diff options
Diffstat (limited to '33360-8.txt')
| -rw-r--r-- | 33360-8.txt | 4960 |
1 files changed, 4960 insertions, 0 deletions
diff --git a/33360-8.txt b/33360-8.txt new file mode 100644 index 0000000..b30f071 --- /dev/null +++ b/33360-8.txt @@ -0,0 +1,4960 @@ +The Project Gutenberg EBook of Kaptajnen paa 15 Aar, by Jules Verne + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Kaptajnen paa 15 Aar + I Slavelænker + +Author: Jules Verne + +Release Date: August 6, 2010 [EBook #33360] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KAPTAJNEN PAA 15 AAR *** + + + + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net + + + + + +Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet, men den +oprindelige stavning er i øvrigt bevaret. Symbolet _ er brugt til +at vise kursiv tekst. + + + + + JULES VERNE + + KAPTAJNEN PAA 15 AAR + + (I SLAVELÆNKER) + + + 2. OPLAG + + 4.-7. TUSINDE + + + + + E. JESPERSENS FORLAG'S TRYKKERI + + + + + JULES VERNES ROMANER · VII BIND + + + KAPTAJNEN PAA 15 AAR + + (I SLAVELÆNKER) + + + NY ILLUSTRERET UDGAVE + + + E. JESPERSENS FORLAG + + KØBENHAVN · KRISTIANIA + + + + +FORTEGNELSE OVER ILLUSTRATIONERNE + + + Side + + DE FRELSTE NEGERSLAVER PLEJES 23 + + HAN RETTEDE REVOLVEREN IMOD HAM 45 + + NATTELEJR I URSKOVEN 77 + + -- FLERE LANGE BAADE BEMANDEDE MED INDFØDTE 109 + + I KROKODILLERNES GAB 115 + + DER LAA DICK, PINT AF SULT OG TØRST 131 + + + + +I. + + "Pilgrim". + + +Det havde været en usædvanlig uheldig Sæson for "Pilgrim", en lille, +solid Hvalfanger-Skonnert-Brig, der tilhørte en rig kalifornisk +Skibsejer, James W. Weldon. + +Hvalfangsten havde givet et saa daarligt Resultat, at Kaptajn Hull +havde været nødt til at forlade sit sædvanlige Territorium i +Sydhavet allerede i Begyndelsen af Januar, længe før Hvalfangerne +plejer at vende hjem. Skibets Besætning var mer end utilfreds, de +var rasende. Aldrig før havde de bragt saa mager en Høst med hjem. +De burde have haft mindst tohundrede Barrels Tran mere end de havde, +og da en Del af deres Løn bestod i Procenter af Udbyttet, forstaar +man Folkenes ophidsede Sindstemning. De faste Folk forholdt sig dog +rolig, medens de for denne Rejse forhyrede Søfolk, Mænd af en mer +end tvivlsom Karakter, viste saa tydelige Tegn til aabenbar +Opsætsighed, at Kaptajnen maatte frygte et ligefrem Mytteri. +Følgelig var der intet andet at gøre end at vende om og sætte Kursen +imod Ny Zeeland, som kom i Sigte den 15. Januar. Da Skibet havde +kastet Anker i Waitemata, Aucklands Havn, blev Mandskabet +afmønstret. + +Kaptajn Hull gjorde nu alt, hvad der stod i hans Magt for at forhyre +nyt Mandskab, men det var for sent; alle ledige Søfolk var paa denne +Tid af Aaret beskæftiget ved Fiskeriet. Han havde da ikke andet at +gøre end at sejle Skuden hjem alene med Hjælp af de faste Folk, da +han fik en Opfordring, som han følte sig forpligtet til at +efterkomme. + +Paa en af de Rejser, som James Weldon nu og da maatte foretage i sin +Forretnings Interesse, havde han taget sin Hustru, sin lille Søn +Jack, et Barn paa fem Aar, og en Slægtning, som almindeligvis gik +under Navnet Fætter Benedict, med sig. Det havde naturligvis været +Weldons Mening, at hans Familie skulde følge med ham hjem til San +Francisco; men lille Jack var bleven saa alvorlig syg, at hans Fader +-- hvis Forretning nu krævede hans hurtige Tilbagerejse -- blev nødt +til at lade ham tilbage i Auckland sammen med Moderen og Fætter +Benedict. + +Der var nu forløbet tre Maaneder siden Hr. Weldons Afrejse, Jack var +Rekonvalescent, og Fru Weldon, der var ked af sin lange Adskillelse +fra Manden, længtes efter at komme hjem saa snart som muligt. Hun +tænkte netop paa at tiltræde den lange Tilbagerejse, med dens mange +Ophold og Omskiftninger i Tog og Dampskibe, da hun hørte, at hendes +Mands Fartøj, "Pilgrim", var gaaet for Anker i Havnen. Hun skyndte +sig til Kaptajn Hull og bad ham om at tage hende, hendes Søn, Fætter +Benedict og Nan, en gammel Negerpige, som havde været hendes egen +Barnepige, med ombord og sejle dem hjem til San Francisco. + +"Vil det ikke være for voveligt for Fruen," spurgte Kaptajnen, "at +foretage den 5-6000 Mil lange Rejse ombord i saa lille et +Sejlskib?" + +Men Fru Weldon gentog sin Opfordring, og Kaptajn Hull, der havde +berettiget Tillid til sit Fartøjs gode Egenskaber, og som desuden +gjorde Regning paa at beholde denne Aarstids almindeligvis gode Vejr +paa begge Sider af Ækvator, gav da efter for hendes Ønske. + +Fru Weldon var en velbegavet, dygtig og uforfærdet Dame paa tredive +Aar, hun havde et udmærket Helbred og kendte ikke til Søsyge. Hun +vidste, at Kaptajn Hull var en erfaren Sømand, til hvem hendes Mand +havde grundfæstet Tillid, og hun vidste ogsaa, at "Pilgrim" var en +af de bedste amerikanske Hvalfangerbaade; hun var derfor kun glad +ved, at den forestaaende lange Rejse kunde blive foretaget søværts +alene, og uden andre Afbrydelser, end et kort Ophold i Valparaiso, +hvor Skibet skulde losse sin Ladning. + +Fætter Benedict maatte naturligvis følge med hende. Han var ganske +vist henimod halvtreds, men det maatte alligevel betragtes som +Toppunktet af Uforsigtighed, at lade ham foretage nogen som helst +Rejse alene. Lang, usandsynlig mager og ranglet, med et enormt stort +Hoved og vildt strittende Haar, saaledes var hans ydre Menneske. Han +var et af disse skikkelige, harmløse Videnskabs-Børn, som, naar de +først har faaet Guldbrillerne paa, synes at have naaet en adstadig, +men iøvrigt ubestemmelig Alder, og som -- hvorlænge de saa end lever +-- aldrig synes at blive ældre end de altid har været. Han var +fuldstændig blottet for Forstaaelse af Livets dagligdags Ting og +praktiske Krav. Han skænkede aldrig Mad og Drikke en Tanke, før det +blev sat frem for ham, han var altid ens klædt, og saa upraktisk, +som vel muligt, og gjorde Indtryk af at være aldeles ufølsom for +Varme eller Kulde. Hans lange Arme og Ben kom altid i Vejen for ham +selv og alle andre, saa at det saa ud, som om han endnu ikke havde +gjort sig fortrolig med disse Redskaber og deres naturlige +Anvendelse. Hjælpeløshed var hans mest iøjnefaldende Karaktertræk; +men selve denne barnlige Hjælpeløshed forskaffede ham alle +Menneskers venlige Overbærenhed og Hjælp, og Fru Weldon betragtede +ham nærmest som en ældre Broder til hendes lille Jack. + +Fætter Benedicts hele Liv var helliget en alt opslugende Interesse +for Insekter. Han havde ingen Ærgerrighed i Retning af en +Professortitel, eller noget praktisk Formaal med sine Studier; han +var kun Amatør, men det var han ogsaa med Liv og Sjæl. Evig og altid +var han optaget af at forfølge Insekter, væbnet med et Næt, en +Botaniserkasse, en Spiritusflaske og et Utal af Insektnaale. + +Da Hr. og Fru Weldon rejste til Ny-Zeeland, blev Fætter Benedict +henrykt over at skulle med, da han ventede sig rig Fangst der, og nu +var han lige saa ivrig efter at bringe sine erhvervede Skatte hjem +til San Francisco, og faa dem indordnede i Samlingen. + +Alle Forberedelserne til Hjemrejsen blev nu trufne med saa stor +Hast, at "Pilgrim" tre Dage senere kunde staa ud af Havnen med Kurs +efter Amerika. Efter et Par Dages Sejlads blæste det op, og den +stærke østlige Brise tvang Skonnerten saa meget ud af dens Kurs, at +den den 2. Februar snarere havde Retning imod Kap Horn end imod +Fastlandets Vestkyst. + +"Pilgrim" havde ingen Dækskahytter, saa Fru Weldon blev nødt til at +modtage Kaptajnens Tilbud om at benytte hans Kahyt, som blev +indrettet saa hyggeligt, som det lod sig gøre, til hende, Jack og +gamle Nan, og her indtog hun alle sine Maaltider sammen med +Kaptajnen og Fætter Benedict. + +Hele Besætningen var høflig og opmærksom imod deres Rheders Hustru. +De var alle Indfødte fra Californien, modige og erfarne Søfolk, der +allerede havde gjort tre Rejser sammen, og som holdt sammen, +forenede i fælles Interesser og Sædvaner. Den eneste af Folkene, som +ikke var Amerikaner, var Negoro, en Portugiser af Fødsel, som dog +talte flydende Engelsk. Da den tidligere Kok var deserteret, medens +Skibet laa ved Auckland, var han bleven engageret i dennes Sted, +uden at Kaptajn Hull havde faaet indhentet nærmere Oplysninger om +ham. Der var ikke noget at udsætte paa den Maade, hvorpaa han +udførte sin Pligt, men der var noget i hans Væsen, eller maaske +snarere i hans Ydre, der gjorde Kaptajnen mistænksom og næsten lod +ham fortryde, at han ikke havde været mere omhyggelig med at +efterforske den ny Koks Fortid, før han tog ham i sin Tjeneste. + +Negoro saa ud til at være omkring de fyrre. Han var middelhøj og +kraftig bygget, havde mørkt Haar og Fuldskæg og gjorde Indtryk af at +være af en usædvanlig kraftig Konstitution, han talte kun sjældent +og aldrig om sig selv, sin Fortid eller Oprindelse, men en og anden +af hans Bemærkninger lod ane, at han havde faaet en ret god +Opdragelse. Sømand syntes han i al Fald ikke at være, for alle +Sømandsudtryk var ham ganske ukendte. Ved Forhyringen havde han +betinget sig, at han vilde gaa i Land i Valparaiso. + +"Pilgrim"s faste Mandskab bestod af fem Matroser og en Letmatros -- +Dick Sand. Dick var kun 15 Aar gammel og af fuldstændig ukendt +Oprindelse. Han var et Hittebarn fra New York, og sit Navn havde han +faaet efter det Sted -- Sandy-Hook ved Indløbet til New Yorks Havn +-- hvor han blev funden. + +Hans Ydre forraadte tydeligt, at han maatte være af angelsaksisk +Stamme. Han var snarest under Middelhøjde, men kraftig og dog +elegant bygget, han havde et opvakt, kønt Ansigt og straalende, blaa +Øjne, der røbede baade Livslyst og Energi. Skønt endnu kun Dreng +havde han allerede Planen for sin Fremtid klar for sig, og han var +dristig og selvtillidsfuld nok til at føle sig sikker paa at kunne +naa sit Maal ad den Vej, han var slaaet ind paa. + +Otte Aar gammel fik han Lov at forlade det Hittebørnsasyl, hvor han +var bleven optaget, for som Skibsdreng at gaa med en Skonnert, der +sejlede paa Syden, op paa hvilken Kaptajn Hull dengang var Styrmand. +Denne brave Sømand fattede hurtigt Interesse for den opvakte og +lærvillige Dreng og bibragte ham lidt efter lidt de første +teoretiske og praktiske Grundsætninger for Sømandskundskab. Senere +anbefalede Kaptajn Hull Drengen til sin Rheder, Hr. Weldon, der tog +sig af ham og lovede at sørge for hans videre Uddannelse. + +Fru Weldon behandlede den flinke og beskedne forældreløse med den +største Venlighed, og Dick Sand omfattede til Gengæld hende og +hendes Mand med den mest rørende Taknemmelighed og Hengivenhed, og +stor var hans Glæde over at hans Velgørers Hustru og lille Søn +skulde gøre Rejsen med ombord paa "Pilgrim". + +Dick passede paa Jack som en ældre Broder, legede med ham og lod ham +klatre i Vanterne, uden et Øjeblik at tabe ham af Syne. + +Overfarten gik i alle Maader heldig, med rolig Sø; og havde Vinden +blot ikke stadig været omtrent stik imod, vilde alt være gaaet +upaaklageligt. Men den evindelige Vestenvind forhindrede Kaptajnen i +at holde den rette og direkte Kurs, og det ærgrede ham, at Fru +Weldons Rejse derved blev forsinket en Del. Han tænkte da ogsaa paa, +dersom de skulde passere en Amerikadamper, da at formaa hende til at +fortsætte Hjemturen med denne; men paa den sydlige Bredegrad, hvor +de nu befandt sig, var der desværre ikke megen Sandsynlighed for at +de skulde træffe nogen Panama-Baad. + +Der hændte da intet, der kunde afbryde Rejsens Ensformighed, før den +2. Februar, da Jack pludselig tilkaldte sin Ven, Dick, med Udbrudet: + +"Hvad er det der, ude i Vandet?" + +Dick Sand saa en Stund opmærksomt i den angivne Retning og meldte +saa med høj Stemme: + +"Se ud, forud til Styrbord! Der flyder noget i Vindsiden!" + + + + +II. + + Frelsen. + + +Hidkaldt af Dicks Raab kom hele Besætningen løbende til Rælingen for +at se, hvad det kunde være. Selv Kaptajnen, Fru Weldon, hendes +Tjenestepige, Nan, og den ellers saa uinteresserede Fætter Benedict +viste sig og stirrede ud over Havet, ivrigt diskuterende, hvad det +vel kunde være, man saa drive i omtrent tre Sømiles Afstand fra +Skibet. Kun Negoro forholdt sig rolig i sit Køkken. + +"Det ser ud til at være en Tømmerflaade," mente en af Matroserne. + +"Eller Resterne af et forlist Skib," svarede Kaptajn Hull; "i al +Fald er det bedst vi kommer paa Siden af det. Det kunde jo dog +tænkes at der var levende Væsener ombord." + +"Pilgrim" ændrede Kurs og nærmede sig snart det mystiske noget, der, +som Kaptajnen havde formodet, viste sig at være Vraget af et Skib, +uden Master og med et gabende Hul i Styrbordssiden. + +"Det Skib er blevet paasejlet," udbrød Kaptajnen, "men hvad der +forbavser mig er, at det ikke forlængst er gaaet til Bunds." + +"Pilgrim" befandt sig nu kun tre Kabellængder fra Vraget, da Dick +Sand pludselig vinkede ad de andre, at de skulde være stille. + +"Hør en Gang! Er det ikke en Hunds Gøen?" sagde han. + +Alle lyttede spændt, og man opfangede virkelig fra Skibsskroget en +svag Lyd, som kunde være en Hunds Gøen. + +"Selv om der kun er et stakkels Dyr ombord, maa vi dog søge at +frelse den," bad Fru Weldon Kaptajnen, og den lille Jack stemmede +ivrigt i, glad ved Tanken om at faa sig endnu en Legekammerat. + +Kaptajnen lod nu sætte en Baad ud, og i det samme viste der sig en +stor, sort Hund ved Vragets Skanseklædning; den gøede og hylede +fortvivlet over imod Skibet, Sprang et Øjeblik omkring, som vilde +den springe i Vandet, men stod saa atter stille og udstødte igen de +mest rasende Hyl, som man næsten kunde tro fremkaldtes af et eller +andet ombord paa "Pilgrim". Mærkeligt nok stod netop samtidigt +Negoro ene ved Agterstavnen, der var nærmest Vraget, og stirrede +ivrigt over paa det rasende Dyr. Kunde det tænkes, at de to kendte +hinanden? Der forløb en halv Time inden Baaden vendte tilbage. Den +havde Hunden og fem Skibbrudne ombord, der mere døde end levende +blev halet op og lagt paa Dækket. + +"De Stakler!" udbrød Fru Weldon fortvivlet ved Synet af de +tilsyneladende livløse Legemer. + +"De er ikke døde," beroligede Kaptajnen hende, "de maa kunde bringes +til Live igen, lad os blot faa nogle Draaber Rom i dem og faa bakset +lidt med dem, saa skal De se, de kommer sig nok." + +"Negoro," kaldte Kaptajnen. + +Ved Lyden af dette Navn begyndte Hunden, som hidtil havde ligget +ganske stille, pludselig at knurre og vise Tænder. + +"Negoro," kaldte Kaptajnen igen, og atter foer Dyret op med alle +Tegn paa ustyrligt Raseri. + +Negoro kom nu langsomt og modvilligt ud af Køkkenet; men næppe fik +Hunden Øje paa ham før den foer lige løs paa ham og sprang til for +at sætte Tænderne i hans Strube. Men med et Slag af en Haandspade +holdt Kokken sig den fra Livet, indtil et Par Matroser havde faaet +et sikkert Tag i den. + +"Kende De den Hund?" spurgte Kaptajnen ham. + +"Den Hund! Nej, hvor skulde jeg kende den fra." + +"Det var mærkeligt," mumlede Dick, og han tilføjede, "her maa stikke +et eller andet under." + +De fem skibbrudne var Negre. Efter to Dages omhyggelig Pleje var de +kommet saa vidt til Kræfter, at de kunde besvare Kaptajnens +Spørgsmaal paa deres gebrokne engelsk. + +Den ældste af de sorte var over 60 Aar gammel og hed Tom, de andre +var unge Mænd paa 25-30 Aar og hed Bat (den gamle Toms Søn), +Austin, Aktæon og Herkules. De var alle høje og kraftige, men ingen +af dem kunde dog maale sig med Herkules, der bar sit Navn med Ære, +som den tre Alens Kæmpekarl, han var. De hørte hjemme i +Pensylvanien. Den gamle Tom var i en Alder af 6 Aar bleven solgt som +Slave i Afrika og derfra bragt til de forenede Stater i Amerika, +hvor han allerede for mange Aar siden havde faaet sin Frihed ved +Loven om Slaveriets Ophør. Hans Kammerater var alle Sønner af +forhenværende Slaver, der dog var frigivne før Børnenes Fødsel. +Disse Sorte havde altsaa forladt Amerika som fri Mænd for at gaa i +Tjeneste hos en Englænder, der ejede store Landstrækninger i +Australien, og nu vilde de, efter at have arbejdet hos ham i fem Aar +og for en meget god Løn, have rejst hjem til de forenede Stater. + +Men det Skib, "Waldeck", hvormed de foretog Rejsen som betalende +Passagerer, var en mørk Nat sidst i December blevet paasejlet af en +stor Damper. Negrene havde sovet, da Sammenstødet fandt Sted, og da +de kom op paa Dækket, var hele Besætningen forsvunden, de var ene +ombord paa et Vrag, og tolvhundrede Sømil fra det nærmeste Land. + +I det Tidsrum af 10 Dage, der var forløbet imellem Skibets +Paasejling og deres Frelse, havde de sorte ikke haft andet at leve +af end den sparsomme Proviant, de havde fundet i Skibets Køkken. Ind +i Kahytten eller Proviantrummet havde de ikke kunnet trænge, da +begge stod fulde af Vand, og de havde intet drikkeligt haft til at +slukke deres brændende Tørst med, da Vandtønderne var gaaet overbord +ved Sammenstødet. + +Den sidste Dag havde de været ganske uden Bevidsthed, og var +"Pilgrim" blot kommen en Dag senere, havde de sikkert ikke længer +været i live. + +Saaledes berettede den gamle Neger, og der var ingen Anledning til +at betvivle Rigtigheden af hans Fortælling. + +Om Hunden, der viste en saa uforklarlig Uvilje overfor Negoro -- +Dingo hed den -- vidste gamle Tom ogsaa Besked. Det forliste Skibs +Kaptajn havde for to Aar siden fundet den i en elendig, forsulten og +forsømt Tilstand, et Steds paa Afrikas Vestkyst ved Kongoflodens +Udløb. Han havde taget det smukke Dyr ombord, men Dingo havde været +yderst uselskabelig, melankolsk og stilfærdig, som om den sørgede +over Tabet af en tidligere Herre. S. V. stod der i dens Halsbaand, +og det var alt, hvad man havde til Hjælp, hvis man vilde søge at +efterforske dens rette Ejermand. Smuk var Dingo, høj og kraftig +bygget, og saa stærk og smidig, at den uden Frygt for at blive den +lille kunde angribe baade Pantere og Jaguarer. Det var derfor +naturligt nok, at Negoro ikke var særlig glad ved den uvenlige +Modtagelse Dingo gav ham. + +Overfor alle andre var Hunden dog fredsommelig nok. Den syntes ikke +at holde af Negrene, den undgik dem, men den gjorde dem ikke noget. +Maaske var den bleven daarligt behandlet af de sorte Indfødte i +Afrika, for skønt Tom og hans Kammerater kun viste den Venlighed, +sluttede den sig dog ikke til nogen af dem. + +Kaptajn Hull lovede de stakkels skibbrudne, der havde mistet alt, +hvad de ved fem Aars haardt Slid havde sammensparet, ved "Waldeck"s +Forlis, at føre dem med til Kalifornien, hvorfra sikkert Hr. Weldon +vilde besørge dem hjemsendte til Pensylvanien. + + + + +III. + + Dingos Historie. En Hval i Sigte. + + +En Dag, som Fru Weldon stod og passiarede med Kaptajnen, medens +lille Jack sad paa Dækket og legede med et stort Alfabet klistret +paa Træklodser, kom pludselig Dingo til og snappede efter nogen +Søgen og til den lille Fyrs usigelige Forbavselse, en af Klodserne +og bar den i Gabet et Stykke hen paa Dækket. Endnu en Bogstavklods +hentede den, lod den falde ved Siden af den anden og stod saa roligt +logrende og betragtede sit Værk. + +"Dingo æder mine Klodser," raabte Jack bestyrtet, og løb efter den +for at se, hvad Ulykke Hunden havde gjort. Ogsaa Fru Weldon og +Kaptajnen kom til for at frelse Bogstaverne og give dem tilbage til +Drengen. Men dette syntes Dingo at tage dem temmelig ilde op. Den +brummede misbilligende, da de tog Klodserne fra den, og næppe havde +Jack stillet dem op foran sig, før Hunden atter hentede dem tilbage +-- og pudsigt nok netop de samme to Bogstaver, som den første Gang +havde udsøgt sig. + +"Hvad gaar der dog af Dyret?" sagde Fru Weldon. + +"Den staver aabenbart," spøgte Kaptajnen, "lad os se, hvad det er +den vil skrive. S. V. staar der; S. V. er det ikke de samme +Bogstaver, som er graveret i dens Halsbaand," føjede han studsende +til, "det er dog Pokker til Hund." + +Den gamle Tom var nu ogsaa kommet til, og Kaptajnen vendte sig til +ham med Spørgsmaalet: + +"Kan De ikke fortælle os lidt mer om det mærkværdige Dyr, De sagde +jo, at Kaptajnen paa 'Waldeck' havde fundet det for et Par Aar siden +ved Kongoflodens Munding." + +"Jo, saavidt jeg ved, havde Kaptajnen kun haft Hunden i to Aar," +svarede Negeren, "og han har selv fortalt mig, hvorledes han fandt +den, og at han ingen Anelse havde om, hvor Dyret kom fra eller hvem +den tidligere havde tilhørt. Med en herreløs Hund er man værre faren +end med et Hittebarn, sagde Kaptajnen altid, for den kan ikke gøre +sig forstaaelig." + +"De ser ud, som om De havde faaet en Idé, Kaptajn," sagde Fru +Weldon, da Hull en Stund havde staaet hensunken i Tanker. + +"Ja, Fru Weldon, det er egentlig kun en Slags tilfældig +Tankeforbindelse, fremkaldt ved Synet af de to Bogstaver S. V." + +"Hvad tænker De da paa?" + +"Paa en uforfærdet Opdagelsesrejsende, en Franskmand, der med +Understøttelse af det geografiske Selskab i Paris søgte at +gennemtrænge Afrikas mørke Fastland fra Øst til Vest. Han valgte +netop Kongoflodens Munding til Udgangspunkt, idet han vilde følge +Flodens Løb indtil Kap Beldogs. Og denne Franskmand hed Samuel +Vernon." + +"Samuel Vernon?" gentog Fru Weldon -- "S -- V!" + +"Ja," fortsatte Kaptajnen, "de samme Begyndelsesbogstaver, som er +indgraverede i Dingos Halsbaand, og som den begavede Hund udsøgte af +Alfabetet. Denne Rejsende begav sig altsaa paa den farefulde +Ekspedition, men man hørte aldrig noget til ham senere. +Sandsynligvis er han aldrig naaet igennem det ukendte Indre, men er +enten bleven dræbt eller taget til Fange af de vilde Indfødte. Hvis +denne Formodning er rigtig, og hvis denne Hund virkelig har tilhørt +ham, kan man jo antage, at Dyret har søgt tilbage til Kysten, hvor +saa 'Waldeck's Kaptajn fandt den." + +"Det er ogsaa kedsommeligt," sagde Dick Sand, som havde hørt paa +Kaptajnens Bemærkninger, "at Dingo ikke selv kan fortælle os, +hvorledes den har lært disse to Bogstaver at kende, og hvorfor den +altid knurrer ad Kokken." + +Den stadige Modvind begyndte endelig den 10. Februar at stille noget +af, saa at Kaptajn Hull kunde haabe paa en Forandring til det bedre +i Vindretningen, og en deraf følgende hurtigere Hjemrejse. + +Paa denne Dag hændte det at Fru Weldon, der spadserede frem og +tilbage paa Agterdækket, lagde Mærke til, at Vandet efterhaanden +antog en ejendommelig rød Farve, som om det farvedes af Blod. + +"Dick og Jack," kaldte hun, "kom skal I se et morsomt Syn. Vandet +bliver helt rødt, hvad kan det mon komme af?" + +"Aah, det ved jeg, Frue," svarede Dick. "Den røde Farve skriver sig +fra uhyre Masser af Smaadyr, som tjener Hvalerne til Føde." + +"Hvor det er underligt," bemærkede den højst interesserede Jack, "at +de store Hvalfisk kan blive mætte af at spise saadan nogle smaa +bitte Dyr. Det maa da være noget for Fætter Benedict. Kom skal du +se, Fætter Benedict," raabte han af sine Lungers fulde Kraft. + +Amatør-Naturforskeren nærmede sig sammen med Kaptajnen. + +"Ja, ja -- det er rigtig noget for Dem, Hr. Benedict," sagde +Kaptajnen. "Det er da en udmærket Lejlighed, som De ikke maa lade +gaa fra Dem, til at studere de interessante crustacea." + +"Crustacea," vrissede Fætter Benedict arrigt og overlegent. "De ved +maaske ikke, at jeg som Entomologist kun og udelukkende interesserer +mig for Hexapodaen." + +Kaptajn Hull kunde kun med Møje betvinge et Smil og svarede blot +godmodigt: + +"Saa har De altsaa ikke samme Smag som Hvalerne." + +Og vendt imod Fru Weldon tilføjede han: "For os Hvalfangere er dette +et Syn, som taler for sig selv, og siger os, at vi ikke maa spilde +noget Øjeblik, men se at faa gjort vore Liner og Harpuner klar." + +Ordene var næppe udtalte, før der lød et Raab fra Matroserne: + +"En Hval til Bagbord!" + +"Der har vi den!" udbrød Kaptajnen ivrig. Alle hans professionelle +Instinkter var øjeblikkelig vakte, og han skyndte sig forud, fulgt +af alle Søfolkene. + +"Den sprøjter baade Vand og Damp op," sagde Dick, der havde taget +Dyret kritisk i Kikkerten. "Mon det ikke skulde være en Finhval? Men +en gevaldig Kammerat maa det da være." + +"Halvfjersinstyve Fod i det mindste!" bejaede Kaptajnen fornøjet. + +"Folkens!" raabte han vendt imod Matroserne, "hvad synes I? Skal vi +vove Forsøget? Husk paa, at vi kun er os selv, vi har ingen +Hvalfangere til at hjælpe os. Jeg selv har før slynget en Harpun og +kan vel gøre det igen. -- Naa, hvad mener I saa?" + +"All right, Kaptajn," svarede Mandskabet begejstret. + +"Saa i Guds Navn da, lad os forsøge!" + +De større, moderne Hvalfangerskibe anvender som oftest til denne +Jagt en Slags lille Kanon, der enten er anbragt paa selve Skibet +eller i den største Baads Forstavn, og hvormed der udskydes enten en +Harpun eller eksploderende Kugler. Men "Pilgrim" var ikke forsynet +med disse dyre Apparater, som dets gamle Mandskab ikke kendte og +ikke havde megen Fidus til. Det foretrak at benytte de gamle, mere +primitive Vaaben, Harpunen og Landsen. + +Baaden blev altsaa skyndsomst sat i Vandet og bemandet, og Kaptajnen +lod Redskaberne bringe om Bord. Disse bestod, foruden to Lanser, af +flere Harpuner, befæstede til seks hundrede Fod lange Liner paa +Træruller, fastgjorte i Baadens Forstavn. + +"Dick," sagde Kaptajnen til den unge Letmatros, "nu maa du tage +Kommandoen og passe paa Skibet, imens jeg er borte. Længe bliver det +vel næppe, at du faar Lov at være Kaptajn; om en Times Tid er vi +forhaabentlig tilbage igen. Farvel saa længe." + +"Farvel, Kaptajn! God Lykke!" + +Det var dog aabenbart, at Kaptajn Hull kun ugærne forlod sit Skib, +selv om det kun drejede sig om nogle Timer. Men Hensynet til den +store Gevinst Fangsten af en saa uhyre Hval vilde bringe hans +Rheder, og hans let forklarlige Ulyst til at komme hjem med halvtom +Last besejrede dog hans Skrupler. Han kastede endnu et sidste Blik +ud over Skibet, som for at se om alt var i Orden, og om Sejlene var +saadan stillede, at der ikke behøvedes at forandre paa dem imens +han var borte. Saa gik han i Baaden og lod kaste los. + +"Hold godt Udkig, Dick," lød Kaptajnens Stemme endnu en Gang, "et +Øje paa Skibet, et andet paa Baaden. Glem det ikke, min Dreng." + +"Stol paa mig, Kaptajn!" + +Baaden fjærnede sig hurtigt, drevet frem af fire Par stærke Arme, og +om Bord paa Pilgrim samledes de tiloversblevne forude, ivrige for +ikke at gaa Glip af nogen Enkelthed ved den interessante Jagt. Selv +Dingo stod med Forpoterne paa Rælingen og fulgte Baaden med Øjnene. +Pludselig brød den ud i en ynkelig Hylen. + +"Dingo, Dingo dog!" udbrød Fru Weldon, ubehageligt berørt, "er det +din Maade at opmuntre dine Venner paa. Værs'god at opføre dig +ordentligt." + +Men Hunden vilde ikke lade sig berolige, den vendte sig blot om, +arrigt knurrende. + +Negoro var slentret ud af sit Køkken, vel sagtens for ogsaa at +iagttage Hvalfangsten; men saa saare Dingo fik Øje paa Kokken, +styrtede den med et rasende Spring løs paa ham. Negoro greb en +Baadshage for at forsvare sig, og Dick og Fru Weldon raabte +forskrækket: + +"Dingo, Dingo, kom her! Læg sig!" + +Hunden adlød, men knurrende og modvilligt, og Negoro vendte sig, +ligbleg, om, slængte Baadshagen fra sig og gik bandende tilbage til +Køkkenet. + +"Herkules," sagde Dick sagte og alvorligt til den uhyre Neger, "De +maa love mig at holde godt Øje med den Mand." + +[Illustration: De frelste Negerslaver plejes.] + +"Det skal jeg," svarede han beroligende. + +Saa gik Dick op paa Skandsen, hvorfra han holdt Udkig med Baaden, +der snart kun var et Punkt paa det store Hav. + + + + +IV. + + Et Katastrofe. + + +"Pas paa ikke at gøre Støj, Folk," formanede Kaptajn Hull, "og hold +Baaden i Kanten af det røde Vand; vi maa nærme os Hvalen saa +forsigtigt, at den ikke aner vor Nærhed, ellers er Spillet tabt." + +Hurtigt og tyst gled Baaden ind til den røde Flade, i hvis Midte +Hvalens uhyre Ryg kom tilsyne, omtrent en Kabellængde borte. +Baadsmanden stod oprejst i Agterenden og manøvrerede for at bringe +Baaden saa nær som muligt til Dyrets venstre Side uden at komme i en +for farlig Nærhed af dets vældige Hale, vel vidende, at et eneste +Slag af denne vilde være nok til at gøre det af med baade Baad og +Besætning. Forude, solidt plantet, med skrævende Ben, stod +Kaptajnen. Harpunen holdt han hævet over Hovedet, parat til at +slynge det dødbringende Vaaben dybt ned i den sorte Masse, som +hævede sig op over Vandskorpen. + +"Er I klar, Folk?" sagde han dæmpet. + +"All right, Kaptajn," hviskede Matroserne tilbage. + +"Saa ind paa den," lød Kaptajnens Ordre, og Baaden nærmede sig til +ti Fods Afstand fra Hvalen. Dyret rørte sig ikke. Sov det? I saa +Fald turde de haabe at allerede den første Harpun vilde afgøre dens +Skæbne. Men det var ikke sandsynligt; Kaptajn Hull følte kun altfor +sikkert, at der var en anden Grund til at den forholdt sig saa +stille, og et hurtigt Blik fra Baadsmanden fortalte ham, at denne +havde den samme Mistanke. Men der var ikke Tid til Overvejelser, nu +var Øjeblikket kommet, hvor der maatte handles. + +Kaptajnen svang sit Vaaben nogle Gange frem og tilbage for at +beregne sit Kast, saa samlede han al sin Styrke og slyngede det imod +Finhvalens Side. + +"Bak, bak," raabte han. + +Matroserne drev Baaden tilbage af alle Kræfter, og et Øjeblik efter +var den uden for Rækkevidden af Hvalens Hale. + +I det samme afsløredes Grunden til at Hvalen havde forholdt sig saa +ubevægelig. + +"Ser De, en Unge!" udbrød Baadsmanden. + +Ramt af Harpunen havde det vældige Dyr kastet sig om paa Siden, og +derved kom en Unge tilsyne, som Moderen havde været ved at give Die. +Dette var en meget ubehagelig Opdagelse, thi, som Kaptajnen vel +vidste, vilde Hvalen nu forsvare sig med dobbelt Raseri, ikke alene +for sin egen Skyld, men ogsaa for at beskærme sin "Lille" -- om man +ellers kan bruge det Udtryk om en Kammerat paa i det mindste ti +Alens Længde. + +Moderen var et usædvanlig stort Eksemplar af en Finhval, og maalte +mindst fyrretyve Alen fra Hoved til Hale. Dens Skind var guldbrunt +med mørkere Pletter. Den dukkede øjeblikkelig under, fulgt af sin +Unge og skød i rasende Fart ned imod Havbunden. Det gjaldt nu først +og fremmest om at følge Dyret, og Matroserne drev med hastige Tag +Baaden afsted som en Pil over Havfladen. Men hurtigt som Baaden skød +afsted kunde den dog ikke følge med Hvalen, der syntes ikke at ville +standse eller sagtne sin Fart. Den ene Line, der var befæstet til +Harpunen i Dyrets Side, var hurtigt opbrugt, og en ny maatte knyttes +til den og forsvandt med samme Hastighed i Dybet, saa at endnu en +tredie maatte føjes til. + +"Pokker staa i det!" raabte Kaptajnen, "det Dyr løber med alle vore +Liner." + +"Ja, og se hvor langt det Asen fører os bort fra Skibet," tilføjede +Baadsmanden. + +"Den maa dog vel en Gang komme op for at trække Vejret; det er jo +ingen Fisk, og den maa have Luft ligesom alle vi andre," ræsonnerede +Kaptajnen. + +Den fjerde Line maatte sættes til, og endelig ogsaa den femte og +sidste; og den var allerede halvt rullet op, da det saa ud til at +den slappedes. + +"Naa Gudskelov," udbrød Kaptajnen lettet, "nu er Bæstet dog endelig +blevet træt." + +Snart efter bebudede en uhyre Vandstraale, at Hvalen atter var i +Overfladen af Vandet, og da Baaden kom nærmere, saa man den atter +ligge ubevægelig stille, som om den roligt afventede et nyt Angreb. +Harpunen sad endnu fast i dens venstre Side. + +To Aarer blev taget ind, og de to Matroser bevæbnedes med Lanser. +Men i det samme gav Hvalen et Slag med sin Halefinne og forsvandt i +Dybet. Folkene var alle stærkt ophidsede. Skulde Dyret nu atter +slippe levende af sted? Skulde de have den trættende og angstfulde +Forfølgelse om igen? Og vilde det indbringende Bytte saa maaske +tilsidst alligevel undslippe dem? + +Men nej, Hvalen havde ikke isinde at flygte mere, den havde denne +Gang tværtimod vendt sig til Angreb, og piskende Vandet med sin +vældige Hale foer den lige løs paa Baaden. + +"Pas paa, Baadsmand! Tilbage for Guds Skyld!" raabte Kaptajnen. + +Baaden svingedes rundt, næsten paa Stedet, ved Baadsmandens hurtige +og dygtige Manøvre, og idet Hvalen skød forbi, huggede Kaptajnen og +de to Matroser deres Lanser dybt i dens højre Side. + +Hvalen standsede, som bedøvet af Smerte; saa udsendte den to vældige +Straaler af Vand og Blod, slog Halen imod Vandfladen og foer som i +Spring atter ind paa Baaden. + +I et saadant Øjeblik vilde mangen en koldblodig og erfaren Sømand +have tabt Hovedet, men, som ved en instinktiv Indskydelse fik +Baadsmanden atter drejet Baaden tilside og undgik derved paa ny +Hvalens Angreb. Og atter ramtes Dyret sikkert og dybt af de tre +Lanser. Men idet den gled forbi Baaden, sendte dens voldsomme +Halebevægelser en mægtig Bølge ind over Rælingen, saa at Baaden +næsten fyldtes. + +"Brug Øsekarrene, hurtig!" kommanderede Kaptajnen. + +Men Faren var overhængende. Dyret havde allerede vendt sig til et +nyt Angreb, og rasende af Smerte skød den i frygtelig Fart imod +Baaden. + +"Pas paa!" raabte Kaptajnen for sidste Gang. + +Men Baadsmanden var hjælpeløs, den tunge Baad, fyldt med Vand, vilde +ikke lystre hans Styreaare. Han forstod selv, som Kaptajnen og +Matroserne forstod det, at det var ude med dem. Alle sprang op med +et Skrig, som langt og fortvivlet lød ud over Havet, og maaske ogsaa +naaede den lille Klynge om Bord paa "Pilgrim". + +I næste Øjeblik ramtes Baaden nedefra af et frygteligt Slag af +Hvalens Hale. + +Fartøjet slyngedes med uimodstaaelig Kraft højt op i Luften og +faldt, splintret og knust, atter ned i de ved Hvalens rasende +Bevægelser oprørte Bølger. + +Endnu piskede det dødeligt saarede Dyr Havet, saa at det stod som i +en Skumhvirvel. + +Saa dukkede den under for at dø i Dybet. + +Da Dick med to af Negrene i en Baad et Kvarter senere naaede Stedet, +hvor Katastrofen havde fundet Sted, fandt han intet levende Væsen. +Der flød kun nogle Vragstumper paa det blodfarvede Vand. + +En ubeskrivelig Følelse af lammende Sorg og Rædsel greb de +tiloversblevne om Bord paa "Pilgrim" ved Synet af den frygtelige +Katastrofe, som fuldbyrdedes lige for deres Øjne, uden at de var +istand til at røre en Finger for at forebygge den. Skibet naaede, +paa Grund af Vindstille, først Ulykkesstedet, da det var forsent. + +Situationen var saa alvorlig, som vel muligt, for disse Mennesker om +Bord paa et Skib, der ikke længer havde nogen Kaptajn og intet +Mandskab, og som, hundreder af Mile fra det nærmeste Land, var +prisgivet Vind og Strøm og Forsynets Naade. Hvilket ulykkeligt +Tilfælde, at denne Hval skulde krydse Skibets Vej, og hvilken endnu +ulykkeligere Indskydelse havde ladet den ellers saa fornuftige +Kaptajn vove sit og sit Mandskabs Liv for at kunne bringe en god +Ladning med hjem. + +Af alle de, der nu var tilbage paa Briggen, havde kun én den +fjærneste Idé om et Skibs Manøvrering, og denne ene var en Dreng paa +femten Aar -- Dick Sand. + + + + +V. + + Kaptajn Dick Sand. + + +Alvorlig, med Armene over Kors, stod han og stirrede ud over det +Hav, som havde berøvet ham hans faderlige Ven og Velgører. Han +spejdede vidt omkring i det forfængelige Haab, at der skulde vise +sig et forbipasserende Skib, der kunde og vilde tage Fru Weldon, +Jack og Fætter Benedict ombord, og derved befri ham for en Del af +det tunge Ansvar, han følte sig betynget af. Selv vilde han, trods +de fortvivlede Udsigter, ikke forlade "Pilgrim", men gøre sit +yderste, for at føre Skibet sikkert til den nærmeste Havn. + +Men intet Sejl viste sig i Horisonten, og trods sin Ungdom og ringe +Erfaring forstod Dick, ved nærmere Eftertanke, at der kun var saare +ringe Sandsynlighed for at de her, langt udenfor den almindelige +Søvej for Hvalfangere og Koffardiskibe, skulde møde noget Fartøj, +der kunde yde dem Hjælp. Han maatte bandlyse alle falske +Forhaabninger og se den alvorlige Situation roligt i Øjnene. + +Optaget af disse Tanker lagde Dick ikke Mærke til, at Negoro kom hen +imod ham. Først da Kokken en Stund havde staaet lige foran ham og +betragtet ham med et ondskabsfuldt Smil, fik Dick Øje paa ham og +foer sammen. + +"Vil De tale med mig?" + +"Jeg maa tale enten med Kaptajnen eller med Baadsmanden," svarede +Negoro studst. + +"De ved jo godt, Negoro, at de begge er omkomne," svarede +Letmatrosen alvorligt. + +"Maa jeg spørge, hvem der skal føre Kommandoen her om Bord?" spurgte +Kokken udfordrende. + +"Det skal jeg," kom det kort og afgørende. + +"De? En Dreng paa femten Aar!" + +"Ja, jeg," gentog Dick med fast Stemme, "jeg og ingen anden." + +"Jeg ønsker, at enhver her om Bord skal vide," forkyndte Fru Weldon, +der havde nærmet sig og overhørt Samtalen, "at Dick Sand fra nu af +er Kaptajn. Af ham vil De modtage Deres Ordrer, og disse Ordrer maa +adlydes." + +Negoro rynkede Panden, snerrede nogle uforstaaelige Ord, og +slentrede tilbage til sit Lukaf, medens Dick greb Fru Weldons Haand +og forsikrede hende, at han vilde gøre alt, hvad der stod i hans +Magt for at fortjene hendes Tillid og føre Skib og Passagerer +lykkeligt i Havn. + +Havde jeg dog blot haft endnu et Par Aars Uddannelse, tænkte Dick, +nu da han var blevet proklameret til "Kaptajn". Selv om han nu, med +Bistand af Negrene, vilde kunne passe Sejlene, følte han dog kun +alt for godt, at han lidet eller intet kendte til Skibsføringens +videnskabelige Side. Han vilde ikke være istand til nøjagtigt at +bestemme Skibets Kurs ved Hjælp af Sextanten og Kronometret, han +kunde ikke, som han havde set Kaptajn Hull gøre, beregne Stjernernes +Højde, aflæse Meredianen og lære Skibets sande øjeblikkelige +Stilling at kende ved at iagttage Sol, Planeter og Stjerner. Men han +gav ikke efter for sin Modløshed, det skulde jo gaa, altsaa til +Arbejdet. + +Den unge Kaptajn gik derpaa, sammen med Fru Weldon, ned i Kahytten +og de gav sig sammen til at studere Søkortet, hvorpaa Skibets Fart +Dag for Dag fandtes angivet. Det viste sig, at Briggen befandt sig +paa 43° 35' Bredde og 164° 13' Længde, idet den i det sidste Døgns +stille Vejr næsten ikke havde forandret Stilling. + +Paa Kortet viste Afrikas Fastland sig som en mørk Vold, opkastet +imellem de to Oceaner, der strakte sig fra Kap Horn til Kolumbia. +Fru Weldon fik -- uvant som hun var til at regne med et Korts +formindskede Maalestok -- den falske Forestilling, at det dog næppe +vilde være saa svært eller langvarigt for dem at føre Skibet med +dets Passagerer til dets Hjemsted. + +Men Dick forstod bedre, hvilken uhyre Afstand der i Virkeligheden +skildte dem fra Hjemmet. Han vidste, at Skibet kun vilde have været +som en mikroskopisk Prik paa Havets uendelige Flade, dersom det var +blevet angivet i Kortets Maalestok. + +Der var altsaa ingen Tid at spilde; man maatte benytte sig af den +gunstige nordvestlige Vind, der var blæst op, og Dick kaldte derfor +Negrene sammen, forklarede dem Situationens Alvor og de +Vanskeligheder og det store Arbejde, der laa foran dem. Han bad dem +om alle at gøre deres bedste, og lagde dem i jævne Ord paa Hjærtet, +at alles Frelse afhang af, at der herskede Ro og Orden om Bord. + +Den gamle Tom svarede paa Kammeraternes Vegne: + +"Kaptajn Sand; stol paa, at vi, der skylder dette Skibs Ejer Takken +for vor egen Frelse, ogsaa skal gøre vort bedste for til Gengæld at +bjærge 'Pilgrim' velbeholdent hjem. Vi har stærke og arbejdsvante +Arme, og dem maa De befale over." + +"Er der ikke ogsaa noget, som jeg skal gøre, Dick?" spurgte den +lille Jack, smittet af den almindelige Arbejdslyst. + +"Jo, min kære Dreng," svarede Fru Weldon, vemodigt smilende, "du +skal holde Vinden i Orden, saa at den blæser den rigtige Vej." + +"Ja, Mor, det vil jeg," svarede den lille Fyr henrykt. + +"Og nu skal vi have braset Ræerne," sagde Dick; "kom Tom og I andre, +saa skal jeg vise jer, hvordan det gaar for sig." + +"All right, Kaptajn, vi skal nok brase, kan De tro." + +Til alt Held forstod den ungdommelige Kaptajn sig paa at benytte +Loggemaskinen, og ved dens og Kompassets Hjælp kunde han beregne +Skibets Retning og anføre den tilbagelagte Vej paa Kortet. At passe +Loggen maatte han dog overlade til en af de sorte for selv stadig at +kunne staa ved Roret. + +I den stadig tiltagende, men dog kun jævne Brise, ansaa Dick det +for fornuftigt at sætte alle Sejl til, og, fraregnet nogle +betydningsløse Uheld, fik Negrene snart Masterne dækkede med Lærred. +Særlig Herkules sled vældigt i det og tog nogle Tag saa det saa ud +som om han vilde hejse Sejlene til Himmels. Baade Mesan- og +Stormastens Sejl blev sat uden at Dick behøvede at gaa fra Roret, +kun Topsejlene kunde de flinke Sorte ikke klare. Man maa nemlig for +at stille disse entre op ad Vanterne, og fra Pertlinerne arbejde med +den ene Haand og holde sig fast med den anden. Det er, naar Skibet +ruller lidt og Sejlene slaar, et langt fra ufarligt Foretagende, som +kræver baade Smidighed og Erfaring. Og de nybagte Matroser havde +ikke meget af nogen af Delene. + +Dick maatte derfor lade Tom tage Roret medens han selv gik tilvejrs, +og for hans øvede Haand stod Arbejdet da heller ikke længe paa. +Snart stod Dick selv atter ved Roret, og "Pilgrim" skar for fulde +Sejl rask gennem Bølgerne. + +Under alt dette sad Fætter Benedict ubekymret i sin Kahyt, fordybet +i Studiet af et Insekt, som han havde frelst, lige i det Øjeblik, da +Negoro var ved at mase det. Det viste sig at være et amerikansk Møl +af en Slags, som ikke før var repræsenteret i hans Samling, og han +overøste Kokken med Bebrejdelser, fordi han havde villet ødelægge en +saadan Skat. Triumferende anbragte han sin Nyerhvervelse under +Loupen, og hans Begejstring steg end yderligere, da han opdagede, at +han havde haft Ret i sin Formodning om, at det amerikanske Møl i +mangt og meget afveg fra de almindelig kendte Arter af Blattæ. Og +over dette Insekt glemte den lykkelige Naturforsker lige paa +Stedet, at Skibets Kaptajn og hele hans Mandskab for kun faa Timer +siden var druknede lige for hans Øjne. + +Uagtet de andre tiloversblevne ikke saa let var i Stand til at +afryste den knugende Følelse, som den pludselige Ulykke havde +fremkaldt, gik Livet dog, i det udvortes, snart i sin rolige og +vanemæssige Gænge. Dick Sand syntes at vokse med sin store Opgave og +dens Ansvar; han var saa at sige allesteds nærværende, og hans +beskedne og dog bestemte Optræden gjorde ham snart saa afholdt af +hans Amatør-Søfolk, at disse villigt og flinkt efterkom hans Ønsker +og arbejdede med Liv og Lyst. + +Negoro vovede ikke mere aabenlyst at drage den unge Kaptajns +Myndighed i Tvivl, men opholdt sig næsten til Stadighed i sit Køkken +uden nogensinde at tilbyde en Haandsrækning, hvor godt han end +maatte vide, at man ofte kunde have den haardt nødig. Det var som om +han anede, at Dick havde besluttet, ved det mindste Tegn paa +Opsætsighed, at lade ham fængsle. Kæmpen Herkules havde faaet sine +Ordrer i saa Henseende, og den gamle Barnepige, Nan, var parat til +naar som helst at indtræde i Negoros Stilling og ofre sig for +Kogekunsten. + +For fuldt ud at udnytte den gunstige Vind besluttede Dick -- i +Modsætning til hvad der ellers er Skik og Brug -- ikke at mindske +Sejl for Natten. Han vilde saa selv blive oppe for straks at kunne +tage de fornødne Forholdsregler, saafremt Vinden skulde tage +stærkere til. Han lod logge hver halve Time og optegnede hver Gang +Instrumentets Angivelse; han stod selv ved Roret og havde ikke +Øjnene fra Kompasset. Der var endnu et Kompas om Bord, ophængt i +Kaptajnens Kahyt for at denne stadigt derpaa kunde kontrollere, om +Rorgængeren passede sine Sager og holdt den rigtige Kurs, ligesom +man ved Hjælp af dette Reservekompas altid var i Stand til at +opdage, om det andet var i Orden og fungerede rigtigt. + +Stor var derfor Dicks Bestyrtelse, da han en Morgen kom ned i +Kaptajnens Kahyt og der fandt Kompasset liggende knust paa Gulvet. +Om den Metalring, hvormed det var befæstet, var bleven slidt over +ved den stadige Gnidning mod Krogen hvorpaa den hang, eller om den +var blevet slynget ud over Krogen ved en særlig stærk Svingning af +Skibet i Nattens Løb, var ikke til at afgøre. Men Uheldet var sket, +og Dick maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, der +stod foran Rorgængeren, det vil sige ham selv. Thi han maatte være +baade Kaptajn og Styrmand i en Person, kun i de fem, seks Timer om +Dagen, hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han lade +gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret. + +Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med den unge Kaptajn. + +Hver Dag viste Dick hende paa Kortet, hvor langt Skibet efter hans +Beregning var kommet. "Hvor længe det kan vare inden vi naar +Amerikas Sydkyst, er det jo ikke let at beregne, naar man er +afhængig af Strøm og Vind," bemærkede han, "men vi gaar i alt Fald i +den rigtige Retning, og naar vi engang faar Land i Sigte, tror jeg +sikkert at det vil være Kysten i Nærheden af Valparaiso." + +"Ja, lad os haabe det," svarede Fru Weldon, "men foreløbig er der jo +langt igen inden vi naar saa langt, og Gud ved hvormange Farer der +kan møde os forinden." + + + + +VI. + + En Mørkets Gerning. + + +Træt og overanstrængt, søvnig efter mange Nætters Vaagen ved Roret +stod Dick Natten imellem den 13. og 14. Februar paa sin vante Plads. + +Natten var usædvanlig mørk. Himlen var dækket af tunge Skyer, der +hang saa lavt, at man næppe kunde skeldne Topsejlene. De to smaa +Lygter paa hver Side af Kompasset kastede kun et blegt Skær over den +hvide Skive og formaaede ikke at sprede Mørket selv i den +umiddelbare Nærhed af Rorgængerens Plads. + +Dicks Øjne, som saa længe havde været fæstede paa Kompassets +lysende Flade, havde næsten mistet deres Synsevne. Han var som +hypnotiseret af denne Stirren, og sank efterhaanden over i en +Ubevidsthedstilstand, i hvilken alt nærværende svandt bort for ham. + +I dette Øjeblik løste en Skikkelse sig ud af Dækkets Mørke og +nærmede sig tøvende Kompashuset. I Skjul for Lygternes Skær lod den +noget tungt glide ind under Instrumentet, kastede et hurtigt, +forskende Blik paa Skivens Naal, og fjærnede sig atter, lydløst og +ubemærket, som den var kommen. + +Da Dick vaagnede af sin Døs, blev han forfærdet ved at se, at han +havde holdt forkert Kurs, og han drejede skyndsomst Rorets Hjul. Han +anede jo ikke, at en fjendtlig Haand havde stukket et Stykke Jærn +ind under Kompasset og at dette var Grunden til, at Naalen havde +flyttet sig. Istedet for at vise mod den magnetiske Pol, det vil +sige stik Nord, pegede Naalen, formedelst Jærnets Indvirkning paa +Magneten, nu imod Nordost. Det betød en Afvigelse af fire Streger. + +Istedet for at styre imod Øst kom han saaledes til at vende Skibet +imod Sydøst; og for fulde Sejl førte den unge Kaptajn sit Fartøj +længere og længere bort fra det længselsfuldt imødesete Hjem. + +I den paafølgende Uge hændte der intet særligt om Bord. Den friske, +stadige Nordvestbrise holdt sig fremdeles, og "Pilgrim" gjorde en +god Fart af omkring 160 Mil i Døgnet. Dick blev mere og mere +sangvinsk i sine Forventninger, og han blev højst forbavset over, at +"Pilgrim" saa nær Amerikas Kyst, som den nu maatte være, ikke mødte +et eneste Fartøj paa Rejsen fra Kap Horn til Ækvator. + +Dette var ham en slem Streg i Regningen, da han havde haabet at +kunne faa Passagererne optagne af en af de hurtig sejlende Dampere, +eller, hvad der maaske var endnu bedre, at kunne laane nogle +Matroser og helst ogsaa en Styrmand til at føre "Pilgrim" hjem. + +Knøsen svævede jo i total Uvidenhed med Hensyn til de faktiske +Forhold. For det første havde han ikke taget den ved Strømforholdene +foraarsagede Afdrift med i Beregning, og for det andet kunde han jo +ikke vide, at han, efter at Negoro havde forfalsket Kompasset, +styrede 45° for meget i sydlig Retning. + +Var Dick imidlertid end ikke naaet langt i den hydrografiske +Videnskab, saa havde han dog, hvad der ogsaa er meget værd, et ægte +"Sømandsøje", der kunde aflure Himlen dens Hemmeligheder hvad Vind +og Vejrudsigterne angaar. Og Kaptajn Hull havde ikke forgæves +undervist ham i at aflæse Barometret, og drage Slutninger efter +Instrumentets Angivelser, efter de bekendte Vorepierreske 7 Regler. + +Det undgik heller ikke hans Opmærksomhed, at Barometret den 20. +Februar viste Tegn til at falde, og han var forberedt paa baade Regn +og Storm. Han lod derfor forud rebe Klyver og Fog og besluttede at +gøre det samme med Stor og Merssejlet saasnart Stormen begyndte. I +de tre følgende Dage forandrede Vindens Retning og Styrke sig dog +ikke synderligt, men Barometrets Viser sank stadig indtil den stod +paa 28 Grader. Himlen blev mørk og overtrukken, og Skyerne hang saa +lavt, at de næsten gik i et med den Taage, der steg op fra Havet. +Solen formaaede ikke at gennemtrænge Mørket, og det var saaledes +umuligt at bestemme Stedet, hvor den stod op, og hvor den gik ned. + +Dick gjorde sit bedste for ikke at tabe Modet, men urolig var han. +Han veg ikke fra Dækket, og den Smule Søvn, han undte sig, tog han +der. + +Men Uvejret lod ikke vente paa sig. Stormen holdt sig og Søen gik +højt. Af og til brød et Tordenvejr løs og Lynene slog ned rundt om +Skibet, hvorefter der fulgte hele Skybrud af Regnbyger, saa at det +saa ud som om Skibet var omgivet af Vandsøjler. Men trods alt dette +havde Fartøjet dog, med sin ringe Sejlføring ikke taget Magten fra +dets unge Fører, endnu lystrede det Roret og skød en saa vældig +Fart, at Dick nærede bestemt Haab om inden længe at faa Land i +Sigte. + +Dette meddelte han ogsaa Fru Weldon, der naturligvis var yderst +ængstelig ved det uhyggelige Vejr, der gjorde den iforvejen saa +risikable Rejse endnu mere farefuld. + +"Saa du mener virkelig, Dick, at Amerikas Kyst ikke kan være langt +borte?" spurgte hun opmuntret. + +"Nej, det kan den umuligt, Fru Weldon," svarede han, "det undrer mig +blot, at jeg ikke allerede har faaet Kig paa den. Vi har dog skudt +en god Fart lige siden den 10. Februar -- Ulykkesdagen." + +"Og i Dag har vi den 9. Marts," bemærkede Fru Weldon; "der er altsaa +gaaet 27 Dage. Hvor langt var vi omtrent den Gang fra Land?" + +"Vel en 4500 Mil. Og Skibet har gjort gennemsnitlig 180 Mil i Døgnet +siden da, det udgør 4860 Mil. Saa vi skulde endogsaa, hvis min +Beregning er rigtig -- og det tror jeg sikkert at den er -- allerede +have været der nu. Jeg forstaar heller ikke, at vi ikke møder et +eneste Skib." + +"Og du er sikker paa, at du har beregnet Skibets Fart rigtigt?" + +"Ja, Fru Weldon, det er jeg sikker paa. Jeg har passet saa nøje paa. +Hver halve Time har vi kastet Loggen og jeg har for hver Gang +skrevet Resultatet op. Nu skal jeg prøve igen, og saa skal De se, at +vi i dette Øjeblik gør ti Mil i Timen, hvilket jo bliver 240 i +Døgnet, og adskilligt mer end vi har regnet med." + +Dick kaldte paa Tom og bad ham kaste Loggen. Den gamle Neger havde +saa ofte besørget dette, at han var ganske fortrolig med denne +Forretning. + +Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen gled langsomt +gennem Toms Haand, indtil omtrent fem og tyve Favn var forsvundet -- +saa slap pludselig Snoren op. + +Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: "Den gik itu." + +"Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til. + +"Snoren, Kaptajn! Snoren brast." + +"Snoren -- -- -- og Loggen tabt! Du gode Gud -- -- --" + +Ja, saaledes forholdt det sig virkelig; gamle Tom viste ham den +Ende, han havde beholdt i Haanden. + +Det foer igennem Dick -- dette kan ikke være gaaet naturligt til, +der maa stikke noget under! Han vidste, at Snoren havde været af +udmærket Kvalitet og ikke for gammel, og nu viste den sig at være +ganske tyndslidt paa et bestemt Sted -- der hvor den var bristet. +Hvorledes kunde det være gaaet til? + +Den stakkels Fyr grundede længe over dette Spørgsmaal uden at finde +noget Svar; han var dybt mismodig over at have mistet det værdifulde +Instrument, det eneste, hvormed han kunde maale Skibets Fart. + +Tidlig om Morgenen den 12. Marts saa Dick til sin Rædsel, at +Barometret var faldet yderligere, og nu stod paa kun 27° 9'. Stormen +voksede hastigt til en Orkan, der gjorde det nødvendigt at tage +alle Sejl ned. Ved de flinke Negres Hjælp lykkedes det ham at faa +bjærget alle de lavere Sejl. Dernæst lod Dick Tom tage Roret, medens +han selv, Austin, Aktæon og Bat gik tilvejrs, og Herkules løsnede +Tresserne paa Dækket. + +Det kostede megen Møje i det forrygende Vejr at faa Spir og +Bramstænger taget ind, og et Vindstød havde nær slynget Austin i +Havet. Stormastens Sejl var alt bjærgede, og Dick skyndte sig op for +at frelse Merssejlet -- men forsent. Med et rasende Hyl rev Stormen +det til sig og bortførte sit Bytte. + +Dick var fortvivlet, ude af sig selv af Rædsel, plaget af Frygt for +at Skibet, jaget af Orkanen og de taarnhøje Bølger, skulde blive +splintret imod de Kystens Skær, som umulig kunde være langt borte. +Han stirrede og stirrede igennem Uvejret, men saa intet, gik frem og +tilbage, raadløs i sin Fortvivlelse, indtil han atter greb Roret. + +Samtidig kom Negoro ud paa Dækket. Ogsaa han stirrede ud over Havet, +og halvt ubevidst pegede han imod et Punkt i Horisonten, som saa han +Land der, hvor den unge Kaptajn intet havde fundet. + +Saa skottede han rundt, angst for at han var blevet iagttaget, +smilede beroliget og forsvandt igen i sit Lukaf. + + + + +VII. + + I Stormen. -- En Skuffelse. + + +"Pilgrim" havde nu ikke en Trevl Sejl oppe mere, men Orkanen havde +nok at tumle med i Skrog, Master og Tovværk, og den drev Skibet +afsted i næsten usvækket Fart. + +Bølgerne, lig uhyre Vandbjærge, rullede dog endnu hurtigere end +Fartøjet og truede med at oversvømme Agterstævnen, naar denne ikke +hurtigt nok hævede sig af en Bølgedal. Og meget var der ikke at gøre +for at undgaa denne Mulighed, da Skibet ikke kunde bringes i +hurtigere Fart ved at sætte et Sejl op. Man kunde kun afstive det +ved Rorets Bevægelser, og Dick passede paa som en Smed. Han havde +bundet sig fast for at en Styrtesø ikke skulde rive ham med sig. +Herkules og Aktæon holdt, klyngende sig til Rælingen, Udkig efter +Land forude. + +Fru Weldon og lille Jack, Fætter Benedict og Nan maatte holde sig i +Kahytten. Alle Luger holdtes forsvarligt lukkede for at ikke en af +de Bølger, der ofte slog ind over Dækket, skulde fylde Skibet og +trække det ned. Ballasten viste sig, til alt Held at være saa +omhyggeligt anbragt, at den, trods Briggens voldsomme Rullen, ikke +forskød sig. + +Dick vilde ikke have forladt sin Plads ved Roret den Nat. Men Fru +Weldon forestillede ham alvorligt og indtrængende, hvor nødvendigt +for dem alle det var, at han ikke overanstrængte sig og blev syg, at +han gav efter for hendes Ønsker og søgte nogen Hvile. + +Tom og Bat var saaledes alene agter ude ved Roret, da de til deres +Forbavselse saa, at Negoro kom hen imod dem og forsøgte at indlede +en Samtale. Han fandt dog ikke megen Opmuntring, da hverken Tom +eller Bat havde noget tilovers for den skumle Fyr. + +Pludselig, ved en særlig stærk Slingren af Skibet, vaklede Negoro, +styrtede om imod Kompashuset og gled ned paa Dækket. + +Gamle Tom udstødte et Brøl af Rædsel i den Tro, at Kompasset maaske +var blevet knust ved Stødet. + +Dick foer op af sin Blund ved dette Raab og løb til for at se, hvad +der var paa Færde. + +Men Negoro var allerede kommet paa Benene igen, og hvad mere var, +han havde faaet fat i det Stykke Jærn, som han i sin Tid anbragte +under Instrumentet, og ubemærket ladet det glide ud i Vandet. +Kompasset var helt og tilsyneladende uskadt, blot var dets +Misvisning nu ophørt og Magnetnaalen atter i den rette Stilling. Og +dette var netop hvad Negoro havde villet. + +"Hvad er her paa Færde? hvad skal det Spektakel betyde?" spurgte +Dick. + +Tom forklarede ham, at det var Kokken, der var falden over imod +Kompasset, og at han, Tom, derved var kommet til at skraale op af +Frygt for, at det uundværlige Instrument skulde gaa itu. Men det +havde da holdt og fejlede ingenting. + +Dick vendte sig rasende imod Kokken. "Hvad har De her at gøre paa +denne Tid af Døgnet?" + +"Det bliver vel min Sag," svarede Negoro kort og mut. + +"Hvad siger De, ... Maa jeg faa et ordentligt Svar og det straks." + +"Jeg ved ikke af, at der er nogen Bestemmelse om, at man ikke maa +gaa, hvor og naar man vil," snærrede Kokken. + +"Naa, det er der ikke," svarede Dick Sand, "saa skal den komme nu. +Jeg forbyder Dem nogensinde at vise Dem her. Forstaar De!" + +Det var som om Negoro vaagnede af sin sædvanlige Sløvhed, han foer +op og knyttede uvilkaarlig Haanden imod Drengen. + +Men i samme Nu rev Dick en Revolver op af Bæltet og rettede den imod +Kokken. + +"Tag Dem i Agt, Negoro, -- ét Skridt til, ét eneste Ord, og jeg +skyder Dem en Kugle gennem Hovedet." + +Negoro fik ingen Tid til at svare; før han kunde aabne Munden blev +han tvunget i Dækket med uimodstaaelig Kraft. Det var Herkules, der +lagde sin Haand tungt paa hans Skulder. + +"Skal jeg kaste ham over Bord, Kaptajn? Fiskene tager nok til takke +med ham, de er jo ikke saa kræsne." + +"Endnu ikke," svarede Dick roligt. + +Kæmpen slap sit Tag og Negoro rejste sig med et Sæt, og snærrede +imod Herkules, idet han skyndte sig til sit Lukaf: + +"Det skal du faa betalt, fordømte Neger." + +Dick var naturligvis kommet i det største Oprør ved denne uhyggelige +Scene, og hans Frygt for, at Kompasset skulde have lidt Overlast, +vilde heller ikke fortage sig. Efter dette at dømme skulde Vinden +pludselig have slaaet om, hele 45 Grader, men der var intet i +Havets Udseende der tydede paa, at en saadan Forandring havde fundet +Sted. Istedet for at Strøm og Bølger skulde træffe Skibet lige +agter, slog de nu imod Bagbordssiden, og da dette yderligere øgede +Faren blev han nødt til at afvige nogle Streger fra Kompassets Kurs +for at kunde holde sig lige for Stormen. Hos den unge Kaptajn +vaagnede en svag Mistanke om, at Negoro havde haft en Finger med i +Spillet ved det første Kompas' Ødelæggelse, og at han maaske ogsaa +havde villet gøre det andet ubrugeligt. Men hvorfor? Maatte han dog +ikke, lige som alle de andre, kun ønske jo før jo hellere at naa +Amerika? + +[Illustration: Han rettede Revolveren imod ham.] + +Dick betroede Fru Weldon sin Mistro og hvad der havde fremkaldt den, +men hun kunde lige saa lidt som han selv finde nogen rimelig Grund +for Kokken til at forsøge at iværksætte et saadant Forræderi. + +Uvejret holdt sig hele Ugen og "Pilgrim" strøg afsted gennem det +oprørte Hav med en Hastighed, der ikke kunde være mindre end 200 Mil +i Døgnet -- men stadig saa man intet Land. + +Dick Sand vidste hverken ud eller ind; var Amerika da forsvundet, +stod Solen da ikke op og gik den ikke ned i Øst og Vest som før? +Eller var det Kompasset, det var galt med? + +Da endelig, den 26. Marts, tidligt om Morgenen lød pludselig Raabet: + +"Land, Land!" + +Kaptajnen styrtede forud. Der stod Herkules og pegede ivrigt imod et +Punkt i Horisonten. + +Stormens Brølen umuliggjorde al Samtale. + +Fru Weldon kom til, hun greb uvilkaarlig sin unge Vens Haand, imens +hun stirrede ud over Havet; hele hendes Liv lyste i det Blik hun +sendte imod det første Punkt af hendes Hjemland. + +"Endelig! Endelig!" lød det som et Befrielsens Suk fra dem begge. + +Fru Weldon var ved at besvime, hun klyngede sig i feberagtig +Spænding til Rælingen, og brast i Graad. + +Dick tog ikke Øjnene fra denne Kyst, som han saa længe forgæves +havde spejdet efter. Den viste sig tydeligere og tydeligere +efterhaanden som Skyerne spredte sig og Taagen lettede. Det var et +Forbjærg, der traadte frem, selve Kysten kunde ikke skimtes. + +Saaledes forløb to Timer. Dick bevægede Kikkerten nervøst frem og +tilbage over Horisonten imod Øst, saa faldt pludselig hans Arm ned. + +"En Ø, -- det var kun en Ø!" + +"En Ø? Hvad mener De, er det ikke Amerika?" spurgte Fru Weldon +bestyrtet. + +"Nej, Fru Weldon, det er kun en Ø; hvilken Ø det er, maa Kortet +kunne sige os. Det maa være Paaskeøen! Der er ikke andre Smaaøer i +dette Farvand." + +"Men hvorlangt ligger den da fra Amerika, -- hvorlangt har vi endnu +tilbage?" + +"Fem og tredive Grader," svarede Dick med modløs Stemme; "saadan +noget som 2500 Mil!" + +"Men Gud! Det er da umuligt," udbrød Fru Weldon fortvivlet, "saa har +'Pilgrim' jo slet ikke bevæget sig, -- eller den har sejlet frem og +tilbage til samme Sted -- eller -- --. Nej, det er umuligt!" + +"Ja, Fru Weldon," svarede Dick, og greb uvilkaarligt til Panden, som +for at samle sine Tanker, -- "jeg selv begriber heller ikke, hvad +der er sket -- -- hvorledes det er gaaet til. Det maa vel være +Kompasset, der har vist forkert, eller mig, der har læst galt -- +nej, det er dog ikke muligt!" + +"Men, Gud være lovet," tilføjede han medens et Smil pludselig +opklarede hans alvorlige unge Ansigt, "nu ved vi da i al Fald en +Gang sikkert, hvor vi er, og hvad Kurs vi skal holde, for at naa +hjem. Naar denne Orkan blot vil stille af, saa skal vi nok, trods al +Modgang, naa i Havn. Vi maa blot holde ud lidt endnu." + + + + +VIII. + + Land! -- Land! + + +Lidt efter lidt lagde Stormen sig noget, og den 29. var Vejret saa +meget roligere, at Dick vovede at hejse Top- og Mesansejlet for +derved at forøge Skibets Fart og støtte dets Bevægelser. Det var ham +en uhyre Lettelse, at "Pilgrim" ikke længer var et hjælpeløst +Legetøj for Vind og Vove, men atter lod sig styre og beherske. + +"Med den Fart vi nu skyder, og dersom Vinden holder sig i det rette +Hjørne, tænker jeg næsten vi naar Land om en halv Snes Dage," sagde +Dick med noget af sin vante Fortrøstning til Fru Weldon. + +"Gudskelov for det, Dick! Saa er vel det værste ovre for denne Gang. +De har vist Dem som en Mand, min kære Ven, og selv om De ikke er en +fuldt færdig Kaptajn endnu, saa vil min Mand nok sørge for at De +faar lært, hvad De mangler og snart faar et Fartøj at føre." + +Dick trykkede rørt Fru Weldons Haand og takkede hende -- mere +hjærteligt end veltalende -- for hendes Elskværdighed og Omhu for +hans Fremtid. + +"Men hvor tror De vi kommer til at lande?" spurgte Fru Weldon for at +afværge yderligere Taksigelser. + +"Det skal jeg vise Dem her paa Kortet," svarede Dick og pegede paa +Kysten af Sydamerika fra Peru til Chile. "Her har vi den Ø, som vi +lige passerede, vest for os, og da Vinden stadig holder samme +Retning, maa man antage, at vi vil faa Landet i Sigte imod Øst. Hvis +Vejret og Vinden blot vil være naadig, naar vi er kommet saa langt, +kan vi følge Kysten til vi træffer paa en Havn; men -- --" + +"Men hvad, Dick?" + +"Ja, hvis det atter bliver Storm, saa ser det jo værre ud for +'Pilgrim'." + +"Hvad vil De da saa gøre?" + +"Sætte Skibet paa Grund," kom det kort og resolut. + +"Men," tilføjede Dick fortrøstningsfuldt, "der er jo ingen Grund til +at frygte, at det skal blive nødvendigt. Det er dog langt +sandsynligere, at vi, saa nær Land, vil møde et Fartøj eller maaske +en Lodsbaad, og saa er vi jo ovenpaa." + +Sejladsen fortsattes nu i vekslende Vejr, men uden nævneværdige +Begivenheder, indtil den 5. April, lige to Maaneder efter, at +"Pilgrim" forlod Ny Zeeland. + +Mer end en Gang troede en eller anden af Mandskabet at se Land, men +det viste sig stadig, at det kun var et optisk Bedrag, og at det +formentlige Land opløste sig i Taage og forsvandt. + +Da endelig, den 6. April om Morgenen, efter at Taagen var lettet, +viste Landet sig tydeligt i den klare Horisont og det frydefulde +Raab lød ud over Skibet: + +"Land! Land!" + +Og denne Gang var der ingen Fejltagelse mulig. Alle stimlede sammen +forude og stirrede ud imod en tilsyneladende flad Kyst, der strakte +sig imod Øst saa langt Øjet kunde naa. + +Saa var de da endelig, efter alle deres Anstrængelser, Savn og +Modløshed, naaet til det længselsfuldt imødesete Hjemland. Bag denne +lave Kyst maatte Andesbjærgenes mægtige Kæde hæve sig. + +"Pilgrim" skød en Fart som om ogsaa den længtes hjem, og efter et +Par Timers Forløb var man Landet saa nær, at man kunde skælne en +Række Høje, bevoksede med Træer, og i Nordøst et temmelig højt +Forbjærg. Men der viste sig ingen Havn, ikke en Flodmunding eller en +Bugt, der kunde afgive et beskyttet Indsejlingssted. + +Skibet bares nu af Brændingen lige imod Landet. I nogen Afstand fra +Kysten kom et Rev tilsyne, over hvilket Bølgerne sydede og larmede; +det kunde næppe være mere end en lille Mil borte. + +Dick indsaa straks med frygtelig Tydelighed, at det var haabløst at +søge at forandre Skibets Kurs. Strøm og Brænding havde en saa +uimodstaaelig Magt, at de, og de alene maatte afgøre Fartøjets +Skæbne. + +Dingo var ogsaa kommet paa Dækket og gav sin Deltagelse i den +almindelige Ophidselse tilkende ved en højlydt Gøen. Saa optaget +syntes den at være af det usædvanlige Syn af Land, at den ganske +ignorerede sin svorne Fjende, Negoro, der med Haanden skyggende for +Øjnene saa imod den nære Kyst. Den rasende Brænding og den Fare, der +truede Skibet, syntes han dog ikke at ændse. Fru Weldon, der iagttog +ham, syntes at se ham smile som i Genkendelse af det Land, der +bredte sig foran ham. + +I dette Øjeblik traadte Dick hen til Fru Weldon og sagde alvorlig: + +"Fru Weldon, der er intet Haab, ingen anden Udvej. Om en halv Time +vil Skibet staa paa Revet her foran os. 'Pilgrim' vil blive knust, +men De og vi andre vil i det mindste blive frelste." + +"Det er umuligt at undgaa det?" spurgte Fru Weldon. + +"Umuligt!" + +"Saa maa det da ske." + +I største Hast traf nu den unge Kaptajn de nødvendige Forberedelser +til den uundgaaelige Stranding. Alle fik Svømmebælter paa. Herkules +fik Ordre til at tage sig af Fru Weldon; Dick vilde selv vaage over +lille Jack, og Bat og Austin skulde tage Fætter Benedict, med samt +hans Insektsamling, paa deres Samvittighed. Og Negoro -- ja, hans +urokkelige Ro viste tydeligt, at al særlig Omsorg for ham vilde være +overflødig. + +Dick fik nu den heldige Indskydelse at lade et Dusin Tønder af +Lastens Hvaltran bringe op, for at hælde Olien ud i det Øjeblik, +Skibet nærmede sig Revet. Dette vilde for nogle Minutter dæmpe +Brændingens Syden og gøre Havfladen rolig, hvorved Skibet maaske +lettere vilde kunne komme ind over Revet og nærmere Land. + +"Pilgrim" var nu næppe to Kabellængder fra Kysten; om dens +Styrbordsside ophvirvledes allerede Brændingens hvide Skum. Hvert +Øjeblik kunde man vente, at Kølen vilde skrabe imod Klippegrunden. + +"Kast Trannen ud!" + +Som ved Trolddom lagde Havets Brusen sig og Briggen gled hurtigt +frem over de jævne, lange Søer. + +Men pludselig gav det et Stød i Skibet. Det var blevet løftet af en +uhyre Bølge, og baaret lige imod en fremspringende Klippe. I det +samme faldt Masterne. Med forfærdelig Hast strømmede Vandet ind +igennem et Hul i Forstavnen og Skibet fyldtes. + +Men "Pilgrim"s Besætning var allerede frelst. Ad Kystens udløbende +mørke Klipperække naaede den snart Land. + +Saaledes var da "Pilgrim", efter en Sejlads paa 74 Dage, strandet og +uhjælpelig fortabt -- et værdiløst Vrag. Men hvor nær det end gik +Dick til Hjærtet, at han havde maattet ofre sin Velgørers Skib og +Ladning, traadte dette dog i Baggrunden for den Lykke, han følte ved +at intet af de Liv, der var betroet til hans Omsorg, var gaaet tabt. +Fra den Del af Perus Kyst hvor han sikkert antog, at man nu befandt +sig, vilde man hurtigt kunne naa en Havn og der finde Skibslejlighed +hjem. + + + + +IX. + + Landet. + + +Det Sted, hvor de var blevet kastet iland, havde et ganske øde og +ubeboet Udseende. Det var en Klippeslugt, der førte til et +uregelmæssigt Højdedrag. Mod Nord, omtrent en Fjerdingvej borte, +viste sig en lille Flods Munding; dens Bredder var bevoksede med en +Art Mangrover, og paa Højdedraget strakte sig, saa langt man kunde +se, en tæt Skov. Havde Fætter Benedict været Botaniker, vilde han +være blevet henrykt over den Rigdom af forskellige Træ-Arter, som +denne Skov rummede. + +Der var høje Baobabtræer, hvis Bark er som ægyptisk Syenit, hvide +Pinjer, Tamarinttræer, Pebertræer af en egen Art, og mangfoldige +andre Vækster, som en Amerikaner fra Nordstaterne ikke er vant til +at se. Men mærkværdig nok fandt man ikke en eneste af de talrige +Palme-Arter, som dog ellers findes udbredt næsten overalt paa +Jorden. + +Henover Stranden fløj store Flokke af skrigende Fugle, en Slags +store, blaasorte Svaler med lystfarvede Hoveder, og nu og da rejste +sig enkelte Hønsefugle, graa og med nøgen Hals. Den uforstyrrede og +frygtløse Maade paa hvilken disse Fugle kom de skibbrudne ganske +nær, forundrede baade Dick og Fru Weldon. Det kunde næsten se ud til +at Dyrene her aldrig havde lært at frygte Menneskers Nærhed, aldrig +var blevet skræmmet af en Bøsses Knald. + +Paa de udløbende Revler spankulerede nogle Pelikaner, travlt +beskæftigede med at stoppe Smaafisk i deres Halsposer, og en Flok +Havmaager kredsede skrigende om "Pilgrim"s Vrag, men ellers viste +intet levende Væsen sig. + +Dick Sand var højligen forbavset. Hverken i mod Nord eller Syd fandt +man noget Tegn paa Menneskers Nærhed; ikke et Hus eller en Hytte, +ikke et Fodspor i Sandet, ikke Røgen fra en Skorsten eller et Baal. + +-- Hvor er vi dog, tænkte han. Havde der været nogen Moders Sjæl +vilde Dingo nok have sporet det, og meddelt sin Opdagelse med en +lydelig Gøen. + +Men i det Sted snusede den frem og tilbage langs Kysten med sænket +Hale, uroligt søgende, men tavs. + +"Læg Mærke til Dingo!" sagde Fru Weldon, "hvor underligt han støver +om." + +"Ja, det har jeg ogsaa tænkt over," svarede Dick. "Og se saa Negoro; +det ser næsten ud som han var optaget af den samme Søgen, som +Hunden. De bærer sig begge to lige mærkeligt ad. Men nu har vi +heldigvis ikke mere med ham at gøre. Hans Tjeneste ophørte +naturligvis med Skibets Forlis." + +Vant som man var til Kokkens Indesluttethed, var der ingen, som tog +Notits af ham eller spurgte ham ud. Han klatrede op ad Klipperne og +saa sig om, kom ned igen og besteg en anden Højde, spejdede ud over +Stranden og op ad Floden for endelig at forsvinde bag de +fremspringende Højder. Ingen tænkte paa at følge efter ham, selv +Dingo syntes at have glemt sin Fjende. + +Man havde da ogsaa andet at tage vare. Først maatte man se at finde +et midlertidigt Tilflugtssted og saa sørge for at finde et højst +fornødent Maaltid. + +Fødemidler var der heldigvis ingen Mangel paa. Brændingen havde +skyllet en hel Del af Skibets Forraad op paa Forstranden, hvorfra +Negrene, nu da Ebben var indtraadt, var ifærd med at bringe +Kiks-Kasser, Daaser med Konserves, tørret Kød og lignende i +Sikkerhed. Fersk Vand i Overflod leverede den lille Flod i Nærheden. + +Ved til Baal savnede man heller ikke, og gamle Tom, der var en +passioneret Ryger, havde Voks-Svovlstikker i Massevis. + +Men et Tilflugtssted, beskyttet for Vind og Vejr, havde man stadig +ikke, og uden en Nats Hvile efter alle de gennemgaaede Strabadser +kunde man umuligt begive sig ud paa en, maaske lang og anstrengende +Rekognosering. + +Stor var derfor den almindelige Glæde, da ogsaa denne Sorg blev +slukket. Det var saamænd ingen anden end lille Jack, der her kom +sine Venner til Hjælp. Ved at tumle om imellem de smaa Klitter ved +Stranden, fandt han en rummelig Hule, som Bølgerne i deres evige +Rullen imod Kysten havde dannet. + +"Her, kom her!" raabte Drengen henrykt, "her er en dejlig Hule." + +"Det var rigtignok stolt klaret, min Dreng," sagde Fru Weldon, og +kyssede sin Øjesten. "Du er jo en hel Robinson, Jack! Her kan vi faa +det rigtig udmærket." + +Det kunde de i Virkeligheden ogsaa. Hulen var en tolv-fjorten Fod +bred og lige saa dyb, og altsaa stor nok til at rumme den lille +Flok. Medens man var ved at tilberede Maaltidet vendte Negoro +tilbage, og stillede for at faa sin Portion med. Han spiste og drak +tappert, men sad ellers tavs og hørte tilsyneladende uinteresseret +efter de andres Samtale om, hvad der nu var at gøre. + +Fru Weldon begyndte med, i sit eget og de andres Navn, at takke den +trofaste Dick for hans ihærdige og anstrængende Arbejde under den +lange og farefulde Sejlads. "Men," tilføjede hun, "din Opgave er +ikke endt endnu. Du maa være vor Leder i Land som du var vor Kaptajn +om Bord. Vi har alle Tillid til dig, og hvad du anser for at være +det fornuftigste og rigtigste, det vil vi gøre." + +Alles Øjne hvilede paa Knøsen. Selv Negoro syntes vakt af sin +Ligegladhed og iagttog Dicks Ansigt, ivrig efter at erfare hans +Mening. + +Det varede en Stund før Dick svarede: "Som De ved, Fru Weldon, er +jeg af den Mening, at vi er blevet kastet i Land et eller andet Sted +paa Perus Kyst, sandsynligvis i den sydlige Del. Og i saa Fald er vi +nær ved Pampassletten og i en temmelig sparsomt beboet Egn, langt +fra nogen Landsby. Men alligevel skulde jeg dog tro, at hvis et Par +af os i Morgen begav sig en halv Snes Mil længere imod Nord, maatte +vi træffe paa nogle Indfødte, der kunde give os Besked." + +Fru Weldon var tilsyneladende ikke begejstret for Dicks Forslag, om +at skille to ud fra de andre. + +"Hvem skulde saa gaa paa den Opdagelses-Ekspedition," spurgte hun +tøvende. + +"Tom og jeg, for Eksempel." + +"Og vi andre, skal vi blive tilbage her?" + +"Ja, Fru Weldon; Bat, Herkules, Aktæon og Austin bliver jo hos Dem. +Negoro foretrækker maaske ogsaa at blive her?" tilføjede Dick, vendt +imod Kokken. + +"Rimeligvis," svarede denne ordknappe Fyr. + +"Det er vel bedst vi tager Dingo med os paa vor Rekognosering," +bemærkede Tom, "den kan blive os til god Nytte." + +Fru Weldon tav en Stund. Hun blev forstenet og urolig ved Tanken om, +at den lille Flok, som saa længe havde delt ondt og godt sammen, nu +skulde skilles, om end kun for kort Tid. Nølende gav hun sin +Ængstelse Luft og spurgte Dick, om de ikke kunde risikere, at +indfødte Banditter, der maaske havde iagttaget Forliset, vilde +overfalde dem i Haab om at kunne gøre et rigt Bytte. + +Dick søgte efter bedste Evne at forjage Fru Weldons Frygt. De +Indfødte her var et fredsommeligt Folkefærd, der ikke kunde +sammenlignes med Afrikas og Australiens vilde Stammer, saa noget +Overfald behøvede man sikkert ikke at frygte. Den korte Adskillelse +kunde være ubehagelig nok; men dette var dog for intet at regne +sammenlignet med de Strabadser og Farer, man vilde udsætte sig for +ved at begive sig samlet afsted uden først at vide Besked om, hvor +man egentlig befandt sig og i hvad Retning man skulde søge en +Havneby. + +"Desuden vil vi være her tilbage senest om to Dage, enten vi saa +finder Mennesker, der kan give os Besked, eller ej," sluttede Dick; +"og Tom og jeg kan udrette meget paa to Dage." + +"Ja, ja da," gav Fru Weldon resigneret sin Tilslutning, "saa gør, +som du synes, Dick." + +"Hvad siger du til den Ting, Fætter Benedict?" tilføjede hun vendt +imod Naturforskeren. + +"Jeg?" foer den adspurgte op af sine dybe Tanker, med et noget +uforstaaende Udtryk i sit lærde Aasyn. "Aa jo, jeg er ganske af +samme Mening, jeg synes det hele er udmærket. Jeg haaber sikkert at +finde nogle gode Eksemplarer her. Mon jeg ikke skulde gaa ud og søge +efter dem med det samme?" + +"Maa jeg anbefale Dem ikke at gaa for langt bort," advarede Dick. + +"Det skal jeg nok passe paa, jeg skal nok --." Og med sin Kasse +under Armen begav Fætter Benedict sig ud paa Insektjagt. + +Næsten samtidig forlod Negoro Hulen. Han gik ikke samme Vej som +Fætter Benedict, op ad Klippen, men rettede sine Skridt imod Floden, +hvis Løb han fulgte indtil han var ude af Syne. + +Fru Weldon lagde den allerede sovende Jack over i Nans Skød, og +fulgtes selv sammen med Dick og de andre ned til Stranden. + +Revet, paa hvilket Briggen var strandet, stod nu fuldstændig tørt +over Vandet, og Skibets Skrog, som nylig havde været aldeles skjult +af Havet, laa synligt midt imellem Vragtømret. Denne paafaldende +Forskel paa Vandstanden ved Høj og Lavvande forbavsede Dick, der +syntes at have lært, at Ebbe og Flod kun er af ringe Betydning ved +det stille Havs Kyster. Men han huskede vel fejl, eller ogsaa +skyldtes det den forrygende Storm og vældige Brænding. + +Alle Mand gik straks om Bord for at bjærge, hvad bjærges kunde af +det, der kunde være til Nytte ved den forestaaende Ekspedition. Dick +fandt fire udmærkede Remingtonrifler og et hundrede Patroner, og var +lykkelig ved saaledes at kunne sætte den lille Trop i en Slags +Forsvarstilstand. Dernæst medtog han en Lygte og nogle af de store +Knive, som man brugte ved Parteringen af Hvalerne. Andet og mere +vilde han ikke slæbe af sted med paa en Rejse, hvor det gjaldt om at +have den mindst mulige Bagage. + +Efter Fru Weldons Opfordring søgte Dick ogsaa efter en betydelig +Pengesum, tilhørende Hr. Weldon, som skulde findes forvaret i +Skibets Pengeskrin i Kaptajn Hulls Kahyt. Skrinet var der ikke. Han +fandt i Kaptajnens Skibskiste et Beløb af omtrent 500 Dollars, +opbevarede i en Læderportefeuille, mærket med den forulykkedes Navn, +men Pengekassen, Rhederens Ejendom, var ikke til at finde. + +Der var kun én Forklaring paa dette Mysterium. En eller anden var +kommen dem i Forkøbet, havde ransaget Skibet og stjaalet Pengene. + +Og hvem det maatte være var ikke svært at sige, da ingen andre end +Negoro havde forladt Grotten. Dick vægrede sig vel uvilkaarligt ved +at mistænke Kokken, men han maatte paa den anden Side indrømme, at +denne skumle Fyrs hele Gøren og Laden nok kunde tyde paa, at han +ikke vilde vige tilbage for et Tyveri, der med hans Kendskab til +Skibets Lokaliteter havde været saa fristende let at udføre. Det +blev derfor besluttet at krydsforhøre Negoro naar han kom tilbage, +og i Nødsfald lade ham undersøge. + +"Den Mand er da vor onde Aand!" udbrød Fru Weldon fortvivlet. + +Og havde hun vidst, hvor sand hendes Bemærkning var, havde hun +sikkert været end mere ulykkelig. + + + + +X. + + Et nyt Bekendtskab. + + +Solen sank imod Horisonten og varslede Nattens Komme. Skumringstiden +varede kun kort og afløstes af det dybeste Mørke, saaledes som +Tilfældet altid er i Troperne. Man skyndte sig derfor tilbage til +Hulen og indrettede sig for Natten. En af Negrene skulde skiftevis +holde Vagt sammen med Dingo. + +"Men Fætter Benedict!" udbrød pludselig Fru Weldon bestyrtet. + +Den langbenede Insektsamler var ikke kommet tilbage endnu og man +blev naturligvis højst urolig for, at der skulde være tilstødt dette +hjælpeløse, store Barn noget. + +Men som man stormede ud for at raabe efter ham, saa man hans lange, +ranglede Skikkelse komme ned ad Klipperne i de mest livsfarlige +Spring og Sæt. + +Fætter Benedict var oprørt. Han vilde have, at man straks paa Stedet +skulde bryde op og drage videre. Ikke en Time til vilde han spilde +paa dette forbandede Sted, hvor der ikke var et eneste hæderligt +Insekt, der var værd at indlemme i en Mønstersamling. + +"Og saa har man slæbt mig seks tusind Mil, ladet mig døje Storm og +Skibbrud for at kaste mig iland paa en Kyst, hvor man ikke finder +andet end Skorpioner, _scolopendra_ og andre _myriapoda_. -- +Skandaløst!" + +Fru Weldon fik med meget Besvær den rasende Naturforsker beroliget, +og Dick spurgte ham, om han ikke havde set noget til Negoro, som +endnu ikke var vendt tilbage. + +Det havde Benedict ikke, og Fru Weldon og Dick vekslede et meget +sigende Blik. Ved sin Udeblivelse bekræftede Kokken deres Mistanke +til ham. Han havde maaske set, at Skibet var blevet ransaget og +vidste saaledes, at hans Tyveri var blevet opdaget, hvorfor han vel +ansaa det for risikabelt at vise sig mere. + +Hans Udeblivelse beklagede sikkert ingen, men derimod nok at dermed +alt Haab maatte opgives om nogensinde at faa den røvede Pengesum +tilbage. + +Tidlig den næste Morgen vækkedes man ved Dingos Gøen. + +Hurtigt kom Dick og Tom paa Benene og gik ud for at se, hvad der var +paa Færde. De saa Hunden i fuldt Firspring løbe hen imod Floden, og +snart var alle Mand, fuldt bevæbnede, paa Vej i samme Retning. + +Straalerne af den opgaaende Sol forgyldte Bjærgene og kastede sit +Guldglimmer ud over Havet, der laa saa blankt og stille, som om det +aldrig havde raset i taarnhøje Bølger, der bragte Død og +Ødelæggelse. + +Dick Sand og hans Kammerater gik langs Kysten til Flodmundingen, +hvor Dingo stod som fastnaglet og gav Hals. + +"Det kan ikke være Negoro," bemærkede Bat, "ham havde Dyret nok +gjort kort Proces med." + +"Men et Menneske maa det dog vistnok være," sagde Dick og gik tæt +hen til Hunden. + +I det samme nærmede en Mand sig. I det han fik Øje paa de tre +bevæbnede Fremmede, syntes han at blive højst overrasket, næsten +forskrækket, som om han ikke kunde forklare sig deres Nærværelse paa +dette Sted. Han traadte uvilkaarligt et Skridt tilbage og greb sit +Gevær, men da Dick vinkede ad ham og svingede sin Hue til Hilsen +traadte han beroliget nærmere. + +Dick Sand erkendte straks, at det ikke var en indfødt Pampas-Beboer +han havde for sig, men rimeligvis en af disse fremmede, som oftest +noget tvivlsomme Eventyrere, som man kan træffe omstrejfende overalt +i Verdens halvciviliserede Egne. Denne Mands Ydre kunne antyde +engelsk Herkomst; han var høj og kraftig, med rødligt, noget +graanende Haar og Skæg og et rødt, fregnet Ansigt. Han var iført en +Jakke af garvet Skind, Knæbukser, lange Støvler med Sporer og +bredskygget Hat. + +"God Morgen," hilste Dick og rakte Haanden ud imod den Fremmede. + +"God Morgen, min unge Ven," kom Svaret nok saa hjærteligt paa godt +engelsk, uden Spor af Aksent. Han gav Dick et kraftigt Haandtryk og +nikkede kort til de Sorte. + +"Englændere?" spurgte han. + +"Nej, vi er Amerikanere," svarede Dick. + +"Nord eller Syd?" spurgte han videre. + +"Nordamerikanere." + +Denne Oplysning syntes at begejstre den Fremmede, der atter rystede +Dicks Haand med sand Entusiasme over at have fundet en Landsmand. + +"Og hvordan Pokker er De kommet hertil?" + +Inden Dick imidlertid fik besvaret dette Spørgsmaal, saa han den +Fremmede hilse dybt, og i det samme fik han Øje paa Fru Weldon, der +ubemærket var kommet til, og nu fortalte, hvorledes de havde været +nødt til at lade Briggen gaa paa Grund her. + +Manden rystede beklagende paa Hovedet og kastede et spejdende Blik +ud over Havet. + +"Der er ikke noget at se af vort Skib, det er blevet knust og +bortskyllet ved Højvandet i Nat," sagde Dick. + +"Men nu maa vi gøre Dem et Spørgsmaal," fortsatte Fru Weldon; "sig +os hvor vi er?" + +"Hvor De er?" udbrød Manden med alle Tegn paa Forbavselse over dette +Spørgsmaal; "naturligvis paa Sydamerikas Kyst. Vidste De ikke det?" + +"Ialfald ikke nøjagtigt hvor paa Lag -- saadan aldeles bestemt, +mener jeg," stammede Dick i det. "Vi er vel i Peru?" + +"Nej, dog ikke ganske, min unge Ven. Vi er længere Syd paa; i +Bolivia, tæt ved Grænsen af Chile." + +"Og maaske et godt Stykke fra Lima?" spurgte Dick ivrigt. + +"Jo, -- ja, ikke saa kort endda. Lima ligger meget nordligere." + +"Og hvad er dette for et Forbjærg?" fortsatte Dick sin udspørgen. + +"Forbjærget -- naa det der, ja det kan jeg skam ikke sige Dem," +svarede den Fremmede; "jeg har ganske vist rejst en Del i det indre +af Landet, men her ved Kysten har jeg aldrig været før." + +Dick grundede en Stund i Tavshed over de Oplysninger den Fremmede +havde givet, og fandt ikke mindste Grund til at betvivle deres +Rigtighed. Han havde ganske vist gjort Regning paa at lande imellem +den 27. og den 30. Breddegrad, medens man altsaa i Virkeligheden nu +befandt sig paa den 25. Afvigelsen var, naar alt kom til alt, ikke +større, end at den kunde skyldes Skibets Afdrift under Stormen. +Desuden passede Landets øde og ubeboede Udseende bedre med hvad han +havde lært om Syd-Bolivia, end hvad han havde ventet at finde i +Peru. + +Fru Weldon iagttog spændt den fremmede, men fandt intet i dennes +Ydre eller Optræden, som kunne ængste hende. + +"Undskyld," sagde hun, "De ser ikke ud til at være her fra Syden?" + +"Jeg er Amerikaner, ligesom De selv Fru ..." + +"Fru Weldon," forestillede hun sig smilende. + +"Mit Navn er Harris. Jeg er født i Carolina, men har i de sidste +tyve Aar levet her i Bolivias Pampassletter. De kan derfor tænke +Dem, hvor glad jeg er ved at træffe Landsmænd," tilføjede han med et +belevent Buk. + +"Saa bor De altsaa her?" + +"Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af Chile. For +Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama." + +"Atacama, er det ikke et øde Territorium?" spurgte Dick. "Er vi da i +Nærheden af det?" + +"Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den. Denne Udørken +strækker sig langt videre end de Bjærge, som De ser der i +Horisonten, og er en af de ejendommeligste og mindst udforskede Egne +i Sydamerika." + +"Og derigennem vil De rejse ganske alene?" spurgte Fru Weldon +forbavset. + +"Mutters alene, ja. Forresten er det ikke første Gang, jeg gør den +Tur. En af mine Brødre ejer nemlig en stor Gaard, Sanct Felice, +omtrent 200 (eng.) Mil herfra, og ham besøger jeg en Gang imellem i +Forretningsanliggender." + +Efter et Øjebliks Tøven, som om han overvejede en pludselig +Indskydelse, tilføjede han: + +"Hvis De har Lyst til at slaa Følge alle sammen, saa kan jeg love +Dem en hjertelig og gæstfri Modtagelse. Maaske kan han ogsaa skaffe +Dem Befordring til nærmeste større By." + +Fru Weldon blev ligesaa overrasket som glad over dette Tilbud og +vilde netop udtale sin Taknemlighed, da Harris henkastede: + +"Er de Negre Deres Slaver?" + +"Slaver!" udbrød Fru Weldon krænket og forbavset. "Slaver har vi +heldigvis ikke mere i de forenede Stater, saalidt som i +Sydstaterne." + +"Nej, naturligvis! Undskyld mit dumme Spørgsmaal, Frue, jeg havde +rent glemt, at Krigen i 62 gjorde det af med den Historie. Men da +jeg saa disse Folk i Følge med Dem, tænkte jeg mig, at de maatte +være i Deres Tjeneste." + +"Vi er altid gærne parate til at bevise Fru Weldon en Tjeneste," +faldt nu gamle Tom ind, hed i Hovedet, "men vi tilhører ingen. Jeg +er ganske vist som Barn bleven solgt i Afrika, men jeg har for længe +siden faaet min Frihed, og baade min Søn og alle hans Kammerater er +fri Mænd, fødte af fri Forældre." + +"Naa, saa meget des bedre for Dem," svarede Harris i en Tone, som +skurrede slemt i Fru Weldons Øren, men hun afholdt sig dog fra flere +Bemærkninger om dette Emne. + +I dette Øjeblik kom ogsaa Nan med lille Jack til. Da Drengen fik Øje +paa sin Moder, løb han lige hen imod hende med udbredte Arme. + +"Sikken en prægtig Gut!" udbrød Harris. + +"Det er min lille Søn," sagde Fru Weldon og kyssede Drengens bløde +Mund til Godmorgen. + +"Det har saa vist været svært for Dem at have den lille Fyr med paa +saadan en Rejse. Maa jeg ogsaa faa Lov at kysse den tapre lille +rejsende?" + +Men der maa have været noget i den fremmedes Ydre, som mishagede +Jack, for han veg ængstelig tilbage bag Moderens Kjole. + +Fru Weldon smilede forlegent undskyldende. "Han er lidt genert +overfor fremmede." + +"Naa, det gaar nok over; vi skal blive fine Venner, naar vi først +kender hinanden lidt bedre." + +Dick Sand spurgte nu den ny Ven og Raadgiver ud om Turen til Sanct +Felice; om den ikke var altfor besværlig at foretage tilfods for +Damerne, om det ikke var et ret vanskeligt Terræn, o. s. v. + +"Det klarer vi nok alt sammen," beroligede Harris. "Nogen Søndagstur +er det ganske vist ikke, men jeg har en Hest gaaende her lige ved, +og den staar til Fru Weldons Disposition. Desuden tager vi det +mageligt; gaar en halv Snes Mil om Dagen og hviler godt ud om +Natten. Forresten kommer jeg til at tænke paa, at vi egentlig lige +saa godt kan skyde en Genvej igennem Skoven istedet for, som jeg +plejer, at følge Floden. Det sparer os dog omtrent 80 Mil." + +Fru Weldon rakte ham Haanden til Tak. + +"De skal ikke takke mig, Frue. Det vil være mig der kommer til at +profitere af deres Følgeskab, Jeg har nu ganske vist ikke før gaaet +den Vej gennem Skoven, men jeg kender Landet saa godt, og er saa +vant til at orientere mig, at jeg sagtens finder den rette Vej. Det +eneste, det kan komme til at knibe med, er Proviant. Jeg har nemlig +kun lige hvad jeg selv behøver." + +"Vi har heldigvis selv i Overflod, Hr. Harris," svarede Fru Weldon. + +"Naa, saa er jo alt i skønneste Orden. Vi kan altsaa godt begive os +af sted med det samme." + +"Undskyld mig endnu et Spørgsmaal," faldt Dick ind. Han var saa +meget af en Sømand, at han ikke holdt af den Tanke, at skulde bort +fra Kysten. + +"Kunde vi ikke bedre følge Kysten, enten imod Nord eller Syd, indtil +vi traf paa en By med Søhavn, fremfor at begynde paa en lang Rejse +igennem en ukendt Skov ind i det indre af Landet?" + +"Jeg kender meget lidt til Kysten," svarede Harris noget +utaalmodigt, "men saa meget ved jeg dog, at der er mindst et +hundrede Mil længere til den nærmeste By end til min Broders +Ejendom. Desuden vil jeg ikke raade Dem til at færdes langs Kysten +her i Bolivia. Og jeg kan i al Fald ikke ledsage Dem." + +"Tror De heller ikke, at man fra Kysten kan signalisere til et +forbisejlende Fartøj og blive optaget af det?" spurgte Fru Weldon. + +"Nej, Skibene gaar meget for langt ude." + +"Naa Dick, har du saa mere paa Hjærtet?" spurgte Fruen den stadig +lige spørgelystne unge Kaptajn. + +"Blot et eneste Spørgsmaal," svarede han undskyldende. "I hvilken +Havn tror Hr. Harris at vi kan finde Skibslejlighed til San +Francisko?" + +"Det ved jeg skam ikke, min Ven; kun saameget kan jeg sige Dem, at +vi skal besørge dem alle fra Sanct Felice til Atacama, og der kan De +saa faa alle de Oplysninger De ønsker." + +Dick havde Følelsen af, at det blot vilde krænke Hr. Harris og +maaske saare Fru Weldons Finfølelse, hvis han kom med flere +Ophævelser. Han tilbageholdt derfor alle sine Betænkeligheder, og +spurgte blot, hvor naar man skulde bryde op. + +"I Dag -- med det samme," svarede Harris hurtigt og resolut. + + + + +XI. + + Igennem Urskoven. + + +Fru Weldon havde fuld Fortrøstning og Tillid til Harris som Fører. +Ellers vilde hun næppe med saa godt Mod have begyndt den +anstrængende Tur gennem den tætte og lidet kendte Skov, som laa +foran dem. + +Den lille Karavane satte sig i Bevægelse i følgende Orden. Først kom +Dick og Harris, begge bevæbnede med Rifler, derefter fulgte Bat og +Austin, der ligeledes hver bar en Bøsse og en Kniv. + +Efter dem kom Fru Weldon med lille Jack foran sig paa Hesten og +tilsidst Aktæon og Herkules, der havde en drabelig Økse stukket i +Bæltet. + +Dingo strejfede om, snart foran snart bag efter den lille Trop. Den +var stadig urolig og nervøs og knurrede eller tudede næsten +uafbrudt, uden at nogen kunde forklare sig Grunden til dens +mærkværdige Opførsel. + +Heller ikke Fætter Benedict lod sig anvise en fast Plads i +Karavanen. Ligesom Dingo sprang han om snart her snart der i det +høje Græs, paa Jagt efter hans elskede og efterstræbte Insekter. I +Løbet af den første Times Tid kaldte Fru Weldon i sin Uro vel paa +ham de Snese Gange, men straks efter var han igen forsvundet. Saa +overdrog hun Herkules den utaknemmelige Opgave at passe paa +Insektsamleren, hvilket Hverv han løste paa den eneste mulige Maade, +nemlig ved at tage ham i Haanden og saaledes sætte en Stopper for +alle hans farlige Udflugter. + +Der førte ingen Veje igennem denne vildsomme Skov, men kun Dyrenes +Stier, og det blev snart klart for dem, at mere end en fem, seks Mil +kunde man ikke tilbagelægge ved en tolv Timers Marsch. Vejret var +smukt nok. Solen stod nu omtrent midt paa Himlen, men dens lodrette +Straaler, der vilde have gjort Vandringen ad Kystens aabne Slette +uudholdelig, var slet ikke generende her under det tætte Løvtag. + +De fleste af Skovens Træer var de Rejsende ganske ubekendte, men for +en erfaren Botaniker vilde de have været af stor Interesse. Her +voksede Side om Side _bauhinia_ eller Bjærgefeuen, _molompi_ eller +_pterocarpus_, hvis Stamme udgyder Resinusolie og af hvis stærke, +seje Træ de Indfødte laver deres Aarer; _fustics_ og _guaiacums_, +hvis Stammer kan blive over 7 Alen i Gennemsnit, og mange flere +usædvanlige Træer og Buske. + +Dick Sand forhørte sig hos Harris om hvad disse forskellige +besynderlige Træer hed. + +Men istedet for at besvare dette Spørgsmaal, spurgte Harris: "Har De +aldrig været paa Sydamerikas Kyst?" + +"Nej," svarede Dick, "aldrig før, og ingen af dem jeg har sejlet med +har nogensinde været her og har saaledes heller ikke kunnet fortælle +mig noget herfra. Det vil derfor interessere mig meget, hvis De vil +give mig lidt Underretning." + +"Men Fru Weldon," afbrød Harris den videbegærlige Yndling, og vendte +sig imod Fruen, "De har dog sikkert før besøgt det sydlige Fastland, +for Eksempel Culumbia, Chili eller Patagonien? Vi Amerikanere er jo +et rejselystent Folkefærd." + +"Nej, Hr. Harris; jeg har rejst en Gang til Ny-Zeeland med min Mand, +men andre Steder har jeg ikke været." + +"Saa vil De faa et interessant og forunderligt Land at se," sagde +Harris. "Bolivia er i mangt og meget forskelligt fra de tilgrænsende +Lande. Dets Dyre- og Planteverden er noget ganske for sig og +forbavser alle Naturforskere." + +Da det saaledes viste sig at ingen af Selskabet kendte noget til det +Land, hvorigennem man mente at rejse, syntes det at være Harris en +sand Fornøjelse at udpege for dem alle Skovens Vidundere. Han +nævnede ved Navn hver enkelt af de talrige Plante- og Træarter, som +man endnu ikke anede eksisterede i den ny Verdens Skove, og han +beroligede Fru Weldon med at forsikre, at man ikke her vilde træffe +nogen af de vilde Dyr, som hun og Dick havde ventet vilde forstyrre +deres Nattesøvn. + +Han gjorde dem opmærksom paa særlig smukke Ibenholttræer, større og +med sortere og haardere Træ end de almindelige; viste dem Grupper af +Mangotræer, bevoksede med hvidt Mos lige til Kronen. Til Trods for, +at de Indfødte sætter megen Pris paa dette Træs velsmagende Frugt, +vover de dog ikke at dyrke det, thi, som en udbredt Overtro siger: +"den der planter en Mango, maa dø!" + +Et Træ savnede man dog i denne Skov, Kautschuktræet, som man dog +netop skulde antage maatte være almindeligt forekommende i denne +Landsdel. Ingen af alle de forskellige Træer der udsveder Gummi, +_ficus prinoides_, _castilloa elastica_, _ceropia peltata_ og +_collophora utilis_, og som er udbredte over det øvrige Sydamerika, +saa man noget til her. + +Dick havde netop fortalt lille Jack om disse Træer og lovet at vise +ham dem. Den lille Fyr, der vel havde den Opfattelse, at Gummibolte +og Dukker voksede paa Træerne, gav derfor højlydt sin Skuffelse +Luft, da Dick stadig ikke kunde opfylde sit Løfte. + +"Tab bare ikke Humøret, min lille Ven," svarede Harris leende. "Naar +vi kommer i Nærheden af Gaarden, skal du nok faa Masser af +Kautschuktræer at se, og saa kan du lave dig lige saa mange Bolte, +som du har Lyst til." + +Men den lille Fyr var ikke saa let at stille tilfreds, "Dick har +ogsaa lovet mig nogle Kolibrier, hvorfor faar jeg heller ikke dem?" + +"Du skal faa dem, du skal faa dem," svarede Harris lidt utaalmodig. +"Men du maa vente lidt --." + +Heller ikke dette Jacks andet Ønske var i og for sig urimeligt, for +det var en kendt Sag, at der ligefrem vrimlede af disse vidunderlige +Lilleputfugle i disse Egne. Sydamerikas Indianere pyntede i sin Tid +deres Dragter med disse Fugleverdenens Juveler, som de elskede for +de pragtfulde Farvers Skyld, og som de gav de mest poetiske Navne -- +et nyt for hver af de halvandethundrede Arter, der findes af disse +straalende smaa Skønheder. Man var for nær ved Kysten endnu, mente +Harris, Kolibrierne fandtes kun inde i Landet; ved Sanct Felice f. +Eks. kunde man høre og se dem sværme om hele Dagen. + +"Aah, bare vi dog snart var der!" kom det som et dybt Hjertesuk fra +lille Jack, og dette Ønske tiltraadtes enstemmigt af alle de andre, +og førte til den Beslutning, at man kun skulde unde sig den haardest +nødige Hvile undervejs. + +Efterhaanden som man trængte længere ind i Skoven, blev denne mindre +tæt og mere vild. Ind imellem Træerne aabnede sig græsbevoksede +Sletter, og hist og her skød pludselig en lille Klippe af rød Granit +og Syenit, der straalede af lapis lazuli, op af Grunden. Pludselig +nødtes man til at gøre en stor Omvej, idet Jordbunden foran dem var +dækket af et haabløst tæt og indfiltret, uigennemtrængeligt Næt af +Sarsaparilla Plantens kødfulde Rødder. + +Ved Solnedgangstid beregnede de rejsende, at de havde tilbagelagt +otte Mil i Dagens Løb. Det var jo et ganske pænt Resultat, og hvis +hele Rejsen blot vilde forløbe lige saa let, farefrit og +fornøjeligt, havde man ikke noget at beklage sig over. Men +Anstrængelserne og Trætheden vilde vel nok melde sig de kommende +Dage. + +Man fandt et udmærket Nattekvarter under et kolossalt Mangotræ, hvis +vidtspredende Løvværk dannede et Slags naturligt Lysthus, og om man +foretrak det vilde man kunde finde det behageligste Natteleje blandt +selve Træets Grene. + +Men da de rejsende holdt deres Indtog under Træet modtoges de med en +øredøvende Koncert. Det var en hel Koloni graa Papegøjer, de +snakkesaligste, arrigste og mest kamplystne Asener man kunde tænke +sig, som gav Selskabet denne hjertelige Velkomsthilsen. + +"Skyd ikke paa dem," sagde Harris hastigt til Dick, der vilde jage +Plageaanderne bort med et Skud. "Det er aldrig værd at give sin +Nærværelse tilkende og maaske tilkalde omstrejfende Banditter. Jo +mere stilfærdigt vi rejser, des sikrere!" + +Da man havde spist til Aften af de medbragte Konserves, med nogle +modne Manafrugter til Dessert, begyndte man at træffe Forberedelser +for Natten. + +"Er det ikke bedst at vi tænder et godt Baal?" spurgte Dick. + +"Nej, paa ingen Maade," svarede Harris. "Nætterne er jo ikke kølige, +farlige vilde Dyr er her ingen af, og det kan -- som før bemærket -- +aldrig være til vor Gavn at vi tiltrækker os Opmærksomhed ved at +tænde Ild." + +"Ja, men selv om her ikke er Løver og Tigre i Amerika, saa er her +dog Jaguarer og Pantere i Guds Velsignelse," faldt pludselig Fætter +Benedict ind. + +"Ja, og bare de ikke æder mig," sagde Jack, alvorligt bekymret. + +"Æde dig!" lo Harris; "nej, din Ven Herkules vil nok tage sig af +dem. Han kan saamænd let nok kværke en med hver Haand." + +Herkules var forresten i Øjeblikket optaget af en anden besværlig +Forretning, den nemlig, at indfange Fætter Benedict, der lige var +deserteret for at gaa paa Jagt efter Ildfluer. Disse mærkelige +Insekter, der udsender et stærkt, fosforagtig blaat Lys, som gennem +to Lanterner paa hver Side af Kroppen, er ellers saare sjældne i +Amerika, og det kostede derfor den kæmpemæssige Neger adskilligt +Bryderi at faa den begejstrede Insekthelt ført med til Lejren. Men +Herkules havde kun liden Respekt for Alverdens Insekter, og derimod +en alvorlig Ansvarsfølelse overfor Fætter Benedicts Sikkerhed, og +han indlod sig derfor ikke paa nogen Argumentation, men hjemførte +den spinkle og rasende Naturforsker omtrent paa samme Maade, som +denne vilde have behandlet en af de smukke lysende Fluer. + + + + +XII. + + En frygtelig Afsløring. + + +Det er en sælsom og alt andet end vellydende Morgenkoncert, der fra +en af Sydens Urskove stiger op imod den opgaaende Sol. Den er +sammensat af Grynten, Hylen, Skrigen, Piben og Gøen, og synes at +komme snarere fra Helvede end fra Jorden, saa fantastisk rædselsfuld +er den. + +Det er Aberne, der er de udførende. Den lille Marikina-Abe med dens +forskelligt farvede Ansigt, den graa Mono, Sapajuen med den lange +Haardusk ned for Øjnene, Guariba-Aben med det djævelsk nederdrægtige +Ansigt og med den lange Hale strittende i Vejret, og mange, mange +andre. + +Ved den første Solstraale vaagner Familiernes ældste Medlemmer og +opløfter et ynkeligt Bas-Hyl over at skulle staa op, senere stemmer +de unge i med deres lysere Stemmer i Tenor, Alt og Baryton, og snart +er Koret komplet. Men denne Morgen hilste end ikke en eneste Stemme +Solens Komme. Aberne maatte have sovet over sig eller have tabt +Stemmen, for Skoven var og blev tavs. Hvis Dick Sand og hans +Følgesvende havde kendt Abernes Sædvaner, vilde denne Tavshed have +forbavset dem ikke lidt, men nu vaagnede de, en efter en, styrkede, +friske og ubekymrede. + +Men en anden Ting vakte dog Dicks Opmærksomhed, da man, efter et +hastigt Morgenmaaltid, atter var paa Marschen. Man befandt sig jo +efter Harris Opgivende i Pampaen. Men Pampaen er et Ord af Quichna +Sproget og betyder Slette, og han havde lært, at disse Sletter +skulde have et ret trøsteløst Udseende; Sandørkner uden Træer eller +Vandløb, men i Regntiden bevoksede med Kæmpe-Tidsler og andre +tornede Planter, der kunde danne et ret uigennemtrængeligt Vildnis. +Dog hvor forskelligt fra dette trøsteløse Billede var Landskabet, +som de nu gennemvandrede. Skoven strakte sig i stadig samme rige og +frodige Storhed foran dem. Det var dog mærkværdigt, at han aldrig +havde hørt dette herlige Atacamas-Plateau omtale. + +Det laa ikke for Dick at beholde sine Iagttagelser for sig selv, og +han lod dem da ogsaa straks gaa videre til Harris. + +"Det er meget naturligt at De bliver forbavset over hvad De ser," +svarede Føreren. "Jeg, der dog vidste Besked om denne mærkelige +Skovstrækning lige ved Randen af Pampas-Sletten, blev selv +overrasket over dens frodige Karakter. Den er komplet forskellig +fra hvad De vil finde paa den anden Side af Andesbjærgene." + +[Illustration: Nattelejr i Urskoven.] + +"De mener da vel ikke, at vi skal over Andesbjærgene," spurgte Dick +bestyrtet. + +"Nej, nej, vær bare rolig," svarede Harris med et Smil. "Det vilde +dog være en lovlig vovelig Sag for os at give os i Lag med. Vort +Bestemmelsessted, Sanct Felice, ligger paa denne Side af Bjærgene, +og for at naa det, behøver vi ikke at forlade Plateauet, der +langsomt hæver sig til omtrent 1500 Fod i det højeste." + +"Og De er stadig ikke bange for at fare vild?" + +"Nej, min Ven, ikke en Smule. Jeg er saa vant til at rejse, at jeg +kan spore den rette Vej ved et tusinde smaa Tegn, Træernes Vækst, +Bladenes Stilling, Jordbundens Beskaffenhed og meget andet, som De +slet ikke vil lægge Mærke til. Nej, vær De blot rolig, jeg skal nok +klare alle Skær." + +Harris talte altid, naar Dick kom til ham med sine Ængstelser, saa +frejdigt og beroligende, at den unge Mand, selv om han ikke ganske +kunde overvinde sine bange Anelser, dog maatte indrømme, at disse +syntes at være ret ubegrundede. + +Ni Dage forløb uden at noget særligt hændte. Man tilbagelagde kun en +otte-ni Mil daglig, sov godt og spiste rigeligt; og om man end +begyndte at blive lidt trætte, var der dog ikke noget at udsætte paa +Almenbefindendet hos Turens Deltagere. Kun lille Jack, der var +kommet saa godt til Kræfter under Sørejsen, begyndte at hænge lidt +med Hovedet. Han havde jo ogsaa haft sine Skuffelser undervejs. +Først var det Gummitræerne man narrede ham for, senere Kolibrierne +og nu -- de dejlige Papegøjer. Hvor blev de nu af, de smaa grønne, +Araerne med det nøgne Ansigt, de pragtfulde Farver og lange spidse +Haler, og Camindeerne, de rigt farvestraalende, snadrende Fugle, +hvis Fødder aldrig berører Jorden, alle de vidunderlige, begavede +Dyr, som man havde lovet at vise ham og som hørte hjemme netop i +disse Skove. Hvor blev de af? + +Han saa kun de evindelige graa Jakoer, hvis irriterende Skrig +forfulgte dem overalt. + +Man var nu -- den 16. April -- naaet omtrent 100 Mil ind i Landet, +og Sanct Felice maatte efter Harris Udsagn altsaa nu være kun tyve +Mil borte. Inden endnu to Døgns Forløb vilde det foreløbige Maal +være naaet, og man havde atter Tag over Hovedet og kunde unde de +trætte Lemmer en højst fornøden Hvile. + +Endnu havde man ikke truffet et eneste menneskeligt Væsen, og Dick +Sand kunde ikke lade være med i sit stille Sind at forbande det +Uheld der havde ladet dem strande netop paa et saa øde Sted af +Kysten, at der ikke var en Landsby, en Plantage eller Hytte i saa +lang en Afstand. + +Traf man end ikke paa Mennesker, saa begyndte til Gengæld Skoven nu +mere og mere at befolkes af alle Slags Firfødede. En Dag fik Dick +saaledes pludselig Øje paa en lille Flok lette og nydelige, røde +Gazeller, der i gratiøse Spring foer forbi, som en Ildsky igennem +det høje Græs. Og senere, samme Dag, saa han en tre fire store Dyr, +som ikke hundrede Alen borte foer fra en Aabning ind i Skovens +Krat. + +Dick kastede Geværet til Kinden. + +"Skyd ikke, skyd ikke!" raabte Harris og slog i det samme til Riflen +saa Skuddet forfejlede sit Maal. + +Dick saa Amerikaneren fast og forskende ind i Øjnene og sagde: + +"Men det var jo Girafer!" + +"Girafer?" udbrød Fru Weldon, "det er umuligt, Dick; der er ingen +Girafer i Amerika." + +"Nej, naturligvis," svarede Harris; "det var ikke Girafer -- -- det +var Strudser, De saa." + +"Strudser med fire Ben, det tager De vist fejl i," svarede Dick. +Hans Øjne mødte Fru Weldons med Spørgsmaalet, "hvad mener De?" + +"Ja, mig forekom det rigtignok ogsaa, at det var store firbenede +Dyr," bemærkede Fru Weldon. + +Harris lo hjærteligt. "Det er en ganske pudsig Fejltagelse. +Firbenede Strudser! Nej, Sagen er, at de to Slags Dyr virkelig har +en Del Lighed med hinanden, de lange Halse, den korte puklede Krop; +og i en hastig Forbifart kan man saamænd godt tage Fejl. At dette +har været Tilfældet her, er jo utvivlsomt, da der, som sagt ikke +findes Girafer her i Landet." + +Fru Weldon lod sig stille tilfreds med denne Forklaring, men Dick +følte sig ikke rigtig overbevist. + +Allerede den næste Dag vaktes en Tvivl hos ham, om ogsaa alt +virkelig forholdt sig som Harris sagde. Da lille Jack havde haft +lidt Feber om Natten, spurgte den omhyggelige unge Leder, Harris, om +man ikke netop befandt sig i den Landsdel, hvor Quinquinas Træerne +hører hjemme, de Træer, af hvis Bark der fremstilles feberstillende +Piller. "Det undrer mig, at vi endnu ikke har set et eneste af dem," +sluttede han. + +"Aah jo, -- jeg kender dem nok," svarede Harris tøvende. "Men +Grunden til, at vi ikke har set disse Træer er den, at de aldrig +vokser i Grupper, men spredt og enkeltvis rundt om i Skovene. De +Indfødte indsamler kun Barken om Efteraaret, da de saa let kan kende +disse Træer fra de andre derved, at de har stedse grønne Blade." + +Man maatte nu være kun seks Mil fra Maalet og den lille Trup gjorde +Holdt og traf for sidste Gang Forberedelser for Natten. Alle var +trætte og sov hurtigt ind, kun Dick holdtes vaagen af en stadig mere +knugende Mistanke, som han dog ikke turde betro til nogen. + +Pludselig vækkedes de sovende af et Skrig. + +"Hvad er der paa Færde?" skreg alle i Munden paa hinanden. + +"Jeg er stukket, bidt; det er mig!" svarede Fætter Benedict. "Det er +et Insekt!" + +"Ikke andet," udbrød Harris, "saa mas det Insekt -- en Moskito vel +sagtens -- og lad os have Ro!" + +"Mase et Insekt!" svarede Fætter Benedict forarget. "Forresten er +det ikke nogen Moskito, -- det er -- det er --." + +Dick havde tændt den lille Lygte og lyste for den ivrige +Naturforsker. + +"Det er -- du gode Gud! Det er en glimrende -- Opdagelse." + +Den skikkelige Fyr var vild af Henrykkelse. + +"Det er -- en Tetseflue! Det er storartet. Jeg er den første, som +har haft den Lykke at finde den her i Amerika. Man har aldrig troet +at den fandtes her." + +Dick Sand turde ikke spørge Fætter Benedict hvor denne mærkværdige +Flue da hørte hjemme. + +Men han anede det. Og han lukkede ikke et Øje Resten af Natten. + +Saa gryede da Morgenen den 18. April, den Dag paa hvilken Rejsen +skulde være tilendebragt. + +Og det var ogsaa paa Tiden. De tolv Dages Rejse, og de tolv Nætter +under aaben Himmel havde taget stærkt paa Fru Weldons Kræfter, og +endnu værre stod det til med lille Jack, der saa syg og afkræftet +ud. + +De andre havde ikke lidt synderligt ved Turens Strabadser, særlig +syntes intet at bide paa Harris, der stadig var lige udholdende og +ihærdig. + +Dick fandt dog, at Amerikaneren blev mere tankefuld og adspredt i de +senere Dage alt som man kom nærmere til hans Broders Ejendom. Og det +modsatte havde dog været naturligere. Dicks Mistanke voksede og han +holdt et aarvaagent Øje fæstet paa deres Vejviser. + +Denne havde vel en Følelse af, at han blev mistænkt, for han blev +mere og mere tavs og tilbageholdende overfor sin "unge Ven". + +De seks Mil, som man om Morgenen endnu havde at tilbagelægge, syntes +aldrig at faa Ende, ialfald sporede man intet som helst, der kunde +tyde paa Nærheden af en stor Farm. Men Harris vedblev at gaa fremad, +udforskende Skovens Tykning foran sig og til Siderne, bestemt og +rolig. Og Dick tumlede med sine fortvivlede Tanker, med en Frygt, +der næsten var Vished, og saa frygtelig, at han ikke turde betro +den til et Menneske. + +Hen paa Eftermiddagen fandt den gamle Tom en Genstand, der blinkede +i Græsset, og bragte den til Dick. Det var en Kniv af en særegen +Form, bred og krum, med et raat tilskaaret Elfenbenskæfte. + +"Der maa være Indfødte i Nærheden," sagde Dick til Harris og viste +ham Fundet. + +"Det kan se ud til det," svarede Harris, "men alligevel ..." + +"Men? -- -- De har da ikke alligevel taget fejl af Vejen?" spurgte +Dick med et betydende Blik. + +"Nej, det vil jeg ikke sige," svarede Harris undvigende, "men det +kunde jo ske at jeg, ved at vælge denne Genvej igennem Skoven, kunde +være kommet et Par Mil bort fra den lige Vej. Det var maaske bedst +om jeg gik lidt i Forvejen, for mulig at finde -- --." + +"Nej, De maa ikke forlade os her," udbrød Dick bestemt, "lad os ikke +skilles!" + +"Som De vil," svarede Harris med et Skuldertræk. "Men i Mulm og +Mørke kan jeg dog ikke føre Dem." + +"Lad os saa hellere gøre Holdt," svarede Dick Sand. "Og saa begive +os afsted saa snart det bliver lyst igen. Der er jo dog kun et Par +Timers Vej tilbage." + +Man gav sig altsaa til at søge den sidste Hvileplads, da gamle Tom +pludselig standsede som fastnaglet under et mægtigt Træ, og udbrød: + +"Se her, Hr. Dick, se her!" + +"Hvad er det dog, Tom?" + +"Der -- der, se paa Træerne! de er oversprøjtede med Blod -- -- -- +-- og der -- der paa Jorden -- afhuggede Hænder -- -- -- og Lænker +-- --." + +Dick foer hen til ham. Han greb krampagtig den gamle Neger om Armen. +"Hys ikke et Ord," hviskede han, "ti for Guds Skyld stille!" + +Der laa de paa Jorden; afhuggede Hænder, blodige og endnu forbundne +med Lænker, nogle itubrudte Aag -- --. + +Fru Weldon havde heldigvis ikke set dette skrækkelige Fund, men +Harris havde bemærket den uhyggelige Scene, og hans Ansigt bar +tydelige Spor deraf, ligblegt og vildt, som det var. + +Dingo, der stadig luskede Dick i Hælene, gøede som rasende, medens +den gamle Neger stod som forhekset ved Synet af disse Lænker og Aag. +Hans Hænder knyttedes og hans Læber mumlede usammenhængende Ord: + +"Lænker! Gafler -- -- husker det endnu -- dengang -- for længe siden +-- --." Det var som om gamle mørke Minder steg op i hans Sjæl og +trængte sig frem i Ord -- ubevidst, imod hans Vilje. + +"Ti stille med dette," bad Dick indtrængende, "for Fru Weldons +Skyld!" Og han førte den gamle Negerslave bort. + +Man valgte en anden Lejrplads og kastede sig ned for at sove. Mørket +faldt hurtigt paa. Himlen dækkedes af sorte, tætte Skyer, der nu og +da splittedes af et knitrende Lyn. Hverken Dick eller Tom tænkte paa +at sove -- de var jo fælles om en Hemmelighed, der i al sin +Frygtelighed nok skulde holde dem vaagen. + +Der rasede og stormede i Dicks Indre et ubetvingeligt Raseri imod +den Mand, der havde benyttet sig af deres hjælpeløse Stilling og +ført dem længere og længere ind i dette forbandede Land. + +Ude af Stand til at beherske sig længere greb Dick en Kniv og +styrtede hen til Harris Leje. + +Manden var forsvundet og hans Hest ogsaa. + +Dick sank sammen. Forræderiet stod saa fortvivlende klart for ham. +Det var ikke paa Amerikas Kyst, at "Pilgrim" var strandet. Kompasset +havde narret ham, og Stormen havde ført Skibet rundt om Kap Horn, og +med den dobbelte Hastighed af den han havde regnet med drevet det +imod -- Afrika. De var altsaa hverken i Bolivias Pampas eller i +Atacamas Plateau. Dette forklarede, at de hverken fandt +Kautschuktræer eller Quinquinatræer, det beviste, at det ikke var +Strudser, men Girafer, de havde set. Og endelig Fundet af den +frygtede Tetseflue og de rædselsfulde Slavehandelens Redskaber, +Lænkerne og Aagene, og de ulykkelige Ofres afhuggede Lemmer. + +Som et Lyn slog det ned i ham: Harris og Negoro maatte være +sammensvorne. + +Og de var deres Ofre --. + +Hjælpeløse, trætte, vejvilde Mennesker, i Mellemafrika; +Menneskehandelens, Slavejagtens Land! + + + + +XIII. + + I det mørke Fastland. + + +I Aaret 1820 erklærede de forenede Stater i Amerika -- og fire Aar +efter England -- Slavehandel for en Forbrydelse, der dømtes lig med +Mord, og dem der gjorde sig skyldig deri blev skarpt forfulgte og +idømtes Dødsstraf. Frankrig tiltraadte ogsaa denne Traktat, men +Sydstaterne i Amerika og de spanske og portugisiske Kolonier vilde +ikke gribe til saa kraftige Forholdsregler for at modvirke +Slavehandelen. Der tilførtes derfor stadig disse Provinser ny +Ladninger af sorte, der, fordi de bedre kunde taale det tropiske +Klima end de hvide Arbejdere, var Kolonisterne til uvurderlig Nytte. + +Senere, i Aaret 1838, frigav England ved Lov alle Negerslaver i de +brittiske Kolonier -- ialt 670,000 -- og ti Aar efter fulgte +Frankrig Englands lysende Eksempel og gjorde 260,000 Slaver i sine +Kolonier til fri Mænd. I Nordamerika vandt Humaniteten først Sejr +efter Krigen imellem Nord- og Sydstaterne, Aar 1859, og det +afskyvækkende Køb og Salg af Mennesker ophørte endelig ogsaa der. + +Men paa den Tid da disse Hændelser foregaar, i 1873, drives endnu +Karavaner af ulykkelige sorte fra det Indre af Afrika til den +portugisiske Koloni Angola, eller imod Øst til Mozambik. + +En stor Del af disse Fanger dør undervejs, og dem, der overlever +Transporten sendes videre til Cuba, Madagaskar eller til de arabiske +og tyrkiske Provinser i Asien, til Mekka og Massata. De engelske og +franske Krydsere gør hvad de kan for at standse denne Trafik og +jager Transportskibene, men det er saa godt som ugørligt for dem at +holde Kontrol med Trafiken paa disse udstrakte Kyster. + +Slavehandlere driver endnu deres umenneskelig oprørende Forretning i +stor Stil paa vor Fortællings Tid. Man anslaar Antallet af Fanger +som, efter de forfærdelige Menneskejagter i det indre, drives ud til +Afskibningsstederne, til ikke mindre end 80,000; og mange Gange +dette Antal omkommer under Marchen til Kysten, idet de bukker under +for Sygdom, slet Næring, Pinsler og Strabadser; falder som Ofre for +vilde Dyr, for giftige Insekters Stik eller for Feberen i de usunde +Sumpegne. + +Man vil nu bedre forstaa med hvilken Rædsel Dick gjorde sig den +Tanke klar, at de befandt sig i Afrika, Slavehandlernes, +Menneskejagternes Land. + +"Pilgrim" var strandet paa Kysten af Angola-Provinsen paa Afrikas +Vestkyst; en Landstrækning som dengang kun var lidet kendt undtagen +som et af Centrerne for Slavehandelen, som foregik ved store +Markeder, der afholdtes ved Bihi, Cassanga og Kazunde. Dette vidste +Dick, men heller ikke mere. Han havde læst nogle Beretninger af +Missionærer fra dette Rædslernes Land, og han kendte Livingstones +Beskrivelse af hans Rejse til den øvre Zambese; hvori han fortæller +om det store Slavemarked besøgte og om de Rædselsgerninger, der blev +begaaet i dette Land, hvor Slavepisken endnu regerede. + +Her, mere end hundrede Mil fra Kysten, var altsaa en femtenaarig +Dreng Anfører for en lille Flok, en svag Kvinde med et sygt lille +Barn, og fem Negre som vilde blive et sikkert Bytte for den første +den bedste Slavehandlers Agent, som de traf paa. Denne haabløse +Stilling vilde have bragt en stærkere Natur end hans til +Fortvivlelse. + +Dagen efter denne for Dick saa frygtelige Nat mødtes to Mænd ved +Foden af et kæmpemæssigt Banantræ, der voksede ved en lille, +mumlende Bæk, hvis Bredder var dækkede af høje Papyrusplanter. +Stedet var næppe en Mil fjernt fra den lille Floks sidste Lejrplads, +og de to Mænd var Harris og -- Negoro. + +"Kunde du virkelig ikke faa narret den tossede Dreng, Dick Sand, +længere ind i dette gemytlige Land?" spurgte Negoro. + +"Umuligt, Kammerat," svarede Harris, "og det holdt endda haardt at +faa ham ført saa langt bort fra Kysten. I de sidste Dage stod hans +Mistanke til mig i lys Lue." + +"Satans ogsaa, med den Knægt!" bandede Negoro. "Havde vi blot haft +dem endnu et hundrede Mil længere inde i Landet, saa -- --. Men de +skal ikke slippe fra os alligevel!" + +"Ja, bare og bare! Men den gik nu ikke længer, forstaar du. Jeg +kunde jo tydelig mærke paa min unge Ven, at han havde den +inderligste Lyst til at sende mig en Kugle i Livet ved første +Lejlighed. Og den Slags Konfekt kan min Mave nu engang ikke fordøje. +Saa stak jeg hellere af imedens Legen var god." + +"Hm, hm," brummede Negoro. "Ja, jeg har ogsaa et lille Mellemværende +med Fyren." + +"Naa, i Begyndelsen gik alt jo godt nok," fortsatte Amerikaneren. +"De gik gladelig ind paa at Landet her var Bolivia, og at de befandt +sig i Atacama-Skoven, som du ved jeg engang har berejst. Men saa +begyndte jo den lille Skrighals at raabe paa Gummitræer og +Kolibrier, og hans Moder vilde endelig have Chinin til at kurere ham +med, og Idioten Benedict vaasede om sine Insekter -- -- -- saa kunde +jeg ikke hitte paa flere Udflugter. En skønne Dag maatte jeg bande +paa, at Giraffer gik paa to Ben og var Strudse -- den Dosis var +næsten for stærk for den gode Dick. Og da saa endelig, i Gaar, den +gamle Slave var ved at besvime over nogle Lænker og afhuggede +Hænder, efterladt af flygtede Fanger, saa var Bægeret fuldt, og jeg +fandt det raadeligst at sætte mig paa Hesten og gøre mig usynlig." + +"Det kan nok være at det var det sikreste," mente Negoro. + +"Det var det! Og det havde været sikrere for dig om du havde holdt +dig i lidt længere Afstand fra din Ven, Dingo; den synes ikke at +sætte særlig Pris paa dig, den snusede og den gøede og havde +aabenbart Færten af, at du var i Farvandet. Hvad har du haft med den +Hund at gøre?" + +"Den skal snart faa en Kugle igennem Hovedet, skal den," svarede +Negoro, irriteret af Amerikanerens Spørgsmaal. + +"All right, Kammerat," lo Harris, "dine Rejser har ikke forandret +din elskelige Natur, ser jeg. Men fortæl mig nu, hvad du har taget +dig til i de to Aar, siden vi skiltes. Det var jo fornøjeligt, +pludselig og uventet at træffe dig her med et helt Selskab, som du +saa venligt overdrog mig at føre ind i dette saakaldte Bolivia. +Siden den Dag da du overtog Kommandoen over en Slavetransport, +tilhørende vor fælles Ven og Herre, den gamle Alvez, og drog afsted +fra Cassange, har jeg jo ikke hørt Spor til eller om dig. Var der +ikke noget med at I blev opsnappet af en engelsk Krydser? Og var du +ikke betænkelig nær ved at blive hængt?" + +"Jo, jeg var ikke langt fra det." + +"Ja, ja, min Ven, du bliver det nok en anden Gang," trøstede +Amerikaneren. "Mænd af vor Profession kan ikke vente at faa Lov at +dø af Alderdom. Men var det nu en Englænder, der nappede jer?" + +"Nej, en Portugiser." + +"Før du var blevet af med Ladningen?" + +Negoro betænkte sig lidt før han svarede. + +"Nej, efter. De pokkers Portugisere har forandret Taktik. Før drev +de selv Forretningen og tog Fortjenesten, men nu er de blevet saa +nøjeregnende, som bare Pokker. Derfor snuppede de mig og dømte mig +til at ende mine Dage i Tugthuset i St. Paul." + +"Det var som Fanden!" udbrød Harris. "Saa var det da hundrede Gange +bedre at blive hængt." + +"Naa, det vil jeg dog ikke paastaa," svarede Negoro, "for da jeg +havde været en fjorten Dages Tid i Galleyerne, fik jeg Held til at +fordufte og slap over i en engelsk Damper, der gik til Ny-Zeeland. +Jeg havde stuvet mig selv ned i Lasten imellem en Vandtønde og en +Kasse Konserves, og skønt det var et noget ubekvemt Kvarter, +foretrak jeg at blive i mit Skjulested under hele Rejsen, frem for +at vise mig for Mandskabet og maaske risikere at blive afleveret +til Politiet i den første Havn. Det var jo ingen Lystrejse, forstaar +du, men Kosten bjergede jeg dog heldigvis af Lasten, og min Hals +frelste jeg ogsaa." + +"Men hvordan gik det saa videre?" spurgte Harris. + +"Ja, jeg spekulerede naturligvis kun paa at komme her til igen, og +optage den gamle Haandtering, men i halvandet Aar -- -- --." + +Negoro standsede pludselig sin Beretning og greb Harris i Armen. + +"Hys!" hviskede han, "hører du ikke noget -- -- -- der i Sivene?" + +Øjeblikkelig var de begge paa Benene, Harris med Bøssen i Haanden, +og de saa forskende rundt om sig, spændt lyttende efter enhver Lyd. + +"Det var ingen Ting," sagde endelig Harris. "Maaske var det Vandets +Rislen, eller et eller andet Dyr -- --. Du er bare afvant med +Skovens Lyde. Gaa nu bare videre og lad mig høre Resten af +Historien, saa skal vi bagefter snakke om Fremtiden." + +"Naa -- ja, -- jeg stod altsaa i Auckland i Ny Zeeland uden en +Skilling i Lommen, og i halvandet Aar maatte jeg slide og slæbe som +en Sjover og tage fat i alt muligt for at holde Livet," fortsatte +Negoro. + +"Stakkels Djævel!" indskød Amerikaneren. "Du maatte ligefrem arbejde +som en sølle, ærlig Daglejer." + +"Det maatte jeg; men endelig fik jeg Kig paa 'Pilgrim' -- det Skib, +som jeg kom med, ved du -- og da Kaptajnen netop manglede en Kok, +meldte jeg mig og fik Pladsen. Jeg har jo været anden Styrmand om +Bord paa et Slaveskib, og klarede mig derfor stolt -- naar jeg selv +skal sige det." + +"Ja, jeg har jo hørt lidt om den Rejse af min unge Ven, Dick Sand; +men jeg forstaar Fanden ikke, hvordan I kom hertil?" + +"Nej, det gør Dick nok heller ikke," svarede Negoro med et +selvtilfreds Grin. "Men jeg skal klare Begreberne for dig, og saa +kan du jo lade din Visdom gaa videre til 'din unge Ven'." + +"All right, lad os bare høre." + +"Ser du, 'Pilgrim' skulde altsaa til Valparaiso, men jeg vilde ikke +have været med længere end til Chile; saa var jeg da altid saa meget +som Halvvejen til Angola. Men tre Uger efter, at vi havde forladt +Auckland, druknede Kaptajnen og hele hans Mandskab under Jagten paa +en Hval, og jeg og Letmatrosen Dick var nu de eneste Søfolk om +Bord." + +"Saa tog du vel Kommandoen over Skibet?" udbrød Harris. + +"Nej, jeg foretrak at arbejde i det skjulte, fremfor maaske at faa +fem stærke Negertampe og Dick paa Halsen. De havde ikke rigtig Fidus +til mig, nemlig. Saa biksede jeg lidt med Kompasserne, Loggen gik +tilbunds og en meget velkommen Storm hjalp til at fremme mine +Planer. Drengen begreb ikke et Muk af det hele og styrede gladelig +efter det misvisende Kompas, indtil en Orkan drev os imod Nordost +lige til det Sted her i Afrika, hvor jeg helst vilde lande. Ser du, +i hele den Historie er der ikke Spor af Tilfældighed; men et +Tilfælde -- og et meget behageligt ovenikøbet -- var det jo at jeg +traf dig her." + +"Ja, det var jo rigtig fornøjeligt at jeg kunde hjælpe dig at faa +disse brave Folk lidt nærmere til vor Station," svarede Harris. "Det +er saamænd gaaet udmærket lige til nu, men nu ved de imidlertid, +hvor de er, og hvad skal vi nu gøre med dem?" + +"Det skal du nok faa at vide; men fortæl mig først, hvordan det gaar +vor gamle Herre og Mester, Alvez?" + +"Aah, den gamle Slyngel har det s'gu udmærket," svarede Harris, "og +han bliver nok glad over at se dig igen." + +"Er han paa Markedet i Bihe?" + +"Nej, han har opholdt sig i sin Lejr i Kazonnde i det sidste Aars +Tid." + +"Og hvordan gaar det med Forretningen?" + +"Saa la la, det bliver mere og mere besværligt her paa Kysten. Der +er Slaver nok i Barakkerne, som vi venter paa at faa udskibet til de +spanske Kolonier, men det kniber svært at faa dem sejlet derover. De +portugisiske Myndigheder paa den ene Side og de engelske +Krydser-Fartøjer paa den anden -- de generer Udførslen og gør det +vel snart af med hele Forretningen her. Længere Syd paa, nede ved +Mossamedes er snart det eneste Sted, hvor man kan slippe af med de +sorte. At føre Karavanerne igennem Benguela eller Loande lader sig +heller ikke gøre; hverken Guvernørerne eller Underguvernørerne tør +tage imod Bestikkelser mere. Gamle Alvez tænker derfor paa at gaa i +den anden Retning, til Nyangve og Tanganyika, hvor han kan faa +tiltusket sig Slaver og Elfenben. Og endnu gør han jo gode +Forretninger paa Øvre Ægypten og Mozambik, der forsyner hele +Madagaskar med sorte. Men, som sagt, det hele er paa Retur," endte +Harris sin modbydelige "Handelsberetning" med et Suk. + +"Naa, det holder vel i vor Tid," opmuntrede Negoro. + +"Kan jo være. Men hvad vil du saa stille op med dine Venner?" + +"Dele dem i to, Faarene og Bukkene! Faarene skal sælges, Bukkene -- +-- --." Negoro endte ikke Sætningen, men Udtrykket i hans Ansigt lod +ingen Tvivl tilbage om hans nedrige Hensigt. + +"Det er altsaa de sorte, som skal sælges," bemærkede Harris. "Den +gamle Tom er ikke meget værd, men de andre raske arbejdsvante Karle +vil nok give os en god Skilling paa Markedet i Kazonnde. Men fandt +du forresten ingen Kontanter om Bord paa 'Pilgrim'?" + +"Et Par hundrede Dollars var alt hvad jeg fik Fingre i," svarede +Negoro skødesløst. "Men hvor kan vi faa afleveret Fangerne?" + +"Lige her i Nærheden -- blot en halv Snes Mil borte træffer vi paa +en Slavetransport, under Anførsel af Araberen Ibn Hamish. Den skal +jeg selv støde til, og hvis vi bare kan faa Dick og hans Trop til at +drage afsted i den Retning, saa er der Opsynsmænd nok at sende ud og +fange dem. Og jeg antager, at min unge Ven er fornuftig nok til ikke +at vilde forsøge at finde samme Vej tilbage til Kysten, som den vi +er kommen af; han vilde naturligvis bare fare vild og dø af Sult. +Derimod vil han nok se at finde Floden og saa følge dens Løb ud til +Havet. Det er hans eneste Udvej, -- men heldigvis fører hans Vej +ham da netop lige i Armene paa vor Karavane. Og saa har vi -- -- +--." + +Amerikaneren blev her pludselig afbrudt af samme Lyd, der allerede +en Gang havde opskræmmet dem, en Hvislen i Sivene. Saa lød en dump +Gøen. En Hund sprang ud af Sivene. + +"Dingo!" udbrød Harris. + +"Forbandede Dyr," raabte Negoro. Han greb Kammeratens Bøsse, kastede +den til Kinden og gav Ild i det Øjeblik, Dyret var i Spring imod +ham. Et Smærtenshyl lød, og Hunden sank om i Sivene. + +De to Venner forsvandt ind i Skoven, paa Vej imod Coanza. + + + + +XIV. + + Afsted igen. + + +Afrika! Afrika! genlød det atter og atter i Dicks Tanker Natten +efter den frygtelige Opdagelse af Harris Forræderi. + +Lidt efter lidt fandt han i de søvnløse Timers triste Overvejelser +Traaden i det lumske Anslag, som de alle var blevet Ofre for. Han +forstod, at Negoro og Harris havde arbejdet sammen, imod et fælles +Maal, Negoro for at tage en personlig Hævn over ham, Dick, Harris +for at sælge Negrene som Slaver. Men Fru Weldon, Fætter Benedict og +lille Jack -- hvad var Uslingernes Plan med dem? + +Saa stod de altsaa nu -- istedet for at være nær Hjemmet og dets +kære -- midt i Afrikas farligste Egn, omgivet af Rædsler, hundrede +Gange værre end alt det, de allerede havde gennemgaaet. Men Dick lod +ikke sin Tanke længe dvæle ved de nuværende fortvivlede Forhold; +hans ukuelige Ungdomsmod, hans Følelse af Ansvar overfor dem, som +havde betroet deres Skæbne i hans Hænder, sejrede snart over den +øjeblikkelige Modløshed. De maatte frelses, og det kunde kun ske ved +at man uopholdelig brød op fra dette Lejrsted, for at unddrage sig +et muligt Angreb af Harris og hans Folk. Man maatte da søge at finde +den Flod, som havde sit Udløb der hvor de var strandede, og følge +den tilbage i Haab om, at træffe paa en eller anden portugisisk +Handelsplads eller Plantage. Om ikke før, saa mente han sikkert at +han, naar de var kommet tilbage til Kysten, ved at drage imod Syd +vilde kunne naa en lille Udskibningshavn. + +Saaledes var Dicks simple og fornuftige Plan, som han tidlig den +næste Morgen meddelte Fru Weldon. Han fortav dog for hende, som for +alle de andre med Undtagelse af hans Medvider i den foregaaende +Aftens Opdagelse, Tom, at man ikke var i Bolivia. Han kunde ikke, +turde ikke se sin Velgørerindes Fortvivlelse, naar hun erfarede den +hele frygtelige Sandhed. Han fortalte derfor kun ganske kort, at han +havde opdaget, at Harris havde været en Forræder, der sandsynligvis +i Forbindelse med Negoro havde ført dem ind i den vejløse Skov for +der at overlade dem til deres Skæbne -- uhyggelig som den let kunde +være blevet, hvis han havde faaet ført dem længere bort fra Kysten. + +Ved en Undersøgelse af den nærmeste Del af Skoven fandt Dick en +lille Bæk med rødligt, jærnholdigt Vand, som sikkert maatte falde +ud i den Flod, de søgte. Han bestemte sig da til at følge dens Løb, +og efter nøje at have undersøgt Vaabnene og pakket Resten af +Fødevarerne sammen, begav man sig straks afsted. + +"Giv mig Jack," sagde den skikkelige Kæmpe, Herkules, "naar jeg ikke +har noget at bære paa bliver jeg træt." + +Med den endnu sovende Dreng i sine Arme skridtede han afsted i +Spidsen for den lille haardt prøvede Trop. + +Pludselig standsede Dick med Udbrudet: "Dingo!" + +"Ja, hvor er Dingo?" sagde Herkules og opløftede sin vældige Røst: +"Dingo, Dingo!" + +Man lyttede spændt, men ingen Gøen naaede deres Øren. + +"Dingo, Dingo." + +Kun Tavshed til Svar. + +"Den er maaske paa Spor efter sin Fjende, Negoro," mente Fru Weldon. + +"Ja, maaske," svarede Dick, og i Tankerne tilføjede han, "og maaske +ligger den død et eller andet Sted med en Kugle i Livet." + +"Men det kloge Dyr finder nok vort Spor, og følger det indtil den +naar os," bemærkede Herkules. + +"I al Fald tør vi ikke vente paa Hunden," sluttede Dick Samtalen, +"vi maa afsted." + +Vandringen besværliggjordes en Del af den frodige Plantevækst, +særlig Lianernes sammenfiltrede Masser, der maatte hugges bort med +Øksen, sinkede Marschen meget, og en Art Vinranker, besatte med +stive Torne, der kryber langs Jorden, forvoldte de Vandrende meget +Besvær. Man naaede derfor ogsaa kun tre Mil frem inden Middag. +Harris og Negoro havde man ikke set noget til, og heller ikke Dingo +havde vist sig. Man satte sig til Hvile i et Bambuskrat og holdt +Maaltid. Fru Weldon sad trist og nedbøjet med sin svage lille Søn +paa sit Skød; for første Gang paa hele Rejsen syntes hun at tabe +Modet og Troen paa en lykkelig Udgang af alle Trængsler. + +"De maa virkelig spise, Fru Weldon," trængte Dick ind paa hende. +"Hvordan skal det dog gaa os alle, hvis Kræfterne svigter Dem. Jack +bliver nok bedre saa snart vi naar den friske Flod, der skal føre os +tilbage til Kysten. De maa ikke fortvivle; alt bliver nok snart +godt, og vi naar sikkert i god Behold hjem fra denne eventyrlige +Rejse. Men nu maa vi snart bryde op igen." + +Man fulgte stadig Bækkens Løb, der ud paa Eftermiddagen førte de +udholdende Vandrere ud af Skovens Tykning til en moradsig Slette, +bevokset med Bambusrør, saa højt at selv ikke Herkules kunde se over +dem, og i Bunden dækket med et blødt Mostæppe. Dick Sand kom med +Ængstelse til at tænke paa, at han i Livingstones Bog havde læst, at +den uforfærdede Opdagelsesrejsende ofte var blevet siddende i disse +forræderiske Sumpe. + +"Vær endelig forsigtig, mine Venner," advarede han, "prøv først +Bunden inden I træder til." + +Tom undrede sig over, at Grunden kunde være saa fugtig, da det dog +ikke havde regnet i den sidste Tid. "Men efter Himlens Udseende at +dømme, lader den næppe vente længe paa sig, det ser ud til, at vi +skal faa et ordentligt Uvejr," sluttede han sine Betragtninger. + +"Saa meget mere Grund er der for os til at skynde os at komme over +disse Sumpe, før det gaar