summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/34103-8.txt
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to '34103-8.txt')
-rw-r--r--34103-8.txt4241
1 files changed, 4241 insertions, 0 deletions
diff --git a/34103-8.txt b/34103-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..db7b830
--- /dev/null
+++ b/34103-8.txt
@@ -0,0 +1,4241 @@
+The Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske
+Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862
+
+Author: Jacob Holm
+
+Release Date: October 19, 2010 [EBook #34103]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+Åbenlyse trykfejl er rettet, men forfatterens stavning er i øvrigt
+bevaret. Denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift; i
+nedenstående tekst er _ brugt til at angive antikvaskrift, symbolet ~
+er brugt til at angive s p a t i e r e t tekst, og # til fed tekst.
+En indholdsfortegnelse kan findes sidst i bogen.
+
+
+
+
+ Korvetten Heimdals Togt
+
+ til
+
+ de vestindiske Farvande
+
+ i Aarene 1861 & 1862.
+
+
+ Af
+
+ J. Holm,
+
+ Lieutenant i Søetaten.
+
+
+ Med sex Lithografier.
+
+
+ Kjøbenhavn.
+
+ Fr. Wøldikes Forlagsboghandel.
+
+ 1863.
+
+
+
+
+Reiseværker.
+
+
+Livingstones Reise i Syd-Africa,
+
+paa Dansk ved #M. Th. Wøldike#. To Bind med Portrait, Kort,
+Lithographier og Træsnit. hft. 6 Rd. ib. 7 Rd.
+
+
+_Dr._ Barths Reiser i Nord- og Mellem-Afrika,
+
+paa Dansk ved #J. Michaelsen#. To Bind med Portrait, Kort,
+Lithographier og Træsnit. hft. 7 Rd. 36 Sk. Eleg. ib. 9 Rd. 4 Sk.
+
+
+Erindringer fra et Togt med Fregatten "Sjælland"
+
+til Brasilien og Vestindien i Aarene 1860-61 ved _cand. med & chir._
+#Friis#, Fregattens Skibslæge. hft. 48 Sk.
+
+
+Fox-Expeditionen
+
+i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland af #Th. Zeilau#,
+Premierlieutn. i Inf., med Lithographier og Kort. hft. 2 Rd.
+
+
+Den sidste Franklin-Expedition
+
+med "~Fox~" Cpt. M'Clintock, ved #Carl Petersen#, Tolk ved
+Expeditionen. Med Portrait, Kort, Lithographier og Træsnit. hft. 3
+Rd.
+
+
+Paa Stepperne,
+
+#Reiseskildringer fra Canada og de forenede Stater# af #J. Caird#,
+oversat af #M. W.# med Kort. hft. 72 Sk.
+
+
+Sinai og Golgatha.
+
+#Reiser i Østerlandene# af #F. A. Strauss#, oversat af ~A.
+Olivarius~. Med Lithographier og Kort. hft. 2 Rd. 48 Sk.
+
+
+En Fodvandring i fire Verdensdele
+
+af #W. C. Samuelsen#. Med Portrait. hft. 1 Rd. 24 Sk.
+
+
+
+
+[Illustration: Klart Skib.]
+
+
+
+
+ Korvetten Heimdals Togt
+
+ til
+
+ de vestindiske Farvande
+
+ i Aarene 1861 & 1862.
+
+
+ Af
+
+ J. Holm,
+
+ Lieutenant i Søetaten.
+
+
+ Med sex Lithografier.
+
+
+ Kjøbenhavn.
+
+ Fr. Wøldikes Forlagsboghandel.
+
+ 1863.
+
+
+ G. S. Wibes Bogtrykkeri.
+
+
+
+
+Forord.
+
+Naar man henvender sig med følgende Beretning til Publikum, da er det
+nærmest for at imødekomme den Interesse for Marinen, der lever i
+Nationen og har et gyldigt Krav paa at blive tilfredsstillet.
+
+Det er nu 16 Aar siden, at Korvetten Galathea vendte tilbage fra sin
+Jordomseiling; ingen dansk Orlogsmand har senere foretaget et
+lignende Togt, ihvorvel der i nævnte Tidsrum har været nogle enkelte,
+for vore Forhold, lange Expeditioner.
+
+Om disse har der imidlertid Intet været forelagt Offentligheden.
+Denne har ikke kunnet danne sig et klart Begreb om Nytten af at vise
+Flaget -- Tegnet paa Nationens Selvstændighed; den har ikke kunnet
+indsee det Gavnlige i, at en Orlogsbesætning i længere Tid holdes
+under Kommando.
+
+De Rapporter, der fra Tid til anden indrykkes i Pressen, minde
+forbigaaende om et saadant udsendt Skibs Tilværelse; men de forlades
+med Døgnet, der har skabt dem. Den snevrere Kreds, der ved
+Bekjendtskab er knyttet til Skibsbesætningen, tilfredsstilles, naar
+et beroligende "Alt vel" er føiet til Slutningen af Rapporten.
+
+For dem, der ønske nærmere Oplysninger, vil maaskee et samlet Billede
+af et saadant Togt være velkomment, da det vil afgive en Maalestok
+for de Forventninger og Fordringer, der knyttes til en udsendt
+Orlogsmand.
+
+Idet Forfatteren saaledes, fra et vist Synspunkt, føler sig
+berettiget til at byde Publikum en Beskrivelse af Korvetten Heimdals
+Togt, maa han anmærke, at han har søgt at give denne en saa
+sammentrængt og letfattelig Form som mulig. Kjendsgjerninger,
+Begivenheder og Indtryk gaae Side om Side; de første bære det
+officielle Stempel, og han haaber, at de sidste, for Heelhedens
+Skyld, maa møde Velvillie hos Læseren.
+
+Foruden den særlige Skildring af Heimdals Togt, har Forfatteren følt
+sig kaldet til at give en Fremstilling af et almindeligt Orlogstogt.
+I Supplementet "Ombord" har han søgt at give en Skizze af det Liv,
+der nutildags rører sig i en dansk Orlogsmand.
+
+Kjøbenhavn, i December 1862.
+
+Forfatteren.
+
+
+
+
+Udreise og Ankomst til Øerne.
+
+
+Under Kommando af Orlogskaptain Grove afgik Korvetten fra Kjøbenhavns
+Red d. 30te Juni, anløb efter Ordre Plymouth for at fylde Kul og
+afgik den 10de Juli herfra direkte til Vestindien. Overreisen var
+begunstiget af særdeles godt Veir, men Passaten var noget flau,
+hvorfor Korvetten, skjøndt en god Seiler, kun opnaaede en
+Middelreise, d. e. 4 Uger fra Kanalen. Vel er Heimdal en Dampkorvet;
+men det Høieste, den kan rumme, er Kul for 7 Gange 24 Timer, og
+Kulkjælderen er derfor en Sparebøsse, som man ikke tyer til, førend
+det er høist nødvendigt. Paa en Reise som denne behøvedes det heller
+ikke, og Damp blev saa lidt som muligt benyttet. Passaten, som man
+træffer omtrent på Madeiras Brede, blæser jo bestandig mod Vest, og
+man har kun at gjøre sig saa bred som mulig med Seil, naar man har
+opnaaet at fange den.
+
+Efter de forskjellige Aarstider træffer man Passaten snart paa
+nordligere, snart på sydligere Breder, men næsten altid der, hvor den
+verdensberømte Amerikaner, Lieutenant Maury, har sat dens Grændse.
+Denne af sin Virksomhed for den transatlantiske Fart saa høit
+fortjente Mand har med utrættelig Flid udarbeidet Reiserouter over
+Atlanterhavet, som den Søfarende i næsten alle Tilfælde staaer sig
+ved at følge. Ved at benytte nogle og tyve Tusinde Skibsjournaler har
+han opnaaet det smukke Resultat, til enhver Tid paa Aaret at kunne
+angive de fremherskende Vind- og Veirforhold paa forskjellige Steder,
+hvorefter han har udarbeidet Router for de korteste Reiser. Endogsaa
+Skibsførere, der have udbedt sig hans Raad, har han forudsagt den
+Vei, de under visse Eventualiteter burde tage, og da hans Spaadomme
+altid ere gaaede i Opfyldelse, har han beseiret mangfoldige Fordomme
+og givet Navigationen en videnskabelig Karakteer, der mere og mere
+lægges til Grund for Seiladsen i den nyere Tid. I de senere Aar har
+ethvert dansk Orlogsskib, der gaaer over Atlanterhavet, ført en
+meteorologisk Journal, som er bleven tilstillet Lieutenant Maury, og
+en saadan blev ogsaa paa dette Togt ført af en af Korvettens
+Officerer.
+
+Angaaende Overreisen er der ikke videre at bemærke. En Søreise, der
+er eensformig i sig selv, vilde blive det endnu mere for Læseren, og
+Beskrivelsen af en tiltagende Hede vilde maaskee fra dennes Side møde
+en tiltagende Kulde, hvilket vi for enhver Priis ville undgaae.
+Imidlertid er Heden i Troperne ingen Spøg for de dertil uvante
+Europæere, og i en Orlogsmand, hvor saamange Mennesker ere
+sammenpakkede i et indskrænket Rum, forvandler en Sygdom sig let til
+en Epidemi. Vort Skib, der havde Fredsbesætning (156 Mand;
+Krigsbesætningen er omtrent 20 Mand mere), var iøvrigt særdeles vel
+apteret og hjemmefra godt forsynet med Midler til Sundhedspleien. Men
+ogsaa ombord blev der gjort Alt for at fremme Hygieinen, og der kan
+gjøres meget, naar Skibschefen stadigt har sit Øie henvendt paa dette
+vigtige Punkt.
+
+Den 8de August fik vi Øen St. Bartelemy i Sigte, og Dagen efter vare
+vi udenfor Christianssted, der ligger paa Nordsiden af St. Croix og
+hvor Gouverneuren boer. Da vi ikke kunde løbe ind i Havnen, sendte
+Chefen sine Depecher iland til Gouvernementet, Fortet saluteredes, og
+vi gik strax til Frederikssted, hvor vi ankom samme Eftermiddag.
+Herfra tog Chefen over Land til Christianssted for at melde sig hos
+Gouverneur Birch, hvem han var underlagt med Hensyn til Tjenesten ved
+de danske Øer. En glimrende Diner, som Gouverneuren nogle Dage senere
+gav i Gouvernementshuset for Korvettens Officerer, indviede vor
+Ankomst til det danske Vestindien.
+
+Dagen efter, den 12te August, kom Korvetten for første Gang til
+Ankers i St. Thomas' Havn, hvor Chefen satte sig i Forbindelse med
+Vicegouverneur Berg og de øvrige Autoriteter. I Havnen var der ingen
+fremmede Orlogsmænd eller Kapere, hvorimod der var indløben
+Efterretning om, at en Snees Skibe vare tagne i Søen af Sydstaternes
+Kapere og brændte af disse, da det ikke tillodes dem at sælge deres
+Priser i nogen Havn. Da Forholdene i St. Thomas vare rolige, gjorde
+Korvetten d. 19de August et lille Kryds til St. Jan, og i Slutningen
+af samme Maaned nogle Krydstoure mellem Øerne.
+
+Den 5te September gik de nordlige Staters Krigsdampskib Powhattan til
+Ankers i St. Thomas' Havn for at forsyne sig med Kul. Det var et af
+de Skibe, som vare udsendte for at erobre Sydstaternes armerede
+Dampskib Sumter, der, som man veed, heldig undslap sine overlegne
+Fjender og endelig sluttede sin Rolle i Vestindien ved at undgaae det
+ved Martinique stationerede "Iraquois'" Forfølgelse. Sumter var de
+nordlige Staters flyvende Hollænder og imod den nærede de en
+Forbittrelse, som jo ikke blev formindsket ved den ofte gjentagne,
+men altid frugtesløse Jagt efter den. Vi fik ikke Sumter at see, da
+den vel vogtede sig for at komme til St. Thomas, hvor dens Fjender
+bestandig laae paa Luur.
+
+Med Gouverneuren og Vicegouverneuren gik vi den 6te September til St.
+Jan, ved hvilken Leilighed det undersøgtes, hvorvidt en lille Ø
+(Loango), der ligger tæt ved St. Jan, hører til den engelske Ø
+Tortola (hvad dennes Bestyrelse havde paastaaet) eller under den
+danske Regjering. Efter hvad vi senere have erfaret, oplystes det, at
+Øen Loango hører os til, og den danske Krone har saaledes i 1861 havt
+en Tilvæxt -- men den er rigtignok ikke meget betydelig, da hele Øens
+Befolkning kun bestaaer af nogle faa Negerfamilier.
+
+Forholdene ved St. Thomas vare bestandig rolige, derimod var der fra
+en anden Kant indløbet Efterretninger om Kaperier af Sydstaternes
+Skibe, idet nemlig den danske Generalkonsul Stürup i Caracas havde
+indberettet, at Sumter blandt andet havde taget 2 Skibe, der vare
+bestemte til Porto Cabellos Havn. Da Generalkonsulen i samme
+Skrivelse udtalte, at det vilde være meget gavnligt for de danske
+Interesser der i Landet, om et dansk Krigsskib for en kort Tid kunde
+anløbe Republiken Venezuelas Havne, og da dette stemmede med den
+Tjeneste, der ogsaa hjemmefra eventuelt var forbeholdt Korvetten,
+besluttedes det, at denne skulde gjøre en kort Udflugt til de omtalte
+Steder.
+
+
+
+
+Togt til La Guayra og Porto Cabello.
+
+Besøg i Caracas.
+
+(9de September -- 29de September.)
+
+
+Den 9de September afgik Korvetten fra vore Øer og satte Kurs efter La
+Guayras Red. Veiret var ikke lovende og adskillige Omstændigheder,
+navnlig en tung og trykkende Atmosfære, lode endogsaa formode, at en
+Orkan var i Anmarsch. Det var anden Gang paa Togtet, at en saadan,
+gjennem sine Profeter Atmosfæren og Barometret, havde meldt sig. Den
+første Allarm i Leiren skete ved vor Ankomst til St. Thomas den 12te
+August; den tredie og sidste ved vor Tilbagekomst til denne Havn
+efter det her nævnte Togt. Heldigviis blev det ved Symptomerne; dog
+fik vi at vide, at der hvergang vi havde iagttaget disse, havde været
+Orkan længere nordpaa. For dem af vore Læsere, der maatte ønske at
+gjøre nærmere Bekjendtskab med disse det tropiske Klimas
+Fredsforstyrrere, kunne vi henvise til de engelske Forfattere Reid og
+Piddington, der have bragt dem i System og indeholde fuldstændige
+Beskrivelser saavel af Tegnene paa deres Komme, som af de Maader,
+hvorpaa man skal søge at undgaae dem. Et nyt Kjendetegn paa Orkaners
+Komme er desuden opdaget af en Mand, der i en Menneskealder har
+iagttaget Klimatforholdene i St. Thomas, og da det skal være et
+ufeilbarligt Tegn paa en ankommende Orkan, ville vi ikke undlade at
+omtale det her. Det forklares saaledes:
+
+Orkanen gaaer i Hvirvler fra Atlanterhavet over Antillerne til
+Florida Golfen. Disse Hvirvler indeholde igjen utallige smaa
+Hvirvler, der række langt udenfor den egentlige Orkans Kredsløb og
+have den Virkning paa Vandoverfladen, at Draaber af denne løsrives og
+hoppe ret op af Søen. Dette Fænomen, der kan vise sig mange Timer før
+Vinden, skal afgive den paalideligste Bebudelse af Orkanen. Som
+almindelig Hovedregel gjælder det i vore vestindiske Farvande at søge
+sydefter; thi jo mere man nærmer sig Sydamerikas Nordkyst, der saa at
+sige aldrig hjemsøges af Orkaner, desto sjældnere vil man overraskes
+af disse. Bermudas Øerne ligge i deres værste Strøg, og Udtrykket
+"Bermudas Punsch", der er et Ordsprog mellem Søfolk, indeholder en
+Hentydning hertil. Af vore Øer er St. Thomas den, der har været meest
+hjemsøgt. Den sidste Orkan fandt Sted den 2den August 1837 og var
+over al Beskrivelse voldsom. Nogle og tredive Skibe forliste totalt i
+den ellers sikkre Havn, der var saa opfyldt med Vrag og sunkne Skibe,
+at det engelske Postdampskib, som ankom faa Dage efter, havde ondt
+ved at finde et Sted, hvor det kunde kaste Anker. De Skibe, der ikke
+kappede Masterne, kæntrede paa deres Ankerplads, et Fort ved Havnen
+blæste ned i kortere Tid, end det kunde skydes ned med Kanoner, og
+flere hundrede Huse ødelagdes i Byen, hvor desuden adskillige Folk
+ihjelsloges; i Havnen druknede hundrede Mennesker.
+
+Efter 5 Dages Seilads kom vi den 14de September tilankers ved La
+Guayra, hvorfra Chefen, med nogle af Officererne, næste Dag tog op
+til Caracas for at sætte sig i Forbindelse med den derboende danske
+Generalkonsul, Legationsraad Stürup.
+
+Caracas, Hovedstaden i Republiken Venezuela, ligger kun nogle faa
+Mile fra La Guayra; men Veien gaaer over de høie Bjerge, der hæve sig
+langs med Kysten, og ved hvis Fod Byen La Guayra ligger. I de senere
+Aar er der anlagt en Kjørevei, hvilken vi, da vi vare Flere,
+besluttede os til at benytte. Fulde af Forhaabning om den Nydelse, vi
+gik imøde, stege vi ind i den noget skrøbelige _careta_ og rullede ud
+af Byen. Efter c. 10 Minuters Forløb begyndte allerede Opkjørselen ad
+Bjergveien, og vi vare snart enige om, at hvad vi følte og saae,
+overgik vore dristigste Forventninger. Medens vi gradeviis viklede os
+ud af den tropiske Atmosfære, udfoldede dens glimrende Rigdom og
+Farvepragt sig under os. Den smalle Slette, der med sine
+Sukkermarker, Kaffeplantager, Huse og Haver paa den nordlige Side
+begrændsedes af de mægtige skovbegroede Bjergskrænter, og paa den
+sydlige af den hvide Skumfryndse, som det caraïbiske Havs Brænding
+dannede om dens Fod, var et høist tiltalende Syn, som Veien i sine
+lunefulde Snoninger snart aabnede, snart lukkede for vort Blik. Men
+netop Veien selv, hen ad hvilken vi fore med den Fart, som tre Heste,
+opmuntrede af spanske Eder og Pidskeslag, kunde give os, havde vi paa
+Grund af disse henrivende Udsigter ikke skjænket nogen synderlig
+Opmærksomhed, før der indtraf et lille Tilfælde, der i et Nu gjorde
+vore Sandser sobre. Den ene Hest blev indviklet i Seletøiet og faldt;
+men Kudsken stoppede behændig: som et Lyn var han nede af Bukken, og
+vi kom naturligviis i en Fart ud af Vognen. Det hændte sig, at et
+Kjøretøi, hvori der var to spanske Herrer, kom bagefter, og deres
+Kudsk kom til. Under utallige Eder, blandede med Paakaldelser af
+Madonna, blev Hesten reist og da Chefens Ordonnants, en Topsgast fra
+Fore Mers, fik Øie paa et Stykke Toug, begyndte han dermed at knobe
+det iturevne Seletøi sammen, saa at vi efter nogle Minuters Forløb
+kunde stige ind og igjen rulle afsted.
+
+Under dette korte Ophold, der fortrinligt egnede sig til Eftertanke,
+kom vi under Veir med, at man ingen Illusioner kan gjøre sig om sin
+Skjæbne, hvis man er saa uheldig at vælte paa denne Vei. Den er saa
+at sige skrællet af Bjergsiden, som man har tilvenstre, naar man
+kjører op, og da den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed
+kunne passere hinanden, har man hele Tiden tæt tilhøire de gabende
+Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, men hvis Bund Øiet
+ikke kan udspeide. Vi hørte ogsaa senere, at forholdsviis Faa benytte
+Vogne, der have afstedkommet flere Ulykker, og vi ville anbefale
+Enhver, som gjør denne Reise, at bruge Muler, hvilket er ulige
+sikkrere og ligesaa behageligt. Forresten ville vi varmt anprise
+selve Veien, der er fuld af Skjønheder og maa foretrækkes til
+Nedstigningen. Den gamle, betydeligt steilere, Ridevei kan da
+benyttes til Opgangen.
+
+Noget efter at det omtalte lille Uheld var skeet, kom vi til en
+_posada_ eller et Værtshuus, hvis hele Udseende rigtignok langtfra
+svarede til den Forestilling, det velklingende fremmede Navn maatte
+opvække. Alt var forfaldent og svinsk. Vi fik imidlertid Begreb om
+spansk Høflighed (ikke den proverbielle) ved den Artighed, de to
+spanske Herrer, vi reiste i Følge med, udviste imod os. De bøde os
+det Bedste, Huset formaaede, og vare utrættelige i at vise os
+Opmærksomhed. Senere gjorde vi dem et Besøg i Caracas, hvor de
+opholdt sig paa en Gjennemreise til Valencia.
+
+Den anden _posada_, som vi bedede ved, ligger paa en saa yndig Plet,
+at dens Navn meget passende kan være _Eldorado_; saavidt vi erindre,
+hedder den ogsaa saaledes. Det er i Sandhed en paradisisk Have. Foran
+Huset, hvis Ryg ligger op imod Klippen og hvis Indgang vender mod
+Havet (eller rettere Luften), ligger en lille Flade, omtrent saa stor
+som det Halve af Kongens Nytorv, og paa dette lille Rum er der en
+Rigdom af forskjelligartet Vegetation, som man vistnok længe skal
+lede om Magen til. Ved Siden af Pilen, Poplen og det hjemlige
+Hyldetræ blomstrede Orangetræet, Kochenilleplanten, Gummi-, Guayava-
+og Mangotræet. Paa Klippen bagved paraderede kæmpemæssige Kaktus, og
+de for Troperne karakteristiske Bananer udfoldede deres brede Blade
+midt imellem en Væxt af Tobaks-, Kaffe- og Bomuldsplanter. Som en
+Ramme om det Hele stode de mægtige Bjerge med deres mørke Afgrunde,
+dybe Kløfter og afvexlende belyste og beskyggede Toppe. Vi føle
+destoværre, at Beskrivelsen kun er mat imod det Indtryk, som
+Beskuelsen af denne Naturskjønhed efterlod hos os, og at
+Pennetegningen er høist ufuldstændig. Men selv om vi havde Penselen
+og de friskeste Farver til vor Raadighed, kunde vi dog ikke male
+Solen, den lette Bjergluft, den elastiske Stemning til at nyde, den
+dybe Ro til at samle -- Sligt maa sees og føles.
+
+Fra dette Sted kjørte vi endnu et _à_ totusind Fod opad, lig Guder i
+Skyerne og saa begyndte Nedkjørselen til Caracas, der ligger i en
+yndig Dal omtrent 3000 Fod over Havet.
+
+Det var alligevel ikke uden en sørgmodig Følelse, at vi bevægede
+os gjennem disse Naturens Skjønheder, thi i skjærende Modsætning
+til dem stode Landets indvortes Uroligheder og høist uheldige
+Regjeringsforfatning. Faa Dage før vi vare ankomne, var der indtraadt
+en dobbelt Forvikling i denne, idet nemlig et Parti, støttet navnlig
+af Militairet, havde indkaldt den gamle General Paëz, der høist
+uvillig og modstræbende overtog Pladsen som Republikens Diktator og
+derved atter kastedes ind i sit Fædrelands ulykkelige Borgerkrige.
+Med Undtagelse af La Guayra og Hovedstaden Caracas var det øvrige
+Land endnu i den forrige Regjerings Hænder, og General Paëz's
+Forposter stode ikke mere end en Miils Vei søndenfor Caracas. Det
+andet Parti betegnedes ved alle de Lovløsheder, der følge af
+irregulair Krigsførelse; Røverier og Brandskatninger hørte til Dagens
+Orden, og Regjeringen i Caracas hindredes ved Pengemangel fra at
+skabe en disciplineret Armee og gaae angrebsviis tilværks. Til
+Hovedstaden vare flere Flygtninge fra Landet ankomne, udplyndrede og
+berøvede Alt hvad de eiede; al Handel og Plantagedrift var saagodtsom
+standset, kort: Tilstanden var høist sørgelig.
+
+Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i La Guayra, blev
+viseret ved Forposterne søndenfor Byen, og efterhaanden som vi nu
+nærmede os Caracas, saae vi Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes
+Dovenskab og urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt
+sammenstyrtede Huse glede forbi os. Paa nogle faldefærdige Mure
+læstes: _Eviva Paëz, abayo Tovar!_ smurt op med plumpe Bogstaver, og
+denne Inskription, der oftere gjentoges, hyppigt anbragt paa de
+kurieuseste Steder, godtgjorde da idetmindste, at intet nyt Parti var
+kommet til Magten, medens vi foretoge Reisen fra La Guayra. Disse
+Ryttere i fantastiske Uniformer, hvoraf vi saae nogle sprænge os
+forbi, var altsaa Paëz's Officerer og disse Fodgængere af alle Slags,
+der nu bleve hyppigere, hans midlertidige Undersaatter. Byen, som
+anmeldte sig ved en yderst slet Brolægning, var altsaa Caracas. Vi
+rullede ind i den i Mørkningen efter c. 6 Timers Kjørsel.
+
+Generalkonsul Stürup, der af den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr.
+Roosen, ved Telegraf var underrettet om vor Ankomst, modtog os med
+stor Hjertelighed. Chefen tog efter Indbydelse Bolig i hans eget
+Huus, og til Officererne havde han sørget for Værelser i det bedste
+Hotel i Byen. En Timestid efter vare vi Alle forsamlede ved
+Middagsbordet hos vor ædle Vært og hans elskværdige Familie.
+
+Det vilde være aldeles umuligt at omtale vort Ophold i Caracas uden
+tillige at nævne Hr. Stürups Huus, der paa en saadan Maade aabnede
+sig for os, at vi aldrig traadte over dets Dørtærskel uden at føle os
+hjemme. Hver Dag var det Udgangspunktet for en eller anden Udflugt i
+Omegnen, hver Aften havde vi der Leilighed til at være sammen med
+Familiens elskværdige Omgangsvenner og til at nyde godt af den ikke
+uinteressante Blanding af dansk Gjæstfrihed og spansk Høflighed, som
+saaledes bødes os.
+
+Den bevægelse og det Røre, der var i Byen paa Grund af de forstyrrede
+Forhold, var meget tiltalende for os, som jo vare i den særegne
+Stilling, at vi med Interesse kunde følge Bølgebevægelsen paa
+Overfladen, uden at behøve at analysere de uhyggelige Kræfter i
+Dybet, hvorfra den udgik. For os var det en reen Nydelse at spadsere
+igjennem den temmelig anseelige By og betragte dens lave Huse,
+tilgittrede Vinduer, Boutiker, Bygninger og Torve. Paa alle Pladser
+exercerede Rekruter; Officerer og Ordonnantser gallopperede igjennem
+Gaderne, hvor Drivere, Muler og Karrer krydsede hverandre. Saa kunde
+man komme til en Gade, hvor ligesom alt Liv syntes uddød; men Solen
+skinnede dog mildt over den, og dens drømmende Udsigt til de fjerne
+Bjerge talede meer end nogetsomhelst Andet til Fantasien.
+
+Medens vi benyttede Leiligheden til at forherlige vort private Liv,
+blev den officielle Side af Besøget naturligviis ikke forsømt.
+Ledsaget af Generalkonsulen aflagde Chefen med Adjutant Visiter hos
+de fremmede accrediterede Gesandter, hos Udenrigsministeren og
+endelig hos Diktatoren selv.
+
+Bland Andet, der paahvilede Korvetten paa nærværende Togt, skulde
+den nemlig minde den venezuelanske Regjering om nogle Espera
+Fordringer, som Kjøbmændene i St. Thomas fra tidligere Tider havde
+paa denne. Afdragene paa dette Laan, der skulde dækkes ved
+Toldindtæger, vare imidlertid paa Grund af den forstyrrede Regjering
+udeblevne; men Øieblikket var ikke heldigt til at faae dem betalte.
+Udenrigsministeren anerkjendte vel Fordringerne, men saae sig ikke
+istand til at opfylde dem, da Krigen, der havde varet i 3 Aar,
+aldeles havde udtømt Landets Hjælpekilder. Han lovede imidlertid at
+gjøre Fordringerne Fyldest, saasnart det var ham muligt, og dette
+Løfte har han ogsaa senere indfriet.
+
+Dagen efter besøgte vi General Paëz. Vi ledsagedes paa dette Besøg af
+Hr. Stürup og en dansk Læge Dr. Frydensberg, som kjender Generalen og
+endog har havt Leilighed til at vise ham ikke uvæsentlige Tjenester.
+Han fortalte os, at da Paëz ved den forrige Revolution var styrtet og
+fængslet, frygtede man endogsaa for, at Modpartiet vilde lade ham
+skyde, og dette bevægede da nogle af hans Tilhængere, med _Dr._
+Frydensberg i Spidsen, til at aabne en Subskription for at skaffe
+Generalen Midler til at fragte et Skib, der kunde tage ham ombord.
+Planen saavelsom Flugten lykkedes, og en Time efter at Paëz var
+afseilet, kom der Ordre til at lukke La Guayras Havn. Siden den Tid
+er vor danske Læge gode Venner med den gamle General, og denne kunde
+hverken have faaet en bedre Ven eller Læge. Hvor hans joviale Ansigt
+viser sig, bliver der snart Solskin, og naar han paa sin adstadige
+Mule rider gjennem Gaderne i Caracas, krydse mange venlige Øiekast
+hans Vei, og han hilser muntert til Høire og Venstre. Den brave
+Doktor maa ofte tage sine Patienters gode Villie i Gjerningens Sted
+og nøies med Venlighed istedetfor Betaling, hvad han gjør med megen
+Gratie. Da han desuden ved Krigens Udbrud, under en rasende Gadekamp
+i Caracas, med stor Ro gik omkring og forbandt baade Venner og
+Fjender, er det intet Under, at han er afholdt af Venezuelanerne,
+medens de Danske, der see ham derovre, glædes over hans trofaste
+Ihukommelse af sit Moderland, hvis kraftige Humor og gamle Sange
+klinge dobbelt liflige, naar de høres saalangt fra Hjemmet.
+
+Generalens Bolig (d. v. s. Hovedqvarteret -- thi Generalen eier
+hverken Huus eller Penge) laa i en Udkant af Byen. Alt var her paa
+Krigsfod; Skildvagter vare stillede ud; Ordonnantser kom og gik, og
+et Par Kompagnier laae i Gaarden og sov med Geværet ved Siden. Vi
+modtoges af en Adjutant, der førte os ind i et stærkt oplyst Værelse,
+hvor en livlig Konversationsmumlen mellem en Mængde Herrer og Damer
+hilsede vor Indtrædelse. Vi befandt os ved et improviseret Hof, som
+kun var nogle faa Dage gammelt, og det var ikke uinteressant at lade
+Øinene løbe hen over de forskjellige Grupper, som vi, staaende midt i
+Salen, betragtede.
+
+Pludselig blev der stille og Alle reiste sig, da General Paëz traadte
+ind. Vi bleve forestillede og meget høfligt modtagne, og da vi efter
+Indbydelse havde taget Plads og Komplimenterne udvexledes mellem
+Chefen og Præsidenten, begyndte igjen den dæmpede og livlige
+Konversation mellem Salens brogede Klynger. Saameget syntes at være
+vist, at det neppe var Politik, der afhandledes mellem de unge
+Officerer og de pyntelige Damer, hvis Vifter, Læber og Øine vare i en
+uophørlig Bevægelse, som paa det Bestemteste modsagde enhver
+Forestilling om Alvor eller Kjedsomhed.
+
+General Paëz dannede en betydelig Modsætning til sine unge
+Omgivelser. Han er høit oppe i de Halvfjerds og saae den Aften meget
+anstrængt ud. Han var yderst tarveligt paaklædt; men man bemærkede
+det neppe paa Grund af den Værdighed og Anstand, der var udbredt over
+hans Væsen og det ædle Ansigt, der oplivedes af Samtalen. De mange
+forskjellige Skjæbner, denne Mand havde fristet, det stormfulde Liv,
+han havde gjennemgaaet -- og den Storm, han endnu i sit Livs Aften
+var kaldet til at gaae imøde -- Alt dette gjorde ham til en
+interessant Personlighed, som man ikke uden Ærbødighed kunde
+betragte. For hans Uegennyttighed er hans Fattigdom det bedste
+Beviis. Naar Tanken falder paa den berygtede mexikanske General Santa
+Anna, der fortiden lever i St. Thomas -- hvortil han har trukket sig
+tilbage med Millioner af sit Lands Penge -- bliver Modsætningen klar,
+og man beundrer den Mand, der alene ledet af Fædrelandskjærlighed
+trodser Savn og Farer som i sine unge Dage.
+
+For 27 Aar siden havde vor Chef været ombord i en dansk Orlogsbrig,
+der førte den daværende, af Paëz indsatte Præsident Vargas fra St.
+Thomas til Venezuela. Denne Omstændighed, dette Minde fra tidligere
+Tider, oplivede den gamle General og han udtalte sig meget
+erkjendtligt om de Tjenester, den danske Regjering dengang havde ydet
+Republiken.
+
+Efterat Audiensen havde varet et Kvarteers Tid, toge vi Afsked med
+Præsidenten, der venlig rakte os Haanden, og vi bleve af hans
+Adjutanter førte omkring i den smukke Have, som vi rigtignok kun ved
+Maanens Skin kunde betragte; imidlertid undgik et i Buxbom anbragt
+kæmpemæssigt _Eviva Paëz_ ikke vor Opmærksomhed, og den uvisse
+drømmende Belysning bidrog sit til at forhøie det romantiske Indtryk,
+som vi modtoge af dette Besøg. Interessen for En af Adjutanterne
+forhøiedes derved, at vi erfarede, at han var en Søn af Paëz og i
+længere Tid havde deelt Faderens Landflygtighed i Nordamerika.
+
+Den sidste Dag vi vare i Caracas, havde Generalkonsulen foranstaltet
+en diplomatisk Diner i sit Huus, hvortil den venezuelanske Udenrigs-
+og Indenrigsminister samt de fremmede Generalkonsuler vare indbudne.
+Denne Fest sluttede paa en værdig Maade vort officielle Besøg i
+Caracas, og det var os en stor Tilfredsstillelse her at finde
+Bekræftelse paa vor tidligere Overbeviisning, at den danske
+Regjerings Repræsentant nyder dyb Agtelse saavel hos Republiken
+Venezuela som hos de europæiske Gesandter.
+
+Imedens vi vare i Caracas, havde den hollandske Vicekonsul i
+Barcelona anmodet om, at Korvetten maatte komme dertil, da de
+derværende Europæeres Stilling var meget trykket paa Grund af de
+vexlende Partiers Magtsprog. Da imidlertid vor Generalkonsul ønskede
+Korvettens Nærværelse ved Porto Cabello, og dette tillige stemmede
+med Chefens Instruxioner, besluttede han sig til at anløbe den nævnte
+Havn (et Valg som senere vist sig at være meget heldigt), og den
+hollandske Vicekonsuls Begjæring toges derfor ikke tilfølge, saameget
+mere som den hollandske Generalkonsul i Caracas ikke havde
+understøttet Vicekonsulens Anmodning.
+
+Den 19de September om Morgenen sagde vi -- ikke uden en dyb
+Taknemmelighedsfølelse for det Skjønne, vi havde seet, og det Gode,
+vi havde nydt -- Farvel til Caracas, over hvis yndige Dale de tætte
+Morgenskyer barmhjertig sænkede deres Slør, forat vi ikke formeget
+skulde føle Skilsmissens Smerte. Hr. Stürup og en Herre af hans
+Familie ledsagede os tilhest, medens vi paa Muler tilbagelagde Reisen
+over Bjergene.
+
+Var Opstigningen himmelsk, kunde man nok kalde Nedfarten til La
+Guayra, hvor vi gradeviis gik Sol, Hede og Støv imøde, for
+diabolisk; men vi vare rige i Erindringen om de uforglemmelige Dage,
+vi havde tilbragt i Caracas, og det Psychiske havde Raad til at
+honorere den lille Vexel, der blev trukken paa det Fysiske. Paa denne
+Vei, der forresten var smuk paa sin Maade, og hvor vi blandt Andet
+passerede adskillige Steendynger, hvis Kors betegnede, at et Mord her
+var forefaldet, vare vi inde i en _posada_, der er beskreven af den
+berømte Reisende Humboldt -- men den var Intet imod vort føromtalte
+Eldorado paa Kjøreveien.
+
+Vi kom til La Guayra samme Dags Eftermiddag, og efter at have
+saluteret Generalkonsul Stürup med 9 Skud og hjertelig takket ham for
+hans mageløse Gjæstfrihed, lettede vi og stode om Natten ned imod
+Porto Cabello.
+
+Det glædede os at erfare, at den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr.
+Roosen, under vor Fraværelse havde viist sig yderst gjæstfri mod vore
+Kammerater. De havde havt eventyrlige Ridetoure i Bjergene og havde
+endogsaa skimtet det forjættede Land, hvorfra vi vendte tilbage.
+
+Den 20de September gik Korvetten til Ankers ved Porto Cabello, der
+ligger en Snees Miil vestenfor La Guayra og har en god, om end ikke
+stor, Havn. Karakteristisk for alle de af Spanierne anlagte Byer ere
+de store Forter, som beherske dem. De ere vel anlagte saaledes, at de
+beskytte Byen imod Søsiden og bestryge Havneindløbet, der næsten
+altid gaaer tæt forbi deres Mure; men paa samme Tid ere de saaledes
+beliggende, at deres Kanoner med Lethed kunne bringes til at spille
+paa ethvert Punkt i Byen. Spanierne ere ikke bekjendte for deres
+blide Maade at regjere paa, og man begriber let, hvorledes
+Indbyggerne maae have følt det dobbelte Tryk af Præsteregjeringen i
+Byen, og af Fortet udenfor denne, og at de have afkastet Aaget,
+saasnart de følte sig stærke nok dertil.
+
+Den samme Vigtighed som disse Fæstningsværker havde for Spanierne,
+beholdt de naturligviis, da de bestode i uforandret Form under de
+efterfølgende Partikampe; og Fortet Libertador (44 Kanoner), der taus
+og truende kneiser ligeoverfor den aabne By Porto Cabello, med
+hvilken det kun ved en udskydende lille Landstrimmel er forbundet,
+seer udtrykkelig ud som en isoleret Magt, som en Stat i Staten. Vi
+havde ogsaa under Indseilingen bemærket, at de fleste af
+Skydeskaarene ud imod Søen vare tomme, og da vi, ved at komme længere
+ind i Havnen, saae den ene Kanon efter den anden strække sin sorte
+Hals ind imod Byen, formodede vi nok, at Alt ikke var saa ganske
+rigtigt. Om Sammenhængen hermed bleve vi snart oplyste af Konsul
+Stürup (en Broder til Generalkonsulen i Caracas), der kom ombord,
+saasnart vi vare tilankers.
+
+Kommandanten paa Fortet Libertador, som beklædte denne Post under den
+forrige Regjering, havde nemlig nægtet at anerkjende Paëz og truede
+med at skyde Byen ned, naar den ikke inden en af ham bestemt Frist
+opfyldte visse Fordringer. Imod et Bombardement var Byen aldeles
+værgeløs, og da den ogsaa, for at forsvare sig til Landsiden imod
+Marodeurer, havde maattet opkaste Barrikader i Enden af Gaderne, var
+dens Stilling yderst piinlig.
+
+Allerede den 15de havde de forenede Konsuler havt et Møde for at
+overveie, hvad der kunde foretages for at sikkre de mange i Staden
+værende Fremmedes Liv og Eiendom, og man havde henvendt sig til
+forskjellige fremmede Autoriteter for at faae en Orlogsmand til
+Stedet, men ingen havde til Dato indfundet sig. Vor Ankomst var
+derfor yderst heldig og opvakte levende Glæde. Selv i Tilfælde af et
+Bombardement var nu de fredelige Borgeres Liv og for endeel deres
+Eiendele sikkrede, idet de kunde søge og vilde have fundet
+Beskyttelse ombord i Korvetten. Ved at flygte ind i Landet vilde de
+kun være faldne i Hænderne paa de Røverbander, af hvilke de endog
+kunde vente et Angreb i selve Byen -- at søge ombord i et Orlogsskib
+var derfor deres eneste Udvei.
+
+Det havde været Korvettens Bestemmelse at afgaae den næste Dag, den
+21de; men under disse Forhold blev Afreisen udsat nogle Dage,
+saameget mere som alle de fremmede Magters Konsuler, med den danske i
+Spidsen, indgave et skriftligt Andragende til vor Chef om at forlænge
+Opholdet nogle Dage, indtil Svar kunde indløbe fra Caracas paa de
+Betingelser for Overgivelse, som Kommandanten af Libertador havde
+indsendt dertil.
+
+Betingelserne vare følgende:
+
+ 1. Pas for dem af Besætningen, der ønskede at forlade
+ Landet, eller:
+
+ 2. Frihed til at forblive i Landet.
+
+ 3. Fritagelse fra Militairtjeneste for dem, der havde
+ udtjent.
+
+ 4. Betaling af Garnisonens tilgodehavende Løn.
+
+ 5. En Afløser af mindst samme Rang som Kommandanten.
+
+Saasnart disse Betingelser, som man fandt rimelige og sikkert ventede
+vilde blive gunstigt optagne, vare afgaaede til Caracas, forsvandt
+den trykkede og mismodige Stemning i Byen. Forbindelsen aabnedes
+igjen med Landet, der, saalænge Fortet havde domineret, ikke havde
+villet erklære sig. At Posterne forbleve udstillede for at hindre et
+eller andet dristigt _coup de main_ af dem, der røvede for egen
+Regning, forøgede kun den almindelige Sikkerhed og formindskede ikke
+det gode Forhold, der begyndte at udvikle sig mellem Byen og
+Omegnen.
+
+Ved Ankomsten til en fremmed Fæstning sender man altid en Officeer
+iland for at melde, at man agter at salutere, dersom Saluten kan
+ventes besvaret med samme Antal Skud. Den Høistkommanderende boede i
+Byen og raadede ikke over Fortet; der blev derfor sendt en
+Parlamentair fra Premier-Kommandanten til Officeren i Fæstningen for
+at erfare om han, uagtet det fjendtlige Forhold der bestod mellem
+denne og Byen, vilde besvare den Salut, der gaves for Flaget. Efter
+nogle Timers Betænkning indløb bekræftende Svar, og Korvetten
+saluterede da Flaget med 21 Skud, der besvaredes fra Fortet med samme
+Antal. Premier-Kommandanten i Byen kom derefter ombord og modtog
+Salut af 9 Skud, hvilket glædede ham saameget, at han, saa søsyg han
+var (endskjøndt det var blikstille), med foldede Hænder vedblev at
+gjentage: _»benedice, benedice!«_ medens Fartøiet roede ham til Land.
+
+Vort forlængede Ophold gav Anledning til, at Korvettens Officerer
+modtoge megen Høflighed og Gjæstfrihed af de paa Stedet værende
+Europæere, som kappedes i at vise Repræsentanterne for det Flag, der
+havde beskyttet dem, al mulig Velvillie og Erkjendtlighed.
+
+Blandt de Europæere, der boede i Porto Cabello, var der endeel
+Tydske, som vi gjerne her vise den Retfærdighed, de paa Grund af
+Danmarks Strid med deres Nation ikke nyde af alle vore Landsmænd. I
+Europa boe vi formeget Dør om Dør med dem til at anerkjende deres
+gode Egenskaber, og gjennem Pressen lære vi som oftest kun deres
+Skyggesider at kjende -- i Amerika er det anderledes. Der hilse vi
+dem som Beslægtede, og det er vist, at hvor vi paa vore Reiser have
+truffet dem -- og vi have hyppig været i Berøring med dem -- have vi
+altid havt Grund til at glæde os over de smukke Sider af deres
+Nationalkarakteer, hvoraf Hjertelighed og Gemytlighed ikke ere de
+mindst fremtrædende.
+
+Naturen i Omegnen af Porto Cabello er overordentlig skjøn, og vi fik
+navnlig paa en meget smuk Ridetour, som vi i Selskab med nogle af de
+ovennævnte Herrer foretoge os, et Begreb om det mægtige Fastlands
+Skove. Paa vore prægtige spanske Heste sprængte vi ud af Byen, som vi
+netop paa Grund af disse prægtige Heste (dem vi vare ivrigt
+beskjæftigede med at studere) ikke skjænkede synderlig Opmærksomhed.
+Ved Forposterne havde vi dog samlet os saameget, at vi kunde give en
+værdig Hilsen -- men saa gik det, som det kunde, ud ad den deilige
+Landevei. Vi forlode snart denne og fulgte en lille Sti, der bugtede
+sig imellem Sukker- og Kaffeplantager og førte os under stadigt
+vexlende Trægrupper og Buskadser ind i den store kjølige Skov.
+
+Her kunde man med Sandhed sige, at man ikke kunde see Skoven for bare
+Træer; thi Vegetationens Rigdom var saa stor, Afvexlingerne saa
+pludselige og uventede, at det uvante Øie ikke kunde løsrive sig fra
+Enkelthederne, der paa det Heles Bekostning fremtraadte saa stærkt og
+glimrende.
+
+Naar man for første Gang befinder sig midt i den yppige tropiske
+Natur, da bliver man ligesom fortryllet over al den Skjønhed og
+Pragt, som Øiet neppe er tilstrækkeligt til at omfatte -- man seer og
+beundrer, og faaer ingen Tid til Reflexion; men naar man skal til i
+Erindringen at opsamle de Indtryk, som man har modtaget, kan man
+undertiden blive noget flau ved at bemærke, hvorlidt det man har
+seet, hefter i Tanken, hvorlidt Følelsen er tiltalt. Endskjøndt det
+neppe er rigtigt, ledes man til at gjøre Sammenligninger, og tænke
+paa "de dybe Dale med de Nattergale og de andre Fugle smaa, som
+tale", man offrer gjerne Pappegøiers og Kolibriers pragtfulde Fjer
+for en eneste Tone af en Sangfugl, og den pralende Blomst saae man
+gjerne forvandlet til en beskeden, men duftende. Endogsaa Træers og
+Planters febrilske Liv i Syden synes at tabe ved Sammenligningen med
+det friske Liv, hvormed det nordiske Foraar bryder frem og fylder Alt
+med Haab og Forjættelse.
+
+Vi gjorde Holdt inde i Skoven ved et net lille Huus, et Slags
+Gjæstgiversted, der beboedes af en tydsk Familie. Dets Navn var St.
+Estephe eller St. Estevan, og det laae i en Aabning i Skoven med en
+venlig Udsigt til Bjergene. Der var noget ret Eiendommeligt ved denne
+lille Menage og dens sorgløse Tilværelse. Manden var Jæger,
+Værtshuusholder, Insektsamler og Slangetæmmer. Fjerene af de brogede
+Fugle, han skjød, forvandlede sig under hans Kones flittige og
+smagfulde Haand til de skjønne Blomster, der ere saa efterspurgte i
+Europa, og vi forsømte naturligviis ikke Leiligheden til at forsyne
+os med disse kostelige -- og kostbare -- Produkter. Medens vi besaae
+endeel sjeldne Naturgjenstande og Manden gjorde Kunster med nogle
+Slanger, ved hvilken Forestilling hans Børn medvirkede, havde Konen
+dækket Bordet, og vi nøde under den svale Veranda et tarveligt lille
+Maaltid. Forfriskede stege vi atter til Hest og -- "vee Dig, Johan,
+naar Mads er bleven mæt" -- det gik ud over Hestene, da vi rede
+tilbage.
+
+Fra Caracas var imidlertid endnu den 23de intet Svar indløbet, og
+Chefen besluttede sig til at vente til den 25de, hvilket var den
+yderste Termin, til hvilken han, ifølge Gouverneurens Ordre, kunde
+forlænge sit Ophold. Men Forholdene vare allerede saa beroligende, at
+Konsulerne vare fuldkommen tilfredse hermed.
+
+Den 25de vare adskillige af vore Venner fra Porto Cabello ombord,
+deriblandt de fremmede Konsuler, der saluteredes med 7 Skud, og samme
+Aften vare alle Officererne indbudne til en Dands, der fandt Sted i
+en Villa udenfor Byen. Vi kjørte derud og tilbragte en meget
+behagelig Aften. Stedets Have var ved kouleurte Lamper forvandlet til
+et Tivoli _en miniature_, til hvilket Dørene stode aabne fra den
+stærkt oplyste Balsal, og vi kunde saaledes allerede i Frastand
+skimte nogle af de lyse og gratieuse Skikkelser, som vi kort efter
+under Præsentationen havde Leilighed til at beundre i Nærheden. Men
+vi fik ikke megen Tid til "indledende Bemærkninger" -- Musiken klang,
+og dens brusende Toner indviklede de danske Uniformer i den spanske
+Kontredands, hvoraf de igjen udviklede sig med mere eller mindre
+Berømmelse.
+
+Ude paa Verandaen (det neutrale Gebeet, hvorhen de mere Satte og
+Adstadige allerede ved Ballets Begyndelse havde trukket sig tilbage)
+florerede imidlertid Passiaren og Cigaren; _brandy and water_ nødes
+med stille Alvor og Champagnen med sine brusende Perler under Spøg og
+Snak af de Ungdommelige og Enthousiasterne, der desuden udmærkede sig
+ved Venskabsforsikkringer og Viften med Lommetørklæder og ved paa det
+første musikalske Signal igjen at styrte ind i de Dandsendes Rækker.
+Udenfor, høit over det Hele, straalede den tropiske Maane klart,
+Naturen afgav et mærkværdigt Chor af Frøer, der ligesom med
+Kastagnetter akkompagnerede Dandsen, og det var ikke alene glindsende
+Insekter, der lyste i Buskene, men brune Indianer-Ansigter med
+glimrende sorte Øine kiggede frem imellem disse, og lokkedes nærmere
+og nærmere af den livlige Balmusiks Toner.
+
+[Illustration: En Forpost af Venezuelanske Soldater.]
+
+Timerne svandt som Minuter, og en Efterklang af det livlige
+Selskab ledsagede os, da vi tilfods med endeel af vore Venner begave
+os paa Hjemveien til Byen. Maanen bredte sit magiske Skjær over Alt
+-- selv over Forposterne, der ved vore Ledsageres Stikord aabnede sig
+for os -- og dette var en viselig Indretning; thi Republikens
+Soldater egne sig virkelig ikke til at sees i Solens stærke Lys, selv
+om de kunne taale dens Varme. Baade de Soldater vi saae her og i
+Caracas, vare yderst mangelfuldt paaklædte. Trøier vare sjeldne
+Luxusgjenstande, Sko var der ikke Tale om, Skjorter og Beenklæder
+vare kun tilstede i defekte Exemplarer. Vi ville imidlertid haabe, at
+de "dog vare glade og fornøiede" -- idetmindste antydede Republikens
+Farver, der prangede enten som Kokarder paa Huerne, som Bind om
+Armene eller som Skjærf, at deres Tro var stor, og dette er jo det
+Vigtigste.
+
+Ved Havnen toge vi Afsked med vore Værter, og kort efter at vi vare
+komne ombord, lettede vi.
+
+Den 25de Kl. 1 om Morgenen forlode vi Porto Cabello, og idet vi
+ankrede ved Frederikssted den 29de, sluttede vi denne lille Tour.
+
+Fortet Libertador overgav sig, som vi senere erfarede, 3 Dage efter
+vor Afreise til General Paëz.
+
+
+
+
+Ved de danske Øer.
+
+(29de September -- 2den November.)
+
+
+Idet vi vende tilbage til vor Hovedstation, de danske Øer, ville vi
+kortelig berøre de Tjenestepligter, som motiverede Korvettens
+Tilstedeværelse ved disse.
+
+I det Hele taget skulde vi beskytte den danske Handel og Skibsfart og
+afværge ethvert Brud paa vor Neutralitet. Med Hensyn hertil maatte vi
+altsaa skjænke det danske Gebet særlig Opmærksomhed, og hovedsagelig
+være tilstede der, hvor det var tænkeligt, at dette kunde krænkes. Af
+vore danske Øer var derfor St. Thomas den, hvor vi fornemmelig burde
+opholde os, og dette blev da ogsaa Tilfældet; men da Farvandet mellem
+Øerne tillige havde Krav paa vor Opmærksomhed -- idet vi særlig der
+skulde beskytte den danske Skibsfart -- foretoges der hyppige
+Overfarter til St. Croix. Dette var ogsaa for endeel begrundet i den
+Omstændighed, at Gouverneuren, hvem Chefen var underlagt og af den
+Grund oftere maatte konferere med, boede der. Efter at have berørt
+disse lokale Forhold, ville vi ikke trætte Læseren med at berette,
+hvorofte vi gik fra eller til St. Thomas, St. Croix eller St. Jan,
+men kun betegne vort Ophold i det Hele under Benævnelsen: "ved de
+danske Øer".
+
+Hvad der navnlig kunde forventes at ville gjøre Brud paa vor
+Neutralitet, var Kaperiet, og det var derfor ikke tilladt nogen Kaper
+at have stadigt Ophold paa dansk Territorium, der (ifølge Kanc.
+Circulaire af 18de August 1810) strækker sig een dansk Miil fra den
+faste Kyst af Kongens Lande. Heller ikke var det tilladt Kapere at
+anløbe danske Havne (uden i Nødstilfælde), og endnu mindre at bringe
+Priser ind eller at sælge dem i disse.
+
+Det følger af sig selv, at en mulig Kamp mellem Nord- og Sydstaternes
+Skibe heller ikke kunde være tilladt indenfor de danske Enemærker, og
+det var derfor uundværligt for Gouvernementet at have til sin
+Disposition en Orlogsmand, der kunde repræsentere det exekutive
+Søpoliti og hurtigt bevæge sig fra det ene Sted til det andet.
+
+Men selv i Fredstid er efter vor Mening en dansk Orlogsmands
+Nærværelse nødvendig ved vore vestindiske Besiddelser, for at den
+derfra kan sendes hen, hvor de danske Interesser blive truede eller
+krænkede. Havde en saadan været i Farvandet, dengang Republiken St.
+Domingo beslaglagde og solgte to danske Skibe, vilde den, ved en
+hurtig og kraftig Protest, have kunnet forhindre en slig
+Fremgangsmaade, der dog drog Udsendelsen af et Skib efter sig, og gav
+Anledning til lange diplomatiske Forhandlinger og overordentlige
+sorte Gesandters Sendelse til Kjøbenhavn. Men vi vide jo vel, at man
+er kommen til det Resultat, at et fast Stationsskib er for kostbart,
+og mod denne Grund lader der sig -- fra et vist Synspunkt -- Intet
+indvende.
+
+Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag feirede vi i St. Thomas' Havn. Om
+Middagen var der stor "Lever" i Gouvernementshuset, hvor alle Byens
+Autoriteter, de fremmede Konsuler og de fleste Kjøbmænd indfandt sig.
+Chefen og de Officerer, der kunde være fra Skibet, vare ligeledes
+tilstede. Da Vicegouverneur Berg udbragte Kongens Skaal, løsnedes
+der 27 Skud fra Fortet og samme Antal fra Korvetten, som behængt med
+Flag gjorde Honneurs i Havnen. Alle Skibene i denne flagede ogsaa, og
+fra to amerikanske Skibe, hvis Kaptainer vare Danske, vaiede det
+danske Flag paa Toppen. Det ene af dem, et lille Flod-Dampskib, der
+havde havt en eventyrlig Reise fra New-York, saluterede endogsaa,
+skjøndt det kun havde een Kanon, med 27 Skud. Dagen efter var der
+stort Bal hos Gouverneuren paa St. Croix, og den 9de October gav
+Vicegouverneuren paa St. Thomas et pragtfuldt Bal i samme Anledning.
+
+At man dandser saameget i den tropiske Varme, vil maaskee undre vore
+Landsmænd herhjemme, hvor man kun seer Baller ved Vintertid, og med
+disse gjerne forbinder Begrebet om en meget varm, og derfor til en
+kold Aarstid skikket, Fornøielse. Men Dandsen passer bedre til det
+vestindiske Klima, end man skulde troe; thi deels er dette -- om end
+varmt -- ingenlunde trykkende, og Luften er endog langt renere i en
+vestindisk Balsal end herhjemme. Den idelige Gjennemtræk (mod hvilken
+alle Lys ere beskyttede ved _shades_), fjerner Støvet og forfrisker
+Luften, og det milde Klima gjør den anderledes uskadelig end den
+Træk, hvormed man herhjemme i Kulden søger at rense en Balsals hede
+Atmosfære. Dandsen er derfor en ligesaa naturlig Fornøielse i
+Vestindien som herhjemme; den er meget yndet derude, og, paa Grund af
+at offentlige Forlystelser savnes, meget almindelig.
+
+Den 27de October om Morgenen saae vi for første Gang Sydstaternes
+Flag vaie fra en lille Skonnert i St. Thomas' Havn. Mellem
+Nordamerikanerne i denne By vakte dette en stor Sensation, da man
+mistænkte den for at være en Kaper. Det viste sig dog, at dette ikke
+var Tilfældet, idet den Officeer, der fra Korvetten sendtes ombord,
+ikke fandt Spor af Bevæbning; men mistænkeligt var Skibet alligevel,
+da det havde en Besætning af 8 Lodser fra Savanna og sikkert ikke var
+bestemt til Fragtfart. Det oplystes ogsaa, at dets Reise var en
+Spekulation af vedkommende Lodser, der paa Grund af Blokaden vare
+uden Erhverv. De vare lykkeligt slupne forbi de nordamerikanske
+Krydsere og agtede naturligviis igjen at bryde Blokaden med den
+Ladning, de indtoge i St. Thomas. Den bestod af Apotheker- og
+Manufakturvarer, hvorpaa der var stor Mangel i de sydlige Stater.
+
+At det omineuse Sydflag faa Timer efter forsvandt fra Skonnertens
+Top, og at det engelske heisedes i Stedet, gjorde ikke noget
+gunstigere Indtryk paa Nordamerikanerne, da det skete paa den Maade,
+at den engelske Konsul, ved at udstede Interimspapirer, sanktionerede
+Salget af Skibet til en af dets Besætning, der havde engelsk
+Borgerret. Nationalhadet mellem Amerika og England, der altid ulmer,
+gav sig her Luft imod den engelske Konsul, der skarpt dadledes, fordi
+han tillod Englands Flag at dække et saa mistænkeligt Skib.
+
+Der var dengang intet amerikansk Orlogsskib i Havnen; men under dette
+vort Ophold havde til forskjellige Tider Powhattan, Iraquois og San
+Jacinto (senere uhyggelig berømt ved Trent-Affairen) været inde i St.
+Thomas' Havn for at fylde Kul.
+
+
+
+
+Tour til St. Kitts (St. Christophe).
+
+(2den November -- 9de November).
+
+
+Denne lille Tour blev nærmest foranlediget ved Gouvernementets Ønske
+om at gjøre sig nøiere bekjendt med Forholdene ved Indførselen af
+fremmede Arbeidere (Kinesere, Kulier) paa de vestindiske Øer. Klager
+over Mangel paa Arbeidskraft have i de senere Aar været hyppige, og
+Gouverneuren besluttede derfor at sende en Kommission af to Plantere
+og en Jurist til den nærliggende Ø St. Kitts, hvor en slig
+Indvandring har funden Sted, for at indhente Oplysninger
+desangaaende.
+
+Med Kommissionen, bestaaende af De Herrer Prokurator Stakemann og
+Planterne M. Dam og Knight, dampede vi den 2den November op imod
+Vinden til den 30 Miil til Luvart liggende lille Ø, hvor vi ankom den
+næste Dags Morgen og ankrede paa Basseterre Red.
+
+Vi bleve her modtagne med den største Forekommenhed af Gouverneuren
+Sir Benjamin Pine, der strax tilbød Chefen sit Huus, i hvilket denne
+boede under vort korte Ophold. Imedens Kommissionen gik paa
+Undersøgelser, gik Officererne paa Bal eller foretoge Spadseretoure
+og Udflugter paa den deilige lille Ø, der er en af de skjønneste i
+Vestindien. Vi havde ogsaa den Fornøielse at see Sir Benjamin
+tilligemed Lady Pine og nogle andre Herrer og Damer, der havde viist
+os Gjæstfrihed, ombord hos os en Formiddag. Korvetten havde pyntet
+sig paa det Bedste, og viste sit Galanteri mod Damerne ved om
+Morgenen at varpe længere ind paa Reden, hvor der var smulere Vande
+og mindre Udsigt til Søen og -- Søsygen. Selskabet beværtedes i
+Kahyten, og Besætningen gav derefter ogsaa sin Skjærv til
+Underholdningen ved at synge Nationalsange, dandse Reel og gjøre
+Behændighedskunster for Gjæsterne, der optog dette særdeles godt og
+morede sig fortræffeligt.
+
+Det er en af vore Folks elskværdige Sider, at de ved saadanne
+Leiligheder tage Deel i deres Overordnedes Glæder, og villig gjøre
+Alt hvad de kunne for at forhøie disse. Det gjør ogsaa et godt
+Indtryk paa Fremmede at være Vidne til Sligt, der tilkjendegiver et
+velvilligt Forhold mellem Officerer og Mandskab; og da Sir Benjamin
+med et Par hjertelige Ord takkede Folkene, fik han tre velmeente
+Hurraer, der sikkert glædede ham ligesaameget som den Salut paa 15
+Skud, han tidligere ifølge sin Embedsstilling havde modtaget.
+
+En Yttring af Sir Benjamin, der var en videnskabelig dannet Mand og i
+Besiddelse af den klassiske Dannelse, som Englænderne lægge saa stor
+Vægt paa, kunne vi ikke nægte os den Fornøielse at optage her. Under
+en Samtale med vor Chef om Forholdene herhjemme, bemærkede han, at vi
+i Danmark havde en stor Mand i Madvig, hvis latinske Grammatik han
+høilig roste, idet han tilføiede, at den brugtes næsten overalt i
+England.
+
+Da Kommissionen den 8de havde endt sine Undersøgelser, der havde
+været tilfredsstillende, idet man havde indhentet Oplysninger
+angaaende Indførselen af ostindiske Arbeidere og tillige gjort
+adskillige Erfaringer angaaende Sukkerrørets Dyrkning, var vort Hverv
+ved Øen forbi og vi maatte afsted.
+
+Vi havde haabet, senere ved Leilighed at kunne gjøre et kort Trip
+hertil, hvor vi havde mødt saamegen Venlighed, men der var stedse Et
+eller Andet, der forhindrede dette. Midt i Mai Maaned næste Aar fik
+Korvetten endogsaa en skriftlig Indbydelse fra Sir Pine, og gjennem
+det engelske Orlogsdampskib Cadmus, stationeret derude, fik vi engang
+en Hilsen og en Indbydelse, der var snurrig nok. Den Officeer, som
+fra dette Skib komplimenterede os, fortalte med det Englænderne
+eiendommelige Humor, at Gouverneuren ønskede vor Nærværelse ved
+adskillige Baller, og at det vilde være ham kjært, om vi vilde føre
+ham over til Anguila, hvor en Mand skulde hænges. Da Cadmus skulde
+hjem, kunde Gouverneuren ikke benytte den til denne "alvorlige Deel
+af Festen", og vi maatte paa Grund af Omstændighederne give Afkald
+saavel paa Baller som paa Hængning.
+
+Den 9de gik vi under Seil fra St. Kitts og vare ved Hjælp af den
+friske Østpassat til Ankers ved Frederikssted den 10de om Middagen.
+
+
+
+
+Ved de danske Øer.
+
+(10de November -- 29 December).
+
+
+Den 12te November bragte det engelske Paketdampskib Trent, kommende
+fra Havana, Efterretningen om den hensynsløse Maade, hvorpaa det var
+blevet anholdt og visiteret af det nordamerikanske Dampskib San
+Jacinto, der med Magt havde bortført de to Herrer Mason og Slidell,
+som skulde afgaae til Europa med La Plata. Hele denne Sag er bekjendt
+nok, og hvormeget den offentlige Mening i Nordamerika end har søgt at
+give den Medhold, hersker der blandt alle andre Nationer kun een
+Mening om det Uberettigede i San Jacinto's Optræden. Fra en Kilde,
+som vi maae antage for troværdig, have vi hørt nogle Enkeltheder ved
+Udførelsen, der kompromittere vedkommende Individer temmelig stærkt.
+Man fortalte os nemlig, at da en amerikansk Søofficeer, der søgte om
+Gesandternes Papirer, vilde trænge ind i et Lukaf og blev afviist af
+en Dame (Datteren af en af de Fængslede) -- trak han sin Sabel og
+lod sine Folk fælde Gevær, for paa denne ridderlige Maade at
+tiltvinge sig Adgang. Det fortaltes imidlertid ogsaa, at den engelske
+Kaptain, der befandt sig i Nærheden, blev saa indigneret, at han med
+sin Kikkert bearbeidede det tappre Kompagni, hvis Anfører ved en vel
+anbragt Ørefigen fra den unge Dames Haand blev vakt til Besindelse om
+sin lave Adfærd.
+
+Historien klinger utrolig; men sammenligner man den med den berygtede
+amerikanske General Butlers senere Optræden mod værgeløse Kvinder,
+vil man ikke finde den utænkelig.
+
+I St. Thomas opvakte denne Begivenhed naturligviis stor Sensation, og
+da et Orlogsdampskib om Aftenen d. 13de viste sig i Søen udenfor
+Havnen, vilde den engelske Kaptain paa La Plata, der var seilklar til
+Europa, ikke gaae ud, da han jo i det Tilfælde, at det var en
+Amerikaner, havde Grund til at befrygte en lignende Behandling,
+ligeoverfor hvilken han, som Ansvarhavende for Post og Passagerer,
+var værgeløs. Den engelske Konsul kom ombord for igjennem os at
+erfare noget om bemeldte Skib. Det kom ind, da det var mørkt, og vi
+sendte som sædvanlig en Officeer ombord. Da det oplystes, at Skibet
+var en hollandsk Orlogsdamper (Vesuvius) gik La Plata samme Aften til
+Europa.
+
+Den 14de kom en fransk Dampbaad, le Milan, og 2 spanske Fregatter ind
+i Havnen for at proviantere og fylde Kul. De vare bestemte til Mexico
+og havde Landtropper ombord. Senere hen under vort Ophold kom flere
+saadanne Sendinger, som man ikke kunde betragte uden en vis
+Melankoli, naar man tænkte paa det høist usunde Klima, de gik imøde;
+men denne Tanke lod heldigviis ikke til at trykke de franske
+Soldater, som under deres korte Ophold vare lutter Liv og Lystighed.
+Skifteviis kom Afdelinger af dem iland, og paa en lille Exerceerplads
+udenfor Byen opførte de til stor Fornøielse for Publikum allehaande
+Lege og toge i den korte Frist paa allehaande Maader Opreisning for
+den Mangel paa Motion, som deres Liv ombord medførte. Det var kjække
+og smukke Folk, alle Zouaver; ved blot at see dem faaer man den
+Overbeviisning, at alle Franskmænd ere fødte Soldater. Haab om
+Krigerære og Berømmelse, og Mod til at underkaste sig Alt derfor, kan
+man læse paa ethvert Ansigt.
+
+Den 1ste December kom den norske Korvet Nornen, Kaptain Schmidt, ind
+til St. Thomas. Korvetten var, ligesom Heimdal, udsendt i Anledning
+af de amerikanske Uroligheder, og dens Chef havde Ordre til at
+konferere med Heimdals angaaende Forholdene i Vestindien. Det følger
+af sig selv, at vi benyttede Nornens 10 Dages Ophold til at omgaaes
+med vore nordiske Brødre, der ogsaa gjæstfrit modtoges af Byen St.
+Thomas. Korvetten afseilede den 11te December til New-York, hvorfra
+den retournerede i Februar og efter Heimdal foretog Touren til
+Havana.
+
+Denne Reise havde allerede i længere Tid været stillet i Udsigt for
+Heimdal; men det var naturligviis betinget af Forholdene i vore egne
+vestindiske Farvande, hvorvidt Korvetten kunde undværes i de 6 Uger,
+som man maatte gjøre Regning paa at Touren vilde medtage.
+
+Hvad der mest kunde ventes at ville give nogen Bevægelse ved vore
+Øer, var Muligheden af en Krig mellem England og Nordamerika i
+Anledning af Trent-Affairen; men da Krigen ialtfald ikke vilde
+udbryde før vor Tilbagekomst, var dette ingen Hindring for den
+omtalte Tour, der havde til Hensigt at vise Flaget ved Havana og Ny
+Granadas Havne. Man havde med Villie ladet Tidspunktet for
+Korvettens Afgang rykke hen i December, da Sundhedsforholdene ved
+Havana i den hede Tid vare meget slette. Guul Feber, som ikke i det
+indeværende Aar fandtes paa nogen af Øerne, rasede stærkt der, og
+jævnligt indløb der Efterretninger om Sygdom og Dødsfald paa Skibene
+i Havnen.
+
+Ved at vente til midt i December opnaaede vi ogsaa at faae et mere
+bestemt Formaal, idet der nemlig indkom en Skrivelse til
+Gouvernementet fra den danske Vicekonsul i St. Marta (Republiken Ny
+Granada), i hvilken han beklagede sig over Tilstanden i denne
+Republik, hvor Forholdene vare af samme Natur som i Venezuela. Han
+selv var endog blevet brandskattet og tre Gange fængslet, uden Hensyn
+til hans Stilling som Konsul, og han yttrede derfor det levende
+Ønske, at Korvetten Heimdal maatte komme til St. Marta for at
+haandhæve hans Rettigheder og fordre Opreisning for den Krænkelse,
+der var tilføiet den danske Nation, igjennem ham, dens Repræsentant.
+
+Denne Omstændighed foranledigede Gouverneuren til at give os Ordre
+til i Slutningen af December at afgaae til St. Marta, muligviis
+anløbe den nærliggende By Cartagena, og endelig gaae til Havana for
+derfra at tiltræde Reisen til St. Croix saa betids, at vi kunde være
+der i Begyndelsen af Februar 1862.
+
+Som man af det Følgende vil erfare, blev denne Plan paa Grund af
+tilstødende Omstændigheder noget forandret.
+
+Efterat have tilbragt Juledagene i St. Thomas, gik vi til
+Frederikssted, hvorfra vi den 29de December afgik til St. Marta.
+
+
+
+
+Togt til St. Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana.
+
+(29de December 1861 -- 6te Februar 1862).
+
+
+Hvad der meget letter Seiladsen i de vestindiske Farvande, er den
+Omstændighed, at alle Øerne ligge i Passatens Strøg, og man kan
+saaledes benytte den friske Østenvind baade til at komme Nord og Syd
+i. Skal man tillige vestefter, da har man en god rum Vind og kan
+under heldige Omstændigheder løbe fra St. Croix ned til Sydamerikas
+Nordkyst paa tre, fire Dage. I Regelen er Passaten ONO., om Vinteren
+nordligere, om Sommeren sydligere. Disse Chancer kan man da benytte
+efter sin Leilighed.
+
+Vi fik en god, stiv nordøstlig Passat, saaledes at vi løb en 10 _à_
+11 Miils Fart, og da Luften var fugtig og kjølig, kom vi i en
+nogenlunde ordentlig Vinterstemning. De varme Juledage i St. Thomas
+havde spillet Fantasien slemme Puds, og naar Tanken i hine Dage --
+paa hvilke Savnet af Hjemmet føles meest -- søgte at fremstille sig
+Grantræer, sneebelagte Gader, det lune Indvendige og det kolde
+Udvendige, da saae Øiet just det Modsatte.
+
+Paa Søen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden;
+der fører man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed
+Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en fælles Høitid fjernt fra
+Danmark fører med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karaïbiske Hav.
+Om Morgenen havde vi iagttaget en ikke ubetydelig Solformørkelse, og
+Kl. 12 Midnat udvexlede vi paa 14° 34' N. B. og 69° 16' V. L. for
+Greenwich vore Nyaarsønsker; men de Forsigtigere, der vilde sende et
+saadant Ønske hjem pr. Tanketelegraf, besørgede dette samme
+Eftermiddag Kl. 6 T. 33 M.; thi da var det netop Midnat i Kjøbenhavn,
+hvis Tidsforskjel med det nævnte Sted er 5 T. 27 M.
+
+Allerede den 2den Januar om Aftenen fik vi Nordkysten af Sydamerika
+at see; men idet vi satte Dampen op for at løbe ind, beskadigedes den
+ene Glider i Maskinen, og vi maatte dreie til og holde Søen om Natten
+for at eftersee denne Skade.
+
+Næste Morgen den 3die havde vi Maskinen i Orden saaledes, at vi kunde
+benytte den anden Glider, og stode da ind.
+
+De høie sneebedækkede Bjerge, der ligge henved 30 Miil inde i Landet,
+ledede os til St. Marta, og ved at følge Pynterne af Kysten kom vi
+samme Dag ind i den gode, men meget lille Havn, efter først udenfor
+denne at have passeret en befæstet Klippeø (Morro), der saae ret
+eiendommelig ud.
+
+Saasnart vi vare komne til Ankers, toges der fat paa det Korvetten
+overdragne Hverv. Det oplystes ved en Samtale med Konsulen, Hr. _de_
+Mier, at den ham overgaaede Ulempe var skeet under den foregaaende
+Regjering. Krav paa de Penge, denne havde afpresset ham, ønskede han
+ikke forceret under den nye Regjering, som han frivillig havde laant
+betydelige Summer, og derfor paataltes kun den Deel af Sagen, der
+angik Konsulens Belæggelse med Arrest. Til den Ende havde Chefen en
+mundtlig Konferents med Provindsgeneralen Herrera, hvem han desuden
+officielt tilsendte en Skrivelse, der betegnede det ham som
+Repræsentant for den danske Regjering overdragne Hverv, samt fordrede
+fyldestgjørende Opreisning for den Medfart, der var overgaaet den
+danske Konsul.
+
+General Herrera beklagede meget de stedfundne Begivenheder, men
+fralagde sig med det Samme al Deeltagelse i disse, der vare skete
+under den foregaaende Regjering og for hvilke han derfor ikke kunde
+bære noget Ansvar. Som Svar paa Chefens officielle Skrivelse afgav
+han en skriftlig Erklæring i denne Aand, hvori han tillige tilsagde
+alle Danske i Almindelighed og den danske Konsul i Særdeleshed
+Retfærdighed og høflig Behandling af Republiken Ny Granadas
+Regjering.
+
+Efterat den danske Regjering paa denne Maade fyldestgjørende var
+tilfredsstillet, aflagde Generalen med Stab et Besøg ombord i
+Korvetten og modtog den Salut, der efter hans Rang tilkom ham.
+
+Disse Forhandlinger vare alt tilendebragte den 5te, og vi vare glade
+ved at slippe bort fra dette hede og ikke meget interessante
+Opholdssted.
+
+I St. Martas Havn ligger man ligesom i en Gryde. Byen selv er ussel
+og forfalden og kun bekjendt deraf, at Frihedshelten Bolivar
+udaandede indenfor dens Mure. Paa Grund af dens indelukkede
+Beliggenhed, der forhindrer Søbrisens velgjørende Luftning, er den
+meget kvalm, og i de Par Dage, vi laae der, stegte Solen os dygtig
+igjennem hver Formiddag, medens vi saae Skyerne sænke sig mere og
+mere i de umaadelige Bjergkløfter, hvor de tillavede en Brygning af
+Torden og Lynild, der præcis Kl. 4 hver Eftermiddag i en Syndflod af
+Regn skyllede ned over os. Alt maatte da lukkes til, og Temperaturen
+under Dækket blev næsten utaalelig; men Folkene vidste at afvinde
+Regnen dens gode Side ved at møde paa Dækket med alle de Pøse og
+Ballier, de kunde faae fat i, for at opsamle Himlens Vand til en
+luxurieus Vaskning af Skjorter og Buxer.
+
+Da der ikke forelaae nogen væsentlig Grund til at anløbe den anden
+granadinske Havn Cartagena, og da der i Kingston paa Jamaica var
+Maskinværksteder, hvor vi kunde faae den beskadigede Glider
+repareret, foretrak vi at anløbe denne sidste Havn, saameget mere
+som den ikke laa synderlig ude af vor Vei til Havana. Kursen sattes
+da den 5te efter Kingston, hvor vi ankom den 8de om Morgenen og strax
+begyndte at udbedre Skaden paa vor Maskine.
+
+Jamaica med sine "blaa Bjerge" er et deiligt Syn og Indseilingen ved
+Port Royal (det engelske Orlogsværft) overordentlig smuk. Byen
+Kingston ligger 3/4 Miil derfra og vi ankrede der, efter i Port Royal
+-- hvor vi bleve underrettede om Prinds Alberts Død -- at have
+udvexlet Visiter med det engelske Vagtskib. Vi havde Flaget paa halv
+Stang, idet vi passerede Havnebatterierne og Vagtskibet, hvor det
+engelske Flag i Anledning af Prindsens Død vaiede paa denne Maade. Da
+vi vare ankomne til Kingston, gjorde vor Chef sin Opvartning hos den
+engelske General-Gouverneur, der boer i Spanishtown, hvortil en
+Jernbane fører fra Kingston.
+
+Man faaer et velgjørende Indtryk ved at besøge en engelsk Koloni i
+Tropeegnene og føler sig tilfredsstillet ved at see, hvorledes det
+sunde engelske Liv arbeider sig ind i alle disses stagnerende
+Forhold. Til den engelske Nations Storhed hører dens stærke Tro paa
+sine egne Institutioner, og en sjelden Energi i Karakteren til at
+fastholde den nationale Individualitet, Skikke og Sædvaner langt fra
+Moderlandet. Paa Klimaet og den farvede Befolkning nær føler man sig
+i en engelsk Koloni, som om man var paa et Stykke af Gammel-Englands
+Grund. Reenlighed, Ro og Orden udmærker de engelske Byer fremfor de
+andre i Tropeegnene, og i Kingston, hvor vi laae et Par Dage, gjorde
+vi den samme Erfaring. Den evige, aldrig trætte _policeman_ saae vi
+ogsaa her, vel undertiden i et sort Exemplar, men med et roligt og
+paapassende Væsen. At Byen har en betydelig Handel og at den ved en
+levende Skibsfart staaer i Forbindelse med England, virker jo ogsaa
+Sit til, at baade Personer og Ting ere engelske i Form og i Udtryk.
+
+Om Formiddagen den 10de vare vi netop færdige med Maskinen og paa
+Nippet til at afgaae til Havana, da der indløb Efterretning om, at
+det engelske Linieskib Conqueror (99 Kanoner, 1000 Mand) var strandet
+paa Rum-Key, en lille Ø østenfor Bahama Bankerne og beliggende paa
+23° 40' N. Br. og 74° 55' Længde vest for Greenwich. Da Chefen for
+Orlogsværftet i Port Royal, til hvem der fra det strandede Skib var
+indkommen Begjæring om Hjælp, kun havde een Kanonbaad paa Stationen,
+og da denne strax blev afsendt med Brød, tog vor Chef Anledning til
+at tilbyde Heimdals Assistance, et Tilbud, der blev modtaget med stor
+Taknemlighed og saameget mere paaskjønnet som man vidste, at
+Korvetten havde Ordre til direkte at anløbe Havana; Rum-Key laae c.
+400 eng. Miil fra Kingston og naar vi gik udenfor Instruxionerne, var
+det tvivlsomt, om ikke Havana-Touren maatte aldeles opgives, for at
+vi kunde være tilbage til vore Øer paa den befalede Tid.
+
+Chefens Beslutning, desuagtet at gaae til Conquerors Assistance, blev
+ogsaa ombord i Heimdal modtaget med almindelig Glæde, og da vi samme
+Eftermiddag ved Orlogsværftet indtoge endeel Provisioner til det
+strandede Skibs Besætning og fyldte vore egne Kulkasser, gik Arbeidet
+saa flinkt fra Haanden, at vi vare klar paa nogle faa Timer. Kl. 7
+forlode vi Havnen, og netop som vi vare i Havnemundingen, kom et
+Fartøi fra Vagtskibet og fortalte, at man i det Øieblik havde
+modtaget en ny Efterretning fra Conqueror, der atter indeholdt en
+Begjæring om Provisioner.
+
+Hvormeget vi end havde skyndt os, var det dog blevet mørkt, inden vi
+fik kastet los fra Bulværket og vi kom til at gjøre den Erfaring, at
+Farvandet til og fra Kingston ikke egner sig vel til Natseilads. De
+svære Bøier, der ere udlagte til Linieskibsfortøininger, kunne ikke
+sees, før man er lige paa dem, og vi fik ogsaa Skruen uklar af en af
+dem. Det var ikke raadeligt at lade Skruen gaae rundt, men efter
+nogen Manoeuvre med Stagseilene klaredes den, og Kursen gik mellem
+Skjær og langsmed Land, i en ubehagelig Nærhed af begge. Alt løb
+imidlertid vel af. Anduvningsfyret passeredes uden videre Begivenhed,
+og vi forcerede da Alt hvad vi kunde med Damp og Seil, hvilke Sidste
+kun tildeels kunde bruges, da Kursen gik op imod Passaten.
+
+Underveis iagttoge vi ved hyppige Observationer en stærk Strøm, som
+satte ind fra Atlanterhavet mod Bahamabankerne, og vi formodede
+derfor, at denne Strøm ikke var bleven tilbørlig paaagtet af
+Conqueror. Det bekræftede sig ogsaa senere, at dette Skib havde troet
+sig fuldkommen klar af Landet, idet det efter Bestikket om Aftenen
+skulde gaae 16 eng. Miil udenom den samme Ø, hvorpaa det tidligt om
+Morgenen, medens det endnu var mørkt, strandede.
+
+Efter 3 Etmaals uafbrudte Dampen fik vi om Morgenen Vraget i Sigte.
+Det var et sørgeligt Syn. Det stolte Skib laae med sine bare Master
+og sit allerede kjølbrudte Skrog en lille Fjerdingvei fra Land paa et
+Koralrev, som Atlanterhavet væltede sine Brændinger over. Det var
+uden Redning fortabt. Heldigviis var hele Besætningen reddet, og da
+vi kom længere ind, saae vi iland en Leir af Telte, som den havde
+lavet af de bjergede Seil. En Mængde af Takkelagen og Inventariet var
+allerede i Land, og vi saae Fartøier i livlig Kommunikation med
+Vraget, beskjæftigede med at bjerge det Øvrige, der kunde reddes.
+Dagen før vi kom, vare Kanonerne udtagne og bragte ombord i det
+engelske Dampskib Bulldog og samme Morgen, som vi kom, arriverede 1
+Dampskib og 2 Kanonbaade fra den engelske Bahamastation Nassau. Af
+hvad vi saaledes saae og erfarede, sluttede vi snart, at vi ikke
+vilde være til nogen reel Nytte; thi Skibet var der ikke Tale om at
+redde, og til at tage dets Besætning ombord vare de 3 Dampskibe
+tilstrækkelige.
+
+Vi stode imidlertid ind mod Øen og ankrede udfor Leiren i 6 Favne
+Vand; men da vi dreve for Ankeret, lettede vi igjen og havde, under
+Veiledning af en maadelig Lods fra Øen, en vanskelig Indseiling til
+en lille Havn (Nelsons H.), hvor vi endelig ankrede.
+
+Chefen gik strax iland og blev meget hjerteligt modtagen af Kaptain
+Sotheby, Conquerors Chef, der takkede for den ham tilbudte Hjælp og
+sendte Fartøier ombord til Korvetten for at hente den Proviant, vi
+havde med fra Kingston. Medens Fartøierne bleve stuvede, havde vi
+inviteret den engelske Kadet, der var sendt med dem, til at drikke en
+Kop Kaffe i vor Messe, og han gav os en kortfattet Beretning om
+Katastrofen, som han endte med den pudsige Yttring: _»well, J'am in
+for it; she struck on my watch!«_ Vi kunde ikke bare os for at lee
+over den alvorlige Tone, hvormed disse Ord bleve fremførte af den
+fjortenaarige _midshipman_, som følte Ansvaret ved Forliset af et
+Linieskib paa 100 Kanoner, og hvis Fantasi var opfyldt af skrækkelige
+Forestillinger om den første Krigsret. Imidlertid trøstede vi ham saa
+godt vi kunde, og det glæder os at kunne berette, at vi fandt ham i
+bedste Velgaaende gjøre Tjeneste paa den Flaade, der iaar gjæstede
+Kjøbenhavn. Han havde den Ære, tilligemed sin Chef, at blive
+_»honorably acquitted«_, hvorimod den vagthavende Officeer blev
+_»admonished«_ og Masteren _»reprimanded«_ ved Krigsrettens
+Kjendelse.
+
+Vor Chef tilbragte Dagen hos Kaptain Sotheby, der viste ham megen
+Opmærksomhed og om Aftenen, da han tog Afsked, lod ham ledsage med
+Fakler til hans Fartøi, medens Linieskibets Musikkorps spillede:
+"Danmark, deiligst Vang og Vænge".
+
+Da der ikke var mere for os at gjøre, vare vi allerede næste Dag paa
+Veien til Havana, hvorhen vi toge Conquerors Postsæk med os. Havde
+denne lille Afstikker end ikke havt nogen reel Nytte, saa havde vi
+idetmindste foretaget den med god Villie, og som Beviis paa, at denne
+blev paaskjønnet, modtog Korvetten senere den engelske kommanderende
+Admiral Milne's og den engelske Udenrigsministers Tak for den Iver,
+den ved denne Leilighed havde udviist.
+
+Førend vi ganske overlade Conqueror til dens sørgelige Skjæbne, kunde
+det maaskee interessere Læseren at erfare nogle Enkeltheder om denne
+Begivenhed.
+
+Hele Besætningen sendtes til Bermuda til Forhør og Krigsret, og denne
+kom til det Resultat, at Skibet var forlist, fordi der ikke var gjort
+tilstrækkelig Regning paa Afdrift og for lidt paa Strøm -- fordi den
+Vagthavende ikke havde havt Natkikkert ved Haanden -- og fordi
+Vendingen i sidste Øieblik var slet. Desuagtet blev Udfaldet af
+Dommen, som ovenfor meldt, meget mild; et andet Skib ved Navn
+Waterloo omdøbtes til Conqueror, og hele Besætningen kommanderedes
+derombord. Imidlertid fandt Admiralitetet, at Retten havde været vel
+lemfældig, og udstedte et Cirkulaire, hvori det undrede sig over
+Udfaldet og gjorde Marinens Officerer opmærksomme paa, at en Chef
+ikke kunde dække sig ved Overstyrmandens (Masterens) Ansvar.
+Cirkulairet gav igjen Anledning til en Debat i Overhuset, hvor man
+beklagede sig over Admiralitetets Anmasselse: at underkjende en
+Krigsretsdom og kaste en Skygge paa den frikjendte Linieskibschef.
+Debatten endte med, at Lord Palmerston "fandt det meget smukt, at
+Folk forsvarede Kapt. Sothebys Ret saa ivrigt, men han paalagde dem
+at interessere sig -- idetmindste lige saa meget -- for Hendes
+Majestæts Skibe, som for Kapt. Sotheby". (Latter og Ende paa
+Debatten).
+
+Ved Hjælp af Passaten, der nu var med os, kom vi, efter at have
+forladt Rum-Key den 15de, hurtigt ned til Østpynten af Cuba, Kap
+Maisi. Her fik vi et engelsk Linieskib, Donegal, i Sigte, og vi
+seilede tre Dage sammen med det langs Sydkysten af den omtrent 136
+Miil lange Ø Cuba. Ved Hjælp af Marryats Signalsystem -- der
+forstaaes af alle Nationers Skibe -- signalerede vi til det, at vi
+skulde til Havana, og det gav os en lignende Underretning. Det er
+morsomt at seile sammen med et andet Skib -- Notabene, naar man kan
+seile det agterud, og denne Tilfredsstillelse havde vi. Endskjøndt
+Donegal var bekjendt for at være en god Seiler, kom den dog c. 18
+Timer efter os ind til Havana, hvor vi ankom den 21de Januar.
+
+Naar man i kortere eller længere Tid har gjæstet de smaa Byer i
+Troperne, er det en særegen europæisk Følelse, hvormed man seer en By
+som Havana udfolde sine mægtige Omrids for Øiet. I Forhold til Byen
+staae Fæstningsværkerne ved Havneindløbet og Havnen selv, der vrimler
+af alle Nationers Skibe. Den mexikanske Krig hidførte, medens vi vare
+der, baade engelske, franske og spanske Orlogsmænd, der anløb Havana
+paa Reisen til Vera Cruz, og foruden at afgive Salut for det spanske
+Flag, deeltoge vi i Sørgesalut for Prinds Albert og Glædessalut over
+Prindsen af Asturiens Fødselsdag. Det var en evig Komplimentering og
+Retourneren af Visiter. Hs. kgl. Høihed Prinds Alfred, _midshipman_
+ombord i det engelske Linieskib George, der kom fra Mexico og skulde
+hjem, blev her underrettet om sin Faders Død. Skjøndt den unge Prinds
+ikke modtog Besøg, lod han dog vor Chef vide, at han ønskede at tale
+med ham, og sendte gjennem ham en Hilsen til Gouverneuren for vore
+Øer, ledsaget af en Tak for den Modtagelse, der var bleven ham
+tildeel paa disse.
+
+Vi benyttede vort Ophold i Havana til at gjennemstreife den store By
+paa kryds og tværs. _»Fabrica de tabacos de la vuelta abajo«_ var et
+meget yndet Feltraab, og vi kom under Veir med det ret interessante
+Fænomen, at Huse, hvis Adresser vi havde fra diverse Cigarkasser,
+aldeles ikke existerede. Hvad der derimod existerede, var Snavs i
+Gaderne i den gamle By, hvorimod den nye (Forstæderne) var rummelig
+og reenlig. Pragtfulde Kafeer og Bygninger glædede Øiet, men meest
+tiltalende af Alt var en stor Plads, hvor den elegante Verden efter
+Solnedgang bevægede sig -- tilvogns, tilhest, tilfods -- i alle
+mulige Retninger. Her fik man ved den overordentlige Luxus i
+Toiletter og Ekvipager ret Begreb om den umaadelige Rigdom. Det var
+ogsaa interessant at iagttage den skarpe Demarkationslinie, som her
+existerer mellem Hvide og Farvede. "Indgang for Kouleurte" var malet
+paa Theatre og andre offentlige Steder, hvor man kunde see denne
+Samfundsklasse samlet paa eet Sted og ved Skillerum udelukket fra det
+øvrige Publicum.
+
+Som en Mærkelighed kan man anføre, at de fornemme Familier i den
+kolde Aarstid (som det var under vort Ophold) for en stor Deel tage
+paa Landet, medens de derimod begive sig til Byen paa den varme Tid
+af Aaret, i hvilken den gule Feber grasserer stærkest. Vi have ikke
+faaet dette Fænomen tilfredsstillende forklaret.
+
+Det maa noteres som en anden Mærkelighed, at denne By, der tæller
+200,000 Indvaanere og besøges af et overordentlig Antal Skibe, ikke
+har noget Observatorium, der ved dagligt Signal angiver Tiden, saa at
+Skibene kunne verificere deres Kronometre. Det Første en engelske
+Bestyrelse vilde gjøre, vilde være at anlægge et saadant. For at faae
+Rettelsen bestemt paa vore Ure, henvendte vi os til Havnekaptainen,
+der boede i et stort Palais og modtog os særdeles høfligt; ved en
+Adjutant lod han os ledsage til en Urmager, hos hvem vi fik en Tid
+opgivet, der vel senere viste sig at være rigtig, men som vi dengang
+dog kun stolede paa, fordi den stemmede med den af os selv beregnede.
+Enhver betydelig Søstad bør sørge for at skaffe en officiel Garanti i
+saa vigtig en Sag som Kronometres Regulering; for en Orlogsmand, der
+altid har tre af disse, er det mindre nødvendigt, da de kontrolere
+hinanden indbyrdes; for en Koffardimand, der undertiden kun har eet
+Søur, er Sagen af betydelig Vigtighed.
+
+Efter et behageligt Ophold, under hvilket Skibet var blevet forsynet
+med Kul og for endeel provianteret, forlode vi den 27de Januar Havana
+og stode Nord i. Gjennem Florida Golfen gik vi direkte til St. Croix,
+hvorhen vi efter en særdeles heldig Reise ankom den 6te Februar, og
+denne Tour havde saaledes i det Hele medtaget 5 Uger.
+
+
+
+
+Ved de danske Øer.
+
+(6te Februar -- 24de April.)
+
+
+Under Heimdals Fraværelse paa ovennævnte Tour havde den engelske
+Korvet Cadmus luret i St. Thomas' Havn paa et Skib, der af den
+engelske Konsul i Havana var angivet at være udrustet til
+Slavehandel. Da dette Skib forlod Havnen, blev det forfulgt og taget
+af Cadmus udenfor det danske Territorium, og bragt til en engelsk Ø
+for at kondemneres. Besætningen blev imidlertid frigiven, da der
+ikke fandtes tilstrækkelige Beviser for, at den vilde tage Slaver i
+Fragt. Vel fandtes der Træ nok til at bygge et Mellemdæk og
+Demijohn'er til Vand i Mængde, samt et Kaart over Afrikas Kyst med
+Negerudførselsstederne understregede, men en Jury frikjendte, som
+sagt, Besætningen, hvorimod Skibet skulde dømmes ved en anden Domstol
+og antoges at ville blive kondemneret til Fordeel for Opbringeren.
+
+Imellem England, Frankrig og Danmark existerer der en Traktat, ifølge
+hvilken deres Krigsskibe ere bemyndigede til at visitere mistænkelige
+Skibe af disse Nationer. Heimdal var forsynet med en slig Fuldmagt,
+men fik ikke Leilighed til at benytte den.
+
+I ovennævnte Tidsrum forefaldt der ellers ikke noget af Interesse ved
+Øerne. En stor Deel amerikanske Skibe, hvori Sydstaterne havde Part,
+havde efterhaanden samlet sig i St. Thomas' Havn, hvor de lagde op og
+afmønstrede deres Mandskab, haabende paa bedre Tider. Et Rygte, der
+kort efter vor Ankomst jagede Korvetten fra St. Croix til St. Thomas,
+og som lød paa, at en i denne Havn liggende nordamerikansk Orlogsmand
+ved armerede Fartøier vilde opbringe indkommende sydlige Staters
+Skibe een Miil udenfor Havnen, viste sig at være ugrundet. De
+nordamerikanske Orlogsmænd forlode tvertimod efterhaanden Havnen, da
+Sumter i Europa havde udspilt den eventyrlige Rolle, den begyndte i
+de vestindiske Farvande, og da der desuden indløb Efterretning om, at
+Sydstaternes andet armerede Skib Nashville havde overgivet sig.
+
+Den 17de Marts feirede Vicegouverneur Berg sit Embedsjubilæum, men
+var allerede dengang stærkt angreben af den Sygdom, som den 16de
+April endte hans Liv. Korvetten overførte i denne Anledning
+Gouverneur Birch til Begravelsen, ved hvilken den ydede de
+foreskrevne militaire Æresbeviisninger.
+
+Da der paa denne Tid ikke var noget, der gjorde Opholdet ved vore Øer
+nødvendigt, erholdt Chefen Gouverneurens Tilladelse til at afgaae paa
+et 14 Dages Togt til Martinique og Trinidad, dels for at øve
+Besætningen, dels for at vise Flaget ved disse Øer.
+
+
+
+
+Togt til Martinique og Trinidad.
+
+(24de April -- 9de Mai.)
+
+
+Efter 2 Dages Seilads fik vi den 26de Martinique i Sigte og passerede
+om Eftermiddagen St. Pierre, der ligger paa den nordvestlige Side af
+Øen og er den største By paa denne. Den har imidlertid ingen Havn, og
+navnlig i Orkantiden kunne Skibe aldeles ikke ligge her. Fort de
+France eller Fort Royal, der ligger i en Bugt nogle Miil sydligere,
+har derimod en taalelig Havn, og det var efter denne at vi satte vor
+Kurs. Indseilingen i Havnen, som gik for sig i Mørke, var ret
+eiendommelig, idet vi først fik Lodsen ombord, da vi, saa at sige,
+kun vare et Par Alen fra Ankerpladsen. Samme Lods vilde paadutte os,
+at der for kort Tid siden havde været en dansk Orlogsmand inde i
+Havnen, hvori vi jo med Sikkerhed kunde modsige ham, og det oplystes
+da ogsaa, at det havde været en Hollænder, som han, der deelte sine
+Landsmænds (især den simple Klasses) Uvidenhed i Geografi, hævde
+antaget for en Dansk.
+
+For en vis Deel af det herværende Publikum syntes der saaledes at
+være Anledning til at "vise Flaget", hvilket vi gjorde næste Morgen,
+da Byen til Gjengjæld viste sig for os. Den svarede just ikke ganske
+til de Forestillinger som vi havde gjort os om den ved at see dens
+Lys Aftenen i Forveien; navnlig viste den sig at være meget mindre
+end antaget, dog var den venligt beliggende, og de høie Bjerge i
+Baggrunden (saavidt vides de høieste paa Antillerne) forøgede mægtigt
+Panoramaets Skjønhed. Vegetationen omkring Byen var, paa Grund af den
+rigelige Vandmængde fra Bjergene, usædvanlig frisk, og i Byen saae
+man en Overflødighed af smukke Haver. Det lader sig ikke nægte, at
+Franskmændenes Smag og Nethed er fremtrædende i Alt, hvad der møder
+Øiet. Nede ved Havnen var der en stor fiirkantet Plads, omgiven af
+prægtige Mango Alleer. Midt paa denne Plaine var der opreist et
+Monument over Napoleon den 1stes Gemalinde, Josephine, der som
+bekjendt var en Kreolinde og født paa Martinique, og hele Anlæget
+afgav en smuk, meget besøgt Spadsereplads. Vistnok maatte vi
+tilskrive Søndagen endeel af den almindelige Reenlighed og Nethed,
+vi mødte, men man følte dog, at den artige, velopdragne Tone ikke
+heller om Hverdagene var nogen fremmed Gjæst paa Stedet. Hvad vi
+derimod særligt maatte takke Søndagen for, var en ikke ilde udført
+Koncert, som Garnisonens Musikcorps, der talte omtrent 60
+Instrumenter, gav om Aftenen, og hvis Vellyd forhøiede det Indtryk,
+som den tropiske Aften, den brogede Vrimmel og den glade Stemning
+meddeelte Sandserne. Musiken var virkelig smuk, og sammenlignet med
+den, vi af vore 2 Hornblæsere ombord opvartedes med, som en kvægende
+Manna i Ørkenen.
+
+Vi kunne ikke tilbageholde en Beklagelse over, at Korvetten, der
+ellers i alle Retninger var god at være i, savnede et Musikkorps. Et
+saadant medgives vel kun større Skibe, men Togtets Beskaffenhed burde
+i saa Henseende ogsaa have et Ord at sige. At have lidt Musik til sin
+Disposition ombord, er behageligt ved mange Leiligheder; det giver
+Besøgende Fornøielse og danner et billigt Supplement til den
+Høflighed, man saa gjerne vil vise mod Fremmede paa de forskjellige
+Steder, hvor man kommer hen -- Steder, som man næsten aldrig forlader
+uden en Taknemligheds Gjæld for modtagen Artighed og Gjæstfrihed. Men
+Musiken er ikke alene en Behagelighed; den virker oplivende paa
+Mandskabet, hvad enten dette gaaer rundt i Spillet, eller med en
+Dands om Aftenen ender Dagens Tjeneste; den virker gjennem Humeuret
+paa Sundheden og har i det Hele taget en dannende Indflydelse; derfor
+burde den ikke savnes paa et Skib, der er udsendt paa et Togt af en
+saadan Natur som Korvetten Heimdals.
+
+Efter et Par Dages Ophold, hvilket nogle af Officererne benyttede til
+at tage op til St. Pierre, hvor der er en sjelden smuk botanisk Have,
+forlode vi den 29de Fort Royal og satte Kursen Vesten om St. Lucie,
+St. Vincent og Granada til Trinidad.
+
+Den 1ste Mai om Morgenen fik vi Landet at see, om Formiddagen
+passerede vi igjennem _bocca di navio_ (Skibsløbet) ind paa Paria
+Golfen og ankrede ved Port Spain (Spanishtown, Port d'Espagne) om
+Middagen.
+
+Saavel Anduvningen af Trinidad som Indseilingen dertil er baade
+interessant og smuk. I Almindelighed løber der langs med Nordkysten
+af Øen, som ved et Par smaa Øer med meer eller mindre brede Passager
+er skilt fra Fastlandets Nordøstpynt, en meget stærk Strøm vestefter,
+og denne frembringer, ved at mødes med Strømmen, der sætter ud fra
+Paria Golfen, utallige Hvirvler og Skumstriber. Ved tillige at gaae
+imod Bølgebevægelsen, der ogsaa, paa Grund af den staaende østlige
+Vind, er i vestlig Retning, tilveiebringer den sidstnævnte Strøm en
+betydelig Dønning i Havfladen. Endskjøndt Veiret var smukt og ganske
+stille, rullede vi, da vi kom ind i dette Belte, som om vi toge
+Overhalinger i en Storm; men da vi gik med fuld Kraft, vare vi snart
+indenfor Virkningerne af Oceanbevægelsen og inde i det smalle Indløb,
+hvor vi mødtes af den haarde udgaaende Strøm, der bød os ikke at
+avancere for rask, men see os om og nærved betragte de skovgroede
+Klippeblokke, hvoraf Øerne dannes, hvilket vi da heller ikke undlode.
+
+Det er temmelig almindeligt antaget, at Trinidad engang har været
+landfast med Amerika, og ved en Jordrevolution er skilt derfra; og
+der er meget der taler for denne Formodning. De høie Bjerge, som
+omgive hele Nordkysten af Sydamerika, sporer man i Formation og
+Skikkelse over paa Trinidad, og naar man kommer ind paa Paria Golfen,
+der imod Trinidadsiden er af meget ringe Dybde, opstaaer let den
+Tanke, at idetmindste en Deel af den før har været tør. Allerede en
+Miil fra Port Spain har man 5 _à_ 6 Favne Vand, og begynder at spore
+Mudderet, hvoraf det er opfyldt. Vi ankrede œ Miil fra Byen paa lidt
+over 3 Favne, og nogenlunde dybtgaaende Skibe kunne ikke komme
+nærmere. Fra Byen, hvis Baggrund dannes af Bjergenes Affald, strækker
+sig Syd efter en stor Slette, som med betydelige Skove gaaer ned til
+Paria Golfen; det er denne Slette, paa hvilken de største og fleste
+Plantager ere anlagte. Man har begyndt ved Foden af Bjergene og
+arbeider sig nu ud imod Golfen, idet Skoven, ved at fældes eller
+brændes, forvandles til Agerjord. Der staaer imidlertid meget tilbage
+at indvinde paa denne Maade, og i den anden Retning lægge de store
+Bjerge betydelige Hindringer iveien for Kommunikationen. Kun omtrent
+1/10 af Øen er opdyrket.
+
+Port Spain er en smukt anlagt, rummelig og reenlig By, der udmærker
+sig ved brede og luftige Gader (nogle af dem ere endog en Fjerdingvei
+lange), gode Boutiker og flere i stor Stiil opførte, offentlige
+Bygninger, blandt hvilke een er bleven til paa en ret mærkelig Maade.
+Da nemlig Prinds Alfred med Linieskibet St. Georg i 1861 besøgte
+endeel af de vestindiske Øer, havde man Haab om, at han ogsaa vilde
+besøge Trinidad, og der blev opført en kolossal Bygning til hans
+Modtagelse, da Gouvernementshuset ikke var stort nok til en saadan
+_fête_, som man agtede at give. Men Prindsen skuffede Forventningen,
+og Huset, der kun egner sig til Ballokale, staaer endnu ubenyttet.
+Det skal have kostet henved 100,000 Rdl.
+
+Et Springvand i Midten af en stor Allee, der fra Havnen gaaer tværs
+igjennem Byen, og en særdeles elegant Iisboutik fortjene ogsaa at
+nævnes som Befordrere af Behagelighed og Komfort.
+
+En Kjøretour, som den danske Konsul foranstaltede for Chefen og nogle
+af Officererne, var meget interessant, da den, foruden at føre os
+igjennem det rige Landskab, tillod os at besee flere Plantager. Den
+største Frugtbarhed, Yppighed og Afvexling omgav os, idet vi rullede
+ud ad Veien, navnlig vare store Træer i meget smukke fritstaaende
+Grupper tilstede, og yderst tilhøire dannede den mørke Skov en dyb --
+man kunde næsten sige tungsindig -- Modsætning til sin Fjende, den
+lyse Sukkermark, der i Aarenes Løb bekriger den, og tilsidst vil
+vinde en fuldkommen Seir ved aldeles at fortrænge den. En rigelig
+Vandmængde findes paa Sletten, der endog paa mange Steder ved
+Draining maa forvare sig imod en altfor stor Overflod af det ellers i
+Tropeegnene saa velkomne Element.
+
+Blandt de Plantager vi besaae, var Orange Grove den største og
+tillige den, hvis sindrige og smukke Indretning mest opvakte vor
+Beundring. Den var anlagt efter en storartet Maalestok. Tyve til
+tredive Mennesker vare beskjæftigede med at føde den tunge Valse med
+Sukkerrør; saasnart En havde aflæsset sin Dragt paa den brede Rende,
+der førte ned til Valsen, gik han strax tilbage for at hente en ny
+Dragt. Der var saamegen Plads, at 3 _à_ 4 Mand kunde komme til paa
+engang, og en ustandset Kommen og Gaaen fandt Sted mellem Valsehuset
+og Pladsen udenfor, til hvilken store Karrer jævnlig ankom fra
+Marken, belæssede med Rør. Disse vare afskaarne i omtrent 1œ Alens
+Længde og bleve lagte saaledes paa Renden, at de fra Ende til anden
+bleve trukne igjennem Valsen. For at jævne dem og styre dem ind under
+denne stod der to Mænd, een paa hver Side, bevæbnede med store, tunge
+Knive, hvormed de jævnligt huggede løs, idet de i det Hele taget
+sørgede for en ligelig Ansamling til Valsen. Den udpressede Saft
+lededes igjennem Render til det nærliggende Kogehuus, og til at
+bortføre de knuste Rør var der anbragt en sindrig Mekanisme, idet
+nemlig en Seildugsrem af Valsens Brede, var udspændt om to Ruller
+(den ene tæt under Valsen og den anden oppe). Disse, der vare satte
+i Forbindelse med Dampmaskinen, holdt den øverste Flade af Seilduget
+(der modtog de udpressede Rør) i en bestandig Bevægelse opad og
+afladede saaledes uophørligt disse paa Loftet, hvor de bleve pakkede
+paa Vogne, der ved en paa Støtter anlagt Sporvei førtes over Gaarden
+til Loftet af det Huus, der skulde tjene dem til Opbevaring. Ned i
+dette Huus bleve de da væltede og pakkede, for at tørres og senere
+bruges til Brændsel. Kogehuset og et storartet Apparat til
+Romdestillationen, hvilke vi ogsaa besaae, vare ligeledes vel
+konstruerede og i fuld Virksomhed. Det Sukker, der produceredes, var
+dog langtfra saa smukt som St. Croix Sukker, hvilket laae i den
+Omstændighed, at det ikke kunde betale sig at fabrikere et Produkt,
+der, idet det blev finere, ogsaa vilde blive dyrere. Hvad der navnlig
+sætter Planterne en bestemt Grændse, er, efter deres eget Sigende, en
+Forhøielse i den engelske Told paa Sukker af en vis Kvalitet, og de
+tvinges saaledes til at levere et middelmaadigt Produkt, paa hvilket
+de imidlertid ikke savne Afsætning. Denne Plantage tilvirkede aarligt
+circa 900 Fade Sukker, et Antal, der, hvor lav en Beregning man end
+ansætter, dog repræsenterer en kjøn lille Kapital. Efter Sigende skal
+der paa Trinidad være et Par enkelte Plantager, der producere 12 _à_
+1400 Fade om Aaret.
+
+Vaaningshuset, som vi kjørte forbi, havde en fortryllende Beliggenhed
+og var omgivet af en stor indhegnet Plaine med smukke Trægrupper,
+der ikke ubehageligt mindede om en engelsk Park; ligeledes var den
+lille By for Arbeiderne ved Plantagen anlagt med særegen Orden og
+Nethed.
+
+Hvad der imidlertid paa denne lille Udflugt glædede Øiet, var ikke
+alene Naturen, til hvilken man fornemlig føler sig henviist i
+Tropeegnene; men det var ogsaa Menneskene. I den af Kulier næsten
+udelukkende bestaende Arbeiderbefolkning finder man en Race, der
+staaer langt over Negerracen. Kulierne besidde vel ikke saamegen raa
+Kraft som Negrene, de ere spinklere af Legemsbygning og en Kuli kan
+ikke paa en Arbeidsdag præstere det Samme som en af Afrikas Sønner;
+men de ere ingenlunde svage. Lægger man til deres mindre Styrke deres
+Nøisomhed og Arbeidsiver, da bliver Totalsummen ikke ufordeelagtig,
+og det bedste Beviis paa deres Anvendelighed er det store Antal af
+dem paa Øerne i Vestindien, især de engelske. Paa Trinidad ere de i
+Særdeleshed fremherskende -- man seer dem overalt; navnlig på Orange
+Grove saae vi kun een Neger, alle de andre vare Kulier. Fruentimmerne
+saae vi ikke meget til; de anvendes i Regelen i Marken og udmærke
+sig fremfor Negerinderne ved det sædelige Liv, de føre.
+Ægteskabsovertrædelser straffes efter Sigende strængt af Mændene, der
+alene herved betegne det høiere Trin, de indtage ligeoverfor Negeren,
+hvis mere dyriske Natur, forværret under Slaveriets Tryk, har sløvet
+Blufærdighedsfølelsen.
+
+Sammenligner man en Kuli og en Neger, hvad det Ydre angaaer, da maa
+Sympathien tale for den Første. Kulien har et livligt, ofte ædelt
+Ansigt og en spinkel, men slank og senestærk Skabning; i sin Gang og
+i sit Væsen lægger han Selvfølelse og Gratie for Dagen. Hans sorte,
+glindsende Haar falder enten i Lokker over Skuldrene eller ogsaa er
+det tilbagestrøget og bundet i Nakken; Hovedtøiet bestaaer i et let
+broget Tørklæde, dog gaae de ofte uden Hovedbedækning. Et Stykke Tøi
+snoet om Lænderne er deres eneste Dragt, naar de arbeide; men altid
+bære de Arm- og Ankelringe, og undertiden bære de om Halsen en Kjæde
+eller et Baand med en Mynt eller Medaillon hængende paa Brystet. Paa
+disse Prydelser sætte de meget Priis, og de anskaffe sig dem af et
+saa ædelt Metal, som de kunne faae Raad til. Deres Levemaade er, som
+alle Hinduers, overmaade tarvelig og bestaaer næsten udelukkende af
+Riis; de skulle ligeledes være meget ædruelige.
+
+Man kan maaskee finde det utilbørligt at anstille en Sammenligning
+mellem Kulien og Negeren, idet man vil anføre, at den sidste under
+det demoraliserende Slaverisystem er sunken ned til sin nuværende
+lave aandelige Tilstand. Herom er heller ingen Tvivl; men det maa dog
+erindres, at Negeren er Slave i sit eget Fødeland, og at det netop er
+den Omstændighed, der har bragt ham i fremmed Trældom. I selve
+Negerens sandselige Natur ligger Spiren til hans Undergang i aandelig
+Henseende, og den pludselige, uforberedte Frigivelse har i
+Almindelighed været et Onde istedetfor et Gode, saavel for ham som
+for hans Herrer. Vi sige i Almindelighed; thi der gives jo adskillige
+Undtagelser, som vise, hvorledes det mere dyriske Instinkt hos Slaven
+har forædlet sig til Skarpsindighed og Intelligens hos den Frie; men
+de filantropiske Ideer, som man for Negerens Vedkommende bringer med
+sig fra Europa, faae dog et slemt Stød, naar man i længere Tid
+betragter Racen i Vestindien.
+
+Dømmer man efter, hvad man seer, da skjønne vi ikke rettere, end at
+Kulien i sin primitive Tilstand staaer langt over Negeren, hvis ofte
+fremtrædende idiotiske Præg vækker Mistvivl om Muligheden af denne
+Races Evne til at forædles alene ved aandelige Midler. Blandingen
+med det hvide Blod maa vel snarere tænkes at kunne bidrage hertil.
+Med Kulierne synes det Omvendte at være Tilfældet, idet man nemlig i
+deres intellektuelle Evner seer den solidere Grundvold, hvorpaa den
+fremskridende Kulturtilstand kunde bygges.
+
+Efter at have indtaget en lille Frokost hos en med Konsulen bekjendt
+engelsk Familie, der kom os imøde med stor Hjertelighed, kjørte vi
+til vor Udflugts yderste Maal, en deilig Dal ved Navn Eldorado,
+hvor vi besøgte en ret interessant Institution, et Asyl for
+forældreløse Kulibørn. Igjennem den vel anlagte Bygning førtes vi af
+Forstanderinden, en ældre engelsk Dame, som med stor Forekommenhed
+fremviste de forskjellige Lokaliteter, der udmærkede sig ved
+Reenlighed, god Orden og praktisk Indretning. Anstalten bestaaer ved
+frivillige Bidrag af de paa Trinidad boende Europæere og har til
+Formaal indtil det 14de Aar at opdrage Børnene i den kristelige
+Religion, idet den tillige udvikler deres Anlæg for praktisk
+Virksomhed i det borgerlige Liv og saavidt muligt skaffer dem
+Ansættelse, naar de skulle ud i Verden. Stiftelsen tæller omtrent 60
+Børn i alle Aldere fra 2 til 14 Aar. Da vi kom, vare de ude i Haven
+og Marken; men en Klokke forsamlede dem i Skoleværelset, hvor Præsten
+fra den nærliggende By gjorde En og Anden nogle faa Spørgsmaal,
+hvorpaa han begyndte en Psalme, som Børnene istemmede.
+
+Ihvorvel der ved denne religieuse Forestilling paa Kommando (der
+falder saa ganske i den engelske Smag) var Noget, der ikke tiltalte
+os, var der dog noget Rørende i at see disse smaa mørkladne
+Skabninger og høre deres spæde Stemmer hæve sig med Tillid til de
+Faderløses Fader. Alt lod ogsaa formode, at den kristelige Følelse,
+der søges vakt hos Børnene, understøttes af en omhyggelig Pleie og
+en sund Opdragelse; de smaa Kulier, der vare tarveligt, men net
+klædte, lode til at befinde sig vel i deres Fristed, som vi forlode
+med de bedste Ønsker for deres fremtidige Vel. Dog maatte vi
+forinden, efter Stedets Skik, skrive vore Navne i en Bog, hvori alle
+Besøg indføres.
+
+Det var imidlertid blevet Eftermiddag; vi maatte derfor lade os nøie
+med, hvad vi havde seet, og kjøre tilbage til Port Spain. Der er
+ingen Ting fuldkommen i denne Verden, og vi maatte betale Dagens
+Glæde ved under hele Kjørselen, der varede et Par Timer, at blive
+indbalsamerede i umaadelige Støvskyer, der nu, da vi havde Vinden
+med os, stadig indhyllede os. Det var et Douchebad af Støv: Haar og
+Bakkenbarter bleve graa i et Øieblik, ikke at tale om Klæderne.
+Heden var ogsaa meget stor, og Sveden, som den fremlokkede, var
+just ikke skikket til at formindske Ubehageligheden ved den
+overvældende Tørhed. En alvorlig Børsten, Banken og Vasken, da vi
+kom ombord i Korvetten, gjorde imidlertid Ende paa denne støvede
+Poenitentsetilstand, og Indtrykket af den smukke Dag førte vi os
+ubeskaaret til Indtægt.
+
+Efter c. 5 Dages Ophold, under hvilket Høfligheder vare udvexlede med
+Autoriteterne og Artighed fra forskjellige Sider viist Skibets
+Officerer, forlod Korvetten Port Spain den 6te Mai. Et Besøg til den
+bekjendte Beg Sø, der ligger paa Trinidad ved den sydlige Side af
+Paria Golfen, tillod Tiden ikke, hvorimod flere af Officererne
+benyttede Leiligheden til at skaffe sig udstoppede Fugle, navnlig
+Kolibrier, der forefandtes paa Øen i et rigt Udvalg og i meget
+skjønne Exemplarer.
+
+Korvetten ankrede, efter 3 Dages Seilads, den 9de ved Fredrikssted.
+
+
+
+
+Ved de danske Øer.
+
+(9de Mai -- 1ste Juni).
+
+
+I Begyndelsen af April Maaned forlod det sidste nordamerikanske
+Orlogsdampskib, Quaker-City, St. Thomas' Havn for at gaae hjem, og
+fra den Tid viste der sig ingen Orlogsmand af den nævnte Nation i
+vore vestindiske Farvande. De Efterretninger, som man i Vestindien
+modtog fra Krigens Skueplads, bleve ogsaa mere og mere fredelige. Alt
+tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste Mai havde været 10
+Maaneder hjemmefra, ikke længere var nødvendig derude, eftersom
+Forholdene ved den Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tænke
+paa Hjemreise. Ministeriet havde af de i den senere Tid indløbne
+Rapporter taget Anledning til at bemyndige Chefen til at forlade
+Stationen, naar Gouvernementet fandt det passende, og da Gouverneuren
+-- efter foregaaende Konference med Chefen -- under 24de Mai gav den
+Erklæring, at han for sit Vedkommende ikke ansaae Korvettens
+Nærværelse for nødvendig, berammedes Hjemseilingen at skulle finde
+Sted strax efter den europæiske Posts Ankomst den 1ste Juni.
+
+Saasnart denne Bestemmelse var taget, begyndte Klargjøringen til
+Hjemreisen med den hyggelige Følelse, der altid knytter sig til
+Tanken om at gjensee Fædrelandet, som man i længere Tid har været
+borte fra. Men idet man kastede et Tilbageblik netop paa denne Tid,
+fremstillede sig ogsaa for Tanken de mange Hjem, som elskværdige
+Familiers Gjæstfrihed havde aabnet for os, og de venskabelige Baand,
+vi løsnede ved at sige Farvel til vore Øer; det var derfor heller
+ikke uden en oprigtig Følelse af Taknemlighed, vi toge Afsked med de
+vakkre Folk, vi under vort Ophold havde lært at kjende, og komme
+disse Linier dem for Øie, haabe vi, at de ville modtage den venlige
+Hilsen, som Heimdal paa denne Maade sender dem.
+
+Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade Kul, Proviant o. s.
+v., samlede Gouverneuren, et Par Dage før Afreisen, Chefen og
+Officererne hos sig til en Afskedsfest, der vel var af en officiel
+Form, men havde den hjertelige Karakteer, som en længere Samvirken og
+et Samliv tilbragt i god Forstaaelse leder til. Det var os
+behageligt, af Gouverneuren at høre Korvettens Tjeneste anerkjendt,
+medens vi her gjøre os en Fornøielse af at anerkjende de liberale
+Hensyn, han tog til dens øvrige Mission, hvorved Tjenesten ogsaa
+vandt baade i Nytte og i Behagelighed.
+
+Endelig var da Alt klar; Besøg vare aflagte, Hilsener til Danmark
+protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand og Proviant ombord,
+Posten ankommen, Ankeret lettet, Saluten givet, Kursen sat -- og den
+1ste Juni sank først St. Croix og dernæst St. Thomas under den
+sydlige Horizont, og Atlanterhavet stod os aabent.
+
+
+
+
+Hjemreise. Oversigt.
+
+
+Endnu i Sigte af St. Thomas havde vi slukket Fyrene og taget Skruen
+op; thi Vinden var frisk og saadan, at vi med fulde Seil kunde løbe
+Nord efter. Men nu opdagede vi, at vi førte nogle vestindiske
+Snyltegjæster med os, som vi hellere vilde have efterladt --
+Korvetten, der paa hele Touren havde seilet meget godt, gik tungt
+igjennem Vandet, og det kunde ikke være Andet end et tykt Lag af
+Muslinger og Langhalse paa Skibets Bund, der vanskeliggjorde vor
+Fremgang. Det viste sig ogsaa, efterat Korvetten var aftaklet og
+halet ind i Dokken herhjemme, at dette i høi Grad var Tilfældet. Et
+tykt Lag, en Slags Koraldannelse, tæt indvævet med Skaller, Søgræs og
+Langhalse, var udbredt over Skibets Bund fra For til Agter og gik
+betydeligt op ad Siderne; Agter gik det høiest op, For havde derimod
+Vandtrykket imod Bougen skyllet Noget bort.
+
+Naar man skal hjem, vil man gjerne saa hurtigt som muligt afsted. Var
+der ikke sparet paa Seil under det øvrige Togt, blev der endnu mindre
+paa Hjemreisen; men alt hvad vi "satte Bovenbramseil til" (som det
+hedder i Visen) hjalp det dog ikke -- Farten vilde ikke over de 9 --
+og det var først efter nogle Dages Forløb, da det Værste af vort
+uvelkomne Appendix var skyllet bort, at vi begyndte at gjøre noget
+mere Vei.
+
+Naar man gaaer ud til Vestindien, gaaer man fra Kanalen Syd i omtrent
+til Madeira, for at fange Østpassaten, der da jævnt blæser En ud til
+Vestindien; men netop denne Vind forhindrer fra at gaae samme Vei
+tilbage, og naar man forlader Vestindien, benytter man derfor
+Østpassaten til at strække Nord efter langs med Golfstrømmen.
+Østpassaten ophører omtrent ved Bermuda, og man skal nu fange
+Vestpassaten, der blæser fra New-York over mod Kanalen. Om Vinteren
+faaer man gjerne denne Passat med stiv Luft og fra vor herhjemme
+velbekjendte Kompasstreg NV.; om Sommeren derimod med en jævn frisk
+Vind, der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted, hvor
+Maury har lagt Nordgrændsen for Østpassaten, mistede vi denne og fik
+Stille, hvorfor vi satte Dampen op, gik i 24 Timer, fik Vestpassaten,
+slukkede Fyrene og seilede saa igjen med den vestlige Vind, som vi
+paa een Dag nær holdt lige til Kanalen. Dampen er en herlig
+Indretning og, benyttet paa en hensigtsmæssig Maade, en Besparelse
+istedetfor det Modsatte. Ihvorvel man vil beskylde Dampen for at være
+en Repræsentant for en af Tidsaandens meest prosaiske Retninger,
+forsikkre vi, at det snarere er med en poetisk Følelse, man ombord
+betragter dens koncentrerede, sorte Skikkelse -- Kullene -- der i sig
+gjemme den umaadelige Kraft, som kan forstærke eller modarbeide
+Vinden og bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk
+Dønning, og Vinden ved slapt nedhængende Seil, afgive deres
+Falliterklæring. Der er intet mere dræbende ombord, end at ligge i et
+langvarigt Stille og rulle magtesløs i en død Sø, medens Seilene
+slaae ud og ind mod Reisningen, Solen brænder og en overbord kastet
+Flaskeprop kan holdes hele Timer i Sigte. "Ingen Skibsmagt" er det
+Udtryk, hvormed Skibsjournalen, denne officielle Referendar, betegner
+denne Stemning. I gamle Dage havde man kun den filosofiske Trøst, at
+"Stille er halv god Vind", at sætte imod denne trykkende Tilstand;
+stod den paa i længere Tid, kunde man komme paa Rançon med Vand og
+Proviant, hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu
+derimod bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer rundt og
+Skibet dandser afsted for at opsøge Vinden -- det er dog nok saa
+poetisk.
+
+Som sagt, vi fik Vestpassaten og seilede vor Kurs den ene Dag som den
+anden, medens den daglige Tjeneste gik sin vante Gang og Korvetten
+mere og mere nærmede sig Hjemmet. Men inden dette drager os altfor
+stærkt ved at vise sine bekjendte Kyster, og medens vi ere paa vor
+eensformige Søreise, ville vi kaste Blikket tilbage til det, vi
+forlode, idet vi ville søge at give en samlet Oversigt over vort
+Ophold "ved de danske Øer".
+
+[Illustration: Udsigt over St. Thomas fra Høiderne nord for Byen.]
+
+ * * * * *
+
+At levere en Beskrivelse over vore Øer i Vestindien er ikke vor Sag.
+De ere beskrevne af Adskillige. John Knox har i 1852 udgivet _»A
+historical account of St. Thomas, with notices of St. Croix and St.
+Johns«_; Lieutenant Mariboe har i "Erindringer fra en Søreise" 1860
+leveret en kort Skizze, og endelig er der i indeværende Aar udkommet
+tre Pjecer (af Hr. Arnesen, Hr. Elberling og _»Spectator«_) om Øerne,
+deres Forhold, Bestyrelse og Anliggender, i hvilke man kan finde de
+detaillerede Fremstillinger, som det ikke er disse Liniers Opgave at
+dvæle ved. Hvad vi nærmest agte at gjengive, er Korvettens Liv ved
+Øerne og det Indtryk, som disse have efterladt hos os -- vor
+Beretning er kun en Skjærv til den Gave, hvormed ovennævnte
+Forfattere have beriget Publikum.
+
+Ved St. Thomas opholdt Korvetten sig meest, og laae da til Ankers
+indenfor et lille Steenrev (Prinds Robert), der ligger lige i det mod
+Syd vendende Havneindløb, indenfor hvilket det rummelige Havnebassin,
+omgivet af høie Bakker, udvider sig. Kaster man Blikket ind i Havnen,
+seer man Byen hæve sig malerisk paa sine tre Høie, idet den staaer i
+Forbindelse med Vandet ved en Mængde Broer, der ere Ladesteder for
+Kjøbmændene, hvis Skilte prange over dem med store Bogstaver.
+Tilhøire i Havnen (den østlige Side) ligge de oplagte Skibe, store
+Amerikanere og Andre, der ville være ude af Veien. Midt i Havnen,
+bekvemt for at komme og gaae, ligge gjerne Orlogsmændene, og
+tilvenstre (den vestlige Side) de store engelske Damppaketter tæt
+ovre ved en bakket lille Halvø, der kun ved en smal Strimmel er
+forbunden med Byen, og hvor deres Kulpladse, Broer og Magaziner
+saaledes ere udelukkede fra Andre, og for dem selv lige ved Haanden.
+Seer man ud af Havnen (sydefter), har man i det Fjerne St. Croix, og
+tilhøire paa en høi Bakke ved Indløbet Telegraphen paa Cowells
+Batteri, fra hvilket ethvert Skib, der nærmer sig Havnen, signaleres.
+Er det da den Tid, man kan vente Paketten fra Europa, holder man
+skarpt Udkig efter Kuglen paa Toppen, der bebuder Ankomsten, og det
+varer da ikke længe, inden den stolte Brevdrager bøier ind i Havnen,
+hvor en Mængde Baade vente dens Ankomst, ikke at tale om de
+Dampskibe, der gaae paa Bilinierne (Havana, Sydamerika og
+Luvartsøerne). Med Dampen oppe, hale de hen paa Siden af deres store
+Kammerat fra Moderlandet, som losser Baller og Brevsække lystigt ud
+til dem, der ikke saasnart have faaet Ladningen ind og Passagererne
+ombord, før de hilse med et Kanonskud og gaae deres forskjellige
+Veie. Man behøver blot at see saadan en Scene eengang, for at faae et
+Begreb om det Liv og den Velstand, som den, gjentaget hver 14de Dag,
+maa føre med sig til St. Thomas. Og dog afgiver Paketforbindelsen kun
+en lav Procent af de Penge, der tjenes i St. Thomas, hvor
+Handelsskibe, som oftest af betydelig Størrelse, komme og gaae
+bestandigt. Postforbindelsen er vel af Vigtighed og Interesse for
+Byen; men vi troe, at man har Uret i at antage, at St. Thomas vil
+falde, hvis Paketstationen blev forlagt til Antigua -- et
+Skræmmebillede, der i de senere Aar har foraarsaget mangt et
+aandeligt Mareridt, men paa hvis Virkelighed der nu neppe er
+Anledning til at troe. Medens vi vare derude, indgav Agenten for
+_»the Royal-Mail-Steam - Packet - Company«_ Hr. Cameron (der, i
+Parenthes være det sagt, for sine ved flere Leiligheder ydede
+Tjenester mod den danske Regjering, under vort Ophold udnævntes til
+Ridder af Dannebroge) tilligemed Hr. Rotmann (engelsk Ingenieur) et
+Andragende om at maatte anlægge en Flydedok, paa hvilket der under
+29de April 1862 meddeeltes Koncession, og dette tyder ikke paa nogen
+Fraflytning, som man desuden vil betænke sig meget paa fra
+Kompagniets Side, idet man her har Alt, Dampskibene vedkommende, i
+saa god en Orden som man kan ønske sig.
+
+For hele den store Fart fra Kap Horn og Kap gode Haab, samt
+Brasilien, til Europa og Nordamerika, er det en betydelig Fordeel,
+der ogsaa kommer St. Thomas tilgode, at Havarister af alle Størrelser
+kunne finde Hjælp i St. Thomas' Havn, istedetfor at løbe til Havana,
+der ligger henved 300 Miil i Læ af den. Allerede nu er Havarister en
+af St. Thomas' største Indtægtskilder, uagtet Skibe, der stikke over
+11 Fod, ikke kunne repareres paa Bedingen, saa at man tør antage, at
+disses Antal vil stige betydeligt, naar der er en stor og bekvem Dok.
+Fra Korvettens Side anbefaledes ogsaa Forslaget, der endvidere
+indeholder den Bestemmelse, at "danske Orlogsmænd til enhver Tid
+skulle have Fortrinet fremfor andre Skibe til at komme i Dokken",
+samt at denne skal være 300 (eng.) Fod lang, 100 Fod bred og
+forholdsviis dyb -- Dimensioner, der ere meer end tilstrækkelige for
+hvilketsomhelst af vore Skibe.
+
+Idet saaledes den projekterede Dok i sin Tid vil udfylde et Savn, som
+længe har været følt af de Skibe, der besøge Havnen, vil denne under
+alle Eventualiteter ved sin udmærkede Beliggenhed og sin naturlige
+Sikkerhed vedblive at bevare sin Vigtighed for den vestindiske
+Skibsfart -- uafhængigt af, om den er Station for den europæiske
+Post eller ei. Da Indløbet til Havnen ligger i Nord og Syd, er den
+østlige Passat bestandig en Sidevind for Skibene, der nemt kunne
+komme ind og gaae ud. Et Beviis herpaa er, at en lille Bugseerbaad,
+den eneste, der existerer, sjælden eller aldrig bruges og aldeles
+ikke kan betale sig. I Havnen selv er der fortræffelig Plads, og
+ingen Sø med nogensomhelst Vind. Det er aldeles ubeføiet, at man
+kalder den usund, hvilket den ikke har viist sig at være uden under
+Epidemier -- der bringes fra de befængte Steder netop ved
+Postforbindelsen. Der kan dog maaskee for Englænderne være nogen
+Grund til at antage Havnen for mindre sund, idet Postdampskibene
+ligge i den mindst sunde Deel af denne, tæt under den tidligere
+omtalte Halvø, der danner den vestlige Side af Havnen, og man har som
+en Grund hertil tænkt sig de store Kuloplag, der i den stærke Varme
+antages at udvikle usunde Gasarter. I den senere Tid har man tænkt
+sig, at en anden Grund kunde bidrage hertil, den nemlig, at den
+smalle Landtunge, der forbinder Halvøen med den egentlige Ø, paa en
+uheldig Maade stopper af for en stadig Forfriskning af Vandmassen.
+Under Korvettens Ophold havde man sin Opmærksomhed henvendt paa dette
+Spørgsmaal, og man kom til det Resultat, at denne Deel af Havnen
+("Orkanhullet", saaledes kaldet, fordi Skibene fortøie der under
+slige Tilfælde) vilde vinde ved en Gjennemskæring af hiin Landtunge,
+idet den herved bevirkede Gjennemstrømning af Vandet deels vilde
+holde dette Parti fri for Mudder, og deels, ved stadigt at bortføre
+det bedærvede Vand, vilde fremkalde en forbedret Atmosfære. Fra
+Korvettens Side anbefaledes denne Gjennemskæring, som sikkert snart
+vil finde Sted, hvis den ikke alt er begyndt. Korvetten foretog
+ligeledes nogle Opmaalinger udenfor Havnen, hvor en ny, 17 Fods Grund
+opdagedes, om hvilken Bekjendtgjørelse udgik fra Gouvernementet.
+
+Det er en broget Scene, der møder En, naar man træder i Land i St.
+Thomas. Masser af alle Slags Fartøier beleire Broen, hvor der er
+stort Koncilium Sladerastikum af Negere, Matroser, Negerinder og Børn
+i alle Aldere. Hvis Flaget paa det inderste Fort, der ligger
+ligeoverfor, ikke vaiede, skulde man ikke troe, at det var en dansk
+By man var kommen til -- mødte man imidlertid en Politibetjent af den
+gamle velbekjendte Skikkelse, var man dog overbeviist derom paa
+Øieblikket. Men det er ogsaa kun for et Øieblik, man herved kan
+bringes ind i Illusionen; thi gaaer man op ad Gaden, møder man den
+mørke Spanier, den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den
+driftige Tydsker og den travle Amerikaner -- af Danske seer man kun
+Faa. Men skjøndt Nationaliteten ikke er stærkt repræsenteret, er
+Følelsen for Danmark ved flere Leiligheder fremtrædende, og den har i
+Vestindien bevaret sig paa en mærkelig Maade, især naar man seer hen
+til de mange forskjellige Elementer, hvoraf Befolkningen bestaaer.
+
+Af offentlige Forlystelser findes ingen i St. Thomas. Af og til komme
+nogle Beridere og Taskenspillere tilreisende, undertiden endog
+Sangere; men der er intet fast Theater, ihvorvel Byen synes at være
+rig nok til at understøtte et saadant. Det eneste offentlige
+Forsamlingssted er en net lille Have (Kongens Have) nede ved Havnen,
+hvor Garnisonen spiller et Par Gange om Ugen; for Herrer er
+Iisboutiken, der ligger ved Begyndelsen af Byens lange Gade, et ret
+behageligt Samlingssted. At sidde der om Aftenen med en brændende
+Cigar og en _sherry-cobler_ (en Blanding af raspet Iis, _sherry_,
+Sukker og Lemon, som man nyder gjennem et Straa) og betragte de
+Forbigaaende, er en momentan Tidsfordriv, som især i Begyndelsen har
+megen Tillokkelse. Senere hen, naar Bekjendtskaber ere gjorte,
+foretrækker man en Familiekreds eller det velindrettede Athenæum,
+hvor der er et rigt Udvalg af aandelig Føde. At nyde Iis er man i
+Begyndelsen tilbøielig til i Varmen; men man bemærker snart, at den
+derved øieblikkelig tilveiebragte Kjøling meget mere lader En føle
+den efterfølgende Hede, og man indskrænker Brugen af Iis saa meget
+som muligt. Til at bevare Provisionerne er Isen imidlertid
+fortræffelig. Af disse ankommer der alle Slags: Kjød, Smør, slagtet
+Fjerkræ, Østers, Frugt o. s. v. med Iisskibene fra Amerika og
+udsælges fra Iisboutiken, der har Monopol paa denne Handel imod at
+skulle forpligte sig til altid at have et bestemt Kvantum Iis i
+Beholdning. I et Klima, hvor adskillige Ting ikke kunne holde sig
+Dagen over, er dette en meget god Indretning; selv om Varerne ere
+lidt dyrere end sædvanligt, indvindes dette ved, at man ikke behøver
+at bortkaste bedærvede Provisioner. Hovedgrunden til at Iishandelen
+er et Monopol, er dog vistnok den, at Isen er et vigtigt Middel ved
+Behandling af Febere.
+
+Aftenselskabeligheden i Vestindien har ikke den samme Form som
+herhjemme -- hvad Theen og Smørrebrødet angaaer. Den sidste Artikel
+seer man ikke, uden naar en eller anden Familie beslutter, for en
+Afvexlings Skyld og af Opmærksomhed mod de danske Gjæster, for en
+enkelt Aften at leve paa Dansk. Man spiser til Middag Kl. 6, naar
+Solen er gaaet ned, og nyder derfor Intet til Aften. Dette medfører
+den Behagelighed, at man kan gjøre Besøg om Aftenen uden at falde til
+Uleilighed. I ethvert Huus, der eengang har aabnet sin Dør for En, er
+man om Aftenen velkommen til en Passiar og en Cigar, der altid nydes
+i Damernes Nærværelse, da den stærke Gjennemtræk i Værelserne gjør,
+at Røgen ikke generer. Hertil føies da gjerne et Glas Viin og Vand,
+Cognac og Vand, eller et Glas Øl, og man kan da bortfjerne sig med
+den rolige Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld.
+
+Ved St. Thomas forstaaer man Byen, skjøndt det kun er Øen, der bærer
+dette Navn; men de enkelte Plantager ere af ringe Betydning -- Byen
+har Handelen og Livet for sig selv. Plantagerne have efterhaanden
+opgivet Sukkerdyrkningen, og lægge istedetfor Vind paa Kreaturer, paa
+hvilke de have Afsætning til Byen og Skibene. At St. Thomas er en
+Frihavn, forøger jo Omsætningerne, og Kjøbmændene, der ere lavt
+beskattede, gjøre gode Forretninger. Var man Statistiker, vilde man
+vist faae at see, at det er en ganske kjøn Sum, der hvert Aar
+forsvinder i de mange Fremmedes Lommer, og det er da ikke saa
+underligt, at disse ere loyale og tilfredse med _status quo_.
+Forøvrigt beskjæftige disse Folk jo en Mængde Arbeidere, og der er
+altid nok at tjene for Negrene -- men netop derfor søge disse det
+mindst mulige Arbeide for den høieste Betaling, og den Bevidsthed, at
+de altid kunne faae et _»job«_, naar det kniber, gjør dem dovne og
+lidet elskværdige. Deres meest yndede Bestilling i St. Thomas er at
+drive omkring med en Baad i Havnen, anløbe alle Skibe, og ved Salget
+af Konkylier, Frugt, Peber-Edike, Cigarer o. s. v. snyde alle
+Nysankomne, og hvem der forresten vil lade sig trække op af dem.
+Flere af Kjøbmændene have "Gigger" (lange Fartøier), hvormed de sende
+deres Agenter eller selv gaae ombord i de indkommende Skibe, og her
+er da Beskjæftigelse for 6 _à_ 8 Negre paa et saadant Fartøi. I Byen
+træffer man disse drivende omkring; Nogle tigge, Andre røre deres
+Herrers Heste, Andre igjen ride deres egne -- men Alle kultivere de
+paa bedste Maade det _otium_, som er _pulvinar diaboli_. En
+vindskibelig Haandværkerklasse seer man saare lidt til; Alt
+indforskrives direkte, saasom: færdige Klæder, Skoe, Pynt,
+Huusholdningsgjenstande, o. s. v. Gaaer en Lampe itu, da kaster man
+den bort og kjøber en ny -- Reparationsarbeide er altfor kostbart.
+Negerinderne leve for det meste af at vaske og sælge Frugt paa
+Gaderne, og en stor Mængde af dem dele Mændenes løse Anskuelser,
+Levemaade og Ulyst til stadig Beskjæftigelse.
+
+Vi saae et slaaende Beviis paa Dovenskaben hos St. Thomas'
+Negerbefolkning, naar vi halte hen til Kuloplagene (hvad der
+forekommende tilbødes os af det engelske Selskabs Agent) for at fylde
+Kul. Dette Arbeide udførtes af Fruentimmer -- ikke fra St. Thomas --
+men fra de omliggende Smaaøer, navnlig Tortola, og disse Kvinder
+udmærkede sig ligesaameget ved Flid, som Stedets ved Dovenskab.
+Ifølge Negerindernes Vane at bære Alt paa Hovedet, bare de paa denne
+Maade Kullene i Kurve paa en 60 Pd., og vare, paa en kort Hviletid
+nær, i Arbeide fra om Morgenen til Solnedgang; men saa havde de ogsaa
+tjent en Dollar (11 Mk. 4 Sk.). Man har et Exempel paa, at En af dem
+ved dette Arbeide sammensparede saameget, at hun kjøbte sin Broder
+fri. Han var Slave paa en af de spanske Øer.
+
+Ere Negrene paa St. Thomas undertiden mindre oplagte til Arbeide, ere
+de dog altid særdeles vel oplagte til Fornøielse; i at dandse ere de
+navnlig utrættelige. I Juletiden slaae de sig rigtig løs, og
+"Negerballerne" ere da i fuld Gang. Vi ere saa heldige at kunne byde
+Læseren et Billede af et saadant Bal. Salen er belyst af to Praase;
+men paa den svage Belysning bøder den overgivne Lystighed. Man troe
+ikke, at Toiletterne ere simple -- tværtimod: den sorte Skabning
+omsluttes af de meest blændende hvide Stoffer; paa Baand og
+Kniplinger er der ingen Mangel. Der gives baade blaserede
+Personligheder og lystige Springfyre blandt Herrerne, for hvis
+Vedkommende den hvide Frakke er i ligesaa stor Mode, som den sorte
+Kjole hos Europæerne. Musiken -- en Tromme og en Klokke -- er noget
+tarvelig; men Trommeslageren søger at multiplicere sig ved at tage
+Hælene tilhjælp, og han har et rigeligt Akkompagnement i Latter og
+Snak og i Dandsens vilde Tummel. Hver af de Dandsende vælger desuden
+sin egen Takt, hvilket frembringer et Kaos, som det er komisk nok at
+overvære.
+
+[Illustration: Couleurt Bal i Juletiden paa St. Thomas.]
+
+Til vore Negres Roes maa man anføre, at de, der anvendes som Tyender
+i Familier, ofte ere vel ansete af deres Herskaber, og vi have selv
+seet adskillige agtværdige Personligheder i denne Stilling, som,
+hvormeget der end anbetroes dem, aldrig skuffe den dem viste Tillid,
+og desuden hænge med oprigtig Hengivenhed ved den Familie, til hvis
+Tjeneste de eengang have offret sig. I Legemsstyrke og Behændighed
+staaer Negeren høit. Medens vi laae i Havnen, opdagede vi engang, at
+noget af Kobberet var istykker, og da dette, paa Grund af den Lethed,
+hvormed Træet i Tropeegnene angribes af Orm, snarest muligt maatte
+repareres, gjorde vi os Umage for, at dette kunde skee. Da der
+imidlertid ingen Dok var, maatte vi tage vor Tilflugt til to sorte
+Dykkere, som det engelske Kompagni velvillig overlod os til dette
+Arbeide, og det var forbausende at see dem udføre dette uden
+nogetsomhelst Apparat. Først gjorde de en lille Vending ned under
+Kjølen og omkring under Skibets Bund, og kom da op og begjærede
+Plader, Søm (hvilke de puttede i Munden) og Hammer, hvormed de strax
+begyndte at tage fat, idet de af og til kom op for at trække Luft. De
+kunde banke to Søm ind ad Gangen og fuldførte Arbeidet paa nogle faa
+Timer. Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dækket
+see, hvorledes de fægtede med Benene for at holde sig nede, medens
+Haanden med Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var
+det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar,
+der et Øieblik efter var ganske tørt. For Haierne, hvoraf Havnen
+vrimler, lode de ikke til at nære nogen Frygt, og der synes næsten at
+være Anledning til, at give Matroserne Ret i deres Paastand, at
+Haierne "ikke holde af sort Kjød". Som Exempel paa, hvormange Haier
+der ere i Havnen, hørte vi anføre, at naar døde Kreaturer, Heste o.
+s. v. -- der ikke maa sænkes inde i Havnen -- ved en Baad med et Toug
+bugseres ud for at sænkes paa Dybden, er Størstedelen af disse
+Kadavere spist af Haierne, inden de naae deres Bestemmelse.
+
+Ombord gik Tjenesten sin sædvanlige Gang. Den udenbords Tjeneste have
+vi tidligere antydet; vi ville kun bemærke, at een speciel Green af
+den indøvedes i St. Thomas, hvis Exerceerplads for Garnisonen ogsaa
+benyttedes til Øvelser for Heimdals Landgangskompagni. Det var en
+stor Fest for Negre med Tilbehør, naar Kompagniet, med 50 forgyldte
+"Heimdal" paa Huerne, ligesaa mange blaa Skjorter og det dobbelte
+Antal hvide Buxebeen, præcederet af to velklingende Horn, og i en
+tætsluttet Kolonne om Eftermiddagen marscherede igjennem Byen og
+deployerede paa Fælleden. Endogsaa Byens Herrer og Damer beærede
+Øvelserne med deres Nærværelse, og det var da ikke underligt, at
+disse gik godt. Naar der gaves Hviil og Geværerne stode i Pyramider,
+forsvandt Kompagniet som en Nysen for at indtage en elsket, længe
+savnet Snaps -- men neppe var Appellen blæst ud, før de igjen stode
+paa Pletten og gik gjennem Støv og Sved for ikke at gjøre Heimdal
+tilskamme. Skiveskydning med Geværer foretoges paa en øde Strand
+under et af Batterierne ved Havneindløbet. Seilads med Fartøierne
+fandt ofte Sted i Vestindien, der paa Grund af sin jævne Vind egner
+sig vel hertil; med denne Øvelse forbandtes undertiden Lystseilads
+med Herre- og Dame-Passagerer, ligesom ogsaa Korvetten, der hyppig
+gik over mellem Øerne, næsten altid tog een eller flere Bekjendte med
+ombord.
+
+Baade i St. Thomas og paa Vestenden havde vi den Glæde at udvexle
+Besøg med danske Koffardikaptainer -- en Omstændighed, hvorved vi ere
+komne til den Erkjendelse, at Fordommene mellem Koffardi- og
+Orlogsmarinen tilhøre en svunden Tid, som det nuværende Dannelsestrin
+for bestandigt har banlyst. I Løbet af et Aar have vi afvexlende
+været sammen med forskjellige Førere af danske Koffardiskibe, hvilke
+vi have gjort os en Fornøielse af at vise al den Opmærksomhed, der
+stod i vor Magt, og af hvilke vi have modtaget en saa ærlig
+Venlighed, at den er noteret blandt vort Opholds behageligste Minder.
+Vi betænke os derfor ikke paa at raade Enhver, der endnu vil paapege
+en Misstemning, til at søge denne hos sig selv. Imellem de to Mariner
+findes den nu ikke længer.
+
+Man har i Almindelighed dadlet de offentlige Kontorers Beliggenhed,
+Indretning o. s. v., og vi ville i den Henseende lade Enhver forsvare
+sin Klage. Kun een af dem fastholde vi som vor egen, idet vi i
+Anstændighedens Navn anlægge Sag imod Havnekontoret. Det er den
+første offentlige Bygning, man hilser paa, naar man kommer, den
+sidste, man passerer, naar man gaaer; der er kun een Ting, der kan
+forsvare dens Ydre nu -- det nemlig: at man ikke bemærker den. Det er
+umuligt at tænke sig, at det usle Træskuur med sin inkognito
+Tilværelse er Havnekaptainens Kontor i St. Thomas, paa hvis Havn man
+blot behøver at kaste et Blik for at troe paa Umuligheden deraf. Og
+dog er det saaledes til største Forundring for Alle, til liden Ære
+for Byen.
+
+Men vi ville ikke opholde os ved denne Enkelthed, nu da vi forlade
+St. Thomas og kaste et Blik over dens maleriske Beliggenhed, medens
+Korvetten glider langsomt ud af Havnen og vender Bougen imod det
+fjerne blaalige St. Croix. Lys- og Skyggevexlingen paa de kløftede
+Bakker, der danne Baggrunden til de tre med tætliggende Bygninger
+besaaede Høie, Baade og Fartøier i Havnen, Skibe med Seilene los,
+udfoldende alle Nationers Farver, Dampskibe og Paketter søgende ud og
+ind -- Alt dette er en saadan Forening af Skjønhed, Liv og Velstand,
+at Total-Indtrykket staaer for Beskueren som et Syn, han aldrig vil
+glemme.
+
+St. Croix, "Vestindiens Have" begynder at løfte sig ud af det blaa
+Hav, men bliver borte i en ansættende Byge, der kaster en Skygge over
+den Vagthavendes Ansigt og bringer ham til at bjerge Seil. Rigtig!
+der er den -- først med Vind og saa med Regn -- en øsende Vandflod
+over det ufrugtbare Dæk. Paa St. Croix staaer Planteren og sukker --
+for sit Sukker, der ikke kan trives uden mange saadanne Skyller. Hans
+Ansigt er lutter Solskin, naar det spandeviis styrter ned over hans
+forbrændte, tørstige Ager. Det klarer op igjen, og vi nærme os Landet
+mere og mere; det strækker sig ud paa Længden, det reiser sig i
+Høiden og udvikler gradeviis sine Skjønheder. De lysegrønne
+Sukkermarker, de gamle Vindmøller, de nye kneisende Dampskorstene og
+de hvide Vaaningshuse komme frem, det Ene efter det Andet, og tegne
+sig skarpere og bestemtere imod de mørke Mango- og Orangelunde, der
+denne Rammen. Nordsiden, mod hvis vestlige Pynt vi stævne, er den
+smukkeste paa Øen, og de Dale, der sænke sig imellem de to høieste
+Punkter, Mount Eagle og Mount Pleasant, henrivende deilige. Henimod
+Vestpynten stemmer Kysten sig op imod Søen i en bruunlig
+Klippeformation; men det er kun Fodstykket, ovenpaa udbrede de
+dyrkede Agre sig; man passerer det klippede Hams Bluff -- der gjerne
+sender et Pust ud af sine Tragter -- og Frederikssted, med
+Vestfarerne tilankers, kommer frem med sin lave Forstrand, hvorpaa
+Byen ligger, med Høider paa sin østlige Side, medens det skyder en
+lang _Sandy point_ mod Syd. Man dreier nærmere ind og passerer
+Butlers Bay, Sprat-hole, Prosperity med deres Negerbyer og viftende
+Palmer, og holder ind efter det lave Fort, der ligger ved Nordenden
+af Byen.
+
+"Tyve Favne og ingen Bund," synger Lodhiveren ud; og "ingen Bund"
+lyder i nogen Tid, medens man stadigt nærmer sig. Endelig er der da
+Bund; "16 Favne," "13 Favne," "10 Favne," følge hurtigt ovenpaa
+hinanden; "8 Favne" og "lad falde Anker!" lyder kort efter, og man
+ligger da svaiet for den østlige Vind i Læ af Landet, en halv
+Fjerdingvei fra Frederikssted eller, som det altid derude kaldes:
+Vestenden. I Orkantiden, hvor Stormen raser i alle Kompasstreger, kan
+man ikke ligge paa denne Red, der kun afgiver Læ imod den staaende
+østlige Passat; man maa da itide forlade den og søge rum Sø.
+
+Klimaet paa St. Croix ansees for det bedste i Vestindien, og det kan
+ikke nægtes, at det er endeel kjøligere at ligge til Ankers paa
+Vestenden, end i St. Thomas, i hvis indelukkede Havn Søbrisen er mere
+ustadig og ikke saa jævnt velgjørende, som paa det førstnævnte Sted.
+Paa den varme og kolde Aarstid i Vestindien er der en ikke ubetydelig
+Forskjel; Thermometret varierer i den sidstnævnte (December, Januar
+og Februar), mellem 18 og 22° Reaumur; i den varme Tid, hvis hedeste
+Maaneder ere Juli, August og September, kommer det ikke under 22°, og
+sjældent, for St. Croix's Vedkommende, høiere end 27°; dog maa herved
+bemærkes, at de nævnte Tal gjælde for det ved Solseil beskyttede
+øverste Dæk ombord. I Land er der vel noget varmere om Dagen; men der
+tage Europæerne deres Revanche om Natten i deres luftige, med
+Gjennemtræk forsynede, Soveværelser, hvis Senge ere omgivne af
+Muskitnet, hvorimod man ombord, nede i Lukaferne, lider under en
+Temperatur, som undertiden er utaalelig nok. Europæere føle en stor
+Behagelighed ved den kolde Aarstids 4, 5 Graders Dalen, medens
+derimod Kreolerne og især Negrene, fryse i denne Tid, da Koldfebre
+ere herskende imellem dem.
+
+Ombord i Korvetten var Sundhedstilstanden udmærket, ikke et eneste
+Tilfælde af Feber indtraf; kun et Par Mand indlagdes for kirurgiske
+Tilfælde paa Hospitalet, og Korvetten havde sin fulde Besætning med
+tilbage. I Garnisonen derude hersker næsten altid nogen Sygelighed,
+hvortil Grunden vel tildeels kan være en uordentlig Levemaade blandt
+de Menige, der ikke kunne kontroleres som Folkene ombord, tildeels
+ogsaa Kasernens usunde Beliggenhed ved en Lagun; men en anden
+Grund maa vistnok søges i Soldaternes, for dette Klima lidet
+hensigtsmæssige, Paaklædning, der ganske er den samme som herhjemme.
+Et let uldent Stof -- saaledes som vi have seet de spanske Soldater i
+Havana bære -- burde sikkert anvendes. Den tunge Vaabenfrakke, som
+Manden kaster af sig for at lade den friske Træk gjennemsuse en
+dyngvaad, paa Kroppen klistret, Linnedskjorte, kan ikke være at
+anbefale, og man skulde synes, at de, der jævnlig i Varmen føle de
+velgjørende Virkninger af Ulden, maatte gjøre deres Yderste for at
+denne uundværlige Regulator indførtes som en befalet Ting i den
+vestindiske Hærstyrke.
+
+Paa St. Croix træde Byerne i Baggrunden -- Landet er Hovedsagen,
+Sukkerdyrkningen Livsspørgsmaalet. Af de ovennævnte, i Aar udkomne
+Piecer vil man kunne erfare, hvorledes det staaer sig med samme
+Dyrkning, hvis Statistik ikke er meget glædelig at betragte. For dem,
+der imidlertid ønske en løselig Oversigt over Aarsag og Virkning,
+ville vi give en kortelig Skizze.
+
+I 1848 gjorde Negrene Opstand. Daværende Gouverneur Scholten
+proklamerede, idet han gav efter for denne, Friheden, der
+anerkjendtes af Regjeringen hjemme. Den Erstatning, som denne
+skjænkede Planterne for dette voldsomme Brud paa deres Hovedkapital,
+var saa ringe, at de strax gik et betydeligt Skridt tilbage, og i den
+Aaret efter udkomne "Arbeidslov" gik det igjen ud over Planterne, der
+maatte afstaae en heel Dag (Lørdagen) til Negrene og desuden overbyde
+hinanden for, ved forskjellige fristende Tilbud, at lokke Arbeidere
+til sig. Bestræbelser i denne Retning kronedes dog ikke altid med
+Held; Negeren følte, at han var _»free man«_ og søgte til Byerne,
+hvor han bedre kunde pleie sin Magelighed, og hvor hans faa Krav paa
+en uheldig Maade støttede hans exalterede Begreber om Friheden. Ved
+at holde et skarpt Udkig med Løsgængere og sætte en temmelig høi
+Priis paa Pas søgte man at forhindre denne Flygten fra Plantagen og
+Øen; men under alt dette tabte Planteren, og Mangel paa Arbeidskraft
+er den Klage, der endnu den Dag i Dag lyder fra St. Croix. Føier man
+nu til disse Omstændigheder daarlige Høste, en udpiint Jordbund og en
+Udførselstold, der (efter Hr. Arnesens Opgivende) er betydelig,
+indseer man nok, at Planterne ikke ere heldigt stillede. Under vort
+Ophold var der stærk Tale om at indføre fremmede Arbeidere, især fra
+Ostindien; dette har man nu foreløbig opgivet, idet man, som
+bekjendt, har afsluttet en Traktat med den nordamerikanske Regjering
+om at faae tilført Negere fra opbragte Slaveskibe, der da skulle have
+samme Vilkaar, som de øvrige Arbeidere.
+
+Men om end Planternes Stilling for Øieblikket er trykkende nok, saa
+mærker den Besøgende dog Intet dertil. Man modtager Indbydelser til
+et komme, naar man vil, blive, saalænge man lyster, og gaa, naar man
+behager -- Alt med en Gjæstfrihed, som er exempelløs. Korvettens
+Besætning mødte den største Forekommenhed, som vilde være benyttet i
+større Udstrækning, naar ikke Tjenesten hovedsagelig havde anviist os
+St. Thomas som Station. Men endskjøndt vi kun i kortere Tidsrum laae
+paa Vestenden, havde vi mange deilige Toure til Plantager inde i
+Landet, og vi gjøre ret gjerne en saadan Tour om igjen, hvis Læseren
+vil være saa god at ledsage os, hvortil vi opfordre med den
+Bemærkning, et Hvo der ikke har besøgt en Plantage paa St. Croix, er
+gaaet glip af det meest Tillokkende ved Udflugten til vore Øer.
+
+Man har naturligviis lovet at komme en heel Dag, fra Morgen til
+Aften, og saa Mange som muligt. Dette giver nu ombord alt et Par Dage
+i Forveien Anledning til en Deel Tale, Bytten Vagt, Tagen Vagt og
+ædelmodige Yttringer af en eller anden opoffrende Personlighed.
+Endelig oprinder den store Morgen med en travl Virksomhed blandt
+Oppasserne, en hurtig Paaklædning af deres Herrer, og Udvexling af
+Spørgsmaal og Svar, Latter og Snak. Med en Kop Kaffe i Vrangstruben
+og Farvel til den Vagthavende, som med en tjenstlig Mine følger til
+Falderebet, gaaer man i Fartøiet, der sætter af og vender mod
+Land. Morgenen er frisk, Korvetten seer godt ud -- man finder
+Spulingen poetisk. Heste og Vogne holde ved Broen; Den, som vilde op
+paa den "Sorte", kommer paa den "Røde", Den, der vilde ride, kommer
+til at kjøre, og Den, der skal kjøre, har ingen Pidsk -- det er
+Altsammen det Samme -- man farer ud ad den fortrinlige Vei, hvis
+Palmeallee paa ingen Maade er skyggefuld; men er Kronen lille, ere
+Nødderne desto større, og det er snurrigt nok at see dem hænge
+deroppe i Toppen.
+
+[Illustration: Landeveisparti fra St. Croix.]
+
+Det gaaer lystigt ud ad Byen; men vi maa holde tilvenstre, ellers
+kjøre vi lige paa den Karre, forspændt med to Oxer og med en grinende
+Neger til Kudsk, der kommer imod os. Strandveiens Reglement gjælder
+ikke her; at følge det, vilde kun føre til et Sammenstød, der vilde
+falde ud til afgjort Fordeel for ham med Oxerne. Der komme flere
+Kjøretøier i Række. To, fire, sex kraftige Muler for hvert; de ere
+lange og belæssede med Sukkerfade, der skulle til Vestenden,
+fortoldes, ombord, hjem, atter fortoldes, sælges, udtømmes og endelig
+afgive deres sidste Sødme til Gedehamse og Gadedrenge. De have endnu
+et bevæget Liv for sig, og hvormeget Arbeide har det ikke kostet at
+faae dem i den Skikkelse, hvori de træde ud i Verden, fra den
+primitive Tilstand, hvori de staae og kneise for os rundt om paa
+Markerne? Spørg Planteren derom; han vil fortælle Dig, at det ikke er
+gjort med at stikke de unge Planter ned i Jorden. Han vil oplyse Dig
+om, hvorledes denne maa gjennemarbeides og behandles; han vil
+fortælle Dig om Arbeiderne med deres _privileges_ og kontante Lørdags
+Udbetalinger; han vil minde Dig om Anlægs- og Drivtskapitaler, om
+hvad der gaaer til Karrer og Seletøi, til Muler og Heste, og endelig
+om, at han med alle sine Anstrængelser -- endda er afhængig af Regn
+og frugtbare Tider fra Himlen. Det vil sige, Alt dette vil han
+aabenbare for Dig, naar Du, med Din Arm i hans, spadserer over
+Markerne, gjennem Møllen og Kogehuset, og kommer med det ene
+Spørgsmaal efter det andet. Han vil heller ikke, undlade at vise Dig,
+hvorledes han har ført et Vandløb fra en Høide, der ligger en
+Fjerdingvei borte; med Stokken vil han betegne, hvor langt hans
+Jorder strække, hvormeget der endnu er uopdyrket, og han vil berette
+Dig, hvormeget han har drevet Plantagen op, siden han fik den -- han
+skjuler Intet og viser Dig som Rosinen i Pølseenden den deilige
+Fuldblodshoppe, som ved sidste Væddeløb vandt Pokalen.
+
+Alt dette og meer til viser han Dig -- men ikke nu. Nu staaer han med
+sit joviale Ansigt udenfor Døren paa Vaaningshuset og svinger med
+Hatten til Velkomst, hvad der bevæger os til at give Hesten et Rap
+for at komme op ad den lille Bakke. _»Lick him, Massa! Lick him
+hard!«_ skriger Negerdrengen, der hænger bag paa Vognen og føler sin
+kudskelige Værdighed prostitueret ved vor mere fredelige Maneer. Naa,
+op komme vi, og der er Manden: "Velkommen, Velkommen." Vi stige ud,
+stige af, træde ind og befinde os snart i en Gyngestol i den svale
+Stue, med en brændende Cigar, efter at have nydt den staaende
+Forfriskning, Cognac og Vand, der strax er os tilbudt.
+
+Passiaren fortsættes ved det solide Frokostbord, hvortil en gammel
+Guava Rom sætter et stærkt Punktum, idet den tillige gyder Mod i de
+uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene staae for Døren og vente blot
+paa at bestiges. _»All right«_ siger Planteren, mønstrer Kavalkaden
+med et Blik og viser Veien ved at ride foran. Men det er ikke
+Landeveien, vi søge; nu gaaer det ad Markveie, op og ned, snart
+hurtigt med en lille _race_, snart besindigt, Skridt for Skridt, for
+at nyde Omgivelserne og af vor Vært at erfare deres Navne. Mount
+Eagle ligger for os; der skulle vi op; Stien bliver smallere og
+smallere, steilere og steilere, og vi maae bøie os ned til Hestens
+Hals, medens vi med Armen værge vort Ansigt mod de sammenfiltrede
+Kviste, som lukke sig efter vor Formand og svippe tilbage imod os.
+Endelig ere vi deroppe, Mennesker og Heste, paa St. Croix's høieste
+Top, omtrent 1000 Fod over Havet. Hvor St. Thomas træder tydeligt
+frem mod Nord, foruden hele Rækken af de efter Queen Elisabeth
+opkaldte Virgin Islands: St. Jan, Tortola og Virgin Gorda tilhøire --
+Crab Island og Portorico tilvenstre. Mod Øst see vi Christianssted
+med Havnen, der dannes af Koralrev; deres lumske Ryg ligger fra dette
+Standpunkt klar for os, som ethvert lille Rev, der ved en hvidlig
+Stribe betegner sin Tilværelse; mod Vest skimte vi nogle Plantager,
+og neden under dem den mørke Klippe. Buskene skjule endeel af St.
+Croix; men paa Nedfarten over mod Mount Pleasant aabner sig en
+henrivende Udsigt gjennem Øen i Nord og Syd. Bakker og Dale, Marker
+og Plantager smelte sammen i en venlig Harmoni, og vi holde i nogen
+Tid stille for ret at nyde det herlige Syn -- saa gaaer det muntert
+videre, under vor utrættelige Værts Anførsel. Tid efter anden vender
+han sig om og holder for at samle de spredte Skarer, hvoraf Nogle ere
+halv skjulte af en Sti igjennem en Sukkermark, og Andre komme i rask
+Trav, bombarderede med umodne Guava af nogle krigeriske Gemytter; En
+sees endogsaa at skyde en Gjenvei ned ad en steil Skraaning og
+fuldfører, til Værtens store Beroligelse, dette Ridt uden Uheld for
+sig selv eller Hesten. _En avant!_ Der er et Apelsintræ; op i
+Stigbøilerne og grib en, hvem der kan! bryd Dig ikke om den grønne
+Farve, Frugten er udmærket. Ja, den smager fortræffeligt. Prrr! Vi
+staae af ved en Plantage, blive venligt modtagne af en Mand, vi
+aldrig have kjendt, faae en Cigar, passiare lidt, drikke et Glas
+Cognac og Vand, stige tilhest og sige Farvel til samme Mand, som vi
+maaskee aldrig faae at see siden. Det er en Mr. ..., ja nu have vi
+glemt Navnet; men det venlige Ophold under hans Tag -- det være sig
+nok saa kort -- glemme vi ikke.
+
+Ridetouren har varet længe; men Humeuret daler ikke med Solen, der
+sender sine sidste Straaler hen over Marken, da vi stige af Hestene
+og begive os ind i Huset, hvor det sorte Tyende er ivrigt
+beskjæftiget med at servere os en vestindisk _dinner_. Det er
+imidlertid rygtedes omkring paa de andre Plantager, at Korvettens
+Officerer ere i Nabolaget, og der komme de galopperende, den Ene
+efter den Anden, Plantere og Forvaltere; selv efterat vi have sat os
+ved Bordet, ankommer der flere Gjæster. Plads finde de Alle og paa
+Spise- og Drikkevarer er der ingen Mangel. Kniven har raset blandt
+Beder og Fjerkræ, og der er Overdaadighed af _shoulder of mutton_ og
+_turkey_, Skildpaddesuppe, Skinke o. s. v. Mange Retter blive kun let
+berørte -- med den gamle Madeira forholder det sig derimod
+anderledes, den cirkulerer flittig, og jo ældre den er, desto
+ungdommeligere ere dens Virkninger. Stemningen for Taler er stærk.
+_»More rain!«_ som Værten udbringer, tømmes under dundrende Jubel,
+som beviser de gode Ønskers Oprigtighed, og saadan gaaer det
+efterhaanden med alle de udbragte Skaaler. Men vee den uforsigtige
+Yngling, hvis Hjertelighed overvinder Forsigtigheden, og som lader
+sig bedaare af samme gamle Madeiras funklende Smiil -- den
+ondskabsfulde kjølige Aftenluft udenfor vil snart vise sig som hans
+erklærede Fjende.
+
+Maaltidet er endt. Der spilles, synges, dandses; Notabene ikke med
+Damer, som ikke findes, da vor Vært er en _»jolly bachelor«_; vi
+bevæge os mellem Mandfolk og anerkjende gjerne Savnet af Damernes
+forædlende Indflydelse. Vi benytte endvidere denne Leilighed til en
+Apologi for, at vi have undladt at omtale Vestindiens Damer -- dette
+Kapitel trænger ikke til nogen Kommentar af vor profane Pen, og vi
+foretrække derfor stiltiende at mindes den Elskværdighed, der fra
+denne Kant er bleven os til Deel. _Hony soit qui mal y pense!_ Der
+røges Cigarer -- undertiden uden Ild i -- Alle ere i _high spirits_,
+og Værtens Ansigt reflekterer Gjæsternes Glæde. Men der skal kjøres
+eller rides et Par Miil, og man bryder endelig op. Det er ikke enhver
+Hat, der kommer paa sit rette Hoved, saalidt som enhver Rytter kommer
+paa sin rette Hest, endskjøndt han troer at være der og derfor
+anvender en paa Udveien opfunden Methode i Ridekunsten. Men denne
+Maneer, der saa vel bekom "den Sorte", giver "den Røde" Forargelse,
+og Bums, der ligger Rytteren. Medlidende Aander spørge, om han ikke
+foretrækker at kjøre -- men nu vil han netop ride og forbauser ogsaa
+kort efter Selskabet ved som en Piil at fare hen ad den maanelyse
+Vei. Efter ham rulle Vogne og springe Heste; Palmerne see ud til at
+flyve i den modsatte Retning. Heldigviis finder man ham ikke langt
+borte i en fredelig Pasgang, og Bevægelserne antage en roligere
+Karakteer, indtil En eller Anden igjen giver Signalet til en lille
+_race_.
+
+Vi ere i Fredrikssted, hvis tomme og rolige Gader gjenlyde af vort
+oprømte Selskabs Liv, der nede ved Fortet hendøer i Afskedshilsener.
+En Lanterne paa Fortet besvares med en lignende ombord; snart efter
+kommer Fartøiet ind for at hente os. Reaktionen med sin Ro og sin
+Træthed følger ovenpaa Dagens potenserede Nydelse. Brændingen
+skvulper monotont imod Stenene paa Stranden; Fartøiet sætter af;
+Klokken slaaer Tolv i Byen; Soldaten paa Broen sender et
+langtrukkent: "Skildvagt, giv Agt!" ud efter as; Aarerne slaae deres
+eensformige Takt i Vandet, og snart ere vi ombord i Korvetten.
+
+En saadan Dag kan man tære længe paa ombord; dens muntre Minder ere
+vel af en flygtig Natur; men de bindes dag fast i Erindringen ved den
+hjertelige Gjæstfrihed, der udbreder sin Duft over dem alle.
+Naturskjønhederne knytte sig endnu stærkere til Hukommelsen ved den
+venlige Maade, hvorpaa den præsenteres; og den Liberalitet, hvormed
+St. Croix's Planter gjør _honneurs_, baade i Marken og Huset, vækker
+Øieblikkets glade Stemning og bevarer Nydelsen i et taknemligt Minde.
+
+Vi ville slutte med dette gode Indtryk, uden dog at fornærme St. Jan,
+hvor vi vare et Par Gange, mødte den samme Gjæstfrihed og nøde en
+Natur, der ved at være mindre kultiveret vandt i Romantik. De mange
+smaa Klippeøer, der danne Løbene ud til de forskjellige Bugter, kalde
+Fantasien tilbage til den Tid, da dristige Sørøvere her havde deres
+Smuthuller, hvorfra altid en eller anden Udvei stod dem aaben. Det
+passede næsten i Stemningen, at Korvetten her manoeuvrerede med
+Fartøierne, der, bevæbnede med Karonnade og Houbitser, udsendtes for
+efter en fælles Plan at bombardere en af hine naturlige Skiver med
+Kugler og Kardæsker. Landgangskompagniet benyttede ogsaa her den
+kjølige Morgenstund til at foretage sine Øvelser og Skiveskydning,
+medens private Landgængere tilfods og tilhest nøde de henrivende
+Udsigter, som hvert Øieblik frembøde sig. Ankerpladsen var luftig og
+kjølig, og Indtrykket af vore enkelte flygtige Ophold her var i det
+Hele smukt og behageligt.
+
+[Illustration: Annely Plantage (St. Croix, Nordside).]
+
+Men Skibe komme kun sjeldent her; til St. Croix gaae Vestfarerne
+efter deres Ladning, og skjøndt Matrosen veed, hvad der vanker af
+Arbeide, drages han dog derud -- han seer i Tanken dens blaalige
+Skikkelse hæve sig i den lette varme Luft og synger, naar han gaaer
+rundt i Spillet:
+
+_Hurrah, my boys, Hurrah for Sante Croix!_
+
+ * * * * *
+
+Vi ere i Vestpassaten; Vestindien med sin Hede ligger bag os, og hver
+Dag føle vi Nærmelsen af vore hjemlige Zoners Temperatur. Vinden er
+god; men en tæt Taage -- undertiden saa tyk, at vi ikke kunne see en
+Skibslængde fra os -- indhyller os og forlader os ikke i c. 14 Dage.
+Vi passere Azorerne og spise de sidste Ananas, vi have ombord --
+Taagen er der bestandig, snart støvende, snart faldende i store
+Draaber; men altid tyk og med en tiltagende raakold Atmosfære. Paa
+Thermometret agte vi nøie. Skulde en pludselig Dalen indtræde, da kan
+man slutte, at et af de mange løsrevne Iisfjelde fra Grønland er
+under Opseiling. Et engelsk Postdampskib var en Nat lige ved et
+saadant, og havde akkurat Tid til at dreie for at gaae klar af det.
+Disse Iisfjelde kan man vistnok sætte i Forbindelse med de
+forskjellige Punkter, der under Navn af _Vigier_ ere betegnede paa
+Kaartet over Atlanterhavet. Forskjellige Søfarende have fra Tid til
+anden angivet saadanne som smaa Øer; de have naturligviis ikke
+forsømt at opgive deres Brede og Længde til vedkommende hydrografiske
+Bureauer, der da have afsat dem paa Kaartene, hvor man kan finde dem
+under forskjellige Benævnelser, dog ofte med et Spørgsmaalstegn ved.
+Dette Tegn ansee vi for meget berettiget; thi ihvorvel vi ikke
+ligefrem ville benægte saadanne Smaaøers Tilværelse, taler dog meget
+derimod, -- blandt Andet, at adskillige Skibe have sat Kursen lige
+paa dem og dog ikke bemærket dem. Det er langt rimeligere at antage
+dem for Iisfjelde, der jo kunne komme langt Syd paa, inden de
+opløses. Mange Skibe hører man aldrig noget til, og den Formodning,
+at de have stødt paa en _Vigie_, hører man nævne som en Grund til
+deres Forsvinden. I saa Tilfælde kan _Vigien_ godt være et Iisbjerg;
+et Skib, som med stærk Fart støder paa et saadant, er i Almindelighed
+total forlist med det Samme.
+
+Omtrent halvandet hundrede Miil fra England saae vi en Morgen et Vrag
+ligge og rulle i Søen. Denne var temmelig høi, saa det fandtes ikke
+forsvarligt at sætte Fartøi i Vandet; men vi løb klos dertil,
+affyrede et Kanonskud og gik rundt om det i en Times Tid. Intet
+levende Væsen var ombord i Skibet, der flød paa en Tømmerlast;
+Fartøierne vare borte; vi kunde see, at de vare firede af, og
+Besætningen har sikkert i disse forladt Skibet. Det var øiensynligt
+paaseilet. Sprydet var klippet af lige ved Bougen, Stor- og
+Fokkemasten borte; kun endeel af Mesanmasten med et pjaltet Seil var
+tilbage. Vi havde ikke Kul nok til at tage det paa Slæb, og med
+Seilene lod det sig ikke gjøre, -- havde det været et halvt hundrede
+Miil fra Kanalen, havde det været en anden Sag -- nu maatte vi
+overlade det til sin Skjæbne og følge vor Kurs.
+
+Efter en heldig Reise ankrede Korvetten den 26de Juni ved Spithead
+(Portsmouth), som den forlod den 29de; den 2den Juli hilsede vi ved
+Skagen den danske Kyst og ankrede Dagen efter ved Kjøbenhavn, hvor
+vi, efter lidt over et Aars Fraværelse, strøge Kommandoen den 12te
+Juli.
+
+
+
+
+Ombord.
+
+
+Livet ombord i en dansk Orlogsmand er noget anderledes nu end før;
+Civilisationens Luftning har ogsaa naaet derhen og foraarsaget, at
+man ved mildere Midler stræber at nærme sig til Maalet. Hvor der
+før indvirkedes ved Frygt, søges nu Lysten vækket, idet baade
+Bestyrelsen og de Befalende lade Individets Velbefindende være sig
+magtpaaliggende.
+
+Naar flere Hundrede Mennesker, hvert for sig, skulle arbeide til et
+og samme Maal, er det nødvendigt, at de maae ledes af een Villie, og
+Regjeringsformen ombord konstituerer sig derfor af sig selv som
+monarkisk; i gamle Dage var den despotisk og herpaa kunde man anføre
+mange Exempler. Vi ville nævne eet. Et Skib kom hjem fra en Reise,
+paa hvilken alle Folkene havde modtaget en større eller mindre Dosis
+Tamp. Kun een Mand havde været saa heldig at naae den sidste Dag
+ombord med uantastet Ryg; men han glædede sig for tidligt; thi da han
+netop hiin Dag spadserede veltilfreds ned ad Fokkevantet, blev han
+attraperet af Næstkommanderende og under Paaskud af, at han havde
+glemt at knobe en Seising, eller en lignende Bagatel, dømt til at
+have sin Ryg forbrudt. Da han havde udstaaet sin Straf, kaldte
+Næstkommanderende ham hen og tiltalte ham saaledes: "Hør, Hans, da
+Du nu har faaet Din Lussing, vil jeg blot sige Dig, at jeg ikke har
+Noget imod Dig forresten. Du er en flink Karl og Du skal faae en god
+Anbefaling -- men Du skal nu ikke kunne rose Dig af, at Du er den
+eneste Mand i Skibet, der ikke har faaet Tamp!" At det ikke engang
+var Chefen selv, men Næstkommanderende, der her optraadte, betegner
+endnu mere det despotiske Standpunkt, hvorpaa de Befalende stode, og
+hvor lidet de Underordnede vare sikkrede mod Vilkaarlighed. Den
+Omstændighed, at Prygl bleve uddeelte med saa stor Liberalitet,
+bidrog forresten til, at Folkene ikke ændsede dem; thi Svien var
+Intet for en haardfør Matros, og Æresfølelsen saae sig ikke i mindste
+Maade berørt ved en Lussing, som ansaaes for et nødvendigt Onde, der
+ligesaa godt kunde tilfalde den Ene som den Anden.
+
+Den Misbrug af Magt, hvori en Chef i gamle Dage kunde gjøre sig
+skyldig, kan nu ikke finde Sted, da et Reglement for Anvendelsen af
+Disciplinarstraffe træffer bestemte Grændser for Forseelser og deres
+tilsvarende Straffe, og sætter den korporlige Revselse saa langt i
+Baggrunden, at den ikke bliver at anvende uden i sidste Instans.
+Siden 1848 er det en Sjeldenhed at see en Mand faae Tamp ombord i
+vore Skibe, og dette er aldrig skeet uden den meest bydende
+Nødvendighed.
+
+Vi ville blive i Billedet og betragte Orlogsskibet som et Kongerige.
+Chefen har den udøvende Magt -- og som Modvægt: det største Ansvar.
+Den lovgivende Magt indeholdes i Krigsartiklerne og den dømmende
+tilhører Krigsretten.
+
+Noget af det Første, der foretages ombord,[1] er derfor at oplæse
+Krigsartiklerne, og navnlig hvad der af disse indeholder almindelige
+Leveregler og Vedtægter for Livet ombord. Dette skeer for hele
+Mandskabet under Chefens og Officerernes Tilstedeværelse. Naar
+Oplæsningen (hvoraf visse Dele senere gjentages) er endt, tager
+Chefen Mandskabet i Eed paa, at det med Troskab og Lydighed vil tjene
+under det danske Flag.
+
+ [1] I de engelske Krigsskibe, der skulle seile, er, saavidt vi
+ vide, den første officielle Handling den, at Chefen oplæser sin
+ Bestalling (_commission_) for det forsamlede Mandskab og saaledes
+ strax fremstiller sig for dette som den, der har den første Ret til
+ at befale. I vore Skibe finder dette ikke Sted, muligviis paa Grund
+ af vore mindre Forhold; dog skjønnes det ikke rettere, end at dette
+ kunde være passende og -- for at benytte et engelsk Udtryk -- _in
+ due form_.
+
+Ligesom Krigsartiklerne indeholde Lovens Aand, saaledes indeholde de
+i 1849 udkomne "Instruxioner og Reglementer" dens Bogstav, idet de
+give Regler for de daglige Øvelser i det Hele taget, forme den
+daglige Tjeneste, og saaledes lede Organisationen af Orlogstjenesten
+i Ugernes og Maanedernes Løb.
+
+Disse Instruxioner savnedes i forrige Dage, da det var overladt
+Chefen paa egen Haand at indøve sit Mandskab, hvoraf fulgte en stor
+Ueensartethed i de forskjellige Skibes Organisation. Manglerne ved
+denne Fremgangsmaade have dog ikke været saa meget at spore i vor
+krigeriske Periode; thi deels vare Skibene dengang samlede i
+Eskadrer, og hver Skibschef var nødt til at udføre Tjenesten
+saaledes, som Eskadrechefen befalede, hvorved der allerede kom nogen
+Eenhed i Tjenesten, og deels udvikles og uddannes denne under
+krigeriske Forhold langt hurtigere end i Fredstid. I den
+halvhundredaarige Fred efter 1801 har derimod Mangelen af et bestemt
+System været haardt følt. Der havdes saa faa Skibe, at der ikke var
+Tale om at udsende Eskadrer, og medens de andre Mariner i den Tid med
+raske Skridt udviklede sig og bragte passende Reglementer og
+Bestemmelser for Dagen, hvilke de praktisk forsøgte, vare vore
+enkelte udsendte Skibe overladte til den Organisation, som deres Chef
+var istand til at give dem. Besætningen i hine Skibe bestod for det
+Meste ogsaa af faste Folk, navnlig hvad Kanonerne angik; de kunde
+Exercitsen, hvorfor skulde de saa øves? Herved fremkom der høist
+underlige Resultater -- det hændte sig blandt Andet, at en
+Orlogsmand, der gik til Vestindien, ikke en eneste Gang paa Reisen
+derud havde havt Kanonerne los og exerceret med dem; flere kom hjem
+og havde havt saa liden Vaabenøvelse, at man nemt kunde tælle
+Gangene, om man havde vidst dem. Men der var Ingen, som spurgte
+derom. Vel var Chefen ansvarlig for Skibet og den specielle Tjeneste,
+det var beordret til at udføre, men bragte han dette velbeholdent
+hjem, var der Ingen, der brød sig om, hvorledes han havde udfyldt den
+daglige Tjeneste; han fik Ordre til at aftakle Skibet, og dermed var
+Sagen afgjort. Nu er der derimod indtraadt en betydelig Forandring i
+disse Forhold, idet 1) Instruxionerne paabyde bestemte Øvelser til
+bestemte Tider; 2) Øvelserne selv skulle skee paa reglementmæssig
+Maade og 3) Flaadeinspekteuren ved Hjemkomsten efterseer, om de
+befalede Øvelser have fundet Sted paa anordnet Maade.
+
+Medens Chefen vel endnu som før har den øverste Magt til at befale i
+Alt, hvad Togtet angaaer, saaledes har han nu -- hvad han ikke havde
+før -- en Anviisning til at udføre den daglige Tjeneste, som han vel
+kan modificere efter Forholdene, men som han dog er forpligtet til at
+følge. At gjøre dette paa en skjønsom Maade, er ikke den mindste Deel
+af en Skibschefs Opgave, og den forøgede Opmærksomhed, som han, hvis
+han vil løse den, maa skjænke det daglige Liv ombord, medfører en
+heldbringende Virkning saavel for Organisationen som for
+Individernes Velbefindende.
+
+Der er jo altid nogen Fordom mod det Nye, og der var det ogsaa mod
+Flaadeinspekteurens Embede. Man fandt det upassende, at en Chef paa
+en Maade skulde underkastes en Examen, og ydmygende for ham, at han
+skulde dokumentere sin Virksomhed; men tage vi ikke feil, er man
+kommen bort fra denne Anskuelse nu, da en mere oplyst Aand har gjort
+sig gjældende. Det er en tilfredsstillende Tanke for de Underordnede,
+at de Befalende ogsaa ere Tjenesten underkastede, og at de ved at
+lyde dem lyde et Princip og ikke en Person. For Chefen er det ingen
+Ydmygelse men en Triumf, ved sin Hjemkomst at forevise et velholdt
+Skib, en vel tilbragt Tjenestetid og et kraftigt, sundt og
+disciplineret Mandskab.
+
+Tre Aar efterat Instruxionerne vare udkomne, blev et tidsvarende
+Reglement for Artilleri-Øvelserne prøvet, og i 1854 blev det med de
+Forandringer, Erfaringen havde viist gavnlige, approberet. I 1853 var
+det første reglementerede Exerceerskib ude, og det har hvert følgende
+Aar været udrustet. I Gjennemsnit indøvedes hvert Aar circa 200 Mand,
+og man havde saaledes efter 8 Aars Forløb i 1861 -- 1600
+Koffardimatroser, der vare fortrolige med Artilleriet. Det nævnte Aar
+fandt, paa Grund af de politiske Omstændigheder, den store Udrustning
+Sted, og hvorvel endeel af de Folk, der vare indøvede som Konstabler,
+vare fraværende, mødte der dog et saa stort Antal, at man heelt
+igjennem havde hver Kanon besat med 2 _à_ 3 exercerede Folk -- et
+Resultat, der alene skyldes den bestemte og planmæssige Maade, som i
+de foregaaende faa Aar var anvendt.
+
+Artilleri-Øvelserne ombord i alle vore Skibe ledes efter samme
+Mønster som paa Exerceerskibet, ihvorvel det er en Selvfølge, at de,
+især paa et kort Togt, ikke kunne naae samme Fuldkommenhed som i det
+Skib, der særligt er helliget deres Fremskridt. Og dog seer man som
+oftest nutildags, selv efter en kort Tour, Folkene saa vel indøvede,
+at man forbauses; det kommer deraf, at der er Tid til Alting, naar
+Alt har sin bestemte Tid.
+
+Vi have nu i korte Træk berørt den udøvende og lovgivende Magt
+ombord; den dømmende ville vi ogsaa løselig omtale. Den repræsenteres
+af Krigsretten. I gamle Dage kunde Chefen uden Krigsforhør og Dom
+diktere Folkene indtil 3 Gange 27 Slag Tamp; nu kan han kun, naar de
+ere nedsatte i "Strafferoden", tildele dem denne Straf, hvis de under
+denne Nedsættelse gjøre sig skyldig i en ny Disciplinarforseelse, og
+da med ikke over 27 Slag. Til enhver Tid kan han imidlertid nedsætte
+enten et Krigsforhør eller en Krigsret, der i det sidste Tilfælde
+afgiver Dom efter Søkrigsartikelbrevet. Men da dette i sin forældede
+Skikkelse indeholder Straffe, der ikke mere blive exekverede, er der
+tillagt Chefen Myndighed til at formilde Dommen (f. Ex.: 3 Gange 27
+Slag Kat formildes til 27 Slag Tamp osv.) Enhver nedsat Krigsret skal
+indeholde Kammerater af den Paagjældendes Klasse, og Medlemmerne af
+Retten maae som Dommere aflægge den befalede Eed.
+
+Det er en Selvfølge, at ethvert Forhold, der kan kræve en hurtig
+Beslutning, gjør Fordring paa en hurtig Retspleie og ligeledes paa en
+hurtig Udøvelse af Magten. Regjeringsformen bliver derfor ombord
+uindskrænket monarkisk, naar man undtager Domme paa Æren og Livet,
+hvilke Chefen ikke kan exekvere. Ellers maa han selv tage Beslutning
+om Alt. Han kan vel, naar alvorlige Omstændigheder ere forhaanden,
+sammenkalde et Krigsraad; men at følge dettes Mening udelukker ham
+ingenlunde fra Ansvar, saa at vi ikke kunne indsee Nytten af denne
+Indretning, uden hvor Chefen absolut ikke veed, hvad han skal gjøre.
+
+Næstkommanderende er Premierministeren ombord. Ham paaligger det, at
+besørge Tjenesten udført i alle dens Details. Som den, der desuden
+skal remplacere Chefen ved tilstødende Omstændigheder (af hvilken
+Grund han ogsaa underrettes om alle Ordrer, Togtet vedkommende),
+staaer han nærmere ved denne og et Trin over de øvrige Officerer.
+Disse have hver Tilsyn med en Afdeling af Folkene, og desforuden har
+hver Officeer sit forskjellige Departement af Tjenesten at besørge.
+Den mest ansvarsfulde Deel af denne er for Officerernes Vedkommende
+Vagttjenesten. Chefen kan naturligviis ikke altid være tilstede, og
+endskjøndt han ved Melding Dag og Nat skal underrettes om, hvad
+Vigtigt der maatte passere, maa den vagthavende Officeer ofte selv
+beslutte og udføre den Manoeuvre, som Skibets Sikkerhed ikke taaler
+at udsætte. Det er dette Ansvar, der skal modne den unge Officeer til
+selv engang at blive Skibschef, det er Kvintessentsen af al hans
+øvrige Tjeneste. Kun stadig Øvelse kan give ham Erfaring og Tillid
+til sig selv, saaledes at han med Frimodighed kan bære dette Ansvar.
+Det kan derfor ikke noksom anbefales, at han saa ofte som mulig
+bliver udkommanderet.
+
+Det fortjener Landets Paaskjønnelse, at saa mange Officerer søge at
+raade Bod paa den mangelfulde Øvelse, som et indskrænket Budget
+anviser dem, ved at gaae i Koffardifart og fremmed Orlogstjeneste.
+Nogle Aar i Koffardifart er en god Skole, hvad Uddannelse i det
+praktiske Sømandskab angaaer -- at være for længe i denne Fart maa
+derimod ansees for uheldigt for Søofficeren, naar han ikke er i den
+Alder, at han er _au fait_ med Organisationen og Tjenesten til
+Orlogs, og saa at sige er gjennemtrængt deraf. Den som theoretisk har
+lært "Søfaart at forstaae", kan til Koffardis godt lære "Skib at
+føre"; men heller ikke mere. Af en Søofficeer fordres der nu, at han
+skal være: Sømand, Artillerist og Landofficeer. I gamle Dage havde
+man vel, paa Grund af at endeel af Folkene ved Entring vare bevæbnede
+med Flinter, et Slags Exercits med dette Vaaben; men det er først i
+de senere Aar, at man er begyndt med at danne et "Landgangskompagni"
+ombord i Skibene. Det kommanderedes, naar det gik iland, af een eller
+flere Officerer, og deraf fulgte da, at disse maatte lære saavel
+Kolonneexercitsen som den spredte Fægtning. Der er nu et fuldstændigt
+Reglement for denne Tjeneste, og den indøves i alle vore Skibe.
+
+Sideordnede med Officererne ombord ere Maskinmesteren, Lægerne og
+Proviantforvalteren (der forestaaer Folkenes Bespiisning); undertiden
+er der ogsaa Præst ombord; hvor dette ikke er Tilfældet, oplæser
+Skibssekretairen Bønnen ved Gudstjenesten.
+
+De sidste Befalingsmænd ere Underofficererne, blandt hvilke
+Baadsmanden (for Takkelagens Vedkommende) og Kanoneren (som har
+Ansvar for Artilleriets Details) ere de ældste. De andre have hver en
+Deel af Folkene under deres specielle Tilsyn paa Vagten, ved
+Exercits, Mønstring, daglig Tjeneste, osv. En af Underofficererne,
+"Skibssergeanten", forretter Polititjenesten ombord. Han paaseer
+Orden og Ro nede i Skibet, har Opsyn med Arrestanter, visiterer for
+Slukning af Ild og Lys, osv. Underofficerernes Tjeneste er i det Hele
+taget anstrængende, da de under Manoeuvrerne maae være meget
+paafærde. De ere kaldede til at anvise Folkene den Plads, som de
+forskjellige Kommandoer antyde; de skulle animere dem til Arbeide, og
+deres Stilling er desforuden vigtig som Mellemledet mellem Officerer
+og Mandskab.
+
+Man kan nok sige, at deres Tjeneste nutildags er sværere end før; thi
+for det Første medfører den med stor Iver drevne Exercits for dem som
+Lærere nu et betydeligt større Arbeide, og for det Andet er det dem
+nu, i Analogi med Straffelovgivningen, paa ingen Maade tilladt at
+lægge Haand paa en Mand. Selv om han er studs imod dem og nægter at
+adlyde, maae de ikke tage sig selv tilrette, men skulle afgive
+Melding herom til deres Foresatte. Dette vide Folkene ret vel, og da
+der blandt disse altid findes Nogle, som ved tvetydige, om ikke
+ligefrem fornærmelige, Miner og Lader ville incitere Underofficeren
+til at forløbe sig, maa denne vogte meget nøie paa sig selv -- hvad
+der vel er at anbefale; men ikke altid ganske let. Til vore
+Underofficerers Roes maa man sige, at de i Regelen løse deres
+vanskelige Opgave godt. Vi have i et Skib, der strøg Kommandoen,
+seet hver enkelt Mand, idet han gik fraborde, takke Skibets
+Underofficerer, høie som lave, for deres Forhold paa Togtet, og dog
+vare disse Underofficerer af den Slags, der ikke gav en Tøddel efter
+af det, Tjenesten fordrede.
+
+Vi komme nu til Folkene. Vore Orlogsmænds Befolkning er i Regelen
+elskværdigere end nogen anden Nations, let at regjere og ikke
+vanskelig at tilfredsstille. Det er ikke alene naar Faren truer, at
+de møde -- og saa komme de med Munterhed og Begeistring -- ved
+Flaget; men i fredelige Tider finde de sig ogsaa med Taalmodighed i,
+at Kongen kalder dem fra deres mere indbringende Sysler, og
+endskjøndt meget i Orlogsmanden er dem uvant og fremmed, finde de sig
+snart tilrette og tage med god Villie fat paa deres Gjerning.
+
+Saasnart de komme ombord, modtager hver Mand en "Skytseddel", der
+angiver hans Løbenummer i Skibet og anviser ham hans Plads med
+Hensyn til Kanoner, Seil, Haandvaaben osv.; til sit Tøi faaer han en
+malet Seildugsrandsel (fiirkantet, omtrent en Alen lang og en Fod
+dyb). En Tinkande til Øl og Thee, en Blikdaase til Smør og en
+"Skaffebakke" (beregnet paa 4 Mand) udgjøre de Spiserekvisiter, som
+leveres ham af Kongen, og med den Kistebænk, hvori han gjemmer disse,
+afsluttes den Plads, der tilstaaes ham til Mad og Klæder. Angaaende
+de sidste, da indeholder hans Kontrabog (hvori hans Gage og
+Tilgodehavende føres _à jour_) en nøiagtig Bestemmelse over hvad han
+skal have (forsaavidt Pladsen tillader det, maa han have mere -- ikke
+mindre) og der tildeles ham extra som Paaklædningspenge den høist
+latterlige Sum -- 3 Rdl. engang for alle. Det vil sige, hvis Togtet
+varer over et Aar, da faaer han igjen 3 Rdl., men Enhver, der veed,
+hvad et Par Buxer koster, kan udregne, hvorvidt han kommer med denne
+Sum, som der synes at være al optænkelig Grund for Regjeringen til at
+forhøie. Det var en anden Sag, dersom Gagen var saa betydelig, at man
+kunde forudsætte, at Udgiften til de nødvendige Klædningsstykker
+kunde afholdes deraf; men dette er ikke Tilfældet. Vel er den
+forbedret i de senere Aar og en Ugift kan paa en længere Tour --
+Notabene naar et mildt Øie censorerer hans Paaklædning -- gjøre sig
+lidt tilgode, naar han _NB. NB._ er meget sparsommelig; for en gift
+Mand, og ovenikjøbet paa en kort Tour, stiller Sagen sig derimod
+ganske anderledes. Saa meget er vist, at fremmede Nationers
+Orlogsmatroser ere langt bedre klædte end vore, og da dette er den
+eneste Retning, hvori disse staae tilbage, kunde man unde dem, at der
+skete deres Udvortes en retfærdig Fyldest.
+
+Naar vi nævne vore Folk, da menes hermed de Indrullerede, hvoraf det
+langt overveiende Antal bestaaer, idet de faste Korpser nærmest ere
+bestemte til at rekrutere Underofficeersklasserne. Om det er af denne
+Grund, at de faste Folk ere blevne forsynede med en Vaabenfrakke (de
+faste Underofficerer bære en saadan) vides ikke. Men at denne Frakke,
+med tilsvarende Kaskjet, er meget upopulair blandt Marinens Officerer
+og seer meget besynderlig ud ombord -- det er vist. Trøien, Matrosens
+Særkjende, seer man overalt i fremmede Mariner, og det er ogsaa en
+Selvfølge, at den, og ikke Frakken, anvendes ombord i daglig
+Tjeneste. Men til Parade bør enhver Mand være reglementsmæssig
+paaklædt, og det er der afstikkende, at see de faste Folk møde i
+Frakke og Kaskjet, medens de Indrullerede møde i Trøie og Hue.
+
+Idet vi her afslutte disse indledende Bemærkninger om Menneskene i
+den lille svømmende Stat, ville vi gaae over til at betragte de
+Indretninger og Forholdsregler, der tjene til at betrygge den.
+
+Hvad Artilleriet angaaer, da er Alt med Hensyn dertil saaledes
+indrettet, at Skibet i Løbet af c. 5 M. kan være klart til Slag;
+Kanonerne ere altid i Søen ladte med Skarpt, saa at man strax ved en
+Overrumpling kan give Ild. For at forebygge en saadan, befale
+Instruxionerne, at der skal gjøres klart Skib, naar man nærmer sig en
+ukjendt Orlogsmand.
+
+Klart Skib har i Grunden Udseende af uklart Skib; thi Alt kommer ud
+af de daglige Folder. Naar Hornsignalet lyder dertil, forlader Enhver
+sit Arbeide og begiver sig paa den Post, der er anviist ham.
+Kanonerne surres los, Lugerne lukkes i, Krudtkammeret lukkes op,
+Kugler langes op fra Rummet og fyldes i Krandse paa Dækket, Porte,
+Skodder og løst Træværk langes ned; Geværer deles ud, Huggerter og
+Pistoler langes om, Topsgasterne gaae tilveirs; der er en Kjøren
+omkring med Sprøiter og Rumsteren med Ballier, der fyldes med Vand
+(for at slukke opstaaet Ild), der er Kollision mellem 5, 6
+Haandlangere fra Kanonerne, der alle ville have Krudt paa engang, --
+en Vidsker, der trækkes ud af sin Hætte, spænder Been for et Par
+Mand, Geværbunker og Haandsprøiter hænge som Lodder og dingle imod
+hinanden i Ender fra Merset; men kun et Øieblik, saa havne de deroppe
+-- pludselig staaer hver Mand rolig paa sin Post, det bliver stille,
+saa stille, at man kan høre den sagte Raslen af en Line agter og en
+ubestemt Lyd ved Stormasten. Det er Flaget, der heises under
+Gaffelen, og Stolen, der gjøres istand til at nedfire de Saarede --
+Skibet er klart til Slag.
+
+Ligesaa vigtigt som det er for en Orlogsmand at være hurtigt klar til
+at slaae, ligesaa vigtigt er det, at den i størst mulige Hast er
+parat til at bekæmpe en anden Fjende: Ilden. Ved første Øiekast
+skulde man troe, at Ilden ikke har meget at betyde, hvor der er
+saameget Vand ved Haanden; men ved at lade Blikket løbe over alle de
+brændbare Stoffer, hvoraf Skibet er sammensat -- ikke at tale om
+Krudtet, hvoraf det indeslutter en saa betydelig Masse -- indseer man
+den store Fare, som en Ildebrand ombord vil medføre. Alt er derfor
+ogsaa indrettet paa at imødegaae denne Fjende saa kraftig som mulig.
+Der er et bestemt Signal for Brand (Ringen med Skibsklokken, ledsaget
+af Baadsmandspiberne), hvorefter hver Mand har en bestemt Plads. En
+eller flere Officerer med Folk ere ansatte ved Fartøierne, for at
+beskytte dem mod Ilden og forhindre, at de benyttes ulovligt eller
+forulykke ved at man planløst styrter sig i dem. Ved Krudtkammeret er
+der ligeledes Officerer og Folk for i paakommende Tilfælde at styrte
+Krudtet overbord (som oftest kan man, ved dertil anbragte Rør, sætte
+Krudtkammeret under Vand); ved Brændeviinskjælderen holdes ligeledes
+Vagt, ligesaameget for at værge den mod Folkene som mod Ilden. Naar
+der er Fare paafærde, er der altid Nogle, der tye derhen; Exemplet er
+smitsomt i saadanne Tilfælde, og lykkes det Folkene at opbryde denne
+Dør, ere alle Anstrængelser for Redning frugtesløse. Alle Skibets
+Sprøiter og Pøse til Vandlangning fordeles med tilhørende Mandskab
+paa de forskjellige Steder.
+
+Naar Alt saaledes er fordeelt, kommer det endda an paa den størst
+mulige Rolighed og Koldblodighed fra Officerernes, og navnlig
+Chefens, Side. Enhvers Øie vogter paa ham ved slig en Leilighed, en
+usikker Mine kan forraade Alt; et roligt Ansigt, et Par Ord med
+sikker Stemme omskabe Frygt til Tillid, og Forvirring til rolig og
+vedholdende Anstrængelse. En engelsk Chef reddede engang sit Skib i
+et sligt Øieblik ved et komisk Indfald. Midt om Natten kom den
+vagthavende Officeer ned og meldte ham, at der var Ild i Skibet.
+Chefen kastede i en Hast en Slobrok om sig, gik op paa Dækket og
+befalede at gjøre Brandallarm. Folkene kom op; men de bleve i den
+Grad fortumlede af Frygt, Mørke og Uvished, at Forvirringen i et Nu
+var almindelig. Da befalede Chefen med høi Røst, at enhver Mand,
+under den strængeste Straf, strax -- skulde sætte sig ned og ikke
+røre sig af Stedet. Denne Ordre, der var let at paasee udført,
+frelste Skibet. Medens hele Besætningen sad "taus og paa Luur", gik
+Chefen til det antændte Sted; Officererne mødte efterhaanden med
+paalidelige Folk, som de havde samlet, og da disse vare i Gang med
+Arbeidet, løslodes Resten, der nu havde faaet Tid til at fatte sig,
+og Ilden var efter en kort Tids Forløb slukket.
+
+I vor Marine har der, saavidt vi vide, ikke i Mands Minde været
+Ild af nogen Betydenhed paa de tilsøesværende Skibe, og Grunden
+hertil kan maaskee søges i den Forsigtighed, hvormed man ombord
+omgaaes Ild og Lys. Det er saaledes aldeles forbudet at føre
+Frictionssvovlstikker med ombord, og det brændende Lys indesluttes
+altid i en Lanterne. Kl. 10 om Aftenen visiteres og meldes Chefen for
+Slukning i hele Skibet, og om Natten ronderes der, navnlig i de
+større Skibe, for at det kan paasees, at intet ulovligt Lys er
+tilstede. Selvantændelige Stoffer ere ogsaa en Gjenstand for
+Opmærksomhed; i Dampskibene har man i Kullene et saadant Stof; dog er
+det meget sjeldent, at de antænde sig selv, især naar de komme tørre
+ombord og man sørger for, at frisk Luft jævnlig kan bestryge dem.
+
+Naar Vandet, i enkelte Tilfælde destoværre, viser sig ufuldkomment
+til at slukke Ilden ombord, har det en anden meget gavnlig Egenskab,
+nemlig den at kvæle Svineriet. Dertil er det en konstant og stadig
+anvendt Faktor. Svineri er i ingen Stat saalidet taalt som i en
+Orlogsmand, hvor Sundhedspleien paa det Strængeste byder, at holde
+saavel Mennesker som Ting rene. Dermed begynder ogsaa hver Dag
+ombord. Paa Dagvagten (4-8 om Morgenen) foretages den store Renselse,
+der lægger Grunden til Skibets Properhed for hele Dagen. Derfor er
+denne Vagt ogsaa tildeelt Næstkommanderende, eller hvis han, som paa
+større Skibe, ikke gjør Vagt selv, dog henlagt under hans Tilsyn og
+Inspektion.
+
+Fra Morgenstunden af er der en Pompen af Vand og en ved Pøse udbredt
+Styrten af Vand over Dækkene, som desuden, ved Skruppen med Sand og
+jævnlig Skuren, efter Tørringen erholde den Hvidhed, der er en
+Næstkommanderendes Glæde og en Orlogsmands Stolthed. Alle
+Krinkelkroge gjøres med det Samme rene, selv Svinene faae deres
+Overhaling og trives godt derved. Efterat Alt er overskyllet med
+Vand, tørres dette lige saa omhyggelig bort, og med denne Operation,
+der kaldes "Spuling", er man klar til Kl. 8. Fra 8-9 følger
+Opklaring og Pudsning af Kanoner, Metal o. s. v. De Officerer, der
+have respektive Tilsyn, melde for disse til Næstkommanderende, saasom
+for de forskjellige Reisninger, Fartøier, Batterier, o. s. v. Kl. 9
+er Skibet i Orden, Folkene vadskede og omklædte, og disse, saavelsom
+Officererne, have nydt deres Frokost.
+
+Det er imidlertid ikke for Intet, at man foretager denne
+gjennemgaaende Reengjøring, og i en Orlogsmand vil man snart føle, at
+man ikke kan "spytte paa Gulvet, hvor man vil, og lade Cigarerne
+brænde". Dækkets Properhed forbyder det Første, og der mangler i den
+Henseende ikke Spyttebakker, saavel for Officerer som Mandskab. I
+gamle Dage var denne Luxusartikel ikke kjendt, da var man henviist
+til Søen, men da man ikke altid vilde gjøre sig den Uleilighed at
+benytte dette Middel, gik det ud over Rapperterne. Men herved
+fornærmedes Kanonererne, der betegnede disse med det ærefulde Navn
+"Systemer", og man har et Exempel paa, at en Kanoneer engang
+beklagede sig til Chefen, fordi "Næstkommanderende gik og spyttede i
+Systemerne".
+
+Hvad det andet Punkt, Tobaksrøgningen, angaaer, da er denne, deels af
+Forsigtighed og deels af Etikette, indskrænket ombord. Der maa kun
+røges Tobak "paa øverste Dæk, fremmen for Stormasten og med Hætte paa
+Piben", som det hedder i Krigsartiklerne. Agten for Stormasten er
+"Skandsen"; den betragtes som den helligste Deel af Skibet og
+betrædes af Folkene kun ved Gudstjeneste, naar Chefen vil tale til
+dem, eller naar Skibets Manoeuvrer fordre deres Nærværelse der. Hvad
+Tobaksrøgning angaaer, ere de Franske meget liberale, hvorimod den
+hos de Engelske er indskrænket i endnu høiere Grad, end hos os. Det
+vakte derfor engang paa et engelsk Skib megen Skandale, at Chefen
+kom op ad Agtertrappen med en tændt Cigar, da det var strængt
+forbudet alle Andre at røge Cigar paa Skandsen. Den vagthavende
+Officeer betænkte sig et Øieblik, gik derpaa med en rolig Holdning
+hen til Chefen, og sagde, idet han ærbødigt førte Haanden til Huen:
+
+"Det er ikke tilladt at røge paa Skandsen, Sir!"
+
+Chefen: "Hm!" (Forbauselse, barsk Mine, krænket Værdighed).
+
+"Det er Chefens Ordre!"
+
+Chefen: "Hm!" (et Øiebliks Betænkning, Haanden til Huen, Cigaren
+overbord og ned ad Trappen).
+
+Denne lille Historie trænger ikke til nogen Kommentar.
+
+Fra Kl. 9-11 foretages Exercits, hvis Veiret tillader det; enten øves
+Kanonbesætningerne, eller ogsaa de til Haandvaabnene bestemte Folk,
+alt efter Omstændighederne og Chefens Ordre. Det Mandskab, der ikke
+er ved Exercitsen, udfører Skibsarbeide, d. v. s. Reparation af Seil
+og Toug, o. s. v. Tiden fra 11-2 gaaer med Maaltider og Hviletid for
+Folkene, og fra 2-5 igjen Øvelser af samme Natur, som om Formiddagen.
+Naar Klokken er 6, mønstres der ved Kanonerne, Surringer eftersees,
+og naar dette er færdigt, skaffe Folkene til Aften og komme Kl. 7œ
+paa Dækket, forat der kan luftes ud nede indtil Kl. 8, da Køierne
+gives ned og Frivagten gaaer tilkøis; saa komme Nattevagterne fra
+8--12 (Førstevagt) og fra 12-4 (Hundevagt), og den daglige Tjeneste
+begynder igjen med Spuling, for at fortsættes i det samme Kredsløb.
+
+Vi have nævnt Reenlighed som en Befordrer af Mandskabets Sundhed, og
+der er derfor ikke nogen Mand i Skibet, uden at et vaagent Øie hviler
+paa ham i den Henseende. Om Natten ligge Folkene tæt sammenstuvede;
+hver Mand har vel sin Hængekøie, der giver ham Frihed til at strække
+sig; men paa Breden har han ingen overflødig Plads, især til Ankers,
+hvor kun 1/4 af Mandskabet er paa Dækket. Under Seil er det bedre;
+thi da gaaer Halvdelen af Mandskabet Vagt om Vagt. Det kan alligevel
+ikke undgaaes, at Folkene komme i nær Berøring, hvorfor det er en
+ligefrem Nødvendighed, at Ureenlighed, Utøi, Fnat, o. s. v. paa det
+Strængeste banlyses. Inden Skibet gaaer tilsøes, visiterer Lægen
+Besætningen; de af denne, der have en smitsom eller langvarig Sygdom,
+sendes paa Hospitalet og Andre kommanderes i deres Sted ombord. De,
+der her senere blive trufne befængte med en eller anden Ureenlighed,
+skilles strax fra det øvrige Mandskab; saavel deres Klæder, som deres
+Person underkastes et saa strængt Tilsyn, at de snart befries fra
+deres Onde. Man paaseer, at ingen Mand lægger sig i Køien med Klæder
+paa, og ere disse vaade, drages der Omsorg for, at de tørres. Til at
+vadske Linned og Uldtøi ere to Dage af Ugen ansatte, og Køierne
+vadskes idetmindste een Gang om Maaneden. I Varmen er man især
+omhyggelig for at udlufte Køietøi og Klæder, saasnart der er
+Leilighed; Kistebænkene tages imellem paa Dækket og afsæbes,
+tilligemed Folkenes Randsler, og der gjøres da reent i alle Kroge paa
+Banjerne, hvor man lader det være sig magtpaaliggende at bringe
+saamegen Luft og Gjennemtræk tilstede som muligt[2].
+
+ [2] De, der interessere sig for Hygieinen ombord, ville i _Dr._
+ Hornemanns fortræffelige Afhandlinger derom, i Tidsskrift for
+ Søvæsen 1859 og 1860, finde interessante Oplysninger og
+ Anviisninger.
+
+En anden Sundhedsbefordrer er Motionen. De Øvelser, der forefalde i
+Søen med at gjøre Seil los og beslaae Rebning, o. s. v., give endeel
+af denne, der jo, hvad Spadseren angaaer, er indskrænket ombord. Men
+her træder Exercitsen væsenlig til Hjælp. En Times Arbeide med
+Kanonerne, der hales ud og ind, er en ypperlig Bevægelse, og at
+Mandskabet saa jævnt holdes i Aande er i høi Grad velgjørende for det
+Fysiske, der ikke faaer Tid til at falde sammen. Det bevægelige Dæk,
+hvorpaa Øvelsen finder Sted, bringer ogsaa en Afvexling ind, der
+spænder Opmærksomheden, idet Paapassenheden udvikles. Siden vi tale
+om Exercitsen, ville vi med det Samme omtale den Deel deraf, der
+falder under Landexercitsen. Landgangskompagniet (der omtrent er det
+Samme som 2det Entreskifte) lærer den staaende Exercits ombord, naar
+Leiligheden er dertil. Stille Veir er naturligviis bekvemmest for al
+Vaabenøvelse; men selv om der er endeel Bevægelse, kan man see et
+Geled staae og gjøre Geværgrebene, medens det bøier sig frem og
+tilbage for at indtage den lodrette Stilling under Slingringen. Man
+skulde troe, at disse Øvelser falde Matroser vanskelige; men det er
+ingenlunde Tilfældet. Principet i den nye Exercits, der fordrer en
+bestemt Holdning og ved Tempo afmaalte Bevægelser, skulde synes at
+komme i Strid med den aldeles ubundne Frihed, hvormed enhver Mand
+arbeider tilveirs, naar han, hængende paa en Raa i en Storm, bruger
+sine Kræfter og sin Konduite ganske efter egen Melodi. Men det er
+ikke saa. Vi have seet, hvorledes det samme Mandskab, der med stor
+Punktlighed og Appel exercerede paa Tempo, i samme Øieblik, det
+kaldes tilveirs for at rebe, aflægger alt Tempovæsen og udfører
+Arbeidet med al den Raskhed og Frihed, der er nødvendig, for at dette
+skal gaae godt. Den nyere Exercits er heller ikke indført for at
+kvæle det friere Element hos Matrosen. Den er kun stræng, nøiagtig,
+indtil den er lært, og ved denne Nøiagtighed opnaaes, at en Mand ved
+Kanonen veed, hvad han i ethvert Tilfælde har at gjøre. Kan han det,
+da indtræder den frie Skydning, som naturligviis i Bataille finder
+Sted, og har man indøvet den første Deel af Exercitsen godt, kommer
+det Gode af den frem i det alvorlige Øieblik.
+
+Landexercitsen har sine gode Sider. Ved at gjøre Geværgrebene
+bestemt, lærer Manden at blive fortrolig med sit Vaaben. Er man
+tilankers, kommer Kompagniet jævnlig i Land, og Folkene lære da for
+det Første at manoeuvrere med deres Vaaben i Fartøierne, at komme
+hurtigt i disse og op af dem, hvad der er vigtigt, naar Fartøierne
+skulle armeres til en eller anden Expedition; for det Andet er den
+Motion, som de faae i Land, ved Marsch, Kjædeformering, o. s. v.,
+meget gavnlig, og naar den bliver dreven paa en passende Maade, morer
+den Folkene i høi Grad. Vi have virkelig seet dem udføre denne
+Tjeneste med megen god Villie og forbausende godt. Af disse Grunde
+bør denne Øvelse meget anbefales; hvorvidt den derimod vil være
+tilstrækkelig til at lade Matroser operere sammen med Landtropper,
+kunne vi ikke dømme om; men at et vel organiseret Landgangskompagni,
+fra et eller flere Skibe, under mange Omstændigheder vil kunne gjøre
+god Nytte, derom tvivle vi ikke. Den omtalte Øvelse har ogsaa meget
+forbedret Skarpskydningen med Geværer. Vore Pistoler ombord ere
+derimod meget maadelige, og man maa haabe, at Revolvere, der nu haves
+i alle Mariner (endog i den norske), snarest muligt blive indførte
+hos os.
+
+Kosten er ikke det uvigtigste Element til Sundhedens Bevarelse, og vi
+skulle derfor give en skizzeret Udsigt over dens Form og Anvendelse
+til Orlogs.
+
+Chefen holder sit eget Bord, overeensstemmende med Krigsartiklerne,
+der befale dette og "forvente, at han jævnlig indbyder Officererne"
+dertil; denne Forventning er ledsaget af Taffelpenge.
+
+Officererne ere i en fælles Messe, der bestyres af en af dem selv
+valgt Messeforstander, som hæver de dem tilstaaede Messepenge og
+gjennem privat antagne Betjente (Kok og Hovmester) sørger for
+Bespiisningen. Det er Næstkommanderendes Pligt, som den Ældste i
+Messen, at vaage over, at en god og sømmelig Tone finder Sted i
+denne.
+
+Mandskabets Bespiisning skeer efter en Spise-Taxt, der er opslaaet
+paa et Sted i Skibet, hvor den kan læses af Alle; paa den findes
+anført, hvad der tilkommer enhver Mand af forskjellige Provisioner.
+Paa den engelske Flaade erholder Mandskabet hver Uge det, der
+tilkommer dem, og dermed kunne de da gjøre sig saa lystige, som
+Disciplinen forøvrigt tillader. Dette Princip følges ikke hos os,
+hvor det Fornødne til Maaltiderne hver Dag udveies og udleveres;
+herved forebygges adskillige Misbrug (navnlig med Hensyn til
+Spirituosa), og i det Hele taget er Sundheden og Tilfredsheden langt
+bedre tjent hermed. Om Morgenen gives der Thee, om Formiddagen Kl. 11
+Øl eller Viin; haves dette ikke, da Grog. Kl. 12 skaffe Folkene til
+Middag. Formaden bestaaer af sød Suppe, Grød, Ærter og fersk Suppe,
+som, naar man ligger ved Land, gives idetmindste 2 Gange om Ugen; til
+Brug i Søen haves preserveret Suppe, der gjerne gives hver Søndag.
+Eftermaden varierer mellem fersk og salt Kjød, Flesk og Klipfisk; til
+Gemyse gives Kartofler og Grønt paa Suppen, og der medgives desuden
+presset Kaal, tørret Grønkaal, Petersille, Løg, o. s. v., altsammen
+af det Bedste, der kan faaes. Med Hensyn til dette Reglement har
+Chefen frie Hænder. Eftersom han, for Sundhedens Skyld og efter
+Togtets Natur, finder det hensigtsmæssigt, kan han variere med
+Bespiisningen, og han kan, naar han finder det passende, lade udgive
+Extra-Maaltider, Punsch og Extra-Brændeviin. Den sidste Artikel er i
+de senere Aar, efter Mandskabets eget Valg, udgaaet som reglementeret
+og Theen er traadt i dens Sted; Chefen bestemmer nu, naar den skal
+gives extra, hvad der jævnligt finder Sted i haardt Veir, efter
+anstrængende Arbeide, o. s. v. Paa Brød gives der ingen Rançon;
+Brødfadet staaer aabent og enhver Mand kan tage saameget, han lyster;
+og hvad Drikkevandet angaaer, er dette ogsaa tilgængeligt for Alle.
+Det er nu altid paa Jernkasser og holder sig fortrinligt paa disse.
+Selv paa længere Reiser vil man ikke komme til at mangle Vand; thi
+deels har man paa de nyere Skibe Dampen som et Hjælpemiddel til at
+forkorte Reisen, og deels staaer i Forbindelse med Maskinen et
+Destillations-Apparat, hvis producerede ferske Vand meget godt kan
+benyttes, naar man passer betids at fylde de tomme Kasser og give den
+atmosfæriske Luft Leilighed til at indvirke derpaa.
+
+Det er Proviantforvalteren, der forestaaer Folkenes Bespiisning; men
+som Garanti for disse foregaaer der ingen Proviantering, uden at
+idetmindste 1 Officeer, 1 Underofficeer og 1 Mand af Besætningen er
+tilstede derved. Ombord uddeles der intet Maaltid, uden at den
+vagthavende Officeer iforveien har smagt paa Maden.
+
+Skjøndt der saaledes er gjort Alt for at paasee, at der ikke gives
+Andet end sund, kraftig Kost, skjøndt der ombord gjøres Alt for at
+bevare den, skjøndt der ved Land Intet spares for at forskaffe den --
+gaaer der dog neppe nogen dansk Orlogsmand ud, uden at der paa Togtet
+høres en eller anden, mere eller mindre betydende, Klage derover. Saa
+underligt, som det kan synes, er den vigtigste Grund hertil Folkenes
+gode Behandling. I forrige Tider, da Tampen dandsede lystigt, nød man
+mugne Beskøiter, harsk Smør, sveden Grød og bedærvet Flesk med stor
+Appetit; Vandet raadnede paa de ikke altid rene Trætønder, og paa
+lange Søreiser gjordes det ofte nødvendigt at formindske Rançonen,
+for at Provianten kunde strække til de mange Mennesker; nu derimod
+ere Provisionerne af bedste Slags; der studeres paa at forøge dem med
+saadanne, som antages at kunne være Folkene gavnlige eller
+behagelige, der vaages med ængstelig Omhu over, at Spisetiden ikke
+forstyrres -- og dog er det ikke godt nok. Paa Behandlingen kan der
+umuligt klages; men Noget skal der klages paa, og saa maa det da gaae
+ud over Kosten.
+
+Vi ville ikke herved betegne, at der ikke bør klages, naar Kosten,
+trods al Forsigtighed, er bleven bedærvet; sligt skeer nemt, især i
+et tropisk Klima. Klager, naar de fremføres paa en sømmelig Maade,
+ere berettigede; og ere de grundede, tages de altid tilfølge; men vi
+have ogsaa seet Klager fremføres over Proviant, hvis Slethed har
+været af en saa mikroskopisk Natur, at det for de Bedømmende ikke har
+været muligt at opdage den. Saadanne Klager burde ikke alene afvises,
+men straffes, og en mere nøiagtig Undersøgelse, end der nu i
+Almindelighed skeer i slige Sager, vilde i Regelen lede til en Kilde,
+hvoraf de ofte udgaae. Visse ildesindede og daarlige Subjekter,
+hvoraf man fordetmeste har enkelte Stykker ombord, ville som oftest
+findes at staae bag ved, og man gjør en god Gjerning ved at træde dem
+under Øinene; thi ikke alene haandhæves herved Disciplinen, men den
+ordentlige Mand hæves. Naar de falske Toner omhyggelig dæmpes, kommer
+den gode Tone til sin Ret.
+
+Der er os fortalt en Historie om en dansk Skibschef, der engang paa
+en godmodig, men træffende Maade revsede endeel saadanne Klagere.
+Efter at han selv, ved at smage paa Maden, havde forvisset sig om
+dens Kvalitet, lod han disse, der vare mødte i temmeligt Antal,
+stille op agter og dernæst pibe alle Mand op. Da Folkene vare
+samlede, talte han omtrent saaledes: "Der er ført en Klage over Maden
+herombord; men Maden er god; jeg har selv smagt den. Naar den derfor
+ikke smager Somme, saa maa det snarere ligge i Mangel paa en god
+Appetit -- men den skal jeg skaffe dem." Folkene pebes forefter; men
+de klagende Syndere maatte paa staaende Fod entre tre Gange op og ned
+ad Storreisningen, og denne Manoeuvre foretoges i adskillige Dage,
+tre Gange hver Dag, til megen Moro for den øvrige Besætning. Der var
+stor Jubel paa Banjerne, naar et langt varslende Stød i Piben
+efterfulgtes af det tjenstlige Brøl: "Appetit-Kompagniet paa Dækket!"
+Over Kosten klagedes der aldrig siden.
+
+En passende Frihed bidrager naturligviis meget til et godt Humeur og
+Tilfredshed blandt Mandskabet. Skibet er jo, fra et vist Standpunkt,
+et stort Fængsel, hvori Fangenskabet, paa Grund af Disciplinens
+nødvendige Baand (man løsne disse nok saameget) altid maa føles.
+Intet er derfor naturligere, end at Enhver, naar Skibet kommer til
+Land, ønsker at slippe lidt ud af Buret, og selv Nydelsen, som en
+"Landlov" paa Grund af det Nye og Seeværdige afgiver, forhøies ved
+den Følelse af privat Frihed, som Landgangen medfører. I de fremmede
+Mariner, navnlig den nordamerikanske, lader man Folkene faae Landlov
+paa en lidet hensigtsmæssig Maade, idet man, efterat have holdt dem i
+halve Aar ad Gangen ombord, slipper dem løs i et Par Dage, og derved
+aldeles priisgiver dem for alle Lidenskaber, som de ikke undlade paa
+det Eftertrykkeligste at tilfredsstille, til Skade for deres Helbred
+og til liden Ære for det Skib og den Nation, som de repræsentere.
+Man gaaer ud fra det høist urigtige Princip, at de ikke have noget
+med Skibet at bestille, naar de ere i Land, og finder det ikke
+ydmygende, at man, naar Fristen er udløben, ved en Afdeling af
+Underofficerer og Marinere maa lede dem op i alle Slags Kipper og som
+bagbundet Kvæg føre dem ombord. Hele denne Methode viser betegnende,
+hvorliden sand Omhu man i hine Orlogsmænd har for Mandskabet og hvor
+lidt Uleilighed man gjør sig med at tænke paa dets Vel.
+
+Paa vore Orlogsmænd gaaer man nutildags ud fra et ganske andet
+Princip. Fra det Øieblik, en Mand kommer ombord, søger man ved et
+Slags Formynderskab at indskrænke den Letsindighed og Ødselhed, som
+er Matrosens Særkjende, og ihvorvel dette staaer noget i Strid med
+den nyere Tids frie Principer, kan det ikke alene forsvares, men maa
+stærkt anbefales, da det paa det Nøieste staaer i Forbindelse med
+Individets Vel, og følgelig med Tjenestens Gavn. De kontante Penge,
+som Manden medfører, gjemmes for ham af vedkommende Officeer, hos
+hvem han kan faae dem, naar han vil bruge dem, og herved sikkrer
+Manden, der ikke har noget eget Gjemme (undtagen sin Randsel) sig for
+at tabe Pengene, ligesom ogsaa Leiligheden til Tyveri mellem
+Mandskabet forebygges. En Mand kan ikke komme hjem fra et Togt uden
+at have en Styver i Afregning, thi en Bestemmelse paabyder, at han
+skal have een, eller efter Togtets Varighed flere Maaneders Gage
+tilgode. Vil han ombord oekonomisere, da gives der ham ogsaa
+Leilighed dertil; thi hvis han for Exempel giver Afkald paa en enkelt
+Proviantslags (f. Ex. sin halve Rançon Viin eller Sligt), da anføres
+dette i hans Kontrabog og erstattes ham i Penge ved Hjemkomsten. Og
+endelig, gaaer han iland, da sørger man for, at han ikke bliver der,
+til han har ødelagt, hvad han har, og kommer nøgen ombord: man
+begrændser den Tid, han er iland ad Gangen, men giver ham, saa ofte
+Omstændighederne tillade det, Lov dertil. Den jævnlige Landlov kan
+med Rette kaldes en passende Frihed; thi Manden opfører sig passende
+i Land, hvor Opholdet er afpasset efter hans Formuesomstændigheder,
+og han trumfer ikke med exalteret Frihed, hvis Uholdbarhed den næste
+Dags nøgterne Reaktion dybt vil lade ham føle. Det er en Fornøielse
+at see vore Folk komme ombord efter Landlov, glade og oprømte, og
+findes der -- hvad der jo ikke kan undgaaes, især i den unge Roms
+Land -- ogsaa En og Anden, der med temmelig stive Skridt, et mere end
+oprømt Væsen og en noget usikker Betoning i Stemmen afgiver sit
+Nummer til Skibssergeanten, da hører han aldrig et ondt Ord derfor.
+De af Folkene derimod, som lægge an paa at drikke sig fulde, gaae
+ikke fri for Tiltale. I vore, ved Ordentlighed og Ædruelighed i høi
+Grad udmærkede, Skibsbesætninger, signalere de Uordentlige snart sig
+selv, og deres Navne komme til at figurere i Straffeprotokollen under
+Rubriken: "Nægtet Landlov", "sat i Bøien", "sat i Straffebakken" osv.
+
+Overeensstemmende med det ovenomtalte Princip, gives der ogsaa ombord
+Folkene en passende Frihed, saa ofte som skee kan. Der holdes
+saaledes strængt over, at deres Spisetid ikke bliver forstyrret, og
+Tiden fra 12-2 i Middagsstunden tilhører i Regelen Mandskabet. I
+Tropeegnene falder denne Bestemmelse sammen med Sundhedshensyn, der
+byde Ro og Stilhed paa denne varme Tid af Dagen. Vi have ogsaa seet
+en videre strakt Frihed, navnlig (især i Begyndelsen) en formindsket
+Exerceertid, med Held anvendt i de hede Klimater; deraf har fulgt, at
+naar det var nødvendigt for Tjenesten at lade Folkene arbeide i
+Solskin, have de, støttet af en tilbørlig Hvile, meget godt udholdt
+Arbeidet. De have udført det tilfredsstillende og intet Spor af
+Sygdom er kommet derefter.
+
+Efter Kl. 6 om Aftenen finder ogsaa Frihed Sted til Kl. 8, da der
+pibes til Køierne, og man har det bedste Beviis paa, at Tjenesten
+ikke er overanstrængende, ved at see Folkene om Aftenen dandse,
+synge, lege og more sig af Hjertens Lyst. Der er medgivet Bibliothek
+ombord og mange af Folkene, ja de allerfleste, finde megen Nydelse i
+Læsning. Søndagen, der begynder med Parade og Gudstjeneste, er efter
+denne fri, og det er da ikke noget usædvanligt Syn, at smaa Grupper
+lytte til en eller anden velvillig Forelæser. En Udvidelse og
+systematisk Ordning af Marinens Skibsbibliotheker er derfor meget at
+anbefale.
+
+Til at eftersee deres Tøi have Folkene Tid 2 Gange ugentlig, Onsdag
+og Lørdag, fra Kl. 2-5, og i denne Tid finder der ingen Øvelse Sted.
+
+Lørdag Eftermiddag har i de fleste Øren en god Klang. Den er jo
+Arbeidets Ophør, og jo ordentligere dette har været udført, desto
+gladere er den Stemning, med hvilken man betragter Ugens Afslutning.
+Ogsaa ombord er der meer eller mindre Stemning for denne Aften, og
+naar vi ville føre Læseren midt ind i det Liv, der foregaaer mellem
+de Personer, hvis Livsbetingelser og Former vi have skizzeret, kunne
+vi ligesaa godt vælge denne Dag; altsaa:
+
+Det er Lørdag Eftermiddag. En frisk og god Vind fylder Seilene; Solen
+er behagelig varm; Søen behagelig rolig, og Skibet tilkjendegiver sin
+Tilfredshed ved at vugge sig besindigt fra den ene Side til den anden
+og lade Tømmerne knage saa piano som muligt. Ikke en Seiler er at see
+paa den klare Horizont, hvorfra Landet allerede for flere Dage siden
+er forsvundet, og hvor det først om Uger vil vise sig. Det er derfor
+ikke saa underligt, at den vagthavende Officeer spadserer op og ned
+ad Skandsen i Samtale med Chefen, der er oprømt over den gode
+Leilighed, hvis Resultat bliver endnu anskueligere, idet Styrmanden,
+der nylig har logget, melder, at Farten er 10 Miil i Vagten.
+Styrmanden er en brav Mand, men han har den Svaghed at sætte sin egen
+Ære og Værdighed paa det nøieste i Forbindelse med den Fart, Skibet
+gjør. Ved 3 Miils Fart seer han ærgerlig omkring sig og giver Loggen
+et velmeent Spark; 5 Miil gaaer an; ved 8 Miil stiger hans
+Opmærksomhed; 9 Miil -- Hænderne i Lommen og han seer Enhver dristig
+i Ansigtet; 10 Miil en omhyggelig Behandling af Loglinen og et
+begjærligt Blik efter meer Vind. Ved 11 og 12 Miil smitter han den
+vagthavende Officeer, hans Tone mod denne er tillidsfuld, mod
+Uvedkommende overmodig. Han er som en Mand af den gamle Koffardiskole
+heller ikke fri for nogen Overtro, men veed ypperligt at forudsige,
+hvad Veir man faaer, og seer en Seiler før nogen Anden ombord.
+
+Som sagt, vi løbe 10, og han er i et saa straalende Humeur, at han
+maa meddele sig lidt til Roergængeren, hvis Navn ligesaa godt kan
+være Søren som noget andet. Al Ære være Dig, Søren, som Du staaer der
+ved Rattet med dit aabne ærlige Ansigt, hvis Øie er fæstet paa
+Kompasset, men hvis Øre er aabent for Styrmandens Gisninger og
+nedladende Bemærkninger, der fremkalde et tvetydigt Smiil om din
+skjæggede Mund, som viser dine sunde Tænder. Drei kun Rattet en
+Knage, for at Du med Sandhed kan overlevere _SSV._ til din Afløser,
+der kommer derhenne paa den læ Side af Skandsen, og gak saa hen og
+hviil Dig paa dine Laurbær. Du kan gjøre det med en god Samvittighed,
+thi Du kommer med det samme Ansigt igjen, selv om Veiret er aldrig
+saa galt, og Du staaer da ligesaa rolig og trolig paa Din Post, naar
+Regnen vælter ned over Dig og de svære Søer hvert Øieblik kaste Dig
+Skibet ud af Kursen. Saa veed Du at liste og lempe Dig imellem dem,
+og føler en stolt Tilfredshed, naar de støiende, men uskadelige fare
+forbi.
+
+Det er Lørdag Eftermiddag. Næstkommanderende staaer henne ved
+Skorstenen, røger en Cigar og glæder sig over det lange hvide Dæk,
+som har faaet en Skuring for at være rigtig smukt til Søndagen.
+Dækket er hans stadige Glæde, men ogsaa hans stadige Bekymring, især
+i et Dampskib, hvor Kulfylding og sorte Maskinbeen ere fremherskende
+Elementer, der ikke som Olieklatter lade sig fjerne ved Pibeleer, men
+kun ved kraftige og gjennemgribende Foranstaltninger.
+
+Gaae vi forefter, da finde vi Vagtmandskabet, som sidde med deres
+Randsler paa Dækket, hist og her, snart enkeltviis, snart samlede,
+Nogle ivrigt syende, Andre gemytlig passiarende i deres forskjellige
+Dialekter. Og af dem er der alle Slags ombord, hvor endogsaa de
+"blandede Distrikter" ere repræsenterede, som man kan erfare ved at
+kaste Øiet hen til en lille Klynge af velvoxne, kraftige Folk, der
+have opslaaet deres Paulun henne ved Bedingen, hvor de med rolig
+Stolthed mønstre deres Randslers ordentlige, næsten velhavende
+Indhold. De tale Tydsk; men forarges ikke, ellers saa velvillige
+Tilskuer, over disse Holstenere. Der er ingen ordentligere Folk
+ombord; i deres rolige Hjerner gjære ingen skumle Planer, hverken mod
+Staten hjemme eller den lille Stat, hvoraf de ere veltjenende
+Undersaatter, der maaskee meer end deres Medtjenende skjønne paa den
+gode Behandling, deres værdige og duelige Opførsel berettiger dem
+til. Men herved ville vi dog ikke forkleine den skikkelige Jyde,
+hvoraf et Exemplar findes tætved, beskjæftiget med at lappe et Par
+Buxer, hvis oprindelige Farve paa ingen Maade staaer i Samklang med
+de Smaastykkers, der Tid efter anden ere anbragte paa dem -- nu lader
+han sit Arbeide hvile og roder omkring i Randslen. Hvad er det for et
+lille Bind, han holder i den ene Haand, medens han med den anden
+mekanisk skyder Huen paa Skraa og kløer sig betænksomt i Nakken; det
+er ingen Livs-Idyl, men den tørre Prosa, i Form af hans Kontrabog,
+som den oekonomiske Jyde studerer -- der er et lille svedent Smiil
+paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper en stumpet
+Pibe med _Petum Optimum_, hvoraf han endnu hjemmefra har en
+Beholdning. Fyenboen, hans Sidemand, røger derimod Cigar, og det
+poliske Udtryk i hans Øine, der gjennemløbe et Brev fra Kjæresten,
+forhøies endmere ved den heldende Stilling, hans Hoved, for at gaae
+fri af Cigarrøgen, har antaget.
+
+Men vi maa gaae videre, om ikke for Andet saa for at see lidt nærmere
+paa den Mand, som sidder der, ikke langt fra Svinestien, hvis Parfume
+generer vore Lugteorganer. Ham generer det ikke, tvertimod det er
+hjemligt for ham, thi det minder ham om Skovshoved; og det er ikke
+usandsynligt, at han tænker paa sin store "Sparebøsse" derhjemme, der
+maaskee i samme Øieblik soler sig velbehagelig paa Strandveien;
+maaskee minder det lille Kjødnet, som han arbeider paa, ham om det
+større Net, hvorved han hjemme tjener sit Brød, og det er ikke
+umuligt, at hans Tanker "fare saa vide" i den modsatte Retning af
+den, hvori han med 9 Miils Fart stryger over Søen. Ombord er han
+imidlertid en Typus paa Elskværdighed, barnlig i sin Glæde og
+nøisom i sin Væren; undertiden er han til nogen Forargelse for
+Underofficeren, der lærer ham Geværexercitsen, da Pegefingeren
+gjerne vil forlade Buxesømmen og Ryggen indtage den Stilling, som en
+lang Øvelse i at trække paa en Aare har givet den; men han gjør sig
+saa megen Umage, at det er umuligt at blive vred paa ham, da han
+forøvrigt er flink ombord og paa et Fartøi jo i sit Element.
+
+Manden paa Udkig er en Bornholmer. Om disse har man den gamle
+Tradition, at man ikke maa have flere af dem ombord, end der er
+Master i Skibet, og dette grunder sig paa en af Krigsartiklernes
+barbariske Straffe. Det hedder: "Trækker Nogen Kniv, da skal den
+slaaes gjennem hans Haand til Masten og han selv rive den ud" --
+Bornholmernes Hidsighed og Trættekjærhed udsatte dem i gamle Dage
+for hiin Straf. Nutildags ere hverken Straffene eller de saa
+slemme, skjøndt man ikke kan fritage dem for en Slags snakkende
+Paastaaelighed, der kommer ovennævnte Feil temmelig nær. De ere
+imidlertid nogle af de meest uforfærdede Søfolk i Verden, og ere tidt
+i mange Aar borte fra Hjemmet i fremmed Fart. Heller ikke vare de i
+gamle Dage bekjendte for megen Følsomhed, men for en temmelig stærk
+Nærighed, hvorpaa følgende lille Anekdote afgiver et Beviis.
+
+En bornholmsk Skipper sidder i Kahyten og røger sin Pibe, da han
+hører et Pladsk i Vandet og en Støi paa Dækket.
+
+"Hvad var det?"
+
+"Kaptain, det var Kokken, der gik overbord!" (Kaptainen stikker
+Hovedet ud af Døren.)
+
+"I Jesu Navn, han maa berge sig selv; Storbaaden kan ikke vage -- Gud
+være ham naadig!" (Trækker sig tilbage og røger videre -- et Ophold,
+nok et Pladsk.)
+
+"Hvad var det?"
+
+"Kaptain, Kaptain -- Grisen gik overbord!" (Kaptainen styrter op paa
+Dækket.)
+
+"Ih for en Ulykke -- luf til Vinden, Din Slubbert, rap jer med
+Storbaaden og berg det uskyldige Dyr i Jesu Navn, at det ikke skal
+synke for vore Øine."
+
+Nærige ere Bornholmerne endnu, eller de have idetmindste megen
+Kjøbmandsaand; kun er det nu ikke Andres, men deres eget Liv de ere
+ufølsomme for. I deres smaa Baade vove de sig langt ud til
+forbiseilende Skibe for at sælge Æg og Høns, og det er da ikke saa
+underligt, at de ere noget dyre med dem, naar deres Liv undertiden er
+Indsatsen.
+
+Lader os gaae ned under Dækket. Der træffe vi Baadsmand, Kanoneer,
+Seilmager og Tømmermand, og Alle skrive de deres Regnskabsbøger
+til Dato; det er jo Søndag imorgen, og saa skulle disse tilligemed
+alle øvrige Protokoller, attesterede af Officererne, forelægges
+Chefen. Det er hverken Baadsmandens eller hans Kollegers
+Yndlingsbeskjæftigelse, vi der træffe dem ifærd med; han er en "rask"
+Mand og færdes helst paa Dækket; men nu har han Frivagt, og der er
+for Øieblikket ikke Brug for hans Pibe og Stemme. Naar det gjælder,
+komme de frem, og han er ikke den Mand, der sparer paa dem.
+
+Hernede paa Banjerne efterseer Frivagten sit Tøi; men de have Borde
+og Bænke til deres Disposition, hvad der meget konvenerer "Digteren"
+-- thi vi have ogsaa en Repræsentant for denne ædle Kunst ombord.
+Han er en fredsommelig Mand, og nyder, paa Grund af nogle
+Leilighedsdigte, endeel Agtelse blandt Mandskabet. Med et tankefuldt
+Blik og et Par barkede Næver, hvoraf den ene holder en Mellemting af
+en Pen og en Pensel (da det er en Staalpen, surret til et
+Penselskaft), finde vi ham bøiet over et Stykke Koncept, der alt har
+modtaget følgende to Strofer:
+
+ "Du stolte Ørn,
+ Som fører mig saa langt bort fra min Kone og mine smaabitte Børn --
+
+og nu venter paa videre Mærker af Aandens Flugt. Henne ved Kabyssen
+om Bagbord staaer Skibskokken ifærd med at koge Folkenes Thee; om
+Styrbord staaer Mesterkokken, der er en dannet Mand og ved flere
+Leiligheder siger til Oppasseren Peter: "Fy, Peter, jeg kan ikke
+begribe, hvorledes Du kan bekvemme Dig til at tage et saadant Ord i
+Din Mund som 'Fanden gale mig' -- Du som er saa udannet, at Du kalder
+en _Omelette aux Confitures_ for Finkenet Overture!" For Øieblikket
+træffe vi samme Mand i en dybsindig Betragtning, med den ene Haand
+velvillig hvilende paa et Svinehoved, i hvis brustne Blik han søger
+at udgrunde en eller anden dyb Hemmelighed, og med den anden flade
+Haand distrait hvilende paa Hoften. "Vel har jeg", siger han til
+Hovmesteren, der med en spørgende Mine betragter ham, "adskillige
+Gange forvandlet -- om jeg saa maa sige -- en tam And til en Vildand;
+men at forvandle et tamt Sviin til et Vildsviin -- det ligger udenfor
+min egentlige Praxis!"
+
+Men hvad er det for en Latter, der lyder derhenne? En Klynge har
+samlet sig om et enkelt Individ, der lader til at have sagt noget
+Morsomt, det seer man paa den flotte og selvbevidste Maneer -- han er
+_maitre de plaisir_ ombord. Hvad Landsmand er han forresten? Læser,
+han er en Kjøbenhavner og Stedfortræder ovenikjøbet. Han er et
+vittigt Hoved, og han er ligesom Pahlen i Adam Homo et miskjendt
+Geni. Men ikke nu; nu er han i sin Glorie; han er et Orakel blandt
+Folkene, blandt hvilke han fremtræder med et Forraad af Sange,
+hvoriblandt adskillige gemene, og danner sig hurtigt en Cirkel af
+Beundrere; hans Nytte til at sætte Liv i Folkene kan ikke benægtes,
+skjøndt det indsees, at han, hvis Togtet varer længe nok, vil
+kulminere og styrte fra sin populaire Høide. Det Tidspunkt
+indtræffer, da hans staaende Fraser ere opbrugte, hans gemene Viser
+forslidte, hans Kredit forspildt; da er det han tager fat paa en
+anden Maade -- ved Spirituosa søger han at erstatte Mangel paa
+Spiritualitet; han taler til enkelte svage Hoveder om slet Kost,
+faaer dem opsatte paa at klage, drikker sig fuld iland, skjælder ud,
+kommer i Bøien, i Straffebakken og ender maaskee med en Lussing.
+
+Man kan ikke omgaaes varsomt nok med visse Stedfortrædere, især de
+Folk, der gaae ud af Tjenesten og som man troer sig kvit, indtil man
+en skjøn Dag seer dem ombord i ovennævnte Egenskab. Vi kjende flere
+Exempler herpaa; de begynde godt nok, men holde aldrig ud, hvortil
+Grunden er, at ikke Faa af dem ere af den Kaliber, som vi ovenfor
+have omtalt. Vi ville ikke kaste en Skygge paa Stedfortrædere eller
+Kjøbenhavnere i det Hele; men vist er det, at han som sidder der --
+han ender sikkert i Bøien. _Sic transit gloria mundi!_
+
+Fyrbøderne maa ogsaa gjerne underkastes en omhyggelig Revision, inden
+de komme ombord -- i Mangel deraf en stræng Kontrol ombord. Til denne
+Bestilling faaes ofte slette Subjekter.[3]
+
+ [3] Paa kortere Togter er det undertiden vanskeligt nok at udpege
+ Sletheden. Paa længere Togter angiver den sig selv. Men enten
+ Touren er kort eller lang, udgjøre de slette Elementer kun en meget
+ lav Procent af Besætningerne i vore Skibe.
+
+Det er Aften. Der er Liv forude paa Bakken. Der er Koncert, Sang og
+Dands. Primo- og Sekund-Violin trakteres taalelig vel, og
+understøttes paa det Smagfuldeste af en Ladestokke-Triangel, en tom
+Blikdaase som Tromme og en Barnefløite, hvorpaa en stor skjægget Mand
+spiller med uforligneligt Alvor; man dandser Valse og Sextoure og
+"Hvorfor skulde jeg ikke gifte mig" akkompagnerer en lystig Reel, som
+lokker Officererne til at være Tilskuere; Melodien slaaer om til
+_Yankee doodle_ og Dandserne ere utrættelige; de meest Adstadige
+smittes, og selv den forknytte Oppasser, der i sin Fortvivlelse og
+Søsyge vilde i Land ved Skagen og nu er et Pragtexemplar af Fedme,
+faaer sig en Svingom, men bliver flau, da hans Lieutenant siger: "det
+var Ret, Jens!"
+
+Omsider ender Dandsen og Sangen toner. Adskillige af de faste Folk
+have hjemme en Sangforening, og er man saa heldig at have nogle
+Stemmer ombord, hvad næsten altid er Tilfældet, er dette en stor
+Nydelse; man hører nu ikke lutter Matrossange, men smukke
+fiirstemmige fædrelandske Viser, der foruden at anslaae den veemodige
+Stemning, som Hjemmets Toner medføre, vække den styrkende Følelse om
+Fædrelandet, som vi Alle tjene, som vi føre med os ombord og som vi
+skulle bevare uplettet, hvor vi komme i Verden.
+
+Klokken er 10; Tonerne ere hendøde, Officererne ere med en: "god
+Vagt!" til den Vagthavende gaaede tilkøis, Chefen har faaet Melding
+om, at Ild og Lys er slukket, har givet sine Ordrer for Natten og er
+gaaet ned; der er stille i Skibet, og man hører kun Søens Skvulpen,
+Udkiggenes eensformige "Alt vel" og nogle af Vagtfolkenes afmaalte
+Skridt forude. Foroven skinne Stjernerne; men Nathuuslanternen
+oplyser Kompasset; den grønne Lanterne om Styrbord og den røde om
+Bagbord sende deres varslende Straaler ud i Rummet -- Skibet er
+overladt til den Vagthavende, og denne igjen til sine egne Tanker.
+
+ * * * * *
+
+Der er for Tiden megen Uklarhed paa det nautiske Gebeet. Skibenes
+Form og Skytsets Styrke søge at overbyde hinanden i et stedse
+stigende Forhold, hvis Slutningsled det neppe er givet vor Tid at
+see. Monitor's og Merrimac's Kamp har endelig stillet Sagen paa
+Spidsen, og Marinerne drømme nu kun om Jern og Pandser, som man ikke
+kan faae svært nok og om Kanoner, der muligviis antage de
+Dimensioner, at man maa betjene dem med Damp.
+
+Men hvad der ikke er forandret i sit Væsen, det er Søen og Vinden, og
+Erfaringen har i afvigte Aar viist, at de sætte visse Grændser for
+den gigantiske og kolossale Skibsbygning, som ikke ustraffet tør
+overskrides, eller idetmindste, at Tekniken endnu maa forme sig under
+Elementernes Villie, som den saa stolt bekæmper, men endnu ikke har
+overvundet. Ved hvert nyt Forsøg modtages der en Mindelse derom. Paa
+Verdens største Passageerskib _»Great Eastern«_ knak Roret, da det
+forrige Aar gik over Atlanterhavet, og den mægtige Masse laae i
+adskillige Timer som en Boldt for Søen; det engelske Pantserskib
+_Warrior_ (der forresten ogsaa har Seil) var paa sin sidste Prøve i
+Spanske Søen, paa Grund af sin store Jernvægt, over al Maade voldsomt
+i sine Bevægelser. Alle Luger maatte lukkes tæt til for at holde
+Vandet ude, og Temperaturen blev derved under Dækket saadan, at
+Folkene vare nærved at kvæles. Over det nye Stof er man endnu ikke
+Herre, hvor ivrigt der end arbeides derpaa. Hvor meget man end gjør
+sig Umage for at overføre det nye Princip paa søgaaende Skibe, møder
+man, som sagt, denne Modstand af Søen og Vinden, som der, foruden
+mekaniske Midler, maa Kjendskab og Erfaring til at stride imod. Den
+Tanke, at man i Fremtiden kun skulde behøve Maskinfolk og
+Artillerister, er derfor ogsaa kun berettiget, hvor Talen er om
+flydende Batterier, der skulle bevæge sig i smult Vande, og der maa
+da alligevel altid nogle Søkyndige til at føre disse. Skulle de ligge
+fortøiede, gaae de jo over til at betragtes som Fæstninger. Hvad
+ikke-sødygtige Folk have kunnet udrette paa disse, have vi seet i
+vore Blokskibes heltemodige Kamp 1801.
+
+Vi ville ikke her nærmere gaae ind paa de forskjellige Fremtoninger
+af den nyere maritime Krigsførelse, der desuden ligger i en
+Overgang, som tilhører Experimentet, men er temmelig uholdbar for
+Betragtninger, der skulle lede til bestemte Resultater, og vi have
+kun berørt dem for at antyde, at det Nye i alt Fald man bygges paa
+Basis af det Gamle. Naar Skibet er i Søen, maa det -- ligemeget hvad
+Skikkelse det har -- have sin bestemte Organisation; det maa have en
+Besætning, der kan betjene Kanonerne paa det slingrende Dæk, og da
+det maa have Seil som Reserve, maa det have Folk, der forstaae at
+arbeide med disse. Det maa have en Chef, der forstaaer at føre det
+over Søen, at bruge det mod Fjenden, at lade dets Flag med Ære vaie
+paa fremmede Steder. Det maa have Officerer til Vagt, Navigering og
+al den indvendige Tjeneste. Dampen gjør ingenlunde Alting saa jævnt
+og glat -- man stiller større Fordringer til det Skib, som har den,
+og en større Paapassenhed er under mange Forhold nødvendigere under
+Damp end under Seil. Indførelsen af Dampen har paalagt Søofficeren en
+moralsk Forpligtelse mere, uden at tage nogen af hans forrige fra
+ham, hans Fag er blevet mere videnskabeligt begrundet i de senere
+Aar; men den Skole, hvori han skal uddannes, er og bliver Praxis.
+Orlogstjenesten bliver hans vigtigste Opgave, og vi have i det
+Foregaaende søgt at give et skizzeret Billede af dennes Udvikling og
+viist, hvorledes Orlogsskibet er en Stat, dannet under særegne
+Betingelser med eet bestemt Formaal. Løsrevet fra Alt, henviist til
+sine egne Kræfter, bestaaende ved sine egne Love, udfolder det i Søen
+den Virksomhed, som efterhaanden drager alle de forskjellige
+Elementer indenborde til sig, lærer hvert især at gjøre sin Dont og
+at yde sit Bidrag til det Hele, og derfor er det vigtigt, at man
+holder Orlogsskibet i Søen; thi Tjenesten læres kun tilfredsstillende
+
+ Ombord!
+
+
+
+
+Indhold.
+
+ Side
+
+Udreise og Ankomst til Øerne....................................... 1
+
+Togt til La Guayra og Porto Cabello (Besøg i Caracas) (9de
+Septbr.--29de Septbr.)............................................. 5
+
+Ved de danske Øer (29de Septbr.--2den Novbr.)..................... 24
+
+Tour til St. Kitts (St. Christophe) (2den Novbr.--9de Novbr.)..... 27
+
+Ved de danske Øer (9de Novbr.--29de Decbr.)....................... 30
+
+Togt til Santa Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana (29de
+Decbr. 1861--6te Febr. 1862)...................................... 34
+
+Ved de danske Øer (6te Febr.--24de April)......................... 45
+
+Togt til Martinique og Trinidad (24de April--9de Mai)............. 46
+
+Ved de danske Øer (9de Mai--1ste Juni)............................ 57
+
+Hjemreise. -- Oversigt............................................ 58
+
+ * * * * *
+
+"Ombord" (et Supplement).......................................... 85
+
+
+
+
+ * * * * *
+
+
+Baron Münchhausens vidunderlige Reiser
+
+tillands og tilvands, fortalt af ham selv. Med Lithographier.
+Indb. 84 Sk.
+
+
+Ved Saltsøen
+
+et Besøg hos Mormonerne i Utah, af W. Chandless, oversat fra
+Engelsk. hft. 1 Rd. 48 Sk.
+
+
+Fr. Markham eller de unge Reisende
+
+i Czarens Land, af W. Kingston, oversat fra Engelsk, Med
+Lithographier. Indb. 1 Rd. 20 Sk.
+
+
+Reiseskitser fra Syden
+
+af H. R. hft. 1 Rd. 24 Sk.
+
+
+De vaade Veie
+
+eller Midshipman ~Neil d'Arcys~ Levnet og Bedrifter, af W. Kingston,
+oversat fra Engelsk. Med Lithographier. Indb. 1 Rd. 72 Sk.
+
+
+Et Aar i Grønland
+
+af Fr. Jacobsen. Med Kort, hft. 48 Sk.
+
+ * * * * *
+
+
+En lille gudelig Sømandsbog,
+
+ oversat og med ~Tillæg~ forsynet
+ af
+ Pastor M. Th. Wøldike. Indb. 40 Sk.
+
+
+ Fr. Wøldikes Forlagsboghandel
+
+
+
+
+Udkommen er:
+
+
+Morgenstudier angaaende Regjeringskunsten
+
+ af
+ #Kong Frederik II. af Preussen,#
+ kaldet den Store,
+ ~skrevne for hans Neveu~.
+ Hft. 24 Sk.
+
+
+Krigen i China i 1860,
+
+ med Beskrivelse af
+ Landet og Indbyggerne,
+ af #J. G. Wolseley#, oversat fra Engelsk af ~W^m. Mariboe~.
+ Priis 1 Rd. 24 Sk.
+
+
+Pariserskafottets Historie
+
+ eller
+ Familien Sansons Memoirer,
+ udgivne af #H. Sanson#, forhen Skarpretter i Paris.
+
+1ste og 2den Deel indeholder:
+
+Historisk Oversigt over de forskjellige Straffemethoder -- Familien
+Sansons Memoirer -- Min Families Oprindelse -- Charles Sanson de
+Langval -- Forudsigelsen -- Tilflugtstedet -- Charles Sansons
+Manuscript -- Ankomsten til Paris -- Madame Tiquets Proces og
+Henrettelse -- Flyveskrifter under Ludvig den Fjortende -- Nicolas
+Larcher -- En Røverdomstol i det 18de Aarhundrede -- Tiggeren --
+Cellemares Sammensværgelse -- Marquise de Parabère -- Laws System --
+Grev Horn -- Cartouche -- Cartouches Medskyldige -- François Damiers
+-- Lally Tollendal -- Chevalier de la Barre -- Skarpretter og
+Parlamentet.
+
+Subskription paa dette meget interessante Værk, der vil udkomme i #c.
+16 Hefter _à_ 20 ß.#, modtages i enhver Boghandel.
+
+
+ En Slavindes Liv og Kamp,
+
+ fortalt af hende selv, oversat fra Engelsk af W^m. Mariboe.
+
+Det er en velskreven Bog, som i en Række Afsnit, gjennem en enkelt
+Slavindes Liv, giver os en Skildring af det amerikanske Slaveri med
+dets mange Afskyeligheder og viser navnlig dets sørgelige Indflydelse
+paa den unge Pige og den moralske Fordærvelse, hun som en Følge deraf
+er udsat for.
+
+I illustr. Papbind 1 Rd. 36 ß.
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de
+vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL ***
+
+***** This file should be named 34103-8.txt or 34103-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+ https://www.gutenberg.org/3/4/1/0/34103/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties. Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research. They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement. See
+paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works. See paragraph 1.E below.
+
+1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States. If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed. Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work. You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change. If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges. If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form. However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+ the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+ you already use to calculate your applicable taxes. The fee is
+ owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+ has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+ Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments
+ must be paid within 60 days following each date on which you
+ prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+ returns. Royalty payments should be clearly marked as such and
+ sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+ address specified in Section 4, "Information about donations to
+ the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+ you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+ does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+ License. You must require such a user to return or
+ destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+ and discontinue all use of and all access to other copies of
+ Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+ money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+ electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+ of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+ distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from. If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation. The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund. If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations. Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+ Dr. Gregory B. Newby
+ Chief Executive and Director
+ gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment. Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements. We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance. To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+ https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.