diff options
Diffstat (limited to '16665-8.txt')
| -rw-r--r-- | 16665-8.txt | 4807 |
1 files changed, 4807 insertions, 0 deletions
diff --git a/16665-8.txt b/16665-8.txt new file mode 100644 index 0000000..31ca4d1 --- /dev/null +++ b/16665-8.txt @@ -0,0 +1,4807 @@ +The Project Gutenberg EBook of Catilina, by Henrik Ibsen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Catilina + +Author: Henrik Ibsen + +Release Date: September 6, 2005 [EBook #16665] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK CATILINA *** + + + + +Produced by Louise Hope, Jim Wiborg, David Starner and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + + + + + [Illustration: HENRIK IBSEN + i trediveårsalderen] + + + Henrik Ibsen + + SAMLEDE VÆRKER + + + Mindeudgave + + Første Bind + + + + + Kristiania og København + Gyldendalske Boghandel + Nordisk Forlag + + Centraltrykkeriet + KRISTIANIA + 1908 + + * * * * * + + + CATILINA + + (1850) + + + * * * * * + +Forord til Anden Udgave. + +Dramaet "Catilina", det arbejde, hvormed jeg betrådte forfatter-banen, +er skrevet i Vinteren 1848-49, altså i mit enogtyvende år. + +Jeg befandt mig dengang i Grimstad, henvist til ved egne kræfter at +erhverve det fornødne til livsophold og til undervisning for at kunne gå +op til student-eksamen. Tiden var stærkt bevæget. Februar-revolutionen, +opstandene i Ungarn og andetsteds, den slesvigske krig,--alt dette greb +mægtigt og modnende ind i min udvikling, hvor ufærdig den end længe +bagefter vedblev at være. Jeg skrev rungende opmuntringsdigte til +Magyarerne om, til fromme for friheden og menneskeheden, at holde ud i +den retfærdige kamp mod "tyrannerne"; jeg skrev en lang række sonetter +til kong Oskar, nærmest, såvidt jeg husker, indeholdende en opfordring +om at sætte alle smålige hensyn tilside og ufortøvet, i spidsen for sin +hær, at rykke; brødrene til hjælp på Slesvigs yderste grænser. Da jeg +nu for tiden, i modsætning til dengang, betviler at mine vingede +opråb vilde i nogen væsentlig grad have gavnet Magyarernes eller +Skandinavernes sag, så ansér jeg det for heldigt at de forblev indenfor +manuskriptets halvprivate område. Afholde mig kunde jeg dog ikke fra +ved mere løftede anledninger at udtale mig i en med mine digtninger +overensstemmende passioneret retning, hvilket imidlertid ikke,--hverken +fra venner eller ikke-venner,--indbragte mig andet end det tvilsomme +udbytte, af de første at hilses som anlagt for det ufrivillig morsomme, +medens andre fandt det i højeste måde påfaldende at et ungt menneske i +min underordnede stilling kunde give sig af med at drøfte ting, som +end ikke de selv dristede sig til at have nogen mening om. Jeg skylder +sandheden at tilføje at min optræden, i forskellige forholde, heller +ikke berettigede til synderligt håb om at samfundet i mig turde påregne +nogen tilvækst af borgerlige dyder, ligesom jeg også ved epigrammer +og karrikaturtegninger lagde mig ud med flere, der havde fortjent +det bedre af mig, og hvis venskab jeg i grunden satte pris på. +Overhovedet,--medens en stor tid stormede udenfor, befandt jeg mig på +krigsfod med det lille samfund, hvor jeg sad indeklemt af livsvilkår og +omstændigheder. + +Således var stillingen, da jeg under forberedelserne til eksamen +gennemgik Sallusts "Catilina" samt Ciceros taler imod sidstnævnte. +Jeg slugte disse skrifter, og nogle måneder efter var mit drama færdigt. +Som man af min bog vil se, delte jeg ikke dengang de to gamle romerske +skribenters opfatning af Catilinas karakter og handlemåde, og jeg er +endnu tilbøjelig til at tro at der dog må have været adskilligt stort +eller betydeligt ved en mand, med hvem majoriteternes ufortrødne +sagfører Cicero ikke fandt det hensigtsmæssigt at give sig ikast, +forinden tingene havde taget en sådan vending, at der ikke længere var +nogen fare forbunden med angrebet. Erindres bør det også, at der gives +få historiske personer, hvis eftermæle har været mere udelukkende i +modstandernes vold, end Catilinas. + +Mit drama blev skrevet i nattetimerne. Fra min gode og skikkelige men +af sin bedrift helt og holdent optagne principal måtte jeg så godt som +stjæle mig fritimer til at studere, og fra disse stjålne studietimer +stjal jeg igen øjeblikke til at digte. Der blev således ikke synderlig +andet end natten at ty til. Jeg tror, at dette er den ubevidste årsag +til at næsten hele stykkets handling foregår ved nattetid. + +En for omgivelserne så uforståelig kendsgerning, som den, at jeg +befattede mig med at skrive skuespil, måtte naturligvis holdes hemmelig; +men ganske uden medvidere kan en ty veårig digler ikke godt forblive, og +jeg betroede derfor to jævnaldrende venner, hvad der i stilhed +beskæftigede mig. + +Vi tre knyttede store forventninger til "Catilina" da det var bleven +færdigt. Først og fremst skulde det nu renskrives for, under et opdigtet +forfatternavn, at indleveres til teatret i Kristiania, og derhos skulde +det offentliggøres gennem trykken. Den ene af mine troende og trofaste +påtog sig at levere en smuk og tydelig kopi af mit rå urettede udkast, +et hverv, hvilket han udførte til den grad samvittighedsfuldt, at han +end ikke glemte en eneste af de utallige tankestreger, som jeg i +produktionens hede havde anbragt overalt, hvor det rette udtryk ikke i +øjeblikket vilde falde mig ind. Den anden af mine venner, hvis navn jeg +her nævner, da han ikke mere er blandt de levende, daværende student, +senere sagfører, Ole C. Schulerud, rejste til Kristiania med afskriften. +Jeg husker endnu et af hans breve, hvori han melder mig at nu var +"Catilina" indleveret til teatret; at det snart vilde komme til +opførelse, derom kunde der naturligvis ikke være nogen tvil, såsom +direktionen bestod af meget skønsomme mænd; og ligeså lidt kunde det +betviles at byens samtlige boghandlere med glæde vilde betale et +klækkeligt honorar for første oplag; hvad det kom an på, mente han, +var kun at udfinde den, der vilde gøre det højeste bud. + +Efter en lang og spændende ventetid begyndte imidlertid nogle +vanskeligheder at vise sig. Fra teaterdirektionen erholdt min ven +stykket tilbagesendt med et særdeles høfligt men ligeså bestemt afslag. +Han gik nu med manuskriptet fra boghandler til boghandler; men alle som +én udtalte sig i samme retning som teaterdirektionen. Den højstbydende +forlangte så og så meget for at trykke stykket uden honorar. + +Alt dette nedslog dog langtfra ikke min vens tro på sejren. Han +tilskrev mig tvertimod, at det just var bedst således; jeg skulde selv +optræde som forlægger af mit drama; med de fornødne penge vilde han +forstrække mig; udbyttet skulde vi dele, imod at han besørgede alt +forretningsmæssigt ved sagen--undtagen korrekturlæsning, hvilken han +anså for overflødig, da man havde et så smukt og tydeligt manuskript +at trykke efter. I et senere brev ytrede han, at han med disse lovende +fremtidsudsigter for øje tænkte på at opgive sine studeringer for helt +og holdent at kunne hellige sig til udgivelsen af mine værker; to eller +tre skuespil om året, mente han at jeg med lethed måtte kunne skrive, og +ifølge en anstillet sandsynlighedsberegning havde han udfundet at vi for +overskuddet måtte om ikke lang tid kunne foretage den mellem os oftere +aftalte eller omtalte rejse gennem Europa og Orienten. + +Min rejse indskrænkede sig imidlertid foreløbig til Kristiania. +Der indtraf jeg i begyndelsen af våren 1850 og kort i forvejen var +"Catilina" kommen tilsyne i boghandelen. Stykket vakte opsigt og +interesse i studenterverdenen; men kritiken dvælede nærmest ved de +fejlfulde vers og fandt for øvrigt bogen umoden. En mere anerkendende +dom udtaltes kun fra et enkelt hold; men denne udtalelse kom fra en +mand, hvis anerkendelse altid har været mig kær og vægtfuld, og hvem jeg +herigennem bringer min fornyede tak. Solgt blev der nok ikke ret meget +af det lille oplag; min ven havde en del af eksemplarerne i sit værge, +og jeg erindrer at en aften, da vor huslige fællesforfatning syntes at +optårne uoverstigelige vanskeligheder for os, blev denne bunke trykte +sager gjort til makulatur og lykkelig afhændet til en høker. I de +nærmest påfølgende dage manglede vi ingen af livets første +fornødenheder.-- + +Under mit ophold i hjemmet i afvigte sommer, og navnlig efter min +tilbagekomst hertil, trådte de skiftende billeder fra mit forfatterliv +klarere og skarpere frem for mig end nogensinde før. Blandt andet tog +jeg også "Catilina" for mig. Bogens indhold i det enkelte havde jeg +næsten glemt; men ved påny at gennemlæse den fandt jeg at den dog +rummede en hel del, som jeg endnu kunde vedkende mig, navnlig hvis man +ser hen til at den er mit begynderarbejde. Mangt og meget, hvorom min +senere digtning har drejet sig,--modsigelsen mellem evne og higen, +mellem vilje og mulighed, menneskehedens og individets tragedie og +komedie på engang,--kommer allerede her frem i tågede antydninger, +og jeg fattede derfor det forsæt, som et slags jubilæumsskrift at +foranstalte en ny udgave,--et forsæt, hvortil min forlægger med +sedvanlig redebonhed gav sin billigelse. + +Men det gik naturligvis ikke an uden videre at genoptrykke den gamle +originaludgave; thi denne er, som foran påpeget, intet andet end et +aftryk af mit ufærdige og urettede koncept eller af det aller første rå +udkast. Ved gennemlæsningen mindedes jeg tydelig, hvad der oprindelig +havde foresvævet mig, og jeg så tillige at formen så godt som intetsteds +afgav et fyldestgørende udtryk for, hvad jeg havde villet. + +Jeg besluttede derfor at gennemarbejde denne min ungdomsdigtning, +således, som jeg tror at jeg allerede dengang vilde kunne have gjort +det, såfremt tiden havde stået til min rådighed og omstændighederne +havde været mig gunstigere. Ved ideerne, forestillingerne og det heles +udviklingsgang har jeg derimod ikke rørt. Bogen er forbleven den +oprindelige, kun at den nu fremtræder i en fuldført skikkelse. + +Med foranstående for øje, beder jeg, at den må blive modtagen af mine +venner i Skandinavien og andetsteds; jeg beder at de vil modtage den som +en hilsen fra mig ved afslutningen af et tidsrum, der for mig har været +vekselfuldt og rigt på modsætninger. Meget af hvad jeg for femogtyve år +siden drømte, er bleven virkeliggjort, om end ikke på den måde eller så +snart, som jeg da håbede. Dog tror jeg nu at det var bedst for mig +således; jeg ønsker ikke at noget af det mellemliggende skulde have +været uprøvet, og ser jeg tilbage på det gennemlevede som på en helhed, +da gør jeg det med en tak for alt og en tak til alle. + +Dresden i Februar 1875. + +Henrik Ibsen. + + + + +PERSONERNE: + + +LUCIUS CATILINA, en adelig Romer. +AURELIA, hans hustru. +FURIA, en vestalinde. +CURIUS, Catilinas slægtning, en yngling. +MANLIUS, en gammel kriger. +LENTULUS, } +COEPARIUS, } +GABINIUS, } unge adelige Romere. +STATILIUS, } +CETHEGUS, } +AMBIORIX, } Allobrogernes udsendinger. +OLLOVICO, } +EN OLDING. +PRESTINDER og TJENERE i Vestas tempel. +GLADIATORER og KRIGERE. +ALLOBROGERNES LEDSAGERE. +SULLAS GENFÆRD. + + +(Første og anden akt foregår ved og i Rom, tredje akt i Etrurien.) + + + + +FØRSTE AKT. + + +(Ved den flaminiske landevej udenfor Rom. En træbevokset bakke ved +vegen. I baggrunden fremrager stadens højder og mure. Det er aften.) + +(Catilina står oppe på bakken mellem buskerne, lænet til en træstamme.) + +CATILINA. +Jeg må! Jeg må; så byder mig en stemme +i sjælens dyb,--og jeg vil følge den. +Kraft ejer jeg, og mod til noget bedre, +til noget højere, end dette liv. +En række kun af tøjlesløse glæder--! +Nej, nej; de fyldestgør ej hjertets trang. + Jeg sværmer vildt! Kun glemsel er min higen. +Det er forbi! Mit liv har intet mål. +(Efter et ophold.) + Hvad blev der vel af mine ungdomsdrømme? +Som lette sommerskyer de forsvandt. +Kun nag og skuffelse de lod tilbage;-- +hvert modigt håb har skæbnen røvet mig. +(slår sig for panden.) + Foragt dig selv! Foragt dig, Catilina! +Du føler ædle kræfter i dit sind;-- +og hvad er målet for din hele stræben? +Kun mættelse for sanseligt begær. +(roligere.) + Dog, stundom end, som nu i denne time, +en lønlig længsel ulmer i mit bryst. +Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte, +det rige Roma,--og den uselhed +og det fordærv, hvortil det længst er sunket, +fremtræder klart som solen for mit syn,-- +da råber højt en stemme i mit indre: +vågn, Catilina;--vågn, og vord en mand! +(afbrydende.) + Ak, det er gøgleværk og nattens drømme +og ensomhedens åndefostre kun. +Ved mindste lyd fra virklighedens rige +de flygter ned i sjælens stumme dyb. + +(Allobrogernes udsendinger, Ambiorix og Ollovico, med sine ledsagere +kommer nedover landevegen uden at bemærke Catilina.) + +AMBIORIX. +Se hist vor rejses mål! Se Romas mure! +Mod himlen står det høje Kapitol. + +OLLOVICO. +_Det_ Roma er? Italiens herskerinde, +og snart Germaniens,--Galliens og måské. + +AMBIORIX. +Desværre, ja;--så tør det engang vorde; +og skånselløst er Romas herredom; +den undertvungne tynger det til jorden. +Nu får vi se, hvad lod vort folk kan vente: +om her er værn mod krænkelserne hjemme, +og fred og ret for Allobrogers land. + +OLLOVICO. +Det vil os skænkes. + +AMBIORIX. + Lad os håbe så; +thi endnu véd vi ingenting med visshed. + +OLLOVICO. +Du frygter, synes det? + +AMBIORIX. + Med skellig grund. +Nidkær var Roma stedse for sin magt. +Og kom ihug at dette stolte rige +af høvdinger ej styres, som hos os. +Derhjemme råder vismand eller kriger,-- +i kløgt den ypperste, i strid den største; +ham kårer vi til fører for vor stamme, +til dommer og til hersker for vort folk. +Men _her_-- + +CATILINA +(råber ned til dem). + --her råder vold og egennytte;-- +ved list og rænker blir man hersker her!-- + +OLLOVICO. +O, ve os, brødre,--han har os beluret! + +AMBIORIX +(til Catilina). +Er så den ædelbårne Romers skik? +Et kvindeværk er det i vore dale. + +CATILINA +(stiger ned på vejen). +Frygt ikke;--spejden er ej min bedrift; +tilfældig kun jeg hørte eders tale.-- + Fra Allobrogerlandet kommer I? +I Roma tror I retfærd er at finde? +Vend om! Drag hjem! Her råder tyranni +og uretfærd langt mer end nogensinde. +En republik af navnet er det vel; +og dog, hver borger er en bunden slave, +forgældet, og afhængig som en træl +af et senat--tilfals for gunst og gave. +Forsvunden er den fordums samfunds-ånd, +det frisind, Roma havde før i eje;-- +liv, sikkerhed, er af senatets hånd +en nåde, som med guld man må opveje. +Her gælder magtsprog, ej retfærdighed; +den ædle står af vælden overskygget-- + +AMBIORIX. +Men sig,--hvo er da du, der bryder ned +den grund, hvorpå vort hele håb var bygget? + +CATILINA. +En mand, der føler varmt for friheds sag; +en fiende af uretfærdigt vælde; +en ven af hver en undertrykt, hver svag,-- +med lyst og mod den mægtige at fælde. + +AMBIORIX. +Det stolte Romerfolk--? Ah, Romer, svar;-- +du sikkert vil os fremmede bedrage. +Er det ej mere, hvad det fordum var: +tyranners skræk, beskytter for den svage? + +CATILINA +(peger mod staden og siger): +Se, Allobroger,--hist på højden truer, +med herskertrods, det store Kapitol. +Se, hvor i rødlig aftenglans det luer +ved sidste blinket ifra vestens sol.-- +Så flammer også Romas aftenrøde; +dets frihed hylles ind i trældoms nat.-- +Dog, på dets himmel snart en sol skal gløde; +og for dens stråler svinder mulmet brat. + +(han går.) + + +(En søjlegang i Rom.) + +(Lentulus, Statilius, Coeparius og Cethegus kommer ind i ivrig samtale.) + +COEPARIUS. +Ja, du har ret; det vorder stedse værre. +Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. + +CETHEGUS. +Ej! aldrig falder det mig ind at tænke +på enden. Øjeblikket nyder jeg. +Hver glædens skål jeg stikker ud--og lader: +det hele gå sin egen skæve gang. + +LENTULUS. +Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke +så ligegyldig at imødese +den dag, da intet mer vi har tilovers, +og ingen fordring fyldestgøres kan. + +STATILIUS. +Og aldrig glimt af udsigt til det bedre! +Dog, det er sandt: en levevis som vor-- + +CETHEGUS. +O, ti med sligt! + +LENTULUS. + Mit sidste arvestykke +blev denne morgen mig for gæld berøvet. + +CETHEGUS. +Nu væk med sorg og klager! Følg mig, venner! +I lystigt drikkelag vi drukner dem! + +COEPARIUS. +Ja, ja; det vil vi! Kom, I glade brødre! + +LENTULUS. +Vent lidt; hist ser jeg gamle Manlius;-- +jeg tænker han, som vanligt, søger os. + +MANLIUS +(træder heftig ind). +Forbandet være disse lumpne hunde! +Retfærdighed de kender ikke mer. + +LENTULUS. +Hvad er påfærde? Hvorfor så forbitret? + +STATILIUS. +Har ågerkarle plaget også dig? + +MANLIUS. +Hel andet. Hør! Som I vel alle véd, +har jeg med hæder tjent i Sullas hær. +Et stykke agerland blev min belønning. +Da krigen var tilende leved jeg +af dette gods; til nød det mig ernæred. +Nu er det taget fra mig! Som det heder-- +skal statens ejendomme drages ind, +til ligelig fordeling på enhver. +Det er et røveri, og intet andet! +Kun egen griskhed søger de at mætte. + +COEPARIUS. +Så skalter de med vore rettigheder! +De mægtige tør øve, hvad de vil. + +CETHEGUS +(muntert). +Slemt nok for Manlius! Dog, værre slag +har rammet mig, som nu jeg skal fortælle. +Tænk eder kun,--min smukke elskerinde, +min Livia, har troløst mig forladt, +just nu, da alt, hvad end mig var tilovers, +for hendes skyld jeg havde ødslet bort. + +STATILIUS. +Din overdåd tilskrives må dit uheld. + +CETHEGUS. +Tilskriv det, hvad du vil; jeg giver ej +på mine ønsker slip; dem vil jeg stille +tilfreds så længe, som jeg det formår. + +MANLIUS. +Og jeg, der tappert kæmped for den hæder, +den magt, hvormed de stolte praler nu! +Jeg skal--! Ah, var den gamle kække skare +af mine våbenfæller endnu her! +Men, nej; den største delen er jo død; +og resten lever spredt i alle lande.-- + O, hvad er I, den unge slægt, mod hine? +For magten bøjer I jer dybt i støvet; +I har ej mod at bryde eders lænker; +I bærer tålsomt dette trælleliv! + +LENTULUS. +Ved guderne,--skønt krænkende han taler, +er sandhed dog i hvad han sagde der. + +CETHEGUS. +O, ja; ja vel;--ret må vi give ham. +Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. + +LENTULUS. +Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte +vi undertrykkelsen. Nu er det tid +at kaste af de bånd, som uretfærd +og herskesyge rundt om os har flettet. + +STATILIUS. +Ah, jeg forstår dig, Lentulus! Dog se, +til sligt behøver vi en kraftig leder-- +med mod og indsigt nok. Hvor findes han? + +LENTULUS. +Jeg kender en, der mægter os at lede. + +MANLIUS. +Du mener Catilina? + +LENTULUS. + Netop ham. + +CETHEGUS. +Ja, Catilina; han var kanske manden. + +MANLIUS. +Jeg kender ham. Jeg var hans faders ven, +med hvem i mangt et slag jeg fægted sammen. +Hans lille søn fik følge ham i krigen. +I hin tid alt var drengen vild, ustyrlig; +dog, sjeldne gaver var hos ham at spore;-- +hans sind var højt, hans mod urokkeligt. + +LENTULUS. +Jeg tror at finde ham ret beredvillig. +Iaftes mødte jeg ham dybt forstemt. +Han ruger over hemmelige anslag;-- +et dristigt mål han havde længst i sigte. + +STATILIUS. +Ja, konsulatet har han længe søgt. + +LENTULUS. +Det vil ej lykkes ham; thi voldsomt har +hans fiender imod ham talt og tordnet;-- +han var tilstede selv, og rasende +forlod han rådet--pønsende på hævn. + +STATILIUS. +Da går han sikkert på vort forslag ind. + +LENTULUS. +Jeg håber det. Dog først vi planen må +i enrum veje. Tiden er os gunstig. + +(de går.) + + +(I Vesta-templet i Rom. På et alter i baggrunden brænder en lampe med +den hellige ild.) + +(Catilina, fulgt af Curius, kommer listende ind mellem søjlerne.) + +CURIUS. +Hvad, Catilina,--hid du fører mig? +I Vestas tempel! + +CATILINA +(leende). + Nu ja; som du ser! + +CURIUS. +I guder,--hvilket letsind! End idag +har Cicero i rådet tordnet mod dig; +og dog du kan-- + +CATILINA. + O, lad det være glemt! + +CURIUS. +Du er i fare, og forglemmer den-- +ved blindt at styrte dig ind i en anden. + +CATILINA +(muntert). +Forandring er min lyst. Jeg aldrig ejed +en vestalindes elskov,--den forbudne;-- +thi kom jeg hid at friste lykkens gunst. + +CURIUS. +Hvad siger du? Umuligt! Det er spøg! + +CATILINA. +En spøg? Ja visst,--som hver min kærlighed;-- +men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. +Ved sidste skuespil jeg så på torvet +prestinderne i stort og festligt optog. +Tilfældigvis på en af dem jeg sænked +et øjekast,--og med et flygtigt blik +hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. +Ah, dette udtryk i det sorte øje +jeg aldrig så hos nogen kvinde før. + +CURIUS. +Det vil jeg tro. Men sig,--hvad fulgte siden? + +CATILINA. +I templet har jeg vidst at slippe ind, +har flere gange set og talt med hende. +O, hvilken forskel mellem denne kvinde +og min Aurelia. + +CURIUS. + Du elsker begge +på engang? Nej,--det kan jeg ej forstå. + +CATILINA. +Besynderligt. Jeg fatter det ej selv. +Og dog--jeg elsker begge, som du siger. +Men hvor forskellig er ej denne elskov! +Aurelia er øm og stemmer tidt +med blide ord mit sind til ro og mildhed; +hos Furia--. Gå, gå; der kommer nogen. + +(de skjuler sig mellem søjlerne.) + +FURIA +(kommer ind fra den anden side). +Forhadte haller,--vidner til min smerte, +hjem for den kval, hvortil jeg er fordømt! +Hvert herligt håb, hver tanke, som jeg nærte, +er slukt i dette hjerte,--gennemstrømt +af febergysen snart, og snart af gløden, +mer hed og brændende end flammen der.-- + Ah, hvilken skæbne! Og hvad var vel brøden, +som fængsled mig til dette tempel her,-- +som røved mig enhver min ungdomsglæde,-- +i livets varme vår hver skyldfri lyst? + Dog ingen tåre skal mit øje væde; +kun hævn og had beliver dette bryst. + +CATILINA +(træder frem). +Og heller ej for mig en anden lue-- +en mere blid--du nærer, Furia? + +FURIA. +I guder; Du, forvovne, her igen? +Du frygter ej--? + +CATILINA. + Jeg kender ikke frygt. +Det stedse var min lyst at trodse faren. + +FURIA. +O, herligt; herligt! Så er og _min_ lyst;-- +og dette tempel hader jeg des mere, +fordi jeg lever her i stadig tryghed, +og ingen fare bag dets mure bor. + O, denne tomme handlingsløse færden, +et liv, så mat, som lampens sidste blus--! +Hvor trang en tumleplads for al min fylde +af vide formål og af hede ønsker! +At knuges sammen mellem disse vægge;-- +her stivner livet; håbet slukkes ud; +her sniger dagen døsig sig til ende, +og ingen tanke rettes mod en dåd. + +CATILINA. +Ah, Furia, hvor selsom er din tale! +Den er som genlyd fra min egen barm,-- +som om med flammeskrift du vilde male +enhver min higen, svulmende og varm. +Så knuger naget også dette hjerte; +som dit--af hadet, hærdes det til stål; +som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; +mit levnet er--som dit--foruden mål. + Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; +og ingen aner, hvad der gløder i mig. +De håner og foragter mig,--de usle; +de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår +for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt +bevæged sig i nogen Romers sind. + +FURIA. +Jeg vidste det! Din sjæl, og ingen anden, +er skabt for mig,--så råber lydt en røst, +som aldrig fejler og som ej bedrager. +Så kom! O, kom--og lad os følge røsten! + +CATILINA. +Hvad mener du, min skønne sværmerinde? + +FURIA. +Kom,--lad os flygte langt fra dette sted; +et nyskabt fedreland vi vil os finde. +Her kues åndens stolthed og dens flugt; +her slukker lavhed hver en herlig funke +før den til flammers leg får blusse frem. +Kom, lad os flygte;--se, for frihedssindet +er hele jordens kreds et fædrehjem! + +CATILINA. +O, mægtig tryllende du drager mig-- + +FURIA. +Så lad os nytte dette øjeblik! +Højt over fjelde; vidt bag havets flade,-- +langt, langt fra Roma stanser først vor flugt. +Dig følger sikkert tusend venners skare; +i fjerne lande fæster vi vort bo; +der hersker vi; der skal sig åbenbare, +at intet hjerte slog som disse to! + +CATILINA. +O, skønt!--Men flygte? Hvorfor skal vi flygte? +Se, her kan også frihedsflammen næres; +her findes og en mark for dåd og handling, +så stor, som selv din sjæl begærer den. + +FURIA. +Her, siger du? Her, i det usle Roma, +hvori kun slavesind og voldsmagt findes? +Ah, Lucius, er også du blandt dem, +som uden rødme Romas fortid mindes? +Hvo råded fordum her? Hvo råder nu? +Dengang en helteflok,--og nu en skare +af trælles trælle-- + +CATILINA. + Spot mig også du;-- +men vid,--for Romas frihed at bevare, +for end engang at se dets sunkne glans, +med glæde jeg, som Curtius, mig styrted +i svælget ned-- + +FURIA. + Dig tror jeg; dig alene; +dit øje brænder; du har sandhed talt. +Dog, gå; thi snart prestinderne kan ventes; +på denne tid de plejer samles her. + +CATILINA. +Jeg går; dog kun for atter dig at møde. +En tryllekraft mig fængsler til din side;-- +så stolt en kvinde så jeg aldrig før. + +FURIA +(med et vildt smil). +Da lov mig _et_; og sværg, at du vil holde, +hvad du mig lover. Vil du, Lucius? + +CATILINA. +Alt vil jeg, hvad min Furia forlanger; +byd over mig, og sig, hvad jeg skal love. + +FURIA. +Så hør. Skønt her jeg som en fange lever, +jeg véd, i Roma færdes der en mand, +hvem jeg har svoret fiendskab til døden-- +og had bag gravens sorte skygger selv. + +CATILINA. +Og så--? + +FURIA. + Så sværg,--min fiende skal vorde +til døden din. Vil du, min Lucius? + +CATILINA. +Det sværger jeg ved alle store guder! +Det være svoret ved min faders navn +og ved min moders minde--! Furia,-- +hvad fattes dig? Dit øje flammer vildt,-- +og marmorhvid, som ligets, er din kind. + +FURIA. +Jeg véd det ikke selv.--En ildflod strømmer +igennem mig. Sværg! Sværg din ed til ende! + +CATILINA. +Udøs, I vældige, på denne isse +al eders harm, og lad jer vredes lyn +mig sønderknuse, hvis min ed jeg bryder: +en dæmon lig jeg skal forfølge ham! + +FURIA. +Alt nok; jeg tror dig. Ah, min barm det letted. +I dine hænder hviler nu min hævn. + +CATILINA. +Udføres skal den. Dog, nu sig mig blot,-- +hvo er din fiende? Hvad var hans brøde? + +FURIA. +Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm, +min vugge stod; der var mit stille hjem. +En elsket søster leved der med mig, +til vestalinde kåret alt som barn.-- +Da kom en niding til vor fjerne egn;-- +han så den unge vordende prestinde-- + +CATILINA +(overrasket). +Prestinde? Sig mig--! Tal--! + +FURIA. + Han skænded hende. +Hun søgte sig en grav i Tiber-strømmen. + +CATILINA +(urolig). +Du kender ham? + +FURIA. + Jeg så ham ingensinde. +Alt var forbi, da sorgens bud mig bragtes. +Nu kender jeg hans navn. + +CATILINA. + Så nævn det da! + +FURIA. +Det navn har ry. Han heder Catilina. + +CATILINA +(farer tilbage). +Hvad siger du? O, rædsel! Furia--! + +FURIA. +Kom til dig selv! Hvad fattes dig?--Du blegner. +Min Lucius,--er denne mand din ven? + +CATILINA. +Min ven? Nej, Furia,--nu ikke mere. +Jeg har forbandet,--svoret evigt had-- +mig selv. + +FURIA. + Dig selv! Du--du er Catilina? + +CATILINA. +Jeg er det. + +FURIA. + Du min Silvia vanæred? +Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb;-- +selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved! +Ve over dig, du voldsmand,--ve! + +CATILINA. + Hvor blankt +dit øje stirrer på mig! Silvias skygge +du tykkes lig i lampens matte skin! + +(han iler ud; lampen med den hellige ild slukner.) + +FURIA +(efter et ophold). +Ja, nu forstår jeg det. Fra mine blikke +er sløret faldet,--og jeg ser i natten. +Had var det, som, da første gang jeg skued +på torvet ham, sig sænked i mit bryst.-- +En selsom følelse; en blodrød flamme! +O, han skal føle, hvad et had som mit, +et evig gærende, et aldrig mættet, +kan ruge ud til hævn og til fordærv! + +EN VESTALINDE +(træder ind). +Gå, Furia; din vagt er nu til ende; +thi kom jeg hid--. Dog, hellige gudinde,-- +hvad ser jeg; ve dig; ve dig! Flammen slukt! + +FURIA +(forvildet). +Slukt, siger du? Så vildt den aldrig brændte;-- +den slukkes ej. + +VESTALINDEN. + I magter,--hvad er dette? + +FURIA. +Nej, hadets ildhav slukkes ej så let! +Se, kærligheden blaffer op--og dør +i næste stund; men hadet-- + +VESTALINDEN. + Alle guder,-- +det er jo vanvid! +(råber ud.) + Kom! Til hjælp; til hjælp! + +(Vestalinder og tempeltjenere iler ind.) + +NOGLE. +Hvad er påfærde? + +ANDRE. + Vestaflammen slukket! + +FURIA. +Men hadets brænder; hævnens blusser højt! + +VESTALINDERNE. +Bort, bort med hende; bort til dom og straf! + +(de fører hende ud imellem sig.) + +CURIUS +(træder frem). +Til fengslet føres hun. Derfra til døden.-- +Nej, nej, ved guderne, det må ej ske! +Skal hun, den stolteste af alle kvinder, +i skændsel ende, levende begravet?-- + O, aldrig følte jeg mig slig tilmode. +Er dette kærlighed? Ja, sådan er det.-- +Ved mig hun frelses skal!--Men Catilina? +Med had og hævn hun vil forfølge ham. +Har han af avindsmænd ej nok tilforn? +Tør endnu jeg hans fienders antal øge? +Han var imod mig som en ældre broder; +mig byder taksomhed at skærme ham.-- +Men kærligheden? Ah, hvad byder den? +Og skulde han, den kække Catilina, +vel skælve for en kvindes anslag? Nej;-- +til redningsværk endnu i denne stund! +Vent, Furia;--jeg drager dig af graven +til livet,--gjaldt det end mit eget liv! + +(han går hurtig bort.) + + +(En sal i Catilinas hus.) + +CATILINA +(kommer heftig og urolig ind). +"Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; +selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved." +Så lød det jo fra sværmerindens læber. +Forunderligt! Måske det var et vink,-- +Et varsel om, hvad tiden bringer med sig. + Så har jeg da med ed mig viet ind +til blodig hævner af min egen brøde. +Ah, Furia,--mig tykkes end, jeg ser +dit flammeblik, vildt, som en dødsgudindes! +Hult ringer dine ord for mine øren;-- +og alle dage skal jeg eden mindes. + +(Under det følgende træder Aurelia ind og nærmer sig ham uden at +bemærkes.) + +CATILINA. +Dog, det er tåbeligt at tænke mer +på denne galskab;--andet er det ikke. +Ad bedre veje kan min grublen gå; +et større formål bydes mine kræfter. +Al tidens uro maner med sit krav; +mod den jeg må enhver min tanke vende; +håb, tvil mig tumler som et stormfuldt hav-- + +AURELIA +(griber hans hånd). +Tør din Aurelia ej grunden kende? +Tør hun ej vide, hvad der i dit bryst +bevæger sig og kæmper vildt derinde? +Tør hun ej yde dig en hustrus trøst +og bringe pandens mulm til at forsvinde? + +CATILINA +(mildt). +O, min Aurelia,--hvor god og øm--. +Dog, hvorfor skal jeg livet dig forbitre? +Hvi skal med dig jeg dele mine sorger? +For min skyld har du døjet smerte nok. +Herefterdags jeg på min egen isse +vil bære, hvad mig skæbnen fiendsk beskar,-- +al den forbandelse, der ligger i +foreningen af stærke sjælekræfter, +af varme længsler mod et dådrigt liv, +med usle kår, der kuer åndens stræben.-- +Skal også du, i lange dybe drag, +min skæbnes bitre skål til bunden tømme? + +AURELIA. +En kærlig trøst er stedse kvindens sag, +kan hun end ej, som du, om storhed drømme. +Når manden kæmper for sin stolte drøm, +og al hans løn er skuffelse og kummer,-- +da lyder hendes tale blid og øm, +og dysser ind ham i en kvægsom slummer; +da fatter han at og det stille liv +har glæder, som den vilde tummel savner. + +CATILINA. +Ja, du har ret; jeg føler det så vel. +Og dog, jeg kan mig ej fra larmen rive. +En evig uro gærer i min barm;-- +Kun livets tummel mægter den at stille. + +AURELIA. +Er din Aurelia dig ikke nok,-- +formår hun ej din sjæl tilfreds at stille,-- +så åbn dog hjertet for et venligt ord, +en kærlig trøst ifra din hustrus læber. +Kan hun ej mætte denne hede trang, +kan hun ej følge dine tankers flyven,-- +vid: hun formår at dele hver din sorg, +har kraft og mod at lette dine byrder. + +CATILINA. +Så hør da, min Aurelia, hvad der +i disse dage mig så dybt forstemte. +Du véd, jeg længst har konsulatet søgt--foruden +held. Du kender jo det hele;-- +hvordan, for stemmer at erhverve mig, +jeg har forødt-- + +AURELIA. + O, ti, min Catilina; +det smerter mig-- + +CATILINA. + Du laster og min færd? +Hvad bedre middel havde jeg at vælge?-- +Til ingen nytte spildte jeg mit eje; +kun spot og skændsel blev min hele vinding. +Nys i senatet har min avindsmand, +den træske Cicero, mig trådt i støvet. +Hans tale var en skildring af mit liv, +så skrigende, at selv jeg måtte gyse. +I hvert et blik jeg læste skræk og gru; +med afsky nævnes navnet Catilina; +til efterslægten vil det bringes, som +et billed på en fæl og rædsom blanding +af tøjlesløshed og af uselhed, +af hån og trods mod alt, hvad der er ædelt.-- +Og ingen dåd får rense dette navn +og slå til jorden, hvad man fult har løjet! +Enhver vil tro, hvad rygtet har fortalt--. + +AURELIA. +Men jeg, min husbond, tror ej slige rygter. +Lad hele verden end fordømme dig; +lad dem kun skændsel på dit hoved dynge;-- +jeg véd, du gemmer inderst i dit sind +en spire, som kan sætte blomst og frugt. +Dog, her formår den ej at bryde frem; +og giftigt ukrudt vil den snarlig kvæle. +Lad os forlade dette lastens hjem;-- +hvad binder dig? Hvi skal vi her vel dvæle? + +CATILINA. +Jeg skulde rømme marken,--drage bort? +Jeg skulde slippe mine største tanker? +Den druknende--endskønt foruden håb-- +sig klynger fast dog til de knuste planker; +og sluges vraget af den våde grav, +og er det sidste skimt af redning svunden,-- +den sidste planke han med sidste kraft +omklamrer, synkende med den til bunden. + +AURELIA. +Men hvis en gæstmild kyst tilsmiler ham +med grønne lunde langsmed havets vove, +da vågner håbet atter i hans barm,-- +han stræber did, imod de lyse skove. +Der er det skønt; der hersker stille fred; +der triller bølgen lydløst imod stranden; +der lægger han de trætte lemmer ned, +og kølig aftenvind omvifter panden;-- +den jager bort hver sorgens mørke sky; +en trøstig ro blir i hans sind tilbage;-- +der dvæler han og finder kvægsomt ly +og glemsel for de svundne tunge dage. +Den fjerne genlyd kun af verdens larm +formår at trænge til hans lune bolig. +Den bryder ikke freden i hans barm;-- +den gør hans sjæl end mere glad og rolig; +den minder ham om den forsvundne tid, +med knuste formål og med vilde glæder; +han finder dobbelt skønt det stille liv-- +og bytter ej med nogen Romers hæder, + +CATILINA. +Du taler sandhed; og i denne stund +jeg kunde følge dig fra strid og tummel. +Men kan du nævne mig så dulgt et sted, +at vi kan leve der i ly og stilhed? + +AURELIA +(glad). +Du vil, min Catilina! Hvilken fryd,-- +o, mere rig, end dette bryst kan rumme! +Så lad det ske! Endnu i denne nat +afsted vi drager-- + +CATILINA. + Hvorhen skal vi drage? +Nævn mig den plet, hvor hjemlig jeg tør lægge +til ro mit hoved! + +AURELIA. + Kan du sådan tale? +Har du forglemt vort lille landsted, hvor +min barndom svandt, og hvor vi siden glade, +i elskovs første lykkelige tid, +har levet mange muntre sommerdage? +Hvor var vel græsset mere grønt end der? +Hvor større kølighed i skovens skygge? +Den hvide villa mellem mørke trær +fremtitter, vinkende til rolig hygge. +Did flygter vi og vier ind vort liv +til landlig syssel og til fredsom glæde;-- +der skal opmuntre dig en kærlig viv; +med kys hun skal enhver din kummer sprede. +(smilende.) + Og når, med markens blomster i din favn, +du træder ind til mig--din herskerinde,-- +da råber jeg min blomsterfyrstes navn +og binder laurbærkransen om hans tinde!-- +Men hvorfor blegner du? Du knuger vildt +min hånd,--og selsomt flammer dine blikke-- + +CATILINA. +Ve mig, Aurelia; din fryd er spildt;-- +didhen at føre dig formår jeg ikke. +Det kan jeg aldrig mer! + +AURELIA. + Du skrækker mig! +Dog, ikke sandt,--du spøger, Catilina? + +CATILINA. +Jeg spøge! O, hvis blot det var en spøg! +Men hvert dit ord, lig hævnens hvasse pile, +igennemborer dette pinte bryst, +som skæbnen aldrig vil forunde hvile. + +AURELIA. +I guder; tal! Hvad mener du? + +CATILINA. + Se her! +Her er dit landsted,--her din fremtids glæde! + +(han trækker en pung med guldpenge frem og kaster den på bordet.) + +AURELIA. +O, du har solgt--? + +CATILINA. + Alt solgte jeg idag;-- +og i hvad hensigt? Ah, for at bestikke-- + +AURELIA. +Tal ikke mere! Lad os ikke tænke +på denne sag; det volder jo kun sorg. + +CATILINA. +Mig knuser tifold mer dit stille tålmod, +end selv et smertesskrig ifra din læbe! + +(En gammel soldat kommer ind og nærmer sig Catilina.) + +SOLDATEN. +Tilgiv mig, herre, at jeg træder ind +så sent på dagen, umeldt, i din bolig. +Vær ikke vred-- + +CATILINA. + Hvad er dit ærend her? + +SOLDATEN. +Mit ærend er en ydmyg bøn. Du sikkert +vil høre den. Jeg er en fattig mand, +som ofret har min kraft for Romas hæder. +Nu er jeg svækket, kan ej tjene længer, +og mine våben hænger rustne hjemme. +Min alders håb stod til min søn. Han har +med sine hænders arbejd mig ernæret. +Ak,--for en gæld han sidder fængslet nu. +Og ingen redning--. Hjælp mig; hjælp mig, herre! +(knælende.) + En liden skærv! Jeg vandret har fra hus +til hus; men hver en dør forlængst var lukket. +Jeg véd ej udvej mer-- + +CATILINA. + Det ligner dem! +Se her et billed på de manges nød. +Så lønner man den tapre gamle skare. +Ej findes taksomhed i Roma længer! +Der var en tid, da jeg i billig harm +gad straffe dem med sværd og røde flammer; +men bløde ord har lydt til mig for nylig; +mit sind er barnemildt; jeg vil ej straffe;-- +at lindre sorgen er jo og en gerning.-- +Der, gamle kriger;--klar med det din gæld. + +(han rækker ham pungen med guldpengene.) + +SOLDATEN +(rejser sig). +O, gode herre,--tør jeg tro dit ord? + +CATILINA. +Ja; skynd dig, gubbe; løs din alders håb. + +(Soldaten går hurtig bort.) + +CATILINA. +En bedre brug,--ej sandt, Aurelia?-- +end til bestikkelser og stemmekøb. +Vel er det skønt at knuse voldsmænds magt; +men stille trøst har også sin belønning. + +AURELIA +(kaster sig i hans arme). +O, rig og ædel er endnu din sjæl. +Nu kender jeg igen min Catilina! + + +(Et underjordisk gravkammer med en nylig igenmuret åbning højt oppe på +bagvæggen. En lampe brænder mat.) + +(Furia, iført lange sorte klæder, står i en lyttende stilling nede i +gravkamret.) + +FURIA. +Det drøner hult. Det tordner visst deroppe. +Det lyder til mig helt herned i graven. +Men graven selv, den er så stille--stille! +Er jeg til døsig ro da evig dømt? +Skal end ej her ad sammenslyngte veje +jeg vandre frem, som stedse var min lyst? +(efter et ophold.) + Det var et selsomt liv;--en selsom skæbne. +Lig stjerneskuddet alting kom--og svandt. +Han mødte mig. En lønlig trolddomsmagt, +en indre samklang drog os mod hinanden. +Jeg var hans hævngudinde,--han mit offer;-- +men straffen fulgte hævnerinden brat. +(atter ophold.) + Nu er det lyst deroppe.--Fjernes jeg +nedad--umærkeligt--fra lysets bolig? +Ah, vel mig, hvis så er,--hvis denne dvælen +i gravens skød i grunden er en flugt +på lynets vinger ned mod mørkets lande,-- +hvis alt jeg nærmer mig den brede Styks! +Der vælter bølgen blytungt imod bredden; +der sysler Charon lydløs i sin båd. +Snart er jeg der! Der vil jeg taus mig sætte +ved færgestedet,--spørge hver en ånd, +hver flygtig skygge, som fra livets rige +let-skridende sig nærmer dødens flod,-- +vil spørge ham, hvorledes Catilina +vel færdes blandt de levende deroppe,-- +vil spørge, hvordan han har holdt sin ed. +Jeg lyse vil med blålig svovelfakkel +hver dødning ind i øjets brustne dyb,-- +se efter, om det ej er Catilina. +Og når han kommer, vil jeg følge ham;-- +da gør vi begge overfarten sammen, +betræder begge Plutons stille sal. +Jeg og som skygge følge skal hans skygge,-- +hvor Catilina er, må Furia være! +(efter et ophold, mattere.) + Ah, luften blir så lummer og så kvalm,-- +og åndedrættet stedse mere tungt.-- +Så nærmer jeg mig da de sorte sumpe, +hvor underverdnens floder strømmer trægt-- +(hun lytter; der høres en dump larm.) + Et sagte drøn? Som åreslag det lyder. +Det er de dødes færgemand, der kommer +at hente mig. Nej, her--her vil jeg vente! + +(Stenene i den nylig tilmurede åbning brydes fra hverandre. Curius +kommer tilsyne udenfor; han vinker til hende.) + +FURIA. +Vær hilset, Charon! Er du alt beredt +at føre mig som gæst til dødens haller? +Her vil jeg vente! + +CURIUS +(hviskende). + Ti;--Jeg frelser dig! + + + + +ANDEN AKT. + + +(En sal i Catilinas hus, med åben søjlegang i baggrunden. En lampe +oplyser salen.) + +(Catilina går op og ned ad gulvet. Lentulus og Cethegus er hos ham.) + +CATILINA. +Nej, nej! Jeg siger, I forstår ej selv, +hvad I forlanger af mig. Skulde jeg +forræderisk en borgerkrig begynde,-- +med Romer-blod besmitte mine hænder? +Jeg gør det aldrig! Lad kun hele staden +fordømme mig-- + +LENTULUS. + Du vil ej, Catilina? + +CATILINA. +Jeg vil ej. + +CETHEGUS. + Sig mig,--har du intet her +at hævne,--ingen, som du vel gad ramme? + +CATILINA. +Lad hævne, hvo der vil; jeg gør det ej, +Dog, taus foragt er også jo en hævn;-- +den være skal min eneste. + +CETHEGUS. + Aha,-- +vi kom nok i en ubelejlig stund. +Men morgendagen vil dig sikkert bringe +på andre tanker. + +CATILINA. + Hvorfor morgendagen? + +CETHEGUS. +Her går en hob forunderlige rygter. +Nys er en vestalinde ført til døden-- + +CATILINA +(overrasket). +En vestalinde? Ah, hvad siger du? + +LENTULUS. +Ja visst; en vestalinde. Mange mumler-- + +CATILINA. +Hvad mumler de? + +CETHEGUS. + At du er ej så ganske +foruden del i denne mørke sag. + +CATILINA. +Det tror man om mig? + +LENTULUS. + Hm,--så løber rygtet. +Nu ja,--for os, for dine gode venner, +kan sligt jo være, som det være vil;-- +men folket, Catilina, dømmer strengere. + +CATILINA +(i tanker). +Og er hun død? + +CETHEGUS. + Det er hun uden tvil. +En times ophold i forbrydergraven +er mer end nok-- + +LENTULUS. + Det kommer os ej ved; +det var ej derfor vi om hende talte. +Men hør mig, Catilina! Tænk dig om. +Du søgte konsulatet. Al din velfærd +hang i den ene skøre håbets tråd; +nu er den brusten; nu er alt forbi. + +CATILINA +(som før). +"Selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved." + +CETHEGUS. +Ryst slige tanker af; de nytter ej. +Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; +en kæk beslutning--; du har venner nok; +vi følger dig på aller første vink.