p><a href="#Ved_de_danske_1">Ved de danske Øer (29de Septbr.—2den Novbr.)</a> <span class="num">24</span></p></li> +<li><p><a href="#St_Kitts">Tour til St. Kitts (St. Christophe) (2den Novbr.—9de +Novbr.)</a> <span class="num">27</span></p></li> +<li><p><a href="#Ved_de_danske_2">Ved de danske Øer (9de Novbr.—29de Decbr.)</a> <span class="num">30</span></p></li> +<li><p><a href="#St_Marta">Togt til Santa Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og +Havana (29de Decbr. 1861—6te Febr. 1862)</a> <span class="num">34</span></p></li> +<li><p><a href="#Ved_de_danske_3">Ved de danske Øer (6te Febr.—24de April)</a> <span class="num">45</span></p></li> +<li><p><a href="#Martinique">Togt til Martinique og Trinidad (24de April—9de Mai)</a> <span class="num">46</span></p></li> +<li><p><a href="#Ved_de_danske_4">Ved de danske Øer (9de Mai—1ste Juni)</a> <span class="num">57</span></p></li> +<li><p><a href="#Hjemreise">Hjemreise. — Oversigt</a> <span class="num">58</span></p></li> + +<li class="spaced"><p><a href="#Ombord">"Ombord" (et Supplement)</a> <span class="num">85</span></p></li> +</ul> + + + + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_125" id="Side_125" title="[S. 125]"></a></p> +<h3 class="b0">Baron Münchhausens vidunderlige Reiser</h3> + +<p class="center">tillands og tilvands, fortalt af ham selv. Med Lithographier.<br /> +Indb. 84 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Ved Saltsøen</h3> + +<p class="center">et <b>Besøg hos Mormonerne i Utah</b>, af <b>W. Chandless</b>, +oversat fra Engelsk. hft. 1 Rd. 48 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Fr. Markham eller de unge Reisende</h3> + +<p class="center">i <b>Czarens Land</b>, af <b>W. Kingston</b>, oversat fra Engelsk, +Med Lithographier. Indb. 1 Rd. 20 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Reiseskitser fra Syden</h3> + +<p class="center">af <b>H. R.</b> hft. 1 Rd. 24 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">De vaade Veie</h3> + +<p class="center">eller Midshipman <span class="gesperrt">Neil d'Arcys</span> Levnet og Bedrifter, af +<b>W. Kingston</b>, oversat fra Engelsk. Med Lithographier.<br /> +Indb. 1 Rd. 72 Sk.</p> + + +<h3 class="b0">Et Aar i Grønland</h3> + +<p class="center">af <b>Fr. Jacobsen</b>. Med Kort, hft. 48 Sk.</p> + +<hr class="w25" /> + + +<h3 class="b0">En lille gudelig Sømandsbog,</h3> + +<p class="center">oversat og med <span class="gesperrt">Tillæg</span> forsynet<br /> +af<br /> +Pastor <b>M. Th. Wøldike</b>.<br /> +Indb. 40 Sk.</p> + +<p class="right"><b>Fr. Wøldikes Forlagsboghandel</b></p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_126" id="Side_126" title="[S. 126]"></a></p> +<p class="left4">Udkommen er:</p> + + +<h3 class="b0 larger">Morgenstudier<br /> +<span class="gesperrt">angaaende Regjeringskunsten</span></h3> + +<p class="center">af<br /> +<b>Kong Frederik II. af Preussen</b>,<br /> +kaldet den Store,<br /> +<span class="gesperrt">skrevne for hans Neveu</span>.<br /> +Hft. 24 Sk.</p> + + +<h3 class="b0 larger">Krigen i China i 1860,</h3> + +<p class="center">med Beskrivelse af<br /> +<b>Landet og Indbyggerne</b>,<br /> +af <b>J. G. Wolseley</b>, oversat fra Engelsk af <span class="gesperrt">W<sup>m</sup>. Mariboe</span>.<br /> +Priis 1 Rd. 24 Sk.</p> + + +<h3 class="b0 larger">Pariserskafottets Historie</h3> + +<p class="center">eller<br /> +<b>Familien Sansons Memoirer</b>,<br /> +udgivne af <b>H. Sanson</b>, forhen Skarpretter i Paris.</p> + +<p class="center"><b>1ste og 2den Deel indeholder:</b><br /> +Historisk Oversigt over de forskjellige Straffemethoder — Familien +Sansons Memoirer — Min Families Oprindelse — Charles Sanson +de Langval — Forudsigelsen — Tilflugtstedet — Charles Sansons +Manuscript — Ankomsten til Paris — Madame Tiquets Proces og +Henrettelse — Flyveskrifter under Ludvig den Fjortende — Nicolas +Larcher — En Røverdomstol i det 18de Aarhundrede — Tiggeren — +Cellemares Sammensværgelse — Marquise de Parabère — Laws System +— Grev Horn — Cartouche — <span class="corr" title="rettelse, var: Cortouches">Cartouches</span> Medskyldige — +François Damiers — Lally Tollendal — Chevalier de la Barre — +Skarpretter og Parlamentet.</p> + +<p class="center">Subskription paa dette meget interessante Værk, der vil udkomme +i c. <b>16 Hefter <em>à</em> 20 ß.</b>, modtages i enhver Boghandel.</p> + + +<h3 class="b0 larger">En Slavindes Liv og Kamp,</h3> + +<p class="center">fortalt af hende selv, oversat fra Engelsk af <span class="gesperrt">W<sup>m</sup>. Mariboe</span>.</p> + +<p class="center">Det er en velskreven Bog, som i en Række Afsnit, gjennem en +enkelt Slavindes Liv, giver os en Skildring af det amerikanske Slaveri +med dets mange Afskyeligheder og viser navnlig dets sørgelige Indflydelse +paa den unge Pige og den moralske Fordærvelse, hun som en +Følge deraf er udsat for.<br /> +<b>I illustr. Papbind 1 Rd. 36 ß.</b></p> + + + +<div class="footnotes"> +<h2><a name="Fodnoter" id="Fodnoter"></a>Fodnoter:</h2> + +<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1"></a><a href="#FNanker_1"><span class="label">[1]</span></a> I de engelske Krigsskibe, der skulle seile, er, saavidt vi vide, +den første officielle Handling den, at Chefen oplæser sin Bestalling +(<em lang="en">commission</em>) for det forsamlede Mandskab og saaledes strax +fremstiller sig for dette som den, der har den første Ret til at +befale. I vore Skibe finder dette ikke Sted, muligviis paa +Grund af vore mindre Forhold; dog skjønnes det ikke rettere, +end at dette kunde være passende og — for at benytte et engelsk +Udtryk — <em lang="en">in due form</em>.</p></div> + +<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_2" id="Fodnote_2"></a><a href="#FNanker_2"><span class="label">[2]</span></a> De, der interessere sig for Hygieinen ombord, ville i <em>Dr.</em> Hornemanns +fortræffelige Afhandlinger derom, i Tidsskrift for Søvæsen +1859 og 1860, finde interessante Oplysninger og Anviisninger.</p></div> + +<div class="footnote"><p><a name="Fodnote_3" id="Fodnote_3"></a><a href="#FNanker_3"><span class="label">[3]</span></a> Paa kortere Togter er det undertiden vanskeligt nok at udpege +Sletheden. Paa længere Togter angiver den sig selv. Men +enten Touren er kort eller lang, udgjøre de slette Elementer kun +en meget lav Procent af Besætningerne i vore Skibe.</p></div> +</div> + + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de +vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL *** + +***** This file should be named 34103-h.htm or 34103-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/1/0/34103/ + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> diff --git a/34103-h/images/front.jpg b/34103-h/images/front.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..e70f962 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/front.jpg diff --git a/34103-h/images/frontis.jpg b/34103-h/images/frontis.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..283db21 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/frontis.jpg diff --git a/34103-h/images/i22.jpg b/34103-h/images/i22.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..61d13b3 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/i22.jpg diff --git a/34103-h/images/i60.jpg b/34103-h/images/i60.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..b45fba3 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/i60.jpg diff --git a/34103-h/images/i68.jpg b/34103-h/images/i68.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..3eb5d94 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/i68.jpg diff --git a/34103-h/images/i76.jpg b/34103-h/images/i76.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..20c6f20 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/i76.jpg diff --git a/34103-h/images/i82.jpg b/34103-h/images/i82.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..db81b11 --- /dev/null +++ b/34103-h/images/i82.jpg |