løs. Herkules tager nok igen Jack paa +Skuldrene, Bat og Austin maa holde sig i Nærheden af Fru Weldon for +at hjælpe hende, hvis det gøres nødig, og De, Hr. Benedict -- -- De +maa minsanten passe paa Dem selv. Hvad er der -- hvad gaar der dog +af Dem?" + +"Jeg synker i!" hylede den uheldige Insektjæger. Og virkelig +forsvandt han langsomt, som opslugtes han af Jorden. Han var +spankuleret op paa en Slags Myr, der som en Falddør gav efter og lod +ham synke i til midt paa Livet. Ved en kraftig Haandsrækning fik man +ham halet op igen, men et bedrøveligt Syn frembød han, bedækket med +seigt, stinkende Dynd. + +Ved fem-Tiden begyndte endelig Bunden at blive fastere, men endnu +kunde man mærke, at Jorden var mættet med Fugtighed, hvad der kunde +tyde paa, at Floden ikke var langt borte. Fjærne Lyn begyndte nu at +flænge de mørke Stormskyer, og Tordenen hørtes som en dæmpet +Brummen. Et af de saa frygtelige afrikanske Uvejr var ifærd med at +bryde løs; de Uvejr, som opriver Kæmpetræer, hvis Lyn antænder +Pampaerne, og hvis Regn oversvømmer hele Landstrækninger. Paa +Sletten turde man derfor ikke blive, men hvor skulde man søge Ly? +Imod Nord aftegnede nogle lave Høje sig imod Himlens underste lysere +Stribe, dem maatte man søge at naa. Kunde de end ikke give Ly imod +Uvejret, saa kunde man dog maaske opnaa at være i Sikkerhed for +Oversvømmelsen paa Højdernes Toppe. + +"Videre, videre!" opmuntrede Dick, "endnu kun tre Mil, saa er vi +ovenpaa -- bogstavelig talt." + +Men Uvejret var dog hurtigere end de. Skyerne sank lavere og lavere +og dækkede snart hele Himlen med sit sorte Tæppe. Det blev snart +bælgmørkt skønt Klokken kun var omtrent seks. Røde og blaa Lyn skar +sine Striber paa kryds og tværs igennem Mørket, som et lysende +Ildvæv under Himlens mørke Kuppel. De vandrende gik i stadig Fare +for at blive ramt af Lynet, da de var det eneste, der paa denne +træløse Slette kunde tiltrække de elektriske Udladninger. Man +travede af Sted saa hurtigt, det af Hensyn til Fru Weldon blot var +muligt. Endnu var Regnen ikke brudt løs i hele sin Vælde, og +allerede saa man ved Lynenes hvidlige Glimt de lave Høje, som var +det foreløbige Maal. + +"Men hvad er dette for nogle Indretninger?" udbrød Dick forbavset, +da han stod foran de formodede Jordhøje, "det er jo Huler eller +Hytter. Maaske er dette en forladt Lejr." + +"Det er Insekter," erklærede pludselig Fætter Benedict kort og +fyndigt, efter at han havde snuset en Stund til Hulerne. Denne +Bemærkning fremkaldte, trods Situationens Alvor, en hjærtelig Latter +hos alle de trætte og halvvaade Vandrere. Men Fætter Benedict vendte +sig yderst fortørnet imod dem og snærrede: + +"I skulde ikke le af jeres egen Uvidenhed. Dette er Insekters +Boliger! Det er Termitter, de store, hvide Myrer, som har opført +disse Huse, tolv Fod høje i det mindste, og vidunderligt godt +konstruerede. Geniale Arkitekter, disse Termitter, ikke sandt?" + +"Jo, det er skam godt gjort af dem. Men nu kommer de gode Termitter +dog til at rykke ud af deres Boliger for at give Plads til os," +bemærkede Herkules tørt. + +"De gør det af med os!" protesterede Benedict. + +"Det faar at være," svarede Dick, "vi maa i Ly og det straks." + +"Men stop dog lidt," udbrød Insektforskeren eftertænksomt, "hvis jeg +ikke husker fejl, saa findes der slet ikke Termitter i Amerika, -- +de hører hjemme i Afrika." + +"Aah, snik snak, Fætter Benedict," skyndte Dick sig at tysse paa +ham, bange for at Fru Weldon skulde lægge Mærke til hans Bemærkning; +og højere tilføjede han: "kom nu, kom nu bare; vi maa skynde os, +inden vi bliver helt gennemblødte." + +Nederst i de kegleformige Huler, der var opførte af en Slags rødligt +Ler, var der en lille rund Aabning, som Herkules hurtigt med sin +Økse fik udvidet saa meget, at man kunde krybe ind der igennem. Man +var beredt paa at faa en varm Modtagelse af Husets retmæssige +Beboere, men til almindelig Forbavselse viste ikke en eneste Termit +sig. + +Man var i Tørrevejr, og alle var henrykte, og velsignede de flinke +og flittige Dyr, som havde opført den solide og rummelige Hytte, og +da Fætter Benedict, i sin Lovprisning af Termitternes Værk sagde, at +Menneskene for at kunne taale Sammenligning med disse smaa Insekter +i Dygtighed maatte bygge et nyt Everest Bjerg -- det højeste i +Himalayakæden -- saa gav man ham gladelig Ret. + +Saa snart Selskabet var kommen indenfor, fik det travlt med at +undersøge det velkomne Tilflugtssteds Indre. Lygten blev tændt og +ved dens Skin saa de, at den kegleformede Bygning var over tolv Fod +høj og omtrent ti Fod i Diameter nede ved Jorden. Murene og de +vandrette Skillerum imellem Cellegrupperne -- de forskellige +Lejligheder -- var godt en Fod tykke. + +Tusinder af Insekter virker rastløst med til en saadan Tues +Opførelse, og saa godt og solidt er Arbejdet udført, at end ikke de +frygtelige og vedholdende Regnstrømme, som falder i Mellemafrika, +formaar at opbløde den røde Lerkonstruktion. Ovenover det nederste +Rum, hvor de rejsende nu befandt sig, var der et andet og mindre, +ganske som en første Sal i et Hus, og derover igen et tredje, endnu +mindre Rum, der gik helt op til Keglens Top. Da nu Jordbunden inde i +Hulen begyndte at blive moradsig af den skybrudagtige Regn, der +sivede ind under Murene, lod Dick Herkules hugge Loftet ned, saa at +dets Ler dannede som en Slags Gulv, hvorpaa man kunde ligge tørt. + +Udenfor rasede Uvejret med stadig tiltagende Voldsomhed, og Dick, +der havde læst om disse Afrikas Syndfloder, følte sig alt andet end +vel tilmode. Han vidste, at ofte hele Landstrækninger oversvømmes, +at Bække bliver til Floder og Floder til rivende Strømme, der +raserer nærliggende Flækker og bortskyller Træer og Huse. Og +saaledes kunde det blive ved at regne endnu i mange Dage. Vilde de i +saa Fald være sikre i Termithytten, vilde den blive staaende, og +vilde Vandet ikke stige endnu højere end Hytten? + +Men hans Kammerater syntes ikke at være besværede af saa alvorlige +Ængstelser, de snakkede nok saa fornøjet, og særlig Fætter Benedict +var aabenbart i sit Es, lykkelig over at være den første, der +konstaterede, at der levede Termitter i Amerika. Han fortalte vidt +og bredt om disse interessante Insekters Liv og Levned, om de store +Slag imellem de krigeriske Sirafuer, de røde Myrer, og Tschunguerne, +de sorte, og om deres Vandringer. En afrikansk Rejsende, fortalte +han, havde set en saadan Kolonne af Myrer paa Vandring, og den var +saa stor, at det varede tolv Timer inden den var defileret ham +forbi. Om Termittens Frugtbarhed kan man danne sig en Ide, naar man +erfarer, at én eneste Hun kan lægge indtil 60,000 Æg om Dagen. + +Langt om længe blev den begejstrede Mand dog søvnig ved at høre paa +sig selv, og han, som alle de andre lagde sig til at sove ovenpaa +Dagens Anstrængelser. + +Kun Dick laa endnu en Stund vaagen, plaget af Uro for hvad den +nærmeste Fremtid vilde bringe, og for at det ikke i Længden skulde +kunne lykkes for ham at skjule Sandheden for Fru Weldon. Da følte +han pludselig en blød Haands lette Berøring, og en Stemme, mild og +bevæget, hviskede i hans Øre: + +"Min stakkels Dreng! Jeg ved jo det hele; men vi maa stole paa Gud +og ikke tabe Modet." + + + + +XV. + + I Dykkerklokken. + + +Ganske tidlig den næste Morgen vækkedes de Rejsende paa en ret +ubehagelig Maade ved at de pludselig følte sig drivvaade. Det var +Vandet som gennem Aabningen var trængt ind i Termithytten. I en Fart +var man paa Benene, og alle med Undtagelse af Dick og Tom klatrede +op i første Etage, hvor man havde det tørt -- saa længe det varede. +Lygten blev tændt og viste at Vandet inde i Keglen steg og steg, og +snart stod over fire Fod højt. + +"Det maa være et Vandløb, der ved Regnskyllet er svulmet op, og som +nu strømmer over Sletten," sagde Tom. + +"Jeg havde snart sagt, Gudskelov," svarede Dick, "det beviser da i +al Fald, at der er større Vandløb som kan føre os ud til Havet igen. +Og nu stiger Vandet aabenbart ikke mere." + +"Ja, men det er dog en gal Historie, at Vandet staar højere end +Indgangen, og derved stopper Tilførslen af Luft," spurgte Fru +Weldon. + +"Saa maa vi vel slaa en ny Aabning højere oppe," foreslog Tom. + +"Det kommer vi vel til, Tom," svarede Dick, "men der er den Ting at +tage i Betragtning, at Vandet maaske staar højere udenfor end her +inde. Ved at trænge ind i den nederste Del af Hulen, har Vandet jo +sammentrængt Luften herinde i Keglens øverste Del, og denne Luft +forhindrer, at Vandet kan stige højere. Borer vi nu et Hul højere +oppe, slipper den sammenpressede Luft ud derigennem, og Vandet +stiger lige saa højt herinde, som det staar udenfor -- forstaar De? +Vi befinder os altsaa ligesom i en Dykkerklokke." + +Denne Sammenligning var ganske træffende, men i en Dykkerklokke +fornyes Luften stadig ved Hjælp af en Pumpe, hvorimod Hyttens +Beboere snart vilde faa de Ubehageligheder at føle, som følger med +et længere Ophold i en komprimeret Luft, hvis Ilt efterhaanden +bliver opbrugt. Desuden var Rummet ved Vandets Indtrængen allerede +blevet formindsket med en Tredjedel, og det blev derfor paatrængende +nødvendigt at faa en Aabning ud til den friske Luft. + +"Hvis man blot havde Sikkerhed for, at Vandet udenfor ikke allerede +stod højere end hele Termitboligen," sagde Dick, "saa kunde man jo +slaa Hul i Hyttens Top." + +"Vil De have at jeg skal kravle udenfor og se hvordan det staar til +der?" spurgte Bat. + +"Ja, det var udmærket, hvis De vilde," svarede Dick. "Hvis Toppen af +vort Hus endnu staar over Vandet, saa bank stærkt paa den med Øksen! +hvis den er helt oversvømmet, saa maa vi andre se at slippe ud bag +efter Dem." + +Bat dykkede ned i Retning af den nedre Aabning. Der forløb nogle +Sekunder, saa viste han sig igen. + +"Hullet er tilstoppet med Grus og Jord," sagde Bat forpustet; "jeg +følte mig for med Haanden, men der var intet Hul mere." + +De var altsaa hermetisk indelukkede i denne Dykkerklokke. + +Dick Sand rystede betænkeligt paa Hovedet. + +Vandet begyndte nu atter at stige, og med Undtagelse af Fru Weldon +med Jack, Fætter Benedict og Nan, der havde søgt Tilflugt i det +lille Rum øverst oppe, stod alle i Vand til midt paa Livet. Der var +altsaa ingen Tid at spilde; noget maatte der gøres. + +Bore Hul i Toppen turde Dick ikke; hvis Vandet udenfor stod over +Keglen, vilde det i et Nu strømme ind, og dette betød den visse Død +for dem alle. Men hvis man paa den anden Side ventede ret meget +længere, udsatte man sig for at omkomme paa en anden og endnu +frygteligere Maade, Døden ved Kvælning. + +"Vi maa begynde med at bore et Hul i Muren, et Par Fod højere oppe +end Vandet naar herinde. Hvis der kommer frisk Luft ind derigennem, +kan vi roligt hugge Hul i Toppen, hvis ikke, maa vi hurtigt +tilstoppe Hullet og prøve højere oppe." + +Dicks Ordre blev hurtigt udført, Herkules borede en Ladestok med +Skruegænger i Spidsen igennem Leret, og snart hørte man en sugende +Lyd. Da Herkules trak Stokken ud af Hullet strømmede Luften ud og i +det samme steg Vandet i Hytten lige op til Hullet, og dette beviste, +at man havde boret for lavt. En Klat Ler blev straks stoppet i +Hullet, og Dick kommanderede koldblodigt: "Prøv igen, en Fod +højere." + +Eksperimentet blev gentaget under angstfuld Spænding, da man midt +under den almindelige Tavshed hørte Fætter Benedicts Stemme: + +"Nu har jeg det! Det er storartet!" + +Herkules standsede sin Boring og Dick vendte Lygten imod Fætter +Benedicts Ansigt. "Hvad er det dog?" spurgte han spændt. + +"Nu ved jeg hvorfor Termitterne har forladt deres Boliger. De +geniale Dyr har forudset -- -- ha ha -- -- de kunde mærke paa sig +selv -- at Oversvømmelsen var i Anmarch. Sikken et Instinkt -- -- de +Satans Termitter! -- -- de har en fin Næse -- --." + +Ærgerlig vendte Dick sig bort fra den stadig lige uanfægtede +Insektsamler, og Herkules fuldførte sin Boring. + +Den samme hvislende Lyd -- -- Vandet steg endnu en Fod. + +Situationen var forfærdelig. Alle var nær ved at kvæles i det snævre +Rums fordærvede Luft, og Lyset brændte kun mat og rødligt. Vandet +naaede nu næsten helt op til den øverste Etage. + +Nu var der intet andet tilbage, man maatte forsøge at bore Hul i +Keglens Top. Men det var den visse, øjeblikkelige Død hvis ogsaa +dette Forsøg mislykkedes. Vandets Tryk udefra vilde i et Nu fylde +hele Hulen. + +"Skal jeg forsøge det, Fru Weldon?" spurgte Dick alvorlig. + +"Gør det, Dick; der er jo ingen anden Udvej!" + +I dette Øjeblik slukkedes Lygten, man befandt sig i fuldstændigt +Mørke. + +Dick Sand svang sig op paa Skuldrene af Herkules, der nu kun lige +havde Hovedet over Vandet. En sælsom Blanding af Haab og Frygt +gennemsitrede den modige Dreng, idet han hævede sin Haand for at +danne den Aabning, som skulde føre ud til Luften og Livet -- eller +til Vandstrømmen og Døden. + +Man ventede i aandeløs Spænding. Pludselig lød en skarp, høj Piben. +Vandet steg -- -- en Fod -- -- saa standsede det. Den sammenpressede +Luft slap ud og en Straale af Dagslys trængte ind igennem Hullet. +Vandet udenfor naaede altsaa ikke op til Keglens Top. -- De var +frelst. + +Der steg som et Befrielsens Suk fra de stakkels, haardt prøvede +Menneskers Bryst. + +Nu svang Dick Øksen imod Toppen og snart var Hullet saa stort, at +han kunde krybe ud igennem det, op paa Keglens øverste Kant for +derfra at overskue Landskabet. + +Et Rædselsskrig undslap ham. + +Den hvislende Lyd af Pileskud naaede hans Øre og en Pil strejfede +hans højre Arm. + +Ikke hundrede Skridt borte fik han Øje paa en Lejr, og kun tyve Alen +fra Termithulen, paa den oversvømmede Slette, saa han flere lange +Baade fuldt bemandede med Indfødte. Det var den forreste af disse +Baade der havde modtaget Dick med en Regn af Pile, saa saare han +viste sig ovenpaa Keglen. + +I et Nu var Dick atter nede i Hulen og satte de andre ind i hvad der +var hændt. Han greb et Gevær, og fulgt af Herkules, Aktæon og Bat +krøb han atter op af Aabningen i Keglens Top, og alle tre gav Ild +imod Angriberne i den nærmeste Baad. Tre af de Indfødte faldt, men +straks efter blev der fra Baaden affyret Bøsseskud tilbage, og med +et Angrebshyl roede den næste Kano frem. + +Al Modstand var forgæves, Termitboligen omringedes af op imod et +hundrede Indfødte, der i et Øjeblik havde hugget Keglens Sider +ind. Der blev ikke levnet de rejsende Tid til at veksle et Ord eller +et Haandtryk. Hver af dem slæbtes bort af to Indfødte, og som efter +en forud givet Ordre delte man Fangerne i to Partier. I den første +Baad anbragtes Fru Weldon, lille Jack og Fætter Benedict, og Dick +saa den forsvinde i Retning af Lejren. Han selv, Negrene og gamle +Nan blev kastet i den næste Baad, der roedes i en anden Retning. +Tyve af Angriberne fulgte med for at passe paa Fangerne, og bagefter +fulgte fem andre bemandede Kanoer. + +[Illustration: -- flere lange Baade bemandede med Indfødte.] + +Faa Minutter efter var Lejren naaet. I samme nu som Baaden stødte +imod det Plateau, hvorpaa Teltene var rejst, satte Herkules i Land +med et vældigt Spring. To Indfødte løb efter ham, men Kæmpen +svingede sin Bøsse og knuste med Kolben den enes Hjærneskal. Den +anden sendte han med et kraftigt Spark ud i Vandet, og saa satte han +afsted, fulgt af en Kugle og Pileregn, og et Hyl af Raseri fra de +Indfødte, der saa ham forsvinde i Skoven. + +Men de andre sorte og Dick Sand blev kastet til Jorden og lænkede +som Slaver. + +Det var den af Harris omtalte Karavane som havde slaaet Lejr paa et +Plateau, der hævede sig op over den ellers oversvømmede Slette. Den +store Transport af afrikanske Negre, som af Slavehandleren Alvez' +Agenter var blevet bortslæbt fra deres Landsbyer, befandt sig nu paa +Vej til Markedet i Kazonnde. Derfra skulde Slaverne saa senere +sendes, alt eftersom Efterspørgslen var, enten til Øvreægypten eller +Zanzibar. + +Dicks Kammerater blev behandlet ganske som de andre Fanger. To og to +blev de lænkede sammen, den ene bag den anden, til en seks Fod lang +Stang, spaltet i hver Ende og fastgjort om Halsen paa dem med en +Jærnbøjle. Armene havde de fri for at de kunde bære Byrder, men om +Livet fik de en tung Jærnlænke. Saaledes, ude af Stand til at bevæge +sig til højre eller venstre, belæsset, og pint af Bøjler og Lænker +skulde de nu gaa hundreder af trælsomme Mile, drevet frem af +Opsynsmændenes Piskeslag. Hvor misundelsesværdig var ikke Herkules +-- selv om han havde Sult, vilde Dyr og alle det mørke Fastlands +andre Rædsler at kæmpe imod --, hans Lod var dog tifold bedre end +hans Kammeraters. + +Dick Sand blev ikke lænket sammen med nogen af de sorte Slaver, saa +megen Respekt for "den hvide Mand" havde Bandens Anførere, at de +ligefrem ikke kunde behandle ham paa samme Vis som "de kulørte". Han +blev afvæbnet og en Slavedriver holdt særlig Øje med ham. Forgæves +spejdede han efter sine Fjender, Harris og Negoro, hvert Øjeblik +ventede han, at de skulde vise sig for at nyde deres Hævn -- men +nej, de kom ikke tilsyne. Maaske var de i den anden Del af Lejren og +holdt Øje med Fru Weldon, lille Jack og Fætter Benedict. Hvad vilde +de mon gøre ved disse deres andre Ofre? + +Lejrene talte ikke færre end otte hundrede Mennesker, fem hundrede +Slaver af begge Køn, to hundrede indfødte Soldater, og Resten var +Slavefogeder og disses Overordnede, Agenter og Anførere. + +Disse Slavedrivere og Agenter er som oftest af arabisk og +portugisisk Oprindelse, Udskudet af disse Nationers laveste Lag. Det +er næppe til at beskrive, hvor umenneskeligt de behandler deres +Fanger. De pisker dem uophørligt, og naar de elendige Stakler synker +sammen af Sygdom og Træthed eller paa anden Maade bliver til Besvær +for Karavanen og usælgelige paa Markedet, bliver de ubarmhjærtigt +hugget ned eller skudt. Ved denne Dyriskhed søger de at indjage +Fangerne en saadan Frygt, at disse ikke skal vove at gøre Oprør; men +Følgen af denne Fremgangsmaade er tillige at ofte Halvdelen af +Transportens Slaver omkommer undervejs, og deres Skeletter betegner +den uhyggelige Karavanes Vej fra det indre til Kysten. + +Dick var som lammet af den rædselsfulde Ulykke der var hændet hans +Venner og ham. Kun en eneste Tanke gentog sig med idiotiserende +Uafvendelighed i hans Hjærne: Hvorfor har jeg dog ikke skudt begge +de to Uslinger? -- -- jeg har dog kunnet gøre det -- men gjorde det +ikke. Hvorfor har jeg dog ikke skudt dem? + + + + +XVI. + + Under Aaget. + + +Den samme Morgen Klokken 9 lød der Trommehvirvler og de +gennemtrængende Toner af Covdov Hornene, Signalet til Opbrud. I en +Fart kom alle Mand paa Benene. Fangerne blev atter belæssede med +deres Byrder, hovedsageligt Elefanttænder, og delt i forskellige +Kolonner under Anførsel af en Opsynsmand og et Par Soldater. Saa +satte Toget sig i Bevægelse. + +Dicks Kammerater var blevet anbragt forrest i Toget, medens han selv +blev holdt tilbage til sidst. Bat var blevet sat i Gaffel sammen med +sin gamle Fader, og Actæon og Austin var lænkede sammen, men da de +ikke kunde dreje Hovedet og ikke veksle et Ord havde de ikke meget +Glæde af at være hinanden saa nær. Opsynsmandens Pisk naaede dem +lige saa godt som alle de andre Slaver, og særlig gik hans +Brutalitet ud over gamle Tom, der tynget af Aaget og Lænkerne +vanskeligt kunde holde Skridt med de andre. Nan havde sammen med en +Del andre Kvinder faaet Plads midt i Toget, lænket til en ung Moder +med to Børn, hvoraf det ene var ganske spædt og det andet tre Aar +gammelt. Nan forbarmede sig over denne stakkels, lille Praas, der +daarligt kunde humpe med, og tog Drengen paa Armen. + +Karavanen drog lige imod Øst. Marchen begyndte hver Morgen ved +Solopgang, og blev kun afbrudt af en Times Middagshvil. Føden bestod +af Maniok i sparsomme Rationer, Kartofler og -- naar der var +Lejlighed til at plyndre en Landsby ved Vejen -- lidt Faarekød. + +De 250 Mil fra Coanza Floden til Kazonnde blev tilbagelagt i, hvad +Førerne kaldte femogtyve "Marscher"; hver Marsch var en Dags +Vandring, ti Mil. + +Den triste Tur kan ikke beskrives bedre eller mere anskueligt end +ved de Notitser, som Dick kradsede op undervejs. + +25. April. Saa en Landsby, hegnet med Palisader af Bambusrør, +otte-ni Fod høje. Marker beplantede med Majs og Bønner. To Indfødte +blev fangede, femten dræbt, Resten flygtede. + +26. Passeret en strid Strøm, 150 Alen bred; en Flydebro lavet af +Træstammer forbundne med Lianernes Ranker. En Stamme gled løs og to +Kvinder, lænkede i samme Gaffel, faldt i Vandet. Der viste sig +Krokodiller som snappede efter Slaverne i Udkanten af Færgen. + +28. Stærk Regn, opblødt Jord. Besværlig Marsch. Fik Øje paa stakkels +Nan. Hun haltede og saa frygtelig medtaget ud. Natteleje under et +stort Baobabtræ med hvide Blomster og fint lysegrønt Løv. Løver og +Leoparder brøler hele Natten. En af Soldaterne skød en Panter. +Hvordan mon det gaar Herkules? ... + +30. April. Ende paa Regntiden. Østenvind. Fem Fanger styrtede af +Sumpfeber. De vilde Dyr, der følger os i Hælene, gør en rig Høst +hver Aften i denne Tid. De stakkels Ofre der segner, og kender den +Skæbne der venter dem! + +2. Maj. Stadig intet erfaret om Fru Weldon. Mon hun er med en anden +Transport foran eller bag efter os? Vi vadede i Dag i Vand til midt +paa Livet og Tusinder af Igler suger sig fast til den nøgne Hud. +Intet Sted kan man slaa Lejr paa denne oversvømmede Slette. Maa +marschere i Mørke hele Natten. Hvilken rædselsfuld Nat. Man hører +forfærdelige Skrig, og Soldaterne hugger Grene af harpiksholdige +Træer og tænder dem som Fakler. Det er Krokodiller, som i Mørket har +sneget sig ind til Karavanen og revet flere Kvinder og Børn til sig. +En Slave ved Siden af mig blev grebet af et af disse modbydelige +Dyr. Hvor fortvivlet han skreg! Hvilken satanisk Nat. + +[Illustration: I Krokodillernes Gab.] + +10. Maj. Passeret to brændende Landsbyer. Nogle Fanger forsøgte at +flygte, men blev atter indfangede og straffede paa den mest +barbariske Maade. + +Trods min Træthed og Udmattelse kunde jeg ikke sove. Det forekom mig +at noget bevægede sig i det høje Græs ikke langt fra hvor jeg laa. + +Jeg lyttede spændt. Skulde det være et vildt Dyr, som vovede sig +lige ind til Lejren. I saa Fald er jeg fortabt, ubevæbnet og +hjælpeløs, som jeg er. Natten var bælgmørk. Græsset skiltes ad; lige +foran mig saa jeg to blanke Øjne rettet imod mig. Jeg vilde raabe om +Hjælp. Dyret springer imod mig -- --. + +Skrækken lammer mig -- --. + +Dingo! Er det muligt? + +Ja, det er virkelig Dingo, som slikker min Haand, logrer og viser +alle Tegn paa Glæde ved Gensynet. Hvorledes har dog det kloge, kære +Dyr kunnet finde mig? Min eneste, trofaste Ven! Negoro har altsaa +dog ikke faaet taget Livet af ham. Jeg klapper og kærtegner den -- +-- og ved Berøringen finder min Haand et Stump tyndt Rør, som er +bundet til Hundens Halsbaand. Kan det være et Bud til mig? -- -- Jeg +ryster paa Haanden medens jeg knækker Røret. Der ligger en Stump +Papir inden i. + +Men i det haabløse Mørke kan jeg ikke se at læse, hvad der muligvis +staar paa Sedlen. Jeg maa vente paa Morgenen. Dingo synes nu, da den +har udført sit Ærinde, at blive utaalmodig efter at komme afsted +igen. + +Den slikker min Haand og forsvinder i lange Spring ind i det høje +Græs. + +Ved Dagens første Skær læste jeg Brevet: + + Fru W. og Jack er ført bort i en Kitanda, fulgt af Harris og + Negoro. B. er ogsaa med. Jeg kan ikke sætte mig i Forbindelse med + dem. Dingo fandt mig i Skoven; den var saaret af en Kugle, men + kom sig hurtigt. Kære Hr. Dick, tab ikke Modet. Maaske kan jeg + hjælpe. + + Herkules. + +11. Maj. Gudskelov at Fru Weldon og Jack er i Live, og at de bliver +baaret i Hængekøje, det er dog en nogenlunde bekvem Maade at komme +frem paa. Men hvad kan dog de to Slyngler, Harris og Negoro, have i +Sinde med dem og mig? + +24. Maj. Der mangler Levnedsmidler og Slavernes Ration mindskes +yderligere. Dette til alt det andet! Idag blev tyve Fanger, som ikke +kunde slæbe sig afsted længer, huggede ned af Opsynsmændene. +Stakkels gamle Nan var imellem dem, der dræbtes i dette forfærdelige +Slagteri. Det var den første af "Pilgrims" Rejsende, der gik til den +evige Hvile -- --. Hvordan mon det gaar med de andre? + +Den 26. Maj naaede Karavanen Kazonnde. + +Halvdelen af de Fanger, som var blevet afsendt fra det indre, laa +døde paa Vejen og Resten var i en elendig Forfatning. Men dette +Forhold var ingenlunde usædvanligt, og da Efterspørgslen efter +Slaver var livlig og Priserne stigende, gjorde Slavehandleren +sikkert alligevel glimrende Forretninger. + +Kazonnde ligger tre hundrede Mil fra Coanzaflodens Munding, og er +den vigtigste Markedsplads i den Provins. Paa en stor aaben Plads +"Tchitokaen" bliver Slaverne udstillede og solgte. Som alle større +Byer i Central-Afrika er ogsaa denne delt i to skarpt adskildte +Dele; den ene beboes af Araberne, Portugiserne og de indfødte +Købmænd, i den anden Del har Neger-Kongen opslaaet sin Residens. +Denne sorte Potentat er en vild og fordrukken Kavaler, der lever af +hvad han kan presse ud af de Indfødte, og af Bestikkelser fra +Slavehandlerne. "Residensen" bestod af en Samling smudsige Hytter, +spredt over et Areal af en Kvartmil og omgivet af et Hegn af +buskadsagtige Figentræer. Kongen var en fed, afskyelig Neger ved +Navn Moini. Hans Magt og Anseelse var ikke just overvældende, hans +hele Militærstyrke var knap firetusinde Soldater, og han var ganske +og aldeles i Lommen paa Slavehandlerne, og særligt da den gamle, +hovedrige Alvez. + +Det var ved Middagstid, at Karavanen holdt sit Indtog i Byen. Under +Trommehvirvler og skrattende Hornsignaler blev Slave-Driften ført +til Barakkerne i Alvez' Kvarter. Karavanens Soldater affyrede deres +Geværer i Luften, og deres Kammerater i Slavehandlerens Residens +besvarede deres Hilsen. Alle disse Banditter var glade ved at genses +efter fire Maaneders Fraværelse; nu kunde de hvile ud og solde +sammen, og tage Revanche for Turens Strabadser. + +I Barakkerne var der i Forvejen en tolv-fjorten hundrede Slaver, +som om kort Tid skulde sælges paa Markedet; saa der var jo ikke +megen Plads i disse svinske Stalde til de nyankomne. Disse blev nu +befriet for Gaflerne, men Lænkerne maatte de beholde. + +Hvilken Befrielse var det ikke for gamle Tom, hans Søn og dennes +Venner, Actæon og Austin, at faa de tunge Halsbøjler fjærnet og +efter fem Ugers Adskillelse atter at kunne trykke hinandens Hænder +og tale sammen. Kraftige og arbejdsvante som de var, havde de unge +Negre bedre end de fleste af deres Lidelsesfæller kunnet udholde +Rejsens Strabadser, men gamle Tom var saa medtaget, at han næppe +vilde have lang Tid tilbage at leve. De var alle fire blevet +indelukket i en snæver Baas, hvor der blev udleveret dem en sparsom +Ration Fødevarer. Dick Sand derimod blev holdt tilbage paa Torvet +under en Slavefogeds Opsyn. Han længtes inderligt efter at kunne +undersøge alle Hytterne, for at søge efter Fru Weldon, lille Jack og +Fætter Benedict, der efter hvad Herkules havde meddelt ham, skulde +være ført hertil. + +Og hvor var Harris og Negoro? Hvorfor viste de sig fremdeles ikke? +Længtes den falske Kok da ikke efter at haane og triumfere over sin +forhenværende Kaptajn? Han kom pludselig til at tænke paa, hvor +dumt det havde været af ham, at han ikke dengang, da Dingo bragte +ham Bud fra Herkules, sendte den tro Neger et Brev tilbage med +Hunden. Nu vidste Herkules jo ikke engang, om Brevet var naaet i de +rette Hænder, og om han var ilive endnu. Det var naturligvis Grunden +til, at Dingo ikke senere var blevet sendt til ham. + +Dick var fortvivlet, alt Haab syntes slukt for ham. I dette +Øjeblik rev en frygtelig Hylen og Raaben ham ud af hans triste +Betragtninger. Trompetfanfarer og Trommehvirvler bebudede den store +Slavehandler, "Slavekongens" Ankomst. + +"Alvez! -- Alvez!" lød det fra alle Kanter af Pladsen. + +En _Kitanda_ -- en tohjulet Vogn omgivet af en Kaleche af falmede, +kulørte Gardiner -- nærmede sig Pladsen. En fed, gammel, rødøjet +Neger steg ud af den, hilst med støjende Hyldest af Følget. Det var +den store "Handelsmand", José Antonio Alvez. + +Ved Siden af ham saa man en snavset, halvgammel Fyr, med et gult +Ansigt, mærket af alle mulige Laster og Udsvævelser, og iklædt en +laset Bomuldsskjorte og en forreven Straahat. Det var Alvez' +Fortrolige og onde Aand, Counbra. + +Til stor Skuffelse for Dick saa han hverken Harris eller Negoro i +Alvez' Følge. + +Føreren for den lige ankomne Karavane, Araberen Ibu Hamis hilste nu +paa sin høje Chef og aflagde Beretning om Transporten. Samtalen +førtes imidlertid i et forfærdeligt Blandingssprog, som Dick ikke +forstod et Ord af. Imidlertid hørte han, at Harris Navn blev +nævnet, og derefter blev en Slavefoged sendt hen til den Barak, hvor +Tom og hans Fæller var blevet indelukket. + +De fire sorte Amerikanere blev ført frem for Alvez. Den gamle +Kæltring lod sit Blik takserende hvile paa de tre unges kraftige +Legemer. + +Nu traadte Tom frem og sagde med høj Stemme: + +"Vi er fri Mænd, fri Borgere fra de forenede Stater." + +"Ja vel, ja vel," fnisede den gamle Slavehandler, "fri Mænd i +Lænker; velkommen -- --!" + +"Velkommen," grinede Counbra, som et Ekko af den gamle, og +traadte nærmere. Han befølte Austins Bryst og Arme, og vilde +ogsaa til at kigge ham paa Tænderne, som man gør ved en Hest. Men +et velrettet Næveslag lige i Ansigtet sendte i det samme den +ivrige Menneskepranger baglænds ti Skridt tilbage. + +Nogle Soldater styrtede hen imod Austin, men Alvez kaldte dem +tilbage. Han var endogsaa ondskabsfuld nok til at le himmelhøjt over +sin Ven Counbras' lille Uheld. Han vinkede nu ad Dick Sand, som han +betragtede med et bredt Smil. Han vidste aabenbart Besked angaaende +den unge Kaptajn. + +"Naa, lille Yankee, ær di dær!" sagde han paa daarligt Engelsk. + +"Ja, jeg mærker at De ved hvem jeg er. Hvad vil De gøre med mine +Kammerater og mig?" spurgte Dick. + +"Yankee, lille Yankee!" drævede Alvez, som enten ikke forstod, eller +ikke vilde forstaa Dicks Spørgsmaal. Derpaa vendte han sig til Ibn +Hamis og talte ivrigt med ham om et eller andet, der aabenbart angik +Dick og hans Ledsagere. + +Dick benyttede Øjeblikket til, uden at se henimod de sorte, at mumle +til dem: "Venner! Jeg har hørt fra Herkules. Han har fulgt efter +Karavanen. Harris og Negoro har ført Fru Weldon med sig, blot ved +jeg ikke hvorhen. Tab ikke Modet, maaske -- -- --." + +En Haand lagdes tungt paa hans Skulder og en velkendt ironisk-venlig +Stemme lød i hans Øre: + +"Naa, min unge Ven! Hvordan har De det? Det glæder mig at se Dem +igen." + +Dick foer sammen. Det var Harris. + +"Hvor er Fru Weldon?" raabte han og traadte tæt hen til den falske +Vejviser. + +"Herregud, ja; stakkels Kone," svarede Harris med kunstlet +Medfølelse. + +"Hvad siger De! Er hun død?" stønnede Dick forfærdet. "Og hendes +Barn, lille Jack?" + +"Ok ja, den sølle Unge, som holdt saa meget af mig -- -- --," +svarede Harris med et ondskabsfuldt Smil. + +Døde, pint til døde af denne Bøddel. Dick grebes af en uimodstaaelig +Harme, et opblussende Raseri, en Trang til Hævn, som han ikke kunde +beherske. + +Han sprang ind paa Harris, rev Dolken op af hans Bælte og stødte den +dybt i hans Bryst. + +-- En Ed, en Forbandelse -- -- og Amerikaneren vaklede og faldt død +til Jorden. + + + + +XVII. + + En Markedsdag. + + +Saa hurtig og uventet havde Dicks Stød været, at Ofret ikke havde +kunnet afparere det, saalidt som nogen af de omstaaende havde kunnet +lægge sig imellem. Nu kastede nogle Indfødte sig over ham og vilde +utvivlsomt have hugget ham ned paa Stedet, dersom ikke en myndig +Stemme havde kaldt dem tilbage. + +Det var Negoro. + +Paa et Tegn af Portugiseren bar Soldaterne Harris' Lig bort. Alvez +og Coimbra forlangte højrøstet og bestemt, at Negoro straks skulde +lade Dick blive klynget op, men Portugiseren havde aabenbart andre +Planer desangaaende, og efter megen Diskuteren med sine Foresatte +fik han dem til at gaa ind paa hans Forslag. + +Alt imens stod Dick roligt og saa uanfægtet, som om hans egen Skæbne +var ham komplet ligegyldig, og betragtede Negoro, Kokken fra +"Pilgrim", det Umenneske, som var Ophavsmanden til alle de Ulykker, +der var tilstødt Skibet og dets Besætning. Men det var, som om +Drabet af Harris havde kølnet hans Vrede, eller maaske var det +Visheden om Fru Weldons, hans anden Moders Død, og hans egen nær +forestaaende Ofring, der berøvede ham Evnen til at føle noget som +helst. + +Som i Drømme lod han sig belægge med Lænker og føre ned i en +underjordisk, mørk Hule, de dødsdømte Slavers sidste Opholdssted. +Han tænkte end ikke paa, at naar Negoro havde udvirket, at han ikke +blev hængt, saa var det sikkert for at kunne berede ham en Død, der +var hundrede Gange værre. + +Næste Dag fandt Markedet Sted. Tusinder af Indfødte indfandt sig, +pyntet paa det fineste; malet og indsmurt i Fedt og udstyret med en +Strimmel broget Bomuldstøj og Masser af kulørte Glasperler. Paa +Torvet, hvor alle Landets Herligheder var udstillet til Købs, og +desuden indført Bomuldstøj, Smykker, -- og Spiritus, herskede en +frygtelig Trængsel og et øresønderrivende Spektakel. + +"Slavekongen" og hans Adjudant Coimbra ledede selv Opstillingen af +de Slaver, som han vilde skille sig af med. Da Efterspørgslen var +saa stor, besluttede han i sidste Øjeblik at lade de mindst medtagne +af de sidst ankomne Fanger gaa med, for at spare Kosten til dem i +den Maaned det varede, før der atter var Marked. Imellem disse +sidste, som Opsynsmanden drev ind paa Markedspladsen, var ogsaa Tom +og hans tre Kammerater, alle fire nedtrykte og ulykkelige over den +Skændsel, der skulde overgaa dem. + +"Jeg ser ikke Dick Sand," sagde Bat efter at have set sig godt om. + +"Den unge, kære Herre bliver vel slaaet ihjel," sagde den gamle Tom +trist, "maaske har han udstridt allerede. Jeg havde nær sagt, bare +det var mig. Men vi maa vel kun haabe og ønske, at vi alle fire +bliver købt af den samme Agent, saa at vi i al Fald kan blive +sammen." + +"Naar bare Herkules var her!" sagde Austin. + +Menneskehandelen begyndte. Coimbra gik, sammen med arabiske Købmænd, +Mestitzer og Slaveopkøbere, rundt imellem Fangerne. Han udraabte +Prisen og fremviste "Varerne". Han var allerede halvfuld, og +skældte, slog, kommanderede og rasede. Han lod de ulykkelige sorte +løbe og vise Tænder, ganske som Heste, og lod dem løfte tunge Sten +for at vise, hvor kraftige de var. Tom og hans Venner delte Skæbne +med de andre. Paa Grund af deres kraftige Bygning og udviklede +Muskulatur blev de ligefrem et Stridens Æble imellem flere Opkøbere +fra Madagaskar. Alvez var henrykt. Buddene faldt livligt og Priserne +steg. + +Til alt Held blev de da ikke adskilte; en stor Slavehandler fra +Zanzibar købte dem alle fire og lod dem straks bringe hen i en +Barak, han lejede i samme Anledning. + +Hen paa Eftermiddagen hørte man en sig nærmende Lyd af Trommer, +Cymbaler, Gammelanger og andre af de primitive Negerinstrumenter. +Markedstumlen, der nu var paa sit højeste, da det gjaldt om at blive +af med de endnu uafsatte Varer i en Fart, forstummede pludselig, som +ved et Trylleslag. Al Handel blev afbrudt, hver Udraabers Stemme +tav. + +Thi Kongen af Kazonnde var paa Vejen fra sin Residens for at beære +Markedet med sit Besøg. Han holdt sit Indtog baaret i en gammel +Palankin og omgivet af sine højere "Embedsmænd" og Soldater. En fire +fem Stykker af disse maatte hjælpe ham ud af Befordringen, da denne +var naaet midt ud paa Torvet. Her modtog han naadigst Alvez og de +andre større Slave-Grossister, der viste ham den mest overdrevne +Ærbødighed, en Følelse, som de var saare langt fra at nære. +Majestæten var en Mand paa halvtreds, men saa ud som han var firs. +Hans kongelige Højtidsdragt bestod af et Læderskørt, pyntet med +paasyede Glasperler, en Slags Krone smykket med rødmalede +Leopardkløer og hvide Haarduske, samt Masser af Kobberringe om +Ankler og Haandled. I den ene Haand havde han en Fjervifte og i den +anden en rødknappet Stok, og paa hans kongelige Næse sad -- Fætter +Benedicts Briller. Den ulykkelige Naturforskers Loup hang i en Snor +ved Kongens Bælte, nærmest til Pynt, da den ophøjede Idiot ikke +havde Idé skabt om dens rette Anvendelse. Saaledes saa altsaa denne +Hersker ud, der efter sin egen -- og sine fleste Undersaatters +Mening, var af guddommelig Oprindelse. Det var en alkoholiseret, +legemligt som aandeligt ødelagt, gammel Neger, der mere lignede en +ældet Urangutang end et Menneske. + +Kongen ledsagedes af en Mængde let, men broget paaklædte Negerinder +i alle Aldre -- den gamles Harem -- samt af sine Embedsmænd, +Troldmænd, Generaler o. s. v. Man maatte straks lægge Mærke til den +Ejendommelighed, at næsten alle disse høje Herrer var mer eller +mindre defekte. Den ene manglede sit ene Øre, den anden et Øje, en +tredie Næsen eller en Haand; og disse Tab skyldtes ikke +Ulykkestilfælde, men kongelig Unaade. Denne milde Hersker kendte +nemlig kun to Straffe, Død eller Lemlæstelse, som bragtes til +Anvendelse saasnart de Vedkommende forsyndede sig eller vakte +Kongens Mishag. Troldmændene, der særligt fungerede som Læger, som +Besværgere og Aandemanere, maatte ofre deres kære Lemmer naar en Kur +mislykkedes. + +Dybt bukkende nærmede Alvez sig og overrakte Kongen en Kardus Tobak, +og efter ham traadte de andre Slavehandlere frem og bragte deres +Gaver under mange Ceremonier og Talemaader. De Indfødte kastede sig +paa Jorden og smurte sig til med Snavs, og viste saaledes deres +uhyre Ydmyghed. Men Kongen saa ikke paa nogen, han tog Gaverne og +lod dem gaa videre og stavrede afsted, skrævende, rullende, vaklende +i sin Drukkenskab. + +Alvez holdt sig stadig i Majestætens Nærhed, eskorteret af Negoro. + +"Skaf mig Drikke," savlede Kongen. + +"Vil det behage Deres Majestæt at se lidt paa Markedet?" spurgte +Alvez. + +"Noget at drikke," stønnede Kongen arrigt. + +"Hvad ønsker Majestæten?" + +"Brændevin! Ildvand!" hylede Kongen rasende. "For hver Draabe skal +du faa -- -- --." + +"En Draabe af en hvid Mands Blod!" indskød Negoro, med et betydende +Blik til Alvez. + +"Der er en hvid Mand her," sagde Alvez, "som har dræbt en af mine +Agenter. Han maa straffes!" + +"Kom med ham, jeg skal -- hvid Mand --," grinede Kongen, "men først +Ildvand, kom med det!" + +"Det skal komme, brændende Ildvand; en hel Bolle!" + +Dette var noget splinter nyt for den gamle Drukkenbolt; Brændevin +havde han drukket i Strømme, men brændende Brændevin, Ildvand i +Flammer -- den Tanke gjorde ham vild af Henrykkelse. Og hans Glæde +forplantede sig til Følget, Mandfolk og Fruentimmer var lige +lyksalige ved Tanken om det forestaaende Drikkegilde. + +Saa snart Mørket faldt paa, blev Forberedelserne til Aftenens Fest +paabegyndte. En uhyre Kobberkedel blev opstillet midt paa Torvet, og +deri lod Alvez hælde en Tønde Fusel-Brændevin, tilsat Kanel og +spansk Peber og hvad der ellers kunde forhøje denne Punsch's Velsmag +for de Vilde. + +Hele Hofstaten smed sig ned i en Kreds omkring Bollen. Som draget af +Stanken fra dette Brændevins-Kar ravede Kongen hen og bøjede sig +over Kanten af Bollen. Det saa næsten ud som han vilde gaa paa +Hovedet ned i sin Yndlings-Drik. Alvez slog en Klo i ham og trak ham +tilbage. + +Han stak ham nu en Tændstik i Haanden og sagde med et lumsk Smil: + +"Sæt Ild paa!" + +Kongen lod den brændende Tændstik falde ned i Spritten. Virkningen +var storslaaet. Højt over Karrets Rand steg de dansende og slikkende +Flammer, blaa, røde og gule kastede de et spøgelseagtigt Skær over +den hele sælsomme Scene. De Vilde sprang op i stor Eksaltation, de +hoppede, de dansede, de hylede og sang -- som sorte Djævle om et +Heksebaal. Kongen var som hypnotiseret af den brændende Drik, hans +Øjne veg ikke fra Ilden. + +Nu fyldte Alvez med en stor Jærnske den flammende Spiritus i en +Skaal og rakte denne til Neger-Kongen. Den gamle Dranker greb den +ivrigt og førte den til Munden, for at tømme den i et Drag. + +Straks efter lød et forfærdet mangestemmigt Skrig. Kongen brændte. + +Den forhærdede Fyldebøtte, der i sin hele Levetid havde drukket +ihærdigt og uopholdeligt, var blevet saa gennemsivet af Spiritus, at +Ilden øjeblikkelig havde antændt ham, som en Fakkel. Det var ikke de +Indfødte rigtig klart, om det var et Ulykkestilfælde, der skete for +deres Øjne, eller om det var noget overjordisk. Om for Eksempel +Majestæten blev hentet af Himlens Ild hjem til sine guddommelige +Forfædre. + +Alvez og Negoro vidste ikke hvad de skulde stille op med den +brændende Monark, og følgelig lod de ganske være at stille noget op, +og saa roligt paa dette forfærdelige Skuespil. + +Og sandt at sige var der heller ikke noget at gøre. Selv om den +synlige, ydre Flamme kunde være slukket, vilde den indre Forbrænding +dog ikke være til at standse. + +Efter en Stunds Forløb var der af hele den alkoholiserede Majestæt +ikke andet tilbage, end en graalig hvid, stinkende, fedtet Askehob. + + + + +XVIII. + + En kongelig Begravelse. + + +Den følgende Dag var den ganske By nedsunket i Ruelse og Sorg over +Kongens Død. + +Den ældste af hans Hustruer overtog øjeblikkelig "Regeringens +Ledelse", og hendes første Anordninger angik den Afdødes højtidelige +Ligbegængelse. + +Man begyndte straks paa Forberedelserne. For Enden af Byens +Hovedgade løb en dyb og strid Bæk, i hvis Bund den kongelige Grav +skulde graves. En Styrke af Indfødte blev straks sat i Gang med at +aflede Bækkens Vand, for at tørlægge det Stykke af Flodlejet, hvor +Kisten skulde nedsænkes. Efter Ceremonien skulde den kunstige +Dæmning atter gennembrydes, saa at Vandet igen strømmede tilbage i +sit gamle Leje. + +Negoro havde faaet den djævelske Indskydelse, at Dick Sand skulde +dele Skæbne med de mange andre -- Kongens yngre Hustruer f. Eks. -- +der maatte ofres ved Begravelsen. Men forinden vilde den fejge +Slyngel nyde den Tilfredsstillelse at se sit Offer lide, se hans +Rædsel og Fortvivlelse, naar han forkyndte ham hvilken Skæbne, der +ventede ham. + +Portugiseren begav sig derfor hen til det Fængsel, hvor Dick, +forsvarligt bundet paa Hænder og Fødder havde tilbragt det sidste +Døgn. Der laa Dick, pint af Sult og Tørst, med smertende Saar +fremkaldt af de snærende Lænker, og længtes kun efter, at man +snart vilde gøre Ende paa hans Lidelser. Men ved Synet af Negoro +blussede hans Energi og Harme op paa ny. Han sprang op; med en +rasende Bevægelse søgte han at sprænge sine Baand for at kunne kaste +sig over sin Fjende. Negoro gjorde uvilkaarlig et Skridt tilbage. +Men Lænkerne holdt, og Drengen sank atter tilbage i sin apatiske +Tilstand. + +[Illustration: Der laa Dick, pint af Sult og Tørst.] + +"Jeg syntes dog jeg burde se indenfor og gøre min unge Kaptajn min +Opvartning," begyndte Negoro grinende. "Jeg beklager uendeligt, at +han ikke her har slet saa meget at skulle have sagt, som om Bord paa +'Pilgrim.'" + +Dick saa end ikke paa sin Plageaand. + +"Naa, saa De kan ikke huske Deres gamle Kok, Kaptajn? Jeg venter +blot paa Deres Ordre om hvad De vil have til Frokost!" Og for at +tiltvinge sig Opmærksomheden, sparkede han til Fangen. + +At Dick slet ikke svarede, eller tog mindste Notits af hans infame +Drillerier, bragte efterhaanden Kokken i et sandt Raseri. + +"Men nu er det min Tur!" foer han op. "Nu er det mig, der er +Kaptajn! Forstaar du, Dreng? Dit Liv er i min Haand." + +"Saa tag det," svarede Dick endelig, fuldkommen roligt. + +"Det vil jeg ogsaa; men først skal du pines, martres -- -- --. Du +skal faa en Død, værre end alle de andres!" hvæssede den afsindig +rasende Portugiser. + +"Men ikke værre end din egen," svarede Dick med profetisk Alvor. + +I samme Øjeblik kastede Negoro sig over ham, ude af sig selv. Han +greb den ulykkelige om Halsen, som vilde han kvæle ham med sine egne +Hænder. Men i det yderste Øjeblik kom han til sig selv igen. Det +vilde jo være en Befrielse, en alt for let Død for hans Fjende. Nej, +nej -- i Aften, først i Aften. + +Og med et uhyggeligt Grin forlod han Hytten. + +Hele den næste Dag gik med til det store Udgravnings- og +Opdæmningsarbejde. I Bækkens Leje skulde der uddybes en Grav, ti Fod +dyb, halvtreds Fod lang og ti Fod bred. Henimod Aften opstilledes de +ulykkelige Kvinder, af den afdøde Konges Harem, hvem den Ære +tilfaldt, at blive levende begravede sammen med deres Herskers Lig. +De skulde finde deres Død i de fremstormende Bølger. + +Det er almindelig Skik og Brug ved afrikanske Kongebegravelser, at +Herskerens Lig bliver iført sin fineste Stads og baaret i Procession +før Begravelsen. Men da der ikke var andet tilbage af Hs. Majestæt +end nogle forkullede Ben, maatte man finde paa en Udvej, for ikke +helt at afvige fra den hævdvundne Tradition. Der blev i al Hast +lavet en stor Dukke, raat udskaaret i Rosentræ, der skulde +forestille Kong Moini, og i et Hul i Dukkens Mave gemte man de +veritable Rester af den himmelfarne Potentat. Dukken blev iklædt de +fineste kongelige Klæder, og de nyerhvervede, og ubeskadigede +Benedictske Briller blev anbragt paa dens Næse. Den frembød et +baade komisk og rædsomt Skue, men de Indfødte var begejstrede. + +Det lange Optog bugtede sig som en Slange igennem Byens Hovedvej +under fuld Musik af de infernalske, skingrende Instrumenter, under +Affyring af Geværskud, under Sang og Hylen, Sørgedanse og +Troldmændenes højlydte Besværgelser. Spredt i Toget gik Fakkelbærere +og svingede deres brændende Harpikspinde, der kastede sit flakkende +Lys over den fantastiske Procession. + +Først kom Konge-Dukken, baaret paa en Palankin og omringet af den +afdødes Hustruer af lavere Rang, der skulde gøre ham Selskab over i +Evigheden. Derefter fulgte Hofmænd og Embedsmænd, Slavehandlerne og +endelig hele den indfødte Befolkning i Kazonnde. Da Optoget var +naaet den tømte Flodseng, hørte man klagende Sang, og Suk og Stønnen +fra Graven, afbrudt at Lænkers Klirren. Det var halvtresindstyve af +Kongens Slavinder, der i Rædsel ventede paa at Bækkens Vande skulde +lukke sig over dem. To af den afdødes Hustruer steg nu ned i Dybet +og lagde sig paa Knæ og Hænder, for at danne et levende Leje for den +Trædukke, for hvem al denne vanvittige og barbariske Staahej blev +sat i Scene. Foran Dukken, ved den yderste Ende af Graven, stod der +-- lænket til en rødmalet Pæl -- en hvid, der skulde bringes som et +særligt Offer til Guderne ved denne rædselsfulde Ligbegængelse. + +Det var Dick Sand. + +Endnu en Fanfare, flere Besværgelser, mere Sang og Dans. + +Saa gav Dronningen et Tegn, og gennem et Hul i Dæmningen begyndte +Vandet langsomt at sive ind i Graven. De første Bølger skyllede hen +over de lænkede Slavinder. De sled fortvivlet i deres Lænker i +afmægtig Kamp imod Døden. Nu naaede Vandet op til den kongelige +Dukke, og til Livet af den bundne Dick Sand. + +Og Vandet steg. Den ulykkelige Dreng gjorde en sidste rasende +Anstrængelse for at bryde de Baand, der holdt ham til Pælen; +forgæves. De sidste Hoveder forsvandt under Vandet, der atter flød +roligt og glitrende i Fakkelskæret. Intet Tegn efterlod det paa den +Rædselsgerning, det var blevet benyttet til. Men under dets +Overflade laa Ligene af de hundrede Ofre, der var omkommet til +Kongen af Kazonndes Ære. + + + + +XIX. + + De døde lever. + + +I en Barak, ikke langt fra den, hvori Dick havde været indespærret, +sad i en melankolsk Gruppe de tre ulykkelige, som efter Harris +falske Forklaring for Dick, skulde være bukket under for deres +Lidelser og Sorger -- Fru Weldon, lille Jack og Fætter Benedict. + +De var allerede kommet til Kazonnde otte Dage før Slavetransporten +indtraf, og de var paa Rejsen blevet behandlet med en vis Omhu og +saavidt muligt skaanet for Strabadser og Anstrængelser. Ogsaa efter +Ankomsten til Slavehandlerens Hovedsæde fik de en bedre Forplejning +end de andre Fanger og Frihed til at bevæge sig i den til Barakken +hørende Indhegning. + +Foran Fru Weldon stod Negoro, brutal og fejgt nydende sin Magt over +den værgeløse Kvinde. + +"Min gode Kone," begyndte han i en tilstræbt ironisk Tone, "lad mig +bringe Dem den triste Nyhed, at Deres sorte Venner, Tom og hans +Kammerater, er blevet solgt paa Markedet forleden." + +"Gud være med dem!" hviskede Fru Weldon. + +"Nan, det gamle Liv, er død undervejs hertil og Dick Sand er dræbt." + +Et Rædselsskrig undslap Fru Weldon. + +"Ja, ærede Frue, han fik, hvad han fortjente; han skød Harris, og +det maatte han bøde for. Og her er nu De tilbage, ene, og ganske i +min Vold. Læg Mærke til det, ganske i min Vold." + +Fru Weldon gyste ved at høre denne frygtelige Sandhed, men bevarede, +ved en uhyre Anspændelse af sin Selvbeherskelse, sin ydre Ro. + +"De ved hvilket naadigt Tilbud jeg gjorde Dem for otte Dage siden, +at jeg vilde renoncere paa al Hævn over Dem og kun tænke paa +Forretning. Jeg vil sælge Dem til Deres Mand for en Bagatel af +100,000 Dollars, og endda give ham Drengen og det Fjols af en +Insektfanger med i Købet. De skulde medgive mig et Brev til Deres +Mand og deri forklare, hvorledes jeg, Deres tro Tjener, ilede til +ham for at føre ham med hertil, og sammen med ham, og ved Hjælp af +hans Løsepenge -- befri Dem af de nedrige Indfødtes Vold. Ikke +sandt, alt det husker De, og De har indset, at De ikke har andet at +gøre, end at takke mig for mit ædelmodige Forslag og give mig det +Brev, som jeg behøver?" + +"Det Brev, De forlanger, skriver jeg ikke!" svarede Fru Weldon med +Fasthed. "Den Sum De fordrer for vor Udlevering vil min Mand betale +Dem, men jeg vil ikke søge at formaa ham til at gaa i Land her i +denne forfærdelige Del af Afrika for at hente mig." + +Efter nogen Modstand indvilligede Negoro -- der var blevet bange for +maaske ellers helt at gaa glip af den uhyre Løsesum -- i at han +skulde bringe Hr. Weldon et Brev fra hans Hustru, hvori hun +opfordrede ham til at sejle til Mossamedes, en lille Havn paa +Angolas Sydspids, som Negoro ofte havde besøgt med Slavetransporter. +Dertil skulde saa en af Negoros Kammerater føre Fru Weldon, Jack og +Benedict, og ved Skibets Ankomst sejle dette imøde, hvorpaa +Udleveringen skulde finde Sted og Negoro forsvinde. + +Ved denne Ordning forebyggede den betænksomme Fru Weldon, at hendes +Mand kunde blive holdt tilbage, efter at han havde betalt +Løsepengene, at hans Skib kunde blive erobret og hans Folk solgte +som Slaver. + +For Rejsen til Mossamedes frygtede hun ikke; det laa jo i Negoros +egen Interesse at hun naaede dertil i god Behold. Negoro fik altsaa +Brevet, hvori han fremstilledes om den Ven, der havde trodset alle +Farer for at bringe sin Frue Hjælp og Befrielse. Næste Morgen drog +han afsted i nordlig Retning, ledsaget af en halv Snes sorte, for at +gaa om Bord i et af de Fartøjer, der fra Byerne ved Kongoflodens +Munding gaar til Amerika. + +Fætter Benedict havde, som det var at vente, med stoisk Ro taget +Tingene som de var, og han trøstede sig med at udnytte den +usædvanlige Lejlighed han saa uformodet fik, til at sikre sig +Eksemplarer af de specifik afrikanske Insekter. + +Nogle Dage efter at Negoro var draget afsted hørte han, just som +hans Øjne var ved at lukke sig til en lille Eftermiddagslur, en +lydelig Summen; den ham saa dyrebare Musik. Uvilkaarlig foer han op. +Hvad var det for en mærkelig skarp og gennemtrængende Summen? Den +maatte komme fra et Kæmpeinsekt. Han stirrede hjælpeløst omkring sig +med sine nærsynede, brilleløse Øjne; han lyttede med tilbageholdt +Aandedræt, angst og bange for at Dyret skulde tage Flugten. + +Da skete det vidunderlige, at det ubetænksomme Insekt, der ikke +anede, hvor farlig en Person Fætter Benedict var for det, slog sig +til Ro paa selve sin Dødsfjendes Pande. Den lærde Mand blev som til +Sten, ikke en Nerve turde han bevæge for ikke at skræmme sit Bytte. +"Vilde det nu bare spadsere lidt længere ned, helst lidt ud paa min +Næse, saa kunde jeg se det og bestemme dets Slægt, Orden, Art og +Klasse," tænkte han, betaget af Øjeblikkets Alvor. Og se, hans Ønske +syntes at være en Befaling for Insektet. Snart sad det paa hans +spidse Næsetip, og Benedict skelede krampagtig hen imod denne +fremspringende Pynt. + +"Store Gud! -- Den sjældne _Manticora_!" brast det ud af ham. Og i +det samme maatte han nyse, kildret af det sjældne Dyrs Kravlen paa +hans følsomme Næsetip. Han eksploderede og greb i det samme til +Næsen for at sikre sig det skræmte Insekt, men ak -- han fik kun sit +eget spidse Lugteorgan fat; _Manticora'en_ tog Flugten ud i det fri. + +Fætter Benedict bandede. + +Med en for ham usædvanlig Adræthed var han paa Benene og i fuld +Firspring paa Jagt efter Skatten. Han saa næppe hvor han gik eller +hvorhen han kom, han hørte kun den drillende Summen foran sig, og +over Indhegning, Stok og Sten gik det til han kom ud i den store +Skov, der stødte op til Slavehandlerens Baraklejr. _Manticora'en_ +hvilede sig et Øjeblik paa Jorden, og som en Indianer paa Krigsstien +sneg Jægeren sig ind paa den, da vips -- et Spring, og den var væk +igen. Fætter Benedict sprang efter, forpustet, forreven, svedende og +utrættelig. + +"Nu har jeg den -- nej -- Pokkers ogsaa -- nu maaske -- bare +forsigtig -- -- den skal ikke slippe fra mig, jeg maa have -- --." + +Vildere og vildere greb den anstrængende Jagts Spænding ham, længere +og længere drev den ham ind i Skoven. Han løb med udbredte Arme, og +slog med begge de aabne Hænder efter Insektet, saa at han paa en +uindviet Iagttager maatte have gjort et komplet sindsforvirret +Indtryk. + +Da pludselig, som han i fuld Fart stormede forbi et højt Buskads, +følte han et jærnfast Tag i sin Nakke og et andet tilsvarende i sin +slunkne Bagdel. En kæmpemæssig Medskabning havde fanget ham omtrent +paa samme Vis, som han vilde have grebet Insektet, og uden videre +Vrøvl blev han ført bort igennem Skovtykningen. Og saaledes gik det +til, at Fætter Benedict gik glip af den værdifulde Forøgelse af sin +Insektsamling, den sjældne _Manticora_. + + + + +XX. + + En Troldmand. + + +Fru Weldon blev ulykkelig, og Alvez blev rasende da Fætter Benedict +ikke viste sig mere, hverken den Dag eller de følgende. Det syntes +for begge saare usandsynligt, at det skikkelige Tossehoved skulde +være flygtet ud i den ukendte Skov, hvor Livsfaren -- i Form af +vilde Indfødte eller vilde Dyr -- lurede ved hvert Skridt; men +alligevel maatte de lade sig nøje med denne Antagelse, da ingen +anden frembød sig. + +Uagtet Regntiden allerede var udløbet i Slutningen af April, +begyndte det pludselig, den 19. Juni, at regne voldsomt og +vedholdende. Dette var intet mindre end en Ulykke for Landets +Beboere. Markerne, der allerede bar modent Korn, oversvømmedes og +Høsten vilde blive totalt mislykket, hvis Regnen vedvarede blot i +endnu nogle Dage. + +Dronningen holdt lange Raadslagninger med sine Ministre, og Hoffets +højst anskrevne "Overtroldmænd" blev beordrede til at afværge den +truende Ulykke. Men alt hvad de sang, og svang deres Bjælder og +besvor, og bad og tudede, lige meget hjalp det; Skyernes Aander tog +ikke mindste Notits deraf. Saa blev der endelig anbefalet den sorte, +kvindelige Majestæt en berømt Troldmand, der boede i Angolas +nordligste Del. Hans Ry var stort, maaske kun fordi hans Evner endnu +aldrig var blevet prøvet i Kazonnde. Der gik Ekspresbud efter ham, +og den 25. om Morgenen anmeldtes hans Ankomst ved det højtideligste +og rædselsfuldeste Musik-Spektakel. + +Den berømte Mand saa prægtig ud; en ren Kraftkarl af en Neger, +overmalet med allehaande sælsomme Figurer, pyntet med Halsbaand, +Armbaand, Bælter, Ringe og Fjer i Overflod. Det saa næsten ud som om +det klarede op bare ved at han viste sig, Himlen var ialfald mindre +mørk, og Vinden var ved at vende sig til det Hjørne, hvor den skulde +og burde befinde sig. + +Hele hans Trylle-Maskineri bestod af en Kurv, med et Aflukke i, og +han aabnede, i Modsætning til alle sine Kolleger, slet ikke Munden. +En stum Troldmand var en saadan Sjældenhed i Kazonnde, at han i de +Indfødtes Øjne alene af den Grund maatte blive ufejlbarlig. + +Han spankulerede først hele Torvet rundt i højtidelig Etmarsch og +med mange sælsomme Bevægelser, og den halve By travede i Hælene paa +ham og gjorde alle hans Trin og Gestus efter. Det hele Optog saa ud +som en Procession af Aber med en Kæmpeabe i Spidsen. Lige imod den +kongelige Residens styrede den store Mand sine Fjed, og Dronningen +gik ham selv imøde. Han slog ud med Haanden imod Skyerne og truede +ad dem, men pegede derpaa med et selvtillidsfuldt Smil paa sig selv +og greb -- o Frækhed -- Dronningen ved Haanden og førte hende, under +Mængdens maabende Forbavselse, med sig henimod Slavehandlerens Lejr. +Uden at afvente nogen Indbydelse til at træde nærmere skubbede han +Porten op, ved at sætte sine vældige Skuldre imod, og traadte ind. +Alvez og hans Soldater stormede til for at straffe den frække +Indbryder, men ved Synet af Dronningen veg de forfærdet og ærbødigt +tilside. + +Troldmanden, Mganga'en, som Folket kaldte ham, optog her atter sine +tavse Bevægelser. Han pegede imod Himlen og fulgte med de oprakte +Hænder Skyernes Flugt, han sprang og han vred sig med saa megen +Energi, at de Indfødte blev grebet af Begejstring. Da det imidlertid +ikke laa for disse at være tavst begejstrede, brød de snart ud i +deres sædvanlige Syngen, Skrigen og Skraalen, samtidig med at de +gjorde alle Mganga'ens forrykte Bevægelser efter. + +Men Himlen syntes ikke at tage mindste Notits af alt dette +Spektakel. Tværtimod saa den tristere og tristere ud, og midt under +hele Forestillingen faldt de første tunge, store Regndraaber med +protesterende Smæld til Jorden. + +Dette fremkaldte øjensynlig et stærkt Omslag i de Indfødtes Stemning +overfor Troldmanden. De trængte sig sammen om ham og indtog en +ligefrem truende Holdning. Men Kæmpekarlen viste sig selv da som +Situationens Herre. Han pegede udover Mængdens Hoveder henimod en +hvid Kvinde med et Barn paa Armen, der var traadt ud af en af +Barakkerne for at se, hvad der var paa Færde. + +Alle vendte sig i den antydede Retning. Det var altsaa den +forbandede hvide Slavinde med det blege Barn, der havde nedkaldt +Regnstrømmenes Forbandelse over Landet; fra hende kom al Fortræd og +Ulykke. Med sataniske Hyl styrtede den opbragte Mængde løs paa den +ulykkelige Fru Weldon og lille Jack. Men Mganga'en kom dem i +Forkøbet; med et Par vældige Armbevægelser fejede han de ivrigste +tilside, og resolut og uden Nølen greb han den segnefærdige Kvinde +og hendes Barn og løftede dem op paa sine stærke Skuldre. Den +forbavsede Hob veg uvilkaarlig tilside for denne store Magiker, der +havde fundet Ophavet til Landets Ulykke, og som aabenbart nu ogsaa +vilde forstaa at fjerne og tilintetgøre det paa rette Maade. +Nysgerrig fulgte man efter ham, men han skridtede vældigt ud, +igennem den lukkede Gaard og henimod Skoven, hvorfra han med en +bydende Gestus forbød de faa udholdende at følge ham længer. + +Ind i den tætte Skov gik Rejsen, uden Standsning og uden mindste +Tøven, indtil Troldmanden naaede en Aa, der, klar og med stærk +Strøm, gemte sig bag høje Siv og Slyngplanter. Der, under et +Kæmpetræs lavt nedhængende Grene laa en Slags Kano med et Sejl over, +og i den lagde Mganga'en forsigtig sin dobbelte Byrde. + +"Se her, Kaptajn," sagde han paa engelsk, "her er jeg med Fru Weldon +og lille Jack. Lad os saa komme afsted inden alle Kazonndes +Fæhoveder kommer paa Benene for at søge efter deres Troldmand." + +Med disse Ord greb Herkules -- endnu iklædt sin fantastiske +Forklædning -- Aaren og stødte Baaden ud i Strømmen. + +Det varede noget før Fru Weldon var kommet saa meget til sig selv, +at hun rigtig begreb hvorledes det hele hængte sammen; at hun +virkelig var frelst, at det var Dick, lys levende om end svag og +kraftløs, der laa foran hende, lænet imod Fætter Benedict og med +Dingo for sine Fødder. + +"Dick, min kære Dreng, Dick er det virkelig dig?" + +"Min Ven Dick!" jublede Jack og slog henrykt Armene om den unge +Kaptajns Hals. + +"Og Herkules!" udbrød Fru Weldon, "tænk at jeg ikke anede at det var +Dem, som bar os afsted; jeg var rædselsfuld angst." + +"Ja, køn var jeg jo ikke," svarede Herkules godmodigt smilende, "men +jeg passede ellers godt til Rollen." + +"De har befriet os, og det med Fare for Deres eget Liv," udbrød +Fruen rørt og rakte Kæmpen begge sine Hænder. + +"Ogsaa mit!" sagde Dick. + +"Og mig fangede han ogsaa," sukkede Fluesnapperen, endnu ikke +forsonet ved Tanken paa den undslupne Sjældenhed. + +Medens Baaden af Strømmen hurtigt førtes ned ad Aaen fortalte +Herkules, i de færrest mulige Ord, hvorledes han uset havde fulgt +Karavanen, som førte Fru Weldon og Jack til Kazonnde, og hvorledes +han flere Gange forgæves havde forsøgt at befri dem fra +Fangenskabet, indtil endelig en usædvanlig Lejlighed frembød sig. +Den berømte Troldmand, som blev ventet med saa megen Længsel i +Kazonnde, kom netop igennem Skoven paa det Sted, hvor Herkules havde +sit Tilhold. At fange Fyren, berøve ham hans professionelle Udstyr +og binde ham til et Træ, var en smal Sag for en Herkules, og de +Indfødtes fabelagtige Lettroenhed og Overtroiskhed lod Komediens +anden Del lykkes for ham over al Forventning. + +Men Dick; Dick som blev druknet ved Kongens Ligfærd? + +"Ja," sagde den genopstandne med et Smil, "jeg var virkelig mere død +end levende, bundet til en Pæl og med Vandet strømmende mig over +Hovedet. Men Livet vendte tilbage, og jeg laa her i Baaden, og +Herkules stod bøjet over mig -- -- men hvordan det Mirakel er sket, +det maa Gud og Herkules vide." + +"Aah -- det var ikke saa farligt," sagde Negeren, forlegen over den +megen Hyldest, der blev ham til Del. "Det var saamænd ingen Hekseri +at liste sig ned imellem Ofrene i Flodsengen og, skjult af det +indstrømmende Vand, at rykke Pælen op. Med en Smule Kræfter kunde +enhver have gjort det samme. Saa var det bare at bære baade Pælen og +Kaptajnen her ud -- -- det var det hele. Men nu maa vi vel tænke +lidt paa, hvorhen Rejsen gælder," afledte Herkules beskedent. + +Fru Weldon fortalte nu om sin Aftale med Negoro, og Dick bemærkede, +at det gjaldt om at naa Kysten før Portugiseren kom til Mossamedes. +Der kunde man finde Beskyttelse og Hjælp hos de portugisiske +Autoriteter. + +"Og naar den Slyngel af en Kok kommer for at hæve sine 100,000 +Dollars, saa skal jeg nok betale ham med en anden Mønt," føjede +Herkules til. + +Den Baad, i hvilken de af Skæbnens Modgang saa haardt prøvede +Rejsende lod sig føre ned ad Strømmen, var en af de Indfødtes +sædvanlige lange, smalle Kanoer, som Herkules havde set sit Snit til +at sætte sig i Besiddelse af. For at undgaa, at den skulde tiltrække +sig Opmærksomhed, havde den opfindsomme Neger dækket Baaden med et +Tag af langt Græs, baaret oppe af en Pagaj, der hvilede i to Gafler +fra Kanoens Spids til dens Agterende. Dette Dække bragte Baaden til +at se ud som en af de smaa flydende Øer, og afgav desuden et +skærmende Ly imod Solens brændende Straaler. Proviant for Rejsen +maatte de Rejsende selv hente sig op af Aaens Vand, eller ned fra +Træernes Grene ved Hjælp af den Bøsse, som Herkules havde bjærget +ved sin Flugt. + +Selv om Strømmen vedblivende vilde føre det lette Fartøj afsted med +den samme Hastighed, som ved Rejsens Begyndelse, omtrent to Mil i +Timen eller ca. halvtreds Mil i Døgnet, var Dick dog klar over, at +det blev en langvarig Tur før de naaede Kysten, og rig paa Farer +vilde den sikkert ogsaa blive. Efter to Dages Sejlads udvidede +Floden sig til en Bredde af omtrent 150 Fod, og man traf nu paa +flere smaa, grønne Øer, der drev afsted med samme Fart som Kanoen. +Intetsteds saa man Spor af Mennesker paa eller ved Flodens Bredder. +Plantevæksten var af en overvældende tropisk Rigdom og Skønhed; +Sværdlilier, Alver, Balsamier, Clematis, Gladiolus, Kæmpebregner og +tusinde andre Vækster dannede, med deres stærkt farvede Blomsters +yppige Vælde, en vidunderlig skøn Indfatning om Flodens dybtblaa +Vand. + +Hist og her rykkede selve Skovens Kæmper helt ned til Bredden og +strakte deres tørstige Rødder ud i Strømmens friskende Vand; +Figentræer, Acasier, Mangotræer, Copal og Dadelpalmer sendte fra +deres tætte, vidtspredende Kroner, Skygge og Kølighed ud over det +glitrende Spejl. I over hundrede Fods Højde slyngede Lianer og +Clematis deres graciøse Ranker fra Trætop til Trætop, og ad disse +naturlige, blomstersmykkede Broer saa man Aberne svinge sig i +behændig Tagfat. + +Den eneste af Selskabet, der ikke nød hverken den genvundne Frihed +eller Naturens Skønhed, var Fætter Benedict. Han havde mistet sin +Insektsamling i Kazonnde, sine Briller og sin Loupe -- for ham ejede +Verden ikke flere Glæder. I det mindste ikke før en Dag, da +Herkules, der respekterede Særlingens Samlermani og afleverede alle +de Smaadyr han fik Fingre i, præsenterede ham et lille sort, +uappetitligt udseende Insekt. Efter en hastig Undersøgelse af +Fænomenet lige foran sine nærsynede Øjne udbrød Fætter Benedict i +vild Henrykkelse. + +"Bravo, Herkules! Jeg tilgiver dig, at du berøvede mig min +Manticora, denne her er endnu bedre. Dick, Kusine, kom her skal I se +-- det er glimrende, storartet!" + +"Hvad er det da for et Dyr?" + +"Dyr, Dyr, -- -- det er en Sjældenhed af Rang. Den kan hverken +henregnes til _coleoptera neuroptera_ eller _hymenoptera_; hvis den +havde haft otte Ben vilde jeg have klassificeret den i anden Gruppe +af _arachnida_, men den har Gudskelov kun seks. Den er en Slags +Edderkop med seks Ben; en betydningsfuld og ganske ny Opdagelse; den +maa opkaldes efter mig. Dette Insekt vil komme til at hedde +_Hexapodes Benedictus_." + +Dick og Fru Weldon smilede over det store Barns Lyksalighed og +gratulerede ham godmodigt til hans Fund. + +Natten faldt nu paa med sin dybe Stilhed og Maanen hævede sig op +over Skovens høje Træer, og sendte sit hvide Lys ud over Floden. + +Men pludselig afbrødes Stilheden af en fjærn Larm, en sugende Lyd, +som af et arbejdende Pumpeværk. Det var en Flok paa hundreder af +Elefanter, som skyllede Dagens tørre Kost ned med en forsvarlig +Slurk af Strømmens klare Vand. + + + + +XXI. + + Den sidste Fare. + + +I fjorten Dage fortsattes Sejladsen ned ad Floden uden at nogen +nævneværdig Hændelse indtraf. Hver Aften søgte man mod Land for at +Dick, med Bøssen i Haand, kunde sørge for at forsyne Aftensbordet. +Ved disse Ekspeditioner maatte man gaa frem med den yderste +Forsigtighed, da man aldrig kunde være sikker paa at Stedet ikke var +beboet af vilde Indfødte, hvis Opmærksomhed man helst maatte undgaa +at vække. Landet, de kom igennem, havde efterhaanden skiftet +Udseende, det overdaadige, skønne Skovlandskab var blevet afløst af +en ørkenagtig Slette, uden et Træ eller mindste Tegn paa Dyreliv. +Dette sidste var en Omstændighed, som let kunde være blevet +skæbnesvanger for de uforfærdede Rejsende; thi hvoraf skulde de vel +leve, naar Dick ikke kunde skyde noget Vildt. Til alt Held fandt de +i dette kritiske Øjeblik, i en Indskæring af Floden, en +Græshoppesværm, som i tykke Lag dækkede Jorden og Vandet. De vidste, +at de Indfødte betragtede disse ækle Dyr som lidt af en Delikatesse, +og da de ikke havde noget Valg bestemte de sig til at gøre ligesaa. + +Men Spændingen, Frygten for hvad den næste Dag vel vilde bringe af +Savn og Farer, tog paa de stakkels Rejsende, og de længtes inderligt +og utaalmodigt efter, at Farten dog skulde faa en Ende. + +Da lød pludselig, den 14. Juli, fra Jacks barnlige Læber det +forløsende Ord: + +"Havet!" + +"Hvad siger du, Jack," udbrød Dick aandeløst, "det er umuligt! Det +kan ikke være Havet!" + +Og Havet var det da heller ikke, men dog i det mindste den store +Flod, maaske Kongo, der udmundede i Havet, og som de Rejsende saa +længe havde længtes efter at naa. Ved dens Udløb vilde de sikkert +finde en portugisisk Handelsplads, hvor de kunde søge Hjælp og +Beskyttelse. + +Ned ad den brede, klare Flod gik nu Sejladsen uforstyrret og i den +forhaabningsfuldeste Stemning; endnu kun nogle Dages Rejse, og +Trængslernes Tid vilde være endt. + +Da, om Natten den 18. Juli, henimod Klokken 3, opskræmmedes de +sovende af et Udraab fra Herkules, der havde Vagt: + +"Havet!" + +Alle lyttede spændt til den fjærne dumpe Brusen; ingen tænkte paa at +sove mere. + +Nattens dybe Mørke afløstes pludselig og næsten uden Overgang af +Morgen-Lyset. De Rejsende saa nu, at der, omtrent en halv Mil +forude, hang som en Taagesky over Floden, dog var det ingen +almindelig graa Taage. Nu da Solen sendte sine første rødgyldne +Straaler op over Horisonten, gennemstraaledes Skyen og kastede Lyset +mangedobbelt tilbage som gennem tusinde, smaa Glasprismer. + +"Hurtig! Hurtig! Til Land, Herkules. For Guds Skyld hurtigt!" skreg +Dick i vild Rædsel. "Der er et Vandfald lige for os!" + +Næppe kunde hans Raab overdøve Larmen af det nedstyrtende Vand, der, +sydende og skummende, faldt i mere end hundrede Fods Dybde, og med +sin uimodstaaelige Magt om faa Minutter vilde have slynget den +spinkle Baad i Afgrunden. + +Baaden lystrede villigt Aaren, der ført af Herkules' kraftige Arm +bragte den paa tværs af Strømmen ind til den venstre Bred. Men hvad +nu. Man maatte opgive den forholdsvis sikre Fart ad Floden, og +begive sig igennem Landets tætte og mørke Skove Resten af Vejen. Og +disse Skove kunne være beboede af Kongos vilde Kanibaler, man kunne +maaske træffe en Slavetransport og alle Rædslerne vilde da begynde +forfra. Dingo syntes ligesaa forknyt over det tilstødte Uheld, som +dens tobenede Venner. Den hylede ynkeligt, og før Baaden endnu var +ved Land sprang den i Vandet, svømmede ind til Bredden og forsvandt +i det høje Græs. + +Faa Minutter efter laa Baaden fortøjet ved en Trærod, og Dick og de +andre gik i Land. Man kunde af det nedtraadte Græs se, at Dyr eller +Mennesker nylig havde færdedes her. Dick gik foran med ladt Gevær, +og Herkules fulgte efter med Øksen i Haanden, og de havde ikke gaaet +ti Skridt før de naaede Dingo, der, med Snuden imod Jorden forfulgte +et Spor. Forsigtig spejdende fulgte de Dyret indtil de pludselig +stod foran en forfalden Hytte midt i den tætteste Skovtykning. Dingo +stod ynkeligt hylende foran Indgangen til Bjælkehuset. Herkules +sparkede Døren op og traadte ind, fulgt af sine Ledsagere. + +Paa Jordgulvet laa et Menneske-Skelets hvide Knogler. + +Dingo kastede sig ned med en hjærteskærende Piben. + +"Dyret har kendt det Menneske, der her er omkommet," sagde Fru +Weldon. "Maaske var det dens Herre." + +"Se der!" udbrød Dick og pegede paa en vældig, afbarket Stamme til +hvilken Hytten støttede sig. To store Bogstaver var malede paa Træet +med rød Farve, saa de stod skarpt frem imod det hvide Ved. + +"S. V.," læste Fru Weldon. "De samme Bogstaver, som Dingo bærer i +sit Halsbaand, de samme -- --." + +Dick havde kastet sig paa Knæ ved Stammens Fod; han havde faaet Øje +paa et lille Kobberskrin, grønt af Ir, som han aabnede. Det +indeholdt kun en Lap Papir, hvorpaa der var nedkradset følgende +Linier: + + "Overfaldet og bestjaalet -- -- af Negoro -- -- Vejviser -- -- + 120 Mil fra Kysten -- -- 3. December 71 -- -- døende -- -- Dingo + -- -- kan ikke -- --." + +Disse Ord løste alle Gaader. Samuel Vernon havde villet udforske +Centralafrikas ukendte Egne, men var blevet myrdet af sin Fører -- +Negoro -- der havde røvet den Rejsendes Penge. Døende i denne Hytte +havde Vernon nedskrevet de faa oplysende Ord og de to Bogstaver paa +Træet -- hans Gravmæle. Foran disse Tegn S. V. have Dingo sikkert +staaet sørgende i mange Dage, og den havde ikke glemt dem siden. +Derfra dens ubændige Had til Negoro, dens Herres Morder, med hvem +Skæbnen atter førte den sammen. + +Pludselig rejste Dyret sit ludende Hoved og spidsede Øren. I næste +Nu var den i lange Spring ude af Hytten. + +Der lød et Rædselsskrig, et Menneskes afsindige Forfærdelsesraab der +ude fra. + +Herkules og Dick styrtede ud. De saa Dingo i Kamp med et Menneske. +Dyrets frygtelige Tænder sad dybt i Mandens Strube, og han væltede +sig paa Jorden i Raseri og Smerte. + +Det var Negoro. + +Han havde opsat Rejsen til Amerika for at kunne gøre en Afstikker +til dette Sted, hvor han havde opbevaret en Del af den Pengesum, som +han havde frarøvet sit Offer, Vernon. Nemesis, den straffende og +hævnende Skæbne, havde netop i samme Stund ført hans bitreste +Fjende, Dingo, til det samme Sted, Skuepladsen for hans Udaad. + +Herkules styrtede i vildt Raseri hen til Skurken. "Elendige +Kæltring! Morder! Røver! Endelig har jeg dig!" Og han svang sin +Økse. + +Men Hævnen var allerede fuldbyrdet af den, som havde det første +Krav. Negoro rørte sig ikke mere, Men ogsaa Dingo var saaret, den +havde faaet et dybt Knivsaar og udaandede kort efter. + +Negoro var altsaa ikke mere, men hans Ledsagere fra Kazonnde kunde +ikke være langt borte, og naar han ikke vendte tilbage til dem vilde +de naturligvis søge efter ham. Der maatte altsaa handles hurtigt for +at undgaa denne truende Fare. + +"Er det ikke sikrere for os at ro over til den modsatte Bred. Heller +ikke den er farefri, men der risikerer vi da i det mindste ikke at +træffe Negoros Venner," bemærkede Dick og hans Forslag blev straks +antaget. + +"Men først vil jeg alene ro over og udspejde Bredden; hvis vi dog +ikke kan gaa i Land der, er der ingen Grund til at vi skal ro der +over alle sammen. Jeg er her igen om en Times Tid." + +Og med disse Ord sprang Dick i Baaden og styrede tværs over Floden. + +Strømmen var ikke stærkere, end at han, med Udnyttelsen af alle sine +Kræfter, kunde holde Baaden fri af Sugningen fra Faldet. Snart var +han ved den højre Bred og vilde lige til at springe i Land. Da lød +der et mangestemmigt, forfærdeligt Triumfskrig, og fra Græsset skød +pludselig en Snes vilde Indfødte løs paa den flydende Høstak. + +I flere Dage havde disse Kanibaler iagttaget Baaden og set at den +gemte Mennesker; de havde fulgt den lige til Faldet, hvor de vidste +at den maatte søge til Land paa den ene eller anden Bred, og de +hvide vilde da være deres sikre Bytte. + +De flaaede Græsset af Baadens Tag, men stor var deres Skuffelse da +de saa, at hele Byttet var en sølle Dreng. De hylede af Raseri. Men +pludselig fik en af dem Øje paa Herkules. Fætter Benedict og Fru +Weldon, der paa den anden Bred af Fortvivlelse over Dicks Fare +glemte al Forsigtighed, og kom ned lige til Vandkanten. I et Nu var +alle de vilde i Baaden. De vilde ro over Floden. Dick stod +koldblodig i Forenden; med sin Bøsse holdt han sig Banditterne lidt +fra Livet, det havde al mulig Respekt for "Ildvaabenet". En vældig +Karl havde grebet Styreaaren og brugte den behændigt og hurtigt, +saa at Baaden snart atter var midt ude paa Floden. + +"Flygt dog, -- -- flygt," skreg Dick fortvivlet til Vennerne derovre +paa Bredden, men samtidig indsaa han, hvor haabløst det vilde være +at flygte for de Indfødte. + +Da fik Drengen en Indskydelse; han øjnede en Mulighed for at frelse +de andres Liv, ganske vist ved at ofre sit eget. Men der var jo +intet at betænke sig paa. + +"Gud hjælpe mig og være mig naadig," hviskede han. + +Saa rettede han sin Bøsse imod Manden med Styreaaren og gav Ild. +Kæmpen faldt om og Roret knustes ved hans Legemes Vægt. + +De vilde opløftede et forfærdet Brøl. Baaden, der ikke længer af +Roret holdtes paa tværs af Strømmen, svingede og dreves af Strømmen +med hurtigt tiltagende Hastighed ned imod Vandfaldet. + +Fra Bredden lød et svagt Skrig; det var Fru Weldon, der havde +forstaaet Dicks Plan, hvorved han dødsdømte sig selv for at frelse +hende. + +I dette Øjeblik sprang flere af de vilde i Vandet, i vanvittigt Haab +om at kunne svømme til Bredden. Derved kæntrede Baaden. Med den +faretruedes mærkværdige, instinktive Forstaaelse og Handlekraft +klyngede Dick sig til den omvendte Baads Tofte, og holdt Hovedet op +over Vandet, tæt op bag dens Køl. Han mærkede hvorledes han, som +inden i en Æske, beskyttet imod Vandets og Luftens Tryk styrtede ud +i Svælget. Han sank og sank -- -- og steg saa atter op i Vandets +Overflade. Han levede; han var frelst. Med stærke Armes Tag naaede +han snart Bredden, paa hvis Græs han fortumlet og afmægtig segnede +om. + +Her fandt Herkules, Fru Weldon, Fætter Benedict og Jack ham kort Tid +efter, sovende de retfærdiges Søvn. + +To-tre Dage senere traf de trætte og haardt-prøvede Flygtninge en +Karavane. Det var portugisiske Handelsmænd, der optag dem med +Hjertelighed og Deltagelse, og førte dem med til Emboma. Herfra tog +de efter nogle Dages Hvil med en Damper til Amerika, og den 25. +August naaede de St. Francisko -- Hjemmet. + +Stor var naturligvis James Weldons Glæde ved atter at favne sin +Hustru og Søn, hvis Spor han forgæves havde søgt at efterforske paa +alle Pladser, hvor "Pilgrim" muligt kunne være landet. Han erfarede +hvad han skyldte sin Letmatros, og han lønnede ham saa godt han +formaaede. Dick blev som hans Søn, og den brave Herkules blev hans +Ven. Ogsaa de fire, som Slaver solgte Kammerater, blev saa snart som +muligt løskøbte og hentede hjem. + +Og Benedict! Ja, den forhærdede Insektsamler hastede til sit eget +Værelse, til sine Samlinger, sine Skatte. Han greb en Loup og satte +den over det eneste Insekt, som hans Afrikarejse havde beriget ham +med, den uvurderlige Sjældenhed, _Hexapodes Benedictus_. + +"Milde Himmel!" -- -- var det muligt? Fortvivlelsen stivnede Fætter +Benedicts Træk. Den ubarmhjærtige Loup reducerede det vidunderlige, +seksbenede Fænomen til en almindelig Edderkop, der i Herkules' +unænsomme Hænder havde mistet sine to Forben. + +Og Dick Sand, den unge Kaptajn, vor Histories Helt; hvorledes gik +det ham? + +"Havde jeg vidst alt hvad jeg burde have vidst," sagde han til sig +selv, "hvormange Ulykker var da ikke blevet undgaaet. Men burde jeg +end aldrig have været Kaptajn da jeg var 15 Aar, saa skal jeg vide +at lære, hvad jeg mangler, saa at jeg kan blive det naar jeg er +atten." + +Og han blev det. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Kaptajnen paa 15 Aar, by Jules Verne + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KAPTAJNEN PAA 15 AAR *** + +***** This file should be named 33360-8.txt or 33360-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + http://www.gutenberg.org/3/3/3/6/33360/ + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +http://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at http://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +http://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at http://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit http://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including checks, online payments and credit card donations. +To donate, please visit: http://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + http://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |