diff options
Diffstat (limited to '34103-8.txt')
| -rw-r--r-- | 34103-8.txt | 4241 |
1 files changed, 4241 insertions, 0 deletions
diff --git a/34103-8.txt b/34103-8.txt new file mode 100644 index 0000000..db7b830 --- /dev/null +++ b/34103-8.txt @@ -0,0 +1,4241 @@ +The Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske +Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862 + +Author: Jacob Holm + +Release Date: October 19, 2010 [EBook #34103] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL *** + + + + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + + + + +Åbenlyse trykfejl er rettet, men forfatterens stavning er i øvrigt +bevaret. Denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift; i +nedenstående tekst er _ brugt til at angive antikvaskrift, symbolet ~ +er brugt til at angive s p a t i e r e t tekst, og # til fed tekst. +En indholdsfortegnelse kan findes sidst i bogen. + + + + + Korvetten Heimdals Togt + + til + + de vestindiske Farvande + + i Aarene 1861 & 1862. + + + Af + + J. Holm, + + Lieutenant i Søetaten. + + + Med sex Lithografier. + + + Kjøbenhavn. + + Fr. Wøldikes Forlagsboghandel. + + 1863. + + + + +Reiseværker. + + +Livingstones Reise i Syd-Africa, + +paa Dansk ved #M. Th. Wøldike#. To Bind med Portrait, Kort, +Lithographier og Træsnit. hft. 6 Rd. ib. 7 Rd. + + +_Dr._ Barths Reiser i Nord- og Mellem-Afrika, + +paa Dansk ved #J. Michaelsen#. To Bind med Portrait, Kort, +Lithographier og Træsnit. hft. 7 Rd. 36 Sk. Eleg. ib. 9 Rd. 4 Sk. + + +Erindringer fra et Togt med Fregatten "Sjælland" + +til Brasilien og Vestindien i Aarene 1860-61 ved _cand. med & chir._ +#Friis#, Fregattens Skibslæge. hft. 48 Sk. + + +Fox-Expeditionen + +i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland af #Th. Zeilau#, +Premierlieutn. i Inf., med Lithographier og Kort. hft. 2 Rd. + + +Den sidste Franklin-Expedition + +med "~Fox~" Cpt. M'Clintock, ved #Carl Petersen#, Tolk ved +Expeditionen. Med Portrait, Kort, Lithographier og Træsnit. hft. 3 +Rd. + + +Paa Stepperne, + +#Reiseskildringer fra Canada og de forenede Stater# af #J. Caird#, +oversat af #M. W.# med Kort. hft. 72 Sk. + + +Sinai og Golgatha. + +#Reiser i Østerlandene# af #F. A. Strauss#, oversat af ~A. +Olivarius~. Med Lithographier og Kort. hft. 2 Rd. 48 Sk. + + +En Fodvandring i fire Verdensdele + +af #W. C. Samuelsen#. Med Portrait. hft. 1 Rd. 24 Sk. + + + + +[Illustration: Klart Skib.] + + + + + Korvetten Heimdals Togt + + til + + de vestindiske Farvande + + i Aarene 1861 & 1862. + + + Af + + J. Holm, + + Lieutenant i Søetaten. + + + Med sex Lithografier. + + + Kjøbenhavn. + + Fr. Wøldikes Forlagsboghandel. + + 1863. + + + G. S. Wibes Bogtrykkeri. + + + + +Forord. + +Naar man henvender sig med følgende Beretning til Publikum, da er det +nærmest for at imødekomme den Interesse for Marinen, der lever i +Nationen og har et gyldigt Krav paa at blive tilfredsstillet. + +Det er nu 16 Aar siden, at Korvetten Galathea vendte tilbage fra sin +Jordomseiling; ingen dansk Orlogsmand har senere foretaget et +lignende Togt, ihvorvel der i nævnte Tidsrum har været nogle enkelte, +for vore Forhold, lange Expeditioner. + +Om disse har der imidlertid Intet været forelagt Offentligheden. +Denne har ikke kunnet danne sig et klart Begreb om Nytten af at vise +Flaget -- Tegnet paa Nationens Selvstændighed; den har ikke kunnet +indsee det Gavnlige i, at en Orlogsbesætning i længere Tid holdes +under Kommando. + +De Rapporter, der fra Tid til anden indrykkes i Pressen, minde +forbigaaende om et saadant udsendt Skibs Tilværelse; men de forlades +med Døgnet, der har skabt dem. Den snevrere Kreds, der ved +Bekjendtskab er knyttet til Skibsbesætningen, tilfredsstilles, naar +et beroligende "Alt vel" er føiet til Slutningen af Rapporten. + +For dem, der ønske nærmere Oplysninger, vil maaskee et samlet Billede +af et saadant Togt være velkomment, da det vil afgive en Maalestok +for de Forventninger og Fordringer, der knyttes til en udsendt +Orlogsmand. + +Idet Forfatteren saaledes, fra et vist Synspunkt, føler sig +berettiget til at byde Publikum en Beskrivelse af Korvetten Heimdals +Togt, maa han anmærke, at han har søgt at give denne en saa +sammentrængt og letfattelig Form som mulig. Kjendsgjerninger, +Begivenheder og Indtryk gaae Side om Side; de første bære det +officielle Stempel, og han haaber, at de sidste, for Heelhedens +Skyld, maa møde Velvillie hos Læseren. + +Foruden den særlige Skildring af Heimdals Togt, har Forfatteren følt +sig kaldet til at give en Fremstilling af et almindeligt Orlogstogt. +I Supplementet "Ombord" har han søgt at give en Skizze af det Liv, +der nutildags rører sig i en dansk Orlogsmand. + +Kjøbenhavn, i December 1862. + +Forfatteren. + + + + +Udreise og Ankomst til Øerne. + + +Under Kommando af Orlogskaptain Grove afgik Korvetten fra Kjøbenhavns +Red d. 30te Juni, anløb efter Ordre Plymouth for at fylde Kul og +afgik den 10de Juli herfra direkte til Vestindien. Overreisen var +begunstiget af særdeles godt Veir, men Passaten var noget flau, +hvorfor Korvetten, skjøndt en god Seiler, kun opnaaede en +Middelreise, d. e. 4 Uger fra Kanalen. Vel er Heimdal en Dampkorvet; +men det Høieste, den kan rumme, er Kul for 7 Gange 24 Timer, og +Kulkjælderen er derfor en Sparebøsse, som man ikke tyer til, førend +det er høist nødvendigt. Paa en Reise som denne behøvedes det heller +ikke, og Damp blev saa lidt som muligt benyttet. Passaten, som man +træffer omtrent på Madeiras Brede, blæser jo bestandig mod Vest, og +man har kun at gjøre sig saa bred som mulig med Seil, naar man har +opnaaet at fange den. + +Efter de forskjellige Aarstider træffer man Passaten snart paa +nordligere, snart på sydligere Breder, men næsten altid der, hvor den +verdensberømte Amerikaner, Lieutenant Maury, har sat dens Grændse. +Denne af sin Virksomhed for den transatlantiske Fart saa høit +fortjente Mand har med utrættelig Flid udarbeidet Reiserouter over +Atlanterhavet, som den Søfarende i næsten alle Tilfælde staaer sig +ved at følge. Ved at benytte nogle og tyve Tusinde Skibsjournaler har +han opnaaet det smukke Resultat, til enhver Tid paa Aaret at kunne +angive de fremherskende Vind- og Veirforhold paa forskjellige Steder, +hvorefter han har udarbeidet Router for de korteste Reiser. Endogsaa +Skibsførere, der have udbedt sig hans Raad, har han forudsagt den +Vei, de under visse Eventualiteter burde tage, og da hans Spaadomme +altid ere gaaede i Opfyldelse, har han beseiret mangfoldige Fordomme +og givet Navigationen en videnskabelig Karakteer, der mere og mere +lægges til Grund for Seiladsen i den nyere Tid. I de senere Aar har +ethvert dansk Orlogsskib, der gaaer over Atlanterhavet, ført en +meteorologisk Journal, som er bleven tilstillet Lieutenant Maury, og +en saadan blev ogsaa paa dette Togt ført af en af Korvettens +Officerer. + +Angaaende Overreisen er der ikke videre at bemærke. En Søreise, der +er eensformig i sig selv, vilde blive det endnu mere for Læseren, og +Beskrivelsen af en tiltagende Hede vilde maaskee fra dennes Side møde +en tiltagende Kulde, hvilket vi for enhver Priis ville undgaae. +Imidlertid er Heden i Troperne ingen Spøg for de dertil uvante +Europæere, og i en Orlogsmand, hvor saamange Mennesker ere +sammenpakkede i et indskrænket Rum, forvandler en Sygdom sig let til +en Epidemi. Vort Skib, der havde Fredsbesætning (156 Mand; +Krigsbesætningen er omtrent 20 Mand mere), var iøvrigt særdeles vel +apteret og hjemmefra godt forsynet med Midler til Sundhedspleien. Men +ogsaa ombord blev der gjort Alt for at fremme Hygieinen, og der kan +gjøres meget, naar Skibschefen stadigt har sit Øie henvendt paa dette +vigtige Punkt. + +Den 8de August fik vi Øen St. Bartelemy i Sigte, og Dagen efter vare +vi udenfor Christianssted, der ligger paa Nordsiden af St. Croix og +hvor Gouverneuren boer. Da vi ikke kunde løbe ind i Havnen, sendte +Chefen sine Depecher iland til Gouvernementet, Fortet saluteredes, og +vi gik strax til Frederikssted, hvor vi ankom samme Eftermiddag. +Herfra tog Chefen over Land til Christianssted for at melde sig hos +Gouverneur Birch, hvem han var underlagt med Hensyn til Tjenesten ved +de danske Øer. En glimrende Diner, som Gouverneuren nogle Dage senere +gav i Gouvernementshuset for Korvettens Officerer, indviede vor +Ankomst til det danske Vestindien. + +Dagen efter, den 12te August, kom Korvetten for første Gang til +Ankers i St. Thomas' Havn, hvor Chefen satte sig i Forbindelse med +Vicegouverneur Berg og de øvrige Autoriteter. I Havnen var der ingen +fremmede Orlogsmænd eller Kapere, hvorimod der var indløben +Efterretning om, at en Snees Skibe vare tagne i Søen af Sydstaternes +Kapere og brændte af disse, da det ikke tillodes dem at sælge deres +Priser i nogen Havn. Da Forholdene i St. Thomas vare rolige, gjorde +Korvetten d. 19de August et lille Kryds til St. Jan, og i Slutningen +af samme Maaned nogle Krydstoure mellem Øerne. + +Den 5te September gik de nordlige Staters Krigsdampskib Powhattan til +Ankers i St. Thomas' Havn for at forsyne sig med Kul. Det var et af +de Skibe, som vare udsendte for at erobre Sydstaternes armerede +Dampskib Sumter, der, som man veed, heldig undslap sine overlegne +Fjender og endelig sluttede sin Rolle i Vestindien ved at undgaae det +ved Martinique stationerede "Iraquois'" Forfølgelse. Sumter var de +nordlige Staters flyvende Hollænder og imod den nærede de en +Forbittrelse, som jo ikke blev formindsket ved den ofte gjentagne, +men altid frugtesløse Jagt efter den. Vi fik ikke Sumter at see, da +den vel vogtede sig for at komme til St. Thomas, hvor dens Fjender +bestandig laae paa Luur. + +Med Gouverneuren og Vicegouverneuren gik vi den 6te September til St. +Jan, ved hvilken Leilighed det undersøgtes, hvorvidt en lille Ø +(Loango), der ligger tæt ved St. Jan, hører til den engelske Ø +Tortola (hvad dennes Bestyrelse havde paastaaet) eller under den +danske Regjering. Efter hvad vi senere have erfaret, oplystes det, at +Øen Loango hører os til, og den danske Krone har saaledes i 1861 havt +en Tilvæxt -- men den er rigtignok ikke meget betydelig, da hele Øens +Befolkning kun bestaaer af nogle faa Negerfamilier. + +Forholdene ved St. Thomas vare bestandig rolige, derimod var der fra +en anden Kant indløbet Efterretninger om Kaperier af Sydstaternes +Skibe, idet nemlig den danske Generalkonsul Stürup i Caracas havde +indberettet, at Sumter blandt andet havde taget 2 Skibe, der vare +bestemte til Porto Cabellos Havn. Da Generalkonsulen i samme +Skrivelse udtalte, at det vilde være meget gavnligt for de danske +Interesser der i Landet, om et dansk Krigsskib for en kort Tid kunde +anløbe Republiken Venezuelas Havne, og da dette stemmede med den +Tjeneste, der ogsaa hjemmefra eventuelt var forbeholdt Korvetten, +besluttedes det, at denne skulde gjøre en kort Udflugt til de omtalte +Steder. + + + + +Togt til La Guayra og Porto Cabello. + +Besøg i Caracas. + +(9de September -- 29de September.) + + +Den 9de September afgik Korvetten fra vore Øer og satte Kurs efter La +Guayras Red. Veiret var ikke lovende og adskillige Omstændigheder, +navnlig en tung og trykkende Atmosfære, lode endogsaa formode, at en +Orkan var i Anmarsch. Det var anden Gang paa Togtet, at en saadan, +gjennem sine Profeter Atmosfæren og Barometret, havde meldt sig. Den +første Allarm i Leiren skete ved vor Ankomst til St. Thomas den 12te +August; den tredie og sidste ved vor Tilbagekomst til denne Havn +efter det her nævnte Togt. Heldigviis blev det ved Symptomerne; dog +fik vi at vide, at der hvergang vi havde iagttaget disse, havde været +Orkan længere nordpaa. For dem af vore Læsere, der maatte ønske at +gjøre nærmere Bekjendtskab med disse det tropiske Klimas +Fredsforstyrrere, kunne vi henvise til de engelske Forfattere Reid og +Piddington, der have bragt dem i System og indeholde fuldstændige +Beskrivelser saavel af Tegnene paa deres Komme, som af de Maader, +hvorpaa man skal søge at undgaae dem. Et nyt Kjendetegn paa Orkaners +Komme er desuden opdaget af en Mand, der i en Menneskealder har +iagttaget Klimatforholdene i St. Thomas, og da det skal være et +ufeilbarligt Tegn paa en ankommende Orkan, ville vi ikke undlade at +omtale det her. Det forklares saaledes: + +Orkanen gaaer i Hvirvler fra Atlanterhavet over Antillerne til +Florida Golfen. Disse Hvirvler indeholde igjen utallige smaa +Hvirvler, der række langt udenfor den egentlige Orkans Kredsløb og +have den Virkning paa Vandoverfladen, at Draaber af denne løsrives og +hoppe ret op af Søen. Dette Fænomen, der kan vise sig mange Timer før +Vinden, skal afgive den paalideligste Bebudelse af Orkanen. Som +almindelig Hovedregel gjælder det i vore vestindiske Farvande at søge +sydefter; thi jo mere man nærmer sig Sydamerikas Nordkyst, der saa at +sige aldrig hjemsøges af Orkaner, desto sjældnere vil man overraskes +af disse. Bermudas Øerne ligge i deres værste Strøg, og Udtrykket +"Bermudas Punsch", der er et Ordsprog mellem Søfolk, indeholder en +Hentydning hertil. Af vore Øer er St. Thomas den, der har været meest +hjemsøgt. Den sidste Orkan fandt Sted den 2den August 1837 og var +over al Beskrivelse voldsom. Nogle og tredive Skibe forliste totalt i +den ellers sikkre Havn, der var saa opfyldt med Vrag og sunkne Skibe, +at det engelske Postdampskib, som ankom faa Dage efter, havde ondt +ved at finde et Sted, hvor det kunde kaste Anker. De Skibe, der ikke +kappede Masterne, kæntrede paa deres Ankerplads, et Fort ved Havnen +blæste ned i kortere Tid, end det kunde skydes ned med Kanoner, og +flere hundrede Huse ødelagdes i Byen, hvor desuden adskillige Folk +ihjelsloges; i Havnen druknede hundrede Mennesker. + +Efter 5 Dages Seilads kom vi den 14de September tilankers ved La +Guayra, hvorfra Chefen, med nogle af Officererne, næste Dag tog op +til Caracas for at sætte sig i Forbindelse med den derboende danske +Generalkonsul, Legationsraad Stürup. + +Caracas, Hovedstaden i Republiken Venezuela, ligger kun nogle faa +Mile fra La Guayra; men Veien gaaer over de høie Bjerge, der hæve sig +langs med Kysten, og ved hvis Fod Byen La Guayra ligger. I de senere +Aar er der anlagt en Kjørevei, hvilken vi, da vi vare Flere, +besluttede os til at benytte. Fulde af Forhaabning om den Nydelse, vi +gik imøde, stege vi ind i den noget skrøbelige _careta_ og rullede ud +af Byen. Efter c. 10 Minuters Forløb begyndte allerede Opkjørselen ad +Bjergveien, og vi vare snart enige om, at hvad vi følte og saae, +overgik vore dristigste Forventninger. Medens vi gradeviis viklede os +ud af den tropiske Atmosfære, udfoldede dens glimrende Rigdom og +Farvepragt sig under os. Den smalle Slette, der med sine +Sukkermarker, Kaffeplantager, Huse og Haver paa den nordlige Side +begrændsedes af de mægtige skovbegroede Bjergskrænter, og paa den +sydlige af den hvide Skumfryndse, som det caraïbiske Havs Brænding +dannede om dens Fod, var et høist tiltalende Syn, som Veien i sine +lunefulde Snoninger snart aabnede, snart lukkede for vort Blik. Men +netop Veien selv, hen ad hvilken vi fore med den Fart, som tre Heste, +opmuntrede af spanske Eder og Pidskeslag, kunde give os, havde vi paa +Grund af disse henrivende Udsigter ikke skjænket nogen synderlig +Opmærksomhed, før der indtraf et lille Tilfælde, der i et Nu gjorde +vore Sandser sobre. Den ene Hest blev indviklet i Seletøiet og faldt; +men Kudsken stoppede behændig: som et Lyn var han nede af Bukken, og +vi kom naturligviis i en Fart ud af Vognen. Det hændte sig, at et +Kjøretøi, hvori der var to spanske Herrer, kom bagefter, og deres +Kudsk kom til. Under utallige Eder, blandede med Paakaldelser af +Madonna, blev Hesten reist og da Chefens Ordonnants, en Topsgast fra +Fore Mers, fik Øie paa et Stykke Toug, begyndte han dermed at knobe +det iturevne Seletøi sammen, saa at vi efter nogle Minuters Forløb +kunde stige ind og igjen rulle afsted. + +Under dette korte Ophold, der fortrinligt egnede sig til Eftertanke, +kom vi under Veir med, at man ingen Illusioner kan gjøre sig om sin +Skjæbne, hvis man er saa uheldig at vælte paa denne Vei. Den er saa +at sige skrællet af Bjergsiden, som man har tilvenstre, naar man +kjører op, og da den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed +kunne passere hinanden, har man hele Tiden tæt tilhøire de gabende +Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, men hvis Bund Øiet +ikke kan udspeide. Vi hørte ogsaa senere, at forholdsviis Faa benytte +Vogne, der have afstedkommet flere Ulykker, og vi ville anbefale +Enhver, som gjør denne Reise, at bruge Muler, hvilket er ulige +sikkrere og ligesaa behageligt. Forresten ville vi varmt anprise +selve Veien, der er fuld af Skjønheder og maa foretrækkes til +Nedstigningen. Den gamle, betydeligt steilere, Ridevei kan da +benyttes til Opgangen. + +Noget efter at det omtalte lille Uheld var skeet, kom vi til en +_posada_ eller et Værtshuus, hvis hele Udseende rigtignok langtfra +svarede til den Forestilling, det velklingende fremmede Navn maatte +opvække. Alt var forfaldent og svinsk. Vi fik imidlertid Begreb om +spansk Høflighed (ikke den proverbielle) ved den Artighed, de to +spanske Herrer, vi reiste i Følge med, udviste imod os. De bøde os +det Bedste, Huset formaaede, og vare utrættelige i at vise os +Opmærksomhed. Senere gjorde vi dem et Besøg i Caracas, hvor de +opholdt sig paa en Gjennemreise til Valencia. + +Den anden _posada_, som vi bedede ved, ligger paa en saa yndig Plet, +at dens Navn meget passende kan være _Eldorado_; saavidt vi erindre, +hedder den ogsaa saaledes. Det er i Sandhed en paradisisk Have. Foran +Huset, hvis Ryg ligger op imod Klippen og hvis Indgang vender mod +Havet (eller rettere Luften), ligger en lille Flade, omtrent saa stor +som det Halve af Kongens Nytorv, og paa dette lille Rum er der en +Rigdom af forskjelligartet Vegetation, som man vistnok længe skal +lede om Magen til. Ved Siden af Pilen, Poplen og det hjemlige +Hyldetræ blomstrede Orangetræet, Kochenilleplanten, Gummi-, Guayava- +og Mangotræet. Paa Klippen bagved paraderede kæmpemæssige Kaktus, og +de for Troperne karakteristiske Bananer udfoldede deres brede Blade +midt imellem en Væxt af Tobaks-, Kaffe- og Bomuldsplanter. Som en +Ramme om det Hele stode de mægtige Bjerge med deres mørke Afgrunde, +dybe Kløfter og afvexlende belyste og beskyggede Toppe. Vi føle +destoværre, at Beskrivelsen kun er mat imod det Indtryk, som +Beskuelsen af denne Naturskjønhed efterlod hos os, og at +Pennetegningen er høist ufuldstændig. Men selv om vi havde Penselen +og de friskeste Farver til vor Raadighed, kunde vi dog ikke male +Solen, den lette Bjergluft, den elastiske Stemning til at nyde, den +dybe Ro til at samle -- Sligt maa sees og føles. + +Fra dette Sted kjørte vi endnu et _à_ totusind Fod opad, lig Guder i +Skyerne og saa begyndte Nedkjørselen til Caracas, der ligger i en +yndig Dal omtrent 3000 Fod over Havet. + +Det var alligevel ikke uden en sørgmodig Følelse, at vi bevægede +os gjennem disse Naturens Skjønheder, thi i skjærende Modsætning +til dem stode Landets indvortes Uroligheder og høist uheldige +Regjeringsforfatning. Faa Dage før vi vare ankomne, var der indtraadt +en dobbelt Forvikling i denne, idet nemlig et Parti, støttet navnlig +af Militairet, havde indkaldt den gamle General Paëz, der høist +uvillig og modstræbende overtog Pladsen som Republikens Diktator og +derved atter kastedes ind i sit Fædrelands ulykkelige Borgerkrige. +Med Undtagelse af La Guayra og Hovedstaden Caracas var det øvrige +Land endnu i den forrige Regjerings Hænder, og General Paëz's +Forposter stode ikke mere end en Miils Vei søndenfor Caracas. Det +andet Parti betegnedes ved alle de Lovløsheder, der følge af +irregulair Krigsførelse; Røverier og Brandskatninger hørte til Dagens +Orden, og Regjeringen i Caracas hindredes ved Pengemangel fra at +skabe en disciplineret Armee og gaae angrebsviis tilværks. Til +Hovedstaden vare flere Flygtninge fra Landet ankomne, udplyndrede og +berøvede Alt hvad de eiede; al Handel og Plantagedrift var saagodtsom +standset, kort: Tilstanden var høist sørgelig. + +Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i La Guayra, blev +viseret ved Forposterne søndenfor Byen, og efterhaanden som vi nu +nærmede os Caracas, saae vi Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes +Dovenskab og urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt +sammenstyrtede Huse glede forbi os. Paa nogle faldefærdige Mure +læstes: _Eviva Paëz, abayo Tovar!_ smurt op med plumpe Bogstaver, og +denne Inskription, der oftere gjentoges, hyppigt anbragt paa de +kurieuseste Steder, godtgjorde da idetmindste, at intet nyt Parti var +kommet til Magten, medens vi foretoge Reisen fra La Guayra. Disse +Ryttere i fantastiske Uniformer, hvoraf vi saae nogle sprænge os +forbi, var altsaa Paëz's Officerer og disse Fodgængere af alle Slags, +der nu bleve hyppigere, hans midlertidige Undersaatter. Byen, som +anmeldte sig ved en yderst slet Brolægning, var altsaa Caracas. Vi +rullede ind i den i Mørkningen efter c. 6 Timers Kjørsel. + +Generalkonsul Stürup, der af den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr. +Roosen, ved Telegraf var underrettet om vor Ankomst, modtog os med +stor Hjertelighed. Chefen tog efter Indbydelse Bolig i hans eget +Huus, og til Officererne havde han sørget for Værelser i det bedste +Hotel i Byen. En Timestid efter vare vi Alle forsamlede ved +Middagsbordet hos vor ædle Vært og hans elskværdige Familie. + +Det vilde være aldeles umuligt at omtale vort Ophold i Caracas uden +tillige at nævne Hr. Stürups Huus, der paa en saadan Maade aabnede +sig for os, at vi aldrig traadte over dets Dørtærskel uden at føle os +hjemme. Hver Dag var det Udgangspunktet for en eller anden Udflugt i +Omegnen, hver Aften havde vi der Leilighed til at være sammen med +Familiens elskværdige Omgangsvenner og til at nyde godt af den ikke +uinteressante Blanding af dansk Gjæstfrihed og spansk Høflighed, som +saaledes bødes os. + +Den bevægelse og det Røre, der var i Byen paa Grund af de forstyrrede +Forhold, var meget tiltalende for os, som jo vare i den særegne +Stilling, at vi med Interesse kunde følge Bølgebevægelsen paa +Overfladen, uden at behøve at analysere de uhyggelige Kræfter i +Dybet, hvorfra den udgik. For os var det en reen Nydelse at spadsere +igjennem den temmelig anseelige By og betragte dens lave Huse, +tilgittrede Vinduer, Boutiker, Bygninger og Torve. Paa alle Pladser +exercerede Rekruter; Officerer og Ordonnantser gallopperede igjennem +Gaderne, hvor Drivere, Muler og Karrer krydsede hverandre. Saa kunde +man komme til en Gade, hvor ligesom alt Liv syntes uddød; men Solen +skinnede dog mildt over den, og dens drømmende Udsigt til de fjerne +Bjerge talede meer end nogetsomhelst Andet til Fantasien. + +Medens vi benyttede Leiligheden til at forherlige vort private Liv, +blev den officielle Side af Besøget naturligviis ikke forsømt. +Ledsaget af Generalkonsulen aflagde Chefen med Adjutant Visiter hos +de fremmede accrediterede Gesandter, hos Udenrigsministeren og +endelig hos Diktatoren selv. + +Bland Andet, der paahvilede Korvetten paa nærværende Togt, skulde +den nemlig minde den venezuelanske Regjering om nogle Espera +Fordringer, som Kjøbmændene i St. Thomas fra tidligere Tider havde +paa denne. Afdragene paa dette Laan, der skulde dækkes ved +Toldindtæger, vare imidlertid paa Grund af den forstyrrede Regjering +udeblevne; men Øieblikket var ikke heldigt til at faae dem betalte. +Udenrigsministeren anerkjendte vel Fordringerne, men saae sig ikke +istand til at opfylde dem, da Krigen, der havde varet i 3 Aar, +aldeles havde udtømt Landets Hjælpekilder. Han lovede imidlertid at +gjøre Fordringerne Fyldest, saasnart det var ham muligt, og dette +Løfte har han ogsaa senere indfriet. + +Dagen efter besøgte vi General Paëz. Vi ledsagedes paa dette Besøg af +Hr. Stürup og en dansk Læge Dr. Frydensberg, som kjender Generalen og +endog har havt Leilighed til at vise ham ikke uvæsentlige Tjenester. +Han fortalte os, at da Paëz ved den forrige Revolution var styrtet og +fængslet, frygtede man endogsaa for, at Modpartiet vilde lade ham +skyde, og dette bevægede da nogle af hans Tilhængere, med _Dr._ +Frydensberg i Spidsen, til at aabne en Subskription for at skaffe +Generalen Midler til at fragte et Skib, der kunde tage ham ombord. +Planen saavelsom Flugten lykkedes, og en Time efter at Paëz var +afseilet, kom der Ordre til at lukke La Guayras Havn. Siden den Tid +er vor danske Læge gode Venner med den gamle General, og denne kunde +hverken have faaet en bedre Ven eller Læge. Hvor hans joviale Ansigt +viser sig, bliver der snart Solskin, og naar han paa sin adstadige +Mule rider gjennem Gaderne i Caracas, krydse mange venlige Øiekast +hans Vei, og han hilser muntert til Høire og Venstre. Den brave +Doktor maa ofte tage sine Patienters gode Villie i Gjerningens Sted +og nøies med Venlighed istedetfor Betaling, hvad han gjør med megen +Gratie. Da han desuden ved Krigens Udbrud, under en rasende Gadekamp +i Caracas, med stor Ro gik omkring og forbandt baade Venner og +Fjender, er det intet Under, at han er afholdt af Venezuelanerne, +medens de Danske, der see ham derovre, glædes over hans trofaste +Ihukommelse af sit Moderland, hvis kraftige Humor og gamle Sange +klinge dobbelt liflige, naar de høres saalangt fra Hjemmet. + +Generalens Bolig (d. v. s. Hovedqvarteret -- thi Generalen eier +hverken Huus eller Penge) laa i en Udkant af Byen. Alt var her paa +Krigsfod; Skildvagter vare stillede ud; Ordonnantser kom og gik, og +et Par Kompagnier laae i Gaarden og sov med Geværet ved Siden. Vi +modtoges af en Adjutant, der førte os ind i et stærkt oplyst Værelse, +hvor en livlig Konversationsmumlen mellem en Mængde Herrer og Damer +hilsede vor Indtrædelse. Vi befandt os ved et improviseret Hof, som +kun var nogle faa Dage gammelt, og det var ikke uinteressant at lade +Øinene løbe hen over de forskjellige Grupper, som vi, staaende midt i +Salen, betragtede. + +Pludselig blev der stille og Alle reiste sig, da General Paëz traadte +ind. Vi bleve forestillede og meget høfligt modtagne, og da vi efter +Indbydelse havde taget Plads og Komplimenterne udvexledes mellem +Chefen og Præsidenten, begyndte igjen den dæmpede og livlige +Konversation mellem Salens brogede Klynger. Saameget syntes at være +vist, at det neppe var Politik, der afhandledes mellem de unge +Officerer og de pyntelige Damer, hvis Vifter, Læber og Øine vare i en +uophørlig Bevægelse, som paa det Bestemteste modsagde enhver +Forestilling om Alvor eller Kjedsomhed. + +General Paëz dannede en betydelig Modsætning til sine unge +Omgivelser. Han er høit oppe i de Halvfjerds og saae den Aften meget +anstrængt ud. Han var yderst tarveligt paaklædt; men man bemærkede +det neppe paa Grund af den Værdighed og Anstand, der var udbredt over +hans Væsen og det ædle Ansigt, der oplivedes af Samtalen. De mange +forskjellige Skjæbner, denne Mand havde fristet, det stormfulde Liv, +han havde gjennemgaaet -- og den Storm, han endnu i sit Livs Aften +var kaldet til at gaae imøde -- Alt dette gjorde ham til en +interessant Personlighed, som man ikke uden Ærbødighed kunde +betragte. For hans Uegennyttighed er hans Fattigdom det bedste +Beviis. Naar Tanken falder paa den berygtede mexikanske General Santa +Anna, der fortiden lever i St. Thomas -- hvortil han har trukket sig +tilbage med Millioner af sit Lands Penge -- bliver Modsætningen klar, +og man beundrer den Mand, der alene ledet af Fædrelandskjærlighed +trodser Savn og Farer som i sine unge Dage. + +For 27 Aar siden havde vor Chef været ombord i en dansk Orlogsbrig, +der førte den daværende, af Paëz indsatte Præsident Vargas fra St. +Thomas til Venezuela. Denne Omstændighed, dette Minde fra tidligere +Tider, oplivede den gamle General og han udtalte sig meget +erkjendtligt om de Tjenester, den danske Regjering dengang havde ydet +Republiken. + +Efterat Audiensen havde varet et Kvarteers Tid, toge vi Afsked med +Præsidenten, der venlig rakte os Haanden, og vi bleve af hans +Adjutanter førte omkring i den smukke Have, som vi rigtignok kun ved +Maanens Skin kunde betragte; imidlertid undgik et i Buxbom anbragt +kæmpemæssigt _Eviva Paëz_ ikke vor Opmærksomhed, og den uvisse +drømmende Belysning bidrog sit til at forhøie det romantiske Indtryk, +som vi modtoge af dette Besøg. Interessen for En af Adjutanterne +forhøiedes derved, at vi erfarede, at han var en Søn af Paëz og i +længere Tid havde deelt Faderens Landflygtighed i Nordamerika. + +Den sidste Dag vi vare i Caracas, havde Generalkonsulen foranstaltet +en diplomatisk Diner i sit Huus, hvortil den venezuelanske Udenrigs- +og Indenrigsminister samt de fremmede Generalkonsuler vare indbudne. +Denne Fest sluttede paa en værdig Maade vort officielle Besøg i +Caracas, og det var os en stor Tilfredsstillelse her at finde +Bekræftelse paa vor tidligere Overbeviisning, at den danske +Regjerings Repræsentant nyder dyb Agtelse saavel hos Republiken +Venezuela som hos de europæiske Gesandter. + +Imedens vi vare i Caracas, havde den hollandske Vicekonsul i +Barcelona anmodet om, at Korvetten maatte komme dertil, da de +derværende Europæeres Stilling var meget trykket paa Grund af de +vexlende Partiers Magtsprog. Da imidlertid vor Generalkonsul ønskede +Korvettens Nærværelse ved Porto Cabello, og dette tillige stemmede +med Chefens Instruxioner, besluttede han sig til at anløbe den nævnte +Havn (et Valg som senere vist sig at være meget heldigt), og den +hollandske Vicekonsuls Begjæring toges derfor ikke tilfølge, saameget +mere som den hollandske Generalkonsul i Caracas ikke havde +understøttet Vicekonsulens Anmodning. + +Den 19de September om Morgenen sagde vi -- ikke uden en dyb +Taknemmelighedsfølelse for det Skjønne, vi havde seet, og det Gode, +vi havde nydt -- Farvel til Caracas, over hvis yndige Dale de tætte +Morgenskyer barmhjertig sænkede deres Slør, forat vi ikke formeget +skulde føle Skilsmissens Smerte. Hr. Stürup og en Herre af hans +Familie ledsagede os tilhest, medens vi paa Muler tilbagelagde Reisen +over Bjergene. + +Var Opstigningen himmelsk, kunde man nok kalde Nedfarten til La +Guayra, hvor vi gradeviis gik Sol, Hede og Støv imøde, for +diabolisk; men vi vare rige i Erindringen om de uforglemmelige Dage, +vi havde tilbragt i Caracas, og det Psychiske havde Raad til at +honorere den lille Vexel, der blev trukken paa det Fysiske. Paa denne +Vei, der forresten var smuk paa sin Maade, og hvor vi blandt Andet +passerede adskillige Steendynger, hvis Kors betegnede, at et Mord her +var forefaldet, vare vi inde i en _posada_, der er beskreven af den +berømte Reisende Humboldt -- men den var Intet imod vort føromtalte +Eldorado paa Kjøreveien. + +Vi kom til La Guayra samme Dags Eftermiddag, og efter at have +saluteret Generalkonsul Stürup med 9 Skud og hjertelig takket ham for +hans mageløse Gjæstfrihed, lettede vi og stode om Natten ned imod +Porto Cabello. + +Det glædede os at erfare, at den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr. +Roosen, under vor Fraværelse havde viist sig yderst gjæstfri mod vore +Kammerater. De havde havt eventyrlige Ridetoure i Bjergene og havde +endogsaa skimtet det forjættede Land, hvorfra vi vendte tilbage. + +Den 20de September gik Korvetten til Ankers ved Porto Cabello, der +ligger en Snees Miil vestenfor La Guayra og har en god, om end ikke +stor, Havn. Karakteristisk for alle de af Spanierne anlagte Byer ere +de store Forter, som beherske dem. De ere vel anlagte saaledes, at de +beskytte Byen imod Søsiden og bestryge Havneindløbet, der næsten +altid gaaer tæt forbi deres Mure; men paa samme Tid ere de saaledes +beliggende, at deres Kanoner med Lethed kunne bringes til at spille +paa ethvert Punkt i Byen. Spanierne ere ikke bekjendte for deres +blide Maade at regjere paa, og man begriber let, hvorledes +Indbyggerne maae have følt det dobbelte Tryk af Præsteregjeringen i +Byen, og af Fortet udenfor denne, og at de have afkastet Aaget, +saasnart de følte sig stærke nok dertil. + +Den samme Vigtighed som disse Fæstningsværker havde for Spanierne, +beholdt de naturligviis, da de bestode i uforandret Form under de +efterfølgende Partikampe; og Fortet Libertador (44 Kanoner), der taus +og truende kneiser ligeoverfor den aabne By Porto Cabello, med +hvilken det kun ved en udskydende lille Landstrimmel er forbundet, +seer udtrykkelig ud som en isoleret Magt, som en Stat i Staten. Vi +havde ogsaa under Indseilingen bemærket, at de fleste af +Skydeskaarene ud imod Søen vare tomme, og da vi, ved at komme længere +ind i Havnen, saae den ene Kanon efter den anden strække sin sorte +Hals ind imod Byen, formodede vi nok, at Alt ikke var saa ganske +rigtigt. Om Sammenhængen hermed bleve vi snart oplyste af Konsul +Stürup (en Broder til Generalkonsulen i Caracas), der kom ombord, +saasnart vi vare tilankers. + +Kommandanten paa Fortet Libertador, som beklædte denne Post under den +forrige Regjering, havde nemlig nægtet at anerkjende Paëz og truede +med at skyde Byen ned, naar den ikke inden en af ham bestemt Frist +opfyldte visse Fordringer. Imod et Bombardement var Byen aldeles +værgeløs, og da den ogsaa, for at forsvare sig til Landsiden imod +Marodeurer, havde maattet opkaste Barrikader i Enden af Gaderne, var +dens Stilling yderst piinlig. + +Allerede den 15de havde de forenede Konsuler havt et Møde for at +overveie, hvad der kunde foretages for at sikkre de mange i Staden +værende Fremmedes Liv og Eiendom, og man havde henvendt sig til +forskjellige fremmede Autoriteter for at faae en Orlogsmand til +Stedet, men ingen havde til Dato indfundet sig. Vor Ankomst var +derfor yderst heldig og opvakte levende Glæde. Selv i Tilfælde af et +Bombardement var nu de fredelige Borgeres Liv og for endeel deres +Eiendele sikkrede, idet de kunde søge og vilde have fundet +Beskyttelse ombord i Korvetten. Ved at flygte ind i Landet vilde de +kun være faldne i Hænderne paa de Røverbander, af hvilke de endog +kunde vente et Angreb i selve Byen -- at søge ombord i et Orlogsskib +var derfor deres eneste Udvei. + +Det havde været Korvettens Bestemmelse at afgaae den næste Dag, den +21de; men under disse Forhold blev Afreisen udsat nogle Dage, +saameget mere som alle de fremmede Magters Konsuler, med den danske i +Spidsen, indgave et skriftligt Andragende til vor Chef om at forlænge +Opholdet nogle Dage, indtil Svar kunde indløbe fra Caracas paa de +Betingelser for Overgivelse, som Kommandanten af Libertador havde +indsendt dertil. + +Betingelserne vare følgende: + + 1. Pas for dem af Besætningen, der ønskede at forlade + Landet, eller: + + 2. Frihed til at forblive i Landet. + + 3. Fritagelse fra Militairtjeneste for dem, der havde + udtjent. + + 4. Betaling af Garnisonens tilgodehavende Løn. + + 5. En Afløser af mindst samme Rang som Kommandanten. + +Saasnart disse Betingelser, som man fandt rimelige og sikkert ventede +vilde blive gunstigt optagne, vare afgaaede til Caracas, forsvandt +den trykkede og mismodige Stemning i Byen. Forbindelsen aabnedes +igjen med Landet, der, saalænge Fortet havde domineret, ikke havde +villet erklære sig. At Posterne forbleve udstillede for at hindre et +eller andet dristigt _coup de main_ af dem, der røvede for egen +Regning, forøgede kun den almindelige Sikkerhed og formindskede ikke +det gode Forhold, der begyndte at udvikle sig mellem Byen og +Omegnen. + +Ved Ankomsten til en fremmed Fæstning sender man altid en Officeer +iland for at melde, at man agter at salutere, dersom Saluten kan +ventes besvaret med samme Antal Skud. Den Høistkommanderende boede i +Byen og raadede ikke over Fortet; der blev derfor sendt en +Parlamentair fra Premier-Kommandanten til Officeren i Fæstningen for +at erfare om han, uagtet det fjendtlige Forhold der bestod mellem +denne og Byen, vilde besvare den Salut, der gaves for Flaget. Efter +nogle Timers Betænkning indløb bekræftende Svar, og Korvetten +saluterede da Flaget med 21 Skud, der besvaredes fra Fortet med samme +Antal. Premier-Kommandanten i Byen kom derefter ombord og modtog +Salut af 9 Skud, hvilket glædede ham saameget, at han, saa søsyg han +var (endskjøndt det var blikstille), med foldede Hænder vedblev at +gjentage: _»benedice, benedice!«_ medens Fartøiet roede ham til Land. + +Vort forlængede Ophold gav Anledning til, at Korvettens Officerer +modtoge megen Høflighed og Gjæstfrihed af de paa Stedet værende +Europæere, som kappedes i at vise Repræsentanterne for det Flag, der +havde beskyttet dem, al mulig Velvillie og Erkjendtlighed. + +Blandt de Europæere, der boede i Porto Cabello, var der endeel +Tydske, som vi gjerne her vise den Retfærdighed, de paa Grund af +Danmarks Strid med deres Nation ikke nyde af alle vore Landsmænd. I +Europa boe vi formeget Dør om Dør med dem til at anerkjende deres +gode Egenskaber, og gjennem Pressen lære vi som oftest kun deres +Skyggesider at kjende -- i Amerika er det anderledes. Der hilse vi +dem som Beslægtede, og det er vist, at hvor vi paa vore Reiser have +truffet dem -- og vi have hyppig været i Berøring med dem -- have vi +altid havt Grund til at glæde os over de smukke Sider af deres +Nationalkarakteer, hvoraf Hjertelighed og Gemytlighed ikke ere de +mindst fremtrædende. + +Naturen i Omegnen af Porto Cabello er overordentlig skjøn, og vi fik +navnlig paa en meget smuk Ridetour, som vi i Selskab med nogle af de +ovennævnte Herrer foretoge os, et Begreb om det mægtige Fastlands +Skove. Paa vore prægtige spanske Heste sprængte vi ud af Byen, som vi +netop paa Grund af disse prægtige Heste (dem vi vare ivrigt +beskjæftigede med at studere) ikke skjænkede synderlig Opmærksomhed. +Ved Forposterne havde vi dog samlet os saameget, at vi kunde give en +værdig Hilsen -- men saa gik det, som det kunde, ud ad den deilige +Landevei. Vi forlode snart denne og fulgte en lille Sti, der bugtede +sig imellem Sukker- og Kaffeplantager og førte os under stadigt +vexlende Trægrupper og Buskadser ind i den store kjølige Skov. + +Her kunde man med Sandhed sige, at man ikke kunde see Skoven for bare +Træer; thi Vegetationens Rigdom var saa stor, Afvexlingerne saa +pludselige og uventede, at det uvante Øie ikke kunde løsrive sig fra +Enkelthederne, der paa det Heles Bekostning fremtraadte saa stærkt og +glimrende. + +Naar man for første Gang befinder sig midt i den yppige tropiske +Natur, da bliver man ligesom fortryllet over al den Skjønhed og +Pragt, som Øiet neppe er tilstrækkeligt til at omfatte -- man seer og +beundrer, og faaer ingen Tid til Reflexion; men naar man skal til i +Erindringen at opsamle de Indtryk, som man har modtaget, kan man +undertiden blive noget flau ved at bemærke, hvorlidt det man har +seet, hefter i Tanken, hvorlidt Følelsen er tiltalt. Endskjøndt det +neppe er rigtigt, ledes man til at gjøre Sammenligninger, og tænke +paa "de dybe Dale med de Nattergale og de andre Fugle smaa, som +tale", man offrer gjerne Pappegøiers og Kolibriers pragtfulde Fjer +for en eneste Tone af en Sangfugl, og den pralende Blomst saae man +gjerne forvandlet til en beskeden, men duftende. Endogsaa Træers og +Planters febrilske Liv i Syden synes at tabe ved Sammenligningen med +det friske Liv, hvormed det nordiske Foraar bryder frem og fylder Alt +med Haab og Forjættelse. + +Vi gjorde Holdt inde i Skoven ved et net lille Huus, et Slags +Gjæstgiversted, der beboedes af en tydsk Familie. Dets Navn var St. +Estephe eller St. Estevan, og det laae i en Aabning i Skoven med en +venlig Udsigt til Bjergene. Der var noget ret Eiendommeligt ved denne +lille Menage og dens sorgløse Tilværelse. Manden var Jæger, +Værtshuusholder, Insektsamler og Slangetæmmer. Fjerene af de brogede +Fugle, han skjød, forvandlede sig under hans Kones flittige og +smagfulde Haand til de skjønne Blomster, der ere saa efterspurgte i +Europa, og vi forsømte naturligviis ikke Leiligheden til at forsyne +os med disse kostelige -- og kostbare -- Produkter. Medens vi besaae +endeel sjeldne Naturgjenstande og Manden gjorde Kunster med nogle +Slanger, ved hvilken Forestilling hans Børn medvirkede, havde Konen +dækket Bordet, og vi nøde under den svale Veranda et tarveligt lille +Maaltid. Forfriskede stege vi atter til Hest og -- "vee Dig, Johan, +naar Mads er bleven mæt" -- det gik ud over Hestene, da vi rede +tilbage. + +Fra Caracas var imidlertid endnu den 23de intet Svar indløbet, og +Chefen besluttede sig til at vente til den 25de, hvilket var den +yderste Termin, til hvilken han, ifølge Gouverneurens Ordre, kunde +forlænge sit Ophold. Men Forholdene vare allerede saa beroligende, at +Konsulerne vare fuldkommen tilfredse hermed. + +Den 25de vare adskillige af vore Venner fra Porto Cabello ombord, +deriblandt de fremmede Konsuler, der saluteredes med 7 Skud, og samme +Aften vare alle Officererne indbudne til en Dands, der fandt Sted i +en Villa udenfor Byen. Vi kjørte derud og tilbragte en meget +behagelig Aften. Stedets Have var ved kouleurte Lamper forvandlet til +et Tivoli _en miniature_, til hvilket Dørene stode aabne fra den +stærkt oplyste Balsal, og vi kunde saaledes allerede i Frastand +skimte nogle af de lyse og gratieuse Skikkelser, som vi kort efter +under Præsentationen havde Leilighed til at beundre i Nærheden. Men +vi fik ikke megen Tid til "indledende Bemærkninger" -- Musiken klang, +og dens brusende Toner indviklede de danske Uniformer i den spanske +Kontredands, hvoraf de igjen udviklede sig med mere eller mindre +Berømmelse. + +Ude paa Verandaen (det neutrale Gebeet, hvorhen de mere Satte og +Adstadige allerede ved Ballets Begyndelse havde trukket sig tilbage) +florerede imidlertid Passiaren og Cigaren; _brandy and water_ nødes +med stille Alvor og Champagnen med sine brusende Perler under Spøg og +Snak af de Ungdommelige og Enthousiasterne, der desuden udmærkede sig +ved Venskabsforsikkringer og Viften med Lommetørklæder og ved paa det +første musikalske Signal igjen at styrte ind i de Dandsendes Rækker. +Udenfor, høit over det Hele, straalede den tropiske Maane klart, +Naturen afgav et mærkværdigt Chor af Frøer, der ligesom med +Kastagnetter akkompagnerede Dandsen, og det var ikke alene glindsende +Insekter, der lyste i Buskene, men brune Indianer-Ansigter med +glimrende sorte Øine kiggede frem imellem disse, og lokkedes nærmere +og nærmere af den livlige Balmusiks Toner. + +[Illustration: En Forpost af Venezuelanske Soldater.] + +Timerne svandt som Minuter, og en Efterklang af det livlige +Selskab ledsagede os, da vi tilfods med endeel af vore Venner begave +os paa Hjemveien til Byen. Maanen bredte sit magiske Skjær over Alt +-- selv over Forposterne, der ved vore Ledsageres Stikord aabnede sig +for os -- og dette var en viselig Indretning; thi Republikens +Soldater egne sig virkelig ikke til at sees i Solens stærke Lys, selv +om de kunne taale dens Varme. Baade de Soldater vi saae her og i +Caracas, vare yderst mangelfuldt paaklædte. Trøier vare sjeldne +Luxusgjenstande, Sko var der ikke Tale om, Skjorter og Beenklæder +vare kun tilstede i defekte Exemplarer. Vi ville imidlertid haabe, at +de "dog vare glade og fornøiede" -- idetmindste antydede Republikens +Farver, der prangede enten som Kokarder paa Huerne, som Bind om +Armene eller som Skjærf, at deres Tro var stor, og dette er jo det +Vigtigste. + +Ved Havnen toge vi Afsked med vore Værter, og kort efter at vi vare +komne ombord, lettede vi. + +Den 25de Kl. 1 om Morgenen forlode vi Porto Cabello, og idet vi +ankrede ved Frederikssted den 29de, sluttede vi denne lille Tour. + +Fortet Libertador overgav sig, som vi senere erfarede, 3 Dage efter +vor Afreise til General Paëz. + + + + +Ved de danske Øer. + +(29de September -- 2den November.) + + +Idet vi vende tilbage til vor Hovedstation, de danske Øer, ville vi +kortelig berøre de Tjenestepligter, som motiverede Korvettens +Tilstedeværelse ved disse. + +I det Hele taget skulde vi beskytte den danske Handel og Skibsfart og +afværge ethvert Brud paa vor Neutralitet. Med Hensyn hertil maatte vi +altsaa skjænke det danske Gebet særlig Opmærksomhed, og hovedsagelig +være tilstede der, hvor det var tænkeligt, at dette kunde krænkes. Af +vore danske Øer var derfor St. Thomas den, hvor vi fornemmelig burde +opholde os, og dette blev da ogsaa Tilfældet; men da Farvandet mellem +Øerne tillige havde Krav paa vor Opmærksomhed -- idet vi særlig der +skulde beskytte den danske Skibsfart -- foretoges der hyppige +Overfarter til St. Croix. Dette var ogsaa for endeel begrundet i den +Omstændighed, at Gouverneuren, hvem Chefen var underlagt og af den +Grund oftere maatte konferere med, boede der. Efter at have berørt +disse lokale Forhold, ville vi ikke trætte Læseren med at berette, +hvorofte vi gik fra eller til St. Thomas, St. Croix eller St. Jan, +men kun betegne vort Ophold i det Hele under Benævnelsen: "ved de +danske Øer". + +Hvad der navnlig kunde forventes at ville gjøre Brud paa vor +Neutralitet, var Kaperiet, og det var derfor ikke tilladt nogen Kaper +at have stadigt Ophold paa dansk Territorium, der (ifølge Kanc. +Circulaire af 18de August 1810) strækker sig een dansk Miil fra den +faste Kyst af Kongens Lande. Heller ikke var det tilladt Kapere at +anløbe danske Havne (uden i Nødstilfælde), og endnu mindre at bringe +Priser ind eller at sælge dem i disse. + +Det følger af sig selv, at en mulig Kamp mellem Nord- og Sydstaternes +Skibe heller ikke kunde være tilladt indenfor de danske Enemærker, og +det var derfor uundværligt for Gouvernementet at have til sin +Disposition en Orlogsmand, der kunde repræsentere det exekutive +Søpoliti og hurtigt bevæge sig fra det ene Sted til det andet. + +Men selv i Fredstid er efter vor Mening en dansk Orlogsmands +Nærværelse nødvendig ved vore vestindiske Besiddelser, for at den +derfra kan sendes hen, hvor de danske Interesser blive truede eller +krænkede. Havde en saadan været i Farvandet, dengang Republiken St. +Domingo beslaglagde og solgte to danske Skibe, vilde den, ved en +hurtig og kraftig Protest, have kunnet forhindre en slig +Fremgangsmaade, der dog drog Udsendelsen af et Skib efter sig, og gav +Anledning til lange diplomatiske Forhandlinger og overordentlige +sorte Gesandters Sendelse til Kjøbenhavn. Men vi vide jo vel, at man +er kommen til det Resultat, at et fast Stationsskib er for kostbart, +og mod denne Grund lader der sig -- fra et vist Synspunkt -- Intet +indvende. + +Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag feirede vi i St. Thomas' Havn. Om +Middagen var der stor "Lever" i Gouvernementshuset, hvor alle Byens +Autoriteter, de fremmede Konsuler og de fleste Kjøbmænd indfandt sig. +Chefen og de Officerer, der kunde være fra Skibet, vare ligeledes +tilstede. Da Vicegouverneur Berg udbragte Kongens Skaal, løsnedes +der 27 Skud fra Fortet og samme Antal fra Korvetten, som behængt med +Flag gjorde Honneurs i Havnen. Alle Skibene i denne flagede ogsaa, og +fra to amerikanske Skibe, hvis Kaptainer vare Danske, vaiede det +danske Flag paa Toppen. Det ene af dem, et lille Flod-Dampskib, der +havde havt en eventyrlig Reise fra New-York, saluterede endogsaa, +skjøndt det kun havde een Kanon, med 27 Skud. Dagen efter var der +stort Bal hos Gouverneuren paa St. Croix, og den 9de October gav +Vicegouverneuren paa St. Thomas et pragtfuldt Bal i samme Anledning. + +At man dandser saameget i den tropiske Varme, vil maaskee undre vore +Landsmænd herhjemme, hvor man kun seer Baller ved Vintertid, og med +disse gjerne forbinder Begrebet om en meget varm, og derfor til en +kold Aarstid skikket, Fornøielse. Men Dandsen passer bedre til det +vestindiske Klima, end man skulde troe; thi deels er dette -- om end +varmt -- ingenlunde trykkende, og Luften er endog langt renere i en +vestindisk Balsal end herhjemme. Den idelige Gjennemtræk (mod hvilken +alle Lys ere beskyttede ved _shades_), fjerner Støvet og forfrisker +Luften, og det milde Klima gjør den anderledes uskadelig end den +Træk, hvormed man herhjemme i Kulden søger at rense en Balsals hede +Atmosfære. Dandsen er derfor en ligesaa naturlig Fornøielse i +Vestindien som herhjemme; den er meget yndet derude, og, paa Grund af +at offentlige Forlystelser savnes, meget almindelig. + +Den 27de October om Morgenen saae vi for første Gang Sydstaternes +Flag vaie fra en lille Skonnert i St. Thomas' Havn. Mellem +Nordamerikanerne i denne By vakte dette en stor Sensation, da man +mistænkte den for at være en Kaper. Det viste sig dog, at dette ikke +var Tilfældet, idet den Officeer, der fra Korvetten sendtes ombord, +ikke fandt Spor af Bevæbning; men mistænkeligt var Skibet alligevel, +da det havde en Besætning af 8 Lodser fra Savanna og sikkert ikke var +bestemt til Fragtfart. Det oplystes ogsaa, at dets Reise var en +Spekulation af vedkommende Lodser, der paa Grund af Blokaden vare +uden Erhverv. De vare lykkeligt slupne forbi de nordamerikanske +Krydsere og agtede naturligviis igjen at bryde Blokaden med den +Ladning, de indtoge i St. Thomas. Den bestod af Apotheker- og +Manufakturvarer, hvorpaa der var stor Mangel i de sydlige Stater. + +At det omineuse Sydflag faa Timer efter forsvandt fra Skonnertens +Top, og at det engelske heisedes i Stedet, gjorde ikke noget +gunstigere Indtryk paa Nordamerikanerne, da det skete paa den Maade, +at den engelske Konsul, ved at udstede Interimspapirer, sanktionerede +Salget af Skibet til en af dets Besætning, der havde engelsk +Borgerret. Nationalhadet mellem Amerika og England, der altid ulmer, +gav sig her Luft imod den engelske Konsul, der skarpt dadledes, fordi +han tillod Englands Flag at dække et saa mistænkeligt Skib. + +Der var dengang intet amerikansk Orlogsskib i Havnen; men under dette +vort Ophold havde til forskjellige Tider Powhattan, Iraquois og San +Jacinto (senere uhyggelig berømt ved Trent-Affairen) været inde i St. +Thomas' Havn for at fylde Kul. + + + + +Tour til St. Kitts (St. Christophe). + +(2den November -- 9de November). + + +Denne lille Tour blev nærmest foranlediget ved Gouvernementets Ønske +om at gjøre sig nøiere bekjendt med Forholdene ved Indførselen af +fremmede Arbeidere (Kinesere, Kulier) paa de vestindiske Øer. Klager +over Mangel paa Arbeidskraft have i de senere Aar været hyppige, og +Gouverneuren besluttede derfor at sende en Kommission af to Plantere +og en Jurist til den nærliggende Ø St. Kitts, hvor en slig +Indvandring har funden Sted, for at indhente Oplysninger +desangaaende. + +Med Kommissionen, bestaaende af De Herrer Prokurator Stakemann og +Planterne M. Dam og Knight, dampede vi den 2den November op imod +Vinden til den 30 Miil til Luvart liggende lille Ø, hvor vi ankom den +næste Dags Morgen og ankrede paa Basseterre Red. + +Vi bleve her modtagne med den største Forekommenhed af Gouverneuren +Sir Benjamin Pine, der strax tilbød Chefen sit Huus, i hvilket denne +boede under vort korte Ophold. Imedens Kommissionen gik paa +Undersøgelser, gik Officererne paa Bal eller foretoge Spadseretoure +og Udflugter paa den deilige lille Ø, der er en af de skjønneste i +Vestindien. Vi havde ogsaa den Fornøielse at see Sir Benjamin +tilligemed Lady Pine og nogle andre Herrer og Damer, der havde viist +os Gjæstfrihed, ombord hos os en Formiddag. Korvetten havde pyntet +sig paa det Bedste, og viste sit Galanteri mod Damerne ved om +Morgenen at varpe længere ind paa Reden, hvor der var smulere Vande +og mindre Udsigt til Søen og -- Søsygen. Selskabet beværtedes i +Kahyten, og Besætningen gav derefter ogsaa sin Skjærv til +Underholdningen ved at synge Nationalsange, dandse Reel og gjøre +Behændighedskunster for Gjæsterne, der optog dette særdeles godt og +morede sig fortræffeligt. + +Det er en af vore Folks elskværdige Sider, at de ved saadanne +Leiligheder tage Deel i deres Overordnedes Glæder, og villig gjøre +Alt hvad de kunne for at forhøie disse. Det gjør ogsaa et godt +Indtryk paa Fremmede at være Vidne til Sligt, der tilkjendegiver et +velvilligt Forhold mellem Officerer og Mandskab; og da Sir Benjamin +med et Par hjertelige Ord takkede Folkene, fik han tre velmeente +Hurraer, der sikkert glædede ham ligesaameget som den Salut paa 15 +Skud, han tidligere ifølge sin Embedsstilling havde modtaget. + +En Yttring af Sir Benjamin, der var en videnskabelig dannet Mand og i +Besiddelse af den klassiske Dannelse, som Englænderne lægge saa stor +Vægt paa, kunne vi ikke nægte os den Fornøielse at optage her. Under +en Samtale med vor Chef om Forholdene herhjemme, bemærkede han, at vi +i Danmark havde en stor Mand i Madvig, hvis latinske Grammatik han +høilig roste, idet han tilføiede, at den brugtes næsten overalt i +England. + +Da Kommissionen den 8de havde endt sine Undersøgelser, der havde +været tilfredsstillende, idet man havde indhentet Oplysninger +angaaende Indførselen af ostindiske Arbeidere og tillige gjort +adskillige Erfaringer angaaende Sukkerrørets Dyrkning, var vort Hverv +ved Øen forbi og vi maatte afsted. + +Vi havde haabet, senere ved Leilighed at kunne gjøre et kort Trip +hertil, hvor vi havde mødt saamegen Venlighed, men der var stedse Et +eller Andet, der forhindrede dette. Midt i Mai Maaned næste Aar fik +Korvetten endogsaa en skriftlig Indbydelse fra Sir Pine, og gjennem +det engelske Orlogsdampskib Cadmus, stationeret derude, fik vi engang +en Hilsen og en Indbydelse, der var snurrig nok. Den Officeer, som +fra dette Skib komplimenterede os, fortalte med det Englænderne +eiendommelige Humor, at Gouverneuren ønskede vor Nærværelse ved +adskillige Baller, og at det vilde være ham kjært, om vi vilde føre +ham over til Anguila, hvor en Mand skulde hænges. Da Cadmus skulde +hjem, kunde Gouverneuren ikke benytte den til denne "alvorlige Deel +af Festen", og vi maatte paa Grund af Omstændighederne give Afkald +saavel paa Baller som paa Hængning. + +Den 9de gik vi under Seil fra St. Kitts og vare ved Hjælp af den +friske Østpassat til Ankers ved Frederikssted den 10de om Middagen. + + + + +Ved de danske Øer. + +(10de November -- 29 December). + + +Den 12te November bragte det engelske Paketdampskib Trent, kommende +fra Havana, Efterretningen om den hensynsløse Maade, hvorpaa det var +blevet anholdt og visiteret af det nordamerikanske Dampskib San +Jacinto, der med Magt havde bortført de to Herrer Mason og Slidell, +som skulde afgaae til Europa med La Plata. Hele denne Sag er bekjendt +nok, og hvormeget den offentlige Mening i Nordamerika end har søgt at +give den Medhold, hersker der blandt alle andre Nationer kun een +Mening om det Uberettigede i San Jacinto's Optræden. Fra en Kilde, +som vi maae antage for troværdig, have vi hørt nogle Enkeltheder ved +Udførelsen, der kompromittere vedkommende Individer temmelig stærkt. +Man fortalte os nemlig, at da en amerikansk Søofficeer, der søgte om +Gesandternes Papirer, vilde trænge ind i et Lukaf og blev afviist af +en Dame (Datteren af en af de Fængslede) -- trak han sin Sabel og +lod sine Folk fælde Gevær, for paa denne ridderlige Maade at +tiltvinge sig Adgang. Det fortaltes imidlertid ogsaa, at den engelske +Kaptain, der befandt sig i Nærheden, blev saa indigneret, at han med +sin Kikkert bearbeidede det tappre Kompagni, hvis Anfører ved en vel +anbragt Ørefigen fra den unge Dames Haand blev vakt til Besindelse om +sin lave Adfærd. + +Historien klinger utrolig; men sammenligner man den med den berygtede +amerikanske General Butlers senere Optræden mod værgeløse Kvinder, +vil man ikke finde den utænkelig. + +I St. Thomas opvakte denne Begivenhed naturligviis stor Sensation, og +da et Orlogsdampskib om Aftenen d. 13de viste sig i Søen udenfor +Havnen, vilde den engelske Kaptain paa La Plata, der var seilklar til +Europa, ikke gaae ud, da han jo i det Tilfælde, at det var en +Amerikaner, havde Grund til at befrygte en lignende Behandling, +ligeoverfor hvilken han, som Ansvarhavende for Post og Passagerer, +var værgeløs. Den engelske Konsul kom ombord for igjennem os at +erfare noget om bemeldte Skib. Det kom ind, da det var mørkt, og vi +sendte som sædvanlig en Officeer ombord. Da det oplystes, at Skibet +var en hollandsk Orlogsdamper (Vesuvius) gik La Plata samme Aften til +Europa. + +Den 14de kom en fransk Dampbaad, le Milan, og 2 spanske Fregatter ind +i Havnen for at proviantere og fylde Kul. De vare bestemte til Mexico +og havde Landtropper ombord. Senere hen under vort Ophold kom flere +saadanne Sendinger, som man ikke kunde betragte uden en vis +Melankoli, naar man tænkte paa det høist usunde Klima, de gik imøde; +men denne Tanke lod heldigviis ikke til at trykke de franske +Soldater, som under deres korte Ophold vare lutter Liv og Lystighed. +Skifteviis kom Afdelinger af dem iland, og paa en lille Exerceerplads +udenfor Byen opførte de til stor Fornøielse for Publikum allehaande +Lege og toge i den korte Frist paa allehaande Maader Opreisning for +den Mangel paa Motion, som deres Liv ombord medførte. Det var kjække +og smukke Folk, alle Zouaver; ved blot at see dem faaer man den +Overbeviisning, at alle Franskmænd ere fødte Soldater. Haab om +Krigerære og Berømmelse, og Mod til at underkaste sig Alt derfor, kan +man læse paa ethvert Ansigt. + +Den 1ste December kom den norske Korvet Nornen, Kaptain Schmidt, ind +til St. Thomas. Korvetten var, ligesom Heimdal, udsendt i Anledning +af de amerikanske Uroligheder, og dens Chef havde Ordre til at +konferere med Heimdals angaaende Forholdene i Vestindien. Det følger +af sig selv, at vi benyttede Nornens 10 Dages Ophold til at omgaaes +med vore nordiske Brødre, der ogsaa gjæstfrit modtoges af Byen St. +Thomas. Korvetten afseilede den 11te December til New-York, hvorfra +den retournerede i Februar og efter Heimdal foretog Touren til +Havana. + +Denne Reise havde allerede i længere Tid været stillet i Udsigt for +Heimdal; men det var naturligviis betinget af Forholdene i vore egne +vestindiske Farvande, hvorvidt Korvetten kunde undværes i de 6 Uger, +som man maatte gjøre Regning paa at Touren vilde medtage. + +Hvad der mest kunde ventes at ville give nogen Bevægelse ved vore +Øer, var Muligheden af en Krig mellem England og Nordamerika i +Anledning af Trent-Affairen; men da Krigen ialtfald ikke vilde +udbryde før vor Tilbagekomst, var dette ingen Hindring for den +omtalte Tour, der havde til Hensigt at vise Flaget ved Havana og Ny +Granadas Havne. Man havde med Villie ladet Tidspunktet for +Korvettens Afgang rykke hen i December, da Sundhedsforholdene ved +Havana i den hede Tid vare meget slette. Guul Feber, som ikke i det +indeværende Aar fandtes paa nogen af Øerne, rasede stærkt der, og +jævnligt indløb der Efterretninger om Sygdom og Dødsfald paa Skibene +i Havnen. + +Ved at vente til midt i December opnaaede vi ogsaa at faae et mere +bestemt Formaal, idet der nemlig indkom en Skrivelse til +Gouvernementet fra den danske Vicekonsul i St. Marta (Republiken Ny +Granada), i hvilken han beklagede sig over Tilstanden i denne +Republik, hvor Forholdene vare af samme Natur som i Venezuela. Han +selv var endog blevet brandskattet og tre Gange fængslet, uden Hensyn +til hans Stilling som Konsul, og han yttrede derfor det levende +Ønske, at Korvetten Heimdal maatte komme til St. Marta for at +haandhæve hans Rettigheder og fordre Opreisning for den Krænkelse, +der var tilføiet den danske Nation, igjennem ham, dens Repræsentant. + +Denne Omstændighed foranledigede Gouverneuren til at give os Ordre +til i Slutningen af December at afgaae til St. Marta, muligviis +anløbe den nærliggende By Cartagena, og endelig gaae til Havana for +derfra at tiltræde Reisen til St. Croix saa betids, at vi kunde være +der i Begyndelsen af Februar 1862. + +Som man af det Følgende vil erfare, blev denne Plan paa Grund af +tilstødende Omstændigheder noget forandret. + +Efterat have tilbragt Juledagene i St. Thomas, gik vi til +Frederikssted, hvorfra vi den 29de December afgik til St. Marta. + + + + +Togt til St. Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana. + +(29de December 1861 -- 6te Februar 1862). + + +Hvad der meget letter Seiladsen i de vestindiske Farvande, er den +Omstændighed, at alle Øerne ligge i Passatens Strøg, og man kan +saaledes benytte den friske Østenvind baade til at komme Nord og Syd +i. Skal man tillige vestefter, da har man en god rum Vind og kan +under heldige Omstændigheder løbe fra St. Croix ned til Sydamerikas +Nordkyst paa tre, fire Dage. I Regelen er Passaten ONO., om Vinteren +nordligere, om Sommeren sydligere. Disse Chancer kan man da benytte +efter sin Leilighed. + +Vi fik en god, stiv nordøstlig Passat, saaledes at vi løb en 10 _à_ +11 Miils Fart, og da Luften var fugtig og kjølig, kom vi i en +nogenlunde ordentlig Vinterstemning. De varme Juledage i St. Thomas +havde spillet Fantasien slemme Puds, og naar Tanken i hine Dage -- +paa hvilke Savnet af Hjemmet føles meest -- søgte at fremstille sig +Grantræer, sneebelagte Gader, det lune Indvendige og det kolde +Udvendige, da saae Øiet just det Modsatte. + +Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden; +der fører man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed +Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra +Danmark fører med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav. +Om Morgenen havde vi iagttaget en ikke ubetydelig Solformørkelse, og +Kl. 12 Midnat udvexlede vi paa 14° 34' N. B. og 69° 16' V. L. for +Greenwich vore Nyaarsønsker; men de Forsigtigere, der vilde sende et +saadant Ønske hjem pr. Tanketelegraf, besørgede dette samme +Eftermiddag Kl. 6 T. 33 M.; thi da var det netop Midnat i Kjøbenhavn, +hvis Tidsforskjel med det nævnte Sted er 5 T. 27 M. + +Allerede den 2den Januar om Aftenen fik vi Nordkysten af Sydamerika +at see; men idet vi satte Dampen op for at løbe ind, beskadigedes den +ene Glider i Maskinen, og vi maatte dreie til og holde Søen om Natten +for at eftersee denne Skade. + +Næste Morgen den 3die havde vi Maskinen i Orden saaledes, at vi kunde +benytte den anden Glider, og stode da ind. + +De høie sneebedækkede Bjerge, der ligge henved 30 Miil inde i Landet, +ledede os til St. Marta, og ved at følge Pynterne af Kysten kom vi +samme Dag ind i den gode, men meget lille Havn, efter først udenfor +denne at have passeret en befæstet Klippeø (Morro), der saae ret +eiendommelig ud. + +Saasnart vi vare komne til Ankers, toges der fat paa det Korvetten +overdragne Hverv. Det oplystes ved en Samtale med Konsulen, Hr. _de_ +Mier, at den ham overgaaede Ulempe var skeet under den foregaaende +Regjering. Krav paa de Penge, denne havde afpresset ham, ønskede han +ikke forceret under den nye Regjering, som han frivillig havde laant +betydelige Summer, og derfor paataltes kun den Deel af Sagen, der +angik Konsulens Belæggelse med Arrest. Til den Ende havde Chefen en +mundtlig Konferents med Provindsgeneralen Herrera, hvem han desuden +officielt tilsendte en Skrivelse, der betegnede det ham som +Repræsentant for den danske Regjering overdragne Hverv, samt fordrede +fyldestgjørende Opreisning for den Medfart, der var overgaaet den +danske Konsul. + +General Herrera beklagede meget de stedfundne Begivenheder, men +fralagde sig med det Samme al Deeltagelse i disse, der vare skete +under den foregaaende Regjering og for hvilke han derfor ikke kunde +bære noget Ansvar. Som Svar paa Chefens officielle Skrivelse afgav +han en skriftlig Erklæring i denne Aand, hvori han tillige tilsagde +alle Danske i Almindelighed og den danske Konsul i Særdeleshed +Retfærdighed og høflig Behandling af Republiken Ny Granadas +Regjering. + +Efterat den danske Regjering paa denne Maade fyldestgjørende var +tilfredsstillet, aflagde Generalen med Stab et Besøg ombord i +Korvetten og modtog den Salut, der efter hans Rang tilkom ham. + +Disse Forhandlinger vare alt tilendebragte den 5te, og vi vare glade +ved at slippe bort fra dette hede og ikke meget interessante +Opholdssted. + +I St. Martas Havn ligger man ligesom i en Gryde. Byen selv er ussel +og forfalden og kun bekjendt deraf, at Frihedshelten Bolivar +udaandede indenfor dens Mure. Paa Grund af dens indelukkede +Beliggenhed, der forhindrer Søbrisens velgjørende Luftning, er den +meget kvalm, og i de Par Dage, vi laae der, stegte Solen os dygtig +igjennem hver Formiddag, medens vi saae Skyerne sænke sig mere og +mere i de umaadelige Bjergkløfter, hvor de tillavede en Brygning af +Torden og Lynild, der præcis Kl. 4 hver Eftermiddag i en Syndflod af +Regn skyllede ned over os. Alt maatte da lukkes til, og Temperaturen +under Dækket blev næsten utaalelig; men Folkene vidste at afvinde +Regnen dens gode Side ved at møde paa Dækket med alle de Pøse og +Ballier, de kunde faae fat i, for at opsamle Himlens Vand til en +luxurieus Vaskning af Skjorter og Buxer. + +Da der ikke forelaae nogen væsentlig Grund til at anløbe den anden +granadinske Havn Cartagena, og da der i Kingston paa Jamaica var +Maskinværksteder, hvor vi kunde faae den beskadigede Glider +repareret, foretrak vi at anløbe denne sidste Havn, saameget mere +som den ikke laa synderlig ude af vor Vei til Havana. Kursen sattes +da den 5te efter Kingston, hvor vi ankom den 8de om Morgenen og strax +begyndte at udbedre Skaden paa vor Maskine. + +Jamaica med sine "blaa Bjerge" er et deiligt Syn og Indseilingen ved +Port Royal (det engelske Orlogsværft) overordentlig smuk. Byen +Kingston ligger 3/4 Miil derfra og vi ankrede der, efter i Port Royal +-- hvor vi bleve underrettede om Prinds Alberts Død -- at have +udvexlet Visiter med det engelske Vagtskib. Vi havde Flaget paa halv +Stang, idet vi passerede Havnebatterierne og Vagtskibet, hvor det +engelske Flag i Anledning af Prindsens Død vaiede paa denne Maade. Da +vi vare ankomne til Kingston, gjorde vor Chef sin Opvartning hos den +engelske General-Gouverneur, der boer i Spanishtown, hvortil en +Jernbane fører fra Kingston. + +Man faaer et velgjørende Indtryk ved at besøge en engelsk Koloni i +Tropeegnene og føler sig tilfredsstillet ved at see, hvorledes det +sunde engelske Liv arbeider sig ind i alle disses stagnerende +Forhold. Til den engelske Nations Storhed hører dens stærke Tro paa +sine egne Institutioner, og en sjelden Energi i Karakteren til at +fastholde den nationale Individualitet, Skikke og Sædvaner langt fra +Moderlandet. Paa Klimaet og den farvede Befolkning nær føler man sig +i en engelsk Koloni, som om man var paa et Stykke af Gammel-Englands +Grund. Reenlighed, Ro og Orden udmærker de engelske Byer fremfor de +andre i Tropeegnene, og i Kingston, hvor vi laae et Par Dage, gjorde +vi den samme Erfaring. Den evige, aldrig trætte _policeman_ saae vi +ogsaa her, vel undertiden i et sort Exemplar, men med et roligt og +paapassende Væsen. At Byen har en betydelig Handel og at den ved en +levende Skibsfart staaer i Forbindelse med England, virker jo ogsaa +Sit til, at baade Personer og Ting ere engelske i Form og i Udtryk. + +Om Formiddagen den 10de vare vi netop færdige med Maskinen og paa +Nippet til at afgaae til Havana, da der indløb Efterretning om, at +det engelske Linieskib Conqueror (99 Kanoner, 1000 Mand) var strandet +paa Rum-Key, en lille Ø østenfor Bahama Bankerne og beliggende paa +23° 40' N. Br. og 74° 55' Længde vest for Greenwich. Da Chefen for +Orlogsværftet i Port Royal, til hvem der fra det strandede Skib var +indkommen Begjæring om Hjælp, kun havde een Kanonbaad paa Stationen, +og da denne strax blev afsendt med Brød, tog vor Chef Anledning til +at tilbyde Heimdals Assistance, et Tilbud, der blev modtaget med stor +Taknemlighed og saameget mere paaskjønnet som man vidste, at +Korvetten havde Ordre til direkte at anløbe Havana; Rum-Key laae c. +400 eng. Miil fra Kingston og naar vi gik udenfor Instruxionerne, var +det tvivlsomt, om ikke Havana-Touren maatte aldeles opgives, for at +vi kunde være tilbage til vore Øer paa den befalede Tid. + +Chefens Beslutning, desuagtet at gaae til Conquerors Assistance, blev +ogsaa ombord i Heimdal modtaget med almindelig Glæde, og da vi samme +Eftermiddag ved Orlogsværftet indtoge endeel Provisioner til det +strandede Skibs Besætning og fyldte vore egne Kulkasser, gik Arbeidet +saa flinkt fra Haanden, at vi vare klar paa nogle faa Timer. Kl. 7 +forlode vi Havnen, og netop som vi vare i Havnemundingen, kom et +Fartøi fra Vagtskibet og fortalte, at man i det Øieblik havde +modtaget en ny Efterretning fra Conqueror, der atter indeholdt en +Begjæring om Provisioner. + +Hvormeget vi end havde skyndt os, var det dog blevet mørkt, inden vi +fik kastet los fra Bulværket og vi kom til at gjøre den Erfaring, at +Farvandet til og fra Kingston ikke egner sig vel til Natseilads. De +svære Bøier, der ere udlagte til Linieskibsfortøininger, kunne ikke +sees, før man er lige paa dem, og vi fik ogsaa Skruen uklar af en af +dem. Det var ikke raadeligt at lade Skruen gaae rundt, men efter +nogen Manoeuvre med Stagseilene klaredes den, og Kursen gik mellem +Skjær og langsmed Land, i en ubehagelig Nærhed af begge. Alt løb +imidlertid vel af. Anduvningsfyret passeredes uden videre Begivenhed, +og vi forcerede da Alt hvad vi kunde med Damp og Seil, hvilke Sidste +kun tildeels kunde bruges, da Kursen gik op imod Passaten. + +Underveis iagttoge vi ved hyppige Observationer en stærk Strøm, som +satte ind fra Atlanterhavet mod Bahamabankerne, og vi formodede +derfor, at denne Strøm ikke var bleven tilbørlig paaagtet af +Conqueror. Det bekræftede sig ogsaa senere, at dette Skib havde troet +sig fuldkommen klar af Landet, idet det efter Bestikket om Aftenen +skulde gaae 16 eng. Miil udenom den samme Ø, hvorpaa det tidligt om +Morgenen, medens det endnu var mørkt, strandede. + +Efter 3 Etmaals uafbrudte Dampen fik vi om Morgenen Vraget i Sigte. +Det var et sørgeligt Syn. Det stolte Skib laae med sine bare Master +og sit allerede kjølbrudte Skrog en lille Fjerdingvei fra Land paa et +Koralrev, som Atlanterhavet væltede sine Brændinger over. Det var +uden Redning fortabt. Heldigviis var hele Besætningen reddet, og da +vi kom længere ind, saae vi iland en Leir af Telte, som den havde +lavet af de bjergede Seil. En Mængde af Takkelagen og Inventariet var +allerede i Land, og vi saae Fartøier i livlig Kommunikation med +Vraget, beskjæftigede med at bjerge det Øvrige, der kunde reddes. +Dagen før vi kom, vare Kanonerne udtagne og bragte ombord i det +engelske Dampskib Bulldog og samme Morgen, som vi kom, arriverede 1 +Dampskib og 2 Kanonbaade fra den engelske Bahamastation Nassau. Af +hvad vi saaledes saae og erfarede, sluttede vi snart, at vi ikke +vilde være til nogen reel Nytte; thi Skibet var der ikke Tale om at +redde, og til at tage dets Besætning ombord vare de 3 Dampskibe +tilstrækkelige. + +Vi stode imidlertid ind mod Øen og ankrede udfor Leiren i 6 Favne +Vand; men da vi dreve for Ankeret, lettede vi igjen og havde, under +Veiledning af en maadelig Lods fra Øen, en vanskelig Indseiling til +en lille Havn (Nelsons H.), hvor vi endelig ankrede. + +Chefen gik strax iland og blev meget hjerteligt modtagen af Kaptain +Sotheby, Conquerors Chef, der takkede for den ham tilbudte Hjælp og +sendte Fartøier ombord til Korvetten for at hente den Proviant, vi +havde med fra Kingston. Medens Fartøierne bleve stuvede, havde vi +inviteret den engelske Kadet, der var sendt med dem, til at drikke en +Kop Kaffe i vor Messe, og han gav os en kortfattet Beretning om +Katastrofen, som han endte med den pudsige Yttring: _»well, J'am in +for it; she struck on my watch!«_ Vi kunde ikke bare os for at lee +over den alvorlige Tone, hvormed disse Ord bleve fremførte af den +fjortenaarige _midshipman_, som følte Ansvaret ved Forliset af et +Linieskib paa 100 Kanoner, og hvis Fantasi var opfyldt af skrækkelige +Forestillinger om den første Krigsret. Imidlertid trøstede vi ham saa +godt vi kunde, og det glæder os at kunne berette, at vi fandt ham i +bedste Velgaaende gjøre Tjeneste paa den Flaade, der iaar gjæstede +Kjøbenhavn. Han havde den Ære, tilligemed sin Chef, at blive +_»honorably acquitted«_, hvorimod den vagthavende Officeer blev +_»admonished«_ og Masteren _»reprimanded«_ ved Krigsrettens +Kjendelse. + +Vor Chef tilbragte Dagen hos Kaptain Sotheby, der viste ham megen +Opmærksomhed og om Aftenen, da han tog Afsked, lod ham ledsage med +Fakler til hans Fartøi, medens Linieskibets Musikkorps spillede: +"Danmark, deiligst Vang og Vænge". + +Da der ikke var mere for os at gjøre, vare vi allerede næste Dag paa +Veien til Havana, hvorhen vi toge Conquerors Postsæk med os. Havde +denne lille Afstikker end ikke havt nogen reel Nytte, saa havde vi +idetmindste foretaget den med god Villie, og som Beviis paa, at denne +blev paaskjønnet, modtog Korvetten senere den engelske kommanderende +Admiral Milne's og den engelske Udenrigsministers Tak for den Iver, +den ved denne Leilighed havde udviist. + +Førend vi ganske overlade Conqueror til dens sørgelige Skjæbne, kunde +det maaskee interessere Læseren at erfare nogle Enkeltheder om denne +Begivenhed. + +Hele Besætningen sendtes til Bermuda til Forhør og Krigsret, og denne +kom til det Resultat, at Skibet var forlist, fordi der ikke var gjort +tilstrækkelig Regning paa Afdrift og for lidt paa Strøm -- fordi den +Vagthavende ikke havde havt Natkikkert ved Haanden -- og fordi +Vendingen i sidste Øieblik var slet. Desuagtet blev Udfaldet af +Dommen, som ovenfor meldt, meget mild; et andet Skib ved Navn +Waterloo omdøbtes til Conqueror, og hele Besætningen kommanderedes +derombord. Imidlertid fandt Admiralitetet, at Retten havde været vel +lemfældig, og udstedte et Cirkulaire, hvori det undrede sig over +Udfaldet og gjorde Marinens Officerer opmærksomme paa, at en Chef +ikke kunde dække sig ved Overstyrmandens (Masterens) Ansvar. +Cirkulairet gav igjen Anledning til en Debat i Overhuset, hvor man +beklagede sig over Admiralitetets Anmasselse: at underkjende en +Krigsretsdom og kaste en Skygge paa den frikjendte Linieskibschef. +Debatten endte med, at Lord Palmerston "fandt det meget smukt, at +Folk forsvarede Kapt. Sothebys Ret saa ivrigt, men han paalagde dem +at interessere sig -- idetmindste lige saa meget -- for Hendes +Majestæts Skibe, som for Kapt. Sotheby". (Latter og Ende paa +Debatten). + +Ved Hjælp af Passaten, der nu var med os, kom vi, efter at have +forladt Rum-Key den 15de, hurtigt ned til Østpynten af Cuba, Kap +Maisi. Her fik vi et engelsk Linieskib, Donegal, i Sigte, og vi +seilede tre Dage sammen med det langs Sydkysten af den omtrent 136 +Miil lange Ø Cuba. Ved Hjælp af Marryats Signalsystem -- der +forstaaes af alle Nationers Skibe -- signalerede vi til det, at vi +skulde til Havana, og det gav os en lignende Underretning. Det er +morsomt at seile sammen med et andet Skib -- Notabene, naar man kan +seile det agterud, og denne Tilfredsstillelse havde vi. Endskjøndt +Donegal var bekjendt for at være en god Seiler, kom den dog c. 18 +Timer efter os ind til Havana, hvor vi ankom den 21de Januar. + +Naar man i kortere eller længere Tid har gjæstet de smaa Byer i +Troperne, er det en særegen europæisk Følelse, hvormed man seer en By +som Havana udfolde sine mægtige Omrids for Øiet. I Forhold til Byen +staae Fæstningsværkerne ved Havneindløbet og Havnen selv, der vrimler +af alle Nationers Skibe. Den mexikanske Krig hidførte, medens vi vare +der, baade engelske, franske og spanske Orlogsmænd, der anløb Havana +paa Reisen til Vera Cruz, og foruden at afgive Salut for det spanske +Flag, deeltoge vi i Sørgesalut for Prinds Albert og Glædessalut over +Prindsen af Asturiens Fødselsdag. Det var en evig Komplimentering og +Retourneren af Visiter. Hs. kgl. Høihed Prinds Alfred, _midshipman_ +ombord i det engelske Linieskib George, der kom fra Mexico og skulde +hjem, blev her underrettet om sin Faders Død. Skjøndt den unge Prinds +ikke modtog Besøg, lod han dog vor Chef vide, at han ønskede at tale +med ham, og sendte gjennem ham en Hilsen til Gouverneuren for vore +Øer, ledsaget af en Tak for den Modtagelse, der var bleven ham +tildeel paa disse. + +Vi benyttede vort Ophold i Havana til at gjennemstreife den store By +paa kryds og tværs. _»Fabrica de tabacos de la vuelta abajo«_ var et +meget yndet Feltraab, og vi kom under Veir med det ret interessante +Fænomen, at Huse, hvis Adresser vi havde fra diverse Cigarkasser, +aldeles ikke existerede. Hvad der derimod existerede, var Snavs i +Gaderne i den gamle By, hvorimod den nye (Forstæderne) var rummelig +og reenlig. Pragtfulde Kafeer og Bygninger glædede Øiet, men meest +tiltalende af Alt var en stor Plads, hvor den elegante Verden efter +Solnedgang bevægede sig -- tilvogns, tilhest, tilfods -- i alle +mulige Retninger. Her fik man ved den overordentlige Luxus i +Toiletter og Ekvipager ret Begreb om den umaadelige Rigdom. Det var +ogsaa interessant at iagttage den skarpe Demarkationslinie, som her +existerer mellem Hvide og Farvede. "Indgang for Kouleurte" var malet +paa Theatre og andre offentlige Steder, hvor man kunde see denne +Samfundsklasse samlet paa eet Sted og ved Skillerum udelukket fra det +øvrige Publicum. + +Som en Mærkelighed kan man anføre, at de fornemme Familier i den +kolde Aarstid (som det var under vort Ophold) for en stor Deel tage +paa Landet, medens de derimod begive sig til Byen paa den varme Tid +af Aaret, i hvilken den gule Feber grasserer stærkest. Vi have ikke +faaet dette Fænomen tilfredsstillende forklaret. + +Det maa noteres som en anden Mærkelighed, at denne By, der tæller +200,000 Indvaanere og besøges af et overordentlig Antal Skibe, ikke +har noget Observatorium, der ved dagligt Signal angiver Tiden, saa at +Skibene kunne verificere deres Kronometre. Det Første en engelske +Bestyrelse vilde gjøre, vilde være at anlægge et saadant. For at faae +Rettelsen bestemt paa vore Ure, henvendte vi os til Havnekaptainen, +der boede i et stort Palais og modtog os særdeles høfligt; ved en +Adjutant lod han os ledsage til en Urmager, hos hvem vi fik en Tid +opgivet, der vel senere viste sig at være rigtig, men som vi dengang +dog kun stolede paa, fordi den stemmede med den af os selv beregnede. +Enhver betydelig Søstad bør sørge for at skaffe en officiel Garanti i +saa vigtig en Sag som Kronometres Regulering; for en Orlogsmand, der +altid har tre af disse, er det mindre nødvendigt, da de kontrolere +hinanden indbyrdes; for en Koffardimand, der undertiden kun har eet +Søur, er Sagen af betydelig Vigtighed. + +Efter et behageligt Ophold, under hvilket Skibet var blevet forsynet +med Kul og for endeel provianteret, forlode vi den 27de Januar Havana +og stode Nord i. Gjennem Florida Golfen gik vi direkte til St. Croix, +hvorhen vi efter en særdeles heldig Reise ankom den 6te Februar, og +denne Tour havde saaledes i det Hele medtaget 5 Uger. + + + + +Ved de danske Øer. + +(6te Februar -- 24de April.) + + +Under Heimdals Fraværelse paa ovennævnte Tour havde den engelske +Korvet Cadmus luret i St. Thomas' Havn paa et Skib, der af den +engelske Konsul i Havana var angivet at være udrustet til +Slavehandel. Da dette Skib forlod Havnen, blev det forfulgt og taget +af Cadmus udenfor det danske Territorium, og bragt til en engelsk Ø +for at kondemneres. Besætningen blev imidlertid frigiven, da der +ikke fandtes tilstrækkelige Beviser for, at den vilde tage Slaver i +Fragt. Vel fandtes der Træ nok til at bygge et Mellemdæk og +Demijohn'er til Vand i Mængde, samt et Kaart over Afrikas Kyst med +Negerudførselsstederne understregede, men en Jury frikjendte, som +sagt, Besætningen, hvorimod Skibet skulde dømmes ved en anden Domstol +og antoges at ville blive kondemneret til Fordeel for Opbringeren. + +Imellem England, Frankrig og Danmark existerer der en Traktat, ifølge +hvilken deres Krigsskibe ere bemyndigede til at visitere mistænkelige +Skibe af disse Nationer. Heimdal var forsynet med en slig Fuldmagt, +men fik ikke Leilighed til at benytte den. + +I ovennævnte Tidsrum forefaldt der ellers ikke noget af Interesse ved +Øerne. En stor Deel amerikanske Skibe, hvori Sydstaterne havde Part, +havde efterhaanden samlet sig i St. Thomas' Havn, hvor de lagde op og +afmønstrede deres Mandskab, haabende paa bedre Tider. Et Rygte, der +kort efter vor Ankomst jagede Korvetten fra St. Croix til St. Thomas, +og som lød paa, at en i denne Havn liggende nordamerikansk Orlogsmand +ved armerede Fartøier vilde opbringe indkommende sydlige Staters +Skibe een Miil udenfor Havnen, viste sig at være ugrundet. De +nordamerikanske Orlogsmænd forlode tvertimod efterhaanden Havnen, da +Sumter i Europa havde udspilt den eventyrlige Rolle, den begyndte i +de vestindiske Farvande, og da der desuden indløb Efterretning om, at +Sydstaternes andet armerede Skib Nashville havde overgivet sig. + +Den 17de Marts feirede Vicegouverneur Berg sit Embedsjubilæum, men +var allerede dengang stærkt angreben af den Sygdom, som den 16de +April endte hans Liv. Korvetten overførte i denne Anledning +Gouverneur Birch til Begravelsen, ved hvilken den ydede de +foreskrevne militaire Æresbeviisninger. + +Da der paa denne Tid ikke var noget, der gjorde Opholdet ved vore Øer +nødvendigt, erholdt Chefen Gouverneurens Tilladelse til at afgaae paa +et 14 Dages Togt til Martinique og Trinidad, dels for at øve +Besætningen, dels for at vise Flaget ved disse Øer. + + + + +Togt til Martinique og Trinidad. + +(24de April -- 9de Mai.) + + +Efter 2 Dages Seilads fik vi den 26de Martinique i Sigte og passerede +om Eftermiddagen St. Pierre, der ligger paa den nordvestlige Side af +Øen og er den største By paa denne. Den har imidlertid ingen Havn, og +navnlig i Orkantiden kunne Skibe aldeles ikke ligge her. Fort de +France eller Fort Royal, der ligger i en Bugt nogle Miil sydligere, +har derimod en taalelig Havn, og det var efter denne at vi satte vor +Kurs. Indseilingen i Havnen, som gik for sig i Mørke, var ret +eiendommelig, idet vi først fik Lodsen ombord, da vi, saa at sige, +kun vare et Par Alen fra Ankerpladsen. Samme Lods vilde paadutte os, +at der for kort Tid siden havde været en dansk Orlogsmand inde i +Havnen, hvori vi jo med Sikkerhed kunde modsige ham, og det oplystes +da ogsaa, at det havde været en Hollænder, som han, der deelte sine +Landsmænds (især den simple Klasses) Uvidenhed i Geografi, hævde +antaget for en Dansk. + +For en vis Deel af det herværende Publikum syntes der saaledes at +være Anledning til at "vise Flaget", hvilket vi gjorde næste Morgen, +da Byen til Gjengjæld viste sig for os. Den svarede just ikke ganske +til de Forestillinger som vi havde gjort os om den ved at see dens +Lys Aftenen i Forveien; navnlig viste den sig at være meget mindre +end antaget, dog var den venligt beliggende, og de høie Bjerge i +Baggrunden (saavidt vides de høieste paa Antillerne) forøgede mægtigt +Panoramaets Skjønhed. Vegetationen omkring Byen var, paa Grund af den +rigelige Vandmængde fra Bjergene, usædvanlig frisk, og i Byen saae +man en Overflødighed af smukke Haver. Det lader sig ikke nægte, at +Franskmændenes Smag og Nethed er fremtrædende i Alt, hvad der møder +Øiet. Nede ved Havnen var der en stor fiirkantet Plads, omgiven af +prægtige Mango Alleer. Midt paa denne Plaine var der opreist et +Monument over Napoleon den 1stes Gemalinde, Josephine, der som +bekjendt var en Kreolinde og født paa Martinique, og hele Anlæget +afgav en smuk, meget besøgt Spadsereplads. Vistnok maatte vi +tilskrive Søndagen endeel af den almindelige Reenlighed og Nethed, +vi mødte, men man følte dog, at den artige, velopdragne Tone ikke +heller om Hverdagene var nogen fremmed Gjæst paa Stedet. Hvad vi +derimod særligt maatte takke Søndagen for, var en ikke ilde udført +Koncert, som Garnisonens Musikcorps, der talte omtrent 60 +Instrumenter, gav om Aftenen, og hvis Vellyd forhøiede det Indtryk, +som den tropiske Aften, den brogede Vrimmel og den glade Stemning +meddeelte Sandserne. Musiken var virkelig smuk, og sammenlignet med +den, vi af vore 2 Hornblæsere ombord opvartedes med, som en kvægende +Manna i Ørkenen. + +Vi kunne ikke tilbageholde en Beklagelse over, at Korvetten, der +ellers i alle Retninger var god at være i, savnede et Musikkorps. Et +saadant medgives vel kun større Skibe, men Togtets Beskaffenhed burde +i saa Henseende ogsaa have et Ord at sige. At have lidt Musik til sin +Disposition ombord, er behageligt ved mange Leiligheder; det giver +Besøgende Fornøielse og danner et billigt Supplement til den +Høflighed, man saa gjerne vil vise mod Fremmede paa de forskjellige +Steder, hvor man kommer hen -- Steder, som man næsten aldrig forlader +uden en Taknemligheds Gjæld for modtagen Artighed og Gjæstfrihed. Men +Musiken er ikke alene en Behagelighed; den virker oplivende paa +Mandskabet, hvad enten dette gaaer rundt i Spillet, eller med en +Dands om Aftenen ender Dagens Tjeneste; den virker gjennem Humeuret +paa Sundheden og har i det Hele taget en dannende Indflydelse; derfor +burde den ikke savnes paa et Skib, der er udsendt paa et Togt af en +saadan Natur som Korvetten Heimdals. + +Efter et Par Dages Ophold, hvilket nogle af Officererne benyttede til +at tage op til St. Pierre, hvor der er en sjelden smuk botanisk Have, +forlode vi den 29de Fort Royal og satte Kursen Vesten om St. Lucie, +St. Vincent og Granada til Trinidad. + +Den 1ste Mai om Morgenen fik vi Landet at see, om Formiddagen +passerede vi igjennem _bocca di navio_ (Skibsløbet) ind paa Paria +Golfen og ankrede ved Port Spain (Spanishtown, Port d'Espagne) om +Middagen. + +Saavel Anduvningen af Trinidad som Indseilingen dertil er baade +interessant og smuk. I Almindelighed løber der langs med Nordkysten +af Øen, som ved et Par smaa Øer med meer eller mindre brede Passager +er skilt fra Fastlandets Nordøstpynt, en meget stærk Strøm vestefter, +og denne frembringer, ved at mødes med Strømmen, der sætter ud fra +Paria Golfen, utallige Hvirvler og Skumstriber. Ved tillige at gaae +imod Bølgebevægelsen, der ogsaa, paa Grund af den staaende østlige +Vind, er i vestlig Retning, tilveiebringer den sidstnævnte Strøm en +betydelig Dønning i Havfladen. Endskjøndt Veiret var smukt og ganske +stille, rullede vi, da vi kom ind i dette Belte, som om vi toge +Overhalinger i en Storm; men da vi gik med fuld Kraft, vare vi snart +indenfor Virkningerne af Oceanbevægelsen og inde i det smalle Indløb, +hvor vi mødtes af den haarde udgaaende Strøm, der bød os ikke at +avancere for rask, men see os om og nærved betragte de skovgroede +Klippeblokke, hvoraf Øerne dannes, hvilket vi da heller ikke undlode. + +Det er temmelig almindeligt antaget, at Trinidad engang har været +landfast med Amerika, og ved en Jordrevolution er skilt derfra; og +der er meget der taler for denne Formodning. De høie Bjerge, som +omgive hele Nordkysten af Sydamerika, sporer man i Formation og +Skikkelse over paa Trinidad, og naar man kommer ind paa Paria Golfen, +der imod Trinidadsiden er af meget ringe Dybde, opstaaer let den +Tanke, at idetmindste en Deel af den før har været tør. Allerede en +Miil fra Port Spain har man 5 _à_ 6 Favne Vand, og begynder at spore +Mudderet, hvoraf det er opfyldt. Vi ankrede œ Miil fra Byen paa lidt +over 3 Favne, og nogenlunde dybtgaaende Skibe kunne ikke komme +nærmere. Fra Byen, hvis Baggrund dannes af Bjergenes Affald, strækker +sig Syd efter en stor Slette, som med betydelige Skove gaaer ned til +Paria Golfen; det er denne Slette, paa hvilken de største og fleste +Plantager ere anlagte. Man har begyndt ved Foden af Bjergene og +arbeider sig nu ud imod Golfen, idet Skoven, ved at fældes eller +brændes, forvandles til Agerjord. Der staaer imidlertid meget tilbage +at indvinde paa denne Maade, og i den anden Retning lægge de store +Bjerge betydelige Hindringer iveien for Kommunikationen. Kun omtrent +1/10 af Øen er opdyrket. + +Port Spain er en smukt anlagt, rummelig og reenlig By, der udmærker +sig ved brede og luftige Gader (nogle af dem ere endog en Fjerdingvei +lange), gode Boutiker og flere i stor Stiil opførte, offentlige +Bygninger, blandt hvilke een er bleven til paa en ret mærkelig Maade. +Da nemlig Prinds Alfred med Linieskibet St. Georg i 1861 besøgte +endeel af de vestindiske Øer, havde man Haab om, at han ogsaa vilde +besøge Trinidad, og der blev opført en kolossal Bygning til hans +Modtagelse, da Gouvernementshuset ikke var stort nok til en saadan +_fête_, som man agtede at give. Men Prindsen skuffede Forventningen, +og Huset, der kun egner sig til Ballokale, staaer endnu ubenyttet. +Det skal have kostet henved 100,000 Rdl. + +Et Springvand i Midten af en stor Allee, der fra Havnen gaaer tværs +igjennem Byen, og en særdeles elegant Iisboutik fortjene ogsaa at +nævnes som Befordrere af Behagelighed og Komfort. + +En Kjøretour, som den danske Konsul foranstaltede for Chefen og nogle +af Officererne, var meget interessant, da den, foruden at føre os +igjennem det rige Landskab, tillod os at besee flere Plantager. Den +største Frugtbarhed, Yppighed og Afvexling omgav os, idet vi rullede +ud ad Veien, navnlig vare store Træer i meget smukke fritstaaende +Grupper tilstede, og yderst tilhøire dannede den mørke Skov en dyb -- +man kunde næsten sige tungsindig -- Modsætning til sin Fjende, den +lyse Sukkermark, der i Aarenes Løb bekriger den, og tilsidst vil +vinde en fuldkommen Seir ved aldeles at fortrænge den. En rigelig +Vandmængde findes paa Sletten, der endog paa mange Steder ved +Draining maa forvare sig imod en altfor stor Overflod af det ellers i +Tropeegnene saa velkomne Element. + +Blandt de Plantager vi besaae, var Orange Grove den største og +tillige den, hvis sindrige og smukke Indretning mest opvakte vor +Beundring. Den var anlagt efter en storartet Maalestok. Tyve til +tredive Mennesker vare beskjæftigede med at føde den tunge Valse med +Sukkerrør; saasnart En havde aflæsset sin Dragt paa den brede Rende, +der førte ned til Valsen, gik han strax tilbage for at hente en ny +Dragt. Der var saamegen Plads, at 3 _à_ 4 Mand kunde komme til paa +engang, og en ustandset Kommen og Gaaen fandt Sted mellem Valsehuset +og Pladsen udenfor, til hvilken store Karrer jævnlig ankom fra +Marken, belæssede med Rør. Disse vare afskaarne i omtrent 1œ Alens +Længde og bleve lagte saaledes paa Renden, at de fra Ende til anden +bleve trukne igjennem Valsen. For at jævne dem og styre dem ind under +denne stod der to Mænd, een paa hver Side, bevæbnede med store, tunge +Knive, hvormed de jævnligt huggede løs, idet de i det Hele taget +sørgede for en ligelig Ansamling til Valsen. Den udpressede Saft +lededes igjennem Render til det nærliggende Kogehuus, og til at +bortføre de knuste Rør var der anbragt en sindrig Mekanisme, idet +nemlig en Seildugsrem af Valsens Brede, var udspændt om to Ruller +(den ene tæt under Valsen og den anden oppe). Disse, der vare satte +i Forbindelse med Dampmaskinen, holdt den øverste Flade af Seilduget +(der modtog de udpressede Rør) i en bestandig Bevægelse opad og +afladede saaledes uophørligt disse paa Loftet, hvor de bleve pakkede +paa Vogne, der ved en paa Støtter anlagt Sporvei førtes over Gaarden +til Loftet af det Huus, der skulde tjene dem til Opbevaring. Ned i +dette Huus bleve de da væltede og pakkede, for at tørres og senere +bruges til Brændsel. Kogehuset og et storartet Apparat til +Romdestillationen, hvilke vi ogsaa besaae, vare ligeledes vel +konstruerede og i fuld Virksomhed. Det Sukker, der produceredes, var +dog langtfra saa smukt som St. Croix Sukker, hvilket laae i den +Omstændighed, at det ikke kunde betale sig at fabrikere et Produkt, +der, idet det blev finere, ogsaa vilde blive dyrere. Hvad der navnlig +sætter Planterne en bestemt Grændse, er, efter deres eget Sigende, en +Forhøielse i den engelske Told paa Sukker af en vis Kvalitet, og de +tvinges saaledes til at levere et middelmaadigt Produkt, paa hvilket +de imidlertid ikke savne Afsætning. Denne Plantage tilvirkede aarligt +circa 900 Fade Sukker, et Antal, der, hvor lav en Beregning man end +ansætter, dog repræsenterer en kjøn lille Kapital. Efter Sigende skal +der paa Trinidad være et Par enkelte Plantager, der producere 12 _à_ +1400 Fade om Aaret. + +Vaaningshuset, som vi kjørte forbi, havde en fortryllende Beliggenhed +og var omgivet af en stor indhegnet Plaine med smukke Trægrupper, +der ikke ubehageligt mindede om en engelsk Park; ligeledes var den +lille By for Arbeiderne ved Plantagen anlagt med særegen Orden og +Nethed. + +Hvad der imidlertid paa denne lille Udflugt glædede Øiet, var ikke +alene Naturen, til hvilken man fornemlig føler sig henviist i +Tropeegnene; men det var ogsaa Menneskene. I den af Kulier næsten +udelukkende bestaende Arbeiderbefolkning finder man en Race, der +staaer langt over Negerracen. Kulierne besidde vel ikke saamegen raa +Kraft som Negrene, de ere spinklere af Legemsbygning og en Kuli kan +ikke paa en Arbeidsdag præstere det Samme som en af Afrikas Sønner; +men de ere ingenlunde svage. Lægger man til deres mindre Styrke deres +Nøisomhed og Arbeidsiver, da bliver Totalsummen ikke ufordeelagtig, +og det bedste Beviis paa deres Anvendelighed er det store Antal af +dem paa Øerne i Vestindien, især de engelske. Paa Trinidad ere de i +Særdeleshed fremherskende -- man seer dem overalt; navnlig på Orange +Grove saae vi kun een Neger, alle de andre vare Kulier. Fruentimmerne +saae vi ikke meget til; de anvendes i Regelen i Marken og udmærke +sig fremfor Negerinderne ved det sædelige Liv, de føre. +Ægteskabsovertrædelser straffes efter Sigende strængt af Mændene, der +alene herved betegne det høiere Trin, de indtage ligeoverfor Negeren, +hvis mere dyriske Natur, forværret under Slaveriets Tryk, har sløvet +Blufærdighedsfølelsen. + +Sammenligner man en Kuli og en Neger, hvad det Ydre angaaer, da maa +Sympathien tale for den Første. Kulien har et livligt, ofte ædelt +Ansigt og en spinkel, men slank og senestærk Skabning; i sin Gang og +i sit Væsen lægger han Selvfølelse og Gratie for Dagen. Hans sorte, +glindsende Haar falder enten i Lokker over Skuldrene eller ogsaa er +det tilbagestrøget og bundet i Nakken; Hovedtøiet bestaaer i et let +broget Tørklæde, dog gaae de ofte uden Hovedbedækning. Et Stykke Tøi +snoet om Lænderne er deres eneste Dragt, naar de arbeide; men altid +bære de Arm- og Ankelringe, og undertiden bære de om Halsen en Kjæde +eller et Baand med en Mynt eller Medaillon hængende paa Brystet. Paa +disse Prydelser sætte de meget Priis, og de anskaffe sig dem af et +saa ædelt Metal, som de kunne faae Raad til. Deres Levemaade er, som +alle Hinduers, overmaade tarvelig og bestaaer næsten udelukkende af +Riis; de skulle ligeledes være meget ædruelige. + +Man kan maaskee finde det utilbørligt at anstille en Sammenligning +mellem Kulien og Negeren, idet man vil anføre, at den sidste under +det demoraliserende Slaverisystem er sunken ned til sin nuværende +lave aandelige Tilstand. Herom er heller ingen Tvivl; men det maa dog +erindres, at Negeren er Slave i sit eget Fødeland, og at det netop er +den Omstændighed, der har bragt ham i fremmed Trældom. I selve +Negerens sandselige Natur ligger Spiren til hans Undergang i aandelig +Henseende, og den pludselige, uforberedte Frigivelse har i +Almindelighed været et Onde istedetfor et Gode, saavel for ham som +for hans Herrer. Vi sige i Almindelighed; thi der gives jo adskillige +Undtagelser, som vise, hvorledes det mere dyriske Instinkt hos Slaven +har forædlet sig til Skarpsindighed og Intelligens hos den Frie; men +de filantropiske Ideer, som man for Negerens Vedkommende bringer med +sig fra Europa, faae dog et slemt Stød, naar man i længere Tid +betragter Racen i Vestindien. + +Dømmer man efter, hvad man seer, da skjønne vi ikke rettere, end at +Kulien i sin primitive Tilstand staaer langt over Negeren, hvis ofte +fremtrædende idiotiske Præg vækker Mistvivl om Muligheden af denne +Races Evne til at forædles alene ved aandelige Midler. Blandingen +med det hvide Blod maa vel snarere tænkes at kunne bidrage hertil. +Med Kulierne synes det Omvendte at være Tilfældet, idet man nemlig i +deres intellektuelle Evner seer den solidere Grundvold, hvorpaa den +fremskridende Kulturtilstand kunde bygges. + +Efter at have indtaget en lille Frokost hos en med Konsulen bekjendt +engelsk Familie, der kom os imøde med stor Hjertelighed, kjørte vi +til vor Udflugts yderste Maal, en deilig Dal ved Navn Eldorado, +hvor vi besøgte en ret interessant Institution, et Asyl for +forældreløse Kulibørn. Igjennem den vel anlagte Bygning førtes vi af +Forstanderinden, en ældre engelsk Dame, som med stor Forekommenhed +fremviste de forskjellige Lokaliteter, der udmærkede sig ved +Reenlighed, god Orden og praktisk Indretning. Anstalten bestaaer ved +frivillige Bidrag af de paa Trinidad boende Europæere og har til +Formaal indtil det 14de Aar at opdrage Børnene i den kristelige +Religion, idet den tillige udvikler deres Anlæg for praktisk +Virksomhed i det borgerlige Liv og saavidt muligt skaffer dem +Ansættelse, naar de skulle ud i Verden. Stiftelsen tæller omtrent 60 +Børn i alle Aldere fra 2 til 14 Aar. Da vi kom, vare de ude i Haven +og Marken; men en Klokke forsamlede dem i Skoleværelset, hvor Præsten +fra den nærliggende By gjorde En og Anden nogle faa Spørgsmaal, +hvorpaa han begyndte en Psalme, som Børnene istemmede. + +Ihvorvel der ved denne religieuse Forestilling paa Kommando (der +falder saa ganske i den engelske Smag) var Noget, der ikke tiltalte +os, var der dog noget Rørende i at see disse smaa mørkladne +Skabninger og høre deres spæde Stemmer hæve sig med Tillid til de +Faderløses Fader. Alt lod ogsaa formode, at den kristelige Følelse, +der søges vakt hos Børnene, understøttes af en omhyggelig Pleie og +en sund Opdragelse; de smaa Kulier, der vare tarveligt, men net +klædte, lode til at befinde sig vel i deres Fristed, som vi forlode +med de bedste Ønsker for deres fremtidige Vel. Dog maatte vi +forinden, efter Stedets Skik, skrive vore Navne i en Bog, hvori alle +Besøg indføres. + +Det var imidlertid blevet Eftermiddag; vi maatte derfor lade os nøie +med, hvad vi havde seet, og kjøre tilbage til Port Spain. Der er +ingen Ting fuldkommen i denne Verden, og vi maatte betale Dagens +Glæde ved under hele Kjørselen, der varede et Par Timer, at blive +indbalsamerede i umaadelige Støvskyer, der nu, da vi havde Vinden +med os, stadig indhyllede os. Det var et Douchebad af Støv: Haar og +Bakkenbarter bleve graa i et Øieblik, ikke at tale om Klæderne. +Heden var ogsaa meget stor, og Sveden, som den fremlokkede, var +just ikke skikket til at formindske Ubehageligheden ved den +overvældende Tørhed. En alvorlig Børsten, Banken og Vasken, da vi +kom ombord i Korvetten, gjorde imidlertid Ende paa denne støvede +Poenitentsetilstand, og Indtrykket af den smukke Dag førte vi os +ubeskaaret til Indtægt. + +Efter c. 5 Dages Ophold, under hvilket Høfligheder vare udvexlede med +Autoriteterne og Artighed fra forskjellige Sider viist Skibets +Officerer, forlod Korvetten Port Spain den 6te Mai. Et Besøg til den +bekjendte Beg Sø, der ligger paa Trinidad ved den sydlige Side af +Paria Golfen, tillod Tiden ikke, hvorimod flere af Officererne +benyttede Leiligheden til at skaffe sig udstoppede Fugle, navnlig +Kolibrier, der forefandtes paa Øen i et rigt Udvalg og i meget +skjønne Exemplarer. + +Korvetten ankrede, efter 3 Dages Seilads, den 9de ved Fredrikssted. + + + + +Ved de danske Øer. + +(9de Mai -- 1ste Juni). + + +I Begyndelsen af April Maaned forlod det sidste nordamerikanske +Orlogsdampskib, Quaker-City, St. Thomas' Havn for at gaae hjem, og +fra den Tid viste der sig ingen Orlogsmand af den nævnte Nation i +vore vestindiske Farvande. De Efterretninger, som man i Vestindien +modtog fra Krigens Skueplads, bleve ogsaa mere og mere fredelige. Alt +tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste Mai havde været 10 +Maaneder hjemmefra, ikke længere var nødvendig derude, eftersom +Forholdene ved den Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tænke +paa Hjemreise. Ministeriet havde af de i den senere Tid indløbne +Rapporter taget Anledning til at bemyndige Chefen til at forlade +Stationen, naar Gouvernementet fandt det passende, og da Gouverneuren +-- efter foregaaende Konference med Chefen -- under 24de Mai gav den +Erklæring, at han for sit Vedkommende ikke ansaae Korvettens +Nærværelse for nødvendig, berammedes Hjemseilingen at skulle finde +Sted strax efter den europæiske Posts Ankomst den 1ste Juni. + +Saasnart denne Bestemmelse var taget, begyndte Klargjøringen til +Hjemreisen med den hyggelige Følelse, der altid knytter sig til +Tanken om at gjensee Fædrelandet, som man i længere Tid har været +borte fra. Men idet man kastede et Tilbageblik netop paa denne Tid, +fremstillede sig ogsaa for Tanken de mange Hjem, som elskværdige +Familiers Gjæstfrihed havde aabnet for os, og de venskabelige Baand, +vi løsnede ved at sige Farvel til vore Øer; det var derfor heller +ikke uden en oprigtig Følelse af Taknemlighed, vi toge Afsked med de +vakkre Folk, vi under vort Ophold havde lært at kjende, og komme +disse Linier dem for Øie, haabe vi, at de ville modtage den venlige +Hilsen, som Heimdal paa denne Maade sender dem. + +Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade Kul, Proviant o. s. +v., samlede Gouverneuren, et Par Dage før Afreisen, Chefen og +Officererne hos sig til en Afskedsfest, der vel var af en officiel +Form, men havde den hjertelige Karakteer, som en længere Samvirken og +et Samliv tilbragt i god Forstaaelse leder til. Det var os +behageligt, af Gouverneuren at høre Korvettens Tjeneste anerkjendt, +medens vi her gjøre os en Fornøielse af at anerkjende de liberale +Hensyn, han tog til dens øvrige Mission, hvorved Tjenesten ogsaa +vandt baade i Nytte og i Behagelighed. + +Endelig var da Alt klar; Besøg vare aflagte, Hilsener til Danmark +protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand og Proviant ombord, +Posten ankommen, Ankeret lettet, Saluten givet, Kursen sat -- og den +1ste Juni sank først St. Croix og dernæst St. Thomas under den +sydlige Horizont, og Atlanterhavet stod os aabent. + + + + +Hjemreise. Oversigt. + + +Endnu i Sigte af St. Thomas havde vi slukket Fyrene og taget Skruen +op; thi Vinden var frisk og saadan, at vi med fulde Seil kunde løbe +Nord efter. Men nu opdagede vi, at vi førte nogle vestindiske +Snyltegjæster med os, som vi hellere vilde have efterladt -- +Korvetten, der paa hele Touren havde seilet meget godt, gik tungt +igjennem Vandet, og det kunde ikke være Andet end et tykt Lag af +Muslinger og Langhalse paa Skibets Bund, der vanskeliggjorde vor +Fremgang. Det viste sig ogsaa, efterat Korvetten var aftaklet og +halet ind i Dokken herhjemme, at dette i høi Grad var Tilfældet. Et +tykt Lag, en Slags Koraldannelse, tæt indvævet med Skaller, Søgræs og +Langhalse, var udbredt over Skibets Bund fra For til Agter og gik +betydeligt op ad Siderne; Agter gik det høiest op, For havde derimod +Vandtrykket imod Bougen skyllet Noget bort. + +Naar man skal hjem, vil man gjerne saa hurtigt som muligt afsted. Var +der ikke sparet paa Seil under det øvrige Togt, blev der endnu mindre +paa Hjemreisen; men alt hvad vi "satte Bovenbramseil til" (som det +hedder i Visen) hjalp det dog ikke -- Farten vilde ikke over de 9 -- +og det var først efter nogle Dages Forløb, da det Værste af vort +uvelkomne Appendix var skyllet bort, at vi begyndte at gjøre noget +mere Vei. + +Naar man gaaer ud til Vestindien, gaaer man fra Kanalen Syd i omtrent +til Madeira, for at fange Østpassaten, der da jævnt blæser En ud til +Vestindien; men netop denne Vind forhindrer fra at gaae samme Vei +tilbage, og naar man forlader Vestindien, benytter man derfor +Østpassaten til at strække Nord efter langs med Golfstrømmen. +Østpassaten ophører omtrent ved Bermuda, og man skal nu fange +Vestpassaten, der blæser fra New-York over mod Kanalen. Om Vinteren +faaer man gjerne denne Passat med stiv Luft og fra vor herhjemme +velbekjendte Kompasstreg NV.; om Sommeren derimod med en jævn frisk +Vind, der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted, hvor +Maury har lagt Nordgrændsen for Østpassaten, mistede vi denne og fik +Stille, hvorfor vi satte Dampen op, gik i 24 Timer, fik Vestpassaten, +slukkede Fyrene og seilede saa igjen med den vestlige Vind, som vi +paa een Dag nær holdt lige til Kanalen. Dampen er en herlig +Indretning og, benyttet paa en hensigtsmæssig Maade, en Besparelse +istedetfor det Modsatte. Ihvorvel man vil beskylde Dampen for at være +en Repræsentant for en af Tidsaandens meest prosaiske Retninger, +forsikkre vi, at det snarere er med en poetisk Følelse, man ombord +betragter dens koncentrerede, sorte Skikkelse -- Kullene -- der i sig +gjemme den umaadelige Kraft, som kan forstærke eller modarbeide +Vinden og bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk +Dønning, og Vinden ved slapt nedhængende Seil, afgive deres +Falliterklæring. Der er intet mere dræbende ombord, end at ligge i et +langvarigt Stille og rulle magtesløs i en død Sø, medens Seilene +slaae ud og ind mod Reisningen, Solen brænder og en overbord kastet +Flaskeprop kan holdes hele Timer i Sigte. "Ingen Skibsmagt" er det +Udtryk, hvormed Skibsjournalen, denne officielle Referendar, betegner +denne Stemning. I gamle Dage havde man kun den filosofiske Trøst, at +"Stille er halv god Vind", at sætte imod denne trykkende Tilstand; +stod den paa i længere Tid, kunde man komme paa Rançon med Vand og +Proviant, hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu +derimod bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer rundt og +Skibet dandser afsted for at opsøge Vinden -- det er dog nok saa +poetisk. + +Som sagt, vi fik Vestpassaten og seilede vor Kurs den ene Dag som den +anden, medens den daglige Tjeneste gik sin vante Gang og Korvetten +mere og mere nærmede sig Hjemmet. Men inden dette drager os altfor +stærkt ved at vise sine bekjendte Kyster, og medens vi ere paa vor +eensformige Søreise, ville vi kaste Blikket tilbage til det, vi +forlode, idet vi ville søge at give en samlet Oversigt over vort +Ophold "ved de danske Øer". + +[Illustration: Udsigt over St. Thomas fra Høiderne nord for Byen.] + + * * * * * + +At levere en Beskrivelse over vore Øer i Vestindien er ikke vor Sag. +De ere beskrevne af Adskillige. John Knox har i 1852 udgivet _»A +historical account of St. Thomas, with notices of St. Croix and St. +Johns«_; Lieutenant Mariboe har i "Erindringer fra en Søreise" 1860 +leveret en kort Skizze, og endelig er der i indeværende Aar udkommet +tre Pjecer (af Hr. Arnesen, Hr. Elberling og _»Spectator«_) om Øerne, +deres Forhold, Bestyrelse og Anliggender, i hvilke man kan finde de +detaillerede Fremstillinger, som det ikke er disse Liniers Opgave at +dvæle ved. Hvad vi nærmest agte at gjengive, er Korvettens Liv ved +Øerne og det Indtryk, som disse have efterladt hos os -- vor +Beretning er kun en Skjærv til den Gave, hvormed ovennævnte +Forfattere have beriget Publikum. + +Ved St. Thomas opholdt Korvetten sig meest, og laae da til Ankers +indenfor et lille Steenrev (Prinds Robert), der ligger lige i det mod +Syd vendende Havneindløb, indenfor hvilket det rummelige Havnebassin, +omgivet af høie Bakker, udvider sig. Kaster man Blikket ind i Havnen, +seer man Byen hæve sig malerisk paa sine tre Høie, idet den staaer i +Forbindelse med Vandet ved en Mængde Broer, der ere Ladesteder for +Kjøbmændene, hvis Skilte prange over dem med store Bogstaver. +Tilhøire i Havnen (den østlige Side) ligge de oplagte Skibe, store +Amerikanere og Andre, der ville være ude af Veien. Midt i Havnen, +bekvemt for at komme og gaae, ligge gjerne Orlogsmændene, og +tilvenstre (den vestlige Side) de store engelske Damppaketter tæt +ovre ved en bakket lille Halvø, der kun ved en smal Strimmel er +forbunden med Byen, og hvor deres Kulpladse, Broer og Magaziner +saaledes ere udelukkede fra Andre, og for dem selv lige ved Haanden. +Seer man ud af Havnen (sydefter), har man i det Fjerne St. Croix, og +tilhøire paa en høi Bakke ved Indløbet Telegraphen paa Cowells +Batteri, fra hvilket ethvert Skib, der nærmer sig Havnen, signaleres. +Er det da den Tid, man kan vente Paketten fra Europa, holder man +skarpt Udkig efter Kuglen paa Toppen, der bebuder Ankomsten, og det +varer da ikke længe, inden den stolte Brevdrager bøier ind i Havnen, +hvor en Mængde Baade vente dens Ankomst, ikke at tale om de +Dampskibe, der gaae paa Bilinierne (Havana, Sydamerika og +Luvartsøerne). Med Dampen oppe, hale de hen paa Siden af deres store +Kammerat fra Moderlandet, som losser Baller og Brevsække lystigt ud +til dem, der ikke saasnart have faaet Ladningen ind og Passagererne +ombord, før de hilse med et Kanonskud og gaae deres forskjellige +Veie. Man behøver blot at see saadan en Scene eengang, for at faae et +Begreb om det Liv og den Velstand, som den, gjentaget hver 14de Dag, +maa føre med sig til St. Thomas. Og dog afgiver Paketforbindelsen kun +en lav Procent af de Penge, der tjenes i St. Thomas, hvor +Handelsskibe, som oftest af betydelig Størrelse, komme og gaae +bestandigt. Postforbindelsen er vel af Vigtighed og Interesse for +Byen; men vi troe, at man har Uret i at antage, at St. Thomas vil +falde, hvis Paketstationen blev forlagt til Antigua -- et +Skræmmebillede, der i de senere Aar har foraarsaget mangt et +aandeligt Mareridt, men paa hvis Virkelighed der nu neppe er +Anledning til at troe. Medens vi vare derude, indgav Agenten for +_»the Royal-Mail-Steam - Packet - Company«_ Hr. Cameron (der, i +Parenthes være det sagt, for sine ved flere Leiligheder ydede +Tjenester mod den danske Regjering, under vort Ophold udnævntes til +Ridder af Dannebroge) tilligemed Hr. Rotmann (engelsk Ingenieur) et +Andragende om at maatte anlægge en Flydedok, paa hvilket der under +29de April 1862 meddeeltes Koncession, og dette tyder ikke paa nogen +Fraflytning, som man desuden vil betænke sig meget paa fra +Kompagniets Side, idet man her har Alt, Dampskibene vedkommende, i +saa god en Orden som man kan ønske sig. + +For hele den store Fart fra Kap Horn og Kap gode Haab, samt +Brasilien, til Europa og Nordamerika, er det en betydelig Fordeel, +der ogsaa kommer St. Thomas tilgode, at Havarister af alle Størrelser +kunne finde Hjælp i St. Thomas' Havn, istedetfor at løbe til Havana, +der ligger henved 300 Miil i Læ af den. Allerede nu er Havarister en +af St. Thomas' største Indtægtskilder, uagtet Skibe, der stikke over +11 Fod, ikke kunne repareres paa Bedingen, saa at man tør antage, at +disses Antal vil stige betydeligt, naar der er en stor og bekvem Dok. +Fra Korvettens Side anbefaledes ogsaa Forslaget, der endvidere +indeholder den Bestemmelse, at "danske Orlogsmænd til enhver Tid +skulle have Fortrinet fremfor andre Skibe til at komme i Dokken", +samt at denne skal være 300 (eng.) Fod lang, 100 Fod bred og +forholdsviis dyb -- Dimensioner, der ere meer end tilstrækkelige for +hvilketsomhelst af vore Skibe. + +Idet saaledes den projekterede Dok i sin Tid vil udfylde et Savn, som +længe har været følt af de Skibe, der besøge Havnen, vil denne under +alle Eventualiteter ved sin udmærkede Beliggenhed og sin naturlige +Sikkerhed vedblive at bevare sin Vigtighed for den vestindiske +Skibsfart -- uafhængigt af, om den er Station for den europæiske +Post eller ei. Da Indløbet til Havnen ligger i Nord og Syd, er den +østlige Passat bestandig en Sidevind for Skibene, der nemt kunne +komme ind og gaae ud. Et Beviis herpaa er, at en lille Bugseerbaad, +den eneste, der existerer, sjælden eller aldrig bruges og aldeles +ikke kan betale sig. I Havnen selv er der fortræffelig Plads, og +ingen Sø med nogensomhelst Vind. Det er aldeles ubeføiet, at man +kalder den usund, hvilket den ikke har viist sig at være uden under +Epidemier -- der bringes fra de befængte Steder netop ved +Postforbindelsen. Der kan dog maaskee for Englænderne være nogen +Grund til at antage Havnen for mindre sund, idet Postdampskibene +ligge i den mindst sunde Deel af denne, tæt under den tidligere +omtalte Halvø, der danner den vestlige Side af Havnen, og man har som +en Grund hertil tænkt sig de store Kuloplag, der i den stærke Varme +antages at udvikle usunde Gasarter. I den senere Tid har man tænkt +sig, at en anden Grund kunde bidrage hertil, den nemlig, at den +smalle Landtunge, der forbinder Halvøen med den egentlige Ø, paa en +uheldig Maade stopper af for en stadig Forfriskning af Vandmassen. +Under Korvettens Ophold havde man sin Opmærksomhed henvendt paa dette +Spørgsmaal, og man kom til det Resultat, at denne Deel af Havnen +("Orkanhullet", saaledes kaldet, fordi Skibene fortøie der under +slige Tilfælde) vilde vinde ved en Gjennemskæring af hiin Landtunge, +idet den herved bevirkede Gjennemstrømning af Vandet deels vilde +holde dette Parti fri for Mudder, og deels, ved stadigt at bortføre +det bedærvede Vand, vilde fremkalde en forbedret Atmosfære. Fra +Korvettens Side anbefaledes denne Gjennemskæring, som sikkert snart +vil finde Sted, hvis den ikke alt er begyndt. Korvetten foretog +ligeledes nogle Opmaalinger udenfor Havnen, hvor en ny, 17 Fods Grund +opdagedes, om hvilken Bekjendtgjørelse udgik fra Gouvernementet. + +Det er en broget Scene, der møder En, naar man træder i Land i St. +Thomas. Masser af alle Slags Fartøier beleire Broen, hvor der er +stort Koncilium Sladerastikum af Negere, Matroser, Negerinder og Børn +i alle Aldere. Hvis Flaget paa det inderste Fort, der ligger +ligeoverfor, ikke vaiede, skulde man ikke troe, at det var en dansk +By man var kommen til -- mødte man imidlertid en Politibetjent af den +gamle velbekjendte Skikkelse, var man dog overbeviist derom paa +Øieblikket. Men det er ogsaa kun for et Øieblik, man herved kan +bringes ind i Illusionen; thi gaaer man op ad Gaden, møder man den +mørke Spanier, den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den +driftige Tydsker og den travle Amerikaner -- af Danske seer man kun +Faa. Men skjøndt Nationaliteten ikke er stærkt repræsenteret, er +Følelsen for Danmark ved flere Leiligheder fremtrædende, og den har i +Vestindien bevaret sig paa en mærkelig Maade, især naar man seer hen +til de mange forskjellige Elementer, hvoraf Befolkningen bestaaer. + +Af offentlige Forlystelser findes ingen i St. Thomas. Af og til komme +nogle Beridere og Taskenspillere tilreisende, undertiden endog +Sangere; men der er intet fast Theater, ihvorvel Byen synes at være +rig nok til at understøtte et saadant. Det eneste offentlige +Forsamlingssted er en net lille Have (Kongens Have) nede ved Havnen, +hvor Garnisonen spiller et Par Gange om Ugen; for Herrer er +Iisboutiken, der ligger ved Begyndelsen af Byens lange Gade, et ret +behageligt Samlingssted. At sidde der om Aftenen med en brændende +Cigar og en _sherry-cobler_ (en Blanding af raspet Iis, _sherry_, +Sukker og Lemon, som man nyder gjennem et Straa) og betragte de +Forbigaaende, er en momentan Tidsfordriv, som især i Begyndelsen har +megen Tillokkelse. Senere hen, naar Bekjendtskaber ere gjorte, +foretrækker man en Familiekreds eller det velindrettede Athenæum, +hvor der er et rigt Udvalg af aandelig Føde. At nyde Iis er man i +Begyndelsen tilbøielig til i Varmen; men man bemærker snart, at den +derved øieblikkelig tilveiebragte Kjøling meget mere lader En føle +den efterfølgende Hede, og man indskrænker Brugen af Iis saa meget +som muligt. Til at bevare Provisionerne er Isen imidlertid +fortræffelig. Af disse ankommer der alle Slags: Kjød, Smør, slagtet +Fjerkræ, Østers, Frugt o. s. v. med Iisskibene fra Amerika og +udsælges fra Iisboutiken, der har Monopol paa denne Handel imod at +skulle forpligte sig til altid at have et bestemt Kvantum Iis i +Beholdning. I et Klima, hvor adskillige Ting ikke kunne holde sig +Dagen over, er dette en meget god Indretning; selv om Varerne ere +lidt dyrere end sædvanligt, indvindes dette ved, at man ikke behøver +at bortkaste bedærvede Provisioner. Hovedgrunden til at Iishandelen +er et Monopol, er dog vistnok den, at Isen er et vigtigt Middel ved +Behandling af Febere. + +Aftenselskabeligheden i Vestindien har ikke den samme Form som +herhjemme -- hvad Theen og Smørrebrødet angaaer. Den sidste Artikel +seer man ikke, uden naar en eller anden Familie beslutter, for en +Afvexlings Skyld og af Opmærksomhed mod de danske Gjæster, for en +enkelt Aften at leve paa Dansk. Man spiser til Middag Kl. 6, naar +Solen er gaaet ned, og nyder derfor Intet til Aften. Dette medfører +den Behagelighed, at man kan gjøre Besøg om Aftenen uden at falde til +Uleilighed. I ethvert Huus, der eengang har aabnet sin Dør for En, er +man om Aftenen velkommen til en Passiar og en Cigar, der altid nydes +i Damernes Nærværelse, da den stærke Gjennemtræk i Værelserne gjør, +at Røgen ikke generer. Hertil føies da gjerne et Glas Viin og Vand, +Cognac og Vand, eller et Glas Øl, og man kan da bortfjerne sig med +den rolige Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld. + +Ved St. Thomas forstaaer man Byen, skjøndt det kun er Øen, der bærer +dette Navn; men de enkelte Plantager ere af ringe Betydning -- Byen +har Handelen og Livet for sig selv. Plantagerne have efterhaanden +opgivet Sukkerdyrkningen, og lægge istedetfor Vind paa Kreaturer, paa +hvilke de have Afsætning til Byen og Skibene. At St. Thomas er en +Frihavn, forøger jo Omsætningerne, og Kjøbmændene, der ere lavt +beskattede, gjøre gode Forretninger. Var man Statistiker, vilde man +vist faae at see, at det er en ganske kjøn Sum, der hvert Aar +forsvinder i de mange Fremmedes Lommer, og det er da ikke saa +underligt, at disse ere loyale og tilfredse med _status quo_. +Forøvrigt beskjæftige disse Folk jo en Mængde Arbeidere, og der er +altid nok at tjene for Negrene -- men netop derfor søge disse det +mindst mulige Arbeide for den høieste Betaling, og den Bevidsthed, at +de altid kunne faae et _»job«_, naar det kniber, gjør dem dovne og +lidet elskværdige. Deres meest yndede Bestilling i St. Thomas er at +drive omkring med en Baad i Havnen, anløbe alle Skibe, og ved Salget +af Konkylier, Frugt, Peber-Edike, Cigarer o. s. v. snyde alle +Nysankomne, og hvem der forresten vil lade sig trække op af dem. +Flere af Kjøbmændene have "Gigger" (lange Fartøier), hvormed de sende +deres Agenter eller selv gaae ombord i de indkommende Skibe, og her +er da Beskjæftigelse for 6 _à_ 8 Negre paa et saadant Fartøi. I Byen +træffer man disse drivende omkring; Nogle tigge, Andre røre deres +Herrers Heste, Andre igjen ride deres egne -- men Alle kultivere de +paa bedste Maade det _otium_, som er _pulvinar diaboli_. En +vindskibelig Haandværkerklasse seer man saare lidt til; Alt +indforskrives direkte, saasom: færdige Klæder, Skoe, Pynt, +Huusholdningsgjenstande, o. s. v. Gaaer en Lampe itu, da kaster man +den bort og kjøber en ny -- Reparationsarbeide er altfor kostbart. +Negerinderne leve for det meste af at vaske og sælge Frugt paa +Gaderne, og en stor Mængde af dem dele Mændenes løse Anskuelser, +Levemaade og Ulyst til stadig Beskjæftigelse. + +Vi saae et slaaende Beviis paa Dovenskaben hos St. Thomas' +Negerbefolkning, naar vi halte hen til Kuloplagene (hvad der +forekommende tilbødes os af det engelske Selskabs Agent) for at fylde +Kul. Dette Arbeide udførtes af Fruentimmer -- ikke fra St. Thomas -- +men fra de omliggende Smaaøer, navnlig Tortola, og disse Kvinder +udmærkede sig ligesaameget ved Flid, som Stedets ved Dovenskab. +Ifølge Negerindernes Vane at bære Alt paa Hovedet, bare de paa denne +Maade Kullene i Kurve paa en 60 Pd., og vare, paa en kort Hviletid +nær, i Arbeide fra om Morgenen til Solnedgang; men saa havde de ogsaa +tjent en Dollar (11 Mk. 4 Sk.). Man har et Exempel paa, at En af dem +ved dette Arbeide sammensparede saameget, at hun kjøbte sin Broder +fri. Han var Slave paa en af de spanske Øer. + +Ere Negrene paa St. Thomas undertiden mindre oplagte til Arbeide, ere +de dog altid særdeles vel oplagte til Fornøielse; i at dandse ere de +navnlig utrættelige. I Juletiden slaae de sig rigtig løs, og +"Negerballerne" ere da i fuld Gang. Vi ere saa heldige at kunne byde +Læseren et Billede af et saadant Bal. Salen er belyst af to Praase; +men paa den svage Belysning bøder den overgivne Lystighed. Man troe +ikke, at Toiletterne ere simple -- tværtimod: den sorte Skabning +omsluttes af de meest blændende hvide Stoffer; paa Baand og +Kniplinger er der ingen Mangel. Der gives baade blaserede +Personligheder og lystige Springfyre blandt Herrerne, for hvis +Vedkommende den hvide Frakke er i ligesaa stor Mode, som den sorte +Kjole hos Europæerne. Musiken -- en Tromme og en Klokke -- er noget +tarvelig; men Trommeslageren søger at multiplicere sig ved at tage +Hælene tilhjælp, og han har et rigeligt Akkompagnement i Latter og +Snak og i Dandsens vilde Tummel. Hver af de Dandsende vælger desuden +sin egen Takt, hvilket frembringer et Kaos, som det er komisk nok at +overvære. + +[Illustration: Couleurt Bal i Juletiden paa St. Thomas.] + +Til vore Negres Roes maa man anføre, at de, der anvendes som Tyender +i Familier, ofte ere vel ansete af deres Herskaber, og vi have selv +seet adskillige agtværdige Personligheder i denne Stilling, som, +hvormeget der end anbetroes dem, aldrig skuffe den dem viste Tillid, +og desuden hænge med oprigtig Hengivenhed ved den Familie, til hvis +Tjeneste de eengang have offret sig. I Legemsstyrke og Behændighed +staaer Negeren høit. Medens vi laae i Havnen, opdagede vi engang, at +noget af Kobberet var istykker, og da dette, paa Grund af den Lethed, +hvormed Træet i Tropeegnene angribes af Orm, snarest muligt maatte +repareres, gjorde vi os Umage for, at dette kunde skee. Da der +imidlertid ingen Dok var, maatte vi tage vor Tilflugt til to sorte +Dykkere, som det engelske Kompagni velvillig overlod os til dette +Arbeide, og det var forbausende at see dem udføre dette uden +nogetsomhelst Apparat. Først gjorde de en lille Vending ned under +Kjølen og omkring under Skibets Bund, og kom da op og begjærede +Plader, Søm (hvilke de puttede i Munden) og Hammer, hvormed de strax +begyndte at tage fat, idet de af og til kom op for at trække Luft. De +kunde banke to Søm ind ad Gangen og fuldførte Arbeidet paa nogle faa +Timer. Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dækket +see, hvorledes de fægtede med Benene for at holde sig nede, medens +Haanden med Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var +det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar, +der et Øieblik efter var ganske tørt. For Haierne, hvoraf Havnen +vrimler, lode de ikke til at nære nogen Frygt, og der synes næsten at +være Anledning til, at give Matroserne Ret i deres Paastand, at +Haierne "ikke holde af sort Kjød". Som Exempel paa, hvormange Haier +der ere i Havnen, hørte vi anføre, at naar døde Kreaturer, Heste o. +s. v. -- der ikke maa sænkes inde i Havnen -- ved en Baad med et Toug +bugseres ud for at sænkes paa Dybden, er Størstedelen af disse +Kadavere spist af Haierne, inden de naae deres Bestemmelse. + +Ombord gik Tjenesten sin sædvanlige Gang. Den udenbords Tjeneste have +vi tidligere antydet; vi ville kun bemærke, at een speciel Green af +den indøvedes i St. Thomas, hvis Exerceerplads for Garnisonen ogsaa +benyttedes til Øvelser for Heimdals Landgangskompagni. Det var en +stor Fest for Negre med Tilbehør, naar Kompagniet, med 50 forgyldte +"Heimdal" paa Huerne, ligesaa mange blaa Skjorter og det dobbelte +Antal hvide Buxebeen, præcederet af to velklingende Horn, og i en +tætsluttet Kolonne om Eftermiddagen marscherede igjennem Byen og +deployerede paa Fælleden. Endogsaa Byens Herrer og Damer beærede +Øvelserne med deres Nærværelse, og det var da ikke underligt, at +disse gik godt. Naar der gaves Hviil og Geværerne stode i Pyramider, +forsvandt Kompagniet som en Nysen for at indtage en elsket, længe +savnet Snaps -- men neppe var Appellen blæst ud, før de igjen stode +paa Pletten og gik gjennem Støv og Sved for ikke at gjøre Heimdal +tilskamme. Skiveskydning med Geværer foretoges paa en øde Strand +under et af Batterierne ved Havneindløbet. Seilads med Fartøierne +fandt ofte Sted i Vestindien, der paa Grund af sin jævne Vind egner +sig vel hertil; med denne Øvelse forbandtes undertiden Lystseilads +med Herre- og Dame-Passagerer, ligesom ogsaa Korvetten, der hyppig +gik over mellem Øerne, næsten altid tog een eller flere Bekjendte med +ombord. + +Baade i St. Thomas og paa Vestenden havde vi den Glæde at udvexle +Besøg med danske Koffardikaptainer -- en Omstændighed, hvorved vi ere +komne til den Erkjendelse, at Fordommene mellem Koffardi- og +Orlogsmarinen tilhøre en svunden Tid, som det nuværende Dannelsestrin +for bestandigt har banlyst. I Løbet af et Aar have vi afvexlende +været sammen med forskjellige Førere af danske Koffardiskibe, hvilke +vi have gjort os en Fornøielse af at vise al den Opmærksomhed, der +stod i vor Magt, og af hvilke vi have modtaget en saa ærlig +Venlighed, at den er noteret blandt vort Opholds behageligste Minder. +Vi betænke os derfor ikke paa at raade Enhver, der endnu vil paapege +en Misstemning, til at søge denne hos sig selv. Imellem de to Mariner +findes den nu ikke længer. + +Man har i Almindelighed dadlet de offentlige Kontorers Beliggenhed, +Indretning o. s. v., og vi ville i den Henseende lade Enhver forsvare +sin Klage. Kun een af dem fastholde vi som vor egen, idet vi i +Anstændighedens Navn anlægge Sag imod Havnekontoret. Det er den +første offentlige Bygning, man hilser paa, naar man kommer, den +sidste, man passerer, naar man gaaer; der er kun een Ting, der kan +forsvare dens Ydre nu -- det nemlig: at man ikke bemærker den. Det er +umuligt at tænke sig, at det usle Træskuur med sin inkognito +Tilværelse er Havnekaptainens Kontor i St. Thomas, paa hvis Havn man +blot behøver at kaste et Blik for at troe paa Umuligheden deraf. Og +dog er det saaledes til største Forundring for Alle, til liden Ære +for Byen. + +Men vi ville ikke opholde os ved denne Enkelthed, nu da vi forlade +St. Thomas og kaste et Blik over dens maleriske Beliggenhed, medens +Korvetten glider langsomt ud af Havnen og vender Bougen imod det +fjerne blaalige St. Croix. Lys- og Skyggevexlingen paa de kløftede +Bakker, der danne Baggrunden til de tre med tætliggende Bygninger +besaaede Høie, Baade og Fartøier i Havnen, Skibe med Seilene los, +udfoldende alle Nationers Farver, Dampskibe og Paketter søgende ud og +ind -- Alt dette er en saadan Forening af Skjønhed, Liv og Velstand, +at Total-Indtrykket staaer for Beskueren som et Syn, han aldrig vil +glemme. + +St. Croix, "Vestindiens Have" begynder at løfte sig ud af det blaa +Hav, men bliver borte i en ansættende Byge, der kaster en Skygge over +den Vagthavendes Ansigt og bringer ham til at bjerge Seil. Rigtig! +der er den -- først med Vind og saa med Regn -- en øsende Vandflod +over det ufrugtbare Dæk. Paa St. Croix staaer Planteren og sukker -- +for sit Sukker, der ikke kan trives uden mange saadanne Skyller. Hans +Ansigt er lutter Solskin, naar det spandeviis styrter ned over hans +forbrændte, tørstige Ager. Det klarer op igjen, og vi nærme os Landet +mere og mere; det strækker sig ud paa Længden, det reiser sig i +Høiden og udvikler gradeviis sine Skjønheder. De lysegrønne +Sukkermarker, de gamle Vindmøller, de nye kneisende Dampskorstene og +de hvide Vaaningshuse komme frem, det Ene efter det Andet, og tegne +sig skarpere og bestemtere imod de mørke Mango- og Orangelunde, der +denne Rammen. Nordsiden, mod hvis vestlige Pynt vi stævne, er den +smukkeste paa Øen, og de Dale, der sænke sig imellem de to høieste +Punkter, Mount Eagle og Mount Pleasant, henrivende deilige. Henimod +Vestpynten stemmer Kysten sig op imod Søen i en bruunlig +Klippeformation; men det er kun Fodstykket, ovenpaa udbrede de +dyrkede Agre sig; man passerer det klippede Hams Bluff -- der gjerne +sender et Pust ud af sine Tragter -- og Frederikssted, med +Vestfarerne tilankers, kommer frem med sin lave Forstrand, hvorpaa +Byen ligger, med Høider paa sin østlige Side, medens det skyder en +lang _Sandy point_ mod Syd. Man dreier nærmere ind og passerer +Butlers Bay, Sprat-hole, Prosperity med deres Negerbyer og viftende +Palmer, og holder ind efter det lave Fort, der ligger ved Nordenden +af Byen. + +"Tyve Favne og ingen Bund," synger Lodhiveren ud; og "ingen Bund" +lyder i nogen Tid, medens man stadigt nærmer sig. Endelig er der da +Bund; "16 Favne," "13 Favne," "10 Favne," følge hurtigt ovenpaa +hinanden; "8 Favne" og "lad falde Anker!" lyder kort efter, og man +ligger da svaiet for den østlige Vind i Læ af Landet, en halv +Fjerdingvei fra Frederikssted eller, som det altid derude kaldes: +Vestenden. I Orkantiden, hvor Stormen raser i alle Kompasstreger, kan +man ikke ligge paa denne Red, der kun afgiver Læ imod den staaende +østlige Passat; man maa da itide forlade den og søge rum Sø. + +Klimaet paa St. Croix ansees for det bedste i Vestindien, og det kan +ikke nægtes, at det er endeel kjøligere at ligge til Ankers paa +Vestenden, end i St. Thomas, i hvis indelukkede Havn Søbrisen er mere +ustadig og ikke saa jævnt velgjørende, som paa det førstnævnte Sted. +Paa den varme og kolde Aarstid i Vestindien er der en ikke ubetydelig +Forskjel; Thermometret varierer i den sidstnævnte (December, Januar +og Februar), mellem 18 og 22° Reaumur; i den varme Tid, hvis hedeste +Maaneder ere Juli, August og September, kommer det ikke under 22°, og +sjældent, for St. Croix's Vedkommende, høiere end 27°; dog maa herved +bemærkes, at de nævnte Tal gjælde for det ved Solseil beskyttede +øverste Dæk ombord. I Land er der vel noget varmere om Dagen; men der +tage Europæerne deres Revanche om Natten i deres luftige, med +Gjennemtræk forsynede, Soveværelser, hvis Senge ere omgivne af +Muskitnet, hvorimod man ombord, nede i Lukaferne, lider under en +Temperatur, som undertiden er utaalelig nok. Europæere føle en stor +Behagelighed ved den kolde Aarstids 4, 5 Graders Dalen, medens +derimod Kreolerne og især Negrene, fryse i denne Tid, da Koldfebre +ere herskende imellem dem. + +Ombord i Korvetten var Sundhedstilstanden udmærket, ikke et eneste +Tilfælde af Feber indtraf; kun et Par Mand indlagdes for kirurgiske +Tilfælde paa Hospitalet, og Korvetten havde sin fulde Besætning med +tilbage. I Garnisonen derude hersker næsten altid nogen Sygelighed, +hvortil Grunden vel tildeels kan være en uordentlig Levemaade blandt +de Menige, der ikke kunne kontroleres som Folkene ombord, tildeels +ogsaa Kasernens usunde Beliggenhed ved en Lagun; men en anden +Grund maa vistnok søges i Soldaternes, for dette Klima lidet +hensigtsmæssige, Paaklædning, der ganske er den samme som herhjemme. +Et let uldent Stof -- saaledes som vi have seet de spanske Soldater i +Havana bære -- burde sikkert anvendes. Den tunge Vaabenfrakke, som +Manden kaster af sig for at lade den friske Træk gjennemsuse en +dyngvaad, paa Kroppen klistret, Linnedskjorte, kan ikke være at +anbefale, og man skulde synes, at de, der jævnlig i Varmen føle de +velgjørende Virkninger af Ulden, maatte gjøre deres Yderste for at +denne uundværlige Regulator indførtes som en befalet Ting i den +vestindiske Hærstyrke. + +Paa St. Croix træde Byerne i Baggrunden -- Landet er Hovedsagen, +Sukkerdyrkningen Livsspørgsmaalet. Af de ovennævnte, i Aar udkomne +Piecer vil man kunne erfare, hvorledes det staaer sig med samme +Dyrkning, hvis Statistik ikke er meget glædelig at betragte. For dem, +der imidlertid ønske en løselig Oversigt over Aarsag og Virkning, +ville vi give en kortelig Skizze. + +I 1848 gjorde Negrene Opstand. Daværende Gouverneur Scholten +proklamerede, idet han gav efter for denne, Friheden, der +anerkjendtes af Regjeringen hjemme. Den Erstatning, som denne +skjænkede Planterne for dette voldsomme Brud paa deres Hovedkapital, +var saa ringe, at de strax gik et betydeligt Skridt tilbage, og i den +Aaret efter udkomne "Arbeidslov" gik det igjen ud over Planterne, der +maatte afstaae en heel Dag (Lørdagen) til Negrene og desuden overbyde +hinanden for, ved forskjellige fristende Tilbud, at lokke Arbeidere +til sig. Bestræbelser i denne Retning kronedes dog ikke altid med +Held; Negeren følte, at han var _»free man«_ og søgte til Byerne, +hvor han bedre kunde pleie sin Magelighed, og hvor hans faa Krav paa +en uheldig Maade støttede hans exalterede Begreber om Friheden. Ved +at holde et skarpt Udkig med Løsgængere og sætte en temmelig høi +Priis paa Pas søgte man at forhindre denne Flygten fra Plantagen og +Øen; men under alt dette tabte Planteren, og Mangel paa Arbeidskraft +er den Klage, der endnu den Dag i Dag lyder fra St. Croix. Føier man +nu til disse Omstændigheder daarlige Høste, en udpiint Jordbund og en +Udførselstold, der (efter Hr. Arnesens Opgivende) er betydelig, +indseer man nok, at Planterne ikke ere heldigt stillede. Under vort +Ophold var der stærk Tale om at indføre fremmede Arbeidere, især fra +Ostindien; dette har man nu foreløbig opgivet, idet man, som +bekjendt, har afsluttet en Traktat med den nordamerikanske Regjering +om at faae tilført Negere fra opbragte Slaveskibe, der da skulle have +samme Vilkaar, som de øvrige Arbeidere. + +Men om end Planternes Stilling for Øieblikket er trykkende nok, saa +mærker den Besøgende dog Intet dertil. Man modtager Indbydelser til +et komme, naar man vil, blive, saalænge man lyster, og gaa, naar man +behager -- Alt med en Gjæstfrihed, som er exempelløs. Korvettens +Besætning mødte den største Forekommenhed, som vilde være benyttet i +større Udstrækning, naar ikke Tjenesten hovedsagelig havde anviist os +St. Thomas som Station. Men endskjøndt vi kun i kortere Tidsrum laae +paa Vestenden, havde vi mange deilige Toure til Plantager inde i +Landet, og vi gjøre ret gjerne en saadan Tour om igjen, hvis Læseren +vil være saa god at ledsage os, hvortil vi opfordre med den +Bemærkning, et Hvo der ikke har besøgt en Plantage paa St. Croix, er +gaaet glip af det meest Tillokkende ved Udflugten til vore Øer. + +Man har naturligviis lovet at komme en heel Dag, fra Morgen til +Aften, og saa Mange som muligt. Dette giver nu ombord alt et Par Dage +i Forveien Anledning til en Deel Tale, Bytten Vagt, Tagen Vagt og +ædelmodige Yttringer af en eller anden opoffrende Personlighed. +Endelig oprinder den store Morgen med en travl Virksomhed blandt +Oppasserne, en hurtig Paaklædning af deres Herrer, og Udvexling af +Spørgsmaal og Svar, Latter og Snak. Med en Kop Kaffe i Vrangstruben +og Farvel til den Vagthavende, som med en tjenstlig Mine følger til +Falderebet, gaaer man i Fartøiet, der sætter af og vender mod +Land. Morgenen er frisk, Korvetten seer godt ud -- man finder +Spulingen poetisk. Heste og Vogne holde ved Broen; Den, som vilde op +paa den "Sorte", kommer paa den "Røde", Den, der vilde ride, kommer +til at kjøre, og Den, der skal kjøre, har ingen Pidsk -- det er +Altsammen det Samme -- man farer ud ad den fortrinlige Vei, hvis +Palmeallee paa ingen Maade er skyggefuld; men er Kronen lille, ere +Nødderne desto større, og det er snurrigt nok at see dem hænge +deroppe i Toppen. + +[Illustration: Landeveisparti fra St. Croix.] + +Det gaaer lystigt ud ad Byen; men vi maa holde tilvenstre, ellers +kjøre vi lige paa den Karre, forspændt med to Oxer og med en grinende +Neger til Kudsk, der kommer imod os. Strandveiens Reglement gjælder +ikke her; at følge det, vilde kun føre til et Sammenstød, der vilde +falde ud til afgjort Fordeel for ham med Oxerne. Der komme flere +Kjøretøier i Række. To, fire, sex kraftige Muler for hvert; de ere +lange og belæssede med Sukkerfade, der skulle til Vestenden, +fortoldes, ombord, hjem, atter fortoldes, sælges, udtømmes og endelig +afgive deres sidste Sødme til Gedehamse og Gadedrenge. De have endnu +et bevæget Liv for sig, og hvormeget Arbeide har det ikke kostet at +faae dem i den Skikkelse, hvori de træde ud i Verden, fra den +primitive Tilstand, hvori de staae og kneise for os rundt om paa +Markerne? Spørg Planteren derom; han vil fortælle Dig, at det ikke er +gjort med at stikke de unge Planter ned i Jorden. Han vil oplyse Dig +om, hvorledes denne maa gjennemarbeides og behandles; han vil +fortælle Dig om Arbeiderne med deres _privileges_ og kontante Lørdags +Udbetalinger; han vil minde Dig om Anlægs- og Drivtskapitaler, om +hvad der gaaer til Karrer og Seletøi, til Muler og Heste, og endelig +om, at han med alle sine Anstrængelser -- endda er afhængig af Regn +og frugtbare Tider fra Himlen. Det vil sige, Alt dette vil han +aabenbare for Dig, naar Du, med Din Arm i hans, spadserer over +Markerne, gjennem Møllen og Kogehuset, og kommer med det ene +Spørgsmaal efter det andet. Han vil heller ikke, undlade at vise Dig, +hvorledes han har ført et Vandløb fra en Høide, der ligger en +Fjerdingvei borte; med Stokken vil han betegne, hvor langt hans +Jorder strække, hvormeget der endnu er uopdyrket, og han vil berette +Dig, hvormeget han har drevet Plantagen op, siden han fik den -- han +skjuler Intet og viser Dig som Rosinen i Pølseenden den deilige +Fuldblodshoppe, som ved sidste Væddeløb vandt Pokalen. + +Alt dette og meer til viser han Dig -- men ikke nu. Nu staaer han med +sit joviale Ansigt udenfor Døren paa Vaaningshuset og svinger med +Hatten til Velkomst, hvad der bevæger os til at give Hesten et Rap +for at komme op ad den lille Bakke. _»Lick him, Massa! Lick him +hard!«_ skriger Negerdrengen, der hænger bag paa Vognen og føler sin +kudskelige Værdighed prostitueret ved vor mere fredelige Maneer. Naa, +op komme vi, og der er Manden: "Velkommen, Velkommen." Vi stige ud, +stige af, træde ind og befinde os snart i en Gyngestol i den svale +Stue, med en brændende Cigar, efter at have nydt den staaende +Forfriskning, Cognac og Vand, der strax er os tilbudt. + +Passiaren fortsættes ved det solide Frokostbord, hvortil en gammel +Guava Rom sætter et stærkt Punktum, idet den tillige gyder Mod i de +uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene staae for Døren og vente blot +paa at bestiges. _»All right«_ siger Planteren, mønstrer Kavalkaden +med et Blik og viser Veien ved at ride foran. Men det er ikke +Landeveien, vi søge; nu gaaer det ad Markveie, op og ned, snart +hurtigt med en lille _race_, snart besindigt, Skridt for Skridt, for +at nyde Omgivelserne og af vor Vært at erfare deres Navne. Mount +Eagle ligger for os; der skulle vi op; Stien bliver smallere og +smallere, steilere og steilere, og vi maae bøie os ned til Hestens +Hals, medens vi med Armen værge vort Ansigt mod de sammenfiltrede +Kviste, som lukke sig efter vor Formand og svippe tilbage imod os. +Endelig ere vi deroppe, Mennesker og Heste, paa St. Croix's høieste +Top, omtrent 1000 Fod over Havet. Hvor St. Thomas træder tydeligt +frem mod Nord, foruden hele Rækken af de efter Queen Elisabeth +opkaldte Virgin Islands: St. Jan, Tortola og Virgin Gorda tilhøire -- +Crab Island og Portorico tilvenstre. Mod Øst see vi Christianssted +med Havnen, der dannes af Koralrev; deres lumske Ryg ligger fra dette +Standpunkt klar for os, som ethvert lille Rev, der ved en hvidlig +Stribe betegner sin Tilværelse; mod Vest skimte vi nogle Plantager, +og neden under dem den mørke Klippe. Buskene skjule endeel af St. +Croix; men paa Nedfarten over mod Mount Pleasant aabner sig en +henrivende Udsigt gjennem Øen i Nord og Syd. Bakker og Dale, Marker +og Plantager smelte sammen i en venlig Harmoni, og vi holde i nogen +Tid stille for ret at nyde det herlige Syn -- saa gaaer det muntert +videre, under vor utrættelige Værts Anførsel. Tid efter anden vender +han sig om og holder for at samle de spredte Skarer, hvoraf Nogle ere +halv skjulte af en Sti igjennem en Sukkermark, og Andre komme i rask +Trav, bombarderede med umodne Guava af nogle krigeriske Gemytter; En +sees endogsaa at skyde en Gjenvei ned ad en steil Skraaning og +fuldfører, til Værtens store Beroligelse, dette Ridt uden Uheld for +sig selv eller Hesten. _En avant!_ Der er et Apelsintræ; op i +Stigbøilerne og grib en, hvem der kan! bryd Dig ikke om den grønne +Farve, Frugten er udmærket. Ja, den smager fortræffeligt. Prrr! Vi +staae af ved en Plantage, blive venligt modtagne af en Mand, vi +aldrig have kjendt, faae en Cigar, passiare lidt, drikke et Glas +Cognac og Vand, stige tilhest og sige Farvel til samme Mand, som vi +maaskee aldrig faae at see siden. Det er en Mr. ..., ja nu have vi +glemt Navnet; men det venlige Ophold under hans Tag -- det være sig +nok saa kort -- glemme vi ikke. + +Ridetouren har varet længe; men Humeuret daler ikke med Solen, der +sender sine sidste Straaler hen over Marken, da vi stige af Hestene +og begive os ind i Huset, hvor det sorte Tyende er ivrigt +beskjæftiget med at servere os en vestindisk _dinner_. Det er +imidlertid rygtedes omkring paa de andre Plantager, at Korvettens +Officerer ere i Nabolaget, og der komme de galopperende, den Ene +efter den Anden, Plantere og Forvaltere; selv efterat vi have sat os +ved Bordet, ankommer der flere Gjæster. Plads finde de Alle og paa +Spise- og Drikkevarer er der ingen Mangel. Kniven har raset blandt +Beder og Fjerkræ, og der er Overdaadighed af _shoulder of mutton_ og +_turkey_, Skildpaddesuppe, Skinke o. s. v. Mange Retter blive kun let +berørte -- med den gamle Madeira forholder det sig derimod +anderledes, den cirkulerer flittig, og jo ældre den er, desto +ungdommeligere ere dens Virkninger. Stemningen for Taler er stærk. +_»More rain!«_ som Værten udbringer, tømmes under dundrende Jubel, +som beviser de gode Ønskers Oprigtighed, og saadan gaaer det +efterhaanden med alle de udbragte Skaaler. Men vee den uforsigtige +Yngling, hvis Hjertelighed overvinder Forsigtigheden, og som lader +sig bedaare af samme gamle Madeiras funklende Smiil -- den +ondskabsfulde kjølige Aftenluft udenfor vil snart vise sig som hans +erklærede Fjende. + +Maaltidet er endt. Der spilles, synges, dandses; Notabene ikke med +Damer, som ikke findes, da vor Vært er en _»jolly bachelor«_; vi +bevæge os mellem Mandfolk og anerkjende gjerne Savnet af Damernes +forædlende Indflydelse. Vi benytte endvidere denne Leilighed til en +Apologi for, at vi have undladt at omtale Vestindiens Damer -- dette +Kapitel trænger ikke til nogen Kommentar af vor profane Pen, og vi +foretrække derfor stiltiende at mindes den Elskværdighed, der fra +denne Kant er bleven os til Deel. _Hony soit qui mal y pense!_ Der +røges Cigarer -- undertiden uden Ild i -- Alle ere i _high spirits_, +og Værtens Ansigt reflekterer Gjæsternes Glæde. Men der skal kjøres +eller rides et Par Miil, og man bryder endelig op. Det er ikke enhver +Hat, der kommer paa sit rette Hoved, saalidt som enhver Rytter kommer +paa sin rette Hest, endskjøndt han troer at være der og derfor +anvender en paa Udveien opfunden Methode i Ridekunsten. Men denne +Maneer, der saa vel bekom "den Sorte", giver "den Røde" Forargelse, +og Bums, der ligger Rytteren. Medlidende Aander spørge, om han ikke +foretrækker at kjøre -- men nu vil han netop ride og forbauser ogsaa +kort efter Selskabet ved som en Piil at fare hen ad den maanelyse +Vei. Efter ham rulle Vogne og springe Heste; Palmerne see ud til at +flyve i den modsatte Retning. Heldigviis finder man ham ikke langt +borte i en fredelig Pasgang, og Bevægelserne antage en roligere +Karakteer, indtil En eller Anden igjen giver Signalet til en lille +_race_. + +Vi ere i Fredrikssted, hvis tomme og rolige Gader gjenlyde af vort +oprømte Selskabs Liv, der nede ved Fortet hendøer i Afskedshilsener. +En Lanterne paa Fortet besvares med en lignende ombord; snart efter +kommer Fartøiet ind for at hente os. Reaktionen med sin Ro og sin +Træthed følger ovenpaa Dagens potenserede Nydelse. Brændingen +skvulper monotont imod Stenene paa Stranden; Fartøiet sætter af; +Klokken slaaer Tolv i Byen; Soldaten paa Broen sender et +langtrukkent: "Skildvagt, giv Agt!" ud efter as; Aarerne slaae deres +eensformige Takt i Vandet, og snart ere vi ombord i Korvetten. + +En saadan Dag kan man tære længe paa ombord; dens muntre Minder ere +vel af en flygtig Natur; men de bindes dag fast i Erindringen ved den +hjertelige Gjæstfrihed, der udbreder sin Duft over dem alle. +Naturskjønhederne knytte sig endnu stærkere til Hukommelsen ved den +venlige Maade, hvorpaa den præsenteres; og den Liberalitet, hvormed +St. Croix's Planter gjør _honneurs_, baade i Marken og Huset, vækker +Øieblikkets glade Stemning og bevarer Nydelsen i et taknemligt Minde. + +Vi ville slutte med dette gode Indtryk, uden dog at fornærme St. Jan, +hvor vi vare et Par Gange, mødte den samme Gjæstfrihed og nøde en +Natur, der ved at være mindre kultiveret vandt i Romantik. De mange +smaa Klippeøer, der danne Løbene ud til de forskjellige Bugter, kalde +Fantasien tilbage til den Tid, da dristige Sørøvere her havde deres +Smuthuller, hvorfra altid en eller anden Udvei stod dem aaben. Det +passede næsten i Stemningen, at Korvetten her manoeuvrerede med +Fartøierne, der, bevæbnede med Karonnade og Houbitser, udsendtes for +efter en fælles Plan at bombardere en af hine naturlige Skiver med +Kugler og Kardæsker. Landgangskompagniet benyttede ogsaa her den +kjølige Morgenstund til at foretage sine Øvelser og Skiveskydning, +medens private Landgængere tilfods og tilhest nøde de henrivende +Udsigter, som hvert Øieblik frembøde sig. Ankerpladsen var luftig og +kjølig, og Indtrykket af vore enkelte flygtige Ophold her var i det +Hele smukt og behageligt. + +[Illustration: Annely Plantage (St. Croix, Nordside).] + +Men Skibe komme kun sjeldent her; til St. Croix gaae Vestfarerne +efter deres Ladning, og skjøndt Matrosen veed, hvad der vanker af +Arbeide, drages han dog derud -- han seer i Tanken dens blaalige +Skikkelse hæve sig i den lette varme Luft og synger, naar han gaaer +rundt i Spillet: + +_Hurrah, my boys, Hurrah for Sante Croix!_ + + * * * * * + +Vi ere i Vestpassaten; Vestindien med sin Hede ligger bag os, og hver +Dag føle vi Nærmelsen af vore hjemlige Zoners Temperatur. Vinden er +god; men en tæt Taage -- undertiden saa tyk, at vi ikke kunne see en +Skibslængde fra os -- indhyller os og forlader os ikke i c. 14 Dage. +Vi passere Azorerne og spise de sidste Ananas, vi have ombord -- +Taagen er der bestandig, snart støvende, snart faldende i store +Draaber; men altid tyk og med en tiltagende raakold Atmosfære. Paa +Thermometret agte vi nøie. Skulde en pludselig Dalen indtræde, da kan +man slutte, at et af de mange løsrevne Iisfjelde fra Grønland er +under Opseiling. Et engelsk Postdampskib var en Nat lige ved et +saadant, og havde akkurat Tid til at dreie for at gaae klar af det. +Disse Iisfjelde kan man vistnok sætte i Forbindelse med de +forskjellige Punkter, der under Navn af _Vigier_ ere betegnede paa +Kaartet over Atlanterhavet. Forskjellige Søfarende have fra Tid til +anden angivet saadanne som smaa Øer; de have naturligviis ikke +forsømt at opgive deres Brede og Længde til vedkommende hydrografiske +Bureauer, der da have afsat dem paa Kaartene, hvor man kan finde dem +under forskjellige Benævnelser, dog ofte med et Spørgsmaalstegn ved. +Dette Tegn ansee vi for meget berettiget; thi ihvorvel vi ikke +ligefrem ville benægte saadanne Smaaøers Tilværelse, taler dog meget +derimod, -- blandt Andet, at adskillige Skibe have sat Kursen lige +paa dem og dog ikke bemærket dem. Det er langt rimeligere at antage +dem for Iisfjelde, der jo kunne komme langt Syd paa, inden de +opløses. Mange Skibe hører man aldrig noget til, og den Formodning, +at de have stødt paa en _Vigie_, hører man nævne som en Grund til +deres Forsvinden. I saa Tilfælde kan _Vigien_ godt være et Iisbjerg; +et Skib, som med stærk Fart støder paa et saadant, er i Almindelighed +total forlist med det Samme. + +Omtrent halvandet hundrede Miil fra England saae vi en Morgen et Vrag +ligge og rulle i Søen. Denne var temmelig høi, saa det fandtes ikke +forsvarligt at sætte Fartøi i Vandet; men vi løb klos dertil, +affyrede et Kanonskud og gik rundt om det i en Times Tid. Intet +levende Væsen var ombord i Skibet, der flød paa en Tømmerlast; +Fartøierne vare borte; vi kunde see, at de vare firede af, og +Besætningen har sikkert i disse forladt Skibet. Det var øiensynligt +paaseilet. Sprydet var klippet af lige ved Bougen, Stor- og +Fokkemasten borte; kun endeel af Mesanmasten med et pjaltet Seil var +tilbage. Vi havde ikke Kul nok til at tage det paa Slæb, og med +Seilene lod det sig ikke gjøre, -- havde det været et halvt hundrede +Miil fra Kanalen, havde det været en anden Sag -- nu maatte vi +overlade det til sin Skjæbne og følge vor Kurs. + +Efter en heldig Reise ankrede Korvetten den 26de Juni ved Spithead +(Portsmouth), som den forlod den 29de; den 2den Juli hilsede vi ved +Skagen den danske Kyst og ankrede Dagen efter ved Kjøbenhavn, hvor +vi, efter lidt over et Aars Fraværelse, strøge Kommandoen den 12te +Juli. + + + + +Ombord. + + +Livet ombord i en dansk Orlogsmand er noget anderledes nu end før; +Civilisationens Luftning har ogsaa naaet derhen og foraarsaget, at +man ved mildere Midler stræber at nærme sig til Maalet. Hvor der +før indvirkedes ved Frygt, søges nu Lysten vækket, idet baade +Bestyrelsen og de Befalende lade Individets Velbefindende være sig +magtpaaliggende. + +Naar flere Hundrede Mennesker, hvert for sig, skulle arbeide til et +og samme Maal, er det nødvendigt, at de maae ledes af een Villie, og +Regjeringsformen ombord konstituerer sig derfor af sig selv som +monarkisk; i gamle Dage var den despotisk og herpaa kunde man anføre +mange Exempler. Vi ville nævne eet. Et Skib kom hjem fra en Reise, +paa hvilken alle Folkene havde modtaget en større eller mindre Dosis +Tamp. Kun een Mand havde været saa heldig at naae den sidste Dag +ombord med uantastet Ryg; men han glædede sig for tidligt; thi da han +netop hiin Dag spadserede veltilfreds ned ad Fokkevantet, blev han +attraperet af Næstkommanderende og under Paaskud af, at han havde +glemt at knobe en Seising, eller en lignende Bagatel, dømt til at +have sin Ryg forbrudt. Da han havde udstaaet sin Straf, kaldte +Næstkommanderende ham hen og tiltalte ham saaledes: "Hør, Hans, da +Du nu har faaet Din Lussing, vil jeg blot sige Dig, at jeg ikke har +Noget imod Dig forresten. Du er en flink Karl og Du skal faae en god +Anbefaling -- men Du skal nu ikke kunne rose Dig af, at Du er den +eneste Mand i Skibet, der ikke har faaet Tamp!" At det ikke engang +var Chefen selv, men Næstkommanderende, der her optraadte, betegner +endnu mere det despotiske Standpunkt, hvorpaa de Befalende stode, og +hvor lidet de Underordnede vare sikkrede mod Vilkaarlighed. Den +Omstændighed, at Prygl bleve uddeelte med saa stor Liberalitet, +bidrog forresten til, at Folkene ikke ændsede dem; thi Svien var +Intet for en haardfør Matros, og Æresfølelsen saae sig ikke i mindste +Maade berørt ved en Lussing, som ansaaes for et nødvendigt Onde, der +ligesaa godt kunde tilfalde den Ene som den Anden. + +Den Misbrug af Magt, hvori en Chef i gamle Dage kunde gjøre sig +skyldig, kan nu ikke finde Sted, da et Reglement for Anvendelsen af +Disciplinarstraffe træffer bestemte Grændser for Forseelser og deres +tilsvarende Straffe, og sætter den korporlige Revselse saa langt i +Baggrunden, at den ikke bliver at anvende uden i sidste Instans. +Siden 1848 er det en Sjeldenhed at see en Mand faae Tamp ombord i +vore Skibe, og dette er aldrig skeet uden den meest bydende +Nødvendighed. + +Vi ville blive i Billedet og betragte Orlogsskibet som et Kongerige. +Chefen har den udøvende Magt -- og som Modvægt: det største Ansvar. +Den lovgivende Magt indeholdes i Krigsartiklerne og den dømmende +tilhører Krigsretten. + +Noget af det Første, der foretages ombord,[1] er derfor at oplæse +Krigsartiklerne, og navnlig hvad der af disse indeholder almindelige +Leveregler og Vedtægter for Livet ombord. Dette skeer for hele +Mandskabet under Chefens og Officerernes Tilstedeværelse. Naar +Oplæsningen (hvoraf visse Dele senere gjentages) er endt, tager +Chefen Mandskabet i Eed paa, at det med Troskab og Lydighed vil tjene +under det danske Flag. + + [1] I de engelske Krigsskibe, der skulle seile, er, saavidt vi + vide, den første officielle Handling den, at Chefen oplæser sin + Bestalling (_commission_) for det forsamlede Mandskab og saaledes + strax fremstiller sig for dette som den, der har den første Ret til + at befale. I vore Skibe finder dette ikke Sted, muligviis paa Grund + af vore mindre Forhold; dog skjønnes det ikke rettere, end at dette + kunde være passende og -- for at benytte et engelsk Udtryk -- _in + due form_. + +Ligesom Krigsartiklerne indeholde Lovens Aand, saaledes indeholde de +i 1849 udkomne "Instruxioner og Reglementer" dens Bogstav, idet de +give Regler for de daglige Øvelser i det Hele taget, forme den +daglige Tjeneste, og saaledes lede Organisationen af Orlogstjenesten +i Ugernes og Maanedernes Løb. + +Disse Instruxioner savnedes i forrige Dage, da det var overladt +Chefen paa egen Haand at indøve sit Mandskab, hvoraf fulgte en stor +Ueensartethed i de forskjellige Skibes Organisation. Manglerne ved +denne Fremgangsmaade have dog ikke været saa meget at spore i vor +krigeriske Periode; thi deels vare Skibene dengang samlede i +Eskadrer, og hver Skibschef var nødt til at udføre Tjenesten +saaledes, som Eskadrechefen befalede, hvorved der allerede kom nogen +Eenhed i Tjenesten, og deels udvikles og uddannes denne under +krigeriske Forhold langt hurtigere end i Fredstid. I den +halvhundredaarige Fred efter 1801 har derimod Mangelen af et bestemt +System været haardt følt. Der havdes saa faa Skibe, at der ikke var +Tale om at udsende Eskadrer, og medens de andre Mariner i den Tid med +raske Skridt udviklede sig og bragte passende Reglementer og +Bestemmelser for Dagen, hvilke de praktisk forsøgte, vare vore +enkelte udsendte Skibe overladte til den Organisation, som deres Chef +var istand til at give dem. Besætningen i hine Skibe bestod for det +Meste ogsaa af faste Folk, navnlig hvad Kanonerne angik; de kunde +Exercitsen, hvorfor skulde de saa øves? Herved fremkom der høist +underlige Resultater -- det hændte sig blandt Andet, at en +Orlogsmand, der gik til Vestindien, ikke en eneste Gang paa Reisen +derud havde havt Kanonerne los og exerceret med dem; flere kom hjem +og havde havt saa liden Vaabenøvelse, at man nemt kunde tælle +Gangene, om man havde vidst dem. Men der var Ingen, som spurgte +derom. Vel var Chefen ansvarlig for Skibet og den specielle Tjeneste, +det var beordret til at udføre, men bragte han dette velbeholdent +hjem, var der Ingen, der brød sig om, hvorledes han havde udfyldt den +daglige Tjeneste; han fik Ordre til at aftakle Skibet, og dermed var +Sagen afgjort. Nu er der derimod indtraadt en betydelig Forandring i +disse Forhold, idet 1) Instruxionerne paabyde bestemte Øvelser til +bestemte Tider; 2) Øvelserne selv skulle skee paa reglementmæssig +Maade og 3) Flaadeinspekteuren ved Hjemkomsten efterseer, om de +befalede Øvelser have fundet Sted paa anordnet Maade. + +Medens Chefen vel endnu som før har den øverste Magt til at befale i +Alt, hvad Togtet angaaer, saaledes har han nu -- hvad han ikke havde +før -- en Anviisning til at udføre den daglige Tjeneste, som han vel +kan modificere efter Forholdene, men som han dog er forpligtet til at +følge. At gjøre dette paa en skjønsom Maade, er ikke den mindste Deel +af en Skibschefs Opgave, og den forøgede Opmærksomhed, som han, hvis +han vil løse den, maa skjænke det daglige Liv ombord, medfører en +heldbringende Virkning saavel for Organisationen som for +Individernes Velbefindende. + +Der er jo altid nogen Fordom mod det Nye, og der var det ogsaa mod +Flaadeinspekteurens Embede. Man fandt det upassende, at en Chef paa +en Maade skulde underkastes en Examen, og ydmygende for ham, at han +skulde dokumentere sin Virksomhed; men tage vi ikke feil, er man +kommen bort fra denne Anskuelse nu, da en mere oplyst Aand har gjort +sig gjældende. Det er en tilfredsstillende Tanke for de Underordnede, +at de Befalende ogsaa ere Tjenesten underkastede, og at de ved at +lyde dem lyde et Princip og ikke en Person. For Chefen er det ingen +Ydmygelse men en Triumf, ved sin Hjemkomst at forevise et velholdt +Skib, en vel tilbragt Tjenestetid og et kraftigt, sundt og +disciplineret Mandskab. + +Tre Aar efterat Instruxionerne vare udkomne, blev et tidsvarende +Reglement for Artilleri-Øvelserne prøvet, og i 1854 blev det med de +Forandringer, Erfaringen havde viist gavnlige, approberet. I 1853 var +det første reglementerede Exerceerskib ude, og det har hvert følgende +Aar været udrustet. I Gjennemsnit indøvedes hvert Aar circa 200 Mand, +og man havde saaledes efter 8 Aars Forløb i 1861 -- 1600 +Koffardimatroser, der vare fortrolige med Artilleriet. Det nævnte Aar +fandt, paa Grund af de politiske Omstændigheder, den store Udrustning +Sted, og hvorvel endeel af de Folk, der vare indøvede som Konstabler, +vare fraværende, mødte der dog et saa stort Antal, at man heelt +igjennem havde hver Kanon besat med 2 _à_ 3 exercerede Folk -- et +Resultat, der alene skyldes den bestemte og planmæssige Maade, som i +de foregaaende faa Aar var anvendt. + +Artilleri-Øvelserne ombord i alle vore Skibe ledes efter samme +Mønster som paa Exerceerskibet, ihvorvel det er en Selvfølge, at de, +især paa et kort Togt, ikke kunne naae samme Fuldkommenhed som i det +Skib, der særligt er helliget deres Fremskridt. Og dog seer man som +oftest nutildags, selv efter en kort Tour, Folkene saa vel indøvede, +at man forbauses; det kommer deraf, at der er Tid til Alting, naar +Alt har sin bestemte Tid. + +Vi have nu i korte Træk berørt den udøvende og lovgivende Magt +ombord; den dømmende ville vi ogsaa løselig omtale. Den repræsenteres +af Krigsretten. I gamle Dage kunde Chefen uden Krigsforhør og Dom +diktere Folkene indtil 3 Gange 27 Slag Tamp; nu kan han kun, naar de +ere nedsatte i "Strafferoden", tildele dem denne Straf, hvis de under +denne Nedsættelse gjøre sig skyldig i en ny Disciplinarforseelse, og +da med ikke over 27 Slag. Til enhver Tid kan han imidlertid nedsætte +enten et Krigsforhør eller en Krigsret, der i det sidste Tilfælde +afgiver Dom efter Søkrigsartikelbrevet. Men da dette i sin forældede +Skikkelse indeholder Straffe, der ikke mere blive exekverede, er der +tillagt Chefen Myndighed til at formilde Dommen (f. Ex.: 3 Gange 27 +Slag Kat formildes til 27 Slag Tamp osv.) Enhver nedsat Krigsret skal +indeholde Kammerater af den Paagjældendes Klasse, og Medlemmerne af +Retten maae som Dommere aflægge den befalede Eed. + +Det er en Selvfølge, at ethvert Forhold, der kan kræve en hurtig +Beslutning, gjør Fordring paa en hurtig Retspleie og ligeledes paa en +hurtig Udøvelse af Magten. Regjeringsformen bliver derfor ombord +uindskrænket monarkisk, naar man undtager Domme paa Æren og Livet, +hvilke Chefen ikke kan exekvere. Ellers maa han selv tage Beslutning +om Alt. Han kan vel, naar alvorlige Omstændigheder ere forhaanden, +sammenkalde et Krigsraad; men at følge dettes Mening udelukker ham +ingenlunde fra Ansvar, saa at vi ikke kunne indsee Nytten af denne +Indretning, uden hvor Chefen absolut ikke veed, hvad han skal gjøre. + +Næstkommanderende er Premierministeren ombord. Ham paaligger det, at +besørge Tjenesten udført i alle dens Details. Som den, der desuden +skal remplacere Chefen ved tilstødende Omstændigheder (af hvilken +Grund han ogsaa underrettes om alle Ordrer, Togtet vedkommende), +staaer han nærmere ved denne og et Trin over de øvrige Officerer. +Disse have hver Tilsyn med en Afdeling af Folkene, og desforuden har +hver Officeer sit forskjellige Departement af Tjenesten at besørge. +Den mest ansvarsfulde Deel af denne er for Officerernes Vedkommende +Vagttjenesten. Chefen kan naturligviis ikke altid være tilstede, og +endskjøndt han ved Melding Dag og Nat skal underrettes om, hvad +Vigtigt der maatte passere, maa den vagthavende Officeer ofte selv +beslutte og udføre den Manoeuvre, som Skibets Sikkerhed ikke taaler +at udsætte. Det er dette Ansvar, der skal modne den unge Officeer til +selv engang at blive Skibschef, det er Kvintessentsen af al hans +øvrige Tjeneste. Kun stadig Øvelse kan give ham Erfaring og Tillid +til sig selv, saaledes at han med Frimodighed kan bære dette Ansvar. +Det kan derfor ikke noksom anbefales, at han saa ofte som mulig +bliver udkommanderet. + +Det fortjener Landets Paaskjønnelse, at saa mange Officerer søge at +raade Bod paa den mangelfulde Øvelse, som et indskrænket Budget +anviser dem, ved at gaae i Koffardifart og fremmed Orlogstjeneste. +Nogle Aar i Koffardifart er en god Skole, hvad Uddannelse i det +praktiske Sømandskab angaaer -- at være for længe i denne Fart maa +derimod ansees for uheldigt for Søofficeren, naar han ikke er i den +Alder, at han er _au fait_ med Organisationen og Tjenesten til +Orlogs, og saa at sige er gjennemtrængt deraf. Den som theoretisk har +lært "Søfaart at forstaae", kan til Koffardis godt lære "Skib at +føre"; men heller ikke mere. Af en Søofficeer fordres der nu, at han +skal være: Sømand, Artillerist og Landofficeer. I gamle Dage havde +man vel, paa Grund af at endeel af Folkene ved Entring vare bevæbnede +med Flinter, et Slags Exercits med dette Vaaben; men det er først i +de senere Aar, at man er begyndt med at danne et "Landgangskompagni" +ombord i Skibene. Det kommanderedes, naar det gik iland, af een eller +flere Officerer, og deraf fulgte da, at disse maatte lære saavel +Kolonneexercitsen som den spredte Fægtning. Der er nu et fuldstændigt +Reglement for denne Tjeneste, og den indøves i alle vore Skibe. + +Sideordnede med Officererne ombord ere Maskinmesteren, Lægerne og +Proviantforvalteren (der forestaaer Folkenes Bespiisning); undertiden +er der ogsaa Præst ombord; hvor dette ikke er Tilfældet, oplæser +Skibssekretairen Bønnen ved Gudstjenesten. + +De sidste Befalingsmænd ere Underofficererne, blandt hvilke +Baadsmanden (for Takkelagens Vedkommende) og Kanoneren (som har +Ansvar for Artilleriets Details) ere de ældste. De andre have hver en +Deel af Folkene under deres specielle Tilsyn paa Vagten, ved +Exercits, Mønstring, daglig Tjeneste, osv. En af Underofficererne, +"Skibssergeanten", forretter Polititjenesten ombord. Han paaseer +Orden og Ro nede i Skibet, har Opsyn med Arrestanter, visiterer for +Slukning af Ild og Lys, osv. Underofficerernes Tjeneste er i det Hele +taget anstrængende, da de under Manoeuvrerne maae være meget +paafærde. De ere kaldede til at anvise Folkene den Plads, som de +forskjellige Kommandoer antyde; de skulle animere dem til Arbeide, og +deres Stilling er desforuden vigtig som Mellemledet mellem Officerer +og Mandskab. + +Man kan nok sige, at deres Tjeneste nutildags er sværere end før; thi +for det Første medfører den med stor Iver drevne Exercits for dem som +Lærere nu et betydeligt større Arbeide, og for det Andet er det dem +nu, i Analogi med Straffelovgivningen, paa ingen Maade tilladt at +lægge Haand paa en Mand. Selv om han er studs imod dem og nægter at +adlyde, maae de ikke tage sig selv tilrette, men skulle afgive +Melding herom til deres Foresatte. Dette vide Folkene ret vel, og da +der blandt disse altid findes Nogle, som ved tvetydige, om ikke +ligefrem fornærmelige, Miner og Lader ville incitere Underofficeren +til at forløbe sig, maa denne vogte meget nøie paa sig selv -- hvad +der vel er at anbefale; men ikke altid ganske let. Til vore +Underofficerers Roes maa man sige, at de i Regelen løse deres +vanskelige Opgave godt. Vi have i et Skib, der strøg Kommandoen, +seet hver enkelt Mand, idet han gik fraborde, takke Skibets +Underofficerer, høie som lave, for deres Forhold paa Togtet, og dog +vare disse Underofficerer af den Slags, der ikke gav en Tøddel efter +af det, Tjenesten fordrede. + +Vi komme nu til Folkene. Vore Orlogsmænds Befolkning er i Regelen +elskværdigere end nogen anden Nations, let at regjere og ikke +vanskelig at tilfredsstille. Det er ikke alene naar Faren truer, at +de møde -- og saa komme de med Munterhed og Begeistring -- ved +Flaget; men i fredelige Tider finde de sig ogsaa med Taalmodighed i, +at Kongen kalder dem fra deres mere indbringende Sysler, og +endskjøndt meget i Orlogsmanden er dem uvant og fremmed, finde de sig +snart tilrette og tage med god Villie fat paa deres Gjerning. + +Saasnart de komme ombord, modtager hver Mand en "Skytseddel", der +angiver hans Løbenummer i Skibet og anviser ham hans Plads med +Hensyn til Kanoner, Seil, Haandvaaben osv.; til sit Tøi faaer han en +malet Seildugsrandsel (fiirkantet, omtrent en Alen lang og en Fod +dyb). En Tinkande til Øl og Thee, en Blikdaase til Smør og en +"Skaffebakke" (beregnet paa 4 Mand) udgjøre de Spiserekvisiter, som +leveres ham af Kongen, og med den Kistebænk, hvori han gjemmer disse, +afsluttes den Plads, der tilstaaes ham til Mad og Klæder. Angaaende +de sidste, da indeholder hans Kontrabog (hvori hans Gage og +Tilgodehavende føres _à jour_) en nøiagtig Bestemmelse over hvad han +skal have (forsaavidt Pladsen tillader det, maa han have mere -- ikke +mindre) og der tildeles ham extra som Paaklædningspenge den høist +latterlige Sum -- 3 Rdl. engang for alle. Det vil sige, hvis Togtet +varer over et Aar, da faaer han igjen 3 Rdl., men Enhver, der veed, +hvad et Par Buxer koster, kan udregne, hvorvidt han kommer med denne +Sum, som der synes at være al optænkelig Grund for Regjeringen til at +forhøie. Det var en anden Sag, dersom Gagen var saa betydelig, at man +kunde forudsætte, at Udgiften til de nødvendige Klædningsstykker +kunde afholdes deraf; men dette er ikke Tilfældet. Vel er den +forbedret i de senere Aar og en Ugift kan paa en længere Tour -- +Notabene naar et mildt Øie censorerer hans Paaklædning -- gjøre sig +lidt tilgode, naar han _NB. NB._ er meget sparsommelig; for en gift +Mand, og ovenikjøbet paa en kort Tour, stiller Sagen sig derimod +ganske anderledes. Saa meget er vist, at fremmede Nationers +Orlogsmatroser ere langt bedre klædte end vore, og da dette er den +eneste Retning, hvori disse staae tilbage, kunde man unde dem, at der +skete deres Udvortes en retfærdig Fyldest. + +Naar vi nævne vore Folk, da menes hermed de Indrullerede, hvoraf det +langt overveiende Antal bestaaer, idet de faste Korpser nærmest ere +bestemte til at rekrutere Underofficeersklasserne. Om det er af denne +Grund, at de faste Folk ere blevne forsynede med en Vaabenfrakke (de +faste Underofficerer bære en saadan) vides ikke. Men at denne Frakke, +med tilsvarende Kaskjet, er meget upopulair blandt Marinens Officerer +og seer meget besynderlig ud ombord -- det er vist. Trøien, Matrosens +Særkjende, seer man overalt i fremmede Mariner, og det er ogsaa en +Selvfølge, at den, og ikke Frakken, anvendes ombord i daglig +Tjeneste. Men til Parade bør enhver Mand være reglementsmæssig +paaklædt, og det er der afstikkende, at see de faste Folk møde i +Frakke og Kaskjet, medens de Indrullerede møde i Trøie og Hue. + +Idet vi her afslutte disse indledende Bemærkninger om Menneskene i +den lille svømmende Stat, ville vi gaae over til at betragte de +Indretninger og Forholdsregler, der tjene til at betrygge den. + +Hvad Artilleriet angaaer, da er Alt med Hensyn dertil saaledes +indrettet, at Skibet i Løbet af c. 5 M. kan være klart til Slag; +Kanonerne ere altid i Søen ladte med Skarpt, saa at man strax ved en +Overrumpling kan give Ild. For at forebygge en saadan, befale +Instruxionerne, at der skal gjøres klart Skib, naar man nærmer sig en +ukjendt Orlogsmand. + +Klart Skib har i Grunden Udseende af uklart Skib; thi Alt kommer ud +af de daglige Folder. Naar Hornsignalet lyder dertil, forlader Enhver +sit Arbeide og begiver sig paa den Post, der er anviist ham. +Kanonerne surres los, Lugerne lukkes i, Krudtkammeret lukkes op, +Kugler langes op fra Rummet og fyldes i Krandse paa Dækket, Porte, +Skodder og løst Træværk langes ned; Geværer deles ud, Huggerter og +Pistoler langes om, Topsgasterne gaae tilveirs; der er en Kjøren +omkring med Sprøiter og Rumsteren med Ballier, der fyldes med Vand +(for at slukke opstaaet Ild), der er Kollision mellem 5, 6 +Haandlangere fra Kanonerne, der alle ville have Krudt paa engang, -- +en Vidsker, der trækkes ud af sin Hætte, spænder Been for et Par +Mand, Geværbunker og Haandsprøiter hænge som Lodder og dingle imod +hinanden i Ender fra Merset; men kun et Øieblik, saa havne de deroppe +-- pludselig staaer hver Mand rolig paa sin Post, det bliver stille, +saa stille, at man kan høre den sagte Raslen af en Line agter og en +ubestemt Lyd ved Stormasten. Det er Flaget, der heises under +Gaffelen, og Stolen, der gjøres istand til at nedfire de Saarede -- +Skibet er klart til Slag. + +Ligesaa vigtigt som det er for en Orlogsmand at være hurtigt klar til +at slaae, ligesaa vigtigt er det, at den i størst mulige Hast er +parat til at bekæmpe en anden Fjende: Ilden. Ved første Øiekast +skulde man troe, at Ilden ikke har meget at betyde, hvor der er +saameget Vand ved Haanden; men ved at lade Blikket løbe over alle de +brændbare Stoffer, hvoraf Skibet er sammensat -- ikke at tale om +Krudtet, hvoraf det indeslutter en saa betydelig Masse -- indseer man +den store Fare, som en Ildebrand ombord vil medføre. Alt er derfor +ogsaa indrettet paa at imødegaae denne Fjende saa kraftig som mulig. +Der er et bestemt Signal for Brand (Ringen med Skibsklokken, ledsaget +af Baadsmandspiberne), hvorefter hver Mand har en bestemt Plads. En +eller flere Officerer med Folk ere ansatte ved Fartøierne, for at +beskytte dem mod Ilden og forhindre, at de benyttes ulovligt eller +forulykke ved at man planløst styrter sig i dem. Ved Krudtkammeret er +der ligeledes Officerer og Folk for i paakommende Tilfælde at styrte +Krudtet overbord (som oftest kan man, ved dertil anbragte Rør, sætte +Krudtkammeret under Vand); ved Brændeviinskjælderen holdes ligeledes +Vagt, ligesaameget for at værge den mod Folkene som mod Ilden. Naar +der er Fare paafærde, er der altid Nogle, der tye derhen; Exemplet er +smitsomt i saadanne Tilfælde, og lykkes det Folkene at opbryde denne +Dør, ere alle Anstrængelser for Redning frugtesløse. Alle Skibets +Sprøiter og Pøse til Vandlangning fordeles med tilhørende Mandskab +paa de forskjellige Steder. + +Naar Alt saaledes er fordeelt, kommer det endda an paa den størst +mulige Rolighed og Koldblodighed fra Officerernes, og navnlig +Chefens, Side. Enhvers Øie vogter paa ham ved slig en Leilighed, en +usikker Mine kan forraade Alt; et roligt Ansigt, et Par Ord med +sikker Stemme omskabe Frygt til Tillid, og Forvirring til rolig og +vedholdende Anstrængelse. En engelsk Chef reddede engang sit Skib i +et sligt Øieblik ved et komisk Indfald. Midt om Natten kom den +vagthavende Officeer ned og meldte ham, at der var Ild i Skibet. +Chefen kastede i en Hast en Slobrok om sig, gik op paa Dækket og +befalede at gjøre Brandallarm. Folkene kom op; men de bleve i den +Grad fortumlede af Frygt, Mørke og Uvished, at Forvirringen i et Nu +var almindelig. Da befalede Chefen med høi Røst, at enhver Mand, +under den strængeste Straf, strax -- skulde sætte sig ned og ikke +røre sig af Stedet. Denne Ordre, der var let at paasee udført, +frelste Skibet. Medens hele Besætningen sad "taus og paa Luur", gik +Chefen til det antændte Sted; Officererne mødte efterhaanden med +paalidelige Folk, som de havde samlet, og da disse vare i Gang med +Arbeidet, løslodes Resten, der nu havde faaet Tid til at fatte sig, +og Ilden var efter en kort Tids Forløb slukket. + +I vor Marine har der, saavidt vi vide, ikke i Mands Minde været +Ild af nogen Betydenhed paa de tilsøesværende Skibe, og Grunden +hertil kan maaskee søges i den Forsigtighed, hvormed man ombord +omgaaes Ild og Lys. Det er saaledes aldeles forbudet at føre +Frictionssvovlstikker med ombord, og det brændende Lys indesluttes +altid i en Lanterne. Kl. 10 om Aftenen visiteres og meldes Chefen for +Slukning i hele Skibet, og om Natten ronderes der, navnlig i de +større Skibe, for at det kan paasees, at intet ulovligt Lys er +tilstede. Selvantændelige Stoffer ere ogsaa en Gjenstand for +Opmærksomhed; i Dampskibene har man i Kullene et saadant Stof; dog er +det meget sjeldent, at de antænde sig selv, især naar de komme tørre +ombord og man sørger for, at frisk Luft jævnlig kan bestryge dem. + +Naar Vandet, i enkelte Tilfælde destoværre, viser sig ufuldkomment +til at slukke Ilden ombord, har det en anden meget gavnlig Egenskab, +nemlig den at kvæle Svineriet. Dertil er det en konstant og stadig +anvendt Faktor. Svineri er i ingen Stat saalidet taalt som i en +Orlogsmand, hvor Sundhedspleien paa det Strængeste byder, at holde +saavel Mennesker som Ting rene. Dermed begynder ogsaa hver Dag +ombord. Paa Dagvagten (4-8 om Morgenen) foretages den store Renselse, +der lægger Grunden til Skibets Properhed for hele Dagen. Derfor er +denne Vagt ogsaa tildeelt Næstkommanderende, eller hvis han, som paa +større Skibe, ikke gjør Vagt selv, dog henlagt under hans Tilsyn og +Inspektion. + +Fra Morgenstunden af er der en Pompen af Vand og en ved Pøse udbredt +Styrten af Vand over Dækkene, som desuden, ved Skruppen med Sand og +jævnlig Skuren, efter Tørringen erholde den Hvidhed, der er en +Næstkommanderendes Glæde og en Orlogsmands Stolthed. Alle +Krinkelkroge gjøres med det Samme rene, selv Svinene faae deres +Overhaling og trives godt derved. Efterat Alt er overskyllet med +Vand, tørres dette lige saa omhyggelig bort, og med denne Operation, +der kaldes "Spuling", er man klar til Kl. 8. Fra 8-9 følger +Opklaring og Pudsning af Kanoner, Metal o. s. v. De Officerer, der +have respektive Tilsyn, melde for disse til Næstkommanderende, saasom +for de forskjellige Reisninger, Fartøier, Batterier, o. s. v. Kl. 9 +er Skibet i Orden, Folkene vadskede og omklædte, og disse, saavelsom +Officererne, have nydt deres Frokost. + +Det er imidlertid ikke for Intet, at man foretager denne +gjennemgaaende Reengjøring, og i en Orlogsmand vil man snart føle, at +man ikke kan "spytte paa Gulvet, hvor man vil, og lade Cigarerne +brænde". Dækkets Properhed forbyder det Første, og der mangler i den +Henseende ikke Spyttebakker, saavel for Officerer som Mandskab. I +gamle Dage var denne Luxusartikel ikke kjendt, da var man henviist +til Søen, men da man ikke altid vilde gjøre sig den Uleilighed at +benytte dette Middel, gik det ud over Rapperterne. Men herved +fornærmedes Kanonererne, der betegnede disse med det ærefulde Navn +"Systemer", og man har et Exempel paa, at en Kanoneer engang +beklagede sig til Chefen, fordi "Næstkommanderende gik og spyttede i +Systemerne". + +Hvad det andet Punkt, Tobaksrøgningen, angaaer, da er denne, deels af +Forsigtighed og deels af Etikette, indskrænket ombord. Der maa kun +røges Tobak "paa øverste Dæk, fremmen for Stormasten og med Hætte paa +Piben", som det hedder i Krigsartiklerne. Agten for Stormasten er +"Skandsen"; den betragtes som den helligste Deel af Skibet og +betrædes af Folkene kun ved Gudstjeneste, naar Chefen vil tale til +dem, eller naar Skibets Manoeuvrer fordre deres Nærværelse der. Hvad +Tobaksrøgning angaaer, ere de Franske meget liberale, hvorimod den +hos de Engelske er indskrænket i endnu høiere Grad, end hos os. Det +vakte derfor engang paa et engelsk Skib megen Skandale, at Chefen +kom op ad Agtertrappen med en tændt Cigar, da det var strængt +forbudet alle Andre at røge Cigar paa Skandsen. Den vagthavende +Officeer betænkte sig et Øieblik, gik derpaa med en rolig Holdning +hen til Chefen, og sagde, idet han ærbødigt førte Haanden til Huen: + +"Det er ikke tilladt at røge paa Skandsen, Sir!" + +Chefen: "Hm!" (Forbauselse, barsk Mine, krænket Værdighed). + +"Det er Chefens Ordre!" + +Chefen: "Hm!" (et Øiebliks Betænkning, Haanden til Huen, Cigaren +overbord og ned ad Trappen). + +Denne lille Historie trænger ikke til nogen Kommentar. + +Fra Kl. 9-11 foretages Exercits, hvis Veiret tillader det; enten øves +Kanonbesætningerne, eller ogsaa de til Haandvaabnene bestemte Folk, +alt efter Omstændighederne og Chefens Ordre. Det Mandskab, der ikke +er ved Exercitsen, udfører Skibsarbeide, d. v. s. Reparation af Seil +og Toug, o. s. v. Tiden fra 11-2 gaaer med Maaltider og Hviletid for +Folkene, og fra 2-5 igjen Øvelser af samme Natur, som om Formiddagen. +Naar Klokken er 6, mønstres der ved Kanonerne, Surringer eftersees, +og naar dette er færdigt, skaffe Folkene til Aften og komme Kl. 7œ +paa Dækket, forat der kan luftes ud nede indtil Kl. 8, da Køierne +gives ned og Frivagten gaaer tilkøis; saa komme Nattevagterne fra +8--12 (Førstevagt) og fra 12-4 (Hundevagt), og den daglige Tjeneste +begynder igjen med Spuling, for at fortsættes i det samme Kredsløb. + +Vi have nævnt Reenlighed som en Befordrer af Mandskabets Sundhed, og +der er derfor ikke nogen Mand i Skibet, uden at et vaagent Øie hviler +paa ham i den Henseende. Om Natten ligge Folkene tæt sammenstuvede; +hver Mand har vel sin Hængekøie, der giver ham Frihed til at strække +sig; men paa Breden har han ingen overflødig Plads, især til Ankers, +hvor kun 1/4 af Mandskabet er paa Dækket. Under Seil er det bedre; +thi da gaaer Halvdelen af Mandskabet Vagt om Vagt. Det kan alligevel +ikke undgaaes, at Folkene komme i nær Berøring, hvorfor det er en +ligefrem Nødvendighed, at Ureenlighed, Utøi, Fnat, o. s. v. paa det +Strængeste banlyses. Inden Skibet gaaer tilsøes, visiterer Lægen +Besætningen; de af denne, der have en smitsom eller langvarig Sygdom, +sendes paa Hospitalet og Andre kommanderes i deres Sted ombord. De, +der her senere blive trufne befængte med en eller anden Ureenlighed, +skilles strax fra det øvrige Mandskab; saavel deres Klæder, som deres +Person underkastes et saa strængt Tilsyn, at de snart befries fra +deres Onde. Man paaseer, at ingen Mand lægger sig i Køien med Klæder +paa, og ere disse vaade, drages der Omsorg for, at de tørres. Til at +vadske Linned og Uldtøi ere to Dage af Ugen ansatte, og Køierne +vadskes idetmindste een Gang om Maaneden. I Varmen er man især +omhyggelig for at udlufte Køietøi og Klæder, saasnart der er +Leilighed; Kistebænkene tages imellem paa Dækket og afsæbes, +tilligemed Folkenes Randsler, og der gjøres da reent i alle Kroge paa +Banjerne, hvor man lader det være sig magtpaaliggende at bringe +saamegen Luft og Gjennemtræk tilstede som muligt[2]. + + [2] De, der interessere sig for Hygieinen ombord, ville i _Dr._ + Hornemanns fortræffelige Afhandlinger derom, i Tidsskrift for + Søvæsen 1859 og 1860, finde interessante Oplysninger og + Anviisninger. + +En anden Sundhedsbefordrer er Motionen. De Øvelser, der forefalde i +Søen med at gjøre Seil los og beslaae Rebning, o. s. v., give endeel +af denne, der jo, hvad Spadseren angaaer, er indskrænket ombord. Men +her træder Exercitsen væsenlig til Hjælp. En Times Arbeide med +Kanonerne, der hales ud og ind, er en ypperlig Bevægelse, og at +Mandskabet saa jævnt holdes i Aande er i høi Grad velgjørende for det +Fysiske, der ikke faaer Tid til at falde sammen. Det bevægelige Dæk, +hvorpaa Øvelsen finder Sted, bringer ogsaa en Afvexling ind, der +spænder Opmærksomheden, idet Paapassenheden udvikles. Siden vi tale +om Exercitsen, ville vi med det Samme omtale den Deel deraf, der +falder under Landexercitsen. Landgangskompagniet (der omtrent er det +Samme som 2det Entreskifte) lærer den staaende Exercits ombord, naar +Leiligheden er dertil. Stille Veir er naturligviis bekvemmest for al +Vaabenøvelse; men selv om der er endeel Bevægelse, kan man see et +Geled staae og gjøre Geværgrebene, medens det bøier sig frem og +tilbage for at indtage den lodrette Stilling under Slingringen. Man +skulde troe, at disse Øvelser falde Matroser vanskelige; men det er +ingenlunde Tilfældet. Principet i den nye Exercits, der fordrer en +bestemt Holdning og ved Tempo afmaalte Bevægelser, skulde synes at +komme i Strid med den aldeles ubundne Frihed, hvormed enhver Mand +arbeider tilveirs, naar han, hængende paa en Raa i en Storm, bruger +sine Kræfter og sin Konduite ganske efter egen Melodi. Men det er +ikke saa. Vi have seet, hvorledes det samme Mandskab, der med stor +Punktlighed og Appel exercerede paa Tempo, i samme Øieblik, det +kaldes tilveirs for at rebe, aflægger alt Tempovæsen og udfører +Arbeidet med al den Raskhed og Frihed, der er nødvendig, for at dette +skal gaae godt. Den nyere Exercits er heller ikke indført for at +kvæle det friere Element hos Matrosen. Den er kun stræng, nøiagtig, +indtil den er lært, og ved denne Nøiagtighed opnaaes, at en Mand ved +Kanonen veed, hvad han i ethvert Tilfælde har at gjøre. Kan han det, +da indtræder den frie Skydning, som naturligviis i Bataille finder +Sted, og har man indøvet den første Deel af Exercitsen godt, kommer +det Gode af den frem i det alvorlige Øieblik. + +Landexercitsen har sine gode Sider. Ved at gjøre Geværgrebene +bestemt, lærer Manden at blive fortrolig med sit Vaaben. Er man +tilankers, kommer Kompagniet jævnlig i Land, og Folkene lære da for +det Første at manoeuvrere med deres Vaaben i Fartøierne, at komme +hurtigt i disse og op af dem, hvad der er vigtigt, naar Fartøierne +skulle armeres til en eller anden Expedition; for det Andet er den +Motion, som de faae i Land, ved Marsch, Kjædeformering, o. s. v., +meget gavnlig, og naar den bliver dreven paa en passende Maade, morer +den Folkene i høi Grad. Vi have virkelig seet dem udføre denne +Tjeneste med megen god Villie og forbausende godt. Af disse Grunde +bør denne Øvelse meget anbefales; hvorvidt den derimod vil være +tilstrækkelig til at lade Matroser operere sammen med Landtropper, +kunne vi ikke dømme om; men at et vel organiseret Landgangskompagni, +fra et eller flere Skibe, under mange Omstændigheder vil kunne gjøre +god Nytte, derom tvivle vi ikke. Den omtalte Øvelse har ogsaa meget +forbedret Skarpskydningen med Geværer. Vore Pistoler ombord ere +derimod meget maadelige, og man maa haabe, at Revolvere, der nu haves +i alle Mariner (endog i den norske), snarest muligt blive indførte +hos os. + +Kosten er ikke det uvigtigste Element til Sundhedens Bevarelse, og vi +skulle derfor give en skizzeret Udsigt over dens Form og Anvendelse +til Orlogs. + +Chefen holder sit eget Bord, overeensstemmende med Krigsartiklerne, +der befale dette og "forvente, at han jævnlig indbyder Officererne" +dertil; denne Forventning er ledsaget af Taffelpenge. + +Officererne ere i en fælles Messe, der bestyres af en af dem selv +valgt Messeforstander, som hæver de dem tilstaaede Messepenge og +gjennem privat antagne Betjente (Kok og Hovmester) sørger for +Bespiisningen. Det er Næstkommanderendes Pligt, som den Ældste i +Messen, at vaage over, at en god og sømmelig Tone finder Sted i +denne. + +Mandskabets Bespiisning skeer efter en Spise-Taxt, der er opslaaet +paa et Sted i Skibet, hvor den kan læses af Alle; paa den findes +anført, hvad der tilkommer enhver Mand af forskjellige Provisioner. +Paa den engelske Flaade erholder Mandskabet hver Uge det, der +tilkommer dem, og dermed kunne de da gjøre sig saa lystige, som +Disciplinen forøvrigt tillader. Dette Princip følges ikke hos os, +hvor det Fornødne til Maaltiderne hver Dag udveies og udleveres; +herved forebygges adskillige Misbrug (navnlig med Hensyn til +Spirituosa), og i det Hele taget er Sundheden og Tilfredsheden langt +bedre tjent hermed. Om Morgenen gives der Thee, om Formiddagen Kl. 11 +Øl eller Viin; haves dette ikke, da Grog. Kl. 12 skaffe Folkene til +Middag. Formaden bestaaer af sød Suppe, Grød, Ærter og fersk Suppe, +som, naar man ligger ved Land, gives idetmindste 2 Gange om Ugen; til +Brug i Søen haves preserveret Suppe, der gjerne gives hver Søndag. +Eftermaden varierer mellem fersk og salt Kjød, Flesk og Klipfisk; til +Gemyse gives Kartofler og Grønt paa Suppen, og der medgives desuden +presset Kaal, tørret Grønkaal, Petersille, Løg, o. s. v., altsammen +af det Bedste, der kan faaes. Med Hensyn til dette Reglement har +Chefen frie Hænder. Eftersom han, for Sundhedens Skyld og efter +Togtets Natur, finder det hensigtsmæssigt, kan han variere med +Bespiisningen, og han kan, naar han finder det passende, lade udgive +Extra-Maaltider, Punsch og Extra-Brændeviin. Den sidste Artikel er i +de senere Aar, efter Mandskabets eget Valg, udgaaet som reglementeret +og Theen er traadt i dens Sted; Chefen bestemmer nu, naar den skal +gives extra, hvad der jævnligt finder Sted i haardt Veir, efter +anstrængende Arbeide, o. s. v. Paa Brød gives der ingen Rançon; +Brødfadet staaer aabent og enhver Mand kan tage saameget, han lyster; +og hvad Drikkevandet angaaer, er dette ogsaa tilgængeligt for Alle. +Det er nu altid paa Jernkasser og holder sig fortrinligt paa disse. +Selv paa længere Reiser vil man ikke komme til at mangle Vand; thi +deels har man paa de nyere Skibe Dampen som et Hjælpemiddel til at +forkorte Reisen, og deels staaer i Forbindelse med Maskinen et +Destillations-Apparat, hvis producerede ferske Vand meget godt kan +benyttes, naar man passer betids at fylde de tomme Kasser og give den +atmosfæriske Luft Leilighed til at indvirke derpaa. + +Det er Proviantforvalteren, der forestaaer Folkenes Bespiisning; men +som Garanti for disse foregaaer der ingen Proviantering, uden at +idetmindste 1 Officeer, 1 Underofficeer og 1 Mand af Besætningen er +tilstede derved. Ombord uddeles der intet Maaltid, uden at den +vagthavende Officeer iforveien har smagt paa Maden. + +Skjøndt der saaledes er gjort Alt for at paasee, at der ikke gives +Andet end sund, kraftig Kost, skjøndt der ombord gjøres Alt for at +bevare den, skjøndt der ved Land Intet spares for at forskaffe den -- +gaaer der dog neppe nogen dansk Orlogsmand ud, uden at der paa Togtet +høres en eller anden, mere eller mindre betydende, Klage derover. Saa +underligt, som det kan synes, er den vigtigste Grund hertil Folkenes +gode Behandling. I forrige Tider, da Tampen dandsede lystigt, nød man +mugne Beskøiter, harsk Smør, sveden Grød og bedærvet Flesk med stor +Appetit; Vandet raadnede paa de ikke altid rene Trætønder, og paa +lange Søreiser gjordes det ofte nødvendigt at formindske Rançonen, +for at Provianten kunde strække til de mange Mennesker; nu derimod +ere Provisionerne af bedste Slags; der studeres paa at forøge dem med +saadanne, som antages at kunne være Folkene gavnlige eller +behagelige, der vaages med ængstelig Omhu over, at Spisetiden ikke +forstyrres -- og dog er det ikke godt nok. Paa Behandlingen kan der +umuligt klages; men Noget skal der klages paa, og saa maa det da gaae +ud over Kosten. + +Vi ville ikke herved betegne, at der ikke bør klages, naar Kosten, +trods al Forsigtighed, er bleven bedærvet; sligt skeer nemt, især i +et tropisk Klima. Klager, naar de fremføres paa en sømmelig Maade, +ere berettigede; og ere de grundede, tages de altid tilfølge; men vi +have ogsaa seet Klager fremføres over Proviant, hvis Slethed har +været af en saa mikroskopisk Natur, at det for de Bedømmende ikke har +været muligt at opdage den. Saadanne Klager burde ikke alene afvises, +men straffes, og en mere nøiagtig Undersøgelse, end der nu i +Almindelighed skeer i slige Sager, vilde i Regelen lede til en Kilde, +hvoraf de ofte udgaae. Visse ildesindede og daarlige Subjekter, +hvoraf man fordetmeste har enkelte Stykker ombord, ville som oftest +findes at staae bag ved, og man gjør en god Gjerning ved at træde dem +under Øinene; thi ikke alene haandhæves herved Disciplinen, men den +ordentlige Mand hæves. Naar de falske Toner omhyggelig dæmpes, kommer +den gode Tone til sin Ret. + +Der er os fortalt en Historie om en dansk Skibschef, der engang paa +en godmodig, men træffende Maade revsede endeel saadanne Klagere. +Efter at han selv, ved at smage paa Maden, havde forvisset sig om +dens Kvalitet, lod han disse, der vare mødte i temmeligt Antal, +stille op agter og dernæst pibe alle Mand op. Da Folkene vare +samlede, talte han omtrent saaledes: "Der er ført en Klage over Maden +herombord; men Maden er god; jeg har selv smagt den. Naar den derfor +ikke smager Somme, saa maa det snarere ligge i Mangel paa en god +Appetit -- men den skal jeg skaffe dem." Folkene pebes forefter; men +de klagende Syndere maatte paa staaende Fod entre tre Gange op og ned +ad Storreisningen, og denne Manoeuvre foretoges i adskillige Dage, +tre Gange hver Dag, til megen Moro for den øvrige Besætning. Der var +stor Jubel paa Banjerne, naar et langt varslende Stød i Piben +efterfulgtes af det tjenstlige Brøl: "Appetit-Kompagniet paa Dækket!" +Over Kosten klagedes der aldrig siden. + +En passende Frihed bidrager naturligviis meget til et godt Humeur og +Tilfredshed blandt Mandskabet. Skibet er jo, fra et vist Standpunkt, +et stort Fængsel, hvori Fangenskabet, paa Grund af Disciplinens +nødvendige Baand (man løsne disse nok saameget) altid maa føles. +Intet er derfor naturligere, end at Enhver, naar Skibet kommer til +Land, ønsker at slippe lidt ud af Buret, og selv Nydelsen, som en +"Landlov" paa Grund af det Nye og Seeværdige afgiver, forhøies ved +den Følelse af privat Frihed, som Landgangen medfører. I de fremmede +Mariner, navnlig den nordamerikanske, lader man Folkene faae Landlov +paa en lidet hensigtsmæssig Maade, idet man, efterat have holdt dem i +halve Aar ad Gangen ombord, slipper dem løs i et Par Dage, og derved +aldeles priisgiver dem for alle Lidenskaber, som de ikke undlade paa +det Eftertrykkeligste at tilfredsstille, til Skade for deres Helbred +og til liden Ære for det Skib og den Nation, som de repræsentere. +Man gaaer ud fra det høist urigtige Princip, at de ikke have noget +med Skibet at bestille, naar de ere i Land, og finder det ikke +ydmygende, at man, naar Fristen er udløben, ved en Afdeling af +Underofficerer og Marinere maa lede dem op i alle Slags Kipper og som +bagbundet Kvæg føre dem ombord. Hele denne Methode viser betegnende, +hvorliden sand Omhu man i hine Orlogsmænd har for Mandskabet og hvor +lidt Uleilighed man gjør sig med at tænke paa dets Vel. + +Paa vore Orlogsmænd gaaer man nutildags ud fra et ganske andet +Princip. Fra det Øieblik, en Mand kommer ombord, søger man ved et +Slags Formynderskab at indskrænke den Letsindighed og Ødselhed, som +er Matrosens Særkjende, og ihvorvel dette staaer noget i Strid med +den nyere Tids frie Principer, kan det ikke alene forsvares, men maa +stærkt anbefales, da det paa det Nøieste staaer i Forbindelse med +Individets Vel, og følgelig med Tjenestens Gavn. De kontante Penge, +som Manden medfører, gjemmes for ham af vedkommende Officeer, hos +hvem han kan faae dem, naar han vil bruge dem, og herved sikkrer +Manden, der ikke har noget eget Gjemme (undtagen sin Randsel) sig for +at tabe Pengene, ligesom ogsaa Leiligheden til Tyveri mellem +Mandskabet forebygges. En Mand kan ikke komme hjem fra et Togt uden +at have en Styver i Afregning, thi en Bestemmelse paabyder, at han +skal have een, eller efter Togtets Varighed flere Maaneders Gage +tilgode. Vil han ombord oekonomisere, da gives der ham ogsaa +Leilighed dertil; thi hvis han for Exempel giver Afkald paa en enkelt +Proviantslags (f. Ex. sin halve Rançon Viin eller Sligt), da anføres +dette i hans Kontrabog og erstattes ham i Penge ved Hjemkomsten. Og +endelig, gaaer han iland, da sørger man for, at han ikke bliver der, +til han har ødelagt, hvad han har, og kommer nøgen ombord: man +begrændser den Tid, han er iland ad Gangen, men giver ham, saa ofte +Omstændighederne tillade det, Lov dertil. Den jævnlige Landlov kan +med Rette kaldes en passende Frihed; thi Manden opfører sig passende +i Land, hvor Opholdet er afpasset efter hans Formuesomstændigheder, +og han trumfer ikke med exalteret Frihed, hvis Uholdbarhed den næste +Dags nøgterne Reaktion dybt vil lade ham føle. Det er en Fornøielse +at see vore Folk komme ombord efter Landlov, glade og oprømte, og +findes der -- hvad der jo ikke kan undgaaes, især i den unge Roms +Land -- ogsaa En og Anden, der med temmelig stive Skridt, et mere end +oprømt Væsen og en noget usikker Betoning i Stemmen afgiver sit +Nummer til Skibssergeanten, da hører han aldrig et ondt Ord derfor. +De af Folkene derimod, som lægge an paa at drikke sig fulde, gaae +ikke fri for Tiltale. I vore, ved Ordentlighed og Ædruelighed i høi +Grad udmærkede, Skibsbesætninger, signalere de Uordentlige snart sig +selv, og deres Navne komme til at figurere i Straffeprotokollen under +Rubriken: "Nægtet Landlov", "sat i Bøien", "sat i Straffebakken" osv. + +Overeensstemmende med det ovenomtalte Princip, gives der ogsaa ombord +Folkene en passende Frihed, saa ofte som skee kan. Der holdes +saaledes strængt over, at deres Spisetid ikke bliver forstyrret, og +Tiden fra 12-2 i Middagsstunden tilhører i Regelen Mandskabet. I +Tropeegnene falder denne Bestemmelse sammen med Sundhedshensyn, der +byde Ro og Stilhed paa denne varme Tid af Dagen. Vi have ogsaa seet +en videre strakt Frihed, navnlig (især i Begyndelsen) en formindsket +Exerceertid, med Held anvendt i de hede Klimater; deraf har fulgt, at +naar det var nødvendigt for Tjenesten at lade Folkene arbeide i +Solskin, have de, støttet af en tilbørlig Hvile, meget godt udholdt +Arbeidet. De have udført det tilfredsstillende og intet Spor af +Sygdom er kommet derefter. + +Efter Kl. 6 om Aftenen finder ogsaa Frihed Sted til Kl. 8, da der +pibes til Køierne, og man har det bedste Beviis paa, at Tjenesten +ikke er overanstrængende, ved at see Folkene om Aftenen dandse, +synge, lege og more sig af Hjertens Lyst. Der er medgivet Bibliothek +ombord og mange af Folkene, ja de allerfleste, finde megen Nydelse i +Læsning. Søndagen, der begynder med Parade og Gudstjeneste, er efter +denne fri, og det er da ikke noget usædvanligt Syn, at smaa Grupper +lytte til en eller anden velvillig Forelæser. En Udvidelse og +systematisk Ordning af Marinens Skibsbibliotheker er derfor meget at +anbefale. + +Til at eftersee deres Tøi have Folkene Tid 2 Gange ugentlig, Onsdag +og Lørdag, fra Kl. 2-5, og i denne Tid finder der ingen Øvelse Sted. + +Lørdag Eftermiddag har i de fleste Øren en god Klang. Den er jo +Arbeidets Ophør, og jo ordentligere dette har været udført, desto +gladere er den Stemning, med hvilken man betragter Ugens Afslutning. +Ogsaa ombord er der meer eller mindre Stemning for denne Aften, og +naar vi ville føre Læseren midt ind i det Liv, der foregaaer mellem +de Personer, hvis Livsbetingelser og Former vi have skizzeret, kunne +vi ligesaa godt vælge denne Dag; altsaa: + +Det er Lørdag Eftermiddag. En frisk og god Vind fylder Seilene; Solen +er behagelig varm; Søen behagelig rolig, og Skibet tilkjendegiver sin +Tilfredshed ved at vugge sig besindigt fra den ene Side til den anden +og lade Tømmerne knage saa piano som muligt. Ikke en Seiler er at see +paa den klare Horizont, hvorfra Landet allerede for flere Dage siden +er forsvundet, og hvor det først om Uger vil vise sig. Det er derfor +ikke saa underligt, at den vagthavende Officeer spadserer op og ned +ad Skandsen i Samtale med Chefen, der er oprømt over den gode +Leilighed, hvis Resultat bliver endnu anskueligere, idet Styrmanden, +der nylig har logget, melder, at Farten er 10 Miil i Vagten. +Styrmanden er en brav Mand, men han har den Svaghed at sætte sin egen +Ære og Værdighed paa det nøieste i Forbindelse med den Fart, Skibet +gjør. Ved 3 Miils Fart seer han ærgerlig omkring sig og giver Loggen +et velmeent Spark; 5 Miil gaaer an; ved 8 Miil stiger hans +Opmærksomhed; 9 Miil -- Hænderne i Lommen og han seer Enhver dristig +i Ansigtet; 10 Miil en omhyggelig Behandling af Loglinen og et +begjærligt Blik efter meer Vind. Ved 11 og 12 Miil smitter han den +vagthavende Officeer, hans Tone mod denne er tillidsfuld, mod +Uvedkommende overmodig. Han er som en Mand af den gamle Koffardiskole +heller ikke fri for nogen Overtro, men veed ypperligt at forudsige, +hvad Veir man faaer, og seer en Seiler før nogen Anden ombord. + +Som sagt, vi løbe 10, og han er i et saa straalende Humeur, at han +maa meddele sig lidt til Roergængeren, hvis Navn ligesaa godt kan +være Søren som noget andet. Al Ære være Dig, Søren, som Du staaer der +ved Rattet med dit aabne ærlige Ansigt, hvis Øie er fæstet paa +Kompasset, men hvis Øre er aabent for Styrmandens Gisninger og +nedladende Bemærkninger, der fremkalde et tvetydigt Smiil om din +skjæggede Mund, som viser dine sunde Tænder. Drei kun Rattet en +Knage, for at Du med Sandhed kan overlevere _SSV._ til din Afløser, +der kommer derhenne paa den læ Side af Skandsen, og gak saa hen og +hviil Dig paa dine Laurbær. Du kan gjøre det med en god Samvittighed, +thi Du kommer med det samme Ansigt igjen, selv om Veiret er aldrig +saa galt, og Du staaer da ligesaa rolig og trolig paa Din Post, naar +Regnen vælter ned over Dig og de svære Søer hvert Øieblik kaste Dig +Skibet ud af Kursen. Saa veed Du at liste og lempe Dig imellem dem, +og føler en stolt Tilfredshed, naar de støiende, men uskadelige fare +forbi. + +Det er Lørdag Eftermiddag. Næstkommanderende staaer henne ved +Skorstenen, røger en Cigar og glæder sig over det lange hvide Dæk, +som har faaet en Skuring for at være rigtig smukt til Søndagen. +Dækket er hans stadige Glæde, men ogsaa hans stadige Bekymring, især +i et Dampskib, hvor Kulfylding og sorte Maskinbeen ere fremherskende +Elementer, der ikke som Olieklatter lade sig fjerne ved Pibeleer, men +kun ved kraftige og gjennemgribende Foranstaltninger. + +Gaae vi forefter, da finde vi Vagtmandskabet, som sidde med deres +Randsler paa Dækket, hist og her, snart enkeltviis, snart samlede, +Nogle ivrigt syende, Andre gemytlig passiarende i deres forskjellige +Dialekter. Og af dem er der alle Slags ombord, hvor endogsaa de +"blandede Distrikter" ere repræsenterede, som man kan erfare ved at +kaste Øiet hen til en lille Klynge af velvoxne, kraftige Folk, der +have opslaaet deres Paulun henne ved Bedingen, hvor de med rolig +Stolthed mønstre deres Randslers ordentlige, næsten velhavende +Indhold. De tale Tydsk; men forarges ikke, ellers saa velvillige +Tilskuer, over disse Holstenere. Der er ingen ordentligere Folk +ombord; i deres rolige Hjerner gjære ingen skumle Planer, hverken mod +Staten hjemme eller den lille Stat, hvoraf de ere veltjenende +Undersaatter, der maaskee meer end deres Medtjenende skjønne paa den +gode Behandling, deres værdige og duelige Opførsel berettiger dem +til. Men herved ville vi dog ikke forkleine den skikkelige Jyde, +hvoraf et Exemplar findes tætved, beskjæftiget med at lappe et Par +Buxer, hvis oprindelige Farve paa ingen Maade staaer i Samklang med +de Smaastykkers, der Tid efter anden ere anbragte paa dem -- nu lader +han sit Arbeide hvile og roder omkring i Randslen. Hvad er det for et +lille Bind, han holder i den ene Haand, medens han med den anden +mekanisk skyder Huen paa Skraa og kløer sig betænksomt i Nakken; det +er ingen Livs-Idyl, men den tørre Prosa, i Form af hans Kontrabog, +som den oekonomiske Jyde studerer -- der er et lille svedent Smiil +paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper en stumpet +Pibe med _Petum Optimum_, hvoraf han endnu hjemmefra har en +Beholdning. Fyenboen, hans Sidemand, røger derimod Cigar, og det +poliske Udtryk i hans Øine, der gjennemløbe et Brev fra Kjæresten, +forhøies endmere ved den heldende Stilling, hans Hoved, for at gaae +fri af Cigarrøgen, har antaget. + +Men vi maa gaae videre, om ikke for Andet saa for at see lidt nærmere +paa den Mand, som sidder der, ikke langt fra Svinestien, hvis Parfume +generer vore Lugteorganer. Ham generer det ikke, tvertimod det er +hjemligt for ham, thi det minder ham om Skovshoved; og det er ikke +usandsynligt, at han tænker paa sin store "Sparebøsse" derhjemme, der +maaskee i samme Øieblik soler sig velbehagelig paa Strandveien; +maaskee minder det lille Kjødnet, som han arbeider paa, ham om det +større Net, hvorved han hjemme tjener sit Brød, og det er ikke +umuligt, at hans Tanker "fare saa vide" i den modsatte Retning af +den, hvori han med 9 Miils Fart stryger over Søen. Ombord er han +imidlertid en Typus paa Elskværdighed, barnlig i sin Glæde og +nøisom i sin Væren; undertiden er han til nogen Forargelse for +Underofficeren, der lærer ham Geværexercitsen, da Pegefingeren +gjerne vil forlade Buxesømmen og Ryggen indtage den Stilling, som en +lang Øvelse i at trække paa en Aare har givet den; men han gjør sig +saa megen Umage, at det er umuligt at blive vred paa ham, da han +forøvrigt er flink ombord og paa et Fartøi jo i sit Element. + +Manden paa Udkig er en Bornholmer. Om disse har man den gamle +Tradition, at man ikke maa have flere af dem ombord, end der er +Master i Skibet, og dette grunder sig paa en af Krigsartiklernes +barbariske Straffe. Det hedder: "Trækker Nogen Kniv, da skal den +slaaes gjennem hans Haand til Masten og han selv rive den ud" -- +Bornholmernes Hidsighed og Trættekjærhed udsatte dem i gamle Dage +for hiin Straf. Nutildags ere hverken Straffene eller de saa +slemme, skjøndt man ikke kan fritage dem for en Slags snakkende +Paastaaelighed, der kommer ovennævnte Feil temmelig nær. De ere +imidlertid nogle af de meest uforfærdede Søfolk i Verden, og ere tidt +i mange Aar borte fra Hjemmet i fremmed Fart. Heller ikke vare de i +gamle Dage bekjendte for megen Følsomhed, men for en temmelig stærk +Nærighed, hvorpaa følgende lille Anekdote afgiver et Beviis. + +En bornholmsk Skipper sidder i Kahyten og røger sin Pibe, da han +hører et Pladsk i Vandet og en Støi paa Dækket. + +"Hvad var det?" + +"Kaptain, det var Kokken, der gik overbord!" (Kaptainen stikker +Hovedet ud af Døren.) + +"I Jesu Navn, han maa berge sig selv; Storbaaden kan ikke vage -- Gud +være ham naadig!" (Trækker sig tilbage og røger videre -- et Ophold, +nok et Pladsk.) + +"Hvad var det?" + +"Kaptain, Kaptain -- Grisen gik overbord!" (Kaptainen styrter op paa +Dækket.) + +"Ih for en Ulykke -- luf til Vinden, Din Slubbert, rap jer med +Storbaaden og berg det uskyldige Dyr i Jesu Navn, at det ikke skal +synke for vore Øine." + +Nærige ere Bornholmerne endnu, eller de have idetmindste megen +Kjøbmandsaand; kun er det nu ikke Andres, men deres eget Liv de ere +ufølsomme for. I deres smaa Baade vove de sig langt ud til +forbiseilende Skibe for at sælge Æg og Høns, og det er da ikke saa +underligt, at de ere noget dyre med dem, naar deres Liv undertiden er +Indsatsen. + +Lader os gaae ned under Dækket. Der træffe vi Baadsmand, Kanoneer, +Seilmager og Tømmermand, og Alle skrive de deres Regnskabsbøger +til Dato; det er jo Søndag imorgen, og saa skulle disse tilligemed +alle øvrige Protokoller, attesterede af Officererne, forelægges +Chefen. Det er hverken Baadsmandens eller hans Kollegers +Yndlingsbeskjæftigelse, vi der træffe dem ifærd med; han er en "rask" +Mand og færdes helst paa Dækket; men nu har han Frivagt, og der er +for Øieblikket ikke Brug for hans Pibe og Stemme. Naar det gjælder, +komme de frem, og han er ikke den Mand, der sparer paa dem. + +Hernede paa Banjerne efterseer Frivagten sit Tøi; men de have Borde +og Bænke til deres Disposition, hvad der meget konvenerer "Digteren" +-- thi vi have ogsaa en Repræsentant for denne ædle Kunst ombord. +Han er en fredsommelig Mand, og nyder, paa Grund af nogle +Leilighedsdigte, endeel Agtelse blandt Mandskabet. Med et tankefuldt +Blik og et Par barkede Næver, hvoraf den ene holder en Mellemting af +en Pen og en Pensel (da det er en Staalpen, surret til et +Penselskaft), finde vi ham bøiet over et Stykke Koncept, der alt har +modtaget følgende to Strofer: + + "Du stolte Ørn, + Som fører mig saa langt bort fra min Kone og mine smaabitte Børn -- + +og nu venter paa videre Mærker af Aandens Flugt. Henne ved Kabyssen +om Bagbord staaer Skibskokken ifærd med at koge Folkenes Thee; om +Styrbord staaer Mesterkokken, der er en dannet Mand og ved flere +Leiligheder siger til Oppasseren Peter: "Fy, Peter, jeg kan ikke +begribe, hvorledes Du kan bekvemme Dig til at tage et saadant Ord i +Din Mund som 'Fanden gale mig' -- Du som er saa udannet, at Du kalder +en _Omelette aux Confitures_ for Finkenet Overture!" For Øieblikket +træffe vi samme Mand i en dybsindig Betragtning, med den ene Haand +velvillig hvilende paa et Svinehoved, i hvis brustne Blik han søger +at udgrunde en eller anden dyb Hemmelighed, og med den anden flade +Haand distrait hvilende paa Hoften. "Vel har jeg", siger han til +Hovmesteren, der med en spørgende Mine betragter ham, "adskillige +Gange forvandlet -- om jeg saa maa sige -- en tam And til en Vildand; +men at forvandle et tamt Sviin til et Vildsviin -- det ligger udenfor +min egentlige Praxis!" + +Men hvad er det for en Latter, der lyder derhenne? En Klynge har +samlet sig om et enkelt Individ, der lader til at have sagt noget +Morsomt, det seer man paa den flotte og selvbevidste Maneer -- han er +_maitre de plaisir_ ombord. Hvad Landsmand er han forresten? Læser, +han er en Kjøbenhavner og Stedfortræder ovenikjøbet. Han er et +vittigt Hoved, og han er ligesom Pahlen i Adam Homo et miskjendt +Geni. Men ikke nu; nu er han i sin Glorie; han er et Orakel blandt +Folkene, blandt hvilke han fremtræder med et Forraad af Sange, +hvoriblandt adskillige gemene, og danner sig hurtigt en Cirkel af +Beundrere; hans Nytte til at sætte Liv i Folkene kan ikke benægtes, +skjøndt det indsees, at han, hvis Togtet varer længe nok, vil +kulminere og styrte fra sin populaire Høide. Det Tidspunkt +indtræffer, da hans staaende Fraser ere opbrugte, hans gemene Viser +forslidte, hans Kredit forspildt; da er det han tager fat paa en +anden Maade -- ved Spirituosa søger han at erstatte Mangel paa +Spiritualitet; han taler til enkelte svage Hoveder om slet Kost, +faaer dem opsatte paa at klage, drikker sig fuld iland, skjælder ud, +kommer i Bøien, i Straffebakken og ender maaskee med en Lussing. + +Man kan ikke omgaaes varsomt nok med visse Stedfortrædere, især de +Folk, der gaae ud af Tjenesten og som man troer sig kvit, indtil man +en skjøn Dag seer dem ombord i ovennævnte Egenskab. Vi kjende flere +Exempler herpaa; de begynde godt nok, men holde aldrig ud, hvortil +Grunden er, at ikke Faa af dem ere af den Kaliber, som vi ovenfor +have omtalt. Vi ville ikke kaste en Skygge paa Stedfortrædere eller +Kjøbenhavnere i det Hele; men vist er det, at han som sidder der -- +han ender sikkert i Bøien. _Sic transit gloria mundi!_ + +Fyrbøderne maa ogsaa gjerne underkastes en omhyggelig Revision, inden +de komme ombord -- i Mangel deraf en stræng Kontrol ombord. Til denne +Bestilling faaes ofte slette Subjekter.[3] + + [3] Paa kortere Togter er det undertiden vanskeligt nok at udpege + Sletheden. Paa længere Togter angiver den sig selv. Men enten + Touren er kort eller lang, udgjøre de slette Elementer kun en meget + lav Procent af Besætningerne i vore Skibe. + +Det er Aften. Der er Liv forude paa Bakken. Der er Koncert, Sang og +Dands. Primo- og Sekund-Violin trakteres taalelig vel, og +understøttes paa det Smagfuldeste af en Ladestokke-Triangel, en tom +Blikdaase som Tromme og en Barnefløite, hvorpaa en stor skjægget Mand +spiller med uforligneligt Alvor; man dandser Valse og Sextoure og +"Hvorfor skulde jeg ikke gifte mig" akkompagnerer en lystig Reel, som +lokker Officererne til at være Tilskuere; Melodien slaaer om til +_Yankee doodle_ og Dandserne ere utrættelige; de meest Adstadige +smittes, og selv den forknytte Oppasser, der i sin Fortvivlelse og +Søsyge vilde i Land ved Skagen og nu er et Pragtexemplar af Fedme, +faaer sig en Svingom, men bliver flau, da hans Lieutenant siger: "det +var Ret, Jens!" + +Omsider ender Dandsen og Sangen toner. Adskillige af de faste Folk +have hjemme en Sangforening, og er man saa heldig at have nogle +Stemmer ombord, hvad næsten altid er Tilfældet, er dette en stor +Nydelse; man hører nu ikke lutter Matrossange, men smukke +fiirstemmige fædrelandske Viser, der foruden at anslaae den veemodige +Stemning, som Hjemmets Toner medføre, vække den styrkende Følelse om +Fædrelandet, som vi Alle tjene, som vi føre med os ombord og som vi +skulle bevare uplettet, hvor vi komme i Verden. + +Klokken er 10; Tonerne ere hendøde, Officererne ere med en: "god +Vagt!" til den Vagthavende gaaede tilkøis, Chefen har faaet Melding +om, at Ild og Lys er slukket, har givet sine Ordrer for Natten og er +gaaet ned; der er stille i Skibet, og man hører kun Søens Skvulpen, +Udkiggenes eensformige "Alt vel" og nogle af Vagtfolkenes afmaalte +Skridt forude. Foroven skinne Stjernerne; men Nathuuslanternen +oplyser Kompasset; den grønne Lanterne om Styrbord og den røde om +Bagbord sende deres varslende Straaler ud i Rummet -- Skibet er +overladt til den Vagthavende, og denne igjen til sine egne Tanker. + + * * * * * + +Der er for Tiden megen Uklarhed paa det nautiske Gebeet. Skibenes +Form og Skytsets Styrke søge at overbyde hinanden i et stedse +stigende Forhold, hvis Slutningsled det neppe er givet vor Tid at +see. Monitor's og Merrimac's Kamp har endelig stillet Sagen paa +Spidsen, og Marinerne drømme nu kun om Jern og Pandser, som man ikke +kan faae svært nok og om Kanoner, der muligviis antage de +Dimensioner, at man maa betjene dem med Damp. + +Men hvad der ikke er forandret i sit Væsen, det er Søen og Vinden, og +Erfaringen har i afvigte Aar viist, at de sætte visse Grændser for +den gigantiske og kolossale Skibsbygning, som ikke ustraffet tør +overskrides, eller idetmindste, at Tekniken endnu maa forme sig under +Elementernes Villie, som den saa stolt bekæmper, men endnu ikke har +overvundet. Ved hvert nyt Forsøg modtages der en Mindelse derom. Paa +Verdens største Passageerskib _»Great Eastern«_ knak Roret, da det +forrige Aar gik over Atlanterhavet, og den mægtige Masse laae i +adskillige Timer som en Boldt for Søen; det engelske Pantserskib +_Warrior_ (der forresten ogsaa har Seil) var paa sin sidste Prøve i +Spanske Søen, paa Grund af sin store Jernvægt, over al Maade voldsomt +i sine Bevægelser. Alle Luger maatte lukkes tæt til for at holde +Vandet ude, og Temperaturen blev derved under Dækket saadan, at +Folkene vare nærved at kvæles. Over det nye Stof er man endnu ikke +Herre, hvor ivrigt der end arbeides derpaa. Hvor meget man end gjør +sig Umage for at overføre det nye Princip paa søgaaende Skibe, møder +man, som sagt, denne Modstand af Søen og Vinden, som der, foruden +mekaniske Midler, maa Kjendskab og Erfaring til at stride imod. Den +Tanke, at man i Fremtiden kun skulde behøve Maskinfolk og +Artillerister, er derfor ogsaa kun berettiget, hvor Talen er om +flydende Batterier, der skulle bevæge sig i smult Vande, og der maa +da alligevel altid nogle Søkyndige til at føre disse. Skulle de ligge +fortøiede, gaae de jo over til at betragtes som Fæstninger. Hvad +ikke-sødygtige Folk have kunnet udrette paa disse, have vi seet i +vore Blokskibes heltemodige Kamp 1801. + +Vi ville ikke her nærmere gaae ind paa de forskjellige Fremtoninger +af den nyere maritime Krigsførelse, der desuden ligger i en +Overgang, som tilhører Experimentet, men er temmelig uholdbar for +Betragtninger, der skulle lede til bestemte Resultater, og vi have +kun berørt dem for at antyde, at det Nye i alt Fald man bygges paa +Basis af det Gamle. Naar Skibet er i Søen, maa det -- ligemeget hvad +Skikkelse det har -- have sin bestemte Organisation; det maa have en +Besætning, der kan betjene Kanonerne paa det slingrende Dæk, og da +det maa have Seil som Reserve, maa det have Folk, der forstaae at +arbeide med disse. Det maa have en Chef, der forstaaer at føre det +over Søen, at bruge det mod Fjenden, at lade dets Flag med Ære vaie +paa fremmede Steder. Det maa have Officerer til Vagt, Navigering og +al den indvendige Tjeneste. Dampen gjør ingenlunde Alting saa jævnt +og glat -- man stiller større Fordringer til det Skib, som har den, +og en større Paapassenhed er under mange Forhold nødvendigere under +Damp end under Seil. Indførelsen af Dampen har paalagt Søofficeren en +moralsk Forpligtelse mere, uden at tage nogen af hans forrige fra +ham, hans Fag er blevet mere videnskabeligt begrundet i de senere +Aar; men den Skole, hvori han skal uddannes, er og bliver Praxis. +Orlogstjenesten bliver hans vigtigste Opgave, og vi have i det +Foregaaende søgt at give et skizzeret Billede af dennes Udvikling og +viist, hvorledes Orlogsskibet er en Stat, dannet under særegne +Betingelser med eet bestemt Formaal. Løsrevet fra Alt, henviist til +sine egne Kræfter, bestaaende ved sine egne Love, udfolder det i Søen +den Virksomhed, som efterhaanden drager alle de forskjellige +Elementer indenborde til sig, lærer hvert især at gjøre sin Dont og +at yde sit Bidrag til det Hele, og derfor er det vigtigt, at man +holder Orlogsskibet i Søen; thi Tjenesten læres kun tilfredsstillende + + Ombord! + + + + +Indhold. + + Side + +Udreise og Ankomst til Øerne....................................... 1 + +Togt til La Guayra og Porto Cabello (Besøg i Caracas) (9de +Septbr.--29de Septbr.)............................................. 5 + +Ved de danske Øer (29de Septbr.--2den Novbr.)..................... 24 + +Tour til St. Kitts (St. Christophe) (2den Novbr.--9de Novbr.)..... 27 + +Ved de danske Øer (9de Novbr.--29de Decbr.)....................... 30 + +Togt til Santa Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana (29de +Decbr. 1861--6te Febr. 1862)...................................... 34 + +Ved de danske Øer (6te Febr.--24de April)......................... 45 + +Togt til Martinique og Trinidad (24de April--9de Mai)............. 46 + +Ved de danske Øer (9de Mai--1ste Juni)............................ 57 + +Hjemreise. -- Oversigt............................................ 58 + + * * * * * + +"Ombord" (et Supplement).......................................... 85 + + + + + * * * * * + + +Baron Münchhausens vidunderlige Reiser + +tillands og tilvands, fortalt af ham selv. Med Lithographier. +Indb. 84 Sk. + + +Ved Saltsøen + +et Besøg hos Mormonerne i Utah, af W. Chandless, oversat fra +Engelsk. hft. 1 Rd. 48 Sk. + + +Fr. Markham eller de unge Reisende + +i Czarens Land, af W. Kingston, oversat fra Engelsk, Med +Lithographier. Indb. 1 Rd. 20 Sk. + + +Reiseskitser fra Syden + +af H. R. hft. 1 Rd. 24 Sk. + + +De vaade Veie + +eller Midshipman ~Neil d'Arcys~ Levnet og Bedrifter, af W. Kingston, +oversat fra Engelsk. Med Lithographier. Indb. 1 Rd. 72 Sk. + + +Et Aar i Grønland + +af Fr. Jacobsen. Med Kort, hft. 48 Sk. + + * * * * * + + +En lille gudelig Sømandsbog, + + oversat og med ~Tillæg~ forsynet + af + Pastor M. Th. Wøldike. Indb. 40 Sk. + + + Fr. Wøldikes Forlagsboghandel + + + + +Udkommen er: + + +Morgenstudier angaaende Regjeringskunsten + + af + #Kong Frederik II. af Preussen,# + kaldet den Store, + ~skrevne for hans Neveu~. + Hft. 24 Sk. + + +Krigen i China i 1860, + + med Beskrivelse af + Landet og Indbyggerne, + af #J. G. Wolseley#, oversat fra Engelsk af ~W^m. Mariboe~. + Priis 1 Rd. 24 Sk. + + +Pariserskafottets Historie + + eller + Familien Sansons Memoirer, + udgivne af #H. Sanson#, forhen Skarpretter i Paris. + +1ste og 2den Deel indeholder: + +Historisk Oversigt over de forskjellige Straffemethoder -- Familien +Sansons Memoirer -- Min Families Oprindelse -- Charles Sanson de +Langval -- Forudsigelsen -- Tilflugtstedet -- Charles Sansons +Manuscript -- Ankomsten til Paris -- Madame Tiquets Proces og +Henrettelse -- Flyveskrifter under Ludvig den Fjortende -- Nicolas +Larcher -- En Røverdomstol i det 18de Aarhundrede -- Tiggeren -- +Cellemares Sammensværgelse -- Marquise de Parabère -- Laws System -- +Grev Horn -- Cartouche -- Cartouches Medskyldige -- François Damiers +-- Lally Tollendal -- Chevalier de la Barre -- Skarpretter og +Parlamentet. + +Subskription paa dette meget interessante Værk, der vil udkomme i #c. +16 Hefter _à_ 20 ß.#, modtages i enhver Boghandel. + + + En Slavindes Liv og Kamp, + + fortalt af hende selv, oversat fra Engelsk af W^m. Mariboe. + +Det er en velskreven Bog, som i en Række Afsnit, gjennem en enkelt +Slavindes Liv, giver os en Skildring af det amerikanske Slaveri med +dets mange Afskyeligheder og viser navnlig dets sørgelige Indflydelse +paa den unge Pige og den moralske Fordærvelse, hun som en Følge deraf +er udsat for. + +I illustr. Papbind 1 Rd. 36 ß. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de +vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL *** + +***** This file should be named 34103-8.txt or 34103-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/1/0/34103/ + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |