diff options
Diffstat (limited to '33360-h')
| -rw-r--r-- | 33360-h/33360-h.htm | 6195 | ||||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/cover.jpg | bin | 0 -> 72020 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/i023.jpg | bin | 0 -> 61311 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/i045.jpg | bin | 0 -> 51866 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/i077.jpg | bin | 0 -> 76214 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/i109.jpg | bin | 0 -> 48240 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/i115.jpg | bin | 0 -> 83667 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 33360-h/images/i131.jpg | bin | 0 -> 66447 bytes |
8 files changed, 6195 insertions, 0 deletions
diff --git a/33360-h/33360-h.htm b/33360-h/33360-h.htm new file mode 100644 index 0000000..d2f5173 --- /dev/null +++ b/33360-h/33360-h.htm @@ -0,0 +1,6195 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>Kaptajnen paa 15 Aar, by Jules Verne; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 10%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} + +p { + margin: .75em auto; + text-align: justify; +} + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +table { + margin-left: auto; + margin-right: auto; +} + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; +} /* page numbers */ + +.center { text-align: center; } +.caps { text-transform: uppercase; } +.gesperrt { letter-spacing: .1em; margin-right: -.1em; } +.smaller { font-size: smaller; } +.larger { font-size: larger; } +.dropcap:first-letter { float: left; clear: left; margin: 0 .1em 0 0; padding:0; font-size: 200%; } + +/* Images */ +img { border: none; } +.caption { font-weight: bold; } + +.figcenter { + margin: auto; + text-align: center; + padding: 3em 0; +} + +/***/ + +.trnote { + font-family: sans-serif; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: black 1px dotted; + margin: 2em 10%; + padding: .6em; +} +.trnote h3 { margin-bottom: .2em; } + +.toc { margin: 0 15% auto 15%; padding: 0; } +p.toc { font-size: 60%; margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; } +.toc li { list-style-type: none; text-transform: uppercase; } +.toc li p { margin-top: 0; padding-top: 0; text-align: left; padding-right: 2em; } +.toc .num { position: absolute; right: 22%; top: auto; } +.trnote .toc { margin: 0 auto; } +.toc td { padding-right: .4em; padding-left: .4em; text-align: center; font-family: serif; font-weight: bold; font-size: 105%; } + +.chaphead { margin: auto 20%; text-align: center; font-style: italic; } +.letter { margin: 1.2em 15%; } +.sig { text-align: right; padding-right: 2em; } + +h1 { margin-bottom: 0; } +.topmarg { margin-top: 3em; } +.notopmarg { margin-top: 0; } + +hr.chapbreak { width: 25%; } +.w65 { width: 65%; } +.w15 { width: 15%; } + +a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Kaptajnen paa 15 Aar, by Jules Verne + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Kaptajnen paa 15 Aar + I Slavelænker + +Author: Jules Verne + +Release Date: August 6, 2010 [EBook #33360] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KAPTAJNEN PAA 15 AAR *** + + + + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net + + + + + + +</pre> + + +<div class="trnote"> +<h2>Afskriverens bemærkninger</h2> +<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige stavning + er i øvrigt bevaret. En <a href="#rettelsesliste">ordliste med + rettelser</a> er placeret sidst i bogen.</p> +<p>For at lette adgangen til de enkelte kapitler bringes her en liste:</p> +<h3>Kapitler</h3> +<table class="toc" summary="Indholdsfortegnelse"> +<tr><td><a href="#kap_I" class="makewide"> I </a></td> +<td><a href="#kap_II" class="makewide"> II </a></td> +<td><a href="#kap_III" class="makewide"> III </a></td> +<td><a href="#kap_IV" class="makewide"> IV </a></td> +<td><a href="#kap_V" class="makewide"> V </a></td></tr> +<tr><td><a href="#kap_VI" class="makewide"> VI </a></td> +<td><a href="#kap_VII" class="makewide"> VII </a></td> +<td><a href="#kap_VIII" class="makewide"> VIII </a></td> +<td><a href="#kap_IX" class="makewide"> IX </a></td> +<td><a href="#kap_X" class="makewide"> X </a></td></tr> +<tr><td><a href="#kap_XI" class="makewide"> XI </a></td> +<td><a href="#kap_XII" class="makewide"> XII </a></td> +<td><a href="#kap_XIII" class="makewide"> XIII </a></td> +<td><a href="#kap_XIV" class="makewide"> XIV </a></td> +<td><a href="#kap_XV" class="makewide"> XV </a></td></tr> +<tr><td><a href="#kap_XVI" class="makewide"> XVI </a></td> +<td><a href="#kap_XVII" class="makewide"> XVII </a></td> +<td><a href="#kap_XVIII" class="makewide"> XVIII </a></td> +<td><a href="#kap_XIX" class="makewide"> XIX </a></td> +<td><a href="#kap_XX" class="makewide"> XX </a></td></tr> +<tr><td><a href="#kap_XXI" class="makewide"> XXI </a></td></tr> +</table> +</div> + + +<div class="figcenter"><img alt="Bogomslag" src="images/cover.jpg" width="421" height="600" /></div> + + +<h2 class="caps">Jules Verne</h2> + +<h1 class="caps">Kaptajnen paa 15 Aar</h1> + +<p class="center caps notopmarg">(I Slavelænker)</p> + +<p class="center caps topmarg">2. Oplag<br /> +4.—7. Tusinde</p> + + +<hr class="w65" /> + +<p class="center caps smaller">E. Jespersens Forlag's Trykkeri</p> + + +<hr class="w65" /> + +<p class="center larger">JULES VERNES ROMANER · VII BIND</p> +<hr class="w15" /> + +<h1 class="caps">KAPTAJNEN PAA 15 AAR</h1> + +<p class="center notopmarg gesperrt">(I SLAVELÆNKER)</p> + +<p class="center topmarg">NY ILLUSTRERET UDGAVE</p> + +<hr class="w15 topmarg" /> + +<p class="center">E. JESPERSENS FORLAG</p> +<p class="center notopmarg">KØBENHAVN · KRISTIANIA</p> + +<hr class="w65" /> + + +<h2 class="caps">Fortegnelse over Illustrationerne</h2> +<p class="toc"> <span class="num">Side</span></p> +<ul class="toc"> +<li><p><a href="#ill_23">De frelste Negerslaver plejes</a> +<span class="num">23</span></p></li> +<li><p><a href="#ill_45">Han rettede Revolveren imod ham</a> +<span class="num">45</span></p></li> +<li><p><a href="#ill_77">Nattelejr i Urskoven</a> +<span class="num">77</span></p></li> +<li><p><a href="#ill_109">— flere lange Baade bemandede med Indfødte</a> +<span class="num">109</span></p></li> +<li><p><a href="#ill_115">I Krokodillernes Gab</a> +<span class="num">115</span></p></li> +<li><p><a href="#ill_131">Der laa Dick, pint af Sult og Tørst</a> +<span class="num">131</span></p></li> +</ul> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_5" id="side_5">[S. 5]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_I" id="kap_I"></a>I.</h2> + +<p class="chaphead">"Pilgrim".</p> + + +<p class="dropcap">Det havde været en usædvanlig uheldig Sæson +for "Pilgrim", en lille, solid Hvalfanger-Skonnert-Brig, +der tilhørte en rig kalifornisk +Skibsejer, James W. Weldon.</p> + +<p>Hvalfangsten havde givet et saa daarligt Resultat, +at Kaptajn Hull havde været nødt til at forlade sit +sædvanlige Territorium i Sydhavet allerede i Begyndelsen +af Januar, længe før Hvalfangerne plejer at +vende hjem. Skibets Besætning var mer end utilfreds, +de var rasende. Aldrig før havde de bragt saa mager +en Høst med hjem. De burde have haft mindst tohundrede +Barrels Tran mere end de havde, og da en +Del af deres Løn bestod i Procenter af Udbyttet, forstaar +man Folkenes ophidsede Sindstemning. De faste +Folk forholdt sig dog rolig, medens de for denne Rejse +forhyrede Søfolk, Mænd af en mer end tvivlsom Karakter, +viste saa tydelige Tegn til aabenbar Opsætsighed, +at Kaptajnen maatte frygte et ligefrem Mytteri. +Følgelig var der intet andet at gøre end at vende om +<span class="pagenum"><a name="side_6" id="side_6">[S. 6]</a></span> +og sætte Kursen imod Ny Zeeland, som kom i Sigte +den 15. Januar. Da Skibet havde kastet Anker i +Waitemata, Aucklands Havn, blev Mandskabet afmønstret.</p> + +<p>Kaptajn Hull gjorde nu alt, hvad der stod i hans +Magt for at forhyre nyt Mandskab, men det var for +sent; alle ledige Søfolk var paa denne Tid af Aaret +beskæftiget ved Fiskeriet. Han havde da ikke andet +at gøre end at sejle Skuden hjem alene med Hjælp +af de faste Folk, da han fik en Opfordring, som han +følte sig forpligtet til at efterkomme.</p> + +<p>Paa en af de Rejser, som James Weldon nu og +da maatte foretage i sin Forretnings Interesse, havde +han taget sin Hustru, sin lille Søn Jack, et Barn paa +fem Aar, og en Slægtning, som almindeligvis gik under +Navnet Fætter Benedict, med sig. Det havde naturligvis +været Weldons Mening, at hans Familie skulde +følge med ham hjem til San Francisco; men lille Jack +var bleven saa alvorlig syg, at hans Fader — hvis +Forretning nu krævede hans hurtige Tilbagerejse — blev +nødt til at lade ham tilbage i Auckland sammen +med Moderen og Fætter Benedict.</p> + +<p>Der var nu forløbet tre Maaneder siden Hr. Weldons +Afrejse, Jack var Rekonvalescent, og Fru Weldon, +der var ked af sin lange Adskillelse fra Manden, +længtes efter at komme hjem saa snart som muligt. +Hun tænkte netop paa at tiltræde den lange Tilbagerejse, +med dens mange Ophold og Omskiftninger i Tog +og Dampskibe, da hun hørte, at hendes Mands Fartøj, +"Pilgrim", var gaaet for Anker i Havnen. Hun skyndte +sig til Kaptajn Hull og bad ham om at tage hende, +hendes Søn, Fætter Benedict og Nan, en gammel +<span class="pagenum"><a name="side_7" id="side_7">[S. 7]</a></span> +Negerpige, som havde været hendes egen Barnepige, +med ombord og sejle dem hjem til San Francisco.</p> + +<p>"Vil det ikke være for voveligt for Fruen," spurgte +Kaptajnen, "at foretage den 5—6000 Mil lange Rejse +ombord i saa lille et Sejlskib?"</p> + +<p>Men Fru Weldon gentog sin Opfordring, og Kaptajn +Hull, der havde berettiget Tillid til sit Fartøjs +gode Egenskaber, og som desuden gjorde Regning paa +at beholde denne Aarstids almindeligvis gode Vejr paa +begge Sider af Ækvator, gav da efter for hendes Ønske.</p> + +<p>Fru Weldon var en velbegavet, dygtig og uforfærdet +Dame paa tredive Aar, hun havde et udmærket +Helbred og kendte ikke til Søsyge. Hun vidste, at +Kaptajn Hull var en erfaren Sømand, til hvem hendes +Mand havde grundfæstet Tillid, og hun vidste ogsaa, +at "Pilgrim" var en af de bedste amerikanske Hvalfangerbaade; +hun var derfor kun glad ved, at den forestaaende +lange Rejse kunde blive foretaget søværts +alene, og uden andre Afbrydelser, end et kort Ophold +i Valparaiso, hvor Skibet skulde losse sin Ladning.</p> + +<p>Fætter Benedict maatte naturligvis følge med +hende. Han var ganske vist henimod halvtreds, men +det maatte alligevel betragtes som Toppunktet af +Uforsigtighed, at lade ham foretage nogen som helst +Rejse alene. Lang, usandsynlig mager og ranglet, +med et enormt stort Hoved og vildt strittende Haar, +saaledes var hans ydre Menneske. Han var et af disse +skikkelige, harmløse Videnskabs-Børn, som, naar de +først har faaet Guldbrillerne paa, synes at have naaet +en adstadig, men iøvrigt ubestemmelig Alder, og som — hvorlænge +de saa end lever — aldrig synes at blive +<span class="pagenum"><a name="side_8" id="side_8">[S. 8]</a></span> +ældre end de altid har været. Han var fuldstændig +blottet for Forstaaelse af Livets dagligdags Ting og +praktiske Krav. Han skænkede aldrig Mad og Drikke +en Tanke, før det blev sat frem for ham, han var altid +ens klædt, og saa upraktisk, som vel muligt, og gjorde +Indtryk af at være aldeles ufølsom for Varme eller +Kulde. Hans lange Arme og Ben kom altid i Vejen +for ham selv og alle andre, saa at det saa ud, som +om han endnu ikke havde gjort sig fortrolig med disse +Redskaber og deres naturlige Anvendelse. Hjælpeløshed +var hans mest iøjnefaldende Karaktertræk; men +selve denne barnlige Hjælpeløshed forskaffede ham +alle Menneskers venlige Overbærenhed og Hjælp, og +Fru Weldon betragtede ham nærmest som en ældre +Broder til hendes lille Jack.</p> + +<p>Fætter Benedicts hele Liv var helliget en alt opslugende +Interesse for Insekter. Han havde ingen +Ærgerrighed i Retning af en Professortitel, eller noget +praktisk Formaal med sine Studier; han var kun +Amatør, men det var han ogsaa med Liv og Sjæl. +Evig og altid var han optaget af at forfølge Insekter, +væbnet med et Næt, en Botaniserkasse, en Spiritusflaske +og et Utal af Insektnaale.</p> + +<p>Da Hr. og Fru Weldon rejste til Ny-Zeeland, blev +Fætter Benedict henrykt over at skulle med, da han +ventede sig rig Fangst der, og nu var han lige saa +ivrig efter at bringe sine erhvervede Skatte hjem til +San Francisco, og faa dem indordnede i Samlingen.</p> + +<p>Alle Forberedelserne til Hjemrejsen blev nu trufne +med saa stor Hast, at "Pilgrim" tre Dage senere kunde +staa ud af Havnen med Kurs efter Amerika. Efter +<span class="pagenum"><a name="side_9" id="side_9">[S. 9]</a></span> +et Par Dages Sejlads blæste det op, og den stærke +østlige Brise tvang Skonnerten saa meget ud af dens +Kurs, at den den 2. Februar snarere havde Retning +imod Kap Horn end imod Fastlandets Vestkyst.</p> + +<p>"Pilgrim" havde ingen Dækskahytter, saa Fru Weldon +blev nødt til at modtage Kaptajnens Tilbud om +at benytte hans Kahyt, som blev indrettet saa hyggeligt, +som det lod sig gøre, til hende, Jack og gamle +Nan, og her indtog hun alle sine Maaltider sammen +med Kaptajnen og Fætter Benedict.</p> + +<p>Hele Besætningen var høflig og opmærksom imod +deres Rheders Hustru. De var alle Indfødte fra Californien, +modige og erfarne Søfolk, der allerede havde +gjort tre Rejser sammen, og som holdt sammen, forenede +i fælles Interesser og Sædvaner. Den eneste af +Folkene, som ikke var Amerikaner, var Negoro, en +Portugiser af Fødsel, som dog talte flydende Engelsk. +Da den tidligere Kok var deserteret, medens Skibet +laa ved Auckland, var han bleven engageret i dennes +Sted, uden at Kaptajn Hull havde faaet indhentet +nærmere Oplysninger om ham. Der var ikke noget +at udsætte paa den Maade, hvorpaa han udførte sin +Pligt, men der var noget i hans Væsen, eller maaske +snarere i hans Ydre, der gjorde Kaptajnen mistænksom +og næsten lod ham fortryde, at han ikke havde +været mere omhyggelig med at efterforske den ny +Koks Fortid, før han tog ham i sin Tjeneste.</p> + +<p>Negoro saa ud til at være omkring de fyrre. Han +var middelhøj og kraftig bygget, havde mørkt Haar +og Fuldskæg og gjorde Indtryk af at være af en usædvanlig +kraftig Konstitution, han talte kun sjældent +<span class="pagenum"><a name="side_10" id="side_10">[S. 10]</a></span> +og aldrig om sig selv, sin Fortid eller Oprindelse, men +en og anden af hans Bemærkninger lod ane, at han +havde faaet en ret god Opdragelse. Sømand syntes +han i al Fald ikke at være, for alle Sømandsudtryk +var ham ganske ukendte. Ved Forhyringen havde han +betinget sig, at han vilde gaa i Land i Valparaiso.</p> + +<p>"Pilgrim"s faste Mandskab bestod af fem Matroser +og en Letmatros — Dick Sand. Dick var kun 15 Aar +gammel og af fuldstændig ukendt Oprindelse. Han +var et Hittebarn fra New York, og sit Navn havde han +faaet efter det Sted — Sandy-Hook ved Indløbet til +New Yorks Havn — hvor han blev funden.</p> + +<p>Hans Ydre forraadte tydeligt, at han maatte være +af angelsaksisk Stamme. Han var snarest under Middelhøjde, +men kraftig og dog elegant bygget, han havde +et opvakt, kønt Ansigt og straalende, blaa Øjne, der +røbede baade Livslyst og Energi. Skønt endnu kun +Dreng havde han allerede Planen for sin Fremtid klar +for sig, og han var dristig og selvtillidsfuld nok til +at føle sig sikker paa at kunne naa sit Maal ad den +Vej, han var slaaet ind paa.</p> + +<p>Otte Aar gammel fik han Lov at forlade det Hittebørnsasyl, +hvor han var bleven optaget, for som Skibsdreng +at gaa med en Skonnert, der sejlede paa Syden, +op paa hvilken Kaptajn Hull dengang var Styrmand. +Denne brave Sømand fattede hurtigt Interesse for den +opvakte og lærvillige Dreng og bibragte ham lidt efter +lidt de første teoretiske og praktiske Grundsætninger +for Sømandskundskab. Senere anbefalede Kaptajn +Hull Drengen til sin Rheder, Hr. Weldon, der tog sig +af ham og lovede at sørge for hans videre Uddannelse.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_11" id="side_11">[S. 11]</a></span> +Fru Weldon behandlede den flinke og beskedne +forældreløse med den største Venlighed, og Dick Sand +omfattede til Gengæld hende og hendes Mand med +den mest rørende Taknemmelighed og Hengivenhed, +og stor var hans Glæde over at hans Velgørers Hustru +og lille Søn skulde gøre Rejsen med ombord paa +"Pilgrim".</p> + +<p>Dick passede paa Jack som en ældre Broder, +legede med ham og lod ham klatre i Vanterne, uden +et Øjeblik at tabe ham af Syne.</p> + +<p>Overfarten gik i alle Maader heldig, med rolig Sø; +og havde Vinden blot ikke stadig været omtrent stik +imod, vilde alt være gaaet upaaklageligt. Men den +evindelige Vestenvind forhindrede Kaptajnen i at holde +den rette og direkte Kurs, og det ærgrede ham, at +Fru Weldons Rejse derved blev forsinket en Del. +Han tænkte da ogsaa paa, dersom de skulde passere +en Amerikadamper, da at formaa hende til at fortsætte +Hjemturen med denne; men paa den sydlige +Bredegrad, hvor de nu befandt sig, var der desværre +ikke megen Sandsynlighed for at de skulde træffe +nogen Panama-Baad.</p> + +<p>Der hændte da intet, der kunde afbryde Rejsens +Ensformighed, før den 2. Februar, da Jack pludselig +tilkaldte sin Ven, Dick, med Udbrudet:</p> + +<p>"Hvad er det der, ude i Vandet?"</p> + +<p>Dick Sand saa en Stund opmærksomt i den angivne +Retning og meldte saa med høj Stemme:</p> + +<p>"Se ud, forud til Styrbord! Der flyder noget i +Vindsiden!"</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_12" id="side_12">[S. 12]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_II" id="kap_II"></a>II.</h2> + +<p class="chaphead">Frelsen.</p> + + +<p>Hidkaldt af Dicks Raab kom hele Besætningen løbende +til Rælingen for at se, hvad det kunde være. +Selv Kaptajnen, Fru Weldon, hendes Tjenestepige, +Nan, og den ellers saa uinteresserede Fætter Benedict +viste sig og stirrede ud over Havet, ivrigt diskuterende, +hvad det vel kunde være, man saa drive i omtrent tre +Sømiles Afstand fra Skibet. Kun Negoro forholdt sig +rolig i sit Køkken.</p> + +<p>"Det ser ud til at være en Tømmerflaade," mente +en af Matroserne.</p> + +<p>"Eller Resterne af et forlist Skib," svarede Kaptajn +Hull; "i al Fald er det bedst vi kommer paa Siden af +det. Det kunde jo dog tænkes at der var levende +Væsener ombord."</p> + +<p>"Pilgrim" ændrede Kurs og nærmede sig snart det +mystiske noget, der, som Kaptajnen havde formodet, +viste sig at være Vraget af et Skib, uden Master og +med et gabende Hul i Styrbordssiden.</p> + +<p>"Det Skib er blevet paasejlet," udbrød Kaptajnen, +"men hvad der forbavser mig er, at det ikke forlængst +er gaaet til Bunds."</p> + +<p>"Pilgrim" befandt sig nu kun tre Kabellængder fra +Vraget, da Dick Sand pludselig vinkede ad de andre, +at de skulde være stille.</p> + +<p>"Hør en Gang! Er det ikke en Hunds Gøen?" +sagde han.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_13" id="side_13">[S. 13]</a></span> +Alle lyttede spændt, og man opfangede virkelig +fra Skibsskroget en svag Lyd, som kunde være en +Hunds Gøen.</p> + +<p>"Selv om der kun er et stakkels Dyr ombord, maa +vi dog søge at frelse den," bad Fru Weldon Kaptajnen, +og den lille Jack stemmede ivrigt i, glad ved Tanken +om at faa sig endnu en Legekammerat.</p> + +<p>Kaptajnen lod nu sætte en Baad ud, og i det samme +viste der sig en stor, sort Hund ved Vragets Skanseklædning; +den gøede og hylede fortvivlet over imod +Skibet, Sprang et Øjeblik omkring, som vilde den +springe i Vandet, men stod saa atter stille og udstødte +igen de mest rasende Hyl, som man næsten kunde tro +fremkaldtes af et eller andet ombord paa "Pilgrim". +Mærkeligt nok stod netop samtidigt Negoro ene ved +Agterstavnen, der var nærmest Vraget, og stirrede +ivrigt over paa det rasende Dyr. Kunde det tænkes, +at de to kendte hinanden? Der forløb en halv Time +inden Baaden vendte tilbage. Den havde Hunden og +fem Skibbrudne ombord, der mere døde end levende +blev halet op og lagt paa Dækket.</p> + +<p>"De Stakler!" udbrød Fru Weldon fortvivlet ved +Synet af de tilsyneladende livløse Legemer.</p> + +<p>"De er ikke døde," beroligede Kaptajnen hende, +"de maa kunde bringes til Live igen, lad os blot faa +nogle Draaber Rom i dem og faa bakset lidt med dem, +saa skal De se, de kommer sig nok."</p> + +<p>"Negoro," kaldte Kaptajnen.</p> + +<p>Ved Lyden af dette Navn begyndte Hunden, som +hidtil havde ligget ganske stille, pludselig at knurre +og vise Tænder.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_14" id="side_14">[S. 14]</a></span> +"Negoro," kaldte Kaptajnen igen, og atter foer +Dyret op med alle Tegn paa ustyrligt Raseri.</p> + +<p>Negoro kom nu langsomt og modvilligt ud af Køkkenet; +men næppe fik Hunden Øje paa ham før den +foer lige løs paa ham og sprang til for at sætte Tænderne +i hans Strube. Men med et Slag af en Haandspade +holdt Kokken sig den fra Livet, indtil et Par +Matroser havde faaet et sikkert Tag i den.</p> + +<p>"<a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="Kende">Kender</a> De den Hund?" spurgte Kaptajnen ham.</p> + +<p>"Den Hund! Nej, hvor skulde jeg kende den fra."</p> + +<p>"Det var mærkeligt," mumlede Dick, og han tilføjede, +"her maa stikke et eller andet under."</p> + +<p>De fem skibbrudne var Negre. Efter to Dages omhyggelig +Pleje var de kommet saa vidt til Kræfter, at +de kunde besvare Kaptajnens Spørgsmaal paa deres +gebrokne engelsk.</p> + +<p>Den ældste af de sorte var over 60 Aar gammel +og hed Tom, de andre var unge Mænd paa 25—30 +Aar og hed Bat (den gamle Toms Søn), Austin, Aktæon +og Herkules. De var alle høje og kraftige, men +ingen af dem kunde dog maale sig med Herkules, der +bar sit Navn med Ære, som den tre Alens Kæmpekarl, +han var. De hørte hjemme i Pensylvanien. Den +gamle Tom var i en Alder af 6 Aar bleven solgt som +Slave i Afrika og derfra bragt til de forenede Stater +i Amerika, hvor han allerede for mange Aar siden +havde faaet sin Frihed ved Loven om Slaveriets Ophør. +Hans Kammerater var alle Sønner af forhenværende +Slaver, der dog var frigivne før Børnenes +Fødsel. Disse Sorte havde altsaa forladt Amerika +som fri Mænd for at gaa i Tjeneste hos en Englænder, +<span class="pagenum"><a name="side_15" id="side_15">[S. 15]</a></span> +der ejede store Landstrækninger i Australien, og nu +vilde de, efter at have arbejdet hos ham i fem Aar +og for en meget god Løn, have rejst hjem til de forenede +Stater.</p> + +<p>Men det Skib, "Waldeck", hvormed de foretog +Rejsen som betalende Passagerer, var en mørk Nat +sidst i December blevet paasejlet af en stor Damper. +Negrene havde sovet, da Sammenstødet fandt Sted, +og da de kom op paa Dækket, var hele Besætningen +forsvunden, de var ene ombord paa et Vrag, og tolvhundrede +Sømil fra det nærmeste Land.</p> + +<p>I det Tidsrum af 10 Dage, der var forløbet imellem +Skibets Paasejling og deres Frelse, havde de sorte +ikke haft andet at leve af end den sparsomme Proviant, +de havde fundet i Skibets Køkken. Ind i Kahytten +eller Proviantrummet havde de ikke kunnet +trænge, da begge stod fulde af Vand, og de havde +intet drikkeligt haft til at slukke deres brændende +Tørst med, da Vandtønderne var gaaet overbord ved +Sammenstødet.</p> + +<p>Den sidste Dag havde de været ganske uden Bevidsthed, +og var "Pilgrim" blot kommen en Dag senere, +havde de sikkert ikke længer været i live.</p> + +<p>Saaledes berettede den gamle Neger, og der var +ingen Anledning til at betvivle Rigtigheden af hans +Fortælling.</p> + +<p>Om Hunden, der viste en saa uforklarlig Uvilje +overfor Negoro — Dingo hed den — vidste gamle Tom +ogsaa Besked. Det forliste Skibs Kaptajn havde for +to Aar siden fundet den i en elendig, forsulten og forsømt +Tilstand, et Steds paa Afrikas Vestkyst ved +<span class="pagenum"><a name="side_16" id="side_16">[S. 16]</a></span> +Kongoflodens Udløb. Han havde taget det smukke +Dyr ombord, men Dingo havde været yderst uselskabelig, +melankolsk og stilfærdig, som om den sørgede over +Tabet af en tidligere Herre. S. V. stod der i dens +Halsbaand, og det var alt, hvad man havde til Hjælp, +hvis man vilde søge at efterforske dens rette Ejermand. +Smuk var Dingo, høj og kraftig bygget, og saa +stærk og smidig, at den uden Frygt for at blive den +lille kunde angribe baade Pantere og Jaguarer. Det +var derfor naturligt nok, at Negoro ikke var særlig +glad ved den uvenlige Modtagelse Dingo gav ham.</p> + +<p>Overfor alle andre var Hunden dog fredsommelig +nok. Den syntes ikke at holde af Negrene, den undgik +dem, men den gjorde dem ikke noget. Maaske var +den bleven daarligt behandlet af de sorte Indfødte +i Afrika, for skønt Tom og hans Kammerater kun viste +den Venlighed, sluttede den sig dog ikke til nogen af +dem.</p> + +<p>Kaptajn Hull lovede de stakkels skibbrudne, der +havde mistet alt, hvad de ved fem Aars haardt Slid +havde sammensparet, ved "Waldeck"s Forlis, at føre +dem med til Kalifornien, hvorfra sikkert Hr. Weldon +vilde besørge dem hjemsendte til Pensylvanien.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_III" id="kap_III"></a>III.</h2> + +<p class="chaphead">Dingos Historie. En Hval i Sigte.</p> + + +<p>En Dag, som Fru Weldon stod og passiarede med +Kaptajnen, medens lille Jack sad paa Dækket og +legede med et stort Alfabet klistret paa Træklodser, +<span class="pagenum"><a name="side_17" id="side_17">[S. 17]</a></span> +kom pludselig Dingo til og snappede efter nogen Søgen +og til den lille Fyrs usigelige Forbavselse, en af Klodserne +og bar den i Gabet et Stykke hen paa Dækket. +Endnu en Bogstavklods hentede den, lod den falde +ved Siden af den anden og stod saa roligt logrende og +betragtede sit Værk.</p> + +<p>"Dingo æder mine Klodser," raabte Jack bestyrtet, +og løb efter den for at se, hvad Ulykke Hunden havde +gjort. Ogsaa Fru Weldon og Kaptajnen kom til for +at frelse Bogstaverne og give dem tilbage til Drengen. +Men dette syntes Dingo at tage dem temmelig ilde op. +Den brummede misbilligende, da de tog Klodserne fra +den, og næppe havde Jack stillet dem op foran sig, +før Hunden atter hentede dem tilbage — og pudsigt +nok netop de samme to Bogstaver, som den første +Gang havde udsøgt sig.</p> + +<p>"Hvad gaar der dog af Dyret?" sagde Fru Weldon.</p> + +<p>"Den staver aabenbart," spøgte Kaptajnen, "lad os +se, hvad det er den vil skrive. S. V. staar der; S. V. +er det ikke de samme Bogstaver, som er graveret i +dens Halsbaand," føjede han studsende til, "det er +dog Pokker til Hund."</p> + +<p>Den gamle Tom var nu ogsaa kommet til, og Kaptajnen +vendte sig til ham med Spørgsmaalet:</p> + +<p>"Kan De ikke fortælle os lidt mer om det mærkværdige +Dyr, De sagde jo, at Kaptajnen paa 'Waldeck' +havde fundet det for et Par Aar siden ved +Kongoflodens Munding."</p> + +<p>"Jo, saavidt jeg ved, havde Kaptajnen kun haft +Hunden i to Aar," svarede Negeren, "og han har selv +<span class="pagenum"><a name="side_18" id="side_18">[S. 18]</a></span> +fortalt mig, hvorledes han fandt den, og at han ingen +Anelse havde om, hvor Dyret kom fra eller hvem den +tidligere havde tilhørt. Med en herreløs Hund er man +værre faren end med et Hittebarn, sagde Kaptajnen +altid, for den kan ikke gøre sig forstaaelig."</p> + +<p>"De ser ud, som om De havde faaet en Idé, Kaptajn," +sagde Fru Weldon, da Hull en Stund havde +staaet hensunken i Tanker.</p> + +<p>"Ja, Fru Weldon, det er egentlig kun en Slags tilfældig +Tankeforbindelse, fremkaldt ved Synet af de +to Bogstaver S. V."</p> + +<p>"Hvad tænker De da paa?"</p> + +<p>"Paa en uforfærdet Opdagelsesrejsende, en Franskmand, +der med Understøttelse af det geografiske Selskab +i Paris søgte at gennemtrænge Afrikas mørke +Fastland fra Øst til Vest. Han valgte netop Kongoflodens +Munding til Udgangspunkt, idet han vilde følge +Flodens Løb indtil Kap Beldogs. Og denne Franskmand +hed Samuel Vernon."</p> + +<p>"Samuel Vernon?" gentog Fru Weldon — "S — V!"</p> + +<p>"Ja," fortsatte Kaptajnen, "de samme Begyndelsesbogstaver, +som er indgraverede i Dingos Halsbaand, +og som den begavede Hund udsøgte af Alfabetet. +Denne Rejsende begav sig altsaa paa den farefulde +Ekspedition, men man hørte aldrig noget til ham +senere. Sandsynligvis er han aldrig naaet igennem +det ukendte Indre, men er enten bleven dræbt eller +taget til Fange af de vilde Indfødte. Hvis denne Formodning +er rigtig, og hvis denne Hund virkelig har +tilhørt ham, kan man jo antage, at Dyret har søgt tilbage +<span class="pagenum"><a name="side_19" id="side_19">[S. 19]</a></span> +til Kysten, hvor saa 'Waldeck's Kaptajn fandt +den."</p> + +<p>"Det er ogsaa kedsommeligt," sagde Dick Sand, +som havde hørt paa Kaptajnens Bemærkninger, "at +Dingo ikke selv kan fortælle os, hvorledes den har +lært disse to Bogstaver at kende, og hvorfor den altid +knurrer ad Kokken."</p> + +<p>Den stadige Modvind begyndte endelig den 10. Februar +at stille noget af, saa at Kaptajn Hull kunde +haabe paa en Forandring til det bedre i Vindretningen, +og en deraf følgende hurtigere Hjemrejse.</p> + +<p>Paa denne Dag hændte det at Fru Weldon, der +spadserede frem og tilbage paa Agterdækket, lagde +Mærke til, at Vandet efterhaanden antog en ejendommelig +rød Farve, som om det farvedes af Blod.</p> + +<p>"Dick og Jack," kaldte hun, "kom skal I se et +morsomt Syn. Vandet bliver helt rødt, hvad kan det +mon komme af?"</p> + +<p>"Aah, det ved jeg, Frue," svarede Dick. "Den +røde Farve skriver sig fra uhyre Masser af Smaadyr, +som tjener Hvalerne til Føde."</p> + +<p>"Hvor det er underligt," bemærkede den højst +interesserede Jack, "at de store Hvalfisk kan blive +mætte af at spise saadan nogle smaa bitte Dyr. Det +maa da være noget for Fætter Benedict. Kom skal +du se, Fætter Benedict," raabte han af sine Lungers +fulde Kraft.</p> + +<p>Amatør-Naturforskeren nærmede sig sammen med +Kaptajnen.</p> + +<p>"Ja, ja — det er rigtig noget for Dem, Hr. Benedict," +sagde Kaptajnen. "Det er da en udmærket +<span class="pagenum"><a name="side_20" id="side_20">[S. 20]</a></span> +Lejlighed, som De ikke maa lade gaa fra Dem, til at +studere de interessante crustacea."</p> + +<p>"Crustacea," vrissede Fætter Benedict arrigt og +overlegent. "De ved maaske ikke, at jeg som Entomologist +kun og udelukkende interesserer mig for +Hexapodaen."</p> + +<p>Kaptajn Hull kunde kun med Møje betvinge et +Smil og svarede blot godmodigt:</p> + +<p>"Saa har De altsaa ikke samme Smag som Hvalerne."</p> + +<p>Og vendt imod Fru Weldon tilføjede han: "For os +Hvalfangere er dette et Syn, som taler for sig selv, +og siger os, at vi ikke maa spilde noget Øjeblik, men +se at faa gjort vore Liner og Harpuner klar."</p> + +<p>Ordene var næppe udtalte, før der <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="lod">lød</a> et Raab +fra Matroserne:</p> + +<p>"En Hval til Bagbord!"</p> + +<p>"Der har vi den!" udbrød Kaptajnen ivrig. Alle +hans professionelle Instinkter var øjeblikkelig vakte, og +han skyndte sig forud, fulgt af alle Søfolkene.</p> + +<p>"Den sprøjter baade Vand og Damp op," sagde +Dick, der havde taget Dyret kritisk i Kikkerten. "Mon +det ikke skulde være en Finhval? Men en gevaldig +Kammerat maa det da være."</p> + +<p>"Halvfjersinstyve Fod i det mindste!" bejaede +Kaptajnen fornøjet.</p> + +<p>"Folkens!" raabte han vendt imod Matroserne, +"hvad synes I? Skal vi vove Forsøget? Husk paa, +at vi kun er os selv, vi har ingen Hvalfangere til at +hjælpe os. Jeg selv har før slynget en Harpun og +kan vel gøre det igen. — Naa, hvad mener I saa?"</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_21" id="side_21">[S. 21]</a></span> +"All right, Kaptajn," svarede Mandskabet begejstret.</p> + +<p>"Saa i Guds Navn da, lad os forsøge!"</p> + +<p>De større, moderne Hvalfangerskibe anvender som +oftest til denne Jagt en Slags lille Kanon, der enten +er anbragt paa selve Skibet eller i den største Baads +Forstavn, og hvormed der udskydes enten en Harpun +eller eksploderende Kugler. Men "Pilgrim" var ikke +forsynet med disse dyre Apparater, som dets gamle +Mandskab ikke kendte og ikke havde megen Fidus til. +Det foretrak at benytte de gamle, mere primitive Vaaben, +Harpunen og Landsen.</p> + +<p>Baaden blev altsaa skyndsomst sat i Vandet og +bemandet, og Kaptajnen lod Redskaberne bringe om +Bord. Disse bestod, foruden to Lanser, af flere Harpuner, +befæstede til seks hundrede Fod lange Liner +paa Træruller, fastgjorte i Baadens Forstavn.</p> + +<p>"Dick," sagde Kaptajnen til den unge Letmatros, +"nu maa du tage Kommandoen og passe paa Skibet, +imens jeg er borte. Længe bliver det vel næppe, at +du faar Lov at være Kaptajn; om en Times Tid er vi +forhaabentlig tilbage igen. Farvel saa længe."</p> + +<p>"Farvel, Kaptajn! God Lykke!"</p> + +<p>Det var dog aabenbart, at Kaptajn Hull kun ugærne +forlod sit Skib, selv om det kun drejede sig om nogle +Timer. Men Hensynet til den store Gevinst Fangsten +af en saa uhyre Hval vilde bringe hans Rheder, og +hans let forklarlige Ulyst til at komme hjem med +halvtom Last besejrede dog hans Skrupler. Han kastede +endnu et sidste Blik ud over Skibet, som for at +se om alt var i Orden, og om Sejlene var saadan stillede, +<span class="pagenum"><a name="side_22" id="side_22">[S. 22]</a></span> +at der ikke behøvedes at forandre paa dem imens +han var borte. Saa gik han i Baaden og lod kaste los.</p> + +<p>"Hold godt Udkig, Dick," lød Kaptajnens Stemme +endnu en Gang, "et Øje paa Skibet, et andet paa Baaden. +Glem det ikke, min Dreng."</p> + +<p>"Stol paa mig, Kaptajn!"</p> + +<p>Baaden fjærnede sig hurtigt, drevet frem af fire +Par stærke Arme, og om Bord paa Pilgrim samledes +de tiloversblevne forude, ivrige for ikke at gaa Glip +af nogen Enkelthed ved den interessante Jagt. Selv +Dingo stod med Forpoterne paa Rælingen og fulgte +Baaden med Øjnene. Pludselig brød den ud i en +ynkelig Hylen.</p> + +<p>"Dingo, Dingo dog!" udbrød Fru Weldon, ubehageligt +berørt, "er det din Maade at opmuntre dine Venner +paa. Værs'god at opføre dig ordentligt."</p> + +<p>Men Hunden vilde ikke lade sig berolige, den +vendte sig blot om, arrigt knurrende.</p> + +<p>Negoro var slentret ud af sit Køkken, vel sagtens +for ogsaa at iagttage Hvalfangsten; men saa saare +Dingo fik Øje paa Kokken, styrtede den med et rasende +Spring løs paa ham. Negoro greb en Baadshage +for at forsvare sig, og Dick og Fru Weldon raabte forskrækket:</p> + +<p>"Dingo, Dingo, kom her! Læg sig!"</p> + +<p>Hunden adlød, men knurrende og modvilligt, og +Negoro vendte sig, ligbleg, om, slængte Baadshagen +fra sig og gik bandende tilbage til Køkkenet.</p> + +<p>"Herkules," sagde Dick sagte og alvorligt til den +uhyre Neger, "De maa love mig at holde godt Øje +med den Mand."</p> + +<div class="figcenter" style="width: 443px;"> +<a name="ill_23"> +<img src="images/i023.jpg" width="443" height="600" alt="" title="" /></a> +<span class="caption">De frelste Negerslaver plejes.</span> +</div> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_24" id="side_24">[S. 24]</a></span> +"Det skal jeg," svarede han beroligende.</p> + +<p>Saa gik Dick op paa Skandsen, hvorfra han holdt +Udkig med Baaden, der snart kun var et Punkt paa +det store Hav.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_IV" id="kap_IV"></a>IV.</h2> + +<p class="chaphead">Et Katastrofe.</p> + + +<p>"Pas paa ikke at gøre Støj, Folk," formanede Kaptajn +Hull, "og hold Baaden i Kanten af det røde +Vand; vi maa nærme os Hvalen saa forsigtigt, at den +ikke aner vor Nærhed, ellers er Spillet tabt."</p> + +<p>Hurtigt og tyst gled Baaden ind til den røde Flade, +i hvis Midte Hvalens uhyre Ryg kom tilsyne, omtrent +en Kabellængde borte. Baadsmanden stod oprejst i +Agterenden og manøvrerede for at bringe Baaden saa +nær som muligt til Dyrets venstre Side uden at komme +i en for farlig Nærhed af dets vældige Hale, vel vidende, +at et eneste Slag af denne vilde være nok til +at gøre det af med baade Baad og Besætning. Forude, +solidt plantet, med skrævende Ben, stod Kaptajnen. +Harpunen holdt han hævet over Hovedet, parat til at +slynge det dødbringende Vaaben dybt ned i den sorte +Masse, som hævede sig op over Vandskorpen.</p> + +<p>"Er I klar, Folk?" sagde han dæmpet.</p> + +<p>"All right, Kaptajn," hviskede Matroserne tilbage.</p> + +<p>"Saa ind paa den," lød Kaptajnens Ordre, og +Baaden nærmede sig til ti Fods Afstand fra Hvalen. +Dyret rørte sig ikke. Sov det? I saa Fald turde de +haabe at allerede den første Harpun vilde afgøre dens +<span class="pagenum"><a name="side_25" id="side_25">[S. 25]</a></span> +Skæbne. Men det var ikke sandsynligt; Kaptajn Hull +følte kun altfor sikkert, at der var en anden Grund +til at den forholdt sig saa stille, og et hurtigt Blik fra +Baadsmanden fortalte ham, at denne havde den samme +Mistanke. Men der var ikke Tid til Overvejelser, nu +var Øjeblikket kommet, hvor der maatte handles.</p> + +<p>Kaptajnen svang sit Vaaben nogle Gange frem og +tilbage for at beregne sit Kast, saa samlede han al sin +Styrke og slyngede det imod Finhvalens Side.</p> + +<p>"Bak, bak," raabte han.</p> + +<p>Matroserne drev Baaden tilbage af alle Kræfter, +og et Øjeblik efter var den uden for Rækkevidden af +Hvalens Hale.</p> + +<p>I det samme afsløredes Grunden til at Hvalen +havde forholdt sig saa ubevægelig.</p> + +<p>"Ser De, en Unge!" udbrød Baadsmanden.</p> + +<p>Ramt af Harpunen havde det vældige Dyr kastet +sig om paa Siden, og derved kom en Unge tilsyne, som +Moderen havde været ved at give Die. Dette var en +meget ubehagelig Opdagelse, thi, som Kaptajnen vel +vidste, vilde Hvalen nu forsvare sig med dobbelt Raseri, +ikke alene for sin egen Skyld, men ogsaa for at +beskærme sin "Lille" — om man ellers kan bruge det +Udtryk om en Kammerat paa i det mindste ti Alens +Længde.</p> + +<p>Moderen var et usædvanlig stort Eksemplar af en +Finhval, og maalte mindst fyrretyve Alen fra Hoved +til Hale. Dens Skind var guldbrunt med mørkere +Pletter. Den dukkede øjeblikkelig under, fulgt af sin +Unge og skød i rasende Fart ned imod Havbunden. +Det gjaldt nu først og fremmest om at følge Dyret, +<span class="pagenum"><a name="side_26" id="side_26">[S. 26]</a></span> +og Matroserne drev med hastige Tag Baaden afsted +som en Pil over Havfladen. Men hurtigt som Baaden +skød afsted kunde den dog ikke følge med Hvalen, +der syntes ikke at ville standse eller sagtne sin Fart. +Den ene Line, der var befæstet til Harpunen i Dyrets +Side, var hurtigt opbrugt, og en ny maatte knyttes til +den og forsvandt med samme Hastighed i Dybet, saa +at endnu en tredie maatte føjes til.</p> + +<p>"Pokker staa i det!" raabte Kaptajnen, "det Dyr +løber med alle vore Liner."</p> + +<p>"Ja, og se hvor langt det Asen fører os bort fra +Skibet," tilføjede Baadsmanden.</p> + +<p>"Den maa dog vel en Gang komme op for at trække +Vejret; det er jo ingen Fisk, og den maa have Luft +ligesom alle vi andre," ræsonnerede Kaptajnen.</p> + +<p>Den fjerde Line maatte sættes til, og endelig ogsaa +den femte og sidste; og den var allerede halvt rullet +op, da det saa ud til at den slappedes.</p> + +<p>"Naa Gudskelov," udbrød Kaptajnen lettet, "nu +er Bæstet dog endelig blevet træt."</p> + +<p>Snart efter bebudede en uhyre Vandstraale, at +Hvalen atter var i Overfladen af Vandet, og da Baaden +kom nærmere, saa man den atter ligge ubevægelig +stille, som om den roligt afventede et nyt Angreb. +Harpunen sad endnu fast i dens venstre Side.</p> + +<p>To Aarer blev taget ind, og de to Matroser bevæbnedes +med Lanser. Men i det samme gav Hvalen +et Slag med sin Halefinne og forsvandt i Dybet. Folkene +var alle stærkt ophidsede. Skulde Dyret nu +atter slippe levende af sted? Skulde de have den +trættende og angstfulde Forfølgelse om igen? Og +<span class="pagenum"><a name="side_27" id="side_27">[S. 27]</a></span> +vilde det indbringende Bytte saa maaske tilsidst alligevel +undslippe dem?</p> + +<p>Men nej, Hvalen havde ikke isinde at flygte mere, +den havde denne Gang tværtimod vendt sig til Angreb, +og piskende Vandet med sin vældige Hale foer +den lige løs paa Baaden.</p> + +<p>"Pas paa, Baadsmand! Tilbage for Guds Skyld!" +raabte Kaptajnen.</p> + +<p>Baaden svingedes rundt, næsten paa Stedet, ved +Baadsmandens hurtige og dygtige Manøvre, og idet +Hvalen skød forbi, huggede Kaptajnen og de to Matroser +deres Lanser dybt i dens højre Side.</p> + +<p>Hvalen standsede, som bedøvet af Smerte; saa udsendte +den to vældige Straaler af Vand og Blod, slog +Halen imod Vandfladen og foer som i Spring atter ind +paa Baaden.</p> + +<p>I et saadant Øjeblik vilde mangen en koldblodig +og erfaren Sømand have tabt Hovedet, men, som ved +en instinktiv Indskydelse fik Baadsmanden atter drejet +Baaden tilside og undgik derved paa ny Hvalens Angreb. +Og atter ramtes Dyret sikkert og dybt af de +tre Lanser. Men idet den gled forbi Baaden, sendte +dens voldsomme Halebevægelser en mægtig Bølge ind +over Rælingen, saa at Baaden næsten fyldtes.</p> + +<p>"Brug Øsekarrene, hurtig!" kommanderede Kaptajnen.</p> + +<p>Men Faren var overhængende. Dyret havde allerede +vendt sig til et nyt Angreb, og rasende af Smerte +skød den i frygtelig Fart imod Baaden.</p> + +<p>"Pas paa!" raabte Kaptajnen for sidste Gang.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_28" id="side_28">[S. 28]</a></span> +Men Baadsmanden var hjælpeløs, den tunge Baad, +fyldt med Vand, vilde ikke lystre hans Styreaare. Han +forstod selv, som Kaptajnen og Matroserne forstod +det, at det var ude med dem. Alle sprang op med et +Skrig, som langt og fortvivlet lød ud over Havet, og +maaske ogsaa naaede den lille Klynge om Bord paa +"Pilgrim".</p> + +<p>I næste Øjeblik ramtes Baaden nedefra af et frygteligt +Slag af Hvalens Hale.</p> + +<p>Fartøjet slyngedes med uimodstaaelig Kraft højt +op i Luften og faldt, splintret og knust, atter ned i +de ved Hvalens rasende Bevægelser oprørte Bølger.</p> + +<p>Endnu piskede det dødeligt saarede Dyr Havet, +saa at det stod som i en Skumhvirvel.</p> + +<p>Saa dukkede den under for at dø i Dybet.</p> + +<p>Da Dick med to af Negrene i en Baad et Kvarter +senere naaede Stedet, hvor Katastrofen havde fundet +Sted, fandt han intet levende Væsen. Der flød kun +nogle Vragstumper paa det blodfarvede Vand.</p> + +<p>En ubeskrivelig Følelse af lammende Sorg og +Rædsel greb de tiloversblevne om Bord paa "Pilgrim" +ved Synet af den frygtelige Katastrofe, som fuldbyrdedes +lige for deres Øjne, uden at de var istand til +at røre en Finger for at forebygge den. Skibet naaede, +paa Grund af Vindstille, først Ulykkesstedet, da det +var forsent.</p> + +<p>Situationen var saa alvorlig, som vel muligt, for +disse Mennesker om Bord paa et Skib, der ikke længer +havde nogen Kaptajn og intet Mandskab, og som, +hundreder af Mile fra det nærmeste Land, var prisgivet +Vind og Strøm og Forsynets Naade. Hvilket +<span class="pagenum"><a name="side_29" id="side_29">[S. 29]</a></span> +ulykkeligt Tilfælde, at denne Hval skulde krydse +Skibets Vej, og hvilken endnu ulykkeligere Indskydelse +havde ladet den ellers saa fornuftige Kaptajn vove sit +og sit Mandskabs Liv for at kunne bringe en god Ladning +med hjem.</p> + +<p>Af alle de, der nu var tilbage paa Briggen, havde +kun én den fjærneste Idé om et Skibs Manøvrering, +og denne ene var en Dreng paa femten Aar — Dick +Sand.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_V" id="kap_V"></a>V.</h2> + +<p class="chaphead">Kaptajn Dick Sand.</p> + + +<p>Alvorlig, med Armene over Kors, stod han og stirrede +ud over det Hav, som havde berøvet ham hans +faderlige Ven og Velgører. Han spejdede vidt omkring +i det forfængelige Haab, at der skulde vise sig +et forbipasserende Skib, der kunde og vilde tage Fru +Weldon, Jack og Fætter Benedict ombord, og derved +befri ham for en Del af det tunge Ansvar, han følte +sig betynget af. Selv vilde han, trods de fortvivlede +Udsigter, ikke forlade "Pilgrim", men gøre sit yderste, +for at føre Skibet sikkert til den nærmeste Havn.</p> + +<p>Men intet Sejl viste sig i Horisonten, og trods sin +Ungdom og ringe Erfaring forstod Dick, ved nærmere +Eftertanke, at der kun var saare ringe Sandsynlighed +for at de her, langt udenfor den almindelige Søvej for +Hvalfangere og Koffardiskibe, skulde møde noget Fartøj, +der kunde yde dem Hjælp. Han maatte bandlyse +alle falske Forhaabninger og se den alvorlige Situation +roligt i Øjnene.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_30" id="side_30">[S. 30]</a></span> +Optaget af disse Tanker lagde Dick ikke Mærke til, +at Negoro kom hen imod ham. Først da Kokken en +Stund havde staaet lige foran ham og betragtet ham +med et ondskabsfuldt Smil, fik Dick Øje paa ham og +foer sammen.</p> + +<p>"Vil De tale med mig?"</p> + +<p>"Jeg maa tale enten med Kaptajnen eller med +Baadsmanden," svarede Negoro studst.</p> + +<p>"De ved jo godt, Negoro, at de begge er omkomne," +svarede Letmatrosen alvorligt.</p> + +<p>"Maa jeg spørge, hvem der skal føre Kommandoen +her om Bord?" spurgte Kokken udfordrende.</p> + +<p>"Det skal jeg," kom det kort og afgørende.</p> + +<p>"De? En Dreng paa femten Aar!"</p> + +<p>"Ja, jeg," gentog Dick med fast Stemme, "jeg og +ingen anden."</p> + +<p>"Jeg ønsker, at enhver her om Bord skal vide," +forkyndte Fru Weldon, der havde nærmet sig og overhørt +Samtalen, "at Dick Sand fra nu af er Kaptajn. +Af ham vil De modtage Deres Ordrer, og disse Ordrer +maa adlydes."</p> + +<p>Negoro rynkede Panden, snerrede nogle uforstaaelige +Ord, og slentrede tilbage til sit Lukaf, medens +Dick greb Fru Weldons Haand og forsikrede hende, +at han vilde gøre alt, hvad der stod i hans Magt for +at fortjene hendes Tillid og føre Skib og Passagerer +lykkeligt i Havn.</p> + +<p>Havde jeg dog blot haft endnu et Par Aars Uddannelse, +tænkte Dick, nu da han var blevet proklameret +til "Kaptajn". Selv om han nu, med Bistand +af Negrene, vilde kunne passe Sejlene, følte han dog +<span class="pagenum"><a name="side_31" id="side_31">[S. 31]</a></span> +kun alt for godt, at han lidet eller intet kendte til +Skibsføringens videnskabelige Side. Han vilde ikke +være istand til nøjagtigt at bestemme Skibets Kurs +ved Hjælp af Sextanten og Kronometret, han kunde +ikke, som han havde set Kaptajn Hull gøre, beregne +Stjernernes Højde, aflæse Meredianen og lære Skibets +sande øjeblikkelige Stilling at kende ved at iagttage +Sol, Planeter og Stjerner. Men han gav ikke efter for +sin Modløshed, det skulde jo gaa, altsaa til Arbejdet.</p> + +<p>Den unge Kaptajn gik derpaa, sammen med Fru +Weldon, ned i Kahytten og de gav sig sammen til at +studere Søkortet, hvorpaa Skibets Fart Dag for Dag +fandtes angivet. Det viste sig, at Briggen befandt sig +paa 43° 35' Bredde og 164° 13' Længde, idet den +i det sidste Døgns stille Vejr næsten ikke havde forandret +Stilling.</p> + +<p>Paa Kortet viste Afrikas Fastland sig som en mørk +Vold, opkastet imellem de to Oceaner, der strakte sig +fra Kap Horn til Kolumbia. Fru Weldon fik — uvant +som hun var til at regne med et Korts formindskede +Maalestok — den falske Forestilling, at det dog næppe +vilde være saa svært eller langvarigt for dem at føre +Skibet med dets Passagerer til dets Hjemsted.</p> + +<p>Men Dick forstod bedre, hvilken uhyre Afstand +der i Virkeligheden skildte dem fra Hjemmet. Han +vidste, at Skibet kun vilde have været som en mikroskopisk +Prik paa Havets uendelige Flade, dersom det +var blevet angivet i Kortets Maalestok.</p> + +<p>Der var altsaa ingen Tid at spilde; man maatte +benytte sig af den gunstige nordvestlige Vind, der var +blæst op, og Dick kaldte derfor Negrene sammen, forklarede +<span class="pagenum"><a name="side_32" id="side_32">[S. 32]</a></span> +dem Situationens Alvor og de Vanskeligheder +og det store Arbejde, der laa foran dem. Han bad +dem om alle at gøre deres bedste, og lagde dem i +jævne Ord paa Hjærtet, at alles Frelse afhang af, at +der herskede Ro og Orden om Bord.</p> + +<p>Den gamle Tom svarede paa Kammeraternes Vegne:</p> + +<p>"Kaptajn Sand; stol paa, at vi, der skylder dette +Skibs Ejer Takken for vor egen Frelse, ogsaa skal +gøre vort bedste for til Gengæld at bjærge 'Pilgrim' +velbeholdent hjem. Vi har stærke og arbejdsvante +Arme, og dem maa De befale over."</p> + +<p>"Er der ikke ogsaa noget, som jeg skal gøre, Dick?" +spurgte den lille Jack, smittet af den almindelige Arbejdslyst.</p> + +<p>"Jo, min kære Dreng," svarede Fru Weldon, vemodigt +smilende, "du skal holde Vinden i Orden, saa +at den blæser den rigtige Vej."</p> + +<p>"Ja, Mor, det vil jeg," svarede den lille Fyr henrykt.</p> + +<p>"Og nu skal vi have braset Ræerne," sagde Dick; +"kom Tom og I andre, saa skal jeg vise jer, hvordan +det gaar for sig."</p> + +<p>"All right, Kaptajn, vi skal nok brase, kan De tro."</p> + +<p>Til alt Held forstod den ungdommelige Kaptajn +sig paa at benytte Loggemaskinen, og ved dens og +Kompassets Hjælp kunde han beregne Skibets Retning +og anføre den tilbagelagte Vej paa Kortet. At +passe Loggen maatte han dog overlade til en af de +sorte for selv stadig at kunne staa ved Roret.</p> + +<p>I den stadig tiltagende, men dog kun jævne Brise, +ansaa Dick det for fornuftigt at sætte alle Sejl til, og, +<span class="pagenum"><a name="side_33" id="side_33">[S. 33]</a></span> +fraregnet nogle betydningsløse Uheld, fik Negrene +snart Masterne dækkede med Lærred. Særlig Herkules +sled vældigt i det og tog nogle Tag saa det saa +ud som om han vilde hejse Sejlene til Himmels. Baade +Mesan- og Stormastens Sejl blev sat uden at Dick +behøvede at gaa fra Roret, kun Topsejlene kunde de +flinke Sorte ikke klare. Man maa nemlig for at stille +disse entre op ad Vanterne, og fra Pertlinerne arbejde +med den ene Haand og holde sig fast med den anden. +Det er, naar Skibet ruller lidt og Sejlene slaar, et +langt fra ufarligt Foretagende, som kræver baade +Smidighed og Erfaring. Og de nybagte Matroser +havde ikke meget af nogen af Delene.</p> + +<p>Dick maatte derfor lade Tom tage Roret medens +han selv gik tilvejrs, og for hans øvede Haand stod +Arbejdet da heller ikke længe paa. Snart stod Dick +selv atter ved Roret, og "Pilgrim" skar for fulde Sejl +rask gennem Bølgerne.</p> + +<p>Under alt dette sad Fætter Benedict ubekymret i +sin Kahyt, fordybet i Studiet af et Insekt, som han +havde frelst, lige i det Øjeblik, da Negoro var ved at +mase det. Det viste sig at være et amerikansk Møl +af en Slags, som ikke før var repræsenteret i hans +Samling, og han overøste Kokken med Bebrejdelser, +fordi han havde villet ødelægge en saadan Skat. Triumferende +anbragte han sin Nyerhvervelse under Loupen, +og hans Begejstring steg end yderligere, da han +opdagede, at han havde haft Ret i sin Formodning om, +at det amerikanske Møl i mangt og meget afveg fra +de almindelig kendte Arter af Blattæ. Og over dette +Insekt glemte den lykkelige Naturforsker lige paa Stedet, +<span class="pagenum"><a name="side_34" id="side_34">[S. 34]</a></span> +at Skibets Kaptajn og hele hans Mandskab for +kun faa Timer siden var druknede lige for hans Øjne.</p> + +<p>Uagtet de andre tiloversblevne ikke saa let var i +Stand til at afryste den knugende Følelse, som den +pludselige Ulykke havde fremkaldt, gik Livet dog, i +det udvortes, snart i sin rolige og vanemæssige Gænge. +Dick Sand syntes at vokse med sin store Opgave +og dens Ansvar; han var saa at sige allesteds nærværende, +og hans beskedne og dog bestemte Optræden +gjorde ham snart saa afholdt af hans Amatør-Søfolk, +at disse villigt og flinkt efterkom hans Ønsker og arbejdede +med Liv og Lyst.</p> + +<p>Negoro vovede ikke mere aabenlyst at drage den +unge Kaptajns Myndighed i Tvivl, men opholdt sig +næsten til Stadighed i sit Køkken uden nogensinde at +tilbyde en Haandsrækning, hvor godt han end maatte +vide, at man ofte kunde have den haardt nødig. Det +var som om han anede, at Dick havde besluttet, ved +det mindste Tegn paa Opsætsighed, at lade ham +fængsle. Kæmpen Herkules havde faaet sine Ordrer +i saa Henseende, og den gamle Barnepige, Nan, var +parat til naar som helst at indtræde i Negoros Stilling +og ofre sig for Kogekunsten.</p> + +<p>For fuldt ud at udnytte den gunstige Vind besluttede +Dick — i Modsætning til hvad der ellers er Skik +og Brug — ikke at mindske Sejl for Natten. Han +vilde saa selv blive oppe for straks at kunne tage de +fornødne Forholdsregler, saafremt Vinden skulde tage +stærkere til. Han lod logge hver halve Time og optegnede +hver Gang Instrumentets Angivelse; han stod +selv ved Roret og havde ikke Øjnene fra Kompasset. +<span class="pagenum"><a name="side_35" id="side_35">[S. 35]</a></span> +Der var endnu et Kompas om Bord, ophængt i Kaptajnens +Kahyt for at denne stadigt derpaa kunde kontrollere, +om Rorgængeren passede sine Sager og holdt +den rigtige Kurs, ligesom man ved Hjælp af dette +Reservekompas altid var i Stand til at opdage, om +det andet var i Orden og fungerede rigtigt.</p> + +<p>Stor var derfor Dicks Bestyrtelse, da han en Morgen +kom ned i Kaptajnens Kahyt og der fandt Kompasset +liggende knust paa Gulvet. Om den Metalring, +hvormed det var befæstet, var bleven slidt over ved +den stadige Gnidning mod Krogen hvorpaa den hang, +eller om den var blevet slynget ud over Krogen ved +en særlig stærk Svingning af Skibet i Nattens Løb, var +ikke til at afgøre. Men Uheldet var sket, og Dick +maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, +der stod foran Rorgængeren, det vil sige ham +selv. Thi han maatte være baade Kaptajn og Styrmand +i en Person, kun i de fem, seks Timer om Dagen, +hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han +lade gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret.</p> + +<p>Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med +den unge Kaptajn.</p> + +<p>Hver Dag viste Dick hende paa Kortet, hvor langt +Skibet efter hans Beregning var kommet. "Hvor længe +det kan vare inden vi naar Amerikas Sydkyst, er det +jo ikke let at beregne, naar man er afhængig af Strøm +og Vind," bemærkede han, "men vi gaar i alt Fald i +den rigtige Retning, og naar vi engang faar Land i +Sigte, tror jeg sikkert at det vil være Kysten i Nærheden +af Valparaiso."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_36" id="side_36">[S. 36]</a></span> +"Ja, lad os haabe det," svarede Fru Weldon, "men +foreløbig er der jo langt igen inden vi naar saa langt, +og Gud ved hvormange Farer der kan møde os forinden."</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_VI" id="kap_VI"></a>VI.</h2> + +<p class="chaphead">En Mørkets Gerning.</p> + + +<p>Træt og overanstrængt, søvnig efter mange Nætters +Vaagen ved Roret stod Dick Natten imellem den 13. +og 14. Februar paa sin vante Plads.</p> + +<p>Natten var usædvanlig mørk. Himlen var dækket +af tunge Skyer, der hang saa lavt, at man næppe +kunde skeldne Topsejlene. De to smaa Lygter paa +hver Side af Kompasset kastede kun et blegt Skær +over den hvide Skive og formaaede ikke at sprede +Mørket selv i den umiddelbare Nærhed af Rorgængerens +Plads.</p> + +<p>Dicks Øjne, som saa længe havde været fæstede +paa Kompassets lysende Flade, havde næsten mistet +deres Synsevne. Han var som hypnotiseret af denne +Stirren, og sank efterhaanden over i en Ubevidsthedstilstand, +i hvilken alt nærværende svandt bort for ham.</p> + +<p>I dette Øjeblik løste en Skikkelse sig ud af Dækkets +Mørke og nærmede sig tøvende Kompashuset. +I Skjul for Lygternes Skær lod den noget tungt glide +ind under Instrumentet, kastede et hurtigt, forskende +Blik paa Skivens Naal, og fjærnede sig atter, lydløst +og ubemærket, som den var kommen.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_37" id="side_37">[S. 37]</a></span> +Da Dick vaagnede af sin Døs, blev han forfærdet +ved at se, at han havde holdt forkert Kurs, og han +drejede skyndsomst Rorets Hjul. Han anede jo ikke, +at en fjendtlig Haand havde stukket et Stykke Jærn +ind under Kompasset og at dette var Grunden til, at +Naalen havde flyttet sig. Istedet for at vise mod den +magnetiske Pol, det vil sige stik Nord, pegede Naalen, +formedelst Jærnets Indvirkning paa Magneten, nu +imod Nordost. Det betød en Afvigelse af fire Streger.</p> + +<p>Istedet for at styre imod Øst kom han saaledes til +at vende Skibet imod Sydøst; og for fulde Sejl førte +den unge Kaptajn sit Fartøj længere og længere bort +fra det længselsfuldt imødesete Hjem.</p> + +<p>I den paafølgende Uge hændte der intet særligt +om Bord. Den friske, stadige Nordvestbrise holdt sig +fremdeles, og "Pilgrim" gjorde en god Fart af omkring +160 Mil i Døgnet. Dick blev mere og mere sangvinsk +i sine Forventninger, og han blev højst forbavset +over, at "Pilgrim" saa nær Amerikas Kyst, som den +nu maatte være, ikke mødte et eneste Fartøj paa +Rejsen fra Kap Horn til Ækvator.</p> + +<p>Dette var ham en slem Streg i Regningen, da han +havde haabet at kunne faa Passagererne optagne af +en af de hurtig sejlende Dampere, eller, hvad der +maaske var endnu bedre, at kunne laane nogle Matroser +og helst ogsaa en Styrmand til at føre "Pilgrim" +hjem.</p> + +<p>Knøsen svævede jo i total Uvidenhed med Hensyn +til de faktiske Forhold. For det første havde han ikke +taget den ved Strømforholdene foraarsagede Afdrift +med i Beregning, og for det andet kunde han jo ikke +<span class="pagenum"><a name="side_38" id="side_38">[S. 38]</a></span> +vide, at han, efter at Negoro havde forfalsket Kompasset, +styrede 45° for meget i sydlig Retning.</p> + +<p>Var Dick imidlertid end ikke naaet langt i den +hydrografiske Videnskab, saa havde han dog, hvad +der ogsaa er meget værd, et ægte "Sømandsøje", der +kunde aflure Himlen dens Hemmeligheder hvad Vind +og Vejrudsigterne angaar. Og Kaptajn Hull havde +ikke forgæves undervist ham i at aflæse Barometret, +og drage Slutninger efter Instrumentets Angivelser, +efter de bekendte Vorepierreske 7 Regler.</p> + +<p>Det undgik heller ikke hans Opmærksomhed, at +Barometret den 20. Februar viste Tegn til at falde, og +han var forberedt paa baade Regn og Storm. Han lod +derfor forud <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="reb">rebe</a> Klyver og Fog og besluttede at gøre +det samme med Stor og Merssejlet saasnart Stormen +begyndte. I de tre følgende Dage forandrede Vindens +Retning og Styrke sig dog ikke synderligt, men Barometrets +Viser sank stadig indtil den stod paa 28 Grader. +Himlen blev mørk og overtrukken, og Skyerne +hang saa lavt, at de næsten gik i et med den Taage, +der steg op fra Havet. Solen formaaede ikke at gennemtrænge +Mørket, og det var saaledes umuligt at bestemme +Stedet, hvor den stod op, og hvor den gik ned.</p> + +<p>Dick gjorde sit bedste for ikke at tabe Modet, men +urolig var han. Han veg ikke fra Dækket, og den +Smule Søvn, han undte sig, tog han der.</p> + +<p>Men Uvejret lod ikke vente paa sig. Stormen holdt +sig og Søen gik højt. Af og til brød et Tordenvejr løs +og Lynene slog ned rundt om Skibet, hvorefter der +fulgte hele Skybrud af Regnbyger, saa at det saa ud +som om Skibet var omgivet af Vandsøjler. Men trods +<span class="pagenum"><a name="side_39" id="side_39">[S. 39]</a></span> +alt dette havde Fartøjet dog, med sin ringe Sejlføring +ikke taget Magten fra dets unge Fører, endnu lystrede +det Roret og skød en saa vældig Fart, at Dick nærede +bestemt Haab om inden længe at faa Land i +Sigte.</p> + +<p>Dette meddelte han ogsaa Fru Weldon, der naturligvis +var yderst ængstelig ved det uhyggelige Vejr, +der gjorde den iforvejen saa risikable Rejse endnu +mere farefuld.</p> + +<p>"Saa du mener virkelig, Dick, at Amerikas Kyst +ikke kan være langt borte?" spurgte hun opmuntret.</p> + +<p>"Nej, det kan den umuligt, Fru Weldon," svarede +han, "det undrer mig blot, at jeg ikke allerede har +faaet Kig paa den. Vi har dog skudt en god Fart lige +siden den 10. Februar — Ulykkesdagen."</p> + +<p>"Og i Dag har vi den 9. Marts," bemærkede Fru +Weldon; "der er altsaa gaaet 27 Dage. Hvor langt +var vi omtrent den Gang fra Land?"</p> + +<p>"Vel en 4500 Mil. Og Skibet har gjort gennemsnitlig +180 Mil i Døgnet siden da, det udgør 4860 Mil. +Saa vi skulde endogsaa, hvis min Beregning er rigtig — og +det tror jeg sikkert at den er — allerede have +været der nu. Jeg forstaar heller ikke, at vi ikke +møder et eneste Skib."</p> + +<p>"Og du er sikker paa, at du har beregnet Skibets +Fart rigtigt?"</p> + +<p>"Ja, Fru Weldon, det er jeg sikker paa. Jeg har +passet saa nøje paa. Hver halve Time har vi kastet +Loggen og jeg har for hver Gang skrevet Resultatet +op. Nu skal jeg prøve igen, og saa skal De se, at vi +<span class="pagenum"><a name="side_40" id="side_40">[S. 40]</a></span> +i dette Øjeblik gør ti Mil i Timen, hvilket jo bliver +240 i Døgnet, og adskilligt mer end vi har regnet med."</p> + +<p>Dick kaldte paa Tom og bad ham kaste Loggen. +Den gamle Neger havde saa ofte besørget dette, at han +var ganske fortrolig med denne Forretning.</p> + +<p>Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen +gled langsomt gennem Toms Haand, indtil omtrent +fem og tyve Favn var forsvundet — saa slap pludselig +Snoren op.</p> + +<p>Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: +"Den gik itu."</p> + +<p>"Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til.</p> + +<p>"Snoren, Kaptajn! Snoren brast."</p> + +<p>"Snoren — — — og Loggen tabt! Du gode +Gud — — —"</p> + +<p>Ja, saaledes forholdt det sig virkelig; gamle Tom +viste ham den Ende, han havde beholdt i Haanden.</p> + +<p>Det foer igennem Dick — dette kan ikke være +gaaet naturligt til, der maa stikke noget under! Han +vidste, at Snoren havde været af udmærket Kvalitet +og ikke for gammel, og nu viste den sig at være ganske +tyndslidt paa et bestemt Sted — der hvor den var +bristet. Hvorledes kunde det være gaaet til?</p> + +<p>Den stakkels Fyr grundede længe over dette Spørgsmaal +uden at finde noget Svar; han var dybt mismodig +over at have mistet det værdifulde Instrument, +det eneste, hvormed han kunde maale Skibets Fart.</p> + +<p>Tidlig om Morgenen den 12. Marts saa Dick til +sin Rædsel, at Barometret var faldet yderligere, og +nu stod paa kun 27° 9'. Stormen voksede hastigt +til en Orkan, der gjorde det nødvendigt at tage alle +<span class="pagenum"><a name="side_41" id="side_41">[S. 41]</a></span> +Sejl ned. Ved de flinke Negres Hjælp lykkedes det +ham at faa bjærget alle de lavere Sejl. Dernæst lod +Dick Tom tage Roret, medens han selv, Austin, Aktæon +og Bat gik tilvejrs, og Herkules løsnede Tresserne +paa Dækket.</p> + +<p>Det kostede megen Møje i det forrygende Vejr at +faa Spir og Bramstænger taget ind, og et Vindstød +havde nær slynget Austin i Havet. Stormastens Sejl +var alt bjærgede, og Dick skyndte sig op for at frelse +Merssejlet — men forsent. Med et rasende Hyl rev +Stormen det til sig og bortførte sit Bytte.</p> + +<p>Dick var fortvivlet, ude af sig selv af Rædsel, +plaget af Frygt for at Skibet, jaget af Orkanen og de +taarnhøje Bølger, skulde blive splintret imod de +Kystens Skær, som umulig kunde være langt borte. +Han stirrede og stirrede igennem Uvejret, men saa +intet, gik frem og tilbage, raadløs i sin Fortvivlelse, +indtil han atter greb Roret.</p> + +<p>Samtidig kom Negoro ud paa Dækket. Ogsaa han +stirrede ud over Havet, og halvt ubevidst pegede han +imod et Punkt i Horisonten, som saa han Land der, +hvor den unge Kaptajn intet havde fundet.</p> + +<p>Saa skottede han rundt, angst for at han var blevet +iagttaget, smilede beroliget og forsvandt igen i sit +Lukaf.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_42" id="side_42">[S. 42]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_VII" id="kap_VII"></a>VII.</h2> + +<p class="chaphead">I Stormen. — En Skuffelse.</p> + + +<p>"Pilgrim" havde nu ikke en Trevl Sejl oppe mere, +men Orkanen havde nok at tumle med i Skrog, Master +og Tovværk, og den drev Skibet afsted i næsten usvækket +Fart.</p> + +<p>Bølgerne, lig uhyre Vandbjærge, rullede dog endnu +hurtigere end Fartøjet og truede med at oversvømme +Agterstævnen, naar denne ikke hurtigt nok hævede +sig af en Bølgedal. Og meget var der ikke at gøre +for at undgaa denne Mulighed, da Skibet ikke kunde +bringes i hurtigere Fart ved at sætte et Sejl op. Man +kunde kun afstive det ved Rorets Bevægelser, og Dick +passede paa som en Smed. Han havde bundet sig +fast for at en Styrtesø ikke skulde rive ham med sig. +Herkules og Aktæon holdt, klyngende sig til Rælingen, +Udkig efter Land forude.</p> + +<p>Fru Weldon og lille Jack, Fætter Benedict og Nan +maatte holde sig i Kahytten. Alle Luger holdtes +forsvarligt lukkede for at ikke en af de Bølger, der +ofte slog ind over Dækket, skulde fylde Skibet og +trække det ned. Ballasten viste sig, til alt Held at +være saa omhyggeligt anbragt, at den, trods Briggens +voldsomme Rullen, ikke forskød sig.</p> + +<p>Dick vilde ikke have forladt sin Plads ved Roret +den Nat. Men Fru Weldon forestillede ham alvorligt +og indtrængende, hvor nødvendigt for dem alle det +var, at han ikke overanstrængte sig og blev syg, at +han gav efter for hendes Ønsker og søgte nogen Hvile.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_43" id="side_43">[S. 43]</a></span> +Tom og Bat var saaledes alene agter ude ved Roret, +da de til deres Forbavselse saa, at Negoro kom +hen imod dem og forsøgte at indlede en Samtale. Han +fandt dog ikke megen Opmuntring, da hverken Tom +eller Bat havde noget tilovers for den skumle Fyr.</p> + +<p>Pludselig, ved en særlig stærk Slingren af Skibet, +vaklede Negoro, styrtede om imod Kompashuset og +gled ned paa Dækket.</p> + +<p>Gamle Tom udstødte et Brøl af Rædsel i den Tro, +at Kompasset maaske var blevet knust ved Stødet.</p> + +<p>Dick foer op af sin Blund ved dette Raab og løb +til for at se, hvad der var paa Færde.</p> + +<p>Men Negoro var allerede kommet paa Benene igen, +og hvad mere var, han havde faaet fat i det Stykke +Jærn, som han i sin Tid anbragte under Instrumentet, +og ubemærket ladet det glide ud i Vandet. Kompasset +var helt og tilsyneladende uskadt, blot var dets Misvisning +nu ophørt og Magnetnaalen atter i den rette +Stilling. Og dette var netop hvad Negoro havde villet.</p> + +<p>"Hvad er her paa Færde? hvad skal det Spektakel +betyde?" spurgte Dick.</p> + +<p>Tom forklarede ham, at det var Kokken, der var +falden over imod Kompasset, og at han, Tom, derved +var kommet til at skraale op af Frygt for, at det +uundværlige Instrument skulde gaa itu. Men det +havde da holdt og fejlede ingenting.</p> + +<p>Dick vendte sig rasende imod Kokken. "Hvad har +De her at gøre paa denne Tid af Døgnet?"</p> + +<p>"Det bliver vel min Sag," svarede Negoro kort +og mut.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_44" id="side_44">[S. 44]</a></span> +"Hvad siger De, ... Maa jeg faa et ordentligt Svar +og det straks."</p> + +<p>"Jeg ved ikke af, at der er nogen Bestemmelse +om, at man ikke maa gaa, hvor og naar man vil," +snærrede Kokken.</p> + +<p>"Naa, det er der ikke," svarede Dick Sand, "saa +skal den komme nu. Jeg forbyder Dem nogensinde +at vise Dem her. Forstaar De!"</p> + +<p>Det var som om Negoro vaagnede af sin sædvanlige +Sløvhed, han foer op og knyttede uvilkaarlig +Haanden imod Drengen.</p> + +<p>Men i samme Nu rev Dick en Revolver op af +Bæltet og rettede den imod Kokken.</p> + +<div class="figcenter" style="width: 459px;"> +<a name="ill_45"> +<img src="images/i045.jpg" width="459" height="600" alt="" title="" /></a> +<span class="caption">Han rettede Revolveren imod ham.</span> +</div> + +<p>"Tag Dem i Agt, Negoro, — ét Skridt til, ét eneste +Ord, og jeg skyder Dem en Kugle gennem Hovedet."</p> + +<p>Negoro fik ingen Tid til at svare; før han kunde +aabne Munden blev han tvunget i Dækket med uimodstaaelig +Kraft. Det var Herkules, der lagde sin Haand +tungt paa hans Skulder.</p> + +<p>"Skal jeg kaste ham over Bord, Kaptajn? Fiskene +tager nok til takke med ham, de er jo ikke saa kræsne."</p> + +<p>"Endnu ikke," svarede Dick roligt.</p> + +<p>Kæmpen slap sit Tag og Negoro rejste sig med et +Sæt, og snærrede imod Herkules, idet han skyndte sig +til sit Lukaf:</p> + +<p>"Det skal du faa betalt, fordømte Neger."</p> + +<p>Dick var naturligvis kommet i det største Oprør +ved denne uhyggelige Scene, og hans Frygt for, at +Kompasset skulde have lidt Overlast, vilde heller ikke +fortage sig. Efter dette at dømme skulde Vinden +pludselig have slaaet om, hele 45 Grader, men der var +<span class="pagenum"><a name="side_46" id="side_46">[S. 46]</a></span> +intet i Havets Udseende der tydede paa, at en saadan +Forandring havde fundet Sted. Istedet for at Strøm +og Bølger skulde træffe Skibet lige agter, slog de nu +imod Bagbordssiden, og da dette yderligere øgede +Faren blev han nødt til at afvige nogle Streger fra +Kompassets Kurs for at kunde holde sig lige for Stormen. +Hos den unge Kaptajn vaagnede en svag Mistanke +om, at Negoro havde haft en Finger med i Spillet +ved det første Kompas' Ødelæggelse, og at han maaske +ogsaa havde villet gøre det andet ubrugeligt. Men +hvorfor? Maatte han dog ikke, lige som alle de andre, +kun ønske jo før jo hellere at naa Amerika? +Dick betroede Fru Weldon sin Mistro og hvad der +havde fremkaldt den, men hun kunde lige saa lidt +som han selv finde nogen rimelig Grund for Kokken +til at forsøge at iværksætte et saadant Forræderi.</p> + +<p>Uvejret holdt sig hele Ugen og "Pilgrim" strøg afsted +gennem det oprørte Hav med en Hastighed, der +ikke kunde være mindre end 200 Mil i Døgnet — men +stadig saa man intet Land.</p> + +<p>Dick Sand vidste hverken ud eller ind; var Amerika +da forsvundet, stod Solen da ikke op og gik den +ikke ned i Øst og Vest som før? Eller var det Kompasset, +det var galt med?</p> + +<p>Da endelig, den 26. Marts, tidligt om Morgenen +lød pludselig Raabet:</p> + +<p>"Land, Land!"</p> + +<p>Kaptajnen styrtede forud. Der stod Herkules og +pegede ivrigt imod et Punkt i Horisonten.</p> + +<p>Stormens Brølen umuliggjorde al Samtale.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_47" id="side_47">[S. 47]</a></span> +Fru Weldon kom til, hun greb uvilkaarlig sin unge +Vens Haand, imens hun stirrede ud over Havet; hele +hendes Liv lyste i det Blik hun sendte imod det første +Punkt af hendes Hjemland.</p> + +<p>"Endelig! Endelig!" lød det som et Befrielsens +Suk fra dem begge.</p> + +<p>Fru Weldon var ved at besvime, hun klyngede sig +i feberagtig Spænding til Rælingen, og brast i Graad.</p> + +<p>Dick tog ikke Øjnene fra denne Kyst, som han saa +længe forgæves havde spejdet efter. Den viste sig +tydeligere og tydeligere efterhaanden som Skyerne +spredte sig og Taagen lettede. Det var et Forbjærg, +der traadte frem, selve Kysten kunde ikke skimtes.</p> + +<p>Saaledes forløb to Timer. Dick bevægede Kikkerten +nervøst frem og tilbage over Horisonten imod Øst, +saa faldt pludselig hans Arm ned.</p> + +<p>"En Ø, — det var kun en Ø!"</p> + +<p>"En Ø? Hvad mener De, er det ikke Amerika?" +spurgte Fru Weldon bestyrtet.</p> + +<p>"Nej, Fru Weldon, det er kun en Ø; hvilken Ø +det er, maa Kortet kunne sige os. Det maa være +Paaskeøen! Der er ikke andre Smaaøer i dette Farvand."</p> + +<p>"Men hvorlangt ligger den da fra Amerika, — hvorlangt +har vi endnu tilbage?"</p> + +<p>"Fem og tredive Grader," svarede Dick med modløs +Stemme; "saadan noget som 2500 Mil!"</p> + +<p>"Men Gud! Det er da umuligt," udbrød Fru Weldon +fortvivlet, "saa har 'Pilgrim' jo slet ikke bevæget +sig, — eller den har sejlet frem og tilbage til samme +Sted — eller — —. Nej, det er umuligt!"</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_48" id="side_48">[S. 48]</a></span> +"Ja, Fru Weldon," svarede Dick, og greb uvilkaarligt +til Panden, som for at samle sine Tanker, — "jeg +selv begriber heller ikke, hvad der er sket — — hvorledes +det er gaaet til. Det maa vel være Kompasset, +der har vist forkert, eller mig, der har læst galt — nej, +det er dog ikke muligt!"</p> + +<p>"Men, Gud være lovet," tilføjede han medens et +Smil pludselig opklarede hans alvorlige unge Ansigt, +"nu ved vi da i al Fald en Gang sikkert, hvor vi er, +og hvad Kurs vi skal holde, for at naa hjem. Naar +denne Orkan blot vil stille af, saa skal vi nok, trods +al Modgang, naa i Havn. Vi maa blot holde ud lidt +endnu."</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_VIII" id="kap_VIII"></a>VIII.</h2> + +<p class="chaphead">Land! — Land!</p> + + +<p>Lidt efter lidt lagde Stormen sig noget, og den 29. +var Vejret saa meget roligere, at Dick vovede at hejse +Top- og Mesansejlet for derved at forøge Skibets Fart +og støtte dets Bevægelser. Det var ham en uhyre Lettelse, +at "Pilgrim" ikke længer var et hjælpeløst +Legetøj for Vind og Vove, men atter lod sig styre og +beherske.</p> + +<p>"Med den Fart vi nu skyder, og dersom Vinden +holder sig i det rette Hjørne, tænker jeg næsten vi naar +Land om en halv Snes Dage," sagde Dick med noget +af sin vante Fortrøstning til Fru Weldon.</p> + +<p>"Gudskelov for det, Dick! Saa er vel det værste +ovre for denne Gang. De har vist Dem som en Mand, +<span class="pagenum"><a name="side_49" id="side_49">[S. 49]</a></span> +min kære Ven, og selv om De ikke er en fuldt færdig +Kaptajn endnu, saa vil min Mand nok sørge for at De +faar lært, hvad De mangler og snart faar et Fartøj +at føre."</p> + +<p>Dick trykkede rørt Fru Weldons Haand og takkede +hende — mere hjærteligt end veltalende — for +hendes Elskværdighed og Omhu for hans Fremtid.</p> + +<p>"Men hvor tror De vi kommer til at lande?" spurgte +Fru Weldon for at afværge yderligere Taksigelser.</p> + +<p>"Det skal jeg vise Dem her paa Kortet," svarede +Dick og pegede paa Kysten af Sydamerika fra Peru +til Chile. "Her har vi den Ø, som vi lige passerede, +vest for os, og da Vinden stadig holder samme Retning, +maa man antage, at vi vil faa Landet i Sigte imod Øst. +Hvis Vejret og Vinden blot vil være naadig, naar vi +er kommet saa langt, kan vi følge Kysten til vi træffer +paa en Havn; men — —"</p> + +<p>"Men hvad, Dick?"</p> + +<p>"Ja, hvis det atter bliver Storm, saa ser det jo +værre ud for 'Pilgrim'."</p> + +<p>"Hvad vil De da saa gøre?"</p> + +<p>"Sætte Skibet paa Grund," kom det kort og resolut.</p> + +<p>"Men," tilføjede Dick fortrøstningsfuldt, "der er +jo ingen Grund til at frygte, at det skal blive nødvendigt. +Det er dog langt sandsynligere, at vi, saa +nær Land, vil møde et Fartøj eller maaske en Lodsbaad, +og saa er vi jo ovenpaa."</p> + +<p>Sejladsen fortsattes nu i vekslende Vejr, men uden +nævneværdige Begivenheder, indtil den 5. April, lige +to Maaneder efter, at "Pilgrim" forlod Ny Zeeland.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_50" id="side_50">[S. 50]</a></span> +Mer end en Gang troede en eller anden af Mandskabet +at se Land, men det viste sig stadig, at det kun +var et optisk Bedrag, og at det formentlige Land opløste +sig i Taage og forsvandt.</p> + +<p>Da endelig, den 6. April om Morgenen, efter at +Taagen var lettet, viste Landet sig tydeligt i den klare +Horisont og det frydefulde Raab lød ud over Skibet:</p> + +<p>"Land! Land!"</p> + +<p>Og denne Gang var der ingen Fejltagelse mulig. +Alle stimlede sammen forude og stirrede ud imod en +tilsyneladende flad Kyst, der strakte sig imod Øst saa +langt Øjet kunde naa.</p> + +<p>Saa var de da endelig, efter alle deres Anstrængelser, +Savn og Modløshed, naaet til det længselsfuldt +imødesete Hjemland. Bag denne lave Kyst maatte +Andesbjærgenes mægtige Kæde hæve sig.</p> + +<p>"Pilgrim" skød en Fart som om ogsaa den længtes +hjem, og efter et Par Timers Forløb var man Landet +saa nær, at man kunde skælne en Række Høje, bevoksede +med Træer, og i Nordøst et temmelig højt Forbjærg. +Men der viste sig ingen Havn, ikke en Flodmunding +eller en Bugt, der kunde afgive et beskyttet +Indsejlingssted.</p> + +<p>Skibet bares nu af Brændingen lige imod Landet. +I nogen Afstand fra Kysten kom et Rev tilsyne, over +hvilket Bølgerne sydede og larmede; det kunde næppe +være mere end en lille Mil borte.</p> + +<p>Dick indsaa straks med frygtelig Tydelighed, at +det var haabløst at søge at forandre Skibets Kurs. +Strøm og Brænding havde en saa uimodstaaelig Magt, +at de, og de alene maatte afgøre Fartøjets Skæbne.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_51" id="side_51">[S. 51]</a></span> +Dingo var ogsaa kommet paa Dækket og gav sin +Deltagelse i den almindelige Ophidselse tilkende ved +en højlydt Gøen. Saa optaget syntes den at være af +det usædvanlige Syn af Land, at den ganske ignorerede +sin svorne Fjende, Negoro, der med Haanden +skyggende for Øjnene saa imod den nære Kyst. Den +rasende Brænding og den Fare, der truede Skibet, +syntes han dog ikke at ændse. Fru Weldon, der iagttog +ham, syntes at se ham smile som i Genkendelse af +det Land, der bredte sig foran ham.</p> + +<p>I dette Øjeblik traadte Dick hen til Fru Weldon +og sagde alvorlig:</p> + +<p>"Fru Weldon, der er intet Haab, ingen anden Udvej. +Om en halv Time vil Skibet staa paa Revet her +foran os. 'Pilgrim' vil blive knust, men De og vi +andre vil i det mindste blive frelste."</p> + +<p>"Det er umuligt at undgaa det?" spurgte Fru +Weldon.</p> + +<p>"Umuligt!"</p> + +<p>"Saa maa det da ske."</p> + +<p>I største Hast traf nu den unge Kaptajn de nødvendige +Forberedelser til den uundgaaelige Stranding. +Alle fik Svømmebælter paa. Herkules fik Ordre til +at tage sig af Fru Weldon; Dick vilde selv vaage over +lille Jack, og Bat og Austin skulde tage Fætter Benedict, +med samt hans Insektsamling, paa deres Samvittighed. +Og Negoro — ja, hans urokkelige Ro viste +tydeligt, at al særlig Omsorg for ham vilde være overflødig.</p> + +<p>Dick fik nu den heldige Indskydelse at lade et +Dusin Tønder af Lastens Hvaltran bringe op, for at +<span class="pagenum"><a name="side_52" id="side_52">[S. 52]</a></span> +hælde Olien ud i det Øjeblik, Skibet nærmede sig +Revet. Dette vilde for nogle Minutter dæmpe Brændingens +Syden og gøre Havfladen rolig, hvorved Skibet +maaske lettere vilde kunne komme ind over Revet og +nærmere Land.</p> + +<p>"Pilgrim" var nu næppe to Kabellængder fra +Kysten; om dens Styrbordsside ophvirvledes allerede +Brændingens hvide Skum. Hvert Øjeblik kunde man +vente, at Kølen vilde skrabe imod Klippegrunden.</p> + +<p>"Kast Trannen ud!"</p> + +<p>Som ved Trolddom lagde Havets Brusen sig og +Briggen gled hurtigt frem over de jævne, lange Søer.</p> + +<p>Men pludselig gav det et Stød i Skibet. Det var +blevet løftet af en uhyre Bølge, og baaret lige imod en +fremspringende Klippe. I det samme faldt Masterne. +Med forfærdelig Hast strømmede Vandet ind igennem +et Hul i Forstavnen og Skibet fyldtes.</p> + +<p>Men "Pilgrim"s Besætning var allerede frelst. Ad +Kystens udløbende mørke Klipperække naaede den +snart Land.</p> + +<p>Saaledes var da "Pilgrim", efter en Sejlads paa +74 Dage, strandet og uhjælpelig fortabt — et værdiløst +Vrag. Men hvor nær det end gik Dick til Hjærtet, at +han havde maattet ofre sin Velgørers Skib og Ladning, +traadte dette dog i Baggrunden for den Lykke, han +følte ved at intet af de Liv, der var betroet til hans +Omsorg, var gaaet tabt. Fra den Del af Perus Kyst +hvor han sikkert antog, at man nu befandt sig, vilde +man hurtigt kunne naa en Havn og der finde Skibslejlighed +hjem.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_53" id="side_53">[S. 53]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_IX" id="kap_IX"></a>IX.</h2> + +<p class="chaphead">Landet.</p> + + +<p>Det Sted, hvor de var blevet kastet iland, havde et +ganske øde og ubeboet Udseende. Det var en Klippeslugt, +der førte til et uregelmæssigt Højdedrag. Mod +Nord, omtrent en Fjerdingvej borte, viste sig en lille +Flods Munding; dens Bredder var bevoksede med en +Art Mangrover, og paa Højdedraget strakte sig, saa +langt man kunde se, en tæt Skov. Havde Fætter Benedict +været Botaniker, vilde han være blevet henrykt +over den Rigdom af forskellige Træ-Arter, som denne +Skov rummede.</p> + +<p>Der var høje Baobabtræer, hvis Bark er som ægyptisk +Syenit, hvide Pinjer, Tamarinttræer, Pebertræer +af en egen Art, og mangfoldige andre Vækster, som en +Amerikaner fra Nordstaterne ikke er vant til at se. +Men mærkværdig nok fandt man ikke en eneste af de +talrige Palme-Arter, som dog ellers findes udbredt +næsten overalt paa Jorden.</p> + +<p>Henover Stranden fløj store Flokke af skrigende +Fugle, en Slags store, blaasorte Svaler med lystfarvede +Hoveder, og nu og da rejste sig enkelte Hønsefugle, +graa og med nøgen Hals. Den uforstyrrede og +frygtløse Maade paa hvilken disse Fugle kom de skibbrudne +ganske nær, forundrede baade Dick og Fru +Weldon. Det kunde næsten se ud til at Dyrene her +aldrig havde lært at frygte Menneskers Nærhed, aldrig +var blevet skræmmet af en Bøsses Knald.</p> + +<p>Paa de udløbende Revler spankulerede nogle Pelikaner, +travlt beskæftigede med at stoppe Smaafisk i +<span class="pagenum"><a name="side_54" id="side_54">[S. 54]</a></span> +deres Halsposer, og en Flok Havmaager kredsede skrigende +om "Pilgrim"s Vrag, men ellers viste intet levende +Væsen sig.</p> + +<p>Dick Sand var højligen forbavset. Hverken i mod +Nord eller Syd fandt man noget Tegn paa Menneskers +Nærhed; ikke et Hus eller en Hytte, ikke et Fodspor +i Sandet, ikke Røgen fra en Skorsten eller et Baal.</p> + +<p>— Hvor er vi dog, tænkte han. Havde der været +nogen Moders Sjæl vilde Dingo nok have sporet det, +og meddelt sin Opdagelse med en lydelig Gøen.</p> + +<p>Men i det Sted snusede den frem og tilbage langs +Kysten med sænket Hale, uroligt søgende, men tavs.</p> + +<p>"Læg Mærke til Dingo!" sagde Fru Weldon, "hvor +underligt han støver om."</p> + +<p>"Ja, det har jeg ogsaa tænkt over," svarede Dick. +"Og se saa Negoro; det ser næsten ud som han var +optaget af den samme Søgen, som Hunden. De bærer +sig begge to lige mærkeligt ad. Men nu har vi heldigvis +ikke mere med ham at gøre. Hans Tjeneste ophørte +naturligvis med Skibets Forlis."</p> + +<p>Vant som man var til Kokkens Indesluttethed, var +der ingen, som tog Notits af ham eller spurgte ham ud. +Han klatrede op ad Klipperne og saa sig om, kom ned +igen og besteg en anden Højde, spejdede ud over +Stranden og op ad Floden for endelig at forsvinde bag +de fremspringende Højder. Ingen tænkte paa at følge +efter ham, selv Dingo syntes at have glemt sin Fjende.</p> + +<p>Man havde da ogsaa andet at tage vare. Først +maatte man se at finde et midlertidigt Tilflugtssted og +saa sørge for at finde et højst fornødent Maaltid.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_55" id="side_55">[S. 55]</a></span> +Fødemidler var der heldigvis ingen Mangel paa. +Brændingen havde skyllet en hel Del af Skibets Forraad +op paa Forstranden, hvorfra Negrene, nu da +Ebben var indtraadt, var ifærd med at bringe Kiks-Kasser, +Daaser med Konserves, tørret Kød og lignende +i Sikkerhed. Fersk Vand i Overflod leverede den lille +Flod i Nærheden.</p> + +<p>Ved til Baal savnede man heller ikke, og gamle +Tom, der var en passioneret Ryger, havde Voks-Svovlstikker +i Massevis.</p> + +<p>Men et Tilflugtssted, beskyttet for Vind og Vejr, +havde man stadig ikke, og uden en Nats Hvile efter +alle de gennemgaaede Strabadser kunde man umuligt +begive sig ud paa en, maaske lang og anstrengende Rekognosering.</p> + +<p>Stor var derfor den almindelige Glæde, da ogsaa +denne Sorg blev slukket. Det var saamænd ingen +anden end lille Jack, der her kom sine Venner til +Hjælp. Ved at tumle om imellem de smaa Klitter ved +Stranden, fandt han en rummelig Hule, som Bølgerne +i deres evige Rullen imod Kysten havde dannet.</p> + +<p>"Her, kom her!" raabte Drengen henrykt, "her er +en dejlig Hule."</p> + +<p>"Det var rigtignok stolt klaret, min Dreng," sagde +Fru Weldon, og kyssede sin Øjesten. "Du er jo en +hel Robinson, Jack! Her kan vi faa det rigtig udmærket."</p> + +<p>Det kunde de i Virkeligheden ogsaa. Hulen var en +tolv—fjorten Fod bred og lige saa dyb, og altsaa stor +nok til at rumme den lille Flok. Medens man var ved +at tilberede Maaltidet vendte Negoro tilbage, og stillede +<span class="pagenum"><a name="side_56" id="side_56">[S. 56]</a></span> +for at faa sin Portion med. Han spiste og drak +tappert, men sad ellers tavs og hørte tilsyneladende +uinteresseret efter de andres Samtale om, hvad der nu +var at gøre.</p> + +<p>Fru Weldon begyndte med, i sit eget og de andres +Navn, at takke den trofaste Dick for hans ihærdige og +anstrængende Arbejde under den lange og farefulde +Sejlads. "Men," tilføjede hun, "din Opgave er ikke +endt endnu. Du maa være vor Leder i Land som du +var vor Kaptajn om Bord. Vi har alle Tillid til dig, +og hvad du anser for at være det fornuftigste og rigtigste, +det vil vi gøre."</p> + +<p>Alles Øjne hvilede paa Knøsen. Selv Negoro +syntes vakt af sin Ligegladhed og iagttog Dicks Ansigt, +ivrig efter at erfare hans Mening.</p> + +<p>Det varede en Stund før Dick svarede: "Som De +ved, Fru Weldon, er jeg af den Mening, at vi er blevet +kastet i Land et eller andet Sted paa Perus Kyst, sandsynligvis +i den sydlige Del. Og i saa Fald er vi nær +ved Pampassletten og i en temmelig sparsomt beboet +Egn, langt fra nogen Landsby. Men alligevel skulde +jeg dog tro, at hvis et Par af os i Morgen begav sig en +halv Snes Mil længere imod Nord, maatte vi træffe +paa nogle Indfødte, der kunde give os Besked."</p> + +<p>Fru Weldon var tilsyneladende ikke begejstret for +Dicks Forslag, om at skille to ud fra de andre.</p> + +<p>"Hvem skulde saa gaa paa den Opdagelses-Ekspedition," +spurgte hun tøvende.</p> + +<p>"Tom og jeg, for Eksempel."</p> + +<p>"Og vi andre, skal vi blive tilbage her?"</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_57" id="side_57">[S. 57]</a></span> +"Ja, Fru Weldon; Bat, Herkules, Aktæon og +Austin bliver jo hos Dem. Negoro foretrækker maaske +ogsaa at blive her?" tilføjede Dick, vendt imod +Kokken.</p> + +<p>"Rimeligvis," svarede denne ordknappe Fyr.</p> + +<p>"Det er vel bedst vi tager Dingo med os paa vor +Rekognosering," bemærkede Tom, "den kan blive os +til god Nytte."</p> + +<p>Fru Weldon tav en Stund. Hun blev forstenet og +urolig ved Tanken om, at den lille Flok, som saa længe +havde delt ondt og godt sammen, nu skulde skilles, om +end kun for kort Tid. Nølende gav hun sin Ængstelse +Luft og spurgte Dick, om de ikke kunde risikere, at +indfødte Banditter, der maaske havde iagttaget Forliset, +vilde overfalde dem i Haab om at kunne gøre et +rigt Bytte.</p> + +<p>Dick søgte efter bedste Evne at forjage Fru Weldons +Frygt. De Indfødte her var et fredsommeligt +Folkefærd, der ikke kunde sammenlignes med Afrikas +og Australiens vilde Stammer, saa noget Overfald behøvede +man sikkert ikke at frygte. Den korte Adskillelse +kunde være ubehagelig nok; men dette var +dog for intet at regne sammenlignet med de Strabadser +og Farer, man vilde udsætte sig for ved at begive sig +samlet afsted uden først at vide Besked om, hvor man +egentlig befandt sig og i hvad Retning man skulde søge +en Havneby.</p> + +<p>"Desuden vil vi være her tilbage senest om to Dage, +enten vi saa finder Mennesker, der kan give os Besked, +eller ej," sluttede Dick; "og Tom og jeg kan +udrette meget paa to Dage."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_58" id="side_58">[S. 58]</a></span> +"Ja, ja da," gav Fru Weldon resigneret sin Tilslutning, +"saa gør, som du synes, Dick."</p> + +<p>"Hvad siger du til den Ting, Fætter Benedict?" +tilføjede hun vendt imod Naturforskeren.</p> + +<p>"Jeg?" foer den adspurgte op af sine dybe Tanker, +med et noget uforstaaende Udtryk i sit lærde Aasyn. +"Aa jo, jeg er ganske af samme Mening, jeg synes det +hele er udmærket. Jeg haaber sikkert at finde nogle +gode Eksemplarer her. Mon jeg ikke skulde gaa ud +og søge efter dem med det samme?"</p> + +<p>"Maa jeg anbefale Dem ikke at gaa for langt bort," +advarede Dick.</p> + +<p>"Det skal jeg nok passe paa, jeg skal nok —." Og +med sin Kasse under Armen begav Fætter Benedict +sig ud paa Insektjagt.</p> + +<p>Næsten samtidig forlod Negoro Hulen. Han gik +ikke samme Vej som Fætter Benedict, op ad Klippen, +men rettede sine Skridt imod Floden, hvis Løb han +fulgte indtil han var ude af Syne.</p> + +<p>Fru Weldon lagde den allerede sovende Jack over +i Nans Skød, og fulgtes selv sammen med Dick og de +andre ned til Stranden.</p> + +<p>Revet, paa hvilket Briggen var strandet, stod nu +fuldstændig tørt over Vandet, og Skibets Skrog, som +nylig havde været aldeles skjult af Havet, laa synligt +midt imellem Vragtømret. Denne paafaldende Forskel +paa Vandstanden ved Høj og Lavvande forbavsede +Dick, der syntes at have lært, at Ebbe og Flod kun er +af ringe Betydning ved det stille Havs Kyster. Men +han huskede vel fejl, eller ogsaa skyldtes det den forrygende +Storm og vældige Brænding.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_59" id="side_59">[S. 59]</a></span> +Alle Mand gik straks om Bord for at bjærge, hvad +bjærges kunde af det, der kunde være til Nytte ved +den forestaaende Ekspedition. Dick fandt fire udmærkede +Remingtonrifler og et hundrede Patroner, og var +lykkelig ved saaledes at kunne sætte den lille Trop i +en Slags Forsvarstilstand. Dernæst medtog han en +Lygte og nogle af de store Knive, som man brugte ved +Parteringen af Hvalerne. Andet og mere vilde han +ikke slæbe af sted med paa en Rejse, hvor det gjaldt +om at have den mindst mulige Bagage.</p> + +<p>Efter Fru Weldons Opfordring søgte Dick ogsaa +efter en betydelig Pengesum, tilhørende Hr. Weldon, +som skulde findes forvaret i Skibets Pengeskrin i Kaptajn +Hulls Kahyt. Skrinet var der ikke. Han fandt i +Kaptajnens Skibskiste et Beløb af omtrent 500 Dollars, +opbevarede i en Læderportefeuille, mærket med +den forulykkedes Navn, men Pengekassen, Rhederens +Ejendom, var ikke til at finde.</p> + +<p>Der var kun én Forklaring paa dette Mysterium. +En eller anden var kommen dem i Forkøbet, havde +ransaget Skibet og stjaalet Pengene.</p> + +<p>Og hvem det maatte være var ikke svært at sige, +da ingen andre end Negoro havde forladt Grotten. +Dick vægrede sig vel uvilkaarligt ved at mistænke +Kokken, men han maatte paa den anden Side indrømme, +at denne skumle Fyrs hele Gøren og Laden +nok kunde tyde paa, at han ikke vilde vige tilbage for +et Tyveri, der med hans Kendskab til Skibets Lokaliteter +havde været saa fristende let at udføre. Det +blev derfor besluttet at krydsforhøre Negoro naar han +kom tilbage, og i Nødsfald lade ham undersøge.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_60" id="side_60">[S. 60]</a></span> +"Den Mand er da vor onde Aand!" udbrød Fru +Weldon fortvivlet.</p> + +<p>Og havde hun vidst, hvor sand hendes Bemærkning +var, havde hun sikkert været end mere ulykkelig.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_X" id="kap_X"></a>X.</h2> + +<p class="chaphead">Et nyt Bekendtskab.</p> + + +<p>Solen sank imod Horisonten og varslede Nattens +Komme. Skumringstiden varede kun kort og afløstes +af det dybeste Mørke, saaledes som Tilfældet altid er +i Troperne. Man skyndte sig derfor tilbage til Hulen +og indrettede sig for Natten. En af Negrene skulde +skiftevis holde Vagt sammen med Dingo.</p> + +<p>"Men Fætter Benedict!" udbrød pludselig Fru +Weldon bestyrtet.</p> + +<p>Den langbenede Insektsamler var ikke kommet tilbage +endnu og man blev naturligvis højst urolig for, +at der skulde være tilstødt dette hjælpeløse, store +Barn noget.</p> + +<p>Men som man stormede ud for at raabe efter ham, +saa man hans lange, ranglede Skikkelse komme ned +ad Klipperne i de mest livsfarlige Spring og Sæt.</p> + +<p>Fætter Benedict var oprørt. Han vilde have, at +man straks paa Stedet skulde bryde op og drage +videre. Ikke en Time til vilde han spilde paa dette +forbandede Sted, hvor der ikke var et eneste hæderligt +Insekt, der var værd at indlemme i en Mønstersamling.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_61" id="side_61">[S. 61]</a></span> +"Og saa har man slæbt mig seks tusind Mil, ladet +mig døje Storm og Skibbrud for at kaste mig iland +paa en Kyst, hvor man ikke finder andet end Skorpioner, +<i>scolopendra</i> og andre <i>myriapoda</i>. — Skandaløst!"</p> + +<p>Fru Weldon fik med meget Besvær den rasende +Naturforsker beroliget, og Dick spurgte ham, om han +ikke havde set noget til Negoro, som endnu ikke var +vendt tilbage.</p> + +<p>Det havde Benedict ikke, og Fru Weldon og Dick +vekslede et meget sigende Blik. Ved sin Udeblivelse +bekræftede Kokken deres Mistanke til ham. Han +havde maaske set, at Skibet var blevet ransaget og +vidste saaledes, at hans Tyveri var blevet opdaget, +hvorfor han vel ansaa det for risikabelt at vise sig mere.</p> + +<p>Hans Udeblivelse beklagede sikkert ingen, men +derimod nok at dermed alt Haab maatte opgives om +nogensinde at faa den røvede Pengesum tilbage.</p> + +<p>Tidlig den næste Morgen vækkedes man ved Dingos +Gøen.</p> + +<p>Hurtigt kom Dick og Tom paa Benene og gik ud +for at se, hvad der var paa Færde. De saa Hunden i +fuldt Firspring løbe hen imod Floden, og snart var alle +Mand, fuldt bevæbnede, paa Vej i samme Retning.</p> + +<p>Straalerne af den opgaaende Sol forgyldte Bjærgene +og kastede sit Guldglimmer ud over Havet, der +laa saa blankt og stille, som om det aldrig havde raset +i taarnhøje Bølger, der bragte Død og Ødelæggelse.</p> + +<p>Dick Sand og hans Kammerater gik langs Kysten +til Flodmundingen, hvor Dingo stod som fastnaglet og +gav Hals.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_62" id="side_62">[S. 62]</a></span> +"Det kan ikke være Negoro," bemærkede Bat, +"ham havde Dyret nok gjort kort Proces med."</p> + +<p>"Men et Menneske maa det dog vistnok være," +sagde Dick og gik tæt hen til Hunden.</p> + +<p>I det samme nærmede en Mand sig. I det han fik +Øje paa de tre bevæbnede Fremmede, syntes han at +blive højst overrasket, næsten forskrækket, som om +han ikke kunde forklare sig deres Nærværelse paa +dette Sted. Han traadte uvilkaarligt et Skridt tilbage +og greb sit Gevær, men da Dick vinkede ad ham og +svingede sin Hue til Hilsen traadte han beroliget nærmere.</p> + +<p>Dick Sand erkendte straks, at det ikke var en indfødt +Pampas-Beboer han havde for sig, men rimeligvis +en af disse fremmede, som oftest noget tvivlsomme +Eventyrere, som man kan træffe omstrejfende overalt +i Verdens halvciviliserede Egne. Denne Mands Ydre +kunne antyde engelsk Herkomst; han var høj og kraftig, +med rødligt, noget graanende Haar og Skæg og et +rødt, fregnet Ansigt. Han var iført en Jakke af garvet +Skind, Knæbukser, lange Støvler med Sporer og bredskygget +Hat.</p> + +<p>"God Morgen," hilste Dick og rakte Haanden ud +imod den Fremmede.</p> + +<p>"God Morgen, min unge Ven," kom Svaret nok saa +hjærteligt paa godt engelsk, uden Spor af Aksent. Han +gav Dick et kraftigt Haandtryk og nikkede kort til de +Sorte.</p> + +<p>"Englændere?" spurgte han.</p> + +<p>"Nej, vi er Amerikanere," svarede Dick.</p> + +<p>"Nord eller Syd?" spurgte han videre.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_63" id="side_63">[S. 63]</a></span> +"Nordamerikanere."</p> + +<p>Denne Oplysning syntes at begejstre den Fremmede, +der atter rystede Dicks Haand med sand Entusiasme +over at have fundet en Landsmand.</p> + +<p>"Og hvordan Pokker er De kommet hertil?"</p> + +<p>Inden Dick imidlertid fik besvaret dette Spørgsmaal, +saa han den Fremmede hilse dybt, og i det +samme fik han Øje paa Fru Weldon, der ubemærket +var kommet til, og nu fortalte, hvorledes de havde +været nødt til at lade Briggen gaa paa Grund her.</p> + +<p>Manden rystede beklagende paa Hovedet og kastede +et spejdende Blik ud over Havet.</p> + +<p>"Der er ikke noget at se af vort Skib, det er blevet +knust og bortskyllet ved Højvandet i Nat," sagde Dick.</p> + +<p>"Men nu maa vi gøre Dem et Spørgsmaal," fortsatte +Fru Weldon; "sig os hvor vi er?"</p> + +<p>"Hvor De er?" udbrød Manden med alle Tegn paa +Forbavselse over dette Spørgsmaal; "naturligvis paa +Sydamerikas Kyst. Vidste De ikke det?"</p> + +<p>"Ialfald ikke nøjagtigt hvor paa Lag — saadan aldeles +bestemt, mener jeg," stammede Dick i det. "Vi +er vel i Peru?"</p> + +<p>"Nej, dog ikke ganske, min unge Ven. Vi er længere +Syd paa; i Bolivia, tæt ved Grænsen af Chile."</p> + +<p>"Og maaske et godt Stykke fra Lima?" spurgte +Dick ivrigt.</p> + +<p>"Jo, — ja, ikke saa kort endda. Lima ligger meget +nordligere."</p> + +<p>"Og hvad er dette for et Forbjærg?" fortsatte Dick +sin udspørgen.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_64" id="side_64">[S. 64]</a></span> +"Forbjærget — naa det der, ja det kan jeg skam +ikke sige Dem," svarede den Fremmede; "jeg har +ganske vist rejst en Del i det indre af Landet, men her +ved Kysten har jeg aldrig været før."</p> + +<p>Dick grundede en Stund i Tavshed over de Oplysninger +den Fremmede havde givet, og fandt ikke +mindste Grund til at betvivle deres Rigtighed. Han +havde ganske vist gjort Regning paa at lande imellem +den 27. og den 30. Breddegrad, medens man altsaa i +Virkeligheden nu befandt sig paa den 25. Afvigelsen +var, naar alt kom til alt, ikke større, end at den kunde +skyldes Skibets Afdrift under Stormen. Desuden +passede Landets øde og ubeboede Udseende bedre +med hvad han havde lært om Syd-Bolivia, end hvad +han havde ventet at finde i Peru.</p> + +<p>Fru Weldon iagttog spændt den fremmede, men +fandt intet i dennes Ydre eller Optræden, som kunne +ængste hende.</p> + +<p>"Undskyld," sagde hun, "De ser ikke ud til at være +her fra Syden?"</p> + +<p>"Jeg er Amerikaner, ligesom De selv Fru ..."</p> + +<p>"Fru Weldon," forestillede hun sig smilende.</p> + +<p>"Mit Navn er Harris. Jeg er født i Carolina, men har +i de sidste tyve Aar levet her i Bolivias Pampassletter. +De kan derfor tænke Dem, hvor glad jeg er ved at +træffe Landsmænd," tilføjede han med et belevent +Buk.</p> + +<p>"Saa bor De altsaa her?"</p> + +<p>"Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af +Chile. For Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_65" id="side_65">[S. 65]</a></span> +"Atacama, er det ikke et øde Territorium?" +spurgte Dick. "Er vi da i Nærheden af det?"</p> + +<p>"Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den. +Denne Udørken strækker sig langt videre end de +Bjærge, som De ser der i Horisonten, og er en af de +ejendommeligste og mindst udforskede Egne i Sydamerika."</p> + +<p>"Og derigennem vil De rejse ganske alene?" +spurgte Fru Weldon forbavset.</p> + +<p>"Mutters alene, ja. Forresten er det ikke første +Gang, jeg gør den Tur. En af mine Brødre ejer nemlig +en stor Gaard, Sanct Felice, omtrent 200 (eng.) +Mil herfra, og ham besøger jeg en Gang imellem i +Forretningsanliggender."</p> + +<p>Efter et Øjebliks Tøven, som om han overvejede +en pludselig Indskydelse, tilføjede han:</p> + +<p>"Hvis De har Lyst til at slaa Følge alle sammen, +saa kan jeg love Dem en hjertelig og gæstfri Modtagelse. +Maaske kan han ogsaa skaffe Dem Befordring +til nærmeste større By."</p> + +<p>Fru Weldon blev ligesaa overrasket som glad over +dette Tilbud og vilde netop udtale sin Taknemlighed, +da Harris henkastede:</p> + +<p>"Er de Negre Deres Slaver?"</p> + +<p>"Slaver!" udbrød Fru Weldon krænket og forbavset. +"Slaver har vi heldigvis ikke mere i de forenede +Stater, saalidt som i Sydstaterne."</p> + +<p>"Nej, naturligvis! Undskyld mit dumme Spørgsmaal, +Frue, jeg havde rent glemt, at Krigen i 62 gjorde +det af med den Historie. Men da jeg saa disse Folk i +<span class="pagenum"><a name="side_66" id="side_66">[S. 66]</a></span> +Følge med Dem, tænkte jeg mig, at de maatte være i +Deres Tjeneste."</p> + +<p>"Vi er altid gærne parate til at bevise Fru Weldon +en Tjeneste," faldt nu gamle Tom ind, hed i Hovedet, +"men vi tilhører ingen. Jeg er ganske vist som Barn +bleven solgt i Afrika, men jeg har for længe siden +faaet min Frihed, og baade min Søn og alle hans Kammerater +er fri Mænd, fødte af fri Forældre."</p> + +<p>"Naa, saa meget des bedre for Dem," svarede +Harris i en Tone, som skurrede slemt i Fru Weldons +Øren, men hun afholdt sig dog fra flere Bemærkninger +om dette Emne.</p> + +<p>I dette Øjeblik kom ogsaa Nan med lille Jack til. +Da Drengen fik Øje paa sin Moder, løb han lige hen +imod hende med udbredte Arme.</p> + +<p>"Sikken en prægtig Gut!" udbrød Harris.</p> + +<p>"Det er min lille Søn," sagde Fru Weldon og kyssede +Drengens bløde Mund til Godmorgen.</p> + +<p>"Det har saa vist været svært for Dem at have den +lille Fyr med paa saadan en Rejse. Maa jeg ogsaa +faa Lov at kysse den tapre lille rejsende?"</p> + +<p>Men der maa have været noget i den fremmedes +Ydre, som mishagede Jack, for han veg ængstelig tilbage +bag Moderens Kjole.</p> + +<p>Fru Weldon smilede forlegent undskyldende. "Han +er lidt genert overfor fremmede."</p> + +<p>"Naa, det gaar nok over; vi skal blive fine Venner, +naar vi først kender hinanden lidt bedre."</p> + +<p>Dick Sand spurgte nu den ny Ven og Raadgiver ud +om Turen til Sanct Felice; om den ikke var altfor besværlig +<span class="pagenum"><a name="side_67" id="side_67">[S. 67]</a></span> +at foretage tilfods for Damerne, om det ikke +var et ret vanskeligt Terræn, o. s. v.</p> + +<p>"Det klarer vi nok alt sammen," beroligede Harris. +"Nogen Søndagstur er det ganske vist ikke, men jeg +har en Hest gaaende her lige ved, og den staar til Fru +Weldons Disposition. Desuden tager vi det mageligt; +gaar en halv Snes Mil om Dagen og hviler godt ud om +Natten. Forresten kommer jeg til at tænke paa, at vi +egentlig lige saa godt kan skyde en Genvej igennem +Skoven istedet for, som jeg plejer, at følge Floden. +Det sparer os dog omtrent 80 Mil."</p> + +<p>Fru Weldon rakte ham Haanden til Tak.</p> + +<p>"De skal ikke takke mig, Frue. Det vil være mig der +kommer til at profitere af deres Følgeskab, Jeg har +nu ganske vist ikke før gaaet den Vej gennem Skoven, +men jeg kender Landet saa godt, og er saa vant til at +orientere mig, at jeg sagtens finder den rette Vej. Det +eneste, det kan komme til at knibe med, er Proviant. +Jeg har nemlig kun lige hvad jeg selv behøver."</p> + +<p>"Vi har heldigvis selv i Overflod, Hr. Harris," +svarede Fru Weldon.</p> + +<p>"Naa, saa er jo alt i skønneste Orden. Vi kan +altsaa godt begive os af sted med det samme."</p> + +<p>"Undskyld mig endnu et Spørgsmaal," faldt Dick +ind. Han var saa meget af en Sømand, at han ikke +holdt af den Tanke, at skulde bort fra Kysten.</p> + +<p>"Kunde vi ikke bedre følge Kysten, enten imod +Nord eller Syd, indtil vi traf paa en By med Søhavn, +fremfor at begynde paa en lang Rejse igennem en +ukendt Skov ind i det indre af Landet?"</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_68" id="side_68">[S. 68]</a></span> +"Jeg kender meget lidt til Kysten," svarede Harris +noget utaalmodigt, "men saa meget ved jeg dog, at +der er mindst et hundrede Mil længere til den nærmeste +By end til min Broders Ejendom. Desuden vil +jeg ikke raade Dem til at færdes langs Kysten her i +Bolivia. Og jeg kan i al Fald ikke ledsage Dem."</p> + +<p>"Tror De heller ikke, at man fra Kysten kan signalisere +til et forbisejlende Fartøj og blive optaget af +det?" spurgte Fru Weldon.</p> + +<p>"Nej, Skibene gaar meget for langt ude."</p> + +<p>"Naa Dick, har du saa mere paa Hjærtet?" spurgte +Fruen den stadig lige spørgelystne unge Kaptajn.</p> + +<p>"Blot et eneste Spørgsmaal," svarede han undskyldende. +"I hvilken Havn tror Hr. Harris at vi kan +finde Skibslejlighed til San Francisko?"</p> + +<p>"Det ved jeg skam ikke, min Ven; kun saameget +kan jeg sige Dem, at vi skal besørge dem alle fra Sanct +Felice til Atacama, og der kan De saa faa alle de +Oplysninger De ønsker."</p> + +<p>Dick havde Følelsen af, at det blot vilde krænke +Hr. Harris og maaske saare Fru Weldons Finfølelse, +hvis han kom med flere Ophævelser. Han tilbageholdt +derfor alle sine Betænkeligheder, og spurgte +blot, hvor naar man skulde bryde op.</p> + +<p>"I Dag — med det samme," svarede Harris hurtigt +og resolut.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_69" id="side_69">[S. 69]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_XI" id="kap_XI"></a>XI.</h2> + +<p class="chaphead">Igennem Urskoven.</p> + + +<p>Fru Weldon havde fuld Fortrøstning og Tillid til +Harris som Fører. Ellers vilde hun næppe med saa +godt Mod have begyndt den anstrængende Tur gennem +den tætte og lidet kendte Skov, som laa foran +dem.</p> + +<p>Den lille Karavane satte sig i Bevægelse i følgende +Orden. Først kom Dick og Harris, begge bevæbnede +med Rifler, derefter fulgte Bat og Austin, der ligeledes +hver bar en Bøsse og en Kniv.</p> + +<p>Efter dem kom Fru Weldon med lille Jack foran +sig paa Hesten og tilsidst Aktæon og Herkules, der +havde en drabelig Økse stukket i Bæltet.</p> + +<p>Dingo strejfede om, snart foran snart bag efter +den lille Trop. Den var stadig urolig og nervøs og +knurrede eller tudede næsten uafbrudt, uden at nogen +kunde forklare sig Grunden til dens mærkværdige +Opførsel.</p> + +<p>Heller ikke Fætter Benedict lod sig anvise en fast +Plads i Karavanen. Ligesom Dingo sprang han om +snart her snart der i det høje Græs, paa Jagt efter +hans elskede og efterstræbte Insekter. I Løbet af +den første Times Tid kaldte Fru Weldon i sin Uro +vel paa ham de Snese Gange, men straks efter var han +igen forsvundet. Saa overdrog hun Herkules den +utaknemmelige Opgave at passe paa Insektsamleren, +hvilket Hverv han løste paa den eneste mulige Maade, +nemlig ved at tage ham i Haanden og saaledes sætte +en Stopper for alle hans farlige Udflugter.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_70" id="side_70">[S. 70]</a></span> +Der førte ingen Veje igennem denne vildsomme +Skov, men kun Dyrenes Stier, og det blev snart klart +for dem, at mere end en fem, seks Mil kunde man +ikke tilbagelægge ved en tolv Timers Marsch. Vejret +var smukt nok. Solen stod nu omtrent midt paa +Himlen, men dens lodrette Straaler, der vilde have +gjort Vandringen ad Kystens aabne Slette uudholdelig, +var slet ikke generende her under det tætte +Løvtag.</p> + +<p>De fleste af Skovens Træer var de Rejsende ganske +ubekendte, men for en erfaren Botaniker vilde de have +været af stor Interesse. Her voksede Side om Side +<i>bauhinia</i> eller Bjærgefeuen, <i>molompi</i> eller <i>pterocarpus</i>, +hvis Stamme udgyder Resinusolie og af hvis stærke, +seje Træ de Indfødte laver deres Aarer; <i>fustics</i> og +<i>guaiacums</i>, hvis Stammer kan blive over 7 Alen i Gennemsnit, +og mange flere usædvanlige Træer og Buske.</p> + +<p>Dick Sand forhørte sig hos Harris om hvad disse +forskellige besynderlige Træer hed.</p> + +<p>Men istedet for at besvare dette Spørgsmaal, +spurgte Harris: "Har De aldrig været paa Sydamerikas +Kyst?"</p> + +<p>"Nej," svarede Dick, "aldrig før, og ingen af dem +jeg har sejlet med har nogensinde været her og har +saaledes heller ikke kunnet fortælle mig noget herfra. +Det vil derfor interessere mig meget, hvis De vil give +mig lidt Underretning."</p> + +<p>"Men Fru Weldon," afbrød Harris den videbegærlige +Yndling, og vendte sig imod Fruen, "De har dog +sikkert før besøgt det sydlige Fastland, for Eksempel +<span class="pagenum"><a name="side_71" id="side_71">[S. 71]</a></span> +Culumbia, <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="Chili">Chile</a> eller Patagonien? Vi Amerikanere +er jo et rejselystent Folkefærd."</p> + +<p>"Nej, Hr. Harris; jeg har rejst en Gang til Ny-Zeeland +med min Mand, men andre Steder har jeg +ikke været."</p> + +<p>"Saa vil De faa et interessant og forunderligt Land +at se," sagde Harris. "Bolivia er i mangt og meget +forskelligt fra de tilgrænsende Lande. Dets Dyre- og +Planteverden er noget ganske for sig og forbavser +alle Naturforskere."</p> + +<p>Da det saaledes viste sig at ingen af Selskabet +kendte noget til det Land, hvorigennem man mente +at rejse, syntes det at være Harris en sand Fornøjelse +at udpege for dem alle Skovens Vidundere. Han +nævnede ved Navn hver enkelt af de talrige Plante- og +Træarter, som man endnu ikke anede eksisterede +i den ny Verdens Skove, og han beroligede Fru Weldon +med at forsikre, at man ikke her vilde træffe nogen +af de vilde Dyr, som hun og Dick havde ventet vilde +forstyrre deres Nattesøvn.</p> + +<p>Han gjorde dem opmærksom paa særlig smukke +Ibenholttræer, større og med sortere og haardere Træ +end de almindelige; viste dem Grupper af Mangotræer, +bevoksede med hvidt Mos lige til Kronen. Til Trods +for, at de Indfødte sætter megen Pris paa dette Træs +velsmagende Frugt, vover de dog ikke at dyrke det, +thi, som en udbredt Overtro siger: "den der planter +en Mango, maa dø!"</p> + +<p>Et Træ savnede man dog i denne Skov, Kautschuktræet, +som man dog netop skulde antage maatte +være almindeligt forekommende i denne Landsdel. +<span class="pagenum"><a name="side_72" id="side_72">[S. 72]</a></span> +Ingen af alle de forskellige Træer der udsveder Gummi, +<i>ficus prinoides</i>, <i>castilloa elastica</i>, <i>ceropia peltata</i> +og <i>collophora utilis</i>, og som er udbredte over det øvrige +Sydamerika, saa man noget til her.</p> + +<p>Dick havde netop fortalt lille Jack om disse Træer +og lovet at vise ham dem. Den lille Fyr, der vel havde +den Opfattelse, at Gummibolte og Dukker voksede +paa Træerne, gav derfor højlydt sin Skuffelse Luft, +da Dick stadig ikke kunde opfylde sit Løfte.</p> + +<p>"Tab bare ikke Humøret, min lille Ven," svarede +Harris leende. "Naar vi kommer i Nærheden af +Gaarden, skal du nok faa Masser af Kautschuktræer +at se, og saa kan du lave dig lige saa mange Bolte, som +du har Lyst til."</p> + +<p>Men den lille Fyr var ikke saa let at stille tilfreds, +"Dick har ogsaa lovet mig nogle Kolibrier, hvorfor faar +jeg heller ikke dem?"</p> + +<p>"Du skal faa dem, du skal faa dem," svarede +Harris lidt utaalmodig. "Men du maa vente lidt —."</p> + +<p>Heller ikke dette Jacks andet Ønske var i og for +sig urimeligt, for det var en kendt Sag, at der ligefrem +vrimlede af disse vidunderlige Lilleputfugle i disse +Egne. Sydamerikas Indianere pyntede i sin Tid deres +Dragter med disse Fugleverdenens Juveler, som de +elskede for de pragtfulde Farvers Skyld, og som de +gav de mest poetiske Navne — et nyt for hver af de +halvandethundrede Arter, der findes af disse straalende +smaa Skønheder. Man var for nær ved Kysten +endnu, mente Harris, Kolibrierne fandtes kun inde +i Landet; ved Sanct Felice f. Eks. kunde man høre og +se dem sværme om hele Dagen.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_73" id="side_73">[S. 73]</a></span> +"Aah, bare vi dog snart var der!" kom det som et +dybt Hjertesuk fra lille Jack, og dette Ønske tiltraadtes +enstemmigt af alle de andre, og førte til den Beslutning, +at man kun skulde unde sig den haardest +nødige Hvile undervejs.</p> + +<p>Efterhaanden som man trængte længere ind i Skoven, +blev denne mindre tæt og mere vild. Ind imellem +Træerne aabnede sig græsbevoksede Sletter, og hist +og her skød pludselig en lille Klippe af rød Granit og +Syenit, der straalede af lapis lazuli, op af Grunden. +Pludselig nødtes man til at gøre en stor Omvej, idet +Jordbunden foran dem var dækket af et haabløst tæt +og indfiltret, uigennemtrængeligt Næt af Sarsaparilla +Plantens kødfulde Rødder.</p> + +<p>Ved Solnedgangstid beregnede de rejsende, at de +havde tilbagelagt otte Mil i Dagens Løb. Det var jo +et ganske pænt Resultat, og hvis hele Rejsen blot vilde +forløbe lige saa let, farefrit og fornøjeligt, havde man +ikke noget at beklage sig over. Men Anstrængelserne +og Trætheden vilde vel nok melde sig de kommende +Dage.</p> + +<p>Man fandt et udmærket Nattekvarter under et +kolossalt Mangotræ, hvis vidtspredende Løvværk dannede +et Slags naturligt Lysthus, og om man foretrak +det vilde man kunde finde det behageligste Natteleje +blandt selve Træets Grene.</p> + +<p>Men da de rejsende holdt deres Indtog under +Træet modtoges de med en øredøvende Koncert. Det +var en hel Koloni graa Papegøjer, de snakkesaligste, +arrigste og mest kamplystne Asener man kunde tænke +<span class="pagenum"><a name="side_74" id="side_74">[S. 74]</a></span> +sig, som gav Selskabet denne hjertelige Velkomsthilsen.</p> + +<p>"Skyd ikke paa dem," sagde Harris hastigt til Dick, +der vilde jage Plageaanderne bort med et Skud. "Det +er aldrig værd at give sin Nærværelse tilkende og +maaske tilkalde omstrejfende Banditter. Jo mere +stilfærdigt vi rejser, des sikrere!"</p> + +<p>Da man havde spist til Aften af de medbragte Konserves, +med nogle modne Manafrugter til Dessert, begyndte +man at træffe Forberedelser for Natten.</p> + +<p>"Er det ikke bedst at vi tænder et godt Baal?" +spurgte Dick.</p> + +<p>"Nej, paa ingen Maade," svarede Harris. "Nætterne +er jo ikke kølige, farlige vilde Dyr er her ingen +af, og det kan — som før bemærket — aldrig være til +vor Gavn at vi tiltrækker os Opmærksomhed ved at +tænde Ild."</p> + +<p>"Ja, men selv om her ikke er Løver og Tigre i +Amerika, saa er her dog Jaguarer og Pantere i Guds +Velsignelse," faldt pludselig Fætter Benedict ind.</p> + +<p>"Ja, og bare de ikke æder mig," sagde Jack, alvorligt +bekymret.</p> + +<p>"Æde dig!" lo Harris; "nej, din Ven Herkules vil +nok tage sig af dem. Han kan saamænd let nok kværke +en med hver Haand."</p> + +<p>Herkules var forresten i Øjeblikket optaget af en +anden besværlig Forretning, den nemlig, at indfange +Fætter Benedict, der lige var deserteret for at gaa +paa Jagt efter Ildfluer. Disse mærkelige Insekter, +der udsender et stærkt, fosforagtig blaat Lys, som +gennem to Lanterner paa hver Side af Kroppen, er +<span class="pagenum"><a name="side_75" id="side_75">[S. 75]</a></span> +ellers saare sjældne i Amerika, og det kostede derfor +den kæmpemæssige Neger adskilligt Bryderi at faa +den begejstrede Insekthelt ført med til Lejren. Men +Herkules havde kun liden Respekt for Alverdens Insekter, +og derimod en alvorlig Ansvarsfølelse overfor +Fætter Benedicts Sikkerhed, og han indlod sig derfor +ikke paa nogen Argumentation, men hjemførte den +spinkle og rasende Naturforsker omtrent paa samme +Maade, som denne vilde have behandlet en af de +smukke lysende Fluer.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_XII" id="kap_XII"></a>XII.</h2> + +<p class="chaphead">En frygtelig Afsløring.</p> + + +<p>Det er en sælsom og alt andet end vellydende +Morgenkoncert, der fra en af Sydens Urskove stiger +op imod den opgaaende Sol. Den er sammensat af +Grynten, Hylen, Skrigen, Piben og Gøen, og synes at +komme snarere fra Helvede end fra Jorden, saa fantastisk +rædselsfuld er den.</p> + +<p>Det er Aberne, der er de udførende. Den lille +Marikina-Abe med dens forskelligt farvede Ansigt, den +graa Mono, Sapajuen med den lange Haardusk ned +for Øjnene, Guariba-Aben med det djævelsk nederdrægtige +Ansigt og med den lange Hale strittende +i Vejret, og mange, mange andre.</p> + +<p>Ved den første Solstraale vaagner Familiernes +ældste Medlemmer og opløfter et ynkeligt Bas-Hyl +<span class="pagenum"><a name="side_76" id="side_76">[S. 76]</a></span> +over at skulle staa op, senere stemmer de unge i med +deres lysere Stemmer i Tenor, Alt og Baryton, og snart +er Koret komplet. Men denne Morgen hilste end ikke +en eneste Stemme Solens Komme. Aberne maatte +have sovet over sig eller have tabt Stemmen, for Skoven +var og blev tavs. Hvis Dick Sand og hans Følgesvende +havde kendt Abernes Sædvaner, vilde denne +Tavshed have forbavset dem ikke lidt, men nu vaagnede +de, en efter en, styrkede, friske og ubekymrede.</p> + +<div class="figcenter" style="width: 397px;"> +<a name="ill_77"> +<img src="images/i077.jpg" width="397" height="600" alt="" title="" /></a> +<span class="caption">Nattelejr i Urskoven.</span> +</div> + +<p>Men en anden Ting vakte dog Dicks Opmærksomhed, +da man, efter et hastigt Morgenmaaltid, atter var +paa Marschen. Man befandt sig jo efter Harris Opgivende +i Pampaen. Men Pampaen er et Ord af +Quichna Sproget og betyder Slette, og han havde lært, +at disse Sletter skulde have et ret trøsteløst Udseende; +Sandørkner uden Træer eller Vandløb, men i Regntiden +bevoksede med Kæmpe-Tidsler og andre tornede +Planter, der kunde danne et ret uigennemtrængeligt +Vildnis. Dog hvor forskelligt fra dette trøsteløse Billede +var Landskabet, som de nu gennemvandrede. +Skoven strakte sig i stadig samme rige og frodige Storhed +foran dem. Det var dog mærkværdigt, at han +aldrig havde hørt dette herlige Atacamas-Plateau +omtale.</p> + +<p>Det laa ikke for Dick at beholde sine Iagttagelser +for sig selv, og han lod dem da ogsaa straks gaa videre +til Harris.</p> + +<p>"Det er meget naturligt at De bliver forbavset over +hvad De ser," svarede Føreren. "Jeg, der dog vidste +Besked om denne mærkelige Skovstrækning lige ved +Randen af Pampas-Sletten, blev selv overrasket over +<span class="pagenum"><a name="side_78" id="side_78">[S. 78]</a></span> +dens frodige Karakter. Den er komplet forskellig fra +hvad De vil finde paa den anden Side af Andesbjærgene."</p> + +<p>"De mener da vel ikke, at vi skal over Andesbjærgene," +spurgte Dick bestyrtet.</p> + +<p>"Nej, nej, vær bare rolig," svarede Harris med et +Smil. "Det vilde dog være en lovlig vovelig Sag for +os at give os i Lag med. Vort Bestemmelsessted, Sanct +Felice, ligger paa denne Side af Bjærgene, og for at +naa det, behøver vi ikke at forlade Plateauet, der langsomt +hæver sig til omtrent 1500 Fod i det højeste."</p> + +<p>"Og De er stadig ikke bange for at fare vild?"</p> + +<p>"Nej, min Ven, ikke en Smule. Jeg er saa vant +til at rejse, at jeg kan spore den rette Vej ved et tusinde +smaa Tegn, Træernes Vækst, Bladenes Stilling, +Jordbundens Beskaffenhed og meget andet, som De +slet ikke vil lægge Mærke til. Nej, vær De blot rolig, +jeg skal nok klare alle Skær."</p> + +<p>Harris talte altid, naar Dick kom til ham med +sine Ængstelser, saa frejdigt og beroligende, at den +unge Mand, selv om han ikke ganske kunde overvinde +sine bange Anelser, dog maatte indrømme, at disse +syntes at være ret ubegrundede.</p> + +<p>Ni Dage forløb uden at noget særligt hændte. Man +tilbagelagde kun en otte—ni Mil daglig, sov godt og +spiste rigeligt; og om man end begyndte at blive lidt +trætte, var der dog ikke noget at udsætte paa Almenbefindendet +hos Turens Deltagere. Kun lille Jack, +der var kommet saa godt til Kræfter under Sørejsen, +begyndte at hænge lidt med Hovedet. Han havde jo +ogsaa haft sine Skuffelser undervejs. Først var det +<span class="pagenum"><a name="side_79" id="side_79">[S. 79]</a></span> +Gummitræerne man narrede ham for, senere Kolibrierne +og nu — de dejlige Papegøjer. Hvor blev de +nu af, de smaa grønne, Araerne med det nøgne Ansigt, +de pragtfulde Farver og lange spidse Haler, og +Camindeerne, de rigt farvestraalende, snadrende +Fugle, hvis Fødder aldrig berører Jorden, alle de +vidunderlige, begavede Dyr, som man havde lovet at +vise ham og som hørte hjemme netop i disse Skove. +Hvor blev de af?</p> + +<p>Han saa kun de evindelige graa Jakoer, hvis irriterende +Skrig forfulgte dem overalt.</p> + +<p>Man var nu — den 16. April — naaet omtrent +100 Mil ind i Landet, og Sanct Felice maatte efter +Harris Udsagn altsaa nu være kun tyve Mil borte. Inden +endnu to Døgns Forløb vilde det foreløbige Maal +være naaet, og man havde atter Tag over Hovedet +og kunde unde de trætte Lemmer en højst fornøden +Hvile.</p> + +<p>Endnu havde man ikke truffet et eneste menneskeligt +Væsen, og Dick Sand kunde ikke lade være +med i sit stille Sind at forbande det Uheld der havde +ladet dem strande netop paa et saa øde Sted af +Kysten, at der ikke var en Landsby, en Plantage eller +Hytte i saa lang en Afstand.</p> + +<p>Traf man end ikke paa Mennesker, saa begyndte +til Gengæld Skoven nu mere og mere at befolkes af +alle Slags Firfødede. En Dag fik Dick saaledes pludselig +Øje paa en lille Flok lette og nydelige, røde Gazeller, +der i gratiøse Spring foer forbi, som en Ildsky +igennem det høje Græs. Og senere, samme Dag, saa +han en tre fire store Dyr, som ikke hundrede Alen +borte foer fra en Aabning ind i Skovens Krat.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_80" id="side_80">[S. 80]</a></span> +Dick kastede Geværet til Kinden.</p> + +<p>"Skyd ikke, skyd ikke!" raabte Harris og slog i det +samme til Riflen saa Skuddet forfejlede sit Maal.</p> + +<p>Dick saa Amerikaneren fast og forskende ind i +Øjnene og sagde:</p> + +<p>"Men det var jo Girafer!"</p> + +<p>"Girafer?" udbrød Fru Weldon, "det er umuligt, +Dick; der er ingen Girafer i Amerika."</p> + +<p>"Nej, naturligvis," svarede <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="Haaris">Harris</a>; "det var ikke +Girafer — — det var Strudser, De saa."</p> + +<p>"Strudser med fire Ben, det tager De vist fejl i," +svarede Dick. Hans Øjne mødte Fru Weldons med +Spørgsmaalet, "hvad mener De?"</p> + +<p>"Ja, mig forekom det rigtignok ogsaa, at det var +store firbenede Dyr," bemærkede Fru Weldon.</p> + +<p>Harris lo hjærteligt. "Det er en ganske pudsig +Fejltagelse. Firbenede Strudser! Nej, Sagen er, at +de to Slags Dyr virkelig har en Del Lighed med hinanden, +de lange Halse, den korte puklede Krop; og +i en hastig Forbifart kan man saamænd godt tage Fejl. +At dette har været Tilfældet her, er jo utvivlsomt, da +der, som sagt ikke findes Girafer her i Landet."</p> + +<p>Fru Weldon lod sig stille tilfreds med denne Forklaring, +men Dick følte sig ikke rigtig overbevist.</p> + +<p>Allerede den næste Dag vaktes en Tvivl hos ham, +om ogsaa alt virkelig forholdt sig som Harris sagde. +Da lille Jack havde haft lidt Feber om Natten, spurgte +den omhyggelige unge Leder, Harris, om man ikke netop +befandt sig i den Landsdel, hvor Quinquinas Træerne +hører hjemme, de Træer, af hvis Bark der fremstilles +feberstillende Piller. "Det undrer mig, at vi endnu +ikke har set et eneste af dem," sluttede han.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_81" id="side_81">[S. 81]</a></span> +"Aah jo, — jeg kender dem nok," svarede Harris +tøvende. "Men Grunden til, at vi ikke har set disse +Træer er den, at de aldrig vokser i Grupper, men +spredt og enkeltvis rundt om i Skovene. De Indfødte +indsamler kun Barken om Efteraaret, da de saa let +kan kende disse Træer fra de andre derved, at de har +stedse grønne Blade."</p> + +<p>Man maatte nu være kun seks Mil fra Maalet og +den lille Trup gjorde Holdt og traf for sidste Gang +Forberedelser for Natten. Alle var trætte og sov +hurtigt ind, kun Dick holdtes vaagen af en stadig mere +knugende Mistanke, som han dog ikke turde betro til +nogen.</p> + +<p>Pludselig vækkedes de sovende af et Skrig.</p> + +<p>"Hvad er der paa Færde?" skreg alle i Munden +paa hinanden.</p> + +<p>"Jeg er stukket, bidt; det er mig!" svarede Fætter +Benedict. "Det er et Insekt!"</p> + +<p>"Ikke andet," udbrød Harris, "saa mas det Insekt — en +Moskito vel sagtens — og lad os have Ro!"</p> + +<p>"Mase et Insekt!" svarede Fætter Benedict forarget. +"Forresten er det ikke nogen Moskito, — det +er — det er —."</p> + +<p>Dick havde tændt den lille Lygte og lyste for den +ivrige Naturforsker.</p> + +<p>"Det er — du gode Gud! Det er en glimrende — Opdagelse."</p> + +<p>Den skikkelige Fyr var vild af Henrykkelse.</p> + +<p>"Det er — en Tetseflue! Det er storartet. Jeg +er den første, som har haft den Lykke at finde den +<span class="pagenum"><a name="side_82" id="side_82">[S. 82]</a></span> +her i Amerika. Man har aldrig troet at den fandtes +her."</p> + +<p>Dick Sand turde ikke spørge Fætter Benedict hvor +denne mærkværdige Flue da hørte hjemme.</p> + +<p>Men han anede det. Og han lukkede ikke et Øje +Resten af Natten.</p> + +<p>Saa gryede da Morgenen den 18. April, den Dag +paa hvilken Rejsen skulde være tilendebragt.</p> + +<p>Og det var ogsaa paa Tiden. De tolv Dages Rejse, +og de tolv Nætter under aaben Himmel havde taget +stærkt paa Fru Weldons Kræfter, og endnu værre +stod det til med lille Jack, der saa syg og afkræftet ud.</p> + +<p>De andre havde ikke lidt synderligt ved Turens +Strabadser, særlig syntes intet at bide paa Harris, der +stadig var lige udholdende og ihærdig.</p> + +<p>Dick fandt dog, at Amerikaneren blev mere tankefuld +og adspredt i de senere Dage alt som man kom +nærmere til hans Broders Ejendom. Og det modsatte +havde dog været naturligere. Dicks Mistanke voksede +og han holdt et aarvaagent Øje fæstet paa deres +Vejviser.</p> + +<p>Denne havde vel en Følelse af, at han blev +mistænkt, for han blev mere og mere tavs og tilbageholdende +overfor sin "unge Ven".</p> + +<p>De seks Mil, som man om Morgenen endnu havde at +<a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="tilbage">tilbagelægge</a>, syntes aldrig at faa Ende, ialfald sporede man +intet som helst, der kunde tyde paa Nærheden af en +stor Farm. Men Harris vedblev at gaa fremad, udforskende +Skovens Tykning foran sig og til Siderne, +bestemt og rolig. Og Dick tumlede med sine fortvivlede +Tanker, med en Frygt, der næsten var Vished, +<span class="pagenum"><a name="side_83" id="side_83">[S. 83]</a></span> +og saa frygtelig, at han ikke turde betro den til et +Menneske.</p> + +<p>Hen paa Eftermiddagen fandt den gamle Tom en +Genstand, der blinkede i Græsset, og bragte den til +Dick. Det var en Kniv af en særegen Form, bred og +krum, med et raat tilskaaret Elfenbenskæfte.</p> + +<p>"Der maa være Indfødte i Nærheden," sagde Dick +til Harris og viste ham Fundet.</p> + +<p>"Det kan se ud til det," svarede Harris, "men +alligevel ..."</p> + +<p>"Men? — — De har da ikke alligevel taget fejl +af Vejen?" spurgte Dick med et betydende Blik.</p> + +<p>"Nej, det vil jeg ikke sige," svarede Harris undvigende, +"men det kunde jo ske at jeg, ved at vælge +denne Genvej igennem Skoven, kunde være kommet +et Par Mil bort fra den lige Vej. Det var maaske +bedst om jeg gik lidt i Forvejen, for mulig at +finde — —."</p> + +<p>"Nej, De maa ikke forlade os her," udbrød Dick +bestemt, "lad os ikke skilles!"</p> + +<p>"Som De vil," svarede Harris med et Skuldertræk. +"Men i Mulm og Mørke kan jeg dog ikke føre Dem."</p> + +<p>"Lad os saa hellere gøre Holdt," svarede Dick +Sand. "Og saa begive os afsted saa snart det bliver +lyst igen. Der er jo dog kun et Par Timers Vej tilbage."</p> + +<p>Man gav sig altsaa til at søge den sidste Hvileplads, +da gamle Tom pludselig standsede som fastnaglet under +et mægtigt Træ, og udbrød:</p> + +<p>"Se her, Hr. Dick, se her!"</p> + +<p>"Hvad er det dog, Tom?"</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_84" id="side_84">[S. 84]</a></span> +"Der — der, se paa Træerne! de er oversprøjtede +med Blod — — — — og der — der paa Jorden — afhuggede +Hænder — — — og Lænker — —."</p> + +<p>Dick foer hen til ham. Han greb krampagtig den +gamle Neger om Armen. "Hys ikke et Ord," hviskede +han, "ti for Guds Skyld stille!"</p> + +<p>Der laa de paa Jorden; afhuggede Hænder, blodige +og endnu forbundne med Lænker, nogle itubrudte +Aag — —.</p> + +<p>Fru Weldon havde heldigvis ikke set dette skrækkelige +Fund, men Harris havde bemærket den uhyggelige +Scene, og hans Ansigt bar tydelige Spor deraf, +ligblegt og vildt, som det var.</p> + +<p>Dingo, der stadig luskede Dick i Hælene, gøede +som rasende, medens den gamle Neger stod som forhekset +ved Synet af disse Lænker og Aag. Hans Hænder +knyttedes og hans Læber mumlede usammenhængende +Ord:</p> + +<p>"Lænker! Gafler — — husker det endnu — dengang — for +længe siden — —." Det var som om +gamle mørke Minder steg op i hans Sjæl og trængte +sig frem i Ord — ubevidst, imod hans Vilje.</p> + +<p>"Ti stille med dette," bad Dick indtrængende, "for +Fru Weldons Skyld!" Og han førte den gamle Negerslave +bort.</p> + +<p>Man valgte en anden Lejrplads og kastede sig ned +for at sove. Mørket faldt hurtigt paa. Himlen dækkedes +af sorte, tætte Skyer, der nu og da splittedes +af et knitrende Lyn. Hverken Dick eller Tom tænkte +paa at sove — de var jo fælles om en Hemmelighed, +der i al sin Frygtelighed nok skulde holde dem vaagen.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_85" id="side_85">[S. 85]</a></span> +Der rasede og stormede i Dicks Indre et ubetvingeligt +Raseri imod den Mand, der havde benyttet sig +af deres hjælpeløse Stilling og ført dem længere og +længere ind i dette forbandede Land.</p> + +<p>Ude af Stand til at beherske sig længere greb Dick +en Kniv og styrtede hen til Harris Leje.</p> + +<p>Manden var forsvundet og hans Hest ogsaa.</p> + +<p>Dick sank sammen. Forræderiet stod saa fortvivlende +klart for ham. Det var ikke paa Amerikas +Kyst, at "Pilgrim" var strandet. Kompasset havde +narret ham, og Stormen havde ført Skibet rundt om +Kap Horn, og med den dobbelte Hastighed af den han +havde regnet med drevet det imod — Afrika. De var +altsaa hverken i Bolivias Pampas eller i Atacamas +Plateau. Dette forklarede, at de hverken fandt Kautschuktræer +eller Quinquinatræer, det beviste, at det +ikke var Strudser, men Girafer, de havde set. Og +endelig Fundet af den frygtede Tetseflue og de rædselsfulde +Slavehandelens Redskaber, Lænkerne og +Aagene, og de ulykkelige Ofres afhuggede Lemmer.</p> + +<p>Som et Lyn slog det ned i ham: Harris og Negoro +maatte være sammensvorne.</p> + +<p>Og de var deres Ofre —.</p> + +<p>Hjælpeløse, trætte, vejvilde Mennesker, i Mellemafrika; +Menneskehandelens, Slavejagtens Land!</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_86" id="side_86">[S. 86]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_XIII" id="kap_XIII"></a>XIII.</h2> + +<p class="chaphead">I det mørke Fastland.</p> + + +<p>I Aaret 1820 erklærede de forenede Stater i Amerika — og +fire Aar efter England — Slavehandel for +en Forbrydelse, der dømtes lig med Mord, og dem der +gjorde sig skyldig deri blev skarpt forfulgte og idømtes +Dødsstraf. Frankrig tiltraadte ogsaa denne Traktat, +men Sydstaterne i Amerika og de spanske og portugisiske +Kolonier vilde ikke gribe til saa kraftige Forholdsregler +for at modvirke Slavehandelen. Der tilførtes +derfor stadig disse Provinser ny Ladninger af +sorte, der, fordi de bedre kunde taale det tropiske +Klima end de hvide Arbejdere, var Kolonisterne til +uvurderlig Nytte.</p> + +<p>Senere, i Aaret 1838, frigav England ved Lov alle +Negerslaver i de brittiske Kolonier — ialt 670,000 — og +ti Aar efter fulgte Frankrig Englands lysende Eksempel +og gjorde 260,000 Slaver i sine Kolonier til fri +Mænd. I Nordamerika vandt Humaniteten først Sejr +efter Krigen imellem Nord- og Sydstaterne, Aar 1859, +og det afskyvækkende Køb og Salg af Mennesker ophørte +endelig ogsaa der.</p> + +<p>Men paa den Tid da disse Hændelser foregaar, i +1873, drives endnu Karavaner af ulykkelige sorte fra +det Indre af Afrika til den portugisiske Koloni Angola, +eller imod Øst til Mozambik.</p> + +<p>En stor Del af disse Fanger dør undervejs, og dem, +der overlever Transporten sendes videre til Cuba, +Madagaskar eller til de arabiske og tyrkiske Provinser +i Asien, til Mekka og Massata. De engelske og franske +<span class="pagenum"><a name="side_87" id="side_87">[S. 87]</a></span> +Krydsere gør hvad de kan for at standse denne Trafik +og jager Transportskibene, men det er saa godt som +ugørligt for dem at holde Kontrol med Trafiken paa +disse udstrakte Kyster.</p> + +<p>Slavehandlere driver endnu deres umenneskelig +oprørende Forretning i stor Stil paa vor Fortællings +Tid. Man anslaar Antallet af Fanger som, efter de +forfærdelige Menneskejagter i det indre, drives ud til +Afskibningsstederne, til ikke mindre end 80,000; og +mange Gange dette Antal omkommer under Marchen +til Kysten, idet de bukker under for Sygdom, slet Næring, +Pinsler og Strabadser; falder som Ofre for vilde +Dyr, for giftige Insekters Stik eller for Feberen i de +usunde Sumpegne.</p> + +<p>Man vil nu bedre forstaa med hvilken Rædsel Dick +gjorde sig den Tanke klar, at de befandt sig i Afrika, +Slavehandlernes, Menneskejagternes Land.</p> + +<p>"Pilgrim" var strandet paa Kysten af Angola-Provinsen +paa Afrikas Vestkyst; en Landstrækning som +dengang kun var lidet kendt undtagen som et af Centrerne +for Slavehandelen, som foregik ved store Markeder, +der afholdtes ved Bihi, Cassanga og Kazunde. +Dette vidste Dick, men heller ikke mere. Han havde +læst nogle Beretninger af Missionærer fra dette Rædslernes +Land, og han kendte Livingstones Beskrivelse +af hans Rejse til den øvre Zambese; hvori han fortæller +om det store Slavemarked besøgte og om de Rædselsgerninger, +der blev begaaet i dette Land, hvor +Slavepisken endnu regerede.</p> + +<p>Her, mere end hundrede Mil fra Kysten, var altsaa +en femtenaarig Dreng <a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="Infører">Anfører</a> for en lille Flok, en +<span class="pagenum"><a name="side_88" id="side_88">[S. 88]</a></span> +svag Kvinde med et sygt lille Barn, og fem Negre som +vilde blive et sikkert Bytte for den første den bedste +Slavehandlers Agent, som de traf paa. Denne haabløse +Stilling vilde have bragt en stærkere Natur end +hans til Fortvivlelse.</p> + +<p>Dagen efter denne for Dick saa frygtelige Nat mødtes +to Mænd ved Foden af et kæmpemæssigt Banantræ, +der voksede ved en lille, mumlende Bæk, hvis +Bredder var dækkede af høje Papyrusplanter. Stedet +var næppe en Mil fjernt fra den lille Floks sidste Lejrplads, +og de to Mænd var Harris og — Negoro.</p> + +<p>"Kunde du virkelig ikke faa narret den tossede +Dreng, Dick Sand, længere ind i dette gemytlige +Land?" spurgte Negoro.</p> + +<p>"Umuligt, Kammerat," svarede Harris, "og det +holdt endda haardt at faa ham ført saa langt bort fra +Kysten. I de sidste Dage stod hans Mistanke til mig +i lys Lue."</p> + +<p>"Satans ogsaa, med den Knægt!" bandede Negoro. +"Havde vi blot haft dem endnu et hundrede Mil længere +inde i Landet, saa — —. Men de skal ikke slippe +fra os alligevel!"</p> + +<p>"Ja, bare og bare! Men den gik nu ikke længer, +forstaar du. Jeg kunde jo tydelig mærke paa min +unge Ven, at han havde den inderligste Lyst til at +sende mig en Kugle i Livet ved første Lejlighed. Og +den Slags Konfekt kan min Mave nu engang ikke fordøje. +Saa stak jeg hellere af imedens Legen var god."</p> + +<p>"Hm, hm," brummede Negoro. "Ja, jeg har ogsaa +et lille Mellemværende med Fyren."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_89" id="side_89">[S. 89]</a></span> +"Naa, i Begyndelsen gik alt jo godt nok," fortsatte +Amerikaneren. "De gik gladelig ind paa at Landet +her var Bolivia, og at de befandt sig i Atacama-Skoven, +som du ved jeg engang har berejst. Men saa +begyndte jo den lille Skrighals at raabe paa Gummitræer +og Kolibrier, og hans Moder vilde endelig have +Chinin til at kurere ham med, og Idioten Benedict +vaasede om sine Insekter — — — saa kunde jeg ikke +hitte paa flere Udflugter. En skønne Dag maatte jeg +bande paa, at Giraffer gik paa to Ben og var Strudse — den +Dosis var næsten for stærk for den gode Dick. +Og da saa endelig, i Gaar, den gamle Slave var ved at +besvime over nogle Lænker og afhuggede Hænder, +efterladt af flygtede Fanger, saa var Bægeret fuldt, +og jeg fandt det raadeligst at sætte mig paa Hesten og +gøre mig usynlig."</p> + +<p>"Det kan nok være at det var det sikreste," mente +Negoro.</p> + +<p>"Det var det! Og det havde været sikrere for dig +om du havde holdt dig i lidt længere Afstand fra din +Ven, Dingo; den synes ikke at sætte særlig Pris paa +dig, den snusede og den gøede og havde aabenbart +Færten af, at du var i Farvandet. Hvad har du haft +med den Hund at gøre?"</p> + +<p>"Den skal snart faa en Kugle igennem Hovedet, +skal den," svarede Negoro, irriteret af Amerikanerens +Spørgsmaal.</p> + +<p>"All right, Kammerat," lo Harris, "dine Rejser har +ikke forandret din elskelige Natur, ser jeg. Men fortæl +mig nu, hvad du har taget dig til i de to Aar, siden +vi skiltes. Det var jo fornøjeligt, pludselig og uventet +<span class="pagenum"><a name="side_90" id="side_90">[S. 90]</a></span> +at træffe dig her med et helt Selskab, som du saa venligt +overdrog mig at føre ind i dette saakaldte Bolivia. +Siden den Dag da du overtog Kommandoen over en +Slavetransport, tilhørende vor fælles Ven og Herre, +den gamle Alvez, og drog afsted fra Cassange, har jeg +jo ikke hørt Spor til eller om dig. Var der ikke noget +med at I blev opsnappet af en engelsk Krydser? Og +var du ikke betænkelig nær ved at blive hængt?"</p> + +<p>"Jo, jeg var ikke langt fra det."</p> + +<p>"Ja, ja, min Ven, du bliver det nok en anden +Gang," trøstede Amerikaneren. "Mænd af vor Profession +kan ikke vente at faa Lov at dø af Alderdom. +Men var det nu en Englænder, der nappede jer?"</p> + +<p>"Nej, en Portugiser."</p> + +<p>"Før du var blevet af med Ladningen?"</p> + +<p>Negoro betænkte sig lidt før han svarede.</p> + +<p>"Nej, efter. De pokkers Portugisere har forandret +Taktik. Før drev de selv Forretningen og tog Fortjenesten, +men nu er de blevet saa nøjeregnende, som +bare Pokker. Derfor snuppede de mig og dømte mig +til at ende mine Dage i Tugthuset i St. Paul."</p> + +<p>"Det var som Fanden!" udbrød Harris. "Saa var +det da hundrede Gange bedre at blive hængt."</p> + +<p>"Naa, det vil jeg dog ikke paastaa," svarede Negoro, +"for da jeg havde været en fjorten Dages Tid i +Galleyerne, fik jeg Held til at fordufte og slap over i +en engelsk Damper, der gik til Ny-Zeeland. Jeg havde +stuvet mig selv ned i Lasten imellem en Vandtønde +og en Kasse Konserves, og skønt det var et noget ubekvemt +Kvarter, foretrak jeg at blive i mit Skjulested +under hele Rejsen, frem for at vise mig for Mandskabet +<span class="pagenum"><a name="side_91" id="side_91">[S. 91]</a></span> +og maaske risikere at blive afleveret til Politiet +i den første Havn. Det var jo ingen Lystrejse, forstaar +du, men Kosten bjergede jeg dog heldigvis af +Lasten, og min Hals frelste jeg ogsaa."</p> + +<p>"Men hvordan gik det saa videre?" spurgte Harris.</p> + +<p>"Ja, jeg spekulerede naturligvis kun paa at komme +her til igen, og optage den gamle Haandtering, men i +halvandet Aar — — —."</p> + +<p>Negoro standsede pludselig sin Beretning og greb +Harris i Armen.</p> + +<p>"Hys!" hviskede han, "hører du ikke noget — — — der +i Sivene?"</p> + +<p>Øjeblikkelig var de begge paa Benene, Harris med +Bøssen i Haanden, og de saa forskende rundt om sig, +spændt lyttende efter enhver Lyd.</p> + +<p>"Det var ingen Ting," sagde endelig Harris. +"Maaske var det Vandets Rislen, eller et eller andet +Dyr — —. Du er bare afvant med Skovens Lyde. Gaa +nu bare videre og lad mig høre Resten af Historien, +saa skal vi bagefter snakke om Fremtiden."</p> + +<p>"Naa — ja, — jeg stod altsaa i Auckland i Ny +Zeeland uden en Skilling i Lommen, og i halvandet +Aar maatte jeg slide og slæbe som en Sjover og tage +fat i alt muligt for at holde Livet," fortsatte Negoro.</p> + +<p>"Stakkels Djævel!" indskød Amerikaneren. "Du +maatte ligefrem arbejde som en sølle, ærlig Daglejer."</p> + +<p>"Det maatte jeg; men endelig fik jeg Kig paa 'Pilgrim' — det +Skib, som jeg kom med, ved du — og da +Kaptajnen netop manglede en Kok, meldte jeg mig +og fik Pladsen. Jeg har jo været anden Styrmand om +<span class="pagenum"><a name="side_92" id="side_92">[S. 92]</a></span> +Bord paa et Slaveskib, og klarede mig derfor stolt — naar +jeg selv skal sige det."</p> + +<p>"Ja, jeg har jo hørt lidt om den Rejse af min unge +Ven, Dick Sand; men jeg forstaar Fanden ikke, hvordan +I kom hertil?"</p> + +<p>"Nej, det gør Dick nok heller ikke," svarede Negoro +med et selvtilfreds Grin. "Men jeg skal klare +Begreberne for dig, og saa kan du jo lade din Visdom +gaa videre til 'din unge Ven'."</p> + +<p>"All right, lad os bare høre."</p> + +<p>"Ser du, 'Pilgrim' skulde altsaa til Valparaiso, +men jeg vilde ikke have været med længere end til +Chile; saa var jeg da altid saa meget som Halvvejen +til Angola. Men tre Uger efter, at vi havde forladt +Auckland, druknede Kaptajnen og hele hans Mandskab +under Jagten paa en Hval, og jeg og Letmatrosen +Dick var nu de eneste Søfolk om Bord."</p> + +<p>"Saa tog du vel Kommandoen over Skibet?" udbrød +Harris.</p> + +<p>"Nej, jeg foretrak at arbejde i det skjulte, fremfor +maaske at faa fem stærke Negertampe og Dick paa +Halsen. De havde ikke rigtig Fidus til mig, nemlig. +Saa biksede jeg lidt med Kompasserne, Loggen gik tilbunds +og en meget velkommen Storm hjalp til at +fremme mine Planer. Drengen begreb ikke et Muk af +det hele og styrede gladelig efter det misvisende Kompas, +indtil en Orkan drev os imod Nordost lige til det +Sted her i Afrika, hvor jeg helst vilde lande. Ser du, +i hele den Historie er der ikke Spor af Tilfældighed; +men et Tilfælde — og et meget behageligt ovenikøbet — var +det jo at jeg traf dig her."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_93" id="side_93">[S. 93]</a></span> +"Ja, det var jo rigtig fornøjeligt at jeg kunde +hjælpe dig at faa disse brave Folk lidt nærmere til vor +Station," svarede Harris. "Det er saamænd gaaet udmærket +lige til nu, men nu ved de imidlertid, hvor de +er, og hvad skal vi nu gøre med dem?"</p> + +<p>"Det skal du nok faa at vide; men fortæl mig først, +hvordan det gaar vor gamle Herre og Mester, Alvez?"</p> + +<p>"Aah, den gamle Slyngel har det s'gu udmærket," +svarede Harris, "og han bliver nok glad over at se dig +igen."</p> + +<p>"Er han paa Markedet i Bihe?"</p> + +<p>"Nej, han har opholdt sig i sin Lejr i Kazonnde i +det sidste Aars Tid."</p> + +<p>"Og hvordan gaar det med Forretningen?"</p> + +<p>"Saa la la, det bliver mere og mere besværligt her +paa Kysten. Der er Slaver nok i Barakkerne, som vi +venter paa at faa udskibet til de spanske Kolonier, +men det kniber svært at faa dem sejlet derover. De +portugisiske Myndigheder paa den ene Side og de +engelske Krydser-Fartøjer paa den anden — de generer +Udførslen og gør det vel snart af med hele Forretningen +her. Længere Syd paa, nede ved Mossamedes +er snart det eneste Sted, hvor man kan slippe af med +de sorte. At føre Karavanerne igennem Benguela eller +Loande lader sig heller ikke gøre; hverken Guvernørerne +eller Underguvernørerne tør tage imod Bestikkelser +mere. Gamle Alvez tænker derfor paa at gaa +i den anden Retning, til Nyangve og Tanganyika, hvor +han kan faa tiltusket sig Slaver og Elfenben. Og +endnu gør han jo gode Forretninger paa Øvre Ægypten +og Mozambik, der forsyner hele Madagaskar med +<span class="pagenum"><a name="side_94" id="side_94">[S. 94]</a></span> +sorte. Men, som sagt, det hele er paa Retur," endte +Harris sin modbydelige "Handelsberetning" med et +Suk.</p> + +<p>"Naa, det holder vel i vor Tid," opmuntrede Negoro.</p> + +<p>"Kan jo være. Men hvad vil du saa stille op med +dine Venner?"</p> + +<p>"Dele dem i to, Faarene og Bukkene! Faarene +skal sælges, Bukkene — — —." Negoro endte ikke +Sætningen, men Udtrykket i hans Ansigt lod ingen +Tvivl tilbage om hans nedrige Hensigt.</p> + +<p>"Det er altsaa de sorte, som skal sælges," bemærkede +Harris. "Den gamle Tom er ikke meget værd, +men de andre raske arbejdsvante Karle vil nok give os +en god Skilling paa Markedet i Kazonnde. Men fandt +du forresten ingen Kontanter om Bord paa 'Pilgrim'?"</p> + +<p>"Et Par hundrede Dollars var alt hvad jeg fik +Fingre i," svarede Negoro skødesløst. "Men hvor kan +vi faa afleveret Fangerne?"</p> + +<p>"Lige her i Nærheden — blot en halv Snes Mil +borte træffer vi paa en Slavetransport, under Anførsel +af Araberen Ibn Hamish. Den skal jeg selv støde til, +og hvis vi bare kan faa Dick og hans Trop til at drage +afsted i den Retning, saa er der Opsynsmænd nok at +sende ud og fange dem. Og jeg antager, at min unge +Ven er fornuftig nok til ikke at vilde forsøge at finde +samme Vej tilbage til Kysten, som den vi er kommen +af; han vilde naturligvis bare fare vild og dø af Sult. +Derimod vil han nok se at finde Floden og saa følge +dens Løb ud til Havet. Det er hans eneste Udvej, — men +<span class="pagenum"><a name="side_95" id="side_95">[S. 95]</a></span> +heldigvis fører hans Vej ham da netop lige i Armene +paa vor Karavane. Og saa har vi — — —."</p> + +<p>Amerikaneren blev her pludselig afbrudt af samme +Lyd, der allerede en Gang havde opskræmmet dem, +en Hvislen i Sivene. Saa lød en dump Gøen. En +Hund sprang ud af Sivene.</p> + +<p>"Dingo!" udbrød Harris.</p> + +<p>"Forbandede Dyr," raabte Negoro. Han greb Kammeratens +Bøsse, kastede den til Kinden og gav Ild i +det Øjeblik, Dyret var i Spring imod ham. Et Smærtenshyl +lød, og Hunden sank om i Sivene.</p> + +<p>De to Venner forsvandt ind i Skoven, paa Vej +imod Coanza.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_XIV" id="kap_XIV"></a>XIV.</h2> + +<p class="chaphead">Afsted igen.</p> + + +<p>Afrika! Afrika! genlød det atter og atter i Dicks +Tanker Natten efter den frygtelige Opdagelse af +Harris Forræderi.</p> + +<p>Lidt efter lidt fandt han i de søvnløse Timers triste +Overvejelser Traaden i det lumske Anslag, som de +alle var blevet Ofre for. Han forstod, at Negoro og +Harris havde arbejdet sammen, imod et fælles Maal, +Negoro for at tage en personlig Hævn over ham, Dick, +Harris for at sælge Negrene som Slaver. Men Fru +Weldon, Fætter Benedict og lille Jack — hvad var +Uslingernes Plan med dem?</p> + +<p>Saa stod de altsaa nu — istedet for at være nær +Hjemmet og dets kære — midt i Afrikas farligste Egn, +<span class="pagenum"><a name="side_96" id="side_96">[S. 96]</a></span> +omgivet af Rædsler, hundrede Gange værre end alt +det, de allerede havde gennemgaaet. Men Dick lod +ikke sin Tanke længe dvæle ved de nuværende fortvivlede +Forhold; hans ukuelige Ungdomsmod, hans +Følelse af Ansvar overfor dem, som havde betroet +deres Skæbne i hans Hænder, sejrede snart over den +øjeblikkelige Modløshed. De maatte frelses, og det +kunde kun ske ved at man uopholdelig brød op fra +dette Lejrsted, for at unddrage sig et muligt Angreb af +Harris og hans Folk. Man maatte da søge at finde +den Flod, som havde sit Udløb der hvor de var strandede, +og følge den tilbage i Haab om, at træffe paa en +eller anden portugisisk Handelsplads eller Plantage. +Om ikke før, saa mente han sikkert at han, naar de var +kommet tilbage til Kysten, ved at drage imod Syd +vilde kunne naa en lille Udskibningshavn.</p> + +<p>Saaledes var Dicks simple og fornuftige Plan, som +han tidlig den næste Morgen meddelte Fru Weldon. +Han fortav dog for hende, som for alle de andre med +Undtagelse af hans Medvider i den foregaaende Aftens +Opdagelse, Tom, at man ikke var i Bolivia. Han kunde +ikke, turde ikke se sin Velgørerindes Fortvivlelse, naar +hun erfarede den hele frygtelige Sandhed. Han fortalte +derfor kun ganske kort, at han havde opdaget, at +Harris havde været en Forræder, der sandsynligvis i +Forbindelse med Negoro havde ført dem ind i den +vejløse Skov for der at overlade dem til deres Skæbne — uhyggelig +som den let kunde være blevet, hvis han +havde faaet ført dem længere bort fra Kysten.</p> + +<p>Ved en Undersøgelse af den nærmeste Del af Skoven +fandt Dick en lille Bæk med rødligt, jærnholdigt +<span class="pagenum"><a name="side_97" id="side_97">[S. 97]</a></span> +Vand, som sikkert maatte falde ud i den Flod, de +søgte. Han bestemte sig da til at følge dens Løb, og +efter nøje at have undersøgt Vaabnene og pakket +Resten af Fødevarerne sammen, begav man sig straks +afsted.</p> + +<p>"Giv mig Jack," sagde den skikkelige Kæmpe, +Herkules, "naar jeg ikke har noget at bære paa bliver +jeg træt."</p> + +<p>Med den endnu sovende Dreng i sine Arme skridtede +han afsted i Spidsen for den lille haardt prøvede +Trop.</p> + +<p>Pludselig standsede Dick med Udbrudet: "Dingo!"</p> + +<p>"Ja, hvor er Dingo?" sagde Herkules og opløftede +sin vældige Røst: "Dingo, Dingo!"</p> + +<p>Man lyttede spændt, men ingen Gøen naaede deres +Øren.</p> + +<p>"Dingo, Dingo."</p> + +<p>Kun Tavshed til Svar.</p> + +<p>"Den er maaske paa Spor efter sin Fjende, Negoro," +mente Fru Weldon.</p> + +<p>"Ja, maaske," svarede Dick, og i Tankerne tilføjede +han, "og maaske ligger den død et eller andet +Sted med en Kugle i Livet."</p> + +<p>"Men det kloge Dyr finder nok vort Spor, og følger +det indtil den naar os," bemærkede Herkules.</p> + +<p>"I al Fald tør vi ikke vente paa Hunden," sluttede +Dick Samtalen, "vi maa afsted."</p> + +<p>Vandringen besværliggjordes en Del af den frodige +Plantevækst, særlig Lianernes sammenfiltrede Masser, +der maatte hugges bort med Øksen, sinkede Marschen +meget, og en Art Vinranker, besatte med stive Torne, +<span class="pagenum"><a name="side_98" id="side_98">[S. 98]</a></span> +der kryber langs Jorden, forvoldte de Vandrende +meget Besvær. Man naaede derfor ogsaa kun tre Mil +frem inden Middag. Harris og Negoro havde man ikke +set noget til, og heller ikke Dingo havde vist sig. Man +satte sig til Hvile i et Bambuskrat og holdt Maaltid. +Fru Weldon sad trist og nedbøjet med sin svage lille +Søn paa sit Skød; for første Gang paa hele Rejsen +syntes hun at tabe Modet og Troen paa en lykkelig +Udgang af alle Trængsler.</p> + +<p>"De maa virkelig spise, Fru Weldon," trængte Dick +ind paa hende. "Hvordan skal det dog gaa os alle, +hvis Kræfterne svigter Dem. Jack bliver nok bedre +saa snart vi naar den friske Flod, der skal føre os tilbage +til Kysten. De maa ikke fortvivle; alt bliver nok +snart godt, og vi naar sikkert i god Behold hjem fra +denne eventyrlige Rejse. Men nu maa vi snart bryde +op igen."</p> + +<p>Man fulgte stadig Bækkens Løb, der ud paa Eftermiddagen +førte de udholdende Vandrere ud af Skovens +Tykning til en moradsig Slette, bevokset med +Bambusrør, saa højt at selv ikke Herkules kunde se +over dem, og i Bunden dækket med et blødt Mostæppe. +Dick Sand kom med Ængstelse til at tænke paa, at +han i Livingstones Bog havde læst, at den uforfærdede +Opdagelsesrejsende ofte var blevet siddende i disse +forræderiske Sumpe.</p> + +<p>"Vær endelig forsigtig, mine Venner," advarede +han, "prøv først Bunden inden I træder til."</p> + +<p>Tom undrede sig over, at Grunden kunde være saa +fugtig, da det dog ikke havde regnet i den sidste Tid. +"Men efter Himlens Udseende at dømme, lader den +<span class="pagenum"><a name="side_99" id="side_99">[S. 99]</a></span> +næppe vente længe paa sig, det ser ud til, at vi skal +faa et ordentligt Uvejr," sluttede han sine Betragtninger.</p> + +<p>"Saa meget mere Grund er der for os til at skynde +os at komme over disse Sumpe, før det gaar løs. Herkules +tager nok igen Jack paa Skuldrene, Bat og +Austin maa holde sig i Nærheden af Fru Weldon for +at hjælpe hende, hvis det gøres nødig, og De, Hr. +Benedict — — De maa minsanten passe paa Dem selv. +Hvad er der — hvad gaar der dog af Dem?"</p> + +<p>"Jeg synker i!" hylede den uheldige Insektjæger. +Og virkelig forsvandt han langsomt, som opslugtes han +af Jorden. Han var spankuleret op paa en Slags Myr, +der som en Falddør gav efter og lod ham synke i til +midt paa Livet. Ved en kraftig Haandsrækning fik +man ham halet op igen, men et bedrøveligt Syn frembød +han, bedækket med seigt, stinkende Dynd.</p> + +<p>Ved fem-Tiden begyndte endelig Bunden at blive +fastere, men endnu kunde man mærke, at Jorden var +mættet med Fugtighed, hvad der kunde tyde paa, at +Floden ikke var langt borte. Fjærne Lyn begyndte nu +at flænge de mørke Stormskyer, og Tordenen hørtes +som en dæmpet Brummen. Et af de saa frygtelige +afrikanske Uvejr var ifærd med at bryde løs; de Uvejr, +som opriver Kæmpetræer, hvis Lyn antænder Pampaerne, +og hvis Regn oversvømmer hele Landstrækninger. +Paa Sletten turde man derfor ikke blive, men +hvor skulde man søge Ly? Imod Nord aftegnede nogle +lave Høje sig imod Himlens underste lysere Stribe, +dem maatte man søge at naa. Kunde de end ikke give +Ly imod Uvejret, saa kunde man dog maaske opnaa +<span class="pagenum"><a name="side_100" id="side_100">[S. 100]</a></span> +at være i Sikkerhed for Oversvømmelsen paa Højdernes +Toppe.</p> + +<p>"Videre, videre!" opmuntrede Dick, "endnu kun tre +Mil, saa er vi ovenpaa — bogstavelig talt."</p> + +<p>Men Uvejret var dog hurtigere end de. Skyerne +sank lavere og lavere og dækkede snart hele Himlen +med sit sorte Tæppe. Det blev snart bælgmørkt skønt +Klokken kun var omtrent seks. Røde og blaa Lyn +skar sine Striber paa kryds og tværs igennem Mørket, +som et lysende Ildvæv under Himlens mørke Kuppel. +De vandrende gik i stadig Fare for at blive ramt af +Lynet, da de var det eneste, der paa denne træløse +Slette kunde tiltrække de elektriske Udladninger. Man +travede af Sted saa hurtigt, det af Hensyn til Fru Weldon +blot var muligt. Endnu var Regnen ikke brudt løs +i hele sin Vælde, og allerede saa man ved Lynenes +hvidlige Glimt de lave Høje, som var det foreløbige +Maal.</p> + +<p>"Men hvad er dette for nogle Indretninger?" udbrød +Dick forbavset, da han stod foran de formodede +Jordhøje, "det er jo Huler eller Hytter. Maaske er +dette en forladt Lejr."</p> + +<p>"Det er Insekter," erklærede pludselig Fætter +Benedict kort og fyndigt, efter at han havde snuset en +Stund til Hulerne. Denne Bemærkning fremkaldte, +trods Situationens Alvor, en hjærtelig Latter hos alle +de trætte og halvvaade Vandrere. Men Fætter Benedict +vendte sig yderst fortørnet imod dem og snærrede:</p> + +<p>"I skulde ikke le af jeres egen Uvidenhed. Dette +er Insekters Boliger! Det er Termitter, de store, hvide +Myrer, som har opført disse Huse, tolv Fod høje i det +<span class="pagenum"><a name="side_101" id="side_101">[S. 101]</a></span> +mindste, og vidunderligt godt konstruerede. Geniale +Arkitekter, disse Termitter, ikke sandt?"</p> + +<p>"Jo, det er skam godt gjort af dem. Men nu kommer +de gode Termitter dog til at rykke ud af deres +Boliger for at give Plads til os," bemærkede Herkules +tørt.</p> + +<p>"De gør det af med os!" protesterede Benedict.</p> + +<p>"Det faar at være," svarede Dick, "vi maa i Ly og +det straks."</p> + +<p>"Men stop dog lidt," udbrød Insektforskeren eftertænksomt, +"hvis jeg ikke husker fejl, saa findes der +slet ikke Termitter i Amerika, — de hører hjemme i +Afrika."</p> + +<p>"Aah, snik snak, Fætter Benedict," skyndte Dick +sig at tysse paa ham, bange for at Fru Weldon skulde +lægge Mærke til hans Bemærkning; og højere tilføjede +han: "kom nu, kom nu bare; vi maa skynde os, inden +vi bliver helt gennemblødte."</p> + +<p>Nederst i de kegleformige Huler, der var opførte +af en Slags rødligt Ler, var der en lille rund Aabning, +som Herkules hurtigt med sin Økse fik udvidet saa +meget, at man kunde krybe ind der igennem. Man var +beredt paa at faa en varm Modtagelse af Husets retmæssige +Beboere, men til almindelig Forbavselse viste +ikke en eneste Termit sig.</p> + +<p>Man var i Tørrevejr, og alle var henrykte, og velsignede +de flinke og flittige Dyr, som havde opført den +solide og rummelige Hytte, og da Fætter Benedict, i +sin Lovprisning af Termitternes Værk sagde, at Menneskene +for at kunne taale Sammenligning med disse +<span class="pagenum"><a name="side_102" id="side_102">[S. 102]</a></span> +smaa Insekter i Dygtighed maatte bygge et nyt Everest +Bjerg — det højeste i Himalayakæden — saa gav man +ham gladelig Ret.</p> + +<p>Saa snart Selskabet var kommen indenfor, fik det +travlt med at undersøge det velkomne Tilflugtssteds +Indre. Lygten blev tændt og ved dens Skin saa de, at +den kegleformede Bygning var over tolv Fod høj og +omtrent ti Fod i Diameter nede ved Jorden. Murene +og de vandrette Skillerum imellem Cellegrupperne — de +forskellige Lejligheder — var godt en Fod tykke.</p> + +<p>Tusinder af Insekter virker rastløst med til en saadan +Tues Opførelse, og saa godt og solidt er Arbejdet +udført, at end ikke de frygtelige og vedholdende Regnstrømme, +som falder i Mellemafrika, formaar at opbløde +den røde Lerkonstruktion. Ovenover det nederste +Rum, hvor de rejsende nu befandt sig, var der +et andet og mindre, ganske som en første Sal i et Hus, +og derover igen et tredje, endnu mindre Rum, der gik +helt op til Keglens Top. Da nu Jordbunden inde i +Hulen begyndte at blive moradsig af den skybrudagtige +Regn, der sivede ind under Murene, lod Dick Herkules +hugge Loftet ned, saa at dets Ler dannede som en +Slags Gulv, hvorpaa man kunde ligge tørt.</p> + +<p>Udenfor rasede Uvejret med stadig tiltagende +Voldsomhed, og Dick, der havde læst om disse Afrikas +Syndfloder, følte sig alt andet end vel tilmode. Han +vidste, at ofte hele Landstrækninger oversvømmes, at +Bække bliver til Floder og Floder til rivende Strømme, +der raserer nærliggende Flækker og bortskyller Træer +og Huse. Og saaledes kunde det blive ved at regne +endnu i mange Dage. Vilde de i saa Fald være sikre +<span class="pagenum"><a name="side_103" id="side_103">[S. 103]</a></span> +i Termithytten, vilde den blive staaende, og vilde +Vandet ikke stige endnu højere end Hytten?</p> + +<p>Men hans Kammerater syntes ikke at være besværede +af saa alvorlige Ængstelser, de snakkede nok saa +fornøjet, og særlig Fætter Benedict var aabenbart i sit +Es, lykkelig over at være den første, der konstaterede, +at der levede Termitter i Amerika. Han fortalte vidt +og bredt om disse interessante Insekters Liv og Levned, +om de store Slag imellem de krigeriske Sirafuer, +de røde Myrer, og Tschunguerne, de sorte, og om +deres Vandringer. En afrikansk Rejsende, fortalte han, +havde set en saadan Kolonne af Myrer paa Vandring, +og den var saa stor, at det varede tolv Timer inden +den var defileret ham forbi. Om Termittens Frugtbarhed +kan man danne sig en Ide, naar man erfarer, +at én eneste Hun kan lægge indtil 60,000 Æg om +Dagen.</p> + +<p>Langt om længe blev den begejstrede Mand dog +søvnig ved at høre paa sig selv, og han, som alle de +andre lagde sig til at sove ovenpaa Dagens Anstrængelser.</p> + +<p>Kun Dick laa endnu en Stund vaagen, plaget af +Uro for hvad den nærmeste Fremtid vilde bringe, og +for at det ikke i Længden skulde kunne lykkes for ham +at skjule Sandheden for Fru Weldon. Da følte han +pludselig en blød Haands lette Berøring, og en +Stemme, mild og bevæget, hviskede i hans Øre:</p> + +<p>"Min stakkels Dreng! Jeg ved jo det hele; men vi +maa stole paa Gud og ikke tabe Modet."</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_104" id="side_104">[S. 104]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_XV" id="kap_XV"></a>XV.</h2> + +<p class="chaphead">I Dykkerklokken.</p> + + +<p>Ganske tidlig den næste Morgen vækkedes de +Rejsende paa en ret ubehagelig Maade ved at de pludselig +følte sig drivvaade. Det var Vandet som gennem +Aabningen var trængt ind i Termithytten. I en Fart +var man paa Benene, og alle med Undtagelse af Dick +og Tom klatrede op i første Etage, hvor man havde det +tørt — saa længe det varede. Lygten blev tændt og +viste at Vandet inde i Keglen steg og steg, og snart +stod over fire Fod højt.</p> + +<p>"Det maa være et Vandløb, der ved Regnskyllet +er svulmet op, og som nu strømmer over Sletten," +sagde Tom.</p> + +<p>"Jeg havde snart sagt, Gudskelov," svarede Dick, +"det beviser da i al Fald, at der er større Vandløb +som kan føre os ud til Havet igen. Og nu stiger Vandet +aabenbart ikke mere."</p> + +<p>"Ja, men det er dog en gal Historie, at Vandet +staar højere end Indgangen, og derved stopper Tilførslen +af Luft," spurgte Fru Weldon.</p> + +<p>"Saa maa vi vel slaa en ny Aabning højere oppe," +foreslog Tom.</p> + +<p>"Det kommer vi vel til, Tom," svarede Dick, "men +der er den Ting at tage i Betragtning, at Vandet maaske +staar højere udenfor end her inde. Ved at trænge +ind i den nederste Del af Hulen, har Vandet jo sammentrængt +Luften herinde i Keglens øverste Del, og +denne Luft forhindrer, at Vandet kan stige højere. +Borer vi nu et Hul højere oppe, slipper den sammenpressede +<span class="pagenum"><a name="side_105" id="side_105">[S. 105]</a></span> +Luft ud derigennem, og Vandet stiger lige +saa højt herinde, som det staar udenfor — forstaar +De? Vi befinder os altsaa ligesom i en Dykkerklokke."</p> + +<p>Denne Sammenligning var ganske træffende, men +i en Dykkerklokke fornyes Luften stadig ved Hjælp +af en Pumpe, hvorimod Hyttens Beboere snart vilde +faa de Ubehageligheder at føle, som følger med et +længere Ophold i en komprimeret Luft, hvis Ilt efterhaanden +bliver opbrugt. Desuden var Rummet ved +Vandets Indtrængen allerede blevet formindsket med +en Tredjedel, og det blev derfor paatrængende nødvendigt +at faa en Aabning ud til den friske Luft.</p> + +<p>"Hvis man blot havde Sikkerhed for, at Vandet +udenfor ikke allerede stod højere end hele Termitboligen," +sagde Dick, "saa kunde man jo slaa Hul i +Hyttens Top."</p> + +<p>"Vil De have at jeg skal kravle udenfor og se hvordan +det staar til der?" spurgte Bat.</p> + +<p>"Ja, det var udmærket, hvis De vilde," svarede +Dick. "Hvis Toppen af vort Hus endnu staar over +Vandet, saa bank stærkt paa den med Øksen! hvis den +er helt oversvømmet, saa maa vi andre se at slippe ud +bag efter Dem."</p> + +<p>Bat dykkede ned i Retning af den nedre Aabning. +Der forløb nogle Sekunder, saa viste han sig igen.</p> + +<p>"Hullet er tilstoppet med Grus og Jord," sagde +Bat forpustet; "jeg følte mig for med Haanden, men +der var intet Hul mere."</p> + +<p>De var altsaa hermetisk indelukkede i denne +Dykkerklokke.</p> + +<p>Dick Sand rystede betænkeligt paa Hovedet.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_106" id="side_106">[S. 106]</a></span> +Vandet begyndte nu atter at stige, og med Undtagelse +af Fru Weldon med Jack, Fætter Benedict og +Nan, der havde søgt Tilflugt i det lille Rum øverst +oppe, stod alle i Vand til midt paa Livet. Der var +altsaa ingen Tid at spilde; noget maatte der gøres.</p> + +<p>Bore Hul i Toppen turde Dick ikke; hvis Vandet +udenfor stod over Keglen, vilde det i et Nu strømme +ind, og dette betød den visse Død for dem alle. Men +hvis man paa den anden Side ventede ret meget længere, +udsatte man sig for at <a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="ankomme">omkomme</a> paa en anden +og endnu frygteligere Maade, Døden ved Kvælning.</p> + +<p>"Vi maa begynde med at bore et Hul i Muren, et +Par Fod højere oppe end Vandet naar herinde. Hvis +der kommer frisk Luft ind derigennem, kan vi roligt +hugge Hul i Toppen, hvis ikke, maa vi hurtigt tilstoppe +Hullet og prøve højere oppe."</p> + +<p>Dicks Ordre blev hurtigt udført, Herkules borede +en Ladestok med Skruegænger i Spidsen igennem +Leret, og snart hørte man en sugende Lyd. Da Herkules +trak Stokken ud af Hullet strømmede Luften ud +og i det samme steg Vandet i Hytten lige op til Hullet, +og dette beviste, at man havde boret for lavt. En Klat +Ler blev straks stoppet i Hullet, og Dick kommanderede +koldblodigt: "Prøv igen, en Fod højere."</p> + +<p>Eksperimentet blev gentaget under angstfuld Spænding, +da man midt under den almindelige Tavshed +hørte Fætter Benedicts Stemme:</p> + +<p>"Nu har jeg det! Det er storartet!"</p> + +<p>Herkules standsede sin Boring og Dick vendte +Lygten imod Fætter Benedicts Ansigt. "Hvad er det +dog?" spurgte han spændt.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_107" id="side_107">[S. 107]</a></span> +"Nu ved jeg hvorfor Termitterne har forladt deres +Boliger. De geniale Dyr har forudset — — ha ha — — de +kunde mærke paa sig selv — at Oversvømmelsen +var i Anmarch. Sikken et Instinkt — — de Satans +Termitter! — — de har en fin Næse — —."</p> + +<p>Ærgerlig vendte Dick sig bort fra den stadig lige +uanfægtede Insektsamler, og Herkules fuldførte sin +Boring.</p> + +<p>Den samme hvislende Lyd — — Vandet steg endnu +en Fod.</p> + +<p>Situationen var forfærdelig. Alle var nær ved at +kvæles i det snævre Rums fordærvede Luft, og Lyset +brændte kun mat og rødligt. Vandet naaede nu næsten +helt op til den øverste Etage.</p> + +<p>Nu var der intet andet tilbage, man maatte forsøge +at bore Hul i Keglens Top. Men det var den +visse, øjeblikkelige Død hvis ogsaa dette Forsøg mislykkedes. +<a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="Vandet">Vandets</a> Tryk udefra vilde i et Nu fylde +hele Hulen.</p> + +<p>"Skal jeg forsøge det, Fru Weldon?" spurgte Dick +alvorlig.</p> + +<p>"Gør det, Dick; der er jo ingen anden Udvej!"</p> + +<p>I dette Øjeblik slukkedes Lygten, man befandt sig +i fuldstændigt Mørke.</p> + +<p>Dick Sand svang sig op paa Skuldrene af Herkules, +der nu kun lige havde Hovedet over Vandet. En +sælsom Blanding af Haab og Frygt gennemsitrede +den modige Dreng, idet han hævede sin Haand for at +danne den Aabning, som skulde føre ud til Luften og +Livet — eller til Vandstrømmen og Døden.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_108" id="side_108">[S. 108]</a></span> +Man ventede i aandeløs Spænding. Pludselig lød +en skarp, høj Piben. Vandet steg — — en Fod — — saa +standsede det. Den sammenpressede Luft slap +ud og en Straale af Dagslys trængte ind igennem +Hullet. Vandet udenfor naaede altsaa ikke op til +Keglens Top. — De var frelst.</p> + +<p>Der steg som et Befrielsens Suk fra de stakkels, +haardt prøvede Menneskers Bryst.</p> + +<p>Nu svang Dick Øksen imod Toppen og snart var +Hullet saa stort, at han kunde krybe ud igennem det, +op paa Keglens øverste Kant for derfra at overskue +Landskabet.</p> + +<p>Et Rædselsskrig undslap ham.</p> + +<p>Den hvislende Lyd af Pileskud naaede hans Øre +og en Pil strejfede hans højre Arm.</p> + +<p>Ikke hundrede Skridt borte fik han Øje paa en +Lejr, og kun tyve Alen fra Termithulen, paa den oversvømmede +Slette, saa han flere lange Baade fuldt bemandede +med Indfødte. Det var den forreste af disse +Baade der havde modtaget Dick med en Regn af Pile, +saa saare han viste sig ovenpaa Keglen.</p> + +<div class="figcenter" style="width: 485px;"> +<a name="ill_109"> +<img src="images/i109.jpg" width="485" height="600" alt="" title="" /></a> +<span class="caption">— flere lange Baade <a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="bemandete">bemandede</a> med Indfødte.</span> +</div> + +<p>I et Nu var Dick atter nede i Hulen og satte de +andre ind i hvad der var hændt. Han greb et Gevær, +og fulgt af Herkules, Aktæon og Bat krøb han atter op +af Aabningen i Keglens Top, og alle tre gav Ild imod +Angriberne i den nærmeste Baad. Tre af de Indfødte +faldt, men straks efter blev der fra Baaden affyret +Bøsseskud tilbage, og med et Angrebshyl roede den +næste Kano frem.</p> + +<p>Al Modstand var forgæves, Termitboligen omringedes +af op imod et hundrede Indfødte, der i et Øjeblik +<span class="pagenum"><a name="side_110" id="side_110">[S. 110]</a></span> +havde hugget Keglens Sider ind. Der blev ikke +levnet de rejsende Tid til at veksle et Ord eller et +Haandtryk. Hver af dem slæbtes bort af to Indfødte, +og som efter en forud givet Ordre delte man Fangerne +i to Partier. I den første Baad anbragtes Fru Weldon, +lille Jack og Fætter Benedict, og Dick saa den +forsvinde i Retning af Lejren. Han selv, Negrene og +gamle Nan blev kastet i den næste Baad, der roedes +i en anden Retning. Tyve af Angriberne fulgte med +for at passe paa Fangerne, og bagefter fulgte fem +andre bemandede Kanoer.</p> + +<p>Faa Minutter efter var Lejren naaet. I samme +nu som Baaden stødte imod det Plateau, hvorpaa +Teltene var rejst, satte Herkules i Land med et vældigt +Spring. To Indfødte løb efter ham, men Kæmpen +svingede sin Bøsse og knuste med Kolben den enes +Hjærneskal. Den anden sendte han med et kraftigt +Spark ud i Vandet, og saa satte han afsted, fulgt af +en Kugle og Pileregn, og et Hyl af Raseri fra de Indfødte, +der saa ham forsvinde i Skoven.</p> + +<p>Men de andre sorte og Dick Sand blev kastet til +Jorden og lænkede som Slaver.</p> + +<p>Det var den af Harris omtalte Karavane som havde +slaaet Lejr paa et Plateau, der hævede sig op over +den ellers oversvømmede Slette. Den store Transport +af afrikanske Negre, som af Slavehandleren Alvez' +Agenter var blevet bortslæbt fra deres Landsbyer, +befandt sig nu paa Vej til Markedet i Kazonnde. Derfra +skulde Slaverne saa senere sendes, alt eftersom +Efterspørgslen var, enten til Øvreægypten eller Zanzibar.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_111" id="side_111">[S. 111]</a></span> +Dicks Kammerater blev behandlet ganske som de +andre Fanger. To og to blev de lænkede sammen, +den ene bag den anden, til en seks Fod lang Stang, +spaltet i hver Ende og fastgjort om Halsen paa dem +med en Jærnbøjle. Armene havde de fri for at de +kunde bære Byrder, men om Livet fik de en tung Jærnlænke. +Saaledes, ude af Stand til at bevæge sig til +højre eller venstre, belæsset, og pint af Bøjler og +Lænker skulde de nu gaa hundreder af trælsomme +Mile, drevet frem af Opsynsmændenes Piskeslag. Hvor +misundelsesværdig var ikke Herkules — selv om han +havde Sult, vilde Dyr og alle det mørke Fastlands +andre Rædsler at kæmpe imod —, hans Lod var dog +tifold bedre end hans Kammeraters.</p> + +<p>Dick Sand blev ikke lænket sammen med nogen af +de sorte Slaver, saa megen Respekt for "den hvide +Mand" havde Bandens Anførere, at de ligefrem ikke +kunde behandle ham paa samme Vis som "de kulørte". +Han blev afvæbnet og en Slavedriver holdt særlig +Øje med ham. Forgæves spejdede han efter sine +Fjender, Harris og Negoro, hvert Øjeblik ventede han, +at de skulde vise sig for at nyde deres Hævn — men +nej, de kom ikke tilsyne. Maaske var de i den anden +Del af Lejren og holdt Øje med Fru Weldon, lille +Jack og Fætter Benedict. Hvad vilde de mon gøre +ved disse deres andre Ofre?</p> + +<p>Lejrene talte ikke færre end otte hundrede Mennesker, +fem hundrede Slaver af begge Køn, to hundrede +indfødte Soldater, og Resten var Slavefogeder +og disses Overordnede, Agenter og Anførere.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_112" id="side_112">[S. 112]</a></span> +Disse Slavedrivere og Agenter er som oftest af +arabisk og portugisisk Oprindelse, Udskudet af disse +Nationers laveste Lag. Det er næppe til at beskrive, +hvor umenneskeligt de behandler deres Fanger. De +pisker dem uophørligt, og naar de elendige Stakler +synker sammen af Sygdom og Træthed eller paa anden +Maade bliver til Besvær for Karavanen og usælgelige +paa Markedet, bliver de ubarmhjærtigt hugget ned +eller skudt. Ved denne Dyriskhed søger de at indjage +Fangerne en saadan Frygt, at disse ikke skal vove at +gøre Oprør; men Følgen af denne Fremgangsmaade +er tillige at ofte Halvdelen af Transportens Slaver +omkommer undervejs, og deres Skeletter betegner den +uhyggelige Karavanes Vej fra det indre til Kysten.</p> + +<p>Dick var som lammet af den rædselsfulde Ulykke +der var hændet hans Venner og ham. Kun en eneste +Tanke gentog sig med idiotiserende Uafvendelighed +i hans Hjærne: Hvorfor har jeg dog ikke skudt begge +de to Uslinger? — — jeg har dog kunnet gøre det — men +gjorde det ikke. Hvorfor har jeg dog ikke skudt +dem?</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_XVI" id="kap_XVI"></a>XVI.</h2> + +<p class="chaphead">Under Aaget.</p> + + +<p>Den samme Morgen Klokken 9 lød der Trommehvirvler +og de gennemtrængende Toner af Covdov +Hornene, Signalet til Opbrud. I en Fart kom alle +Mand paa Benene. Fangerne blev atter belæssede +<span class="pagenum"><a name="side_113" id="side_113">[S. 113]</a></span> +med deres Byrder, hovedsageligt Elefanttænder, og +delt i forskellige Kolonner under Anførsel af en Opsynsmand +og et Par Soldater. Saa satte Toget sig i +Bevægelse.</p> + +<p>Dicks Kammerater var blevet anbragt forrest i +Toget, medens han selv blev holdt tilbage til sidst. Bat +var blevet sat i Gaffel sammen med sin gamle Fader, +og Actæon og Austin var lænkede sammen, men da +de ikke kunde dreje Hovedet og ikke veksle et Ord +havde de ikke meget Glæde af at være hinanden saa +nær. Opsynsmandens Pisk naaede dem lige saa godt +som alle de andre Slaver, og særlig gik hans Brutalitet +ud over gamle Tom, der tynget af Aaget og Lænkerne +vanskeligt kunde holde Skridt med de andre. +Nan havde sammen med en Del andre Kvinder faaet +Plads midt i Toget, lænket til en ung Moder med to +Børn, hvoraf det ene var ganske spædt og det andet +tre Aar gammelt. Nan forbarmede sig over denne +stakkels, lille Praas, der daarligt kunde humpe med, +og tog Drengen paa Armen.</p> + +<p>Karavanen drog lige imod Øst. Marchen begyndte +hver Morgen ved Solopgang, og blev kun afbrudt af +en Times Middagshvil. Føden bestod af Maniok i +sparsomme Rationer, Kartofler og — naar der var +Lejlighed til at plyndre en Landsby ved Vejen — lidt +Faarekød.</p> + +<p>De 250 Mil fra Coanza Floden til Kazonnde blev +tilbagelagt i, hvad Førerne kaldte femogtyve "Marscher"; +hver Marsch var en Dags Vandring, ti Mil.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_114" id="side_114">[S. 114]</a></span> +Den triste Tur kan ikke beskrives bedre eller mere +anskueligt end ved de Notitser, som Dick kradsede +op undervejs.</p> + +<p>25. April. Saa en Landsby, hegnet med Palisader +af Bambusrør, otte—ni Fod høje. Marker beplantede +med Majs og Bønner. To Indfødte blev fangede, femten +dræbt, Resten flygtede.</p> + +<p>26. Passeret en strid Strøm, 150 Alen bred; en +Flydebro lavet af Træstammer forbundne med Lianernes +Ranker. En Stamme gled løs og to Kvinder, +lænkede i samme Gaffel, faldt i Vandet. Der viste sig +Krokodiller som snappede efter Slaverne i Udkanten +af Færgen.</p> + +<p>28. Stærk Regn, opblødt Jord. Besværlig Marsch. +Fik Øje paa stakkels Nan. Hun haltede og saa frygtelig +medtaget ud. Natteleje under et stort Baobabtræ +med hvide Blomster og fint lysegrønt Løv. Løver og +Leoparder brøler hele Natten. En af Soldaterne skød +en Panter. Hvordan mon det gaar Herkules? ...</p> + +<p>30. April. Ende paa Regntiden. Østenvind. Fem +Fanger styrtede af Sumpfeber. De vilde Dyr, der følger +os i Hælene, gør en rig Høst hver Aften i denne +Tid. De stakkels Ofre der segner, og kender den +Skæbne der venter dem!</p> + +<p>2. Maj. Stadig intet erfaret om Fru Weldon. Mon +hun er med en anden Transport foran eller bag efter +os? Vi vadede i Dag i Vand til midt paa Livet og +Tusinder af Igler suger sig fast til den nøgne Hud. +Intet Sted kan man slaa Lejr paa denne oversvømmede +Slette. Maa marschere i Mørke hele Natten. +<span class="pagenum"><a name="side_116" id="side_116">[S. 116]</a></span> +Hvilken rædselsfuld Nat. Man hører forfærdelige +Skrig, og Soldaterne hugger Grene af harpiksholdige +Træer og tænder dem som Fakler. Det er Krokodiller, +som i Mørket har sneget sig ind til Karavanen +og revet flere Kvinder og Børn til sig. En Slave ved +Siden af mig blev grebet af et af disse modbydelige +Dyr. Hvor fortvivlet han skreg! Hvilken satanisk Nat.</p> + +<div class="figcenter" style="width: 394px;"> +<a name="ill_115"> +<img src="images/i115.jpg" width="394" height="600" alt="" title="" /></a> +<span class="caption">I Krokodillernes Gab.</span> +</div> + +<p>10. Maj. Passeret to brændende Landsbyer. Nogle +Fanger forsøgte at flygte, men blev atter indfangede +og straffede paa den mest barbariske Maade.</p> + +<p>Trods min Træthed og Udmattelse kunde jeg ikke +sove. Det forekom mig at noget bevægede sig i det +høje Græs ikke langt fra hvor jeg laa.</p> + +<p>Jeg lyttede spændt. Skulde det være et vildt Dyr, +som vovede sig lige ind til Lejren. I saa Fald er jeg +fortabt, ubevæbnet og hjælpeløs, som jeg er. Natten +var bælgmørk. Græsset skiltes ad; lige foran mig saa +jeg to blanke Øjne rettet imod mig. Jeg vilde raabe +om Hjælp. Dyret springer imod mig — —.</p> + +<p>Skrækken lammer mig — —.</p> + +<p>Dingo! Er det muligt?</p> + +<p>Ja, det er virkelig Dingo, som slikker min Haand, +logrer og viser alle Tegn paa Glæde ved Gensynet. +Hvorledes har dog det kloge, kære Dyr kunnet finde +mig? Min eneste, trofaste Ven! Negoro har altsaa dog +ikke faaet taget Livet af ham. Jeg klapper og kærtegner +den — — og ved Berøringen finder min Haand +et Stump tyndt Rør, som er bundet til Hundens Halsbaand. +Kan det være et Bud til mig? — — Jeg ryster +<span class="pagenum"><a name="side_117" id="side_117">[S. 117]</a></span> +paa Haanden medens jeg knækker Røret. Der ligger +en Stump Papir inden i.</p> + +<p>Men i det haabløse Mørke kan jeg ikke se at læse, +hvad der muligvis staar paa Sedlen. Jeg maa vente +paa Morgenen. Dingo synes nu, da den har udført sit +Ærinde, at blive utaalmodig efter at komme afsted +igen.</p> + +<p>Den slikker min Haand og forsvinder i lange +Spring ind i det høje Græs.</p> + +<p>Ved Dagens første Skær læste jeg Brevet:</p> + +<div class="letter"> +<p>Fru W. og Jack er ført bort i en Kitanda, fulgt +af Harris og Negoro. B. er ogsaa med. Jeg kan +ikke sætte mig i Forbindelse med dem. Dingo fandt +mig i Skoven; den var saaret af en Kugle, men kom +sig hurtigt. Kære Hr. Dick, tab ikke Modet. Maaske +kan jeg hjælpe.</p> + +<p class="sig">Herkules.</p> +</div> + +<p>11. Maj. Gudskelov at Fru Weldon og Jack er i +Live, og at de bliver baaret i Hængekøje, det er dog +en nogenlunde bekvem Maade at komme frem paa. +Men hvad kan dog de to Slyngler, Harris og Negoro, +have i Sinde med dem og mig?</p> + +<p>24. Maj. Der mangler Levnedsmidler og Slavernes +Ration mindskes yderligere. Dette til alt det andet! +Idag blev tyve Fanger, som ikke kunde slæbe sig afsted +længer, huggede ned af Opsynsmændene. Stakkels +gamle Nan var imellem dem, der dræbtes i dette +forfærdelige Slagteri. Det var den første af "Pilgrims" +Rejsende, der gik til den evige Hvile — —. Hvordan +mon det gaar med de andre?</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_118" id="side_118">[S. 118]</a></span> +Den 26. Maj naaede Karavanen Kazonnde.</p> + +<p>Halvdelen af de Fanger, som var blevet afsendt +fra det indre, laa døde paa Vejen og Resten var i en +elendig Forfatning. Men dette Forhold var ingenlunde +usædvanligt, og da Efterspørgslen efter Slaver +var livlig og Priserne stigende, gjorde Slavehandleren +sikkert alligevel glimrende Forretninger.</p> + +<p>Kazonnde ligger tre hundrede Mil fra Coanzaflodens +Munding, og er den vigtigste Markedsplads i den +Provins. Paa en stor aaben Plads "Tchitokaen" bliver +Slaverne udstillede og solgte. Som alle større Byer +i Central-Afrika er ogsaa denne delt i to skarpt adskildte +Dele; den ene beboes af Araberne, Portugiserne +og de indfødte Købmænd, i den anden Del har +Neger-Kongen opslaaet sin Residens. Denne sorte +Potentat er en vild og fordrukken Kavaler, der lever +af hvad han kan presse ud af de Indfødte, og af Bestikkelser +fra Slavehandlerne. "Residensen" bestod af +en Samling smudsige Hytter, spredt over et Areal af +en Kvartmil og omgivet af et Hegn af buskadsagtige +Figentræer. Kongen var en fed, afskyelig Neger ved +Navn Moini. Hans Magt og Anseelse var ikke just +overvældende, hans hele Militærstyrke var knap firetusinde +Soldater, og han var ganske og aldeles i Lommen +paa Slavehandlerne, og særligt da den gamle, +hovedrige Alvez.</p> + +<p>Det var ved Middagstid, at Karavanen holdt sit +Indtog i Byen. Under Trommehvirvler og skrattende +Hornsignaler blev Slave-Driften ført til Barakkerne i +Alvez' Kvarter. Karavanens Soldater affyrede deres +<span class="pagenum"><a name="side_119" id="side_119">[S. 119]</a></span> +Geværer i Luften, og deres Kammerater i Slavehandlerens +Residens besvarede deres Hilsen. Alle disse +Banditter var glade ved at genses efter fire Maaneders +Fraværelse; nu kunde de hvile ud og solde sammen, +og tage Revanche for Turens Strabadser.</p> + +<p>I Barakkerne var der i Forvejen en tolv—fjorten +hundrede Slaver, som om kort Tid skulde sælges paa +Markedet; saa der var jo ikke megen Plads i disse +svinske Stalde til de nyankomne. Disse blev nu befriet +for Gaflerne, men Lænkerne maatte de beholde.</p> + +<p>Hvilken Befrielse var det ikke for gamle Tom, hans +Søn og dennes Venner, Actæon og Austin, at faa de +tunge Halsbøjler fjærnet og efter fem Ugers Adskillelse +atter at kunne trykke hinandens Hænder og tale +sammen. Kraftige og arbejdsvante som de var, havde +de unge Negre bedre end de fleste af deres Lidelsesfæller +kunnet udholde Rejsens Strabadser, men gamle +Tom var saa medtaget, at han næppe vilde have lang +Tid tilbage at leve. De var alle fire blevet indelukket i +en snæver Baas, hvor der blev udleveret dem en sparsom +Ration Fødevarer. Dick Sand derimod blev holdt +tilbage paa Torvet under en Slavefogeds Opsyn. Han +længtes inderligt efter at kunne undersøge alle Hytterne, +for at søge efter Fru Weldon, lille Jack og +Fætter Benedict, der efter hvad Herkules havde meddelt +ham, skulde være ført hertil.</p> + +<p>Og hvor var Harris og Negoro? Hvorfor viste de +sig fremdeles ikke? Længtes den falske Kok da ikke +efter at haane og triumfere over sin forhenværende +Kaptajn? Han kom pludselig til at tænke paa, hvor +<span class="pagenum"><a name="side_120" id="side_120">[S. 120]</a></span> +dumt det havde været af ham, at han ikke dengang, +da Dingo bragte ham Bud fra Herkules, sendte den +tro Neger et Brev tilbage med Hunden. Nu vidste Herkules +jo ikke engang, om Brevet var naaet i de rette +Hænder, og om han var ilive endnu. Det var naturligvis +Grunden til, at Dingo ikke senere var blevet +sendt til ham.</p> + +<p>Dick var fortvivlet, alt Haab syntes slukt for ham. +I dette Øjeblik rev en frygtelig Hylen og Raaben ham +ud af hans triste Betragtninger. Trompetfanfarer og +Trommehvirvler bebudede den store Slavehandler, +"Slavekongens" Ankomst.</p> + +<p>"Alvez! — Alvez!" lød det fra alle Kanter af +Pladsen.</p> + +<p>En <i>Kitanda</i> — en tohjulet Vogn omgivet af en +Kaleche af falmede, kulørte Gardiner — nærmede sig +Pladsen. En fed, gammel, rødøjet Neger steg ud af +den, hilst med støjende Hyldest af Følget. Det var +den store "Handelsmand", José Antonio Alvez.</p> + +<p>Ved Siden af ham saa man en snavset, halvgammel +Fyr, med et gult Ansigt, mærket af alle mulige Laster +og Udsvævelser, og iklædt en laset Bomuldsskjorte +og en forreven Straahat. Det var Alvez' Fortrolige og +onde Aand, Counbra.</p> + +<p>Til stor Skuffelse for Dick saa han hverken Harris +eller Negoro i Alvez<a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="">'</a> Følge.</p> + +<p>Føreren for den lige ankomne Karavane, Araberen +Ibu Hamis hilste nu paa sin høje Chef og aflagde Beretning +om Transporten. Samtalen førtes imidlertid i et +forfærdeligt Blandingssprog, som Dick ikke forstod et +<span class="pagenum"><a name="side_121" id="side_121">[S. 121]</a></span> +Ord af. Imidlertid hørte han, at Harris Navn blev +nævnet, og derefter blev en Slavefoged sendt hen til +den Barak, hvor Tom og hans Fæller var blevet indelukket.</p> + +<p>De fire sorte Amerikanere blev ført frem for Alvez. +Den gamle Kæltring lod sit Blik takserende hvile paa +de tre unges kraftige Legemer.</p> + +<p>Nu traadte Tom frem og sagde med høj Stemme:</p> + +<p>"Vi er fri Mænd, fri Borgere fra de forenede +Stater."</p> + +<p>"Ja vel, ja vel," fnisede den gamle Slavehandler, +"fri Mænd i Lænker; velkommen — —!"</p> + +<p>"Velkommen," grinede Counbra, som et Ekko af +den gamle, og traadte nærmere. Han befølte Austins +Bryst og Arme, og vilde ogsaa til at kigge ham paa +Tænderne, som man gør ved en Hest. Men et velrettet +Næveslag lige i Ansigtet sendte i det samme den ivrige +Menneskepranger baglænds ti Skridt tilbage.</p> + +<p>Nogle Soldater styrtede hen imod Austin, men +Alvez kaldte dem tilbage. Han var endogsaa ondskabsfuld +nok til at le himmelhøjt over sin Ven Counbras' +lille Uheld. Han vinkede nu ad Dick Sand, som +han betragtede med et bredt Smil. Han vidste aabenbart +Besked angaaende den unge Kaptajn.</p> + +<p>"Naa, lille Yankee, ær di dær!" sagde han paa +daarligt Engelsk.</p> + +<p>"Ja, jeg mærker at De ved hvem jeg er. Hvad vil +De gøre med mine Kammerater og mig?" spurgte Dick.</p> + +<p>"Yankee, lille Yankee!" drævede Alvez, som enten +ikke forstod, eller ikke vilde forstaa Dicks Spørgsmaal. +<span class="pagenum"><a name="side_122" id="side_122">[S. 122]</a></span> +Derpaa vendte han sig til Ibn Hamis og talte ivrigt +med ham om et eller andet, der aabenbart angik Dick +og hans Ledsagere.</p> + +<p>Dick benyttede Øjeblikket til, uden at se henimod +de sorte, at mumle til dem: "Venner! Jeg har hørt fra +Herkules. Han har fulgt efter Karavanen. Harris og +Negoro har ført Fru Weldon med sig, blot ved jeg ikke +hvorhen. Tab ikke Modet, maaske — — —."</p> + +<p>En Haand lagdes tungt paa hans Skulder og en velkendt +ironisk-venlig Stemme lød i hans Øre:</p> + +<p>"Naa, min unge Ven! Hvordan har De det? Det +glæder mig at se Dem igen."</p> + +<p>Dick foer sammen. Det var Harris.</p> + +<p>"Hvor er Fru Weldon?" raabte han og traadte tæt +hen til den falske Vejviser.</p> + +<p>"Herregud, ja; stakkels Kone," svarede Harris med +kunstlet Medfølelse.</p> + +<p>"Hvad siger De! Er hun død?" stønnede Dick forfærdet. +"Og hendes Barn, lille Jack?"</p> + +<p>"Ok ja, den sølle Unge, som holdt saa meget af +mig — — —," svarede Harris med et ondskabsfuldt +Smil.</p> + +<p>Døde, pint til døde af denne Bøddel. Dick grebes +af en uimodstaaelig Harme, et opblussende Raseri, en +Trang til Hævn, som han ikke kunde beherske.</p> + +<p>Han sprang ind paa Harris, rev Dolken op af hans +Bælte og stødte den dybt i hans Bryst.</p> + +<p>— En Ed, en Forbandelse — — og Amerikaneren +vaklede og faldt død til Jorden.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_123" id="side_123">[S. 123]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_XVII" id="kap_XVII"></a>XVII.</h2> + +<p class="chaphead">En Markedsdag.</p> + + +<p>Saa hurtig og uventet havde Dicks Stød været, at +Ofret ikke havde kunnet afparere det, saalidt som +nogen af de omstaaende havde kunnet lægge sig imellem. +Nu kastede nogle Indfødte sig over ham og vilde +utvivlsomt have hugget ham ned paa Stedet, dersom +ikke en myndig Stemme havde kaldt dem tilbage.</p> + +<p>Det var Negoro.</p> + +<p>Paa et Tegn af Portugiseren bar Soldaterne Harris' +Lig bort. Alvez og Coimbra forlangte højrøstet og +bestemt, at Negoro straks skulde lade Dick blive klynget +op, men Portugiseren havde aabenbart andre Planer +desangaaende, og efter megen Diskuteren med +sine Foresatte fik han dem til at gaa ind paa hans +Forslag.</p> + +<p>Alt imens stod Dick roligt og saa uanfægtet, som +om hans egen Skæbne var ham komplet ligegyldig, og +betragtede Negoro, Kokken fra "Pilgrim", det Umenneske, +som var Ophavsmanden til alle de Ulykker, der +var tilstødt Skibet og dets Besætning. Men det var, +som om Drabet af Harris havde kølnet hans Vrede, +eller maaske var det Visheden om Fru Weldons, hans +anden Moders Død, og hans egen nær forestaaende +Ofring, der berøvede ham Evnen til at føle noget som +helst.</p> + +<p>Som i Drømme lod han sig belægge med Lænker og +føre ned i en underjordisk, mørk Hule, de dødsdømte +<span class="pagenum"><a name="side_124" id="side_124">[S. 124]</a></span> +Slavers sidste Opholdssted. Han tænkte end ikke paa, +at naar Negoro havde udvirket, at han ikke blev hængt, +saa var det sikkert for at kunne berede ham en Død, +der var hundrede Gange værre.</p> + +<p>Næste Dag fandt Markedet Sted. Tusinder af Indfødte +indfandt sig, pyntet paa det fineste; malet og +indsmurt i Fedt og udstyret med en Strimmel broget +Bomuldstøj og Masser af kulørte Glasperler. Paa +Torvet, hvor alle Landets Herligheder var udstillet til +Købs, og desuden indført Bomuldstøj, Smykker, — og +Spiritus, herskede en frygtelig Trængsel og et øresønderrivende +Spektakel.</p> + +<p>"Slavekongen" og hans Adjudant Coimbra ledede +selv Opstillingen af de Slaver, som han vilde skille sig +af med. Da Efterspørgslen var saa stor, besluttede han +i sidste Øjeblik at lade de mindst medtagne af de sidst +ankomne Fanger gaa med, for at spare Kosten til dem +i den Maaned det varede, før der atter var Marked. +Imellem disse sidste, som Opsynsmanden drev ind paa +Markedspladsen, var ogsaa Tom og hans tre Kammerater, +alle fire nedtrykte og ulykkelige over den +Skændsel, der skulde overgaa dem.</p> + +<p>"Jeg ser ikke Dick Sand," sagde Bat efter at have +set sig godt om.</p> + +<p>"Den unge, kære Herre bliver vel slaaet ihjel," +sagde den gamle Tom trist, "maaske har han udstridt +allerede. Jeg havde nær sagt, bare det var mig. Men +vi maa vel kun haabe og ønske, at vi alle fire bliver +købt af den samme Agent, saa at vi i al Fald kan blive +sammen."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_125" id="side_125">[S. 125]</a></span> +"Naar bare Herkules var her!" sagde Austin.</p> + +<p>Menneskehandelen begyndte. Coimbra gik, sammen +med arabiske Købmænd, Mestitzer og Slaveopkøbere, +rundt imellem Fangerne. Han udraabte Prisen +og fremviste "Varerne". Han var allerede halvfuld, +og skældte, slog, kommanderede og rasede. Han lod +de ulykkelige sorte løbe og vise Tænder, ganske som +Heste, og lod dem løfte tunge Sten for at vise, hvor +kraftige de var. Tom og hans Venner delte Skæbne +med de andre. Paa Grund af deres kraftige Bygning +og udviklede Muskulatur blev de ligefrem et Stridens +Æble imellem flere Opkøbere fra Madagaskar. Alvez +var henrykt. Buddene faldt livligt og Priserne steg.</p> + +<p>Til alt Held blev de da ikke adskilte; en stor Slavehandler +fra Zanzibar købte dem alle fire og lod dem +straks bringe hen i en Barak, han lejede i samme Anledning.</p> + +<p>Hen paa Eftermiddagen hørte man en sig nærmende +Lyd af Trommer, Cymbaler, Gammelanger og +andre af de primitive Negerinstrumenter. Markedstumlen, +der nu var paa sit højeste, da det gjaldt om +at blive af med de endnu uafsatte Varer i en Fart, forstummede +pludselig, som ved et Trylleslag. Al Handel +blev afbrudt, hver Udraabers Stemme tav.</p> + +<p>Thi Kongen af Kazonnde var paa Vejen fra sin +Residens for at beære Markedet med sit Besøg. Han +holdt sit Indtog baaret i en gammel Palankin og omgivet +af sine højere "Embedsmænd" og Soldater. En +fire fem Stykker af disse maatte hjælpe ham ud af +Befordringen, da denne var naaet midt ud paa Torvet. +<span class="pagenum"><a name="side_126" id="side_126">[S. 126]</a></span> +Her modtog han naadigst Alvez og de andre større +Slave-Grossister, der viste ham den mest overdrevne +Ærbødighed, en Følelse, som de var saare langt fra +at nære. Majestæten var en Mand paa halvtreds, men +saa ud som han var firs. Hans kongelige Højtidsdragt +bestod af et Læderskørt, pyntet med paasyede Glasperler, +en Slags Krone smykket med rødmalede Leopardkløer +og hvide Haarduske, samt Masser af Kobberringe +om Ankler og Haandled. I den ene Haand +havde han en Fjervifte og i den anden en rødknappet +Stok, og paa hans kongelige Næse sad — Fætter Benedicts +Briller. Den ulykkelige Naturforskers Loup hang +i en Snor ved Kongens Bælte, nærmest til Pynt, da +den ophøjede Idiot ikke havde Idé skabt om dens rette +Anvendelse. Saaledes saa altsaa denne Hersker ud, +der efter sin egen — og sine fleste Undersaatters +Mening, var af guddommelig Oprindelse. Det var en +alkoholiseret, legemligt som aandeligt ødelagt, gammel +Neger, der mere lignede en ældet Urangutang end et +Menneske.</p> + +<p>Kongen ledsagedes af en Mængde let, men broget +paaklædte Negerinder i alle Aldre — den gamles +Harem — samt af sine Embedsmænd, Troldmænd, +Generaler o. s. v. Man maatte straks lægge Mærke til +den Ejendommelighed, at næsten alle disse høje Herrer +var mer eller mindre defekte. Den ene manglede sit +ene Øre, den anden et Øje, en tredie Næsen eller en +Haand; og disse Tab skyldtes ikke Ulykkestilfælde, +men kongelig Unaade. Denne milde Hersker kendte +nemlig kun to Straffe, Død eller Lemlæstelse, som +<span class="pagenum"><a name="side_127" id="side_127">[S. 127]</a></span> +bragtes til Anvendelse saasnart de Vedkommende forsyndede +sig eller vakte Kongens Mishag. Troldmændene, +der særligt fungerede som Læger, som Besværgere +og Aandemanere, maatte ofre deres kære Lemmer +naar en Kur mislykkedes.</p> + +<p>Dybt bukkende nærmede Alvez sig og overrakte +Kongen en Kardus Tobak, og efter ham traadte de +andre Slavehandlere frem og bragte deres Gaver under +mange Ceremonier og Talemaader. De Indfødte kastede +sig paa Jorden og smurte sig til med Snavs, og +viste saaledes deres uhyre Ydmyghed. Men Kongen +saa ikke paa nogen, han tog Gaverne og lod dem gaa +videre og stavrede afsted, skrævende, rullende, vaklende +i sin Drukkenskab.</p> + +<p>Alvez holdt sig stadig i Majestætens Nærhed, +eskorteret af Negoro.</p> + +<p>"Skaf mig Drikke," savlede Kongen.</p> + +<p>"Vil det behage Deres Majestæt at se lidt paa Markedet?" +spurgte Alvez.</p> + +<p>"Noget at drikke," stønnede Kongen arrigt.</p> + +<p>"Hvad ønsker Majestæten?"</p> + +<p>"Brændevin! Ildvand!" hylede Kongen rasende. +"For hver Draabe skal du faa — — —."</p> + +<p>"En Draabe af en hvid Mands Blod!" indskød Negoro, +med et betydende Blik til Alvez.</p> + +<p>"Der er en hvid Mand her," sagde Alvez, "som har +dræbt en af mine Agenter. Han maa straffes!"</p> + +<p>"Kom med ham, jeg skal — hvid Mand —," grinede +Kongen, "men først Ildvand, kom med det!"</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_128" id="side_128">[S. 128]</a></span> +"Det skal komme, brændende Ildvand; en hel +Bolle!"</p> + +<p>Dette var noget splinter nyt for den gamle Drukkenbolt; +Brændevin havde han drukket i Strømme, +men brændende Brændevin, Ildvand i Flammer — den +Tanke gjorde ham vild af Henrykkelse. Og hans +Glæde forplantede sig til Følget, Mandfolk og Fruentimmer +var lige lyksalige ved Tanken om det forestaaende +Drikkegilde.</p> + +<p>Saa snart Mørket faldt paa, blev Forberedelserne +til Aftenens Fest paabegyndte. En uhyre Kobberkedel +blev opstillet midt paa Torvet, og deri lod Alvez +hælde en Tønde Fusel-Brændevin, tilsat Kanel og +spansk Peber og hvad der ellers kunde forhøje denne +Punsch's Velsmag for de Vilde.</p> + +<p>Hele Hofstaten smed sig ned i en Kreds omkring +Bollen. Som draget af Stanken fra dette Brændevins-Kar +ravede Kongen hen og bøjede sig over Kanten af +Bollen. Det saa næsten ud som han vilde gaa paa +Hovedet ned i sin Yndlings-Drik. Alvez slog en Klo +i ham og trak ham tilbage.</p> + +<p>Han stak ham nu en Tændstik i Haanden og sagde +med et lumsk Smil:</p> + +<p>"Sæt Ild paa!"</p> + +<p>Kongen lod den brændende Tændstik falde ned i +Spritten. Virkningen var storslaaet. Højt over Karrets +Rand steg de dansende og slikkende Flammer, +blaa, røde og gule kastede de et spøgelseagtigt Skær +over den hele sælsomme Scene. De Vilde sprang op i +stor Eksaltation, de hoppede, de dansede, de hylede +<span class="pagenum"><a name="side_129" id="side_129">[S. 129]</a></span> +og sang — som sorte Djævle om et Heksebaal. Kongen +var som hypnotiseret af den brændende Drik, hans +Øjne veg ikke fra Ilden.</p> + +<p>Nu fyldte Alvez med en stor Jærnske den flammende +Spiritus i en Skaal og rakte denne til Neger-Kongen. +Den gamle Dranker greb den ivrigt og førte +den til Munden, for at tømme den i et Drag.</p> + +<p>Straks efter lød et forfærdet mangestemmigt Skrig. +Kongen brændte.</p> + +<p>Den forhærdede Fyldebøtte, der i sin hele Levetid +havde drukket ihærdigt og uopholdeligt, var blevet saa +gennemsivet af Spiritus, at Ilden øjeblikkelig havde +antændt ham, som en Fakkel. Det var ikke de Indfødte +rigtig klart, om det var et Ulykkestilfælde, der +skete for deres Øjne, eller om det var noget overjordisk. +Om for Eksempel Majestæten blev hentet af +Himlens Ild hjem til sine guddommelige Forfædre.</p> + +<p>Alvez og Negoro vidste ikke hvad de skulde stille +op med den brændende Monark, og følgelig lod de +ganske være at stille noget op, og saa roligt paa dette +forfærdelige Skuespil.</p> + +<p>Og sandt at sige var der heller ikke noget at gøre. +Selv om den synlige, ydre Flamme kunde være slukket, +vilde den indre Forbrænding dog ikke være til at +standse.</p> + +<p>Efter en Stunds Forløb var der af hele den alkoholiserede +Majestæt ikke andet tilbage, end en graalig +hvid, stinkende, fedtet Askehob.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><span class="pagenum"><a name="side_130" id="side_130">[S. 130]</a></span></div> + +<h2><a name="kap_XVIII" id="kap_XVIII"></a>XVIII.</h2> + +<p class="chaphead">En kongelig Begravelse.</p> + + +<p>Den følgende Dag var den ganske By nedsunket +i Ruelse og Sorg over Kongens Død.</p> + +<p>Den ældste af hans Hustruer overtog øjeblikkelig +"Regeringens Ledelse", og hendes første Anordninger +angik den Afdødes højtidelige Ligbegængelse.</p> + +<p>Man begyndte straks paa Forberedelserne. For +Enden af Byens Hovedgade løb en dyb og strid Bæk, +i hvis Bund den kongelige Grav skulde graves. En +Styrke af Indfødte blev straks sat i Gang med at +aflede Bækkens Vand, for at tørlægge det Stykke af +Flodlejet, hvor Kisten skulde nedsænkes. Efter Ceremonien +skulde den kunstige Dæmning atter gennembrydes, +saa at Vandet igen strømmede tilbage i sit +gamle Leje.</p> + +<p>Negoro havde faaet den djævelske Indskydelse, at +Dick Sand skulde dele Skæbne med de mange andre — Kongens +yngre Hustruer f. Eks. — der maatte ofres +ved Begravelsen. Men forinden vilde den fejge Slyngel +nyde den Tilfredsstillelse at se sit Offer lide, se +hans Rædsel og Fortvivlelse, naar han forkyndte ham +hvilken Skæbne, der ventede ham.</p> + +<p>Portugiseren begav sig derfor hen til det Fængsel, +hvor Dick, forsvarligt bundet paa Hænder og Fødder +havde tilbragt det sidste Døgn. Der laa Dick, pint af +Sult og Tørst, med smertende Saar fremkaldt af de +<span class="pagenum"><a name="side_132" id="side_132">[S. 132]</a></span> +snærende Lænker, og længtes kun efter, at man snart +vilde gøre Ende paa hans Lidelser. Men ved Synet af +Negoro blussede hans Energi og Harme op paa ny. +Han sprang op; med en rasende Bevægelse søgte han +at sprænge sine Baand for at kunne kaste sig over sin +Fjende. Negoro gjorde uvilkaarlig et Skridt tilbage. +Men Lænkerne holdt, og Drengen sank atter tilbage i +sin apatiske Tilstand.</p> + +<div class="figcenter" style="width: 413px;"> +<a name="ill_131"> +<img src="images/i131.jpg" width="413" height="600" alt="" title="" /></a> +<span class="caption">Der laa Dick, pint af Sult og Tørst.</span> +</div> + +<p>"Jeg syntes dog jeg burde se indenfor og gøre min +unge Kaptajn min Opvartning," begyndte Negoro grinende. +"Jeg beklager uendeligt, at han ikke her har +slet saa meget at skulle have sagt, som om Bord paa +'Pilgrim.'"</p> + +<p>Dick saa end ikke paa sin Plageaand.</p> + +<p>"Naa, saa De kan ikke huske Deres gamle Kok, +Kaptajn? Jeg venter blot paa Deres Ordre om hvad +De vil have til Frokost!" Og for at tiltvinge sig Opmærksomheden, +sparkede han til Fangen.</p> + +<p>At Dick slet ikke svarede, eller tog mindste Notits +af hans infame Drillerier, bragte efterhaanden Kokken +i et sandt Raseri.</p> + +<p>"Men nu er det min Tur!" foer han op. "Nu er det +mig, der er Kaptajn! Forstaar du, Dreng? Dit Liv er +i min Haand."</p> + +<p>"Saa tag det," svarede Dick endelig, fuldkommen +roligt.</p> + +<p>"Det vil jeg ogsaa; men først skal du pines, +martres — — —. Du skal faa en Død, værre end alle +de andres!" hvæssede den afsindig rasende Portugiser.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_133" id="side_133">[S. 133]</a></span> +"Men ikke værre end din egen," svarede Dick med +profetisk Alvor.</p> + +<p>I samme Øjeblik kastede Negoro sig over ham, ude +af sig selv. Han greb den ulykkelige om Halsen, som +vilde han kvæle ham med sine egne Hænder. Men i +det yderste Øjeblik kom han til sig selv igen. Det +vilde jo være en Befrielse, en alt for let Død for hans +Fjende. Nej, nej — i Aften, først i Aften.</p> + +<p>Og med et uhyggeligt Grin forlod han Hytten.</p> + +<p>Hele den næste Dag gik med til det store Udgravnings- og +Opdæmningsarbejde. I Bækkens Leje skulde +der uddybes en Grav, ti Fod dyb, halvtreds Fod lang +og ti Fod bred. Henimod Aften opstilledes de ulykkelige +Kvinder, af den afdøde Konges Harem, hvem den +Ære tilfaldt, at blive levende begravede sammen med +deres Herskers Lig. De skulde finde deres Død i de +fremstormende Bølger.</p> + +<p>Det er almindelig Skik og Brug ved afrikanske +Kongebegravelser, at Herskerens Lig bliver iført sin +fineste Stads og baaret i Procession før Begravelsen. +Men da der ikke var andet tilbage af Hs. Majestæt +end nogle forkullede Ben, maatte man finde paa en +Udvej, for ikke helt at afvige fra den hævdvundne +Tradition. Der blev i al Hast lavet en stor Dukke, raat +udskaaret i Rosentræ, der skulde forestille Kong +Moini, og i et Hul i Dukkens Mave gemte man de +veritable Rester af den himmelfarne Potentat. Dukken +blev iklædt de fineste kongelige Klæder, og de nyerhvervede, +og ubeskadigede Benedictske Briller blev +<span class="pagenum"><a name="side_134" id="side_134">[S. 134]</a></span> +anbragt paa dens Næse. Den frembød et baade komisk +og rædsomt Skue, men de Indfødte var begejstrede.</p> + +<p>Det lange Optog bugtede sig som en Slange igennem +Byens Hovedvej under fuld Musik af de infernalske, +skingrende Instrumenter, under Affyring af Geværskud, +under Sang og Hylen, Sørgedanse og Troldmændenes +højlydte Besværgelser. Spredt i Toget gik +Fakkelbærere og svingede deres brændende Harpikspinde, +der kastede sit flakkende Lys over den fantastiske +Procession.</p> + +<p>Først kom Konge-Dukken, baaret paa en Palankin +og omringet af den afdødes Hustruer af lavere Rang, +der skulde gøre ham Selskab over i Evigheden. Derefter +fulgte Hofmænd og Embedsmænd, Slavehandlerne +og endelig hele den indfødte Befolkning i Kazonnde. +Da Optoget var naaet den tømte Flodseng, +hørte man klagende Sang, og Suk og Stønnen fra Graven, +afbrudt at Lænkers Klirren. Det var halvtresindstyve +af Kongens Slavinder, der i Rædsel ventede paa +at Bækkens Vande skulde lukke sig over dem. To af +den afdødes Hustruer steg nu ned i Dybet og lagde +sig paa Knæ og Hænder, for at danne et levende Leje +for den Trædukke, for hvem al denne vanvittige og +barbariske Staahej blev sat i Scene. Foran Dukken, +ved den yderste Ende af Graven, stod der — lænket +til en rødmalet Pæl — en hvid, der skulde bringes som +et særligt Offer til Guderne ved denne rædselsfulde +Ligbegængelse.</p> + +<p>Det var Dick Sand.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_135" id="side_135">[S. 135]</a></span> +Endnu en Fanfare, flere Besværgelser, mere Sang +og Dans.</p> + +<p>Saa gav Dronningen et Tegn, og gennem et Hul i +Dæmningen begyndte Vandet langsomt at sive ind i +Graven. De første Bølger skyllede hen over de lænkede +Slavinder. De sled fortvivlet i deres Lænker i +afmægtig Kamp imod Døden. Nu naaede Vandet op +til den kongelige Dukke, og til Livet af den bundne +Dick Sand.</p> + +<p>Og Vandet steg. Den ulykkelige Dreng gjorde en +sidste rasende Anstrængelse for at bryde de Baand, +der holdt ham til Pælen; forgæves. De sidste Hoveder +forsvandt under Vandet, der atter flød roligt og glitrende +i Fakkelskæret. Intet Tegn efterlod det paa den +Rædselsgerning, det var blevet benyttet til. Men under +dets Overflade laa Ligene af de hundrede Ofre, der +var omkommet til Kongen af Kazonndes Ære.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_XIX" id="kap_XIX"></a>XIX.</h2> + +<p class="chaphead">De døde lever.</p> + + +<p>I en Barak, ikke langt fra den, hvori Dick havde +været indespærret, sad i en melankolsk Gruppe de tre +ulykkelige, som efter Harris falske Forklaring for +Dick, skulde være bukket under for deres Lidelser og +Sorger — Fru Weldon, lille Jack og Fætter Benedict.</p> + +<p>De var allerede kommet til Kazonnde otte Dage +<span class="pagenum"><a name="side_136" id="side_136">[S. 136]</a></span> +før Slavetransporten indtraf, og de var paa Rejsen +blevet behandlet med en vis Omhu og saavidt muligt +skaanet for Strabadser og Anstrængelser. Ogsaa efter +Ankomsten til Slavehandlerens Hovedsæde fik de en +bedre Forplejning end de andre Fanger og Frihed til +at bevæge sig i den til Barakken hørende Indhegning.</p> + +<p>Foran Fru Weldon stod Negoro, brutal og fejgt +nydende sin Magt over den værgeløse Kvinde.</p> + +<p>"Min gode Kone," begyndte han i en tilstræbt +ironisk Tone, "lad mig bringe Dem den triste Nyhed, +at Deres sorte Venner, Tom og hans Kammerater, er +blevet solgt paa Markedet forleden."</p> + +<p>"Gud være med dem!" hviskede Fru Weldon.</p> + +<p>"Nan, det gamle Liv, er død undervejs hertil og +Dick Sand er dræbt."</p> + +<p>Et Rædselsskrig undslap Fru Weldon.</p> + +<p>"Ja, ærede Frue, han fik, hvad han fortjente; han +skød Harris, og det maatte han bøde for. Og her er +nu De tilbage, ene, og ganske i min Vold. Læg Mærke +til det, ganske i min Vold."</p> + +<p>Fru Weldon gyste ved at høre denne frygtelige +Sandhed, men bevarede, ved en uhyre Anspændelse +af sin Selvbeherskelse, sin ydre Ro.</p> + +<p>"De ved hvilket naadigt Tilbud jeg gjorde Dem for +otte Dage siden, at jeg vilde renoncere paa al Hævn +over Dem og kun tænke paa Forretning. Jeg vil sælge +Dem til Deres Mand for en Bagatel af 100,000 Dollars, +og endda give ham Drengen og det Fjols af en Insektfanger +med i Købet. De skulde medgive mig et Brev +<span class="pagenum"><a name="side_137" id="side_137">[S. 137]</a></span> +til Deres Mand og deri forklare, hvorledes jeg, Deres +tro Tjener, ilede til ham for at føre ham med hertil, og +sammen med ham, og ved Hjælp af hans Løsepenge — befri +Dem af de nedrige Indfødtes Vold. Ikke sandt, +alt det husker De, og De har indset, at De ikke har +andet at gøre, end at takke mig for mit ædelmodige +Forslag og give mig det Brev, som jeg behøver?"</p> + +<p>"Det Brev, De forlanger, skriver jeg ikke!" svarede +Fru Weldon med Fasthed. "Den Sum De fordrer for +vor Udlevering vil min Mand betale Dem, men jeg vil +ikke søge at formaa ham til at gaa i Land her i denne +forfærdelige Del af Afrika for at hente mig."</p> + +<p>Efter nogen Modstand indvilligede Negoro — der +var blevet bange for maaske ellers helt at gaa glip af +den uhyre Løsesum — i at han skulde bringe Hr. Weldon +et Brev fra hans Hustru, hvori hun opfordrede ham +til at sejle til Mossamedes, en lille Havn paa Angolas +Sydspids, som Negoro ofte havde besøgt med Slavetransporter. +Dertil skulde saa en af Negoros Kammerater +føre Fru Weldon, Jack og Benedict, og ved Skibets +Ankomst sejle dette imøde, hvorpaa Udleveringen +skulde finde Sted og Negoro forsvinde.</p> + +<p>Ved denne Ordning forebyggede den betænksomme +Fru Weldon, at hendes Mand kunde blive holdt tilbage, +efter at han havde betalt Løsepengene, at hans +Skib kunde blive erobret og hans Folk solgte som +Slaver.</p> + +<p>For Rejsen til Mossamedes frygtede hun ikke; det +laa jo i Negoros egen Interesse at hun naaede dertil +<span class="pagenum"><a name="side_138" id="side_138">[S. 138]</a></span> +i god Behold. Negoro fik altsaa Brevet, hvori han +fremstilledes om den Ven, der havde trodset alle Farer +for at bringe sin Frue Hjælp og Befrielse. Næste Morgen +drog han afsted i nordlig Retning, ledsaget af en +halv Snes sorte, for at gaa om Bord i et af de Fartøjer, +der fra Byerne ved Kongoflodens Munding gaar til +Amerika.</p> + +<p>Fætter Benedict havde, som det var at vente, med +stoisk Ro taget Tingene som de var, og han trøstede +sig med at udnytte den usædvanlige Lejlighed han saa +uformodet fik, til at sikre sig Eksemplarer af de specifik +afrikanske Insekter.</p> + +<p>Nogle Dage efter at Negoro var draget afsted hørte +han, just som hans Øjne var ved at lukke sig til en +lille Eftermiddagslur, en lydelig Summen; den ham +saa dyrebare Musik. Uvilkaarlig foer han op. Hvad +var det for en mærkelig skarp og gennemtrængende +Summen? Den maatte komme fra et Kæmpeinsekt. +Han stirrede hjælpeløst omkring sig med sine nærsynede, +brilleløse Øjne; han lyttede med tilbageholdt +Aandedræt, angst og bange for at Dyret skulde tage +Flugten.</p> + +<p>Da skete det vidunderlige, at det ubetænksomme +Insekt, der ikke anede, hvor farlig en Person Fætter +Benedict var for det, slog sig til Ro paa selve sin +Dødsfjendes Pande. Den lærde Mand blev som til +Sten, ikke en Nerve turde han bevæge for ikke at +skræmme sit Bytte. "Vilde det nu bare spadsere lidt +længere ned, helst lidt ud paa min Næse, saa kunde +<span class="pagenum"><a name="side_139" id="side_139">[S. 139]</a></span> +jeg se det og bestemme dets Slægt, Orden, Art og +Klasse," tænkte han, betaget af Øjeblikkets Alvor. +Og se, hans Ønske syntes at være en Befaling for Insektet. +Snart sad det paa hans spidse Næsetip, og +Benedict skelede krampagtig hen imod denne fremspringende +Pynt.</p> + +<p>"Store Gud! — Den sjældne <i>Manticora</i>!" brast det +ud af ham. Og i det samme maatte han nyse, kildret +af det sjældne Dyrs Kravlen paa hans følsomme Næsetip. +Han eksploderede og greb i det samme til Næsen +for at sikre sig det skræmte Insekt, men ak — han fik +kun sit eget spidse Lugteorgan fat; <i>Manticora'en</i> tog +Flugten ud i det fri.</p> + +<p>Fætter Benedict bandede.</p> + +<p>Med en for ham usædvanlig Adræthed var han paa +Benene og i fuld Firspring paa Jagt efter Skatten. Han +saa næppe hvor han gik eller hvorhen han kom, han +hørte kun den drillende Summen foran sig, og over +Indhegning, Stok og Sten gik det til han kom ud i den +store Skov, der stødte op til Slavehandlerens Baraklejr. +<i>Manticora'en</i> hvilede sig et Øjeblik paa Jorden, +og som en Indianer paa Krigsstien sneg Jægeren sig +ind paa den, da vips — et Spring, og den var væk igen. +Fætter Benedict sprang efter, forpustet, forreven, +svedende og utrættelig.</p> + +<p>"Nu har jeg den — nej — Pokkers ogsaa — nu +maaske — bare forsigtig — — den skal ikke slippe +fra mig, jeg maa have — —."</p> + +<p>Vildere og vildere greb den anstrængende Jagts +Spænding ham, længere og længere drev den ham ind +<span class="pagenum"><a name="side_140" id="side_140">[S. 140]</a></span> +i Skoven. Han løb med udbredte Arme, og slog med +begge de aabne Hænder efter Insektet, saa at han paa +en uindviet Iagttager maatte have gjort et komplet +sindsforvirret Indtryk.</p> + +<p>Da pludselig, som han i fuld Fart stormede forbi +et højt Buskads, følte han et jærnfast Tag i sin Nakke +og et andet tilsvarende i sin slunkne Bagdel. En kæmpemæssig +Medskabning havde fanget ham omtrent paa +samme Vis, som han vilde have grebet Insektet, og +uden videre Vrøvl blev han ført bort igennem Skovtykningen. +Og saaledes gik det til, at Fætter Benedict +gik glip af den værdifulde Forøgelse af sin Insektsamling, +den sjældne <i>Manticora</i>.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_XX" id="kap_XX"></a>XX.</h2> + +<p class="chaphead">En Troldmand.</p> + + +<p>Fru Weldon blev ulykkelig, og Alvez blev rasende +da Fætter Benedict ikke viste sig mere, hverken den +Dag eller de følgende. Det syntes for begge saare +usandsynligt, at det skikkelige Tossehoved skulde være +flygtet ud i den ukendte Skov, hvor Livsfaren — i +Form af vilde Indfødte eller vilde Dyr — lurede ved +hvert Skridt; men alligevel maatte de lade sig nøje +med denne Antagelse, da ingen anden frembød sig.</p> + +<p>Uagtet Regntiden allerede var udløbet i Slutningen +af April, begyndte det pludselig, den 19. Juni, at regne +<span class="pagenum"><a name="side_141" id="side_141">[S. 141]</a></span> +voldsomt og vedholdende. Dette var intet mindre end +en Ulykke for Landets Beboere. Markerne, der allerede +bar modent Korn, oversvømmedes og Høsten vilde +blive totalt mislykket, hvis Regnen vedvarede blot i +endnu nogle Dage.</p> + +<p>Dronningen holdt lange Raadslagninger med sine +Ministre, og Hoffets højst anskrevne "Overtroldmænd" +blev beordrede til at afværge den truende Ulykke. +Men alt hvad de sang, og svang deres Bjælder og besvor, +og bad og tudede, lige meget hjalp det; Skyernes +Aander tog ikke mindste Notits deraf. Saa blev der +endelig anbefalet den sorte, kvindelige Majestæt en +berømt Troldmand, der boede i Angolas nordligste +Del. Hans Ry var stort, maaske kun fordi hans Evner +endnu aldrig var blevet prøvet i Kazonnde. Der gik +Ekspresbud efter ham, og den 25. om Morgenen anmeldtes +hans Ankomst ved det højtideligste og rædselsfuldeste +Musik-Spektakel.</p> + +<p>Den berømte Mand saa prægtig ud; en ren Kraftkarl +af en Neger, overmalet med allehaande sælsomme +Figurer, pyntet med Halsbaand, Armbaand, Bælter, +Ringe og Fjer i Overflod. Det saa næsten ud som om +det klarede op bare ved at han viste sig, Himlen var +ialfald mindre mørk, og Vinden var ved at vende sig +til det Hjørne, hvor den skulde og burde befinde sig.</p> + +<p>Hele hans Trylle-Maskineri bestod af en Kurv, +med et Aflukke i, og han aabnede, i Modsætning til +alle sine Kolleger, slet ikke Munden. En stum Troldmand +var en saadan Sjældenhed i Kazonnde, at han +<span class="pagenum"><a name="side_142" id="side_142">[S. 142]</a></span> +i de Indfødtes Øjne alene af den Grund maatte blive +ufejlbarlig.</p> + +<p>Han spankulerede først hele Torvet rundt i højtidelig +Etmarsch og med mange sælsomme Bevægelser, og +den halve By travede i Hælene paa ham og gjorde alle +hans Trin og Gestus efter. Det hele Optog saa ud som +en Procession af Aber med en Kæmpeabe i Spidsen. +Lige imod den kongelige Residens styrede den store +Mand sine Fjed, og Dronningen gik ham selv imøde. +Han slog ud med Haanden imod Skyerne og truede +ad dem, men pegede derpaa med et selvtillidsfuldt +Smil paa sig selv og greb — o Frækhed — Dronningen +ved Haanden og førte hende, under Mængdens maabende +Forbavselse, med sig henimod Slavehandlerens +Lejr. Uden at afvente nogen Indbydelse til at træde +nærmere skubbede han Porten op, ved at sætte sine +vældige Skuldre imod, og traadte ind. Alvez og hans +Soldater stormede til for at straffe den frække Indbryder, +men ved Synet af Dronningen veg de forfærdet +og ærbødigt tilside.</p> + +<p>Troldmanden, Mganga'en, som Folket kaldte ham, +optog her atter sine tavse <a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="Beværgelser">Bevægelser</a>. Han pegede +imod Himlen og fulgte med de oprakte Hænder Skyernes +Flugt, han sprang og han vred sig med saa megen +Energi, at de Indfødte blev grebet af Begejstring. Da +det imidlertid ikke laa for disse at være tavst begejstrede, +brød de snart ud i deres sædvanlige Syngen, +Skrigen og Skraalen, samtidig med at de gjorde alle +Mganga'ens forrykte Bevægelser efter.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_143" id="side_143">[S. 143]</a></span> +Men Himlen syntes ikke at tage mindste Notits af +alt dette Spektakel. Tværtimod saa den tristere og +tristere ud, og midt under hele Forestillingen faldt de +første tunge, store Regndraaber med protesterende +Smæld til Jorden.</p> + +<p>Dette fremkaldte øjensynlig et stærkt Omslag i de +Indfødtes Stemning overfor Troldmanden. De trængte +sig sammen om ham og indtog en ligefrem truende +Holdning. Men Kæmpekarlen viste sig selv da som +Situationens Herre. Han pegede udover Mængdens +Hoveder henimod en hvid Kvinde med et Barn paa +Armen, der var traadt ud af en af Barakkerne for at +se, hvad der var paa Færde.</p> + +<p>Alle vendte sig i den antydede Retning. Det var +altsaa den forbandede hvide Slavinde med det blege +Barn, der havde nedkaldt Regnstrømmenes Forbandelse +over Landet; fra hende kom al Fortræd og +Ulykke. Med sataniske Hyl styrtede den opbragte +Mængde løs paa den ulykkelige Fru Weldon og lille +Jack. Men Mganga'en kom dem i Forkøbet; med et +Par vældige Armbevægelser fejede han de ivrigste tilside, +og resolut og uden Nølen greb han den segnefærdige +Kvinde og hendes Barn og løftede dem op paa +sine stærke Skuldre. Den forbavsede Hob veg uvilkaarlig +tilside for denne store Magiker, der havde fundet +Ophavet til Landets Ulykke, og som aabenbart nu +ogsaa vilde forstaa at fjerne og tilintetgøre det paa +rette Maade. Nysgerrig fulgte man efter ham, men +han skridtede vældigt ud, igennem den lukkede Gaard +<span class="pagenum"><a name="side_144" id="side_144">[S. 144]</a></span> +og henimod Skoven, hvorfra han med en bydende +Gestus forbød de faa udholdende at følge ham længer.</p> + +<p>Ind i den tætte Skov gik Rejsen, uden Standsning +og uden mindste Tøven, indtil Troldmanden naaede +en Aa, der, klar og med stærk Strøm, gemte sig bag +høje Siv og Slyngplanter. Der, under et Kæmpetræs +lavt nedhængende Grene laa en Slags Kano med et +Sejl over, og i den lagde Mganga'en forsigtig sin dobbelte +Byrde.</p> + +<p>"Se her, Kaptajn," sagde han paa engelsk, "her er +jeg med Fru Weldon og lille Jack. Lad os saa komme +afsted inden alle Kazonndes Fæhoveder kommer paa +Benene for at søge efter deres Troldmand."</p> + +<p>Med disse Ord greb Herkules — endnu iklædt sin +fantastiske Forklædning — Aaren og stødte Baaden +ud i Strømmen.</p> + +<p>Det varede noget før Fru Weldon var kommet saa +meget til sig selv, at hun rigtig begreb hvorledes det +hele hængte sammen; at hun virkelig var frelst, at det +var Dick, lys levende om end svag og kraftløs, der laa +foran hende, lænet imod Fætter Benedict og med +Dingo for sine Fødder.</p> + +<p>"Dick, min kære Dreng, Dick er det virkelig dig?"</p> + +<p>"Min Ven Dick!" jublede Jack og slog henrykt +Armene om den unge Kaptajns Hals.</p> + +<p>"Og Herkules!" udbrød Fru Weldon, "tænk at jeg +ikke anede at det var Dem, som bar os afsted; jeg +var rædselsfuld angst."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_145" id="side_145">[S. 145]</a></span> +"Ja, køn var jeg jo ikke," svarede Herkules godmodigt +smilende, "men jeg passede ellers godt til +Rollen."</p> + +<p>"De har befriet os, og det med Fare for Deres eget +Liv," udbrød Fruen rørt og rakte Kæmpen begge sine +Hænder.</p> + +<p>"Ogsaa mit!" sagde Dick.</p> + +<p>"Og mig fangede han ogsaa," sukkede Fluesnapperen, +endnu ikke forsonet ved Tanken paa den undslupne +Sjældenhed.</p> + +<p>Medens Baaden af Strømmen hurtigt førtes ned +ad Aaen fortalte Herkules, i de færrest mulige Ord, +hvorledes han uset havde fulgt Karavanen, som førte +Fru Weldon og Jack til Kazonnde, og hvorledes han +flere Gange forgæves havde forsøgt at befri dem fra +Fangenskabet, indtil endelig en usædvanlig Lejlighed +frembød sig. Den berømte Troldmand, som blev ventet +med saa megen Længsel i Kazonnde, kom netop +igennem Skoven paa det Sted, hvor Herkules havde +sit Tilhold. At fange Fyren, berøve ham hans professionelle +Udstyr og binde ham til et Træ, var en +smal Sag for en Herkules, og de Indfødtes fabelagtige +Lettroenhed og Overtroiskhed lod Komediens anden +Del lykkes for ham over al Forventning.</p> + +<p>Men Dick; Dick som blev druknet ved Kongens +Ligfærd?</p> + +<p>"Ja," sagde den genopstandne med et Smil, "jeg +var virkelig mere død end levende, bundet til en Pæl +og med Vandet strømmende mig over Hovedet. Men +<span class="pagenum"><a name="side_146" id="side_146">[S. 146]</a></span> +Livet vendte tilbage, og jeg laa her i Baaden, og Herkules +stod bøjet over mig — — men hvordan det Mirakel +er sket, det maa Gud og Herkules vide."</p> + +<p>"Aah — det var ikke saa farligt," sagde Negeren, +forlegen over den megen Hyldest, der blev ham til +Del. "Det var saamænd ingen Hekseri at liste sig +ned imellem Ofrene i Flodsengen og, skjult af det +indstrømmende Vand, at rykke Pælen op. Med en +Smule Kræfter kunde enhver have gjort det samme. +Saa var det bare at bære baade Pælen og Kaptajnen +her ud — — det var det hele. Men nu maa vi vel +tænke lidt paa, hvorhen Rejsen gælder," afledte Herkules +beskedent.</p> + +<p>Fru Weldon fortalte nu om sin Aftale med Negoro, +og Dick bemærkede, at det gjaldt om at naa Kysten +før Portugiseren kom til Mossamedes. Der kunde +man finde Beskyttelse og Hjælp hos de portugisiske +Autoriteter.</p> + +<p>"Og naar den Slyngel af en Kok kommer for at +hæve sine 100,000 Dollars, saa skal jeg nok betale ham +med en anden Mønt," føjede Herkules til.</p> + +<p>Den Baad, i hvilken de af Skæbnens Modgang saa +haardt prøvede Rejsende lod sig føre ned ad Strømmen, +var en af de Indfødtes sædvanlige lange, smalle +Kanoer, som Herkules havde set sit Snit til at sætte +sig i Besiddelse af. For at undgaa, at den skulde +tiltrække sig Opmærksomhed, havde den opfindsomme +Neger dækket Baaden med et Tag af langt +Græs, baaret oppe af en Pagaj, der hvilede i to Gafler +<span class="pagenum"><a name="side_147" id="side_147">[S. 147]</a></span> +fra Kanoens Spids til dens Agterende. Dette Dække +bragte Baaden til at se ud som en af de smaa flydende +Øer, og afgav desuden et skærmende Ly imod Solens +brændende Straaler. Proviant for Rejsen maatte de +Rejsende selv hente sig op af Aaens Vand, eller ned +fra Træernes Grene ved Hjælp af den Bøsse, som +Herkules havde bjærget ved sin Flugt.</p> + +<p>Selv om Strømmen vedblivende vilde føre det lette +Fartøj afsted med den samme Hastighed, som ved +Rejsens Begyndelse, omtrent to Mil i Timen eller ca. +halvtreds Mil i Døgnet, var Dick dog klar over, at det +blev en langvarig Tur før de naaede Kysten, og rig +paa Farer vilde den sikkert ogsaa blive. Efter to Dages +Sejlads udvidede Floden sig til en Bredde af omtrent +150 Fod, og man traf nu paa flere smaa, grønne Øer, +der drev afsted med samme Fart som Kanoen. Intetsteds +saa man Spor af Mennesker paa eller ved Flodens +Bredder. Plantevæksten var af en overvældende +tropisk Rigdom og Skønhed; Sværdlilier, Alver, Balsamier, +Clematis, Gladiolus, Kæmpebregner og tusinde +andre Vækster dannede, med deres stærkt farvede +Blomsters yppige Vælde, en vidunderlig skøn +Indfatning om Flodens dybtblaa Vand.</p> + +<p>Hist og her rykkede selve Skovens Kæmper helt +ned til Bredden og strakte deres tørstige Rødder ud +i Strømmens friskende Vand; Figentræer, Acasier, +Mangotræer, Copal og Dadelpalmer sendte fra deres +tætte, vidtspredende Kroner, Skygge og Kølighed ud +over det glitrende Spejl. I over hundrede Fods Højde +<span class="pagenum"><a name="side_148" id="side_148">[S. 148]</a></span> +slyngede Lianer og Clematis deres graciøse Ranker +fra Trætop til Trætop, og ad disse naturlige, blomstersmykkede +Broer saa man Aberne svinge sig i behændig +Tagfat.</p> + +<p>Den eneste af Selskabet, der ikke nød hverken den +genvundne Frihed eller Naturens Skønhed, var Fætter +Benedict. Han havde mistet sin Insektsamling i Kazonnde, +sine Briller og sin Loupe — for ham ejede +Verden ikke flere Glæder. I det mindste ikke før en +Dag, da Herkules, der respekterede Særlingens Samlermani +og afleverede alle de Smaadyr han fik Fingre +i, præsenterede ham et lille sort, uappetitligt udseende +Insekt. Efter en hastig Undersøgelse af Fænomenet +lige foran sine nærsynede Øjne udbrød Fætter Benedict +i vild Henrykkelse.</p> + +<p>"Bravo, Herkules! Jeg tilgiver dig, at du berøvede +mig min Manticora, denne her er endnu bedre. Dick, +Kusine, kom her skal I se — det er glimrende, storartet!"</p> + +<p>"Hvad er det da for et Dyr?"</p> + +<p>"Dyr, Dyr, — — det er en Sjældenhed af Rang. +Den kan hverken henregnes til <i>coleoptera neuroptera</i> +eller <i>hymenoptera</i>; hvis den havde haft otte Ben vilde +jeg have klassificeret den i anden Gruppe af <i>arachnida</i>, +men den har Gudskelov kun seks. Den er en Slags +Edderkop med seks Ben; en betydningsfuld og ganske +ny Opdagelse; den maa opkaldes efter mig. Dette +Insekt vil komme til at hedde <i>Hexapodes Benedictus</i>."</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_149" id="side_149">[S. 149]</a></span> +Dick og Fru Weldon smilede over det store Barns +Lyksalighed og gratulerede ham godmodigt til hans +Fund.</p> + +<p>Natten faldt nu paa med sin dybe Stilhed og +Maanen hævede sig op over Skovens høje Træer, og +sendte sit hvide Lys ud over Floden.</p> + +<p>Men pludselig afbrødes Stilheden af en fjærn +Larm, en sugende Lyd, som af et arbejdende Pumpeværk. +Det var en Flok paa hundreder af Elefanter, +som skyllede Dagens tørre Kost ned med en forsvarlig +Slurk af Strømmens klare Vand.</p> + + + +<hr class="chapbreak" /> +<h2><a name="kap_XXI" id="kap_XXI"></a>XXI.</h2> + +<p class="chaphead">Den sidste Fare.</p> + + +<p>I fjorten Dage fortsattes Sejladsen ned ad Floden +uden at nogen nævneværdig Hændelse indtraf. Hver +Aften søgte man mod Land for at Dick, med Bøssen +i Haand, kunde sørge for at forsyne Aftensbordet. +Ved disse Ekspeditioner maatte man gaa frem med den +yderste Forsigtighed, da man aldrig kunde være sikker +paa at Stedet ikke var beboet af vilde Indfødte, hvis +Opmærksomhed man helst maatte undgaa at vække. +Landet, de kom igennem, havde efterhaanden skiftet +Udseende, det overdaadige, skønne Skovlandskab var +blevet afløst af en ørkenagtig Slette, uden et Træ eller +mindste Tegn paa Dyreliv. Dette sidste var en Omstændighed, +<span class="pagenum"><a name="side_150" id="side_150">[S. 150]</a></span> +som let kunde være blevet skæbnesvanger +for de uforfærdede Rejsende; thi hvoraf skulde de vel +leve, naar Dick ikke kunde skyde noget Vildt. Til alt +Held fandt de i dette kritiske Øjeblik, i en Indskæring +af Floden, en Græshoppesværm, som i tykke Lag dækkede +Jorden og Vandet. De vidste, at de Indfødte +betragtede disse ækle Dyr som lidt af en Delikatesse, +og da de ikke havde noget Valg bestemte de sig til at +gøre ligesaa.</p> + +<p>Men Spændingen, Frygten for hvad den næste Dag +vel vilde bringe af Savn og Farer, tog paa de stakkels +Rejsende, og de længtes inderligt og utaalmodigt efter, +at Farten dog skulde faa en Ende.</p> + +<p>Da lød pludselig, den 14. Juli, fra Jacks barnlige +Læber det forløsende Ord:</p> + +<p>"Havet!"</p> + +<p>"Hvad siger du, Jack," udbrød Dick aandeløst, "det +er umuligt! Det kan ikke være Havet!"</p> + +<p>Og Havet var det da heller ikke, men dog i det +mindste den store Flod, maaske Kongo, der udmundede +i Havet, og som de Rejsende saa længe havde +længtes efter at naa. Ved dens Udløb vilde de sikkert +finde en portugisisk Handelsplads, hvor de kunde søge +Hjælp og Beskyttelse.</p> + +<p>Ned ad den brede, klare Flod gik nu Sejladsen +uforstyrret og i den forhaabningsfuldeste Stemning; +endnu kun nogle Dages Rejse, og Trængslernes Tid +vilde være endt.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_151" id="side_151">[S. 151]</a></span> +Da, om Natten den 18. Juli, henimod Klokken 3, +opskræmmedes de sovende af et Udraab fra Herkules, +der havde Vagt:</p> + +<p>"Havet!"</p> + +<p>Alle lyttede spændt til den fjærne dumpe Brusen; +ingen tænkte paa at sove mere.</p> + +<p>Nattens dybe Mørke afløstes pludselig og næsten +uden Overgang af Morgen-Lyset. De Rejsende saa +nu, at der, omtrent en halv Mil forude, hang som en +Taagesky over Floden, dog var det ingen almindelig +graa Taage. Nu da Solen sendte sine første rødgyldne +Straaler op over Horisonten, gennemstraaledes +Skyen og kastede Lyset mangedobbelt tilbage som +gennem tusinde, smaa Glasprismer.</p> + +<p>"Hurtig! Hurtig! Til Land, Herkules. For Guds +Skyld hurtigt!" skreg Dick i vild Rædsel. "Der er et +Vandfald lige for os!"</p> + +<p>Næppe kunde hans Raab overdøve Larmen af det +nedstyrtende Vand, der, sydende og skummende, +faldt i mere end hundrede Fods Dybde, og med sin +uimodstaaelige Magt om faa Minutter vilde have +slynget den spinkle Baad i Afgrunden.</p> + +<p>Baaden lystrede villigt Aaren, der ført af Herkules' +kraftige Arm bragte den paa tværs af Strømmen +ind til den venstre Bred. Men hvad nu. Man +maatte opgive den forholdsvis sikre Fart ad Floden, +og begive sig igennem Landets tætte og mørke Skove +Resten af Vejen. Og disse Skove kunne være beboede +af Kongos vilde Kanibaler, man kunne maaske træffe +<span class="pagenum"><a name="side_152" id="side_152">[S. 152]</a></span> +en Slavetransport og alle Rædslerne vilde da begynde +forfra. Dingo syntes ligesaa forknyt over det tilstødte +Uheld, som dens <a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="tobende">tobenede</a> Venner. Den hylede ynkeligt, +og før Baaden endnu var ved Land sprang den +i Vandet, svømmede ind til Bredden og forsvandt i +det høje Græs.</p> + +<p>Faa Minutter efter laa Baaden fortøjet ved en +Trærod, og Dick og de andre gik i Land. Man kunde +af det nedtraadte Græs se, at Dyr eller Mennesker +nylig havde færdedes her. Dick gik foran med ladt +Gevær, og Herkules fulgte efter med Øksen i Haanden, +og de havde ikke gaaet ti Skridt før de naaede +Dingo, der, med Snuden imod Jorden forfulgte et +Spor. Forsigtig spejdende fulgte de Dyret indtil de +pludselig stod foran en forfalden Hytte midt i den +tætteste Skovtykning. Dingo stod ynkeligt hylende +foran Indgangen til Bjælkehuset. Herkules sparkede +Døren op og traadte ind, fulgt af sine Ledsagere.</p> + +<p>Paa Jordgulvet laa et Menneske-Skelets hvide +Knogler.</p> + +<p>Dingo kastede sig ned med en hjærteskærende +Piben.</p> + +<p>"Dyret har kendt det Menneske, <a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="">der</a> her er omkommet," +sagde Fru Weldon. "Maaske var det dens +Herre."</p> + +<p>"Se der!" udbrød Dick og pegede paa en vældig, +afbarket Stamme til hvilken Hytten støttede sig. To +store Bogstaver var malede paa Træet med rød Farve, +saa de stod skarpt frem imod det hvide Ved.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_153" id="side_153">[S. 153]</a></span> +"S. V.," læste Fru Weldon. "De samme Bogstaver, +som Dingo bærer i sit Halsbaand, de +samme — —."</p> + +<p>Dick havde kastet sig paa Knæ ved Stammens Fod; +han havde faaet Øje paa et lille Kobberskrin, grønt +af Ir, som han aabnede. Det indeholdt kun en Lap +Papir, hvorpaa der var nedkradset følgende Linier:</p> + +<div class="letter">"Overfaldet og bestjaalet — — af Negoro +— — Vejviser — — 120 Mil fra Kysten — — +3. December 71 — — døende — — Dingo — — +kan ikke — —."</div> + +<p>Disse Ord løste alle Gaader. Samuel Vernon +havde villet <a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="udforkste">udforske</a> Centralafrikas ukendte Egne, +men var blevet myrdet af sin Fører — Negoro — der +havde røvet den Rejsendes Penge. Døende i denne +Hytte havde Vernon nedskrevet de faa oplysende Ord +og de to Bogstaver paa Træet — hans Gravmæle. +Foran disse Tegn S. V. have Dingo sikkert staaet sørgende +i mange Dage, og den havde ikke glemt dem +siden. Derfra dens ubændige Had til Negoro, dens +Herres Morder, med hvem Skæbnen atter førte den +sammen.</p> + +<p>Pludselig rejste Dyret sit ludende Hoved og spidsede +Øren. I næste Nu var den i lange Spring ude af +Hytten.</p> + +<p>Der lød et Rædselsskrig, et Menneskes afsindige +Forfærdelsesraab der ude fra.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_154" id="side_154">[S. 154]</a></span> +Herkules og Dick styrtede ud. De saa Dingo i +Kamp med et Menneske. Dyrets frygtelige Tænder +sad dybt i Mandens Strube, og han væltede sig paa +Jorden i Raseri og Smerte.</p> + +<p>Det var Negoro.</p> + +<p>Han havde opsat Rejsen til Amerika for at kunne +gøre en Afstikker til dette Sted, hvor han havde opbevaret +en Del af den Pengesum, som han havde frarøvet +sit Offer, Vernon. Nemesis, den straffende og +hævnende Skæbne, havde netop i samme Stund ført +hans bitreste Fjende, Dingo, til det samme Sted, +Skuepladsen for hans Udaad.</p> + +<p>Herkules styrtede i vildt Raseri hen til Skurken. +"Elendige Kæltring! Morder! Røver! Endelig har +jeg dig!" Og han svang sin Økse.</p> + +<p>Men Hævnen var allerede fuldbyrdet af den, som +havde det første Krav. Negoro rørte sig ikke mere, +Men ogsaa Dingo var saaret, den havde faaet et dybt +Knivsaar og udaandede kort efter.</p> + +<p>Negoro var altsaa ikke mere, men hans Ledsagere +fra Kazonnde kunde ikke være langt borte, og naar +han ikke vendte tilbage til dem vilde de naturligvis +søge efter ham. Der maatte altsaa handles hurtigt for +at undgaa denne truende Fare.</p> + +<p>"Er det ikke sikrere for os at ro over til den modsatte +Bred. Heller ikke den er farefri, men der <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="resikerer">risikerer</a> +vi da i det mindste ikke at træffe Negoros Venner," +bemærkede Dick og hans Forslag blev straks +antaget.</p> + +<p><span class="pagenum"><a name="side_155" id="side_155">[S. 155]</a></span> +"Men først vil jeg alene ro over og udspejde Bredden; +hvis vi dog ikke kan gaa i Land der, er der ingen +Grund til at vi skal ro der over alle sammen. Jeg er +her igen om en Times Tid."</p> + +<p>Og med disse Ord sprang Dick i Baaden og styrede +tværs over Floden.</p> + +<p>Strømmen var ikke stærkere, end at han, med +Udnyttelsen af alle sine Kræfter, kunde holde Baaden +fri af Sugningen fra Faldet. Snart var han ved den +højre Bred og vilde lige til at springe i Land. Da lød +der et mangestemmigt, forfærdeligt Triumfskrig, og +fra Græsset skød pludselig en Snes vilde Indfødte løs +paa den flydende Høstak.</p> + +<p>I flere Dage havde disse Kanibaler <a class="corr" name="rett_17" id="rett_17" title="iagttoget">iagttaget</a> Baaden +og set at den gemte Mennesker; de havde fulgt +den lige til Faldet, hvor de vidste at den maatte søge +til Land paa den ene eller anden Bred, og de hvide +vilde da være deres sikre Bytte.</p> + +<p>De flaaede Græsset af Baadens Tag, men stor var +deres Skuffelse da de saa, at hele Byttet var en sølle +Dreng. De hylede af Raseri. Men pludselig fik en <a class="corr" name="rett_18" id="rett_18" title="af af">af</a> +dem Øje paa Herkules. Fætter Benedict og Fru +Weldon, der paa den anden Bred af Fortvivlelse over +Dicks Fare glemte al Forsigtighed, og kom ned lige +til Vandkanten. I et Nu var alle de vilde i Baaden. +De vilde ro over Floden. Dick stod koldblodig i +Forenden; med sin Bøsse holdt han sig Banditterne +lidt fra Livet, det havde al mulig Respekt for "Ildvaabenet". +En vældig Karl havde grebet Styreaaren +<span class="pagenum"><a name="side_156" id="side_156">[S. 156]</a></span> +og brugte den behændigt og hurtigt, saa at Baaden +snart atter var midt ude paa Floden.</p> + +<p>"Flygt dog, — — flygt," skreg Dick fortvivlet til +Vennerne derovre paa Bredden, men samtidig indsaa +han, hvor haabløst det vilde være at flygte for de Indfødte.</p> + +<p>Da fik Drengen en Indskydelse; han øjnede en +Mulighed for at frelse de andres Liv, ganske vist ved +at ofre sit eget. Men der var jo intet at betænke sig +paa.</p> + +<p>"Gud hjælpe mig og være mig naadig," hviskede +han.</p> + +<p>Saa rettede han sin Bøsse imod Manden med +Styreaaren og gav Ild. Kæmpen faldt om og Roret +<a class="corr" name="rett_19" id="rett_19" title="knustet">knustes</a> ved hans Legemes Vægt.</p> + +<p>De vilde opløftede et forfærdet Brøl. Baaden, der +ikke længer af Roret holdtes paa tværs af Strømmen, +svingede og dreves af Strømmen med hurtigt tiltagende +Hastighed ned imod Vandfaldet.</p> + +<p>Fra Bredden lød et svagt Skrig; det var Fru Weldon, +der havde forstaaet Dicks Plan, hvorved han +dødsdømte sig selv for at frelse hende.</p> + +<p>I dette Øjeblik sprang flere af de vilde i Vandet, +i vanvittigt Haab om at kunne svømme til Bredden. +Derved kæntrede Baaden. Med den faretruedes +mærkværdige, instinktive Forstaaelse og Handlekraft +klyngede Dick sig til den omvendte Baads Tofte, og +holdt Hovedet op over Vandet, tæt op bag dens Køl. +Han mærkede hvorledes han, som inden i en Æske, +beskyttet imod Vandets og Luftens Tryk styrtede ud +<span class="pagenum"><a name="side_157" id="side_157">[S. 157]</a></span> +i Svælget. Han sank og sank — — og steg saa atter +op i Vandets Overflade. Han levede; han var frelst. +Med stærke Armes Tag naaede han snart Bredden, +paa hvis Græs han fortumlet og afmægtig segnede om.</p> + +<p>Her fandt Herkules, Fru Weldon, Fætter Benedict +og Jack ham kort Tid efter, sovende de retfærdiges +Søvn.</p> + +<p>To—tre Dage senere traf de trætte og haardt-prøvede +Flygtninge en Karavane. Det var portugisiske +Handelsmænd, der optag dem med Hjertelighed +og Deltagelse, og førte dem med til Emboma. +Herfra tog de efter nogle Dages Hvil med en Damper +til Amerika, og den 25. August naaede de St. Francisko — Hjemmet.</p> + +<p>Stor var naturligvis James Weldons Glæde ved +atter at favne sin Hustru og Søn, hvis Spor han forgæves +havde søgt at efterforske paa alle Pladser, hvor +"Pilgrim" muligt kunne være landet. Han erfarede +hvad han skyldte sin Letmatros, og han lønnede ham +saa godt han formaaede. Dick blev som hans Søn, og +den brave Herkules blev hans Ven. Ogsaa de fire, som +Slaver solgte Kammerater, blev saa snart som muligt +løskøbte og hentede hjem.</p> + +<p>Og Benedict! Ja, den forhærdede Insektsamler +hastede til sit eget Værelse, til sine Samlinger, sine +Skatte. Han greb en Loup og satte den over det eneste +Insekt, som hans Afrikarejse havde beriget ham med, +den uvurderlige Sjældenhed, <i>Hexapodes Benedictus</i>.</p> + +<p>"Milde Himmel!" — — var det muligt? Fortvivlelsen +stivnede Fætter Benedicts Træk. Den +<span class="pagenum"><a name="side_158" id="side_158">[S. 158]</a></span> +ubarmhjærtige Loup reducerede det vidunderlige, +seksbenede Fænomen til en almindelig Edderkop, der +i Herkules' unænsomme Hænder havde mistet sine to +Forben.</p> + +<p>Og Dick Sand, den unge Kaptajn, vor Histories +Helt; hvorledes gik det ham?</p> + +<p>"Havde jeg vidst alt hvad jeg burde have vidst," +sagde han til sig selv, "hvormange Ulykker var da +ikke blevet undgaaet. Men burde jeg end aldrig have +været Kaptajn da jeg var 15 Aar, saa skal jeg vide at +lære, hvad jeg mangler, saa at jeg kan blive det naar +jeg er atten."</p> + +<p>Og han blev det.</p> + + +<div class="trnote"> +<h2><a name="rettelsesliste" id="rettelsesliste"></a>Afskriverens rettelser</h2> +<ul> +<li><a href="#rett_1">S. 14</a>: "Kender[Kende] De den Hund?" spurgte Kaptajnen ham.</li> +<li><a href="#rett_2">S. 20</a>: Ordene var næppe udtalte, før der lød[lod] et Raab</li> +<li><a href="#rett_3">S. 38</a>: derfor forud rebe[reb] Klyver og Fog og besluttede at gøre</li> +<li><a href="#rett_4">S. 71</a>: Culumbia, Chile[Chili] eller Patagonien? Vi Amerikanere</li> +<li><a href="#rett_5">S. 80</a>: "Nej, naturligvis," svarede Harris[Haaris]; "det var ikke</li> +<li><a href="#rett_6">S. 82</a>: tilbagelægge[tilbage], syntes aldrig at faa Ende, ialfald sporede man</li> +<li><a href="#rett_7">S. 87</a>: en femtenaarig Dreng Anfører[Infører] for en lille Flok, en</li> +<li><a href="#rett_8">S. 106</a>: udsatte man sig for at omkomme[ankomme] paa en anden</li> +<li><a href="#rett_9">S. 107</a>: Vandets[Vandet] Tryk udefra vilde i et Nu fylde</li> +<li><a href="#rett_10">S. 109</a>: — flere lange Baade bemandede[bemandete] med Indfødte.</li> +<li><a href="#rett_11">S. 120</a>: eller Negoro i Alvez'[Alvez] Følge.</li> +<li><a href="#rett_12">S. 142</a>: optog her atter sine tavse Bevægelser[Beværgelser]. Han pegede</li> +<li><a href="#rett_13">S. 152</a>: Uheld, som dens tobenede[tobende] Venner. Den hylede ynkeligt,</li> +<li><a href="#rett_14">S. 152</a>: "Dyret har kendt det Menneske, [der] her er omkommet,"</li> +<li><a href="#rett_15">S. 153</a>: havde villet udforske[udforkste] Centralafrikas ukendte Egne,</li> +<li><a href="#rett_16">S. 154</a>: Bred. Heller ikke den er farefri, men der risikerer[resikerer]</li> +<li><a href="#rett_17">S. 155</a>: I flere Dage havde disse Kanibaler iagttaget[iagttoget] Baaden</li> +<li><a href="#rett_18">S. 155</a>: Dreng. De hylede af Raseri. Men pludselig fik en af[af af]</li> +<li><a href="#rett_19">S. 156</a>: knustes[knustet] ved hans Legemes Vægt.</li> +</ul> +</div> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Kaptajnen paa 15 Aar, by Jules Verne + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KAPTAJNEN PAA 15 AAR *** + +***** This file should be named 33360-h.htm or 33360-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + http://www.gutenberg.org/3/3/3/6/33360/ + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +http://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at http://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +http://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at http://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit http://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including checks, online payments and credit card donations. +To donate, please visit: http://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + http://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> diff --git a/33360-h/images/cover.jpg b/33360-h/images/cover.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..bd56fc1 --- /dev/null +++ b/33360-h/images/cover.jpg diff --git a/33360-h/images/i023.jpg b/33360-h/images/i023.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..4623f01 --- /dev/null +++ b/33360-h/images/i023.jpg diff --git a/33360-h/images/i045.jpg b/33360-h/images/i045.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..46a1214 --- /dev/null +++ b/33360-h/images/i045.jpg diff --git a/33360-h/images/i077.jpg b/33360-h/images/i077.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..a5a2341 --- /dev/null +++ b/33360-h/images/i077.jpg diff --git a/33360-h/images/i109.jpg b/33360-h/images/i109.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..443dd7f --- /dev/null +++ b/33360-h/images/i109.jpg diff --git a/33360-h/images/i115.jpg b/33360-h/images/i115.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..317fc49 --- /dev/null +++ b/33360-h/images/i115.jpg diff --git a/33360-h/images/i131.jpg b/33360-h/images/i131.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..7eab215 --- /dev/null +++ b/33360-h/images/i131.jpg |