-- +Du fristes ikke? Svar! + +CATILINA. + Nej, siger jeg! +Og hvorfor vil I sammensværge jer? +Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel? +Er det, for Romas storhed at forynge, +at I vil styrte alt? + +LENTULUS. + Nej, ingenlunde; +men håb om egen storhed er jo dog +tilstrækkelig bevæggrund, Catilina! + +CETHEGUS. +Og midler nok til rigt at nyde livet, +er heller ej så ganske at forkaste. +Det er min tragten;--jeg er ej ærgerrig. + +CATILINA. +Jeg vidste det. Kun usle snevre hensyn +til egen fordel er, hvad eder driver. +Nej, venner, nej; mod større mål jeg sigted! +Vel har jeg ved bestikkelser forsøgt +at rive konsulatet til mig; dog, +mit anslag rummed mer, end hvad man skulde +fra slige midler dømme. Borgerfrihed +og statens vel var målet for min stræben. +Man har mig miskendt; skinnet var imod. +Min skæbne vilde det. Det må så være! + +CETHEGUS. +Nu vel; men tanken på den venneflok, +du frelse kan fra undergang og skændsel--? +Du véd, at inden kort tid er vi bragt +til betlerstaven ved vort løse levnet. + +CATILINA. +Så stans i tide; det er min beslutning. + +LENTULUS. +Hvorledes, Catilina,--du vil ændre +din levevis? Ha-ha; du spøger vel? + +CATILINA. +Det er mit alvor,--ved de store guder! + +CETHEGUS. +Nu, så er ingen udvej med ham mere. +Kom, Lentulus; vi melde må de andre, +hvad svar han gav os. Vi vil finde dem +i muntert gilde hist hos Bibulus. + +CATILINA. +Hos Bibulus? Hvor mangen lystig nat +jeg sværmet har hos Bibulus med eder! +Nu er det ude med mit vilde liv; +før dagen gryr har staden jeg forladt. + +LENTULUS. +Hvad siger du? + +CETHEGUS. + Du rejse vil herfra? + +CATILINA. +I denne nat, ledsaget af min hustru, +farvel for livet jeg og Roma tager. +I Galliens dale grunder jeg et hjem;-- +den mark, jeg rydder, skal ernære mig. + +CETHEGUS. +Du vil forlade staden, Catilina? + +CATILINA. +Jeg vil; jeg må! Her tynges jeg af skændsel. +Ah, jeg har mod, min fattigdom at bære; +men i hver Romers blik at læse hån +og fræk foragt--! Nej, nej; det er for meget! +I Gallien kan jeg leve dulgt og stille; +der vil jeg glemme, hvad jeg engang var, +vil døve driften til de store formål, +vil som en uklar drøm min fortid mindes. + +LENTULUS. +Nu, så lev vel; og lykken følge dig! + +CETHEGUS. +Husk os med venlighed, som vi vil huske +dig, Catilina! Nu fortæller vi +til brødrene dit nye sære forsæt. + +CATILINA. +Og bring dem så min broderlige hilsen! + +(Lentulus og Cethegus går.) + +(Aurelia er trådt ind fra siden, men stanser frygtsom ved synet af de +bortgående; når de er ude, nærmer hun sig Catilina.) + +AURELIA +(blidt bebrejdende). +Igen de vilde venner i dit hus? +O, Catilina--! + +CATILINA. + Det var sidste gang. +Nu tog jeg afsked med dem. Hvert et bånd, +som bandt til Roma mig, er overhugget +for alle tider. + +AURELIA. +Jeg har pakket sammen +vor smule ejendom. Det er ej meget;-- +dog nok for nøjsomheden, Catilina! + +CATILINA +(i tanker). +Ja, mer end nok for mig, som tabte alt. + +AURELIA. +O, grubl ej over, hvad der ej kan ændres;-- +forglem, hvad du-- + +CATILINA. + Vel den, der kunde glemme,-- +der kunde rive mindet ud af sjælen, +og alle håb, og alle ønskers mål! +Det kræver tid, før jeg så vidt kan komme; +men jeg vil stræbe-- + +AURELIA. + Jeg vil hjælpe dig; +og du skal finde lindring for dit savn. +Dog, bort herfra vi må så snart som muligt. +Her taler livet til dig som en frister.-- +Ej sandt,--vi rejser end i denne nat? + +CATILINA. +Jo, jo,--i denne nat, Aurelia! + +AURELIA. +En ringe sum, som endnu var tilbage, +jeg samlet har; til rejsen er det nok. + +CATILINA. +Godt, godt! Mit sværd jeg for en spade sælger. +Ah, hvad er sværdet mere vel for mig! + +AURELIA. +Du rydder jorden; jeg vil dyrke den. +Snart om vort hjem i blomsterflor skal spire +en rosenhæk og venlige kærminder, +som varsel for at tiden snart er nær, +da du hvert fortidsminde hilse kan +som ungdomsven, når det din sjæl besøger. + +CATILINA. +Den tid, Aurelia? Jeg frygter, elskte,-- +den ligger end i fremtids fjerne blå. +(med lettere udtryk.) + Dog gå, min hustru; hvil dig lidt derinde. +Kort efter midnat vil vi bryde op;-- +da blunder staden dybest i sin slummer, +og ingen aner, hvor vi flygter hen. +Den første morgenrøde skal os finde +langt--langt herfra; i laurbærlundens ly +vi hviler os på græssets bløde teppe. + +AURELIA. +En ny tilværelse for os frembryder,-- +mer glæderig, end den, vi slutted her. +Nu vil jeg gå. En times rolighed +mig skænker kraft--. Godnat, min Catilina! + +(hun omfavner ham og går.) + +CATILINA +(ser efter hende). +Nu er hun borte. Ah, det letted mig! +Aflægge kan jeg denne byrdefulde +forstillelse, det skin af frejdighed, +som findes mindst af alt i dette hjerte. +Hun er min gode ånd. Hun vilde sørge, +ifald hun så min tvil. Jeg må den skjule. +Dog, denne tause stund jeg vier ind +til en betragtning af mit spildte liv.-- +Ah, lampen der forstyrrer mine tanker;-- +mørkt må her være,--mørkt, som i min sjæl! + +(slukker lampen ud; månen skinner ind gennem søjlerne i baggrunden.) + +For lyst,--for lyst endnu! Dog, lige meget;-- +det matte måneskin sig passer godt +til dette dunkle halvlys, der omhyller,-- +der stedse har omhyllet mine veje. + Hm, Catilina, så er denne dag +din sidste; alt imorgen er du ej +hin Catilina mer, du før har været. +Fjernt i det øde Gallien skal mit liv +henrinde ukendt som en flod i skoven.-- +Nu er jeg vågnet op af alle drømme +om magt, om storhed, om et dådrigt levnet;-- +de svandt som duggen; i mit indres nat +var deres tumleplads;--dem ingen kendte. + Det er ej denne dumpe døs og ro, +afstængt fra verdens larm, som skræmmer mig. +Hvis blot et øjeblik jeg kunde lyse +og flamme som en stjerne i sit fald,-- +hvis blot jeg en gang med en herlig dåd +fik knytte mig og navnet "Catilina" +til ry og til udødelige sagn,-- +da skulde jeg med fryd, i sejrens stund, +forlade alt,--ty til en fremmed strand; +jeg skulde støde dolken i mit hjerte; +dø fri og glad;--thi da jeg havde levet! + Men denne lod er døden uden liv. +Er sådant muligt? Skal jeg så forgå? +(med oprakte arme.) +Et vink, I vrede guder,--at det er +min skæbne, glemt og sporløst at forsvinde +fra livet! + +FURIA +(udenfor bag søjlerne). + Nej, det er ej, Catilina! + +CATILINA. +(farer tilbage). +Hvo taler? Hvilken stemme varsler hist? +En ånderøst fra underverdnens skygger! + +FURIA +(træder frem i måneskinnet). +Jeg er din skygge. + +CATILINA +(forfærdet). + Vestalindens genfærd! + +FURIA. +Dybt må du være sunken, hvis du ræddes +for mig. + +CATILINA. + Tal! Er du stegen op af graven +for at forfølge mig med had og hævn? + +FURIA. +Forfølge,--siger du? Jeg er din skygge. +jeg må ledsage dig, hvorhen du går. + +(hun nærmer sig.) + +CATILINA. +Hun lever! Guder,--det er hende selv, +og ingen ånd! + +FURIA. + Ånd eller ikke,--det +er lige meget; jeg ledsager dig. + +CATILINA. +Med blodigt had! + +FURIA. + I graven slukner hadet, +som kærligheden og som alle drifter, +der næres i en jordisk barm. Kun _et_ +står fast i liv og død og kan ej ændres. + +CATILINA. +Og hvad? Sig frem! + +FURIA. + Din skæbne, Catilina! + +CATILINA. +Min skæbne kender kun de vise guder-- +ej noget menneske. + +FURIA. + Jeg kender den. +Jeg er din skygge;--gådefulde bånd +os sammenknytter. + +CATILINA. + Det er hadets. + +FURIA. + Nej! +Steg nogen ånd fra gravens kvalme dyb +med hads og hævns begær? Hør, Catilina! +Jeg slukket har i underverdnens floder +hver jordisk ild, der rased i mit bryst. +Som her du ser mig, er jeg ikke længer +hin Furia,--hin vilde, harmoptændte,-- +du engang elsked-- + +CATILINA. + Hader du mig ej? + +FURIA. +Nu ikke mere. Da jeg stod i graven,-- +da jeg på skillevejen mellem livet +og døden vakled, næste stund beredt +at gæste underverdnen,--se, da greb +en selsom gysning mig; jeg véd ej selv--; +der foregik en underlig forvandling;-- +bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl; +hvert minde svandt og hver en jordisk higen;-- +kun navnet "Catilina" skrevet står +med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. + +CATILINA. +Forunderligt! Vær, hvo du være vil,-- +et menneske, en underverdnens skygge,-- +der ligger dog en grufuld trylledragning +i dine ord, i dine sorte øjne. + +FURIA. +Dit sind er stærkt som mit; og dog du vil +forsagt og tvilsom slippe hvert et håb +om sejr og vælde. Fejgt du vender ryggen +den skueplads, hvor dine dunkle anslag +i lys og modning kunde foldes ud! + +CATILINA. +Jeg må! En ubønhørlig skæbne vil det. + +FURIA. +Din skæbne? Hvortil fik du heltens kraft,-- +om ej til kamp mod, hvad du skæbnen kalder? + +CATILINA. +Ak, jeg har kæmpet nok! Var ej mit liv +en stadig kamp? Og hvad er kampens frugter? +Foragt og skændsel--! + +FURIA. + Du er dalet dybt. +Du higer mod et højt forvovent mål; +vil gerne nå det; og du skrækkes dog +af hver en hindring. + +CATILINA. + Frygt er grunden ej. +Det mål, jeg satte mig, er uopnåeligt;-- +det hele var en flygtig ungdomsdrøm. + +FURIA. +Nu skuffer du dig selv, min Catilina! +Du kredser endnu om det ene formål;-- +din sjæl er stor,--en Romer-hersker værdig,-- +og du har venner--. Ah, hvi nøler du? + +CATILINA +(i eftertanke). +Jeg skal--? Hvad mener du--? Med borgerblod--? + +FURIA. +Er du en mand,--og har ej kvindemod? +Har du forglemt hin raske Romerinde, +der søgte tronen over fader-liget? +Jeg føler mig en Tullia;--men du? +Foragt dig selv;--foragt dig, Catilina! + +CATILINA. +Skal jeg foragte mig, fordi mit sind +ej længer huser vild ærgerrighed? + +FURIA. +Her står du på en korsvej i dit liv. +Hist venter dig en tom og dådløs færden,-- +en mellemting af død og døsig slummer;-- +men på den anden side skimter du +et hersker-sæde. Vælg så, Catilina! + +CATILINA. +Du lokker og du frister til fordærv. + +FURIA. +Kast terningen,--og i din hånd er lagt +det stolte Romas vel for alle tider. +Din stumme skæbne gemmer glans og magt; +og dog du vakler,--vover ej at handle! +Du drager hist til dine skove, hvor +udslukkes vil hvert håb, du engang nærte. +Ah, Catilina, er der intet spor +af ærelyst tilbage i dit hjerte? +Skal denne herskersjæl, til hæder skabt, +hist i en navnløs ørk ukendt forsvinde? +Ja, rejs! Men vid,--da er for stedse tabt, +hvad her med dristig dåd du kunde vinde. + +CATILINA. +Bliv ved; bliv ved! + +FURIA. + Med skræk og gysen vil +den fjerne efterslægt dit navn erindre. +Dit hele liv var et forvovent spil;-- +dog i forsonings lys det skulde tindre, +af sagnet båret, når med vældig hånd +du brød dig vej midt i den vilde stimmel,-- +når trældomsskyen ved din herskerånd +var vegen for en nyskabt frihedshimmel,-- +når engang du-- + +CATILINA. + Alt nok! Du grebet har +den streng, der dirred dybest i mit indre; +din tale klang, som om den genlyd var +af hvad mit hjerte hvisked dag og nat. + +FURIA. +Så kender jeg dig atter, Catilina! + +CATILINA. +Jeg rejser ej!--Tillive har du vakt +min ungdoms mod, min manddoms fulde higen. +Ja, jeg skal lyse for det sunkne Roma,-- +slå dem med skræk som vandrestjernens ris! +I stolte uslinger,--I skal erfare, +I har ej knækket mig, var end en stund +min kraft af kampens hede sløvet! + +FURIA. + Hør mig! +Hvad skæbnen vil,--hvad mørkets stærke magter +Bestemmer over os, vi lyde må. +Nu vel! Mit had er borte;--skæbnen bød det; +det måtte være så.--Ræk mig din hånd +til evigt forbund!--Ah, hvi nøler du? +Du vil ej? + +CATILINA. + Vil--? Jeg ser på dine øjne. +De gløder,--lynet lig i nattens mulm. +Nu smilte du! Ah, sådan har jeg tænkt +mig Nemesis-- + +FURIA. + Hvad? Vil du hende se,-- +se ind i dig. Har du forglemt din ed? + +CATILINA. +Jeg mindes den;--og dog en hævnerinde +du tykkes mig-- + +FURIA. + Jeg er et billed jo +udaf din egen sjæl. + +CATILINA +(grublende). + Hvad siger du? +Jeg aner uklart, hvad jeg ej kan fatte; +jeg skimter gådefulde tåge-syner,-- +men kan ej tyde dem. Her er for mørkt. + +FURIA. +Mørkt må her være. Mørket er vort rige;-- +i mørket hersker vi. Kom; ræk mig hånden +til evigt forbund! + +CATILINA +(vildt). + Skønne Nemesis,-- +min skygge,--billed af min egen sjæl,-- +her er min hånd til mørkt og evigt forbund! + +(han griber med heftighed hendes hånd; hun ser på ham med et stivt +smil.) + +FURIA. +Nu kan vi aldrig skilles! + +CATILINA. + Ah, som ild +dit håndtryk fór igennem mine årer! +Her ruller blod ej mer, men hede flammer;-- +for trangt det vorder mig om brystets hvælv; +det mørkner for mit syn! Nu skal der spredes +et ildhavs lysning over Romer-staden! + +(han drager sit sværd og svinger det.) + +Mit sværd; mit sværd! Ah, ser du, hvor det blinker? +Snart skal det farves i det lunkne blod!-- +Hvad foregår med mig? Min pande brænder; +en hær af syner jager mig forbi.-- +Hævn er det, sejr og liv for alle drømme +om storhed, herskermagt og evigt navn. +Mit feltråb vorder: død og røde flammer! +Mod Kapitol! Nu er jeg først mig selv! + +(han styrter ud; Furia følger ham.) + + +(Det indre af en svagt oplyst taberne.) + +(Statilius, Gabinius, Coeparius, tilligemed flere unge Romere kommer +ind.) + +STATILIUS. +Her, venner, kan vi drive natten bort; +her er vi sikre; ingen hører os. + +GABINIUS. +Ja visst; nu vil vi drikke, svire, nyde! +Hvo véd, hvor længe det blir os forundt? + +COEPARIUS. +Nej, lad os vente først det budskab, som +af Lentulus og af Cethegus bringes. + +GABINIUS. +Ej, lad dem bringe hvilket bud de vil! +Der bringes vin; den prøver vi imens. +Rask, brødre,--stem nu i en lystig sang! + +(Tjenere kommer med vinkander og bægre.) + +ALLE VENNERNE. +(synger). + + Bacchus vi hylder! + Glade vi fylder + bægret til randen, + drikker hans pris! + Saften, den røde, + liflig lad gløde! + Alle vi ynder + vingudens drik! + + Venlig tilsmiler + os fader Liber; + rusen os vinker; + druen er klar. + Kom, lad os nyde! + Vinen kan fryde, + stemme til glæde + tanker og sind. + + Du dog for alle + blinkende perler, + klare Falerner, + herlige drik! + Modet du liver; + kraft du os giver; + munterhed sænker + du i vor sjæl. + + Bacchus vi hylder! + Glade vi fylder + bægret til randen, + drikker hans pris! + Saften, den røde, + liflig lad gløde! + Alle vi ynder + vingudens drik! + +(Lentulus og Cethegus kommer ind.) + +LENTULUS. +Hold op med sang og lystighed! + +STATILIUS. + Hvad nu? +Er Catilina ej i eders følge? + +GABINIUS. +Han var dog villig vel? + +COEPARIUS. + Hvad har han svaret? +Sig frem; fortæl os alt! + +CETHEGUS. + Hel anderledes, +end vi os tænkte, lød hans svar. + +GABINIUS. + Nu da? + +LENTULUS. +Han viste fra sig alle vore tilbud;-- +om vore anslag vil han intet høre. + +STATILIUS. +Er dette sandhed? + +COEPARIUS. + Hvorfor vil han ikke? + +LENTULUS. +Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; +forlader vennerne,--forlader staden. + +STATILIUS. +Forlader, siger du? + +CETHEGUS. + Han drager bort +i denne nat. Nu,--dadles kan han ej; +hans grund var gyldig-- + +LENTULUS. + Fejghed var hans grund! +I farens time svigter han os troløst. + +GABINIUS. +Ah, _det_ er Catilinas venskab! + +COEPARIUS. + Nej;-- +troløs og fejg var aldrig Catilina! + +LENTULUS. +Og dog, han drager bort. + +STATILIUS. + Med ham vort håb. +Hvor findes nu den mand, som kan os lede? + +COEPARIUS. +Han findes ej, opgives må vort anslag. + +LENTULUS. +End ikke, venner! Hør nu først, hvad jeg +om sagen tænker. Hvad har vi besluttet? +Med væbnet hånd at ville vinde, hvad +en uretfærdig skæbne nægted os. +Man undertrykker os;--men vi vil herske. +Vi lider mangel;--rigdom er vort mål. + +MANGE STEMMER. +Ja, magt og rigdom! Vi vil magt og rigdom! + +LENTULUS. +Nu vel;--til fører valgte vi en ven, +på hvem, vi mente, trygt vi turde bygge. +Han sveg vor tillid; vender faren ryggen. +Ah, venner,--ej forsagt! Han skal erfare, +vi kan os hjælpe uden ham. Hvad kræves? +Ej andet, end en mand med mod og fasthed, +som går i spidsen-- + +NOGLE. + Nævn os slig en mand! + +LENTULUS. +Og hvis jeg nævner ham, og han står frem,-- +vil I så kåre ham til eders fører? + +NOGLE. +Ja, vi vil kåre ham! + +ANDRE. + Ja, ja; det vil vi! + +STATILIUS. +Så nævn ham, ven! + +LENTULUS. + Hvad om det var mig selv? + +GABINIUS. +Dig selv? + +COEPARIUS. + Du, Lentulus--! + +FLERE +(tvilende). + Du vil os føre? + +LENTULUS. +Jeg vil. + +CETHEGUS. + Formår du det? Se, dertil fordres +en Catilinas kraft og vilde mod. + +LENTULUS. +Ej fattes modet mig; ej heller kraft. +Kun hånd på værket! Eller vil I træde +tilbage nu, da øjeblikket maner? +Nu eller aldrig! Alting tyder på +et heldigt udfald-- + +STATILIUS. + Godt;--vi følger dig! + +FLERE. +Vi følger dig! + +GABINIUS. + Nu ja,--når Catilina +forlader os, er du vel nærmest til +at tage styret efter ham. + +LENTULUS. + Så hør, +hvad fremgangsmåde jeg har tænkt mig. Først-- + +(Catilina kommer ilsomt ind.) + +CATILINA. +Her er jeg, venner! + +ALLE. + Catilina! + +LENTULUS +(afsides). + Han! +Fordømt-- + +CATILINA. + Sig frem,--hvad fordrer I af mig? +Dog nej; jeg véd jo, hvad der handles om. +Jeg vil jer føre. Vil I følge mig? + +ALLE +(undtagen Lentulus). +Ja, Catilina, ja,--dig vil vi følge. + +STATILIUS. +Man har bedraget os-- + +GABINIUS. + --har løjet på dig! + +COEPARIUS. +Man har fortalt, du vilde rejse bort +og slippe sagen ud af dine hænder. + +CATILINA. +Jeg vilde så. Dog, nu ej mer; nu lever +jeg kun for dette ene store formål. + +LENTULUS. +Men hvilket er dit formål da i grunden? + +CATILINA. +Mit formål ligger højere, end du-- +og måske nogen--aner. Hør mig, venner! +Først vil jeg vinde for vor sag hver borger +med frihedssind, der sætter folkets hæder +og fædrelandets velfærd over alt. +Den gamle Romer-ånd er end i live;-- +dens sidste gnist er ikke ganske slukket. +Nu skal den pustes op til klare flammer, +så lysende, som aldrig før de steg. +Ak, altfor længe lå et trældomsmørke, +så sort som natten, over Roma spredt. +Se, dette rige--om end stolt og mægtigt +det synes--vakler og står brat for fald. +Thi må en kraftig hånd dets tøjler tage; +her renses må, og ryddes op fra grunden; +af søvnen må det sløve samfund vækkes; +tilintetgøres må de usles magt, +der strør sin gift i sindene og kvæler +den sidste mulighed for nyskabt liv. +Se,--borgerfrihed er det, jeg vil fremme,-- +og borgerånd, som den i fordums tid +har rådet her. Tilbage vil jeg mane +den gyldne alder, da hver Romer glad +gav livet hen for fædrelandets hæder, +og ofred gods og arv for folkets lykke! + +LENTULUS. +Du sværmer, Catilina! Det var ikke +sådan vi mente det. + +GABINIUS. + Hvad nytter os +at genoprette hine gamle tider +med deres tåbelige enfold? + +NOGLE. + Nej! +Magt fordrer vi-- + +ANDRE. + --og midler til at føre +et frit og sorgløst liv! + +MANGE STEMMER. + Ja, det er målet! + +COEPARIUS. +Skal vi for andres frihed eller lykke +vel sætte livet på et terningkast? + +HELE SKAREN. +Selv vil vi sejrens frugter! + +CATILINA. + Usle slægt! +Er I en afkom af de store fædre? +At dynge skændsel over fædrenavnet +er eders vis at værne om dets glans! + +LENTULUS. +Du vover os at håne,--du, som længst +et skrækkebilled var-- + +CATILINA. + Ja, det er sandt; +jeg var en rædsel for den gode; dog, +så usel var jeg aldrig end, som I! + +LENTULUS. +Tæm tungen nu! Vi tåler ej din spot. + +FLERE. +Nej, nej,--vi vil ej-- + +CATILINA. +(rolig). + Så? I fejgheds yngel,-- +I vover end at ville noget, I? + +LENTULUS. +Ah, ned med ham! + +MANGE STEMMER. + Ja, ned med Catilina! + +(de drager sine dolke og styrter ind på ham; Catilina trækker kappen +rolig bort fra brystet og betragter dem med et koldt hånsmil; de lader +dolkene synke.) + +CATILINA. +Stød til! I vover ej? O, venner, venner,-- +jeg skulde agte jer, ifald I bored +det åbne bryst igennem, som I truer. +Er ej en gnist af mod da i jer længer? + +NOGLE. +Han vil vort vel! + +ANDRE. + Vi har hans hån fortjent. + +CATILINA. +Det har I.--Dog--se, nu er timen kommen +da I kan slette skændsels-mærket ud. +Alt, hvad der ligger bag os, vil vi glemme;-- +en ny tilværelse os vinker nær. +(med bitterhed.) + Jeg dåre! Håbe,--tro på sejr ved eder! +Er sejrens ånd i denne sunkne skare? +(henreven.) + Skønt har jeg engang drømt, og store syner +fór gennem mig og drog mit blik forbi. +Jeg drømte at, som Ikarus, jeg højt +opunder himlens hvælv bevinget fløj; +jeg drømte, guderne min hånd forlened +med kæmpekraft og bød mig lynets stråle. +Og denne hånd greb lynet i dets flugt +og slynged det mod staden dybt dernede. +Og da de røde flammer steg og slikked, +og Roma sank i brune resters støv,-- +da råbte jeg med høj og vældig røst, +og maned Catos frænder op af graven; +og tusend ånder kom og fulgte kaldet,-- +tog liv--og rejste Roma af sin aske. +(afbrydende.) + Det var kun drømme. Ingen guder maner +forgangenheden op i dagens lys,-- +og fortids ånder stiger ej af graven. +(vildt.) + Nu vel; kan ej det _gamle_ Roma rejses +ved denne hånd,--_vort_ Roma skal forgå! +Snart skal, hvor marmorsøjler står i rader, +røgsøjler hvirvle mellem luers brag; +palatser, templer styrte skal i grus, +og Kapitol skal vejres fra sin højde! + Sværg, venner, at I vier eder ind +til denne dåd! Jeg stiller mig i spidsen. +Sig,--vil I følge mig? + +STATILIUS. + Vi vil dig følge! + +(Flere af de øvrige synes tvilrådige og taler hviskende sammen. +Catilina betragter dem med et hånligt smil.) + +LENTULUS +(dæmpet). +Bedst, at vi følger ham. Blandt sunkne rester +vi finder lettest, hvad der var vort mål. + +ALLE +(råbende). +Ja, Catilina, vi vil følge dig! + +CATILINA. +Så sværg mig til ved vore fædres guder +at I vil lystre hvert mit vink! + +HELE SKAREN +(med oprakte hænder). + Ja, ja; +højt sværger vi, i alt at lystre blindt! + +CATILINA. +Så snig jer enkeltvis, ad delte veje, +ind i mit hus. Der vil I finde våben. +Jeg kommer efter; I skal få at vide, +hvad fremgangsmåde jeg har valgt. Gå nu! + +(De går alle ud.) + +LENTULUS +(holder Catilina tilbage). +Et ord i hast! Véd du, at til senatet +har Allobroger-folket skikket mænd +med klager og besværinger? + +CATILINA. + Jeg véd det. +De kom idag til staden. + +LENTULUS. + Ganske rigtigt. +Hvad, om vi stemte dem for vore anslag? +Med dem vil hele Gallien rejse sig +og hvirvle op en storm mod vore fiender. + +CATILINA +(uvillig). +Vi skulde søge forbund med barbarer? + +LENTULUS. +Et sådant forbund er nødvendigt for os. +Ved egne kræfter vindes sejren ej; +hjælp udenfra-- + +CATILINA +(smiler bittert). + Ak, dybt er Romas fald! +Dets mure rummer ikke mænd med kræfter +at styrte selv en vaklende ruin. + +(de går ud.) + + +(En have bag Catilinas hus, der skimtes mellem trærne. Til venstre en +sidebygning.) + +(Curius, Cethegus og flere af de sammensvorne kommer forsigtig ind fra +højre under en hviskende samtale.) + +CURIUS. +Men er det også sandt, hvad du fortæller? + +CETHEGUS. +Hvert ord er sandt. I dette øjeblik +blev sagen afgjort. + +CURIUS. + Og han leder alt? + +CETHEGUS. +Han står for alting. Tal kun med ham selv. + +(De går alle, med undtagelse af Curius, ind i huset.) + +CURIUS. +En selsom nat! Hvor mine tanker tumles +i kredse rundt! Mon jeg har drømt det hele? +Oplevet eller drømt,--jeg vågen ser, +hvorhen jeg vender mig, kun hendes billed. + +(Catilina kommer ind fra højre.) + +CATILINA +(hen imod ham). +Du her, min Curius? Jeg har dig savnet.-- +Et helt uventet udfald fik mit møde +med vestalinden-- + +CURIUS +(forvirret). + Så? Ja, du har ret! + +CATILINA. +Jeg vil ej tænke mer på denne sag. +Det var et skjæbnesvangert møde for mig. +(grublende.) + Man siger jo, at furierne kommer +fra underverdnen for at følge os +igennem livet.--Ah, hvis så det var! + +CURIUS +(urolig). +Hvad? Har du mødt--? + +CATILINA. + Hun var her selv inat.-- +Dog, lad det være glemt. Hør, Curius,-- +et vigtigt foretagende beredes-- + +CURIUS. +Jeg kender det. Cethegus har fortalt-- + +CATILINA. +Hvo véd, hvad udgang guderne har sat +for dette værk? Måské min skæbne bliver +at knuses undervejs af hadske magter-- +og aldrig målet nå. Nu, lad så være! +Men du, min Curius, hvem jeg har elsket +fra du var barn,--du skal ej drages ind +i farens hvirvel. Lov mig,--bliv tilbage +i staden, hvis jeg vælger at forlægge +mit angreb andetsteds,--hvad vel er muligt; +og støt os ej før fremgang kroner værket. + +CURIUS +(bevæget). +Min faderlige ven! O, denne omsorg--! + +CATILINA. +Du lover det? Her vil vi afsked tage; +vent blot et øjeblik; jeg kommer snart. + +(han går ind i huset.) + +CURIUS +(ser efter ham). +Han elsker mig som før. Han aner intet. + +(Lentulus og andre sammensvorne kommer fra højre.) + +LENTULUS. +Hør, Curius, gik ikke Catilina +nys gennem haven? + +CURIUS. + Jo, han er derinde. + +(De går ind i huset.) + +CURIUS +(går urolig omkring). +Hvorledes skal jeg dæmpe denne længsel? +En rastløs uro gærer i mit blod. +Ah, Furia,--forunderlige kvinde! +Hvor er du nu? Når skal jeg atter se dig?-- + Hvor blev hun af? Bort gled hun som en skygge, +da jeg af graven havde friet hende. +Og hine dunkle gådefulde ord,-- +og øjet, slukt og skinnende på engang--? +Hvad, om det vanvid var? Har gravens gru +formørket hendes sjæl--? + +FURIA +(bag ham, mellem trærne). + Nej, blege yngling! + +CURIUS +(med et skrig). +Min Furia! Her--? + +FURIA +(nærmer sig). + Her færdes Catilina. +Hvor _han_ er,--der må Furia også være. + +CURIUS. +O, følg mig, elskte! Jeg vil bringe dig +i sikkerhed. Betænk--om nogen så dig--! + +FURIA. +De døde frygter ej. Har du forglemt-- +du tog mit lig og bar det op af graven? + +CURIUS. +Igen de rædselsfulde ord! O, hør;-- +kom til dig selv,--og følg mig, Furia! +(vil gribe hendes hånd.) + +FURIA +(støder ham vildt tilbage). +Forvovne dåre,--føler du ej gru +for dødens datter, som er stegen op +fra underverdnen for en flygtig stund? + +CURIUS. +Jeg føler gru for dig. Men denne gru, +den underfulde gysning, er min lyst. + +FURIA. +Hvad vil du mig? Forgjæves er din tale. +Jeg hører graven til; hist er mit hjem;-- +jeg er en flygtning fra de dødes dale; +med dagens komme må jeg ned til dem. +Du tror mig ikke. Tror ej, jeg har siddet +i Plutons sal imellem blege skygger? +jeg siger dig,--jeg var der ganske nylig,-- +hinsides floden og de sorte sumpe. + +CURIUS. +Så før mig did! + +FURIA. + Dig? + +CURIUS. + Ja;--jeg følger villig, +går selv din vej igennem dødens nat! + +FURIA. +Det kan ej ske. Heroppe må vi skilles;-- +hist tør ej lig og levende gå sammen.-- + Hvi røver du min tid, der er så kort? +Jeg har kun mørkets timer til at handle; +mit værk er mørkets; jeg er mørkets bud.-- +Men hvor er Catilina? + +CURIUS. + Ham du søger? + +FURIA. +Ham søger jeg. + +CURIUS. + Forfølger du ham endnu? + +FURIA. +Hvi stod inat jeg op ifra de døde, +hvis ej det var for Catilinas skyld? + +CURIUS. +Ah, dette vanvid, som har grebet dig--! +Dog, du er skøn midt i din vilde sværmen. +O, tænk ej mer på Catilina nu! +Følg mig! Byd over mig; jeg vil dig tjene! +(kaster sig ned for hende.) + Her trygler jeg som slaven for din fod +kun om et blik! O, hør mig, Furia! +Jeg elsker dig! En sød og giftfuld ild +fortærer mig, og ingen uden du +kan lindre mine kvaler-- + +FURIA +(ser mod huset). + Hist er lys-- +og mange mænd. Hvad foregår derinde +hos Catilina? + +CURIUS +(springer op). + Atter dette navn! +Om ham sig drejer alle dine tanker. +Jeg kunde hade ham--! + +FURIA. + Har han besluttet +at sætte snart i værk det djærve forsæt, +han længe næred? + +CURIUS. + Kender du--? + +FURIA. + Det hele. + +CURIUS. +Så véd du da vel og at han har stillet +sig forrest i det vovelige forbund? +Dog, jeg besværger dig, spørg ikke mere +om Catilina! + +FURIA. + Svar mig kun på _et_;-- +det er mit sidste spørgsmål. Går du med ham? + +CURIUS. +Han er mig som en kærlig fader-- + +FURIA +(smilende). + Han? +Min Catilina? + +CURIUS. + Ah! + +FURIA. + Den mand, om hvem +min tanke kredser? + +CURIUS. + Svimmel griber mig! +Jeg hader--! O, jeg kunde myrde ham! + +FURIA. +Svor du mig ikke nylig til, du var +beredt at lyde mig? + +CURIUS. + Kræv, hvad du vil; +jeg lyder blindt, og tjener dig i alt! +Kun er min bøn til dig,--glem Catilina! + +FURIA. +Ja, jeg skal glemme ham--når han er stegen +ned i sin grav. + +CURIUS +(viger tilbage). + Ah, kræver du at jeg--? + +FURIA. +Du skal ej bruge stål; du skal kun røbe +hans foretagende-- + +CURIUS. + Forræderi +og mord på engang! Husk dog at han er +min fosterfader og-- + +FURIA. + --min tankes mål! +Ah, svage dåre,--vover du at tale +om elskov,--du, som ej har mod at styrte, +hvo dig ivejen står? Gå fra mig! +(hun vender ham ryggen.) + +CURIUS +(holder hende tilbage). + Nej;-- +forlad mig ikke! Jeg til alt er villig!-- +En rædsel isner mig fra dig imøde; +og dog jeg kan ej sprænge dette net, +hvori du hilded mig. + +FURIA. + Så er du villig? + +CURIUS. +Hvi håner du mig med at spørge så? +Om jeg er villig? Har jeg nogen vilje? +Dit blik er slangens ligt, når det sig fæster +med trolddomsmagt på fuglen, der i angst +omflagrer den i kredse, altid mere +og mere nær det frygtelige svælg. + +FURIA. +Så gå til værket! + +CURIUS. + Og når jeg har ofret +mit venskab for min kærlighed,--hvad da? + +FURIA. +Da har jeg glemt at Catilina var. +Da er mit hverv tilende. Kræv ej mere! + +CURIUS. +For denne pris jeg skulde--? + +FURIA. + Nøler du? +er da dit håb så svagt, at det ej bygger +på, hvad en taksom kvinde skænke kan, +når tiden først--? + +CURIUS. + Ved alle nattens magter,-- +jeg nøler ej! Han ene skiller os. +Så lad ham falde! Slukt er hver en gnist +af ømhed for ham; alle bånd er brustne!-- +Hvo er du, skønne nattesyn? Din nærhed +forstener og fortærer mig på engang. +Min længsel isner mig,--min skræk mig ildner; +min elskov er som had med trolddom blandet. +Hvo er jeg selv? Jeg kender mig ej mere. +Et véd jeg kun: jeg er ej den, jeg var +før dig jeg så. Glad springer jeg i dybet +for dig at følge!--Dømt er Catilina! +Jeg går til Kapitol. I denne nat +senatet samlet er. En skreven strimmel +forråder Catilinas værk.--Lev vel! + +(han går ilsomt ud.) + +FURIA +(for sig selv). +Alt tårner skyer sig; snart lynet knitrer. +Det lakker brat mod enden, Catilina;-- +med store skridt du går imod din grav! + +(Allobrogernes udsendinge, Ambiorix og Ollovico kommer ud fra huset uden +at bemærke Furia, der står halvt skjult i skyggen inde mellem trærne.) + +AMBIORIX. +Så er det da besluttet. Vovsomt var det +at knytte sig til dette forbund. + +OLLOVICO. + Ja; +men rådets afslag på hvert billigt krav +lod ingen anden vej til redning åben; +og sejrens løn, hvis vore venner sejrer,-- +opvejer vel den farefulde dyst, +der snart os venter nu. + +AMBIORIX. + Så er det, broder! + +OLLOVICO. +Løsrivelse fra Romas herrevælde,-- +vor tabte frihed er vel værd en kamp. + +AMBIORIX. +Ad kortest vej vi haste må til hjemmet; +i hele Gallien må vi oprør tænde. +Let egges alle stammer der til rejsning +mod undertrykkerne, og følger os, +og slutter sig til Catilinas skarer. + +OLLOVICO. +Hård bliver kampen. End er Roma mægtigt. + +AMBIORIX. +Det voves må. Afsted, Ollovico! + +FURIA +(råber advarende til dem). +Ve over eder! + +AMBIORIX +(farer sammen). + Alle guder! + +OLLOVICO +(forfærdet). + Hør! +En stemme varsler os i nattens mørke! + +FURIA. +Ve over eders folk! + +OLLOVICO. + Hist står hun, broder,-- +den blege varselsfulde skygge; se! + +FURIA. +Ve over dem, der følger Catilina! + +AMBIORIX. +Hjem; hjem! På flugt! Vi bryder alle løfter. + +OLLOVICO. +En røst har varslet os; vi lyder røsten. + +(de går hurtig ud til højre.) + +(Catilina kommer ud fra huset i baggrunden.) + +CATILINA. +Fortvilet håb--at ville styrte Roma +med denne skare nidinger og fejge! +Hvad driver dem? De vedgår det med frækhed,-- +kun nød og rovlyst driver dem til handling. +Er det vel møjen værd, for slige formål +at øde blod? Hvad har da jeg at vinde? +Hvad at erhverve mig? + +FURIA +(usynlig bag trærne). + Hævn, Catilina! + +CATILINA +(farer sammen). +Hvo talte der! Hvo vækker hævnens ånder +af søvnen op? Kom denne røst ifra +mit eget indre? Hævn? Ja, det er ordet,-- +mit løsen og mit krigs-skrig! Blodig hævn! +Hævn over alle håb og alle drømme, +som mig en fiendtligsindet skæbne knuste! +Hævn for mit hele sønderbrudte liv! + +(De sammensvorne kommer bevæbnede ud fra huset.) + +LENTULUS. +End ruger nattemørket over staden; +nu er det tid at bryde op. + +FLERE +(hviskende). + Afsted! + +(Aurelia kommer ud fra sidebygningen uden at bemærke de sammensvorne.) + +AURELIA. +Min elskte,--er du her? + +CATILINA +(med et skrig). + Aurelia! + +AURELIA. +Sig,--har du ventet på mig? +(får øje på de sammensvorne og iler hen til ham.) + Milde guder! + +CATILINA +(støder hende tilside). +Bort fra mig, kvinde! + +AURELIA. + Catilina,--tal! +De mange mænd i våben--? Også du--? +O du vil drage-- + +CATILINA +(vildt). + Ja, ved mørkets ånder,-- +en lystig færd! Ser du, hvor sværdet blinker? +Hedt tørster det; jeg går--at stille tørsten. + +AURELIA. +Mit håb,--min drøm! Livsalig var min drøm! +Og sådan vækkes jeg af drømmen-- + +CATILINA. + Ti! +Bliv.--eller følg os! Lukket er mit bryst +for gråd og klage.--Venner, se, hvor lyst +fuldmånen i sin nedgang nu forsvinder! +Når næste gang den fuld i østen rinder, +skal flammers stormflod vælte sig med magt +udover staden og dens gyldne pragt. +Og når om tusend år den atter skinner +på Latiums ørk blandt smuldrende ruiner,-- +en enlig støtte skal i gruset stå +og sige vandreren: her Roma lå! + +(Han iler ud til højre; alle følger ham.) + + + + +TREDJE AKT. + + +(Catilinas lejr i en skovrig egn i Etrurien. Til højre ses Catilinas +telt og ved siden af dette et gammelt egetræ. Udenfor teltet brænder en +vagtild. Flere lignende skimtes mellem trærne i baggrunden. Det er nat. +Månen bryder undertiden frem gennem skyerne.) + +(Statilius ligger sovende ved vagtilden. Manlius går frem og tilbage +udenfor teltet.) + +MANLIUS. +Det ligner dem, de unge lette fugle. +Der sover de så rolig og så fast, +som var det moder-skødets trygge værn, +der dækked dem, og ej en vildsom skov. +De hviler sig som om de vented på +at skulle vækkes til en munter leg +og ej til kamp,--måske den aller sidste, +de får at kæmpe her. + +STATILIUS +(vågner og reiser sig). + Endnu på vagt? +Du er vel træt? nu løser jeg dig af. + +MANLIUS. +Sov heller selv. Den unge trænger til +en kvægsom søvn; hans vilde lidenskaber +behøver kræfter. Anderledes er det +når håret gråner, blodet rinder mat +og alderdommen tynger vore skuldre. + +STATILIUS. +Ja, du har ret; så vil jeg og engang +som gammel hærdet kriger-- + +MANLIUS. + Véd du da +så visst, at skæbnen har for dig bestemt +en alderdom? + +STATILIUS. + Nu hvorfor ikke det? +Hvad bringer dig på disse anelser? +Er noget uheld hændt? + +MANLIUS. + Du mener vel, +vi intet har at frygte, unge dåre? + +STATILIUS. +Vor hær er stærkt forøget-- + +MANLIUS. + Såre stærkt,-- +med rømte slaver og med fægtere-- + +STATILIUS. +Nu, lad så være; samlet virker de +ej ubetydeligt, og hele Gallien +vil sende hjælp-- + +MANLIUS. + --som endnu ej er kommen. + +STATILIUS. +Du tviler på at Allobrogerne +vil holde ord? + +MANLIUS. + Jeg kender disse folk +fra fordums tid. Dog, lad det være godt. +Den dag, som kommer, vil vel åbenbare, +hvad guderne har over os besluttet. + Men gå, Statilius, og efterse +om alle vagter gør sin skyldighed. +Mod natligt overfald vi må os sikre; +vi véd jo ej, hvor vore fiender står. + +(Statilius går ind i skoven.) + +MANLIUS +(alene ved vagtilden). +Nu samler skyerne sig mer og mer; +det er en mørk og uvejrssvanger nat;-- +en fugtig tåge klemmer mig om brystet, +som om den varsled uheld for os alle. +Hvor er det nu, det lette sorgfri sind, +hvormed jeg fordum tumled mig i krigen? +Mon det er alderdommens byrde blot, +som jeg fornemmer? Selsomt nok,--iaftes +mig tykkes selv de unge sært forstemte. +(efter et ophold.) + Nu, guderne skal vide hævn var ej +det mål, hvorfor jeg fulgte Catilina. +Min harme blussed op en flygtig stund, +da jeg mig følte forurettet, krænket;-- +det gamle blod er end ei ganske koldt; +tidt kan det rulle hedt nok gjennem åren. +Men krænkelsen er glemt. Jeg fulgte ham, +min Catilina, for hans egen skyld; +og jeg skal våge over ham med omhu. +Her står han ensom mellem disse skarer +af vilde venner og af usle skurke. +De mægter ej at fatte ham,--og han +er altfor stolt til dem at ville fatte. + +(han lægger nogle kviste på ilden og bliver stående i taushed.) + +(Catilina kommer ud fra teltet.) + +CATILINA +(for sig selv). +Det er mod midnat. Alting er så tyst;-- +kun på mit øje vil ej søvnen dvæle. +Koldt blæser vinden, den skal kvæge mig +og skænke kræfter--. Ah, de trænges til! +(bemærker Manlius.) + Dig er det, gamle Manlius? Du våger +alene her den mørke nat? + +MANLIUS. + Jeg har, +da du var barn, bevogtet dig så tidt. +Sig, mindes du det ej? + +CATILINA. + Den tid er borte; +med den min ro; og hvorsomhelst jeg går, +forfølges jeg af mangehånde syner. +Alt, Manlius,--alt huses i mit bryst;-- +kun ikke freden. Den er i det fjerne. + +MANLIUS. +Forjag de sørgelige tanker. Hvil dig! +Husk på at morgendagen kræve tør +din fulde kraft i kamp for alles frelse. + +CATILINA. +Jeg kan ej hvile. Lukker jeg mit øje +for i en flygtig blund at finde glemsel, +da tumles jeg i underlige drømme. +Så lå jeg nys på lejet, halvt i slummer, +da trådte atter disse syner frem, +mer sært, end nogensinde,--mer forblommet +og gådefuldt--Ah, hvis jeg fatted kun +hvad dette varsler mig! Men, nej-- + +MANLIUS. + Betro mig +din drøm; måske jeg kunde tyde den. + +CATILINA +(efter et ophold). +Om jeg slumred eller våged, + véd jeg ikke visst; +tusend tanker jog hinanden + uden ro og rist. +Se, da lægger sig omkring mig + mulm og skumring brat; +og sin brede vinge sænker + i min sjæl en nat, +kun af lynblink gennemkrydset, + mørk og rædselsfuld; +og jeg ser mig i en hvælving, + klam som gravens muld. +Højt er taget, ligt en himmel, + tordenskybelagt; +skyggers skarer, skyggers vrimmel, + ånders vilde jagt, +hvirvler sig forbi og suser, + som når havets bryst +drager stormens vejr og knuses + mod en stenet kyst. +Dog, midt i denne vilde vrimmel + titter stundom frem +blomstersmykte børn og synger + om et halvglemt hjem. +Rundt omkring dem viger mørket + for en lysning klar,-- +og i rummets midte skimter + jeg et ensomt par; +tvende kvinder,--streng den ene + og som natten sort,-- +og den anden mild, som dagen, + når den flygter bort. +Ah, hvor selsomt velbekendte + tyktes mig de to! +Snart den enes smil mig vugged + i en salig ro; +snart den andens hvasse øjne + gnistred som et lyn; +skræk mig greb,--og dog jeg fulgte + gerne dette syn. +Stolt og oprejst står den ene, + og den anden lænes til +bordet, hvor de tykkes spille + et forborgent brikkespil. +Brikker bytter de og flytter + om fra sted til sted;-- +da er spillet tabt og vundet, + og i jorden synker ned +hun, som spillet tabte, kvinden + med det lyse smil; +og de smykte børneklynger + viger bort med il. +Larmen stiger; mørket vokser; + men fra mulmets skød +fæster sig på mig to øjne + som i sejers-glød; +svimmel griber mig; de blanke + øjne ser jeg kun. +Men hvad mer jeg drømte siden + i min feberblund +ligger under glemsels-dækket + i mit indre gemt. +Kunde jeg blot resten mindes. + Ak, det er forglemt! + +MANLIUS. +Forunderlig i sandhed, Catilina, +er denne drøm. + +CATILINA +(grublende). + Hvis blot jeg kunde mindes--. +Men nej; det lykkes ikke-- + +MANLIUS. + Ængst dig ej +med disse tanker. Hvad er drømme vel? +Indbildninger og tomme hjernespind, +betydningsløse, uden grund og mening. + +CATILINA. +Ja, du har ret; jeg vil ej gruble mere;-- +nu er jeg rolig. Gå kun, Manlius; +hvil dig en stund. Jeg vandrer her imens +i enrum med mig selv og mine anslag. + +(Manlius går ind i skoven.) + +CATILINA +(går en tidlang op og ned ved vagtilden, der er ifærd med at slukkes; +derpå standser han og siger tankefuld): +Hvis blot jeg kunde--. Ah, det er umandigt +at ængstes og at gruble over sligt. +Og dog--i denne tause midnatstime, +i denne ensomhed, mig træder atter +så levende for øje, hvad jeg drømte-- + +(Et skyggebillede, i lignelse af en olding i rustning og toga, skyder +ligesom op af jorden et stykke fra ham inde mellem trærne.) + +CATILINA +(viger tilbage for skyggen). +I guders magt--! + +SKYGGEN. + Vær hilset, Catilina! + +CATILINA. +Hvad vil du mig? Hvo er du, blege skygge? + +SKYGGEN. +Vent! Jeg har retten til at spørge her,-- +og du skal svare. Kender du ej mere +fra længst forsvundne tider denne røst? + +CATILINA. +Så tykkes mig; dog véd jeg ikke visst--. +Men sig,--hvem søger du i midnatstimen? + +SKYGGEN. +Dig søger jeg. Vid, denne time kun +er mig forundt til vandringsfrist heroppe. + +CATILINA. +Ved alle guder, tal! Hvo er du? + +SKYGGEN. + Stille! +Jeg kommer hid at kræve dig til regnskab. +Hvi under du mig ikke gravens fred? +Hvi driver du mig op af dødens bolig? +Hvi bryder du min glemsel og min hvile, +så jeg må søge dig med truslers hvisken +og værne om min dyrekøbte hæder? + +CATILINA. +Ah, denne røst--! Jeg aner og jeg mindes-- + +SKYGGEN. +Hvad er tilovers af min herskermagt? +En skygge som jeg selv; ja, knapt en skygge. +Vi begge sank i grav--og blev til intet. +Dyrt købtes den; dyrt, dyrt var den erhvervet. +Den havde kostet mig min ro i livet; +på fred i graven gav for den jeg afkald. +Og nu vil du med en forvoven hånd +frarive mig, hvad end jeg har tilbage! +Er der ej veje nok til store værker? +Hvi vælger du just den, som jeg har valgt? +Min magt nedlagde jeg i livet alt. +Mit navn,--så tænkte jeg,--skal evig stå, +ej venligt glimtende som stjernens øje,-- +nej, som et lyn på nattehimlen fæstet! +Ej vilde jeg, som hundreder før mig, +ved ædelsind og milde dyder mindes; +ej vilde jeg beundres;--denne lod +blev alt så mangens og vil blive det +til tidens ende. Nej, af blod og rædsel +jeg vilde bygge mig mit eftermæle! +I stum forfærdelse, som mod et luftsyn, +der viser sig og svinder, lig en gåde,-- +man skulde stirre på min færd tilbage +og skotte op mod mig, hvem aldrig nogen,-- +ej før, ej siden, vovede at nå!-- +Således drømte jeg,--og blev bedragen. +Du stod mig nær; hvi aned det mig ikke, +hvad sæd der spired lønligt i din sjæl? +Dog, vogt dig, Catilina; vid, jeg skimter +ieennem fremtids-dækket, hvad det dølger; +blandt stjerner skrevet--læser jeg din skæbne! + +CATILINA. +Min skæbne læser du? Så tyd den da! + +SKYGGEN. + Nej, først bag dødens dunkle port + forsvinder dæmringen, som hylles + omkring hvad grufuldt og hvad stort + af fremtids-bølgerne bortskylles. + Kun dette tør en frigjort ånd + ud af din skæbnes bog dig melde: + Du falder for din egen hånd,-- + og dog en fremmed skal dig fælde! + +(Åndeskikkelsen glider bort som i en tåge.) + +CATILINA +(efter et ophold). +Han er forsvunden. Var det kun en drøm? +Nej, nej; her stod han; månestrålen strejfed +hans gustne ansigt. Ah, jeg kendte ham! +Det var diktatoren, den gamle blodmand, +som steg af graven for at skrække mig. +Han frygted for at miste sejrens krone,-- +ej hæders-kransen, men det rædsels-ry, +hvori hans minde lever. Egges da +blodløse skygger selv af æres-håbet? +(går urolig op og ned.) + Alt stormer ind på mig. Snart taler blidt +advarende Aurelia,--og atter +genlyder i mig Furias manings-råb. +Og mer end dette;--frem af graven stiger +de blege skygger fra den svundne tid. +De truer mig. Jeg skulde standse her? +Jeg skulde vende om? Nej, jeg vil skride +kækt mod mit mål;--snart står jeg sejrrig der! + +(Curius kommer gennem skoven i heftig bevægelse.) + +CURIUS. +O, Catilina--! + +CATILINA +(overrasket). + Du,--du her, min ven? + +CURIUS. +Jeg måtte-- + +CATILINA. + Hvorfor blev du ej i staden? + +CURIUS. +Mig angsten drev; jeg måtte søge dig. + +CATILINA. +For min skyld styrter du dig blindt i faren? +Letsindige! Dog, kom i mine arme! +(vil omfavne ham). + +CURIUS +(viger tilbage). +Rør ikke ved mig! Kom mig ikke nær! + +CATILINA. +Hvad fejler dig, min Curius? + +CURIUS. + Bryd op! +Flygt, hvis du kan, endnu i denne time! +Ad alle veje kommer fiendens hær; +din lejr omringes, Catilina! + +CATILINA. + Fat dig; +du taler vildt. Har rejsen rystet dig--? + +CURIUS. +O, nej; men frels dig mens det end er tid! +Du er forrådt-- +(kaster sig ned for ham.) + +CATILINA +(farer tilbage). + Forrådt! Hvad siger du? + +CURIUS. +Forrådt bag venskabs maske! + +CATILINA. + Nu du fejler; +de vilde venner er mig tro som du. + +CURIUS. +O, ve dig da for dine venners troskab! + +CATILINA. +Kom til dig selv! Det er din kærlighed, +din omhu for min sikkerhed, som lader +dig skimte farer, hvor der ingen er. + +CURIUS. +O, véd du vel at disse ord mig myrder? +Men flygt! Så bønligt jeg besværger dig--! + +CATILINA. +Fat dig og tal med overlæg. Hvi skulde +jeg flygte? Fienden véd ej, hvor jeg står. + +CURIUS. +Han véd,--han kender alle dine anslag! + +CATILINA. +Ah, raser du? Han véd--? Det er umuligt. + +CURIUS. +O, var det så! Men nyt den knappe stund; +end kan måske ved flugt du livet frelse! + +CATILINA. +Forrådt? Nej;--tifold nej; det er umuligt! + +CURIUS +(griber sin dolk og rækker den imod ham). +Der, Catilina! Stød den i mit bryst;-- +igennem hjertet! Jeg forrådte dig! + +CATILINA. +Du? Hvilket vanvid! + +CURIUS. + Ja, det var i vanvid! +Spørg ej om grunden; knapt jeg véd den selv; +men jeg har røbet alle dine anslag. + +CATILINA +(smerteligt). +Nu dræbte du min trygge tro på venskab. + +CURIUS. +Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej +med skånsel længer--! + +CATILINA +(mildt). + Lev, min Curius! +Stå op! Du fejled;--jeg tilgiver dig. + +CURIUS +(overvældet). +O, Catilina, se mig sønderknust--! +Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. +Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; +den er på vejen; den er allevegne. + +CATILINA. +Og vennerne i staden--? + +CURIUS. + De er tagne;-- +en del blev fængslet, men de fleste dræbtes. + +CATILINA +(hen for sig). +O, skæbne,--skæbne! + +CURIUS +(rækker atter dolken imod ham). + Stød den i mit hjerte! + +CATILINA +(ser stille på ham). +Du var et redskab kun. Du handled ret-- + +CURIUS. +O, lad med livet mig udsone brøden! + +CATILINA. +Jeg har tilgivet dig. +(idet han går.) + Nu er kun _et_ +at vælge, ven! + +CURIUS +(springer op). + Ja, flugt? + +CATILINA. + Nej, heltedøden! + +(han går bort gennem skoven.) + +CURIUS. +Det er forgæves! Undergang ham venter. +Ah, denne mildhed er en tifold straf! +Jeg følger ham;--et skal ej nægtes mig:-- +at falde kæmpende ved heltens side! + +(han iler ud.) + +(Lentulus tilligemed to gladiatorer kommer listende frem mellem +trærne.) + +LENTULUS +(sagte). +Her talte nogen-- + +DEN ENE GLADIATOR. + Nu er alting stille. + +DEN ANDEN GLADIATOR. +Måske det nattevagten var, som gik +at løses af. + +LENTULUS. + Vel troligt. Her er stedet; +her skal I vente. Har I eders våben +skarpt slebne? + +FØRSTE GLADIATOR. + Blinkende som lynet, herre! + +ANDEN GLADIATOR. +Mit bider godt. Ved sidste fest i Roma +faldt tvende fægtere for dette sværd. + +LENTULUS. +Så hold jer ganske stille her i krattet; +og når en mand, som jeg betegner jer, +mod teltet går, da skal I styrte frem +og hugge ned ham bagfra. + +FØRSTE GLADIATOR. + Det skal ske. + +(Begge gladiatorerne skjuler sig; Lentulus går spejdende omkring.) + +LENTULUS +(for sig selv). +Det er et vovespil, jeg frister her;-- +men øves må det endnu denne nat, +hvis det skal lykkes.--Falder Catilina, +kan ingen føre dem undtagen jeg. +Med gyldne løfter køber jeg dem alle +og rykker ufortøvet imod staden, +hvor end senatet i en rådvild skræk +ej tænker på at væbne sig mod faren. + +(han går ind mellem trærne) + +FØRSTE GLADIATOR. +(sagte til den anden). +Hvem er han, denne ubekendte mand, +som vi skal hugge ned? + +ANDEN GLADIATOR. + Hvad rager os, +hvem manden er? Når Lentulus betaler, +så må han og forsvare, hvad vi gør. + +LENTULUS +(kommer hurtig tilbage). +Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter! + +(Lentulus og gladiatorerne stiller sig på lur mellem buskerne. Straks +efter kommer Catilina gennem skoven og går henimod teltet.) + +LENTULUS +(hviskende). +Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen! + +(alle tre styrter ind på Catilina.) + +CATILINA +(drager sit sværd og forsvarer sig). +Ah, uslinger,-- hvad vover I--? + +LENTULUS +(til gladiatorerne). + Stød ned! + +CATILINA +(genkender ham). +Du, Lentulus, vil myrde Catilina? + +FØRSTE GLADIATOR. +(forskrækket.) +Ham er det! + +ANDEN GLADIATOR. +(viger tilbage). + Catilina! Ej mod ham +jeg bruger sværdet. Fly! + +(begge gladiatorerne flygter.) + +LENTULUS. + Så fald for mit! + +(de kæmper; Catilina slår Lentulus sværdet ud af hånden; Lentulus vil +flygte, men Catilina holder ham fast.) + +CATILINA. +Forræder! Morder! + +LENTULUS +(bønfaldende). + Nåde, Catilina! + +CATILINA. +Jeg ser dit anslag skrevet på din pande. +Du vilde myrde mig, og selv dig stille +i mine venners spidse. Var det så? + +LENTULUS. +Så var det, Catilina! + +CATILINA +(ser på ham med dulgt hån). + Nu, hvad så? +Ifald dig magten lyster,--lad så være. + +LENTULUS. +Forklar,--hvad mener du? + +CATILINA. + Jeg træder af; +du fører hæren i mit sted-- + +LENTULUS +(forbauset). + Det vil du? + +CATILINA. +Jeg vil. Men vær på alting forberedt; +thi vid,--vort forehavende er røbet; +senatet kender alle vore anslag; +dets hær omringer os-- + +LENTULUS. + Hvad siger du? + +CATILINA. +Nu vil jeg kalde vore venner sammen. +Kom med, og stil dig frem som deres fører; +jeg takker af. + +LENTULUS +(holder ham tilbage). + Nej, vent dog, Catilina! + +CATILINA. +Din tid er kostbar; førend dagen gryr +du frygte kan et angreb-- + +LENTULUS +(ængstelig). + Hør mig, ven! +Du spøger vel? Det kan ej være muligt-- + +CATILINA. +Vort anslag er forrådt, som jeg har sagt dig. +Læg nu din kløgt og dygtighed for dagen. + +LENTULUS. +Forrådt? Da ve os alle! + +CATILINA +(smiler hånligt). + Fejge usling! +Nu skælver du;--og _du_ vil styrte _mig_; +_du_ tror dig kaldet til en herskers stilling? + +LENTULUS. +Tilgiv mig, Catilina! + +CATILINA. + Søg din frelse +ved skyndsom flugt, hvis endnu det er gørligt. + +LENTULUS. +Ah, du tillader--? + +CATILINA. + Tænkte du, det var +mit alvor at forlade denne post +i farens stund? Du kender mig kun slet. + +LENTULUS. +O, Catilina--! + +CATILINA +(koldt). + Spild ej øjeblikket. +Søg redning du;--jeg vide skal at dø. + +(vender sig fra ham.) + +LENTULUS +(for sig selv). +Jeg takker dig for denne store nyhed,-- +og jeg skal bruge den til eget bedste. +Det kommer vel tilpas at jeg er kendt +i denne egn; jeg søger fiendens hær +og fører den ad skjulte stier hid, +til dit fordærv og til min egen frelse.-- +Vid, ormen, som du overmodigt træder +i støvet, har endnu sin hvasse brod! + +(han går.) + +CATILINA. +(efter et ophold). +Det er den troskab, som jeg bygged på! +Så svigter de mig, en for en. O, guder! +Forræderi og fejghed er det kun. +som gærer i de lunkne slavesjæle. +O, dåre, som jeg er, med mine anslag! +Jeg knuse vil hint øglerede, Roma,-- +og Roma er alt længst en sunken grushob. + +(våbenlarm høres at nærme sig; han lytter.) + +Der kommer de! End er der kække mænd +iblandt dem dog. Hvad liflig klang i stålet! +Hvor lystet klirrer skjolde mod hinanden! +Det tænder ilden op i mig påny; +afgørelsen er nær,--den store stund, +som løser alle tvil. Jeg hilser stunden! + +(Manlius, Statilius, Gabinius og en mængde andre sammensvorne kommer +gennem skoven.) + +MANLIUS. +Her, Catilina, har du dine venner; +i lejren slog jeg larm, som nys du bød-- + +CATILINA. +Har du dem sagt--? + +MANLIUS. + De kender nu vor stilling. + +STATILIUS. +Vi kender den, og vi skal følge dig +med sværd i hånd til kamp om liv og død. + +CATILINA. +Jeg takker eder, tapre våbenbrødre! +Men håb ej på at her er valg tilovers +imellem liv og død;--kun mellem døden +i heltekamp mod overmagtens skarer, +og døden under pinsler, når vi grumt +som dyr forfølges, er os valget stillet. +Hvad foretrækker I? Ved flugt at friste +et uselt liv en stakket tid endnu,-- +hvad heller kækt som eders stolte fædre +at falde kæmpende med sværd i hånd? + +GABINIUS. +Det sidste vælger vi! + +MANGE STEMMER. + Før os til døden! + +CATILINA. +Nu, så afsted! Ved denne død vi vies +ind til udødlighedens skønne liv. +Vort fald, vort navn, igennem fjerne tider +skal nævnes højt med stolthed-- + +FURIA +(råber bag ham mellem trærne). + --eller rædsel! + +NOGLE STEMMER. +Ah, se,--en kvinde--! + +CATILINA +(farer sammen). + Furia! Du her? +Hvad drev dig hid? + +FURIA. + Jeg må ledsage dig +til målet. + +CATILINA. + Nu,--hvor er mit mål? Sig frem! + +FURIA. +Hver søger målet ad sin egen vej. +Du søger dit igennem håbløs kamp; +og kampen avler undergang og død. + +CATILINA. +Men også hæder og et evigt navn! +Gå, kvinde! Stolt og skøn er denne time; +min barm er døv for dine hæse skrig. + +(Aurelia kommer frem i teltåbningen.) + +AURELIA. +Min Catilina--! + +(hun standser frygtsomt ved synet af de mange forsamlede). + +CATILINA +(smerteligt). + O, Aurelia! + +AURELIA. +Hvad er påfærde? Denne larm i lejren--. +Hvad går her for sig? + +CATILINA. + Dig jeg kunde glemme! +Hvad vil din skæbne vorde--? + +FURIA +(hånligt hviskende, uden at bemærkes af Aurelia). + Vakler du +alt i dit høje forsæt, Catilina? +Er _det_ dit dødsmod? + +CATILINA +(opfarende). + Nej, ved mørkets guder! + +AURELIA +(nærmer sig). +O, tal, min elskte; ængst mig ikke længer-- + +FURIA +(dæmpet bag ham). +Flygt med din viv--mens dine venner dør! + +MANLIUS. +Nøl ikke længer; før os ud på sletten-- + +CATILINA. +O, hvilket valg! Og dog,--her er ej valg;-- +til målet må jeg,--tør ej midtvejs standse. +(råber.) +Så følg mig ud på sletten! + +AURELIA +(kaster sig i hans arme). + Catilina-- +gå ikke fra mig,--eller tag mig med! + +CATILINA. +Nej, bliv, Aurelia! + +FURIA +(som før). + Tag hende med! +Du får en død, dit liv, dit navn fuldt værdig, +når ned du hugges--i en kvindes arme. + +CATILINA +(støder Aurelia tilside). + Væk fra mig, du, som stjæle vil mit ry!-- +Blandt mænd skal døden ramme mig. Jeg har +et liv at sone og et navn at tvætte-- + +FURIA. +Ret så; ret så, min stolte Catilina! + +CATILINA. +Ud af min sjæl jeg river alt, som binder +mig til min fortid og dens tomme drøm! +Hvad bag mig ligger, er som om det aldrig +af mig var levet-- + +AURELIA. + O, forstød mig ikke! +Ved al min elskov,--jeg besværger dig,-- +lad os ej skilles, Catilina! + +CATILINA. + Ti! +Mit bryst er dødt, mit blik er blindt for elskov. +Fra livets gøgleværk jeg vender øjet, +og ser kun mod den store blege stjerne +på eftermælets himmel! + +AURELIA. + Milde guder! + +(hun læner sig mat op mod træet udenfor teltet.) + +CATILINA +(til mændene). +Og nu afsted! + +MANLIUS. + Hist lyder våbenbrag. + +FLERE STEMMER. +De nærmer sig. + +CATILINA. + Godt! vi vil kækt dem møde. +Lang var vor skændsels nat; snart gryr en dag--. +Til bad i kampens morgenskyer røde! +Følg mig! For Romer-sværd med Romer-mod +skal Romas sidste segne i sit blod! + +(de iler ud gennem skoven; fra lejren høres larm og stridsråb). + +FURIA. +Han er borte. Jeg har nået + målet for mit liv. +Solens første blik på sletten + ser ham kold og stiv. + +AURELIA +(hen for sig). +I hans harmopfyldte hjerte + skulde elskov mer ej bo? +Var det drømme? Nej, så lød det + fra hans vrede læbe jo. + +FURIA. +Sværdet klinger; Catilina + svæver alt på gravens rand; +snart han som en lydløs skygge + haster mod de dødes land. + +AURELIA +(farer sammen). +Ah, hvo er du uheldsvangre + røst, der høres hist, +uglen lig, når hult den varsler + ifra træets kvist! +Er du stegen fra de klamme + skyggelande frem +for at føre Catilina + til dit skumle hjem? + +FURIA. +Hjemmet er jo vandrings-målet, + og hans veje gik +gennem livets dynd og sumpe-- + +AURELIA. + Kun et øjeblik. +Frit og ædelt var hans hjerte, + stærk hans sjæl og god, +til et giftfrø den omklamred + med sin slangerod. + +FURIA. +Friskt og grønt er og platanens + løv i brede lag, +til dens stamme kvæles i en + slyngvæksts favnetag. + +AURELIA. +Der forrådte du dit ophav! + Denne stemmes klang +gav fra Catilinas læber + genlyd mangen gang. +Du er slangen, som forgifted + for mig livets frugt, +slangen, som for al min ømhed + har hans hjerte lukt. +Fra de vågne nætters drømme + grant jeg kender dig, +ser dig som en trusel stillet + mellem ham og mig. +Ved min elskte husbonds side + higed jeg så fro +mod et liv, af stilhed hegnet, + mod et hvilens bo; +i hans trætte hjerte planted + jeg et urtebed; +som dets bedste smykke freded + jeg vor kærlighed. +Ah, din hadske hånd har rykket + urten op med rod, +og i støvet ligger den, hvor + før den frodig stod! + +FURIA. +Svage tåbe; du vil lede + Catilinas skridt? +Ser du ikke, at hans hjerte + aldrig helt var dit? +Tror du, dine blomster trives + kan i slig en grund? +I det solskin-svangre forår + gror violer kun. +medens bulmen yppigst vokser + under skyens tag; +og hans sjæl var alt forlængst en + skyfuld høstens dag. +Alt er tabt for dig! Snart slukkes + gnisten i hans barm, +og som hævnens offer ligger + han i dødens arm! + +AURELIA +(med stigende ild). +Nej, ved alle lysets guder, + nej, det skal han ej! +Til hans hjerte mine tårer + baner end en vej. +Finder jeg ham bleg og blodig + efter kampens larm, +slynge vil jeg mine arme + om hans kolde barm, +ånde på hans stumme læbe + al min kærlighed, +mildne smerten i hans indre, + bringe trøst og fred. +Hævnens bud, dit offer skal jeg + vriste af din hånd, +binde ham til lysets hjemland + med et elskovsbånd; +og er hjertets slag forstummet, + medens øjet brast, +går vi begge bort fra livet + i et favntag fast. +Skænk mig da, I milde magter, + for hvad her jeg led, +ved min husbonds side gravens + store stille fred. + +(hun går.) + +FURIA +(ser efter hende). +Søg ham, forblindede;--jeg frygter ej; +jeg holder sejren trygt i mine hænder. + Nu vokser kampens larm; dens bulder blandes +med døds-skrig og med brustne skjoldes brag. +Mon alt han bløder? Mon han lever end? +O, skøn er denne stund! Sig månen skjuler +bag tykke tordenskyer i sin nedgang. +Det vorder nat et øjeblik påny +før dagen kommer;--og med dagens komme +er alting ude. Han forgår i mørket, +som han i mørket leved. Skønne stund! +(hun lytter.) + Nu suser det forbi, lig høstens stormpust, +og mister mælet i det vide fjerne; +de tunge skarer fejer sletten ren. +Ustandselig, nedtrampende de faldne, +de vælter frem som havets vrede bølger.-- + Jeg hører klynk og gisp og støn derude,-- +den sidste vuggesang,--hvori de dysser +til ro sig selv og alle blege brødre.-- +Nu stemmer uglen i. Den ønsker dem +velkommen i de skumle skyggers rige. +(efter et ophold.) + Hvor lydløst stilt. Nu er han altså min,-- +alene min, og min for alle tider. +Nu kan vi følges ad til glemselsfloden-- +og over floden, hvor det aldrig dages, +dog først jeg søge vil hans lig derude, +vil mætte mig ved synet af de skønne +forhadte ansigtsdrag før de forstyrres +af sol, som rinder, og af ravn, som venter. + +(vil gå, men studser og farer tilbage.) + + Hvad nu! Hvad glider over engen hist? +Er det kun sumpens dunster, som sig tætner +i morgenkulden til et samlet billed? +Nu nærmer det sig. --Catilinas skygge! +Hans genfærd--! Jeg kan se hans brustne øje, +hans kløvte skjold, hans klingeløse sværd; +jeg ser den hele døde mand; kun _et_,-- +forunderligt,--døds-såret ser jeg ikke. + +(Catilina kommer gennem skoven, bleg og mat, med sænket hoved og +forstyrrede blikke.) + +CATILINA +(hen for sig). + "Du falder for din egen hånd,-- + og dog en fremmed skal dig fælde." + Så lød hans spådomsord. Nu er jeg falden-- +skønt ingens hånd mig traf. Hvo løser gåden? + +FURIA. +Vær hilset efter kampen, Catilina! + +CATILINA. +Ah, hvo er du? + +FURIA. + Jeg er en skygges skygge. + +CATILINA. +Dig er det, Furia! Du hilser mig? + +FURIA. +Velkommen i vort fælles hjem! Nu kan +vi følges ad til Charons båd,--to genfærd. +Dog først--tag sejers-kransen af min hånd. + +(hun plukker nogle blomster, som hun under det følgende fletter sammen +til en krans.) + +CATILINA. +Hvad gør du der? + +FURIA. + Jeg smykke vil din pande. +Men hvorfor kommer du alene hid? +En høvdings skygge skulde følges af +ti tusend faldne. Hvor er dine venner? + +CATILINA. +De sover, Furia! + +FURIA. + De sover end? + +CATILINA. +De sover end-- og de vil sove længe. +De sover alle. List dig gennem skoven; +kig ud på sletten,--tyst; forstyr dem ikke! +der vil du finde dem i lange rader. +De slumred ind ved sværdes vuggesang; +de slumred ind,--og vågned ej, som jeg, +da sangen tabte sig bag fjerne højder. +Et genfærd kaldte du mig. Ja, jeg er +et genfærd af mig selv. Men tro blot ej +at hines slummer er så ganske rolig +og drømmeløs. O, tro det ikke! + +FURIA. + Tal! +Hvad drømmer dine venner? + +CATILINA. + Du skal høre.-- +Jeg stred i spidsen, med fortvilet sind, +og søgte døden under sværdets egg. +Til højre og til venstre segned alle; +Statilius faldt,--Gabinius, Manlius; +min Curius dræbtes, da mit bryst han dækked; +da alle faldt for blanke Romer-sværd,-- +for hine sværd, som vraged mig alene. +Ja, Romas våben vraged Catilina. +Med brustent værge stod jeg, halvt bedøvet, +og sansed intet medens kampens bølger +mig overskylled. Samling vandt jeg først +da alt blev stilt omkring, og jeg så op, +og øjned slaget som et hav--langt bag mig! +Hvorlænge stod jeg der? Det véd jeg kun,-- +jeg stod alene mellem mine døde. +Men der var liv i disse brustne øjne; +mundkrogene fortrak sig til et smil; +og smil og øjne retted de mod mig, +der stod alene oprejst mellem ligene,-- +mod mig, der havde stridt for dem og Roma,-- +mod mig, der stod igen foragtet, vraget +af Romas sværd. --Da døde Catilina. + +FURIA. +Falskt har du tydet dine dødes drømme; +falskt har du tydet, hvad der dræbte dig. +Med smil og øjekast de bød dig ind +at sove, som de selv-- + +CATILINA. + Ja, hvis jeg kunde! + +FURIA. +Vær trøstig,--genfærd af en fordums helt; +din hvilestund er nær. Kom; bøj dit hoved;-- +nu vil jeg smykke dig med sejrens krans. +(hun rækker den imod ham.) + +CATILINA. +Fy,--hvad er det? En valmuekrans--! + +FURIA +(med vild lystighed). + Nu, ja, +er ikke valmuer smukke? De vil lyse +omkring din pande som en bræm af blod. + +CATILINA. +Kast kransen væk! Jeg hader dette røde. + +FURIA +(ler højt). +Du elsker mer de matte, blege farver? +Godt! Jeg vil hente dig den grønne sivkrans, +som Silvia bar i de våde lokker, +da hendes lig flød op ved Tibers munding. + +CATILINA. +Ah, hvilke syner--! + +FURIA. + Skal jeg heller bringe +dig tidsel-klyngerne fra Romas torv, +med brune pletter af det borgerblod, +som strømmed for din hand, min Catilina? + +CATILINA. +Hold inde! + +FURIA. + Eller lyster dig en løvkrans +af vinter-egen ved min moders hus, +der visned da en ung vanæret kvinde +med høje skrig sprang sansesløs i floden? + +CATILINA. +Tøm alle hævnens skåler over mig +på engang ud--! + +FURIA. + Jeg er dit eget øje,-- +dit eget minde og din egen dom. + +CATILINA. +Men hvorfor _nu_--? + +FURIA. + Ved målet skuer jo +den trætte vandrer på sin vej tilbage. + +CATILINA. +O, står jeg ved mit mål? Er dette målet? +Jeg er ej levende,--og ej begravet. +Hvor ligger målet? + +FURIA. + Nær,--såfremt du vil. + +CATILINA. +Jeg har ej vilje mer; min vilje døde +da alt forspildtes, hvad jeg engang vilde. +(slår ud med hænderne.) + Vig langt ifra mig, alle gustne skygger! +Hvad kræver I af mig, I mænd og kvinder? +Jeg kan ej skænke jer--! O, denne skare--! + +FURIA. +Til jorden bunden er endnu din skygge. +Riv sønder disse tusend trådes net! +Kom, lad mig trykke kransen i dit hår;-- +den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; +den dysser dig til ro! den dræber mindet. + +CATILINA +(klangløst). +Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? +Så tryk din giftkrans tæt omkring min pande. + +FURIA +(sætter kransen på hans hoved). + Nu er du smykket. Sådan skal du træde +for mørkets fyrste frem, min Catilina! + +CATILINA. +Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre;-- +jeg stunder hjem til alle skyggers land. +Lad os tilsammen gå! --Hvad fængsler mig? +Hvad binder mine skridt? Jeg føler bag mig +på morgenhimlens hvælv en tåget stjerne;-- +den holder mig i livets land tilbage; +den drager mig, som månen drager havet. + +FURIA. +Følg med; følg med! + +CATILINA. + Den vinker og den blinker. + Jeg kan ej følge dig før dette lys +er ganske slukket, eller slørt af skyer.-- +Nu ser jeg det! Det er ej nogen stjerne; +det er et hjerte, bankende og varmt; +det binder mig; det fængsler og det drager, +som aftenstjernen drager barnets øje. + +FURIA. +Stands dette hjertes slag! + +CATILINA. + Hvad mener du? + +FURIA. +Du har din dolk i bæltet. Kun et stød,-- +så slukkes stjernen, knust er dette hjerte, +som stiller fiendtlig sig imellem os. + +CATILINA. +Jeg skulde slukke--? Blank og spids er dolken-- +(med et skrig.) +Aurelia! Aurelia, hvor er du? +O, var du nær--! Nej, nej,--jeg vil ej se dig! +Og dog--det tykkes mig, som alt blev godt, +at freden kom, ifald jeg kunde lægge +mit hoved til dit bryst og angre--angre! + +FURIA. +Hvad vil du angre? + +CATILINA. + Alt, hvad jeg har øvet! +At jeg har været og at jeg har levet. + +FURIA. +For sent at angre! Der, hvor nu du står, +går ingen vej tilbage. --Prøv det, dåre! +Nu går jeg hjem. Læg du dit hoved kun +til hendes bryst og se om der du finder +den fred, du søger for din trætte sjæl. +(med stigende vildhed.) + Snart vil de rejse sig, de tusend døde; +forførte kvinder slutter sig til dem; +og alle, alle vil de kræve af dig +det liv, det blod, den ære du har røvet. +Forferdet vil du flygte ud i natten,-- +vil flygte jorden rundt langs alle strande, +Actæon lig, af hunde-koblet jaget,-- +en skygge, jaget af de tusend skygger! + +CATILINA. +Jeg ser det, Furia! Her er jeg fredløs. +I lysets verden er jeg hjemløs nu! +Jeg følger dig til alle skyggers land;-- +det bånd, mig binder, vil jeg sønderskære. + +FURIA. +Hvi famler du med dolken? + +CATILINA. + Hun skal dø. + +(et lyn slår ned og tordenen ruller.) + +FURIA. +De store magter jubler ved dit forsæt!-- +Se, Catilina,--hist din hustru kommer. + +(Aurelia kommer angstfuld søgende gennem skoven.) + +AURELIA. +Hvor skal jeg finde ham! Hvor kan han færdes! +Han er ej blandt de døde-- +(får øje på ham.) + Høje himmel;-- +min Catilina! +(hun iler imod ham.) + +CATILINA +(forvildet). + Nævn ej dette navn! + +AURELIA. +Du lever! Ja--! +(vil kaste sig i hans arme.) + +CATILINA +(afværgende). + Vig bort! Jeg lever ikke. + +AURELIA. +O, hør mig, elskte--! + +CATILINA. + Ti; jeg vil ej høre! +Jeg hader dig! Jeg ser din fule list; +du vil mig lænke til et halv-livs rædsel. +Stir ikke på mig! Dine øjne martrer,-- +de stinger mig i sjælen som en dolk! +Ah, dolken; dolken! Dø! Luk dine øjne-- + +(han drager sin dolk og griber hende i armen.) + +AURELIA. +Våg, milde guder, over ham og mig! + +CATILINA. +Luk dine øjne; luk dem, siger jeg;-- +i dem er stjerneskin og morgenhimmel--. +Nu vil jeg slukke morgenhimlens stjerne! + +(tordenen ruller atter.) + +Dit hjerteblod! Nu råber livets guder +sit afskedsord til dig og Catilina! + +(han hæver dolken imod hendes bryst; hun flygter ind i teltet; han +forfølger hende.) + +FURIA +(lyttende). +Hun strækker sine hænder bønligt mod ham. +Hun beder for sit liv. Han hører intet. +Han støder til! --Der faldt hun i sit blod. + +(Catilina kommer, med dolken i hånden, langsomt ud fra teltet.) + +CATILINA. +Nu er jeg fri. Snart er jeg intet mere. +Alt sænker sig min sjæl i glemsels tåger; +jeg skimter og jeg hører kun forvirret +som under stride vande. Véd du vel, +hvad jeg har dræbt med denne lille dolk? +Ej hende blot,--men alle jordens hjerter,-- +alt levende, og alt, som gror og grønnes;-- +hver stjerne har jeg slukt, og månens skive, +og solens ild. Se selv,--den kommer ikke; +den kommer aldrig mere; slukt er solen. +Nu er den hele vide jordens kreds +forvandlet til en kold uhyre grav +med blygråt hvælv,--og under dette hvælv +står du og jeg, forladt af lys og mørke, +af død og liv,--to hvileløse skygger. + +FURIA. +Vi står ved målet, Catilina! + +CATILINA. + Nej; +et skridt endnu--før jeg ved målet står. +Frigør mig for min byrde! Ser du ikke, +jeg går med Catilinas lig på ryggen? +En pæl igennem Catilinas lig! +(viser hende dolken.) +Forløs mig, Furia! Tag denne pæl;-- +med den jeg spidded morgenstjernens øje;-- +tag--tag, og ram den tvers igennem liget, +så mister det sin magt,--og jeg er fri. + +FURIA +(griber dolken). +Det ske, du sjæl, hvem jeg i had har elsket! +Afryst dit støv og gå med mig til glemsel! + +(hun borer dolken dybt ind i hans bryst; han segner om ved foden af +træet.) + +CATILINA. +(efter et ophold, kommer til besindelse, fører hånden over panden og +siger mat): +Ah, nu fatter jeg din spådom, + gådefulde ånd! +Halvt jeg falder for min egen, + halvt for fremmed hånd. +Nemesis har gjort sin gerning. + Dølg mig, dødens mulm! +Mørke Styks, løft nu din bølges + hoved højt og svulm! +Bær mig over; sink ej båden; + jag den rastløs frem +mod den tause fyrstes rige, + alle skyggers hjem. +Tvedelt vejen går dernede! + jeg skal vandre stum +imod venstre-- + +AURELIA +(fra teltet, bleg og vaklende, med blodigt bryst). + --nej mod højre! + Mod Elysium! + +CATILINA +(farer sammen). +O, hvor dette lyse billed + fylder mig med gru! +Det er hende selv! Aurelia, + --sig mig,--lever du? + +AURELIA +(knæler ned ved ham). +Ja, jeg lever for at stilne + dine smerters sø,-- +lever for at lægge barmen + mod dit bryst og dø. + +CATILINA. +O, du lever! + +AURELIA. + Kun en afmagts + slør omkring mig faldt; +men mit matte øje fulgte + dig; jeg hørte alt,-- +og min kærlighed en hustrus + kraft mig atter gav;-- +bryst ved bryst, min Catilina, + går vi i vor grav! + +CATILINA. +O, hvor gerne! Dog, forgæves + er dit glade håb. +Vi må skilles. Jeg må følge + hævnens hule råb. +Du kan haste let og frigjort + frem til lys og fred; +jeg må over glemsels-floden, + må i mørket ned. + +(dagen gryr i baggrunden.) + +AURELIA +(peger mod den stigende lysning). +Nej; for kærligheden svinder + dødens rædsler og dens nat. +Ser du, tordenskyen viger; + morgenstjernen vinker mat. +(med oprakte hænder.) +Lyset sejrer! Ser du, dagen + kommer stor og varm! +Følg mig, Catilina! Døden + griber alt min barm. + +(hun segner ned over ham.) + +CATILINA +(trykker hende tæt til sig og siger med sin sidste kraft): +O, hvor lifligt! Grant jeg mindes + nu min glemte drøm, +hvordan hvælvets mørke spredtes + af en stråle-strøm, +hvordan barnerøster sang + imod den unge dag. +Ah, mit øje vorder dunkelt, + og min arm er svag; +men i sindet er det lyst, som + aldrig før det var, +og min fortids vilde vandring + ligger bag mig klar. +Ja, mit liv var uvejrs rasen + under natlyns glød; +men en rosenfarvet morgen- + dæmring er min død. +(bøjer sig over hende.) +Du har sjælens mulm forjaget; + i mit bryst er ro. +Se, jeg følger dig til lysets + og til fredens bo! + +(han river dolken raskt ud af sit bryst og siger med døende stemme:) + +Morgnens milde magter skuer + i forsoning ned; +du har nattens ånd besejret + ved din kærlighed! + +(Under det sidste optrin har Furia fjernet sig mere og mere mod +baggrunden, hvor hun forsvinder mellem trærne. Catilinas hoved synker +ned på Aurelias bryst; de dør.) + + * * * * * + * * * * + * * * * * + +[Typographical Errors: + +ACT I: + Hvert herligt håb, hver tanke, som jeg nærte, + _text reads_ Hert herligt... + + for end engang at se dets sunkne glans, + _text omits_ "se" + + Her er dit landsted,--her din fremtids glæde! + _text reads_ her er din fremtids... + + og mine våben hænger rustne hjemme. + _text reads_ min våben + +Four occurrences of "aa" were regularized to "å".] + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Catilina, by Henrik Ibsen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK CATILINA *** + +***** This file should be named 16665-8.txt or 16665-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/6/6/6/16665/ + +Produced by Louise Hope, Jim Wiborg, David Starner and the +Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |