diff options
Diffstat (limited to 'old/13041.txt')
| -rw-r--r-- | old/13041.txt | 7792 |
1 files changed, 7792 insertions, 0 deletions
diff --git a/old/13041.txt b/old/13041.txt new file mode 100644 index 0000000..8cc9edc --- /dev/null +++ b/old/13041.txt @@ -0,0 +1,7792 @@ +The Project Gutenberg EBook of Vildanden, by Henrik Ibsen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Vildanden + +Author: Henrik Ibsen + +Release Date: July 28, 2004 [EBook #13041] +[Date last updated: December 19, 2004] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ASCII + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VILDANDEN *** + + + + +Produced by Ted Garvin, Jim Wiborg and PG Distributed Proofreaders + + + + + + + VILDANDEN + + SKUESPIL, I FEM AKTER + + HENRIK IBSEN + + 1884 + + + + + * * * * * + + +PERSONERNE: + +Grosserer Werle, vaerksejer o. s. v. + +Gregers Werle, hans son. + +Gamle Ekdal. + +Hjalmar Ekdal, den gamles son, fotograf. + +Gina Ekdal, Hjalmars hustru. + +Hedvig, deres datter, 14 ar. + +Fru Sorby, grossererens husbestyrerinde. + +Relling, laege. + +Molvik, forhenvaerende teolog. + +Bogholder Graberg. + +Pettersen, grossererens tjener. + +Lejetjener Jensen. + +En blegfed herre. + +En tyndharet herre. + +En naersynt herre. + +Sex andre herrer, middagsgaester hos grossereren. + +Flere lejetjenere. + +(Forste akt foregar hos grosserer Werle, de fire folgende +akter hos fotograf Ekdal) + + + * * * * * + + + +FORSTE AKT. + + +(I grosserer Werles Hus. Kostbart og bekvemt indrettet +arbejdsvaerelse; bogskabe og stoppede mobler; skrivebord med +papirer og protokoller midt pa gulvet; taendte lamper med +gronne skaerme, saledes at vaerelset er daempet belyst. Aben +flojdor med fratrukne forhaeng pa bagvaeggen. Indenfor ses en +stor elegant stue, staerkt oplyst af lamper og armstager. +Foran til hojre i arbejdsvaerelset forer en liden tapetdor +ind til kontorerne. Foran til venstre en kamin med glodende +kul i, og laengere tilbage en dobbeltdor til spisesalen.) + +(Grossererens tjener, Pettersen, i livre, og lejetjener +Jensen, i sort, saetter tilrette i arbejdsvaerelset. I den +storre stue gar to--tre andre lejetjenere omkring, ordner og +taender flere lys. Inde fra spisesalen hores summende samtale +og latter af mange stemmer; der bankes med kniven pa et +glas; stilhed indtraeder; en skaltale boldes; bravorab og sa +atter summende samtale.) + +PETTERSEN (taender en lampe pa kaminen og saetter skaerm over). +Nej hor bare, De, Jensen; nu star gamlingen ved bordet og +proppenerer en lang skal for fru Sorby. + +LEJETJENER JENSEN (flytter en laenestol frem). +Er det kanske sandt, som folk siger, at der er noget imellem +dem? + +PETTERSEN. +Fan' ved. + +JENSEN. +For han har nok vaer't en svaer buk i sine dage. + +PETTERSEN. +Kanske det. + +JENSEN. +Det er jo for sonnen, at han holder dette her +middagsselskabet, siger de. + +PETTERSEN. +Ja. Sonnen kom hjem igar. + +JENSEN. +Aldrig vidste jeg for, at grosserer Werle havde nogen son. + +PETTERSEN. +Jo da, han har en son. Men han holder stodt og stadig til +der oppe pa Hojdalsvaerket. Han har ikke vaeret i byen i alle +de ar jeg har tjent her i huset. + +EN LEJETJENER (i doren til den anden stue). +De, Pettersen, her er en gammel fyr, som-- + +PETTERSEN (mumler). +Hvad fan', kommer her nu nogen! + +(Gamle Ekdal kommer tilsyne fra hojre i stuen. Han er klaedt +i en luvslidt kavaj med hoj krave; uldne vanter; i handen en +stok og en skindhue; under armen en pakke i kardusomslag. +Rodbrun, smudsig paryk og en liden gra knebelsbart.) + +PETTERSEN (gar imod ham). +Joss',--hvad vil De her inde? + +EKDAL (i doren). +Ma sa nodvendig ind pa kontoret, Pettersen. + +PETTERSEN. +Kantoret er staengt for en time siden, og-- + +EKDAL. +Horte det i porten, far. Men Graberg sidder der endnu. Vaer +snil, Pettersen, og lad mig fa slippe ind den vejen. (peger +mod tapetdoren.) Har ga't den vejen for. + +PETTERSEN. +Ja, De far sa gore da. (abner doren.) Men sans endelig pa, +at De kommer ud igen den rigtige vejen; for vi har +fremmede. + +EKDAL. +Ved det nok,--hm! Tak, Pettersen-far! Gammel god ven. Tak. +(mumier sagte.) Torsk! (han gar ind i kontoret; Pettersen +lukker doren efter ham.) + +JENSEN. +Horer han ogsa til kantorfolkene? + +PETTERSEN. +Nej, han er bare en, som skriver udenom, nar de har det +nodig. Men han har samaend vaer't en fin fyr i sin tid, gamle +Ekdal. + +JENSEN. +Ja, han sa ud som noget af hvert. + +PETTERSEN. +Ja da; han har vaer't lojtnant, kan De taenke. + +JENSEN. +A fan',--har han vaer't lojtnant! + +PETTERSEN. +Ja gu' har han sa. Men sa slog han sig nok paa skoghandel +eller hvad det var. De siger, at han skal ha' gjort +grossereren et faelt stygt puds engang. For de to var sammen +om Hojdals-vaerket dengang, skonner De. A, jeg kender godt +gamle Ekdal, jeg. Vi drikker mangen god gang en bitter og en +flaske bajersk sammen inde hos madam Eriksen. + +JENSEN. +Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han. + +PETTERSEN. +Joss', Jensen, De kan da vel skonne, at det er mig, som +spanderer. For jeg synes, en skal vaere sjangtil imod bedre +folk, som det er gat sa ilde med. + +JENSEN. +Har han spillet bankerot da? + +PETTERSEN. +Nej, det var nok vaerre end som sa. For han kom pa +faestningen. + +JENSEN. +Pa faestningen! + +PETTERSEN. +Eller kanske det var i bodsfaengslet--(lytter). Hys, nu gar +de fra bordet. + +(Doren til spisesalen slas op af et par tjenere derinde fra. +Fru Sorby, konverseret af et par herrer, kommer ud. Lidt +efter lidt folger hele bordselskabet, hvoriblandt grosserer +Werle. Sidst kommer Hjalmar Ekdal og Gregers Werle.) + +FRU SORBY (i forbigaende til tjeneren). +Pettersen, vil De la' kaffeen servere inde i musiksalen. + +PETTERSEN. +Ja vel, fru Sorby. (hun og de to herrer gar ind i stuen og +derfra ud til hojre. Pettersen og lejetjener Jensen gar ud +samme vej.) + +EN BLEGFED HERRE (til en tyndharet). +Puh,--den diner--det var et drojt stykke arbejde! + +DEN TYNDHAREDE. +A med en smule god vilje kan en udrette ganske utroligt i +tre timer. + +DEN FEDE HERRE. +Ja, men bagefter, bagefter, min kaere kammerherre! + +EN TREDJE HERRE. +Jeg horer, mokkaen og maraschinoen skal kredentses i +musiksalen. + +DEN FEDE HERRE. +Bravo! Sa kanske fru Sorby spiller os et stykke. + +DEN TYNDHAREDE (daempet). +Bare ikke fru Sorby snart blaeser os et stykke, du. + +DEN FEDE HERRE. +A nej samaend; Berta slar ikke handen af sine gamle venner. + +(de ler og gar ind i stuen.) + +GROSSERER WERLE (daempet og forstemt). +Jeg tror ikke nogen la' maerke til det, Gregers. + +GREGERS (ser pa ham). +Hvilket? + +WERLE. +La' ikke du heller maerke til det? + +GREGERS. +Hvad skulde jeg laegge maerke til? + +WERLE. +Vi var tretten til bords. + +GREGERS. +Sa? Var vi tretten? + +WERLE (med et blik mod Hjalmar Ekdal). +Vi er ellers altid vant til at vaere tolv. (til de ovrige.) +Vaer sa artig, mine herrer! (han og de tilbageblevne, +undtagen Hjalmar og Gregers, gar ud i baggrunden til hojre.) + +HJALMAR (som har hort samtalen). +Du skulde ikke sendt mig den indbydelse, Gregers. + +GREGERS. +Hvad! Det heder jo, at selskabet skal vaere for mig. Og sa +skulde jeg ikke be' min eneste og bedste ven-- + +HJALMAR. +Men jeg tror ikke, din far liker det. Jeg kommer jo ellers +aldrig her i huset. + +GREGERS. +Nej, det horer jeg. Men jeg matte da se dig og tale med dig; +for jeg rejser visst snart igen.--Ja, vi to gamle +skolekammerater, vi er rigtignok kommet langt bort ifra +hinanden, du; vi har nu ikke set hinanden pa sexten--sytten +ar. + +HJALMAR. +Er det sa laenge siden? + +GREGERS. +Ja, det er det rigtignok. Na, hvorledes har du det sa? Du +ser godt ud. Du er naesten ble't fyldig og svaer. + +HJALMAR. +Hm, svaer kan man vel ikke kalde det; men jeg ser rimeligvis +noget mandigere ud end dengang. + +GREGERS. +Ja, det gor du; dit ydre har ikke lidt noget. + +HJALMAR (i dystrere tone). +Men det indre, du! Der kan du tro, det ser anderledes ud! Du +ved jo, hvor forfaerdelig alting er styrtet sammen for mig og +mit siden vi to sas. + +GREGERS (sagtere). +Hvorledes gar det din far nu? + +HJALMAR. +Kaere, lad os ikke tale om det. Min stakkers ulykkelige far +lever naturligvis hjemme hos mig. Han har jo ingen anden i +hele verden at holde sig til. Men dette her er sa knusende +tungt for mig at tale om, ser du.--Sig mig heller, hvorledes +du har havt det der oppe pa vaerket. + +GREGERS. +Dejlig ensomt har jeg havt det,--havt god anledning til at +gruble over mangt og meget.--Kom her; lad os gore os det +hyggeligt. + +(han saetter sig i en laenestol ved kaminen og noder Hjalmar +ned i en anden ved siden af.) + +HJALMAR (blodt). +Du skal dog ha' tak alligevel, Gregers, at du bad mig til +din fars bord; for nu skonner jeg da, at du ikke laenger har +hoget imod mig. + +GREGERS (forundret). +Hvor kunde du falde pa, at jeg skulde ha' noget imod dig? + +HJALMAR. +I de forste arene havde du det dog. + +GREGERS. +Hvilke forste ar? + +HJALMAR. +Efter at den store ulykke var sket. Og det var jo sa +naturligt, at du havde. Det var jo pa et haengende har, at +din far selv var ble't trukket med ind i disse her--a, disse +her skraekkelige historierne! + +GREGERS. +Og derfor skulde jeg ha' noget imod dig? Hvem har bildt dig +det ind? + +HJALMAR. +Jeg ved, du havde det, Gregers; for det er din far selv, som +har sagt mig det. + +GREGERS (studser). +Far! Ja sa. Hm.--Var det derfor, at du aldrig siden lod mig +hore fra dig,--ikke med et eneste ord. + +HJALMAR. +Ja. + +GREGERS. +Ikke en gang i den tid du gik hen og blev fotograf? + +HJALMAR. +Din far sa', det var ikke vaerdt jeg skrev til dig om nogen +som helst ting. + +GREGERS (ser hen for sig). +Nej, nej, kanske han kunde ha' ret i det.--Men sig mig nu, +Hjalmar,--finder du dig nu nogenlunde tilfreds i din +stilling? + +HJALMAR (sukker let). +A jo samaend gor jeg sa; kan egentlig ikke sige andet. I +forstningen kan du jo vide, at det var ligesom lidt +underligt for mig. Det var jo sa rent forandrede forholde, +jeg kom ind i. Men alt det andet var jo ogsa sa rent +forandret. Den store ruinerende ulykke med far,--skammen og +skaendselen, Gregers-- + +GREGERS (rystet). +Ja vel, ja. Ja vel. + +HJALMAR. +Jeg kunde jo ikke taenke pa at bli' ved med studeringerne; +der var ikke en skilling tilovers; tvert imod; snarere gaeld; +mest til din far, tror jeg-- + +GREGERS. +Hm-- + +HJALMAR. +Na, sa syntes jeg det var bedst--sadan med et ryk, ser du-- +at komme ud af alle gamle forhold og forbindelser. Det var +isaer din far, som raded mig til det; og da han tog sig sa +hjaelpsomt af mig-- + +GREGERS. +Gjorde far? + +HJALMAR. +Ja, du ved da vel det? Hvor skulde jeg ta' penge fra til at +laere fotograferingen og til at indrette et atelier og +etablere mig? Det koster, det, kan du tro. + +GREGERS. +Og alt det har far kostet? + +HJALMAR. +Ja, kaere, ved du ikke det? Jeg forstod ham sa, at han havde +skrevet det til dig. + +GREGERS. +Ikke et ord om at det var ham. Han ma ha' glemt det. Vi har +aldrig vekslet andet end forretningsbreve. Sa det var altsa +far--! + +HJALMAR. +Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk +skulde fa vide det; men ham var det. Og ham var det jo ogsa, +som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske--ved du +ikke det heller? + +GREGERS. +Nej, det vidste jeg rigtignok ikke.--(ryster ham i armen.) +Men, kaere Hjalmar, jeg kan ikke sige dig, hvor alt dette her +glaeder mig--og nager mig. Jeg har kanske dog gjort far +uret alligevel--i enkelte stykker. Ja, for dette her viser +jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- + +HJALMAR. +Samvittighed--? + +GREGERS. +Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da. Nej, Jeg har ikke +ord for, hvor glad jeg er ved at hore dette om far.--Ja, du +er gift, du, Hjalmar. Det er laengere end jeg nogensinde +bringer det til. Na, jeg haber da, du finder dig lykkelig +som gift mand? + +HJALMAR. +Ja, rigtig gor jeg det. Hun er sa flink og sa bra' en kone, +som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al +dannelse. + +GREGERS (lidt forundret). +Nej, det er hun da vel ikke. + +HJALMAR. +Nej, livet opdrager, ser du. Den daglige omgang med mig--; +og sa kommer der jo jaevnlig et par begavede mennesker til +os. Jeg forsikkrer dig, du vilde ikke kende Gina igen. + +GREGERS. +Gina? + +HJALMAR. +Ja, kaere, husker du ikke, at hun hed Gina? + +GREGERS. +Hvem hed Gina? Jeg ved jo aldeles ikke-- + +HJALMAR. +Men husker du da ikke, at hun konditionerte her i huset en +tid? + +GREGERS (ser pa ham). +Er det Gina Hansen--? + +HJALMAR. +Ja, naturligvis er det Gina Hansen. + +GREGERS. +--som styred huset for os det sidste ar mor la syg? + +HJALMAR. +Ja visst er det sa. Men, kaere ven, jeg ved da bestemt, at +din far skrev dig til, at jeg havde giftet mig. + +GREGERS (som har rejst sig). +Ja, det gjorde han rigtignok; men ikke at--(gar om pa +gulvet.) Jo, bi lidt;--kanske dog alligevel--nar jeg +taenker mig om. Men far skriver altid sa kort til mig. +(saetter sig halvt pa stolarmen.) Hor, sig mig, du, Hjalmar--; +dette her er morsomt--; hvorledes gik det til, at du blev +kendt med Gina--med din hustru? + +HJALMAR. +Jo, det gik ganske ligefrem. Gina blev jo ikke laenge her i +huset; for her var sa megen forstyrrelse den tid; din mors +sygdom--; alt det kunde ikke Gina sta i, og sa sa' hun op +og flytted. Det var aret for din mor dode,--eller kanske +det var samme ar. + +GREGERS. +Det var samme ar. Og jeg var oppe pa vaerket dengang. Men sa +bagefter? + +HJALMAR. +Ja, sa bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en +svaert flink og straevsom kone, som holdt et lidet +spisekvarter. Og sa havde hun et vaerelse at leje ud ogsa; et +rigtig pent og hyggeligt vaerelse. + +GREGERS. +Og det var du kanske sa heldig at komme over? + +HJALMAR. +Ja, det var samaend din far, som gav mig anslag pa det. Og +der,--ser du,--der var det egentlig jeg laerte Gina at +kende. + +GREGERS. +Og sa blev det til forlovelse? + +HJALMAR. +Ja. Unge folk kommer jo sa let til at holde af hinanden--; +hm-- + +GREGERS (rejser sig og driver lidt om). +Sig mig,--da du var ble't forlovet--var det da, at far lod +dig--; jeg mener,--var det da, at du begyndte at laegge +dig efter fotografering? + +HJALMAR. +Ja netop. For jeg vilde jo gjerne komme ivej og saette bo jo +for jo heller. Og sa fandt bade din far og jeg, at dette med +fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina ogsa. Ja, +og sa var der en grund til, ser du; det traf sig sa heldigt, +at Gina havde lagt sig efter at retouchere. + +GREGERS. +Det passed da vidunderlig godt sammen. + +HJALMAR (fornojet, rejser sig). +Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig +godt sammen? + +GREGERS. +Jo, det ma jeg tilsta. Far har nok naesten vaeret som et slags +forsyn for dig, han. + +HJALMAR (bevaeget). +Han svigted ikke sin gamle vens son i traengselens dage. For +han har hjertelag, ser du. + +FRU SORBY (kommer ind med grosserer Werle under armen). +Ikke nogen snak, snille grosserer; De skal ikke ga laenger +derinde og stirre pa alle lysene; De har ikke godt af det. + +WERLE (slipper hendes arm og forer handen over ojnene). +Jeg tror naesten, De har ret i det. + +(Pettersen og lejetjener Jensen kommer med +praesesenterbraetter.) + +FRU SORBY (til gaesterne i den anden stue). +Vaer sa god, mine herrer; hvis nogen vil ha' et glas punsch, +sa ma han umage sig her ind. + +DEN FEDE HERRE (kommer hen til fru Sorby). +Men herre gud, er det sandt, at De har ophaevet den +velsignede rogefrihed? + +FRU SORBY. +Ja, her, pa grossererens enemaerker, er den forbudt, herr +kammerherre. + +DEN TYNDHAREDE HERRE. +Nar har De indfort disse skaerpede bestemmelser i cigarloven, +fru Sorby? + +FRU SORBY. +Efter forrige diner, herr kammerherre; for da var her visse +personer, som tillod sig at ga over stregen. + +DEN TYNDHAREDE. +Og det tillades ikke at ga en liden smule over stregen, fru +Berta? Virkelig aldeles ikke? + +FRU SORBY. +Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle. + +(De fleste af gaesterne har samlet sig i grossererens +vaerelse; tjenerne byder punschglassene om.) + +WERLE (til Hjalmar, henne ved et bord). +Hvad er det, De star og studerer pa, Ekdal? + +HJALMAR. +Det er bare et album, herr grosserer. + +DEN TYNDHAREDE (som driver omkring). +Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem. + +DEN FEDE HERRE (i en laenestol). +Har De ikke taget nogen med af Deres egne? + +HJALMAR. +Nej, jeg har ikke. + +DEN FEDE HERRE. +Det skulde De ha' gjort; det er sa godt for fordojelsen +saledes at sidde og se pa billeder. + +DEN TYNDHAREDE. +Og sa gir det jo altid en skaerv til underholdningen, ser De. + +EN NAERSYNT HERRE. +Og alle bidrag modtages med taknemmelighed. + +FRU SORBY. +Kammerherrerne mener, at bedes man til middag, sa skal man +ogsa arbejde for foden, herr Ekdal. + +DEN FEDE HERRE. +I et godt madhus er det en ren fornojelse. + +DEN TYNDHAREDE. +Herre gud, nar det gaelder kampen for tilvaerelsen, sa-- + +FRU SORBY. +Det har De ret i! + +(de fortsaetter under latter og spog.) + +GREGERS (sagte). +Du ma snakke med, Hjalmar. + +HJALMAR (med en vridning). +Hvad skal jeg snakke om. + +DEN FEDE HERRE. +Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer ma anses som en +forholdsvis sund drik for maven? + +WERLE (ved kaminen). +Den Tokayer, De fik idag, tor jeg i al fald trygt indesta +for; den er fra en af de aller-aller fineste argange. Ja, +det forstod De da vel ogsa. + +DEN FEDE HERRE. +Ja, den smagte maerkvaerdig delikat. + +HJALMAR (usikker). +Er der nogen forskel pa argangene? + +DEN FEDE HERRE (ler). +Nej, De er god! + +WERLE (smiler). +Dem lonner det sig virkelig ikke at saette aedel vin for. + +DEN TYNDHAREDE HERRE. +Det er med Tokayeren som med fotografier, herr Ekdal. +Solskin ma der til. Eller er det kanske ikke sa? + +HJALMAR. +Jo, lyset gor visst sit. + +FRU SORBY. +Men sa er det jo akkurat som med kammerherrerne da; for de +traenger ogsa svaert til solskin, som der siges. + +DEN TYNDHAREDE. +Uf, uf; der begik De en udslidt spydighed! + +Den naersynte herre. +Fruen producerer sig-- + +DEN FEDE HERRE. +--og det pa vor bekostning. (truer.) Fru Berta, fru Berta! + +FRU SORBY. +Ja, men det er nu visst og sandt, at argangene kan vaere +hojst forskellige. De gamle argange er de fineste. + +DEN NAERSYNTE HERRE. +Regner De mig til de gamle! + +FRU SORBY. +A, langt ifra. + +DEN TYNDHAREDE. +Ser man det! Men jeg da, sode fru Sorby--? + +DEN FEDE HERRE. +Ja, og jeg! Hvad argange regner de os til? + +FRU SORBY. +Dem regner jeg til de sode argange, mine herrer. + +(hun nipper til et glas punsch; kammerherrerne ler og fjaser +med hende.) + +WERLE. +Fru Sorby finder altid en udvej--nar hun vil. Stik dog pa +glassene, mine herrer!--Pettersen, a, sorg for--! +Gregers, jeg taenker vi drikker et glas sammen. (Gregers +rorer sig ikke.) Vil ikke De vaere med, Ekdal? Jeg fik ikke +anledning til at erindre Dem ved bordet. + +(Bogholder Graberg ser ind gennem tapetdoren.) + +GRABERG. +Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan ikke slippe ud. + +WERLE. +Na, er De nu ble't laset inde igen? + +GRABERG. +Ja, og Flakstad er gat med noglerne-- + +WERLE. +Na, sa ga De bare her igennem. + +GRABERG. +Men der er en til-- + +WERLE. +Ja kom, kom begge to; gener Dem ikke. + +(Graberg og gamle Ekdal kommer ud fra kontoret.) + +WERLE (uvilkaarligt). +Uf da! + +(Latter og passiar forstummer mellem gaesterne. Hjalmar farer +sammen ved synet af sin far, saetter sit glas fra sig og +vender sig mod kaminen.) + +EKDAL (ser ikke op, men gor korte huk til siderne i det han +gar og mumler): +Ber om forladelse. Er kommen den gale vejen. Porten lukket;- +-porten lukket. Ber om forladelse. + +(han og Graberg gar ud i baggrunden til hojre.) + +WERLE (mellem taenderne). +Den forbistrede Graberg! + +GREGERS (med aben mund og stirrende ojne, til Hjalmar). +Men det var da vel aldrig--! + +DEN FEDE HERRE. +Hvad er det for noget? Hvem var det? + +GREGERS. +A, det var ingen; bare bogholderen og en til. + +Den naersynte herre (til Hjalmar). +Kendte De den manden? + +HJALMAR. +Jeg ved ikke--; jeg la' ikke maerke til-- + +DEN FEDE HERRE (rejser sig). +Hvad pokker er der dog i vejen? + +(han gar hen til nogle andre, som taler daempet.) + +FRU SORBY (hvisker til tjeneren). +Stik noget til ham derude; noget rigtig godt. + +PETTERSEN (nikker). +Skal sa gore. + +(gar ud.) + +GREGERS (sagte og rystet, til Hjalmar). +Det var altsa virkelig ham! + +HJALMAR. +Ja. + +GREGERS. +Og endda sa stod du her og naegted, at du kendte ham! + +HJALMAR (hvisker haeftigt). +Men kunde jeg da--! + +GREGERS. +--kendes ved din far? + +HJALMAR (smerteligt). +A, hvis du var i mit sted, sa-- + +(Samtalerne mellem gaesterne, som har vaeret fort med lavt +maele, slar nu over i en tvungen hojrostethed.) + +DEN TYNDHAREDE (naermer sig venskabeligt til Hjalmar og +Gregers). +Aha, star man her og frisker op gamle minder fra +studenterarene? Hvad? Roger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha' +ild? Na, det er sandt, vi ma jo ikke-- + +HJALMAR. +Tak, jeg skal ikke ha'-- + +DEN FEDE HERRE. +Har De ikke et lidet net digt at deklamere for os, herr +Ekdal? For i tiden gjorde De det sa nydeligt. + +HJALMAR. +Jeg kan desvaerre ikke huske noget. + +DEN FEDE HERRE. +A, det var skade. Ja, hvad skal vi sa finde pa, Balle? + +(begge herrerne gar hen over gulvet og ud i den anden stue.) + +HJALMAR (dystert). +Gregers,--jeg vil ga! Nar en mand har folt skaebnens knusende +slag pa sit hoved, ser du--. Sig din far farvel fra mig. + +GREGERS. +Ja, ja. Gar du lige hjem? + +HJALMAR. +Ja. Hvorfor det? + +GREGERS. +Jo, for sa kommer jeg kanske hen til dig siden. + +HJALMAR. +Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er +trist, Gregers,--isaer ovenpa et stralende gilde, som dette +her. Vi kan altid traeffes et steds ude i byen. + +FRU SORBY (har naermet sig, daempet). +Gar De, Ekdal? + +HJALMAR. +Ja. + +FRU SORBY. +Hils Gina. + +HJALMAR. +Tak. + +FRU SORBY. +Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene. + +HJALMAR. +Jo, tak. (til Gregers.) Bliv her. Jeg vil forsvinde +ubemaerket. + +(han driver hen over gulvet, derefter ind i den anden stue +og ud til hojre.) + +FRU SORBY (sagte til tjeneren, som er kommen tilbage). +Na, fik sa den gamle noget med? + +PETTERSEN. +Ja da; jeg stak til ham en flaske konjak. + +FRU SORBY. +A, De kunde da fundet pa noget bedre. + +PETTERSEN. +Nej da, fru Sorby; konjak er det bedste, han ved. + +DEN FEDE HERRE (i doren med et notehaefte i handen). +Skal vi kanske spille lidt sammen, fru Sorby? + +FRU SORBY. +Ja nok; lad os det. + +GAESTERNE. +Bravo, bravo! + +(Hun og alle de fremmede gar gennem stuen ud til hojre. +Gregers blir staende ved kaminen. Grosserer Werle soger +noget pa skrivebordet og synes at onske, at Gregers skal ga; +da denne ikke rorer sig, gar grossereren mod udgangsdoren.) + +GREGERS. +Far, vil du ikke vente lidt? + +WERLE (standser). +Hvad er det? + +GREGERS. +Jeg ma tale et ord med dig. + +WERLE. +Kan ikke det vente til vi blir alene? + +GREGERS. +Nej, det kan ikke; for det turde kanske haende, at vi slet +ikke blir alene. + +WERLE (kommer naermere). +Hvad skal det sige. + +(Under det folgende hores fjernt pianofortespil fra +musiksalen.) + +GREGERS. +Hvorledes har man her kunnet la' den familje sa ynkeligt +forkomme. + +WERLE. +Du mener formodentlig Ekdals, kan jeg taenke. + +GREGERS. +Ja, jeg mener Ekdals. Lojtnant Ekdal stod dig dog engang sa +naer. + +WERLE. +Ja, desvaerre, han stod mig nok altfor naer. Det fik jeg fole +og svie for i mange ar. Det er ham, jeg kan takke for, at +jeg fik en slags klik pa mit gode navn og rygte, jeg ogsa. + +GREGERS (sagte). +Var han virkelig den eneste skyldige. + +WERLE. +Hvem ellers, mener du! + +GREGERS. +Han og du var dog begge sammen om det store skogkob-- + +WERLE. +Men var det ikke Ekdal, som optog kortet over straekningerne, +--dette uefterrettelige kort? Ham var det, som drev al den +ulovlige hugst pa statens grund. Det var jo ham, som stod +for hele driften deroppe. Jeg havde ikke rede pa, hvad +lojtnant Ekdal foretog sig. + +GREGERS. +Lojtnant Ekdal havde nok ikke selv rede pa, hvad han foretog +sig. + +WERLE. +Kan gerne vaere. Men kendsgerningen er nu den, at han blev +domt og jeg frifunden. + +GREGERS. +Ja, jeg ved nok, at der ingen beviser var. + +WERLE. +Frifindelse er frifindelse. Hvorfor ripper du op i disse +gamle uhyggelige sager, som gav mig gra har for tiden? Er +det sligt noget, du har gat og grublet pa i alle disse ar +der oppe? Jeg kan forsikkre dig, Gregers,--her i byen er +de historier glemt for laenge siden--for mit vedkommende. + +GREGERS. +Men den ulykkelige ekdalske familje da! + +WERLE. +Hvad vilde du da egentlig, jeg skulde gore for de folk? Da +Ekdal kom pa fri fod igen, var han en nedbrudt mand, rent +uhjelpelig. Der gives mennesker her i verden, som dukker til +bunds, bare de far et par hagel i kroppen, og sa kommer de +aldrig op igen mere. Du kan tro mig pa mit ord, Gregers; jeg +har strakt mig sa langt, som jeg kunde, nar jeg ikke lige +frem skulde blotstille mig og gi naering til alskens mistanke +og folkesnak-- + +GREGERS. +Mistanke--? Na sa, ja. + +WERLE. +Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg betaler +ham langt, langt mere for det, end hans arbejde er vaerd-- + +GREGERS (uden at se pa ham). +Hm; tviler ikke pa det. + +WERLE. +Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad jeg siger? I +mine boger star der rigtignok ikke noget om det; for slige +udgifter bogforer jeg aldrig. + +GREGERS (smiler koldt). +Nej, der gives vel visse udgifter, som det er bedst ikke at +bogfore. + +WERLE (studser). +Hvad mener du med det? + +GREGERS (med tilkaempet mod). +Har du bogfort, hvad det kosted dig at la' Hjalmar Ekdal +laere fotografering? + +WERLE. +Jeg? Hvorledes bogfort? + +GREGERS. +Jeg ved nu, at det var dig, som bekosted det. Og nu ved jeg +ogsa, at det var dig, som satte ham sa rundelig istand til +at etablere sig. + +WERLE. +Na, og sa heder det endda, at jeg ingen ting har gjort for +Ekdals! Jeg kan forsikkre dig, de mennesker har sandelig +voldt mig udgifter nok. + +GREGERS. +Har du bogfort nogen af de udgifter? + +WERLE. +Hvorfor spor' du om det? + +GREGERS. +A, det har sa sine arsager. Hor, sig mig,--den tid, da du +tog dig sa varmt af din gamle vens son,--var ikke det +netop just som han skulde til at gifte sig! + +WERLE. +Ja, hvor pokker,--hvor kan jeg efter sa mange ars forlob- +-? + +GREGERS. +Du skrev mig den gang et brev til,--et forretningsbrev +naturligvis; og i en efterskrift stod der, ganske kort, at +Hjalmar Ekdal havde giftet sig med en froken Hansen. + +WERLE. +Ja, det var jo ganske rigtig; hun hed sa. + +GREGERS. +Men du skrev ikke noget om, at den froken Hansen var Gina +Hansen,--vor forhenvaerende husjomfru. + +WERLE (ler spotsk, men tvungent). +Nej, for jeg taenkte samaend ikke, at du interesserte dig sa +saerligt for vor forhenvaerende husjomfru. + +GREGERS. +Det gjorde jeg heller ikke. Men--(saenker stemmen.) her var +nok andre her i huset, som interesserte sig saerligt for +hende. + +WERLE. +Hvad mener du med det? (bruser imod ham.) Du sigter da vel +aldrig til mig! + +GREGERS (sagte, men fast). +Jo, jeg sigter til dig. + +WERLE. +Og det vover du--! Det understar du dig--! Hvor kan han, +den utaknemmelige, han, fotografen--; hvor tor han driste +sig til at komme med slige sigtelser! + +GREGERS. +Hjalmar har ikke med et ord rort ved dette her. Jeg tror +ikke, han har sa meget som en anelse om noget sligt. + +WERLE. +Men hvor har du det da fra? Hvem har kunnet sige noget +sadant? + +GREGERS. +Det har min stakkers ulykkelige mor sagt. Og det var sidste +gang jeg sa hende. + +WERLE. +Din mor! Ja, kunde jeg ikke naesten taenke det! Hun og du,-- +I holdt altid sammen. Det var hende, som fra forst af fik +dit sind vendt bort ifra mig. + +GREGERS. +Nej, det var alt det, hun matte lide og doje, til hun bukked +under og gik sa ynkelig til grunde. + +WERLE. +A, hun matte slet ingen ting lide og doje; ikke mere, end sa +mange andre, i al fald! Men sygelige, overspaendte mennesker +er der ikke noget udkomme med. Det har nok jeg fat fole.-- +Og sa gar du og baerer paa en slig mistanke,--gar og roder +dig ned i alskens gamle rygter og bagvaskelser imod din egen +far. Hor nu, Gregers, jeg synes sandelig, du i din alder +kunde ta' dig noget nyttigere til. + +GREGERS. +Ja, det turde nok vaere pa tiden. + +WERLE. +Sa vilde kanske ogsa dit sind bli' lettere, end det nu lader +til at vaere. Hvad skal det fore til, at du gar ar ud og ar +ind der oppe pa vaerket, sidder og traeller som en simpel +kontorbetjent, ikke vil oppebaere en skilling over den +almindelige manedslon? Det er jo ren darskab af dig. + +GREGERS. +Ja, dersom jeg var sa ganske viss pa det. + +WERLE. +Jeg forstar dig jo nok. Du vil vaere uafhaengig, vil ikke +skylde mig noget. Men nu er der netop anledning for dig til +at bli' uafhaengig, din egen herre i et og alt. + +GREGERS. +Sa? Og pa hvad made--? + +WERLE. +Da jeg skrev dig til, at du sa nodvendig matte komme ind til +byen nu straks--hm-- + +GREGERS. +Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen gat +og ventet pa at fa vide det. + +WERLE. +Jeg vil foresla dig, at du gar ind som deltager i firmaet. + +GREGERS. +Jeg! I dit firma? Som kompagnon? + +WERLE. +Ja. Vi behovte jo ikke stadig at vaere sammen for det. Du +kunde jo overtage forretningerne her i byen, og sa flytted +jeg op til vaerket. + +GREGERS. +Vilde du? + +WERLE. +Ja, ser du, jeg er ikke laengere sa arbejdsfor, som jeg +tidligere var. Jeg blir nodt til at skane ojnene, Gregers; +for de er begyndt at bli' noget svage. + +GREGERS. +Det har de jo altid vaeret. + +WERLE. +Ikke som nu. Og sa desuden,--omstaendighederne kunde kanske +gore det onskeligt for mig at bo der oppe--i al fald for +en tid. + +GREGERS. +Noget sligt havde jeg aldrig taenkt mig. + +WERLE. +Hor nu, Gregers; der er jo sa mangt og meget, som skiller +imellem os. Men vi er jo dog far og son alligevel. Jeg +synes, vi matte kunne komme til en slags forstaelse med +hinanden. + +GREGERS. +Sadan i det ydre, mener du vel? + +WERLE. +Na, det var jo i al fald noget. Taenk over det, Gregers. +Synes du ikke, det matte kunne la' sig gore? Hvad? + +GREGERS (ser pa ham med kolde ojne). +Her stikker noget under. + +WERLE. +Hvorledes det? + +GREGERS. +Der ma vaere noget, som du har brug for mig til. + +WERLE. +I sa naert et forhold som vort har den ene vel altid brug for +den anden. + +GREGERS. +Ja, man siger jo sa. + +WERLE. +Jeg vilde gerne ha' dig hjemme hos mig nu en tid. Jeg er en +ensom mand, Gregers; har altid folt mig ensom,--hele mit +liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage pa +alderen. Jeg traenger til at ha' nogen om mig.-- + +GREGERS. +Du har jo fru Sorby. + +WERLE. +Ja, det har jeg; og hun er, sa at sige, ble't mig naesten +uundvaerlig. Hun er kvik, har et jaevnt sind; hun liver op i +huset;--og det kan jeg sa sart traenge til. + +GREGERS. +Na ja; men sa har du det jo altsa, som du onsker det. + +WERLE. +Ja, men jeg er bange, det kan ikke bli' ved. En kvinde i +slige forhold kommer let i en skaev stilling lige over for +verden. Ja, jeg havde naer sagt, at en mand er heller ikke +tjent med det. + +GREGERS. +A, nar en mand pir slige middagsselskaber som du, sa kan han +visst vove adskilligt. + +WERLE. +Ja, men hun, Gregers? Jeg er bange for, at hun ikke laenger +vil finde sig i det. Og selv om hun gjorde det,--selv om +hun af hengivenhed for mig satte sig ud over folkesnak og +bagvaskelse og sligt noget--? Synes da du, Gregers, du med +din staerkt udpraegede retfaerdighedsfolelse-- + +GREGERS (afbryder ham). +Sig mig kort og godt en ting. Taenker du pa at gifte dig med +hende? + +WERLE. +Og hvis jeg nu taenkte pa sadant noget? Hvad sa? + +GREGERS. +Ja, det spor' jeg ogsa. Hvad sa? + +WERLE. +Vilde det vaere dig sa aldeles uovervindelig imod? + +GREGERS. +Nej, aldeles ikke. Ikke pa nogen made. + +WERLE. +Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til +din afdode mors minde-- + +GREGERS. +Jeg er ikke overspaendt. + +WERLE. +Na, hvad du end er eller ikke er, sa har du i al fald lettet +en tung sten fra mit bryst. Det er mig overmade kaert, at jeg +tor gore regning pa din tilslutning i denne sag. + +GREGERS (ser ufravendt pa ham). +Nu skonner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. + +WERLE. +Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! + +GREGERS. +A, lad os ikke vaere kraesne i valg af ord;--ikke pa to +mands hand i al fald. (ler kort.) Ja sa da! Derfor var det +altsa, at jeg, dod og plage, matte indfinde mig i byen i +egen person. I anledning af fru Sorby skal der arrangeres +familjeliv her i huset. Tabla mellem far og son! Det blir +noget nyt, det! + +WERLE. +Hvor tor du tale i den tone! + +GREGERS. +Nar har her vaeret familjeliv? Aldrig sa laenge jeg kan +mindes. Men nu har man sagtens behov for en smule af den +slags. For det vil jo unaegtelig ta' sig godt ud, nar det kan +fortaelles, at sonnen--pa pietetens vinger--er ilet hjem +til den aldrende faders brudgomsfest. Hvad blir der sa igen +af alle rygterne om, hvad den stakkers afdode matte lide og +doje? Ikke et fnug. Hendes son slar dem jo til jorden. + +WERLE. +Gregers,--jeg tror ikke, der findes den mand i verden, der +er dig sa meget imod som jeg. + +GREGERS (sagte). +Jeg har set dig pa for naert hold. + +WERLE. +Du har set mig med din mors ojne. (saenker stemmen lidt.) Men +du skulde huske pa, at de ojne var--omtaget en gang +iblandt. + +GREGERS (baevende). +Jeg forstar, hvad du sigter til. Men hvem baer' skylden for +mors ulykkelige svaghed? Det gor du og alle disse--! Den +sidste af dem var dette fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev +makket sammen med, da du ikke laenger--a! + +WERLE (traekker pa skuldrene). +Ord til andet, som om jeg horte din mor. + +GREGERS (uden at agte pa ham). +--og der sidder han nu, han med sit store troskyldige +barnesind midt i bedraget,--lever under tag sammen med en +slig en, og ved ikke, at det, han kalder sit hjem, er bygget +pa en logn! (et skridt naermere.) Nar jeg ser tilbage pa al +din faerd, da er det, som om jeg sa ud over en slagmark med +knuste menneskeskaebner langs alle vejene. + +WERLE. +Jeg tror naesten, at kloften er for bred imellem os to. + +GREGERS (bukker behersket). +Det har jeg observeret; og derfor tar jeg ogsa min hat og +gar. + +WERLE. +Gar du! Ud af huset? + +GREGERS. +Ja. For nu ojner jeg endelig en gang en opgave at leve for. + +WERLE. +Hvad er det for en opgave? + +GREGERS. +Du vilde bare le, ifald du horte det. + +WERLE. +En ensom mand ler ikke sa let, Gregers. + +GREGERS (peger ud mod baggrunden). +Se, far,--der leger kammerherrerne blindebuk med fru +Sorby.--God nat og far vel. + +(Han gar ud i baggrunden til hojre. Latter og lojer hores +fra selskabet, der kommer til syne i den ydre stue.) + +WERLE (mumler hanligt efter Gregers). +He--! Stakker,--og sa siger han, at han ikke er +overspaendt! + + * * * * * + + + + +ANDEN AKT. + + +(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet, der er temmelig stort, ses +at vaere et loftvaerelse. Til hojre er der-skratag med store +glasruder, halvt tildaekkede af et blat forhaeng. Oppe i +hjornet til hojre er indgangsdoren; foran pa samme side en +dor til dagligstuen. Pa vaeggen til venstre er ligeledes to +dore og mellem disse en jernovn. Pa bagvaeggen er en bred +dobbeltdor, indrettet til at skyde til siderne. Atelieret er +tarveligt men hyggeligt indrettet og udstyret. Mellem dorene +til hojre, lidt fra vaeggen, star en sofa med et bord og +nogle stole; pa bordet en taendt lampe med skaerm; i +ovnskrogen en gammel laenestol. Forskellige fotografiske +apparater og instrumenter star opstillet hist og her i +rummet. Ved bagvaeggen, til venstre for dobbeltdoren, star en +reol, hvori nogle boger, aesker og flasker med kemiske +stoffer, forskellige slags redskaber, vaerktoj og andre +genstande. Fotografier og smating, som pensler, papir og +lignende, ligger pa bordet.) + +(Gina Ekdal sidder pa en stol ved bordet og syr. Hedvig +sidder i sofaen med haenderne foran ojnene og tommelfingrene +i orerne og laeser i en bog.) + +GINA (skotter et par gange, ligesom med dulgt bekymring, hen +til hende; derpa siger hun): +Hedvig! + +HEDVIG (horer det ikke). + +GINA (hojere). +Hedvig! + +HEDVIG (tar haenderne fra og ser op). +Ja, mor? + +GINA. +Snille Hedvig, nu ma du ikke sidde og laese laenger. + +HEDVIG. +A men, mor, kan jeg da ikke fa laese lidt til? Bare lidt! + +GINA. +Nej, nej, nu skal du laegge den bogen ifra dig. Din far liker +det ikke; han selv laeser aldrig om kvellerne. + +HEDVIG (lukker bogen). +Nej, far bryr sig nu ikke sa stort om at laese, han. + +GINA (laegger sytojet til side og tar en blyant og et lidet +haefte pa bordet). +Kan du huske, hvor meget vi gav ud for smorret idag? + +HEDVIG. +Det var 1 krone og 65 ore. + +GINA. +Det er rigtig. (noterer.) Det er svaert, hvad her bruges af +smor her i huset. Og sa var det til spegepolse og til ost,- +-lad mig se--(noterer.)--og sa var det til skinke--hm +--(summerer.) Ja, der har vi straks-- + +HEDVIG. +Og sa kommer ollet til. + +GINA. +Ja, det forstar sig. (noterer.) Det lober op; men det ma jo +til. + +HEDVIG. +Og sa behovte jo ikke du og jeg noget varmt til middag, +siden far var ude. + +GINA. +Nej; og det var jo bra'. Na, og sa tog jeg jo ogsa ind otte +kroner og femti for fotografierne. + +HEDVIG. +Taenk,--blev det sa meget! + +GINA. +Akkurat otte kroner og femti. + +(Taushed. Gina tar atter sit sytoj. Hedvig tar papir og +blyant og gir sig til at tegne noget, med den venstre hand +skyggende for ojnene.) + +HEDVIG. +Er det ikke morsomt at taenke sig, at far er i stort +middagsselskab hos grosserer Werle? + +GINA. +Du kan da ikke sige, at det er hos grossereren, han er. Det +var jo sonnen, som sendte bud efter ham. (lidt efter.) Vi +har jo ikke noget med den grossereren at gore. + +HEDVIG. +Jeg glaeder mig sa umadelig til, at far skal komme hjem. For +han lovte, at han skulde be' fru Sorby om noget godt til +mig. + +GINA. +Ja, der vanker samaend nok af gode ting i det huset, kan du +tro. + +HEDVIG (tegner fremdeles). +Lidt sulten er jeg naesten ogsa. + +(Gamle Ekdal, med papirpakken under armen og en anden pakke +i frakkelommen, kommer ind gennem gangdoren.) + +GINA. +Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. + +EKDAL. +De havde staengt kontoret. Matte vente hos Graberg. Og sa fik +jeg ga igennem--hm. + +HEDVIG. +Gav de dig noget nyt at skrive af, bedstefar? + +EKDAL. +Hele pakken her. Vil du bare se. + +GINA. +Det var jo bra'. + +HEDVIG. +Og i lommen har du ogsa en pakke. + +EKDAL +Sa? Snak; det er ikke noget. (saetter stokken fra +sig i krogen.) Det blir arbejde for lang tid, dette her, +Gina. (traekker den ene halvdor pa bagvaeggen lidt tilside.) +Hys! +(kikker en stund ind i rummet og skyder atter doren +forsigtigt for.) + +He--he! De sover samaend alle i hob. Og hun +Selv har lagt sig i kurven. He--he! + +HEDVIG. +Er du viss pa, at hun ikke fryser i den kurven, bedstefar? + +EKDAL. +Kan du taenke sligt! Fryser? I alt det stra? (gar mod den +overste dor til venstre). Jeg finder Vel fyrstikker? + +GINA. +Fyrstikkerne star pa kommoden. + +(Ekdal gar ind i sit vaerelse.) + +HEDVIG. +Det var rigtig godt, at bedstefar fik alt det at skrive +igen. + +GINA. +Ja, stakkers gamle far; sa tjener han sig da en liden +lommeskilling. + +HEDVIG. +Og sa kan han ikke sidde hele formiddagen der nede pa den +faele madam Eriksens restauration. + +GINA. +Det ogsa, ja. + +(kort taushed.) + +HEDVIG. +Tror du, de sidder ved middagsbordet endnu? + +GINA. +Vor herre ved; det kan samaend gerne haende, det. + +HEDVIG. +Taenk, al den dejlige mad, som far far at spise! Jeg er viss +pa, at han er glad og fornojet, nar han kommer. Tror du ikke +det, mor? + +GINA. +Jo; men taenk, om vi nu kunde fortaelle ham, at vi havde fat +vaerelset lejet bort. + +HEDVIG. +Men det behoves ikke ikveld. + +GINA. +A, det kunde nok komme godt med, du. Og det star jo der til +ingen nytte. + +HEDVIG. +Nej, jeg mener, det behoves ikke, for ikveld er far godt +oplagt alligevel. Det er bedre, at vi har det med vaerelset +til en anden gang. + +GINA (ser over til hende). +Er du glad, nar du har noget godt at fortaelle far, nar han +kommer hjem om kvellerne? + +HEDVIG. +Ja, for sa blir her mere fornojeligt. + +GINA (taenker hen for sig). +A ja, der er noget i det. + +(Gamle Ekdal kommer ind igen og vil ga ud gennem den +forreste dor +til venstre.) + +GINA (vender sig halvt pa stolen). +Skal bedstefar ha' noget i kokkenet? + +EKDAL. +Skulde sa, ja. Bliv bare siddende. + +(gar ud.) + +GINA. +Han roder da vel ikke med gloderne derude? (venter en +stund.) Hedvig, se du efter, hvad han tar sig til. + +(Ekdal kommer ind igen med en liden mugge med dampende +vand.) + +HEDVIG. +Henter du varmt vand, bedstefar? + +EKDAL. +Ja, jeg gor. Skal bruge det til noget. Jeg ma skrive; og sa +er blaekket ble't jormet som en grod,--hm. + +GINA. +Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden forst. Den er jo +sat ind. + +EKDAL. +Det far vaere det samme med kveldsmaden, Gina. Har svaert +travlt, siger jeg. Jeg vil ikke ha' nogen ind pa kammerset +til mig. Ikke nogen,--hm. + +(Han gar ind i sit vaerelse, Gina og Hedvig ser pa hinanden.) + +GINA (sagte). +Kan du skonne, du, hvor han har fat penge fra? + +HEDVIG. +Han har visst fat af Graberg. + +GINA. +A langt ifra. Graberg sender jo altid pengene til mig. + +HEDVIG. +Sa ma han ha' fat sig en flaske pa borg et steds. + +GINA. +Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget. + +(Hjalmar Ekdal, i overfrakke og med en gra filthat, kommer +ind fra hojre.) + +GINA (kaster sytojet og rejser sig). +Nej men, Ekdal, er du alt der igen! + +HEDVIG (samtidigt, springer op). +Taenk, at du kommer nu, far! + +HJALMAR (saetter hatten fra sig). +Ja, nu gik nok de fleste. + +HEDVIG. +Sa tidlig? + +HJALMAR. +Ja, det var jo et middagsselskab. + +(vil traekke yderfrakken af.) + +GINA. +Lad mig hjaelpe dig. + +HEDVIG. +Jeg ogsa. + +(De traekker frakken af ham; Gina haenger den op pa +bagvaeggen.) + +HEDVIG. +Var der mange der, far? + +HJALMAR. +A nej, ikke mange. Vi var sa en 12--14 personer til bords. + +GINA. +Og du fik vel snakke med dem alle sammen? + +HJALMAR. +A ja, lidt; men det var nu isaer Gregers, som la' beslag pa +mig. + +GINA. +Er Gregers lige styg endnu? + +HJALMAR. +Na, han ser jo ikke videre godt ud.--Er ikke den gamle +kommet hjem? + +HEDVIG. +Jo, bedstefar sidder inde og skriver. + +HJALMAR. +Sa' han noget? + +GINA. +Nej, hvad skulde han sige? + +HJALMAR. +Naevnte han ikke noget om--? Jeg synes, jeg horte, at han +havde vaeret hos Graberg. Jeg vil ga lidt ind til ham. + +GINA. +Nej, nej, det er ikke vaerdt-- + +HJALMAR. +Hvorfor ikke det? Sa' han, at han ikke vilde ha' mig ind? + +GINA. +Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld-- + +HEDVIG (gor tegn). +Hm--hm! + +GINA (maerker det ikke). +--han har vaeret her og hentet sig varmt vand-- + +HJALMAR. +Aha, sidder han og--? + +GINA. +Ja, han gor nok det. + +HJALMAR. +Herre gud,--min stakkers gamle hvidharede far--! Ja, lad +ham saa bare sidde og gore sig rigtig dygtig tilgode. + +(Gamle Ekdal, i husfrakke og med taendt tobakspibe, kommer +fra sit vaerelse.) + +EKDAL. +Kommen hjem? Syntes nok, jeg horte, det var dig, som +Snakked. + +HJALMAR. +Jeg kom nu netop. + +EKDAL. +Du sa mig nok ikke, du? + +HJALMAR. +Nej; men de sa', du var gat igennem--; og sa vilde jeg +folge dig. + +EKDAL. +Hm, snilt af dig, Hjalmar.--Hvad var det for nogen, alle +de folk? + +HJALMAR. +A det var forskellige. Der var kammerherre Flor og +kammerherre Balle og kammerherre Kaspersen og kammerherre-- +sa og sa; jeg ved ikke-- + +EKDAL (nikker). +Horer du det, Gina! Han har vaeret sammen med bare +kammerherrer. + +GINA. +Ja, det er nok svaert fint i det huset nu. + +HEDVIG. +Sang de kammerherrerne, far? Eller laeste de noget op? + +HJALMAR. +Nej, de bare vrovled. Sa vilde de ha' mig til at deklamere +for sig; men det fik de mig ikke til. + +EKDAL. +Fik de dig ikke til det, du? + +GINA. +Det kunde du da gerne ha' gjort. + +HJALMAR. +Nej; en skal ikke straks sta pa pinde for alle og enhver, +(spadserer om pa gulvet.) Jeg gor det i al fald ikke. + +EKDAL. +Nej, nej; Hjalmar er ikke sa lige til, han. + +HJALMAR. +Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal sorge for +underholdningen, nar jeg er ude engang iblandt. Lad de andre +anstraenge sig. Der gar de fyrene fra det ene madhus til det +andet og aeder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem saa +vaers'go' gore nytte for al den gode mad, de far. + +GINA. +Men det sa' du da vel ikke? + +HJALMAR +(nynner). +Ha--ha--ha--; de fik samaend hore noget af hvert. + +EKDAL. +Og det var til kammerherrerne selv! + +HJALMAR. +Det er ikke frit for det. (henkastende.) Siden kom vi i en +liden dispyt om Tokayervin. + +EKDAL. +Tokayervin, du? Det er en fin vin, det. + +HJALMAR (standser). +Den kan vaere fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle argangene +er lige fine; det kommer alt an pa, hvor meget solskin +druerne har fat. + +GINA. +Nej, du ved da ogsa al tingen, du, Ekdal. + +EKDAL. +Og det gav de sig til at disputere om? + +HJALMAR. +De vilde prove pa det; men sa fik de den besked, at det var +ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle +argange lige fine--blev der sagt. + +GINA. +Nej, hvad du kan finde pa! + +EKDAL. +He--he! Og det fik de pa sin tallerken? + +HJALMAR. +Lige op i ojnene fik de det. + +EKDAL. +Du, Gina, han sa' det lige op i ojnene pa kammerherrerne. + +GINA. +Nej, taenk, lige op i ojnene. + +HJALMAR. +Ja, men jeg vil ikke ha', at der skal tales om det. Sligt +fortaeller man ikke. Det hele gik jo ogsa af i al +venskabelighed, naturligvis. Det var jo hyggelige, gemytlige +mennesker; hvorfor skulde jeg sa sare dem? Nej! + +EKDAL. +Men lige op i ojnene-- + +Hedvig (indsmigrende). +Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du tar dig godt ud i +kjole, far! + +HJALMAR. +Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder virkelig meget +upaklageligt. Den passer naesten som om den var sydd til mig; +--lidt trang i armhullerne kanske--; hjaelp mig, Hedvig, +(traekker kjolen af.) Jeg tar heller jakken pa. Hvor har du +jakken, Gina? + +GINA. +Her er den. + +(bringer jakken og hjaelper ham.) + +HJALMAR. +Se sa! Husk endelig pa, at Molvik far kjolen igen straks +imorgen tidlig. + +GINA (laegger den hen). +Det skal nok bli' besorget. + +HJALMAR (atraekker sig). +Ah, det kendes dog ligesom mere hjemligt. Og en sadan los og +ledig husdragt passer ogsa bedre til min hele skikkelse. +Synes ikke du det, Hedvig? + +HEDVIG. +Jo, far! + +HJALMAR. +Nar jeg saledes slar halstorklaedet ud i et par flagrende +ender--; se her! Hvad? + +HEDVIG. +Ja, det tar sig sa godt ud til knebelsbarten og til det +store krollede haret. + +HJALMAR. +Krollet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere +sige lokket. + +HEDVIG. +Ja, for det er sa storkrollet. + +HJALMAR. +Egentlig lokket. + +Hedvig (lidt efter, traekker ham i jakken). +Far! + +HJALMAR. +Na, hvad er det? + +HEDVIG. +A, du ved godt, hvad det er. + +HJALMAR. +Nej visst ved jeg ikke, nej. + +Hedvig (ler og klynker). +A jo, far: nu skal du ikke pine mig laenger! + +HJALMAR. +Men hvad er det da? + +Hedvig (rusker i ham). +A snak; kom nu med det, far! Du ved jo alt det gode, du +lovte mig. + +HJALMAR. +A--nej taenk, at jeg skulde glemme det! + +HEDVIG. +Nej, du vil bare narre mig, far! A, det er skam af dig! Hvor +har du det henne? + +HJALMAR. +Jo sa sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har +noget andet til dig, Hedvig. + +(gar hen og soger i kjolelommerne.) + +Hedvig (hopper og klapper i haenderne). +A mor, mor! + +GINA. +Ser du; nar du bare gir tid, sa-- + +HJALMAR. (med et papir)- +Se, her har vi den. + +HEDVIG. +Det der? Det er jo bare et papir. + +HJALMAR. +Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen. Her star +"Menu"; det betyder spiseseddel. + +HEDVIG. +Har du ikke noget andet? + +HJALMAR. +Jeg har jo glemt det andet, horer du. Men du kan tro mig pa +mit ord: det er en darlig fornojelse med det slikkeri. Saet +dig nu bort til bordet og laes pa den seddelen, sa skal jeg +siden beskrive dig, hvorledes retterne smager. Se der, +HEDVIG. + +Hedvig (svaelger graden). +Tak. + +(Hun saetter sig, men uden at laese; Gina gor tegn til hende; +Hjalmar +maerker det.) + +HJALMAR (driver om pa gulvet). +Det er da ogsa de utroligste ting, en familjeforsorger har +at taenke pa; og glemmer en bare det aller ringeste,-- +straks skal en se sure miner. Na, en vaenner Sig til det +Ogsa. (standser ved ovnen hos den gamle.) Har du kikket der +ind i aften, far? + +EKDAL. +Ja, du kan vel taenke dig det. Hun er gat i kurven. + +HJALMAR. +Nej, er hun gat i kurven! Hun begynder altsa at vaenne sig +til den. + +EKDAL. +Ja, du; det var jo det, jeg spade. Men nu, ser du, nu er der +nogen smaa grejer til-- + +HJALMAR. +Nogen forbedringer, ja. + +EKDAL. +Men de ma gores, du. + +HJALMAR. +Ja, lad os snakke lidt om de forbedringerne, far. Kom her, +sa saetter vi os i sofaen. + +EKDAL. +Ja nok! Hm, tror, jeg vil stoppe piben forst;--ma nok +renske den ogsa. Hm. + +(han gar ind i sit vaerelse.) + +GINA (smiler til Hjalmar). +Renske piben, du. + +HJALMAR. +A ja, ja, Gina, lad ham bare--; den stakkers skibbrudne +gubbe.--Ja, de forbedringerne,--dem er det bedst, vi far +fra handen imorgen. + +GINA. +Imorgen far du nok ikke tid, Ekdal. + +Hedvig (indfaldende). +A jo visst, mor! + +GINA. +--for husk pa de kopierne, som skal retuseres; her har nu +vaeret sa mange bud efter dem. + +HJALMAR. +Se sa; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' faerdige. +Er her kanske kommet nye bestillinger ogsa? + +GINA. +Nej desvaerre; imorgen har jeg ikke andet end de to +portraetterne, som du ved. + +HJALMAR. +Ikke noget andet? A nej, nar man ikke griber sig an, sa-- + +GINA. +Men hvad skal jeg da gore? Jeg saetter jo i aviserne alt det +jeg arker, synes jeg. + +HJALMAR. +Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjaelper til. Og sa +har der vel ikke vaeret nogen og set pa vaerelset heller? + +GINA. +Nej, endnu ikke. + +HJALMAR. +Det var jo at vente. Nar man ikke er om sig, sa--. Man ma +ta' sig rigtig sammen, Gina! + +Hedvig (gar imod ham). +Skal jeg ikke ta' flojten til dig, far? + +HJALMAR. +Nej; ingen flojte; jeg behover ingen glaeder her i verden, +(driver om.) Jo, jeg skal samaend arbejde imorgen; det skal +ikke mangle pa det. Jeg skal visst arbejde sa laenge mine +kraefter straekker til-- + +GINA. +Men, kaere snille Ekdal, det var da ikke sa, jeg mente. + +HEDVIG. +Far, skal jeg ikke saette ind en flaske ol? + +HJALMAR. +Nej aldeles ikke. Der behoves ingen ting for mig.---- +(standser.) Ol?--Var det ol, du talte om? + +Hedvig (livlig). +Ja, far; dejlig friskt ol. + +HJALMAR. +Na,--nar du endelig vil, sa kan du jo gerne saette ind en +flaske. + +GINA. +Ja, gor det; sa skal vi ha' det hyggeligt. + +(Hedvig lober mod kokkendoren.) + +HJALMAR. (ved ovnen, standser hende, ser pa hende, griber +hende om hodet og trykker hende op til sig). +Hedvig! Hedvig! + +Hedvig (glad og i tarer). +A du snille far! + +HJALMAR. +Nej, kald mig ikke sa. Der har jeg siddet og ta't for mig +ved den rige mands bord,--siddet og svaelget ved det +bugnende taffel--! Og sa kunde jeg endda--! + +GINA (sidder ved bordet). +A snak, snak, Ekdal. + +HJALMAR. +Jo! Men I ma ikke regne det sa noje med mig. I ved jo, at +jeg holder af jer alligevel. + +HEDVIG (slar armene om ham). +Og vi holder sa umadelig af dig, far! + +HJALMAR. +Og skulde jeg vaere urimelig en gang imellem, sa--herre gud +--husk pa, at jeg er en mand, som bestonnes af sorgernes +haer. Na! (torrer ojnene.) Ikke ol i en sadan stund. Giv mig +flojten. + +(Hedvig lober til reolen og henter den.) + +HJALMAR. +Tak! Sadan, ja. Med flojten i hand, og med jer to omkring +mig--a! + +(Hedvig saetter sig ved bordet hos Gina; Hjalmar gar frem og +tilbage, saetter staerkt i og spiller en bohmisk folkedans, +men i et langsomt elegisk tempo og med folsomt foredrag.) + + HJALMAR (afbryder melodien, raekker Gina den venstre hand og +siger bevaeget): +Lad det kun vaere trangt og tarveligt under vort tag, Gina. +Det er dog hjemmet. Og det siger jeg: her er godt at vaere. + +(Han begynder atter at spille; straks efter banker det pa +gangdoren.) + +GINA (rejser sig). +Hys, Ekdal,--jeg tror der kommer nogen. + +HJALMAR (laegger flojten i reolen). +Se sa igen! + +(Gina gar hen og abner doren.) + +GREGERS WERLE (ude i gangen). +Om forladelse-- + +GINA (viger lidt tilbage). +A! + +GREGERS. +--er det ikke her, fotograf Ekdal bor? + +GINA. +Jo, det er. + +HJALMAR (gar hen imod doren). +Gregers! Er du der alligevel? Na, sa kom ind da. + +GREGERS (kommer ind). +Jeg sa' dig jo, at jeg vilde se op til dig. + +HJALMAR. +Men ikveld--? Er du gat fra selskabet? + +GREGERS. +Bade fra selskabet og fra familjehjemmet.--God aften, fru +Ekdal. Jeg ved ikke, om De kan kende mig igen? + +GINA. +A, jo; unge herr Werle er ikke sa svaer at kende igen. + +GREGERS. +Nej, jeg ligner jo min mor; og hende mindes De sagtens. + +HJALMAR. +Er du gat fra huset, siger du? + +GREGERS. +Ja, jeg er flyttet hen pa et hotel. + +HJALMAR. +Ja sa. Na, siden du er kommen, sa ta' af dig og sla dig ned. + +GREGERS. +Tak. + +(traekker yderfrakken af. Han er nu omklaedt, i en simpel gra +klaedesdragt af landligt suit.) + +HJALMAR. +Her, i sofaen. Gor dig det mageligt. + +(Gregers saelter sig i sofaen, Hjalmar pa en stol ved +bordet.) + +GREGERS (ser sig omkring). +Sa her er det altsa du holder til, Hjalmar. Her bor du +altsa. + +HJALMAR. +Dette her er atelieret, som du vel ser-- + +GINA. +Men her er nu rummeligere; og derfor sa holder vi os helst +her ude. + +HJALMAR. +Vi bode bedre for; men denne lejligheden har en stor fordel: +her er sadanne praegtige ydre rum-- + +GINA. +Oe sa har vi et vaerelse pa den andre siden af gangen, som vi +kan leje ud. + +GREGERS (til Hjalmar). +Se, se,--du har logerende ogsa. + +HJALMAR. +Nej, ikke endnu. Det gar ikke sa fort, ser du; man ma vaere +om sig. (til Hedvig.) Men det var det ollet, du. + +HEDVIG (nikker og gar ud i kokkenet). + +GREGERS. +Det er altsa din datter? + +HJALMAR. +Ja, det er Hedvig. + +GREGERS. +Og hun er jo eneste barn? + +HJALMAR. +Hun er det eneste, ja. Hun er vor hojeste glaede i verden, og +--(saenker stemmen.) hun er ogsa vor dybeste sorg, Gregers. + +GREGERS. +Hvad er det, du siger! + +HJALMAR. +Ja du; for der er al truende fare for, at hun kommer til at +miste synet. + +GREGERS. +Blir blind! + +HJALMAR. +Ja. Endnu er bare de forste tegn at spore; og det kan jo ga +bra' en tid endnu. Men laegen har varslet os. Det kommer +ubonhorligt. + +GREGERS. +Dette her er jo en skraekkelig ulykke. Hvorledes har hun fat +det? + +HJALMAR (sukker). +Arveligt, rimeligvis. + +GREGERS (studsende). +Arveligt? + +GINA. +Ekdals mor havde ogsa svagt syn. + +HJALMAR. +Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. + +GREGERS. +Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? + +HJALMAR. +A du kan da taenke, vi naenner ikke at sige hende sligt. Hun +aner ingen fare. Glad og sorglos og kviddrende som en liden +fugl flagrer hun ind i livets evige nat. (overvaeldet.) A, +det er sa knusende svaert for mig, Gregers. + +(Hedvig bringer et braet med ol og glasse, som hun saetter pa +bordet.) + +HJALMAR (stryger hende over hodet). +Tak, tak, Hedvig. + +HEDVIG (laegger armen om hans hals og hvisker ham i oret). + +HJALMAR. +Nej. Ikke smorrebrod nu. (ser hen.) Ja, kanske Gregers tar +et stykke? + +GREGERS (afvaergende). +Nej, nej tak. + +HJALMAR (fremdeles vemodig). +Na, du kan jo saette lidt ind alligevel. Skulde du ha' en +skalk, sa var det bra'. Og sa la' det vaere tilstraekkelig +smor pa, du. + +HEDVIG (nikker fornojet og gar ud i kokkenet igen). + +GREGERS (som har fulgt hende med ojnene). +Hun ser da ellers nok sa frisk og sund ud, synes jeg. + +GINA. +Ja, ellers mankerer hun, gud ske lov, ingen tingen. + +GREGERS. +Hun kommer visst til at ligne Dem med tiden, fru Ekdal. Hvor +gammel kan hun nu vaere? + +GINA. +Hedvig er nu snart akkurat fjorten ar; hun har jebursdag i +overmorgen. + +GREGERS. +Temmelig stor for sin alder da. + +GINA. +Ja, hun er skudt svaert op i det sidste aret. + +GREGERS. +Pa dem, som vokser op, ser en bedst, hvor gammel en selv +blir.--Hvor laenge er det nu De har vaeret gift? + +GINA. +Nu har vi vaeret gift i--; jaha, snart i femten ar. + +GREGERS. +Nej, taenk, er det sa laenge! + +GINA (blir opmaerksom; ser pa ham). +Ja det er det da rigtignok. + +HJALMAR. +Ja visst er det sa. Femten ar pa nogen fa maneder naer. (slar +over.) Det ma ha' vaeret lange ar for dig der oppe pa vaerket, +det, Gregers. + +GREGERS. +De var lange sa laenge jeg leved dem;--nu bagefter ved jeg +naesten ikke, hvor den tiden er ble't af. + +(Gamle Ekdal kommer fra sit vaerelse, uden piben, men med sin +gammeldagse uniformshue pa hodet; hans gang er lidt usto.) + +EKDAL. +Se sa, du, Hjalmar, nu kan vi saette os og snakke om dette +her--hm. Hvad var det nu for noget? + +HJALMAR (gar imod ham). +Far, her er nogen. Gregers Werle--. Jeg ved ikke, om du kan +huske ham. + +EKDAL (ser pa Gregers, som har rejst sig). +Werle? Er det sonnen, det? Hvad er det, han vil mig? + +HJALMAR. +Ingen ting; det er til mig, han kommer. + +EKDAL. +Na, sa der er ikke noget pa faerde? + +HJALMAR. +Nej visst ikke, nej. + +EKDAL (svinger med armen). +Ikke for det, ser du; jeg er ikke raed, men-- + +GREGERS (gar hen til ham). +Jeg vilde bare hilse Dem fra de gamle jagttomterne, lojtnant +Ekdal. + +EKDAL. +Jagttomterne? + +GREGERS. +Ja, deroppe rundt omkring Hojdalsvaerket. + +EKDAL. +Na, der oppe. Ja, der var jeg godt kendt for i tiden. + +GREGERS. +Den gang var De slig en vaeldig jaeger. + +EKDAL. +Var sa, ja. Kan nok vaere, det. De ser pa munduren. Jeg spor +ikke nogen om lov til at baere den her inde. Bare jeg ikke +gar i gaderne med den, sa-- + +(Hedvig bringer en tallerken smorrebrod, som hun saetter pa +bordet.) + +HJALMAR. +Saet dig nu, far, og fa dig et glas ol. Vaer sa god, Gregers. + +(Ekdal mumler og stavrer hen til sofaen. Gregers saetter sig +pa stolen naermest ved ham, Hjalmar pa den anden side af +Gregers. Gina sidder lidt fra bordet og syr; Hedvig star hos +sin far.) + +GREGERS. +Kan De mindes det, lojtnant Ekdal, nar Hjalmar og jeg var +oppe og besogte Dem om sommeren og i juletiden. + +EKDAL. +Var De? Nej, nej, nej, det sanser jeg ikke. Men tor nok +sige, jeg har vaeret en glup jaeger, jeg. Bjorn har jeg ogsa +skudt. Har skudt hele ni. + +GREGERS (ser deltagende pa ham). +Og nu jager De aldrig mere. + +EKDAL. +A, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang iblandt. Ja, +ikke pa den maden, da. For skogen, ser De,--skogen, skogen +--! (drikker.) Star skogen bra' deroppe nu? + +GREGERS. +Ikke sa gild som i Deres tid. Den er hugget svaert ud. + +EKDAL. +Hugget ud? (sagtere og ligesom raed.) Det er farlig gerning, +det. Det dra'r efter sig. Der er haevn i skogen. + +HJALMAR (fylder i hans glas). +Vaer sa god-, lidt til, far. + +GREGERS. +Hvorledes kan en mand som De,--slig en friluftsmand,-- +leve midt i en kvalm by, her inde mellem fire vaegge? + +EKDAL (ler smat og skotter til Hjalmar). +A, her er ikke sa ilde her. Slet ikke sa ilde. + +GREGERS. +Men alt det, som Deres sind er vokset sammen med? Denne +svale strygende luftningen, dette fri livet i skog og pa +vidder, mellem dyr og fugl--? + +EKDAL (smiler). +Hjalmar, skal vi vise ham det? + +HJALMAR (hurtig og lidt forlegen). +A nej, nej, far; ikke i aften. + +GREGERS. +Hvad vil han vise mig? + +HJALMAR. +A, det er bare noget sadant--; du kan fa se det en anden +gang. + +GREGERS (fortsaetter til den gamle). +Ja, det var det, jeg mente, lojtnant Ekdal, at nu skulde De +folge med mig opover til vaerket; for jeg rejser visst snart +igen. De kunde sagtens fa noget skriveri deroppe ogsa. Og +her har De jo ingen verdens ting, som kan hygge Dem og +kvikke Dem op. + +EKDAL (stirrer forbauset pa ham). +Har jeg ingen verdens ting, som--! + +GREGERS. +Ja, De har Hjalmar; men han har jo sine igen. Og en mand som +De, der altid har kendt sig sa dragen til det, som frit og +vildt er-- + +EKDAL (slar i bordet). +Hjalmar, nu skal han se det! + +HJALMAR. +Nej men, far, er nu det vaerdt? Det er jo morkt-- + +EKDAL. +Snak; det er jo manelyst, (rejser sig.) Han skal se det, +siger jeg. Lad mig slippe frem. Kom sa og hjaelp mig, +Hjalmar! + +HEDVIG. +A ja, gor det, far! + +HJALMAR (rejser sig). +Ja--ja da. + +GREGERS (til Gina). +Hvad er det for noget? + +GINA. +A, De ma samaend ikke tro, det er noget videre rart. + +(Ekdal og Hjalmar er gat hen til bagvaeggen og skyder hver +sin halvdor til siden; Hedvig hjaelper den gamle; Gregers +blir staende ved sofaen; Gina sidder uforstyrret og syr. +Gennem dorabningen ses et stort, langstrakt, uregelmaessigt +loftsrum med krinkelkroge og et par fritstaende +skorstenspiber. Der er tag-glugger, hvorigjennem et klart +manelys falder ind over enkelte dele af det store rum; andre +ligger i dyb skygge.) + +EKDAL (til Gregers). +Ma gerne komme belt hen, De. + +GREGERS (gar hen til dem). +Hvad er det sa egentlig? + +EKDAL. +De kan jo se efter. Hm. + +HJALMAR (noget forlegen). +Dette her horer far til, skonner du. + +GREGERS (ved doren, ser ind i loftsrummet). +De holder jo hons, lojtnant Ekdal! + +EKDAL. +Skulde mene det, at vi holder hons. De er flojet op nu. Men +De skulde bare se de hons ved dagsens lys, De! + +HEDVIG. +Og sa er der-- + +EKDAL. +Hys--hys; ikke sig noget endnu. + +GREGERS. +Og duer har De ogsa, ser jeg. + +EKDAL. +A jo; kunde nok vaere, det, at vi har duer! De har +rugekasserne sine der oppe under tagskaegget, de; for duerne +vil helst ligge hojt, kan De skonne. + +HJALMAR. +Det er ikke almindelige duer alle sammen. + +EKDAL. +Almindelige! Nej, skulde da vel tro det! Vi har tumlere; og +et par kropduer har vi ogsa. Men kom sa her! Kan De se den +bingen der borte ved vaeggen? + +GREGERS. +Ja; hvad bruger De den til? + +EKDAL. +Der ligger kaninerne om natten, far. + +GREGERS. +Na; sa De har kaniner ogsa? + +EKDAL. +Ja, De kan da vel for fanden taenke, at vi har kaniner! Han +spor, om vi har kaniner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer det +rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt dig, Hedvig. Stil Dem +her; sa ja; og se sa der ned,--Ser De ikke der en kurv med +stra i? + +GREGERS. +To. Og jeg ser, der ligger en fugl i kurven. + +EKDAL. +Hm--"en fugl"-- + +GREGERS. +Er det ikke en and? + +EKDAL (stodt). +Jo, begribeligvis er det en and. + +HJALMAR. +Men hvad slags and, tror du? + +HEDVIG. +Det er ikke nogen simpel and-- + +EKDAL. +Hys! + +GREGERS. +Og en tyrkisk and er det heller ikke. + +EKDAL. +Nej, herr--Werle; det er ikke nogen tyrkisk and; for det +er en vildand. + +GREGERS. +Nej, er det virkelig? En vild and? + +EKDAL. +Jaha, det er det. Den "fuglen", som De sa',--det er +vildanden, det. Det er vor vildand, far. + +HEDVIG. +Min vildand. For jeg ejer den. + +GREGERS. +Og den kan leve her oppe pa loftet? Og trives her? + +EKDAL. +De kan da vel forsta, at hun har et traug med vand til at +plaske i. + +HJALMAR. +Friskt vand hver anden dag. + +GINA (vender sig mod Hjalmar). +Men, snille Ekdal, nu blir her sa isende koldt, du. + +EKDAL. +Hm, lad os sa lukke da. Er ikke vaerdt vi forstyrrer dem i +natteroen heller. Ta' i, du Hedvig. + +(Hjalmar og Hedvig skyver loftsdoren sammen.) + +EKDAL. +En anden gang kan De fa se hende rigtig. (saetter sig i +laenestolen ved ovnen.) A, de er svaert maerkvaerdige, de +vildaenderne, kan De tro. + +GREGERS. +Men hvorledes fik De fanget den, lojtnant Ekdal? + +EKDAL. +Har ikke fanget, den, jeg. Der er en viss mand her i byen, +som vi kan takke for den. + +GREGERS (studser lidt). +Den mand skulde da vel aldrig vaere min far? + +EKDAL. +Jo sa sandelig. Akkurat Deres far. Hm. + +HJALMAR. +Det var da lojerligt, at du kunde gaette det, Gregers. + +GREGERS. +Du fortalte jo for, at du skyldte far sa mangt og +mangfoldigt; og sa taenkte jeg som sa-- + +GINA. +Men vi har da ikke fat anden af grossereren selv-- + +EKDAL. +Det er Haken Werle vi kan takke for hende lige godt, Gina. +(til Gregers.) Han var ude i bad, skonner De; og sa skod han +pa hende. Men han ser nu sa kleint, far Deres. Hm; sa blev +hun bare skamskudt. + +GREGERS. +Na sa; hun fik sig et par haggel i kroppen. + +HJALMAR. +Ja, hun fik sadan en to--tre stykker. + +HEDVIG. +Hun fik det under vingen, og sa kunde hun ikke flyve. + +GREGERS. +Na, sa dukked hun vel til bunds da? + +EKDAL (sovnig, med tykt maele). +Kan vide det. Gor altid sa vildaenderne. Stikker til bunds-- +sa dybt de kan vinde, far;--bider sig fast i tang og i +tarre--og i alt det fandenskab, som der nede find's. Og sa +kommer de aldrig op igen. + +GREGERS. +Men, lojtnant Ekdal, Deres vildand kom da op igen. + +EKDAL. +Han havde slig en urimelig glup hund, Deres far.--Og den +hunden--den dukked efter og hented anden op igen. + +GREGERS (vendt til Hjalmar). +Os sa fik I den her? + +HJALMAR. +Ikke straks; forst kom den hjem til din far; en der vilde +den ikke trives; og sa fik Pettersen besked, at han skulde +gore ende pa den-- + +EKDAL (halvt i sovne). +Hm--ja, Pettersen--den torsken-- + +HJALMAR (taler sagtere). +Pa den maden var det, at vi fik den, ser du; for far kender +noget til Pettersen; og da han horte dette her med +vildanden, sa maged han det sa, at han fik den overladt. + +GREGERS. +Og der inde pa loftet trives den nu sa inderlig vel. + +HJALMAR. +Ja, sa utrolig vel, du. Den er ble't fed. Na, den har jo nu +ogsa vaeret sa laenge der inde, at den har glemt det rigtige +vilde liv; og det er bare det, som det kommer an pa. + +GREGERS. +Du har visst ret i det, Hjalmar. Lad den bare aldrig fa se +himmel og hav--. Men jeg tor nok ikke bli' laenger; for jeg +tror, din far sover. + +HJALMAR. +A, for den sags skyld-- + +GREGERS. +Men, det er sandt,--du sa', du havde et vaerelse at leje +ud,--et ledigt vaerelse? + +HJALMAR. +Ja vel; hvad sa? Ved du kanske nogen--? + +GREGERS. +Kan jeg fa det vaerelset? + +HJALMAR. +Du? + +GINA. +Nej men De, herr Werle-- + +GREGERS. +Kan jeg fa vaerelset? Sa flytter jeg ind straks imorgen +tidlig. + +HJALMAR. +Ja, med den storste fornojelse-- + +GINA. +Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget vaerelse for +Dem, det. + +HJALMAR. +Men, Gina, hvor kan du da sige det? + +GINA. +Jo, for det vaerelset er hverken stort nok eller lyst nok, og-- + +GREGERS. +Det kommer det ikke sa noje an pa, fru Ekdal. + +HJALMAR. +Jeg synes samaend det er et ganske pent vaerelse; og slet ikke +sa ilde mobleret heller. + +GINA. +Men husk pa de to, som bor nedenunder. + +GREGERS. +Hvad er det for to? + +GINA. +A, det er en, som har vaeret huslaerer-- + +HJALMAR. +Det er en kandidat Molvik. + +GINA. +--og sa er det en doktor, som heder Relling. + +GREGERS. +Relling? Ham kender jeg lidt til; han praktiserte en tid +oppe i Hojdal. + +GINA. +Det er rigtig et par vidtloftige mandspersoner. De er sa +tidt udesvaevendes om aftningerne; og sa kommer de svaert sent +hjem om naetterne, og da er de ikke altid sa-- + +GREGERS. +Sligt vaenner en sig snart til. Jeg haber, det skal ga med +mig som med vildanden-- + +GINA. +Hm, jeg synes nok De skulde sove pa det forst alligevel. + +GREGERS. +De vil nok svaert nodig ha' mig ind i huset, fru Ekdal. + +GINA. +Nej kors; hvor kan De da tro det? + +HJALMAR. +Jo, dette her er virkelig besynderlig af dig, Gina. (til +Gregers.) Men sig mig, taenker du altsa at bli' her i byen +for det forste? + +GREGERS (tar sin overfrakke pa). +Ja, nu taenker jeg at bli' her. + +HJALMAR. +Men ikke hjemme hos din far? Hvad agter du da at ta' dig +til? + +Gregers. +Ja-, vidste jeg bare det, du--da var jeg ikke sa ilde +faren endda. Men nar en bar det kors pa sig, at hede Gregers +--. "Gregers"--og sa "Werle" bagefter; har du hort noget +sa faelt, du? + +HJALMAR. +A, det synes jeg slet ikke. + +GREGERS. +Huf! Isch! Jeg kunde ha' lyst til at spytte pa den fyren, +som heder sligt noget. Men nar en nu engang har det kors pa +sig at vaere Gregers--Werle her i verden, saledes som jeg +er det-- + +HJALMAR. (ler). +Ha--ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad vilde du sa +vaere for noget? + +GREGERS. +Kunde jeg vaelge, sa vilde jeg aller helst vaere en flink +hund. + +GINA. +En hund! + +HEDVIG (uvilkarligt). +A nej da! + +GREGERS. +Ja, en rigtig urimelig flink hund; en slig en, som gar til +bunds efter vildaender, nar de dukker under og bider sig fast +i tang og tarre nede i mudderet. + +HJALMAR. +Nej, ved du hvad, Gregers,--dette her skonner jeg ikke et +ord af. + +GREGERS. +A nej, der er sagtens ikke rar mening i det heller. Men +imorgen tidlig altsa--sa flytter jeg ind. (til Gina.) De +skal ikke fa noget bryderi af mig; for jeg gor al ting selv. +(til Hjalmar.) Resten snakker vi om imorgen.--Godnat, fru +Ekdal. (nikker til Hedvig.) Godnat! + +GINA. +Godnat, herr Werle. + +HEDVIG. +Godnat. + +HJALMAR (som har taendt et lys). +Bi lidt; jeg ma lyse dig; der er visst morkt pa trapperne. + +(Gregers og Hjalmar gar ud gennem gangdoren.) + +GINA (ser hen for sig, med sytojet i fanget). +Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde vaere en +hund? + +HEDVIG. +Jeg skal sige dig en ting, mor,--jeg tror, at han mente +noget andet med det. + +GINA. +Hvad skulde det vaere for noget? + +HEDVIG. +Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget +andet, end det han sa'--hele tiden. + +GINA. +Tror du det? Ja underlig var det. + +HJALMAR (kommer tilbage). +Lampen braendte endnu. (slukker lyset og saetter det fra sig.) +Ah, endelig kan man da fa sig en bid mad i livet. (begynder +at spise smorrebrod.) Na, ser du det, Gina,--nar man bare +er om sig, sa-- + +GINA. +Hvorledes om sig? + +HJALMAR. +Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det +vaerelset lejet bort en gang. Og sa, taenk,--til et menneske +som Gregers,--en gammel god ven. + +GINA. +Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. + +HEDVIG. +A mor, du skal se, det blir sa morsomt! + +HJALMAR. +Du er da ogsa besynderlig. For var du sa forhippet pa at fa +lejet ud; og nu liker du det ikke. + +GINA. +Jo, Ekdal; hvis det bare havde vaeret til en anden en, sa--. +Men hvad tror du, grossereren vil sige? + +HJALMAR. +Gamle Werle? Det rager da ikke ham. + +GINA. +Men du kan da vel skonne, at der er kommet noget pa tvers +imellem dem igen, siden den unge flytter ud af huset. Du ved +jo, hvorledes de to har det med hinanden. + +HJALMAR. +Ja, det kan gerne vaere, men-- + +GINA. +Og nu kanske grossereren tror, det er dig, som har stat bag +ved-- + +HJALMAR. +Sa lad ham tro det laenge nok! Grosserer Werle har gjort +overmade meget for mig; gud bevar's,--det erkender jeg. +Men derfor kan jeg da ikke til evig tid gore mig afhaengig af +ham. + +GINA. +Men, snille Ekdal, det kan komme til at ga ud over gamle- +far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, +han har hos Graberg. + +HJALMAR. +Jeg havde naer sagt: gid det var sa vel! Er det ikke noget +ydmygende for en mand, som jeg, at se sin grahaerdede far ga +som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, taenker +jeg. (tar et nyt stykke smorrebrod.) Har jeg sa Sandt en +opgave i livet, sa skal jeg ogsa udfore den! + +HEDVIG. +A ja far! Gor det! + +GINA. +Hys; vaek ham bare ikke! + +HJALMAR (sagtere). +Jeg skal udfore den, siger jeg. Der skal nok engang komme +den dag, da--. Og derfor er det godt, vi fik vaerelset lejet +ud; for sa er jeg mere uafhaengig stillet. Og det ma den mand +vaere, som har en opgave i livet, (henne ved laenestolen, +bevaeget.) Stakkers gamle hvidharede far.--Lid pa din +Hjalmar, du.--Han har brede skuldre, han;--kraftfulde +skuldre i al fald.--Du skal nok en vakker dag vagne op og +--. (til Gina.) Tror du det kanske ikke? + +GINA (rejser sig). +Jo visst gor jeg sa; men lad os forst se at fa ham til kojs. + +HJALMAR. +Ja, lad os det. + +(De tar varligt fat pa den gamle.) + + + * * * * * + + + + + +TREDJE AKT. + + +(Hjalmar Ekdals atelier. Det er morgen; dagslyset falder ind +gennem det store vindu i skrataget; forhaenget er +fratrukket.) + +(Hjalmar sidder ved bordet beskaeftiget med at retouchere et +fotografi; flere andre billeder ligger foran ham. Lidt efter +kommer Gina i hat og kabe ind gennem gangdoren; hun har en +lagkurv pa armen.) + +HJALMAR. +Er du alt der igen, Gina? + +GINA. +A ja, en far nok rappe sig. + +(saetter kurven pa en stol og tar tojet af.) + +HJALMAR. +Sa du indom til Gregers? + +GINA. +Jaha, jeg gjorde det. Det ser rigtig vakkert ud derinde; han +har fat det svaert pent hos sig med det samme han kommer. + +HJALMAR. +Na da? + +GINA. +Jo, han vilde jo hjaelpe sig selv, sa han. Sa skulde han nu +laegge i ovnen ogsa; og sa har han skruet spjeldet for, sa +hele vaerelset er ble't fuldt af rog. Uf, der var en stank, +slig at-- + +HJALMAR. +A nej da. + +GINA. +Men sa kommer det bedste; for sa skal han nu slukke, og sa +slar han alt vaskevandet ind i ovnen, sa gulvet driver over +af det vaerste svineri. + +HJALMAR. +Det var da kedeligt. + +GINA. +Jeg har nu fat portkonen op til at skure efter ham, den +grisen; men der blir ikke vaerendes der inde for i +eftermiddag. + +HJALMAR. +Hvor har han sa gjort af sig imens? + +GINA. +Han gik ud lidt, sa' han. + +HJALMAR. +Jeg var ogsa inde hos ham et ojeblik--efter du var gat. + +GINA. +Jeg horte det. Du har jo bedt ham ind til frokost. + +HJALMAR. +Bare sadan en liden smule formiddagsfrokost, forstar du. Det +er jo forste dagen--; vi kan ikke godt undga det. Du har +vel altid noget i huset. + +GINA. +Jeg far jo se at finde lidt. + +HJALMAR. +Men lad det endelig ikke bli' for knapt. For Relling og +Molvik kommer nok ogsa herop, tror jeg. Jeg traf just +Relling pa trappen, ser du, og sa matte jeg jo-- + +GINA. +Na, skal vi ha' de to ogsa? + +HJALMAR. +Herre gud,--et par stykker mere eller mindre; det gor da +hverken fra eller til. + +Gamle EKDAL (abner sin dor og ser ind). +Hor her, du Hjalmar--(bemaerker Gina.) Na sa. + +GINA. +Er det noget, som bedstefar vil ha'? + +EKDAL. +A nej; det kan vaere det samme. Hm! + +(gar ind igen.) + +GINA (tar kurven). +Pas endelig godt pa ham, sa han ikke gar ud. + +HJALMAR. +Ja, ja, det skal jeg nok.--Hor du, Gina; lidt sildesalat +vilde vaere svaert bra'; for Relling og Molvik har nok vaeret +ude pa rangel inat. + +GINA. +Bare de ikke kommer for snart over mig, sa-- + +HJALMAR. +Nej visst ikke; gi' du dig tid. + +GINA. +Ja ja da; og sa kan jo du fa arbejde lidt imens. + +HJALMAR. +Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg +arker! + +GINA. +For sa har du det fra handen, ser du. + +(hun gar med kurven ud i kokkenet.) + +HJALMAR (sidder en stund og pensler pa fotografiet; det gar +traegt og med ulyst). + +EKDAL (kikker ind, ser rundt om i atelieret og siger +daempet): +Har du det travlt, du? + +HJALMAR. +Ja, jeg sidder jo her og straever med disse billederne-- + +EKDAL. +Ja ja, gud bevar's--nar du har det sa travlt, sa--. Hm! + +(gar ind igen; doren blir staende aben.) + +HJALMAR (fortsaetter en stund i taushed; derpa laegger han +penselen fra sig og gar hen til doren). +Har du det travlt, far? + +EKDAL (brummer indenfor). +Nar du har det travlt, sa har jeg det ogsa travlt. Hm! + +HJALMAR. +Ja ja da. + +(gar til sit arbejde igen.) + +EKDAL (lidt efter, kommer atter frem i doren). +Hm; ser du, Hjalmar, sa svaert travlt har jeg det jo ikke. + +HJALMAR. +Jeg synes du sad og skrev. + +EKDAL. +For fanden, kan ikke han, Graberg, vente en dags tid eller +to? Det star da ikke om livet ved jeg. + +HJALMAR. +Nej; og du er da ikke nogen trael heller. + +EKDAL. +Og sa var det dette her andet derinde-- + +HJALMAR. +Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke +op for dig? + +EKDAL. +Vilde rigtig ikke vaere af vejen. + +HJALMAR (rejser sig). +For sa havde vi det fra handen. + +EKDAL. +Just sa, ja. Skal jo vaere faerdig til imorgen tidlig. For det +er jo imorgen? Hm? + +HJALMAR. +Ja visst er det imorgen. + +(Hjalmar og Ekdal skyver hver sin halvdor til side. +Morgensolen skinner derind gennem taggluggerne; nogle duer +flyver frem og tilbage, andre gar og kurrer pa stilladserne; +honsene kagler en gang imellem laengere inde pa loftet.) + +HJALMAR. +Na, sa far du ga ivej da, far. + +EKDAL (gar indenfor). +Kommer ikke du med? + +HJALMAR. +Jo, ved du hvad,--jeg tror naesten--(ser Gina i +kokkendoren.) Jeg? Nej, jeg har ikke tid; jeg ma arbejde.-- +Men sa var det mekanismen-- + +(Han traekker i en snor; indefra glider ned et forhaeng, hvis +nedre del bestar af en stribe gammel sejldug, resten, +oventil, af et stykke udspaendt fiskegarn. Loftsgulvet er +saledes ikke laenger synligt.) + +HJALMAR (gar hen til bordet). +Se sa; nu kan jeg da vel fa sidde i fred en stund. + +GINA. +Skulde han nu der ind og grassere igen? + +HJALMAR. +Var det kanske bedre, om han havde rendt ned til madam +Eriksen? (saetter sig.) Er det noget, du vil? Du sa' jo-- + +GINA. +Jeg vilde bare sporge, om du tror, vi kan daekke +frokostbordet her? + +HJALMAR. +Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen sa tidlig? + +GINA. +Nej, jeg venter ikke andre end de to kaeresterne, som skal +sidde sammen. + +HJALMAR. +Fanden, at ikke de kunde sidde sammen en anden dag! + +GINA. +Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til efter middag, nar +du sover. + +HJALMAR. +Na, sa er det jo bra'. Ja, sa spiser vi her. + +GINA. +Ja ja da; men det haster ikke med at daekke endnu; du kan +godt bruge bordet en stund til. + +HJALMAR. +A jeg synes, du ser, jeg sidder her og bruger bordet alt det +jeg kan! + +GINA. +For sa er du fri siden, ser du. + +(gar ud i kokkenet igen.) + +(kort ophold.) + +EKDAL (i loftsdoren, indenfor garnet). +Hjalmar! + +HJALMAR. +Na? + +EKDAL. +Er raed, vi kommer til at flytte vandtrauget lige vel. + +HJALMAR. +Ja, det er jo det, jeg har sagt hele tiden. + +EKDAL. +Hm--hm--hm. + +(gar fra doren igen.) + +HJALMAR (arbejder lidt, skotter mod loftet og rejser sig +halvt). + +(Hedvig kommer ind fra kokkenet.) + +HJALMAR (saetter sig hurtig ned igen). +Hvad er det du vil? + +HEDVIG. +Jeg vilde bare ind til dig, far. + +HJALMAR (lidt efter). +Jeg synes, du gar sadan og snuser omkring. Skal du passe pa +kanske? + +HEDVIG. +Nej slet ikke det. + +HJALMAR. +Hvad tar mor sig til derude nu? + +HEDVIG. +A, mor star midt oppe i sildesalaten, hun (gar hen til +bordet.) Er det ikke en liden ting, som jeg kunde hjaelpe dig +med, far? + +HJALMAR. +A nej. Det er bedst, jeg bli'r alene om det alt sammen,-- +sa laenge kraefterne slar til. Det har ingen nod, Hedvig; nar +bare din far ma fa beholde sin helse, sa-- + +HEDVIG. +A nej, far; nu skal du ikke snakke sa stygt. + +(Hun gar lidt omkring:, standser ved dorabningen og ser ind +i loftsrummet.) + +HJALMAR. +Hvad er det, han tar sig for, du? + +HEDVIG. +Det skal visst bli' en ny vej op til vandtrauget. + +HJALMAR. +Aldrig i verden klarer han det pa egen hand! Og sa skal jeg +vaere fordomt til at sidde her--! + +HEDVIG (gar hen til ham). +Lad mig fa penselen, far; jeg kan nok. + +HJALMAR. +A snak; du bare fordaerver ojnene med det. + +HEDVIG. +Langt ifra. Kom her med penselen. + +HJALMAR (rejser sig). +Ja, det vilde jo ikke vare mere end et minut eller to. + +HEDVIG. +Pyt, hvad skulde det sa gore? (tar penselen.) Se sa. (saetter +sig.) Og her har jeg et at se efter. + +HJALMAR. +Men ikke fordaerv ojnene! Horer du det? Jeg vil ikke ha' +noget ansvar; du ma selv ta' ansvaret pa dig,--det siger +jeg dig. + +HEDVIG (retoucherer). +Ja ja, det skal jeg nok. + +HJALMAR. +Du er svaert flink, Hedvig. Bare et par minutter, forstar du. + +(Han smyger sig gennem kanten af forhaenget ind pa loftet. +Hedvig sidder ved sit arbejde. Hjalmar og Ekdal hores at +disputere derinde.) + +HJALMAR (kommer frem indenfor garnet). +Hedvig, a raek mig den knibetangen, som ligger pa hylden. Og +sa hugjernet, du. (vender sig indover.) Jo, nu skal du bare +se, far. Lad mig da forst fa lov til at vise dig, hvorledes +jeg mener det! Hedvig (har hentet det forlangte vaerktoj fra +reolen og stikker det ind til ham) + +HJALMAR. +Sa tak. Jo, det var nok godt, jeg kom, du. + +(gar fra dorabningen; de snedkrer og passiarer derinde.) + +HEDVIG (blir staende og ser pa dem. En stund efter banker +det pa gangdoren; hun laegger ikke maerke til det). + +GREGERS WERLE (barhodet og uden overtoj, kommer ind og +standser lidt ved doren). +Hm--! + +HEDVIG (vender sig og gar imod ham). +God morgen. Vaer sa god, kom naermere. + +GREGERS. +Tak. (ser mod loftet.) De lader til at ha' arbejdsfolk i +huset. + +HEDVIG. +Nej, det er bare far og bedstefar. Nu skal jeg sige til. + +GREGERS. +Nej, nej, gor ikke det; jeg vil heller vente lidt. + +(saetter sig i sofaen.) + +HEDVIG. +Her er sa uryddigt--(vil ta' fotografierne bort.) + +GREGERS. +A lad bare ligge. Er det billeder, som skal gores i stand? + +HEDVIG. +Ja, det er lidt, jeg skulde hjaelpe far med. + +GREGERS. +Lad endelig ikke mig forstyrre Dem. + +HEDVIG. +A nej. + +(Hun flytter sagerne hen til sig og saetter sig til at +arbejde; Gregers ser imens pa hende i taushed.) + +GREGERS. +Har vildanden sovet godt i nat? + +HEDVIG. +Jo tak, jeg tror visst det. + +GREGERS (vendt mod loftsrummet). +Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igar i +maneskin. + +HEDVIG. +Ja, det kan vaere sa svaert forskelligt. Om morgenen ser det +anderledes ud end om eftermiddagen; og nar det regner, ser +det anderledes ud, end nar det er godt vejr. + +GREGERS. +Har De lagt maerke til det? + +HEDVIG. +Ja, for det ser en jo. + +GREGERS. +Holder De ogsa gerne til der inde hos vildanden? + +HEDVIG. +Ja, nar det lar sig gore, sa-- + +GREGERS. +Men De har sagtens ikke sa megen fritid; De gar vel pa +skolen. + +HEDVIG. +Nej, ikke nu laenger; for far er raed, jeg skal fordaerve +ojnene. + +GREGERS. +Na, sa laeser han altsa selv med Dem. + +HEDVIG. +Far har lovet, at han vilde laese med mig; men han har ikke +fat tid til det endnu. + +GREGERS. +Men er der da ikke nogen anden, som hjaelper Dem lidt? + +HEDVIG. +Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, +rigtig--sadan-- + +GREGERS. +Er han fuld da? + +HEDVIG. +Han er visst det. + +GREGERS. +Na, sa har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er +det vel som en verden for sig selv, der,--kan jeg taenke? + +HEDVIG. +Sa rent for sig selv. Og sa er der sa mange underlige ting. + +GREGERS. +Sa? + +HEDVIG. +Ja, der er store skabe med boger i; og i mange af de bogerne +er der billeder. + +GREGERS. +Aha! + +HEDVIG. +Og sa er der et gammelt skatol med skuffer og klaffer i, og +et stort ur med figurer, som er til at komme frem. Men det +uret gar ikke laenger. + +GREGERS. +Tiden er altsa gat ista derinde--hos vildanden. + +HEDVIG. +Ja. Og sa er der gamle farveskrin og sligt noget; og sa alle +bogerne. + +GREGERS. +Og de bogerne laeser De vel i? + +HEDVIG. +A ja, nar jeg kan komme til. Men de fleste er pa engelsk; og +det skonner jeg ikke. Men sa ser jeg pa billederne.--Der +er en svaert stor bog, som heder "Harrysons History of +London"; den er visst 100 ar gammel; og den er der sa +umadelig mange billeder i. Foran star afbildet doden med et +timeglas, og en jomfru. Det synes jeg er faelt. Men sa er der +alle de andre billederne med kirker og slotte og gader og +store skibe, som sejler pa havet. + +GREGERS. +Men sig mig, hvor har De fat alle de rare sagerne fra? + +HEDVIG. +A her har engang bodd en gammel sjokaptejn, og han har fort +dem hjem. De kaldte ham "den fly vendes Hollaenderen". Og det +er underligt; for det var ikke nogen Hollaender. + +GREGERS. +Ikke det? + +HEDVIG. +Nej. Men sa blev han borte tilsidst; og sa er alt det ble't +staende efter ham. + +GREGERS. +Hor, sig mig nu,--nar De sidder der inde og ser pa +billeder, far De sa ikke lyst til at komme ud og se pa den +store rigtige verden selv? + +HEDVIG. +Nej da! Jeg vil altid bli' her hjemme og hjaelpe far og mor. + +GREGERS. +Med at gore fotografier istand? + +HEDVIG. +Nej, ikke med det alene. Aller helst vilde jeg laere at +gravere slige billeder, som de, der star i de engelske +bogerne. + +GREGERS. +Hm; hvad siger Deres far til det? + +HEDVIG. +Jeg tror ikke far liker det; for far er sa underlig i sligt. +Taenk, han snakker om, at jeg skal laere kurvfletning og +strafletning! Men det synes jeg da ikke kan vaere noget. + +GREGERS. +A nej, det synes ikke jeg heller. + +HEDVIG. +Men far har jo ret i det, at havde jeg laert at flette kurve, +sa kunde jeg nu ha' gjort den nye kurven til vildanden. + +GREGERS. +Det kunde De, ja; og De var jo ogsa naermest til det. + +HEDVIG. +Ja; for det er min vildand. + +GREGERS. +Ja, det er jo det. + +HEDVIG. +Jaha; jeg ejer den. Men far og bedstefar far lant den sa +tidt de vil. + +GREGERS. +Sa; hvad bruger de den da til? + +HEDVIG. +A, de steller med den og bygger for den, og sadant noget. + +GREGERS. +Kan taenke det; for vildanden er vel den aller fornemste der +inde. + +HEDVIG. +Ja det er hun da; for det er jo en rigtig, vild fugl. Og sa +er det sa synd i hende; hun har ingen at holde sig til, hun, +stakker. + +GREGERS. +Har ingen familje ligesom kaninerne.-- + +HEDVIG. +Nej. Honsene har jo ogsa sa mange, som de har vaeret +kyllinger sammen med; men hun er kommen sa rent bort fra +alle sine, hun. Og sa er det jo alt det svaert forunderlige +ved vildanden. Der er ingen, som kender hende; og ingen, som +ved, hvor hun er fra heller. + +GREGERS. +Og sa har hun vaeret pa havsens bund. + +HEDVIG (ser flygtig hen pa ham, undertrykker et smil og +spor): +Hvorfor siger De havsens bund? + +GREGERS. +Hvad skulde jeg ellers sige? + +HEDVIG. +De kunde sige havets bund--eller havbunden. + +GREGERS. +A, kan jeg ikke lige sa godt sige havsens bund? + +HEDVIG. +Jo; men for mig hores det sa underligt, nar andre mennesker +siger havsens bund. + +GREGERS. +Hvorfor det da? Sig mig hvorfor. + +HEDVIG. +Nej, jeg vil ikke; for det er noget sa dumt. + +GREGERS. +A nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte. + +HEDVIG. +Det er fordi, at altid, nar jeg sadan med en gang--i en +fart--kommer til at huske pa det der inde, sa synes jeg +altid, at hele rummet og alt sammen heder "havsens bund".-- +Men det er jo sa dumt. + +GREGERS. +Det skal De slet ikke sige. + +HEDVIG. +Jo, for det er jo bare et loft. + +GREGERS (ser fast pa hende). +Er De sa viss pa det? + +HEDVIG (forbauset). +At det er et loft! + +GREGERS. +Ja, ved De det sa sikkert? + +HEDVIG (tier og ser pa ham med aben mund). +(Gina kommer med daekketoj fra kokkenet.) + +Gresrers (rejser sig). +Jeg er nok kommet for tidlig over Dem. + +GINA. +Aet steds ma De jo vaere; og nu er det snart faerdig ogsa. Ryd +af bordet, Hedvig. + +(Hedvig ryder op; hun og Gina daekker under det folgende. +Gregers saetter sig i laenestolen og blader i et album.) + +GREGERS. +Jeg horer, De kan retouchere, fru Ekdal. + +GINA (med et sideblik). +Jaha, jeg kan det. + +GREGERS. +Det traf sig da rigtig heldigt. + +GINA. +Hvorledes heldig? + +GREGERS. +Siden Ekdal blev fotograf, mener jeg. + +HEDVIG. +Mor kan ogsa fotografere. + +GINA. +A ja, jeg har nok fat laere mig til den kunsten. + +GREGERS. +Sa er det kanske Dem, som driver forretningen? + +GINA. +Ja, nar ikke Ekdal har tid selv, sa-- + +GREGERS. +Han er sagtens sa opta't af sin gamle far, han, kan jeg +taenke. + +GINA. +Ja, og sa er det da ikke noget for en slig mand, som Ekdal, +at ga her og ta' potraetter af kreti og preti. + +GREGERS. +Det synes jeg ogsa; men nar han nu engang er slat ind pa den +vejen, sa-- + +GINA. +Herr Werle kan da vel taenke sig det, at Ekdal ikke er som en +af de almindelige fotograferne. + +GREGERS. +Na sa alligevel! Men--? + +(Et skud fyres af inde pa loftet.) + +GREGERS (farer op). +Hvad er det! + +GINA. +Uf, nu skyder de igen! + +GREGERS. +Skyder de ogsa? + +HEDVIG. +De gar pa jagt. + +GREGERS. +Hvad for noget! (henne ved loftsdoren.) Gar du pa jagt, +Hjalmar? + +HJALMAR (indenfor garnet). +Er du kommen? Det vidste jeg ikke af; jeg var sa opta't--. +(tu Hedvig.) Og du, som ikke siger os til! + +(kommer ind i atelieret.) + +GREGERS. +Gar du og skyder inde pa loftet? + +HJALMAR (viser en dobbeltlobet pistol). +A, det er bare med denne her. + +GINA. +Ja, du og gamle-far kommer nok engang til at gore en ulykke +med den pigstolen. + +HJALMAR (aergerlig). +Jeg tror, jeg har sagt, at et sadant skydevaben heder en +pistol. + +GINA. +A, det er da ikke stort bedre, det, synes jeg. + +GREGERS. +Sa du er altsa ble't jaeger, du ogsa, Hjalmar? + +HJALMAR. +Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det er mest for fars +skyld, kan du skonne. + +GINA. +Mandfolk er nu sa underlige, de; de skal altid ha' noget at +dividere sig med. + +HJALMAR (arrig). +Ja rigtig, ja; vi skal altid ha' noget at divertere os med. + +GINA. +Ja det er jo akkurat det jeg siger. + +HJALMAR. +Na; hm! (tu Gregers.) Jo, ser du, og sa traeffer det sig sa +heldigt, at loftet ligger slig til, at ingen kan hore det, +nar vi skyder. (laegger pistolen pa den overste reolhylde.) +Ikke ror pistolen, Hedvig! Det ene lobet er ladt; husk pa +det. + +GREGERS (ser ind gennem garnet). +Jagtgevaer har du ogsa, ser jeg. + +HJALMAR. +Det er fars gamle gevaer. Det kan ikke skydes med laenger; for +der er noget galt fat med lasen. Men det er ganske morsomt +at ha' det alligevel; for vi kan ta' det fra hinanden og +gore det rent en gang imellem og smore det med benfedt og +skrue det sammen igen--. Ja, det er jo mest far, som pusler +med sligt noget. + +HEDVIG (henne ved Gregers). +Nu kan De da rigtig se vildanden. + +GREGERS. +Jeg star just og ser pa den. Hun haenger lidt med den ene +vingen, synes jeg. + +HJALMAR. +Na, det er da ikke sa underligt; hun har jo vaeret skamskudt. + +GREGERS. +Og sa slaeber hun lidt pa foden. Eller er det ikke sa? + +HJALMAR. +Kanske en bitte liden smule. + +HEDVIG. +Ja, for det var den foden, som hunden bed hende i. + +HJALMAR. +Men hun har slet ingen lyde og men for resten; og det er +virkelig maerkvaerdigt for en, som har fat en ladning haggel i +kroppen og som har vaeret mellem hundetaender-- + +GREGERS (med et ojekast til Hedvig). +--og som har vaeret pa havsens bund--sa laenge. + +HEDVIG (smiler). +Ja. + +GINA (steller ved bordet). +Den velsignede vildanden, ja. Den gores der da krusifikser +nok for. + +HJALMAR. +Hm;--er det snart daekket kanske? + +GINA. +Ja straks pa timen. Hedvig, nu ma du komme og hjaelpe mig. + +(Gina og Hedvig gar ud i kokkenet.) + +HJALMAR (halv hojt). +Jeg tror ikke, det er vaerdt, du star der og ser pa far; han +liker det ikke. + +GREGERS. (gar fra loftsdoren). + +HJALMAR. +Og sa er det bedst jeg staenger, for de andre kommer ind. +(skrammer med haendeme.) Hysch--hysch; Vil I vaek med jer! +(i det han hejser forhaenget op og traekker doren sammen.) +Disse her remedierne er min egen opfindelse. Det er virkelig +ganske morsomt at ha' sligt noget at stelle med og gore i +stand, nar det gar i stykker. Og sa er det desuden aldeles +nodvendigt, ser du; for Gina vil ikke gerne ha' kaniner og +hons ind i atelieret. + +GREGERS. +Nej, nej; og det er kanske din kone, som star for styret +her? + +HJALMAR. +Jeg overlader hende i almindelighed de lobende forretninger; +for sa kan jeg imens ty ind i dagligstuen og taenke over de +ting, som vigtigere er. + +GREGERS. +Hvad er det egentlig for ting, du Hjalmar? + +HJALMAR. +Jeg undrer mig over, at du ikke har spurgt om det for. Eller +kanske du ikke har hort tale om opfindelsen? + +GREGERS. +Opfindelsen? Nej. + +HJALMAR. +Sa? Du har ikke det? A nej, der oppe i skogtrakterne og +odemarkerne-- + +GREGERS. +Du har altsa gjort en opfindelse! + +HJALMAR. +Ikke ganske gjort den endnu; men jeg holder pa med det. Du +kan jo nok taenke dig, at da jeg beslutted at offre mig for +fotografien, sa var det ikke for at ga her og ta' portraetter +af alskens hverdagsmennesker. + +GREGERS. +Nej, nej, det sa' ogsa din kone nu nylig. + +HJALMAR. +Jeg svor, at skulde jeg vie mine kraefter til den handtering, +sa skulde jeg ogsa haeve den sa hojt, at den blev bade til en +kunst og til en videnskab. Og sa beslutted jeg at gore den +maerkelige opfindelsen. + +GREGERS. +Og hvad bestar sa den opfindelsen i? Hvad gar den ud pa? + +HJALMAR. +Ja, kaere, du ma ikke sporge saledes om enkeltheder endnu. +Det tar tid, ser du. Og sa skal du ikke tro det er +forfaengelighed, som driver mig. Jeg arbejder visselig ikke +for min egen skyld. A nej, det er livsopgaven, som star for +mig nat og dag. + +GREGERS. +Hvilken livsopgave da? + +HJALMAR. +Glemmer du gubben med solvharet? + +GREGERS. +Din stakkers far; ja, men hvad kan du egentlig gore for ham? + +HJALMAR. +Jeg kan opvaekke hans selvfolelse fra de dode, i det jeg +haever det ekdalske navn til aere og vaerdighed igen. + +GREGERS. +Det er altsa din livsopgave. + +HJALMAR. +Ja. Jeg vil redde den skibbrudne mand. For skibbrud led han +allerede da uvejret brod los over ham. Da disse forfaerdelige +undersogelserne stod pa, var han ikke laenger sig selv. +Pistolen der henne, du,--den, som vi bruger til at skyde +kaniner med,--den har spillet en rolle i den ekdalske +slaegts tragedie. + +GREGERS. +Pistolen! Sa? + +HJALMAR. +Da dommen var afsagt og han skulde saettes fast,--da havde +han pistolen i sin hand-- + +GREGERS. +Havde han--! + +HJALMAR. +Ja; men han turde ikke. Han var fejg. Sa forkommet, sa +ruineret pa sjaelen var han ble't allerede dengang. A, kan du +begribe det? Han, en militaer, han, som havde skudt ni +bjorne, og som stammed ned fra to oberstlojtnanter,--ja, +fra den ene efter den anden, naturligvis--. Kan du begribe +det, Gregers? + +GREGERS. +Ja, jeg begriber det godt. + +HJALMAR. +Jeg ikke. Og sa greb pistolen atter ind i vor slaegts +historie. Da han havde fat den gra klaedning pa og sad under +las og lukke,--a, det var forfaerdelige tider for mig, kan +du tro. Jeg havde rullegardinerne nede for begge mine +vinduer. Nar jeg kikked ud, sa jeg, at solen skinned som den +plejer. Jeg begreb det ikke. Jeg sa menneskene ga pa gaden +og le og snakke om ligegyldige ting. Jeg begreb det ikke. +Jeg syntes, at hele tilvaerelsen matte sta stille ligesom +under en solformorkelse. + +GREGERS. +Slig folte jeg det ogsa, da mor var dod. + +HJALMAR. +I en sadan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit +eget bryst. + +GREGERS +Du taenkte ogsa pa at--! + +HJALMAR. +Ja. + +GREGERS. +Men du skod ikke? + +HJALMAR. +Nej. I det afgorende ojeblik vandt jeg sejr over mig selv. +Jeg blev i live. Men du kan tro, der horer mod til at vaelge +livet under de vilkar. + +GREGERS. +Ja, det er som man tar det. + +HJALMAR. +Jo, ubetinget, du. Men det var bedst sa; for nu gor jeg +snart opfindelsen; og da tror doktor Relling, ligesom jeg, +at far kan fa lov til at baere uniformen igen. Jeg vil fordre +det som min eneste lon. + +GREGERS. +Sa det er det med uniformen, som han--? + +HJALMAR. +Ja, det er det, han mest higer og stunder efter. Du kan ikke +forestille dig, hvorledes det skaerer mig i hjertet for ham. +Hver gang vi fejrer en liden familjefest--som Ginas og min +bryllupsdag, eller hvad det nu kan vaere--da traeder +oldingen her ind ifort sin lojtnantsuniform fra lykkens +dage. Men banker det sa bare pa gangdoren,--for han tor jo +ikke vise sig for fremmede, ved du,--da piler han ind i +sit kammers igen, sa fort som de gamle ben vil baere ham. +Sligt er sonderslidende for et sonnehjerte at se pa, du! + +GREGERS. +Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen kan bli' faerdig? + +HJALMAR. +Nej, herre gud, du ma ikke sporge mig om sadanne enkeltheder +som tiden. En opfindelse, det er noget, som en ikke helt og +holdent er herre over selv. Det kommer for en stor del an pa +inspirationen,--pa en indskydelse,--og det er naesten +umulig pa forhand at beregne, hvad tid den indtraeder. + +GREGERS. +Men fremad gar det da vel? + +HJALMAR. +Ja visst gar det fremad. Jeg tumler hver eneste dag med +opfindelsen; den fylder mig. Hver eftermiddag, nar jeg har +spist, lukker jeg mig inde i dagligstuen, hvor jeg kan +gruble i ro. Men man ma bare ikke jage pa mig; for det +nytter ikke til noget; det siger Relling ogsa. + +GREGERS. +Og du synes ikke, at alle de anstalterne der inde pa loftet +dra'r dig bort og spreder dig for meget? + +HJALMAR. +Nej, nej, nej; tvert imod. Du ma ikke sige noget sadant. Jeg +kan da ikke evig og altid ga her og haenge over de samme +anstraengende tankerne. Jeg ma ha' noget ved siden af, som +kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, indskydelsen, ser +du,--nar den kommer, sa kommer den alligevel. + + +GREGERS. +Min kaere Hjalmar, jeg tror naesten, du har noget af vildanden +i dig. + +HJALMAR. +Af vildanden? Hvorledes det, mener du? + +GREGERS. +Du har dukket under og bidt dig fast i bundgraesset. + +HJALMAR. +Sigter du kanske til det naesten dodbringende skud, som har +rammet far i vingen--og mig ogsa? + +GREGERS. +Ikke naermest til det. Jeg vil ikke sige, at du er skamskudt; +men du er kommet ud i en forgiftig sump, Hjalmar; du har fat +en snigende sot i kroppen, og sa er du gat tilbunds for at +do i morke. + +HJALMAR. +Jeg? Do i morke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig +la' vaere med slig snak. + +GREGERS. +Vaer bare rolig; jeg skal nok se at fa dig op igen. For jeg +har ogsa fat en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igar. + +HJALMAR. +Ja det kan gerne vaere; men du skal bare la' mig bli udenfor. +Jeg kan forsikkre dig, at--fraregnet min let forklarlige +melankoli naturligvis--sa befinder jeg mig sa vel, som +noget menneske kan onske det. + +GREGERS. +At du det gor, det kommer ogsa af forgiften. + +HJALMAR. +Nej, kaere snille Gregers, snak nu ikke mere om sot og +forgift; jeg er slet ikke vant til den slags samtaler; i mit +hus snakker man aldrig til mig om uhyggelige ting. + +GREGERS. +Nej, det skal du nok fa mig til at tro. + +HJALMAR. +Nej, for jeg har ikke godt af det. Og her er ingen sumpluft, +som du udtrykker dig. I den fattige fotografs hjem er taget +lavt, det ved jeg nok,--og mine kar er ringe. Men jeg er +en opfinder, du,--og jeg er familjeforsorger tillige. Det +baerer mig oppe over de sma vilkar.--Ah, der kommer de med +frokosten! + +(Gina og Hedvig bringer olflasker, braendevinskaraffel, +glasse og andet tilbehor. I det samme kommer Relling og +Molvik ind fra gangen; de er begge uden hat og overtoj; +Molvik er sortklaedt.) + +GINA (saetter sagerne pa bordet). +Na, de to kommer da rigtig til rette tid. + +RELLING. +Molvik bildte sig ind, at han kunde lugte sildesalat, og sa +var han ikke til at holde.--Godmorgen for anden gang, +Ekdal. + +HJALMAR. +Gregers, ma jeg forestille dig kandidat Molvik; doktor--, +ja, Relling kender du jo? + +GREGERS. +Ja, sa loselig. + +RELLING. +A, det er herr Werle junior. Ja, vi to har vaeret i totterne +pa hinanden oppe pa Hojdalsvaerket. De er nok netop flyttet +ind? + +GREGERS. +Jeg flytted ind nu imorges. + +RELLING. +Og nedenunder bor Molvik og jeg, sa De har ikke langt til +doktor og prest, om De skulde fa brug for slige nogen. + +GREGERS. +Tak, det kunde nok haende; for igar var vi tretten til bords. + +HJALMAR. +A, kom nu ikke ind pa det uhyggelige igen! + +RELLING. +Du kan ta' det med ro, Ekdal; for dig traeffer det s'gu ikke. + +HJALMAR. +Det vil jeg onske for min familjes skyld. Men la' os nu +saette os og spise og drikke og vaere glade. + +GREGERS. +Skal vi ikke vente pa din far? + +HJALMAR. +Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom sa! + +(Herrerne saetter sig; til frokostbordet, spiser og drikker. +Gina og Hedvig gar ud og ind og varter op.) + +RELLING. +Igar var Molvik stygt pa stovlerne, fru Ekdal. + +GINA. +Sa? Igar igen? + +RELLING. +Horte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? + +GINA. +Nej, jeg kan ikke sige det. + +RELLING. +Det var bra'; for inat var Molvik fael. + +GINA. +Er det sandt, Molvik? + +Molvik. +La' os sla en streg over nattens haendelser. Sligt afhaenger +jo ikke af mit bedre jeg. + +RELLING (til Gregers). +Det kommer over ham som en indskydelse; og sa ma jeg ud med +ham pa rangel. For kandidat Molvik er daemonisk, ser De. + +GREGERS. +Daemonisk? + +RELLING. +Molvik er daemonisk, ja. + +GREGERS. +Hm. + +RELLING. +Og daemoniske naturer er ikke skabt til at ga lige pa benene +gennem verden; de ma ud pa afveje en gang iblandt.--Na, og +De holder altsa ud der oppe pa det faele svarte vaerket endnu? + +GREGERS. +Jeg har holdt ud indtil nu. + +RELLING. +Og fik De sa inkasseret den fordringen, De gik omkring med? + +GREGERS. +Fordringen? (forstar ham.) Na sa. + +HJALMAR. +Har du inkasseret fordringer, Gregers? + +GREGERS. +A snak. + +RELLING. +Jo samaend har han sa; han gik omkring i alle +husmandshytterne og praesenterte noget, som han kaldte "den +ideale fordring". + +GREGERS. +Jeg var ung dengang. + +RELLING. +De har ret i det; De var svaert ung. Og den ideale fordringen +--den fik De da aldrig honoreret sa laenge jeg var der oppe. + +GREGERS. +Ikke siden heller. + +RELLING. +Na, sa er De vel ble't sa klog at sla lidt af pa belobet da, +kan jeg taenke. + +GREGERS. +Aldrig nar jeg star foran et aegte, virkeligt menneske. + +HJALMAR. +Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt.--Lidt smor, +Gina. + +RELLING. +Og sa et stykke flaesk til Molvik. + +Molvik. +Uh, ikke flaesk! + +(Det hanker pa loftsdoren.) + +HJALMAR. +Luk op, Hedvig; far vil ud. + +(Hedvig gar hen og abner pa klem; gamle Ekdal kommer ind med +et friskt kaninskind; hun lukker efter ham.) + +EKDAL. +God morgen, mine herrer! Har havt god jagt idag. Har skudt +en stor en. + +HJALMAR. +Og sa har du fladd den for jeg kom--! + +EKDAL. +Har saltet den ogsa. Det er godt, mort kod, det kaninkodet; +og sa er det sodt; smager som sukker. God appetit, mine +herrer! + +(gar ind i sit vaerelse.) + +MOLVIK (rejser sig). +Undskyld--; jeg kan ikke--; jeg ma ned som snarest-- + +RELLING. +Drik sodavand, menneske! + +MOLVIK (skynder sig). +Uh--uh! + +(ud gennem gangdoren.) + +RELLING (til Hjalmar). +Lad os tomme en dram for den gamle jaegersmand. + +HJALMAR (klinker med ham). +For idraetsmanden pa gravens bred, ja. + +RELLING. +For den grahaerdede--. (drikker.) Ja, sig mig,--er det +grat har, han har, eller er det hvidt? + +HJALMAR. +Det er visst sa midt imellem; for resten har han nok ikke +ret mange harstra igen pa sin isse. + +RELLING. +Na, med forlorent kommer man ogsa igennem verden. Ja, du er +da i grunden en lykkelig mand, du Ekdal; du har denne vakkre +livsopgaven at straeve for-- + +HJALMAR. +Og jeg straever ogsa, kan du tro. + +RELLING. +Og sa har du din flinke kone, som lunter sa lunt ud og ind +pa filtsko og vagger i hofterne og hygger og steller for +dig. + +HJALMAR. +Ja, Gina--(nikker til hende.) du er en bra' ledsagerinde, +at ha' med pa livsvejen, du. + +GINA. +A sid nu ikke der og ressenser om mig. + +RELLING. +Og sa din Hedvig, du Ekdal? + +HJALMAR (bevaeget). +Barnet, ja! Barnet forst og fremst. Hedvig, kom hid til mig. +(stryger hende over haret.) Hvad er det for en dag imorgen, +du? + +HEDVIG (rusker i ham). +A nej, du skal ikke sige noget, far! + +HJALMAR. +Det stinger mig som en kniv igennem hjertet, nar jeg taenker +pa, at det skal bli' sa ringe; bare en liden festlig +tilstelning inde pa loftet-- + +HEDVIG. +A men det blir just dejligt, det! + +RELLING. +Og vent sa bare til den maerkelige opfindelsen kommer til +verden, Hedvig! + +HJALMAR. +Ja da--da skal du se! Hedvig, jeg har besluttet at sikkre +din fremtid. Du skal fa det godt sa laenge du lever. Jeg vil +forlange noget for dig, et eller andet. Det skal vaere den +fattige opfinders eneste lon. + +HEDVIG (hvisker med armen om hans hals). +A du snille, snille far! + +RELLING (til Gregers). +Na, synes De ikke ganske bra' om det, til en forandring, at +sidde ved et godt besat bord i en lykkelig familjekreds? + +HJALMAR. +Ja, disse timer ved bordet saetter jeg virkelig pris pa. + +GREGERS. +Jeg, for min del, trives ikke i sumpluft. + +RELLING. +Sumpluft? + +HJALMAR. +A kom nu ikke med den snak igen! + +GINA. +Her er, ved gud, ingen sumplugt, herr Werle; for jeg lufter +samaend ud hver evige dag. + +GREGERS (gar fra bordet). +Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke ud. + +HJALMAR. +Stank! + +GINA. +Ja, hvad synes du, Ekdal! + +RELLING. +Om forladelse,--det skulde vel ikke vaere Dem selv, som +bringer stanken med der oppe fra gruberne? + +GREGERS. +Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad jeg bringer ind +i huset. + +RELLING (gar hen til ham). +Hor, herr Werle junior, jeg har Dem staerkt mistaenkt for, at +De gar med "den ideale fordring" uforkortet i baglommen +endnu. + +GREGERS. +I brystet gar jeg med den. + +RELLING. +Ja, hvor fanden De sa har den, sa vil jeg ikke ra' Dem til +at spille inkassator her, sa laenge jeg er inde. + +GREGERS. +Og hvis jeg gor det alligevel? + +RELLING. +Sa kommer De pa hodet ned over trapperne; nu ved De det. + +HJALMAR (rejser sig). +Nej men, Relling! + +GREGERS. +Ja, kast De mig bare ud--. + +GINA (gar imellem dem). +Det far De ikke lov til, Relling. Men det ma jeg sige Dem, +herr Werle, at De, som gjorde alt det faele inde i +kakkelovnen Deres, De skulde ikke komme til mig og snakke om +stank. + +(Det banker pa gangdoren.) + +HEDVIG. +Mor, der er nogen, som banker. + +HJALMAR. +Se sa; nu skal vi ha' det rend ogsa! + +GINA. +La' bare mig--. (gar hen og atmer daren, studser, farer +sammen og viger tilbage.) Ah! Uf da! + +(Grosserer Werle, i pelsfrakke, traeder et skridt indenfor.) + +WERLE. +Be'r undskylde; men min son skal nok bo her i huset. + +GINA (svaelger vejret). +Ja. + +HJALMAR (gar naermere). +Vil ikke herr grossereren vaere sa artig--? + +WERLE. +Tak; jeg onsker blot at tale med min son. + +GREGERS. +Ja, hvad godt? Her star jeg. + +WERLE. +Jeg onsker at tale med dig i dit vaerelse. + +GREGERS. +I mit vaerelse--na-- + +(vil ga.) + +GINA. +Nej, der er, ved gud, ikke i den stand at-- + +WERLE. +Na, sa ude pa gangen da; jeg onsker en samtale under fire +ojne. + +HJALMAR. +Det kan ske her, herr grosserer. Kom ind i dagligstuen, +Relling. + +(Hjalmar og Relling gar ind til hojre; Gina tar Hedvig med +sig ud i kokkenet.) + +GREGERS (efter et kort ophold). +Ja, nu er vi altsa under fire ojne. + +WERLE. +Du lod falde nogen yttringer igar aftes--. Og sasom du nu +har lejet dig ind hos Ekdals, sa ma jeg naesten formode, at +du har et eller andet i sinde imod mig. + +GREGERS. +Jeg har i sinde at abne Hjalmar Ekdals ojne. Han skal se sin +stilling, som den er;--det er det hele. + +WERLE. +Er det den livsopgaven, du talte om igar? + +GREGERS. +Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden. + +WERLE. +Er det da mig, som har forkvaklet dit sind, Gregers. + +GREGERS. +Du har forkvaklet hele mit liv. Jeg taenker ikke pa alt det +med mor--. Men det er dig, jeg kan takke for, at jeg gar og +jages og nages under en skyldbetynget samvittighed. + +WERLE. +Aha, det er samvittigheden, som det er galt fat med. + +GREGERS. +Jeg skulde ha tradt op imod dig dengang, der blev stillet +snarer for lojtnant Ekdal. Jeg skulde ha' advaret ham; for +jeg aned nok, hvor det vilde baere hen. + +WERLE. +Ja, da burde du sandelig ha' talt. + +GREGERS. +Jeg voved mig ikke til det; sa fejg og forskraemt var jeg. +Jeg var sa usigelig raed for dig--bade dengang og laenge +bagefter. + +WERLE. +Den raedsel er gat over nu, lader det til. + +GREGERS. +Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod gamle Ekdal, +bade af mig og af--andre, det kan aldrig bodes pa; men +Hjalmar kan jeg fri ud af al den logn og fortielse, som han +her holder pa at ga til grunde i. + +WERLE. +Tror du, at du vilde gore en god gerning med det? + +GREGERS. +Det tror jeg da sa trostig. + +WERLE. +Du mener kanske, at fotograf Ekdal er den mand, at han vilde +takke dig til for en slig venskabstjeneste? + +GREGERS. +Ja! Den mand er han. + +WERLE. +Hm,--vi far se. + +GREGERS. +Og desuden--skal jeg bli' ved at leve laenger, sa ma jeg se +at finde helsebod for min syge samvittighed. + +WERLE. +Den blir aldrig frisk. Din samvittighed har vaeret sygelig +lige fra barnearene. Det er en arvelod fra din mor, Gregers; +--den eneste arv, hun efterlod dig. + +GREGERS (med et hansk halvsmil). +Har du endnu ikke kunnet fordoje den tort, at du regned +galt, da du trode, du skulde fa formue med hende? + +WERLE. +Lad os ikke komme ind pa uvedkommende ting.--Holder du +altsa fast ved det forsaet, at lede fotograf Ekdal ind pa et +spor, som du formoder er det rigtige? + +GREGERS. +Ja; det forsaet holder jeg fast ved. + +WERLE. +Na, sa kunde jeg jo ha' sparet min gang her op. For da +nytter det vel ikke at sporge dig, om du vil flytte hjem til +mig igen? + +GREGERS. +Nej. + +WERLE. +Og ind i firmaet gar du vel ikke heller? + +GREGERS. +Nej. + +WERLE. +Godt. Men da jeg nu agter at indga nyt aegteskab, sa vil boet +bli' skiftet imellem os. + +GREGERS (hurtigt)- +Nej; det onsker jeg ikke. + +WERLE. +Du onsker det ikke? + +GREGERS. +Nej, jeg tor ikke det for min samvittigheds skyld. + +WERLE (lidt efter). +Rejser du op til vaerket igen? + +GREGERS. +Nej; jeg betragter mig som udtradt af din tjeneste. + +WERLE. +Men hvad vil du da sla ind pa? + +GREGERS. +Bare lose min livsopgave; ikke noget andet. + +WERLE. +Na, men siden da? Hvad vil du sa leve af? + +GREGERS. +Jeg har lagt lidt op af min lon. + +WERLE. +Ja hvor laenge vil det forsla! + +GREGERS. +Jeg taenker, det forslar min tid ud. + +WERLE. +Hvad skal det sige? + +GREGERS. +Nu svarer jeg ikke pa mere. + +WERLE. +Farvel da, Gregers. + +GREGERS. +Farvel. + +(Grosserer Werle gar.) + +HJALMAR (kikker ind). +Nu gik han jo? + +GREGERS. +Ja. + +(Hjalmar og Relling kommer ind. Gina og Hedvig kommer ogsa, +fra kokkenet.) + +RELLING. +Den frokosten, den gik da i vasken. + +GREGERS. +Tag pa dig, Hjalmar; du ma ga en lang tur med mig. + +HJALMAR. +Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde? Var det noget om +mig? + +GREGERS. +Kom bare. Vi ma snakke lidt sammen. Jeg gar ind og traekker +frakken pa. + +(ud gennem gangdoren.) + +GINA. +Du skulde ikke ga ud med ham, Ekdal. + +RELLING. +Nej gor ikke det, du; bliv hvor du er. + +HJALMAR (tar sin hat og yderfrakke). +Hvad for noget! Nar en ungdomsven foler det behov at abne +sig for mig i enrum--! + +RELLING. +Men, for fanden,--skonner du da ikke, at fyren er gal, +forrykt, forstyrret! + +GINA. +Ja, der kan du bare hore. Hans mor havde ogsa slige fysiske +raptusser iblandt. + +HJALMAR. +Desto mere traenger han til en vens arvagne oje. (til Gina.) +Lad endelig middagsmaden vaere faerdig i god betids. Farvel sa +laenge. + +(gar ud gennem gangdoren.) + +RELLING. +Det er da ogsa en ulykke, at ikke det menneske gik til +helvede ned i en af Hojdalsgruberne. + +GINA. +Joss',--hvorfor siger De det da? + +RELLING (mumler). +A jo, for jeg har nu sa mine funderinger. + +GINA. +Tror De, at unge Werle er rigtig gal? + +RELLING. +Nej desvaerre; han er ikke galere end folk plejer vaere. Men +en sygdom har han rigtignok i kroppen. + +GINA. +Hvad er det for noget, som fejler ham da? + +RELLING. +Jo, det skal jeg sige Dem, fru Ekdal. Han lider af en akut +retskaffenhedsfeber. + +GINA. +Retskaffenhedsfeber? + +HEDVIG. +Er det en slags sygdom, det? + +RELLING. +Jaha; det er en national sygdom; men den optraeder kun +sporadisk, (nikker tu Gina.) Tak for maden! + +(han gar ud gennem gangdoren.) + +GINA (driver i uro hen over gulvet). +Uf, den Gregers Werle,--det har altid vaer't en fael fisk. + +HEDVIG (star ved bordet og ser forskende pa hende). +Dette her synes jeg er underligt. + + + * * * * * + + + + +FJERDE AKT. + + +(Hjalmar Ekdals atelier. Der har nylig vaeret fotograferet; +et apparat med klaede over, et stativ, et par stole, en +konsol og deslige star fremme pa gulvet. +Eftermiddagsbelysning; solen er ved at ga bort; noget senere +begynder det at morkne.) + +(Gina star i den abne gangdor med en liden kasse og en vad +glasplade i handen og taler med nogen udenfor.) + +GINA. +Ja, ganske bestemt. Nar jeg lover noget, sa holder jeg det +ogsa. Pa mandag skal det forste dusinet vaere faerdig.-- +Farvel, farvel! + +(Man harer nogen ga ned af trapperne. Gina lukker doren, +stikker pladen ind i kassen og saetter denne ind i det +tildaekkede apparat.) + +HEDVIG (kommer ind fra kokkenet). +Gik de nu? + +GINA (rydder op). +Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med dem. + +HEDVIG. +Men kan du skonne, at ikke far er kommet hjem endnu? + +GINA. +Er du viss pa, at han ikke er nede hos Relling? + +HEDVIG. +Nej, der er han ikke; jeg floj ned kokkenvejen og spurte nu +nylig. + +GINA. +Og sa star vel maden og blir kold for ham ogsa. + +Hedvig +Ja taenk,--far, som altid passer sa rigtig pa at komme hjem +til middag! + +GINA. +A, nu kommer han snart, skal du se. + +HEDVIG. +Ja gid han bare vilde komme; for, jeg synes, her er ble't sa +underligt. + + +GINA (raber). +Der er han! + +(Hjalmar Ekdal kommer ind geflnem gangdoren.) + +HEDVIG (imod ham). +Far! A nej, slig, som vi har ventet pa dig! + +GINA (skotter hen). +Du blev da svaert laenge borte, Ekdal. + +HJALMAR (uden at se pa hende). +Jeg blev noget laenge, ja. + +(Han traekker yderfrakken af; Gina og Hedvig vil hjaelpe ham; +han afvaerger det.) + +GINA. +Har du kanske spist med Werle? + +HJALMAR (haenger frakken op). +Nej. + +GINA (gar mod kokkendoren). +Sa skal jeg saette maden ind til dig. + +HJALMAR. +Nej; lad maden vaere. Jeg spiser ikke nu. + +HEDVIG (gar naermere). +Er det ikke bra' med dig, far? + +HJALMAR. +Bra'? A jo, sa talelig. Vi gik en anstraengende tur sammen, +Gregers og jeg. + +GINA. +Det skulde du ikke gore, Ekdal; for det er du ikke vant til. + +HJALMAR. +Hm; der er mangt og meget, som en mand far vaenne sig til i +denne verden, (driver nat omkring.) Har her vaeret nogen, +mens jeg var ude? + +GINA. +Ikke andre end de to kaeresterne. + +HJALMAR. +Ingen nye bestillinger? + +GINA. +Nej, idag ikke. + +HEDVIG. +Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far. + +HJALMAR. +Gid det var sa vel; for imorgen taenker jeg at ta' fat med +hele mit alvor. + +HEDVIG. +Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad det er for en dag +imorgen? + +HJALMAR. +Na, det er jo sandt--. Ja, sa iovermorgen da. Herefter vil +jeg gore al ting selv; jeg vil vaere ganske alene om hele +arbejdet. + +GINA. +Nej men hvad skal da det vaere til, Ekdal? Det er jo bare at +gore dig livet surt. Jeg passer nok fotograferingen, jeg; og +sa blir du ved at stelle med opfindelsen. + +HEDVIG. +Og sa med vildanden, far,--og med alle honsene og +kaninerne og--! + +HJALMAR. +Snak ikke til mig om det tojeri! Fra imorgen af saetter jeg +aldrig mere min fod der inde pa loftet. + +HEDVIG. +Ja men, far, du lovte, mig jo, at imorgen skulde der bli' +tilstelning-- + +HJALMAR. +Hm, det er sandt. Na, sa fra iovermorgen da. Den fordomte +vildanden skulde jeg helst ha' lyst til at vri' halsen om +pa! + +HEDVIG (skriger). +Vildanden! + +GINA. +Nu har jeg da aldrig hort sligt! + +HEDVIG (rusker i ham). +Nej men, far,--det er jo min vildand! + +HJALMAR. +Derfor gor jeg det heller ikke. Jeg har ikke hjerte til det, +--ikke hjerte til det for din skyld, Hedvig. Men jeg foler +sa inderlig dybt, at jeg burde gore det. Jeg burde ikke tale +under mit tag en skabning, som har vaeret i de haender. + +GINA. +Men, herre gud, fordi om gamlefar har fat den af denne her +sjofle Pettersen, sa-- + +HJALMAR (driver omkring). +Der er visse krav--. Hvad skal jeg kalde de krav? Lad mig +sige--ideale krav,--visse fordringer, som en mand ikke +kan saette til side, uden at han tar skade pa sin sjael. + +HEDVIG (gar efter ham). +Men taenk, vildanden,--den stakkers vildanden! + +HJALMAR (standser). +Du horer jo, jeg skaner den--for din skyld. Der skal ikke +krummes et har pa--; na, som sagt, jeg skaner den. For der +er jo ogsa storre opgaver, end som sa, at ta' fat pa. Men nu +skulde du ga ud lidt, som du plejer, Hedvig; nu er det sa +passelig skummert for dig. + +HEDVIG. +Nej, jeg bryr mig ikke om at ga ud nu. + +HJALMAR. +Jo, gor det; jeg synes, du myser sa med ojnene; du har ikke +godt af alle disse dampene her inde. Her er dump luft under +dette tag. + +HEDVIG. +Ja, ja da, sa lober jeg ned kokkentrappen og gar indover en +liden stund. Kaben og hatten--? A, det ligger inde hos mig +selv. Far,--du ma da endelig ikke gore vildanden noget +ondt, mens jeg er ude. + +HJALMAR. +Ikke en fjaer skal der ribbes af dens hode. (trykker hende +til sig.) Du og jeg, Hedvig,--vi to--! Na, ga bare, du. + +(Hedvig nikker til foraeldrene og gar ud gennem kokkenet.) + +HJALMAR (gar omkring uden at se op). +Gina. + +GINA. +Ja? + +HJALMAR. +Fra imorgen af--eller, lad os sige fra iovermorgen af-- +kunde jeg ha' lyst til at fore husholdningsbogen selv. + +GINA. +Vil du nu fore husholdningsbogen ogsa? + +HJALMAR. +Ja, eller ta' rede pa indkomsterne i al fald. + +GINA. +A gud hjaelpe os, det er nok snart bestilt. + +HJALMAR. +En skulde ikke tro det; for jeg synes, du far pengene til at +straekke sa maerkvaerdig langt. (standser og ser pa hende.) +Hvorledes gar det til? + +GINA. +Det er fordi jeg og Hedvig behover sa lidet. + +HJALMAR. +Er det sandt, at far blir sa rundelig betalt for den +arkskrivningen hos grosserer Werle? + +GINA. +Jeg ved ikke, om det er sa rundelig. Jeg kender ikke prisen +pa sligt noget. + +HJALMAR. +Na, hvad far han da sa omtrent? Lad mig hore! + +GINA. +Det er sa forskelligt; det blir vel omtrent det, han koster +os, og sa en liden lommeskilling. + +HJALMAR. +Det han koster os! Og det har du ikke sagt mig for! + +GINA. +Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo sa glad, fordi du +trodde, at han fik altingen af dig. + +HJALMAR. +Og sa far han det fra grosserer Werle! + +GINA. +A ja, grossereren har da nok at ta' af, han. + +HJALMAR. +Lad mig fa lampen taendt! + +GINA (taender). +Og sa kan vi jo ikke vide, om det er grossereren selv; det +kan jo godt vaere Graberg-- + +HJALMAR. +Hvorfor kommer du med den udflugten om Graberg? + +GINA. +Nej jeg ved ikke; jeg taenkte bare-- + +HJALMAR. +Hm! + +GINA. +Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det skriveriet. +Det var jo Berta, den tid hun kom i huset. + +HJALMAR. +Jeg synes, du 'skaelver sa i stemmen. + +GINA (saetter skaermen pa). +Gor jeg? + +HJALMAR. +Og sa ryster du pa haenderne. Eller er det ikke sa? + +GINA (fast). +Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gat +og snakket om mig? + +HJALMAR. +Er det sandt,--kan det vaere sandt, at--at der var et +slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du +tjente der i huset? + +GINA. +Det er ikke sandt. Ikke dengangen, ikke. Grossereren la' sig +efter mig; det gjorde han. Og fruen trodde, der var noget i +det; og sa gjorde hun hokkuspokkus og hurlomhej, og hun bade +slog mig og hun drog mig; det gjorde hun;--og sa gik jeg +af tjenesten. + +HJALMAR. +Men siden altsa! + +GINA. +Ja, sa kom jeg jo hjem. Og mor--hun var ikke sa real, som +du taenkte, Ekdal; og hun gik der og snakked for mig bade om +det ene og det andre; for grossereren var jo ble't enkemand +da. + +HJALMAR. +Na, og sa! + +GINA. +Ja, det er vel bedst du far vide det. Han gav sig ikke, for +han fik sin vilje. + +HJALMAR (slar haeuderne sammen). +Og det er mit barns mor! Hvor kunde du fortie sligt noget +for mig! + +GINA. +Ja, det var galt gjort af mig; jeg skulde visst ha' sagt dig +det for laenge siden. + +HJALMAR. +Straks skulde du ha' sagt mig det;--sa havde jeg da vidst, +hvad du var for en. + +GINA. +Men vilde du da ha' giftet dig med mig alligevel? + +HJALMAR. +Hvor kan du taenke dig det! + +GINA. +Nej; men derfor sa turde jeg ikke sige dig noget dengangen. +For jeg kom jo til at holde sa svaert af dig, som du ved. Og +jeg kunde da ikke gore mig selv rent ulykkelig-- + +HJALMAR (gar om). +Og det er min Hedvigs mor! Og sa at vide, at alt, hvad jeg +her ser for mine ojne--(sparker til en stol.)--hele mit +hjem,--det skylder jeg en begunstiget forgaenger! A, denne +forforeriske grosserer Werle! + +GINA. +Angrer du pa de fjorten--femten arene, som Vi har levet +sammen? + +HJALMAR (stiller sig foran hende). +Sig mig, om ikke du hver dag, hver time, har angret pa den +vaev af fortielse, som du, ligesom en aedderkop, har spundet +mig ind i? Svar mig pa det! Har du virkelig ikke gat her og +vandet dig i anger og nag? + +GINA. +A snille Ekdal, jeg har havt sa rundelig nok med at taenke pa +huset og alt det daglige bestyret--. + +HJALMAR. +Du kaster altsa aldrig et provende blik pa din fortid! + +GINA. +Nej jeg havde, ved gud, naesten glemt disse her gamle +intrigerne, du. + +HJALMAR. +A denne slove, foleslose ro! Den har for mig noget sa +oprorende ved sig. Taenk,--ikke angre engang! + +GINA. +Men sig mig nu, Ekdal,--hvad havde der ble't af dig, hvis +du ikke havde fat en slig kone, som jeg? + +HJALMAR. +En slig--! + +GINA. +Ja, for jeg har da altid vaeret ligesom lidt mere kontant og +suffisant end du. Na, det forstar sig, jeg er jo ogsa de par +ar aeldre. + +HJALMAR. +Hvad der var ble't af mig! + +GINA. +For du var da pa alskens gale veje, den tiden du traf mig +forst; det kan du vel ikke naegte for. + +HJALMAR. +Sa det kalder du gale veje? A, du forstar ikke, hvorledes en +mand har det, nar han sorger og fortviler;--navnlig en +mand med mit ildfulde gemyt. + +GINA. +Nej, nej; kan sa vaere, det. Og jeg regalerer jo slettes ikke +pa det heller; for du blev jo sa inderlig bra' en mand, +straks du havde fat hus og hjem.--Og nu havde vi fat det +sa hyggeligt og koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg +ogsa snart begynde at koste lidt pa os bade med mad og med +klae'r. + +HJALMAR. +I fortielsens sump, ja. + +GINA. +Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde fa sin passasje +her i huset! + +HJALMAR. +Ogsa jeg syntes, at hjemmet var godt at vaere i. Det var en +vildfarelse. Hvor henter jeg nu den fornodne spaenstighed +fra, til at fore opfindelsen over i virkelighedens verden? +Kanske dor den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, +som har draebt den. + +GINA (naer ved at graede). +Nej, du ma da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som +alle mine dage bare vilde gore altingen til det bedste for +dig! + +HJALMAR. +Jeg spor,--hvad blir der nu af familjeforsorgerens drom? +Nar jeg la der inde pa sofaen og grubled over opfindelsen, +da aned jeg nok, at den vilde sluge min sidste livskraft. +Jeg folte jo nok, at den dag, da jeg havde fat patentet i +mine haender,--den dag vilde bli min--afskedsdag. Og sa +var det min drom, at da skulde du sidde igen som den +hedengangne opfinders velhavende enke. + +GINA (torrer tarerne af). +Nej, du ma ikke snakke slig, Ekdal. Vor herre lad mig da +aldrig leve den dag, da jeg skulde sidde som enke! + +HJALMAR. +A, det ene som det andet. Nu er jo alt forbi alligevel. Alt! + +(Gregers Werle abner varsomt gangdoren og ser ind.) + +GREGERS. +Tor jeg komme? + +HJALMAR. +Ja; kom. + +GREGERS (gar frem med stralende, fornojet ansigt og vil +raekke dem haenderne). +Na, I kaere mennesker--! (ser afveksiende pa dem og hvisker +til Hjalmar): Altsa ikke sket endnu? + +HJALMAR (lydeligt). +Det er sket. + +GREGERS. +Det er? + +HJALMAR. +Jeg har levet den bittreste stund i mit liv. + +GREGERS. +Men ogsa den mest loftede, taenker jeg. + +HJALMAR. +Na, forelobig har vi det i al fald fra handen. + +GINA. +Gud forlade Dem, herr Werle. + +GREGERS (i stor forundring). +Men jeg forstar ikke dette. + +HJALMAR. +Hvad forstar du ikke? + +GREGERS. +Sa stort et opgor,---et opgor, som en hel ny livsforelse +skal grundes pa,--en livsforelse, et samliv, i sandhed og +uden al fortielse-- + +HJALMAR. +Ja, jeg ved det nok; jeg ved det sa godt. + +GREGERS. +Jeg havde ventet sa visst, at nar jeg kom ind af doren, sa +skulde der sla mig imode et forklarelsens lys bade fra mand +og fra hustru. Og sa ser jeg ikke andet for mig end dette +dumpe, tunge, triste-- + +GINA. +Na sa. + +(tar lampeskaermen af.) + +GREGERS. +De vil ikke forsta mig, fru Ekdal. Nej, nej; for Dem skal +der vel tid til--. Men du selv da, Hjalmar? Du ma da vel ha +ta't en hojere indvielse af det store opgor. + +HJALMAR. +Ja naturligvis har jeg det. Det vil sige,--sadan pa en +made. + +GREGERS. +For der er da vel ikke noget i verden, som kan lignes med +det, at ha' tilgivelse for en fejlende og lofte hende op til +sig i kaerlighed. + +HJALMAR. +Tror du en mand sa let forvinder den beske drik, jeg nys har +tomt? + +GREGERS. +Nej, en almindelig mand; det kan sa vaere. Men en mand som du +--! + +HJALMAR. +Ja, herre gud, jeg ved det nok. Men du ma jage pa mig, +Gregers. Der skal tid til, ser du. + +GREGERS. +Du har meget af vildanden i dig, Hjalmar. + +(Relling er kommen ind gennem gangdoren.) + +RELLING. +Se sa; er nu den vildanden pa faerde igen? + +HJALMAR. +Grosserer Werles vingeskudte jagtbytte, ja. + +RELLING. +Grosserer Werles--? Er det ham, I snakker om? + +HJALMAR. +Om ham og--os andre. + +RELLING (halvhojt til Gregers). +Gid fanden havde Dem! + +HJALMAR. +Hvad er det, du siger? + +RELLING. +Jeg yttrer et inderligt onske om, at kvaksalveren vilde +forfoje sig pa hjemvejen. Blir han her, sa er han mand for +at forkluddre jer begge to. + +GREGERS. +De to forkluddres ikke, herr Relling. Om Hjalmar vil jeg nu +ikke tale. Ham kender vi. Men ogsa hun har visselig pa +bunden af sit vaesen noget trovaerdigt, noget vederhaeftigt-- + +GINA (graedefaerdig). +Sa skulde De bare lad't mig ga for den jeg var da. + +RELLING (til Gregers). +Er det naesevist at sporge om, hvad det er, De egentlig vil +her i huset? + +GREGERS. +Jeg vil grundlaegge et sandt aegteskab. + +RELLING. +Sa De synes ikke, Ekdals aegteskab er godt nok, som det er? + +GREGERS. +Det er visst et lige sa godt aegteskab, som sa mange andre, +desvaerre. Men et sandt aegteskab er det endnu ikke ble't. + +HJALMAR. +Du har aldrig havt oje for det ideale krav, du Relling. + +RELLING. +Sludder, gutten min!--Med forlov, herr Werle; hvor mange- +-bare sa pa en slump--hvor mange sande aegteskaber har De +set i Deres liv? + +GREGERS. +Jeg tror knapt, jeg har set et eneste et. + +RELLING. +Ikke jeg heller. + +GREGERS. +Men jeg har set sa utallige aegteskaber af den modsatte +slags. Og jeg har havt anledning til pa naert hold at se, +hvad et sligt aegteskab kan bryde ned i et menneskepar. + +HJALMAR. +En man ds hele moralske grundlag kan svigte under hans +fodder; det er det forfaerdelige. + +RELLING. +Ja, jeg har jo aldrig sadan egentlig vaeret gift; sa jeg tor +ikke domme om de ting. Men det ved jeg da, at til et +aegteskab horer barnet ogsa. Og barnet skal I la' vaere i +fred. + +HJALMAR. +A,--Hedvig! Min stakkers Hedvig! + +RELLING. +Ja, Hedvig far I vaers'go' se at holde udenfor. I to er +voksne mennesker; I far i guds navn kluddre og klusse med +jeres forhold, hvis I har lyst til det. Men Hedvig skal I +fare varsomt med, siger jeg; ellers kan I komme til at gore +en ulykke pa hende. + +HJALMAR. +En ulykke! + +RELLING. +Ja, eller hun kan komme til at gore en ulykke pa sig selv-- +og kanske pa andre med. + +GINA. +Men hvor kan De da vide sligt, Relling? + +HJALMAR. +Der er da vel aldrig nogen naer fare for ojnene? + +RELLING. +Dette her har ikke noget med ojnene at skaffe. Men Hedvig er +i en vanskelig alder. Hun kan finde pa alt det, som galt er. + +GINA. +Ja taenk,--det gor hun ogsa! Hun er begyndt at hussere sa +stygt med varmen ude i kokkenet. Det kalder hun at lege +ildebrand. Jeg er mangen gang raed, hun skal saette fyr pa +huset. + +RELLING. +Ser De bare; jeg vidste det nok. + +GREGERS (til Relling). +Men hvorledes forklarer De sadant noget? + +RELLING (mut). +Hun er i stemmeskiftningen, far. + +HJALMAR. +Sa laenge barnet har mig--! Sa laenge mit hode er oven mulde +--! + +(Det banker pa doren.) + +GINA. +Hys, Ekdal; der er folk pa gangen, (raber.) Vaer sa god! + +(Fru Sorby, i ydertoj, kommer ind.) + +FRU SORBY. +God aften! + +GINA (gar imod hende). +Nej, er det dig, Berta! + +FRU SORBY. +Ja samaend er det mig. Men jeg kommer kanske til ulejlighed? + +HJALMAR. +Nej bevar's; et sendebud fra det hus-- + +FRU SORBY (til Gina). +Oprigtig talt havde jeg habet, jeg ikke skulde traeffe dine +mandfolk hjemme pa denne tid; og sa lob jeg opom for at +snakke lidt med dig og sige dig farvel. + +GINA. +Sa? Rejser du da? + +FRU SORBY. +Ja, imorgen tidlig;--op til Hojdal. Grossereren er rejst i +eftermiddag. (henkastende til Gregers.) Kan hilse sa meget +fra ham. + +GINA. +Nej taenk--! + +HJALMAR. +Sa grosserer Werle er rejst? Og nu rejser De efter ham? + +FRU SORBY. +Ja hvad siger De til det, Ekdal? + +HJALMAR. +Vogt Dem, siger jeg. + +GREGERS. +Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig med fru Sorby. + +HJALMAR. +Gifter han sig med hende! + +GINA. +A nej, Berta; blev det da endelig! + +RELLING (dirrer lidt i stemmen). +Dette her er da vel aldrig sandt? + +FRU SORBY. +Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt. + +RELLING. +Vil De gifte Dem nu igen? + +FRU SORBY. +Ja, det blir nok til det. Werle har lost kongebrev, og sa +turer vi brylluppet i al stilhed oppe pa vaerket. + +GREGERS. +Sa far jeg vel onske Dem til lykke da som en god stedson. + +FRU SORBY. +Tak skal De ha', hvis De mener noget med det. Og jeg haber +da det, at det skal bli' til lykke bade for Werle og for +mig. + +RELLING. +Det kan De trostig habe. Grosserer Werle drikker sig aldrig +fuld,--sa vidt jeg ved da; og han bruger visst ikke at +skamsla sine koner heller, slig, som salig hestedoktoren +gjorde. + +FRU SORBY. +A lad nu Sorby ligge, der han ligger. Han havde samaend sine +gode sider, han ogsa. + +RELLING. +Grosserer Werle har vel de sider, som bedre er, kan jeg tro. + +FRU SORBY. +Han har i al fald ikke sloset bort det bedste i sig. Den +mand, som det gor, han far ta' folgerne. + +RELLING. +Ikveld gar jeg ud med Molvik. + +Fr'u Sorby. +Det skulde De ikke, Relling. Gor ikke det;--for min skyld. + +RELLING. +Der er ikke andet for. (til Hjalmar.) Vil du vaere med, sa +kom. + +GINA. +Nej tak. Ekdal gar ikke med pa den slags apartementer. + +HJALMAR (arrig, halvhojt). +A sa ti da! + +RELLING. +Farvel, fru--Werle. + +(gar ud germem gangdoren.) + +GREGERS (til fru Sorby). +Det lader til, at De og doktor Relling kender hinanden +temmelig noje. + +FRU SORBY. +Ja, vi har kendt hinanden i mange ar. Det kunde samaend +engang ha' ble't til noget af hvert imellem os to. + +GREGERS. +Det var sagtens godt for Dem, at det ikke blev. + +FRU SORBY. +Ja det ma De nok sige. Men jeg har altid ta't mig i vare for +at ga efter indskydelser. En kvinde kan da ikke kaste sig +rent vaek heller. + +GREGERS. +Er De slet ikke det mindste raed for, at jeg skal la' min far +fa et nys om dette gamle bekendtskab? + +FRU SORBY. +De kan da vel taenke, at jeg har sagt ham det selv. + +GREGERS. +Sa? + +FRU SORBY. +Deres far ved hver eneste smule, som folk med nogen sandhed +kunde falde pa at sige om mig. Alt sligt har jeg sagt ham; +det var det forste, jeg gjorde, da han lod sig maerke med, at +han havde hensigter. + +GREGERS. +Da er De mere end almindelig abenhjertig, synes jeg. + +FRU SORBY. +Abenhjertig har jeg altid vaeret. Det kommer vi fruentimmer +laengst med. + +HJALMAR. +Hvad siger du til det, Gina. + +GINA. +A, vi fruentimmer er nu sa forskellige, vi. Nogen har det pa +en vis og andre pa en anden. + +FRU SORBY. +Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette sig pa den +vis, som jeg har gjort. Og Werle har heller ikke lagt +dolgsmal pa noget for sit vedkommende. Se, det er det, som +naermest har knyttet os sammen. Nu kan han sidde og snakke +med mig sa abent som et barn. Det har han aldrig havt +lejlighed til for. Han, den sunde livskraftige mand, fik +hele sin ungdom og alle sine bedste ar igennem ikke hore +andet end straffepraekener. Og mangen gang drejed de praekener +sig on de mest indbildte forgaelser,--efter hvad jeg har +lad't mig sige. + +GINA. +Ja, det er rigtignok sa sandt, som det er sagt. + +GREGERS. +Hvis fruerne vil ind pa de enemaerker, sa er det bedst jeg +gar. + +FRU SORBY. +De kan gerne bli' for den sags skyld. Jeg skal ikke sige et +ord mere. Men jeg vilde, De skulde ha' rede pa, at jeg ikke +har faret med fortielser eller nogen slags underfundighed. +Det kan kanske synes, at det er en svaert stor lykke, jeg +gor; og det er det jo ogsa pa en made. Men jeg mener +alligevel, at jeg ikke tar imod mere end jeg gir. Jeg skal +visst aldrig svigte ham. Og tjene og nytte ham som ingen +anden, det kan jeg nu, da han snart blir hjaelpelos. + +HJALMAR. +Blir han hjaelpelos? + +GREGERS (til fru Sorby). +Ja, ja, tal nu ikke om det her. + +FRU SORBY. +Det nytter ikke at skjule det laenger, sa gerne han end vil. +Han blir blind. + +HJALMAR (studser). +Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir han blind, han +ogsa? + +GINA. +Det blir jo sa mange. + +FRU SORBY. +Og en kan vel taenke sig, hvad det vil sige for en +forretningsmand. Na, jeg skal prove pa at bruge mine ojne +for ham sa godt jeg kan. Men nu tor jeg ikke bli' laenger; +jeg er sa opkavet i denne tid.--Ja, det var det, jeg +skulde sige Dem, Ekdal, at hvis der var noget, som Werle +kunde tjene Dem med, sa skulde De bare henvende Dem til +Graberg. + +GREGERS. +Det tilbud vil Hjalmar Ekdal visst betakke sig for. + +FRU SORBY. +Ja sa-, jeg synes da ikke, at han for i tiden-- + +GINA. +Jo, Berta, nu behover ikke Ekdal at ta' nogen tingen fra +grosserer Werle. + +HJALMAR (langsomt og med vaegt). +Vil De hilse Deres tilkommende mand fra mig og sige, at jeg +i den naermeste fremtid agter at ga til bogholder Graberg-- + +GREGERS. +Hvad! Kan du ville det? + +HJALMAR. +--ga til bogholder Graberg, siger jeg, og forlange en konto +over det belob, jeg skylder hans principal. Jeg vil betale +denne aeresgaeld--; ha-ha-ha, det skal kaldes en aeresgaeld! +Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. + +GINA. +Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. + +HJALMAR. +Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrodent pa +min opfindelse. Vil De sige ham, at det, som holder mine +andskraefter oppe under denne anstraengende beskaeftigelse, det +er onsket om at bli' en pinlig gaeldsbyrde kvit. Derfor gor +jeg opfindelsen. Hele udbyttet skal anvendes til at frigore +mig for Deres vordende aegtefaelles pekuniaere udlaeg. + +FRU SORBY. +Her er nok sket et eller andet her i huset. + +HJALMAR. +Ja, det er det. + +FRU SORBY. +Na, sa farvel da. Jeg havde endnu havt lidt at snakke med +dig om, Gina; men det far vaere til en anden gang. Farvel. + +(Hjalmar og Gregers hilser stumt; Gina folger fru Sorby til +doren.) + +HJALMAR. +Ikke ud over taerskelen, Gina! + +(Fru Sorby gar; Gina lukker efter hende.) + +HJALMAR. +Se sa, Gregers; nu har jeg da denne trykkende gaeldspost fra +handen. + +GREGERS. +Snart i al fald. + +HJALMAR. +Jeg tror, min holdning ma kaldes korrekt. + +GREGERS. +Du er den mand, jeg altid har holdt dig for. + +HJALMAR. +I visse tilfaelde er det umuligt at saette sig ud over de +ideale krav. Som familieforsorger ma jeg jo vri' og vande +mig under det. For du kan tro, det er sandelig ikke spog for +en ubemidlet mand at skulle indfri en mangearig +gaeldsfordring, som der, sa at sige, havde lagt sig +glemselens stov over. Men det far vaere det samme; mennesket +i mig kraever ogsa sin ret. + +GREGERS (laegger handen pa hans skulder). +Kaere Hjalmar,--var det sa ikke godt, at jeg kom? + +HJALMAR. +Jo. + +GREGERS. +At du fik fuld klarhed over alle forhold,--var ikke det +godt? + +HJALMAR (lidt utalmodig). +Jo visst var det godt. Men der er en ting, som oprorer min +retfaerdighedsfolelse. + +GREGERS. +Og hvad er det for noget? + +HJALMAR. +Det er dette her, at--; ja, jeg ved ikke, om jeg tor yttre +mig sa uforbeholdent om din far. + +GREGERS. +Tag ikke noget som helst hensyn til mig. + +HJALMAR. +Na vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget sa oprorende at +taenke sig til, at nu blir det jo ikke mig, men ham, som +realiserer det sande aegteskab. + +GREGERS. +Nej men hvor kan du da sige sligt! + +HJALMAR. +Jo visst blir det sa. Din far og fru Sorby indgar jo nu en +aegtepagt, som er bygget pa fuld fortrolighed, bygget pa hel +og ubetinget abenhjertighed fra begge sider; de stikker +ingen ting under stol for hinanden; der er ingen fortielse +bag ved forholdet; der er forkyndt, om jeg sa ma udtrykke +mig, en gensidig syndernes forladelse imellem dem. + +GREGERS. +Na ja, hvad sa? + +HJALMAR. +Ja, men sa er det der jo alt sammen. Det var jo alt dette +her vanskelige, som du selv sa', horte til, for at grunde +det sande aegteskab. + +GREGERS. +Men det er jo pa en ganske anden made, Hjalmar. Du vil da +vel ikke sammenligne hverken dig eller hende med disse to--? +Na, du forstar mig nok. + +HJALMAR. +Men jeg kan dog ikke komme fra, at der i alt dette er noget, +som sarer og kraenker min retsbevidsthed. Det ser jo akkurat +ud, som om der slet ingen retfaerdig verdensstyrelse var til. + +GINA. +Uf nej, Ekdal, sligt ma du da, ved gud, ikke sige. + +GREGERS. +Hm; lad os ikke komme ind pa de sporsmal. + +HJALMAR. +Men pa den anden side er det jo rigtignok som om jeg ojner +skaebnens regulerende finger alligevel. Han blir jo blind. + +GINA. +A det er kanske ikke sa sikkert. + +HJALMAR. +Det er utvilsomt. Vi bor ikke tvile pa det i al fald; for +just i dette faktum ligger den retfaerdige gengaeldelse. Han +har i sin tid forblindet en troskyldig medskabning. + +GREGERS. +Desvaerre, han har forblindet mange. + +HJALMAR. +Og nu kommer den ubonhorlige, den gadefulde, og kraever +grossererens egne ojne. + +GINA. +Nej, at du tor sige sligt stygt noget! Jeg blir rent raed. + +HJALMAR. +Det er tjenligt at fordybe sig i tilvaerelsens natsider en +gang imellem. + +(Hedvig, i hat og kabe, kommer glad og forpustet ind gennem +gangdoren.) + +GINA. +Er du alt der igen? + +HEDVIG. +Ja, jeg vilde ikke ga laenger. Og det var godt; for nu modte +jeg nogen i porten. + +HJALMAR. +Det var vel denne fru Sorby. + +HEDVIG. +Ja. + +HJALMAR (gar op og ned). +Jeg vil habe, du skal ha' set hende for sidste gang. + +(Taushed. Hedvig ser forknyt snart pa den ene snart pa den +anden som for at udforske stemningen.) + +HEDVIG (naermer sig indsmigrende). +Far. + +HJALMAR. +Na,--hvad er det, Hedvig? + +HEDVIG. +Fru Sorby havde noget med til mig. + +HJALMAR. (standser). +Til dig? + +HEDVIG. +Ja. Det er noget, som skal vaere til imorgen. + +GINA. +Berta har altid havt en liden ting til dig pa den dagen. + +HJALMAR. +Hvad er det for noget? + +HEDVIG. +Nej, det kan du ikke fa vide nu; for mor skal gi' mig det pa +sengen imorgen tidlig. + +HJALMAR. +A, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! + +HEDVIG (skynder sig). +Nej, du kan gerne fa se det. Det er et stort brev. + +(tar brevet op af kabelommen). + +HJALMAR. +Et brev ogsa? + +HEDVIG. +Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men +taenk,--et brev! Jeg har aldrig fat noget brev for. Og sa +star der "froken" udenpa det. (laeser.) "Froken Hedvig +Ekdal". Taenk,--det er mig. + +HJALMAR. +Lad mig se det brev. + +HEDVIG (raekker ham det). +Der kan du se. + +HJALMAR. +Det er grosserer Werles hand. + +GINA. +Er du viss pa det, Ekdal? + +HJALMAR. +Se selv. + +GINA. +A tror du, jeg skonner mig pa sligt? + +HJALMAR. +Hedvig, ma jeg abne brevet--og laese det? + +HEDVIG. +Ja det ma du gerne, hvis du vil. + +GINA. +Nej, ikke ikveld, Ekdal; det skal jo vaere til imorgen. + +HEDVIG (sagte). +A kan du ikke la' ham laese det! Det er visst noget godt; og +sa blir far glad; og sa blir her fornojeligt igen. + +HJALMAR. +Jeg ma altsa abne det? + +HEDVIG. +Ja, vaer sa snil, far. Det skal bli morsomt at fa vide, hvad +det er. + +HJALMAR. +Godt. (abner brevet, tar et papir ud, laeser det igennem og +synes forvirret.) Hvad er da dette her--? + +GINA. +Hvad star der for noget da? + +HEDVIG. +A ja, far,--sig det! + +HJALMAR. +Vaer Stille, (laeser det en gang til igennem; er bleven bleg, +men siger behersket:) Det er et gavebrev, Hedvig. + +HEDVIG. +Nej, taenk! Hvad far jeg da? + +HJALMAR. +Laes selv. + +HEDVIG (gar hen og laeser en stund ved lampen). + +HJALMAR (halvhojt, knytter haenderne). +Ojnene! Ojnene,--og sa det brevet! + +HEDVIG (afbryder laesningen). +Ja, men jeg synes, det er bedstefar, som skal, ha' det. + +HJALMAR (tar brevet fra hende). +Du Gina,--kan du forsta dette her? + +GINA. +Jeg ved jo ingen verdens ting; bare sig det. + +HJALMAR. +Grosserer Werle skriver til Hedvig, at hendes gamle +bedstefar ikke mere behover at bemoje sig med den +arkskriften, men at han herefter kan haeve hundrede kroner +manedlig pa kontoret-- + +GREGERS. +Aha! + +HEDVIG. +Hundrede kroner, mor! Det laeste jeg. + +GINA. +Det blir jo godt for bedstefar. + +HJALMAR. +--hundrede kroner, sa laenge han har det nodig,--det vil +naturligvis sige, sa laenge til han har lukket sine ojne. + +GINA. +Na, sa er da han forsorget, stakkers. + +HJALMAR. +Men sa kommer det. Det laeste du nok ikke, Hedvig. Bagefter +skal denne gave ga over pa dig. + +HEDVIG. +Pa mig! Alt sammen? + +HJALMAR. +Du er sikkret det samme belob for hele dit liv, skriver han. +Horer du det, Gina? + +GINA. +Ja, jeg horer det nok. + +HEDVIG. +Taenk--alle de penge, jeg far! (rusker i ham.) Far, far, er +du da ikke glad--? + +HJALMAR (undviger hende). +Glad! (gar om pa gulvet.) A, hvilke fjernsyn,--hvilke +perspektiver der ruller op for mig! Hedvig er det; hun er +det, han betenker sa rigelig! + +GINA. +Ja, for det er jo Hedvig, som har jebursdag-- + +HEDVIG. +Og du far det jo alligevel, far! Du kan da vel taenke, at jeg +vil gi' alle pengene til dig og mor. + +HJALMAR. +Til mor, ja! Der har vi det. + +GREGERS. +Hjalmar, dette her er en snare, som laegges for dig. + +HJALMAR. +Tror du, det skulde vaere en snare nu igen? + +GREGERS. +Da han var her imorges, sa' han: Hjalmar Ekdal er ikke den +mand, som du indbilder dig. + +HJALMAR. +Ikke den mand--! + +GREGERS. +Du skal fa se det, sa' han. + +HJALMAR. +Du skulde fa se, at jeg lod mig afspise med penge--! + +HEDVIG. +Men, mor, hvad er det da for noget? + +GINA. +Ga ud og tag af dig tojet. + +(Hedvig gar graedefaerdig ud gennem kokkendoren.) + +GREGERS. +Ja, Hjalmar,--nu vil det vise sig, hvem der har ret, han +eller jeg. + +HJALMAR (river langsomt papiret tvers over, laegger begge +stykkerne pa bordet og siger): +Her er mit svar. + +GREGERS. +Det vented jeg. + +HJALMAR (gar hen til Gina, som star ved ovnen, og siger +daempet): +Og nu ingen fortielse mere. Hvis forholdet mellem dig og ham +blev belt forbi, da du--kom til at holde af mig, som du +kalder det,--hvorfor satte han os da i stand til at gifte +os? + +GINA. +Han taenkte vel, han skulde fa sin gang her i huset. + +HJALMAR. +Bare det? Var han ikke raed for en viss mulighed? + +GINA. +Jeg skonner ikke, hvad du mener. + +HJALMAR. +Jeg vil vide, om--dit barn har ret til at leve under mit +tag. + +GINA (retter sig ivejret; ojnene lyner). +Og det spor' du om! + +HJALMAR. +Du skal svare mig pa dette ene: Horer Hedvig mig til-- +eller--? Na! + +GINA (ser pa ham med kold trods). +Jeg ved ikke. + +HJALMAR (dirrer let). +Du ved det ikke! + +GINA. +Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er-- + +HJALMAR (stille, vender sig fra hende). +Sa har jeg ikke mere at gore her i huset. + +GREGERS. +Betaenk dig pa dette, Hjalmar! + +HJALMAR (tar sin yderfrakke pa). +Her er ingen ting at betaenke for en mand, som jeg. + +GREGERS. +Jo, her er sa usigelig meget at betaenke. Sammen ma I tre +vaere, hvis du skal vinde frem til den store tilgivelsens +offerstemning. + +HJALMAR. +Did vil jeg ikke. Aldrig, aldrig! Min hat! (tar hatten.) +Hjemmet er styrtet i grus omkring mig. (brister i grad.) +Gregers, jeg har ikke noget barn! + +HEDVIG (som har abnet kokkendoren). +Hvad er det du siger! (hen til ham.) Far, far! + +GINA. +Se sa! + +HJALMAR. +Kom ikke naer mig, Hedvig! Ga langt bort. Jeg taler ikke at +se dig. A, de ojnene--! Farvel. + +(vil imod doren.) + +HEDVIG (haenger sig fast i ham og skriger hojt). +Nej da! Nej da! Ga ikke ifra mig! + +GINA (raber). +Se pa barnet, Ekdal! Se pa barnet! + +HJALMAR. +Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg ma ud;--vaek fra alt dette! + +(Han river sig los fra Hedvig og gar ud gennem gangdoren.) + +HEDVIG (med fortvilede ojne). +Han gar fra os, mor! Han gar fra os! Han kommer aldrig mere +igen! + +GINA. +Bare ikke graed, Hedvig. Far kommer nok igen. + +HEDVIG (kaster sig hulkende ned i sofaen). +Nej, nej, han kommer aldrig hjem til os mere. + +GREGERS. +Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru Ekdal? + +GINA. +Ja, jeg tror det naesten; men gud forlade Dem alligevel. + + +HEDVIG (ligger i sofaen). +A jeg synes jeg ma do af dette her! Hvad har jeg da gjort +ham? Mor, du ma fa ham hjem igen! + +GINA. +Ja, ja, ja; vaer bare rolig, sa skal jeg ga ud og se efter +ham. (tar ydentojet pa.) Kanske han er gat indom til +Relling. Men sa skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig +det? + +HEDVIG (graeder krampagtigt). +Ja, jeg skal la' det vaere; nar bare far kommer igen. + +GREGERS (til Gina, som vil ga). +Var det ikke bedre alligevel, at De forst lod ham kaempe sin +smertens kamp til ende? + +GINA. +A, det far han gore bagefter. Forst og fremst ma vi fa +stagget barnet. + +(gar ud gennem gangdoren.) + +HEDVIG (saetter sig oprejst og torrer tarerne af). +Nu skal De sige mig, hvad det er for noget. Hvorfor vil ikke +far vide af mig mere? + +GREGERS. +De skal ikke sporge om det, forinden De er ble't stor og +voksen. + +HEDVIG (hikster). +Men jeg kan da ikke ga og vaere sa graesselig bedrovet lige +til jeg blir stor og voksen.--Jeg skonner nok, hvad det +er.--Kanske jeg ikke er fars rigtige barn. + +GREGERS (urolig). +Hvorledes skulde det ga til? + +HEDVIG. +Mor kan jo ha' fundet mig. Og nu har kanske far fat vide +det; for sligt har jeg laest om. + +GREGERS. +Na, men om sa var-- + +HEDVIG. +Ja jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja +naesten mere. Vildanden har vi jo ogsa fat sendendes til +foraering, og alligevel holder jeg sa svaert af den. + +GREGERS (afledende). +Ja vildanden, det er sandt! Lad os snakke lidt om vildanden, +Hedvig. + +HEDVIG. +Den stakkers vildanden. Den taler han heller ikke at se for +sine ojne mere. Taenk, han har fat lyst til at vri' halsen om +pa den! + +GREGERS. +A det gor han da visst ikke. + +HEDVIG. +Nej, men han sa' det. Og det synes jeg var sa faelt sagt af +far; for jeg laeser bon for vildanden hver aften og ber, at +den ma blive bevaret for doden og alt det, som ondt er. + +GREGERS (ser pa hende). +Plejer De laese aftenbon? + +HEDVIG. +Jaha. + +GREGERS. +Hvem har vaennet Dem til det? + +HEDVIG. +Jeg selv; for det var en gang far var sa syg og havde igler +pa halsen; og sa sa' han, at' han sad med doden i haenderne. + +GREGERS. +Na ja? + +HEDVIG. +Sa holdt jeg bon for ham, da jeg havde lagt mig. Og siden er +jeg ble't ved med det. + +GREGERS. +Og nu ber De for vildanden ogsa? + +HEDVIG. +Jeg syntes, det var bedst at ta' vildanden med; for hun var +sa sygelig i forstningen. + +GREGERS. +Laeser De kanske morgenbon ogsa? + +HEDVIG. +Nej det gor jeg da rigtignok ikke. + +GREGERS. +Hvorfor ikke ligesa godt morgenbon? + +HEDVIG. +Om morgenen er det jo lyst; og da er der jo ikke noget +videre at vaere raed for. + +GREGERS. +Og den vildanden, som De holder sa inderlig af, den vilde +Deres far vri' halsen om pa. + +HEDVIG. +Nej, han sa', det var bedst for ham, om han gjorde det; men +han vilde spare den for min skyld; og det var da snilt af +far. + +GREGERS (lidt naermere). +Men om nu De frivillig offred vildanden for hans skyld? + +HEDVIG (rejser sig). +Vildanden! + +GREGERS. +Om De nu for ham offervillig gav hen det bedste, De ejer og +ved i verden? + +HEDVIG. +Tror De, det vilde hjaelpe? + +GREGERS. +Prov det, Hedvig. + +HEDVIG (sagte, med lysende ojne). +Ja, jeg vil prove det. + +GREGERS. +Og har De den rigtige sindsstyrke, tror De? + +HEDVIG. +Jeg vil be bedstefar skyde vildanden for mig. + +GREGERS. +Ja, gor sa. Men ikke et ord til Deres mor om noget sligt! + +HEDVIG. +Hvorfor ikke det? + +GREGERS. +Hun forstar os ikke. + +HEDVIG. +Vildanden? Jeg vil prove det imorgen tidlig? + +(Gina kommer ind gennem gangdoren.) + +HEDVIG (imod hende). +Traf du ham, mor? + +GINA. +Nej; men jeg horte, han havde vaeret indom og fat Relling med +sig. + +GREGERS. +Er De viss pa det? + +GINA. +Ja, portkonen sa' det. Molvik var ogsa gat med, sa' hun. + +GREGERS. +Og det nu, da hans sind traenger sa hardt til at kaempe i +ensomhed-! + +GINA (tar tojet af). +Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud ved, hvor Relling har +trukket ham hen! Jeg floj over til madam Eriksen; men der +var de ikke. + +HEDVIG (kaemper med graden). +A, hvis han nu aldrig kom hjem igen mere! + +GREGERS. +Han kommer hjem igen. Jeg skal baere bud til ham imorgen; og +da skal De fa se, hvorledes han kommer. Sov sa trostig pa +det, Hedvig. God nat. + +(han gar ud gennem gangdoren.) + +HEDVIG (kaster sig hulkende om Ginas hals). +Mor, mor! + +GINA (klapper hende pa ryggen og sukker): +Ak ja; Relling havde ret, han. Sa gar det, nar der kommer +galne folk og pressenterer den intrikate fordringen. + + * * * * * + + + + +FEMTE AKT. + + +(Hjalmar Ekdals atelier. Et koldt grat morgenlys falder ind; +der ligger vad sne pa de store ruder i tagvinduet.) + +(Gina, med smaekkeforklaede pa, kommer med en stovekost og en +torreklud fra kokkenet og gar hen imod dagligstuedoren. I +det same kommer Hedvig hurtigt ind fra gangen.) + +GINA (standser). +Na? + +HEDVIG. +Jo, mor, jeg tror naesten, han er nede hos Relling-- + +GINA. +Ser du bare! + +HEDVIG. +--for portkonen sa', hun horte, at Relling havde to stykker +med sig, da han kom hjem i nat. + +GINA. +Det var nok det, jeg taenkte. + +HEDVIG. +Men det nytter jo ikke noget, nar han ikke vil komme op til +os. + +GINA. +I det mindste sa vil jeg da ned og snakke med ham. + +(Gamle Ekdal, i slabrok og tofler og med taendt pibe, kommer +frem i doren til sit vaerelse.) + +EKDAL. +Du Hjalmar--. Er ikke Hjalmar hjemme? + +GINA. +Nej, han er nok gat ud. + +EKDAL. +Sa tidlig? Og i sligt et forrygendes snekav? Ja, ja; vaer sa +god; jeg kan ga morgenturen alene, jeg. + +(Han skyder loftsdoren tilside; Hedvig hjaelper ham; han gar +derind; hun lukker efter ham.) + +HEDVIG (halvhojt). +Taenk, mor, nar stakkers bedstefar far hore, at far vil rejse +ifra os. + +GINA. +A prat; bedstefar ma ikke fa hore noget om det. Det var en +guds lykke, at han ikke var hjemme igar under al den +hurlomhejen. + +HEDVIG. +Ja men-- + +(Gregers kommer ind gennem gangdoren.) + +GREGERS. +Na? Har De sa fat spurlag pa ham? + +GINA. +Han skal nok vaere nede hos Relling, siger de. + +GREGERS. +Hos Relling! Har han virkelig vaeret ude med de mennesker? + +GINA. +Han har nok det. + +GREGERS. +Ja men han, som traengte sa inderlig til ensomhed og til at +samle sig i alvor--! + +GINA. +Ja De ma sa sige. + +(Relling kommer ind fra gangen.) + +HEDVIG (imod ham). +Er far hos Dem? + +GINA (samtidigt). +Er han der? + +RELLING. +Ja visst er han sa. + +HEDVIG. +Og De, som ikke siger os til! + +RELLING. +Ja, jeg er et bae-aest. Men forst sa havde jeg det andre bae- +aestet at holde styr pa; ja, han, den daemoniske, naturligvis; +og siden sa sovned jeg ind sa tungt at--. + +GINA. +Hvad siger Ekdal idag? + +RELLING. +Han siger ingen verdens ting. + +HEDVIG. +Snakker han slet ikke? + +RELLING. +Ikke et levendes ord. + +GREGERS. +Nej, nej; det kan jeg sa godt forsta. + +GINA. +Men hvad tar han sig da til? + +RELLING. +Han ligger pa sofaen og snorker. + +GINA. +Sa? Ja, Ekdal er svaer til at snorke. + +HEDVIG. +Sover han? Kan han sove? + +RELLING. +Ja, det lader s'gu' til det. + +GREGERS. +Begribelig; efter den sjaelestrid, som har oprevet ham-- + +GINA. +Og sa han, som aldrig er vant til at svaerme udendors om +naetterne. + +HEDVIG. +Det er kanske bra', det, at han far sove, mor. + +GINA. +Det taenker jeg ogsa. Men sa er det ikke vaerdt, vi muntrer +ham for tidlig da. Tak skal De ha', Relling. Nu ma jeg forst +fa gjort huset lidt rensligt og pent, og sa--. Kom og hjaelp +mig, Hedvig. + +(Gina og Hedvig gar ind i dagligstuen.) + +GREGERS (vender sig til Relling). +Kan De forklare mig den andelige rorelse, som nu foregar i +Hjalmar Ekdal? + +RELLING. +Jeg har, min sael, ikke maerket, at der foregar nogen andelig +rorelse i ham. + + +GREGERS. +Hvad! Pa et sligt vendepunkt, da hele hans liv har fat et +nyt grundlag--? Hvor kan De taenke Dem, at en personlighed +som Hjalmar--? + +RELLING. +A, personlighed--han! Hvis han nogensinde har havt ansats +til den slags abnormiteter, som De kalder personlighed, sa +er bade rodderne og traevlerne ble't grundigt exstirperet +allerede i guttearene; det kan jeg forsikkre Dem. + +GREGERS. +Det skulde dog vaere maerkeligt--med den kaerlighedsfulde +opdragelse, som han har nydt. + +RELLING. +Af de to forskruede, hysteriske tante-frokenerne, mener De? + +GREGERS. +Jeg vil sige Dem, at det var kvinder, som aldrig la' den +ideale fordring i glemmebogen;--ja, nu skal De vel til at +gore nar igen. + +RELLING. +Nej, jeg er ikke oplagt til det. For resten ved jeg god +besked; for han har gulpet op adskillig retorik om disse +sine "tvende sjaelemodre". Men jeg tror ikke, han har stort +at takke dem for. Ekdals ulykke er, at han altid i sin kreds +er ble't holdt for et lys-- + +GREGERS. +Og det er han kanske ikke? I sindsdybet, mener jeg? + +RELLING. +Jeg har aldrig maerket noget til det. At hans far trodde det, +--lad det ga; for gamle lojtnanten har jo vaeret et fae alle +sine dage. + +GREGERS. +Han har alle sine dage vaeret en mand med barnesind; det er +det, De ikke skonner. + +RELLING. +Ja, ja da! Men da sa den kaere sode Hjalmar var ble't student +pa en made, sa galdt han straks for det store fremtidslys +blandt kammeraterne ogsa. Vakker var han jo, det drog,-- +rod og hvid,--slig, som smajomfruer helst vil ha' fyrene; +og da han nu havde dette letrorte gemyttet og dette +hjertevindende i rosten, og da han forstod sa pent at +deklamere andres vers og andres tanker-- + +GREGERS (harmfuld). +Er det Hjalmar Ekdal, De taler saledes om? + +RELLING. +Ja, med Deres tilladelse; for saledes ser det ud indvendig, +det gudebillede, som De ligger naesegrus for. + +GREGERS. +Jeg trodde dog ikke, at jeg var sa aldeles blind heller. + +RELLING. +A jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand, De +ogsa, ser De. + +GREGERS. +Det har De ret i. + +RELLING. +Jaha. De lider af et kompliceret tilfaelde. Forst er det nu +denne brydsomme retskaffenhedsfeberen; og sa det, som vaerre +er,--altid gar De og orsker i tilbedelses-delirium; altid +skal De ha' noget at beundre udenfor Deres egne grejer. + +GREGERS. +Ja udenfor mit eget ma jeg visselig soge det. + +RELLING. +Men De tar sa skammelig fejl af de store vidunderfluerne, +som De tror at se og hore omkring Dem. De er atter igen +kommet ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; her +bor ikke solvente folk her i huset. + +GREGERS. +Nar De ikke har hojere tanker om Hjalmar Ekdal, end som sa, +hvor kan De da finde nogen glaede i stodt og stadig at vaere +sammen med ham? + +RELLING. +Herre gud, jeg skulde da vaere en slags doktor, med skam at +sige; og sa ma jeg da ta' mig af de stakkers syge, jeg bor i +hus med. + +GREGERS. +Se sa! Er Hjalmar Ekdal ogsa syg? + +RELLING. +Folk er syge omtrent alle i hob, desvaerre. + +GREGERS. +Og hvad kur bruger De sa for Hjalmar? + +RELLING. +Min saedvanlige. Jeg sorger for at holde livslognen oppe i +ham. + +GREGERS. +Livs--lognen? Jeg horte ikke rigtig--? + +RELLING. +Jo, jeg sa' livslognen. For livslognen er det stimulerende +princip, det, ser De. + +GREGERS. +Ma jeg sporge, hvad det er for en livslogn, Hjalmar er +befaengt med? + +RELLING. +Nej tak; jeg forrader ikke slige hemmeligheder til +kvaksalvere. De var i stand til at forkluddre ham endnu mere +for mig. Men metoden er probat. Jeg har anvendt den pa +Molvik ogsa. Ham har jeg gjort "daemonisk". Det er nu den +fontanellen, jeg matte saette ham i nakken. + +GREGERS. +Er han da ikke daemonisk? + +RELLING. +Hvad fan' vil det sige at vaere daemonisk? Det er jo bare +noget sludder, som jeg fandt pa for at berge livet i ham. +Havde jeg ikke det gjort, sa var det stakkers skikkelige +svinet bukket under i selvforagt og fortvilelse for mange +herrens ar siden. Og sa gamle lojtnanten da! Men han har nu +rigtignok fundet pa kuren selv. + +GREGERS. +Lojtnant Ekdal? Hvad han? + +RELLING. +Ja, hvad mener De om det, at han, bjornejaegeren, gar der +inde pa morkloftet og jager kaniner? Der er ikke lykkeligere +skytter til i verden, end han, den gamle manden, nar han far +tumle sig der inde mellem alt skrapet. De fire-fem +fortorkede juletraeerne, som han har gemt pa, de er for ham +det samme, som hele, store, friske Hojdalsskogen; hanen og +alle honerne de er storfugl i furutoppene, de; og kaninerne, +som humser bortefter loftsgulvet, det er bamserne, som han +gir sig i kast med, han, den spraeke friluftsgubben. + +GREGERS. +Den ulykkelige gamle lojtnant Ekdal, ja. Han har rigtignok +mattet sla af pa sin ungdoms idealer. + +RELLING. +Mens jeg husker det, herr Werle junior,--brug ikke det +udenlandske ord: idealer. Vi har jo det gode norske ord: +logne. + +GREGERS. +Mener De, at de to ting er i slaegt med hinanden? + +RELLING. +Ja, omtrent som tyfus og forradnelsesfeber. + +GREGERS. +Doktor Relling, jeg gir mig ikke, for jeg har reddet Hjalmar +ud af Deres klor! + +RELLING. +Det turde bli' vaerst for ham. Tar De livslognen fra et +gennemsnitsmenneske, sa tar De lykken fra ham med det samme, +(til Hedvig, som kommer fra dagligstuen.) Na, lille vildand +-mor, nu gar jeg ned og ser, om fatter endnu ligger og +funderer pa den maerkelige opfindelsen. + +(gar ud gennem gangdoren.) + +GREGERS (naermer sig Hedvig). +Jeg kan se pa Dem, at det ikke er fuldbragt. + +HEDVIG. +Hvilket? A, det med vildanden. Nej. + +GREGERS. +Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde fores ud i handling, +kan jeg taenke. + +HEDVIG. +Nej, det er ikke det heller. Men da jeg vagned idag tidlig +og husked pa det, vi havde snakket om, sa syntes jeg, det +var sa underligt. + +GREGERS. +Underligt? + +HEDVIG. +Ja jeg ved ikke--. Igar kveld, straks med det samme, syntes +jeg, der var noget sa dejligt i det; men da jeg havde sovet, +og husked pa det igen, sa syntes jeg ikke, det var noget +videre. + +GREGERS. +A nej, De er vel ikke vokset op her uden at noget er gat til +spilde i Dem. + +HEDVIG. +Ja det bryr jeg mig ikke om; nar bare far vilde komme op, sa-- + +GREGERS. +A, havde De sa sandt fat opladt oje for det, som gir livet +vaerd,--havde De det sande, glade, modige offersind, sa +skulde De vel fa se, hvorledes han kom op til Dem.--Men +jeg tror pa Dem endnu, jeg, Hedvig. + +(han gar ud gennem gangdoren.) + +(Hedvig driver om pa gulvet; derpa vil hun ga ud i kokkenet; +idet +samme banker det indenfor pa loftsdoren; Hedvig gar hen og +abner pa +klem; gamle Ekdal kommer ud; hun skyver doren for igen.) + +EKDAL. +Hm, det er klein moro at ga morgentur alene, du. + +HEDVIG. +Havde du ikke lyst til at ga pa jagt, bedstefar? + +EKDAL. +Det er ikke jagtvejr idag. Sligt morke da; en kan knapt se +frem for sig. + +HEDVIG. +Far du aldrig lyst til at skyde pa noget andet end de +kaninerne? + +EKDAL. +Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske? + +HEDVIG. +Ja men vildanden da? + +EKDAL. +Ha--ha; er du raed, jeg skal skyde vildanden for dig? Aldrig +i verden, du. Aldrig det. + +HEDVIG. +Nej, du kunde vel ikke; for det skal vaere svaert at skyde +vildaender. + +EKDAL. +Kunde ikke? Skulde vel mene, jeg kunde. + +HEDVIG. +Hvorledes vilde du da baere dig ad, bedstefar;--jeg mener +ikke med min vildand men med andre? + +EKDAL. +Vilde se til at fa skud pa dem under brystet, skonner du; +for det er det sikkreste. Og sa skal i de skydes mod fjaeren, +ser du,--ikke med fjaeren. + +HEDVIG. +Dor de da, bedstefar? + +EKDAL. +Ja gu' dor de--nar en skyder rigtig. Na; ma vel ind og +pudse mig. Hm,--forstar nok--hm. + +(gar ind i sit vaerelse.) + +HEDVIG (venter lidt, skotter mod stuedoren, gar hen til +reolen, straekker sig pa taeerne, tar den dobbeltlobede pistol +ned fra hylden og ser pa den). + +(Gina, med stovekost og torreklud, kommer fra dagligstuen.) + +HEDVIG (laegger hurtig og ubemaerket pistolen fra sig). + +GINA. +Ikke sta og rod i fars sager, Hedvig. + +HEDVIG (gar fra reolen). +Jeg vilde bare rydde lidt. + +GINA. +Ga heller ud i kokkenet og se om kaffien holder sig varm; +jeg vil ta' brettet med, nar jeg gar ned til ham. + +(Hedvig gar ud; Gina begynder at feje og gore rent i +atelieret.) + +(Om en stund abnes gangdoren nolende, og Hjalmar Ekdal ser +ind; han har overfrakken pa, men er uden hat, uvasket og med +forpjusket, uredt har; ojnene er slove og matte.) + +GINA (blir staende med kosten i handen og ser pa ham). +A, nej da, Ekdal,--kommer du alligevel? + +HJALMAR (traeder ind og svarer med dump rost): +Jeg kommer--for at forsvinde i den samme stund. + +GINA. +Ja, ja; kan nok taenke mig det. Men Joss' da,--hvorledes er +det, du ser ud! + +HJALMAR. +Ser ud? + +GINA. +Og sa den pene vinterfrakken din! Na, den har da fat sin +bekomst. + +HEDVIG (i kokkendoren). +Mor, Skal jeg ikke-? (ser Hjalmar, skriger hojt af glaede og +lober imod ham.) A far, far! + +HJALMAR (vender sig bort og slar ud med handen). +Vaek, vaek, vaek! (til Gina.) Fa hende vaek fra mig, siger jeg! + +GINA (halvhojt). +Ga ind i dagligstuen, Hedvig. + +(Hedvig gar stille derind.) + +HJALMAR (travlt, traekker bordskuffen ud). +Jeg ma ha' mine boger med mig. Hvor er mine boger? + +GINA. +Hvilke boger? + +HJALMAR. +Mine videnskabelige vaerker, naturligvis,--de tekniske +tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen. + +GINA (soger i reolen). +Er det disse her, som ikke er nogen perm pa? + +HJALMAR. +Ja visst er det sa. + +GINA (laegger en bunke haefter pa bordet). +Skal jeg ikke fa Hedvig til at skaere dem op for dig? + +HJALMAR. +Behoves ingen opskaering for mig. + +(kort taushed.) + +GINA. +Det blir altsa ved det, at du flytter ifra os, Ekdal? + +HJALMAR (roder mellem bogerne). +Ja det forstar sig da af sig selv, synes jeg. + +GINA. +Ja-ja. + +HJALMAR (haeftigt). +For jeg kan da ikke ga her og fa mit hjerte gennemboret hver +time pa dagen! + +GINA. +Gud forlade dig, at du kan tro sa stygt om mig. + +HJALMAR. +Bevis--! + +GINA. +Jeg synes, du skulde bevise. + +HJALMAR. +Efter en forgangenhed, som din? Der gives visse krav--; jeg +kunde fristes til at kalde dem ideale krav-- + +GINA. +Men gamlefar da? Hvad skal der bli' af ham, stakker? + +HJALMAR. +Jeg kender min pligt; den hjaelpelose flytter med mig. Jeg +vil ud i byen og gore anstalter--. Hm--. (nolende.) Er der +ingen, som har fundet min hat pa trapperne? + +GINA. +Nej. Har du mistet hatten? + +HJALMAR. +Jeg havde den naturligvis pa, da jeg kom inat; det er der +ingen tvil om; men idag kunde jeg ikke finde den. + +GINA. +Joss', hvor har du da vaeret henne med de to ranglefanterne? + +HJALMAR. +A, sporg mig ikke om uvaesentlige ting. Tror du, jeg er i +stemning til at huske pa enkeltheder? + +GINA. +Bare du ikke har forkolet dig, Ekdal. + +(gar ud i kokkenet.) + +HJALMAR (taler med sig selv, halvhojt og forbittret, mens +han tommer bordskuffen). +Du er en skurk, Relling!--En kaeltring er du!--Ah, +skaendige forforer!--Kunde jeg sa sandt fa nogen til at +snigmyrde dig! + +(han laegger nogle gamle breve til side, finder det overrevne +papir fra garsdagen, tar det og ser pa stykkerne; laegger det +hurtigt fra sig i det Gina kommer.) + +GINA (saetter et daekket kaffebret pa bordet). +Her er en tar varmt, om du kunde ha' lyst. Og sa er her +smorrebroder og lidt saltmad til. + +HJALMAR (skotter til brettet). +Saltmad? Aldrig under dette tag! Rigtignok har jeg ikke nydt +faste naeringsmidler pa snart fire og tyve timer; men det far +vaere det samme.--Mine optegnelser! Mine pabegyndte +livserindringer! Hvor finder jeg min dagbog og mine Vigtige +papirer? (abner stuedoren, men viger tilbage.) Der er hun +ogsa! + +GINA. +Ja, herre gud, et steds ma da barnet vaere. + +HJALMAR. +Ga ud. + +(han gor plads, Hedvig kommer forskraemt ind i atelieret.) + +HJALMAR +(med handen pa dorvrideren, siger til Gina): +I de sidste ojeblikke, jeg tilbringer i mit fordums hjem, +onsker jeg at forskanes for uvedkommende-- + +(gar ind i stuen.) + +HEDVIG (med et saet imod sin mor, sporger sagte og baevende): +Er det mig? + +GINA. +Hold dig i kokkenet, Hedvig; eller nej,--ga heller ind i +kammerset til dig selv. (taler til Hjalmar, idet hun gar ind +til ham.) Bi lidt, Ekdal; rod ikke sa i kommoden; jeg ved, +hvor al tingen ligger. + +Hedvig (star et ojeblik urorlig, i angst og radviidhed, +bider laeberne sammen for at kvaele graden; sa knytter hun +krampagtigt haenderne og siger sagte): +Vildanden! + +(Hun lister sig hen og tar pistolen fra hylden, abner +loftsdoren pa klem, smyger ind og traekker doren til efter +sig.) + +(Hjalmar og Gina begynder at disputere inde i dagligstuen.) + +HJALMAR (kommer med nogle skriveboger og gamle lose papirer, +som han laegger pa bordet). +A hvad kan den vadsaekken forsla! Det blir jo de tusende +ting, jeg far at slaebe med mig. + +GINA (folger efter med vadsaekken). +Men sa la' alt det andre ligge sa laenge; og ta' bare med dig +en skjorte og et par underbukser. + +HJALMAR. +Puh,--disse anstraengende forberedelser--! + +(traekker yderfrakken af og kaster den pa sofaen.) + +GINA. +Og sa star kaffien og blir kold ogsa. + +HJALMAR. +Hm. + +(drikker uvilkarlig en slurk og derpa atter en.) + +GINA (torrer stoleryggene af). +Vaerst blir det nu for dig at finde sligt et stort loftsrum +til kaninerne. + +HJALMAR. +Hvad! Skal jeg slaebe alle de kaninerne med mig ogsa? + +GINA. +Ja, gamlefar kan da ikke vaere uden kaniner, ved jeg. + +HJALMAR. +Det far han sandelig vaenne sig til. Der er hojere livsgoder +end kaniner, som jeg ma gi' afkald pa. + +GINA (stover af i reolen). +Skal jeg laegge flojten i vadsaekken til dig? + +HJALMAR. +Nej. Ingen flojte for mig. Men gi' mig pistolen! + +GINA. +Vil du ha' den pigstolen med dig? + +HJALMAR. +Ja. Min ladte pistol. + +GINA (soger efter den). +Den er vaek. Han ma ha' ta't den med sig ind. + +HJALMAR. +Er han pa loftet? + +GINA. +Ja visst er han pa loftet? + +HJALMAR. +Hm,--den ensomme gubbe. + +(han tar et stykke smorrebrod, spiser det og drikker +kaffekoppen ud.) + +GINA. +Havde vi nu ikke lejet bort vaerelset, kunde du ha' flyttet +der ind. + +HJALMAR. +Jeg skulde bli' boende under samme tag, som--! Aldrig,-- +aldrig! + +GINA. +Men kunde du da ikke for en dags tid eller to sla dig ned i +dagligstuen? Der havde du alt dit for dig selv. + +HJALMAR. +Aldrig indenfor disse mure! + +GINA. +Na, men nede hos Relling og Molvik da? + +HJALMAR. +Naevn ikke de menneskers navn! Jeg er faerdig at miste +appetiten bare jeg taenker pa dem.--A nej, jeg far nok ud i +stormen og snekavet,--ga fra hus til hus og soge efter ly +for far og mig. + +GINA. +Men du har jo ingen hat, Ekdal! Du har jo mistet hatten. + +HJALMAR. +A, de to afskum, sa rige pa alle laster! En hat ma Skaffes +tilveje. (tar et andet stykke smorrebrod.) Der ma gores +anstalter. For jeg har da ikke i sinde at saette livet til +heller. + +(soger efter noget pa brettet.) + +GINA. +Hvad er det du ser efter? + +HJALMAR. +Smor. + +GINA. +Smor skal straks komme. + +(gar ud i kokkenet.) + +HJALMAR (raber efter hende). +A det behoves ikke; jeg kan sa godt spise det torre brod. + +GINA (bringer en smorskal). +Se her; det skal vaere nykaernet. + +(Hun skaenker en ny kop kaffe for ham; han saetter sig i +sofaen, laegger mere smor pa smorrebrodet, spiser og drikker +en stund i taushed.) + +HJALMAR. +Vilde jeg, uden at bli' overhaengt af nogen--af nogen som +helst,--kunne bo der inde i stuen en dags tid eller to? + +GINA. +Ja, det kunde du sa godt, hvis du bare vilde. + +HJALMAR. +For jeg indser ikke muligheden af at fa alle fars sager ud i +en slig fart. + +GINA. +Og sa er det jo det til, at forst matte du vel sige ham, at +du ikke laengere vilde leve isammens med os andre. + +HJALMAR (skyder kaffekoppen fra sig). +Det ogsa, ja; at skulle rippe op igen alle disse forviklede +forhold--. Jeg ma omrade mig; jeg ma ha' pusterum; jeg kan +ikke baere alle byrderne pa en eneste dag. + + +GINA. +Nej, og det til i sligt styggevejr, som der er udenfor. + +HJALMAR (flytter pa grossererens brev). +Jeg ser, det papiret ligger her og slaenger endnu. + +GINA. +Ja jeg har ikke rort det. + +HJALMAR. +Mig kommer jo den papirlap ikke ved-- + +GINA. +Na, jeg taenker samaend ikke pa at gore mig den nyttig. + +HJALMAR. +--men det er ikke vaerdt, at den gar i skuddermudder +alligevel;--i al den forstyrrelsen, nar jeg flytter, kunde +det sa let-- + +GINA. +Jeg skal nok ta' vare pa det, Ekdal. + +HJALMAR. +Gavebrevet horer jo forst og fremst far til; og det far bli' +hans sag, om han vil gore brug af det. + +GINA (sukker). +Ja, stakkers gamle far-- + +HJALMAR. +For en sikkerheds skyld--. Hvor finder jeg noget klister? + +GINA (gar til reolen). +Her star klisterpotten. + +HJALMAR. +Og sa en pensel. + +GINA. +Her er penselen ogsa. + +(bringer ham sagerne.) + +HJALMAR (tar en saks). +Bare en papirstrimmel pa bagsiden--. (klipper og klistrer.) +Det vaere langt fra mig at ville forgribe mig pa fremmed +ejendom,--og aller mindst pa en uformuende oldings. Na, +ikke pa--den andens heller.--Se sa. Lad det ligge der sa +laenge. Og nar det er ble't tort, sa ta' det vaek. Jeg vil +ikke se det aktstykke for mine ojne mere. Aldrig! + +(Gregers Werle kommer ind fra gangen.) + +GREGERS (lidt forundret). +Hvad,--sidder du her, Hjalmar? + +HJALMAR (rejser sig hurtigt). +Jeg var sunken ned af mathed. + +GREGERS. +Du har dog spist frokost, ser jeg. + +HJALMAR. +Ogsa legemet gor stundom sine krav gaeldende. + +GREGERS. +Hvad har du sa bestemt dig til? + +HJALMAR. +For en mand, som jeg, er der kun en vej at ga. Jeg er i faerd +med at sanke sammen mine vigtigste sager. Men det tar tid, +kan du vel taenke. + +GINA (lidt utalmodig). +Skal jeg sa gore stuen i stand til dig, eller skal jeg pakke +vadsaekken? + +HJALMAR (efter et aergerligt sideblik mod Gregers). +Pak,--og gor i stand! + +GINA (tar vadsaekken). +Ja-ja, sa laegger jeg ned skjorten og det andre da. + +(gar ind i stuen og traekker doren til efter sig.) + +GREGERS (efter en kort taushed). +Aldrig havde jeg taenkt, at dette skulde bli' enden pa det. +Er det virkelig en nodvendighed for dig at ga fra hus og +hjem? + +HJALMAR (driver urolig omkring). +Hvad vil du da, jeg skal gore?--Jeg er ikke skikket til at +vaere ulykkelig, Gregers. Jeg ma ha' det godt og trygt og +fredeligt omkring mig. + +GREGERS. +Men kan du da ikke det? Forsog det bare. Nu synes jeg, her +er fast grund at bygge pa,--og begynd sa forfra. Og husk +pa, du har jo ogsa opfindelsen at leve for. + +HJALMAR. +A tal ikke om opfindelsen. Det har kanske lange udsigter med +den. + +GREGERS. +Sa? + +HJALMAR. +Ja herre gud, hvad vil du egentlig, jeg skal opfinde? De +andre har jo opfundet det meste i forvejen. Det blir +vanskeligere dag for dag-- + +GREGERS. +Og du, som har lagt sa stort et arbejde i dette. + +HJALMAR. +Det var denne udsvaevende Relling, som fik mig til det. + +GREGERS. +Relling? + +HJALMAR. +Ja, det var ham, som forst gjorde mig opmaerksom pa mit anlaeg +for en eller anden maerkelig opfindelse i fotograflen. + +GREGERS. +Aha,--det var Relling! + +HJALMAR. +A, jeg har vaeret sa inderlig lykkelig over den sag. Ikke sa +meget for opfindelsen i og for sig; men fordi Hedvig trode +pa den,--trode pa den med barnesindets hele magt og +styrke.--Ja, det vil sige,--jeg dare har gat her og +bildt mig ind, at hun trode pa den. + +GREGERS. +Kan du virkelig taenke, at Hedvig skulde vaeret falsk imod +dig! + +HJALMAR. +Nu kan jeg taenke, hvad det sa skal vaere. Det er Hedvig, som +star ivejen. Hun kommer til at staenge solen ude fra hele mit +liv. + +GREGERS. +Hedvig! Er det Hedvig, du mener? Hvorledes skulde hun kunne +staenge for dig? + +HJALMAR (uden at svare). +Sa usigelig som jeg har elsket det barn. Sa usigelig +lykkelig, som jeg folte mig hver gang jeg kom hjem i min +fattige stue og hun floj mig imode med sine sode, lidt +mysende ojne. A jeg troskyldige dare! Jeg holdt sa usigelig +af hende;--og sa digted og dromte jeg mig ind i den +indbildning, at hun holdt sa usigelig af mig igen. + +GREGERS. +Siger du, at det bare var en indbildning! + +HJALMAR. +Hvor kan jeg vide det? Gina kan jeg jo ikke fa presset noget +ud af. Og hun mangler jo desuden sa aldeles sans for den +ideale side af forviklingerne. Men for dig foler jeg trang +til at abne mig, Gregers. Der er denne forfaerdelige tvil--; +kanske Hedvig aldrig har holdt rigtig aerligt af mig. + +GREGERS. +Det kunde du dog muligens fa vidnesbyrd om. (lytter.) Hvad +er det? Jeg synes vildanden skriger. + +HJALMAR. +Vildanden skraepper. Far er pa loftet. + +GREGERS. +Er han det! (giaede lyser op i ham.) Jeg siger, du kunde nok +fa vidnesbyrd om, at den stakkers miskendte Hedvig holder af +dig! + +HJALMAR. +A hvad vidnesbyrd kan hun gi' mig! Jeg tor ikke tro pa nogen +forsikkring fra den kant. + +GREGERS. +Hedvig kender visselig ikke til svig. + +HJALMAR. +A, Gregers, det er jo netop det, som ikke er sa sikkert. +Hvem ved, hvad Gina og denne fru Sorby mangen gang kan ha' +siddet her og hvisket og tisket om? Og Hedvig plejer ha' +orerne med sig, hun. Kanske kom gavebrevet ikke sa uventet +endda. Jeg syntes nok, at jeg maerked noget sligt. + +GREGERS. +Hvad er det dog for en and, som er faret i dig! + +HJALMAR. +Jeg har fat ojnene op. Pas du pa;--du skal se, gavebrevet +er bare en begyndelse. Fru Sorby har altid havt sa meget +tilovers for Hedvig; og nu har hun jo magt til at gore for +barnet, hvad det sa skal vaere. De kan ta' hende fra mig, +hvad tid og time de lyster. + +GREGERS. +Aldrig i verden gar Hedvig fra dig. + +HJALMAR. +Vaer du ikke sa viss pa det. Dersom de star og vinker efter +hende med fulde haender--? A, jeg, som har elsket hende sa +usigelig! Jeg, som vilde sat min hojeste lykke i at ta' +hende varsomt ved handen og lede hende, som man leder et +morkraed barn gennem et stort ode rum!--Nu foler jeg det sa +nagende sikkert,--den fattige fotograf oppe i +loftslejligheden har aldrig vaeret noget belt og fuldt for +hende. Hun har bare sa listelig sorget for at sta pa en god +fod med ham sa laenge til tiden kom. + +GREGERS. +Dette her tror du ikke selv, Hjalmar. + +HJALMAR. +Det forfaerdelige er jo netop, at jeg ikke ved, hvad jeg skal +tro,--at jeg aldrig kan fa vide det. Men kan du da +virkelig tvile pa, at det ma vaere, som jeg siger? Ha-ha, du +stoler for staerkt pa den ideale fordring, min gode Gregers! +Dersom de andre kom, de, med de bugnende haender, og rabte +til barnet: ga ifra ham; hos os har du livet ivente-- + +GREGERS (hurtigt). +Ja, hvad da, tror du? + +HJALMAR. +Hvis jeg sa spurte'hende: Hedvig, er du villig til at gi' +slip pa livet for mig? (ler spotsk.) Jo tak,--du skulde +nok fa hore, hvad svar jeg fik! + +(Et pistolskud hores inde pa loftet.) + +GREGERS (hojt, i glaede). +Hjalmar! + +HJALMAR. +Se sa; nu gar han pa jagt ogsa. + +GINA (kommer ind). +Uf, Ekdal, jeg synes, gamlefar gar og dundrer inde pa loftet +alene. + +HJALMAR. +Jeg vil se ind-- + +GREGERS (levende, grebet). +Bi lidt! Ved du, hvad det var? + +HJALMAR. +Ja visst ved jeg det. + +GREGERS. +Nej, du ved ikke. Men jeg ved det. Det var vidnesbyrdet! + +HJALMAR. +Hvilket vidnesbyrd? + +GREGERS. +Det var en barnlig offerhandling. Hun har fat din far til at +skyde vildanden. + +HJALMAR. +Skyde vildanden! + +GINA. +Nej, taenk--! + +HJALMAR. +Hvad skulde det til? + +GREGERS. +Hun vilde offre til dig, det bedste hun ejed i verden; for +sa matte du da komme til at holde af hende igen, mente hun. + +HJALMAR (blodt, bevaeget). +A, det barn! + +GINA. +Ja, hvad hun kan finde pa! + +GREGERS. +Hun vilde bare ha' din kaerlighed igen, Hjalmar; hun syntes +ikke hun kunde leve den foruden. + +GINA (kaemper med graden). +Der kan du selv se, Ekdal. + +HJALMAR. +Gina, hvor er hun henne? + +GINA (snofter). +Stakkers, hun sidder vel ude i kokkenet, kan jeg tro. + +HJALMAR (gar hen, river kokkendoren op og siger): +Hedvig,--kom! Kom ind til mig! (ser sig om.) Nej, her er hun +ikke. + +GINA. +Sa er hun i det lille kammerset sit da. + +HJALMAR (udenfor). +Nej, her er hun heller ikke. (kommer ind.) Hun ma vaere gat +ud. + +GINA. +Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds i huset. + +HJALMAR. +A gid hun bare snart vilde komme hjem,--sa jeg rigtig kan +fa sagt hende--. Nu skal alt bli' godt, Gregers; for nu +tror jeg nok, vi kan begynde livet om igen. + +GREGERS (stille). +Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettelsen ske. + +(Gamle Ekdal kommer i doren til sit vaerelse; han er i fuld +uniform og har travlt med at spaende sabelen om sig.) + +HJALMAR (forbauset). +Far! Er du der! + +GINA. +Var det i kammerset far skod? + +EKDAL (harmfuld, naermer sig). +Sa du gar pa jagt alene, du, Hjalmar? + +HJALMAR (spaendt, forvirret). +Det var altsa ikke dig, som skod pa loftet? + +EKDAL. +Skod jeg? Hm! + +GREGERS (raber til Hjalmar). +Hun har selv skudt vildanden, du! + +HJALMAR. +Hvad er dette her! (skynder sig til loftsdoren, river den +tilside, ser ind og skriger hojt.) Hedvig! + +GINA (lober mod doren). +Joss', hvad er det! + +HJALMAR (gar ind). +Hun ligger pa gulvet! + +GREGERS. +Ligger Hedvig! + +(ind til Hjalmar.) + +GINA (samtidigt). +Hedvig! (ind pa loftet.) Nej, nej, nej! + +EKDAL. +Ha--ha; gar hun ogsa pa skytteri! + +(Hjalmar, Gina og Gregers slaeber Hedvig ind i atelieret; i +den nedhaengende hojre hand holder hun pistolen fastklemt +mellem fingrene.) + +HJALMAR (forstyrret). +Pistolen er gat af. Hun har truffet sig selv. Rab om hjaelp! +Hjaelp! + +GINA (lober ud pa gangen og raber ned): +Relling! Relling! Doktor Relling; fly'herop sa fort De kan! + +(Hjalmar og Gregers laegger Hedvig ned pa sofaen.) + +EKDAL (stille). +Skogen haevner. + +HJALMAR (pa knae ved hende). +Nu kommer hun sig snart. Nu kommer hun sig--: ja, ja, ja. + +GINA (som er kommen ind igen). +Hvor har hun truffet sig? Jeg kan ikke se nogen tingen-- + +(Relling kommer hurtigt, og straks efter ham Molvik; den +sidste er uden vest og halstorklaede, med aben livkjole.) + +RELLING. +Hvad er her pa faerde? + +GINA. +De siger, Hedvig har skudt sig. + +HJALMAR. +Kom her og hjaelp! + +RELLING. +Skudt sig! + +(han rykker bordet til side og begynder at undersoge hende.) + +HJALMAR (ligger og ser angstfuldt op pa ham). +Det kan da ikke vaere farligt? Hvad, Relling? Hun bloder +naesten ikke. Det kan da ikke vaere farligt? + +RELLING. +Hvorledes gik det til? + +HJALMAR. +A, hvad ved jeg--! + +GINA. +Hun vilde skyde vildanden. + +RELLING. +Vildanden? + +HJALMAR. +Pistolen ma vaere gat af. + +RELLING. +Hm. Ja sa. + +EKDAL. +Skogen haevner. Men jeg er ikke raed alligevel. + +(gar ind pa loftet og lukker efter sig.) + +HJALMAR. +Na, Relling,--hvorfor siger du ingen ting? + +RELLING. +Kuglen er gat ind i brystet. + +HJALMAR. +Ja, men hun kommer sig da! + +RELLING. +Du ser vel, at Hedvig ikke lever. + +GINA (brister i grad). +A barnet, barnet! + +GREGERS (haest). +Pa havsens bund--. + +HJALMAR (springer op). +Jo, jo, hun ma leve! A, gud velsigne dig, Relling,--bare +et ojeblik,--bare sa laenge til jeg kan fa sagt hende, hvor +usigelig jeg holdt af hende hele tiden! + +RELLING. +Hjertet er truffet. Indre forblodning. Hun dode pa stedet. + +HJALMAR. +Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og sa krob hun +forskraemt ind pa loftet og dode i kaerlighed for mig. +(hulkende.) Aldrig fa gore det godt igen! Aldrig fa sige +hende--! (knytter haenderne og skriger opad:) A, du der +oppe--! Hvis du er da! Hvi gjorde du mig dette! + +GINA. +Hys, hys, du ma ikke anmasse dig sa faelt. Vi havde vel ikke +ret til at beholde hende, kan jeg tro. + +Molvik. +Barnet er ikke dodt; det sover. + +RELLING. +Sludder. + +HJALMAR (blir stille, gar hen til sofaen og ser med +korslagte arme pa Hedvig). +Der ligger hun sa stiv og stille. + +RELLING (soger at lose pistolen). +Den sidder sa fast, sa fast. + +GINA. +Nej, nej, Relling, braek ikke fingrene hendes; la' pigstolen +sidde. + +HJALMAR. +Hun skal fa den med sig. + +GINA. +Ja, la' hende det. Men barnet skal ikke ligge og paradere +her ude. Hun skal ind i kammerset til sig selv, skal hun. +Ta' i med, Ekdal. + +(Hjalmar og Gina tar Hedvig imellem sig.) + +HJALMAR (mens de baerer). +A, Gina, Gina, holder du dette ud! + +GINA. +Den ene far hjaelpe den anden. For nu er vi da halvt om +hende, ved jeg. + +Molvik (straekker armene ud og mumler): +Lovet vaere herren; til jord skal du blive; til jord skal du +blive-- + +RELLING (hvisker). +Hold kaeft, menneske; du er jo fuld. + +(Hjalmar og Gina baerer liget ud gennem kokkendoren. Relling +lukker efter dem. Molvik sniger sig ud pa gangen.) + +Relling (gar hen til Gregers og siger): +Aldrig skal nogen binde mig pa naesen, at dette her var et +vadeskud. + +GREGERS (som har stat skraekslagen, i krampaytige rykninger). +Ingen kan sige, hvorledes det forfaerdelige gik til. + +RELLING. +Forladningen har svi'd kjolelivet. Hun ma ha' trykket +pistolen lige imod brystet og fyret af. + +GREGERS. +Hedvig er ikke dod forgaeves. Sa De, hvorledes sorgen +frigjorde det storladne i ham? + +RELLING. +Storladne blir de fleste, nar de star i sorg ved et lig. Men +hvor laenge tror De den herligheden varer hos ham? + +GREGERS. +Skulde ikke den vare og vokse for livet! + +RELLING. +Inden tre fjerdingar er lille Hedvig ikke andet for ham end +et vakkert deklamationstema. + +GREGERS. +Og det tor De sige om Hjalmar Ekdal! + +RELLING. +Vi skal snakkes ved, nar det forste graesset er visnet pa +hendes grav. Da kan De fa hore ham gulpe op om "det +faderhjertet for tidligt frarevne barn"; da skal De fa se +ham sylte sig ind i rorelse og i selvbeundring og i +selvmedlidenhed. Pas De pa! + +GREGERS. +Hvis De har ret, og jeg har uret, sa er ikke livet vaerd at +leve. + +RELLING. +A, livet kunde vaere ganske bra' alligevel, nar vi bare matte +fa vaere i fred for disse velsignede rykkere, som render os +fattigfolk pa dorene med den ideale fordring. + +GREGERS (ser frem for sig). +I sa fald er jeg glad, at min bestemmelse er, hvad den er. + +RELLING. +Med forlov,--hvad er da Deres bestemmelse? + +GREGERS (i faerd med at ga). +At vaere den trettende mand tilbords. + +RELLING. +A fan' tro det. + + * * * * * + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Vildanden, by Henrik Ibsen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VILDANDEN *** + +***** This file should be named 13041.txt or 13041.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/3/0/4/13041/ + +Produced by Ted Garvin, Jim Wiborg and PG Distributed Proofreaders + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |