diff options
| author | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-15 04:47:17 -0700 |
|---|---|---|
| committer | Roger Frank <rfrank@pglaf.org> | 2025-10-15 04:47:17 -0700 |
| commit | 7226b14fd5343075ec36de4bc4cbdab6359981d6 (patch) | |
| tree | 10774341cac7301d597b7fceff2d6d92050e0c86 | |
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 3 | ||||
| -rw-r--r-- | 15669-8.txt | 5961 | ||||
| -rw-r--r-- | 15669-8.zip | bin | 0 -> 68892 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 15669-h.zip | bin | 0 -> 74020 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 15669-h/15669-h.htm | 6024 | ||||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 |
7 files changed, 12001 insertions, 0 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..6833f05 --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,3 @@ +* text=auto +*.txt text +*.md text diff --git a/15669-8.txt b/15669-8.txt new file mode 100644 index 0000000..f271ced --- /dev/null +++ b/15669-8.txt @@ -0,0 +1,5961 @@ +The Project Gutenberg EBook of Fru inger til Østråt, by Henrik Ibsen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Fru inger til Østråt + +Author: Henrik Ibsen + +Release Date: April 20, 2005 [EBook #15669] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FRU INGER TIL ØSTRÅT *** + + + + +Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed +Proofreading Team. + + + + + + + Henrik Ibsen + + SAMLEDE VÆRKER + + + Mindeudgave + + Første Bind + + + + + Kristiania og København + Gyldendalske Boghandel + Nordisk Forlag + + Centraltrykkeriet + KRISTIANIA + 1908 + + * * * * * + + + FRU INGER TIL ØSTRÅT + (1857) + + + + +PERSONERNE: + +FRU INGER OTTISDATTER RØMER, rigshovmester Nils Gyldenløves enke. +ELINE GYLDENLØVE, hendes datter. +RIGSRÅDEN NILS LYKKE, dansk ridder. +OLAF SKAKTAVL, en fredløs norsk adelsmand. +NILS STENSSØN. +HERR JENS BJELKE, svensk befalingsmand. +BJØRN, kammersvend på Østråt. +HUSTJENEREN FINN. +GÅRDSFOGDEN EJNAR HUK. +HUSFOLK, BØNDER og SVENSKE KRIGSKNÆGTE. + + +(Handlingen foregår på herresædet Østråt ved Trondhjemsfjorden +i året 1528.) + + + + +FØRSTE AKT. + + +(En stue på Østråt. Gennem den åbne dør i baggrunden ses riddersalen +i svagt månelys, som fra og til streifer ind gennem et dybt buevindu +på den modsatte væg. Til højre udgangsdør; foran samme et vindu med +forhæng. På venstre side en dør, som fører ind til de indre værelser; +nærmere mod forgrunden et stort åbent ildsted, der belyser stuen. +Det er stormfuld aften.) + +(Kammersvenden Bjørn og hustjeneren Finn sidder ved ildstedet. +Den sidste er beskæftiget med at afpudse en hjelm. Forskellige +våbenstykker, et sværd og et skjold ligger ved siden af dem.) + +FINN +(efter et ophold) +Hvem var Knut Alfsøn? + +BJØRN. +Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand. + +FINN. +Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord? + +BJØRN. +Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det. + +FINN. +Så Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død +og borte! +(idet han holder hjelmen ivejret.) +Ja, så kan du gerne finde dig i at hænge blank og pudset i +riddersalen; for nu er du ikke andet end en tom nøddeskal; +kernen--den har ormene ædt for mange vintre siden. + +Hør, du Bjørn,--kunde en ikke sige, at Norges land også er slig +en tom nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, +ormstukken indeni? + +BJØRN. +Hold kæft og pas din dont!--Er hjelmen færdig? + +FINN. +Den skinner som sølv i måneskin. + +BJØRN. +Så sæt den væk. --Se der; skrab gravrusten af sværdet. + +FINN. +(vender og drejer på det.) +Men kan det lønne sig? + +BJØRN. +Hvad mener du? + +FINN. +Eggen er borte. + +BJØRN. +Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. --Se der er skjoldet. + +FINN +(som før) +Det mangler håndgrebet, du! + +BJØRN +(mumler) +Ja, gid jeg så sandt havde et håndgreb i dig, som-- + +FINN +(nynner en stund for sig selv). + +BJØRN. +Hvad er det nu? + +FINN. +En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb,--se, +det er hele herligheden. Jeg tror, ingen skal kunne laste fru +Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, +i stedet for at lade dem rustne i Daneblod. + +BJØRN. +Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg. + +FINN. +Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har +stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig +imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab. Nå, nå; lad +den ting fare. Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at +rustningen hænger blank i salen; for du kender vel det gamle ord: +"kun riddersmanden er en mand";--og da vi nu ikke længer har +nogen riddersmand hertillands, så har vi altså heller ingen mand; +og hvor der ingen mand er, _der_ får kvinden råde; se, +derfor-- + +BJØRN. +Derfor--derfor råder jeg dig at holde inde med al den rådne snak. +(han rejser sig.) +Det lakker udover kvelden. Se der; du kan hænge hjelm og plade +ind i salen igen. + +FINN +(dæmpet) +Nej, lad det heller være til imorgen. + +BJØRN. +Nå, du er vel aldrig mørkræd? + +FINN. +Ikke om dagen. Skulde det hænde sig, at jeg var det ved +kveldstid, så er jeg ikke alene om det. Ja, du ser på mig; men du +skal vide, nede i borgestuen går der snak om så mangt og meget. +(sagtere.) +Der er en og anden, som mener, at der vandrer en stor sortklædt +skikkelse _der inde_ hver evige nat. + +BJØRN. +Kærringsladder! + +FINN. +Ja, men de bander allesammen på at det er sandt. + +BJØRN. +Det tror jeg nok. + +FINN. +Det forunderligste er, at fru Inger har den samme mening-- + +BJØRN +(studsende) +Fru Inger? Nå, hvad mener hun? + +FINN. +Hvad fru Inger mener? Ja, se, det er der nok ikke mange som véd. +Men visst er det, at hun har ingen ro på sig. Kan du ikke se at +hun blir blegere og magrere dag for dag? +(med et forskende øjekast) +Folkene siger, at hun aldrig sover,--og at det er for spøgelsets +skyld-- +(Under de sidste ord er Eline Gyldenløve trådt frem i den halvåbne +dør til venstre. Hun stanser og lytter uden at bemærkes.) + +BJØRN. +Og slig dumhed tror du på? + +FINN. +Ja, så halvvejs. Der er ellers de, som udlægger den ting på en +anden måde. Men se, det er nu bare ondskab. --Hør, du Bjørn,-- +kender du visen, som går landet rundt? + +BJØRN. +En vise? + +FINN +Ja, den er i folkemunde. Det er en skammelig nidvise; det forstår +sig. Men den går ret artigt for resten. Hør nu bare efter. +(han synger med dæmpet stemme:) + Fru Inger sidder på Østråt gård; + hun er vel svøbt i skind. + Hun er vel svøbt i fløjel og mård; + hun fletter de røde guldperler i hår,-- + men har ikke fred i sit sind. + + Fru Inger har solgt sig til Danskens drot + Hun skikker sit folk i fremmedes vold, + som vederlag-- + +(Bjørn griber ham forbitret i brystet. Eline Gyldenløve trækker +sig ubemærket tilbage.) + +BJØRN. +Og jeg skal skikke dig djævelen i vold uden vederlag, dersom du +mæler et uhøvisk ord til om fru Inger! + +FINN +(idet han river sig løs) +Nå, nå,--er det _mig_, der har gjort visen? + +(Et horn høres udenfor til højre.) + +BJØRN. +Hys,--hvad er det? + +FINN. +Et horn. Så får vi nok gæster ikveld. + +BJØRN +(ved vinduet) +De åbner porten. Jeg hører hovslag i borggården. Det må være en +riddersmand. + +FINN. +En riddersmand? Det kan det vel neppe være. + +BJØRN. +Hvorfor ikke? + +FINN. +Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er død og borte. +(han går ud til højre.) + +BJØRN. +Den forbandede skelm,--han har øjnene med sig overalt. Så lidt +har det da bådet, alt det jeg søgte at dølge og dække. Hun er i +folkemunde; det vil ikke vare længe, før hver mand råber, at-- + +ELINE GYLDENLØVE +(kommer atter gennem døren til venstre; hun ser sig om og spørger +med undertrykt bevægelse:) +Er du alene, Bjørn? + +BJØRN. +Er det jer, jomfru Eline? + +ELINE. +Hør--fortæl mig et af dine eventyr;--jeg véd, du kan flere end +dem, som-- + +BJØRN. +Fortælle? Men nu,--så sent på kvelden--? + +ELINE. +Ifald du regner fra den tid her blev mørkt på Østråt, så er det +visselig sent. + +BJØRN. +Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er så urolig. + +ELINE. +Det er muligt. + +BJØRN. +Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt +kunnet kende jer igen. + +ELINE. +Husk på: i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i +ligkælderen. + +BJØRN. +Det er ikke derfor, jomfru Eline,--det er ikke alene derfor, at I +går omkring, snart tankefuld og bleg og stille, snart vild og +rådløs som nu ikveld. + +ELINE. +Mener du? Og hvorfor ikke? Var hun ikke mild og from og fager som +en sommernat? Bjørn,--jeg siger dig, jeg havde Lucia kær som mit +eget liv. Har du glemt, hvor tidt og mange gange vi sad som børn +på dine knæ om vinterkvelden? Du sang viser for os, og du +fortalte-- + +BJØRN. +Ja, dengang var I fro og glad. + +ELINE. +Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i +mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var +så nøgen som nu? Var den det, så mærked jeg det ikke. Dernede var +det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker; mine helte +kom langvejs fra og fór over havet igen; jeg selv leved iblandt +dem og fulgte med, når de drog bort. +(synker ned på en stol.) +Nu kender jeg mig så mat og træt; mine eventyr kan ikke nære mig +længer;--de er kun--eventyr. +(rejser sig heftigt) +Bjørn,--véd du, hvad der har gjort mig syg? En sandhed. En styg, +styg sandhed, som nager mig nat og dag. + +BJØRN. +Hvad mener I? + +ELINE. +Kan du mindes, at du stundom gav os leveregler og gode råd? +Søster Lucia fulgte dem; men jeg,--gud bedre! + +BJØRN +(trøstende) +Nå, nå! + +ELINE. +Jeg véd det,--jeg var stolt, hovmodig! Når vi legte sammen, vilde +jeg altid være dronning, fordi jeg var den største, den fagreste, +den kløgtigste. Jeg véd det! + +BJØRN. +Det er sandt. + +ELINE. +Engang tog du mig ved hånden og så alvorligt på mig, idet du +sagde: vær ikke stolt af din fagerhed og din kløgt; men vær stolt +som ørnen på fjeldet, hver gang du tænker på, at du er Inger +Gyldenløves datter! + +BJØRN. +I havde vel grund til at være stolt derover. + +ELINE. +Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bjørn! O, du fortalte mig så +mange eventyr dengang. +(trykker hans hånd.) +Tak for dem allesammen!--Fortæl mig endnu ét; det turde hænde +sig, at jeg blev let tilsinds igen, som før. + +BJØRN. +I er jo ikke længer noget barn. + +ELINE. +Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind, at jeg er det. --Nu; fortæl! +(Hun kaster sig ned på en stol; Bjørn sætter sig på kanten +af ildstedet.) + +BJØRN. +Der var engang en højbaaren riddersmand-- + +ELINE, +(der uroligt har lyttet mod salen, griber ham i armen og udbryder +heftigt men hviskende): +Hys! Skrig da ikke så;--jeg er jo ikke tunghørt! + +BJØRN +(sagtere) +Der var engang en højbåren riddersmand, om hvem der gik det +selsomme ord-- + +ELINE +(rejser sig halvt op og lytter i ængstelig spænding mod salen). + +BJØRN. +Jomfru Eline,--hvad fattes jer? + +ELINE +(sætter sig atter) +Mig? Ingenting. Fortæl du kun. + +BJØRN. +Nå, som sagt,--når han så en kvinde stivt ind i øjet, så glemte +hun det aldrig siden, men fulgte ham i tanken, hvor han gik og +stod, og sygnede hen af sorg. + +ELINE. +Det har jeg hørt. --Det er for resten ikke noget eventyr, det, du +der fortæller. Thi riddersmanden, som du beretter om, er Nils +Lykke, der endnu den dag idag sidder i det danske rigsråd-- + +BJØRN. +Kan vel hænde. + +ELINE. +Nu ja, lige godt;--bliv kun ved! + +BJØRN. +Og så begav det sig engang-- + +ELINE +(rejser sig pludselig) +Hys; vær stille! + +BJØRN. +Hvad nu? Hvad går der af jer? + +ELINE +(lyttende) +Hører du? + +BJØRN. +Hvilket? + +ELINE. +Det _er_ der! Ja, ved Kristi kors, det _er_ der! + +BJØRN +(rejser sig) +_Hvad_ er der? Hvor? + +ELINE. +Hun selv,--i riddersalen--(hun iler op mod baggrunden.) + +BJØRN +(følger efter) +Hvor kan I tro--? Jomfru Eline,--gå til jert kammer! + +ELINE. +Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ikke se! Vent;--der kommer +månen frem--. Kan du skimte den sorte skikkelse--? + +BJØRN. +Ved alle hellige--! + +ELINE. +Ser du,--der vender hun Knut Alfsøns billede indad mod væggen. +Ha-ha; det stirrer hende nok for stivt i øjnene! + +BJØRN. +Jomfru Eline, hør mig! + +ELINE +(idet hun går nedover mod ildstedet) +Nu véd jeg, hvad jeg véd! + +BJØRN +(hen for sig) +Så er det dog sandt! + +ELINE. +Hvem var det, Bjørn? Hvem var det? + +BJØRN. +Det så I ligeså grant som jeg. + +ELINE. +Nu vel? Hvem så jeg? + +BJØRN. +I så eders moder. + +ELINE +(halvt for sig selv) +Nat efter nat har jeg hørt hendes skridt derinde. Jeg har hørt +hende hviske og vånde sig som en uløst sjæl. Og visen siger jo--; +ah, nu véd jeg det! Nu véd jeg, at-- + +BJØRN. +Stille! + +(Fru Inger Gyldenløve kommer hurtig ud fra salen uden at lægge +mærke til de andre, går lige hen til vinduet, trækker forhænget +fra og stirrer en tidlang ud, som om hun spejdede efter nogen på +landeveien; derpå vender hun sig og går langsomt ind i salen igen.) + +ELINE +(sagte, følger hende med øjnene) +Så drivende hvid, som en dødning--! + +(Larm og mange stemmer høres udenfor døren til højre.) + +BJØRN. +Hvad er der nu? + +ELINE. +Gå ud og se efter, hvad det gælder! + +(Gårdsfogden Ejnar Huk samt en stor flok husfolk og bønder kommer +tilsyne i forstuen.) + +EJNAR HUK +(i døren) +Lige ind til hende! Og så ikke forsagt! + +BJØRN. +Hvad søger I? + +EJNAR HUK. +Fru Inger selv. + +BJØRN. +Fru Inger? Så sent på kvelden? + +EJNAR HUK. +Sent, men tidsnok, tænker jeg. + +BØNDERNE. +Ja, ja,--nu må hun høre os! + +(Hele mængden trænger ind i stuen. I det samme viser fru Inger +Gyldenløve sig i døren til riddersalen. Alle tier pludselig.) + +FRU INGER. +Hvad vil I mig? + +EJNAR HUK. +Vi søgte eder, højbårne frue, for at-- + +FRU INGER. +Nu vel,--sig frem! + +EJNAR HUK. +Nå, det er jo en ærlig sag. Kort og godt,--vi kommer for at bede +eder om orlov og våben-- + +FRU INGER. +Orlov og våben? Hvortil? + +EJNAR HUK. +Der er kommet det rygte over fra Sverig, at almuen har rejst sig +i Dalarne og stævner imod kong Gustav-- + +FRU INGER. +Har almuen i Dalarne? + +EJNAR HUK. +Ja, så går ordet, og det skal være ganske sikkert. + +FRU INGER. +Nu,--om så var,--hvad har da I med Dalkarlenes rejsning at gøre? + +BØNDERNE. +Vi vil med! Vi vil hjælpe til! Fri os selv! + +FRU INGER +(sagte) +Ah, skulde tiden være kommen! + +EJNAR HUK. +Fra alle de norske grænsebygder stryger bønder indover til +Dalarne. Selv fredløse mænd, som har vanket vildsomt år for år i +fjeldet, de vover sig nu ned til gårdene igen, søger folk og +sliber eggen på sine rustne værger. + +FRU INGER +(efter et ophold) +Hør,--sig mig, har I tilfulde betænkt jer? Har I regnet efter, +hvad det vilde koste jer, hvis kong Gustavs mænd skulde sejre? + +BJØRN +(sagte og bønligt til fru Inger) +Regn efter, hvad det vil koste Dansken, hvis kong Gustavs mænd +skulde tabe. + +FRU INGER +(afvisende) +Det regnestykke er ikke min sag. +(hun vender sig til mængden.) +I véd, kong Gustav kan håbe på sikker bistand fra Danmark. Kong +Fredrik er hans ven, og han vil visselig ikke lade ham i stikken-- + +EJNAR HUK. +Men dersom nu bønderne rejste sig trindt om i hele Norges land? +Dersom vi rejste os alle tilhobe,--herskabsfolk og almue?--Ja, +fru Inger Gyldenløve, nu tror jeg næsten lejligheden er kommen, +som vi har ventet på. Bryder det nu løs, så må de fremmede ud af +landet. + +BØNDERNE. +Ja, ud med de danske fogder! Ud med de fremmede herremænd! Ud med +rigsrådernes svende! + +FRU INGER +(sagte) +O, malm er der i dem;--men dog, dog--! + +BJØRN +(hen for sig) +Hun er tvilrådig, +(til Eline.) +Hvad gælder det, jomfru Eline,--I har forsyndet jer i dommen over +eders moder. + +ELINE. +Bjørn,--jeg kunde rive mine øjne ud af hovedet, ifald de havde +løjet for mig! + +EJNAR HUK. +Ser I vel, min højbårne frue,--først gælder det kong Gustav; er +_han_ gjort magtløs, så vil ikke Danskerne kunne holde sig +længe her i landet-- + +FRU INGER. +Og så? + +EJNAR HUK. +Så er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre +os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os. + +FRU INGER +(levende) +En konge selv! Tænker du på Sture-slægten? + +EJNAR HUK. +Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt +om på odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker +fredløse på fjeldstien, hvis de endnu er til. Men det turde vel +hænde sig alligevel, at der kunde findes en eller anden ætling af +de gamle slægter, som-- + +FRU INGER +(hurtig) +Det er nok, Ejnar Huk! Det er nok! +(hen for sig.) +Ah, mit dyreste håb! +(hun vender sig til bønderne og husfolkene.) +Jeg har nu formanet jer, så godt jeg kunde. Jeg har sagt jer, +hvor stor en fare I vover jer ind i. Men dersom I er så faste i +eders forsæt, så vilde det vel være dårligt af mig at forbyde +jer, hvad I jo på egen hånd kunde sætte igennem. + +EJNAR HUK. +Vi har altså eders minde til at--? + +FRU INGER. +I har eders egen faste vilje; spørg _den_ tilråds. Er det +så, som I siger, at I dagligen plages og trykkes--. Jeg véd så +lidet om disse ting. Jeg vil ikke vide mere! Hvad kan jeg, en +enlig kvinde--? Selv om I vilde plyndre riddersalen--; og der +findes mangt et brugeligt værge derinde--; I har jo hele magten +på Østråt ikveld. I får gøre, hvad eder lyster. God nat! + +(Mængden bryder ud i høje glædesråb. Der tændes lys og huskarlene +henter allehånde våbenstykker ind fra salen.) + +BJØRN +(griber fru Ingers hånd idet hun vil gå.) +Tak, min ædle og stormodige frue! Jeg, som har kendt jer lige fra +barneårene, jeg har aldrig tvilet på jer. + +FRU INGER. +Stille, Bjørn,--det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne +kveld. --For de andre gælder det kun livet; men for mig--tusende +gange mere; tro mig! + +BJØRN. +Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for eders gode forståelse +med--? + +FRU INGER. +Min magt? O, gud i himlen! + +EN HUSKARL +(kommer fra salen med et stort sværd) +Se, her er en rigtig ulvetand! Med den skal jeg flænge +blodsugernes svende. + +EJNAR HUK +(til en anden huskarl) +Hvad har du fundet der? + +HUSKARLEN. +Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads. + +EJNAR HUK. +Den er for god til dig;--se, her har jeg lansestagen efter Sten +Sture; hæng pladen på den, så fører vi det gildeste hærmærke, +nogen mand vil forlange. + +HUSTJENEREN FINN +(med et brev i hånden, kommer fra døren til venstre og går hen +imod fru Inger) +Jeg har ledt efter eder i alle stuer-- + +FRU INGER. +Hvad vil du? + +FINN +(rækker hende brevet) +En svend fra Trondhjem har bragt brev og bud til eder. + +FRU INGER. +Lad os se! +(idet hun åbner brevet.) +Fra Trondhjem? Hvad kan det gælde? +(gennemløber skrivelsen.) +Hjælp, Krist! Fra ham! Og her i landet-- + +(hun læser videre i stærk bevægelse, medens mændene vedbliver at +hente våben ind fra salen.) + +FRU INGER +(hen for sig) +Han kommer altså hid. Han kommer hid i denne nat. --Ja, så gælder +det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd. + +EJNAR HUK. +Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan +vi lægge ivej! + +FRU INGER +(med en hurtig vending) +Ingen mand må forlade gården inat! + +EJNAR HUK. +Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig; vi stryger indover +fjorden og-- + +FRU INGER. +Det bliver, som jeg har sagt. + +EINAR HUK. +Skal vi da bie til imorgen? + +FRU INGER. +Både til imorgen og længere. Ingen væbnet mand får lov til at +forlade Østråt for det første. + +(Der fornemmes uvilje iblandt mængden.) + +NOGLE AF BØNDERNE. +Vi går alligevel, fru Inger! + +MANGE FLERE. +Ja, ja; vi går alligevel! + +FRU INGER +(et skridt nærmere) +Hvem vover det? +(alle tier; efter et øjebliks ophold tilføjer hun:) +Jeg har tænkt for jer. Hvad véd I ringe mænd af almuen om landets +sager? Hvor kan I tage jer for at dømme om sligt? I får se at +tåle tryk og tyngsler en stund endnu. Det kan vel ikke gå jer for +nær, når I betænker, at selv os, herreslægterne, bydes der ikke +bedre kår nutildags. --Bær alle våben ind i salen igen. Siden +skal I få min vilje at vide. Gå ud! + +(Husfolkene bringer våbenstykkerne bort, hvorefter hele flokken +fjerner sig gennem døren til højre.) + +ELINE +(sagte til Bjørn) +Mener du endnu, at jeg har forsyndet mig i dommen over--fruen på +Østråt? + +FRU INGER +(vinker Bjørn til sig og siger): +Hold et gæstekammer rede. + +BJØRN. +Vel, fru Inger! + +FRU INGER. +Og porten åben for enhver, som måtte banke på. + +BJØRN. +Men--? + +FRU INGER. +Porten åben! + +BJØRN. +Porten åben. +(han går ud til højre.) + +FRU INGER +(til Eline, som allerede er i døren til venstre) +Bliv her!--Eline;--mit barn,--jeg har noget at sige dig i enrum. + +ELINE. +Jeg hører eder. + +FRU INGER. +Eline,--du tror ilde om din moder. + +ELINE. +Jeg tror, hvad eders færd så kvidefuldt tvinger mig til at tro. + +FRU INGER. +Og du svarer mig som dit umilde sind byder. + +ELINE. +Hvem har lagt umildhed over mit sind? Alt fra jeg var barn af +havde jeg vant mig til at se på eder som på en stor, højsindet +kvinde. Lig eder tænkte jeg mig hine kvinder, hvorom der står at +læse i krønikerne og i Kæmpe-bogen. Det tyktes mig, som om Gud +Herren selv havde sat sit tegn på eders pande og mærket jer som +den, der skulde lede de rædde og de rådvilde. I højsalen sang +riddere og herremænd eders pris; og selve almuen, nær og fjern, +kaldte eder landets håb og støtte. Og alle mente de, at gennem +eder skulde de gode tider komme igen! Alle mente de, at med eder +skulde der komme som en ny dag over os. Det er endnu nat; og +snart véd jeg ikke længer, om jeg tør tro, at nogen morgen kommer +med eder. + +FRU INGER. +Det ligger nær at skønne, hvor du henter slige giftige ord fra. +Det er båret dig for øre, hvad den tankeløse hob hvisker og +mumler om ting, som den lidet kan dømme om. + +ELINE. +I mængdens mund er sandhed, sagde I dengang, da eders pris lød i +sang og tale. + +FRU INGER. +Lad så være. Men om jeg også valgte at sidde uvirksom her, skønt +det stod til mig at handle,--tror du da ikke, at slige kår var +mig en byrde, tung nok, uden at du skulde hobe stene på den? + +ELINE. +De stene, jeg hober på eders byrde, knuger mig ligeså tungt som +eder. Let og fri trak jeg livsens ånde, så længe jeg havde eder +at tro på. Thi for at leve må jeg kende mig stolt; og det vilde +jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var. + +FRU INGER. +Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline,--hvoraf véd +du så visst, at du ikke gør din moder uret? + +ELINE +(frembrydende) +O, hvis jeg gjorde det! + +FRU INGER. +Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder. -- +Med et eneste ord kunde jeg--; dog, det vilde ikke være godt for +dig at høre; du må vente, hvad tiden bringer med sig; kan hænde, +at-- + +ELINE +(idet hun vil gå) +Sov vel, min moder! + +FRU INGER +(nølende) +Nej,--bliv hos mig; der er endnu noget, som--Kom nærmere;--du maa +høre mig, Eline! +(hun sætter sig ved bordet foran vinduet.) + +ELINE. +Jeg hører eder. + +FRU INGER. +Så taus du også er, så véd jeg dog for visst, at du mere end +engang længes bort herfra. Det er dig for ensomt og for øde på +Østråt. + +ELINE. +Hvor kan det undre jer, min moder? + +FRU INGER. +Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes. + +ELINE. +Hvordan? + +FRU INGER. +Hør mig. --I denne nat venter jeg en gæst til gården. + +ELINE +(nærmere) +En gæst? + +FRU INGER. +En gæst, som må være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra +han kommer eller hvor han går hen. + +ELINE +(kaster sig med et glædesskrig ned for hende og griber hendes +hænder) +Min moder! Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan +det! + +FRU INGER. +Hvad mener du?--Eline, jeg forstår dig ikke. + +ELINE. +Så har de da alle taget fejl? I er da endnu trofast i hjertet! + +FRU INGER. +Men så rejs dig,--og sig mig-- + +ELINE. +O, tror I da ikke jeg véd, hvem gæsten er? + +FRU INGER. +Du véd det? Og alligevel--? + +ELINE. +Tænker I da, Østråts porte har været så tæt stængte, at ikke et +jammers-rygte engang skulde smutte indenfor? Mener I ikke jeg +véd, at mangen ætling af de gamle slægter vanker som fredløs +mand, uden ly og leje, medens de danske herrer råder på hans +fædres gård? + +FRU INGER. +Og så? Hvad mere? + +ELINE. +Jeg véd godt, at mangen højbåren ridder jages som sulten ulv i +skogen. Han har ikke arnested at hvile ved, ikke brød at bide-- + +FRU INGER +(koldt) +Det er nok! Nu forstår jeg dig. + +ELINE +(vedblivende) +Og derfor åbner I Østråts porte ved nattetid! Derfor må han +være fremmed og ukendt, han, denne gæst, om hvem ingen bør vide, +hvorfra han kommer eller hvor han går hen! I trodser det strenge +herrebud, som nægter jer at huse den forfulgte, og at stå ham bi +med ly og pleje-- + +FRU INGER. +Det er nok, siger jeg! +(hun tier lidt og tilføjer med overvindelse:) +Du fejler, Eline;--det er ingen fredløs mand jeg venter. + +ELINE +(rejser sig) +Så har jeg visselig kun ilde forstået eder. + +FRU INGER. +Hør mig, mit barn! Men hør mig med overlæg; hvis du ellers mægter +at tæmme dit vilde sind. + +ELINE. +Jeg skal være tam, til I har udtalt. + +FRU INGER. +Så hør efter, hvad jeg har at sige dig. --Jeg har, sa vidt det +stod i min magt, søgt at holde dig uvidende om al den nød og +vånde, som vi nu er stedt i. Thi hvad kunde det både, om jeg +dryssed sorg og harm i din unge sjæl? Det er ikke gråd og +kvindeklynk, som skal fri os ud af trængslerne. Der kræves mod +og mandskraft. + +ELINE. +Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det +gøres behov? + +FRU INGER. +Stille, barn;--jeg kunde tage dig på ordet. + +ELINE. +Hvordan, min moder? + +FRU INGER. +Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde--dog, lad mig først +få tale til ende. + +Du må da vide, at den tid tykkes nærme sig, som det danske +rigsråd gennem mange år har virket for,--den tid, mener jeg, da +de kan give vore rettigheder og vor frihed det sidste stød. Se, +derfor gælder det-- + +ELINE +(livfuldt) +At slå løs, min moder? + +FRU INGER. +Nej; det gælder at vinde råderum. I København er rådet nu +forsamlet for at overlægge, hvorledes de bedst kan gribe sågen +an. De fleste skal være af den mening, at tvistighederne ikke +kan bilægges, så længe ikke Norsk og Dansk er ét; thi dersom vi +beholder vore rettigheder som et frit rige, når nyt kongevalg +engang skal foregå, så er det rimeligt, at fejden bryder åbenbart +ud. Se, dette vil de danske herrer forhindre-- + +ELINE. +Ja, de vil forhindre det,--ja! Men skal vi tåle sligt? Skal vi +roligt se til, at--? + +FRU INGER. +Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben,--at træde frem +i åben dyst,--hvor vilde det bære hen, så længe vi ikke alle er +enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, +end netop nu?--Nej, skal vi kunne udrette noget, så må det ske i +løndom og stilhed. Vi må, som jeg siger dig, få stunder til at +område os. I det søndre Norge er en god del af adelen for de +Danske; men her nordenfjelds er det endnu tvilsomt. Derfor har +kong Fredrik skikket en af sine højst betroede mænd herop, for +med egne øjne at forvisse sig om, hvordan vi er sindede. + +ELINE +(spændt) +Nu;--og så--? + +FRU INGER. +Denne ridder kommer hid til Østråt inat. + +ELINE. +Herhid? Og inat? + +FRU INGER. +Et købmandsskib bragte ham igår til Trondhjem. For nylig fik jeg +det budskab, at han vil gæste mig. Inden en time kan han ventes. + +ELINE. +Og I betænker ikke, min moder, hvad I udsætter eders rygte for, +ved at tilstede den danske udsending et sligt møde? Er ikke +almuen heromkring allerede mistroisk nok imod eder? Hvor kan I +håbe, at den engang vil lade sig lede og råde af eder, når det +spørges, at-- + +FRU INGER. +Vær ubekymret. Alt dette har jeg fuldelig betænkt; men det har +ingen nød. Hans ærende her i landet er en hemmelighed; derfor er +han kommen som fremmed til Trondhjem; og som fremmed og ukendt +vil han også gæste Østråt. + +ELINE. +Og denne danske herres navn--? + +FRU INGER. +Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har knapt noget bedre at +nævne. + +ELINE. +Men hvad har I så i sinde? Endnu har jeg ikke fattet eders +mening. + +FRU INGER. +Du vil snart begribe. --Da vi ikke kan søndertræde ormen, så må +vi binde den. + +ELINE. +Vogt jer vel, at ikke snoren brister. + +FRU INGER. +Det kommer an på dig, hvor fast den skal strammes. + +ELINE. +På mig? + +FRU INGER. +Længe har jeg mærket, at Østråt er dig et fangebur. Det huger +ikke en ung falk at sidde imellem jernstænger. + +ELINE. +Min vinge er stækket. Gav I mig end fri,--det vilde kun lidet +både mig. + +FRU INGER. +Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil. + +ELINE. +Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, +så vil også jeg-- + +FRU INGER. +Nok derom. Hør mig videre. --At drage fra Østråt vil neppe være +dig meget imod. + +ELINE. +Kan hænde, min moder! + +FRU INGER. +Du har engang sagt mig, at du levede dit gladeste liv i dine +eventyr og krøniker. Dette liv kunde vende tilbage for dig. + +ELINE. +Hvad mener I? + +FRU INGER. +Eline,--hvis nu en mægtig riddersmand kom og førte dig til sin +borg, hvor du fandt terner og svende, silkeklæder og høje sale? + +ELINE. +En ridder, siger I? + +FRU INGER. +En ridder. + +ELINE +(saktere) +Og den danske udsending kommer hid inat. + +FRU INGER. +Inat. + +ELINE. +Hvis så er, da ræddes jeg for at tyde eders ord. + +FRU INGER. +Der er intet at ræddes for, ifald du ikke vil mistyde dem. Det er +visselig ikke min agt at tvinge dig. Efter eget tykke skal du +vælge og råde selv i denne sag. + +ELINE +(et skridt nærmere) +Har I hørt om hin moder der kørte over fjeldet ved nattetid med +sine småbarn i slæden? Ulveflokken fulgte hende i sporet; det +gjaldt liv eller død;--og hun kasted sine små bagud efter sig, en +for en, for at vinde tid og frelse sig selv. + +FRU INGER +Eventyr! En moder rev hjertet af sit bryst, før hun kasted sit +barn for ulvene! + +ELINE. +Hvis jeg ikke var min moders datter, så skulde jeg give eder +ret. Men I er som hin moder; og eders døtre har I kastet ud for +ulvene, en for en. Først kasted I den ældste. For fem år siden +drog Merete fra Østråt; nu sidder hun i Bergen som Vinzents +Lunges hustru. Men tror I, hun er lykkelig som den danske ridders +frue? Vinzents Lunge er mægtig, fast som en konge; Merete har +terner og svende, silkeklæder og høje sale; men dagen har ingen +sol for hende, og natten ingen hvile; thi hun har aldrig været +ham god. Han kom hid, han bejled til hende, fordi hun var Norges +rigeste arving, og fordi han dengang trængte til at få fast fod i +landet. Jeg véd det; jeg véd det tilfulde! Merete var eder hørig; +hun fulgte den fremmede herre. Men hvad har det kostet hende? +Flere tårer, end en moder skulde ønske at svare til på dommens +dag! + +FRU INGER. +Jeg kender mit regnskab, og det skrækker mig ikke. + +ELINE. +Eders regnskab er ikke hermed til ende. Hvor er Lucia, eders +andet barn? + +FRU INGER. +Spørg Gud, som tog hende. + +ELINE. +Eder spørger jeg; thi det er eder, som skal svare for, at hun +måtte lade sit unge liv. Glad var hun som en fugl om våren, da +hun sejled fra Østråt for at gæste Merete i Bergen. Et år efter +stod hun atter her i stuen; men da var hendes kinder hvide, og +døden havde ædt sig ind i hendes bryst. Ja, I undres, min moder! +I mente nok, at denne stygge hemmelighed var begraven med hende;-- +men hun har sagt mig alt. En høvisk ridder havde vundet hendes +hjerte. Han vilde ægte hende. I vidste, at det gjaldt hendes ære. +Men I blev ubøjelig,--og eders barn måtte dø. I ser, jeg véd det +alt! + +FRU INGER. +Alt? Så har hun vel også sagt dig hans navn? + +ELINE. +Hans navn? Nej; hans navn har hun ikke sagt mig. Hun havde +ligesom en stingende rædsel for hans navn;--hun nævnte det +aldrig. + +FRU INGER +(lettet, hen for sig) +Ah, så véd du dog ikke alt.-- + +Eline;--den sag, du nu har rørt ved, var mig fuldt ud vitterlig. +Men der er noget ved sagen, hvad du kanske ikke har givet agt på: +Hin herremand, som Lucia traf i Bergen, var en Dansk-- + +ELINE. +Også det véd jeg. + +FRU INGER. +Og hans kærlighed var en løgn. Ved list og glatte ord havde han +besnæret hende. + +ELINE. +Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en +moders hjerte, så var eders barns ære gået for alt. + +FRU INGER. +Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, +vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god? + +ELINE. +Kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig dårer de ikke.-- + +Tro ikke, at jeg er så ganske fremmed for hvad der går for sig +rundt om i landet. Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg véd godt, +at de danske herremænd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader +dem måske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til +Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten på alle kanter +i landet. Tre år efter, da I forbød Lucia at ægte ham, til hvem +hun havde knyttet sit liv, skønt han havde forlokket hende,--da +stod sagerne helt anderledes. Kongens danske fogder havde øvet +skændige ugerninger imod almuen, og I fandt det ikke rådeligt at +knytte jer fastere, end sket var, til de fremmede voldsmænd. + +Og hvad har I vel gjort for at hævne hende, der måtte dø så ung? +I har intet gjort. Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal +hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt! + +FRU INGER. +Du? Hvad har du i sinde? + +ELINE. +Jeg går _min_ vej, ligesom I går _eders_. Hvad jeg har i sinde, +véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at vove alt +for vor retfærdige sag. + +FRU INGER. +Da vil du få en hård dyst at bestå. Jeg har engang lovet det +samme som du,--og mit hår er grånet under byrden af mit løfte. + +ELINE. +God nat! Eders gæst kan ventes; og ved det møde er jeg tilovers. + +Måske det endnu er tid for eder--; nu, Gud styrke og lede eders +færd! Glem ikke at mange tusenders øjne vogter på eder. Tænk på +Merete, som græder sent og tidlig over sit forspildte liv. Tænk +på Lucia, som sover i den sorte kiste. + +Og endnu ét. Glem ikke, at i denne nat spiller I brikkespil om +eders sidste barn. +(hun går ud til venstre.) + +FRU INGER +(ser en stund efter hende) +Mit sidste barn? Der talte du sandere, end du selv vidste. +--Men det gælder ikke mit barn alene. Hjælp mig Gud; i denne +nat spilles brikkespil om hele Norges rige. + +Ah,--rider der ikke nogen gennem borgeledet? +(hun lytter ved vinduet.) +Nej; endnu ikke. Det var kun vinden. Gravkoldt blæser det.-- + +Har Gud Herren ret til dette?--Danne mig til kvinde,--og så læsse +en mandsdåd på mine skuldre. + +For jeg _har_ landets velfærd i mine hænder. Det _står_ i min +magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra _mig_ de venter +tegnet; og giver jeg det ikke nu, så sker det--kanske aldrig. + +Nøle? Ofre de mange for den enes skyld?--Var det ikke bedre, +ifald jeg kunde--? Nej, nej, nej--jeg _vil_ det ikke! Jeg _kan_ +det ikke! +(hun kaster et stjålent blik imod riddersalen, vender sig bort +som i angst og siger hviskende:) +Nu er de derinde igen. Blege spøgelser;--døde fædre; faldne +frænder. --Fy; disse borende øjne fra alle krogene! +(hun slår bagover med hånden og skriger:) +Sten Sture! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig,--vig! Jeg _kan_ +ikke dette! + +(En fremmed, stærkbygget mand med gråsprængt hår og skæg, +klædt i en forreven lammeskinds kjortel og med rustne våben, er +trådt ind fra riddersalen.) + +DEN FREMMEDE MAND +(stanser ved døren og siger dæmpet): +Hil eder, fru Inger +Gyldenløve! + +FRU INGER +(vender sig med et skrig) +Ah, fri mig Krist i himlen! + +(hun falder om i stolen. Den fremmede mand stirrer på hende, +ubevægelig, lænet til sit sværd.) + + + + +ANDEN AKT. + + +(Stuen på Østråt, ligesom i forrige akt.) + +(Fru Inger Gyldenløve sidder ved bordet til højre foran vinduet. +Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. Begges ansigter forråder, +at en stærkt bevæget samtale har fundet sted.) + +OLAF SKAKTAVL. +For sidste gang, Inger Gyldenløve,--I er altså urokkelig i eders +forsæt? + +FRU INGER. +Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg. Er +det himlens vilje, at Norge rent skal gå under, så går det under, +hvad enten vi støtter det eller ej. + +OLAF SKAKTAVL. +Og med den tro mener I, at jeg skal slå mig tiltåls? Jeg skulde +roligt sidde og se til, nu, da timen er kommen? Har I glemt, +hvad jeg har at hævne? Mit jordegods har de røvet og stykket ud +imellem sig. Min søn, mit eneste barn, sidste ætlingen af min +slægt, slog de ihjel for mig som en hund. Mig selv har de i tyve +år jaget fredløs i skog og fjeld. --Rygtet har sagt mig død mere +end én god gang; men jeg har nu den tro, at de ikke skal få lagt +mig i jorden, før jeg har taget hævn. + +FRU INGER. +Så har I et langt liv i vente. Hvad vil I da gøre? + +OLAF SKAKTAVL. +Gøre? Hvad véd jeg, hvad jeg vil gøre? Jeg har aldrig givet +mig af med at lægge anslag op. Det er _det_, som I skal hjælpe +mig med. I er kløgtig nok til det. Jeg har kun to arme og mit +værge. + +FRU INGER. +Eders værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle værger i Norge er +rustne. + +OLAF SKAKTAVL. +Det er vel derfor, at visse folk bare strider med tungen. --Inger +Gyldenløve,--I har stærkt forandret eder. Der var en tid, da der +slog et mandshjerte i eders bryst. + +FRU INGER. +Mind mig ikke om, hvad der _var_. + +OLAF SKAKTAVL. +Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I _skal_ høre mig, +om så.-- + +FRU INGER. +Nu vel; men gør det kort; thi,--ja, jeg må da sige jer det,--det +er utrygt for eder her på gården. + +OLAF SKAKTAVL. +På Østråt gård er det utrygt for den fredløse? Det har jeg længe +vidst. Men I glemmer nok, at fredløs mand er utryg, hvor han end +vanker. + +FRU INGER. +Så tal; jeg skal ikke formene jer det. + +OLAF SKAKTAVL. +Det er nu snart treti år siden jeg så eder for første gang. Det +var på Akershus hos Knut Alfsøn og hans frue. Dengang var I endnu +fast et barn; men dog var I kæk som en jagende falk, og derhos +stundom både vild og ustyrlig. Mange var de, der bejled om eder. +Også mig var I kær,--kær, som ingen kvinde har været det før +eller siden. Men I havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var +tanken på rigets ulykke og store nød. + +FRU INGER. +Jeg var femten sommere gammel,--husk det! Og var det ikke, som om +et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage? + +OLAF SKAKTAVL. +Kald det for hvad jer tykkes. Men _det_ véd jeg: de gamle og +erfarne blandt os mente, det stod skrevet hist oppe hos Vorherre, +at I var den, som skulde bryde trældommen og give os alle vore +rettigheder tilbage. Og _det_ véd jeg også: I selv tænkte +dengang det samme. + +FRU INGER. +Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det var hovmod og ikke +Herrens kald, der talte gennem mig. + +OLAF SKAKTAVL. +I _kunde_ blevet den udkårne, ifald I havde villet. I stammed +fra Norges ædleste ætter; I havde magt og rigdom i vente; og I +havde øre for klageskrigene--dengang.-- + +Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik Krummedike kom med danske +flåden for Akershus? Skibsherrerne bød mindeligt forlig; og tryg +ved lejdebrevet lod Knut Alfsøn sig ro ombord. Tre timer efter +bar vi ham ind gennem slotsporten-- + +FRU INGER. +Som lig; som lig! + +OLAF SKAKTAVL. +Norges bedste hjerte brast, da Krummedikes lejesvende fældte ham. +Endnu tykkes det mig, at jeg ser det lange tog, som skred ind i +riddersalen, sorgtungt og par for par. Der lå han på båren, med +øksehugget over panden, så hvid som en vårsky. Jeg tør vel sige, +at Norges gæveste mænd var samlet der hin nat. Fru Margrete +stod ved sin døde husbonds hoved, og alle, alle svor vi at vove +velfærd og liv for at hævne både denne sidste ugerning og alt det +øvrige. --Inger Gyldenløve,--hvem var det, som da brød sig vej +gennem mændenes kreds? En ungmø,--fast endnu et barn,--med ild i +øjet og med grådfyldt mæle. --Hvad svor hun? Skal jeg gentage +eders ord? + +FRU INGER. +Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre. + +OLAF SKAKTAVL. +I husker eders ed--og har dog glemt den. + +FRU INGER. +Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke +om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der +er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være +mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde. + +OLAF SKAKTAVL. +Jeg véd, hvad I vil sige. Hvorfor de har underkastet sig, i stedet +for at byde voldsmændene trods til det sidste? Vel sandt; der er +usel malm i vore slægter nutildags; men havde der været samhold +imellem dem,--hvem véd, hvad der da vilde sket? Og I kunde have +holdt dem sammen; thi for eder havde de alle bøjet sig. + +FRU INGER. +Let kunde jeg svare eder; men I vilde vel neppe tage mit svar for +gyldigt. Lad os derfor ikke videre tale om, hvad der ej står til +at ændre. Kom heller frem med, hvad der nærmest fører eder til +Østråt. Trænger I til ly? Nu vel; jeg skal prøve på at skjule +eder. Har I andre ting behov, så sig det; I skal finde mig rede-- + +OLAF SKAKTAVL. +I tyve år har jeg været hjemløs. På Jæmtelandsfjeldet er mit hår +bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. --I ser, fru +Inger,--_jeg_ trænger eder ikke; men både adel og almue har +eder behov. + +FRU INGER. +Det gamle omkvæd. + +OLAF SKAKTAVL. +Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får +høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er +uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. + +FRU INGER. +Jeg véd det. + +OLAF SKAKTAVL. +Peder Kanzler er med,--men hemmeligt, forstår I. + +FRU INGER +(studsende) +Ja så? + +OLAF SKAKTAVL. +Det er ham, som har skikket mig til Østråt. + +FRU INGER +(rejser sig) +Peder Kanzler, siger I? + +OLAF SKAKTAVL. +Han selv;--eller, kan hænde, I kender ham ikke længer? + +FRU INGER +(halvt hen for sig) +Kun altfor vel!-- + +Men sig mig, jeg beder jer,--hvad budskab bringer I? + +OLAF SKAKTAVL. +Da ufredsrygtet spurgtes oppe på grænsefjeldene, hvor jeg holdt +til, så tog jeg straks afsted indover til Sverig. Jeg kunde nok +tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte +ham op og bød ham min bistand;--han har kendt mig i tidligere +dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide på; og så skikked +han mig hid. + +FRU INGER +(utålmodig) +Ja visst, ja visst,--han skikked eder hid for at--? + +OLAF SKAKTAVL +(hemmelighedsfuldt) +Fru Inger,--der kommer en fremmed til Østråt inat. + +FRU INGER +(overrasket) +Hvorledes? Véd I, at--? + +OLAF SKAKTAVL. +Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at +Peder Kanzler skikked mig hid. + +FRU INGER. +Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl,--umuligt! + +OLAF SKAKTAVL. +Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, så vil det ikke vare +længe, førend-- + +FRU INGER. +Nej, ganske sikkert; men-- + +OLAF SKAKTAVL. +Så I var da beredt på hans komme? + +FRU INGER. +Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I +slap ind, så snart I banked på. + +OLAF SKAKTAVL +(lyttende) +Hys;--der rider nogen over vejen. +(han går til vinduet.) +Porten lukkes op. + +FRU INGER +(ser ud) +Det er en ridder og hans svend. De stiger af i gården. + +OLAF SKAKTAVL. +Det er altså ham. Hans navn? + +FRU INGER. +I véd ikke hans navn? + +OLAF SKAKTAVL. +Peder Kanzler vægred sig ved at nævne det. Han sagde kun, at +udsendingen skulde møde mig på Østråt tredje kvelden efter +Mortens-messe-- + +FRU INGER. +Rigtig; det er just som ikveld. + +OLAF SKAKTAVL. +Han skulde bringe brevskaber med. Af dem og af eders egen mund +kunde jeg erfare, hvem han var. + +FRU INGER. +Så lad mig følge jer til eders gæstekammer. I trænger til at +kvæge og hege jer. Den fremmede herre skal I snart få i tale. + +OLAF SKAKTAVL. +Nu, hvis I så lyster. +(De går begge ud til venstre.) + +(Efter et kort ophold kommer hustjeneren Finn forsigtigt ind gennem +døren til højre, ser sig om i værelset, kiger ind i riddersalen, +går så tilbage til døren igen og giver et tegn til nogen udenfor. +Derefter træder rigsråden Nils Lykke og den svenske befalingsmand, +Herr Jens Bjelke, ind i stuen.) + +NILS LYKKE +(dæmpet) +Ingen? + +FINN +(ligeså) +Nej, herre! + +NILS LYKKE. +Og vi kan jo sikkert forlade os på dig i et og alt? + +FINN. +Befalingsmanden i Trondhjem har stedse givet mig skudsmål for at +være pålidelig. + +NILS LYKKE. +Vel, vel; det har han også sagt mig. Altså, først og fremst,--er +nogen fremmed kommet herhid til Østråt før os iaften? + +FINN. +Ja, for en time siden kom her en fremmed mand. + +NILS LYKKE +(dæmpet til Jens Bjelke) +Han er her. +(vender sig atter til Finn.) +Vilde du kunne genkende ham? Har du set ham? + +FINN. +Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han +blev straks stedet for fru Inger, og hun-- + +NILS LYKKE. +Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen? + +FINN. +Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, +for-- + +NILS LYKKE. +Det er godt. + +JENS BJELKE +(hvisker) +Altså først og fremst vagt for porten; så har vi ham sikker. + +NILS LYKKE +(med et smil) +Hm! +(til Finn:) +Hør, sig mig,--gives der her på gården nogen anden udgang, end +gennem porten? Se ikke så dumt på mig! Jeg mener,--kan nogen +slippe usét bort fra Østråt, når borgeporten holdes lukket? + +FINN. +Ja, det véd jeg ikke. Der tales rigtignok om løngange nedenunder +i kælderne; men der er nok ingen, som kender dem, uden fru Inger +selv; ja--og så kanske jomfru Eline. + +JENS BJELKE. +Så, for djævelen! + +NILS LYKKE. +Det er godt. Du kan gå. + +FINN. +Vel. Skulde I senere ville mig noget, så behøver I bare at lukke +på den anden dør til højre derinde i riddersalen; jeg skal da +straks være ved hånden. + +NILS LYKKE. +Godt. +(han peger mod døren til forgangen. Finn går ud.) + +JENS BJELKE. +Hør,--véd I hvad, kære ven og bror,--dette her bliver nok et +lumpigt felttog for os beggeto. + +NILS LYKKE +(smilende) +Å,--ikke for mig, håber jeg. + +JENS BJELKE. +Så? For det første er der nu liden ære i at gøre jagt på slig +en opløben pojk, som denne Nils Sture. Skal jeg tro han er klog +eller galen, efter den vis han har faret frem på? Først sætte +ondt blod i bønderne; love dem bistand og guld og grønne skoge;-- +og så, når det kommer til stykket, løbe sin vej og krybe i skjul +bag et kvindeskørt! + +Forresten angrer det mig, rent ud sagt, at jeg fulgte eders råd +og ikke gik frem efter mit eget hoved. + +NILS LYKKE +(sagte) +Den anger kommer vel silde, min bror! + +JENS BJELKE. +For, ser I, at ligge og rode efter grævlinger, det har nu aldrig +været min lyst. Jeg havde ventet mig noget helt andet. Nu har +jeg trukket afsted lige fra Jæmteland med mine ryttere; har fået +den trondhjemske befalingsmands brev for, at jeg kan søge efter +urostifteren overalt, hvor jeg lyster. Alle spor tyder på, at han +ætlede sig til Østråt-- + +NILS LYKKE. +Han _er_ her! Han _er_ her, siger jeg! + +JENS BJELKE. +Ja, men hvad havde så været rimeligere end at vi havde fundet +porten både stængt og under forsvarlig vagt? Gid vi havde; så +kunde jeg da fåt brug for mine krigsknægte-- + +NILS LYKKE. +Men i det sted åbner man porten nokså høfligt for os. Pas på;-- +svarer fru Inger Gyldenløve til sit rygte, så lar hun det ikke +skorte sine gæster hverken på mad eller drikke. + +JENS BJELKE. +For at snakke sig ifra mit ærend, ja!--Hvor kunde I nu også få +det indfald, at jeg skulde lade mine ryttere blive tilbage en hel +fjerdingvej fra gården. Var vi kommen hid med krigsmandskab, så-- + +NILS LYKKE. +Hun havde modtaget os som lige kærkomne gæster for _det_. Men +læg mærke til, at i så fald havde besøget gjort opsigt. Bønderne +heromkring vilde holdt det for en voldshandling imod fru Inger; +hun var da atter stegen i almuens gunst, og, ser I, _det_ er +ikke rådeligt. + +JENS BJELKE. +Kan vel være. Men hvad gør jeg nu? Grev Sture er på Østråt, siger +I. Ja, hvad hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har sagtens, +ligesom ræven, mange gemsler og flere end én udgang. Her kan vi +to enslige karle gå omkring og snuse så længe vi vil. Gid djævlen +havde hele sagen! + +NILS LYKKE. +Nu vel, kære herre,--hvis I ikke synes om den vending, eders +sendelse har taget, så overlad slagmarken til mig. + +JENS BJELKE +Til jer? Hvad vil I da gøre? + +NILS LYKKE. +Kløgt og list turde måske her kunne udrette, hvad vi ikke +med våbenmagt kan sætte igennem. --Nu, ærligt talt, herr Jens +Bjelke,--jeg har allerede havt noget sligt i tankerne lige fra vi +mødtes i Trondhjem igår. + +JENS BJELKE. +Var det derfor I overtalte mig til at skille mig ved +krigsknægtene? + +NILS LYKKE. +Både eders og mit ærend på Østråt kunde jo fremmes bedst uden +dem; og så-- + +JENS BJELKE. +Fanden besætte jer,--havde jeg nær sagt! Og mig selv med! For jeg +burde da vidst, at I stændig går med en ræv bag øret. + +NILS LYKKE. +Ja, men ser I, her kommer ræven vel tilpas, hvis våbnene skal +være lige på begge sider. Og jeg må sige eder, at det er mig af +højeste vigtighed, at jeg skiller mig vel og i al stilhed fra min +sendelse. I skal vide, at min herre, kongen, var mig lidet nådig, +da jeg rejste. Han formente at have sine grunde dertil, skønt jeg +tror, at jeg har tjent ham så nyttelig som nogen i mere end ét +vanskeligt hverv. + +JENS BJELKE. +Det skudsmål tør I frit give jer. Gud og hvermand véd, at I er +den slugeste djævel i alle de tre riger. + +NILS LYKKE. +Å, jeg takker! Det vil nu ikke sige så stort. Men det, jeg her +går tilmødes, det regner jeg rigtignok for en mesterprøve; thi +her gælder det at besnære en kvinde-- + +JENS BJELKE. +Ha-ha-ha! I _det_ håndværk har I nok for længe siden gjort +mesterprøve, kære bror! Mener I ikke, vi kender visen i Sverig +også?: + + Hver en skøn-jomfru sukker så mod,-- + Gud give, Nils Lykke var mig huld og god! + +NILS LYKKE. +Ak, den vise gælder kvinder i tyveårs-alderen og deromkring. +Men fru Inger Gyldenløve er henimod de femti og derhos snu som +ingen anden. Det vil holde hårdt at vinde bugt med hende. Men +det _må_ ske,--for enhver pris! Lykkes det mig at forskaffe +kongen visse fordele over hende, dem han længe har eftertragtet, +så kan jeg gøre regning på at betroes sendelsen til Frankrig +næste vår. I véd vel, at jeg har tilbragt fulde tre år ved +højskolen i Paris? Hele min hug står did ned igen, besynderligen +hvis jeg kunde få fremtræde i så højst ansélig egenskab som en +konges sendebud. --Nu,--ikke sandt,--I overlader fru Inger til +mig? Husk på,--dengang I sidst gæsted hoffet i København, veg jeg +pladsen for eder hos mere end én ungmø-- + +JENS BJELKE. +Å, véd I hvad,--det ædelmod var nu ikke så stort endda. I havde +jo hals og hånd over dem allesammen. Men lige meget; siden jeg nu +engang har faret galt afsted, så ser jeg helst, at I tar sagen på +jer. Dog, _det_ er et ord,--findes den unge grev Sture på Østråt, +så skaffer I ham frem død eller levende! + +NILS LYKKE. +Lyslevende skal I have ham. Jeg agter ialfald ikke at slå ham +ihjel. Men nu må I altså ride tilbage til eders folk. Hold +landevejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænkeligt, så skal +i uopholdelig få kundskab derom. + +JENS BJELKE. +Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud--? + +NILS LYKKE. +Karlen, som var her, hjælper jer nok tilrette. Men i al stilhed-- + +JENS BJELKE. +Forstår sig. Nå,--god lykke! + +NILS LYKKE. +Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med kvinder. Skynd jer nu! +(Jens Bjelke går ud til højre.) + +NILS LYKKE +(står en stund stille, går lidt omkring i stuen, ser sig om; +derpå siger han dæmpet): +Så står jeg da omsider på Østråt. På dette gamle herresæde, +som et barn for to år siden fortalte mig så meget om. + +Lucia. Ja, for to år siden var hun endnu et barn. Og nu,--nu er +hun død +(han nynner med et halvt smil:) + "Blomster brækkes, blomster visner--" + +(han ser sig om igen.) +Østråt. Det er, som om jeg havde set det altsammen før; som om +jeg var tilhuse her. --Derinde er riddersalen. Og nedenunder er-- +gravkælderen. Der ligger nok Lucia også. +(sagtere, halvt alvorligt, halvt tvungent spøgende.) +Dersom jeg var en ræd mand, så kunde jeg bilde mig ind, at da jeg +satte foden indenfor Østråts port, så vendte hun sig i kisten. Da +jeg gik over borggården, løfted hun på låget. Og da jeg nys +nævnte hendes navn, var det som en røst maned hende op af +ligkælderen. --Måske famler hun sig nu opad trappen. Svededugen +er hende ivejen; men hun famler sig frem alligevel. + +Hun er helt oppe i riddersalen! Hun står og ser paa mig bag +dørstolpen! +(han kaster hovedet tilbage over skuldren, nikker og siger højt:) +Kom nærmere, Lucia! Snak lidt med mig! Din moder lar mig vente. +Det er kedeligt at vente;--og du har hjulpet mig at fordrive så +mangen kedelig stund-- +(han farer med hånden over panden og går et par gange frem og +tilbage.) +Se så!--Rigtig; der er det dybe vindu med forhænget. Der er det +jo Inger Gyldenløve plejer stå og stirre udover landevejen, som +om hun vented på en, der aldrig kommer. --Derinde-- +(han ser mod døren til venstre) +der indenfor etsteds ligger søster Elines stue. Eline? Ja, det er +Eline hun heder. + +Kan jeg rigtig tro på, at hun er så mærkværdig,--så kløgtig og så +djærv, som Lucia sagde? Fager skal hun også være. Men til +ægtehustru--? Så ligetil burde jeg ikke have skrevet.-- +(han vil i tanker sætte sig ved bordet, men retter sig op igen.) +Hvorledes vil fru Inger modtage mig?--Hun vil ikke svide gården +af over os. Hun vil ikke lokke mig ud på en falddør. Sådant med +knive bagfra vil hun heller ikke--(han lytter mod stien.) + +Aha! + +FRU INGER GYLDENLØVE +(kommer ind gennem salsdøren og siger koldt:) +Jeg byder eder min hilsen, herr rigsråd,-- + +NILS LYKKE +(bøjer sig dybt) +Ah,--Østråts frue! + +FRU INGER. +--og min tak fordi I forud har ladet mig vide eders komme. + +NILS LYKKE. +Ikke mere end min skyldighed. Jeg havde grunde til at formode, at +mit komme vilde overraske eder-- + +FRU INGER. +I sandhed, herr rigsråd, deri har I ikke taget fejl. Jeg havde +visselig mindst af alle ventet at se Nils Lykke som gæst på +Østråt. + +NILS LYKKE. +Og endnu mindre havde I vel ventet, at han skulde komme som ven? + +FRU INGER. +Som ven? I føjer spot til al den smerte og skændsel, I har dynget +over mit hus? Efter at have lagt et barn i graven for mig, vover +I endnu-- + +NILS LYKKE. +Tillad, fru Inger Gyldenløve,--i det stykke kommer vi neppe +til enighed; thi I tager ikke med i beregningen, hvad _jeg_ ved +samme ulykkelige lejlighed tabte. Mine hensigter var ærlige. Jeg +var træt af mit ubundne liv;--over de tredive år var jeg jo også +allerede dengang; jeg længtes efter at finde mig en god og from +hustru. Læg så dertil udsigten til det held at vorde _eders_ +svigersøn-- + +FRU INGER. +Tag eder vel i vare, herr rigsråd! Hvad der er vederfaret mit +barn, har jeg efter bedste evne dysset ned. Men tro ikke, at det +er glemt, om det end er gemt. Der turde snart komme en lejlighed-- + +NILS LYKKE. +I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. +I vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså frå nu af åben +ufred imellem os? + +FRU INGER. +Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes. + +NILS LYKKE. +Fra _eders_ side, kan hænde. _Jeg_ har aldrig været eders +avindsmand,--skønt jeg vel, som kongen af Danmarks undersåt, +havde skellig grund dertil. + +FRU INGER. +Jeg forstår eder. Jeg har ikke været bøjelig nok. Det er ikke +gået så glat, som man ønskede, med at drage mig over i eders +lejr. --Mig synes dog, I intet har at klage på. Min datter +Meretes husbond er eders landsmand. Videre kan jeg ikke gå. +Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! + +NILS LYKKE. +Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge +mener jo at have et gammelt krav på eder,--et krav, som man +siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. + +FRU INGER. +Tillad, herr rigsråd,--for min færd står jeg ingen til regnskab +uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I +mig vide, hvad der fører eder hid. + +NILS LYKKE. +Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan +vel ikke være eder ubekendt--? + +FRU INGER. +Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er +vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den +norske adel. + +NILS LYKKE. +Ganske visst. + +FRU INGER. +Det er altså derfor I gæster Østråt? + +NILS LYKKE. +For en del derfor. Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen +mundtlig forsikring af eder-- + +FRU INGER. +Nu vel? + +NILS LYKKE. +Hør mig, fru Inger! I sagde selv for nylig, at eders stilling er +vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun +halvvejs vover åt forlade sig på eder. Eders egen fordel må +nødvendigvis knytte jer til _os_. Til de misfornøjede er I +derimod bunden ved landsmandskabet, og,--hvem véd,--måske også +ved et eller andet hemmeligt bånd. + +FRU INGER +(sagte) +Hemmeligt bånd! Krist, skulde han--? + +NILS LYKKE +(mærker hendes bevægelse, men lader som intet og tilføjer +utvungent): +I indser visst selv, at denne stilling i længden ikke er til at +udholde. --Sæt nu, det stod i min magt at udfri eder af disse +forholde, som-- + +FRU INGER. +I eders magt, siger I? + +NILS LYKKE. +Først og fremst, fru Inger, må jeg bede eder ikke at lægge nogen +vægt på de letfærdige ord, hvormed jeg før kan have omtalt det, +der er os imellem. Tro ikke, at jeg nogen stund har tabt af +tankerne den skyld, jeg står i til eder. Sæt, at det længe havde +været min agt, så vidt muligt, at gøre godt igen, hvad jeg har +forbrudt. Sæt, at det var derfor jeg havde skaffet mig denne +sendelse herop. + +FRU INGER. +Forklar eder nøjere, herr rigsråd;--nu forstår jeg eder ikke. + +NILS LYKKE. +Jeg tåger maske ikke fejl, når jeg formoder, at I, ligeså godt +som jeg, kender til de uroligheder, der truer med at bryde løs i +Sverig. I véd, eller I aner ialfald, at disse uroligheder har et +større mål, end det, man almindeligvis tillægger dem, og vil +derfor begribe, at vor konge ikke roligt kan se begivenhederne +gå deres egen gang. Ikke sandt? + +FRU INGER. +Bliv ved! + +NILS LYKKE +(forskende, efter et kort ophold) +Der gives ét tænkeligt tilfælde, som kunde sætte Gustav Vasas +trone i fare-- + +FRU INGER +(sagte) +Hvor vil han hen? + +NILS LYKKE. +--det tilfælde nemlig, at der i Sverig skulde findes en mand, som +på grund af sin byrd havde krav på at kåres til folkets styrer. + +FRU INGER +(undvigende) +Sverigs adel er lemlæstet ligeså blodigt som vor, herr rigsråd! +Hvor skulde I vel ville søge--? + +NILS LYKKE +(smilende) +Søge? Manden er allerede funden-- + +FRU INGER +(farer sammen) +Ah! Er han funden? + +NILS LYKKE. +--og han står jer for nær, min frue, til at eders tanke ikke +skulde falde på ham. +(ser stivt på hende.) +Den afdøde grev Sture har efterladt sig en søn-- + +FRU INGER +(med et skrig) +Hellige frelser, hvoraf véd I--? + +NILS LYKKE +(studsende) +Fat eder, min frue, og lad mig tale til ende. --Denne unge mand +har hidtil levet stille hos sin moder, Sten Stures enke. + +FRU INGER +(ånder friere igen) +Hos--? Ah ja;--ja visst! + +NILS LYKKE. +Nu derimod er han trådt åbenlyst frem. I Dalarne har han vist sig +som bøndernes leder. Deres antal vokser med hver dag; og--som I +måske véd, finder de venner blandt almuen på denne side af +grænsefjeldene. + +FRU INGER, +(der imidlertid har fattet sig) +Herr rigsråd,--I nævner alle disse begivenheder med fuld +forvissning om, at jeg kender dem. Hvad grund har jeg givet eder +til at formode sligt? Jeg véd intet, og ønsker ikke at vide +noget. Det er min agt at leve roligt indenfor mine egne +enemærker; jeg rækker ikke ufredsstifterne min bistand; men regn +heller ikke på mig, dersom det er eders agt at underkue dem. + +NILS LYKKE +(dæmpet) +Vilde I også forholde eder uvirksom, ifald det var min agt at stå +dem bi? + +FRU INGER. +Hvorledes skal jeg forstå eder? + +NILS LYKKE. +I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til?-- +Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at +kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden +intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og +almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og +undertrykt. Vi har fuldelig begrebet, at villige forbundsfæller +er bedre end tvungne undersåtter; og vi ønsker derfor intet +hjerteligere, end at kunne løsne de bånd, der i grunden snører +_os_ ligeså stramt som _eder_. Men I vil visst også erkende, +at Normændenes sindelag imod os gør et sådant skridt altfor +betænkeligt,--så længe vi ikke har en pålidelig støtte i ryggen. + +FRU INGER. +Og denne støtte--? + +NILS LYKKE. +Denne støtte er nærmest at søge i Sverig. Men, vel at mærke, +ej så længe Gustav Vasa sidder ved roret; thi _hans_ regnskab +med Danmark er endnu ikke opgjort, og vil vel heller aldrig blive +det. En ny svensk konge derimod, som havde folket på sin side, +og som skyldte Danmarks bistand sin krone--. Nu; I begynder at +forstå mig? _Da_ kunde vi med tryghed sige til eder Norske: +"tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer +efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være +eders!"--Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod i +grunden ikke er så stort, som det kanske synes; thi I vil selv +indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved. + +Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med eder, så lad også I enhver +mistro fare. Altså-- +(bestemt.) +den riddersmand frå Sverig, som kom hid en timestid før jeg-- + +FRU INGER. +I véd det da allerede? + +NILS LYKKE. +Tilfulde. Det er ham jeg søger. + +FRU INGER +(for sig selv) +Forunderligt. Altså dog som Olaf Skaktavl sagde. +(til Nils Lykke.) +Jeg beder eder vente her, herr rigsråd! Nu går jeg for at føre +ham til eder. +(hun går ud gennem riddersalen.) + +NILS LYKKE +(ser en stund efter hende i hoverende forundring). +Hun henter ham! Ja, virkelig,--hun henter ham! Dysten er halvvejs +vunden. Så let havde jeg ikke tænkt, det skulde gå.-- + +Hun sidder dybt i det med urostifterne. Fór sammen af skræk, da +jeg nævnte Sten Stures søn.-- + +Og så? Hm! Er fru Inger troskyldig løbet i fælden, så vil ikke +Nils Sture gøre mange vanskeligheder. Et ungt blod, uden al +sindighed og omtanke--. Med mit løfte om bistand drager han +afsted. Uheldigvis snapper Jens Bjelke ham op på vejen,--og det +hele forehavende er kvalt. + +Og så? Så et skridt videre, til fromme for os selv. Det spredes +ud, at den unge grev Sture har været på Østråt,--at en dansk +udsending har havt en sammenkomst med fru Inger,--at, som følge +deraf, junker Nils blev snappet op af kong Gustavs krigsknægte en +fjerdingvej frå gården. --Inger Gyldenløves anseelse hos almuen +være så stor den vil,--imod sligt et stød skal den have svært for +at stå sig. +(farer pludselig uroligt op.) +Alle djævle--! Om fru Inger skulde have anet uråd! Kanske han i +dette øjeblik smutter os af hænderne-- +(lytter beroliget mod riddersalen.) +Ah, det har ingen nød. Der kommer de. +(Fru Inger Gyldenløve kommer inde fra salen, ledsaget af herr +Olaf Skaktavl.) + +FRU INGER +(til Nils Lykke) +Her bringer jeg den I venter. + +NILS LYKKE +(sagte) +For helvede,--hvad skal det sige? + +FRU INGER. +Jeg har sagt denne riddersmand eders navn, og hvad I har meddelt +mig-- + +NILS LYKKE +(tvilrådig) +Så? Ja så? Nu, ja-- + +FRU INGER. +--og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej fæster den stærkeste +lid til eders bistand. + +NILS LYKKE. +Ikke det? + +FRU INGER. +Kan det undre jer? I kender dog vel både hans sindelag og hans +tunge skæbne-- + +NILS LYKKE. +Denne mands--? Nå--ja, ja vel-- + +OLAF SKAKTAVL +(til Nils Lykke) +Men eftersom det er Peder Kanzler selv, der har stævnet os til at +mødes her-- + +NILS LYKKE. +Peder Kanzler--? +(fatter sig hurtig.) +Ja, rigtig,--jeg har en sendelse fra Peder Kanzler-- + +OLAF SKAKTAVL. +Og han må jo bedst vide, hvem han tør bygge på. Jeg gider derfor +ikke bryde mit hoved med at gruble over, hvorledes-- + +NILS LYKKE. +Nej, det er ret, kære herre; lad os for alting ikke det. + +OLAF SKAKTAVL. +Heller lige løs på sagen-- + +NILS LYKKE. +Lige løs, uden omsvøb;--således er altid min vane. + +OLAF SKAKTAVL. +Og vil I så sige mig, hvad ærend I bringer? + +NILS LYKKE. +Mit ærend tænker jeg vel I så omtrent kan gætte-- + +OLAF SKAKTAVL. +Peder Kanzler nævnte noget om papirer, som-- + +NILS LYKKE. +Papirer? Nå ja, papirerne! + +OLAF SKAKTAVL. +I har dem vel hos jer? + +NILS LYKKE. +Naturligvis; vel forvarede; næsten altfor vel til i en hast-- +(han lader som om han søger indenfor sin vams, og siger sagte:) +Hvem djævelen er han? Hvad griber jeg til? Her tør være store +opdagelser at gøre-- +(han bemærker, at hustjenerne dækker bordet og tænder lamperne i +riddersalen, og siger til Olaf Skaktavl:) +Ah, jeg ser, fru Inger lader aftensmåltidet anrette. Ved bordet +kunde vi kanske bedre tale om vore anliggender. + +OLAF SKAKTAVL. +Godt; som I synes. + +NILS LYKKE +(sagte) +Frist vunden,--dyst vunden! +(med stor venlighed, til fru Inger:) +Og imidlertid kunde vi få at vide, hvad andel fru Inger +Gyldenløve agter at tage i vort forehavende? + +FRU INGER. +Jeg?--Ingen. + +NILS LYKKE og OLAF SKAKTAVL. +Ingen? + +FRU INGER. +Kan det undre eder, mine ædle herrer, at jeg ikke vover mig ind i +en leg, hvori alt sættes på spil? Så meget mere, da ingen af mine +forbundsfæller vover at forlade sig trygt på mig. + +NILS LYKKE. +Denne bebrejdelse rammer ikke mig. Jeg tror eder blindt; derom +beder jeg eder være forsikret. + +OLAF SKAKTAVL. +Hvem skulde turde bygge på eder, når det ikke var eders +landsmænd? + +FRU INGER. +Sandelig,--denne tiltro glæder mig. +(hun går hen til et skab i baggrunden og fylder to bægre med vin.) + +NILS LYKKE +(sagte) +Fordømt, om hun skulde trække sig ud af snaren! + +FRU INGER +(rækker hver af dem et bæger) +Og siden så er, så byder jeg eder i et bæger velkommen til +Østråt. Drik, mine ædle riddere! Drik tilbunds! +(hun betragter dem vekselvis efterat de har drukket, og siger +alvorlig:) +Men nu må I vide,--det ene bæger indeholdt en velkomsthilsen for +min forbundsfælle, det andet--døden for min uven! + +NILS LYKKE +(kaster bægeret) +Ah, jeg er forgiftet! + +OLAF SKAKTAVL +(på samme tid, idet han griber efter sit sverd) +Død og helvede, har I myrdet mig! + +FRU INGER +(leende til Olaf Skaktavl, idet hun peger på Nils Lykke): +Dette er de Danskes lid til Inger Gyldenløve-- +(til Nils Lykke, pegende på Olaf Skaktavl:) +--og mine landsmænds tro på mig, ligervis! +(til dem begge:) +Og dog skulde jeg give mig eder i vold? Så sagte, mine ædle +herrer,--så sagte! Fruen på Østråt har endnu sin fulde samling. + +ELINE GYLDENLØVE +(kommer gennem døren til venstre) +Stor larm og støj--. Hvad er påfærde? + +FRU INGER +(til Nils Lykke) +Min datter Eline. + +NILS LYKKE +(sagte) +Eline! Således havde jeg ikke tænkt mig hende. + +ELINE +(bemærker Nils Lykke og blir overrasket stående, idet hun +betragter hum). + +FRU INGER +(rører ved hendes arm) +Mit barn,--denne ridder er-- + +ELINE. +(gør en afværgende håndbevægelse, idet hun fremdeles ser +ufravendt på ham og siger): +Behøves ikke! Jeg ser, hvad han heder. Det er Nils Lykke. + +NILS LYKKE +(sagte til fru Inger) +Hvorledes? Kender hun mig? Skulde Lucia--? Skulde hun vide--? + +FRU INGER. +Stille! Hun véd intet. + +ELINE +(hen for sig) +Jeg vidste det;--således måtte Nils Lykke se ud. + +NILS LYKKE +(nærmere) +Nu vel, Eline Gyldenløve,--I har gættet rigtigt. Og da jeg +således på en måde er eder bekendt,--og da jeg derhos er eders +moders gæst,--så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer +ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i +den et billed af eder selv. + +ELINE +(stolt, men stedse vedblivende at stirre på ham) +Forlad mig, herr ridder,--den er plukket i mit eget kammer, og +der vokser ingen blomst for eder. + +NILS LYKKE +(idet han løsner en blomsterkost, som han selv bærer indstukken +foran i sin vams:) +Ah; men så vil I dog ikke forsmå denne ringe gave. En høvisk frue +rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem. --Læg +vel mærke til, min ædle jomfru,--skulde jeg byde eder en skænk, +der var eder fuldkommen værdig, så måtte det være en fyrstekrone. + +ELINE, +(der viljeløst har taget blomsterne) +Og var det end Danmarks kongekrone, I rakte mig,--før jeg delte +den med _eder_, før krysted jeg den sønder mellem mine hænder +og slængte stumperne for eders fod! +(hun kaster blomsterkosten for hans fødder og går ind i +riddersalen.) + +OLAF SKAKTAVL +(mumler for sig selv): +Kæk,--som Inger Ottisdatter ved Knut Alfsøns båre! + +FRU INGER +(sagte, efter vekselvis at have betragtet Eline og Nils Lykke) +Ulven _kan_ tæmmes. Det gælder at smede lænken færdig. + +NILS LYKKE +(idet han tager blomsterne op og stirrer henrykt efter Eline) +Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager! + + + + +TREDJE AKT. + + +(Riddersalen. Et højt buevindu i baggrunden; et mindre vindu i +forgrunden til venstre. Flere døre på begge sider. Loftet støttes +af tykke fritstående træstolper, der, ligesom væggene, er behængte +med alleslags våbenstykker. Billeder af helgener, riddere og fruer +hænger i lange rader. Under loftet en stor brændende lampe med +mange arme. I forgrunden til højre et gammeldags udskåret højsæde. +Midt i salen står et dækket bord med levningerne af aftensmåltidet.) + +ELINE GYLDENLØVE +(kommer langsomt og tankefuld fra venstre. Udtrykket I hendes +ansigt forråder, hvorledes hun i erindringen gennemlever +optrinnet med Nils Lykke. Tilsidst gør hun en armbevægelse, +ligesom da hun kastede blomsterkosten; derpå siger hun med dæmpet +stemme): +--og så samlede han stumperne af Danmarks kongekrone--; +blomsterne var det;--og + +"Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!" + +Havde han hvisket disse ord i den lønligste krog, milevidt fra +Østråt,--jeg havde hørt dem alligevel! + +Hvor jeg hader ham! Hvor jeg altid har hadet ham,--denne Nils +Lykke!--Ingen anden mand er som han, siges der. Med kvinder leger +han,--og træder dem under sin fod. + +Og det er til _ham_, min moder tænkte at byde mig frem!-- +Hvor jeg hader ham! + +De siger, at Nils Lykke er anderledes end andre mænd. Det er ikke +sandt! Der er intet selsomt ved ham. Der findes mange, mange, +som han! Når Bjørn fortalte mig eventyr, da så alle prinser ud +som Nils Lykke. Når jeg sad ensom her i salen og drømte krøniker, +og mine riddere kom og gik,--allesammen så de ud som Nils Lykke. + +Hvor det er forunderligt og hvor det er godt at hade. Aldrig har +jeg vidst, hvor sødt det var--før ikveld. Nej,--ikke for tusend +års liv vilde jeg sælge de øjeblikke, jeg har levet siden jeg så +ham!-- + +"Guds hellige blod, hvor hun--" + +(hun går langsomt op mod baggrunden, åbner vinduet og ser ud.) + +(Nils Lykke kommer ind gennem den forreste dør til højre.) + +NILS LYKKE +(hen for sig) +"Sov vel på Østråt, herr ridder," sagde Inger Gyldenløve, da hun +gik. Sov vel? Ja, det er snart nok sagt, men--; der udenfor, +himmel og hav i oprør; nedenunder i gravkælderen det unge blod på +båren; to rigers skæbne i min hånd;--og på mit bryst en vissen +blomsterkost, som en kvinde har slængt for mine fødder. Sandelig, +jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent. + +(bemærker Eline, der forlader vinduet og vil gå ind til venstre.) +Der er hun. Det stolte øje lader tankefuldt. --Ah, hvis jeg turde +vove-- + +(højt:) +Jomfru Eline! + +ELINE +(stansende ved døren) +Hvad vil I? Hvi forfølger I mig? + +NILS LYKKE. +I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt. + +ELINE. +Er I? + +NILS LYKKE. +Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med eder;-- +den flyr mig. + +ELINE. +Gå til vinduet, så vil I finde tidekort;--et hav i storm-- + +NILS LYKKE +(smilende) +Et hav i storm? Det kan jeg også finde hos eder. + +ELINE. +Hos mig? + +NILS LYKKE +Vort første møde har forvisset mig derom. + +ELINE. +Og I besværer eder derover? + +NILS LYKKE. +Nej, ingenlunde, men jeg ønskede dog at se eder mildere stemt. + +ELINE +(stolt) +Tror I, det vil lykkes eder? + +NILS LYKKE. +Jeg er viss derpå; thi jeg bringer eder et kærkomment budskab. + +ELINE +Og hvilket? + +NILS LYKKE +Mit farvel. + +ELINE +(et skridt nærmere) +Eders farvel? I forlader Østråt--så snart? + +NILS LYKKE. +Endnu inat. + +ELINE +(synes et øjeblik tvilrådig med sig selv; derpå siger hun koldt): +Så tag min hilsen, herr ridder! +(hun bøjer sig og vil gå.) + +NILS LYKKE. +Eline Gyldenløve,--jeg har ingen ret til at holde eder tilbage, +men det er uædelt, dersom I nægter at høre, hvad jeg har at sige +eder. + +ELINE. +Jeg hører eder, herr ridder! + +NILS LYKKE. +Jeg véd, I hader mig. + +ELINE +Eders klarsyn er usvækket, som jeg mærker. + +NILS LYKKE. +Men jeg véd også, at jeg tilfulde har fortjent dette had. +Usømmelige og krænkende var de ord, hvormed jeg tydede på eder +i min skrivelse til fru Inger. + +ELINE. +Nok muligt, jeg har ikke læst dem. + +NILS LYKKE. +Men indholdet er eder i det mindste ikke ubekendt; jeg véd, eders +moder har ikke ladet eder i uvidenhed derom; hun har ialfald sagt +eder, at jeg priste den mand heldig, som--; ja, I véd, hvad håb +jeg nærede-- + +ELINE. +Herr ridder,--hvis det er derom I agter at tale, så-- + +NILS LYKKE. +Jeg agter at tale derom, alene for at undskylde min færd. Ikke af +andre grunde;--det sværger jeg eder. Hvis mit rygte,--hvad jeg +desværre har årsag til at formode,--er nået til eder, forinden +jeg selv fremstillede mig på Østråt, så må I også kende mit liv +tilstrækkeligt til ikke at forundre eder over, at jeg i deslige +sager går noget dristigt tilværks. Jeg har truffet mange kvinder, +Eline Gyldenløve! Ubøjelige har jeg aldrig fundet dem. Under +slige omstændigheder, ser I, blir man noget magelig. Man kommer +ud af vanen med at betjene sig af omveje-- + +ELINE. +Nok muligt. Jeg véd ikke, hvad malm hine kvinder har været af. + +I fejler for øvrigt, når I mener, at det er brevet til min moder, +der har vakt mit hjertes had og bitterhed imod eder. Jeg havde +ældre grunde. + +NILS LYKKE +(urolig) +Ældre grunde? Hvad vil I sige med det? + +ELINE. +Det er som I formoded;--eders rygte er gået forud for eder selv, +til Østråt, som over det hele land. Nævnes Nils Lykkes navn, så +nævnes det altid sammen med en kvinde, som han har besnæret og +forstødt. Nogle nævner det med harme, andre med latter og kåd +spot over hine svagsindede skabninger. Men gennem harmen og +latteren og spotten klinger visen om eder, overdøvende og +eggende, lig en fiendes sejers-sang. + +Dette er det alt tilhobe, som har avlet mit had til eder. Idelig +stod I for mine tanker; og det drog mig tilmødes som en længsel, +at stilles ansigt til ansigt med eder, forat I kunde erfare, at +der gives kvinder, hos hvem eders smidige tale er spildt--dersom +I agter at bruge den. + +NILS LYKKE. +I dømmer mig uretfærdigt, dersom I dømmer efter, hvad rygtet har +sagt eder. Muligt, at der er sandhed i alt, hvad I har hørt;--men +årsagerne dertil kender I ikke. --Som syttenårig junker begyndte +jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den +tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked--endnu før ønsket +var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade +hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min +gave tilbage for min egen fod. + +Tro ikke, at jeg beklager mig. Nej, tvertimod,--jeg ærer eder +derfor, således, som jeg endnu aldrig har æret nogen kvinde. Men +hvad jeg klager over, og hvad der nager mig som en stor sjælevé, +det er, at skæbnen ikke tidligere har ført mig eder imøde.-- + +Eline Gyldenløve! Eders moder har fortalt mig om eder. Medens +livet gik sin urolige gang fjernt herfra, da vandred I på det +ensomme Østråt, stille, med eders digten og eders drømme. Se, +derfor vil I forstå, hvad jeg har at sige eder. --Vid da, at også +jeg engang har levet et liv, som I her. Jeg tænkte mig, at når +jeg trådte ud i den store vide verden, da vilde der komme mig +imøde en ædel og herlig kvinde, som skulde vinke ad mig og vise +mig vejen til et berømmeligt mål. --Jeg bedrog mig, Eline +Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men _hun_ var ikke iblandt +dem. Endnu før jeg fuldt var bleven mand, havde jeg lært at +foragte dem alle tilhobe. + +Er det da min skyld? Hvorfor var ikke de andre ligesom I?--Jeg +véd, eders fædrelands skæbne hviler eder tungt på sinde. I kender +den andel, jeg har i forholdene--. Det siges om mig, at jeg skal +være falsk som havskummet. Nok muligt; men er jeg det, da har +kvinderne lært mig at være det. Havde jeg tidligere fundet, hvad +jeg søgte,--havde jeg truffet en kvinde, stolt, ædel og højsindet +som I, da var visselig min vej blevet en hel anden. Kan hænde, at +jeg da i dette øjeblik, havde stået ved eders side som talsmand +for alle de forurettede i Norges rige. Thi _det_ tror jeg: en +kvinde er det mægtigste i verden, og i hendes hånd står det at +bøje en mand didhen, hvor Gud Herren vil have ham. + +ELINE +(for sig selv) +Skulde det være, som han siger? Nej, nej; der er løgn i hans øje +og svig på hans læber. Og dog--; ingen sang er så liflig som hans +ord. + +NILS LYKKE +(nærmere, dæmpet og mere fortroligt): +Hvor ofte har I vel ikke siddet her på Østråt, ensom, med eders +vekslende tanker. Da er det blevet eder trangt om brystet; loft og +vægge har ligesom skrumpet sig sammen og knuget eders sind. Da har I +længtes udad; da har det lystet eder at flyve langt herfra, uden at +I selv vidste hvorhen. --Hvor ofte har I ikke vandret ensom ved +fjorden; et smykket skib, med riddere og damer ombord, med sang og +strengeleg, har sejlet forbi, langt derude;--et dunkelt rygte om +store begivenheder er nået til eder;--da har I følt en higen i +eders bryst, en ubetvingelig længsel efter at vide, hvad der var +hinsides havet. Men I har ikke forstået, hvad der fattedes eder. +I har stundom ment, det var eders fædrelands lod, der fyldte eder +med alle de urolige tanker. I bedrog eder selv;--en jomfru i +eders unge år har andet at gruble over. --Eline Gyldenløve! Har I +aldrig tænkt eder hemmelige kræfter,--en stærk og løndomsfuld +magt, som knytter menneskenes skæbner til hinanden? Når I drømte +om det brogede liv derude i den vide verden,--når I drømte om +ridderspil og lystige fester,--så I da aldrig i eders drømme en +ridder, der stod med smil på læben og med græmmelse i hjertet +midt i den larmende færd,--en ridder, der engang havde drømt +fagert som I, om en kvinde, ædel og herlig, og som han forgæves +søgte blandt alle dem, der omgav ham. + +ELINE. +Hvo er I, der mægter at klæde mine lønligste tanker i ord? +Hvorledes kan I sige mig, hvad jeg har båret inderst i mit bryst-- +uden selv at vide det? Hvoraf véd I--? + +NILS LYKKE. +Hvad jeg har sagt eder, har jeg læst i eders øjne. + +ELINE. +Aldrig har nogen mand talt til mig som I. Jeg har kun dunkelt +forstået eder; og dog--alt, alt synes mig forandret siden-- +(hen for sig.) +Nu begriber jeg, hvorfor de sagde, at Nils Lykke er anderledes +end alle andre. + +NILS LYKKE. +Der gives én ting i verden, som kunde forstyrre et menneskes +tanker, når vi grubler derover; og det er tanken om, hvad der +kunde sket, hvis alt havde føjet sig _så_ eller _så_. Havde +jeg mødt eder på min vej, medens mit livstræ endnu var grønt +og frodigt, så havde I måske i denne stund siddet som-- + +Men tilgiv mig, min ædle jomfru! Disse få øjeblikkes samtale har +bragt mig til at glemme vor gensidige stilling. Det var som om en +lønlig røst frå først af havde sagt mig, at med eder kunde jeg +tale åbent, uden smiger og uden forstillelse. + +ELINE. +Det kan I. + +NILS LYKKE. +Nu vel;--og denne åbenhjertighed har måske allerede så halvt om +halvt forsonet os med hinanden. Ja,--jeg er endnu dristigere i +mit håb. Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den +fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå,-- +misforstå mig ikke! Jeg mener ikke _nu straks_,--men _engang_, +senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært,-- +og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og +ligefrem med eder, så lad mig sige jer-- + +ELINE. +Herr ridder--! + +NILS LYKKE +(smilende) +Ah, jeg mærker, at mit brev endnu sætter eder i skræk. Men vær +I fuldkommen rolig. Jeg kunde give tusender til, dersom det var +uskrevet; thi--ja, da jeg véd, at det just ikke vil gøre eder +synderlig ondt at høre, så kan jeg jo ligeså godt sige det rent +ud,--jeg elsker eder ikke, og vil aldrig til at elske eder. Vær +I derfor, som sagt, fullkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre +forsøg på at-- + +Men hvad fattes eder--? + +ELINE. +Mig? Intet; intet. --Sig mig kun ét: Hvorfor går I endnu med +disse blomster? Hvad vil I med dem? + +NILS LYKKE. +Disse? Er det ikke en stridshanske, som I på alle kvinders vegne +har tilkastet den onde Nils Lykke? Skulde jeg så ikke tage den +op? + +Hvad jeg vil med dem, spurgte I? +(dæmpet.) +Når jeg atter står mellem de fagre fruer i Danmark,--når +strengelegen tier og der er stilhed i salen,--da vil jeg tage +disse blomster frem og fortælle et eventyr om en ung kvinde, der +sidder ensom i en mørk bjelkehal, fjernt oppe i Norge-- + +(afbrydende, idet han ærbødigt bøjer sig.) +Men jeg frygter, at jeg altfor længe opholder husets ædle datter. +Vi sés ikke mere; thi endnu før daggry er jeg afsted. Jeg byder +eder altså mit farvel. + +ELINE. +Og jeg skænker eder mit, herr ridder! +(kort stilhed.) + +NILS LYKKE. +I er atter så tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders +fædrelands skæbne, der nager eder? + +ELINE +(hovedrystende, idet hun adspredt stirrer hen for sig) +Mit fædreland?--Jeg tænker ikke på mit fædreland. + +NILS LYKKE. +Så er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder. + +ELINE. +Tiden? Den glemmer jeg nu. --I går til Danmark? Var det ikke så I +sagde? + +NILS LYKKE. +Jeg går til Danmark. + +ELINE. +Kan jeg se mod Danmark her fra salen? + +NILS LYKKE +(pegende på vinduet til venstre) +Ja, fra dette vindu. Hist, mod syd, ligger Danmark. + +ELINE. +Og er det langt herfra? Mere end hundrede mile? + +NILS LYKKE. +Meget mere. Havet ligger mellem Danmark og eder. + +ELINE +(hen for sig) +Havet? Tanken har mågevinger. Havet stanser den ikke. +(hun går ud til venstre). + +NILS LYKKE +(ser en stund efter hende; derpå siger han): +Hvis jeg kunde afse to dage til det--eller blot én--så skulde +hun være i min vold ligeså godt som alle de andre. + +Der er ellers et sjeldent stof i denne unge kvinde. Hun er stolt. +Skulde jeg virkelig beslutte mig til--? Nej; heller ydmyge hende. + +--(han går omkring i stuen.) +Sandelig, tror jeg ikke, hun har sat mit blod i brand. Hvem +skulde tænkt sligt muligt herefterdags?--Væk med dette! Jeg må ud +af al den vilderede, jeg her har rodet mig ind i. + +(han sætter sig i en stol til højre.) +Hvorledes skal jeg forklare mig det? Både Olaf Skaktavl og Inger +Gyldenløve synes blinde for den mistro, de udsætter sig for, når +det rygtes, at jeg er med i forbundet. --Eller skulde fru Inger +virkelig have fattet min hensigt? Skulde hun skønne, at alle +løfter kun var beregnede på at lokke Nils Sture frem af sit +smuthul? + +(han springer op) +Fordømt! Er jeg virkelig selv bleven narret? Det er højst +rimeligt, at grev Sture slet ikke findes på Østråt. Kan hænde at +rygtet om hans flugt kun har været en krigslist. Han sidder +kanske i denne stund velbeholden hos sine venner i Sverig, medens +jeg-- + +(går urolig op og ned ad gulvet.) +At jeg også skulde være så sikker i min sag! Om jeg nu intet +udretter! Om fru Inger kommer efter mine hensigter,--og ikke +lægger dølgsmål på min færd--. At stå til spot og spe både her og +i Danmark! Ville lokke fru Inger i fælden,--og så gavne hendes +sag på det bedste,--styrke hendes gunst hos almuen--! --Ah, jeg +kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han +skaffed mig fingre i grev Sture-- + +(Vinduet i baggrunden stødes op. Nils Stenssøn viser sig +udenfor.) + +NILS LYKKE +(griber efter sverdet) +Hvad nu? + +NILS STENSSØN +(idet han springer ned på gulvet) +Nå; endelig er jeg her da! + +NILS LYKKE +(sagte) +Hvad skal dette sige? + +NILS STENSSØN. +Guds fred, herre! + +NILS LYKKE. +Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt +jer. + +NILS STENSSØN. +Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket. Her på +gården må nok folk have en søvn som bjørnen ved juletider. + +NILS LYKKE. +Takker Gud! En god samvittighed er den bedste hovedpude, véd I +vel. + +NILS STENSSØN. +Ja, det må så være; for alt hvad jeg hamred og dundred, så-- + +NILS LYKKE. +--så slap I dog ikke ind? + +NILS STENSSØN. +Truffet på et hår. Jeg sagde altså til mig selv: da du nu må ind +på Østråt ikveld, om du så skal gå gennem ild og vand, så kan du +jo sagtens også krybe gennem vinduet. + +NILS LYKKE +(sagte) +Ah, om det skulde være--! +(et par skridt nærmere) +Så det var eder da så magtpåliggende at komme til Østråt just +iaften? + +NILS STENSSØN. +Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg lar nødig vente på mig, +skal jeg sige eder. + +NILS LYKKE. +Aha,--fru Inger Gyldenløve venter eder altså? + +NILS STENSSØN. +Fru Inger Gyldenløve? Ja, det skal jeg ikke så bestemt kunne +svare på; +(med et listigt smil.) +men her turde være en anden-- + +NILS LYKKE +(smiler også) +Nå, så her turde være en anden--? + +NILS STENSSØN. +Sig mig,--hører I til huset? + +NILS LYKKE. +Jeg? Ja, for så vidt som jeg fra iaftes er fru Ingers gæst. + +NILS STENSSØN. +Så?--Jeg tror vi iaften har tredje kvelden efter Mortens-messe? + +NILS LYKKE. +Tredje kvelden efter--? Ja, det er ret nok. --Ønsker I kanske at +stedes for husets frue straks? Såvidt jeg véd, er hun ikke gået +tilsengs endnu. Men kunde I ikke sætte eder ned og hvile eder ud +sålænge, kære unge herre? Se, her er endnu en kande vin tilovers. +Lidt at spise finder I vel også. Nu; tag for eder; I kan trænge +til at styrke jer. + +NILS STENSSØN. +I har ret, herre; det vilde ikke være så ilde. +(han sætter sig ved bordet og spiser og drikker under det +følgende.) +Både steg og sød kage! Det er jo et herremandsliv I fører her! +Når man, som jeg, har sovet på den bare jord og levet af brød og +vand i fire-fem dage-- + +NILS LYKKE +(betragter ham smilende) +Ja, det må falde tungt for en, der er vant til at sidde til +højbords i grevelige sale. + +NILS STENSSØN. +Grevelige sale--? + +NILS LYKKE. +Men nu kan I jo hvile eder ud her på Østråt, så længe, som I +lyster. + +NILS STENSSØN +(glad) +Så? Kan jeg virkelig det? Jeg skal da ikke så snart afsted igen? + +NILS LYKKE. +Ja, jeg véd ikke. Det maa I vel selv bedst kunne svare på. + +NILS STENSSØN +(sagte) +Au, for fanden! +(han breder sig i stolen.) +Ja, ser I,--den ting er endnu ikke så ganske afgjort. Jeg, for +_min_ del, skulde ikke have noget imod at slå mig ned her +for det første; men-- + +NILS LYKKE. +--men I er ikke i et og alt eders egen herre? Der gives andre +hverv og andre anliggender--? + +NILS STENSSØN. +Ja, det er netop knuden. Stod det til mig, så hvilte jeg mig +ialfald ud vinteren over her på Østråt; jeg har nu levet min +meste tid på feltfod, og så-- +(han bryder pludselig af, skænker og drikker.) +Eders skål, herre! + +NILS LYKKE. +På feltfod? Hm! + +NILS STENSSØN. +Nej, det var _det_ jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at +se fru Inger Gyldenløve, som der går så stort et ry af. Det må +være en herlig kvinde. Ikke sandt?--Det eneste, jeg ikke kan +finde mig i, er, at hun så forbandet nødig vil slå løs. + +NILS LYKKE. +Slå løs? + +NILS STENSSØN. +Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun så nødig vil tage +hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. + +NILS LYKKE. +Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, så går det +nok. + +NILS STENSSØN. +Jeg? Ja, Gud bedre så sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg-- + +NILS LYKKE. +Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre +håb. + +NILS STENSSØN. +Hvad mener I med det?--Hør, kender I fru Inger? + +NILS LYKKE. +Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så-- + +NILS STENSSØN. +Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er +også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge +engang. + +NILS LYKKE. +Men I véd dog at fortælle-- + +NILS STENSSØN. +--hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt. Desuden har jeg +tidt nok hørt af Peder Kanzler-- +(han stanser i forvirring og begynder ivrigt at spise.) + +NILS LYKKE. +I vilde sagt noget mere. + +NILS STENSSØN +(spisende) +Jeg? Å nej, det kan være det samme. + +NILS LYKKE +(ler). + +NILS STENSSØN. +Hvoraf ler I, herre? + +NILS LYKKE. +Af ingenting, herre! + +NILS STENSSØN +(drikker) +Det er en liflig vin, I har her på gården. + +NILS LYKKE +(nærmer sig fortrolig) +Hør,--skulde det nu ikke være på tide at kaste masken? + +NILS STENSSØN +(smilende) +Masken? Ja, det får I gøre som I selv synes. + +NILS LYKKE. +Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! + +NILS STENSSØN +(med latter) +Grev Sture? Tror I også, at jeg er grev Sture? +(han rejser sig fra bordet.) +I fejler, herre! Jeg er ikke grev Sture. + +NILS LYKKE. +Virkelig ikke? Hvem er I da? + +NILS STENSSØN. +Mit navn er Nils Stenssøn. + +NILS LYKKE +(ser smilende på ham) +Hm! Nils Stenssøn? Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet +slår ialfald til. + +NILS STENSSØN. +Ganske sandt; men Gud må vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min +fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, +som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder +Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred +mig op og lærte mig våbenhåndværket. Som i véd, har han i mange +år været forfulgt af kong Gustav, og jeg har trolig ledsaget ham, +hvor han færdedes. + +NILS LYKKE. +Peder Kanzler har nok lært jer mere end våbenhåndværket, lader +det til. --Nu godt; I er altså ikke Nils Sture. Men I kommer dog +fra Sverig. Peder Kanzler har skikket eder hid for at finde en +fremmed, som-- + +NILS STENSSØN +(nikker usagt) +--som alt er funden. + +NILS LYKKE +(noget usikker) +Og som I ikke kender? + +NILS STENSSØN. +Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader +selv: jeg er ikke grev Sture! + +NILS LYKKE. +Alvorligt, herre? + +NILS STENSSØN. +Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så var? + +NILS LYKKE. +Men hvor er da grev Sture? + +NILS STENSSØN +(dæmpet) +Ja, _det_ er just hemmeligheden. + +NILS LYKKE +(hviskende) +Som er eder bekendt? Ikke så? + +NILS STENSSØN +(nikker) +Og som jeg har at meddele eder. + +NILS LYKKE. +Mig? Nu da,--hvor er han? + +NILS STENSSØN +(peger opad). + +NILS LYKKE. +Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet? + +NILS STENSSØN. +Nej, visst ikke; I misforstår mig. +(ser sig forsigtigt om.) +Nils Sture er himlet. + +NILS LYKKE. +Død! Hvor? + +NILS STENSSØN. +På sin moders slot,--for tre uger siden. + +NILS LYKKE. +Ah, I bedrager mig! For fem, sex dage siden drog han over grænsen +ind i Norge. + +NILS STENSSØN. +Å, det har været mig. + +NILS LYKKE. +Men kort tid tilforn havde greven vist sig i Dalarne. Almuen som +allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til +konge. + +NILS STENSSØN. +Ha-ha-ha; det var jo mig! + +NILS LYKKE. +Eder? + +NILS STENSSØN. +Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder +Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder +var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg +måtte være tilstede på en bestemt tid-- + +NILS LYKKE +(nikker) +Tredje aften efter Mortens-messe. + +NILS STENSSØN. +Der skulde jeg møde en fremmed-- + +NILS LYKKE. +Rigtig; det er mig. + +NILS STENSSØN. +Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg +skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det +endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder +grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos +Sturerne. + +NILS LYKKE. +Jeg forstår. Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død +rygtedes, så vilde de gå fra hverandre,--og der blev da intet af +det hele. + +NILS STENSSØN. +Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting. + +NILS LYKKE. +Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for +greven? + +NILS STENSSØN. +Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er +falden mig så mangen galskab ind i mine dage. Det var for resten +ikke _mit_ påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der +stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp +ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to +år siden, fortalte de,--og det mindste barn kendte mig igen. Nå, +lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan +jo sagtens engang forsøge, hvordan det er. + +NILS LYKKE. +Nu,--og hvad tog I jer så videre for? + +NILS STENSSØN. +Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at +jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg fór over +grænsen--ha-ha-ha--så loved jeg dem, at jeg snart skulde komme +tilbage med tre-fire tusend mand--eller hvor mange det nu var,--og +så skulde det rigtig gå løs. + +NILS LYKKE. +Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt? + +NILS STENSSØN. +Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for +sent. + +NILS LYKKE. +Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme +til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at +I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer. + +NILS STENSSØN. +Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt! Og når de så kommer, +og mener, at de har fåt klørne i grev Sture--ha-ha-ha! + +NILS LYKKE +(alvorligt) +--så er det ude med eders liv. + +NILS STENSSØN. +Mit--? Jeg er jo ikke grev Sture. + +NILS LYKKE. +Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og +vækket ufred i landet. + +NILS STENSSØN. +Ej, det var jo kun for spøg! + +NILS LYKKE. +Kong Gustav vil se sagen på en anden måde. + +NILS STENSSØN. +Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger. At jeg også kunde +være så galen--. Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage +jer af mig; og desuden,--rytterne er vel ikke i hælene på mig +endnu. + +NILS LYKKE. +Men hvad har I så videre at sige mig? + +NILS STENSSØN. +Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken-- + +NILS LYKKE +(ubetænksomt) +Pakken? + +NILS STENSSØN. +Ja visst; I véd jo-- + +NILS LYKKE. +Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler-- + +NILS STENSSØN. +Se, her har I dem allesammen. +(han rækker ham en pakke, som han har taget frem under sin vams.) + +NILS LYKKE +(sagte) +Breve og pergamenter til herr Olaf Skaktavl. +(til Nils Stenssøn.) +Pakken er åben, ser jeg. Så kender I vel indholdet? + +NILS STENSSØN. +Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har så sine årsager. + +NILS LYKKE. +Forstår; I har mest lagt vind på våbenhåndværket. +(han sætter sig ved bordet til højre og gennemløber papirerne.) +Aha! Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, +hvad der er i gære. + +Dette lille brev med silkesnoren om-- +(undersøger udskriften.) +Også til herr Olaf Skaktavl. + +(åbner brevet og ser flygtigt på indholdet.) +Fra Peder Kanzler. Det kunde jeg tænke. + +(læser mumlende.) +"Jeg er hårdt i betryk; thi--"; ja, ganske rigtigt; her står det; +--"den unge junker Sture er gangen til sine fædre just i det +samme urolighederne skulde bryde løs"-- "--men endnu kan der +rådes bod på alting--" Hvad nu? +(han studser og læser videre.) +"I må da vide, herr Olaf Skaktavl, at den unge mand, der bringer +eder dette brev, er en søn af--" --Himmel og jord,--står det så?-- +Ja, ved Kristi blod, det står der! + +(med et blik på Nils Stenssøn.) +Han skulde være--? Ah, hvis det var således! + +(læser videre.) +"Jeg har fostret ham, fra han var årsgammel; men til denne dag har +jeg stadig vægret mig ved at give ham tilbake, fordi jeg tænkte, at +jeg i ham skulde have et sikkert gidsel for Inger Gyldenløves troskab +imod os og mod vore venner. Dog har han til dette øjemed kun lidet +bådet os. I tør vel undres over, at jeg ikke betrode eder denne +hemmelighed, dengang I nys var hos mig her; og jeg vil derfor ærligt +tilstå, at jeg frygtede for, I skulde beholde ham i samme øjemed som +jeg. Nu derimod, da I er stedet til møde med fru Inger, og venteligen +har forvisset eder om, hvor uvillig hun er til at tage sig af vore +anliggender, vil I skønne, at det er klogest, så snart ske kan, at +give hende tilbage, hvad hendes er. Vel turde det da være muligt, +at glæden, trygheden og taknemmeligheden--" -- "--dette er nu vort +sidste håb". + +(han sidder en stund som slagen af overraskelse; da udbryder han +for sig selv:) +Aha,--hvilket brev! Det er guld værd! + +NILS STENSSØN. +Jeg har nok bragt eder vigtige budskaber, kan jeg skønne. Ja, +ja,--Peder Kanzler har mange jern i ilden, siges der. + +NILS LYKKE +(hen for sig) +Hvad gør jeg med alt dette? Her er tusend veje at slå ind på. +--Ifald jeg--? Nej, det var for usikkert. Men dersom--? Ah, dersom +jeg--? Det skal voves! + +(han river brevet tvers over, krøller stykkerne sammen og gemmer +dem indenfor vamsen; de øvrige papirer lægger han ind i pakken +igen, stikker denne i sit bælte, rejser sig og siger:) +Et ord, min unge ven! + +NILS STENSSØN +(nærmer sig) +Nå,--det lader på jer, som om spillet går godt. + +NILS LYKKE. +Ja, det skulde jeg mene. I har givet mig lutter herrekort på +hånden,--damer og knægter og-- + +NILS STENSSØN. +Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu +ikke mere at bestille? + +NILS LYKKE. +I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge-- +og trumf ovenikøbet. + +NILS STENSSØN. +Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel på ophøjelsen-- + +NILS LYKKE. +Ophøjelsen? + +NILS STENSSØN. +Ja; dersom kong Gustavs folk fik fingre i mig, spåde I, så-- +(han gør tegn, som en, der hænges.) + +NILS LYKKE. +Sandt nok;--men lad ikke det anfægte jer længer. Det står nu til +eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en +gylden kæde om halsen. + +NILS STENSSØN. +En gylden kæde? Og det står til mig selv? + +NILS LYKKE +(nikker). + +NILS STENSSØN. +Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan +jeg skal bære mig ad. + +NILS LYKKE. +Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet +levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror +jer. + +NILS STENSSØN. +Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil. + +NILS LYKKE. +Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. + +NILS STENSSØN. +Nå ja, ja; jeg _er_ alvorlig. + +NILS LYKKE. +I Dalarne kaldte I eder grevesøn;--ikke så? + +NILS STENSSØN. +Ej,--begynder I nu med _det_ igen? Jeg har jo ærligt skriftet +for eder-- + +NILS LYKKE. +I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. + +NILS STENSSØN. +Sandhed? Hvor vil I nu hen? Men så sig mig da--! + +NILS LYKKE. +Først eden! Den helligste, den ubrydeligste, I kender. + +NILS STENSSØN. +Den skal I få. Hist på væggen hænger jomfru Marias billede-- + +NILS LYKKE. +Jomfru Maria er bleven affældig på den sidste tid. Har I ikke +hørt, hvad munken i Wittenberg påstår? + +NILS STENSSØN. +Fy; hvor vil I agte på munken i Wittenberg? Det er jo en kætter, +siger Peder Kanzler. + +NILS LYKKE. +Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en +fuldgod helgen at gøre løfte til. +(han peger på et billede, der hænger på en af vægstolperne.) +Kom hid,--og sværg mig taushed indtil jeg selv løser eders +tunge,--taushed, såsandt I håber himlens salighed for eder selv +og for ham, som her hænger afbildet. + +NILS STENSSØN +(idet han nærmer sig billedet) +Det sværger jeg,--hjælpe mig så sandt Guds hellige ord! +(viger overrasket tilbage.) +Men, Krist, min frelser--! + +NILS LYKKE. +Hvad nu? + +NILS STENSSØN. +Billedet _der_--! Det er jo mig selv! + +NILS LYKKE. +Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik +og stod her i livet. + +NILS STENSSØN. +Sten Sture!--Og ligheden--? Og--jeg talte sandhed, da jeg kaldte +mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så? + +NILS LYKKE. +Så var det. + +NILS STENSSØN. +Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er-- + +NILS LYKKE. +I er Sten Stures søn, herre! + +NILS STENSSØN +(slagen af stille forundring) +_Jeg_ Sten Stures søn! + +NILS LYKKE. +Også på mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt +usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders +moder. + +NILS STENSSØN. +Selsomt; vidunderligt!--Men kan jeg da også tro--? + +NILS LYKKE. +Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro. Men kom vel ihug, at det er +altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I +tilsvor mig ved eders faders salighed. + +NILS STENSSØN. +Glemme det? O nej, det kan I være sikker på, jeg ikke skal. --Men +I, som jeg har givet mit ord,--sig mig--hvem er I? + +NILS LYKKE. +Mit navn er Nils Lykke. + +NILS STENSSØN +(overrasket) +Nils Lykke? Dog vel ikke den danske rigsråd? + +NILS LYKKE. +Jo netop. + +NILS STENSSØN. +Og I skulde--? Det var selsomt. Hvordan kommer I--? + +NILS LYKKE. +--til at modtage budsendelser frå Peder Kanzler? Det undrer eder +nok? + +NILS STENSSØN. +Ja, jeg skal ikke nægte det. Han har altid nævnt eder som vor +bitreste avindsmand-- + +NILS LYKKE. +Og derfor mistror I mig? + +NILS STENSSØN. +Nej, _det_ just ikke; men--. Nå; fanden måtte gruble! + +NILS LYKKE. +Det har I ret i. Følger I eders eget hoved, så er bastesnoren +eder ligeså viss, som grevenavnet og den gyldne kæde, dersom I +forlader eder på mig. + +NILS STENSSØN. +I et og alt! Se, her er min hånd, kære herre! Hjælp I mig med +gode råd, så længe det er fornødent. Når det gælder at hugge løs, +skal jeg nok berge mig selv. + +NILS LYKKE. +Det er godt. Følg mig nu did ind i kammeret, så skal jeg sige +jer, hvordan alt dette hænger sammen, og hvad I videre har at +gøre. +(han går ud til højre.) + +NILS STENSSØN +(med et blik på billedet) +_Jeg_ Sten Stures søn! O, vidunderligt, som en drøm--! +(han følger efter Nils Lykke.) + + + + +FJERDE AKT. + + +(Riddersalen, ligesom før, kun at spisebordet er borttaget.) + +(Kammersvenden Bjørn lyser med en tændt armstage fru Inger +Gyldenløve og herr Olaf Skaktavl ind gennem den anden dør til +venstre. Fru Inger har nogle papirer i hånden.) + +FRU INGER +(til Bjørn) +Og du er viss på, at min datter har talt med ridderen her i +salen? + +BJØRN +(idet han sætter armstagen på bordet til venstre) +Ganske viss. Jeg mødte hende just i det samme hun trådte ud på +gangen. + +FRU INGER. +Og da lod hun til at være oprørt i sindet? Var det ikke så? + +BJØRN. +Hun så ganske bleg og forstyrret ud. Jeg spurgte, om hun var syg; +men i stedet for at svare på mit spørgsmål sagde hun: "gå ind til +min moder og sig hende, at ridderen drager herfra endnu før +dagbrækningen; hvis hun har brev eller budskab til ham, så bed +hende, at hun ikke forvolder ham unødigt ophold". Og så føjed hun +noget til, som jeg ikke rigtigt kunde høre. + +FRU INGER. +Hørte du det slet ikke? + +BJØRN. +Det lød for mig, som om hun sagde: "næsten tror jeg, han alt har +været for længe på Østråt". + +FRU INGER. +Og ridderen? Hvor er han? + +BJØRN. +Jeg tænker, han er inde på sit kammer i portfløjen. + +FRU INGER. +Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter at give ham med. Gå +ind til ham og sig, at jeg venter ham her i salen. + +(Bjørn går ud til højre.) + +OLAF SKAKTAVL. +Véd I hvad, fru Inger,--rigtignok er jeg i slige ting så blind +som en muldvarp; men det bæres mig dog for, som om--hm! + +FRU INGER. +Nu? + +OLAF SKAKTAVL. +--som om Nils Lykke var eders datter god. + +FRU INGER. +Da er I nok ikke saa blind endda; thi jeg måtte storligen tage +fejl, dersom I ikke havde ret. Lagde I ikke mærke til, hvor +begærligt han ved natverdsbordet lytted efter det mindste ord, +jeg fortalte om Eline? + +OLAF SKAKTAVL. +Han glemte både mad og drikke. + +FRU INGER. +Og vore hemmelige anliggender med. + +OLAF SKAKTAVL. +Ja, og det som mere er,--papirerne fra Peder Kanzler. + +FRU INGER. +Og af alt dette slutter I vel--? + +OLAF SKAKTAVL. +Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da I kender Nils +Lykke og véd, hvad ry der går af ham, fornemmelig i kvindevejen, +så-- + +FRU INGER. +--så bør det være mig kært at vide ham udenfor porten? + +OLAF SKAKTAVL. +Ja; og det jo før jo heller. + +FRU INGER +(smilende) +Nej,--lige det modsatte, Olaf Skaktavl! + +OLAF SKAKTAVL. +Hvordan mener I? + +FRU INGER. +Hvis det forholder sig, som vi begge tror, så må Nils Lykke ikke +for nogen pris forlade Østråt for det første. + +OLAF SKAKTAVL +(ser misbilligende på hende) +Er I nu atter inde på krogveje, fru Inger? Hvad er det for anslag +I pønser på? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for +os og--? + +FRU INGER. +Ah, denne kortsynethed, som gør alle så ubillige imod mig! Jeg +kan se på jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til +svigersøn. Hvis sligt lå i min tanke, hvorfor skulde jeg da +vægret mig ved at tage del i de ting, som nu forberedes i Sverig, +og som Nils Lykke og hele det danske tilhæng synes villig til at +understøtte? + +OLAF SKAKTAVL. +Men når det ikke er eders ønske at vinde og binde ham,--hvad har +I så i sinde med ham? + +FRU INGER. +Det skal jeg med få ord forklare jer. I et brev til mig har Nils +Lykke nævnt det som et held at kunne komme ind i vor slægt; og +jeg vil være så ærlig at tilstå, at jeg virkelig et øjeblik gav +mig til at tænke over sagen. + +OLAF SKAKTAVL. +Nu, ser I vel! + +FRU INGER. +At knytte Nils Lykke til min æt, var jo et mægtigt middel til at +forlige mange uenige her i landet. + +OLAF SKAKTAVL. +Eders datter Meretes giftermål med Vinzents Lunge, synes mig, +måtte vise eder, hvad slige midler virker. Aldrig så såre fik +herr Lunge fast fod hos os, før han rev til sig både gods og +rettigheder-- + +FRU INGER. +Ak, jeg véd det, Olaf Skaktavl! Men stundom går der så mangehånde +tanker gennem mit sind. Jeg kan ikke betro mig fuldt ud, hverken +til eder eller til nogen. Tidt véd jeg ikke, hvad der var rettest +for mig. Og alligevel--; anden gang at kåre en dansk herre til +svigersøn,--det er en udvej, som jeg kun i den yderste nød gad +gribe til; og, himlen være lovet,--_så_ vidt er det endnu ikke +kommet! + +OLAF SKAKTAVL. +Jeg er lige klog, fru Inger;--hvorfor agter I at holde Nils Lykke +tilbage på Østråt. + +FRU INGER +(dæmpet) +Fordi jeg bærer et inderligt nag til ham. Nils Lykke har krænket +mig blodigere end nogen anden. Jeg kan ikke sige jer, hvad det +ligger i. Men ro får jeg ikke, før jeg har taget hævn over ham. +Forstår I mig ikke? Sæt, at Nils Lykke blev min datter god. Jeg +synes, at det vel var tænkeligt. Jeg vil formå ham til at blive +her. Han skal lære Eline nøjere at kende. Hun er både fager og +kløgtig. --Ah, om han engang med hed elskov i hjertet trådte frem +for mig og bad om hende! Da--at jage ham væk som en hund; jage +ham væk med spot, med hån, med foragt; gøre det kundbart over +hele landet, at Nils Lykke forgæves havde prøvet at bejle sig ind +på Østråt--! Jeg siger eder,--jeg kunde give ti år af mit liv for +at få opleve en slig stund. + +OLAF SKAKTAVL. +Hånden på hjertet, Inger Gyldenløve,--_det_ er altså eders +hensigt med ham? + +FRU INGER. +_Det_ og intet andet, så sandt Gud lever! I må tro mig, Olaf +Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er så +lidet min egen herre. Der gives visse ting, som må holdes dulgt, +hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra +_den_ kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg svor ved +Knut Alfsøns lig. + +OLAF SKAKTAVL +(ryster hendes hånd) +Tak for hvad I der siger mig! Jeg vilde så nødig tro ilde om +eder. --Men hvad forehavendet med ridderen angår, så tykkes det +mig, at I frister et voveligt spil. Dersom I nu forregned eder? +Dersom eders datter--? Thi der siges jo, at ingen kvinde mægter +stå sig imod denne snigende djævel. + +FRU INGER. +Min datter? Tror I, at hun--? Nej, vær kun tryg; jeg kender Eline +bedre. Alt, hvad hun har hørt til hans pris, har gjort hende +hadsk imod ham. I har jo selv med egne øjne fornummet-- + +OLAF SKAKTAVL. +Ja-ja,--kvindesind er en utryg grund at bygge på. Se jer for +skulde I dog. + +FRU INGER. +Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje med dem. Men skulde +det endog lykkes ham at fange hende i sit garn, da behøver jeg +blot at hviske hende to ord i øret, og så-- + +OLAF SKAKTAVL. +Hvad så? + +FRU INGER. +--så vil hun sky ham, som om han var en udsending fra den lede +frister selv. + +Stille, Olaf Skaktavl! Der kommer han. Vær nu besindig. + +(Nils Lykke kommer ind gennem den forreste dør til højre.) + +NILS LYKKE +(går høfligt hen imod Fru Inger) +Min ædle frue har ladet mig kalde. + +FRU INGER. +Gennem min datter er det mig sagt, at I tænker på at forlade os +endnu inat. + +NILS LYKKE. +Desværre;--mit hverv på Østråt er jo til ende. + +OLAF SKAKTAVL. +Ikke før jeg har fået mine papirer. + +NILS LYKKE. +Ganske sandt. Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. +Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun +så kløgtigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster-- + +FRU INGER. +At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; +thi så var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils +Lykke, finde sig vel tilmode på Østråt, så måtte han-- + +NILS LYKKE. +Hvilket, frue? + +FRU INGER. +--først og fremst glemme sit ærende--og alt, hvad der for resten +er gået forud for hans komme. + +NILS LYKKE +(til Olaf Skaktavl, idet han fremtager pakken og rækker ham den) +Papirerne fra Peder Kanzler. I vil der finde fuldstændige +oplysninger om vore tilhængere i Sverig. + +OLAF SKAKTAVL. +Det er godt. +(han sætter sig ved bordet til venstre, hvor han åbner og +gennemblader pakken.) + +NILS LYKKE. +Og nu, fru Inger Gyldenløve,--nu véd jeg ikke her er mere for mig +at gøre. + +FRU INGER. +Såfremt det blot og bart er statssager, der har ført os sammen, +da har I måske ret. Men _det_ vilde jeg dog nødig tro. + +NILS LYKKE. +I mener--? + +FRU INGER. +Jeg mener, det er ikke alene som dansk rigsråd eller som Peder +Kanzlers forbundsfælle, at Nils Lykke tog sig for at gæste mig. +--Skulde jeg fejle, hvis jeg bildte mig ind, at I nede i Danmark +kunde have hørt et eller andet, som gjorde eder nyfigen efter +nærmere at kende fruen på Østråt. + +NILS LYKKE. +Det være langt fra mig at nægte-- + +OLAF SKAKTAVL +(bladende i papirene) +Besynderligt. Slet intet brev. + +NILS LYKKE. +--fru Inger Gyldenløves ry er jo altfor vidt udbredt, til at jeg +ikke længe skulde have higet efter at se hende ansigt til ansigt. + +FRU INGER. +Så tænkte jeg vel. Men hvad forslår da _det_ at skemte bort +en times tid ved natverdsbordet? Hvad der før har været imellem +os, vil vi forsøge at slå en streg over. Vel turde det føje sig +så, at den Nils Lykke, jeg kender, lagde en skygge over naget til +ham, som jeg ikke har kendt. Forlæng nu eders ophold her i nogle +dage, herr rigsråd! Olaf Skaktavl tør jeg ikke overtale. Han har +jo sine lønlige hverv i Sverig. Hvad derimod eder angår, da har I +visstnok i forvejen indledet sagerne så snildt, at eders +nærværelse neppe gøres fornøden. Tro mig, I skal ikke komme til +at finde tiden lang hos os; i det mindste vil både jeg og min +datter opbyde alle kræfter for at være eder ret hjertelig til +behag. + +NILS LYKKE. +Jeg tviler hverken om eders eller eders datters gode sindelag +imod mig. Derom har jeg jo fået fuldgode vidnesbyrd. Men I vil +visstnok erkende, at min nærværelse andetsteds er uomgængelig +fornøden, når jeg desuagtet må erklære det for umuligt at +forlænge mit ophold på Østråt. + +FRU INGER. +Nå således!--Véd I hvad, herr rigsråd,--dersom jeg var +ondskabsfuld, så kunde jeg falde på at tro, at I var kommen til +Østråt for at prøve en dyst med mig. Denne dyst synes I nu I har +tabt, og derfor er det eder ukært at dvæle længere på slagmarken +mellem vidnerne til eders nederlag. + +NILS LYKKE +(smilende) +Der kunde være skellig grund til en slig tydning; men visst er +det, at _jeg_ endnu ikke holder slaget for tabt. + +FRU INGER. +Det være nu som det vil; dersom I dvæler nogle dage hos os, så +kan det ialfald vindes tilbage. Ja, I ser selv, hvor tvilrådig +jeg står og vipper på skillevejen,--overtaler min farlige +angriber til ikke at rømme marken. --Nu, rent ud sagt, tingen er +denne: eders forbund med de misfornøjede i Sverig forekommer mig +endnu noget--ja, hvad skal jeg kalde det?--noget vidunderligt, +herr rigsråd! Jeg siger eder dette uden omsvøb, kære herre! Den +tanke, som har ledet kongens råd til dette lønlige skridt, tykkes +mig såre klog; men den stikker stærkt af mod visse af eders +landsmænds fremfærd i de forløbne år. Det må derfor ikke krænke +jer, om min lid til eders gode løfter trænger til at støttes lidt +bedre, forinden jeg lægger velfærd og gods i eders hænder. + +NILS LYKKE. +For dette øjemed vilde et længere ophold på Østråt neppe være til +nogen nytte; thi jeg agter intet yderligere forsøg at gøre på at +rokke eders beslutning. + +FRU INGER. +Da ynker jeg eder af et oprigtigt hjerte. Ja, herr rigsråd,--vel +står jeg her som en rådløs enke; men I kan tro mig på mit ord, og +jeg spår jer, at der vil komme til at vokse torne for jer af +eders rejse til Østråt. + +NILS LYKKE +(med et smil) +Spår I det, fru Inger? + +FRU INGER. +Tilvisse! Hvad skal man vel sige, kære herre? Menneskene er så +klaffersyge nuomstunder. Mere end én spottefugl vil digte +smædeviser om eder. Inden et halvt år vil I være i folkemunde; +man vil stanse og se efter eder på alfar vej; man vil sige: se; +se, _der_ rider herr Nils Lykke, som drog op til Østråt for +at fange Inger Gyldenløve, men som blev hængende i sin egen +snare. --Nå, nå, ikke så utålmodig, herr ridder! Det er jo ikke +_min_ mening; men så vil alle slemme og ondskabsfulde mennesker +dømme. Og dem gives der, desværre, nok af!--Ja, det er ilde; +men det er sandt og visst,--spot vil blive eders løn,--spot +over, at en kvinde var snildere end I. "Listig som en ræv sneg +han sig ind på Østråt", vil man sige,--"skamfuld som en hund +lusked han igen afgårde". --Og endnu ét: mener I ej, at Peder +Kanzler og hans venner vil bede sig fri for eders bistand, +når det rygtes, at _jeg_ ikke trøster mig til at stride under +eders mærke? + +NILS LYKKE. +I taler viseligen, frue! Og for ej at udsætte mig for spot,-- +endvidere, for ej at bryde samvirket med alle de kære venner i +Sverig, så nødes jeg til-- + +FRU INGER +(hurtig) +--at forlænge eders ophold på Østråt? + +OLAF SKAKTAVL +(der har lyttet) +Nu går han i fælden! + +NILS LYKKE. +Nej, min ædle frue;--jeg nødes til at komme overens med eder +endnu i denne time. + +FRU INGER. +Men ifald det nu ikke skulde lykkes? + +NILS LYKKE. +Det _vil_ lykkes. + +FRU INGER. +I er sikker i eders sag, som det lader. + +NILS LYKKE. +Hvad vædder vi, at I går med på mine og Peder Kanzlers anslag? + +FRU INGER. +Østråt gård mod eders knæspænder! + +NILS LYKKE +(slår sig på brystet og råber): +Olaf Skaktavl,--her ser I herren på Østråt! + +FRU INGER. +Herr rigsråd!-- + +OLAF SKAKTAVL +(rejser sig fra bordet) +Hvad nu? + +NILS LYKKE +(til Fru Inger) +Væddemålet modtager jeg ikke; thi om et øjeblik skænker I mig +gerne Østråt gård og mere til, for at fri eder ud af snaren, +hvori ikke jeg men I selv er hildet. + +FRU INGER. +Eders skemt begynder at blive noget lystig, herre! + +NILS LYKKE. +Den bliver lystigere endnu,--i det mindste for mig. I pukker +på at have overlistet mig. I truer med at dynge på mig alle +menneskers hån og spot. Ah, I skulde vel vogte jer for at egge +min hævnlyst; thi jeg kan med to ord bøje eder i knæ for mine +fødder. + +FRU INGER. +Ha-ha--! +(stanser pludselig som greben af en anelse.) +Og disse to ord, Nils Lykke? Disse to ord--? + +NILS LYKKE. +--er hemmeligheden om eders og Sten Stures søn. + +FRU INGER +(med et skrig) +O, Jesus Krist--! + +OLAF SKAKTAVL. +Inger Gyldenløves søn! Hvad siger I? + +FRU INGER +(halvt i knæ for Nils Lykke) +Nåde! O, vær barmhjertig--! + +NILS LYKKE +(løfter hende op) +Kom til eder selv, og lad os tale besindigt sammen. + +FRU INGER +(med lav stemme og halvt forvildet) +Hørte I det, Olaf Skaktavl? Eller var det kun en drøm? Hørte I, +hvad han sagde? + +NILS LYKKE. +Det var ingen drøm, fru Inger! + +FRU INGER +(slår hænderne sammen) +Og I véd det! I,--I! --Men hvor har I ham da? Hvor har I ham? +Hvad vil I gøre med ham? +(skriger:) +Dræb ham ikke, Nils Lykke! Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for +mig! + +OLAF SKAKTAVL. +Ah. jeg begynder at begribe-- + +FRU INGER. +Og denne angst--; denne kvælende rædsel--. Jeg har båret på det i +mangfoldige år,--og så skulde det briste alt tilhobe, og jeg får +friste slig nød og kvide!--Herre min Gud, er dette ret af dig? +Var det derfor, du gav mig ham? +(hun tager sig sammen og siger med tilkjempet fatning:) +Nils Lykke,--sig mig én ting. Hvor har I ham? Hvor er han? + +NILS LYKKE. +Hos sin fosterfader. + +FRU INGER. +Endnu hos sin fosterfader. O, denne ubønhørlige mand--! Altid har +han nægtet mig--. Men det må ikke længer blive således ved! Hjælp +mig, Olaf Skaktavl! + +OLAF SKAKTAVL. +Jeg? + +NILS LYKKE. +Det vil ej være fornødent, såfremt I kun-- + +FRU INGER. +Hør mig, herr rigsråd! Hvad I véd, det skal I vide tilbunds. Og I +også, gamle trofaste ven!-- + +Nu vel da! I minded mig før om hin usalige dag, da Knut Alfsøn +blev slagen ved Oslo. I minded mig om det løfte, jeg gjorde, da +jeg stod ved liget mellem Norges gæveste mænd. Jeg var knapt +fuldvoksen dengang; men jeg kendte Guds kraft i mig, og jeg +mente, hvad mange har ment sidenefter, at Herren selv havde sat +sit mærke på mig og kåret mig til at stride forrest for land og +rige. + +Var det hovmod? Eller var det en åbenbarelse ovenfra? Jeg er +aldrig kommen tilbunds i det. Men ve hver den, som har fået en +stor gerning at bære på. + +I syv år tør jeg sige, at jeg trolig holdt, hvad jeg havde lovet. +Jeg stod sammen med mine landsmænd i trængsler og nød. Alle mine +legesøstre sad som hustruer og mødre trindt om i landet. Jeg +alene turde ikke høre på nogen bejler. Ikke på _nogen_. I +véd det bedst, Olaf Skaktavl! + +Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig +set tilforn. + +NILS LYKKE. +Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et +hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet +mod eders venner. + +FRU INGER. +Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med +mig. + +Den vinter tænkte jeg mindre og mindre på rigets velfærd. --Så +fager en mand havde jeg aldrig set. Og jeg var bleven henimod de +fem og tyve år-- + +Næste høst kom Sten Sture igen. Og da han atter drog bort, tog +han med sig i al løndom et spædt barn. Det var ikke menneskenes +onde tunger, som jeg frygted, men det vilde have skadet vor sag, +ifald det havde rygtedes, at Sten Sture stod mig så nær. + +Barnet blev sat til opfostring hos Peder Kanzler. Jeg vented på +bedre tider, som snart skulde komme. Aldrig kom de. Sten Sture +gifted sig to år efter i Sverig, og da han døde, efterlod han sig +enke-- + +OLAF SKAKTAVL. +--og med hende en lovlig arving til sit navn og sine rettigheder. + +FRU INGER. +Gang efter gang skrev jeg til Peder Kanzler og bønfaldt ham om at +give mig mit barn tilbage. Men han vægred sig stadigen. "Slut +eder fast og ubrydelig til os", svared han, "så sender jeg +eders søn til Norge; før ikke". Hvor skulde jeg vove _det_? Vi +misfornøjede var dengang ilde set af mange frygtagtige her i +landet. Dersom disse fik nys i sagen--o, jeg véd det! for at +stække moderen, skulde de gerne have beredt barnet den samme +skæbne, som kong Kristjern skulde fristet, om ikke flugten havde +frelst ham. + +Men foruden _det_, var også Danskerne virksomme. De forsømte +hverken trusler eller løfter for at drive mig over på sin side. + +OLAF SKAKTAVL. +Begribeligt. Alles øjne vogted på eder, som på den vindfløj, de +skulde sejle efter. + +FRU INGER. +Nu kom Herluf Hydefads oprør. Mindes I hin tid, Olaf Skaktavl? +Var det ikke, som om en solfuld vår gik over hele landet! Stærke +røster maned mig at komme udenfor;--men jeg turde det ikke. Jeg +sad tvilrådig--langt fra striden--på min ensomme gård. Stundom +var det, som om Gud Herren selv råbte på mig; men da kom denne +dræbende angst igen og lamslog al vilje. "Hvem vil sejre?" se, +_det_ var spørgsmålet, som idelig ringed for mine øren. + +Det var en kortvarig vår, som dengang brød frem over Norge. +Herluf Hydefad, og mangfoldige med ham, lagdes paa stejle og hjul +i de måneder, som fulgte på. Mig kunde ingen kræve til regnskab. +Og dog mangled det ikke på forblommede trusler fra Danmark. Hvad, +om de kendte hemmeligheden? Til slut vidste jeg ikke at tyde det +anderledes, end at de kendte den. + +I slig en kvidefuld tid var det, at rigshovmester Gyldenløve kom +herop og forlangte mig tilægte. Lad en ængstet moder tænke sig i +mit sted--! En måned efter var jeg rigshovmesterens hustru,--og +hjemløs i mine landsmænds hjerter. + +Så kom de stille år. Ingen rejste sig mere. Herrerne kunde trykke +os ned så dybt og så tungt de lysted. Der var stunder, da jeg +væmmedes over mig selv. Thi hvad havde jeg at gøre? Intet, uden +at ængstes, forhånes og føde døtre til verden. Mine døtre! Gud må +forlade mig det, ifald jeg ikke har en moders hjerte for dem. +Mine pligter som hustru var mig et hoveriarbejde. Hvor kunde jeg +så elske mine døtre? O, med min søn var det anderledes! _Han_ var +min sjæls eget barn. Han var den eneste, som minded mig om den +tid, da jeg var kvinde og intet andet end kvinde. --Og ham havde +de taget fra mig! Han vokste op mellem fremmede, som måske såde +fordærvelsens sæd i ham! Olaf Skaktavl,-- havde jeg, som I, +vandret jaget og forladt på højfjeldet, i vinter og uvejr,--hvis +jeg havde havt mit barn i mine arme,--tro mig, jeg skulde ikke +have sørget og grædt så sårt, som jeg har sørget og grædt for +ham fra hans fødsel og til denne time! + +OLAF SKAKTAVL. +Der er min hånd. Jeg har dømt eder for hårdt, fru Inger! Byd og +råd over mig som før. Jeg skal lystre. --Ja, ved alle hellige,-- +jeg véd, hvad det vil sige at sørge for sit barn. + +FRU INGER. +Voldsmænd slog eders. Men hvad er døden mod en hvileløs angst +gennem alle de lange år? + +NILS LYKKE. +Nu vel; det står i eders magt at ende denne angst. Forson de +stridende parter, så tænker ingen af dem på at tilegne sig eders +barn som borgen for eders troskab. + +FRU INGER +(hen for sig) +Dette er himlens hævn-- +(ser på ham.) +Sig kort og godt, hvad I fordrer. + +NILS LYKKE. +Først fordrer jeg, at I skal kalde den nordenfjeldske almue under +våben for at støtte de misfornøjede i Sverig. + +FRU INGER. +Og dernæst--? + +NILS LYKKE. +--at I virker for, at den unge grev Sture kan blive indsat i sin +slægts rettigheder som Sverigs styrer. + +FRU INGER. +Han? I fordrer, at jeg--? + +OLAF SKAKTAVL +(sagte) +Det er mange Svenskers ønske. Også vi vilde være vel tjent +dermed. + +NILS LYKKE. +I betænker eder, min frue? I skælver for eders søns sikkerhed. +Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder på +tronen? + +FRU INGER +(tankefuld) +Vel sandt;--vel sandt-- + +NILS LYKKE +(betragter hende skarpt) +Medmindre der skulde være andre anslag i gære-- + +FRU INGER. +Hvad mener I? + +NILS LYKKE. +At Inger Gyldenløve pønsed på at blive--kongemoder. + +FRU INGER. +Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, så kan I give kronerne til +hvem I vil. + +Men véd I da også, om grev Sture er villig--? + +NILS LYKKE. +Derom kan han selv forvisse eder. + +FRU INGER. +Han selv? Og når? + +NILS LYKKE. +I denne time. + +OLAF SKAKTAVL. +Hvordan? + +FRU INGER. +Hvad siger I? + +NILS LYKKE. +Med ét ord, at grev Sture befinder sig på Østråt. + +OLAF SKAKTAVL. +Her? + +NILS LYKKE +(til fru Inger) +Det blev eder måske berettet, at jeg red selv anden gennem +porten? Greven var min følgesvend. + +FRU INGER +(sagte) +Jeg er i hans vold. Her er intet valg længer. +(ser på ham og siger:) +Godt, herr rigsråd,--I skal få min forsikring om bistand. + +NILS LYKKE. +Skriftlig? + +FRU INGER. +Som I begærer. +(hun går over til bordet på venstre side, sætter sig og tager +skrivesager frem af skuffen.) + +NILS LYKKE +(afsides, ved bordet til højre) +Endelig sejrer jeg da! + +FRU INGER. +(efter et øjebliks betænkning, vender sig pludselig over stolen +mod Olaf Skaktavl og hvisker): +Olaf Skaktavl,--nu ved jeg det med visshed,--Nils Lykke er en +forræder! + +OLAF SKAKTAVL +(sagte) +Hvordan? I tror--? + +FRU INGER. +Han pønser på svig. +(hun lægger papir tilrette og dypper pennen.) + +OLAF SKAKTAVL. +Og dog vil I skrive en slig forsikring, som kan volde eders +undergang? + +FRU INGER. +Stille; lad mig råde. Nej, vent, og hør først-- +(hun taler hviskende med ham.) + +NILS LYKKE +(sagte, holder øje med dem) +Ah, rådslå kun, så meget I lyster! Nu er al fare forbi. Med +hendes skrevne tilsagn i lommen kan jeg forklage hende, hvad time +det skal være. Endnu i denne nat et hemmeligt bud til Jens +Bjelke--. Jeg har mit ord i behold, når jeg forsikrer ham, at den +unge grev Sture ikke er på Østråt. Og så imorgen, når vejen er +fri,--til Trondhjem med junkeren. Derfra tilskibs med ham som +fange til København. Sidder han først i tårnet dernede, kan vi +foreskrive fru Inger, hvad kår os lyster. Og jeg--? Efter dette +tænker jeg ikke, kongen lægger sendelsen til Frankrig i andre +hænder end mine. + +FRU INGER +(fremdeles hviskende til Olaf Skaktavl) +Nu, I har altså forstået mig? + +OLAF SKAKTAVL. +Tilfulde. Lad det voves, som I vil. + +(han går ud til højre i baggrunden.) + +(Nils Stenssøn kommer ind gennem den forreste dør til højre, +uden at bemærkes af fru Inger, der er begyndt at skrive.) + +NILS STENSSØN +(med dæmpet stemme) +Herr ridder,--herr ridder! + +NILS LYKKE +(hen imod ham) +Uforsigtige! Hvad vil I her? Har jeg ikke sagt, I skulde vente +derinde, til jeg kaldte på jer? + +NILS STENSSØN. +Hvor kunde jeg det? Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve +er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se +hende ansigt til ansigt-- + +O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt +mig hende. Vær ikke ræd, kære herre;--jeg skal ikke forgå mig. +Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom +ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen. +Jeg vil være som de andre adelige junkere. --Hør, sig mig,--véd +hun, at jeg er her? I har vel forberedt hende? + +NILS LYKKE. +Ja, visst nok har jeg det, men-- + +NILS STENSSØN. +Nu? + +NILS LYKKE. +--hun vil ikke kendes ved jer som søn. + +NILS STENSSØN. +Vil hun ikke kendes ved mig? Men hun er jo min moder. --O, når +der ikke er andet ivejen-- +(han tager frem en ring, som han bærer i en snor om halsen.) +--så vis hende denne ring. Jeg har båret den fra mine tidligste +år. Den må hun vel vide besked om. + +NILS LYKKE. +Gem ringen, menneske! Gem den, siger jeg! + +I forstår mig ikke. Fru Inger tviler ingenlunde om, at I er +hendes barn; men,--ja, se eder om; se al denne rigdom; se alle +disse mægtige forfædre og frænder, hvis billeder prunker både +højt og lavt på alle vægge; og endelig hun selv, denne stolte +kvinde, der er vant til at byde som den første adelsfrue i riget. +Tror I, det kan være hende kært at vise frem en fattig, uvidende +svend for menneskenes øjne og sige: se her, denne er min søn! + +NILS STENSSØN. +Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig og uvidende. Jeg har +intet at byde hende i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig +har jeg følt mig tynget af min armod før i denne stund! Men sig +mig,--hvad tror I, jeg skal gøre for at vinde hendes godhed? Sig +mig det, kære herre; I må dog vide det! + +NILS LYKKE. +I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, må I vel vogte +eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller +sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den +virkelige grev Sture, så længe til I selv gør eder værdig at +kaldes hendes søn. + +NILS STENSSØN. +O, men så sig mig da--! + +NILS LYKKE. +Stille; stille! + +FRU INGER +(rejser sig og rækker ham papiret) +Herr ridder,--her har I mit tilsagn. + +NILS LYKKE. +Jeg takker eder. + +FRU INGER +(idet hun bemærker Nils Stenssøn) +Ah,--denne unge mand er--? + +NILS LYKKE. +Ja, fru Inger, det er grev Sture. + +FRU INGER +(afsides, ser stjålent på ham) +Træk for træk;--ja, ved Gud,--det er Sten Stures søn! +(træder nærmere og siger med kold høflighed:) +Vær hilset under mit tag, herr greve! Det hviler i eders hånd, +hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. + +NILS STENSSØN. +I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både +mod og vilje-- + +NILS LYKKE +(lytter urolig) +Hvad er det for larm og støj, fru Inger? Det er nogen, som vil +her ind. Hvad skal dette sige? + +FRU INGER +(med hævet røst) +Det er ånderne, som vågner! + +(Olaf Skaktavl, Ejnar Huk, Bjørn, Finn, samt mange bønder og huskarle +kommer ind fra højre side i baggrunden.) + +BØNDER OG HUSKARLE. +Hil være fru Inger Gyldenløve! + +FRU INGER +(til Olaf Skaktavl) +Har I sagt dem, hvad der er i gære? + +OLAF SKAKTAVL. +Alt, hvad de behøver at vide, har jeg sagt dem. + +FRU INGER +(til flokken) +Ja nu, mine trofaste husfolk og bønder, nu må I væbne eder, som I +bedst véd og kan. Hvad jeg tidligere iaftes satte mig imod, det +være eder nu i fuldeste måde tilstedet. Og her stiller jeg frem +for eder den unge grev Sture, Sverigs vordende styrer,--og Norges +med, hvis Gud så vil det. + +HELE MÆNGDEN. +Hil ham! Hil grev Sture! + +(Almindelig bevægelse. Både bønder og huskarle udsøger sig våben +og ifører sig brystplader og stålhuer, alt under stor larm.) + +NILS LYKKE +(sagte og urolig) +Ånderne vågner, sagde hun? På skrømt har jeg manet oprørsdjævelen +frem. Fordømt, om han skulde vokse mig over hovedet! + +FRU INGER +(til Nils Stenssøn) +Af mig modtager I her den første håndsrækning,--treti ridende +bønder, som skal følge og beskytte eder. Tro mig,--inden I når +grænsen, har mange hundrede stillet sig under mit og eders mærke. +Og rejs så med Gud! + +NILS STENSSØN. +Tak,--Inger Gyldenløve! Tak,--og vær sikker på, I skal aldrig +komme til at skamme eder over--over grev Sture! Hvis I ser mig +igen, da har jeg vundet land og rige! + +NILS LYKKE +(for sig selv) +Ja, _hvis_ hun ser dig igen. + +OLAF SKAKTAVL. +Hestene venter, I gode bønder! Er I så rede--? + +BØNDERNE. +Ja, ja, ja! + +NILS LYKKE +(urolig, til fru Inger) +Hvordan? Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat--? + +FRU INGER. +I dette øjeblik, herr ridder! + +NILS LYKKE. +Nej, nej, umuligt! + +FRU INGER. +Som jeg siger. + +NILS LYKKE +(sagte til Nils Stenssøn) +Lyd hende ikke! + +NILS STENSSØN. +Hvor kan jeg andet! Jeg vil; jeg må! + +NILS LYKKE. +Men det er eders sikre fordærv-- + +NILS STENSSØN. +Lige godt! _Hun_ har al rådighed over mig-- + +NILS LYKKE +(bydende) +Og _jeg_? + +NILS STENSSØN. +Mit ord holder jeg; lid på det. Hemmeligheden skal ikke komme +over min mund, før I selv løser mig. Men hun er min moder! + +NILS LYKKE +(afsides) +Og Jens Bjelke, som lurer på vejen! Forbandet! Han snapper mig +byttet af hænderne-- +(til fru Inger.) +Vent til imorgen! + +FRU INGER +(til Nils Stenssøn) +Grev Sture,--vil I lyde mig, eller ej? + +NILS STENSSØN. +Tilhest! +(han går op mod baggrunden.) + +NILS LYKKE +(afsides) +Den ulykkelige! Han véd ikke, hvad han gør. +(til fru Inger.) +Nu, siden det skal så være,--lev vel! + +(han bøjer sig hurtig og vil gå.) + +FRU INGER +(holder ham tilbage) +Nej, stans! Ikke så, herr ridder,--ikke så! + +NILS LYKKE. +Hvad mener I? + +FRU INGER +(med dæmpet stemme) +Nils Lykke,--I er en forræder! Stille! Lad ingen mærke, at der er +uro i høvedsmændenes lejr. Peder Kanzlers tillid har I vundet ved +en djævelsk list, som jeg ikke mægter gennemskue. I har tvunget +mig til at øve oprørsfærd,--ikke for at støtte vor sag, men for +at fremme eders egne anslag hvilke de end monne være. Jeg kan +ikke længer træde tilbage. Men tro ikke derfor, at I har sejret! +Jeg skal vide at gøre eder uskadelig--. + +NILS LYKKE +(lægger uvilkårligt hånden på sværdet) +Fru Inger! + +FRU INGER. +Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke livet. Men udenfor +Østråts porte kommer I ikke, før sejren er vor. + +NILS LYKKE. +Død og ulykke! + +FRU INGER. +Al modstand er unyttig. I slipper ikke herfra. Forhold eder +derfor stille; det er det klogeste, I kan gøre. + +NILS LYKKE +(hen for sig) +Ah,--jeg er overlistet. Hun har været snedigere end jeg. +(en tanke skyder op i ham.) +Men om jeg endda--? + +FRU INGER +(sagte til Olaf Skaktavl). +Følg grev Stures trop lige til grænsen. Drag så uopholdelig +til Peder Kanzler og bring mig mit barn. Nu har han ikke +længer nogen grund til at forholde mig, hvad mit er. + +(tilføjer, da Olaf Skaktavl vil gå:) +Vent; et kendemærke--. Den, der bærer Sten Stures ring, det er +den rette. + +OLAF SKAKTAVL. +Ved alle hellige, I skal få ham! + +FRU INGER. +Tak,--tak, min trofaste ven! + +NILS LYKKE +(til Finn, hvem han ubemærket har kaldt til sig, og med +hvem han har hvisket) +Altså,--se at liste dig ud. Lad ingen se dig. En fjerdingvej +herfra ligger Svenskerne i baghold. Fortæl befalingsmanden, at +grev Sture er død. Den unge mand _der_ må ikke antastes. Sig +befalingsmanden _det_. Sig ham, at junkerens liv er mig +tusender værd. + +FINN. +Det skal ske. + +FRU INGER +(der imidlertid har holdt øje med Nils Lykke) +Og rejs nu alle med Gud! +(pegende på Nils Lykke.) +Denne ædle ridder _der_ kan ikke bekvemme sig til så hastig +at forlade sine venner på Østråt. Han vil vente her hos mig til +sejersbudskabet kommer. + +NILS LYKKE +(for sig selv) +Djævel! + +NILS STENSSØN +(griber hans hånd) +Tro mig,--I skal ikke komme til at vente længe! + +NILS LYKKE. +Det er godt; det er godt! +(afsides.) +Alt kan endnu vindes. Hvis bare mit bud kommer betids til Jens +Bjelke-- + +FRU INGER +(til fogden Ejnar Huk, pegende på Finn) +Og han _der_ hensættes under sikker bevogtning i +borgekælderen. + +FINN. +Jeg? + +FOGDEN OG HUSKARLENE. +Finn! + +NILS LYKKE +(sagte) +Der brast mit sidste anker. + +FRU INGER +(bydende) +I borgekælderen! + +(Ejnar Huk, Bjørn og et par af gårdsfolkene fører Finn +ud til venstre.) + +ALLE DE ØVRIGE +(undtagen Nils Lykke, idet de stormer ud til højre): +Afsted! Tilhest,--tilhest! Hil være Inger Gyldenløve! + +FRU INGER +(tæt forbi Nils Lykke, idet hun følger de bortdragende): +Hvem sejrer? + +NILS LYKKE +(står alene igen) +Hvem? Ja, ve dig;--sejren blir dyrekøbt. _Jeg_ vasker mine +hænder. Det er ikke _mig_, som myrder ham. + +Men mit bytte undslipper mig lige fuldt. Og oprøret vokser og +breder sig!--Ah, det er et dumdristigt, et afsindigt spil, jeg +her har indladt mig i! +(han lytter ved vinduet.) + +Der rider de raslende ud igennem porten. --Nu stænges der efter +dem;--og her står jeg igen som fange. + +Ikke nogen mulighed for at slippe bort! Inden en halv time falder +Svenskerne over ham. Han har treti vel væbnede ryttere med sig. +Det vil gå på livet løst. + +Men hvis de nu alligevel fangede ham levende?--Var jeg blot fri, +så kunde jeg indhente Svenskerne, inden de nåde grænsen, og få +ham udleveret. + +(går op mod vinduet i baggrunden og ser ud.) +Fordømt. Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være? +(går hurtig nedover gulvet igen; pludselig stanser han og +lytter.) + +Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra +jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Altså oppe +endnu-- +(en tanke synes at gennemfare ham.) +Eline! Ah, hvis _det_ gik an! Hvis det lod sig gøre, at--. +Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig +selv? I visen heder det: + +Hver en skøn-jomfru sukker så mod: +Gud give, Nils Lykke var mig huld og god! + +Og _hun_--? --Eline Gyldenløve skal frelse mig! + +(han går raskt men listende henimod den forreste dør til venstre.) + + + + +FEMTE AKT. + + +(Riddersalen. Det er fremdeles nat. Salen oplyses kun svagt af en +armstage, der står på bordet til højre i forgrunden.) + +(Fru Inger Gyldenløve sidder ved bordet, fordybet i +tanker.) + +FRU INGER +(efter et ophold) +Den kløgtigste i landet kalder de mig. Jeg tror, jeg _er_ +det også. Den kløgtigste--. Der er ingen, som véd, hvorfor jeg er +den kløgtigste. I mere end tyve år har jeg stridt for mit barns +frelse. _Det_ er nøglen til gåden. _Det_ gir vid i +panden, det! + +Vid? Hvor er min kløgt bleven af inat? Hvor har jeg min omtanke +henne? Det ringer og suser for mine øren. Jeg ser skikkelser for +mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. + +(hun springer op.) +Herre min Jesus,--hvad er dette? Er jeg ikke længer rådig over +min forstand? Skulde det komme dertil, at jeg--? +(hun presser hænderne sammen om hovedet; derpå sætter hun sig +atter og siger roligere:) +O, det er intet. Det går over. Det har ingen nød;--det går over. + +Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder +ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod +væggen. + +(hun rejser sig igen.) +Ja, vel var det, at jeg endelig tog mod til mig. Vi vil sejre;-- +og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. +(hun tager lyset for at gå, men stanser og siger hen for sig:) +Ved målet? Ved målet? At få ham tilbage? Kun _det_,--og så +intet videre? + +(sætter atter stagen på bordet.) +Dette flygtige ord, som Nils Lykke således kasted hen i vind og +vejr--. Hvorledes kunde han se min ufødte tanke? +(sagtere.) +Kongemoder. --Kongemoder, sagde han. --Og hvorfor ikke? Har ikke +min slægt før mig rådet som konger, om de end ikke bar +kongenavnet? Har ikke _min_ søn den samme adkomst til Sture-slægtens +rettigheder, som den anden? I Guds øjne har han det,--så +sandt der ellers er retfærd i himlen. + +Og disse rettigheder har jeg i angstens stund fraskrevet ham. Jeg +har med ødsel hånd bortskænket dem, som løsepenge for hans +frihed. + +Om de nu kunde vindes tilbage?--Vilde det fortørne himlen, om +jeg--? Skal jeg tro, det kunde kalde nye trængsler ned over mig, +ifald jeg--? --Hvem véd;--hvem véd! Det tør være sikrest at +forsage. +(hun tager atter lyset.) +Jeg får jo mit barn igen. _Det_ må være nok. Jeg vil søge +hvile. Alle de forvovne tanker,--dem vil jeg sove fra mig. + +(går mod baggrunden, men stanser oppe på gulvet og siger +grublende:) +Kongemoder! +(hun går langsomt ud til venstre i baggrunden.) + +(Efter et kort ophold kommer Nils Lykke og Eline Gyldenløve +lydløst ind fra den forreste dør til venstre. Nils Lykke har +en liden lygte i hånden.) + +NILS LYKKE +(lyser spejdende omkring og hvisker): +Alt er stille. Jeg må afsted. + +ELINE. +O, så lad mig endnu en eneste gang se dig ind i øjnene, førend du +forlader mig. + +NILS LYKKE +(omfavner hende) +Eline! + +ELINE +(efter et lidet ophold) +Kommer du aldrig mere til Østråt? + +NILS LYKKE. +Hvor kan du tvile på det? Er du ikke fra nu af min trolovede?-- +Men vil du også være mig tro, Eline? Vil du ikke forglemme mig, +inden vi atter mødes? + +ELINE. +Om jeg _vil_ være dig tro? Har jeg da længer nogen vilje? +Mægted jeg vel at være dig utro, selv om jeg vilde det?--Du kom +ved nattetid; du banked på min dør;--og jeg lukked dig ind. Du +talte til mig. Hvad var det du talte? Du stirred mig ind i øjet. +Hvad var det for en gådefuld magt, der dåred mig og kogled mig +ind som i et trolddoms-net? +(hun skjuler hurtig sit ansigt ved hans skulder.) +O, se ikke på mig, Nils Lykke! Du må ikke se på mig efter dette--. +Tro, siger du? Du _har_ mig jo. Jeg er jo _din_;-- _må_ være +det--i al evighed. + +NILS LYKKE. +Nu, ved min ridder-ære, så skal du også, inden året er omme, +sidde som frue i min fædreneborg! + +ELINE. +Ingen løfter, Nils Lykke! Sværg mig intet til. + +NILS LYKKE. +Hvad fattes dig? Hvorfor ryster du så sørgmodigt med hovedet? + +ELINE. +Fordi jeg véd, at de bløde ord, som dåred mit sind, dem har +du tilhvisket mangfoldige før mig. Nej, nej, vredes ikke, du +elskede! Jeg bebrejder dig intet, således som jeg gjorde, da jeg +endnu ikke kendte dig. Nu skønner jeg jo, hvor højt du sigter +over alle andre. Hvor kan elskov være _dig_ andet end en leg +og kvinden et legetøj? + +NILS LYKKE. +Eline,--hør mig! + +ELINE. +Jeg er vokset op under lyden af dit navn. Jeg hadede dette navn, +fordi mig tykkedes, at alle kvinder krænkedes ved din færd. Og +dog,--hvor forunderligt,--når jeg i drømme bygged op mit eget +vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste +det. Nu skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg følte. Det var +en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste,--efter dig, som +engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed. + +NILS LYKKE +(afsides, idet han sætter lygten fra sig på bordet) +Hvorledes er det fat med mig? Denne svimle, hendragende magt--. +Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før +i denne stund. --Skulde det ikke endnu være tid--? Ah, dette +forfærdelige med Lucia! +(han synker ned i stolen.) + +ELINE. +Hvad er det? Så tungt et suk-- + +NILS LYKKE. +O, intet,--intet! + +Eline,--nu vil jeg skrifte ærligt for dig. Jeg har bedraget både +med ord og med øjne, og til mangfoldige har jeg sagt, hvad jeg i +denne nat har tilhvisket dig. Men tro mig-- + +ELINE. +Stille! Ikke mere derom. Min kærlighed er jo intet vederlag for +den, du skænker mig. O nej; jeg elsker dig, fordi ethvert af dine +øjekast er et kongebud, som byder det. + +(hun lægger sig ned for hans fødder.) +O, lad mig endnu engang præge dette kongebud dybt i mit sind, +skønt jeg vel véd, at herinde står det prentet for tid og for +evighed. + +Du gode Gud,--hvor jeg har været blind for mig selv! Endnu iaftes +sagde jeg til min moder: "for at kunne leve må jeg bevare min +stolthed". Hvad er da min stolthed? Er det at vide mine landsmænd +fri, eller min slægt hædret over lande og riger? O, nej; nej! Min +kærlighed er min stolthed. Den lille hund er stolt, når den tør +sidde ved sin herres fødder og snappe brødsmuler af hans hånd. +Således er også jeg stolt, så længe jeg tør sidde ved dine +fødder, medens dine ord og dine øjne nærer mig med livsens brød. +Se; derfor siger jeg til dig, hvad jeg nys sagde til min moder: +"for at kunne leve må jeg bevare min kærlighed"; thi i den ligger +min stolthed nu og alle dage. + +NILS LYKKE +(drager hende op på sit skød) +Nej, nej,--ikke for mine fødder, men ved min side er din plads,-- +og det, hvor højt skæbnen end kunde falde på at stille mig. Ja, +Eline,--du har ført mig ind på en bedre vej; og vorder det mig +engang forundt ved en berømmelig dåd at sone, hvad jeg i min +vilde ungdom har øvet, da skal hæderen være din og min tilhobe. + +ELINE. +O, du taler, som om jeg endnu var den Eline, der iaftes slængte +blomsterkosten for din fod. + +I mine bøger har jeg læst om det brogede liv i fjerne lande. +Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med +falken på sin hånd. Således stævner også du gennem livet;--dit +navn klinger foran dig, hvor du drager hen. --Alt, hvad _jeg_ +begærer af denne herlighed, er at få hvile som falken ved din +arm. Som _den_ var også _jeg_ blind for lyset og for livet, +indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig svinge mig op +over løvtoppene. --Men, tro mig,--hvor dristigt jeg end spiler +mine vinger, så vender jeg dog altid tilbage til mit bur. + +NILS LYKKE +(rejser sig) +Så byder jeg også forgangenheden trods! Se her;--tag denne ring, +og vær _min_ for Gud og mennesker,--_min_--selv om de døde skulde +få urolige drømme derover. + +ELINE. +Du gør mig ilde tilmode. Hvad er det, som--? + +NILS LYKKE. +Det er intet. Kom nu; lad mig sætte ringen på din finger. --Se +så;--nu har jeg fæstet dig! + +ELINE. +_Jeg_ Nils Lykkes brud! Det tykkes mig som en drøm, alt, hvad +her er hændt i denne nat. O, men det er en fager drøm! Jeg er +så let om brystet. Der er ikke længer bitterhed og had i min hu. +Jeg vil gøre al min uret god igen. Jeg har været ukærlig mod min +moder. Imorgen går jeg ind til hende; hun må forlade mig, hvad +jeg har fejlet. + +NILS LYKKE. +Og give sit minde til vor pakt. + +ELINE. +Det vil hun. O, jeg tror det visst. Min moder er god; alle +mennesker er gode;--jeg bærer ikke længere nag til nogen,-- +undtagen én. + +NILS LYKKE. +Undtagen én? + +ELINE. +Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster-- + +NILS LYKKE. +Lucia? + +ELINE. +Kendte du Lucia? + +NILS LYKKE. +Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. + +ELINE. +Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende;--nu er +hun i himlen. + +NILS LYKKE. +Og du--? + +ELINE. +Jeg hader ham. + +NILS LYKKE. +Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, +hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. + +ELINE. +Ham tilgiver jeg aldrig! Jeg _kan_ ikke, selv om jeg vilde det; +thi så dyrt har jeg svoret-- +(lyttende.) + +Hys! Kan du høre--? + +NILS LYKKE. +Hvilket? Hvor? + +ELINE. +Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. + +NILS LYKKE. +Ah, det er _dem!_ Og jeg, som glemmer--! Hidover kommer de. +Så er der stor fare! Jeg må afsted! + +ELINE. +Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad dølger du--? + +NILS LYKKE. +Imorgen, Eline--; thi, ved Gud, da kommer jeg igen. --Nu hurtig,-- +hvor er løngangen, som du nævnte? + +ELINE. +Gennem gravkælderen. Se,--her er lemmen-- + +NILS LYKKE. +Gravkælderen! +(for sig selv.) +Lige godt; reddes må han! + +ELINE +(ved vinduet) +Rytterne er lige udenfor--(hun rækker ham lygten.) + +NILS LYKKE. +Nu velan-- +(han begynder at stige ned.) + +ELINE. +Gå frem gennem gangen indtil kisten med dødningehovedet og det +sorte kors; det er Lucias-- + +NILS LYKKE +(stiger hurtig op og slår lemmen i) +Lucias! Fy--! + +ELINE. +Hvad siger du? + +NILS LYKKE. +O, intet. Det var liglugten, som gjorde mig svimmel. + +ELINE. +Hør; nu hamrer de på porten! + +NILS LYKKE +(lader lygten falde) +Ah, det er for sent--! + +(Kammersvenden Bjørn kommer ilsomt med lys i hånden fra +højre.) + +ELINE +(imod ham) +Hvad er det, Bjørn? Hvad er det? + +BJØRN. +Overfald! Grev Sture-- + +ELINE. +Grev Sture? Hvad han? + +NILS LYKKE. +Har de dræbt ham? + +BJØRN +(til Eline) +Hvor er eders moder? + +TO HUSKARLE +(indstyrtende fra højre) +Fru Inger! Fru Inger! + +FRU INGER GYLDENLØVE, +(med en tændt armstage i hånden, kommer ind gennem den øverste +dør til venstre og siger hurtig:) +Jeg véd alting. Ned i borggården med jer! Hold porten åben for +vore venner, men lukket for alle andre. + +(hun sætter stagen på bordet til venstre. Bjørn og begge +huskarlene går ud igen til højre.) + +FRU INGER +(til Nils Lykke) +_Det_ var altså snaren, herr rigsråd! + +NILS LYKKE. +Inger Gyldenløve, tro mig--! + +FRU INGER. +Et baghold som skulde fange ham op, så snart I havde fået hint +tilsagn, der kan fælde mig! + +NILS LYKKE +(idet han tager papiret frem og river det istykker) +Her er eders tilsagn. Jeg beholder intet, som kan vidne imod +eder. + +FRU INGER. +Hvad gør I? + +NILS LYKKE. +Jeg beskærmer eder fra denne stund. Har jeg forsyndet mig imod +eder,--nu, ved himlen, så vil jeg også prøve på at oprette min +brøde. Men ud _må_ jeg nu, om jeg så skal _hugge_ mig +igennem porten! --Eline,--sig din moder alt! --Og I, fru Inger, +lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig--og taus! Tro mig, I +skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr. +(han går skyndsomt ud til højre.) + +FRU INGER +(ser hoverende efter ham) +Ret så! Jeg forstår ham! +(vender sig til Eline.) +Nils Lykke--? Nu--? + +ELINE. +Han har banket på min dør og sat denne ring på min finger. + +FRU INGER. +Og han har dig kær af hjertet? + +ELINE. +Det har han sagt, og jeg tror ham. + +FRU INGER. +Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder +jeg! + +ELINE. +Min moder,--I er så besynderlig. O, ja, jeg véd nok,--det er min +ukærlige færd, som har fortørnet eder. + +FRU INGER. +Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter. Du har lukket ham +ind; du har hørt på hans fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det +har kostet dig; thi jeg kender jo dit had-- + +ELINE. +Men, min moder--! + +FRU INGER +Stille! Vi har mødt hinanden i vore anslag. Hvorledes bar du dig +ad, mit kløgtige barn? Jeg så elskoven lyse ud af ham. Hold ham +nu fast! Drag ham tættere og tættere ind i garnet; og så--. Ah, +Eline, om vi kunde slide hans ménsvorne hjerte sønder i brystet +på ham! + +ELINE. +Ve mig;--hvad er det I siger? + +FRU INGER +Lad ikke modet svigte dig. Hør på mig. Jeg véd ordet, som skal +holde dig oppe. Så vid da-- +(lyttende.) +Nu kæmper de udenfor porten. Besindighed! Snart gælder det-- +(hun vender sig atter til Eline.) +Vid da, Nils Lykke var den, der lagde din søster i graven. + +ELINE +(med et skrig) +Lucia! + +FRU INGER. +Det var ham, så sandt der er en hævner over os! + +ELINE. +Da stå mig himlen bi! + +FRU INGER +(forfærdet) +Eline--?! + +ELINE. +Jeg er hans trolovede for Gud. + +FRU INGER. +Ulykkelige barn,--hvad har du gjort? + +ELINE +(med dump røst) +Forbrudt mit hjertes fred. --God nat, min moder! +(hun går ud til venstre.) + +FRU INGER. +Ha-ha-ha--! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. +_Det_ var den sidste af mine døtre. + +Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun +kanske bleven lykkelig--på en måde. + +_Det_ skulde så være. _Det_ står skrevet hist oppe i +stjernerne, at jeg skal bryde den ene grønne gren efter den +anden, indtil stammen står bladløs tilbage. + +Lad gå; lad gå! Nu får jeg min søn igen. På de andre, på mine +døtre vil jeg ikke tænke. + +Regnskab? Gøre regnskab?--Ah, det er først på den store +uvejrsdag--. Det varer længe, førend _den_ kommer. + +NILS STENSSØN +(råber udenfor til højre) +Hej,--slå porten i! + +FRU INGER. +Grev Stures røst--! + +NILS STENSSØN +(våbenløs og med forrevne klæder, kommer indstyrtende og råber +med fortvilet latter:) +Vel mødt igen, Inger Gyldenløve! + +FRU INGER. +Hvad har I tabt? + +NILS STENSSØN. +Mit rige og mit liv! + +FRU INGER. +Og bønderne? Mine svende;--hvor har i dem? + +NILS STENSSØN. +Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, +skal jeg ikke kunne sige jer. + +OLAF SKAKTAVL +(udenfor til højre) +Grev Sture! Hvor er I? + +NILS STENSSØN. +Her; her! + +OLAF SKAKTAVL +(kommer med et klæde om sin højre hånd). + +FRU INGER. +Ak, Olaf Skaktavl, også I--! + +OLAF SKAKTAVL. +Det var ugørligt at slippe igennem. + +FRU INGER. +I er såret, ser jeg! + +OLAF SKAKTAVL. +Å, jeg har en finger mindre; det er det hele. + +NILS STENSSØN. +Hvor er Svenskerne? + +OLAF SKAKTAVL. +I hælene på os. De bryder porten op-- + +NILS STENSSØN. +O, Jesus! Men nej, nej! Jeg _kan_ ikke,--jeg _vil_ ikke dø! + +OLAF SKAKTAVL. +Et smuthul, fru Inger! Er her ingen krog, hvor vi kan dølge ham? + +FRU INGER. +Men dersom de gennemsøger gården--? + +NILS STENSSØN. +Ja, ja; så vil de finde mig! Og at slæbes bort til fangenskab, +eller at klynges op--! O nej, Inger Gyldenløve,--det véd jeg +forvisst,--det vil I aldrig tåle! + +OLAF SKAKTAVL +(lyttende) +Nu brast låsen. + +FRU INGER +(ved vinduet) +Der stormer mange mennesker ind i portrummet. + +NILS STENSSØN. +Og _nu_ at lade mit liv! Nu, da det først ret skulde begynde! +Nu, da jeg så nylig har fået vide, at jeg har noget at leve +for. Nej, nej, nej!--Tro ikke, at jeg er fejg, Inger Gyldenløve! +Hvis der bare måtte forundes mig så mange levedage, at jeg-- + +FRU INGER. +Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. +(bestemt til Olaf Skaktavl.) +Han _må_ reddes--hvad det end skal koste. + +NILS STENSSØN +(griber hendes hand) +O, det vidste jeg nok;--I er ædel og god! + +OLAF SKAKTAVL. +Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham-- + +NILS STENSSØN. +Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden--! + +FRU INGER. +Hemmeligheden? + +NILS STENSSØN. +Ja visst; eders og min! + +FRU INGER. +Krist i himlen,--kender I den? + +NILS STENSSØN. +Frå først til sidst. Og nu, da livet står på spil--. Hvor er herr +Nils Lykke? + +FRU INGER. +Flygtet. + +NILS STENSSØN. +Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. +--Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand +kommer-- + +FRU INGER. +Hvad så? Hvad vil I gøre? + +NILS STENSSØN. +Købe liv og frihed;--åbenbare ham alt. + +FRU INGER. +O nej, nej;--vær barmhjertig! + +NILS STENSSØN. +Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg +nu véd-- + +FRU INGER +(ser på ham med undertrykt bevægelse) +Så er I frelst? + +NILS STENSSØN. +Ja, ja! Nils Lykke vil tale min sag. I ser, det er det yderste +middel. + +FRU INGER +(fattet og med eftertryk) +Det yderste middel? I har ret;--det yderste middel tør hvermand +friste. +(peger op mod venstre.) +Se, derinde kan I skjule eder så længe. + +NILS STENSSØN +(dæmpet) +Tro mig,--aldrig skal I komme til at angre eders færd. + +FRU INGER +(halvt for sig selv) +Det give Gud, I sagde sandhed! + +(Nils Stenssøn går hurtig ud gennem den øverste dør til venstre. +Olaf Skaktavl vil følge efter; men fru Inger holder ham tilbage.) + +FRU INGER. +Forstod I, hvad han mente? + +OLAF SKAKTAVL. +Den niding! Han forråder eders hemmelighed. Han vil ofre eders +søn for at frelse sig selv. + +FRU INGER. +Når det gælder livet, sagde han, så må det yderste middel +forsøges. --Godt og vel, Olaf Skaktavl,--det ske, som han sagde! + +OLAF SKAKTAVL. +Hvad mener I? + +FRU INGER. +Liv mod liv! Én af dem må gå under. + +OLAF SKAKTAVL. +Ah,--I vil--? + +FRU INGER. +Hvis ikke han derinde gøres stum, forinden han får den svenske +høvedsmand i tale, så er min søn tabt for mig. Ryddes han +derimod tilside, så vil jeg med tiden gøre fordring på alle hans +adkomster til fromme for mit eget barn. Da skal I se, at der +endnu er malm i Inger Ottisdatter. Lid på det,--længe skal I ikke +komme til at bie på den hævn, som I nu i tyve år har tørstet +efter. --Hører I? Der kommer de opover trapperne! Olaf Skaktavl,-- +det hviler på eder, om jeg imorgen skal være som en barnløs +kvinde eller-- + +OLAF SKAKTAVL. +Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold. +(rækker hende hånden.) +Inger Gyldenløve,--ved mig skal ikke eders navn dø ud. +(han går ind i værelset til Nils Stenssøn.) + +FRU INGER +(bleg og rystende) +Tør jeg også vove--? + +(der høres larm i værelset; hun iler med et skrig henimod døren.) +Nej, nej,--det må ikke ske! +(et tungt fald høres derinde; hun dækker ørerne til med begge +hænder og iler med et fortvilet blik fremover gulvet igen. Efter +et ophold tager hun forsigtigt hænderne bort, lytter atter og +siger sagte:) + +Nu er det forbi. Alting er stille derinde. --Du så det, Gud,--jeg +betænkte mig! Men Olaf Skaktavl var for rap på hånden. + +OLAF SKAKTAVL +(kommer taus ind i salen). + +FRU INGER +(lidt efter, uden at se på ham) +Er det gjort? + +OLAF SKAKTAVL. +For ham kan I være tryg;--han forråder ingen. + +FRU INGER +(som før) +Han er altså stum? + +OLAF SKAKTAVL. +Seks tommer stål i brystet. Jeg fældte ham med min venstre hånd. + +FRU INGER. +Ja, ja,--den højre var også for god til sligt. + +OLAF SKAKTAVL. +_Det_ må I om;--tanken var eders. --Og nu til Sverig! Fred med +jer så længe! Når vi næste gang træffes på Østråt, kommer jeg +selv anden. +(han går ud gennem den øverste dør til højre.) + +FRU INGER. +Blod på mine hænder. Dertil skulde det altså komme!--Han begynder +at blive mig dyrekøbt nu. + +(Kammersvenden Bjørn kommer med nogle svenske krigsknægte ind +gennem den forreste dør til højre.) + +EN AF KRIGSKNÆGTENE. +Tilgiv, hvis I er husets frue-- + +FRU INGER. +Er det grev Sture, I leder efter? + +KRIGSKNÆGTEN. +Det er så. + +FRU INGER. +I er i så fald ikke på vildspor. Greven har søgt tilflugt hos +mig. + +KRIGSKNÆGTEN. +Tilflugt? Forlad, min højædle frue,--men den mægter I ej at give +ham; thi-- + +FRU INGER. +Hvad I der siger, har nok greven selv begrebet; og derfor har +han,--ja, se selv efter--, derfor har han aflivet sig. + +KRIGSKNÆGTEN. +Aflivet sig? + +FRU INGER. +Se selv efter, som jeg sagde. Der inde vil I finde liget. Og da +han nu allerede er stedet for en anden dommer, så er det min bøn, +at han føres herfra med al den ære, som det sømmer sig hans +adelige byrd. --Bjørn, du véd, i lønkamret har min egen kiste +stået rede i mange år. +(til krigsknægtene.) +I den beder jeg, at I vil føre grev Stures lig til Sverig. + +DEN FORRIGE KRIGSKNÆGT. +Det skal ske, som I byder. +(til en af de andre.) +Løb du med dette budskab til herr Jens Bjelke. Han holder med +resten af rytterne borte på landevejen. Vi andre får gå her ind +og-- + +(en af krigsknægtene går ud til højre; de øvrige går med Bjørn +ind i værelset til venstre.) + +FRU INGER +(går en stund taus og urolig omkring på gulvet) +Dersom ikke grev Sture sådan i en skynding havde sagt verden +farvel, så var han inden en måned klynget op i galgen eller sat i +bur for sin levetid. Havde han været bedre tjent med en slig lod? + +Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine +fienders vold. Er det så _mig_, der har dræbt ham? Værner +ikke ulven selv om sin yngel? Hvo tør da fælde dommen over mig, +fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod?--Det +er noget, som _måtte_ så være. Enhver moder havde gjort som +jeg. + +Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg. +(hun sætter sig ved bordet til venstre.) +Jeg vil skrive til alle venner rundt om i landet. Alle må de nu +rejse sig og støtte den store sag. En ny konge--; rigsstyrer +først, og så konge-- + +(hun begynder at skrive, men stanser tankefuld og siger sagte:) +Hvem vil de vælge i den dødes sted? --Kongemoder--? Det er et +vakkert ord. Der er kun én hage ved det;--denne hæslige lighed +med et andet ord. --Konge_moder_ og--konge_morder_. --Kongemorder,-- +det er den, der tager en konges liv. Kongemoder,--det er den, der +skænker en konge livet. + +(hun rejser sig.) +Nu vel; jeg vil give vederlag for, hvad jeg har taget. --Min søn +skal vorde konge! + +(hun sætter sig igen og tager fat på arbejdet, men lægger det +atter fra sig og læner sig tilbage i stolen.) +Det er altid noget uhyggeligt, så længe en ligger lig i et hus. +Det er derfor jeg kender mig så selsomt tilmode. +(vender hovedet hvast til siden, som om hun talte til nogen.) +Ikke det? Hvoraf skulde det ellers komme? + +(grublende.) +Er der da så stor en forskel på at fælde en fiende og at slå en +ihjel? Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og +dog var hans egen så rolig som et barns. Hvorfor ser jeg da altid +dette--(gør en bevægelse, som når man hugger til med en kniv.)-- +dette stød imod hjertet--og så den røde blodflom bagefter? + +(hun ringer og vedbliver at tale, idet hun rager om mellem +papirerne.) +Herefter vil jeg ikke vide noget af slige stygge syner. Jeg vil +være virksom både dag og nat. Og om en måned--om en måned kommer +min søn til mig-- + +BJØRN +(træder ind) +Var det eder, som ringede, min frue? + +FRU INGER +(skrivende) +Du skal hente flere lys. Herefterdags vil jeg have mange lys i +stuen. + +(Bjørn går ud igen til venstre.) + +FRU INGER +(efter en stund, rejser sig med heftighed) +Nej, nej, nej;--jeg kan ikke føre pennen inat! Det brænder og +værker i mit hoved-- +(opskræmt, lyttende.) +Hvad er _det?_ Å, de skruer låget til på kisten derinde. + +Dengang jeg var barn, fortalte de mig eventyret om ridder Åge, +som kom med kisten på sin bag. --Dersom nu han derinde en nat fik +det indfald at komme med kisten på sin bag og takke for lån? + +(ler stille.) +Hm,--vi voksne har ikke noget med vor børnetro at skaffe. +(heftigt.) +Men slige eventyr duger alligevel ikke! De volder urolige drømme. +Når min søn vorder konge, skal de forbydes. + +(hun går et par gange frem og tilbage; derpå åbner hun vinduet.) +Hvor længe plejer det gemenligen vare, forinden et lig begynder +at rådne? Alle stuer skal luftes ud. Så længe ikke det er gjort, +er det usundt at leve her. + +(Bjørn kommer ind med to tændte armstager, som han sætter på +bordene.) + +FRU INGER +(der atter har taget fat på papirerne): +Det er ret. Lad mig se du kommer ihug, hvad jeg sagde dig. +Mange lys på bordet! --Hvad tager de sig nu for derinde? + +BJØRN. +De holder endnu på at skrue kistelåget fast. + +FRU INGER +(skrivende) +Skruer de det _godt_ fast? + +BJØRN. +Så godt, som det behøves. + +FRU INGER. +Ja, ja,--du kan ikke vide, hvor godt det behøves. Se efter, at +det gøres forsvarligt. +(går hen til ham med hånden fuld af papirer og siger +hemmelighedsfuldt:) +Bjørn, du er en gammel mand; men jeg vil lægge dig én ting på +hjerte. Vær på din post mod alle mennesker,--både mod dem, som +_er_ døde og mod dem, som _skal_ dø. --Gå nu ind--gå +ind og se efter, at de skruer kistelåget godt fast. + +BJØRN +(sagte, hovedrystende) +Jeg kan ikke blive klog på hende. + +(han går atter ind i værelset til venstre.) + +FRU INGER +(begynder at forsegle et brev, men kaster det halvfærdigt fra +sig, går en stund op og ned, derpå siger hun med heftighed): +Dersom jeg var fejg, så havde jeg aldrig i evighed gjort dette +her! Dersom jeg var fejg, så havde jeg skreget til mig selv: hold +inde, mens du endnu har en slump salighed i behold for din sjæl! + +(hendes øje falder på Sten Stures billede; hun undviger synet og +siger sagte:) +Der ler han livagtigt ned til mig! Fy! +(hun vender billedet om mod væggen uden at se på det.) +Hvorfor lo du? Var det, fordi jeg handled ilde med din søn? Men +den anden,--er ikke også han din søn? Og han er _min_ tillige; +mærk dig det! + +(hun skotter stjålent henover billedrækken.) +Så vilde, som inat, har jeg aldrig set dem før. De har øjnene med +mig, hvor jeg står og går. +(stamper i gulvet.) +Men jeg vil ikke vide af det! Jeg vil have fred i mit hus! + +(begynder at vende alle billederne indad mod væggen.) +Ja, om det så var den hellige jomfru Maria selv--. Synes du det +_nu_ er på tide--? Hvorfor hørte du aldrig mine bønner, når +jeg så brændende bad om at få mit barn tilbage? Hvorfor? Fordi +munken i Wittenberg har ret: Der er ingen mellem Gud og +menneskene! + +(hun ånder tungt og vedbliver under stedse stigende vildelse:) +Det er såre godt, at jeg véd besked om de ting. Der er ingen, som +har set, hvad der gik for sig derinde. Der er ingen, som kan +vidne imod mig. + +(breder pludselig armene ud og hvisker:) +Min søn! Mit elskede barn! Kom til mig! Her er jeg!--Hys! Jeg vil +sige dig noget. Jeg er forhadt deroppe--hinsides stjernerne-- +fordi jeg fødte dig til verden. Det var meningen med mig, at jeg +skulde bære Gud Herrens mærke over riget. Men jeg gik min egen +vej. Det er derfor, jeg har måttet lide så meget og så længe. + +BJØRN +(kommer fra værelset til venstre) +Frue, jeg har at melde--. Krist fri mig,--hvad er dette? + +FRU INGER +(der er stegen op i højsædet, som står ved væggen til højre): +Stille; stille! Jeg er kongemoder. De har kåret min søn til +konge. Det holdt hårdt, forinden det kom så vidt;--thi det var +med den vældige selv, jeg havde at stride. + +NILS LYKKE +(kommer åndeløs ind frå højre) +Han er frelst! Jeg har Jens Bjelkes løfte. Fru Inger,--vid at-- + +FRU INGER. +Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af mennesker. +(en ligsalme høres inde fra værelset.) +Nu kommer kroningstoget. Hvilken stimmel! Alle nejer de sig for +kongemoderen. Ja, ja; hun har også stridt for sin søn--så længe +til hun fik røde hænder deraf. --Hvor er mine døtre? Jeg ser dem +ikke. + +NILS LYKKE. +Guds blod,--hvad er her sket? + +FRU INGER. +Mine døtre;--mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én +igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. +(hviskende.) +Lucia lå lig i den. Der var ikke plads for to. + +NILS LYKKE. +Ah,--dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig. + +FRU INGER. +Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves +søn! Jeg kender ham på kronen og på Sten Stures ring, som han +bærer om halsen. --Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer sig! +Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha,--hvem sejrer, Gud eller +jeg? + +(Krigsknægtene kommer ud med kisten.) + +FRU INGER +(griber sig om hovedet og råber): +Liget!-- +(hviskende.) +Fy; det er en hæslig drøm. +(hun synker ned i højsædet.) + +JENS BJELKE +(som er trådt ind fra højre, stanser og råber overrasket): +Død! Altså dog-- + +EN AF KRIGSKNÆGTENE. +Selv har han-- + +JENS BJELKE +(med et blik til Nils Lykke) +Han selv--? + +NILS LYKKE. +Hys! + +FRU INGER +(mat og besindende sig) +Ja, rigtig;--nu kommer jeg det altsammen ihug. + +JENS BJELKE +(til krigsknægtene) +Sæt liget ned. Det er ikke grev Sture. + +EN AF KRIGSKNÆGTENE. +Tilgiv, herr ridder;--men denne ring, som han bar om sin hals-- + +NILS LYKKE +(griber ham i armen) +Ti; ti! + +FRU INGER +(farer ivejret) +Ringen? Ringen! +(hun iler hen og river den til sig.) +Sten Stures ring! +(med et skrig.) + +O, Jesus Krist,--min søn! +(hun kaster sig ned over kisten.) + +KRIGSKNÆGTENE. +Hendes søn? + +JENS BJELKE +(på samme tid) +Inger Gyldenløves søn? + +NILS LYKKE. +Så er det. + +JENS BJELKE. +Men hvorfor sagde I mig ikke--? + +BJØRN +(der forsøger at løfte hende op): +Hjælp; hjælp! Min frue,--hvad fattes eder? + +FRU INGER +(med mat røst, idet hun hæver sig halvt ivejret): +Hvad der fattes--? Én kiste til. En grav hos mit barn-- + +(Hun synker atter kraftløs ned over kisten. Nils Lykke går +hurtig ud til højre. Almindelig bevægelse blandt de øvrige.) + + * * * * * + * * * * + * * * * * + +[Transcriber's Note: + +One typographical error has been corrected: + +ACT III, stage direction: + (hun går langsomt op mod baggrunden, åbner vinduet og ser ud.) + _text reads_ baggunden + +In addition, seven occurrences of "aa" have been regularized to "å".] + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Fru inger til Østråt, by Henrik Ibsen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FRU INGER TIL ØSTRÅT *** + +***** This file should be named 15669-8.txt or 15669-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/5/6/6/15669/ + +Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed +Proofreading Team. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. diff --git a/15669-8.zip b/15669-8.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..8b40fa8 --- /dev/null +++ b/15669-8.zip diff --git a/15669-h.zip b/15669-h.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..fd4e6f7 --- /dev/null +++ b/15669-h.zip diff --git a/15669-h/15669-h.htm b/15669-h/15669-h.htm new file mode 100644 index 0000000..82c5395 --- /dev/null +++ b/15669-h/15669-h.htm @@ -0,0 +1,6024 @@ +<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> + +<html> + +<head> +<title>Fru Inger</title> +<meta http-equiv = "Content-Type" content = "text/html; charset = ISO-8859-1"> + +<style type = "text/css"> + +body {margin-left: 10%; margin-right: 10%; max-width: 576px;} +hr {width: 80%;} +p {margin-top: .25em; margin-bottom: .25em;} + +ins.correction {border-bottom: thin dotted red;} + +.act {font-size: 115%; text-align: center; font-weight: bold;} +.speaker {font-style: italic; font-weight: bold;} +.stagedir {font-size: 95%;} +.verse1 {margin-left: 2em; margin-top: .25em; margin-bottom: .25em;} + +</style> + +</head> + +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Fru inger til Østråt, by Henrik Ibsen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Fru inger til Østråt + +Author: Henrik Ibsen + +Release Date: April 20, 2005 [EBook #15669] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FRU INGER TIL ØSTRÅT *** + + + + +Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed +Proofreading Team. + + + + + + +</pre> + +<div class = "stagedir">[Transcriber's Note:<br> +A few occurrences of "aa" have been regularized to "å," and one +typographical error has been corrected. All are marked in the text +<ins class = "correction" title = "explanation will pop up">like +this</ins>.]</div> + +<hr> +<br> +<p align = "center"><font size = "+1"><b>HENRIK IBSEN</b></font><br> +<br> +————<br> +<br> +<font size = "+3"><b>SAMLEDE VÆRKER</b></font><br> +<br> +<font size = "+1"><i>MINDEUDGAVE</i></font><br> +<br> +———<br> +<br> +<b>FØRSTE BIND</b></p> +<br> +<br> +<br> +<br> +<p align = "center"><font size = "-1">KRISTIANIA OG KØBENHAVN</font><br> +GYLDENDALSKE BOGHANDEL<br> +NORDISK FORLAG<br> +——<br> +<font size = "-1">CENTRALTRYKKERIET<br> +KRISTIANIA<br> +1908</font></p> +<br> +<hr> +<br> +<p align = "center"> +<a href = "#act1">Første Akt.</a><br> +<br> +<a href = "#act2">Anden Akt.</a><br> +<br> +<a href = "#act3">Tredje Akt.</a><br> +<br> +<a href = "#act4">Fjerde Akt.</a><br> +<br> +<a href = "#act5">Femte Akt.</a></p> +<br> +<hr> +<br> +<p align = "center">FRU INGER TIL ØSTRÅT<br> +<font size = "-1">(1857)</font></p> +<br> +<hr> +<br> +<br> +<div class = "act">PERSONERNE:</div> +<br> +<p> +<span class = "speaker">FRU INGER OTTISDATTER RØMER,</span> +rigshovmester Nils Gyldenløves enke.<br> +<span class = "speaker">ELINE GYLDENLØVE,</span> hendes datter.<br> +<span class = "speaker">RIGSRÅDEN NILS LYKKE,</span> dansk ridder.<br> +<span class = "speaker">OLAF SKAKTAVL,</span> en fredløs norsk adelsmand.<br> +<span class = "speaker">NILS STENSSØN.</span><br> +<span class = "speaker">HERR JENS BJELKE,</span> svensk befalingsmand.<br> +<span class = "speaker">BJØRN,</span> kammersvend på Østråt.<br> +<span class = "speaker">HUSTJENEREN FINN.</span><br> +<span class = "speaker">GÅRDSFOGDEN EJNAR HUK.</span><br> +<span class = "speaker">HUSFOLK</span>, <span class = "speaker">BØNDER</span> +og <span class = "speaker">SVENSKE KRIGSKNÆGTE</span>.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Handlingen foregår på herresædet Østråt ved +Trondhjemsfjorden i året 1528.)</div> +<br> +<hr> +<a name = "act1"> </a><br> +<br> +<div class = "act">FØRSTE AKT.</div> +<br> +<br> +<div class = "stagedir">(En stue på Østråt. Gennem den åbne dør i +baggrunden ses riddersalen i svagt månelys, som fra og til streifer +ind gennem et dybt buevindu på den modsatte væg. Til højre udgangsdør; +foran samme et vindu med forhæng. På venstre side en dør, som fører +ind til de indre værelser; nærmere mod forgrunden et stort åbent +ildsted, der belyser stuen. Det er stormfuld aften.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Kammersvenden Bjørn</i> og <i>hustjeneren +Finn</i> sidder ved ildstedet. Den sidste er beskæftiget med at +afpudse en hjelm. Forskellige våbenstykker, et sværd og et skjold +ligger ved siden af dem.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(efter et ophold)</div> +<p>Hvem var Knut Alfsøn?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Så Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død +og borte!</p> +<div class = "stagedir">(idet han holder hjelmen ivejret.)</div> +<p>Ja, så kan du gerne finde dig i at hænge blank og pudset i +riddersalen; for nu er du ikke andet end en tom nøddeskal; +kernen—den har ormene ædt for mange vintre siden.<br> +Hør, du Bjørn,—kunde en ikke sige, at Norges land også er slig +en tom nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, +ormstukken indeni?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hold kæft og pas din dont!—Er hjelmen færdig?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Den skinner som sølv i måneskin.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Så sæt den væk. —Se der; skrab gravrusten af sværdet.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<div class = "stagedir">(vender og drejer på det.)</div> +<p>Men kan det lønne sig?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad mener du?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Eggen er borte.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. —Se der er skjoldet.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(som før)</div> +<p>Det mangler håndgrebet, du!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(mumler)</div> +<p>Ja, gid jeg så sandt havde et håndgreb i dig, som—</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(nynner en stund for sig selv).</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad er det nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb,—se, +det er hele herligheden. Jeg tror, ingen skal kunne laste fru +Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, +i stedet for at lade dem rustne i Daneblod.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har +stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig +imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab. Nå, nå; lad +den ting fare. Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at +rustningen hænger blank i salen; for du kender vel det gamle ord: +"kun riddersmanden er en mand";—og da vi nu ikke længer har +nogen riddersmand hertillands, så har vi altså heller ingen mand; +og hvor der ingen mand er, <i>der</i> får kvinden råde; se, +derfor—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Derfor—derfor råder jeg dig at holde inde med al den rådne snak.</p> +<div class = "stagedir">(han rejser sig.)</div> +<p>Det lakker udover kvelden. Se der; du kan hænge hjelm og plade +ind i salen igen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet)</div> +<p>Nej, lad det heller være til imorgen.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Nå, du er vel aldrig mørkræd?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Ikke om dagen. Skulde det hænde sig, at jeg var det ved +kveldstid, så er jeg ikke alene om det. Ja, du ser på mig; men du +skal vide, nede i borgestuen går der snak om så mangt og meget.</p> +<div class = "stagedir">(sagtere.)</div> +<p>Der er en og anden, som mener, at der vandrer en stor sortklædt +skikkelse <i>der inde</i> hver evige nat.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Kærringsladder!</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Ja, men de bander allesammen på at det er sandt.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Det tror jeg nok.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Det forunderligste er, at fru Inger har den samme mening—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(studsende)</div> +<p>Fru Inger? Nå, hvad mener hun?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Hvad fru Inger mener? Ja, se, det er der nok ikke mange som véd. +Men visst er det, at hun har ingen ro på sig. Kan du ikke se at +hun blir blegere og magrere dag for dag?</p> +<div class = "stagedir">(med et forskende øjekast)</div> +<p>Folkene siger, at hun aldrig sover,—og at det er for +spøgelsets skyld—</p> +<div class = "stagedir">(Under de sidste ord er <i>Eline Gyldenløve</i> +trådt frem i den halvåbne dør til venstre. Hun stanser og lytter uden +at bemærkes.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Og slig dumhed tror du på?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Ja, så halvvejs. Der er ellers de, som udlægger den ting på en +anden måde. Men se, det er nu bare ondskab. —Hør, du Bjørn,— +kender du visen, som går landet rundt?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>En vise?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<p>Ja, den er i folkemunde. Det er en skammelig nidvise; det forstår +sig. Men den går ret artigt for resten. Hør nu bare efter.</p> +<div class = "stagedir">(han synger med dæmpet stemme:)</div> +<div class = "verse1"> +Fru Inger sidder på Østråt gård;<br> +hun er vel svøbt i skind.<br> +Hun er vel svøbt i fløjel og mård;<br> +hun fletter de røde guldperler i hår,—<br> +men har ikke fred i sit sind.</div> +<div class = "verse1"> +Fru Inger har solgt sig til Danskens drot<br> +Hun skikker sit folk i fremmedes vold,<br> +som vederlag—</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Bjørn</i> griber ham forbitret i brystet. +<i>Eline Gyldenløve</i> trækker sig ubemærket tilbage.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Og jeg skal skikke dig djævelen i vold uden vederlag, dersom du +mæler et uhøvisk ord til om fru Inger!</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(idet han river sig løs)</div> +<p>Nå, nå,—er det <i>mig</i>, der har gjort visen?</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Et horn høres udenfor til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hys,—hvad er det?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Et horn. Så får vi nok gæster ikveld.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(ved vinduet)</div> +<p>De åbner porten. Jeg hører hovslag i borggården. Det må være en +riddersmand.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>En riddersmand? Det kan det vel neppe være.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvorfor ikke?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er død og borte.</p> +<div class = "stagedir">(han går ud til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Den forbandede skelm,—han har øjnene med sig overalt. Så lidt +har det da bådet, alt det jeg søgte at dølge og dække. Hun er i +folkemunde; det vil ikke vare længe, før hver mand råber, at—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE GYLDENLØVE</div> +<div class = "stagedir">(kommer atter gennem døren til venstre; +hun ser sig om og spørger med undertrykt bevægelse:)</div> +<p>Er du alene, Bjørn?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Er det jer, jomfru Eline?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hør—fortæl mig et af dine eventyr;—jeg véd, du kan flere end +dem, som—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Fortælle? Men nu,—så sent på kvelden—?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ifald du regner fra den tid her blev mørkt på Østråt, så er det +visselig sent.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er så urolig.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det er muligt.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt +kunnet kende jer igen.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Husk på: i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i +ligkælderen.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Det er ikke derfor, jomfru Eline,—det er ikke alene derfor, at I +går omkring, snart tankefuld og bleg og stille, snart vild og +rådløs som nu ikveld.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Mener du? Og hvorfor ikke? Var hun ikke mild og from og fager som +en sommernat? Bjørn,—jeg siger dig, jeg havde Lucia kær som mit +eget liv. Har du glemt, hvor tidt og mange gange vi sad som børn +på dine knæ om vinterkvelden? Du sang viser for os, og du +fortalte—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Ja, dengang var I fro og glad.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i +mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var +så nøgen som nu? Var den det, så mærked jeg det ikke. Dernede var +det jeg helst gik og digted alle de fagre krøniker; mine helte +kom langvejs fra og fór over havet igen; jeg selv leved iblandt +dem og fulgte med, når de drog bort.</p> +<div class = "stagedir">(synker ned på en stol.)</div> +<p>Nu kender jeg mig så mat og træt; mine eventyr kan ikke nære mig +længer;—de er kun—eventyr.</p> +<div class = "stagedir">(rejser sig heftigt)</div> +<p>Bjørn,—véd du, hvad der har gjort mig syg? En sandhed. En styg, +styg sandhed, som nager mig nat og dag.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad mener I?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Kan du mindes, at du stundom gav os leveregler og gode råd? +Søster Lucia fulgte dem; men jeg,—gud bedre!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(trøstende)</div> +<p>Nå, nå!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg véd det,—jeg var stolt, hovmodig! Når vi legte sammen, vilde +jeg altid være dronning, fordi jeg var den største, den fagreste, +den kløgtigste. Jeg véd det!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Det er sandt.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Engang tog du mig ved hånden og så alvorligt på mig, idet du +sagde: vær ikke stolt af din fagerhed og din kløgt; men vær stolt +som ørnen på fjeldet, hver gang du tænker på, at du er Inger +Gyldenløves datter!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>I havde vel grund til at være stolt derover.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bjørn! O, du fortalte mig så +mange eventyr dengang.</p> +<div class = "stagedir">(trykker hans hånd.)</div> +<p>Tak for dem allesammen!—Fortæl mig endnu ét; det turde hænde +sig, at jeg blev let tilsinds igen, som før.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>I er jo ikke længer noget barn.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind, at jeg er det. —Nu; fortæl!</p> +<div class = "stagedir">(Hun kaster sig ned på en stol; <i>Bjørn</i> +sætter sig på kanten af ildstedet.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Der var engang en <ins class = "correction" title = +"text reads 'højbaaren'">højbåren</ins> riddersmand—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE,</div> +<div class = "stagedir">(der uroligt har lyttet mod salen, griber ham +i armen og udbryder heftigt men hviskende):</div> +<p>Hys! Skrig da ikke så;—jeg er jo ikke tunghørt!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(sagtere)</div> +<p>Der var engang en højbåren riddersmand, om hvem der gik det +selsomme ord—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig halvt op og lytter i ængstelig +spænding mod salen).</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Jomfru Eline,—hvad fattes jer?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(sætter sig atter)</div> +<p>Mig? Ingenting. Fortæl du kun.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Nå, som sagt,—når han så en kvinde stivt ind i øjet, så glemte +hun det aldrig siden, men fulgte ham i tanken, hvor han gik og +stod, og sygnede hen af sorg.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det har jeg hørt. —Det er for resten ikke noget eventyr, det, du +der fortæller. Thi riddersmanden, som du beretter om, er Nils +Lykke, der endnu den dag idag sidder i det danske rigsråd—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Kan vel hænde.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Nu ja, lige godt;—bliv kun ved!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Og så begav det sig engang—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig pludselig)</div> +<p>Hys; vær stille!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad nu? Hvad går der af jer?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(lyttende)</div> +<p>Hører du?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvilket?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det <i>er</i> der! Ja, ved Kristi kors, det <i>er</i> der!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig)</div> +<p><i>Hvad</i> er der? Hvor?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hun selv,—i riddersalen—</p> +<div class = "stagedir">(hun iler op mod baggrunden.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(følger efter)</div> +<p>Hvor kan I tro—? Jomfru Eline,—gå til jert kammer!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hys; stå stille! Rør dig ikke; lad dig ikke se! Vent;—der kommer +månen frem—. Kan du skimte den sorte skikkelse—?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Ved alle hellige—!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ser du,—der vender hun Knut Alfsøns billede indad mod væggen. +Ha-ha; det stirrer hende nok for stivt i øjnene!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Jomfru Eline, hør mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(idet hun går nedover mod ildstedet)</div> +<p>Nu véd jeg, hvad jeg véd!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Så er det dog sandt!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvem var det, Bjørn? Hvem var det?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Det så I ligeså grant som jeg.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Nu vel? Hvem så jeg?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>I så eders moder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(halvt for sig selv)</div> +<p>Nat efter nat har jeg hørt hendes skridt derinde. Jeg har hørt +hende hviske og vånde sig som en uløst sjæl. Og visen siger jo—; +ah, nu véd jeg det! Nu véd jeg, at—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Stille!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Fru Inger Gyldenløve</i> kommer hurtig ud +fra salen uden at lægge mærke til de andre, går lige hen til vinduet, +trækker forhænget fra og stirrer en tidlang ud, som om hun spejdede +efter nogen på landeveien; derpå vender hun sig og går langsomt ind +i salen igen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(sagte, følger hende med øjnene)</div> +<p>Så drivende hvid, som en dødning—!</p> +<div class = "stagedir">(Larm og mange stemmer høres udenfor døren til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad er der nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Gå ud og se efter, hvad det gælder!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Gårdsfogden Ejnar Huk</i> samt <i>en stor +flok husfolk</i> og <i>bønder</i> kommer tilsyne i forstuen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK</div> +<div class = "stagedir">(i døren)</div> +<p>Lige ind til hende! Og så ikke forsagt!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvad søger I?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Fru Inger selv.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Fru Inger? Så sent på kvelden?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Sent, men tidsnok, tænker jeg.</p> +<br> +<div class = "speaker">BØNDERNE.</div> +<p>Ja, ja,—nu må hun høre os!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Hele mængden trænger ind i stuen. I det +samme viser <i>fru Inger Gyldenløve</i> sig i døren til riddersalen. +Alle tier pludselig.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad vil I mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Vi søgte eder, højbårne frue, for at—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nu vel,—sig frem!</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Nå, det er jo en ærlig sag. Kort og godt,—vi kommer for at bede +eder om orlov og våben—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Orlov og våben? Hvortil?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Der er kommet det rygte over fra Sverig, at almuen har rejst sig<br> +i Dalarne og stævner imod kong Gustav—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Har almuen i Dalarne?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Ja, så går ordet, og det skal være ganske sikkert.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nu,—om så var,—hvad har da I med Dalkarlenes rejsning at gøre?</p> +<br> +<div class = "speaker">BØNDERNE.</div> +<p>Vi vil med! Vi vil hjælpe til! Fri os selv!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Ah, skulde tiden være kommen!</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Fra alle de norske grænsebygder stryger bønder indover til +Dalarne. Selv fredløse mænd, som har vanket vildsomt år for år i +fjeldet, de vover sig nu ned til gårdene igen, søger folk og +sliber eggen på sine rustne værger.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(efter et ophold)</div> +<p>Hør,—sig mig, har I tilfulde betænkt jer? Har I regnet efter, +hvad det vilde koste jer, hvis kong Gustavs mænd skulde sejre?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(sagte og bønligt til <i>fru Inger</i>)</div> +<p>Regn efter, hvad det vil koste Dansken, hvis kong Gustavs mænd +skulde tabe.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(afvisende)</div> +<p>Det regnestykke er ikke min sag.</p> +<div class = "stagedir">(hun vender sig til mængden.)</div> +<p>I véd, kong Gustav kan håbe på sikker bistand fra Danmark. Kong +Fredrik er hans ven, og han vil visselig ikke lade ham i stikken—</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Men dersom nu bønderne rejste sig trindt om i hele Norges land? +Dersom vi rejste os alle tilhobe,—herskabsfolk og almue?—Ja, +fru Inger Gyldenløve, nu tror jeg næsten lejligheden er kommen, +som vi har ventet på. Bryder det nu løs, så må de fremmede ud af +landet.</p> +<br> +<div class = "speaker">BØNDERNE.</div> +<p>Ja, ud med de danske fogder! Ud med de fremmede herremænd! Ud med +rigsrådernes svende!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>O, malm er der i dem;—men dog, dog—!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Hun er tvilrådig,</p> +<div class = "stagedir">(til <i>Eline</i>.)</div> +<p>Hvad gælder det, jomfru Eline,—I har forsyndet jer i dommen over +eders moder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Bjørn,—jeg kunde rive mine øjne ud af hovedet, ifald de havde +løjet for mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Ser I vel, min højbårne frue,—først gælder det kong Gustav; er +<i>han</i> gjort magtløs, så vil ikke Danskerne kunne holde sig +længe her i landet—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og så?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Så er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre +os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(levende)</div> +<p>En konge selv! Tænker du på Sture-slægten?</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt +om på odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker +fredløse på fjeldstien, hvis de endnu er til. Men det turde vel +hænde sig alligevel, at der kunde findes en eller anden ætling af +de gamle slægter, som—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(hurtig)</div> +<p>Det er nok, Ejnar Huk! Det er nok!</p> +<div class = "stagedir">(hen for sig.)</div> +<p>Ah, mit dyreste håb!</p> +<div class = "stagedir">(hun vender sig til bønderne og husfolkene.)</div> +<p>Jeg har nu formanet jer, så godt jeg kunde. Jeg har sagt jer, +hvor stor en fare I vover jer ind i. Men dersom I er så faste i +eders forsæt, så vilde det vel være dårligt af mig at forbyde +jer, hvad I jo på egen hånd kunde sætte igennem.</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Vi har altså eders minde til at—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I har eders egen faste vilje; spørg <i>den</i> tilråds. Er det +så, som I siger, at I dagligen plages og trykkes—. Jeg véd så +lidet om disse ting. Jeg vil ikke vide mere! Hvad kan jeg, en +enlig kvinde—? Selv om I vilde plyndre riddersalen—; og der +findes mangt et brugeligt værge derinde—; I har jo hele magten +på Østråt ikveld. I får gøre, hvad eder lyster. God nat!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Mængden bryder ud i høje glædesråb. Der +tændes lys og huskarlene henter allehånde våbenstykker ind fra +salen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(griber <i>fru Ingers</i> hånd idet hun vil gå.)</div> +<p>Tak, min ædle og stormodige frue! Jeg, som har kendt jer lige fra +barneårene, jeg har aldrig tvilet på jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Stille, Bjørn,—det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne +kveld. —For de andre gælder det kun livet; men for mig—tusende +gange mere; tro mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for eders gode forståelse med—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Min magt? O, gud i himlen!</p> +<br> +<div class = "speaker">EN HUSKARL</div> +<div class = "stagedir">(kommer fra salen med et stort sværd)</div> +<p>Se, her er en rigtig ulvetand! Med den skal jeg flænge +blodsugernes svende.</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK</div> +<div class = "stagedir">(til en anden huskarl)</div> +<p>Hvad har du fundet der?</p> +<br> +<div class = "speaker">HUSKARLEN.</div> +<p>Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads.</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Den er for god til dig;—se, her har jeg lansestagen efter Sten +Sture; hæng pladen på den, så fører vi det gildeste hærmærke, +nogen mand vil forlange.</p> +<br> +<div class = "speaker">HUSTJENEREN FINN</div> +<div class = "stagedir">(med et brev i hånden, kommer fra døren til +venstre og går hen imod <i>fru Inger</i>)</div> +<p>Jeg har ledt efter eder i alle stuer—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad vil du?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(rækker hende brevet)</div> +<p>En svend fra Trondhjem har bragt brev og bud til eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Lad os se!</p> +<div class = "stagedir">(idet hun åbner brevet.)</div> +<p>Fra Trondhjem? Hvad kan det gælde?</p> +<div class = "stagedir">(gennemløber skrivelsen.)</div> +<p>Hjælp, Krist! Fra ham! Og her i landet—</p> +<br> +<div class = "stagedir">(hun læser videre i stærk bevægelse, medens +mændene vedbliver at hente våben ind fra salen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Han kommer altså hid. Han kommer hid i denne nat. —Ja, så gælder +det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan +vi lægge ivej!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med en hurtig vending)</div> +<p>Ingen mand må forlade gården inat!</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig; vi stryger indover +fjorden og—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det bliver, som jeg har sagt.</p> +<br> +<div class = "speaker">EJNAR HUK.</div> +<p>Skal vi da bie til imorgen?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Både til imorgen og længere. Ingen væbnet mand får lov til at +forlade Østråt for det første.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Der fornemmes uvilje iblandt mængden.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NOGLE AF BØNDERNE.</div> +<p>Vi går alligevel, fru Inger!</p> +<br> +<div class = "speaker">MANGE FLERE.</div> +<p>Ja, ja; vi går alligevel!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(et skridt nærmere)</div> +<p>Hvem vover det?</p> +<div class = "stagedir">(alle tier; efter et øjebliks ophold tilføjer hun:)</div> +<p>Jeg har tænkt for jer. Hvad véd I ringe mænd af almuen om landets +sager? Hvor kan I tage jer for at dømme om sligt? I får se at +tåle tryk og tyngsler en stund endnu. Det kan vel ikke gå jer for +nær, når I betænker, at selv os, herreslægterne, bydes der ikke +bedre kår nutildags. —Bær alle våben ind i salen igen. Siden +skal I få min vilje at vide. Gå ud!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Husfolkene bringer våbenstykkerne bort, +hvorefter hele flokken fjerner sig gennem døren til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(sagte til <i>Bjørn</i>)</div> +<p>Mener du endnu, at jeg har forsyndet mig i dommen over—fruen på +Østråt?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(vinker <i>Bjørn</i> til sig og siger):</div> +<p>Hold et gæstekammer rede.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Vel, fru Inger!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og porten åben for enhver, som måtte banke på.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Men—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Porten åben!</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Porten åben.</p> +<div class = "stagedir">(han går ud til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Eline</i>, som allerede er i døren til venstre)</div> +<p>Bliv her!—Eline;—mit barn,—jeg har noget at sige dig i enrum.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg hører eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Eline,—du tror ilde om din moder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg tror, hvad eders færd så kvidefuldt tvinger mig til at tro.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og du svarer mig som dit umilde sind byder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvem har lagt umildhed over mit sind? Alt fra jeg var barn af +havde jeg vant mig til at se på eder som på en stor, højsindet +kvinde. Lig eder tænkte jeg mig hine kvinder, hvorom der står at +læse i krønikerne og i Kæmpe-bogen. Det tyktes mig, som om Gud +Herren selv havde sat sit tegn på eders pande og mærket jer som +den, der skulde lede de rædde og de rådvilde. I højsalen sang +riddere og herremænd eders pris; og selve almuen, nær og fjern, +kaldte eder landets håb og støtte. Og alle mente de, at gennem +eder skulde de gode tider komme igen! Alle mente de, at med eder +skulde der komme som en ny dag over os. Det er endnu nat; og +snart véd jeg ikke længer, om jeg tør tro, at nogen morgen kommer +med eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det ligger nær at skønne, hvor du henter slige giftige ord fra. +Det er båret dig for øre, hvad den tankeløse hob hvisker og +mumler om ting, som den lidet kan dømme om.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>I mængdens mund er sandhed, sagde I dengang, da eders pris lød i +sang og tale.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Lad så være. Men om jeg også valgte at sidde uvirksom her, skønt +det stod til mig at handle,—tror du da ikke, at slige kår var +mig en byrde, tung nok, uden at du skulde hobe stene på den?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>De stene, jeg hober på eders byrde, knuger mig ligeså tungt som +eder. Let og fri trak jeg livsens ånde, så længe jeg havde eder +at tro på. Thi for at leve må jeg kende mig stolt; og det vilde +jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline,—hvoraf véd +du så visst, at du ikke gør din moder uret?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(frembrydende)</div> +<p>O, hvis jeg gjorde det!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder. +—Med et eneste ord kunde jeg—; dog, det vilde ikke være godt for +dig at høre; du må vente, hvad tiden bringer med sig; kan hænde, +at—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(idet hun vil gå)</div> +<p>Sov vel, min moder!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(nølende)</div> +<p>Nej,—bliv hos mig; der er endnu noget, som—Kom +nærmere;—du <ins class = "correction" title = +"text reads 'maa'">må</ins> høre mig, Eline!</p> +<div class = "stagedir">(hun sætter sig ved bordet foran vinduet.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg hører eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Så taus du også er, så véd jeg dog for visst, at du mere end +engang længes bort herfra. Det er dig for ensomt og for øde på +Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvor kan det undre jer, min moder?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvordan?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hør mig. —I denne nat venter jeg en gæst til gården.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(nærmere)</div> +<p>En gæst?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>En gæst, som må være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra +han kommer eller hvor han går hen.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(kaster sig med et glædesskrig ned for hende +og griber hendes hænder)</div> +<p>Min moder! Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan<br> +det!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad mener du?—Eline, jeg forstår dig ikke.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Så har de da alle taget fejl? I er da endnu trofast i hjertet!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Men så rejs dig,—og sig mig—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>O, tror I da ikke jeg véd, hvem gæsten er?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Du véd det? Og alligevel—?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Tænker I da, Østråts porte har været så tæt stængte, at ikke et +jammers-rygte engang skulde smutte indenfor? Mener I ikke jeg +véd, at mangen ætling af de gamle slægter vanker som fredløs +mand, uden ly og leje, medens de danske herrer råder på hans +fædres gård?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og så? Hvad mere?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg véd godt, at mangen højbåren ridder jages som sulten ulv i +skogen. Han har ikke arnested at hvile ved, ikke brød at bide—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(koldt)</div> +<p>Det er nok! Nu forstår jeg dig.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(vedblivende)</div> +<p>Og derfor åbner I Østråts porte ved nattetid! Derfor må han være +fremmed og ukendt, han, denne gæst, om hvem ingen bør vide, +hvorfra han kommer eller hvor han går hen! I trodser det strenge +herrebud, som nægter jer at huse den forfulgte, og at stå ham bi +med ly og pleje—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det er nok, siger jeg!</p> +<div class = "stagedir">(hun tier lidt og tilføjer med overvindelse:)</div> +<p>Du fejler, Eline;—det er ingen fredløs mand jeg venter.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig)</div> +<p>Så har jeg visselig kun ilde forstået eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hør mig, mit barn! Men hør mig med overlæg; hvis du ellers mægter +at tæmme dit vilde sind.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg skal være tam, til I har udtalt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Så hør efter, hvad jeg har at sige dig. —Jeg har, sa vidt det +stod i min magt, søgt at holde dig uvidende om al den nød og +vånde, som vi nu er stedt i. Thi hvad kunde det både, om jeg +dryssed sorg og harm i din unge sjæl? Det er ikke gråd og +kvindeklynk, som skal fri os ud af trængslerne. Der kræves mod og +mandskraft.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det +gøres behov?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Stille, barn;—jeg kunde tage dig på ordet.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvordan, min moder?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde—dog, lad +mig først få tale til ende.</p> +<p> +Du må da vide, at den tid tykkes nærme sig, som det danske +rigsråd gennem mange år har virket for,—den tid, mener jeg, da +de kan give vore rettigheder og vor frihed det sidste stød. Se, +derfor gælder det—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(livfuldt)</div> +<p>At slå løs, min moder?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nej; det gælder at vinde råderum. I København er rådet nu +forsamlet for at overlægge, hvorledes de bedst kan gribe sågen +an. De fleste skal være af den mening, at tvistighederne ikke kan +bilægges, så længe ikke Norsk og Dansk er ét; thi dersom vi +beholder vore rettigheder som et frit rige, når nyt kongevalg +engang skal foregå, så er det rimeligt, at fejden bryder åbenbart +ud. Se, dette vil de danske herrer forhindre—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ja, de vil forhindre det,—ja! Men skal vi tåle sligt? Skal vi +roligt se til, at—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben,—at træde frem i +åben dyst,—hvor vilde det bære hen, så længe vi ikke alle er +enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, +end netop nu?—Nej, skal vi kunne udrette noget, så må det ske i +løndom og stilhed. Vi må, som jeg siger dig, få stunder til at +område os. I det søndre Norge er en god del af adelen for de +Danske; men her nordenfjelds er det endnu tvilsomt. Derfor har +kong Fredrik skikket en af sine højst betroede mænd herop, for +med egne øjne at forvisse sig om, hvordan vi er sindede.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(spændt)</div> +<p>Nu;—og så—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Denne ridder kommer hid til Østråt inat.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Herhid? Og inat?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Et købmandsskib bragte ham igår til Trondhjem. For nylig fik jeg +det budskab, at han vil gæste mig. Inden en time kan han ventes.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Og I betænker ikke, min moder, hvad I udsætter eders rygte for, +ved at tilstede den danske udsending et sligt møde? Er ikke +almuen heromkring allerede mistroisk nok imod eder? Hvor kan I +håbe, at den engang vil lade sig lede og råde af eder, når det +spørges, at—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Vær ubekymret. Alt dette har jeg fuldelig betænkt; men det har +ingen nød. Hans ærende her i landet er en hemmelighed; derfor er +han kommen som fremmed til Trondhjem; og som fremmed og ukendt +vil han også gæste Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Og denne danske herres navn—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har knapt noget bedre at +nævne.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Men hvad har I så i sinde? Endnu har jeg ikke fattet eders +mening.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Du vil snart begribe. —Da vi ikke kan søndertræde ormen, så må +vi binde den.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Vogt jer vel, at ikke snoren brister.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det kommer an på dig, hvor fast den skal strammes.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>På mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Længe har jeg mærket, at Østråt er dig et fangebur. Det huger +ikke en ung falk at sidde imellem jernstænger.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Min vinge er stækket. Gav I mig end fri,—det vilde kun lidet +både mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, +så vil også jeg—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nok derom. Hør mig videre. —At drage fra Østråt vil neppe være +dig meget imod.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Kan hænde, min moder!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Du har engang sagt mig, at du levede dit gladeste liv i dine +eventyr og krøniker. Dette liv kunde vende tilbage for dig.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvad mener I?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Eline,—hvis nu en mægtig riddersmand kom og førte dig til sin +borg, hvor du fandt terner og svende, silkeklæder og høje sale?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>En ridder, siger I?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>En ridder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(saktere)</div> +<p>Og den danske udsending kommer hid inat.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Inat.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvis så er, da ræddes jeg for at tyde eders ord.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Der er intet at ræddes for, ifald du ikke vil mistyde dem. Det er +visselig ikke min agt at tvinge dig. Efter eget tykke skal du +vælge og råde selv i denne sag.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(et skridt nærmere)</div> +<p>Har I hørt om hin moder der kørte over fjeldet ved nattetid med +sine småbarn i slæden? Ulveflokken fulgte hende i sporet; det +gjaldt liv eller død;—og hun kasted sine små bagud efter sig, en +for en, for at vinde tid og frelse sig selv.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<p>Eventyr! En moder rev hjertet af sit bryst, før hun kasted sit +barn for ulvene!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvis jeg ikke var min moders datter, så skulde jeg give eder ret. +Men I er som hin moder; og eders døtre har I kastet ud for +ulvene, en for en. Først kasted I den ældste. For fem år siden +drog Merete fra Østråt; nu sidder hun i Bergen som Vinzents +Lunges hustru. Men tror I, hun er lykkelig som den danske ridders +frue? Vinzents Lunge er mægtig, fast som en konge; Merete har +terner og svende, silkeklæder og høje sale; men dagen har ingen +sol for hende, og natten ingen hvile; thi hun har aldrig været +ham god. Han kom hid, han bejled til hende, fordi hun var Norges +rigeste arving, og fordi han dengang trængte til at få fast fod i +landet. Jeg véd det; jeg véd det tilfulde! Merete var eder hørig; +hun fulgte den fremmede herre. Men hvad har det kostet hende? +Flere tårer, end en moder skulde ønske at svare til på dommens +dag!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg kender mit regnskab, og det skrækker mig ikke.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Eders regnskab er ikke hermed til ende. Hvor er Lucia, eders<br> +andet barn?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Spørg Gud, som tog hende.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Eder spørger jeg; thi det er eder, som skal svare for, at hun +måtte lade sit unge liv. Glad var hun som en fugl om våren, da +hun sejled fra Østråt for at gæste Merete i Bergen. Et år efter +stod hun atter her i stuen; men da var hendes kinder hvide, og +døden havde ædt sig ind i hendes bryst. Ja, I undres, min moder! +I mente nok, at denne stygge hemmelighed var begraven med hende;— +men hun har sagt mig alt. En høvisk ridder havde vundet hendes +hjerte. Han vilde ægte hende. I vidste, at det gjaldt hendes ære. +Men I blev ubøjelig,—og eders barn måtte dø. I ser, jeg véd det +alt!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Alt? Så har hun vel også sagt dig hans navn?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hans navn? Nej; hans navn har hun ikke sagt mig. Hun havde +ligesom en stingende rædsel for hans navn;—hun nævnte det +aldrig.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(lettet, hen for sig)</div> +<p>Ah, så véd du dog ikke alt.—</p> +<p> +Eline;—den sag, du nu har rørt ved, var mig fuldt ud vitterlig. +Men der er noget ved sagen, hvad du kanske ikke har givet agt på: +Hin herremand, som Lucia traf i Bergen, var en Dansk—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Også det véd jeg.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og hans kærlighed var en løgn. Ved list og glatte ord havde han +besnæret hende.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en +moders hjerte, så var eders barns ære gået for alt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, +vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig dårer de ikke.—</p> +<p> +Tro ikke, at jeg er så ganske fremmed for hvad der går for sig +rundt om i landet. Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg véd godt, +at de danske herremænd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader +dem måske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til +Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten på alle kanter +i landet. Tre år efter, da I forbød Lucia at ægte ham, til hvem +hun havde knyttet sit liv, skønt han havde forlokket hende,—da +stod sagerne helt anderledes. Kongens danske fogder havde øvet +skændige ugerninger imod almuen, og I fandt det ikke rådeligt at +knytte jer fastere, end sket var, til de fremmede voldsmænd.</p> +<p> +Og hvad har I vel gjort for at hævne hende, der måtte dø så ung? +I har intet gjort. Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal +hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Du? Hvad har du i sinde?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg går <i>min</i> vej, ligesom I går <i>eders</i>. Hvad jeg har +i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at +vove alt for vor retfærdige sag.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Da vil du få en hård dyst at bestå. Jeg har engang lovet det +samme som du,—og mit hår er grånet under byrden af mit løfte.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>God nat! Eders gæst kan ventes; og ved det møde er jeg tilovers.</p> +<p> +Måske det endnu er tid for eder—; nu, Gud styrke og lede eders +færd! Glem ikke at mange tusenders øjne vogter på eder. Tænk på +Merete, som græder sent og tidlig over sit forspildte liv. Tænk +på Lucia, som sover i den sorte kiste.</p> +<p> +Og endnu ét. Glem ikke, at i denne nat spiller I brikkespil om +eders sidste barn.</p> +<div class = "stagedir">(hun går ud til venstre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(ser en stund efter hende)</div> +<p>Mit sidste barn? Der talte du sandere, end du selv vidste. —Men +det gælder ikke mit barn alene. Hjælp mig Gud; i denne nat +spilles brikkespil om hele Norges rige.</p> +<p> +Ah,—rider der ikke nogen gennem borgeledet?</p> +<div class = "stagedir">(hun lytter ved vinduet.)</div> +<p>Nej; endnu ikke. Det var kun vinden. Gravkoldt blæser det.—</p> +<p>Har Gud Herren ret til dette?—Danne mig til kvinde,—og så læsse +en mandsdåd på mine skuldre.</p> +<p> +For jeg <i>har</i> landets velfærd i mine hænder. Det <i>står</i> +i min magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra <i>mig</i> +de venter tegnet; og giver jeg det ikke nu, så sker det—kanske +aldrig.</p> +<p>Nøle? Ofre de mange for den enes skyld?—Var det ikke bedre, +ifald jeg kunde—? Nej, nej, nej—jeg <i>vil</i> det ikke! Jeg +<i>kan</i> det ikke!</p> +<div class = "stagedir">(hun kaster et stjålent blik imod riddersalen, +vender sig bort som i angst og siger hviskende:)</div> +<p>Nu er de derinde igen. Blege spøgelser;—døde fædre; faldne +frænder. —Fy; disse borende øjne fra alle krogene!</p> +<div class = "stagedir">(hun slår bagover med hånden og skriger:)</div> +<p>Sten Sture! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig,—vig! Jeg <i>kan</i> +ikke dette!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>En fremmed, stærkbygget mand</i> med +gråsprængt hår og skæg, klædt i en forreven lammeskinds kjortel og +med rustne våben, er trådt ind fra riddersalen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">DEN FREMMEDE MAND</div> +<div class = "stagedir">(stanser ved døren og siger dæmpet):</div> +<p>Hil eder, fru Inger Gyldenløve!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(vender sig med et skrig)</div> +<p>Ah, fri mig Krist i himlen!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(hun falder om i stolen. Den fremmede mand +stirrer på hende, ubevægelig, lænet til sit sværd.)</div> +<br> +<hr> +<a name = "act2"> </a><br> +<br> +<div class = "act">ANDEN AKT.</div> +<br> +<br> +<div class = "stagedir">(Stuen på Østråt, ligesom i forrige akt.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Fru Inger Gyldenløve</i> sidder ved +bordet til højre foran vinduet. <i>Olaf Skaktavl</i> står et stykke +fra hende. Begges ansigter forråder, at en stærkt bevæget samtale har +fundet sted.)</div> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>For sidste gang, Inger Gyldenløve,—I er altså urokkelig i eders +forsæt?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg. Er +det himlens vilje, at Norge rent skal gå under, så går det under, +hvad enten vi støtter det eller ej.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Og med den tro mener I, at jeg skal slå mig tiltåls? Jeg skulde +roligt sidde og se til, nu, da timen er kommen? Har I glemt, hvad +jeg har at hævne? Mit jordegods har de røvet og stykket ud +imellem sig. Min søn, mit eneste barn, sidste ætlingen af min +slægt, slog de ihjel for mig som en hund. Mig selv har de i tyve +år jaget fredløs i skog og fjeld. —Rygtet har sagt mig død mere +end én god gang; men jeg har nu den tro, at de ikke skal få lagt +mig i jorden, før jeg har taget hævn.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Så har I et langt liv i vente. Hvad vil I da gøre?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Gøre? Hvad véd jeg, hvad jeg vil gøre? Jeg har aldrig givet mig +af med at lægge anslag op. Det er <i>det</i>, som I skal hjælpe +mig med. I er kløgtig nok til det. Jeg har kun to arme og mit +værge.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Eders værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle værger i Norge er +rustne.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det er vel derfor, at visse folk bare strider med tungen. —Inger +Gyldenløve,—I har stærkt forandret eder. Der var en tid, da der +slog et mandshjerte i eders bryst.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Mind mig ikke om, hvad der <i>var</i>.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I <i>skal</i> høre +mig, om så.—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nu vel; men gør det kort; thi,—ja, jeg må da sige jer det,—det +er utrygt for eder her på gården.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>På Østråt gård er det utrygt for den fredløse? Det har jeg længe +vidst. Men I glemmer nok, at fredløs mand er utryg, hvor han end +vanker.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Så tal; jeg skal ikke formene jer det.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det er nu snart treti år siden jeg så eder for første gang. Det +var på Akershus hos Knut Alfsøn og hans frue. Dengang var I endnu +fast et barn; men dog var I kæk som en jagende falk, og derhos +stundom både vild og ustyrlig. Mange var de, der bejled om eder. +Også mig var I kær,—kær, som ingen kvinde har været det før +eller siden. Men I havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var +tanken på rigets ulykke og store nød.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg var femten sommere gammel,—husk det! Og var det ikke, som om +et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Kald det for hvad jer tykkes. Men <i>det</i> véd jeg: de gamle og +erfarne blandt os mente, det stod skrevet hist oppe hos Vorherre, +at I var den, som skulde bryde trældommen og give os alle vore +rettigheder tilbage. Og <i>det</i> véd jeg også: I selv tænkte +dengang det samme.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det var hovmod og ikke +Herrens kald, der talte gennem mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>I <i>kunde</i> blevet den udkårne, ifald I havde villet. I +stammed fra Norges ædleste ætter; I havde magt og rigdom i vente; +og I havde øre for klageskrigene—dengang.—</p> +<p> +Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik Krummedike kom med danske +flåden for Akershus? Skibsherrerne bød mindeligt forlig; og tryg +ved lejdebrevet lod Knut Alfsøn sig ro ombord. Tre timer efter +bar vi ham ind gennem slotsporten—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Som lig; som lig!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Norges bedste hjerte brast, da Krummedikes lejesvende fældte ham. +Endnu tykkes det mig, at jeg ser det lange tog, som skred ind i +riddersalen, sorgtungt og par for par. Der lå han på båren, med +øksehugget over panden, så hvid som en vårsky. Jeg tør vel sige, +at Norges gæveste mænd var samlet der hin nat. Fru Margrete stod +ved sin døde husbonds hoved, og alle, alle svor vi at vove +velfærd og liv for at hævne både denne sidste ugerning og alt det +øvrige. —Inger Gyldenløve,—hvem var det, som da brød sig vej +gennem mændenes kreds? En ungmø,—fast endnu et barn,—med ild i +øjet og med grådfyldt mæle. —Hvad svor hun? Skal jeg gentage +eders ord?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>I husker eders ed—og har dog glemt den.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke +om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der +er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være +mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Jeg véd, hvad I vil sige. Hvorfor de har underkastet sig, i +stedet for at byde voldsmændene trods til det sidste? Vel sandt; +der er usel malm i vore slægter nutildags; men havde der været +samhold imellem dem,—hvem véd, hvad der da vilde sket? Og I +kunde have holdt dem sammen; thi for eder havde de alle bøjet +sig.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Let kunde jeg svare eder; men I vilde vel neppe tage mit svar for +gyldigt. Lad os derfor ikke videre tale om, hvad der ej står til +at ændre. Kom heller frem med, hvad der nærmest fører eder til +Østråt. Trænger I til ly? Nu vel; jeg skal prøve på at skjule +eder. Har I andre ting behov, så sig det; I skal finde mig rede—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>I tyve år har jeg været hjemløs. På Jæmtelandsfjeldet er mit hår +bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. —I ser, fru +Inger,—<i>jeg</i> trænger eder ikke; men både adel og almue har +eder behov.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det gamle omkvæd.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får +høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er +uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg véd det.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Peder Kanzler er med,—men hemmeligt, forstår I.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(studsende)</div> +<p>Ja så?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det er ham, som har skikket mig til Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig)</div> +<p>Peder Kanzler, siger I?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Han selv;—eller, kan hænde, I kender ham ikke længer?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(halvt hen for sig)</div> +<p>Kun altfor vel!—</p> +<p> +Men sig mig, jeg beder jer,—hvad budskab bringer I?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Da ufredsrygtet spurgtes oppe på grænsefjeldene, hvor jeg holdt +til, så tog jeg straks afsted indover til Sverig. Jeg kunde nok +tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte +ham op og bød ham min bistand;—han har kendt mig i tidligere +dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide på; og så skikked +han mig hid.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(utålmodig)</div> +<p>Ja visst, ja visst,—han skikked eder hid for at—?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(hemmelighedsfuldt)</div> +<p>Fru Inger,—der kommer en fremmed til Østråt inat.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(overrasket)</div> +<p>Hvorledes? Véd I, at—?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at +Peder Kanzler skikked mig hid.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl,—umuligt!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, så vil det ikke vare +længe, førend—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nej, ganske sikkert; men—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Så I var da beredt på hans komme?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I +slap ind, så snart I banked på.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(lyttende)</div> +<p>Hys;—der rider nogen over vejen.</p> +<div class = "stagedir">(han går til vinduet.)</div> +<p>Porten lukkes op.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(ser ud)</div> +<p>Det er en ridder og hans svend. De stiger af i gården.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det er altså ham. Hans navn?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I véd ikke hans navn?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Peder Kanzler vægred sig ved at nævne det. Han sagde kun, at +udsendingen skulde møde mig på Østråt tredje kvelden efter +Mortens-messe—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Rigtig; det er just som ikveld.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Han skulde bringe brevskaber med. Af dem og af eders egen mund +kunde jeg erfare, hvem han var.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Så lad mig følge jer til eders gæstekammer. I trænger til at +kvæge og hege jer. Den fremmede herre skal I snart få i tale.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Nu, hvis I så lyster.</p> +<div class = "stagedir">(De går begge ud til venstre.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(Efter et kort ophold kommer <i>hustjeneren +Finn</i> forsigtigt ind gennem døren til højre, ser sig om i værelset, +kiger ind i riddersalen, går så tilbage til døren igen og giver et +tegn til nogen udenfor. Derefter træder <i>rigsråden Nils Lykke</i> og +<i>den svenske befalingsmand, Herr Jens Bjelke</i>, ind i stuen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet)</div> +<p>Ingen?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN</div> +<div class = "stagedir">(ligeså)</div> +<p>Nej, herre!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og vi kan jo sikkert forlade os på dig i et og alt?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Befalingsmanden i Trondhjem har stedse givet mig skudsmål for at +være pålidelig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Vel, vel; det har han også sagt mig. Altså, først og fremst,—er<br> +nogen fremmed kommet herhid til Østråt før os iaften?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Ja, for en time siden kom her en fremmed mand.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet til <i>Jens Bjelke</i>)</div> +<p>Han er her.</p> +<div class = "stagedir">(vender sig atter til <i>Finn</i>.)</div> +<p>Vilde du kunne genkende ham? Har du set ham?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han +blev straks stedet for fru Inger, og hun—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, +for—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det er godt.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE</div> +<div class = "stagedir">(hvisker)</div> +<p>Altså først og fremst vagt for porten; så har vi ham sikker.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(med et smil)</div> +<p>Hm!</p> +<div class = "stagedir">(til <i>Finn</i>:)</div> +<p>Hør, sig mig,—gives der her på gården nogen anden udgang, end +gennem porten? Se ikke så dumt på mig! Jeg mener,—kan nogen +slippe usét bort fra Østråt, når borgeporten holdes lukket?</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Ja, det véd jeg ikke. Der tales rigtignok om løngange nedenunder +i kælderne; men der er nok ingen, som kender dem, uden fru Inger +selv; ja—og så kanske jomfru Eline.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Så, for djævelen!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det er godt. Du kan gå.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Vel. Skulde I senere ville mig noget, så behøver I bare at lukke +på den anden dør til højre derinde i riddersalen; jeg skal da +straks være ved hånden.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Godt.</p> +<div class = "stagedir">(han peger mod døren til forgangen. +<i>Finn</i> går ud.)</div> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Hør,—véd I hvad, kære ven og bror,—dette her bliver nok et +lumpigt felttog for os beggeto.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Å,—ikke for mig, håber jeg.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Så? For det første er der nu liden ære i at gøre jagt på slig en +opløben pojk, som denne Nils Sture. Skal jeg tro han er klog +eller galen, efter den vis han har faret frem på? Først sætte +ondt blod i bønderne; love dem bistand og guld og grønne skoge;— +og så, når det kommer til stykket, løbe sin vej og krybe i skjul +bag et kvindeskørt!</p> +<p> +Forresten angrer det mig, rent ud sagt, at jeg fulgte eders råd +og ikke gik frem efter mit eget hoved.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Den anger kommer vel silde, min bror!</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>For, ser I, at ligge og rode efter grævlinger, det har nu aldrig +været min lyst. Jeg havde ventet mig noget helt andet. Nu har jeg +trukket afsted lige fra Jæmteland med mine ryttere; har fået den +trondhjemske befalingsmands brev for, at jeg kan søge efter +urostifteren overalt, hvor jeg lyster. Alle spor tyder på, at han +ætlede sig til Østråt—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Han <i>er</i> her! Han <i>er</i> her, siger jeg!</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Ja, men hvad havde så været rimeligere end at vi havde fundet +porten både stængt og under forsvarlig vagt? Gid vi havde; så +kunde jeg da fåt brug for mine krigsknægte—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men i det sted åbner man porten nokså høfligt for os. Pas på;— +svarer fru Inger Gyldenløve til sit rygte, så lar hun det ikke +skorte sine gæster hverken på mad eller drikke.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>For at snakke sig ifra mit ærend, ja!—Hvor kunde I nu også få +det indfald, at jeg skulde lade mine ryttere blive tilbage en hel +fjerdingvej fra gården. Var vi kommen hid med krigsmandskab, så—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hun havde modtaget os som lige kærkomne gæster for <i>det</i>. +Men læg mærke til, at i så fald havde besøget gjort opsigt. +Bønderne heromkring vilde holdt det for en voldshandling imod fru +Inger; hun var da atter stegen i almuens gunst, og, ser I, +<i>det</i> er ikke rådeligt.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Kan vel være. Men hvad gør jeg nu? Grev Sture er på Østråt, siger +I. Ja, hvad hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har sagtens, +ligesom ræven, mange gemsler og flere end én udgang. Her kan vi +to enslige karle gå omkring og snuse så længe vi vil. Gid djævlen +havde hele sagen!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu vel, kære herre,—hvis I ikke synes om den vending, eders +sendelse har taget, så overlad slagmarken til mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE</div> +<p>Til jer? Hvad vil I da gøre?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Kløgt og list turde måske her kunne udrette, hvad vi ikke med +våbenmagt kan sætte igennem. —Nu, ærligt talt, herr Jens +Bjelke,—jeg har allerede havt noget sligt i tankerne lige fra vi +mødtes i Trondhjem igår.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Var det derfor I overtalte mig til at skille mig ved krigsknægtene?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Både eders og mit ærend på Østråt kunde jo fremmes bedst uden< +dem; og så—</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Fanden besætte jer,—havde jeg nær sagt! Og mig selv med! For jeg +burde da vidst, at I stændig går med en ræv bag øret.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, men ser I, her kommer ræven vel tilpas, hvis våbnene skal +være lige på begge sider. Og jeg må sige eder, at det er mig af +højeste vigtighed, at jeg skiller mig vel og i al stilhed fra min +sendelse. I skal vide, at min herre, kongen, var mig lidet nådig, +da jeg rejste. Han formente at have sine grunde dertil, skønt jeg +tror, at jeg har tjent ham så nyttelig som nogen i mere end ét +vanskeligt hverv.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Det skudsmål tør I frit give jer. Gud og hvermand véd, at I er +den slugeste djævel i alle de tre riger.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Å, jeg takker! Det vil nu ikke sige så stort. Men det, jeg her +går tilmødes, det regner jeg rigtignok for en mesterprøve; thi +her gælder det at besnære en kvinde—</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Ha-ha-ha! I <i>det</i> håndværk har I nok for længe siden gjort +mesterprøve, kære bror! Mener I ikke, vi kender visen i Sverig +også?:</p> +<div class = "verse1">"Hver en skøn-jomfru sukker så mod,—<br> +Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ak, den vise gælder kvinder i tyveårs-alderen og deromkring. Men +fru Inger Gyldenløve er henimod de femti og derhos snu som ingen +anden. Det vil holde hårdt at vinde bugt med hende. Men det +<i>må</i> ske,—for enhver pris! Lykkes det mig at forskaffe +kongen visse fordele over hende, dem han længe har eftertragtet, +så kan jeg gøre regning på at betroes sendelsen til Frankrig +næste vår. I véd vel, at jeg har tilbragt fulde tre år ved +højskolen i Paris? Hele min hug står did ned igen, besynderligen +hvis jeg kunde få fremtræde i så højst ansélig egenskab som en +konges sendebud. —Nu,—ikke sandt,—I overlader fru Inger til +mig? Husk på,—dengang I sidst gæsted hoffet i København, veg jeg +pladsen for eder hos mere end én ungmø—</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Å, véd I hvad,—det ædelmod var nu ikke så stort endda. I havde +jo hals og hånd over dem allesammen. Men lige meget; siden jeg nu +engang har faret galt afsted, så ser jeg helst, at I tar sagen på +jer. Dog, <i>det</i> er et ord,—findes den unge grev Sture på +Østråt, så skaffer I ham frem død eller levende!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Lyslevende skal I have ham. Jeg agter ialfald ikke at slå ham +ihjel. Men nu må I altså ride tilbage til eders folk. Hold +landevejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænkeligt, så skal i +uopholdelig få kundskab derom.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Karlen, som var her, hjælper jer nok tilrette. Men i al stilhed—</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Forstår sig. Nå,—god lykke!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med kvinder. Skynd jer nu!</p> +<div class = "stagedir">(<i>Jens Bjelke</i> går ud til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(står en stund stille, går lidt omkring i +stuen, ser sig om; derpå siger han dæmpet):</div> +<p>Så står jeg da omsider på Østråt. På dette gamle herresæde, som et +barn for to år siden fortalte mig så meget om.</p> +<p> +Lucia. Ja, for to år siden var hun endnu et barn. Og nu,—nu er +hun død</p> +<div class = "stagedir">(han nynner med et halvt smil:)</div> +<div class = "verse1">"Blomster brækkes, blomster visner—"</div> +<div class = "stagedir">(han ser sig om igen.)</div> +<p>Østråt. Det er, som om jeg havde set det altsammen før; som om +jeg var tilhuse her. —Derinde er riddersalen. Og nedenunder er— +gravkælderen. Der ligger nok Lucia også.</p> +<div class = "stagedir">(sagtere, halvt alvorligt, halvt tvungent spøgende.)</div> +<p>Dersom jeg var en ræd mand, så kunde jeg bilde mig ind, at da jeg +satte foden indenfor Østråts port, så vendte hun sig i kisten. Da +jeg gik over borggården, løfted hun på låget. Og da jeg nys +nævnte hendes navn, var det som en røst maned hende op af +ligkælderen. —Måske famler hun sig nu opad trappen. Svededugen +er hende ivejen; men hun famler sig frem alligevel.</p> +<p> +Hun er helt oppe i riddersalen! Hun står og ser <ins class = +"correction" title = "text reads 'paa'">på</ins> mig bag +dørstolpen!</p> +<div class = "stagedir">(han kaster hovedet tilbage over skuldren, +nikker og siger højt:)</div> +<p>Kom nærmere, Lucia! Snak lidt med mig! Din moder lar mig vente. +Det er kedeligt at vente;—og du har hjulpet mig at fordrive så +mangen kedelig stund—</p> +<div class = "stagedir">(han farer med hånden over panden og går et +par gange frem og tilbage.)</div> +<p>Se så!—Rigtig; der er det dybe vindu med forhænget. Der er det +jo Inger Gyldenløve plejer stå og stirre udover landevejen, som +om hun vented på en, der aldrig kommer. —Derinde— +<div class = "stagedir">(han ser mod døren til venstre)</div> +<p>der indenfor etsteds ligger søster Elines stue. Eline? Ja, det er +Eline hun heder.</p> +<p> +Kan jeg rigtig tro på, at hun er så mærkværdig,—så kløgtig og så +djærv, som Lucia sagde? Fager skal hun også være. Men til +ægtehustru—? Så ligetil burde jeg ikke have skrevet.—</p> +<div class = "stagedir">(han vil i tanker sætte sig ved bordet, men +retter sig op igen.)</div> +<p>Hvorledes vil fru Inger modtage mig?—Hun vil ikke svide gården +af over os. Hun vil ikke lokke mig ud på en falddør. Sådant med +knive bagfra vil hun heller ikke— +<div class = "stagedir">(han lytter mod stien.)</div> +<p>Aha!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER GYLDENLØVE</div> +<div class = "stagedir">(kommer ind gennem salsdøren og siger koldt:)</div> +<p>Jeg byder eder min hilsen, herr rigsråd,—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(bøjer sig dybt)</div> +<p>Ah,—Østråts frue!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>—og min tak fordi I forud har ladet mig vide eders komme.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ikke mere end min skyldighed. Jeg havde grunde til at formode, at<br> +mit komme vilde overraske eder—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I sandhed, herr rigsråd, deri har I ikke taget fejl. Jeg havde +visselig mindst af alle ventet at se Nils Lykke som gæst på +Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og endnu mindre havde I vel ventet, at han skulde komme som ven?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Som ven? I føjer spot til al den smerte og skændsel, I har dynget +over mit hus? Efter at have lagt et barn i graven for mig, vover +I endnu—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Tillad, fru Inger Gyldenløve,—i det stykke kommer vi neppe til +enighed; thi I tager ikke med i beregningen, hvad <i>jeg</i> ved +samme ulykkelige lejlighed tabte. Mine hensigter var ærlige. Jeg +var træt af mit ubundne liv;—over de tredive år var jeg jo også +allerede dengang; jeg længtes efter at finde mig en god og from +hustru. Læg så dertil udsigten til det held at vorde <i>eders</i> +svigersøn—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Tag eder vel i vare, herr rigsråd! Hvad der er vederfaret mit +barn, har jeg efter bedste evne dysset ned. Men tro ikke, at det +er glemt, om det end er gemt. Der turde snart komme en lejlighed—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. I +vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså frå nu af åben +ufred imellem os?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Fra <i>eders</i> side, kan hænde. <i>Jeg</i> har aldrig været +eders avindsmand,—skønt jeg vel, som kongen af Danmarks +undersåt, havde skellig grund dertil.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg forstår eder. Jeg har ikke været bøjelig nok. Det er ikke +gået så glat, som man ønskede, med at drage mig over i eders +lejr. —Mig synes dog, I intet har at klage på. Min datter +Meretes husbond er eders landsmand. Videre kan jeg ikke gå. Min +stilling er vanskelig, Nils Lykke!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge +mener jo at have et gammelt krav på eder,—et krav, som man +siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Tillad, herr rigsråd,—for min færd står jeg ingen til regnskab +uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I +mig vide, hvad der fører eder hid.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan +vel ikke være eder ubekendt—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er +vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den +norske adel.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ganske visst.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det er altså derfor I gæster Østråt?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>For en del derfor. Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen +mundtlig forsikring af eder—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nu vel?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hør mig, fru Inger! I sagde selv for nylig, at eders stilling er +vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun +halvvejs vover åt forlade sig på eder. Eders egen fordel må +nødvendigvis knytte jer til <i>os</i>. Til de misfornøjede er I +derimod bunden ved landsmandskabet, og,—hvem véd,—måske også +ved et eller andet hemmeligt bånd.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Hemmeligt bånd! Krist, skulde han—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(mærker hendes bevægelse, men lader som intet +og tilføjer utvungent):</div> +<p>I indser visst selv, at denne stilling i længden ikke er til at +udholde. —Sæt nu, det stod i min magt at udfri eder af disse +forholde, som—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I eders magt, siger I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Først og fremst, fru Inger, må jeg bede eder ikke at lægge nogen +vægt på de letfærdige ord, hvormed jeg før kan have omtalt det, +der er os imellem. Tro ikke, at jeg nogen stund har tabt af +tankerne den skyld, jeg står i til eder. Sæt, at det længe havde +været min agt, så vidt muligt, at gøre godt igen, hvad jeg har +forbrudt. Sæt, at det var derfor jeg havde skaffet mig denne +sendelse herop.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Forklar eder nøjere, herr rigsråd;—nu forstår jeg eder ikke.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg tåger maske ikke fejl, når jeg formoder, at I, ligeså godt +som jeg, kender til de uroligheder, der truer med at bryde løs i +Sverig. I véd, eller I aner ialfald, at disse uroligheder har et +større mål, end det, man almindeligvis tillægger dem, og vil +derfor begribe, at vor konge ikke roligt kan se begivenhederne gå +deres egen gang. Ikke sandt?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Bliv ved!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(forskende, efter et kort ophold)</div> +<p>Der gives ét tænkeligt tilfælde, som kunde sætte Gustav Vasas +trone i fare—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Hvor vil han hen?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—det tilfælde nemlig, at der i Sverig skulde findes en mand, som +på grund af sin byrd havde krav på at kåres til folkets styrer.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(undvigende)</div> +<p>Sverigs adel er lemlæstet ligeså blodigt som vor, herr rigsråd! +Hvor skulde I vel ville søge—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Søge? Manden er allerede funden—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(farer sammen)</div> +<p>Ah! Er han funden?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—og han står jer for nær, min frue, til at eders tanke ikke +skulde falde på ham.</p> +<div class = "stagedir">(ser stivt på hende.)</div> +<p>Den afdøde grev Sture har efterladt sig en søn—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med et skrig)</div> +<p>Hellige frelser, hvoraf véd I—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(studsende)</div> +<p>Fat eder, min frue, og lad mig tale til ende. —Denne unge mand har +hidtil levet stille hos sin moder, Sten Stures enke.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(ånder friere igen)</div> +<p>Hos—? Ah ja;—ja visst!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu derimod er han trådt åbenlyst frem. I Dalarne har han vist sig +som bøndernes leder. Deres antal vokser med hver dag; og—som I +måske véd, finder de venner blandt almuen på denne side af +grænsefjeldene.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER,</div> +<div class = "stagedir">(der imidlertid har fattet sig)</div> +<p>Herr rigsråd,—I nævner alle disse begivenheder med fuld +forvissning om, at jeg kender dem. Hvad grund har jeg givet eder +til at formode sligt? Jeg véd intet, og ønsker ikke at vide +noget. Det er min agt at leve roligt indenfor mine egne +enemærker; jeg rækker ikke ufredsstifterne min bistand; men regn +heller ikke på mig, dersom det er eders agt at underkue dem.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet)</div> +<p>Vilde I også forholde eder uvirksom, ifald det var min agt at stå +dem bi?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvorledes skal jeg forstå eder?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til?— +Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at +kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden +intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og +almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og +undertrykt. Vi har fuldelig begrebet, at villige forbundsfæller +er bedre end tvungne undersåtter; og vi ønsker derfor intet +hjerteligere, end at kunne løsne de bånd, der i grunden snører +<i>os</i> ligeså stramt som <i>eder</i>. Men I vil visst også +erkende, at Normændenes sindelag imod os gør et sådant skridt +altfor betænkeligt,—så længe vi ikke har en pålidelig støtte i +ryggen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og denne støtte—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Denne støtte er nærmest at søge i Sverig. Men, vel at mærke, ej +så længe Gustav Vasa sidder ved roret; thi <i>hans</i> regnskab +med Danmark er endnu ikke opgjort, og vil vel heller aldrig blive +det. En ny svensk konge derimod, som havde folket på sin side, og +som skyldte Danmarks bistand sin krone—. Nu; I begynder at +forstå mig? <i>Da</i> kunde vi med tryghed sige til eder Norske: +"tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer +efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være +eders!"—Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod i +grunden ikke er så stort, som det kanske synes; thi I vil selv +indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved.</p> +<p> +Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med eder, så lad også I enhver +mistro fare. Altså— +<div class = "stagedir">(bestemt.)</div> +<p>den riddersmand frå Sverig, som kom hid en timestid før jeg—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I véd det da allerede?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Tilfulde. Det er ham jeg søger.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(for sig selv)</div> +<p>Forunderligt. Altså dog som Olaf Skaktavl sagde.</p> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Lykke</i>.)</div> +<p>Jeg beder eder vente her, herr rigsråd! Nu går jeg for at føre +ham til eder.</p> +<div class = "stagedir">(hun går ud gennem riddersalen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(ser en stund efter hende i hoverende forundring).</div> +<p>Hun henter ham! Ja, virkelig,—hun henter ham! Dysten er halvvejs +vunden. Så let havde jeg ikke tænkt, det skulde gå.—</p> +<p> +Hun sidder dybt i det med urostifterne. Fór sammen af skræk, da +jeg nævnte Sten Stures søn.—</p> +<p> +Og så? Hm! Er fru Inger troskyldig løbet i fælden, så vil ikke +Nils Sture gøre mange vanskeligheder. Et ungt blod, uden al +sindighed og omtanke—. Med mit løfte om bistand drager han +afsted. Uheldigvis snapper Jens Bjelke ham op på vejen,—og det +hele forehavende er kvalt.</p> +<p> +Og så? Så et skridt videre, til fromme for os selv. Det spredes +ud, at den unge grev Sture har været på Østråt,—at en dansk +udsending har havt en sammenkomst med fru Inger,—at, som følge +deraf, junker Nils blev snappet op af kong Gustavs krigsknægte en +fjerdingvej frå gården. —Inger Gyldenløves anseelse hos almuen +være så stor den vil,—imod sligt et stød skal den have svært for +at stå sig.</p> +<div class = "stagedir">(farer pludselig uroligt op.)</div> +<p>Alle djævle—! Om fru Inger skulde have anet uråd! Kanske han i +dette øjeblik smutter os af hænderne—</p> +<div class = "stagedir">(lytter beroliget mod riddersalen.)</div> +<p>Ah, det har ingen nød. Der kommer de.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Fru Inger Gyldenløve</i> kommer inde fra +salen, ledsaget af <i>herr Olaf Skaktavl</i>.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Her bringer jeg den I venter.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>For helvede,—hvad skal det sige?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg har sagt denne riddersmand eders navn, og hvad I har meddelt mig—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(tvilrådig)</div> +<p>Så? Ja så? Nu, ja—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>—og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej fæster den stærkeste +lid til eders bistand.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ikke det?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Kan det undre jer? I kender dog vel både hans sindelag og hans +tunge skæbne—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Denne mands—? Nå—ja, ja vel—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Men eftersom det er Peder Kanzler selv, der har stævnet os til at +mødes her—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Peder Kanzler—?</p> +<div class = "stagedir">(fatter sig hurtig.)</div> +<p>Ja, rigtig,—jeg har en sendelse fra Peder Kanzler—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Og han må jo bedst vide, hvem han tør bygge på. Jeg gider derfor +ikke bryde mit hoved med at gruble over, hvorledes—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nej, det er ret, kære herre; lad os for alting ikke det.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Heller lige løs på sagen—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Lige løs, uden omsvøb;—således er altid min vane.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Og vil I så sige mig, hvad ærend I bringer?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Mit ærend tænker jeg vel I så omtrent kan gætte—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Peder Kanzler nævnte noget om papirer, som—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Papirer? Nå ja, papirerne!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>I har dem vel hos jer?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Naturligvis; vel forvarede; næsten altfor vel til i en hast—</p> +<div class = "stagedir">(han lader som om han søger indenfor sin vams, +og siger sagte:)</div> +<p>Hvem djævelen er han? Hvad griber jeg til? Her tør være store +opdagelser at gøre—</p> +<div class = "stagedir">(han bemærker, at hustjenerne dækker bordet +og tænder lamperne i riddersalen, og siger til <i>Olaf Skaktavl</i>:)</div> +<p>Ah, jeg ser, fru Inger lader aftensmåltidet anrette. Ved bordet<br> +kunde vi kanske bedre tale om vore anliggender.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Godt; som I synes.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Frist vunden,—dyst vunden!</p> +<div class = "stagedir">(med stor venlighed, til <i>fru Inger</i>:)</div> +<p>Og imidlertid kunde vi få at vide, hvad andel fru Inger +Gyldenløve agter at tage i vort forehavende?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg?—Ingen.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE og OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ingen?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Kan det undre eder, mine ædle herrer, at jeg ikke vover mig ind i +en leg, hvori alt sættes på spil? Så meget mere, da ingen af mine +forbundsfæller vover at forlade sig trygt på mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Denne bebrejdelse rammer ikke mig. Jeg tror eder blindt; derom +beder jeg eder være forsikret.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hvem skulde turde bygge på eder, når det ikke var eders +landsmænd?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Sandelig,—denne tiltro glæder mig.</p> +<div class = "stagedir">(hun går hen til et skab i baggrunden og +fylder to bægre med vin.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Fordømt, om hun skulde trække sig ud af snaren!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(rækker hver af dem et bæger)</div> +<p>Og siden så er, så byder jeg eder i et bæger velkommen til +Østråt. Drik, mine ædle riddere! Drik tilbunds!</p> +<div class = "stagedir">(hun betragter dem vekselvis efterat de har +drukket, og siger alvorlig:)</div> +<p>Men nu må I vide,—det ene bæger indeholdt en velkomsthilsen for +min forbundsfælle, det andet—døden for min uven!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(kaster bægeret)</div> +<p>Ah, jeg er forgiftet!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(på samme tid, idet han griber efter sit sverd)</div> +<p>Død og helvede, har I myrdet mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(leende til <i>Olaf Skaktavl</i>, idet hun +peger på <i>Nils Lykke</i>):</div> +<p>Dette er de Danskes lid til Inger Gyldenløve—</p> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Lykke</i>, pegende på <i>Olaf +Skaktavl</i>:)</div> +<p>—og mine landsmænds tro på mig, ligervis!</p> +<div class = "stagedir">(til dem begge:)</div> +<p>Og dog skulde jeg give mig eder i vold? Så sagte, mine ædle +herrer,—så sagte! Fruen på Østråt har endnu sin fulde samling.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE GYLDENLØVE</div> +<div class = "stagedir">(kommer gennem døren til venstre)</div> +<p>Stor larm og støj—. Hvad er påfærde?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Min datter Eline.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Eline! Således havde jeg ikke tænkt mig hende.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(bemærker <i>Nils Lykke</i> og blir +overrasket stående, idet hun betragter hum).</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(rører ved hendes arm)</div> +<p>Mit barn,—denne ridder er—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<div class = "stagedir">(gør en afværgende håndbevægelse, idet hun +fremdeles ser ufravendt på ham og siger):</div> +<p>Behøves ikke! Jeg ser, hvad han heder. Det er Nils Lykke.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte til <i>fru Inger</i>)</div> +<p>Hvorledes? Kender hun mig? Skulde Lucia—? Skulde hun vide—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Stille! Hun véd intet.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Jeg vidste det;—således måtte Nils Lykke se ud.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(nærmere)</div> +<p>Nu vel, Eline Gyldenløve,—I har gættet rigtigt. Og da jeg +således på en måde er eder bekendt,—og da jeg derhos er eders +moders gæst,—så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer +ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i +den et billed af eder selv.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(stolt, men stedse vedblivende at stirre på ham)</div> +<p>Forlad mig, herr ridder,—den er plukket i mit eget kammer, og +der vokser ingen blomst for eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(idet han løsner en blomsterkost, som han +selv bærer indstukken foran i sin vams:)</div> +<p>Ah; men så vil I dog ikke forsmå denne ringe gave. En høvisk frue +rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem. —Læg +vel mærke til, min ædle jomfru,—skulde jeg byde eder en skænk, +der var eder fuldkommen værdig, så måtte det være en fyrstekrone.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE,</div> +<div class = "stagedir">(der viljeløst har taget blomsterne)</div> +<p>Og var det end Danmarks kongekrone, I rakte mig,—før jeg delte +den med <i>eder</i>, før krysted jeg den sønder mellem mine +hænder og slængte stumperne for eders fod!</p> +<div class = "stagedir">(hun kaster blomsterkosten for hans fødder +og går ind i riddersalen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(mumler for sig selv):</div> +<p>Kæk,—som Inger Ottisdatter ved Knut Alfsøns båre!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte, efter vekselvis at have betragtet +<i>Eline</i> og <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Ulven <i>kan</i> tæmmes. Det gælder at smede lænken færdig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(idet han tager blomsterne op og stirrer +henrykt efter <i>Eline</i>)</div> +<p>Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!</p> +<br> +<hr> +<a name = "act3"> </a><br> +<br> +<div class = "act">TREDJE AKT.</div> +<br> +<br> +<div class = "stagedir">(Riddersalen. Et højt buevindu i baggrunden; +et mindre vindu i forgrunden til venstre. Flere døre på begge sider. +Loftet støttes af tykke fritstående træstolper, der, ligesom væggene, +er behængte med alleslags våbenstykker. Billeder af helgener, +riddere og fruer hænger i lange rader. Under loftet en stor +brændende lampe med mange arme. I forgrunden til højre et +gammeldags udskåret højsæde. Midt i salen står et dækket bord med +levningerne af aftensmåltidet.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE GYLDENLØVE</div> +<div class = "stagedir">(kommer langsomt og tankefuld fra venstre. +Udtrykket I hendes ansigt forråder, hvorledes hun i erindringen +gennemlever optrinnet med Nils Lykke. Tilsidst gør hun en +armbevægelse, ligesom da hun kastede blomsterkosten; derpå siger hun +med dæmpet stemme):</div> +<p>—og så samlede han stumperne af Danmarks kongekrone—; +blomsterne var det;—og</p> +<div class = "verse1">"Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!"</div> +<p>Havde han hvisket disse ord i den lønligste krog, milevidt fra +Østråt,—jeg havde hørt dem alligevel!</p> +<p> +Hvor jeg hader ham! Hvor jeg altid har hadet ham,—denne Nils +Lykke!—Ingen anden mand er som han, siges der. Med kvinder leger +han,—og træder dem under sin fod.</p> +<p> +Og det er til <i>ham</i>, min moder tænkte at byde mig frem!— +Hvor jeg hader ham!</p> +<p> +De siger, at Nils Lykke er anderledes end andre mænd. Det er ikke +sandt! Der er intet selsomt ved ham. Der findes mange, mange, +som han! Når Bjørn fortalte mig eventyr, da så alle prinser ud +som Nils Lykke. Når jeg sad ensom her i salen og drømte krøniker, +og mine riddere kom og gik,—allesammen så de ud som Nils Lykke.</p> +<p> +Hvor det er forunderligt og hvor det er godt at hade. Aldrig har +jeg vidst, hvor sødt det var—før ikveld. Nej,—ikke for tusend +års liv vilde jeg sælge de øjeblikke, jeg har levet siden jeg så +ham!—</p> +<div class = "verse1">"Guds hellige blod, hvor hun—"</div> +<div class = "stagedir">(hun går langsomt op mod <ins class = +"correction" title = "text reads 'baggunden'">baggrunden</ins>, +åbner vinduet og ser ud.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Nils Lykke</i> kommer ind gennem den +forreste dør til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>"Sov vel på Østråt, herr ridder," sagde Inger Gyldenløve, da hun +gik. Sov vel? Ja, det er snart nok sagt, men—; der udenfor, +himmel og hav i oprør; nedenunder i gravkælderen det unge blod på +båren; to rigers skæbne i min hånd;—og på mit bryst en vissen +blomsterkost, som en kvinde har slængt for mine fødder. Sandelig, +jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent.</p> +<div class = "stagedir">(bemærker <i>Eline</i>, der forlader vinduet +og vil gå ind til venstre.)</div> +<p>Der er hun. Det stolte øje lader tankefuldt. —Ah, hvis jeg turde +vove—</p> +<div class = "stagedir">(højt:)</div> +<p>Jomfru Eline!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(stansende ved døren)</div> +<p>Hvad vil I? Hvi forfølger I mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Er I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med +eder;—den flyr mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Gå til vinduet, så vil I finde tidekort;—et hav i +storm—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Et hav i storm? Det kan jeg også finde hos eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hos mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<p>Vort første møde har forvisset mig derom.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Og I besværer eder derover?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nej, ingenlunde, men jeg ønskede dog at se eder mildere stemt.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(stolt)</div> +<p>Tror I, det vil lykkes eder?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg er viss derpå; thi jeg bringer eder et kærkomment budskab.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<p>Og hvilket?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<p>Mit farvel.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(et skridt nærmere)</div> +<p>Eders farvel? I forlader Østråt—så snart?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Endnu inat.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(synes et øjeblik tvilrådig med sig selv; +derpå siger hun koldt):</div> +<p>Så tag min hilsen, herr ridder!</p> +<div class = "stagedir">(hun bøjer sig og vil gå.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Eline Gyldenløve,—jeg har ingen ret til at holde eder tilbage, +men det er uædelt, dersom I nægter at høre, hvad jeg har at sige +eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg hører eder, herr ridder!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg véd, I hader mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<p>Eders klarsyn er usvækket, som jeg mærker.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men jeg véd også, at jeg tilfulde har fortjent dette had. +Usømmelige og krænkende var de ord, hvormed jeg tydede på eder i +min skrivelse til fru Inger.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Nok muligt, jeg har ikke læst dem.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men indholdet er eder i det mindste ikke ubekendt; jeg véd, eders +moder har ikke ladet eder i uvidenhed derom; hun har ialfald sagt +eder, at jeg priste den mand heldig, som—; ja, I véd, hvad +håb jeg nærede—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Herr ridder,—hvis det er derom I agter at tale, så—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg agter at tale derom, alene for at undskylde min færd. Ikke af +andre grunde;—det sværger jeg eder. Hvis mit rygte,—hvad jeg +desværre har årsag til at formode,—er nået til eder, forinden +jeg selv fremstillede mig på Østråt, så må I også kende mit liv +tilstrækkeligt til ikke at forundre eder over, at jeg i deslige +sager går noget dristigt tilværks. Jeg har truffet mange kvinder, +Eline Gyldenløve! Ubøjelige har jeg aldrig fundet dem. Under +slige omstændigheder, ser I, blir man noget magelig. Man kommer +ud af vanen med at betjene sig af omveje—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Nok muligt. Jeg véd ikke, hvad malm hine kvinder har været af. + +I fejler for øvrigt, når I mener, at det er brevet til min moder, +der har vakt mit hjertes had og bitterhed imod eder. Jeg havde +ældre grunde.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(urolig)</div> +<p>Ældre grunde? Hvad vil I sige med det?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det er som I formoded;—eders rygte er gået forud for eder selv, +til Østråt, som over det hele land. Nævnes Nils Lykkes navn, så +nævnes det altid sammen med en kvinde, som han har besnæret og +forstødt. Nogle nævner det med harme, andre med latter og kåd +spot over hine svagsindede skabninger. Men gennem harmen og +latteren og spotten klinger visen om eder, overdøvende og +eggende, lig en fiendes sejers-sang.</p> +<p> +Dette er det alt tilhobe, som har avlet mit had til eder. Idelig +stod I for mine tanker; og det drog mig tilmødes som en længsel, +at stilles ansigt til ansigt med eder, forat I kunde erfare, at +der gives kvinder, hos hvem eders smidige tale er spildt—dersom +I agter at bruge den.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I dømmer mig uretfærdigt, dersom I dømmer efter, hvad rygtet har +sagt eder. Muligt, at der er sandhed i alt, hvad I har hørt;—men +årsagerne dertil kender I ikke. —Som syttenårig junker begyndte +jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den +tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked—endnu før ønsket +var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade +hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min +gave tilbage for min egen fod.</p> +<p> +Tro ikke, at jeg beklager mig. Nej, tvertimod,—jeg ærer eder +derfor, således, som jeg endnu aldrig har æret nogen kvinde. Men +hvad jeg klager over, og hvad der nager mig som en stor sjælevé, +det er, at skæbnen ikke tidligere har ført mig eder imøde.—</p> +<p> +Eline Gyldenløve! Eders moder har fortalt mig om eder. Medens +livet gik sin urolige gang fjernt herfra, da vandred I på det +ensomme Østråt, stille, med eders digten og eders drømme. Se, +derfor vil I forstå, hvad jeg har at sige eder. —Vid da, at også +jeg engang har levet et liv, som I her. Jeg tænkte mig, at når +jeg trådte ud i den store vide verden, da vilde der komme mig +imøde en ædel og herlig kvinde, som skulde vinke ad mig og vise +mig vejen til et berømmeligt mål. —Jeg bedrog mig, Eline +Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men <i>hun</i> var ikke +iblandt dem. Endnu før jeg fuldt var bleven mand, havde jeg lært +at foragte dem alle tilhobe.</p> +<p> +Er det da min skyld? Hvorfor var ikke de andre ligesom I?—Jeg +véd, eders fædrelands skæbne hviler eder tungt på sinde. I kender +den andel, jeg har i forholdene—. Det siges om mig, at jeg skal +være falsk som havskummet. Nok muligt; men er jeg det, da har +kvinderne lært mig at være det. Havde jeg tidligere fundet, hvad +jeg søgte,—havde jeg truffet en kvinde, stolt, ædel og højsindet +som I, da var visselig min vej blevet en hel anden. Kan hænde, at +jeg da i dette øjeblik, havde stået ved eders side som talsmand +for alle de forurettede i Norges rige. Thi <i>det</i> tror jeg: +en kvinde er det mægtigste i verden, og i hendes hånd står det at +bøje en mand didhen, hvor Gud Herren vil have ham.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(for sig selv)</div> +<p>Skulde det være, som han siger? Nej, nej; der er løgn i hans øje +og svig på hans læber. Og dog—; ingen sang er så liflig som +hans ord.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(nærmere, dæmpet og mere fortroligt):</div> +<p>Hvor ofte har I vel ikke +siddet her på Østråt, ensom, med eders vekslende tanker. Da er +det blevet eder trangt om brystet; loft og vægge har ligesom +skrumpet sig sammen og knuget eders sind. Da har I længtes udad; +da har det lystet eder at flyve langt herfra, uden at I selv +vidste hvorhen. —Hvor ofte har I ikke vandret ensom ved fjorden; +et smykket skib, med riddere og damer ombord, med sang og +strengeleg, har sejlet forbi, langt derude;—et dunkelt rygte om +store begivenheder er nået til eder;—da har I følt en higen i +eders bryst, en ubetvingelig længsel efter at vide, hvad der var +hinsides havet. Men I har ikke forstået, hvad der fattedes eder. +I har stundom ment, det var eders fædrelands lod, der fyldte eder +med alle de urolige tanker. I bedrog eder selv;—en jomfru i +eders unge år har andet at gruble over. —Eline Gyldenløve! Har I +aldrig tænkt eder hemmelige kræfter,—en stærk og løndomsfuld +magt, som knytter menneskenes skæbner til hinanden? Når I drømte +om det brogede liv derude i den vide verden,—når I drømte om +ridderspil og lystige fester,—så I da aldrig i eders drømme en +ridder, der stod med smil på læben og med græmmelse i hjertet +midt i den larmende færd,—en ridder, der engang havde drømt +fagert som I, om en kvinde, ædel og herlig, og som han forgæves +søgte blandt alle dem, der omgav ham.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvo er I, der mægter at klæde mine lønligste tanker i ord? +Hvorledes kan I sige mig, hvad jeg har båret inderst i mit bryst— +uden selv at vide det? Hvoraf véd I—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvad jeg har sagt eder, har jeg læst i eders øjne.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Aldrig har nogen mand talt til mig som I. Jeg har kun dunkelt +forstået eder; og dog—alt, alt synes mig forandret siden—</p> +<div class = "stagedir">(hen for sig.)</div> +<p>Nu begriber jeg, hvorfor de sagde, at Nils Lykke er anderledes +end alle andre.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Der gives én ting i verden, som kunde forstyrre et menneskes +tanker, når vi grubler derover; og det er tanken om, hvad der +kunde sket, hvis alt havde føjet sig <i>så</i> eller <i>så</i>. +Havde jeg mødt eder på min vej, medens mit livstræ endnu var +grønt og frodigt, så havde I måske i denne stund siddet som—</p> +<p> +Men tilgiv mig, min ædle jomfru! Disse få øjeblikkes samtale har +bragt mig til at glemme vor gensidige stilling. Det var som om en +lønlig røst frå først af havde sagt mig, at med eder kunde jeg +tale åbent, uden smiger og uden forstillelse.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det kan I.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu vel;—og denne åbenhjertighed har måske allerede så halvt om +halvt forsonet os med hinanden. Ja,—jeg er endnu dristigere i +mit håb. Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den +fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå,— +misforstå mig ikke! Jeg mener ikke <i>nu straks</i>,—men +<i>engang</i>, senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette +mindre svært,—og da jeg nu engang er begyndt at tale +åbenhjertigt og ligefrem med eder, så lad mig sige jer—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Herr ridder—!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Ah, jeg mærker, at mit brev endnu sætter eder i skræk. Men vær I +fuldkommen rolig. Jeg kunde give tusender til, dersom det var +uskrevet; thi—ja, da jeg véd, at det just ikke vil gøre eder +synderlig ondt at høre, så kan jeg jo ligeså godt sige det rent +ud,—jeg elsker eder ikke, og vil aldrig til at elske eder. Vær I +derfor, som sagt, fullkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre +forsøg på at—</p> +<p> +Men hvad fattes eder—?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Mig? Intet; intet. —Sig mig kun ét: Hvorfor går I endnu med +disse blomster? Hvad vil I med dem?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Disse? Er det ikke en stridshanske, som I på alle kvinders vegne +har tilkastet den onde Nils Lykke? Skulde jeg så ikke tage den op?</p> +<p> +Hvad jeg vil med dem, spurgte I?</p> +<div class = "stagedir">(dæmpet.)</div> +<p>Når jeg atter står mellem de fagre fruer i Danmark,—når +strengelegen tier og der er stilhed i salen,—da vil jeg tage +disse blomster frem og fortælle et eventyr om en ung kvinde, der +sidder ensom i en mørk bjelkehal, fjernt oppe i Norge—</p> +<div class = "stagedir">(afbrydende, idet han ærbødigt bøjer sig.)</div> +<p>Men jeg frygter, at jeg altfor længe opholder husets ædle datter. +Vi sés ikke mere; thi endnu før daggry er jeg afsted. Jeg byder +eder altså mit farvel.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Og jeg skænker eder mit, herr ridder!</p> +<div class = "stagedir">(kort stilhed.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I er atter så tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders +fædrelands skæbne, der nager eder?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(hovedrystende, idet hun adspredt stirrer hen for sig)</div> +<p>Mit fædreland?—Jeg tænker ikke på mit fædreland.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Så er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Tiden? Den glemmer jeg nu. —I går til Danmark? Var det ikke så +I sagde?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg går til Danmark.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Kan jeg se mod Danmark her fra salen?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(pegende på vinduet til venstre)</div> +<p>Ja, fra dette vindu. Hist, mod syd, ligger Danmark.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Og er det langt herfra? Mere end hundrede mile?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Meget mere. Havet ligger mellem Danmark og eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Havet? Tanken har mågevinger. Havet stanser den ikke.</p> +<div class = "stagedir">(hun går ud til venstre).</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(ser en stund efter hende; derpå siger han):</div> +<p>Hvis jeg kunde afse to dage til det—eller blot én—så +skulde hun være i min vold ligeså godt som alle de andre.</p> +<p> +Der er ellers et sjeldent stof i denne unge kvinde. Hun er stolt. +Skulde jeg virkelig beslutte mig til—? Nej; heller ydmyge +hende.—</p> +<div class = "stagedir">(han går omkring i stuen.)</div> +<p>Sandelig, tror jeg ikke, hun har sat mit blod i brand. Hvem +skulde tænkt sligt muligt herefterdags?—Væk med dette! Jeg må +ud af al den vilderede, jeg her har rodet mig ind i.</p> +<div class = "stagedir">(han sætter sig i en stol til højre.)</div> +<p>Hvorledes skal jeg forklare mig det? Både Olaf Skaktavl og Inger +Gyldenløve synes blinde for den mistro, de udsætter sig for, når +det rygtes, at jeg er med i forbundet. —Eller skulde fru Inger +virkelig have fattet min hensigt? Skulde hun skønne, at alle +løfter kun var beregnede på at lokke Nils Sture frem af sit +smuthul?</p> +<div class = "stagedir">(han springer op)</div> +<p>Fordømt! Er jeg virkelig selv bleven narret? Det er højst +rimeligt, at grev Sture slet ikke findes på Østråt. Kan hænde at +rygtet om hans flugt kun har været en krigslist. Han sidder +kanske i denne stund velbeholden hos sine venner i Sverig, medens +jeg—</p> +<div class = "stagedir">(går urolig op og ned ad gulvet.)</div> +<p>At jeg også skulde være så sikker i min sag! Om jeg nu intet +udretter! Om fru Inger kommer efter mine hensigter,—og ikke +lægger dølgsmål på min færd—. At stå til spot og spe både her og +i Danmark! Ville lokke fru Inger i fælden,—og så gavne hendes +sag på det bedste,—styrke hendes gunst hos almuen—! —Ah, jeg +kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han +skaffed mig fingre i grev Sture—</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Vinduet i baggrunden stødes op. +<i>Nils Stenssøn</i> viser sig udenfor.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(griber efter sverdet)</div> +<p>Hvad nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(idet han springer ned på gulvet)</div> +<p>Nå; endelig er jeg her da!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Hvad skal dette sige?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Guds fred, herre!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket. Her på +gården må nok folk have en søvn som bjørnen ved juletider.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Takker Gud! En god samvittighed er den bedste hovedpude, véd I vel.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, det må så være; for alt hvad jeg hamred og dundred, så—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—så slap I dog ikke ind?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Truffet på et hår. Jeg sagde altså til mig selv: da du nu må ind +på Østråt ikveld, om du så skal gå gennem ild og vand, så kan du +jo sagtens også krybe gennem vinduet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Ah, om det skulde være—!</p> +<div class = "stagedir">(et par skridt nærmere)</div> +<p>Så det var eder da så magtpåliggende at komme til Østråt just iaften?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg lar nødig vente på mig, +skal jeg sige eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Aha,—fru Inger Gyldenløve venter eder altså?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Fru Inger Gyldenløve? Ja, det skal jeg ikke så bestemt kunne svare på;</p> +<div class = "stagedir">(med et listigt smil.)</div> +<p>men her turde være en anden—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(smiler også)</div> +<p>Nå, så her turde være en anden—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Sig mig,—hører I til huset?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg? Ja, for så vidt som jeg fra iaftes er fru Ingers gæst.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Så?—Jeg tror vi iaften har tredje kvelden efter Mortens-messe?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Tredje kvelden efter—? Ja, det er ret nok. —Ønsker I kanske at +stedes for husets frue straks? Såvidt jeg véd, er hun ikke gået +tilsengs endnu. Men kunde I ikke sætte eder ned og hvile eder ud +sålænge, kære unge herre? Se, her er endnu en kande vin tilovers. +Lidt at spise finder I vel også. Nu; tag for eder; I kan trænge +til at styrke jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>I har ret, herre; det vilde ikke være så ilde.</p> +<div class = "stagedir">(han sætter sig ved bordet og spiser og +drikker under det følgende.)</div> +<p>Både steg og sød kage! Det er jo et herremandsliv I fører her! +Når man, som jeg, har sovet på den bare jord og levet af brød og +vand i fire-fem dage—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(betragter ham smilende)</div> +<p>Ja, det må falde tungt for en, der er vant til at sidde til +højbords i grevelige sale.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Grevelige sale—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men nu kan I jo hvile eder ud her på Østråt, så længe, som I lyster.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(glad)</div> +<p>Så? Kan jeg virkelig det? Jeg skal da ikke så snart afsted igen?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, jeg véd ikke. Det <ins class = "correction" title = +"text reads 'maa'">må</ins> I vel selv bedst kunne svare på.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Au, for fanden!</p> +<div class = "stagedir">(han breder sig i stolen.)</div> +<p>Ja, ser I,—den ting er endnu ikke så ganske afgjort. Jeg, for +<i>min</i> del, skulde ikke have noget imod at slå mig ned her for +det første; men—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—men I er ikke i et og alt eders egen herre? Der gives andre +hverv og andre anliggender—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, det er netop knuden. Stod det til mig, så hvilte jeg mig +ialfald ud vinteren over her på Østråt; jeg har nu levet min +meste tid på feltfod, og så—</p> +<div class = "stagedir">(han bryder pludselig af, skænker og drikker.)</div> +<p>Eders skål, herre!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>På feltfod? Hm!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nej, det var <i>det</i> jeg vilde sige: jeg har længe higet efter +at se fru Inger Gyldenløve, som der går så stort et ry af. Det må +være en herlig kvinde. Ikke sandt?—Det eneste, jeg ikke kan +finde mig i, er, at hun så forbandet nødig vil slå løs.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Slå løs?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun så nødig vil tage +hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, så går det nok.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Jeg? Ja, Gud bedre så sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Hvad mener I med det?—Hør, kender I fru Inger?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er +også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge +engang.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men I véd dog at fortælle—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>—hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt. Desuden har jeg +tidt nok hørt af Peder Kanzler—</p> +<div class = "stagedir">(han stanser i forvirring og begynder ivrigt at spise.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I vilde sagt noget mere.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(spisende)</div> +<p>Jeg? Å nej, det kan være det samme.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(ler).</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Hvoraf ler I, herre?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Af ingenting, herre!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(drikker)</div> +<p>Det er en liflig vin, I har her på gården.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(nærmer sig fortrolig)</div> +<p>Hør,—skulde det nu ikke være på tide at kaste masken?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Masken? Ja, det får I gøre som I selv synes.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(med latter)</div> +<p>Grev Sture? Tror I også, at jeg er grev Sture?</p> +<div class = "stagedir">(han rejser sig fra bordet.)</div> +<p>I fejler, herre! Jeg er ikke grev Sture.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Virkelig ikke? Hvem er I da?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Mit navn er Nils Stenssøn.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(ser smilende på ham)</div> +<p>Hm! Nils Stenssøn? Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet +slår ialfald til.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ganske sandt; men Gud må vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min +fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, +som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder +Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred +mig op og lærte mig våbenhåndværket. Som i véd, har han i mange +år været forfulgt af kong Gustav, og jeg har trolig ledsaget ham, +hvor han færdedes.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Peder Kanzler har nok lært jer mere end våbenhåndværket, lader +det til. —Nu godt; I er altså ikke Nils Sture. Men I kommer dog +fra Sverig. Peder Kanzler har skikket eder hid for at finde en +fremmed, som—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(nikker usagt)</div> +<p>—som alt er funden.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(noget usikker)</div> +<p>Og som I ikke kender?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader +selv: jeg er ikke grev Sture!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Alvorligt, herre?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så +var?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men hvor er da grev Sture?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet)</div> +<p>Ja, <i>det</i> er just hemmeligheden.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(hviskende)</div> +<p>Som er eder bekendt? Ikke så?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(nikker)</div> +<p>Og som jeg har at meddele eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Mig? Nu da,—hvor er han?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(peger opad).</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nej, visst ikke; I misforstår mig.</p> +<div class = "stagedir">(ser sig forsigtigt om.)</div> +<p>Nils Sture er himlet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Død! Hvor?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>På sin moders slot,—for tre uger siden.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ah, I bedrager mig! For fem, sex dage siden drog han over grænsen +ind i Norge.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Å, det har været mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men kort tid tilforn havde greven vist sig i Dalarne. Almuen som +allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til +konge.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ha-ha-ha; det var jo mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Eder?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder +Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder +var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg +måtte være tilstede på en bestemt tid—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(nikker)</div> +<p>Tredje aften efter Mortens-messe.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Der skulde jeg møde en fremmed—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Rigtig; det er mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg +skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det +endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder +grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos +Sturerne.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg forstår. Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død +rygtedes, så vilde de gå fra hverandre,—og der blev da intet +af det hele.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for<br> +greven?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er +falden mig så mangen galskab ind i mine dage. Det var for resten +ikke <i>mit</i> påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, +der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp +ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to +år siden, fortalte de,—og det mindste barn kendte mig igen. Nå, +lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan +jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu,—og hvad tog I jer så videre for?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at +jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg fór over +grænsen—ha-ha-ha—så loved jeg dem, at jeg snart skulde +komme tilbage med tre-fire tusend mand—eller hvor mange det nu +var,—og så skulde det rigtig gå løs.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for<br> +sent.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme +til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at +I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt! Og når de så kommer, +og mener, at de har fåt klørne i grev Sture—ha-ha-ha!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(alvorligt)</div> +<p>—så er det ude med eders liv.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Mit—? Jeg er jo ikke grev Sture.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og +vækket ufred i landet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ej, det var jo kun for spøg!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Kong Gustav vil se sagen på en anden måde.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger. At jeg også kunde +være så galen—. Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage +jer af mig; og desuden,—rytterne er vel ikke i hælene på mig +endnu.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men hvad har I så videre at sige mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(ubetænksomt)</div> +<p>Pakken?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja visst; I véd jo—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Se, her har I dem allesammen.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(han rækker ham en pakke, +som han har taget frem under sin vams.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Breve og pergamenter til herr Olaf Skaktavl.</p> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Stenssøn</i>.)</div> +<p>Pakken er åben, ser jeg. Så kender I vel indholdet?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har så sine årsager.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Forstår; I har mest lagt vind på våbenhåndværket.</p> +<div class = "stagedir">(han sætter sig ved bordet til højre +og gennemløber papirerne.)</div> +<p>Aha! Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, +hvad der er i gære.</p> +<p> +Dette lille brev med silkesnoren om—</p> +<div class = "stagedir">(undersøger udskriften.)</div> +<p>Også til herr Olaf Skaktavl.</p> +<div class = "stagedir">(åbner brevet og ser flygtigt på indholdet.)</div> +<p>Fra Peder Kanzler. Det kunde jeg tænke.</p> +<div class = "stagedir">(læser mumlende.)</div> +<p>"Jeg er hårdt i betryk; thi—"; ja, ganske rigtigt; her står det; +—"den unge junker Sture er gangen til sine fædre just i det +samme urolighederne skulde bryde løs"— "—men endnu kan der +rådes bod på alting—" Hvad nu?</p> +<div class = "stagedir">(han studser og læser videre.)</div> +<p>"I må da vide, herr Olaf Skaktavl, at den unge mand, der bringer +eder dette brev, er en søn af—" —Himmel og +jord,—står det så?—Ja, ved Kristi blod, det står der!</p> +<div class = "stagedir">(med et blik på <i>Nils Stenssøn</i>.)</div> +<p>Han skulde være—? Ah, hvis det var således!</p> +<div class = "stagedir">(læser videre.)</div> +<p>"Jeg har fostret ham, fra han var årsgammel; men +til denne dag har jeg stadig vægret mig ved at give ham tilbake, +fordi jeg tænkte, at jeg i ham skulde have et sikkert gidsel for +Inger Gyldenløves troskab imod os og mod vore venner. Dog har han +til dette øjemed kun lidet bådet os. I tør vel undres over, at +jeg ikke betrode eder denne hemmelighed, dengang I nys var hos +mig her; og jeg vil derfor ærligt tilstå, at jeg frygtede for, I +skulde beholde ham i samme øjemed som jeg. Nu derimod, da I er +stedet til møde med fru Inger, og venteligen har forvisset eder +om, hvor uvillig hun er til at tage sig af vore anliggender, vil +I skønne, at det er klogest, så snart ske kan, at give hende +tilbage, hvad hendes er. Vel turde det da være muligt, at glæden, +trygheden og taknemmeligheden—" — +"—dette er nu vort sidste håb".</p> +<div class = "stagedir">(han sidder en stund som slagen af +overraskelse; da udbryder han for sig selv:)</div> +<p>Aha,—hvilket brev! Det er guld værd!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Jeg har nok bragt eder vigtige budskaber, kan jeg skønne. Ja, +ja,—Peder Kanzler har mange jern i ilden, siges der.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Hvad gør jeg med alt dette? Her er tusend veje at slå ind på. +—Ifald jeg—? Nej, det var for usikkert. Men dersom—? +Ah, dersom jeg—? Det skal voves!</p> +<div class = "stagedir">(han river brevet tvers over, krøller +stykkerne sammen og gemmer dem indenfor vamsen; de øvrige papirer +lægger han ind i pakken igen, stikker denne i sit bælte, rejser sig +og siger:)</div> +<p>Et ord, min unge ven!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(nærmer sig)</div> +<p>Nå,—det lader på jer, som om spillet går godt.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, det skulde jeg mene. I har givet mig lutter herrekort på +hånden,—damer og knægter og—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu +ikke mere at bestille?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge— +og trumf ovenikøbet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel på ophøjelsen—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ophøjelsen?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja; dersom kong Gustavs folk fik fingre i mig, spåde I, så—</p> +<div class = "stagedir">(han gør tegn, som en, der hænges.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Sandt nok;—men lad ikke det anfægte jer længer. Det står nu til +eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en +gylden kæde om halsen.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>En gylden kæde? Og det står til mig selv?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(nikker).</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan +jeg skal bære mig ad.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet +levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror +jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nå ja, ja; jeg <i>er</i> alvorlig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I Dalarne kaldte I eder grevesøn;—ikke så?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ej,—begynder I nu med <i>det</i> igen? Jeg har jo ærligt +skriftet for eder—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Sandhed? Hvor vil I nu hen? Men så sig mig da—!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Først eden! Den helligste, den ubrydeligste, I kender.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Den skal I få. Hist på væggen hænger jomfru Marias billede—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jomfru Maria er bleven affældig på den sidste tid. Har I ikke<br> +hørt, hvad munken i Wittenberg påstår?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Fy; hvor vil I agte på munken i Wittenberg? Det er jo en kætter, +siger Peder Kanzler.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en +fuldgod helgen at gøre løfte til.</p> +<div class = "stagedir">(han peger på et billede, +der hænger på en af vægstolperne.)</div> +<p>Kom hid,—og sværg mig taushed indtil jeg selv løser eders +tunge,—taushed, såsandt I håber himlens salighed for eder selv +og for ham, som her hænger afbildet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(idet han nærmer sig billedet)</div> +<p>Det sværger jeg,—hjælpe mig så sandt Guds hellige ord!</p> +<div class = "stagedir">(viger overrasket tilbage.)</div> +<p>Men, Krist, min frelser—!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvad nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Billedet <i>der</i>—! Det er jo mig selv!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik +og stod her i livet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Sten Sture!—Og ligheden—? Og—jeg talte sandhed, +da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Så var det.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I er Sten Stures søn, herre!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(slagen af stille forundring)</div> +<p><i>Jeg</i> Sten Stures søn!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Også på mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt +usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders +moder.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Selsomt; vidunderligt!—Men kan jeg da også tro—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro. Men kom vel ihug, at det er +altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I +tilsvor mig ved eders faders salighed.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Glemme det? O nej, det kan I være sikker på, jeg ikke skal. —Men +I, som jeg har givet mit ord,—sig mig—hvem er I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Mit navn er Nils Lykke.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(overrasket)</div> +<p>Nils Lykke? Dog vel ikke den danske rigsråd?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jo netop.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Og I skulde—? Det var selsomt. Hvordan kommer I—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—til at modtage budsendelser frå Peder Kanzler? Det undrer +eder nok?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, jeg skal ikke nægte det. Han har altid nævnt eder som vor +bitreste avindsmand—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og derfor mistror I mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nej, <i>det</i> just ikke; men—. Nå; fanden måtte gruble!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det har I ret i. Følger I eders eget hoved, så er bastesnoren +eder ligeså viss, som grevenavnet og den gyldne kæde, dersom I +forlader eder på mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>I et og alt! Se, her er min hånd, kære herre! Hjælp I mig med +gode råd, så længe det er fornødent. Når det gælder at hugge løs, +skal jeg nok berge mig selv.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det er godt. Følg mig nu did ind i kammeret, så skal jeg sige +jer, hvordan alt dette hænger sammen, og hvad I videre har at +gøre.</p> +<div class = "stagedir">(han går ud til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(med et blik på billedet)</div> +<p><i>Jeg</i> Sten Stures søn! O, vidunderligt, som en drøm—!</p> +<div class = "stagedir">(han følger efter <i>Nils Lykke</i>.)</div> +<br> +<hr> +<a name = "act4"> </a><br> +<br> +<div class = "act">FJERDE AKT.</div> +<br> +<br> +<div class = "stagedir">(Riddersalen, ligesom før, kun at spisebordet +er borttaget.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Kammersvenden Bjørn</i> lyser med en tændt +armstage <i>fru Inger Gyldenløve</i> og <i>herr Olaf Skaktavl</i> ind +gennem den anden dør til venstre. <i>Fru Inger</i> har nogle papirer i +hånden.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til Bjørn)</div> +<p>Og du er viss på, at min datter har talt med ridderen her i +salen?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(idet han sætter armstagen på bordet til venstre)</div> +<p>Ganske viss. Jeg mødte hende just i det samme hun trådte ud på +gangen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og da lod hun til at være oprørt i sindet? Var det ikke så?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Hun så ganske bleg og forstyrret ud. Jeg spurgte, om hun var syg; +men i stedet for at svare på mit spørgsmål sagde hun: "gå ind til +min moder og sig hende, at ridderen drager herfra endnu før +dagbrækningen; hvis hun har brev eller budskab til ham, så bed +hende, at hun ikke forvolder ham unødigt ophold". Og så føjed hun +noget til, som jeg ikke rigtigt kunde høre.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hørte du det slet ikke?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Det lød for mig, som om hun sagde: "næsten tror jeg, han alt har +været for længe på Østråt".</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og ridderen? Hvor er han?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Jeg tænker, han er inde på sit kammer i portfløjen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter at give ham med. Gå +ind til ham og sig, at jeg venter ham her i salen.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Bjørn går ud til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Véd I hvad, fru Inger,—rigtignok er jeg i slige ting så blind +som en muldvarp; men det bæres mig dog for, som om—hm!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>—som om Nils Lykke var eders datter god.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Da er I nok ikke <ins class = "correction" title = +"text reads 'saa'">så</ins> blind endda; thi jeg måtte storligen tage +fejl, dersom I ikke havde ret. Lagde I ikke mærke til, hvor +begærligt han ved natverdsbordet lytted efter det mindste ord, +jeg fortalte om Eline?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Han glemte både mad og drikke.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og vore hemmelige anliggender med.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ja, og det som mere er,—papirerne fra Peder Kanzler.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og af alt dette slutter I vel—?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da I kender Nils +Lykke og véd, hvad ry der går af ham, fornemmelig i kvindevejen, +så—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>—så bør det være mig kært at vide ham udenfor porten?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ja; og det jo før jo heller.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Nej,—lige det modsatte, Olaf Skaktavl!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hvordan mener I?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvis det forholder sig, som vi begge tror, så må Nils Lykke ikke +for nogen pris forlade Østråt for det første.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(ser misbilligende på hende)</div> +<p>Er I nu atter inde på krogveje, fru Inger? Hvad er det for anslag +I pønser på? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for +os og—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ah, denne kortsynethed, som gør alle så ubillige imod mig! Jeg +kan se på jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til +svigersøn. Hvis sligt lå i min tanke, hvorfor skulde jeg da +vægret mig ved at tage del i de ting, som nu forberedes i Sverig, +og som Nils Lykke og hele det danske tilhæng synes villig til at +understøtte?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Men når det ikke er eders ønske at vinde og binde ham,—hvad har +I så i sinde med ham?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det skal jeg med få ord forklare jer. I et brev til mig har Nils +Lykke nævnt det som et held at kunne komme ind i vor slægt; og +jeg vil være så ærlig at tilstå, at jeg virkelig et øjeblik gav +mig til at tænke over sagen.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Nu, ser I vel!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>At knytte Nils Lykke til min æt, var jo et mægtigt middel til at +forlige mange uenige her i landet.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Eders datter Meretes giftermål med Vinzents Lunge, synes mig, +måtte vise eder, hvad slige midler virker. Aldrig så såre fik +herr Lunge fast fod hos os, før han rev til sig både gods og +rettigheder—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ak, jeg véd det, Olaf Skaktavl! Men stundom går der så mangehånde +tanker gennem mit sind. Jeg kan ikke betro mig fuldt ud, hverken +til eder eller til nogen. Tidt véd jeg ikke, hvad der var rettest +for mig. Og alligevel—; anden gang at kåre en dansk herre til +svigersøn,—det er en udvej, som jeg kun i den yderste nød gad +gribe til; og, himlen være lovet,—<i>så</i> vidt er det endnu +ikke kommet!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Jeg er lige klog,fru Inger;—hvorfor agter I at holde Nils Lykke +tilbage på Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet)</div> +<p>Fordi jeg bærer et inderligt nag til ham. Nils Lykke har krænket +mig blodigere end nogen anden. Jeg kan ikke sige jer, hvad det +ligger i. Men ro får jeg ikke, før jeg har taget hævn over ham. +Forstår I mig ikke? Sæt, at Nils Lykke blev min datter god. Jeg +synes, at det vel var tænkeligt. Jeg vil formå ham til at blive +her. Han skal lære Eline nøjere at kende. Hun er både fager og +kløgtig. —Ah, om han engang med hed elskov i hjertet trådte frem +for mig og bad om hende! Da—at jage ham væk som en hund; jage +ham væk med spot, med hån, med foragt; gøre det kundbart over +hele landet, at Nils Lykke forgæves havde prøvet at bejle sig ind +på Østråt—! Jeg siger eder,—jeg kunde give ti år af mit liv for +at få opleve en slig stund.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hånden på hjertet, Inger Gyldenløve,—<i>det</i> er altså eders +hensigt med ham?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p><i>Det</i> og intet andet, så sandt Gud lever! I må tro mig, Olaf +Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er så +lidet min egen herre. Der gives visse ting, som må holdes dulgt, +hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra +<i>den</i> kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg +svor ved Knut Alfsøns lig.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(ryster hendes hånd)</div> +<p>Tak for hvad I der siger mig! Jeg vilde så nødig tro ilde om +eder. —Men hvad forehavendet med ridderen angår, så tykkes det +mig, at I frister et voveligt spil. Dersom I nu forregned eder? +Dersom eders datter—? Thi der siges jo, at ingen kvinde mægter +stå sig imod denne snigende djævel.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Min datter? Tror I, at hun—? Nej, vær kun tryg; jeg kender Eline +bedre. Alt, hvad hun har hørt til hans pris, har gjort hende +hadsk imod ham. I har jo selv med egne øjne fornummet—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ja-ja,—kvindesind er en utryg grund at bygge på. Se jer for +skulde I dog.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje med dem. Men skulde +det endog lykkes ham at fange hende i sit garn, da behøver jeg +blot at hviske hende to ord i øret, og så—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hvad så?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>—så vil hun sky ham, som om han var en udsending fra den lede +frister selv.</p> +<p> +Stille, Olaf Skaktavl! Der kommer han. Vær nu besindig.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Nils Lykke</i> kommer ind gennem +den forreste dør til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(går høfligt hen imod <i>Fru Inger</i>)</div> +<p>Min ædle frue har ladet mig kalde.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Gennem min datter er det mig sagt, at I tænker på at forlade os +endnu inat.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Desværre;—mit hverv på Østråt er jo til ende.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ikke før jeg har fået mine papirer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ganske sandt. Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. +Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun +så kløgtigt og så lifligt at sysselsætte sine gæster—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; +thi så var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils +Lykke, finde sig vel tilmode på Østråt, så måtte han—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvilket, frue?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>—først og fremst glemme sit ærende—og alt, hvad der for resten +er gået forud for hans komme.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Olaf Skaktavl</i>, idet han fremtager +pakken og rækker ham den)</div> +<p>Papirerne fra Peder Kanzler. I vil der finde fuldstændige +oplysninger om vore tilhængere i Sverig.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det er godt.</p> +<div class = "stagedir">(han sætter sig ved bordet til venstre, +hvor han åbner og gennemblader pakken.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og nu, fru Inger Gyldenløve,—nu véd jeg ikke her er mere for mig +at gøre.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Såfremt det blot og bart er statssager, der har ført os sammen, +da har I måske ret. Men <i>det</i> vilde jeg dog nødig tro.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I mener—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg mener, det er ikke alene som dansk rigsråd eller som Peder +Kanzlers forbundsfælle, at Nils Lykke tog sig for at gæste mig. +—Skulde jeg fejle, hvis jeg bildte mig ind, at I nede i Danmark +kunde have hørt et eller andet, som gjorde eder nyfigen efter +nærmere at kende fruen på Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det være langt fra mig at nægte—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(bladende i papirene)</div> +<p>Besynderligt. Slet intet brev.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—fru Inger Gyldenløves ry er jo altfor vidt udbredt, til at jeg +ikke længe skulde have higet efter at se hende ansigt til ansigt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Så tænkte jeg vel. Men hvad forslår da <i>det</i> at skemte bort +en times tid ved natverdsbordet? Hvad der før har været imellem +os, vil vi forsøge at slå en streg over. Vel turde det føje sig +så, at den Nils Lykke, jeg kender, lagde en skygge over naget til +ham, som jeg ikke har kendt. Forlæng nu eders ophold her i nogle +dage, herr rigsråd! Olaf Skaktavl tør jeg ikke overtale. Han har +jo sine lønlige hverv i Sverig. Hvad derimod eder angår, da har I +visstnok i forvejen indledet sagerne så snildt, at eders +nærværelse neppe gøres fornøden. Tro mig, I skal ikke komme til +at finde tiden lang hos os; i det mindste vil både jeg og min +datter opbyde alle kræfter for at være eder ret hjertelig til +behag.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg tviler hverken om eders eller eders datters gode sindelag +imod mig. Derom har jeg jo fået fuldgode vidnesbyrd. Men I vil +visstnok erkende, at min nærværelse andetsteds er uomgængelig +fornøden, når jeg desuagtet må erklære det for umuligt at +forlænge mit ophold på Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nå således!—Véd I hvad, herr rigsråd,—dersom jeg var +ondskabsfuld, så kunde jeg falde på at tro, at I var kommen til +Østråt for at prøve en dyst med mig. Denne dyst synes I nu I har +tabt, og derfor er det eder ukært at dvæle længere på slagmarken +mellem vidnerne til eders nederlag.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(smilende)</div> +<p>Der kunde være skellig grund til en slig tydning; men visst er +det, at <i>jeg</i> endnu ikke holder slaget for tabt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det være nu som det vil; dersom I dvæler nogle dage hos os, så +kan det ialfald vindes tilbage. Ja, I ser selv, hvor tvilrådig +jeg står og vipper på skillevejen,—overtaler min farlige +angriber til ikke at rømme marken. —Nu, rent ud sagt, tingen er +denne: eders forbund med de misfornøjede i Sverig forekommer mig +endnu noget—ja, hvad skal jeg kalde det?—noget vidunderligt, +herr rigsråd! Jeg siger eder dette uden omsvøb, kære herre! Den +tanke, som har ledet kongens råd til dette lønlige skridt, tykkes +mig såre klog; men den stikker stærkt af mod visse af eders +landsmænds fremfærd i de forløbne år. Det må derfor ikke krænke +jer, om min lid til eders gode løfter trænger til at støttes lidt +bedre, forinden jeg lægger velfærd og gods i eders hænder.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>For dette øjemed vilde et længere ophold på Østråt neppe være til +nogen nytte; thi jeg agter intet yderligere forsøg at gøre på at +rokke eders beslutning.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Da ynker jeg eder af et oprigtigt hjerte. Ja, herr rigsråd,—vel +står jeg her som en rådløs enke; men I kan tro mig på mit ord, og +jeg spår jer, at der vil komme til at vokse torne for jer af +eders rejse til Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(med et smil)</div> +<p>Spår I det, fru Inger?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Tilvisse! Hvad skal man vel sige, kære herre? Menneskene er så +klaffersyge nuomstunder. Mere end én spottefugl vil digte +smædeviser om eder. Inden et halvt år vil I være i folkemunde; +man vil stanse og se efter eder på alfar vej; man vil sige: se; +se, <i>der</i> rider herr Nils Lykke, som drog op til Østråt for +at fange Inger Gyldenløve, men som blev hængende i sin egen +snare. —Nå, nå, ikke så utålmodig, herr ridder! Det er jo ikke +<i>min</i> mening; men så vil alle slemme og ondskabsfulde +mennesker dømme. Og dem gives der, desværre, nok af!—Ja, det er +ilde; men det er sandt og visst,—spot vil blive eders løn,—spot +over, at en kvinde var snildere end I. "Listig som en ræv sneg +han sig ind på Østråt", vil man sige,—"skamfuld som en hund +lusked han igen afgårde". —Og endnu ét: mener I ej, at Peder +Kanzler og hans venner vil bede sig fri for eders bistand, når +det rygtes, at <i>jeg</i> ikke trøster mig til at stride under +eders mærke?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I taler viseligen, frue! Og for ej at udsætte mig for spot,— +endvidere, for ej at bryde samvirket med alle de kære venner i +Sverig, så nødes jeg til—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(hurtig)</div> +<p>—at forlænge eders ophold på Østråt?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(der har lyttet)</div> +<p>Nu går han i fælden!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nej, min ædle frue;—jeg nødes til at komme overens med eder +endnu i denne time.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Men ifald det nu ikke skulde lykkes?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det <i>vil</i> lykkes.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I er sikker i eders sag, som det lader.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvad vædder vi, at I går med på mine og Peder Kanzlers anslag?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Østråt gård mod eders knæspænder!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(slår sig på brystet og råber):</div> +<p>Olaf Skaktavl,—her ser I herren på Østråt!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Herr rigsråd!—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig fra bordet)</div> +<p>Hvad nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Fru Inger</i>)</div> +<p>Væddemålet modtager jeg ikke; thi om et øjeblik skænker I mig +gerne Østråt gård og mere til, for at fri eder ud af snaren, +hvori ikke jeg men I selv er hildet.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Eders skemt begynder at blive noget lystig, herre!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Den bliver lystigere endnu,—i det mindste for mig. I pukker på +at have overlistet mig. I truer med at dynge på mig alle +menneskers hån og spot. Ah, I skulde vel vogte jer for at egge +min hævnlyst; thi jeg kan med to ord bøje eder i knæ for mine +fødder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ha-ha—!</p> +<div class = "stagedir">(stanser pludselig som greben af en anelse.)</div> +<p>Og disse to ord, Nils Lykke? Disse to ord—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—er hemmeligheden om eders og Sten Stures søn.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med et skrig)</div> +<p>O, Jesus Krist—!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Inger Gyldenløves søn! Hvad siger I?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(halvt i knæ for <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Nåde! O, vær barmhjertig—!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(løfter hende op)</div> +<p>Kom til eder selv, og lad os tale besindigt sammen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med lav stemme og halvt forvildet)</div> +<p>Hørte I det, Olaf Skaktavl? Eller var det kun en drøm? Hørte I, +hvad han sagde?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det var ingen drøm, fru Inger!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(slår hænderne sammen)</div> +<p>Og I véd det! I,—I! —Men hvor har I ham da? Hvor har I ham? +Hvad vil I gøre med ham?</p> +<div class = "stagedir">(skriger:)</div> +<p>Dræb ham ikke, Nils Lykke! Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ah. jeg begynder at begribe—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og denne angst—; denne kvælende rædsel—. Jeg har båret på det i +mangfoldige år,—og så skulde det briste alt tilhobe, og jeg får +friste slig nød og kvide!—Herre min Gud, er dette ret af dig? +Var det derfor, du gav mig ham?</p> +<div class = "stagedir">(hun tager sig sammen og siger med tilkjempet fatning:)</div> +<p>Nils Lykke,—sig mig én ting. Hvor har I ham? Hvor er han?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hos sin fosterfader.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Endnu hos sin fosterfader. O, denne ubønhørlige mand—! Altid har +han nægtet mig—. Men det må ikke længer blive således ved! Hjælp +mig, Olaf Skaktavl!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Jeg?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det vil ej være fornødent, såfremt I kun—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hør mig, herr rigsråd! Hvad I véd, det skal I vide tilbunds. Og I +også, gamle trofaste ven!—</p> +<p> +Nu vel da! I minded mig før om hin usalige dag, da Knut Alfsøn +blev slagen ved Oslo. I minded mig om det løfte, jeg gjorde, da +jeg stod ved liget mellem Norges gæveste mænd. Jeg var knapt +fuldvoksen dengang; men jeg kendte Guds kraft i mig, og jeg +mente, hvad mange har ment sidenefter, at Herren selv havde sat +sit mærke på mig og kåret mig til at stride forrest for land og +rige.</p> +<p> +Var det hovmod? Eller var det en åbenbarelse ovenfra? Jeg er +aldrig kommen tilbunds i det. Men ve hver den, som har fået en +stor gerning at bære på.</p> +<p> +I syv år tør jeg sige, at jeg trolig holdt, hvad jeg havde lovet. +Jeg stod sammen med mine landsmænd i trængsler og nød. Alle mine +legesøstre sad som hustruer og mødre trindt om i landet. Jeg +alene turde ikke høre på nogen bejler. Ikke på <i>nogen</i>. I +véd det bedst, Olaf Skaktavl!</p> +<p> +Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig +set tilforn.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et +hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet +mod eders venner.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.</p> +<p> +Den vinter tænkte jeg mindre og mindre på rigets velfærd. —Så +fager en mand havde jeg aldrig set. Og jeg var bleven henimod de +fem og tyve år—</p> +<p> +Næste høst kom Sten Sture igen. Og da han atter drog bort, tog +han med sig i al løndom et spædt barn. Det var ikke menneskenes +onde tunger, som jeg frygted, men det vilde have skadet vor sag, +ifald det havde rygtedes, at Sten Sture stod mig så nær.</p> +<p> +Barnet blev sat til opfostring hos Peder Kanzler. Jeg vented på +bedre tider, som snart skulde komme. Aldrig kom de. Sten Sture +gifted sig to år efter i Sverig, og da han døde, efterlod han sig +enke—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>—og med hende en lovlig arving til sit navn og sine rettigheder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Gang efter gang skrev jeg til Peder Kanzler og bønfaldt ham om at +give mig mit barn tilbage. Men han vægred sig stadigen. "Slut +eder fast og ubrydelig til os", svared han, "så sender jeg eders +søn til Norge; før ikke". Hvor skulde jeg vove <i>det</i>? Vi +misfornøjede var dengang ilde set af mange frygtagtige her i +landet. Dersom disse fik nys i sagen—o, jeg véd det! for at +stække moderen, skulde de gerne have beredt barnet den samme +skæbne, som kong Kristjern skulde fristet, om ikke flugten havde +frelst ham.</p> +<p> +Men foruden <i>det</i>, var også Danskerne virksomme. De forsømte +hverken trusler eller løfter for at drive mig over på sin side.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Begribeligt. Alles øjne vogted på eder, som på den vindfløj, de +skulde sejle efter.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nu kom Herluf Hydefads oprør. Mindes I hin tid, Olaf Skaktavl? +Var det ikke, som om en solfuld vår gik over hele landet! Stærke +røster maned mig at komme udenfor;—men jeg turde det ikke. Jeg +sad tvilrådig—langt fra striden—på min ensomme gård. Stundom +var det, som om Gud Herren selv råbte på mig; men da kom denne +dræbende angst igen og lamslog al vilje. "Hvem vil sejre?" se, +<i>det</i> var spørgsmålet, som idelig ringed for mine øren.</p> +<p> +Det var en kortvarig vår, som dengang brød frem over Norge. +Herluf Hydefad, og mangfoldige med ham, lagdes <ins class = +"correction" title = "text reads 'paa'">på</ins> stejle og hjul +i de måneder, som fulgte på. Mig kunde ingen kræve til regnskab. +Og dog mangled det ikke på forblommede trusler fra Danmark. Hvad, +om de kendte hemmeligheden? Til slut vidste jeg ikke at tyde det +anderledes, end at de kendte den.</p> +<p> +I slig en kvidefuld tid var det, at rigshovmester Gyldenløve kom +herop og forlangte mig tilægte. Lad en ængstet moder tænke sig i +mit sted—! En måned efter var jeg rigshovmesterens hustru,—og +hjemløs i mine landsmænds hjerter.</p> +<p> +Så kom de stille år. Ingen rejste sig mere. Herrerne kunde trykke +os ned så dybt og så tungt de lysted. Der var stunder, da jeg +væmmedes over mig selv. Thi hvad havde jeg at gøre? Intet, uden +at ængstes, forhånes og føde døtre til verden. Mine døtre! Gud må +forlade mig det, ifald jeg ikke har en moders hjerte for dem. +Mine pligter som hustru var mig et hoveriarbejde. Hvor kunde jeg +så elske mine døtre? O, med min søn var det anderledes! +<i>Han</i> var min sjæls eget barn. Han var den eneste, som +minded mig om den tid, da jeg var kvinde og intet andet end +kvinde. —Og ham havde de taget fra mig! Han vokste op mellem +fremmede, som måske såde fordærvelsens sæd i ham! Olaf Skaktavl,— +havde jeg, som I, vandret jaget og forladt på højfjeldet, i +vinter og uvejr,—hvis jeg havde havt mit barn i mine arme,—tro +mig, jeg skulde ikke have sørget og grædt så sårt, som jeg har +sørget og grædt for ham fra hans fødsel og til denne time!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Der er min hånd. Jeg har dømt eder for hårdt, fru Inger! Byd og +råd over mig som før. Jeg skal lystre. —Ja, ved alle hellige,— +jeg véd, hvad det vil sige at sørge for sit barn.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Voldsmænd slog eders. Men hvad er døden mod en hvileløs angst +gennem alle de lange år?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu vel; det står i eders magt at ende denne angst. Forson de +stridende parter, så tænker ingen af dem på at tilegne sig eders +barn som borgen for eders troskab.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Dette er himlens hævn—</p> +<div class = "stagedir">(ser på ham.)</div> +<p>Sig kort og godt, hvad I fordrer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Først fordrer jeg, at I skal kalde den nordenfjeldske almue under +våben for at støtte de misfornøjede i Sverig.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og dernæst—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—at I virker for, at den unge grev Sture kan blive indsat i sin +slægts rettigheder som Sverigs styrer.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Han? I fordrer, at jeg—?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Det er mange Svenskers ønske. Også vi vilde være vel tjent +dermed.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I betænker eder, min frue? I skælver for eders søns sikkerhed. +Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder på +tronen?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(tankefuld)</div> +<p>Vel sandt;—vel sandt—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(betragter hende skarpt)</div> +<p>Medmindre der skulde være andre anslag i gære—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad mener I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>At Inger Gyldenløve pønsed på at blive—kongemoder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, så kan I give kronerne til +hvem I vil.</p> +<p> +Men véd I da også, om grev Sture er villig—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Derom kan han selv forvisse eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Han selv? Og når?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I denne time.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hvordan?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad siger I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Med ét ord, at grev Sture befinder sig på Østråt.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Her?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(til <i>fru Inger</i>)</div> +<p>Det blev eder måske berettet, at jeg red selv anden gennem +porten? Greven var min følgesvend.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Jeg er i hans vold. Her er intet valg længer.</p> +<div class = "stagedir">(ser på ham og siger:)</div> +<p>Godt, herr rigsråd,—I skal få min forsikring om bistand.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Skriftlig?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Som I begærer.</p> +<div class = "stagedir">(hun går over til bordet på venstre side, +sætter sig og tager skrivesager frem af skuffen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(afsides, ved bordet til højre)</div> +<p>Endelig sejrer jeg da!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<div class = "stagedir">(efter et øjebliks betænkning, vender sig +pludselig over stolen mod <i>Olaf Skaktavl</i> og hvisker):</div> +<p>Olaf Skaktavl,—nu ved jeg det med visshed,—Nils Lykke +er en forræder!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Hvordan? I tror—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Han pønser på svig.</p> +<div class = "stagedir">(hun lægger papir tilrette og dypper pennen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Og dog vil I skrive en slig forsikring, som kan volde eders +undergang?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Stille; lad mig råde. Nej, vent, og hør først—</p> +<div class = "stagedir">(hun taler hviskende med ham.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte, holder øje med dem)</div> +<p>Ah, rådslå kun, så meget I lyster! Nu er al fare forbi. Med +hendes skrevne tilsagn i lommen kan jeg forklage hende, hvad time +det skal være. Endnu i denne nat et hemmeligt bud til Jens +Bjelke—. Jeg har mit ord i behold, når jeg forsikrer ham, at den +unge grev Sture ikke er på Østråt. Og så imorgen, når vejen er +fri,—til Trondhjem med junkeren. Derfra tilskibs med ham som +fange til København. Sidder han først i tårnet dernede, kan vi +foreskrive fru Inger, hvad kår os lyster. Og jeg—? Efter dette +tænker jeg ikke, kongen lægger sendelsen til Frankrig i andre +hænder end mine.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(fremdeles hviskende til <i>Olaf Skaktavl</i>)</div> +<p>Nu, I har altså forstået mig?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Tilfulde. Lad det voves, som I vil.</p> +<div class = "stagedir">(han går ud til højre i baggrunden.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Nils Stenssøn</i> kommer ind gennem den +forreste dør til højre, uden at bemærkes af <i>fru Inger</i>, der er +begyndt at skrive.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(med dæmpet stemme)</div> +<p>Herr ridder,—herr ridder!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(hen imod ham)</div> +<p>Uforsigtige! Hvad vil I her? Har jeg ikke sagt, I skulde vente +derinde, til jeg kaldte på jer?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Hvor kunde jeg det? Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve +er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se +hende ansigt til ansigt—</p> +<p> +O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt +mig hende. Vær ikke ræd, kære herre;—jeg skal ikke forgå mig. +Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom +ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen. +Jeg vil være som de andre adelige junkere. —Hør, sig mig,—véd +hun, at jeg er her? I har vel forberedt hende?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, visst nok har jeg det, men—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Nu?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>—hun vil ikke kendes ved jer som søn.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Vil hun ikke kendes ved mig? Men hun er jo min moder. —O, når +der ikke er andet ivejen—</p> +<div class = "stagedir">(han tager frem en ring, som han bærer +i en snor om halsen.)</div> +<p>—så vis hende denne ring. Jeg har båret den +fra mine tidligste år. Den må hun vel vide besked om.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Gem ringen, menneske! Gem den, siger jeg!</p> +<p> +I forstår mig ikke. Fru Inger tviler ingenlunde om, at I er +hendes barn; men,—ja, se eder om; se al denne rigdom; se alle +disse mægtige forfædre og frænder, hvis billeder prunker både +højt og lavt på alle vægge; og endelig hun selv, denne stolte +kvinde, der er vant til at byde som den første adelsfrue i riget. +Tror I, det kan være hende kært at vise frem en fattig, uvidende +svend for menneskenes øjne og sige: se her, denne er min søn!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig og uvidende. Jeg har +intet at byde hende i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig +har jeg følt mig tynget af min armod før i denne stund! Men sig +mig,—hvad tror I, jeg skal gøre for at vinde hendes godhed? Sig +mig det, kære herre; I må dog vide det!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, må I vel vogte +eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller +sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den +virkelige grev Sture, så længe til I selv gør eder værdig at +kaldes hendes søn.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>O, men så sig mig da—!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Stille; stille!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig og rækker ham papiret)</div> +<p>Herr ridder,—her har I mit tilsagn.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg takker eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(idet hun bemærker <i>Nils Stenssøn</i>)</div> +<p>Ah,—denne unge mand er—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ja, fru Inger, det er grev Sture.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(afsides, ser stjålent på ham)</div> +<p>Træk for træk;—ja, ved Gud,—det er Sten Stures søn!</p> +<div class = "stagedir">(træder nærmere og siger med kold høflighed:)</div> +<p>Vær hilset under mit tag, herr greve! Det hviler i eders hånd, +hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både +mod og vilje—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(lytter urolig)</div> +<p>Hvad er det for larm og støj, fru Inger? Det er nogen, som vil +her ind. Hvad skal dette sige?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med hævet røst)</div> +<p>Det er ånderne, som vågner!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Olaf Skaktavl</i>, <i>Ejnar Huk</i>, +<i>Bjørn</i>, <i>Finn</i>, samt <i>mange bønder</i> og <i>huskarle</i> +kommer ind fra højre side i baggrunden.)</div> +<br> +<div class = "speaker">BØNDER OG HUSKARLE.</div> +<p>Hil være fru Inger Gyldenløve!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Olaf Skaktavl</i>)</div> +<p>Har I sagt dem, hvad der er i gære?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Alt, hvad de behøver at vide, har jeg sagt dem.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til flokken)</div> +<p>Ja nu, mine trofaste husfolk og bønder, nu må I væbne eder, som I +bedst véd og kan. Hvad jeg tidligere iaftes satte mig imod, det +være eder nu i fuldeste måde tilstedet. Og her stiller jeg frem +for eder den unge grev Sture, Sverigs vordende styrer,—og Norges +med, hvis Gud så vil det.</p> +<br> +<div class = "speaker">HELE MÆNGDEN.</div> +<p>Hil ham! Hil grev Sture!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(Almindelig bevægelse. Både bønder og huskarle +udsøger sig våben og ifører sig brystplader og stålhuer, alt under +stor larm.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte og urolig)</div> +<p>Ånderne vågner, sagde hun? På skrømt har jeg manet oprørsdjævelen +frem. Fordømt, om han skulde vokse mig over hovedet!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Stenssøn</i>)</div> +<p>Af mig modtager I her den første håndsrækning,—treti ridende +bønder, som skal følge og beskytte eder. Tro mig,—inden I når +grænsen, har mange hundrede stillet sig under mit og eders mærke. +Og rejs så med Gud!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Tak,—Inger Gyldenløve! Tak,—og vær sikker på, I skal aldrig +komme til at skamme eder over—over grev Sture! Hvis I ser mig +igen, da har jeg vundet land og rige!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(for sig selv)</div> +<p>Ja, <i>hvis</i> hun ser dig igen.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hestene venter, I gode bønder! Er I så rede—?</p> +<br> +<div class = "speaker">BØNDERNE.</div> +<p>Ja, ja, ja!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(urolig, til <i>fru Inger</i>)</div> +<p>Hvordan? Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I dette øjeblik, herr ridder!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nej, nej, umuligt!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Som jeg siger.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte til <i>Nils Stenssøn</i>)</div> +<p>Lyd hende ikke!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Hvor kan jeg andet! Jeg <i>vil</i>; jeg <i>må</i>!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Men det er eders sikre fordærv—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Lige godt! <i>Hun</i> har al rådighed over mig—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(bydende)</div> +<p>Og <i>jeg</i>?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Mit ord holder jeg; lid på det. Hemmeligheden skal ikke komme +over min mund, før I selv løser mig. Men hun er min moder!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(afsides)</div> +<p>Og Jens Bjelke, som lurer på vejen! Forbandet! Han snapper mig +byttet af hænderne—</p> +<div class = "stagedir">(til <i>fru Inger</i>.)</div> +<p>Vent til imorgen!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Stenssøn</i>)</div> +<p>Grev Sture,—vil I lyde mig, eller ej?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Tilhest!</p> +<div class = "stagedir">(han går op mod baggrunden.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(afsides)</div> +<p>Den ulykkelige! Han véd ikke, hvad han gør.</p> +<div class = "stagedir">(til <i>fru Inger</i>.)</div> +<p>Nu, siden det skal så være,—lev vel!</p> +<div class = "stagedir">(han bøjer sig hurtig og vil gå.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(holder ham tilbage)</div> +<p>Nej, stans! Ikke så, herr ridder,—ikke så!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvad mener I?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med dæmpet stemme)</div> +<p>Nils Lykke,—I er en forræder! Stille! Lad ingen mærke, at der er +uro i høvedsmændenes lejr. Peder Kanzlers tillid har I vundet ved +en djævelsk list, som jeg ikke mægter gennemskue. I har tvunget +mig til at øve oprørsfærd,—ikke for at støtte vor sag, men for +at fremme eders egne anslag hvilke de end monne være. Jeg kan +ikke længer træde tilbage. Men tro ikke derfor, at I har sejret! +Jeg skal vide at gøre eder uskadelig—.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(lægger uvilkårligt hånden på sværdet)</div> +<p>Fru Inger!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke livet. Men udenfor +Østråts porte kommer I ikke, før sejren er vor.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Død og ulykke!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Al modstand er unyttig. I slipper ikke herfra. Forhold eder +derfor stille; det er det klogeste, I kan gøre.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(hen for sig)</div> +<p>Ah,—jeg er overlistet. Hun har været snedigere end jeg.</p> +<div class = "stagedir">(en tanke skyder op i ham.)</div> +<p>Men om jeg endda—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(sagte til <i>Olaf Skaktavl</i>).</div> +<p>Følg grev Stures trop lige til +grænsen. Drag så uopholdelig til Peder Kanzler og bring mig mit +barn. Nu har han ikke længer nogen grund til at forholde mig, +hvad mit er.</p> +<div class = "stagedir">(tilføjer, da <i>Olaf Skaktavl</i> vil gå:)</div> +<p>Vent; et kendemærke—. Den, der bærer Sten Stures ring, det er +den rette.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ved alle hellige, I skal få ham!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Tak,—tak, min trofaste ven!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Finn</i>, hvem han ubemærket har +kaldt til sig, og med hvem han har hvisket)</div> +<p>Altså,—se at liste dig ud. Lad ingen se dig. En fjerdingvej +herfra ligger Svenskerne i baghold. Fortæl befalingsmanden, at +grev Sture er død. Den unge mand <i>der</i> må ikke antastes. Sig +befalingsmanden <i>det</i>. Sig ham, at junkerens liv er mig +tusender værd.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Det skal ske.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(der imidlertid har holdt øje med <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Og rejs nu alle med Gud!</p> +<div class = "stagedir">(pegende på <i>Nils Lykke</i>.)</div> +<p>Denne ædle ridder <i>der</i> kan ikke bekvemme sig til så hastig +at forlade sine venner på Østråt. Han vil vente her hos mig til +sejersbudskabet kommer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(for sig selv)</div> +<p>Djævel!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(griber hans hånd)</div> +<p>Tro mig,—I skal ikke komme til at vente længe!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det er godt; det er godt!</p> +<div class = "stagedir">(afsides.)</div> +<p>Alt kan endnu vindes. Hvis bare mit bud kommer betids til Jens<br> +Bjelke—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>fogden Ejnar Huk</i>, pegende på <i>Finn</i>)</div> +<p>Og han <i>der</i> hensættes under sikker bevogtning i borgekælderen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FINN.</div> +<p>Jeg?</p> +<br> +<div class = "speaker">FOGDEN OG HUSKARLENE.</div> +<p>Finn!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(sagte)</div> +<p>Der brast mit sidste anker.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(bydende)</div> +<p>I borgekælderen!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Ejnar Huk</i>, <i>Bjørn</i> og et par af +<i>gårdsfolkene</i> fører <i>Finn</i> ud til venstre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ALLE DE ØVRIGE</div> +<div class = "stagedir">(undtagen <i>Nils Lykke</i>, +idet de stormer ud til højre):</div> +<p>Afsted! Tilhest,—tilhest! Hil være Inger Gyldenløve!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(tæt forbi <i>Nils Lykke</i>, +idet hun følger de bortdragende):</div> +<p>Hvem sejrer?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(står alene igen)</div> +<p>Hvem? Ja, ve dig;—sejren blir dyrekøbt. <i>Jeg</i> vasker mine +hænder. Det er ikke <i>mig</i>, som myrder ham.</p> +<p> +Men mit bytte undslipper mig lige fuldt. Og oprøret vokser og +breder sig!—Ah, det er et dumdristigt, et afsindigt spil, jeg +her har indladt mig i!</p> +<div class = "stagedir">(han lytter ved vinduet.)</div> +<p>Der rider de raslende ud igennem porten. —Nu stænges der efter +dem;—og her står jeg igen som fange.</p> +<p> +Ikke nogen mulighed for at slippe bort! Inden en halv time falder +Svenskerne over ham. Han har treti vel væbnede ryttere med sig. +Det vil gå på livet løst.</p> +<p> +Men hvis de nu alligevel fangede ham levende?—Var jeg blot fri, +så kunde jeg indhente Svenskerne, inden de nåde grænsen, og få +ham udleveret.</p> +<div class = "stagedir">(går op mod vinduet i baggrunden og ser ud.)</div> +Fordømt. Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være?<br> +<div class = "stagedir">(går hurtig nedover gulvet igen; pludselig +stanser han og lytter.)</div> +<p>Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra +jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Altså oppe +endnu—</p> +<div class = "stagedir">(en tanke synes at gennemfare ham.)</div> +<p>Eline! Ah, hvis <i>det</i> gik an! Hvis det lod sig gøre, at—. +Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig selv? +I visen heder det:</p> +<div class = "verse1">Hver en skøn-jomfru sukker så mod:<br> +Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!</div> +<p>Og <i>hun</i>—? —Eline Gyldenløve skal frelse mig!<br> +<div class = "stagedir">(han går raskt men listende henimod den +forreste dør til venstre.)</div> +<br> +<hr> +<a name = "act5"> </a><br> +<br> +<div class = "act">FEMTE AKT.</div> +<br> +<br> +<div class = "stagedir">(Riddersalen. Det er fremdeles nat. Salen +oplyses kun svagt af en armstage, der står på bordet til højre i +forgrunden.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Fru Inger Gyldenløve</i> sidder ved +bordet, fordybet i tanker.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(efter et ophold)</div> +<p>Den kløgtigste i landet kalder de mig. Jeg tror, jeg <i>er</i> +det også. Den kløgtigste—. Der er ingen, som véd, hvorfor jeg er +den kløgtigste. I mere end tyve år har jeg stridt for mit barns +frelse. <i>Det</i> er nøglen til gåden. <i>Det</i> gir vid i +panden, det!</p> +<p> +Vid? Hvor er min kløgt bleven af inat? Hvor har jeg min omtanke +henne? Det ringer og suser for mine øren. Jeg ser skikkelser for +mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem.</p> +<div class = "stagedir">(hun springer op.)</div> +<p>Herre min Jesus,—hvad er dette? Er jeg ikke længer rådig over +min forstand? Skulde det komme dertil, at jeg—?</p> +<div class = "stagedir">(hun presser hænderne sammen om hovedet; +derpå sætter hun sig atter og siger roligere:)</div> +<p>O, det er intet. Det går over. Det har ingen nød;—det går over.</p> +<p> +Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder +ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod +væggen.</p> +<div class = "stagedir">(hun rejser sig igen.)</div> +<p>Ja, vel var det, at jeg endelig tog mod til mig. Vi vil sejre;— +og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen.</p> +<div class = "stagedir">(hun tager lyset for at gå, +men stanser og siger hen for sig:)</div> +<p>Ved målet? Ved målet? At få ham tilbage? Kun <i>det</i>,—og så +intet videre?</p> +<div class = "stagedir">(sætter atter stagen på bordet.)</div> +<p>Dette flygtige ord, som Nils Lykke således kasted hen i vind og +vejr—. Hvorledes kunde han se min ufødte tanke?</p> +<div class = "stagedir">(sagtere.)</div> +<p>Kongemoder. —Kongemoder, sagde han. —Og hvorfor ikke? Har ikke +min slægt før mig rådet som konger, om de end ikke bar +kongenavnet? Har ikke <i>min</i> søn den samme adkomst til Sture- +slægtens rettigheder, som den anden? I Guds øjne har han det,—så +sandt der ellers er retfærd i himlen.</p> +<p> +Og disse rettigheder har jeg i angstens stund fraskrevet ham. Jeg +har med ødsel hånd bortskænket dem, som løsepenge for hans +frihed.</p> +<p> +Om de nu kunde vindes tilbage?—Vilde det fortørne himlen, om +jeg—? Skal jeg tro, det kunde kalde nye trængsler ned over mig, +ifald jeg—? —Hvem véd;—hvem véd! Det tør være sikrest at +forsage.</p> +<div class = "stagedir">(hun tager atter lyset.)</div> +<p>Jeg får jo mit barn igen. <i>Det</i> må være nok. Jeg vil søge +hvile. Alle de forvovne tanker,—dem vil jeg sove fra mig.</p> +<div class = "stagedir">(går mod baggrunden, men stanser oppe på +gulvet og siger grublende:)</div> +<p>Kongemoder!</p> +<div class = "stagedir">(hun går langsomt ud til venstre i baggrunden.)</div> +<br> +<div class = "stagedir">(Efter et kort ophold kommer <i>Nils Lykke</i> +og <i>Eline Gyldenløve</i> lydløst ind fra den forreste dør til +venstre. <i>Nils Lykke</i> har en liden lygte i hånden.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(lyser spejdende omkring og hvisker):</div> +<p>Alt er stille. Jeg må afsted.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>O, så lad mig endnu en eneste gang se dig ind i øjnene, +førend du forlader mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(omfavner hende)</div> +<p>Eline!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(efter et lidet ophold)</div> +<p>Kommer du aldrig mere til Østråt?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvor kan du tvile på det? Er du ikke fra nu af min trolovede?— +Men vil du også være mig tro, Eline? Vil du ikke forglemme mig, +inden vi atter mødes?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Om jeg <i>vil</i> være dig tro? Har jeg da længer nogen vilje? +Mægted jeg vel at være dig utro, selv om jeg vilde det?—Du kom +ved nattetid; du banked på min dør;—og jeg lukked dig ind. Du +talte til mig. Hvad var det du talte? Du stirred mig ind i øjet. +Hvad var det for en gådefuld magt, der dåred mig og kogled mig +ind som i et trolddoms-net?</p> +<div class = "stagedir">(hun skjuler hurtig sit ansigt ved hans skulder.)</div> +<p>O, se ikke på mig, Nils Lykke! Du må ikke se på mig efter dette—. +Tro, siger du? Du <i>har</i> mig jo. Jeg er jo <i>din</i>;— +<i>må</i> være det—i al evighed.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu, ved min ridder-ære, så skal du også, inden året er omme, +sidde som frue i min fædreneborg!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ingen løfter, Nils Lykke! Sværg mig intet til.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvad fattes dig? Hvorfor ryster du så sørgmodigt med hovedet?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Fordi jeg véd, at de bløde ord, som dåred mit sind, dem har du +tilhvisket mangfoldige før mig. Nej, nej, vredes ikke, du +elskede! Jeg bebrejder dig intet, således som jeg gjorde, da jeg +endnu ikke kendte dig. Nu skønner jeg jo, hvor højt du sigter +over alle andre. Hvor kan elskov være <i>dig</i> andet end en leg +og kvinden et legetøj?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Eline,—hør mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg er vokset op under lyden af dit navn. Jeg hadede dette navn, +fordi mig tykkedes, at alle kvinder krænkedes ved din færd. Og +dog,—hvor forunderligt,—når jeg i drømme bygged op mit eget +vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste +det. Nu skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg følte. Det var +en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste,—efter dig, som +engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(afsides, idet han sætter lygten fra sig på bordet)</div> +<p>Hvorledes er det fat med mig? Denne svimle, hendragende magt—. +Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før +i denne stund. —Skulde det ikke endnu være tid—? Ah, dette +forfærdelige med Lucia!</p> +<div class = "stagedir">(han synker ned i stolen.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvad er det? Så tungt et suk—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>O, intet,—intet!</p> +<p> +Eline,—nu vil jeg skrifte ærligt for dig. Jeg har bedraget både +med ord og med øjne, og til mangfoldige har jeg sagt, hvad jeg i +denne nat har tilhvisket dig. Men tro mig—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Stille! Ikke mere derom. Min kærlighed er jo intet vederlag for +den, du skænker mig. O nej; jeg elsker dig, fordi ethvert af dine +øjekast er et kongebud, som byder det.</p> +<div class = "stagedir">(hun lægger sig ned for hans fødder.)</div> +<p>O, lad mig endnu engang præge dette kongebud dybt i mit sind, +skønt jeg vel véd, at herinde står det prentet for tid og for +evighed.</p> +<p> +Du gode Gud,—hvor jeg har været blind for mig selv! Endnu iaftes +sagde jeg til min moder: "for at kunne leve må jeg bevare min +stolthed". Hvad er da min stolthed? Er det at vide mine landsmænd +fri, eller min slægt hædret over lande og riger? O, nej; nej! Min +kærlighed er min stolthed. Den lille hund er stolt, når den tør +sidde ved sin herres fødder og snappe brødsmuler af hans hånd. +Således er også jeg stolt, så længe jeg tør sidde ved dine +fødder, medens dine ord og dine øjne nærer mig med livsens brød. +Se; derfor siger jeg til dig, hvad jeg nys sagde til min moder: +"for at kunne leve må jeg bevare min kærlighed"; thi i den ligger +min stolthed nu og alle dage.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(drager hende op på sit skød)</div> +<p>Nej, nej,—ikke for mine fødder, men ved min side er din plads,— +og det, hvor højt skæbnen end kunde falde på at stille mig. Ja, +Eline,—du har ført mig ind på en bedre vej; og vorder det mig +engang forundt ved en berømmelig dåd at sone, hvad jeg i min +vilde ungdom har øvet, da skal hæderen være din og min tilhobe.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>O, du taler, som om jeg endnu var den Eline, der iaftes slængte +blomsterkosten for din fod.</p> +<p> +I mine bøger har jeg læst om det brogede liv i fjerne lande. +Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med +falken på sin hånd. Således stævner også du gennem livet;—dit +navn klinger foran dig, hvor du drager hen. —Alt, hvad +<i>jeg</i> begærer af denne herlighed, er at få hvile som falken +ved din arm. Som <i>den</i> var også <i>jeg</i> blind for lyset +og for livet, indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig +svinge mig op over løvtoppene. —Men, tro mig,—hvor dristigt jeg +end spiler mine vinger, så vender jeg dog altid tilbage til mit +bur.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(rejser sig)</div> +<p>Så byder jeg også forgangenheden trods! Se her;—tag denne ring, +og vær <i>min</i> for Gud og mennesker,—<i>min</i>—selv om de +døde skulde få urolige drømme derover.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Du gør mig ilde tilmode. Hvad er det, som—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Det er intet. Kom nu; lad mig sætte ringen på din finger. —Se +så;—nu har jeg fæstet dig!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p><i>Jeg</i> Nils Lykkes brud! Det tykkes mig som en drøm, alt, +hvad her er hændt i denne nat. O, men det er en fager drøm! Jeg +er så let om brystet. Der er ikke længer bitterhed og had i min +hu. Jeg vil gøre al min uret god igen. Jeg har været ukærlig mod +min moder. Imorgen går jeg ind til hende; hun må forlade mig, +hvad jeg har fejlet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og give sit minde til vor pakt.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det vil hun. O, jeg tror det visst. Min moder er god; alle +mennesker er gode;—jeg bærer ikke længere nag til nogen,— +undtagen én.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Undtagen én?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Lucia?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Kendte du Lucia?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende;—nu er +hun i himlen.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Og du—?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg hader ham.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, +hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget +bryst.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ham tilgiver jeg aldrig! Jeg <i>kan</i> ikke, selv om jeg vilde +det; thi så dyrt har jeg svoret— +<div class = "stagedir">(lyttende.)</div> +<p>Hys! Kan du høre—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hvilket? Hvor?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd <ins class = +"correction" title = "text reads 'paa'">på</ins> landevejen.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ah, det er <i>dem!</i> Og jeg, som glemmer—! Hidover kommer de. +Så er der stor fare! Jeg må afsted!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Men hvorhen? O, Nils Lykke, hvad dølger du—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Imorgen, Eline—; thi, ved Gud, da kommer jeg igen. —Nu +hurtig,—hvor er løngangen, som du nævnte?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Gennem gravkælderen. Se,—her er lemmen—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Gravkælderen!</p> +<div class = "stagedir">(for sig selv.)</div> +<p>Lige godt; reddes må han!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(ved vinduet)</div> +<p>Rytterne er lige udenfor— +<div class = "stagedir">(hun rækker ham lygten.)</div> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Nu velan— +<div class = "stagedir">(han begynder at stige ned.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Gå frem gennem gangen indtil kisten med dødningehovedet og det +sorte kors; det er Lucias—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(stiger hurtig op og slår lemmen i)</div> +<p>Lucias! Fy—!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hvad siger du?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>O, intet. Det var liglugten, som gjorde mig svimmel.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Hør; nu hamrer de på porten!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(lader lygten falde)</div> +<p>Ah, det er for sent—!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Kammersvenden Bjørn</i> kommer ilsomt med +lys i hånden fra højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(imod ham)</div> +<p>Hvad er det, Bjørn? Hvad er det?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Overfald! Grev Sture—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Grev Sture? Hvad han?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Har de dræbt ham?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(til Eline)</div> +<p>Hvor er eders moder?</p> +<br> +<div class = "speaker">TO HUSKARLE</div> +<div class = "stagedir">(indstyrtende fra højre)</div> +<p>Fru Inger! Fru Inger!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER GYLDENLØVE,</div> +<div class = "stagedir">(med en tændt armstage i hånden, kommer ind +gennem den øverste dør til venstre og siger hurtig:)</div> +<p>Jeg véd alting. Ned i borggården med jer! Hold porten åben for +vore venner, men lukket for alle andre.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(hun sætter stagen på bordet til venstre. +<i>Bjørn</i> og begge <i>huskarlene</i> går ud igen til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(til <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p><i>Det</i> var altså snaren, herr rigsråd!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Inger Gyldenløve, tro mig—!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Et baghold som skulde fange ham op, så snart I havde fået hint +tilsagn, der kan fælde mig!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(idet han tager papiret frem og river det istykker)</div> +<p>Her er eders tilsagn. Jeg beholder intet, som kan vidne imod +eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad gør I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Jeg beskærmer eder fra denne stund. Har jeg forsyndet mig imod +eder,—nu, ved himlen, så vil jeg også prøve på at oprette min +brøde. Men ud <i>må</i> jeg nu, om jeg så skal <i>hugge</i> mig +igennem porten! —Eline,—sig din moder alt! —Og I, fru Inger, +lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig—og taus! Tro mig, I +skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr.</p> +<div class = "stagedir">(han går skyndsomt ud til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(ser hoverende efter ham)</div> +<p>Ret så! Jeg forstår ham!</p> +<div class = "stagedir">(vender sig til <i>Eline</i>.)</div> +<p>Nils Lykke—? Nu—?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Han har banket på min dør og sat denne ring på min finger.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og han har dig kær af hjertet?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Det har han sagt, og jeg tror ham.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder +<i>jeg!</i></p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Min moder,—I er så besynderlig. O, ja, jeg véd nok,—det er min +ukærlige færd, som har fortørnet eder.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter. Du har lukket ham +ind; du har hørt på hans fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det +har kostet dig; thi jeg kender jo dit had—</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Men, min moder—!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<p>Stille! Vi har mødt hinanden i vore anslag. Hvorledes bar du dig +ad, mit kløgtige barn? Jeg så elskoven lyse ud af ham. Hold ham +nu fast! Drag ham tættere og tættere ind i garnet; og så—. Ah, +Eline, om vi kunde slide hans ménsvorne hjerte sønder i brystet +på ham!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Ve mig;—hvad er det I siger?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<p>Lad ikke modet svigte dig. Hør på mig. Jeg véd ordet, som skal +holde dig oppe. Så vid da— +<div class = "stagedir">(lyttende.)</div> +<p>Nu kæmper de udenfor porten. Besindighed! Snart gælder det—</p> +<div class = "stagedir">(hun vender sig atter til <i>Eline</i>.)</div> +<p>Vid da, Nils Lykke var den, der lagde din søster i graven.</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(med et skrig)</div> +<p>Lucia!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Det var ham, så sandt der er en hævner over os!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Da stå mig himlen bi!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(forfærdet)</div> +<p>Eline—?!</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE.</div> +<p>Jeg er hans trolovede for Gud.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ulykkelige barn,—hvad har du gjort?</p> +<br> +<div class = "speaker">ELINE</div> +<div class = "stagedir">(med dump røst)</div> +<p>Forbrudt mit hjertes fred. —God nat, min moder!</p> +<div class = "stagedir">(hun går ud til venstre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ha-ha-ha—! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. +<i>Det</i> var den sidste af mine døtre.</p> +<p> +Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun +kanske bleven lykkelig—på en måde.</p> +<p> +<i>Det</i> skulde så være. <i>Det</i> står skrevet hist oppe i +stjernerne, at jeg skal bryde den ene grønne gren efter den +anden, indtil stammen står bladløs tilbage.</p> +<p> +Lad gå; lad gå! Nu får jeg min søn igen. På de andre, på mine +døtre vil jeg ikke tænke.</p> +<p> +Regnskab? Gøre regnskab?—Ah, det er først på den store +uvejrsdag—. Det varer længe, førend <i>den</i> kommer.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(råber udenfor til højre)</div> +<p>Hej,—slå porten i!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Grev Stures røst—!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(våbenløs og med forrevne klæder, kommer +indstyrtende og råber med fortvilet latter:)</div> +<p>Vel mødt igen, Inger Gyldenløve!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad har I tabt?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Mit rige og mit liv!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Og bønderne? Mine svende;—hvor har i dem?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, +skal jeg ikke kunne sige jer.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(udenfor til højre)</div> +<p>Grev Sture! Hvor er I?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Her; her!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(kommer med et klæde om sin højre hånd).</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ak, Olaf Skaktavl, også I—!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det var ugørligt at slippe igennem.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I er såret, ser jeg!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Å, jeg har en finger mindre; det er det hele.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Hvor er Svenskerne?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>I hælene på os. De bryder porten op—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>O, Jesus! Men nej, nej! Jeg <i>kan</i> ikke,—jeg <i>vil</i> ikke dø!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Et smuthul, fru Inger! Er her ingen krog, hvor vi kan dølge ham?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Men dersom de gennemsøger gården—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, ja; så vil de finde mig! Og at slæbes bort til fangenskab, +eller at klynges op—! O nej, Inger Gyldenløve,—det véd jeg +forvisst,—det vil I aldrig tåle!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(lyttende)</div> +<p>Nu brast låsen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(ved vinduet)</div> +<p>Der stormer mange mennesker ind i portrummet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Og <i>nu</i> at lade mit liv! Nu, da det først ret skulde +begynde! Nu, da jeg så nylig har fået vide, at jeg har noget at +leve for. Nej, nej, nej!—Tro ikke, at jeg er fejg, Inger +Gyldenløve! Hvis der bare måtte forundes mig så mange levedage, +at jeg—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen.</p> +<div class = "stagedir">(bestemt til <i>Olaf Skaktavl</i>.)</div> +<p>Han <i>må</i> reddes—hvad det end skal koste.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(griber hendes hand)</div> +<p>O, det vidste jeg nok;—I er ædel og god!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden—!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hemmeligheden?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja visst; eders og min!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Krist i himlen,—kender I den?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Frå først til sidst. Og nu, da livet står på spil—. Hvor er herr +Nils Lykke?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Flygtet.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. +—Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand +kommer—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad så? Hvad vil I gøre?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Købe liv og frihed;—åbenbare ham alt.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>O nej, nej;—vær barmhjertig!</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg +nu véd—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(ser på ham med undertrykt bevægelse)</div> +<p>Så er I frelst?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN.</div> +<p>Ja, ja! Nils Lykke vil tale min sag. I ser, det er det yderste +middel.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(fattet og med eftertryk)</div> +<p>Det yderste middel? I har ret;—det yderste middel tør hvermand +friste.</p> +<div class = "stagedir">(peger op mod venstre.)</div> +<p>Se, derinde kan I skjule eder så længe.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS STENSSØN</div> +<div class = "stagedir">(dæmpet)</div> +<p>Tro mig,—aldrig skal I komme til at angre eders færd.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(halvt for sig selv)</div> +<p>Det give Gud, I sagde sandhed!</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Nils Stenssøn</i> går hurtig ud gennem +den øverste dør til venstre. <i>Olaf Skaktavl</i> vil følge efter; +men <i>fru Inger</i> holder ham tilbage.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Forstod I, hvad han mente?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Den niding! Han forråder eders hemmelighed. Han vil ofre eders +søn for at frelse sig selv.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Når det gælder livet, sagde han, så må det yderste middel +forsøges. —Godt og vel, Olaf Skaktavl,—det ske, som han sagde!</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Hvad mener I?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Liv mod liv! Én af dem må gå under.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Ah,—I vil—?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvis ikke han derinde gøres stum, forinden han får den svenske +høvedsmand i tale, så er min søn tabt for mig. Ryddes han derimod +tilside, så vil jeg med tiden gøre fordring på alle hans +adkomster til fromme for mit eget barn. Da skal I se, at der +endnu er malm i Inger Ottisdatter. Lid på det,—længe skal I ikke +komme til at bie på den hævn, som I nu i tyve år har tørstet +efter. —Hører I? Der kommer de opover trapperne! Olaf Skaktavl,— +det hviler på eder, om jeg imorgen skal være som en barnløs +kvinde eller—</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold.</p> +<div class = "stagedir">(rækker hende hånden.)</div> +<p>Inger Gyldenløve,—ved mig skal ikke eders navn dø ud.</p> +<div class = "stagedir">(han går ind i værelset til <i>Nils Stenssøn</i>.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(bleg og rystende)</div> +<p>Tør jeg også vove—?</p> +<div class = "stagedir">(der høres larm i værelset; +hun iler med et skrig henimod døren.)</div> +<p>Nej, nej,—det må ikke ske!</p> +<div class = "stagedir">(et tungt fald høres derinde; hun dækker +ørerne til med begge hænder og iler med et fortvilet blik fremover +gulvet igen. Efter et ophold tager hun forsigtigt hænderne bort, +lytter atter og siger sagte:)</div> +<p>Nu er det forbi. Alting er stille derinde. —Du så det, Gud,—jeg +betænkte mig! Men Olaf Skaktavl var for rap på hånden.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL</div> +<div class = "stagedir">(kommer taus ind i salen).</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(lidt efter, uden at se på ham)</div> +<p>Er det gjort?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>For ham kan I være tryg;—han forråder ingen.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(som før)</div> +<p>Han er altså stum?</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p>Seks tommer stål i brystet. Jeg fældte ham med min venstre hånd.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ja, ja,—den højre var også for god til sligt.</p> +<br> +<div class = "speaker">OLAF SKAKTAVL.</div> +<p><i>Det</i> må I om;—tanken var eders. —Og nu til Sverig! Fred +med jer så længe! Når vi næste gang træffes på Østråt, kommer jeg +selv anden.</p> +<div class = "stagedir">(han går ud gennem den øverste dør til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Blod på mine hænder. Dertil skulde det altså komme!—Han begynder +at blive mig dyrekøbt nu.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Kammersvenden Bjørn</i> kommer med nogle +<i>svenske krigsknægte</i> ind gennem den forreste dør til højre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">EN AF KRIGSKNÆGTENE.</div> +<p>Tilgiv, hvis I er husets frue—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Er det grev Sture, I leder efter?</p> +<br> +<div class = "speaker">KRIGSKNÆGTEN.</div> +<p>Det er så.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>I er i så fald ikke på vildspor. Greven har søgt tilflugt hos<br> +mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">KRIGSKNÆGTEN.</div> +<p>Tilflugt? Forlad, min højædle frue,—men den mægter I ej at give +ham; thi—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Hvad I der siger, har nok greven selv begrebet; og derfor har +han,—ja, se selv efter—, derfor har han aflivet sig.</p> +<br> +<div class = "speaker">KRIGSKNÆGTEN.</div> +<p>Aflivet sig?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Se selv efter, som jeg sagde. Der inde vil I finde liget. Og da +han nu allerede er stedet for en anden dommer, så er det min bøn, +at han føres herfra med al den ære, som det sømmer sig hans +adelige byrd. —Bjørn, du véd, i lønkamret har min egen kiste +stået rede i mange år.</p> +<div class = "stagedir">(til <i>krigsknægtene</i>.)</div> +<p>I den beder jeg, at I vil føre grev Stures lig til Sverig.</p> +<br> +<div class = "speaker">DEN FORRIGE KRIGSKNÆGT.</div> +<p>Det skal ske, som I byder.</p> +<div class = "stagedir">(til en af de andre.)</div> +<p>Løb du med dette budskab til herr Jens Bjelke. Han holder med +resten af rytterne borte på landevejen. Vi andre får gå her ind +og—</p> +<br> +<div class = "stagedir">(en af <i>krigsknægtene</i> går ud til højre; +de øvrige går med <i>Bjørn</i> ind i værelset til venstre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(går en stund taus og urolig omkring på gulvet)</div> +<p>Dersom ikke grev Sture sådan i en skynding havde sagt verden +farvel, så var han inden en måned klynget op i galgen eller sat i +bur for sin levetid. Havde han været bedre tjent med en slig lod?</p> +<p> +Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine +fienders vold. Er det så <i>mig</i>, der har dræbt ham? Værner +ikke ulven selv om sin yngel? Hvo tør da fælde dommen over mig, +fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod?—Det +er noget, som <i>måtte</i> så være. Enhver moder havde gjort som +jeg.</p> +<p> +Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg.</p> +<div class = "stagedir">(hun sætter sig ved bordet til venstre.)</div> +<p>Jeg vil skrive til alle venner rundt om i landet. Alle må de nu +rejse sig og støtte den store sag. En ny konge—; rigsstyrer +først, og så konge—</p> +<div class = "stagedir">(hun begynder at skrive, +men stanser tankefuld og siger sagte:)</div> +<p>Hvem vil de vælge i den dødes sted? —Kongemoder—? Det er et +vakkert ord. Der er kun én hage ved det;—denne hæslige lighed +med et andet ord. —Konge<i>moder</i> og— konge<i>morder</i>. +—Kongemorder,— det er den, der tager en konges liv. +Kongemoder,— det er den, der skænker en konge livet.</p> +<div class = "stagedir">(hun rejser sig.)</div> +<p>Nu vel; jeg vil give vederlag for, hvad jeg har taget. —Min søn +skal vorde konge!</p> +<div class = "stagedir">(hun sætter sig igen og tager fat på arbejdet, +men lægger det atter fra sig og læner sig tilbage i stolen.)</div> +<p>Det er altid noget uhyggeligt, så længe en ligger lig i et hus. +Det er derfor jeg kender mig så selsomt tilmode.</p> +<div class = "stagedir">(vender hovedet hvast til siden, +som om hun talte til nogen.)</div> +<p>Ikke det? Hvoraf skulde det ellers komme?</p> +<div class = "stagedir">(grublende.)</div> +<p>Er der da så stor en forskel på at fælde en fiende og at slå en +ihjel? Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og +dog var hans egen så rolig som et barns. Hvorfor ser jeg da altid +dette—</p> +<div class = "stagedir">(gør en bevægelse, som når man hugger til med en kniv.)</div> +<p>—dette stød imod hjertet—og så den røde blodflom bagefter?</p> +<div class = "stagedir">(hun ringer og vedbliver at tale, idet hun +rager om mellem papirerne.)</div> +<p>Herefter vil jeg ikke vide noget af slige stygge syner. Jeg vil +være virksom både dag og nat. Og om en måned—om en måned kommer +min søn til mig—</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(træder ind)</div> +<p>Var det eder, som ringede, min frue?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(skrivende)</div> +<p>Du skal hente flere lys. Herefterdags vil jeg have mange lys i stuen.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Bjørn</i> går ud igen til venstre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(efter en stund, rejser sig med heftighed)</div> +<p>Nej, nej, nej;—jeg kan ikke føre pennen inat! Det brænder og +værker i mit hoved—</p> +<div class = "stagedir">(opskræmt, lyttende.)</div> +<p>Hvad er <i>det?</i> Å, de skruer låget til på kisten derinde.</p> +<p> +Dengang jeg var barn, fortalte de mig eventyret om ridder Åge, +som kom med kisten på sin bag. —Dersom nu han derinde en nat fik +det indfald at komme med kisten på sin bag og takke for lån?</p> +<div class = "stagedir">(ler stille.)</div> +<p>Hm,—vi voksne har ikke noget med vor børnetro at skaffe.</p> +<div class = "stagedir">(heftigt.)</div> +<p>Men slige eventyr duger alligevel ikke! De volder urolige drømme. +Når min søn vorder konge, skal de forbydes.</p> +<div class = "stagedir">(hun går et par gange frem og tilbage; +derpå åbner hun vinduet.)</div> +<p>Hvor længe plejer det gemenligen vare, forinden et lig begynder +at rådne? Alle stuer skal luftes ud. Så længe ikke det er gjort, +er det usundt at leve her.</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Bjørn</i> kommer ind med to tændte +armstager, som han sætter på bordene.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(der atter har taget fat på papirerne):</div> +<p>Det er ret. Lad mig se du kommer ihug, hvad jeg sagde dig. Mange lys +på bordet! —Hvad tager de sig nu for derinde?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>De holder endnu på at skrue kistelåget fast.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(skrivende)</div> +<p>Skruer de det <i>godt</i> fast?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN.</div> +<p>Så godt, som det behøves.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Ja, ja,—du kan ikke vide, hvor godt det behøves. Se efter, at +det gøres forsvarligt.</p> +<div class = "stagedir">(går hen til ham med hånden fuld af papirer +og siger hemmelighedsfuldt:)</div> +<p>Bjørn, du er en gammel mand; men jeg vil lægge dig én ting på +hjerte. Vær på din post mod alle mennesker,—både mod dem, som +<i>er</i> døde og mod dem, som <i>skal</i> dø. —Gå nu ind—gå +ind og se efter, at de skruer kistelåget godt fast.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(sagte, hovedrystende)</div> +<p>Jeg kan ikke blive klog på hende.</p> +<div class = "stagedir">(han går atter ind i værelset til venstre.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(begynder at forsegle et brev, men kaster det +halvfærdigt fra sig, går en stund op og ned, derpå siger hun med +heftighed):</div> +<p>Dersom jeg var fejg, så havde jeg aldrig i evighed gjort dette +her! Dersom jeg var fejg, så havde jeg skreget til mig selv: hold +inde, mens du endnu har en slump salighed i behold for din sjæl!</p> +<div class = "stagedir">(hendes øje falder på Sten Stures billede; +hun undviger synet og siger sagte:)</div> +<p>Der ler han livagtigt ned til mig! Fy!</p> +<div class = "stagedir">(hun vender billedet om mod væggen uden at se på det.)</div> +<p>Hvorfor lo du? Var det, fordi jeg handled ilde med din søn? Men +den anden,—er ikke også han din søn? Og han er <i>min</i> +tillige; mærk dig det!</p> +<div class = "stagedir">(hun skotter stjålent henover billedrækken.)</div> +<p>Så vilde, som inat, har jeg aldrig set dem før. De har øjnene med +mig, hvor jeg står og går.</p> +<div class = "stagedir">(stamper i gulvet.)</div> +<p>Men jeg vil ikke vide af det! Jeg vil have fred i mit hus!</p> +<div class = "stagedir">(begynder at vende alle billederne indad mod væggen.)</div> +<p>Ja, om det så var den hellige jomfru Maria selv—. Synes du det +<i>nu</i> er på tide—? Hvorfor hørte du aldrig mine bønner, når +jeg så brændende bad om at få mit barn tilbage? Hvorfor? Fordi +munken i Wittenberg har ret: Der er ingen mellem Gud og +menneskene!</p> +<div class = "stagedir">(hun ånder tungt og vedbliver +under stedse stigende vildelse:)</div> +<p>Det er såre godt, at jeg véd besked om de ting. Der er ingen, som +har set, hvad der gik for sig derinde. Der er ingen, som kan +vidne imod mig.</p> +<div class = "stagedir">(breder pludselig armene ud og hvisker:)</div> +<p>Min søn! Mit elskede barn! Kom til mig! Her er jeg!—Hys! Jeg vil +sige dig noget. Jeg er forhadt deroppe—hinsides stjernerne— +fordi jeg fødte dig til verden. Det var meningen med mig, at jeg +skulde bære Gud Herrens mærke over riget. Men jeg gik min egen +vej. Det er derfor, jeg har måttet lide så meget og så længe.</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(kommer fra værelset til venstre)</div> +<p>Frue, jeg har at melde—. Krist fri mig,—hvad er dette?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(der er stegen op i højsædet, +som står ved væggen til højre):</div> +<p>Stille; stille! Jeg er kongemoder. De har kåret min søn til +konge. Det holdt hårdt, forinden det kom så vidt;—thi det var +med den vældige selv, jeg havde at stride.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(kommer åndeløs ind frå højre)</div> +<p>Han er frelst! Jeg har Jens Bjelkes løfte. Fru Inger,—vid at—</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Stille, siger jeg! Se, hvor det vrimler af mennesker.</p> +<div class = "stagedir">(en ligsalme høres inde fra værelset.)</div> +<p>Nu kommer kroningstoget. Hvilken stimmel! Alle nejer de sig for +kongemoderen. Ja, ja; hun har også stridt for sin søn—så længe +til hun fik røde hænder deraf. —Hvor er mine døtre? Jeg ser dem +ikke.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Guds blod,—hvad er her sket?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Mine døtre;—mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én +igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen.</p> +<div class = "stagedir">(hviskende.)</div> +<p>Lucia lå lig i den. Der var ikke plads for to.</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Ah,—dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER.</div> +<p>Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves +søn! Jeg kender ham på kronen og på Sten Stures ring, som han +bærer om halsen. —Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer +sig! Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha,—hvem sejrer, Gud +eller jeg?</p> +<br> +<div class = "stagedir">(<i>Krigsknægtene</i> kommer ud med kisten.)</div> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(griber sig om hovedet og råber):</div> +<p>Liget!—</p> +<div class = "stagedir">(hviskende.)</div> +<p>Fy; det er en hæslig drøm.</p> +<div class = "stagedir">(hun synker ned i højsædet.)</div> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE</div> +<div class = "stagedir">(som er trådt ind fra højre, +stanser og råber overrasket):</div> +<p>Død! Altså dog—</p> +<br> +<div class = "speaker">EN AF KRIGSKNÆGTENE.</div> +<p>Selv har han—</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE</div> +<div class = "stagedir">(med et blik til <i>Nils Lykke</i>)</div> +<p>Han selv—?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Hys!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(mat og besindende sig)</div> +<p>Ja, rigtig;—nu kommer jeg det altsammen ihug.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE</div> +<div class = "stagedir">(til <i>krigsknægtene</i>)</div> +<p>Sæt liget ned. Det er ikke grev Sture.</p> +<br> +<div class = "speaker">EN AF KRIGSKNÆGTENE.</div> +<p>Tilgiv, herr ridder;—men denne ring, som han bar om sin hals—</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE</div> +<div class = "stagedir">(griber ham i armen)</div> +<p>Ti; ti!</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(farer ivejret)</div> +<p>Ringen? Ringen!</p> +<div class = "stagedir">(hun iler hen og river den til sig.)</div> +<p>Sten Stures ring!</p> +<div class = "stagedir">(med et skrig.)</div> +<p>O, Jesus Krist,—min søn!</p> +<div class = "stagedir">(hun kaster sig ned over kisten.)</div> +<br> +<div class = "speaker">KRIGSKNÆGTENE.</div> +<p>Hendes søn?</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE</div> +<div class = "stagedir">(på samme tid)</div> +<p>Inger Gyldenløves søn?</p> +<br> +<div class = "speaker">NILS LYKKE.</div> +<p>Så er det.</p> +<br> +<div class = "speaker">JENS BJELKE.</div> +<p>Men hvorfor sagde I mig ikke—?</p> +<br> +<div class = "speaker">BJØRN</div> +<div class = "stagedir">(der forsøger at løfte hende op):</div> +<p>Hjælp; hjælp! Min frue,—hvad fattes eder?</p> +<br> +<div class = "speaker">FRU INGER</div> +<div class = "stagedir">(med mat røst, idet hun hæver sig halvt ivejret):</div> +<p>Hvad der fattes—? Én kiste til. En grav hos mit barn—</p> +<div class = "stagedir">(Hun synker atter kraftløs ned over kisten. +<i>Nils Lykke</i> går hurtig ud til højre. Almindelig bevægelse +blandt de øvrige.)</div> +<br> +<hr> + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Fru inger til Østråt, by Henrik Ibsen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FRU INGER TIL ØSTRÅT *** + +***** This file should be named 15669-h.htm or 15669-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/5/6/6/15669/ + +Produced by David Starner, Louise Hope and the Online Distributed +Proofreading Team. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> + +</html> diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..be5adcc --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #15669 (https://www.gutenberg.org/ebooks/15669) |